IndiensPortalen

<mediawiki xmlns="http://www.mediawiki.org/xml/export-0.11/" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:schemaLocation="http://www.mediawiki.org/xml/export-0.11/ http://www.mediawiki.org/xml/export-0.11.xsd" version="0.11" xml:lang="da">
  <siteinfo>
    <sitename>Wikibooks</sitename>
    <dbname>dawikibooks</dbname>
    <base>https://da.wikibooks.org/wiki/Forside</base>
    <generator>MediaWiki 1.46.0-wmf.24</generator>
    <case>first-letter</case>
    <namespaces>
      <namespace key="-2" case="first-letter">Media</namespace>
      <namespace key="-1" case="first-letter">Speciel</namespace>
      <namespace key="0" case="first-letter" />
      <namespace key="1" case="first-letter">Diskussion</namespace>
      <namespace key="2" case="first-letter">Bruger</namespace>
      <namespace key="3" case="first-letter">Brugerdiskussion</namespace>
      <namespace key="4" case="first-letter">Wikibooks</namespace>
      <namespace key="5" case="first-letter">Wikibooks diskussion</namespace>
      <namespace key="6" case="first-letter">Fil</namespace>
      <namespace key="7" case="first-letter">Fildiskussion</namespace>
      <namespace key="8" case="first-letter">MediaWiki</namespace>
      <namespace key="9" case="first-letter">MediaWiki diskussion</namespace>
      <namespace key="10" case="first-letter">Skabelon</namespace>
      <namespace key="11" case="first-letter">Skabelondiskussion</namespace>
      <namespace key="12" case="first-letter">Hjælp</namespace>
      <namespace key="13" case="first-letter">Hjælp diskussion</namespace>
      <namespace key="14" case="first-letter">Kategori</namespace>
      <namespace key="15" case="first-letter">Kategoridiskussion</namespace>
      <namespace key="710" case="first-letter">TimedText</namespace>
      <namespace key="711" case="first-letter">TimedText talk</namespace>
      <namespace key="828" case="first-letter">Modul</namespace>
      <namespace key="829" case="first-letter">Moduldiskussion</namespace>
      <namespace key="1728" case="first-letter">Event</namespace>
      <namespace key="1729" case="first-letter">Event talk</namespace>
    </namespaces>
  </siteinfo>
  <page>
    <title>IndiensPortalen</title>
    <ns>0</ns>
    <id>5249</id>
    <revision>
      <id>41488</id>
      <parentid>38619</parentid>
      <timestamp>2026-04-19T08:36:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PHE77</username>
        <id>3695</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>sprogret</comment>
      <origin>41488</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="53365" sha1="k0545qftth45lgmmyizmvdjqkd6xico" xml:space="preserve">Til siden med oversigt over fagene: [[IndiensPortalens Fag]]

Over til  [[IndiensPortalens Opslagstavle]]

Gå til [[IndiensPortalens Storbyprojekt Mumbai]]
----


= Velkommen til IndiensPortalen til hele det danske skolesystem! =

'''På grund af alvorlig sygdom er jeg som 77 årig nødt til at stoppe arbejdet med IndiensPortalen og KinaPortalen til hele det danske skolesystem fra 31. December 2022. Portalernes informationer gennem mange år kan man fortsat orientere sig i. De venligste hilsener, Birthe Mølhave.'''

'''Kære nye bruger af IndiensPortalen!'''                     

IndiensPortalen giver dig viden og forståelse af Indien i fortid og nutid og inderne, dvs. omkring 1/6 af jordens befolkning. Her er bl.a. ideer og materiale til 35 forskellige fag.


Portalens målgrupper er lærere, elever og studerende fra grundskoler, ungdomsuddannelser til lærerseminarier.


Råd til nye brugere:
Brug 5 minutter på at orientere dig i IndiensPortalens menupunkter, så du får et indtryk af de mange muligheder, de giver dig, og hvor du finder de oplysninger, du har brug for, når du scroller ned ad siderne. IndiensPortalen bliver opdateret løbende.


'''Om at linke ud og komme tilbage hertil''':

Vær opmærksom på, at når du trykker på et link ud fra IndiensPortalen og igen vil tilbage til Portalsiden, du var på, så skal du trykke på den øverste pil, der peger til venstre på din skærm, så kommer du straks tilbage.

Hvis du glemmer det, så skal du igen skrive http://da.wikibooks.org/wiki/IndiensPortalen
og finde den side, du var på.


'''God læse- og arbejdslyst!'''

Birthe Mølhave, hovedforfatter, webmaster og ophavsrettighedsindehaver,


'''NB'''. Hvis du også er interesseret i '''Kina''', så gå ind på 
 https://da.wikibooks.org/wiki/KinaPortalen

Portalen er bygget op på samme  måde, så du nemt kan finde rundt.

'''Forbundsrepublikken Indien består af''' i alt 29 delstater og syv unionsterritorier.

Navn, indbyggertal, hovedstad og største by

1. Andhra Pradesh 76.210.007 Hyderabad, Hyderabad. 2. Arunachal Pradesh 1.091.120 Itanagar, Itanagar. 
3. Assam 26.655.528 Dispur, Guwahati. 4. Bihar 26.655.528 Patn, Patna.
5. Chhattisgarh 20.795.956 Raipur, Raipur. 6. Goa 1.400.000 Panaji, Vasco da Gama.
7. Gujarat 50.671.017 Gandhinagar, Ahmedabad. 8. Haryana 21.082.989 Chandigarh, Faridabad.
9. Himachal Pradesh 65.077.900 Shimla, Shimla. 10. Kashmir 10.143.700 Jammu (vinter), Srinagar (sommer).
11. Jharkhand 26.909.428 Ranchi, Jamshedpur. 12. Karnataka 52.850.562 Bangalore, Bangalore.
13. Kerala 31.841.374 Thiruvananthapuram, Thiruvananthapuram. 14. Madhya Pradesh 60.385.118 Bhopal, Indore.
15. Maharashtra 96.752.247 Mumbai, Mumbai. 16. Manipur 2.388.634 Imphal, Imphal. 
17. Meghalaya 2.306.069	Shillong, Shillong. 18. Mizoram 888.573 Aizawl, Aizawl.
19. Nagaland 1.988.636 Kohima, Dimapur. 20. Orissa 36.706.920 Bhubaneswar, Bhubaneswar.
21. Punjab 24.289.296 Chandigarh, Ludhiana. 22. Rajasthan 56.473.122 Jaipur, Jaipur.
23. Sikkim 540.493 Gangtok, Gangtok. 24. Tamil Nadu 66.396.000 Chennai, Chennai. 
25. Telangana 35.193.978 Hyderabad, Hyderabad. 26. Tripura 3.199.203 Agartala, Agartala.
27. Uttar Pradesh 190.891.000 Lucknow, Kanpur. 28. Uttarakhand 8.479.562 Dehradun, Dehradun.
29. West Bengal 80.221.171 Kolkata, Kolkata.

'''Unionsterritorier'''

A. Andamanerne og Nicobarerne 356.152 Port Blair, Port Blair. B. Chandigarh 900.635 Chandigarh, Chandigarh.
C. Dadra og Nagar Haveli 220.451 Silvassa. D. Daman og Diu 220.451 Daman. E. Lakshadweep 60.595 Kavaratti, Andrott.
F. Delhi 13.782.976 Delhi, Delhi. G. Puducherry 973.829 Puducherry, Puducherry.

'''Territoriale stridigheder''':

Aksai Chin, Indo-Bangladesh enclaves, Kashmir, Arunachal Pradesh, 
Kori Creek

https://da.wikipedia.org/wiki/Indiens_delstater_og_territorier
--------------------------------------------------------------------------------
== Nye materialer ==

Der kommer jævnligt nyt materiale på de forskellige sider.
Men '''specielt nederst på denne forside bliver ''nye undervisningsforslag og nye bøger'' omtalt kort.''' Du får yderligere oplysninger ved at se der, hvor de emnemæssigt hører til.


'''Korttidsnyheder''' vil stå på ''Opslagstavlen'' fx foredrag, udstillinger, tryk her: [[IndiensPortalens Opslagstavle]] 


Lærere, der har undervist i emner, hvor Indien har været inddraget, opfordres til at lægge dem ind som undervisningsforslag.
--------------------------------------------------------------------------------


=== If you are Indian ===

Please, go to the menu entry: [[IndiensPortalens Introduction to Denmark]]

To translate  my web port, you go eg. under 'Velkommen' you press the right button of your pc mouse. then a line says Tranlate with Life Search, and you select your language.

--------------------------------------------------------------------------------
'''UNESCO WORLD HERITAGE SITE of INDIA'''

'''Cultural (32)'''
Agra Fort (1983)
Ajanta Caves (1983)
Archaeological Site of Nalanda Mahavihara at Nalanda, Bihar (2016)
Buddhist Monuments at Sanchi (1989)
Champaner-Pavagadh Archaeological Park (2004)
Chhatrapati Shivaji Terminus (formerly Victoria Terminus) (2004)
Churches and Convents of Goa (1986)
Dholavira: a Harappan City (2021)
Elephanta Caves (1987)
Ellora Caves (1983)
Fatehpur Sikri (1986)
Great Living Chola Temples (1987,2004)
Group of Monuments at Hampi (1986)
Group of Monuments at Mahabalipuram (1984)
Group of Monuments at Pattadakal (1987)
Hill Forts of Rajasthan (2013)
Historic City of Ahmadabad (2017)
Humayun's Tomb, Delhi (1993)
Jaipur City, Rajasthan (2019)
Kakatiya Rudreshwara (Ramappa) Temple, Telangana (2021)
Khajuraho Group of Monuments (1986)
Mahabodhi Temple Complex at Bodh Gaya (2002)
Mountain Railways of India (1999,2005,2008)
Qutb Minar and its Monuments, Delhi (1993)
Rani-ki-Vav (the Queen’s Stepwell) at Patan, Gujarat (2014)
Red Fort Complex (2007)
Rock Shelters of Bhimbetka (2003)
Sun Temple, Konârak (1984)
Taj Mahal (1983)
The Architectural Work of Le Corbusier, an Outstanding Contribution to the Modern Movement (2016)
The Jantar Mantar, Jaipur (2010)
Victorian Gothic and Art Deco Ensembles of Mumbai (2018)
'''Natural (7)'''
Great Himalayan National Park Conservation Area (2014)
Kaziranga National Park (1985)
Keoladeo National Park (1985)
Manas Wildlife Sanctuary (1985)
Nanda Devi and Valley of Flowers National Parks (1988,2005)
Sundarbans National Park (1987)
Western Ghats (2012)
'''Mixed (1)'''
Khangchendzonga National Park (2016)

= Kort om menupunkterne, bl.a. til 33 Fag, Opslagstavle og Indiske medier= 
[[IndiensPortalens Fag]]:  Under fagtitlen - fx dansk, fysik, idræt - finder du både materialer til faget og til undervisning, hvor flere fag er inddraget.


[[IndiensPortalens Opslagstavle]]: Her finder du nyheder, ideer til aktiviteter på skolen og ’ud af huset’.


[[IndiensPortalens Indiske medier]]: Menupunktet giver adgang til indiske aviser og tidskrifter på engelsk.


[[IndiensPortalens Storbyprojekt Mumbai]]: Storbyprojekter er populære. Den indiske millionby Mumbai/Bombay er valgt som særligt fokusområde.


[[IndiensPortalens Opslagsværker på engelsk]]: Her finder du både indiske og fx også engelsk-sprogede opslagsværker og leksika.


[[IndiensPortalens Baggrund]]: Læs om Portalens baggrund, IndiensPortalens DVD med film til mange fag og redaktør-gruppen.


[[IndiensPortalens Mail til en inder]]: Her kan du eller dit hold diskutere faglige spørgsmål med en indisk elev eller lærer. I skriver sammen på engelsk.


[[IndiensPortalens Introduction to Denmark]]: Purpose and disclaim. General Danish Websites. Danish News in English. Greenland. Special Danish Websites.
--------------------------------------------------------------------------------

= Nye Undervisningsforslag=

AT 2015 Kommunikation – muligheder og begrænsninger
Se Almen studieforberedelse


Civilisation og demokrati
Se arabisk


Ayurveda
Se biologi og psykologi


Indisk dans – hvordan og hvilken betydning?
Se dans, engelsk, psykologi, samfundsfag og kultur


Xplore Geografi 8. 
Se geografi, almen studieforberedelse og Tværfag, biologi og fysik/kemi


Kemiske Horisonter.
Se almen studieforberedelse, Biologi, datalogi, fysik, historie, kemi, matematik og samfundsfag


Sammenspil i musik.
Se musik 


Romaer (sigøjnere) i Indien og Europa.
Se dansk og samfundsfag


Traditionel medicin. 
Se almen studieforberedelse og Tværfag, biologi og klassiske fag/oldtidskundskab


Indiske film.
Se almen studieforberedelse og Tværfag


Indiske ordsprog og vendinger. Se dansk og engelsk


Xplore Natur og teknik 2, Xplore Natur og teknik 4 Elevbog til 4. klassetrin og Xplore Natur og teknik 5, 4.-6.klassetrin.
Se almen studieforberedelse og Tværfag og astronomi, biologi, erhvervsøkonomi, fysik, geografi, kemi og teknologi


Indiens historie efter 1739 - fra britisk koloni til verdens største demokrati. 
Se almen studieforberedelse og Tværfag, historie og samfundsfag


AT 2012 Katastrofen - årsager og konsekvenser. 
Se almen studieforberedelse 


'''Verdenskulturhistorie - Vesten sammenlignet med Indien. Samarbejde mellem mange fag:''' 
Verden i nyeste tid ca. 1960- postmodernisme, kold krig til krigen mod terror. 
Moderniteten ca. 1775- ca. 1960 selvidentitet og industriel civilisation.
Romantikken ca. 1775-1914 Følelse, åndelighed og den nationale idé.
Oplysningstiden ca. 1650-1830 bekender sig først og fremmest til den menneskelige fornuft.
Renæssance ca 1400-1650 genfødsel tilbage til antikkens rødder.
Middelalderen 476-1500 mellemtiden, hvor det katolske kristne verdensbillede skaber et sammenhængende Europa.
Antikken ca. 800 f.v.t. til år 476 e.v.t.
Se almen studieforberedelse og Tværfag under emnet Verdenskulturhistorie 


Om at skrive. 
Relevant for alle fag, se dansk


Indien siden selvstændigheden i 1947.
Se almen studieforberedelse og Tværfag, erhvervsøkonomi, historie og samfundsfag


De Olympiske Lege og Commonwealth Games. Se almen studieforberedelse og Tværfag, idræt, historie, klassiske fag/oldtidskundskab (specielt forslag), og samfundsfag


Selvbiografi - livsbeskrivelse. Se Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk


Katastrofer. Se almen studieforberedelse og Tværfag


Matematiske horisonter. Se almen studieforberedelse og Tværfag, datalogi og matematik


Renæssance. Se almen studieforberedelse og Tværfag, dansk og historie


Massemedier og meningsdannelse. Se almen studieforberedelse og Tværfag


MenneskeUdstilling. Se almen studieforberedelse og Tværfag


Julekalender (fra 10 år) Iqbal Farooq og julesvineriet. Se dansk, religion og samfundsfag


Geografi. Se geografi


Buddhisme, især tibetansk (vajrayana). Se Almen Studieforberedelse og Tværfag


Bhopal gas tragedien. Se Almen studieforberedelse og Tværfag


Globalisering - forudsætninger og konsekvenser. Se almen studieforberedelse, erhvervsøkonomi, samfundsfag og teknologi


Civilreligion. Se filosofi, historie, religion og samfundsfag


Islam og Indien. Se almen studieforberedelse, religion og samfundsfag


Israel – en stat i Mellemøsten. Se almen studieforberedelse, historie, religion og samfundsfag


Geotoper 1,2,3. 7-9. klasse. Se naturgeografi


Udkast til Forsøg med Indisk områdestudium C. Se engelsk, historie, religion og samfundsfag


Cricket - lær at spille det. Se idræt undervisning


Ondskab og etik. Se AT, filosofi, historie, psykologi, religion og samfundskundskab


Eventyr-gendigtning. Se dansk


Bæredygtig energi. Se biologi, fysik, kemi, og naturgeografi


Pulp and Noir Tehelka Magazine, Year-End Special Issue: 13 Original Fictions 2010. Se engelsk


Injury Tehelka Magazine, Year-End Special Issue: 12 Original Fictions 2010. Se engelsk


Explore Excess Tehelka Magazine, Year-End Special Issue: 14 Original Fictions 2009. Se engelsk


Spansk virksomhedskommunikation. Se spansk


Tysk du kan tale. Se tysk


Xplore Fysik/kemi 7 – Elevbog 7. klassetrin. Se fysik og kemi


Shantaram. Se dansk og erhvervsøkonomi


Xplore Biologi 7, elevbog 7.-9.klassetrin. Se biologi og naturgeografi


Indiske digte og danske om Indien. Se engelsk og dansk


Naturgeografi – Jorden og mennesket – Elevbog. Se naturgeografi


Kulturmøde Iqbal Farooq og den lede julestjerne. Egnet fra 5 år.
Iqbal Farooq og den indiske superchip.  Egnet fra 10 år.
Se billedkunst, dansk, religion og samfundsfag


At digte om Indien Ettusindesekshundrede og fireogtyve minutter i Mumbai. Se dansk


Religionsportalen 2011 (iBog). Se erhvervsøkonomi, filosofi, religion og samfundsfag


Astrologi og Horoskop. Se psykologi og religion
 

Verdens spejl – en ny kunsthistorie. Se billedkunst, historie, oldtidskundskab, psykologi, religion og samfundsfag


9 minutters indisk dokumentarfilm om et landsby-kooperativt firma og dets historie: Warana
Cooperative i delstaten Maharashtra. Se erhvervsøkonomi, historie, mediefag og samfundsfag


AT 2010 Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger 1851-1914. Se almen studieforberedelse og relevante fag.


Kærlighed til verdens børn Til folkeskoleundervisningsforløb. Se dansk, dans og samfundsfag.


Seksualitet: til ungdomsuddannelser og folkeskolens ældste klasser. 
Se almen studieforberedelse, biologi, dansk, klassiske fag/oldtidskundskab, psykologi, religion og samfundsfag.


&quot;Kumbh Mela Allahabad&quot;: en multimedieproduktion på 12 minutter af fotojournalist Poul Madsen fra verdens største religiøse fest, hvor op mod 70 millioner mennesker mødtes i januar 2007. Se religion og Opslagstavlen.


Emerging India: Aktuelle engelske tekster med danske gloser i margen. se almen studieforberedelse, engelsk, erhvervsøkonomi, religion og samfundsfag.
--------------------------------------------------------------------------------

= Nye bøger=


Anappara, Deepa:''' Djinn-patruljen på Lilla Linje.''' Politikens Forlag 2020. Roman oversat fra engelsk til dansk af Louise Ardenfelt Ravnild. 367 s. Se Biologi, Dansk, Erhvervsøkonomi, Naturgeografi, Psykologi, Religion og Samfundsfag og kulturfag.   


Frankopan, Peter: '''De Nye Silkeveje. Mod en anden verdensorden.''' Kristeligt Dagblads Forlag 2019. 286 s. 
Se under fagene: Almen og Tværfag, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, fysik, kemi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag, teknologi og teknik. 


Hansen, Mette Skov og Lisbeth Johansen: '''Hvad svarer du, når livet kalder?'''
Mit spring fra toppen af karrieren til bunden af Indiens slum. Biografi. Kristeligt Dagblads Forlag 2016. Fotos på omslagets indersider. 211 s. 
Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, erhverv og finans, matematik, psykologi, religion og samfundsfag.


Holst, Tore E. H.: '''Turen går til Indien.''' Politikens forlag 2015. Illustreret. 240 s.
Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, fysik, historie, kemi, religion, naturgeografi og samfundsfag.


Rinpoche, Chökyi Nyima: '''ÅBNE ØJNE – En introduktion til virkeligheden gennem sorg, kærlighed og åbenhed.'''  Forlaget Bodhi. 111 s. (Anmeldelse her februar 2019)
Se biologi, dansk, filosofi, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag.


Rushdie, Salman: '''Det Gyldne Hus.''' Roman. Gyldendal 2018. Hæftet, E bog. 408 s.
Se Almen og Tværfag, billedkunst og design, biologi, dansk, datalogi, engelsk, erhvervsøkonomi og finans, filosofi, klassiske fag, mediefag, musik, psykologi, religion, samfundsfag.


Ubbesen, Thomas: '''Gensyn med hippieruten I egne fodspor efter 40 år.''' Gyldendal 2018. Hæftet, e-bog, lydbog. Illustreret 314 s.
Se AT, billedkunst og design, biologi, fysik, kemi, dansk, musik, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag og kulturfag


Arundhati Roy: '''Ministeriet for den ypperste lykke'''Forlag Rosinante 2018.Bog, lydbog og E-bog. 489 s.
Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, mediefag, naturgeografi, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag.


Manu Sareen: '''Iqbal Farooq i krise'''. Carlsen 2018. Illustreret af Lars-Ole Nejstgaard. 151 s.
Se fagene AT 2009 Opdagelser, rejser og ny viden, Billedkunst og design, dansk, samfunds- og kulturfag, 


Fogtdal, Peter H.: '''Det store glidefald'''. Roman. Turbine forlag 2017. Bog og e-bog. 334 s.
Se AT, bio, dansk, erhverv, psyk, rel og samf.


Fibiger, Marianne Qvortrup: '''Karma.''' Tænkepauser 54. Aarhus Universitetsforlag 2017. Bog, e-bog og lyd—bog. Brun dråbe foran brune centrale formuleringer. 59 s.
Se Biologi, dansk, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag

Srinivasan, Bhu: '''Americana - A 400 Year History of American Capitalism'''. Penguin Press. 560 s.
Se engelsk og erhvervsøkonomi.

Mertz, Lone: '''Glaskisten – en tibetansk beretning om virkelighed.''' Frydenlund 2017. Bog, ebog og epub. Farveillustrationer.  264 s.
Se Almen og Tværfag, biologi, dansk, historie, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag


Frankopan, Peter: '''Silkevejene – en ny verdenshistorie'''. Kristeligt Dagblads Forlag 2017. Illustreret og med landkort. 756 s.
Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi, oldtidskundskab, religion, samfundsfag og teknologi.


'''Indien – Tranquebar, Serampore og Nicobarerne''',  redaktion Niels Brimnes. Gads Forlag 2017. Flot gennemillustreret. 413 s. Bogen er bind 5 i serien Danmark og kolonierne.
Se Almen og Tværfag, billedkunst, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, historie, naturgeografi og religion.


Bhante Gunaratana: '''Klassisk Mindfulness.''' Forlaget Don Max 2013.   Bog og e-bog. 238 s.
Se Almen Studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, psykologi, religion og samfundskundskab.


Peter Elsass: '''Kunsten at være alene'''. Gyldendal 2016. Illustreret. Bog, ebog og lyd-bog. 220 s.
Se Almen Studieforberedelse og Tværfag AT 2016 Grænser, biologi, dansk, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag


'''Iqbal Farooq og den hemmelige ismaskine''' af Manu Sareen, illustreret af Lars-Ole Nejstgaard. Fra 7 år og op. Forlaget Carlsen 2016. Papir- og lydbog. 188 s.
(S) Billedkunst, Biologi, Dansk (hvor du kan læse lidt om forfatteren Manu Sareen), Erhversøkonomi, fysik, Kemi, Matematik, Naturgeografi og samfundsfag


'''Vand – Rejser i vores fortid og fremtid''' af Terje Tvedt. Forlaget Don Max 2016. 280 s.
Se biologi, dansk, fysik, historie, kemi, naturgeografi, religion og teknik.


'''To år, otte måneder og otte og tyve nætter''' af Salman Rushdie. Roman. Gyldendal 2016. 312 s. 
(S) Biologi, dansk, filosofi, fysik, kemi, psykologi og religion.


Gregory David Roberts: '''Bjergets skygge.''' Roman. Forlaget NB Books 2016. 857 s.
Se Storbyprojekt Mumbai, At 2016 Grænser, biologi, dansk, erhverv og finans, filosofi, psykologi, religion samt samfundsfag.


'''Iqbal Farooq i Indien''' af Manu Sareen. Forlaget Carlsen 2015.  Papirbog, e-bog og lydbog. Gennemillustreret af Lars-Ole Nejstgaard. Også egnet til højtlæsning. 207 s.
Se Billedkunst, Biologi, Dansk, religion og samfundsfag


Jhumpa Lahiri: '''Lavlandet'''. Roman. Batzer &amp; Co 2016. 496 sider.
Se Almen studieforberedelse, biologi, dansk, engelsk, geografi, psykologi og religion (samt delvis filosofi og kemi)


'''YOGI I ØSTERLEN''' af Mikael Bergstand. Roman. Forlaget Modtryk 2015. Papirbog, e-bog og lydbog, 378 s. 
Se Almen studieforberedelse og Tværfag under emnet AT 2014 Mad og mennesker, biologi, dansk, psykologi, religion og samfundsfag.


'''Magisk Karma''' af Alexandra Potter. Roman. Forlaget NB Books 2015. 391 s.
Se dansk, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag


'''Lyt til Løven – yogaremser for børn''' af Emmamaria Vincent, Lotte Salling. Illustreret af Lea Letén.
Forlaget Carlsen 2015. Gennemillustreret, for børn fra 3-7 år. 46 s.
Se Billedkunst, biologi, dansk, psykologi, religion og samfundsfag


'''Farvel Tibet – På sporet af et tabt land''' af Tore Grønne. Selvbiografisk rejseroman. Forlaget Gyldendal 2012. Illustreret. 304 s.
Se almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, naturgeografi, psykologi, religion og samfundsfag.


'''Karmaboy – kometen og den onde numsekløe''' af Jacob Riising. Børne-ungdomsroman 7-11 år. Forlaget Carlsen 2015. Illustreret af Claus Bigum og ofte med fodnoter. 148 s.
Almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, dansk, psykologi, religion og samfundsfag.


Goleman, Daniel: '''Det Godes Kraft. Dalai Lamas vision for verden'''. Gyldendal 2015. 298 s.
(S) Almen studieforberedelse, dansk, filosofi, psykologi, religion og samfundsfag


'''Jagten på den talende hund.''' En krimi roman af Morten Dürr og Bo Skjoldborg. En sjov historie for 9 -  år og op, oplæsning fra 6 år. Forlaget Plot 2015. Bog og ebog. 234 s.
Se almen studieforberedelse emne AT 2011 At være på, biologi, dansk, erhvervsøkonomi, psykologi og samfundsfag


'''Oplevelsesøkonomi – forundring – forandring – forvandling''' af Jan Halberg Madsen. Fagbog. Systime 2015. Bog og ibog. 2. udgave. Rigt illustreret. 158 s.
Se Almen studieforberedelse under emnet Storbystudium, erhvervsøkonomi, psykologi og samfundsfag


'''Bysociologi''' af Malte Warburg Sørensen og Mads Strarup. Fagbog.
Systime 2015. Bog og iBog. Gennemillustreret, med opgaver og stikordsregister. 206 s. 
Se Almen studieforberedelse under emnet Mumbai/Bombay, Storbyprojekt Mumbai og samfundsfag


'''At Vække Det Lysende Sind – Tibetansk Meditation til Indre Fred og Glæde''' af Tenzin Wangyal Rinpoche. Forlaget Sommer 2014. Med CD indlagt. 122 s.
Se Almen Studieforberedelse og Tværfag, psykologi, religion og samfundsfag


Græsborg, Anne Bornerup og Jørgensen, Mette Møller: '''Diskursanalyse i dansk – Sprog, magt og identitet'''. Systime og Dansklærerforeningens forlag 2014. Bog og iBog. Illustreret og med opgaver. 167 s.
Se Almen Studieforberedelse og dansk


'''New Delhi-Boraas  - Den utrolige historie om inderen som cyklede til kærligheden i Sverige'''
af Per J. Andersson. Roman. Gads Forlag 2014. Illustrationer s. 299-310. 310 s.
Se Almen Studieforberedelse og Tværfag (under Kampen for det gode liv), Billedkunst, Dansk, idræt og psykologi.


'''Grimus''' af Salman Rushdie. Hans debutroman. Gyldendal 2014. 340 s.
Se Almen Studieforberedelse og Tværfag (emnet Lykke), Dansk, psykologi, religion og samfundsfag.


'''Vandringer i Himalaya''' af Ole Ejnar Hansen – the enlighted yak. Forlaget Enlighted Yak. Gennemillustreret. 237 s.
Se almen studieforberedelse, biologi, dansk, religion, samfundsfag og naturgeografi.


'''Tibet til alle sider'''. Redigeret af Anne Albrecht, Marianne Lindgren og Vibeke Benn thomsen. Dansk Selskab for Tibetansk Kultur og Støttekomiteen for Tibet 1998. Gennemillustreret. 152 s.
Se almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, psykologi, religion og samfundsfag.


'''Håbet om at blive genfødt som dreng. Kvinder og tibetansk buddhisme – interviews og beretninger''' af Tove Ahlmark og Anne-Sophie Bernstorff. Dansk Selskab for Tibetansk Kultur, 2002. Gennemillustreret. 83 s.
Se almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, psykologi, religion og samfundsfag.


'''Tibetansk medicin og psykiatri''' af Grethe Sørvig. Bogans Forlag 2005. Mange illustrationer. 197 s.
Se almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, psykologi, religion og samfundsfag.


'''De Fem ‘Tibetanere’ eller den gamle hemmelighed om ungdommens kilde''' af Peter Kelder, Bog 1. Forlaget Sphinx 1992, 2. udgave 2012. Illustationer. 78 s.
Se almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, psykologi, religion og samfundsfag.


'''De Fem ’Tibetanere’ Bog 2 – opfølgeren til De Fem Tibetanere''' af Peter Kelser – Den gamle hemmelighed om ungdommens kilde. Sphinx forlag 1999, 9. oplag 2012. Illustreret. 304 s.
Se almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, psykologi, religion og samfundsfag.


Sareen, Manu: '''Iqbal Farooq og den indiske superchip''', Roman. Forlaget Carlsen 2009. Illustreret. 195 s. 
(S) undervisningsforslag til dansk, religion og samfundsfag


'''Tåge over Darjeeling''' af Mikael Bergstrand. Roman. Forlaget Modtryk 2014. 377 s.
Se Almen studieforberedelse, dansk, erhverv og finans, historie, psykologi, religion og samfundsfag.


'''Tibet – blandt melædere og åndemanere''', af rejseleder og forfatter Ole Ejnar Hansen. http://enlighted-yak.dk/kob-bogen-her/  1998. Illustreret med farvefotos og kort. 271 s.
Se almen studieforberedelse og Tværfag, historie, psykologi, religion og samfundsfag


'''Den anden bred''' af Camilla Stockmarr. Roman. Samleren 2014. 165 s. 
Se almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, dansk, filosofi, psykologi, religion og samfundsfag


'''Andre steder, andre drømme''' af Daniyal Mueenuddin. Forlaget Klim 2013.  270 s.
Se Almen studieforberedelse, dansk , historie og samfundsfag


'''Verdens farligste land? -  Pakistan mellem militærherredømme, ekstremisme
og demokrati''' af Jochen Hippler. Forlaget Ellekær 2013. 279 s.
Se Almen studieforberedelse, dansk , historie og samfundsfag


'''Det kreative samfund – Hvordan Vesten vinder fremtiden''' af Lars Tvede. Gyldendal Business 2013. Nogle illustrationer. 548 s. 
Se almen studieforberedelse, historie og samfundsfag


'''FREMTIDEN''' redigeret af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2013. Med tabeller og figurer. 469 s.
Se Almen studieforberedelse, biologi, dansk, datalogi, erhvervsøkonomi, filosofi, fysik, historie, kemi, matematik, naturgeografi, religion, samfundsfag og teknologi. 


'''Religion - I psyke og samfund''' af Olav Hammer og Jesper Sørensen.  Serien Univers 10.  Aarhus Universitetsforlag 2010.  Med detaljeret register227 s.
Se biologi, filosofi,  religion, psykologi og samfundskundskab


'''Indien – Den Nye Stormagt''' af Jacob Graves Sørensen og Tom Sig Jessen. Forlaget Columbus 2014. Gennemillustreret, med tekster på dansk og engelsk. På hjemmesiden er der Arbejdsspørgsmål og opgaver til kapitlerne. 304 s.
Se almen studieforberedelse og tværfag, engelsk, erhvervsøkonomi, historie, religion, samfundsfag


'''Iqbal Farooq og jagten på Den lille Havfrue''' af Manu Sareen. Politikens Forlag 2013. Illustreret. 214 s. 
Se Billedkunst, dansk og samfundsfag


'''Kætteren''' af Carlo A. Martigli. Historisk roman. Forlaget Cicero 2013. Bog og E-Bog. 448 s.
Se Almen studieforberedelse under emnet Rejser, dansk, historie, religion, samt samfunds- og kulturfag.


'''Religion for ateister – en ikke-troendes vejledning i brugen af religion''' af Alain de Botton. Forlaget Tiderne Skifter 2013. Illustreret. 318 s.
Se Almen studieforberedelse under emnet Selvbiografi – livsbeskrivelse, Billedkunst, dansk, filosofi, psykologi, religion og samfunds- og kulturfag


'''Islamisme – en orientalsk totalitarisme''' af Mehdi Mozaffari. Informations Forlag 2013.  312 s. 
Se (S) Se Almen studieforberedelse under Islam og Indien samt Ondskab og etik, filosofi, historie, psykologi, religion, og samfunds- og kulturfag


'''Halshug - Historien om en terrorplan. Første mission kostede 166 livet i Mumbai i Indien. Næste mål var København''' af Kaare Sørensen. Forlaget People’s Press 2013. Journalistisk dokumentarbog med enkelte fotos. 348 s.
Se Almen studieforberedelse AT Katastrofen, dansk, historie, psykologi og samfundsfag


'''KAMA SUTRA''' af WULFFMORGENTHALER og medforfatter Marie Louise Tüxen. Politikens Forlag 2013. Gennemillustreret vittig tegneseriebog. 144 s.
Se Almen studieforberedelse, Biologi, dansk, psykologi og samfunds- og kulturfag.


'''Liv &amp; magt - bioetik og videnskabsteori'''  af Mickey Gjerris og Ulrik B. Nissen. Systime 1. udgave 2012 (Bog, ebog, ibog). Illustreret, opgaver og arbejdsspørgsmål.  135 s.
Se Almen Studieforberedelse og Tværfag, biologi, filosofi, religion og samfunds-og kulturfag 


'''Grundbog i filosofi - Mennesket i verden'''  af Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov. Systime 2013bog og ibog.  Illustreret, tekstuddrag og opgaver. 140 s.
Se filosofi 


'''Flakkende fugle''' af Rabindranath Tagore, digte, Løvens Forlag 2013, Bogen består af 326 aforismer, dvs. kortfattede tankemættede ytringer. 81 s.

Se Almen Studieforberedelse, astronomi (fx no 6 og 163), biologi (fx no. 78, 127), dansk, filosofi (fx no. 258), musik (fx no. 204), naturgeografi (fx no. 15, 161), psykologi (fx no. 207, 299), religion (fx no. 211) og  samfundsfag (fx no. 60)


'''Lær at se og læse auraen''' af Andrews, Ted. Forlaget Sphinx 7. oplag, 2011. Illustreret. 159 s.
Se billedkunst, biologi, fysik, psykologi, religion og samfundsfag.


'''Bøger på arabisk''' - Se arabisk


'''Et Sekund Foran – bliv mere effektiv med Mindfulness''' af Rasmus Hougaard. Gyldendal Business 2013, med modeller og illustrationer. 263 s.
Se  Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, erhverv og finans, filosofi, psykologi, religion og samfund-og kulturfag.


'''Ayurveda i Praksis - Hemmelighederne bag fysisk, seksuel og åndelig sundhed af Atreya'''. Forlaget Sphinx 5. oplag 2012. Med tabeller og figurer. 268 s. Se Biologi og psykologi


'''Falkenstjerne Dansk Litteratur bd. 3  fra Tom Kristensen til Nutiden (5. udgave)'''. Af Mogens Bjerring-Hansen, Anders Bollerup, Laurits Gregersen og Peter Boile Nielsen. Forlaget SYSTIME 2013 (Bog) Illustreret, fin indholdsoversigt s. 5-7, noter med tekstoplysninger og ordforklaringer.s. 500-527. 528 s. Se Almen Studieforberedelse og dansk


'''Skakspillerne og andre noveller''' af Munchi Premchand. Forlaget Klim 2013.151 s. 
Se Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk, historie og samfundsfag


'''Grundbog i kunst og arkitektur – kunstens rum''' af Eriksen, Jørgen Holdt; Strøm, Sophie Holm og Oxvig, Henrik:  Systime 2013. Gennemillustreret og  med opgaver. 243 s.
Se Billedkunst, historie, samfundsfag og klassiske fag/oldtidskundskab


'''Sandet i Sarasvati''' af Petri Tolppanen og Jussi Kaakinen. Forlaget Turbine 2013. Illustreret graphic novel, 72 s. Se billedkunst, dansk og naturgeografi


'''Ny skriftlighed – en brugsbog''' af Marlene Ballebye, Sidse Selsing og Søren Drejer, Systime 2013. Bog og ibog.  Illustreret og med opgaver i dansk og på tværs af fag. 89 s.
Se almen studieforberedelse og Tværfag, samt dansk


'''Sandheden'''. En roman af Michael Palin. Forlaget Hetland 2013. 339 s.
Se dansk og samfundsfag


'''Siddhartha – en indisk legende''' af Hermann Hesse. Gyldendal Paperback 2012, Roman, 127 s.
Se dansk, engelsk, psykologi og religion


'''Miraklet i LEGO''' af Niels Lunde. Jyllands-Postens Forlag 2012. Bog og ebog. Illustreret virksomhedsbiografi og fagbog. Hvert kapitel indleder med et resumé af kapitlets indhold. 311 s.
Se dansk, erhvervsøkonomi og samfundsfag


'''Litterære klassikere på FILM''' af Lisbet Borker, Kamma Haugan, Morten Henriksen, Lise Lense-Møller. Systime 2013. Bog og ibog. Illustreret og med romanuddrag. 160 s.
Se dansk og Mediefag


'''Xplore Geografi 9 Elevbog''' af Poul Kristensen. Geografforlaget 2013. Bog og ebog. Gennemillustreret, med tegninger, kort og elevopgaver. Især 9. -10. klasse. 128 sider. 
Se biologi, fysik, kemi og naturgeografi


'''Iqbal Farooq og den jyske forbandelse''' af Manu Sareen. Politikens Forlag 2012. Illustreret af Lars-Ole Nejstgaard. 214 s.
Se billedkunst, dansk, religion og samfundsfag


'''Religion og kultur – en grundbog, 3. udgave''' af Esben Andreasen, Lise Debel Christensen, Hanne Følner, Armin Geertz, Allan Poulsen, Jørgen Bæk Simonsen og Jørgen Podemann Sørensen. Systime 2010 bog, 2011 ebog. Fint illustreret. 298 s.
Se religion og samfundsfag


'''Litteraturens veje''' af Johannes Fibiger og Gerd Lütken. Systime 2012. 3. udgave. Flot illustreret. 588 s.
Se almen studieforberedelse og Tværfag, billedkunst og dansk


'''Sprog i brug – sproghandlinger og kommunikation''' af Anna Maria Lassen. Systime 2012 bog og ibog. Illustreret og med modeller, figurer samt fine opgaver. 208 s.
Se Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk, engelsk, erhvervsøkonomi, filosofi, psykologi og samfundskundskab


'''Aware of the World – Globalization, Welfare and China''' by Ewa Schlünssen and Jan Schlünssen. Systime 2009. Illustrated. 176 p.
Se almen studieforberedelse og Tværfag, engelsk, erhvervsøkonomi og samfundsfag


'''Billeder på Integration – Kulturmøder, samfundsforandringer og projektmetoder''' af Margit Anne Petersen &amp; Stine Simonsen Puri. Bog og ibog. Systime 2012. Illustreret og med opgaver. 180 s.
Se almen studieforberedelse og Tværfag, psykologi, religion og samfundsfag


'''World in Motion 2.0 – Science – Fiction – Technology''' af Lars Ulrik Tambjerg-Ravn. Anthology.  Systime 2012. Illustrated and with Tasks. 190 p.
Se almen studieforberedelse og Tværfag under emnet Verden i nyeste tid, engelsk undervisningsforslag


'''Xplore Natur og Teknik 2''' af Per Nordby Jensen og Martin Sloth Andersen. Elevbog og Lærerhåndbog til 2. klassetrin. Geografforlaget 2012. Illustrerede. Elevbog 40 s, Lærerhåndbog 103 s + 61 sider opgaveark til at kopiere.
Se almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, fysik, geografi, kemi og teknologi


'''Hinduismen''' af Allan Poulsen. Grundbog med tekstsamling. Systime 2012. Illustreret og med ’Test dig selv’-opgaver efter hvert kapitel. 192 s.
Se almen studieforberedelse, religion og samfundsfag


'''De Små Tings Gud''' af Arundhati Roy. Slægtsroman. Rosinante 2011. 330 sider.
Se almen studieforberedelse, dansk og historie


'''Joseph Anton - erindringer af Salman Rushdie'''. Selvbiografi. Gyldendal 2012. 660 s.
Se Almen studieforberedelse, dansk, psykologi, religion og samfundsfag, Storby Mumbai.


'''Bag det evigt smukke''' af Kathrine Boo. Reportagebog. Gads Forlag 2012. På bogens hjemmeside kan man også trykke på  film og se et par klip fra slumbyen. 297 s.
Se Almen studieforberedelse og Tværfag, Storby Mumbai, dansk og samfundsfag


'''Jorden under hendes fødder''' af Salman Rushdie. Roman. Gyldendalpaperback 2011. 736 s.
Se Almen studieforberedelse og Tværfag, Storby Mumbai, dansk og musik


'''Xplore Geografi 8 Elevbog og i-bog''' af Poul Kristensen og Ditte Marie Pagaard. Geografforlaget 2011. 8. -10. klassetrin. Rigt illustreret og med valgopgaver. 128 s.
Se geografi, almen studieforberedelse, biologi, fysik og kemi


'''Junglebogen''' af Rudyard Kipling. Illustreret af Robert Ingpen. Forlaget Carlsen 2006. 191 s.
Se dansk


'''Porten til fremtiden – visioner og kreativitet når horisonten er 10-15 år''' af Rolf Jensen og Mika Aaltonen. Forlaget Tiderne Skifter 2012. 207 s. 
Se almen studieforberedelse, erhvervsøkonomi og samfundsfag


'''Midnatsbørn''' af Salman Rushdie. Roman. Forlaget Gyldendal 2001. 502 s.
Se Storby Mumbai, almen studieforberedelse, dansk og historie


'''Xplore Natur/teknik 5 Elevbog til 4-6'''. klassetrin af Per Nordby Jensen, Martin Sloth Andersen og Niels Andreas Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget  2012. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister.  49 s. 
Se almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, erhvervsøkonomi, fysik, geografi, kemi og teknologi


'''Mr. Loves død. I en familie af fortællere var der én historie, der aldrig var blevet fortalt''' … af Indra Sinha. Roman. Forlaget Klim 2012. 423 s.
Se Storby Mumbai, dansk


'''Iqbal Farooq og kronjuvelerne''', v. Manu Sareen, Forlaget Carlsen 2007. Målgruppe 7-11 år, egnet til højtlæsning. Illustreret. 208 s. 
Se billedkunst, dansk, religion og samfundsfag


'''Iqbal Farooq og den sorte Pjerrot''', v. Manu Sareen, Forlaget Carlsen 2006. Målgruppe 7-11 år. Illustreret. 188 s. 
Se billedkunst, dansk, religion og samfundsfag


'''Øst, Vest''' af Salman Rushdie. 9 Noveller. Gyldendal 2012. 191 s.
Se almen studieforberedelse og dansk


'''Identitet og vold''' af Amartya Sen. Informations Forlag 2007. 184 s.
Se almen studieforberedelse, historie, psykologi, religion, samfundsfag


'''Kemiske Horisonter''' udgivet af DTU. Gymnasieniveau. Danmarks Tekniske Universitet 2011. Gennemillustreret. 160 s. og
Nye Kemiske Horisonter udgivet af DTU. Gymnasieniveau. Danmarks Tekniske Universitet 2011. Gennemillustreret. 180 s.
Se almen studieforberedelse: (S) Biologi, datalogi, fysik, historie, kemi, matematik og samfundsfag


'''En hårfin balance''' af Mistry, Rohinton. Roman. Forlaget Cicero 1999, 2. udgave 2010. 590 s.
Se almen studieforberedelse, dansk og historie emner


'''Luka og Livets Ild''' af Salman Rushdie. Børneroman. Gyldendal  2011, 228 s.
Se dansk


'''INDIA: ART NOW (på dansk)''' af Hatje Cantz, Arken 2012. Gennemilllustreret, 156 s.
Se billedkunst emner og samarbejdsmulighed med samfundsfag emner


'''Sammenspilsbogen - Spil i flow''' af Sille Kathrine Buur Schultz og Mads Jakob Pagsberg. Systime 2012. 64 s.
Se musik undervisningsforslag


'''Modernitetens verden - Tiden, videnskab, historien og kunsten'''. Redigeret af Ole Høiris og Thomas Ledet. Aarhus Universitetsforlag 2009. Gennemillustreret. 671 s. 
Se Almen studieforberedelse og Tværfag under emnet Verdenskulturhistorie.


'''Romantikkens Verden - Natur, menneske, samfund, kunst og kultur''' redigeret af Ole Høiris og Thomas Ledet.  Aarhus Universitetsforlag 2009. Gennemillustreret. 640 s.
Se Almen studieforberedelse og Tværfag under temaet Verdenskulturhistorie


'''Buddhas veje - en introduktion til buddhistisk psykologi''' af Peter Elsass. Dansk Psykologisk Forlag 2011.
Illustreret + indlagt DVD. 296 s.
Se psykologi, religion og samfundsfag


'''Renæssancens Verden - Tænkning, kulturliv, dagligliv og efterliv''' red.  Ole Høiris og Jens Vellev. Bog og e-bog.  Aarhus Universitetsforlag  2006.  Gennemillustreret.  546 s.
Se Almen studieforberedelse og Tværfag under emnet Verdenskulturhistorie.


'''Delhis smukkeste hænder''' af Mikael Bergstrand. Roman. Forlaget Modtryk 2012. 364 s.
Se dansk og Almen studieforberedelse og Tværfag under emnet seksualitet.


'''Statsdannelse, regimeforandring og økonomisk udvikling -  en introduktion til komparative historiske analyser''' af Jørgen Møller. Hans Reitzels Forlag 2012. 225 s.
Se erhvervsøkonomi, filosofi, historie og samfundsfag


'''Romaer - Europas største etniske mindretal''' af Malene Fenger-Grøndahl. Turbine Forlaget 2012. Illustreret, På forlagets hjemmeside for bogen  er der lærervejledning og et arbejdshefte på 27 sider til bogen og dens kapitler. Beregnet til 7-10. klasse. 80 s.
Se dansk og samfundsfag


'''De urørlige''' af Feri Lainscek. Roman. Turbine Forlaget 2011. 160 s.
Se dansk


'''Grundbogen til Religion C''' af Lene Madsen, Dorte Thelander Motzfeldt, Anders Nielsen, Bodil Junker Pedersen, Sofie Reimick og Trine Ryhave. Systime 2012. Illustreret, kapitlerne har tekster, faktabokse og øvelser. 290 s.
Se religion og samfundsfag


'''Arabisk medicin''' af Philippe Provençal. Aarhus Universitetsforlag 2007. 196 s
Se almen studieforberedelse og Tværfag under emnet verdenskulturhistorie og biologi


'''Kædereaktion - historien om atombombens tilblivelse''' af Hubert Mania. Informations Forlag 2012. 332 s. 
Se Fysik, kemi, historie, samfundsfag og teknologi


'''Alvorlige mænd''' af Manu Joseph. Roman. Thanning og Appel 2011. 372 s.
Se Storby Mumbai, dansk og samfundsfag


'''Hvad hjertet er fuldt af - en håndbog om mission''' af Viggo Mortensen. Forlaget Anis 2012. Fint illustreret. 481 s. 
Se Historie, religion og samfundsfag


'''Bollywoodfilm - En introduktion''' af Katrine Brøndsted. Forlaget Alt i Ord 2012. Illustreret. 178 s.
Se Almen studieforberedelse og Tværfag, engelsk, erhvervsøkonomi, mediefag og samfundsfag


'''Antikkens verden: Videnskab, kultur, myter, religion og de fremmede''' Redigeret af Ole Høiris og Birte Poulsen. Aarhus Universitets Forlag 2011. Gennemillustreret. 540 s.
Se almen studieforberedelse og Tværfag under emnet Verdenskulturhistorie (billedkunst, biologi, drama, filosofi, historie, klassiske fag/oldtidskundskab,  matematik, naturgeografi og religion)


'''Middelalderen - historie, religion, litteratur og kunst''' af Sanne Stemann Knudsen og Kim Beck Danielsen. Forlaget Systime 2011. Baggrund, kilder/tekster, illustrationer.  168 s.
Se Almen studieforberedelse og Tværfag (samarbejde med billedkunst og design, Dansk, Historie, Religion)


'''Middelalderens verden: Verdensbilledet, tænkningen, rummet og religionen''' Redigeret af Ole Høiris og Per Ingesman. I serien Verdensbøger. Aarhus Universitetsforlag 2010. Rigt illustreret. 528 s.
Se Almen studieforberedelse og Tværfag (samarbejde mellem rigtig mange fag)


'''Verden i nyeste tid. Fra kold krig til krigen mod terror''' af Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt. Forlaget Systime 2. udgave 2011. Illustreret og med oversigter. Bogens website på www.nyestetid.systime.dk har supplerende undervisningsmateriale til  bogens emner. 201 s.
Se især almen studieforberedelse og Tværfag, samt historie og samfundsfag


'''Indiens historie efter 1739 - fra britisk koloni til verdens største demokrati''' af Niels Brimnes. Systime 2007/2012. Gennemillustreret og med faktabokse.179/192 s.
Se almen studieforberedelse og Tværfag, historie og samfundsfag


'''Xplore Natur og teknik 4 Elevbog til 4. klassetrin''' af Per Nordby Jensen og Niels Andreas  Lyhne-Hansen. Geograf Forlaget 2011. Rigt illustreret og med mange opgaver + stikordsregister.  49 s. 
Se almen studieforberedelse og Tværfag, astronomi, biologi, erhvervsøkonomi, geografi og teknologi


'''Bhakti''' af Anne Marie Ejrnæs. Dobbeltbiografisk roman. Forlaget Gyldendal  2011. 258 s.
Se Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk, historie, psykologi, religion og samfundsfag


'''100 Fodsrejsen''' af Richard C. Morais. Roman. Forlaget NB Books 2010. 260 s. 
Se Storby Mumbai, dansk og samfundsfag


'''Oplysningens verden - Idé, historie, videnskab og kunst'''. Redigeret af Ole Højris og Thomas Ledet. I serien Verdensbøger. Aarhus Universitetsforlag 2007. Rigt illustrere. 600 s.
Se Almen studieforberedelse og Tværfag (samarbejde mellem rigtig mange fag)


'''Text Tools - Text analysis tools for reading English texts''' af Birgitte Prytz Clausen. Arbejdsbog. Forlaget systime. 2012. 104 s.
Se engelsk


'''Den hemmelige datter''' af Shilpi Somaya Gowda. Roman. Forlaget Cicero 2011. 352 s.
Se biologi, dansk, samfundsfag og Storby Mumbai


'''Den ny skriftlighed - skriv i alle fag''' af Mette Jørgensen og Ole Schou Hansen. Forlaget Systime 2012.1. udgave (Bog og eBog). Fint illustreret. 154 s. 
Se relevant for alle fag, så tryk og se her dansk undervisningsforslag


'''EUropa på vej''' af Julie Hassing Nielsen og Mads Christian Dagnis Jensen. Temabog. Forlaget systime 2011. Bog, ebog og ibog. 7 illustrerede temadele med nøgleord og sammenfatninger. 224 s.
Se almen studieforberedelse og Tværfag under emnet Indien siden selvstændigheden i 1947, erhvervsøkonomi, historie og samfundsfag


'''En strøm af ord''' af James A. Levine. Roman. Politikens Forlag 2009. 190 s.
Se Almen studieforberedelse og Tværfag, Storby, dansk, psykologi og samfundsfag


'''Senmoderne religiøsitet i Danmark''' af Birgit Andersen, Helle Bertelsen, Vinni Bøgelund, Anna Christoffersen, René Dybdal Pedersen. Forlaget Systime 2009. 206 s.
Se psykologi, religion og samfundsfag


'''Iqbal Farooq på Bornholm''' af Manu Sareen. Børne- og  ungdomsbog (fra 7 år) og e-bog. Politikens Forlag 2011. 195 s.
Se billedkunst, dansk og samfundsfag


'''Turen går til Nordindien''' af Tore E. H. Mukherjee Holst og Suranjita Mukherjee. Politikens Forlag  2011. Rigt illustreret, de enkelte kapitler er markeret med hver sin farve. 168 s. + informerende omslag. 
Se Opslagstavle med indholdsfortegnelse, billedkunst, biologi, geografi, religion og samfundsfag


'''Turen går til Sydindien''' af Tore E. H. Mukherjee Holst og Suranjita Mukherjee. Politikens Forlag 2009. Rigt illustreret, de enkelte kapitler er markeret med hver sin farve. 168 s. + informerende omslag. 
Se Opslagstavle med indholdsfortegnelse, billedkunst, biologi, geografi, religion, samfundsfag og Storby Mumbai


'''Vidensmønstre - tværfaglig reflektion i AT''' af Rangvid, Benoni, Svane og Ølsgaard. Elevgrundbog. Systime 2012. Rigt illustreret. 153 s.
Se almen studieforberedelse og Tværfag og filosofi


'''Den moralske stedfortræder - og andre historier om idræt og politik''' af Jørn Hansen. Syddansk Universitetsforlag 2008. 182 s.
Se almen studieforberedelse og Tværfag, idræt, historie, klassiske fag/oldtidskundskab og samfundsfag


'''GO Atlas til overbygningen og gymnasiet''' red. Niels Kjeldsen og Ove Pedersen. Bog og e-bog. Geografforlaget 2010. Gennemillustreret og med temaer. 147 s.
Se geografi og under Kort i andre fag


Rudyard Kipling: '''Lidt om mig selv'''. Oversat fra engelsk af Kai Friis Møller. Forlag Rosenkilde &amp; Bahnhof 2011. 220 s.
Se Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk, engelsk og Storby Mumbai 


'''Matematiske Horisonter''' af Carsten Broder Hansen, Per Christian Hansen, Vagn Lundsgaaard Hansen og Mette Minor Andersen (red.). DTU 2009. Rigt illustreret. 281 s.
Se Almen studieforberedelse og Tværfag, datalogi, matematik.


'''International PolitikNU - magtbalance, værdier og samarbejde''', Morten Winther Bülow og Tommy Brems Knudsen (red.). Systime. 1. udgave 2011 (Bog, ebog og ibog). 247 s.
Se almen studieforberedelse og Tværfag, samt samfundsfag


'''Geografi 7 - elevbog''' af Poul Kristensen. Serien Xplore. Geografforlaget 2010. 7. klassetrin. Rigt illustreret og med valgopgaver. 128 s.
Se geografi


'''Danske Tropekolonier - i kølvandet på Galathea 3''' af Søren Flott og Thomas Laursen. Jyllands-Postens Forlag. Rigt illustreret. 176 s. 
Se geografi, historie, religion og samfundsfag


'''Fortryllersken fra Firenze''' af Salman Rushdie. Roman. Gyldendal 2009. 371 s.
Se Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk og historie


'''Klovnen Shalimar''' af Salman Rushdie. Roman. Gyldendal pocket 2008. 409 s.
Se dansk


'''Silkekejserinden, en romantrilogi, bind 1. Verdens Tag, 2.  Buddhas Øjne, 3. Tronranersken''' af José Frèches. Borgen 2006.
Se Almen studieforberedelse og Tværfag, dansk, historie, religion og samfundsfag


'''Bladtegnere i et globalt minefelt''' af Anders Jerichow. Gyldendal 2011. Rigt illustreret. 280 s.
Se almen studieforberedelse og Tværfag, billedkunst, dansk, filosofi, historie, religion og samfundsfag


'''Medier I dansk - selviscenesættelse - samfundsengagement''' af Dorte Schmidt Granild og Jens Haaning. systime 2011. Undervisningsbog med mange illustrationer og opgaver. 176 s.
Se almen studieforberedelse og Tværfag, dansk, mediefag og samfundsfag.


'''Klimaforandringer rammer også din asiatiske nabo - En rejse fra nord til syd i Indien og ved den Bengalske Bugt i Bangladesh''' af Jette Hagensen og Tina Læbel. Det Økologiske Råd, november 2011, illustreret undervisningshæfte, 32 s.
Se geografi og samfundsfag


'''Antropologiens Idéhistorie - 2500 års konstruktion af os selv og de fremmede''' af Ole Høiris. Aarhus Universitetsforlag 2010. 516 s.
Se Almen studieforberedelse og Tværfag, biologi, filosofi, historie, oldtidskundskab, religion og samfundsfag


'''Medier NU - massemedier og meningsdannelse''' af Rune Valentin Gregersen. Systime 2011. Bog, eBog og iBog. Rigt illustreret og med figur bokse. 183 s.
Se billedkunst, dansk, mediefag, samfundsfag


'''MenneskeUdstilling - Fremvisninger af eksotiske mennesker i Zoologisk Have og Tivoli''' af Rikke Andreasen og Anne Folke Henningsen. Forlaget Tiderne Skifter 2011. Rigt illustreret og med detaljeret indholdsoversigt. 312 s.
Se billedkunst, biologi, historie, psykologi og samfundsfag


'''Gyldendals Religionshistorie - ritualer, mytologi, ikonografi''' 
af Tim Jensen, Mikael Rothstein og Jørgen Podemann Sørensen (red.). Gyldendal 2011. Illustreret. 763 s.
Se religion og samfundsfag


'''Iqbal Farooq og julesvineriet''', 
v. Manu Sareen. En julekalenderbog med en historie til hver dag. Forlaget Carlsen, 1. udgave, 4. oplag 2011. Farveillustrationer. 247 s. 
Se dansk, religion og samfundsfag


'''Elefanten og Dragen - Indien og Kina som nye markeder og nye magtcentre''' 
af Robyn Meredith. Gyldendal Business 2009. 304 s.
Se erhvervsøkonomi og samfundsfag


'''Alle tiders geografi - Grundbog  til gymnasiet og HF''' af Christian Friis Bach, Axel Bredsdorff, Ole B. Clausen, Karsten Duus, Keld Hilding, Erik Johansen, Jesper Ranfelt, Elsebeth Sandern, Per Werge og Agnes Witzke. Geograf Forlaget. 2. udgave 2003. Rigt illustreret og med faktabokse.  250 s.  
Se geografi


'''Iqbal Farooq og den indiske superchip''' 
v. Manu Sareen, Forlaget Carlsen 2009. 195 s.
Se billedkunst, dansk, religion og samfundsfag


'''Dalai Lama - Autoriseret Biografi''' af Mayank Chhaya. Lindhardt og Ringhof 2009. 329 s.
Se dansk, historie, religion og samfundsfag


'''Tanker for det nye Årtusinde af Hans Hellighed Dalai Lama'''. Aschehoug 2. udgave, 4. oplag, 2004. 239 s.
Se filosofi, religion og samfundsfag


'''Tilstedeværelsen - Dalai Lamas liv og lære - uden pynt''' af Erik Meier Carlsen. Politikens Forlag 2007. Illustreret. 288 s.
Se historie, religion og samfundsfag


'''Dyrets folk''' af Indra Sinha. Roman. Forlaget Klim 2011. 369 s.
Se biologi, dansk og kemi


'''Religionsportalen 2011 (iBog)''' v. Poul Storgaard Mikkelsen. Systime. 1. udgave 2011
Se religion og samfundsfag


'''Tibet – en anderledes udfordring''' af Claude B. Levenson. Forlaget Hovedland 2008. 252 s.
Se religion og samfundsfag


'''Dødebogen – udvidet og kommenteret udgave af Den tibetanske Dødebog''' ved Erik Meier Carlsen.  Borgen 2010. Illustrationer. 238 s.
Se psykologi, religion og samfundsfag


'''Buddhismen – Klassiske og nutidige kilder''' af Charlotte Bie og Merete Munk. Pantheon 2007. Illustreret. 112 s.
Se religion og samfundsfag


'''Buddha og Kristus – Refleksioner og spiritualitet i grænselandet mellem øst og vest''' af Notto R. Thelle. Forlaget ALFA, 2007. 166 s.
Se religion og samfundsfag


'''Asien buldrer og sådan undgår Danmark at sakke agterud''' af Jan Lund og Jørgen Ørstrøm Møller. Aschehoug 2007. Bog og ebog. 255 s.
Se erhvervsøkonomi, samfundsfag og teknologi


'''Indiens historie efter 1739 – fra britisk koloni til verdens største demokrati''' af Niels Brimnes. Systime 2007. Gennemillustreret og med faktabokse.179 s.
Se historie og samfundsfag


'''Religion: Teori – Fænomenologi – Metode. Grundbog til Religion B''' af Dorte Thelander Motzfeldt. Systime 2010. Bog og fra 2011 også iBog. Mange illustrationer. 170 s.
Se religion og samfundsfag


'''Al-Bukhari: Hadith-samling – uddrag''' ved Esben Andreasen, oversat af Ellen Wulff. Serie Religionshistoriske Hovedværker. Systime 2007. Bog og ebog. 71 s.
Se religion og samfundsfag


'''Sirat Rasul Allah – uddrag''' ved Esben Andreasen, oversat af Ellen Wulff. Serie Religionshistoriske Hovedværker. Systime 2010. Bog og ebog. 114 s.
Se religion og samfundsfag


'''Klassisk og Moderne Islam – Grundbog til islam''' af Deniz Kitir. Systime 2010. Mange illustrationer. 216 s.
Se religion og samfundsfag


'''Geotoper 1,2,3.''' Geografforlaget 2005 og senere oplag. Gennemillustrerede. Til systemet hører den integrerede nettjeneste: GeotopNet.
Se naturgeografi


'''Knivens æg'''
af Abraham Verghese. Roman. Gyldendal 2009. 558 s.
Se dansk


'''Indien - Verdens næste stormagt''' af Thomas Sehested. L&amp;R Business 2010. Illustreret. 229 s.
Se almen studieforberedelse, erhvervsøkonomi og samfundsfag


'''Kulturforståelse for stenalderhjerner - Hvordan vi samarbejder med dem, der ikke er ligesom os selv'''
af Dennis Nørmark. Det Andersenske forlag 2011. Mange sammenfatninger og illustrative eksempler. Se Indien i det detaljerede stikordsregister. 351 s.
Se erhvervsøkonomi, filosofi, psykologi, religion og samfundsfag


'''Yoganandas visdom: Bind 1 Hvordan du kan være lykkelig hele tiden,''' 143 s. Bind 2 '''Karma og Reinkarnation''', 125 s. Bind 3 '''Spirituelle Relationer''', 133 s. Bind 4 ''Hvordan du kan blive en succes''', 135 s.
Af Paramahansa Yogananda. Sphinx Forlag, 2009
se filosofi, psykologi, religion og samfundskundskab


'''Film - en kærlighedshistorie'''
af Tabish Khair. Roman. EC Edition 2009. 291 s.
se dansk og mediefag


'''Bhagavadgita - Religionshistoriske hovedværker i uddrag'''
af Esben Andreasen, oversat af lektor Erik Reenberg Sand. Systime. 1. udgave 2011 (Bog) og ebog. 51 s.
se filosofi, historie, religion og samfundsfag


'''Klods Hassan'''
Af Manu Sareen. Politikens Forlag 2011. Gennemillustreret, 32 s.
og
'''Hvad fætter gør er altid det rigtige (Hardback) - sygt frit efter H. C. Andersen'''
af Manu Sareen. Politikens Børnebøger 2010. Gennemillustreret, 32 s.
se dansk


'''Vulva - Det usynlige køn'''
af Mithu M. Sanyal. Forlaget Tiderne Skifter 2011. Illustreret, 240 s.
Se billedkunst, biologi, historie, psykologi, religion og samfundsfag


'''De sataniske vers''' af Salman Rushdie. Roman. Gyldendalpaperback 1998 (sidehenvisningerne her henviser til 1990-udgaven). 582 s.
Se almen studieforberedelse, dansk, religion og samfundsfag


'''Bæredygtig energi'''
af Torben P. Jensen, Maria Pertl og Niels Henrik Würtz. Elev-Temabog til ungdomsuddannelser. Geografforlaget 2010. Illustrationer og opgaver. 88 s.
Se biologi, fysik, kemi, og naturgeografi
----
Til siden med oversigt over fagene: [[IndiensPortalens Fag]]

Over til  [[IndiensPortalens Opslagstavle]]

Gå til [[IndiensPortalens Storbyprojekt Mumbai]]
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------</text>
      <sha1>k0545qftth45lgmmyizmvdjqkd6xico</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Byudviklingen i Danmark</title>
    <ns>0</ns>
    <id>6366</id>
    <revision>
      <id>41474</id>
      <parentid>39678</parentid>
      <timestamp>2026-04-19T05:16:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>udvidet en smule</comment>
      <origin>41474</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="7391" sha1="83cojel7oebk0534o4opeba9ywqtin4" xml:space="preserve">{|border=1 width=100% cellpadding=&quot;5&quot; cellspacing=&quot;0&quot; 
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |
{|width=100% cellpadding=&quot;5&quot; cellspacing=&quot;0&quot; 
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |[[File:København1728.jpeg|140px|left|]] 
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;Danmarks bebyggelse gennem tiderne&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;br/&gt;''Version 3.0''&lt;/center&gt;
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |[[Image:Dalby_Heligkorskyrka.jpg|140px|right]]
|}
|}
 
=== &lt;big&gt;Forord&lt;/big&gt; ===
Baggrunden for denne bog går tilbage til omkring 1980. Jeg havde læst Viggo Hansens fremstilling af bebyggelseshistorien i Politikens ''Danmarks Natur'' bind 9 og fundet den interessant, men da jeg læste rapporterne fra det nordiske historikermøde i 1977 om ''Urbaniseringsprosessen i Norden'', især bind 3 om &quot;Industrialiseringens første fase&quot;, blev jeg klar over, at der fandtes en række uafklarede men grundlæggende problemer fx. om bestemmelsen af begrebet &quot;byområde&quot; og hvor det norske bidrag ''&quot;By&quot; - &quot;Tettsted&quot; - &quot;Urbanisering&quot;'' af Jan Eivind Myhre syntes at give en langt mere frugtbar tilgang.

Omtrent samtidig indledtes det såkaldte &quot;stationsbyprojekt&quot; under ledelse af Selskabet for Stationsbyforskning. Projektet blev en skuffelse: den indledende seminarierapport, &quot;''Stationsbyen. Rapport fra et seminar om stationsbyens historie 1840-1940''&quot; bekræftede til fulde, at man savnede en klar begrebsdefinition, og en sådan blev dårligt nok nået under selve seminariet. Den første monografi, ''&quot;De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940''&quot; af Niels Peter Stilling, var et yderst mangelfuldt værk, fyldt af uafklarethed om definitioner, tidsinddeling og af metodiske fejl. En senere monografi, &quot;''Butik og værksted. Erhvervslivet i stationsbyerne 1840-1940''&quot; af Jørgen Fink, var langt bedre, præget af en velovervejet tidsinddeling og et forsøg på gruppering af byerne, som jeg ganske vist ikke er enig i, men som dog havde en vis metode og logik bag sig. Desværre var bogens emne så begrænset, at den kun kunne yde minimale bidrag til en helhedsforståelse.

Senere blev jeg klar over, at heller ikke den forhistoriske bebyggelses udvikling har været genstand for nogen sammenhængende fremstilling. Viggo Hansens omtale fylder blot 2-3 sider og hviler på en grundlæggende misforståelse om, at bebyggelsen først fandt sin endelige form efter folkevandringstiden og siden var præget af gentagne udvidelser i vikingetid og tidlig middelalder. Aksel E. Christensen påviste, at kontinuiteten end ikke rakte tilbage til vikingetid, men der skete en omlægning på grænsen mellem vikingetid og middelalder. Nyere forskning har forsøgt at forstå hvorfor, men den har knebet med at nå frem til en overbevisende forklaring. For jægerstenalderens, bondestenalderens, bronzealderens og ældre jernalders vedkommende har fremstillingerne været brudstykkevise fremstillinger af de gjorte fund men kun med ringe forståelse for den rolle, som klima, jordbundsforhold, plantevækst og dyreliv har spillet dels for beliggenhed og tilpasning, dels for de forandringer som skete over tid.

Således startede min egen interesse for emnet. I de følgende år begyndte jeg at indsamle og bearbejde materiale og skrive på et manuskript, som efterhånden blev mere og mere omfattende men iøvrigt endte i et ringbind i en ret ufuldendt stand. Efter mange år blev jeg opmærksom på ''wikipedia'' og besluttede at benytte materialet til at skrive en række bidrag til dette opslagsværk. På grund af reglerne om ikke at udgive egen forskning måtte væsentlige dele af manuskriptet udelades, men resten blev omskrevet og redigeret for at leve op til wikipedias krav. Dette betød også, at der nu forelå en ny, gennemredigeret version.

Den version, som nu offentliggøres, er således tredie version, til dels en kombination af de to foregående. Hele teksten er blevet gennemrettet, og jeg har tilladt mig at fremlægge originale resultater af min egen forskning. Teksten er opbygget således, at den består af tre hovedafsnit: den forhistoriske bebyggelse, den førindustrielle bebyggelse og den moderne urbanisering. For hvert afsnit gives først en samlet historisk oversigt, dernæst en skildring af de enkelte bebyggelsesformer og endelig vedføjes en række bilag om relaterede og relevante emner. Resultatet stilles til fri afbenyttelse, men jeg vil være taknemmelig, hvis eventuelle henvisninger til det sker med angivelse af mig som forfatter.

Jeg har valgt, hvad jeg vil betegne som en etnografisk tilgang til emnet, det vil sige, at bebyggelsen ses som et spejl af det samfund, den fungerer i. Det betyder blandt andet, at jeg ikke blot skelner mellem jægere og bønder men også, at jægerstenalderen underinddeles i tundrajægere, skovjægere og kystjægere. Det betyder også, at jeg har kunnet give den helhedsfortolkning af samfundsudviklingen i dens ulige faser, som i så udpræget grad mangler i Jørgen Jensens 4-bindsværk om ''Danmarks Oldtid''. 

Jeg er fuldt klar over de mangler, som værket stadig er præget af. Der mangler en nøjere geografisk analyse af bebyggelsens beliggenhed i forhold til de landskabelige forhold. Ligeledes er beskrivelserne af flere af de omtalte bebyggelser mangelfulde. Det skyldes, at det ikke i skrivende stund er mulig at tegne dette billede simpelthen fordi der fortsat mangler ordentlige udgravningsrapporter for et meget stort antal arkæologiske udgravninger. Det må blive en hovedopgave for fremtidige fremstillinger at fylde dette hul. Ligeledes savnes nøjere analyser af stof- og energikredsløb, ganske enkelt fordi dette emne for nærværende ikke har det fornødne analyseapparat. I mangel af bedre har jeg valgt at indsætte nogle hovedtal for befolkningens størrelse i de enkelte faser. Selv så grundlæggende oplysninger manglede desværre i Jørgen Jensens 4-bindsværk. 

PS: Hvis nogen undrer sig over billedet til højre i bjælken foroven, kan jeg oplyse, at det viser Dalby kirke i Skåne. Billedet til venstre er et kort over København fra 1728.

Sven H. Nielsen

Pärnu, 25. juli 2018

=== &lt;big&gt;Indholdsfortegnelse&lt;/big&gt; ===

1. [[Danmarks forhistoriske bebyggelse]]
:1 [[Stednavneforskningen]]
:2 [[Bygd]]ebegrebet
:3 [[Kontinuitet og brud i Danmarks bebyggelse]]
:4 [[Digevoldingsagre]]
:5 [[Højryggede agre]]
:6 [[Danmarks forhistoriske vejnet]]
:7 [[Skriftlige kilder til Danmarks forhistorie]]

2. [[Danmarks førindustrielle bebyggelse]]
:1 [[Landsbyer i Danmark]]
:2 [[Enestegårde i Danmark]]
:3 [[Herregårde i Danmark]]
:4 [[Vandmøller i Danmark]]
:5 [[Vindmøller i Danmark]]
:6 [[Landevejskroer i Danmark]]
:7 [[Færgegårde i Danmark]]
:8 [[Fiskerlejer i Danmark]]
:9 [[Ladepladser i Danmark]]
:10 [[Skudehandelspladser i Danmark]]
:11 [[Skipperbyer i Danmark]]
:12 [[Købstæder i Danmark]]
:13 [[Klostre i Danmark]]
:14 [[Sankt Jørgensgårde i Danmark]]
:15 [[Handelspladser i Danmark]]

3. [[Urbaniseringen i Danmark]] 
:1 [[Fiskeribyer i Danmark]]
:2 [[Landbrugsbyer i Danmark]]
:3 [[Statshusmandsbrug i Danmark]]
:4 [[Vejbyer i Danmark]]
:5 [[Stationsbyer i Danmark]]
:6 [[Forstæder i Danmark]]
:7 [[Satellitbyer i Danmark]]
:8 [[Sovebyer i Danmark]]
:9 [[Fritidsbebyggelse]]

Bilag
:1 [[Bybegrebet i Danmark]] 
:2 [[Befolkningsudviklingen i Danmark]] 
:3 [[Oplandscentre og deres rangorden]]
:4 [[Handels- og serviceoplande]]

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>83cojel7oebk0534o4opeba9ywqtin4</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>41475</id>
      <parentid>41474</parentid>
      <timestamp>2026-04-19T05:23:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>udvidet en smule</comment>
      <origin>41475</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="7876" sha1="80rpzk5ruu6rv9mkzbbdr2ktc70yrwc" xml:space="preserve">{|border=1 width=100% cellpadding=&quot;5&quot; cellspacing=&quot;0&quot; 
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |
{|width=100% cellpadding=&quot;5&quot; cellspacing=&quot;0&quot; 
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |[[File:København1728.jpeg|140px|left|]] 
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;Danmarks bebyggelse gennem tiderne&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;br/&gt;''Version 3.0''&lt;/center&gt;
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |[[Image:Dalby_Heligkorskyrka.jpg|140px|right]]
|}
|}
 
=== &lt;big&gt;Forord&lt;/big&gt; ===
Baggrunden for denne bog går tilbage til omkring 1980. Jeg havde læst Viggo Hansens fremstilling af bebyggelseshistorien i Politikens ''Danmarks Natur'' bind 9 og fundet den interessant, men da jeg læste rapporterne fra det nordiske historikermøde i 1977 om ''Urbaniseringsprosessen i Norden'', især bind 3 om &quot;Industrialiseringens første fase&quot;, blev jeg klar over, at der fandtes en række uafklarede men grundlæggende problemer fx. om bestemmelsen af begrebet &quot;byområde&quot; og hvor det norske bidrag ''&quot;By&quot; - &quot;Tettsted&quot; - &quot;Urbanisering&quot;'' af Jan Eivind Myhre syntes at give en langt mere frugtbar tilgang.

Omtrent samtidig indledtes det såkaldte &quot;stationsbyprojekt&quot; under ledelse af Selskabet for Stationsbyforskning. Projektet blev en skuffelse: den indledende seminarierapport, &quot;''Stationsbyen. Rapport fra et seminar om stationsbyens historie 1840-1940''&quot; bekræftede til fulde, at man savnede en klar begrebsdefinition, og en sådan blev dårligt nok nået under selve seminariet. Den første monografi, ''&quot;De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940''&quot; af Niels Peter Stilling, var et yderst mangelfuldt værk, fyldt af uafklarethed om definitioner, tidsinddeling og af metodiske fejl. En senere monografi, &quot;''Butik og værksted. Erhvervslivet i stationsbyerne 1840-1940''&quot; af Jørgen Fink, var langt bedre, præget af en velovervejet tidsinddeling og et forsøg på gruppering af byerne, som jeg ganske vist ikke er enig i, men som dog havde en vis metode og logik bag sig. Desværre var bogens emne så begrænset, at den kun kunne yde minimale bidrag til en helhedsforståelse.

Senere blev jeg klar over, at heller ikke den forhistoriske bebyggelses udvikling har været genstand for nogen sammenhængende fremstilling. Viggo Hansens omtale fylder blot 2-3 sider og hviler på en grundlæggende misforståelse om, at bebyggelsen først fandt sin endelige form efter folkevandringstiden og siden var præget af gentagne udvidelser i vikingetid og tidlig middelalder. Aksel E. Christensen påviste, at kontinuiteten end ikke rakte tilbage til vikingetid, men der skete en omlægning på grænsen mellem vikingetid og middelalder. Nyere forskning har forsøgt at forstå hvorfor, men den har knebet med at nå frem til en overbevisende forklaring. For jægerstenalderens, bondestenalderens, bronzealderens og ældre jernalders vedkommende har fremstillingerne været brudstykkevise fremstillinger af de gjorte fund men kun med ringe forståelse for den rolle, som klima, jordbundsforhold, plantevækst og dyreliv har spillet dels for beliggenhed og tilpasning, dels for de forandringer som skete over tid.

Således startede min egen interesse for emnet. I de følgende år begyndte jeg at indsamle og bearbejde materiale og skrive på et manuskript, som efterhånden blev mere og mere omfattende men iøvrigt endte i et ringbind i en ret ufuldendt stand. Efter mange år blev jeg opmærksom på ''wikipedia'' og besluttede at benytte materialet til at skrive en række bidrag til dette opslagsværk. På grund af reglerne om ikke at udgive egen forskning måtte væsentlige dele af manuskriptet udelades, men resten blev omskrevet og redigeret for at leve op til wikipedias krav. Dette betød også, at der nu forelå en ny, gennemredigeret version.

Den version, som nu offentliggøres, er således tredie version, til dels en kombination af de to foregående. Hele teksten er blevet gennemrettet, og jeg har tilladt mig at fremlægge originale resultater af min egen forskning. Teksten er opbygget således, at den består af tre hovedafsnit: den forhistoriske bebyggelse, den førindustrielle bebyggelse og den moderne urbanisering. For hvert afsnit gives først en samlet historisk oversigt, dernæst en skildring af de enkelte bebyggelsesformer og endelig vedføjes en række bilag om relaterede og relevante emner. Resultatet stilles til fri afbenyttelse, men jeg vil være taknemmelig, hvis eventuelle henvisninger til det sker med angivelse af mig som forfatter.

Jeg har valgt, hvad jeg vil betegne som en etnografisk tilgang til emnet, det vil sige, at bebyggelsen ses som et spejl af det samfund, den fungerer i. Det betyder blandt andet, at jeg ikke blot skelner mellem jægere og bønder men også, at jægerstenalderen underinddeles i tundrajægere, skovjægere og kystjægere. Det betyder også, at jeg har kunnet give den helhedsfortolkning af samfundsudviklingen i dens ulige faser, som i så udpræget grad mangler i Jørgen Jensens 4-bindsværk om ''Danmarks Oldtid''. 

Jeg er fuldt klar over de mangler, som værket stadig er præget af. Der mangler en nøjere geografisk analyse af bebyggelsens beliggenhed i forhold til de landskabelige forhold. Ligeledes er beskrivelserne af flere af de omtalte bebyggelser mangelfulde. Det skyldes, at det ikke i skrivende stund er mulig at tegne dette billede simpelthen fordi der fortsat mangler ordentlige udgravningsrapporter for et meget stort antal arkæologiske udgravninger. Det må blive en hovedopgave for fremtidige fremstillinger at fylde dette hul. Ligeledes savnes nøjere analyser af stof- og energikredsløb, ganske enkelt fordi dette emne for nærværende ikke har det fornødne analyseapparat. I mangel af bedre har jeg valgt at indsætte nogle hovedtal for befolkningens størrelse i de enkelte faser. Selv så grundlæggende oplysninger manglede desværre i Jørgen Jensens 4-bindsværk. 

Disse mangler til trods håber jeg, at det er lykkedes mig at skildre den dynamik, som har drevet samfundets løbende udvikling: påvirkninger ude fra og forandringer ind ad til, på en måde, som giver læseren den fornødne forståelse af dette samspil. Ligeledes håber jeg at have formidlet, at de &quot;kulturer&quot;, som arkæologerne normalt arbejder med som referenceramme, dækker over samfund med hver sine særtræk og derfor er andet og mere end blot arkæologisk-tekniske rammer.

PS: Hvis nogen undrer sig over billedet til højre i bjælken foroven, kan jeg oplyse, at det viser Dalby kirke i Skåne. Billedet til venstre er et kort over København fra 1728.

Sven H. Nielsen

Pärnu, 25. juli 2018

=== &lt;big&gt;Indholdsfortegnelse&lt;/big&gt; ===

1. [[Danmarks forhistoriske bebyggelse]]
:1 [[Stednavneforskningen]]
:2 [[Bygd]]ebegrebet
:3 [[Kontinuitet og brud i Danmarks bebyggelse]]
:4 [[Digevoldingsagre]]
:5 [[Højryggede agre]]
:6 [[Danmarks forhistoriske vejnet]]
:7 [[Skriftlige kilder til Danmarks forhistorie]]

2. [[Danmarks førindustrielle bebyggelse]]
:1 [[Landsbyer i Danmark]]
:2 [[Enestegårde i Danmark]]
:3 [[Herregårde i Danmark]]
:4 [[Vandmøller i Danmark]]
:5 [[Vindmøller i Danmark]]
:6 [[Landevejskroer i Danmark]]
:7 [[Færgegårde i Danmark]]
:8 [[Fiskerlejer i Danmark]]
:9 [[Ladepladser i Danmark]]
:10 [[Skudehandelspladser i Danmark]]
:11 [[Skipperbyer i Danmark]]
:12 [[Købstæder i Danmark]]
:13 [[Klostre i Danmark]]
:14 [[Sankt Jørgensgårde i Danmark]]
:15 [[Handelspladser i Danmark]]

3. [[Urbaniseringen i Danmark]] 
:1 [[Fiskeribyer i Danmark]]
:2 [[Landbrugsbyer i Danmark]]
:3 [[Statshusmandsbrug i Danmark]]
:4 [[Vejbyer i Danmark]]
:5 [[Stationsbyer i Danmark]]
:6 [[Forstæder i Danmark]]
:7 [[Satellitbyer i Danmark]]
:8 [[Sovebyer i Danmark]]
:9 [[Fritidsbebyggelse]]

Bilag
:1 [[Bybegrebet i Danmark]] 
:2 [[Befolkningsudviklingen i Danmark]] 
:3 [[Oplandscentre og deres rangorden]]
:4 [[Handels- og serviceoplande]]

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>80rpzk5ruu6rv9mkzbbdr2ktc70yrwc</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>41476</id>
      <parentid>41475</parentid>
      <timestamp>2026-04-19T05:24:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>småret</comment>
      <origin>41476</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="7887" sha1="2c8zce0p1kj9sarx0hnvxh4dhams6tq" xml:space="preserve">{|border=1 width=100% cellpadding=&quot;5&quot; cellspacing=&quot;0&quot; 
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |
{|width=100% cellpadding=&quot;5&quot; cellspacing=&quot;0&quot; 
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |[[File:København1728.jpeg|140px|left|]] 
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;Danmarks bebyggelse gennem tiderne&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;br/&gt;''Version 3.0''&lt;/center&gt;
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |[[Image:Dalby_Heligkorskyrka.jpg|140px|right]]
|}
|}
 
=== &lt;big&gt;Forord&lt;/big&gt; ===
Baggrunden for denne bog går tilbage til omkring 1980. Jeg havde læst Viggo Hansens fremstilling af bebyggelseshistorien i Politikens ''Danmarks Natur'' bind 9 og fundet den interessant, men da jeg læste rapporterne fra det nordiske historikermøde i 1977 om ''Urbaniseringsprosessen i Norden'', især bind 3 om &quot;Industrialiseringens første fase&quot;, blev jeg klar over, at der fandtes en række uafklarede men grundlæggende problemer fx. om bestemmelsen af begrebet &quot;byområde&quot; og hvor det norske bidrag ''&quot;By&quot; - &quot;Tettsted&quot; - &quot;Urbanisering&quot;'' af Jan Eivind Myhre syntes at give en langt mere frugtbar tilgang.

Omtrent samtidig indledtes det såkaldte &quot;stationsbyprojekt&quot; under ledelse af Selskabet for Stationsbyforskning. Projektet blev en skuffelse: den indledende seminarierapport, &quot;''Stationsbyen. Rapport fra et seminar om stationsbyens historie 1840-1940''&quot; bekræftede til fulde, at man savnede en klar begrebsdefinition, og en sådan blev dårligt nok nået under selve seminariet. Den første monografi, ''&quot;De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940''&quot; af Niels Peter Stilling, var et yderst mangelfuldt værk, fyldt af uafklarethed om definitioner, tidsinddeling og af metodiske fejl. En senere monografi, &quot;''Butik og værksted. Erhvervslivet i stationsbyerne 1840-1940''&quot; af Jørgen Fink, var langt bedre, præget af en velovervejet tidsinddeling og et forsøg på gruppering af byerne, som jeg ganske vist ikke er enig i, men som dog havde en vis metode og logik bag sig. Desværre var bogens emne så begrænset, at den kun kunne yde minimale bidrag til en helhedsforståelse.

Senere blev jeg klar over, at heller ikke den forhistoriske bebyggelses udvikling har været genstand for nogen sammenhængende fremstilling. Viggo Hansens omtale fylder blot 2-3 sider og hviler på en grundlæggende misforståelse om, at bebyggelsen først fandt sin endelige form efter folkevandringstiden og siden var præget af gentagne udvidelser i vikingetid og tidlig middelalder. Aksel E. Christensen påviste, at kontinuiteten end ikke rakte tilbage til vikingetid, men der skete en omlægning på grænsen mellem vikingetid og middelalder. Nyere forskning har forsøgt at forstå hvorfor, men den har knebet med at nå frem til en overbevisende forklaring. For jægerstenalderens, bondestenalderens, bronzealderens og ældre jernalders vedkommende har fremstillingerne været brudstykkevise fremstillinger af de gjorte fund men kun med ringe forståelse for den rolle, som klima, jordbundsforhold, plantevækst og dyreliv har spillet dels for beliggenhed og tilpasning, dels for de forandringer som skete over tid.

Således startede min egen interesse for emnet. I de følgende år begyndte jeg at indsamle og bearbejde materiale og skrive på et manuskript, som efterhånden blev mere og mere omfattende men iøvrigt endte i et ringbind i en ret ufuldendt stand. Efter mange år blev jeg opmærksom på ''wikipedia'' og besluttede at benytte materialet til at skrive en række bidrag til dette opslagsværk. På grund af reglerne om ikke at udgive egen forskning måtte væsentlige dele af manuskriptet udelades, men resten blev omskrevet og redigeret for at leve op til wikipedias krav. Dette betød også, at der nu forelå en ny, gennemredigeret version.

Den version, som nu offentliggøres, er således tredie version, til dels en kombination af de to foregående. Hele teksten er blevet gennemrettet, og jeg har tilladt mig at fremlægge originale resultater af min egen forskning. Teksten er opbygget således, at den består af tre hovedafsnit: den forhistoriske bebyggelse, den førindustrielle bebyggelse og den moderne urbanisering. For hvert afsnit gives først en samlet historisk oversigt, dernæst en skildring af de enkelte bebyggelsesformer og endelig vedføjes en række bilag om relaterede og relevante emner. Resultatet stilles til fri afbenyttelse, men jeg vil være taknemmelig, hvis eventuelle henvisninger til det sker med angivelse af mig som forfatter.

Jeg har valgt, hvad jeg vil betegne som en etnografisk tilgang til emnet, det vil sige, at bebyggelsen ses som et spejl af det samfund, den fungerer i. Det betyder blandt andet, at jeg ikke blot skelner mellem jægere og bønder men også, at jægerstenalderen underinddeles i tundrajægere, skovjægere og kystjægere. Det betyder også, at jeg har kunnet give den helhedsfortolkning af samfundsudviklingen i dens ulige faser, som i så udpræget grad mangler i Jørgen Jensens 4-bindsværk om ''Danmarks Oldtid''. 

Jeg er fuldt klar over de mangler, som værket stadig er præget af. Der mangler en nøjere geografisk analyse af bebyggelsens beliggenhed i forhold til de landskabelige forhold. Ligeledes er beskrivelserne af flere af de omtalte bebyggelser mangelfulde. Det skyldes, at det ikke i skrivende stund er mulig at tegne dette billede simpelthen fordi der fortsat mangler ordentlige udgravningsrapporter for et meget stort antal arkæologiske udgravninger. Det må blive en hovedopgave for fremtidige fremstillinger at fylde dette hul. Ligeledes savnes nøjere analyser af stof- og energikredsløb, ganske enkelt fordi dette emne for nærværende ikke har det fornødne analyseapparat. I mangel af bedre har jeg valgt at indsætte nogle hovedtal for befolkningens størrelse i de enkelte faser. Selv så grundlæggende oplysninger manglede desværre i Jørgen Jensens 4-bindsværk. 

Disse mangler til trods håber jeg, at det er lykkedes mig at skildre den dynamik, som har drevet samfundets løbende udvikling: påvirkninger ude fra og forandringer ind ad til, på en måde, som giver læseren den fornødne forståelse af dette samspil. Ligeledes håber jeg at have formidlet, at de &quot;kulturer&quot;, som arkæologerne normalt arbejder med som referenceramme, dækker over samfund med hver sine særtræk og derfor er andet og mere end blot arkæologisk-tekniske rammebenævnelser.

PS: Hvis nogen undrer sig over billedet til højre i bjælken foroven, kan jeg oplyse, at det viser Dalby kirke i Skåne. Billedet til venstre er et kort over København fra 1728.

Sven H. Nielsen

Pärnu, 25. juli 2018

=== &lt;big&gt;Indholdsfortegnelse&lt;/big&gt; ===

1. [[Danmarks forhistoriske bebyggelse]]
:1 [[Stednavneforskningen]]
:2 [[Bygd]]ebegrebet
:3 [[Kontinuitet og brud i Danmarks bebyggelse]]
:4 [[Digevoldingsagre]]
:5 [[Højryggede agre]]
:6 [[Danmarks forhistoriske vejnet]]
:7 [[Skriftlige kilder til Danmarks forhistorie]]

2. [[Danmarks førindustrielle bebyggelse]]
:1 [[Landsbyer i Danmark]]
:2 [[Enestegårde i Danmark]]
:3 [[Herregårde i Danmark]]
:4 [[Vandmøller i Danmark]]
:5 [[Vindmøller i Danmark]]
:6 [[Landevejskroer i Danmark]]
:7 [[Færgegårde i Danmark]]
:8 [[Fiskerlejer i Danmark]]
:9 [[Ladepladser i Danmark]]
:10 [[Skudehandelspladser i Danmark]]
:11 [[Skipperbyer i Danmark]]
:12 [[Købstæder i Danmark]]
:13 [[Klostre i Danmark]]
:14 [[Sankt Jørgensgårde i Danmark]]
:15 [[Handelspladser i Danmark]]

3. [[Urbaniseringen i Danmark]] 
:1 [[Fiskeribyer i Danmark]]
:2 [[Landbrugsbyer i Danmark]]
:3 [[Statshusmandsbrug i Danmark]]
:4 [[Vejbyer i Danmark]]
:5 [[Stationsbyer i Danmark]]
:6 [[Forstæder i Danmark]]
:7 [[Satellitbyer i Danmark]]
:8 [[Sovebyer i Danmark]]
:9 [[Fritidsbebyggelse]]

Bilag
:1 [[Bybegrebet i Danmark]] 
:2 [[Befolkningsudviklingen i Danmark]] 
:3 [[Oplandscentre og deres rangorden]]
:4 [[Handels- og serviceoplande]]

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>2c8zce0p1kj9sarx0hnvxh4dhams6tq</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>41477</id>
      <parentid>41476</parentid>
      <timestamp>2026-04-19T05:54:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>småret</comment>
      <origin>41477</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="7998" sha1="giuzkmgthkr4229jfishvdn1nd81gdx" xml:space="preserve">{|border=1 width=100% cellpadding=&quot;5&quot; cellspacing=&quot;0&quot; 
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |
{|width=100% cellpadding=&quot;5&quot; cellspacing=&quot;0&quot; 
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |[[File:København1728.jpeg|140px|left|]] 
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;Danmarks bebyggelse gennem tiderne&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;br/&gt;''Version 3.0''&lt;/center&gt;
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |[[Image:Dalby_Heligkorskyrka.jpg|140px|right]]
|}
|}
 
=== &lt;big&gt;Forord&lt;/big&gt; ===
Baggrunden for denne bog går tilbage til omkring 1980. Jeg havde læst Viggo Hansens fremstilling af bebyggelseshistorien i Politikens ''Danmarks Natur'' bind 9 og fundet den interessant, men da jeg læste rapporterne fra det nordiske historikermøde i 1977 om ''Urbaniseringsprosessen i Norden'', især bind 3 om &quot;Industrialiseringens første fase&quot;, blev jeg klar over, at der fandtes en række uafklarede men grundlæggende problemer fx. om bestemmelsen af begrebet &quot;byområde&quot; og hvor det norske bidrag ''&quot;By&quot; - &quot;Tettsted&quot; - &quot;Urbanisering&quot;'' af Jan Eivind Myhre syntes at give en langt mere frugtbar tilgang.

Omtrent samtidig indledtes det såkaldte &quot;stationsbyprojekt&quot; under ledelse af Selskabet for Stationsbyforskning. Projektet blev en skuffelse: den indledende seminarierapport, &quot;''Stationsbyen. Rapport fra et seminar om stationsbyens historie 1840-1940''&quot; bekræftede til fulde, at man savnede en klar begrebsdefinition, og en sådan blev dårligt nok nået under selve seminariet. Den første monografi, ''&quot;De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940''&quot; af Niels Peter Stilling, var et yderst mangelfuldt værk, fyldt af uafklarethed om definitioner, tidsinddeling og af metodiske fejl. En senere monografi, &quot;''Butik og værksted. Erhvervslivet i stationsbyerne 1840-1940''&quot; af Jørgen Fink, var langt bedre, præget af en velovervejet tidsinddeling og et forsøg på gruppering af byerne, som jeg ganske vist ikke er enig i, men som dog havde en vis metode og logik bag sig. Desværre var bogens emne så begrænset, at den kun kunne yde minimale bidrag til en helhedsforståelse.

Senere blev jeg klar over, at heller ikke den forhistoriske bebyggelses udvikling har været genstand for nogen sammenhængende fremstilling. Viggo Hansens omtale fylder blot 2-3 sider og hviler på en grundlæggende misforståelse om, at bebyggelsen først fandt sin endelige form efter folkevandringstiden og siden var præget af gentagne udvidelser i vikingetid og tidlig middelalder. Aksel E. Christensen påviste, at kontinuiteten end ikke rakte tilbage til vikingetid, men der skete en omlægning på grænsen mellem vikingetid og middelalder. Nyere forskning har forsøgt at forstå hvorfor, men den har knebet med at nå frem til en overbevisende forklaring. For jægerstenalderens, bondestenalderens, bronzealderens og ældre jernalders vedkommende har fremstillingerne været brudstykkevise fremstillinger af de gjorte fund men kun med ringe forståelse for den rolle, som klima, jordbundsforhold, plantevækst og dyreliv har spillet dels for beliggenhed og tilpasning, dels for de forandringer som skete over tid.

Således startede min egen interesse for emnet. I de følgende år begyndte jeg at indsamle og bearbejde materiale og skrive på et manuskript, som efterhånden blev mere og mere omfattende men iøvrigt endte i et ringbind i en ret ufuldendt stand. Efter mange år blev jeg opmærksom på ''wikipedia'' og besluttede at benytte materialet til at skrive en række bidrag til dette opslagsværk. På grund af reglerne om ikke at udgive egen forskning måtte væsentlige dele af manuskriptet udelades, men resten blev omskrevet og redigeret for at leve op til wikipedias krav. Dette betød også, at der nu forelå en ny, gennemredigeret version.

Den version, som nu offentliggøres, er således tredie version, til dels en kombination af de to foregående. Hele teksten er blevet gennemrettet, og jeg har tilladt mig at fremlægge originale resultater af min egen forskning. Teksten er opbygget således, at den består af tre hovedafsnit: den forhistoriske bebyggelse, den førindustrielle bebyggelse og den moderne urbanisering. For hvert afsnit gives først en samlet historisk oversigt, dernæst en skildring af de enkelte bebyggelsesformer og endelig vedføjes en række bilag om relaterede og relevante emner. Resultatet stilles til fri afbenyttelse, men jeg vil være taknemmelig, hvis eventuelle henvisninger til det sker med angivelse af mig som forfatter.

Jeg har valgt, hvad jeg vil betegne som en etnografisk tilgang til emnet, det vil sige, at bebyggelsen ses som et spejl af det samfund, den fungerer i. Det betyder blandt andet, at jeg ikke blot skelner mellem jægere og bønder men også, at jægerstenalderen underinddeles i tundrajægere, skovjægere og kystjægere. På lignende måde har det været nødvendigt at skelne mellem flere ulige faser i bondesamfundets udvikling. Det betyder også, at jeg har kunnet give den helhedsfortolkning af samfundsudviklingen i dens ulige faser, som i så udpræget grad manglede i Jørgen Jensens 4-bindsværk om ''Danmarks Oldtid''. 

Jeg er fuldt klar over de mangler, som værket stadig er præget af. Der mangler en nøjere geografisk analyse af bebyggelsens beliggenhed i forhold til de landskabelige forhold. Ligeledes er beskrivelserne af flere af de omtalte bebyggelser mangelfulde. Det skyldes, at det ikke i skrivende stund er mulig at tegne dette billede simpelthen fordi der fortsat mangler ordentlige udgravningsrapporter for et meget stort antal arkæologiske udgravninger. Det må blive en hovedopgave for fremtidige fremstillinger at fylde dette hul. Ligeledes savnes nøjere analyser af stof- og energikredsløb, ganske enkelt fordi dette emne for nærværende ikke har det fornødne analyseapparat. I mangel af bedre har jeg valgt at indsætte nogle hovedtal for befolkningens størrelse i de enkelte faser. Selv så grundlæggende oplysninger manglede desværre i Jørgen Jensens 4-bindsværk. 

Disse mangler til trods håber jeg, at det er lykkedes mig at skildre den dynamik, som har drevet samfundets løbende udvikling: påvirkninger ude fra og forandringer ind ad til, på en måde, som giver læseren den fornødne forståelse af dette samspil. Ligeledes håber jeg at have formidlet, at de &quot;kulturer&quot;, som arkæologerne normalt arbejder med som referenceramme, dækker over samfund med hver sine særtræk og derfor er andet og mere end blot arkæologisk-tekniske rammebenævnelser.

PS: Hvis nogen undrer sig over billedet til højre i bjælken foroven, kan jeg oplyse, at det viser Dalby kirke i Skåne. Billedet til venstre er et kort over København fra 1728.

Sven H. Nielsen

Pärnu, 25. juli 2018

=== &lt;big&gt;Indholdsfortegnelse&lt;/big&gt; ===

1. [[Danmarks forhistoriske bebyggelse]]
:1 [[Stednavneforskningen]]
:2 [[Bygd]]ebegrebet
:3 [[Kontinuitet og brud i Danmarks bebyggelse]]
:4 [[Digevoldingsagre]]
:5 [[Højryggede agre]]
:6 [[Danmarks forhistoriske vejnet]]
:7 [[Skriftlige kilder til Danmarks forhistorie]]

2. [[Danmarks førindustrielle bebyggelse]]
:1 [[Landsbyer i Danmark]]
:2 [[Enestegårde i Danmark]]
:3 [[Herregårde i Danmark]]
:4 [[Vandmøller i Danmark]]
:5 [[Vindmøller i Danmark]]
:6 [[Landevejskroer i Danmark]]
:7 [[Færgegårde i Danmark]]
:8 [[Fiskerlejer i Danmark]]
:9 [[Ladepladser i Danmark]]
:10 [[Skudehandelspladser i Danmark]]
:11 [[Skipperbyer i Danmark]]
:12 [[Købstæder i Danmark]]
:13 [[Klostre i Danmark]]
:14 [[Sankt Jørgensgårde i Danmark]]
:15 [[Handelspladser i Danmark]]

3. [[Urbaniseringen i Danmark]] 
:1 [[Fiskeribyer i Danmark]]
:2 [[Landbrugsbyer i Danmark]]
:3 [[Statshusmandsbrug i Danmark]]
:4 [[Vejbyer i Danmark]]
:5 [[Stationsbyer i Danmark]]
:6 [[Forstæder i Danmark]]
:7 [[Satellitbyer i Danmark]]
:8 [[Sovebyer i Danmark]]
:9 [[Fritidsbebyggelse]]

Bilag
:1 [[Bybegrebet i Danmark]] 
:2 [[Befolkningsudviklingen i Danmark]] 
:3 [[Oplandscentre og deres rangorden]]
:4 [[Handels- og serviceoplande]]

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>giuzkmgthkr4229jfishvdn1nd81gdx</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>41478</id>
      <parentid>41477</parentid>
      <timestamp>2026-04-19T05:58:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>småret</comment>
      <origin>41478</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="8037" sha1="j6a8iwril2r0opqyn5hgbi8jfdq33rj" xml:space="preserve">{|border=1 width=100% cellpadding=&quot;5&quot; cellspacing=&quot;0&quot; 
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |
{|width=100% cellpadding=&quot;5&quot; cellspacing=&quot;0&quot; 
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |[[File:København1728.jpeg|140px|left|]] 
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;Danmarks bebyggelse gennem tiderne&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;br/&gt;''Version 3.0''&lt;/center&gt;
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |[[Image:Dalby_Heligkorskyrka.jpg|140px|right]]
|}
|}
 
=== &lt;big&gt;Forord&lt;/big&gt; ===
Baggrunden for denne bog går tilbage til omkring 1980. Jeg havde læst Viggo Hansens fremstilling af bebyggelseshistorien i Politikens ''Danmarks Natur'' bind 9 og fundet den interessant, men da jeg læste rapporterne fra det nordiske historikermøde i 1977 om ''Urbaniseringsprosessen i Norden'', især bind 3 om &quot;Industrialiseringens første fase&quot;, blev jeg klar over, at der fandtes en række uafklarede men grundlæggende problemer fx. om bestemmelsen af begrebet &quot;byområde&quot; og hvor det norske bidrag ''&quot;By&quot; - &quot;Tettsted&quot; - &quot;Urbanisering&quot;'' af Jan Eivind Myhre syntes at give en langt mere frugtbar tilgang.

Omtrent samtidig indledtes det såkaldte &quot;stationsbyprojekt&quot; under ledelse af Selskabet for Stationsbyforskning. Projektet blev en skuffelse: den indledende seminarierapport, &quot;''Stationsbyen. Rapport fra et seminar om stationsbyens historie 1840-1940''&quot; bekræftede til fulde, at man savnede en klar begrebsdefinition, og en sådan blev dårligt nok nået under selve seminariet. Den første monografi, ''&quot;De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940''&quot; af Niels Peter Stilling, var et yderst mangelfuldt værk, fyldt af uafklarethed om definitioner, tidsinddeling og af metodiske fejl. En senere monografi, &quot;''Butik og værksted. Erhvervslivet i stationsbyerne 1840-1940''&quot; af Jørgen Fink, var langt bedre, præget af en velovervejet tidsinddeling og et forsøg på gruppering af byerne, som jeg ganske vist ikke er enig i, men som dog havde en vis metode og logik bag sig. Desværre var bogens emne så begrænset, at den kun kunne yde minimale bidrag til en helhedsforståelse.

Senere blev jeg klar over, at heller ikke den forhistoriske bebyggelses udvikling har været genstand for nogen sammenhængende fremstilling. Viggo Hansens omtale fylder blot 2-3 sider og hviler på en grundlæggende misforståelse om, at bebyggelsen først fandt sin endelige form efter folkevandringstiden og siden var præget af gentagne udvidelser i vikingetid og tidlig middelalder. Aksel E. Christensen påviste, at kontinuiteten end ikke rakte tilbage til vikingetid, men der skete en omlægning på grænsen mellem vikingetid og middelalder. Nyere forskning har forsøgt at forstå hvorfor, men den har knebet med at nå frem til en overbevisende forklaring. For jægerstenalderens, bondestenalderens, bronzealderens og ældre jernalders vedkommende har fremstillingerne været brudstykkevise fremstillinger af de gjorte fund men kun med ringe forståelse for den rolle, som klima, jordbundsforhold, plantevækst og dyreliv har spillet dels for beliggenhed og tilpasning, dels for de forandringer som skete over tid.

Således startede min egen interesse for emnet. I de følgende år begyndte jeg at indsamle og bearbejde materiale og skrive på et manuskript, som efterhånden blev mere og mere omfattende men iøvrigt endte i et ringbind i en ret ufuldendt stand. Efter mange år blev jeg opmærksom på ''wikipedia'' og besluttede at benytte materialet til at skrive en række bidrag til dette opslagsværk. På grund af reglerne om ikke at udgive egen forskning måtte væsentlige dele af manuskriptet udelades, men resten blev omskrevet og redigeret for at leve op til wikipedias krav. Dette betød også, at der nu forelå en ny, gennemredigeret version.

Den version, som nu offentliggøres, er således tredie version, til dels en kombination af de to foregående. Hele teksten er blevet gennemrettet, og jeg har tilladt mig at fremlægge originale resultater af min egen forskning. Teksten er opbygget således, at den består af tre hovedafsnit: den forhistoriske bebyggelse, den førindustrielle bebyggelse og den moderne urbanisering. For hvert afsnit gives først en samlet historisk oversigt, dernæst en skildring af de enkelte bebyggelsesformer og endelig vedføjes en række bilag om relaterede og relevante emner. Resultatet stilles til fri afbenyttelse, men jeg vil være taknemmelig, hvis eventuelle henvisninger til det sker med angivelse af mig som forfatter.

Jeg har valgt, hvad jeg vil betegne som en etnografisk tilgang til emnet, det vil sige, at bebyggelsen ses som et spejl af det samfund, den fungerer i. Det betyder blandt andet, at jeg ikke blot skelner mellem jægere og bønder men også, at jægerstenalderen underinddeles i tundrajægere, skovjægere og kystjægere. På lignende måde har det været nødvendigt at skelne mellem flere ulige faser i bondesamfundets udvikling. Det betyder også, at jeg har kunnet give den helhedsfortolkning af samfundsudviklingen i dens ulige faser, som i så udpræget grad manglede i Jørgen Jensens 4-bindsværk om ''Danmarks Oldtid''. 

Jeg er fuldt klar over de mangler, som værket stadig er præget af. Der mangler en nøjere geografisk analyse af bebyggelsens beliggenhed i forhold til de landskabelige forhold. Ligeledes er beskrivelserne af flere af de omtalte bebyggelser mangelfulde i forhold til, hvad der var ønskeligt. Det skyldes, at det ikke i skrivende stund er mulig at tegne dette billede simpelthen fordi der fortsat mangler ordentlige udgravningsrapporter for et meget stort antal arkæologiske udgravninger. Det må blive en hovedopgave for fremtidige fremstillinger at fylde dette hul. Ligeledes savnes nøjere analyser af stof- og energikredsløb, ganske enkelt fordi dette emne for nærværende ikke har det fornødne analyseapparat. I mangel af bedre har jeg valgt at indsætte nogle hovedtal for befolkningens størrelse i de enkelte faser. Selv så grundlæggende oplysninger manglede desværre i Jørgen Jensens 4-bindsværk. 

Disse mangler til trods håber jeg, at det er lykkedes mig at skildre den dynamik, som har drevet samfundets løbende udvikling: påvirkninger ude fra og forandringer ind ad til, på en måde, som giver læseren den fornødne forståelse af dette samspil. Ligeledes håber jeg at have formidlet, at de &quot;kulturer&quot;, som arkæologerne normalt arbejder med som referenceramme, dækker over samfund med hver sine særtræk og derfor er andet og mere end blot arkæologisk-tekniske rammebenævnelser.

PS: Hvis nogen undrer sig over billedet til højre i bjælken foroven, kan jeg oplyse, at det viser Dalby kirke i Skåne. Billedet til venstre er et kort over København fra 1728.

Sven H. Nielsen

Pärnu, 25. juli 2018

=== &lt;big&gt;Indholdsfortegnelse&lt;/big&gt; ===

1. [[Danmarks forhistoriske bebyggelse]]
:1 [[Stednavneforskningen]]
:2 [[Bygd]]ebegrebet
:3 [[Kontinuitet og brud i Danmarks bebyggelse]]
:4 [[Digevoldingsagre]]
:5 [[Højryggede agre]]
:6 [[Danmarks forhistoriske vejnet]]
:7 [[Skriftlige kilder til Danmarks forhistorie]]

2. [[Danmarks førindustrielle bebyggelse]]
:1 [[Landsbyer i Danmark]]
:2 [[Enestegårde i Danmark]]
:3 [[Herregårde i Danmark]]
:4 [[Vandmøller i Danmark]]
:5 [[Vindmøller i Danmark]]
:6 [[Landevejskroer i Danmark]]
:7 [[Færgegårde i Danmark]]
:8 [[Fiskerlejer i Danmark]]
:9 [[Ladepladser i Danmark]]
:10 [[Skudehandelspladser i Danmark]]
:11 [[Skipperbyer i Danmark]]
:12 [[Købstæder i Danmark]]
:13 [[Klostre i Danmark]]
:14 [[Sankt Jørgensgårde i Danmark]]
:15 [[Handelspladser i Danmark]]

3. [[Urbaniseringen i Danmark]] 
:1 [[Fiskeribyer i Danmark]]
:2 [[Landbrugsbyer i Danmark]]
:3 [[Statshusmandsbrug i Danmark]]
:4 [[Vejbyer i Danmark]]
:5 [[Stationsbyer i Danmark]]
:6 [[Forstæder i Danmark]]
:7 [[Satellitbyer i Danmark]]
:8 [[Sovebyer i Danmark]]
:9 [[Fritidsbebyggelse]]

Bilag
:1 [[Bybegrebet i Danmark]] 
:2 [[Befolkningsudviklingen i Danmark]] 
:3 [[Oplandscentre og deres rangorden]]
:4 [[Handels- og serviceoplande]]

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>j6a8iwril2r0opqyn5hgbi8jfdq33rj</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>41479</id>
      <parentid>41478</parentid>
      <timestamp>2026-04-19T06:01:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>småret</comment>
      <origin>41479</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="8101" sha1="nizaj3vb1211ws0o3ppkke9nued8ras" xml:space="preserve">{|border=1 width=100% cellpadding=&quot;5&quot; cellspacing=&quot;0&quot; 
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |
{|width=100% cellpadding=&quot;5&quot; cellspacing=&quot;0&quot; 
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |[[File:København1728.jpeg|140px|left|]] 
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;Danmarks bebyggelse gennem tiderne&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;br/&gt;''Version 3.0''&lt;/center&gt;
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |[[Image:Dalby_Heligkorskyrka.jpg|140px|right]]
|}
|}
 
=== &lt;big&gt;Forord&lt;/big&gt; ===
Baggrunden for denne bog går tilbage til omkring 1980. Jeg havde læst Viggo Hansens fremstilling af bebyggelseshistorien i Politikens ''Danmarks Natur'' bind 9 og fundet den interessant, men da jeg læste rapporterne fra det nordiske historikermøde i 1977 om ''Urbaniseringsprosessen i Norden'', især bind 3 om &quot;Industrialiseringens første fase&quot;, blev jeg klar over, at der fandtes en række uafklarede men grundlæggende problemer fx. om bestemmelsen af begrebet &quot;byområde&quot; og hvor det norske bidrag ''&quot;By&quot; - &quot;Tettsted&quot; - &quot;Urbanisering&quot;'' af Jan Eivind Myhre syntes at give en langt mere frugtbar tilgang.

Omtrent samtidig indledtes det såkaldte &quot;stationsbyprojekt&quot; under ledelse af Selskabet for Stationsbyforskning. Projektet blev en skuffelse: den indledende seminarierapport, &quot;''Stationsbyen. Rapport fra et seminar om stationsbyens historie 1840-1940''&quot; bekræftede til fulde, at man savnede en klar begrebsdefinition, og en sådan blev dårligt nok nået under selve seminariet. Den første monografi, ''&quot;De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940''&quot; af Niels Peter Stilling, var et yderst mangelfuldt værk, fyldt af uafklarethed om definitioner, tidsinddeling og af metodiske fejl. En senere monografi, &quot;''Butik og værksted. Erhvervslivet i stationsbyerne 1840-1940''&quot; af Jørgen Fink, var langt bedre, præget af en velovervejet tidsinddeling og et forsøg på gruppering af byerne, som jeg ganske vist ikke er enig i, men som dog havde en vis metode og logik bag sig. Desværre var bogens emne så begrænset, at den kun kunne yde minimale bidrag til en helhedsforståelse.

Senere blev jeg klar over, at heller ikke den forhistoriske bebyggelses udvikling har været genstand for nogen sammenhængende fremstilling. Viggo Hansens omtale fylder blot 2-3 sider og hviler på en grundlæggende misforståelse om, at bebyggelsen først fandt sin endelige form efter folkevandringstiden og siden var præget af gentagne udvidelser i vikingetid og tidlig middelalder. Aksel E. Christensen påviste, at kontinuiteten end ikke rakte tilbage til vikingetid, men der skete en omlægning på grænsen mellem vikingetid og middelalder. Nyere forskning har forsøgt at forstå hvorfor, men den har knebet med at nå frem til en overbevisende forklaring. For jægerstenalderens, bondestenalderens, bronzealderens og ældre jernalders vedkommende har fremstillingerne været brudstykkevise fremstillinger af de gjorte fund men kun med ringe forståelse for den rolle, som klima, jordbundsforhold, plantevækst og dyreliv har spillet dels for beliggenhed og tilpasning, dels for de forandringer som skete over tid.

Således startede min egen interesse for emnet. I de følgende år begyndte jeg at indsamle og bearbejde materiale og skrive på et manuskript, som efterhånden blev mere og mere omfattende men iøvrigt endte i et ringbind i en ret ufuldendt stand. Efter mange år blev jeg opmærksom på ''wikipedia'' og besluttede at benytte materialet til at skrive en række bidrag til dette opslagsværk. På grund af reglerne om ikke at udgive egen forskning måtte væsentlige dele af manuskriptet udelades, men resten blev omskrevet og redigeret for at leve op til wikipedias krav. Dette betød også, at der nu forelå en ny, gennemredigeret version.

Den version, som nu offentliggøres, er således tredie version, til dels en kombination af de to foregående. Hele teksten er blevet gennemrettet, og jeg har tilladt mig at fremlægge originale resultater af min egen forskning. Teksten er opbygget således, at den består af tre hovedafsnit: den forhistoriske bebyggelse, den førindustrielle bebyggelse og den moderne urbanisering. For hvert afsnit gives først en samlet historisk oversigt, dernæst en skildring af de enkelte bebyggelsesformer og endelig vedføjes en række bilag om relaterede og relevante emner. Resultatet stilles til fri afbenyttelse, men jeg vil være taknemmelig, hvis eventuelle henvisninger til det sker med angivelse af mig som forfatter.

Jeg har valgt, hvad jeg vil betegne som en etnografisk tilgang til emnet, det vil sige, at bebyggelsen ses som et spejl af det samfund, den fungerer i. Det betyder blandt andet, at jeg ikke blot skelner mellem jægere og bønder men også, at jægerstenalderen underinddeles i tundrajægere, skovjægere og kystjægere. På lignende måde har det været nødvendigt at skelne mellem flere ulige faser i bondesamfundets udvikling. Det betyder også, at jeg har kunnet give den helhedsfortolkning af samfundsudviklingen i dens ulige faser, som i så udpræget grad manglede i Jørgen Jensens 4-bindsværk om ''Danmarks Oldtid''. 

Jeg er fuldt klar over de mangler, som værket stadig er præget af. Der mangler en nøjere geografisk analyse af bebyggelsens beliggenhed i forhold til de landskabelige forhold. Ligeledes er beskrivelserne af flere af de omtalte bebyggelser mangelfulde i forhold til, hvad der var ønskeligt. Det skyldes, at det ikke i skrivende stund er mulig at tegne dette billede simpelthen fordi der fortsat mangler ordentlige udgravningsrapporter for et meget stort antal arkæologiske udgravninger. Det må blive en hovedopgave for fremtidige fremstillinger at fylde dette hul. Ligeledes savnes nøjere analyser af stof- og energikredsløb, ganske enkelt fordi dette emne for nærværende ikke har det fornødne analyseapparat. I mangel af bedre har jeg valgt at indsætte nogle hovedtal for befolkningens størrelse i de enkelte faser. Selv så grundlæggende oplysninger manglede desværre i Jørgen Jensens 4-bindsværk, og stort bedre er det heller ikke for den førindustrielle tid. 

Disse mangler til trods håber jeg, at det er lykkedes mig at skildre den dynamik, som har drevet samfundets løbende udvikling: påvirkninger ude fra og forandringer ind ad til, på en måde, som giver læseren den fornødne forståelse af dette samspil. Ligeledes håber jeg at have formidlet, at de &quot;kulturer&quot;, som arkæologerne normalt arbejder med som referenceramme, dækker over samfund med hver sine særtræk og derfor er andet og mere end blot arkæologisk-tekniske rammebenævnelser.

PS: Hvis nogen undrer sig over billedet til højre i bjælken foroven, kan jeg oplyse, at det viser Dalby kirke i Skåne. Billedet til venstre er et kort over København fra 1728.

Sven H. Nielsen

Pärnu, 25. juli 2018

=== &lt;big&gt;Indholdsfortegnelse&lt;/big&gt; ===

1. [[Danmarks forhistoriske bebyggelse]]
:1 [[Stednavneforskningen]]
:2 [[Bygd]]ebegrebet
:3 [[Kontinuitet og brud i Danmarks bebyggelse]]
:4 [[Digevoldingsagre]]
:5 [[Højryggede agre]]
:6 [[Danmarks forhistoriske vejnet]]
:7 [[Skriftlige kilder til Danmarks forhistorie]]

2. [[Danmarks førindustrielle bebyggelse]]
:1 [[Landsbyer i Danmark]]
:2 [[Enestegårde i Danmark]]
:3 [[Herregårde i Danmark]]
:4 [[Vandmøller i Danmark]]
:5 [[Vindmøller i Danmark]]
:6 [[Landevejskroer i Danmark]]
:7 [[Færgegårde i Danmark]]
:8 [[Fiskerlejer i Danmark]]
:9 [[Ladepladser i Danmark]]
:10 [[Skudehandelspladser i Danmark]]
:11 [[Skipperbyer i Danmark]]
:12 [[Købstæder i Danmark]]
:13 [[Klostre i Danmark]]
:14 [[Sankt Jørgensgårde i Danmark]]
:15 [[Handelspladser i Danmark]]

3. [[Urbaniseringen i Danmark]] 
:1 [[Fiskeribyer i Danmark]]
:2 [[Landbrugsbyer i Danmark]]
:3 [[Statshusmandsbrug i Danmark]]
:4 [[Vejbyer i Danmark]]
:5 [[Stationsbyer i Danmark]]
:6 [[Forstæder i Danmark]]
:7 [[Satellitbyer i Danmark]]
:8 [[Sovebyer i Danmark]]
:9 [[Fritidsbebyggelse]]

Bilag
:1 [[Bybegrebet i Danmark]] 
:2 [[Befolkningsudviklingen i Danmark]] 
:3 [[Oplandscentre og deres rangorden]]
:4 [[Handels- og serviceoplande]]

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>nizaj3vb1211ws0o3ppkke9nued8ras</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>41480</id>
      <parentid>41479</parentid>
      <timestamp>2026-04-19T06:08:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>småret</comment>
      <origin>41480</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="8118" sha1="4fux6lfhsgzxj6v7iv2w45dd2ogziba" xml:space="preserve">{|border=1 width=100% cellpadding=&quot;5&quot; cellspacing=&quot;0&quot; 
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |
{|width=100% cellpadding=&quot;5&quot; cellspacing=&quot;0&quot; 
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |[[File:København1728.jpeg|140px|left|]] 
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;Danmarks bebyggelse gennem tiderne&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;br/&gt;''Version 3.0''&lt;/center&gt;
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |[[Image:Dalby_Heligkorskyrka.jpg|140px|right]]
|}
|}
 
=== &lt;big&gt;Forord&lt;/big&gt; ===
Baggrunden for denne bog går tilbage til omkring 1980. Jeg havde læst Viggo Hansens fremstilling af bebyggelseshistorien i Politikens ''Danmarks Natur'' bind 9 og fundet den interessant, men da jeg læste rapporterne fra det nordiske historikermøde i 1977 om ''Urbaniseringsprosessen i Norden'', især bind 3 om &quot;Industrialiseringens første fase&quot;, blev jeg klar over, at der fandtes en række uafklarede men grundlæggende problemer fx. om bestemmelsen af begrebet &quot;byområde&quot; og hvor det norske bidrag ''&quot;By&quot; - &quot;Tettsted&quot; - &quot;Urbanisering&quot;'' af Jan Eivind Myhre syntes at give en langt mere frugtbar tilgang.

Omtrent samtidig indledtes det såkaldte &quot;stationsbyprojekt&quot; under ledelse af Selskabet for Stationsbyforskning. Projektet blev en skuffelse: den indledende seminarierapport, &quot;''Stationsbyen. Rapport fra et seminar om stationsbyens historie 1840-1940''&quot; bekræftede til fulde, at man savnede en klar begrebsdefinition, og en sådan blev dårligt nok nået under selve seminariet. Den første monografi, ''&quot;De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940''&quot; af Niels Peter Stilling, var et yderst mangelfuldt værk, fyldt af uafklarethed om definitioner, tidsinddeling og af metodiske fejl. En senere monografi, &quot;''Butik og værksted. Erhvervslivet i stationsbyerne 1840-1940''&quot; af Jørgen Fink, var langt bedre, præget af en velovervejet tidsinddeling og et forsøg på gruppering af byerne, som jeg ganske vist ikke er enig i, men som dog havde en vis metode og logik bag sig. Desværre var bogens emne så begrænset, at den kun kunne yde minimale bidrag til en helhedsforståelse.

Senere blev jeg klar over, at heller ikke den forhistoriske bebyggelses udvikling har været genstand for nogen sammenhængende fremstilling. Viggo Hansens omtale fylder blot 2-3 sider og hviler på en grundlæggende misforståelse om, at bebyggelsen først fandt sin endelige form efter folkevandringstiden og siden var præget af gentagne udvidelser i vikingetid og tidlig middelalder. Aksel E. Christensen påviste, at kontinuiteten end ikke rakte tilbage til vikingetid, men der skete en omlægning på grænsen mellem vikingetid og middelalder. Nyere forskning har forsøgt at forstå hvorfor, men den har knebet med at nå frem til en overbevisende forklaring. For jægerstenalderens, bondestenalderens, bronzealderens og ældre jernalders vedkommende har fx Jørgen Jensens fremstillinger været brudstykkevise forelæggelser af de gjorte fund men kun med ringe forståelse for den rolle, som klima, jordbundsforhold, plantevækst og dyreliv har spillet dels for beliggenhed og tilpasning, dels for de forandringer som skete over tid.

Således startede min egen interesse for emnet. I de følgende år begyndte jeg at indsamle og bearbejde materiale og skrive på et manuskript, som efterhånden blev mere og mere omfattende men iøvrigt endte i et ringbind i en ret ufuldendt stand. Efter mange år blev jeg opmærksom på ''wikipedia'' og besluttede at benytte materialet til at skrive en række bidrag til dette opslagsværk. På grund af reglerne om ikke at udgive egen forskning måtte væsentlige dele af manuskriptet udelades, men resten blev omskrevet og redigeret for at leve op til wikipedias krav. Dette betød også, at der nu forelå en ny, gennemredigeret version.

Den version, som nu offentliggøres, er således tredie version, til dels en kombination af de to foregående. Hele teksten er blevet gennemrettet, og jeg har tilladt mig at fremlægge originale resultater af min egen forskning. Teksten er opbygget således, at den består af tre hovedafsnit: den forhistoriske bebyggelse, den førindustrielle bebyggelse og den moderne urbanisering. For hvert afsnit gives først en samlet historisk oversigt, dernæst en skildring af de enkelte bebyggelsesformer og endelig vedføjes en række bilag om relaterede og relevante emner. Resultatet stilles til fri afbenyttelse, men jeg vil være taknemmelig, hvis eventuelle henvisninger til det sker med angivelse af mig som forfatter.

Jeg har valgt, hvad jeg vil betegne som en etnografisk tilgang til emnet, det vil sige, at bebyggelsen ses som et spejl af det samfund, den fungerer i. Det betyder blandt andet, at jeg ikke blot skelner mellem jægere og bønder men også, at jægerstenalderen underinddeles i tundrajægere, skovjægere og kystjægere. På lignende måde har det været nødvendigt at skelne mellem flere ulige faser i bondesamfundets udvikling. Det betyder også, at jeg har kunnet give den helhedsfortolkning af samfundsudviklingen i dens ulige faser, som i så udpræget grad manglede i Jørgen Jensens 4-bindsværk om ''Danmarks Oldtid''. 

Jeg er fuldt klar over de mangler, som værket stadig er præget af. Der mangler en nøjere geografisk analyse af bebyggelsens beliggenhed i forhold til de landskabelige forhold. Ligeledes er beskrivelserne af flere af de omtalte bebyggelser mangelfulde i forhold til, hvad der var ønskeligt. Det skyldes, at det ikke i skrivende stund er mulig at tegne dette billede simpelthen fordi der fortsat mangler ordentlige udgravningsrapporter for et meget stort antal arkæologiske udgravninger. Det må blive en hovedopgave for fremtidige fremstillinger at fylde dette hul. Ligeledes savnes nøjere analyser af stof- og energikredsløb, ganske enkelt fordi dette emne for nærværende ikke har det fornødne analyseapparat. I mangel af bedre har jeg valgt at indsætte nogle hovedtal for befolkningens størrelse i de enkelte faser. Selv så grundlæggende oplysninger manglede desværre i Jørgen Jensens 4-bindsværk, og stort bedre er det heller ikke for den førindustrielle tid. 

Disse mangler til trods håber jeg, at det er lykkedes mig at skildre den dynamik, som har drevet samfundets løbende udvikling: påvirkninger ude fra og forandringer ind ad til, på en måde, som giver læseren den fornødne forståelse af dette samspil. Ligeledes håber jeg at have formidlet, at de &quot;kulturer&quot;, som arkæologerne normalt arbejder med som referenceramme, dækker over samfund med hver sine særtræk og derfor er andet og mere end blot arkæologisk-tekniske rammebenævnelser.

PS: Hvis nogen undrer sig over billedet til højre i bjælken foroven, kan jeg oplyse, at det viser Dalby kirke i Skåne. Billedet til venstre er et kort over København fra 1728.

Sven H. Nielsen

Pärnu, 25. juli 2018

=== &lt;big&gt;Indholdsfortegnelse&lt;/big&gt; ===

1. [[Danmarks forhistoriske bebyggelse]]
:1 [[Stednavneforskningen]]
:2 [[Bygd]]ebegrebet
:3 [[Kontinuitet og brud i Danmarks bebyggelse]]
:4 [[Digevoldingsagre]]
:5 [[Højryggede agre]]
:6 [[Danmarks forhistoriske vejnet]]
:7 [[Skriftlige kilder til Danmarks forhistorie]]

2. [[Danmarks førindustrielle bebyggelse]]
:1 [[Landsbyer i Danmark]]
:2 [[Enestegårde i Danmark]]
:3 [[Herregårde i Danmark]]
:4 [[Vandmøller i Danmark]]
:5 [[Vindmøller i Danmark]]
:6 [[Landevejskroer i Danmark]]
:7 [[Færgegårde i Danmark]]
:8 [[Fiskerlejer i Danmark]]
:9 [[Ladepladser i Danmark]]
:10 [[Skudehandelspladser i Danmark]]
:11 [[Skipperbyer i Danmark]]
:12 [[Købstæder i Danmark]]
:13 [[Klostre i Danmark]]
:14 [[Sankt Jørgensgårde i Danmark]]
:15 [[Handelspladser i Danmark]]

3. [[Urbaniseringen i Danmark]] 
:1 [[Fiskeribyer i Danmark]]
:2 [[Landbrugsbyer i Danmark]]
:3 [[Statshusmandsbrug i Danmark]]
:4 [[Vejbyer i Danmark]]
:5 [[Stationsbyer i Danmark]]
:6 [[Forstæder i Danmark]]
:7 [[Satellitbyer i Danmark]]
:8 [[Sovebyer i Danmark]]
:9 [[Fritidsbebyggelse]]

Bilag
:1 [[Bybegrebet i Danmark]] 
:2 [[Befolkningsudviklingen i Danmark]] 
:3 [[Oplandscentre og deres rangorden]]
:4 [[Handels- og serviceoplande]]

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>4fux6lfhsgzxj6v7iv2w45dd2ogziba</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>41481</id>
      <parentid>41480</parentid>
      <timestamp>2026-04-19T06:08:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>småret</comment>
      <origin>41481</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="8137" sha1="dgpz6tdpnio4v2g201iofnkqar2e9zb" xml:space="preserve">{|border=1 width=100% cellpadding=&quot;5&quot; cellspacing=&quot;0&quot; 
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |
{|width=100% cellpadding=&quot;5&quot; cellspacing=&quot;0&quot; 
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |[[File:København1728.jpeg|140px|left|]] 
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;Danmarks bebyggelse gennem tiderne&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;br/&gt;''Version 3.0''&lt;/center&gt;
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |[[Image:Dalby_Heligkorskyrka.jpg|140px|right]]
|}
|}
 
=== &lt;big&gt;Forord&lt;/big&gt; ===
Baggrunden for denne bog går tilbage til omkring 1980. Jeg havde læst Viggo Hansens fremstilling af bebyggelseshistorien i Politikens ''Danmarks Natur'' bind 9 og fundet den interessant, men da jeg læste rapporterne fra det nordiske historikermøde i 1977 om ''Urbaniseringsprosessen i Norden'', især bind 3 om &quot;Industrialiseringens første fase&quot;, blev jeg klar over, at der fandtes en række uafklarede men grundlæggende problemer fx. om bestemmelsen af begrebet &quot;byområde&quot; og hvor det norske bidrag ''&quot;By&quot; - &quot;Tettsted&quot; - &quot;Urbanisering&quot;'' af Jan Eivind Myhre syntes at give en langt mere frugtbar tilgang.

Omtrent samtidig indledtes det såkaldte &quot;stationsbyprojekt&quot; under ledelse af Selskabet for Stationsbyforskning. Projektet blev en skuffelse: den indledende seminarierapport, &quot;''Stationsbyen. Rapport fra et seminar om stationsbyens historie 1840-1940''&quot; bekræftede til fulde, at man savnede en klar begrebsdefinition, og en sådan blev dårligt nok nået under selve seminariet. Den første monografi, ''&quot;De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940''&quot; af Niels Peter Stilling, var et yderst mangelfuldt værk, fyldt af uafklarethed om definitioner, tidsinddeling og af metodiske fejl. En senere monografi, &quot;''Butik og værksted. Erhvervslivet i stationsbyerne 1840-1940''&quot; af Jørgen Fink, var langt bedre, præget af en velovervejet tidsinddeling og et forsøg på gruppering af byerne, som jeg ganske vist ikke er enig i, men som dog havde en vis metode og logik bag sig. Desværre var bogens emne så begrænset, at den kun kunne yde minimale bidrag til en helhedsforståelse.

Senere blev jeg klar over, at heller ikke den forhistoriske bebyggelses udvikling har været genstand for nogen sammenhængende fremstilling. Viggo Hansens omtale fylder blot 2-3 sider og hviler på en grundlæggende misforståelse om, at bebyggelsen først fandt sin endelige form efter folkevandringstiden og siden var præget af gentagne udvidelser i vikingetid og tidlig middelalder. Aksel E. Christensen påviste, at kontinuiteten end ikke rakte tilbage til vikingetid, men der skete en omlægning på grænsen mellem vikingetid og middelalder. Nyere forskning har forsøgt at forstå hvorfor, men den har knebet med at nå frem til en overbevisende forklaring. For jægerstenalderens, bondestenalderens, bronzealderens og ældre jernalders vedkommende har fx Jørgen Jensens fremstillinger af Danmarks oldtid været brudstykkevise forelæggelser af de gjorte fund men kun med ringe forståelse for den rolle, som klima, jordbundsforhold, plantevækst og dyreliv har spillet dels for beliggenhed og tilpasning, dels for de forandringer som skete over tid.

Således startede min egen interesse for emnet. I de følgende år begyndte jeg at indsamle og bearbejde materiale og skrive på et manuskript, som efterhånden blev mere og mere omfattende men iøvrigt endte i et ringbind i en ret ufuldendt stand. Efter mange år blev jeg opmærksom på ''wikipedia'' og besluttede at benytte materialet til at skrive en række bidrag til dette opslagsværk. På grund af reglerne om ikke at udgive egen forskning måtte væsentlige dele af manuskriptet udelades, men resten blev omskrevet og redigeret for at leve op til wikipedias krav. Dette betød også, at der nu forelå en ny, gennemredigeret version.

Den version, som nu offentliggøres, er således tredie version, til dels en kombination af de to foregående. Hele teksten er blevet gennemrettet, og jeg har tilladt mig at fremlægge originale resultater af min egen forskning. Teksten er opbygget således, at den består af tre hovedafsnit: den forhistoriske bebyggelse, den førindustrielle bebyggelse og den moderne urbanisering. For hvert afsnit gives først en samlet historisk oversigt, dernæst en skildring af de enkelte bebyggelsesformer og endelig vedføjes en række bilag om relaterede og relevante emner. Resultatet stilles til fri afbenyttelse, men jeg vil være taknemmelig, hvis eventuelle henvisninger til det sker med angivelse af mig som forfatter.

Jeg har valgt, hvad jeg vil betegne som en etnografisk tilgang til emnet, det vil sige, at bebyggelsen ses som et spejl af det samfund, den fungerer i. Det betyder blandt andet, at jeg ikke blot skelner mellem jægere og bønder men også, at jægerstenalderen underinddeles i tundrajægere, skovjægere og kystjægere. På lignende måde har det været nødvendigt at skelne mellem flere ulige faser i bondesamfundets udvikling. Det betyder også, at jeg har kunnet give den helhedsfortolkning af samfundsudviklingen i dens ulige faser, som i så udpræget grad manglede i Jørgen Jensens 4-bindsværk om ''Danmarks Oldtid''. 

Jeg er fuldt klar over de mangler, som værket stadig er præget af. Der mangler en nøjere geografisk analyse af bebyggelsens beliggenhed i forhold til de landskabelige forhold. Ligeledes er beskrivelserne af flere af de omtalte bebyggelser mangelfulde i forhold til, hvad der var ønskeligt. Det skyldes, at det ikke i skrivende stund er mulig at tegne dette billede simpelthen fordi der fortsat mangler ordentlige udgravningsrapporter for et meget stort antal arkæologiske udgravninger. Det må blive en hovedopgave for fremtidige fremstillinger at fylde dette hul. Ligeledes savnes nøjere analyser af stof- og energikredsløb, ganske enkelt fordi dette emne for nærværende ikke har det fornødne analyseapparat. I mangel af bedre har jeg valgt at indsætte nogle hovedtal for befolkningens størrelse i de enkelte faser. Selv så grundlæggende oplysninger manglede desværre i Jørgen Jensens 4-bindsværk, og stort bedre er det heller ikke for den førindustrielle tid. 

Disse mangler til trods håber jeg, at det er lykkedes mig at skildre den dynamik, som har drevet samfundets løbende udvikling: påvirkninger ude fra og forandringer ind ad til, på en måde, som giver læseren den fornødne forståelse af dette samspil. Ligeledes håber jeg at have formidlet, at de &quot;kulturer&quot;, som arkæologerne normalt arbejder med som referenceramme, dækker over samfund med hver sine særtræk og derfor er andet og mere end blot arkæologisk-tekniske rammebenævnelser.

PS: Hvis nogen undrer sig over billedet til højre i bjælken foroven, kan jeg oplyse, at det viser Dalby kirke i Skåne. Billedet til venstre er et kort over København fra 1728.

Sven H. Nielsen

Pärnu, 25. juli 2018

=== &lt;big&gt;Indholdsfortegnelse&lt;/big&gt; ===

1. [[Danmarks forhistoriske bebyggelse]]
:1 [[Stednavneforskningen]]
:2 [[Bygd]]ebegrebet
:3 [[Kontinuitet og brud i Danmarks bebyggelse]]
:4 [[Digevoldingsagre]]
:5 [[Højryggede agre]]
:6 [[Danmarks forhistoriske vejnet]]
:7 [[Skriftlige kilder til Danmarks forhistorie]]

2. [[Danmarks førindustrielle bebyggelse]]
:1 [[Landsbyer i Danmark]]
:2 [[Enestegårde i Danmark]]
:3 [[Herregårde i Danmark]]
:4 [[Vandmøller i Danmark]]
:5 [[Vindmøller i Danmark]]
:6 [[Landevejskroer i Danmark]]
:7 [[Færgegårde i Danmark]]
:8 [[Fiskerlejer i Danmark]]
:9 [[Ladepladser i Danmark]]
:10 [[Skudehandelspladser i Danmark]]
:11 [[Skipperbyer i Danmark]]
:12 [[Købstæder i Danmark]]
:13 [[Klostre i Danmark]]
:14 [[Sankt Jørgensgårde i Danmark]]
:15 [[Handelspladser i Danmark]]

3. [[Urbaniseringen i Danmark]] 
:1 [[Fiskeribyer i Danmark]]
:2 [[Landbrugsbyer i Danmark]]
:3 [[Statshusmandsbrug i Danmark]]
:4 [[Vejbyer i Danmark]]
:5 [[Stationsbyer i Danmark]]
:6 [[Forstæder i Danmark]]
:7 [[Satellitbyer i Danmark]]
:8 [[Sovebyer i Danmark]]
:9 [[Fritidsbebyggelse]]

Bilag
:1 [[Bybegrebet i Danmark]] 
:2 [[Befolkningsudviklingen i Danmark]] 
:3 [[Oplandscentre og deres rangorden]]
:4 [[Handels- og serviceoplande]]

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>dgpz6tdpnio4v2g201iofnkqar2e9zb</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>41482</id>
      <parentid>41481</parentid>
      <timestamp>2026-04-19T06:10:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>småret</comment>
      <origin>41482</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="8152" sha1="14ozcr5x06ijwsxk2ac20letsn4ktq7" xml:space="preserve">{|border=1 width=100% cellpadding=&quot;5&quot; cellspacing=&quot;0&quot; 
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |
{|width=100% cellpadding=&quot;5&quot; cellspacing=&quot;0&quot; 
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |[[File:København1728.jpeg|140px|left|]] 
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;Danmarks bebyggelse gennem tiderne&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;br/&gt;''Version 3.0''&lt;/center&gt;
|style=&quot;background:#efefef;&quot; |[[Image:Dalby_Heligkorskyrka.jpg|140px|right]]
|}
|}
 
=== &lt;big&gt;Forord&lt;/big&gt; ===
Baggrunden for denne bog går tilbage til omkring 1980. Jeg havde læst Viggo Hansens fremstilling af bebyggelseshistorien i Politikens ''Danmarks Natur'' bind 9 og fundet den interessant, men da jeg læste rapporterne fra det nordiske historikermøde i 1977 om ''Urbaniseringsprosessen i Norden'', især bind 3 om &quot;Industrialiseringens første fase&quot;, blev jeg klar over, at der fandtes en række uafklarede men grundlæggende problemer fx. om bestemmelsen af begrebet &quot;byområde&quot; og hvor det norske bidrag ''&quot;By&quot; - &quot;Tettsted&quot; - &quot;Urbanisering&quot;'' af Jan Eivind Myhre syntes at give en langt mere frugtbar tilgang.

Omtrent samtidig indledtes det såkaldte &quot;stationsbyprojekt&quot; under ledelse af Selskabet for Stationsbyforskning. Projektet blev en skuffelse: den indledende seminarierapport, &quot;''Stationsbyen. Rapport fra et seminar om stationsbyens historie 1840-1940''&quot; bekræftede til fulde, at man savnede en klar begrebsdefinition, og en sådan blev dårligt nok nået under selve seminariet. Den første monografi, ''&quot;De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940''&quot; af Niels Peter Stilling, var et yderst mangelfuldt værk, fyldt af uafklarethed om definitioner, tidsinddeling og af metodiske fejl. En senere monografi, &quot;''Butik og værksted. Erhvervslivet i stationsbyerne 1840-1940''&quot; af Jørgen Fink, var langt bedre, præget af en velovervejet tidsinddeling og et forsøg på gruppering af byerne, som jeg ganske vist ikke er enig i, men som dog havde en vis metode og logik bag sig. Desværre var bogens emne så begrænset, at den kun kunne yde minimale bidrag til en helhedsforståelse.

Senere blev jeg klar over, at heller ikke den forhistoriske bebyggelses udvikling har været genstand for nogen sammenhængende fremstilling. Viggo Hansens omtale fylder blot 2-3 sider og hviler på en grundlæggende misforståelse om, at bebyggelsen først fandt sin endelige form efter folkevandringstiden og siden var præget af gentagne udvidelser i vikingetid og tidlig middelalder. Aksel E. Christensen påviste, at kontinuiteten end ikke rakte tilbage til vikingetid, men der skete en omlægning på grænsen mellem vikingetid og middelalder. Nyere forskning har forsøgt at forstå hvorfor, men den har knebet med at nå frem til en overbevisende forklaring. For jægerstenalderens, bondestenalderens, bronzealderens og ældre jernalders vedkommende har fx Jørgen Jensens fremstillinger af Danmarks oldtid været brudstykkevise forelæggelser af de gjorte fund men kun med ringe forståelse for den rolle, som klima, jordbundsforhold, plantevækst og dyreliv har spillet dels for beliggenhed og tilpasning, dels for de forandringer som skete over tid.

Således startede min egen interesse for emnet. I de følgende år begyndte jeg at indsamle og bearbejde materiale og skrive på et manuskript, som efterhånden blev mere og mere omfattende men iøvrigt endte i et ringbind i en ret ufuldendt stand. Efter mange år blev jeg opmærksom på ''wikipedia'' og besluttede at benytte materialet til at skrive en række bidrag til dette opslagsværk. På grund af reglerne om ikke at udgive egen forskning måtte væsentlige dele af manuskriptet udelades, men resten blev omskrevet og redigeret for at leve op til wikipedias krav. Dette betød også, at der nu forelå en ny, gennemredigeret version.

Den version, som nu offentliggøres, er således tredie version, til dels en kombination af de to foregående. Hele teksten er blevet gennemrettet, og jeg har tilladt mig at fremlægge originale resultater af min egen forskning. Teksten er opbygget således, at den består af tre hovedafsnit: den forhistoriske bebyggelse, den førindustrielle bebyggelse og den moderne urbanisering. For hvert afsnit gives først en samlet historisk oversigt, dernæst en skildring af de enkelte bebyggelsesformer og endelig vedføjes en række bilag om relaterede og relevante emner. Resultatet stilles til fri afbenyttelse, men jeg vil være taknemmelig, hvis eventuelle henvisninger til det sker med angivelse af mig som forfatter.

Jeg har valgt, hvad jeg vil betegne som en etnografisk tilgang til emnet, det vil sige, at bebyggelsen ses som et spejl af det samfund, den fungerer i. Det betyder blandt andet, at jeg ikke blot skelner mellem jægere og bønder men også, at jægerstenalderen underinddeles i tundrajægere, skovjægere og kystjægere. På lignende måde har det været nødvendigt at skelne mellem flere ulige faser i bondesamfundets udvikling. Det betyder også, at jeg har kunnet give den helhedsfortolkning af samfundsudviklingen i dens ulige faser, som i så udpræget grad manglede i Jørgen Jensens 4-bindsværk om ''Danmarks Oldtid''. 

Jeg er fuldt klar over de mangler, som værket stadig er præget af. Der mangler en nøjere landsdækkende geografisk analyse af bebyggelsens beliggenhed i forhold til de landskabelige forhold. Ligeledes er beskrivelserne af flere af de omtalte bebyggelser mangelfulde i forhold til, hvad der var ønskeligt. Det skyldes, at det ikke i skrivende stund er mulig at tegne dette billede simpelthen fordi der fortsat mangler ordentlige udgravningsrapporter for et meget stort antal arkæologiske udgravninger. Det må blive en hovedopgave for fremtidige fremstillinger at fylde dette hul. Ligeledes savnes nøjere analyser af stof- og energikredsløb, ganske enkelt fordi dette emne for nærværende ikke har det fornødne analyseapparat. I mangel af bedre har jeg valgt at indsætte nogle hovedtal for befolkningens størrelse i de enkelte faser. Selv så grundlæggende oplysninger manglede desværre i Jørgen Jensens 4-bindsværk, og stort bedre er det heller ikke for den førindustrielle tid. 

Disse mangler til trods håber jeg, at det er lykkedes mig at skildre den dynamik, som har drevet samfundets løbende udvikling: påvirkninger ude fra og forandringer ind ad til, på en måde, som giver læseren den fornødne forståelse af dette samspil. Ligeledes håber jeg at have formidlet, at de &quot;kulturer&quot;, som arkæologerne normalt arbejder med som referenceramme, dækker over samfund med hver sine særtræk og derfor er andet og mere end blot arkæologisk-tekniske rammebenævnelser.

PS: Hvis nogen undrer sig over billedet til højre i bjælken foroven, kan jeg oplyse, at det viser Dalby kirke i Skåne. Billedet til venstre er et kort over København fra 1728.

Sven H. Nielsen

Pärnu, 25. juli 2018

=== &lt;big&gt;Indholdsfortegnelse&lt;/big&gt; ===

1. [[Danmarks forhistoriske bebyggelse]]
:1 [[Stednavneforskningen]]
:2 [[Bygd]]ebegrebet
:3 [[Kontinuitet og brud i Danmarks bebyggelse]]
:4 [[Digevoldingsagre]]
:5 [[Højryggede agre]]
:6 [[Danmarks forhistoriske vejnet]]
:7 [[Skriftlige kilder til Danmarks forhistorie]]

2. [[Danmarks førindustrielle bebyggelse]]
:1 [[Landsbyer i Danmark]]
:2 [[Enestegårde i Danmark]]
:3 [[Herregårde i Danmark]]
:4 [[Vandmøller i Danmark]]
:5 [[Vindmøller i Danmark]]
:6 [[Landevejskroer i Danmark]]
:7 [[Færgegårde i Danmark]]
:8 [[Fiskerlejer i Danmark]]
:9 [[Ladepladser i Danmark]]
:10 [[Skudehandelspladser i Danmark]]
:11 [[Skipperbyer i Danmark]]
:12 [[Købstæder i Danmark]]
:13 [[Klostre i Danmark]]
:14 [[Sankt Jørgensgårde i Danmark]]
:15 [[Handelspladser i Danmark]]

3. [[Urbaniseringen i Danmark]] 
:1 [[Fiskeribyer i Danmark]]
:2 [[Landbrugsbyer i Danmark]]
:3 [[Statshusmandsbrug i Danmark]]
:4 [[Vejbyer i Danmark]]
:5 [[Stationsbyer i Danmark]]
:6 [[Forstæder i Danmark]]
:7 [[Satellitbyer i Danmark]]
:8 [[Sovebyer i Danmark]]
:9 [[Fritidsbebyggelse]]

Bilag
:1 [[Bybegrebet i Danmark]] 
:2 [[Befolkningsudviklingen i Danmark]] 
:3 [[Oplandscentre og deres rangorden]]
:4 [[Handels- og serviceoplande]]

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>14ozcr5x06ijwsxk2ac20letsn4ktq7</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Bygd</title>
    <ns>0</ns>
    <id>7047</id>
    <revision>
      <id>41483</id>
      <parentid>38286</parentid>
      <timestamp>2026-04-19T06:47:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>sprogret</comment>
      <origin>41483</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="35232" sha1="sjn75rnnny3ji0rovca73q0tjnh3n7z" xml:space="preserve">'''Bygd''' (fra norrønt ''bygð'', at ''bygge'' eller ''bebygget'') er et fællesnordisk ord for et bebygget eller dyrket sted.&lt;ref&gt;Politiken, s. 126&lt;/ref&gt; Ordet bruges om en bondegård, landsby, et mindre beboet distrikt eller en egn, der har så stor social og administrativ sammenhæng, at man betragter indbyggerne og området under ét. Inden for dansk middelalderhistorie omtaler man f.eks. visse grupper af landsbyer som &quot;skovbygder&quot; i modsætning til de mere gængse samlinger af landsbyer i det åbne land. Betegnelsen bygd bruges stadig i stedet for landsby i Norge, på Grønland og på Færøerne.

Tidligere var ''boplads'' den almindeligt brugte danske betegnelse for en mindre grønlandsk bebyggelse. Denne betegnelse blev afløst af ''udsted'', der nu er erstattet af ''bygd''.

På svensk betegner en bygd både en landsby og en egn. Betegnelserne ''landsbygd'' og ''skogsbygd'' har nogenlunde samme betydning som i Norge. ''Glesbygd'' er den svenske betegnelse for tyndt befolkede (''glesa'') områder.

I middelalderen blev ''bygd'' også brugt som en betegnelse for større kulturgeografiske områder i Nord- og Vestjylland. Således hed Vendsyssels ting i Hjørring ''Vendelbo Bygdeting'', Thysyssels ting i Thisted hed ''Thybo Bygdeting'' og Hardsyssels ting i Holstebro hed ''Harbo Bygdeting''.&lt;ref&gt;Christensen, s. 80&lt;/ref&gt; 

I nyere tid har bygd haft to uens betydninger:
# en ældre bebyggelsesbeskrivende betydning, og
# en moderne levevilkårsbeskrivende eller økologisk betydning.

=== &lt;big&gt;Bygd i ældre forskning&lt;/big&gt; ===

Den ældre brug af bygdebegrebet er afledt af dets oprindelige, bebyggelsesområde-beskrivende betydning.

Ordet bygd blev genoptaget i sproget omkring århundredeskiftet (1900) som betegnelse for større, sammenhængende og i forhold til omverdenen forholdsvis velafgrænsede bebyggelsessamlinger. Det var især arkæologerne, der tog begrebet i anvendelse. Først ude var Sophus Müller, der i afhandlingen &quot;Vej og Bygd i Sten- og Bronzealderen&quot; fra 1904 forsøgte at udskille forhistoriske bygder som sådanne områder, hvor sporene efter menneskelig tilværelse var hyppigst og/eller tættest. Ud fra samme tankegang foretog Vilhelm la Cour først i en afhandling i ''Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie'' i 1916 og siden i disputatsen &quot;Sjællands ældste Bygder&quot; fra 1927 forsøg på at kortlægge henholdsvis stednavneendelser og arkæologiske fund for derved at udskille forhistoriske bygder. Metoden blev siden fastholdt især inden for stednavneforskningen som en måde til at fremstille den forhistoriske bebyggelse på og i særdeleshed til at udpege formodede befolkningsrige og bebyggelsestætte bygder, der formodedes at være indbyrdes adskilte af mere eller mindre befolknings- og bebyggelsestomme grænseområder&lt;ref&gt;Hedeager, s. 276f; Stoklund, s. 25&lt;/ref&gt; – til trods for, at det snart viste sig, at udfaldet af sådanne undersøgelser var behæftede med usikkerhed så snart, man inddrog andre fundgrupper.&lt;ref&gt;jvf. Johansens anmeldelse&lt;/ref&gt;

=== Bygden som grundlag for sysler og herreder ===

Med omtrent samme forudsætninger foretog historikeren Aksel E. Christensen en analyse af bygdebegrebet. På grundlag af især love fra ældre middelalder mente han at kunne påvise, at bygdebegrebet synes af have omtrent samme betydning som syslet og mere nøjagtigt, at
:&quot;sysseltinget er en omstøbning eller en videreførelse af et gammelt bygdeting, der har været centrum i et fra gammel tid afsluttet bosættelsesomraade, en bygd.&quot;&lt;ref name=autogeneret1&gt;Christensen, s. 81&lt;/ref&gt; 
Yderligere mente han – måske inspireret fra tysk forskning&lt;ref&gt;i Tyskland mente man i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet med udgangspunkt i de antikke kilders omtale af &quot;folk&quot; eller &quot;stammer&quot; at kunne udskille kulturelle uligheder i blandt andet bygningsformer (eksempelvis &quot;saksergården&quot;), der kunne føres tilbage til disse folk, jvf. Stoklund, s. 25f&lt;/ref&gt; – at: 
:&quot;sådanne bygdestammer har i flere tilfælde udgjort, hvad man da kaldte et ''folk'' (arveord) eller et ''tjod'' (et forsvundet ord, der maaske bedst kan gengives ved stammefolk; jfr. ''Svitjod'', dvs. sveernes tjod, Sverige), hvad enten den dækkede et ''folk'' eller et ''tjod'', har haft fælles mødeplads, kaldet ''ting'' (arveord). Det gælder ikke blot ''charuder'' og ''kimbrer'', der har givet navn til Hardsyssel og Himmersyssel, men ogsaa de øvrige nordjyske sysler: ''Vendler'' i Vendsyssel, Aabo syssel, der egentlig er &quot; aaboernes syssel&quot;, Ommer = Omungernes syssel og Salling = Sallingboernes syssel, mens Thy (ældre form ''Thyuth'') er identisk med selve ordet tjod. For de sydlige sysler har navngivningen en anden karakter.&quot;&lt;ref name=autogeneret1 /&gt;
Inspireret af stednavneforskernes kortlægning mente han at kunne se &quot;kontinuiteten fra oldtidsbygd til herred&quot; på Fyn, &quot;hvor Erling Albrectsens kort fra 1951 i det væsentlige bekræfter H. V. Clausens gamle bygdekort ud fra stednavnenes kronologiske lagdeling&quot;&lt;ref&gt;Christensen, s. 85&lt;/ref&gt;, og han slutter sine overvejelser på denne måde:
:&quot;Der kan saaledes næppe være tvivl om, at der forud for de middelalderlige syssel- og herredsting har eksisteret andre folkelige tingfællesskaber i de selvgroede bygder, og at disse bygdeting paa maalhøjene har strakt sig langt tilbage i den hedenske oldtid.&quot;&lt;ref&gt;Christensen, s. 90&lt;/ref&gt;

Aksel E. Christensen nævner ikke, at flere af de skånske herreder øjensynligt har navne, der henviser til den førkristne gudelære og i særdeleshed til aserne. Dette gælder Oshøj herred, Thornæ herred (efter Thor), Herthakær herred (efter gudinden Hertha), Othæns herred (efter Odin), Asbo herred samt Lyuthgud herred (måske en henvisning til Freja).&lt;ref&gt;Christensen, s. 78-79&lt;/ref&gt; Dette taler for, at herredsinddelingen, i hvert fald i denne del af landet, må have en oprindelse i førkristen tid men efter, at asalæren var blevet udbredt. Dette ville tale for en oprindelse af herredsinddelingen mellem 500 og 1000 e.Kr. En sådan datering taler for, at den må være opstået i forbindelse med etableringen af danernes kongerige, hvilket ikke forhindrer, at den hviler på en endnu ældre naturbetinget inddeling betinget af tæt befolkede bebyggelsessamlinger adskilte af mindre tæt befolkede områder. Forholdene udelukker heller ikke, at herredsinddelingen oprindeligt kun omfattede en mindre del af det middelalderlige Danmark og først gradvist er blevet udvidet til at omfatte hele området.

Yderligere menes kontinuitet (ubrudt fortsættelse) fra oldtidsbygd til herredsinddeling godtgjort ved, at udpegede bygder udgjorde en herredskerne adskilt fra naboherreder ved større eller mindre skovstrækninger. Noget sådant menes set på Fyn, hvor dog Gudme og Sunds herreder på Sydøstfyn kun var svagt bebyggede i oldtiden, for Sjællands vedkommende tegnes et lignende billede for Strø, Lynge, Horns, Ods, Løve, Merløse, Flakkebjerg, Hammer, Baarse, Stevns og Bjæverskov herreder, mens grænserne er mere udviskede for Ars, Løve og Slagelse herreder i vest, Alsted, Tybjerg og Ringsted herreder på Midtsjælland og endelig &quot;Heden&quot; mellem Roskilde og København tegner sig som et sammenhængende område, en &quot;storbygd&quot;, der efterfølgende er opdelt i mindre herreder. For Skånes vedkommende &quot;er det ikke muligt at konstatere oprindelige bygdekærner indenfor herredsgrænserne&quot;&lt;ref&gt;Christensen, s. 86&lt;/ref&gt; og betegnes som &quot;konstruerede&quot;, opståede ved en deling af gamle bygder, der var for store til at udgøre et enkelt herred, mens herrederne i Halland siges at have &quot;bygdenavne&quot; og herreder i Blekinge ses som en enkel tredeling. For Jyllands vedkommende opfattes bygderne som værende større end på øerne, snarere svarende til hele og halve sysler, og herredsdelingen synes &quot;konstrueret&quot; senere.&lt;ref&gt;Christensen, s. 85-87&lt;/ref&gt; 

Aksel E. Christensens fortolkning har også fundet vej til nyere Danmarkshistoriske fremstillinger, således &quot;Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie&quot; fra 1988, hvori det blandt andet hedder:
:&quot;Landsbyer og gårde dannede tilsammen større enheder, bygder, som ofte havde naturlige grænser, især kyster og åer. Nogle af bygdenavnene lever videre i syssel- og herredsnavne. Således er Åbosyssel opkaldt efter de folk der boede ved Gudenåen, som danner dette syssels vestgrænse, mens Vendsyssel, som oprindeligt hed ''Wændel'' eller ''Vændlæ'', indeholder navnet på det folkefærd der levede ved Limfjorden. Indbyggerne i en anden bygd i Limfjordsegnen gav navn til Vandfuld Herred vest for Lemvig, som første gang nævnes 1231 som ''Wændlefolkhæreth''. Lignende bygdenavne forekommer overalt i Danmark.
:Det er sandsynligt, at disse bygders frie indbyggere i vid udstrækning styrede deres egne anliggender og regelmæssigt mødtes på tinge for at afgøre tvistigheder og arvesager. ...Det er også troligt at indvånerne i disse bygder stod under en eller anden form for øvrighed.&quot;&lt;ref&gt;Sawyer, s. 33&lt;/ref&gt;

Senere har Steen Hvass argumenteret for, at &quot;store skov- og våd-områder [skabte] grænser i landskabet, der gav mulighed for naturligt afgrænsede bygder.&quot;&lt;ref&gt;Hvass (1996), s. 33&lt;/ref&gt;

=== &lt;big&gt;Landbrugsgeografisk opdeling af Danmark&lt;/big&gt; ===
Som modspil til inddelingen af landet i bygder må ses Aage H. Kampps landbrugsgeografiske opdeling af Danmark foretaget ned på sogneniveau, hvilken tog udgangspunkt i erkendelsen af uligheder i fordelingen af dyrkede afgrøder og husdyrhold hvilende på statistiske opgørelser fra midten af det 20. århundrede opgjorte sognevis, idet han påviste en klar fordelingsforskel mellem &quot;østorienterede&quot; og &quot;vestorienterede&quot; landbrugsfaktorer.&lt;ref&gt;Kampp (1959), s. 13-14&lt;/ref&gt; Han påviste tydelige udbytteforskelle og tillige, at de geografiske uligheder udviste stor stabilitet over tid og indså sammenhængen med de naturgivne forudsætninger. Den fordeling, han derved nåede frem til, resulterede i en inddeling af landet i 9 såkaldte &quot;landbrugsgeografiske regioner&quot;:
# det landbrugsgeografiske Vestjylland,
# det landbrugsgeografiske Sønderjylland,
# de jyske overgangsområder,
# det landbrugsgeografiske Vendsyssel,
# det landbrugsgeografiske Nordsjælland,
# det vestlige Limfjordsområde,
# det landbrugsgeografiske Østdanmark (Østjylland og Øerne).&lt;ref&gt;Kampp (1959), s. 6&lt;/ref&gt;
Kriterierne for denne inddeling forekommer personlige og noget arbitrære. Kendetegnende for Kampps arbejde er, at ret betydelige dele af Jylland ikke henføres til nogen bestemt region men i stedet indgår i en gruppe af &quot;overgangsområder&quot;, det vil sige områder, hvor hans fremgangsmåde ikke giver et entydigt udfald. Der kan være grund til at påpege, at denne inddeling ikke modsvarer det senere udviklede bygdebegreb. Kun to af de foreslåede landbrugsgeografiske områder – det landbrugsgeografiske Østdanmark og det landbrugsgeografiske Vestjylland – svarer stort set til en senere udviklet deling mellem agerbygd og hedebygd, mens fremgangsmåden ikke formåede at udskille skovområder eller kystområder, men til gengæld udskilte særlige historisk betingede forhold for Sønderjyllands og hovedstadens byspredning for Nordsjællands vedkommende som særlige områder.&lt;ref&gt;Kampp&lt;/ref&gt; 

Heller ikke Kampps elev Karl-Erik Frandsen bruger bygdebegrebet. I sin store analyse af dyrkningssystemer i Danmark 1682/83 konstaterer han, at der er en nøje sammenhæng mellem fordelingen af disse og jordbundsforholdene, omend også andre forhold indvirker. Dog finder han, at hans overordnede inddeling af dyrkningsformerne i græsmarksbrug og vangebrug udviser betydelige ligheder med Kampps inddeling af landbruget i en øst- og en vestorienteret type.&lt;ref&gt;Frandsen (1983), s. 258&lt;/ref&gt; Dette får ham dog ikke til at tale om bygder. I sin analyse af dyrkningssystemerne på Fyn taler han således om moræneslette, randmoræneområde og randmorænestrøg, dødisområde og dødislandskab, samt om skovområder og kystområder, men intetsteds får dette ham til at tale om bygder.&lt;ref&gt;Frandsen (1983), især s. 120-212&lt;/ref&gt; Det skulle dog ikke forhindre Per Grau Møller i at inddrage resultaterne af Frandsens undersøgelser i sin argumentation for en inddeling af landet i bygder.&lt;ref&gt;Grau Møller (1997), s. 28-31&lt;/ref&gt;

=== &lt;big&gt;Bygd i moderne forskning&lt;/big&gt; ===

Siden 1980&lt;ref&gt;Porsmose (1981), s. 83, 91 og Porsmose (1987), s. 21-25, 27&lt;/ref&gt; har begrebet bygd imidlertid tillige vundet plads i forskningen som betegnelse for uens landskaber og heraf betingede kulturmiljøer. I landskabelig henseende skelnes mellem&lt;ref&gt;Grau Møller 1997, s. 47&lt;/ref&gt;:
* agerbygder,
* skovbygder,
* hedebygder, 
* kystbygder og
* marskbygder. 
For hver af disse landskabstyper (eller om man vil: økotyper&lt;ref&gt;Stoklund, s. 30&lt;/ref&gt;) gælder det, at de særlige naturgivne vilkår anses at have påvirket bebyggelsens størrelse og tilpasning til livsbetingelserne. For hver af dem kan der således udskilles særegne træk, der indbyrdes adskiller dem.

Som begrundelse for denne brug af bygdebegrebet har Erland Porsmose henvist til Arent Berntsen ''Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed'' (1650-1656), hvis forside rummer små sentenser, der angiveligt henviser til agerbygden, skovbygden og kystbygden samt adelen og disses forhold til landgilden.&lt;ref&gt;Porsmose (2006), s. 11&lt;/ref&gt; Denne påstand er dog ikke holdbar, idet der fx er ikke henvisninger til hverken hede eller marsk. Selv anvender han ikke udtrykket, og hans korte sentenser kan med lige så god ret anses at henvise til naturen og dens frugtbare herlighed. Ligeledes henvises til Åke Campbell: ''Skånska bygder under förra hälften av 1700-talet'' (1928), der imidlertid skelner mellem slettebygd, risbygd og skovbygd i Skåne, altså en noget anden inddeling.&lt;ref&gt;Porsmose (2006), s. 11&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Stoklund, s. 27&lt;/ref&gt; Også Thorkild Gravlunds arbejder om &quot;Danske Bygdegrænser&quot; og ''Dansk Bygd'' (1917-1930) har været henvist til som inspirationskilder, men også denne henvisning er diskutabel, og Gravlund har ikke dannet forbillede fx i etnologi.&lt;ref&gt;Stoklund, s. 28&lt;/ref&gt; 

=== Bygdebegrebet og andre landskabsinddelinger ===

Selve tanken om at inddele landskabet i delområder er ikke ny: dette er for længst gjort af eksempelvis biologer i form af inddeling i plantesamfund, af geologer dels med hensyn til undergrund dels med hensyn til terrænets dannelsesforhold og jordbundsforhold, og af geografer med hensyn til fordelingsmønstre for afgrøder og husdyrhold. For at det nye bygdebegreb skulle have værdi, skulle det opfylde mindst to krav:
# det skulle adskille sig fra andre inddelinger,
# det skulle have en brugelighedsværdi, det vil sige være (bedre) egnet til at forklare andre forhold, især bebyggelsesforhold og uligheder i landbrugets driftsformer.&lt;ref&gt;Porsmose (2006), s. 13&lt;/ref&gt;
Det er klart, at de biologiske og geologiske opdelinger var lavet for at tilgodese disse fagområders særlige behov. Omvendt havde hverken arkæologer eller geografer indtil 1980 udviklet egne tilpassede landskabsinddelinger. Arkæologerne havde nøjes med enten at konstatere den forhistoriske bebyggelses fordeling&lt;ref&gt;se fx. Lotte Hedeager, s. 114&lt;/ref&gt; eller – når det gik højt – at sætte disse i forhold til jordbundsforholdene&lt;ref&gt;se fx. Kristian Kristiansen, s. 100&lt;/ref&gt; og kunne herved gøre væsentlige iagttagelser blandt andet om en omflytning fra &quot;lettere&quot; (mere sandede) jorder til &quot;tungere&quot; (mere lerede) jorder fra i ældre jernalder&lt;ref&gt;Christensen, s. 60&lt;/ref&gt;. Naturgeograferne havde ganske overtaget geologernes landskabsinddeling, mens kulturgeografernes virksomhed samlede sig om at lave:
* dels mikroundersøgelser af de enkelte bebyggelsers (landsbyers) tilpasning til terrænet&lt;ref&gt;se fx. Viggo Hansens omtale af bebyggelsens historie i Politikens &quot;''Danmarks Natur''&quot; bind 9, s. 24 og 25&lt;/ref&gt;,
* dels landsdækkende undersøgelser, hvor forholdene opløftes uden at sammenholde med de terrængivne forhold.

=== Kriterier for bygdebegrebet ===

Da det nye bygdebegreb blev opkastet, skete det hovedkulds og uden et entydigt indhold. Selve idéen fængede imidlertid og bibragte tiltag for at give bygdebegrebet et fastere indhold. Som udgangspunkt herfor er taget en beskrivelse af kulturlandskabet, som denne tog sig ud inden landboreformerne, herunder især følgende forhold&lt;ref&gt;jvf. Grau Møller (1997)&lt;/ref&gt;:
* agerlandets andel af jorden omkring 1800,
* skovarealets andel af jorden omkring 1800,
* lynghedens andel af jorden omkring 1800,
* opdyrkningsgraden i 1682,
* fordelingen af dyrkningsmåder i 1682-83,
* jordens værdiansættelse (hektar pr. tønde hartkorn) i 1688 og 1844,
* sognenes arealmæssige størrelse i 1844,
* antal bøndergårde pr. 1000 ha i 1682,
* bøndergårdenes gennemsnitlige størrelse i 1688,
* samlede antal huse og husmandssteder pr. gård i 1682,
* bebyggelsestætheden (antal gårde, husmandssteder og huse pr. 1000 ha) i 1682,
* tilstedeværelse af landsbyer med mindst 20 gårde i 1682,
* andel af enestegårde i 1682,
* hovedgårdenes hartkorn i 1688,
* købstædernes og middelalderborgenes fordeling,
* antallet af fiskere i 1885,
* afgrænsning ud mod havkyst.
På grundlag af disse forhold udpegedes herefter 4 bygdetyper, der lod sig beskrive ved opfyldelse (eller ikke-opfyldelse) af nogle krav til de undersøgte emner.&lt;ref&gt;Porsmose (2006), s. 17&lt;/ref&gt; Kravene er imidlertid langt fra så entydige som det måtte være ønskeligt for deres anvendelighed.

=== Hvad viser bygdeinddelingen ===

Det nyskabte bygdebegreb skulle for at have størst mulig brugsværdi som analyseredskab og referenceramme kunne belyse fire forhold:
# de naturgivne forudsætninger: jordoverfladens bakkethed og hældninger, de hydrologiske forhold samt de klimatiske forhold,
# bestemmelse af de brugsværdier eller ressourcer, som landskabet kunne tilbyde sin bruger: adgang til ferskvand, dyrkningsbart areal, græsningsmuligheder for husdyrene, brændsel, byggematerialer, gærdselsmaterialer, fiskemuligheder og så videre,
# bebyggelsens fordeling og indretning som større, samlede eller spredt bebyggelse,
# besiddelsesforhold og godsstrukturer.&lt;ref&gt;Porsmose (2006), s. 14-16&lt;/ref&gt;
Det ligger som et underforstået forhold, at de enkelte forhold var indbyrdes forbundne, og ligeledes, at deres indbyrdes forhold var således, at de mere eller mindre entydigt udøvede indflydelse på hinanden i den angivne rangorden.

=== Bygdetyperne ===
De oprindeligt foreslåede 4 bygdetyper blev senere udvidet til 5, idet marskområder blev udskilt som en særlig bygdetype.

==== Agerbygder ====

''Agerbygderne'' kendetegnedes ved højt hartkorn i forhold til arealet og stor opdyrkningsgrad (over 31% af jorden)&lt;ref name=graum41&gt;Grau Møller 1997, s. 41&lt;/ref&gt;. Landskabet overvejende morænesletter med lerbund. Landsbyerne var forholdsvis store, med store gårde, herregårde og forholdsvis mange jordløse huse&lt;ref name=graum13&gt;Grau Møller 1997, s. 13&lt;/ref&gt;.

==== Skovbygder ====

''Skovbygderne'' kendetegnedes ved forholdsvis megen skov (mindst 25% af jorden), der påvirkede driftsforhold og binæringer&lt;ref name=graum41 /&gt;. Kuperet terræn, blandet jordbund (ler og sand), med enkeltgårde og små landsbyer, forholdsvis små gårde, herregårde i tilknytning til skove, mange huse med jord&lt;ref name=graum13 /&gt;.

==== Hedebygder ====

''Hedebygder'' kendetegnedes ved forholdsvis megen hede (mindst 35% af jorden), hvilket påvirkede driftsforholdene&lt;ref name=graum41 /&gt;. Landskabeligt hedeslette eller bakkeø, sandet jord, vådbundsarealer (kær og moser), med mange enkeltgårde, små landsbyer, små gårde, få og ret små herregårde, mange huse med jord&lt;ref name=graum13 /&gt;. 

==== Kystbygder ====

''Kystbygder'' udgjordes af de kystnære ejerlav, hvor udnyttelse af havet ved binæringer (fiskeri, skibsfart) spillede en rolle&lt;ref name=graum41 /&gt;. Landskabet mangesidigt (morænelandskab, hævet havbund eller klit), mange købstæder, store landsbyer og fiskerlejer, små gårde og fiskerhuse, mange hovedgårde&lt;ref name=graum13 /&gt;.

==== Marskbygder ====

''Marskbygden'' kendetegnedes ved et næsten fravær af egentlige landsbyer; enkeltgårde på ophøjede verfter spillede her en hovedrolle.

=== &lt;big&gt;Uheldig sprogglidning&lt;/big&gt; ===

Den foreslående nyfortolkning af bygdebegrebet er hverken hensigtsmæssig eller ønskelig. En bygd er ikke det samme som en landskabsform og ej heller det samme som en driftsform. I begge tilfælde er der tale om en uhensigtsmæssig sprogglidning.

Først og fremmest kan uens driftsformer forekomme i samme landskab.&lt;ref&gt;Frandsen (1983), s. 256&lt;/ref&gt; To gårde beliggende side om side kan satse på hver sin drift, den ene fortrinsvis rettet mod agerbrug, den anden rettet mod husdyrhold. Endvidere kan sociale forhold fx tilstedeværelsen af en herregård eller ej have stor betydning for driften. Det indebærer, at man ikke kan gøre en bestemt drift i et bestemt landskab til retledende for hvorledes alle andre i samme område indretter deres drift. Som Karl-Erik Frandsen har vist i sin kortlægning af 1600-tallets dyrkningsformer, følger opdelingen af disse ikke altid naturgivne skillelinjer.&lt;ref&gt;Frandsen (1983), s. 3&lt;/ref&gt;

Dernæst er de foreslåede kriterier arbitrære og virker valgte udelukkende for at kunne begrunde selve inddelingsmåden. Det har, med rette, være påpeget, at der indenfor samme sogn kan forekomme uens miljøer således, at afgrænsningen under alle omstændigheder bliver kunstig og efter princippet &quot;hug en hæl og klip en tå&quot;.&lt;ref&gt;Porskrog Rasmussen (2006), s. 42f&lt;/ref&gt; Der har været alvorlige indvendinger imod den foreslåede bygdeinddeling, og det er let at eftervise, at arealanvendelsen har vekslet over tid: Saxo nævner, at tidligere dyrkede områder er blevet opgivet, og omvendt viser rydningsnavne, at tidligere skovområder er blevet inddragne til bebyggelsesudvidelser. Dermed bliver fx &quot;skovbygd&quot;-begrebet yderst ustabilt i udstrækning. Forsøg på at klassificere bebyggelse alene ud fra landskabelige forhold vil heller ikke give noget overbevisende resultat, fx forekommer enkeltgårdsbebyggelsen på Fyn ikke kun i &quot;skovbygd&quot; men også i &quot;slettebygd&quot; og &quot;kystbygd&quot; (omend i mindre omfang), ligesom landsbyer ikke kun forekommer i &quot;slettebygd&quot; men også i &quot;skovbygd&quot;.&lt;ref&gt;Schacke (2006), s. 180-182&lt;/ref&gt; Selv hvis man går helt ned på ejerlavsniveau, viser inddelingen sig uhensigtsmæssig, og det bliver nødvendigt at bruge nye underinddelinger som &quot;klitbygd&quot;, &quot;bakkeøbygd&quot;, &quot;østlig&quot;, &quot;central&quot; og &quot;sydlig agerbygd&quot; samt &quot;uden kategori&quot;&lt;ref&gt;Schacke (2007), s. 127&lt;/ref&gt;, hvorved begrebet reelt har mistet sin brugsværdi.

For det tredie kan samme landskabsform være inddelt i flere bygder i bebyggelsesmæssig henseende og/eller det traditionelle bygdebegreb går på tværs af landskabelige skel. Overgangen fra fx dyrket agerland til skov og krat var tidligere gradvis og en håndfast inddeling tager ikke hensyn til datidens mange overdrev, fugtige lavninger, enge og større eller mindre vådområder. Men netop disse &quot;sekundære&quot; landskabsformer kunne spille en betydelig rolle for landbrugsdriften.&lt;ref&gt;Frandsen (1988), s. 14&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Fritzbøger (1989), s. 41f&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Fritzbøger (1992), s. 36-79&lt;/ref&gt;

Lidt specielt kan nævnes, at begrebet kystbygden uundgåeligt vil komme til at omfatte vidt forskellige kystmiljøer, fra bornholmske klippekyster over de nordøstsjællandske forstrande til vestjyske klitområder og fjordmiljøer fx i forbindelse med Limfjorden, Isefjorden, Roskilde Fjord og Odense Fjord, hver for sig områder med meget uens vilkår.&lt;ref&gt;Holm (2000), især s. 184-188&lt;/ref&gt;

Bygdebegrebet i den &quot;nye&quot; betydning er på den ene side ikke detaljeret nok til at beskrive landskabets faktiske mangfoldighed og på den anden side ikke bredt nok til at sammenfatte nogle hovedtræk ved bebyggelse og arealanvendelse på en brugbar måde. I stedet viser jordbunds- og terrænforhold sig at være mere hensigtsmæssige parametre at arbejde med. Over tid er de opstillede kriterier for bygdeafgrænsning så omskiftelige, at begrebet også i denne sammenhæng fortaber enhver anvendelighed.

Snarere end at tale om &quot;bygder&quot; bør man tale om landskaber, terræn og jordbundsforhold. Bygdebegrebet bør forbeholdes dets oprindelige, traditionelle betydning som angivelse af vel afgrænsede, beboede områder adskilte af ubeboede områder. Derved får det kun en tidsmæssigt begrænset anvendelighed, men dette er i sig selv en fordel, idet bygdefænomenet i dansk sammenhæng netop ''var'' tidsbegrænset. Til gengæld er det ønskeligt at få denne tid og dens vilkår bedre belyst end hidtil.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===

{{Reflist|2}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===

* Aksel E. Christensen:'' Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund''; 2. udgave; Akademisk Forlag, Universitetsforlaget i København 1977; ISBN 87-500-1732-2
* H.V. Clausen: &quot;Studier i Danmarks Oldtidsbebyggelse&quot; (i: ''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie''; III Række. 6. Bind; Kjøbenhavn 1916; s. 1-226)
* [http://www.historie-online.dk/udgiv/fortid/miljodebat.pdf Peter Dragsbo: &quot;Kulturmiljøet – en tværfaglig erkendelsesproces&quot; (''Fortid og Nutid'', september 2001, s. 227-229)]
* Karl-Erik Frandsen: ''Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83''; Bygd 1983; ISBN 87-87293-25-0.
* Karl-Erik Frandsen: &quot;1536-ca. 1720&quot; (i: Claus bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie II: 1536-1810''; Landbohistorisk Selskab 1988; ISBN 87-7526-074-3
* Bo Fritzbøger: ''Skove og skovbrug på Falsker 1652-1685''; Landbohistorisk Selskab 1989; ISBN 87-7526-085-5
* Bo Fritzbøger: ''Danske skove 1500-1800. En landskabshistorisk undersøgelse''; Landbohistorisk Selskab 1992; ISBN 87-7526-117-0
* Per Grau Møller: ''Kulturhistorisk inddeling af landskabet''; Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1997; 1. udgave, 1. oplag; ISBN 87-7279-090-3 
* Mette Guldberg: &quot;Bygder set fra kysten&quot; (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; ISBN 87-7526-206-1, s. 63-76)
* Viggo Hansen: &quot;Landskab og bebyggelse i Vendsyssel. Studier over landbebyggelsens udvikling indtil slutningen af 1600-tallet&quot; (''Kulturgeografiske Skrifter'', Bd. 7; København 1964) 
* Viggo Hansen: &quot;Bebyggelsens historie&quot; (''Danmarks Natur'', bd. 9: Det bebyggede land; s. 9-138; København 1970)
* Lotte Hedeager: &quot;Danernes land&quot; (bind 2 i: Olaf Olsen (red.): ''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie''; København 1988; ISBN 87-89068-03-3)
* Lotte Hedeager og [[Kristian Kristiansen (arkæolog)|Kristian Kristiansen]]: &quot;Oldtid. o. 4000 f.Kr.-1000 e.Kr.&quot; (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie'', bind I: Oldtid og middelalder; Landbohistorisk Selskab 1988; ISBN 87-7526-073-5)
* Poul Holm: &quot;Kystens erhverv og bebyggelse, 1500-2000 - Bidrag til Kulturhistorisk Bygdeinddeling af Danmark&quot; (i: Per GrauMøller, Linda Rasmussen og Poul Holm (red.): ''Aktører i landskabet''; Odense, Syddansk Universitetsforlag 2000; s. 179-208)
* Steen Hvass: &quot;Oldtidens bebyggelse og kulturlandskabet i dag&quot; (i: ''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''; Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1996; s. 22-41)
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_9rk_0005-PDF/hto_9rk_0005_98666.pdf K. Friis Johansen (anmeldelse af): &quot;Vilhelm la Cour: Sjællands ældste Bygder. Kbh. 1927&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 9. række, Bind 5; 1926)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0038-PDF/gto_0038_68953.pdf Aage H. Kampp: &quot;Bidrag til belysning af Hollands frugtavl og frugteksport&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 38; 1935)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0041-PDF/gto_0041_69648.pdf Aage H. Kampp: &quot;Landbrug paa Færøerne&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 41; 1938)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0041-PDF/gto_0041_69635.pdf Aage H. Kampp: &quot;Nogle iagttagelser vedrørende de »sorte huse« paa Hebriderne&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 41; 1938)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0042-PDF/gto_0042_69681.pdf Aage H. Kampp: &quot;Om Hebriderne. Nogle befolknings- og erhvervsproblemer&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 42; 1939)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0045-PDF/gto_0045_69377.pdf Aage H. Kampp: &quot;Oversigt over statistisk-kartografiske fremstillingsformer og deres geografiske og pædagogiske værdi&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 45; 1942)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0047-PDF/gto_0047_69723.pdf Aage H. Kampp: &quot;En metode til inddeling i landbrugsgeografiske omraader&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 47; 1944)]
* Aa. H. Kampp: ''Færøerne. Folk og erhverv''; Det Danske Forlag, København 1950
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0052-PDF/gto_0052_69771.pdf Aage H. Kampp: &quot;Dansk landbrugsgeografi og statistik&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 52; 1952)]
* Aa. H. Kampp: ''Hvor gror det, og hvorfor? Grundbog i de levende råstoffers geografi'' (Tredje udgave); Det danske Forlag 1956
* Aa. H. Kampp: &quot;Om danske Markafgrøders geografiske Placering&quot;; ''Tidsskrift for Frøavl'', nr. 534; 1957
* Aa. H. Kampp: &quot;Landbrugsgeografiske Studier over Danmark&quot;; ''Kulturgeografiske Skrifter'' 6; C.A.Reitzels Forlag, København 1959
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0058-PDF/gto_0058_69957.pdf Aage H. Kampp: &quot;Utilization of Arable Land on Outwash Plain and Moraine Landscape in Denmark&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 58; 1959)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0059-PDF/gto_0059_69269.pdf Aage H. Kampp: &quot;Danish Agricultural Subdivision and the Majorats&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 59; 1960)]
* Aa. H. Kampp: ''Tal i billeder''; G.E.C. Gads Forlag, København 1961
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0061-PDF/gto_0061_70047.pdf Aage H. Kampp: &quot;Landbrug i den nordlige del af Meløy herred&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 61; 1962)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0062-PDF/gto_0062_70537.pdf Aage H. Kampp: &quot;Some Changes in Structure of Danish Farming, Particularly from 1940-1960&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 62; 1963)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0063-PDF/gto_0063_70802.pdf Aage H. Kampp: &quot;Fåreavl i Grønland&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 63; 1964)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0066-PDF/gto_0066_70240.pdf Aage H. Kampp: &quot;The Agro-geographical Division of Denmark and the Time Factor&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 66; 1967)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0066-PDF/gto_0066_70280.pdf Aage H. Kampp og K.E.Frandsen: &quot;En gård i landsbyen. En historisk-kulturgeografisk analyse&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 66; 1967)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0070-PDF/gto_0070_71624.pdf Aage H. Kampp: &quot;Changes in the Distribution of Land in Denmark: Village — manor — small holding — joint operation&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 70; 1971)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0072-PDF/gto_0072_70631.pdf Aa. H. Kampp &amp; Kalevi Rikkinen: &quot;Farms in a Finnish village (Levanto) 1787-1916&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 72; 1973)]
* Aa. H. Kampp: ''Færøerne''; Nyt Nordisk Forlag – Arnold Busck (3. rev. udg.), København 1973
* Aa. H. Kampp: ''An agricultural geography of Denmark''; Akademiai Kiado, Budapest 1975
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0075-PDF/gto_0075_71725.pdf Aage H. Kampp: &quot;A simplified agro-geographical division of Denmark&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 75; 1976)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0078-79-PDF/gto_0078-79_71011.pdf Aage H. Kampp: &quot;The recent amalgation of agricultural koldings&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 78-79; 1979)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0084-PDF/gto_0084_97456.pdf Aage H. Kampp: &quot;A permanent agro-geographical division of Denmark?&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 84; 1984)]
* Per Grau Møller (i samarbejde med Erland Porsmose): ''Kulturhistorisk inddeling af landskabet''; Skov- og Naturstyrelsen 1997; ISBN 87-7279-090-3
* Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; ISBN 87-7526-206-1
* [http://www.historie-online.dk/udgiv/fortid/kultmiljo.pdf Per Grau Møller: &quot;Kulturmiljøregistrering&quot; (''Fortid og Nutid'' marts 2001, s. 1-13)]
* Sophus Müller: &quot;Vej og Bygd i Sten- og Bronzealderen&quot; (i: ''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie''; Kjøbenhavn 1904; s. 1-64)
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0052-PDF/gto_0052_69779.pdf Helge Nelson: &quot;Skåne, övergångsområdet. Gränszoner och regioner&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 52; 1952)]
* Politikens Blå Ordbøger: ''Nudansk Ordbog'', Første bind; Politikens Forlag, København 1953
* Erland Porsmose: &quot;Den regulerede landsby I-II&quot; (''Odense University Studies in History and Social Sciences. Vol. 72''; Odense Universitetsforlag 1981; ISBN 87-7492-349-8)
* Erland Porsmose: &quot;De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid&quot; (''Odense University Studies in History and Social Sciences. Vol. 109''; Odense Universitetsforlag 1987; ISBN 87-7492-650-0)
* Erland Porsmose: &quot;Landsbyer&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i Landskabet''; Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1996, s. 46-59)
* Erland Porsmose: &quot;Bygder. Regionale variationer – problemer og muligheder&quot; (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på [[Skarrildhus]] november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; ISBN 87-7526-206-1, s. 9-24)
* Carsten Porskrog Rasmussen: &quot;Godsejermagt eller naturtilpasning?&quot; (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; ISBN 87-7526-206-1, s. 41-62)
* Peter Sawyer: &quot;Da Danmark blev Danmark&quot; (bind 3 i: Olaf Olsen (red.): ''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie''; København 1988; ISBN 87-89068-04-1)
* Adam Tybjærg Schacke: &quot;Enestegårde på Fyn&quot; (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; ISBN 87-7526-206-1, s. 175-191)
* Adam Tybjærg Schacke: ''Gods, gårde og kulturlandskab. Besiddelsesforhold og godsstruktur i den sydlige del af Nørrejylland 1570-1788''; Landbohistorisk Selskab 2007; ISBN 978-87-7526-212-0
* [[Bjarne Stoklund]]: &quot;Bygder, aktivitetsfelter og økotyper. Etnologien og de regionale variationer&quot; (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; ISBN 87-7526-206-1; s. 25-39)

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>sjn75rnnny3ji0rovca73q0tjnh3n7z</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>41484</id>
      <parentid>41483</parentid>
      <timestamp>2026-04-19T06:52:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>stilret</comment>
      <origin>41484</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="35195" sha1="ky3adjfq2a320gcgbg6nx0vjtvphyga" xml:space="preserve">'''Bygd''' (fra norrønt ''bygð'', at ''bygge'' eller ''bebygget'') er et fællesnordisk ord for et bebygget eller dyrket sted.&lt;ref&gt;Politiken, s. 126&lt;/ref&gt; Ordet bruges om en bondegård, landsby, et mindre beboet distrikt eller en egn, der har så stor social og administrativ sammenhæng, at man betragter indbyggerne og området under ét. Inden for dansk middelalderhistorie omtaler man f.eks. visse grupper af landsbyer som &quot;skovbygder&quot; i modsætning til de mere gængse samlinger af landsbyer i det åbne land. Betegnelsen bygd bruges stadig i stedet for landsby i Norge, på Grønland og på Færøerne.

Tidligere var ''boplads'' den almindeligt brugte danske betegnelse for en mindre grønlandsk bebyggelse. Denne betegnelse blev afløst af ''udsted'', der nu er erstattet af ''bygd''.

På svensk betegner en bygd både en landsby og en egn. Betegnelserne ''landsbygd'' og ''skogsbygd'' har nogenlunde samme betydning som i Norge. ''Glesbygd'' er den svenske betegnelse for tyndt befolkede (''glesa'') områder.

I middelalderen blev ''bygd'' også brugt som en betegnelse for større kulturgeografiske områder i Nord- og Vestjylland. Således hed Vendsyssels ting i Hjørring ''Vendelbo Bygdeting'', Thysyssels ting i Thisted hed ''Thybo Bygdeting'' og Hardsyssels ting i Holstebro hed ''Harbo Bygdeting''.&lt;ref&gt;Christensen, s. 80&lt;/ref&gt; 

I nyere tid har bygd haft to uens betydninger:
# en ældre bebyggelsesbeskrivende betydning, og
# en moderne levevilkårsbeskrivende eller økologisk betydning.

=== &lt;big&gt;Bygd i ældre forskning&lt;/big&gt; ===

Den ældre brug af bygdebegrebet er afledt af dets oprindelige, bebyggelsesområde-beskrivende betydning.

Ordet bygd blev genoptaget i sproget omkring århundredeskiftet (1900) som betegnelse for større, sammenhængende og i forhold til omverdenen forholdsvis velafgrænsede bebyggelsessamlinger. Det var især arkæologerne, der tog begrebet i anvendelse. Først ude var Sophus Müller, der i afhandlingen &quot;Vej og Bygd i Sten- og Bronzealderen&quot; fra 1904 forsøgte at udskille forhistoriske bygder som sådanne områder, hvor sporene efter menneskelig tilværelse var hyppigst og/eller tættest. Ud fra samme tankegang foretog Vilhelm la Cour først i en afhandling i ''Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie'' i 1916 og siden i disputatsen &quot;Sjællands ældste Bygder&quot; fra 1927 forsøg på at kortlægge henholdsvis stednavneendelser og arkæologiske fund for derved at udskille forhistoriske bygder. Metoden blev siden fastholdt især inden for stednavneforskningen som en måde til at fremstille den forhistoriske bebyggelse på og i særdeleshed til at udpege formodede befolkningsrige og bebyggelsestætte bygder, der formodedes at være indbyrdes adskilte af mere eller mindre befolknings- og bebyggelsestomme grænseområder&lt;ref&gt;Hedeager, s. 276f; Stoklund, s. 25&lt;/ref&gt; – til trods for, at det snart viste sig, at udfaldet af sådanne undersøgelser var behæftede med usikkerhed så snart, man inddrog andre fundgrupper.&lt;ref&gt;jvf. Johansens anmeldelse&lt;/ref&gt;

=== Bygden som grundlag for sysler og herreder ===

Med omtrent samme forudsætninger foretog historikeren Aksel E. Christensen en analyse af bygdebegrebet. På grundlag af især love fra ældre middelalder mente han at kunne påvise, at bygdebegrebet synes af have omtrent samme betydning som syslet og mere nøjagtigt, at
:&quot;sysseltinget er en omstøbning eller en videreførelse af et gammelt bygdeting, der har været centrum i et fra gammel tid afsluttet bosættelsesomraade, en bygd.&quot;&lt;ref name=autogeneret1&gt;Christensen, s. 81&lt;/ref&gt; 
Yderligere mente han – måske inspireret fra tysk forskning&lt;ref&gt;i Tyskland mente man i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet med udgangspunkt i de antikke kilders omtale af &quot;folk&quot; eller &quot;stammer&quot; at kunne udskille kulturelle uligheder i blandt andet bygningsformer (eksempelvis &quot;saksergården&quot;), der kunne føres tilbage til disse folk, jvf. Stoklund, s. 25f&lt;/ref&gt; – at: 
:&quot;sådanne bygdestammer har i flere tilfælde udgjort, hvad man da kaldte et ''folk'' (arveord) eller et ''tjod'' (et forsvundet ord, der maaske bedst kan gengives ved stammefolk; jfr. ''Svitjod'', dvs. sveernes tjod, Sverige), hvad enten den dækkede et ''folk'' eller et ''tjod'', har haft fælles mødeplads, kaldet ''ting'' (arveord). Det gælder ikke blot ''charuder'' og ''kimbrer'', der har givet navn til Hardsyssel og Himmersyssel, men ogsaa de øvrige nordjyske sysler: ''Vendler'' i Vendsyssel, Aabo syssel, der egentlig er &quot; aaboernes syssel&quot;, Ommer = Omungernes syssel og Salling = Sallingboernes syssel, mens Thy (ældre form ''Thyuth'') er identisk med selve ordet tjod. For de sydlige sysler har navngivningen en anden karakter.&quot;&lt;ref name=autogeneret1 /&gt;
Inspireret af stednavneforskernes kortlægning mente han at kunne se &quot;kontinuiteten fra oldtidsbygd til herred&quot; på Fyn, &quot;hvor Erling Albrectsens kort fra 1951 i det væsentlige bekræfter H. V. Clausens gamle bygdekort ud fra stednavnenes kronologiske lagdeling&quot;&lt;ref&gt;Christensen, s. 85&lt;/ref&gt;, og han slutter sine overvejelser på denne måde:
:&quot;Der kan saaledes næppe være tvivl om, at der forud for de middelalderlige syssel- og herredsting har eksisteret andre folkelige tingfællesskaber i de selvgroede bygder, og at disse bygdeting paa maalhøjene har strakt sig langt tilbage i den hedenske oldtid.&quot;&lt;ref&gt;Christensen, s. 90&lt;/ref&gt;

Aksel E. Christensen nævner ikke, at flere af de skånske herreder øjensynligt har navne, der henviser til den førkristne gudelære og i særdeleshed til aserne. Dette gælder Oshøj herred, Thornæ herred (efter Thor), Herthakær herred (efter gudinden Hertha), Othæns herred (efter Odin), Asbo herred samt Lyuthgud herred (måske en henvisning til Freja).&lt;ref&gt;Christensen, s. 78-79&lt;/ref&gt; Dette taler for, at herredsinddelingen, i hvert fald i denne del af landet, må have en oprindelse i førkristen tid men efter, at asalæren var blevet udbredt. Dette ville tale for en oprindelse af herredsinddelingen mellem 500 og 1000 e.Kr. En sådan datering taler for, at den må være opstået i forbindelse med etableringen af danernes kongerige, hvilket ikke forhindrer, at den hviler på en endnu ældre naturbetinget inddeling betinget af tæt befolkede bebyggelsessamlinger adskilte af mindre tæt befolkede områder. Forholdene udelukker heller ikke, at herredsinddelingen oprindeligt kun omfattede en mindre del af det middelalderlige Danmark og først gradvist er blevet udvidet til at omfatte hele området.

Yderligere menes kontinuitet (ubrudt fortsættelse) fra oldtidsbygd til herredsinddeling godtgjort ved, at udpegede bygder udgjorde en herredskerne adskilt fra naboherreder ved større eller mindre skovstrækninger. Noget sådant menes set på Fyn, hvor dog Gudme og Sunds herreder på Sydøstfyn kun var svagt bebyggede i oldtiden, for Sjællands vedkommende tegnes et lignende billede for Strø, Lynge, Horns, Ods, Løve, Merløse, Flakkebjerg, Hammer, Baarse, Stevns og Bjæverskov herreder, mens grænserne er mere udviskede for Ars, Løve og Slagelse herreder i vest, Alsted, Tybjerg og Ringsted herreder på Midtsjælland og endelig &quot;Heden&quot; mellem Roskilde og København tegner sig som et sammenhængende område, en &quot;storbygd&quot;, der efterfølgende er opdelt i mindre herreder. For Skånes vedkommende &quot;er det ikke muligt at konstatere oprindelige bygdekærner indenfor herredsgrænserne&quot;&lt;ref&gt;Christensen, s. 86&lt;/ref&gt; og betegnes som &quot;konstruerede&quot;, opståede ved en deling af gamle bygder, der var for store til at udgøre et enkelt herred, mens herrederne i Halland siges at have &quot;bygdenavne&quot; og herreder i Blekinge ses som en enkel tredeling. For Jyllands vedkommende opfattes bygderne som værende større end på øerne, snarere svarende til hele og halve sysler, og herredsdelingen synes &quot;konstrueret&quot; senere.&lt;ref&gt;Christensen, s. 85-87&lt;/ref&gt; 

Aksel E. Christensens fortolkning har også fundet vej til nyere Danmarkshistoriske fremstillinger, således &quot;Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie&quot; fra 1988, hvori det blandt andet hedder:
:&quot;Landsbyer og gårde dannede tilsammen større enheder, bygder, som ofte havde naturlige grænser, især kyster og åer. Nogle af bygdenavnene lever videre i syssel- og herredsnavne. Således er Åbosyssel opkaldt efter de folk der boede ved Gudenåen, som danner dette syssels vestgrænse, mens Vendsyssel, som oprindeligt hed ''Wændel'' eller ''Vændlæ'', indeholder navnet på det folkefærd der levede ved Limfjorden. Indbyggerne i en anden bygd i Limfjordsegnen gav navn til Vandfuld Herred vest for Lemvig, som første gang nævnes 1231 som ''Wændlefolkhæreth''. Lignende bygdenavne forekommer overalt i Danmark.
:Det er sandsynligt, at disse bygders frie indbyggere i vid udstrækning styrede deres egne anliggender og regelmæssigt mødtes på tinge for at afgøre tvistigheder og arvesager. ...Det er også troligt at indvånerne i disse bygder stod under en eller anden form for øvrighed.&quot;&lt;ref&gt;Sawyer, s. 33&lt;/ref&gt;

Senere har Steen Hvass argumenteret for, at &quot;store skov- og våd-områder [skabte] grænser i landskabet, der gav mulighed for naturligt afgrænsede bygder.&quot;&lt;ref&gt;Hvass (1996), s. 33&lt;/ref&gt;

=== &lt;big&gt;Landbrugsgeografisk opdeling af Danmark&lt;/big&gt; ===
Som modspil til inddelingen af landet i bygder må ses Aage H. Kampps landbrugsgeografiske opdeling af Danmark foretaget ned på sogneniveau, hvilken tog udgangspunkt i erkendelsen af uligheder i fordelingen af dyrkede afgrøder og husdyrhold hvilende på statistiske opgørelser fra midten af det 20. århundrede opgjorte sognevis, idet han påviste en klar fordelingsforskel mellem &quot;østorienterede&quot; og &quot;vestorienterede&quot; landbrugsfaktorer.&lt;ref&gt;Kampp (1959), s. 13-14&lt;/ref&gt; Han påviste tydelige udbytteforskelle og tillige, at de geografiske uligheder udviste stor stabilitet over tid og indså sammenhængen med de naturgivne forudsætninger. Den fordeling, han derved nåede frem til, resulterede i en inddeling af landet i 9 såkaldte &quot;landbrugsgeografiske regioner&quot;:
# det landbrugsgeografiske Vestjylland,
# det landbrugsgeografiske Sønderjylland,
# de jyske overgangsområder,
# det landbrugsgeografiske Vendsyssel,
# det landbrugsgeografiske Nordsjælland,
# det vestlige Limfjordsområde,
# det landbrugsgeografiske Østdanmark (Østjylland og Øerne).&lt;ref&gt;Kampp (1959), s. 6&lt;/ref&gt;
Kriterierne for denne inddeling forekommer personlige og noget arbitrære. Kendetegnende for Kampps arbejde er, at ret betydelige dele af Jylland ikke henføres til nogen bestemt region men i stedet indgår i en gruppe af &quot;overgangsområder&quot;, det vil sige områder, hvor hans fremgangsmåde ikke giver et entydigt udfald. Der kan være grund til at påpege, at denne inddeling ikke modsvarer det senere udviklede bygdebegreb. Kun to af de foreslåede landbrugsgeografiske områder – det landbrugsgeografiske Østdanmark og det landbrugsgeografiske Vestjylland – svarer stort set til en senere udviklet deling mellem agerbygd og hedebygd, mens fremgangsmåden ikke formåede at udskille skovområder eller kystområder, men til gengæld udskilte særlige historisk betingede forhold for Sønderjyllands og hovedstadens byspredning for Nordsjællands vedkommende som særlige områder.&lt;ref&gt;Kampp&lt;/ref&gt; 

Heller ikke Kampps elev Karl-Erik Frandsen bruger bygdebegrebet. I sin store analyse af dyrkningssystemer i Danmark 1682/83 konstaterer han, at der er en nøje sammenhæng mellem fordelingen af disse og jordbundsforholdene, omend også andre forhold indvirker. Dog finder han, at hans overordnede inddeling af dyrkningsformerne i græsmarksbrug og vangebrug udviser betydelige ligheder med Kampps inddeling af landbruget i en øst- og en vestorienteret type.&lt;ref&gt;Frandsen (1983), s. 258&lt;/ref&gt; Dette får ham dog ikke til at tale om bygder. I sin analyse af dyrkningssystemerne på Fyn taler han således om moræneslette, randmoræneområde og randmorænestrøg, dødisområde og dødislandskab, samt om skovområder og kystområder, men intetsteds får dette ham til at tale om bygder.&lt;ref&gt;Frandsen (1983), især s. 120-212&lt;/ref&gt; Det skulle dog ikke forhindre Per Grau Møller i at inddrage resultaterne af Frandsens undersøgelser i sin argumentation for en inddeling af landet i bygder.&lt;ref&gt;Grau Møller (1997), s. 28-31&lt;/ref&gt;

=== &lt;big&gt;Bygd i moderne forskning&lt;/big&gt; ===

Siden 1980&lt;ref&gt;Porsmose (1981), s. 83, 91 og Porsmose (1987), s. 21-25, 27&lt;/ref&gt; har begrebet bygd imidlertid tillige vundet plads i forskningen som betegnelse for uens landskaber og heraf betingede kulturmiljøer. I landskabelig henseende skelnes mellem&lt;ref&gt;Grau Møller 1997, s. 47&lt;/ref&gt;:
* agerbygder,
* skovbygder,
* hedebygder, 
* kystbygder og
* marskbygder. 
For hver af disse landskabstyper (eller om man vil: økotyper&lt;ref&gt;Stoklund, s. 30&lt;/ref&gt;) gælder det, at de særlige naturgivne vilkår anses at have påvirket bebyggelsens størrelse og tilpasning til livsbetingelserne. For hver af dem kan der således udskilles særegne træk, der indbyrdes adskiller dem.

Som begrundelse for denne brug af bygdebegrebet har Erland Porsmose henvist til Arent Berntsen ''Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed'' (1650-1656), hvis forside rummer små sentenser, der angiveligt henviser til agerbygden, skovbygden og kystbygden samt adelen og disses forhold til landgilden.&lt;ref&gt;Porsmose (2006), s. 11&lt;/ref&gt; Denne påstand er dog ikke holdbar, idet der fx er ikke henvisninger til hverken hede eller marsk. Selv anvender han ikke udtrykket, og hans korte sentenser kan med lige så god ret anses at henvise til naturen og dens frugtbare herlighed. Ligeledes henvises til Åke Campbell: ''Skånska bygder under förra hälften av 1700-talet'' (1928), der imidlertid skelner mellem slettebygd, risbygd og skovbygd i Skåne, altså en noget anden inddeling.&lt;ref&gt;Porsmose (2006), s. 11&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Stoklund, s. 27&lt;/ref&gt; Også Thorkild Gravlunds arbejder om &quot;Danske Bygdegrænser&quot; og ''Dansk Bygd'' (1917-1930) har været henvist til som inspirationskilder, men også denne henvisning er diskutabel, og Gravlund har ikke dannet forbillede fx i etnologi.&lt;ref&gt;Stoklund, s. 28&lt;/ref&gt; 

=== Bygdebegrebet og andre landskabsinddelinger ===

Selve tanken om at inddele landskabet i delområder er ikke ny: dette er for længst gjort af eksempelvis biologer i form af inddeling i plantesamfund, af geologer dels med hensyn til undergrund dels med hensyn til terrænets dannelsesforhold og jordbundsforhold, og af geografer med hensyn til fordelingsmønstre for afgrøder og husdyrhold. For at det nye bygdebegreb skulle have værdi, skulle det opfylde mindst to krav:
# det skulle adskille sig fra andre inddelinger,
# det skulle have en brugelighedsværdi, det vil sige være (bedre) egnet til at forklare andre forhold, især bebyggelsesforhold og uligheder i landbrugets driftsformer.&lt;ref&gt;Porsmose (2006), s. 13&lt;/ref&gt;
Det er klart, at de biologiske og geologiske opdelinger var lavet for at tilgodese disse fagområders særlige behov. Omvendt havde hverken arkæologer eller geografer indtil 1980 udviklet egne tilpassede landskabsinddelinger. Arkæologerne havde nøjes med enten at konstatere den forhistoriske bebyggelses fordeling&lt;ref&gt;se fx. Lotte Hedeager, s. 114&lt;/ref&gt; eller – når det gik højt – at sætte disse i forhold til jordbundsforholdene&lt;ref&gt;se fx. Kristian Kristiansen, s. 100&lt;/ref&gt; og kunne herved gøre væsentlige iagttagelser blandt andet om en omflytning fra &quot;lettere&quot; (mere sandede) jorder til &quot;tungere&quot; (mere lerede) jorder fra i ældre jernalder&lt;ref&gt;Christensen, s. 60&lt;/ref&gt;. Naturgeograferne havde ganske overtaget geologernes landskabsinddeling, mens kulturgeografernes virksomhed samlede sig om at lave:
* dels mikroundersøgelser af de enkelte bebyggelsers (landsbyers) tilpasning til terrænet&lt;ref&gt;se fx. Viggo Hansens omtale af bebyggelsens historie i Politikens &quot;''Danmarks Natur''&quot; bind 9, s. 24 og 25&lt;/ref&gt;,
* dels landsdækkende undersøgelser, hvor forholdene opløftes uden at sammenholde med de terrængivne forhold.

=== Kriterier for bygdebegrebet ===

Da det nye bygdebegreb blev opkastet, skete det hovedkulds og uden et entydigt indhold. Selve idéen fængede imidlertid og bibragte tiltag for at give bygdebegrebet et fastere indhold. Som udgangspunkt herfor er taget en beskrivelse af kulturlandskabet, som denne tog sig ud inden landboreformerne, herunder især følgende forhold&lt;ref&gt;jvf. Grau Møller (1997)&lt;/ref&gt;:
* agerlandets andel af jorden omkring 1800,
* skovarealets andel af jorden omkring 1800,
* lynghedens andel af jorden omkring 1800,
* opdyrkningsgraden i 1682,
* fordelingen af dyrkningsmåder i 1682-83,
* jordens værdiansættelse (hektar pr. tønde hartkorn) i 1688 og 1844,
* sognenes arealmæssige størrelse i 1844,
* antal bøndergårde pr. 1000 ha i 1682,
* bøndergårdenes gennemsnitlige størrelse i 1688,
* samlede antal huse og husmandssteder pr. gård i 1682,
* bebyggelsestætheden (antal gårde, husmandssteder og huse pr. 1000 ha) i 1682,
* tilstedeværelse af landsbyer med mindst 20 gårde i 1682,
* andel af enestegårde i 1682,
* hovedgårdenes hartkorn i 1688,
* købstædernes og middelalderborgenes fordeling,
* antallet af fiskere i 1885,
* afgrænsning ud mod havkyst.
På grundlag af disse forhold udpegedes herefter 4 bygdetyper, der lod sig beskrive ved opfyldelse (eller ikke-opfyldelse) af nogle krav til de undersøgte emner.&lt;ref&gt;Porsmose (2006), s. 17&lt;/ref&gt; Kravene er imidlertid langt fra så entydige som det måtte være ønskeligt for deres anvendelighed.

=== Hvad viser bygdeinddelingen ===

Det nyskabte bygdebegreb skulle for at have størst mulig brugsværdi som analyseredskab og referenceramme kunne belyse fire forhold:
# de naturgivne forudsætninger: jordoverfladens bakkethed og hældninger, de hydrologiske forhold samt de klimatiske forhold,
# bestemmelse af de brugsværdier eller ressourcer, som landskabet kunne tilbyde sin bruger: adgang til ferskvand, dyrkningsbart areal, græsningsmuligheder for husdyrene, brændsel, byggematerialer, gærdselsmaterialer, fiskemuligheder og så videre,
# bebyggelsens fordeling og indretning som større, samlede eller spredt bebyggelse,
# besiddelsesforhold og godsstrukturer.&lt;ref&gt;Porsmose (2006), s. 14-16&lt;/ref&gt;
Det ligger som et underforstået forhold, at de enkelte forhold var indbyrdes forbundne, og ligeledes, at deres indbyrdes forhold var således, at de mere eller mindre entydigt udøvede indflydelse på hinanden i den angivne rangorden.

=== Bygdetyperne ===
De oprindeligt foreslåede 4 bygdetyper blev senere udvidet til 5, idet marskområder blev udskilt som en særlig bygdetype.

==== Agerbygder ====

''Agerbygderne'' kendetegnedes ved højt hartkorn i forhold til arealet og stor opdyrkningsgrad (over 31% af jorden)&lt;ref name=graum41&gt;Grau Møller 1997, s. 41&lt;/ref&gt;. Landskabet overvejende morænesletter med lerbund. Landsbyerne var forholdsvis store, med store gårde, herregårde og forholdsvis mange jordløse huse&lt;ref name=graum13&gt;Grau Møller 1997, s. 13&lt;/ref&gt;.

==== Skovbygder ====

''Skovbygderne'' kendetegnedes ved forholdsvis megen skov (mindst 25% af jorden), der påvirkede driftsforhold og binæringer&lt;ref name=graum41 /&gt;. Kuperet terræn, blandet jordbund (ler og sand), med enkeltgårde og små landsbyer, forholdsvis små gårde, herregårde i tilknytning til skove, mange huse med jord&lt;ref name=graum13 /&gt;.

==== Hedebygder ====

''Hedebygder'' kendetegnedes ved forholdsvis megen hede (mindst 35% af jorden), hvilket påvirkede driftsforholdene&lt;ref name=graum41 /&gt;. Landskabeligt hedeslette eller bakkeø, sandet jord, vådbundsarealer (kær og moser), med mange enkeltgårde, små landsbyer, små gårde, få og ret små herregårde, mange huse med jord&lt;ref name=graum13 /&gt;. 

==== Kystbygder ====

''Kystbygder'' udgjordes af de kystnære ejerlav, hvor udnyttelse af havet ved binæringer (fiskeri, skibsfart) spillede en rolle&lt;ref name=graum41 /&gt;. Landskabet mangesidigt (morænelandskab, hævet havbund eller klit), mange købstæder, store landsbyer og fiskerlejer, små gårde og fiskerhuse, mange hovedgårde&lt;ref name=graum13 /&gt;.

==== Marskbygder ====

''Marskbygden'' kendetegnedes ved et næsten fravær af egentlige landsbyer; enkeltgårde på ophøjede verfter spillede her en hovedrolle.

=== &lt;big&gt;Uheldig sprogglidning&lt;/big&gt; ===

Den foreslående nyfortolkning af bygdebegrebet er hverken hensigtsmæssig eller ønskelig. En bygd er ikke det samme som en landskabsform og ej heller det samme som en driftsform. I begge tilfælde er der tale om en uhensigtsmæssig sprogglidning.

Først og fremmest kan uens driftsformer forekomme i samme landskab.&lt;ref&gt;Frandsen (1983), s. 256&lt;/ref&gt; To gårde beliggende side om side kan satse på hver sin drift, den ene fortrinsvis rettet mod agerbrug, den anden rettet mod husdyrhold. Endvidere kan sociale forhold fx tilstedeværelsen af en herregård eller ej have stor betydning for driften. Det indebærer, at man ikke kan gøre en bestemt drift i et bestemt landskab til retledende for hvorledes alle andre i samme område indretter deres drift. Som Karl-Erik Frandsen har vist i sin kortlægning af 1600-tallets dyrkningsformer, følger opdelingen af disse ikke altid naturgivne skillelinjer.&lt;ref&gt;Frandsen (1983), s. 3&lt;/ref&gt;

Dernæst er de foreslåede kriterier arbitrære og virker valgte udelukkende for at kunne begrunde selve inddelingsmåden. Det har, med rette, være påpeget, at der indenfor samme sogn kan forekomme uens miljøer således, at afgrænsningen under alle omstændigheder bliver kunstig og efter princippet &quot;hug en hæl og klip en tå&quot;.&lt;ref&gt;Porskrog Rasmussen (2006), s. 42f&lt;/ref&gt; Der har været alvorlige indvendinger imod den foreslåede bygdeinddeling, og det er let at eftervise, at arealanvendelsen har vekslet over tid: Saxo nævner, at tidligere dyrkede områder er blevet opgivet, og omvendt viser rydningsnavne, at tidligere skovområder er blevet inddragne til bebyggelsesudvidelser. Dermed bliver fx &quot;skovbygd&quot;-begrebet yderst ustabilt i udstrækning. Forsøg på at klassificere bebyggelse alene ud fra landskabelige forhold vil heller ikke give noget overbevisende resultat, fx forekommer enkeltgårdsbebyggelsen på Fyn ikke kun i &quot;skovbygd&quot; men også i &quot;slettebygd&quot; og &quot;kystbygd&quot; (omend i mindre omfang), ligesom landsbyer ikke kun forekommer i &quot;slettebygd&quot; men også i &quot;skovbygd&quot;.&lt;ref&gt;Schacke (2006), s. 180-182&lt;/ref&gt; Selv hvis man går helt ned på ejerlavsniveau, viser inddelingen sig uhensigtsmæssig, og det bliver nødvendigt at bruge nye underinddelinger som &quot;klitbygd&quot;, &quot;bakkeøbygd&quot;, &quot;østlig&quot;, &quot;central&quot; og &quot;sydlig agerbygd&quot; samt &quot;uden kategori&quot;&lt;ref&gt;Schacke (2007), s. 127&lt;/ref&gt;, hvorved begrebet reelt har mistet sin brugsværdi.

For det tredie kan samme landskabsform være inddelt i flere bygder i bebyggelsesmæssig henseende og/eller det traditionelle bygdebegreb går på tværs af landskabelige skel. Overgangen fra fx dyrket agerland til skov og krat var tidligere gradvis og en håndfast inddeling tager ikke hensyn til datidens mange overdrev, fugtige lavninger, enge og større eller mindre vådområder. Men netop disse &quot;sekundære&quot; landskabsformer kunne spille en betydelig rolle for landbrugsdriften.&lt;ref&gt;Frandsen (1988), s. 14&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Fritzbøger (1989), s. 41f&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Fritzbøger (1992), s. 36-79&lt;/ref&gt;

Lidt specielt kan nævnes, at begrebet kystbygden uundgåeligt vil komme til at omfatte vidt forskellige kystmiljøer, fra bornholmske klippekyster over de nordøstsjællandske forstrande til vestjyske klitområder og fjordmiljøer fx i forbindelse med Limfjorden, Isefjorden, Roskilde Fjord og Odense Fjord, hver for sig områder med meget uens vilkår.&lt;ref&gt;Holm (2000), især s. 184-188&lt;/ref&gt;

Bygdebegrebet i den &quot;nye&quot; betydning er på den ene side ikke detaljeret nok til at beskrive landskabets faktiske mangfoldighed og på den anden side ikke bredt nok til at sammenfatte nogle hovedtræk ved bebyggelse og arealanvendelse på en brugbar måde. I stedet viser jordbunds- og terrænforhold sig at være mere hensigtsmæssige parametre at arbejde med. Over tid er de opstillede kriterier for bygdeafgrænsning så omskiftelige, at begrebet også i denne sammenhæng fortaber enhver anvendelighed.

Snarere end at tale om &quot;bygder&quot; bør man tale om landskaber, terræn og jordbundsforhold. Bygdebegrebet bør forbeholdes dets oprindelige, traditionelle betydning som angivelse af vel afgrænsede, beboede områder adskilte af ubeboede områder. Derved får det kun en tidsmæssigt begrænset anvendelighed, men dette er i sig selv en fordel, idet bygdefænomenet i dansk sammenhæng netop ''var'' tidsbegrænset. Til gengæld er det ønskeligt at få denne tid og dens vilkår bedre belyst end hidtil.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===

{{Reflist|2}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===

* Aksel E. Christensen:'' Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund''; 2. udgave; Akademisk Forlag, Universitetsforlaget i København 1977; ISBN 87-500-1732-2
* H.V. Clausen: &quot;Studier i Danmarks Oldtidsbebyggelse&quot; (i: ''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie''; III Række. 6. Bind; Kjøbenhavn 1916; s. 1-226)
* [http://www.historie-online.dk/udgiv/fortid/miljodebat.pdf Peter Dragsbo: &quot;Kulturmiljøet – en tværfaglig erkendelsesproces&quot; (''Fortid og Nutid'', september 2001, s. 227-229)]
* Karl-Erik Frandsen: ''Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83''; Bygd 1983; ISBN 87-87293-25-0.
* Karl-Erik Frandsen: &quot;1536-ca. 1720&quot; (i: Claus bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie II: 1536-1810''; Landbohistorisk Selskab 1988; ISBN 87-7526-074-3
* Bo Fritzbøger: ''Skove og skovbrug på Falsker 1652-1685''; Landbohistorisk Selskab 1989; ISBN 87-7526-085-5
* Bo Fritzbøger: ''Danske skove 1500-1800. En landskabshistorisk undersøgelse''; Landbohistorisk Selskab 1992; ISBN 87-7526-117-0
* Per Grau Møller: ''Kulturhistorisk inddeling af landskabet''; Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1997; 1. udgave, 1. oplag; ISBN 87-7279-090-3 
* Mette Guldberg: &quot;Bygder set fra kysten&quot; (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; ISBN 87-7526-206-1, s. 63-76)
* Viggo Hansen: &quot;Landskab og bebyggelse i Vendsyssel. Studier over landbebyggelsens udvikling indtil slutningen af 1600-tallet&quot; (''Kulturgeografiske Skrifter'', Bd. 7; København 1964) 
* Viggo Hansen: &quot;Bebyggelsens historie&quot; (''Danmarks Natur'', bd. 9: Det bebyggede land; s. 9-138; København 1970)
* Lotte Hedeager: &quot;Danernes land&quot; (bind 2 i: Olaf Olsen (red.): ''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie''; København 1988; ISBN 87-89068-03-3)
* Lotte Hedeager og Kristian Kristiansen: &quot;Oldtid. o. 4000 f.Kr.-1000 e.Kr.&quot; (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie'', bind I: Oldtid og middelalder; Landbohistorisk Selskab 1988; ISBN 87-7526-073-5)
* Poul Holm: &quot;Kystens erhverv og bebyggelse, 1500-2000 - Bidrag til Kulturhistorisk Bygdeinddeling af Danmark&quot; (i: Per GrauMøller, Linda Rasmussen og Poul Holm (red.): ''Aktører i landskabet''; Odense, Syddansk Universitetsforlag 2000; s. 179-208)
* Steen Hvass: &quot;Oldtidens bebyggelse og kulturlandskabet i dag&quot; (i: ''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''; Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1996; s. 22-41)
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_9rk_0005-PDF/hto_9rk_0005_98666.pdf K. Friis Johansen (anmeldelse af): &quot;Vilhelm la Cour: Sjællands ældste Bygder. Kbh. 1927&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 9. række, Bind 5; 1926)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0038-PDF/gto_0038_68953.pdf Aage H. Kampp: &quot;Bidrag til belysning af Hollands frugtavl og frugteksport&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 38; 1935)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0041-PDF/gto_0041_69648.pdf Aage H. Kampp: &quot;Landbrug paa Færøerne&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 41; 1938)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0041-PDF/gto_0041_69635.pdf Aage H. Kampp: &quot;Nogle iagttagelser vedrørende de »sorte huse« paa Hebriderne&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 41; 1938)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0042-PDF/gto_0042_69681.pdf Aage H. Kampp: &quot;Om Hebriderne. Nogle befolknings- og erhvervsproblemer&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 42; 1939)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0045-PDF/gto_0045_69377.pdf Aage H. Kampp: &quot;Oversigt over statistisk-kartografiske fremstillingsformer og deres geografiske og pædagogiske værdi&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 45; 1942)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0047-PDF/gto_0047_69723.pdf Aage H. Kampp: &quot;En metode til inddeling i landbrugsgeografiske omraader&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 47; 1944)]
* Aa. H. Kampp: ''Færøerne. Folk og erhverv''; Det Danske Forlag, København 1950
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0052-PDF/gto_0052_69771.pdf Aage H. Kampp: &quot;Dansk landbrugsgeografi og statistik&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 52; 1952)]
* Aa. H. Kampp: ''Hvor gror det, og hvorfor? Grundbog i de levende råstoffers geografi'' (Tredje udgave); Det danske Forlag 1956
* Aa. H. Kampp: &quot;Om danske Markafgrøders geografiske Placering&quot;; ''Tidsskrift for Frøavl'', nr. 534; 1957
* Aa. H. Kampp: &quot;Landbrugsgeografiske Studier over Danmark&quot;; ''Kulturgeografiske Skrifter'' 6; C.A.Reitzels Forlag, København 1959
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0058-PDF/gto_0058_69957.pdf Aage H. Kampp: &quot;Utilization of Arable Land on Outwash Plain and Moraine Landscape in Denmark&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 58; 1959)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0059-PDF/gto_0059_69269.pdf Aage H. Kampp: &quot;Danish Agricultural Subdivision and the Majorats&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 59; 1960)]
* Aa. H. Kampp: ''Tal i billeder''; G.E.C. Gads Forlag, København 1961
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0061-PDF/gto_0061_70047.pdf Aage H. Kampp: &quot;Landbrug i den nordlige del af Meløy herred&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 61; 1962)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0062-PDF/gto_0062_70537.pdf Aage H. Kampp: &quot;Some Changes in Structure of Danish Farming, Particularly from 1940-1960&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 62; 1963)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0063-PDF/gto_0063_70802.pdf Aage H. Kampp: &quot;Fåreavl i Grønland&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 63; 1964)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0066-PDF/gto_0066_70240.pdf Aage H. Kampp: &quot;The Agro-geographical Division of Denmark and the Time Factor&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 66; 1967)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0066-PDF/gto_0066_70280.pdf Aage H. Kampp og K.E.Frandsen: &quot;En gård i landsbyen. En historisk-kulturgeografisk analyse&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 66; 1967)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0070-PDF/gto_0070_71624.pdf Aage H. Kampp: &quot;Changes in the Distribution of Land in Denmark: Village — manor — small holding — joint operation&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 70; 1971)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0072-PDF/gto_0072_70631.pdf Aa. H. Kampp &amp; Kalevi Rikkinen: &quot;Farms in a Finnish village (Levanto) 1787-1916&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 72; 1973)]
* Aa. H. Kampp: ''Færøerne''; Nyt Nordisk Forlag – Arnold Busck (3. rev. udg.), København 1973
* Aa. H. Kampp: ''An agricultural geography of Denmark''; Akademiai Kiado, Budapest 1975
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0075-PDF/gto_0075_71725.pdf Aage H. Kampp: &quot;A simplified agro-geographical division of Denmark&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 75; 1976)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0078-79-PDF/gto_0078-79_71011.pdf Aage H. Kampp: &quot;The recent amalgation of agricultural koldings&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 78-79; 1979)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0084-PDF/gto_0084_97456.pdf Aage H. Kampp: &quot;A permanent agro-geographical division of Denmark?&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 84; 1984)]
* Per Grau Møller (i samarbejde med Erland Porsmose): ''Kulturhistorisk inddeling af landskabet''; Skov- og Naturstyrelsen 1997; ISBN 87-7279-090-3
* Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; ISBN 87-7526-206-1
* [http://www.historie-online.dk/udgiv/fortid/kultmiljo.pdf Per Grau Møller: &quot;Kulturmiljøregistrering&quot; (''Fortid og Nutid'' marts 2001, s. 1-13)]
* Sophus Müller: &quot;Vej og Bygd i Sten- og Bronzealderen&quot; (i: ''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie''; Kjøbenhavn 1904; s. 1-64)
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0052-PDF/gto_0052_69779.pdf Helge Nelson: &quot;Skåne, övergångsområdet. Gränszoner och regioner&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 52; 1952)]
* Politikens Blå Ordbøger: ''Nudansk Ordbog'', Første bind; Politikens Forlag, København 1953
* Erland Porsmose: &quot;Den regulerede landsby I-II&quot; (''Odense University Studies in History and Social Sciences. Vol. 72''; Odense Universitetsforlag 1981; ISBN 87-7492-349-8)
* Erland Porsmose: &quot;De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid&quot; (''Odense University Studies in History and Social Sciences. Vol. 109''; Odense Universitetsforlag 1987; ISBN 87-7492-650-0)
* Erland Porsmose: &quot;Landsbyer&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i Landskabet''; Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1996, s. 46-59)
* Erland Porsmose: &quot;Bygder. Regionale variationer – problemer og muligheder&quot; (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på [[Skarrildhus]] november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; ISBN 87-7526-206-1, s. 9-24)
* Carsten Porskrog Rasmussen: &quot;Godsejermagt eller naturtilpasning?&quot; (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; ISBN 87-7526-206-1, s. 41-62)
* Peter Sawyer: &quot;Da Danmark blev Danmark&quot; (bind 3 i: Olaf Olsen (red.): ''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie''; København 1988; ISBN 87-89068-04-1)
* Adam Tybjærg Schacke: &quot;Enestegårde på Fyn&quot; (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; ISBN 87-7526-206-1, s. 175-191)
* Adam Tybjærg Schacke: ''Gods, gårde og kulturlandskab. Besiddelsesforhold og godsstruktur i den sydlige del af Nørrejylland 1570-1788''; Landbohistorisk Selskab 2007; ISBN 978-87-7526-212-0
* [[Bjarne Stoklund]]: &quot;Bygder, aktivitetsfelter og økotyper. Etnologien og de regionale variationer&quot; (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; ISBN 87-7526-206-1; s. 25-39)

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>ky3adjfq2a320gcgbg6nx0vjtvphyga</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>41486</id>
      <parentid>41484</parentid>
      <timestamp>2026-04-19T07:35:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>stilret</comment>
      <origin>41486</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="35463" sha1="butr4l9admhk5k6dbs8ccknpbivqbj0" xml:space="preserve">Ordet ''Bygd'' (fra norrønt ''bygð'', at ''bygge'' eller ''bebygget'') er et fællesnordisk ord for et bebygget eller dyrket sted.&lt;ref&gt;Politiken, s. 126&lt;/ref&gt; Ordet bruges om en bondegård, landsby, et mindre beboet distrikt eller en egn, der har så stor social og administrativ sammenhæng, at man betragter indbyggerne og området under ét. Inden for dansk middelalderhistorie omtaler man f.eks. visse grupper af landsbyer som &quot;skovbygder&quot; i modsætning til de mere gængse samlinger af landsbyer i det åbne land. Betegnelsen bygd bruges stadig i stedet for landsby i Norge, på Grønland og på Færøerne.

Tidligere var ''boplads'' den almindeligt brugte danske betegnelse for en mindre grønlandsk bebyggelse. Denne betegnelse blev afløst af ''udsted'', der nu er erstattet af ''bygd''.

På svensk betegner en bygd både en landsby og en egn. Betegnelserne ''landsbygd'' og ''skogsbygd'' har nogenlunde samme betydning som i Norge. ''Glesbygd'' er den svenske betegnelse for tyndt befolkede (''glesa'') områder.

I middelalderen blev ''bygd'' også brugt som en betegnelse for større kulturgeografiske områder i Nord- og Vestjylland. Således hed Vendsyssels ting i Hjørring ''Vendelbo Bygdeting'', Thysyssels ting i Thisted hed ''Thybo Bygdeting'' og Hardsyssels ting i Holstebro hed ''Harbo Bygdeting''.&lt;ref&gt;Christensen, s. 80&lt;/ref&gt; 

I nyere tid har bygd haft to uens betydninger:&lt;/br&gt;
- en ældre bebyggelsesbeskrivende betydning, og&lt;/br&gt;
- en moderne levevilkårsbeskrivende eller økologisk betydning.

=== &lt;big&gt;Bygd i ældre forskning&lt;/big&gt; ===

Den ældre brug af bygdebegrebet er afledt af dets oprindelige, bebyggelsesområde-beskrivende betydning.

Ordet bygd blev genoptaget i sproget omkring århundredeskiftet (1900) som betegnelse for større, sammenhængende og i forhold til omverdenen forholdsvis velafgrænsede bebyggelsessamlinger. Det var især arkæologerne, der tog begrebet i anvendelse. Først ude var Sophus Müller, der i afhandlingen &quot;Vej og Bygd i Sten- og Bronzealderen&quot; fra 1904 forsøgte at udskille forhistoriske bygder som sådanne områder, hvor sporene efter menneskelig tilværelse var hyppigst og/eller tættest. Ud fra samme tankegang foretog Vilhelm la Cour først i en afhandling i ''Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie'' i 1916 og siden i disputatsen &quot;Sjællands ældste Bygder&quot; fra 1927 forsøg på at kortlægge henholdsvis stednavneendelser og arkæologiske fund for derved at udskille forhistoriske bygder. Metoden blev siden fastholdt især inden for stednavneforskningen som en måde til at fremstille den forhistoriske bebyggelse på og i særdeleshed til at udpege formodede befolkningsrige og bebyggelsestætte bygder, der formodedes at være indbyrdes adskilte af mere eller mindre befolknings- og bebyggelsestomme grænseområder&lt;ref&gt;Hedeager, s. 276f; Stoklund, s. 25&lt;/ref&gt; – til trods for, at det snart viste sig, at udfaldet af sådanne undersøgelser var behæftede med usikkerhed så snart, man inddrog andre fundgrupper.&lt;ref&gt;jvf. Johansens anmeldelse&lt;/ref&gt;

=== Bygden som grundlag for sysler og herreder ===

Med omtrent samme forudsætninger foretog historikeren Aksel E. Christensen en analyse af bygdebegrebet. På grundlag af især love fra ældre middelalder mente han at kunne påvise, at bygdebegrebet synes af have omtrent samme betydning som syslet og mere nøjagtigt, at&lt;/br&gt;
&quot;sysseltinget er en omstøbning eller en videreførelse af et gammelt bygdeting, der har været centrum i et fra gammel tid afsluttet bosættelsesomraade, en bygd.&quot;&lt;ref name=autogeneret1&gt;Christensen, s. 81&lt;/ref&gt; 
Yderligere mente han – måske inspireret fra tysk forskning&lt;ref&gt;i Tyskland mente man i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet med udgangspunkt i de antikke kilders omtale af &quot;folk&quot; eller &quot;stammer&quot; at kunne udskille kulturelle uligheder i blandt andet bygningsformer (eksempelvis &quot;saksergården&quot;), der kunne føres tilbage til disse folk, jvf. Stoklund, s. 25f&lt;/ref&gt; – at:&lt;/br&gt; 
&quot;sådanne bygdestammer har i flere tilfælde udgjort, hvad man da kaldte et ''folk'' (arveord) eller et ''tjod'' (et forsvundet ord, der maaske bedst kan gengives ved stammefolk; jfr. ''Svitjod'', dvs. sveernes tjod, Sverige), hvad enten den dækkede et ''folk'' eller et ''tjod'', har haft fælles mødeplads, kaldet ''ting'' (arveord). Det gælder ikke blot ''charuder'' og ''kimbrer'', der har givet navn til Hardsyssel og Himmersyssel, men ogsaa de øvrige nordjyske sysler: ''Vendler'' i Vendsyssel, Aabo syssel, der egentlig er &quot; aaboernes syssel&quot;, Ommer = Omungernes syssel og Salling = Sallingboernes syssel, mens Thy (ældre form ''Thyuth'') er identisk med selve ordet tjod. For de sydlige sysler har navngivningen en anden karakter.&quot;&lt;ref name=autogeneret1 /&gt;&lt;/br&gt;
Inspireret af stednavneforskernes kortlægning mente han at kunne se &quot;kontinuiteten fra oldtidsbygd til herred&quot; på Fyn, &quot;hvor Erling Albrectsens kort fra 1951 i det væsentlige bekræfter H. V. Clausens gamle bygdekort ud fra stednavnenes kronologiske lagdeling&quot;&lt;ref&gt;Christensen, s. 85&lt;/ref&gt;, og han slutter sine overvejelser på denne måde:&lt;/br&gt;
&quot;Der kan saaledes næppe være tvivl om, at der forud for de middelalderlige syssel- og herredsting har eksisteret andre folkelige tingfællesskaber i de selvgroede bygder, og at disse bygdeting paa maalhøjene har strakt sig langt tilbage i den hedenske oldtid.&quot;&lt;ref&gt;Christensen, s. 90&lt;/ref&gt;

Aksel E. Christensen nævner ikke, at flere af de skånske herreder øjensynligt har navne, der henviser til den førkristne gudelære og i særdeleshed til aserne. Dette gælder Oshøj herred, Thornæ herred (efter Thor), Herthakær herred (efter gudinden Hertha), Othæns herred (efter Odin), Asbo herred samt Lyuthgud herred (måske en henvisning til Freja).&lt;ref&gt;Christensen, s. 78-79&lt;/ref&gt; Dette taler for, at herredsinddelingen, i hvert fald i denne del af landet, må have en oprindelse i førkristen tid men efter, at asalæren var blevet udbredt. Dette ville tale for en oprindelse af herredsinddelingen mellem 500 og 1000 e.Kr. En sådan datering taler for, at den må være opstået i forbindelse med etableringen af danernes kongerige, hvilket ikke forhindrer, at den hviler på en endnu ældre naturbetinget inddeling betinget af tæt befolkede bebyggelsessamlinger adskilte af mindre tæt befolkede områder. Forholdene udelukker heller ikke, at herredsinddelingen oprindeligt kun omfattede en mindre del af det middelalderlige Danmark og først gradvist er blevet udvidet til at omfatte hele området.

Yderligere menes kontinuitet (ubrudt fortsættelse) fra oldtidsbygd til herredsinddeling godtgjort ved, at udpegede bygder udgjorde en herredskerne adskilt fra naboherreder ved større eller mindre skovstrækninger. Noget sådant menes set på Fyn, hvor dog Gudme og Sunds herreder på Sydøstfyn kun var svagt bebyggede i oldtiden, for Sjællands vedkommende tegnes et lignende billede for Strø, Lynge, Horns, Ods, Løve, Merløse, Flakkebjerg, Hammer, Baarse, Stevns og Bjæverskov herreder, mens grænserne er mere udviskede for Ars, Løve og Slagelse herreder i vest, Alsted, Tybjerg og Ringsted herreder på Midtsjælland og endelig &quot;Heden&quot; mellem Roskilde og København tegner sig som et sammenhængende område, en &quot;storbygd&quot;, der efterfølgende er opdelt i mindre herreder. For Skånes vedkommende &quot;er det ikke muligt at konstatere oprindelige bygdekærner indenfor herredsgrænserne&quot;&lt;ref&gt;Christensen, s. 86&lt;/ref&gt; og betegnes som &quot;konstruerede&quot;, opståede ved en deling af gamle bygder, der var for store til at udgøre et enkelt herred, mens herrederne i Halland siges at have &quot;bygdenavne&quot; og herreder i Blekinge ses som en enkel tredeling. For Jyllands vedkommende opfattes bygderne som værende større end på øerne, snarere svarende til hele og halve sysler, og herredsdelingen synes &quot;konstrueret&quot; senere.&lt;ref&gt;Christensen, s. 85-87&lt;/ref&gt; 

Aksel E. Christensens fortolkning har også fundet vej til nyere Danmarkshistoriske fremstillinger, således &quot;Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie&quot; fra 1988, hvori det blandt andet hedder:&lt;/br&gt;
- &quot;Landsbyer og gårde dannede tilsammen større enheder, bygder, som ofte havde naturlige grænser, især kyster og åer. Nogle af bygdenavnene lever videre i syssel- og herredsnavne. Således er Åbosyssel opkaldt efter de folk der boede ved Gudenåen, som danner dette syssels vestgrænse, mens Vendsyssel, som oprindeligt hed ''Wændel'' eller ''Vændlæ'', indeholder navnet på det folkefærd der levede ved Limfjorden. Indbyggerne i en anden bygd i Limfjordsegnen gav navn til Vandfuld Herred vest for Lemvig, som første gang nævnes 1231 som ''Wændlefolkhæreth''. Lignende bygdenavne forekommer overalt i Danmark.&lt;/br&gt;
- Det er sandsynligt, at disse bygders frie indbyggere i vid udstrækning styrede deres egne anliggender og regelmæssigt mødtes på tinge for at afgøre tvistigheder og arvesager. ...Det er også troligt at indvånerne i disse bygder stod under en eller anden form for øvrighed.&quot;&lt;ref&gt;Sawyer, s. 33&lt;/ref&gt;

Senere har Steen Hvass argumenteret for, at &quot;store skov- og våd-områder [skabte] grænser i landskabet, der gav mulighed for naturligt afgrænsede bygder.&quot;&lt;ref&gt;Hvass (1996), s. 33&lt;/ref&gt;

=== &lt;big&gt;Landbrugsgeografisk opdeling af Danmark&lt;/big&gt; ===
Som modspil til inddelingen af landet i bygder må ses Aage H. Kampps landbrugsgeografiske opdeling af Danmark foretaget ned på sogneniveau, hvilken tog udgangspunkt i erkendelsen af uligheder i fordelingen af dyrkede afgrøder og husdyrhold hvilende på statistiske opgørelser fra midten af det 20. århundrede opgjorte sognevis, idet han påviste en klar fordelingsforskel mellem &quot;østorienterede&quot; og &quot;vestorienterede&quot; landbrugsfaktorer.&lt;ref&gt;Kampp (1959), s. 13-14&lt;/ref&gt; Han påviste tydelige udbytteforskelle og tillige, at de geografiske uligheder udviste stor stabilitet over tid og indså sammenhængen med de naturgivne forudsætninger. Den fordeling, han derved nåede frem til, resulterede i en inddeling af landet i 9 såkaldte &quot;landbrugsgeografiske regioner&quot;:&lt;/br&gt;
1 det landbrugsgeografiske Vestjylland,&lt;/br&gt;
2 det landbrugsgeografiske Sønderjylland,&lt;/br&gt;
3 de jyske overgangsområder,&lt;/br&gt;
4 det landbrugsgeografiske Vendsyssel,&lt;/br&gt;
5 det landbrugsgeografiske Nordsjælland,&lt;/br&gt;
6 det vestlige Limfjordsområde,&lt;/br&gt;
7 det landbrugsgeografiske Østdanmark (Østjylland og Øerne).&lt;ref&gt;Kampp (1959), s. 6&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Kriterierne for denne inddeling forekommer personlige og noget arbitrære. Kendetegnende for Kampps arbejde er, at ret betydelige dele af Jylland ikke henføres til nogen bestemt region men i stedet indgår i en gruppe af &quot;overgangsområder&quot;, det vil sige områder, hvor hans fremgangsmåde ikke giver et entydigt udfald. Der kan være grund til at påpege, at denne inddeling ikke modsvarer det senere udviklede bygdebegreb. Kun to af de foreslåede landbrugsgeografiske områder – det landbrugsgeografiske Østdanmark og det landbrugsgeografiske Vestjylland – svarer stort set til en senere udviklet deling mellem agerbygd og hedebygd, mens fremgangsmåden ikke formåede at udskille skovområder eller kystområder, men til gengæld udskilte særlige historisk betingede forhold for Sønderjyllands og hovedstadens byspredning for Nordsjællands vedkommende som særlige områder.&lt;ref&gt;Kampp&lt;/ref&gt; 

Heller ikke Kampps elev Karl-Erik Frandsen bruger bygdebegrebet. I sin store analyse af dyrkningssystemer i Danmark 1682/83 konstaterer han, at der er en nøje sammenhæng mellem fordelingen af disse og jordbundsforholdene, omend også andre forhold indvirker. Dog finder han, at hans overordnede inddeling af dyrkningsformerne i græsmarksbrug og vangebrug udviser betydelige ligheder med Kampps inddeling af landbruget i en øst- og en vestorienteret type.&lt;ref&gt;Frandsen (1983), s. 258&lt;/ref&gt; Dette får ham dog ikke til at tale om bygder. I sin analyse af dyrkningssystemerne på Fyn taler han således om moræneslette, randmoræneområde og randmorænestrøg, dødisområde og dødislandskab, samt om skovområder og kystområder, men intetsteds får dette ham til at tale om bygder.&lt;ref&gt;Frandsen (1983), især s. 120-212&lt;/ref&gt; Det skulle dog ikke forhindre Per Grau Møller i at inddrage resultaterne af Frandsens undersøgelser i sin argumentation for en inddeling af landet i bygder.&lt;ref&gt;Grau Møller (1997), s. 28-31&lt;/ref&gt;

=== &lt;big&gt;Bygd i moderne forskning&lt;/big&gt; ===

Siden 1980&lt;ref&gt;Porsmose (1981), s. 83, 91 og Porsmose (1987), s. 21-25, 27&lt;/ref&gt; har begrebet bygd imidlertid tillige vundet plads i forskningen som betegnelse for uens landskaber og heraf betingede kulturmiljøer. I landskabelig henseende skelnes mellem&lt;ref&gt;Grau Møller 1997, s. 47&lt;/ref&gt;:&lt;/br&gt;
- agerbygder,&lt;/br&gt;
- skovbygder,&lt;/br&gt;
- hedebygder,&lt;/br&gt; 
- kystbygder og&lt;/br&gt;
- marskbygder.&lt;/br&gt; 
For hver af disse landskabstyper (eller om man vil: økotyper&lt;ref&gt;Stoklund, s. 30&lt;/ref&gt;) gælder det, at de særlige naturgivne vilkår anses at have påvirket bebyggelsens størrelse og tilpasning til livsbetingelserne. For hver af dem kan der således udskilles særegne træk, der indbyrdes adskiller dem.

Som begrundelse for denne brug af bygdebegrebet har Erland Porsmose henvist til Arent Berntsen ''Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed'' (1650-1656), hvis forside rummer små sentenser, der angiveligt henviser til agerbygden, skovbygden og kystbygden samt adelen og disses forhold til landgilden.&lt;ref&gt;Porsmose (2006), s. 11&lt;/ref&gt; Denne påstand er dog ikke holdbar, idet der fx er ikke henvisninger til hverken hede eller marsk. Selv anvender han ikke udtrykket, og hans korte sentenser kan med lige så god ret anses at henvise til naturen og dens frugtbare herlighed. Ligeledes henvises til Åke Campbell: ''Skånska bygder under förra hälften av 1700-talet'' (1928), der imidlertid skelner mellem slettebygd, risbygd og skovbygd i Skåne, altså en noget anden inddeling.&lt;ref&gt;Porsmose (2006), s. 11&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Stoklund, s. 27&lt;/ref&gt; Også Thorkild Gravlunds arbejder om &quot;Danske Bygdegrænser&quot; og ''Dansk Bygd'' (1917-1930) har været henvist til som inspirationskilder, men også denne henvisning er diskutabel, og Gravlund har ikke dannet forbillede fx i etnologi.&lt;ref&gt;Stoklund, s. 28&lt;/ref&gt; 

=== Bygdebegrebet og andre landskabsinddelinger ===

Selve tanken om at inddele landskabet i delområder er ikke ny: dette er for længst gjort af eksempelvis biologer i form af inddeling i plantesamfund, af geologer dels med hensyn til undergrund dels med hensyn til terrænets dannelsesforhold og jordbundsforhold, og af geografer med hensyn til fordelingsmønstre for afgrøder og husdyrhold. For at det nye bygdebegreb skulle have værdi, skulle det opfylde mindst to krav:&lt;/br&gt;
- det skulle adskille sig fra andre inddelinger,&lt;/br&gt;
- det skulle have en brugelighedsværdi, det vil sige være (bedre) egnet til at forklare andre forhold, især bebyggelsesforhold og uligheder i landbrugets driftsformer.&lt;ref&gt;Porsmose (2006), s. 13&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Det er klart, at de biologiske og geologiske opdelinger var lavet for at tilgodese disse fagområders særlige behov. Omvendt havde hverken arkæologer eller geografer indtil 1980 udviklet egne tilpassede landskabsinddelinger. Arkæologerne havde nøjes med enten at konstatere den forhistoriske bebyggelses fordeling&lt;ref&gt;se fx. Lotte Hedeager, s. 114&lt;/ref&gt; eller – når det gik højt – at sætte disse i forhold til jordbundsforholdene&lt;ref&gt;se fx. Kristian Kristiansen, s. 100&lt;/ref&gt; og kunne herved gøre væsentlige iagttagelser blandt andet om en omflytning fra &quot;lettere&quot; (mere sandede) jorder til &quot;tungere&quot; (mere lerede) jorder fra i ældre jernalder&lt;ref&gt;Christensen, s. 60&lt;/ref&gt;. Naturgeograferne havde ganske overtaget geologernes landskabsinddeling, mens kulturgeografernes virksomhed samlede sig om at lave:&lt;/br&gt;
- dels mikroundersøgelser af de enkelte bebyggelsers (landsbyers) tilpasning til terrænet&lt;ref&gt;se fx. Viggo Hansens omtale af bebyggelsens historie i Politikens &quot;''Danmarks Natur''&quot; bind 9, s. 24 og 25&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt;
- dels landsdækkende undersøgelser, hvor forholdene opløftes uden at sammenholde med de terrængivne forhold.

=== Kriterier for bygdebegrebet ===

Da det nye bygdebegreb blev opkastet, skete det hovedkulds og uden et entydigt indhold. Selve idéen fængede imidlertid og bibragte tiltag for at give bygdebegrebet et fastere indhold. Som udgangspunkt herfor er taget en beskrivelse af kulturlandskabet, som denne tog sig ud inden landboreformerne, herunder især følgende arbitrære forhold&lt;ref&gt;jvf. Grau Møller (1997)&lt;/ref&gt;:&lt;/br&gt;
- agerlandets andel af jorden omkring 1800,&lt;/br&gt;
- skovarealets andel af jorden omkring 1800,&lt;/br&gt;
- lynghedens andel af jorden omkring 1800,&lt;/br&gt;
- opdyrkningsgraden i 1682,&lt;/br&gt;
- fordelingen af dyrkningsmåder i 1682-83,&lt;/br&gt;
- jordens værdiansættelse (hektar pr. tønde hartkorn) i 1688 og 1844,&lt;/br&gt;
- sognenes arealmæssige størrelse i 1844,&lt;/br&gt;
- antal bøndergårde pr. 1000 ha i 1682,&lt;/br&gt;
- bøndergårdenes gennemsnitlige størrelse i 1688,&lt;/br&gt;
- samlede antal huse og husmandssteder pr. gård i 1682,&lt;/br&gt;
- bebyggelsestætheden (antal gårde, husmandssteder og huse pr. 1000 ha) i 1682,&lt;/br&gt;
- tilstedeværelse af landsbyer med mindst 20 gårde i 1682,&lt;/br&gt;
- andel af enestegårde i 1682,&lt;/br&gt;
- hovedgårdenes hartkorn i 1688,&lt;/br&gt;
- købstædernes og middelalderborgenes fordeling,&lt;/br&gt;
- antallet af fiskere i 1885,&lt;/br&gt;
- afgrænsning ud mod havkyst.&lt;/br&gt;
På grundlag af disse forhold udpegedes herefter 4 bygdetyper, der lod sig beskrive ved opfyldelse (eller ikke-opfyldelse) af nogle krav til de undersøgte emner.&lt;ref&gt;Porsmose (2006), s. 17&lt;/ref&gt; Kravene er imidlertid langt fra så entydige som det måtte være ønskeligt for deres anvendelighed.

=== Hvad viser bygdeinddelingen ===

Det nyskabte bygdebegreb skulle for at have størst mulig brugsværdi som analyseredskab og referenceramme kunne belyse fire forhold:&lt;/br&gt;
1. de naturgivne forudsætninger: jordoverfladens bakkethed og hældninger, de hydrologiske forhold samt de klimatiske forhold,&lt;/br&gt;
2. bestemmelse af de brugsværdier eller ressourcer, som landskabet kunne tilbyde sin bruger: adgang til ferskvand, dyrkningsbart areal, græsningsmuligheder for husdyrene, brændsel, byggematerialer, gærdselsmaterialer, fiskemuligheder og så videre,&lt;/br&gt;
3. bebyggelsens fordeling og indretning som større, samlede eller spredt bebyggelse,&lt;/br&gt;
4. besiddelsesforhold og godsstrukturer.&lt;ref&gt;Porsmose (2006), s. 14-16&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Det ligger som et underforstået forhold, at de enkelte forhold var indbyrdes forbundne, og ligeledes, at deres indbyrdes forhold var således, at de mere eller mindre entydigt udøvede indflydelse på hinanden i den angivne rangorden.

=== Bygdetyperne ===
De oprindeligt foreslåede 4 bygdetyper blev senere udvidet til 5, idet marskområder blev udskilt som en særlig bygdetype.

==== Agerbygder ====

''Agerbygderne'' kendetegnedes ved højt hartkorn i forhold til arealet og stor opdyrkningsgrad (over 31% af jorden)&lt;ref name=graum41&gt;Grau Møller 1997, s. 41&lt;/ref&gt;. Landskabet overvejende morænesletter med lerbund. Landsbyerne var forholdsvis store, med store gårde, herregårde og forholdsvis mange jordløse huse&lt;ref name=graum13&gt;Grau Møller 1997, s. 13&lt;/ref&gt;.

==== Skovbygder ====

''Skovbygderne'' kendetegnedes ved forholdsvis megen skov (mindst 25% af jorden), der påvirkede driftsforhold og binæringer&lt;ref name=graum41 /&gt;. Kuperet terræn, blandet jordbund (ler og sand), med enkeltgårde og små landsbyer, forholdsvis små gårde, herregårde i tilknytning til skove, mange huse med jord&lt;ref name=graum13 /&gt;.

==== Hedebygder ====

''Hedebygder'' kendetegnedes ved forholdsvis megen hede (mindst 35% af jorden), hvilket påvirkede driftsforholdene&lt;ref name=graum41 /&gt;. Landskabeligt hedeslette eller bakkeø, sandet jord, vådbundsarealer (kær og moser), med mange enkeltgårde, små landsbyer, små gårde, få og ret små herregårde, mange huse med jord&lt;ref name=graum13 /&gt;. 

==== Kystbygder ====

''Kystbygder'' udgjordes af de kystnære ejerlav, hvor udnyttelse af havet ved binæringer (fiskeri, skibsfart) spillede en rolle&lt;ref name=graum41 /&gt;. Landskabet mangesidigt (morænelandskab, hævet havbund eller klit), mange købstæder, store landsbyer og fiskerlejer, små gårde og fiskerhuse, mange hovedgårde&lt;ref name=graum13 /&gt;.

==== Marskbygder ====

''Marskbygden'' kendetegnedes ved et næsten fravær af egentlige landsbyer; enkeltgårde på ophøjede verfter spillede her en hovedrolle.

=== &lt;big&gt;Uheldig sprogglidning&lt;/big&gt; ===

Den foreslående nyfortolkning af bygdebegrebet er hverken hensigtsmæssig eller ønskelig. En bygd er ikke det samme som en landskabsform og ej heller det samme som en driftsform. I begge tilfælde er der tale om en uhensigtsmæssig sprogglidning.

Først og fremmest kan uens driftsformer forekomme i samme landskab.&lt;ref&gt;Frandsen (1983), s. 256&lt;/ref&gt; To gårde beliggende side om side kan satse på hver sin drift, den ene fortrinsvis rettet mod agerbrug, den anden rettet mod husdyrhold. Endvidere kan sociale forhold fx tilstedeværelsen af en herregård eller ej have stor betydning for driften. Det indebærer, at man ikke kan gøre en bestemt drift i et bestemt landskab til retledende for hvorledes alle andre i samme område indretter deres drift. Som Karl-Erik Frandsen har vist i sin kortlægning af 1600-tallets dyrkningsformer, følger opdelingen af disse ikke altid naturgivne skillelinjer.&lt;ref&gt;Frandsen (1983), s. 3&lt;/ref&gt;

Dernæst er de foreslåede kriterier arbitrære og virker valgte udelukkende for at kunne begrunde selve inddelingsmåden. Det har, med rette, være påpeget, at der indenfor samme sogn kan forekomme uens miljøer således, at afgrænsningen under alle omstændigheder bliver kunstig og efter princippet &quot;hug en hæl og klip en tå&quot;.&lt;ref&gt;Porskrog Rasmussen (2006), s. 42f&lt;/ref&gt; Der har været alvorlige indvendinger imod den foreslåede bygdeinddeling, og det er let at eftervise, at arealanvendelsen har vekslet over tid: Saxo nævner, at tidligere dyrkede områder er blevet opgivet, og omvendt viser rydningsnavne, at tidligere skovområder er blevet inddragne til bebyggelsesudvidelser. Dermed bliver fx &quot;skovbygd&quot;-begrebet yderst ustabilt i udstrækning. Forsøg på at klassificere bebyggelse alene ud fra landskabelige forhold vil heller ikke give noget overbevisende resultat, fx forekommer enkeltgårdsbebyggelsen på Fyn ikke kun i &quot;skovbygd&quot; men også i &quot;slettebygd&quot; og &quot;kystbygd&quot; (omend i mindre omfang), ligesom landsbyer ikke kun forekommer i &quot;slettebygd&quot; men også i &quot;skovbygd&quot;.&lt;ref&gt;Schacke (2006), s. 180-182&lt;/ref&gt; Selv hvis man går helt ned på ejerlavsniveau, viser inddelingen sig uhensigtsmæssig, og det bliver nødvendigt at bruge nye underinddelinger som &quot;klitbygd&quot;, &quot;bakkeøbygd&quot;, &quot;østlig&quot;, &quot;central&quot; og &quot;sydlig agerbygd&quot; samt &quot;uden kategori&quot;&lt;ref&gt;Schacke (2007), s. 127&lt;/ref&gt;, hvorved begrebet reelt har mistet sin brugsværdi.

For det tredie kan samme landskabsform være inddelt i flere bygder i bebyggelsesmæssig henseende og/eller det traditionelle bygdebegreb går på tværs af landskabelige skel. Overgangen fra fx dyrket agerland til skov og krat var tidligere gradvis og en håndfast inddeling tager ikke hensyn til datidens mange overdrev, fugtige lavninger, enge og større eller mindre vådområder. Men netop disse &quot;sekundære&quot; landskabsformer kunne spille en betydelig rolle for landbrugsdriften.&lt;ref&gt;Frandsen (1988), s. 14&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Fritzbøger (1989), s. 41f&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Fritzbøger (1992), s. 36-79&lt;/ref&gt;

Lidt specielt kan nævnes, at begrebet kystbygden uundgåeligt vil komme til at omfatte vidt forskellige kystmiljøer, fra bornholmske klippekyster over de nordøstsjællandske forstrande til vestjyske klitområder og fjordmiljøer fx i forbindelse med Limfjorden, Isefjorden, Roskilde Fjord og Odense Fjord, hver for sig områder med meget uens vilkår.&lt;ref&gt;Holm (2000), især s. 184-188&lt;/ref&gt;

Bygdebegrebet i den &quot;nye&quot; betydning er på den ene side ikke detaljeret nok til at beskrive landskabets faktiske mangfoldighed og på den anden side ikke bredt nok til at sammenfatte nogle hovedtræk ved bebyggelse og arealanvendelse på en brugbar måde. I stedet viser jordbunds- og terrænforhold sig at være mere hensigtsmæssige parametre at arbejde med. Over tid er de opstillede kriterier for bygdeafgrænsning så omskiftelige, at begrebet også i denne sammenhæng fortaber enhver anvendelighed.

Snarere end at tale om &quot;bygder&quot; bør man tale om landskaber, terræn og jordbundsforhold. Bygdebegrebet bør forbeholdes dets oprindelige, traditionelle betydning som angivelse af vel afgrænsede, beboede områder adskilte af ubeboede områder. Derved får det kun en tidsmæssigt begrænset anvendelighed, men dette er i sig selv en fordel, idet bygdefænomenet i dansk sammenhæng netop ''var'' tidsbegrænset. Til gengæld er det ønskeligt at få denne tid og dens vilkår bedre belyst end hidtil.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===

{{Reflist|2}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===

* Aksel E. Christensen:'' Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund''; 2. udgave; Akademisk Forlag, Universitetsforlaget i København 1977; ISBN 87-500-1732-2
* H.V. Clausen: &quot;Studier i Danmarks Oldtidsbebyggelse&quot; (i: ''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie''; III Række. 6. Bind; Kjøbenhavn 1916; s. 1-226)
* [http://www.historie-online.dk/udgiv/fortid/miljodebat.pdf Peter Dragsbo: &quot;Kulturmiljøet – en tværfaglig erkendelsesproces&quot; (''Fortid og Nutid'', september 2001, s. 227-229)]
* Karl-Erik Frandsen: ''Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83''; Bygd 1983; ISBN 87-87293-25-0.
* Karl-Erik Frandsen: &quot;1536-ca. 1720&quot; (i: Claus bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie II: 1536-1810''; Landbohistorisk Selskab 1988; ISBN 87-7526-074-3
* Bo Fritzbøger: ''Skove og skovbrug på Falsker 1652-1685''; Landbohistorisk Selskab 1989; ISBN 87-7526-085-5
* Bo Fritzbøger: ''Danske skove 1500-1800. En landskabshistorisk undersøgelse''; Landbohistorisk Selskab 1992; ISBN 87-7526-117-0
* Per Grau Møller: ''Kulturhistorisk inddeling af landskabet''; Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1997; 1. udgave, 1. oplag; ISBN 87-7279-090-3 
* Mette Guldberg: &quot;Bygder set fra kysten&quot; (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; ISBN 87-7526-206-1, s. 63-76)
* Viggo Hansen: &quot;Landskab og bebyggelse i Vendsyssel. Studier over landbebyggelsens udvikling indtil slutningen af 1600-tallet&quot; (''Kulturgeografiske Skrifter'', Bd. 7; København 1964) 
* Viggo Hansen: &quot;Bebyggelsens historie&quot; (''Danmarks Natur'', bd. 9: Det bebyggede land; s. 9-138; København 1970)
* Lotte Hedeager: &quot;Danernes land&quot; (bind 2 i: Olaf Olsen (red.): ''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie''; København 1988; ISBN 87-89068-03-3)
* Lotte Hedeager og Kristian Kristiansen: &quot;Oldtid. o. 4000 f.Kr.-1000 e.Kr.&quot; (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie'', bind I: Oldtid og middelalder; Landbohistorisk Selskab 1988; ISBN 87-7526-073-5)
* Poul Holm: &quot;Kystens erhverv og bebyggelse, 1500-2000 - Bidrag til Kulturhistorisk Bygdeinddeling af Danmark&quot; (i: Per GrauMøller, Linda Rasmussen og Poul Holm (red.): ''Aktører i landskabet''; Odense, Syddansk Universitetsforlag 2000; s. 179-208)
* Steen Hvass: &quot;Oldtidens bebyggelse og kulturlandskabet i dag&quot; (i: ''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''; Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1996; s. 22-41)
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_9rk_0005-PDF/hto_9rk_0005_98666.pdf K. Friis Johansen (anmeldelse af): &quot;Vilhelm la Cour: Sjællands ældste Bygder. Kbh. 1927&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 9. række, Bind 5; 1926)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0038-PDF/gto_0038_68953.pdf Aage H. Kampp: &quot;Bidrag til belysning af Hollands frugtavl og frugteksport&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 38; 1935)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0041-PDF/gto_0041_69648.pdf Aage H. Kampp: &quot;Landbrug paa Færøerne&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 41; 1938)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0041-PDF/gto_0041_69635.pdf Aage H. Kampp: &quot;Nogle iagttagelser vedrørende de »sorte huse« paa Hebriderne&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 41; 1938)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0042-PDF/gto_0042_69681.pdf Aage H. Kampp: &quot;Om Hebriderne. Nogle befolknings- og erhvervsproblemer&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 42; 1939)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0045-PDF/gto_0045_69377.pdf Aage H. Kampp: &quot;Oversigt over statistisk-kartografiske fremstillingsformer og deres geografiske og pædagogiske værdi&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 45; 1942)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0047-PDF/gto_0047_69723.pdf Aage H. Kampp: &quot;En metode til inddeling i landbrugsgeografiske omraader&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 47; 1944)]
* Aa. H. Kampp: ''Færøerne. Folk og erhverv''; Det Danske Forlag, København 1950
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0052-PDF/gto_0052_69771.pdf Aage H. Kampp: &quot;Dansk landbrugsgeografi og statistik&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 52; 1952)]
* Aa. H. Kampp: ''Hvor gror det, og hvorfor? Grundbog i de levende råstoffers geografi'' (Tredje udgave); Det danske Forlag 1956
* Aa. H. Kampp: &quot;Om danske Markafgrøders geografiske Placering&quot;; ''Tidsskrift for Frøavl'', nr. 534; 1957
* Aa. H. Kampp: &quot;Landbrugsgeografiske Studier over Danmark&quot;; ''Kulturgeografiske Skrifter'' 6; C.A.Reitzels Forlag, København 1959
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0058-PDF/gto_0058_69957.pdf Aage H. Kampp: &quot;Utilization of Arable Land on Outwash Plain and Moraine Landscape in Denmark&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 58; 1959)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0059-PDF/gto_0059_69269.pdf Aage H. Kampp: &quot;Danish Agricultural Subdivision and the Majorats&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 59; 1960)]
* Aa. H. Kampp: ''Tal i billeder''; G.E.C. Gads Forlag, København 1961
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0061-PDF/gto_0061_70047.pdf Aage H. Kampp: &quot;Landbrug i den nordlige del af Meløy herred&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 61; 1962)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0062-PDF/gto_0062_70537.pdf Aage H. Kampp: &quot;Some Changes in Structure of Danish Farming, Particularly from 1940-1960&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 62; 1963)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0063-PDF/gto_0063_70802.pdf Aage H. Kampp: &quot;Fåreavl i Grønland&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 63; 1964)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0066-PDF/gto_0066_70240.pdf Aage H. Kampp: &quot;The Agro-geographical Division of Denmark and the Time Factor&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 66; 1967)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0066-PDF/gto_0066_70280.pdf Aage H. Kampp og K.E.Frandsen: &quot;En gård i landsbyen. En historisk-kulturgeografisk analyse&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 66; 1967)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0070-PDF/gto_0070_71624.pdf Aage H. Kampp: &quot;Changes in the Distribution of Land in Denmark: Village — manor — small holding — joint operation&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 70; 1971)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0072-PDF/gto_0072_70631.pdf Aa. H. Kampp &amp; Kalevi Rikkinen: &quot;Farms in a Finnish village (Levanto) 1787-1916&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 72; 1973)]
* Aa. H. Kampp: ''Færøerne''; Nyt Nordisk Forlag – Arnold Busck (3. rev. udg.), København 1973
* Aa. H. Kampp: ''An agricultural geography of Denmark''; Akademiai Kiado, Budapest 1975
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0075-PDF/gto_0075_71725.pdf Aage H. Kampp: &quot;A simplified agro-geographical division of Denmark&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 75; 1976)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0078-79-PDF/gto_0078-79_71011.pdf Aage H. Kampp: &quot;The recent amalgation of agricultural koldings&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 78-79; 1979)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0084-PDF/gto_0084_97456.pdf Aage H. Kampp: &quot;A permanent agro-geographical division of Denmark?&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 84; 1984)]
* Per Grau Møller (i samarbejde med Erland Porsmose): ''Kulturhistorisk inddeling af landskabet''; Skov- og Naturstyrelsen 1997; ISBN 87-7279-090-3
* Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; ISBN 87-7526-206-1
* [http://www.historie-online.dk/udgiv/fortid/kultmiljo.pdf Per Grau Møller: &quot;Kulturmiljøregistrering&quot; (''Fortid og Nutid'' marts 2001, s. 1-13)]
* Sophus Müller: &quot;Vej og Bygd i Sten- og Bronzealderen&quot; (i: ''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie''; Kjøbenhavn 1904; s. 1-64)
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0052-PDF/gto_0052_69779.pdf Helge Nelson: &quot;Skåne, övergångsområdet. Gränszoner och regioner&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 52; 1952)]
* Politikens Blå Ordbøger: ''Nudansk Ordbog'', Første bind; Politikens Forlag, København 1953
* Erland Porsmose: &quot;Den regulerede landsby I-II&quot; (''Odense University Studies in History and Social Sciences. Vol. 72''; Odense Universitetsforlag 1981; ISBN 87-7492-349-8)
* Erland Porsmose: &quot;De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid&quot; (''Odense University Studies in History and Social Sciences. Vol. 109''; Odense Universitetsforlag 1987; ISBN 87-7492-650-0)
* Erland Porsmose: &quot;Landsbyer&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i Landskabet''; Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1996, s. 46-59)
* Erland Porsmose: &quot;Bygder. Regionale variationer – problemer og muligheder&quot; (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på [[Skarrildhus]] november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; ISBN 87-7526-206-1, s. 9-24)
* Carsten Porskrog Rasmussen: &quot;Godsejermagt eller naturtilpasning?&quot; (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; ISBN 87-7526-206-1, s. 41-62)
* Peter Sawyer: &quot;Da Danmark blev Danmark&quot; (bind 3 i: Olaf Olsen (red.): ''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie''; København 1988; ISBN 87-89068-04-1)
* Adam Tybjærg Schacke: &quot;Enestegårde på Fyn&quot; (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; ISBN 87-7526-206-1, s. 175-191)
* Adam Tybjærg Schacke: ''Gods, gårde og kulturlandskab. Besiddelsesforhold og godsstruktur i den sydlige del af Nørrejylland 1570-1788''; Landbohistorisk Selskab 2007; ISBN 978-87-7526-212-0
* [[Bjarne Stoklund]]: &quot;Bygder, aktivitetsfelter og økotyper. Etnologien og de regionale variationer&quot; (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; ISBN 87-7526-206-1; s. 25-39)

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>butr4l9admhk5k6dbs8ccknpbivqbj0</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>41487</id>
      <parentid>41486</parentid>
      <timestamp>2026-04-19T07:43:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>sprogret</comment>
      <origin>41487</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="35463" sha1="c5hwsn8tfxicsrzfk2wtsqv7kawqe7d" xml:space="preserve">Ordet ''bygd'' (fra norrønt ''bygð'', at ''bygge'' eller ''bebygget'') er et fællesnordisk ord for et bebygget eller dyrket sted.&lt;ref&gt;Politiken, s. 126&lt;/ref&gt; Ordet bruges om en bondegård, landsby, et mindre beboet distrikt eller en egn, der har så stor social og administrativ sammenhæng, at man betragter indbyggerne og området under ét. Inden for dansk middelalderhistorie omtaler man f.eks. visse grupper af landsbyer som &quot;skovbygder&quot; i modsætning til de mere gængse samlinger af landsbyer i det åbne land. Betegnelsen bygd bruges stadig i stedet for landsby i Norge, på Grønland og på Færøerne.

Tidligere var ''boplads'' den almindeligt brugte danske betegnelse for en mindre grønlandsk bebyggelse. Denne betegnelse blev afløst af ''udsted'', der nu er erstattet af ''bygd''.

På svensk betegner en bygd både en landsby og en egn. Betegnelserne ''landsbygd'' og ''skogsbygd'' har nogenlunde samme betydning som i Norge. ''Glesbygd'' er den svenske betegnelse for tyndt befolkede (''glesa'') områder.

I middelalderen blev ''bygd'' også brugt som en betegnelse for større kulturgeografiske områder i Nord- og Vestjylland. Således hed Vendsyssels ting i Hjørring ''Vendelbo Bygdeting'', Thysyssels ting i Thisted hed ''Thybo Bygdeting'' og Hardsyssels ting i Holstebro hed ''Harbo Bygdeting''.&lt;ref&gt;Christensen, s. 80&lt;/ref&gt; 

I nyere tid har bygd haft to uens betydninger:&lt;/br&gt;
- en ældre bebyggelsesbeskrivende betydning, og&lt;/br&gt;
- en moderne levevilkårsbeskrivende eller økologisk betydning.

=== &lt;big&gt;Bygd i ældre forskning&lt;/big&gt; ===

Den ældre brug af bygdebegrebet er afledt af dets oprindelige, bebyggelsesområde-beskrivende betydning.

Ordet bygd blev genoptaget i sproget omkring århundredeskiftet (1900) som betegnelse for større, sammenhængende og i forhold til omverdenen forholdsvis velafgrænsede bebyggelsessamlinger. Det var især arkæologerne, der tog begrebet i anvendelse. Først ude var Sophus Müller, der i afhandlingen &quot;Vej og Bygd i Sten- og Bronzealderen&quot; fra 1904 forsøgte at udskille forhistoriske bygder som sådanne områder, hvor sporene efter menneskelig tilværelse var hyppigst og/eller tættest. Ud fra samme tankegang foretog Vilhelm la Cour først i en afhandling i ''Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie'' i 1916 og siden i disputatsen &quot;Sjællands ældste Bygder&quot; fra 1927 forsøg på at kortlægge henholdsvis stednavneendelser og arkæologiske fund for derved at udskille forhistoriske bygder. Metoden blev siden fastholdt især inden for stednavneforskningen som en måde til at fremstille den forhistoriske bebyggelse på og i særdeleshed til at udpege formodede befolkningsrige og bebyggelsestætte bygder, der formodedes at være indbyrdes adskilte af mere eller mindre befolknings- og bebyggelsestomme grænseområder&lt;ref&gt;Hedeager, s. 276f; Stoklund, s. 25&lt;/ref&gt; – til trods for, at det snart viste sig, at udfaldet af sådanne undersøgelser var behæftede med usikkerhed så snart, man inddrog andre fundgrupper.&lt;ref&gt;jvf. Johansens anmeldelse&lt;/ref&gt;

=== Bygden som grundlag for sysler og herreder ===

Med omtrent samme forudsætninger foretog historikeren Aksel E. Christensen en analyse af bygdebegrebet. På grundlag af især love fra ældre middelalder mente han at kunne påvise, at bygdebegrebet synes af have omtrent samme betydning som syslet og mere nøjagtigt, at&lt;/br&gt;
&quot;sysseltinget er en omstøbning eller en videreførelse af et gammelt bygdeting, der har været centrum i et fra gammel tid afsluttet bosættelsesomraade, en bygd.&quot;&lt;ref name=autogeneret1&gt;Christensen, s. 81&lt;/ref&gt; 
Yderligere mente han – måske inspireret fra tysk forskning&lt;ref&gt;i Tyskland mente man i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet med udgangspunkt i de antikke kilders omtale af &quot;folk&quot; eller &quot;stammer&quot; at kunne udskille kulturelle uligheder i blandt andet bygningsformer (eksempelvis &quot;saksergården&quot;), der kunne føres tilbage til disse folk, jvf. Stoklund, s. 25f&lt;/ref&gt; – at:&lt;/br&gt; 
&quot;sådanne bygdestammer har i flere tilfælde udgjort, hvad man da kaldte et ''folk'' (arveord) eller et ''tjod'' (et forsvundet ord, der maaske bedst kan gengives ved stammefolk; jfr. ''Svitjod'', dvs. sveernes tjod, Sverige), hvad enten den dækkede et ''folk'' eller et ''tjod'', har haft fælles mødeplads, kaldet ''ting'' (arveord). Det gælder ikke blot ''charuder'' og ''kimbrer'', der har givet navn til Hardsyssel og Himmersyssel, men ogsaa de øvrige nordjyske sysler: ''Vendler'' i Vendsyssel, Aabo syssel, der egentlig er &quot; aaboernes syssel&quot;, Ommer = Omungernes syssel og Salling = Sallingboernes syssel, mens Thy (ældre form ''Thyuth'') er identisk med selve ordet tjod. For de sydlige sysler har navngivningen en anden karakter.&quot;&lt;ref name=autogeneret1 /&gt;&lt;/br&gt;
Inspireret af stednavneforskernes kortlægning mente han at kunne se &quot;kontinuiteten fra oldtidsbygd til herred&quot; på Fyn, &quot;hvor Erling Albrectsens kort fra 1951 i det væsentlige bekræfter H. V. Clausens gamle bygdekort ud fra stednavnenes kronologiske lagdeling&quot;&lt;ref&gt;Christensen, s. 85&lt;/ref&gt;, og han slutter sine overvejelser på denne måde:&lt;/br&gt;
&quot;Der kan saaledes næppe være tvivl om, at der forud for de middelalderlige syssel- og herredsting har eksisteret andre folkelige tingfællesskaber i de selvgroede bygder, og at disse bygdeting paa maalhøjene har strakt sig langt tilbage i den hedenske oldtid.&quot;&lt;ref&gt;Christensen, s. 90&lt;/ref&gt;

Aksel E. Christensen nævner ikke, at flere af de skånske herreder øjensynligt har navne, der henviser til den førkristne gudelære og i særdeleshed til aserne. Dette gælder Oshøj herred, Thornæ herred (efter Thor), Herthakær herred (efter gudinden Hertha), Othæns herred (efter Odin), Asbo herred samt Lyuthgud herred (måske en henvisning til Freja).&lt;ref&gt;Christensen, s. 78-79&lt;/ref&gt; Dette taler for, at herredsinddelingen, i hvert fald i denne del af landet, må have en oprindelse i førkristen tid men efter, at asalæren var blevet udbredt. Dette ville tale for en oprindelse af herredsinddelingen mellem 500 og 1000 e.Kr. En sådan datering taler for, at den må være opstået i forbindelse med etableringen af danernes kongerige, hvilket ikke forhindrer, at den hviler på en endnu ældre naturbetinget inddeling betinget af tæt befolkede bebyggelsessamlinger adskilte af mindre tæt befolkede områder. Forholdene udelukker heller ikke, at herredsinddelingen oprindeligt kun omfattede en mindre del af det middelalderlige Danmark og først gradvist er blevet udvidet til at omfatte hele området.

Yderligere menes kontinuitet (ubrudt fortsættelse) fra oldtidsbygd til herredsinddeling godtgjort ved, at udpegede bygder udgjorde en herredskerne adskilt fra naboherreder ved større eller mindre skovstrækninger. Noget sådant menes set på Fyn, hvor dog Gudme og Sunds herreder på Sydøstfyn kun var svagt bebyggede i oldtiden, for Sjællands vedkommende tegnes et lignende billede for Strø, Lynge, Horns, Ods, Løve, Merløse, Flakkebjerg, Hammer, Baarse, Stevns og Bjæverskov herreder, mens grænserne er mere udviskede for Ars, Løve og Slagelse herreder i vest, Alsted, Tybjerg og Ringsted herreder på Midtsjælland og endelig &quot;Heden&quot; mellem Roskilde og København tegner sig som et sammenhængende område, en &quot;storbygd&quot;, der efterfølgende er opdelt i mindre herreder. For Skånes vedkommende &quot;er det ikke muligt at konstatere oprindelige bygdekærner indenfor herredsgrænserne&quot;&lt;ref&gt;Christensen, s. 86&lt;/ref&gt; og betegnes som &quot;konstruerede&quot;, opståede ved en deling af gamle bygder, der var for store til at udgøre et enkelt herred, mens herrederne i Halland siges at have &quot;bygdenavne&quot; og herreder i Blekinge ses som en enkel tredeling. For Jyllands vedkommende opfattes bygderne som værende større end på øerne, snarere svarende til hele og halve sysler, og herredsdelingen synes &quot;konstrueret&quot; senere.&lt;ref&gt;Christensen, s. 85-87&lt;/ref&gt; 

Aksel E. Christensens fortolkning har også fundet vej til nyere Danmarkshistoriske fremstillinger, således &quot;Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie&quot; fra 1988, hvori det blandt andet hedder:&lt;/br&gt;
- &quot;Landsbyer og gårde dannede tilsammen større enheder, bygder, som ofte havde naturlige grænser, især kyster og åer. Nogle af bygdenavnene lever videre i syssel- og herredsnavne. Således er Åbosyssel opkaldt efter de folk der boede ved Gudenåen, som danner dette syssels vestgrænse, mens Vendsyssel, som oprindeligt hed ''Wændel'' eller ''Vændlæ'', indeholder navnet på det folkefærd der levede ved Limfjorden. Indbyggerne i en anden bygd i Limfjordsegnen gav navn til Vandfuld Herred vest for Lemvig, som første gang nævnes 1231 som ''Wændlefolkhæreth''. Lignende bygdenavne forekommer overalt i Danmark.&lt;/br&gt;
- Det er sandsynligt, at disse bygders frie indbyggere i vid udstrækning styrede deres egne anliggender og regelmæssigt mødtes på tinge for at afgøre tvistigheder og arvesager. ...Det er også troligt at indvånerne i disse bygder stod under en eller anden form for øvrighed.&quot;&lt;ref&gt;Sawyer, s. 33&lt;/ref&gt;

Senere har Steen Hvass argumenteret for, at &quot;store skov- og våd-områder [skabte] grænser i landskabet, der gav mulighed for naturligt afgrænsede bygder.&quot;&lt;ref&gt;Hvass (1996), s. 33&lt;/ref&gt;

=== &lt;big&gt;Landbrugsgeografisk opdeling af Danmark&lt;/big&gt; ===
Som modspil til inddelingen af landet i bygder må ses Aage H. Kampps landbrugsgeografiske opdeling af Danmark foretaget ned på sogneniveau, hvilken tog udgangspunkt i erkendelsen af uligheder i fordelingen af dyrkede afgrøder og husdyrhold hvilende på statistiske opgørelser fra midten af det 20. århundrede opgjorte sognevis, idet han påviste en klar fordelingsforskel mellem &quot;østorienterede&quot; og &quot;vestorienterede&quot; landbrugsfaktorer.&lt;ref&gt;Kampp (1959), s. 13-14&lt;/ref&gt; Han påviste tydelige udbytteforskelle og tillige, at de geografiske uligheder udviste stor stabilitet over tid og indså sammenhængen med de naturgivne forudsætninger. Den fordeling, han derved nåede frem til, resulterede i en inddeling af landet i 9 såkaldte &quot;landbrugsgeografiske regioner&quot;:&lt;/br&gt;
1 det landbrugsgeografiske Vestjylland,&lt;/br&gt;
2 det landbrugsgeografiske Sønderjylland,&lt;/br&gt;
3 de jyske overgangsområder,&lt;/br&gt;
4 det landbrugsgeografiske Vendsyssel,&lt;/br&gt;
5 det landbrugsgeografiske Nordsjælland,&lt;/br&gt;
6 det vestlige Limfjordsområde,&lt;/br&gt;
7 det landbrugsgeografiske Østdanmark (Østjylland og Øerne).&lt;ref&gt;Kampp (1959), s. 6&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Kriterierne for denne inddeling forekommer personlige og noget arbitrære. Kendetegnende for Kampps arbejde er, at ret betydelige dele af Jylland ikke henføres til nogen bestemt region men i stedet indgår i en gruppe af &quot;overgangsområder&quot;, det vil sige områder, hvor hans fremgangsmåde ikke giver et entydigt udfald. Der kan være grund til at påpege, at denne inddeling ikke modsvarer det senere udviklede bygdebegreb. Kun to af de foreslåede landbrugsgeografiske områder – det landbrugsgeografiske Østdanmark og det landbrugsgeografiske Vestjylland – svarer stort set til en senere udviklet deling mellem agerbygd og hedebygd, mens fremgangsmåden ikke formåede at udskille skovområder eller kystområder, men til gengæld udskilte særlige historisk betingede forhold for Sønderjyllands og hovedstadens byspredning for Nordsjællands vedkommende som særlige områder.&lt;ref&gt;Kampp&lt;/ref&gt; 

Heller ikke Kampps elev Karl-Erik Frandsen bruger bygdebegrebet. I sin store analyse af dyrkningssystemer i Danmark 1682/83 konstaterer han, at der er en nøje sammenhæng mellem fordelingen af disse og jordbundsforholdene, omend også andre forhold indvirker. Dog finder han, at hans overordnede inddeling af dyrkningsformerne i græsmarksbrug og vangebrug udviser betydelige ligheder med Kampps inddeling af landbruget i en øst- og en vestorienteret type.&lt;ref&gt;Frandsen (1983), s. 258&lt;/ref&gt; Dette får ham dog ikke til at tale om bygder. I sin analyse af dyrkningssystemerne på Fyn taler han således om moræneslette, randmoræneområde og randmorænestrøg, dødisområde og dødislandskab, samt om skovområder og kystområder, men intetsteds får dette ham til at tale om bygder.&lt;ref&gt;Frandsen (1983), især s. 120-212&lt;/ref&gt; Det skulle dog ikke forhindre Per Grau Møller i at inddrage resultaterne af Frandsens undersøgelser i sin argumentation for en inddeling af landet i bygder.&lt;ref&gt;Grau Møller (1997), s. 28-31&lt;/ref&gt;

=== &lt;big&gt;Bygd i moderne forskning&lt;/big&gt; ===

Siden 1980&lt;ref&gt;Porsmose (1981), s. 83, 91 og Porsmose (1987), s. 21-25, 27&lt;/ref&gt; har begrebet bygd imidlertid tillige vundet plads i forskningen som betegnelse for uens landskaber og heraf betingede kulturmiljøer. I landskabelig henseende skelnes mellem&lt;ref&gt;Grau Møller 1997, s. 47&lt;/ref&gt;:&lt;/br&gt;
- agerbygder,&lt;/br&gt;
- skovbygder,&lt;/br&gt;
- hedebygder,&lt;/br&gt; 
- kystbygder og&lt;/br&gt;
- marskbygder.&lt;/br&gt; 
For hver af disse landskabstyper (eller om man vil: økotyper&lt;ref&gt;Stoklund, s. 30&lt;/ref&gt;) gælder det, at de særlige naturgivne vilkår anses at have påvirket bebyggelsens størrelse og tilpasning til livsbetingelserne. For hver af dem kan der således udskilles særegne træk, der indbyrdes adskiller dem.

Som begrundelse for denne brug af bygdebegrebet har Erland Porsmose henvist til Arent Berntsen ''Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed'' (1650-1656), hvis forside rummer små sentenser, der angiveligt henviser til agerbygden, skovbygden og kystbygden samt adelen og disses forhold til landgilden.&lt;ref&gt;Porsmose (2006), s. 11&lt;/ref&gt; Denne påstand er dog ikke holdbar, idet der fx er ikke henvisninger til hverken hede eller marsk. Selv anvender han ikke udtrykket, og hans korte sentenser kan med lige så god ret anses at henvise til naturen og dens frugtbare herlighed. Ligeledes henvises til Åke Campbell: ''Skånska bygder under förra hälften av 1700-talet'' (1928), der imidlertid skelner mellem slettebygd, risbygd og skovbygd i Skåne, altså en noget anden inddeling.&lt;ref&gt;Porsmose (2006), s. 11&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Stoklund, s. 27&lt;/ref&gt; Også Thorkild Gravlunds arbejder om &quot;Danske Bygdegrænser&quot; og ''Dansk Bygd'' (1917-1930) har været henvist til som inspirationskilder, men også denne henvisning er diskutabel, og Gravlund har ikke dannet forbillede fx i etnologi.&lt;ref&gt;Stoklund, s. 28&lt;/ref&gt; 

=== Bygdebegrebet og andre landskabsinddelinger ===

Selve tanken om at inddele landskabet i delområder er ikke ny: dette er for længst gjort af eksempelvis biologer i form af inddeling i plantesamfund, af geologer dels med hensyn til undergrund dels med hensyn til terrænets dannelsesforhold og jordbundsforhold, og af geografer med hensyn til fordelingsmønstre for afgrøder og husdyrhold. For at det nye bygdebegreb skulle have værdi, skulle det opfylde mindst to krav:&lt;/br&gt;
- det skulle adskille sig fra andre inddelinger,&lt;/br&gt;
- det skulle have en brugelighedsværdi, det vil sige være (bedre) egnet til at forklare andre forhold, især bebyggelsesforhold og uligheder i landbrugets driftsformer.&lt;ref&gt;Porsmose (2006), s. 13&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Det er klart, at de biologiske og geologiske opdelinger var lavet for at tilgodese disse fagområders særlige behov. Omvendt havde hverken arkæologer eller geografer indtil 1980 udviklet egne tilpassede landskabsinddelinger. Arkæologerne havde nøjes med enten at konstatere den forhistoriske bebyggelses fordeling&lt;ref&gt;se fx. Lotte Hedeager, s. 114&lt;/ref&gt; eller – når det gik højt – at sætte disse i forhold til jordbundsforholdene&lt;ref&gt;se fx. Kristian Kristiansen, s. 100&lt;/ref&gt; og kunne herved gøre væsentlige iagttagelser blandt andet om en omflytning fra &quot;lettere&quot; (mere sandede) jorder til &quot;tungere&quot; (mere lerede) jorder fra i ældre jernalder&lt;ref&gt;Christensen, s. 60&lt;/ref&gt;. Naturgeograferne havde ganske overtaget geologernes landskabsinddeling, mens kulturgeografernes virksomhed samlede sig om at lave:&lt;/br&gt;
- dels mikroundersøgelser af de enkelte bebyggelsers (landsbyers) tilpasning til terrænet&lt;ref&gt;se fx. Viggo Hansens omtale af bebyggelsens historie i Politikens &quot;''Danmarks Natur''&quot; bind 9, s. 24 og 25&lt;/ref&gt;,&lt;/br&gt;
- dels landsdækkende undersøgelser, hvor forholdene opløftes uden at sammenholde med de terrængivne forhold.

=== Kriterier for bygdebegrebet ===

Da det nye bygdebegreb blev opkastet, skete det hovedkulds og uden et entydigt indhold. Selve idéen fængede imidlertid og bibragte tiltag for at give bygdebegrebet et fastere indhold. Som udgangspunkt herfor er taget en beskrivelse af kulturlandskabet, som denne tog sig ud inden landboreformerne, herunder især følgende arbitrære forhold&lt;ref&gt;jvf. Grau Møller (1997)&lt;/ref&gt;:&lt;/br&gt;
- agerlandets andel af jorden omkring 1800,&lt;/br&gt;
- skovarealets andel af jorden omkring 1800,&lt;/br&gt;
- lynghedens andel af jorden omkring 1800,&lt;/br&gt;
- opdyrkningsgraden i 1682,&lt;/br&gt;
- fordelingen af dyrkningsmåder i 1682-83,&lt;/br&gt;
- jordens værdiansættelse (hektar pr. tønde hartkorn) i 1688 og 1844,&lt;/br&gt;
- sognenes arealmæssige størrelse i 1844,&lt;/br&gt;
- antal bøndergårde pr. 1000 ha i 1682,&lt;/br&gt;
- bøndergårdenes gennemsnitlige størrelse i 1688,&lt;/br&gt;
- samlede antal huse og husmandssteder pr. gård i 1682,&lt;/br&gt;
- bebyggelsestætheden (antal gårde, husmandssteder og huse pr. 1000 ha) i 1682,&lt;/br&gt;
- tilstedeværelse af landsbyer med mindst 20 gårde i 1682,&lt;/br&gt;
- andel af enestegårde i 1682,&lt;/br&gt;
- hovedgårdenes hartkorn i 1688,&lt;/br&gt;
- købstædernes og middelalderborgenes fordeling,&lt;/br&gt;
- antallet af fiskere i 1885,&lt;/br&gt;
- afgrænsning ud mod havkyst.&lt;/br&gt;
På grundlag af disse forhold udpegedes herefter 4 bygdetyper, der lod sig beskrive ved opfyldelse (eller ikke-opfyldelse) af nogle krav til de undersøgte emner.&lt;ref&gt;Porsmose (2006), s. 17&lt;/ref&gt; Kravene er imidlertid langt fra så entydige som det måtte være ønskeligt for deres anvendelighed.

=== Hvad viser bygdeinddelingen ===

Det nyskabte bygdebegreb skulle for at have størst mulig brugsværdi som analyseredskab og referenceramme kunne belyse fire forhold:&lt;/br&gt;
1. de naturgivne forudsætninger: jordoverfladens bakkethed og hældninger, de hydrologiske forhold samt de klimatiske forhold,&lt;/br&gt;
2. bestemmelse af de brugsværdier eller ressourcer, som landskabet kunne tilbyde sin bruger: adgang til ferskvand, dyrkningsbart areal, græsningsmuligheder for husdyrene, brændsel, byggematerialer, gærdselsmaterialer, fiskemuligheder og så videre,&lt;/br&gt;
3. bebyggelsens fordeling og indretning som større, samlede eller spredt bebyggelse,&lt;/br&gt;
4. besiddelsesforhold og godsstrukturer.&lt;ref&gt;Porsmose (2006), s. 14-16&lt;/ref&gt;&lt;/br&gt;
Det ligger som et underforstået forhold, at de enkelte forhold var indbyrdes forbundne, og ligeledes, at deres indbyrdes forhold var således, at de mere eller mindre entydigt udøvede indflydelse på hinanden i den angivne rangorden.

=== Bygdetyperne ===
De oprindeligt foreslåede 4 bygdetyper blev senere udvidet til 5, idet marskområder blev udskilt som en særlig bygdetype.

==== Agerbygder ====

''Agerbygderne'' kendetegnedes ved højt hartkorn i forhold til arealet og stor opdyrkningsgrad (over 31% af jorden)&lt;ref name=graum41&gt;Grau Møller 1997, s. 41&lt;/ref&gt;. Landskabet overvejende morænesletter med lerbund. Landsbyerne var forholdsvis store, med store gårde, herregårde og forholdsvis mange jordløse huse&lt;ref name=graum13&gt;Grau Møller 1997, s. 13&lt;/ref&gt;.

==== Skovbygder ====

''Skovbygderne'' kendetegnedes ved forholdsvis megen skov (mindst 25% af jorden), der påvirkede driftsforhold og binæringer&lt;ref name=graum41 /&gt;. Kuperet terræn, blandet jordbund (ler og sand), med enkeltgårde og små landsbyer, forholdsvis små gårde, herregårde i tilknytning til skove, mange huse med jord&lt;ref name=graum13 /&gt;.

==== Hedebygder ====

''Hedebygder'' kendetegnedes ved forholdsvis megen hede (mindst 35% af jorden), hvilket påvirkede driftsforholdene&lt;ref name=graum41 /&gt;. Landskabeligt hedeslette eller bakkeø, sandet jord, vådbundsarealer (kær og moser), med mange enkeltgårde, små landsbyer, små gårde, få og ret små herregårde, mange huse med jord&lt;ref name=graum13 /&gt;. 

==== Kystbygder ====

''Kystbygder'' udgjordes af de kystnære ejerlav, hvor udnyttelse af havet ved binæringer (fiskeri, skibsfart) spillede en rolle&lt;ref name=graum41 /&gt;. Landskabet mangesidigt (morænelandskab, hævet havbund eller klit), mange købstæder, store landsbyer og fiskerlejer, små gårde og fiskerhuse, mange hovedgårde&lt;ref name=graum13 /&gt;.

==== Marskbygder ====

''Marskbygden'' kendetegnedes ved et næsten fravær af egentlige landsbyer; enkeltgårde på ophøjede verfter spillede her en hovedrolle.

=== &lt;big&gt;Uheldig sprogglidning&lt;/big&gt; ===

Den foreslående nyfortolkning af bygdebegrebet er hverken hensigtsmæssig eller ønskelig. En bygd er ikke det samme som en landskabsform og ej heller det samme som en driftsform. I begge tilfælde er der tale om en uhensigtsmæssig sprogglidning.

Først og fremmest kan uens driftsformer forekomme i samme landskab.&lt;ref&gt;Frandsen (1983), s. 256&lt;/ref&gt; To gårde beliggende side om side kan satse på hver sin drift, den ene fortrinsvis rettet mod agerbrug, den anden rettet mod husdyrhold. Endvidere kan sociale forhold fx tilstedeværelsen af en herregård eller ej have stor betydning for driften. Det indebærer, at man ikke kan gøre en bestemt drift i et bestemt landskab til retledende for hvorledes alle andre i samme område indretter deres drift. Som Karl-Erik Frandsen har vist i sin kortlægning af 1600-tallets dyrkningsformer, følger opdelingen af disse ikke altid naturgivne skillelinjer.&lt;ref&gt;Frandsen (1983), s. 3&lt;/ref&gt;

Dernæst er de foreslåede kriterier arbitrære og virker valgte udelukkende for at kunne begrunde selve inddelingsmåden. Det har, med rette, være påpeget, at der indenfor samme sogn kan forekomme uens miljøer således, at afgrænsningen under alle omstændigheder bliver kunstig og efter princippet &quot;hug en hæl og klip en tå&quot;.&lt;ref&gt;Porskrog Rasmussen (2006), s. 42f&lt;/ref&gt; Der har været alvorlige indvendinger imod den foreslåede bygdeinddeling, og det er let at eftervise, at arealanvendelsen har vekslet over tid: Saxo nævner, at tidligere dyrkede områder er blevet opgivet, og omvendt viser rydningsnavne, at tidligere skovområder er blevet inddragne til bebyggelsesudvidelser. Dermed bliver fx &quot;skovbygd&quot;-begrebet yderst ustabilt i udstrækning. Forsøg på at klassificere bebyggelse alene ud fra landskabelige forhold vil heller ikke give noget overbevisende resultat, fx forekommer enkeltgårdsbebyggelsen på Fyn ikke kun i &quot;skovbygd&quot; men også i &quot;slettebygd&quot; og &quot;kystbygd&quot; (omend i mindre omfang), ligesom landsbyer ikke kun forekommer i &quot;slettebygd&quot; men også i &quot;skovbygd&quot;.&lt;ref&gt;Schacke (2006), s. 180-182&lt;/ref&gt; Selv hvis man går helt ned på ejerlavsniveau, viser inddelingen sig uhensigtsmæssig, og det bliver nødvendigt at bruge nye underinddelinger som &quot;klitbygd&quot;, &quot;bakkeøbygd&quot;, &quot;østlig&quot;, &quot;central&quot; og &quot;sydlig agerbygd&quot; samt &quot;uden kategori&quot;&lt;ref&gt;Schacke (2007), s. 127&lt;/ref&gt;, hvorved begrebet reelt har mistet sin brugsværdi.

For det tredie kan samme landskabsform være inddelt i flere bygder i bebyggelsesmæssig henseende og/eller det traditionelle bygdebegreb går på tværs af landskabelige skel. Overgangen fra fx dyrket agerland til skov og krat var tidligere gradvis og en håndfast inddeling tager ikke hensyn til datidens mange overdrev, fugtige lavninger, enge og større eller mindre vådområder. Men netop disse &quot;sekundære&quot; landskabsformer kunne spille en betydelig rolle for landbrugsdriften.&lt;ref&gt;Frandsen (1988), s. 14&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Fritzbøger (1989), s. 41f&lt;/ref&gt;&lt;ref&gt;Fritzbøger (1992), s. 36-79&lt;/ref&gt;

Lidt specielt kan nævnes, at begrebet kystbygden uundgåeligt vil komme til at omfatte vidt forskellige kystmiljøer, fra bornholmske klippekyster over de nordøstsjællandske forstrande til vestjyske klitområder og fjordmiljøer fx i forbindelse med Limfjorden, Isefjorden, Roskilde Fjord og Odense Fjord, hver for sig områder med meget uens vilkår.&lt;ref&gt;Holm (2000), især s. 184-188&lt;/ref&gt;

Bygdebegrebet i den &quot;nye&quot; betydning er på den ene side ikke detaljeret nok til at beskrive landskabets faktiske mangfoldighed og på den anden side ikke bredt nok til at sammenfatte nogle hovedtræk ved bebyggelse og arealanvendelse på en brugbar måde. I stedet viser jordbunds- og terrænforhold sig at være mere hensigtsmæssige parametre at arbejde med. Over tid er de opstillede kriterier for bygdeafgrænsning så omskiftelige, at begrebet også i denne sammenhæng fortaber enhver anvendelighed.

Snarere end at tale om &quot;bygder&quot; bør man tale om landskaber, terræn og jordbundsforhold. Bygdebegrebet bør forbeholdes dets oprindelige, traditionelle betydning som angivelse af vel afgrænsede, beboede områder adskilte af ubeboede områder. Derved får det kun en tidsmæssigt begrænset anvendelighed, men dette er i sig selv en fordel, idet bygdefænomenet i dansk sammenhæng netop ''var'' tidsbegrænset. Til gengæld er det ønskeligt at få denne tid og dens vilkår bedre belyst end hidtil.

=== &lt;big&gt;Noter&lt;/big&gt; ===

{{Reflist|2}}

=== &lt;big&gt;Litteratur&lt;/big&gt; ===

* Aksel E. Christensen:'' Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund''; 2. udgave; Akademisk Forlag, Universitetsforlaget i København 1977; ISBN 87-500-1732-2
* H.V. Clausen: &quot;Studier i Danmarks Oldtidsbebyggelse&quot; (i: ''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie''; III Række. 6. Bind; Kjøbenhavn 1916; s. 1-226)
* [http://www.historie-online.dk/udgiv/fortid/miljodebat.pdf Peter Dragsbo: &quot;Kulturmiljøet – en tværfaglig erkendelsesproces&quot; (''Fortid og Nutid'', september 2001, s. 227-229)]
* Karl-Erik Frandsen: ''Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83''; Bygd 1983; ISBN 87-87293-25-0.
* Karl-Erik Frandsen: &quot;1536-ca. 1720&quot; (i: Claus bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie II: 1536-1810''; Landbohistorisk Selskab 1988; ISBN 87-7526-074-3
* Bo Fritzbøger: ''Skove og skovbrug på Falsker 1652-1685''; Landbohistorisk Selskab 1989; ISBN 87-7526-085-5
* Bo Fritzbøger: ''Danske skove 1500-1800. En landskabshistorisk undersøgelse''; Landbohistorisk Selskab 1992; ISBN 87-7526-117-0
* Per Grau Møller: ''Kulturhistorisk inddeling af landskabet''; Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1997; 1. udgave, 1. oplag; ISBN 87-7279-090-3 
* Mette Guldberg: &quot;Bygder set fra kysten&quot; (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; ISBN 87-7526-206-1, s. 63-76)
* Viggo Hansen: &quot;Landskab og bebyggelse i Vendsyssel. Studier over landbebyggelsens udvikling indtil slutningen af 1600-tallet&quot; (''Kulturgeografiske Skrifter'', Bd. 7; København 1964) 
* Viggo Hansen: &quot;Bebyggelsens historie&quot; (''Danmarks Natur'', bd. 9: Det bebyggede land; s. 9-138; København 1970)
* Lotte Hedeager: &quot;Danernes land&quot; (bind 2 i: Olaf Olsen (red.): ''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie''; København 1988; ISBN 87-89068-03-3)
* Lotte Hedeager og Kristian Kristiansen: &quot;Oldtid. o. 4000 f.Kr.-1000 e.Kr.&quot; (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie'', bind I: Oldtid og middelalder; Landbohistorisk Selskab 1988; ISBN 87-7526-073-5)
* Poul Holm: &quot;Kystens erhverv og bebyggelse, 1500-2000 - Bidrag til Kulturhistorisk Bygdeinddeling af Danmark&quot; (i: Per GrauMøller, Linda Rasmussen og Poul Holm (red.): ''Aktører i landskabet''; Odense, Syddansk Universitetsforlag 2000; s. 179-208)
* Steen Hvass: &quot;Oldtidens bebyggelse og kulturlandskabet i dag&quot; (i: ''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet''; Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1996; s. 22-41)
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_9rk_0005-PDF/hto_9rk_0005_98666.pdf K. Friis Johansen (anmeldelse af): &quot;Vilhelm la Cour: Sjællands ældste Bygder. Kbh. 1927&quot; (''Historisk Tidsskrift'', 9. række, Bind 5; 1926)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0038-PDF/gto_0038_68953.pdf Aage H. Kampp: &quot;Bidrag til belysning af Hollands frugtavl og frugteksport&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 38; 1935)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0041-PDF/gto_0041_69648.pdf Aage H. Kampp: &quot;Landbrug paa Færøerne&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 41; 1938)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0041-PDF/gto_0041_69635.pdf Aage H. Kampp: &quot;Nogle iagttagelser vedrørende de »sorte huse« paa Hebriderne&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 41; 1938)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0042-PDF/gto_0042_69681.pdf Aage H. Kampp: &quot;Om Hebriderne. Nogle befolknings- og erhvervsproblemer&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 42; 1939)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0045-PDF/gto_0045_69377.pdf Aage H. Kampp: &quot;Oversigt over statistisk-kartografiske fremstillingsformer og deres geografiske og pædagogiske værdi&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 45; 1942)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0047-PDF/gto_0047_69723.pdf Aage H. Kampp: &quot;En metode til inddeling i landbrugsgeografiske omraader&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 47; 1944)]
* Aa. H. Kampp: ''Færøerne. Folk og erhverv''; Det Danske Forlag, København 1950
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0052-PDF/gto_0052_69771.pdf Aage H. Kampp: &quot;Dansk landbrugsgeografi og statistik&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 52; 1952)]
* Aa. H. Kampp: ''Hvor gror det, og hvorfor? Grundbog i de levende råstoffers geografi'' (Tredje udgave); Det danske Forlag 1956
* Aa. H. Kampp: &quot;Om danske Markafgrøders geografiske Placering&quot;; ''Tidsskrift for Frøavl'', nr. 534; 1957
* Aa. H. Kampp: &quot;Landbrugsgeografiske Studier over Danmark&quot;; ''Kulturgeografiske Skrifter'' 6; C.A.Reitzels Forlag, København 1959
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0058-PDF/gto_0058_69957.pdf Aage H. Kampp: &quot;Utilization of Arable Land on Outwash Plain and Moraine Landscape in Denmark&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 58; 1959)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0059-PDF/gto_0059_69269.pdf Aage H. Kampp: &quot;Danish Agricultural Subdivision and the Majorats&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 59; 1960)]
* Aa. H. Kampp: ''Tal i billeder''; G.E.C. Gads Forlag, København 1961
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0061-PDF/gto_0061_70047.pdf Aage H. Kampp: &quot;Landbrug i den nordlige del af Meløy herred&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 61; 1962)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0062-PDF/gto_0062_70537.pdf Aage H. Kampp: &quot;Some Changes in Structure of Danish Farming, Particularly from 1940-1960&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 62; 1963)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0063-PDF/gto_0063_70802.pdf Aage H. Kampp: &quot;Fåreavl i Grønland&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 63; 1964)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0066-PDF/gto_0066_70240.pdf Aage H. Kampp: &quot;The Agro-geographical Division of Denmark and the Time Factor&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 66; 1967)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0066-PDF/gto_0066_70280.pdf Aage H. Kampp og K.E.Frandsen: &quot;En gård i landsbyen. En historisk-kulturgeografisk analyse&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 66; 1967)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0070-PDF/gto_0070_71624.pdf Aage H. Kampp: &quot;Changes in the Distribution of Land in Denmark: Village — manor — small holding — joint operation&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 70; 1971)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0072-PDF/gto_0072_70631.pdf Aa. H. Kampp &amp; Kalevi Rikkinen: &quot;Farms in a Finnish village (Levanto) 1787-1916&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 72; 1973)]
* Aa. H. Kampp: ''Færøerne''; Nyt Nordisk Forlag – Arnold Busck (3. rev. udg.), København 1973
* Aa. H. Kampp: ''An agricultural geography of Denmark''; Akademiai Kiado, Budapest 1975
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0075-PDF/gto_0075_71725.pdf Aage H. Kampp: &quot;A simplified agro-geographical division of Denmark&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 75; 1976)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0078-79-PDF/gto_0078-79_71011.pdf Aage H. Kampp: &quot;The recent amalgation of agricultural koldings&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 78-79; 1979)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0084-PDF/gto_0084_97456.pdf Aage H. Kampp: &quot;A permanent agro-geographical division of Denmark?&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 84; 1984)]
* Per Grau Møller (i samarbejde med Erland Porsmose): ''Kulturhistorisk inddeling af landskabet''; Skov- og Naturstyrelsen 1997; ISBN 87-7279-090-3
* Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; ISBN 87-7526-206-1
* [http://www.historie-online.dk/udgiv/fortid/kultmiljo.pdf Per Grau Møller: &quot;Kulturmiljøregistrering&quot; (''Fortid og Nutid'' marts 2001, s. 1-13)]
* Sophus Müller: &quot;Vej og Bygd i Sten- og Bronzealderen&quot; (i: ''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie''; Kjøbenhavn 1904; s. 1-64)
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0052-PDF/gto_0052_69779.pdf Helge Nelson: &quot;Skåne, övergångsområdet. Gränszoner och regioner&quot; (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 52; 1952)]
* Politikens Blå Ordbøger: ''Nudansk Ordbog'', Første bind; Politikens Forlag, København 1953
* Erland Porsmose: &quot;Den regulerede landsby I-II&quot; (''Odense University Studies in History and Social Sciences. Vol. 72''; Odense Universitetsforlag 1981; ISBN 87-7492-349-8)
* Erland Porsmose: &quot;De fynske landsbyers historie – i dyrkningsfællesskabets tid&quot; (''Odense University Studies in History and Social Sciences. Vol. 109''; Odense Universitetsforlag 1987; ISBN 87-7492-650-0)
* Erland Porsmose: &quot;Landsbyer&quot; (''Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i Landskabet''; Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1996, s. 46-59)
* Erland Porsmose: &quot;Bygder. Regionale variationer – problemer og muligheder&quot; (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på [[Skarrildhus]] november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; ISBN 87-7526-206-1, s. 9-24)
* Carsten Porskrog Rasmussen: &quot;Godsejermagt eller naturtilpasning?&quot; (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; ISBN 87-7526-206-1, s. 41-62)
* Peter Sawyer: &quot;Da Danmark blev Danmark&quot; (bind 3 i: Olaf Olsen (red.): ''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie''; København 1988; ISBN 87-89068-04-1)
* Adam Tybjærg Schacke: &quot;Enestegårde på Fyn&quot; (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; ISBN 87-7526-206-1, s. 175-191)
* Adam Tybjærg Schacke: ''Gods, gårde og kulturlandskab. Besiddelsesforhold og godsstruktur i den sydlige del af Nørrejylland 1570-1788''; Landbohistorisk Selskab 2007; ISBN 978-87-7526-212-0
* [[Bjarne Stoklund]]: &quot;Bygder, aktivitetsfelter og økotyper. Etnologien og de regionale variationer&quot; (i: Per Grau Møller og Mette Svart Kristiansen (red.): ''Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til 2000. Beretning fra et seminar på Skarrildhus november 2003''; Landbohistorisk Selskab 2006; ISBN 87-7526-206-1; s. 25-39)

[[Kategori:Bebyggelsesudviklingen i Danmark]]</text>
      <sha1>c5hwsn8tfxicsrzfk2wtsqv7kawqe7d</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Diskussion:Bygd</title>
    <ns>1</ns>
    <id>7358</id>
    <revision>
      <id>41485</id>
      <timestamp>2026-04-19T06:58:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sven Halfdan Nielsen</username>
        <id>3898</id>
      </contributor>
      <comment>udvidet en smule</comment>
      <origin>41485</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="626" sha1="tu133111ra3s61k8tauwm29onnacbhd" xml:space="preserve">Skildringen af bygdebegrebet er betinget af den brug, som Erland Porsmose indførte i sin doktordisputats i 1987. Det affødte en debat om begrebets anvendelse i (fremtidig) dansk forskning. Det viste sig hurtigt, at der langt fra var enighed om begrebets anvendelighed. Som det fremgår, deler jeg denne kritik.

Derimod mener jeg, at begrebets traditionelle anvendelse fortsat er brugbar. Jeg tilslutter mig derfor denne brug af begrebet og finder, at det kan være en del af de redskaber, som anvendes til at beskrive historiske samfund i etnografisk (stammemæssig) sammenhæng.

Sven Halfdan Nielsen
Pärnu 19. april 2026</text>
      <sha1>tu133111ra3s61k8tauwm29onnacbhd</sha1>
    </revision>
  </page>
</mediawiki>