Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.21 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 106 36040 352210 338030 2026-03-28T14:22:50Z Johshh 9757 352210 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Flavius Arrianus|Flavius Arrianus]] |Titel=[[Epiktets Haandbog]] |Bind= |År=1781 |Oversætter=[[Forfatter:Engelbreth Boye|Engelbreth Boye]] |Redaktør= |Udgiver=Paa Gyldendals Forlag |Sted=Kiøbenhvn |Kilde=djvu |Billede=5 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist from=5 to=110 15=1 /> |Bindoversigt= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} [[Kategori:Filosofi]] [[Kategori:Politik]] pm1gqedmh86obzi9pbcf918knh0w8ng 104 99365 352268 344231 2026-03-29T07:00:58Z Uforbederlig 4012 indsat nogle link til forfattersider 352268 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" /></noinclude>{{nop}} <div style="line-height:250%; border-bottom:none; font-size:250%; text-align:center">Indhold</div> {{streg|10em}} <section begin="indhold1852"/>{{Dotted TOC page listing|||Pag.|symbol=&nbsp;}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender_for_Danmark_1852#3|Forord]]|3}} {{Dotted TOC page listing||Kalender-Aphorismer etc., samlede af {{sp|[[Forfatter:Erik Bøgh|E. Bøgh]]}}|6}} {{Dotted TOC page listing||Genealogi: a. Det danske Kongehuus|18}} {{Dotted TOC page listing||{{ditto|Genealogi:|10|&nbsp;}} b. Udenlandske Regenter|19}} {{Dotted TOC page listing||Statsraaadet|21}} {{Dotted TOC page listing||Fremmede Magters Gesandter ved det danske Hof og Consuler i Kjøbenhavn og Helsingør|22}} {{Dotted TOC page listing||Med Prinds Christian af Glücksborgs Portrait, af {{sp|H. P. Holst}}|24}} {{Dotted TOC page listing||Danmarks Riges Grundlov, af {{sp|[[Forfatter:Carl_Ploug|C. Ploug]]}}|27}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#38|"Der er Forskjel"]], af {{sp|[[Forfatter:Hans_Christian_Andersen|H. C. Andersen]]}}|38}} {{Dotted TOC page listing||Vor Herres Renter, [Digt] af C. J. Brandt|41}} {{Dotted TOC page listing||Første Jægercorps' Kamp ved Sollbro d. 24de Juli og Forceringen af Broen d. 25de Juli 1850, af {{sp|W. Holst}}|46}} {{Dotted TOC page listing||Fest-Sang til Landsoldaten, [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Hans_Christian_Andersen|H. C. Andersen]]}}|55}} {{Dotted TOC page listing||Om Fyrtaarne, af {{sp|C. F. Grove}}|56}} {{Dotted TOC page listing||Danske Ordsprog|69}} {{Dotted TOC page listing||Ludvig Holbergs Statuette|70}} {{Dotted TOC page listing||Erik og Abel, af {{sp|Ludv. Chr. Müller}}|72}} {{Dotted TOC page listing||Guldvægten, [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Erik Bøgh|E. Bøgh]]}}|76}} {{Dotted TOC page listing||Fiirskillingen, [Digt] af {{sp|C. J. Brandt}}|77}} {{Dotted TOC page listing||Gammel-Estrup, {{sp|Tyge Becker}}|79}} {{Dotted TOC page listing||Et Barns Drøm om en Stierne, Efter Charles Dickens ved {{sp|J. C. Magnus}}|89}} {{Dotted TOC page listing||Den danske Marine|92}} {{Dotted TOC page listing||Den tappre Landsoldat, [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Nikolai_Frederik_Severin_Grundtvig|N. F. S. Grundtvig]]}}|95}} {{Dotted TOC page listing||Vagtpassiar, af {{Lb|-r}}|98}} {{Dotted TOC page listing||Hymne til Freden. [Digt] af {{sp|H. P. Holst}}|106}} {{Dotted TOC page listing||Om Boligerne paa Island|107}} {{Dotted TOC page listing||Sukket i Skoven. efter det Svenske [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Erik Bøgh|E. Bøgh]]}}|109}} {{Dotted TOC page listing||Verdens deiligste Rose, {{sp|[[Forfatter:Hans_Christian_Andersen|H. C. Andersen]]}}|111}} {{Dotted TOC page listing||Oscarshal, [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Carl_Ploug|C. Ploug]]}}|113}} {{Dotted TOC page listing||Biskoppens Drab, af {{sp|Tyge Becker}}|115}} {{Dotted TOC page listing||Ole Skeje, [Digt] af {{sp|C. H.}}|122}} {{Dotted TOC page listing||Om Hestenes Forspænding|125}} {{Dotted TOC page listing||Om Forbedringer i Agerdyrkningen, af {{sp|B. S. Jørgensen}}|128}} {{Dotted TOC page listing||Hilsen til Aaret 1852, [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Erik Bøgh|Erik Bøgh]]}}|142}} <section end="indhold1852"/><noinclude><references/></noinclude> f6cjgsnsnm4zhyf40upeadjx1ou5fqk 352275 352268 2026-03-29T08:13:19Z Uforbederlig 4012 link til side 46 352275 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" /></noinclude>{{nop}} <div style="line-height:250%; border-bottom:none; font-size:250%; text-align:center">Indhold</div> {{streg|10em}} <section begin="indhold1852"/>{{Dotted TOC page listing|||Pag.|symbol=&nbsp;}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender_for_Danmark_1852#3|Forord]]|3}} {{Dotted TOC page listing||Kalender-Aphorismer etc., samlede af {{sp|[[Forfatter:Erik Bøgh|E. Bøgh]]}}|6}} {{Dotted TOC page listing||Genealogi: a. Det danske Kongehuus|18}} {{Dotted TOC page listing||{{ditto|Genealogi:|10|&nbsp;}} b. Udenlandske Regenter|19}} {{Dotted TOC page listing||Statsraaadet|21}} {{Dotted TOC page listing||Fremmede Magters Gesandter ved det danske Hof og Consuler i Kjøbenhavn og Helsingør|22}} {{Dotted TOC page listing||Med Prinds Christian af Glücksborgs Portrait, af {{sp|H. P. Holst}}|24}} {{Dotted TOC page listing||Danmarks Riges Grundlov, af {{sp|[[Forfatter:Carl_Ploug|C. Ploug]]}}|27}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#38|"Der er Forskjel"]], af {{sp|[[Forfatter:Hans_Christian_Andersen|H. C. Andersen]]}}|38}} {{Dotted TOC page listing||Vor Herres Renter, [Digt] af C. J. Brandt|41}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender_for_Danmark_1852#46|Første Jægercorps' Kamp ved Sollbro d. 24de Juli og Forceringen af Broen d. 25de Juli 1850]], af {{sp|W. Holst}}|46}} {{Dotted TOC page listing||Fest-Sang til Landsoldaten, [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Hans_Christian_Andersen|H. C. Andersen]]}}|55}} {{Dotted TOC page listing||Om Fyrtaarne, af {{sp|C. F. Grove}}|56}} {{Dotted TOC page listing||Danske Ordsprog|69}} {{Dotted TOC page listing||Ludvig Holbergs Statuette|70}} {{Dotted TOC page listing||Erik og Abel, af {{sp|Ludv. Chr. Müller}}|72}} {{Dotted TOC page listing||Guldvægten, [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Erik Bøgh|E. Bøgh]]}}|76}} {{Dotted TOC page listing||Fiirskillingen, [Digt] af {{sp|C. J. Brandt}}|77}} {{Dotted TOC page listing||Gammel-Estrup, {{sp|Tyge Becker}}|79}} {{Dotted TOC page listing||Et Barns Drøm om en Stierne, Efter Charles Dickens ved {{sp|J. C. Magnus}}|89}} {{Dotted TOC page listing||Den danske Marine|92}} {{Dotted TOC page listing||Den tappre Landsoldat, [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Nikolai_Frederik_Severin_Grundtvig|N. F. S. Grundtvig]]}}|95}} {{Dotted TOC page listing||Vagtpassiar, af {{Lb|-r}}|98}} {{Dotted TOC page listing||Hymne til Freden. [Digt] af {{sp|H. P. Holst}}|106}} {{Dotted TOC page listing||Om Boligerne paa Island|107}} {{Dotted TOC page listing||Sukket i Skoven. efter det Svenske [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Erik Bøgh|E. Bøgh]]}}|109}} {{Dotted TOC page listing||Verdens deiligste Rose, {{sp|[[Forfatter:Hans_Christian_Andersen|H. C. Andersen]]}}|111}} {{Dotted TOC page listing||Oscarshal, [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Carl_Ploug|C. Ploug]]}}|113}} {{Dotted TOC page listing||Biskoppens Drab, af {{sp|Tyge Becker}}|115}} {{Dotted TOC page listing||Ole Skeje, [Digt] af {{sp|C. H.}}|122}} {{Dotted TOC page listing||Om Hestenes Forspænding|125}} {{Dotted TOC page listing||Om Forbedringer i Agerdyrkningen, af {{sp|B. S. Jørgensen}}|128}} {{Dotted TOC page listing||Hilsen til Aaret 1852, [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Erik Bøgh|Erik Bøgh]]}}|142}} <section end="indhold1852"/><noinclude><references/></noinclude> mor4qohak78ueo4m10tmksignp9d127 352276 352275 2026-03-29T08:19:41Z Uforbederlig 4012 link til side 46 352276 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" /></noinclude>{{nop}} <div style="line-height:250%; border-bottom:none; font-size:250%; text-align:center">Indhold</div> {{streg|10em}} <section begin="indhold1852"/>{{Dotted TOC page listing|||Pag.|symbol=&nbsp;}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender_for_Danmark_1852#3|Forord]]|3}} {{Dotted TOC page listing||Kalender-Aphorismer etc., samlede af {{sp|[[Forfatter:Erik Bøgh|E. Bøgh]]}}|6}} {{Dotted TOC page listing||Genealogi: a. Det danske Kongehuus|18}} {{Dotted TOC page listing||{{ditto|Genealogi:|10|&nbsp;}} b. Udenlandske Regenter|19}} {{Dotted TOC page listing||Statsraaadet|21}} {{Dotted TOC page listing||Fremmede Magters Gesandter ved det danske Hof og Consuler i Kjøbenhavn og Helsingør|22}} {{Dotted TOC page listing||Med Prinds Christian af Glücksborgs Portrait, af {{sp|H. P. Holst}}|24}} {{Dotted TOC page listing||Danmarks Riges Grundlov, af {{sp|[[Forfatter:Carl_Ploug|C. Ploug]]}}|27}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#38|"Der er Forskjel"]], af {{sp|[[Forfatter:Hans_Christian_Andersen|H. C. Andersen]]}}|38}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#41|Vor Herres Renter]], [Digt] af C. J. Brandt|41}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender_for_Danmark_1852#46|Første Jægercorps' Kamp ved Sollbro d. 24de Juli og Forceringen af Broen d. 25de Juli 1850]], af {{sp|W. Holst}}|46}} {{Dotted TOC page listing||Fest-Sang til Landsoldaten, [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Hans_Christian_Andersen|H. C. Andersen]]}}|55}} {{Dotted TOC page listing||Om Fyrtaarne, af {{sp|C. F. Grove}}|56}} {{Dotted TOC page listing||Danske Ordsprog|69}} {{Dotted TOC page listing||Ludvig Holbergs Statuette|70}} {{Dotted TOC page listing||Erik og Abel, af {{sp|Ludv. Chr. Müller}}|72}} {{Dotted TOC page listing||Guldvægten, [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Erik Bøgh|E. Bøgh]]}}|76}} {{Dotted TOC page listing||Fiirskillingen, [Digt] af {{sp|C. J. Brandt}}|77}} {{Dotted TOC page listing||Gammel-Estrup, {{sp|Tyge Becker}}|79}} {{Dotted TOC page listing||Et Barns Drøm om en Stierne, Efter Charles Dickens ved {{sp|J. C. Magnus}}|89}} {{Dotted TOC page listing||Den danske Marine|92}} {{Dotted TOC page listing||Den tappre Landsoldat, [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Nikolai_Frederik_Severin_Grundtvig|N. F. S. Grundtvig]]}}|95}} {{Dotted TOC page listing||Vagtpassiar, af {{Lb|-r}}|98}} {{Dotted TOC page listing||Hymne til Freden. [Digt] af {{sp|H. P. Holst}}|106}} {{Dotted TOC page listing||Om Boligerne paa Island|107}} {{Dotted TOC page listing||Sukket i Skoven. efter det Svenske [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Erik Bøgh|E. Bøgh]]}}|109}} {{Dotted TOC page listing||Verdens deiligste Rose, {{sp|[[Forfatter:Hans_Christian_Andersen|H. C. Andersen]]}}|111}} {{Dotted TOC page listing||Oscarshal, [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Carl_Ploug|C. Ploug]]}}|113}} {{Dotted TOC page listing||Biskoppens Drab, af {{sp|Tyge Becker}}|115}} {{Dotted TOC page listing||Ole Skeje, [Digt] af {{sp|C. H.}}|122}} {{Dotted TOC page listing||Om Hestenes Forspænding|125}} {{Dotted TOC page listing||Om Forbedringer i Agerdyrkningen, af {{sp|B. S. Jørgensen}}|128}} {{Dotted TOC page listing||Hilsen til Aaret 1852, [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Erik Bøgh|Erik Bøgh]]}}|142}} <section end="indhold1852"/><noinclude><references/></noinclude> 9ltwonx7x94dzd1ci15hp7wrol2walh 352281 352276 2026-03-29T08:44:11Z Uforbederlig 4012 link til side 27 352281 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" /></noinclude>{{nop}} <div style="line-height:250%; border-bottom:none; font-size:250%; text-align:center">Indhold</div> {{streg|10em}} <section begin="indhold1852"/>{{Dotted TOC page listing|||Pag.|symbol=&nbsp;}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender_for_Danmark_1852#3|Forord]]|3}} {{Dotted TOC page listing||Kalender-Aphorismer etc., samlede af {{sp|[[Forfatter:Erik Bøgh|E. Bøgh]]}}|6}} {{Dotted TOC page listing||Genealogi: a. Det danske Kongehuus|18}} {{Dotted TOC page listing||{{ditto|Genealogi:|10|&nbsp;}} b. Udenlandske Regenter|19}} {{Dotted TOC page listing||Statsraaadet|21}} {{Dotted TOC page listing||Fremmede Magters Gesandter ved det danske Hof og Consuler i Kjøbenhavn og Helsingør|22}} {{Dotted TOC page listing||Med Prinds Christian af Glücksborgs Portrait, af {{sp|H. P. Holst}}|24}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#27|Danmarks Riges Grundlov]], af {{sp|[[Forfatter:Carl_Ploug|C. Ploug]]}}|27}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#38|"Der er Forskjel"]], af {{sp|[[Forfatter:Hans_Christian_Andersen|H. C. Andersen]]}}|38}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#41|Vor Herres Renter]], [Digt] af C. J. Brandt|41}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender_for_Danmark_1852#46|Første Jægercorps' Kamp ved Sollbro d. 24de Juli og Forceringen af Broen d. 25de Juli 1850]], af {{sp|W. Holst}}|46}} {{Dotted TOC page listing||Fest-Sang til Landsoldaten, [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Hans_Christian_Andersen|H. C. Andersen]]}}|55}} {{Dotted TOC page listing||Om Fyrtaarne, af {{sp|C. F. Grove}}|56}} {{Dotted TOC page listing||Danske Ordsprog|69}} {{Dotted TOC page listing||Ludvig Holbergs Statuette|70}} {{Dotted TOC page listing||Erik og Abel, af {{sp|Ludv. Chr. Müller}}|72}} {{Dotted TOC page listing||Guldvægten, [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Erik Bøgh|E. Bøgh]]}}|76}} {{Dotted TOC page listing||Fiirskillingen, [Digt] af {{sp|C. J. Brandt}}|77}} {{Dotted TOC page listing||Gammel-Estrup, {{sp|Tyge Becker}}|79}} {{Dotted TOC page listing||Et Barns Drøm om en Stierne, Efter Charles Dickens ved {{sp|J. C. Magnus}}|89}} {{Dotted TOC page listing||Den danske Marine|92}} {{Dotted TOC page listing||Den tappre Landsoldat, [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Nikolai_Frederik_Severin_Grundtvig|N. F. S. Grundtvig]]}}|95}} {{Dotted TOC page listing||Vagtpassiar, af {{Lb|-r}}|98}} {{Dotted TOC page listing||Hymne til Freden. [Digt] af {{sp|H. P. Holst}}|106}} {{Dotted TOC page listing||Om Boligerne paa Island|107}} {{Dotted TOC page listing||Sukket i Skoven. efter det Svenske [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Erik Bøgh|E. Bøgh]]}}|109}} {{Dotted TOC page listing||Verdens deiligste Rose, {{sp|[[Forfatter:Hans_Christian_Andersen|H. C. Andersen]]}}|111}} {{Dotted TOC page listing||Oscarshal, [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Carl_Ploug|C. Ploug]]}}|113}} {{Dotted TOC page listing||Biskoppens Drab, af {{sp|Tyge Becker}}|115}} {{Dotted TOC page listing||Ole Skeje, [Digt] af {{sp|C. H.}}|122}} {{Dotted TOC page listing||Om Hestenes Forspænding|125}} {{Dotted TOC page listing||Om Forbedringer i Agerdyrkningen, af {{sp|B. S. Jørgensen}}|128}} {{Dotted TOC page listing||Hilsen til Aaret 1852, [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Erik Bøgh|Erik Bøgh]]}}|142}} <section end="indhold1852"/><noinclude><references/></noinclude> j5fif7l8aj9xxkcp3imr0sai4g2nypc 352287 352281 2026-03-29T10:02:51Z Uforbederlig 4012 flere links 352287 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" /></noinclude>{{nop}} <div style="line-height:250%; border-bottom:none; font-size:250%; text-align:center">Indhold</div> {{streg|10em}} <section begin="indhold1852"/>{{Dotted TOC page listing|||Pag.|symbol=&nbsp;}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender_for_Danmark_1852#3|Forord]]|3}} {{Dotted TOC page listing||Kalender-Aphorismer etc., samlede af {{sp|[[Forfatter:Erik Bøgh|E. Bøgh]]}}|6}} {{Dotted TOC page listing||Genealogi: a. Det danske Kongehuus|18}} {{Dotted TOC page listing||{{ditto|Genealogi:|10|&nbsp;}} b. Udenlandske Regenter|19}} {{Dotted TOC page listing||Statsraaadet|21}} {{Dotted TOC page listing||Fremmede Magters Gesandter ved det danske Hof og Consuler i Kjøbenhavn og Helsingør|22}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#24|Med Prinds Christian af Glücksborgs Portrait]], af {{sp|H. P. Holst}}|24}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#27|Danmarks Riges Grundlov]], af {{sp|[[Forfatter:Carl_Ploug|C. Ploug]]}}|27}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#38|"Der er Forskjel"]], af {{sp|[[Forfatter:Hans_Christian_Andersen|H. C. Andersen]]}}|38}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#41|Vor Herres Renter]], [Digt] af C. J. Brandt|41}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender_for_Danmark_1852#46|Første Jægercorps' Kamp ved Sollbro d. 24de Juli og Forceringen af Broen d. 25de Juli 1850]], af {{sp|W. Holst}}|46}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#55|Fest-Sang til Landsoldaten]], [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Hans_Christian_Andersen|H. C. Andersen]]}}|55}} {{Dotted TOC page listing||Om Fyrtaarne, af {{sp|C. F. Grove}}|56}} {{Dotted TOC page listing||Danske Ordsprog|69}} {{Dotted TOC page listing||Ludvig Holbergs Statuette|70}} {{Dotted TOC page listing||Erik og Abel, af {{sp|Ludv. Chr. Müller}}|72}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#76|Guldvægten]], [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Erik Bøgh|E. Bøgh]]}}|76}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#77|Fiirskillingen]], [Digt] af {{sp|C. J. Brandt}}|77}} {{Dotted TOC page listing||Gammel-Estrup, {{sp|Tyge Becker}}|79}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#89|Et Barns Drøm om en Stierne]], Efter Charles Dickens ved {{sp|J. C. Magnus}}|89}} {{Dotted TOC page listing||Den danske Marine|92}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#95|Den tappre Landsoldat]], [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Nikolai_Frederik_Severin_Grundtvig|N. F. S. Grundtvig]]}}|95}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#98|Vagtpassiar]], af {{Lb|-r}}|98}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#106|Hymne til Freden]]. [Digt] af {{sp|H. P. Holst}}|106}} {{Dotted TOC page listing||Om Boligerne paa Island|107}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#109|Sukket i Skoven]]. efter det Svenske [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Erik Bøgh|E. Bøgh]]}}|109}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#111|Verdens deiligste Rose]], {{sp|[[Forfatter:Hans_Christian_Andersen|H. C. Andersen]]}}|111}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#113|Oscarshal]], [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Carl_Ploug|C. Ploug]]}}|113}} {{Dotted TOC page listing||Biskoppens Drab, af {{sp|Tyge Becker}}|115}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#122|Ole Skeje]], [Digt] af {{sp|C. H.}}|122}} {{Dotted TOC page listing||Om Hestenes Forspænding|125}} {{Dotted TOC page listing||Om Forbedringer i Agerdyrkningen, af {{sp|B. S. Jørgensen}}|128}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#142|Hilsen til Aaret 1852]], [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Erik Bøgh|Erik Bøgh]]}}|142}} {{streg|10em}} <section end="indhold1852"/><noinclude><references/></noinclude> kmdvi74wtvrzcpo6antw2pcifmtbtg3 104 99385 352282 333154 2026-03-29T08:54:01Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352282 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||24||}}</noinclude>{{nop}} <div style="text-align:center"> <big>Med</big> <div style="line-height:250%; border-bottom:none; font-size:250%; text-align:center">Prinds Christian af Glücksborgs</div> <big>Portrait.</big> </div> {{streg|5em}} <big> {{venstremargen|5em|<poem> Til dine Træk, o Prinds! vi knytte Vort Fremtidshaab, thi Du blev tro I Nødens Stund. Mildt vil Du lytte Til Folkets Hjerteslag, beskytte Dets Frihed og det skjænke Ro!</poem>}} </big> {{højre|H. V. Holst.}}<noinclude><references/></noinclude> msa20qklfk2c6e8bxgvj68iiga2xesu 104 99386 352283 333155 2026-03-29T08:58:01Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352283 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||25||}}</noinclude>[[File:Folkekalender for Danmark 1852 - 027.jpg|frameless|alt=Prins Christian af Danmark|Prins Christian af Danmark]]<noinclude><references/></noinclude> p8bm3x18341a5tipmf2uk2n5gxyp6f2 352286 352283 2026-03-29T09:43:34Z Uforbederlig 4012 navn korrigeret 352286 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||25||}}</noinclude>[[File:Folkekalender for Danmark 1852 - 027.jpg|frameless|alt=Prins Christian af Glücksborg, fra 1863: Christian IX|Prins Christian af Glücksborg, fra 1863: Christian IX]]<noinclude><references/></noinclude> 7jsxzcum2edcop1rbtdtk7e0j9sqods 104 99388 352279 335530 2026-03-29T08:42:01Z Uforbederlig 4012 overskrift og startbogstav 352279 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||27||}}</noinclude>{{nop}} <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;text-align:center">Danmarks Riges Grundlov.</div> {{streg|5em}} {{Lb|„Maeth logh skal land byggjæs.“}} {{Lb|„Then logh thær konung givær ok alt land takær vith, thæn må han ok æi æftær takæ æth skifte utæn lanzæns vili.“}} {{højre|{{Lb|'''Waldemars jydske Lov.'''}}}} {{startbogstav|D}}en 5te Juni 1849 underskrev hans Majestæt Kong {{sp|Frederik den Syvende}} det af den i dette Ziemed sammen kalbte Rigsforsamling den 25de Mai næstforben vedtagne Ubfast til en Grundlov for Danmarks Rige, og lovede, med Forbehold af Alt, hvad der vedkommer Hertugdømmet Slesvigs Stilling, hvilket skulde beroe til Freden var sluttet, for sig selv og fine Efterfølgere ubrødeligen at holde denne Lov. Landet befandt sig dengang i krig med Tydskland, som understøttede Oprørerne i Hertugdømmerne, og Fjendens Hær stod midt i Jylland. Indvirkede nu Fædrelandets betrængte Stilling vistnok gavnligt paa Nigsforsamlingens Medlemmer, saa at deres afvigende Anffuelser lettere udjævnedes, og det af Regjeringen forelagte Grundlovsudkast vedtoges hurtigere og med større Enighed, end Tilfældet maaskee ellers vilde været, saa bortdrog paa den anden Sibe den ydre Fare Folkets Opmærksomhed fra Forsam lingens Forhandlinger og Gjenstanden for disse, saa at denne store Forandring i Nigets Forfatning og bele indre Tilstand foregik næsten ubemærket. Herved bliver det forklarligt, at, nagtet det danske Folk ifte staaer tilbage for noget i Europa i Oplysning, have uden Tvivl Mange ikke ret forstaaet Grundlovens Betydning eller paaftjønnet dens Værd og betragte den endnu neppe med saa fast en Tillid, som er nødvendig, hvis den skal kunne modstaae Meningernes Omverling og Tidernes Storme og vorde det uroffelige udgangspunkt for en jevn og fredelig Ubvilling, det trygge Værn for vor og vore Efterkommeres nationale Selvstændighed og borgerlige Frihed. Det er derfor Hensigten her at give et lille Bidrag til Grundlovens bedre Forstaaelse og Paastionnelse, ved at gjennemgaae dens Indhold og vise Meningen og Nytten af dens vigtigste Bestemmelser. Efter Danmarks gamle Grundlov, den af Kong Frederik den Trebie d. 14 November 1665 givne Rongelov, var Kongen ophøiet over alle menneskelige Love og fjendte ingen Anden over sig uden Gud<noinclude><references/></noinclude> 178n380wbwv1e81btwylurg1ibuzu7l 352280 352279 2026-03-29T08:42:41Z Uforbederlig 4012 352280 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||27||}}</noinclude>{{nop}} <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;text-align:center">Danmarks Riges Grundlov.</div> {{streg|5em}} {{Lb|„Mæth logh skal land byggjæs.“}} {{Lb|„Then logh thær konung givær ok alt land takær vith, thæn må han ok æi æftær takæ æth skifte utæn lanzæns vili.“}} {{højre|{{Lb|'''Waldemars jydske Lov.'''}}}} {{startbogstav|D}}en 5te Juni 1849 underskrev hans Majestæt Kong {{sp|Frederik den Syvende}} det af den i dette Ziemed sammen kalbte Rigsforsamling den 25de Mai næstforben vedtagne Ubfast til en Grundlov for Danmarks Rige, og lovede, med Forbehold af Alt, hvad der vedkommer Hertugdømmet Slesvigs Stilling, hvilket skulde beroe til Freden var sluttet, for sig selv og fine Efterfølgere ubrødeligen at holde denne Lov. Landet befandt sig dengang i krig med Tydskland, som understøttede Oprørerne i Hertugdømmerne, og Fjendens Hær stod midt i Jylland. Indvirkede nu Fædrelandets betrængte Stilling vistnok gavnligt paa Nigsforsamlingens Medlemmer, saa at deres afvigende Anffuelser lettere udjævnedes, og det af Regjeringen forelagte Grundlovsudkast vedtoges hurtigere og med større Enighed, end Tilfældet maaskee ellers vilde været, saa bortdrog paa den anden Sibe den ydre Fare Folkets Opmærksomhed fra Forsam lingens Forhandlinger og Gjenstanden for disse, saa at denne store Forandring i Nigets Forfatning og bele indre Tilstand foregik næsten ubemærket. Herved bliver det forklarligt, at, nagtet det danske Folk ifte staaer tilbage for noget i Europa i Oplysning, have uden Tvivl Mange ikke ret forstaaet Grundlovens Betydning eller paaftjønnet dens Værd og betragte den endnu neppe med saa fast en Tillid, som er nødvendig, hvis den skal kunne modstaae Meningernes Omverling og Tidernes Storme og vorde det uroffelige udgangspunkt for en jevn og fredelig Ubvilling, det trygge Værn for vor og vore Efterkommeres nationale Selvstændighed og borgerlige Frihed. Det er derfor Hensigten her at give et lille Bidrag til Grundlovens bedre Forstaaelse og Paastionnelse, ved at gjennemgaae dens Indhold og vise Meningen og Nytten af dens vigtigste Bestemmelser. Efter Danmarks gamle Grundlov, den af Kong Frederik den Trebie d. 14 November 1665 givne Rongelov, var Kongen ophøiet over alle menneskelige Love og fjendte ingen Anden over sig uden Gud<noinclude><references/></noinclude> 0kuotnii0h4tnz93fnq796zjkij46wj 104 99392 352285 351880 2026-03-29T09:29:36Z Uforbederlig 4012 afsnitsopdeling, bindestreg 352285 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||31||}}</noinclude>bog ikke dem, hans Ministre maatte blive idømte, uden Follethingets Samtykke; thi ellers vilde Ministeransvarligheden let kunne omgaaes (§ 31). Ligeledes kan han meddele særlige Bevillinger og Undtagelser fra de gjældende Love efter bestaaende Sfit og Brug, samt slaae Mont (§ 32--33). Efter at Grundloven saaledes i dens 3die Capitel har opregnet Alt, hvad der indbefattes under den kongelige Myndighed og nøie har bestemt dens Grændser, for at ingen Strid skal opstaae mellem Statsmagterne om disse, anordner dens 4de Capitel Indretningen af det folkelige Raad, der er stillet ved Regeringens Side, for at deltage i Lovgivningen og for at iagttage, undersøge og bedømme dens Handlinger, Rigsdagen. Den første Bestemmelse om denne er, at den bestaaer af to Dele, Folketbinget og Landstinget (§ 34). Nytten af denne Tvedeling er uden Tvivl ikke flar for Alle. Mange synes, bet var nemmere, mindre tidsspildende og bekosteligt, ifald Rigsdagen var udeelt, og Sagerne kun forhandlebes paa eet Sted; man synes at Rigsdagens Magt og Indflydelse svækkes derved, at den er udstiftet mellem to Organer, og at bele Mastinen let kan gaae istaae, naar Enighed mellem begge Thingene udfordres for at tilveiebringe en Wigsdagsbeslutning. Iffedestomindre bar Tvedelingen fin fornuftige Grund, ja den maa anfees for nødvendig. Der ligger langt mindre Magt paa, at Lovgivningsarbeidet gaaer hurtigt, end at det gaaer jevnt og fikkert, at de nye Love blive drøftede fra forskjellige Synspunkter, at de tvivlsomme og omstridte Spørgsmaal først afgjøres, naar den offentlige Mening er tommen nogenlunde til Klarhed og Enighed om dem. Dette opnaaes derved, at alle Forandringer i ben bestaaende Tilstand forhandles med nogen Tide Mellemrum i to af forskjellige Personer sammenfatte Forsamlinger, og at disses Enighed udkræves for at afgjøre Sagerne. Dertil kommer, at Enhver, der er beklædt med Magt, er stinsvg over denne og tilbøielig faavel til at ubvide den over dens rette Grændse som til at undertrykke den Modstand, der møder. Gjælder dette om enkelte Personer, saa gjælder det endnu mere om større Forsamlinger, der let lade sig henrive af Lidenskab og Dieblikkets Indtryf. Var Rigsdagen derfor udeelt, da var det næften uundgaaeligt, baade at den vilbe gribe ind i den Kongen til tommende Myndighed og snart gjøre Regeringen albeles afhængig af sig, og at dens Flerked vilde foiurette og undertrykke det Mindretal, der i dens egen Midte modsatte sig dens Beslutninger. Men en For ryffelse af Statsmagternes Grændser og Underkuelse af afvigende Det er Meninger vilde føre til Omstyrtelse af den lovlige Orden. ganske sandt, at Rigsdagens Magt formindskes ved Tvedelingen, men bette er efter det Foranførte et Gode, ikke et Onde, og dog kan man ogsaa sige, at dens Magt derved forøges, thi naar begge Rigsdagens Afdelinger ere enige, vil den saagodtsom være uimodstaaelig, idet den da vil have den almindelige Mening i Landet for sig, tbi Alle ville antage, at Rigsdagen maa have Ret, siden begge Thing have kunnet blive enige. Og denne Enighed er ikke saa vanskelig at tilveiebringe, som ved første Ziekast synes. Den fremkommer ved gjensidige Ind rømmelser, og at Nødvendigheden af at maatte gjøre saadanne {{bindestreg1|be|bestandig}}<noinclude><references/></noinclude> hm0nzun02rndhp493y3gm6tqk0j8kyo 104 99393 352284 351752 2026-03-29T09:26:58Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352284 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||32||}}</noinclude>{{bindestreg2|standig|bestandig}} staaer den lovgivende Magt for Øie, det sikkrer den saavel mod at begaae farlige Udskeielser som med at henfalde til smaaligt Rethaveri. Lad derfor Nigsdagens Tvedeling være kostbarere, langsommere, besværligere end dens Enhed, det negtes ikke; men hiin er langt nyttigere, sikkrere og varigere. [[Fil:Folkekalender for Danmark 1852 - 034 udsnit.jpg|frameless|center|400px|alt=Folketingssalen ca. 1852|Folketingssalen ca. 1852]] {{centrer|'''Folkethingssalen.'''}} Folkethinget sammensættes paa følgende Maade. Landet er inddelt i omtrent 100 Valgkredse; for hver af disse vælges hvert 3die Aar Een blandt dem, der stille sig til Valg. Deltage i Valget som Vælger kan enhver uberygtet Mand, der har Indfødsret, naar han har fyldt sit 30te Aar, med mindre han enten staaer i privat Tjenesteforhold og ikke har egen Husstand, eller han nyder eller har nydt, men ikke erstattet, Fattigvæsenets Understøttelse, eller han ikke er raadig over sit Bo, eller han ikke har boet et Aar i Valgkredsen. Vælges kan enhver uberygtet, indfødt Mand, der har fyldt sit 25de Aar, med de samme Undtagelser; dog behøver han ikke at boe i Valgkredsen (§ 35-38). Landstinget sammensættes paa en noget forskjellig<noinclude><references/></noinclude> lboypktw8r4ajvqs9hs7z8cz7d48oww 104 99398 352278 335465 2026-03-29T08:32:23Z Uforbederlig 4012 afsnitsopdeling, bindestreg 352278 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||37||}}</noinclude>Borgerne have Net til at forene sig i Samfund for at dyrke Gud efter deres Overbevisning, kun maae de ikke lære eller gjøre Noget, der krænker Sædeligheden og den offentlige Orden (§ 81). Ingen skal vde Bidrag til nogen anden Gudsdyrkelse end hans egen; men benhører han ikke til noget anerkjendt Religionssamfund, saa skal han til Skolevæsenet svare de personlige Afgifter, som Loven paalægger Folkekirkens Medlemmer (§ 82). Ingen tan for fin Troes Styld berøves fine borgerlige Rettigheder eller unddrage sig fine borgerlige Forpligtelser (§ 84). Endelig foreffrives, at saavel Folkekirkens For fatning som de fra den afvigende Troessamfunds Forhold til den skulle ordnes ved særegne Love (§ 80 og 83). Det 8de Afsnit af Grundloven bestemmer Borgernes personlige Rettigheder og Bligter. Enhver, der anholdes af Zvrigbebsmagten, skal inden 24 Timer stilles for en Dommer. Kan han ikke frigives uden videre eller mod stillet Sikkerbed, skal Dommeren ved en paa angivne Grunde støttet Kjendelse anordne hans Fængsling. Men Ingen fan sættes i Baretægtsfængsel for en Brøde, der kan afsones ved Bøber eller simpelt Fængsel 18 85). § 86 bjemler Boligens Ukrænkelighed; Husundersøgelse og Beslaglæggelse maa kun finde Sted efter Retsfjendelse. § 87 hævder Eiendomsrettens Ufrænteligbed; kun ved Lov og mod fuld Erstatning kan Afstaaelse af Eiendom fordres, hvor det almene Bel kræver det. § 88 bævder Næringsfribed, kun med de Indskrænkninger, som det almene Vel maatte foreftrive. § 89 og 90 give den Fattige Forsørgelsesret og hans Børn fri Adgang til Almue ffolen. 91 hjemler Trykkefribed under Ansvar for Domstolene. § 92 fiffrer Foreningsfriheden i alle lovige Ziemed; Regeringen fan ikke ophæve nogen Forening, men kun foreløbig forbyde den at samles, indtil Domstolene have afgjort, om den er lovlig eller ikke. § 93 hævder Forsamlingsfrihed for alle ubevæbnede Borgere; Politiet bar Ret til at overvære offentlige Forsamlinger, og boldes jaadanne under aaben Himmel og der er Grund til at frygte for Fredsforstyrrelse, kunne de forbydes. § 94 anordner, at den væbnede Magt, naar den ikke angribes, først tør stride ind ved Opløb, naar Mængden 3 Gange i Kongens og Lovens Navne er opfordret til at adskilles. § 95 ind fører almindelig Værnepligt. § 96 hjemler Communernes Ret til Selvbestyrelse. § 97 afffaffer enhver til Abel, Titel og Rang knyttet Forret. § 98 forbyder Oprettelsen af Lebn, Stambuse og Fidecom misser og byder, at de bestaaende ved Lov skulle gaae over til fri Eiendom. En Grundlov er som alt andet Menneskeværk ufuldkommen og ufuldstændig og kun umulig passe for alle Tider og Slægtfølger. Den maa derfor kunne modtage Forandringer og Tillæg. Men da det vilde medføre Forstyrrelse af alle offentlige Forhold, om den hyppigt forandrebes, og overilebe, af Zieklifkets Lidenskab fremkaldte, Forandringer tunde forvanske dens Characteer og tilintetgjøre dens Betydning, faa maa den selv foreskrive Regler for fin Forandring eller Forøgelse, der fiffre en gjentagen ombyggelig Overveielse og en almindelig, varig Overbevisning om Forandringens Nødvendighed eller Gavnlighed. Saadanne Regler indeholdes i vor Grundlovs § 100. Forslag til {{bindestreg1|For|Forandring}}<noinclude><references/></noinclude> rjebvsemq32mtuo92ca78c2a5bivhdm 104 99399 352271 344230 2026-03-29T07:51:25Z Uforbederlig 4012 der er forskel korrekturlæst 352271 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||38||}}</noinclude>andringer eller Tillæg skulle fremsættes paa en ordentlig Rigsdag. Vedtages de da, og vedtages de atter i uforandret Form af næste or denlige Nigsdag og bifaldes af Kongen, saa opløses Nigsdagen og nye Valg foregaae til begge Thing. Bebtages saa Beslutningen 3die Gang af denne nye Rigsdag og stadfæstes af Kongen, saa er den Grundlov. Maatte disse Linier, der væsentlig kun gjengive Grundlovens Indhold med dens egne Ord, bidrage til hos mine Medborgere at væffe og styrke Erfjendelsen af, hvilket kostbart Klenodie Kong Frederik den Syvende har skænket det danske Folk i den, hvor tryg og blom strende en Tilstand, hvor stærkt og bygtigt et Samfund, hvor frit og frodigt et Folkeliv der lader sig udvikle af dens Bud, naar de efter følges og udføres med Alvor og Forstand, med Trostab og Maadebold! Maatte be indsee, at ligesom det er Folket, bvis Velvære den vil begrunde, hvis Frihed den vil befæste, hvis Net den vil beskytte, saa ledes er det ogsaa Folket, som skal være dens Vogter, ikke blot mod uden, at fremmed Magtbud ikke bryder den, ikke blot mod oven, at hjemlig Troløshed ikke frænter den, men ogsaa mod inden og mod neden, at Letfind og Uforstand ikke tankeløft bortkaste den, at misundelig eller berstespg Egennytte ikke samvittighedsløst misbruger den! {{højre|'''C. Ploug.'''}} {{streg|10em}} <!-- korrekturlæst nedenfor --> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;text-align:center">„Der er forskjel.“</div> {{streg|5em}} {{startbogstav|D}}et var i Mai Maaned, Vinden blæste endnu koldt; men Foraaret var der, sagde Buske og Træer, Mark og Enge; det myldrede med Blomster og det lige op i det levende Gjærde, og der just talte Foraaret selv sin Sag, det talte fra et lille Æbletræ, der var een eneste Green, saa frist, saa blomstrende, overdænget med de fine rosenrøde Knopper, som vare lige ved at aabne sig; den vidste not selv, hvor kjøn den var, for det ligger i Bladet som i Blodet, og derfor blev den heller ikke overrasket ved at Herskabsvognen holdt paa Veien foran den, og den unge Grevinde sagde, at den Æblegreen var det Yndigste, man kunde see, den var Foraaret selv i sin deiligste Aabenbarelse. Og Grenen blev {{bindestreg1|bræk|brækket}}<noinclude><references/></noinclude> jfbtxo3pvcw4lke0uzqn15anvodz2jm 352277 352271 2026-03-29T08:30:11Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352277 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||38||}}</noinclude>{{bindestreg2|andringer|Forandringer}} eller Tillæg skulle fremsættes paa en ordentlig Rigsdag. Vedtages de da, og vedtages de atter i uforandret Form af næste ordenlige Rigsdag og bifaldes af Kongen, saa opløses Rigsdagen og nye Valg foregaae til begge Thing. Vedtages saa Beslutningen 3die Gang af denne nye Rigsdag og stadfæstes af Kongen, saa er den Grundlov. Maatte disse Linier, der væsentlig kun gjengive Grundlovens Indhold med dens egne Ord, bidrage til hos mine Medborgere at vække og styrke Erkjendelsen af, hvilket kostbart Klenodie Kong Frederik den Syvende har skænket det danske Folk i den, hvor tryg og blomstrende en Tilstand, hvor stærkt og dygtigt et Samfund, hvor frit og frodigt et Folkeliv der lader sig udvikle af dens Bud, naar de efterfølges og udføres med Alvor og Forstand, med Trostab og Maadehold! Maatte de indsee, at ligesom det er Folket, hvis Velvære den vil begrunde, hvis Frihed den vil befæste, hvis Net den vil beskytte, saa ledes er det ogsaa Folket, som skal være dens Vogter, ikke blot mod uden, at fremmed Magtbud ikke bryder den, ikke blot mod oven, at hjemlig Troløshed ikke krænker den, men ogsaa mod inden og mod neden, at Letsind og Uforstand ikke tankeløft bortkaste den, at misundelig eller herskesyg Egennytte ikke samvittighedsløst misbruger den! {{højre|'''C. Ploug.'''}} {{streg|10em}} {{nop}} <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;text-align:center">„Der er Forskjel.“</div> {{streg|5em}} {{startbogstav|D}}et var i Mai Maaned, Vinden blæste endnu koldt; men Foraaret var der, sagde Buske og Træer, Mark og Enge; det myldrede med Blomster og det lige op i det levende Gjærde, og der just talte Foraaret selv sin Sag, det talte fra et lille Æbletræ, der var een eneste Green, saa frisk, saa blomstrende, overdænget med de fine rosenrøde Knopper, som vare lige ved at aabne sig; den vidste nok selv, hvor kjøn den var, for det ligger i Bladet som i Blodet, og derfor blev den heller ikke overrasket ved at Herskabsvognen holdt paa Veien foran den, og den unge Grevinde sagde, at den Æblegreen var det Yndigste, man kunde see, den var Foraaret selv i sin deiligste Aabenbarelse. Og Grenen blev {{bindestreg1|bræk|brækket}}<noinclude><references/></noinclude> amt1xamun3jx32b4ltvif4h0e8274y9 104 99400 352272 335532 2026-03-29T07:54:37Z Uforbederlig 4012 linjeskift mv. indsat 352272 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||39||}}</noinclude>{{bindestreg2|ket|brækket}} af, og hun holdt den i sin fine Haand og skyggede over den med sin Silkeparasol, og saa kjørte de til Slottet, hvor der var høie Sale og pyntelige Stuer; flare hvide Gardiner flagrede ved de aabne Vinduer og deilige Blomster stode i stinnende, gjennemsigtige Vaser, og i een af disse, den var som staaren ud af nysfalden Snee, blev Æblegrenen sat mellem friske, lyse Bøgegrene; det var en Lyst at see ben! Og saa blev Grenen stolt, og det var jo ganske menneskeligt! Der tom mange Slags Folk gjennem Stuerne, og eftersom de gjaldt for, turde de sige deres Beundring, og Somme sagde slet ingen Ting, og Somme sagde altformeget, og blegrenen forstod, at der var Forstjel mellem Menneskene ligesom imellem Værterne. Somme ere til Stads, og Somme ere til Næring, der ere ogsaa de, som kunne ganske undværes,“ meente blegrenen, og da den just var sat ved det aabne Vindue, hvorfra den kunde see baade ind i Haven og ud paa Marken, saa havde den Blomster og Værter nok til at betragte og tænke over! der stode rige og fattige, nogle altfor fattige. „Stakkels forkastede Urter!“ sagde blegrenen, der er rigtignok giort Forstjel! og hvor de maa føle sig ulykkelige, dersom den Slags kan føle, som jeg og mine Lige kunne det; der er rigtignok gjort Forstiel, men det maa der gjøres, ellers stode jo alle eens!“ Og blegrenen faae med en Slags Medlidenhed især paa een Slags Blomster, som der var i Mængde af paa Marker og paa Grøfter; Ingen bandt dem i Bouquet, de vare altfor almindelige, ja man kunde finde dem selv imellem Brostenene, de skjøde op som det argeste Ukrud, og saa havde de det fæle Navn, {{sp|Fandens Melkebøtter.}} „Staffels foragtede Vægt!“ sagde blegrenen, „Du kan ikke gjøre ved, at Du blev hvad Du blev, at Du er saa almindelig, og at Du fik det hæslige Navn, Du har! men det er med Værterne, som med Menneskene, der maa være Forskjel!“ Forskjel,“ sagde Solstraalen og kyssede den blomstrende Æblegreen, men kyssede ogsaa de gule Fandens Melkebøtter ude paa Marken, alle Solstraalens Brødre kyssede dem, de fattige Blomster, som de rige. Æblegrenen havde aldrig tænkt over vor Herres uendelige Kjærlighed mod Alt, hvad der lever og røres i ham, den havde aldrig tænkt over hvor meget Smukt og Godt der kan ligge gjemt, men ikke men det var jo ogsaa ganske menneskeligt! glemt, -<noinclude><references/></noinclude> mdd692b9lpl6waee9pbtkkz1s3mea1t 104 99402 352270 335534 2026-03-29T07:43:16Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352270 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||41||}}</noinclude>der skjultes af tre, fire store Blade, der ligesom et Kræmmerhuus blev holdt rundt om det, for at ingen Træk eller Vindpust skulde komme til at gjøre det Skabe og saa forsigtig blev det baaret, som aldrig den fine Æblegreen var blevet det. Ganske lempeligt kom nu de store Blade bort, og man saae den fine fnuggede Frøkrone af den gule, foragtede {{sp|Fandens Mælkebøtte}}. Den var det, hun saa forsigtig havde plukket, saa omhyggelig bar, for at ikke een af de fine Fier-Pile, der danne dens Taage-Skikkelse og sidde saa løse, skulle blæse af. Heel og herlig havde hun den; og hun beundrede dens skjønne Form, dens luftige Klarhed, dens hele særegne Sammensætning, dens Skjønhed, idet den skulde veires hen for Vinden. „See dog, hvor forunderlig deilig {{sp|vor Herre}} har gjort den!“ sagde hun. „Jeg vil male den med Æblegrenen; {{sp|den}} er nu saa uendelig deilig for Alle, men ogsaa denne fattige Blomst har af {{sp|vor Herre}} ligesaameget paa en anden Maade! saa forskjellige ere de og dog begge Børn i Skjønhedens Rige. Og Solstraalen kyssede den fattige Blomst, og den kyssede den blomstrende Æblegreen, dens Blade syntes at rødme derved. {{højre|'''H. C. Andersen.'''}} {{streg|10em}} <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center">Vor Herres Renter.</div> {{streg|5em}} <poem> {{startbogstav2|V}}or Hytte nu er luun og net I Ly af Lindeblade, Omkrandset af den lille Plet, Jeg dyrker med min Spade. Vor Uld er blød og rask din Rok, Vor Ko gi'r Mælk i Spande, Mig tykkes vi har meer end not I Kiste og i Kande.</poem><noinclude><references/></noinclude> 0b5rm8u82euc2lt8p2anxtrl1marcwn 352273 352270 2026-03-29T07:55:46Z Uforbederlig 4012 HCA staver Melke 352273 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||41||}}</noinclude>der skjultes af tre, fire store Blade, der ligesom et Kræmmerhuus blev holdt rundt om det, for at ingen Træk eller Vindpust skulde komme til at gjøre det Skabe og saa forsigtig blev det baaret, som aldrig den fine Æblegreen var blevet det. Ganske lempeligt kom nu de store Blade bort, og man saae den fine fnuggede Frøkrone af den gule, foragtede {{sp|Fandens Melkebøtte}}. Den var det, hun saa forsigtig havde plukket, saa omhyggelig bar, for at ikke een af de fine Fier-Pile, der danne dens Taage-Skikkelse og sidde saa løse, skulle blæse af. Heel og herlig havde hun den; og hun beundrede dens skjønne Form, dens luftige Klarhed, dens hele særegne Sammensætning, dens Skjønhed, idet den skulde veires hen for Vinden. „See dog, hvor forunderlig deilig {{sp|vor Herre}} har gjort den!“ sagde hun. „Jeg vil male den med Æblegrenen; {{sp|den}} er nu saa uendelig deilig for Alle, men ogsaa denne fattige Blomst har af {{sp|vor Herre}} ligesaameget paa en anden Maade! saa forskjellige ere de og dog begge Børn i Skjønhedens Rige. Og Solstraalen kyssede den fattige Blomst, og den kyssede den blomstrende Æblegreen, dens Blade syntes at rødme derved. {{højre|'''H. C. Andersen.'''}} {{streg|10em}} <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center">Vor Herres Renter.</div> {{streg|5em}} <poem> {{startbogstav2|V}}or Hytte nu er luun og net I Ly af Lindeblade, Omkrandset af den lille Plet, Jeg dyrker med min Spade. Vor Uld er blød og rask din Rok, Vor Ko gi'r Mælk i Spande, Mig tykkes vi har meer end not I Kiste og i Kande.</poem><noinclude><references/></noinclude> 2kelybvg1qir8b0s20jormjnx7yc031 104 99407 352274 335539 2026-03-29T08:10:37Z Uforbederlig 4012 overskrift, opdeling 352274 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||46||}}</noinclude><div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center">Første Jægercorps' Kamp ved Sollbro</div> {{centrer|<big>d. 24de Juli og Forceringen af Broen d. 25de Juli 1850.</big>}} {{streg|5em}} {{startbogstav|N}}aar vi her fremstille en lille Episode af et for Danmark saa mindeværdigt Slag, skeer det ikke for at fremhæve enkelte Officierers Mod og Conduite fremfor Andre eller et enkelt Corps Bravour paa andre tilstedeværende brave Ba tailloners Bekostning; thi derved vilde man kun stabe, hvor man troede at gavne; men mange Bætte smaae gjøre en stor Aa“, flere smaae, med Sandheden overeensstemmende Beretninger om Enkeltheder af et Slag, kunne lette en dygtig Historieskriver Arbeidet, naar en Saadan, som vi haabe, engang fremstaaer, og vil give os et storartet Billede af vor Krigshistorie. For dem, der interessere sig for Corpset og dets tappre og utrættelige Fører, Oberstlieutenant Wilster, vil det være fjært endnu engang at følge det fra de tvende foregaaende Felttoge saa hæderligt bekjendte 1ste Jægercorps gjennem Jld og Vand over Treenfloden ved Sollbro. 3 Slaget ved Jdsted var den Brigade, hvortil Corpset hørte, bestemt til at spille en betydelig Rolle i Dagens store Drama, Stjæbnen vilde det anderledes; men den Præcifion, hvormed den rykkede frem, den Djærvhed og Bestemthed, hvormed den tvang Fjenden til at vige Pladsen, og den Accuratesse, hvormed den, trods al baardnakket Modstand, var paa den bestemte Tib paa det befalede Sted, fortjener den høieste Noes! Og her, da alle Vanskeligheder vare overvundne, og et storartet Udfald, til Held for Fædrelandet, lovede Brigaden en saa velfortjent Part i Hæderskrandsen da med Ro og Fatning at give Slip paa den, og bøie sig for den Overbefalendes Billie, da at lyde blindt, det er haardt, men det er Disciplinen, det er den sande militaire Aand. 3die Brigade under Oberst Schepelerns Commando var den 24de Juli om Morgenen Kl. 6 naaet til Jørlfirke. Fortravet: 1fte Jægercorps og en halv Deling Hufarer, under Major Wilster<noinclude><references/></noinclude> d23dmbhyytl1kiy463uyp84sgu3f3mr 104 99416 352288 335544 2026-03-29T10:10:56Z Uforbederlig 4012 352288 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||55||}}</noinclude><div style="text-align:center"> <div style="line-height:250%; border-bottom:none; font-size:250%; text-align:center">Fest-Sang til Landsoldaten.</div> „Mel. Dengang ieg drog afsted.“ </div> <poem> :<nowiki>:,:</nowiki> {{startbogstav2|D}}engang Du drog afsted, :,: :Vor Herre han var med, :Ja vor Herre han var med; :Du gik til ærligt Slag :For Danmarks gode Sag, Og alle danske Hjerter bleve eet paa Kampens Dag. Igjennem Hegn og Moser, hvor Kugleregnen faldt, Git freidig Landsoldaten, det kunde ei gaae galt, Og derfor er vi stolt af dig, vor Landsoldat! :Hurra, Hurra, Hurra! <nowiki>:,: </nowiki>Den danske Pige brav, :,: :Sin blanke Guldring gav, :Ja sin blanke Guldring gav, :Af Hjertet gav hun den, :Ja meer, sin bedste Ven, Som rigest Frøken gav hun der fit Allerbedste hen; Og Helte gik til Himlen, for Dannebrog de bad, Bort Seiers Blus af Fienden blev tændt i Fredriksstad; Der Holger Danske stod, den tappre Landsoldat! :Hurra, Hurra, Hurra! :Da Du drog hjem den Dag, :Den glade Hjemkomst-Dag, :Da vaied Krands og Flag, :Ja da vaied Krands og Flag; :Til Mode drog vi ud :Med Sang og Glædes Skud, Og der blev grædt af Glæde og for Seiren takket Gud. Din gamle Fa'er og Mo'er og din Bige med hun kom, Det næsten fit ei Ende med kys og med Svingom! Du flinke, brave Son! Du tappre Landsoldat! :Hurra, Hurra, Hurra! </poem><noinclude><references/></noinclude> hgaqygtfijxu4nr5awjdqcdvye8vqfj 352289 352288 2026-03-29T10:12:21Z Uforbederlig 4012 mindre størrelse af overskrift 352289 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||55||}}</noinclude><div style="text-align:center"> <div style="border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center">Fest-Sang til Landsoldaten.</div> „Mel. Dengang ieg drog afsted.“ </div> <poem> :<nowiki>:,:</nowiki> {{startbogstav2|D}}engang Du drog afsted, :,: :Vor Herre han var med, :Ja vor Herre han var med; :Du gik til ærligt Slag :For Danmarks gode Sag, Og alle danske Hjerter bleve eet paa Kampens Dag. Igjennem Hegn og Moser, hvor Kugleregnen faldt, Git freidig Landsoldaten, det kunde ei gaae galt, Og derfor er vi stolt af dig, vor Landsoldat! :Hurra, Hurra, Hurra! <nowiki>:,: </nowiki>Den danske Pige brav, :,: :Sin blanke Guldring gav, :Ja sin blanke Guldring gav, :Af Hjertet gav hun den, :Ja meer, sin bedste Ven, Som rigest Frøken gav hun der fit Allerbedste hen; Og Helte gik til Himlen, for Dannebrog de bad, Bort Seiers Blus af Fienden blev tændt i Fredriksstad; Der Holger Danske stod, den tappre Landsoldat! :Hurra, Hurra, Hurra! :Da Du drog hjem den Dag, :Den glade Hjemkomst-Dag, :Da vaied Krands og Flag, :Ja da vaied Krands og Flag; :Til Mode drog vi ud :Med Sang og Glædes Skud, Og der blev grædt af Glæde og for Seiren takket Gud. Din gamle Fa'er og Mo'er og din Bige med hun kom, Det næsten fit ei Ende med kys og med Svingom! Du flinke, brave Son! Du tappre Landsoldat! :Hurra, Hurra, Hurra! </poem><noinclude><references/></noinclude> mgfct0b0vcgz0smaw5er5qmirw0e7o1 104 99417 352290 335545 2026-03-29T10:16:24Z Uforbederlig 4012 formatering 352290 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||56||}}</noinclude><poem> :<nowiki>:,:</nowiki> Paany med Sang og Flag, :,: :Staaer Festens Dag i Dag, :Ja staaer Festens Dag i Dag. :Fra Skoven i fin Pragt :Er grønne Grene bragt, Og Dandsesalen stadset ud og Roserne indlagt, Og alle Dine lyse, de har nu Hjerte-Sprog: „See, her er vore Karle, som Seiren til os tog!“ Al Danmark takker Dig, Du tappre Landsoldat! :Hurra, Hurra, Hurra!</poem> {{højre|'''H. C. Andersen.'''}} {{streg|10em}} {{nop}} <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;text-align:center">Om Fyrtaarne.</div> {{streg|5em}} {{startbogstav2|H}}ensigten med Fyre eller Fyrtaarne, som de i almindelig Talemaade falbes, fordi hine sædvanligviis anbringes i Taarne, er, som bekjendt, at forstaffe den Søfarende Mærker, ved hvilke han om Natten ligesom af Dagmærker om Dagen kan advares for farlige Grunde og ledes i rette Farvande. De historiske Beretninger, som haves om Fyrtaarne i Oldtiden, ere meget ufiffre, og for at bøde paa Manglen af authentiske Angivelser i denne Retning have forskjellige dygtige Antiquarer søgt ved Gisninger, begrundede paa enkeltstaaende og dunkle Allusioner af Oldtidens Skribenter, at fremsætte mange vage og utilfredsstillende Hypotheser om denne Gjenstand. Nogle Historikere ville saaledes mene, at Cyclopernes Bestjeftigelse fortrinsviis bestod i at passe Fyrene, og andre have endog paastaaet, at Begrebet om Cycloperne i Oldtiden er fremkommet ved, at man har tænkt sig Fyrtaarne levendegjorte som overnaturlige Væsener. En saa overspændt Bemærkning fortjener imidlertid kun liden Opmærksomhed. Det er ikke sandsynligt, at Fyrene have været Gjenstand for mythologiske Allegorier paa en Tid, hvor Søfarten var saa lidet udviklet, og altsaa ogsaa Nytten af hine kun ringe anerkjendt, og for kun at vise, hvor lidet denne Anskuelse stemmer overeens med Mythologien, hvoraf man har søgt at uddrage den,<noinclude><references/></noinclude> rzxq0sym2zor23k7opjj10t0dglx6hk 104 99432 352291 333669 2026-03-29T10:23:56Z Uforbederlig 4012 formatering 352291 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||71||}}</noinclude><div style="border-bottom:none; font-size:150%;text-align:center">Ludvig Holbergs Statuette.</div> {{streg|5em}} {{startbogstav|A}}f den danske Comedies Fader, Ludvig Holberg har man havt to Portraiter, begge malebe i hans ældre Alder af den svenske Maler Alexander Roslin. Det ene af disse, der opbe varedes paa Sorø Academi, til hvilket Holberg stænkede alt sit Gods, forgik ved Academiets Brand 1813, men i Slutningen af forrige Aarhundrede var der af Clemens blevet stuffet et Kobber efter det, som findes i den seidelinske Udgave af Peder Paars. Det andet var længe i nogle af Holbergs Slægtninges og deres Efterkommeres Eie, men er siden stjænket til Sorø Academi, i hvis Kirke det nu er ophængt ved Holbergs Grav. Efter dette har Edersberg udført et smukt Staalstik, der hører til den Udgave af Holbergs Comedier, som udgives af det holbergske Samfund. Det samme Portrait har tilligemed en Medaillon i Bog tjent til et Forbillede for Thorvaldsens herlige Brystbillede af Holberg, og det ligger naturligviis ogsaa til Grund for nærværende Afbildning. Denne Billedstøtte er fremkaldt ved en af Academiet for de skjønne Kunster udsat Priisopgave for det neuhausenske Legat, som vandtes af den unge Kunstner Theobald Stein. Han har tænkt sig Holberg i en noget yngre Alder end Portraitet fremstiller ham; hans Træk ere magrere og alvorligere, det satiriste Smiil om Munden er mere bittert, medens der over Portraitet hviler større Mildhed og Ro. Men denne Opfattelse lader sig godt forsvare; thi Holbergs fortrinligste Digterarbeider ere fra hans yngre Aar, og det er naturligviis Digteren, ikke Historikeren eller Philosophen, og endnu mindre Baronen, Holberg, der skulde fremstilles. Han sidder mageligt i en rigt udskaaren Læne stol, holdende Pennen i den høire Haand, som hviler let paa Stolearmen og ligesom antyder, at en my Tanke, et vittigt Indfald er ifærd med at bryde frem, for stray at indføres i Comedien, som han holder i den anden Haand. Kunstneren har havt en vanskelig Opgave i at fremstille Datidens utlædelige Dragt, men han har med Dristighed og Held fulgt det af Thorvaldsen givne Erempel, og udført sin Opgave i alle Enkeltheder med stor Omhu og Kjærlighed. {{streg|10em}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> kudfejn786x61orixw1q15f5xd09kx5 104 99433 352292 333646 2026-03-29T10:25:42Z Uforbederlig 4012 overskrift 352292 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||72||}}</noinclude><div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;text-align:center">Erik og Abel.</div> Valdemar Seiers to Sønner, Erik og Abel, mindedes længe i Dan mark, men mindedes heel forskjellig, den ene, som elskelig for Gud og Menneskene, ja som en hellig Mand, hvis Levninger betragtedes med Ærbødighed, og af hvis Forbønner man ventede sig Guds Naade, hvorvel han aldrig blev sat paa Helgenliften af Baven; den anden som en Trold i Menneskestikkelse, der for sit ugudelige Brodermords Skyld ingen No fandt i Graven, men skræmmede de Efterlevende, hvorvel han laae nagelfast i sin Sump.<noinclude><references/></noinclude> 9d0nf69zb8xfpefs8e8kr5vef9896k0 104 99437 352293 335552 2026-03-29T10:38:30Z Uforbederlig 4012 formatering, digtet korrekturlæst 352293 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||76||}}</noinclude>ligge længe; thi allerede Natten efter Begravelsen klagede Kannikerne over et frygteligt Syn, der havde viist sig for dem, medens der tillige blev et saadant Ustyr og Tummel i Kirken, at det ikke var dem muligt at synge deres Psalmer, og da det nu skete flere end een Gang, blev Sagen mældt til Dronningen, hvorpaa man blev enig om at tage Liget op af Graven og sænke det ned i en Sump i Poleskov, i Nærheden af Gottorp. Dette stete, og fra den Stund hørte man ikke længer til Spøgeriet i Kirken, men derimod støiede det mangen Gang, lige til vore Dage, ganske forfærdelig omkring det Sted i Sumpen, ber kaldtes Kong Abels Grav, og hvorel man for en Sikkerheds Skyld slog en Pæl baade gjennem Liig og Liigkiste, vidste Folk endnu længe at fortælle om Abels fulsorte Gjenfærd, der foer om paa ett lille Hest med tre gloende Jagthunde efter sig; men endnu længer vil han mindes som „Schlesvig-Holsteinernes“ rette Stamfader og For tjæmper, thi selv gjorde han, hvad han kunde, for at rive Slesvig fra Danmark ved Hjælp af Holstenere og andre Tybstere, og hans Wtmænd traadte i hans Fodspor, saa det sved til Danmarks Rige. {{højre|'''Ludv. Chr. Müller.'''}} {{streg|10em}} {{nop}} <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;text-align:center">Guldvægten.</div> <poem> {{startbogstav2|V}}ed Vægten sad den rige Mand, Det var en Mønt han vejed — Det var en fattig Enkes Guld, Det sidste Guld hun ejed. „Din Mønt har ei sin fulde Vægt — hvis ikke jeg skal tage Imod den for bens halve Værd, Saa tag den her tilbage!“ Men Enten stammer bedende Med Taarer i sit Øje: „Ak Herre! Vej den en Gang til Og regn det ej saa nøje!“ „Saa see da selv: den er for let — Det hjelper ej, Du klynker!“ Han vejer den paany — men see: Fuldvægtig Skaalen synker, Ja Skaalen sank. Den rige Mand Forundred sig saa saare! han aned ej, at Mønten blev Fuldvægtig ved — en Taare.</poem> {{højre|'''E. Bøgh.'''}} {{streg|10em}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> eptj037lwihjtz63ekwx7ufaqlhy0fc 104 99438 352294 335371 2026-03-29T10:41:13Z Uforbederlig 4012 formatering 352294 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||77||}}</noinclude><div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;text-align:center">Fiirskillingen.</div> {{streg|5em}} <poem> {{startbogstav2|E}}i man det Smaa just skal agte ringe, For det har man mange Beviser paa, - Jeg ovenikjøbet et nyt skal bringe, Hvor store Ting der kan blive af smaa. En Herre, som skulde et Sund passere, Kom tørstoet over den vaade Vei, Ved Hjælp af en Mand og hans Baad med mere, Men manglede Smaapenge til at flarere, Og bytte ham kunde den Anden ei. Dog En, der sad i en anseet Stilling, Med store Penge, om ei med smaa, Var sligt Bagateller; de fire Stilling, Dem kunde han sagtens afgjort faa. Men det er ei altid godt at gjemme, Den ene Dag efter den anden gik, Og endelig kom de ham heelt ad Glemme, Indtil han med Stræk sin Hukommelse fit. En Nat som han laa nemlig, foer han heden, Og brav forresten, som jeg maa tro, Hans Sjæl vilde flyve fra Støv herneden Didop hvor Fromme i Freden bo. Men som han kom ud over Jordens Klode I Himmelrummet saa let paa Fode, En rund lille Plet han for Dine fit. Den salig Mand han blev trang tilmode, Da luende rød imod ham glo'de Et Firstillingsstykke af Kobberblik.</poem><noinclude><references/></noinclude> 6ieq24pmd6qxxupi0r0dgb7022kuy3c 104 99439 352295 335288 2026-03-29T10:44:14Z Uforbederlig 4012 352295 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||78||}}</noinclude><poem> Thi det ham med Et faldt tungt paa Sinde, At Færgepengen forsømte han reent, Og nu kom den truende ham i Minde, Nu, han maatte sande, det var for feent! Og alt som han lofted sig, meer forffræffet Han saae den vore til Skive snart, Den Maanen dulgte, den Solen dækked, Den groende fulgte ham paa hans Fart. Som uhyre Flade den for ham svæved, Den rakte til Himmelen op fra Jord, Og da han hibop sig havde hævet, Den stod som en Robbermuur stærk og stor. Der bagved hørte han Engle-Sange Og Glædens Samfund hiinsides Grav, Men Muren hindred hans Blikke lange At stimte det allermindste deraf. Forgjæves han stræbte med megen Møie At flyve derover, at buffe sig ned, Til høire smutte, til venstre bøie, Og fee blot et Glimt af den Salighed. Bestandig han stødte i hver en Stilling Baa Muren med Indskrift: '''4 Skilling.''' Og han fortvivled, den arme Staffel, Ei Rebning han sined fra nogen Kant, Da i det samme det Alt forsvandt, Og vaagnede, frelst ved et Mirakkel, Han legemlig sig i sin Seng befandt. Men neppe kom Sol over Bølgeranden, Han skyndte sig ned og klarerte Manden.</poem> {{højre|'''C. J. Brandt.'''}} {{streg|10em}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 9ccvf747pu0grqp77wc7iaqey3r59ba 104 99440 352296 335348 2026-03-29T10:46:13Z Uforbederlig 4012 formatering 352296 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||79||}}</noinclude>- <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;text-align:center">Gammel-Estrup.</div> {{streg|5em}} {{startbogstav2|I}}mellem Randers, Greenaa og Kallo Viig findes en lang, flad og jævn Slette, som begrændses af høie Baffer, der tydeligt vidne om, at be engang vare Klitter, mellem hvilke Havet bølgede sig; Sletten var et Hav, men Landet hævede sig, og Vandene sant: Kolind Sund er den sidste Levning deraf og bevarer som en eensom Ruin Mindet om Fortidens Storhed. I de Sumpe, som det tilbagevigende Hav efterlod i Slettens vestlige Deel, valgte for mange hundrede Aar fiben en mægtig Mand en Holm ved Bredden af Estrup eller Auning Aa til fin Bolig og opførte paa samme det ældste Essendorp eller 2sendorp, hvilket Navn i Tidernes Løb forandrebes til Estrup og nu i henved 200 Aar kaldes Gammel-Estrup, for at abstille det fra Gaarden Estrup i Ribe Amt. 3 over 500 Aar har Gammel-Estrup i Oldtiden den eneste til ligget paa samme Sted, imod Best gjængelige Sibe forsynet med dobbelte Grave, mellem hvilke der ubentvivl har ligget en Standse med et Porttaarn. Gaarden bestaaer nu af fire Fløie med fem Taarne og skriver sig i sin nuværende Stikfelse med Undtagelse af det lille Huus i Forgrunden, der er temme lig nyt og burde brydes ned fra 1630, da Jørgen Steel og Fru Jytte Brok formodentlig fik den fuldført, eftersom deres Navne med bette Marstal findes indhuggede i en Steen paa det ene Taarn. Fru Jyttes Fader, Eske Brok, havde allerede ombygget de gamle Huse, af hvilke ber nu neppe er andet tilbage end Hovedfløiens Indermuur, hvis spidsbuede nu tilmurebe Vinduer ere fra det 14de eller 15de Aarhundrede, medens bersiden med tre Alen tyffe Mure og tre udvendige Taarne, fulde af Skydebuller til Kanoner, blev gjort saa stærk for at modstaae en Beleiring fra Helligbjerget, som i et lille Kanonstube Afstand rager beit op over Gaarden; endogfaa Laden er forsynet med Skydehuller, for at beskytte imod et Angreb fra denne Side. Da Grev Geert oversvømmede Jylland med sine vilde Skarer, faldt Essendorp i hans Hænder: hans Sønner tilbagegave, efterat beres Faber havde fundet sin Død, i Freden med Valdemar Atter bag i Aaret 1340 Anders Jensen denne hans faste Borg. Anders Jensen døde nogle Aar efter, og hans Efterkommere eie Gaarden endnu den Dag i Dag, thi Gammel-Estrup er aldrig bleven folgt og bar i over 500 Aar været blot i to Familiers Hænder, nemlig Anders Jensens mandlige Et, som efter hans Frue optog Navnet Brot, en vild, voldsom og krigerist Slægt, jamt Stelerne, af hvilke Hr. Jørgen Steel, Ridder, Rigets Raad og Marst, fik Gaarden med sin Frue, Jytte Brof. Anders Jensens Frue, Johanne Brot, tog ivrig Deel i Jydernes Kamp imod Kong Baldemar Atterbag, hvorfor denne i Aaret 1359 indtog og ødelagbe Essendorp, som bog snart igjen reifte sig af Affen. I Modsætning til Moderen tog hendes Son Hr. Jens Andersen Nidder, Hovedsmand paa Bygholm, siden Nigets Drost Kongens Parti i den farlige Krig, denne i Aarene 1368-70 maatte udholde imod alle<noinclude><references/></noinclude> iohc2rq2kpqb43mubspnd58me66qv1l 104 99450 352297 335444 2026-03-29T10:51:25Z Uforbederlig 4012 formatering 352297 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||89||}}</noinclude>efterhaanden stergaard, Himmestrup og Bistum; han døde 1786 og overlevede sin Son, Grev Christen Steel, der døde som Gesandti Rusland 1771; denne var en udmærket smuk Mand, som næsten Alle af hans Linie, og skal have været meget vndet af Keiserinde Catharina den Anden, hvorfor man i Familien vil vide, at Orlow lod ham forgive umuligt er det ikke. Hans Søn, Grev Jørgen Steel, Kam merherre og Oberstlieutenant, var bekjendt for sin udmærket gode Smag og fin rasende dselhed paa en Tid, da Godseierne mindst taalte bet, og ffilte saaledes Familien ved hele Grevffabet samt des uden ved Ulstrup; blot Gammel-Estrup blev frelst, formodentlig ifølge Dvergens Løfte, thi havde der ikke været Troldbom med i Spillet, var bette Stambuns vel gaaet samme Bei som Familiens øvrige Eiendomme. Greven døde 1825 efterladende fire Sønner, saa at han først bævede den gamle Forbandelse; den ældste Sen, Grev Christen Steel, tiltraadte Stambuset og døde 1844; hans Ente, Grevinde Christiane Steel fed Pind, besad ifølge tongl. Bevilling Stam bufet indtil sin Død, da det tilfaldt deres eneste Søn, Grev Jørgen Steel, som senere fiøbte Ulstrup, der bærer saa mange Minder om Slægten, at det aldrig burde være i fremmede Hænder. {{højre|'''Tyge Becker.'''}} {{streg|10em}} {{nop}} <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;text-align:center">Et Barns Drøm om en Stierne.</div> {{streg|5em}} {{startbogstav2|D}}er var engang en Dreng, som holdt meget af at vandre vidt omkring og tænke paa mange forskjellige Ting. Han havde en Søster, som ogsaa var et Barn og hans stadige Ledsagerinde. Alt, hvad de saae hele Dagen igjennem, opvakte deres Beundring. De beundrede Blom fternes Stjønhed, de beundrede den høie, blaae Himmel, de beundrede det dybe, flare Hav, de beundrede den gode og mægtige Gud, som har stabt den elftelige Verden. Undertiden sagde de til hinanden: Mon Blomsterne,. Søen og Himlen vilde blive bedrøvede, hvis alle Bern paa Jorden døde? De meente, at de vilde blive bedrøvede. Thi, sagde de, Knopperne ere Blomsternes Børn, og de smaa, smilende Bæffe, der hoppe nedad Bakkerne, ere Søens Børn, og de mindste skinnende Pletter, der hele Natten igjennem lege Skjul paa Himlen, maae sikkert være Stiernernes Børn; og de vilde allesaminen sørge, naar de ikke meer saae deres Legekammerater, Menneskenes Børn. Men i Nærheden af Kirkespiret, over Gravene, pleiebe een sfintnende Stierne at vise sig paa Himmelen førend de andre. De syntes, at den var større og stiønnere, end alle de øvrige, og hver Aften stode de Haand i Haand ved Vinduet for at passe paa bens Komme.<noinclude><references/></noinclude> 13lcgtzwbs7x2ty1ccwmbyyqqp2rsxg 104 99452 352298 351757 2026-03-29T10:57:43Z Uforbederlig 4012 formatering 352298 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||91||}}</noinclude>Atter drømte Drengen om den aabne Stierne med Engleskaren; han drømte om de mange Folk og om de Engle, hvis straalende Blik var fæstet paa disse Folk. Og hans Søster blandt Englene sagde til Anføreren: „Er min Broder kommen?“ Men han svarede: „Ikke den Broder, Du mener, men en anden!“ Da Drengen faae, hvorledes hun omfavnede sin lille Broder, udbrød han: „At, Søster her er jeg! Tag mig!“ Hun vendte sig om og saae paa bam med et Smiil, medens Stiernen skinnede. Drengen blev til en Yngling, der sad fordybet i sine Bøger, da en gammel Tjener kom ind til ham og sagde: „Din Moder lever ikke mere. Jeg er Overbringer af den Velsignelse, som hun lyste over sin høitelskede Son!“ Atter saae han om Natten Stiernen og hele det tidligere Selskab. Dg hans Søster sagde til Anføreren: „Er min Broder kommen?“ Han svarede: „Din Moder.“ Et høit Glædesskrig gienlød over hele Stiernen, fordi Moderen atter var forenet med fine to Børn. Og han udstrakte fine Arme og raabte: „At, Moder, Søster og Broder, her er jeg! Tag mig!“ Men de svarede: „Endnu ikke;" og Stiernen stinnede.“ Ynglingen modnedes til Mand, hans Haar begyndte at blive graat, han fad i sin Lænestol ved Kaminen; Sorgen hvilede tungt paa ham, og Taarer trillede ned af hans Kinder, da Stiernen atter aabnede sig. Og hans Søfter sagde til Anføreren: „Er min Broder kommen?“ Han svarede: „Nei. men hans unge Datter.“ Og den til Mand modnede Dreng saae sin nylig tabte Datter som en himmelst Stabning blandt de tre, og han sagde: „Min Datters Hoved hviler ved min Søsters Bryst, hendes Arm er slynget rundt om min Moders Hals, ved hendes Fødder sidder min spæde Broder, og jeg kan bære Adstillelsens Smerte, Gud være lovet!“ Og Stiernen skinnede. Men Drengen blev en Olding, og hans engang saa glatte Ansigt rynkedes, hans Gang blev langsom og vallende og hans Ryg bøiet. Og da han en Nat laae i sin Seng, medens hans Børn stode rundt omkring ham, udbrød han ligesom for længe siben: „Jeg seer Stiernen!“ De hviskede til hinanden: „Han drages med Døden.“ Og han sagde: „I have Net, Aarenes Vægt synker lig et klædebon, og som et Barn svinger jeg mig op til Stiernen. Og Du, o Fader, hvor inderligt taffer jeg big, fordi den aabnede sig saa ofte og optog de Elffede, der vente paa mit Komme!“ Men Stiernen stinnede, og den beskinner hans Grav. {{højre|Efter {{sp|Charles Dickens}} ved {{sp|J. C. Magnus}}.}} {{streg|10em}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 0xlrdgdrvsjxglp1q81qehhk5o87pow 104 99453 352299 340252 2026-03-29T10:59:22Z Uforbederlig 4012 formatering 352299 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||92||}}</noinclude><div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;text-align:center">Den danske Marine.</div> {{streg|5em}} {{startbogstav2|T}}il Flaaden og Værfterne hører i Fredstid foruden Officererne (125 i activ Tjeneste) et fast Mandskab i 2 Divisioner, bestaaende af et Artillericorps paa 318 Mand, et Matroscorps ligeledes paa 318 Mand, samt 225 Drenge og 1412 Mand, især Haandværksmænd og Arbeidsfolt; af de Søværnepligtige i selve Danmark kunne 11050 ubstrives til Orlogs, hvorimod hele Hovedrullen af de Søværnepligtige for Danmark bestaaer af circa 20000, for Slesvig circa 5500, og Holfteen circa 3500. Flaaden bestaaer af 36 Seilffibe og 80 Stibe hørende til Roflotillen med ialt 1185 Stfr. Sfyts. 5 Liniestibe. Waldemar (84), Frederik VI (84), Stjold (84), Dannebrog (80) Danmark (66). 9 Fregatter. Dronning Maria (60), Thetis (48), Freia (46), Rota (46), Hav fruen (46), Bellona (46), Nymphen (40), Fylla (40) og en paa Stas belen (44). 5 Corvetter. Galathea (28), Najaden (20), Flora (20), Valkyrien (20) og en paa Stabelen (22). 1 Barkskib, Saga (14). 4 Brigger. St. Thomas (16), Ørnen (16), St. Croix (12) og Mercurius (12). 3 Stonnerter. Elben (8), Delphin (1) og Bilen (1). 2 Kuttere. Neptun (2 Falcon) og Helsingør (2 Falcon). 80 Stir. Kanon Ebalupper. 17 - og 1 21). 23 Str. Bombe-Kanon Chalupper (med 10 Bombe-Kanon Zoller (med 1 60). 40 Almindelige Kanon Chalupper (med 2 24). 7 Dampskibe*). - Kiel paa 40 Heftes Kraft. Stirner paa 120 5. K. (2.). - - Egir paa 80 H. K. (2 18 K.). Geiser paa 160 H. K. (2) 60 B. K. og 6.). Hefla paa 200 5. K. (2 607 B. K., 42 R. og 2 Haubitzer.) Holger Danfte paa 200 5. K. (660 B. R. 22.7 og endelig Thor paa 260 5. St. (12 30 Kanoner). Da Dampcorvetten Thor“ er det første danske Krigsstib af en aldeles ny Art, og ei alene bar viist sig fortrinligt i Sammenligning med to af Marinens nyeste Stibe: Dampskonnerten Holger Danske“ " *) 3 Krigstid foreges disses Antal med endeel, Finantsministeriet tilhørende, meer eller mindre stærft armerede Dampbaade, saasom Eideren, Slesvig, ffo, Hertha c.<noinclude><references/></noinclude> p9jqtklyxaoqdagcmaty5buhk2f4lzx 104 99456 352300 335565 2026-03-29T11:02:33Z Uforbederlig 4012 formatering 352300 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||95||}}</noinclude><div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;text-align:center">Den tappre Landaoldat.</div> {{streg|5em}} <poem> {{startbogstav2|M}}an skal ei skue Hund paa Haar, Det er en gammel Tale, Som trøsted alt i Lejregaard Den Danske Konges Ka'le; Thi Bondesøn drak Løveblod, Og Bondeson sit Heltemod, Da Hotte blev til Hjalte. Lab Tybsten kun i Pral og Prat Fra Alle Prisen vinde! Den tappre Danske Landsoldat Stal dog ej gaae af Minde: Fra Frederits til Fredriksstad, Staae Mindesmærker tæt paa Rad Om Helten under Kofte. Han vidste knap, hvad det betød, At være Billed Hugger, Men sang dog „Sejer eller Død!“ Mens hele Tybskland sukker, gid Og aldrig skal, den Sag er reen, Mens der er Malm og Marmorsteen, Hans Heltetræk udslettes. Den første Gang, han brog afsted At værge Land og Rige, Hans Faber tav, hans Moder græb, Og dobbleg var hans Pige; Men da han hjem med Sejer dro', Hans Fader græd, hans Moder loe, Hans Pige var som Rosen!</poem><noinclude><references/></noinclude> 3us27z084760arqhgb6bln8wdxpvfer 104 99457 352301 335566 2026-03-29T11:05:35Z Uforbederlig 4012 formatering 352301 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||96||}}</noinclude><poem> Thi aldrig før det Danske Land Var stædt i større Fare, Og aldrig nogen Dannemand Det bedre kan forsvare, End Bondeknøsen ærefjær,“ Da han drog ud i Herrefærd Og vandt sit Helterygte. Kong Vermund sad paa Ejderbro Engang i gamle Dage, Hans Søn da kæmped een mod To, Det Uffe var hiin Spage, Og saa har Landsoldaten spag Nu vundet Priis i Kæmpelag Som een mod To tilvisse! Derfor, saalænge Danmark staaer, Og Dannebrog kan flyve, For Heltene fra Bondens Gaard I Skjul skal Tysken krybe, Thi nu hvergang han ypper Strid, Det gaaer som i Rolv Krages Tid, Da Hotte blev til Hjalte.</poem> {{højre|'''N. F. S. Grundtvig.'''}} {{streg|10em}} Til ovenstaaende Digt knytte vi Afbildningen af den Statue, hvormed vor udmærkede Billedhuger Professor Bissen har foreviget den Bedrift, som,ben tappre Landsoldat har udført i Slaget d. 6te Juli 1849. Belvillige Landsmænds Bidrag have gjort det muligt at faae Statuen støbt i Bronce, og paa denne Maade udført vil den pryde Balpladsen ved Fredericia. {{streg|10em}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> dvawg9li8vm2beg0udhdw6u9pnqr66b 104 99458 352302 333227 2026-03-29T11:11:24Z Uforbederlig 4012 billede indsat 352302 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||97||}}</noinclude>[[File:Folkekalender for Danmark 1852 - 099.jpg|frameless|alt=Status af Den tapre landsoldat|Status af Den tapre landsoldat]]<noinclude><references/></noinclude> otbasza8hk1868bzali07f2pbelidrt 104 99459 352303 335493 2026-03-29T11:13:17Z Uforbederlig 4012 formatering 352303 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||98||}}</noinclude><div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;text-align:center">Vagtpassiar.</div> {{startbogstav|E}}r der iblandt de mange forskjellige Forhold, hvori Krigen stillede os, Noget, der har været besværligt og kjedsommeligt, saa kan man hertil vistnok regne den uafbrudte Forposttjeneste, der ved Fiendens idelige og hensigtsløse Drillerier blev gjort endnu ubehageligere, end den i og for sig altid maa være. Paa de ydre Poster var den største Agtpaagivenhed og en uafbrudt Virksomhed uundgaaelig nødvendig, for at holde Folkene i Aande og for ikke selv at henfalde i en Døsighed, der kunde have de ubehageligste Følger. Var man ved de indre Poster, maatte man især i en vis Periode næsten hver Dag være forberedt paa at blive faldet under Gevær, naar Fjenden foretog sine saa meget yndede Marschøvelser i Nærheden af vore fremskudte Poster, hvoraf det eneste Resultat gjerne var, at et Par Stykker af en ulykkelig Faareflok, der drev omkring imellem Forpostkjæderne, maatte lade deres Liv for „das große Vaterland.“ Det var derfor intet Under, at der, rigtignok især hos de Lykkelige, i hvis Lod det var faldet at høre til den Division, der havde Forposttjeneste nærmest ved Slesvig, yttrede sig en temmelig stærk Reaction mod den ydre kjedsommelighed, saasnart Forpostbrigaden efter Afløsningen rykkede ind i Byen. For at lette Tjenesten saa meget som muligt, var der nemlig truffet den fortræffelige Foranstaltning, at 2den og 5te Brigade verelviis 4 Dage vare paa Forpost og andre 4 Dage indquarterede i Friederichsberg og Bustorf. Med hvilken Utaalmodighed ventede man ikke de afløsende Batailloner om Morgenen paa den lykkelige Dag, da man atter skulde rykke ind i Byen! Hvor bandede man ikke Venner og Fiender, hine for deres Seendrægtighed, uagtet man i Almindelighed meget let kunde regne sig til, at det var umuligt for dem endnu at være paa Stedet, saameget mere, som gamle Homer tilvisse hverken vilde have kaldet os<noinclude><references/></noinclude> girfn85zknt5z80fshm32y8gj57hg18 104 99467 352304 333632 2026-03-29T11:18:50Z Uforbederlig 4012 formatering 352304 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||106||}}</noinclude>Feltlivet ikke tillader at forlænge Sessionerne langt ud paa Natten, eftersom man ikke kan vide, hvad den følgende Dag bringer; man stiltes da ad efter at have tilbragt en munter Aften, hvor kun Selskabets udelukkende militaire Charakteer mindede om, at man ikke var i sit vante Hjem, men ligeoverfor sit Fædrelands Fiender. {{højre|{{Lb|'''—r.'''}}}} {{streg|10em}} <div style="text-align:center"> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;"> Hymne til Freden.</div> (Foraaret 1851.) </div> {{streg|5em}} <poem> {{startbogstav2|G}}ræsfriske Øer med duftende Sletter, Bolgeombeltede Strand! Seiren fin stinnende Krone Dig fletter, Vaaren med Freden igjen Dig forjetter Kraftige Dage og qvægende Nætter, :Fædreneland! De dybe Spor, som Krigen traabte, Bedækkes alt med Vaarens Grønt, Og frem af Dødens dunkle Grotte Gaaer atter Livet ungt og skjønt. Forstummet er nu Krigens Bulder, Baa Marken Guldet groer med Lyst, Og rigtbeladt alt Bølgen ruller Med Sølvklang mod den danske Kyst. Livet, det kraftige, atter sig rører Herligt paa Mark og i By! Sværbene hvile, og Plougen man kjører, Kundskab og Tanke nu Scepteret fører, Sangeren lysteligt Strengene rører, :Sorgerne flye!</poem><noinclude><references/></noinclude> 1tzx4jo4m2b10aqxbmso5o5lgcxq3bk 104 99468 352305 335473 2026-03-29T11:21:29Z Uforbederlig 4012 formatering 352305 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||107||}}</noinclude><poem> Guds Aande vifter over Voven, Og Himlen styfri bli'er og reen; Guds Aande vifter gjennem Skoven, Den fnoppes alt, den nøgne Green; Gubs Aande vifter over Landet, See Had og Tvedragt veires hen Og slettes ud som Skrift i Sandet, Og Fred i Hjertet boer igjen. Græsfriste Øer med duftende Sletter, Bølgeombeltede Strand! Seiren fin stinnende Krone Dig fletter, Baaren med Freden igjen Dig forjetter Kraftige Dage og qvægende Nætter, :Fædreneland!</poem> {{højre|'''H. P. Holst.'''}} {{streg|10em}} <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;text-align:center">Om Boligerne paa Island.</div> {{startbogstav2|D}}en Maade, hvorpaa man bygger paa Island, er høist simpel, og tyder ikke paa, at de i andre Lande siden Middelalderen gjorte Frem stridt have fundet Indgang her. Men enhver Islænder er ogsaa i Regelen fin egen Bygmester, og saaledes som hans Forfædre have indrettet deres Boliger, saaledes bygger han sit Huns; thi det er et Særkjende ved Nationens Characteer, at den med Kjærlighed hænger ved alle gamle Sædvaner og Stikke. Husene ere sædvanlig opførte af Græstørv og Steen, sjelden af raae Steen alene; bvert Værelse udgjør paa en Maade et Huus for sig, og er meer eller mindre fuldstændig forsynet med Bjælkeværk og Paneel. Bjælkerne stilles paa et Bar Stene, uden at der bygges nogen egentlig Grund, og udenom Bjælkeværket opføres da Jordvæggene. Taget bannes af Lægter, paa hvilke der lægges Stene, og ovenpaa disse Græstørv, der om Sommeren vore frodigt; og hermed er Bygningen færdig. Husets Gavl findes altid udimod Veien, og, idet man kommer ind ad Døren, føres man hen i den saakaldte Hunsgang, der deler det Indvendige i 2 Dele,<noinclude><references/></noinclude> puaousd6se9mzpdsg45ee3x4m8ooy0y 104 99470 352306 351747 2026-03-29T11:24:31Z Uforbederlig 4012 formatering 352306 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||109||}}</noinclude>Sengeklæder, hvilket hos den fattigere Deel af Befolkningen rigtignok kun vil sige Faareskind, udbredt over Hø, til Underlag, og Vadmelstæpper til Bedækning. Da der i Badstuen ikke findes andet Meublement end Sengene, bruges disse baade til at ligge i og sidde paa, ligesom ogsaa Maaltiderne nydes i dem. Inderst i Huset ligger Kjøk fenet; 3lbstedet dannes af 3 firkantede Mure, og Røgen trænger ud gjennem et Hul i Taget; som Storsteen seer man ofte bruges en Tønde, hvoraf Bunden er slaaet ud. Til de store islandske Gaarde høre sædvanlig flere Sidebygninger, der alle ligge med Gavlen udtil; de tjene til Opbevaringssted for Huusgeraabet og til Stalbe for Kreaturerne. Hos de mere bemidlede Islændere ere samtlige Bygninger indhegnede med en Jordvold. {{streg|10em}} {{nop}} <div style="text-align:center"> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;"> Sukket i Skoven.</div> (Efter det Svenske).</div> <poem> {{startbogstav2|S}}eent i den folde poftqvæld en lille Dreng der fad Dg leged under Skovens høje Linde, Han horte Vinden rasle med Lovets gule Blad, Saae Lysene, som hos Gudfaber ftinne; Han sad i sine Dromme, men Mortet som faa brat, Og Aftenroben luftes, og rundtom blev det Nat; Da sutted det saa sælsomt i Skoven. Han reiste sig og goste og sprang fra Lindens Rob, Dg tænkte paa Svartalferne faa lede, Han iled ud af Skoven med Rædsel i sit Blob, Og vild han foer paa lyngbevorne vede; Han tænkte paa sin Moder og fine Sostre smaa, Gub naade mig, som liden er hvor skal jeg hjemmet naae!“ Da sutted det saa sælsomt i Skoven. Men Maanen træder langsomt frem bag den brusine Sty Dg faster Solverstraaler over Jorden, Og Nattens Stygger bange til Fieldets Rifter fly, Og forte Styer samle sig i Norden; Og Biergets Toppe finne, men mort staaer Stov og Bang, Dg vildt i Nattens Stille gienlyder Uglené Sang - Da sukked det saa sælsomt i Skoven.</poem><noinclude><references/></noinclude> bfk79y4pgjbgavpbwrff7evfq4jagyy 104 99471 352307 335510 2026-03-29T11:26:58Z Uforbederlig 4012 formatering 352307 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||110||}}</noinclude><poem> Rab ilebe den Lille over eben afsted, Dg mangt et gammelt Sagn randt ham i Minde, Dg Stjernerne fremstrede, og Natten led og led, Men Barnet kunde ikke Beien finde: Dsvarer mig, 3 Stjerner. paa Himlens boje Blaa, 3 visnebe Smaablomster, at svarer mig i Smaa: pvem futtede faa falsomt i Skoven?“ Men alle Stjerner taug, og de spæde Blomster med, Dg Taarerne ham nebab Rinden trilled Da faae han fjernt en Alfebands-dibhen med lette Fieb Han iled, og i Krebsen han sig stilled; D3, som træbe Dandsen, paa lyngbevoren Sti! siig mig, stienne Sobstende! Det vide dog vist J- Hvem suttede faa fælsomt i Skoven?“ Dg liben Alfedronning hun hilste ham saa mild Dg tørrede ham Taarerne af Rinden; Grab ei Du ímulte Lille, fordi Du nye foer vild, Snart ftal Du finde Beien hjem til Linden; Men sæt Dig forft paa Tuen, i Longens tætte Giem, Saa skal jeg lofe Gaaben, faa ftal jeg sige, hvem Der fuftebe faa fælsomt i Skoven. -Naar Natten træber sagte ud over Land og So, Dg Dagens travle Larmen er tilende, Dg Boven gaaer tilhvile i Sivet under D, Og alle Stjernelysene sig tænde; Da bliver Dimmelbuen faa reen og flar og blaa, Dg tyst ud af dens Porte de gobe Engle gaae Dg græde Solvertaarer over Jorden. - Da speiler sig i himlen den syndefulde Jord, Dg føler sig faa mort og faa fortaftet; Den taller fine Synter al Logn og Rov og Mord, hvormed i tusind Aar den er belastet. Da farer Dobené Gyfen imellem Marv og Blod, Da bebe alle Dale og Bjergene gjør Bob, Da sutter det saa sælsomt i Skoven!“ Hav Tat Du Alfedronning, Dit Orb jeg glemmer ei, Nu vandrer jeg mod Hjemmet tryg og rolig - See hist i Maaneglandsen, ieg stimter flart den Bei, Der fører lige til min Faders Bolig! Farvel 3 gode Alfer! Farvel J Brødre smaa! Jeg lover Ever Alle: For min Stylb aldrig jaa Det suffe skal ved Rattetid i Skoven.</poem> {{højre|'''Erik Bøgh.'''}} {{streg|10em}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> iblpr3ta68nagiwq0enzcdgaaq1pahx 104 99472 352308 351748 2026-03-29T11:29:56Z Uforbederlig 4012 formatering 352308 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||111||}}</noinclude><div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;text-align:center">Verdens deiligste Rose.</div> {{streg|5em}} {{startbogstav2|D}}er var engang en mægtig Dronning, i hvis Have fandtes de beiligste Blomster for enhver af Aarets Tider og fra alle Verdens Lande, wen især var det Roserne, som hun elskede, og derfor havde hun af disse de mest forskjellige Arter, lige fra den vilde Hæk med de æbleduftende grønne Blade, til Provences skjønneste Nose, og de vorte opad Slottets Mure, slyngede sig om Søilerne og Vindueskarmene, ind i Gangene og benad Loftet i alle Sale; og Roserne verlede i Duft, Form og Farve. - Men Sorg og Bedrøvelse boede herinde; Dronningen laae paa fin Sotteseng, og Lægerne forkyndte, at hun maatte døe. „Der er dog en Frelse for hende!“ sagde den Visefte iblandt dem. „Bring hende Verdens deiligste Rose, den, der er udtrykket af den bøieste og reneste Kjærlighed; kommer den for hendes Zine, før de briste, da døer hun ikke.“ Og Unge og Gamle kom rundtom fra med Roser, de deiligste der blomstrede i hver Have, men de Roser var det ikke; fra Kjærligbebens Urtegaard maatte Blomsten hentes, men hvilken Rose der var Udtrykket af den høieste, den reneste Kjærlighed. Og Skjaldene sang om Verdens beiligste Rose, hver nævnede sin. Og der gik Bud vidt om Land til hvert Hjerte, der slog i Kjærlighed, der gik Bud til hver Stand og til hver Alder. - „Ingen har endnn nævnet Blomsten,“ sagde den Vise. „Ingen har peget hen paa det Sted, hvor den fremsprang i sin Herlighed. Ikke er det Roserne fra Romeo og Julies Kiste eller fra Valborgs Grav, skjøndt de Roser ville altid dufte gjennem Sagn og Sange, det er ei Roserne, som skyde frem fra Winkelrieds blodige Landser, fra Blodet, der helligt vælder ud af Heltens Bryst i Døden for Fædrelandet, skjøndt ingen Død er mere sød, ingen Rose rødere, end dette Blod, der da flyber. Ei heller er det hiin Underblomst for hvis Pleie Manden i Aar og Dage, i lange søvnløse Nætter, i den eensomme Stue, hengiver sit friske Liv, Videnskabens magiske Rose!“ „Jeg veed, hvor den blomstrer!“ sagde en lyksalig Moder, der med sit spæde Barn kom til Dronningens Leie. „Jeg veed, hvor<noinclude><references/></noinclude> szrjn9d36s2pxys75e16syi0rph0lct 104 99473 352309 335571 2026-03-29T11:32:44Z Uforbederlig 4012 formatering 352309 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||112||}}</noinclude>Verdens deiligste Rose findes! den Rose, der er Udtrykket af den bøieste og den reneste Kjærlighed. Den blomstrer paa de blussende Kinder af mit søde Barn, naar det, styrket af Søvnen, slaaer Dinene op og leer imod mig med bele sin kjærlighed!“ „Deilig er den Rose, men en deiligere findes der!“ sagde den Vise. „Ja langt stjønnere!“ sagde een af Ovinderne. Jeg bar feet den, en mere ophøiet bellig Rose blomstrer der ikke, men den var bleg, som Thee-Rosens Blade; paa Dronningens Kinder saae jeg den; hun havde lagt sin kongelige Krone og gik selv i den lange forgfyldte Nat med sit syge Barn, græd over det, kyssede det og bad til Gud en Bon for det, som en Moder beder i Angestens Time!“ „Hellig og vidunderlig i sin Magt er Sorgens hvide Rose, men dog er det ikke den!“ „Nei, Verdens deiligste Rose saae jeg foran Herrens Alter;" sagde den fromme gamle Biskop. Jeg saae den lyse, som om en Engels Aasyn viste sig. De unge Piger gik til Nadverens Bord, fornyede deres Daabs Pagt, og der blussede Roser, og der blegnede Roser paa de friste Kinder; en ung Bige stod der; bun saae med hele Sjælens fulde Reenhed og Kjærlighed op mod sin Gud; det var Udtrykket af den reneste og den høieste Kjærlighed!“ „Velsignet være den!“ sagde den Vise, dog ingen af Eder har endnu nævnet Verdens deiligste Rose.“ Da traabte ind i Stuen et Barn, Dronningens lille Son; Taarerne stobe i hans Zine og paa hans Kinder; han bar en stor opslagen Bog, dens Bind var af Fløiel og med store Sølvhægter. „Moder!“ sagde den Lille, o bør dog, hvad jeg har læst!“ og Barnet satte sig ved Sengen og læfte af Bogen om ham, der hengav sig selv til Korsets Død for at frelse alle Mennesker, selv de ufødte Slægter. Større Kjærlighed gives der ikke!"" Og der gik et Rosenstjær over Dronningens Kinder, hendes Zine bleve saa store, saa flare, thi hun faae fra Bogens Blade løftede sig Verdens deiligste Rose, Billedet af den, som fremsprang fra Christi Blod, paa Korsets Træ. „Jeg seer den!“ sagde hun. „Aldrig døer den, som seer den Rose, den deiligste paa Jorden!“ {{højre|'''H. C. Andersen.'''}} {{streg|10em}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> mooryrqbjpthjj7d9uv0qthofhcl9tr 104 99474 352310 335498 2026-03-29T11:35:32Z Uforbederlig 4012 formatering 352310 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||113||}}</noinclude>{{nop}} <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;text-align:center;">Oscarshal.</div> <poem> {{startbogstav2|H}}vor Klipperammen fatter om Frognerkilens Speil Og Løvgardinet foldes om Skraaningen steil, Der flattrer i Terrasser fra Stranden op en Mur, Et Kunstens „Krybily“ i den stienne Natur. I Luften Taarnet stræffer sin ranke, smalle Krop, Det frie Norges Banner frit flagrer fra dets Top, Og fra Altanen skues et Vanorama vidt, Et Paradis, der luffes af Granernes Stakit. Med vimpelsmykte Tinder og gothift Zirat, Med spidsbuet Hvælving og Tagværket fladt, En Borg og et Lysthuus omtrent lige ligt, Fra midalderstiden et oversat Digt. —</poem><noinclude><references/></noinclude> a68ddstm4i6xq6ju0mb7hm27al9o33f 104 99475 352311 335425 2026-03-29T11:38:00Z Uforbederlig 4012 formatering 352311 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||114||}}</noinclude><poem> Saadan seer Du Hallen, som Oscar gav sit Navn, Hvor Kongen søger Hvile i Ensomhedens Favn, Og nyder Foraarsdagen og drømmer Sommernat, Og bytter tvende Kroner med een Panamabat. Men indenfor bag Muren de gamle Konger staae Med vældelige Sølvstjæg og Guldharnisk paa: De minde Kongen om, at de gamle Minders Glands Forlanger at gjenfødes i den Old, der blev hans. Og indenfor paa Væggen, der hvidner Fossens Skum, Og Fyrreskoven aabner sin mørke Helligdom, Der grønnes Birk i Dale, der graaner Fielbets Væg, Og Bjelkehuset rødmer bag den blomstrende Hæg. Og Billederne tale faa født til Kongens Sind Om Skjønhedens Rige, som Norge slutter ind, I mangfoldig Verel af Skygger og af Lys, Af Livets milde Farver og Naturbødens Gys. Og indenfor paa Væggen er en anden Billedrad: Af Bondens jevne Saga er hvert af dem et Blad, En lille Hverdagsscene fra det sødede Tag, En rørende Novelle om Folkets Hjertelag. Og Billederne præge sig dybt i Kongens Bryst, Saa Folkets Sorg han deler og glædes ved dets Lyft, Saa Mennesket for Drotten han ikke glemme fan, Men agter lige med sig den simpleste Mand. Hil sidde Du, Kong Oscar, i Din nye Oscarshal! For kommende Slægter engang den vidne skal, At Norges unge Kunst Kongen bød være Tolk For Norges egne Minder, dets Natur og dets Folk.</poem> {{højre|'''P. R.'''}} {{streg|10em}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 18qeb0xiw979uk6ore9651lx8vwo4zm 104 99476 352312 333383 2026-03-29T11:42:17Z Uforbederlig 4012 formatering 352312 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||115||}}</noinclude><div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;text-align:center">Biskoppens Drab.</div> {{streg|5em}} {{startbogstav2|L}}æserne kjende vist alle Liimfjorden, der med fine bugtede Vande stiller Vendsyssel, Mors og Thy fra det øvrige Jylland og nu igjennem Canalen ved Agger staaer i Forbindelse med det brusende Vesterhav. I den vestligste Deel af denne store Fjord styder sig fra Thy en lang Halve ud, som bærer Navnet Thyholm og ender i en spids Tunge i Oddesund, det Vand, der for 1000 Aar siden standsede den tydste Keiser Ottos fremstormende Hære, og i hvilket han forbittret kastede sit Spyd, da det hindrede ham i at naae den svage, tilbagevigende danske Hær. De Danske ventede bag de stjermende Bande indtil det rette Dieblik, da be atter brøde frem og toge deres Land i Besiddelse, hurtigere, end de havde mistet det. I Thy levede for 600 Aar siden en mægtig Riddersmand ved Navn Hr. Povl Glob. Hans Slægt var gammel der i Landet, og om sine Forfædre paastod han, at de havde behersket det som Konger, dengang Danmark endnu ikke udgjorde eet Nige, men bestod af en Mængde større og mindre Kongeriger; paa Zland, omtrent midt i Landet, havde de deres Kongeborg, og den eiede han selv endnu; hans store Befiddelser over Thyland, deels hele Bønderbyer, deels enfelte Gaarde, deels store uopbyrkede Almindinger, gave Sagnet megen Rimelighed, thi kun fra mægtige Forfædre kunde han have arvet saameget Gods. Hr. Povl Globs Navn var derfor høit anseet i Thy, hvormed Kongen havde forlenet ham, og meget støttedes hans Magt ved, at hans yngre Broder, Oluf Glob, af Erkebiskop Jacob Erlandsen blev viet til Biskop i Børglum i Aaret 1252, og saaledes raadede for hele Vendelbo Stift, hvortil Thy hørte dengang, ligesom den Dag i Dag, men dette stete rigtignok imod Pavens Villie, da Oluf Glob var berygtet for fin Slethed. De tvende Brødres Magt i denne Egn vilde have gjort selve Dankongen betænkelig for at træde op imod dem med fjendtligt Sind, men heldigviis var saadant ikke nødvendigt, tbi Hr. Povl Glob var en god og trofast<noinclude><references/></noinclude> mlkgdxy9b7pd25e5adh85hq2zvwagi5 104 99483 352313 335516 2026-03-29T11:46:51Z Uforbederlig 4012 formatering 352313 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||122||}}</noinclude><div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;text-align:center">Ole Skeje.</div> {{streg|5em}} <small> (Juleaften pleier hvert Aar at feires i Forening af de nordiste Kunstnere, som opholde sig i Rom. Beb disie Fester pleiebe en danst Runfiner at foredrage en gammel Bije om Ole Steie, en Matros, der havde mistet fine Lægge paa Provestenen 1801. Samme Aar, som Fregatten Rota“ bavde hentet Thorvaldsen tilbage til Fædrelander, tog en anden Kunstner det samme Motiv til folgende Bise, der vistnok er bekiendt i en videre Krebs, men aldrig fer har været tryft. Her meddeles den med Forfatterens Tilladelse).</small> {{streg|5em}} Melodi: „Hvad Satan, er Klokken nu alt slagen fem ?" etc. <poem> {{startbogstav2|O}}g ligesom jeg sidder allerbedst i Brokkens Bo', Og havde neppe faaet mig en Snaps, eller to, Kommer Baadsmanden ind, Gjør en Helvedes Vind: „Saa du sidder nof og drikker der endnu dit dovne Stind?“ Og saa sa'e han uden Hab: „Den Onde splitte dig ad; Fregatten skal lette, ombord straks din Rad!“ Saa star hun ud af Kattegat, saa det var en Lyst, Indtil at vi fik Sigte alt paa Engelskmandens Kyft. Naa! Tænkte f'gu jeg- Nu faaer not et Svai Dine Lægge igjen, saa de gaae deres Vei. For I husker vel not, Sibst paa Prøvesteens Blok Ole Steje stod sig tappert iblandt Holmens faste Stok.</poem><noinclude><references/></noinclude> tloa186yle26ef8css0529yuqshipsu 104 99484 352314 335517 2026-03-29T11:50:55Z Uforbederlig 4012 formatering 352314 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||123||}}</noinclude><poem> Men Engelskmanden han sad saa stille som en Mur, Stjøndt rigtignok jeg syntes, at han grinte lidt sur; Men det er nok forbi Med hans Filureri, Siden Russen med os er gaaet sammen paa Parti, Og snart ved vor Aftengrød Paa den spanske Sø vi flød; Om Spaniolernes Komplotter slettens inte vi os brød. I Livorno tog Chefen mig med sig op i Land, Han sa'e, vi skulde hente en meget fornem Mand; Og saa sa'e han til mig: ,,Du skal bære min Kavai Og agere min Tjener, stjøndt Du lugter af Beg;" Og saa kom vi til Rom, Mens jeg tænkte mig om — Hvordan Satan skal det gaae dig for Pavens strænge Dom? Paa Veien kom vi ind i en løierlig Kro. Jeg begjærede høflig en Snaps eller to, Hvorpaa Værten med et Grin Bragte to Potter Vin Med et Ansigt ligesom: der drik nu dit Svin — Og det gjorde s'gu jeg Og saa raabte jeg: „Hei! Hvad koster dette hersens, for nu gaaer jeg min Vei?“ „En Skude“ svarte Værten - Jeg troede, han var gal. „Troer I, vi sælge Studen alt for en Perial? Nei boldt Kammerat Vi er inte plakat.“ Men Værten han skabede sig rent desperat. Jeg blev kjeb af den Snak Og en Stalle ham drak, Saa han røg hen ad Gulvet — og glemte at sige Tak —</poem><noinclude><references/></noinclude> 58s6s4929gji4zmqnnosndxypd33a2q 104 99485 352315 335518 2026-03-29T11:54:10Z Uforbederlig 4012 formatering 352315 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||124||}}</noinclude><poem> Og Rom, den er hellefens mer fin end Christianshavn. Jeg besluttede at blive baade Jul og Fastelavn; Og saa gik jeg om og drev, Til et Fartsi vaer jeg blev, Som blev balet over Strømmen ved en gammel Ende Neb Og saa raabte jeg: „Hov: Kammerat, med Forlov?“ Og saa strafte jeg mig langs den ab Dækket og sov. Og Chefen er sagtens bleven tordnendegal, Da han reiste bort om Morgenen ved første Hanegal. Ole Steje ei han faae; Hvordan Satan skal det gaae? Af Styrmanden laante jeg en heel Pakke Straa Men nu har jeg lært Kritik, Lad dem ligge paa Kit, Til at hele den Historie er bleven antik. For her er der Noget, som de kalde for Kritik, Hvoraf det største Fa straks kan vide paa en Prik, Samt sige paa en Brent, Som en Haand bliver vendt, Hvad egentlig Geniet det stikker i, omtrent. Strafs et Kjenderblik man faaer, Naar paa Kapitol man gaaer, Hvor der af den gamle Gaasesti endnu en Levning staaer.<ref>Sigter til de preussiste Archæologers Institut paa Capitolium.</ref> Og her maa not Engelskmanden stryge sit Flag, For dennehersens Thorvaldsen kan hugge bam i Kvag. Og jeg kan da ogsaa see, At de Danske, een, to, tre, De maler ham da her saagu' saa smaat som Frikassé Og hvis han bare tør Komme igjen til Helsingør, Skal vi den Onde knuse mig nok ogsaa gi'e ham Smør!</poem> {{højre|'''C. H.'''}} {{streg|10em}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> qsvhw60eolgvpwxptgr4br7mext8ipl 104 99486 352316 351879 2026-03-29T11:56:13Z Uforbederlig 4012 formatering 352316 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||125||}}</noinclude><div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center">Om Hestenes Forspænding.</div> {{streg|5em}} Fig. 1. {{startbogstav2|I}}en Rætte af Aar er der strevet endeel for og imod, om hvilken af de tvende Stage Seleteier, Stavielen (Rumten) eller Bringefelen man stulbe give Fortrinet, og Resultatet har stedse været, at man itte har kunnet sige noget mere Afgierende til Forbeel for Bringefelen, end at den er nemmere at paalægge og lettere at tilpasse. Derimod indrommer vistnok enhver Sagkyndig, der ei hænger ved gamle Fordomme, at selv for vort flabe Land Stavielen er det naturligste og bedste Seletøi. Det nytter ei, at man paastaaer, at Brugen af Bringefelen har faaet et Slage Davb, ved at den anvendes i de fleste flade Egne, saasom i Danmart, det nordlige Toefland, Holland og enfelte tydste hovedstæder; thi dertil maa man kun beflage, at Mageligheden og maastee lidt Deconomi kan bringe det til, at man bruger et Seletoi, der viser sig aldeles utilstrætteligt i Egne, hvor Hestens Kraft sommer mere i Betragt ning. Wien feer man faalebes ofte horefubftene i felve Staben fiore med Bringefeler, medené de, faasnart de 'tiere udenfor Byen i den baktede Omegn, alle bruge Kumter. I Biergegnene derimod findes kun Stavielen, og mange Prøver have gobtgjort, at 3 beste i Stavieler træffe under lige forhold ligesaameget som 4 Heste Bringe feler, og ovenifiobet langt stabigere og friere; lægger man nu dertil, at et Stavtoi ved nogen Dvelie tan paalægges ligeiaa burtigt, og at bette, der vistnok er det meest benfigtömæssige for Landmanden, som overhovedet for Folt med stort bestehold, efter som Stavielen io bestaaer af tvende lette vel udstoppede Træer, ber forbundne med en Rem, let kunne omspændes og berved tilpasses forstiellige heste, hvis halfe imidlertid bog maae være af nogenlunde samme Febme og Form, faa er der vel Jntet, der taler<noinclude><references/></noinclude> tiijrvmfm37zebubcs8qatb3qicw2qm 102 99790 352269 346613 2026-03-29T07:10:51Z Uforbederlig 4012 billede indsat 352269 wikitext text/x-wiki {{Forfatter |Navn=Thomas Overskou |Datoer=(11. oktober 1798; 7. november 1873) |GemUnder=Overskou, Thomas |Wikipedia=Thomas Overskou |Wikiquote= |Wikicommons=Category:Thomas Overskou |Biografi=Thomas Overskour var en dansk skuespiller og teaterhistoriker. |TOC= |Billede=Thomas_Overskou_by_I.W._Tegner_&_Kittendorff_02.jpg }} *[[Den_danske_Skueplads_Bind_1|Den danske Skueplads. Bind 1 (1854)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2|Den danske Skueplads. Bind 2 (1856)]] 4gwsmddshdpbztt9o2nxn0ziu8pyhjg 104 103350 352255 343889 2026-03-28T20:33:11Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352255 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" /></noinclude>gjøre det, og derfor samlet endeel Optegnelser, dog meest af Aviser; men var snart kommen fra sit Forsæt, da han indsaae, at den eneste visse Løn for et møisommeligt Arbeide vilde blive Avind, Had og Forfølgelse af alle Skuespillerne, som overhovedet ikke saae meget venligt til hans heldige Bestræbelser for at opnaae Kundskaber og Dannelse, der skaffede ham hædrende og formaaende Bekjendtskaber, som de Fleste udelukkede sig selv fra ved en raa Tone og Hang til Udsvævelser og slet Selskab. „Det var for tidligt“, sagde han, „at skrive Theatrets Historie, naar den skulde blive sandfærdig og interessant. Jeg vil ikke tale om, at tre, fire Mænd, som for deres slette Bestyrelse maatte blive skarpt omtalte, levede endnu i megete ansete Embedsstillinger; men nogle af de Acteurer, som jeg ikke kunde undgaae at sige meget om, vare endnu i Tjenesten, og om dem kunde jeg ikke sig lutter Godt. Kunde jeg ogsaa have gjort det, vilde jeg alligevel have lagt mig ud med hele Selskabet, thi den Ene blev ligesaa bister, naar man berømte den Anden, som naar man talte ilde om ham selv. Siig De om Een, at han er en Mester i flere Fag og et fortræffeligt Menneske, men ymt bare tillige om, at han har været heldig i et Par Roller og sommetider givet Indbildskhed eller Hidsighed Tøilen, saa glemmer han alt det Gode, De har sagt om ham, og paastaaer, at De har berøvet ham hans Kunstnerære og sat en Plet paa hans gode Navn og Rygte. Det er Noget, jeg har stødt paa hos saa Mangfoldige, at jeg ikke kan være andet bekjendt, end at troe det samme om mig selv. Nei, man skal vogte sig for at kritisere Theaterverdenen saa længe man selv lever og virker i den. Jeg fik allerede Gluffer nok for de Par Ord, jeg havde skrevet om de Fornemmes Prædilection for den italienske Opera. Havde jeg indladt mig paa en Theaterhistorie, havde jeg faaet tusinde Ærgrelser, og jeg har, uden dem, havt vanskeligt nok med at vedligeholde det gode,<noinclude><references/></noinclude> dczcmtgnbsh932ijzbbqy0xxute9r51 352256 352255 2026-03-28T20:34:12Z Uforbederlig 4012 hoved indsat 352256 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||VI|}}</noinclude>gjøre det, og derfor samlet endeel Optegnelser, dog meest af Aviser; men var snart kommen fra sit Forsæt, da han indsaae, at den eneste visse Løn for et møisommeligt Arbeide vilde blive Avind, Had og Forfølgelse af alle Skuespillerne, som overhovedet ikke saae meget venligt til hans heldige Bestræbelser for at opnaae Kundskaber og Dannelse, der skaffede ham hædrende og formaaende Bekjendtskaber, som de Fleste udelukkede sig selv fra ved en raa Tone og Hang til Udsvævelser og slet Selskab. „Det var for tidligt“, sagde han, „at skrive Theatrets Historie, naar den skulde blive sandfærdig og interessant. Jeg vil ikke tale om, at tre, fire Mænd, som for deres slette Bestyrelse maatte blive skarpt omtalte, levede endnu i megete ansete Embedsstillinger; men nogle af de Acteurer, som jeg ikke kunde undgaae at sige meget om, vare endnu i Tjenesten, og om dem kunde jeg ikke sig lutter Godt. Kunde jeg ogsaa have gjort det, vilde jeg alligevel have lagt mig ud med hele Selskabet, thi den Ene blev ligesaa bister, naar man berømte den Anden, som naar man talte ilde om ham selv. Siig De om Een, at han er en Mester i flere Fag og et fortræffeligt Menneske, men ymt bare tillige om, at han har været heldig i et Par Roller og sommetider givet Indbildskhed eller Hidsighed Tøilen, saa glemmer han alt det Gode, De har sagt om ham, og paastaaer, at De har berøvet ham hans Kunstnerære og sat en Plet paa hans gode Navn og Rygte. Det er Noget, jeg har stødt paa hos saa Mangfoldige, at jeg ikke kan være andet bekjendt, end at troe det samme om mig selv. Nei, man skal vogte sig for at kritisere Theaterverdenen saa længe man selv lever og virker i den. Jeg fik allerede Gluffer nok for de Par Ord, jeg havde skrevet om de Fornemmes Prædilection for den italienske Opera. Havde jeg indladt mig paa en Theaterhistorie, havde jeg faaet tusinde Ærgrelser, og jeg har, uden dem, havt vanskeligt nok med at vedligeholde det gode,<noinclude><references/></noinclude> 3m2d0hz21qqy5hbv3j7nzhmh2is76yq 0 103663 352266 344238 2026-03-28T21:02:49Z Uforbederlig 4012 nu med alle siderne 352266 wikitext text/x-wiki <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=4 to=16 header=1 />. 9747b1mt7qh6igdv3fwrdozkw9fmxl4 104 103672 352257 346113 2026-03-28T20:36:09Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352257 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||VII|}}</noinclude>sorgløse Humeur, man maa have for at spille godt tilgavns.“ Imidlertid fortrød det ham meget, at han ikke havde fortsat sine Optegnelser, for efter sin Afgang at udarbeide en Historie, der kunde udkomme efter hans Død, eller at overlade en anden Materialet til Afbenyttelse. Et Par Gange gjorde han sig megen Umag med at fortælle mig noget Sammenhængende om enkelte Personer eller Tildragelser, men hans Anstrengelser for at finde Forbindelsen imellem Omstændighederne bragte ham strax i Forvirring, saa at han pludselig afbrød og sagde, at saa levende han kunde erindre sig Kunstnerne, saa umuligt var det ham at tilbagekalde sig Begivenhederne i Orden og med Bestemthed. „Det Vrøvl, vi dengang havde med Directionen, Over-Tilsyns-Commission og Administration løber altsammen i eet for mig,“ sagde han en Dag, da han vilde fortælle om Magistrats-Directionens Afgang. „Og hvortil nytter det ogsaa at finde Rede i det? Efter at Rose, Hortulan og gamle Knudsen ere døde, er det jo ikke muligt at faae Noget af vide om Begyndelsen, som dog er det Vigtigste, thi Rose har tidt sagt mig, at dengang gik det saadan hulter til bulter, at han ikke kunde begribe, hvorledes det var kommet et ordenlig Theater ud af alt det Sammensurium. Det vil jeg ikke tale mere om.“ Han endte med en saadan Heftighed, at hans Datter bad mig, ikke mere at føre ham ind paa Noget, som kostede ham Eftertanke. Den Kjærlighed, jeg fra min Barndom har til Holberg, da Læsning af hans Comedier havde skjænket mig mine første store og varige Glæder, var, eftersom jeg mere lærte at fatte den dybe Sandhed i Det, jeg i den barnlige Alder havde fundet blot moersomt, bleven til Beundring og Høiagtelse; det syntes mig derfor sørgeligt, at man ikke med Bestemthed vidste, hvor ofte ethvert af hans Lystspil var kommet til Opførelse, i det mindste fra den Tid da Skuepladsen, ved det nustaaende Theaters<noinclude><references/></noinclude> 9kq8tokr5rsyk4nvf1zca49hwiebdrm 104 103673 352258 346695 2026-03-28T20:38:58Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352258 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||VIII|}}</noinclude>Aabning, 1748, havde været i stadig Virksomhed. Dette bragte mig i 1828 til den Beslutning, at opsøge og samle Alt, hvad jeg troede kunde føre til Oplysning om, hvor ofte Holbergs Stykker ere givne. Jeg opdagede imidlertid snart, at jeg, for at erfare det med Vished, maatte have det hele Repertoire, og at jeg neppe kunde vente at tilveiebringe det paa nogen Maade; thi selv om jeg samlede alle Anmeldelser i Aviserne, hvormed jeg begydte, for at faae et Grundlag, erfarede jeg derved kun, — og det endda, indtil 1758, temmelig ufuldstændigt, — hvad der {{sp|skulde}} gives, men ikke hvad der var givet, og der fandtes Intet, hvorefter jeg kunde rette det Samlede. Jeg havde ganske opgivet Haabet om at opnaae mit Ønske, da en Ven, som ikke havde mindste Formodning om det, forærede mig, blot som en Curiositet, nogle med en gammeldags Haand smukt skrevne løse Blade, hvilke et Tilfælde havde bragt ham i Hænderne, og som indeholdt Repertoiret for 1751-54. Jeg saae strax, at den, der havde skrevet det, var den Samme, som med megen kaligraphisk Skjønhed har afskrevet 10 i Theatrets Bibliothek værende tykke Bind gamle oversatte Comedier, nemlig den i det Følgende ofte enævnte berømte {{sp|Clementin}}. Min Lyst til Eftersøgning vaktes atter og jeg var kort efter saa heldig, hos nuværende Kammerassessor Hr. Maskinemester Colding, der har arvet flere meget interessante Sager, Theatret vedkommende, efter sin Stedfader, Maskinemester Nielsen den Yngre, at opdage og faae tre af de følgende Aars Repertoirer, skrevne med samme Haand, og to Aars Repertoire i en anden Haandskrift. Tilfældet er ofte Samlerens bedste Hjælper, og det skaffede mig fra forskjellerige Siden endnu endeel Aargange, hvoraf nogle vare Doubletter, saa at jeg i 1832 kun manglede Begyndelsen indtil Paasken 1751, og et Par Aargange i Tidsrummet 1760-70. Af en Hændelse som min Ven Regisseur Liebe paa den Tid til<noinclude><references/></noinclude> tusntmfnv4beuvhhxyf5cpp608unvw1 104 103674 352259 346647 2026-03-28T20:41:58Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352259 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||IX|}}</noinclude>at efterse nogle gamle Roller, der vare i et i en Krog henkastet Bundt, som ikke hørte til Theatrets Archiv og vel ikke i over 50 Aar havde været aabnet; iblandt disse fandt han i en af Clementin skreven meget defect Fortegnelse over Forestillingerne, i hvilken imidlertid Begyndelsen indtil Paasken 1751 fandtes complet, og jeg manglede nu kun to Aargange mellem 1748 og 1771, hvilke jeg tænkte at tilveiebringe, saavelsom det Følgende, indtil 1782, da Journalen begynder, ved at sammenligne Adresse-Avisens Anmeldelser med to mig tilhændekomne Fortegnelser over hvor mange Gange Stykkerne vare opførte paa det Kgl.- og Hoftheatret indtil 12 Marts 1784. Da jeg netop vilde skride til dette vanskelige Arbeide, som dog ikke, saa langt tilbage, kunde give noget aldeles sikkert Resultat, fortalte nu afskediget Kgl. Skuespiller Hr. J. Winsløw en Aften i Theatrets Foyer, at han af en Bekjendt, som paa Auctionen over nogle afdøde Vartoulemmers Efterladenskaber havde kjøbt en Pose med „Adskilligt“, havde faaet et Par Aargange af Theatret ældre Repertoire, hvilket var fundne bland det Adskillige, der, som jeg sildigere har erfaret, havde tilhørt en fordums Tjener hos Theaterdirecteuren Oberst Sames. I Forventning om, at de muligen kunde udfylde Hullet i min Samling, bad jeg ham om, øieblikkeligen at laane mig denne Foræring til Afskrift. Med megen Forekommenhed opfyldte han mit Ønske, og til min store Glæde fandt jeg, at en Deel af disse Optegnelser, som ogsaa var skrevne af Clementin, virkelig indeholdt det Manglende, saa at jeg nu endelig var i Besiddelse af en aldeles nøiagtig Fortegnelse over alle Forestillinger fra Theatrets Aabning indtil Paasken 1771. Dens Paalidelighed er sikkert ved at den er skrevet af Clementin, som ved dens Slutning besørgede Theatrets officielle Skriverie, og ved at den for en Deel haves i to ganske samstemmende Exemplarer, hvoraf jeg nu har givet det ene, som paa første<noinclude><references/></noinclude> aulja83jon7a2bsxhkvwnsg53fc920p 104 103675 352260 346528 2026-03-28T20:45:35Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352260 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||X|}}</noinclude>Side er mærket A, og ved sildigere Fund gjort fuldstændigt indtil 11 Decbr. 1772, til Hr. Prof Abrahams's Autograph-Samling. Fra sidstnævnte Dag indtil Theatrets Journal begynder savnede jeg vel en saa nøiagtig paalidelig Veiledning, men ved Hjælp af „Den dramatiske Journal“ blev jeg istand til med Bestemthed at corrigere Avisens Anmeldelser indtil Mai 1773, og ved omhyggeligen at uddrage Optegnelserne af en gammel Garderobebog, hvori endeel Forestillinger i 1773-74 nu og da vare indførte, samt ved Udtagelsen af de enkelte Opgivelser, der for 1777-1782 findes i Theatrets ældste Regie og flere i Schwarz's herefter omtalte Papirer fundne Repertoireafskrifter, fik jeg det Hele, som omhyggeligen blev sammenlignet med de to ovenberørte Fortegnelser over hvor ofte Stykkerne vare opførte, nøiagtigt ordnet indtil Journalens Begyndelse. Fra denne Tid kunde jeg, efter den, vel med megen Tidsanvendelse, men dog uden store Vanskeligheder, rette de allerede, deels efter Aviserne og deels efter Placaterne, foretagne Optegnelser, hvilke jeg tilføiede Sommerforestillingerne, hvorom jeg, da de ikke ere indførte i Theatrets Bøger, maatte paa andre Steder søge Oplysninger, hvilke jeg især fik af Regisseur Liebes mange didhørende paaligedelig Optegnelser. Efter at hele Repertoiret saaledes var i fuldkommen Orden, gjennemgik jeg det aller, for ved enhver Forestilling af Stykkerne at tilføie dens Nummer, og da derved let, siær hvor flere Aar ligge imellem Forestillingerne, kan indløbe Feil, bragte jeg, for at skaffe mig Vished for Numereringens Rigtighed, Stykkernes Titler i alphabetisk Orden og uddrog af Repertoiret under enhver af dem alle Opførelsernes Datum og Nummer, samt om de havde fundet Sted paa det kgl. Theater eller paa Hoftheatret, hvilket møisommelige Uddrag jeg atter confererede med de ovennævnte Fortegnelser og Regiebøgerne, hvad der, for de Sidstes Vedkommende, kostede mig<noinclude><references/></noinclude> 3n7pa60mhhb6pk44n95mm73vgyuddy2 104 103676 352261 346650 2026-03-28T20:48:03Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352261 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||XI|}}</noinclude>langt større Møie, end jeg havde ventet, da Regien i tidligere Dage er ført saa unøiagtigt, at der ved mange Stykker, selv om de kun ere givne faa Gange, er udeladt Forestillinger, hvorfor jeg ideligen maatte efterslaae Journalen. Inden jeg skrev til nærværende Værks Udgivelse, har jeg endnu een Gang foretaget en lignende omhyggelig Revision, og derpaa sammenlignet den med den tidligere, hvorfor jeg tør være forsikkret om, at ingen Feil vil forekomme. Det er paa denne Maade jeg har tilbeiebragt og ordnet '''Repertoiret''' saaledes, at det er fuldstændigt tilstede fra Theatrets Aabning for 107½ Aar siden indtil dette Øieblik. For ingen saa gammel Skueplads haves en saadan Oversigt af dens Virksomhed; jeg er af den Mening, at Meddelelsen deraf igjennem Trykken har in fuldeste Retfærdiggjørelse ved det af Holberg vore Skueplads givne, og, trods Optagelsen af meget Fremmed, til alle Tiden bevarede eiendommelig kunstneriske og nationale Liv, som endydermere, fra 1808, fik, i en anden Retning, et stærkt udvidet Omraade ved Oehlenschläger. Allerede i 1823 begyndte jeg en ordnet Samling af alt, hvad jeg i Aviser og Bøger kunde finde angaaende Skuepladsens {{sp|historiske}} Forhold, men hvad jeg om den i dette Bind indeholde Periode var istand til at opdage, blev i en Række Aar saa lidet, uvæsenligt og usammehængende, at jeg aldeles mistvivlede om, med Tiden at kunne sammenbringe et Materiale til Skuepladsens Historie, naar den skulde begynde med Begyndelsen. I 1837, Aaret førend han døde, paalagde Schwarz sin Datter at give mig til Eiendom alle ham tilhørende Papirer vedkommende Theatret, iblandt hvilke han troede, at der nok matte findes nogle, som kunde tjene til mit Øiemeed. Af to paa et Loft staaende store Pakkasser, hvori en Mængde løse Papirer vare kastede sammen, fremsøgte jeg nu alt, som i mindste Maade angik Skuepladsen. Hvad der fandtes fra Schwarz's egen Haand var<noinclude><references/></noinclude> m1bnz3xji50p8evu4tje4rx60ikzubi 104 103677 352262 346121 2026-03-28T20:52:23Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352262 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||XII|}}</noinclude>ikke, med Hensyn til Historien, af stor Betydenhed: adskillige Repertoireforetegnelser, en Mængde Udkast vedkommende Kunstvæsnet, Bestyrelse og hensigtsmæssige Indretninger, samt endeel Smaahefter, hvori han flygtigt havde fremsat sine Tanker om Kunstnere og Skuespil. Men Schwarz havde, da den af den danske Skueplads høitfortjente {{sp|Warnstedt}}, med hvem han stod paa en meget fortrolig Fod, afgik som Directeur, faaet alle dennes private Theaterpapirer, der i Kasserne laae sammenblandede med hans egne, og iblandt dem fandtes mange vigtige Oplysninger, ikke alene om Warnstedts Bestyrelsestid, men, da han havde været meget ivrig i at samle Bidrag til Theatrets tidligere Historie, ogsaa om den her omhandlede Periode. Iblandt de sidste vil jeg blot nævne: en stor Deel orginale Breve fra Tode, Eichstedt, von der Lühes Familie, Conferentsraad Nielsen, Ewald, Wessel og alle de ældste Skuespillere; Afskrifter og Udtog af Breve fra Luxdorph, Carstens, Oberstlieutenant Wegener, General Køller-Banner og Justitsraad Fædder; en til 19 Decbr. 1782 gaaende Fortegnelse og Charakteristik over alle Balletmestere ved Theatret, med Opgivelse af de af dem componerede Balletter og disses første Forestillingsdag; samt, hvad der var mig det Interessanteste, 32 sammenheftede tætbeskrevne Qvartsider; — hvoraf de 6 vare ulæselige af Fugtighed. — med Overskrift: {{centrer|“Anteignelser om hvis mærckeligt sig ved {{Lb|spectacle}}-directionen haver tildraget fra den Tiid Jeg samme blev tilforordned. Giordte af H“(æseker).}} Da jeg leilighedsviis fortalte Hs. Excellence Hr. Geheimeraad {{sp|Collin}}, der, som Medlem af Theaterdirectionen, havde viist stor Interesse for Skuepladsens Historie, hvilke ypperlige Bidrag til den jeg saa uventet var kommen i Besiddelse af, sagde han: „Saa kommer jeg til ogsaa at yde et“, og forærede mig en<noinclude><references/></noinclude> mrkduqtgy7kyrdvnlcqe7igba9yk04g 104 103678 352263 346532 2026-03-28T20:54:28Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352263 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||XIII|}}</noinclude>Protocol, som indeholder Udfærdigelser, Resolutioner, Etater, Repertoire og Rollebesætninger for det franske Hoftheater fra Januar 1770 til Sptbr. 1772. Af dette Materiale udarbeidede jeg en historisk Fremstilling, som vel indeholder meget hidtil Ubekjendt, men endnu bestandig var særdeles udklar, ufuldstændig og usammenhængende indtil Begyndelsen af 1767, og heelt igjennem manglede bestemte Beretninger om Theatrets oeconomiske Forhold under dets 24 Trængselsaar. — At jeg i Magistratens Archiv skulde kunne finde didhørende Oplysninger turde jeg ikke vente, da der ved Magistratsbestyrelsens Ophør var givet kongelig Befaling om at oplevere alle Theatersager til Particulairkammeret, hvori der ikke mere haves Noget om Theatret, og jeg desuden vidste, at der i Kjøbenhavns store Idelband var med Magistratens Archivlocaler brændt mangfoldige Documenter, som ikke ansaaes for at have Vigtighed, hvad neppe af Magistraten blev tillagt Papirer vedkommende Skuepladsen, som den i mange Aar ikke havde havt det mindste at gjøre med. Endydermere forsikkredes mig af en Mand, som kunde have god Kundskab om Magistrats-Archivets Indhold, at jeg der ikke vilde finde Noget, mit Øiemeed betræffende. Blot for at faae Bekræftelse derpaa, gjorde jeg Forespørgsel hos Hr. Archivar {{sp|Winther}}, som til min Overraskelse underrettede mig om, at der opbevaredes nogle Pakker, hvilke stode anførte at være Regnskaber. Efter at have opnaaet Over-Præsidentens Tilladelse til at afbenytte Archivet, fandt jeg i disse Pakker et meget betydeligt Udbytte, thi Regnskaberne vare, paa eet Aars nær, tilstede fra April 1749 indtil Mai 1770, altsaa ogsaa for de Aar, som gik forud for Magistratsbestyrelsen; og de vedlagte Billag med Revisions-Udsættelser og disses Besvarelse, samt en med mange Afbrydelser og liden Omhu ført Forhandlings-Procotol indeholdt, saavelsom adskillige Magistrats-Expeditioner,<noinclude><references/></noinclude> d3atbq1z2o97pi4hpae2q0isvjv0m2n 104 103679 352264 346294 2026-03-28T20:57:04Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352264 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||XIV|}}</noinclude>hvorpaa Hr. Winther, der med stor Forekommenhed fremmede sin Søgen, gjorde mig opmærksom, mange Beretninger og Oplysninger, endog om hvad der var foregaaet inden Theaterbygningens Opførelse. Denne vedkommende berørtes ofte fire „Bygningsregnskaber“, som ikke ere at finde, men enkelte i dem indeholdte Opgivelser, kunne udledes af de opbevarede Regnskaber. Om Theatrets oeconomiske Forhold under Sartis Entreprise, Mai 1770 — Mai 1772, kunde selvfølgelig ingen Underretning være at finde i noget Archiv, men Tilfældet hjalp mig til ogsaa at faae i det mindste Indtægten for dette Tidsrum opgivet. Det faldt nemlig afdøde Landinspecteur Søeborg, der ikke i sin Familie havde Nogen, hvem Theater-Curiosa kunde interessere, ind at forære mig nogle af hans Fader, der havde været Sartis Billetkasserer, nedskrevne Erindringer fra sit Bekjendtskab med denne og andre Theatermænd, og med disse fulgte, paa to Qvartsider, en Extract af Indtægtsbogen. Iblandt de mange andre skrevne Sager, hvoraf jeg for Resten har hentet Oplysninger, har jeg havt meest Udbytte af Luxdorphs Dagbøger og et mig tilhørende trykt Bind med en, til forskjellige Tider, fra 1702 til 1778, og af forskjellige Hænder afskrevet Samling „Poemata og Synderligheder“, hvori, foruden andre hidhørende Mærkeligheder, findes endeel af de om Como, Mad. Como og Fædder forfattede Satirer og Smædevers, med nogle biographiske Bemærkninger af den samtidige Afskriver. Det er af anførte Materialiers kritiske Behandling at nærværende Binds '''historiske''' Fremstilling er Frugten. Da næsten alle i dem omhandlede Kjendsgjerninger hidtil have været ubekjendte, saa at jeg kun paa faa Steder kunde hevise til noget Tryk, har jeg søgt at give den indre Sandhed, som maa fremtræde af det Anførtes egen Natur og Tildragelsernes indbyrdes<noinclude><references/></noinclude> jsgn8po99gb2lnmdbulll2r5ug7mknj 104 103680 352265 346199 2026-03-28T21:00:39Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352265 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||XV|}}</noinclude>Forbindelse, end mere Styrke, ved, hvor det har været muligt, at bruge mine Kilders eiendommelige Udtryk. Med Hensyn til Repertoiret maa jeg gjøre opmærksom paa: Et Stykke, hvis Titel bestaaer af flere Ord end et Substantiv, er kun anført fuldstændigt ved første Forestilling; ved de følgende er den bestemte Artikel udeladt, som ogsaa andre letforstaaelige Forkortelser skeet; — og: Balletopførelserne ere ikke optagne førend Balletvæsnet, fra den 20 Octbr. 1775, da Galeottis første Arbeide blev givet, fik Anseelse og Betydendehed ved en kunstnerisk Behandling. Da de fra dette Tidspunkt meddeles med latinske Typer, ere disse allerede i dette Bind anvendte til Ballettitler. <small>Marts 1856</small> {{højre|<big>'''Th. Overskou.'''</big>}} {{nop}} {{streg|10em}} {{streg|10em}}<noinclude><references/></noinclude> 2vpsk2uo2qt560ri4ce09fgfbh32l36 104 103681 352267 344900 2026-03-28T21:42:19Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352267 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||2||}}</noinclude>Strenghed overholdte Magtbud, lagt en unaturlig Tvang paa enhver offenlig Yttring af Glæde ved Livet; Alle skulde sukke over Tilværelsens Elendighed, vende Tanken bort fra Verden, søge Aandens Vederqvægelse i Bøn og Bod, bøie Sjelen til Lydighed under Troens Aag. Andægtigheden var befalet. Svære Pengeboder dreve Kjøbstadboerne til, med Familie og Tyende, at søge alle Prædikener i Sognet, for at høre uafladelige Formaninger om Ruelse, Anger og Kjødets Aflæggelse; og naar den stakkels Bonde, efter i de sex verdage at have trællet for Jorddrotten, til hvis Vold Kongen havde overgivet ham med Hud og Haar, Kone og Born, Arne og Qvæg, ikke to Gange hver Søn- og Helligdag indfandt sig i kirken, da begik han et Sabbathsbrud, som han kunde blive straffet for med at maatte staae i det Halsjern, der for saadanne Syndere var anbragt udenfor den. Det er sandt: ogsaa Hoffet sukkede og bad, men det fulgte deri sin Tilbøielighed, og hvor meget det end hyklede en christelig ydmyghed, som rigtignok staf særdeles ilde af imod dets stærkt udtrykke dybe Foragt for alt Menneskeligt, der ikke var født Adel, saa havde det dog sin reent verdslige Tilfredsstillelse i den umaadelige Pragt, hvormed det omgav sig de sandselige Nydelser ved dets yppige Ædegilder, og det Herredømme, som det fra sin stolte Indgetogenhed, med kold og ubøielig Haardhed, udøvede over Alle, der, ved den Brøde at høre til Landets Børn eller at have borgerligt Blod i deres Aarer, stode som Urene udenfor dets hellige Samfund. Folket derimod havde Intet, hvormed det, efter den megen Kirkegang, var det forundt at muntre og oplive Sindet: ikke engang den Lystighed. som det uden Bekostning, ved Dands til en Violin eller<noinclude><references/></noinclude> 8y72j9fxw11ojkkopztu6iqzenslq6b 104 103803 352188 346123 2026-03-28T11:59:10Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352188 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||128||}}</noinclude>Dette nye Medlem var en ung Student med et smukt Udvortes og et behageligt Væsen. Han havde allerede gjort sig bekjendt ved nogle Leilighedsvers, som vare hverken bedre eller slettere end Datidens andre Poeters. Hans Ansættelse skete strax med 4 Rdlr. ugentlig og foruden de muntre Elskere, der gjordes til hans egenlige Fag, udmærkede han sig snart saa meget i ædle Roller, at han deri med meget Held afløste Als. Ogsaa paa Spindesiden fik Truppen fra Saisonnens første Dag, en for en lang kommende Tid meget vigtig Forøgelse i Charlotte Elisabeth Amalia '''Bøttger'''. At hun blev vunden for den, skyldtes Tilfældet og Holberg. Da han en Dag kom ind til hendes Fader, en Guldsmed, som han kjendte, og saae hendes smukke Søster, spurgte han denne spøgende, om hun ikke kunde have Lyst til at gaae til Comedien; hun, som var godt forlovet, afslog det med Spot, men Charlotte, der var nærværende, sagde munter, at da gad hun nok være Actrice. Holberg to hende paa Ordet og satte igjennem, at hun, efter heldigt aflagt Prøve, trods adskillige Cabaler, i hvilke Rose især viste sig virksom, kom til at optræde. Hun var kun lidt over 14 Aar og ikke smuk, men havde allerede en rank, velbygget Theaterfigur. I Begyndelsen behagede hun ikke i nogen høi Grad; man bebreidede hende i Almindelighed Affectation; sildigere, da Nødvendigheden førte hende ind i betydelige Roller og hun fik Routine, vandt hun meget Bifald, men kunde ikke tilfredstille Kjenderen i den Tids Tragedier, formedelst en skingrende Stemme, en vexlende kold Svulst og plat Naturlighed, for stor Pyntelighed i Bevægelser, samt den skarpt scanderedende Versfremsigelse, der vanheldede hendes Foredrag; derimod bleve flere af hendes<noinclude><references/></noinclude> s046i9w5dn5j4iprdgolw4afds8z2q8 104 103804 352189 352177 2026-03-28T12:08:43Z Uforbederlig 4012 Note om Overskous fejllæsning 352189 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||129||}}</noinclude>Lystspilfremstillinger, især af muntre, coquette Elskerinder, meget beundrede. Holberg havde af Forsigtighed stedse holdt sig udenfor enhver ansvarlig Bestyrelse; da Rappe i Efteraaret maatte for længere Tid reise til Norge, lod han sig imidlertid overtale til at føre et Slags Overopsyn med Skuepladsen, men undgik dog derved med stor Omhyggelighed at give saadanne skriftlige Befalinger, som kunde have mindste ubehagelige Følge. Selv da han, tagende Leiligheden iagt, ved nogle ikke ubetydelige Gratificationer „for udviist Flid og {{Lb|vigilance}}“ søgte at forbedre enkelte af Skuespillernes Kaar, fornemmelig Mad. Linkwitz's, Hortulans, Clementins og Londemanns<ref>[Note tilføjet ved korrekturlæsningen 28-3-2026:] Klaus Neiiendam har i „Den danske Tilskuer. V, 2005“, side 83-84 dokumenteret at Overskou har mistolket ovennævnte dokumentets ordlyd, det var Mad. Lenkiewitz, Hortulan og Clementin, der fik tillæg, mens Londemann netop ikke fik noget. Mad. Lenkiewitz og Hortulan modtog 30 rigsdaler hver, Clementin fik 40.</ref>, var han kun for den Sidstes Vedkommende at bringe til at udstede skriftlig Ordre. For Resten ledede han Repertoiret med stor Uegennyttighed ganske i Bestyrerens Aand og efter Øieblikkets Smag, uden i mindste Maade at fremme sine egne Stykkers hyppigere Opførelse. {{streg|5em}} <section begin="Saison05b-slut"/><section end="Saison05b-slut"/> <section begin="Saison06a-start"/>{{centrer|'''Sjette Saison.'''}} <includeonly><nowiki>[</nowiki>25. april 1753 til 22. marts 1754<nowiki>]</nowiki></includeonly> <section end="Saison06a-start"/> <section begin="Saison06a-slut"/><section end="Saison06a-slut"/> <section begin="Repertoire06a-start"/>1753. D. 25. Apr. 1. Uden Hoved og Sale. O F. 27. - 2. Uden Hoved og Hale. O. 2. Mai. 6. Jacob von Tyvoe. 8. 4. D. 9. - 7. Menechmi. - 12. Forlorne Søn. F. 11. . 14. D. 16. - - 5. Jørgen Dingel; 5. Ny Prove. 8. Nanine; 8. Forherede Staal. - D. 23. F. 25. R. 28. - F. 1. Jun. D. 6. - 16. Indbildr Syge; 17. Doctorgraden. 9. Forliebtes Galenskaber; 11. Pene Jomfruer. 22. Den Ugudelige. 6. Fruentimmerets Skole. C 5. Jean de France; 4. Lykkelige prøve. 6. Jean de France. 9 <section end="Repertoire06a-start"/><noinclude><references/></noinclude> 6jc3ygii35sx7yjssk5umo4ha9sl6pc 352190 352189 2026-03-28T12:10:46Z Uforbederlig 4012 352190 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||129||}}</noinclude>Lystspilfremstillinger, især af muntre, coquette Elskerinder, meget beundrede. Holberg havde af Forsigtighed stedse holdt sig udenfor enhver ansvarlig Bestyrelse; da Rappe i Efteraaret maatte for længere Tid reise til Norge, lod han sig imidlertid overtale til at føre et Slags Overopsyn med Skuepladsen, men undgik dog derved med stor Omhyggelighed at give saadanne skriftlige Befalinger, som kunde have mindste ubehagelige Følge. Selv da han, tagende Leiligheden iagt, ved nogle ikke ubetydelige Gratificationer „for udviist Flid og {{Lb|vigilance}}“ søgte at forbedre enkelte af Skuespillernes Kaar, fornemmelig Mad. Linkwitz's, Hortulans, Clementins og Londemanns<ref>[Note tilføjet ved korrekturlæsningen 28-3-2026:] Klaus Neiiendam har i „Den danske Tilskuer. V, 2005“, side 83-84 dokumenteret at Overskou har mistolket dokumentets ordlyd, det var Mad. Lenkiewitz, Hortulan og Clementin, der fik tillæg, mens Londemann netop ikke fik noget. Mad. Lenkiewitz og Hortulan modtog 30 rigsdaler hver, Clementin fik 40.</ref>, var han kun for den Sidstes Vedkommende at bringe til at udstede skriftlig Ordre. For Resten ledede han Repertoiret med stor Uegennyttighed ganske i Bestyrerens Aand og efter Øieblikkets Smag, uden i mindste Maade at fremme sine egne Stykkers hyppigere Opførelse. {{streg|5em}} <section begin="Saison05b-slut"/><section end="Saison05b-slut"/> <section begin="Saison06a-start"/>{{centrer|'''Sjette Saison.'''}} <includeonly><nowiki>[</nowiki>25. april 1753 til 22. marts 1754<nowiki>]</nowiki></includeonly> <section end="Saison06a-start"/> <section begin="Saison06a-slut"/><section end="Saison06a-slut"/> <section begin="Repertoire06a-start"/>1753. D. 25. Apr. 1. Uden Hoved og Sale. O F. 27. - 2. Uden Hoved og Hale. O. 2. Mai. 6. Jacob von Tyvoe. 8. 4. D. 9. - 7. Menechmi. - 12. Forlorne Søn. F. 11. . 14. D. 16. - - 5. Jørgen Dingel; 5. Ny Prove. 8. Nanine; 8. Forherede Staal. - D. 23. F. 25. R. 28. - F. 1. Jun. D. 6. - 16. Indbildr Syge; 17. Doctorgraden. 9. Forliebtes Galenskaber; 11. Pene Jomfruer. 22. Den Ugudelige. 6. Fruentimmerets Skole. C 5. Jean de France; 4. Lykkelige prøve. 6. Jean de France. 9 <section end="Repertoire06a-start"/><noinclude><references/></noinclude> 3dufej48l47issbppxqfkw7nu6pd4c0 352236 352190 2026-03-28T18:31:01Z Uforbederlig 4012 Bedre formulering om at dette er en tilføjelse, som ikke findes i bogen 352236 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||129||}}</noinclude>Lystspilfremstillinger, især af muntre, coquette Elskerinder, meget beundrede. Holberg havde af Forsigtighed stedse holdt sig udenfor enhver ansvarlig Bestyrelse; da Rappe i Efteraaret maatte for længere Tid reise til Norge, lod han sig imidlertid overtale til at føre et Slags Overopsyn med Skuepladsen, men undgik dog derved med stor Omhyggelighed at give saadanne skriftlige Befalinger, som kunde have mindste ubehagelige Følge. Selv da han, tagende Leiligheden iagt, ved nogle ikke ubetydelige Gratificationer „for udviist Flid og {{Lb|vigilance}}“ søgte at forbedre enkelte af Skuespillernes Kaar, fornemmelig Mad. Linkwitz's, Hortulans, Clementins og Londemanns<ref>[Note skrevet af korrekturlæseren 28-3-2026:] Klaus Neiiendam har i „Den danske Tilskuer. V, 2005“, side 83-84 dokumenteret at Overskou har mistolket dokumentets ordlyd, det var Mad. Lenkiewitz, Hortulan og Clementin, der fik tillæg, mens Londemann netop ikke fik noget. Mad. Lenkiewitz og Hortulan modtog 30 rigsdaler hver, Clementin fik 40.</ref>, var han kun for den Sidstes Vedkommende at bringe til at udstede skriftlig Ordre. For Resten ledede han Repertoiret med stor Uegennyttighed ganske i Bestyrerens Aand og efter Øieblikkets Smag, uden i mindste Maade at fremme sine egne Stykkers hyppigere Opførelse. {{streg|5em}} <section begin="Saison05b-slut"/><section end="Saison05b-slut"/> <section begin="Saison06a-start"/>{{centrer|'''Sjette Saison.'''}} <includeonly><nowiki>[</nowiki>25. april 1753 til 22. marts 1754<nowiki>]</nowiki></includeonly> <section end="Saison06a-start"/> <section begin="Saison06a-slut"/><section end="Saison06a-slut"/> <section begin="Repertoire06a-start"/>1753. D. 25. Apr. 1. Uden Hoved og Sale. O F. 27. - 2. Uden Hoved og Hale. O. 2. Mai. 6. Jacob von Tyvoe. 8. 4. D. 9. - 7. Menechmi. - 12. Forlorne Søn. F. 11. . 14. D. 16. - - 5. Jørgen Dingel; 5. Ny Prove. 8. Nanine; 8. Forherede Staal. - D. 23. F. 25. R. 28. - F. 1. Jun. D. 6. - 16. Indbildr Syge; 17. Doctorgraden. 9. Forliebtes Galenskaber; 11. Pene Jomfruer. 22. Den Ugudelige. 6. Fruentimmerets Skole. C 5. Jean de France; 4. Lykkelige prøve. 6. Jean de France. 9 <section end="Repertoire06a-start"/><noinclude><references/></noinclude> sn19akmasd69s6jr7f7ohv7f3a2xml6 104 103807 352191 346195 2026-03-28T12:43:59Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352191 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||132||}}</noinclude>132 D. 20. Feb. 4. Den Sandsesløse. 17. Jeppe paa Bjerget; 7. Kortfattede Landsby- indfald. F. 22. D. 27. - 9. Barselstuen. - F. 1. Marts 10. Politiske Kandestober. D. 6. F. 8. D. 13. F. 15. D. 20. - - F. 22. - - 1. Turcaret. 2. Turcaret; 14. Julestuen. 3. Turcaret; 9. Forberede Skaal. 4. Turcaret; 1. Hver Mands Ven. 14. Tre Gratier; 24. Merlin Dragon; 2. Hver Mande Ven. (Dronningen, Kronprinds. og.. Prindsessen nærv.) 19. Gavmilde Testament. <!-- repertoire ikke korrekturlæst --> <section begin="Repertoire06b-slut"/><section end="Repertoire06b-slut"/> <section begin="Saison06b-start"/>Denne Saison var i enhver Henseende den sørgeligste, Skuepladsen endnu havde oplevet: hver Forestilling gav i Gjennemsnit kun 78 Rdlr.; Indtægten var 5369 Rdlr. og Udgiften 6588, endskjøndt, som vi ville erfare, Personalet i 13 Uger kun fik halv Gage; 21 Rdlr. var hele Indtægten den 4de Mai, og med Undtagelse af Saisonnens Aabningsaften, der indbragte 89 Rdlr., opnaaedes ved ingen af de 12 første Forestillinger over 45 Rdlr.; det var kun Skuespillenes lange Standsning og Formodninger om, at der ved Gjenaabningen vilde skee en eller anden Skandale, som vare Skyld i, at den 26de Septbr. gav 204 Rdlr., den høieste Indtægt i denne Saison. Senere havde man vel tre Gange over 150 Rdlr., men ogsaa fem Gange under 40 Rdlr. Anstaltens kunstneriske Tilstand var imidlertid endnu sørgeligere end Kassens; uoprettelige Tab og indre Splid truede Samfundet med Opløsning. — Jfr. Materna havde strax efter forrige Saisons Slutning forladt Theatret, for af gifte sig med en Lieutenant von Passow. Ved hendes<section end="Saison06b-start"/><noinclude><references/></noinclude> s3z7xokdz51e8yb6twscku989zcplzw 104 103808 352215 346652 2026-03-28T15:10:06Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352215 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||133||}}</noinclude>Afgang kom mange Stykker, hvori hun fortræffeligt havde udført betydelige Roller, ud af Repertoiret. Der maatte forsøges paa at skaffe en Person til hvem man, i det mindste midlertidigt, kunde betroe dem, og Holberg, der, som Skuepladsens Skaber og vigtigste Forfatter, tog sig Sagen nær, var ivrig for at Mad. '''Rosenkilde''', der paa sin korte Theaterbane havde vundet Bifald og viist meget lovende Naturanlæg, skulde antages. Som saa ofte toge Skuespillerne kun lidet hensyn til hvor aldeles nødvendigt det er, ikke blot for Ensemblet, men deres egen Rolles Virkning, at alle Fag ere godt besatte; et fremblomstrende Talent, der kunde blive deres Personers Vigtighed og Forgudelse til mindste Forringelse, maatte modarbeides. Aldrig saa snart fik derfor Acteurer og Actricer ved Saisonnens Begyndelse Nys om, at Mad. Rosenkilde, efter en for Rappe og Holberg aflagt særdeles heldig Prøve, havde faaet Ansættelse med 3 Rdlr. ugentlig, førend de strax sammenrottede sig for at gjøre hendes Indtrædelse umulig. Naar Avindsmændene kunde tilsidesætte Undseelsen saa vidt, at de ikke skammede sig ved, offentlig at gjøre en Brøde, som de selv, deres hele Omgangskreds vitterligt, aldeles ugeneert havde begaaet og vilde vedblive at begaae, til en Skammelighed for Andre, da var et Paaskud let fundet. Mad. Rosenkilde var siden sin Afgang fra Theatret bleven dømt til, for begaaet Leiermaal, at have sit Ægteskab forbrudt. De hyppige Tamperretskjendelser og offentlige Skriftemaal havde dengang, i Forening med den almindelige Erkjendelse, at der herskede megen Usædelighed, som, blot med Vaersomhed for ikke at foretage Noget, der kunde bliver Gjenstand for Rettergang, begik endnu yderligere Udskeielser, foranlediget, at saadanne Domfældelser ikke blev ansete<noinclude><references/></noinclude> 3uw0of5bi06lfqgszjd1iyq5s3ajig1 104 103809 352216 344864 2026-03-28T15:11:40Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352216 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||134||}}</noinclude>for synderligt blamerende, men kun som Beviis paa, at den Paagjældende havde været mindre forsigtig end mangfoldige Andre, der tildeels hørte til de høieste Cirkler. Gjorde en fraskilt Kone sig ikke berygtet ved at leve som Skjøge, og dette turde end ikke Mad. Rosenkildes Fjender sigte hende for, da blev hendes Feiltrin gjerne undskyldt som en lidenskabelig Kjærligheds øieblikkelige Forvildelse, der kun paa Grund af de Formaliteter, hvormed Skilsmisser maatte foretages, voldte Omtale og Ophævelse. Rose, hvem det allerede dengang klædte saare ilde at spille streng Dommer i en saadan Sag, og som siden i et langt fuldere Maal kastede just det Slags Forargelse paa Theatret, satte sig ikke desto mindre i Spidsten for nogle Acteurer og Actricer, der, ligesom han, hos Jfr. Thielo levede muntert af den Overflod, hun skyldte sit fortrolige Forhold til den russiske Minister, Baron Korf, men dog følte deres Sædelighedsfølelse krænket ved Kammeratskab med Mad. Rosenkilde. Han og et Par Andre indkom med skriftlige Forestillinger om, hvorlunde det ikke af dem kunde taales, at hun blev optaget i Truppen, som, ifølge de kongelige Privilegier, skulde bestaae af „skikkelige Personer"; og Mad. Lund, der med sit store Talent forenede megen Lyst til at intriguere, understøttede dem ivrigt ved at udbrede ufordeelagtige Rygter om hendes Levnet. Dette opbragte Holberg saaledes, at han udsendte følgende Tordenbrev til „samtlige Acteurer": „Saasom jeg Staaer færdig til at reise paa Landet, og jeg meener, at nogle faae stridige Personer af Trouppen, som efter Sædvane pleie at gjøre Bevægelser, naar en nye Acteur eller Actrice skal antages, nu opponere sig imod Mad. Rosenkilde, saa vil jeg forestille dem, hvad deraf vil<noinclude><references/></noinclude> 6csooz6moqt0qkhywf8q022aij6wi0f 104 103810 352217 346411 2026-03-28T15:12:48Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352217 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||135||}}</noinclude>flyde, helst saasom bemeldte Rosenkilde saavel af Geheimeraaden som af mig er approberet. Ved Maternas Bortgang behøvedes udi en Hast en Actrice. Hvor vanskeligt det er at faae een, som er beqvem dertil, haver nogle Aars forgjæves Arbeide viset. Om Rosenkildes Beqvemmelighed tvivler Ingen. De maae derfor betiene sig af anden Prætext og søge at sværte hende med den hesligste Farve, da de dog ikke kan sige hende Andet paa, end at hun har været dømt til at have forbrudt Ægteskab med hendes Mand; hvilket er skeet med mange anseelige Personer, som siden leve udi Agt og Ære. Motiven er derfor ganske anden end den som foregives, og den forbigangne Tid har saadant viset. Saaledes da Mr. Reersløv blev antagen, søgte Rose at opvække de andre imod ham, ligesom Mad. Lund nu giør mod denne Rosenkilde, og ligesom hun tilforn har giordt saavel i Henseende til Jeronimi, som den lille Bødtker, hvilken sidste nu ogsaa paadigtes heslige og ubeviislige Historier, da deres Brøde dog ikke har været andet, end at de have været approberede af Tilskuerne. Aarsagen, hvi jeg har taget mig Mad. Rosenkilde an, er af en puur Fornødenhed. Jeg og Andre have ogsaa havt Medynk med hende, endeel, efterdi hun uden Brøde engang blev forkastet, allene fordi hun førte Ordet for de Andre, som siden opofrede hende, endeel ogsaa, saasom hun siden har levet udi en usæl Tilstand, og fortæret de 200 Rdlr., som hun arvede, hvilket viser, at hun efter mange Andres Exempel ikke har søgt at nære sig ved ublue Midler. Mad. Lund veed selv, hvorledes jeg tog hendes Partie da Andre talede om hende det, som hun nu taler om Mad. Rosenkilde. Hun bør ikke giøre mod Andre, uden hvad hun vil, at Andre skal giøre mod hende, og<noinclude><references/></noinclude> 96dqo6yxk39kw0v97oxu1bh98ogc6ed 104 103811 352218 346378 2026-03-28T15:16:35Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352218 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||136||}}</noinclude>derfor ikke afmale Een, der engang er falden, som et æreløs Menneske, for hvilken Expression de kunde for Retten tiltales paa deres Ære. En anden Aarsag er, at eftersom jeg har forfærdiget de fleeste Stykker som spilles, og endnu har i Beredskab henved 8, som jeg enten selv eller ved Andre har ladet giøre, uden Comedien til Bekostning, som forhen er skeet, saa kan jeg ikke see, at de blive ved Actionen fordærvede. Sviten af denne Opsætsighed er, at Comedien aldrig kan komme i Stand, hvis man skal dependere af to eller tre Personers Capricer, som hverken vil have beqvemme Personer, eller som kan bedømme om deres Beqvemhed. Dette beder jeg, at maae bliver oplæset for Trouppen, og en Copie mig derfore gives, som jeg kan fremlægge paa høiere Steder, for at vise, hvorfore Comedien truer med Decadence, og hvi Ingen hverken vil eller kan paatage sig dens {{Lb|Direction}}. Jeg seer ellers af Nogles Betænkninger, at ingen er haardere end Roses. Intet er forargeligere, end at høre en Person, hvis Levnet er en Kiede af Uordentligheder, at catechisere. Alt hvad han har skrevet om Mad. Rosenkilde, undtagen det, som hun selv tilstaaer, er ublue og usandfærdigt, saavel om hendes Opførsel, som Helbrede, hvilket ansees af tvende brave Chirurgers Hederkamps [trykfejl for Wederkamps] og Hendrichsens Attester, saa at han har fortjent saavel for denne hans grove calumni, som for anden Opførsel af removeres; men denne Gang kan han slippe med Mulct og Løfte om Levnets Forbedring. Det kan ellers være mig ligemeget, om der bliver Comedie eller ei; thi jeg kommer der kun ganske sielden. — Jeg seer dog ikke gierne, at den skulde falde, efterdi<noinclude><references/></noinclude> ab3y47u6fca9915oozghcodn7uly2ch 352239 352218 2026-03-28T19:39:05Z Uforbederlig 4012 trykfejl og latinsk tekst 352239 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||136||}}</noinclude>derfor ikke afmale Een, der engang er falden, som et æreløs Menneske, for hvilken Expression de kunde for Retten tiltales paa deres Ære. En anden Aarsag er, at eftersom jeg har forfærdiget de fleeste Stykker som spilles, og endnu har i Beredskab henved 8, som jeg enten selv eller ved Andre har ladet giøre, uden Comedien til Bekostning, som forhen er skeet, saa kan jeg ikke see, at de blive ved Actionen fordærvede. {{Lb|Sviten}} af denne Opsætsighed er, at Comedien aldrig kan komme i Stand, hvis man skal dependere af to eller tre Personers Capricer, som hverken vil have beqvemme Personer, eller som kan bedømme om deres Beqvemhed. Dette beder jeg, at maae bliver oplæset for Trouppen, og en {{Lb|Copie}} mig derfore gives, som jeg kan fremlægge paa høiere Steder, for at vise, hvorfore Comedien truer med {{Lb|Decadence}}, og hvi Ingen hverken vil eller kan paatage sig dens {{Lb|Direction}}. Jeg seer ellers af Nogles Betænkninger, at ingen er haardere end Roses. Intet er forargeligere, end at høre en Person, hvis Levnet er en Kiede af Uordentligheder, at catechisere. Alt hvad han har skrevet om Mad. Rosenkilde, undtagen det, som hun selv tilstaaer, er ublue og usandfærdigt, saavel om hendes Opførsel, som Helbrede, hvilket ansees af tvende brave Chirurgers {{rettelse|Hederkamps|Wederkamps}} og Hendrichsens Attester, saa at han har fortjent saavel for denne hans grove {{Lb|calumni}}, som for anden Opførsel af removeres; men denne Gang kan han slippe med Mulct og Løfte om Levnets Forbedring. Det kan ellers være mig ligemeget, om der bliver Comedie eller ei; thi jeg kommer der kun ganske sielden. — Jeg seer dog ikke gierne, at den skulde falde, efterdi<noinclude><references/></noinclude> o6uqv024qy2u9wsd65xef3p2at6vaz3 104 103812 352219 346198 2026-03-28T15:18:42Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352219 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||137||}}</noinclude>jeg er første Stifter deraf, og efterdi jeg har lovet at igiennemsee Stykker og at dømme om deres Capacitet, som antages til at agere. <small>Kiøbenhavn d. 17de Mai 1753.</small> {{højre|L. Holberg."}} Denne alvorlige Tiltale gjorde aldeles ikke den Virkning, som Holberg havde ventet. Tvertimod at de Ord, han lod falde om at han var Skuepladsens Stifter, skulde have skaffet ham Ærbødighed, bleve de af Acteurerne kaldte „en sær og knurvorren gammel Mands singularitet og det urimelige Fundament, hvorpaa han sig af dem vil prætendere hvis som skulde blive til deres blame, derfore man dette intet haver at regardere." At han gav dem Udsigt til fra ham at faae 8 Stykker uden Betaling, var dem ogsaa aldeles ligegyldigt, da de ei alene havde den Mening, at hvad han nu havde at bringe paa Scenen, maatte man helst være fri for, men kun brøde sig saare lidet om Theatrets Fordeel, siden det ikke mere hørte dem til. De Faa, som i Usædelighedens Tempel, under Tractement af en Courtisanne, der havde ladet Holberg beskikke paa Grund af en Yttring om hendes Overtrædelse af det sjette Bud, lagde Raad op, for, i Sædelighedens Navn, at skaffe sig en Medbeilerinde til Publikums Gunst af Halsen, hørte til Parterrets Yndlinger og vare saa berusede af dets Bifald, at de følte sig stærke nok til at sige, at om de ogsaa skyldte ham et Par gode Roller, saa skyldte han dem igjen den Lykke, som hans Stykker gjorde. Holbergs Skrivelse opirrede dem kun endnu mere; de fik ved deres Venner og Tilhæng sat allehaande Rygter i Gang og truffet Aftale om, hvorledes Cabalen skulde sættes igjennem saaledes, at Mad. Rosenkilde slet ikke kom til at sige et Ord. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 1y4kantzs9cfbknjy4p1le6xcl8jr2j 352238 352219 2026-03-28T19:30:04Z Uforbederlig 4012 latinske bogstaver 352238 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||137||}}</noinclude>jeg er første Stifter deraf, og efterdi jeg har lovet at igiennemsee Stykker og at dømme om deres {{Lb|Capacitet}}, som antages til at agere. <small>Kiøbenhavn d. 17de Mai 1753.</small> {{højre|{{Lb|L. Holberg.}}"}} Denne alvorlige Tiltale gjorde aldeles ikke den Virkning, som Holberg havde ventet. Tvertimod at de Ord, han lod falde om at han var Skuepladsens Stifter, skulde have skaffet ham Ærbødighed, bleve de af Acteurerne kaldte „en sær og knurvorren gammel Mands {{Lb|singularitet}} og det urimelige Fundament, hvorpaa han sig af dem vil prætendere hvis som skulde blive til deres {{Lb|blame}}, derfore man dette intet haver at regardere." At han gav dem Udsigt til fra ham at faae 8 Stykker uden Betaling, var dem ogsaa aldeles ligegyldigt, da de ei alene havde den Mening, at hvad han nu havde at bringe paa Scenen, maatte man helst være fri for, men kun brøde sig saare lidet om Theatrets Fordeel, siden det ikke mere hørte dem til. De Faa, som i Usædelighedens Tempel, under Tractement af en Courtisanne, der havde ladet Holberg beskikke paa Grund af en Yttring om hendes Overtrædelse af det sjette Bud, lagde Raad op, for, i Sædelighedens Navn, at skaffe sig en Medbeilerinde til Publikums Gunst af Halsen, hørte til Parterrets Yndlinger og vare saa berusede af dets Bifald, at de følte sig stærke nok til at sige, at om de ogsaa skyldte ham et Par gode Roller, saa skyldte han dem igjen den Lykke, som hans Stykker gjorde. Holbergs Skrivelse opirrede dem kun endnu mere; de fik ved deres Venner og Tilhæng sat allehaande Rygter i Gang og truffet Aftale om, hvorledes Cabalen skulde sættes igjennem saaledes, at Mad. Rosenkilde slet ikke kom til at sige et Ord. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> l88v7ijz4rv2ldp3gu0k8uxq8pcqkix 104 103813 352220 346653 2026-03-28T15:19:50Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352220 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||138||}}</noinclude>Hendes Debut var bestemt til den 6te Juni, da hun i „Forøderen" skulde spille Julie, som før havde været givet af Jfr. Materna. Man vidste i Forveien, at „nogle unge Herrer af Parterret" vilde antage sig Velanstændighedens Sag, ved at møde med Vægterpiber, for strax at jage hende ud fra Scenen. Sammensværgelsen havde sat Byen i saa stor Bevægelse, at Kassen den Aften havde næsten tre Gange saa stor Indtægt som der ved nogen Forestilling i hele sex Uger var opnaaet, hvilket dog ikke udgjorde mere end — 114 Rdlr. 4 Mk. Saasnart Mad. Rosenkilde i Stykkets anden Scene traadte ind til Kammerpigen — som spilledes af Mad. Lund, hendes værste Forfølgerske — brød Stormen løs; hun søgte flere Gange at komme til at tale, men Piberne overdøvede hende, og da de øvrige Tilskuere raabte paa at de skulde kastes ud, ja endogsaa „baade blaae og hvide Riddere stege ud over Brystningen af deres Loger, for at paagribe de Malicieuse og anvorde dem til Politiet," blev Tumulten saa stærk, at hun brast i Graad og forlod Scenen. Der var ikke at tænke paa at begynde Stykket paa ny, men Cabalens Anstiftere havde sørget for, at de Acteurer, som ved den sidste Forestilling havde spillet i „Jean de France", var paa rede Haand, og saaledes blev dette Stykket givet istedetfor det anmeldte, dog ikke uden Støien af og til under Opførelsen. — Mad. Rosenkilde, som beholdt 2 Rdlr. ugentlig til næste Aars Sept., og senere kaldte sig Mad. Ferslew, efter sit Pigenavn, kom aldrig mere paa Scenen, men opnaaede en lille Bestilling ved Garderoben. Holberg var ikke den Mand, der lod Noget, som han ansaae for en grov personlig Fornærmelse, gaae ustraffet hen, og Rappe troede heller ikke, at han burde give efter<noinclude><references/></noinclude> j7lses87my3q2b5mpazddxsfvq992hk 104 103814 352221 345447 2026-03-28T15:25:52Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352221 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||139||}}</noinclude>for hvad han kaldte Opsætsighed. De besluttede, at det ikke skulde blive ved de Trusler, som Holberg havde optaget i sin Advarsel, men at Personalet skulde afstraffes paa den Maade, der vilde være det allerføleligst. Da begge ønskede, at lade Kassen tilflyde den Fordeel, Terminstiden i Almindelighed gav, men som i Aar rigtignok aldeles udeblev, og Rappe, der var ligesaa rettænkende som streng, desuden først vilde søge fuld Oplysning om, hvor vidt Rygtet, der tillagde Acteurerne hele Aarsagen til Skandalen, virkelig var grundet, hengik imidlertid 14 Dage, hvori der vel ymtedes om forskjellige alvorlige Forholdsregler til de Skyldiges Afstraffelse, men Alt dog gik sin vante Gang. Cabalen yttrede derfor allerede uforbeholdent sin Glæde over Seiren og hovmodede sig af, at man ikke havde vovet at foretage Noget imod den, da hele Personalet pludseligt blev sammenkaldet og, til sin store Skræk og Overraskelse, maatte høre Meddirecteuren Holm oplæse følgende fra Rappe modtagne Skrivelse, som gjengives bogstavret efter Originalen: {{venstremargen|5em|„Ædle}} {{centrer|høitærede {{Lb|Sr. Holm.}}}} Efter at jeg med megen mishag har maattet fornemme, hvorledes den Danske-Skue-Pladses {{Lb|Trouppe}}, {{Lb|Acteurer}}, saavelsom {{Lb|Actricer}}, ei allene har yttret sin fortrydelse og Modtvillighed udi, at agere med den av {{Lb|Directionen}} andtagne Madamme {{Lb|Rosenkilde}}, hvilken man, paa det {{Lb|Comoedien}} i mangel av {{Lb|Actricer}} ikke skulle {{Lb|cessere}}, og da for haanden ingen beqvemmere vidstes, har indtil videre engageret for at {{Lb|complettere Mademoiselle Maternes}} frivillige Avgang med; Mens end og {{Lb|præsumptere persvaderet par terret}}<noinclude><references/></noinclude> 5ixnggt3pi845e1kk21y924y63ccok1 104 103815 352222 344870 2026-03-28T15:35:44Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352222 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||140||}}</noinclude>til at udpibe og udfløyte hende av {{Lb|Theatrum}}, førend hun fik Leilighed til at fremføre et ord, eller lade sig høre av {{Lb|Publicum}}, som, naar hun havde bleven tilladt at udføre sin {{Lb|Roulle}}, kunde, maaskee, have blevet fornøjet, hvilket egentlig er det {{Lb|essentielleste}} i denne tilfelde, som {{Lb|Directionen}} har søgt og attraaet; Saa har jeg fundet fornøden, at lade vedkommende betydes min billige fortrydelse herover. Til Den ende vil {{Lb|Sr. Holm}} behage at foranstalte, det samtlige {{Lb|Acteurer}} og {{Lb|Actricer}} straxens blive sammenkaldede udi {{Lb|Comoedie-Huuset}}, og Dennem alvorligen foreholdet, at endskiønt Denne Deres Forhold og Omgang er saa formastelig, at jeg samme Hans Kongelige {{Lb|Mayestet}} allerunderdanigst burde forestille; Saa har jeg dog, udi forhaabning at De herefter fører en bedre {{Lb|conduite}}, og ej, til Deres egen Nackdeel, understaae sig at imodsætte sig den av Hans Kongelige {{Lb|Mayestet}} beskikkede {{Lb|Directions}} Foranstaltninger, ei villet gribe til denne {{Lb|extremitet}}. Ligeledes ville {{Lb|Sr. Holm}} tilkiendegive Dennem, at da man av de avlagde {{Lb|Comoedie}}-Huusets Regnskaber erfarer, at {{Lb|Cassen}} er udi slette omstændigheder, og Huuset alt meere og meere fordybes i gield, samt desuden og for denne Sommer tid, da de fleeste Liebhabere og {{Lb|Spectateurer}} opholde sig paa Landet, intet for {{Lb|Comoedie}}-Huuset er at {{Lb|profitere}}; Saa har {{Lb|Directionen}} besluttet at lade {{Lb|comedierne}} ophøre indtil {{Lb|Michaeli}}, og at inden den tid ingen {{Lb|Comoedier}} vorder opførte. jeg forbliver {{venstremargen|2em|<small>Kbh. 21. Junii 1753.</small>}} {{højre| hans beredvillige tjener {{Lb|F. O. von Rappe.}}"}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> n0jqjy1y8b4h86w1f82dbf2mb90ddg7 104 103816 352223 345312 2026-03-28T15:36:46Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352223 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||141||}}</noinclude>Acteurerne vidste meget godt, at den stigende Gjæld kun blev anført som Aarsag til Lukningen, fordi man vilde lade dem føle det saare Usikkre i den Stilling, som de i deres indbildske Overmod ansaae for saa stærk ved deres Anseelse hos Publikum, at de uden mindste Fare kunde trodse Directionens Villie. Da de nu alle pludseligt stode uden Gage, gjorde derfor Londemann, Clementin, Hortulan og Mad. Linkwitz, som havde været imod Cabalen og kun deeltaget deri for at undgaae Drillerier, dens Anstiftere bittre Bebreidelser, og ansøgte, drevne af deres store Trang, Rappe om at maatte beholde deres Gage. Hans Svar var: at Trouppen selv havde gjort det umuligt for ham at opfylde deres Bøn, da der ikke var nogen Actrice til Jfr. Maternas Roller, og Kassen ikke, naar man var nødt til at lade Comedierne cessere, fandtes i saadan Stand at den kunde gjøre end den mindste Udgift; dog vilde han for deres Skyld, eftersom de altid havde været skikkelige af Tænkemaade og kun ladet sig beføre, see hen til at Comedierne begyndte saa tidligt som skee kunde. Og han holdt Ord. Efter at han havde opsagt Danseren des Larches til Afgang, og til Jfr. Maternas Roller antaget en Jfr. Møller, som ikke fik nogen Betydenhed, blev, som det for første Gang hedder: „det kongelige danske Comediehuses" Personale sammenkaldt den 12te Septbr. og underrettet om, at Skuepladsen skulde aabnes den 19de, samt at „uanseet at man vel havde Aarsag for deres Opsætsighed imod Directionen ei alene at betage dem deres fulde Gage, men ogsaa at mulctere dem, saa dog, siden de alle vare af slette Omstændigheder, og i Haab at de fortrøde det Passerede, kunde dem den halve Gage for 13 Uger blive udbetalt, og deres Forseelse iøvrigt<noinclude><references/></noinclude> 0hhc2z1g3oc139m0yr7mchvxn57w4iv 104 103817 352224 345313 2026-03-28T15:51:01Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352224 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||142||}}</noinclude>eftergivet, hvorimod man haabede, at de med mere Lydighed end hidtil skeet var, vilde parere Directionens Ordres, og imellem sig selv indbyrdes beflitte paa god Forstaaelse." Tillige blev der forelæst Personalet et Slags, med en Fastsættelse af Gage-Etaten forenet, første Reglement for Tjenesten, affattet og skrevet af Rappe selv, saaledes bogstavret lydende: {{centrer|„<big>{{Lb|Reglement}}</big>}} Det kongelig privilegerede Danske {{Lb|Comoedie}}-Huus dets trouppe og øvrige Betienter betreffende: #Ligesom {{Lb|Hans Kongelige Mayestet}} ved det allernaadigst meddeelte {{Lb|Privilegium under 29de Decembris 1747}} vil at {{Lb|Commoediernes}} holdelse, {{Lb|Acteurernes}} Forhold tillige med hvis viidere derudinden kan forefalde, skal beroe altsammen paa {{Lb|Directeurernes decission}} og for godtbefindende, Saa haver {{Lb|Trouppen}} i alle maader at adlyde de av Ober-{{Lb|Directeuren}} og {{Lb|Directeurerne}} udgivende {{Lb|Ordres}} og føiende Foranstaltninger, saaviit dennem som lemmer av dette {{Lb|Societet}} vedkommer. #{{Lb|Trouppen}}, hvis forøgelse eller Forminskelse {{Lb|dependerer}} av {{Lb|Directionens}} for godtbefindende, inddeeles indtil viidere, ligesom hidindtil, udi 3de {{Lb|Classer}}, og er de nu værende {{Lb|Acteurer}} og {{Lb|Actricer}} saaledes udi {{Lb|Classerne}} anførte, nemlig: 1ste {{Lb|Classe}} hvorudi enhver Person nyder ugentlig 6 Rixdaler: {{venstremargen|10em|<poem> {{Lb|Mademoisselle Thiloe.}} {{Lb|Madame Lund.}} {{Lb|Monsieur Rose.}} {{Lb|Monsieur Londeman}} og {{Lb|Monsieur Als.}}</poem>}}<noinclude><references/></noinclude> poc5c66n221jcaiqoon9kphniknnx30 352240 352224 2026-03-28T19:42:53Z Uforbederlig 4012 inrkydning 352240 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||142||}}</noinclude>eftergivet, hvorimod man haabede, at de med mere Lydighed end hidtil skeet var, vilde parere Directionens Ordres, og imellem sig selv indbyrdes beflitte paa god Forstaaelse." Tillige blev der forelæst Personalet et Slags, med en Fastsættelse af Gage-Etaten forenet, første Reglement for Tjenesten, affattet og skrevet af Rappe selv, saaledes bogstavret lydende: {{centrer|„<big>{{Lb|Reglement}}</big>}} Det kongelig privilegerede Danske {{Lb|Comoedie}}-Huus dets trouppe og øvrige Betienter betreffende: #Ligesom {{Lb|Hans Kongelige Mayestet}} ved det allernaadigst meddeelte {{Lb|Privilegium under 29de Decembris 1747}} vil at {{Lb|Commoediernes}} holdelse, {{Lb|Acteurernes}} Forhold tillige med hvis viidere derudinden kan forefalde, skal beroe altsammen paa {{Lb|Directeurernes decission}} og for godtbefindende, Saa haver {{Lb|Trouppen}} i alle maader at adlyde de av Ober-{{Lb|Directeuren}} og {{Lb|Directeurerne}} udgivende {{Lb|Ordres}} og føiende Foranstaltninger, saaviit dennem som lemmer av dette {{Lb|Societet}} vedkommer. #{{Lb|Trouppen}}, hvis forøgelse eller Forminskelse {{Lb|dependerer}} av {{Lb|Directionens}} for godtbefindende, inddeeles indtil viidere, ligesom hidindtil, udi 3de {{Lb|Classer}}, og er de nu værende {{Lb|Acteurer}} og {{Lb|Actricer}} saaledes udi {{Lb|Classerne}} anførte, nemlig: {{venstremargen|3em|1ste {{Lb|Classe}} hvorudi enhver Person nyder ugentlig 6 Rixdaler:}} {{venstremargen|10em|<poem> {{Lb|Mademoisselle Thiloe.}} {{Lb|Madame Lund.}} {{Lb|Monsieur Rose.}} {{Lb|Monsieur Londeman}} og {{Lb|Monsieur Als.}}</poem>}}<noinclude><references/></noinclude> kd9304cdooawr4y4qrmxj728owkrvo8 104 103818 352225 346412 2026-03-28T16:11:36Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352225 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||143||}}</noinclude>2den {{Lb|Classe}} hvorav enhver Person nyder ugentlig 4re Rixdaler. {{venstremargen|10em|<poem> {{Lb|Monsieur Ørsted.}} {{Lb|Monsieur Klemmentin.}} {{Lb|Monsieur Hortulan.}} {{Lb|Monsieur Reiersleff}} og {{Lb|Madamme Linkewitz.}}</poem>}} 3de {{Lb|Classe}} hvorudi enhver Person nyder ugentlig 2 Rixdaler. {{venstremargen|10em|<poem> {{Lb|Mademoisselle Bødker}} {{Lb|Mademoisselle Møller}} og {{Lb|Monsieur Printslau.}}</poem>}} #<li value=3> {{Lb|Troupen}} maae ikke opføre nogen nye {{Lb|Commoedie}} uden {{Lb|Directionens}} foregaaende Samtykke, ej heller nogen av de nu udi brug værende {{Lb|Comoedier}}, uden det forhen er bekientgiordt for en av {{Lb|Directeurerne}}, og skal {{Lb|commoedien}}<!-- burde være med stort C --> herefter {{Lb|præcise}} begyndes Klokken 5, paa det tilskuerne ikke for langt ude paa Aftenen skal opholdes; og til den ende skal {{Lb|Acterne}} paa hinanden, saavelsom efter-{{Lb|Commoedien}} opføres saa hastig, som skee kan.</li> # {{Lb|Trouppen}} skal være pligtig at {{Lb|comparere}} ved de giørende prøver, saavel i henseende til {{Lb|Commoedien}}, som Dantsen paa de sædvanlige tider, eller naar de berom vorder advarede; Saa skal de og paa den Dag {{Lb|Commoedie}} spilles indfinde sig inden Klokken 3 paa {{Lb|Commoedie}}-Huuset. # Enhver av {{Lb|Trouppen}} imodtager den {{Lb|Roulle}} at opføre, som {{Lb|Directionen}} finder for godt, uden nogen Vægring eller anden {{Lb|prætext}}. # Og ligesom {{Lb|Trouppen}} stedse bør leve i god {{Lb|harmonie}} og venskab med hinanden; Saa maae allermindst nogen misforstaaelse imellem dennem indbyrdes yttres udi {{Lb|Commoedie}}-Huuset; Og ligesaa lidet nogen av Dennem<noinclude><references/></noinclude> joudjntqzoqljj80svtjntenad919u7 352241 352225 2026-03-28T19:44:22Z Uforbederlig 4012 indrykning 352241 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||143||}}</noinclude>{{venstremargen|3em|2den {{Lb|Classe}} hvorav enhver Person nyder ugentlig 4re Rixdaler.}} {{venstremargen|10em|<poem> {{Lb|Monsieur Ørsted.}} {{Lb|Monsieur Klemmentin.}} {{Lb|Monsieur Hortulan.}} {{Lb|Monsieur Reiersleff}} og {{Lb|Madamme Linkewitz.}}</poem>}} {{venstremargen|3em|3de {{Lb|Classe}} hvorudi enhver Person nyder ugentlig 2 Rixdaler.}} {{venstremargen|10em|<poem> {{Lb|Mademoisselle Bødker}} {{Lb|Mademoisselle Møller}} og {{Lb|Monsieur Printslau.}}</poem>}} #<li value=3> {{Lb|Troupen}} maae ikke opføre nogen nye {{Lb|Commoedie}} uden {{Lb|Directionens}} foregaaende Samtykke, ej heller nogen av de nu udi brug værende {{Lb|Comoedier}}, uden det forhen er bekientgiordt for en av {{Lb|Directeurerne}}, og skal {{Lb|commoedien}}<!-- burde være med stort C --> herefter {{Lb|præcise}} begyndes Klokken 5, paa det tilskuerne ikke for langt ude paa Aftenen skal opholdes; og til den ende skal {{Lb|Acterne}} paa hinanden, saavelsom efter-{{Lb|Commoedien}} opføres saa hastig, som skee kan.</li> # {{Lb|Trouppen}} skal være pligtig at {{Lb|comparere}} ved de giørende prøver, saavel i henseende til {{Lb|Commoedien}}, som Dantsen paa de sædvanlige tider, eller naar de berom vorder advarede; Saa skal de og paa den Dag {{Lb|Commoedie}} spilles indfinde sig inden Klokken 3 paa {{Lb|Commoedie}}-Huuset. # Enhver av {{Lb|Trouppen}} imodtager den {{Lb|Roulle}} at opføre, som {{Lb|Directionen}} finder for godt, uden nogen Vægring eller anden {{Lb|prætext}}. # Og ligesom {{Lb|Trouppen}} stedse bør leve i god {{Lb|harmonie}} og venskab med hinanden; Saa maae allermindst nogen misforstaaelse imellem dennem indbyrdes yttres udi {{Lb|Commoedie}}-Huuset; Og ligesaa lidet nogen av Dennem<noinclude><references/></noinclude> b08obye1s2z8vxgwwcrtoht7x2chgfe 104 103819 352226 345453 2026-03-28T16:21:23Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352226 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||144||}}</noinclude>indfinde sig sammesteds drukken under straf av Mulct eller efter Sagens beskaffenhed under {{Lb|Cassation}}. #<li value="7"> {{Lb|Trouppen}} skal med agtsomhed omgaaes og bruge den Dragt, som de betiener sig av, og ingen av dennem være tilladt at have samme paa sig uden for {{Lb|Commoedien}}, eller i Deres Huuse og Qvarterer.</li> # Saa maae og ingen av {{Lb|Trouppen}} gaae ud av Societetet uden efter Fiire Maaneders foregaaende opsigelse, hvilken opsigelses frist og holdes paa {{Lb|Directionens}} side, uden saa er, af en av {{Lb|Trouppen}} formedelst en slet og opsætsig opførsel skulle giøre sig saa uværdig, at den ikke længere kunde taales i {{Lb|Societetet}}. # Ingen av {{Lb|Acteurerne}} eller {{Lb|Actricerne}} maa indtage nogen med sig paa {{Lb|Commedien}} uden Betaling; men den fri Sæddel til {{Lb|Galleriet}}, som {{Lb|Trouppen}} hidindtil har nydt beholder de fremdeles. #Efterdags tillades ikke {{Lb|Trouppen}} meere end 2de fri {{Lb|Comoedier}} Aarligen paa saadan Maade som den passerede Ober {{Lb|Directionens resolution}} indeholder. # Den av {{Lb|Acteurerne}} som {{Lb|Directionen}} vil betiene sig av til at have {{Lb|Garderobben}} og de øvrige Sager og {{Lb|machiner}} under forvaring, {{Lb|item}} til at være {{Lb|Theatro}} Mæster nyder derfore saadan belønning, som hidindtil givet er; hvorimod Han tilbørligen skal stande til rætte om hannem nogen skiødesløshed eller u-troskab dermed overbeviises, og forbliver den samme derved, som forhen haver været, Hvilken er {{Lb|Monsieur}} Ørsted og derfor er tillagt ugentlig 2 Rdlr. foruden hans Gage. # skulle ellers {{Lb|Trouppen}} enten i almindelighed eller isærdeleshed have noget at proponere eller ansøge hos directionen, da haver de det skriftligen at indgive.<noinclude><references/></noinclude> fub8ayx6hx9e36attfduvyvph2bosr5 104 103820 352227 345952 2026-03-28T16:31:22Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352227 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||145||}}</noinclude>{{centrer|{{sp|Angaaende de øvrige Personer, som ere andtagne ved Skue-Pladsen.}}}} # <li value="13"> Dend andtagne Dantze- eller Ballet Mæster {{Lb|Stolle}} forholder sig efter den med Hannem sluttede {{Lb|Contract}}.</li> # Den Person som {{Lb|Directionen}} har andtaget til at udlevere {{Lb|Comoedie}} Sædlerne til {{Lb|Spectateurerne}} forholder sig dermed fremdeeles som hinindtil skeed er, saa at Han ved hver {{Lb|Commoedies}} slutning fra sig leverer til den av {{Lb|Directeurerne}}, som fører {{Lb|Commoedie}} Huusets Regenskaber de indkomne Penge; Har nøye indseende med at ingen u-berettigede Personer, uden {{Lb|Directionens}} tilladelse, indlades frit paa Comoedien; dog passerer herefter ligesom hidindtil hver {{Lb|Comoedie}} aften frit 4re av de Kongelige {{Lb|Pager}}, 2de Søe- og 2de Land {{Lb|Cadetter}}, samt naar det Kongelige Herskab benaader {{Lb|Comoedien}} med Deres nærværelse det Kongelige {{Lb|Liverée}} foruden de til Svitten henhørende {{Lb|Cavaillers}} og {{Lb|Dames}}; Ligeledes maa han begegne {{Lb|Spectateurerne}} beskedentlig; Og i agttager Han at ingen fleere Sædler bliver uddeelt end som beqvemmeligen kan rømmes udi {{Lb|Commoedie}} Huuset, men retter sig efter den desangaaende forhen giordte anordning; hvorimod Han nyder for sin umage den {{Lb|Gage}}, som hidindtil har været sædvanlig. # {{Lb|Controleurerne}} eller de der ere beskikkede at imodtage Sædlerne ved indgangene, hvilke ugentlig skal omvexle deres Stæd med hinanden, avleverer samme Sædler samlede ved slutningen af hver {{Lb|Commoedie}} ligesom hidindtil skeed er; Og maae de ingenlunde understaae sig at lade nogen, som enten ikke har Sæddel eller {{Lb|Directionens}} tilladelse, gaae frit paa {{Lb|Commoedien}},<noinclude><references/></noinclude> ftmd33vj8qoeo71n50gis0f2v4imkj4 104 103821 352228 344876 2026-03-28T17:24:44Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352228 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||146||}}</noinclude>saafremt de ikke for saadan u-troskab strax vil vorde {{Lb|Casseret}} og ellers tilbørligen straffet. # <li value="16">Endeligen bliver og til vedkommendes efterretning her benevnet de øvrige lønninger, som Betienterne og Opvarterne nyder av {{Lb|Commoedie}} Huusets {{Lb|Cassa}}, saasom:</li> {| |- |width=80%|{{Lb|Souffleuren}} ugentlig||style="white—space: nowrap"| 2 Rdlr. ||style="white—space: nowrap"| = Mk. ||style="white—space: nowrap"| = Sk. |- |Portneren ved {{Lb|Commoedie}} Huuset ugentlig|| 1 — || = — || = — |- |{{Lb|Cassereren}} av hver {{Lb|Commoedie}}|| 1 — || = — || = — |- |5 {{Lb|Controleurer}} av hver {{Lb|Commoedie}} hver 2 Mk. er|| 1 — || 4 — || = — |- |{{Lb|Actricerne}} til deres opvartersker til sammen ugentlig|| = — || 2 — || = — |- |til Den som besørger {{Lb|Placaternes}} opslagelse og uddeelelse og holder Lysse Kronerne reene, av hver {{Lb|Commoedie}}|| = — || 2 — || = — |- |Manden, som opvarter ved {{Lb|Theatro}}, hver {{Lb|Commoedie}}|| = — || = — || 8 — |- |Skredderen for tilsyn med Klæderne, hver {{Lb|Commoedie}}|| = — || 3 — || = — |- |Snedkeren for {{Lb|Machinerne}} at {{Lb|dirigere}}, hver {{Lb|Commoedie}}|| = — || 4 — || = — |- |Den militaire Vagt tilsammen hver {{Lb|Commoedie}}|| = — || = — || = — |- |{{Lb|Peruqvemageren}} hver {{Lb|Commoedie}}|| 1 — || = — || = — |- |og Stads {{Lb|Muscicanten}} hver {{Lb|Commoedie}}|| 6 — || = — || = — |- |} # <li value="17"> Og paa det dette Reglement, som av {{Lb|Directionen}} forandres, naar De finder det fornøden, desto alvorligere kan blive efterlevet; Saa haver {{Lb|directionen}} forbeholdet<noinclude></li> <references/></noinclude> s6oqsjoodevso1v2kg0ghbgdbv1dnkr 352230 352228 2026-03-28T17:31:00Z Uforbederlig 4012 indrykket tabel 352230 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||146||}}</noinclude>saafremt de ikke for saadan u-troskab strax vil vorde {{Lb|Casseret}} og ellers tilbørligen straffet. # <li value="16">Endeligen bliver og til vedkommendes efterretning her benevnet de øvrige lønninger, som Betienterne og Opvarterne nyder av {{Lb|Commoedie}} Huusets {{Lb|Cassa}}, saasom:</li> <div style="margin-left:2em"> {| |- |width=80%|{{Lb|Souffleuren}} ugentlig||style="white—space: nowrap"| 2 Rdlr. ||style="white—space: nowrap"| = Mk. ||style="white—space: nowrap"| = Sk. |- |Portneren ved {{Lb|Commoedie}} Huuset ugentlig|| 1 — || = — || = — |- |{{Lb|Cassereren}} av hver {{Lb|Commoedie}}|| 1 — || = — || = — |- |5 {{Lb|Controleurer}} av hver {{Lb|Commoedie}} hver 2 Mk. er|| 1 — || 4 — || = — |- |{{Lb|Actricerne}} til deres opvartersker til sammen ugentlig|| = — || 2 — || = — |- |til Den som besørger {{Lb|Placaternes}} opslagelse og uddeelelse og holder Lysse Kronerne reene, av hver {{Lb|Commoedie}}|| = — || 2 — || = — |- |Manden, som opvarter ved {{Lb|Theatro}}, hver {{Lb|Commoedie}}|| = — || = — || 8 — |- |Skredderen for tilsyn med Klæderne, hver {{Lb|Commoedie}}|| = — || 3 — || = — |- |Snedkeren for {{Lb|Machinerne}} at {{Lb|dirigere}}, hver {{Lb|Commoedie}}|| = — || 4 — || = — |- |Den militaire Vagt tilsammen hver {{Lb|Commoedie}}|| = — || = — || = — |- |{{Lb|Peruqvemageren}} hver {{Lb|Commoedie}}|| 1 — || = — || = — |- |og Stads {{Lb|Muscicanten}} hver {{Lb|Commoedie}}|| 6 — || = — || = — |- |}</div> # <li value="17"> Og paa det dette Reglement, som av {{Lb|Directionen}} forandres, naar De finder det fornøden, desto alvorligere kan blive efterlevet; Saa haver {{Lb|directionen}} forbeholdet<noinclude></li> <references/></noinclude> rmkk38gfc3k30vhxpwcmphouf1vzobo 104 103822 352229 346380 2026-03-28T17:27:18Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352229 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||147||}} <li></noinclude>sig at determinere Vedkommende er vilkaarlig straf for hver gang de samme overtræder, ligesom det og for trouppen er vorden kungiort til deres efterlevelse.</li> <small>Kjøbenhavn den 12te {{Lb|Septembris Anno}} 1753, —"</small> Ogsaa blev der for Skuepladsens Aabning, som først fandt Sted den 26de Septbr., sørget for at sikre Rolighed og Orden paa Tilskuerpladsen, idet der den 24de udgik en Placat, ifølge hvilken „Directionen, for at forekomme i Fremtiden alle Insolencer paa den danske Comoedie-Huus, den Myndighed allernaadigst er tilladt, at maae ved Politiet lade observere, anholde og med Retten forfølge den eller de, som medens de danske Comoedier opføres, i Comoedie-Huset enten med Udpibning, eller udi andre usømmelige Maader, nogen Slags Uorden foraarsage og begynde." Den 27de Februar 1754 [trykfejl, det var januar] døde {{sp|Ludvig Holberg}}, 70 Aar gammel. Han var Grundlæggeren af en national dansk Literatur som af en national dansk comisk Skueplads, men i enhver af de mange Retninger, hvori han virkede i den første, blev han snart overstraalet af aandfuldere og kundskabsrigere Mænd; ved den sidste gjorde han sig uopnaaelig og udødelig, thi han fremstillede sin Tids Folkeliv i en saadan Fuldstændighed, og lagde en saa stor indre Naturlighed, et saa uovertræffeligt Lune i Skildringen, at man vel tør paastaae: hans Lystspil ville, som en levende, alsidig Fremstilling af en bestemt historisk Periodes Tænkemaade, Sæder, Huusliv og statsborgerlige Tilstand, vedblive at være et dyrebart Nationalmonument saa længe der rører sig dansk Aand og Sprog; og der vil aldrig i Danmark opstaae en Digter, som saaledes vil være istand til at overlevere sin Tidsalder, i al dens Eiendommelighed og livlighed, til Efterkommernes Beskuelse. — Han havde<noinclude><references/></noinclude> rd25c6otxwow1ofdrm1zdi3547j4ipu 104 103823 352231 345315 2026-03-28T18:20:02Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352231 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||148||}}</noinclude>Geniets almindelige Lod: hans Samtid saae ham for nærved til at fatte hans hele Storhed og den høie Betydning, han Virken havde havt og fremdeles vilde have for Folk og Fædreland; for den døde der kun en Medborger, der ved Pennen havde bragt det til at blive Baron og, foruden at skrive meget Nyttigt, gjort endeel Comedier, som vare af en ret artig Opfindelse og indeholdt adskillige løierlige Indfald, der kunde give Almuen Noget at lee af, men „vare altfor plumpe for Folk, som abitionerede en god goût." Det faldt hverken Bestyrelsen eller Acteurerne ind at hædre hans Minde ved en paa den af ham skabte og kun ved ham og hans Værker opretholdte Scene foranstaltet Sørgefest; thi af „Melampe" gaves Dagen efter hans Død, havde ikke, som Rahbek har formodet, sin Grund i, „at man til Sørgehøitider og ved sørgelige Anledninger den Tid tyede til denne Tragedie"; den var anmeldt førend hans Dødsdag og Opførelsen altsaa en Tilfældighed, der ikke kunde faae anden Betydning, end den, som man maaskee under Udførelsen kunde lægge deri. — For Resten var alle Holbergs opførte Stykker komne til Forestilling paa den nye Skueplads inden hans Død, med Undtagelse af „Den Vægelsindede", „Republiken" og „Philosophus i egen Indbildning"; thi „Den forvandlede Brudgom" blev vel i 1752 forandret og udskreven for at spilles, men er aldrig bleven givet. Jfr. {{sp|Thielos}} Død, som indtraf ni Dage efter Holbergs, gjorde et ganske andet Indtryk. Om Onsdagen havde hun, i Saisonnens næstbedstbesøgte Forestilling, ung, deilig, i sit Talents og sin Elskværdigheds hele Fylde, høstet Publikums stormende Bifald i en af sine Glandsroller; om Søndagen havde Mange seet hende spadsere<noinclude><references/></noinclude> h9hqqmmgue3xq2srxluoec2uix5ro1d 104 103824 352232 346482 2026-03-28T18:20:56Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352232 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||149||}}</noinclude>livlig og frisk paa Gaderne; og Tirsdagaften, under den næste Forestilling efter at hun, ledsaget af Jubel, havde forladt Scenen, hvorpaa hun ventede at feire endnu mangen Triumf, gik det pludseligt fra Mund til Mund: „Caroline Thielo er død!" Man vilde ikke troe det; Folk af alle Stænder, Gamle saavelsom Unge, ilede til hendes Bopæl for at søge Bekræftelse paa dette Sorgens Budskab, der hurtigt blev bragt om i Familierne og paa offentlige Steder, overalt modtaget med Forbauselse og Beklagelse. Hendes Skjønhed, Aandsmunterhed og glimrende Spil havde gjort den nittenaarige Pige til Byens meest beundrede Dame, og efter at hun nylig havde oversat „Deucalion og Pyrrha", hvori hun endnu kun to Gange var optraadt og havde fortryllet Tilskuerne, blev hun af Mængden, der ikke gjorde Forskjel imellem Forfatter og Oversætter, ogsaa anseet som et Vidunder af poetisk Genie. Man vidste, at hun var lunefuld og havde galante Forbindelser, men den Gratie, der hvilede over alt hvad hun foretog sig, gav endogsaa hendes Galskaber Ynde, og gjorde, at man hos hende fandt nydeligt, hvad man ikke vilde have tilgivet andre. Hendes pludselige Død var i og for sig den hele By en stor Begivenhed; Almuesfolk, som aldrig havde seet hende, udbrøde ved det første Rygte derom i Beklagelser over, at en saa deilig Pige, som alle de, der havde været i Comedie, talte om med Henrykkelse, skulde døe i sin frodigste Ungdom; og et Par Dage efter Dødsfaldet blev Deeltagelsen nu endydermere langt stærkere, ved at man begyndte at mumle om forunderlige Omstændigheder, som skulde have foranlediget det. Der blev nemlig fortalt: Jfr. Thielo havde i Overgivenhed sagt til en Veninde, at hun besad et saadant Herredømme over sin Tilbeder Baron Korf, at<noinclude><references/></noinclude> ewqpeh1poio2xuj11mkyqb9goxnn622 104 103825 352233 344880 2026-03-28T18:21:40Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352233 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||150||}}</noinclude>hun skulde kunne faae den allervigtigste diplomatiske Hemmelighed lokket ud af ham. Veninden meente, at om hun ogsaa var istand til det, vilde hun dog aldrig kunne faae ham til at røbe det mindste af hvad der foregik hos Frimurerne, i hvis Loge han havde en høi Grad og meget ofte indfandt sig. Jfr. Thielo forsikrede, at endogsaa det skulde være hende en let Sag, og indgik et Veddemaal herom, hvilket hun vandt saa vidt, at Korf ved et yppigt Aftensmaaltid, som hun gav ham ganske alene, fortumlet af Champagner og hendes uimodstaaelige Smiger, List og Spøg, lod sig forlede til at betroe hende nogle ceremonielle Tegn. Dan næste Aften kom til hende, var hun uforsigtig nok til ikke alene under Latter at eftergjøre dem paa en pudseerlig Maade, men til at fortælle det indgaaede Veddemaal og hvorledes hun, for at overbevise Veninden om, at hun havde vundet det, var bleven nødsaget til at sige hende hvad hun havde faaet at vide. Korf blev baade forlegen og harmfuld ved at høre, at hun saaledes med Overlæg, ved sit Coquetterie, havde fralistet ham en Hemmelighed, der nu tilhørte to Fruentimmer; men han skjulte sin Forbittrelse og sagde med paatagen Kulde, at hun talte i Vildelse; Sligt havde han aldrig sagt; hun maatte være angreben af en hidsig Feber og det vilde være aldeles nødvendigt, for at redde hendes Liv, at hun blev aareladt. Det hjalp ikke, at hun forsikrede, hun var ved sin fulde Forstand og god Helbred; han paastod, at dersom han ikke, til hendes eget Bedste, skulde tage alvorligere Forholdsregler, maatte hun finde sig i at lade sig aarelade af hans Kammertjener, som var øvet deri. For ikke at miste en gavmild Elsker gav hun tilsidst efter; Kammertjeneren, som ufortøvet blev hentet, aarelod hende saaledes, at det<noinclude><references/></noinclude> rzzmjysm6q9cik8ckgsld054dfxs5h3 104 103826 352234 346654 2026-03-28T18:22:33Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352234 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||151||}}</noinclude>blev hendes Død. — Denne Fortælling, som med megen Hemmelighedsfuldhed befordredes fra den Ene til den Anden, blev dengang almindeligt holdt for den reneste Sandhed og vakte uhyre Opsigt. En stor Masse Mennesker strømmede til, for at see hende „ligge paa Parade", og i det skjønne blege Ansigt, hvorpaa Ingen vilde finde mindste Sygdomstegn, læste Alle det skrækkelige Rygtes Stadfæstelse. Hele Byen var i Bevægelse: der regnede Sørgevers ned, — endogsaa „en Fodgarde" digtede et Hjertesuk over den store Actrice, som det da ikke var besynderligt at han var begeistret for, siden Kongen af og til lod hele Compagnier af begge Garder gaae frit i den danske Comedie, — og hun havde ei alene et usædvanligt stort Ligfølge af alle Stænder, men Studenterne gjorde sig en Ære af at bære hende til Graven. Ikke nok med at et Portrait, som, malet af den berømte Pilo, ganske fortræffeligt gjengav hendes indtagende bløde Ansigtstræk og sjelfulde Øine, blev, i et ypperligt Kobberstik, solgt i en saadan Mængde Exemplarer, at det i en lang Række Aar var en Prydelse for næsten enhver velhavende Families Dagligstue, men da Prisen paa dette herlige Billede var høi og Menigmand ogsaa gjerne vilde have hendes Contrafei, sendtes til Kjøbenhavn fra Leipzig en Masse Aftryk af et der udkommet Kobberstik, hvorom Dass i August 1755 skriver til Suhn: „Stykket ligner hende slet ikke uden i Henseende til Panden og Postyren, thi hun seer næsten hæslig ud, skjøndt Arbeidet ikke er slet, og har i det mindste efter Døden faaet en slem Parodi (Skavank) paa Næsen, som meget vanhelder. Ikke destomindre kjøbes det af mangfoldige, og gaaer af som Smør, saa man vil sige, at Prisen daglig stiger, skjøndt det kostede i Begyndelsen kun<noinclude><references/></noinclude> 8f5zf6hd90lxem75rdu1t0rm4kv764j 104 103827 352235 346201 2026-03-28T18:23:50Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352235 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||152||}}</noinclude>20 Skilling." — Fortællingen om hendes korte glimrende Kunstnerbane og den almene Bedrøvelse ved den prægtige Jordefærd bevarede længe hendes Navn i Almuens Erindring, og det var først ved den ligesaa tilbedede Fru Walthers Flugt at der i Theaterverdenen indtraadte en Tildragelse, der gjorde et saa almeent Indtryk, at Sagnet om „den deilige Caroline Thielo" tabtes for Folket og blev en Overlevering i enkelte Familier, som igjennem et Par Slægtled stadigt havde besøgt Theatret. Ogsaa i Henseende til Repertoiret var denne Saison meget uheldig for Skuepladsen: ikke flere end otte nye Stykker og af disse kun tre — „Hver Mands Ven", „Det gjenstridige Sindelav", og „Den Forliebte Autor og Tjener", alle Eenactscomedier, — som ret tiltalte Publikum. Holbergs „Det lykkelige Skibbrud" og „Uden Hoved og Hale" vandt begge kun lidet Bifald; „Deucalion og Pyrrha" henlagdes paa Grund af Jfr. Thielos Død, og vel bleve „Spøgelset med Trommen", oversat af Aladinsky, Korfs Secretair, og „Turcaret" givne endeel Gange, men, især det sidste, kun fordi man ikke havde noget bedre. Den italienske Opera havde den 6te December atter begyndt sine Forestillinger paa den danske Skueplads, men i Aar maatte Mingotti betale 312 Rdlr. i Leie for Saisonnnen. Til Capelmester havde han faaet den allerede da særdeles yndede 24aarige Componist Giuseppe Sarti, den berømte Cherubinis Lærer. Med en meget øm, indsmigrende og følelsesfuld Stiil, som forskaffede ham Tilnavnet „Musikens Tibul", forenede ham en særdeles grundig Indsigt i Instrumentbehandlingen og sin Kunsts hele Technik. Dertil var han en ogsaa i mange andre Retninger meget dannet Mand og havde et høist indtagende Væsen, hvilket<noinclude><references/></noinclude> lc7hkh2rpss7mgexppbd5qcnktgkusz 104 103828 352193 346483 2026-03-28T12:55:04Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352193 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||153||}}</noinclude>især erhvervede ham den store Indflydelse, som sildigere blev den danske Skueplads saa fordærvelig. Mingotti havde, foruden Croce og Marianne Galeotti, der var med ham forrige Vinter, ikke alene medbragt en Mad. Prudenza {{sp|Sani}}, som Primadonna, og to første Sangere, Antonio {{sp|Donini}} og Giuseppe {{sp|Ricciarelli}}, men et af 12 Personer bestaaende Dandsepersonale, hvori Giovanni {{sp|Bertalotti}}, der var Balletmester, Laurent, fra det franske Theater, {{sp|Nicoli}} og Jfr. Rosa {{sp|Carlini}} udgjorde Hovedstyrken. Hans vigtigste Repertoire bestod af „{{Lb|Ezio}}", Utinis „{{Lb|Olimpiade}}" og „{{Lb|Vologeso}}", hvilken især var udstyret med stor Decorations- og Costumepragt. Som sædvanligt fik han hyppige Besøg af Kongen, der endydermere forøgede hans Kasses Indtægt ved til enkelte Forestillinger at betale for alle Hoffets Cavalerer og Damer. De Stores Enthusiame for dette Skuespil var endnu saa stærk, at Selskabet, efter her at have endt sine Forestillinger, fandt sin Regning ved at tage til Slesvig for der at spille i den Tid Kongen hold Maneuvrer. Det hed i forrige Aar, at den franske Comedie skulde, formedelst Maleracademiets Indretning paa Charlottenborg, fra October 1753 have Theater i Christiansborg Slots Staldbygning, hvor Hoftheatret nu er. Om dette virkelig kom til Udførelse og Selskabet blev her vides ikke, da fransk Comedie nu ikke for lang Tid omtales; kun det er vist, at i saa Fald var det uden al Interesse for Befolkningen og et af Kongen alene betalt Hofskuespil, hvortil Adgangen gaves frit. {{streg|10em}}<noinclude><references/></noinclude> qeqcqo5ahtvm1b9ra61fn78d2oelyim 352237 352193 2026-03-28T18:35:12Z Uforbederlig 4012 mindre streg 352237 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||153||}}</noinclude>især erhvervede ham den store Indflydelse, som sildigere blev den danske Skueplads saa fordærvelig. Mingotti havde, foruden Croce og Marianne Galeotti, der var med ham forrige Vinter, ikke alene medbragt en Mad. Prudenza {{sp|Sani}}, som Primadonna, og to første Sangere, Antonio {{sp|Donini}} og Giuseppe {{sp|Ricciarelli}}, men et af 12 Personer bestaaende Dandsepersonale, hvori Giovanni {{sp|Bertalotti}}, der var Balletmester, Laurent, fra det franske Theater, {{sp|Nicoli}} og Jfr. Rosa {{sp|Carlini}} udgjorde Hovedstyrken. Hans vigtigste Repertoire bestod af „{{Lb|Ezio}}", Utinis „{{Lb|Olimpiade}}" og „{{Lb|Vologeso}}", hvilken især var udstyret med stor Decorations- og Costumepragt. Som sædvanligt fik han hyppige Besøg af Kongen, der endydermere forøgede hans Kasses Indtægt ved til enkelte Forestillinger at betale for alle Hoffets Cavalerer og Damer. De Stores Enthusiame for dette Skuespil var endnu saa stærk, at Selskabet, efter her at have endt sine Forestillinger, fandt sin Regning ved at tage til Slesvig for der at spille i den Tid Kongen hold Maneuvrer. Det hed i forrige Aar, at den franske Comedie skulde, formedelst Maleracademiets Indretning paa Charlottenborg, fra October 1753 have Theater i Christiansborg Slots Staldbygning, hvor Hoftheatret nu er. Om dette virkelig kom til Udførelse og Selskabet blev her vides ikke, da fransk Comedie nu ikke for lang Tid omtales; kun det er vist, at i saa Fald var det uden al Interesse for Befolkningen og et af Kongen alene betalt Hofskuespil, hvortil Adgangen gaves frit. {{streg|5em}}<noinclude><references/></noinclude> 5y4ax6l9gm7ky3acgg6aowor9grtz4h 104 103829 352194 346534 2026-03-28T13:01:09Z Uforbederlig 4012 352194 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||154||}}</noinclude><section begin="Saison04a-start"/>{{centrer|'''Syvende Saison.'''}} <includeonly><nowiki>[</nowiki>17. april 1754 til 9. Juli 1755<nowiki>]</nowiki></includeonly> <section end="Saison04a-start"/> <section begin="Saison04a-slut"/><section end="Saison04a-slut"/> <section begin="Repertoire04a-start"/><!-- repertoire ikke korrekturlæst --> 1754. D. 17. Apr. F. 19. D. 24. F. 26. M. 29. 1. Republiken; 12. Pene Jomfruer. 2. Republiken; 16. Vulcani Kjæp. 8. Scavins Skalkestykker; 1. Den forklædte Doctor. 6. Pernilles forte Frøkenstand; 2. Forklædte Doctor. 5. Turcaret; 3. Hver Mands Ben; f. Acteurerne. D. 1. Mai. 13. Blutus. J. 3. M. 6. - D. 8. C. 15. F. 17. M. 20. F. 24. D. 29. F. 31. - - - - - 9. Ulysses von Ithaca. 3. Erasmus Montanus; 7. Geert Westphaler. 25. Den Ugudelige. 20. Gavmilde Testament. 3. Forklædte Doctor, 10. Første April. 18. Jeppe paa Bjerget; 17. Vulcani Kjæv. 16. Gnieren. 7. Jean de France; 17. Toungne Giftermaal. 5. Den Sandseslose; S. Kortfattede Landsbyindfald. D. 5. Juni. 15. Den Stundesløse; 4. Hver Mands Ven. F. 7. D. 12. F. 14. D. 19. F. 21. D. 26. 7. 28. - - - - D. 3. Juft. F. 5. D. 10. F. 12. D. 17. F. 19. - - - - D. 24. - . 26. - D. 31. 15. Maskeraden; 24. Florentineren. 1. Den seendes Blinde; 7. Didrik Menschen- stræf. 2. Seendes Blinde; 15. Julestuen. 5. Uden Hoved og Hale. 6. Pantsatte Bendedreng; 25. Merlin Dragon. 8. Crispin Lafei; 15. Tre Gratier. 3. Seendes Blinde; 11. Første Avril. 1. Zeloide; 8. Honnette Ambition. 2. Beleide; 11. Kildereisen. 6. Turcaret; 13. Serenaden. 9. Menechmi. 14. Blutus. 6. Don Ranude. 26. Den Ugudelige. 17. Gnieren. - 21. Gavmilde Testament. <section end="Repertoire04a-start"/><noinclude><references/></noinclude> hy1529a6n9stqt88v9lexns341qr7pf 352242 352194 2026-03-28T19:53:37Z Uforbederlig 4012 fejl i sektions-navn 352242 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||154||}}</noinclude><section begin="Saison07a-start"/>{{centrer|'''Syvende Saison.'''}} <includeonly><nowiki>[</nowiki>17. april 1754 til 9. Juli 1755<nowiki>]</nowiki></includeonly> <section end="Saison07a-start"/> <section begin="Saison07a-slut"/><section end="Saison07a-slut"/> <section begin="Repertoire07a-start"/><!-- repertoire ikke korrekturlæst --> 1754. D. 17. Apr. F. 19. D. 24. F. 26. M. 29. 1. Republiken; 12. Pene Jomfruer. 2. Republiken; 16. Vulcani Kjæp. 8. Scavins Skalkestykker; 1. Den forklædte Doctor. 6. Pernilles forte Frøkenstand; 2. Forklædte Doctor. 5. Turcaret; 3. Hver Mands Ben; f. Acteurerne. D. 1. Mai. 13. Blutus. J. 3. M. 6. - D. 8. C. 15. F. 17. M. 20. F. 24. D. 29. F. 31. - - - - - 9. Ulysses von Ithaca. 3. Erasmus Montanus; 7. Geert Westphaler. 25. Den Ugudelige. 20. Gavmilde Testament. 3. Forklædte Doctor, 10. Første April. 18. Jeppe paa Bjerget; 17. Vulcani Kjæv. 16. Gnieren. 7. Jean de France; 17. Toungne Giftermaal. 5. Den Sandseslose; S. Kortfattede Landsbyindfald. D. 5. Juni. 15. Den Stundesløse; 4. Hver Mands Ven. F. 7. D. 12. F. 14. D. 19. F. 21. D. 26. 7. 28. - - - - D. 3. Juft. F. 5. D. 10. F. 12. D. 17. F. 19. - - - - D. 24. - . 26. - D. 31. 15. Maskeraden; 24. Florentineren. 1. Den seendes Blinde; 7. Didrik Menschen- stræf. 2. Seendes Blinde; 15. Julestuen. 5. Uden Hoved og Hale. 6. Pantsatte Bendedreng; 25. Merlin Dragon. 8. Crispin Lafei; 15. Tre Gratier. 3. Seendes Blinde; 11. Første Avril. 1. Zeloide; 8. Honnette Ambition. 2. Beleide; 11. Kildereisen. 6. Turcaret; 13. Serenaden. 9. Menechmi. 14. Blutus. 6. Don Ranude. 26. Den Ugudelige. 17. Gnieren. - 21. Gavmilde Testament. <section end="Repertoire07a-start"/><noinclude><references/></noinclude> 9urfe2vu9w8wv72yaz01297katdy4kz 104 103832 352195 344884 2026-03-28T13:04:46Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352195 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||157||}}</noinclude>F. 28. Feb. 17. Den Stundesløje; La furba. D. 5. Marts 4. Zeloide; 7. Hver Mands Ben; 27. Merlin F. 7. - Dragon; [Ifr. Vertraline (Lever) d. s. (Kongen nærv.); f. Anne] Porsugnaco. Acteurerne. 6. Indbildte Hanrei; 18. Bulcani jeep; Porfugnaco. C. 9. Apr. 9. Knurvorne Doctor; Il marito vizioso. (Stron prinds. nærv.) 13. Melampe; Il marito. F. 11. D. 16. 11. Dobleren; Il marito. . 18. D. 23. - D. 28. Mai. . 30. 16. Plutus; Il marito. 9. Kjærlige Forbittrelse; Il marito. 9. Fruentimmerets Stole. 3. Mændenes Stole; S. Geert Westrhaler. D. 4. Jun. 1. Den listige Enfe. traadte af, Holmsted (Torm og Holm ud indtraadt i Directionen.) 9. Turcaret; Porsugnaco. (Dandseren Stolle gaaer af.) 17. Plutus; Porsugnaco. 8. 6. D. 11. - 2. Listige Ente. - . 13. D. 18. F. 20. O. 25. 7. 27. - - - 8. 10. Nanine; La serva. 3. Listige Enke. 4. Fusentasten; 15. Serenaden. 19. Vulcani Kjæp; 13. Myndlingen; 28. | Merlin Dragon. 4. Jul. 26. Florentineren; 8. Hver Mands Ben; 6. Ved Verelb. st. Ægtesk. D. 9. - 1. Democritus; 10. Tredobbelte Giftermaal. / f. Acteurerne. <!-- repertoire ikke korrekturlæst --> <section begin="Repertoire07b-slut"/><section end="Repertoire07b-slut"/> <section begin="Saison07b-start"/>Under Nappes Over Direction gik Stuepladsen bestandigt mere og mere sin Undergang imøde. Det var derfor til hans store Glæde at Geheimeraad Volrath August {{sp|von der Lühe}}, der i Mai 1754 blev hans Eftermand som Over-Præsident, i Begyndelsen af September beordredes til ogsaa at være Theatres Bestyrer fra 1ste October. De <section end="Saison07b-start"/><noinclude><references/></noinclude> d0y0ln0mu8tyljqx56k6osw5y3jf6w6 352196 352195 2026-03-28T13:05:12Z Uforbederlig 4012 352196 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||157||}}</noinclude>F. 28. Feb. 17. Den Stundesløje; La furba. D. 5. Marts 4. Zeloide; 7. Hver Mands Ben; 27. Merlin F. 7. - Dragon; [Ifr. Vertraline (Lever) d. s. (Kongen nærv.); f. Anne] Porsugnaco. Acteurerne. 6. Indbildte Hanrei; 18. Bulcani jeep; Porfugnaco. C. 9. Apr. 9. Knurvorne Doctor; Il marito vizioso. (Stron prinds. nærv.) 13. Melampe; Il marito. F. 11. D. 16. 11. Dobleren; Il marito. . 18. D. 23. - D. 28. Mai. . 30. 16. Plutus; Il marito. 9. Kjærlige Forbittrelse; Il marito. 9. Fruentimmerets Stole. 3. Mændenes Stole; S. Geert Westrhaler. D. 4. Jun. 1. Den listige Enfe. traadte af, Holmsted (Torm og Holm ud indtraadt i Directionen.) 9. Turcaret; Porsugnaco. (Dandseren Stolle gaaer af.) 17. Plutus; Porsugnaco. 8. 6. D. 11. - 2. Listige Ente. - . 13. D. 18. F. 20. O. 25. 7. 27. - - - 8. 10. Nanine; La serva. 3. Listige Enke. 4. Fusentasten; 15. Serenaden. 19. Vulcani Kjæp; 13. Myndlingen; 28. | Merlin Dragon. 4. Jul. 26. Florentineren; 8. Hver Mands Ben; 6. Ved Verelb. st. Ægtesk. D. 9. - 1. Democritus; 10. Tredobbelte Giftermaal. / f. Acteurerne. <!-- repertoire ikke korrekturlæst --> <section begin="Repertoire07b-slut"/><section end="Repertoire07b-slut"/> <section begin="Saison07b-start"/>Under Rappes Over Direction gik Stuepladsen bestandigt mere og mere sin Undergang imøde. Det var derfor til hans store Glæde at Geheimeraad Volrath August {{sp|von der Lühe}}, der i Mai 1754 blev hans Eftermand som Over-Præsident, i Begyndelsen af September beordredes til ogsaa at være Theatres Bestyrer fra 1ste October. De <section end="Saison07b-start"/><noinclude><references/></noinclude> dd0mm99a496678idtc4hotddhncni7b 104 103844 352197 346415 2026-03-28T13:09:13Z Uforbederlig 4012 352197 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||169||}}</noinclude>Soldats Excercitier i et Gampement“. Som en erfaren Entrepreneur, der vel vidste, at Massen er endnu mere myfigen efter at titte ind i det Røre, hvorigjennem Kunstværket kommer frem, end efter at see dette færdigt, havde han imidlertid den 12te, for fuld Forestillingspriis, givet Publikum en Præsentation af Generalprøven, med de prægtige Decorationer og alt, undtagen Klæderne“, hvorved han opnaaede en betydelig Indtægt. Foruden denne Opera gaves „Ganguir“, „Demofonte med to nye Dandse, „den ene af Paryfmagere og Skræddere, den anden af hollandske Matreser“, og den her af Sarti fuldendte „Ciroë riconosciuto“, som den 21 de December kom til første Opførelse med to Pantominer, den ene med Bender, den anden med Harlequin, Pantalone og andre Masker“. Om det Personale, som Wingetti havde samlet til denne Saison, hvori Operaen nod Kongens Indest i saa hei Grad at han i det mindste hver Loverdag besøgte den, vides fun, at han tilligemed Marianne Galeotti, som var her for tredie Vinter, havde hendes Soster Vittoria til Primadonnapartier. {{streg|10em}} <section begin="Saison07b-slut"/><section end="Saison07b-slut"/> <section begin="Saison08a-start"/>{{centrer|'''Ottende Saison.'''}} <includeonly><nowiki>[</nowiki>1. October 1755 til 16. Juli 1756<nowiki>]</nowiki></includeonly> <section end="Saison08a-start"/> <section begin="Saison08a-slut"/><section end="Saison08a-slut"/> <section begin="Repertoire08a-start"/>1755 D. 1. Oct. 22. Amphitrien; La giardiniera (Debuttands af Lustgirls3 Neudin og Kone). F. 3. - 7. Adelige Borger. D. 8. - - . 10. D. 15. F. 17. - D. 22. F. 24. 2. Democrit; La giardiniera. 4. Liftige Enfe; La giardiniera. 11. Fortrolige Moder; La giardiniera. 11. Ulysses von Ithaca; La giardiniera. 6. Dectoren imod sin Villie; La giardiniera. 13. Menechmi. <section end="Repertoire08a-start"/><noinclude><references/></noinclude> p5wbt7sk5jvh1k88npktenrf9vovy13 352244 352197 2026-03-28T19:57:55Z Uforbederlig 4012 352244 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||169||}}</noinclude>Soldats Excercitier i et Gampement“. Som en erfaren Entrepreneur, der vel vidste, at Massen er endnu mere myfigen efter at titte ind i det Røre, hvorigjennem Kunstværket kommer frem, end efter at see dette færdigt, havde han imidlertid den 12te, for fuld Forestillingspriis, givet Publikum en Præsentation af Generalprøven, med de prægtige Decorationer og alt, undtagen Klæderne“, hvorved han opnaaede en betydelig Indtægt. Foruden denne Opera gaves „Ganguir“, „Demofonte med to nye Dandse, „den ene af Paryfmagere og Skræddere, den anden af hollandske Matreser“, og den her af Sarti fuldendte „Ciroë riconosciuto“, som den 21 de December kom til første Opførelse med to Pantominer, den ene med Bender, den anden med Harlequin, Pantalone og andre Masker“. Om det Personale, som Wingetti havde samlet til denne Saison, hvori Operaen nod Kongens Indest i saa hei Grad at han i det mindste hver Loverdag besøgte den, vides fun, at han tilligemed Marianne Galeotti, som var her for tredie Vinter, havde hendes Soster Vittoria til Primadonnapartier. {{streg|5em}} <section begin="Saison07b-slut"/><section end="Saison07b-slut"/> <section begin="Saison08a-start"/>{{centrer|'''Ottende Saison.'''}} <includeonly><nowiki>[</nowiki>1. October 1755 til 16. Juli 1756<nowiki>]</nowiki></includeonly> <section end="Saison08a-start"/> <section begin="Saison08a-slut"/><section end="Saison08a-slut"/> <section begin="Repertoire08a-start"/>1755 D. 1. Oct. 22. Amphitrien; La giardiniera (Debuttands af Lustgirls3 Neudin og Kone). F. 3. - 7. Adelige Borger. D. 8. - - . 10. D. 15. F. 17. - D. 22. F. 24. 2. Democrit; La giardiniera. 4. Liftige Enfe; La giardiniera. 11. Fortrolige Moder; La giardiniera. 11. Ulysses von Ithaca; La giardiniera. 6. Dectoren imod sin Villie; La giardiniera. 13. Menechmi. <section end="Repertoire08a-start"/><noinclude><references/></noinclude> luzdhz4brcm6xfx4bwen018l8w75zmw 104 103847 352245 346487 2026-03-28T19:59:51Z Uforbederlig 4012 352245 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||172||}}</noinclude>D. 16. Juni. 19. Masteraden; 4. Kjærligheds Krigspuds. 15. Myndlingen: 4. Forliebte Autor og Tjener; 7. Gjenstridige Sindelav. 7. 18. - 19. Plutus. D. 7. Juli. 8. 9. - D. 14. - F. 16. 7. Beleide; 5. Mohren; 9. Ved Verelb. C. Wgteskab. 18. Den Stundesløse; 3. Kjærligheds Maskerade. 1. Det unge menneske paa Prøve. f. Acteurerne. <section begin="Repertoire08b-slut"/><section end="Repertoire08b-slut"/> <section begin="Saison08b-start"/>Ved forrige Saisons Slutning havde Directionen med Wngstelse seet, at Kasseforfatningen bestandigt blev værre; thi om ogsaa Gjennemsnitsindtægterne stillede sig noget bedre, havde de Midler, hvorved det var opnanet, saa uforholdsmæssigt foreget Udgifterne, at Bestyrelsen, medens Publikum antog af det talrigere Bejog, at Theatrets Dmstændigheder mærkeligt begyndte at forbedre sig, forudsaae en Fallit. Den gamle Torm trak sig ud af sit ubehagelige Embede, og Holm, som længe havde ønsket sig fritaget for det, under nærværende Forhold, ærgerlige Kassevæsen, var heller ikke mere at formaae til at holde ud. Kun hans Directeurpost blev bejat; Borgemester, Etatsraad Frederik Holmsted, ent af Kjøbenhavns meest ansete Handlende, der i Forening med Agent Bjørn og Admiral Suhm havde i 1747 forestanet Oprettelsen af det almindelige Handelscompagnie, maatte, efter at han, støttende sig paa sine mange og vigtige mercantile Forretninger, længe havde søgt at undvige dette Embede, tilsidst beqvemme sig til at modtage det. Den nye Direction var, da den ved sin første Sammenkomst raadslog om hvorledes Ødelæggelsen kunde forebygges, stray bleven enig om, at der ikke mere burde spilles i Sommermaanederne. I forrige Tider havde de <section end="Saison08b-start"/><noinclude><references/></noinclude> ig7d6qj704j3qm7sx3s7zhr2944tjgb 104 103857 352246 346645 2026-03-28T20:00:48Z Uforbederlig 4012 352246 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||183||}}</noinclude>bevæget til ligefrem at give sin Paategning, maatte han finde sig i at faae Afsked; det kunde ikke sætte Directionen i Forlegenhed, da den havde Sommeren for sig, og Reerslew, hvem han havde chicaneret, vist med Glæde vilde overtage hans taknemmelige Roller og derved bande erhverve sig Tilskuernes større Faveur og en høiere Gage. Denne alvorlige Tiltale bragte Rose til Besindelse; han følte kun altfor vel, at Magten ikke var paa hans Side naar han stod alene, og at det derfor blev ham, som kom til at falde tilføie. Efter nogle Dages Forløb indfandt han sig for at overstryge sit Forbehold og paategne Bekjendtgjørelsen med: efter Overbeviisning underskrives simple. Rose.“ Det var sidste Gang at Acteurerne fandt det Umagen værdt at pukke paa deres Privilegier“. Udbyttet af de sex Fricomedier skulde ikke i Aar bøde synderligt paa Tabet af den halve Gage. Ogsaa med dem havde Acteurerne Uheld, thi i Mai begyndte den berømte Equilibrist Michael Stuart at give Forestillinger i Bergs Huus i Læderstræde. Hans Dands paa Staaltraadslinie og andre Kunststykker gjerde, hos Heie som Lave, en saa overordenlig Lykke, at Sujet, til 3 Mt. Parterret og 2 Mk. Galleriet, bestandigt var fuldt. Ikke engang nogle forundringsværdige og rare kunstige Dandse“, som Como og hans Kone udførte ved et Par Forestillinger, efter Neudins Bortgang, kunde trække Folk til, det danske Theater, end mindre Acteurernes Comedier, der vare uden saadanne „Ornamenter"; Stuarts Voltigeurkunst drog ganske Opmærksomheden fra dem. Den skulde snart gjøre det i endnu heiere Grad, og det paa selve den danske Skueplads“. {{streg|5em}}<noinclude><references/></noinclude> 6l8luhb5rigf0t3i5g3zyinatsngss4 104 103858 352248 344912 2026-03-28T20:07:54Z Uforbederlig 4012 352248 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||184||}}</noinclude><section begin="Saison09a-start"/>{{centrer|'''Niende Saison.'''}} <includeonly><nowiki>[</nowiki>1. October 1756 til 13. Juli 1757<nowiki>]</nowiki></includeonly> <section end="Saison09a-start"/> <section begin="Saison09a-slut"/><section end="Saison09a-slut"/> <section begin="Repertoire09a-start"/><!-- ikke korrekturlæst --> my bod 1756. F. 1. Oct. 15. Menechmi. (Como, den første Balletmester, dudasyong D. 6. 7. 8. D. 13. F. 15. M. 18. D. 20. D. 27. .29. tiltraadt.) 17. Forlorne Søn. (Falsen og Holmsted udtraadte af, Könnemann og Schröder indtraadte i Direct.) 20. Maskeraden. 2. Unge Menneste paa Prøve. alo 17. Indbildt Syge; 18. Doctorgraden. 5. Democrit. 11. Forederen. 2. Altfor nysgjerrige Beiler; Grollo e Moschetta. Top 3. Rijtige Unte; Grollo e Moschetta. D. 3. Nov. F. 5. - D. 10. unism F. 12. D. 17. . 19. D. 24. - D. F. 26. - 1. Dec. F. 3. - M. 6. - omunión D. 8. - F. 10. D. 15. F. 17. M. 20. - 13. Nanine; Grollo e Moschetta. (Stronprinds. nærv.) 13. Dobleren; La vedova. and Sing to find 15. Aftvungne Samtykke; 28. Florentineren; 17. Serenaden; La vedova. 1. Don Cæsar d'Avalos; La giardiniera. 2. Don Cæfar d'Avalos; La giardiniera. 17. Oraflet; 11. Hver Mande Ben; 4. Sicilianeren; La vedova. Bund (Kronde minde 18. Draflet; 5. Sicilianeren; La serva. prinds. nærv.) 7. Cato; La giardiniera. (Prindsesserne nærv.) 11. Livet som en Drøm; La preziosa ridicola. 18. Indbildt Syge; 19. Doctorgraden; La preziosa ridicola. 17. Tre Gratier; 8. Uformodenlige Hjemkomst; 8. Gjenstridige Sindelav; Porsugnaco; f. Acteurerne.0 mm mmm, 5. Menneskehaderen; La preziosa ridicola. 24. Amphitrion; La preziosa ridicola. 1. Den Stolte; La finta. 2. Den Stolte; La finta. 16. Tartuffe; La finta. <section end="Repertoire09a-start"/><noinclude><references/></noinclude> cdcxmlcul04zz5xu8ht2zw236v1w3fi 104 103860 352249 345334 2026-03-28T20:09:44Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352249 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||186||}}</noinclude>M. 7. Marts. 21. Maskeraden; La serva. .08 0.0 D. 9. .11. - 1. Grevinden af Stolt; Grollo. M. 14. D. 16. To. 17. - - . 18. D. 13. Apr. F. 15. 2. 16. D. 20. F. 22. D. 27. To. 28. F. 29. 2. Grevinden af Stolt; L'impres. e il maestro di cap. 7. Don Ranudo; L'impres. e il maestro di cap. 9. Adelige Borger; La vedova. „Den engelske Mester og Springer“. 10. Barselstuen; f. Acteurerne. 1. Zaire; 20. Tvungne Giftermaal. 2. Baire; 19. Serenaden. -Den engelske Springer, som ogsaa viser sig paa slap Linie“. - - M. 2. Mai. 18 D. 4. - google D. 11. - F. 13. - M. 13. Jun. D. 15. D. 22. - - D. 29. - D. 6. Jul. F. 8. D. 13. - 3. Zaire; 9. Geert Westphaler. 4. Zaire; 32. Merlin Dragon. (Kronprinds. nærv.) 35. Den Ugudelige; La finta. Den engelske Springer“. 19. Draflet; 6. Sicilianeren; L'impresario. (Prindsesserne nærv.). 1. Arrestforvareren af sig selv; L'impres. e il maestro di cap. 2. Arrestforvareren af sig selv; L'impres. e. il maestro di cap. 12. Turcaret. 101 6. Mændenes Skole. 7. Ellevte Juni; 13. Første April. 18. Forlorne Son; 5. Kjærligheds Krigspuds. 11. Barselstuen. 3.68 20. Jeppe paa Bjerget; 17. Julestuen. 19. Indbildt Syge; 20. Doctorgraden. 16. Menechmi. 021 21. Plutus. f. Acteurerne. <section begin="Repertoire09b-slut"/><section end="Repertoire09b-slut"/> <section begin="Saison09b-start"/>De hyppige Directionsskifter, med den deraf flydende Mangel paa Princip og Bestemthed i Styrelsen, vare i en høi Grad Skyld i Theatrets slette Tilstand, og at denne derved kun stedse tegnede til at blive værre, foraarsagede <section end="Saison09b-start"/><noinclude><references/></noinclude> ey6lv5himsyf57r4i4mq2y9xjrpumsf 104 103877 352250 345353 2026-03-28T20:12:49Z Uforbederlig 4012 352250 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||203||}}</noinclude>Nærværelse, men havde ogsaa sin Gemalinde med. Denne Triumf opslammede Bredal til at søge en ny: allerede den 31te Marts bavde han, i Anledning af Kongens Fødselsdag, paa samme Sted, Eremitten, et musikalsk hyrdestykke. indrettet som en Pastorelle“, i to Acter, til Opførelse ved Sjælp af jamme Personer, som nu havde tillagt sig Navn af „det danskelskende musikalske Selskab“. Ogsaa dette Stykke gjorde ved tre Forestillinger megen Lykke, men var indrettet til Musik af forskjellige Componister. en daarlig Ende. nyde fuld Gage hvor meget man For Acteurerne tog Saijonnen kun thi paa deres benlige Ansøgning om at under Vacancen fik de til Svar, at end følte, at de dertil kunde være trængende, maatte man, paa Grund af Kassens slette Omstændigheder, udsætte det indtil videre“, og dette Videre kom aldrig. {{streg|5em}} <section begin="Saison09b-slut"/><section end="Saison09b-slut"/> <section begin="Saison10a-start"/>{{centrer|'''Tiende Saison.'''}} <includeonly><nowiki>[</nowiki>23. September 1757 til 14. Juli 1758<nowiki>]</nowiki></includeonly> <section end="Saison10a-start"/> <section begin="Saison10a-slut"/><section end="Saison10a-slut"/> <section begin="Repertoire10a-start"/><!-- ikke korrekturlæst --> 1757.19 f. 23. Sev. 4. Artaṛerres; La finta. M. 26. F. 30. - - (Könnemann og Schröder udtraadte af. Valeur og Fæd der indtraadte i Direct.) 12. Fruentimmerets Stole; Il cicisbeo ridicolo. 22. Gnieren; Il cicisbeo. D. 5. Oct. 11. Kjærlige Forbittrelse; I cicisbeo. 8. 7. - M. 10. - D. 12. 8. Jørgen Dingel; Il cicisbeo. 20. Oraflet; 9. Gjenstridige Sindelar; L'imprephusario. - 8. Listige Ente; j. Acteurerne. - 14. - D. 19. - . 21. D. 26. 8. 28. - 21. Jevve paa Bjerget; L'impresario. 26. Gavmilde Teftament; La moglia cattiva. 16. Melampe; La moglia. 1. Mariane; La moglia. 2. Mariane; La moglia. <section end="Repertoire10a-start"/><noinclude><references/></noinclude> c0jrp2a3ogjzggjzfzu0l03gw3ltzja 104 103880 352252 346306 2026-03-28T20:17:23Z Uforbederlig 4012 352252 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||206||}}</noinclude>D. 19. Apr. 13. Barselstuen. 1. Timon Misantror. D. 26. . 28. = 2. Timon Misantrop. D. 3. Mai. 9. Jørgen Dingel; 1. Den lykkelige verver. 22. Jeppe paa Bjerget; 2. Lukkelige verver. d. 5. D. 10. - 20. Den Stundesløse; 3. Lykkelige Hverver. O. 14. Jun. 13. Politiste Kandestober; 4. Lykkelige Hverver 12. Kildereisen: 11. Forkeerte Berden; 5. Lykke. lige verver. . 16. - D. 28. - 3. 30. D. - 7. Forklædte Doctor; 1. Franskmanden i London: 6. Lykkelige Hverver. 23. Plutus. 5. Jul. 27. Gavmilde Testament; 2. Franskmanden i London. 3. 7. - 1. Den Vægelsindede; 7. Sykkelige verver. D. 12. 1. Den listige Advocat; 14. Hver Mands Ben: S. Lykkelige Hverver. 3. 14. 2. Listige Advocat; 3. Franskmanden i London, 9. Lykkelige Hverver. <section begin="Repertoire10b-slut"/><section end="Repertoire10b-slut"/> <section begin="Saison10b-start"/>Atter Directeurstifte! Könnemann og Schröder, som hverken havde Lyst eller Evne til at raade Bod paa den Mangel og Forvirring, der mere og mere truede med Theatrets Opløsning, kunde ikke af v. d. Lühe bevæges til længer at blive i Directionen. Han fik da Vice-Borgemestrene Etatsraad Johannes Valeur og Justitsraad Christian Fædder til at afløse dem. Den Første. som interesserede sig meget for Skuepladsen og bavde oversat et Var franske Lyftspil for den, skulde forestaae Kunstvæsnet. den Sidste have Administrationen og Kassen. - Sfete Valget af Fædder for at faae en Directeur, der vilde blive, da var det godt truffet, thi han gif ifte førend han blev jaget bort; men havde v. d. Lühe dermed til hensigt at bringe Orden, Sparsommelighed og Kunstsande ind i Bestyrelsen, jaa tog han mægtigt feil: fra nu af vare <section end="Saison10b-start"/><noinclude><references/></noinclude> a42vi6xs0pmfrk2g2ffqzuxaidsluvj 104 103887 352254 346662 2026-03-28T20:22:02Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352254 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||213||}}</noinclude>givet i en heldig Fordeling af dens bedste Stykker, men det Følgende vil vise, at dette, langt fra at skyldes Directionens Omhu for Repertoirets hensigtsmæssige Anlæg, kun havde sin Grund i, at den, af Mangel paa Stykker, som Publikum gad see, maatte tye til Originalerne, der endnu bestandig gave jevngodt Besøg og just ved den nødtvungne Brug ikke kom til at følge for hurtigt paa hverandre. Ved sin planløse Anvendelse af Midler, der laae udenfor Skuepladsens Charakteer og Formaal, havde Directionen ikke opnaaet at forøge Indtægten. Saisonnens 78 Forestillinger indbragte kun 9388 Rdlr., altsaa hver Forestilling i Gjennemsnit ikke mere end 120 Rdlr. 2. Mk.; den høieste Indtægt fald den 17de December med 260 Rdlr.; den laveste den 28de April med 34 Rdlr. 2. Mk. 8 Sk. Derimod var udgiften 12993 Rdlr., saa at Indtægten og mere end det kongelige Tilskud var medgaaet uden mindske Afdrag paa Gjælden, som beløb 16988 Rdlr., hvoraf 7988 Rdlr. til Stadens Kasse. Tilgodehavendet var, med de 316 Rdlr., der skyldtes af Mingottis Bo, og 400 Rdlr., som Como havde faaet i Forskud, 1342 Rdlr.; Beholdningen kun 164 Rdlr. Til disse mislige Omstændigheder kom, at Personalets Utilfredshed var, især ved at Directionen ikke tillod det at give de sex tilstaaede Sommerforestillinger, men selv tog otte fra Kassen, den til liden Baade, steget i den Grad, at man ikke holdt det for raadeligt i Aar at afslaae dets Bøn om fuld Gage under Vacancen. Fædder maatte tage Tilflugt til Forskud paa den kongelige Understøttelse. {{streg|5em}}<noinclude><references/></noinclude> 3zgt1vybmj8ld7n3gb4qpai1hz4ql28 0 104242 352192 2026-03-28T12:50:49Z Uforbederlig 4012 Ny side: <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=146 to=146 header=1 fromsection=Saison06a-start tosection=Saison06a-slut /> <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=149 to=170 fromsection=Saison06b-start /> 352192 wikitext text/x-wiki <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=146 to=146 header=1 fromsection=Saison06a-start tosection=Saison06a-slut /> <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=149 to=170 fromsection=Saison06b-start /> 2ufwfefu47zwzyj3chfodbpqzk63iki 104 104243 352198 2026-03-28T14:05:36Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: Gode, (3) og i ingen Ting handle imod den skielnende Fornuft? (4) Du har faaet Læresatsene, (5) som du burde bifalde, (6) og (3) Lyksalighed, Viisdom, som bestaaer i et dy- digt, i et med Naturen overeenstemmende Lev= net. - Sapere aude! Nam cur, quæ lædunt oculum, feftinas demere, fi quid eft ani- mum, differs curandi tempus in annum? (4) Det er Fornuften, som skielner i alle Ting, om de ere i vor Magt eller ikke; om det Gode og Onde findes i disse eller h... 352198 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Gode, (3) og i ingen Ting handle imod den skielnende Fornuft? (4) Du har faaet Læresatsene, (5) som du burde bifalde, (6) og (3) Lyksalighed, Viisdom, som bestaaer i et dy- digt, i et med Naturen overeenstemmende Lev= net. - Sapere aude! Nam cur, quæ lædunt oculum, feftinas demere, fi quid eft ani- mum, differs curandi tempus in annum? (4) Det er Fornuften, som skielner i alle Ting, om de ere i vor Magt eller ikke; om det Gode og Onde findes i disse eller hine. See første Kap. Kap. 16. 18. (5) De Regler som du bør opføre dig efter; de nemlig, som i den foregaaende Deel, af denne Haandbog, ere fremsatte. (6) Dette troer jeg er Meeningen af Talemaaden, θεωρήμασι συμβαλλειν. Συμβαλλειν τινι betyder ofte at slutte Foreening, Forlig med nogen; altsaa skulde det paa dette Sted hede: du burde foreene, forlige dig med Lærefat- sene;" det er: bifalde, antage dem, som gavnlige og nyttige at rette dig efter; og det " er allerede skeet af dig, du har anseet dem for tienlige, til at naae de attraaer. See Kap. 1. § 4. store Ting du Denne Mee ning stemmer meere overeens med, det næstfel: gen<noinclude><references/></noinclude> 1xmx1vsgyn9idy4cavwscp3gor8wcde 104 104244 352199 2026-03-28T14:07:15Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: og du har bifaldet dem. Hvilken Lærer da, bier du endnu efter, at du kan opsætte at giere din Forbedring til ham? du regnes ikke Tængere blant Ungdommen, men er allerede en Mand af skiellig Alder. Vil du altsaa være ubekymret, og efterladen, og altid gis re Opsættelser efter Opsættelser, fatte Forsæt- ter efter Forsætter, og bestemme en Dag efter en anden, paa hvilken du vil bekymre dig om dig selv, saa skal du uformærkt ikke giøre Fremgang, men i Liv og Død... 352199 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>og du har bifaldet dem. Hvilken Lærer da, bier du endnu efter, at du kan opsætte at giere din Forbedring til ham? du regnes ikke Tængere blant Ungdommen, men er allerede en Mand af skiellig Alder. Vil du altsaa være ubekymret, og efterladen, og altid gis re Opsættelser efter Opsættelser, fatte Forsæt- ter efter Forsætter, og bestemme en Dag efter en anden, paa hvilken du vil bekymre dig om dig selv, saa skal du uformærkt ikke giøre Fremgang, men i Liv og Død forblive en Daare. (7) Nu da, agt dig værdig at leve som en Mand af skiellig Alder, (8) og som den gende, end om man med Seyne vil forstaae hin Talemaade om Lærlingens Opmærksomhed paa Lærrsatsene; thi deraf følger ikke, at han Har bifaldet dem, og altsaa kunde vel have Aarsag til, at bie paa en anden Lærer, som kuude give ham en bedre Undervisning. (7) See Anmerk. 16 til Kap. 29. (8) I den Bemærkelse, synes det, at Ordet, Teksov, bør tages. Heele Sammenhængen stemmer fuldkommen overeens dermed. Oven for heed det: du er en Mand af stiellig Alder; deraf tages denne Formaning her: lev da som en Mand, og giør Fremgang i det, som<noinclude><references/></noinclude> h7otjjzrww7uyvqgt9sqazxw7zxq4d2 104 104245 352200 2026-03-28T14:09:29Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: den der giør Fremgang og alt hvad der sy= nes dig det bedste (9) skal være dig en ubrøs delig Lov. Hvis noget besværligt, eller be hageligt, Anseelse eller Ningeagtelse, tilfal Der dig, da kom ihu, at nu er Striden for Haanden, (10) og nu holdes de olympiske Lege, (11) og ingen Opsættelse kan free. Thi een Dag, og een Sag, vedligeholder og tilintetgier din Fremgang. (12) Og saaledes nage- som er din Alber anstændigt. Ogsaa de foi: gende Ord som den der giør... 352200 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>den der giør Fremgang og alt hvad der sy= nes dig det bedste (9) skal være dig en ubrøs delig Lov. Hvis noget besværligt, eller be hageligt, Anseelse eller Ningeagtelse, tilfal Der dig, da kom ihu, at nu er Striden for Haanden, (10) og nu holdes de olympiske Lege, (11) og ingen Opsættelse kan free. Thi een Dag, og een Sag, vedligeholder og tilintetgier din Fremgang. (12) Og saaledes nage- som er din Alber anstændigt. Ogsaa de foi: gende Ord som den der giør Fremgang, tillade ikke at forstaae ved Teλerov den fuld- fommen dydige; thi den Fremgaaende er end nu fun paa Veien til Fuldkommenhed. Vil man dog antage det sidste, maae xa have famme Bemærkelse som xax, i hvilken det un- dertiden bruges; altsaa oversættes: som den fuldkomne, endstiønt som den der gior Fremgang. (9) See Kap. 22, og Anmerk. 3 til samme. (10) Hine Tilfælde ere Leiligheder til at øve dig i Dyden, og giøre Fremgang deri. See Kap. 10. (11) See Kap. 29. Ligesaa vigtig er denne din Strid. Det gielder om et Kongedømme, om Friched, om Sindsroc, om et lyksaligt Liv. (12) Din Fremgang vedligeholdes, naar du ikke lader nogen Dag eller Sag gaae unyttet bort i Hen<noinclude><references/></noinclude> 2hgjp159engt605ks9qi7slz9mrzae0 104 104246 352201 2026-03-28T14:11:42Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: naaede hin Sokrates Fuldkommenhed, ved det han i alle Tilfælde var sin egen Tilskynde- re, til ikke at agte paa noget andet end Fornuf ten. (13) Men du, skiønt du endnu ikke er So- frates, bør leve, som den der vil være Sokrates. {{c|51. Kapitel.}} Det et første og nødvendigste Sted (1) i Phi- losophien, er det om Læresatsenes udøvel ſe; i Hensigt til din Øvelse i Dyden: den tilin- tetgiøres naar du lader dem gaae unyttede, uden at øve dig, forbi. Kort, ve... 352201 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>naaede hin Sokrates Fuldkommenhed, ved det han i alle Tilfælde var sin egen Tilskynde- re, til ikke at agte paa noget andet end Fornuf ten. (13) Men du, skiønt du endnu ikke er So- frates, bør leve, som den der vil være Sokrates. {{c|51. Kapitel.}} Det et første og nødvendigste Sted (1) i Phi- losophien, er det om Læresatsenes udøvel ſe; i Hensigt til din Øvelse i Dyden: den tilin- tetgiøres naar du lader dem gaae unyttede, uden at øve dig, forbi. Kort, ved enhver Leilighed gaaer du enten frem eller tilbage. (13) Efter en anden Læsemaade, poσexεw, nem- lig, og en anden Bemærkelse af πpоaywr bliver Meeningen af dette Komma saaledes: ,, i det han ved alle Leiligheder gik frem ad, (i Dyden) ikke agtende paa nogen anden Ting end Fornuften.,, Saaledes og du, lad ingen Dag eller Leilighed gaae forbi, uden at tiltage i Dyden, og det byder din For- nuft dig, naar du vil agte paa dens Røst. ITporexen betyder ikke at adlyde, fordi man undertiden adlyder den, man agter paa, og giør det Sidste for det Førstes Skyld. (1) Disse tre Steder eller Kapitler, som her tales om, ere tagne af Fornuftlæren. (dianExTiny) Det<noinclude><references/></noinclude> hzdzzbaavjm90i40k3rl0riwqmjc7ej 104 104247 352202 2026-03-28T14:12:57Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: se; saasom det: lyo ikke; det andet, det om Beviserne; saasom, hvorfor man ikke maae Inve. Det tredie, om de sammes Stadfæ- stelse og Forklaring, ſaasom, hvorfor er dette et Bevis? thi hvad er et Beviis? hvad en Folge? hvad en Modstrid? hvad Urigtig- hed? Altsaa er det tredie Sted nødvendigt formedelst det andet; det andet formedelst det første: men det nødvendigste, og hvor man bør standse, er det første. Men vi giøre tvert- imod; thi ved det tredie Sted oph... 352202 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>se; saasom det: lyo ikke; det andet, det om Beviserne; saasom, hvorfor man ikke maae Inve. Det tredie, om de sammes Stadfæ- stelse og Forklaring, ſaasom, hvorfor er dette et Bevis? thi hvad er et Beviis? hvad en Folge? hvad en Modstrid? hvad Urigtig- hed? Altsaa er det tredie Sted nødvendigt formedelst det andet; det andet formedelst det første: men det nødvendigste, og hvor man bør standse, er det første. Men vi giøre tvert- imod; thi ved det tredie Sted opholde vi os, og paa samme gaaer al vor Flid ud. Det før- Det Første handler om Satse; det Andet om deres Grunde og Beviser; det Tredie om disses Tydelighed, Vished og Rigtigheds Grun- de. De anføres her med Anvendelse i Mo- ralen, og oplyses med Exempler tagne af Pligterne. Epiktet vil hermed vise Lær- lingen, at al Philosophie er unyttig, som iffe tiener og anvendes, til at forbedre Men- nesket. Han bør ikke blive længere staaende ved den theoretiske Deel, end der er nødven digt til at indsee den praktiske Deels Vished, Rigtighed, og til at udøve de i samme fore- skrevne Regler. Man mærke og ved denne Leilighed, at Stoiferne dreve meest paa Mo- ralen, og dyrkede de andre Deele af Philos sophien for dennes Skyld.<noinclude><references/></noinclude> 6qck3ek04jejwxkfpzhxz1ucz6xozya 104 104248 352203 2026-03-28T14:14:42Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: første forsømme vi ganske. Derfor lyve vi og, men hvorledes det bevises, at man iffe bør lyve, det har vi paa rede Haand. {{c|52. Kapitel.}} ethvert Tilfælde skal dette være ved Haanden: (1) " Før mig, du Skiebne (2) og du, Jupiter! ,, did, hvorhen jeg af eder er bestemt; ,, Thi jeg følgagtig er men var jeg ei, ,, og modløs blev, jeg dog maae følge med. "Den (1) De første fire Vers ere af Kleanthes fra Assus, en Bye i Landskabet Troas. Han var en stoisk P... 352203 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>første forsømme vi ganske. Derfor lyve vi og, men hvorledes det bevises, at man iffe bør lyve, det har vi paa rede Haand. {{c|52. Kapitel.}} ethvert Tilfælde skal dette være ved Haanden: (1) " Før mig, du Skiebne (2) og du, Jupiter! ,, did, hvorhen jeg af eder er bestemt; ,, Thi jeg følgagtig er men var jeg ei, ,, og modløs blev, jeg dog maae følge med. "Den (1) De første fire Vers ere af Kleanthes fra Assus, en Bye i Landskabet Troas. Han var en stoisk Philosoph, Zeno's (See Anmærk. 15 til Kap. 33) Discipel og Krysippus's (see Kap. 49. Anmærk. 1.) Lærer. De tvende ef- terfølgende Vers ere af Digteren Euripides, tagne af en af hans Tragoedier. (2) Ved Skiebnen forstaaes de Love og Negler, hvorefter alle Ting i Naturen skee, og som ere indrettede og fastsatte af Gud. Hvad der altsaa hændes os, er os fra Evighed af bestemt. At adlyde disse Love, disse Guds Beslutninger med os, er at følge (Jupi ter) Gud og Siebnen. Dem maae vi lyde enten vi vil eller ikke: de drage os med Magt, maar vi ikke vil følge dem villige.<noinclude><references/></noinclude> psbdq403q50m55o3gyxiixv00vx5bxr 104 104249 352204 2026-03-28T14:17:08Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: Den kaldes Viis, og himmels' Ting (3) forstaaer, som skikker sig i hvad nødvendigt skeer. {{c|***}} Men ogsaa det tredie: Krito, hvis det saa behager Guderne, ,, lad det saaledes skee. (4) Anytus og Me- (3) Ved himmelske Ting, forstaaes Gud og hele Naturen. Den som forstaaer dem, det er, har Kundskab om Gud, som Naturens Skas ber og vise Bestyrer, om hele Naturens, altsaa og sin egens, Indretning og Love, som er nødvendigt for ham at lyde, (See Anmærk. 2... 352204 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Den kaldes Viis, og himmels' Ting (3) forstaaer, som skikker sig i hvad nødvendigt skeer. {{c|***}} Men ogsaa det tredie: Krito, hvis det saa behager Guderne, ,, lad det saaledes skee. (4) Anytus og Me- (3) Ved himmelske Ting, forstaaes Gud og hele Naturen. Den som forstaaer dem, det er, har Kundskab om Gud, som Naturens Skas ber og vise Bestyrer, om hele Naturens, altsaa og sin egens, Indretning og Love, som er nødvendigt for ham at lyde, (See Anmærk. 2, til Kap. 49.) og villig følger denne Inde indsigt, han er den Vise. SAPIENTIA eft rerum divinarum & humanarum fcientia atque co- gnitio, quae cujusque rei caufa fit: ex quo efficitur, ut divina imitetur, humana omnia inferiora virtute ducat. hookin (4) Denne ædle Tanke er Sokrates's. Krito, som var hans Ven, kom en Morgen tidlig til ham i Fængselet; og til sin Forundring fant ham i en tryg Søvn, uagtet hans nærs mende Død. Da Sofrates vaagnede og spurgde Krito, hvad hans Erende var saa tid= lig paa Dagen, lod hin ham vide, at den Døds:<noinclude><references/></noinclude> li2u6afthhhdx7mkfz6b7o6fsjtokww 104 104250 352205 2026-03-28T14:18:35Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: „ Melims kan vel stille mig ved Livet, men „ ikte stade (5) mig. „ Dødsdom, der saa uretfærdigt var fældet over ham,& vilde næste Dagen blive udført. I største Sindsrolighed, svarede Sokrates ham med de anførte Ord; og lagde til: jeg troer ikke det skeer i Morgen, for jeg har nylig "haut en behagelig Drøm. ,,havt jés " Mig syntes, ,, et smukt Fruentimmer, i hvide klæder, kom ,, til mig og sagde: om tre Dage skal du komme Hiem. Saa rolig gik han Doben i Mad... 352205 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>„ Melims kan vel stille mig ved Livet, men „ ikte stade (5) mig. „ Dødsdom, der saa uretfærdigt var fældet over ham,& vilde næste Dagen blive udført. I største Sindsrolighed, svarede Sokrates ham med de anførte Ord; og lagde til: jeg troer ikke det skeer i Morgen, for jeg har nylig "haut en behagelig Drøm. ,,havt jés " Mig syntes, ,, et smukt Fruentimmer, i hvide klæder, kom ,, til mig og sagde: om tre Dage skal du komme Hiem. Saa rolig gik han Doben i Made. De efterfølgende. D Ord komme fra samme Mand, og ere af den Ta= le, som Plato lader ham holde for sine Doma mere. Anytus og Melitus vare Sokrates's Anklagere, hvis Beskyldninger vare ganske ugrundede. (5) Saa vedel den foregaaende Tanke er, saa høi er denne. Den retskafne Mand kan intet Ont tilføies. At følge Guds Villie er hans Pligt, det alene er hans Gode, som ikke er i nogen andens Magt, uden hans egen, og derved er han fikker for at lide Vold eller id eller Skade af nogen; in quem manca ruit fem- per fortuna. See Kap. 1, § 3. til<noinclude><references/></noinclude> cstu3qchc2ci7hfrj03eifvblnv1hrb 104 104251 352206 2026-03-28T14:19:31Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: Til Kapitel 1 I dette Kapitel fremsættes Grundsatsene til de efterfølgende Forskrivter, og til hele den stoiske Sædelære. Sagen begynder Epiktet paa den eene- ste beqvemme Maade: Lærlingen maae oplyses før- end nogen Forbedring hos ham kan skee. Da denne er en Beredelse til et lykfaligt Liv, der bestaaer i en stedsevarende Sindsrolighed, som ikke findes uden i en tryg Besiddelse af de Ting, han holder for hans Gode; saa er en Kundskab om disse Ting nødvendig... 352206 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Til Kapitel 1 I dette Kapitel fremsættes Grundsatsene til de efterfølgende Forskrivter, og til hele den stoiske Sædelære. Sagen begynder Epiktet paa den eene- ste beqvemme Maade: Lærlingen maae oplyses før- end nogen Forbedring hos ham kan skee. Da denne er en Beredelse til et lykfaligt Liv, der bestaaer i en stedsevarende Sindsrolighed, som ikke findes uden i en tryg Besiddelse af de Ting, han holder for hans Gode; saa er en Kundskab om disse Ting nødvendig. Ham vises da, at de ikke ere andre, end de, som staae i vor Magt; de ere vore Meeninger, Tilbøielighe der, vore Begieringer og Afskye. Forestillinger (Pavrarian See Anm. 3, til Kap. 10) anføres her ikke; fordi de ei ere fuldt i vor Magt: vi kan ikke fors hindre at de opstaae i Sielen, naar Gienstanden er nærværende, men modstaae deres Magt til at henrive os, have vi Kræfter til. Det løse Omdømme, som umidddelbar følger disse Forestillinger, og ved hvilket Gienstandene forekomme os, som gode og ønskværdige eller som onde og modbydelige, kaldes Meening. (UTOλnis) Forekomme de os som, gode, saa sætter denne Meening Sielen i Bevægelse til at besidde dem, og denne umiddelbare Bevægelse er Sielens Tilbøie: lighed, Drivt; (open) i det modsatte Fald, vender den sig fra Gienstandene, og denne Bevægelse kaldes Utilbøielighed. (apoppen) Disse Tilbøieligheder yt: tre sig, uden noget anstillet Overlæg, saadan er, f. Ex. vor Tilbøielighed til alt hvad der synes os gavnligt, til<noinclude><references/></noinclude> cuiwdplfias1clqny092lbcu6868wtw 104 104252 352207 2026-03-28T14:20:25Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: til at sørge for vort Liv, til at elske vore medmennes Eer, til at iagttage vore Pligter, fort til at sørge for vort Vel. Til Begiering, (opsis) eller Afskye, (Exxos) bestemmes Sielen ikke uden ved et foregaa= ende Overlæg og Eftertanke, enten saa disse ere fornuf tige eller ikke; det er enten vi begiere og afskye, ef ter et modent Overlæg, hvorved Fornuften ikke over- raskes, eller tvertimod. Saaledes, synes det, bør disse Kunstord forstaaes her, og følgelig... 352207 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>til at sørge for vort Liv, til at elske vore medmennes Eer, til at iagttage vore Pligter, fort til at sørge for vort Vel. Til Begiering, (opsis) eller Afskye, (Exxos) bestemmes Sielen ikke uden ved et foregaa= ende Overlæg og Eftertanke, enten saa disse ere fornuf tige eller ikke; det er enten vi begiere og afskye, ef ter et modent Overlæg, hvorved Fornuften ikke over- raskes, eller tvertimod. Saaledes, synes det, bør disse Kunstord forstaaes her, og følgelig sees let, at ikke enhver Tilbøielighed og Drivt, som man følger, bliver til en Begiering. Derfor kan Lærlingen (Kap. 2.) tillades, at folge fine Drivter, og dog befales at udrydde sine Begieringer. Diffe tillades ham ikke for det nærværende; thi de kunde giøre ham ulykkelig; saa= som han ikke endnu fan begiere overeenstemmende med Naturen (evλoyws) Hans Drivter ere derimod af Na- turen gode, de drive ham ikke uden til det, som befor drer hans Vel, naar han holder dem inden visse Grand= ser, at de ikke, som en Strøm der ganer over fine Bre de, overvælde Sielen, og blive uimodstaaelige Liden skaber. Af den Magt, som Stoikerne paastode at vi have over disse vor Siels Virkninger, kan man let begribe, at de ikke antoge saadan en uimodstaaelig, Stiebne, som ophævede vor Villies Friched.<noinclude><references/></noinclude> hqxb8e17i7klmghxj8z55yr5isn01mu 104 104253 352208 2026-03-28T14:20:33Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 352208 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 104254 352209 2026-03-28T14:21:20Z Johshh 9757 /* Problematisk */ svært stygg side. korfor lager dem ikkje bra bilder mr nasjonalbiblitek 352209 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>til at forge for vcntLiv, til ar clste vorr Meomrnm sier, til at iagttaae vore Pligter, kort til at ssrge for vort Vel. Til Begiermg, eUer bestemmes Sielen ikke liden ved et foregaa cilde Overlag og Eftertanke, enten san disse ete fornuf tige eller Me; det er: enten vi begiere og afffye, es ter et modent Overlag', hvorvob Fornuften ikke vver rasies, eller tvertimod. — Saaledes, synes det, bsr disse Knnsiord forstaaes her, og fslgelig sees let, at ikke tnhvcr ogDrim, som man folger, bliver til en Begicring. Derfor kan Lcerlmgen (Kap. 2.) tillades, at fKlge sine Drivter, og dog befal udrydde sine Bvgicnnger. tiVades det ricervwrende; rhi de lunde .-<!>"-" 94<noinclude><references/></noinclude> pzl3dgpzpqf8t1qpwrfvl9urjbfvrti 0 104255 352211 2026-03-28T14:28:07Z Johshh 9757 Ny side: {{header | forrige= | næste | titel=Epiktets Haandbog | afsnit= | forfatter= | noter= }} {{AuxTOC|title=Kapitel *[[/Kapitel 1/]] *[[/Kapitel 2/]] *[[/Kapitel 3/]] *[[/Kapitel 4/]] *[[/Kapitel 5/]] *[[/Kapitel 6/]] *[[/Kapitel 7/]] *[[/Kapitel 8/]] *[[/Kapitel 9/]] *[[/Kapitel 10/]] *[[/Kapitel 11/]] *[[/Kapitel 12/]] *[[/Kapitel 13/]] *[[/Kapitel 14/]] *[[/Kapitel 15/]] *[[/Kapitel 16/]] *[[/Kapitel 17/]] *[[/Kapitel 18/]] *[[/Kapitel 19/]] *[[/Kapitel 20/]] *[[/Kapitel 21/]] *... 352211 wikitext text/x-wiki {{header | forrige= | næste | titel=Epiktets Haandbog | afsnit= | forfatter= | noter= }} {{AuxTOC|title=Kapitel *[[/Kapitel 1/]] *[[/Kapitel 2/]] *[[/Kapitel 3/]] *[[/Kapitel 4/]] *[[/Kapitel 5/]] *[[/Kapitel 6/]] *[[/Kapitel 7/]] *[[/Kapitel 8/]] *[[/Kapitel 9/]] *[[/Kapitel 10/]] *[[/Kapitel 11/]] *[[/Kapitel 12/]] *[[/Kapitel 13/]] *[[/Kapitel 14/]] *[[/Kapitel 15/]] *[[/Kapitel 16/]] *[[/Kapitel 17/]] *[[/Kapitel 18/]] *[[/Kapitel 19/]] *[[/Kapitel 20/]] *[[/Kapitel 21/]] *[[/Kapitel 22/]] *[[/Kapitel 23/]] *[[/Kapitel 24/]] *[[/Kapitel 25/]] *[[/Kapitel 26/]] *[[/Kapitel 27/]] *[[/Kapitel 28/]] *[[/Kapitel 29/]] *[[/Kapitel 30/]] *[[/Kapitel 31/]] *[[/Kapitel 32/]] *[[/Kapitel 33/]] *[[/Kapitel 34/]] *[[/Kapitel 35/]] *[[/Kapitel 36/]] *[[/Kapitel 37/]] *[[/Kapitel 38/]] *[[/Kapitel 39/]] *[[/Kapitel 40/]] *[[/Kapitel 41/]] *[[/Kapitel 42/]] *[[/Kapitel 43/]] *[[/Kapitel 44/]] *[[/Kapitel 45/]] *[[/Kapitel 46/]] *[[/Kapitel 47/]] *[[/Kapitel 48/]] *[[/Kapitel 49/]] *[[/Kapitel 50/]] *[[/Kapitel 51/]] *[[/Kapitel 52/]] }} ttbm9hx7djv1p7vufu4yyduoe2t99h0 352213 352211 2026-03-28T14:32:23Z Johshh 9757 352213 wikitext text/x-wiki {{header | titel = Epiktets Haandbog }} {{AuxTOC|title=Kapitel *[[/Kapitel 1/]] *[[/Kapitel 2/]] *[[/Kapitel 3/]] *[[/Kapitel 4/]] *[[/Kapitel 5/]] *[[/Kapitel 6/]] *[[/Kapitel 7/]] *[[/Kapitel 8/]] *[[/Kapitel 9/]] *[[/Kapitel 10/]] *[[/Kapitel 11/]] *[[/Kapitel 12/]] *[[/Kapitel 13/]] *[[/Kapitel 14/]] *[[/Kapitel 15/]] *[[/Kapitel 16/]] *[[/Kapitel 17/]] *[[/Kapitel 18/]] *[[/Kapitel 19/]] *[[/Kapitel 20/]] *[[/Kapitel 21/]] *[[/Kapitel 22/]] *[[/Kapitel 23/]] *[[/Kapitel 24/]] *[[/Kapitel 25/]] *[[/Kapitel 26/]] *[[/Kapitel 27/]] *[[/Kapitel 28/]] *[[/Kapitel 29/]] *[[/Kapitel 30/]] *[[/Kapitel 31/]] *[[/Kapitel 32/]] *[[/Kapitel 33/]] *[[/Kapitel 34/]] *[[/Kapitel 35/]] *[[/Kapitel 36/]] *[[/Kapitel 37/]] *[[/Kapitel 38/]] *[[/Kapitel 39/]] *[[/Kapitel 40/]] *[[/Kapitel 41/]] *[[/Kapitel 42/]] *[[/Kapitel 43/]] *[[/Kapitel 44/]] *[[/Kapitel 45/]] *[[/Kapitel 46/]] *[[/Kapitel 47/]] *[[/Kapitel 48/]] *[[/Kapitel 49/]] *[[/Kapitel 50/]] *[[/Kapitel 51/]] *[[/Kapitel 52/]] }} czy0eec1n2mz5st8uzjwrm8bssvsdpl 352214 352213 2026-03-28T14:33:10Z Johshh 9757 Fjerner version 352213 af [[Speciel:Bidrag/Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 352214 wikitext text/x-wiki {{header | forrige= | næste | titel=Epiktets Haandbog | afsnit= | forfatter=Flavius Arrianus | noter= }} {{AuxTOC|title=Kapitel *[[/Kapitel 1/]] *[[/Kapitel 2/]] *[[/Kapitel 3/]] *[[/Kapitel 4/]] *[[/Kapitel 5/]] *[[/Kapitel 6/]] *[[/Kapitel 7/]] *[[/Kapitel 8/]] *[[/Kapitel 9/]] *[[/Kapitel 10/]] *[[/Kapitel 11/]] *[[/Kapitel 12/]] *[[/Kapitel 13/]] *[[/Kapitel 14/]] *[[/Kapitel 15/]] *[[/Kapitel 16/]] *[[/Kapitel 17/]] *[[/Kapitel 18/]] *[[/Kapitel 19/]] *[[/Kapitel 20/]] *[[/Kapitel 21/]] *[[/Kapitel 22/]] *[[/Kapitel 23/]] *[[/Kapitel 24/]] *[[/Kapitel 25/]] *[[/Kapitel 26/]] *[[/Kapitel 27/]] *[[/Kapitel 28/]] *[[/Kapitel 29/]] *[[/Kapitel 30/]] *[[/Kapitel 31/]] *[[/Kapitel 32/]] *[[/Kapitel 33/]] *[[/Kapitel 34/]] *[[/Kapitel 35/]] *[[/Kapitel 36/]] *[[/Kapitel 37/]] *[[/Kapitel 38/]] *[[/Kapitel 39/]] *[[/Kapitel 40/]] *[[/Kapitel 41/]] *[[/Kapitel 42/]] *[[/Kapitel 43/]] *[[/Kapitel 44/]] *[[/Kapitel 45/]] *[[/Kapitel 46/]] *[[/Kapitel 47/]] *[[/Kapitel 48/]] *[[/Kapitel 49/]] *[[/Kapitel 50/]] *[[/Kapitel 51/]] *[[/Kapitel 52/]] }} 98m3159dvxpk59zmfdexh282oinxth6 0 104256 352212 2026-03-28T14:31:53Z Johshh 9757 Ny side: <pages index="Epiktets Haandbog.djvu" header=1 from=17 to=20 /> 352212 wikitext text/x-wiki <pages index="Epiktets Haandbog.djvu" header=1 from=17 to=20 /> e2pbv849clmx2eiy1kni7w1db2wmgee 0 104257 352243 2026-03-28T19:55:17Z Uforbederlig 4012 Ny side: <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=171 to=171 header=1 fromsection=Saison07a-start tosection=Saison07a-slut /> <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=174 to=186 fromsection=Saison07b-start tosection=Saison07b-slut /> 352243 wikitext text/x-wiki <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=171 to=171 header=1 fromsection=Saison07a-start tosection=Saison07a-slut /> <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=174 to=186 fromsection=Saison07b-start tosection=Saison07b-slut /> okg2rc1fh4oa9k4dy5nqsbvykj3dxmy 0 104258 352247 2026-03-28T20:02:21Z Uforbederlig 4012 Ny side: <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=186 to=186 header=1 fromsection=Saison08a-start tosection=Saison08a-slut /> <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=189 to=200 fromsection=Saison08b-start /> 352247 wikitext text/x-wiki <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=186 to=186 header=1 fromsection=Saison08a-start tosection=Saison08a-slut /> <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=189 to=200 fromsection=Saison08b-start /> 9mvdltol9pnkloo1pz2y7z3jwp8c15w 0 104259 352251 2026-03-28T20:14:57Z Uforbederlig 4012 Ny side: <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=201 to=201 header=1 fromsection=Saison09a-start tosection=Saison09a-slut /> <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=203 to=220 fromsection=Saison09b-start tosection=Saison09b-slut /> 352251 wikitext text/x-wiki <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=201 to=201 header=1 fromsection=Saison09a-start tosection=Saison09a-slut /> <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=203 to=220 fromsection=Saison09b-start tosection=Saison09b-slut /> 5dcp0ofadht8kttks7fwb3trgbwipup 0 104260 352253 2026-03-28T20:18:57Z Uforbederlig 4012 Ny side: <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=220 to=220 header=1 fromsection=Saison10a-start tosection=Saison10a-slut /> <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=223 to=230 fromsection=Saison10b-start /> 352253 wikitext text/x-wiki <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=220 to=220 header=1 fromsection=Saison10a-start tosection=Saison10a-slut /> <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=223 to=230 fromsection=Saison10b-start /> 9jnphhj700qcticb58gh7easlx9n4t7