Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.21 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 12233 352616 54493 2026-03-29T18:55:49Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352616 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{hoved||268}}</noinclude>mangfoldig bestemmet Opgave. Denne Mangfoldighed søger han ikke at udslette eller forflygtige, tværtimod angrer han sig fast i den, fordi denne Mangfoldighed er ham selv, og kun ved angrende at fordybe sig i den, kan han komme til sig selv, da han ikke antager, at Verden begynder med ham, eller at han skaber sig selv; det Sidste har Sproget selv stemplet med Foragt, og man siger altid foragteligt om et Menneske: han skaber sig. Men idet han angrende vælger sig selv, er han handlende, ikke i Retning af Isolation, men i Retning af Continuitet. Lad os nu engang sammenstille et ethisk og et æsthetisk Individ. Hovedforskjellen, hvorom Alt dreier sig, er den, at det ethiske Individ er sig selv gjennemsigtigt og ikke lever ins Blaae hinein, som det æsthetiske Individ gjør det. Med denne Forskjel er Alt givet. Den, der lever ethisk, har seet sig selv, kjender sig selv, gjennemtrænger med sin Bevidsthed sin hele Coneretion, tillader ikke ubestemte Tanker at pusle om i ham, ikke fristende Muligheder at adsprede ham med deres Gjøgleværk, han er ikke sig selv som et Hexebrev, der snart kan komme Eet ud af, snart et Andet, alt eftersom man vender og dreier det. Han kjender sig selv. Det Udtryk ''γνωϑι σεαυτον'' er ofte nok blevet gjentaget, og man har deri seet Maalet for hele Menneskets Stræben. Det er ogsaa ganske rigtigt, men dog er det ligesaa vist, at det ikke kan være Maalet, dersom det ikke tillige er Begyndelsen. Det ethiske Individ kjender sig selv, men denne Kjendskab er ikke blot en Contemplation, thi saa bliver Individet bestemmet efter dets Nødvendighed, det er en Besindelse paa sig selv, der selv er en Handling, og derfor har jeg med Flid brugt det Udtryk at vælge sig selv, istedetfor at kjende sig selv. Idet da Individet kjender sig selv, er han ikke færdig, tværtimod er dette Kjendskab i høi Grad frugtbart, og af dette Kjendskab fremgaaer det sande Individ. Dersom jeg vilde være aandrig, kunde jeg her sige, at Individet paa en lignende Maade kjendte sig selv, som naar det i det Gamle Testamente hedder, at Adam kjendte Eva. Ved Individets Omgang med sig selv besvangres Individet med sig selv og føder sig selv. Det Selv, Individet kjender, er paa eengang det virkelige Selv og det<noinclude> <references/></noinclude> leeeha7ykx1jnitchmrhr2arsazor99 2 18278 352326 295633 2026-03-29T13:02:36Z MGA73 457 /* Danske Middelalderlove (4 bind) */ Folkekalender 352326 wikitext text/x-wiki Jeg er [[w:Bruger:MGA73]] / [[:Commons:User:MGA73]]. Prøver at flytte alle filer fra [[:Kategori:CC-BY-SA-3.0]] til Commons. Nedenfor er listet forskellige værker/serier i [[:Kategori:Jura]] og [[:Kategori:Lovtekst]] og nederst er forskellig kode. Se også: [[:c:User:MGA73/Love]] [[:Kategori:Sider der indeholder for mange skabeloner]] indeholder bøger, der skal tjekkes ved lejlighed. == Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 (6 bind) == * Bind 1 (1558–1575): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575)|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Koldingske reces]], [[Fredrik II.s håndfæstning]] * Bind 2 (1576–1595): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 2 (år 1576-1595).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 2 (år 1576-1595)|Transkluderet]] * Bind 3 (1596–1621): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 3 (år 1596-1621).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 3 (år 1596-1621)|Transkluderet]] * Bind 4 (1622–1638): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 4 (år 1622-1638).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 4 (år 1622-1638)|Transkluderet]] * Bind 5 (1639–1650): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 5 (år 1639-1650).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 5 (år 1639-1650)|Transkluderet]] * Bind 6 (1651–1660): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660)|Transkluderet]] == Kancelliets brevbøger – løse bind (2 bind) == * 1523–1532: [[Indeks:Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532).pdf|Indeks]] · [[Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532)|Transkluderet]] * 1535–1550: [[Indeks:Danske Kancelliregistranter 1535-1550.pdf|Indeks]] · [[Danske Kancelliregistranter 1535-1550|Transkluderet]] == Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (hovedserien 1551–1629) (17 bind) == * Bind 1 1551–1555: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555)|Transkluderet]] * Bind 2 1556–1560: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1556–1560).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1556–1560)|Transkluderet]] * Bind 3 1561–1565: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565)|Transkluderet]] * Bind 4 1566–1570: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570)|Transkluderet]] * Bind 5 1571–1575: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575)|Transkluderet]] * Bind 6 1576–1579: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579)|Transkluderet]] * Bind 7 1580–1583: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583)|Transkluderet]] * Bind 8 1584–1588: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588)|Transkluderet]] * Bind 9 1588–1592: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592)|Transkluderet]] * Bind 10 1593–1596: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596)|Transkluderet]] * Bind 11 1596–1602: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602)|Transkluderet]] * Bind 12 1603–1608: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608)|Transkluderet]] * Bind 13 1609–1615: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615)|Transkluderet]] * Bind 14 1616–1620: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620)|Transkluderet]] * Bind 15 1621–1623: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623)|Transkluderet]] * Bind 16 1624–1626: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626)|Transkluderet]] * Bind 17 1627–1629: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629)|Transkluderet]] De resterende afventer tilladelse fra Rigsarkivet. == Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden (27 bind) == * Alphabetisk Register A–L – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L|Transkluderet]] * Alphabetisk Register L–Æ – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ|Transkluderet]] * Bind 1 – I. Deel (1660–1670) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670)|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Privilegierne (1661)]] * Bind 2 – II. Deel (1670–1699) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699)|Transkluderet]] * Bind 3 – III. Deel (1699–1730) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730)|Transkluderet]] * Bind 4 – IV. Deel, 1. Bind (1730–1739) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739)|Transkluderet]] * Bind 5 – IV. Deel, 2. Bind (1740–1746) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746)|Transkluderet]] * Bind 6 – V. Deel, 1. Bind (1746–1754) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754)|Transkluderet]] * Bind 7 – V. Deel, 2. Bind (1754–1765) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765)|Transkluderet]] * Bind 8 – VI. Deel, 1. Bind (1766–1776) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776)|Transkluderet]] * Bind 9 – VI. Deel, 2. Bind (1777–1784) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784)|Transkluderet]] * Bind 10 – VI. Deel, 3. Bind (1785–1786) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786)|Transkluderet]] * Bind 11 – VI. Deel, 4. Bind (1787–1788) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788)|Transkluderet]] * Bind 12 – VI. Deel, 5. Bind (1789–1790) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790)|Transkluderet]] * Bind 13 – VI. Deel, 6. Bind (1791–1792) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792)|Transkluderet]] * Bind 14 – VI. Deel, 7. Bind (1793–1794) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794)|Transkluderet]] * Bind 15 – VI. Deel, 8. Bind (1795–1796) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796)|Transkluderet]] * Bind 16 – VI. Deel, 9. Bind (1797–1798) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798)|Transkluderet]] * Bind 17 – VI. Deel, 10. Bind (1799–1800) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800)|Transkluderet]] * Bind 18 – VI. Deel, 11. Bind (1801–1802) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802)|Transkluderet]] * Bind 19 – VI. Deel, 12. Bind (1803–1804) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804)|Transkluderet]] * Bind 20 – VI. Deel, 13. Bind (1805–1806) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806)|Transkluderet]] * Bind 21 – VI. Deel, 14. Bind (1807–1808) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808)|Transkluderet]] * Bind 22 – VII. Deel, 1. Bind (1808–1809) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809)|Transkluderet]] * Bind 23 – VII. Deel, 2. Bind (1810) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810)|Transkluderet]] * Bind 24 – VII. Deel, 3. Bind (1811–1812) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812)|Transkluderet]] * Bind 25 – VII. Deel, 4. Bind (1813) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813)|Transkluderet]] == Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve (1670–1849) (27 bind) == * Alphabetisk Register – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne|Transkluderet]] * Anhang til den 1ste Udgave – [[:File:Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel.pdf|pdf]] · [[Indeks:Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel.pdf|Indeks]] · [[Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel|Transkluderet]] * Bind 1 – I Deel (1670–1699) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699)|Transkluderet]] * Bind 2 – II Deel (1699–1730) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730)|Transkluderet]] * Bind 3 – III Deel (1730–1746) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746)|Transkluderet]] * Bind 4 – IV Deel (1746–1765) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765)|Transkluderet]] * Bind 5 – V Deel (1766–1774) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774)|Transkluderet]] * Bind 6 – VI Deel (1775–1777) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777)|Transkluderet]] * Bind 7 – VII Deel (1778–1780) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780)|Transkluderet]] * Bind 8 – VIII Deel (1781–1784) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784)|Transkluderet]] * Bind 9 – IX Deel (1785–1788) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788)|Transkluderet]] * Bind 10 – X Deel (1789–1792) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792)|Transkluderet]] * Bind 11 – XI Deel (1793–1796) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796)|Transkluderet]] * Bind 12 – XII Deel (1797–1799) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799)|Transkluderet]] * Bind 13 – XIII Deel (1800–1803) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803)|Transkluderet]] * Bind 14 – XIV Deel (1804–1808) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808)|Transkluderet]] * Bind 15 – XV Deel (1808–1811) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811)|Transkluderet]] * Bind 16 – XVI Deel (1812–1813) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813)|Transkluderet]] * Bind 17 – XVII Deel (1814–1817) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817)|Transkluderet]] * Bind 18 – XVIII Deel (1818–1822) og Anhang – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang|Transkluderet]] * Bind 19 – XIX Deel (1823–1828) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828)|Transkluderet]] * Bind 20 – XX Deel (1829–1833) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833)|Transkluderet]] * Bind 21 – XXI Deel (1834–1837) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837)|Transkluderet]] * Bind 22 – XXII Deel (1838–1839) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839)|Transkluderet]] * Bind 23 – XXIII Deel (1839–1843) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843)|Transkluderet]] * Bind 24 – XXIV Deel (1844–1847) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847)|Transkluderet]] * Bind 25 – XXV Deel (1848–1849) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849)|Transkluderet]] == Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse (5 bind) == * Bind 1 – Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem|Transkluderet]] * Bind 2 – Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov (Lex Siellandica Erici Regis) – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis|Transkluderet]] * Bind 3 – Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger|Transkluderet]] * Bind 4 – Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk|Transkluderet]] * Bind 5 – Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter|Transkluderet]] == Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv (7 bind) == * Bind 1 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1|Transkluderet]] * Bind 2 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Danske Kongers Haandfæstninger og andre lignende Acter]] * Bind 3 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3|Transkluderet]] * Bind 4 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4|Transkluderet]] * Bind 5 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Samling af danske Forordninger indtil Aar 1500]] * Bind 6 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6|Transkluderet]] * Bind 7 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7|Transkluderet]] == Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge (11 bind) == * Bind 1 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1|Transkluderet]] * Bind 2 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2|Transkluderet]] * Bind 3 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3|Transkluderet]] * Bind 4 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4|Transkluderet]] * Bind 5 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5|Transkluderet]] * Bind 6 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6|Transkluderet]] * Bind 7 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7|Transkluderet]] * Bind 8 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8|Transkluderet]] * Bind 9 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9|Transkluderet]] * Bind 10 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10|Transkluderet]] * Bind 11 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11|Transkluderet]] == Danske Middelalderlove (4 bind) == * Kong Christian den Femtis Danske Lov (V. A. Secher 1911) – [[:File:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf|Indeks]] · [[Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911|Transkluderet]] * Kong Valdemar den Andens Jyske Lov (N. M. Petersen 1850) – [[:File:Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850.pdf|Indeks]] · [[Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850|Transkluderet]] * Sjællandske Lov (Matz Wingaardt, 1576) – [[:File:Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576.pdf|pdf]] · [[Indeks:Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576.pdf|Indeks]] · [[Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576|Transkluderet]] * Kongeloven og dens forhistorie (1886) – [[:File:Kongeloven og dens forhistorie.djvu|djvu]] · [[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu|Indeks]] · [[Kongeloven og dens Forhistorie|Transkluderet]] (Startet/oprettet af TorbenTT) == Folkekalender (25 bind) == [[Folkekalender for Danmark]] er ikke en del af lovgivningsprojektet, men er resultatet af drøftelser med [[Bruger:Uforbederlig]], som trods sit bruger navn har bevist at alting kan forbedres :-) Bindene kan ses i [[:Kategori:Folkekalender for Danmark]] og ligesom med lovprojektet er alle naturligvis velkommen til at rette, fixe og forbedre. == Eksempler og koder == Denne side indeholder et eksempel: [[Bruger:MGA73/Eksempel]] Den er tænkt til en side, hvor alle mulige og umulige løsninger bliver vist. Det kan fx være: * Hvordan man laver mellemrum. * Hvordan headers skal se ud for at centrere overskrift og venstrestille sidetal * Hvordan man laver streger * Stort begyndelsesbogstav * Hvordan man fortsætter en punktopstilling når den går over flere sider ;Forskellige tegn: „ “ « » — ↄ † <center> * {{Afstand|3em}} * {{Afstand|3em}} *</center> [[:Skabelon:Asteriskrække]] {{Asteriskrække}} [[Wikisource:Fraktur]] forklarer hvordan fratur ser ud. bd6ap0ygueygx7v46vrmcw862qgi95y 3 20720 352318 352152 2026-03-29T12:01:36Z MGA73 457 /* Oprette botkonto */ 352318 wikitext text/x-wiki ==Velkommen!== Hej, og velkommen til wikisource. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 16. jan 2016, 14:47 (UTC) : Tak --[[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 16. jan 2016, 16:28 (UTC) == Bistop eller Biskop == Hej! Mon Bistop skal rettes til Biskop 2 steder på [[Dansk Ugeskrift Schouw]]? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 10. mar. 2026, 17:13 (UTC) :Tak. Udført [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 10. mar. 2026, 20:50 (UTC) == Folkekalender for Danmark == Hej igen! [[Folkekalender for Danmark]] ser da spændende ud. Er din tanke at lægge dem alle op? Jeg har på et tidspunkt skrevet [[Wikisource:Skriptoriet#Oprettelse af sider med bot]] om at oprette sider med bot. Hvis du har lyst, så kan jeg godt prøve at oprette nogle sider. Men der bør læses korrektur, da OCR ikke kan lave det fejlfrit og layout kan også drille. Hvis billederne skal lægges op på Commons, så kan man evt. lægge siderne med billeder op uredigerede, og så bruge croptool på Commons til at beskære. Det bør være relativt hurtigt. Men det er selvfølgelig pænere, hvis der laves en rigtig billedbehandling af filerne. Selve upload af filerne bør kunne automatiseres noget, men crop og efterbehandling skal ske manuelt. Du kan jo tænke over det og sige til, hvis det lyder interessant. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. mar. 2026, 06:30 (UTC) :Nej, ikke i dette tilfælde. Den udgave som Claus Rønlev har skannet er meget bedre end Googles, og jeg håber den bliver liggende hos ham i mange år - jeg kunne overveje at kopiere til Internet Archive (nemt) eller håbe at andre - HCAndersen centret måske ville have en kopi liggende. :Derimod har jeg nogle andre gange tænkt at lægge tekster på Wikisource, men har ærlig talt ikke rigtig kunnet gennemskue hvordan man kom i gang med det. Uploade en pdf, fiske OCR'en ud og derved give mulighed for korrekturlæsning. Det drejer sig om nogle teaterhistoriske tekster. Pt. har jeg sådanne ting liggende på mit eget site (uforbederlig.dk). :I den forbindelse oprettede jeg en udgave af ordbogen til fx OpenOffice, så den kunne bruges til korrekturlæsning i notepad++ og BlueGriffon af danske ord som de blev stavet i 1800-tallet. Ordbogen trænger til opdatering, men det ville være nyttigt hvis man kunne bruge den direkte i Wikisource som alternativ til den gældende retskrivningsordbog. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 13. mar. 2026, 10:59 (UTC) Hvis ellers Claus ikke har noget mod det, så kan vi jo bare lægge hans kopier på Commons. Det er selvfølgelig vigtigt at tage de bedste udgaver og lægge på Commons. Hvis udfordringen er det tekniske, så kan jeg sagtens hjælpe med det. Som du kan se på [[Bruger:MGA73]], så har jeg kastet mig over gammel lovgivning. Det typiske flow er følgende: # Find et værk et eller andet sted. # Læg filen på Commons, fx [[:Fil:Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532).pdf]]. # Oprette indekssiden, fx [[Indeks:Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532).pdf]]. # Så laver jeg lidt kode, der passer til filen. Det tager ikke så lang tid fordi jeg genbruger eksisterende kode. # Så lader jeg botten oprette alle siderne, fx [[Side:Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532).pdf/4]]. # Så laver jeg typisk forskellige rettelser med botten fx [[Special:Diff/123206]], hvor jeg retter layout eller [[Special:Diff/148948]], hvor jeg samler orddelinger eller [[Special:Diff/259353]] hvor jeg retter typiske OCR-fejl. # Så opretter jeg selve "bogen", fx [[Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532)]]. # Til sidst kommer den største opgave af dem alle: At læse korrektur og rette de sidste fejl. Hvis du vælger en tekst ud, så kan vi prøve at se, om ikke vi kan få det til at virke. Jeg plejer at bruge pdf-filer men det virker også med djvu-filer. Jeg har bare aldrig selv prøvet at lave en djvu-fil. Jeg tænker at du i alt fald skal stå for punkt 1 og 8 og så mange af de andre, som du har mod på. Jeg kan sagtens hjælpe med punkt 2 til 7. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. mar. 2026, 11:14 (UTC) :Tak for tilbuddet og vejledningen. Jeg vil prøve det i løbet af den nærmeste tid med en mindre pdf-fil. Jeg vil nemlig gerne kunne bruge muligheden. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 14. mar. 2026, 15:59 (UTC) Jeg har lige spurgt Rønlev og vi må gerne bruge hans filer. Så hvis du vil, så kan jeg hurtigt lægge alle bindene af Folkekalenderen op på Commons. Hvis du gerne vil prøve selv, så er det også fint. Bare sig hvad du foretrækker. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. mar. 2026, 15:02 (UTC) :Dejligt at Claus Rønlev ikke har noget imod det. Det ville også være dejligt med disse bøger, men jeg synes ikke det ligner det første projekt man skal kaste sig over. Der er en del billeder, som må give lidt håndteringsproblemer og man kunne naturligvis ignorere almanakdelen i korrekturlæsningen. Men jeg har fundet en mere ordinær bog at starte med. Den er skannet af Det kgl. Bibliotek, men jeg har kørt ny OCR ved hjælp af Tesseract, som giver bedre resultat med hensyn til danske tegn, men til gengæld giver noget støj i marginen. Det sidste håber jeg er overkommeligt at fjerne. Jer har nu oprettet: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Brun_MW_Fra_min_Ungdom_og_Manddom.pdf :Jeg skal nu lige finde ud af hvordan jeg får dannet indeks til den. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 16. mar. 2026, 09:38 (UTC) ::Jeg har oprettet en indeks-side: https://da.wikisource.org/wiki/Indeks:Brun_MW_Fra_min_Ungdom_og_Manddom.pdf ::Men løber ind i fejlen: Invalid interval. ::Hvad er det jeg overser? der står HelpIndex_pages, at man skal bruge "purge file" i højre side af index page, men sådan en knap kan jeg ikke se [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 16. mar. 2026, 10:18 (UTC) Hej igen! Jeg har rettet lidt i indekssiden. Det hjalp ikke. Så klikkede jeg "Purge" på Commons og så virkede det. På Wikisource oversætter man 1 side ad gangen, så det er let at læse korrektur. Hvis du klikker på https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Brun_MW_Fra_min_Ungdom_og_Manddom.pdf/12&action=edit&redlink=1 så skulle den gerne vise et forslag til tekst til venstre og billedet til højre. Teksten du ser er ikke særlig god. Du skal derfor klikke på pilen ved siden af Transscribe text og så vælge avanceret. Så kan du vælge forskellige typer og du kan markere et område (fx hvis der er "snask" i siden af skanningen). Så kan du bare tage siderne 1 ad gangen. Eller jeg kan bruge min bot til at oprette alle siderne. Det bestemmer du :-) Mht. Folkekalenderen så er det ganske rigtigt et større projekt. Men jeg tænker nu, at det med billederne er til at overkomme. Som nævnt ville jeg bare lægge alle siderne med billeder på Commons, og så kan man bare croppe dem efterhånden som man når til de sider, der er billeder på. Men jeg synes det er fint at starte med den anden bog, som virker mere overskuelig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 13:04 (UTC) : Det er forresten helt ok alene at transskribere dele af en bog. Så selvom der er 147 sider i en almanakk så kan du sagtens nøjes med de 17 sider, der vedrører HCA. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 13:15 (UTC) :Endnu en gang tak. At det var på Commons siden man skulle udføre "purge" havde jeg ikke gennemskuet. :Nu da det er første gang jeg er kastet ud i dette, så går jeg lige siderne igennem selv. Jeg håber jeg ved senere bøger kan få din hjælp til side-offentliggørelsen. Men jeg kan lige så godt fjerne det støj der er på siden ved gennemgangen. Selve teksten er ikke perfekt, men dog generelt bedre end den oprindelige i KBs pdf. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 16. mar. 2026, 14:31 (UTC) Helt ok. Jeg synes, at Google-muligheden giver det bedste resultat. Jeg rettede lige en enkelt side lidt: [[Side:Brun MW Fra min Ungdom og Manddom.pdf/13]]. Sidetal og "overskrift" plejer at blive sat i headeren. På den måde undgår man, at det bliver transkluderet. Du skal så bare sætte sidetallet skiftevis til højre og venstre. Jeg rettede også lige en orddeling. Det bedste er at slette stregen og trække resten af ordet op og så sætte et linjeskift ind manuelt foran det næste ord. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 16:29 (UTC) : Jeg prøvede lige Google OCR på [[Side:Brun MW Fra min Ungdom og Manddom.pdf/67]] og som du kan se, så bliver det meget tættere på originalen på den måde. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 16:37 (UTC) ::En lille ting mere. Der skal ikke indsættes <nowiki><br></nowiki>. Det skal bare være almindelige linjeskift. På den måde får man nemlig en fin og flydende tekst, når man transkluderer siderne. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 16:53 (UTC) ::Måske begynder jeg at forstå hvorfor det ser så mærkeligt ud på wikisource i forhold til hvordan det faktisk ser ud i pdf-filen når jeg kigger på den direkte. Der er det nemlig hele linier og ikke de mange tilfælde med enkelte ord på en linie for sig selv. Der er meget at lære. Jeg fjerner <nowiki><br></nowiki> igen. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 16. mar. 2026, 17:22 (UTC) Hej igen! Tager du teksten fra pdf-filen eller bruger du wikimedias software * <nowiki>https://ocr.wmcloud.org/?engine=google&langs[]=da&image=https%3A%2F%2Fupload.wikimedia.org%2Fwikipedia%2Fcommons%2Fthumb%2F1%2F13%2FBrun_MW_Fra_min_Ungdom_og_Manddom.pdf%2Fpage67-500px-Brun_MW_Fra_min_Ungdom_og_Manddom.pdf.jpg&line_id=&uselang=en</nowiki> Noter plejer vi i øvrigt at angive på samme måde som på Wikipedia med * <nowiki><ref>Tekst i noten.</ref></nowiki> Så kommer teksten nemlig nederst på siden og når man transkluderer, så kommer alle noterne i en pæn række samlet nederst i dokumentet. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 18:18 (UTC) : Jeg har i øvrigt oprettet [[Fra min Ungdom og Manddom]]. Så er det lettere for dig at se, hvordan resultatet kommer til at se ud. Det skal jo helst ende med at blive en pæn tekst. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 18:23 (UTC) ::Tak for din ihærdighed med at lede mig igennem denne første tekst. Det har været meget lærerigt. ::Jeg lærer jo også løbende af alle de små tricks med html-kode til formatering og diverse wiki-kodninger, fx har jeg nemlig spekuleret på om der var en genvej til at vise teksten spatieret - og det er der så. Hoved- og fod-formateringen skal jeg også nok rette op på. ::Ja jeg er efter et par eksperimenter kommet frem til at den Tesseract OCR jeg har kørt på pdf'en på min computer trods alt er bedre end det som Google kan levere (Google har især problemer med k'erne), så jeg kopierer det ind i stedet, og den havner fint som rene linjer, nogle gange er orddelinger sammenføjet. Hvis der var en dan_frak (med en patch for langt s), som sprogmulighed i Wikipedias version af Tesseract kunne man muligvis få det samme resultat. Jeg synes det er mærkeligt at den tekst wikipedia henter fra pdf'en (måske tager jeg fejl af hvad den gør) er så forskellig fra teksten i pdf'en når man kopierer den via en pdf-viewer (FoxitPDF reader). ::Din oprettelse af pladsen til "Fra min Ungdom og Manddom" som samlet tekst svarer på et spørgsmål som jeg manglede at få undersøgt/spørge om. Så tak for det. Jeg finder forhåbentlig ud af hvordan den skal opdateres efterhånden som sidernes oprettes og korrekturlæses. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 16. mar. 2026, 21:38 (UTC) :: Jeg har rettet layoutet i [[Side:Brun MW Fra min Ungdom og Manddom.pdf/12]] og de tidligere sider lidt til. Hej! Ja, jeg tænker, at det er fint at prøve sig lidt frem. Jeg har selv lavet en del test med de forskellige programmer som MediaWiki har og der er Google helt klart den bedste. Hvis du har en anden version lokalt (Tesseract OCR) så er det jo let at sammenligne med Google OCR og så se antallet af fejl. Du skal bare være opmærksom på, at der er stor forskel på den første tekst Wikisource foreslår og den man får hvis man åbner Transscribe text-vinduet. Jeg har i øvrigt oprettet [[:c:Category:Folkekalender for Danmark]] og har lagt filerne op der, så vi har dem. Jeg tænker, at jeg vil prøve at lave OCR med bot på den ene af dem, så vi kan se hvordan det går. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. mar. 2026, 15:16 (UTC) :Helt ok. Google OCR er bestemt heller ikke dårlig, de sammenligninger jeg har foretaget synes at vise, at både Tesseract og Google har tolkningsfejl, men det kan være i forskellige tilfælde, så under alle omstændigheder skal der korrigeres. Og unægteligt er det nemmere at tage udgangspunkt i Googles OCR, da den er indbygget og kan udføres via sådan en bot som du benytter, så det er jo produktivt som udgangspunkt. Det er noget mere omstændeligt at kopiere teksten ind med håndkraft, så jeg er også tilbøjelig til at opgive det og i stedet bruge tiden på layout og korrekturlæsningen. Jeg har lavet er par forsøg med Wikisource-tesseract muligheden, og det var decideret dårligt, lignede nærmest hollandsk. Transcibe var ikke dårlig, men tog meget tid om det. Træerne gror ikke ind i himlen. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 17. mar. 2026, 15:56 (UTC) :: Min konklusion er i alt fald, at det er lettere at oprette med bot og så rette de mest almindelige fejl først. Når det så er gjort kan man læse korrektur. I nogle bøger er der mange bindestreger og det er bøvlet at fixe. Jeg tænker at siderne med kalender vil blive en udfordring for botten. Så det er muligt at den laver for mange fejl, men så kan man bare overskrive teksten med en ny lavet af MediaWiki. Man kan jo bare lave udsnittet så OCR ignorerer kalenderdelen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. mar. 2026, 16:06 (UTC) :::Jeg har forresten lige oprettet: https://da.wikisource.org/wiki/Forfatter:Michael_Wallem_Brun :::Så vidt jeg kan læse mig til, så er det at have adgang til at oprette bots er noget man skal søge om. Jeg har pt. ikke nogle ambitioner om at lægge mange ting på Wikisource og hvis jeg kan bede dig om at køre en dannelse af sider, så tror jeg det opfyldet behovet indtil videre. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 17. mar. 2026, 19:15 (UTC) ::::Ja, man skal have en tilladelse. Jeg kan sagtens oprette sider for dig. Det er lidt besværligt at komme igang med en bot, så medmindre du har planer om at lave en masse (eller du meget gerne vil), så er det næppe besværet værd. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. mar. 2026, 19:25 (UTC) :::::Tak, jeg vender tilbage, hvis jeg føler et behov, men jeg kan se nogle tilfælde hvor det måske kunne være smart at kunne rette nogle skanningsfejl på flere sider på een gang, fx anførselstegn fra to kommaer til noget andet. Jeg har tidligere brugt perl-skripts til det i off-line håndtering af skannet tekst - men jeg vender evt. tilbage. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 17. mar. 2026, 19:50 (UTC) ::::::Ja, det er helt klart lettere at rette typiske fejl med bot. Især dem, hvor det er let at afgøre, hvordan det skal rettes Det er jo ikke nok at vide at s, f og k tit bliver forvekslet for man skal jo helst finde en bogstavkombination, der næsten altid er forkert. Jeg har også rettet anførselstegn tidligere. Man skal bare beslutte hvilken slags man ønsker at have. Jeg kan se at du har valgt »« selvom det måske nærmere var fx „"”“ så derfor har jeg ikke rettet nogle denne gang :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 18. mar. 2026, 06:26 (UTC) Så har jeg oprettet [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1852.pdf]]. Kvaliteten er ikke helt så god, som jeg havde håbet. Jeg har også lagt illustrationerne op i fx [[:c:Category:Folkekalender for Danmark 1876 illustrations]] så det er let at croppe. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. mar. 2026, 18:21 (UTC) Hej igen! Så har jeg tilladt mig at (ens)rette citationstegn og rette et par andre OCR-fejl med botten. Hvis du finder nogle fejl, som forekommer mere end fx 5-10 gange, så kan jeg hurtigt rette. Når jeg ser på [[Fra min Ungdom og Manddom]] så ser det faktisk ret godt ud efterhånden. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. mar. 2026, 15:30 (UTC) :Tak for det. Det er faktisk Tesseract der har valgt de "franske anførselstegn", men nu er det i hvert fald konsekvent i hele teksten. Jeg vil tro de sidste ting lige så godt kan rettes i forbindelse med alm. korrekturlæsning. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 19. mar. 2026, 16:11 (UTC) ::Ja ensartet er bedst. Hvis du hellere vil have de "rigtige" tegn så er det let at rette med botten. Du har tydeligvis evner inden for læsning af gamle skrifter :-) Jeg synes stadig, at det er noget bøvl. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. mar. 2026, 19:09 (UTC) :::Tak, jeg har transskriberet mange sider med fraktur, der kan dog være udfordringer med sjældne varianter af fraktur-skrift. Apropos er F'et i Folkekalender et stort bogstav, substantiver blev ALTID skrevet med stort begyndelsesbogstav før 1948. :::Ja, lad os være tro mod bogens valg, men i så fald bør det vel være sættet „“. Jeg holder pause nu, så du er velkommen til at tage over. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 19. mar. 2026, 20:21 (UTC) Så har jeg rettet citationstegn og f i folkekalender til F. Tak for tippet. Jeg undrede mig også over det var lille f men åbenbart ikke nok til lige at tjekke om det f virkelig var et lille f. Hvis du har lyst til at rette noget i Folkekalenderen så er du meget velkommen. Jeg han ikke huske om det var bind 1, der var noget HCA. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. mar. 2026, 16:54 (UTC) : Jeg undrede mig over, at der ikke var en illustration forrest i [[:File:Folkekalender for Danmark 1869.pdf]] så derfor tjekkede jeg din oversigtsside. Men jeg havner i 1867 når jeg klikker på linket for 1869. Måske du vil tjekke ved lejlighed? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. mar. 2026, 15:24 (UTC) ::Tak for tippet. Det kan ikke udelukkes at jeg har lavet en fejl, men vi er jo ude i en af de skanninger hvor flere årgange er i samme pdf, så derfor skal man lave et dybt link (og kan de ændre sig hos Google over tid ? Jeg synes jeg har oplevet fejlen før). Jeg går ud fra at du har fundet ud af at der i Claus Rønlevs udgave mangler protrættet af Christoffer Valkendorff, som findes i Googles 1869. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 22. mar. 2026, 18:15 (UTC) :::Nej, jeg kunne nemlig ikke finde filen fra 1869 :-) Men tænker at skrive til Rønlev og spørge for hans scanninger er jo bedre. Hvis han har bogen kan han jo hurtigt skanne og lægge den ind i filen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. mar. 2026, 18:35 (UTC) ::::Jeg har opdateret på Wikisource, billedet af Valkendorff er før titelsiden til 1869 ::::https://books.google.dk/books?id=t_phAAAAcAAJ&hl=da&pg=RA2-PA1#v=onepage&q&f=false ::::billedet: https://books.google.dk/books?id=t_phAAAAcAAJ&hl=da&pg=RA2-PP2#v=onepage&q&f=false [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 22. mar. 2026, 19:38 (UTC) ::::: Tak. Jeg har spurgt Claus om han stadig har bogen og kan scanne den. Googles scanning er jo ikke super god. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. mar. 2026, 20:15 (UTC) ::::::Meget fint. Måske har jeg den, men den ligger i så fald i en en usorteret bunk i kælderen ..., så det nemmeste vil være at Claus blot har overset billedet. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 22. mar. 2026, 20:35 (UTC) :::::::Krydser fingre. Ellers kan vi altid spørge Det Kongelige Bibliotek om en digitalisering. Så vidt jeg kan se, så har de registreret det som en bog, og så kan vi få 5 stk. om måneden. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. mar. 2026, 06:04 (UTC) :::::::Desværre, jeg har ikke i kælderen kunnet finde 1869, kun de sidste 1872-76 (21-25. årgang), men der mangler der jo ikke nogle billeder. Jeg kan ikke se nogen katalogisering på KB der er markeret så den kan vælges til digitalisering, det udelukker ikke helt 100% at den ikke kan, og måske kan man få dem til i det mindste af skanne billedet af Valkendorff. Men Googles skal er faktisk en af de bedre. :::::::I øvrigt findes originalen (jævnf. Bemærkninger) her (markeret fri brug): https://open.smk.dk/artwork/image/KKSgb12937?q=*&page=109&range=production_dates_end%3A1770-01-01T00%3A00%3A00.000Z%3B1820-12-31T23%3A59%3A59.999Z&filters=has_image%3Atrue%7Ccreator_nationality%3Adansk [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 24. mar. 2026, 10:19 (UTC) ::::::::Jeg lagde googles billede ind i går for at siderne skulle blive rigtige (måske filerne på Commons så burde omdøbes. Åh åh...). Når vi har originalen, så tænker jeg at det er smartere at bruge den i stedet for. Godt fundet! Du er altså en haj til at finde ting! --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 24. mar. 2026, 11:52 (UTC) :::::::::Jeg skal nok lade være med at fortælle dig om alt hvad jeg foretager mig, så det bliver kun denne gang, men jeg har afprøvet delvis transkludering, og efter en del forsøg fundet ud af hvordan det fungerer. Jeg har korrekturlæst indholdssiden til kalenderen for 1869, og der indsat et sektions-tag, som jeg efterfølgende har inkluderet i den tidligere oprettede samlede oversigt over indholdet af Folkekalender for Danmark: https://da.wikisource.org/wiki/Folkekalender_for_Danmark#1869, (det er muligvis ikke nyt for dig) det betyder at hvis nogen ændrer på indholdssiden for 1869, fx linker til teksterne, så vil det kunne fremgå af den samlede oversigt. Det er da dejligt. (Det burde så også være muligt at bruge samme teknik til at springe repertoire-siderne over i Overskou) [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 24. mar. 2026, 15:18 (UTC) :::::::::: Det er da kun skønt, at du fortæller om dine opdagelser. For Wikisource er jo lidt død. Og det er meget nyttigt at dele info. Jeg har selv brugt transkludering på [[Privilegierne (1661)]] og det er rigtig smart, at vi kan gøre sådan. Men ser til gengæld, at du har fundet ud af, hvordan man laver en flot indholdsfortegnelse. Jeg startede på at skrive forskellige ting på [[Bruger:MGA73/Eksempel]] men det hører jo egentlig til på hjælpesiderne hvordan man gør forskellige ting. Så når du finder ud af noget smart, så tjek meget gerne om det står i hjælpen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 24. mar. 2026, 19:51 (UTC) ::::::::::: Billedet ligger faktisk allerede på Commons: [[:File:Julius Magnus-Petersen, Christoffer Walkendorff, 1869, KKSgb12937, Statens Museum for Kunst.jpg]]. Jeg opdagede i øvrigt, at numrene på filerne i [[:c:Category:Folkekalender for Danmark 1869 illustrations]] som egentlig var tænkt at skulle svare til pdf-siden tilfældigvis svarer til de trykte sidetal. Så selvom det afviger fra den måde de andre filer er nummereret på, så synes jeg ikke, at de behøver at blive omdøbt. For de fleste vil jo nok mene, at sidetallet giver mere mening. I øvrigt burde filerne jo kaldes fx "Christoffer Walkendorff, 1869" så det svarer til indholdet. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 24. mar. 2026, 19:56 (UTC) ::::::::::::a) Jeg har haft svært ved at finde rundt i hjælpeteksten til wikisource (man havner tit på den engelske som så til gengæld er meget udførlig, og langt fra alle mulighederne virker på den danske). Jeg har lidt sent opdaget siden https://da.wikisource.org/wiki/Wikisource:Korrekturl%C3%A6sning, som faktisk indeholder det er skal til for at lægge en bog på wikisource. Nogle af dine tips og tricks synes jeg godt kunne høre hjemme der. Det mærkelige ved brug af <nowiki><section begin=Kap1 /></section end=Kap1 /></nowiki> i den danske wikisource er at det, når man gennem bliver ændret til ## Navn ## og #### (hvilket giver fejl på siden, så de 4 havelåger skal fjernes eller ændres til at have en tekst ## Navn-slut ##). Til gengæld har jeg fået havelåge-notationen til at virke. Men enten overser jeg et eller andet eller også så burde det fremgå af den danske hjælpetekst, at man står sig ved at bruge havelåge-notationen. ::::::::::::b) Jeg synes også det er godt at billederne har bogsidenumrene. Om CW-siden skulle hedde noget andet har jeg ikke nogen stærk mening om, bibliofile kalder et sådant billeder placeret foran titelbladet for "frontispice", så man kunne også kalde den "Frontispice 1869", bedre: "Frontispice 1869 Christoffer Walkendorff". [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 25. mar. 2026, 10:04 (UTC) :::::::::::::Jeg har lige lagt siden i [[:Kategori:Hjælp]] for jeg synes hjæpesider bør ligge der, så man kan finde dem. Og ja, den engelske er bedre end den danske. Jeg har oversat lidt tidligere og kopieret til den danske hjælpeside. Men det skal stadig forbedres. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. mar. 2026, 10:55 (UTC) Claus har ikke bogen længere. Kan du i øvrigt tjekke fx [[:Side:Folkekalender for Danmark 1853.pdf/3]]. Jeg får en fejl med Seadragon. Purge hjælper ikke og tænker om det er mig eller filen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. mar. 2026, 14:51 (UTC) :Jeg får et fint billede af Tordenskjold. Men jeg har oplevet samme fejl ved andre af de Folkekalender-udgaver du har lagt op, bl.a. i dag. Men tidligere har jeg så næste dag ved Folkekalender få siderne frem. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 23. mar. 2026, 15:39 (UTC) :: Jeg oplevede problemer ved første bind. Men efter en purge og efter jeg lagde teksten op, så kom det til at virke. Så derfor tænkte jeg, at jeg ville oprette alle bind for at "motivere" systemet til at lave thumbs mv. Da det drillede med 1853 så valgte jeg at lægge billedet ind som "tekst" og som du bemærkede, så virker det fint nok. Men det kommer ikke frem i højre side, hvor det skal være. Det ser ud til at thumbs virker for nogle filer på Commons og Wikisource-billedevisningen virker for nogle bind. Men der er kun få, hvor begge dele virker. Jeg mistænker, at det er fordi der er lavet OCR på filerne og at tekstlaget i filerne driller. En måde at teste på er jo at fjerne tekstlaget og lægge filen op igen. Men inden jeg gjorde det ville jeg lige høre, om det virkede hos dig. Det mest tossede er, at på enwiki så kan jeg se thumbs af den ene fil + alle siderne, men det kan jeg ikke på Commons. Det er da ikke altid lige let at forstå :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. mar. 2026, 16:01 (UTC) :::Jeg har kigget lidt mere på 1853, men jeg kan heller ikke se noget billede på Index-oversigten, eller hvis jeg vælger nogle tekstsider kan jeg kun se teksten, men ikke den originale bogside. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 23. mar. 2026, 18:51 (UTC) Mht. SeaDragon så spurgte jeg på den engelske Wikisource og en anden bruger nævnte [[phab:T420341]]. Det ser ud til at det hjælper at uploade en dummy pdf og så reverte. Men det må jo betyde, at det er systemet og ikke filen, der er problemet, så jeg tænkter at vi bare skal vente medmindre vi meget gerne vil have en konkret fil til at virke hurtigt. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 26. mar. 2026, 06:09 (UTC) :For mig er det ok at vente, det ser ud til at efter en dag eller to kommer siderne frem. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 26. mar. 2026, 08:05 (UTC) ::Ja det dukker op nogle gange. Men der er stadig bind, der efter ca. 10 dage stadig ikke virker. Det er mystisk :-) Men jeg har også tænkt mig at vente. Jeg har jo stadig 50.000-100.000 sider lovgivning mv. at kigge på :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 26. mar. 2026, 08:51 (UTC) == Den danske Skueplads == (Overskrift indsat) :Ja, der er faktisk mange HCA ting i den første årgang. Jeg håber der er nogle andre der har lyst til at gøre noget ved det, jeg vil umiddelbart nøjes med at henvise dertil fra danskforfatterleksikon.dk (og nok også fra wikisource med indholdsoversigten til kalenderen). Jeg har kastet mig over et andet projekt, nemlig bind 1 af Overskous Teaterhistorie: https://da.wikisource.org/wiki/Den_danske_Skueplads_Bind_1 :Jeg har opdelt den i kapitler, igen synes jeg wikipedias hjælpetekser er svære af finde, men jeg fandt dog frem til hvordan det skulle gøres, nemlig via indeks-siden. Måske findes der en simpel måde at få oversigten derfra til også af figurere fx under titelbladet, men det har jeg ikke kunnet finde, så pt. har jeg håndindsat en kopi af indholdsfortegnelsen der. Bortset fra det går det godt [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 20. mar. 2026, 19:36 (UTC) ::Jeg har ikke lige styr på hvordan man opdeler i kapitler. [[Bruger:Peter Alberti]] kan sikkert hjælpe hvis han en dag får tid :-) ::Du siger bare til, hvis du vil have tekst indsat med bot i dit nye projekt i stedet for at oprette manuelt. Jeg kan evt. også bare indsætte fx 20 sider så du kan se hvad der virker bedst. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. mar. 2026, 19:44 (UTC) :::Helt ok, det jeg har lavet fungerer i det mindste. Og tak, du må meget gerne ved lejlighed oprette alle siderne med Google OCR-teksten. Nogle få af siderne har jeg andetsteds læst korrektur på, men det kan jeg ret nemt kopiere ind og overskrive Google teksten, men det vil være rart at alle siderne i det mindste har en ikke-korrekturlæst tekst. Du behøver ikke gøre noget ved anførselstegn, der er ikke så mange, og de varierer faktisk bogen igennem! [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 20. mar. 2026, 20:04 (UTC) Så er siderne oprettet. Jeg har rettet bindestreger og et par OCR-fejl. Hvis du finder nogle fejl, der går igen mange gange kan jeg hurtigt rette. Det tager iffe så lang tid ;-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. mar. 2026, 21:28 (UTC) :Jeg så, at du rettede sidetallet. Jeg fandt derefter ud af, at side 190 og 191 mangler i filen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. mar. 2026, 08:35 (UTC) ::Jeg ser det også. Det er desværre noget jeg flere gange har været ude for med Det kgl. Biblioteks skanninger. Jeg prøver lige om jeg i første omgang kan fiske siderne andetsteds fra (jeg har også selv bogen, så jeg kan skanne selv), og så skriver jeg til KB om manglen. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 21. mar. 2026, 08:57 (UTC) :::Det undrede mig forresten hvordan sidetallet i hovedet kunne blevet forskubbet, men det er altså fordi der mangler nogle sider i pdf'en. Det er i øvrigt er dejligt at få genereret hoved via bot. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 21. mar. 2026, 08:59 (UTC) ::::Hej! Jeg har lige indsat en overskrift da diskussionen er blevet lidt lang. Du må gerne indsætte et link til siden på kb.dk, hvor informationerne findes fx https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99122610019205763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL&lang=da når du henter materiale fra kb.sk. Så er det nemlig lettere at finde posten. Jeg kan se at der i bind 2 mangler siderne 177-192. ::::Mit forslag er, at du venter med at rette siderne efter "hullet" for vi skal have flyttet al teksten. Det tænker jeg, at jeg kan gøre med botten, når vi har fået fat i de 2 manglende sider og lagt en ny version op. ::::Jeg skriver med en fra kb om mit lovprojekt, så jeg tænkte at nævne for hende, at der mangler nogle sider. Så kan hun få digitaliseringsafdelingen til at scanne de manglende sider. Men det kan også være, at de foretrækker at splitte bind 1 og 2 op, da det jo er noget rod at slå 2 bøger sammen. Men så lige, at du selv har planer om at skrive til dem, så kan de se, at vi er flere, der læser deres ting online :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. mar. 2026, 09:03 (UTC) :::::Har har godt lagt mærke til, at du har sat et sådant link til KB ind. Jeg har tidligere indsat sådanne i danskforfatterleksikon.dk, men da så biblioteket opdaterede deres bibliotekssystem fik alle titlerne nye numre, så ingen af dem virkede mere. Linket til dod-filen ser dog ud til at være persistent, men ok, jeg kan indsætte begge. Jeg vil opfordre til at man også angiver dod-filen, det er næppe sidste gang KB skifter system :-o. :::::I øvrigt har KB (også Google og andre) den praksis, at hvis to bind er indbundet sammen, så ligger de i den samme pdf. Jeg synes det er besværligt at have med at gøre, så derfor har jeg skilt bind 1 ud af den originale pdf. Det er også årsagen til at jeg har fjernet forbladet fra KB, da det beskriver at der er to bind. Jeg tror ikke på man kan få dem til at splitte op. :::::Du må gerne skrive til KB, jeg har ikke kigget på bind 2. Jeg har den korrekturlæste tekst (bortset fra repertoirelisterne) til alle de øvrige bind på https://uforbederlig.dk/overskou/om.htm, men kunne godt tænke mig at flytte dem til Wikisource med tiden. :::::PS: Jeg har forresten opdaget, at det er Firefox (som jeg benytter), der udfører stavekontrollen når man redigerer tekst. Det burde derfor være muligt at benytte den version af Openoffice stavekontrol som jeg har lavet til gammel dansk stavemåde - det er dog desværre ikke lykkedes mig at få Firefox til at bruge den, uanset alle de dirty tricks jeg har prøvet. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 21. mar. 2026, 09:35 (UTC) :::::Jeg har opdateret med en ny pdf der også indeholder bogens side 190-91, dvs. fra pdf-side 201 og frem passer teksten ikke med bogsiden. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 21. mar. 2026, 13:59 (UTC) ::::::Så har jeg flyttet (kopieret) teksten. Så nu burde du kunne gå i gang med at læse korrektur. Mht. de andre bind, så skulle det jo være overkommeligt, når du allerede har korrekturlæst teksten. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. mar. 2026, 14:59 (UTC) :::::::Tak, det var dejligt. Jeg konsekvensretter kapitel-opdelingen. Og du har ret med hensyn til de øvrige bind, men det kan godt vente lidt. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 21. mar. 2026, 17:26 (UTC) ::::::::Jeg har foretaget upload af pdf til bind 2, hvori jeg har indføjet de manglende sider fra en skanning af mit eget eksemplar. Jeg har også oprettet indeks over siderne. Så langt så godt, men løber så ind i det problem som du også har med Folkekalender, der bliver ikke vist nogle bogsider når man klikker på en side. Da jeg alligevel ikke vil kaste mig over det lige nu, så ser jeg lige om problemet løser sig selv i løbet af et par dage. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 23. mar. 2026, 19:24 (UTC) :::::::::Jeg kan ikke helt forstå at det skulle OCR-laget. Jeg har lavet OCR både til bind 1 og 2 af Overskous Den danske Skueplads, og benyttet de samme værktøj til det hele. :::::::::Der er i øvrigt begyndt at komme tekst på siderne, men ikke noget billede. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 23. mar. 2026, 19:47 (UTC) ::::::::::Jeg har ikke haft problemet med alle de andre filer jeg har lagt op. Kan være, at det er en wiki-fejl i stedet for. Hvis det stadig fejler om et par dage kan det være, at jeg opretter en fejl på [[phab:]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. mar. 2026, 20:26 (UTC) :::::::::Jeg har prøvet nogle sider her til morgen i bind 2, man starter med at få meddelelse om af SeaDraggon ikke kan vise siden, men når jeg arbejder med en side, især når man vælger "Vis forhåndsvisning", så kommer billedet af siden frem, men kan så godt være forsvundet hvis man senere vender tilbage til siden. :::::::::Må jeg besvære dig med at oprette siderne. Ikke at jeg vil kaste mig over den med det samme, men måske i små portioner. :::::::::Jeg vil ikke bruge kræfter på repertoirefortegnelsen, men jeg har læst i hjælpeteksterne at man kan stoppe samlingen af siderne ved at indsætte nogle sektionskoder, måske kan det forhindre det. Jeg har overvejet om man kunne indsætte oversigten som et billede, men jeg vil ikke bruge tid på at formatere dem - jeg har dem i forvejen (mere korrekt) på danskforfatterleksikon.dk [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 24. mar. 2026, 08:04 (UTC) ::::::::::Som du nok har set, så er siderne blevet oprettet. Så kan du bare tage dem, når du får tid og lyst. Mht. repertoirefortegnelsen så er det vigtigste vel at stavemådenen er korrekt, så man kan finde det, hvis man søger efter det. At layoutet så ikke ligner helt betyder ikke så meget. Jeg har selv nogle registre i mit lovprojekt og jeg har tænkt på, hvordan man bedst formaterer det. Altså skal der være en blank linje mellem hver post, skal man bruge br osv. Det betyder især meget når det er hundredevis af sider som fx i [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. mar. 2026, 08:11 (UTC) :::::::::::Tak for siderne. :::::::::::a) Principielt har du ret med repertoirefortegnelsen, men ønsker bare ikke at bruge tid på det på wikisource, fordi jeg allerede har brug mange måneder på at inddatere dem i en database til brug på danskforfatterleksikon.dk, men hvis andre vil gøre noget ved det, så er de velkomne. Omtalen af de enkelte sæsoner ligger bedre på wikisource, så det vil jeg godt bruge lidt tid på. :::::::::::b) Ang. registeret til rescripter, så har jeg kigget på nogle tilfældige sider, umiddelbart vil det mest overskuelige nok være en blank linie mellem hver indgang i registeret. (Registeret opfører sig lidt mærkeligt, det virker som om der automatisk bliver blank linie mellem hver linie?!). En kompakt version i stedet for br kunne være at omslutte hver side af <nowiki><poem></poem></nowiki>, det giver samme effekt, men det er ikke sikkert det er nemmere. :::::::::::c) Jeg har pt. et andet problem: Jeg har opdaget at den version af bind 2 jeg har lagt op har lav pdf-kvalitet, det vanskeliggøre korrekturlæsningen. Det var imidlertid nødvendigt at gøre noget da jeg skulle lægge den op (jeg brugte ikke uploadWizard, hvor jeg har opdaget at man kan lægge større filer op) i første omgang fordi den var > 100MB, det plejer at gå godt med komprimeringen, dvs. det kan ikke ses. Men altså ikke i dette tilfælde. Jeg har en en ny version i god kvalitet, men kunne kun finde ud af at lægge den op under et nyt navn: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2_v2.pdf :::::::::::Men nu har jeg så balladen, med at få index og siderne til at tage udgangspunkt i den. Har du erfaring med det? Undskyld besværet. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 25. mar. 2026, 09:35 (UTC) ::::::::::::Ja, man kan godt lægge større filer op. Hvis du tager dem direkte fra kb.dk så kan du lave det som URL-upload. Men hvis du har ændre nogle af siderne, så skal det gøres på en anden måde. Jeg har selv brugt min bot og lavet det med chunk-upload. Mit forslag er at jeg bare flytter den nye fil "ovenpå" den gamle. Alternativt kan jeg flytte den gamle fil til et nyt navn og så flytte den nye til det gamle navn. Men det kræver, at der er samme antal sider, for ellers bliver det noget rod. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. mar. 2026, 11:00 (UTC) :::::::::::::Jeg vil blive meget glad for få den nye fil ovenpå den gamle. De er identiske bortset fra komprimeringen. Tak for hjælpen. Fremover bruger jeg wizard til upload.(KBs pdf kan ikke bruges, dels mangler den nogle sider, består af 2 bind, og dels har den ingen OCR). [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 25. mar. 2026, 11:14 (UTC) :::::::::::::: Så har jeg flyttet filen. Desværre har jeg lavet OCR på den gamle, så vi får ikke glæde af den bedre kvalitet til den del. Men hvis det gør det lettere at læse korrektur så er det jo super godt! --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. mar. 2026, 19:19 (UTC) :::::::::::::::Tusind tak, det gør ikke så meget med OCR, jeg bruger min tidligere korrekturlæste tekst. Og for de dele hvor jeg ikke bruger det, kan man jo prøve at opdatere med en ny generering af OCR. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 25. mar. 2026, 19:42 (UTC) ::::::::::::::::Super. Så gør det heldigvis ikke så meget. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 26. mar. 2026, 05:58 (UTC) ::::::::::::Det med poem er en dårlig ide, glem det, for det virker kun godt hvis hver linje skal være for sig selv. Men i registeret er der mange indførsler der strækker sig over flere linjer. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 26. mar. 2026, 08:08 (UTC) == Oprette botkonto == Hej! Jeg skrev godt nok, at det er lidt bøvlet at oprette en bot, men jeg tænker, at du nok skal kunne finde ud af det. Og med alle de redigeringer du laver, så kan du nok finde noget brugbart at bruge en bot til. Jeg synes derfor, at du skal prøve at oprette en bot-konto. Der er ikke meget aktivitet her, så jeg tænker det går fint an at du laver nogle få redigeringer selvom du ikke har et botflag. Når du så har styr på det og vil rigtig igang, så kan du bare søge om et bot-flag. Det er ikke så besværligt at få et ja. Især ikke fordi du er kendt som en bruger, der har styr på det og ikke laver ballade. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 27. mar. 2026, 15:30 (UTC) :Tak for tilliden, jeg har ikke noget i mod at oprette en botkonto. Jeg kan i hvert fald se at det kunne være smart på sigt selv at kunne danne sider til en pdf, med header og måske nogle trivielle ændringer af teksten. Det vil tage noget tid inden jeg er igennem Overskou bind 2, men derefter. Men hvad er forskelle på at have og ikke at have et flag? [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 27. mar. 2026, 20:18 (UTC) ::Den største ændring er at du kan skjule redigeringerne på [[Speciel:Seneste ændringer]]. Lige nu har min bot fx 264.017 redigeringer og det vil oversvømme seneste ændringer. Men når man giver en bot et flag, så er det samtidig en tilladelse til at redigere med en bot. Man kan dog godt have en bot, hvor man gerne vil have, at ændringerne skal være synlige. Så kan man godkende botten men lade være med at give den et flag. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 29. mar. 2026, 12:01 (UTC) 2ism7uu67rcgnnbj0a590otop6o5nva 352321 352318 2026-03-29T12:08:28Z MGA73 457 /* Folkekalender for Danmark */ CropTool 352321 wikitext text/x-wiki ==Velkommen!== Hej, og velkommen til wikisource. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 16. jan 2016, 14:47 (UTC) : Tak --[[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 16. jan 2016, 16:28 (UTC) == Bistop eller Biskop == Hej! Mon Bistop skal rettes til Biskop 2 steder på [[Dansk Ugeskrift Schouw]]? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 10. mar. 2026, 17:13 (UTC) :Tak. Udført [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 10. mar. 2026, 20:50 (UTC) == Folkekalender for Danmark == Hej igen! [[Folkekalender for Danmark]] ser da spændende ud. Er din tanke at lægge dem alle op? Jeg har på et tidspunkt skrevet [[Wikisource:Skriptoriet#Oprettelse af sider med bot]] om at oprette sider med bot. Hvis du har lyst, så kan jeg godt prøve at oprette nogle sider. Men der bør læses korrektur, da OCR ikke kan lave det fejlfrit og layout kan også drille. Hvis billederne skal lægges op på Commons, så kan man evt. lægge siderne med billeder op uredigerede, og så bruge croptool på Commons til at beskære. Det bør være relativt hurtigt. Men det er selvfølgelig pænere, hvis der laves en rigtig billedbehandling af filerne. Selve upload af filerne bør kunne automatiseres noget, men crop og efterbehandling skal ske manuelt. Du kan jo tænke over det og sige til, hvis det lyder interessant. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. mar. 2026, 06:30 (UTC) :Nej, ikke i dette tilfælde. Den udgave som Claus Rønlev har skannet er meget bedre end Googles, og jeg håber den bliver liggende hos ham i mange år - jeg kunne overveje at kopiere til Internet Archive (nemt) eller håbe at andre - HCAndersen centret måske ville have en kopi liggende. :Derimod har jeg nogle andre gange tænkt at lægge tekster på Wikisource, men har ærlig talt ikke rigtig kunnet gennemskue hvordan man kom i gang med det. Uploade en pdf, fiske OCR'en ud og derved give mulighed for korrekturlæsning. Det drejer sig om nogle teaterhistoriske tekster. Pt. har jeg sådanne ting liggende på mit eget site (uforbederlig.dk). :I den forbindelse oprettede jeg en udgave af ordbogen til fx OpenOffice, så den kunne bruges til korrekturlæsning i notepad++ og BlueGriffon af danske ord som de blev stavet i 1800-tallet. Ordbogen trænger til opdatering, men det ville være nyttigt hvis man kunne bruge den direkte i Wikisource som alternativ til den gældende retskrivningsordbog. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 13. mar. 2026, 10:59 (UTC) Hvis ellers Claus ikke har noget mod det, så kan vi jo bare lægge hans kopier på Commons. Det er selvfølgelig vigtigt at tage de bedste udgaver og lægge på Commons. Hvis udfordringen er det tekniske, så kan jeg sagtens hjælpe med det. Som du kan se på [[Bruger:MGA73]], så har jeg kastet mig over gammel lovgivning. Det typiske flow er følgende: # Find et værk et eller andet sted. # Læg filen på Commons, fx [[:Fil:Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532).pdf]]. # Oprette indekssiden, fx [[Indeks:Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532).pdf]]. # Så laver jeg lidt kode, der passer til filen. Det tager ikke så lang tid fordi jeg genbruger eksisterende kode. # Så lader jeg botten oprette alle siderne, fx [[Side:Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532).pdf/4]]. # Så laver jeg typisk forskellige rettelser med botten fx [[Special:Diff/123206]], hvor jeg retter layout eller [[Special:Diff/148948]], hvor jeg samler orddelinger eller [[Special:Diff/259353]] hvor jeg retter typiske OCR-fejl. # Så opretter jeg selve "bogen", fx [[Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532)]]. # Til sidst kommer den største opgave af dem alle: At læse korrektur og rette de sidste fejl. Hvis du vælger en tekst ud, så kan vi prøve at se, om ikke vi kan få det til at virke. Jeg plejer at bruge pdf-filer men det virker også med djvu-filer. Jeg har bare aldrig selv prøvet at lave en djvu-fil. Jeg tænker at du i alt fald skal stå for punkt 1 og 8 og så mange af de andre, som du har mod på. Jeg kan sagtens hjælpe med punkt 2 til 7. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. mar. 2026, 11:14 (UTC) :Tak for tilbuddet og vejledningen. Jeg vil prøve det i løbet af den nærmeste tid med en mindre pdf-fil. Jeg vil nemlig gerne kunne bruge muligheden. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 14. mar. 2026, 15:59 (UTC) Jeg har lige spurgt Rønlev og vi må gerne bruge hans filer. Så hvis du vil, så kan jeg hurtigt lægge alle bindene af Folkekalenderen op på Commons. Hvis du gerne vil prøve selv, så er det også fint. Bare sig hvad du foretrækker. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. mar. 2026, 15:02 (UTC) :Dejligt at Claus Rønlev ikke har noget imod det. Det ville også være dejligt med disse bøger, men jeg synes ikke det ligner det første projekt man skal kaste sig over. Der er en del billeder, som må give lidt håndteringsproblemer og man kunne naturligvis ignorere almanakdelen i korrekturlæsningen. Men jeg har fundet en mere ordinær bog at starte med. Den er skannet af Det kgl. Bibliotek, men jeg har kørt ny OCR ved hjælp af Tesseract, som giver bedre resultat med hensyn til danske tegn, men til gengæld giver noget støj i marginen. Det sidste håber jeg er overkommeligt at fjerne. Jer har nu oprettet: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Brun_MW_Fra_min_Ungdom_og_Manddom.pdf :Jeg skal nu lige finde ud af hvordan jeg får dannet indeks til den. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 16. mar. 2026, 09:38 (UTC) ::Jeg har oprettet en indeks-side: https://da.wikisource.org/wiki/Indeks:Brun_MW_Fra_min_Ungdom_og_Manddom.pdf ::Men løber ind i fejlen: Invalid interval. ::Hvad er det jeg overser? der står HelpIndex_pages, at man skal bruge "purge file" i højre side af index page, men sådan en knap kan jeg ikke se [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 16. mar. 2026, 10:18 (UTC) Hej igen! Jeg har rettet lidt i indekssiden. Det hjalp ikke. Så klikkede jeg "Purge" på Commons og så virkede det. På Wikisource oversætter man 1 side ad gangen, så det er let at læse korrektur. Hvis du klikker på https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Brun_MW_Fra_min_Ungdom_og_Manddom.pdf/12&action=edit&redlink=1 så skulle den gerne vise et forslag til tekst til venstre og billedet til højre. Teksten du ser er ikke særlig god. Du skal derfor klikke på pilen ved siden af Transscribe text og så vælge avanceret. Så kan du vælge forskellige typer og du kan markere et område (fx hvis der er "snask" i siden af skanningen). Så kan du bare tage siderne 1 ad gangen. Eller jeg kan bruge min bot til at oprette alle siderne. Det bestemmer du :-) Mht. Folkekalenderen så er det ganske rigtigt et større projekt. Men jeg tænker nu, at det med billederne er til at overkomme. Som nævnt ville jeg bare lægge alle siderne med billeder på Commons, og så kan man bare croppe dem efterhånden som man når til de sider, der er billeder på. Men jeg synes det er fint at starte med den anden bog, som virker mere overskuelig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 13:04 (UTC) : Det er forresten helt ok alene at transskribere dele af en bog. Så selvom der er 147 sider i en almanakk så kan du sagtens nøjes med de 17 sider, der vedrører HCA. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 13:15 (UTC) :Endnu en gang tak. At det var på Commons siden man skulle udføre "purge" havde jeg ikke gennemskuet. :Nu da det er første gang jeg er kastet ud i dette, så går jeg lige siderne igennem selv. Jeg håber jeg ved senere bøger kan få din hjælp til side-offentliggørelsen. Men jeg kan lige så godt fjerne det støj der er på siden ved gennemgangen. Selve teksten er ikke perfekt, men dog generelt bedre end den oprindelige i KBs pdf. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 16. mar. 2026, 14:31 (UTC) Helt ok. Jeg synes, at Google-muligheden giver det bedste resultat. Jeg rettede lige en enkelt side lidt: [[Side:Brun MW Fra min Ungdom og Manddom.pdf/13]]. Sidetal og "overskrift" plejer at blive sat i headeren. På den måde undgår man, at det bliver transkluderet. Du skal så bare sætte sidetallet skiftevis til højre og venstre. Jeg rettede også lige en orddeling. Det bedste er at slette stregen og trække resten af ordet op og så sætte et linjeskift ind manuelt foran det næste ord. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 16:29 (UTC) : Jeg prøvede lige Google OCR på [[Side:Brun MW Fra min Ungdom og Manddom.pdf/67]] og som du kan se, så bliver det meget tættere på originalen på den måde. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 16:37 (UTC) ::En lille ting mere. Der skal ikke indsættes <nowiki><br></nowiki>. Det skal bare være almindelige linjeskift. På den måde får man nemlig en fin og flydende tekst, når man transkluderer siderne. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 16:53 (UTC) ::Måske begynder jeg at forstå hvorfor det ser så mærkeligt ud på wikisource i forhold til hvordan det faktisk ser ud i pdf-filen når jeg kigger på den direkte. Der er det nemlig hele linier og ikke de mange tilfælde med enkelte ord på en linie for sig selv. Der er meget at lære. Jeg fjerner <nowiki><br></nowiki> igen. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 16. mar. 2026, 17:22 (UTC) Hej igen! Tager du teksten fra pdf-filen eller bruger du wikimedias software * <nowiki>https://ocr.wmcloud.org/?engine=google&langs[]=da&image=https%3A%2F%2Fupload.wikimedia.org%2Fwikipedia%2Fcommons%2Fthumb%2F1%2F13%2FBrun_MW_Fra_min_Ungdom_og_Manddom.pdf%2Fpage67-500px-Brun_MW_Fra_min_Ungdom_og_Manddom.pdf.jpg&line_id=&uselang=en</nowiki> Noter plejer vi i øvrigt at angive på samme måde som på Wikipedia med * <nowiki><ref>Tekst i noten.</ref></nowiki> Så kommer teksten nemlig nederst på siden og når man transkluderer, så kommer alle noterne i en pæn række samlet nederst i dokumentet. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 18:18 (UTC) : Jeg har i øvrigt oprettet [[Fra min Ungdom og Manddom]]. Så er det lettere for dig at se, hvordan resultatet kommer til at se ud. Det skal jo helst ende med at blive en pæn tekst. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 18:23 (UTC) ::Tak for din ihærdighed med at lede mig igennem denne første tekst. Det har været meget lærerigt. ::Jeg lærer jo også løbende af alle de små tricks med html-kode til formatering og diverse wiki-kodninger, fx har jeg nemlig spekuleret på om der var en genvej til at vise teksten spatieret - og det er der så. Hoved- og fod-formateringen skal jeg også nok rette op på. ::Ja jeg er efter et par eksperimenter kommet frem til at den Tesseract OCR jeg har kørt på pdf'en på min computer trods alt er bedre end det som Google kan levere (Google har især problemer med k'erne), så jeg kopierer det ind i stedet, og den havner fint som rene linjer, nogle gange er orddelinger sammenføjet. Hvis der var en dan_frak (med en patch for langt s), som sprogmulighed i Wikipedias version af Tesseract kunne man muligvis få det samme resultat. Jeg synes det er mærkeligt at den tekst wikipedia henter fra pdf'en (måske tager jeg fejl af hvad den gør) er så forskellig fra teksten i pdf'en når man kopierer den via en pdf-viewer (FoxitPDF reader). ::Din oprettelse af pladsen til "Fra min Ungdom og Manddom" som samlet tekst svarer på et spørgsmål som jeg manglede at få undersøgt/spørge om. Så tak for det. Jeg finder forhåbentlig ud af hvordan den skal opdateres efterhånden som sidernes oprettes og korrekturlæses. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 16. mar. 2026, 21:38 (UTC) :: Jeg har rettet layoutet i [[Side:Brun MW Fra min Ungdom og Manddom.pdf/12]] og de tidligere sider lidt til. Hej! Ja, jeg tænker, at det er fint at prøve sig lidt frem. Jeg har selv lavet en del test med de forskellige programmer som MediaWiki har og der er Google helt klart den bedste. Hvis du har en anden version lokalt (Tesseract OCR) så er det jo let at sammenligne med Google OCR og så se antallet af fejl. Du skal bare være opmærksom på, at der er stor forskel på den første tekst Wikisource foreslår og den man får hvis man åbner Transscribe text-vinduet. Jeg har i øvrigt oprettet [[:c:Category:Folkekalender for Danmark]] og har lagt filerne op der, så vi har dem. Jeg tænker, at jeg vil prøve at lave OCR med bot på den ene af dem, så vi kan se hvordan det går. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. mar. 2026, 15:16 (UTC) :Helt ok. Google OCR er bestemt heller ikke dårlig, de sammenligninger jeg har foretaget synes at vise, at både Tesseract og Google har tolkningsfejl, men det kan være i forskellige tilfælde, så under alle omstændigheder skal der korrigeres. Og unægteligt er det nemmere at tage udgangspunkt i Googles OCR, da den er indbygget og kan udføres via sådan en bot som du benytter, så det er jo produktivt som udgangspunkt. Det er noget mere omstændeligt at kopiere teksten ind med håndkraft, så jeg er også tilbøjelig til at opgive det og i stedet bruge tiden på layout og korrekturlæsningen. Jeg har lavet er par forsøg med Wikisource-tesseract muligheden, og det var decideret dårligt, lignede nærmest hollandsk. Transcibe var ikke dårlig, men tog meget tid om det. Træerne gror ikke ind i himlen. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 17. mar. 2026, 15:56 (UTC) :: Min konklusion er i alt fald, at det er lettere at oprette med bot og så rette de mest almindelige fejl først. Når det så er gjort kan man læse korrektur. I nogle bøger er der mange bindestreger og det er bøvlet at fixe. Jeg tænker at siderne med kalender vil blive en udfordring for botten. Så det er muligt at den laver for mange fejl, men så kan man bare overskrive teksten med en ny lavet af MediaWiki. Man kan jo bare lave udsnittet så OCR ignorerer kalenderdelen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. mar. 2026, 16:06 (UTC) :::Jeg har forresten lige oprettet: https://da.wikisource.org/wiki/Forfatter:Michael_Wallem_Brun :::Så vidt jeg kan læse mig til, så er det at have adgang til at oprette bots er noget man skal søge om. Jeg har pt. ikke nogle ambitioner om at lægge mange ting på Wikisource og hvis jeg kan bede dig om at køre en dannelse af sider, så tror jeg det opfyldet behovet indtil videre. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 17. mar. 2026, 19:15 (UTC) ::::Ja, man skal have en tilladelse. Jeg kan sagtens oprette sider for dig. Det er lidt besværligt at komme igang med en bot, så medmindre du har planer om at lave en masse (eller du meget gerne vil), så er det næppe besværet værd. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. mar. 2026, 19:25 (UTC) :::::Tak, jeg vender tilbage, hvis jeg føler et behov, men jeg kan se nogle tilfælde hvor det måske kunne være smart at kunne rette nogle skanningsfejl på flere sider på een gang, fx anførselstegn fra to kommaer til noget andet. Jeg har tidligere brugt perl-skripts til det i off-line håndtering af skannet tekst - men jeg vender evt. tilbage. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 17. mar. 2026, 19:50 (UTC) ::::::Ja, det er helt klart lettere at rette typiske fejl med bot. Især dem, hvor det er let at afgøre, hvordan det skal rettes Det er jo ikke nok at vide at s, f og k tit bliver forvekslet for man skal jo helst finde en bogstavkombination, der næsten altid er forkert. Jeg har også rettet anførselstegn tidligere. Man skal bare beslutte hvilken slags man ønsker at have. Jeg kan se at du har valgt »« selvom det måske nærmere var fx „"”“ så derfor har jeg ikke rettet nogle denne gang :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 18. mar. 2026, 06:26 (UTC) Så har jeg oprettet [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1852.pdf]]. Kvaliteten er ikke helt så god, som jeg havde håbet. Jeg har også lagt illustrationerne op i fx [[:c:Category:Folkekalender for Danmark 1876 illustrations]] så det er let at croppe. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. mar. 2026, 18:21 (UTC) Hej igen! Så har jeg tilladt mig at (ens)rette citationstegn og rette et par andre OCR-fejl med botten. Hvis du finder nogle fejl, som forekommer mere end fx 5-10 gange, så kan jeg hurtigt rette. Når jeg ser på [[Fra min Ungdom og Manddom]] så ser det faktisk ret godt ud efterhånden. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. mar. 2026, 15:30 (UTC) :Tak for det. Det er faktisk Tesseract der har valgt de "franske anførselstegn", men nu er det i hvert fald konsekvent i hele teksten. Jeg vil tro de sidste ting lige så godt kan rettes i forbindelse med alm. korrekturlæsning. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 19. mar. 2026, 16:11 (UTC) ::Ja ensartet er bedst. Hvis du hellere vil have de "rigtige" tegn så er det let at rette med botten. Du har tydeligvis evner inden for læsning af gamle skrifter :-) Jeg synes stadig, at det er noget bøvl. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. mar. 2026, 19:09 (UTC) :::Tak, jeg har transskriberet mange sider med fraktur, der kan dog være udfordringer med sjældne varianter af fraktur-skrift. Apropos er F'et i Folkekalender et stort bogstav, substantiver blev ALTID skrevet med stort begyndelsesbogstav før 1948. :::Ja, lad os være tro mod bogens valg, men i så fald bør det vel være sættet „“. Jeg holder pause nu, så du er velkommen til at tage over. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 19. mar. 2026, 20:21 (UTC) Så har jeg rettet citationstegn og f i folkekalender til F. Tak for tippet. Jeg undrede mig også over det var lille f men åbenbart ikke nok til lige at tjekke om det f virkelig var et lille f. Hvis du har lyst til at rette noget i Folkekalenderen så er du meget velkommen. Jeg han ikke huske om det var bind 1, der var noget HCA. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. mar. 2026, 16:54 (UTC) : Jeg undrede mig over, at der ikke var en illustration forrest i [[:File:Folkekalender for Danmark 1869.pdf]] så derfor tjekkede jeg din oversigtsside. Men jeg havner i 1867 når jeg klikker på linket for 1869. Måske du vil tjekke ved lejlighed? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. mar. 2026, 15:24 (UTC) ::Tak for tippet. Det kan ikke udelukkes at jeg har lavet en fejl, men vi er jo ude i en af de skanninger hvor flere årgange er i samme pdf, så derfor skal man lave et dybt link (og kan de ændre sig hos Google over tid ? Jeg synes jeg har oplevet fejlen før). Jeg går ud fra at du har fundet ud af at der i Claus Rønlevs udgave mangler protrættet af Christoffer Valkendorff, som findes i Googles 1869. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 22. mar. 2026, 18:15 (UTC) :::Nej, jeg kunne nemlig ikke finde filen fra 1869 :-) Men tænker at skrive til Rønlev og spørge for hans scanninger er jo bedre. Hvis han har bogen kan han jo hurtigt skanne og lægge den ind i filen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. mar. 2026, 18:35 (UTC) ::::Jeg har opdateret på Wikisource, billedet af Valkendorff er før titelsiden til 1869 ::::https://books.google.dk/books?id=t_phAAAAcAAJ&hl=da&pg=RA2-PA1#v=onepage&q&f=false ::::billedet: https://books.google.dk/books?id=t_phAAAAcAAJ&hl=da&pg=RA2-PP2#v=onepage&q&f=false [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 22. mar. 2026, 19:38 (UTC) ::::: Tak. Jeg har spurgt Claus om han stadig har bogen og kan scanne den. Googles scanning er jo ikke super god. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. mar. 2026, 20:15 (UTC) ::::::Meget fint. Måske har jeg den, men den ligger i så fald i en en usorteret bunk i kælderen ..., så det nemmeste vil være at Claus blot har overset billedet. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 22. mar. 2026, 20:35 (UTC) :::::::Krydser fingre. Ellers kan vi altid spørge Det Kongelige Bibliotek om en digitalisering. Så vidt jeg kan se, så har de registreret det som en bog, og så kan vi få 5 stk. om måneden. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. mar. 2026, 06:04 (UTC) :::::::Desværre, jeg har ikke i kælderen kunnet finde 1869, kun de sidste 1872-76 (21-25. årgang), men der mangler der jo ikke nogle billeder. Jeg kan ikke se nogen katalogisering på KB der er markeret så den kan vælges til digitalisering, det udelukker ikke helt 100% at den ikke kan, og måske kan man få dem til i det mindste af skanne billedet af Valkendorff. Men Googles skal er faktisk en af de bedre. :::::::I øvrigt findes originalen (jævnf. Bemærkninger) her (markeret fri brug): https://open.smk.dk/artwork/image/KKSgb12937?q=*&page=109&range=production_dates_end%3A1770-01-01T00%3A00%3A00.000Z%3B1820-12-31T23%3A59%3A59.999Z&filters=has_image%3Atrue%7Ccreator_nationality%3Adansk [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 24. mar. 2026, 10:19 (UTC) ::::::::Jeg lagde googles billede ind i går for at siderne skulle blive rigtige (måske filerne på Commons så burde omdøbes. Åh åh...). Når vi har originalen, så tænker jeg at det er smartere at bruge den i stedet for. Godt fundet! Du er altså en haj til at finde ting! --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 24. mar. 2026, 11:52 (UTC) :::::::::Jeg skal nok lade være med at fortælle dig om alt hvad jeg foretager mig, så det bliver kun denne gang, men jeg har afprøvet delvis transkludering, og efter en del forsøg fundet ud af hvordan det fungerer. Jeg har korrekturlæst indholdssiden til kalenderen for 1869, og der indsat et sektions-tag, som jeg efterfølgende har inkluderet i den tidligere oprettede samlede oversigt over indholdet af Folkekalender for Danmark: https://da.wikisource.org/wiki/Folkekalender_for_Danmark#1869, (det er muligvis ikke nyt for dig) det betyder at hvis nogen ændrer på indholdssiden for 1869, fx linker til teksterne, så vil det kunne fremgå af den samlede oversigt. Det er da dejligt. (Det burde så også være muligt at bruge samme teknik til at springe repertoire-siderne over i Overskou) [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 24. mar. 2026, 15:18 (UTC) :::::::::: Det er da kun skønt, at du fortæller om dine opdagelser. For Wikisource er jo lidt død. Og det er meget nyttigt at dele info. Jeg har selv brugt transkludering på [[Privilegierne (1661)]] og det er rigtig smart, at vi kan gøre sådan. Men ser til gengæld, at du har fundet ud af, hvordan man laver en flot indholdsfortegnelse. Jeg startede på at skrive forskellige ting på [[Bruger:MGA73/Eksempel]] men det hører jo egentlig til på hjælpesiderne hvordan man gør forskellige ting. Så når du finder ud af noget smart, så tjek meget gerne om det står i hjælpen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 24. mar. 2026, 19:51 (UTC) ::::::::::: Billedet ligger faktisk allerede på Commons: [[:File:Julius Magnus-Petersen, Christoffer Walkendorff, 1869, KKSgb12937, Statens Museum for Kunst.jpg]]. Jeg opdagede i øvrigt, at numrene på filerne i [[:c:Category:Folkekalender for Danmark 1869 illustrations]] som egentlig var tænkt at skulle svare til pdf-siden tilfældigvis svarer til de trykte sidetal. Så selvom det afviger fra den måde de andre filer er nummereret på, så synes jeg ikke, at de behøver at blive omdøbt. For de fleste vil jo nok mene, at sidetallet giver mere mening. I øvrigt burde filerne jo kaldes fx "Christoffer Walkendorff, 1869" så det svarer til indholdet. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 24. mar. 2026, 19:56 (UTC) ::::::::::::a) Jeg har haft svært ved at finde rundt i hjælpeteksten til wikisource (man havner tit på den engelske som så til gengæld er meget udførlig, og langt fra alle mulighederne virker på den danske). Jeg har lidt sent opdaget siden https://da.wikisource.org/wiki/Wikisource:Korrekturl%C3%A6sning, som faktisk indeholder det er skal til for at lægge en bog på wikisource. Nogle af dine tips og tricks synes jeg godt kunne høre hjemme der. Det mærkelige ved brug af <nowiki><section begin=Kap1 /></section end=Kap1 /></nowiki> i den danske wikisource er at det, når man gennem bliver ændret til ## Navn ## og #### (hvilket giver fejl på siden, så de 4 havelåger skal fjernes eller ændres til at have en tekst ## Navn-slut ##). Til gengæld har jeg fået havelåge-notationen til at virke. Men enten overser jeg et eller andet eller også så burde det fremgå af den danske hjælpetekst, at man står sig ved at bruge havelåge-notationen. ::::::::::::b) Jeg synes også det er godt at billederne har bogsidenumrene. Om CW-siden skulle hedde noget andet har jeg ikke nogen stærk mening om, bibliofile kalder et sådant billeder placeret foran titelbladet for "frontispice", så man kunne også kalde den "Frontispice 1869", bedre: "Frontispice 1869 Christoffer Walkendorff". [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 25. mar. 2026, 10:04 (UTC) :::::::::::::Jeg har lige lagt siden i [[:Kategori:Hjælp]] for jeg synes hjæpesider bør ligge der, så man kan finde dem. Og ja, den engelske er bedre end den danske. Jeg har oversat lidt tidligere og kopieret til den danske hjælpeside. Men det skal stadig forbedres. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. mar. 2026, 10:55 (UTC) Claus har ikke bogen længere. Kan du i øvrigt tjekke fx [[:Side:Folkekalender for Danmark 1853.pdf/3]]. Jeg får en fejl med Seadragon. Purge hjælper ikke og tænker om det er mig eller filen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. mar. 2026, 14:51 (UTC) :Jeg får et fint billede af Tordenskjold. Men jeg har oplevet samme fejl ved andre af de Folkekalender-udgaver du har lagt op, bl.a. i dag. Men tidligere har jeg så næste dag ved Folkekalender få siderne frem. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 23. mar. 2026, 15:39 (UTC) :: Jeg oplevede problemer ved første bind. Men efter en purge og efter jeg lagde teksten op, så kom det til at virke. Så derfor tænkte jeg, at jeg ville oprette alle bind for at "motivere" systemet til at lave thumbs mv. Da det drillede med 1853 så valgte jeg at lægge billedet ind som "tekst" og som du bemærkede, så virker det fint nok. Men det kommer ikke frem i højre side, hvor det skal være. Det ser ud til at thumbs virker for nogle filer på Commons og Wikisource-billedevisningen virker for nogle bind. Men der er kun få, hvor begge dele virker. Jeg mistænker, at det er fordi der er lavet OCR på filerne og at tekstlaget i filerne driller. En måde at teste på er jo at fjerne tekstlaget og lægge filen op igen. Men inden jeg gjorde det ville jeg lige høre, om det virkede hos dig. Det mest tossede er, at på enwiki så kan jeg se thumbs af den ene fil + alle siderne, men det kan jeg ikke på Commons. Det er da ikke altid lige let at forstå :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. mar. 2026, 16:01 (UTC) :::Jeg har kigget lidt mere på 1853, men jeg kan heller ikke se noget billede på Index-oversigten, eller hvis jeg vælger nogle tekstsider kan jeg kun se teksten, men ikke den originale bogside. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 23. mar. 2026, 18:51 (UTC) Mht. SeaDragon så spurgte jeg på den engelske Wikisource og en anden bruger nævnte [[phab:T420341]]. Det ser ud til at det hjælper at uploade en dummy pdf og så reverte. Men det må jo betyde, at det er systemet og ikke filen, der er problemet, så jeg tænkter at vi bare skal vente medmindre vi meget gerne vil have en konkret fil til at virke hurtigt. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 26. mar. 2026, 06:09 (UTC) :For mig er det ok at vente, det ser ud til at efter en dag eller to kommer siderne frem. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 26. mar. 2026, 08:05 (UTC) ::Ja det dukker op nogle gange. Men der er stadig bind, der efter ca. 10 dage stadig ikke virker. Det er mystisk :-) Men jeg har også tænkt mig at vente. Jeg har jo stadig 50.000-100.000 sider lovgivning mv. at kigge på :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 26. mar. 2026, 08:51 (UTC) Jeg kan se, at du har croppet og roteret og uploaded [[:File:Folkekalender for Danmark 1852 - 034 udsnit.jpg]]. Du må gerne bare lægge den nye version oven på den gamle. Jeg ved ikke om du kender [[:c:Commons:CropTool]]. Det er et gadget, der gør det hurtigt og enkelt at croppe filer på Commons. Men hvis du vil rotere eller justere farver mv., så virker det selvfølgelig ikke. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 29. mar. 2026, 12:08 (UTC) == Den danske Skueplads == (Overskrift indsat) :Ja, der er faktisk mange HCA ting i den første årgang. Jeg håber der er nogle andre der har lyst til at gøre noget ved det, jeg vil umiddelbart nøjes med at henvise dertil fra danskforfatterleksikon.dk (og nok også fra wikisource med indholdsoversigten til kalenderen). Jeg har kastet mig over et andet projekt, nemlig bind 1 af Overskous Teaterhistorie: https://da.wikisource.org/wiki/Den_danske_Skueplads_Bind_1 :Jeg har opdelt den i kapitler, igen synes jeg wikipedias hjælpetekser er svære af finde, men jeg fandt dog frem til hvordan det skulle gøres, nemlig via indeks-siden. Måske findes der en simpel måde at få oversigten derfra til også af figurere fx under titelbladet, men det har jeg ikke kunnet finde, så pt. har jeg håndindsat en kopi af indholdsfortegnelsen der. Bortset fra det går det godt [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 20. mar. 2026, 19:36 (UTC) ::Jeg har ikke lige styr på hvordan man opdeler i kapitler. [[Bruger:Peter Alberti]] kan sikkert hjælpe hvis han en dag får tid :-) ::Du siger bare til, hvis du vil have tekst indsat med bot i dit nye projekt i stedet for at oprette manuelt. Jeg kan evt. også bare indsætte fx 20 sider så du kan se hvad der virker bedst. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. mar. 2026, 19:44 (UTC) :::Helt ok, det jeg har lavet fungerer i det mindste. Og tak, du må meget gerne ved lejlighed oprette alle siderne med Google OCR-teksten. Nogle få af siderne har jeg andetsteds læst korrektur på, men det kan jeg ret nemt kopiere ind og overskrive Google teksten, men det vil være rart at alle siderne i det mindste har en ikke-korrekturlæst tekst. Du behøver ikke gøre noget ved anførselstegn, der er ikke så mange, og de varierer faktisk bogen igennem! [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 20. mar. 2026, 20:04 (UTC) Så er siderne oprettet. Jeg har rettet bindestreger og et par OCR-fejl. Hvis du finder nogle fejl, der går igen mange gange kan jeg hurtigt rette. Det tager iffe så lang tid ;-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. mar. 2026, 21:28 (UTC) :Jeg så, at du rettede sidetallet. Jeg fandt derefter ud af, at side 190 og 191 mangler i filen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. mar. 2026, 08:35 (UTC) ::Jeg ser det også. Det er desværre noget jeg flere gange har været ude for med Det kgl. Biblioteks skanninger. Jeg prøver lige om jeg i første omgang kan fiske siderne andetsteds fra (jeg har også selv bogen, så jeg kan skanne selv), og så skriver jeg til KB om manglen. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 21. mar. 2026, 08:57 (UTC) :::Det undrede mig forresten hvordan sidetallet i hovedet kunne blevet forskubbet, men det er altså fordi der mangler nogle sider i pdf'en. Det er i øvrigt er dejligt at få genereret hoved via bot. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 21. mar. 2026, 08:59 (UTC) ::::Hej! Jeg har lige indsat en overskrift da diskussionen er blevet lidt lang. Du må gerne indsætte et link til siden på kb.dk, hvor informationerne findes fx https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99122610019205763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL&lang=da når du henter materiale fra kb.sk. Så er det nemlig lettere at finde posten. Jeg kan se at der i bind 2 mangler siderne 177-192. ::::Mit forslag er, at du venter med at rette siderne efter "hullet" for vi skal have flyttet al teksten. Det tænker jeg, at jeg kan gøre med botten, når vi har fået fat i de 2 manglende sider og lagt en ny version op. ::::Jeg skriver med en fra kb om mit lovprojekt, så jeg tænkte at nævne for hende, at der mangler nogle sider. Så kan hun få digitaliseringsafdelingen til at scanne de manglende sider. Men det kan også være, at de foretrækker at splitte bind 1 og 2 op, da det jo er noget rod at slå 2 bøger sammen. Men så lige, at du selv har planer om at skrive til dem, så kan de se, at vi er flere, der læser deres ting online :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. mar. 2026, 09:03 (UTC) :::::Har har godt lagt mærke til, at du har sat et sådant link til KB ind. Jeg har tidligere indsat sådanne i danskforfatterleksikon.dk, men da så biblioteket opdaterede deres bibliotekssystem fik alle titlerne nye numre, så ingen af dem virkede mere. Linket til dod-filen ser dog ud til at være persistent, men ok, jeg kan indsætte begge. Jeg vil opfordre til at man også angiver dod-filen, det er næppe sidste gang KB skifter system :-o. :::::I øvrigt har KB (også Google og andre) den praksis, at hvis to bind er indbundet sammen, så ligger de i den samme pdf. Jeg synes det er besværligt at have med at gøre, så derfor har jeg skilt bind 1 ud af den originale pdf. Det er også årsagen til at jeg har fjernet forbladet fra KB, da det beskriver at der er to bind. Jeg tror ikke på man kan få dem til at splitte op. :::::Du må gerne skrive til KB, jeg har ikke kigget på bind 2. Jeg har den korrekturlæste tekst (bortset fra repertoirelisterne) til alle de øvrige bind på https://uforbederlig.dk/overskou/om.htm, men kunne godt tænke mig at flytte dem til Wikisource med tiden. :::::PS: Jeg har forresten opdaget, at det er Firefox (som jeg benytter), der udfører stavekontrollen når man redigerer tekst. Det burde derfor være muligt at benytte den version af Openoffice stavekontrol som jeg har lavet til gammel dansk stavemåde - det er dog desværre ikke lykkedes mig at få Firefox til at bruge den, uanset alle de dirty tricks jeg har prøvet. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 21. mar. 2026, 09:35 (UTC) :::::Jeg har opdateret med en ny pdf der også indeholder bogens side 190-91, dvs. fra pdf-side 201 og frem passer teksten ikke med bogsiden. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 21. mar. 2026, 13:59 (UTC) ::::::Så har jeg flyttet (kopieret) teksten. Så nu burde du kunne gå i gang med at læse korrektur. Mht. de andre bind, så skulle det jo være overkommeligt, når du allerede har korrekturlæst teksten. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. mar. 2026, 14:59 (UTC) :::::::Tak, det var dejligt. Jeg konsekvensretter kapitel-opdelingen. Og du har ret med hensyn til de øvrige bind, men det kan godt vente lidt. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 21. mar. 2026, 17:26 (UTC) ::::::::Jeg har foretaget upload af pdf til bind 2, hvori jeg har indføjet de manglende sider fra en skanning af mit eget eksemplar. Jeg har også oprettet indeks over siderne. Så langt så godt, men løber så ind i det problem som du også har med Folkekalender, der bliver ikke vist nogle bogsider når man klikker på en side. Da jeg alligevel ikke vil kaste mig over det lige nu, så ser jeg lige om problemet løser sig selv i løbet af et par dage. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 23. mar. 2026, 19:24 (UTC) :::::::::Jeg kan ikke helt forstå at det skulle OCR-laget. Jeg har lavet OCR både til bind 1 og 2 af Overskous Den danske Skueplads, og benyttet de samme værktøj til det hele. :::::::::Der er i øvrigt begyndt at komme tekst på siderne, men ikke noget billede. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 23. mar. 2026, 19:47 (UTC) ::::::::::Jeg har ikke haft problemet med alle de andre filer jeg har lagt op. Kan være, at det er en wiki-fejl i stedet for. Hvis det stadig fejler om et par dage kan det være, at jeg opretter en fejl på [[phab:]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. mar. 2026, 20:26 (UTC) :::::::::Jeg har prøvet nogle sider her til morgen i bind 2, man starter med at få meddelelse om af SeaDraggon ikke kan vise siden, men når jeg arbejder med en side, især når man vælger "Vis forhåndsvisning", så kommer billedet af siden frem, men kan så godt være forsvundet hvis man senere vender tilbage til siden. :::::::::Må jeg besvære dig med at oprette siderne. Ikke at jeg vil kaste mig over den med det samme, men måske i små portioner. :::::::::Jeg vil ikke bruge kræfter på repertoirefortegnelsen, men jeg har læst i hjælpeteksterne at man kan stoppe samlingen af siderne ved at indsætte nogle sektionskoder, måske kan det forhindre det. Jeg har overvejet om man kunne indsætte oversigten som et billede, men jeg vil ikke bruge tid på at formatere dem - jeg har dem i forvejen (mere korrekt) på danskforfatterleksikon.dk [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 24. mar. 2026, 08:04 (UTC) ::::::::::Som du nok har set, så er siderne blevet oprettet. Så kan du bare tage dem, når du får tid og lyst. Mht. repertoirefortegnelsen så er det vigtigste vel at stavemådenen er korrekt, så man kan finde det, hvis man søger efter det. At layoutet så ikke ligner helt betyder ikke så meget. Jeg har selv nogle registre i mit lovprojekt og jeg har tænkt på, hvordan man bedst formaterer det. Altså skal der være en blank linje mellem hver post, skal man bruge br osv. Det betyder især meget når det er hundredevis af sider som fx i [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. mar. 2026, 08:11 (UTC) :::::::::::Tak for siderne. :::::::::::a) Principielt har du ret med repertoirefortegnelsen, men ønsker bare ikke at bruge tid på det på wikisource, fordi jeg allerede har brug mange måneder på at inddatere dem i en database til brug på danskforfatterleksikon.dk, men hvis andre vil gøre noget ved det, så er de velkomne. Omtalen af de enkelte sæsoner ligger bedre på wikisource, så det vil jeg godt bruge lidt tid på. :::::::::::b) Ang. registeret til rescripter, så har jeg kigget på nogle tilfældige sider, umiddelbart vil det mest overskuelige nok være en blank linie mellem hver indgang i registeret. (Registeret opfører sig lidt mærkeligt, det virker som om der automatisk bliver blank linie mellem hver linie?!). En kompakt version i stedet for br kunne være at omslutte hver side af <nowiki><poem></poem></nowiki>, det giver samme effekt, men det er ikke sikkert det er nemmere. :::::::::::c) Jeg har pt. et andet problem: Jeg har opdaget at den version af bind 2 jeg har lagt op har lav pdf-kvalitet, det vanskeliggøre korrekturlæsningen. Det var imidlertid nødvendigt at gøre noget da jeg skulle lægge den op (jeg brugte ikke uploadWizard, hvor jeg har opdaget at man kan lægge større filer op) i første omgang fordi den var > 100MB, det plejer at gå godt med komprimeringen, dvs. det kan ikke ses. Men altså ikke i dette tilfælde. Jeg har en en ny version i god kvalitet, men kunne kun finde ud af at lægge den op under et nyt navn: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2_v2.pdf :::::::::::Men nu har jeg så balladen, med at få index og siderne til at tage udgangspunkt i den. Har du erfaring med det? Undskyld besværet. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 25. mar. 2026, 09:35 (UTC) ::::::::::::Ja, man kan godt lægge større filer op. Hvis du tager dem direkte fra kb.dk så kan du lave det som URL-upload. Men hvis du har ændre nogle af siderne, så skal det gøres på en anden måde. Jeg har selv brugt min bot og lavet det med chunk-upload. Mit forslag er at jeg bare flytter den nye fil "ovenpå" den gamle. Alternativt kan jeg flytte den gamle fil til et nyt navn og så flytte den nye til det gamle navn. Men det kræver, at der er samme antal sider, for ellers bliver det noget rod. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. mar. 2026, 11:00 (UTC) :::::::::::::Jeg vil blive meget glad for få den nye fil ovenpå den gamle. De er identiske bortset fra komprimeringen. Tak for hjælpen. Fremover bruger jeg wizard til upload.(KBs pdf kan ikke bruges, dels mangler den nogle sider, består af 2 bind, og dels har den ingen OCR). [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 25. mar. 2026, 11:14 (UTC) :::::::::::::: Så har jeg flyttet filen. Desværre har jeg lavet OCR på den gamle, så vi får ikke glæde af den bedre kvalitet til den del. Men hvis det gør det lettere at læse korrektur så er det jo super godt! --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. mar. 2026, 19:19 (UTC) :::::::::::::::Tusind tak, det gør ikke så meget med OCR, jeg bruger min tidligere korrekturlæste tekst. Og for de dele hvor jeg ikke bruger det, kan man jo prøve at opdatere med en ny generering af OCR. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 25. mar. 2026, 19:42 (UTC) ::::::::::::::::Super. Så gør det heldigvis ikke så meget. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 26. mar. 2026, 05:58 (UTC) ::::::::::::Det med poem er en dårlig ide, glem det, for det virker kun godt hvis hver linje skal være for sig selv. Men i registeret er der mange indførsler der strækker sig over flere linjer. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 26. mar. 2026, 08:08 (UTC) == Oprette botkonto == Hej! Jeg skrev godt nok, at det er lidt bøvlet at oprette en bot, men jeg tænker, at du nok skal kunne finde ud af det. Og med alle de redigeringer du laver, så kan du nok finde noget brugbart at bruge en bot til. Jeg synes derfor, at du skal prøve at oprette en bot-konto. Der er ikke meget aktivitet her, så jeg tænker det går fint an at du laver nogle få redigeringer selvom du ikke har et botflag. Når du så har styr på det og vil rigtig igang, så kan du bare søge om et bot-flag. Det er ikke så besværligt at få et ja. Især ikke fordi du er kendt som en bruger, der har styr på det og ikke laver ballade. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 27. mar. 2026, 15:30 (UTC) :Tak for tilliden, jeg har ikke noget i mod at oprette en botkonto. Jeg kan i hvert fald se at det kunne være smart på sigt selv at kunne danne sider til en pdf, med header og måske nogle trivielle ændringer af teksten. Det vil tage noget tid inden jeg er igennem Overskou bind 2, men derefter. Men hvad er forskelle på at have og ikke at have et flag? [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 27. mar. 2026, 20:18 (UTC) ::Den største ændring er at du kan skjule redigeringerne på [[Speciel:Seneste ændringer]]. Lige nu har min bot fx 264.017 redigeringer og det vil oversvømme seneste ændringer. Men når man giver en bot et flag, så er det samtidig en tilladelse til at redigere med en bot. Man kan dog godt have en bot, hvor man gerne vil have, at ændringerne skal være synlige. Så kan man godkende botten men lade være med at give den et flag. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 29. mar. 2026, 12:01 (UTC) 44dli7lmxh2jngatzenr8z2ghdea08d 352334 352321 2026-03-29T13:37:01Z Uforbederlig 4012 /* Folkekalender for Danmark */ Svar 352334 wikitext text/x-wiki ==Velkommen!== Hej, og velkommen til wikisource. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 16. jan 2016, 14:47 (UTC) : Tak --[[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 16. jan 2016, 16:28 (UTC) == Bistop eller Biskop == Hej! Mon Bistop skal rettes til Biskop 2 steder på [[Dansk Ugeskrift Schouw]]? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 10. mar. 2026, 17:13 (UTC) :Tak. Udført [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 10. mar. 2026, 20:50 (UTC) == Folkekalender for Danmark == Hej igen! [[Folkekalender for Danmark]] ser da spændende ud. Er din tanke at lægge dem alle op? Jeg har på et tidspunkt skrevet [[Wikisource:Skriptoriet#Oprettelse af sider med bot]] om at oprette sider med bot. Hvis du har lyst, så kan jeg godt prøve at oprette nogle sider. Men der bør læses korrektur, da OCR ikke kan lave det fejlfrit og layout kan også drille. Hvis billederne skal lægges op på Commons, så kan man evt. lægge siderne med billeder op uredigerede, og så bruge croptool på Commons til at beskære. Det bør være relativt hurtigt. Men det er selvfølgelig pænere, hvis der laves en rigtig billedbehandling af filerne. Selve upload af filerne bør kunne automatiseres noget, men crop og efterbehandling skal ske manuelt. Du kan jo tænke over det og sige til, hvis det lyder interessant. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. mar. 2026, 06:30 (UTC) :Nej, ikke i dette tilfælde. Den udgave som Claus Rønlev har skannet er meget bedre end Googles, og jeg håber den bliver liggende hos ham i mange år - jeg kunne overveje at kopiere til Internet Archive (nemt) eller håbe at andre - HCAndersen centret måske ville have en kopi liggende. :Derimod har jeg nogle andre gange tænkt at lægge tekster på Wikisource, men har ærlig talt ikke rigtig kunnet gennemskue hvordan man kom i gang med det. Uploade en pdf, fiske OCR'en ud og derved give mulighed for korrekturlæsning. Det drejer sig om nogle teaterhistoriske tekster. Pt. har jeg sådanne ting liggende på mit eget site (uforbederlig.dk). :I den forbindelse oprettede jeg en udgave af ordbogen til fx OpenOffice, så den kunne bruges til korrekturlæsning i notepad++ og BlueGriffon af danske ord som de blev stavet i 1800-tallet. Ordbogen trænger til opdatering, men det ville være nyttigt hvis man kunne bruge den direkte i Wikisource som alternativ til den gældende retskrivningsordbog. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 13. mar. 2026, 10:59 (UTC) Hvis ellers Claus ikke har noget mod det, så kan vi jo bare lægge hans kopier på Commons. Det er selvfølgelig vigtigt at tage de bedste udgaver og lægge på Commons. Hvis udfordringen er det tekniske, så kan jeg sagtens hjælpe med det. Som du kan se på [[Bruger:MGA73]], så har jeg kastet mig over gammel lovgivning. Det typiske flow er følgende: # Find et værk et eller andet sted. # Læg filen på Commons, fx [[:Fil:Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532).pdf]]. # Oprette indekssiden, fx [[Indeks:Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532).pdf]]. # Så laver jeg lidt kode, der passer til filen. Det tager ikke så lang tid fordi jeg genbruger eksisterende kode. # Så lader jeg botten oprette alle siderne, fx [[Side:Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532).pdf/4]]. # Så laver jeg typisk forskellige rettelser med botten fx [[Special:Diff/123206]], hvor jeg retter layout eller [[Special:Diff/148948]], hvor jeg samler orddelinger eller [[Special:Diff/259353]] hvor jeg retter typiske OCR-fejl. # Så opretter jeg selve "bogen", fx [[Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532)]]. # Til sidst kommer den største opgave af dem alle: At læse korrektur og rette de sidste fejl. Hvis du vælger en tekst ud, så kan vi prøve at se, om ikke vi kan få det til at virke. Jeg plejer at bruge pdf-filer men det virker også med djvu-filer. Jeg har bare aldrig selv prøvet at lave en djvu-fil. Jeg tænker at du i alt fald skal stå for punkt 1 og 8 og så mange af de andre, som du har mod på. Jeg kan sagtens hjælpe med punkt 2 til 7. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. mar. 2026, 11:14 (UTC) :Tak for tilbuddet og vejledningen. Jeg vil prøve det i løbet af den nærmeste tid med en mindre pdf-fil. Jeg vil nemlig gerne kunne bruge muligheden. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 14. mar. 2026, 15:59 (UTC) Jeg har lige spurgt Rønlev og vi må gerne bruge hans filer. Så hvis du vil, så kan jeg hurtigt lægge alle bindene af Folkekalenderen op på Commons. Hvis du gerne vil prøve selv, så er det også fint. Bare sig hvad du foretrækker. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. mar. 2026, 15:02 (UTC) :Dejligt at Claus Rønlev ikke har noget imod det. Det ville også være dejligt med disse bøger, men jeg synes ikke det ligner det første projekt man skal kaste sig over. Der er en del billeder, som må give lidt håndteringsproblemer og man kunne naturligvis ignorere almanakdelen i korrekturlæsningen. Men jeg har fundet en mere ordinær bog at starte med. Den er skannet af Det kgl. Bibliotek, men jeg har kørt ny OCR ved hjælp af Tesseract, som giver bedre resultat med hensyn til danske tegn, men til gengæld giver noget støj i marginen. Det sidste håber jeg er overkommeligt at fjerne. Jer har nu oprettet: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Brun_MW_Fra_min_Ungdom_og_Manddom.pdf :Jeg skal nu lige finde ud af hvordan jeg får dannet indeks til den. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 16. mar. 2026, 09:38 (UTC) ::Jeg har oprettet en indeks-side: https://da.wikisource.org/wiki/Indeks:Brun_MW_Fra_min_Ungdom_og_Manddom.pdf ::Men løber ind i fejlen: Invalid interval. ::Hvad er det jeg overser? der står HelpIndex_pages, at man skal bruge "purge file" i højre side af index page, men sådan en knap kan jeg ikke se [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 16. mar. 2026, 10:18 (UTC) Hej igen! Jeg har rettet lidt i indekssiden. Det hjalp ikke. Så klikkede jeg "Purge" på Commons og så virkede det. På Wikisource oversætter man 1 side ad gangen, så det er let at læse korrektur. Hvis du klikker på https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Brun_MW_Fra_min_Ungdom_og_Manddom.pdf/12&action=edit&redlink=1 så skulle den gerne vise et forslag til tekst til venstre og billedet til højre. Teksten du ser er ikke særlig god. Du skal derfor klikke på pilen ved siden af Transscribe text og så vælge avanceret. Så kan du vælge forskellige typer og du kan markere et område (fx hvis der er "snask" i siden af skanningen). Så kan du bare tage siderne 1 ad gangen. Eller jeg kan bruge min bot til at oprette alle siderne. Det bestemmer du :-) Mht. Folkekalenderen så er det ganske rigtigt et større projekt. Men jeg tænker nu, at det med billederne er til at overkomme. Som nævnt ville jeg bare lægge alle siderne med billeder på Commons, og så kan man bare croppe dem efterhånden som man når til de sider, der er billeder på. Men jeg synes det er fint at starte med den anden bog, som virker mere overskuelig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 13:04 (UTC) : Det er forresten helt ok alene at transskribere dele af en bog. Så selvom der er 147 sider i en almanakk så kan du sagtens nøjes med de 17 sider, der vedrører HCA. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 13:15 (UTC) :Endnu en gang tak. At det var på Commons siden man skulle udføre "purge" havde jeg ikke gennemskuet. :Nu da det er første gang jeg er kastet ud i dette, så går jeg lige siderne igennem selv. Jeg håber jeg ved senere bøger kan få din hjælp til side-offentliggørelsen. Men jeg kan lige så godt fjerne det støj der er på siden ved gennemgangen. Selve teksten er ikke perfekt, men dog generelt bedre end den oprindelige i KBs pdf. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 16. mar. 2026, 14:31 (UTC) Helt ok. Jeg synes, at Google-muligheden giver det bedste resultat. Jeg rettede lige en enkelt side lidt: [[Side:Brun MW Fra min Ungdom og Manddom.pdf/13]]. Sidetal og "overskrift" plejer at blive sat i headeren. På den måde undgår man, at det bliver transkluderet. Du skal så bare sætte sidetallet skiftevis til højre og venstre. Jeg rettede også lige en orddeling. Det bedste er at slette stregen og trække resten af ordet op og så sætte et linjeskift ind manuelt foran det næste ord. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 16:29 (UTC) : Jeg prøvede lige Google OCR på [[Side:Brun MW Fra min Ungdom og Manddom.pdf/67]] og som du kan se, så bliver det meget tættere på originalen på den måde. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 16:37 (UTC) ::En lille ting mere. Der skal ikke indsættes <nowiki><br></nowiki>. Det skal bare være almindelige linjeskift. På den måde får man nemlig en fin og flydende tekst, når man transkluderer siderne. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 16:53 (UTC) ::Måske begynder jeg at forstå hvorfor det ser så mærkeligt ud på wikisource i forhold til hvordan det faktisk ser ud i pdf-filen når jeg kigger på den direkte. Der er det nemlig hele linier og ikke de mange tilfælde med enkelte ord på en linie for sig selv. Der er meget at lære. Jeg fjerner <nowiki><br></nowiki> igen. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 16. mar. 2026, 17:22 (UTC) Hej igen! Tager du teksten fra pdf-filen eller bruger du wikimedias software * <nowiki>https://ocr.wmcloud.org/?engine=google&langs[]=da&image=https%3A%2F%2Fupload.wikimedia.org%2Fwikipedia%2Fcommons%2Fthumb%2F1%2F13%2FBrun_MW_Fra_min_Ungdom_og_Manddom.pdf%2Fpage67-500px-Brun_MW_Fra_min_Ungdom_og_Manddom.pdf.jpg&line_id=&uselang=en</nowiki> Noter plejer vi i øvrigt at angive på samme måde som på Wikipedia med * <nowiki><ref>Tekst i noten.</ref></nowiki> Så kommer teksten nemlig nederst på siden og når man transkluderer, så kommer alle noterne i en pæn række samlet nederst i dokumentet. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 18:18 (UTC) : Jeg har i øvrigt oprettet [[Fra min Ungdom og Manddom]]. Så er det lettere for dig at se, hvordan resultatet kommer til at se ud. Det skal jo helst ende med at blive en pæn tekst. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 18:23 (UTC) ::Tak for din ihærdighed med at lede mig igennem denne første tekst. Det har været meget lærerigt. ::Jeg lærer jo også løbende af alle de små tricks med html-kode til formatering og diverse wiki-kodninger, fx har jeg nemlig spekuleret på om der var en genvej til at vise teksten spatieret - og det er der så. Hoved- og fod-formateringen skal jeg også nok rette op på. ::Ja jeg er efter et par eksperimenter kommet frem til at den Tesseract OCR jeg har kørt på pdf'en på min computer trods alt er bedre end det som Google kan levere (Google har især problemer med k'erne), så jeg kopierer det ind i stedet, og den havner fint som rene linjer, nogle gange er orddelinger sammenføjet. Hvis der var en dan_frak (med en patch for langt s), som sprogmulighed i Wikipedias version af Tesseract kunne man muligvis få det samme resultat. Jeg synes det er mærkeligt at den tekst wikipedia henter fra pdf'en (måske tager jeg fejl af hvad den gør) er så forskellig fra teksten i pdf'en når man kopierer den via en pdf-viewer (FoxitPDF reader). ::Din oprettelse af pladsen til "Fra min Ungdom og Manddom" som samlet tekst svarer på et spørgsmål som jeg manglede at få undersøgt/spørge om. Så tak for det. Jeg finder forhåbentlig ud af hvordan den skal opdateres efterhånden som sidernes oprettes og korrekturlæses. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 16. mar. 2026, 21:38 (UTC) :: Jeg har rettet layoutet i [[Side:Brun MW Fra min Ungdom og Manddom.pdf/12]] og de tidligere sider lidt til. Hej! Ja, jeg tænker, at det er fint at prøve sig lidt frem. Jeg har selv lavet en del test med de forskellige programmer som MediaWiki har og der er Google helt klart den bedste. Hvis du har en anden version lokalt (Tesseract OCR) så er det jo let at sammenligne med Google OCR og så se antallet af fejl. Du skal bare være opmærksom på, at der er stor forskel på den første tekst Wikisource foreslår og den man får hvis man åbner Transscribe text-vinduet. Jeg har i øvrigt oprettet [[:c:Category:Folkekalender for Danmark]] og har lagt filerne op der, så vi har dem. Jeg tænker, at jeg vil prøve at lave OCR med bot på den ene af dem, så vi kan se hvordan det går. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. mar. 2026, 15:16 (UTC) :Helt ok. Google OCR er bestemt heller ikke dårlig, de sammenligninger jeg har foretaget synes at vise, at både Tesseract og Google har tolkningsfejl, men det kan være i forskellige tilfælde, så under alle omstændigheder skal der korrigeres. Og unægteligt er det nemmere at tage udgangspunkt i Googles OCR, da den er indbygget og kan udføres via sådan en bot som du benytter, så det er jo produktivt som udgangspunkt. Det er noget mere omstændeligt at kopiere teksten ind med håndkraft, så jeg er også tilbøjelig til at opgive det og i stedet bruge tiden på layout og korrekturlæsningen. Jeg har lavet er par forsøg med Wikisource-tesseract muligheden, og det var decideret dårligt, lignede nærmest hollandsk. Transcibe var ikke dårlig, men tog meget tid om det. Træerne gror ikke ind i himlen. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 17. mar. 2026, 15:56 (UTC) :: Min konklusion er i alt fald, at det er lettere at oprette med bot og så rette de mest almindelige fejl først. Når det så er gjort kan man læse korrektur. I nogle bøger er der mange bindestreger og det er bøvlet at fixe. Jeg tænker at siderne med kalender vil blive en udfordring for botten. Så det er muligt at den laver for mange fejl, men så kan man bare overskrive teksten med en ny lavet af MediaWiki. Man kan jo bare lave udsnittet så OCR ignorerer kalenderdelen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. mar. 2026, 16:06 (UTC) :::Jeg har forresten lige oprettet: https://da.wikisource.org/wiki/Forfatter:Michael_Wallem_Brun :::Så vidt jeg kan læse mig til, så er det at have adgang til at oprette bots er noget man skal søge om. Jeg har pt. ikke nogle ambitioner om at lægge mange ting på Wikisource og hvis jeg kan bede dig om at køre en dannelse af sider, så tror jeg det opfyldet behovet indtil videre. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 17. mar. 2026, 19:15 (UTC) ::::Ja, man skal have en tilladelse. Jeg kan sagtens oprette sider for dig. Det er lidt besværligt at komme igang med en bot, så medmindre du har planer om at lave en masse (eller du meget gerne vil), så er det næppe besværet værd. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. mar. 2026, 19:25 (UTC) :::::Tak, jeg vender tilbage, hvis jeg føler et behov, men jeg kan se nogle tilfælde hvor det måske kunne være smart at kunne rette nogle skanningsfejl på flere sider på een gang, fx anførselstegn fra to kommaer til noget andet. Jeg har tidligere brugt perl-skripts til det i off-line håndtering af skannet tekst - men jeg vender evt. tilbage. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 17. mar. 2026, 19:50 (UTC) ::::::Ja, det er helt klart lettere at rette typiske fejl med bot. Især dem, hvor det er let at afgøre, hvordan det skal rettes Det er jo ikke nok at vide at s, f og k tit bliver forvekslet for man skal jo helst finde en bogstavkombination, der næsten altid er forkert. Jeg har også rettet anførselstegn tidligere. Man skal bare beslutte hvilken slags man ønsker at have. Jeg kan se at du har valgt »« selvom det måske nærmere var fx „"”“ så derfor har jeg ikke rettet nogle denne gang :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 18. mar. 2026, 06:26 (UTC) Så har jeg oprettet [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1852.pdf]]. Kvaliteten er ikke helt så god, som jeg havde håbet. Jeg har også lagt illustrationerne op i fx [[:c:Category:Folkekalender for Danmark 1876 illustrations]] så det er let at croppe. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. mar. 2026, 18:21 (UTC) Hej igen! Så har jeg tilladt mig at (ens)rette citationstegn og rette et par andre OCR-fejl med botten. Hvis du finder nogle fejl, som forekommer mere end fx 5-10 gange, så kan jeg hurtigt rette. Når jeg ser på [[Fra min Ungdom og Manddom]] så ser det faktisk ret godt ud efterhånden. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. mar. 2026, 15:30 (UTC) :Tak for det. Det er faktisk Tesseract der har valgt de "franske anførselstegn", men nu er det i hvert fald konsekvent i hele teksten. Jeg vil tro de sidste ting lige så godt kan rettes i forbindelse med alm. korrekturlæsning. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 19. mar. 2026, 16:11 (UTC) ::Ja ensartet er bedst. Hvis du hellere vil have de "rigtige" tegn så er det let at rette med botten. Du har tydeligvis evner inden for læsning af gamle skrifter :-) Jeg synes stadig, at det er noget bøvl. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. mar. 2026, 19:09 (UTC) :::Tak, jeg har transskriberet mange sider med fraktur, der kan dog være udfordringer med sjældne varianter af fraktur-skrift. Apropos er F'et i Folkekalender et stort bogstav, substantiver blev ALTID skrevet med stort begyndelsesbogstav før 1948. :::Ja, lad os være tro mod bogens valg, men i så fald bør det vel være sættet „“. Jeg holder pause nu, så du er velkommen til at tage over. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 19. mar. 2026, 20:21 (UTC) Så har jeg rettet citationstegn og f i folkekalender til F. Tak for tippet. Jeg undrede mig også over det var lille f men åbenbart ikke nok til lige at tjekke om det f virkelig var et lille f. Hvis du har lyst til at rette noget i Folkekalenderen så er du meget velkommen. Jeg han ikke huske om det var bind 1, der var noget HCA. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. mar. 2026, 16:54 (UTC) : Jeg undrede mig over, at der ikke var en illustration forrest i [[:File:Folkekalender for Danmark 1869.pdf]] så derfor tjekkede jeg din oversigtsside. Men jeg havner i 1867 når jeg klikker på linket for 1869. Måske du vil tjekke ved lejlighed? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. mar. 2026, 15:24 (UTC) ::Tak for tippet. Det kan ikke udelukkes at jeg har lavet en fejl, men vi er jo ude i en af de skanninger hvor flere årgange er i samme pdf, så derfor skal man lave et dybt link (og kan de ændre sig hos Google over tid ? Jeg synes jeg har oplevet fejlen før). Jeg går ud fra at du har fundet ud af at der i Claus Rønlevs udgave mangler protrættet af Christoffer Valkendorff, som findes i Googles 1869. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 22. mar. 2026, 18:15 (UTC) :::Nej, jeg kunne nemlig ikke finde filen fra 1869 :-) Men tænker at skrive til Rønlev og spørge for hans scanninger er jo bedre. Hvis han har bogen kan han jo hurtigt skanne og lægge den ind i filen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. mar. 2026, 18:35 (UTC) ::::Jeg har opdateret på Wikisource, billedet af Valkendorff er før titelsiden til 1869 ::::https://books.google.dk/books?id=t_phAAAAcAAJ&hl=da&pg=RA2-PA1#v=onepage&q&f=false ::::billedet: https://books.google.dk/books?id=t_phAAAAcAAJ&hl=da&pg=RA2-PP2#v=onepage&q&f=false [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 22. mar. 2026, 19:38 (UTC) ::::: Tak. Jeg har spurgt Claus om han stadig har bogen og kan scanne den. Googles scanning er jo ikke super god. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. mar. 2026, 20:15 (UTC) ::::::Meget fint. Måske har jeg den, men den ligger i så fald i en en usorteret bunk i kælderen ..., så det nemmeste vil være at Claus blot har overset billedet. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 22. mar. 2026, 20:35 (UTC) :::::::Krydser fingre. Ellers kan vi altid spørge Det Kongelige Bibliotek om en digitalisering. Så vidt jeg kan se, så har de registreret det som en bog, og så kan vi få 5 stk. om måneden. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. mar. 2026, 06:04 (UTC) :::::::Desværre, jeg har ikke i kælderen kunnet finde 1869, kun de sidste 1872-76 (21-25. årgang), men der mangler der jo ikke nogle billeder. Jeg kan ikke se nogen katalogisering på KB der er markeret så den kan vælges til digitalisering, det udelukker ikke helt 100% at den ikke kan, og måske kan man få dem til i det mindste af skanne billedet af Valkendorff. Men Googles skal er faktisk en af de bedre. :::::::I øvrigt findes originalen (jævnf. Bemærkninger) her (markeret fri brug): https://open.smk.dk/artwork/image/KKSgb12937?q=*&page=109&range=production_dates_end%3A1770-01-01T00%3A00%3A00.000Z%3B1820-12-31T23%3A59%3A59.999Z&filters=has_image%3Atrue%7Ccreator_nationality%3Adansk [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 24. mar. 2026, 10:19 (UTC) ::::::::Jeg lagde googles billede ind i går for at siderne skulle blive rigtige (måske filerne på Commons så burde omdøbes. Åh åh...). Når vi har originalen, så tænker jeg at det er smartere at bruge den i stedet for. Godt fundet! Du er altså en haj til at finde ting! --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 24. mar. 2026, 11:52 (UTC) :::::::::Jeg skal nok lade være med at fortælle dig om alt hvad jeg foretager mig, så det bliver kun denne gang, men jeg har afprøvet delvis transkludering, og efter en del forsøg fundet ud af hvordan det fungerer. Jeg har korrekturlæst indholdssiden til kalenderen for 1869, og der indsat et sektions-tag, som jeg efterfølgende har inkluderet i den tidligere oprettede samlede oversigt over indholdet af Folkekalender for Danmark: https://da.wikisource.org/wiki/Folkekalender_for_Danmark#1869, (det er muligvis ikke nyt for dig) det betyder at hvis nogen ændrer på indholdssiden for 1869, fx linker til teksterne, så vil det kunne fremgå af den samlede oversigt. Det er da dejligt. (Det burde så også være muligt at bruge samme teknik til at springe repertoire-siderne over i Overskou) [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 24. mar. 2026, 15:18 (UTC) :::::::::: Det er da kun skønt, at du fortæller om dine opdagelser. For Wikisource er jo lidt død. Og det er meget nyttigt at dele info. Jeg har selv brugt transkludering på [[Privilegierne (1661)]] og det er rigtig smart, at vi kan gøre sådan. Men ser til gengæld, at du har fundet ud af, hvordan man laver en flot indholdsfortegnelse. Jeg startede på at skrive forskellige ting på [[Bruger:MGA73/Eksempel]] men det hører jo egentlig til på hjælpesiderne hvordan man gør forskellige ting. Så når du finder ud af noget smart, så tjek meget gerne om det står i hjælpen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 24. mar. 2026, 19:51 (UTC) ::::::::::: Billedet ligger faktisk allerede på Commons: [[:File:Julius Magnus-Petersen, Christoffer Walkendorff, 1869, KKSgb12937, Statens Museum for Kunst.jpg]]. Jeg opdagede i øvrigt, at numrene på filerne i [[:c:Category:Folkekalender for Danmark 1869 illustrations]] som egentlig var tænkt at skulle svare til pdf-siden tilfældigvis svarer til de trykte sidetal. Så selvom det afviger fra den måde de andre filer er nummereret på, så synes jeg ikke, at de behøver at blive omdøbt. For de fleste vil jo nok mene, at sidetallet giver mere mening. I øvrigt burde filerne jo kaldes fx "Christoffer Walkendorff, 1869" så det svarer til indholdet. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 24. mar. 2026, 19:56 (UTC) ::::::::::::a) Jeg har haft svært ved at finde rundt i hjælpeteksten til wikisource (man havner tit på den engelske som så til gengæld er meget udførlig, og langt fra alle mulighederne virker på den danske). Jeg har lidt sent opdaget siden https://da.wikisource.org/wiki/Wikisource:Korrekturl%C3%A6sning, som faktisk indeholder det er skal til for at lægge en bog på wikisource. Nogle af dine tips og tricks synes jeg godt kunne høre hjemme der. Det mærkelige ved brug af <nowiki><section begin=Kap1 /></section end=Kap1 /></nowiki> i den danske wikisource er at det, når man gennem bliver ændret til ## Navn ## og #### (hvilket giver fejl på siden, så de 4 havelåger skal fjernes eller ændres til at have en tekst ## Navn-slut ##). Til gengæld har jeg fået havelåge-notationen til at virke. Men enten overser jeg et eller andet eller også så burde det fremgå af den danske hjælpetekst, at man står sig ved at bruge havelåge-notationen. ::::::::::::b) Jeg synes også det er godt at billederne har bogsidenumrene. Om CW-siden skulle hedde noget andet har jeg ikke nogen stærk mening om, bibliofile kalder et sådant billeder placeret foran titelbladet for "frontispice", så man kunne også kalde den "Frontispice 1869", bedre: "Frontispice 1869 Christoffer Walkendorff". [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 25. mar. 2026, 10:04 (UTC) :::::::::::::Jeg har lige lagt siden i [[:Kategori:Hjælp]] for jeg synes hjæpesider bør ligge der, så man kan finde dem. Og ja, den engelske er bedre end den danske. Jeg har oversat lidt tidligere og kopieret til den danske hjælpeside. Men det skal stadig forbedres. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. mar. 2026, 10:55 (UTC) Claus har ikke bogen længere. Kan du i øvrigt tjekke fx [[:Side:Folkekalender for Danmark 1853.pdf/3]]. Jeg får en fejl med Seadragon. Purge hjælper ikke og tænker om det er mig eller filen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. mar. 2026, 14:51 (UTC) :Jeg får et fint billede af Tordenskjold. Men jeg har oplevet samme fejl ved andre af de Folkekalender-udgaver du har lagt op, bl.a. i dag. Men tidligere har jeg så næste dag ved Folkekalender få siderne frem. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 23. mar. 2026, 15:39 (UTC) :: Jeg oplevede problemer ved første bind. Men efter en purge og efter jeg lagde teksten op, så kom det til at virke. Så derfor tænkte jeg, at jeg ville oprette alle bind for at "motivere" systemet til at lave thumbs mv. Da det drillede med 1853 så valgte jeg at lægge billedet ind som "tekst" og som du bemærkede, så virker det fint nok. Men det kommer ikke frem i højre side, hvor det skal være. Det ser ud til at thumbs virker for nogle filer på Commons og Wikisource-billedevisningen virker for nogle bind. Men der er kun få, hvor begge dele virker. Jeg mistænker, at det er fordi der er lavet OCR på filerne og at tekstlaget i filerne driller. En måde at teste på er jo at fjerne tekstlaget og lægge filen op igen. Men inden jeg gjorde det ville jeg lige høre, om det virkede hos dig. Det mest tossede er, at på enwiki så kan jeg se thumbs af den ene fil + alle siderne, men det kan jeg ikke på Commons. Det er da ikke altid lige let at forstå :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. mar. 2026, 16:01 (UTC) :::Jeg har kigget lidt mere på 1853, men jeg kan heller ikke se noget billede på Index-oversigten, eller hvis jeg vælger nogle tekstsider kan jeg kun se teksten, men ikke den originale bogside. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 23. mar. 2026, 18:51 (UTC) Mht. SeaDragon så spurgte jeg på den engelske Wikisource og en anden bruger nævnte [[phab:T420341]]. Det ser ud til at det hjælper at uploade en dummy pdf og så reverte. Men det må jo betyde, at det er systemet og ikke filen, der er problemet, så jeg tænkter at vi bare skal vente medmindre vi meget gerne vil have en konkret fil til at virke hurtigt. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 26. mar. 2026, 06:09 (UTC) :For mig er det ok at vente, det ser ud til at efter en dag eller to kommer siderne frem. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 26. mar. 2026, 08:05 (UTC) ::Ja det dukker op nogle gange. Men der er stadig bind, der efter ca. 10 dage stadig ikke virker. Det er mystisk :-) Men jeg har også tænkt mig at vente. Jeg har jo stadig 50.000-100.000 sider lovgivning mv. at kigge på :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 26. mar. 2026, 08:51 (UTC) Jeg kan se, at du har croppet og roteret og uploaded [[:File:Folkekalender for Danmark 1852 - 034 udsnit.jpg]]. Du må gerne bare lægge den nye version oven på den gamle. Jeg ved ikke om du kender [[:c:Commons:CropTool]]. Det er et gadget, der gør det hurtigt og enkelt at croppe filer på Commons. Men hvis du vil rotere eller justere farver mv., så virker det selvfølgelig ikke. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 29. mar. 2026, 12:08 (UTC) :Jeg kunne ikke lov til at lægge den oven på den eksisterende, da jeg ikke var ejer. Og nej, jeg er jo begynder bortset fra tekstredigeringer, og Googles Gemini fortalte ikke om Crop Tools, da jeg spurgte om hvordan jeg kunne redigere et billede :-). Siden var lidt skæv i skanningen, så jeg rette den op. Men jeg vil kigge på det næste gang jeg skal uddrage et billede af en side. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 29. mar. 2026, 13:37 (UTC) == Den danske Skueplads == (Overskrift indsat) :Ja, der er faktisk mange HCA ting i den første årgang. Jeg håber der er nogle andre der har lyst til at gøre noget ved det, jeg vil umiddelbart nøjes med at henvise dertil fra danskforfatterleksikon.dk (og nok også fra wikisource med indholdsoversigten til kalenderen). Jeg har kastet mig over et andet projekt, nemlig bind 1 af Overskous Teaterhistorie: https://da.wikisource.org/wiki/Den_danske_Skueplads_Bind_1 :Jeg har opdelt den i kapitler, igen synes jeg wikipedias hjælpetekser er svære af finde, men jeg fandt dog frem til hvordan det skulle gøres, nemlig via indeks-siden. Måske findes der en simpel måde at få oversigten derfra til også af figurere fx under titelbladet, men det har jeg ikke kunnet finde, så pt. har jeg håndindsat en kopi af indholdsfortegnelsen der. Bortset fra det går det godt [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 20. mar. 2026, 19:36 (UTC) ::Jeg har ikke lige styr på hvordan man opdeler i kapitler. [[Bruger:Peter Alberti]] kan sikkert hjælpe hvis han en dag får tid :-) ::Du siger bare til, hvis du vil have tekst indsat med bot i dit nye projekt i stedet for at oprette manuelt. Jeg kan evt. også bare indsætte fx 20 sider så du kan se hvad der virker bedst. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. mar. 2026, 19:44 (UTC) :::Helt ok, det jeg har lavet fungerer i det mindste. Og tak, du må meget gerne ved lejlighed oprette alle siderne med Google OCR-teksten. Nogle få af siderne har jeg andetsteds læst korrektur på, men det kan jeg ret nemt kopiere ind og overskrive Google teksten, men det vil være rart at alle siderne i det mindste har en ikke-korrekturlæst tekst. Du behøver ikke gøre noget ved anførselstegn, der er ikke så mange, og de varierer faktisk bogen igennem! [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 20. mar. 2026, 20:04 (UTC) Så er siderne oprettet. Jeg har rettet bindestreger og et par OCR-fejl. Hvis du finder nogle fejl, der går igen mange gange kan jeg hurtigt rette. Det tager iffe så lang tid ;-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. mar. 2026, 21:28 (UTC) :Jeg så, at du rettede sidetallet. Jeg fandt derefter ud af, at side 190 og 191 mangler i filen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. mar. 2026, 08:35 (UTC) ::Jeg ser det også. Det er desværre noget jeg flere gange har været ude for med Det kgl. Biblioteks skanninger. Jeg prøver lige om jeg i første omgang kan fiske siderne andetsteds fra (jeg har også selv bogen, så jeg kan skanne selv), og så skriver jeg til KB om manglen. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 21. mar. 2026, 08:57 (UTC) :::Det undrede mig forresten hvordan sidetallet i hovedet kunne blevet forskubbet, men det er altså fordi der mangler nogle sider i pdf'en. Det er i øvrigt er dejligt at få genereret hoved via bot. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 21. mar. 2026, 08:59 (UTC) ::::Hej! Jeg har lige indsat en overskrift da diskussionen er blevet lidt lang. Du må gerne indsætte et link til siden på kb.dk, hvor informationerne findes fx https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99122610019205763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL&lang=da når du henter materiale fra kb.sk. Så er det nemlig lettere at finde posten. Jeg kan se at der i bind 2 mangler siderne 177-192. ::::Mit forslag er, at du venter med at rette siderne efter "hullet" for vi skal have flyttet al teksten. Det tænker jeg, at jeg kan gøre med botten, når vi har fået fat i de 2 manglende sider og lagt en ny version op. ::::Jeg skriver med en fra kb om mit lovprojekt, så jeg tænkte at nævne for hende, at der mangler nogle sider. Så kan hun få digitaliseringsafdelingen til at scanne de manglende sider. Men det kan også være, at de foretrækker at splitte bind 1 og 2 op, da det jo er noget rod at slå 2 bøger sammen. Men så lige, at du selv har planer om at skrive til dem, så kan de se, at vi er flere, der læser deres ting online :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. mar. 2026, 09:03 (UTC) :::::Har har godt lagt mærke til, at du har sat et sådant link til KB ind. Jeg har tidligere indsat sådanne i danskforfatterleksikon.dk, men da så biblioteket opdaterede deres bibliotekssystem fik alle titlerne nye numre, så ingen af dem virkede mere. Linket til dod-filen ser dog ud til at være persistent, men ok, jeg kan indsætte begge. Jeg vil opfordre til at man også angiver dod-filen, det er næppe sidste gang KB skifter system :-o. :::::I øvrigt har KB (også Google og andre) den praksis, at hvis to bind er indbundet sammen, så ligger de i den samme pdf. Jeg synes det er besværligt at have med at gøre, så derfor har jeg skilt bind 1 ud af den originale pdf. Det er også årsagen til at jeg har fjernet forbladet fra KB, da det beskriver at der er to bind. Jeg tror ikke på man kan få dem til at splitte op. :::::Du må gerne skrive til KB, jeg har ikke kigget på bind 2. Jeg har den korrekturlæste tekst (bortset fra repertoirelisterne) til alle de øvrige bind på https://uforbederlig.dk/overskou/om.htm, men kunne godt tænke mig at flytte dem til Wikisource med tiden. :::::PS: Jeg har forresten opdaget, at det er Firefox (som jeg benytter), der udfører stavekontrollen når man redigerer tekst. Det burde derfor være muligt at benytte den version af Openoffice stavekontrol som jeg har lavet til gammel dansk stavemåde - det er dog desværre ikke lykkedes mig at få Firefox til at bruge den, uanset alle de dirty tricks jeg har prøvet. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 21. mar. 2026, 09:35 (UTC) :::::Jeg har opdateret med en ny pdf der også indeholder bogens side 190-91, dvs. fra pdf-side 201 og frem passer teksten ikke med bogsiden. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 21. mar. 2026, 13:59 (UTC) ::::::Så har jeg flyttet (kopieret) teksten. Så nu burde du kunne gå i gang med at læse korrektur. Mht. de andre bind, så skulle det jo være overkommeligt, når du allerede har korrekturlæst teksten. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. mar. 2026, 14:59 (UTC) :::::::Tak, det var dejligt. Jeg konsekvensretter kapitel-opdelingen. Og du har ret med hensyn til de øvrige bind, men det kan godt vente lidt. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 21. mar. 2026, 17:26 (UTC) ::::::::Jeg har foretaget upload af pdf til bind 2, hvori jeg har indføjet de manglende sider fra en skanning af mit eget eksemplar. Jeg har også oprettet indeks over siderne. Så langt så godt, men løber så ind i det problem som du også har med Folkekalender, der bliver ikke vist nogle bogsider når man klikker på en side. Da jeg alligevel ikke vil kaste mig over det lige nu, så ser jeg lige om problemet løser sig selv i løbet af et par dage. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 23. mar. 2026, 19:24 (UTC) :::::::::Jeg kan ikke helt forstå at det skulle OCR-laget. Jeg har lavet OCR både til bind 1 og 2 af Overskous Den danske Skueplads, og benyttet de samme værktøj til det hele. :::::::::Der er i øvrigt begyndt at komme tekst på siderne, men ikke noget billede. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 23. mar. 2026, 19:47 (UTC) ::::::::::Jeg har ikke haft problemet med alle de andre filer jeg har lagt op. Kan være, at det er en wiki-fejl i stedet for. Hvis det stadig fejler om et par dage kan det være, at jeg opretter en fejl på [[phab:]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. mar. 2026, 20:26 (UTC) :::::::::Jeg har prøvet nogle sider her til morgen i bind 2, man starter med at få meddelelse om af SeaDraggon ikke kan vise siden, men når jeg arbejder med en side, især når man vælger "Vis forhåndsvisning", så kommer billedet af siden frem, men kan så godt være forsvundet hvis man senere vender tilbage til siden. :::::::::Må jeg besvære dig med at oprette siderne. Ikke at jeg vil kaste mig over den med det samme, men måske i små portioner. :::::::::Jeg vil ikke bruge kræfter på repertoirefortegnelsen, men jeg har læst i hjælpeteksterne at man kan stoppe samlingen af siderne ved at indsætte nogle sektionskoder, måske kan det forhindre det. Jeg har overvejet om man kunne indsætte oversigten som et billede, men jeg vil ikke bruge tid på at formatere dem - jeg har dem i forvejen (mere korrekt) på danskforfatterleksikon.dk [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 24. mar. 2026, 08:04 (UTC) ::::::::::Som du nok har set, så er siderne blevet oprettet. Så kan du bare tage dem, når du får tid og lyst. Mht. repertoirefortegnelsen så er det vigtigste vel at stavemådenen er korrekt, så man kan finde det, hvis man søger efter det. At layoutet så ikke ligner helt betyder ikke så meget. Jeg har selv nogle registre i mit lovprojekt og jeg har tænkt på, hvordan man bedst formaterer det. Altså skal der være en blank linje mellem hver post, skal man bruge br osv. Det betyder især meget når det er hundredevis af sider som fx i [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. mar. 2026, 08:11 (UTC) :::::::::::Tak for siderne. :::::::::::a) Principielt har du ret med repertoirefortegnelsen, men ønsker bare ikke at bruge tid på det på wikisource, fordi jeg allerede har brug mange måneder på at inddatere dem i en database til brug på danskforfatterleksikon.dk, men hvis andre vil gøre noget ved det, så er de velkomne. Omtalen af de enkelte sæsoner ligger bedre på wikisource, så det vil jeg godt bruge lidt tid på. :::::::::::b) Ang. registeret til rescripter, så har jeg kigget på nogle tilfældige sider, umiddelbart vil det mest overskuelige nok være en blank linie mellem hver indgang i registeret. (Registeret opfører sig lidt mærkeligt, det virker som om der automatisk bliver blank linie mellem hver linie?!). En kompakt version i stedet for br kunne være at omslutte hver side af <nowiki><poem></poem></nowiki>, det giver samme effekt, men det er ikke sikkert det er nemmere. :::::::::::c) Jeg har pt. et andet problem: Jeg har opdaget at den version af bind 2 jeg har lagt op har lav pdf-kvalitet, det vanskeliggøre korrekturlæsningen. Det var imidlertid nødvendigt at gøre noget da jeg skulle lægge den op (jeg brugte ikke uploadWizard, hvor jeg har opdaget at man kan lægge større filer op) i første omgang fordi den var > 100MB, det plejer at gå godt med komprimeringen, dvs. det kan ikke ses. Men altså ikke i dette tilfælde. Jeg har en en ny version i god kvalitet, men kunne kun finde ud af at lægge den op under et nyt navn: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2_v2.pdf :::::::::::Men nu har jeg så balladen, med at få index og siderne til at tage udgangspunkt i den. Har du erfaring med det? Undskyld besværet. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 25. mar. 2026, 09:35 (UTC) ::::::::::::Ja, man kan godt lægge større filer op. Hvis du tager dem direkte fra kb.dk så kan du lave det som URL-upload. Men hvis du har ændre nogle af siderne, så skal det gøres på en anden måde. Jeg har selv brugt min bot og lavet det med chunk-upload. Mit forslag er at jeg bare flytter den nye fil "ovenpå" den gamle. Alternativt kan jeg flytte den gamle fil til et nyt navn og så flytte den nye til det gamle navn. Men det kræver, at der er samme antal sider, for ellers bliver det noget rod. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. mar. 2026, 11:00 (UTC) :::::::::::::Jeg vil blive meget glad for få den nye fil ovenpå den gamle. De er identiske bortset fra komprimeringen. Tak for hjælpen. Fremover bruger jeg wizard til upload.(KBs pdf kan ikke bruges, dels mangler den nogle sider, består af 2 bind, og dels har den ingen OCR). [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 25. mar. 2026, 11:14 (UTC) :::::::::::::: Så har jeg flyttet filen. Desværre har jeg lavet OCR på den gamle, så vi får ikke glæde af den bedre kvalitet til den del. Men hvis det gør det lettere at læse korrektur så er det jo super godt! --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. mar. 2026, 19:19 (UTC) :::::::::::::::Tusind tak, det gør ikke så meget med OCR, jeg bruger min tidligere korrekturlæste tekst. Og for de dele hvor jeg ikke bruger det, kan man jo prøve at opdatere med en ny generering af OCR. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 25. mar. 2026, 19:42 (UTC) ::::::::::::::::Super. Så gør det heldigvis ikke så meget. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 26. mar. 2026, 05:58 (UTC) ::::::::::::Det med poem er en dårlig ide, glem det, for det virker kun godt hvis hver linje skal være for sig selv. Men i registeret er der mange indførsler der strækker sig over flere linjer. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 26. mar. 2026, 08:08 (UTC) == Oprette botkonto == Hej! Jeg skrev godt nok, at det er lidt bøvlet at oprette en bot, men jeg tænker, at du nok skal kunne finde ud af det. Og med alle de redigeringer du laver, så kan du nok finde noget brugbart at bruge en bot til. Jeg synes derfor, at du skal prøve at oprette en bot-konto. Der er ikke meget aktivitet her, så jeg tænker det går fint an at du laver nogle få redigeringer selvom du ikke har et botflag. Når du så har styr på det og vil rigtig igang, så kan du bare søge om et bot-flag. Det er ikke så besværligt at få et ja. Især ikke fordi du er kendt som en bruger, der har styr på det og ikke laver ballade. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 27. mar. 2026, 15:30 (UTC) :Tak for tilliden, jeg har ikke noget i mod at oprette en botkonto. Jeg kan i hvert fald se at det kunne være smart på sigt selv at kunne danne sider til en pdf, med header og måske nogle trivielle ændringer af teksten. Det vil tage noget tid inden jeg er igennem Overskou bind 2, men derefter. Men hvad er forskelle på at have og ikke at have et flag? [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 27. mar. 2026, 20:18 (UTC) ::Den største ændring er at du kan skjule redigeringerne på [[Speciel:Seneste ændringer]]. Lige nu har min bot fx 264.017 redigeringer og det vil oversvømme seneste ændringer. Men når man giver en bot et flag, så er det samtidig en tilladelse til at redigere med en bot. Man kan dog godt have en bot, hvor man gerne vil have, at ændringerne skal være synlige. Så kan man godkende botten men lade være med at give den et flag. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 29. mar. 2026, 12:01 (UTC) s0t3b35k3r0mvnt1a4ocsk0p6yisosw 352335 352334 2026-03-29T13:37:52Z Uforbederlig 4012 /* Oprette botkonto */ Svar 352335 wikitext text/x-wiki ==Velkommen!== Hej, og velkommen til wikisource. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 16. jan 2016, 14:47 (UTC) : Tak --[[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 16. jan 2016, 16:28 (UTC) == Bistop eller Biskop == Hej! Mon Bistop skal rettes til Biskop 2 steder på [[Dansk Ugeskrift Schouw]]? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 10. mar. 2026, 17:13 (UTC) :Tak. Udført [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 10. mar. 2026, 20:50 (UTC) == Folkekalender for Danmark == Hej igen! [[Folkekalender for Danmark]] ser da spændende ud. Er din tanke at lægge dem alle op? Jeg har på et tidspunkt skrevet [[Wikisource:Skriptoriet#Oprettelse af sider med bot]] om at oprette sider med bot. Hvis du har lyst, så kan jeg godt prøve at oprette nogle sider. Men der bør læses korrektur, da OCR ikke kan lave det fejlfrit og layout kan også drille. Hvis billederne skal lægges op på Commons, så kan man evt. lægge siderne med billeder op uredigerede, og så bruge croptool på Commons til at beskære. Det bør være relativt hurtigt. Men det er selvfølgelig pænere, hvis der laves en rigtig billedbehandling af filerne. Selve upload af filerne bør kunne automatiseres noget, men crop og efterbehandling skal ske manuelt. Du kan jo tænke over det og sige til, hvis det lyder interessant. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. mar. 2026, 06:30 (UTC) :Nej, ikke i dette tilfælde. Den udgave som Claus Rønlev har skannet er meget bedre end Googles, og jeg håber den bliver liggende hos ham i mange år - jeg kunne overveje at kopiere til Internet Archive (nemt) eller håbe at andre - HCAndersen centret måske ville have en kopi liggende. :Derimod har jeg nogle andre gange tænkt at lægge tekster på Wikisource, men har ærlig talt ikke rigtig kunnet gennemskue hvordan man kom i gang med det. Uploade en pdf, fiske OCR'en ud og derved give mulighed for korrekturlæsning. Det drejer sig om nogle teaterhistoriske tekster. Pt. har jeg sådanne ting liggende på mit eget site (uforbederlig.dk). :I den forbindelse oprettede jeg en udgave af ordbogen til fx OpenOffice, så den kunne bruges til korrekturlæsning i notepad++ og BlueGriffon af danske ord som de blev stavet i 1800-tallet. Ordbogen trænger til opdatering, men det ville være nyttigt hvis man kunne bruge den direkte i Wikisource som alternativ til den gældende retskrivningsordbog. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 13. mar. 2026, 10:59 (UTC) Hvis ellers Claus ikke har noget mod det, så kan vi jo bare lægge hans kopier på Commons. Det er selvfølgelig vigtigt at tage de bedste udgaver og lægge på Commons. Hvis udfordringen er det tekniske, så kan jeg sagtens hjælpe med det. Som du kan se på [[Bruger:MGA73]], så har jeg kastet mig over gammel lovgivning. Det typiske flow er følgende: # Find et værk et eller andet sted. # Læg filen på Commons, fx [[:Fil:Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532).pdf]]. # Oprette indekssiden, fx [[Indeks:Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532).pdf]]. # Så laver jeg lidt kode, der passer til filen. Det tager ikke så lang tid fordi jeg genbruger eksisterende kode. # Så lader jeg botten oprette alle siderne, fx [[Side:Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532).pdf/4]]. # Så laver jeg typisk forskellige rettelser med botten fx [[Special:Diff/123206]], hvor jeg retter layout eller [[Special:Diff/148948]], hvor jeg samler orddelinger eller [[Special:Diff/259353]] hvor jeg retter typiske OCR-fejl. # Så opretter jeg selve "bogen", fx [[Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532)]]. # Til sidst kommer den største opgave af dem alle: At læse korrektur og rette de sidste fejl. Hvis du vælger en tekst ud, så kan vi prøve at se, om ikke vi kan få det til at virke. Jeg plejer at bruge pdf-filer men det virker også med djvu-filer. Jeg har bare aldrig selv prøvet at lave en djvu-fil. Jeg tænker at du i alt fald skal stå for punkt 1 og 8 og så mange af de andre, som du har mod på. Jeg kan sagtens hjælpe med punkt 2 til 7. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. mar. 2026, 11:14 (UTC) :Tak for tilbuddet og vejledningen. Jeg vil prøve det i løbet af den nærmeste tid med en mindre pdf-fil. Jeg vil nemlig gerne kunne bruge muligheden. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 14. mar. 2026, 15:59 (UTC) Jeg har lige spurgt Rønlev og vi må gerne bruge hans filer. Så hvis du vil, så kan jeg hurtigt lægge alle bindene af Folkekalenderen op på Commons. Hvis du gerne vil prøve selv, så er det også fint. Bare sig hvad du foretrækker. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. mar. 2026, 15:02 (UTC) :Dejligt at Claus Rønlev ikke har noget imod det. Det ville også være dejligt med disse bøger, men jeg synes ikke det ligner det første projekt man skal kaste sig over. Der er en del billeder, som må give lidt håndteringsproblemer og man kunne naturligvis ignorere almanakdelen i korrekturlæsningen. Men jeg har fundet en mere ordinær bog at starte med. Den er skannet af Det kgl. Bibliotek, men jeg har kørt ny OCR ved hjælp af Tesseract, som giver bedre resultat med hensyn til danske tegn, men til gengæld giver noget støj i marginen. Det sidste håber jeg er overkommeligt at fjerne. Jer har nu oprettet: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Brun_MW_Fra_min_Ungdom_og_Manddom.pdf :Jeg skal nu lige finde ud af hvordan jeg får dannet indeks til den. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 16. mar. 2026, 09:38 (UTC) ::Jeg har oprettet en indeks-side: https://da.wikisource.org/wiki/Indeks:Brun_MW_Fra_min_Ungdom_og_Manddom.pdf ::Men løber ind i fejlen: Invalid interval. ::Hvad er det jeg overser? der står HelpIndex_pages, at man skal bruge "purge file" i højre side af index page, men sådan en knap kan jeg ikke se [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 16. mar. 2026, 10:18 (UTC) Hej igen! Jeg har rettet lidt i indekssiden. Det hjalp ikke. Så klikkede jeg "Purge" på Commons og så virkede det. På Wikisource oversætter man 1 side ad gangen, så det er let at læse korrektur. Hvis du klikker på https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Brun_MW_Fra_min_Ungdom_og_Manddom.pdf/12&action=edit&redlink=1 så skulle den gerne vise et forslag til tekst til venstre og billedet til højre. Teksten du ser er ikke særlig god. Du skal derfor klikke på pilen ved siden af Transscribe text og så vælge avanceret. Så kan du vælge forskellige typer og du kan markere et område (fx hvis der er "snask" i siden af skanningen). Så kan du bare tage siderne 1 ad gangen. Eller jeg kan bruge min bot til at oprette alle siderne. Det bestemmer du :-) Mht. Folkekalenderen så er det ganske rigtigt et større projekt. Men jeg tænker nu, at det med billederne er til at overkomme. Som nævnt ville jeg bare lægge alle siderne med billeder på Commons, og så kan man bare croppe dem efterhånden som man når til de sider, der er billeder på. Men jeg synes det er fint at starte med den anden bog, som virker mere overskuelig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 13:04 (UTC) : Det er forresten helt ok alene at transskribere dele af en bog. Så selvom der er 147 sider i en almanakk så kan du sagtens nøjes med de 17 sider, der vedrører HCA. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 13:15 (UTC) :Endnu en gang tak. At det var på Commons siden man skulle udføre "purge" havde jeg ikke gennemskuet. :Nu da det er første gang jeg er kastet ud i dette, så går jeg lige siderne igennem selv. Jeg håber jeg ved senere bøger kan få din hjælp til side-offentliggørelsen. Men jeg kan lige så godt fjerne det støj der er på siden ved gennemgangen. Selve teksten er ikke perfekt, men dog generelt bedre end den oprindelige i KBs pdf. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 16. mar. 2026, 14:31 (UTC) Helt ok. Jeg synes, at Google-muligheden giver det bedste resultat. Jeg rettede lige en enkelt side lidt: [[Side:Brun MW Fra min Ungdom og Manddom.pdf/13]]. Sidetal og "overskrift" plejer at blive sat i headeren. På den måde undgår man, at det bliver transkluderet. Du skal så bare sætte sidetallet skiftevis til højre og venstre. Jeg rettede også lige en orddeling. Det bedste er at slette stregen og trække resten af ordet op og så sætte et linjeskift ind manuelt foran det næste ord. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 16:29 (UTC) : Jeg prøvede lige Google OCR på [[Side:Brun MW Fra min Ungdom og Manddom.pdf/67]] og som du kan se, så bliver det meget tættere på originalen på den måde. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 16:37 (UTC) ::En lille ting mere. Der skal ikke indsættes <nowiki><br></nowiki>. Det skal bare være almindelige linjeskift. På den måde får man nemlig en fin og flydende tekst, når man transkluderer siderne. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 16:53 (UTC) ::Måske begynder jeg at forstå hvorfor det ser så mærkeligt ud på wikisource i forhold til hvordan det faktisk ser ud i pdf-filen når jeg kigger på den direkte. Der er det nemlig hele linier og ikke de mange tilfælde med enkelte ord på en linie for sig selv. Der er meget at lære. Jeg fjerner <nowiki><br></nowiki> igen. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 16. mar. 2026, 17:22 (UTC) Hej igen! Tager du teksten fra pdf-filen eller bruger du wikimedias software * <nowiki>https://ocr.wmcloud.org/?engine=google&langs[]=da&image=https%3A%2F%2Fupload.wikimedia.org%2Fwikipedia%2Fcommons%2Fthumb%2F1%2F13%2FBrun_MW_Fra_min_Ungdom_og_Manddom.pdf%2Fpage67-500px-Brun_MW_Fra_min_Ungdom_og_Manddom.pdf.jpg&line_id=&uselang=en</nowiki> Noter plejer vi i øvrigt at angive på samme måde som på Wikipedia med * <nowiki><ref>Tekst i noten.</ref></nowiki> Så kommer teksten nemlig nederst på siden og når man transkluderer, så kommer alle noterne i en pæn række samlet nederst i dokumentet. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 18:18 (UTC) : Jeg har i øvrigt oprettet [[Fra min Ungdom og Manddom]]. Så er det lettere for dig at se, hvordan resultatet kommer til at se ud. Det skal jo helst ende med at blive en pæn tekst. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. mar. 2026, 18:23 (UTC) ::Tak for din ihærdighed med at lede mig igennem denne første tekst. Det har været meget lærerigt. ::Jeg lærer jo også løbende af alle de små tricks med html-kode til formatering og diverse wiki-kodninger, fx har jeg nemlig spekuleret på om der var en genvej til at vise teksten spatieret - og det er der så. Hoved- og fod-formateringen skal jeg også nok rette op på. ::Ja jeg er efter et par eksperimenter kommet frem til at den Tesseract OCR jeg har kørt på pdf'en på min computer trods alt er bedre end det som Google kan levere (Google har især problemer med k'erne), så jeg kopierer det ind i stedet, og den havner fint som rene linjer, nogle gange er orddelinger sammenføjet. Hvis der var en dan_frak (med en patch for langt s), som sprogmulighed i Wikipedias version af Tesseract kunne man muligvis få det samme resultat. Jeg synes det er mærkeligt at den tekst wikipedia henter fra pdf'en (måske tager jeg fejl af hvad den gør) er så forskellig fra teksten i pdf'en når man kopierer den via en pdf-viewer (FoxitPDF reader). ::Din oprettelse af pladsen til "Fra min Ungdom og Manddom" som samlet tekst svarer på et spørgsmål som jeg manglede at få undersøgt/spørge om. Så tak for det. Jeg finder forhåbentlig ud af hvordan den skal opdateres efterhånden som sidernes oprettes og korrekturlæses. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 16. mar. 2026, 21:38 (UTC) :: Jeg har rettet layoutet i [[Side:Brun MW Fra min Ungdom og Manddom.pdf/12]] og de tidligere sider lidt til. Hej! Ja, jeg tænker, at det er fint at prøve sig lidt frem. Jeg har selv lavet en del test med de forskellige programmer som MediaWiki har og der er Google helt klart den bedste. Hvis du har en anden version lokalt (Tesseract OCR) så er det jo let at sammenligne med Google OCR og så se antallet af fejl. Du skal bare være opmærksom på, at der er stor forskel på den første tekst Wikisource foreslår og den man får hvis man åbner Transscribe text-vinduet. Jeg har i øvrigt oprettet [[:c:Category:Folkekalender for Danmark]] og har lagt filerne op der, så vi har dem. Jeg tænker, at jeg vil prøve at lave OCR med bot på den ene af dem, så vi kan se hvordan det går. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. mar. 2026, 15:16 (UTC) :Helt ok. Google OCR er bestemt heller ikke dårlig, de sammenligninger jeg har foretaget synes at vise, at både Tesseract og Google har tolkningsfejl, men det kan være i forskellige tilfælde, så under alle omstændigheder skal der korrigeres. Og unægteligt er det nemmere at tage udgangspunkt i Googles OCR, da den er indbygget og kan udføres via sådan en bot som du benytter, så det er jo produktivt som udgangspunkt. Det er noget mere omstændeligt at kopiere teksten ind med håndkraft, så jeg er også tilbøjelig til at opgive det og i stedet bruge tiden på layout og korrekturlæsningen. Jeg har lavet er par forsøg med Wikisource-tesseract muligheden, og det var decideret dårligt, lignede nærmest hollandsk. Transcibe var ikke dårlig, men tog meget tid om det. Træerne gror ikke ind i himlen. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 17. mar. 2026, 15:56 (UTC) :: Min konklusion er i alt fald, at det er lettere at oprette med bot og så rette de mest almindelige fejl først. Når det så er gjort kan man læse korrektur. I nogle bøger er der mange bindestreger og det er bøvlet at fixe. Jeg tænker at siderne med kalender vil blive en udfordring for botten. Så det er muligt at den laver for mange fejl, men så kan man bare overskrive teksten med en ny lavet af MediaWiki. Man kan jo bare lave udsnittet så OCR ignorerer kalenderdelen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. mar. 2026, 16:06 (UTC) :::Jeg har forresten lige oprettet: https://da.wikisource.org/wiki/Forfatter:Michael_Wallem_Brun :::Så vidt jeg kan læse mig til, så er det at have adgang til at oprette bots er noget man skal søge om. Jeg har pt. ikke nogle ambitioner om at lægge mange ting på Wikisource og hvis jeg kan bede dig om at køre en dannelse af sider, så tror jeg det opfyldet behovet indtil videre. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 17. mar. 2026, 19:15 (UTC) ::::Ja, man skal have en tilladelse. Jeg kan sagtens oprette sider for dig. Det er lidt besværligt at komme igang med en bot, så medmindre du har planer om at lave en masse (eller du meget gerne vil), så er det næppe besværet værd. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. mar. 2026, 19:25 (UTC) :::::Tak, jeg vender tilbage, hvis jeg føler et behov, men jeg kan se nogle tilfælde hvor det måske kunne være smart at kunne rette nogle skanningsfejl på flere sider på een gang, fx anførselstegn fra to kommaer til noget andet. Jeg har tidligere brugt perl-skripts til det i off-line håndtering af skannet tekst - men jeg vender evt. tilbage. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 17. mar. 2026, 19:50 (UTC) ::::::Ja, det er helt klart lettere at rette typiske fejl med bot. Især dem, hvor det er let at afgøre, hvordan det skal rettes Det er jo ikke nok at vide at s, f og k tit bliver forvekslet for man skal jo helst finde en bogstavkombination, der næsten altid er forkert. Jeg har også rettet anførselstegn tidligere. Man skal bare beslutte hvilken slags man ønsker at have. Jeg kan se at du har valgt »« selvom det måske nærmere var fx „"”“ så derfor har jeg ikke rettet nogle denne gang :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 18. mar. 2026, 06:26 (UTC) Så har jeg oprettet [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1852.pdf]]. Kvaliteten er ikke helt så god, som jeg havde håbet. Jeg har også lagt illustrationerne op i fx [[:c:Category:Folkekalender for Danmark 1876 illustrations]] så det er let at croppe. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. mar. 2026, 18:21 (UTC) Hej igen! Så har jeg tilladt mig at (ens)rette citationstegn og rette et par andre OCR-fejl med botten. Hvis du finder nogle fejl, som forekommer mere end fx 5-10 gange, så kan jeg hurtigt rette. Når jeg ser på [[Fra min Ungdom og Manddom]] så ser det faktisk ret godt ud efterhånden. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. mar. 2026, 15:30 (UTC) :Tak for det. Det er faktisk Tesseract der har valgt de "franske anførselstegn", men nu er det i hvert fald konsekvent i hele teksten. Jeg vil tro de sidste ting lige så godt kan rettes i forbindelse med alm. korrekturlæsning. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 19. mar. 2026, 16:11 (UTC) ::Ja ensartet er bedst. Hvis du hellere vil have de "rigtige" tegn så er det let at rette med botten. Du har tydeligvis evner inden for læsning af gamle skrifter :-) Jeg synes stadig, at det er noget bøvl. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. mar. 2026, 19:09 (UTC) :::Tak, jeg har transskriberet mange sider med fraktur, der kan dog være udfordringer med sjældne varianter af fraktur-skrift. Apropos er F'et i Folkekalender et stort bogstav, substantiver blev ALTID skrevet med stort begyndelsesbogstav før 1948. :::Ja, lad os være tro mod bogens valg, men i så fald bør det vel være sættet „“. Jeg holder pause nu, så du er velkommen til at tage over. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 19. mar. 2026, 20:21 (UTC) Så har jeg rettet citationstegn og f i folkekalender til F. Tak for tippet. Jeg undrede mig også over det var lille f men åbenbart ikke nok til lige at tjekke om det f virkelig var et lille f. Hvis du har lyst til at rette noget i Folkekalenderen så er du meget velkommen. Jeg han ikke huske om det var bind 1, der var noget HCA. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. mar. 2026, 16:54 (UTC) : Jeg undrede mig over, at der ikke var en illustration forrest i [[:File:Folkekalender for Danmark 1869.pdf]] så derfor tjekkede jeg din oversigtsside. Men jeg havner i 1867 når jeg klikker på linket for 1869. Måske du vil tjekke ved lejlighed? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. mar. 2026, 15:24 (UTC) ::Tak for tippet. Det kan ikke udelukkes at jeg har lavet en fejl, men vi er jo ude i en af de skanninger hvor flere årgange er i samme pdf, så derfor skal man lave et dybt link (og kan de ændre sig hos Google over tid ? Jeg synes jeg har oplevet fejlen før). Jeg går ud fra at du har fundet ud af at der i Claus Rønlevs udgave mangler protrættet af Christoffer Valkendorff, som findes i Googles 1869. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 22. mar. 2026, 18:15 (UTC) :::Nej, jeg kunne nemlig ikke finde filen fra 1869 :-) Men tænker at skrive til Rønlev og spørge for hans scanninger er jo bedre. Hvis han har bogen kan han jo hurtigt skanne og lægge den ind i filen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. mar. 2026, 18:35 (UTC) ::::Jeg har opdateret på Wikisource, billedet af Valkendorff er før titelsiden til 1869 ::::https://books.google.dk/books?id=t_phAAAAcAAJ&hl=da&pg=RA2-PA1#v=onepage&q&f=false ::::billedet: https://books.google.dk/books?id=t_phAAAAcAAJ&hl=da&pg=RA2-PP2#v=onepage&q&f=false [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 22. mar. 2026, 19:38 (UTC) ::::: Tak. Jeg har spurgt Claus om han stadig har bogen og kan scanne den. Googles scanning er jo ikke super god. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. mar. 2026, 20:15 (UTC) ::::::Meget fint. Måske har jeg den, men den ligger i så fald i en en usorteret bunk i kælderen ..., så det nemmeste vil være at Claus blot har overset billedet. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 22. mar. 2026, 20:35 (UTC) :::::::Krydser fingre. Ellers kan vi altid spørge Det Kongelige Bibliotek om en digitalisering. Så vidt jeg kan se, så har de registreret det som en bog, og så kan vi få 5 stk. om måneden. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. mar. 2026, 06:04 (UTC) :::::::Desværre, jeg har ikke i kælderen kunnet finde 1869, kun de sidste 1872-76 (21-25. årgang), men der mangler der jo ikke nogle billeder. Jeg kan ikke se nogen katalogisering på KB der er markeret så den kan vælges til digitalisering, det udelukker ikke helt 100% at den ikke kan, og måske kan man få dem til i det mindste af skanne billedet af Valkendorff. Men Googles skal er faktisk en af de bedre. :::::::I øvrigt findes originalen (jævnf. Bemærkninger) her (markeret fri brug): https://open.smk.dk/artwork/image/KKSgb12937?q=*&page=109&range=production_dates_end%3A1770-01-01T00%3A00%3A00.000Z%3B1820-12-31T23%3A59%3A59.999Z&filters=has_image%3Atrue%7Ccreator_nationality%3Adansk [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 24. mar. 2026, 10:19 (UTC) ::::::::Jeg lagde googles billede ind i går for at siderne skulle blive rigtige (måske filerne på Commons så burde omdøbes. Åh åh...). Når vi har originalen, så tænker jeg at det er smartere at bruge den i stedet for. Godt fundet! Du er altså en haj til at finde ting! --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 24. mar. 2026, 11:52 (UTC) :::::::::Jeg skal nok lade være med at fortælle dig om alt hvad jeg foretager mig, så det bliver kun denne gang, men jeg har afprøvet delvis transkludering, og efter en del forsøg fundet ud af hvordan det fungerer. Jeg har korrekturlæst indholdssiden til kalenderen for 1869, og der indsat et sektions-tag, som jeg efterfølgende har inkluderet i den tidligere oprettede samlede oversigt over indholdet af Folkekalender for Danmark: https://da.wikisource.org/wiki/Folkekalender_for_Danmark#1869, (det er muligvis ikke nyt for dig) det betyder at hvis nogen ændrer på indholdssiden for 1869, fx linker til teksterne, så vil det kunne fremgå af den samlede oversigt. Det er da dejligt. (Det burde så også være muligt at bruge samme teknik til at springe repertoire-siderne over i Overskou) [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 24. mar. 2026, 15:18 (UTC) :::::::::: Det er da kun skønt, at du fortæller om dine opdagelser. For Wikisource er jo lidt død. Og det er meget nyttigt at dele info. Jeg har selv brugt transkludering på [[Privilegierne (1661)]] og det er rigtig smart, at vi kan gøre sådan. Men ser til gengæld, at du har fundet ud af, hvordan man laver en flot indholdsfortegnelse. Jeg startede på at skrive forskellige ting på [[Bruger:MGA73/Eksempel]] men det hører jo egentlig til på hjælpesiderne hvordan man gør forskellige ting. Så når du finder ud af noget smart, så tjek meget gerne om det står i hjælpen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 24. mar. 2026, 19:51 (UTC) ::::::::::: Billedet ligger faktisk allerede på Commons: [[:File:Julius Magnus-Petersen, Christoffer Walkendorff, 1869, KKSgb12937, Statens Museum for Kunst.jpg]]. Jeg opdagede i øvrigt, at numrene på filerne i [[:c:Category:Folkekalender for Danmark 1869 illustrations]] som egentlig var tænkt at skulle svare til pdf-siden tilfældigvis svarer til de trykte sidetal. Så selvom det afviger fra den måde de andre filer er nummereret på, så synes jeg ikke, at de behøver at blive omdøbt. For de fleste vil jo nok mene, at sidetallet giver mere mening. I øvrigt burde filerne jo kaldes fx "Christoffer Walkendorff, 1869" så det svarer til indholdet. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 24. mar. 2026, 19:56 (UTC) ::::::::::::a) Jeg har haft svært ved at finde rundt i hjælpeteksten til wikisource (man havner tit på den engelske som så til gengæld er meget udførlig, og langt fra alle mulighederne virker på den danske). Jeg har lidt sent opdaget siden https://da.wikisource.org/wiki/Wikisource:Korrekturl%C3%A6sning, som faktisk indeholder det er skal til for at lægge en bog på wikisource. Nogle af dine tips og tricks synes jeg godt kunne høre hjemme der. Det mærkelige ved brug af <nowiki><section begin=Kap1 /></section end=Kap1 /></nowiki> i den danske wikisource er at det, når man gennem bliver ændret til ## Navn ## og #### (hvilket giver fejl på siden, så de 4 havelåger skal fjernes eller ændres til at have en tekst ## Navn-slut ##). Til gengæld har jeg fået havelåge-notationen til at virke. Men enten overser jeg et eller andet eller også så burde det fremgå af den danske hjælpetekst, at man står sig ved at bruge havelåge-notationen. ::::::::::::b) Jeg synes også det er godt at billederne har bogsidenumrene. Om CW-siden skulle hedde noget andet har jeg ikke nogen stærk mening om, bibliofile kalder et sådant billeder placeret foran titelbladet for "frontispice", så man kunne også kalde den "Frontispice 1869", bedre: "Frontispice 1869 Christoffer Walkendorff". [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 25. mar. 2026, 10:04 (UTC) :::::::::::::Jeg har lige lagt siden i [[:Kategori:Hjælp]] for jeg synes hjæpesider bør ligge der, så man kan finde dem. Og ja, den engelske er bedre end den danske. Jeg har oversat lidt tidligere og kopieret til den danske hjælpeside. Men det skal stadig forbedres. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. mar. 2026, 10:55 (UTC) Claus har ikke bogen længere. Kan du i øvrigt tjekke fx [[:Side:Folkekalender for Danmark 1853.pdf/3]]. Jeg får en fejl med Seadragon. Purge hjælper ikke og tænker om det er mig eller filen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. mar. 2026, 14:51 (UTC) :Jeg får et fint billede af Tordenskjold. Men jeg har oplevet samme fejl ved andre af de Folkekalender-udgaver du har lagt op, bl.a. i dag. Men tidligere har jeg så næste dag ved Folkekalender få siderne frem. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 23. mar. 2026, 15:39 (UTC) :: Jeg oplevede problemer ved første bind. Men efter en purge og efter jeg lagde teksten op, så kom det til at virke. Så derfor tænkte jeg, at jeg ville oprette alle bind for at "motivere" systemet til at lave thumbs mv. Da det drillede med 1853 så valgte jeg at lægge billedet ind som "tekst" og som du bemærkede, så virker det fint nok. Men det kommer ikke frem i højre side, hvor det skal være. Det ser ud til at thumbs virker for nogle filer på Commons og Wikisource-billedevisningen virker for nogle bind. Men der er kun få, hvor begge dele virker. Jeg mistænker, at det er fordi der er lavet OCR på filerne og at tekstlaget i filerne driller. En måde at teste på er jo at fjerne tekstlaget og lægge filen op igen. Men inden jeg gjorde det ville jeg lige høre, om det virkede hos dig. Det mest tossede er, at på enwiki så kan jeg se thumbs af den ene fil + alle siderne, men det kan jeg ikke på Commons. Det er da ikke altid lige let at forstå :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. mar. 2026, 16:01 (UTC) :::Jeg har kigget lidt mere på 1853, men jeg kan heller ikke se noget billede på Index-oversigten, eller hvis jeg vælger nogle tekstsider kan jeg kun se teksten, men ikke den originale bogside. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 23. mar. 2026, 18:51 (UTC) Mht. SeaDragon så spurgte jeg på den engelske Wikisource og en anden bruger nævnte [[phab:T420341]]. Det ser ud til at det hjælper at uploade en dummy pdf og så reverte. Men det må jo betyde, at det er systemet og ikke filen, der er problemet, så jeg tænkter at vi bare skal vente medmindre vi meget gerne vil have en konkret fil til at virke hurtigt. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 26. mar. 2026, 06:09 (UTC) :For mig er det ok at vente, det ser ud til at efter en dag eller to kommer siderne frem. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 26. mar. 2026, 08:05 (UTC) ::Ja det dukker op nogle gange. Men der er stadig bind, der efter ca. 10 dage stadig ikke virker. Det er mystisk :-) Men jeg har også tænkt mig at vente. Jeg har jo stadig 50.000-100.000 sider lovgivning mv. at kigge på :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 26. mar. 2026, 08:51 (UTC) Jeg kan se, at du har croppet og roteret og uploaded [[:File:Folkekalender for Danmark 1852 - 034 udsnit.jpg]]. Du må gerne bare lægge den nye version oven på den gamle. Jeg ved ikke om du kender [[:c:Commons:CropTool]]. Det er et gadget, der gør det hurtigt og enkelt at croppe filer på Commons. Men hvis du vil rotere eller justere farver mv., så virker det selvfølgelig ikke. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 29. mar. 2026, 12:08 (UTC) :Jeg kunne ikke lov til at lægge den oven på den eksisterende, da jeg ikke var ejer. Og nej, jeg er jo begynder bortset fra tekstredigeringer, og Googles Gemini fortalte ikke om Crop Tools, da jeg spurgte om hvordan jeg kunne redigere et billede :-). Siden var lidt skæv i skanningen, så jeg rette den op. Men jeg vil kigge på det næste gang jeg skal uddrage et billede af en side. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 29. mar. 2026, 13:37 (UTC) == Den danske Skueplads == (Overskrift indsat) :Ja, der er faktisk mange HCA ting i den første årgang. Jeg håber der er nogle andre der har lyst til at gøre noget ved det, jeg vil umiddelbart nøjes med at henvise dertil fra danskforfatterleksikon.dk (og nok også fra wikisource med indholdsoversigten til kalenderen). Jeg har kastet mig over et andet projekt, nemlig bind 1 af Overskous Teaterhistorie: https://da.wikisource.org/wiki/Den_danske_Skueplads_Bind_1 :Jeg har opdelt den i kapitler, igen synes jeg wikipedias hjælpetekser er svære af finde, men jeg fandt dog frem til hvordan det skulle gøres, nemlig via indeks-siden. Måske findes der en simpel måde at få oversigten derfra til også af figurere fx under titelbladet, men det har jeg ikke kunnet finde, så pt. har jeg håndindsat en kopi af indholdsfortegnelsen der. Bortset fra det går det godt [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 20. mar. 2026, 19:36 (UTC) ::Jeg har ikke lige styr på hvordan man opdeler i kapitler. [[Bruger:Peter Alberti]] kan sikkert hjælpe hvis han en dag får tid :-) ::Du siger bare til, hvis du vil have tekst indsat med bot i dit nye projekt i stedet for at oprette manuelt. Jeg kan evt. også bare indsætte fx 20 sider så du kan se hvad der virker bedst. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. mar. 2026, 19:44 (UTC) :::Helt ok, det jeg har lavet fungerer i det mindste. Og tak, du må meget gerne ved lejlighed oprette alle siderne med Google OCR-teksten. Nogle få af siderne har jeg andetsteds læst korrektur på, men det kan jeg ret nemt kopiere ind og overskrive Google teksten, men det vil være rart at alle siderne i det mindste har en ikke-korrekturlæst tekst. Du behøver ikke gøre noget ved anførselstegn, der er ikke så mange, og de varierer faktisk bogen igennem! [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 20. mar. 2026, 20:04 (UTC) Så er siderne oprettet. Jeg har rettet bindestreger og et par OCR-fejl. Hvis du finder nogle fejl, der går igen mange gange kan jeg hurtigt rette. Det tager iffe så lang tid ;-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. mar. 2026, 21:28 (UTC) :Jeg så, at du rettede sidetallet. Jeg fandt derefter ud af, at side 190 og 191 mangler i filen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. mar. 2026, 08:35 (UTC) ::Jeg ser det også. Det er desværre noget jeg flere gange har været ude for med Det kgl. Biblioteks skanninger. Jeg prøver lige om jeg i første omgang kan fiske siderne andetsteds fra (jeg har også selv bogen, så jeg kan skanne selv), og så skriver jeg til KB om manglen. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 21. mar. 2026, 08:57 (UTC) :::Det undrede mig forresten hvordan sidetallet i hovedet kunne blevet forskubbet, men det er altså fordi der mangler nogle sider i pdf'en. Det er i øvrigt er dejligt at få genereret hoved via bot. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 21. mar. 2026, 08:59 (UTC) ::::Hej! Jeg har lige indsat en overskrift da diskussionen er blevet lidt lang. Du må gerne indsætte et link til siden på kb.dk, hvor informationerne findes fx https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99122610019205763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL&lang=da når du henter materiale fra kb.sk. Så er det nemlig lettere at finde posten. Jeg kan se at der i bind 2 mangler siderne 177-192. ::::Mit forslag er, at du venter med at rette siderne efter "hullet" for vi skal have flyttet al teksten. Det tænker jeg, at jeg kan gøre med botten, når vi har fået fat i de 2 manglende sider og lagt en ny version op. ::::Jeg skriver med en fra kb om mit lovprojekt, så jeg tænkte at nævne for hende, at der mangler nogle sider. Så kan hun få digitaliseringsafdelingen til at scanne de manglende sider. Men det kan også være, at de foretrækker at splitte bind 1 og 2 op, da det jo er noget rod at slå 2 bøger sammen. Men så lige, at du selv har planer om at skrive til dem, så kan de se, at vi er flere, der læser deres ting online :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. mar. 2026, 09:03 (UTC) :::::Har har godt lagt mærke til, at du har sat et sådant link til KB ind. Jeg har tidligere indsat sådanne i danskforfatterleksikon.dk, men da så biblioteket opdaterede deres bibliotekssystem fik alle titlerne nye numre, så ingen af dem virkede mere. Linket til dod-filen ser dog ud til at være persistent, men ok, jeg kan indsætte begge. Jeg vil opfordre til at man også angiver dod-filen, det er næppe sidste gang KB skifter system :-o. :::::I øvrigt har KB (også Google og andre) den praksis, at hvis to bind er indbundet sammen, så ligger de i den samme pdf. Jeg synes det er besværligt at have med at gøre, så derfor har jeg skilt bind 1 ud af den originale pdf. Det er også årsagen til at jeg har fjernet forbladet fra KB, da det beskriver at der er to bind. Jeg tror ikke på man kan få dem til at splitte op. :::::Du må gerne skrive til KB, jeg har ikke kigget på bind 2. Jeg har den korrekturlæste tekst (bortset fra repertoirelisterne) til alle de øvrige bind på https://uforbederlig.dk/overskou/om.htm, men kunne godt tænke mig at flytte dem til Wikisource med tiden. :::::PS: Jeg har forresten opdaget, at det er Firefox (som jeg benytter), der udfører stavekontrollen når man redigerer tekst. Det burde derfor være muligt at benytte den version af Openoffice stavekontrol som jeg har lavet til gammel dansk stavemåde - det er dog desværre ikke lykkedes mig at få Firefox til at bruge den, uanset alle de dirty tricks jeg har prøvet. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 21. mar. 2026, 09:35 (UTC) :::::Jeg har opdateret med en ny pdf der også indeholder bogens side 190-91, dvs. fra pdf-side 201 og frem passer teksten ikke med bogsiden. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 21. mar. 2026, 13:59 (UTC) ::::::Så har jeg flyttet (kopieret) teksten. Så nu burde du kunne gå i gang med at læse korrektur. Mht. de andre bind, så skulle det jo være overkommeligt, når du allerede har korrekturlæst teksten. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. mar. 2026, 14:59 (UTC) :::::::Tak, det var dejligt. Jeg konsekvensretter kapitel-opdelingen. Og du har ret med hensyn til de øvrige bind, men det kan godt vente lidt. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 21. mar. 2026, 17:26 (UTC) ::::::::Jeg har foretaget upload af pdf til bind 2, hvori jeg har indføjet de manglende sider fra en skanning af mit eget eksemplar. Jeg har også oprettet indeks over siderne. Så langt så godt, men løber så ind i det problem som du også har med Folkekalender, der bliver ikke vist nogle bogsider når man klikker på en side. Da jeg alligevel ikke vil kaste mig over det lige nu, så ser jeg lige om problemet løser sig selv i løbet af et par dage. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 23. mar. 2026, 19:24 (UTC) :::::::::Jeg kan ikke helt forstå at det skulle OCR-laget. Jeg har lavet OCR både til bind 1 og 2 af Overskous Den danske Skueplads, og benyttet de samme værktøj til det hele. :::::::::Der er i øvrigt begyndt at komme tekst på siderne, men ikke noget billede. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 23. mar. 2026, 19:47 (UTC) ::::::::::Jeg har ikke haft problemet med alle de andre filer jeg har lagt op. Kan være, at det er en wiki-fejl i stedet for. Hvis det stadig fejler om et par dage kan det være, at jeg opretter en fejl på [[phab:]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. mar. 2026, 20:26 (UTC) :::::::::Jeg har prøvet nogle sider her til morgen i bind 2, man starter med at få meddelelse om af SeaDraggon ikke kan vise siden, men når jeg arbejder med en side, især når man vælger "Vis forhåndsvisning", så kommer billedet af siden frem, men kan så godt være forsvundet hvis man senere vender tilbage til siden. :::::::::Må jeg besvære dig med at oprette siderne. Ikke at jeg vil kaste mig over den med det samme, men måske i små portioner. :::::::::Jeg vil ikke bruge kræfter på repertoirefortegnelsen, men jeg har læst i hjælpeteksterne at man kan stoppe samlingen af siderne ved at indsætte nogle sektionskoder, måske kan det forhindre det. Jeg har overvejet om man kunne indsætte oversigten som et billede, men jeg vil ikke bruge tid på at formatere dem - jeg har dem i forvejen (mere korrekt) på danskforfatterleksikon.dk [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 24. mar. 2026, 08:04 (UTC) ::::::::::Som du nok har set, så er siderne blevet oprettet. Så kan du bare tage dem, når du får tid og lyst. Mht. repertoirefortegnelsen så er det vigtigste vel at stavemådenen er korrekt, så man kan finde det, hvis man søger efter det. At layoutet så ikke ligner helt betyder ikke så meget. Jeg har selv nogle registre i mit lovprojekt og jeg har tænkt på, hvordan man bedst formaterer det. Altså skal der være en blank linje mellem hver post, skal man bruge br osv. Det betyder især meget når det er hundredevis af sider som fx i [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. mar. 2026, 08:11 (UTC) :::::::::::Tak for siderne. :::::::::::a) Principielt har du ret med repertoirefortegnelsen, men ønsker bare ikke at bruge tid på det på wikisource, fordi jeg allerede har brug mange måneder på at inddatere dem i en database til brug på danskforfatterleksikon.dk, men hvis andre vil gøre noget ved det, så er de velkomne. Omtalen af de enkelte sæsoner ligger bedre på wikisource, så det vil jeg godt bruge lidt tid på. :::::::::::b) Ang. registeret til rescripter, så har jeg kigget på nogle tilfældige sider, umiddelbart vil det mest overskuelige nok være en blank linie mellem hver indgang i registeret. (Registeret opfører sig lidt mærkeligt, det virker som om der automatisk bliver blank linie mellem hver linie?!). En kompakt version i stedet for br kunne være at omslutte hver side af <nowiki><poem></poem></nowiki>, det giver samme effekt, men det er ikke sikkert det er nemmere. :::::::::::c) Jeg har pt. et andet problem: Jeg har opdaget at den version af bind 2 jeg har lagt op har lav pdf-kvalitet, det vanskeliggøre korrekturlæsningen. Det var imidlertid nødvendigt at gøre noget da jeg skulle lægge den op (jeg brugte ikke uploadWizard, hvor jeg har opdaget at man kan lægge større filer op) i første omgang fordi den var > 100MB, det plejer at gå godt med komprimeringen, dvs. det kan ikke ses. Men altså ikke i dette tilfælde. Jeg har en en ny version i god kvalitet, men kunne kun finde ud af at lægge den op under et nyt navn: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2_v2.pdf :::::::::::Men nu har jeg så balladen, med at få index og siderne til at tage udgangspunkt i den. Har du erfaring med det? Undskyld besværet. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 25. mar. 2026, 09:35 (UTC) ::::::::::::Ja, man kan godt lægge større filer op. Hvis du tager dem direkte fra kb.dk så kan du lave det som URL-upload. Men hvis du har ændre nogle af siderne, så skal det gøres på en anden måde. Jeg har selv brugt min bot og lavet det med chunk-upload. Mit forslag er at jeg bare flytter den nye fil "ovenpå" den gamle. Alternativt kan jeg flytte den gamle fil til et nyt navn og så flytte den nye til det gamle navn. Men det kræver, at der er samme antal sider, for ellers bliver det noget rod. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. mar. 2026, 11:00 (UTC) :::::::::::::Jeg vil blive meget glad for få den nye fil ovenpå den gamle. De er identiske bortset fra komprimeringen. Tak for hjælpen. Fremover bruger jeg wizard til upload.(KBs pdf kan ikke bruges, dels mangler den nogle sider, består af 2 bind, og dels har den ingen OCR). [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 25. mar. 2026, 11:14 (UTC) :::::::::::::: Så har jeg flyttet filen. Desværre har jeg lavet OCR på den gamle, så vi får ikke glæde af den bedre kvalitet til den del. Men hvis det gør det lettere at læse korrektur så er det jo super godt! --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. mar. 2026, 19:19 (UTC) :::::::::::::::Tusind tak, det gør ikke så meget med OCR, jeg bruger min tidligere korrekturlæste tekst. Og for de dele hvor jeg ikke bruger det, kan man jo prøve at opdatere med en ny generering af OCR. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 25. mar. 2026, 19:42 (UTC) ::::::::::::::::Super. Så gør det heldigvis ikke så meget. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 26. mar. 2026, 05:58 (UTC) ::::::::::::Det med poem er en dårlig ide, glem det, for det virker kun godt hvis hver linje skal være for sig selv. Men i registeret er der mange indførsler der strækker sig over flere linjer. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 26. mar. 2026, 08:08 (UTC) == Oprette botkonto == Hej! Jeg skrev godt nok, at det er lidt bøvlet at oprette en bot, men jeg tænker, at du nok skal kunne finde ud af det. Og med alle de redigeringer du laver, så kan du nok finde noget brugbart at bruge en bot til. Jeg synes derfor, at du skal prøve at oprette en bot-konto. Der er ikke meget aktivitet her, så jeg tænker det går fint an at du laver nogle få redigeringer selvom du ikke har et botflag. Når du så har styr på det og vil rigtig igang, så kan du bare søge om et bot-flag. Det er ikke så besværligt at få et ja. Især ikke fordi du er kendt som en bruger, der har styr på det og ikke laver ballade. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 27. mar. 2026, 15:30 (UTC) :Tak for tilliden, jeg har ikke noget i mod at oprette en botkonto. Jeg kan i hvert fald se at det kunne være smart på sigt selv at kunne danne sider til en pdf, med header og måske nogle trivielle ændringer af teksten. Det vil tage noget tid inden jeg er igennem Overskou bind 2, men derefter. Men hvad er forskelle på at have og ikke at have et flag? [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 27. mar. 2026, 20:18 (UTC) ::Den største ændring er at du kan skjule redigeringerne på [[Speciel:Seneste ændringer]]. Lige nu har min bot fx 264.017 redigeringer og det vil oversvømme seneste ændringer. Men når man giver en bot et flag, så er det samtidig en tilladelse til at redigere med en bot. Man kan dog godt have en bot, hvor man gerne vil have, at ændringerne skal være synlige. Så kan man godkende botten men lade være med at give den et flag. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 29. mar. 2026, 12:01 (UTC) :::Ok, så behøver jeg nok ikke et flag. [[Bruger:Uforbederlig|Uforbederlig]] ([[Brugerdiskussion:Uforbederlig|diskussion]]) 29. mar. 2026, 13:37 (UTC) njjy2s46pvjmq55n9hnnl0o15ibtsha 104 36135 352573 339413 2026-03-29T18:54:34Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352573 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Arceus blomstrede i den 44de Olympiade (500 Mat f. Chr.) og var Samtidig og Landsmand af den berømte lesbiske Digterinde Sapho. Han var af en meget urolig Characteer, og vilde opofre fig til Krigstjenesten, men da han under Pittacus drog i Marken mod Athenerne, blev han saaledes modtaget, at ban tastede sine Vaaben og søgte at redde sig ved Flugten. J hans Fædrenestad Mytilene tragtede adskillige efter den høieste Magt. Alces us, som endog selv var mistænkt derfor, angreb nogle af dem, selv Pittacus, i bittre Digte. Pittacus förbiiste ham men han kom i Spidsen af de Forviifte tilbage og faldt i Hænderne paa Pittacus, som dog tilgav ham. Siden troe fede hatt sig ved Kjerlighed og Viin, som han med Varme Besynger. Han forbandt Blidhed med Kraft, Rigdom med Bestemthed og Tydelighed, og man faae efter Quines tilians Dom, selv i hans Drikkevifer en ophøiet Aand. Han var Opfinder af et Versemaal, der efter ham kaldes det aleæiske, og ansees for et af de jonneste og meest selklingende. De fleste af denne Syrifers Oder ere tabte. Alceste, Datter af velias og gift med diet, Konge i Theffalien. Hendes syge Gemahl kunde efter Draklet paa ingen anden Maade faae sin Sundhed, end hvis nogen frivillig dede for ham. Alceste belligede fig Hemmelig Guderne; hun blev syg, og Admet fum fig. Da hun var død, besøgte Admet Herkules, som han ved Gjestea senstab var forenet med. Herkules lovede ham at bringe bans elskede Gemalinde fra Orkus og holdt Ord. Han greb Doden med sine stærke Arme og holdt ham indtil han Slap Alceste. Euripides har behandlet dette Stof/ saävel som siden Wieland og Paul Thiemig. Wiebymie, den Kunst ved hemmeligsfulde dymiske Operationer at forvandle uædle Metaller til ædle. Alchymiens Oprindelse taber sig i det tykkeste mørke. Til Me. tallernes Forædling troede man at behøve et middel, som indeholdt et Grundstof til al Materie og funde opløse Alt i sine enkelte Dele, uddrive Sygdomsstoffet af Legemet og forlænge Livet, og dette kaldte man de Vises Steen, vg de, der vare i Besiddelse af samme adepter. Ægyps teren Hermes, Anubis's Sou skal have forfattet mange Boger i de mágiffe og alchymistiske Videnskaber, som dera for ogsaa kaldes hermetiske. Hos de fleste Nationer fands tes Enkelte, der arbeidede paa at finde de Vises Steen. Caligula arbeidede pad at gjøre Guld, men Diocles tian befalede at brænde alle de Boger, der handlede om Alchymien. Hos Araberite var den i megen Anseelse. Mankene i Klosterne dreve den, og, uagtet Taverne forbod den, vare der dog selv adskillige af dein saavelsom andre<noinclude><references/></noinclude> dbvgaxo50yefoac2coqsgqw708v24ap 104 36148 352576 81561 2026-03-29T18:54:39Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352576 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Blandt Digterne vas Callimachus, man kalder den ale ra Den alexandrinste ratus Værker for folgende Tider. re Apollonius fra Rhodus, heofrit og de 7 Eragiker, som andrinske Syostjerne. Skole udmærke sig ved Reenhed, Correcthed i Sproget, som dog langt fra ei erstatter den Mangel paa Genie og Mand, man almindeligt opdager hos de fleste af den; og heri ligger fornemmelig Forfjellene imellem de alexandrin. Te Digtere og de ældre græske, hes hvilke man sporer det fande Genie og den rette uafhængige Aand. #feris (Petrowisch) en Son af Peter den store og Eudoria Lapuchin, var født i Moskau 1695 og blev 16 Aar gammel gift med barlotte af Brunsvig Wolfenbüttel, Softer til den tyd- Ee Keiser Cart 6tes Gemalinde. Han behandlede denne Fyrstinde paa den meest taae og fetesløse Maade. Aleris, født med en haard og vild Characteer, og opdraget af sin Moder i Fordomme for fit Folks gamle Siffe og Foragt for dannede Nationers Fortrin, vifte i Handling og Cale en bestandig Stræben mod Peter den ftores Forbedringer. Denne frygtede, at Aleris vilde tilintetgjøre bans begyndte Bærk og besluttede at gjøre ham arveles; og enten af Beighed eller Forstillelse syntes Aleris selv at opgive Haa bet om Thronen. Men neppe havde Peter tiltraadt sin anden Reise, for Aleris flygtede først til Wien, siden til Inspruck og Neapel. Dette Skridt anfaae hans Fader for en stor forbrydelse; dog opdagede man deri ingen af de udsvævende Planer, man gav ham Skyld for. Da Peter havde faaet ham tilbage tvang han ham til høitidelig at frasige sig Thronen for de fornemste delige og Geistlige, For at retfærdiggjøre denne fremgangsmaade i Verdens Dine, maatte han erklære fig for Stifter af en Sammens sværgelse. Dette var endnu ei Peter, der fielden bles staaende paa Middelveien, nok, han dømte Aleris til døde og denne unaturlige Haardbed gjorde et saadant Judtryk paa Aleris at han bede den folgende Dag 23 War gammel 1718. Alfieri (Vittorio, født af fornemme og rige.Fors eldre ifti i Piemont den 17 Jan. 1749. Hans Opdragelse blev forsømt, og sels efter hans Faders Dod, da hans Far. broder led ham undervise paa fademiet i Turin, læste han ei meget, efter denne Skildring, han selv udkaster af Denne Læreanstalt, Temmelig uvidende ansattes han ved et Provinzialregiment og gjorde derpaa Endeel Reiser til Italien, Granferig, Engelland og Holland. Han fattede derpaa det Forfæt at opofre sig til den dramatike Digtes funft, og band ferfte Forsøg kronebes med ufortjent i<noinclude><references/></noinclude> 6gov7ffo56w8tud4i9yvgrlazyv64wk 104 36189 352559 314220 2026-03-29T18:53:56Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352559 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Bigtighed for Geographien og især for Nautiken ved den neiere undersøgelse af ubekjendte, Have og kyster; og den under Ansons egen Bestyrelse forfattede Beskrivelse af samme har giort Berden bekjendt med Resultaterne af samme, Fient egentlig videnskabelig Tendens mangler den. Anson blev efter sin tilbagekomst forst Contreadmiral af det hvide og dernæst Viceadmiral af det blaae Flag og Parlamentstem. Hans Seier over den franske Admiral Jonqui ere ved Cap Finisterre 1747, ffaffede ham Pairsværdigheden og Titel af Biceadiniral af Engelland. Kongen ope hoiede ham til Lord af Soberton og 4 Aar efter til forite Lord i Adirivalitetet. I dette Embede maatte han taale den Bebreidelse at han var Skyld i Minorcas Lob, da han ei tidlig nok havde forget for en Slaade til sammes Sorivar; han trak sig derfor ud af fit Embede. J Aaret 1758 commanderede han Blokaden for Brest og understøttede Engellændernes Landgang ved St. Malo og Cherbourg og optog den tilbagedrevne Armee i fine Stibe. Endelig 1761 fik han den hoießte Admirals Bærdighed og blev Com mandant en Chef paa den Flaade, der fulde føre Dronningen til Engelland. Han dode pludseligt 1762 paa sit Gods Moor Park uden at efterlade Born. Antæus, Neptuns og Jordens kjæmpemæssige Son, som boede i en hule i Libyen og tvang enhver ankom mende Fremmed til Kamp. Stedse forsynet med nye Kraft af fin Moder, saa længe han berørte hende, dræbte han alle og plantede deres Hjerneskaller omkring fin Bolig. Men Herkules, som han ved sin Ankomst til Libyen, opfordrede til Kamp mærkede strax, hvorfor han var uovervindelig, fattede ham om Livet og qvalte ham i det han holdt ham svævende i Luften. Antenor, en Trojanerlog Son af fintes og Cleomestra. Hos Homer forekommer han som en klog Olding. Han herbergerede Ulysses og Menelaus under deres Ophold i Troja, ledsagede Priamus til Kamppladsen, da et Forbund fulde sluttes, og foreslog efter Ajar's og Hectors Tvekamp, Ejont forgjeves at tilbagegive Hele na Formodentlig heraf har man sluttet at Antenor vat en Ven af Grækerne, og derpaa grundet Sagnet om hans Forræderie. Hau skal have faffet Grækerne Palladium, givet dem Tegn til Indbrud med en Lygte fra Muren, ja selv have aabnet den berygtede Hest. Hans Huus blev sparet ved Plyndringen, hvortil rimeligt Aarsagen var hans Gjestevenskab med Menelaus. Han selv blev reddet lige. som neas og Stifter af et nyt Dynastie. Efterretnin gerne herom lyde forskjelligt. Meest bekjendt er det, og faa af Virgil optagne Sagn, at han tilligemed fine Sone<noinclude><references/></noinclude> ir3s53wskvma5tp6mdqoml7bqgbxsve 104 36292 352560 231210 2026-03-29T18:53:57Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352560 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>som Doden hindrebede ham i at fuldføre. Han døde 1800 da han havde begyndt paa fint Hiftorie des grimpereaux et des oifeaux des Paradis. Deiran, der var i Besiddelse af Materialierne og fjendte Forfatterens Fremgangsmaade, har fuldført Værket. Auditeur kaldes ved det Militaire den, som ved Regiments. Krigsretterne foreftaaer Dommerembedet og afgjør alle Proceffer og Retssager, der forefalde ved Regis mentet i Feldtherrens eller Chefens Navn. Auerstedt, en sachfist Landsbye ei langt fra Naumburg, bekjendt af et Slag den 14de Oct. 1806 mellem be Franske og Preusserne. Den preussie Armee var deelt. Prindsen af hobenlohe stod ved Jena med den ene Deel og Kongen selv med Hertugen af Brunsvig ved Auerstedt. De Franskes Hurtighed forvirrede de preussiske Generaler, der ei vate enige med hverandre og havde fra Begyndelsen taget false Forholdsregler. Here tugen af Brunsvig blev dødelig saaret og en almindelig Forvirring udbredede sig blandt Preusserne, som maatte trække sig tilbage saa godt det lod sig gjøre, da de Franske alerede vare rykkede langt frem. Kongen selv banede sig Bei midt igjennem Fienden til Gemmerda, hvor han paa engang fit Efterretning om Brindien af Hohenlohes Nederlag og et Brev fra den franse Keiser. Kongen af Preuss sen foreslog nu en Baabensstilstand som ei blev antagen, hvorpaa han med 12000 Mand traf sig over Oder for at famle en nye Hær og forene sig med Rufferne. Augerau, Hertug af Castiglione, Marchal af Frankerig, en Son af en Haandværksmand i Paris, tod 1787 som simpel Soldat i neapolitan Tjeneste; paa dens ne Zid nedsatte han sig i Neapel som Fægtemefter og blev tilligemed fine øvrige Landsmænd forvist 1792. Han gik derpaa som Frivillig til den franke Armee i Italien og aabnede sig Veien til hæder ved Dristighed og Indsigt. J. Maret 1794 stod han som Brigadegeneral ved Pyrenæcrav meen og udmærkede sig ved flere Leiligheder. Derpaa tjen. te han med samme Held i Italien. Den rode Apr. 1796 tog han Passerne ved Millefimo, forenede sig derved ined Generalerne Mesnard og Joubert og fordres Fien den af alle fine Stillinger. Siden deeltog han i de vige tigfte Krigsbegivenheder i Italien, forcerede Broen ved Bodi og de der værende fiendtlige Forstandsninger 27de Mai. Den 16de Juni gik han over Po, ankom den 19de Bologna og gjorde der 400 Mand vavelige Tropper tilli med en Carbinallegat og den hele Generalftab til gange. 9 Juli dæmpede han et Opret i Lugo sg i August reddede<noinclude><references/></noinclude> 34c82gyopvp6s2xy3t4qi7ouivsl009 104 36366 352561 231287 2026-03-29T18:54:04Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352561 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Enden af det 3die Aarhundred toge de salie Franker Bas taversen i Besiddelse. Batavia, 124° 33' 46" . 2. 6° 10' 33" S. B. Hovedstaden pad Den Java, den hollandse General gouverneurs Residens og Middelpunktet for Hollændernes Magt og Handel i Indien. Den ligger ved Floden Jakatara, som i mange Canaler, ved hvis Sidez ere plans tede Træer, gjennemflærer Staden, der har Omfang af to Mile, en Steenmuur, tyve snorlige Gaver, i Staden selv 1993 og i de meeft af Chinesee beboede Forstæder 3277 Bygninger. De smuffefte ere Raadhuset, Overftatholde rens Pallads, Spindehuset, Waisenhuset, det chinesisße Hospital. Staden bar 110000 nbb. hvoriblandt 10000 Europæer, 68000 Javaner, 23000 binefer, et Selskab for Kunsterne og Videnskaberne, mange feier, for Handel, en Havn med mange Øer, store Siibsværftet ic. I Omegnen. afverle Sutterror og Stiismarker, Ristfen og Frugthaver med de prægtigste Bandfeber. Batavia har et meget usundt Clima, eg en stor Mængde Europæer doe der. I Maret 1811 erobrede Engellænderne Staden, men den er fiden tilbagegivet Hollænderne. Bath, en smuk bygget Stab i Sommersetshire E Engelland ved Floden Avon. Den har 32000 Jndb. og bes rømte varme Kilder, hvorved den er bleven Engellands vigtigste Badested. Man bruger Wandet saavel til Bade ning som til at drikke. De berværende Klædemanufacturer ere berømte. athy Il fra lerandrien, en Rival af Vylades og Een af Oldtidens berømteste Pantomimer. Han var Slave bos Macenas, fom frigas bam og efter Eacitug's Widnesbyrd fod i et fortroligt forhold til ham. Batrachomyomachia, et Homer tillagt Hel fedigt, hvori en krig mellem Froerne og Musene besynges med mange fomike Omstændigheder. Batterie falder man i trigskunffen: 1) enhver gorffandsning, hvori et Antal Kanoner findes; 2) enhver Plads i Marken, hvor nogle Kanoner ere opfillede; s) alle Linier i en gæftning, bag huis Brystværn staae Kanos ner; 4) et Partie af 6 til 8 Kanoner med eller 2 Haubits zer. Der gives Feldtbatterier, 3æstning 8. batteriet, Softbatterier, eleiring s batterier, svømmende Batterier: man inddeler dem ca efter Skytsets Beskaffenhed, efter Jldens Metning re. Med hensyn til-Gjenstanden, som beskydes,<noinclude><references/></noinclude> er657ytx6s0n6v50apsjtvflnml0n54 104 36401 352562 231323 2026-03-29T18:54:07Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352562 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>giorde bans Fiender til Skamme. Reiseven tillod bain en Triumph, den første i Constantinopel og lod til hang Ere lage Mynter, der have vedligeholdt sig til vore Tir der med den Judrift Belisarius gloria Romanorum (Belisar Moms Hader). Stridigbeder mellem Cotherne i Italien berevede Helten nye Seite og aabnede Juftinians regjer righed en vijd Mark. Theodorichs Datter, Amalafunta, gothernes Dronning, havde ægtet fin Slægtning beodat, hvis Evoløshed gay hende til Priis for hendes Fiens der. Justinian greb Leiligheden at begynde en krig i Italien. Belifar landede i Sicilien: hang Rogte erstattede hvad han manglede i Troppantal. Blot Palermo mods fteo ham nogen Eid. En Opland i Afrifa forhalede for en id bans Fremgang Italien. Belifar ilede at redde Carthago, vendte tilbage til Sicilien, fatte over til Reggio og bemægtigede sig Neapel ved Storm ved at trænge ind af en gammel Bandledning. Zabet af denne Stad gjorde Gotherne rasende: de myrdede Theodat og gjorde Bitiges til deres konge. Belisar rykkede seierrig for Rom, dee 537 aabnede bam Portene. Foraaret efter kom Bitiged med 100000 Mand, indsluttede Rom og begyndte at beleire Staben, men maatte efter et heelt Nars forgjæves Anfrængelser og feet Tab igjen opbeve Beleiringen, da Nar fes stødte til Belifar med Hjelpetropper. Men denne Marses var en Rival af Belifar og hindrede ham i at bøfte Frugterne af fit tappre Forspar, Vitiges vandt tid til at oprette fit Cab og gjorde Juftinian Fredsforslag som han antos. Belifar vægrede sig ved at erkjende Freden, indtog Ravenna og gjorde Vitiges selv til Fange. Justiniane stedse i Tvivl om fin Feldtherres Eroftab, faldte ham tilba ge, fendte ham 541 09 543 imod Perserne, derpaa igien imod Gotherne, fom under Cotila atter havde sat sig i Be. fiobelse af Italien og endelig imod Bulgarerne. - Efters at han var vendt tilbage fra et og imod Bulgarerne blev han beskyldt for Deeltagelse i en Sammensværgelse og maaite retfærdiggiore fig. Justinian al have erkjendt bans usdighed og gjengivet bam fine Eiendomme og Værdigheder, som man havde berøvet ham. Han dode Digterne og Marmontels Roman, Belifaire, have fremstillet bens Begivenheder ganske urigtig. Efter den foste lod Jukinian Dinene udstikke paa ham og ban maatte tigge fit Bree paa Conftantinopels Gader. Efter andre fod Juftinian ham taste i et Fængsel, som man end. nu viser og kalder Belifars Taarn. Herfra al ban have Tadet en lille Dung gane ned, befæstet i en Strikke og an raabt de Forbigaaende: Date Belifario obolum, quem virtus evexit, invidia depresfi, (Giver Belifar, som Capperhed bævede, men Misundelse nedtenkte en Obulus). Men ingen samtidig Historieskriver veed noget heraf, og denne<noinclude><references/></noinclude> fpxxxedo491v10yid0s29ab0p5vvj6n 104 36424 352563 231340 2026-03-29T18:54:09Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352563 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>af storste Delen af Bagagen og Artilleriet, ankom Arme en den 25 de November til Berezina. Efterat Moldauarmeens Avantgarde af Oudinot var fastet tilbage til Bos vissow, og den derværende Broe var afbrændt af Rufferne, Bleve den 26de Nov. tidlig to Broer flagne ved Sembin hvilket var faa meget vanseligere fom Gloden steder til brede Moradser paa begge Sider og disse saavelfom Floden var bedækkede med en tynd Jiskorpe, der ei endnu funde bære, og de beqvemmeste Overgangspunkter truedes alerede of Rufferne. Og hvorfra fulde man face de tilstrække lige Materialier til at fade Broer? Kun med fuld- Tommen foragt for de Farer, som faa mange Zufinde vare udfatte for kunde man vove Overgangen og man vovede Den. I Stormskridt styrtede den halv fortvivlende Aringe frem paa Broerne, som Enhver vilde være den forste at betræde. Alerede i lang tid var al Disciplin forsvunden af Armeen, Napoleons mægtige Bud hørtes et, og Han var vel og faa meget befejeftiget med sig selv, at han ei funde tænke paa andre. Med hvert minut tiltog Fors virringen. Hvo der ei troede at kunne redde fig paa Broz erne tog fin Zilflugt til Drisisen i Berezina, hvor de kles Be fandt deres Doo; mange bleve styrtede ud fra Broerne overkjørte af Kanonerne eller fuusede af Russernes Kartes scher. Bed dette stræffelige Log enforte Hertugen af Reggio Avantgarden, i hvis Spidse polakkerne mascheres de under Dombrowsky; Hertugen af Bellunos (Victors). Korps, dannede Arrieregarden. Flere Gange blev Avantgarden trængt tilbage af Eschitschakow, men den franske verstkomanderende indfaae for godt Bigtigheden af Dieblikket til at spilde nogen Zib, hvorved de forenede russiske Hære vilde aldeles forhindre Redningen af den ude mattede Hær, der var uden Cavallerie. Endelig den 27de Nov. om. Middagen var man ved det dyrtkjøbte Maal og teg efter nogen Betænkning Veien over Milna til War fhau, de man ventede at kunne udhvile sig der og erholde Borfeikning; men hvorineget man bedrog sig, selv i de maadelige Forventninger, vifte udfaldet af dette Tilbagetog. Cornden de utallige Ofre, der bleve paa den ana Hen Side Berezina ved Overgangen, mistede man og Divifienen Partonneaux, den sidste Afdeling af Arrieregarden. Dens Bestemmelse var at afbræute Broerne bag ved fig; men den faldt (efter franske Beretninger kun tildeels, 2000 Mand; efter russiske det hele, 7500 Mand og fem Generaler) i Fiendens Hænder. Med denne Overgang (figer den rusfifke Major von Pfyet i fin gremstilling af de Franskes Tilbagetog indtil Niemen) endtes den anden Pes riode af dette Tilbagetog; Resultatet heraf var over 30000 Sangne, henved 200 Canoner og et uhyre Bytte.<noinclude><references/></noinclude> apm2ac2rwhmyubb7s5p1ka6xsw4zyy2 104 36646 352564 231346 2026-03-29T18:54:11Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352564 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Krigen mod Pfath, og, da han i denne Krig mistede fin Haand lod han fiu gjøre en af Jern, hvoraf han fie fit Eil. navn. Han trak sig nu tilbage til fit Slot, hvor han tom i Stub med fine Naboer og fart i aabenbar Feide, hvori ban gjorde Kg frygtet ved sin Zapperhed; men erhvervede fig ligesaamegen Agtelse ved sin jevne Trofasthed. Da han understøttede Hertug Ulrich af Würtemberg mod dek fchwabiste Forbund, blev han 1522 tagen til Fange, og efterat Hertugen var fordreven af fine lande, maatte han selv frikjøbe fig for en Bøsepenge af to tufinde Florins. Bed Bondekrigens udbrud nodte Oprørerne ham til at anføre dem, men efter 4 uger blev han igjen fangen og erboldt kun fin Frihed ved at love fuldkommen Uvirksomhed. Han dode den 23 Juli 1562. Man har en Levnetsbeskrivel se af ham selv, der anden Gang er udkommet i Nürnberg 1775, 8. med Anmærkninger, Denne Bog indeholder et fortræffeligt Skilderie af middelalderens selskabelige Liv og Sæder og har givet Githe Stof til det ypperlige Gfuespil Göz von Berlichingen, der mesterlig fremstil fer saavel Heltens Bedrifter og Sindelag, som hiin Lids Kilstand og Sæder. Berlin, det hele preusfiffe Monarkies Hoved- og Residensstad i Mittelmark i Brandenburg, ved Spree, er sen af de største og fjenneßte Steder i Europa. Deas Oina fang er omtrent a Miil, den har skjenne og lange Ga der, prægtige Paladser, Kirker og andre Bygninger, Man tæller is Porte, 33 Kirker af forkjellige Steligionspartier, 6725 Suse, iss128 Judb. soruden det Militaire, 268 Gader og Pladse eg 36 Broer. Fra 15 Oct. 1810 hat Berlin et Universitet, adskillige Kunstakademier, fortræf felige Bibliotheker og en mængde duelige Mænd i alle Vis denskabernes Fag. De s Stader, hvoraf Berlin bestaaey ere 1) det egentlige Berlin, bygget 1163 af Markgreve Albrecht der Bår; 2) Coln an der Spree var forðum en egen Stad; den indsluttes af Spree og fan betragtes som en De; 3) Frederichswerder, anlagt af Frederich Wilhelm den store. 4) Dorothea eller Neustadt (efter den sidst afdode Dronning fals det Lovisestad, anlagt of Chusfyrste Friderik Wilhelm og cpkaldt efter hans Gemalinde). Her er den berømte Lin Deallee, som er 4000 Fob lang og 160 Fod bred og tjener Berlinerne til Spadsereplads; desuden findes her Dyre. haven med mange Spadseregange, Alleer og Kabyrinther. 5) Frederiksstaden overgaaer de andre i Stora relse og er anlagt af Churfyrst Frederik zdie. Til Bers Tins Mærkværdigheder høre det kongelige Slot, den lange Broe med Churfyrst Frederik Wilhelms Billedstøtte, Low buset, een af de fionneke Bygninger i Europa, jechu<noinclude><references/></noinclude> dqtev5vkz9hjpvwqe2u7szuljfx8li4 104 36651 352565 231351 2026-03-29T18:54:18Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352565 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>fife Læge; Hertugen selv tvivlede ei om at han havde faaet Gift. Med Vnde i fin Op orsel forbandt han gorftand, Capperhed og en Gjelsstyrke, der ei kunde ryktes ved Uheld. Hams eneste Feil var hans alt for stor Hidfighed, der uns dertiden forledede ham til ei nofsöm overlagde handlinger. Bernhardsbjerget (det fore St.) hæver fig mellem Balais og Dalen ofta til en heide af 7732 pariser Fod. Paa dets hoieste Spidse er Grændsen mellem Wallis og Piemont. Over det gaaer Beien fra Genfersøen igjen. nem Ballis til Dalen Noita og det Piemontesise. Navnet har det af en fasoyi Adelsmand; Bernhard af Menthon, der levede fra 923 til 1008, og har foreviget fig i Religionens Aarbeger ved fin apostoliske Iver og i Menneskebedens Aarboger ved to Anlæg, hvori de Reisende finde Midler mod de Farer, som de ere udsatte for ved Overs gangen over Alperne om Winteren Kort af den Med, som de franske og tyde Pilegrimme maatte udstaae, naar de valfarte til Kom til de hellige Apostlers Grave, fom han paa den Lante, paa Alpernes Top at bygge to Hospi taler til deres Modtagelse, det ene paa Mont Jouk, hvor der for fod et Jupiters Tempel, det andet paa den over de græske Alper forende Wei, paa det Sted som faldtes Colonne Jou af en Steenstøtte, som man viste afs gudis Zilbedelse. Den af bellig Joer besselede Bernhard bragte Indbyggerne i disse vilde Egne fra deres Overtroe, Kuldkaftede Støtten og Semplet og opbyggede af deres Ruia ner de to Hospitier, der endnu efter ham faldes det store og lille St. Bernhard. Han betroede Omsorgen for disse Indretninger til Auguftinerordenens Munke, hvilke i den fromme Stifters Mand, med næften exempelles Selvopofrelse øvede den ædelmodigste Gießfrihed mod Reisende indtil Carl Emanuel den 3dies id. Denne Konge fom i Strid med Schweizercantonerne om udnævnelsen af Provs ften, inddrog Godserne og overgas Bestyrelsen til andre Geistlige, der med lige gromhed, Menneskekjerlighed og rosab Have rygtet deres Kald. Opholdet paa denne øde Boide, det høiefte beboede Punkt i Europa, er frygteligt. Der berffer en evig Winter, forgjeves seger man ræe el ter Bus, der findes ei engang et Græsiraae; Sneens Glands blender Bandrerens Die. Heltemodig er vist nok de Geistliges Jver og Opofrelse, som ber forene fig for at bistage dem, der behove deres Hjelp. Netop paa de Dage da de krækkeligste Gneeveir rase, begive de fig paa Veien med deres troe Hunde for at opspore Forulykkede og anvende Midler til deres Redning. Er ingen Redning muelig, bringes Liget til Gravhvælvingen, hvor det bliver liggende paa et Bord indtil en nye Vandrer kommer. Da tages det bort og stilles ved Beggen hos de andre Dede, bois Born<noinclude><references/></noinclude> rvg5l3qpe2cghyr1xf9q9uymrksso2t 104 36772 352566 231394 2026-03-29T18:54:21Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352566 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Disciple Dip onus og Scytus, som i Sicyon for færdigede Apollos og Dianas, Herkules's og Minervas. Støtter. Disse berømte Kunstnere bleve en stor Skoles Mestne. Te ftæus og 2 ngelion, de forriges Dis fciple forfærdigede Apols og Dianas Støtter for det berøms te Tempel i Delos. Learch us fra Rhegium, ligele des en Discipel af den forrige havde forfærdiget den ældste Statue af Eris, som man kjendte paa Pausanias's Tid. Den forestillede Jupiter og var sammensat af flere Styks fer. Bu palus og Athenis fra Chios, Sonner af Anthermus levede ved 600 ar før Chr. og vare sandfynligviis till ge Malere. Digteren pipponar deres Samtidige, der var meget hæslig, blev af dem skildret overdreven hæslig, og udspredte derfor saa bidende Diate om dem at man troer de hængte sig af Fortvivlelse. Begges Værker vare i øvrigt meget anseete. Perillus (Peris Taus) arbeidede for Phalaris, der omtrent 564 før vor Tidsregning havde bemægtiget sig Tyraniet over Sicilien, den berømte Kobberore, hvori Kunstneren, som bekjendt, selv blev stegt. Bathytles levede 530 Nar før Chr. eg gjorde sig især berømt ved Basreliefs. Callim a chus, fornemmelig berømt ved Opfindelsen af Capitalet til den corinthißte Støtte, var stedse utilfreds med sine Frembringeiser. Han skal og have været Maler og Bygs mester. £aphaes, Gatton og Ganachus som levede ved 540 f. Chr. Merak mus og Soivas fra Baupactus dannede i Fælledsskab en Diana Laphria af Elfenbeen i Gudindens Tempel i Calydon. Kala mos, Samtidig med Canachus: af ham havdes Venus bag Kobberloven i Athenen og Heftene for Kong Gelos Vogn i Syracus. De me as fra Crotone forfærdigede Milon af Grotones Støtte; denne Milon var bekjendt for sin Styrke og levede ved 532 f. Chr. phitrate s banned e Leanas Kobberlove. Leana vidste Harmodius og Aristogitons Sammensværgelse mód Pisistratus's Sønner, og blev lagt paa Pinebanten, hvor hun døde, dog uden at bekjende. For at udtrykke hendes heltemodige Taushed, gav Kunstneren Levinden ingen Tunge. Ageladas var den første, som udtrykte Nerver og Narer og udarbeides de Haarene bedre. Myron, en Discipel af den forrige, skal have dannet haar og Skjæg med saa liden Kunst, som den race Oldtid, men gjort hovederne godt. Man har en berømt Koe af ham. Po tyktetus fra Sicyon var ogiaa en Discipel af gelados. Ona tas fra Ægina var efter Pausanias Gen af Oldtidens bedste Kunstnere. - Den saakaldte forte Ceres, som havde staaet i Phigalea og var opbrændt, overdrog man denne Kunstner for hvile ten Prits han bestemte, at forfærdige paa nye. Hegias fra Uthenen var Samtidig med Ugeladas: man roste<noinclude><references/></noinclude> spjk4azkst7pu6sg2y5lygydsvzgs7d 104 36790 352567 231412 2026-03-29T18:54:22Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352567 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>fyldt, var han bleven hidsig, egenfindig og paastaaende; Intet maatte fee uden ved ham. Hans Yttringer vare uforsigtige og flaanede ei Kongen selv, som dog ei elskede og agtede ham mindre derfor. 1594 udnævnte Henrik ham til Marschal af Frankerig og 1595 til Statholder i Burgund; samme Nar reddede Kongen hans Lib i Slaget ved Fontaine Française. Ved Gjenerobringen af Amiens vur Biron med og blev samme Aar Hertug og Pair. Men hverken Kongens Venskab eller de af ham erholdte Rigdomme og Hædersposter syntes Biron Belønning, nok og han var misfornøiet. Det spanske Partie, der efter Freden til Bervins blot kunde face Henrik ved hemmelige Machinas tioner, greb med Begierlighed denne Leilighed, som Birons misfornøietse frembød. Ulykkeligvits udnævnte Kongen ham til sin Gesandt i Brüssel for at lade Erkehers tugen besværge Freden i Bervins. Det spanske Hof berusede ham ved Fester, Skuespil og Æresbeviisninger, Qvins berne anvendte alle Forførelsens Kunster, og den svage Bis ron lovede, at, naar Catholikerne igjen vilde stuae frem, vilde han forene sig med dem og tillod at man i Frankerig holdt ham ved sit Ord. Den Reise, som Hertugen af Savoyen 1599 giorde til Frankerig, fuldendte Birons Tros løshed. Han sluttede en Tractat med denne Fyrste og Gres ven af Fuentes, Statholder i Mailand, hvori han lovede at gribe til Vaaben mod sin Belgiører. I Aaret 1601 ers klærede Frankerig Hertugen, af Savoyen Krig, og Biron faae sig nødt til at bekrige og overvinde ham. Af Frygt, at hans Forstaaelse med Hertugen skulde opdages, bemæge tigede han sig næsten alle Stæder i Hertugdømmet, bvils ket var saa meget lettere som Emanuel havde gjort Neg=. ning paa hans Venskab. Fuentes og Hertugen vovede at foreslaae ham at udlevere Kongen; dette afslog han; men deres Infinuationer gjorde ham fortrolig med Forbrydels fen, og, da han ved Beleiringen af Fortet St. Catharina ved Genua vel kunde formode at Henrik vilde komme og bes see Løbegravene, lod Biron sige Gouverneren at han skul de sigte til et vist betegnet Punkt, og paa et andet Sted opstille et Compagnie Musketerer, som paa et aftalt Tegn skulde fyre. I det afgjørende Dieblik hindrede han dog selv Kongen fra at begive sig hen til det farlige Sted. I Aaret 1601 sluttedes Fred med Savoyen; men saa mange Underhandlinger, Sammenkomster og bemmelige Reiser kunde ligesaalidet blive skjulte for Kongen fom deres Hensigt. Han tog derfor engang Marschallen tilside, spurgte ham om hans Anslag og lovede ham, Tilgivelse. Biron gjorde en ufuldstændig Tilstaaelle, ca ulykkeligviis gik Kongen ei videre; maaskee vilde han ellers bragt, Biron tilbage til sin pligt., Marschallen fortsatte sine hemmes. lige Forbindelser, og, fiont Henrik var underrettet ders<noinclude><references/></noinclude> rwb0smeory2ulg5bbo8vvrnaucykc6s 104 36793 352568 231415 2026-03-29T18:54:25Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352568 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>følgere i Christendommens Vedligeholdelse og videre uds bredelse. De havde Opfyn over hele Menigheden og sammes Presbyteri og Diakoni, uden dog at paastaae den Forrang eller Diocesret, der siden blev dem til Deet. Men Hierarkiets fornemmeligt ved Bisperne real serte System fiernede sig stedse meer fra sin oprindelige Bestemmelse. Det uindskrænkede Herredømme over Geistligheden i Stifs tet, Deeltagelsen i Statens Antiggender, hvor de snart forstode at gjøre sig gjeldende, Kirkegodsernes vitkaartige Forvaltning, Forsvaret for de geistlige Rettigheder og den vidt om sig gribende geistlige og criminelle Jurisdiction bes Tieftigede Biskopperne alt for meget til at de skulde have Lyft eller Tid til deres Pligter som Lærere eller Sielesørs gere. De forbeholdt fig derfor kun de vigtigste Embedss forretninger f. Ex. Oroinationen, ungdommens Confirs mation 2c.; alle øvrige Kitkeforretninger overlode de til de andre Geistlige, ca selv til disse holdt de senere hen i Ziden Vicarier og Coadjutorer; men Biskopper, som selv prædikede, eller bære Omsorg for tetes Menigheders Sjele, vare fra det 7de Aarhundred en Sjeldenhed. Intet Under derfor atei alene Udelen, men se v Fyrster og Kongesønner tragtede efter en Værdrghed der var ligesaa hæderfuld som fordeelagtig. Disse Omstændigheder gave især de ty ske Bispedømmer en Glands og haihed, hvorpaa man ei har noget Exempel i de andre christne Riger. Flere tydske Biskopper bleve Rigsfyrster, og deres Indflydelte paa alle offentlige Unliggender var afgiørende. Reformationen formindskede deres Antal, og om man og i de Lande, der fritdte sig fra den romerske Kirke, beholdt Biskoppernes Navn, tabde de dog deres forrige store Indkomster og Reta tigheder. De svenske Biskopper bleve Rigsstænder som de engelske, dog med mindre Indflydelse. Den, anglicanske Kirke tilstaaer fine Biskopper den meeste Indflydelse, hvorfor man og kalder den den biskoppelige. Ved Muhas medanernes Erobringer tabte den romerske Stoelen Mangde Bispedømmer, som Peverne dog vedbleve at besætte. Derfra de mange Titularbistopper, hvis Bispedømmer lige in partibus infidelium d. e. i de Vantroendes Lande og hverken give nogen Indflydels eller taste nogle Indkomster af sig, hvorfor man fun pleier at beære de høiere Geistlige med slige Titler. Lidt efter lidt er en Mængde tydske Bispedømmer gaaet ind eller ere blevne seculariserede. Res volutionen i Frankerig foraarsagede de franske Geistlige et stort Tab. Vel kom de ved Napoleons Concordat igjen i deres Embeder, men mistede mange af deres Indkomster. Den nyeste Tids Tankemaade synes at være hierarkiettemmelig gunstig.<noinclude><references/></noinclude> e8457hdv8gole2u15vhszuhzgao51v5 104 36860 352569 240328 2026-03-29T18:54:27Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352569 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>at Charette ei gjorde fælleds Sag med den store Armee fors carsagede Vendees Fald. Chatillon, Borgerkrigens Mids delpunkt blev erobret; vel fordrev man dem derfra, men Mannzergarnisonen flog Lescure ved Tremblaye før Bon champ kunde komme ham til hjelp. Republikanerne trænge te frem til Chollet og et Slag maatte afgjøre Armeens Skjebne. Bonchamp raadede til at man fulde trække sig tilbage til den høire Loirebred; her havde han Indflydels se, han vidste at Bretagne var tilbøiclig til Opstand, og hans Landsmænd vare af hans Mening. Men Anførerne fra Poitou begrebe- ikke, hvorledes man kunde forlade Vendees Grund; de vidste, at Soldaterne fun vilde fægte for deres Arne og paastode, at man ei fulde drage bort. Dog drev Bonchamp igjennem, at man udsendte nogle Tropper for at sikre sig vergangen, over toire. Den 17de October 1791 kom Hærene i Haandgemang for Cholet.. Bendeerne fægtede med større Mod og Tapperhed end nogens sinde, men da Bonchamp var skudt igjennem Brystet og d' Elbeè dødelig faaret, maatre de comme Balpladsen. Republikanerne havde kjøbt Seieren for dyrt til at de skulde forfølge deres Fiender eller forurolige deres Overgang over Loire. Bonchamp tunde ei see dette sørgelige Tilbagetog; han laae bevidstløs i Dødskampen og døde i det man løftede ham af Baaden paa den anden Bredde, hvor man begraves de ham. Bonde, en Landboer, hvis Forretnina er Jordens Dyrkning, modsat Borger og Adelsmand. Mere herom under Artiklen Stænder. Bondekrig en falder man i Tydsklands Historie den Forstyrrelsesperiode, da Bønderne i Franken og Schwa ben og siden ogsaa i Sachsen og Thüringen grebe til Vaa ben, først for at udrive sig af en sørgelig Stilling og fisden for at tilkjæmpe sig en chimærist Frihed. Mange ifær catholske Skribentere pleie at skrive disse uroligheder paa Reformationens Regning. Men den Omstændighed, at de første Spoer deraf viste sig langt tidligere end Luther fremtraadde, beviser det Modsatte. Den sande Aarsag til Bondekrigen vare de haarde Undertrykkelser, som Bonders ne aften maatte bukke under for, sjønt man ei kan nægs te at Luthers misforstaaede Lære siden havde nogen Indflys delse derpaa. Mange Bonder vare virkelig 'Livegne og maatte berale faa mange Skatter og Hoverie, at det efterhaanden blev dem utaaleligt. Da Adelen og Geistlighe den ei vilde give efter og Landsherrerne selv ei vare istand til at ophæve disse paa gammel Havd grundede Misbrug var der Intet andet tilbage end at de selv toge sig Ret, hvortil de og opmuntredes af adskillige Sværmere. Uros<noinclude><references/></noinclude> g3ukk914gr1pyzjzkzdhcy1wui7vdxu 104 36918 352570 231521 2026-03-29T18:54:30Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352570 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Sande en anden Bestemmelse. Fra denne Tib levede hani Bruchsal, hvor hans Gemalinde døde den 20 Apr. 1808. Derpaa levede han i Stilhed indtil han i krigen mellem sterrig og Frankerig hvervede et Fricorps i Bøhmen. Schill havde alerede maattet butle under i Stralsund, da hertugen aabnede sin nye militaire Løbebane ved et Indfald i Sachsen. Men han maatte med sine forte Husarer rømme Leipzig óg. Dresden, da Hieronymus, Konge af Westphalen, gik mod ham med en anseelig Armee. Hers tugen og den østerrigste General Um Ende trak sig med det Frankiske, hvorhen Osterrigerne under General Kienmayer vare fremtrængte fra Behmen. Efter den ved Znaym den 12te Juli sluttede Vaabenstilstand, rømte terrigerne igjen Dresden, som de andengang havde befat og trak sig til den bohmiske Grændse. Hertugen fulgte dem ikke, men ophævede sin Forbindelse med Østerrig og rykkede mod Leipzig med sit Corps, der bestod af 1900 Mand, hvorie blandt 700 Cavallerister. Fra Leipzig fortsatte han sin Marsch til Halle hvor han ankom den 27de Juli. Han opholdt sig ei længe her, men git til Halberstadt, hvor den westphaiste Oberst Wellingerode om morgenen var indrykket med det 5te Infanterieregiment. Omendsjøndt dette Corps gjorde Hertugen tapper Modstand, blev det dog deels fans get deels nedhugget. Nu vendte Hertugen sig til Braunschweig, fine Forfædres Residens. Han ankom der den 31 Juli og bivouakerede med sine Tropper paa Voldene; selv laae han paa Straa, indhyllet i en kappe. Han kunde ingensteds overlade sig til Rolighed, da hans Forfølgere. vare ham i hælene. Den weftphalske General Reubet concentrerede 4000 Mand af sin Division ved Shoff i Nære heden af Braunschweig, General Gratien var brudt op med en hollandsk Division fra Erfurt, og den danske General Ewald gik fra Glückstadt over Elben ind i det Hannoverské for at dække denne Flob. Reubel vat Hertugen nærmest og han maatte daglig fægte med hans Avantgarde. Den første August stødte begge paa hverandre ved Landsbyen Delper tet ved Braunschweig og Hertugen drev med sine 1500 Mand Fiendens 4000 paa Flugten og marscherede sin bes stemte Bei. Dette var den 11te Fagtning siden han havde forladt Sachfen. Den 2den forlod Hertugen Braune schweig og man formodede han vilde tage Veien over Celle, hvorhen de westphalske Tropper forfulgte ham. Istedet derfor gik han til Hannover og derfra til Nienburg. Her fatte han over Weferen. afbrød Broen bag ved sig og mare Scherede langs Floden. Den 4de Aug. ankom han i Hoya. Derpaa ilede han videre langs den venstre Weserbred, mee bens en Deel af hans Corps for at gjøre en fat Demons stration, vendte sig mod Bremen. Her rykkede de forte Susarer ind den 5te, besatte Portene, men forføiede sig<noinclude><references/></noinclude> 4tbpo3xn1k3f608bn9y493zbgj1vlvy 104 36921 352571 231524 2026-03-29T18:54:32Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352571 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>biske Bredde er nordlig eller sydlig, eftersom Stedet lig ger N, eller S. for Equator. Et Steds Bredde er faa stor som dets Polhøide. Stader som ligge i qvator have hverken Bredde eller Pothoide. Et Steds Bredde kan aldrig udgjøre over 900 fordi Polen i det højeste kun kan ligget Zenith selv. Bredden saavel, fom Længden tiener til at bestemme Stedernes Beliggenhed paa Kloden. Paa dens ne Bestemmelse støtter den bele Geographie fig og Landkors tenes rigtige Tegning. Astronomien taler man om Stjernernes Bredde og forstaaer derved en Stjernes Afstand fra Ecliptika. En Stjerne li Ecliptika har ingen Bredde, følgelig har Solen aldrig nogen Breds de, og Planeterne en meget ubetydelig. Breisgau, et Landgrevskab i den fydvestlige Deel af Schwaben for det meste i Nærheden af Schwarzwald grændser til Rhinen, Schweiß, Ortenau og de schwarzens bergste og Fyrstenbergste Distrikter. Det hører til Tydsk lands lykkeligste Egne i Bjergegnene gives Stov og Avægavl, paa det flade Land Viinavl og Agerdyrkning; der dyrkes ogfaa Hamp; videre findes der Sølv: Blye og nogle Jerngruber. Der hersker megen Industrie især i Skovegnene, hvor der forfærdiges Traubre i stor Mængde hvilke føres over hele Europa, ja endog til Amerika. Inds Tomsterne af hele Breisgau er omtrent 300000 Gylden. Folkemængden beløb fig for den sidste franske Krig til 160000 Siete, Breisgau var Huset sterrigs ældste Bes, siddelse. Rudolph af Habsburg blev født paa Slottet Lims burg. I Freden til Luneville aftraadde sterrig Breisgau til Hertugen af Modena, som tog det i Besiddelse i Marts 1803. Efter hans Død erholdt hans Svigersøn, Erkehers tug Ferdinand af Østerrig det som Hertug af Breiss gau, men ved Presburgerfreden kom det til Storhertugen af Baden med undtagelse af Endeel, som var indsluttet i de würtembergske Bestddelser. Breitkopf (Johan Gottlob Immanuel) var født Den 23 Nov. 1719 Leipzig, hvor hans Fader, en virksom og tænkende Mand, med en ringe Begyndelse antagoe et Skriftstøberie, Bogtrykkerie og Boghandling og faae ult Iykkes vel Da Sonnen følte en afgjort Modbydelighed, for Faderens Forretninger og gandske vilde spofte sig Vie denskaberne, villigede Faderen ogsaa beri. Paa Akademis et i Leipzig nød han Chriss, Mafcovs og Gotschede unders viisning. Han studerebe nu og Mathematik og Albret Durers Bærker faldt ham i Hænderne, hvori Bogstas pernes Figurer findes mathematist beregnede for at give dem en fien Form. Nu begyndte Breitkopf at betragte Bogtrykkerkunsten med gandske andre Dine og gjorde fra<noinclude><references/></noinclude> ti6gyulaxg901wuxgf1a18bpa1a3xtq 104 36984 352572 231591 2026-03-29T18:54:33Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352572 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>fnart forgik ogfaa denne lyst og ban fattede den Beslutning at giøre en Reise til Amerika. Han indstibede sig derhen i Selskab med sin Broder. Men han fandt ei i Amerika den Frihed, han søgte, og hvorom han selv ei havde nogen tydelig Idee. Han vendte derfor utilfreds tilbage til Europa. Imidlertid havde Amerikanernes Handelsaand smittet begge Brødrene. De anvendte den sidste Levning af deres Fædrene arv til at indkjøbe en bety detig vantitet Glasvare, hvormed de anden Gang seilede til Amerika. Men, da de ei havde nogen Sagkundskab og maatte give megen Gredit for at afsætte deres Barer, bles ve de bedragne overalt og nødtes til at begive sig hiem. Nu fremtraadde Henrik Bülow som Skribent, Hans første Værk var Systemi Krigskunsten. Dette Værk beviser Hans fortrinlige Genie. Dette følte han selv; hans Fors ventninger spændtes ved fornuftige Mænds Roes til det Høieste, han gik til Berlin 1799 for enten at ansættes ved Generalstaben eller i Dep. for de udenlandske Sager. Til hans ulykke følte de Mænd, der dengang stode i Spidsen af Bestyrelsen, intet Kald til at indlade sig med et saa genials Menneske. De meente, han var en Sværmer, som ei kunne finde sig i Tjenesteforhold. For at kunne les ve faae han sig nu nødt til at giore Forfatterskabet til en Profession for saavidt dette er mueligt for en Mand af Ges nie. Han frev en Bog om Pengevæsenet, overfatte Mungo Parks Reifer af det Engelske og udgav om Vinteren 1801 historien om Feldtto get 1800+ Endelig fattede han den Beslutning at gaae til Engelland og skrive en Journal over dette Land. Han kom lykkelig til London, men det første Hæfte af hans Journal fandt ingen Kjøbere. Han kom i Forlægenhed og blev tvungen til at tage Logie i Kingsbench. Efterat bare opholdt sig 6 Maaneder i Engelland, seilede han til Calais, hvorfra han gik til Paris. Her blev han til Sommeren 1804, da han uventet af Alle kom tilbage til Berlin. Da han igjen for at finde underholdning, maatte tage sin Tilflugt til For fatterskabet, var han flittigere end nogensinde forhen. Flere Værker fulgte kort paa hverandre: Lærefatnine geri den nyere Krig; Prinds Henrik af Preussens historie; hans militære Maas nedsskrift og endelig de veres aftit, som den burde være. Han skrev ogsaa istor rien om Feldt toget 1805 efter hans Synsmaabe. Denne Bog kunde ei gjøre noget gunstigt Indtryk i Muss land eller sterrig. Paa nogle fremmede Gesandters Fors langende lod Kongen af Preussen fort før udbrudet af Kris gen 1806-Bülow sætte i Fængsel. Fængsel. udfaldet af Slaget ved Jena gav hans Skjebne en nye Vending. Da man ventede de Franse i Berlin, blev han ført til Colberg, og, da<noinclude><references/></noinclude> k3xbw2o0pjl7oiikxn8nlcot7wzu5k5 104 37009 352574 231618 2026-03-29T18:54:36Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352574 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Boliger. Saaledes opkom den skjønne Bygningskunst som først udviklede sig ved Templer, gik derpaa over tit Fyrsters og andre fornemme Personers Boliger og endelig ved tiltagende Forfinelse blev mere almindelig Nødven dighed for Mange. Saaledes forvandledes de fattige Straae og Leerhytter til stolte Paladser, den raa Træstam me til en stien Marmorsøile og Klippehuiens naturlige Hvælving til et prægtigt Pantheon. Dog bestod de tidlis gere Perioders Fortrin blot i Storhed, sværere Maser og større Kostbarhed i Bygningsstoffet. Den med Skjønhedes følelse begavede Græker gjorde snart andre Fordringer. Han følte, at Skjønheden bestod i Delenes rigtige Forhold til hinanden og fornemmelig i Søileordenen. Grækerne bragte det snart til en reen og stien Profil, hvortil kom skjønt tegnede og udarbeidede Prydelser med en sparsom Brug af dem. Men ei blot det udvortes blev taget t Betragtning: man faae ogsaa paa Fasthed og Beqvemmelighed. Bygmesteren maae derfor see til, at Bygningen opføres paa en faft Grund og af gode Materialier, saa den faa længe muligt kan trodse udvortes Paavirkninger; vides re maae han sørge for, at Beliggenhed, Størrelse og Inde deling svarer til Bygningens Hensigt. Hvor ei alene det Nyttige, men og de Behagelige tages i Betragtning begynder den æsthetiske Hensigtsmæssighed. Den første Plan kan kun være hensigtsmæssig, ikke skjøn i og for sig selv, men i en velordnet Plan ligger rundlaget til Skjøn hed. Bygningskunsten er i og for sig selv ei en skjøn, men en mechanisk Kunst. Dog kan det Behagelige ogsaa her forenes med det Nyttige; men Architecten kan aldrig trænge ind i Idealets Regioner. De Kundskaber, Archis tecten især behøver ere Mathematik, Physik og Chemie, Zegnekunst og den dertil nødvendige Optik, deels for tilbørs lig at behandle Massen, deels for at vælge passende Fors mer. Dog bliver han først æsthetist Kunstner, naar han forstaaer ved sine Værker at frembringe de æfthetiske Inde tryk, som Masse og Form ere istand til at give, Bygningskunstens historie. Byg ningskunstens Oprindelse taber sig i alderdommens Møre ke, da en Bolig, som beskyttede mod Beirligt og vilde Dyr, hørte til menneskets første Nødvendigheder. Disse Boliger var efter Byggernes Tarv Hytter, Huler og Telte. Men, da Mennestene traadde ud af Raahedens Tilstand, forenede sig i Selskab og begyndte at dyrke Jorden som de beboede, tænkte de paa at skaffe sig varigere og beqvemmere Boliger. Man forbandt de enkelte Træstammer med hins anden, tilberedede Muurstene af Leer, tørrede dem først t Suften, men brændte dem siden ved Fld, glattede de Steens masser, man fandt og føiede dem sammen, i Førstningen<noinclude><references/></noinclude> 285to3ujdsem98v0hqkk8d80e4ka903 104 37020 352575 231629 2026-03-29T18:54:37Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352575 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>og endlan at Uraberne Endeel af Syrien og Armenien og overvandt tils fidst ogsaa Bulgarerne, mod hvilke han længe havde været uheldig. Han døde 775 og blev efterfulgt af sin San Leo 4 de, der ligesom sin Fader og Farfader var en Fierde af Billeddyrkelsen. Hans Son Constantin 6te (780). havde sin, herftesyge Moder Irene til Formynderske som satte sig i Vndest ved at forsvare Billedtilbedelsen. Hun lod Dinene stikke ud paa fin Søn, da han søgte at gjøs re sig uafhængig af hende 797- Imidlertid var Krigen ført temmemelig heldig imos raber og Bulgarer, te den ulykkeligt mod de første. Keiserindens gifte sig med Garl den store vakte de Fornemmes Misfors nøielse, de affatte Irene og fatte Patricieren Nicephos rus paa Thronen 802. Kort efter døde Frene i et Klos ster. Nicephorus maatte betale Araberne Skat og faldt imed Bulgarerne 811. Hans Son Sta ura cius mis stede Thronen til Michael den første, hvem den berøvedes af Leo ste Armenieren. Leo blev debt i et Opter af Michael 2den, som Uraberne fratoge Sis cilien, Nedreitalien, Creta m. m. Han forfulgte Tileddyrkelsen saavelsom hans Søn Theophilus. Dennes Son Michael 3 stod under Formynderskab af sin Moder Theodora, som endte Billed striden. Stanichæerne bleve grusomt forfulgte og Araberne ødelag de de asiatiske Provindser. Den udsvævende og ødsle Michael nødte sin Moder til at gaae i Kloster, hvorpaa hans One kel Bard as forestod Regjeringen og efter haus Word Basilius, som dræbte Michael og satte sig selv paa Thronen 867. Bafilius 1ste Macedonicus var en dues lig Feldtherre (886) Sans lærde Son Leo 6tes eller Philosophens Regjering var et heldig (†911). hans Søn Constantin 8de stod først under sin Farbroder Aterans ders Formynderskab derpaa under sin Moder. Feldtherren Romanus Lecapenus tvang ham til at dele Thronen med sig og sine Sønner. Hiin kom dog siden igjen alene til Regjeringen og herskede med Mildhed og Svaghed. Hans Søn Romanus 2 (959) fægtede lykkeligt imod ras berne. Man troer han blev forgivet af sin Gemalinde Theophano 963; hun hævede Feldtherren Nicephorus paa Thronen: ham dræbte Joban Efcemifces, som heldigen bekrigede Araberne og blev forgivet 976. Derpaa kom Romanus 2dens Son Basilius 2 ben poa Thronen, han overvandt Bulgarer og Araber, hans Broder Constantin 9de lignede ham ikke. Han efterlod 1028 to Dettre, 8oe og Theodora. Den første, en statsklog men udsvævende Prindsesse ægtede Romanus 3 die, men lod ham siden dræbe, hvorpaa hun fatte Mis chael 4, Michael 5 og Constantin o paa Thronen. Imidlertid havde Ruffer, Patzinaker og Uraber<noinclude><references/></noinclude> 56q1co8371r8190yxabft6hpg8s17yd 104 37102 352585 231751 2026-03-29T18:54:59Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352585 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>nifen og søgte at indgyde fin Son famme Eilbeieligbed; ban sendte ham til ifieur, for paa Collegiet der at fortsætte fine Studier. Hans biide Characteer, vedholdende Flid og hurtige Fremskridt, erhvervede ham alle fine læreres Agtelse og Benfab, da han ved Faderens Dod var uden Formue og Sjelpemidler. Hertugen af Bourbon, en Belynder af Faderen, tom nu Sennen til hjelp. For at fiffre fig en rolig og uafhængig Tilværelse og tillige Bribed at følge fin Lyft til Bidenskaberne, vilde de la Caille opofre fig til den geistlige Stand og begyndte fit theologiffe Cursus. Men paa famme Tid vendte ban fin Opinærksomhed paa Aftronomien, og, uagtet Bonkeligheden af uden Lærer, uden Instrumenter og uden Beger at faffe fig Kundskaber, havde han dog i fit 23 Aar gjort Fremskridt i Astronomien, som maatte væffe Forundring. Dan overførte den geometriske Mand i den skolastiske Philosophie og selv i Theologien, hvis Sprog han vilde forandre og behandle dens Sætninger paa Euclides, hans yndlingsforfatters, Maade. Ved den første Prøvelse, han maatte underfaßte fig, bavde han allerede alle Stemmer, da Bicefangleren, en gammel, til den gamle Stoles Spidsfindigbeder vant Doktor, faldt paa at forelægge Candidaten een af bine tomme Sporgsmaal, bvorover man alerede begyndte at spotte. D. la Caille svarede med en saa ubetænksom Frimodighed, at den derover fornærmede gamle Pedant vilde nægte ham Maniftertittelen, som han dog ved de andre Eraminatorers Medvirkning erholdt. Denne Uret. færdighed var til Fordeel for Widenskaberne; thi den bestemte de la Caille til ganeffe at forlade Theologien. Jacques Cassini modtog bam og gas bam Bolig paa Observatoriet. Maraldi Fienkede bam fit Benfab, og det følgende Aar opmaalte dei SelfabFranke igs Keyser fra Nantes til Bayonne. Den Noiagt ghed og Færdighed, som han viste herved, gjorde at man fandt ham værdig at deeltage i Meridianens Opmaaling, boormed man nu begyndte at beffieftige fig. Han begyndte dette fore Arbeid den 30 April 1739 og bavde samme Nar fuldført alle Triangler fra Paris til Perpignan. I fin Fraværelse blev han faldet til ten mathematike lærestol i Collegium Mazarin, og dette nye Embede forbalede Forte sættelsen af Middagslinien i den nordlige Deel til Efters aaret. Efter fin Tilbagekom beviste ban af fine Jagttagelser, at Graderne tage til fra Equator til Polerne, en Slutning, der var gandske modsat den, man havde uddraget af de gamle Maalinger. Hans geometriske, mechanife, astronomiske og optiske Afhandlinger bevise, med bvilken Flid ban forestod fit Embede som Profeffor, hans Ephemeridee og de talrige og sigtige Memoirer han overgav Akademiet, Hans Beregninger over Formørkelser til 1800 Aar i den førke Udgave af art de verifier les dates, bevise, med bvilken Iver ban fortsatte fine astronomiske Urbeider. Han<noinclude><references/></noinclude> dzmewykloug2bi4zhkf40umszju3n37 104 37108 352589 335973 2026-03-29T18:55:06Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352589 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>og Jurisprudens havde været hans Hovedstudier, men alerebe tidlig havde han udviklet fit poetike Genie, thi før fit 14de Mar free han sit første Skuespil, El carro del cielo. Hans Talent for dette Slags Poesie og maaffee tillige hans rige Opfindelsesaand for festlige Anstalter Kaffede ham snart Benner og Belyndere. Abillige Store ved Hoffet toge sig af ham og aabnede hans Calenter en værdig Bane. Ei tilfreds hermed traadde han ind i Militairfanden og viste fig med udmærkelse i Mailand og Nederlandene. 1636 faldte Philip den 4de ham tilbage til Hoffet og udnævnte ham til Ridder af St. Jago Ordenen, hvorfor han ansaae det for Pligt at giore Feldttoget i Catalonien med. Mod Forvent ning blev Freden snart sluttet og Calderon vendte tilbage til den Beskjeftigelse, der alerede havde gjort hans Navn bes rømt. Hoffet udmærkede ham ved Naadesbeviisninger, gav bam en Maanedlig Pension af 30 Escudos de Oro, men holdt tillige hans Talent i uafbrudt Wirksomhed. Han bavde den Fornoielse at see Monarken, der anvendte mere paa Theatret end nogen af hans Forgjengere, ingen Omkostninger sparede for at opføre Calderons Skuespil med al mulig Pragt. Efterat han i 10 Nar havde arbeidet uafladelig for Theatret og Kirken, fik han Tilladelse at træde i den geistlige Stand. 1653 blev han ansat som Capellan ved den erkebiskoppelige Kirke i Toledo uden dog at opgive fine forrige Beskjeftigelser. Men, da dette Embede holdt ham alt for langt fra Hoffet, fik han tillige 1663 en Plads ved det kongelige Hofcapel og en Vension. Hans Rygte forøgede hans Indkomster meget, da flere af Spaniens vigtigste Stæder udbade sig af ham Forfærdigelsen af Autos sacramentales (Stykker, der brugtes ded Christi Legems Procesfioner). Paa disse anvendte han megen Flid og fordunklede virkelig alt hvad der forhen var forfattet i dette Jag. Han fatte selv fortrinlig Bærd paa disse, hvilket man fan see af folgende Omstændighed. Boge handlerne solgte andre Forfatteres Arbeider som Calderons Bærker, hvorfor Hertugen af Veragua bad ham om en fuldstændig Fortegnelse over bans Stykker. Calderon sendte ham blot en Fortegnelse af fine Autos og skrev: "Det var vist nok fornærmeligt, at man til hans egne feilfulde Arbei der endnu lagde Fremmedes, og saaledes forvandskede hans Stykker, at han selv kun fjendte dem af Eitelen; dog vilde han ved de verdslige Stykker ei gjøre flere Omstændigheder end Boghandlerne. Kun de geiftlige vare bam for Religios nens Skyld mere vigtige". I alle Calderons Værker er. fiender man en poetik Genius, og om ban og i Opfindelses Rigdom staaer tilbage for Lope de Vega, saa overgaaer han ham i udførelsens Fiinhed, Felelsens Adel og passende udtryk. Bift nok ville vi ofte finde noget, der er fremmed foe vor Tænke og Synsmaade, men langt oftere finde vi Leiligs bed til at beundre Digteren som uovertræffelig. Hans Feil<noinclude><references/></noinclude> oqfk9ossbqy04rociwhzlje3cccoml8 104 37136 352608 338334 2026-03-29T18:55:44Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352608 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>lod ham Hænderne binde paa Ryggen og Drengene med Widsteslag drive ham tilbage til Byen. Denne Høimodighed bevægede Faliskerne til at antage den romerske Feldtherres Betingelser og overgive fig. Senatet tillod Camillus at bestemine de Overvundnes Skjebne. Jstedet for at give Staden til Priis for Plyndring, lod Camillus sig noie med, at den betalte hans Soldater den tilgodehavende Sold, men herved formerede han fine Fienders Antal. Allerede forhent havde Camillus modsat sig det Forslag, at befolke Beii med Halvparten af Roms Borgere; han gjorde det ogsaa nu, da dette Forslag fornyedes. Som Interrer maatte han kjæmpe mod alle Hadets Forfølgelser. Folketribunen Lucius Apuleius anklagede ham for at have understukket Endeel af Byttet. Camillus, som forudsaae fin Forviiening, gik frivillig fra Rom, omendejonöt hans Venner tilbøde fig at betale den affordrede Sum for ham. Men selv disse hans Benner erklærede, at de ei kunde andet end stemme for hans Fors dømmelse. Denne foregik i hans Fraværelse. Mindre høis modig end Aristides i samme tilfælde skal Camillus have bedet Guderne at tvinge hans utaknemmelige Fædreneland til Fortrydelse. Dette Ønske blev hørt. Den gallie Anfører Brennus (see denne) havde bemægtiget sig Rom med Undtagelse af Capitolium. Camillus, der vedblev at elske fit Fædreneland og dengang opholdt sig i Ardea, bevægede denne Stads Indbyggere til at følge sig, gjorde et Angreb paa de sorglose Galler og slog dem. Nomerne, som efter Nederlaget ved Allia tildeels havde trukket sig til Veii, opfordrede Camillus til at sætte sig i Spidsen af dem, men han erklærede, at han kun vilde modtage Overanførselen, naar det romersk Folk, samlet i Centurier, overdrog ham samme; ved det romerske Folk foritos han Capitoliums Forsvarere. Pontius Cominius havde Mod og Lykke nok til at udføre dette Budskab. Eenstemmig valgt til Dictator ilede nu Camillus i Spidsen af 40,000 Mand til Capitoliums Undsætning, da man just der var i gærd med at fjobe Gala Terne bort for 1000 Pund Guld. Camillus vilde ei erkjende dette Forlig. "Med Jern, raabte han, ei med Guld, fris Zjøber Rom fig". Det kom til Kamp og de slagne Gallier forlode deres Leier om natten. Camillus indhentede dem Den følgende Dag og erholdt den fuldkomneste Seier. Ingen undkom: triumpherende drog Camillus ind i Rom under Fol- Fets og Hærens Jubelskrig, der hilsede ham med Navnet Romulus, Fædrenelandets Fader og Roms anden Stifter. Men Staden var forvandlet til en Affete, og Tribunerne fornyede det Forslag at udvandre til Weii, idet de tillige søgte at vække Folkets Bekymring i Henseende til Camillus's Magt. Senatet tilintetgjorde dog deres Hensigt og Camil- (us beholdt Dictaturet. Rom blev igjen opbygget, men<noinclude><references/></noinclude> rcz8g4bi4t1u5nhpdbqikquj1brns1l 104 37169 352609 232072 2026-03-29T18:55:44Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352609 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>øvrige. Capellet har ogfaa Sangere og Sangerinder. Disse tunde igjen være Solosangere og Chorfangere, hvilke fidste altid fynge i Forening med de andre. I Spidsen af Selskabet staaer Capelmesteren, hvis Forretning det er at staffe Stykker til Opførelse, som han enten selv har componeret eller ladet componere; han mage sørge for at Stykkerne indstuderes og have Directionen ved Opføs relsen. Da Capelmesteren selv maae være Componist, ee det nødvendigt at han har studeret Compofitionen, hvilket almindeligt steer i Italien, hvor Musikken heldigst, er uddannet. Han maae desuden theoretisk i det minste tiende Brugen af hvert enkelt Instrument, for at hans Compos sitioner ei tulle indeholde noget, hvis udførelse vilde være umulig eller for vanskelig for et eller andet Instrument. 3 den nyere Tid har Gapelmesteren begyndt at styre Opførelsen meb Factstokken. Bed Opførelsen saavelsom ved de fores gaaende Prøver har Capelmesteren Partituren for sig, hvori hver enkelt Stemme saavel Musikanternes som Sangernes indeholdes. Af denne Partitur styrer han for det meste Sangen og overlader Capellets Unførsel almindelig til Cons certmesteren. I Italien kaldes enhver Tonesætter ved en Kirke, et Theater, eller Conservatorium Capelmester. Capello (Bianca), nedftammede fra en anseelig adelis Familie i Benedig, og blev ved besynderlige hændelser Frants 2den af Medicis anden Gemalinde. En ung Florentiner ved Navn Pietro Buonaventuri, som lærte Handelen paa sin Slægtning Salviatis Contoir, begyndte 1564 en Intrigue med Bianca, der faa meget hellere overgav sig. til sin Tilbøjelighed, da Buonaventuri fortalte hende han var en Slægtning af Salviati og stod i handelsforbindelse med ham. De havde flere natlige Sammenkomster med hinanden, og da de frygtede for at blive opdagede flygtede de fra Venedig. De toge Huset Capellos kostbareste Juveler med fig. Dette Tyverie bragte Biancas Slægtninge i den yderste Forbittretse. De paastode den hele venetianske Adel var fornærmet i dem og udvirkede en Befaling af Senatet at forfølge Pietro, med en Priis af 2000 Dukater for den som dræbte ham. De sendte endog Snigmordere efter ham til Florents, hvorhen han havde begivet sig med sin Elstede. Bed denne Tid regjerede endnu Cosmus ifte, men tjes af Regjeringen havde han overdraget alle Forretninger til fin Son Francesco (Frants), hvis Character var endnu mørkere og grusommere end hans egen. Francefco fulbe formales med Erkehertuginde Johanna af bfterrig, men hendes Stolte hed og Kulde kunde ei indgyde ham nogen Kjerlighed. Buonaventuri gav sig frax efter sin Ankomst under Francescos Beskyttelse og taalte den neieste Forbindelse mellem Prinde<noinclude><references/></noinclude> ptdaxvwjxc3wmmiq1vmamhfbgxe5bgf 104 37182 352610 249386 2026-03-29T18:55:45Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352610 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Metaphysik og naturhistoriske kundskaber, og kunne tjene som interessante Beviis, paa hvilke Afveie den menneskelige Wanb kan tomme. Hans Rygte som Lage var saa stort, at Primas af Skotland, der i 10 Xar havde været syg og fors gjeves raadspurgt Kongen af Frankerigs og Keiserens Læger, kaldte ham til sig. Virkelig curerte Cardano denne Prælat. Som Mathematiker har han og nogen Fortjeneste. Hans Liv blev paa mange Maader foruroliget, ikke alene ved hans Fienders Angreb, men og ved hans egne Lafter, som man tan see af det Billede, han selv udkaster i sit Værk: De vita propria. Hans Frimodighed heri gaaer saa vidt, at de som have bedømt ham med Skaanfel, have været nødte til at antage, at han har havt Anfald af Banvid. Han døde sandsynlig ved 1576. Hans samtlige Værker, hvis Antal beløber sig til meer end 50, ere udkomne i Lyon i 10 Foliobind 1663. Cardinaler kalder man Medlemmerne af et geistligt Collegium af 70 personer, som vælge Waven blandt dem selv og forresten dele Megjeringens Bestyrelse med ham. De bes stade af 6 Biskopper, 50 Præster og 14 Diaconer. Hver af dem fører Navn af en Kirke i Rom eller i Pavens Distrikt, hvoraf han, drager Indkomsterne iftebet for Løn. Ingen Cardinal tør uden Difpenfation fjerne sig fra sin Kirke; dog blive ogsaa ofte udenlandske Fyrster og Biskopper ude næynte til Cardinaler. De have Kang med Fyrster. De være en høired Hue og over den en hat med nedhængende Silkesnorer, ved hvis Ender ere heftebe vafter og have et Slags Præstekjol, der ligesom Hatten enten er heirød, rosens farvet eller violet (see Conclave). Carga, Fortegnelse over Kjøbmandsvarer, hvormed. et Sib er labet, ofte ogsaa Ladningen selv. Cargador, en Mægler, der søger Ladning for en Kjøbmand, eller gjør ham bekjendt med Barers Unkomst. Cargo kaldes den, som antages af Eierne, for at bestyre Salget af Ladningen og igjen inbfjøbe en nye Ladning paa det Sted, hvor Skibet er bestemt hen: deraf Super: Cargo, Under- Cargo. Care gaison, en Skibstadning, som en Kjøbmand sender til frema mete Lande for at fælges. Caricatur, et af det Italienske laant Runftudtryk, af caricare, overlasse, overdrive. Garicatur er følgelig - efter Etymologien, en Fremstilling, hvori Dele, Egenskaber og Kjendemærker overdrives ved Mængde eller Størrelse. Ved den Contraft, som herved fremkommer, blive de for det Meste latterlige, og deraf kommer det at man ved Caricas turer først og fornemmelig ta:fer paa det Latterlige. Dog gives der ei blot latterlige, men og frækkelige Caricaturer.<noinclude><references/></noinclude> gan09xuw3bblzdfctt2gqjv6xc6wpf5 104 37199 352577 83430 2026-03-29T18:54:40Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352577 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Forbindelser meb England og de tydste Fyrster., Stridig. hederne begyndte snart paa nye. Catharina fatte Hertugen af Anjou i Spidsen af den kongelige Urmee Prindsen af Condè faldt 1569 i Slaget ved. Iarnac og Admiral Coligny blev slagen samme er ved Montcontour. Stu begyndte igjen underhandlinger, og Freden tom istand 1570 under Betingelser, der vare faa fordeelagtige for Protestanterne, at disse selv fynes at have fattet mistanke. Hugonetternes Overhoveder kom derfor ei alle til Hoffet, da Carl samme Xar holdt sin Formæling med Elisabeth, Keiser Maximilian ben 2dens Datter. Lidt efter lidt forsvandt denne Mistillid. Goligny fandt sig smigret ved at Kongen raadførte sig med ham, og den unge Henrik af Navarras Giftermaal med Carl den 9des Softer Margrethe, syntes at forjage enhver Miss tanke. Denne Formaling fandt Sted den 18de August 1572; den 22de skeete det første Mortforsøg mod Coligny, og den 24de begyndte det afskyelige Blodbad, som et bekjendt under Navn af Bartholomæusnatten eller det parisiste Blodbad. Den unge Prinds af Conde og Kongen af Navarra reddede deres Liv derved, at de gik over til den catholste Religion, men de grebe den første gunstige Leilighed til at forlade Hoffet og stillede sig igjen i Spidsen af Hugos notterne. Borgerkrigen udbred fjerde Gang: Catharina indsaae nu det ufitkre i sin Politik og Carl kunde ei længer jule sin utilfredshed over hendes Handlemaade og var ifærd med selv at tage Regjeringen i hænder, da han døde uden Bern 1574 Carl havde som Barn viist store Egenskaber; men hans Moder tillod ei deres fordeelagtige udvikling. Blandt de øvrige franfte Konger af Navnet Carl, vare be tre første af den carolingifte Familie nemlig Earl den store (see ham), Carl den faldede og Carl 3die. Med Earl den 4de uddøde den capetingiffe Familie 1328. Garl 5te havde Tilnavnet den vise, og det lykkedes ham gandske at fordrive Englænderne fra Frankerig ved sin duelige General Bertrand du Guesclin. Han regierede fra 1364 til 1380. Hans Efterfølger, Carl 6te, blev vanvittig, hvore. for Riget bestyredes af hans Farbrødre og Brødre, mellem hvilke opkom en for Riget hoist fladelig uenighed. Seraf benyttede Reng Henrik ste af England sig, trængte ind i Frankerig, feirede ved Azincourt og udnævntes til Thronfølger i Frankerig, men døde noget før Garl 6te. Begges Død indtræffer i Aaret 1422. Carl 7de, en Søn af Carl 6te, face sig næsten fortrængt af de Engelse, der udraabte den unge Henrik 6te til Konge i Frankerig, men ved hjelp af den orleanske Pige befriedes Frankerig, Eng. landerne bleve fordrevne og Cart kom i rolig Besiddelse af fit Rige. Han har faaet Zilnavnet den seierrige. +1461.<noinclude><references/></noinclude> fnk6n1vqzjm7zzsyte4xii7t2wwnr76 104 37237 352578 335961 2026-03-29T18:54:43Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352578 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ste Sprog var hans Hovedstudium og Rygtet om hans rene Stiil i Vers og prosa udbredede sig over hele Italien, men Embedsforretninger drog ham ofte fra hans litterære Arbeis der. Caro blep flere Gange fendt til Reiser Carl den 5te, og havde isinde at forlade en Tjeneste, fom Fyrstens Luner og Lafter gjorde ubehagelig, da denne blev myrdet i Pias cenza. Han selv var i nogen Fare, flygtede endelig til Parma og blev der optagen med Benstab af den nye hertug Ottavio Farnese. Begge Cardinalerne, Manucio og Aless fandro, Ottavios Brødre, udnævnte ham efter hinanden til beres Sekreteer og i den Sidfees Tjeneste stod han fra 1548 til sin Død. Bed Gardinalens ndest erholdt han ikke alene flere præbenter, men han traadde og i den hellige Johannes af Jerufalems Orden og fit derpaa to rige Commender. Men Alt dette blev en Kilde for ham til adskillige Processer, hvilke forenede med de Summer, Tyrkekrigen kostede ham, betydelig formindsede hans Indkomster. Han blev endog 1558 med alle de andre Riddere kaldet til Maltha. Care var paa samme tid indviklet i en krig af et andet Slags med den berømte Gritiker Castelvetro, der med Strengheb havde bedømt et Digt af ham. Den fornærmede Digter Sparede med Bitterhed og foranledigede derved en lang Strid, i hvilken Fordelen ei var paa hans Side. Men, som det synes ei uden Grund, beskyldes Caro for den endnu større. ubillighed at have anklaget sin Modstander for Inquisitionen og bevirket hans Forviisning. Efterat han i Parma havde udgivet sin Apologie begav han sig alerede gammel og plaget af Podagra til Rom, hvilket han forlod i den skjønne Karss tib for at beboe et Landsted i Frascati, Han var her bestiefe tiget med en almindelig udgave af fine Bærker, da han, som nu var fuldkommen frie, fattede den plan at strive et epist Digt. Som en Forovelle i den epise Stiil foretog han fig en Oversættelse af Eneiden i riimfrie Bers; et Urbeid, der snart saaledes fængslede ham at han opgav sin første plan. Han fuldendte lykkelig denne Oversættelse, som er et Mefterstykke i det italienske Sprog. Bed hans Tilbagekomft til Rom blev han fyg og bebe 1566. Selv udgav han sin Apologie tilligemed nogle Satirer og bidende Sonetter, dess uben La Ficheide og La Diceria dé nasi, en Stiemtetale til Leoni af Anconas store Rafe. Begge disse Bærker bleve op tagne med stort Bifald. Efter hans Død udkom hans Eneide, en Oversættelse af Longus og Ariftoteles's Rheto rik, videre hans Rime og hans Lettere. Ligesom hans Digte udmærke sig ved Elegans, saaledes ere hans Breve Monstre paa en stien italienst Still. Carolina, see den nordamerikanske Fristats<noinclude><references/></noinclude> kigfszb3p85hossl2wm4dxq4hg65bgs 104 37242 352579 231705 2026-03-29T18:54:48Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352579 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>blandt Akademiete Elever og den berømte Abildgaard ønskede at face ham til fin Discipel, men hans Kjerlighed til uafhængighed var fae ftor, at han ei vilde træde ind i dette Fore hold, ja han gik faa vidt, at, da Salvmedaillen blev ham tits. jendt, vilde han ei modtage ben, fordi den ei havde faaet Guldmedaillen fom havde fortjent den. Carstens blev derfor udstedt af Akademiet, dog opfordrede Profefforerne ham at concurrere det følgende Aar ved udstillingen og gave ham Haab om en Pension og Tilladelfe at reise til Rom. Carstens fvarede, at han ogfaa uben den havde isinde at besøge Rom. 1783 begav hon fig ogfaa paa Veien i Selab med Een af fine Brødre, fom han havde lært Tegning. Han opholdt sig nogen Tid i Mantua og Mailand, men uden Beskyttelse og Hjelpemidler og selv uden at forftage Sproget, fade han fig nødt til at vende tilbage. Han reifte igjennem Jürich, hvor Han save Lavater og Gesner, og kom til, fbeck, hvor han 5 Aar levede af at portraitere. Hans Reise havde imidlertid ei været unyttig. Han havde feet Schweiz, Julio Romanos og Leonardo da Vincis Barker og var bleven beriget med mange nye deer. Midt under sine talrige Arbeider fandt Carstens dog endnu Tid til historiske Compositioner. En rig Kunftynder var ved Overbeck bleven gjort opmærksom pia ham og satte ham iftand til at Her tevede han næsten ubekjendt i to War. Under fit Ophold der, udførte han hiin rene Composition, der forestiller Englenes Fald, og hvorpaa findes over 200 Figurer. Dette Arbeid staffede ham en Plade fom Professor ved Akademiet. Det vigtigste Arbeid, han bragte istand i Berlin, var udmalingen af Salen i Palais Dorville. Med en Gage af 450 Daler reifte han nu til Rom, hvor han ankom i Septbr. 1792. Fuld af Beundring over Raphaels Bærker, som han daglig faae i Vatikanet, tabte han uformærkt den overdrevne Zilberelighed for allegorise Composition. Hans første Bart i Rom var Argonauternes Besøg hos Centauren Ghiron, hvilket udmærker sig ved Sti lens Reenhed, Formernes Stjønhed og Eyfets Fordeling. I April 1795 indbad Carstens Publicum at besøge hans talrige Billedgallerie. Kjenderes Dom faldt meget bederfuldt ud for ham. Man bemærkede især ved denne udstilling bans Composition af Megapont, hvis Originalitet erhvervede yam almindeligt Bifald og bragte ham i Sammenligning meb Raphael og Michael Angelo. Ideen dertil er taget af Lucian. Han forfærdigede endnu flere frienne Compofitioner i Naret 1795. Emnet til næsten alle er taget af Homer, Sophokles, Dindar, Uschylus, Shakespeare og Ossian. Apollonius Rhosius leverede ham kort derpaa Stof til en Følge af 24 Tegninger, fom han selv vilde æge, da en Brystsygdom bortrev ham for Kunsterne. Hans fibfte Vært var Kong Dedip efter Sophokles. Man finder i hans Urbeider hiin Stræben<noinclude><references/></noinclude> troi37vk2tc9e6jcsj2leop4vkl48f5 104 37243 352580 335964 2026-03-29T18:54:50Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352580 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>efter Formernes og Omridlenes Reenhed, efter yndige Stil. linger, efter Heihed og Kraft, hvorved de Gamles Værker saa herlig udmærke fig, men tillige en af alt for aeiagtig Efterligning opkommen Raahed. Han følte selv, at han ei var fortrolig nok med Unstomien. Af Perspectivet og eyfets rigtige Fordeling, ferftod han fun, hvad han havde lært af Naturen Coloritens pemmeligheder vare blevne ham frems mede, da han først filtig begyndte at male i Olic. Cartel, betyder i Krigen en Dvereensfomft om Fans. gernes uoverting eg i Fredstider om Beferteurers udlevering. Det betyder ogsaa en rifttig udfordring til en Duel. Carteret (Philip), en engels Skibscapitain, coms manderede Corvetten Swallow, der løb ud den 22de August 1766 for at opdage nye lande i den sydlige Hemis Sphere Capitain Wallis, Chef paa Dauphinen, havde Overs commandoen ved denne Expedition. De begave fig efter et kort Ophold.paa Madera, lige til det magellanfte Stræde. Ekibet Swallow var en stet Seiler og Wallis blev ved en start Storm, fom overfaldt dem ved udløbet af Strædet, nødt til at forlade den. Carteret overstod Faren, tog frist. Band paa Den Mafafnero, passerede Paaftesen og opdagede Pitcairn. Derpaa rettede han sit Løb med S. V., opdagede nogle Der S. for Selskabsserne og feilede derpaa mellem disse, de venskabelige og Navigationsserne, dog uden at lære at tiende nogen af dem. Efterat han var tommen til den 10de Grad S. Br., vendte han sig lige mod Besten og kom tit Archipelagus Sta Cruz, som han taldte Dronning Charlettes Der. Ban besøgte Nordkysten af den største af disse Der, tog Beien mod Nordvest og opdagede Berne Gewer og Garteret, fom høre til Salomonsøerne. Derpaa lob han først ind i Georgscanalen mellem Nye: Brittanien og Nyes Irland, hvilken Dampier kun havde anfeet for abningen til en stor Bugt. Han gif i cand ved Kysten af Nye Irland, styrede langs famme, faae Portlandsoerne og opdagede Admiralitetsserne. Swallow gik til Batavia, efter at have nærmet sig Sydkysten af Mindanao. Derfra kom den den 20de Februar 1769 tilbage til England. Kun Skibets flette Tilstand og hans egen Sundhed havde hindret Garteret i videre at forts Tætte fine Opdagelser, men desuagtet fortjener han en hæder. fuld Plads blandt de Sefarende, som have udvidet Kundskaben om Jordkloden. Hans Reisebesrivelse er udgivet af Hawkesworth med Cooks første Reise. Cartefius, fee Descartes. Carthagena, en ældgammel Stad Spanien pas Kysten af Kongeriget Murcia, driver stærk Handel og har en<noinclude><references/></noinclude> osqfqdlitbbd6qtfbmnj7c1uyf8ujlq 104 37246 352581 231709 2026-03-29T18:54:51Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352581 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>nu sin Politik og blev af en handlende Stat en erobrende. Det vendte sin Opmærksomhed paa Spanien, hvis rige Bjergværker og krigere Indbyggere fornemmelig maatte lokke det, da hine kunde fylde Statkammeret og disse fors stærke bærene. Spaniens Erobring i bet forte Tidsrum af 17 ac, er unægtelig et Beviis paa Carthagernes dris ftige Mad og Standhaftighed. Det lykkelige urfald af dette Foretagende fyldte Carthago fornemmelig Varcas's Familie, i hvilken Navnene Hamilkar, Hasdrubal og Hannibal især glimre. Til den nye Erobrings Forsvar anlagbe. Hasdrubal Staden Nyes Carthago, den største og mægtigste af alle Carthagos Colonier. Men den anden puniske krig, faa fjæmpemæssige ogsaa udrustningerne til samme vare og saa stor Feidtherren var, som stod i Spidsen, tilintetgjordes. dog alle Carthagos fianne udsigter. Forsømt af sit Fadres neland og svæftet ved fine Seire maatte Hannibal endelig forlade Italien og ile sit af Romerne selv i Afrika angrebne Fædreneland til hjelp. Slaget ved Bama afgjorde, Krigen til Romernes Fordeel, og Scipio fluttede en Fred, der var hoist ydmygende for Carthago, som maatte give Slip paa Spanien, udlevere fin Flaade paa ti Stibe nær og love, ei at fare frig uden Roms Vidende. Hertil kom, at Mess finissa, Carthagos uforsonlige Fiende, besteeg den númidiske Throne og sluttede et Forbund med Rom. Denne frygtes lige Naboe berøvede Carthagerne det sidste Saab, omat fors vinde deres Tab, da han under Roms Beskyttelse fratog dem den bedste Deel af deres Besiddelser og forstyrrede deres Handel i det Indre Afrika. Een tredie Krig med Romnar Fortvivlelsens Kamp. Paa det yderste opbragt over Romernes Fornærmelser, besluttede Carthago at fælge sin Tilvæ relse saa dyrt som muligt. Efter 3 Har endte Krigen 146 f. Chr. meb Carthagos fuldkomne undergang. Staden blev liggende i Ruiner til Augusts Zib. Han befolkede den paa ave og den var igjen i nogen Anseelse, men araberne fors styrrede den nok engang og nu er der, paa en quaduct nær faa Spoer af den tilbage. Carthagos Statsforfats ning var efter den almindelige Mening i Førstningen monarchist, hvilken siden, man veed ei naar, forandredes tit en republikanse. Den Formodning, at den fat have været monarchist, grunder sig derpaa, at Dido kaldes Dronning. Vist nok var hun ikke uindskrænket Dronning; thi de phoe niciffe Stater havde ogfaa Konger og deres Forfatning var dog republikanst. Forfatningen synes lidt efter lidt at have, udviklet sig, især under de indvortes uroligheder. De fors nemste Dele af Statsmaskinen vare Suffeterne, Senas tet, de Hundredes Collegium og Borgeras Bets Corps. Suffeterne, stode i Spidsen af Forretnin gerne og kaldes hos de græske Skribenter almindelig Konger<noinclude><references/></noinclude> qgcxmk8kcfl61fsg4txab28j9s7mu2r 104 37255 352582 231718 2026-03-29T18:54:54Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352582 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>som havde hersket i Polen 528 Mar. Hidtil havde polaks terne fun havt Konger af deres egen Nation, nu fik de og Fremmede og lagde derved den første Grund til de uroligs heder, som siden have forstyrret Riget. Casino, kaldes hos os deels det Locale, hvori et vist Selskab forfamler sig til sin Forneielse, deels dette Selskab selv Benævnelfen feat have følgende Oprindelse. Monte Casino i den neapolitanske Provinds Terra di Lavoro, hvorpaa det ældste Benedictiner Kloster findes, har en herlig Beliggenhed, og den skjønneste udsigt. Elimatet er fundt, Luften reen og Luftperspectiverne viser Ult i saa fortryllende Farver, at man reifte dertil fra alle Kanter for at nyde Naturskjønhederne. Hertil kom, Klofterets Munke, lagbe sig efter Lægekunsten og vare i Rye for at besidde lægende Balsamer fra Bjerget 3ion og kjende planten Diptams Kraft, hvilken stiller Smerter. Balfarterne til Montes Casino harte aldrig op, og det var fom vore Badesteder et Foreningssted ei blot for Syge, men og for Sunde som her. tilbragte den skjønne Uarstid i landlige Fornøielser. Cafiri (Michel), en lærd Orientalist og syromaronitis Geistlig, født i Tripolis i Syrien 1710. Han kom til Rom, hvor han studerede i Collegiet St. Peter og St. Marcelin og traadde 1734 i den griftlige Stand. Det følgende Nar ledsagede han den lærde Asemanni til Syrien, hvorhen han git paa Pavens Befaling for at bivaane Maroniternes Synode, og gav i Rom en neiagtig Efterretning om Maro niternes Religionsmeninger, Herpaa underviste Casiri i det arabiske, syriske og chaldæiske Sprog, i Theologie og Philos Tophie, og gif 1748 til Madrid, hvor han blev anfat ved Bibliotheket. 1749 begav han sig paa Kongens Befaling til Bibliotheket i Escurial, hvis Opsynsmand han siden blev og samlede her Materialierne til fit berømte Bibliotheca arabico - hispanna Madrid 1760-770, 2 Vol. Fol., fom i 1851 Artikler leverer en Folge af alle Efcurials Bibliothekets Haandskrifter, hvilket i det arabiske rimeligviis er det rigeste i Europa. Hvorvel dette Bærk ei er frit for Vildfarelfer, indeholder det dog vigtige Efterretninger, Detail og udtog og er et uundværligt Repertorium for enhver Orientalist. Cafiri dade i Madrid 1791 efterat han havde mistet hukom melse og Hørelse mod Slutningen af sit Liv. Cafpift Sav, talbes en stor Søe i Aften, der støder mod S. til Persien, mod N. og V. til Rusland og mod D. til det frie Tatarie og som fra N. til S. er 150 Mile lang og fra D. til B. paa det Bredefte 60 til 70 Mile. Den har fødere Band end andre Have og er meget fifterig. Den har<noinclude><references/></noinclude> g9j6dda5n728fexwonu3b4q74olk9y0 104 37282 352583 83544 2026-03-29T18:54:55Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352583 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Sullas gamle Soldater. Med dem holdt han Nabostæderne og Rom felo i Stræk. Han brugte ei alene de meest fordærs vede og urolige plebeier, selv Patricier og Confularer vare i hans Bande, Alt begunstigede hans Forvovenhed. Poms peius gif frem med Seier i Asien; Lucullus var i Nom de Welmenendes svage Støtte, men de forlangte forgjeves at han fulde sætte sig i Spidsen af dem. Craffus, som havde befriet Italien fra Gladiatorerne, men stræbte med umæts telig Begjertighed efter Magt og Rigdom, befæstede endog Catilinas frygtelige Indflydelse og stammede sig ei ved at ville støtte sig paa den. Cæfar, som med den fineste Kunst igjen oplivede Marius's Partie, ftaanede Catilina og opmun trede ham endog. Kun to Romere hadde den faste Billie at redde deres Fædreneland, Gato og Cicero. Catilinas Tila hængere ønskede ivrigt, at deres Formand tilligemed, Caius Antonius, een af hans Fortrolige, maatte erholde Consulatet. Da turde de haabe at kunne bemægtige fig Republikkens Statte og Eiendomme under forskjellige Paaskud især ved Prescriptioner. Ut Catilina skal have lovet dem Roms Ops brændelse og plyndring er vet ikke troligt. Cicero havde Mod til at søge om Consulatet, uagtet de Farer, han derved udfatte sig for. pverken krænkelse eller Trubsler, selv ei Opstand og snigmorderske Forsøg afskrækkede ham og, da de rige Romeres Frygt understøttede ham blev han designeret til Consul for War 689 efter R. B. Alt hvad Catilinas Partie kunde drive igjennem var, at Caius Antonius valgtes til den anden Conful. Dog tabte Catilina ei Haabet at blive valgt næste ar. Hans Partie tabte imidlertid adskil= Tige betydelige Mænd. Antonius blev af Cicero tvungen til Neutralitet; Cæfar og Graffus fattede famme Beslutning; Autronius og P. Sulla begyndte at træffe sig tilbage, piso var dræbt i Spanien. Men Italien var blottet for Trops per; Sullas Veteraner ventede kun et Signal for igjen at. gribe til Vaaben, og Catilina gav dem dette. Centurionan Manlius blev sendt til dem og dannede en teir i Etrurien. Cicero vaagede: et lykkeligt Tilfælde bragte ham Kundskab om de Sammensvornes hemmeligste Planer. Een af dem, Curius stod i Forbindelse med et Fruentimmer af tvetydigt Ryate ved Nevn Fulvia og havde gjort hente bekjendt med. deres Planer. Ved hende og Curius fit Cicero Efterretning om ethvert Skridt. Han erfarede, at hans Perfon truedes af stor Fare og at to romeffe Riddere havde paataget sig at myrde ham i hans Huus. Paa den til udførelsen bestemte Dag fandt Morderne hans Døre lukkede og bevogtebe. Endnu nølebe Cicero at bekjendtgjøre Sammensværgelsen's Omstændigheder, hvis Fremskridt og Sjelpemidler han først fuldkomment vilde udforske. Han noiedes med at lade Rom ane den truende Fare. Men saasnart Manlius's Opstand blev<noinclude><references/></noinclude> 9vi2ubjl12peadc742qr1c0ij4ugh63 104 37298 352584 83562 2026-03-29T18:54:57Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352584 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>De beffieftige fig for det meste med vægavt, mindre meb Agerdyrkning, de drive ogsaa nogle Haandværker og Handel. Bandet indbefatter følgende Dele: Cuban, Gabarda, Bjergenes Land, Daghestan, Lesgistan, Geors gien (med calzek, Guriel, Imiritien, Mingrelien, Gara talinien og Cachetten). Af dette Bjerg har et russisk Gouvers nement Navn og grændser til Saratow, Gabarda, det caspise Hav og Statholderskabet Astrachan. Hovedstaden heder Ge o ro siew se. Bi have en fortreffelig Beskrivelse oper Caucas fas af Julius von Klaproth, som i Narene 1806 og 1807 bereifte disse Bjerge for Bidenskabernes Ukademie i Peterse burg. Caulaincourt, Hertug af Vicenza, et en Søn af Marquis Caulaincourt, som før Revolutionen var Marechat de Camp ved den kongelige Armee og levede i Stilhed under Revolutionen indtil han efter den 18de Brumaire udhævntes til Divisionsgeneral og traabbe ind i Senat conservateur. Sønnen tjente i Begyndelsen i Republikens Tropper, udmær kede sig ved flere Leiligheder, blev Oberst ved et Dragonres giment og derpaa Adjutant hos den første Consul, som han 1803 ledsagede til Brüffel. Caulaincourt foretog sig adskils lige diplomatiske Sendelser. Den almindelige Stemme figer, at det var ham, som arresterede Hertugen af Enghien og førte ham til Citadellet i Strasburg. Han har i den sidste Zid føgt at retfærdiggjøre sig for denne Beskyldning. 1805 blev han Divisionsgeneral og Storofficeer af restegionen. Uf Kongen af Bayern erholdt han Hubertusordenen og af Kone gen af Sachfen den af ham oprettede Orden. 1807 udnævnte Napoleon ham til sin Overstatemester og Gesandt i Peterss burg. Napoleon belønnede hans Fortjenester med Titel af Hertug af Piacenza. Han fulgte ham paa Flugten fra Ruge land og ledede siden Underhandlingerne i Ghation. Causalitet. Den critiske Philosophie forstaaer herved ei som Stolaftikerne en virkende Narsags Virksomhed, men den nødvendige Bestemmelse af en Zings Tilværelse ved noget Andet fra den forskjelligt. Som teent Forstandsbegreb høver Causalitet under Relationens Cathegorie. Cauterium, et Jern til at udbrænde angrebne Knogs ler; Brænde eller Etsemidler; Fontenel. Cauterifere, brænde med gloende Kul; sætte Fontenel. Caution, er en Forbindelse, hvorved Een paatager fg at opfylde en Undens Forpligtelse, hvis han ei selv kan. Debitors Forbindtlighed mod Creditor hæves ikke herved, og denne sidste mage si holde sig til Cautionisten før han forgies<noinclude><references/></noinclude> c4pdum6slmw2hpmbos7v22aq5x325rs 104 37316 352586 330058 2026-03-29T18:55:00Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352586 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>I den Nød, hoori hun herved fattes, besluttede hun at gjøre Brug af fit Digtertalent. Hendes første Sergespil, den troløse gtemand, blev givet 1700 paa Drury Lane Theatret med middelmaadigt Bifald. Derpaa fulgte flere Lyftspil, hvoraf nogle vare Efterligninger af det Franske. Hun betraadde ogfaa kuepladsen, men viste ei noget udmære fet Calent. Da hun 1706 spillede i Windsor for Hoffet. drog hun en ung Mands Opmærksomhed, paa sig. Han hørte tl Dronningens Hofstat, heed Centlivre, blev forelsket i Susanne og ægtede hende. Hun vebbleb at skrive Lyftspil. To af de bedste The Bussy body (den Stundesløse) og a bold stroke for a Woman (en driftig Streg for et Fruens timmer) fandt ualmindeligt Bifald og have vedligeholdt sig. Hendes Lystspit udmærke sig ikke synderlig enten ved Elegans i Stilen eller ved Characterernes Sandhed, men de indeholde Matur, Munterhed, Intrigue og megen Overgivenhed. pun døde 1723. Hun var af Naturen aandrig, blid og bøjelig og befad flere Kundskaber end man kunde vente af et Fruens timmer, der havde levet i bestandige udspredelser. Hun stod i venskabelig forbindelse med de berømteste Mænd paa sin Tid, Steele, Mowe, Farquhar, Budgell, men ved et Digt imod Oversættelsen af Homer havde hun paadraget sig Popes Fiendstab; han characteriserer hende i Dunciaden paa en uretfærdig Maade, men udstrøg selv siden de meest fornær mende Vers. Hendes Lyftspil ere udkomne 1761 i London i 3 Bind. Desuden have vi flere Digte og en interessant Brevsamling af hende. Centralbevægelse. Et i Bevægelse fat Legeme, der under sin Bevægelse drives af en eller anden Kraft mod et uden for dets Bane liggende fast punkt, maae beskrive en frumlinet Vei om dette punkt. En i en Traad bunden Steen, som man svinger omkring, bevæger sig derfor i en Krebs, fordi den ved Haandens Kraft paa ethvert Sted dras ges mod Middelpunktet. Maanen gaaer derfor i en Kreds omkring Jorden. I dette og lignende Tilfælde kalder man bet punkt, hvorimod det bevægede tegeme uophørlig drives, Kraftens Centrum eller Middelpunkt; Kraften selv, fom driver det, Centripetalkraft og den Kraft, hvorved Legemet føger at fjerne sig fra Middelpunktet Gentrifus gal eller Svingkraft og Bevægelsen selv Centralbevæs getfe. Alle vort Solsystems planeter, saavelsom alle Maaner og Biplaneter bevæge sig efter Gentralbevægelsens Love, hine om Solen, disse om deres hovedplaneter. Centralild. Adßillige Physiker have antaget, at der i Jordens Inderste findes en uudslukkelig Ild og kaldt famme Centralild. I ældre Tider vilde man forklare Bul.<noinclude><references/></noinclude> idt74l71zip9gy9h2z4ku572pntyvvy 104 37333 352587 231783 2026-03-29T18:55:03Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352587 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>adskillige Huller. Selfabet Dilettanti valgte ham derfor tilligemed Doktor Revett og Pars til at samle Oldsager i Orienten, anstille undersøgelser over landets gamle Tilstand og de Mindesmærker, der endnu maatte findes. Hele Reisens Bang var overdraget Chandler. Han gjennemreiste nu i Marene 1764, 1765 og 1766 Jonien, Argolis, Attika og Elis og kom med et rigt udbytte af Materialier tilbage til England. Mar 1769 udgav han det første Bind af sine jonis se Oldsager, hvorpaa først 1300 det andet fulgte. 1774 lod han i Orford trykke sine inseriptiones antiquæ pleræque nondum editæ, in Asia minori et Græcia præsertim Athenis collectæ. I den Kunst rigtig at læse, og nøie at copiere og heldig at udfylde gamle Indskrifter, har ingen overgaaet ham. 2f hans Reiser udkom det første Bind i Oxford 1775 under Titel: Reise til eille afien, det andet 1776 under Titel: Reise til Grækenland. Med Hensyn til Oldsager og gammel Geographie høre de til de fortrinligste, men indeholde intet Wigtigt over hine Lans des og deres Beboeres nuværende Tilstand. Hans Historie om Troja kan i visse Maader betragtes som et Supplement til hans Reise i Aften. Fortsættelsen deraf skal han have efterladt i Manuskript. Han døde som Forstander for Me nigheden Tilchurst i Berkshire i Febr. 1810. Chaos, det Første af Ult hvad der blev til. Efter Hesios dus være de 4 Grundaarsager, hvoraf Alt blev til, Chaos, Horden, Tartarus og Eres (Amor). Andre gamle Digtere antege Chaos alene for Tingenes første Grundaarsag, og udledede Alt af samme; andre nævnte som de tre øvrige Grundaarsager Natten, Erebus og Tartarus; atter andre lode Jorden og himmelen fremgaae af Chaos og alle de øvrige Ting fuldføre af Amor. Senere tænkte man sig ved Chaos den udannede Materie. Chaos's Familie var efter Hesiodus følgende: af fig selv avlede Chaos Erebus og Nats ten, og disse avlede igjen med hinanden theren og Dagen. Chapelle, egentlig Claude Emmanuel Quillier, med Tilnavnet Chapelle fordi han var født i en Landsbye af dette Navn mellem Paris og St. Denys 1616. Han havde Gaffendi til lærer i Philosophien og Naturen i Digs tekunsten. Hans lette og frie land og hans muntre Ghas racteer gjorde ham de fornemste og meeft dannede personer til Venner; blandt disse vare Racine, Boileau, Moliere, Lafontaine og Bernier. Boileau dadlede ham, engang han mødte ham, for hans Tilbsielighed til Viindrikken. Chapelle syntes at give efter fer bans Grunde, bragte ham paa et Biinhuus for at labe bam fortsætte sin Moral og bragte ham saavidt, at han selv blev berufet. Ofte maatte Boileau<noinclude><references/></noinclude> q4hhoo0u59knllgyplguqvij454ft4n 104 37365 352597 231897 2026-03-29T18:55:21Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352597 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>manderede han i Galtizien, bettirebe og erobrede famme Nar Fæstningen Choczim, tilfægtede sig 1789 i forening med Suwarow ført en Seier over Tyrkerne ved Foffani og tort derpaa den store Srier ved Martiniftie over Storvefiren og den tyrkiske hovedarmee, hvorpaa han besatte Bukarest og den største Deel af Wallatiet. Mar 1793 fik han Comman doen ved Armeen i Nederlandene mod de Franfe, flog dem ved Altenhoven, drev dem ud af Nachen, Lüttich og flere Stæder, seirede ved Neerwinden og gjorde sig i en maaned tit Herre af Nederlandene. Herpaa rykkede han ind i Frankerig selv, tilfægtede sig nye Fordele og erobrede Fæstningerne Condé, Valenciennes og Quesnoy. Feldttoget 1794 begyndte ogfaa lykkeligt for ham. Han indtog Fæstningen Landrecies og hans Forpofter gik alerede til Guise. De Franske havde imidlertid gjort uhyre Unstrængelser og trængte fra alle Sider frem med frygtelige Stridskræfter. Hertugen af York havde i utide skildt sig fra Østerrigerne med de engelske Tropper for at gjøre Erobringer ved Søen og blev slagen ved Duns Kirchen. Samme Stjebne havde Prindsen af Coburg ved Maubeuge. Da ogsaa den tappre Clairfait efter blodige gientagne Træfninger ved Tournay var trængt tilbage, maatte Prindsen opgive fine Erobringer i Frankerig og trække fig til Nederlandene. Her tabte han Slaget ved Fleurus og med det Frugterne af alle fine forrige Seire. Derpaa neda lagde han Commandoen og privatiserer siden i Coburg. Cocagna, en af Regjeringen i Neapel Engang aarlig foranstaltet Feft, ved hvilken alleslags Spisevarer forefattes Folket. Mats de Cocagne, med Sabe bestrøgne Master, der til Folkets Forlystelse beftiges af hvem der har lyst. Den, som naaer Toppen, vinder en Priis. Cocceji (Henrik), en beremt Retslærd var født 1644 i Bremen, studerede 1667 i Leyden og 1670 i England, hvor han promoverede, blev 1672 Professor i Retslæren i Heidelberg og 1688 i utrecht. 1690 blev han Ordinarius ved det juris dise Facultet i Frankfurt an der Oder, men begav sig 1702 for den oranite Successions Styld til Haag og blev for fine betydelige Tjenester 1713 beæret med Titel af Rigebaron og døde 1719. Som Retslærd var han mange europæiske Hoffers Oratet, og hans Lærebygning i den tydske Statsret (juris publici prudentia) var næsten den almindelige akabes miste Lærebog i denne Videnskab. Hans Flid var overordents lig: han sov faa Timer og afholdt sig adskillige ar fra at spise til middag, for at anvende mere Tid paa Studeringer. Han var blid, eftergivende, retsaffen og uegennyttig. Hans talrige Defputationer ere trykt under Titel af Exercitationes curiosa og Dissertationes varii argumenti i 4 Quartbind<noinclude><references/></noinclude> 6hvrgnyfb1rb652uz1zeu1s21e2ev0v 104 37372 352598 330057 2026-03-29T18:55:27Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352598 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>St. Domingo fik nyt liv ved deres Forening med Kronen; de bleve befolkede, dyrkede og begyndte at blomstre. Der anlagdes nye Colonier paa Cayenne og Magdagascar. Til at beskytte saa langt bortliggende Colonier og tillige Hans delen, udfordredes en betydelig Soemagt. Colbert arbeidede ogfaa herpaa. Da han traadde i Marineministeriet, bestod Floaden af nogle faa gamle Skibe, som Mazarin havbe las det raadne i Havnene. Colbert kjøbte i førstningen Skibe i fremmede Lande, men snart lod han dem bygge i Frankerig selv. Savnen bed Rochefort fremkom; fire ftore Svatsenaler byggedes, i Brest, Toulon, Dünkirchen og Havre. Man oprettede Navigationsskoler og bragte Orden i alle Grene af Marinevæsenet. 1662 havde Frankrig 60 Liniesibe og 40 Fregatter, 1681 havde det 198 Krigsfibe og 166,000 Mand til sammes Tjeneste. Paa Golberts Raad forbedrede Luds vig 14de den borgerlige og criminelle Lovgivning, Kuns fter og Videnskaber understøttedes og belønnedes. Under hans Auspicier og i hans uus lagdes Grunden til Indrifternes Akademie 1663. Tre Uar efter stiftede han Vis denskabernes Akademie og 1671 Bygningsakademiet. Malers akademiet fit en nye Indretning. Han forøgede det kongelige Bibliothek, forstørrede den botaniste have, opførte et Ob. fervatorium, hvorved han ansatte Huygens og Cassini og sendte Naturforskere til Gayenne for der at giste Jagttagelser. Han forskjønnede Paris meget, og alle udmærkede Lærde, saavel i Frankerig som det øvrige Europa fandt en Beskytter i ham. Desuagtet har man gjort denne store Minister mange Bebreidelser. Den vigtigste er at han sørgede for Handel og Manufacturer paa Ugerdyrkningens Bekostning. Han lagde desuden Industrien i Lænkter ved en Mængde smaalige Forordninger, han gav for alle Grene af Bestyrelsens Man har sagt, at han udmærkede sin Indtrædelse i Ministeriet med en Bankerot og hvert af de følgende War med Paalæg, Laan og overordentlige Forholdsregler. Men Colbert maae bedømmes med hensyn til Omstændighederne, hvorunder han handlede. Han havde ei den Indflydelse paa sin gyrftes Foretagender og Beslutninger som Sully hapde han var tvungen til at tage Forholdsregler, som han misbilligede. Han sagde til Præsidenten, da han drev paa et Laan: "De aabner der et Saar, som vore Børnebørn ei ville see lagt. Saasnart Freden tillod ham at aande friere, vendte han tils bage til fine gamle Grundsætninger, og Enden paa hans Administration var den meeft glimrende Epoche i Ludvig 14des Regjering. Colbert var ærgjærrig, men retoffen, og nød ingen rolig Lykke, da han bestandig maatte fjæmpe mod Intriguer og Misundelse. Han døde 1683, svækket ved sin rastløse Virksomhed. Folket i paris, fom hadede ham for de Paalæg, han havde gjort, forstyrrede zigprocessionen og<noinclude><references/></noinclude> hdvqm30f0ci68bugftb45wj7wdfp7ri 104 37375 352594 231857 2026-03-29T18:55:14Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352594 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Urmee. To romerte Middere love, af myrde Confulen i fit eget Huus. Cicero, som underrettedes om Ult, kalder to Dage derpaa Senatet sammen i Capitolium, og her udbryder han med sin toronende Beltalenhed imod Catilina, som hadbe vovet at vise sig i Raadet. Han forlader truende Senatet. Næste Dag kalder Cicero Folket sammen paa Forum, under. retter det om Alt og triumpherer over at have berøvet de Sammensborne deres Overhoved og tvunget Catilina til en aabenbar Krig. Midt i denne voldsomme Crisis førte han dog en Privatsag, da han forsvarede den designerede Consul Murena imod Storkeren Cato. Dog tabte han ei de Sam mensvorne af Sie. Da han erfarede at, Lentulus, som stod i Spidsen for de i Rom tilbageblevne Sammensvorne, søgte at forføre Allobrogernes Gesandtere, bevægede han dem tit Forstillelse for at faae fuldstændige Beviser paa Forbrydelsen. Gesandterne bleve grebne i det Dieblik, de vilde forlade Rom tilligemed Vulturcius, een af de Sammenfporne. Man forelagde Senatet Lentulus's Breve; Sammensværgelsen var nu beviist. Talen var kun om Straffen. Flere Love forbøde at straffe en romersk Borger paa Livet; Cæfar søgte at gjøre dem gjeldende. Gato fordrede de Skyldiges henrettelse. Dette var og Ciceros Mening, og de bleve henrettede i Fængs selet uden videre proces. Rom var reddet og alle Momere hilsede Cicero som Fædrenelandets Fader. Men Misundelsen vaagnede imod ham. En oprørst Tribun tillod ham ikke at aflægge Regnskab for sin Forvaltning, og Cicero kunde, da han nedlagde sit Confulat, kun fremsige den herlige Gee: "Jeg sværger at Jeg har reddet Staten Cæfar var stedse hans Modstander og Pompeius frygtede en Borger, der elskede Friheden for meget til at ynde Triumvirerne. Cicero faae' lidt efter lidt sin unfeelfe aftage og selv sin Sikkerhed trues. Han beskjeftigede sig mere end nogensinde med Videnskaberne. Han frev fit Consulats historie paa Græft og forfattede over samme Gjenstand et Digt i 3 Bøger. Endelig brød. Uveiret løst formedelft Clodius's rafende Fiendskab. Denne drev en Lov igjennem, hvori Enhver erklæredes fyldig i Forræderie, der havde lavet en romersk Borger henrette uden at han i Forveien var fordømt af Folket. Cicero anlagde Sørgeklæder og viste sig ledsaget af hele Ridderskabet og mange unge Patricier paa Roms Gader for at anraabe Folkets Be Tyttelse. Clodius fornærmede ham ofte i Spidsen af bevæbs nede Drabantere og vovede feto at omringe Senatet. Af Svaghed eller Oyd valgte endelig Cicero frivillig Landflyga tighed og gik til Theffalonica, efterat han nogen Tid havde vanket omkring i Italien. Hans Smerte var ubegrændset og som det syntes gav Philofophien ham hverken Trøst eller Adspredelse. Clodius forfulgte imidlertid sin Triumph, lob ved et nyt Decret Ciceros Lyftsted nedrive, og paa den Plads<noinclude><references/></noinclude> 58lt5vnr07qi3znww62ju90na547v62 104 37376 352595 231858 2026-03-29T18:55:16Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352595 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>hvor hans Huus havde staaet i Som lob han opbygge Frie heden et Tempel. Cicerss Kone og Børn udsattes for Miss handlinger. Dog foregik snart en Forandring i Rom til Ciceros Fordeel. Clodius's Dristighed blev alle lige utaales lig. Pompeius opmuntrede Ciceros Benner til at bevirke hans Tilbagekaldelse. Ved Gonfulen Lentulus's Iver og paa flere Tribuners Forslag, gik ogsaa Tilbagekaldelsesdekres tet igjennem i Folkeforsamlingen, uagtet de blodige Optrin, Clodius foraarsagede, hvor endog Ciceros Broder Quintius blev farligt saaret. Efter 10 Maaneders Forløb vendte Gis cero med hæder tilbage. Det forsamlede Senat modtog ham ved Stadens Porte og hans Indtog lignede en Triumph. Republikken pantog fig Gjenopbyggelsen af hans Huse. Fra dette Tidspunkt begyndte et nyt liv for Cicero. Clodius. modsatte sig Opbyggelsen af Giceros Huse og angreb ham ofte selv; Milo brugte Magt imod Clodius og anklagede ham for Metten. Rom lignede en Balplads. Imidlertid levede dog Cicero i en Slags Rolighed, befjeftiget med sine rhetoriske Værker. Af Eftergivenhed imod Pompeius forsvarede han Vatinius og Gabinius, to slette Borgere, der havde viist sig fom hans Fiender. 54 Aar gammel, traadde Cicero i Augus rernes Collegium. Milo myrdede Globius og befriede derved Cicero fra sin farligste Fiende. Han forsvarede Morderen, sin Ben og Hevner i en sjøn Tale; men Synet af Pompeius 's Soldater og Striget af den Dræbtes Tilhængere fors virrede ham, da han holdt den. Paa denne id ubnævnte Senatet ham til Statholder i Cilicien. Cicero førte paa denne for ham nye Post Krigen med held, slog Partherne tilbage, bemægtigede sig Staden Pindeniffum og blev af Soldaterne hilset med Titelen Imperator. Hans derved. fmigrede Forfængelighed bevægede ham til at anholde om Triumph, som dog ei blev ham tilstaaet. Saasnart hans Tid var udløben, vendte han tilbage til Rom, hvor Bruddet mellem Cæfar og Pompeius truede med nye ulykker. Cicero, der afskyede en Borgerkrig, troede at kunne forfene begge Rivaler, hvilket ei var mueligt. Cæsar marscherede mod Rom, og Pompeius, der med megen Tillid havde fat Republikens og fit Navn mod Gæsar, faae sig nødt til at flygte med Cons fulerne og Senatet. Cicero, som ei havde forudseet denne pludselige Fremrykken, befandt sig endnu i Italien. Cæfar ønskede at holde ham paa sit Partie, men han gik dog til Pompeius. Efter Slaget ved Pharsalus vægrede han sig seb at paatage sig Overanførselen over nogle i Dyrrha chium blevne Tropper og gik til Italien, som Antonius bengang foreftod. Seierherren fred ham derpaa til og modtog ham med naadig Fortroelighed. Cicero bestjeftigede sig gandske med Litteratur og Philosophie. Han skildte sig fra sin Gemalinde Terentia, for at ægte en fjon og rig<noinclude><references/></noinclude> q913zxhebo1hwat8i9d4her0pej5wg7 104 37389 352588 240349 2026-03-29T18:55:05Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352588 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>fiden af Harzen instit tej i det tredie Karhundred med alle deres forrige Bundsforvandte indtraadde i det frankiske Fors bund. Chester, et Grevffab paa Nordvestkanten af England ved Wales, har 192,000 Indb., meget Steen og Kilbefalt, fortræffelige Møllestene og ypperlige Ofte. hovedstaden af famme Navn er Sædet for en Biskop, der staaer under Erkebilpen af York og har ontrent 15,000 Indb. Den er meget gammel, som man troer opbygget af Romerne og ome givet af Mure, den eneste Bevning af den ældgamle Befæstningskunst i England. Gadernes og Husenes Byg ningsmaade er gandske egen. Havnen var i ældre Tider berømt, men forfaldt, da Floden Den fyldte den lidt efter lidt med Sand. I nyere Eider er der indretter en Canal, hvorved store Stibe fattes istand til at komme til Kaierne. Chesters Handel gaaer meest paa Irland og paa kysterne. Her er et stort Marked for irlandse Lærreder. De øvrige udførfelsartikler ere: Oft, Bine, Galmei, Kobberplader, støbte Jernvarer, især Kanoner fra Bersham. Raae og forarbeideve Artikler af forskjelligt Slags gaae herfra til Irland Læders Handsker udgjøre en Green af Chesters Fabrikvæsen. Fra Irland indferes foruden Lærreder ogsaa Huder, Tals, Fier; fra Portugal megen Viin og fra London Materialvare. Skibsbygning drives her med Fordeel. Chesterfield (Philip Dormer Stanhope, Greve af), udmærket fom Statsmand, Taler og Skribent, var født 1694 i London. Efter først at have studeret hjemme, gif han til Universitetet i Cambridge. I Aaret 1714 ferlob han England for at bereife Europa. Paa denne Reise fors nemmelig i Paris erhvervede han sig hiin Fiinhed i Tone og Opførsel, der faa meget udmærkede ham; dog blev han ei frie for ungdoms ubesindigheder. Efter Georg ben førstes Thronb.ftigelse, faldte General Stanhope, der besad Kongens hele Fortrolighed, fin Slægtning tilbage og staffede ham Plaes som Kammerjunker hos Prindsen af Wales. Flækken St. Germain i Grevskabet Cornwallis valgte ham til Repræfentant i det første Parlament, der holdtes under denne Konge uagter han ei havde naaet den af Coven besteinte Alder. Den Labebaue, han betraadde, kunde bedst udvikle hans Talenter og Characteer. Hans høieste Bestræbelse var nu at udmærke sig ved Veltalenhed; fom han selv fortæller, drømte han Dag og Rat om hvad han vilde sige i Forsamlingen og alerede ved Slutningen af den første Maanet holdt han en Tale, ved hvilken Tilhørerne ligefaa meget forbausedes over hans Tanters Kraft, som de henryktes ved Foredragets nde og Lethed. Ogsaa i Overhuset, hvori han traadde<noinclude><references/></noinclude> 0b1jvo3jusgngy9jm0i8rvn0fkqltyd 104 37423 352590 231824 2026-03-29T18:55:08Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352590 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>og Pair, traadde tillige i Spibfen af Krigsdepartementet, men overted siden de udenlandske Anliggender til Greven af Choiseul, siden Hertug af prastin. Choiseul var Premiers minister uden at have Navnet og levede alene alle anliggen der. Lange var han Jefuiterne fiends og forenede sig derfor meb Parlamenterne, for at styrte dem. Dauphinen, som var deres synderlige Belynder, bestræbte sig forgjeves at beskytte dem og roffe Choiseut i Kongens yndeft. Imidler tid vedvarede krigen og Frankerig leed blot Tab. Man maatte endelig, især da Finanserne vare udtømte, flutte Fred/1763 under trykkende Betingelser. ulykken kunde ei tilskrives de to Ministre, som deelte Statsbestyrelsen imellem fig; andre mindre talentfulde havde maatret bevilge større Offre men at Choiseul og Praslin endnu overvældedes med Hædersbevisninger, var Grund nok til at angribe dem. Deres Fienber paaftode, at de kun havde forlænget Krigen, for at gjøre sig nødvendige og badlede dem, fordi de ei fær sluttede Fred. Mad. Pompadour døde 1764 efter en lang Sygdom; næste ar døde Dauphinen og to Har efter hans Gemalinde. Man søgte at kaste den sjændigste Mistanke paa Ministeren. Mad. du Barry vandt nu Kongens Kjerlighed; men Choiseul vilde ei bidrage til hendes nsters Opfyl delse og blev hendes Fiende. Hertil kom, at Canzleren Maupesu havde angrebet Parlamenterne og med dem troes des Choiseul at holde. Man føgte at overtyde Kongen, at Choiseul ophidsede dem til Modstand. Endnu fjæmpede Ludvigs gamle Belvillie for fin Minister nogen Tid mod den fiendtlige Gabale, indtil han i December 1770 i en haard Skrivelse forkyndte ham sin unaade og forviste ham til Chanteloup. Dette var det meeft glimrende Tidspunkt i Ghoiseuls Liv; hans Afreife lignede en sand Triumph; Publikum betragtede hans Forviisning som en Nationalulykke. Siin Modstands Wand, som siden har bragt saa megen Ulykke over Frankerig, begyndte alerebe dengang at vise fig. Førstegang fmigrede Hoffolkene ulykken og spottede det seis rende Partie. Hovedstaden og Provindferne viste samme Tantemaade. Choiseuls Motstandere, kun endnu mere fors bittrede, traadde i Kamp mod den offentlige Mening. Mis nifteren, som selv i Kongens Undade spillede en glimrende Rolle, blev nødt til at nedlægge fin Poft som Schweizernes Colonelgeneral. Tre Nar levebe Choiseul paa det behages ligste Sted i det meest udsøgte Selskab, da Ludvig den 15de døde og Choiseul fik sin frihed. Com Krigsminister havde han efter Syvaarskrigens Uheld forandret Armeens Orgas nisation. Den ved Frederik 2den bevirkede Revolution i Tactiken nødte dertil. Artilleriecorpset 'fik en nye Skikkelse, fortreffelige Skoler oprettedes, hvori man dannede Officerer, som hævede det franske Artillerie, til det første i Europa...<noinclude><references/></noinclude> r4jpu8nrp1hofyb48v3j61c7vwxad61 104 37432 352591 231832 2026-03-29T18:55:09Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352591 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ten til den svenske Throne i fin, Familie, antog Christian de tre Kroner i det danse, Baaben, for at tilkjendegive at han ei gandske havde opgivet fine Fordringer pan Sverrig, dog,- blev det herved. Som medlem af det schmalkaldiske Forbund valgte han ligeledes, underhandlinger, saa meget mere som han frygtede at Keiseren stulde understøtte Christian den 2dens og hans Dettres Rettigheder. Hertugdømmerne Schles wig og holsteen deelte han med fine Brødre Hans.og. Adolph, hvilket senere hen i Tiden foraarfagede Riget mange uroliga heder. Han sorgede med Iver for Oplysningen, anlagde Skoler, ftiftede Hospitaler, gav Love c. Han laante Bisperne af Petten og Defet Penge og fik derfor deres Bispes dømmer i Pant. Christian befad mange fortræffelige Egen faber, var gudfrygtig, retfærdig, mild og tapper, dog var han maaskee for eftergivende mod sin Gemalinde Dorothea af Sachsen-Lauenburg, som havde en afgiort Indflydelse over ham. Han døde den iste Januar 1559. Han efterlod tre Sønner og to Dottre. Hans ældste Son Frederik den 2den blev Konge efter ham; den anden Magnus fit Lifland og den tredie Johan blev Stifter af den holsteen - sønderburgste Linie. Hans ældste Datter Unna blev gift med Churfyrst Auguft af Sachsen, den anden Dorothea med Hertug Wilhelm af Lüneburg. Christian den 4de, Een af Danmarks fortrinligste Konger, blev født i Frederiksborg den 22 April 1577 09 tom paa Thronen ved fin, Faders Død 1588, endnu ei 11 Nar gammel. Fire Rigsraader foreftode Regjeringen i Chriftians Mindreaarighed, nemlig Ganzleren Niels Kaas, Admirat Peder Munt, Statmefter Christoffer Walkendorf og Jørgen Rosenkrands, Statholder i Jylland. Den unge Konge ers holdt en god Opdragelse og bles vel underviist i adskillige Videnskaber og Sprog. Han viste tidlig en særdeles Lyk til Sovæsenet og Rigsraadet lod ham bygge et Stib paa Soen ved Skanderborg, hvor han øvede sig i hvad der henhører til at styre et Skib. I hans Minbreaarighed forlod den berømte Astronom Tycho Brahe sit Fædreneland, da han var falden i Unaade formodentlig ved Walkendorfs Fiends fab. Efterat Christian selv havde antaget Regieringen, foretog han sig en mærkværdig Reife for at undersøge Nord- Tandenes Grændser og kyster. under Titel af Capitain feilede han lige til Kola i Rusland, men kom ved Wardsee huus i største Fare, da hans Skib stødte paa en skjult Klippe. og mistede et Stykke af Kisten, dog slap han lykkeligt. Om Nordlandene kom han i Strib med den svenske Konge Carl 9de, der havde labet sig kalde Lappernes Konge og fræbet Stat i det norske Lapland. Da Sagen ei kunde blive afgjort i Mindelighed, sendte Christian Kongen af Sverrig<noinclude><references/></noinclude> my6a9pbr2155bxhz3gxe95djajdrf1b 104 37435 352592 247439 2026-03-29T18:55:10Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352592 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Christian den 5te, en Gen af Frederik den 3die, blev født i Flensburg ben 15de April 1646. Ved hand Faders Død 1670 besteeg han Thronen og var den første danske Konge, der regierede med Arveret Peter Schumacher, Forfatter af Kongeloven,, havde mange Fortjenester af Riget under Christian den 5te, fom opheiede ham i Abelstanden under Navnet Griffenfeldt og gjorde ham til den første Mand i Staten; herved vaktes Misuntelfe, fom endelig styr tede yndlingen. Christian blev indviklet i en rig mod Sverrig, hvortil Ludvig 14des Krig mod Holland gav Uns Tebning. Danmark allierede sig med Churfyrsten af Brans denburg, som understøttede Hollænderne, hvorimod Sverrig var Ludvig 14des Auierede. For at filtre sig Hertugen af Heifteen, havde man tvunget ham til det Rendsburgse Forlig, hvorved han afstod Tonningen og, overlod Kongen alle fine Tropper. Efterat Krigen var erklæret, indtoge de Danske Wismar; fiden fattes Tropper over til Skaane, hvor begge Kongerne vare selv tilstæde. Slagene ved Lund og Landskrone vare imidlertid ei heldige for de Danse. Bedre gik det til Søes, hvor Admiral Tromp i Forening med Juul seirede over de Svenske ved peland. Niels Juut havde i Forveien erobret Gulland, slog næste ar den soenfte Admiral Sisblad ved Colbergheibe og vandt endelig den vigtige Seier i Kjøgebugt 1677, hvor de Svenske mistede 22 Stibe. De Danske vase nu Herrer paa ster søen og indtoge Rügen. Dette held uagtet nødtes Kongen af Danmark, der blev forladt af fine Allierede, at slutte Fred med Sverrig til kund uden nogen Fordeel. Med Frankerig afgjordes Stridighederne i Fontainebleau 1679. Under Kris gen var Griffenfeldt styrtet. Kongens Halobrober Gyldenlove, Hertugen af Ploen og flere arbeidede paa Hans Fald: man befyldte ham for at have folgt Embeder, staaet i utils ladelig Forbindelse med udenlandske Hoffer og brugt uanstændige udtryk om Kongen i sin Dagbog. Han dømtes til Des den som Majestætsforbryder, dog fik han Pardon og sendtes til Munkholmen. Mange af de gode Jadretninger, som kom istand under Christian den 5te havde Griffenfeldt Deel i. Krigsmagten og Flaaben fattest Stand; den danske og norske Lov blev givet, siesteret fit en forbedret Indretning, en nye Abel oprettedes, Landeveiene forbedredes, Milepæle opreistes, Landet opmaaltes til Statternes bedre Bestems melse, en nye Matricut indførtes, Derne St. Thomas og St. Jan erhvervebes m. m. Kongen var gift med Chars lotte Amalia of Heffen, med hvem han havde fem Børn. Med Sophie Amalia Moth avlede Kongen to Gyldenløver, hvoraf den ældste blev Stamfader for Greverne af Dannefiold Samlee. Christian den 5te døde den 25 August 1699. Charlottenborg, Amalienborg og Reformeert Kirke bygges<noinclude><references/></noinclude> 9e4je9jnelt13vf640ir8qoya7z3zg9 104 37439 352593 231840 2026-03-29T18:55:12Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352593 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Christine, Dronning of Sverrig, født den 9be Decbr. 1626, var en Datter af Gustav Adolph og den for sin Skjønhed, saavelsom Emag for Kunster og Videnskaber udmærkede Prindsesse Marie Eleonora af Brandenburg. Gustav anvendte ftor Ombue paa sin Datters Opdragelse. Hun erholdt ünderviisning i alle de Bidenskaber, som kunde danne hendes Characteers Energie. Da han fort derpaa gik til Tydskland anbefalede han fin Datter i de meest rørende udtryk Cants leven Orenstjerna. Da Gustav var falden ved Lüßen 1632, forsamlede Rigsstænderne sig og proclamerede den sexaarige Christine til Dronning og gave hende 5 af de fornemste Kronembedsmænd til Formyndere og overdrog dem tillige Administrationen. Hendes underviisning vedblev efter Gus stavs plan, og, da hun havde en levende Indbildningskraft, en lykkelig Hukommelse og en sjelden Forstand gjorde hun de hurtigste Fremskridts hun lærte de gamle Sprog, Sistorie, Geographie, politik og gav Slip paa Fornøielser for at kunne hellige sig Videnskaberne. Tiltige robede hun hiin Synderlighed i Adfærd og Characteer, som hendes hele Liv bærer præg af sun viste sig ikke gjerne i Fruentimmerklæ der, tilbagelagbe store Strækninger til Fods og til best og deeltog i Jagtens Besværligheder, ja selv i dens Farer. Hun underkastede sig nodig Hofetiketten. Mod dem, som omgave hende, viste hun vexelviis den største Fortrolighed og haanente Stolthed eller imponerende Heihed. Orenstjerna cerede hun som en Fader, stjenkede ham sin hele Fortroelige heb og lærte Regjeringskunsten af ham. Snart viste hun i Statsraadef en Forstandsmodenhed, der, fatte hendes Formyndere i Forbausetse. Aterede 1642 anmodede Rigsstæn terne hende om, selv at paatage sig Regjeringen, men bun undskyldte sig med sin ungdom og uerfarenhed. Først to Uar efter begyndte hun selv at regjere. Hun endte den med Danmark begyndte Krig heldigt i Freden til Brømsebroe 1645+ Dernæst skyndte hun paa Krigens Afaierelle i Tydskland, for uforstyrret at kunne overlade sig til Videnskaberne. Sverrig erholdt ved den weftphalfte Fred 1648 Forpommern, Bre men, Berden, Wismar, tre Stemmer paa Rigsbagen og 5 Millioner Rigsdaler. Almindelig yttrede nu Nationen het Spuste, at hun vilde gifte sig, men dette var mod hendes Zilbøielighed til uafhængighed. Blandt flere, der ønskede hendes Haand, var og hendes Fatter, Carl Gustav af 3weis brücken Hun afflog vel hans onste, men bevægede Stæn derne 1649 til at bestemme ham til hendes Efterfølger. Kort derpaa lod hun sig krone med megen Pragt. Fra denne Zid forandrede hun paafaldende sin Regjeringsmaade, fors sømte fine gamle Ministre og hørte argjerrige yndlinges Raad. Skatkammeret tømtes ved uhensigtsmæssig dsten, Titler og udmærkelser bleve givne til uværdige; herover<noinclude><references/></noinclude> 0s38snsmtirzx4ofjehhip519695443 104 37446 352596 231866 2026-03-29T18:55:20Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352596 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>udkom første Gang i Rem 1558 under Titel: Rime di Messer Cino da Pistoja &c. Cinque Ports. Under dette Navn forstaaer man for nærværende Tid 7 (i Wilhelm Erobrers Tid kun 5) Havne mod den franske kyst, hvilke man især søger at sikkre mod Angreb. De have mange Friheder og en egen Opfynsmand, der har Zitel af Lerd Warder of the cinque ports og aarlig 3000 und Indkomster. Han har desuden Admiralistets Jurisdiction. Disse 7 Havne ere Dower, Sandwich, Deal, Numney, Winchelsea, Hastings og Nye. Circaffien, et Landskab i Asien paa den nordlige Side af Cancafus fra det forte til det caspiske Hav. Indbyggerne kalde sig selv Udige; af Tyrkerne og Tatarerne kaldes de Tscherkas og af Uraberne Memalik, af Offeterne, et ligeledes caucasis Folk, Kaffat. De beboe følgende Dis strikter: 1) Stor Kabarda; 2) Lille Kabarda; 3) Beslen ved den større Laba, som udgyder sig i Cuban; 4) Temirgoi ved Schagwascha; 5) basech, fornemmelig ved Floden pschaha; 6) Bseduch ved de nedre Egne af Chuasch; 7) batufai; 8) Bschana. Denne kraftige og krigerske Nation Bunde blive meget frygtelig, naar den istedet for at have deelt sig i mange smaae Hobe, havde været forenet under et Overhoved. Den vigtigste af de circasfifte Stammer ved Cuban er Tes mirgoi; den beboer over 40 befæstede Landsbyer og kan stille 2000 Mand i Marken. Stammen Schagaki, nedenfor den tyrkiske Fæstning Unapa, har en Fyrfte, som fordum holdt Stibe paa det sorte Hav. Kabarda: Circassierne fortjene Navn af en halv cultiveret Nation. De beboe et frugtbart Land og udmærke fig fra alle de øvrige caucasiske Folk ved deres Skjønhed. Mændene ere af hai Bart, regelmæssig Pabte og føre Sablen mesterligt. Qvinderne have en fiin Dannelse, hvid Hub, mørke Haar, et regelmæssigt Ansigt, fmal Bært og fuld Barm. Enhver circassist Fyrste eller Adelsmand, det er enhver der ei tjener og som eier en Hest, er stedse bevæbnet med Dolk og pistoler. En sjelm og et Pantser bedække hans hoved og Bryst. Hele Kabarda tan stille 1500 Ubelige og 10,000 vaabendygtige Bønder i Marken. Men Kabardiets Fyrster ødelægge hinanden selv ved bestandige indvortes Stridigheder Jordbunden i Kabarda er fortreffeligt skikket til Agerdyrkning; dog er Vinteren raa og Barmen ei af lang Varighed. Indbyggerne benytte sig ei af Naturens Gavmildhed, især forsømme de Bjergværkerne, der kunde kaffe dem Jern og Kobber, hvoraf de forfærdige deres Waaben. En stor Deel af Sircassiernes Rigdom bestaaer i væg, Geeder Faar og beste. De sælge uld og Bor. Deres Heste udmærke fig ved Skjønhed, Styrke og Lethed.<noinclude><references/></noinclude> h3tourh9r3zs5uycnqwz7x1mdozic2n 104 37495 352599 305320 2026-03-29T18:55:31Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352599 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>hindrede i at handel med Fremmede; man søgte og at holde dem i faa stor fhængighed som muligt, baade i merkantils og politist Hensigt. Man oprettede derfor Compagnier, som almindeligt udelukkende breve Hanbel mellem Moderlandet og Colonierne. Den nødvendige Folge af denne Handelsind strauteise, var Coloniernes mere langsomme Zilvart. Golos nierne fit fædvanlig Moderlandets Prebukter af en flettere Qualitet og til hølere priser end Tilfældet vilde været ved en frie Concurens; ligeledes fatte Compagnierne vilknarlige Priser paa Golonialvarerne. Compagnierne selv gik deg almint elig tilbage, da Betjenterne ved Misbrug og Bedragerter berigede sig selv og bragte Compagniets Finanser i Uorden. Foruden den Indstrænkelse, der foraarfagedes ved Compagnier, fandt endnu mange andre Sted; saaledes dreves handelen almindelig kun paa visse Havne med et bestemt Antal Skive og til bestemte Perioder. I de nyere tider har Colonialhandelen facet større Friheder og Compagniernes Privilegier ere modificerte saaledes, at de som ei ere Deels tagere i dem, dog kunne drive handel paa Colonierne. Ogfaa ved Goloniernes Regjering fandt i Almindelighed den Grundsætning Sted, at holde dem i muligte Afhængighed; dog fandt i denne Henseende stor Forstiet Sted. Efter Hensigten og Indretningen kunne Colonierne indbetes i Agerdyrknings, Bjergværks, plantnings og Handelscolonier. De første findes fornemmelig i det nordlige Amerika: de Europæer, som nedsætte sig i stige Colonier, faae Grundbesiddelser og vende sjelden tilbage til Europa. Efterhaanden blive flige Colonier fremmede for Soderlandet og fremvere til en egen Nation. Derfor er og. som Erfaringen har lært, Besiddelsen af disse Colonier usikker. Næsten i samme Forhold staae det andet Slags eller Bjergværkscolonier. Saadanne ere ifær Spaniernes og Portugis fernes i Sydamerika. Disse blive ogfaa ofte tillige uger. dyrkningecolonier. De danne sig ligeledes efterhaanden til en Nation, men langsommere, da Bjergværkernes Urbeidere almindeligt ere Slaver; snareft er det Tilfældet, naar de tillige blive agerdyrkende. Det tredie Slags er Plantningss colonierne, hvis Bestemmelse er at able visse Produkter, som ere egne for et vist Jordftrsg. Af dette Slags ere Colonierne paa de veftindiske Der. En Nation banner sig ei lettelig her. Wel ere Europæerne Eiere af Plantagerne, men kun i ringe Antal og sjelden hjemme i Colonierne, da det usunde Clima og andre beqvemmeligheder bevæge dem til enten at lade deres Plantager bestyre ved en Forvalter og selv fortære Indkomsterne i Europa, eller de dog vende tilbage, efterat have samlet sig en betydelig Formue. Arbeidet udføres for det meste af Megerslaver, der udgjøre Fleertallet af Indbyggerne. Disse Colonier kunne mindst undvære Moderlandets<noinclude><references/></noinclude> dtvexnn8m0x2mjrxwmjtrywti0ry14y 104 37539 352600 231954 2026-03-29T18:55:32Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352600 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Residensen eller paa andre Steder, et Collegium af Maader (Consistorium) der maatte træde sammen (consistere) for at dømme i Sager, som Keiseren selv skulde afgjøre. Dette Collegium kaldtes Consistorium sacrum eller Consistorium principum. Da hierarchiet lidt efter lidt udbrededes derved, at Biskopperne erholdt Jurisdiction i geistlige Sager, indrets tede de den geistlige Bestyrelse, ligesom den verdslige og med famme Benævnelser. Consolidere er at befæfte, grunde. Confolideret Gjeld kaldes i England den, til hvis Renter visse Statsindkomster ere anviste, følgelig dækket Gjeld. Consonanter, i Sproglaren medlydende Bogstaver, det er saadanne, hvis egentlige tyd kun kan høres i Forbindelse med Vocaler eller Selvlydende, f. Ex. B, C, D, F x. Constabel, kaldtes fordum Een ved Artilleriet ansat, som uddeelte Krudt og andre Fornødenheder til Ganonererne og selv hjalp til at affyre Canonerne. I England og især i London betyder det visse Mettens Betjente, som paagribe Folk, ved offentlige Optrin, som Executioner, holde Folket i Orden og ledsage Lordmajoren. Enhver Londons Borger er forpligtet til at modtage denne poft paa et Nar, naar han vælges dertil; fom Tegn paa deres Embede have de en Stok med en Krone ovenpaa og Kongens Navn i Træk paa Siden. Constant de Rebecque (Benjamin), født i Genf 1767 Denne aandrige og energiske Mand forlod det braunschweigste Hof, hvor han var ansat og tom i midten af Revolutionen til Fr nkerig. 1796 viste han sig for Strankerne i de 500des Raad for at paastaae en frans Borgers Rettig heder, da han nedftammede fra en Familie, som ved det nan tiske Edicts Ophævelse maatte forlade Frankerig. Han uds gav et Skrift om Regjeringens Magt og Nødvendigheden at binde sig til Constitutionen; hans liberale Grundsætninger fandt Bifald hos alle Forstandige. Blandt hans følgende Skrifter udmærkede sig især eet over Skræksystemet. Ved Oprettelsen af Tribunatet blev han valgt til Medlem. Mod Slutningen af 1801 talede han imod den offentlige Lovbcg. Hans Frimodighed gjorde ham mistænkt af en Regjering, der fordrede blind Lydighed og ingen modsigelse taalte. Da han i marts 1803 var udelukket af Senatet, fulgte han Frue Stoel, som tillige med ham paa hoiere Befaling forlod Ho vedstaden. I den nyere Tid bar han opholdt sig i Gøttins gen, hvor han ved Slutningen af 1803 udgav sit nyeste Bærk De l'esprit de conquete et de l'usurpation. Derpaa fulgte han Kronprindsen af Sverrig.<noinclude><references/></noinclude> pp3hhlhqx2g7dsjysj3j50v0ka0otmp 104 37540 352601 240360 2026-03-29T18:55:34Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352601 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Constantinus (C. Claudius) med Tilnavner den store, var en Søn af Gonfiantius Chloeus og Helena og bieb febt 274 e. Chr. efter Nogle i Naissus i Dardanien, efter Andre i Colchester eller Eboras cum i England. Da Diocletian havde udnævnt Constantins Fader til Cæfar, beholdt han Sønnen i visse Maader som Gidsel ved fit Hof og lod ham opdrage med megen Omhuggelighed. Efterat Diocletian og Maximian havde nedlagt Regjeringen, bestræbte Galerius, som var iversyg paa Constantin, sig for at stille sig ved ham; Constantin undkom til sin Fader, som kort derpaa døde i Britanien, hvorpaa Soldaterne 306 udraabte ham til Keifer. Galerius vægrede sig dog ved at tilstaae ham Titel af Augustus og gav ham kun Navn af Cæfar. Constantin tog desuagtet fin Faders tande, Gallien, Spanien og Brittanien i Besiddelse. Hans første Foretagende gif imod Frankerne, som dengang ødelagde Gale lien. Han slog dem, gjorde to af deres Anførere til Fange, gik over Rhinen og adfpredede dem. Han kom derpaa i Strid med Maxentius, Marimians Son, som havde opkastet sig til Keiser i Italien og regjerede som en voldsom Th ran hvorover han blev meget forhadt. Han havde nødt sin Fader til at flygte. Marimian tog sin tilflugt til Con stantin, som var hans Svigersøn, men, da han der lagde Planer mod Keiseren, lod denne ham henrette. Efter flere Slag, fom Marentius tabte, overvandt endelig Constantin ham aldeles uden for Roms Mure og Maxentius selv omkom i Siberen. Constantin drog ders paa i Triumph ind i Rom og benaadede alle, som havde taget Partie imod ham. Senatet erklærede ham for første Augustus og Pontifex maximus, en Titel selv de christne Keisere beholdt indtil Gratian. Det følgende Nar 313 er mærkværdigt af det Edict Constantin og Licinius uds stedede til de Christnes Fordeel. Det blev overladt til Enhver at bekjende sig til den Religi som fremmede overs eens med hans Overbeviisning, og de Christne fik deres Giens domme tilbage, som de under Forfølgelserne havde tabt. De tilstededes endog Udgang til offentlige Embeder. Constantin havde giftet sin Datter med Licinius, desuagtet kom det snart til Strid mellem disse to argierrige Fyrster. Licinius blev overvunden, maatte slutte Fred og overlade Con stantin betydelige Lande. Dog var denne Fred kun af kort Varighed. Constantin bekrigede Gotherne og kom ved denne Leilighed til at betræde Licins Territorium, hvilket denne brugte som Paaskud til at bryde Freden. Constantin vandt en afgjørende Seier ved Chalcedon og tvang Licin til at fras sige sig Regjeringen, men han lod ham kort derpaa henrette 323. Nu var Conftantin Behersker af hele det romerske Rige. Han gjorde nu adskillige velgjørende Indretninger : Flavius Valerius Aurelius<noinclude><references/></noinclude> ppge9i55wcnehkaddle78t46feci0ps 104 37558 352602 83970 2026-03-29T18:55:36Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352602 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Quarantaine før de slippe. Saalange en Pestfog ligger Lazarethet tør ingen anden i Quarantaine værende passagerer forlade sit Værelse uden hensyn paa Skibets Patent. Conus, fee Regle. Convent faldes enhver Sammenkomst. Under Revo Iutionen i Frankerig kaldtes Nationens Forsamling ved fine Repræsentantere Nationalconvent. I Klostrene kaldes Muntenes Forsamling i Klosterets Anliggender Convent saa velsom Stedet, hvor de samles, ofte endog Klosteret selv; deraf Conventual, en Stiftsherre, en Munk 2c. Cons venticula, Conventikler faldes hemmelige Sams menkomster, f. Er. af religiøse Sværmere,, Behmister 2c. Conventions penge faldtes de Penge, som ifølge en af de tydske Rigsstænder 1750 truffet Overeenskomst uds prægedes efter den nye wienste eller tyve Gyldenfod. Cons ventionsfod er den ved hiin Overeenskomst, antagne Myntfod. Convergens kalder man to Liniers Nærmelse imod hinanden, naar de løbe ud fra forskjellige punkter. Det Motsatte er Divergens. Conversation er Omgang, altsaa neiere Forbins delse imellem Personer, der oftere er i Selskab med hvers andre og gjensidig opsøge hverandre for at nyde hinandens Selskab. Her er altsaa mere end blot Forening til et Dies bliks selskabelige Forneielse: men almindelig taget man ei hiin Bestemmelse faa naie og forstaaer ved Conversation sels stabelig underholdning af ethvert Slags. Ubemærkt har dog den Blide forenet sig med Ordet, at man derved forstaaer de sinere Girklers selskabelige underholdning. Hertil udfordres en egen Kunst, og hvo der besidder den, siges at have Sel. stabstone. Hvori denne bestaaer, vil man let finde, naar man overveier, hvori Conversation bestaaer. Den er først Underholdning; man forlanger altsaa af ethvert Medlem i Selskabet et personligt Bidrag til Forneielsen ved Talenter især i Samtalen; thi ellers indfinder let den gabende Kjeds somlighed sig. Men denne Underholdning skal være selskabelig ; man venter desaarfag at intet Medlem pedantis trætter Selskabet ved at tillegge sig selv eller sin Sphære en alt for stor Bigtighed og blot tale derom, eller egoistisk indskrænke de Burizes Deeltagelse, eller peaftaaende gjøre fine Menine ger gjeldende. Conversationstonen maai det mindste være god, om ifte fiin. Den der har god Zone vogtes fig for alt hvad der støter an mod den Ugtelse, man fylder Andre, viser, Andre den tilbørlige Opmærksomhed, udtrykker sine Liten.<noinclude><references/></noinclude> iw7iz3rpx7018wdcxbajpp3afkvzaph 104 37567 352603 231982 2026-03-29T18:55:38Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352603 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>lige Provindses Begivenheder. Jeg vil begive mig til Dem; hav den Godhed at modtage mig og unde mig et Diebliss Samtale. Jeg har vigtige hemmeligheder at opdage Dem og vil staffe Dem Leilighed at gjøre Frankerig en stor Tjes neste. Den følgenee Dag kjøbte hun en Dolk i Palais Royal og med den i Barmen begav hun sig i Marats Bolig; han var just ifærd med at gaae af Badet, da han hørte hendes Stemme og befalede strap at lade hende komme ind. Forsamlingerne i Calvados vare den første Gjenstand for Samtalen; Marat hørte med Begjertighed Navnene paa de Deputerede, der oplivede disse Sammenkomster og opskrev. dem som Charlotte Corday dicterede dem. "Alle disse, uds brød han, skulle snart bøde paa Schaffottet!" Han havde affagt sin egen Dødsdom, thi i samme Sieblik frembrog Charlotte sin Dolk og stødte uhyret i Brystet. Han opgav Manden paa Dieblikket med et Strig. Men hun stod rolig midt imellem Larmen af de tililende Domestiker og Naboer. En Politieofficier optog et Forhør og Charlotte, Corday blev bragt til Abbediets Fængsel. Da postmesteren Drouet fulgte hende til Abbedier og erindrede Pobelen, som vilde dræbe hende, om Lovene, faldt hun i Afmagt. Da hun kom fig igjen var hun forundret over at Pøbelen havde ladet hende leve. vindernes Taarer smertede hende meget, men hun sagde: vo der redder fit Fædreneland er ubekymret om hvad det koster. Man fandt hos hende Skeden til Dolken, nogle penge, hendes Debeattest eg Pas, et Gulduhr og en Udresse til Folket. Da hun var ved Abbediet, løb en yngling til og bad at man vilde opofre ham istedet for hende; ogsaa han maatte bøe. Hendes første Omsorg var at skrive til sin Faber og anraabe ham om Tilgivelse for den Kummer, hun foraarfagede ham. Derpaa firev hun tit Barbarour. Begge Breve vidne om den høiefte Handsdannelse og den meest op= Høiede Tænkemaade. I morgen Klokken 5, skriver hun til den sidste, begynder min proces og jeg haaber endnu samme Dag at møde Brutus og andre af de Gamle i Elysium; thi de nyere gjøre intet Indtryk paa mig, da de ere saa slette. Hun vifte sig for Revolutions tribunalet med Bærdighed; Hendes Svar vare bestemte og æble: Dommerne spurgte hende, om hun var svanger? Redmende svarede hun: jeg har ingen Mand fundet, som jeg anfane mig værdig, thi Marat levede endnu. Hverken Dommernes Forbittrelse eller Pøbelens Rasen kunde et Sieblik forstyrre hendes Ros lighed; langtfra at ville forsvare sig, talte hun om fin Daad som en pligt, hun havde opfyldt mod Fædrenelandet. "Jeg havde, sagde hun, Met til at dræbe Marat,, thi han selv befalede Mordet. Den offentlige Mening havde alerede for længe siden fordømt ham og jeg fuldbyrdede blot Dom. men." Hendes Forsvarer, fuld af Beundring over et fligt<noinclude><references/></noinclude> 6rdpfrrymen9u8t4vbjth2nq5rl9wko 104 37578 352604 240366 2026-03-29T18:55:39Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352604 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>fammenknyttet til et Corpus fra 1720. Til det evangeliske Forbund hørte alle protestantiske Fyrster, saavel Lutheraner fom Reformeerte efter den i Landet herskende Religion, fa@= ledes at en for sin person catholst egent, der regierede et protestantisk Land hørte til det evangeliffe Corpus. Sædvanlig førte Churfyrsten af Mainz Directoriet paa Rigsdagene, naar ingen adskillelse fandt Sted af begge Religionspartier; indtraf et sligt Tilfælde, førtes et dobbelt Directorium; Churfyrsten af Mainz stod i Spidsen af de Catholste og Churfyrsten af Sachsen for de Evangeliske. Imidlertid vilde man ei altid erkjende dette sidste, hvortil Fredes rif den vise, Churfyrste af Sachfen ligesom havde lagt Grund, da han 1522 paa Rigsdagen i Nürnberg forsvarede Protestanternes Sag ved fine Gesandtere. Hans Efterfølger Johan den standhaftige, stillede sig i Spidsen af protestanterne fammenkaldte dem til at raadspace om den augsburgske Cons fession før samme blev Keiseren overgivet, indkaldte dem til Schmalkalden og erkjendtes stiltiende af begge Religionspartier for de Evangelistes Director. Fra 1575 søgte Fres derik 3die af Pfalz, der var gaaet over til den lutherske Religion at tilvende sig Directionen i Religionsanliggenderne, hvilket saa meget lettere syntes at ville lade sig gjøre, da Churfyrsterne af Sachsen betragtede den snarere som en Byrde end en særdeles Rettighed. Under Tredivecarskrigen paatog først Gustav Adolph og derpaa hans Cantsler Orens stjerne sig Directoriet, dog blev det efter den westphalske Fred 1653 formeligt overdraget Churfyrsten Johan Georg, hvis Hengivenhed til Keiseren tilforn havde gjort ham mistænkt for de øvrige evangeliske Fyrster. Fra denne Tid blev Sachsen i Besiddelse af Directoriet indtil det tydse Riz ges Opløsning. Vel foranledigede Frederik August istes og Frederik August 2dens Religionsforandringer nye Bevægelser blandt de evangeliffe Rigsstænder. Men, da hiin forsikrede Overholdelsen af den protestantiske Religion i sine Churlande og erklærede Overgangen til den catholste Religion blot for en personlig Sag og selv overdrog Hertug Frederik 2den af Gotha Directoriet tilligemed Geheimeraadscollegiet i Dresden, bleve de evangeliske Rigsstænder beroligede. Da Frederik August 2den War 1717 antog den catholske Religion, ventede Churfyrsten af Brandenburg Frederik Wilhelm ifte at blive Director; dog blev denne Bærdighed hos Sachsen, omentsjendt Georg 2den af Hanover foreslog det frie Valg af en Direc tor for de evangeliffe Stander Sachsen los Diretoriet fortsætte ved sine Gesandtere, som dog altid maatte være af den evangeliske Religion, og i Rigsdagsanliggender erholdt deres Instruction af Churfyrsten, men i Sager, som angik corpus Evangelicorum af det geheime Concilium i Dresden.<noinclude><references/></noinclude> nrd2c5gzy8fbdsrtamaoem5018dt1tn 104 37589 352605 232004 2026-03-29T18:55:40Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352605 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>per bleve overfaldne om Natten, de første Anførere fangue, og Cosinus's Herredømme var befæstet. Strozzi dræbte sig selv i Fængslet, Andre bleve henrettede. Man beskyldte Cosmus for Grusomhed og Mistænkelighed; man kan heller ikke nægte at han begik mangen Grusomhed, og hans Inquisis tionsret mod Fredsforstyrrere og Oprørere er med Mette berygtet; men det er ogsaa vist at han regjerede mildere, da hau saae sit Herredømme silkret. Handel og Fabriker kom under hans Regjering i den fionnefte Blomstren, Landets Belstand tog til og Forsvarsvæsenet forbedredes. Han udvidebe Statens Distrikt ved Fyrstendommet Piombino, fom Carl den 5te aftraadde ham for 200,000 Daler og lod sig af Spanien forlene med. Republiken Siena. For at siffre Toscanas Kyfter imod tyrkiske Soerovere oprettede han den hellige Stephans Orden 1561. Ei mindre virksom var han for Videnskaber og Kunster; han stiftebe Akademiet i pisa. Pave Pius 5te udnævnte ham 1569 til Storhertug af Toscana og sendte ham en Guldkrone. Saaledes begynder med ham som Gosmus den ifte Storhertugerne af Toscanas Række. Coffé (Charles de), mere bekjendt under Navnet Mars schal af Brissac, var en Søn af René de Coffe, Herre af Brissac i Anjou. Den unge Coffé tjente med megen Lykke i de neapolitanske og piemontesise, Krige og udmærkede sig fortrinlig ved Beleiringen af Perpignan 1541, hvilken han bivaanede som Oberst ved et franse Infanterieregiment og hvor han blev faaret ved Slaget af en pike. Dauphinen Henrik af Frankerig tilraabte ham, fuld af Beundring over hans Mod: "Bar Jeg ei Frankerigs Dauphin, vilde jeg være Brissac." Siden blev han General for det lette franske Cas valerie og udmærkede sig saaledes, at de første Udelsmænd i Miget og selv Prindser dannede sig i hans Skole til Krigen. Da Keifer Carl 5te vilde beleire Landrecy 1543, drev Briss sac ham tre gange tilbage og forenede sig, trods Fiendens Overmagt, med Frants den første, som stod med sin Urmee ved Bitry. Monarken sluttede ham i sine Urme, lod ham drikke af sin Pokal og gjorde ham til Ridder af sin Orden. Efter flere andre store Bedrifter, sendte Henrik 2den ham som Gesandt til Reiseren for at underhandle om Fred. Her viste han sig som en god Politiker og erhvervede sig derved Gouvernementet i piemont og Marschalsstaven 1550. Beb fin Ankomst til Turin, oprettede han igjen den militære Die sciplin, udryddede de indsnegne Misbrug og lærte Soldaterne Subordination. Han understøttede Fyrsterne af Parma og Mirandola mod de fiendtlige Generaler Ferdinand af Sons zaga og Hertugen af 2lba og slog disse flere Gange uden selv nogensinde at blive overvunden. Siden vendte han tils bage til Frankerig som Gouverneur i Picardie og gjorde<noinclude><references/></noinclude> 8e1nj658k92wshlye2fhogw386wp95z 104 37597 352606 305574 2026-03-29T18:55:42Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352606 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Coulisser. 1) Furerne i en Binduesramme, i hvilke man kan trække et Bindue eller et Skud op og ned, unders tiden 2) Binduet selv; og 3) Fleiene paa Stuepladsen, hvor ved de forskjellige Forandringer paa famme frembringes. Disse høre paa vore Theatre til Sceneriet og Maskinvæsenet. Paa de Gamles Theatre havde man dem ikke og det lader fom begge Side væggene bleve uforandrede og havde en gandske simpel sprydelse, saaledes at de funde passe til enhver Forestilling og enhver Forandring paa Scenen. Da man i det 16de Xarhundred begyndte paa at opføre Skuespilhuse i Eus ropa, vare heller ikke disse Sidevægge forfynede med bevæges lige Maffiner. Tidligere da endnu Mysterierne forestilletes, sadde Stuefpllerne ved Siperne paa et eget Slags Seder. Naar Stykket begyndte, faae Tilskuerne strax alle spillende Personer; saa ofte Raben kom til en tuespiller stod han op fra sit Sæbe, og satte sig igjen derhen, naar hans Op. trin var til Ende. I den senere Zib havde man et Slags parket ved Sid Parket ved siden af Ekuepladsen, hvori man ogsaa tillod Tilskuere at kommie, fornemmelig Kunstdommere og den Kids vittige hoveder. De havde Drenge til Ovvartning, der rakte, dem piber og Tobak; thi man regte her saabels som andre Steder. Man antydede et Sorgespils Opførelse ved forte Omhæng og Foroneringen af Steber blot ved Navs nes Overskrift. Der vare fun faa Hjelpemidler til at befors dre Juustonen; Phantasien maatte almindelig tænke sig Sted og Omstændigheder, og som Schakespeare selv et Sted opfordrer dem dertil, opfylde det manglende med deres Tans ker. Den italienske Architect Serlio († 1540) skylde vi et Hjelpemiddel af dette Slags. Det var ham, som ved Skues pladsens Sider først saaledes opstillede Couliffer, at der blev et Rum imellem dem, faa man funte gaae bag om hver af dem. Herved blev en bedre Welysning mulig, hvilken forhen havde været hoist ufuldkommen, formedelst to store Lysekro net, fam hængte ned over Skuepladsen. Nu var man istand til at anbringe en saadan, der ei selv var fynlig og blot funde fees ved sine Virkninger, som man efter Omstændighederne kunde giøre stærkere, og svagere. England indførtes disse først ved Garrik efter hans Tilbagekomft fra Frankerig. Endnu en vigtigere Hensigt blev opnaaet, da man kunde anbringe Decorationer paa dem, som tjente til at bringe den forestillede Handlings Sted og andre Omstændigheder for Diet og verle hermed, da Coulisserne ere bevægelige Maskiner, faa ofte Omstændighederne fordre det. For at Illusionen (det Skuffende) endnu bedre kan befordres hos Tilskuerne, maa Coulisserne stilles perspectivist og dække hverandre. Brede Couliffer skaffe her en betydelig Fordeel, da en ftor Deel af Forestillingen faa tan males perspectivist paa dem, hvorved det hele bedre forbindes.<noinclude><references/></noinclude> a1m2ioaff7wr8djk2g33l333y0mdvjh 104 37650 352607 232037 2026-03-29T18:55:43Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352607 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Svinder og Dettre paa deres Mænds og Fædres Eiig; hele Famlier bleve begravede, under Ruinerne af deres Boliger, som man nedrev. Mere end 50 Mile i Omkreds gjordes til Srken af Seierherren og hverken Qvæg eller Træer sparetes. Cumberland var ikke mindre heldig ved Lavfeld (1747). Den franske General havde ved denne Affaire villet befordre Indtagelsen af Maastricht; men Cumberlands Tilbagetog til Limburg tilintetgjorde dette Anslag. Kort derpaa sluts tedes den bekjendte Tractat mellem England og Rusland; Rusland stillede 50,000 Mand, og England betalte derfor en aarlig Subsidie af 100,000 Pund Sterling. Cunnersdorf eller Runnersdorf (Slag ved), leveret ben 12te August 1759 mellem Preusserne, Russerne og sterrigerne, er eet af de mærkeligste Slag i Syvaarskrigen. Frankerig, fterrig, Rusland, Sverrig og Churfyrsten af Sachsen havde paa nye forenet sig mod den sterse frygteligere Frederik af Preussen, fom dengang ingen anden Ullieret havde uden England og kun den fjerne udsigt at vække Rusland og Softerrig en Fiende i Tyrkerne og saaledes dele deres Magt. Forsigtighed raadede ham kun at gaae forsvarsviis frem indtil det afgjørende Dieblik. Kun enkelte Streiftog steede med fmaae Corps til Bøhmen, Franken, Thyringen, Mecklenburg, og Pommern med Held. Frederik selv iagttog med fit Falkeblik Østerrigernes og Russernes Bevægelser, hvis Forening han søgte at hindre. Han sendte derfor General Dohna imod Rufferne, som fra Polen truede de preussiste Stater; dog søgte han forgjeves at bringe dem til Slag. Da gav Fredes rif General Wedel Overanførselen over hiint Corps med den bestemteste Orbre at hindre begge de Allieredes Forening eller levere Russerne et Slag. Wedel stødte paa Soltikom nær ved Oderen; den 23de Juli fjæmpede begge med hinanden, men Wedel blev slagen og den Dæmning nedbrudt, sem hida indtil havde adskildt de Allierede; Laudon forenede sig med Soltikow, og, da Wedel desuagtet føgte at gjøre dem Overs gangen over Oder stridig, saa tog den 80,000 Mand ftærke fiendtlige Armee en faft Stilling ved Floden, medens Feldtmarschal Daun søgte at nærme sig den fra Landshut. Mod ham sendte Frederik Prinds Henrik med en Observationsar mee af 40,000 Mand og ilede selv til fine Staters Forsvar til Oberen, hvor han forenede de wedelske Tropper med sine egne for at angribe Fienden. Saaledes rykkede han med 40,000 Mand den dobbelt faa ftærke Fiende imøde, hvilken havde befat Høiene mellem Frankfurt og Runnersdorf. Fiendens forstandsede Leir var beskyttet af et frygteligt Artillerie; den høire Fløi støttede sig paa Oderen, den venstre til Sumpe og Buskadser; et Angreb imod Fronten var næsten umulig formedelst dybe Grunde, alle Adgange til Leiren vare spærs<noinclude><references/></noinclude> qxgr72ix8tvhxaiwtjvx2abgwx6ipvn 104 58741 352489 286456 2026-03-29T18:51:22Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352489 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1671.||99}}</noinclude>Friherrernes Privilegier 8-12 §. confereret, skal den Gaard i saadant Friherskab, som et 25 Maj. Friherre for sin rette Friherlige Residents eg hoved. Gaard holder, og dens Grund og Eiendom, samt ders foruden 100 Tor Hartkorn i tilliggende Bendergods være for al Contribution og Paalæg, hvad Navn det og have fan, Prindsesse: Styr undtagen, aldeles frie og forskaanet. Og skal af samme Friherlige Residentsee og Hoved Gaarde (saavelsom ellers af Friherrernes andre Hoved-Gaarde over alt deres Allodial Gods, hvilke dog ogsaa skal være frie for al Contribution og Paalæg, Prindsesse Styr og Ros.Tieneste undtagen) og hvis Eiens dom under de Friherlige Residentser og Hoved:Gaarders Tart er begreben og lagt, naar Godset til Friherskab erigeres, aldeles ingen Tiende gives. 9.) Deres Bender og Tienere udi Friherskabet maae og være frie for Sandmands: Tog, Oldengang, Marke: Reebnin ger, og deslige sædvanlige Besværinger, saavidt Frems medes og ikke Kongens egne Benders og Tieneres Tvis ftigheder vedkommer. 10.) De under Frihers Skabet liggende Bender skal være forskaanede for alle Reiser, som dem af Amtmændene funde paaburdes (*). 11.) Jagt af alle Slags Vilot nyde Friherrerne overs alt i deres Friherskabs District, endsfiont Godset tilsams men eller noget deraf tilforn af Kong F. III. eller C. V. med Jagtens Reservation fan være afhændt, med saa Sfial i det ringeste den halve Deel af Sognet paa hvert Ster, hvor de samme Herlighed agte at nyde, under Frihers sabet ligger. 12.) Hvad Udskrivninger, som t Friherskabets District stal stee, maae og fal Friherrerne selv forrette; og maae, af de næste til den Friherlige Ree sidents og Hoved-Gaard liggende Bønder og Tienere, 5 of deres udskrevne Rnegte for Kongens Arbeide c G 2 (*) See R. Br. 23 Mart. 1745. Fast:<noinclude><references/></noinclude> np1zlqoi5uyoz8h4ozot8kp93ui7czj 104 59139 352490 312625 2026-03-29T18:51:30Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352490 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1685.||497}}</noinclude>Kirke-Ritual vi Cap. 111 Art. og derhos nøie udforske, paa hvad Maade denne An: 25 Jul. fægtning er overfalden ham. Hvilket han strax skal give Superintendenten tilkiende, efter alle Omstændigheder, og imidlertid med Bøn, Trost og Formaning flittig op, varte den Syge, saavelsom dagligen antegne, hvis der forefalder, for desbedre Underretning om Sygdommens Beskaffenhed. Siden skal Superintendenten bestikke nogle vise Præster deromkring, som, tilligemed Sogs nepræsten der paa Stedet, fal elftes til at opvarte den Anfægtede med Ben og Læsning. Disse skal allerførst i nogle Medicorum Overværelse nogle Gange komme tilsammen hos den Anfægtede, og vel med hinanden overs veie, om den Svaghed kan være naturlig eller ei, hvis ikke, om det da maaskee maatte være et "Eurarpe eller Satans Gogelspil, hvorved han saa tidt forblinder Menneskene, og saaledes forvender deres Sind og Sand ser, at det, de tænke de see for deres Dine, er dog slet inter; Eller og om saadan en vel kan eragtes at være Legemlig besat af Dievelen, saa at han enten hersker og regierer i det ganske Legeme og alle dets Lemmer, saint Sind, Fornuft og alle Sielens Egenskaber, eller og, at han ikkun har bemægtiget sig en eller anden særdeles Lem paa Legemet, som han selv beer i, og lader fin Magt fornemmelig see udi. Thi endskisnt det for mange og store Aarsagers Skyld er meget vanskelige nu i disse sidste Tider at giøre Ferskiel paa Wanderne og ret til Grunde at udforske saadan Satans legemlige og ver sonlige Besættelse i Menneskene, saa kan dog en Guds Tiener ikke lettelig fare vild derudi, naar han spørger Gud til Rands derem og indretter sin Disve efter Guds Ord, hvort alle Satans Anslag mod Menneskene ere os af Gud selv forud aabenbarede tilligemed en kraftig Nes cept og Lægedom imod enhver af dem. Og da saadanne Dievle ikke fare ud uden ved Bon og Faste, saa skal en I t Guds I Deel.<noinclude><references/></noinclude> scj8uiaxcgc0wh5fr924k2dy9bm84e2 104 59299 352491 338885 2026-03-29T18:51:31Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352491 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1692.||657}}</noinclude>Fr. om Land-Rytterie i Norge 52-53 §. Gevær og Mundering angaae; men i alle andre Sager, 30 Apr. dem vedkommende, saasom Gaarde, Gods, Eiendom, Gield og deslige, skal dømmes af den civile Øvrighed efter Lands Lov og Ret; hvilken Udrederne, som ikke selv tillige ere Nyttere eller Dragoner, ogsaa skal i alle Ting, med samt alle dem, som under Qvartererne hen hore, fuldkommelig svare til; dog at de 236der, som de blive tildømte Kongen at svare efter 48 §, til Forraads= Kassen skal være forfaldne. Og skal Under Officererne, Rytterne og Dragonerne i alle Tilfælde, hver de lovlig stevnes til deres Værneting, deres Vitnesbyrd at aflægge i nogen Sag, Retten til Oplysning eller Bestyrkelse, uvægerligen dertil møde og svare ved deres Sandheds Tilstand og Ecds Aflæggelse efter Loven, uns der Faldemaal og Bøder, som ret og billigt kan eragtes, Hverudi Ober Officererne i ingen Maade maae være hin derlige (See Fr. 7 Mart. 1749 *). 53.) Alle 1ams Domme for particulair Gield, Boders Udgift eller andet, Rytterne og Dragonerne eller deres Unders Officerer, Udredere og Qvarterer for den civile Net paagieldende, sal, førend de til Execution maae befordres, de Deputerede anvises, som enten strap ved Anviisningen skal tegne paa dem til Execution efter deres Indhold, ved de ordentlige Rettens Midler at lade forrette (saasom det ellers ved Stiftbefalingsmanden i Særdeleshed, og som forsvarligen see fan, maar noget hastigt Tilfælde det skulde udfordre), eller foranledige den derved fornærmede til at appellere og stevne derpaa for behørige Overdommere, uden noget paaklageligt Ophold, hvorved de og skal, om de det saaledes tienligt og fors nødent (*) Og Rescr. 25 Nov. 1768. 4 9. Cfr. Rescr. 31 Maj. 1737. I Deel. t<noinclude><references/></noinclude> i9p7xeywy4gjdf9vl7meh6w6nx3kke9 104 59460 352480 339520 2026-03-29T18:51:07Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352480 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1701.||45}}</noinclude>Fr.om Politiens Adm. II P. 1:11C. 1 §. Regieringen og gede Sader, skal han og have Indseende 22 Oct. efter Loven, at de Skyldige fan for Politie Retren til tales og efter Sagens Beskaffenhed straffes (forandret ved Pol. Pl. 4 Dec. 1790 *). II Cap.) Ang. Hellige Sest og Bede: Dage I.) (nsiere bestemt ved Fr. 12 Mart. 1735). Politiemester skal og flittig tilsee, at Sen Hellige Fest og Bede: Dagene tilbørlig helligholdes, og især at i Kirkerne ingen Modtvillighed, Tumult, Quakerie eller anden skikkelighed under Guds Tienesten bes ganes, eller Præsterne og Kirkens Betiente nogen Vold og Fortred i deres Embede tilfoies. Hvo saadant giør,. (*) Ved Rescr. 20 Oct. 1773 til Bolitiemesteren i Kiobenhavn (hvilket ved Cancellies Brev 27 Nov. 1773 er communiceret Stiftamtmændene i Danmark og ers ge samt Oberhofmeteren paa Soree) er befalet: At, da der ofte bliver saavel i Addreffe-Conteirers Efterrets ninger, som de trotte Aviser og andre lige-Blade, inde fort Befiendtgiorelser og Efterretninger, som ikke alene i lige Tidender ei bor have Sted, men endog de fleste Tider robe enten Autors slette Tankemaade og onde en fot eller og hans uvidenhed og liden eller set ingen In. figt i de Ting, der skrives om; Sca skal Bolitiemesteren, til fligt at forekomme, alvorlig betyde og tilkiendegive lidgiverne af Addreffe Centoirets Efterretninger og Avise ne samt andre ugeblade i Khavn, et de aldeles ikke made underfaae sig derudi i Almineelighed at indføre no get, som ikke i slige Tidender har Sted, eller femmer overeens med de derpaa givne Privilegier, og især ikke at aufere noget, fem enten angaaer Statens eller Regierin gens almindelige Foranstaltninger, eller andre Stridsskrifs ter, især hvor Perfoner derved angribes, ei heller Bres Nogter eller andre epdigtede Fortællinger, som indeholde noget fornærmeligt eller uantændigt med videre; Da i vidrig Fald den, som udgiver Aviser eller andre Ugeskrif ter, derfor selv ffal faae til ansvar og firar af Polie tiemeteren dicteres en Mulet at so til 200 Rolr, eiter Forseelsens Beskaffenhed; hvilken ulct firar uden videre Appel skal betales, eller og Bedkommende i Mangel af Betaling skal arfens famme efter gr. 6 Dec. 1743. (See de ved Fr. 1 Oct. 1737 anforce Rescripter)."<noinclude><references/></noinclude> rr9js666paagp7e4vqkgl4b1i756m5v 104 59641 352476 339704 2026-03-29T18:51:01Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352476 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1708.{{Afstand|3em}} 226||}}</noinclude>Fr. om Betlere i Dmk II P. 4-6 §. 24 Sept. Fattige, som paa Landet ej altid fan faae for Penge, hvad han behøver, sal de Committerede først giøre Overs flag, hvormeget ben Fattige til Nodtorft behøver om Maret, og fiben asfignere ham sine visse Mænd i Sognet, fom enten ugentlig eller maanedlig paa en vid Dag, efter de Committeredes Gotbefindende, skal levere til den Fattige den Deel, han bliver indskrevet for. Præsten lader sig selv først indskrive for cen eller flere Fattige, som han tager sig paa efter fine Vilkaar at bespise, og deri gaaer Menigheden for med et got Erempel (*). 5.) di denne Ligning skal ej reflecteres paa, hvad Hartkorn Gaardent staac for, men paa Mandenes Tilstand, som beboe dem. 6.) Naar de Fattige paa den bestemte Tid begiere Almisen, skal den med et velvilligt hierte meddeles; Sorholdes den dem, da be flage de sig for Praßten, som strax al paaminde den For: (*) I Folge Rescr. 28 mart. 1732 (til Directeurerne for de Fattiges Væsen i Danmark) ffal med Fattiges Underholdning paa Landet saaledes forholdes, at de Fattige skal spise bos Benderne en eller Dage om laen, ligesom Mængden af Fattige findes i Sognet og ligesom Bondernes Leilighed er til; hvorimod de Fattige bor giore den Bonde, hos hvilken de spise, til Tieneste bvad de kan, paa den eller de Dage de nyde Kosten hos ham; og hvad de Fattige til Klæder maatte behove, kan de forinnes med at Herreds-Kaffen, til beitten Proprietairerne, Præster, Forpagtere og andre bor give noget i rede Venge; ligesom det og paa de fleste Steder i Siellands Stift Feer, i Følge Fr. 24 Sept. 1708. 4 6; og om det kun de hænde sig, at en eller anden velhavende Bonde heller vilde give noget godvilligen til Goancts gattiges Fordea ning i rede Venge, end spise en Fattig, faa kan det Bonden vel tillades; dog at hvad Venge, han udgiver, fom mer til Herreds-kassen, hvilket middel og i sig selv er det tienligste; thi gives de Fattige Korn eller Venge, mane man befrygte, at fligt af dem i een eller flere Dage til Unytte kunde fortæres, og de siden tvinges af Hunger til at betle; Bonderne udlove og ofte meer, end de kan holde; men have de visse Tider om Aaret selv fun lidt til Fode, maae de Fattige tage til Talke, med hvad de forinaae.<noinclude><references/></noinclude> covz5j8k0w3m0311nf88m4koadzgfsg 104 59658 352477 339153 2026-03-29T18:51:02Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352477 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1710.||243}}</noinclude>Politie Anordn. f. Bergen IP. 2§. skal paa et dertil paa Bergens Raadstue forordnet Sted, 24 Jan. 22 om efterat de Barerne fra Bonden og Landmanden ferit have annammet, siden ved adskillige Paafund, naar de Det fiebte skal betale, feae at forfordele de fremmede og udenbyes Folt samt Fifere, deels ved at forholde dem deres Betaling, fragaae Priserne og de forud giorte Accorder, flaae Brag paa Varerne, baade efter at de ere annammed, som og undertiden forend de annammes, da de dog forud af Kisberen have været befecte, betingede og Haandpenge derpaa leverede; hvorover Bonden og Landmanden under saadan Evans af en egennyttig Kisber tit maae fælge fine Varer under deres Bærd og imodtage hvad Kisberen vil forunde ham; Liacsom det vel og paa Bondens og Landmandens Side kan fee, at de, enten ved andre end ved de betingede Varers Levering eiler ved at sælge et og det samme Slags Barer paa een Tid til adkillige Kiobere, samt paa andre Maader, soge at fors fordele Indboggerne med videre; meb beilke feiliabeber den lidende Part de fleste Tider haver maattet tie stille og tage fade, jaafom Bender ea de fra landet, ved at foriomme deres Jordebrug og Fiskerier med at opholde sig i Byen for ved de ordinaire Retter at søge deres Ret, tage mere Skade, end de paa den anden Side kan vinde, da de Disputer, som i deslige Tilfælde kant forefalde, ofte ere om rade Sild og Fisk, samt Slagte væg. fem af Landmanden og Fifere for at fælges til Byen indforcs, beilke Barer, som Bedarvelfe ere undergione, enten i Bærdien forringes eller aldeles forraadne og blive Eieren til aldeles ingen Nytte, forinden at faadanne Sager formedelst de Formalitetce, som ved de ordinaire Rettergange beboves, tunde fomme til Ende. Da end iont der ved Rescr. 30 Aug. 1743 er anordnet en Gields Commiffion i Bergen til ringe Gields Sagers Forkortelse at skal holdes, hvilken fun boldes eengang om Ugen eg til saadanne Disputers Afgiorelse (om den end Dertil var destineret) vilde dog blive for langvarig, saa. fom Sagerne der med Kald og Barfel, Forelæggelse og Procedur i det ringefte behove 3 Ugers Tid, inden de fan paademmes; Saa befales, at naar Sager af den beskrevne Natur og Beskaffenhed imellem udenbyes Folk og Bonder eller andre Folk fra Laudet, som enten selv eller ved deres Tienere lade indføre raae Sild, Fif, Rogn og deslige af landets Producter, forefalde; da skal Politiemesteren, naar noget saadant for ham klages, pligtig være at skaffe den Lidende Ret, og den Anklagede for fig at kalde, Sagen eraminere og efter Lov, Ret og Billighed derpaa ftrar at tiende; Og fulde ban befinde, at under Dispoten af enten af Parterne haver varet fig tet<noinclude><references/></noinclude> tnwh9j6096259oxhjc3bifc0uefqkqs 104 59662 352478 339331 2026-03-29T18:51:04Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352478 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1710.||247}}</noinclude>Politie Anordn. f. Bergen IP. 25. Soe Officeer, som der haver Indseende med de enroul: 24 Jan. 2. 4 lerede tiemeßeren efter Vol. Sr. 24 Jan. 1710 fele anta ger eg med Instrux forfoner Polttie Betienterne, maae han og ligeledes, for at holde dem i god Orden, selv kraffe dem, som findes efterladne, egens nottiae, ubeskedne i deres Serretninger, eller til Druffenfab benaivne, med Penge Mulet, Arrest, eller Cassation efter Sagens Befaffenbed; og paa det ban kan faae ffiffefige Folk til Betientere, og de desto mere opmuntres til med Flid og Treskab at giore deres Forretninger, faa skal Politiebetienterne, naar de have tient i 8 à 10 Aar og ellers med tilborlig Flid va Treffab bave opfert sig, nyde de Ties nefter eller Bestillinger, som i Byen vacant blive, sg dertil frem for andre af Magistraten forfremmes sa beffiffce. Og fem Politiemeßlerens Rorretninger ved denne Jnrur udi abillige ting vil forages. faa at han Embedet vel neppe med de nu bavende 2de Politiebeticntere forsvarlig fan beribe; Gaa tilades i Anledning af Vol. Fr. 24 Jan 1710. 39, at endnu 2de Politiebetientere til de forben beskik fede maae antages, og saaledes være 4re Betientere, hvoraf de 2de inden og de ade uden Byen verelviis funde inqvirere, undtagen Son og helligedage, da de alle 4re efter Politiemesterens Ordre udi Byen bor forrette alle sædvanlige Ingvifitioner, dog ikke uden 2 og 2 sammen, bver paa fine Steder; heilfe 4re Betientere skal af Bnen nude webbarlig Belonning og Flytte Penge, naar de udi Politie Forvetninger uden Byen fulle reise, paa samme Maade, fom hidindtil efter Refer. 28 Jun. 1737 feet er, i Fald Politie Retten ei ved neiere Overlæg fulde udande beqvemmere tiddel, hvorved de fidt an tagne zde Betientere, uden Borde for Byens Indvaanere, deres kon, ligesom de andre, kunde nyde. I øvrigt skal saavel Politiemester i Bergen som Politie Commissionen fricte rette fig efter Vol. Fr. 24 Jan. 1710 og andre om Politien udaanane Fer. og Rescripter, hvilke, isaavidt de til de befundne Forseel fer nogen vis Straf og Mulet dictere, skal være deres Rettesnor: ligefem eg Politiemefteren af nder fte Evne skal paasee, at de om Politien samt god Ora den og Stik udgangne eller berefter udkommende Frr., Befalinger og Rescripter af alle uden Persons Anfeelse blive efterlevede. See og Rescr. 16 Sept. 1768, 7 Aug. 1776, 26 Apr. 1777 og 12 Aug. 1778 samt Canc. Br. 11 Maj. 1793. Denus<noinclude><references/></noinclude> 980fha0ezovovo9vd7ivhbdt1omjf9l 104 59731 352479 312318 2026-03-29T18:51:06Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352479 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1714.{{Afstand|3em}} 316||}}</noinclude>Fr. om Bader t. v. Frelseres K. 58§. 21 Jul. slet Papiir sende ham Copie af Dommenes lutning under Cancellie: Seglet og Juftitiarii Underskrift, naar tilforn er blevet indført alle de Dommes Slutninger, som fra Net til anden i Cagen ere gangne. Forsøm mer han det, skal han være ansvarlig til al den Skade, Kirken derved kan lide. 6.) Kirkeværgen skal strax derpaa sende til Stiftbefalingsmændene i Danmark og Norge de over enhver i deres District faldede Høieste Mets Domme, som de efter 8 Dages Advarsel uden Ophold ester Loven ved Rettens Middel hos Vedkom mende uden Persons Anseelse, af hvad Stand de end ere, skal lade inddrive, saafremt de ej selv derfor vil ftaae til Ansvar. Og paa det Stiftbefalingsmændene ej skal paaskyde, at de ikke have faact saadanne Breve fra Kirkeværgen, eller at de have faaet dem for silde, stal Postmesteren tilligemed Bycfogden paa det ted, hvor Brevene ankomme, selv overlevere dem til Stifts befalingsmanden, og derfor tage hans Qvittering, som han med næste Post til Kirkeværgen igien skal forsende. 7.) End bliver en Stiftbefalingsmand selv tiltømt noget til Kirken at betale, da skal Postmesteren, naar ham Copie af den ergangne Dom fra Kirkeværgen til sendes, levere den til Byefogden, om det er i en Kiøbs fted, og er det paa Landet, til Fogden imod Qvittance, som den iligemaade efter 8 Dages Advarsel uden Undseelse og under Straf, som for Rettens Fornegtelse, efter Loven i den Skyldiges Boe ved Nam og Ind førsel og siden ved Auction inddriver, saafremt Betas lingen ikke godvillig efterkommes; Findes Postmestes ren udi noget forsømmelig, da have sin Bestilling forbrudt. 8.) De Domme, som i Høieste Ret blive afsagte over nogen i Khavn, skal Kirkeværgen selv ved enhver Over eller Under Rets Middel, som sædvanlig, lade inddrive, naar de Skyldige sig ikke god- villig<noinclude><references/></noinclude> azsrstfqthk1ik1p3shef38zzeovcln 104 60011 352471 331289 2026-03-29T18:50:55Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352471 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1731.{{Afstand|3em}} 8|Fr. ang. Politiens Administr.|}}</noinclude>5 Jan. mende Sager, som fan taale Forhaling, og hvorom han kan drage noget Betænkende, confulere Magistraten, foredrage de Sagens Deflaffenhed, og derpaa til fin Efs terretning tage deres skriftlige Resolution. Den er Sa gen af den Vigtighed, at Magistraten ei derpaa ter resols vere uden Forespørgsel til Kongen, skal de indsende Po litiemesterens til dem indgivne Memorial med deres Bes tankende tilKgl.Refolution. Politiemesteren maae domme paa 4 Lod Sølvs Værdie og ei høiere, hvorfor de Sa ger, ce-Collegii Instruction as art. 1708 er anordnet, selv enten mundtlig eller skriftlig fin Sag fremfore, og ingen Procurator tilfærdes, Gagerne for Retterne at an tage eg agere, undtagen i de Sager, som betræffe Straf paa cen eller Legemet til Beiemmelfe, faa on dem, som ere af 30 Lod Solvs Værdie; Og skal Magistraten bruge al lid, at Sagerne ei komme i lana Forhaling, men at saavel Juftitien som Erecutionen med god Prom titude bliver forvaltet. 18.) Paa det Laugs- og andre Politiesager, hvor nogen formener sig enten ved Polities amefters Kiendelser og Forretninger eller af hans Betiente fornærmede, desto hattigere og med desto mindre Bes kostninger maatte afgiores, maae flige Klager free ved Memorial, og Sagen derefter, uden ordentlig Stev ning, af Magistraten foretages og paakiendes. 19.) Li gesom Politiemefter efter Fr. 22 Oct. 1701 selv antager og instruerer Politie-Betienterne, maae ban og lige ledes, for at holde dem i god Orden, selv straffe dem, som findes efterladne, egennettige, ubeskeedne i deres Forretninger, eller til Druffenitab bengione, med Penge Mulct, Arrest eller Caffation efter Sagens Beskaffenhed; Dg vil Stongen et alene være betænkt paa, at Polities Fuldmægtigen og Protocollifken, naar de i nogle ar vel og trolig have forrettet deres Tieneste, tan i Folge Refer. til Politiemester 5 Jan. 1731 efter Politiemesters Forestilling til andet Embede befordres; men især skal saavel disse tvende, som de øvrige Politiens Betiente, naar de bave tient i 8 a 10 Mar, og ellers ned tilberlig lid og Troskab bave opfort sig, nyde de Tieneser eller Bestil linger, som ved Staden vacant blue, og dertil frem for andre af Magifiraten forfremmes. I ovrigt fal Volitiemefter rette sig efter Fr. 22 Oct. 1701, samt de siden derom gangne Frr., og ellers have tilborlig Opsyn med, at alle Frr. Volition yetrommende, som bam under Cancelliets og Gen. 2. Dec. og Commerce Collegii Segl tilstilles, af alle uden Persons Anseelse efterleves.<noinclude><references/></noinclude> tmuubwwve38zj3ae3jw8j50h5x2p0m7 104 60060 352475 307419 2026-03-29T18:51:00Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352475 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1732.||57}}</noinclude>Fr. om Delinquent Omkostninger. Anklagebe hverken med Retten overiles, eller noget til fit 26 Sept, Forsvar imod Loven negtes. Haver nogen misdader selv Midler, skal Bekostningerne deraf tages, saavidt de fan tilstraffe, og det øvrige udredes paa ovenanførte Maade (*) 25 Høieste rerne veb Delinquent-Sager paa Stevnings, Besittel ses Mænd og deslige foraarfages endeel udgifter, Kiebe Stæderne og Landet til Besværing; Saa fal, for at lette faadan Borde, Stiftamtmændene i deres Grifter tilbolde Durigheden i Stedstæderne og herreds. cller Birkefog derne paa Landet i deres Amter, enhver for sin Juriss diction at forordne Procuratorerne saadanne Mænd af Byen, Herredet eller Birket, og det af de fammie Mænd, som bruges ved Stevnemaale, Indforseler eller andre Borretninger i Boen, Derredet eller Birlet, fem derfor fal forrette det uden Betaling; Men Fulde Stevnemaa te, Beffiffelfer, med videre, ftræfte sig uden Jurisdice tionen, hver Sagen føres, faasem til andre Byer, Her. reder eller Birker, som i vidtløftige Sager bender sig, og ingen af de fornævnte Mænd uden for saadan Juris diction var at betiene sig af, for Omkostninger at spare, da kan Vrocuratorerne tage de Mænd, de pleie, imod billig Betaling, men ellers ikke. Desuden fal Stiftamtmændene giere den Anstalt bos alle Over- og un der Rets Dommere i Kiøbstæderne og paa Landet, at famme Dommere ved Devcolagens Paafiendelie i Deline qvent Sager skal tillige underisge eg paadomme, om Arresten eller Sagen af Actor eller Forsvar var bleven opholdt eller ikke, og den af dem, sem derudi fandtes foldig, selv at være ansvarlig til Onifeftningerne, fer faavidt den famme faadan Opbold uforsvarlig bavde fer aarfaget. Ligeledes haver Stiftamtmanden efter Sagens Paakiendelse at undersøge, eg ved Resolution at fastsætte, hvad Ophold siden den Tid og indtil Erecutionen er foraariaget, og da den Skyldige at forbinde til bois, fom uforsvarligt maatte befindes. (Cfr. N. 23 Sept. 1735, Canc. Br. 4 Oct. 1788, R. 14 Aug. 1789, Canc. Br. 29 Oct. 1791 0g 14 Apr. 1792). (*) Henseende til de i Kiebstæderne forefaldende Delin qvent Sager maae anmærkes, at ved Resol. 23 Jul. 1734 er approberet en af Stiftamtmanden i Siellands Stijt indiende forefing, i selge beilfen samtlige Stife fets Kiebstæder, cubver efter sine Indbyggeres Mængde og Tilstand, skai, ligesom un skeer paa Landet efter Darts Fornet, fomme hinancen til teip udi alle deflige udgifter og Delinquent Defefninger: bbortcb er taffat faa. ban Ligning, at Veifiseers Boc, naar Gummien, fom fal<noinclude><references/></noinclude> 98yv5v0p9mjzw3ma7qvgmf3529uq05s 104 60259 352472 323512 2026-03-29T18:50:56Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352472 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.{{Afstand|3em}} 256||}}</noinclude>Fr.om Examinib. jurid. 1 P. 10 §-11P. 1 §. 10 Febr. fan da i den Danske og Norske Proces findes tilstrækkelig grundet, nyder han Beviis derfor paa 24 65 Stempletpapiir, hvori tydelig skal sættes, hvorvidt han in Examine har vist sig: a.) I Naturens Lov, saavidt den af danske og tydske Bøger kan fattes. b.) I den Danske Proces. c.) I Loven og Lovkyndighed selv. d.) Og endelig i Indlæggers eller Dommenes Forfattelse grunder og færdig. Da ingen maae nyde slig Attest, som ikke i det mindste er nogenledes om Naturens Lov og om den Danske Proces tilstrækkelig informeret. Og skal Faculte tet i alt for en privat Examen, enten der er een eller flere Examinandi indtil 8, ei fordre mere end 4 Rdlr, og Notarius af hver Person 4 Mk. (See Fund. 7 Maj. 1788. IV C. 19 §*). II.) Om nogle andre til Studii Juris forfrem melse her paa Universitetet tienlige Punkter. (See Fund. 7 Maj. 1788. V Cap.). 1.) Da Gradus Licentiati og Doctoris Juris her paa Universitetet efter Fundatsens 48 og 49 § maae holdes; Saa maae det med Promotionibus Juridicis i sig selv, saavel hvad Examina promovendorum som Omkostningerne angaaer, forholdes, ligesom det skeer i det Medicinske Facultet; Dog at de, som til Doctores promoveres, i Følge Fundatsen ei be byrdes med Examen, saafremt de virkelig staae i noget af Kongen dem allerede betroet Embede. Saa maae og enhver Candidat, ligesom det skeer i det medicinske Facultet, selv vælge ver; hvorefter Facultetet da kan give ham Attest efter hans berundne Lovkyndiabed og Færdigbed, mod at han alene medfender 24 6 til stemplet Papiir og de Notario tillagte 4 Ok, samt selv betaler Poftpengene; hvorimod Betienten, som af Facultste blev committeret, kunde nyde, hvad ellers pro Examine efter Fr. fulde gives til Facultetet. End videre maae flige vacante ringe Jufits Betieninger, ligefom med Degnetaleene Feer, tile bydes dem fe fig bave ladet eraminere, faa ofte sig ingen derrit nder, fom Framen bar udfaaet eller fan udiane, da Facultetet fal bære muelight Omsorg for at vide, hvor de Examinerede fredse kan findes. (*) Og Refer. 2 Dec. 1768. Cfr. Rescr. 29 Nov. 1743.<noinclude><references/></noinclude> m5xudpkwt70tilv5e0ywjgymw80wj8u 104 60317 352473 288148 2026-03-29T18:50:58Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352473 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1738.{{Afstand|3em}} 314||}}</noinclude>Fr. om Pante-Bøger 11 §. 7 Febr. ftal de og stedse under vedbørlig Straf ved Hiemtingene paa Landet til Amtmanden, i Kiøbstæderne samt ved Landseg laugtingene til Stiftamtmanden, ved de Grevelige og Friherlige Birker og Netter til Greven eller Friherren selv, og ved Over- og Berg Amts Retterne i Norge til Over Berg Amtet eller Berg Amtet skriftlig indbe rette, om dem nogen aabenbare Urigtighed ved en Eien doms dobbelte Pantsetninger enten nu er bevidst, eller om noget sligt dem herefter forekommer, og hver Gang behørig Extract af Protocollen tilføie, paa det sligt ved lovlig Forfølgning kan ansees og straffes, og Pantebogernes Credit blive i alle Maader hellig og upaatvivlelig. 21 Mart, 31 Mart. 31 Mart. II Apr. Fr. at ingen Comoediant-Spillere, Linie Dansere, Taften Spillere, eller de, som holde de saa kaldede Lykke: Potter, fig udi Danmark eller Norge maae indfinde, for deres Spil og Exercitier der nogensteds, enten i Husene eller paa publiqve Steder, at forestille og sve. (Saasom ved Viborg Snapsting en Bande Linie: Dansere og Comoediant Spillere pleier at indfinde sig og offentlig paa Domhuset agerer. Erten deret ved Fr. 27 Oct. 1773). Cancel. p. 22. Cartel mellem Kong Christian VI og Kong Fride. rich I af Sverrig i 12 Aar, ratificeret den 21 Apr. P. 32. Samme paa Tydsk. P. 41. Fr. om Fløiels og andet Silke: Tois Brug i Danmark og Norge. Hvorved alle tillades at bruge Fløiel og andre ei brocherede Silke: Stoffer til 3 Rdlr Alen, item let brocheret Taft à 9 Mk, og sorte brocherede Dammafter (*). I øvrigt forbliver det ved Fr. 16 Apr. og 6 Oct. (*) De ved denne Fr. givne Friebeder bleve uden Tvivl ved Fr. 11 Apr. 1769 ertenderede til alle Slags indene landske fabriqverede Silke- ulden. og Bomulds. samt Andre<noinclude><references/></noinclude> 4pe3p9i0ho5gbckjk0bioxe9ie3pdae 104 60358 352474 288190 2026-03-29T18:50:59Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352474 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.||355}}</noinclude>Fr. om Skoler i Norge 33-36 §. selv holder Dug og Disk, eller er Almisse-Lem, hvert 23 Jan. halve Aar, til Paaske og Mikkelsdag, en Karl 3 ß og en Pige eller Dreng 2 ß, enten de tiene eller ikke. Saa bør og Sognepræsterne efter Stiftamtmandens og Bi- Foppens Ligning give af hver Hovedkirke fra til 2 Rdlr, og af hvert Anner fra til 1 Ndle; Kirke: Eieren lis geledes af hver Hoved Kirke 1 à 2 Ort, og af hvert Anner Mk til 1 ME 8 i det mindste. Hvilke Penge af Haandverksfolk, Huusmand, Inderster og Ugifte bør, efter en af Lensmændene og Kirkeværgerne aarlig forfattet, Præsten forevist og af Fogden og Sorenskriveren til Tins ge paategnet og approberet Designation, af Lensmanden og Kirkeværgerne hvert halve Aar inddrives, som 'Pena gene beregne og derfor aflægge aarlig Rigtighed efter Præs stens medfølgende Attest til Fogden, som siden for hele Fogderiets Skole Kasse gier Regnskab til Amtmanden, der alt assignerer, hvad af nødvendige Skolebøger for fata tige Børn overskyder, til Skolemesterens Lon. og 35.) Ere som Fr. for Danmark 33 og 34 §. Hvor Skoler allerede ere funderede, der forbliver det ved den derover giorte Fundats, om den er saaledes, at Skolehuset kan vedligeholdes og Skolemesteren lønnes * det mindste ligesaavel, som alle Skoleheldere nu er tillagt; hvad dem deri fattes, tillægges af Amtets almindelige Skole Kasse. Alle Eiere af noget Jordegods eller Brug og Præsterne skal strap til deres Stiftamtmand og Biskop indsende rigtig Gienpart af de paa deres Gods, ved des res Brug, eller i deres Sogn værende SkolersFundatser, om det ei er skeet, samt berette, hvorledes de efterleves, hvorom Provsterne ved deres Visitatser skal naie erkyndige sig, og, om de ei holdes, da tilmælde Amtmandendet, som strap tilholder Vedkommende Fundatsen at fyldestgiøre, saasom ei alene Proprietairen, eller Godsets eller Brugets Be siddere, men og Provsten skal stage til Ansvar, og 3 2 34 36.) be<noinclude><references/></noinclude> h4v8gttkoclgemb59isisgcetb3j88y 104 60686 352481 288522 2026-03-29T18:51:10Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352481 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 12||}}</noinclude>Fr. om Rangen. 14 Oct. Sruernes Rang. 17 Oct. 1.) De Fruer, hvis Mænd for restaae en af de 4re høieste Charger, tage Sang efter de No. deres Mænds Charger ere adskilte med. 2.) D. M. Dronningernes Ober-Hofmesterinder, saalænge de i saadan Tieneste forblive. 3.) De Kgl. Prindsessers Sefmesters inder. 4.) D. M. Dronningernes Kammer-Jomfruer. 5.) De Kgl. Prindseffers Kammer-Jomfruer. 6.) D. M. Dronningcenes Hof: Jomfruer. 7.) De samtlige Kgl. Prindsesfers Hofs Jomfruer. Alt imedens de i samme Tieneste forblive. Og siden gaae alle Fruer enhver efter fin Mands Rang og Anciennete (*). Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1747. P. 23. 22 Oct. (†) Pl. Ang. Farten med Undersaatternes egne Skibe saavel paa Fortet Christiansborg i Gvinea, som paa de danske Colonier i Amerika. Hvorved Pl. 25 Apr. (†) 1735 continueres og saaledes limiteres, at denne particulaire men efter deres Indtrædelses Anciennete og de res Charges Rang; og at, ligesom altsaa Characte rer og Ordens-Tegn herefter ikke give nogen Rang eller Fortrin i Collegierne og Departementerne selv, saa skal over Hovedet ikke sees paa samme, uden ved Hoffet og i Tilfælde af Ceremonier. (*) Herved kan endnu mærkes, at Valløe Stifts - Das mer have Rang med General Majorinder. Efter Kgl. Bevilling 26 Apr. 1748 have Jomfruerne i Støv. ringgaards Kloser Rang med virkelige Justits- og Priorinden med virk. Etats Raads Fruer. Samme Kang havde og de i Vemmetofte i Følge gundationen to Jun. 1735. 47 §; men nu har, efter 2evilling 15 Oct. 1777, Priorinden Rang med Kammerherinder efter Rang Frs 2den Classe No. 16, og Jomfruerne med Oberstinder efter 3die Claffe No. 9. Odense Klosters Priorinde er ved Bevilling 23 Sept. 1746 forundt Rang med Etats- og Jomfruerne med Justits Raads Fruer. Og i Roskilde Kloster har Priorinden Rang med Etatsraadinder, men Jomfruerne med Justits Raads Fruer, efter Bevilling 31 Aug. 1705. (t) I Placaten selv staaer ved en Trykfeil: 24 April.<noinclude><references/></noinclude> sx6g7veubmrqpdym5jpawppxahefpv2 104 60857 352482 288701 2026-03-29T18:51:11Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352482 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1750.||183}}</noinclude>L. Art. f. Kisbmænd. i Aalborg 16-35§. Mart. er han en med Kram Kurv Omløbende, maae han fø: 24 res til Aalborg, og der efter lovlig Omgang ei alene hans Varer confisqveres til lige Deling imellem Laugets Kasse og de Fattige, men han og de, ham Varerne have leveret, bøde ligeledes efter 13 §, og i øvrigt forholdes hermed efter Loven eg de derom udgangne Frr. 26.) En Laugsbroders Karl eller Dreng maae, saa længe de cre i Tieneste, ei handle med noget for dem selv, eller tage noget i Commission for andre at forhandle uden deres Hosbonders Samtykke, under Varernes Confiscation og desuden at betale Varernes Værdie til lige Deling imellem Hosbonden og Laugets Kasse. 33.) Hverken Svend eller Dreng maae nogen Tid, un der Straf at forjages af Lauget og Tienesten og ikke nogen Handel at drive eller i noget Laug i Kongens Niger og Lande at indtages, aabenbare sin Hosbonds B36: ger, Sager eller Handel, men alt hvad ham betrecs skal han med Taushed hos sig holde, med mindre det Samme var noget, som streed mod Loven og Frr. Straf skal og de være undergivne, som i nogen Utro stab eller Tyverie betrades. 34.) De Svende, som betroes at holde deres Hosbonders Bøger, skal deri være flittige, ærlige og troe; og skulde samme enten over deres Forsømmelse, Efterladenhed eller Utroskab komme i nogen Urigtighed eller Miscredit, da skal de ei alene betale den Skade, deres Hosbonder derover tilføics, men endog straffes som for Utroskab efter 33 §; fan de ei betale Hosbonden Skaden, da lide paa Kroppen i Fængsel efter Sagens Beskaffenhed og Dommerens Sigelse. 35.) Disputer mellem Laugs-Brødrene indbyrdes, som ikke angaae mere end 20 Roles Værdie, maac, naar de ei i Mindelighed kan afgiores, decideres paa Laugshuset i en dertil holdet Samling i Overværelse af 2de Magistrats-Personer samt Olderman: M 4 dent<noinclude><references/></noinclude> kl5km5pdxnv3v4z9zirm528hh7iezef 104 61155 352483 289005 2026-03-29T18:51:14Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352483 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1756.{{Afstand|3em}} 480||}}</noinclude>Kr. Art. Br. f. Landt. Z. L. 674-678 §. 29 Jul. ber fis selv, forholdes efter 690 §. om Men dersom han fig ikkun saarer og deraf ikke døer, da tages derover et lovligt Syn og stiennes om Saarets Beskaffenhed, hvors paa han, naar han er helbredet, stilles for Forhør og Krigsret, og, efterat han saa er overbeviist, enten af Saarets Beskaffenhed eller hans egen Tilstaaelse, hans hafte Hensigt, dommes han, naar Straffen var alene paa Kroppen, om Saaret ikke er dødeligt og hans Hensigt ikke var at myrde sig, til at udstane den aabens staaende Straf, han søgte at undgaae, og desuden at arbeide i Jern paa visse Aar; Men dersom Saaret er dodeligt og hans Hensigt var at murde sig, til at arbeide i Jern sin livstid. Er Straffen tillige enten til Fengsel eller og paa Wren, da skiærpes den saa, at den, der skulde i Jern paa vis Tid, dommes deri paa Livstid; Den, som fulde i Jern paa Livstid, tillige fagstryges; Den, som skulde fagstryges, tillige brændemærkes i Panden; Og maae samme Dom, uden Kongen at refereres, strap ester Dommens Publication creqveres. 675.) Satter en Delingvent fig til modværge, saa han ikke uden med Magt fan tvinges til at udstaae sin Straf, da (kal det see; Dræbes han derover, da ligge han paa sine Gierninger; Beskadiger han nogen, da forholdes dermed efter 674 §. 676.) Truer eller undsiger nogen den, som executerer Straffen, han skal fattes i 3 Dage, hver Dag med 27 Slag, og arbeide i Jern 677) Ingen maae hindre paa Kongens Naade. den, som skal executere nogen Straf. Giør nogen det, og han derover fanger Skade, da tilskrive han sig det selv; Dræbes han, da ligge han paa sin Gierning; Men ellers skal han udstaae den samme Straf, som skulde eres cuteres. 678.) Dersom nogen noget er betroet af det Kongen paa Holmen og de Kgl. Magasiner tils hørende, da skal han derfor givre Rede og Rigtighed, 03<noinclude><references/></noinclude> cwz1t45lbfp8dj0aor3sqwrbr8wh4ij 104 61173 352484 289023 2026-03-29T18:51:16Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352484 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1756.{{Afstand|3em}} 498||}}</noinclude>Fr. om Seefart c. i Krigstider 1-4 §. 30 Jul. 1.) Alle og enhver af Undersaatterne, som fra Kongens Niger og Lande til noget Sted udi Lord- og Ves ster Ssen eller videre andensteds hen agte at navigere, enten til de i Krig begrebne Puissancers eller neutrale Lande og Steder, skal tilbörligen forsone sig med behsrige Certificatser, at de alene ere Eiere af Skibene og ei have inden Borde forbudne Varer, som ere bestemte til nogen af de i Krig begrebne Parter, og derefter er holde Kgl. Soe Passer efter 13 § til deres Reisers Forts sættelse. 2.) Certificatserne skal (efter en i Negl. selv indrykket Formular) trykkes i det latinske Sprog med hosfoiet dansk Oversættelse (*). 3.) Disse maae alene meddeles og udstedes til Undersaatter, som i Kons gens Riger og Lande virkelig boe; isnt de, naar Certificationerne udfærdiges, i et eller andet rinde for deres Personer kan være forreiste og fraværende. gen Certificats maae meddeles enten Redere eller Skip pere, som ere af de krigende Magters Undersaatter, der ikke her til Rigerne ere forflyttede og deres Troskabs: Eed have aflagt for da værende Krigs Declaration; eller naar de cre gangne tilbage til de krigende Magters Lande for der Handel at drive, efterat de her have vundet Bor gerskab og ere naturaliserede. 4.) De Kgl. Unders saatter, som Certificationer søge, skal indfinde sig for det Cteds Magistrat, eller, hvor ingen er, for Stedets Øvrighed, hvor Skibet hiemmehører eller de fleste af Rederne ere boende, for enten alle, eller og i det mindste Hoved-Nederne, at aflægge deres corporlige eller skrifts lige med egen Haand underskrevne Eed, at det Skib, hvorpaa begieres Certificats, N. faldet, drægtig N. Les ster, nu liggende ved N., destineret til N., er ham eller Men ins dem (*) C. R. 8 Oct. 1756.<noinclude><references/></noinclude> ts2yo8h3c4oxciltz6smv84cd48m2zh 104 61473 352498 312856 2026-03-29T18:51:42Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352498 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1766.||11}}</noinclude>Pl. om Sagers Udførsel 8:9 §. II ankommer paa Skiønsomhed; og, at opkræve Ting, 13 Aug. Mændene, til herom at give deres Betænkning, alt for meget opirrer Gemytterne, hvorved en eller anden kan tildrage sig saa megen desto større leilighed, efterdi en beskienket Person er ikke sig selv mægtig; saa skal saadant allene ankomme paa Rettens Skiønsomhed, og, naar da en saadan Person raades i al Stilhed at gaae bort, enten ved Retten selv, eller ved hvem Retten Bertil beskikker, maae han strax forføie sig fra Retten og ud af Ting Stuen, uden rigeste Ophævelse og Paas anke; men dersom nogen ikke vil lade sig Rettens Admonition være efterrettelig, men desuagtet søger at trænge sig frem, skal han fra Retten udsættes, og, om han endda vedbliver at være opsætsig, da paa hans egen Bekostning indleveres i Stadens Arrest Huns, og der Natten over forblive. 9.) Til Tings Vidnes Sagerne at befordre, sal, det meeste mueligt er, Vids nerne, efter skriftlige til Retten overleverede Qvæstioner og Contra Qvæstioner, examineres, saa at den mundtlige Eramination ikke maae dependere af Parters nes Gotfindende, men skal skee, paa antagelig Begies ring og med Rettens Samtykke, naar nogen mundtlig Question skal fremsættes i Protocollen; hvilken, saa concis som mueligt er, skal forfattes, og Dommeren ikke være tilladt, mere end 4 a 5 mundtlige Qvæstioner at tilstæde, allene til at give en Idee af Sagen, paa det de skriftlige Qvæstioner paa Grund af samme pro & contra fan formeres, da det, efter Omstændigheder. ne, maae tillades Tings:Vidne-Sagerne at udsætte, til saadanne Qvæstioners Forfattelse; og maae ingenTings, Vidne Sag begyndes af mundtlige væstioner, men enhver, som vil føre Vidner, skal være tiltænkt, fine Qvæstioner skriftlig at nedlægge; paa samme Maas de continuerer Contra Parten, som strax under et og paa<noinclude><references/></noinclude> 1c5ly5htgn0w6cofkyokkz9hoe26alc 104 61570 352497 289419 2026-03-29T18:51:40Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352497 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1769.{{Afstand|3em}} 108||}}</noinclude>Fr. ang. p. C. Afgiften. 5 Jan. ven fastsatte Straf, Hovedstolens Forbrydelse; og Sr. 14 Maj. 1768 tydelig viser, at den deri af Capitaler paabudne v. C. skal svares af Creditor; Ligesom og i Fald den, i Følge senere Placat, udlægges af Debitor, den da bør kortes i de til Creditor svarende Renter; hvoraf flyder, at alt hvis derimod foretages, er ulov ligt og forbudet, og at den Creditor, som ej gotgiør sin Debitor saadan Askortning, virkeligen oppebærer høiere Renter, end Loven og Frr. tillade; saa skal dog nogle Creditorer have ladet deres Debitoter selv udrede den p. C., eller den Deel deraf, som er forfalden uden derfor at ville taale nogen Afkortning i de, ved Obligationen, fastsatte Sienter; Ligesom andre og skal have betinget saadant af deres Debitorer; Thi bliver, for at forekomme lig utilladelig Omgang, her med følgende befalet: Den ved Fr. 14 Maj. 1768 af Capitaler paabudne p. C. skal, efter dens tydelige Ord, spares af Creditor selv alene, uden i nogen Maade at komme Des bitor til Laft, stient den, for desto større Beqvemme ligheds Skyld, fræves og oppebæres af Debitor; saa skal og de Creditorer, der allerede have ladet deres Debitorer udrede denne p. E., eller den deraf forfaldne Deel, uden derfor at tilstaae dem Afkortning i Renterne, strax efter denne Frs Publication, eller i det seneste ved Renternes Erlæggelse til førstkommende Termin, tilbagegive eller gotgiere Debitorerne det, de saaledes urettelig have oppebaaret af dem, saavelsom alt hvad Debitorerne, i den Henseende, for dem kunde have udlagt; hvorimod de for den Tiltale efter Loven, som de ellers have fortient, for denne Gang maae være befriede. Men findes de heri forsommelige, eller nogen herefter befindes, at have ladet sin Debitor udrede ommeldte p. C., uden at have gorgiort ham samme<noinclude><references/></noinclude> 18wrtp2t91ait7of9tywwmgotnapm5q 104 61699 352499 289549 2026-03-29T18:51:43Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352499 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1771.||237}}</noinclude>Fr. om Straf for grove Tyverier. udfordrer, at den, der har beggaet et, fient groft, 27 Apr. Tyverie, skal straffes paa Livet; Saa bliver i Hen seende til Straffen for grove og gientagne Tyverier føl gende anordnet: I de Tilfælde, hvor de, som have beganet sær grove og qvalificerede Tyverier, hibtil, † Folge Loven og Frr., ere dømte til at miste Livet, der skal de efterdags alene dømmes til at kagstryges, have Tyvs- Merke paa deres Pande, og arbeide i Jern deres Livss Tid; Men, i de Tilfælde, hvor de, som have begaaet Tyverie, hidtil ere dømte til at Fagstryges og bræn demærkes, der skal de efterdags alene dømmes til at tagstryges, og arbeide i Jern deres Livstid; hvorimod alle slige Domme, naar de ved Ober-Retten ere stads fæftede, og de Skyldige ikke forlange dem appellerede, Skal af vedkommende Øvrighed uopholdelig, og uden i Forveien at forestilles Kongen, besorges ereqverede (*). Raadstue Pl. (Kgl. Befal. til Khavns Magistrat 29 Apr. 29 Apr.) At herefter intet Liig maae begraves paa anden Tid, end imellem Kl. I og 6 om morgenen. (Ophævet ved Pl. 17 Aug. 1772). P. 310. Politie-Pl. Aug. Natførernes Inddeling 29 Apr. med videre. Hvorved bekiendtgiores: At hvo, som vil have Ureenligheden af sit Privet bortført, skal derom Dagen tilforn selv eller ved sit 2nd, men ingenlunde ved nogen Natfører eller hans Kiorekarl, melde sig paa det dertil indrettede Contoir, hvor da den fornødne Anviisning nærmere foranstaltes. Hvis nogen selv acs corderer med 17atføreren eller hans Riórekarl om Kiørselen, eller bruger nogen af dem til Budstikkelse til Contoiret, seer efter saadant Bud ingen Anviisning og Bedkommende skal desuden i begge Tilfælde efter (*) Cfr. Resol. 6 Febr. 1772.<noinclude><references/></noinclude> 2xzmyae6thm6ohhz8ie4u04cxt64eyn 104 61917 352500 289771 2026-03-29T18:51:44Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352500 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1774.||455}}</noinclude>Pat. on Heieste Net 1-5 §. foies. 2.) For Hoieste Ret al ingen Sager ind: 10 Nov. stevnes, uden de tilforn have været til Herreds: og Lands Ting eller andre behørige Stedet, og deri er gangen Dom, som det sig bør efter Loven; eller og ere de Sager, som for sieste-Ret endelig bør at orddeles. 3.) Saasom og for Hoieste-Net, i de Sager, særdeles Regnskaber angaaende, tidt og ofte Poster indstevnes Retten til Ophold og Besværing, som ikke ere af den Værd, som Loven tilholder, da skal dermed efter Lo ven forholdes, eg paa slige Poster i Hoieste Net ikke dømmes, men de skal ved Commissariers eller andre Dommeres Kiendelse forblive. 4.) Enhver, som Stevning i Cancelliet søger, skal sammesteds efter Loven in Originali have for sig beskreven tilstede at fremvise, hvis Dom eller Forretning, som i Sagen gangen er og de stevne vil, førend dem nogen Stevning maae meddeles; med mindre de bevise Dommen, som de vil indstevne, saa Fort Tid tilforn at være afsagt, at de den ej beqvemmeligen have kunder beskreven bekomme; Og skal Parterne deres Stevning, soni de til Høieste Ret i Cancelliet begiere, det korteste muelige er, forfatte, og i deres Contra-Stevninger, ligesaavel som i Hoved-Stevningerne, navngive de Poster, som de ville paaskade (*); Saa maae og ingen Stevning længere eller vidtløftigere end paa to Ark Papiir af Cancelliet udstedes. 5.) Eftersom Høieste Net undertiden maae opholdes, formedelst Parternes Fors sømmelse, at de ikke i Tide underrette deres Procura tores om Sagernes Beskaffenhed eller dem Acterne tilig nok tilstille; saa anbefales dem, som nogen Proces for Høieste Net have, og den ved Procuratores vil lade udføre, at de saa betimeligen deres Procuratorer fors noden Information em deres Sager give, at de kan 3f 4 være * Watentet selv Rader ved en Trofici paaffyee.<noinclude><references/></noinclude> 9f69twtmfi0mxoyabbka3o3b3zipm7g 104 62449 352494 338862 2026-03-29T18:51:36Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352494 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1778.{{Afstand|3em}} 160||}}</noinclude>Confumt. Fr. f. Dmk v C. 4-6 §. 15 Oct. i de andre Stæder Af 1 Tde Klie af Hvede Nug Men naar Klie skal anvendes til Brænde viin, da af 1 Ide I Role 48 Skl. 8 8 80 Uf Korn-Barer, fom formales til Føde for Creature, svares af en Tde Rug 32 Byg (*) 24 Havre 16 B1-Bærme, som fra Landet indføres t Kiøbstæderne og til Brændeviins Brænden anvendes 5.) Consumtion skal uden Forstiel betales af alt det, som males paa de Moller, der ligge paa Risbftedernes Grund, nemlig ligesaavel af det, Møllerne selv tilhører og for dem formalet vorder, som af det, hvilket andre til Formaling didføre; dog undtages herfra Bonder og Almues Folk paa Landet, med hvilke forholdes efter III Cap. 3.§. 6.) Alle Mollere, som antage Korn til Formaling fra nogen Indvaaner i Kiøbstæderne eller de consumtionspligtige Byer, skal, enten Mellerne ligge paa Byernes Friheder og Grunde eller uden for, af hvert Steds Borgemester og Raad eller, hvor ingen er, af Byefog den, og i de consumtienspligtige Byer af Stedets Dommer, tages i Eed, for saavidt de male for Kiøbstæderne, at de ingen Ütroeskab eller Understab, enten selv eller ved nogen paa deres Vegne, vil forøve eller tillade at foreves, og ingenlunde, selv eller ved deres Folk, tage noget Korn an til Maling, uden behørig Consumtions-Seddel medfølger, ei heller des ene Slags Korn for det andet antage, og i ingen Tilfælde undskylde dem med Uvidenhed eller Underhavendes Forses else, (*) Følge Resol. 29 Jul. 1779 (befiendtgiort Consumt. Forvalterne og Inspecteurerne i Danmark d. 24 Aug. #wefter) skal af 2rter og Vikker, som grottes til Fe de for Creaturer, i Consumtion svares 24 Stil, af Eden; ligesom i lige Tilfælde efter Confumt. Frs V Cap. 4§ svas tes af Byg. See Circul, 6 Jun, 1786.<noinclude><references/></noinclude> 67oiqp0y0rvjf77e87flhn107sn0adj 104 62539 352495 334487 2026-03-29T18:51:37Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352495 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1778.{{Afstand|3em}} 250||}}</noinclude>Anordn. om Qvæg-Sygen. Bil. C. 30 Nov. ges ved Arbeidet, lades enten tilbage paa Stedet, eller og vel reengiores, førend de tages derfra. 30 Nov. 3° Nov. Gen. Told Kammer Pl. (Sesol. 9 Nov.) At den Ellevte Penge, som efter Told R. 26 Nov. 1768. 24 Cap. 4 skulde erlægges i Tiende af norske Trækar, naar de til Salg af bemeldte Rige vorde udførte, indtil videre, og for først i en Tid af 6 Mar, maae aldeles være eftergivet (for at opmuntre til Trækars Forfærdigelse i Norge og sammes Udførsel derfra), P. 297. Pl. ang. indenlandske Kobber og Jern- Varers Stempling, naar de udsendes til Vestindien. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 298. Gr. Sligt tiener til Befordring af de indenlands fabrikerede Kobber og Jern-Varers Afsætning i de vest- Indiske Colonier, samt til Risbernes Sikkerhed fammesteds, som med Varerne finde sig brøstholdne. Ingen Handlende, Fabrik Eier eller Mester, samt Laugs- og Haandværks: Smed eller Mester maae herefter udsende til de Kgl. Colonier i Vestindien noget Slags Kobber eller Jern Varer, og deriblandt de til Plantagernes Cultur brugelige Redskaber, enten af eget eller af andres forfærdiget Arbeide, som ei med den Fabrik, Eiers eller Fabrik: Mesters eller Langs og Haands værks Smeds og efters enten avn eller Stempel af hvem Varerne ere forferdigede, findes fiendeligen forsynet; da enhver, somn herimod forseer sig og udsender ustemplet og umærket Kobber eller Jern Arbelde, stal straffes med en Mulet af 2 til 4 Sidle, for ethvert Stykke efter dets Størrelse, og den desuden, som over; bevises om at have folgt forfalsket Arbeide, skal ved lovlig Omgang efter 2. 6-18-4 (*) anfees. Zavnet Stal enten paasættes med fulde Bogstaver, eller og skal det Mærke (*) VI. selv faaer ved en Trykfeil: 6te Bogs 18 Kap. 14de Art.<noinclude><references/></noinclude> q9wa2e80m4fb5eonf9dytogbs0k97jf 104 62667 352496 290532 2026-03-29T18:51:39Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352496 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1780.{{Afstand|3em}} 378||}}</noinclude>Pl.om Khns Toldbods Pakhuse 1. 1-2 §. 1 30 Dec, de til Fortoldning der oplagte Varer, have været fastsatte, med videre. P. 106. 1 Gr. Ligesom Kongen, til bestobedre Orden i Told: Væsenet samt til desto større Beqvemmelighed for an delen i Almindelighed og for Transit eller Entrepot Handelen i Særdeleshed, har labet Toldbod: Pakhuses ne og dertil hørende Indretninger i denne for Transit- Handelen saa beleilig liggende Stad Khavn med anseelige Bekostninger udvide, deels ved et nyt og vel indrettet Pakhuses Opbyggelse, deels ved særskildte dertil bestemte Pladsers Indhegning o. f. v.; saa har han end videre, i samme Diemeed og for at giøre denne nye Indretning saa meget mere nyttig, deels lindret og deels ophævet visse af de Byrder og Indskrænkninger, som forhen have haft Sted i Henseende til Transit Recognitionen, Cla verings Tiden og Pakhuus-Leien for de Varer, som i bemeldte Toldbodens Pakhuse oplægges og siden enten igien som Transit-Barer gaae ud af landet eller og til For blivelse i Landet fortoldes. I hvilken Anledning følgen de Forandringer og Bestemmelser, som fra I Jan. 1781 skal begynde, ere befalede I Sect.) Ang. Pakhuns Indretningen i og for fig selv. I §.) Alle fremmede Varer, som ikke ftrap fortoldes, fal oplægges i og ved Toldbodens Pakhuse, naar og saa længe der findes Rum; undtagen det bevilgede Credit: Oplags Varer, med hvilke, lige som hidtil og efter Pl. af Dags: Dato, skal forholdes, samt Krudt, hvilket aldeles ikke i Pakhusene maae oplægges eller ved Pakhusene udloffes eller indtages, men hvor med efter de derom udgangne Anordninger maae omgaaes. 2.) Indenlandske Rigbmænd skal det være forbeholdt, fortrinligen at betiene sig af Nummene og Leilighederne t og ved Pakhusene; men naar der haves Num og Leilighe= ber<noinclude><references/></noinclude> tsm66xmeinx1rcsf9skt1uzwf1i4cv9 104 62743 352493 290608 2026-03-29T18:51:34Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352493 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1781.{{Afstand|3em}} 68||}}</noinclude>Skov-Fr. for Dmk 11 Afd. 18:21 §. 18 Apr. hvert især. Men hvor mange Træer paa et Steb anden. eller en heel zugst fældes, der bruges ikkun Stempling i Udkanterne og saavidt som Over Forstmesteren finder det fornødent til Sikkerhed og Efterretning for de følgende Aar. Disse Gammere blive under Overs Førsterens Forsegling i Over-Forsimesterens Forvaring, som, naar de skal bruges, udleverer dem til Overs Førsteren; men denne maac ikke betroe dem til nogen 19.) Udviisnings Penge betales, som hidindtil, af Bønder og dem, der nyde Udviisning, som Bondegaards Brugere, for Brændeved: Torv: og Gavntømmer Udviisning 1 Skill. af hver Tde Hart korn, for et Læs Stavers eller Gierdsels Udviisning 4 Skill., af andre Deputatnydende 12 Skill. for hver Favn Veed, undtagen Skoleholderne, som ingen Stempel-Penge betale. Disse Udviisnings- eller Stems pel-Penge modtage Skovriderne og levere dem med bes hørig Rigtighed til vedkommende Regiments skriver eller Forvalter. 20.) Paa det at Bonderne og alle de, der unde Udviisning som Bondegaards Brugere, fan giøre sig deres Gavntømmer saa nyttigt, som mueligt er, tillades dem, naar de forlange det, selv at stove eller lade skove deres Udvissning, under Tilsyn af Skovs Betienterne, som, naar Skovningen er Feet, eftermaale enhvers Deel, for saavidt Gavntommer og an den stor Deed angaaer, og paasee, at de deraf faae alt, hvad dem tilkommer og ikke mere; men Grene og Af fald maac til Benderne afgives efter Taration, uden at ophugges eller favnsættes, paa det at de og kan have Leilighed at anvende samme paa nyttigste Maade. Skuls de en eller anden mangle noget lidet, som for den Gang ikke beqvemmelig kan tillægges ham, kan det ans tegnes ham tilgode til næste Aars Udviisning. 21.) Alle andre Deputater, samt det, som udvises til Brug i Kgl.<noinclude><references/></noinclude> a8tgd3w9bhzkl9ovcjm835r3n3ra4mz 104 62908 352492 338844 2026-03-29T18:51:33Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352492 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1782.||233}}</noinclude>Fund. for Sorse Academie II. 17:19 §. alle. Tovet at falde ham fra Academiet, og om der ikke efter: 29 Jan. kommes, da selv at give ham confilium abeundi, hvor efter han ikke kan vente Adgang til Kgl. Tieneste. 18.) De offentlige forelæsninger inddeles saaledes aarlig, at enhver Professor deri kan forklare i det minds ste nogle af de Hovedvidenskaber, som høre til hans Fag. Dette Slags Videnskaber bør altid ansættes til de offentlige Forelesninger, og Indretningen dermed giøres saaledes, at hver Professor i den til curfum academicum fastsatte Tid kan have igiennemgaact dem 19.) Ved Undervisningen selv bliver at iagttage, at samme ej alene er tydelig, erdentlig og grundig, men og i den Grad udførlig, som Diemers ket udkræver, samt i Særdeleshed stilet paa at vise hver Videnskabs Anvendelse og Notte i det borgerlige Liv, som noget, hvorved de Studerende ej alene natur ligviis maae fatte saa megen større Lyst til at tære, men og Lærdommen selv saa meget visfere kunde danne dem til duelige og brugbare Mænd. Og paa det de Studerende ikke alt for meget skulde opholdes ved at tegne Professorernes Forelesninger i Pennen, maae ej alene enhver af disse frit udgive Læsebøger over de Videnskaber, som høre til hans Fag, men Kongen vil endog ansee saadan deres Flid med Velbehag. Imidlertid bør enhver af dem udvælge til Grund for sine Forelæsninger en eller anden af de allerede trykte Haand- Bøger, hvilket og indberettes til Directionen. Dg for at der kan haves desstorre Forvisning om, at de Studerende rigtig fatte, hvad de have hørt, samt efterhaanden øve sig i at tænke det efter, skal hver Profes for engang om ugen holde en Examinationes Time, over hvad han har læst i de øvrige Timer, hvilke Eras minations Timer de Studerende skal være pligtige at divaane med den samme tid, som læse Timerne selv, 5 da<noinclude><references/></noinclude> q5offc1r08j8rhgmopwucsocliwhdrn 104 63498 352485 307480 2026-03-29T18:51:17Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352485 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 214||}}</noinclude>Pl. om den Jsl. Handels Frig. 12:15 §. 18 Aug. funde tilbyde. (See Anordn. 17 Nov. ). 13.) For endnu videre at udbrede Handelen omkring alle Lans dets kyster, samt for at skaffe Indbyggerne i Island jo for jo heller Leilighed til activ Handel, maae oasaa nu saa mange af disse Riøbsteds: Borgere, som vil, have Frihed, som Udliggere at giøre mindre Handels- Anlæg i det til hver Rigbsted horende District, naar de have vunder Borgerskab paa Handelen i samme Kiebsted samt bevise for Stedets Øvrighed, at være forsynede med behøvende Forraad af de til Indbyggernes Livsop hold og Næringernes Drift fornødne Varer. Saatanne Handlende eller Udliggere skal for det første i 20 Aar have Frihed til, ei alene at handle med hvilket Udliggersteb og Kiøbsted de finde for got, men og directe at forskrive Ladninger, fra hvilket sted i de Kgl. Riger og Lande de selv vil, samt igien at erpedere Ladninger, hvorhen de finde tienligst; alene, at de iagttage de samme Regler, som i Almindelighed ere bestemte for alle andre Handlende der i Landet. (Neiere bestemt ved Pl. 1 Jun. 1792). 14.) Ligesom nu Kisbmændene i Kiebstederne i Island, samt Ubligaerne uden for famme, ene og alene skal være berettigede til at drive handel i Landet med Indførselss varer; saa bliver det derimod, ligesom hidtil, enhver Indbygger uformeent, at drive paa Landet hvad anden lovlig æring, Haandtering eller gaand. værk, han selv vil. Det skal og stane enhver af Inds byggerne frit for, at handle, ikke alene til hvilket Ubliggersted, men og til hvilken Rigbfted, han selv vil, uden at nogen Indskrænkning eller Heftelse til noget vist District derved skal finde Sted. 15.) Endient det, fra 1788 Mars Begyndelse af, er tilladt enhver af de i3 § benævnte Under saatter at drive Handel paa Landet, uben Forskiel om nogen af de i landet boesatte Handlende have forskrevet en faatan Labning, eller iffe; saa dog, for Saa<noinclude><references/></noinclude> qjhbjb6cb5kdpq8fu2gpzakwdt2vm29 104 63621 352486 330799 2026-03-29T18:51:18Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352486 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.||337}}</noinclude>Fr. om d. finm. Hand. Frig. 1-2 §. paa Vardge og Hammerfest i Finmarken, og den 3die 5 Sept, i Tromsdens Fogderie, hvilke Steder til den Ende med fornødne Kiøbsteds Privilegier fal forsynes (see Anordming 17 Jul. 1789. cfr. Pl. 30 Oct. 1789); og da den frie Handel skal tage sin Begyndelse den 1 Jun. 1789, saa maae det fra den Tid af ikke alene være Kongens egne Underfaatter, men og alle Fremmede, tilladt at beseile disse Riebsteder og handle paa samme. 2.) Foruden forbemeldte Kiebsteder skal det tillige, for at befordre der indenlandske Handel, samt til Lettelse for Almuen, være Kræmmere tilladt at nedsætte sig paa saadanne Stedee eller Udhavne, hvor de efter Amtmandens Eragtning funde meest behøves. Disse Krammere maae det være tilladt, foruden at holde Giestgiverie og at handle med Almuen i Landet, tillige at drive Jægtebrug, for dere ved at handle saavel | paa forommeldte 3de Kiøbsteder i Finmarken og Tromssen, som paa andre indenrigske Kisb steder. Krammerne paa saabanne Kræmmerleier i Fins marken skal det desuden være tilladt at handle med hvad russiske og svenske Undersaatter fra Bester Botnen, som maatte indfinde sig der. Og bevilges disse Kræmmere i Finmarken i 20 Aar Frihed for Consumtion, folkes og familie Skat, og alle andre personlige Afgifter, af hvad Navn være fan; men de almindelige Landets Byrder (*), saasom Delinqvent og Skydspenge, Fattiges Underholdning med flere saadanne udgifter, som lignes paa Amtet og tiene til Districtets Beste, fal de vare pligtige at udrede. Og skal i svrigt samtlige Kræmmere, saavel i Finmarken, som i Senjens og Tromsøens Fogs derie, naar de af Amtmændene ere antagne, efter Ansøge ning, meddeles de fornødne Privilegier fra Rentefam meret. (*) Forordningen selv faaer: Sandels. Border, som er en Trykfeil, IX. Deel.<noinclude><references/></noinclude> bb65qq9bgh299zq3ctgz8sfgl54ouda 104 63677 352487 291485 2026-03-29T18:51:20Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352487 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.||391}}</noinclude>Fund. for Universit. IC. 11-13 §. ordirarius, Magifter legens eller Adjunctus, hvilket al: 7 Maj. beles ikke maae være dem til Hinder ved nogen Eramen, eller i andre Tilfælde. Skulde der Tilfælde indtreffe, at negen formedelst yderlig fattigdom var nødt til at forlade Univerfiretet, førend han der gandske havde ende fine Studeringer, da skal han være pligtig til for Univers sitetets Procanzler at fremiæage et paalideligt Teftimonium paupertatis; on hvis der ingen Grund eller Mues lighed er, at tilvende ham nogen Understøttelse af Stipendiis, al Procankleren, enten selv eller ved andre ved kommende Professores, meddele ham en Anviisning til at fortsætte sine Studeringer, hvilken Anviisning ban noie haver at følge, og siden, naar han melder sig til Eramen, saadant behørig at bevise. 12.) Profess sorerne og alle de, der ere berettigede til at holde fores Iæsninger, skal ogsaa have Ret til at imodtage et billigt Honorarium for bvert Collegium privatum, som de læse og fuldende, hvilket indrettes, ligesom en Student haver Raad og Formue til, dog maae for et halvt Wars Colle gium ikke fordres mere; end i det høieste 4 Rdlr, unde tagen for de Collegia, som holdes over Mathefis applicata, Experimental Physiken og Chymien, for hvilke det tillades at tage noget mere, deg i alt ikke over 5 Rdlr for et halvt Aar. Disse Honoraria skal betales prænumerando, og i det seneste inden een maaneds Forløb, efterat forelæsningerne have begyndt; men naar nos gen Student med behørige Teftimoniis beviser, at ban er uformuende og fattig, da bør heller ikke for Collegia privata af ham fræves nogen Betaling. 13.) Da det er høist vigtigt, at de academiske Læreres Em beder blive besatte med Mænd, hvis Duelighed kan give Forvisning om, at Bidenskaberne og Fædrenelandet vil have Nytte af deres Fliid og Arbeide; saa skal her efter ingen beskikkes til Profeffor ordinarius eller extra- 264 ordi<noinclude><references/></noinclude> 827h3n3dhjt5tgrzyc9tu3nx6rn9h6k 104 63755 352488 329754 2026-03-29T18:51:21Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352488 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.||469}}</noinclude>Sportel-Negl. f. Nger Afd. 37:46 §. $ 37.) For frevne Auctions Placater faaer So. II Jun. tenfriveren betalt det forste Eremplar med 16 Skil, og ethvert af de ovrige, saa mange som behøves til en Aucs tions lovlige Bekiendtgiørelse, med 8 Sfil. men for trykte placater intet, uden det skrevne til Tryks ning indgivne Original, Tryknings Omkostninger og Post- Porto. 38.) For en Auctions Forretnings Beskri F 12 fil. velse pr. Ark, og for samme til Act at verificere • 20 Sfil. 39.) For Udtoge eller Udskrifter af Auctions: Protocoller ligesaa Arfet, og for Bekræftningen B 12 Sfil. 20 Sfil. 40.) For Auctions Attester, som for bekræftede Udskrifter. 41.) For et Auctions Skisde at udstede, som for et andet Skisdes Skrivning efter det stemplede Paviir, bog ikkun indtil . 2 Rdlr. 42.) For Opraab til Auction, et eller flere paa een Dag af faste Eiendomme, fom ikke bleve folgte, eller for intimeret Forretning til Auction, naar Opraab af en eller anden Aarsag indstilles eller frafaldes, 2 Rdlr. I øvrigt maae for Auctions-Forretninger, eller for Reiser til Auctioner, enten Tilslag paafelger, eller ikke, Hverken Skyds, eller Dietpenge komme den, som Auc tion har reqvireret, til udgift. 43.) Som Notarius publicus paa Landet faaer Sorenskriveren betalt for en Verelprotest, hvoraf han selv betaler sit Vidne 1 Rdlr. 44.) For andre protester, Bestikkelser, Stev ningers notariale forkyndelser, og deslige, for een eller flere Personer om een og den samme Ting, hvori de flere ere uadskilleligen deelagtige, ligesaa 12 Rdlr; men, hvad Forretningen beskreven meddeelt overgaaer et Ark, betales desuden med 24 Sfil. Arker. 45.) For Gienparter af saadanne notariale Dos cumenter 3 Arket, og for Bekræftningen 24 Sfil. 20 Sfil. 46.) For en Haverie Forretning eller en Spe. Protest, naar derunder tillige indtages Skibs Journaler, Gg 3 Stibes<noinclude><references/></noinclude> npwdf4htfru1ge7v6h9a3gg2keges3g 104 63988 352555 291856 2026-03-29T18:53:49Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352555 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 206||}}</noinclude>Fr. om Bendere Gaardes Nedlæg. 2-7 §. 25 Mart, Brug, under den i Fr. 6 Jun. 1769 fastsatte Straf. 3.) Dersom Eieren inden bemeldte Tids Forløb ikke kan finde gæster til Gaarden, da skal han atter paa den i I § foreskrevne Maade ved Amtmanden lade den opbyde, og naar endda ingen Fester melder sig, maae det være tilladt at henlægge Gaardens Jorder under andre Bon dergaarde, imod at paa den nedlagte Gaards Grund op bygges 2de nye huse, af hvilke ethvert Huus tillægges 6 Tønder Land Middeljord, at ethvert Huus i den Bye, hvori den Gaard, som nedlægges, er beliggende, saavidt det ikke er forsynet med 3 Tonder Land Middeljord, tillægges samme, samt at Jorddrotten bliver ansvarlig for disse Huses bestandige Vedligeholdelse, under Straf af 10 Rdlr til Sognets Fattige, i Fald Hu fene blive ode; hvilken Mulct igientages, naar han ikke inden en bestemt Tid, som ham dertil af Amtmanden fo relægges, igien forsyner de ødeblevne use med Beboere. 4.) Dog maae ingen Bondegaards Tillæg af Jord ved saadan Nedlæggelse forøges til høiere, end 160 Tender Land brugbar Jord, eller 12 Tdr Hartkorn; hvilken Qvantitet af Jord eller Hartkorn i intet Tilfælde maae overstiges. Ei heller maae andre Gaardfæstere mod deres Villie paatvinges noget af en nedlagt Gaards Sorder. 5.) Naar en saadan nedlagt Gaards Jorder legges til cen eller flere Gaarde, med Besiddernes Samtykke, da skal der medfølge forholdsmæssig Besætning, i fald enhver Gaard, til hvilken Jorden henlægges, ikke har tilstrækkelig Besætning til at drive den hele Avling og forrette Hoveriet. 6.) Det følger af sig selv, at ikkun de Gaarde, til hvilke en nedlagt Gaards Jorder henlægges, fan paalægges den nedlagte Gaards Hoverie. 7.) Det maae være Eieren tilladt at nedlægge Böndergaarde, naar han enten deler sammes Jorder imellem Beboere af jorolose Guse, eller anven der<noinclude><references/></noinclude> kycodb724ql1c4317932aykkgqkeukz 104 64150 352556 292020 2026-03-29T18:53:51Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352556 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 368||}}</noinclude>Fr. om Grændse-Toldspiel. 5:6 §. 18 Apr. som udstæder en Passeerseddel, der følger Varerne eller Creaturerne til Nibe Toldsted; dog dersom Vedkommende finde sig det vanskeligt, i dette Tilfælde, at komme til Ribe, da fan den Angivelse, som i Gredstedbroe giøres, sendes derfra til Ribe med Paategning af Controleuren ved Gredstedbroe, at han har efterseet eller eftertalt Vas rerne eller Creaturerne, som til Fortoldning ere angivne, og fundet dem overeensstemmende med Angivelsen. Efter hvilken, af Controleuren ved Gredstedbroe, attesterte Angivelse Toldrettighederne kan erlægges i Ribe, og Varerne eller Creaturerne imidlertid forblive i Gredstedbroe, for, naar Toldsedlen kommer der tilbage fra Ribe, at bortføres uden videre Eftersyn af Betiente fra Ribe. For saavidt Varer eller Creaturer maatte passere Gredstedbroe, som ere frie for Afgifter, behøve de ikke at mel des ved Ribe: Toldsted, men det kan være tilstrækkeligt, at de angives og eftersees i Gredstedbroe, og anføres i den Bog, som der af Controleuren holdes, da han derhos gi ver en Passeerseddel, eller paategner den, som allerede haves. 6.) Foruden de Afgifter, som erlægges til Kongens Kasse, ere ogsaa Toldbetienterne i Colding, Ribe og Foldingbroe berettigede til at oppebære for sig selv Skriver:Penge: tino) Af Varer efter Toldforordningen, som nu er eller herefter vorder given. 2do) 2f levende Creature: a) Af Heste, Dren, Køer, Qvier, og andet stort Qvæg, a Stf. 6 ß. b) Af Sviin, Faar, Kalve, Fol, a Stk. 2 6. Disse Skriverpenge betales paa Toldboden tilligemed Tolden; og videre Skriverpenge, eller Sportler, maae og skal ikke til nogen Told: eller Consumtions:Betient, paa Toldboden eller uden for, erlægges, enten for Angivelser at skrive, eller Opsyn at føre, eller i anden Maade. For hver passeerseddel paa Varer eller Creaturer, som ere frie, betales kun i Skriverpenge: 4 Skil. I Gredstedbroe er ingen Skriver: penge,<noinclude><references/></noinclude> r0o22syxy34qlhrvyhn3fjw8thd584y 104 64218 352557 338743 2026-03-29T18:53:52Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352557 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 436||}}</noinclude>r. om Veiarbeidet i Berg. St. 17-20 §. 16 Nov, svarede 7 Still. i Veimester Told, i de første 20 Aar, fra denne Anordnings Dato, betale aarligen til Vei-Kassen 12 Skill., hvilke af Fogderne paa de almindelige katte: Tinge indfordres, og inddrives paa samme Maade, som Kgl. Statter; bog skal Postbønderne aldeles vare forfkaanede for saadan Afgift; I øvrigt bor disse saaledes indkommende Penge anvendes deels til at betale Leica Arbeidere paa Post-Veiene, og deels til Belønninger for de Lensmænd i Stiftet, som udmærke sig ved Paapasens hed og flittig Opsyn med Vei-Arbeidet. Naar de, til fornævnte Vei-Afgift bestemte, 20 Har ere udrundne, for beholder Kongen Sig nærmere at bestemme, hvorledes ders med for Eftertiden skal forholdes. 18.) De gvrige Boigde og Kirke Veie bør vedkominende Sognes Allmue holde i saa forsvarlig Stand, at de for Ridende uden Fare kan være fremkommelige; dog skal General Ceis mesteren sig et med disse Veie befatte, med mindre Klager over sammes Mislighed til ham indløbe, i hvilket hald han (naar han, tilligemed vedkommende Øvrighed, efter foranstaltet Undersøgelse, anseer Klagen grundet, eg Al muen imod Formodning skulle findes uvillig til at islands sætte Veien, eller dertil at bidrage det fornødne Arbeide) besørger Arbeidet forrettet, og Veien istandsat, hvorefter de herpaa anvendte Omkostninger bør fordeles paa og ers stattes af de Modtvillige, samt hos dem efter Øvrighedens Foranstaltning inddrives. 19.) De, som for arbeide in Natura paa Post: og Alfar: Veie ere fritagne, imod at svare en vis Afgift til Vei Kassen, bar dog, lige med andre, være pligtige til, selv at oparbeide og vedligeholde Deres Boigde, Kirke og Ting Veie, paa samme Maas de og under samme Paalæg, som for de øvrige Aimmer er beftemt; men Post: Bonderne ffal for alt Slags Veis Arbeide være forskaanede. 20.) Deiene bør anlægs ges paa de beqvemmeste Cteder, og i mueligste lige Einier, efter<noinclude><references/></noinclude> 4w9bokq00u93ee0jzf9vluwhxo3hdhw 104 64241 352558 338462 2026-03-29T18:53:54Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352558 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 458||}}</noinclude>Fr. om Klagers Forfattelse 7-8 S. 28 Dec. ning, ere forandrede og notere bestemte. 3. Dec. 8.) Ender ligen skal et tilstrækkeligt Antal Exemplarer af denne Fr. uddeles iblandt Alimuerne i begge Rigerne, paa det enhver fan have den fornødne Kundskab om de Bub, som dert forkyndes. Cancellie: Pl. som foreffriver, hvorledes der bor forholdes med Tornosters Anskaffelse for Lanosole daterne i Danmark. P. 305. Land:Soldaterne i Danmark skal for Fremtiden selv fortaffe fig Tornostere, og, siden de nu havende ere ubrugelige, skal der, ved Gener. og Commissariatss Collegium, foranstaltes forfærdigede nye Tornostere af Seildug, med Læder: Nemme, for den militaire Kasses Regning, som derfor skal staae i Forskud, hvilket forskud. (som vil udgiøre i Rolr 12 Skill. for hver Tornøßer) i 3 Mar Fal, med Deel aarlig, afkortes Land: Soldaterne i det, som de faae tilgode af Brod Pengenes Overskud, Under-Munderings Penge, og deslige; og skal Land: ldaterne, til hvilke disse nye Tornoftere saaledes leveres, være forbundne til at vedligeholde samme; og Dersom de, forinden z Aer, udgaae af Tienesten, da aflevere dem til de, i deres Nummere, igien indtrædende, Hvilke skal være samme Bilkaar underkastede, saalange disse 3 Aar vare; men, efter bemeldte Tios forløb, sal Tornosterne tilhøre Land Soldaterne, og endeligen skal disse, naar de udløses af Krigstienesten, inden de første 3 Aar ere forbi, af deres Eftermænd nyde gotgiort den halve Deel, af hvad de have ladet sig afforte for Tornesterne, saaledes at den Karl, der afganer efter et Nars Forløb, og, i Følge foranførte Bestemmelse, har betalt paa Tornosteren 2 Mk 4 Skill, nyder gotgiort af sin Efe termand 1 Mk 2 Skill; den, der beholder Zornøsteren i de 2 første Aar og da afgaaer, efterat ham er bleven kortet 4 MF<noinclude><references/></noinclude> g5qte4ailmgxkbn8bsthaqfzi1pbgnq 104 64279 352532 320497 2026-03-29T18:53:10Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352532 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 36||}}</noinclude>Fr. om Paffe f. Landl. Mandskab ic. 7 §. 22 Mart. med Amts Nufler hørende andskab, med mindre denne 23 Mart, 25 Mart, kan forevise vedkommende Amtmands Pas og Tilladelse til at opholde sig uden for Distriktet. Forseer nogen sig herimod, da bør han, foruden at erstatte de paa den Und vegnes Paagribelse og Tilbagebringelse medgaaende Omkostninger, ved Politie Retten demmes til at bøde 4 Rolr, til Deling imellem den Legdsmand, til hvis Lægd Karlen hører, og Fattig Kassen i det Sogn, fra hvilket han er bortganet. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magiz strat 15 Mart.) At de Vognmænd i Kiøbenhavn, som tage Deel i prekudenes 17æring, ved tillige at holde Hyrevogue, skal med disse svare lige Afgift af de Heste, som de til Kiørselens Bestridelse med Hyrevogne kunde ionnes at holde, nemlig I Role aarlig af hver Hest saaledes, som ved Anordn. om Opfostrings-Stif telsen 7 Dec. 1770. 14§ er befalet. P. 230. Politie Pl. (Cancellie steren i Kiøbenhavn 23 Mart.) Br. til Politieme At Politiemesteren er overdraget den Myndighed, at nægte Modtagelsen af Befoæringer og Klager, naar de ikke ere pactegnede af hvem de ere forfattede; eller og, om nogen skulde foregive, at have forfattet og underskrevet slige Docu menter, det da, i Tvivls: Tilfælde, er Politiemester tilladt forinden han foretager noget med Sagen, at tilholde Blageren, i sin Nærværelse, selv at oplæse Klagen, og at underskrive fit Navn (for desto lettere at kunne opdage Vinkel Skrivere, der for den menige Wand ere saare farlige Menneer). P. 241. 27 Mart. Nærmere Anordn. og Bestemmelse ang. Brandvæsenet overalt paa Landet i Danmark. Gen. L. Oec, og Com. Coll. p. 37. Da<noinclude><references/></noinclude> 8t75w3cd3j8gtsw3hvvljv1inbprjlo 104 64563 352531 313107 2026-03-29T18:53:09Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352531 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.{{Afstand|3em}} 320||}}</noinclude>Fr. om Forligelses-Commis. V.44.49§. 10 Jul. at affede Vand, sætte Hegn, udlægge Vei, eller deslige), da bør der ved Foreningen altid bestemmes er passende og tilstrækkeligt Tvangsmiddel af Bøder, som skal udre des, saafremt der saaledes foreskrevne ikke efterfommes; paa det at Sagens Afgiørelse kan være fuldstændig og en delig.45.) De Sager, som indkomme for Forlic gelses Commissionen, skal være sluttede og afgiorte, i Kiøbstæderne, inden 8 Dage, og paa Landet, inden 14 Dage fra den Tid, de der ere blevne foretaget. I længere Tid maae de ej henstaae, uden med begge Para ters Samtyffe, ad 46.) Til at lette og befordre Fore ninger imellem Underfaatterne, tillades, at alt det, som indgives til, eller forhandles ved, og udstædes fra Forlis gelses Commissionerne, mane skrives paa ustemplet Par piir. 47.) Dersom en Forligelses Commissa rius selv er Part i den Sag, der skal omhandles, eller Han er nogen af Parterne saa nær beslægtet eller befvogret som i 2det Leed, da skal han, i det første Tilfælde, strax træde ud af Commissionen; men i det fidst benævnte skal han først spørge den anden Part, om denne er tilfreds med, at han, uagtet fit Slægtskabs eller Svogerskabs Baand, befatter sig med meglingen og Foreningen. Har da denne intet derimod at erin bre, maae han vedblive sit Sade; efterdi det kunde være mueligt, at han, som retskaffen og god Mand, funde endog virke med Held paa sin Frende, til at opnane Forlig. Men ønsker Modparten ikke, at han skal ber holde Sadet, da bør han vige samme. 48.) Naar nogen Commissarius, af de, i 47 § anførte, Aarsager eller formedelst andet lovligt forfald, ikke kan sidde i Forligelses Commissionen, skal den tilbageblevne Megler, enten alene, eller med en af ham dertil valgt og tiltas gen god Mand, afhandle saadan enkelt Sag. 49.) Ingen Sag maae (undtagen i de Tilfælde, som i denne Anord<noinclude><references/></noinclude> kbh1onol4gs3hf300knn7una5a36czp 104 64920 352505 292866 2026-03-29T18:51:52Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352505 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.||183}}</noinclude>Told-Fr. V. Afd. 366 §. Tarif for Judferfeldconfumt. af indenlandske Varer. M. 183. 1797. I Febr. Of. i danske Stader. i uerfteStæder. Rd. Cf. No. 32 $ 16 5 M 16 8 16 $ 16 32 16 Meel, af Byg, famfænget, B 1 de 10 pe 10 P, fiint 8 pd. (*) af Havre, 8 pd. af Boghvede, 10 2pd. Erter, Bønner og andet Sæigkorn, 10 lpd. = Det kraaede eller grottede maae ei i Kiøbstæderne indføres uden dermed følger en paa Con fumtionscontoiret i Byen i befalet Orden tagen Maleseddel. Migd, Tonde, indenrigs i Khavn I i de andreStæder mellemrigs i havn S 64 36 I 14 = i de andre Stæder F 78 50 Multebær een Fierding Must af Frugter, 1 Tonde, 8 4 indenrigs i Khavn i de andre Stæder mellemrigs i Khavn i de andreStæder $ 64 32 24 ' 70 = 38 30 4 N. (*) Told-Fr. selv saaveljom i Saml. af Frr er, ved en Trykfeil, Indforselsconf. ansat i danske Stæder til 16 Skil, og i norske til stil. See Pl. 30 Dec. 1797.<noinclude><references/></noinclude> bav0y9o3fct7pgmqs27h0lbh86s3m2o 104 65058 352506 293002 2026-03-29T18:51:53Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.{{Afstand|3em}} 320||}}</noinclude>Aab. Br. om Fattigvæsenet i Khavn. 7.9 §. 26 Jan, tal i ethvert Distrikt kan vides, omdeles Distrikterne paa ny og til Bestandighed saaledes, at ethvert Distrikt faaer omtrent et lige Antal, intet Distrikt over et hun drede Fattige. 8.) Et Distrikt, som ved denne fedstbemeldte Inddeling findes at have omtrent 100 Sats tige, ansees af passende Størrelse, og de deri befindende Huse og Gaarde inddeles til dette Distrikt, hvortil da for Fremtiden henhøre de sig i samme opholdende Fattige for ben Tid, de sig der opholde, og for ethvert saadant Di strikt ansættes da 3 Fattig Forstandere, imellem hvilke de Fattiges Antal saaledes fordeles, at enhver faaer omne trent lige mange til forsorg. 9.) Forstanderne, saavel de der behøves til første Undersøgning, som de ber siden ere fornødne til at gaae tilhaande i Bestyrelsen, an tages af Direktionen, til hvilken, ved bemeldte forste Valg, af Rodemesterne bør gives en Fortegnelse over de Personer, som i ethvert Distrikt opholde sig, og af Ros bemesterne ere fiendte som beqvemme til at være Fattig Forstandere. De første af Direktionen valgte Fattigs Forstandere vedblive samlede til de dem anbetroede Forret ninger, tre i hvert Distrikt i 3 Aar. Efter disse 3 Aars Forløb udtræder een efter Lodkastning; i næste Aar atter een paa samme Maade. Siden afgaaer een aarlig efter Wlde i Forstanderskabet. Ved alle saadanne Vakanser, ligesom og naar nogen saadan Plads bliver ledig forme delst Dødsfald, Bortflytning eller af anden Aarsag, fores flaae de tilbageværende 2 Distrikts Forstandere tre, af hvilke Direktionen vælger een. Indtræder nogen i en Forstanders Sted, som, før hans Tib er udløbet, fra træder, forbliver han ved Forretningerne faalænge, som for hans Formand var bestemt. En fratrædende Forstans der kan paa ny komme paa Valg; og skulde nogen af Sver for en saa vigtig Sag, som Fattig Forsørgelsen, selv ville melde sig hos Direktionen, som villig til at an tage<noinclude><references/></noinclude> 1nim8abfks4ul40mdl9kmzn9gacz1e3 104 65136 352507 322235 2026-03-29T18:51:54Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352507 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.{{Afstand|3em}} 398||}}</noinclude>Regl. f. Hornbecks c. Lotser. 29 Oct. handles efter Gieste Rets Maade; Er nogen af Parterne misnøiet med Dommen, fan de indstevne den for Over Admiralitets Retten. Forfeer Lotsen sig i øvrigt paa nogen Maade i sin Tieneste, eller Skibet kommer til Skade ved hans Forseelse, da straffes han i Overs eensstemmelse med Lots Anordningen for Helsingøers Lotserie og andre i saa Henseende ergangne Kgl. Anordninger. 3° 0. Raadstue-Pl. (Canc. Br. til Khavns Magis strat 27 Oct.) at, naar flere handle i et Compagnie, bor enhver for sig at tage Borgerskab. p. 224. 30 Oct. (†) of og Stadsrets Pl. (Resol. 19 Oct. (*), bekiendtgiort Hof: og Stads Retten, samt Høieste-Ret, Landsdommerne i Dmk, Stiftsoverretterne i Norge og Laugmændene i Island) at Procuratorer, som bave tils bageleveret deres Bevillinger, og Embedsmænds Fuld, magtiger maae mode, som Mandatarier, ved Forligelses Commissionerne, samt at Parterne, naar det er dem mueligt, bør selv der møde. Pat. I Anledning af indkomne Forespørgseler: 1mo) Om Procuratorer, der have tilbageleveret deres Bea villinger, samt om Embedsmænds fuldmægtiger kan antages ved Forligeises Kommissionerne, som ans datarier for andre? Og 2do.) om ikke de paagieldende Parter, naar det er dem mueligt, bør altid selv personlig møde ved bemeldte Kommissioner? har Kongen fastsat følgende Regler: 1.) Da Frr. om Forligelses Væsenet ikkun forbyde Sagførere at møde, som Mandatarier, og et andre; saa taaler denne Undtagelse fra Reglen ingen Udvidelse i dené (*) Bed Rescr. 19 Oct. 1798 er famme og afgaact tiz Stiftamt og Amtmændene i begge Riger.<noinclude><references/></noinclude> t5smvz8lsjnnw7n2fms3g89gbw73j5j 104 65278 352508 293224 2026-03-29T18:51:56Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352508 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 540||}}</noinclude>Plan f. Fattigv. i Khn. X. 152-153 §. Jul. eller Betiente under Fattigvæsenet. Assessoren bør, som Justitiarius i Retten, beramme Rets Holdelse, saa ofte det er nødvendigt, og imidlertid i fornødent Fald beslutte og ophæve Arrest for dem, som tiltales. Han bør og bestandig være nærværende i Retten, nane den holdes, for at styre Forhørene og først at give sit Botum til Dommen, som affattes efter fleste Stemmer, og efter hans, saafremt alle 3 ere forskiellige. I For falds Tilfælde maae en anden Assessor af Hof og Stades retten møde for ham. 153.) Politieretten for Fattigvæsenet undersøger og paadømmer: a.) Alle de Sager, som angaae Betlerie; b.) Alle dem, som i Følge 134, 141 og 143 § forfølges imod indskrevne Fattige, eller som fra Directionen for Fattigvæsenet, i Overeens stemmelse med 157 §, dertil henvises. Endvidere bør den, c.) i Tilfælde af, at Directionen maatte finde Anledning til at lade undersøge eller og tillige paadømme en og anden ved Fattigvæsenet ansat Betients Forhold i sit Embede, undersøge og, saafremt Directionen fors langer det, tillige paadomme disse Sager, for faavide de angaae Underbetiente, men alene optage Forhør, naar det er Overbetiente, som formeentlig have tilsides sat Embeds:Pligter. Endeligen bør den og d.) optage be præliminære forhører over opbragte Militære, som staae i Tieneste ved Søe: eller Landetaten, maar nogen saadan gribes i Betlerie, samt over de Personer, som, i Tilfælde af Betleres Opbringelse, maatre saales des, som 134 § ommelder, have fornærmet Opbringer. ne; men med udskrifter af disse Forhører afgives de i Tieneste staaende Militære til vedkommende Etat, foe at dømmes ved fammes militære Ret, og de af Civiletas ten, som have fornærmet Opbringerne, til Stadens Politiemester, for at dommes ved den almindelige Pos litieret. Har den, som for Betlerie er opbragt, selv fornær<noinclude><references/></noinclude> ps9r2ppo0w2vqlqg2qjjug331eiaizn 104 65516 352509 293543 2026-03-29T18:51:57Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352509 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|778|Alphab. Register over Frr. fra 1797 til 1799.|}}</noinclude>Kiøb og Salg. 1797. 11 Aug. Pl. om Tilladelse for Benderne, paa Areltorvet i Khavn at falholde Siner, de enten selv have tilvirket eller i Landet opfiebt. 12 Oct. (†) Pl. at hvad, som til de aarlige Reparatio ner, paa det Beboerne paa Vesterbroe bevilgede Band, udfordres, hæfter paa Gaardene og Hu sene, og at intet Sfisde paa disse Eiendomme mane læses, uden Attest fremlægges, at ingen saadan Restance derpaa hæfter. 16 Oct. 1. at Spæfhekerne i Khavn af Landmanden paa Hans Bopal maae fiobe Smør og Fødevarer. 30 Dec. (†) Pl. at Sfieder paa Grunde omkring Khavn ikke blive læste i Hofs og Stadsretten, uden Samtykke fra Stadens Side forevises. 1799. 25 Oct. 1., fom bestemmer Rettens Betientes Salarium for Tiende Sfiøders Tinglysning, Paategning og Indførelse i Skisde: og Pante: Protocollen, naar Tiender overdrages til yderne selv. (1730 pl. 2 Mart.; og 1757 Pl. 22 Aug. ans mærkes, som ugieldende). Riøbenhavn. A. Dens Magistrat og Borgere, samt Byens tilliggende Eiendomme. 1797. 28 Jul. Pl. om Opmuntringer for Tilførsel af Brænde til - baon. 30 Dec. (†) pl. at Skieder paa Grunde omkring Khavn ikke blive læste i Hof og Stadsretten, uden Sams tyffe fra Stadens Side forevises. 1798. 9 Jan. Pt. at Borgerbreve til Rodemesterne i Khavn skal forevises. = 16 Jul. 30 Oct. 1799. 26 Jul, Pl. om Tart for Favnfiærere i Khavn. 1. at de, som handle i Compagnie, bør hver for fig tage Borgerskab. 1. at Auctionsholdere i Khavn skal tage Bor gerskab. B. Dens Gader, Pladse, Zuse og Bygnin ger, samt Renovation og Brolægning. 1797. I Aug. Pl. om Hul at bryde, og Blænding at indrette, i saadanne Bygninger i Khavn, som ingen Giennemgang tilstæde. 1797.<noinclude><references/></noinclude> gtr1dcuh3zd1q5p7kucmfb8e8q0hz1l 104 65673 352501 338546 2026-03-29T18:51:46Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352501 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.||135}}</noinclude>Sportel Jr. f. Dmt.I Afd.II C.2 Art 134. Naar Stevning udtages, hvorved den ene Part 19 Dec. indvarsler den anden, til at høre mænd udmeldte af Metten, da betales Stevningen, dens Udstædelse og An hængiggisrelse i Netten, ligesom forhen i dette Regles ment er anført om Gebyrer ved almindelig Retters gang. Desuden betales for Udmeldelsen selv, i det Tilfælde, at den eer efter foregaaende Stevning, 32 St., naar fun 2 Mænd udmeldes; Men for hver, fom af Retten, efter Partens Forlangende, udmeldes til samme Forretning mere, end de 2 Første, betales 12 Sf.; os, for denne her beffemte Betaling, skal Dom meren tillige modtage Forretningens Becdigelse, naas Den forlanges. Dersom Udmeldelsen skeer af Stetten efter Overs eenskommelse mellem Parterne, uden foregaaende Steve ning, da betales til Dommeren, for Udmeldelsen af de 2 første Mænd, 48 St.; Men for hver af de flere, som udmeldes til samme Forretning, efter Parternes Begiering, 16 St.; under hvilken Betaling tillige inde befattes Forretningens Beedigelse for Retten. on b.) Til Skriveren betales for Beskrivelsen, naar den forlanges, sosaaledes: For Udskrift af udmeldelsen selv, som for Udskrift af en Eragtning, 24 Sf. wall For Forretningen selv, som Act beskreven, betas les, ligesom for et Tingsvidne, for hvert Ark 16 Sf. 2.) Ved Retterne paa Landet. 63) Lil Dommeren. For de Forretninger, som foretages i Folge Sr. 8 Jun. 1787, gielder, i Henseende til mændenes Udmel delse, den i sammes 9 § bestemte Betaling til Dommeren. For Mænds Udmeldelse efter Fr. 29 Febr. 1793. 3 §, til Tarationer for Brand-Assurancens fyld, giel der ligeledes den der bestemte Betaling for Udmeldelsen og Beedigelsen. Maar Mand, i andre Tilfælde, af Retten uds nævnes til en eller anden Forretning, da betales saaledes: Dersom Udmeldelsen skeer efter foregaaende Stev ning, da betales til Dommeren de sædvanlige Gebyrer for Stevningens Udstædelse og Anhængiggisrelse ved den almindelige Ret, samt desuden for Udmeldelsen selv 24 St., for de 2 første Mænd, som udmeldes; men 34 for<noinclude><references/></noinclude> nbej9ddv3shnz5py6m38lt5430owsd9 104 65682 352502 340517 2026-03-29T18:51:48Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352502 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.{{Afstand|3em}} 144||}}</noinclude>Sportel Fr. f. Dmk. II Afd. III C. III Afb, 19 Dec. varer, under de i 135 S anførte Bestemmelser, i Hens seende til Forretningens udsættelse. bols:Foruden denne Betaling tilkominer Landsdommer ne eller Ridemændene frie Befordring frem og tilbage med Vognmandsvogn. For Beskrivelsen af Forretnin gen betales, som for en Landstings Doms Act. III Afd.) Om den Beraling, som tilkommer Rettens Bettente, for de Forretnins ger, der henhøre til Skifteforvaltnin ailigent atte og boles I Cap.) Skifteforvalterne i Riobstederne. d71.) Ofifteforvalterne tilkomme Salarium, for Borrs Behandling, efter følgende Bestemmelser:m a) I de Boer, hvor der, efterat Boets Gield og Besværing er afdraget, bliver beholden Formue, tilkommer Skifteforvalteten i Salarium I Role of 19 hvert 100 Rdle, som den beholdne Formue belg ber sig til, indtil 20000 Rdlr. Men naar den be Holdne Formue beløber sig til mere end bemeldte. 20000 Mblr da forholdes dermed efter Fr. 13 10 Jan. 1792.101 P b) I de Boer, hver der ei bliver beholden formue, 80 men iffin Betaling til Creditorer, eller Concurs Nimellem disse, tilkommer Stifteforvalteren Sala rium for sie Arbeide med Boets Behandling 1 Rdlr af hvert 100 Rdlr, som Boets virkelige Indtægt, duden Hensyn til Gielden, beløber sig til, indtil 20000 Rdlr. Men dersom Indtægten beløber sig til mes dogore, end denne Sum, da forholdes dermed efter Sr. 13 Jan. 1792.dad and 36 For ovenanførte Betaling skal Skifteforvalterer were pligtig til selv at forvalte hvad der henhører til Boets Behandling, og at udføre alt det, som i følge Loven og Frr. paaligger en Skifteforvalter; og han maae ikke, uden vedkominende Arvingers eller Creditorers Samtykke, antage Curatores bonorum eller føre Boet noget til Udgift for Besørgelsen af de Forretnin ger, som han selv kan besørge, saasom: Foranstaltning om Auctioner og andre saadanne forretninger, Brevs verling Boers Sager vedkommende, o. s. v., undtagen for saavidt der i det Følgende af dette Reglement faste settes Betaling for et eller andet Arbeides usdunedi 172.)<noinclude><references/></noinclude> 1qjcxyrlor56d0tgdvqbumqw3tao2h6 104 65696 352503 293716 2026-03-29T18:51:49Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352503 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.{{Afstand|3em}} 158||}}</noinclude>19 Dec. Sportel Fr. f. Dmt. VII Afd Vedkommende, som begierer Forretningen. Uddom meldelsen skeer ved en skriftlig Ordre til de udmeldte Mænd, under Dommerens Haand og Segl, og 4 efter den sædvanlige Form af en Udmeldelse. Denne ...skrives paa ustemplet Papiir, og for dens udfærdi anil gelse betales til Dommeren 48 St. se Naar Udmeldelsen eller Ordren er af Dom 1370 meren udfærdiget, leveres den til Reqvirenten, som selv besørger den til de udmeldte Mænd, og ligeles senoides foranstalter de fornødne Tilsigelser. 3 B. Naar Forretningen er fleet af de udmeldte Mænd, monda bør den ligeledes, uden foregaaende Stevning, og blot efter Tilfigelse til Vedkommende (hvilken Reqvirenten selv besorger), afhiemles og beediges paa den næste sædvanlige Tingdag, som indtræffer, defterat Forretningen er tilendebragt, med mindre 10 Neqvirenten, for ikke at oppebie den sædvanlige Tingdag, begierer en Extra Ret sat, til Forret Joningens Beedigelse. a. Naar Beedigelsen skeer paa den sædvanlige Tings dag, da nyder Dommeren Betaling derfor ef 20 ter 19 09 58 §. bb. Men feer Beedigelsen for en Extra Ret, efter Forlangende af Reqvirenten, da betales til Doma meren for Ertra-Sets Sættelse efter 14 og 52 1970 S, 0g for Beedigelsen efter 19 0958 9. CFor Beskrivelsen af Forretningen nyder Skri dveren, naar den begieres udstedt i Form af Act, of 48 Sf. for Arfer, og indføres da Forretningen selv i Acten; Men dersom Forretningen ei begienistres beskreven, da nyder Skriveren, for at føre Protocollen ved Forretningens Beedigelse inden Retten, 64 St.; hvilke igien fortes i den arkvise 543 Betaling, naar Reqvirenten siden løser eller lader lese Acten in forma. S D. Maar det forlanges, at Skriveren skal være tils ftede ved Forretningen, for at gaae Mændene tils shaande med at føre Pennen, da skal han dertil advære pligtig, imod at nyde Dietpenge r Rdle dags lig, og frie Befordring frem og tilbage. E. For Forretningen nyde Mændene daglig hver 64 point. og frie Befordring til og fra Steder: for hvil feit +6329<noinclude><references/></noinclude> 9fgfvgv1bxo8d64gc1tk7yrs5lhaclo 104 66115 352504 294171 2026-03-29T18:51:50Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352504 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 580||}}</noinclude>- 3 Maj. Pl. om Helsing. Færgelaug. det Uveir, da, saa snart Veiret Bli ver seilbart, af gaaer en ørtjol Te til helsingborg. For Personer ogGods med samme: 1) En Person over 12 Mar 2) En under 12 Aar 3) Spade Børn un der 2 War be tale intet. 4) En Domestik af Mand eller Qvindekien 5) Haandværkssven de, Bonder og andre fat tige Reisende betale for fig med deres Vad fæk eller et lis det Skriin el lerPaqve, faa meget som de selv bære ned paaBroen,dog Sommer. Vinter. Md. Mt. St. Rd. Mt. St. = 4. 4 : 5 2 # 28 3 4 520 ei over 50 Po I Chave de me re, betales a parte derfor ef ter Tarten). 6) Fattige Stran dede, som ville reise hiem, be tale intet. For Passagerer nes Gods saa velsom Kuf ferter, Paf fer<noinclude><references/></noinclude> hxpcqjggo4olu9ywt00xdwho5tlavuq 104 66302 352510 340642 2026-03-29T18:51:58Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352510 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.{{Afstand|3em}} 6||}}</noinclude>Fr. om Befordringsvæf. i Dmk. I. 4- §. 27 Jan. Stervboe, eller den Vognmand, som i andre Tilfælde udtræs der af Lauget, at vedblive Befordringen, indtil en nye Vogn mand kan vorde antaget, hvilket i det høieste ikke maae vare længere, end Aar fra den Tid Vacancen indtraf, da skal den afdøde Vognmands Stervboe, eller den Vognmand, som fratræder Befordringen, uvægerligen efterkomme dette Paalæg; dog maae det, naar der i et Stervboe ere umyndige eller fraværende Arvinger, være tilladt, at Boet formaaer en anden til, paa dets Vegne, forsvarligen at bestride Befordringen. Den, som ifølge heraf vorder bestemt til Vognmand, skal, forinden han udnævnes eller vinder Borgerskab, for Opsynsmanden forevise de ifølge denne Frs Forskrift til Befordringen behøvende Reqvisiter. 5.) Over de i et Vognmandslaug værende Vognmænd holder Opsynsmanden paa hvert Sted, ifølge III Cap. 49 §, en neiagtig fortegnelse, hvori enhver skal anføres under sit eget No., og den Vognmand, som i Vognmands- Lauget har flere Ruller eller enkelte Laug, anføres paa Fortegnelsen med færskilte No. for hvert enkelt Laug eller Rulle. Men over de Indvaanere, som, ifølge denne Frs 1 §, skal forrette Befordringen paa de Steder, hvor intet Vognmandslaug har kunnet oprettes, eller og komme Vognmandslaugene til Hielp, naar Vognmændene alle ere i Reife, fal berimod vedkommende Øvrighed paa Hvert Sted især ved hvert Aars Paaske Flyttetid meddele Opsynsmanden en Fortegnelse. Efter disse Fortegnelser, og i den Orden Vognmændene derpaa ere anførte, stal Befordringen altid fee i Omgang; dog med Forstiel af lange og forte Toure, saaledes som Vedkommende enten selv derom kan forenes, eller saadant af Gen. Poskamtet for hvert Sted især vorder bestemt. 6.) Bognmæns dene skal være pligtige, at bestride al Befordring, hvad enten famme forlanges til næste Poststationer, eller i korte Toure udenfor Byen til Steder, hvor ingen Poststationer be=<noinclude><references/></noinclude> 9iwku1q0907v7jcpgzdju5dm80z9aku 104 66327 352514 296072 2026-03-29T18:52:04Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352514 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.||31}}</noinclude>Fr. om Befordringsv. i Dmk. III. 47-48 §. les længere hen, end til næste Station, stal Opsyns: 27 Jan. manden paa det Sted, hvor Estafetten først afgaaer, op pebære hele Fragten og Tilfigelsespenge lige til Estafettens Bestemmelsessted, saafremt dette ligger i Kongens Niger og Lande, og derpaa uden Ophold tilstille Opsynsmanden paa hver Station underveis det, Vedkommende tilkommer for Befordringen til næste Station. De forommeldte Mile:, Bom og Bropenge leveres ved Tilsigelsen til den Vognmand, som forretter Befordringen, for, udenfor Khavn, at beforge Milesedlen indløst, samt Bom og Bropengene underveis erlagte. 48.) Opsynsmændene skal ligeledes herefter til Pakkepostens, de Reia sendes, Courerers og Estafetters Befordring besørge Vognmændene tilfagte, hvilket bør skee i den vedtagne eller befalede Omgang; og endsfiondt det i I Cap. 19 § er giort Vognmændene til Pligt, selv at erkyndige sig om, naar deres Tour i Omgang forefalder, og at holde et vist Antal Hefte og Bogne i Beredskab, stal Opsynsmændene bog iagttage, at foruden den eller de Vognmænd, som tilsiges at forrette den bestilte Befordring, det i havn tilkiendegives de 2de næst for Touren staaende Vogna mænd, at de staae først for Touren; i alle øvrige Stær der i Danmark udenfor Khavn, hvad enten Befordringen adredes af de i Laug værende Vognmænd eller af Indvaas nere, bør den næst for Touren staaende Vognmand ligeledes derom advares; dersom det desuagtet indtreffer, at en eller anden af Vognmændene udebliver over den bestem te Tib, da skal strap den næst for Touren staaende Vognmand tilsiges at møde med den forlangte Befordring; men dersom Tiden, inden hvilken den sidst tilsagte Vognmand skulde mode, ligeledes drager hen, da bør Opsynsmanden accordere med andre om Befordringens Bestridelse, og den først tilfagte Vognmand bor, foruden den bestemte Mulct, erstatte det mere, som Opsynsmanden for Befordringen maatte have accor<noinclude><references/></noinclude> 7dy2dgitb12oqwpa1prw3ftmokwmfo7 104 66329 352516 340822 2026-03-29T18:52:07Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352516 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.||33}}</noinclude>Fr. om Befordringsv. i Dmk. III. 49-51 §. fordring eller ikke; men naar de erholde samme, anføres 27 Jan. Retour Befordringen, saaledes som meldt ved Tour - Befordringen, under det løbende No. i Hoved Protocols len. Endvidere skal han holde en af Gen. Poftamtet authoriseret og over de Attester, som udstedes til de Personer, der ifølge I Cap. kan lade sig befordre ved ans dre, end Vognmændene. 50.) Til hver enkelt Bee fordring, hvad enten samme skeer med Pakkeposten, de Reisende, Courerer eller Estafetter, ligesom og, naar Retour finder Sted; stal Opsynsmanden med sin Unders skrift udstede en Timeseddel, hvortil Gen. Postamtet tils stiller ham de behøvende stemplede og numererede Blan ketter, hvori han conform med Protocollen skal indføre: Bognmandens og, om han ikke selv befordrer, tillige hans Postkarls Navn, som forretter Befordringen; de Reisene des Navne, Stand eller Betiening; med hvad Slags Vogne Befordringen afgaaer, Bestemmelsesstedet, Milemes Antal, Fragtens Beløb (samt in margine Mile, Bro og Bompenge), Afgangsdagen og Tiden. Denne Timeseddel leveres den Bognmand, som er tilsagt til Befordringen, for af ham at leveres til den Postkarl, som forretter Kierfelen. Skulde den i Timesedlen anførte Afa gangstid vorde overskridet, enten fordi de Reisende opholde Befordringen, eller fordi Postkarten ikke mødte i Tette Tid, da stal Opsynsmanden enten selv eller ved sit Tilsigelsesbud, hvilket, saavidt mueligt, altid bør være tilstede, ved de Reisendes Afgang paategne den rette Afgangstid og Aarsagen til Opholdet. 51.) I Hen seende til de Trætter, som forinden de Reisendes Afgang maatte forefalde imellem dem og Postkarlene, angaaende den Vægt, disse efter Forskrifterne i I Cap. skal tage paa Bognene, eller det Untal Heste, der bør forespændes, med videre, seal Opfynsmændene ved megling see samme hævede, for at forebygge Ophold; men naar saadan min- XIV Deel. S be=<noinclude><references/></noinclude> h8ihg4a7gephsfib5bgqjbndmyd9kzz 104 66471 352511 294481 2026-03-29T18:51:59Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352511 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.||175}}</noinclude>Fr. om Umyndiges Gieldsbreve. 1-6 §. gerne der paa Stedet ere overdragne. 2.) Samtlige 26 Oct. ved Contracten forpligtede Perfoners Underskrift og Sora segling paa Documentet bør fee i forommeldte Embedsmands, og det af ham tilkaldte Vidnes, Overværelse og Paasyn. For at overvære Forretningen, paategne det udfærdigede Document, og derefter indføre samme i sin Embeds-Protocol, nyder Øvrighedspersonen, Dommeren, eller Notarius, for sig og Vidne, i alt 1 Rdlr 48 Sk. 3.) Naar alle de personer, sem ved Contracten forpligtes, opholde sig paa eet og samme Sted, bør den Embedsmand, som overværer Handlingen, ved Paateg ning paa Documentet bekræfte: At samme i hans og det nævnte Vidnes Overværelse er bleven underskrevet og forseglet af alle Bedkommende (hvis Navn, Embede eller Haandtering, udtrykkeligen anføres) samt: at disse ere ham personligen befiendte, eller i andet Fald for ham have bevist at være de Personer, de udgive sig for. 4.) Opholder een eller flere af de Contraherende sig paa an det Sted, da bør med hver af disses Underskrift, hvorved de tiltræde den inbgangne Contract, forholdes paa lige Maade (hvad enten saadan Underskrift skeer paa Hoved- Documentet selv, eller paa en særskilt Forskrivning udstædt i Anledning af samme), og lige Paategning, paa hvert Sted, gives om hver af disses Underskrift, som den i foregaaende § ommeldte. 5.) Naar Gieldsbreve ub stædes af dem, der ikke ere fuldmyndige, ber den Valuta, som derimod gives, hvad enten samme bestaaer af Penge eller Penges Værd, udtrykkeligen nævnes i Forskrivningen, og den af forommeldte Embedsmænd, som overværer Handlingen, ved sin Paategning paa Forskrivnin gen, bekræfte: at den i samme nævnte Valuta er, ved Documentets Overlevering til Creditor, virkeligen af denne bleven erlagt. 6.) Paa lige Maade forholdes og med Transporter, Qvitteringer og andre af dem, der<noinclude><references/></noinclude> 2xn6k94tk3x78eu45bwq4hsu92pz8rw 104 66548 352512 334700 2026-03-29T18:52:01Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352512 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.{{Afstand|3em}} 252||}}</noinclude>Fr. om Qvarantaine Væsenet. 14 §. 8 Febr. det til sikker Havn eller Ankerplads. Dog maae Lodsen, naar han er kommen ombord paa Skibet, ikke forlade dette, førend Stedets Sundheds Commission, hvor han ankommer, dertil har givet Tilladelfe, og foreskrevet ham de Regler, som han har at iagttage. Juiedens Lodsen er ombord, bliver han tillige at betragte som en af Sundheds- Commissionen udfent Opsynsmand, i hvilken Egenskab bet paaligger ham, at underrette den Skibførende om Hvad han, ifølge denne Anordning, har at iagttage, ligesom og Lodsen har at paasee, at saadant noie efterleves, og derfor at være Sundheds-Commissionen ansvarlig. For den Tid Lodsen saaledes opholder sig ombord, stal ham bes tales 1 Rolr D. C. daglig, foruden de sædvanlige Lodspenge, og derhos en billig Gotgiorelse for hans Hiemreise; hvilken Gotgierelfe, naar Skipperen og Lodfen ikke derom kan blive eenige, bestemmes af Sundheds Commissionen. Dersom Beir, Tid og Omstændigheder tillade det, kan den Skibførende advare Lobsen om, at denne, uden at gaae over i Stibet, maae lodse det, ved at feile foran i sin Baad; men naar Lodsen erklærer, ikke at kunne paatage sig dette, under sin Ansvarlighed, skal Skipperen være pligtig at imodtage ham ombord. Begiærer Skipperen, at Loosens Folk skal, tilligemed ham, gaae over paa Skibet, da blive de alle underkastede de samme Regler, som ere bestemte i Henseende til Lodsen, og enhver af dem tilkommer da den samme daglige Gotgiørelse, som Lodsen selv; men kommer flere ombord, end Skipperen forlanger, da bestemmer Sundheds-Commissionen, hvorvidt disse kan være berettigede til Gotgiørelse. Hvor et saabant Skib kommer ind, skal det lægges paa en god Ankerplads, men, saavidt mueligt, affides fra andre Skibe, og vedblive at føre det i 9 § befalede Signal Flag. Dersom fammesteds er Fæstning, Batterie eller Bagtskib, bør det lægge sig under fammes Ranoner og der forblive, indtil det er<noinclude><references/></noinclude> 5aygvhiwa6hm7qm9t408hf0e6cqdj7s 104 66638 352513 294662 2026-03-29T18:52:02Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352513 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.{{Afstand|3em}} 342||}}</noinclude>R. ang. Kongsberg Selvværk. 10 Jul. aarligen at understøtte og nye læringsveie og Fore tieneste derimod, saavidt mueligt, at udfinde for de arbeidsføre, hvilke ere i Stand til selv at erhverve sig Underholdning, og af hvilke forventes, at de med Lyst modtage det Arbeide, som dem tilbydes, naar de selv ikke kan forskaffe sig Næringsvei. Og, esterat Commissionen des angaaende har indgivet sit Forslag, og dette af Mentekammeret udførligen er blevet Kongen foredraget, befales her sed følgende: Den veb Resol. 24 Oct. 1804 bestemte Indstils ling af Kongsberg Sølvværk skal skee med 11te Bergmaaneds udgang 1805, faa at fra den Tid feat Bærkets Drift aldeles ophøre. Dog kan, dersom nogen, efterat Sølvværket er indstillet, vil drive een eller flere af dets Gruber, og imed Betaling levere det Udbragte til Smeltehytten, saadant paa nærmere Ansøgning efter Omstændighederne ventes tilladt, og Vedkommende imod fuld Betaling forsynes med Materialier fra Selvværkets Be Holdninger, forsaavidt samme kan tilstrække eller fra andet Brug undværes. Istedenfor Solvværket skal et Jern værk anlægges paa Kongsberg, hvis Indretning Rente Fammeret er paalagt nærmere at foreslaae. Desuden er bemeldte Kammer bemyndiget til at søge andre passende Vindskibeligheds Grene anlagte paa Kongsberg, hvorzil er bestemt et vift Fond af Kongens Kasse. Og er det end videre paalagt Rentekammeret, saasnart mueligt, at giøre Forestilling om en hensigtsmæssig Indretning af Fattigvæsenet paa Kongsberg, hvormed baade en udvis det og for Modtvillige med Tvangsmidler understøttet Arbeids Anstalt og et vel indrettet Skolevæsen blive at forbinde. Den Kongsbergfte Circumference: Rettighed bliver at anvende til Fordeel for de Værker, som, i Anledning af Sølvværkets Indstilling, anlægges paa Kongsberg. Bed Selvværkets Indstilling afskediges Berg<noinclude><references/></noinclude> 6mjulcypeelhcjji5pmokpx81gh65cp 104 66665 352515 294690 2026-03-29T18:52:05Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352515 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.||369}}</noinclude>Fr. om Skovene i Dmk. I. 4-6 §. ommeldte Maade ved Rydning, med videre, forbedret, bør 27 Sept. anfees at kunne erholde en saadan Grundforbedring, at ben kan svare til den steete sidste Tapering, Landvæsens- Commissionen derom give fin Kiendelse med hensyn til Træernes Mængde, som skal borthugges, og Mueligheden for Stoveieren uden Lab at kunne giore dem i Penge, samt til den større eller mindre Banskelighed, der er for bunden med at forbedre og opdyrke den Strækning, hvor paa Stoven borttages. Den længste Tid, som maae bestemmes til Skovens Borttagning, seal være 5, og til Græsningens Forbedring og Opdyrkning, 10 far, med mindre særdeles Omstændigheder skulle giore Bestemmelsen af en længere Tid nødvendig, i hvilke Tilfælde Rentekam. meret er bemyndiget til, naar derom til samme indkommer Ansøgning, at bevilge Tidens Forlængelse. Og kan, forinden den Tid, som i Overeensstemmelse hermed fastsættes, Fællesskabet imellem Skoveieren og de Græsningsberettigede ikke aldeles ophere, med mindre derom skeer Foreening. 5.) Har Skoveieren paataget sig, som ommeldt, at bes koste den fornødne Grundforbedring ved Rydning, med videre, i de Græsningsberettigedes Lodder, skal han, faafremt han ikke med de Græsningsberettigede kan forenes om i den Henseende til dem at udrede en vis Hielp, selv besorge Grundforbedringen iværksat i den bestemte Tid fans ledes, at de Græsningsberettigede, naar Arbeidet er fær digt, dermed kan være fornøiede, da han, i Tilfælde af Tvist, bør, ved en af Tareringsmændene afholdt Synsforretning, gotgiere, at Grundforbedringen er fleet forsvarligen eller og efter Tareringsmændenes Stiennende erstatte de Græsningsberettigede saavel de endnu fornødne Omkostninger til at sætte Jorden i dyrkelig Stand, som og Uffavnet af Jorden, indtil den kan komme i saadan Stand. 6.) Dersom i Græsninger eller Overs breve, som deels med Overskov og deels med gegs nings-<noinclude><references/></noinclude> ci6boej76wmqltl4dy5y1sb4lqvp4ge 104 66681 352517 339801 2026-03-29T18:52:08Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352517 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.||385}}</noinclude>Brand-Fr. for Khavn. I. 6 §. end Tagrygningen. f.) Muren i Riskken-Skorste: I Nov. nene skal, i de Etager, i hvilke der er Kiokken, saavidt Luen spiller, fra alle 3 Siber opføres med en heel Steens Tykkelse, og siden aftage, dog saaledes, at ben paa inter Sted bliver mindre end Steen tyk. g.) Alle nye Jern, og des Skorsteens Ankere skal forfærdiges af forbydes aldeles at indlægge Træeankere. Fremdeles skal det være forbudet at lægge en Storsteen horizontal, men derimod tillabes det, at trække den paa en Stoel; dog at i dette Tilfælde, imellem Skorstenen og Stolen, lægges en tor Muursteen paa Fladen. De saa kaldte Slunker maae ingensteds anbringes eller opferes. Intes Bakkelovnsrør maae udføres af Kieldere, Vinduer, Gavle eller Udvægge, men disse Rør skal altid ledes inden i Skorstenene, saaledes at de, i det mindste, gaae lige med Inderfladen af Skorstenene. Ei heller maae nogen Effe eller andet Ildsted bruges i de Brædesture, som endnu ikke ere nedtagne. Forseelser herimod straffes med Bøder fra 1 til 10 Rdlr. Skulde det, formedelst en eller anden Aarsag, være nødvendigt, at lade anbringe Rnce paa et Rakkelovns Rør i en Skorsteen, maae det være saale des giort, at det mageligen kan aftages og ikke være til Hinder i at reengiore Skorstenen. Dg paa det at der stedse kan haves det fornødne Opsyn med, at Skorste nene og Ildstederne indrettes i Overeensstemmelse med disse Befalinger, skal ethvert Districts Skorsteensfeier, til hver Paaske og Mikkelsdags Flyttetib, under Mulct af 10 Rblr, og faafremt han ikke vil vente, selv at dra ges til Ansvar for det, som maatte være handlet mod disse Forskrifter, indgive en General Rapport til Districtets Brandcapitain, og deri anføre, om nogen Mangel i Dis strictet er forefundet, eller ikke; samt, i første Fald, hvil en Mangel, og paa hvad Sted. Det af Storsteens. feieren saaledes rapporterede skal Brandcapitainen i Udtog inba<noinclude><references/></noinclude> dxbswom9vwmjbjvr1hj8ipegq5g73z2 104 66724 352518 340680 2026-03-29T18:52:09Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352518 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.{{Afstand|3em}} 428||}}</noinclude>Brand-Fr. for Khavn. V. 95-96 §. I Nov. til og fra Brandstedet, og hvor det ellers af Politiet tilsiges at skulle skee, til bedre Lysning og Sikkerhed for Gaaende og Kierende, strax, og faasnart Klokkerne klemte, een eller flere Lygter udhænges for den nederste Etage af hver Gaard eller Huus, saaledes: at for et uus af 15 Alens Strækning til Gaden, eller derunder, skal ude Hænges een Lygte, og for de Gaarde eller Huse, som ere sterre, seal for hver 15 Alen udhænges een Lygte; for det overskydende Alenmaal, naar dette er 7 Alen eller mere, udhænges een Lygte, i medsat Fald, ingen. Til den Ende skal enhver Gaard eller Huus-Eier forsyne sine Bygsinger til Gaden med fastgierte Kroge efter Lygternes bestemte Antal i 4 Alens Afstand fra Jordens Overflade. Disse Lygter besørges udhængte af Huus Eierne, naar de selv beboe Huset, og i andet Fald af den, som beboer Husets nederste Etage. Derimod forbydes det aldeles i saaa bant Tilfælde at sætte Lys i Vinduerne. 96.) Alle eg enhver af Stadens Indvaanere, som ere forsynede med vand i deres Huse og Gaarde, og boe i de Ilben tilstødende eller i nærheden værende Gaber, skal, naar Ildsvaade opkommar, ftrat, hver for sin Dor eller Port, vg ellers i de Gader, i hvilke Politiemesteren lader det tilsige, udsætte de i 45 § befalede Vandkar eller Tønder, fyldte med vand, hvilke, saasnart de af dem, som trænge til Vand, til at forsvare deres Huse mod Flyves Ild, eller af dem, som bringe Band til Jiden, ere blevne temte, strax igien af de fornævnte Indvaanere skal fyldes. Politiet skal antegne dem, som i denne Henseende befindes at være seendrægtige eller modtvillige, at de efter 158 § kan blive straffede; Saa skal og Politiet paa be Steder og Tider, hvor den her befalede Foranstaltning ikke behøves, ftandse den. Skulde Frosten være saa haard, at Brandmajoren anseer det nedvendigt, for at hindre Bandet fra at fryse i Spreiterne og i Pomperne, at<noinclude><references/></noinclude> 07nlodk7gbrr4wi0qy4zbenbkow34r3 104 66736 352519 313031 2026-03-29T18:52:11Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352519 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.{{Afstand|3em}} 440||}}</noinclude>Brand Fr. for Khavn. VI. 121-123 §. I Nov. bet Tilfælde, hvor det ikke er mueligt, hastigt nok at indhente Brandmajorens Ordre, for at afvende sare, maar det være Brand-Officeretne tilladt, efter Omstændighederne og bedste Skiennende, selv at foie de nødvendige For anstaltninger, til Jibens Dæmpning, endsfiendt de endnu ikke dertil have funnet modtage Brandmajorens Ordre; men under ingen Forevending kan det være dem tilladt at handle imed eller tilsidesætte de Ordres, som af Brands majoren ere givne. Naar uovervindelige Hindringer, int adfore de givne Ordres, skulle mode, da have de saadant strax for Brandmajoren at anmelde, for at erholde nærs mere Befaling. 122.) Brandmesterne, Straa Temesterne og Assistenterne, samt den halve Deel af Brandsvendene, som ere beordrede at møde ved de Sprai ter, som forst skal bringes til Ilden, eller ved de tolv Spreiter, som flat møde, naar der ringes med Klokkerne fra Bagttaarnene, eller ved alle Spreiter, naar Tegn gi ves med Kanenskud, skal strax, faasnart det dem vedkom mende Legn gives, forføie fig, enhver til sin anväste Spreite, bringe famme i mueligste Hast til Ilden, og i alle Maader forholde sig efter denne Anordning og den dem meddeelte Instruction; og stal Brandmestere, Straa Lemestere og Assistenter, for desto haftigere at kunne møde ved Spreiterne, saavidt mueligt, ansættes ved de Spreiter, fom ere nærmest deres Boepal. Naar en Brandmester ankommer til Ilden, skal han strax melde sig hos den ved Ilden værende høistcommanderende Brand Officeer, og fra ham modtage Befaling, hvor Sprøiten skal plantes. Skulde ingen af Sfficererne endnu være mødt, fkat Brandmesteren plante Spreiten efter beste Stiensomhed, og derefter give Brandmajoren, eller den Officeer, som først møder ved Ilden, tilkiende, hvad han har foretaget fig, og modtage deres nærmere Befaling. 123.) Brand majoren skal antage et Untal Værkgeseller, som ikke mage<noinclude><references/></noinclude> r67n4aneeqrybbmjeeax3jti8w3l151 104 66740 352520 311450 2026-03-29T18:52:12Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352520 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.{{Afstand|3em}} 444||}}</noinclude>Brand-Fr. f. Khavn. VI. 127 §- VII. 131 §. 1 Nov. Directeurerne eller de andre Officerer par længere Tid, end een Dag, vil begive fig fra Byen, skal han forst melde saadant for Brandmajoren, og dertil erholde Hans Tilladelse, og, om det er en Reise, som varer nogle Dage, da stal han tillige have den heißtcommanderenbe Officeers Tilladelse. Af Med-Directeurerne maae ikkun een af Gangen bortreise, og af hvert Districts Officerer ikkun een af hver Claffe til samme Tid være fraværende. 128.) Naar nogen af Brand-Officianterne vil bortreise fra Byen, skal han melde det til Brandmajoren, paa det han kan constituere en anden i hans Sted. Naar nogen Brandsvend vil bortreise, eller bliver syg, skal faadant meldes for Brandmesteren eller Formanden, fom ftrat igien andrager det for Brandmajoren, paa det at Pladsen med en Overcomplet kan besættes. VII.) Om Rettergangsmaaden i Sager, Brandvæsenet vedkommende. 129.) Alle Overtrædelfer mod denne Anordning, hvad enten de begaaes af bem, fom henhøre til Brand-Corpfet, eller af nogen anden Ind vaaner, fal af Brand Commissionen paakiendes, de Forseelser undtagne, som i det Iste Capitel ere anforte, og som, efter 36 §, veb Politie Retten stal paatales, samt de Forseelser, som i 147 § ommeldes, hvilke ved Krigs Ret skal afgieres. Brand-Commissionen stal hotdes i det seeneste 3die Dag efter enhver Ildebrand, og ellers faa ofte, som det behøves. 130.) Dens ne Commission sal bestaae af den Heistcommanbes rende ved Brandvæsenet, Politiemesteren, Brandmajoren, og et af Magistratens Lemmer, som Kongen selv efter det Danske Cancellies Forslag vil udnævne. Dens Protocoller authoriseres af bet Danske Cancellie, og fores af den af Politie Fuldmægtigerne, som til Commissionens Secretair bestikkes. 131) forhand lina<noinclude><references/></noinclude> 4qwhpllz69uilk6k5nn16rwuio0d3e7 104 66849 352521 334784 2026-03-29T18:52:13Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352521 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.{{Afstand|3em}} 554||}}</noinclude>P. ang. Brandcommiss. i Khavn. 6 §. 28 Aug. Forhandlinger, foretagender og Resolutioner, dens Domme alene undtagne, hvilke i Følge Brand-Frs 133 § staae umiddelbar under Høiesteret, skal i Tilfælde af Anke foredrages for det Danske Cancellie, fom efter Omstæn dighederne forelægger Kongen Sagen til nærmere Res solution. 28 Aug. (†) Vandkommissionens Pl. ang. dens Rettigheder og pligter. Khavn. Pat. Bed den Vand-Commissionen i Khavn under 11 Jul. 1806 tillagte Instrup hat Kongen befalet følgende: 1.) Vand:Commissionen indtræder i alle de Rettighe der og overtager alle de Pligter, som Over Brand- og Vand Commissionen og den til vandvæsenets Fora bebring forhen nedsatte Commission, for faavidt Vandvæsenet angaaer, have haft, og følgelig skal alt, hvad der betræffer Stadens Vandvæsen og de Soer, hvorfra den faaer sit Band, stane under Band-Commissionens. Overs Opsyn og Over-Bestyrelse; ligesom ogfaa alle Bandvæsenets Bedkommende skal i Sager, der betræffe Wandvæsenet, rette sig efter Commissionens Beslutninger desanganende. 2.) Vand-Commissionen skal deels selv, og deels ved Vandinspecteurerne, have neie Opsyn med, og ombyggelig vaage over, at Stadens Ferskvands-Sper, og disses Doserin ger og Vandløbs-Render, m. v., hverken i Henseende til Eiendomi og Rettighed, eller i andre Maader, af nogen krænkes eller fornærmes; og i Tilfælde at saa dant enten skulde være skeet, eller herefter af nogen forøves, feal Vand: Commissionen foranstalte Bandvæsenets Ret paa lovlig Maade paatalt mod de Vedkommende, hvortil Com missionen kan forvente sig forundt beneficium processus gratuiti og fri Prokurator igiennem alle Instantser, naar derom ved Sagens Undragelse feer Begiering igiennem des Danske Cancellie. 3.) Alle Tvistigheder imellem Vand inspec<noinclude><references/></noinclude> 1wwdyazkk9um929cf483pur390s1ous 104 66993 352522 330185 2026-03-29T18:52:27Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352522 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.{{Afstand|3em}} 698||}}</noinclude>augsart. f. Isenkram. i Khavn 19-21 §. 5 Jun. handelen, have derom at melde sig hos Laugets Oldermand, eller hos den af Intereffenterne, til hvem de ville sætte Barnet i lære. Naar nogen antager en saadan Dreng, da skal derom oprettes skriftlig Contract, hvori saavel Læres Zarene, som alle andre Vilkaar, noie bestemmes. Denne Contract, tilligemed en bekræftet Gienpart af samme, bør zopholdeligen indleveres til Oldermanden, som antegner fandant i Laugets Protocol, og meddeler sin Attest derom paa den ham foreviste originale Contract. For Antegnelsen og Attesten erlægges til Oldermanden 4 Mk. Maar Lærlingen siden erklæres for Svend, betales for hans Indskrivning i Lauget ligeledes 4 Me, og for det Vidnesbyrd, ham derom meddeles, i alt 2 Rdlr 3 Mk. 20.) Naar den ved Contracten bestemte Læretid er udløben, bor Lærlingens Fremgang proves, af de i II § ommeldte Eraminatorer, forinden han maae erklæres for Svend. Ved denne Prove undersøges: a) om Læringen besidder fuldstændig Kundskab i Regning, Verelregning, og den Deel af Bogholderiet, som udfordres i Detail: Handelen; b) om han kan forklare sig skriftligen, saavel paa dans som paa tydst, over en ham opgiven paffende Materie; c) om han skriver en god Haand. Befindes han at mangle saadan Rundstab og færdighed, ber Huusbonden gotgiore, at Drengens Undervisning ikke fra hans Side er bleven forsømt. Bevises dette, stal Huusbonden være ans gerlos, og Drengen maae da tilregne fig selv, at han ikke vorder antagen og indskreven som Svend. I modsat Fald bor Oldermanden serge for, at Drengen andensteds, paa Huusbondens Bekostning, gives den ham endnu manglen de Undervisning. Og dersom hvad dertil medgaaer, ikke af Huusbonden til bestemt Tid erlægges, bor dette ved Politiets Foranstaltning paa lovlig Maade inddrives. 21.) Naar nogen er indstreven som Svend, staaer det ham frit for at antage Tieneste som saadan, hos hvilken af Laus<noinclude><references/></noinclude> 424yjei8i54ztf7d9lauwmy8z4bijgh 104 67075 352523 295136 2026-03-29T18:52:33Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352523 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.{{Afstand|3em}} 778||}}</noinclude>Krigs-Art. Br. V Cap. 41-48 §. 1 6 8 3. 8 Jan. de burde have foregaaet med et got Erempel, straffes pas Livet og Æren. 42.) Ingen made, enten med Ord, Gierning eller Skrifter, hverken selv eller ved andre, give 9 Mart. Anledning til Opløb eller Oprør, eiheller foraarsage Allarin eller foretage fig noget, hvorfra flig Ulempe funde reise sig; hvo deri betrædes, eller har været vidende derom, og ei strap har aabenbaret det for sine foresatte Officerer, skal efter Sagens Beskaffenhed straffes paa Livet, eller an fees med vilkaarlig Straf paa Kroppen. 43.) Naar Trætte, Striid eller Slagsmaal yppes blandt de Gemene, maae ingen understaae sig at kalde sine Landsmænd, Rammerader, Religions forvandte eller andre til Sielv, saaledes at derved noget Opløb eller Oprør kunde anlediges, meget mindre maae nogen ophidse Soldater af en Nation imod andre, eiheller opmuntre til at floae; hvo 44) faabant giør, eller dertil er behielpelig, skal hænges. I Almindelighed fal alt Opror, Mytterie, modvillig og haardnakket Opsætsighed, uden al Naade straffes. med Galgen. 45.) Enhver skal være pligtig at staae Retten bi, og hielpe til at tvinge og at faae afstraffede dem, som imodsætte sig eller lægge Hindringer iveien, eller forfølges for offentlige Misgierninger; ligeledes skal enhver være pligtig at vise den Eftersøgende al bielpsom og nødvendig Bistand, indtil Misdæderen er hæftet. 46.) Derfor mane ingen vidende huse og hæle nogen Mis dæder, meget mindre stiule og hielpe ham bort, uns der Straf paa Kroppen eller Livet. 47-) Naar Ge valdigeren har modtaget en Misdæder til Forva ting, maae ingen voldeligen unddrage ham fra Netten, eiheller hemmeligen eller aabenbare borthielpe ham, eller i nogen Maade stille sig for ham; den eller de, som deri blive grebne, eller have været farfag eller hiulpet dertil, kal uden at Naade libe Straffen istedenfor den Misdæder, som de have staffet los. 48.) Paa det at alle og enhver<noinclude><references/></noinclude> lozeo4pltzvjnmvclk7wgjkjagslwlq 104 67077 352524 313061 2026-03-29T18:52:37Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352524 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.{{Afstand|3em}} 780||}}</noinclude>Krigs: Art. Br. VI Cap. 53-59 §. 9 Mart. 8 Jan. nogen Kundskab om sligt, og ikke strax advarer sin Overs Officeer derom; faa og: hvo med Fienden og hans Allieves 168 3. de, eller disses Trompetere, Tambourer, eller andre misa tænkelige Personer, uden Kongens egen eller hans i Leia ren eller Fæstningen foresatte Commandeurs Forevidende og Befaling, har Samtale og Omgang, eller verler, an nammer, eller overbringer fiendtlige Breve, skal, naas han hermed betrædes, straffes, som Ferræder, paa Livet og Wren. 54.) Saa skal og den, der har forræderie eller sig anden udaad for, skiønt Gierningen ikke fuld. føres, være ligesaa hoi Straf undergiven, som ifald han havde begaaet den. 55.) Ingen Officeer, meget mindre en Gemeen, mane strive noget om Krigsfager, om Kons gens Armee, eller Fæstninger, eibeller derom med andre verle Breve, under hans Charges og Æres Fortabelse, ja endog Live Straf efter Krigsrettens Befindende og Kiendelse. 56.) Alle de Budskaber og Breve, som komme fra Fienden, stal af Vedkommende, efter Wre og Pligt, uopholdeligen og uden foregaaende Undersøgelse eller Giennemlæsning tilstil les den, som i Feldten eller Fæstningen har Over: Commandoet. 57.) Hvo, som er vidende om, at der i Leiren eller Garnisonen findes nogen Spion eller andre mistænkelige Personer, og ikke strap anmelder fandant for en af fine foresatte høiere Officerer, skal ansees med haard Straf paa Kroppen, eller, dersom det er skeet i onb Hensigt, straffes paa Livet. 58.) Lige Straf stal den være underkaftet, som, enten selv, eller efter andres Ubladelser, bringer i Omløb falske og forræderske Tis dender, hvorved Krigsfolket kunde giores mismodigt; Derimod skal enhver, som hører slige eller andre Tibender, Hvilke fra Fienden kunde indkomme, være pligtig, under haard Straf paa Kroppen, i Stilhed at anmælde samme, saavelsom den, fra hvem han har dem, for fin nærmest foresatte Officeer. 59.) vo iovrigt bemærker, eller selv<noinclude><references/></noinclude> fqfl3jrxcf3eimihtlz26uv165z4csb 104 67078 352525 313062 2026-03-29T18:52:38Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352525 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.||781}}</noinclude>Krigs Art. Br. VI Cap. 59:64 §. selv udtænker noget, som kunde geraade Kongen eller de 8 Jan. Kgl. til fordeel, og fienden til Skade, han skal strax 9 Mart, melde det til sin forefatte Officeer, og kan til Erfiendtlig, 1683. Heb derfor vente en efter Sagens Beskaffenhed passende Be- Tenning. 60.) Ligeledes maae ingen i Kongens Ara mee, under haard vilkaarlig Straf, drifte sig til at bære Fiendens Uniform eller Feldtegn. 61.) Enhver, som vil begive sig fra et Compagnie til et andet, eller andensteds hen, og forlade Fanen, fal tage vedbørligt Pas fra sin Capitain med Oberstens Tilladelse; Hovo hers imod handler, og løber bort, eller, efter erholdet Fors lov, ganske udebliver, og ikke igien indfinder sig ved fit Compagnie, han, saavelsom de, der bortlobe, naar man drager imod Fienden eller beleires, skal ved Udblæsning eller Trommeslag i 6 Uger, 3 Gange efter hverandre, inds stævnes for Krigs Retten, og i Tilfælde af udeblivelse (nemlig naar han til bestemte Frist og Dag ei indstiller og fyldestgiørende undskylder sig) demmes som Meeneder, og Dommen ligefaa fuldt, som var han selv tilstede, uden Opsættelse publiceres, og hans Navn slaaes paa Galgen; men ifald han paagribes, skal han hænges; Hvo vidende omgaaes med flige Forbrydere, hvor det end maatte være, fac og hvo der fordelger dem, skal ansees lige med disse. 62.) Capitainerne maae under Livsstraf ei forføre hvers andres Soldater, eller giore dem afspænstige. Eiheller mane nogen Soldat lade sig indskrive og mynstre under flere Compagnier, eller overtale noget anden til, uden Afskeed at begive sig fra et Compagnie under et andet. Hvo heri betrædes, fat, endsfient hau paa den Maade forbliver i Kgl. Tieneste, dommes til at arbeis de nogen Tid Jern i Fæstningen. 64.) Naar nogen Undvigt antræffes at have taget Tieneste under et andet Compagnie, og igien fordres tilbage, stal han, tillige med sin medbragte Mundering, strap udleveres den Capis 63.) tain,<noinclude><references/></noinclude> doa1ma5fx4tqje94qptbhppjpqc16ba 104 67092 352526 334847 2026-03-29T18:52:39Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352526 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.||795}}</noinclude>Krigs Art. Br. XI Cap. 138: 141§. affattet paa folgende Maade, og under den commanderen: 8 Jan. be Officeers Haand: Extract den iste Maj 1683 af Oberste N. N. 1683. Regiment eller Bataillon. Cas vientes Fans Under: Corpos Grenas Spil. Geft. Sums 9 Mart. pis naut. drik. Offic. ral. derer. vases ma. mene. tain. Oberst Comp. 0. I. 7. Capit. N. Comp. I. 6. 3. 102. 123 2. 102. 120. Capit. N. Comp. Eavit. N. Comp I. I, 3. 100. 120. } I. I. 5. 6. 3. 92. III. Sanma 2. 4. 3. 25. 11. 22. 11. 395. 474. 139.) Paa alle mynster Pladser skal ei alene Ryttere og fodfolk, men endog alle Officerer selv, naar deres Befolding skal gotgieres dem, være tilstede, og, s under Straf af een Maaneds Sold, være forsynede med deres fulde Rustning, uden nogen Mangel, ligesom de fulde gaae i Feldtslag. Derhos skal de bidrage alt mues ligt til Hielp, Befordring og Bistand for de anordnede Mynster Commissarier, i Henseende til Udførselen af den disse tillagte Befaling. 140.) Ingen mane paa Myn stringen lade sig indskrive med et falskt Tavn, eller møde ved samme med en laant gest eller laante Vaaben, eibela ler laane andre fliat, under den laante Equipages For brydelse, samt Straf paa Kroppen og Wren efter Nettens Kiendelse. 141.) Den Oberst eller Cavitain af Cavalleriet eller Infanteriet, som enten selv beganer Sviig ved Mynstringen, eller derunder laaner en anden Offi ceer Folk, for med dem at forstærke Roderne, Corporalskas berne eller Compagnierne, skal af Mynstrings: Commissaia ren strax ved Mynstringen suspenderes fra sin Charge, og ders<noinclude><references/></noinclude> rdpnwjpjg51aunn1hjpve98f6adgrrk 104 67126 352527 330810 2026-03-29T18:52:41Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352527 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.||829}}</noinclude>Fr. om Bandmilitairetaten II. 15:19 §. ilfende dem tabellariske Fortegnelser over alle i Qvartalet 20 Jan. behandlede Sager efter et Schema, som hver Generalaudis teur selv giver. ciats Collegium i Kiebenhavn, som herefter stal kaldes: Det Bal. General commiffariats. Collegium, og sons altid skal have en Generalsperson til Præsident, beholder Fremdeles under Bestyrelse: Landmilitairetatens Decono mies og forsørgelsesvæsen i dets videste Udstrækning, samt alt Regnskabsvæsen, og den Deel af Gratialve. fenet, som kan kaldes den borgerlig - militaire. 16.) Generalitets- og Commissa Til dette Collegium gaae alle Lister, Meldninger og Forslage, Muuberings og Forpleiningsvæsenet vedkommende; alle Regnkaber, alle Ansøgninger om Testamenters Confirmation, Facultas testandi, Myndighedsbevillinger, em at sidde i uftiftet Boe, m. v. Det har i alle deslige Sager umidbelbar Forestilling til Kongen, imodtager Hans Befalinger til Udførelse, og afgiør selv de Sager, hvilke Han, ligesom hidtil, ikke vil have Sig forelagte, forsaavidt de endnu hen hore under dets Reffort. 17.) Dette Collegium stat og fremdeles udfærdige, og Kongen, forsaavidt befalet er, til Underskrift forelægge, samt paa sædvanlig Maade paras phere, ei alene de Erpeditioner der vedkomme dets eget Fag, men endog alle Forordninger, Bestallinger, Paritionspatena ter, Afskeder, Pardoner, Bevillinger, m. v., hvorom Kgl. Res folution og Befaling gives den heistcommanderende General, g af denne Collegiet meddeles til udfærdigelse. 18.) Endvidere skal det, som for, sørge for alle Gebyrers Indfordring, samt decidere paa de Ansøgninger, som inds fomme, om Ubfattelse med Betalingen, deelviis Betaling, Eftergivelse, o. f. v., eller efter Omstændighederne forelæg ge Kongen faadanne Ansøgninger til Resolution. 19.) Endelig fal Generalcommiffariats Collegium beholde dets Archiv udeelt, og deraf, saavelsom af de ældre, under bets Opfyn veevende, Landmilitairetatens Archiver, meddele den<noinclude><references/></noinclude> 7mnt15gn2yjkxtb9gnovkdwktel4ywk 104 67631 352551 297527 2026-03-29T18:53:43Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352551 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.||415}}</noinclude>Fr. om Tiendevas. i Dmk. II. 22 §.III. 24 §. tierettens Dom tilpligtes at erlægge, til lige Deling mels, 8 Jan. lem Tiendetageren og Districtets Fattigvæsen, dobbelt faameget, som den bespeegne Tiendetager enten med Tiens debøger, eller paa aubre Maader, beviser, at den høieste Liende af den Kornart, ved hvilken Tiendesvigen er bes ganet, har, for det Uar, beløbet sig til for en Gaard af lige Hartkorn i samme Sogn. Denne saaledes beregnede Tiendes Værdie boe af Tiendeyberen erlægges i Penge, efter Taration af dertil ved Retten udnævnte Mænd. I øvrigt skal det være Tiendetageren paalagt, naar han vil anlægge Sogsmaal for Tiendesvig, at indlevere Klas ge herom til Politieretten, i det seneste fire uger efter at den paaklagede Tiendesvig skal være beganet. Eftertas der Tiendetageren at anlægge Søgsmaalet inden bemeldte Tids Forløb, da skal han have tabt fin Net til at paatale Sagen. III.) Om Rovintiendens Forandring fradelse i Riærven til bestemt bestandig Afgift, med videre. 23.) Enhver Tiendeyder, som ikke allerede har indgaaet lovlig Foreening med Tiendetageren om en bestemt bestan dig Afgift for Tienden, skal være berettiget til, naar han attraaer det, at erholde sin Rorntiende for Fren tiden bestemt til en bestandig aarlig Afgift, i Overa censstemmelse med de Regler, som i det følgende af denne Anordning fastsættes. Derimod skal den Ret, at fordre Tiendens Bestemmelse til bestandig Afgift, ikke tilfomme Tiendetageren eller Tiendeeieren, undtagen i de Tilfælde, som ved denne Anordnings 16, 20 og 21 § ere benævnte. 24.) Den Ret, at kunne erholde Tienden bestemt til en bestandig aarlig Afgift, skal tilkom me Tiendenderen, hvad enten han er Selveier, eller bant blot som fæster er i Besiddelse af den Jord, hvoraf Tienden ydes, ligesom ogsaa denne Rettighed skal tilkomme Fæsteren, hvad enten Zienden oppebæres af den Jorddrot Ee 2 selv,<noinclude><references/></noinclude> 7d1guvkel52gz66e5o279ou0psyyjzn 104 67632 352552 297528 2026-03-29T18:53:45Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352552 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.{{Afstand|3em}} 416||}}</noinclude>Fr. om Tiendevæs. i Dmt. III Afd. 24-26 §. 8 Jan. selv, som eier den fæstede Jord, eller den oppebæres af en anden. Dog stal Sæsterens Jorddrot stedse, forinden Tiendens Bestemmelse til bestandig Afgift steer, af Tiende: Commissionen foranstaltes indkaldt faa betimeligen, at han kan møde eller lade mode ved Forretningen. Fors sommes dette, da følger det af sig selv, at den skeete Bestemmelse af Tienden ikke skal være forbindende for Forddrotten. I øvrigt skal de Paaanknings-Midier, som i det felgende af denne Anordning foreskrives, i Henseende til den foretagende Bestemmelse af Tiendeafgiften, være forbeholdne Jorddrotten. 25.) Dersom en Jord. drot, som ikke selv eier Tienden af den ham tilhøren de og i Fæsterens Besiddelse værende Jorblod, attrader at faae Tienden for saadan hans eiende Jordlod bestemt til bestandig Afgift, da er han berettiget til at erholde saadan Bestemmelse paa den Maade, som i det følgende af denne Anordning fastsættes. Dog skal fæsteren ikke være pligtig at erlægge den saaledes bestemte Afgift, med mins dre han selv er villig dertil; hvorimod Jorddrotten, saalænge Fosteren ikke findes villig til at erlægge den bestemte Afgift for Tienden, skal være berettiget til selv hos ham at oppebære Tienden i Kiærven paa den Maade, som ved denne Anordning er foreskrevet i Henseende til Oppeberfes len, imod at Jorddrotten da selv svarer Afgiften til Tiens detageren. Men naar Fæsteren, eller en efterfølgende Fæ ster, begierer at erlægge den bestemte Tiendeafgift, isteden for at yde Tienden i Kiærven, da skal Jorddrotten være pligtig at overlade ham Tienden, imod den fastsatte Afgifts Erlæggelse. 26.) De Arvefæstere, som i Følge deres Adkomstbreve have Ret til at sælge og pantsætte den arvefæstede Eiendom, og altsaa, forsaas vidt denne Ret angaaer, ere at ansee som andre virkelige Selveiere, ere berettigede til at erhelde Tienden af deres Jordlodder bestemt til bestandig Afgift, uden at den ved denne<noinclude><references/></noinclude> qedhsdf5y7dj37nlds1owcykhffopfz 104 68125 352549 298671 2026-03-29T18:53:41Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352549 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.{{Afstand|3em}} 38||}}</noinclude>Regl. f. Khns Spring-og Pompe-Vd. 1-4 §. 21 Apr. Gr. Ligesom Kongen under Dags Dato ved almin delig Befaling har kundgiort, hvorledes Bandvæsenet i Khavn herefter bliver at ordne og bestyre, saa finder Han det og nødvendigt, ved et bestemt Reglement, at foreskrive enhver Grundeier sammesteds de særdeles Pligter, der paaligge ham ved Afbenyttelsen af det Spring- eller Pompevand, som er bleven hans Eiendom tilbeelt. Hvorfor følgende befales: 1.) Enhver Gaard eller Huuseier, som attraaes Vand indlagt i sin Gaard, har at henvende sig til Commissionen for Bandvæsenet, som ene kan bevilge, at en Arm fra en Hoved eller anden Rende indledes til bet Sted, hvor Opftanderen suffes. Omkostningerne paa en saadan Arms Anlæg og Vedligeholdelse udredes herefter, ligesom forhen, af den som har Nytten og Brugen af famme. 2.). Den, der saaledes faaer Band indlagt til en Gaard, et Huus eller en Grund, skal for Pompes vand betale til Bandvæsenets Fond en Riendelse af 10 Rdlr, dersom Bandet med Commissionens Samtykke overs labes ham af nogen anden, til hvis Grund det tilforn har været ledet; men dersom en nye Birende mane indlægges fra Hovedrenden, skal han til samme Fond betale en Kiendelse af 30 Rdlr. For Springvand, som indlægges, betales i første Tilfælde en Kiendelse af 20 Rolr, og i sidste Tilfælde af 60 Rdlr. 3.) Naar nogen, efter Overeenskomst med sin Naboe eller Andre, vil lede en Arm til sin Grund fra en allerede tilstaaet Arm, da have Vedkommende ligeledes desangaaende at henvende fig til Commissionen, der maae bevilge saadant, naar Parterne derom ere enige, men ikke tvinge nogen Huus- eller Gaardeier til at lade andre benytte sig af en af ham selv anlagt Rende. Omkostningerne, Vedligeholdelsen og Kiendelsen udredes i øvrigt paa samme Maade, som i I og 2 § er meldet. 4.) De Ganto, Huus- eller Grund:<noinclude><references/></noinclude> 3zkf6rrfdmvxhvl49sj70ggaycfa0wu 104 68291 352545 335016 2026-03-29T18:53:35Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352545 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.{{Afstand|3em}} 204||}}</noinclude>Fr. om Fribatallloner i Nge. 7-10 §. 23 Dec. ffal forvares i det Lægd eller Qvarteer, hvorunder den Udskrevne er født, men kan og med Compagnie Chefens Tilladelse forflyttes til det, hvor han opholder sig. Ved Compagnie Vifitationen eftersees disse tilligemed Compage niets Sager. 8.) Fri Bataillons Mandskaberne fal ingen Mundering bruge, faalænge de opholde dem i Districterne. Naar de derimod opbydes til at samles i Batailloner, skal de selv medbringe hver 1 Par Stoe, 1 Par Strømper og 2 Skiorter, som alt maae være got og stærkt, om just ikke nyt; og erholde de derfor af Kons gens Kasse en Gotgiorelse i Penge, som hver Gang be fremmes efter Tids.Omstændighederne. Derimod vil Kons gen lade de forsamlede Batailloner forsyne in natura med en Munderingskiole, et Par Burer, et Par Støvlet ter og en Kasket eller Hue, samt med en Seildugs-Tornos ster og en Brødpose. En Vest eller Brystdug, og et Halstørklæde eller Bind maae det være Folkene tilladt at bære saaledes, som enhver selv vil, og disse Stykker anskaffe de dem selv uden Gotgiørelse. Maar Mand Skabet engang har modtaget ovenmeldte Munderingsstykker, og igien gaaer tilbage til Districterne, medtages Sα- gerne og forvares derefter ligesom i Henseende til Gevær og Lædertoi er foreskrevet. 9.) Fri Bataillons- Mandskaberne skal, faalænge de ere i Districterne, i alle Tilfælde vedblive at henhøre under den civile Jurisdic tion, og først træde ind under den militære, naar de fammendrages i Batailloner. Dog skal det være Compagniechefen uformeent, naar de under Vaaben-Dvelferne vise Efterladenhed eller Modvillighed, at belæg ge dem med saadan Correctionsstraf, som Lovene tillade at anvende paa Soldaten. 10.) Ved de Cavalleries Compagnier, som skal stille Contingent til Fri: Batail- Tonerne, skal de hidtilværende 20 eedsvorne Reserver bortfalde, eller sammensmeltes med Fri Bataillone Mands<noinclude><references/></noinclude> ahzic3bvdoex72h5pbb6897s06l15bf 104 68410 352546 299011 2026-03-29T18:53:36Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352546 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.||323}}</noinclude>Pl. om Temmer- og Muurarb. 6 Apr. Rbd. Rbmk 7 R6s. 21) For en av. Alen simpelt Gibeloft 22) 7 " 23) 34) F 25) 26) = med Gesime af faa Geleder bito med større Ge sims, men udenFriis og Architrav bito med Friis og Architrav at udspække og 3Gan> ge hvidte i nye Bygninger, for Vægge for Lofter Façade at afborste, afvaske, reparere, hvidte og anstryge med Kalkfarve paa Hange Stillage Naar den fal af. pensles med Fuger = Att under Forud fatning, at Svens dene selv giøre sig Stillage og selv bes tofte dem Hvidtekos fte. Sagabe at afpudle med faarne Fuger efter Kryds Fors band 3 9 = 3 = 10à 16 s = 1 3 $ 1 $ $ 2 = 3 = = 16# Cancellie Pl. f. Dmk (Resol. 5 Apr.) at 9 Apr. de ved Pl. 24 Jan. 1809 bestemte Drikkepenge af 4 St. dansk Courant til Postkarlene for Fribefordrin ger af Risbstederne herefter skal være fastsatte til 4 Rigsbankskilling pr. Miil, dog at disse Drikkepenge, fremdeles som hidtil, blive at udrede af vedkommende Kiessteders Kiæmnerkaffe. p. 217. Cancellie Pl. f. Nge (Resol. 25 Mart.) ang. 9 Apr. Fotandring i Fr. 9 Aug. 1754. P. 217. Kongen har fastsat følgende Forandringer i Fr. 9 Aug. 1754. 1 §, ang. Straffen for Losgiængerie: 1.) At Enhver, der ikke beviisligen har en faft 27. ringsvei, og som arbeidsfør maae ansees pligtig til at tage fast Tieneste, stal, naar han eller hun unddrager sig<noinclude><references/></noinclude> 8xbiu0dq2yea4jr05whf15m3c741eih 104 68433 352547 335038 2026-03-29T18:53:38Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352547 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 346||}}</noinclude>Pl. om Lobseriet ved Hals. 26 Jun. Efil. Rbkp. pr. Læst af ethvert for Læstebrægtighed mær ket Fartei, der passerer Fiorden (See Pl., om S. B., 30 Aug. 1813). p. 276. 96 Jun. (†) Reglement for Pas-Gebyrer og andre Ome toßninger, fom ifolge Sgt. Refet. 21 Jun., 1813 ete at erlægge til varantaine Væsenet i Danmark, Nor se, samt Stedvig og Delfteen. Ubfarbiget af Directionen for Quarantaine Feranstaltningerne. Pat. : 1.) Ethvert Skib, indenlandsk eller fremmed, fom, fra hiin Site Cap Finis terræ, eller fra fremmede Stedet paa denne side bemeldte Cap indtil Indlebet i Gattegattet, antommer til nogen dansk, norse eller bolsteens Havn, eller passerer Drefunder, Belterne eller den holsteenke Kanal, og ved Undersøgning af vedkommende Avarans taine Commission befindes saaledes umistænkeligt, at det kan tillades ubehindret Samquem, Losning og Labning, sal derom og dertil af vedkommende Quarantaine: Commission gives et Pas, for bvilket pas der, fom Gebyr, sal erlægges til Quarantaine Kassen paa Stee det, efter Antallet af fibets Besætning og Passagerer: a.) naar tibet kommer fra bim Side Cap Finis terræ, for hver perfon, Stibsføreren derunder ind befattet, 2 Rbdir S. V. 5 b.) naar det kommer fra Søiden af Cap Finis terræ indtil hoiden af Stagen, ligeledes for hver Perfon 1 Rbdir S. V. Belobet af det hele Gebyr fal tegnes paa Paffet selv, og videre end dette maae intet, af hvad Nava nævnes tam, fra barantainevesenets Side kræves eller tages. 2.) Naar et Pas engang er betalt, gielder det, for samme Reise, overalt i de Kgl. Miger og kande, uden at noget Slags nyt Gebyr for Paategning eller i anden Maade bliver at erlægge. 3.) Gebyrerne oppebæres ved ethvert Steds Quarantaine Commission og beregnes i Rigsbankpenge S. V. 4.) Intet Stib, som er pligtigt at tage faadant Pas, uds Flareres fra vedkommende Foldkammer, førend Sunds beds Passer er Loft og kan forevises. 5.) Aue Stibe fra Østersøen til Nordsøen, og alle fibe, fom fomme fra nogen havn i Gattegattet inden for Sta gen, ligesom og alle Stibe i Farten imellem Sanmart eg Norge indbyrdes, samt mellem Rigerne og bertug dommerne, ere paa disse Reifer fritagne for at udgift til Quarantaine væfenet. 6.) Fra forbemeldte Gebyr ere ogfaa de Stibe fritagne, som lægges i Observations Quarantaine; derimod betales af ethvert faadant Skib: a.) for det første Sundheds Besøg, d. e. den første undersøgning, som efter Sr. 8 Febr. 1805. 10 § fos retas<noinclude><references/></noinclude> 35c4fenvn44yghfsbjk208tpugvdm4m 104 68504 352548 299105 2026-03-29T18:53:39Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352548 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.||417}}</noinclude>Pl. om Postcont. i Wyck. Bud, imod at Postmesteren i Wyck har oppebaaret viffe 21 Sept. Postpenge for flige Brev: vg Pakkepestsagers Befordring mellem dette Sted og Hufum) maae oprettes i Wyck et Hoved og regnskabsførende Postcontor faavef for Brev som Pakkeposten. i hvis Folge den hidtil mela lem Den Fohr og Husum værende Befordring ophører, og for Fremtiden henlægges til Bredstedt, samt Postpengene derfra til Wyck fastsættes i Overeensstemmelse med Grunds fætningerne i Brevpofttart 4 Dec. 1811 med hensyn til afstanden mellem disse tvende Steder (*). Efter den ne Placat, som træder i Kraft d. 1 Oct. 1813, udgaaer Wyck af den i Brevpofttat 28 Mart. 1801. 3 § No. 3 indeholdte Fortegnelse over de Steder, hvortil Bres ve meb Posten ikke ligefrem fan betales, hvorimod samme nu henhører til de i 1 § 9o. 2 benævnte Steder, imellem Hvilke Breve befordres for Postkassens Regning, og vorder, foruden denne Tort, Pl. 4 Dec. 1811 i alle øvrige Dele udvidet til Wyck, ligesom Pakkeposttart 23 Febr. 1788 tilligemed de øvrige for Pakkepoften gieldende Anordninger og Bestemmelser blive fra 1 Oct. af at anvende paa Wyck. vits Raadstue Pl. at Khavns Magistrat har, for det nu, 22 Sept. fiden sidste Paaste Flettetid, snart forløbne halve Aar, da Huusleie og Skatter sædvanligen betales, i Folge Pl. 13 Maj 1813, bestemt, hvorledes Blanqvetterne til teringerne for uusleien og Skatterne, efter de, siden ovennævnte Tid, foregaaede Forandringer, for bemeldte halve Aar skal være indrettede. Diffe Blanqvetter faces 205 til: (Overeenstemmelse med denne Forandring er (da Afs standen mellem Bredstedt og Wyck er 5 mile) i placaten selv faftfat Miletallet og Tarten for et enkelt Brev imellem Weck og Stæderne i Dmk og Hertugs dommene, hvoraf het blot anføres, at mellem Wyc og Bhavu er 53 Mil og Portoen 35 Rbskl.<noinclude><references/></noinclude> s73h55w1ulf2jf8hmeewl500dqjmyoc 104 68548 352550 316185 2026-03-29T18:53:42Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352550 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.||461}}</noinclude>Fr. om extr. Korn c. Leverance. neboligers undtagen) for Betaling, deels til Kgl. Ties 29 Oct. neste i Dmk, deels, til Hielp til Norges Providering. 'P. 415. Gen. Postdirections P. at Kongen, paa 30 Ocir Gen. Poftdirectionens Forestilling, har ved Resol. 18 Oct. bifaldet, at den Porto, som de Kgl. Grændsepostkon torer i Altona og Stokkelsdorf udlægge til vedkom mende Postkontorer i Hamborg og label for Breves og Pakkers Befordring til Steder i udlandet, skal af de Korresponderende, efter det Valg, som bisse for ethvert Tilfælde selv maatte giøre, erlægges paa Postkontorerne i Danmark og Norge enten i Sølv in natura eller i Sedler beregnet til Sølv efter en maanedlig Giennem snitscours. Ligeledes har Kongen ved Resol. 22 Oct. bifaldet, at den Betaling, som Grændsepostkontoiret i Altona skal udrede til vedkommende Leverandeurer af de med Posterne til de Kgl. Postkontorer i Dmk og Nge forsendende, og i det tydske og andre fremmede Sprog udkommende, Tidender og Tidsskrifter, skal, saavelsom den Gotgiørelse, der tilkommer bemeldte Grændse pofitontor for Bestillingen af disse Blade, fra Jan. 1814 (*) oppebæres hos Abonnenterne i Sølvmyndt, hvorimod den Postkassen fer Forsendelsen tils kommende modererede Porto, saavelsom den Postkontorerne i Dmk og Nge tilkommende Gotgiørelse for Distributionen og Indkaffationen, maae evlægges af Abona nenterne i Rigsbankpenge Selvværdie. J Overeensstems melse med Foranforte vil offentligen fra Gen. Posteirecs tionen blive bekiendtgiort, saavel den Cours, hvoref=. ter den udenrigske Porto enhver Maaned skal erlægges, som den Betaling, der qvartaliter af Abonnenterne sal tilsvares for ovennævnte Tidender og Tidsskrifter. p. 430. Fr., 9 3 (*) Samt. of Frr. staaer, ved en Trykfcit, 1813.<noinclude><references/></noinclude> l7b4r3909a7gs2mom53pwyl8lwvbt6b 104 68659 352540 334983 2026-03-29T18:53:28Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352540 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1814.{{Afstand|3em}} 44||}}</noinclude>Pl. om Læredrenge v. Klædefabrik. 18 Jan. at væves, sætte sit Segl paa samme, og derhos lade ade 18 Jan. af de ældste ved Fabriken værende Dugmager-Svende liges ledes sætte deres Segl paa Stykket, for dagligen at have Tilsyn med, at dette Stykke afvæves af Drengen selv, samt at det derefter, faasnart det tages af Boven, og førs end dermed foretages de øvrige Operationer, af Fabrikmes steren og de ade Svende bedømmes, hvorvidt det er fors svarligt vævet, og, efterat det er fuldført, om det som fors svarligt Svendestykke kan passere, hvorem Lærebrengen da bor meddeles en formelig Uttest, saavel af Fabrik: Eieren, som af de ommeldte 2de Svende, hvorefter enhver saadan udlært Dreng kan vente at blive indskreven som Svend ved Dugmagerlauget i Khavn. I Overeensstemmelse here med, har Kongen refolveret følgende: "Samtlige fra hovedstaden beliggende Klædes Manufacturer made, i Henseende til deres antagende. og ved den Kgl. Fabrik Direction formelig indskrevne Lære Drenge, gives den Rettighed, at disse, efter uds standen Lære, og naar de ved en formelig Attest fra Faa brik. Eieren og ade af Fabrikens ældste Dugmager-Svende beviisliggiore, selv at have afvævet et forsvarligt Svendestykke, udskrives som Svende, og af Dugmagerlauget uvæ gerligen antages som udlærte Dugmager, Svende, og som saadanne indskrives, efter modtagen Anmeldelse fra Fabrika Directionen." Ifølge denne Resolution vil det paaligge alle udenfor Khavn værende Kladefabrikers Eiere, naar de antage nogen Dreng til Udlærelse i Dugmager - Professionen, derom strax at giere Anmeldelse til den Kgl. Fabriks Direction, og, naar Drengen er udlært, derom til benævnte Direction indsende den foran befalede, af Fabrik- Eieren og 2de af Fabrikens ældste Svende, underskrevne Attest. (†) Kgl. aabent Brev, at da Kongen, under mange og haarde sammenstødende Omstændigheder for Sit Mos narkie, har, for at gienoprette Fred i Norden, og for at afværgs<noinclude><references/></noinclude> 3of2ff2ai79qu5ojvxue8mig7lrhiab 104 68705 352544 313185 2026-03-29T18:53:34Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352544 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1814.{{Afstand|3em}} 90||}}</noinclude>Sportel Regl. f. Retspl. V Afd. 22 Mart. ftiles paa dens Tavn, der selv eller ved Fuldmægtig bar giert Bud, og facet Tilflag, samt udtrykkelig ved Auctionsbubets Tilførelse i Protocollen er bleven navngis ven, hvoraf følger, at den, der fom Fuldmægtig giør et Bud, eller som har Medintereffentere i Kiebet, strax mane opgive sin Mandant eller fine Medintereffentere. Ellers bliver kisbet af Auctionsforvalteren at udfærdige til den, der bar giort Budet, som igien haver at udstede Skiøde til sin Mandent eller fine Medintereffentere. 120.) Dersom en Auction, efterat den hos Aucti onsforvalteren er bestilt, tilbagekaldes, forinden den er begyndt eller tiltraadt, da betales til Auctionsforvalteren I Rbdlr 12 ß, foruden Erstatning af Omkostningerne i Anledning af den bestilte Auction, fansom Placaters Uf skrivning, Trykning og Bekiendtgiørelse, ligesom og den Placat, hvorved Afbestillingen bekiendtgiores, faafremt Auctionsplacaten alt var kundgiort, bor betales i Over eensstemmelse med 112 §. Dersom Afbestillingen skeer efterat Forretningen alt er tiltraadt, ber Auctionsforvals teren, foruden forommeldte Erstatning, samt Betaling for Auctions Placates, nyde 2 Rbdir 24 B, saa og frie Befordring under den i 118 § foreskrevne Bestemmelse. 121.) For Udskrifter af Auctions.Protocollen betales Urket med 30 St., og desuden erlægges for Bes kræftelsen 40 St. 122.) For at attestere en Auctions: Regning, naar samme ei bestaaer af flere end fire Poster, betales 8 St., og siden for hver af de følgende Poster 2 St. 123.) For andre Attester af Auctions Protocollen erlægges den samme Betaling, som i 15 § er foreskrevet. 124.) For Licitationer betales i et og alt det sam me, som er fastsat i Henseende til de Auctioner, hvormed de nærmest kan sættes i Sammenligning. Saaledes betales, til Erempel, en Licitation, der angaaer Opførelse eller Reparation af en Bygning, en Broe og deflige, efter 100 §, og Licitationer, der gaae ud paa Leverancer af Handelsvarer, efter 104 §. 125.) Betalingen erlægges altid til Auctionsfor valteren af Requirenten, der, hvis Auctionsforvalteren finder bet fornødent, skal stille Sikkerhed for det rimelige Beløb af Auctions Salariet og de øvrige paabudne Ges byrer. Naar<noinclude><references/></noinclude> 96mkg9ogxazogrjql6cgx890eind91e 104 68731 352537 330469 2026-03-29T18:53:23Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352537 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1814.{{Afstand|3em}} 116||}}</noinclude>, Adn. om d. mosaiske Rel. Bek. Litr. A-C. 29 Mart. Ved Slutningen af den særskilt trykte Adn. følgende Schemata tilføiede: ere Litr. A) Schema til Mandtallet (2 §), indehol dende 9 Rubrikker: 1.) No. 2.) Navn. 3.) Alder. 4.) Gift. 5.) Ugift. 6.) Næringsvei eller hvoraf leves. 7.) Boepel. 8) Indfødt eller tilstaaet Ophold ved Bevilling af N. N. Dato. 9.) Anmærkninger. Alle af Mandkionnet anføres først for sig, og dernæst alle af Qvindekionnet. Til Slutning anføres Total Beløbet af beage Kien, og dernæst en forklaring em a.) Hvermange Familier det samlede Beløb udgier; b.) Hvormange der gives af ethvert Elags Næringsbrunende; c.) vorman ge of de Ugiste (saavel Mandfolk som Fruentimmer) selv erhverve sin Underholdning, og hvorved; samt d.) Hvors mange Ugifts (saavel Mandfolk som Fruentimmer) der ere biemme hos Fædre eller Forsørgere. Sluttelig anføres, om der paa Stedet opholder sig nogen Fremmed af den mosais ste Troesbekiendelfe, og med bvad Hiemmel. Litr. B.) Schema til Protocoller (12 §) over Fødte, Døde og Egteviede: Fødte. Mandkign: 1.) No. 2.) Har og Dag. 3.) Barnets fulde Navn. 4.) Omstiærelses Dagen. 5.) Forældrenes fulde Navn, Stand, Haandtering og Boepæl. 6.) Anmærkninger. Fodte. Qvindekion: 1.) No. 2.) Nar og Dag. 3.) Barnets fulde Navn. 4.) Forældrenes fulde Navn, Stand, Haandtering og Boepal. 5.) Anmærkninger. Døde. Mandkion: 1.) No. 2.) Deds. Dagen. 3.) Begravelses Dagen. 4.) Den Dedes Fors og Tils navn. 5.) Stand, Haandtering og Opholdssted. 6.) Alder. 7.) Anmærkninger. Dode. Ovindekion: Ligeledes. Egteviede: 1.) No. 2.) Brudgommens Navn, Alder, Huandtering, Opholdssted. 3.) Brudens Navn, Alder, Haandtering, Opholdssted. 4.) Hvilke Forlovers ne ere. 5.) Vielses Dagen. 6.) Anmærkninger. Litr. C.) Schema til Protocol over Confirmerede (18): Confirmerede Drenge: 1.) No. 2.) den Confirmeredes Navn og Opholdssted. 3.) Forældrenes eller Huusbondens eller Pleieforældrenes Navn og Boepæl. 4.) den Confirmeredes Alder efter Dag og Datum, uds vist ved behørig Attest. 5.) Dom angaaende Kundska ber<noinclude><references/></noinclude> j4ee3t2e5194rgmytiqx1qclu9kys3k 104 68802 352538 299362 2026-03-29T18:53:25Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352538 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1814.{{Afstand|3em}} 186||}}</noinclude>Fund. f. Kunstacademiet. X. 121-126 §. 28 Jul. lige Medlemmer skal det staae frit for, uden at tage Borgerskab eller indgaae i noget Laug, selv og ved Laugssvende, eller andre Arbeidere under deres Bestyrelse, at udføre og forfærdige alt det Haandværksarbeide, hvortil deres Kunst giver dem Indsigt og Duelighed. 28 Jul. 29 Jul. 122.) De ved Academiet oplærte 2rtister, som have vundet den store Guldmedaille, mane, uden at giøre Meste stykke, Have Laugsrettigheder som Mestere, naar de have taget Borgerskab. 123.) De Academiets Elever, som have vundet den store Sølvmedaille, maae, om de end ikke have lært hos en Laugsmester, ansees som Laugss svende, og have lige Ret med dem til at giøre Mesterstykke, for at nedsætte sig som Mestere; men har nogen Laugsdreng vundet denne eller anden Medaille, skal den Contract, som med hans Mester er oprettet om viffe Lores aar, dog stane ved Magt, med mindre Mesteren selv vil forkorte ham Tiden. 124.) Alle Academiets Arti fter og Elever skal, saalænge de der danne sig, være frie for militair Tieneste. 125.) Det samme gielder om Academiets Betiente, hvoriblandt bets Modeller, naar de stane i dets faste Tieneste. 126.) De faste Modeller, ligesom og de Opvartere, der giore Tieneste i Skolerne, mane herefter, som Modellerne hidtil, bære Kongens libet Hof- Livree. (†) Reglement for den indvortes Orden ved det Kgl. Academie for de frionne Runster i Khavn. Kundgiort fra Academiet. Khavn 8vo. Anordn. for Almue - Skolevæsenet i Kiebstes derne i Danmark, Khavn undtagen. Cancel. p. 185. Gr. Ligesom Kongen, under Dags Dato, har ud, steedt en Anordning for Almue. Skolernes fremtidige Indretning paa Landet i Danmark, samt ved et særskilt Reglement har bifaldet, hvorledes Undervisningen i Skolerne for Borger Almuen i Risbenhavn hers efter<noinclude><references/></noinclude> sjq4b4i16v4a5ottudo7215lizmpwlj 104 69013 352539 330850 2026-03-29T18:53:26Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352539 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1815.{{Afstand|3em}} 398||}}</noinclude>Pl. om Parcellisters Veiarbeide. 1-3 §. 1 Aug. R. Kammer Pl. (Resol. 26 Jul.) ang. nogle nærmere Bestemmelser i Henseende til Parcellisters og Huusmænds Forpligtelse til Deeltagelse i Veiarbeidet i Danmark. p. 51. 1.) Naar en Gaard paa lovlig Maade er eller hers efter bliver udstykket til Eiendom saaledes, at en hovedparcel deraf er eller bliver udlagt, bør det Veiarbeide, som for paalane hele Gaarden, efter Hartkornet fordeles imellem de enkelte Parceler, hvori Gaarden er eller bliver deelt, dog at Spanddags: Urbeidet for de mindre Parceller, hvis Brugere ikke selv holde Heste og Bogn, forrettes af Hovedparcellen, imod at samme derfor af hine Parceller nyder Vederlag i Gangdags. Arbeidet, nemlig: 3 Gangdage for een Spanddag, og at i øvrigt Forskrifterne i den 8 §i Fr. 25 Jun. 1810 folges. 2.) Brugere af andre særskilt i Hartkorn satte Jorder (hvortil ogsaa henregnes Parceiier af Gaarde, som lovligen ere udstykkede til Eiendom, uden at nogen Hovedparcel deraf er udlagt) bor, naar slige Jorder ere ansatte for fulde 9 Skiepper Hartkorn eller berover, selv besørge det dem derefter panliggende Veiarbeide, saavel af Spanddage, som af Gangdage, om de end selv ikke holde Heste og Vogn, men, naar Jorderne ikke udgiøre 9 Skiepper Hartkorn, være fris tagne for Spanddags-Urbeide, enten de holde Hefte og Vogn, eller ei, imod derfor at giøre Vederlag i Gangdags. Arbeide paa lige Maade, som i følgende Poster er bestemt i Henseende til de deri omhandlede Huusmænd. 3.) For Gaarde, der lovligen ere nedlagte saaledes, at deres samlede Jora ver ere udlagte til Huusmænd, uden at dog Huuss Tedderne hver for sig færslilt ere satte i Hartkorn, skal Spanddags Urbeidet forrettes af de ovrige Gaardes Brus gere i Sognet, imod at Huusmændene, til Veberlag for hver Spanddag, som fanledes for dem forrettes, tomme Gaardmændene til Hielp med 3 Gangbage, hvilke blive<noinclude><references/></noinclude> he56d1swp26gr2ercf18b08ksbazatt 104 69117 352541 306314 2026-03-29T18:53:30Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352541 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1816.{{Afstand|3em}} 502||}}</noinclude>Fr. om Judqvartering i Kiebst. 5-6 §. 15 Nov. Værten forskaffes en efter den Indquarteredes Charge pas sende vel opredt Seng, bestaaende af Sengested med Omhæng, 2 Underbyner eller en Krothaars Madrasse og I Underbyne, 2 Hovedpuder, en Trækpude og 1 Overdyne etter Sengedækken, og dertil hver Maaned leveres rene Lagen; og erholder Værten for enhver faatan Seng aarlig 16 Rödtr S. V. udbetalt af Byens Kæmmer eller Indqvarteringskaffe. Naar derimod de Indqvarterede selv leie sig varteer, hvorom nedenfor vil blive talt, ere de kun berettigede til den Værterne for Sengene til staaede Gotgiørelse, hvilken ogfa tilkommer dem, der selv staffe fig Seng. Gotgiørelsen, som Kiebstederne saaledes for Officeer Senge femme til at udrede, inddrages under den i 29 og 30 §§ omtalte almindelige Indqvartes rings Hielpeftat, og lignes pan famme Maade, som dens ne, hvorved Kiebstederne igien, saavidt dem kan tilkom nie, erholde udlægget refunderet. Dersom en Officeer ei er forneiet med det varteer ham saaledes, som før meldt, efter Byens Leilighed anvises, da skal han lade sig noie med de i 10 § fastsatte varteerpenge, og derfor selv skaffe sig varteer med Munderingskammer, Stalds rum og videre, uden at saadant kommer Byen til Last. I øvrigt skal Officererne ikke tilstaaes Brændsel, Lys eller andet, af hvad Navn nævnes fan, end det, som heri er meldt. 6.) Naar en Stabsofficeer, som er Kasse Bommissair, ikke er indqvarteret med sit Com pagnie eller med fin Esquadron, hvor Staben ligger, stal ham, naar ban indfinder sig ved denne, anvises et anstændigt møbleret, med Seng samt øvrige Fornodenbeder forsynet Værelse, hvori han kan aftræde og opholde sig. Det samme er ogfaa Tilfældet med Premier Majoren, fom jevnligen mane være tilstede ved Staben, naar hans Compagnie eller Esquadron ei er indquarteret paa det Sted, hvor Staben ligger. Al Gotgierelse for dette vars<noinclude><references/></noinclude> bm619ea25s1m5kyf9refjm37j2bi0ol 104 69186 352542 338651 2026-03-29T18:53:31Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352542 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1817.||571}}</noinclude>Adn. om Reformat. Jubelfest. 577. Lære, og med landsfaderlig Glæbe overskuer denne Læres velgierende Folger i de snart udløbne 300 Aar; faa vil Han og, at den inderlige Tak, der i Hierterne ydes Al- Herren, fordi han giorde saa vel med Landers Slægter, Stal gives Leilighed til at frembryde ved offentlig Lovsang og Priis i Hans Templer, og inteligen at yttres paa ethvert Sted, hvor Hans blide Evangelium forkyndes. Hvorfor følgende befales: Kongen paabyder herved en Jubelfest i Aaret 1817 at holdes overalt i Landets Kirker, ved Khavns Universi tet og i hver af de lærbe Skoler, overeensstemmende med de Hoitider, som Hans Fædre andægtigen holdte i Uavet 1617 09 1717, til minde om Dr. Martin Luthers, Har 1517 d. 31 Oct. begyndte, og af Fouspuet fraftigen vedligeholdte Reformation i den christne Kirkes Lære. Saa vil han og, paa det denne Reformations Mærkeligs hed end nærmere kan vorde kiendt blandt menige Mand, fra Almueskolerne lade uddele et fort forfattet Skrift, hvori fornemmeligen den tilvorente Ungdom kan underrete tes om samme. Og da det er ham vigtigt, at den chris ftelige Treesbekiendelse, som Dr. Luther ved Reformation nen fremkaldte, aldrig skal glemmes, fan har Han og las det foranstalte, at en neiagtig Affecift af den augsburgste Confession vorder trykt, saaledes som den oprinde ligen blev overgivet, i det latinske Sprog; hvoraf eet Eremplar anskaffes til hvert Paftorat, paa vebkom. mende Kirkes eller Kirkers Regning; og som dette forbli ver veb Pasteratet, faa skal Præsterne, Mand efter Mand, bertil være ansvarlige. Herpaa blive (i Adn. selv 111 §) de Heitideligheder kundgiorte, som ved dens ne Fest bør finde Steb. 9 Apr. Bekiendtg. fra Khavns Politie (Cancellie: 9 Apr. Br. til Politiedirecteuren 8 Apr.) om Rystpolitiet i Risbenhavns søndre District. p. 159. Pp 4 Chen<noinclude><references/></noinclude> 6l8c8uq1vj9wsyjybhsprgxdwso94pz 104 69209 352543 324031 2026-03-29T18:53:33Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352543 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1817.{{Afstand|3em}} 594||}}</noinclude>Færgetart m. Corsøer og Nyborg. 12 Jul. 12 Jul. 15 Jul. (†) Tart for Færgefarten imellem Corsoer og 27yeborg; Under bvilken er indbefattet den v. 2dn. 31 maj 1814. 31 § paabudne og v. Resol. 13 Oct. 1815 forbøiede Afgift til Befordringsvæsenets Fond. Efter Kgl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Postdirectionen. Pat. (†) Tart for Færgelauget i Helsingøer. Efter Kgl. Bemyndigelse fundgiort af Gen. Postdirectionen. Pat. Cancellie-Pl. at al Indsmeltning for Pri vate i Riøbenhavn af Guld og Sølv skal henlægges til den derværende Mynt. p. 81. Kongen har fastsat, at den, afdøde Guldsmedmester Borrebyes Enke, S. C. Wulff, forhen meddeelte Eneret til at indsmelte Guld og Sølv at indtil videre overdrages den herværende pnt, der, som en Folge deraf, er pligtig til at udføre alle Smeltninger for Private, hvilke, efter de gieldende Anordninger, og i Særdeleshed det ved Pl. 4 27ov. 1761 kündgiorte Rescr. 30 Oct. f. 2., ere uberettigede til at smelte Guld og Solv, ligesom de, der ere berettigede til at smelte for dem selv, dog ikke maae smelte for Andre, alt under Straf efa ter bemeldte Rescript. I øvrigt ere følgende Regler foreskrevne for den Smeltning, der saaledes skal finde Sted ved Mynten: 1.) Enhver Masse Guid eller Sølv, sem af Private leveres Mynten til Indsmeltning, veies med Folnsk Vægt. Efter den paa denne Maade fundne brutto Vægt bliver Værdien af Godset at bestemme, saaledes at eet Lod brutto Guld ansættes til 8 Species eller 16 Rbdir Selv, og een Mark eller 16 Lod brutto Selv ligeledes til 8 Species eller 16 Rbdir Solv. Heraf beregnes da Smeltelønnen, efter det nedenfor under No. 3 anførte Forhold, og erlægges enten i rede Solv eller<noinclude><references/></noinclude> k84whojhtvmncfio63l18kvu1poekfi 104 69358 352535 299928 2026-03-29T18:53:19Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352535 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1818.||45}}</noinclude>Instr. f. Districts-Chirurger. 7-12 §. 8.) sieblikkelig paatrængende, da han i faa Tilfælde har at 4 Mart. andrage Sagen ei alene for Physicus, men tillige for vedkommende Amtmand. JQvæftionibus artis maa han henvende sig til Physicus, men i betydelige Epidemier tillige umiddelbar til Sundheds- Collegium. De ved Cancellie Circul. 20 Dec. 1803 og pl. 3 Mart. 1807 befalede aarlige Indberetninger angaaende Medicinal: og Apotheker Væsenet skal han i de første Dage af hvert paafølgende Nars Januar Maaned tilstille Stiftets Physicus, eller Land-Physicus, til vis dere Forsendelse. 9.) Districts-Chirurgen maae et alene noiagtigen opfylde alle de Pligter, som denne Ins struction paalægger ham, men ogsaa de hidtil udgivne og herefter udkommende Anordninger, som vedkomme hans Embede. Pligter ved Obductioner. 10.) Districts Chirurgen maae, hvor Physicus ikke kan være tilstede, besørge alle legale Obductioner, som af vedkommende Øvrighed reqvireres i det ham anbetroede Districts Chirurgicat, saafremt han ei selv har haft Obducenten uns der Euur i sammes dødelige Tilfælde, i hvilket Tilfælde en anden Chirurg, om denne kan haves, maae dertil af Øvrigheden constitueres. 11.) Ligesom Districts Chirurgen er pligtig til at møde ved enhver Obduca tions forretning, naar han dertil af vedkommende Øvrighed eller Physicus forlanges, saa maae han og, i det Tilfælde, hvor han, efter 10 §, selv besørger Oba ductionen, til denne Forretning reqvirere den nærmeste Districts-Chirurg, eller, om han ei kan haves, da, hvor saadant er muligt, en anden examineret Chirurg, dog ei den, som har haft Obducenden under Guur i sammes dødelige Tilfælde, med mindre ingen anden Chirurg dertil skulde kunne erholdes. 12.) Chirurgen, som ei selv har behandlet den Døde, eller Phyficus, som ikke selv<noinclude><references/></noinclude> ovxa19xgqss5giffdrortwbbvmj5wt6 104 69723 352533 300341 2026-03-29T18:53:16Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352533 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1820.{{Afstand|3em}} 412||}}</noinclude>Fr. om Grændsetoldvæsenet 20:22 §. 16 Febr. Suusholdningsbrug for Beboerne paa den søndre Side, Huder, Skind, uld og Ver dog herfra undtagne," maae uden de anordnede Udførsels. Afgifter udføres. Ved de i 9 § anførte Toldsteder erlægges Afgifterne, faafremt de ikke for udgaaende Varer ved Udførselen fra et Toldsted allerede ere betalte og saadant gotgjøres ved de medfølgende Passeerfedle, eller be for indgaaende Barer angives at skulle clareres paa Bestemmelsesstedet, i hvilket Tilfælde Varerne, mod tilstrækkelig Sikkerhed for Tilveiebringelsen af Rackattest inden 2 Maaneder, maae, forsaavidt see kan under Plombe, og med Passeerfedle fra Grændsetoldstedet, ftit indgaae. Naar contrebande Barer skulde befindes blandt de angivne, da holdes de tilbage paa Toldstedet til Eierens nærmere. Bestemmelse. De Forholdsregler, fom i 12 og 14§§ ere foreskrevne for Varers Udførsel nord fra igjennem Optællings og Brændings-Districterne, gjelde ogfaa naar de sönder fra indkomme, saa at ingen afgifts. pligtige eller til Indførsel i Danmark forbudne Varer maae, under de ved Udførselen fastsatte Straffe, fores ad andre Veie eller paa andre Tider, end for Udførselen tilladt er, heller ikke uden Anmeldelse og modtagen Nattes feddel feres videre paa eller bort fra de tilladte Veie, eller indlægges i noget Huus. Med Postgods forholdes efter Fr. 1 Febr. 1797 og senere Bestemmelser. 21.) I alle Tilfælde hvor Creature forfalde til Confiscation som allerede udinegne, d. e. som anholdte i selve Toldskjellet eller sonden for samme, skal Eieren, foruden at miste det Anholdte eller sammes Værdie, endvidere erlægge Tolden og i Bøder dobbelt saameget som Bolden. Hvor Confiscationer eller Boder bevirkes efter Angivelse, tilfalder Angiveren en tredie Deel af Belobet, efter Omkostningers Fradrag. 22.) Med hjelper i Ud, eller Indsnigelser er ikke alene den, som D<noinclude><references/></noinclude> 94axpq0lyzbi203anqwr1pv0esj9a4f 104 69801 352534 300418 2026-03-29T18:53:18Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352534 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1820.||489}}</noinclude>Fr. om Ansøgninger og Klager. 8-10§. 1 retning og Oplysning, paa Ansøgningen bør tegne fin 15 Dec. Erklæring, ligesom og de Erklæringer, hvilke Øvrighe I den maatte have indhentet fra andre Bedkommende, bør in originali følge Ansøgningen eller Klagen. Naar samme er forsynet med alle fornødne Erklæringer, blis ver den forseglet at tilbagelevere til Supplicanterne, som da selv besørge samme indsendt til vedkommende Colle gium eller Departement. Dog skal det staae Øvrighes den frit for, i enkelte Tilfælde, hvor Uleilighed eller Forsinkelse kunde flyde af denne Fremgangsmaade, selv at indsende Sagen til vedkommende Sted, hvilket i Særdeleshed bliver at iagttage, hvor Sagens Fremme, paa nogen Maade, interesserer det Offentlige. 9.) Dersom nogen Klage eller Ansøgning indkommer, der ikke, i Overeensstemmelse med det, som i 8 § er fores revet, er forsynet med vedkommende Øvrigheds Ere klæring, haver Supplicanten sig selv at tilfkrive, at hans Andragende bliver uden Resolution henlagt. øvrigt bliver den foranferte Fremgangsmaade ogsaa at iagttage, hvor der føres Klage imod Øvrigheden selv Kun hvor Øvrigheden, i dette eller andet Tilfælde, nægter sin Erklæring, skal det være tilladt, at inds give Ansøgningen eller Klagen uden Erklæring. Det stal state enhver Supplicant frit for, at indlevere en med den til Øvrighedens Erklæring indgivne Ansøgning eller Klage ligelydende Gjenpart til vedkommens de Collegium eller Departement, med Paategning om Tiden, da Originalen er afleveret, for at Collegiet kan sættes i Stand til at iagttage det Fornødne, hvis Sas gen ei, inden en passende Tid, bliver indsendt frá vedkommende Øvrighed. I øvrigt skal det paaligge vebkommende Øvrigheder og Embedsmænd, udtrykkeligen at nævne, naar Ansøgningen eller Klagen er dem til. hændekommen, naar den er afsendt til nogen anden, for Ji a 10.) fra<noinclude><references/></noinclude> 01knj06e0osz7hn4u8kgbbbg15a8p93 104 69892 352536 330961 2026-03-29T18:53:22Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352536 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1821.{{Afstand|3em}} 582||}}</noinclude>Pl. om Arrest p Udlændings Person c. 30 Nov. mindre Sagen, efter sin særdeles Beskaffenhed, maatte henhøre under nogen anden Ret her i Niget. Dersom den Paagieldende itke personlig opholder sig her i Xi get, eller har nogen anden Mandatarius, end Godsets Jhændehaver, vil Arrestens Forfølgning kunne fee efter Stævning til denne. I øvrigt skal Arrestimpes tranten ikke ved Debitors Fallissement i udlandet, om famme endog maatte være erklæret inden Arresten blev iværksat, hindres i at forfølge Arresten paa foranforte Maade, og i fin Tid giere Execution i bet arresterede Gods. go Nov. 12 Dec. 17 Dec. 19 Dec. Raadstue-Pl ang. Tarten for Orekiød. p. 145. Pat. ang. Repartition af de af den Kyl. Kasse forskudsviis udredede Penge til Dovstumme. Institu tet i Slesvig, f. Elesvig og Holsteen. p. 117. Raadstue Pi (Rescr. t. Khns Magistrat 5 Dec.) om Oldgesell Vala, m. v. p. 146 1.) Det maa tillades Repræsentanterne for Skomager og BagersLaugenes Svende, blandt demselv, naar en Oldgesell afgaaer, at vælge en nye Olds gesell, saaledes som dette allerede er bestemt med Hen syn til Muurlaugets Svende ved Rescr. 17 Mart. 1819. 2.) Magistraten skal være bemyndiget til, naar derom indkommer Begiæring, og Omstændighederne tilraade bet, saavel at bevilge Repræsentation og Classe-Ind. deling mellem Svendene ved de Laug, hvorved denne Indretning ikke allerede med Kgl. Tilladelse er truffet, som og at tilstaae Repræfentanterne Myndighed til at vælge Oldgesell. 3.) Ingen Svend, som enten er faft Liigbærer, eller har nogen anden med Løn af Evendekassen forbunden Bestilling, maa være Repræs fentant. Fr. indeholdende Bestemmelser om den For trinsret, som saavel Postkassen og alle andre Kgl. Kass fet,<noinclude><references/></noinclude> n0n6g4fpfecsu5olb1vuljv5q25k3vb 104 70483 352528 301360 2026-03-29T18:52:42Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352528 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1826.||355}}</noinclude>Pl. ang. Mandskabernes Douceurp. andre dertil authoriserede Personer, saa maae der fra 13 Oct. Mandskabets Side ingen Indsigelser skee mod samme, fordi de ikke stemme overeens med deres ihændehavende Afregningsbøger, da disse sidste ikke saaledes ere blevne afsluttede og berigtigede, at Udbetaling derefter kunde skee, uden Tab enten for den Kgl. Kasse, eller for Mandskabet selv; 2.) at, forsaavidt efternævnte Compagnier angaaer, ved hvilke ingen Afregninger has ve funnet opgjøres, af Mangel paa Lønningsbøger, nemlig det Iste Livregiments 3die Bataillons 2det Com pagnie, og 4deBataillons 1ste, 2det og 3 die og Jæger Compagnie, Dronningens Liv-Regiments 3die Bataillons Iste Compagnie, samt 4de Bataillons 1ste og 4de Compagnie, det Fyense Infanterie-Regiments 3die og 4de Batails long samtlige 10 Compagnier, det Jydske Jæger.Corps ses 1ste Bataillons 2det Compagnie, og 2den Batail lons 2det, 3die og 4de Compagnie, det Slesvigske Jæger:Corpses 2den Bataillons 3rie, 4de og 5te Com pagnie, det forrige Jydske Skarpskytter Corpses 2den Bataillons samtlige 5 Compagnier, og det forrige Wroiske Auriliair-Compagnie, skal der foies følgende Foranstaltning i Henseende til Mandskabets tilgodeha vende Douceur og Undermunderingspenge for Aarene 1813, 1814 og 1815, nemlig: a. at de mandskaber, som i disse 3 Aar have været til Eteneste ved bemeldte Compagnier, skulle paalægges, forinden indeværende Aars Udgang, under Tab af deres Fordring, at melde sig hos det, deres Opholdssted nærmest garnisonerende Infanterie Regiment eller Jæger Corps, og aflevere deres ihændehavende Afregningsbøger til saadant Regi ments eller Corpses Chef eller Commandeur, hvilken dernast haver at tilholde Regimentets eller Corpsets Kassecommissairer uopholdeligen at giennemgaae Afregningebøgerne, for at erfare, hvad Mandskabet der 2 a 2 efter<noinclude><references/></noinclude> d7wd3koumpy8jasb2rmkb3034ag2ozw 104 70562 352529 316076 2026-03-29T18:52:51Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352529 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1827.{{Afstand|3em}} 434||}}</noinclude>Pl. ang. Brandforsikk. paa Landet 1 §. 5 Jun. Gr. Med Hensyn til, at de Betalinger for Taras tionsforretninger under den almindelige Brandforsikkring for Landbygningerne i Danmark, der indtil videre bleve hiemlede ved Resol. 31 Oct. 1811 og 28 Mai 1813, bkg. ved Placaten fra det daværende General-Land-Decos nomies og Commerce-Collegium (*), under de siden inds traadte Forhold, findes alt for hoie, har Kongen fundet for godt at foreskrive et nyt Regulativ for disse Betalinger, hvorved disse for det meste ere bragte, for saavidt selve Tarationsmændene angaaer, tilbage til det, der var fastsat ved Brandforsikkrings-Fr. for Landet 29 Febr. 1792 §. 3, og iøvrigt Betalingen er giort lige med den, der er bes stemt for Tarationsmændene i Kiøbstæderne, hvorimod Kongen har vedligeholdt det Forhold mellem Tarations. mændenes og Branddirecteurernes Betaling, som ovennævnte Resol. 31 Oct. 1811 har indført. Fremdeles har Kongen anfeet det hensigtsmæssigt at anordne en bes stemt Betaling for Attester, som Branddirecteurerne paa Forlangende udstæde, samt til disse Embedsmænd at udvide de Regler, som Kongen, til Forebyggelse af ulovlig Sportelering, har foreskrevet for Rettens Bes tiente. Derfor befales: 1.) For Tarationsforretninger under Landbyg ningernes almindelige Brandforsikkring nyde Brands directeuren og Tarationsmændene herefter, foruden fri Befordring som hidindtil, folgende Betaling: For ethvert Sted, som tareres under 1200 Rbdir Sølv, erlægges til Branddirecteuren. 3 Mk Solv og til hver af Taxationsmændene . 2 For ethvert Sted, som tareres fra 1200 Rbble Solv incl. til 5000 Rbdlr Sølv excl., til Branddirec teuren 4 Mk 8 ß. Selv • • og til hver af Tarationsmændene 3- (*) See Pl. 2 Nov. 1811 og 1 Jun. 1813. For<noinclude><references/></noinclude> lle9nka5yk5x4hlcbjhtgms1uzp8aad 104 70642 352629 301517 2026-03-29T18:56:35Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352629 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1828.{{Afstand|3em}} 514||}}</noinclude>r. ang. Nettergangsm. i Gieldss. 4-9 §. 25 Jan. maatte indtræde, som omhandles i Slutningen i § 2. Jevrigt følger det af sig selv, at den udsættelse, hvor til Sagsøgeren, i Overeensstemmelse med Fr. 3 Jun. 1796. §7, giver fit Samtykke, hvorved iøvrigt den nærs mere Bestemmelse, som indeholdes i Fr. 16 Jan. d. 2. § 4, bliver at tage i Betragtning, ikke bliver at bes domme efter foranførte Regler. 5.) I de ovens nævnte Sager bør der ei tilstaaes udsættelse paa Grund af indgiven Ansøgning om Beneficium paupertatis, naar ikke Ansøgningen i det mindste tre Dage efter Sagens Slutning ved Forligelses-Commiss fionen har været indleveret til dennes Erklæring. Saafremt den Indstævnte, efterat have erholdt Udsættelse i Sagen, maatte finde sig befoiet til at nedlægge Afviisningspaastand, bør han, tilligemed samme, fremsætte de Indsigelser, han maatte have mod selve Fordringen. 7.) Dersom den Sagsøgte har Cons trafordringer paa Sagsøgeren, kunne disse ei heller giores gieldende under samme Sag, forsaavidt han i faa Henseende vil benytte Beviser, til hvis Erhvervelse særskilt Udsættelse maatte være fornøden. 6.) 8.) I Sager af foranforte Slags bør ordentligviis Dom affiges i det seneste 14 Dage efter Sagens Optagelse, ligesom og Dommen og Domsacten uden Ophold fal paa Forlangende gives beskreven, alt under en faas dan Mulct, som Sr. 3 Jun. 1796. §§ 35 09 39 be stemme med hensyn til befalede Sager. Hvis den i 2. 1-5-8 bestemte Termin til Doms Afsigelse er forsømt, bliver den der fastsatte Mulkt at anvende. I de Retter, som bestaae af flere Personer, bor, hvis Dommen forst affiges senere end 14 Dage efter Sagens Optagelse, en saadan Paategning meddeles Acten, som Fr. 3 Jun. 1796. §§ 23 og 34 foreskrive. Naar Dom i deslige Sager er afsagt og samme af den 9.) Dom<noinclude><references/></noinclude> ggqvc4musutg4d50wvmkvmxflhrhead 104 70654 352530 316194 2026-03-29T18:53:07Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352530 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1828.{{Afstand|3em}} 526||}}</noinclude>pl. ang. Tiende-Commiss. Forret. 6-7 §. 12 Mart. mationen (der bliver at læse tilligemed Foreningen, som den vedhæftes) er blevet udfærdiget; men, hvad de ovrige angaaer, er det Tiende-Commissionernes Sag at foranstalte Læsningen. De heraf flydende Omkost ninger blive at udrede i Overeensstemmelse med hvad Fr. 8 Jan. 1810. §. 28 No. 4 Litr. a har fastsat ans gaaende de øvrige Omkostninger, der maatte medgaae paa de Tiendeforhandlinger, som tilendebringes ved mins delig Forening, og ellers forholdes efter nærværende Anordnings § 5 (*). 7.) Cancelliet skal forans 18 Mart, stalte, at alle de hidtil afsagte endelige Tiende-Rien delser, saavelsom de ved Amts-Tiende-Commissionernes Mægling tilveiebragte Tiendeforeninger, tinglæses og afgives til Opbevaring i Stiftsarkivet, forsaavidt dette ikke allerede er skeet. Men for de i saa Henseende fors nodne Afskrifter bliver kun at betale 16 Rbß Sølv for Arket, hvad enten de meddeles af Secretairen i den overordnede Tiende - Commission eller af nogen Amts: Tiende-Commission. En lige Betaling tilstaaes Nets Skriverne for Protocollationen, men for Tinglasningen selv erlægges intet Gebyhr. De af denne Foranstalt ning flydende Udgifter maae udredes af Justitsvæsenets Fond (**). Cancellie-Pl. (Resol. 5 Mart.) ang. Be rettigelsen til Salg af Meel og Gryn i Riebenhavn. [E. T. p. 257]. p. 45. Kongen har befalet, at det herefter ikke skal være tilladt andre end dem, der have vundet Borgerskab som Meel- og Grynbandlere, eller drive et andet Næ ringsbrug, fom, i Medhold af de gieldende Love, give dem (*) Jvfr. C. Str. 17 Jun. 1828 (E. T. p. 558). (**) Jvfr. C. Str. 6 Mai 1828 (E. I. p. 486).<noinclude><references/></noinclude> nidiseby06sd5afiah0jexp4wse5h34 104 71303 352554 311549 2026-03-29T18:53:48Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352554 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.||451}}</noinclude>Pakkepost Tart = Art. 451 1836. og kun et enkelt Brevs Porto fradraget for Adressebre 9 Dec. vet. 5) Med Hensyn til Forsendelsen af Mynt og Ban a. J Breve fan Rbd. i Solo i kosedler skal desuden Folgende iagttages: ikkun forsendes indtil et Beleb af 10 Speciesmynt, og indtil 100, Rbd. i Guld, hvilke Breve da i enhver Henseende maae være indrettede i Overeensstemmelse med Forskrifterne i Pl. 24 Nov. 1804. b. Alle større Summer skulle enten forsendes i Ruller, indsyede i stærkt Lærred eller i dobbelte Pofer, af hvilke den ene skal medbringes aaben paa Postcontoiret, eller i Foußtager. Sfeer Forsendelsen i Poser, maac disse ikke indeholde større Summer, end: i Robbermynt. i Stillinger i Selv i anden mindre eller grov Courant 40 Rbd. 640 800 i, eller hele Species og i Rigsbankdalere 1600 Poserne maae være af godt stærkt Lærred og forsynede med dobbelt Sem, samt tilsmorede med et stærkt, ikke sammen fnyttet Seglgarn. De nedhængende Ender af Seglgarnet skulle forsegles nied Afsendernes Signet til selve Posen, tet ved Halsen, og der, hvor Seglgarnsknuden er tilfneret, skal Postseglet paatryffes. Pafferne eller Kullerne maae være af stærkt Lærred, Voydug eller Læder og oms hyggeligen sammensyede, tilsnerede og forseglede. e. Solve mynt eller Kobbermynt fra cen og samme Afsender til een og samme Modtager, skal, naar den veier 250 Pd. og derover, stedse forsendes i Foustager. Foustagerne sfulle, hvad enten de indeholde Solv- eller Kobbermynt, aldrig overstige 3 til 400 Pd. i Vægten. De skulle være af stærkt Træ og aldeles forsynede med Baand. Buns dene maae være godt slaaede til med Som og tilsnørede med Seglgarn, der er slaaet fast med Søm og desuden forseglet. Mynten maa ikke rystes los ned i Fouftagerne, men maa være indpakket i forseglede Poser. d. Paa 9 3 selve<noinclude><references/></noinclude> hpbpac5l0zmi43iazifrwynwycov0as 104 71543 352553 302493 2026-03-29T18:53:46Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352553 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1838.{{Afstand|3em}} 26||}}</noinclude>Fr. om Jorddrotter og Fæstere 4 §. 9 Mart. hvert 3die Aar inden April Maaneds Udgang besørger et Syn optaget, og Fæsteren paa foranferte Maade opfordres til at afhielpe de forefundne Mangler inden de ovenanførte Frister. Befindes ved et saadant Syn, som forommeldt, Mangler ved Hegn, Ledde, Bandingssteder og Bandafledningsgrøfter, skal Jerddrotten endog uden for det tilfælde, hvori Fr. 29 Oct. 1794 § 49 dertil giver ham Hiemmel, være berettiget til at lade dem istandsætte paa Fæsterens Bekostning, naar denne ikke selv afhielper Manglerne inden udløbet af den Frist, som det af Synsmændene befindes, at han dertil behøver, og som ikke maa overstige 2 Uar. Kan da Jorddrotten be viislig ikke komme til Erstatning for de paa Hegnets Vedligeholdelse og de øvrige Gienstandes Istandsættelse anvendte Bekostninger, maa Fæsteren søges til Fæstes Fortabelse, dog at Bestemmelserne i §1 iagttages. Foranforte Syn bliver, naar Mangler derved oplyses, at give beskrevet i den i Fr. 8 Jun. 1787 foreskrevne Form; hvorimod det, dersom ingen Mangel forefindes, er tilstrækkeligt, at Synsmændene herom give den fornødne Paategning paa den ved Gaardens Overlevering udstedte Synsforretning. For at lette de omhandlede Eftersyn skal Jorddrotten, uagtet Forretningen angaaer flere Fæstesteder, ikke for Synsmændenes udnævnelse, naar famme foregaaer paa een Gang og til samme ting, erlægge heiere Gebyhrer til Rettens Betiente end de, fom erlægges for de ved oftnævnte Forordning befalede Synsforretninger. Derbos skulle Synsmændene, naar de paa een Gang udmeldes til at fyne flere Fæstesteder, fun oppebære den fulde anordnede Betaling for eet af Stederne, nemlig hver 54 Rbff. Seiv, men for ethvert af de øvrige Steder, som synes, lade sig noie med Deel af denne Betaling eller 18 Abst. Selv hver. For Til figelse til forommeldte Syn tilstaaes ikke Stævnevidred nerne<noinclude><references/></noinclude> 8f03u4l8qowa3suzcsijdp2sqb4p7w1 104 71965 352662 302897 2026-03-29T18:58:17Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352662 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.||61}}</noinclude>Fr. ang. Straffen for Tyveri m. M. 21-22 §. Mod, behielpelige til at befordre Tyveriernes Fuldbyrdelse eller 11/Apr. bortrydde Hindringerne, saavelsom og de, der ved at forføre, tilskynde, give Anvisning, forsyne med Værktøi, aabne Tyven Udsigt til at giemme eller afsætte sine Kofter, eller paa nogen anden lignende Maade ved foregaaende Handlinger medvirke til en saadan Forbrydelse, skulle straffes, som om de selv havde ftiaalet, saaledes at der ved Straffens Bestemmelse tages Hensyn saavel til de Tyveriers Størrelse, Antal og Beskaffenhed, hvortil de have medvirket, som til Medvirkningens Grad, saa og til alle de øvrige Omstændigheder, der i Overeensstemmelse med § 2, 3 og 4 bør have Indflydelse paa Straffens Storrelse. Da der saaledes ved Straffens Bestemmelse bør tages Hensyn saavel til Graden af den Skyldiges Medvirkning som til de øvrige Omstændigheder, der medføre, at Forbrydelsen i større eller ringere Grad kan tilregnes ham, saa følger deraf, at han snart kan blive anseet med heiere Straf end den, som vil blive at paalægge den umiddelbare Gierningsmand (f. Er. naar Forældre tilskynde deres Børn til at sticle, eller iøvrigt Gierningsmandens Alder, Umodenhed, eller det Forhold, hvori han staaer til den, der medvirker til Forbrydelsen, maa give den Sidste en særdeles Indflydelse paa ham), snart med ringere (saasom hvis Forbrydelsen blev udført i et større Omfang eller med mere skærpende Omstændigheder end den, der som foranført fremkaldte eller befordrede samme, kunde have giort Regning paa). 22) Hæleri. Den derimod, der uden noget Slags foregaaende Aftale eller Overeenskomst giør sig medskyldig i et allerede fuldbyrdet Tyveri, enten ved at tilforhandle sig eller paa anden Maade modtage de Koster, hvorom han vidste eller formodede, at de vare stiaalne, saavelsom den, der lægger Dolgsmaal paa Koster, der efterlyses som Eieren ulovligen frafomne, bliver at ansee-i Analogie af de angaaende selve Tyveriets Afstraffelse givne Bestemmelser, dog med en forholdsmæssig Nedsættelse i Straffen. Denne skal, hvis der ikke forhen er overgaaet den Paagieldende Dom for lige Forbrydelse, i Forhold til de Forbrydelsers Størrelse, Mængde og Beskaffenhed, hvori han har taget Deel, samt Graden i selve denne Deeltagelse, i Forbindelse med de øvrige Omstændigheder,<noinclude><references/></noinclude> rtxgwrkh5vg2e0edjlo6d8attj0dk3g 104 72038 352654 302969 2026-03-29T18:58:01Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352654 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.||133}}</noinclude>Pl. ang. den ny Matrikul f. Dmt. 2-4 S. Forn undersøgt, kunne erholde en Afskrift af den specielle Ma- 24 Jun trifulsberegning for sit Vedkommende. 3) Til at udføre bes meldte Undersøgelser har Rentekammeret at udnævne det nødvendige Antal Commissioner, hver bestaaende af 3 duelige Landinspecteurer eller Landmaalere, dog saaledes, at Ingen kommer til at deeltage i Undersøgelse af Arbeider, som han selv har udført. Og have disse Commissioner iøvrigt at til falde vedkommende Eiere og Brugere til at være tilstede ved Undersøgelserne. 4) Nedsættelse i det ved den ny Matriku fering udfundne Hartkorn gives fun, naar Resultatet af Undersøgelsen er, at det Hartkorn, der er sat paa alle de nu til et, som særskilt Matrikulsnumer bestaaende, Sted hørende Jor- au s der tilsammentagne ansees at være 6 pCt. for heit, i hvilket Tilfælde den Vedkommende erholder den Nedsættelse i Hartkorn, sem Undersøgelsen udviser. Derhos er han i saa Fald fri for es at udrede de med Undersøgelsen forbundne Omkostninger. For saavidt derimod ingen nedsættelse i Hartkornet erholdes, blive Udgifterne ved Undersøgelserne at afholde af dem, som have be= rs giert samme, dog saaledes, at der i intet Fald bliver at erlægge mere, end Beløbet af det i foregaaende § 2 bestemte Deposi tum. 3 Tilfælde af, at Negen paa cengang begierer Under- .0 søgelse for flere, til en samlet Eiendom hørende, Matrikuls numere, blive de i denne § givne Regler at anvende paa hvert enkelt Numer for sig. d ama h@ Fr. ang. Eftergivelse for cet Aar, fra 1 Juli 1840 til 24 Jun. 1 Juli 1841, af 400,000 Rigsbankdaler af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landskats Beløb af Jorder og Tiender i Danmark. Rentefamm. S. 254. Gr. Kongen har fundet Sig bevæget til, for cet ar at forlænge den, Besidderne af Landeiendomme i Danmark, sidst ved Fr. 8 Juni 1839, for cet Aar indtil næstkommende 1 Juli bevilgede Eftergivelse af 400,000 Rbd. af den ved Fred 15 Apr. 1818 paabudne Landskats Beløb af Jorder og Tien der. Thi bydes og befales, som følger: For eet Aar, fra 1 Juli 1840 at regne, bevilges en Eftergivelse af 400,000 Rbd. af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landsfats Beløb af Border og Tiender i Danmark, hvilken Eftergivelse skal komme<noinclude><references/></noinclude> 7zgm13tcmi204wm10yuridqpg4ogfqb 104 72096 352655 303027 2026-03-29T18:58:04Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352655 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.||191}}</noinclude>Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 14-15 §. nen iværksættes. Og, om end Restancen maatte være betalt, 8 Jul. naar dette ikke betimeligen legitimeres for Fogden, inden han forlader sit Hiem for at foretage Forretningen, eller, dersom Restancen betales under selve Forretningen, saa at Udpantning eller Execution for Restancen bortfalder, skal Gebyret alligevel erlægges, og Fogden være berettiget til, i mangel af Betaling, strap at foranstalte Udpantning eller Execution for Omkostningerne aldeles paa samme Maade som for selve Afgiften. 15) Om udlagt Løsøres Indløsning eller Salg ved Auction. Det udlagte Lesore kan forblive hos Skyldneren, indtil det realiseres, saafremt han vil indestaae for samme, og Fogden eller Sognefogden ffionner, at det kan betroes ham. I modsat Fald hensættes det, under Fogdens eller Sognefogdens Forvaring, paa det nærmeste beqvemme Sted, og, dersom det er Creaturer, indtinges de paa Foder faa billigt som muligt. I 6 Uger efter Udpantningen staaer det Udlagte til Indløsning, saafremt nemlig Sfyldneren betaler Restancen, Gebyret og de Omkostninger, der allerede maatte være medgaaede til Godsets Opbevaring, m. m. Naar disse 6 Uger ere forløbne, uden at Indløsningen er sfeet, hvorom Sognefogden, forsaavidt Udpantningen er skeet ved ham, uopholdeligen har at giere Indberetning, ledsaget med fuldstændige Fortegnelser over 'det Udlagte, til Herreds- eller Birfe -Fogden, foranstalter denne, eller i Kiøbstæderne Byfogden, saasnart det for den fornødne Bekiendtgiørelses Skyld, der maa gaae forud, er muligt, Løsøret absolut bortsolgt ved cen eneste Auction under saadanne Betingelser, at han kan være ansvar lig for, at Restancen, saavidt Kiebesummen dertil er tilstrækfelig, vorder indbetalt til Amtstuen eller vedkommende Oppebørselsbetient i det Seneste inden 4 uger efter Auctionens Afholdelse. For denne Forretning tillades det ham at beregne sig i Indcassations-Salarium 2. Procent, naar Auctionsbelsbet betales contant, og 4 Procent, naar Credit gives, hvilfet Salair forlods fradrages Beløbet eller betinges af Kisberne. Dersom der enten i det givne Tilfælde, eller fort forinden i lignende Tilfælde, forgiæves har været afholdt Auction Sognet, uagtet det har været betydet de Mødende, at Flyt-<noinclude><references/></noinclude> hpzliztyssfnuvnbgp40hwzctzyuxha 104 72105 352656 316430 2026-03-29T18:58:06Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352656 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.||199}}</noinclude>Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 22-24 §. selv maatte finde sig foranlediget; og har dette Collegium eller 8 Jul. Departement da, hvis det finder nogen Foged skyldig i en tilregnelig Forsømmelse, efter de befundne Omstændigheder, giennem Amtmanden at foranledige ham tiltalt efter denne Forordnings Indhold. Forresten har Fogden uopholdeligen at aflevere til vedkommende Oppebørselsbetient, hvad han i Anledning af de her omhandlede Forretninger indkasserer eller har at afgive, og, dersom han forbliver indesiddende med Pengene, ansees han efter § 20 i Fr. af Dags Datum angaaende det offentlige Kasse og Regnskabsvæsen i Almindelighed. I Henseende til Fogdens Berettigelse til at modtage de Restancer, der maatte tilbydes ham, skulle derhos de nu gieldende Regler, navnlig Pl. 31 Dec. 1822 (Resol. 11 Dec.) forblive ved Magt, saa at ingen der maa betale nogen Skattere france til Fogden uden i det Tilfælde, at denne indfinder sig med tvende tiltagne Mænd hos ham for at foretage Udpantning; thi i ethvert andet Fald staaer deren selv til Ansvar for Restancens Beløb. 23) Paa hvilke Restancer den an ordnede Inddrivelsesmaade skal anvendes. Den ved nærværende Anordning foreskrevne Inddrivelsesmaade for resterende Skatter og Afgifter skal dog alene anvendes, forsaavidt disse ere komne til Nestance, efterat denne Anordning er traadt i Kraft, hvorimod der med tidligere paadragne Restancer fors holdes efter de tilforn gieldende Forskrifter, medmindre Restans cedrageren selv maatte ønske Inddrivelsen iværksat overeens fremmende med nærværende Anordning, eller og der med disse ældre Restancers Betaling, paa Grund af ganske særegne Omstændigheder, maatte være eller blive tilstaaet Udsættelse, da i faa Fald de Terminer, der af saadanne Diestancer forfalde til Betaling, efterat nærværende Anordning er traadt i Kraft, inddrives paa den der foreskrevne Maade. 24) Om Frema gangsmaaden, naar Skatteyderen døer eller opgiver fit Bo. Naar Nogen, som har offentlige Skatter eller Afgifter at udrede, doer eller opgiver fit Bo til Sfifterettens Behandling, bor Skifteforvalteren, der har taget Boet under Behandling, strap hos vedkommende Oppebørselsbetient søge Oplysning om, hvad Restancer af bemeldte Skatter og Afgife<noinclude><references/></noinclude> nc06wjm1vind3o7sx6t5l6rtvgyx99u 104 72188 352657 303118 2026-03-29T18:58:07Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352657 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.{{Afstand|3em}} 282||}}</noinclude>Befg. om Provindsialst. Betænkninger. 8 Det. Saa bor det og i ethvert Tilfælde, hvor en Forretning, der ei udføres af vedkommende Embedsmænd selv, giør lufte Giemmers eller Papirers Giennemsyn fornødent, staae. den Paagieldende frit for at forlange, at hine Giemmer eller Papirer blot tages under Forvaring, indtil de af vedkommende Embeds mand selv kunne undersøges. Ulagtet Kongen nu heller ikke finder en ny Anordning forneden angaaende de Former, der saaledes blive at iagttage ved Udførelsen af Huusundersøgelser, faa har han dog paalagt Cancelliet ved Circulaire at bringe de forestaaende Negler til vedkommende Øvrigheders og Dommeres Kundskab *). 21) Kongen har resolveret, at der for Fremtiden skal tryffes en summariff Extract af de aarlige Regnskaber for hvert Amts Repartitionsfond, efter et af Kongen approberet Schema. Til den Ende har han bestemt, at vedkommende Oppeberfelsbetiente i ethvert Amt inden udløbet af hvert Aars Juni Maaned skulle tilstille Amtmanden en Extract af det foregaaende Aars Amtsrepartitionsfonds Regnskab i Overeensstemmelse med det ommeldte Schema; at Amtmanden derefter, forsaavidt der aflægges flere forskiellige saadanne Regnskaber af Amtets forsfiellige Amtsforvaltere, skiendt selve Repartitionsfonden iøvrigt er fælleds for de flere Amtstuc-Districter, har at sammendrage Extracterne i cen; at han derhos stray har at foranstalte samme trykt for Fondens Regning og endeligen, at han bar at sende Exemplarer af Extracterne til enhver til Sædegaardseiernes Balgclasse hørende Be boer i Amtet, til enhver Sognefoged sammesteds til Underretning for Sognets øvrige Beboere, til enhver af Amtets Justitsembedsmænd, til enhver af dets Provster til Underret ning for de vedkommende Præster, samt til enhver Kiøbstad i Amtet, der bidrager til Amts repartitionsfonden, ligesom ogsaa nogle Exemplarer blive at tilstille Rentekammeret og Commissionen for det statistiske Tabelværk. Det i Anledning af den her omhandlede Foranstaltning, som skal tage sin Begyndelse med Regnskaberne for indeværende Aar, Fornødne er ifølge Kgl. Befaling meddeelt alle Vedkommende ved Sirculaire til Ki- *) See Ganc. Circ. 7 Mai i E. . S. 577. dleón moit<noinclude><references/></noinclude> gjihquytpqi1uuvv77c1onra4fuu91p 104 72194 352658 303124 2026-03-29T18:58:08Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352658 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.{{Afstand|3em}} 288||}}</noinclude>Regl. for Svendborg-Sunds Lodferier 5-6 §. 19 Oct. selv, nemlig for de Skibe eller Fartøier, som komme øst eller nord fra, af de ved det østre Indløb ansatte Lodser, og for de Sfibe eller Farteier, som fomme vefter fra, af de ved det ve stre Indløb ansatte Lodser. Ethvert af disse Steders Lodser beholde for sig selv og dele imellem sig de Priffepenge, der falde ved det Sted, hvor de ere ansatte. Lodserne ere pligtige at give Qvittering for Priffepengene. Bed Udklareringen fra Svendborg erlægges disse Priffepenge til Toldkassereren sammesteds, naar Skibsføreren ikke kan godtgiore, at han ved Indgaaende har betalt samme til Lodserne selv. For den hermed havte Uleilighed nyder han den derfor i § 39 af det almindelige Lodsregl. 27 Mart. 1831 fastsatte Godtgiørelse. 6) Wed dette Reglement hæves de tidligere specielle Bestemmelser, fom ere givne for disse Lodserier, og ikke heri indeholdes. Jovrigt bliver den almindelige Lovgivning for Lodsvæsenet i Dan marf, nemlig Fr. og Regl. 27 Mart. 1831, at følge, forfaavidt samme i Henseende til disse Lodserier er anvendelig. 19 Oct. 19 Dct. (†) Tart for Lodserne ved det vestre Indløb til Svendborg. (+) Tart for Lodferne ved det østre Indløb til Svendborg. 19 Oct. (+) Specielt Regl. for Lodferiet paa Giedser - Odde Admiral. og Commiss. Coll. 1) Paa Giedser-Odde skal være en Faftlods og 2 Reserve. lodser, som bør holde 2de til Lodstienesten passende Seilvaade. Den faste Lods beboer det nærved Fyrtaarnet paa Giedser Odde, efter dette Collegii Foranstaltning, opbyggede Huus og har Brugen af den, dertil lagte Jordlod paa den Maade og under de Vilkaar, som det af Giedfergaards Eier udstedte Skiode hiemler. I tilfælde af Afgang skeer Afleveringen af Hufet efter Syn, og den afgaaende Lods eller hans Bo staaer til Ansvar for de Mangler, som derved befindes. De 2de Res servelodser skulle ligeledes beboe de for dem bestemte Fæstehuse. 2) Disse Lodser ffulle tillige være Oppassere ved Fyret paa Giedser, i hvilken Stilling de have at følge de Forskrifter, som i saa Henseende gives dem af det Kgl. General-Toldfammer og Commerce-Collegium. 3 Tilfælde af Vacance blandt Lods<noinclude><references/></noinclude> r39buduif00gp3ccohnm969fprwgtzn 104 72458 352659 316697 2026-03-29T18:58:11Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352659 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1842.{{Afstand|3em}} 552||}}</noinclude>Regl. f. Feje Lodferi 3-7 §. 1 6 Mart. Nyborg og Corsoer. Udenfor disse Farvande maae defte Steds Lodser ikke lodse. 4) Den Skibsfører, der kalder Lods, for af denne at udlodses fra et Sted i Lodsfarvandet, skal være pligtig til at være aldeles seilfærdig til den Tid, Lodsen er bestilt; er han det ikke, og Lodsen af den Grund opholdes ved Skibet, godtgiøres denne, efterat 2 Timer fra hans Ankomst paa Skibet ere forløbne, 32 Abs. Selv, og for hver Time, han længere opholdes, 8 Abs. Sølv. 5) Paa folgende Steder ere disse fodser pligtige til at udsætte og vedligeholde Prikker, der skulle være fiendelige omtrent 6 Fod over Bandspeilet, nemlig : Feme Sletter, Stemmetofte, Fejø Sletter, Middelgrunden, Tastegrunden, Kirkegrunden, Avernakke Nev, Steenhielmen, Flyndersandene, Middelgrunden i Raagesund, Lindholms Rev, Konemag hage ved Affehuk, Skoegrunden, Havnegrunden, Kosøerne, Skovfandene, Kragenæsere, Ravnholtshage, Tervegrunden, og udvendig paa Hollændergrunden. 6) For de af disse Lodser udsatte og vedligeholdte Prikker og Sømærker skak af ethvert for Læstedrægtighed mærket Skib eller Fartei, der klarerer ved Bandholm eller Sarkiebing Toldsteder, og hvortik ikke har været brugt eller bruges Lods, erlægges 2 Rbß. Solv pr. Commerceleft saavel naar det gaaer ud, som naar det gaaer ind; denne Afgift til Lodferiet betales ved Toldklareringen. Af alle Skibe eller læstedrægtige Fartsier, der, uden at benytte Lods, feile igiennem Farvandet sønden om Fejø og Fems, og ikke flarere ved de nævnte Toldsteder, er Lodferiet berettiget til selv at opfræve 2 s. pr. Commercelæft i Priffepenge. Derimod ophører den Afgift af 1 f. pr. Læßt, der hidtil har været oppebaaret til dette Lodferi paa Tolekammeret i Nakskov af de Skibe, der klarere derfra til Kiøbenhavn. 7) Bed dette Negl. hæves de tidligere specielle Bestemmelser, der ere givne for dette Lodferi, forsaavidt de ikke heri indeholdes. Jevrigt bliver den almindelige forgivning for Lodsvæsenet i Danmark, nemlig Fr. og Regl. 27 Mart. 1831 at følge, forsaavidt samme der er anvendelig. 6 Mart. 12 Mart. Tart f. Feje Lodferi. Rentefammer-Pl. [Resol. 2 Mart.] ang. Repartition af den extraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Fourage<noinclude><references/></noinclude> 5ataa79b063cjt0yymw49dhb41bhsz6 104 72493 352660 306521 2026-03-29T18:58:13Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352660 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1842.{{Afstand|3em}} 586||}}</noinclude>Bekg. ang. Domaineskove. 30 Apr. referverede Skovstrækninger i Aalborg Amt, efter Kongens Befaling, for Fremtiden ville være at henregne til Domaineskove. 4 Mai. Raadst. Pl. ang. Bagepenge. (Af samme Indhold som Pt. 29 Oct. 1841). 6 Mai. 7 Mai. Pl., ang. en forandring i de ved Pl. 10 Apr. 1840 foreffrevne Bestemmelser med Hensyn til Tidenders og Tidsskrifters Forsendelse med Posten. Gen. Postdir. [C. T. 418. Jvfr. Roest. St. T. 1130, 2338, 2607, Bet. 105 og Bib. St. T. 297, 1251, 1451 og Bet. 8]. . Efterat de fra begge Forsamlinger af Provindsialstænderne for Danmark i 1840 indgivne Andragender angaaende Tidenders og Journalers Forsendelse med Posten have været Kongen fore dragne, har Han fundet for godt at bestemme, at Pl. 10 Apr. 1840 angaaende Tidenders og Tidsskrifters Forsendelse skal for Fremtiden være saaledes forandret, at de indenlandske Tidender og Tidsskrifter, forsaavidt der efter Anordningerne angaaende Trykkefriheden Intet er til Hinder for deres Uddeling, uden nogen særdeles Be villing ffulle kunne forsendes med Brevposten og med alle Postleiligheder i Overeensstemmelse med § 5, imod at derfor, foruden den befalede Afgift til den polytechniske Læreanstalt, i Overeensstemmelse med Placatens § 9 erlægges af Abonnementsprisen paa Udgivelsesstedet, hvoraf Postkassen erholder de samme efter § 6 tilkommende 12 Procent, og Resten til falder den afsendende Postmester eller Avisexpediteur. Der imod vil det for Fremtiden stedse være Udgiverens Sag, selv, ved en dertil antagen Commissionair, paa vedkommende Postcontoir at lade afhente de med Posten forsendte Exemplarer faint selv sørge for Distributionen og Betalingens Incassation, da Postvæsenet ikke for Fremtiden skal overtage Distributionen og Incassationen samt det dermed forbundne Ansvar for andre indenlandske Blade end de, med Hensyn til hvilke Udgiverne allerede have erhvervet Hiemmel til en saadan. Begunstigelse. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. den Tidsfrist, inden hvilken den ved Octr. f. Nationalbanken § 11 Nr. 4 og Regl. § 8 Litr. b. de Bankhæftede indrømmede Ret til at supplere mindre Bankhæftelser til 100 Rd. bør gieres gieldende.<noinclude><references/></noinclude> r7atyhbhitaxoqpgdo15yovgbft8xgj 104 72538 352661 321791 2026-03-29T18:58:16Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352661 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1842.{{Afstand|3em}} 630||}}</noinclude>Befg. om Provindfalst. HG T esa Betænkninger. Det. Det Gode, som Provindsialstænderne have tilsigtet ved de ovennævnte Andragender, vil iøvrigt i det Bæsentlige fuldkomiøvrigt i det ment funne opnaaes ved de Bestemmelser, der indeholdes i Kongens Rescr. til Finantédeputationen af 11 Apr. 1841 ang. Normalreglementet og Budgettet for 1841; thi naar de aars lige Budgetter, saavelsom Oversigterne over hvad Indtægterne og Udgifterne hvert Uar virkelig have beløbet sig til, ved Trykfen befiendtgiøres saaledes som allerede er skeet ved Normalreglementerne og Budgetterne for 1841 og 1842, ville Stenderne derved have fuld Leilighed til at skaffe sig en grundig Kundskab om Statens Finantsforfatning i alle dens Dele, og at fremkomme med alle de Forslag til virkelig heldbringende Forandringer, som de troe at burde fremsætte, eftersom Normalreglementernes og Budgetternes Approbation ingenlunde udelukker en yderligere nedsættelse af Udgifterne, naar en saa dan kan bestaae med Statens sande Tarv, ligesom Enhver ogsaa af de aarlige Beretninger om Regnskabernes Resultater vil erholde Kundskab om de virkelige Indtægter eg Udgif ter , som have fundet Sted i hvert Aar, saavelsom, saafremt der i Aarets Lob maatte have fundet Afvigelse Sted fra det approberede Budget, da ogsaa om de Grunde, der have foranlediget samme. 6) Efterat de fra begge For samlinger af Provindstalstænderne for Danmark indgivne Andragender angaaende Tidenders, og Journalers Forsendelse med Posten have været Kongen, foredragne, har Kongen under 6 Mai d. A. udgivet en Placat, hvorved denne Petition, for saavidt de indenlandske Tidender og Tidsskrifter angaaer, er af giort. Foriaavidt Stændernes Andragende tillige omfattede de udenlandske Tidender og Journaler, som ei ere forbudne, saa har Kongen fundet, at Diemedet med den Indskrænkning, fom selve Standerne saaledes have fundet fornøden, ikke kan opnaaes uden ved at Kongens særdeles Bevilling fremdeles, som hidril, il, udkræves, naar fremmede Tidsskrifter eller Journaler ffulle giøres deelagtige i den omhandlede Begunstigelse. 7) Efterat de i Aaret 1840 forsamlede Provindsialstænder for Norre-Jylland have i alt Bæsentligt tiltraadt den af Provindfial stænderne for Siællands, Fyens og Lolland-Falsters Stif=<noinclude><references/></noinclude> 2n1hyq879s1xwvh0s2jixmcsw4zbo1h 104 73034 352663 308382 2026-03-29T18:58:18Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352663 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1844.{{Afstand|3em}} 188||}}</noinclude>Pl. om Faareftabs Behandling 6-8 §. 3 Apr. enten selv eller ved dertil betroebe Mænd, og paa Lanbet Sognefogderne, nærmest at paasee, at dette skeer tilbørligt og nebplaies; Krybberne, Safferne eg alt Travart vaffee meb fog-- hebt Vand og overstryges, naar de ere terre, med en Blanding af 1 Pund Chlorkalk og 6 Potter Vand (hermed overstryges ogsaa murede Vægge), hvorefter Stedet holdes tillukket i det mindste i 24 Timer; heilfet efter nogle Dage gientages. (Det: er farligt at opholde sig længe i ben luffede ti, efterat ben er oversmurt med Chlorkalken). At falfe Væggene kan ogsaa anbefales, dog kan man ikke heraf vente fig en saa sikker Nytte, som af Chlorkalken, der ikke falder meget kostbar (1 Pund foster for Tiden i Veterinairskolens Apothek 2 Mt. 8 s.). Stien maa berpaa gebt udluftes eg ikke afbenyttes til Faar, førend efter 4-6 Uger, og ligefaa lang ib eppebies, førend man fatter funde Faar paa Græsgange, hver fabede Zaar have: opholdt sig. Skindet og Ulden af stabede Faar lægger man: 6 Timer i Bled i bet Walziffe Stabmiddel (fee & 6) eller i et Tebafsaffeg, hvortil brnges 5 Potter Band fer hvert und Tobaksblabe. Gangflaber eg anbre Eager af ulbent eller lins - neb Toi renses ved at nedbyppe bem glentagne Gange i foghebt Vand eller ophede dem i en Bagerovn, og løse Jernredskaber kunne holdes nogle Zieblikke over Lueild. De skabede Faar: maae faa hurtig fem maligt feges helbredebe ved en hensigte mæssig Guur, der især fordrer, at ethvert Sted af hele Dyrets Overflade fommer i Berørelse med Lægemidler, der kunne dræbe Efabmiben (fem foranlediger, vedligeholder eller udbreder fac bet), og sem besuben funne beforbre Eaarenes Lagning, aben at skade Dyrenes Sundhed, eller beffadige Ulden. Til de bedste blandt disse Midler hører det efrer Dyrlæge Walz benævnte: Baffemiddel, samt Tobafoaffog. 6) Det Walzife Waffemiddel ( tilberedes paa folgende Maade: 4 Dele alaset Ralf lastes i en u Jerngryde, eg giøres med Vand til en grødartet Masse. Der meb fammenblantes raa Betaffe 5 Dele (eller 60 Dele flint figtet Bøgeaffe), og saamegen Kourin, at Massen vedbliver at: være grødartet. Nu tilsættes 4 Dele Tiere og 6 Dele stinkende: Hiertetaksolle under neiagtig Omrering, hvorefter Massen lidt efter lidt fortyndes med 200 Dele Kourin og 800 Dele Vand. Ferend Banbet tilfattes, fes Blandingen igiennem en Haars figte, hvis den har Klumper. 3ebet for Rearin fan man ogfaa betiene lg af Webbingevand. Forfriver man Baßemidlet fra<noinclude><references/></noinclude> nz3azjkqy161zzmwelx4meyi5l2m6uh 104 73080 352664 304000 2026-03-29T18:58:18Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352664 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1844.{{Afstand|3em}} 234||}}</noinclude>Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger. 3 Jul. til Overøvrighederne, med mindre disses Intercession i enfelte Sager maatte udfordres, har Cancelliet ved Circulaire 9 Mart. d. A. *) ladet samtlige Sogneforstanderskaber og Fattigcommissioner giøre opmærksomme paa, at det i saadanne Sager, hvori Fattigdistrictet kommer i Berøring med andre Communer, ikke er nødvendigt at henvende sig til Amtet, undtagen hvor der mellem de locale Bestyrelser maatte være opstaaet Meningsforskielligheder, som behøve Afgiørelse ved høiere Autoriteters Resolution. Til efter Stændernes Andragende at befale en Revision foretaget af alle de Bestemmelser, som an gaae Communernes Forpligtelse til at yde de Trængende Forsørgelse, deels i deres indbyrdes Forhold, deels i deres Forhold til Communerne i Hertugdømmene Slesvig og Holsteen, og derefter at lade en ny Anordning om denne Gienstand udarbeide, har Kongen ikke fundet tilstrækkelig Anledning. Ligesom der, efterat Fr. 24 Jan. d. A. er udgivet, ikke let vil være nogen Tvivl af Betydenhed tilbage i Henseende til Reglerne for Erhvervelsen af Forsørgelsesret, saaledes finder der, hvad isærdeleshed det giensidige. Forhold mellem Kongerigets og Hertugdømmenes Fattigcommuner angaaer, i saa Henseende en fuldkommen Reciprocitet Sted, om der end muligen paa Grund af de locale og andre Forhold kunne, paa famme Maade som Tilfældet kan være i Forholdet mellem selve de forskiellige Communer i Kongeriget, indtræde Uligheder ved Reglernes virkelige Anvendelse i de giensidige Berørelser. I Anledning af Stændernes Henstilling om, at det maatte tages under Overveielse, hvorledes de Ulemper kunne afhielpes, som de nu gieldende Regler angaaende det til Forsørgelsesrets Erhvervelse fornødne Tidsrum medføre for Communerne i Loe og Megeltønder Herreder, vil Kongen lade begge danske Stænderforsamlinger et Lovudkast forelægge til Betænkning. Forfaavidt Stænderne i den Betænkning, **) de have afgivet over Udkastet til den under Nr. 6 ommeldte Pl. have yttret det Ønske, *) See Coll. T. 429. **) Vib. St. T. Bet. LXLII.<noinclude><references/></noinclude> 7rslvo22nlr7pow25uf10m6pcc65qkn 104 73103 352665 216533 2026-03-29T18:58:19Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352665 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||257}}</noinclude>lativ Svendestykkes Forfærdigelse. Govtgiørelse til Olbermanden i Anledning af Tegningen. 643 cm Sommeren. 1 Nbd. om Vinteren. Ligkassen. Sygekassen. Svendeladen. Laugets Fattige Svendelabens Fattige. Rbb.bb.bb. Rbd. Unmerkning. Sommeren regnes fra 1 Apr. til 1 Oct. ercl. Vinteren regnes fra 1 Oct. til ult. Marte. 64 3 cm Sommeren. 1 Abd. om Vinteren. 18 48. vide det under Nr. 2 Anførte. 64 3 om Sommeren. 1 Rbd. em Vinteren. 64 3 om Sommeren. 1 Abb. om Vinteren. 64 om Sommeren. 1 Red. om Vinteren. Derbos 2 Rbd. for Locale, umber selve Bravefytteto Ubferelfe. vide det under Nr. 2 Anferte. Ligeledes. Ligeledes. XXIV. Deele ifte Hefte' (17) 257<noinclude><references/></noinclude> 3slarm7vh4cfscux0kxvaf3ks3jvgcq 104 73255 352666 304177 2026-03-29T18:58:19Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352666 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1845.||409}}</noinclude>Fr. ang. Skiode- og Panteprotc. Regift. 11-12 §. ning paa Gierens Raadighed lagt Baand ophæves eller ind- 28 Mart. frankes, altsaa Pantebreves Indfrielse eller Afbetalinger paa famme; Ophævelse af Namsdomme ved heiere Rets Dom, ved den i Pl. 18 Jan. 1788 $ 4 bestemte Tids Forløb, eller ved Gieldens Afgiørelse; Erklæringer, hvorved den Vedkommende frafalder eller indskrænker den Net, som et forhen ting- Test Document gav ham, f. Er. naar en Panthaver tilsteder, at Noget maa optages foran hans Fordring, eller frafalder den Oprykkelsesret, som hans Pantebrev gav ham; Attester, der vise, at et Fallit eller Opbudsbo er blevet Eieren extraderet, eller en umyndig Person igien kommen i Myndighedstilstand; Attester angaaende Aftægtsberettigedes Død. Alle Documenter, hvorved saaledes en ældre Panterettighed eller andet Baand paa Eiendommen ophæves eller indskrænkes, bør, under Henvisning til det Sted i Protocollerne, hvor de findes indførte, antegnes i Anmærkningscolonnen, ved siden af det ældre i Hovedcolonnen anførte Document, hvis Virkning derved modificeres, hvorhos der om alle slige Forandringer, i Henhold til Fr. 7 Febr. 1738 § 5, bor i selve Panteprotocollen gieres Bemærkning ved Siden af det ældre Document. Saa vil det naturligvis og med Hensyn til alle de Tilfælde, hvori den ved et ældre Document stiftede Rettighed ikke til Stade for tredie Mand, til hvem det maatte være eller blive overdraget, fan ophæves eller indskrænkes, uden ved en selve Documentet givet Paategning af Greditor, være at iagttage, at det med saadan Vaategning kommer til Thinge, førend Antegning om dets Udslettelse eller Indskrænkning, (hvorom Retsskriveren har at forsyne Documentet med Paategning), fan finde Sted, uden i alt Fald med udtrykkelig Bemærkning om saadan Mangel i Vedkommendes Hiemmel. Enhver Antegning i Hovedcolonnen, som ifølge en senere Tinglæsning har tabt sin Kraft, bør overstreges, men med tynde Streger, og saaledes, at den ligefuldt tydeligt kan læses. Hvor en ældre, Eiendomsraadigheden indskrænkende, Antegning, for at blive i Kraft, behøver en fornyet Antegning (cfr. den nævnte § 4 i Pl. 18 Jan. 1788), ber den og have sin Plads i Anmærkningscolonnen ved siden af den ældre Læsning. 12) For XXIX. Deels 2det efte. (27)<noinclude><references/></noinclude> 2oon6b021uyguaize91jqsmeyoruy4e 104 73288 352667 304210 2026-03-29T18:58:20Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352667 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1845.{{Afstand|3em}} 442||}}</noinclude>Fr. om Arv 18-19 §. 21 Mai. dan Bestemmelse skal i Riobenhavn Magistraten, og elleerers Amtmanden, funne indrømme hende Tilladelse til i sin Enifefestand at forblive henfiddende i uskiftet Bo med hendes umyynn dige Børn, naar hun med paalidelige Attester godtgier, aat hun er en huuslig og forstandig vinde. Demne Fribered - kan ogsaa af bemeldte Øvrighed tilstaaes hende, magtet deser ere umyndige Stedbern, naar det, ifølge den fødte Værgjers Erklæring eller andet troværdigt Vidnesbyrd, kan amtages, ant hun tilbørligen vil sørge for deres Underholdning og Operas gelse. - En lige Frihed kan og under samme Betimgelse inibe rommes den længstlevende Mand med Hensyn til hams umyma dige Stedbørn. Hvad myndige Stedbern angaaer, da bliverr den Længstlevende pligtig at stifte med dem, med mindre wee selv renuncere paa Stifte. Naar der, imedens den Længstlevende hensidder i uskiftet Bo, skulde tilfalde ham eller henwee Noget ved en af Boet uafhængig Adkomst, især ved Arv ellerr Gave, da skal den Længstlevende være berettiget til at holwee det saaledes Erhvervede udenfor Boet, under Betingelse af, att Stifte ftrar forlanges, inden det Erhvervede er indkommet ii Bort. 19) Den i den foregaaende § omhandlede Ret for: den længstlevende 2gtefælle, til at forblive bensiddende i ustiftet Bo, ophører, naar han eller hun indlader sig i nyt Ægteskab. Men, naar der i saa Tilfælde skal holdes Stifte, saavel som og hvor den længstlevende gtefælle, endog uden at indgaae nyt Ægteskab, i Medhold af Bestemmelserne i § 18, er pligtig at stifte, ber dog Skifteforvalteren drage Omsorg for, at der derved ikke skeer videre Standsning i Boets Benyttelse af den Paagieldende, end heist nødvendigt. Et faadant Skifte bør grunde sig paa dennes egen Ovgiørelse af Boets Activa og Passiva, forsaavidt dennes Rigtighed erkiendes af Arvingerne eller disses Værger, og Stifteforvalteren ikke paa de Umyndiges Vegne finder nogen særdeles Anledning til at paatbible dens Rigtighed; men selv naar hiin Opgiørelse ikke fra alle Sider erfiendes for rigtig, bør dog i Almindelighed ingen Realisation af Boets Eiendele simde Sted, men disses Værdi alene ansættes af uvillige Mænd. Dg near X Orded myndige antagen the quite ~1908<noinclude><references/></noinclude> f1lui0fvb8ejrajxchxw77upzjre1xb 104 73497 352668 304388 2026-03-29T18:58:21Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352668 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1846.||651}}</noinclude>Anord. ang. Wands Afledn. 3 Afd. § 68-69 get til at erholde Godtgiørelse ikke alene for Omkostningerne 29 Jul. ved selve Forandringerne, men ogsaa baade for det ved hans Nærings Opher eller Formindskelse under Indretningsarbeidet foranledigede Tab og for de Summer, den nye Indretning mu ligen foster mere i Vedligeholdelse, end den tidligere 66) Hvad dernæst angaaer de Indsigelser, der maatte fremkomme mod et Bandingsanlæg fra andre til Bandlebet grandsende Jorders Eiere eller Brugere, da bliver, med hensyn til, hvormeget Vand der kan indrømmes den Paagieldende, at tage Hensyn til Udstrækningen af det til Vandløbet grændsende Areal. Og kan da selve Delingen, i forhold af denne Udstrækning til Størrelsen af de øvrige til Vandløbet stødende Eiendomme, free, ved at tilstaae den Vaagieldende enten en vis Deel af Vandet eller en vis Benyttelsestid. I første Tilfælde giør Afløbsrendernes Vidde, under Forudsætning af lige Dybde under Vandspeilet, i sidste Tilfælde Tiden, i hvilken de maae holdes aabne, Forstiellen melleur den større eller mindre Brugeret. 67) Er Nogen ved Overrenskomst eller Forlig bleven berettiget til at afbenytte Vandet fra et, hans Jorder ikke tilgrændsende, Vandløb til Forbedring af disse, bliver der med Hensyn til Afgiørelsen af Spørgsmaalene om de Giennemgravninger eller Opdæmninger over anden Mands Grund, som heraf maatte blive en Følge, i Mangel af mindelig Forening, at forholde efter foregaaende § 53 til § 58. 68) Den dertil Berettigede, som agter at opdæmme et Vandløb, for at benytte sig af Vandet til Jorders Forbedring, skal have Ret til at støtte sit Opstemningsværk til anden Mands Grund, mod, i fornødent Fald, at godtgiere det Tab, som muligen der ved maatte foranlediges. Kunne Vedkommende ikke i Mindelig hed forene sig angaaende Godtgiørelsens Størrelse m. v, bliver i saadan Henseende at forholde i lighed med, hvad i foregaaende $$ 56 til 58 er fastsat. 69) 3 Forbindelse med den i det Fo regaaende ommeldte Regulering af de større Vandløb i Henseende til det skadelige Bands Afledning have Vedkommende, saavidt muligt, at søge ved Forlig opnaaet en almindelig Regule ring af saadanne Lob, ogsaa i Henseende til Vandets Afbenhttelse, og bliver der navnligen at tage Hensyn til, hvorledes be Hindringer for flig Afbenyttelse, der reise sig fra særdeles Rettig- XXIV Deels 3bie efte. (42)<noinclude><references/></noinclude> h2ibnvdbuklaeq8jnyoytpepmrgyfos 104 74038 352669 304835 2026-03-29T18:58:22Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352669 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1849.{{Afstand|3em}} 220||}}</noinclude>Lov om almind. Værnepligt, 2 Cap. 9-14§ 12 Febr. gientages for hvert af de paafølgende Aar, Anmeldelsen forsommes, indtil de Paagieldende skulle møde for Sessionen. Under samme Mulet skulle Bekiendere af andre Confessioner end den evangelisk-lutherske og reformeerte anmeldes for Lægdsforstanderen, for at indføres i Rullen, naar de fylde det 15de Aar; have de fyldt 15 Aar, men ei endnu opnaaet 23 Aars Alderen, skulle de under, samme Ansvar melde sig inden den fornævnte Frist af 4 Uger. Den famme Forpligtelse paalægges fremdeles Fremmede, som nedsætte sig her i Riget, og de i §§ 2 og 3 ommeldte Personer, saavel med Hensyn til deres Born som til dem selv, forsaavidt de ere i det i §§ 1-3 omhandlede Tilfælde og ei endnu have opnaaet den i nærværende Lovs § 29 ommeldte Alder. De hidtil for Værnepligten fritague Mandspersoner, som ere fødte i Aaret 1826 og saaledes staae for Udskrivning paa den første Session, ville, saafremt de ikke have anmeldt sig til den angivne Tid eller i alt Fald forinden Sessionens Afholdelse, eller naar de uden lovligt Forfald udeblive fra Sessionen, være at udskrive forlods. 10) Alle Mulcter, der skulle erlægges efter denne Lov, tilfalde vedkommende Fattigvæsen. 11) Værnepligten opfyldes enten i Kongens Land-Armee eller i Hans Se-Tieneste, i Overeensstemmelse med de Regler, som indeholdes i det Folgende. 12) Ingen andre Fritagelser eller Begunstigelser med Hensyn til Værnepligtens Opfyldelse kunne herefter tilstedes end de, der have Hiemmel i nærvæ rende Lov og Anordn. 23 Sept. 1848. 2 Cap. Om Værnepligten i Henseende til Land - Krigstienesten. 13) Udskrivningen til Hæren skeer paa de anordnede Sessioner i Overeensstemmelse med de Forskrifter, som nu ere, eller i Fremtiden maatte blive givne. For Landets Vedkommende tiltrædes disse Sessioner af et Medlem af Amtsraadet, som dette selv dertil udvælger, eller, hvor et Amt har flere Amtsraad, af et Medlem af hvert af disse. For Kiøbstædernes Vedkommende tiltrædes de af et af Communalbestyrelsen is den Kiobstad, hvor Sessionen afholdes, valgt Medlem af sammes Midte. 14) Med 22 Aars Alderen indtræder den almindelige Forpligtelse til Landkrigstienesten, til hvilken Ende i<noinclude><references/></noinclude> 6bpcnko95ohfn6ie6ryy3szyq99u6c1 104 74207 352437 317517 2026-03-29T18:49:22Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352437 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|8||}}</noinclude>1741. Academier, B. 4 Aug. R. ang. en Jordebogs: samt Contributions, og Material: Skriver ved Gore - Kloster. 4 Aug. Refer (til havns Univerfitat), ang. at Profeffor Møll man fan gives Fortrin, men med hans og Prof. Stampes Anciennitet ffat det beroe in ftatu qvo indtil videre. 25 Aug. R. ang. at De, som i Halle studere Theologia, skulle der holde sig til Professorerne Lange og Franke. 20 Octbr, R. ang. at der ogsaa maae hores Dimisprædikener i Hele liggeiftes Kirke i havn. 27 Ditoor. Rescr. (til Khavns Universitet), ang. at p. Rofoeds Ancher, som er forundt den Juridiske Profession, hans Profess for: Indkomster, samt Afgivt til Prof. Mollman og Stampe, fkal begynde fra St. Hansbag sidst, og hans Naadens Aars Svarelse lige fuldt beregnes, som forud for ham svaret i de 2 forrige Nar, Professionen har ftaaet ledig, hvori baade Decedens bar faaet et heelt Naadens- Aar, og Bibliotheket fin Deel, hvor efter han i Tiden skal have Naadens-ar for fine Arvinger at vente. 1742, 15 Junii, R. ang. hvorledes Universitatets Professorer skulle have Gang og Sæde imellem sig selv. 29 Juni, R. ang. at Catheteterne i Khavn ikke nyde Koft paa Klofferet, og Samuii ved Kongens Bibliotheqve ikkun een Koft. 20 Julii, R. ang. Rang for Doctores Medicina. 1743. 11 Janv. R. om Danske Mynter og Medailler og et Bis denskabers Societat. 8 gebe, R. ang. Samme, see Bøger, 3 Maii, R. ang. Examen Chirurgicum. 3 Maii, R. ang. Jordemødrenes Antal i Khavn, og Bekost ningen ved deres Examen.. 11 Mail, R. ang. hvorledes fremmede Studiost ved Universitetet frat antages. 31 Maii, N. ang, at alle Doctores Juris, fom tilligemed ere beskikkede Profeffores, fulle berefter være Membra facultatis Juridice. 31 Maii, R. ang. at Communitetet maa bekoste og vedligehol de Regentsens Bygning. 7 Junii, R. ang. hvorledes Studiofi novitii fra Fyrstendom mene og Grevfkaberne ved Universitetet skal antages. 28 Junii, K. hvorved Siefer, af 31 Maii 1743 pm Doctores Juris &c. forklares. 12 Julii, R. ang. Sigillorum Univerfitatis Forvaring, og det Juridiske Decanat, 2 Aug. R. ang. Bærelser i Regentsen for Præpofitus Com, 'munitatis og Portneren, 29 Novbr. R. ang. hvad Notario Facultatis Juridice er tils fagt af dem, som til Justits. Embeder vorde beskikkede. e8 Decbr. N. aug bead Doctores Juris, som ere Profeffores Juris extraordinarii, sulle forrette, og af Sportlerne myde. 1744 19 Janv. R. ang. hvad Medailler Medaille Commissio nen og Bidenskabers Collegium mage lade slaac. 3744.<noinclude><references/></noinclude> rh5gceysyr66hrd6w5210uprqzboh77 104 74247 352444 323417 2026-03-29T18:49:33Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352444 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|48||}}</noinclude>1748. Arv, c. Septbt. 1684, confirm. 2de Octobr. Intet herom melder); men at den skal ftrar tilbagelevere, hende Sestamentet. 21 Octobr. Rescript, ang. at Stifte efter en Bossemager og Hus stru, som vare bortbabe paa et Gods, tilkommer ikke Proprietai ten, men Antmanden, da Boffemageren ikke var Tjener af ·Godset. $749. 11 April Rescr. ligesom 17473 Gebr. (Lybecker, I. c.) 11 April, Bevilgn. at en mand i Norge, da efter hans Kones Ded hans bortdede Dotter Mands Creditorer gjorde Arrest i Dotterens Medre- Arv, maatte, uden videre Confirmation, disponere over den Arv, Dotteren efter ham tan tilfalde. 15 Aug. Confirm. paa Bevilgu. 1682, 10 Febr. 31 Octobr. R. ang. at Stifteskriver Tjenesten paa Bornholm skal forvaltes af de 4 By og Herredsfogder, hver i sit Herred. 21 Novbr. R. ang. Sfifterne ved Contoiret i Bergen 28 Nobr. R. ang. fan nyde Stifterne. at Birkedommeren paa Læssø ei 5 Decbr. R. ang at de den Kongl. Kasse tilfaldende Gjette- og Liendes Penge skal til Justitscassen være henlagte. 1750, 27 Febr. Bevilgning, ang at Manden + hvis 2 Dettre have erholdet Kongl. Bev. at være deres egne Værger under bemeldte deres Faders Ltffyn som Curator, maa enten selv i levende Live sætte dem es ande Curator, eller og de selv efter bans Ded have Frihed at udvælge dem en anden Curator, hvem dem lyste, og dertil fan formaae. 23 April, R. ang. at de i virkelig Krigstjeneste afdøde Milifaire Perfoners Enter, som blive siddende i uskiftet Bo, skal give Recognition til de Militaire Skifteforvaltere, og deres Stifter siden høre under Civil Dorighed. & Decbr. Rescr. (til Vice Statholderen i Norge), ang. at Stiftet efter afg. Capitain Ch. og hans afdøde Suftrue fat, i Anted ning af lovens 5-221, som eet Gifte anfees, og de ci vile Skifteforvaltere, : Magistraten i Frideriksstad, fig fra Stiftet efter hende entholde, hvilket den tilegnede sig paa Grund af d. 12te Junii h. A., der dog ei i nogen Maade paa dette Kilfælde passer fig, efterdi Enken, der dede forend Stiftet eftet Manden var til Ende, hverken efter Testamente eller Bevilgn. har siddet i uskift Bo efter Manden, og hendes Skifte overalt (fke heller kunde komme under de civile Skifteforvalteres Be handling, faalænge den paabudne Recognition ikke til de Mili taire var erlagt. 1751. 8. Janv. * Bevilgn. at Geh. Rd. Benzon, somn Bærge for sin Broderson 7. Benzon, maae til R. fælge og jode endeel frit Bendergods, herende under Sæbygaard i Sjelland, da dette Galg er Myndlingen fordeelagtig. 5 Febr. Bevilgn. at Justitsvaadinde Dreier og bentes 3 Born maac, uden at vedfjende eller frasige sig Arv og Gjeld, hensdde, subtil nogle contraherede Materialier vare leverede og Mandens Regns<noinclude><references/></noinclude> iius7bf77tdojgw2z12rnr6t3yxdgmg 104 74319 352435 339523 2026-03-29T18:49:19Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352435 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|120||}}</noinclude>1696. Auctioner. 28 Julii, . . ang. det Samme for Fyens Stift. 1697. 8 Junii, O. B. ligesaa for Viborg-Stift, 30 Octobr. D. B..... ligesaa for Aarhuus: Stift. 30 Octobr. D. B..... ligefaa for Malborg Stift. 14 Decbr. D. B..... ligesaa for Ribe Stift, 1699. 26 Septbr. Resol. at Khavns Magistrat bestikker Auctionsdirecteur. 1797, 21 Novbr. Aab. Brev, ang. at det skal forblive ved, Anoron, af 1694, 3 Julit. 1709. 29 Junii Refer. (til Stirobefal, i Sven), ang. at, faafremt Stiftet efter forrige Confiftorial Assessor afg. Dr. C. H. Lua er til Ende bragt, og Arvingerne nu selv vil lade deres til faldne Porter udi hans efterladte Eiendomme (Kiebfædgods) it Obenfe auctionere, da tilkommer Auctionen Byfogden, og ifle Auct on directeuren ved de Geilige Stervboer i Sven og Lare geland. 1710. 19 April, R. ang. at Byfoged Sønderborg i Arendal skal ver fin Rettighed til... Autioner maintineres. 1716. 13 Marti, R. ang. Auctionernes Forvaltning Sondenfjelds, far i Friderikshaid. 1718. 1 April, R. ang. at Auctioner hos Geistlige i levende Live stal forvaltes af Herredsprovfien og vedkommende Geistlige. (Ribe - Grift). 19 Aug. R. ang. at Auctionsmesteren i Bergen stal maintineres. 14 Novbr. R. ang. at Alt hvis i Jarlsberg Grevstab ligger, og skal auctioneres, tilkommer Grevens Betjente at auc tionere, men ei det, sem ligger uden for. 1719. 17 Novbr. R. ang. at hvis af Landet forauctioneres i Christia na og Bragernæs, deles mellem deres og Landers Auctionsdirecteur. 1723. 11 Junii, Bevilgn. at Viborg Hospitals Forstander og Stifts skriveren, eller hvem Directeurene i dennes Forfald dertil beskifte, made forcette Auction over det Domkirken og Hospitalet i Vi borg tilhørende Jordegods, som Direct. ved allern. Befaling er tilladt at sælge. 1724. 31 Janv. . (ligesom 1718, 1 April) for Viborg Stift. 1725. 16 Bebr. Refer. (til Stiftsbefal. i Trondhjem), ang. at Sor renskriveren i Strindens Fogderic (fom paa Aulsgaarden Lean gen, balvanden Fjerdingveis fra Trondhjem, bar efter afg. Stiftsßriver V. forrettet Auction over endeel Stervboets Giendeele) skal til Auctionsdirectensen i Trondhiem Chver v. boede og døde, og hvor Skiftet efter ham behandles, folgelig Auctio nen ikke kunde tilkomme nogen Anden end denne) tilbagelevere det oppebaarne Auctions Salarium, men af Stervboet for de 1 hans Sorenskriverie beliggende Eiendeele forneies. 1726. 14 Octobr. Refer. (til Stadtholderen i Norge), ang, at det Auctions Salarium, som maatte tomme af forrige Proviantsforvalter Vislofs og Regimentsqvarteermester Falsters Huuses Auc<noinclude><references/></noinclude> ri8atmmyjq8gkmpjkk9n3or4puwmtyf 104 74343 352436 330836 2026-03-29T18:49:21Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352436 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|144||}}</noinclude>*789. Auctioner. fom Birkeherren selv i tilfælde af Sogsmaal m. v. svarer under Birketinget; der paa Moesgaard Bortfolgte, saavelsom Stedet, hvor de bleve solgte, tilberte nu af ode Birkeherre, og ei nogen Fremmed; og det desuden vilde være ubilligt, at Birked. ved Sogsmaale og i andre Silfælde, hvorved der kun falder liden Fortjeneste, fulde bave Arbeide og Ansvar, men derimod ude lukkes, naar det gjelder om Auctioner, der give meere Indkomst og mindre Ansvar. 15 Ang. Pr. ang.. betimelig Licitation over Khavns Gade Renovations Bortførelse i Fremtiden. 12 Septbr. Canc. Pr. (til Aamiralitetet, og til Greve Vedel Jarls berg), ana. at den efter Contra Adeniral Arenfeldt holdte Auction tilfaldt den ordinaire Auctionsforvalter, og ifte Generals Auditeuren eller haus Fuldmægtia, (fiden Arvingerne, Detrene paa Grund af veniam fexus, erholdet igjennem Cancelliet, have selv paa egne, og ikke paa General Auditeurens Begne, admi nistreret og deelt Boet, der ei vides af anden Skiftebehandling, og intet Proclama er udsædt.) 19 Septbr. Canc. r. (til St. og Bif, i Sjelland), ang. at Auctionen over et Præste Enken S. tilberende Eiendomshuus 1 Eg segitsloomagle bor (paa de Prom. af 17de Decbr. 1785 anforte 2001 Grunde, siden, dette er et lige faadant Tilfælde, og Omstændig hederne de samme) tlfalde Herredsfoges E. (som troede den i Folge Rescr. af 28de Decbr. 1736 at være sig tilborende), men Provsten F. bor derimod holde Auction over hendes Effecter og Losere, som ved samme Leilighed skulle bortsælges. (Paa dennes Stye Forespørgsel.) 10 Octobr. pr. ang. at den Geiftlige Jurisdiction bør fors rette Auctioner efter Reformeerte Geistlige og deres Enker i Fridericia. 24 Octobr. Canc. (til Amtm. over Antvorskov 2c.), ang. at den af Grevskabet Bregentveds Birkebetjente ved Auctionen over Fares Kirketiender gjorte Paaftand, at tilkomme Salarium af den f givt, som maatte tilfomme for Varlese og Kafferup Byers Hartkorn, bvilke ligge under Birket, findes af Cancelliet at være grundet i Rescr. af 22de Octobr. 1751; dog forbeholdes Bedkommende Bands Bov og Ret. (Stevns og Karo Herreders Betjente henholdte sig dertil, at Kirken ligger under deres Jurisdiction, og Tienden maa felge Kirken som dens Eiendom, hvorfore de have negtet at afgive det forlangte Salarium.) 26 Decbr. * see Urv. 1790. 16 Janv. Pr. ang. at Auctioner paa Grevernes Gods tilkomme Birkebetjentene. 6 Marts, Canc. Pr. (til Stiftbef. og Bis. i Aarhuus), ang. at Birkebetjentene ved Marsellisborg Birk (der have besværet sig over, at de geiftlige Auctionsdirecteuver i Ming-Herred have afholdt en Auction over Holme. Præstegaards Avlings Bortforpagt ning, u. v.) itfe, efter Cancelliets Skjønnende, kan være berete tigede til denne i Holme: Præstegaard holdte Auction, hvorved Græsningen af dens Mark er bortleiet, men at det tilkom Prev fien<noinclude><references/></noinclude> d181806hduevl6n6pp0ijxz9vryt739 104 74622 352438 334230 2026-03-29T18:49:24Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352438 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||423}}</noinclude>1795. Forligelsesvæsenet. 423 3 Novbr. Circ. ang. 2 Forl. Commissarier paa Landet, og deres Eed, m. m. 6 Novbr. R. ang. at Forl. Commissionen forbigaaes i Sager om Kongens Jordebogs Afgivter. Z Novbr. Pr. ang. det Samme, T. 14 Novbr. Pr. ang. Forligelsesvæsenets Bestyrelse paa Baros niet Holberg. 20 Novbr. R. ang. at Forlig ved det Andet Bidnekammer, Es Retten, Gjeldscommissionen og Gjæste Recten i Khavn have Executions. Kraft. 21 Novbr. Pr. ang. hvilke af Sors Academies Skovfager henhøre til Forl. Commissionerne, T. 21 Novbr. Pr. ang. Adskilligt om Forligelsesvæsenet. 28 Novbr. Pr. ang. at Beneficium Havende betale, og at et Godses Fæstere under eet behandles ved Forl. Commiss fonen. 28 Novbr. (*) Canc. Prom. (til Magistraten i Khayn), at befjendtgjøre m. J. C. i Staden (fem forespørger: under hvilken Jurisdictions Forl. Commission Kherre Grev S. henhører, da han bar en Fordring paa bam, som han nedsages at sagfege bam for? samt om Forordn., af rode Julii d. A. ogsaa angaaer deslige Sager?): at Sagen forst bor andrages for Amtmanden, der forestaaer Forligelsesvæsenet i de Sager, hvor Greven, selv er Part. 19 Decbr. Pr. ang. at Birkedommer Vith paa Welle, eene fan forestaae Forligelsesvæsenet, samt at enhver Commis fair bør gjøre Eed. 1796. 9 Janv. Pr. ang. Indklage til Forl. Commissionen, naar forældede Ramsdomme skal fornyes, Arrest eller Forbud gjøres, m. m. 15 og 16 Janv. Circ. ang. at med Fortegnelse over Forligelses Commissionens Sager ogsaa skal berettes om de siden ved: Retten anhengiggjorte. 5 Martii, Pr. ang. Restance Sagers Behandling ved disse Commissioner. 5 Martii, Pr. ang. Forl Commissionen i Nakskov, og naar foruden den, Judklagede rette for fig. 19 Martii, pr. ang. at Ramsdomme, fom agtes fornyede, bør til Forl. Commissionen, men ei Brandrets: Sager. 2 April, Pr. aug. hvorvidt Mode for Commissionen tillades Sagførere og andre Mandatarier, samt om Bekostnina ger ved Sagers Afgjørelse uden for den. 2 April, Pr. ang. at ogsaa ved Gjelds Commissionen i Bers gen Sør Sager føges forligee. 04 9 April,<noinclude><references/></noinclude> lpzz63vbbq89u71a883fn3urpmo1d5v 104 74661 352439 334234 2026-03-29T18:49:26Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352439 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|462||}}</noinclude>1737- Geistligheden c. A. 2 Aug. R. ang. en Præst i Khavns Arrefthuus, samt hans Embede, Løn og Befordrine. 2 Abg. R. ang. den Overtroes Hemmelse, som Almuen skal have i at holde Krogstrup Kirke helligere end Andre, og Præstens med Degnens Embede i den Henseende. 2 Aug. Reset. (til B. i Sjelland), ang. at et Barn (som en for 3 Aar siden fra Kjobenhavn bortdragen Guldsmed svend havde avlet med en ham fulgt Matros Qvinde, og tilbagebragt, over 2 Mar gl., samt ei dobt, da Ingen kan holde det over Danben) skal oplæres i den eenfoldige Barnelærdom; og, naar man ce bleven forviffet om, at det ikke er blevet debt, al dots Daab opsættes, indtil det faaer meere Begreb, og fan svare for sig selv. 6 Septbr. R. ang. hvo der falder Præst og Degn til Slaglille og Bjernede Sogne. 6 Septbr. R. ang. Prædikenerne i Frideriksborg - Slotskirke, og deres Deling imellem Slotspræsten, Rector, Capel lanen og College Schola. 6 Septbr. Refer. (til Stiftsbefal. i Viborg), ang. at Bonden S. E. samt Hustru og Son af Eftvadaaards Gods, der ere for undte Benefic. paup. og fri Procurator. i 3 Sager mod deres Husbonde for tyrannie Behandling, maa indtil disse Sagers Ud. drag sege deres Saligheds Midler og Alterens Sacramente en ten i Viborg eller andensteds, hvor de maatte tage deres Opholdss sted. 26 Novbr. Cfr. indeh adskillige Poster om Geistligheden, og beres Religions: Stridigheder, samt Provste og Prafts Moder. 20 Decbr. Refer. (til Bif. i Ribe), ang. med Amtmanden i ha dersteb (fom for rum Tid siden er refcriberet, conjunctim med ham den Anstalt at gjere og fee derhen, at Capellan St. udi Skjerrebek i Torninger, Lehn enten beholder den til Kirken en gang giorte Nogel, efter, i Fald Samme ei meere er til, en Anden bliver forfærdiget, og ham af Kirkeværgen at vorde tib stillet) dette Rescript at efterleve 1738. 10 Janv. R. ang. at Sors Kirkes Tavlepenge skal udde les til Børn, som forrette Chortjenesten ved Gangen i Ri fen. 10 Janv. R. ang. at... Præsterne ei maae fiøbe af Lybeffer net Bornholms Kjøbsteder. 11 Janv. Gen. Kirke Insp. Skriv. (til Biskoperne), ang. at ind berette, om der noget Sted maatte findes nogen fær Fundat eller andre Omstændigheder, som kunde hindre Kongens ved Re script til Sjellands Biskop (om nogle prædikeners Afskaffelse o Forandring til Catechisation) intenderede Foranstaltning; og de cillige indsende dem. 24 Jan<noinclude><references/></noinclude> grpz0ys20t9m8l4aipy03pr06nela6l 104 74724 352440 332386 2026-03-29T18:49:27Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352440 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||525}}</noinclude>1795. Geistligheden 2c. A. 525 15 Maii, R. indeh. Noget om Præsterne i Zingsvold, Edsen og Syndalen. 13 Juni, Pr. ang. Selligaeiftes Kirkes Brug tillige til Gudstjeneste 13 Juni, R.) for den afbrændte Nicolai Stufes men gbeo, samt en Andagts- og Bede - Dag. 20 Junii, Pr. ang. Dispensationer fra Bielle i Kirken og lys ning af Prædikestolen i Augustenborg Slots Menighed. 25 Julii, Pr. arg. at brandlidte Khavns Indbyggere høre til de Menigheder, hvor de ere henflyttede. 15 Aug. Pr. ligesom 1795, 17 Janv. 15 Aug. Pr. ang Rettigheder og Pligter for Exercitiarii, fom visse Islandske Sognepræster skulle holde. 5 Septbr. Pr. ang. at Capellanen Hr. Vulf i Hiørring kan prædike afvertende over Epistler og Evangelier. 18 Sept. R. indeh. nærmere Bestemmelser i Henseende til Gudstjenesterne for Helliggeistes og Nicolai Menigheder. 26 Septbr. Pr. ang. Affkrioter of Anordningerne i geistlige Sager at meddeeles Hertugen paa Augustenborg.. 26 Septüt fee Egrestab. 23 Octobr. R. ang. Gudstjenesten og andre Forretninger i Holmens Kirke om ugen. 23 Octobr. R. ang. Slots og Sognepræstens Forretninger ved Aggershus og Aggers. 24 Octobr. Pr. ang. Amtmandens Overtilsyn med den geist. lige Beneficiarier forundte Stifte Ret. 31 Octobr. Pr. ang. at Hr. Teilman i Tollsse maae prædike over selvvalgte Texter. 31 Octobr. Pr. ang. 2 Degne og Skoleholdere i Kragelund- og Funder Sogne. 13 Novbr. R. ang. Grendserne imellem Besterporsgrund og Solum Menigheder. 14 Novbr. pr. ang. 2 Skoleholdere og Kirkesangere i Mag, leby Sogn paa Meen. 5 Decbr. Pr. ang. paa hvilke Bilkaar Provsten paa Born, holm maae udeblive fra landemoder i Roeskilde. 18 Decbr. R. ang..... Tilsyn med Orden ved Sangen i Khavns Kirker. 19 Decb. Pr. ang. hvorledes Hr. Schüth i Haarslev maae prædife over andre Lerter. 19 Decbr. Pr. ang. af hvem Organist samt Chordegn og Graver ved Domkirken i Biborg beskikkes. 1796. 2 Janv. R. ang. Degne og Skoleholder Tjenesten i Tor sted ved Horsens. 8 Janv<noinclude><references/></noinclude> m61t75df4wyjg0yyz5f3ij0t1dvh6gc 104 74732 352441 334239 2026-03-29T18:49:29Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352441 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||533}}</noinclude>1799. Geistligheden 2c. A. 533 ældre, hvilke bedst maae fjende hendes Tegn ve Mimik. Sprog. er bleven givet Anledning til at forklare, fig over de vigtigste Grundlærdomme af den schriftl. Religion, og om hendes Attraa efter Deeltagelse i denne hellige Handling, da Bif. efterat de overværende Vidner til ham have afgivet deres skrivtlige Wids nesbyrd herom, enten bave at fraraade dette Skridt, eller at tilfæde hendes Autagelse; i hvilket fidfte tilfælde Bionernes Fritlige Erklæring offentlig for Menigheden maa oplæses, for hos Mængden at forebygge urigtigt Begreb om Handlinacn. 25 Maii, Pr. ang. Dobe Attest med Ansøgninger om Patron Præstefaldsbreves og Personelcavellaners Confirmation. 29 Junii, Pr. (2 Stfr. ), at Lolland og Falster, stai, ved Vas cance, have en egen Biskop. 5 Julii, R. ang. Forandring med Gudstjenesten om ugen i Nibe Kjøbstæd. 12 Julii, R. ang. at.... den Resid. Capellan ved St. Mikkels- Kirke i Slagelse. holder Catechisation for Disciplene. $7 Julii, Canc. Vr. (til Bisk. i Fyen), ang. at Drengen §. S. iierteminde, som har lyst at gaae til Soes, fan confirmeres paa en anden Sondag end de aarlige Confirmations Sondage, naar Sognepræsten finder, at han besidder den fornødne Kundskab. 2 Aug. Pr. ang. 2 Degne, tillige Skoleholdere, i Skydebjerg og Orte Menigheder. 2 Aug. R. ang. en Gaard og Afbygger lagt ganske under Brørup Sogn. 6 Septbr. R. ang. Degnefaldet....i Strøbye og Varpe lov Sogne. 14 Septbr. R. ligesom Pr. 1799, 25 Maii. 27 Septbr. Kongl. Resol. at Biskop Schmidt over Aggershuus- Stift, benimod 80 Aar al., herefter maae være fritaget for Vie fitations Reiser; at disse maae foretages af Provsterne, som derom have at sende Beretninger til ham, og han igjen at tile fille Cancelliet Samme med fine Bemærkninger; samt at Stiftsprovften at udføre de Forretninger, som Biskopen ei selv kunde bestride. (Coll. Tid. No. 41, S. 638.) 5 Octobr. Circ. ang. Geistlige Øvrigheders Eftersynt og Attestation i Hensigt til Afgivt til Revisionscontoirene og af Collateral Arv. 5 Octobr. Pr. ang. Provste Bisitatfers Berammelse paa Bornholm. 12 Octobr. Pr. ang. den Praxis, at Provsten uden Assessorer holder Geistliges Auctioner. 25 Octobr. R. ang. Forandring medi Onsdagsprædiken for Bemmetofte Klosters Menighed. 25 Octobr. R. ang. Degnen ... i Boldby 26 Octobr. Br. ang. Oplæsning fra Prædikestolene af Quarantaines Anordningerne. £13 8 Novbr.<noinclude><references/></noinclude> 4y1tz3okomaqrwwpo9dmrsj9fa7q1cg 104 74736 352442 262348 2026-03-29T18:49:31Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352442 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||537}}</noinclude>1800. Geistligheden 2c. A. 537 tragtninger, som kunde stemme Hiertet til lov og af, men at hertil ingen feilighed gives i den anbefalede Text.) 8 Novbr. Pr. ang, at den ny evangelist christelige Pfalmebog maae bruges ved Gudstjenesten. 21 Novbr. R. ang. Brahetrolleborg og Krarup Sognes, 2 Pastorater. 29 Novbr. Circ. ang. at Orgelet maae paa enhver Helligdag bruges ved Sangen i alle Kirker. 29 Novbr. Pr. ang. Skolelærer og klokker Embedets Com bination ... i Vordingborg. 29 Novbr. Pr. ang. at Tromo Sogn bør ansees som Hovedfogn 29 Novbr. Canc. Pr. (til Stiftbefal. i Bolland, og Notits til Bis.), ang. at ville give Huusmand M. R. 2. i Dannematre Sogn (som for 2 Aar siden, og nu imod offentlig og privat Advarsel igjen har ledfaget sin 'Kone efter Barselseng i kirken, uden at efterleve Mefcr. af 22de Novbr. 1754, samt end itte ved Forligelses Commissionen har fundet formaaes til at give Degnen Offer, da Præsten ingen Erstatning forlanger) en Grettefattelse, og Advarsel for Fremtiden at afholde sig fra sig lov- Gridig Opførsel, samt derbos paalægge ham at give Degnen a Mt. i Erstatning. 6 Deebr. Pr. ang. hvorledes Frue Kirkes Capellan, Hr. Clausen, maae prædike over selvvalgte Terter. 6 Decbr. Pr. ang. det Samme i Hens. til Sognepræsten for Landet og Ryde, Hr. Lielsen. Bidere, see Academier B, Begravelse, Egteskab, Fattige, Helligdage, Kirker, Religion, Skoler. Ang. Geistlige fifter, fee Arv, Auctioner. Landemoder 2c. fee Retten A. & C. Miffionairer, see Sinmarken, Grønland. Geistligheden især Præsterne. B. Deres Boliger, Gode, Indkomster og Ud. givter. 1660. 13 Novbr. D. B. om 2 Sogne til Nars Domkirkes Præst. 1661. 10 Janv. R. ang. Indqvarteringsfrihed for; Præsterne i Nars- Stift, mod at underholde nogle Soldater. 19 Febr. R. ang. Bispens Residents i Aars at vedligeholdes. 11 Julii.<noinclude><references/></noinclude> qxhnoq6f8z1htohglg9uon69diyytnn 104 74753 352443 339534 2026-03-29T18:49:32Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352443 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|554||}}</noinclude>1743. Geistligheden tc. B. 20 Decbr. R. ang. Indkomster og Bolig for den Resid. Capellan til Katrup, Colstrup og Ørreslef. 20 Decbe. Rescr. (til St. og Biff. i Viborg), ang. at Actor mod Præsten . (t) maae ved Rettens Middel til Sagens Uddrag lade seqveftrere Saameget af hans endnu i Behold havende Jordegods og Bohave tc., som til Eagens Omtoninger i Eiden at udrede, kan eragtes tiltræffeligt (da det befeygtes, at han vil fælge eller forfette famme); og, i Fald det udforderlige ei an træffes, skal en vis Deel af hans Kalds Indkomster for den øvrige Reft indeholdes. (†) See R. 12 Detobr. 1742. Geistligheden A. 1744. 17 Janv. Rescr. (til Bif. i Chriftianssand), ang. at den afand), ang, at den fatte Præst B. eller hans hustru maae til fin og Borns Ophold nyde det i Maadens Maret fra de fornødne og specificerede udgive ter Overflydende, og nu værende Sognepræft, der skal oppebære alle Kaldets Indtægter, bor til Biskopen og Provsten qvartaliter aflægge Regnskab derfor. 10 April, R. ang. at Præste Enke-Pensioner stal svares efter Kalbenes Tilstand. (Ex i Noten.) I Maii, R. ang. at der svares Tiende af Hør og Hamp til Præsten i Toreby, m. v. om Græsgang for haus. Kreas ture. II Maii, R. ang. Degnebolig i Rindum: Sogn. 31 Julii, R. ang. Bopæle for de 2 Compaftores til Magleby. Menig hed, og deres Indkomsters Deling. 2 Octobr. R. ang. Frihed for Indqvartering og andre udgiv ter af Bispe Residencen i Ribe. 6 Novbr. R. ang. at Rectoren i Kjoge maae ei paaftaae Noget af Klokkerens Accidenser, m v. 11 Decbr. R. ang. Indkomst for den Res. Cap. ved Slots og Garnisons Menigheden i Helsingøer. 18 Decbr. R. ang. Huusleie af Kirken til Præsten i Grenaa. 1745. 29 Janv. R. ang. Degneboligernes Istandsættelse og Veds ligeholdelse i Danmark. 29 Janv. R. ang. en Capital, som skal staae hos Stiftsprov fterne i Ribe, forsikret i Naadens Aaret. 21 Maii, R. ang. Garnisons. Offerets Deeling mellem Præ sterne i Nyborg. 21 Maii, Rescr. (til St. og Bif. i Ribe), ang. at den fufpende rebe Sognepræft . maae pendente lite selv oppebære den balve Deel af Kaldets Indkoinster, men den anden halve Deel stal fequeftreres og til Sorvaring hensættes indtil den fiskalske Sags endelige uddrag. 23 Maii, R. ang. Residentsen for Præsten til St. Michels: Kirke i Slagelse. 4 Junii, R. ang. Studiiskatten af Bindblæs Præstekald og Mariager Capellanie. 30 Julii,<noinclude><references/></noinclude> 0kgoknrkyjdspqpa05wh59rfwzreomb 104 74800 352445 331478 2026-03-29T18:49:34Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352445 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||601}}</noinclude>1793. Geistligheden c. B. 601 ere anvendte paa foretagne Forbedringer ved Jorder, hvilke allerede ere udskiftede, og som ikke bere til Udskiftningen selv. 18 Janv. R. ang. et Enkesæde ved Jersin- og Sellerød - Degnefald. 19 Janv. Pr. ang. Deeltagelse i Kirke Arbeide for Præsternes Medhjelvere. 25 Janv. R. ang. Forandring med Huurus Præstegaard. 25 Janv. Refer. (til Biskopen i Sielland), ang. at et faan af 200 Rdlr. fra Kreditkaffen, til Hove Præstegaards Jorder at forbedre, maae befte paa Eftermændene, m. m. 26 Janv. Pr. ang. hvad Provsten over follands Narre Her red tilkommer af Beboerne paa Vesterbo: Provstegaard. 26 Janv. Canc. Prom. (til St. og Bif. i Fuen), ang. at Entesæ det ved Sollinge: Degnefald, som aldeeles forfaldet, byrdefuldt for Degnen, og langt fra ikke svarende til Hensigten, fan et aleene for Fremtiden ophore, men endog everludes til p. t. Degn 5, (om har havt Bekostninger paa Boligen) til at gjøre fig Samme saa nyttig, som han med Kirke. Patronens Minde og Vidende bedst veed og kan (+); dog 2. forbeholdes paa lovlig Maade, om han det forlanger, at lade paafjende fin Ret til omtalte Bygning; men den confirmerede Fundats til Cessation of inds fendes. (Siden det er oplyst, at samme Bygning har fra de ældste Sider af været en Deel af Degneboligen, og at . saaledes ei har havt nogen Eiendoms Ret dertil.) (+) Herved er Pr. af 25 Aug. 1792 forandret. 2 Febr. Pr. ang. at Godtgjørelse til Beneficiarier for Afgang i Liende af indtaget Hartkorn til Skovs Opelskning vedvarer i Naadens Aaret. 2 Febr. Pr. ang. 10 Td. Byg af Helnæs Cogn til Sogne præsten. 2 Febr. Pr. ang. Penge Tart for Inventarium ved Urskoug Præstegaard. 8 Febr. R. 9 Febr. r. ang. en Catechet ved Vorfrue- Kirke i Khavn . hans Løn og Tavle. 22 Febr. R. ang. et Præste Enkesæde i Fruering Sognefald. I Marts, R. ang. at Sellersd Præstegaard betales med 500 Rdlr. 1 og 2 Marts, see Brandforanstaltninger. 2 Marts, r. ang. 3 Roir. M. af Karlebo Degne- Ind komster til Skolen. 13 Marts, Resol. ang. at de Geistliges Gods i Island fritages for Udgivt til Tugthuufet, T. 16 Marts, Pr. ang. Huusmænds Hostedags: Arbeide til Sog nepræsten i Evendray. 22 Marts, R. ang. Korn og Penge til Kirkesangeren og Skoleholderen ved Kiong. Stole. 73 prit.<noinclude><references/></noinclude> ieoqk8g50ml75t958f9b2e1deorbfkq 104 74904 352446 339541 2026-03-29T18:49:36Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352446 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||705}}</noinclude>Indqvartering. 705 1735. 5 Aug. R. ang. Kirkes og Skole Bètientenes Frihed for Byens Byrder og Indqvartering i Chriftiania. 7 Octobr. Refer. (til Stiftsbefal. i Ribe), ang. at Ritmefter 2. (som ved Regimentets Forlængelse til Kolding i Aaret 1732 ei Funde faac Logemente, og desaarfag tjebte samt reparerede 2 Huuse) maae nyde Frihed for Indqvartering af den saard han selv beboer, faalange han der i Byen sig virkelig opholder 1739. 24 Octobr. fr. ang. fri Qvarter for de til Enrollerin. gen beordrede Sø Officerer. 13 Novbr. R. ang. Rytterveste Stalde i Sjellands Stifts Kjøbstæder. 20 Novbr. R. ang. at Krigs, oa Land Commiffarien med deres Vedligeholdelse skal have Indseende. 26 Decbr. Skr. ang. Betaling for Brændsel og Lys til Corps de Garden i Fridericia. 29 Decbr. Skr. ang. at det med Indqvarteringen skal have fit Forbli vende ved Resol. 2 Janv. 1730. 1740. 12 Febr. R. ang. at i alle Fæfninger skal Qvarterene fuldt bereg nes for heele Mandskabet, hvad enten de ere tilfæde, ller ei. 6 Junii, R. ang. Asistence af Magistraten i Khavn ved Spe Eurolleringen, og fri Quarteer for Capitainen. 5 Julii, R. ang. en Lignings Forfattelse over Indqvarterings. Hjels peftatten. 6 Aug. fr. fpm 1739, 24 Octobr. 1741. 7 Julii, R. ang. et Magazinhuns i Randers. 1742. 23 Febr. Refer. (til Magistraten i Kjobenhavn, meb Gjenpart af gl. Befaling under Dags Dato til.... Aamsen, .. Torm, og... Barchman, i en famlet Commiffion nu, fot medelft Tidernes Forandrina, Indgvarteringstarten i havn paa en bedre Maade end efter den gamle Anordning, dog pia famme Fundament, saavel af Grunden som af borgerlig Næring og Brug, at lade indrette, m. v.): at rette sig derefter, og at til fille Commiffionen hrad Forretninger den forlanger; samt at tilholde Stadsconducteuren, at han med sine Boger og, Charter flitt g skal gaae den tilhaaude. 30 Martii, R. ang. at underfogdernes, Rodemesternes, Brandfolkes 13 April, nes og Stadsconducteurens Portioner af Indqvarteringen stal transporteres til Lygte og Spreite: Skatten. 27 April, R. ang. Indqvarteringen i Helsingøer. 12 Octobr. N. indeh. Adskilligt om Indqvarteringen. i Khavn. 12 Octobr. N. ang. at Præsternes og Kirkebetjentenes Boli ger i Khavn skal svare Indqvartering. 12 Octobr. R. Ligeledes Grevernes Hoteller i Khavn, i Fald de til Andre bortleies. 12 Octobr. R. ang.... Indqvarteringsfrihed i Khavn. 23 Novbr<noinclude><references/></noinclude> 58ps1tqrxa1350eys0h6i57orfnjsog 104 74925 352447 314394 2026-03-29T18:49:37Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352447 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|726||}}</noinclude>1757. Island. 20 Maii, R. ang. at Klosterholderne i Holum Stift stal aflægge Regnskab for Klosterkirkerne, og ved dem indrette Kirkestole. 1759. 14 April, R. ang. Laugmands Toldens. Qppebørsel af Syffelmændene, og Betaling for Breves Læsning til Laugtinget paa Island. 4 Maii, R (Stfr) ang at en ung Studerende skal aarlig fra hvert Stift i Island overfendes, til at studere ved en af de latinste Stoler i Sjelland; samt hvorledes med dem og deres Oplags: Penge skal forholdes. 1761. 18 April, R. ang. at de Præster paa Island, som ikke selv ere nogen Jord i Sognet at boe paa, maae udvælge fig En til Beboelse. 18 April, R. ang. et Forslag, hvorvidt Leilændinge maae flytte fra de dem fæstede Gaarde, og det at henvises til Dem, som arbeide paa den ny Lov. 1762. april, Resce. (til Stiftsbefal. paa Island), ang. at, som S. G. af Sfeggestodum og hans Sedfendebarn G. R. (der i Folge Kgl. Bevilgning have ægtet hinanden, men fordi hun fom i Barfelfeng 12 uger efter deres Bryllup, har Sysselman. den efter faa faldede Stoerdom krævet Boder, dem de ei kunne betale) have ægtet hinanden, førend hun har født Barn til Ber den, saa kan ovenmeldte Boder efter Stordommen ikke i dette Tilfælde bave Sted, men de derfor være befriede. 15 Octobr. R. ang. at de Delinqventer, som i Island hidtil ere dømte til Tugthuus: eller Fæstnings Arbeide i Khavn, stal herefter dømmes til Arbeide i det Islandske Tugt huus, m. v. om Straf for bortløbende og opsætsige Eugt huus Lemmer. 1763. 3 Junii, R. ang. at alle de 2Egtefoner paa Island, som giore Barfel efter at de ere ægteviede, skal med sædvan lige Ceremonier af Præsterne indledes. 3 Junii, R. ang. at Dette skal iagttages ved den Islandske Lovs Revision. 1764. 10 Febr. R. ang. at der med Forfyndelsen af de fra Js land . til Kongel. Resol. eller Appel for Høieste Ret indsendende Delinqvent Domme skal forholdes efter Fd. af 7de Junii 1760. 12 Octobr. R. ang. at uformuende paa Island, som ei ere nærmere beflægtede eller befvogrede end i . kov 318-9, 3, 5 om meldes, made vies uden Kgl. Bevilgning; men at den af de Formuende firar efter Bielsen fal feges. 16 Novbr. Anordn. og R. ang. Justitien og en Justitskasse udi Island, som Kongen har funden for godt at oprette under Navn af den Islandske Justitskaffe. 1765,<noinclude><references/></noinclude> qx3lkosbufsu6wrvea0ubxglyime70m 104 75057 352448 317037 2026-03-29T18:49:44Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352448 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|858||}}</noinclude>1792. Kjøbstæderne c. Plankverk, dog at han betaler de sædvanlige Skatter til Byen af Huusenes Grundfart, (ba de ere faldefærdige, og han, som har opbygt 2 af langt større Værdie, ei fan ævne at opføre ogsaa dem.) 13 Octobr. Pr. ang. en Frugttræ Skole i Smede-Haven ved Odense Slotshave 3 Novbr. Pr. ang. at Kiøbstæderne ikke synes at tilkomme Fritagelse for stemplet papirs Brug. 17 Novbr. Pr. ang. nogle Bedtægter for Hobro - Kjøbstæds Markvæsen. 24 Novbr. see Fabriquer. 21 Decbr. Nab. Brev om Henftand med Hirschholms Frihed is Aar. 1793. 5 Janv. * Canc. Pr. (til Stiftbef. i Sjelland), ang. at jobs ftæderne i Stiftet bør, ligesom andre Stæder i Danmark, selv udrede Betalingen for afgivet varteer til Extra Sessionens Deputerede og Betjente i Marene 1791 09 1792, saameget meere, som de af den Mængde samlede Mennesker maa have havt en ikke ubetydelig Kordeel. (Han indstilte, at af Beleøbet maatte reparteres paa Landet.) II Janv. R. ang. at det eene Raadmands Embede i Kolding indgaaer. 18 Janv. R. ang. . . . . hvad hver Kiøbstæd af den Norske General Indqvarteringskaffes Indtægter erlægger. 26 Janv. Pr. ang. en bestandig Kemner og 2 Underlæmnere, samt Forbedring i Bægternes løn udi Varde. 30 Janv. Resol. ang..... Cautioner af Magistratspersoner for Kgl. Oppeberseler, T. 1 Febr. Confirm. paa Magestifte af et Byfogden i Holstebro tilhørende Stk. Eng. 16 Febr. Pr. ang. 2 Paalæg at lignes paa Indvaanerne, og By Kassens Oplæg at udsættes, i Ringkjøbing. 8 Martii, R. ang. Sikkerhed for dem, der som nye Borgere ville nedsætte sig, og forlange 6 Mars Frihed for personlige Byrder 16 Marts, Rentek. Vr. (til RibesStiftamtmand), ang. at Sagens Afgjørelse om udskiftningen af Barde-Byes Jorder aleene beroer paa en almindelig Bestemmelse om, hvorledes med Kjøbstæda Jorder og deres Deeling bedst kan forholdes, samt hvorvidt det fan ansees nyttigt at tillade Sammes Udstiftning. (Anlediget af en fra T. og 2. indkommen Strivelse ang. Resolutions Cre holdelse paa deres forhen (t) derom indgivne Ansøgning.) (t) Forft segt i Maret 1787; bevilget 1794, 19 Julii *.) 12 April, R. ang. Odense: Mark Jorders fordeelagtigere Anvendelse i Fremtiden 13 April, Pr. ang. Reifendes Befordring ved de i Faaborg Næring drivende, der holde Hefte og Vogn. 33 April, see Opløb. 20 April,<noinclude><references/></noinclude> jzjuothy7ni1y6l4qcheal6u4ypp3cg 104 75145 352450 316604 2026-03-29T18:49:48Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352450 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||9}}</noinclude>1777. Landmilitien. A. 19 April, Pr. ang. at Amtmanden har ikkun eet Botum i Sessionen, ligesom de øvrige Deputerede. 16 Julii, R. ang. at Kongen ikke godtgjør meere end 66 Rd. i det Høieste for en Rytterhest, fom under Mynstringen kommer til Skade. 16 Aug. Pr. angaaende Munderings Kamre til Lægds- Eqvipagens Bevaring ved Rytter Regimenterne, imod 3 Marts Betaling aarlig af hver Heste Udreder. 26 Aug. Pr. ang. aarlig Liste over de Uoredere, som enten udmærke sig med at levere stjenne Folk og Heste, eller findes efterladne, m. v. so Septbr. Resol. ang. hvorledes det til Regimenterne afgivne Mandskab bor ansees. 27 Septbr. Pr. ang. at ogsaa hefte Dæffener og Gjorde stal bevares i Munderings Kammerne. 3 Octobr. Refer. (til Suftsbefalings. og Amtmandene i Jyds land og Lolland), ang. at undersøge de Attester, som i dette Har ere givne Landsoldater om Sygdom, og derom fremlægge Udfaldet for næste Landmilitie. Session. 4 Octobr. Pr. ang. at Proprietairernes Følgesedle for Mandskabet maae være paa ustemplet Papiir. 1778, 7 Febr. Pr. ang. Forandring i Ererceertiden for det Nation nale Infanterie. 7 14 28 Martit, er ligesom 1777,4 Octobr. 4 April, Pr. ang. hvorledes Tornisterne for Mandskabet i Infanteriets og Artilleriets Nationale Districter stal bevares. 29 April, R. ang. Officerernes Befordring til og fra Ererceer Plad. sene ved de Nationale. 27 Junij, Vr. ang. hvorvidt en fri Karl af Bondestanden, som har Pas, maae faæfte en Bondegaard, eller som Selveier kjobe og beboe Samme, uden at have været Soldat. 1779, 26 Juni, Cane. Prom. (til Landmilitie. Sebfonen for Lun denæs Amt), ang. at, da Fd. af 14de Septbr. 1774 ifte bar nogen Indflydelse paa dem, som ere eller blive Sofolk, det og bliver Supplicanten (: Krigsraad 2. til Segaard, der, da Noget af bans Gods er benlagt under Landlænderne, og Noget under Sølægderne, samt da Een af de Forfte bar sogt Faite under de Sidike, bar forespurgt, om denne gæster, som i Sos Mullen bor enrulleres, og siden i vaakommende Tilfælde tjene til Goes, al' efter §. 16 passere Monftringen forend Fæftet) selv, som skal besorge alle Vacancer i landlægderne befatte, faa fan ban og bortfæste fin Gaard under Selimieterne til en Karl af bans Gods, uden at denne ferit al tiene under Landmilicen. 25 Septbr. Pr. ang. Reclamation af det Mandskab, som fra God serne desertere til det Slesvig eller Holfteen fe A 5 1779-<noinclude><references/></noinclude> kn4p2rq73tmkmw20mb74esezfuz9anp 104 75245 352449 252285 2026-03-29T18:49:46Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352449 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||109}}</noinclude>1800. A. i Almindelighed. 109 Riebenhavn, og at indkomme med Forslag poa Commissarier for Siebfæderne, oa belt selv at være Peases, til at gjøre For flag om de Forboldsregler, fom efter lige Grundfætninger fune ne være at bestemme for Laugene uden for Kjobenbavn, meb enfon til det Locale, (hvilket Kongen, i at apprebere udka. Het til bemeldte gorordning, bar befalet.) 9 Aug. Cane. Br. til Ringtiebing Amtmand), hvorved ham til filles tre commifforiale Befalinger, aug. Laugenes Indretnin ger, m. v.; dog, ifald der i nogle af de bam underordnede Kieblæder ei er Laug, da Commifforief for famme at sendes Cancelliet til Caffarion. (Det samme imenes, dog vel til fors fjellige Eiber, at være gaart til alle vriobeder.) 20 Aug. Pr. ang. Bevilgninger til Frimestere... 25 Novbr. Pr. ang. de borgerlige Artillerifters Frihed til at holde vende, eller til Indskrivelse i Laugene at oplære Drenge. Videre, see Brandforanstaltninger, Consumtion, Fabris. qper, Fremmede, Handel, Politie, Reformerede, Toldvæsenet; Lauge til Lügbæren, see Begravelse. Laug og Haandverker: B. i Særdeleshed. (†) 1) Bagere. 1666, 21 April, R. ang. Beeds Baguing af Borgerkabet i Nyborg til Folket ved Fæningen. 1667, 2 April, Forb. em Bagen...for militien i Nyborg. 27 Aug. R. om Overholdelse af samme. 1670, 19 Octobr. Confirm. paa Sonderborg Bageres Laugstraa. 672, 12 Janv. R. ang.... Bageroune ... faa og Kart paa Brod i Riebenhavn. 1673, 10 Martii, Priv. og Langsartifle fer Siebenhavns Bagere. 23 Aug. Confirm. og forbedring paa Næstved. Bageres Laugsartikle. 1676, 6 Junii, R. ang. Bagen.... til rmeen, endog paa Præe dikensdage. 1684, Julii, R. ang. Bagernes Indkjob af Rug og Hvede hos Kjobmændene i Kjobenhavn. 1684 (+) Nummeret af bvert lang er ber det samme som i Schous Regifer.<noinclude><references/></noinclude> njcuziduieb1mex6ern0db3ud7kvbc4 104 75327 352451 317726 2026-03-29T18:50:01Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352451 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||191}}</noinclude>1785. Losagtighed. 191 26 Martii, r. ang. at Forestilling i visse Leiermaals-Sager skal gjøres, førend Sag vorder anlagt. 26 Novbr. see 2gteskab. 10 Decbr. Pr. ang. a det er Officerer tilladt at lyse des res nægte Børn i Kuld og Kjøn. 30 Decbr. fee 2gteskab. 1786, 4 Febr. Canc. Brom. (til Stiftbefal. i Chriftianssand), ang. at, da Stipper R. (bvis Stib og kodning er indkom men til der Riisser, og som af Stormanden er anmeldt at være falden over Bord, men der er forte Formodning bm, at ban, R., har bortiert, og i Sverrig ægtet en i Legfeer boens de Mands Kone, decaarsag Bufogden har forespurgt fio, buem bans Efterladenskab fal tilfalde, enten Kongens Safe, eller den Afdødes Arvinger) bar nedsat fia i Sverrig, og der været bofat, findes tugen Anledning til at eiere Paastand om bans Beeslod; og vil i evrigt med hans Ejerladenskab forholdes efter Loven. 17 Martii,fee Geistligheden A. 28 Octobr. Cane. Pe. (til Stiftbefal. og Bif. i Sielland), aug. at ungfart p. (fom Konen B., da hun i Ægteskab bavde fodt det fjerde Barn, og femine som ægte var blevet debt, i Spadom paa fit derste bekiendte at være Fader dertil, og hvilket ban befræftede) ei for Betermaal fan anfees, men Bar net bor agtes som aiebarn; floen deels Manden 7. S. lige induil Bekiendeifen troede sig uden al Esivlemaal Faber til Barnet, og altsaa nedvendig maac have vidst med fla selv at bave haut fandan Omaængelse med Konen til saadan Eid, at dette Baen deraf funde hove været grugt; det deels derfor, er umuligt at funne sige, boem der er Fader, faa at ber gielder den almindelige Regel: Pater eft, qvem nuptiæ demonftrant; deals Letermaalsboder, (endkiendt man vel maae troe Ps. tile faarde 196gtige Omgana) ei for flig Omgang betales, uden der folger Baru efter, bvorom man her ei bar Bished. 4 Novbr. r. ang. Leiermaale paa de Amerikanske Eilande. 1787, 13 Janv. Pr. see Geistligheden A. 20 Janv. Con, Pr. (til Stiftbefat. va Biopen over Lollands Stift), aug. at Jeden J. 5. i Raffov, fom til Barnefader er udlagt, ber af Maaraten opkaldes paa Raadinen, og der paalægges efter vt. 14 i Fon. af 1ste Septbr. 1747 saaledes ot ajere fit ubigende, som han i Souagogen tor med Eed bes frafte, til hvilken Ende denne Artikel for ham oplæfes; driller han fia da ei til under den benævnte Eeds Kraft at benægte jerningen, bliver Sagen Kougen at forestille til nærmere Mes Solution Covortil Sagen ikke endnu efter Rescr. af 6te Aud. 1734 qualificerer sig, siden den fra Jedens Side ikke endau er bevitt eller tisaact), mes, benægter ban Gjerningen paa ans ferte Maade, fan Sagen saaledes som afgjort anftes, og bun ikke ansees uden for simpelt Leiermaal. 1787.<noinclude><references/></noinclude> hkova935rpgnd3rbqhvb8zn9l1br239 104 75340 352452 338319 2026-03-29T18:50:03Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352452 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|204||}}</noinclude>1787 8 Junii, R. indeh. Maal 2c. Maalets Bestemmelse ved Sands og Steens Udsalg m. v. i Khavn. 23 Junii, Pr. ang. hvorvidt Bares Omvragning paa et andet Sted er nødvendig. 22 Septbr. Pr. ang. Begtfodder til raffinerede Suffere og Sirup, samt fmaat Maal til Steenful. 1788, 12 Janv. Pr. ang. at Slangerup og Friderikssund bør selv forstaffe fig my Maal og Vegt. 22 Martii Pr. ang. to Sæt justeret Maal og Begtli hvert af Redre Rommeriges Tinglauge. 119 April, R. ang. at ved Jaffeerkammeret i Kjøbenhavn maae forfærdiges og udsælges Bismere paa 6 Skpd. 21 Junii, Canc. Brom. (til Amtmanden over Bordingborg sic.. Amter), ang. at.. R., som af Herredsfogden har laant det mærke, hvormed Smorfjerdinger brændes, og er angivet for at have ladet bet eftergiere, for det at beuge, skal lade faadant paa fin Gaard efterlege, og, ifald det findes, annullere, m. v.; samt Herredsfogden for udlaanet alvorligen tilrettesæts tes, og tilholdes, at begive fila til Rs Gaarde, og der efter maale og justere alle Smertender, som der maatte befindes brændte. I Aug. R. ang. at Stadsmaalerne i Christiania maae be tales I Sfilling af hver Tønde si Maalerpenge. 15 Novbr. Vr. ang. at i Henseende til Maalet af Stornskatten for 1789 skal forholdes efter Blac. af 22de Aug. 1788. 1789, 31 Octobr. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. at, efter Cancelliets gormening, bor Beier og Maaler 23. i Roes tilde unde Maalerpenge af det ved Auction den, 18de Aug. folgte Ronal. Magazinforn, paa Grund af Plac. 22de Aug. 1788, faqmeget mere, som han paa egen Regning made holde de fornoone Maaleredskaber og lindermaalere, og da det kun er et fieldent Tilfælde, at faadant Korn bliver folgt. (Samme vet meente, bam Jntet wilkom, fiden Maalerne Intet nyde ved fliat korn, naar de ei bruges; han ei blev tilkaldet, og Rugen ei ind eller udføres til Secs, i hvilket fidße Eilfælde Kamme ret formener bans Paaftand befeict i Folge Fon. laf ste Maii 1683.) 1790, 16 April, R. ang. at Vegt og Maal for Fyens Stift maae i Odense justeres. 15 Maii, Circ. ang. Kornmaalernes Rettigheder, og disses Inddrivelse uden Rettergang. 1791, 14 Jane. Vr. ang. at Aarhuus: Magistrat bar have Oplag af Maal eg Begt i Beife eller Fridericia for Ribe Stift. 31 Decbr. Pr. ang. 50 Mblr. af Beier og Maaler-Embe det til Byfogden i Faaborg. 1792.<noinclude><references/></noinclude> kwt8mnpcgsd393bjxrkzuboixey77nd 104 75399 352453 334286 2026-03-29T18:50:09Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352453 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||263}}</noinclude>1783 Politiens Betjente 2c. 263 1 Febr. Pr.. ang. at Politiemesteren i Kjøbenhavn skal i Sager om Fødevarers Tilførsel dømme efter Henfig. ten af Anordningerne derom. 1 Febr. Pr. ang. at ham af Told Inspecteurerne i Kjø. benhavn meldes, naar bedervede Bare blive fortoldede, da han bør paasee, at de ei blive folgte. 16 Aug. Pr. ang. at ingen Folf fra Skibene maae efter Solens Redgang lade sig finde i Allingeby paa Born holm, eller uden for. 31 Decbr. R. ang. flere Bægteres Antagelse i Kjøbenhavn, Bagterpengenes Forhøielse og Inddrivelse, Patrollers Udsendelse, samt at Vægterne maae drive Haandverk, og gives Pension. 1784, 3 Jov. Pr. ang. at Vægterpengene maae ogsaa svares af de Kongl. Bygninger. 7 gebr. Pr. fee Fabriquer. 19 Junit, see Kjøb og Salg. 27 Aug. R. ang. Mulct, naar Circulairbreve forkom mes eller ei rigtig befordres. 22 Octobr. R. ang. en Politie og Gjæfteret til at paadem me de Klager, fom føres af eller imod de forte Ostin. diske Matroser i Kjøbenhavn. 1785, 5 8cbr. Canc. Brom. (til nysnævnte Net), ang. at den fan demme i Sager om et begaact ringe Tyverie, og brevi manu lade Straffen fuldføre paa de to Overbeviste, ben Kyverier er begaaet imellem disse Roi selv; endfierdt Sagen egentlig ikke i Folge Rescr. af 22de Octobr. 1784 tan ansees at være under denne Rets Competence. 16 Febr. Canc. Prom. Crit Siebenbavns Magistrat) ang. at Jo. ben 2. J. i Kjobenhavn, som efter en fremmed Minifters Res quifition til Politiemen eren er bleven fat i Raadfiue Arresten, men efter 6 Timers Forleb lesladt, for en faa fort Politie Arrest, der ei paa nogen Maade fan betragtes som ærererig, ingen Satisfaction, som han bar anboldt em, fan forlange. 26 gebr. see Gjeld. 16 April, Pr. ang. Tillæg i Politiebetjentenes Len i Kol ding at paffere i Byens Regnskab, 28 April, Conc. Brom. (til Politiemesteren i Kjobenhavn), ang. at see en imellem Capitain A. (four bar frybbelslagen Matros 23. ved Arbeide ombord paa bans til Indien bestemte Skib) og denne værende Sag i Windeligbed afgjort, saaledes, at 25. bliver tilfredsstillet, og i vidria Fald at paadomme samme, siden Rescr. af 22de Octobr. f. . tilholder, at klager over Blanke henvises til Politieretten. 3. Junii, R. ligesom 1784, 27 Aug.. R 4 1785.<noinclude><references/></noinclude> axx0m7f43ro2021dc7td5n00bi6lac4 104 75456 352454 334295 2026-03-29T18:50:10Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352454 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|320||}}</noinclude>1789. Reformerede. 25 Julli, Canc. rom. (til Biffonen Gielland), ana. 1) at nogle Soldater af den reformerede Stirfe paa Delogflibet .... fan tillædes Adgang til Herrens Bord bos den lutherske Fræft, lige ved andre af vores Kirke, uden at de i Borveien frange fig den reformerede Sirkes Lærebegreb on Sacramentet, med. mindre de af egen fri Willie, og efter Overbevisning, ville gjere faadant; 2) at Catholik derimod ikke fan tillades at communicere med vores roesforvandte, medmindre ban, efter en velgrundet og fri Overbeviisning, aldele: vil forlade fin egen Rivfe; men i dette Tilfælde maac ban navnligen frafiae fig den meget Tadelige Overtro om delgendyrkelse, Tranjub. ftantiationen, selvvalgte Satisfactioner, sa Pavens Stadthol derskab i Chrifti Sted m. v., samt derefter ved Under ewe i Ministerialbogen bekrafte, at han frivillig antager vor Kir. Fes modfatte lære, som den, der afcene med Skriften er over eenstemmende. (Præsten P. harde spurgt Bifkopen.) 10 Octobr. Pr. ang. at den geistlige Jurisdiction bør forrette Auctioner efter reformerede Geistlige og deres Enker i Fridericia. 26 Deebr.fee Geißtligheden A. 1790, 2 Janv. Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. at Bræsten for de Dáne Etabliffementer paa Guinea, Sr. 3. maae labe fig Alterens Sagramente meddele af en Veæ, fom hører til den engelske eller reformeerte Kirke, om ingen Lutber Bræst fulde komme der til Stedet. 4 Decbr. Cane. Pr. (til Biskopen i Gjelland), ang, at det kan tils labes en i Jylland boende Enke af den reformerede Religion at Tabe to af fine med en Lutheri Mand avlede og i den Lutherike Kirke debte Bern undervise i den reformerede Skole, samt con firmere i den reformeerte Kirke, (da bun i den grande Skole fan faae fei Undervisning, eg maakee fei Underholdning for dem; og Cancelliet desuden med Biskopen ce eenig i, at man fnarere maae formindste end mangfoldiggjore Hindringerne af den imellem disse to Kirker faa enTelige Foreening.) 1791, 12 Martii, Cane. Brom. (til Biskopen Sven), ang. at . V. af den reformerede Religion maae, uden at fraßige sig denne, communicere i Samfund med D. Menighed. 7 Maii, Conc. Brom. (til famme Biffep) ang. det samme i Hens fcende til Forvalter S. paa Brabetrekeborg. 3 Septbr. Br. ang. nogle Reformeredes Friheder for bor gerlig og Byens Tynge i Chriftiania. 8 Octobr. fee ægteskab. 17 Decbr. Canc. Brom. (til Biffkopen Sieland), ang. at C. J. af den reformerede Kirke fan tilitades med sin and J. B. af den Lutherse Kirke at gaae til fters iblandt andre Luther. fe Communicantere, uden derfor at afvige fra fin reformeerte Treesbekjendelse. 1792, 28 Janv. Pr. ang. Reformeredes. Døde at vorde, om forlanges, begravede, ligesom Lutherste. 1792.<noinclude><references/></noinclude> nnndsssfhl80lvgyyfdmoxwhic71bof 104 75489 352455 331492 2026-03-29T18:50:12Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352455 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||353}}</noinclude>Religionen c. 353 1745. sa Jane. Refer. (til Stiftbefal. i Ribe, som bar, i anledning af Rescriptet under aben Octobe. næfiafvigt, r) berettet, at den deti meldte Maren Boiesdatter Ral opholde sig i Hamborg, eg at de catbotske Præster i Fridericia have beflaget mulighe den at lade hende paagribe og derfra med Gevalt nefese, fame feat at undyide fig, at de ei bove forfort bende til den pavis fiffe Pardom, men at bun selv af egen Driot bar hongeret; 2) indfilt, at bun fra Hamborg maatte forfanaes til bemeldte Præter ud, oa igien til hendes Forældre overleveret, faa og, naar de saaledes have efterlevet fornæente Kongel. Befaling 2c., at de Catholfe ba maatte forunde6 Confirmation paa de res bovende privilegier) at fandant Borflag appreberes, og Kons gen lader bende reclamere. (See 1745, 30 Jul). 5 Martii, R. ang. hvorledes skal forholdes med dem, font 2 April, til Separatismum, Anabaptismum og andre Bild. farelser ere henfaldne. 10 April, Cane. Skriv. (til Biskopen i Ribe, fom, i anledning af at et ugiot Qvindemenneffe, C. m. 3., af Emmerlefs Sogn, fal forgangen Nar, uden at nogen vieste det, være reift til Herrnbut, bar forespurgt, om hun og andre forend Fon. af 29de Janv. floftafvigt Bortreifte fal ved deres Kilbage Fomit lide efter famme Forordning, eller om den aleene ertens deser sig til dem, som efter dens Publication, ber af Nigerne til de i samme Forordning mentionerede forbudne Steder ere udreifte?) at det vil efter meerbemeldte Forordning bave fit fors blivende. 18 Junii, R. ang. at Softeneermester Verhagen ef maae forføre Folk til den papiffiffe Religion, eller fortrive Papier, men fal antage Landess Rolf og Lutherske til at lære hans Konf. 30 Julii, Refer (til Stiftbefal. i Ribe, oa Motité til Gen. Kitter Insp. Coll.), ang. at det under 1000 Rdiré Straf fal være paalagt Jefuiterne eller be to Patres i Fridericia, at skaffe ben forførte bortiffede Pige Maren Botesdatter (som de bave faact oefea bort fra Hamborg, paa det ikke den Konal. Geo fandt fulde faae bende udleveret) inden tre Maaneder tilbage til Fridericia, og leveret til bendes Forældre, og, er det ikke, da inden 6 uger derefter at betale de 1000 Mole, bvilke, bvis de er godvikligen betales, han fal ved Execution lade inde drive, hvorforuden pigen absolut fal affes tilstede igjen, eller alle Cath like derfor efter Fortjeneste, anfeed. (See * 1745, 22 Janv.) so Juli, Refer. (til Stiftbefal. og Biskopen i Ribe, bvilken sidste bar indberettet i Folge gon, af 18 de Junu Bestleden; at Enten 2., bois Mand var fuerit, laber fine Born, og of Stræder B., bois kone og Daiter ere lutherffe, lader sin Sen blive catbolt), and. at Forældrene ikke maae glove dece, under vilkaarlig Straf. 6 Wug. Refer, (tit St. og Biff. (Vibora, faint Notits til Gen. Rieker Infpect, Coll.) aug. at 2. St., forben Guldsmed i Viborg, og den frivillig til bam reifte Sufiru mane, efter band, Anseguing, (gjengines og til boem de begge med Suldmagt dertil Hastie Sear<noinclude><references/></noinclude> s5io2uhoxxnvb8mvst46m10l3afz8cx 104 75490 352456 307232 2026-03-29T18:50:15Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352456 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|354||}}</noinclude>1745. Religionen c. fole benfende, overleveres beres to i Wiborg udi Roft og Faite Pigeborn, deg at ingen af dem maae indfomme i Kon gens Riger og fande, saalanae de ere vildfarende. (ce* 17378 Martit, 1739, 9 Janv., 1745, 26 Norbr.) 13 Mua. Refer. (til Gen. Kirke Tuip. Coll.), ang. Afacerere m, ben M. S., som bor vitt fi balsitarrig, forsømmelig og udsvævende, men Skoleholder L. i undervisningen flittig ic. mage fremdeles node Underbold og Jnformation, men fal af Collegio fættes i Blaataarn eller paa onden Macde tvinges efter fin Opforfel; og at Conf. Rd. R. ved St. Petri Kirke Kal dirigere Informationen, fame made derimod være efter fin our fri engang, naar en fod Jobe berefter anmelder sig of ville træde til ten chriftelige Tro., (Sec 1743 25 Janv.- og 1746, 13 br.) 26 Nevbr. * Refer. (til St. og Bik. i Viborg), ang, at Refer. of 6te Aug. fofleden, som 2. St. ved urigtigt Forcaro nde har udvirket, fkal være ophævet, og band to Broebern (hvoraf den alofte, 16 at gammel, er udmærket oplyst, samt nu fal confirmeres, og grædende bar bedet, ei at udleveres til fin fra Forældrene befuldmægtigede Farbroder 2. St., der er ligefaa vildfarende, som 2 St., wien den ungfte, halvtolvte Mar, fon on 4 Mar tirere fia selv) forblive, hvor de ere, samt . St. firor forfoie fig ud af Kongens Riger og lande, og ei der fig lade finde, c. 1746, 17 Jane. Refer. (til Gen. Kirke, Jasp. Coll), ang at lade. Altereren ni. S. for fin Gjenstridighed te. sætte i Blaas taarn udi 14 Dage paa Vand og Brod, m. v. (See 1745, 13 Aug.) 12 Febr. Refer. (it famme), ong. at, da dette ei bar frugter, men hon er bleven mere forstyrret, ia som rasende, samt frem turer i fit usudelige Basen, med Skjelden on Banden tc., saa fal ban forblive i rreft med taaleliat Tractement, indtil Elibsteiligbed gives, da ban skal føres ud af andet. 28 Janv. R. ang. en til den papistiske Religion forført Pige af Fridericia, og Straf for flige Forførelser. 14 Martii, R. ang. Straffen for andet Leiermaal af... Catholste istedet for Kirkedisciplin, 9 Decbr. R. ang. at ingen mane forskrive eller holde Folk fra de hernhutiste Menigheder til Berns Undervis ning eller andet, og at ingen Skole af dem mane holdes. 1747, 18 Aug. R. ang. hvorledes med Lærerne af de Mah. riste Brødre paa St. Thomas, deres Antagelse til Hedningenes Omvendelse skal forholdes, 1748, 1 Mart, R. ang. aarlige Lister over de i Kjoben. havn og Forstæderne værende Catholifer, samt Opsyn med deres Børns Opdragelse. (Exempel Grundene). 1748.<noinclude><references/></noinclude> e3qtgzlt2tqrszsbzu30tizg9ge7too 104 75506 352457 331319 2026-03-29T18:50:17Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352457 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|370||}}</noinclude>1774. Rentekammeret it. 3 Decbr. Mr. ang. at Erecutions Gebybret 1 Mart & St (or Me. flancer af mindre end so Mole ei fan nedfartes. 10 Decbr. Pr. ang.. .. at en Amtmand ikke fan forans ffalte Execution paa Friherskaber. 1775, 4 Janv. Pr. ang. at Auctionsforvalterne i Norge forandes i Proc. af Auctioners Beløb, som Rente fammeret lader foranstalte og approbere. 8, 15, 22 April, Pr. ang. Anførsel i de aarlige Regnska ber om de Arvelodder, hvortil Arvingerne ei have meldt sig ved Stifterne. 6 Maii, r. ang. et Amtsforvalterne indkræve og ubetale Lonninger til Ribe Stifts 5 Chirurgi, T. 31 Maji, Plac. ang. at de, som nyde noget fra Statfam meret, ffulle afhente det ved Forfalds Cerminerne, og deres Dødsfald indberettes. 1776, 29 Junii, Pr. ang. bvad der bar iagttages ved at sege Skatte. frihed paa den copioletterede Gadegaard Naerfrog 29 Junii Pr. ang. at dette skal iagttages i andre flige Tilfælde. 20 Jalt, Pr. ang. at Broprictairer selv funne erequere for Skatter 1777, 7 April, Pr. ang. stemplet Papir til Oppeborsels. 20 Maii, Betjentenes Cautioner eller Panteforstriv ninger, samt deres fri Læsning 1c. ved Retterne. 30 Aug. fee Landvæsenet A. 5 Septbr. R. ang. hvorledes de ved Fogdernes Regnskaber fremlæggende Tingsvidner skal erhverves. 15 Novbr, Pr. ang. Anmeldelse først i Janv. hvert Aar til Amtstuerne fra Magistraterne og Byfogderne, om hvad de der for afvigte Aar have at betale. 29 Novbr. Pr. ang. at indberette til Kentekammeret, førend Sequestration i Jordegods for Restancer foretages. 19 Decbr. R. ang. at de for Kongelige Fordringer i Sterv boer udlæggende Effecter skal af Sorenskriveren stray deb Auction bortsælges. 1778, % Aug. Pr. (2 Sifr.) ang. at ved Regnskaberne aarlig vil fremlægges Specificationer over erbeldte Bevilgninger til Bon dergaardes Bedlaagelse, med forklaring og fittestation. 24 Octobr. * see Landvæsenet A. 1779, 11 Septbr. Pr. ang. arvingisse Kapitaler i Kjøbenhavn, og aarlige Designationer derover til Kongens Fo geo, T. 1780, 29 Febr. Pr. ang. at de Arveparter, som tilfalde Is Martii, fraværende Arvinger, stal, medens de 15. Aar<noinclude><references/></noinclude> i13kr5cgcqe8arnl8oo1bqwy6kolee8 104 75509 352458 334302 2026-03-29T18:50:23Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352458 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||373}}</noinclude>Mentekammeret :c. 373 1787 19 Maii, Cane. Prom. (til Stiftbefal. i Bolland), ang. at faa. fremt forrige Bofegedi Com bar ikke være at bringe til at aflevere de til bays efterfaaende Regrffaber benbor be Documenter til Byfogco R., som er conftitueret til al forfatte famme, da han ikke selv bar været at face til at aflægge disse Reanflaber) ifte, firer efter at bette er bam betobet, afererce til R. berørte Documenter, baver Stiftbefal., paa Grund af Kammer Retsordningens 2der Cap. 3bie Art., at lade ham og hans Papirer belægge med Wreck, og derefter late band Regnskaber forfatte ved R fom præsenterer bam famme, med Forlangende, at han efterseer, om noget deri maatte være at forandre, hvorefter de indsendes til Rentekammerets Revision og Decifion; og maae ban ba tage Stade for Hiemajcb, oms ban af Mangel paa bedre Opipening tominer til at lide. 25 Mait, R. ang. hvad Tid om Aaret Anmeldelser og Forestillinger skal gjøres om nye Udgivter. 25 Maii, R. ang. at Præsterne i Norge ei maae meddele Attest til nogen, som vil reise af Soguet, førend Bes viis fra vedkommende Foged forevises, at intet hefter paa dem. 15 Sepibr. Pr. ang. Fornbbe af den Konal. Kasse til Procu ctos rernes Omfojtninger i beneficerede Saaer. 20 Octobr. r. ang. at de paa Erecution commanderede Officerers Befordring betales af de Refterende. 3 Movie. Dr. ang. det samme, og at de vel maae tages af Rytteriet. 17 Novbr. Pr. ang. Byfkatters Inddrivelse ved Militair: Execution. I Decbr. Pr. ang. hvorvidt Norholms Bonder bør betale Foringspenge af Kongl. Skatter. 8 Decbr. Pr. ang. hvad Netsbetjentene iagttage ved Tingsvidner om afbrændte Bondergaarde. 1788, 26 Janv. Pr. acq. at Amtmandens Authorisation udfordres til Militairs recution bos Bonder for Statter. 3 Maii, see Bigbstæderne. 12 Julii, Conc. com. (til Stiftbefal. og Bif. i Aggersbuude Stift), ang. at Breeft St. for den suspenderede Præst S. ber betale ei alene fatterne, men endog faavet Executionss Go bobre, der ere en Følge af bine,fom @orenskrivertold, der overalt folger Sogdens, samt beftandig har været inddreven under de Kongl. Ovoeborseler. 12 Julii, Pr. aug. Executionsgebyhr for ubetalte Paabud de i Bergen.. 23 Aug. fce Retten A. 13 99 20 Septbr. Er. ang. Execution for Kongl. Stattes, paa Strogodset bos flere paa een Dag. 11 Octobr. Circ. ang. Kongl. Intraders promite E-læggel 31 Octobr. R. ang. Rapport hver tredie Maaned fra Procuratorerne om Sager, som de paa Kammer Advoca tens Begne fore. a 3 1788.<noinclude><references/></noinclude> lkplhvjry4uanerl2fr9wj6j18o711f 104 75537 352459 316594 2026-03-29T18:50:40Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352459 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||401}}</noinclude>Retten: A. 401 1722. 12 Janii, Confirm. paa Anordn. af 22 de Maii 1688. 29 Aug. R. ang. Indberetning til vedk. Collegium, naar civile Betjente ved Deden afgaae. 26 Octobr. R. til at forebygge Assessorernes udeblivelse fea Overs bofretten. 19 Decbr. Resol. ang. at Rogderne Nordenfields maae nyde bes uviffe Sigt og Gagefald paa Landet. 21 Decbr. Resol. at Admiralitets Collegium eller Overkrigsretten er i Seetaten ult. inftantia i Sager om Officeress Liv, ære, Charge, Person og Gads. 1723, 16 Janv. Skriv. ligesom Refol 1722, 19 Deckr. 6 Martii, Refer. (til Commiffarierne Etater. Povelsen til Bis strup, Juftiter, eg Amim. Seerup til Held Bitep Lintrup og Rector Bie i Bibora, i en Sag om Mathias Gandorphs uaudeliae og beiniforargelige Forhold, deels med at vanbellige Alterens Sacramente, i det ban efter Indstiftelsens Ord kal bave confecreret adskillige jordike King, og dem, som Cbriki eget Sacramente, fig selv meddeelt, deels med at bave talt bespottelige Ord med Gud tc.), ang. at Bidner made & Come misflonen, dog uden Consequents for andre, fores derom pas Ord, som over Mar sa Dag fioca kuude være pafferede. 13 Martii, Refer. (til Statholderen Norge), ang. at Overs Hofretten made for dette lar af tre Assessorce betienes, naar den ti af Fem tan blive complet. 25 Junii, R. ang. at Processer om Odelsgods, som Kon gen har solgt eller fan indløse, maae ei ved Retterne antages. 16 Julii, Refer. (tif Cancellie Assessor 2. Riernif, fom conftis tueret Actor udi den over Uff for . under 15de Febr. d. . anordnede Inquifitions commission, ana. at tiltale bain ogsaa for des Bunkter, hosfolgende Memorial befFolder bam for, nemlig adskillige grove og formaftelige Gjerninger; hvorfor og tillades, at Bidner over saavel de andre, som den fierde Woft, maae fores, endfiendt Ordene kan være mere end for flat og Dag faldne. 22 Octobr. R. ... at Beber igjen til St. Hans Kirke tulle være henlagte... 31 Decbr. Refer. (til Statholderen), for 1724, ligesom 1723, 13 Martii. 1724, 8 gebr. R. ang. Dommes Appel fea Landstinget til mælte Mars Dverret paa Island. 19 Aug. R. fee Kirkerne. 9 Septbr. R. ang. at Stiftamtmandene ei maae hindre Rettens Gænge. 1715, 16 Febr. Refer. (til Statholderen), ligesom 1723, 13 Martii. 19 Martii, R. ang. at civile Dommere i Norge Paletter mellem Civile og Wilitaire rette fig efter Scnctul uditeurens Deduction 1725.<noinclude><references/></noinclude> odlhkbu6fanpery2xbsb06b9vpop1lt 104 75547 352460 317764 2026-03-29T18:50:41Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352460 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||411}}</noinclude>$740. Retten: A. 411 famme for alle Bedkommende i rette Eid efter foven var ble Den forfendt. 11 Martii, R. ang. at Kongen selv vil conftitucre Lausmand. April, R. ang. bvorledes med Eingsvidne Sagerne ved Kbavns Boting fal forbolbes. s Mati, M. ana. at viffe Sager imellem Fabricanterne, eller imm dem og deres Folf, afajores paa Voutiekammeret, eller i Poli ties og Commerce Collegium. 12 Juli, R. indeb nogle Vest r om Heießteret. 13 lug. R. ang. at under de i Reice. ste Maii 1740 nævnte Sager ei fornades Erefager. 19 Aug. R. ang. hvad ved Skjøders Tinglasning i Ber gen stal iagttages, til Sikkerhed for publique Huses Grundleie, Børnepenge og Byens Skatter, samt om Almisser ved Kisb, Salg og Auction til Byens Fat tigskoler. 2 Septbr. R. ang. at Academiets Betjente og deres En fer c. skal være eximerede fra Magistratens Juris biction. 30 Septbr. Rescr. (til Heiefterets Juftitiarius), ang. at det i famme Ret maae anfees for longo.digt, at den af arvingerne paa Fædrenefiden udi Jens Johansens Sicroboe i Riege td Retten udtagende Contraftavning verder, paa de Benders Beane, fom paa Medrenesiden ere efter bam tillagte Aro, fore Bundt forbemeldte Benderfolkes Durigbeder og Herskaber eller ved Skiftet brugte Fuldmægtige, somt deres sed Hoießteret brugende Procurator. (Siden Arvingerne paa Modrenefiden ere mangfoldige, og Forkondelsen for enhver især vilde falde, for befoffelig.) 7 Octobr. Rescr. (til famme), ang. at Sagen imellem Gebeime. Conf. R. ., Baron af G. og Procurator V. befindes (efter at Kongen den 9de Mait bar befalet, at den udi poteteret den 7de næil forben affagte Dom ei, ferend nærmere Resolu tion, bor udskædes, og bar nu ladet fia de faldne Beta referere? at være af den Befaffenbed, at den derudi affagte Dom stal bære ophævet. (See 1740, 4 Nevor) 8 Octobr. Sfr. ang. hvo der til Commiffarier maae fores flaaes. 85 Dcrobr. Sfr. ang. Benegtelsesecd af dem, som have Skove us der Opfigt, naar ulovli Sfoobug er begaact. 4 Novbr. Rescr. (til Heiefterets Juftitiarius), ang. at Udkaftet af Procurator 2. 2. efter Rescr. af 14de Octobr. fidst til den fbigt bain formedelft utilborlige Kalemaades udi Retten imela lem Geheime Conf. R. G. og Procurator D. maae paffere; men ban fal af Julitiario alvorlig icettefattes for fine i Memorial af 15de brugte unyttige Rafonnements og vidtloftige Deduce tion, som et af bam var begiert. 14 Novbr. R. indeh. adskillige Poster om det militaire Bes fen... og at Officererne et i civile Sager mane være Cons<noinclude><references/></noinclude> 16d8ncsbwfucb7ovu8dljeeh8asv81q 104 75554 352461 332406 2026-03-29T18:50:42Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352461 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|418||}}</noinclude>1748. Retten: A. 23 Febr. R. ang. at Procuratorerne, istedet for Fogderne, herefter skulle udføre Delinqventsager for Laugtinget. 24 Febr. Str. ang. boilfe af Skov og Jagtfeéfionernes Domme om Mishandlinger i de Kongl. Stose og Bildbaner maae ere. qveres, og hvorledes, uden at indsendes til Rentefammeret. 1 Marti, R. ang. at Doienteret al i visse Maaneder vedvare til Kl. 1, samt boldes em Fredagen. 15 Martii, Reicr. (til Amtinanden over Antvorov og K. Um ter), ang. at lade paa Embeds Begne Birkedommer D. Ciom bar adskillige Gance lodet, uden bans Constitution, Ret ten betjene af andre, og, da Amtmanden befittede Gattedom mer en Birkedommeren selv paagjeldende Sag, bar fe dommeren ei villet vige fit Sade, men saget det i Betænkning til &de Dagen, da ban bar ei aleene underfiendt Amtmandens Conftitution som ulorfg, men endog demt fig sels til at betjene Retten i denne Sag, paa Grund, at Amtmanden selv fulde være impliceret i Sagen) for faadant bans Forhold fuso ndere og tiltale, oa over bam efter Sagens Bekaffenhed, til Straf og Undgjeldelse, efter Loven hænde Dom.) 11 Maii, Bev. ang. at ingen Arrest eller Jmmission maae mod Enkernes Billie gjøres i deres Pensioner af den Lollandske Enkekasse. 11 Octobr. fee Auctioner. 13 Decor. Refer. (til Stiftbefal. i Island), ang. at Vidner i en Sag imellem J. J. og p. 0. maae fer Retten føres oa af. bores, uagtet Eiden efter Loven, inden hvilken de burde bave været forte og afborte, er erfpirerer. 19 Decbr. R. ang. Jurisdictioner Sectaten. 1749, 24 Janv. Bevilgn. for . T. (rver bvem i bans Fraværelse Stipper J. 7. bar taget Dom efter en Pantes Obligation for dennes fulde Summa, men . T. bar til Afdrag betalt en tor Deel efter fpecielle Dinneringer, og fan, fordi han ei bar til Bytinget taget Centraftaævning, ci ved Overrett rne face bet saaledes Betalte til Afdrag vedbørlig paafjendt), at Overret terne, efter denne Bevilgnings Forfyndelse for Bedkommende, maae vedberlig paakiende bans St for det paa forfredne Oblie gation Betotte, ligefaa fuldt, som ban dertil for Botinget havde havt Contrastevning." 2 April, R. ang. hvorvidt ingen Procurator tilstædes Ma de ved Politieretten. 26 Julii, Skriv. ang. hvorledes Eingsvidner om afbrændte Gaarde af Amtmanden bor vaategnes. 26 Septbr. Rescript, ang. at Proust SP. i Chriftiania, som har proofteresten indgivet fit rivalige Bienesbord, maae, ende Kjendt Ketten bar paglagt han prsonligt Mode, fritages fra at airgae mundtligt og personligt Bidnesbyrd. 17 Octobr. R. ang. at de Boder, som Missionskirkerne borde tilkjendte, skal tilhøre Missionskassen. 5 Decbr. R. ang. at de den Kongl. Kasse tilfaldende Sjette<noinclude><references/></noinclude> ipgbecomimp9ow9v0xfibn788csyqqj 104 75587 352462 317768 2026-03-29T18:50:43Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352462 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||451}}</noinclude>1787. Retten: A. 451 8 Decbr. e. ang. bvad Retsbetjentene bave at iagttage ved Kings vidner om afbrændte Bondergaarbe. 22 Decbr. Pr. ang. Underretning fra Hsiesteret qvartali ter om idømte Bøder til Christianshavns Kirke 22 Decbr. r. I. II, ang. Dommerens Kjendelse ved Sfif ter i Bønderboer, og Taxation i samme efter Ub meldelse. 22 Decbr. Pr. III. ang. Udmeldelse fra Herredstinget til Syn over Festesteder endog for Grevskaber. 22 Decbr. Pr. IV. ang. famme Udmeldelse, og Barselets Besparelse, c. 29 Dechr. Pr. ang. Tidens Bestemmelse af Dommere, til at indtræde i Fæsteres Boer. 29 Decbr. Pr. ang. Udmeldelse fra Herredstinget til at syne Fastesteder c. paa Grevskabet Lindenborgs Gods, og Birkedommer Peiterfen ei at kunne fjende i dets Stifter. 1788, 4 Janv. R. ang. at der med de Sager, som angaae Brændevinsbrænden og Saig i Norge, stal forholdes ligesom ved Rescr. 17 Martii 1775 er befalet 2c. 4 Janv. R. ang. Proclama om uaflyste Pantebreve og de res Udslettelse i Christianssand Stift for Qvartprocentskattens Skyld. $75 12 Janv. Canc. Prom. (til Amtmanden over Ringerige ic), ang. at de af Sorenskriver St. forbrudte Bober af yderste Formue fan beffemmes uden Proclama eller den foreslagne Avis Ind kaldelse af bans Creditorer, fiden Sdn af 6te Decbr. 1743 5. 22 ikke befaler Proclama's udsædelse, men kun at Fogden og Dommeren fal sammentrade, og undersone Boets Tils fland, eg følgelig ei sees andet, end at denne Bestemmelse bor free aleene efter den Oplysning, som i Boet selv kan tilsete bringes; Indkaldelsen oasaa vilde være St. som Kgl. Embeds; mand yderlig beßæmmende. 19 Janv. Pr. ang. hvilken Justitsprotocol bruges i Sager, hvor der ere Sættedommere. 25 Janv. R. ang. Tiden til Hof og Stadsrettens Stev ningers Udstædelse og Forfyndelse. 26 Janv. Pr. ang. Protocollens Førelse i Garnisons For hører og Krigsretter af Regiments Auditeurer efter Omgang. 15 Febr. R. ang. Fatefabsfagers Paademme og Wpvel udi Island. 23 Febr. Canc. Brom. (til Landsdommerne i Jolland), ang. at Sagen mod 7. p. M., der for false Bancofedlers Forfærs bigelse var arrefteret, og bortromte ferend Unterretsdommen den 20de Julii 1786 blev atfaat, men ex fiden attiaseret, fan 3f 2 for<noinclude><references/></noinclude> pejswzf8bb6tl92aqod54ygf44i7miu 104 75596 352463 322280 2026-03-29T18:50:45Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352463 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|460||}}</noinclude>1791. Retten: A.' 11 Junii, Pr. ang. Extraskriveres Antagelse ved Gjæsteretten og Gjeldskommissionen, T. 17 Junii, Rescr. (til Stiftamtmand Hellfried), ang. at ligesom under 20de f. M. allernaadigst er refolveret, at ban for fin Verfon maae tage Bopæl i Beile, paa Bilkaar, at 1) Amtde Contoiret boldes i Ribe, 2) deraf ei aarfages Padeligt Opbold i Embedsforretninger, 3) ban i buer Maaned reiser til Ribe, ed 4) befordrer fig selv til og fra Ribe, samt Forretninger i Amtet; faa faffsættes end videre, at han ved fin maanedlige Nærværelse i Ribe fal ved mundtligt Overlæg med Biskopen afgiere alle fælles Sager, fom ikke ved Bresverling lade fig beftemme, samt at denne Brevverling ei maae falde Biskopen til Last, men besorges ved en af 5. selv dertil i Ribe bestikkens de Mandatario. 25 Junii, Pr. ang. at Executor er berettiget til at paastaae Erivtlig Requisition til en Doms Execution. 1 Juli, R. ang. Boders Affonelse, endog efter forældede Domme. 9 Julii, Pr. ang. Authorisation af Protocoller for Polities og Hoveriesager ved friherlige Birfer. 16 Julii, Circ. ang. simple Afskrivter af irettelagte Docu menter paa flet Papiir. go Julii, Pr. ang. Inddrivelse ogfan af Retsbetjentenes Gebyhr i tabte beneficerede Sager. 6 Aug. Pr. ang. Hvor Bøder for Forseelser ved Hoveriet rettest henfalde. 6 Aug. Pr. attg. at det er Dommerens Sag at corrigere. Procuratorer, og at fjende, om han bør vige fit Sæde. 19 Aug. R. ang. Overretten og Borgerraadet paa St. Thomas 3 Septbr. R. ang. promte Udpantning af ... i Kjøbstæderne. Bøder... 10 Septbr. om Protocols Forelse af Dreses, fee Arv. 16 Septbr. R. ang. at Raadstueretten i Slagelse maae hol des om Onsdagen. 1 Octobr. Circ. ang. Stævningers 2c. Forkyndelse i Kjøb, stæderne i beneficerede og Justitssager. 1 Octobr. Pr. (2 Stfr.) ang. Arvemidlers delse Lingby 7 Octobr. R. ang. Fogdens Nærværelse ved Levanger-Mar fed... 8 Octobr. Pr. ang. at No. af Steder i Fyen Stifts Kjøb. flæder skal indføres i Skjøder og Pantebreve, førend de tinglyses. 1791.<noinclude><references/></noinclude> jchi1i7mkuu4ri11r71ywbch3j8rmju 104 75598 352464 311014 2026-03-29T18:50:46Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352464 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|462||}}</noinclude>1792. Retten: A. 17 Martii, Pr. ang. Langretsmænd Vards Kjøbstæd, eg Assistence af Leensmanden ved Byfogdens Forret ninger. 17 Martii, Circ. ang. Herredsfogdernes Portofrihed for Breve, Landmilicen vedkommende. 23 Martii, R. ano. at Def og Stadsrets Assessor Borens skal have Sæde i Examinations Commissionen ooer Betlere se. 23 Martii, R. ang. Baadesgaards Bonders trykte Arvefæste Skjøders Indbinding udi en Bog, istedet for Protocoffering. 31 Martu, Pr. ang. hvilke Hoveriefager bor at behandles... ved ordinair Rettergang. 31 Martii, Pr. aug. hvorledes Befigtelses Forretninger over Præstegaarde i Norge berammes, holdes og udstedes. 31 Martii, Cane, Brom. (til Kammerherre J. L. Greve af Res ventlan, m. fl. Commiffatice imellem Kammerberre Buchval>, samt Lieut. Flindt og Brochdorff m. .), ng. at man fin Ader Commissionen aldeles befeiet til at paalaage Jomfru Sch. von W., der som Bidne er indstævnt i Sagen, personligt Mos de, som hun paafted fia fritadet for, paa Grund af et frem lagt Udelsbrev, der af Keiser Rudolph den Anden skal være forlebnet hendes Forfædre. 14 April, Circ. ang. i hvilke Sogne Amtmanden, samt i hvilke Greven eller Baronen er Øvrighed i Justits- og Politiefager. 14 April, ligesom 1792, 17 Martii', (den sidste). 28 April, Pr. ang. at Attester for, at Ansøgninger om Prolongations Bevilgninger ere indsendte, skrives paa flet Papiir. 28 April, Cane. Prom. (til Stiftbefat. over Aggershuus), ang. at Siptefoaden paa Aggersbuus Slot, fom bar anfegt godt giort 287 Rolr 64 St., dem ban bar udlagt til leiede Laug rettesmænd ved Chriftianie Baugting i de fidfte 19 Mar, ber iffon erstattes udlægget for de to fofte ar ved Forbeling paa ads Almpen, men overlades Kravet for den ældre id selv at ind. tale. (Saasom det vilde være en billighed med Almuen, nu at affordre den Betaling for faamange har, muligen for 9ogle troffende, og især for de nærværende Beboere at betale for de siden 1773 bortdede. 12 Maii, Pr. ang. hvorledes Sager, under hvilke Aager Ereption har været fremsat, kunne hæves. 1 Junii, R. ang. at Borgemester Embedet skal være for eenet med Byfoget Tjenesten i Odense, og Bytings dommene gaae til Landstinget. 2 Juni, Cane. Prom. (til Ribes Stiftamt og til Koldingbuuse Antmand), ang. at Cancelliet har modtaget den af 23. i Kol<noinclude><references/></noinclude> e9f3nts524b1tt22fz98kjqi874yocu 104 75647 352465 334328 2026-03-29T18:50:47Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352465 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||511}}</noinclude>1794- Retten: B. 511 anlagt Sag, saaledes af Juftitssecretairen er bleven neater) Pal udfædes gratis og paa flet Papir. (Auditeuren anholdte om Tilladelfej dertil). 25 Juli, R. ang. 12 Rdlr aarlig for Ildebrændsel og Lys ved Salling Herreds Ret. 26 Julti, fcellandvæsenet B. 2 Aug. Pr., ligesom Wr. 1794, 17 Maii (det sidste.) 9 Aug. Pr. ang. Underdommeren at betale Tilsvarspenge paa Færs. 9 Aug. Conc. Brom. (til Commiffarierne Pref. Wissen og Befoged Blagenbergi Gagen mod Birkedommer og Procurator.), ang. at det V. fornndte Beneficium paupertatis blot bar til hene figt at fritage ham for Brag af stemplet papir Reitens Gebnbr, men ikke for at betale Commissari enes Salarium, ifald ban ved endelig Dom bliver kjendt foldig Forbrydelsen, han tiltales for; samt at han ber betale det femplede Papiir, fom allerede er forbrugt til den udfærdigede Act., og 8 SEL for Arket af det allerede Beffreone, samt fremdeles Beskrivende. (Baal Commiffariernes Forefoorafel). 16 Aug. Canc. Pr. (til Stiftbefal. i Holborg), ang. at B. (ber som Conftitueret bar ereqveret en Landstingsdem af 7 Decbr. 1791 udi en San imellem p. 6., 5. og 6. S. af Mibe, og af denne ladet fie udbetale 15 Rdir 2 Mark 4 St. i Erecue tionsgebybr dem ban ni, da Landstingsdommen ved Hoiefte ret den 1sde Febr. 1794 er underkjendt, og underretsdommen, fom frifiender 6. S. fer Tiltale, ftadfæftet, negter at tilbage betale) bor tilbagebetale disse Benge, og derimod for dem ben bolde sig til Requirenten og Landstingsdombaveren P. S., der bor udrede deur, da Erecutions eller Affatningsforretningen ved Høienteretsdem er aldeles fat no ef Kraft, og ei fan foine me den Frikjendte til nogen fast eller Penges Udaivt, m. m. 23 Aug. Pr. ang. at Byfogden intet betales for Skibs. maaling, han ei faldes til. 6 Septbr. fce Delinquenter. 4 Octobr. Pr. ang. hvorledes beneficerede Parter, som til fiendes Omkostninger, ere Sportel og Justitskasserne ansvarlige for disses Tilkommende. 4,Octobr. Dr. ang. at.... Nettens Salarium af Ribes Domkirke bør betales. 8 Novbr. Canc. Prom. (til Amtmanden i Tikkad), ang. at, da Degnen! J. D. et befrikket Defensor, saa ber Retten modtage bans Forsvars Docuмienter paa flet Bapiir og uden Rettens Gebohr udi den imod bam anlagte publiqve Sag. (Efter bans Ansoaning). $795, 7 Febr. Canc. Pr. (til Mentekammeret), ang. at man fore mener, det felger of fia selv, at krigsraad S., fom Cier af den matriculerede Gaard Læsegaard (no tilkommen 1795) og Katodende, ikke mindre end andre Jordbrugere er pligtig at tage Skaties<noinclude><references/></noinclude> qtmf43v7etzxwhx0vpvcrvwgdwd6qxf 104 75669 352466 340635 2026-03-29T18:50:48Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352466 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||533}}</noinclude>*764. 184 Skatter og Paabud, B. 533 24 janv. Sfr. ang. at Extraffatten skal betales i Flingenbe Mont, uden hvor den for en Familie udgjør maa nedlig 1 Rolr. 28 Janv. Sfr. ang. Af og Tilaangslisternes betimelige Judlevering, og Feils Rettelse. 11 Febr. Sfr. ang. General Registeres, samt moanedlige Lifters Forfærdigelse og Attestation af Amtmanden. 10 Martii, Sfr. ang. Adffilligt, som skal iagttages ved den for Landet befalede Extraftats Ansætning. 17 Martii, Sfr. ang. at ingen uden de, som ikke, uden at lide Nod, formade at betale Extrastatten, made blandt de Fattiges Tal opføres. 24 Martii, Sfr. at, naar flingende Mynt ei uden Tvangsmiddel er at erholde, made Bancosedler i Skatten modtages. 7 g 14 April, Str. ang. at Extraffatten af adskillige Mi litaire oppebæres ved de civile Betjente. 7 og 14 April, Skr. ang. det samme, og at de bør indføres i Præsternes Mandtaller. 14 April, fr. ang. at viffe Beboeres Born saa Fans afvare Skatten som Fæstebønders; og at enhver Insul selv bør svare for fine Fattige. I Maii, Str. ang. hvad end videre, ved at ligne de Ufor muendes Extraftat paa Landet, er at iagttage. 12 og 19 Maii, Sfr. ang. at de paa Pension fiaaende Of ficerer, fom have mindre end 100 Rolr aarlig i Pens fion, fritages for Rangskatten. 14 Julii, Sfr. (3 Etfr.), ang. at det Mandskab, foth fra Arnteen afgif til Lægderne, bor foare Extraffat, og ligeledes de Nationale, undtagen naar de ere ved Res gimenterne. 18 Aug Sfr. ang. for hvilke Fattige Jordegods Eierne. sfulle svare Extraftat, T. I og 8 Septbr. Sfr. ang. at de paa Wartpenge faaende Of ficerer, som have under 100 Ndir aarlig, svare ingen Rangstat. 16 Novbr. R. ang. for hvilke af de i Meens Tugthuus værende Personer bet skal betale Extraffatten. 1765, 2 Febr. Str. ang. at Skoleholderne paa Landet ere fri for at svare Extraftat. 9 Febr. Sfr. ang. det famme. 11 Febr. Str. ang. Ertrakats Mandtallernes Indretning. £13 1765.<noinclude><references/></noinclude> shc619r644wzi4pakcg4qkxqv5k25nr 104 75747 352467 316847 2026-03-29T18:50:50Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352467 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||611}}</noinclude>1795. Skovvæsenet, A. i Danmark. 611 21 Novbr. Pr. ang. hvilke af Sors, Akademies Skovfager henhøre til Forligelfes Commissionerne, T. 1796, 6 Febr. Circ. ang. at Stiflinger af Pilearter fan fra de Kongelige Godser faaes til Planteskolers Anlæg. I Julii, R. betreffende at Sager ang. Skovtyverie ved Svendborg skulle paatales og af Byfogden ved Poli tieretten paafjendes. 2 Julii, Pr. ang. Godtgjørelse til Helsinge Præst for Harts forn, indtaget til Skovs Opelskning. 2 Septbr. R. ang. Brænde og Olden til Harralfied-Sogne fald istedet for afstaaet Skov. 22 Octobr. Pr. ang.... Stovbetjentes Frihed for Tiende 2c. 1797, 22 Martii, Resol. ang. viffe, Skovforbrydelser, som Overforsimesteren fan afgiore. 26 April, Kongl. Resol., hvorved, til at befordre Erokningen af det, efter den Pecuefire Overforfitmefter von Burgedorfs An leitung zur fichere Erziehung dez einheimischen und fremden Holzarten, Berlin 1790, andet Oplag, udarbeidede werk. forundes Holzforster Scheffer 200 die Underfiettelse af Forfitaffen. 23 Junii, R. ang. Straf for Forbrydelser imod Skov. Indretningen ved Nyborg. 19 Aua. Canc. Brom. (til Stiftbefal. i Fyen), ang. at . . B. af Dalmose Hut (mellem heem og P. 2 i Strappenborg er opkommen vift om en paa Serßnævntes Grund faaende Eeg, foni Sidanævnte fal bave bugaet og borttaart) selv faaer at udrede de til et Situationsartes. Optagelse med gaaede Omkostninger, da Sigts og Gagefaloskaßen ei dermed Fan bebyrdes. 1798, 20 Janv. Canc. Pr. (til St. og Bif over Lollands Stift, ang, at alle Eræer, som i Sundby Præstegaards 10 buggede Skovspart bave naaet fuld Wert, fal nummereres, registered, og i 20 Lodder eller Harshusfter inddeles, of boute Beneficia rius bjemover Cet i bucet Aar til en vis Eid, saaledes fom de bam af Kirt patronen (der og i Dag er tilfreven) andises, da efter 20 Aar en ny Bestemmelse tages. (See Prom. 24de Octobr. 1801.) 28 Julii, Circ. ang. Told og Consumtionsbetientenes Op syn med Weed, Kul og Bart, som i Kjøbstæderne ind føres. 10 Aug. R. ang.... en Kirfeffov i Standrup Sogn. 31 Aug Confirm. paa en Contract om Uttersløv og Sø borg Moses Udstjæring og Rensning, til Bandvæse nets Fordeel. 17991<noinclude><references/></noinclude> n7sact8cc2gz0f5toc1kq129t8tqsq8 104 75823 352468 317791 2026-03-29T18:50:51Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352468 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||687}}</noinclude>$797. Tiende. 687 17 Junii, Circ. ang. at Contracter og fjeder paa Tienders Afhændelse til yderne selv maae skrives paa 24 Stillings Papiir. 17 Junii, Pr. ang. Læsningspenge for Tiendeforeninger, fjendt med flere Mænd, dog fun i eet Document. Capellanens og Skeleholdernes Tiendefrihed i Türsted, Stjørringe og Beileby Me nigheder. 6 Octobr. R. ang. a1 Octobr. Circ. ang. Præstetiende Foreningers haftige Tilendebringelse i Vacancer, og Indmeldelser derom. 16 Dechr. Pr. ang. disse Foreninger. 16 Decbr. Pr. ang. at Jule, Paaste og St. Hans Red. sel ei bar indlemmes Præstetiende Foreninger, m. v. Heri om en Forening, fom Vrooften ea Bikoven modsatte sig. 3 Decbr. Pr. ang. Tiendeforeninger med Huusmænd. 33 Decbr. Pr. ang. Haarby og Flemmelev Konge, og Kirketienders Afhændelse til yderne.. 1798, 27 Janv. r. ang. Foreninger om Præstetiender, hvor et Kalds Sogne ligge i forskjellige Amter. 2010 3 Febr. Pr. ang. Forening om Tienden i et Præstekald, som besættes med det samme, at Formanden derfra flyttes. 9 Febr. Conf. paa Tiendefrihed for Norup Præstegaard. 37 Febr. Circ. ang. Fribed for Tiende af Skoleholdernes Jorder. 17 Febr. Pr. ang. Amtsprotocol til Foreninger om Præste tiende Afgivter, og disses Svarelse af alle en udflyffet Gaards Parceller. 17 Martii, Pr. ang. Tiende af de Skoleholderne tillagte Jorder. 30 Martit, Rescr. (til Bilfopen i Viborg), ang. at Succeffor i Hjermind Kale maae, faa længe He.. S. lever, og nyder 160 Rdie aarlig Benflon, beholde dennes Rettigbed til, selv, omi mueligt, at flutte Accord med Tiendeoderne. 13 April, R. ang. at Moderne til Tiendeforeninger i va cante Præstekald skulle holdes paa Amtscontoiret. 28 Julii, Pr. ang. at Præsterne funne ikke fordre baade. Tiende og Høstdag af Huusmænd. 3 Aug. R. ang. at Slagelse Hospitals Kongetiende af Stolejorder eftergives. 7 Septbr. R. ang. Præstetiende Frihed for Skoleholderne i Nybølle og Opager. 8 Decbr. Pr. ligesom 1798, 28 Julii. 1799, 26 Janv. Pr. ang. Tienbebetalingen af Klipfist i Fin marfen. $799.<noinclude><references/></noinclude> 6hf3n59jeaejp6013l4l32a0l8c0h05 104 75876 352469 316954 2026-03-29T18:50:52Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352469 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|740||}}</noinclude>1758. Tyverie. og, tiliaemed en anden Perfon, brugt ended deraf til Rede): at af fær Kongelig Nagbe formildes de ergangne Domme der ben, at han for den fidemte Straf maae være befriet, imob at fidde 3 lger paa Band og Breb, eg i famme tid at ryde de Beie eller giore andet frængt arbeide til Publici Dytte efter Durighedens Godtbefindende. 29 Decbr. Refer. (til amtmanden over Kjobenhavns Amt), ang. at over Delinquent 77. (som bar jaalet Sviin paa Ant vorkov Amt, eg der var actioneret, men undvigte ander Actionen, og fial derefter Koer van Riebenhavns Mat, bver ban blev paagreben, og under gorfølgelsen befiendte det ferite Enurrie, boerfore Amtmanden bar tilitreven Bedkommende, derom at faae be fornødne Dolesninger, men famme ei fuadet erbolde, og indstiller nu, om ifte Delinqventen maatte for sendes til Antvorskov Amt, for der at actionetes) al veb Siebenhavns Rotterdißtricts Birketing gaae Dom for hans der begangne Tyverie aleene. (See bet Modsatte 1766, 1 Martii). 1759, 14 April. R. ang. at paa Domme til Kaaftrogen og Brænde mærke fal indhentes Kongelig Resolution, forend de cre quered. 17637 25 Martii, Refer. (til Amtm. over B. og Eryggevelde m ter, samt Motits til Sore Academics Overbofmeter), ang at Qvindemenneffet D. 7. (fom fial i Gora, og af Bofogden blev i Aviserne efterloft med Tilbud at ville lade bende afbente, samt derefter formedelft ringe Toverie ndi Musfebelle tragae. nelbemt blev arrefteret, og nu paaftades til Sore afbentet) ber i Følge Fan. af 2 de Maii 1751 paa Erpagevelde int, boor bun bar begaaet det fide Typerie, for boilket bun og er gres ben, under cet tiltales for alle af bende forovede Eyberier. (Saafam den Ln6ning, heiffen Bofoged J. bar ladet indføre fviserne, er noget ganfe andet, end den affordring af vede tommende uriabed, som den allegerede gorordnings 6te Art. taler om, Conformitet af danke Lovs 1-2-24, da sandas Affordring supponerer en militair eller anden Privilegeret, fom ent n reclameres af fin retmesflge Dorigbed og Demmer, eller selv benkyder sig under sin privilegerede Ret, og der mo tages). 1366, Martii, Skriv. fce Delinqventer. 4 Julii, Refer. see 2Egteskab. 1771, I Novbr. R. ang. at Qvindemennesker, som ved Røres Jyllands Landsting dømmes til at fagstryges eller tillige brændemærkes, skal dømmes til Bernehuset paa Christianshavn. 1772, 6 Febr. Resol. ang. Tyvdomme ved Regimenterne pas Ærestraf eller Fæstningsarbeide af General Audite ren at refereres til Kongl. Resolution. 22 Febr. Pr. ang. Len for Skriver, Copiist, Arrestforbaree og Bud ved Inquisitions Commissionen i Khavn, T. 1772<noinclude><references/></noinclude> anrrdnp7wuu4z7qrpfycar48cotp2tp 104 75885 352470 339763 2026-03-29T18:50:53Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352470 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||749}}</noinclude>Veie. 749 779 9 Febr. R. (2 Stfr.) ang. Beienes Ryddiggjørelse og Hjelp for Posten i Sneeveir 23 Martii, R. ang. Sogne. Beiarbeidet i Dier og Gusdals 24 Martii, Sfr. ang. Beimesterpengenes Oppeborsel Sons denfjelds, og Fogdernes Belønning derfor. 6 April, R. ang. Beienes Istandsættelse og Vedligehol delse i nogle Amter udi Aarhuus Stift. 24 Septbr. R. ang. Steenfjær og Levanger Broer. 26 Octobr. R. ang. en Vei ped Lastrup Melle. 26 Octobr R. ang. Beien imellem Fridericia og Errisse. 30 Novbr. R. ang. eu Base over Nørre Tranders Kjær og Lytsholms Eng. 8771, 8 Aug. Bev, til Bropenge ved Hjedsbeks. Melle. 20 Aug Bev. paa Told til Steenkjær Bro. 1772, 22 Octobr. R. ang. at, naar Broers og Veies Repa rationer overstige 4 Sfil. pr. Tonde Hartkorn, stal famme reparteres paa hele Amtet. 1773, 29 Septbr. N. ana. fri Stods for Generalvermekteren Nordenfields, on at Lowmer af angrændsende Steve skal til Broerne overleveres. go Decbr. R. ang. at Veimefter Embedet i Aalborgs Stift feat indgaac, og fenuen anvendes til at lonne to Chirurgi. 3774, 24 Martii, R. ang. at Bangens Tinglaug fritages for Deeltagelse i fremmede Postbroer, men Vasværns Tinglaug tage Deel i de Panlæg, der angaae hele Amtet. Maii, R. ang. approberet Instrur for Rodemesterne ved Beiarbeidet Sondenfjelds. 8 Julii, R. ang. Steenild Broes Wedligeholdelse. 5 Octobr. R. ang. Landeveien imellem Skive og Dom merbye. 15 Octobr. Pr. ang. at Fogdernes Fribed for Deel i Bei arbeidet vil ophøre. 3775, 12 Jauv. R. ang. Veienes Reparation eg Vedligehol delse i Aalborg Stift. 9 Febr. Bev. vg Rescr. ang. Bropenge af en Bei igjennem Bratskov i Nalborg Stift. 23 Aug. R. ang. Passagepenge for Hvidemelles Bro. 13 Septbr. R. ang. Broernes Istandsættelse paa Falsier. 13 Septbr. R. aug. boorledes det til Beiene i Sven bebovende Gruus og Steen, som Beiparticipanterne ei selv bave, anden. Beds maae tages. 1775.<noinclude><references/></noinclude> 9ws6pe4j0s7fzpphr54f3bsq7rvvojd 104 75998 352670 269440 2026-03-29T18:58:22Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352670 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1660.|Resolutioner og Collegialbreve.|13}}</noinclude>G. 9. Bring fan antræffe, optage eller føre til Brugs, da 19 Novb. ska: dem og dertil disse Kongl. Privilegier uden nogen Exception, i hvad Maade det og være fan, iliges maade fuldkommen være forundt og bevilget. Bemeldte J. Jrgens og J. Philipsen, deres Efter kommere og Participanter. maae for billig Betaling nyde og bekomme fornøden Skydsfærd for dem, deres Tjenere og Gods til og fra Verket, saa tide behøves. Og, eftersom fornævnte J. Irgens og 9. 10. J. Philipsen dette forbemeldte Jernverk paa deres egen Forlag og Bekostning allerede have antagen, saa og sig erklæret det saavelsom Andre Metal. Gænger eller Grubber, som inden eller uden bemeldte Zircums ferentse herefter ved Guds Velsignelse ydermere kunde findes og opdages, af dem eller deres Efterkommere med Kongens Tilladelse at bringe til Optagelse, Brug og Fortsættelse af yderste Formue og Evne, da stal dem og deres Efterkommere og Participantere herved for Kongen og Sine Arvinger aldeeles forundt og tils ladt være, selv eller ved deres Fuldmægtige samme Berk as dirigere, forvalte, bebygge, fortsætte, forpagte, pante eller afhænde, saaledes som de selv tjenligst og fornøden cragte, og som deres egen evindelige Eiendom i alle Maader skalte og valte. Alle Materialia og Victualia, (Silke Bare und §. II. tagen), som til bemeldte Berfes Fornødenhed behøves, maae toldfrie passere, dog at dermed oprigtigen Handles, og ingen Underslæb begaaes (n). Dersom §. 12. og med Tiden Verket saaledes kunde tiltage og fors meeres, at en Prædikant dertil formedelst Folkets Mængde kunde behøves, da maae Participanterne have Forlov sig selv en Præst at tage, saa at dem Jugen imod deres Willie skal forordnes. Disse forbes §. 13- meldte (a) See Sts. Febr. 1797.<noinclude><references/></noinclude> fhf1qbder58brf14jhmjj4m6u6rh57d 104 76397 352671 339822 2026-03-29T18:58:23Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352671 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1767.|Rettelser &c. VI. Deel. I. B.|183}}</noinclude>§. 10. §. 11. §. 12. 5. 13. §. 14. bleve flere Enker, end at beer af dem funde nybe fulde 5 Junii. 100 Rd. af de i No. 8 til Pensioner bestemte Wenge, saa Eulle disse deeles lige imellem dem, og de dermed nøies. Derimod, om Gud lader de Gifte iblandt os endnu i en deel Mar leve, og Kassens Kræfter derved tiltage, faa fulde Enkerne ei aleene aarlig faae bemeldte Penfion; men den skal endog id efter anden for samtlige Enter forbedres, alt saaledes og faalænge, som kafens Tilkand det vil taale. Hvorinart denne Forbedring fan begonde, og hver heit den med iden tau fiige, bet er en Sag fom beroer paa Guds Forsyn og paa indfaldende Omstændigheder; men al brig mae nogen Entes Pension ftige ever 300 Rd. Skulde ellers Rogen af driffelig Gavmilbbed ville til denne Stif telse give nogen Donation, da fulle Renterne deraf ogsaa Tomme alle Enterne til Gode og lige Deeling, med min dre Giveren selv fulde base faffat, at ikkun de Fattigste iblandt dem fulde have Deel i dem. Naar Kafen ce kommen i den Stand, at den til fine Enter fan udrede fidstnævnte Venfion, og endda af de bertil bestemte Penge bebolde noget Anseeligt tilovers, da maae de da værende Confiftoriales nærmere betænke og per unanimia eller plura bestemme, hvorledes forholdes Tal og fan paa den bequem meie Maace faalebes, at Kassen ei oleine fan beides i faaban Stand, at den kan ventes at blive vedvarig, men ogiaa, at de i o. faitfatte ogieter funne forminoes. I boor den eller for Enkepensionerne af denne Kasse maatte blive, da maae de aldrig besværes med nogen Are rest, Dóm eller Execution, men fulle fedse blive urorte til Enkernes Underholdning; deg maae Enkerne selv i be bovende Tilfælde assignere paa deres Pension, men den bliver ci betalt for erminen, eg om Enken doer forinden, ba betales ei meere, end til hendes Dod forfalden var. Falernes Penfien abbetales i Terminer, nemlig Salv deelen te Junii og halvdeelen til 11te Decbr., at regne fra Aarsdagen efter Mandens Dod, saameget som det da i ferfte Termin efter Proportion fan blive (). Hvad bid. indril sagt er om Enternes Pension, det er at forstaae om saadanne Enker, som i det hoiefte ere over 25 Aar yngre end deres afdøde Mænd vare; men, saasnart der befindes større. Forfiel i deres Alder (var det ikkun ett cencfte ar), da nyde lige Enker ilfun halv. Dension imed de andre. gorreßen forflaaer det sig selv, at faasnart en Professors Enke gifter sig igjen, da opporer hendes Venfon, og faafreint bendes anden Mand ifte ligeledes er Profesor, da udgaaer hun aldeles af Saffen. Bilde nu værende eller tilkommende gifte Profeffores Defignati ind træde i denne kasse, da er det dem, men ikke Andre, tilladt paa famme Wilfaar, som No. 2 og 5 om gifte Consistorialibus fagt er, aleeneste med den Korfiel, at, som de ingen Distributs nyde hos Dvatorem, saa ber de selv # 4 Ever (3) Borandret ved Rescr. 9 Novbr. 1804. 5. 15. 5. 16. §. 17.<noinclude><references/></noinclude> cnuzliflor99sjoj59nbryaptz8b546 104 76664 352672 313388 2026-03-29T18:58:23Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352672 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.{{Afstand|3em}} 450|Rettelser &c. VI. Deel. II. B.|}}</noinclude>§. 3. 23 Junii. Halvdeelen til Angiveren. Boderne indkræves af §. 2. Sysselmanden i det District, hvor Gjerningen er feet, og om disse Bøber ei i Mindelighed betales, bør den Skyldige, som lader sig søge til Doms, at svare alle de Omkostninger, som til saadant Søgemaal med Rettens Betjentes Gebyhr og Actors Salarium medgaae, hvil fet Dommerne bør tilkjendegive Sagsøgeren, enten denne er Angiveren selv eller vedkommende Syffelmand. Ha ver den Skyldige Intet at betale med, da bør han ara beide paa Thorshavns fæstning, sad længe, indtil bet Idømte meb 86 for hver Dag er aftjent. I dette Tilfælde maae Angiverens Andeel af Boderne strax, og Rettens Gebyhr, samt Actors Salarium, naar den Skyldige har afsonet Boderne, udbetales af den §. 4. Kongl. Kasse. Naar man mærker, at Ederfuglen bes gynder at holde sig til nogen Have eller andet Sted, for at lægge 2g, bør man for det første lade den beholde 2Eggene, for at den desbedre baade kan loffes til det Sted og formeres, indtil dens Formeerelse kan blive saa fjendelig, at 2g funde tages uden Stade for Yngelen. Dog maae Eg ikke tages uden af Eieren selv, og om fleere Sameiere ere til Haven, med Alles fælleds Sam tykke paa bestemte Dage, og aldrig fildigere, end til den Uges Udgang, som er næst for St. Hansdags. Ugen. Skeer bet anderledes, bødes af hver Person, hver Gang Han dermed betrædes, 4 Rdlr., Halvdeelen til Angives ren og den anden halve Deel til Havens Besiddere; men, i Falb det skeer af Havens Eier selv eller efter Hans Befaling eller Tilladelse fildigere paa Aaret eller oftere, end fee bør, da forfalder hans halve Deel til ben Kongl. Kasse. I Mangel af Penge at udreede Bø berne med, eller Billighed til at rette for sig uden Love maal, forholdes efter 2den og 3die §. Er det en Qvin. desperson, som saaledes forseer fig, afsoner hun de idømte<noinclude><references/></noinclude> fatfb8p37xj96qjnsv0fxgwseg3nvn2 104 76837 352673 270378 2026-03-29T18:58:24Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352673 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.|Rettelser &c. VI. Deel. IX. B.|623}}</noinclude>§. 5. der dermed en fjerlig og alvorlig Omgang, tilligemeb 30 Junii at vælge de fornødne Opmuntrings Midler, naac Børnenes Opmærksomhed formeres; Børnene ville da selv bede Forældrene at tillade dem Skolegangen; men, for at forebygge, at de ei sidde for længe, faasom to eller tref Timer i Rad, som vilde stade deres helbred og trettè deres Opmærksomhed og Lærvillighed, maae han tils lade dem, naar det behøves, imellem Skoletimerne og naar en enkelt Lexion er til Ende, at gaae nogle Minuter ud i luften. De smaa Born forblive det første halve Aar ikke over to Timer i Skolen daglig, faa at de altid beholde deres Munterhed, og. Skolen ikke falder dem til Last. Det, som skal læres t Skolerne, er Religionens Sandheder, Bibelske His storier, det almindeligste af Geographie og Ortogra phie, Historien, især Fædrenelandets, Naturbegi venhederne, Havedyrkning, Regning og Skrivning. Bibelen bør læses med Balg, og saaledes, at den forstaaes; og, da Undervitsningen og dens Maade bør saavidt som muligt harmonere i Skolerne, maa Skolelæreren altid overlægge det Fornødne med Skoles Commissionen, og flittig underrette den om Alting, ogsaa at Arbeidet faa meget mulig fettes for Børnene; den i de Refanske Skoler brugelige Undervisningda maade er ustridig den med Diemedet meest overeens stemmende, og lægges derfor til Grund; ligesom og Stolelæreren 'til den Ende tilstilles et Exemplar af Reimands Beskrivelse over disse Skolers Indretning, for at tjene ham til Hjelpemiddel og Veiledning. Han vil erfare, at det er Forstandens Kræfter, som skal sves og oplyses; Intet betroes derfor Hukommelsen, uden det, som tydelig forstaaes, men alle Ting gjøres tydelig, og ved Anviisning at udtrykke sig rigtig og fuldkommen over det Læste, at Hukommelsen bedst. Piar<noinclude><references/></noinclude> ms2zjw3kbbyeqw5l0m0ty64pwvqnnyf 104 76885 352674 270427 2026-03-29T18:58:25Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352674 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.|Rettelser &c. VI. Deel. X. B.|671}}</noinclude>nu værende Lodser dog helde, flittig Ubfif efter de27 Octobr. saavel Nord som Snd fra ankommende fibe, der gjøre Tegn til at vil have Lods. Skulde et fib, som allerede er gaaet til ankers ved Cyborg, sende But eller giore Tegn for at ville have Lods, da skal Lodsen uopholdelig gaae ombord for at udføre den for langende Lods Tieneste. Dette Looserie skal have en Oldermand, hvilken vel ikke er pligtig til selv at lodse, men skal dog have kyndighed om Losseriet, og dermed hoide, tilbørlig Opsigt og Orden. Foruden S. 2. Det, af disse Lodser skal kunne forsvarlig ingloose Slibe til Tyborg. Rehd og Havn, sal de og paa Forlangende kunne lodse til Bjerteminde, Odense: Fjord, Rorsper, Skielskjor, Bisserup, Berrer beksminde, Dybsse, Ballundborg, Vording, borg, Grønsund, ykjøbing, Bandholm, Lakskov, Svendborg, Flensborg, Eckernförde, Biel, Ebbeltoft, Sale: Sonder eller Indfeilingen til Limfjorden, og til Fladstrand. - Lods Tars ten for dette Lodserie skal være: For at loose et Sfib fra tvers for Knudshoved og ind til Tyborg-Rehd eller op til Broen, betales efter den samme Tart, som ved Interims Reglement af Dags Dato er fastfat for Sladstrands Lodser, naar disse loose ind og ud fra Rehden der. For Lossning til Bjerteminde betales to Mark danske pr. Fod, som det lodfede Stib stiffer dybt; til Odense Fjord tre Mark; til Korsør, Svendborg to Mark og aatte Skilling; til Skjelskjør tre Mark; til Bisserup, Rarrebekss minde, Dybsøe og Rallundborg en Rigsdaler; til Vordingborg, Grønsund, Tykjøbing, Bandholm og takskov en Rigsdaler og tre Mark; men Syd om Falster til Grønsund to Stigsdaler; til Flensborg to Rigsdaler; til Eckernförde og Riel to Rigs §. 3.<noinclude><references/></noinclude> 82vc0htes12gg9yhuf90hrufrx0d84c 104 77123 352675 324480 2026-03-29T18:58:25Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352675 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1683.|Resolutioner og Collegialbreve.|225}}</noinclude>Rescr. (til enhver Bisp i Danmark), ang. at ban, 10 Marcii. naar nogen Plads i hospitalerne ledig vorder, som Kongen kan tilkomme at disponere over, ei maae den besætte, førend hos Qvæsthusets Directeurer i Kjøbenhavn er fornummet, om nogen af Kongens qvæste Folk deri er at lægge (p). Rescr. (til Magistraten i Aarhuus), ang. at an 10 Martii. ordne Byens Havn repareret og vedligeholdt, efter den af de derom forordnede Commissarier gjorte For. retning (q). Obet Bref, hvorved det Borgemefter og 13 Martii. Raad i Stabelstaden Nakskov af Kongen (1) givne Privilegium, paa deres Domme at stævnes immediate for pieste: Ret, ophæves, og derhos anordnes, at saavel deres som at saave frede) Domme og Alfsteder skal bereftadens (famme saasom det i forrige Tider har været brugeligt, for Landsdommerne i Lolland indstævnes, og af dem paakjendes, Me førend de for Høieste Net maae indkomme. Rescr. (til Hr. Just peg), ang. at Fogden af 17 Martii. Sollser og Østerdalen, som skal have anholdt nogle Beste paa Grendserne, hvilke imod Forordningen af zzorge sfulde vaaren førte, maae selv beholde differe forbrudte Heste; hvilket og alle Andre, som i saa Maader herefter saadanne Beste fan ertappe, stal være forundt (s). (p) See Rescr. 30 Jan. 1692. Rescr. (9) See Confirmation og R. 11, 11 April 1738, 6 Febr. 1789, S. 10, 0g 31 Julii f. A. (r) Ved Confirm. 16 Septbr. 1670. led (s) Efr. Rescr. 17 Septbr. 1687. II. Deel. P<noinclude><references/></noinclude> bbisfsqeouwlznjzlgy9hu6qe06ep4p 104 77243 352676 324553 2026-03-29T18:58:26Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352676 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1686.|Resolutioner og Collegialbreve.|343}}</noinclude>Flare Forordn. af ste Febr. 1685, i det de af egen Mon: 13 Novbr. dighed skal forholde endeel af Geistligheden udi Trondhjems Umt og Nordlandene adskillige deres Mettighed, saasom Offertolden eller Offermælen 2c.: saa befales, At Stiftbefalingsmanden.... (y) vebbør. Anordning om Raadstueskriveren og Byskriveren 13 Novbr. Hver fine Forretninger og Betalinger i Trondhjem, te ißige, efter den i Bergen brugelige Maade; indtil Julvol on bemeldte 2 Bestillinger efter Privil. af 6te Martii fidstforleden sammenlægges (z). Rescr. (til Magistraten i Slagelse), ang. at den 20 Novbri selv berefter maae beskikke dem, som, uden nogen Frihed for Byens Bestillinger og Paalæg, derfor at nyde, det stemplede Papiir i Slagelse kunde udsælge, imod den tilbørlige Caution, som Magis straten til den Kongl. Papiirsforvalter eller hans Ef. terkommere derfor haver at stille (a). prido Rescr. (til bemeldte Forvalter, Commerce Collegii 20 Novbr Assessor Chr. Bram), om Papiret til fornævnte Magistrat, eller hvem dertil beordrer, imod Caution at overlevere.gad Rescr. (til Landsdommerne i Jydland), ang. 20 Novbry Troldom-Sagers Paadømmelse ved Landstinget, og Appel. Gr. Eftersom af Landsdommernes Memorial fornemmes, hvorledes til sidstholdte Viborg Landsting, iblandt anore indstævnte Sager, skal 4 personer af deres Herskab for Troldom være bleven fogt og tiltalt; og de derved fores foerge, hvorledes med samme personer skal forholbes, og med hvad Straf de skal ansees: da befales, V 4 (y) Ligesom Rescr. 7 Julit 1685. (z) See Confirm. 19 Febr. 1684. e At (a) See næstfølgende Rescript; menes bortfaldet ved det almind. . 6 Aug. 1745.<noinclude><references/></noinclude> 68a1rrjpursl1tw6df6k9bvio5yx19w 104 77272 352677 328143 2026-03-29T18:58:27Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352677 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1687.|Resolutioner og Collegialbreve.|371}}</noinclude>Rescr. (til Kammercollegium), ang. at alt hvis, 16 Junii, som Participanterne i Silke: Manufacturene udi Riobenhavn til disse have fornøden at forskrive, maae, fremdeeles som hidtil, fri for Told, Accise og alle andre Afgivter passere (o). Confirmation paa nogle Puncter, sem samme Par: 16 Junii. ticipantere med hverandre til Verkets desbedre Drivt have oprettet. Rescr. (til Stiftsbefalingsmændene i Danmark), 16 Junii. ang. at see i Kjøbstæderne, efter Enhvers Leilighed og Situation, indrettet et eller andet af efterskrevne e Manufacture, nemlig: Siste Angler, Baand, Bandel, Bommersie, Rardevan, Linned-Damask, Haardug, Jern Arbeid, Ramme, Som, forgyldt Læder og alle Slags Læder, Ho Leer, Lerred, Messing Arbeid, uldent og strikket Gods, saasom Nattrøier og Strømper, Seiloug, Simslæder, Tobakspiber, Tobakspinderier, Klæde, Bay, Sarge, Rask, Ry; arbeidet Robber og Messing, store Reebslagerier eller og andre Manufac turer. Rescr. (til Statholderen i Norge), det Samme. 18 Junii. Rescr. (til Samme), ang. at De, som have Saug. 18 Junii. brug, eller som handle med Dehler, Bjelker eller Tommer, skal, i Forhold til Siiges Qvantitet, eie Last for hver 3000 Tommer efter Pros (kor selv at funge visse Parter i Skibe, saasom en Bord, der aarlig fjæres, og for portion fra 16 til 100 Tylter. fere deres Last udenlands til gordeel, som Fremmede ellers tage) (p). ping onsd Aa 2 Obet (o) See Forordn. I Febr. 1797, S. 53. (p) See Forordn. 4 Aug. 1742; eft. Fd. 22 April 1795.<noinclude><references/></noinclude> hlpj5mshxcch8acud8t9ftn8vgjmjh8 104 77436 352678 324654 2026-03-29T18:58:27Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352678 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1690.|Resolutioner og Collegialbreve.|535}}</noinclude>Dag i Jnstrurens (y) 14de Post, og hvert Qvartal 24 Maji. isteden for Sammes 15 de Post. (3 Henseende ti! Vertets flette Tilstand.) Rescr. (til Magistraten i Frideriksstad), ang. 24 Maji. at de af Heieste-Net til Betaling Dømte ei derefter kan nyde Jus Afyli udi Frideriksstad (z). Gr. Eftersom J. J. Rømmer i Christiania paa de Volch mers Vegne af Hamborg og Amsterdam klageligen har labet andrage, hvorledes . Justesen af Bragenæs, som den 28he Septbr. næstforleden Mar af Holeste Met er tildemt, til fornævnte de Volchmers 2 Summer Penge med Rente og Rentes Mente samt processens Bekostning at betale, og derfor Borgen stille eller selv Borgen blive, skal have taget sin Tilflugt til Frideriksstab, hvor han for fornævnte Doms Execution, formedelft de Byen ollernaadigst givne privilegier og Jus Afyli, skal være udi Beskjermelse tagen: Da Som Kongens Villie ikke er, at samme Frideriksftad Byes forundte Jus Afyli derhen fulde forstaaes og extenderes, at de Personer, over hvilke allerede udi Høieste Ret Dom gangen er, skulle i forskrevne Maade nogen Befrielse der sammesteds nyde. Thi ber fales, at Magistraten strax efter Supplicantens Ans søgning, uden videre Hinder eller Ophold, de over bemeldte Halvor Justesen ergangne Hoieste Rettes Domme ved Rettens Befordring tilbørlig lader eres quere. Desligeste haver Magistraten og sig herefter fra slige Forseelser imod Soieste Rettes Domme at entholde, og derimod deres Respect tilbørligen i Agt tage. #alsto Ha dres Rescr. (til Oversecreterer Mathias Moth), ang. 31 Maji. hvad De, som med Rang benaades, skulle udgive (a) 214 til (y) Af 21 Decbr. 1689; see Fb. 18 April 1735, S. 14, Regl. 28 Julii 1774, og Bet. 5 Decbr. 1798.19 (z) Cfr. Rescr. 7 Decbr. 1689. (a) En Etatsraad 3000 Sb., og saaledes grabevils ringere, indtil en Secreterers Rang 100 b.<noinclude><references/></noinclude> 9wmk2yxa9ymot20rg9y2hmuo5klk732 104 77595 352679 324747 2026-03-29T18:58:28Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352679 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1696.{{Afstand|3em}} 694|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>17 Octobr. Hagesteen Færgested til den anden Side af Landet la 20 Octobr. Jdaßo der oversætte, og med 2 6. af en Hest og Byrd; og skal det tunge og lette Gods herefter under eet ansees, og Færgemanden i saa Maade nyde 8 ß. for hver Tonde Godses Overkjørsel fra Hagesteen Færs gested og til Færgestranden, hvilken Overkjørsel han aleene maae nyde, hvorfor han skal være tilforpligtet fornøden Heste samt Rjór og fartgi til samme Overs førsel og Kjørsel at forskasse, og Almuen dermed upaaklageligen betjene, saa at Ingen over en halv Dag i det længste opholdes, naar megen Korn Vare er forhaanden at overføres, og Enhver, ligesom han til Færgeftedet kommer, vorder befordret. Rescr. (til Sjællands Bisp), ang. at Mes nighederne i Kjøbenhavn skal aarlig foreholdes Lovens Artikul om Borns Hensættelse eller Henkas stelse. piled d Gr. Eftersom er bleven andragen, hvorledes i Kjobenhavn skal være aemeent og gangfom, at onde og selvraadige Qvindfolk og Modre skal bortlægge eller bortkaste deres eller Andres Bern fra dem her og der paa Gaderne og i Husene, saa at de Fattiges Directeurer og Forstandere paa ganske kort tid at regne, skal have bekommet en temmelig Mængde af flige hittebørn at føde og underholde: da, paa det flige letsindige Folk om Lovens Straf tunde blive Desto kyndigere og oplyste, til Afsky for saadan en Miss gjerning, befales, At Bispen strap den Anordning gjør, at Præsterne udi Kjøbenhavn herefter aarligen, naar i Kirkerne af Prædikestolene pleier at oplæses om Sabbatens Helligholdelse og deslige Mere, som Loven og den Kongl. af 13de Junii sidst forleden ergangne Befaling, an gaaende Børnefødsel i Dølgsmaal, tilholder, Menigs hederne denne Lovens Artikul om Børns Hensættelse eller Henkastelse (v), tilligemed alvorligen foreholder. Rescr. (v) 6-6-10; færpet ved Plac, 20 Septbr. 1709,<noinclude><references/></noinclude> 91iqlyjpjskz7ppfypwqw6c4yl2xckw 104 77803 352680 321484 2026-03-29T18:58:29Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352680 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1706.{{Afstand|3em}} 136|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>17 April. Landregimenterne, samt af en Kfortel, Best, Burer, Strømper, Sfo og Spander, Hat, Coqvarde og Hals 20 April 20 April. 4 Junii klud skal bestaae, der ei maae leveres Soldaten, uden naar Officerene det befale (y). Rescr. (til Politie Retten i Khavn), ang. Politiebetjentenes Len og Politie Caffen ibid. (z). Gr. Efter Politiemesterens Anfegning, og giorte Demonstration om de mange Betjente, han til Politiens For retninger maae holde, og vil lennes, at de ei skal være selvraadige og egennyttige. Foruden de 100 Roli. til Skrivmaterialier og andre fmaae extraordinaire Udgivter, samt de 700 Rdlr. til hans Politiebetjentes Løn, som Politie.Retten ham af Renovationscaffen forleden Aar har tillagt, imod at Han ved Karets Udgang vilde supplere hvis samme Casse i saa Maader afgif, med det, som for Bøder indkom, maae han endnu nyde aarlig til hans Politiebetjentes Lens Forbedring 250 Rdlr., som er tilsammen aarlig 1050 Rdlr.; hvorimod hvis, som ved Politien paa ana dre Maader i Fremtiden kan indbringes, være sig Bøder eller Andet, skal igjen tomme Cassen tilgode, hvorpaa han Politie Retten aarligen Forklaring haver at gjøre. Rescr. (til Politiemesteren i Kjobenhavn), ang. at Sølvknapper for Grenadeer-Corpset maae Guldsme dene i Khavn af rolvlødiger Sølv forarbeide, alligevel at deres Laugs Artifle forbyde dem at arbeide ringere Selv end 13 ledig (a). Bevilgn. at et Qvægmarked maae holdes ved Ringsted aarlig den 19de Novbr., i Steden for (y) Ece 2 Rescr. af 25de Novbr. 1707. Det (z) See Rescr. af 15 Novbr. 1726, S. 6, 4 Aug. 1727, 5. 2, 09 5 Jan. 1731, 9. 7. (a) Bortfaldet ved Forordn. 3 Aug. 1763, cfr. Plac. 29 Jan. 1785 og Rescr. 15 Sunй 1770.<noinclude><references/></noinclude> 24aseb0tpnt9h87l5p7coqg5o1u9rks 104 77874 352681 339449 2026-03-29T18:58:30Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352681 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1707.|Resolutioner og Collegialbreve.|205}}</noinclude>5. 5. melig Forseelse, da skal han uden ringeste Forskaansel 26 October. strap gjenne dem af deres Tjeneste, og vise dem Do ren; men er det Spisemesteren, som derudi forseer sig, da skal han under Straf, som under forrige Articul meldt er, det for de Committerede ftrar angive, som det siden Directeurerne til videre Dom og Kjendelse have at give tilkjende. Tugtemesteren skal og aarligen af de Mib ler, han dertil af Directeurerne eller de Committerede over de Fattige gives, indkjøbe og forsone de Indsatte med læder af Uldet og Linned, som skal bestaae af en Vadmels Kjortel, et Par Vadmels Burer, en Vade mels Undertrøie, en ulden Hue, 2 Par Strømper og 2 Par Skoe, saa og 4 Skjorter og 4 Halsklude; desligefte skal han have Opsyn med Spisemesteren, at han efter den Forening, som med ham af Directeurerne er sluttet, forsyner de Indsatte i det ringeste hver gde Dag, med rene Linklæder; og bringer nogen af de Indsatte Sengeklæder med sig ind, da skal ban befale Under tugtemesteren eller Portneren at have Tilsyn dermed, at de blive conserverede, ikke alene med at reenholdes, men endog at de om Sommeren blive udlagte i Solen og Binden, naar Beirliget det tillader, saa og at de blive flikkede og bødte, naar de det behove; men, brin ger den Indsatte ingen Seng med sig ind, da skal han lade ham forsyne med et Daffen at have over sig, og en Straaes Saf, at have under fig, med reen Halm udi, saa tibt det behøves, saa at derved ingen Sygdom eller fuul Stank foraarsages, indtil den Indsatte selv fortjener sig saa meget ved sit Arbeide at ham en god Seng fan forstaffes, bvilfen Seng fiden, naar den Indsatte kommer ud, skal blive ved Huset; men de Senge, som de Indsatte indbringe, skal følge dem ubehindret, naar de igjen udkomme, til hvilken Ende han i hans Mandtalsbeg ved den Indsattes Navn skal indføre hvis<noinclude><references/></noinclude> ejktcczizbikao1l6se6a1ezdp83sqq 104 78117 352682 328331 2026-03-29T18:58:30Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352682 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1720.{{Afstand|3em}} 448|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>9 Beptbr, og tilstundende Dionyfii Landemode (men siden ikke), 13 Sept. 17 Sept. at anmelde sig hos Biskopen, naar han Neget for fin Hustru vil indsætte, siden Manden ellers inden den Zid funde døe, og hans Enke saaledes udelukkes fra Dette Beneficio. Dog, hvis nogen Præstemand skulde være i saa skrøbelig en Tilstand, at han er sig selv ikke mægtig, og fan derfor ei betænke, hvad hans Hustru er tjent med efter hans Død ved denne ale fern. Fundation, da, naar lig hans eller hendes Tils stand bliver bevissliggjort for Landemodet ved Herredsprovsternes samt 2 Herredspræsternes Attest, bliver det hende selv tilladt, at indsætte efter Fundatsen. Som det eg, naar en Mond selv ikke vil eller fan indsætte for sin Zustru, hendes Venner, tillabes paa hendes Vegne Pengene in Narura at indsætte. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhund); ang. at lade have neie Indseende, at de, som sig af Selds bereder Haandverk ernære, og, ikke alene paa den Maade som Skindere tilberede Sfindene, blive tils holdte, i Kjøbstæderne, og ei paa Landet, at tage deres Bopæl, (paa det de af samme Haandverf kunde bære lige Byrde med hinanden i Kjøbstæderne; og saasom iblandt de Haandverker, som Loven tillader, fig paa fandet at nedsætte, ikke befindes Feldberedere, men vel Stin dere. Efter Andragende fra Feldberederne i Horsens, at En og Anden af deres Profesfion, endog nylig af lære komne Drenge, fig deromkring paa Landet nedsætte, og der deres Haandverk drive, samt ved deres Omstrippende opfjobe alle Skind, de kan overkomme, saa at ikkun gan fe faa der til Byen tilfals indkomme, hvormed de nu saav vidt skal være komne, at de ei alene Drenge i lære antage, men endog til offentlige Markeder deres Bare opstaae og falholde, m. v.) (x). Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. med allerstørste Flid og Karvaagenhed idelig nøie Ope (x) Dette Rescr. 'vil efter Præmifferne i Rescr. 25 April 1750 neppe nu være gjeldende; cfr. Forordn. 13 Sebr. 1775 em Markeder.<noinclude><references/></noinclude> dd919kleivjbnx3sqzvs9rxtgxknkxw 104 78143 352683 338867 2026-03-29T18:58:31Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352683 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1721.{{Afstand|3em}} 474|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>11 Julii, selv i Byen tillægge, saa og andensteds i Landet med egne heste og Vogne afhente og kjøbe, men paa ingen anden Maade, det være sig under hvad Prætext det end kunde være, eller sig understaae, nogen Forprang at forøve. (Paa deres Anfoguing om Tilladelse, deres forrige Handel saaledes at bruge) (r). 11 Julii. 14 Julli.' Rescr. (til Magistraten i Aalborg og Notits til Stiftbefalingsmanden ibid.), ang. at Magistraten skal holde over det af den gjorte Forbud, saa at de til Pintse Markedet sammesteds ankommende Joøder ikke omløbe paa Gaderne og i Husene, for at affette deres med sig havende Bare, men at enhver af dem, ligesom Andre, af Byens Ræmner udvises paa Mare fedspladsen Sted til at staae med deres Bare, og dem der falholde. (Saafom af Supplicat. fra endeel Jeder i Fridericia og Magistratens Erklæring derover er fornummen, at Magistr. har ladet forbyde de der til Pintsemarkedet ankomne Jeder saadan Omloben) (s). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. de Øresundske Toldbetjentes Deeltagelse i Indqvartering, Byfkat og Kongelige Paabudde, samt om deres Rang. Gr. Mellem dem og Magistraten i Helsingaer var Dis fpute derom: 1) Toldbetjentene anholdte om at forffaanes for Indqvartering; men Helsingoer skal paa nogle Mar mærkeligen have aftagen saavel paa Beboere som paa Middel og Formue, og Indqvarteringen der i Byen falder temmelig fræk, beaaende nu af 876 Vortioner, hvoraf fornævnte Betjente efter Befalingen af 28de Octbr. 1693 tilkomme at holde 2 af 100 fom gier 17, deraf de nu skal være paalignede 163: 2) Ang. Byskatten, som Magistraten (foruden det Betjentene, efter den ved forberorte Befaling approberede Commissionsforretning, soare) dem endnu vilde paaligne, da melder Commissionsforretningen, at faalænge Bandcompagniets Gield ei er afbetalt, svares af dem 44 Rd., men efter den Tid ikkun 30 Rd. aarlig. Fore (r) See Plac. 2 Octobet 1741, 3, 2, 09 25 October 1782, §. 3; Rescr. 23 Aug. 1745, 17 Martii og 30 Detober 1784. (s) Cfr. Forordn. 13 Febr. 1775.<noinclude><references/></noinclude> h417e51j0x4g5zubawe1ianeb6xe18v 104 78193 352684 331527 2026-03-29T18:58:31Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352684 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1723.{{Afstand|3em}} 524|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>2 April. 9 April, 9 April, Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Sjellands og Ribe Stifter), hvorved Landprang med raae Zuder forbydes. Gr. Sfoemagerne i Slagelse (u) have flageligen an draget, at adskillige Kjobmænd og Andre drage om paa Landet, og opkjobe hos Landmanden raae Huder, for dem selv enten at lade udføre, eller til Andre, som dem udføre, at forhandle, Supplicanterne til største Skade og Præju dice. Til flig ubillig og utilladelig Landprang at faae af- Kaffet, og da det er billigt, at Bonden selv bør føre fine Vare til Torvs til Kjøbstæderne, befales bermed, At Stiftbefalingsmanden i Stiftet lader have Inds feende med, at efterdags ikke faadan Landprang til Kjøbstædmandens Præjudice vorder forøvet (v). Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge), ang. at en Bog in 12mo, hvis Titel er En Catechismus og Troesbekjendelse, stadfæstet og samtykt af den store forsamling af Patriarker, Propheter c., ffres ven paa Engelse af den bekjendte Skotlander og vaker Robert Barclajo, og paa Danse oversat Aar 1717, trykt i London, og hvoraf endeel Exemplarer fra Engelland til, Norge ere oversendte og distribuerede, skal overs alt være forbuden, og ved Præsterne til Biskopen ind. sendes, der findes heiligen fornøden for dens Skadeligs hed (x). Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. fremmede Indlogeredes Anmeldelse for ham, og hans Inqvifition derom. Gr. Politiemesteren har forestillet, at det efter Befaling af 2den October 1703 er heit fornedent at være vidende, hvo de ere, som her i Kjobenhavn og Chriftianshavn kunde antomme, og saavel i Vertshusene som hos Andre indlogere; og derhos har han proponeret, om ifte ogsaa i Fredstider med de her ankommende fremmede og reisende Perfoner (u) J Rescr. til Ribe-Stift ftaaer: Beile og Kolding. (v) Sce Forordn. 25 Aug. 1741 og Prom. 4 April 1789. (x) See Rescr. 14 Septbr. 1770, 7 October 1771 og 3 Decbr. 1790.<noinclude><references/></noinclude> 3w65ewzbecaqea47ibos6aujrx4wnuv 104 78227 352685 328350 2026-03-29T18:58:32Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352685 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1725.{{Afstand|3em}} 558|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Febr. ter forblive (o). (Saasom Snedkerne have andraget, at dem tilfoies for Indpas af Adkillige, som fig paa Langeland have nedsat, og i Snedker Professionen arbe de ikke alene paa Landet, men endog for Borgerne i Byen; anholdende om, at maatte holde deres Behovling og andre Laugssikke, samt at Ingen, uden de, maatte være tilladt, at ajore noget Snedker-Arbeide for Nogen paa 2 Mile nær Rudkjobing boende). 23 Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoperne i Norge), aug. Viin og Brod samt Lys. til Alteret i de folgte Kirker udi Norge, saavelsom deres Beholdninger og til andre Kirker førend Sals get gjorte Laan. Gr. Det er blevet andraget, a) at paa mangfoldige Steder i Norge skal falde Tvistighed imellem Kirke-Eierne og Præsterne om de Omkostninger, foin til Buns og Brods Ankaffelse, samt Lys til Alteret, behoves, i det at Kirke- Eierne formene, at meget mere i faa Maade af dem for dres, end Biin og Brod samt Bys fan anskaffes for, Vræfterne derimod paa mange Steder Noget til Overflødighed derover skal ville disponere, men til saadan Omgang ingenlunde ere berettigede, og det tilkommer Stirke Eierne selv at aufkaffe fligt til Kirkerne, og dermed betids forud at forsyne Præsterne efter Forordn. af 21 de Detbr. 1724; b) at endeel Kirke-iobere fal tage Anledning af den zdie Punct i de publicerede Auctions Conditioner, at ville er tendere den Riatighed, som Stiftskriverne ere anbefalede at gjøre dem, saavidt, at, naar de anviste dem, hvor og hos hvem Kirkernes Beholdninger, Kirkestolene, Inventa rium, Ornamenter, Leve Koer og desige, ere og bør at feges, nemlig hos Værgerne, Præsterne, og tildeels Kir Fernes Debitorer, skal de dog ville begynde Proces, og tvinge Stiftsriverne selv til at inddrive det fra de Steder, hvor der findes, og dem tilstille; faa al endeet Kirkefjo bere og være findede, at ville beennde Proces om det, hvor den ene Kirke, forend Kirkerne bleve folgte og da de stede under Stiftbefalingsmændene og Bikopernes Direction, er kommen den anden til hjelp, i Felge hvis Loven, besarer, som Kirke-Kjøberne ere uvedkommende. Stiftbefal. og Biskopen fulle i Stiftet star forene og ligne Kirke Rjøberne og præfterne imellem, hvore meget, enten i natura eller med Penge, til Viin og Brød samt Lys at holde ved Kirkerne aarlig fulde beta, (o) See Rescr. 10 Febr. 1749. les;<noinclude><references/></noinclude> jubjmgf6mcohak53tggfq7oqplw2q3h 104 78228 352686 320083 2026-03-29T18:58:33Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352686 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1725.|Resolutioner og Collegialbreve.|559}}</noinclude>les; og hvor ingen Forening i saa Fald kan skee, der 23 Febr. have de, efter ethvert Sogns Beskaffenhed, Communi canternes Tal, og Noget tilovers for indfaldende extras ordinaire Tilfælde, at determinere, hvad derfor aarligen bør betales, hvorefter vedf. Kirke Biere og Præster sig paa begge Siber ftal rette (p). Stiftskriveren bør eller skal ikke være Kirke. Kjøberne til anden Rede og Rigtighed forbunden, end deres forhen havte Embede egentlig tils fommer, som er, at gjøre rigtige Anviisninger, hvor Kirkernes Beholdninger, Inventarium, Orna menter bør at søges, hvorefter de Kiebende saadant selv videre have at indtale og indsage; men, give Stiftskri verne dem Anvisning til saadanne Steder, hvor Sa gerne hverken ere, eller efter Loven og forrige brugelige Sfif bør at være, da Stiftskriverne derfor at ftande de Kjøbende til Rette, og gjøre dem tilbørlig Rede og Rigs tighed. Og, hvad sig den anden Post angaaer, da maae ingen Kirke Rjøber tilholde sig at fore nogen Proces eller Trerte om det, som, førend Kirkerne bleve folgte og de bleve Eiere deraf, ud af Kirkernes, da værende For foar, enten ved Indtægter eller Udgivter er foranstal tet; men Saadant skal blive og være dem uvedkommen de, og de sig ikke mere at tilholde, end de sidst forhørte Kirke Regnskaber omformelder, eller de at være bessiede, enten at tage nogen Connoiffance, mindre at føre nogen Proces em hvab af Øvrigheden og Kirkernes Forsvar, den Stund be stode under deres Forvaltning, er anordnet at indtages eller udgives. Rescr.. (til Magistraten i Bergen), ang. strap 23 Febr. at forbyde Alle og Enhver i Bergen, som med Steenkul i store Partier handle, at de ei maae oplægge Samme iblandt Byens eller Sandvigens Speboder, men (p) Ophævet ved Forordn. 13 Aug. 1734, §. 8, 23 Jan. 17397 9. 34, og ste Maji 1741, §. 6.<noinclude><references/></noinclude> jzkf9n18wjqrx8n451b579nu5unlnrl 104 78255 352687 328356 2026-03-29T18:58:33Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352687 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1725.{{Afstand|3em}} 586|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>3 Decbr. 1726. 1 Jan. II Jan. Kongl. Resol., ang. at Samse Lands Inda byggere ere befriede for at tage Toldsedle, eller at anmelde sig paa de Jydske Toldsteder, naar de det under Landet alene eve henfeilede, for at indtage Bræns deveed, samt og for at flaffe Bugnings Attester, fem Forordn. af 14de Febr. 1718 reqvirerer (9). Fund. Sund. paa et i Hillerød indrettet Hospital (). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. at Sognefolkene sulle hente de til Kirkegaardsdigerne behøvende Materialier (s). Gr. Eieren af endeel Kirker i dette Stift har andraget, hvorledes Endeel fammesteds ville formene, at det ei tilkommer Sognefolkene at hente Materialier til Kirkeaaardsdigernes Reparation, efterdi udi det Kongl. Aabent Brev af 13de Decbr. 1701 ei Noget i Særdeleshed om Kirkegaardene meldes. Henseende at Kirkegaardene høre til Kirkerne, og Kirkegaards Digerne ligesaavel bor vedligeholdes og repareres som Kirkerne, følger det af sig selv, at ogsaa Kirkegaardene under samme Anordning bør forstaaes. Derfore befales Stiftbefal. At tilholde saavel ovenbemeldte som andre Propries tarier og Sognefolk i fornævnte Stift, naar det af ham requireres, at de efter den i meerbemeldte Anords ning paabudne Maade ligesaavel henføre de behøvende Materialier til Kirkegaards Digernes Reparation og Vedligeholdelse, som til Kirkerne selv. Rentes (a) Af Rothes Rescripter I. 557; see Tofdfd. 1768, Cap. 6, §. 8, og Skovfd. 18 April 1781, §. 43. (r) I Rothes Rescripter II. 297 findes heraf Noget om Sangens Bestyrelse og Chorfangs Holdelse for Sema, merne. See Rescr. 23 Jan. 1728, 9 Jan. 1739, 26 Maii 1741, og 25 Jan. 1788. (s) See Rescr. 5 Aug. 1726, 1 Maii 1730, 26 Aug 1746, og 3 Aug. 1753.<noinclude><references/></noinclude> 6mwgjt75ai5hq1ei6nhucxkuynmvtcv 104 78305 352688 336105 2026-03-29T18:58:34Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352688 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1727.{{Afstand|3em}} 636|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>6 October. af den mening, at det, som Stiftbefal.,oa Biskopen i Mibe har foranstaltet i Henseende til denne Viborgske fanrt i Aaret 1726 den Grønlandske Penger Hjelp, treed imed ovenmeldte bekræftede Forfatning, og derfor udbeder Kgl. immediate Resolution og Ordre i saa Henseende, for at sætte sig og Successorer uden Ansvar. Da alt det, som Amtm. og den Torninglehne Geifliahed have anfort til Bevis og Vaastand om den gamle, i det Koldingfe Afr Feed grundede, af Kongerne og Kongen selv ftadfæstede Forfatning, med Sandhed og de allegerede Documenter er overeenstemmende befunden, saa forordnes hermed een Gang for alle, At det med saadan Forfatning herefter og til alle Tis der uforanderlig skal have fit Forblivende, og i Følge deraf saavel den nærværende som de herefter kommende Stiftamtmænd i Ribe ikke tilstedes, i Sager, Kirs Ferne og Geistligheden i Torninglehn, faalibet som i det ganske Haderslebske Amt, angaaende, saavidt verdslige og civil Sager betreffer, udi det Ringeste videre at blande sig, men Saadant at overlade til Amtmandens i Hadersleb Disposition og Anordning, samt i visse Tilfælde Biskopen i Ribe, som ikke heller skal være berettiget, i Geistlige Sager udi Torninglehn (undtagen Jurisdiction over de Geistlige, saavidt Consistorial og Matrimonial-Sager angaaer, i hvilke han med Stiftamtmanden i Ribe, herefter som tilforn efter Sædvane beholder Jurisdictionen), i Kirke-Sager, Collecter og andre deslige Sager angaaende, at anordne eller forfsie Noget uden Amtmandens Forevis dende, Consens og Concurrents, hvoraf og fra det Dane fe Cancellie Stiftamtmanden og Biskopen i Ribe No tits til Efterlevelse i Fremtiden vorder given. Smids lertid, siden Tareringen til den Grønlandske Handel og til Viborg er steet efter speciel Kongelig Befaling, ffal Amtmanden det for disse 2 Gange, uden Folge, labe forblive, og foranstalte de hos Huusfogden i Hadersleb deponerede Hjelpe Penge til Biskopen i Ribe afleverede. Rentet.<noinclude><references/></noinclude> 2e13yozayo5litf6t5oijmwcznk2tzr 104 78563 352689 325107 2026-03-29T18:58:35Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352689 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1734.{{Afstand|3em}} 166|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Febr. 19 Febr. 19 Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Tronde bjem-Stift), ), ang. at det hermed skal være Bon Derfonerne ne efterdags aldeles forbudet at klæde fig i Silke eller andre Rlæder, end i deres egne til. hørende Kirke Rlæder og Bondedragt, naar de staae Brud, og det under en Mulet af 4 a 6 Rdlr. til Tugts huset; dog vil Kongen herhos, at det maae staae beryg tede vindfolk, og de, som har lader sig beligge og født uægte Børn til Verden, frit for, deslige Silfe- og andre, Klæder paa deres Bryllupsdag at bære (f). (Saasom Stiftbefalingsm. har andraget, at sig i det ham anbetroede Stift skal have indsneget en til Bondestandens egen Skade fordervelig Misbrug, i det, at naar de gife te fig, og fal copuleres, lader Bruden sig paa sin Bryllupsdag udstadse og pyndte med andre paa Landet boende- Folkes Silke Klæder, og hvorfore hun til Klædernes Eiere mand maae betale 6, 8 a 10 Rdle. i leie, hvilke Penge de fleste Bonderfolk, som nylig har fæftet Gaard, og bar selv nodig alt hvad de kan formaae, maae laane, og siden falder dem tungt at afbetale.) Bevilgn. og Anordning, at Hornum og Fle ffum Herredstings Ret maae forflyttes fra Gulbef, hvor det hidindtil er blevet holdet, og til Zibe.Kjøb stæd, og der ugentlig paa den sædvanlige Dag i Nibes Byes tilhørende Tinghuus herefter holdes og administreres.. (Efter Ansøgning fra Byfogden og Byskriveren i Nibe, som tillige ere Rettens Betjente i Herrederne, og siden Propriétairerne dermed vare tilfreds, samt et Tinghuses Opsættelse spares.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Island og Fære), ang. efter hvilke Love, der pag Island bør dømmes. Gr. Amtmanden paa Island har, efterat Stiftbefal. havde communiceret ham Gjenpart af Rescr. under 2den Mau 1732, forespurgt sig, 1) hvorledes med de Sager, hvorom den gamle Lov og Retterboder eller de til Landet heusendte Forordninger Intet melde, efterdags skal forholdes, (f) See neie Forordn. 12 Martii 1783. og Rescr. 14 Julii 1786.<noinclude><references/></noinclude> jfznh7geoounr8u9b4r0e1kn0xmujb9 104 78645 352690 328420 2026-03-29T18:58:35Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352690 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.{{Afstand|3em}} 248|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 Mail. Fre og Sæd. (n) (Efter Ansøgning fra Andreas Be rents og Christian Lucas, Urtegaardsmænd af Kjabenhavn.) 3 Junii. 4 Junii. De og andre Urtegaardsmænd saavel der i Staden som paa Landet værende, som virkelig ere Kongens una bersaatter, maae i bemeldte Kjøbenhavn og i Sjelland uformeent fælge og afhænde alle Slags Fro og Sæd til hvem som med dem kisbe vil; og, paa det dem ingen. Indpas i samme deres Næring af Fremmede skal tilføies, saa skal det være alle fremmede alvorligen forbudet, med noget Slags Fro og Sæd i Sjelland at omreise, mindre dermed til Kjøbenhavn eller paa Amager at fomme til at forhandle, under samme medbetrædende Bares Forbrydelse, Halvparten deraf til Angiveren, og den anden halve Part til Børnehuset paa Christjanshavn: hvorimod bemeldte Urtegaardsmænd skal tilfore pligtet vere, altid gode og friske Vare fal at holde, og for billig Priis selge, saa at Ingen fan have fjelo tig Aarsag derover at klage; faa al de og Kongens Told og anden Rettighed af hvis Frs og Sæd, de fra fremmede Steder lade indkomme, vigtig erlægge og betale. Bevilgn. at Skomagerne i Vordingborg maae sammesteds indtil videre oprette et Laug, men ikke sluttet. (Efter deres Begjering, fordi deres Laugsrettigheds Adkomst er ved den Byen No. 1729 overgangne, Ildebrand bleven opbrændt, og de derover ingen Brevskaber eller Beviser have om samme Rettighed.) Rescript, at Candidati Medicine, som begjere at promovere, maae udvælge sig hvilken af Profefforibus Medicinæ de selv ville, til at præsidere for deres Dis sputation, og til at forrette deres Promotions. Actum. (0) Rescr. (n) Cfr. Forordn. 13 Febr. 1775. (o) Af Rothes Rescripter I. 316; men ei at finde i Cans celliet, og neppe altsaa til; cfr. R. 14 Julii 1769, 6. 2.<noinclude><references/></noinclude> e9rrzv3sbf404nbl9rn68rj7qmbsqc3 104 78676 352691 325155 2026-03-29T18:58:36Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352691 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.|Resolutioner og Collegialbreve.|279}}</noinclude>Bryggerne fan dette meget vel Dagen tilforn eller ef 9 Sept. ter forrette, hvorfor det alvorligen forbydes. 9) Maae - Hvad ellers de øvrige af Poo ikke tillades at indføres. litiem. anførte Poster, hvilke ikke ere numererede eller satte ved Tal, men Kongen med Bogstaver (c) har las det remarquere, angaaer, nemlig I. da vorder Com mandanten befalet, at foie den Anstalt, at Politiemes steren i Alt gaaes tilhaande, men Politiemesteren selv haver at besørge, at disse Poster blive efterlevede. II. Herom vorder og ved Rentekammeret foranstaltet, at Vedkommende blive beordret, at ikke nogen Consum tion: eller Accife Sedle ved Consumtionscontoirene Fal vorde udgivne. LII. Alt dette skal forstaaes den hele Dag igjennem, indtil Portene ganske om aftenen tillukkes. IV. Ang. denne Post vorder Amtmændene i Sjelland ans befalet. V. Alle forestaaende Poster skal forstaaes og iagttages om Søndagene, første Jule: Dag, Skjer torsdag, Langfredag og den almindelige Bededag; men paa de andre hellige Dage forbliver det fremdeles Som hidindtil. I det øvrige forholdes det i Høsttiden, som den om Sabbathen udgangne Forordning tillader, og hvorved Politiemesteren da efter bedste Skjøns somhed iagttager, at Alting dermed vedbørlig omgaaes. Rescr. (til Hofmarechallen), ang. at paa Sont: 9 Sept. og hellige Dage (hvorunder forstaaes første Juledag, Skjertorsdag, Langfredag og den almindelige Bes dedag) hverken efter at Aftensang er til Ende, eller naar Portene samme Dag staae aabne, herefter ikke til den Kongelige of holdning til Kjobenhavn nogen Sift eller Vildt man indføres. (Saasom Politiemesteren (d) er befalet at paaagte, at ingen Vogne med Saadant paa 4 be (c) Her ere de fatte med Romerske Tal, for et at blandes med Noternes Tegn. (d) See næftforest. Rescr. §. 1.<noinclude><references/></noinclude> j6le7ncqachhlbkx30xs81042hu1ke3 104 78785 352692 272460 2026-03-29T18:58:37Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352692 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.{{Afstand|3em}} 388|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>21 Sept. Stand for hende indsatte Capital forfalden til Enke Cassen; men, bliver hun gift med en geistlig mand igjen, og han skulde døe fra hende, nyder hun Pensionen, som sagt er, for sin første Mands Indsættelse; ja ligeledes, om sidste Mand har forøget den først indsatte Capital, og med sin Kente a tempore novi conjugii betalt Forøgelsen. $. 17. Flytter en Enke, hvis Mand i Stiftet har i Livet indsat nogen Capital i denne Caffe for hende, til et andet Stift at boe, da nyder hun der sin Pension herfra, naar hendes Naadens Aar endes, ligefuldt: ligeledes, om Manden, som har indsat og med Rente betalt for hende, forflyttes til geiftlig Kald eller Brød i et andet Stift, og hun der hans Dod overlever, som med det Stifts, Biskops, Provsts og Præstes Attest til Directeurerne i Christjansands Stift maa bevidnes. §. 18. Ingen Enke nyder af denne Casse nogen Pension, uden hun med sin Provstes og Sognepræstes skrivtlige Attest beviser, at hun lever, som en ret Enke, et gudfryg tigt, tugtigt, retfærdigt, anstændigt og uberygtet Levnet. §. 10. Uddelelsen til Enkerne kan skee 2 Gange om Aaret til hver 11 Junit og hver 11 Decbr., halvt hver Gang, saaledes, at hver Provst til sit Provstiets Ens ker af det Aars publiqve Erpenser og Enke Caffens Rens ter, som ellers til Superintendenten sal aarlig indsen des, kan mod Enkernes Qvittering i en dertil af Overs directeurerne authoriseret Bog, betale dem hver sin til faldende Pension; hvorimod Biskopen af Ente: Caffen, imod samme vitteringsbogs Fremsendelse eller Prov sternes Attest om, at Enkerne saaledes af ham ere betale te, tager sin Betaling igjen, og derfor qvitterer, hvil ket dog meest skeer i de længstfraliggende Provstier: men, boe Enkerne nær Christjansand, kan de der hos Directeurerne mod vittering i en dertil indrettet Bog annamme selv deres Pension. §. 20. Provsterne i hver sit Prov,<noinclude><references/></noinclude> 3og7ep5t7jylnqfd6epyb6uwaoarmk2 104 78825 352693 329929 2026-03-29T18:58:37Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352693 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1737.{{Afstand|3em}} 428|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 Febr. Funde bruges hvilke begge Slags Seminarister fulde til det Grønlandske Sprog veiledes, og til Tjenesten præpareres af Præst. Egede, og i fin Tid enten med eller efter ham af hans Sen, nu værende Miffionario povel gede, fom fal være endnu habitere i det Gronlandske Sprog, og som 1738 agter fig hjem igjen, fiden hans. Tid da er ude; Præsten Egede tilbyder sig hertil og selv at tjene ved fligt et Seminarium for nedtorftig linderholdning for fig og Sine, og mener derbos, at der beheves 10 Catecheter i landet paa hver Colonie, samt 2 Missionarier, hvilke, naar hver Catechet, efter Egedes Forslag, tillagdes i carlig underholdning 50 Rdlr., og efter Severins Erklæring 66 Rdlr. 4 Mk., foruden Proviantens Transport, bedraaer fig til 500 Rdlr. eller 1000 Sldr., saa at, om enhver Miffionarius funde noies, som nu med 150 Rdlr. i alt, vilde Miffionens Bekostning dog paà 4 Colonier beløbe fig til 3200 Rdlr. aarlig, men ellers vel til 4600 Rdlr. Bed disse baade Severins og Præsten Egedes Forface til det Grenlandske Miffionsvæsens Befordring erindrer Collegium adskillige Poster: 1) At det Grenlandske Missionsvæsen bidindtil ei har været Collegio de Curfu Evangelii promovendo egentligen anbefalet, hvorfore det ei heller med Miffionarierum Balg, Instruction og udsendelse har bavt at bestil le; men saavel Præst Egede er af egen Drivt, dog med allern. Approbation, reist derben, eg de nu i Grønland værende Missionarii ere af Severin selv antagne, og, fulde Kongen nu bebage, at den Grønlandske Mission under ovenbemeldte Collegio Fulde fortere, udbeder det sig der over Befaling og Instruction; til dets Authorisation og Efterrettelighed: 2) At Minionen i Grenland ved Sprogets Baneligbed meget hindres, helst Landet er saa koldt og skarpt, at Missionarii ei vel kan udholde der, sem i In dien, mange Aar efter hinanden og eragter Coll. det derfor til Missionens Befordring tjenligt, om her paa Stedet faadant. et Seminarium funde indrettes, hvorved Missionarii forud til nogen Færdighed i Sproget, og til en fornoden Kundskab om Folkets Sæder, Hovedfeil, og den rette Maade at vinde dem, kunde præpareres: 3) At i den Henseende et Seminarium af Studenterne kunde indretres, som paa Regentsen kunde ligge under en aparte Inspection; og at univerfitetets Erklæring derom maatte indhentes: 4) At, ang. Vaifenbuusbørnene, paa nær. værende Eid ere itkun ganske faa af den Alder og de Egen ffaber, at af dem kunde ventes, de i et War Aar funde lære saa vanskeligt et Sprog saaledes, at de derudi kunde tjene baade til gode Catecheter ved Missionen, og Betjen te ved Handlingen, helst fiden de efter Anordningen ei fan blive i Vaisenhuset længere end til deres Alders 17de, eller i det høieffe 18de Aar; og var det endog at befrygte, at de formedelst ungdommens ustadighed og vedhengende Barnagtighed maatte tilfeie Missionen mere Skade end Fordeel; og Coll. derfor ei kan forsikre, at mange af Waisen =<noinclude><references/></noinclude> 6t7gcqe626vml0x8vtns5z7s91wbta5 104 78876 352694 331162 2026-03-29T18:58:39Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352694 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1737.|Resolutioner og Collegialbreve.|479}}</noinclude>24 Septbr. 1708, S. 2 og Rescr. 14 Septbr. 1736 (2). 28 Junii. (Saasom der ved Kro og Verts - Husene paa Landet opholdte sig endeel Betlere.) Rescr. (til Justitsraad Hoyer, Livmedicus 28 Junii. Doctor Carl, og Stabschirurgus Manginger). ang. det Medicinske og Chirurgiske Væsen, et Collegium Medicum, og hvad der af Chirurgis samt ved Barbeerdrenges Indskrivelse skal til Amphitheatri Underholdning betales, m. v. (a) Gr. Kongen er refereret deres i Folge Befaling af s Octobr. 1736, om at undersøge og anhore de af det Me dicinske Facultet familige Amts Chirurgis i Siebenhavn mod Generaldirecteuren for Chirurgien, S. Crüger, fremforte Gravamina, og hvad hon derimod til fin Legitimation maatte forebringe, indkomne Relation og Betænkende saavel over famme Dispute, som andre dermed connecterede Poster; hvilket Betænkende gaaer derhen, 1) at Forordn. af 30 April 1736, i fin Hoved Indhold uforandret bør observeres, og Directionen over Chirurgos og Chirur gien at fan, i Felge der af. ganske vel og med Nytte overlades til Chirurgiens Generaldirecteur, at han i denne Henseende bliver independent af det Medicinske Fe cultet: 2) ang. Examina Chirurgica, at siden Chirurgi alenefte i famme quæftioneres in anatomicis og chirurgicis, kunde Eramina i den Betragtning uden nogen Medicorum Assistence dog tilbørligen blive besorget: men, da de, der som Regiments: og Divisions: Chirurgi antages, formedelft de Dem paaligaende indvortes Curer, ere mere at ansee fom Regimentsmedici end som blotte Chirurgi, og, maa derfore tillige og in Specie examineres in medicis, faa vilde det være heißtforneden, om Kongen vilde determinere flige examinum Chirurgorum Assessores, men fornem melig iblandt dem at forordne Facultatem Medicam, som og den pro Tempore værende General Stabschirurgus, og den Kongel. Hofchirurgus som bestandige Co-Eramina tores, men ellers ved hver Eramen overlade Generaldi recteuren for Chirurgien 2 Regiments- og 2 Amts: Chir urgorum udnævnelse, dog saa, at han selv skal være ulsimus Examinans, in. v., og ham at overlades at beram me Tiden, naar disse Eramina skal holdes, og at beforge Protocollen; derhos indstillende, om ifte Eramen selv paa det paa Kongelige Omkostninger anrettede Amphitheatro anato (z) See og Rescr. 6 Novbr. 1739, P. III. 2, 3 med Anmærkning. (a) Cfr. Forordn. 22 Junii 1785.<noinclude><references/></noinclude> 3gzdzbfj2sd933l64x8aeq5kiufdie9 104 78877 352695 338742 2026-03-29T18:58:40Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352695 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.{{Afstand|3em}} 480|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 Junii. anatomico, som et publique Sted, tunde anordnes 3) at Kon gens Intention med de Chirurgie Bidenskabers Befordring des viffere kunde opnades, om Generaldirecteuren for Chir urgien blev befalet ved de af Facultate Medica holdende Eramina over Candidatos Medicine og Jordemedre, som Co Eraminans, at indfinde fig til den Tid og paa det Sted, som Facultetet. beqvemmeligst maatte eragte: 4) at Enhver uden Erception, der vil udgive Medicinske og Chies urgiske Skrivter, maa og bør lade Samme beberigen cen furere (b), hvori Generaldiret. Cruger ikke heller har be gjert at anmaffe sig noget Besynderligt: 5) ang. Besigtelses: Arrester over farlige Blessurer og døde Legemer, at Facultas Medica ingen Grund har til at disputere General Directeuren, at være berettiget til, Gamme af de her væs rende Chirurgis at begjere, da han ei forlanger den Rettighed, uden for derved desbedre at anføre de unge Chirargos, og over forekommende Dubia selv conferere med Chirurgis til deres desstorre Færdighed og Accuratesse i Feemtiden: saa holder Justitse. sier og de Øvrige det mere conform saavel med Kongens Hensigt som med For figtighed, hellere at befordre end hindre de Weie, der kan tjene Generaldirecteuren til fit Embedes destroligere Jagte tagelse; og eragter det at være nyttigt, at der i de Chirurgiske Forsamlinger raisonneres over vanskelige Casus, og at Samme blive bel undersøgte, da Generaldirecteur Cruger i det øvrige ikke skal have forlanget at gjøre fig fels til Arbitrum og Demmer over Lethalitatein Vulnerum, og at der er desmindre Uorden i den Fald ber i Danmark og Norge at befrygte, da slige Refponfa de Lethalitate Vulne rum ikke fordres, uden iblandt ved den Militaire Stand og i de Tydske Provincer, da det i begge Tilfælde Ingen er forbuden at søge dem. paa det Sted, hvor Judex competens eragter det for tjenlig og tilforladeligft. 6) For des bedre og bestandigere efter den Kongelige Befaling at fastsætte limites paa begge Sider imellem det Medicinske Facultet og Generaldirecteuren for Chirurgien, samt for at befordre, som det ganske Medicinalvæsen, saa og Chirurgiens og Anatomiens Opkomst, anseer Justitsraaden og de Andre for det fikkerste og bestandigste Middel, om kons gen efter det Medicine Facultets forben gjorte Begjering Kiøbenhavn vilde anordne et Collegium Medicum, og Samme at besætte med adskillige i begge Bidenskabet, Medieinen og Chirurgien, habile Mænd, og in Specie, saa ofte Chirurgica forekomme, med de habileste her værende Chirurgis hvilket Collegium fulde decidere i alle over det, Medicine Facultets og Chirurgiens Limites, eller over ftridige Obductionsfedle de Lethalitate Vulnerum ic. forefal dende Disputer. Saaledes formener Justitsr. og de Porige, den fuldkomne Direction over alle Chirurgos og det hele Chirurgiske Desen kunde efter Forordn. af 30 April 1736 (b) See Rescr. 14 Septbr. 1770.<noinclude><references/></noinclude> agckza0es8zqevyub05d9ffevd43t7x 104 78938 352696 338831 2026-03-29T18:58:41Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352696 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1738.|Resolutioner og Collegialbreve.|541}}</noinclude>ven tilladt, fremdeles at holde og lønne en egen 24 Jan. Skarpretter for Grevskabets Gods, og at Amtets Skarpretter skal entholde sig fra at indkræve Mesters mandspenge af Grevskabets Bønder og Underdanere. (Saasom efter Refer. af 22 Novbr. 1737 skal af disse Amter til deres Skarpretter svares Mestermandsvenge; og Greven, som androg, at han eg Forfædre i nogle og 60 Aar, i Følge Grevernes Privilegier, selv bave antaget og instrueret Skarprettere i Grevskabet, samt at Skarpretteren i Følge Instruxen nyder de sædvanlige Mestermands penge af Grevskabets Underdanere, desaarsag begjerte at nyde de Beneficia, som Kongerne have ladet ham og hans Forfædre vederfare og confirmere.) 24 Jan. Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at Lectoratet i Ribe skal være separeret fra det dertil forhen annecterede Vestervedsted. Præstekald. (c). 24 Jan. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden paa Island), ang. de Sagers Behandling, som paa Altinget tildrage sig imod Fredsommelighed, Skikkelighed og Ærbarhed. Gr. Laugmanden for Sønden og Østen paa Jóland har andraget, at, naar Slagsmaal og Klammerie indfalde paa Altinget, imellem Betjentene og Andre, skal Baugtings Retten overiles med deres da begyndende. Processer, som de indstævne directe for Laugtings Retten, uden at føre Bidner, eller indhente Dom fra under Retten, be raabende sig paa en gammel Praris, at hvad som paa Altinget passerer, skal paa Altinget dømmes, da dog saaban Omgang strider imed den Norske Lovs Formalitet, som i Island til Efterlevelse er paabuden: hvorfore han har udbedet sig Decision, om de Sager, som paa Altinget Funde forefalde, hvad enten at Tingfred funde brydes eller de Kongens Interesse i nogen Maade funde concernere, al directe for Laugtings Retten ftrar indstævnes, eller for den ordinaire under Ret fort paakiendes. Som det er befalet, at den Norske Loy, saavidt Procesfernes Drivt og Maade angaaer, paa Island skal følges, og de paa Altinget fra alle Kanter af Landet forsamlede Betjente, Golf, og Almue, for den Eid af 14 Dage, de sig der opholde, ligesom Gjæfter og Fremmede ere at an see: saa er funden for godt, (c) Refer. 2 Jan. 1739 od 30 Julii 1745- At<noinclude><references/></noinclude> a7cv5us58dx9uq3t11k8vffxoaj23hu 104 78953 352697 328475 2026-03-29T18:58:41Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352697 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1738.{{Afstand|3em}} 556|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>21 Martii. fær 7 Mk. (s). (Saasom der i Brandvæsenets tilbørlige Istandsættelse efter Ano.dn. af 1737 er indloven en og anden Vanskelighed, som Stiftbefal. ei selv kan afgjore, da 1) Indbyggerne ei funde overkomme at ffaffe Steen i Steden for Straa til Tag, 2) Endeel ei formaaede at bringe Brandredskaberne ftrar tilveie, 3) Q gense Indvaanere ere ikkun faa og uformuende, samt Hufene mestendeel smaa, m. v.) 21 Martii. 21 Martii. Rescr. (til samme Stiftbefalingsmand), ang. hvad en Chirurgus, som gjer Reiser paa Lander i Delinqventsager, man foruden fri fordringskab tils lægges. (t) Gr. J Anledning af Refer, under 17 Jan. fidßt, dets 3die Vost, betreffende Forslag at indgive, hvad en Chir argus foruden fri Befordringfab kunde tillægges daglig til bans nodtorftige Uberholdning, naar han maatte forlanges at gjøre Reise paa Landet, enten for at aabne eller besigtige ogen, som ulykkeligviis kunde komme af Da ge, eller og for at assistere syge Delinqventer, har Stiftbefal. i Forefilling formeent, at en Chirurgus ei vel funde tillægges mere eller mindre til Fortæring end en Procurator, som efter forbemeldte Befalings 2den Post tilfraces for en halv Dag 1 Mt., og for en Mat og Dag 2 MF. Saa bevilges og, Saadan Forestilling approberes. at, om en Chirurgus uundaængelig maatte nødes til at betjene sig tillige af en Svend eller Anden i forngs den Tilfælde, saasom ved nogen Aabning, Forstyrrelse, Beenbrud eller deslige, paa samme da ligeledes maa godte gjøres lige Fortæring. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. Kloffernes Ringen, naar Nogen doer, og en Hue. Dragt af Halvflpiel og halvplyds, paa Læsp. Gr. Stiftbefal. bar om 2 Poster, som er indberettet til ham fra Birkedommeren paa Læsø, andraget: 1) hvorle (s) See ibid. Cap. 2, §. 1 09 C. 4, 3. 23. des (t) Cfr. Rescr. 9 Aug. 1754, 11 Martii 1757, s Septb. 1760, 20 April 1775, 19 Novbr. 1777 og 10 Martii 1779.<noinclude><references/></noinclude> 20qb100ggn2gteuvvvtz4or6zlcj1nw 104 78968 352698 272647 2026-03-29T18:58:42Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352698 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1738.|Resolutioner og Collegialbreve.|571}}</noinclude>§. 14. mindre Forsigtighed er fornøden at iagttages paa Byens 11 April. Red Anker eller Sætte Sted, siden store Ulyffee med Livs og Godses Forliis, ved Spild i Bunden, fan fors aarsages; hvorfore alle Sofarende alvorligen skal være tilholdt, ikke paa de Steder at udkaste nogen Baglast, enten af Steen, Sand eller andre synkende Ting, der fan foraarsage Bunden usiffer, men deflige paa andet Sted, enten sønden eller norden for Sætte Stedet, at udskyde, under 10 Rdlr. Straf for hver Gang derimod handles; ligesom og ingen Skipper, der sammesteds ved en og anden vanskelig Handelse bliver foraarsaget at stiffe fit Anker. Toug, maa lade Ankeret staae længere end til anden Dags Aften, om Vind og Veirlig vil tils lade, at Samme forinden fan bjerges, under 4 Roles Straß for hver Dag det efter den Tid ligger til farligs hed. Naar de baglastede fartpier til Aarhuus kom. me, skal Skipperen levere af Stenene til Byens Brug 1, 2 a 3 Læs Steen, efter Skibets Drægtighed at regne, eller derfor betale a Lefset 12 Skill. d. Alle Vogn. mænd og Tjenestekarle, som fjøre Vogne til og fra Mindét, med Gods, til Int eller Uosibning, skal kjøre uden for Landpalene, og ei paa Steen Kisten; betraffes Nogen herimod at handle, betale for hver Gang I Mf. d. Alle deslige Rjøre Svende, Bønder og Andre, som føre nogen Ureenlighed ned til fylding ved det nordre Bolverk, skal lægge det tet til Tømmeret, og paa de Steder, som dem anvises, og ikke, som tile forn feet er, faste det selvraadig, enten i Age og fa re Veien, eller paa de Steder, hvor det ei er nødven dig at ligge; gjer Mogen herimod, døde 2 Mf. for hvert Læs. Alle de Bøder, som i disse Artikle ere benævne te, lader Inspecteurerne ved Havnefogden (som bliver pligtig, uden han selv Bøderne vil erlægge, at tilkfendegive hver Forseelse for dem) indfræve, og Dele der 6.15. 9. 16. 5. 17. af<noinclude><references/></noinclude> 0ire9vrwlijy0jm006xfisgza8m269o 104 78983 352699 330703 2026-03-29T18:58:43Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352699 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1738.{{Afstand|3em}} 586|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>20 Junii. selv, eller i de deraf udstedende Attester; hvorpaa, som den af dem holdte Orden paa en ferk og betydelig Maas de skal forandres, faafremt Pantebøgerne der i Staden ftricte efter Forordningen skal indrettes, saa forestille de end videre, at det ikke i langsommelig Tid er gjørligt, at indrette de allerede foreløbne Protocoller i den Stand, Forordningen befaler, formedelt deres Mængde og Widt leftighed, samt at, fiden den Staden i Aaret 1728 overganane ulykkelige Ildebrand næsten fortærede alle gamle Stiede og Pante Obligations Protocoller, endejont Panteboaerne bleve reddede, kan dog paa Skjøde-Begerne ikfe gjøres nogen Reflection for længere Eid, end fra 1728 af, og at derfore vilde blive dem umuligt, at udgive de Attester, og meddele den Efterretning, og Paateaning, fom Forordningens Яde og 11te Art. melde om, med mindre de for en meget ringe og uskyldig Faute uformodent lig maatte risqvere Haand, re, og Boeslod. Da og Forordningens 9de Art. ingen Forfiel gior paa den Forseelse, som med Forsæt, og den, sem af uskyldighed, begaaes, faa anholde de 1) at den Straf, fom Forordnin gens 9de Art. er claufuleret med, til undgjeldelse for Dom mere og Skrivere, naar nogen Urigtighed ved en Attest blev befunden, maatte saaledes modereres, at Supplicanterne i Tilfælde af en Jrring og Sorfeelfe, som af Innocen ce imod deres Willie kunde indløbe, ved de af dem udstedte Attester, maatte befries for Straf fom Salsenere, da det i flia Tilfælde maatte være Straf nok for dem, at oprette Vedkommende den ved Forseelse forvoldte Skade, da de derimod, om urigtigheden fulde derivere af Malice eller forsætlig Bedrag, ingenlunde ville unddrage dem fra at lide efter Forordningen. 2) Sem de i Forordnin gen anbefalede Regiftere ei i mange Eider kan bringes i Stand, efter det derom tilforn er demonstreret, og der ik ke desto mindre næsten hver Tingdag produceres nu en, nu en anden Obligation til Publication, hvorpaa Wedkommende ventelig vil prætendere saadan Waafrivt, som Forordningens 11te Art. byder, hvilken Vaategning, saavelsom Attesters udstedelse, de forestille ei med noger Sifkerhed af dem fan gives og underskrives, faalænge Protocollerne ei ere bragte i den Stand, de efter Forordningen bør være: faa bede de, at det med Attesters udstedelse, samt Obligationers Vaasfrister, naar Samme have Connevion med Tinglysninger, som ere feete indtil Forordningens Publication, maatte bave fit Forblivende ved den Maade, sem hidindtil ved Bytinget og Byskriver Stuen har været brugelig. da Enhver derved kan faae den Opinsning og Forsikring, som de ellere kunde vente af Paafristerne, oa de befalede Attester, naar Protocollerne og Regifterne vare bragte i fuldkommen Stand. 3) Gaas fom Forordningen i dens 10de Art. tillægger Landsdommerne Rdlr. for deres Umage, med landstingsbøgernes Eftersyn, og Samme at conferere med de af Skriveren deraf<noinclude><references/></noinclude> 0fqdqndxrefltfo56qxbshtyvt35cyx 104 79019 352700 325306 2026-03-29T18:58:43Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352700 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1738.{{Afstand|3em}} 622|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>14 Novb. 14 Novb. 17 Novb. 21 Novb. Det skal ved ovenanførte af Generalmajor Hvitfeldt gjorte Paastand have fir Forblivende; hvilket igjennem Krigscancelliet Ham ligeledes bekjendtgiøres. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. at de i Bergen endnu tilbageværende dimitterede 6 Proviss Constabler af Rypper Haandverket maae af gammelt Ere arbeide alle Slags Bar, m. v. (c) Rescript, ang. at det ved Resol. af 21 Junii og 4 Octobr. 1720 skal have fit Forblivende, saa at det paa Huusmandspladser under Præstegaarde, nes Grunde fødte unge Mandskab skal lige saa lidet befries fra Enrollering som de Andre paa de saa kaldte frie Gaarde. (d) Refer. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang, at han maa uden Appel mulctere Geistlighe den i visse Forseelses Tilfælde. (e) Gr. Det feer ofte, at Degnene ikke vil agte, hvad dem af Bispen ved Præsterne befales, ligesaa Præsterne ved Provsterne, og nu paastaae, selv at ville have Ordre, nu med adskillige Chicaner eludere de Ordrer, som gives hvorfore Biskopen indstiller, om det ikke kunde væ ye til god Drden og hurtighed iblandt Geistlige Versoner at indbringe, og til at forsvare Provsterne, som Bifkopens Medhjelpere, tjenligt og nedvendigt, at der blev givet Biskopen den Magt i mindre Forseelser, som ei agtedes af den Betydenbed, at de ved lovlig Proces skulde paatales, eller for Kongen Selv eller Kirke-Inspectionen andrages, at kunne uden Dom og uden Appel mulctere med mindre Muleter fra 2 til 10 Ndr., og ikke derover, til Enke Cassen, og saadanne Beder, ligesom i politie; Sager, efter Bispens Haand paa slet papir, naar de ikke inden et Fjerding-Aar bleve godvilligen betalte, ligesom Andre Bøder af Bedkommende uopantes. Ovenbemeldte af Biskopen gjorte Forestilling bevilges hermed; dog at Muleren ikke maa være høiere end fra I til (c) See Refer. 4 Maii 1753, 0g Sorordn. 12 Septbr. è. a. C. 4. §. 9. (d) Af Lybeckers Udtog II. 281, (e) Cfr. Dieser, 20 Febr. 1750.<noinclude><references/></noinclude> sazlfmddfy0el33i1kb69d2c6g6exlm 104 79048 352701 328486 2026-03-29T18:58:44Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352701 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.|Resolutioner og Collegialbreve.|651}}</noinclude>Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens 23 Jan. Stift), ang. Fuftagers Justering paa beleilige Steder i Fogderierne, og Betaling derfor. (t) Gr. Bodkerne af Trannerup-, Corup og Ramdrup-Byer have andraget, at, siden ved Rescr. af 25 Jan. 1737 er anordnet, at alle Fustager ved Rettensbetjente fulle efterfees, mærkes og brændes, sal de af Justitien faa haardt angribes, at de maae arbeide og trelle for Andre, og ikke selv kan have deres nodtorftige Brod, i det at de maa betale til Herredsfogden for en Smorfierding at brænde 2 6., for en Otting 1 6., foruden at det skal kofte dem meget, at føre deres forfærdigede Arbeide til Herredsfogden, saa at deres Fortjeneste derover gaaer bort: desaarsag de have bedet om Tilladelse, at deslige af dem forfærdigede Fuftager og Arbeide maatte mærkes og brændes med deres eget Brænde, og, om noget urigtig befandtes, da, efter Loven, at tiltales, og være Straf undergiven. Af Stiftamtmandens Erklæring et fornummet, at, omendskjønt ban, efter Betænkende herudinden fra Amtmanden over Nyborg og Tranekjær, finder det ligesaa tungt for Bødkerne, at befofte deres Træers Befordring til Herredsfogden, eller at betale hans Reise til dem, for at faae Samme justeret, som det vilde være besværligt for ham, at reife omkring til dem, og selv faffe fig Bogn, Maal, Mærke, Kul og Brænde, uden Betaling; faa holder Stiftbef. det dog betænkeligt, at tillade Bodkerne, med deres egne Mærker selv at mærke deres Arbeide, da de derved kunde søge Leilighed, at practicere deres forrige ulovlige Omgang med false Foustagers Forfærdigelse, allerhelst, naar de fornam, at Ingen i saa Maade faae dem syndere Lig paa Fingre, hvilket han formener ifte faa lettelig funde fee, naar Træerne af Herreds- eller Birke Fogderne blive justerede, hvorfor han ikke seer, at herudinden nogen Forandring kunde foretages; men, paa det herudi kunde gaaes en Middelvei, at hverken Bødkerne, Herredse eller Birke-Fogderne alt for meget fulde blive besværede eller bebyrdede, har han indstift, om ikke i hvert served og Birk maatte udnævnes af Herreds: eller Birke Fogderne med Amtmandens Consens, 23 eller flere beleilige Steder efter ethvert Districts Størrelse, hvor Herreds eller Birke Fogderne med deres Redskab, og Bødkerne med deres Fus (tager engang hvert Fjerding-Aar, eller oftere, naar For nedenhed det udkræver, kunde møde, efter Advarsel fra Herreds: og Birke: Fogden, for fammesteds at forrette Justeringen, imod at Herreds og Birke Fogderne skulde nyde af Bødkerne 4 B. for en Londe, 2 ß. for en halvtonde, en Skill. for en Fjerding, Still. for en Otting, og (c) See Rescr. 16 Martii 1742, 16 Aug. 1771 08/9 Aug. 1782; cft. 5 Febr. 1777 og 6 Martii 1778.<noinclude><references/></noinclude> 4b9gwt563uhu6pdfoxnj8q45hh6zbvm 104 79067 352702 323038 2026-03-29T18:58:45Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352702 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.{{Afstand|3em}} 670|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5. 3. 5. 4. - 27 April derunder fan enhver By, hvor Sagen bliver forfulgt, selv gjøre samme Forskud efter Enhvers Beskaffenhed, ligesom det tilkommer dem i ringere Sager, og som et fan regnes under Delinqventsager, og det alt enten ved Oplæg paa Byen, eller af dens Cassa, om den fors maaer det, indtil den almindelige eller særlige Ligning funde skee, uden at Øvrigheden skal være forbunden, selv Forskud at gjøre. For det Tredie: Som det iblandt skal tilbrage sig i Delinqventsager 2c. (z). For det Fjerde: Ut, som det er tilbørligt, at Delinquenter bør udholde deres Arrest faalænge Sagen det udkræver, ag at Kjøbstæderne eller Landet følgelig bør svare de Bes kostninger, saadan Arrest foraarsager, men videre Om fostninger at forcarsage, og en Delinqvent længere at opholde under eller efter Processen, end som meldt er, Holder Stiftbefal. for uforsvarlig: saa, for at raade Bod paa saadan egenraadig og efterladen Omgang efterdags, er funden for godt, at Dommerne fra Ret til Anden, ja endog til Høieste Ret, om Sagen gaaer saavidt, skal ved Hovedsagens Paakjendelse tillige undersøge og paas dømme 2c. (a). 27 April. Rescr. (til samtlige Stiftbefalings: (b) og Aunts mænd i Danmark), ang. fri Stævnings- og Beskikkelses Mænd i Delinqventsager, samt ang. Actores eller Defensores, som forhale disse Sager. Gr. Som det er bleven andraget, 1) hvorledes det skal tildrage sig iblandt Delinqventsager i Kjøbstæderne og paa Landet, at Procuratorerne paa Stævnings-, Bestikkelsess Mænd og deslige foraarsages endeel udgivter, Kjøbstæderne og landet til Besværing: saa, for at hemme saadan Byrde efter Mulighed, befales hermed, 2ft (z) Det Øvrige som Grundene og 1ste s. i naftfolg. Rescript. (a) Resten som Sammes 2den 5. (b) Dog ei til ham i Fyens-Stift, see næftforeft. Refcript.<noinclude><references/></noinclude> nvh59ne43vaqfz0qji6r2wmh5s4ccrj 104 79077 352703 272760 2026-03-29T18:58:45Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352703 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.{{Afstand|3em}} 680|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 April. selv at tilskrive den Skade, som dem maatte tilfoies ved det, at de ikke saa stricte efterleve de dem förundte Privilegier, med at iagttage den Alder deres Svende derefter skal have, og den Tid de sal tjene, samt de Midler de skulle eie, førend de maae tilstedes at hol de aaben Bod; ikke heller befindes det at Silfe- og Klede Kræmmerlaugets Artikles 6te Post, og Urte- og Isen Kremmernes Laugs Artifles 8de Post, hvorved de cre forpligtede Manufacturer her i Landet af yders ste Kræfter at befordre, af dem ere blevne efterlevede: hvorfore Kongen vil, at Magistraten tilholder bemeldte Lauge, stricte og i alle Maader at efterleve deres Langs Arrible, saa og tillige dem alvorligen anbefaler, Landets egne Boen frem for Fremmede i deres Handling at oplore (c). Hvad Omløben med Vare at sæl: ge angaaer, da haver Vedkommende ikkuns stricte at Holbe over begge Laugenes Artikles de Poster, samt 4de og 5te Post i Politie-Forordningen (d). Malerlauget. Det approberes, baade at Magistraten ved dette ligesom ved andre Lauge nsie bør undersøge, om nogen af de Frimesterne forundte Privilegier bes findes af saadanne Omstændigheder, at de førend Be fiddernes Dødsfald med Foie burde ophøre; saa og at ingen flere af deslige Privilegier, end de der allerede ere, vorde udgivne: og, hvad de Militaire angaaer, da findes det udtrykkelig i Forordn. af 10 Martii 1725 P. 2. §. 6. forefreven, hvorvidt de sig med Maler-Arbeide maae befatte, foruden og at derom ved Rescripter er gjort nærmere Anordning (e). I det øvrige skal Magistraten overveie, om tjenlig Middel er at udfin- - XV. de (c) See Forordn. 7 Decbr. 1739, og Rescr. 10 April 1761, §. §. 9=11. (d) See Forordn. 4 Aug. 1742, $. 20, 12 Febr. 1768, og 13 Febr. 1775, S. 1. (e) Cfr. lac. 11 Jan. 1745.<noinclude><references/></noinclude> 90i3efk2fto1a31ymhq6iex16rl2thd 104 79106 352704 339243 2026-03-29T18:58:46Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352704 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.|Resolutioner og Collegialbreve.|709}}</noinclude>vincen, ja endogfaa uden for Danmark, der at have 17 Julii. Stro-Gods her og der i landet, hvoraf de i Folge Rescr. af 5 Martii 1734 §. 7. enten selv godvillig kunde have udlovet, eller og ere ansatte for at svare noget Bist til de Fattiges Caffe, iblandt hvilke Mange skal findes ganske villige til at betale, fom ftal foraarsage store Recancer i Regnskaberne oa deraf flydende for Urigtighed og Skade for de Fattiges Cassa; og, omendfient samme. Rescript giver Tilladelse at indsoge Sligt ved Execution, naar min delig Erindring ikke vil frugte, saa skal de Skyldige dog være faa langt fra boende, at det skal falde vedkommende Amtsforvalter næsten umuligt, den i saa Maade befalede Execution at kunne fuldbringe, hvoraf de Skyldige muligt tage Anledning, dessikrere at udeblive, foruden at der ofte ikke tilvisse skal vides, hvor Endeel af slige Proprietarier ere at finde. Til saadan ulempe i Fremtiden at hin dre, og videre Skade for de Fattige at forekomme, er funden for godt, At Proprietariernes Fogder eller fuldmægtige, som oppebære Landgjelden paa saadant Strø Gods, Hvis Eiere ere langt frabo nde, eller hvor ingen deslige Fuldmægtige ere, der skal Bønderne, naar de betale Skatterne i Amtstuen sammesteds udaf deres Landgjelde, som de til deres Husbonder skulle svare, tillige betale det som deres Husbonder enten godvillig kan have udlovet, eller efter Tarationen ere pligtige at svare til de Sattis ges Casse, i følge ovenbemeldte Rescript, og enten allerede kan være forfalden, eller herefter forfalder, hvors imod Bønderne derfor skal qvitteres af 2mtsforvalterne eller deres Fuldmægtige i deres Landgjeldes Qvitteringss bog, hvilken Qvittering Husbonderne skal uden nos gen Vegring lade passere hos deres Bønder som rigtig Betaling i den aarlige Landgjelde; og skal det hermed være Proprietarierne alvorligen forbuden, enten meb Landgjeldens Optagelse for Tiden, eller paa andre Maader directe eller indirecte, at hindre de Fattiges Caf se i at nyde denne sin Rettighed, eller eludere Kongens til de Fattiges Tarv alene herunder havende Intention: men, i Fald Sogden, Fuldmægtigen eller Bonden ogsaa skulde udeblive, og et som tilbørlig efterleve denne 29 3 Sea<noinclude><references/></noinclude> 6h9imkwm39ldac2uucoyfyvyr9odrxg 104 79320 352705 273006 2026-03-29T18:58:47Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352705 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1740.|Resolutioner og Collegialbreve.|123}}</noinclude>mende ang. St. Jbs og St. Jorgens Soane ved Roesfilde, 18 Novbr, at fortaffe en Degnebolig, fiden der ingen findes, og forste Lodseier at forsyne dem med en Skoleftue; til hvilken Degneboligs Anskaffelse ikke heller efter hans Tanker skal kunne udfordres for Bekostning af Vedkommende, faasom der paa St. Jørgens Bierg fol findes Mængde Eiendomshuse, hvors af undertiden falder tilkjobs at bekomme for en ringe Priis, imod hvilket Stiftbef. og Biff. holde for, at, siden Degne kaldet af Arrilds Tid har ligget til 4de Lecties ører i Roeskilde Latinske Skole, som ingen Bolig i disse Sogne behover, der da ikke ber bygaes Deanebolig, men Lodseieren at forstaffe Skolebuus, oa Skoleholder dertil antage og lønne, ligesom Stiftbef. og Bik. og bave eragtet, at Horerens Substitut ikke tillige til Skoleholder kan bruges, efterdi det fan dependere af Horeren, at afstaffe samme Person, naar ban selv Dennetjenesten i Kirken kan og vil forrette. 3) Ung. Gadftrup By, da haver Amtmanden og Herredss provien eragtet, at Domprovsten i Roeskilde, som er bes neficeret med Kirkens Tiende, ber lade opbygge en Degnes bolig i samme By, efterdi der ingen findes, og de største Lodsetere at forsyne den med en Stolestue, hvilket St. og B. formene at være fortungt for Beneficiario, som Intet der til bar faaet af fin Formand, og Intet noder af fin Eftermand, til hvilken Degnebolig kopen har offereret et ham der i Byen tilliggende huus, som Degnen hidindtil fai have beboet for 4 Rdlr. aarlig Afgivt. 4) At St. 04 B. have funden Degnen i Gadstrup mere bebyrdet end andre, ved det at i Skoleforretningen findes anført, at han svare aarlig til Substituten i Anneret 3 d. Byg. 5) At St. og B. ved det, at i Forretningen er anfort, at Substituten i vor Frue Sogn ved Roeskilde er anført som beqvem til folcbolderiet i bemeldte Sogn, have erindret, at ste Lecs ties ører i Roeskilde er beneficeret med Degnefaldet, og Ean affaffe Substituten, naar han selv vil forrette Degnes tjenesten i Stirfen, hvorved Skoleholdet med Tiden vilde blive upaalideligt. II. Ang. nogle andre Voster: Hvorved St. og 2. fert have erindret, at Lodseierne ikkun have tillagt bver Stolestue 16 Læs Torv, fom St. og B. befrnate, at vil blive for lidet, det og er imod den første Skoleforordning, hvorved dem er tillagt 20 til 25 Lies. Ved den 2den og 3die Post, betreffende ftrup. By og Giederup, hvorfra Beien menes at falde ubeqvem til de nærmeste Skoler i Kirke. rup og Glim, hvorfore Proprietarierne bave crbudet sig paa egen Bekoffning, at indrette og underholde Skoler, bave St. og B. forlanget en Fundats derfor, og Bedkommendes Er. Flæringer, hvad de Skoleholderne aarlig vil tillægge, og hvorledes med Skoleholdernes Antagelse skal forholdes. 4) Ang. den Skole i Londby i Woldberg Herred, hvor Stoles holderen er tillagt aarlig gen 20Sidr.; saasom Vroprietarier., ne bave troket fig til, at forstaffe en dygtig Skoleholder sam metcis for saadan Lon, have St. og B. declareret, at være dermed tilfreds, naar en Skoleholder for flig Len fan faaes. 5) Save<noinclude><references/></noinclude> 76k3hgh1hlr9pbum2d404mvkqmmflu5 104 79409 352706 339636 2026-03-29T18:58:48Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352706 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 212|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 Aug. 4 Aug. Rescr. (til Amtmanden over Sors Amt), atta. at han maa antage een Person, isteden for hidtil 2 til Jordes bogs, samt Contributions og Materialskriver ved Sors Kloster. (1) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Ribe: Stift),. ang. hvorledes den 11te Post i Fundationen for Stiftets geistlige Enkekasse skal forstaaes. Gr. Stiftbefal. og Bis. bave andraget, at der paa ads Filline Eider af En og anden paa de i Cassen Interesseredes va ved Deden Afgangnes efterladte umondige Berns Vegne er bleven paaftanet, i Folge af den under 14de April 1716 confirmeret Fundations 11te Vost, at den Enkemand, som ikke for fin Dod fra Entekassen sig havde afsondret, hans efterladte Born burde nude 3 gange faameget af Kassen, som deres Fader derudi bavde inesat; men at, endskjønt det vel skal kunne synes saaledes at være stipuleret i bemeldte ite Post, faa skal dog af en in Synodo Mar 1721 af Stiftbefalingsman den og Biskopen samt vedkommende Geiftlige, som havde for. fattet og indrettet Fundationen, berover givne Explication funne fluttes, at dermed alene hensigtes til saadanne Umyn dige, som ved Dedsfaldet vare i Forældrenes Huse, og ikke af de Mar, at de kunde fortjene deres Bred, hvorved det og faa kal have havt fit Forblivende indtil Aaret 1739, da Provsten af Beile paa afg m. Selmers 5 Borns Begne bar formeret selvsamme Paastand, som er igjentaget in Synodo i Maret 1740, og atter proponeret i sidste Landemode udi indeværens de Aar: men, som Kassen ikke skal have formaaet at udbe tale saa anseelig en Summa, bvis Belob vilde blive 144 Rd. og der oftere kunde indfalde lige Casus, hvorved Kassen snar ligen funde ruineres, og det saameget mere, som den, for. medels Enkernes Mængde, og derved faldende udgivter, saa ledes skal være aftagcn, at der nu alene uddeles paa een Portion 6 Rd. 4 Me., ifteden for at i Aaret 1733, uddeltes 12 Rd, skal der være bleven proponeret, om ikke de umon dige vilde tage imod deres afdøde Faders fulde Indskud 48 Rdlr., indtil Sagen med fine Omitændigheder Kongen Eunde blive refereret, saavel i Henseende til denne Post, som til Moderation og Forandring i Fundationens 11te Art. for den tilkommende Tid. Thi er sunden for godt, at til Enkes Eaffens Conservation og Enkernes Gremtarv, Forberørte 11te Art. saaledes skal være forandret, at derved alene skal forstaaes umyndige Børn under 12 Mar, (1) See Sund. 7 Julii 1747 08 29 Jan. 1782.<noinclude><references/></noinclude> thpj453ntsndkxpvein6e6n3abf81qs 104 79485 352707 340629 2026-03-29T18:58:48Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352707 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.{{Afstand|3em}} 288|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>9 Febr. 9 Febr. 16 Febr. Rescr. (til Amtmanden over Vardehuus-Amt), ang. Delinqvent Omkostningernes Ligning i dette Amt. Gr. Af Rescr. 2 den Junii 1741 har Amtmanden taget Anledning at andrage, at den derudi paaberaabte Forordnings 6te Boft melder, at de paa Enves og andre Misdæderes, Arrest, Forfølgelse og Dommenes Greention anvendte Bekostnin ger, saavidt ei af Evigjelden og den Skoldiges Boeslod fan erstattes, skal paa Landet lignes paa alle Beboerne i Sognet, efter Gaardencs Skyld: hvorfore Amtmanden derhos bar forestillet, at i det ham anbetroede Amt findes ingen fylden de Gaarde, efterdi Nordmands Almuen for al Skat er bes friet, og Finne Almuen efter Formue til Skat og Leding tareres, og at der desfornden findes nogle Sogne af saa faa Folk beboet, at det vilde falde de fattige Folk umueligt alene at udrede Bekostningerne, om Misgierningen der skulde blive begaaet. Naar nogen slig Misgjerning forefalder, da skal Ligs ningen over det til Bekostningernes Erstatning Manglen de lignes paa det ganske ham anbetroede Amt. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), ang. at besorge Bygningerne paa Støvvringaard istandsatte og reparerede. (Som en Folge af Rescr. 21 Julii 1741.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Trondhjem), ang. af hvem Givtesedle for Landsoldater maa i Amtmandens Fraværelse udstædes. Gr. Land Etatens General Commissariat bar forestillet, at, da Forordn. af 28de Febr. 1705. Art. 45. iblandt andet tilbolder, at Copulationssedle for de enroullerede Soldater Tal med samtlige Sessions Deputeredes Approbation udgives; men det undertiden hænder sig, at Amtmanden, der tillige er Sessions Deputered, ikke selv paa Sessionen er tilstede, og iblandt er boende uden for Regimentets Distrikt, det da i flig Tilfælde, naar Amtmanden ei selv havde været tilftebe ved Sesflonen, vilde falde Soldaterne meget bekostelig, om de alligevel fulde søge Amtmandens Underskrivelse, og des formedelst reise frem og tilbage, og dog ikke være forviffet om at kunne træffe ham hjemme. Naar slige udstædende Givtesedle i Amtmandens Fra værelse af de andre Sessions Deputerede, saasom Obera<noinclude><references/></noinclude> bslubq73rtokazjh78ny2ri79sy3gge 104 79496 352708 339624 2026-03-29T18:58:49Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352708 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.|Resolutioner og Collegialbreve.|299}}</noinclude>selv at beskikke Præst, men andre have Jus Patronatus, 2 Martii. i saa Fald strax haver at betyde Patronen, at han, efter hvis Falster: 18) Worre. Vedby og tørre Alslev. (Som No. 1, men uforandret) Sønder Herred: 19) Karleby, Horreby og Torre Ørslev: der skal i den 3die Kirke verelviis være Meffefald. (See Rescr. 3 Dec. 1745). 20) orbelev og Salqverslev. (Som No. 2; men ventelig forandret). 21) Rise og Marstal paa Ære. (Som No. 1, men forandret ved Rescr. 27 Nov. 1761). C. J Rescr. til Biskopen over Ribe. Stift: Grevffabet Skakkenborg: 1) I Emmerlev ffal beskikkes resid. Cap., fom ffal lennes af Sognepræsten aarlig med 120 Rdlr., samt nyde oitids Offer af Menigheden, og Mensalgaard, om nogen forefindes. Svidding. Herred: 2 Sterrebek Rald fkal fremdeles være Sognepræst og resid. Cap., hvilken Capellan Tonnes efter Rescr. 24 April 1741. Lo Herred: 3)JRomos Rald skal være en ordineret Degn, som skal holde Substitut, og ham anvises Tillæg efter nærmere Ind retning, fom Biskopen da haver at lade gjøre. (See Rescr. 1 Martii 1665). Holmsland: 4) Til 17y, og Gammel, Sogne skal bestikkes resid. Cap., som af Sognepræsten skal nyde aarlig Løn 100 Sldir. der foruden øitids Offer af Menigbeden, og Annexe gaarden til Gammel Sogn. (Dispenceret indtil videre ved Rescr. 15 Novbr. 1780). 5) I jerm Rald skal stedse af Sognepræsten holdes en Personel Capellan, som derhos al forundes eget uus til Beboelie ved Kirken i Hjerm. (Jajentaget ved Prom. 30 Octobr. 1779, men siden dispenseret, først for 3 Nar ved Prom. 18 Martii 1780, og siden for 2 ar ved Prom. 31 Maij 1783; cfr. Rescr. 25 Julii 1749). D. J Refcript til Biffkopen over Aalborg Stift: Kjærs Herred: 1) Hammer, Sorsens, Sulsted. eg Aistrup. Sogne skal forsynes med resid. Cap., som skal i-aarlig Lon af Sognepræsten nyde 150 Rdlr., Soirids.Offer af Menigheden, og Mensalgaard, om nogen ved Kal det forefindes. (Er nu 2 Vallorater). Jerslefer red: 2) Dronninglund Rald. (ligesom No. 1). 3) Hellevad, Hellum. og Ørum.Sogne skal ligeledes have resid. Cap., som skal nyde Kongetienden af Hellum, bvormed Kaldet er beneficeret, faa og derforuden af Sognepræsten so Rdlr. i aarlig Lon, samt øitidss Offer af Menigheden, og Menfalgaard, om nogen er. 4) Traas, Serredslef og Emb Bald kal befiffes resid. Cap. med 100 Ndle. aarlig Lon, Soirids Offer af Menu beden, samt Mensalgaard, om nogen er. - Børgs<noinclude><references/></noinclude> qppyt9b2wten4usjshkizwkdp95fo7a 104 79505 352709 339092 2026-03-29T18:58:50Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352709 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.{{Afstand|3em}} 308|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Martii. Smør, som til Kiebenhavn fra Provincerne overføres, befin des at være i uiußterede Fuftager; og, fordi det saaledes hide til har pafferet, og til de Kongelige Provianthuse bleven leveret, uden nogen Paatale, fordi det efter reen Vegt uden Fustagerne fortoldes og leveres, skal forkrevne Forordning være kommen i næsten almindelig Dess Observance; og saa som bemeldte Forordning ikke melder noget derom, at der maa bruges ujufferede Fußtager, naar det deri værende Smer sælges efter dets netto Begt). (P) 16 Martii, Rescr. (til Missions: Collegium), ang. de Mæhriske Brødre i Grønland. Gr. Af Collegii Forestilling, betreffende en af David Nitschman, den Maæbrifke Bredre. Menigheds her værende Sondice, til Kongen paa de sig i Grenland opholdende Brodres Begne indgivne Memorial, er fornuminen, at itsch. man bar flaget over; 1) at de i Grenland værende Mahri. fe Brødre i Maret 1740 skal af Superintendent Sans Egede være tilfiffet en Ordre, hvorved dem skal være formcent at dobe; 2) at af Handelsmanden Jacob Severin den forben havde Frihed, i landet at skyde, fiske og samle Brænde, skal være indskrænket, og dem betaget: 3) at dem aarlig gieres Difficulteter, i Henseende til Transporten der til Lander: over hvilke Gravamina Colleg. bar indhentet Underretning, saavel fra Egede, som fra Severin, og af den førstes erfaret, at han negter, at have nogensinde tilskreven enten Missionariis, eller andre i Grenland, explicite om denne Sag, men alene beraabt fig paa Collegii i flig Casu begjerte og givne Declaration, da Missionarii ved Gothaabs Colonie No. 1739 indberettede, at de Mahriffe Brødre or dentlig administrerte Daabens Sacramente iblandt Grenlæns derne i Nærværelse af Coloniet, hvor der dog til Dato næs ften fændig har været, og endnu ere 2 Miffionarii ordinati, hvorpaa Colleg. bar svaret, at de havde at foreholde bemeldte Mabrike Brodre, at de maatte entholde sig fra det, som de ci vare kaldede til, og ei befatte fia med at døbe extra Cafum neceffitatis, saa længe der vare ordinarii Ecclefiæ Miniftri saa nær tilstæde, som det kunde forrette; men at Colleg. nu, da een af de Mahruke Brodre, ved Navn Matthaus Schach, med. Attest har bevist, at ban er bleven ordineret, formener, at den af Colleg. givne Erindring cefferer af fig selv, saafremt Kongen vil authorisere hans Ordination; og hvad fi de z over Severin anbragte Besværinger anbelan ger, da bar ham ang. den iste poft e flæret fia, at ban ala drig har indskrænket, langt mindre betaget dem den præten derte Frihed at skyde, fiske og samle Brænde, anderledes end at de ei maatte fordærve saavel Skytteriet, som ikke riet (p) See Rescr. 16 Aug. 1771 og 9 Aug. 1782; cfr. R. 5 Febr. 1777 09 6 Martii 1778.<noinclude><references/></noinclude> 51z3f9k2mkue062ge6mvxjoyyn3a90m 104 79508 352710 305541 2026-03-29T18:58:50Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352710 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.|Resolutioner og Collegialbreve.|311}}</noinclude>hvor de intet Hartkorn eie i Sognet, endfiont de ikke enten have contribueret noget til Skolens Boaning, ei heller her. efter contribuere til Ekeleholderens aarlige Lon, tagende der. tl Fundament af Forordn. under 23de Jan. 1739, fom giver Patronen, naar han er tillige forfte Lodseier, ene Rettighed til at antage Skoleholdere, og, naar han intet Bondergods eier i Sognet, da at alternere med de andre Lodseiere. Men, da ovenbemeldte Skoleforordning ved fenere Anordning er modereret on yderligere erpliceret, i Henseende til de ftore Bekoftninger, Skolevæsenet derefter vilde bave udkrævet, faa ere vel Kirkerne blevne befriede for Udgivt til Skolerne, Men derimod er ikke noget nyt bleven determineret, angaaen de Skoleholderes Antagelse, faasom den sidste Anordning claufuleres saaledes, at den forhen udgangne Skoleforord ning kulde blive et bestandig Bafis og Reglement for Skoles boldet i Danmark, saavidt den ikke ved den senere Anordning bar bleven modereret eller forandret. Men, som det Funs dament, paa hvilket Kirke Patrenerne vare bevilgede Rettig. bed at antage Stolcholdere, bestod derudi, at Kirkerne den Tid fulde contribuere af deres Tiender til Skolernes Bags ning og lærernes Len, hvilket nu ikke mere erifterer, da det er paalagt Proprietarierne, fom Lodseiere i Sognene, at an laage og befofte faa mange Skoler, som efter Stedernes Si tuation udkræves, til ungdommens Nytte, bvorefter de og faa alene bave concurreret med hinanden til Skolevæsenets Judretning, og imellem fig selv indbyrdes repartere og ligne de Bekolininger, som udkræves til Skolernes Bygning og Skoleholdernes aarlige Underholdning, uden at Kirke Eierne dertil noget videre contribuere, end de tilforn til Altarlyfene anvendte Penge; hvortil oafaa kommer dette, at mange Pros prietarier paa egen Betoftning have indrettet Skoler paa deres Gods, uden noget Glans fremmed Tilskud enten dertil at begjere eller nyde: faa ere Omstændighederne derved merke lig forandrebe; og eragtes det saaledes ikke billigt, om den ene Fulde bygge Stolen, og underholde Skoleholderen, og en anden have Fribed at antage Personen, og at indsætte hvem ham godt synes, endkjent han intet contribuerede, ens ten til det ene eller det andet; da det og derforuden er gandske fridende imod den seneste Anordnings rette Mening og Diemerke, som udtrykkelig melder, at Proprietarier, som selv vil indrette Skoler paa deres Gods, fkal i alle Maader Temp:6, og dertil have aldeles fri Hænder. Da, siden det fornemmes, at begge Barter i saadanne forekommende Eil fælde beraabe fig paa Forordningerne: faa er funden för godt, at derudinden deslige Disputer saaledes fal forholdes: Martii. 3° Proprietarier, som have bygget Skoler, der har §. 1. foftet dem over 300 Rdlr., saaledes at de ere grund. murede, eller i Binding, og murede med Steentag, eller ogsaa de Proprietarier, som ordinaire Skoler 11 4 alene<noinclude><references/></noinclude> 8fau7v4hzboq2l07lmglgja9kzxb1jk 104 79542 352711 336195 2026-03-29T18:58:51Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352711 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.|Resolutioner og Collegialbreve.|345}}</noinclude>ters Omverling, indtil Heiefferet igien i ferskommende Octobri vorder foretaget, da de forbemeldte 4de Julii i samtlige Ads vocaters Overværelse, deels efter deres eget Forslag, deels med deres Tilftadelfe, have optegnet de paa indsendte Spes cification anførte 106 Sager, som de formene bequemmelig at kunne frivtlig behandles, berettende derhos, at endient disse Sager for den forße Deel ere forte, og ikke af nogen besynderlig vidtleftig Discussion, vente de dog ikke, at deraftil Febr. Maaneds Udgang fan vorde afgjort over 40 Stfr. Hvilket saaledes er Aarfagen, at de ikke ville tilraade, at lade Fortegnelsen paa disse til Fritlig Behandling udfatte Sager, efter Advocaternes Forlangende, ved Trykken publis cere, fiden det er uvist, bvad Forandring derudi kan ffee, forinden Hoiesteret igjen in Martio næstkommende Aar vorder begyndt, da det eragtes at blive den rette Tid at overveie, om saadan Publication er fornoden, og i hvad Form det kun de være meeft convenable; hvorved de ogsaa bave erindret, at de holde det tjenligt, at der med en aparte Artikel blev i Heießterets. Batent for tilkommende Aar meldet, "at Kons gen har funden for godt, at endeel Sager skal frivtlig age. red, og at vedkommende Parter derfor advares og anbefales, uden Ophold at forsone fig med Fuldmægtige, eller selv til frive sig den Skade, som dem for Forsommelse deraf maatte tilfoies." (i) Og, Denne proponerede Post approberes hermed. som de ellers have indstilt om det ikke vilde være tjenligt, i næstkommende October af de til skrivtlig Procedur antegnede Sager først at opslaae og foretage de Delins qventsager, som ere Publico til Byrde, og dernæst de bes vilgede Sager, som Vedkommende maatte forlange at foretages, og siden folge Ordenen, saavidt, som Tiden vik tillade: faa gives herpaa til Svar, at, naar den imellem Greve Gertz og hans Grevinde værende Hovedsag efter Rescr. af 27de April sidstafvigt i førstkommende Octobers Maaneds Session er bleven foretagen og til Ende bragt, fan forbemeldte Delinqventsager, og dernæst de Be vilgede, naar de begieres foretagne, san og siden Sager efter Ordenen i Hoiesteret foretages. V5 Rescr. (i) Dette findes i den ifte s. af Vatentet for 1743 og alle folgende Aaringer, samt endelig i Patent. 10 Novbr. 1774- 27 Julii.<noinclude><references/></noinclude> 54btpawdsrogiugwrw9dr4i5otkze7v 104 79595 352712 340414 2026-03-29T18:58:52Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352712 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.{{Afstand|3em}} 398|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>21 Decbr. at, om nogen selv vil bengaae til Vræften, Skolen, Kirkea værgen og Klokkeren, for at bestille Trolovelse eller Copula tion, hvis i saa Fald, efter Bilkaar og Formue, tilbydes, ikke vorder imodtagen, men Personen henvist til Bedemanden som foregives at skal bestille flige rinder, og hvorved han fader Leilighed til at foreskrive enhver hvad han godt synes. Waa det flig leilighed saavidt mueligt kunde forekommes, og lige udgivter for den fattige og gemene Mand nogenledes Funde modereres og formindskes, er nu hermed funden for godt, 28 Decbr. At det herefter maa og skal være enhver Mand af ordinaire og gemene Stand i Bergen tilladt, uden at være forbunden til at begjere eller bruge Bedemand, hos Præsterne og alle andre rette vedkommende Bes tjente, ei alene selv, eller ved deres Tjenere og Venner at bestille de Forretninger, som de i saa Maade bes hove og forlange, men endog selv Pengene derfor da tillige at erlægge (hvilket, nemlig Pengenes Betaling, ogsaa fornemme Sole, enten selv eller ved deres Sendes Gud kan og man lade besorge); eg befales herhos, at Præsterne og Klokkerne vorde tilholdte, at lade sig noie med noget mindre, og med hvad den Fattige fan Have Saad og Leilighed til, godvilligen at give og afsted at komme; ligesom og ellers alle saadanne gemene Folk, naar de enten selv eller ved deres Tjenestetvende, Slegt og Venner kunne og ville, skulle have Frihed til, og være tilladte uformeent af Bedemændene til deres Trolovelse, Copulationer, saavelsom og til Liigbegængelser, at lade bede og indbyde. Rescr. (til Generalpost Amtet), ang. at den fra og til Kjøbenhavn ridende Hamborger Post. saavel i Decbr., Jan., Febr. og Martio, som ellers, efterdags, ligesom for Rescr. af 2den Martii sidstafvigt, Pal transporteres ved Affens og Aaresunds Færgesteder, ined mindre sen nogen Tid derudi skulde gjøre saamegen Hinder, at Posten desaarsag imellem Snoghoi og<noinclude><references/></noinclude> qs2qjsfdt50wvtvsq1wp833u8eaiava 104 79645 352713 273335 2026-03-29T18:58:53Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352713 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.{{Afstand|3em}} 448|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 25. 3 Maii. Redskaber til, derudi ved Levnet og Lærdom at kunne liges ledes befordre og forfremme andre. Mod deres foresatte Skole Øvrighed og Lærere skal de betee al den Respect, Wrbodighed, Lydighed, Kjerlighed, Taalmodighed, som mod deres kjodelige Forældre, og hverken med Ord eller Gjerninger foretage dem noget, som strider imed denne Pligt og Fortrolighed. De, som tvertimod handle, bor med Skolens forviisning, og derforuden efter Om stændighederne med anden haard Straf, som Ulydige og. Rebeller ansees, og i saa Fald ikke regnes iblandt værdige Stelelemmer og Membra Seminarii Ecclefiaftici, men for viiste Gjenstridighed og Uregjerlighed være den verdslige Øvrigheds Dom og foranstaltning til Strass Lidelse underkastede. Skeer det, at Forældre eller de, som ere i Forældres Sted, tilskynde og formaae Disciplene til at sætte der til Side, som Rector og hans Collega har fores skrevet og befalet Børnene at holde sig efterrettelig, og Børnene gjør der tvertimod, da skal saadan ulydig Discipel udsættes af Skolen til forældrene, som skal erstatte Kongen, hvis Barnet har kostet at holde i Skolen, den Tid det har været der, om det enten aldeles, eller for Halvdelen har været indskrevet paa Kongelig Skole-Beneficium; men, har Barnet betalt for sin Kost og Infor mation, da skal Biskopen tilfjende samme en Mulet efter Sagens Beskaffenhed. Saadan en Discipel skal ikke heller indtages i en anden latinsk Skole, medmindre Forældrene kan skjønnes at hav: mere Foie og Ret paa sin Side end Rector, som vel skal tage sig vare herudinden, og grunde sine Befalinger paa Billighed og Ret, saa at han, om nogen vilde føre den Sag videre ud paa Disciples nes Vegne, ikke selv maatte fomme til at lide for ilde grundede Raad; ifte heller skal nogen Lærer tvinges til at holde den Discipel i Skolen, som beteer sig uregjer lig og opsætsig imod ham, endskjønt det ikke skeer med For:<noinclude><references/></noinclude> gsx6q3d8d2jwj6mx8qgv2ny00n2kppi 104 79715 352714 330707 2026-03-29T18:58:53Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352714 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.{{Afstand|3em}} 518|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 Novbr. Gilb til Goes fra Molde, beorben og ofte nogle tigers bebe holdende Storm og Ulveir vilde ajere Transporten for dem umnelig, maatte nodes til hellere ved længere Reife til Lands at sage de behevende giffevare i Trondhjem; og beoraf 2) vilde paafelae, at naar faoban Bendefild ei af Delane Dingene blev afhenter og fegt, kunde den et beller i Melde afiættes, hvilket vilde geraade de fleste Bonder i bemeldte Nomsdalens Fenderie, fom tiline ere Fiffere, samt uus mænd og Strandsiddere, der ei bave andet at leve af, til yderste Ruin: hvorfore bemeldte Præsteajelds Bonder have arboldet, at Kongen til deres Belfærds Conservation vilde tillade, at saavel bemeldte 2. O. Monsaae og O. . Aans dal, som flere Bender i Greitens præireajeld maa forundes den Frihed de tilforn have bart, ubebindret af Molde Bors gere, at kjøbe af de fiskende og til Oplændingene igjen at afhente den faa kaldede Bondesild, som ei til Kieb mandsgods bliver virket; bvorom og tillige baade endeel Less Præstegjelds Almne have labet ajore Anfoaning, fea og bemeldte Ole Ellingsen i fomme Anledning med aparte Memorial er indkommen, derudi ban bar forefillet, at han efter sin ringe Eone haver ftræbt, færdeles fidftafvigte 2 Aarin ger, at lette den almindelige Ned og Trana baade for ham selv og andre Bender af ovenbemeldte Romsdals og Læsses Præstegjeld, deels ved Rorns Transport med en bans eien de Jagt fra Bergen, deels ved saadan Bondefild at ind Fjobe til de Op andke Bender om Hesten og Vinteren, hvor ved tillige Benderne, der bee ved Siorbene have faact deres Gilb bedre betalt af bam cnd Molde Borgere, buis Handel udfordrer fornemme den Gild, der bliver virket tit Kiebmandsaeds; desaarfag ban har begiert, at ban maatte vde den Frihed berefter, som i de forrige Aaringer, ubehindret af Molde Borgere at fare om Sommeren med fin Jaat, for at afhente behevende provision, og om Heften og Binteren at indkjøbe, og igjen at fælge in Bondefild, fon Bonden behover, m. v. Af Stiftbefalingsmandens Er Flæring fornemmes, at i Grottens Præstegjeld har fra lang Lid af altid været Bondestevne imellem Romsdalens Als mue og Oplændingene, hvilke fedse om Efterhoften, da de ei tunne fomme længere ned, sege did ned til bemeldte Præste. gjeld, for at tilforhandle fig Fit for de Bare af Korn og Meel, fom de derben kunne frembringe, og at der paa faadan Sild og Fif, fom der handles med, der i Landet alene imellem Benderne, og paa andre Firevare, som kaldes Rjøbmandsgods, er stor gorffiel, da det sidste saaledes maa birtes, faltes og behandles, at det fan paffere for Kiobmands gods, og til andre Steder udfibes, faa at, om Bonden for flig og flere Aarsagers Skyld fulde forbindes til at bente fine Bare faa langecis fra, maatte samme blive ham langt Kostbarere. Bønderne af Grottens: og Læs Præstegjeld maa fremdeles beholde deres imellem hinanden hidindtil havte<noinclude><references/></noinclude> 9dihkvegwyc1fxmqghdytm6m6anaee0 104 79728 352715 331269 2026-03-29T18:58:54Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352715 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.|Resolutioner og Collegialbreve.|531}}</noinclude>med derbos af Capellanen giorte Begiering, at famme Songt. 22 Novbr Svenske Resolution og Anordning maatte for de Norike Un dersaatter, saavel i Snaasen som Nummedalen, vorde befjendtgjort. Da det eragtes, at lig forandring og der. ved intenderende Fribed, at bandle med Undersaatterne i Snansen og Overbalden, vilde blive skadelig saavel for Trondhjems Borgere, som for menige Landets Almue der fege Levanger. Marked, som fra Alders Tid har været inde rettet og fallfat baade for Norike og Svenske undersaatter af nærmest angrænsende Provindsee; foruden flere Uleiligheder, som i Henseende til de Norske Undersaatter deras maatte flyde: faa er funden for godt, At det hermed som hidindtil paa den Norske Side skal have sit Forblivende, og at foreskrevne de Svenskes Fore flag ikke maa publiceres. Rescr. (til det juridiske Facultet, og Notits 29 Novbr. til Rentekammeret), ang. hvad Notario Facultatis Juridica er tillagt af den, som til Justits, Embeder vorde beskikkede (o). Gr. Kongen bar befalet Facultetet at overlægge, paa bvab Maade Notarius Facultatis, Doctor Cold, funde nyde nos get Tillæg for hans ved Notariatet bavende Umage. Facul tetet veed i Forestillingen ikke at giere Forslag paa andet, end hvis Forordn. af 10de Febr. 1736 selv giver Anledning til; hvorved det beretter, at Notarius Facultatis dog ei faaer noget nyt Tillæg, m.n, at det bam tillagde alenekte bliver fat paa en viffere Fod; til hvilken Ende Facult, siden ikkun Faa indstille fig til publique Eramen ved Facultetet, og næsten Ingen loser deres Dimissedle, er af de Laufer, at Kongens Intention herudinden bedst kunde obtineres, og Nos tariatets Indkomster sættes paa en visere Fod, om det maatte befales, at enbver, fom faaer noget Dommer eller Skriver Embede ved nogen Over eller Underret, tilligemed Borges mester og Raadmænd i de Kjebstæder i Danmark, der have Landstings Rettighed, og overalt i Norge, saavelsom de, der faae noget andet Civil Embede, som i ringette Maade have med Justitien at befille, samt de, der erholde Bevilgs ning, at gaae i Rette for alle Over og Undervetter, Rulle, for hans Befalling eller Beviluning bam maa ertraderes, betale noget Bit til Notarium Facultatis Juridice. De, som af Kongen blive beskikkede til efterfølgende Embeder, nemlig: Borgemestere i Kjøbenhavn, Assessores i Overhof Retten i Norge, Assessorerne i 212 (o) Cfr. Rescr. 2 Decbr. 1768. 30fe<noinclude><references/></noinclude> n4miemrbhqt2dsi1kekznm7oyal5q1b 104 79744 352716 340526 2026-03-29T18:58:54Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352716 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.|Resolutioner og Collegialbreve.|547}}</noinclude>andet fmaat Gevar, ja det endogfaa nær under Faffningen, 20 Martii, at dens Volde, der cre opferte af Korv, lettelig derudover maatte fange Ild, ti for Fare baade for gæfningens Byg ninger og for Byen selv med derudi oplaade Kongelig Magas zinforn: faa befales, at Stiftbefalingsmanden, til faddan utilborlig, og desuden imod den Respect, der bor haves for en Faining, aldeles ftridige Adfærds Afskaffelse, Ved Magistraten lader samtlige Byens Indvaas nere advare, og alvorligen forbyde, at de ikke enten paa Broen, eller paa Skibene i havnen, uden Com mandantens Vidende og Conséns, fig nogen Skyden maa foretage. Rescr. (til samme Stiftbefalingsmand), ang. 20 Martii, Rettighed til Transporter og fri Lods paa det Sted, hvor Smakker fra andre Færgesteder til Kongl. Tjeneste samles. Gr. Af Skrivelse fra Stiftbefal. til Cancelliet, med ved lagde Memorial fra Færgelebs Interessenterne i Kallundborg, er bleven forestillet, hvad bemeldte interessenter have foredraget, ang., at de, formedelft de af dem med deres Færger i afvigte Aar baade imellem Nyborg og Korsøer, faa og imellem Aarhuus og Kallundborg forrettede fri Trans porter, til deres Fartoiers Vedligeholdelse have maattet tils Ende en temmelig Summa Venge, som tildeels fkal være fome men deraf, at de, faalænge Transporterne imellem Nyborg og Korsser varede, foruden deres Folkes Underholdning med Kost penge og ore, have endog for bver Reise maattet betale Lods og saa kaldede Litsenpenge, der sig til 91 Rdlr. 4 f. 8 St. skal bedrage; anbeldende derhos om slige udgivters Godtgjørelse, samt (efterdi al deres ventende fortjeneste ope borer, faalænge Transporterne vare, saasom de paa saa. dan Tid ingen Fartoier have til at befordre de Meifende med, hvilke desformedelft overreise til Fyen, og derfra lade sig transportere; bvorimod Interessenterne i Korsser eg Nyborg derved profitere) det da maatte være deres Skippere tilladt, faalænge de fia ved Nyborg eller Korsser, formedelft de ajo rende Transporter, maa opholde, at antage, lige med Nos borgs og Korseer Skippere, hvad particulaire Fragter der kunde forefalde; T Naar Færgelobs: Smakkerne saaledes til Konges lig Tjeneste skal samles, for at gjøre Transport enten imellem 17yborg og Korsper, eller imellem Aarhuus og Rallundborg, og Farten saaledes ved det Færgelob, Mma hvor<noinclude><references/></noinclude> h98c15xwh6urz0s269tzfzu5biiov2r 104 79746 352717 339170 2026-03-29T18:58:55Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352717 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.|Resolutioner og Collegialbreve.|549}}</noinclude>ger, af hvilfe 4000 Md. modtages paa Rente i den Kon 20 Martii. gelige Particulair Kasse, og 1200 Rd. leveres Societetet nu strap (x). Refer. (ril Amtmanden over Ringsted Amt), ang. 3 April. den paa Landeveien ved Ringsted beliggende Steen bros Istandsættelse og Vedligeholdelse af de dertil Inddeelte. Neser. (til Biskoperne i Danmark og Nor: 10 April. ge, samt Notits til Generalkirke Inspectionscollegium), ang. at Præste - Enkepensioner skal fvares efter Kaldenes Tilstand. ! Gr. Collegiran bar forestillet, at endskiønt foven ikke taler em, at nogen vis faft ftaaende Enkepension at hvert Præste. kaid bestandig fat reguleres, men at Provsten ved hver Vas cance skal med 2 Præfer efter Kaldets Leilighed sætte Enkes penfionen; oa det saaledes forstaaer fig af fig selv, at Kals dets Leilighed skal tages efter den Tilfand, i hvilken det da befindes; det og mefører Billigbed, at ingen Draft fan raas lægges at svare Penfion af mere end det ban virkelig nyder; saa er der dog, huor et Kald er paalagt Pension til et andet Kald at svare, bleven forespurgt, hvorledes i faa Fald skal forboldes, naar Enten paastaaer famme Penfien af Kaldet, som tilform deraf er given, og Successor derimod finder fig fornærmet, dersom ban efter Loven fulde svare den 8de Deel til Enken af det, som han ifte selv. inen andre oppebære; da det ogsaa kan være at formode, at samme Controvers funde mode pan alle de Steder, hvor der i Folge Refer. af 2den Martii 1742 skal fvares noget Bift aarligen af Kaldet til en refiderende Capellan, og følgelig ei kan taales at give Den sædvanlige Pension til Enkerne: I alle de Kald, som efter forberørte Rescript skal for synes med refiderende Capellaner, og dem af Kaldets Inde komster, ved forefaldende Vacance, skal tillægges det, som Rescriptet foreskriver og befaler, skal Sognepræsten ei svare større Pension til sin formands Enke, end som Kaldets Tilstand og Indkomster da befindes udi, da Provsteretterne, som efter Loven skal ligne Pensionen, og altid bør søge en Middelvei, at Enten kan være hjul Mm s (x) See Rescr. 5 Octobr. 1774, S. 10. pen,<noinclude><references/></noinclude> 5r2kd2qn447csesmob1sm595j3qjt1g 104 79750 352718 308955 2026-03-29T18:58:56Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352718 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.|Resolutioner og Collegialbreve.|553}}</noinclude>drive in Profession, til bans og hans gamle Moders Under 18 April, holdning. Men, fom det af Stiftbefalingsmandens Er Elæring fornemmes, at Haandverkerne i Fyen fordærves af den Misbrug, som der bar indinegen sig, i det de, iffedet for firicte at efterleve 2augsartiklene, og derved faae Erfaren hed og Vrarin i Profesfionerne, nedsætte sig enten forend de ere blevne Svende, eller i det længste et halv eller heelt Aar derefter, hvoraf flyder, at, naar de selv ere guskere, op Iære de guffere, saa at Arbeidet bliver ikkun Fufferie, hvorved Haandverkerne fomme i Miscredit, og Indbyggerne ilde betjente: saa (endkjent Peter Nielsen af Magistraten i Svendborg er antagen til Borger, og indrevet i Lauget, forend han havde efterlevet Laugsartiklene, hvormed Magis. ftraten en Forseelse har begaaet) vil Kongen, At han skal henvises til, i alle Maader at efterleve Laugsartiklene, siden han skal være et ungt Menneske; og haver Stiftbefalingsmanden at tilholde Magistraten, et at meddele nogen Haandverker Borgerskabsbrev, førend han først har beviift, i alle Poster at have opfyldt fin Professions Laugsartikle. Refer. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. 18 April. de Reformerede i Fridericia (d). Gr. Paa de Reformeredes Vegne i Fridericia har deres Præst ladet foredrage, at deres Colonie i Henseende til de Byens Jorder, de bave inde til at bruge og turke, er mi bles ven faa talriig, at ikke alene ingen flere nye Familier funne komme derhen for at sætte sig ned, men at endog nogle af de der allereve Bærende nodes til at flytte ud af Byen, paa Landet af Mangel for Subsistence; hvorfore ban derhos paa Coloniernes Vegne bar anfont efterfreune Posted: i) at de Reformerede, som saaledes foraarfages at forlade Boen, og begive fig paa Landet at boe, maatte saavel for deres egne Personer, som for deres Born være fri for Landsoldats Uds Privning: 2) at det Privilegium, som Colonien i Begyndel fen har været forundt, nemlig at de, som bebygde en ode Plads, for Byens Tonge og udgivt samt Indqvartering at vare 20 Mar skulde være befriede, maatte fremdeles folge dem, som efterdags ville bygge: 3) siden der nu i Colonien findes mange unge Foll, som inden fort Tid funde etablere fig, om ikke dem, som ville givte fig, maatte vorde bevilget famme Privilegier og Friheder, som Colonien ved første Inds retning har været forundt: 4) eftersom alle de, som Colonien bestaaer af, ikke bar andet at ernære fig af end Jorddyrk ming, og især at plante Tobak, hvilket Arbeide de om 50 in 5 Soma (d) See Refer. af ste Junii 1744.<noinclude><references/></noinclude> fhti4a69oqn82i9ck99uoya0anzccyl 104 79811 352719 338211 2026-03-29T18:58:57Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352719 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.{{Afstand|3em}} 614|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Octbr, Rescr. (til Over:See Krigssecretairen), ang. See Enroullerings- og Soesagers Udførsel og Appel (o). Gr. Under 1ste Maii fidsleden er ham meddeelt Resolu tion, hvorefter Kongen havde været betænkt paa, ang. de Sager, som i Almindeligbed funde reise fig enten af Soes Defener eller især af Søe. Enroulleringens Indretning, deres Indstævning og endelig Paadomme for Overretterne, at lade gjøre den Forandring, at beslige Sager, naar de vare paadomte for den Sagsegtes Barneting a prima inftantia, og nogen af Barterne dem videre vilde paaanke, fulle inditævnes for Overs Admiralitetsretten som sidße Ret, og derfra ei mere at appelleres, in. v., men derefter, og i An ledning af de berom indkomne Forestillinger, og derudi givne velgrundede Betænkninger, har Kongen taget i Betragtning, at, fom Rigerne ikkun styres ved een Lov, og regieres af cen Enevoldsherre og Regent, hvis Magt og obed ei kan lide nogen Deling, faa have og fremfarne Konger funden det for godt, til alle de i begge Rigerne forefaldende Tretter og Bo Rettergangsjagers fidfte og endelige Vaakjendelse, ved deres udgivne Love, ikkun een Hoieftes Ret at anordne, hvor alle og enhver i Kongens Navn indfævnes, hvilken Kongen selv aarlig begynder, boor Kongen selv i egen person vil anfees at være nærværende, og hvis Domme fal antages og fyls defgjøres med famine Erbodighed, som om de af Kongen selv personlig vare affagde; foruden at af det, hvad sig 1) an gaaer den intenderte Forandring med Søesagers Indstæv. ning og fidike Paakjendelse for Admiralitetsretten, vilde deraf flyde den Consequence, at ei alene Underdommere i alle Socfager, hvorudi de efter Lovens 4de Bog demt have, for faadanne deres afsagde Domme Fulle ftade til Ansvar for anden Overret end den, som Loven ellers for dem faftsat og beskikket haver, men at endog af alle Kongens feilende og trafiqverende Underfaatter, Skippere, Redere, Befragtere, i alle de Tilfælde, som Lovens 4de Bog omformelder, maatte brages fra deres ordentlige Overret, bvorved endog i mange Kilfælde baade det anordnede Commerce Collegium, saa og de Skipperlanget forundte Laugsartikle, maatte opbæves; og betreffende 2) de Sager, som reise fia af Søe Enroulles ringens Judretning, da, som alle deslige Sager, som ders af, efter de om Soes Enroulleringen Tid efter anden gjorte Anordninger, samt Lovens 4de Bogs 9de Capitel, kunde entitaae, ei fan, være at, benfore til anden Claffe end faa banne (o) Cfr. Enroll. Forordn. 1 gebr. 1770. D. 5. 38. M 5. 43, cg 24 Martii 1777; 15 Junii 1771; fods Anordn. 19 Maii 1763, S. 5. 21 03 45; 10 Septbr 1778, S. 23; 28 br. 1780, 5. 12, eg 19 Juni 3782, §. 9.<noinclude><references/></noinclude> 2h38swcp61s1hkgni7tuctcmznxg2sy 104 79817 352720 338524 2026-03-29T18:58:57Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352720 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.{{Afstand|3em}} 620|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>30 Novbr. nyde 24 Skilling. Men, som Kongen finder det billigt i fig selv, at, nagr Landsbommerne skal revidere og decidere de Venge ReanFaber, som Juftitsraad Sehested er forbun den at aflægge, Landstingskriveren da ogsaa bor pantage sig som Skriver ved Landstinget, naar Regnskaberne til Ferber foretages, at være tilfæde, og at frive bvad der forefalder, da ban fiden, naar det med disse Ting er fommen til Rig tighed, ei videre haver at bestille, end bvad Anordn. af 23de Jan. 1739 befaler: faa er funden for godt, 20 Novbr. At Landstingsskriveren efter Landsdommernes Ordre, naar forlanges, bør vore pligtig i den anordnede Landstings Regnskabsbog, naar Regnskaber til Fors hør foretages, at skrive hvad som der forefalder (z), og i det øvrige at holde sig Landstings. Anordningen af 23de Jan. 1739 og Befalingen af 26de Junii indeværen de Aar efterretlig; og, hvad ellers de af bam begjerte 2+ Stil. for hvert Ark af det udtog, han skal give af Landstings Protocollerne, anbelanger, da kan fligt, som et myt Paalæg, ikke bevilges. Refer. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen iViborg), ang. Tillæg i Hørernes Løn, og en Kosts Oprettelse ved Disciplenes Bord Vi borg Skole. Gr. Rectoren bar andraget, at de Stolen perpetuerede Tiender, i Folge Fororordn. 17de April 1739 og Refcr. 19de Junii fidftafvigt, paa ny ere bortfæftede, hvorved Sko len har profiteret 120 dr. Korn; men derhos forestillet, at Horernes Judkomfter cre ringe, og bedet dem tillagt 2 So fters Storn, 48 Tor., saint Cantor 10 Tor. Byg. Stift amtmanden og Bikopen bave forestillet, at Fundatorum Konge Friderik II og Christjan IV Intention, om endeel Disciples ordentlige og daglige Spisning, har gaaet langt over det Tal af Softer, som nu baves, fordi de funderede Etenders Afgivt ikke bar været tilstrækkelig til det fulde Tal, og derudover i mange ar ei bar pæret flere end 12, 13 a 14 Kofter, istedet for 20 a 30. Samtlige ørere ved Skolen maa af forbemeldte for Skolen ved Auctionen profitere de 120 dr. Korn til lige Deling tillægges 48 Tor. Korn, halv Rug og halv Byg, (z) Cfr. Rescr. og Plac. 29 Jan. 1762. og<noinclude><references/></noinclude> 2ivt9q6qfayb9j1hih33gljxw3hh3tq 104 79880 352721 328620 2026-03-29T18:58:58Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352721 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.|Resolutioner og Collegialbreve.|683}}</noinclude>skal beholde Aarhuus Lectorats Indkomster (P), 30 Julii, hvorimod Rector og Conrector Schola Aarhufienfis imidlertid tiltræde og skulle nyde den Indkomme, som fan falde ved Ribe: Lectorat. (Saasom dette, da Beffervedfted Kald den 24 Jan. 1738 er taget derfra, har tabt sin bedste Revenue.) Resolution (til den commanderende General i 30 Julii. Norge), ang. Militaires Mode for Politie. Retten (q). Rescr. (til Politie - Retten i Christiania), ang. 6 Aug. Militaires Mode for Politie Retten, og hvorledes bør forholdes, naar de af samme Ret vorde arresterede. Gr. Stiftbefal. bar til Dverfrigs Secretairen indberettet, at den bidindtil i Chriftiania forevede Ugudelighed, Bedrages rie og Selvraadighed ikke alene vil blive ubemmet, men mere vil tage Overbagnd, saafremt de Militaire bleve uden for Politiens Inquifitioner og Vaademme; hvorfore ban fors mener, at den beieste Nedvendighed udkræver, at de Milis taires fulle, for at lade sig overtode de Forfeelfer, som de ellers fragane, i alle de Sager, som angaae en god Stif og Orden, være Politierettens Examination og Sententser undergivne; og til dette at befforte, bar ban allegeret. 2 Exempler, nemlig, at en Soldat bar forselvet Messing fkeer og Spænder, dem han ved en umyndig Dreng har ladet fælge for Solv, og dernæst at 2 Soldater har forført 3 Drenge til at sticle, benfendende sig til Forordn. af Jode Martii 1725, samt Politiens Anordn. af 12te Febr. 1745, der formenes at fulle beftorke Stiftamtmandens Paa ftand, at de Militaire for Politieretten Fulle lide Dom. Af den commanderende Generals Betænkende fornemmes, at over det mentionerede Tyverie er ingen Anmeldelse eller Besværing tit Bedkommende indloben, eg at Soldaten, i Henseende til Bedrageriet for de forsølvede Messingskeer og Spænder, er taaen under Eramination af Politien og et Regiments. Krigs. forhør, men deg ikke endnu udsundet, at han saadant Delic tum bar begaaet, efterdi Sagen endnu for Christiania-Byting med Widnesbyrd til Oplysning forfølges, sem, naar det (B) See Rescr. Maii 1750. (1) Findes i Lybeckers Udtog I. 24, og efter famme ligelydende med de Ord "De til den militaire Etat ben berende Beskaffenhed demmes" i næfifolgende Rescripts see Rescr. 10 April 1750.<noinclude><references/></noinclude> t06yw0z6gddt11mi59q4x9taeka42go 104 80028 352723 330748 2026-03-29T18:58:59Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352723 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1747.|Resolutioner og Collegialbreve.|71}}</noinclude>I Gr. Compagniet har besværet sig over, at Effelmand 2 Junii. Magnussen paa en usædvanlig Maade har anlagt adkillige Gager imod dets Kjabmand, P. Ofvesen, og det paa den nderite Tid, da Skibet, hvorpaa Ofvesen var Kjøbmand, laae færdig at feile fra landet; hvilken Behandling og Omgang, at anlægge Sager paa, imod Compagniets Siebmand og Betjen te, det formener, vilde paafore Compagniet mange skadelige Felger, og derfore har begjert, anordnet og fastsat: 1) at i gen Gag, det være sig til Bidnesbyrds Afborelie eller til Dems, maatte foretages paa Island imod Compagniets Kjøbmænd cl ler Betjente fra den Lid af, at Skibene, hvorpaa de fare, ere seilklar til at gaae fra landet, om endog Stævning forud kunde være udtaget; men at med flige Sagers Ang, eller, i Fald de ved Stavning ere anlagde, da med deres Fuldførelse, burde beroe, indtil Skib til Havnen igien ankommer, imod at Indbyggerne paa Island ned det Beneficium, at Compagniets Kjobmænd og Betjente i de Sager, som der i Landet kunde va burde paakjendes, fulde tage imod Aftens eller en Dags Barsel, som ved Gjafte Ret, saavel i Vidnesbyrds- fem Dems Eager, samt at Dom inden 3 Solemarker, efterat Sagen er udageret, skulde affiges: 2) at de Underrets = Domine og andre Judicialforretninger, som imellem Compagniets Betjente og udbyggere paa Island afiges, eller pañero, es fom til Overretten kan og bør paaankes, maatte have Tid at lobe paa, til Indsævning, fra den Eid de ere afsaade eller pafe rede, indtil Compagniets Stibe igjen fomme til Havn i s land, boorfra faadanne Compagniets Betjente Naret tilforn vare affeilede; omendskjønt samme Domme eller Judicialforretninger vare over de 6 Maaneder gamle, inden hvilke de ellers efter Norske Lov burde paaankes; hvorhos indstilles, om ikke kunde tilfoies den Clauful, at den, som vil paaanke en Saadan Underrets Dom eller Forretning, derimod fulde sigt iverksætte 3 a 4 uger, efterat Stibet i Havnen er ankommen: 3) at Laugmændene maatte vorde befalede, i de Sager, som imellem Compagniets Betjente og Indbyggerne indtævnes til Landstingene, at holde en Extra- Ret, naar Sagen ikke bes qvemmeligen for de ordinaire Langtinge, formedeit Compag niets Betjentes Fraværelse, eller nyelige Ankomst til landet, funde fremkomme, samt at faadan Ertra Laugret maatte beldes paa et for Langmanden saavelsom Varterne beleilige Sted: 4) at de Domme, som verde afsagde ved Laugtingene imellem Compagniets Betjente og Indbyggerne paa Joland, maatte tillades, naar nogen af arterne dem vil paaanke, at inbikævnes directe til potefte-Net, uden i Forveien at ind Rævnes til Overretten; samt at Indiasnings Tiden til Doie te-Ret maatte faßtfattes til 6 Maaneder, ligesom i Norske Lovs 16-30 er fastfat for ginmarten: og s) at, naar finute Compagniets jobmand eller Betjente fulle foraariages at begjere en Gattedommer, enten til Vidnesbyrds Forelse, eller til Gagers Behandling og Doms Affigelse, naar den til Havnen værende Syffelmand, enten som Sagsoger, Sagvolder, eller paa anden Maade saaledes i Sagerne var interesseret, at han ifte selv kunde beflade Retten og Dominersædet, at da en €4 anden<noinclude><references/></noinclude> a743917m90wch2uqdzifq5kn1fwfj8t 104 80038 352724 336255 2026-03-29T18:59:00Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352724 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1747.{{Afstand|3em}} 80|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 Aug. til Indlesning for bemeldte Sum, og Eieren afcene maatte flotte, eg siere Bngningen sig faa nyttig som den ville, men, naar Stedet ei saaledes kunde sælges, skulde det afhændes til En af Byens Borgere; ligesom det og ved Rescr. af 12 Aug. 1735 er befalet, at de Eiendomme, som fra Byen funde væ re bortkomne, skal være den til Indløsning reserveret, imod at erlægge den Kjobe Stilling, for hvilken de første Gang kan være arbandede: derfore bem fdte Byes Indeaancee have be gjert, at Boen ved fine Privilegier og Indlesnings- Rettighed til denne Eiendom for 133 Rdlr. 2 Mk. maatte conserveres. Af Stiftbefalingsmandens Erklæring er at fornemme, at Bi borg Bye, som i Henseende til dens Situation ingen Navigation eller Commerce til Goes fan have, er desaarfage til Bors gertabers Subsistence af Song Christopher af Bayeren, eg af fenere Songer ved confirmerede Wrivilegier, bleven benaa det med adskillige Mark- Jorder, hvilke Privilegier tilholde, at Ingen maae eie flige Mark Jorder, uden Viborg Bor gere, og at ingen Borger maae fælge eller afhænde nogen af beline oxart Jerder, som de i Daand eller Barge bave, rit nogen Fremmed, eller Præstemand, under 40 Mark Solvs Boder til Byen, samt Kjøbet ei at være af nogen Magt, men at den ene Borger skulde sælge det til den anden, og aldrig afhænde det fra Viborg: Borgere, boilfet Forbud end videre i berørte Rescr. af 12 Aug. 1735 er igjentaget, med Tillæg, at det ikke maatte være tilladt nogen Fremmede enten directe at gjøre, ei heller Auctionsdirecteurerne tilladt, af saadanne Uvedkommende at antage noget Bud paa Byens Jorder, naar de kan være fatte til Auction, saasom flig job skulde være for Byens Borgere; men at ikke destomindre endeel Byens Jor der skal dog være kommen saavel i uvedkommende som uden byes Boende og Udarvingers Hænder, ja hvoraf en Deel skal fore Molingen fra Kjobsæd Jordene til deres Gadegaarde paa Landet, tvertimod Forordn. af 14 Aug. 174; desligeste at Magistraten selv, eg aditillige Kongelige Betjente, Geistlige og Berdslige, som boe i Byen skal være bleven Eiere af endeel faadan Jord, fom Borgerskabet rettelig alene Fulde fubfiftere af, hvortil kan være taget Anledning deraf, at, da i Slut ningen af meerommeldte Rescr. af 735 anfores, at forskrevne Mark Jorders Kjøb og Salg alecne skal være for Byens egne Folk, bave bande geistlige og verdslige i Boen boende Konge fig Betiente, saavel som Magistraten, hentydet disse Ord saa ledes, at alle de Boende i Byen kunde have Decl i omtalte Byens Frihed, med at eie, og lade gaae i Arv og Stifte disse Mark Jorder, boillet dog Eid efter anden vilde træffe den Folge efter sig, at, naar alle de, som Tid efter anden kunde fuccedere hverandre i Embedet, vilde tilegne fig eg Arvinger af omkrevne Jorder, maatte Borgerskabets Andeel omder blive libet eller intet, da der dog formeenes, at federerte Rescript ingenlunde ved disse Ord, Byeno egne Folk, har baut Hens figt til at forandre Byens Privilegier, saaledes som de ved kommende ved Misbrug har vildet betjene sig af. - Til faas dan Jrring eg bidtil foregangne lerden at ophæve og forekom me, er funden för godt, bermed at anordné og befale, At<noinclude><references/></noinclude> ggerntgk6if52lprq602yac0pwnitc1 104 80448 352722 309023 2026-03-29T18:58:58Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352722 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1754.{{Afstand|3em}} 490|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 Jan. ban derhos bar anboldet, at, maatte forundes Fribed at Fjore med Caroffer og Chaiser til de Steder og Slotte i Landet, hvor fremmede Ministre eller Andre det maatte forlange, uden at være forbunden til nogen Tour, Omgang eller Tilfigelse af lauget; hvorimod han vil afstaae fin Ret med Kjørsel i Staden, og ikke videre sig med Lauget vil befatte: og Lauget flager over den Indpas og For nærmelse det ganske lang tilfoies af Mange, declé som, under forundte Bribed paa nogle viffe Stierseler, Ejere Rei fer for Alle og Enbvce, med Careter og Chaiser uden Forfiel, samt udleie beste til Forfpand; og tildeels af AdFillige, som snige sig til at fjere; hvorover de Fleste i Lau get sidde udi slette Omitandigbeder, og maae befrugte plat at vorde ruinerede, der saa meget snarere vilde paafelge, em P. yegaard, som en formuende Mand, fulde forundes saadant af ham ansøgte særdeles Privilegium, hvorved han blev i Stand til at tilvende sig de fleste forefaldende Meifer, der nu tilfalde enhver i lauget efter Tour, som derover maatte savne den derved havende liden Fortjene ste; bedende derfore, at det af p. Wyegaard begierte Pri vilegium ikke maatte vorde accorderet. Af Magistratens Erklæring er Kongen derhos bleven foredraget, at samme ligeledes er af den Formening, at det vilde geraade det ganfe taug til for Stade, em p. yegaard erboldt den ansogte &ribed. Men, som det derimod fornemmes, at der fores adskillige Besværinger, saavel af fremmede Ministre og Andre, at de skal tage Anvisning paa lukte Bogne hos de af Vognmændene, der staae for Touren, som og af dem, der skal bruge Badevogne, i Henseende til den dem derved foraarsagede Ophold og Sinkelse, hvormed og Bognmændene deels selv ei heller imellem sig al være enige, da dem synes at kunne have bedre Fordeel af deres Vogne, naar de ikke vare bundne til Tour; og det ellers befindes, at den erste Indras, fom Bognmændene tilfoies, seer ved Hyrekudene i Staden, der fast alle have tillagt fig lette Boane af Chaiser og faa kaldede Phaetons, boor med de om Sommeren befordre de Reisende, til stor Afgang for Vognmændene i endeel af deres Fortjenester: at Magistr. desaarsag har indstillet, om det ikke, foruden bvis i Bognmændenes Laugs. Artikle, samt i Placat af 2 Aug. 1728, som reglerer Hyrekudenes Kjørsel, og tillader dem at holde Chaiser og lette Begne, for den tilkom mende Tid maatte fastsættes og anordnes: 1) at Syre kudskene herefter ikke maatte holde Chaiser og Phaetons til feie, men samme alene at maatte holdes af Vognmæne dene, imed at al Indenbyes Stierfet med veie Careter burde tilhare Dyrekudßene: 2) at Enhver, sem behover Careter, Chaifer eller Phaetons til leie i fort eller lang Tid, maatte fragte samme af hvilken Vognmand han vilde, og Vognmændene saaledes ikke være bundne til nogen Tour eller Omgang iblandt Lauget med deslige Voane; deg, naar forlanges 4 Heste, at den Bognmand, som saa ledes<noinclude><references/></noinclude> 5mrnnrul86hd86adaw3pnq1b5g7eya2 104 80603 352729 332304 2026-03-29T18:59:03Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352729 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1755.{{Afstand|3em}} 46|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>20 Aug. tion, faa længe de ikke selv, sed at fæfte Huus eller Gaard, forandre deres Stand; og den nu afdode Vræfte-Enke ikke hat fæstet uus eller Gaard, men aleene haver tilkjøbt sig et Eiendoms Huus, som hun bocde udi: saa gives hermed til fjende, at -A ob 29 Aug. Det tilfa der Provsten, og ikke Amtmanden, at forrette Skiftet saavel efter hende som andre Geistlige og Præste:Enker, der maatte være i samme Cas. Anordning om det Fattiges Vasen i Ber gens Bye og Stift (a), samt Betleries Af ffaffelse. Gr. Da Kongen er bleven foredraget, hvorledes de Ans ftalter, som de heifalige Konger have forordnet, saavel til Hielo for rette Almisse-Lemmer, som til Straf for lade og ørkeslese Betlere samt andre omstrippende egenraadige og udydige Mennesker i Bergens Bye oa Stift, der foraarfage Publico Uleilighed, ikke i sin Execution hidindtil have naaet det forenskede Diemeed; da det lader sig ansee, ligesom de Anstalter, som andre Steder i Norge ere gjorte til flige ndys dige Menneskers Ave og Tvang, samt Afbold fra Omstrippen og unedig Betlerie, driver dem hen til dette Stift, bvilket efter sin naturlige Situation er ikke mindre umuelig at kunne holde ryddelig fra fremmede Betlere og Omlobende, end ans dre Stifter, naar de rette og fornødne Anstalter der som an dre Steder blive foiet, og med Alvorlighed blive ereqveret og overholdt: saa er funden for godt, ved denne specielle Ber faling, De forhen gjorte Anordninger, for saavidt samme til Straf for stærke orkesløse Betlere og Omstrippere denne Indretning maatte befordre, ei aleene at igjentage og stadfæste, men endog til hjelp og Underholdning for rette Almisse Lemmer, Sengeliggende og ødlidende indtil videre saadan Anordning at lade gjøre, som 1. Cap. følger. Foruden at denne forordning, saasnart den Hvilke der skal udkommer, paa alle vedhorende Ting og Retter skal pus anfees for Fats tige, samt Publiceres, saa skal endog ftrar, og siden aarligen 2 gange, blicationen nemlig i Bergen næste Søndag efter Nytaarsdag, samt derom, m. v.. paa Landet ved Hovedkirkerne og Annererne de Sondage, der først holdes Prædiken næst efter Nytaar og St. Hans Dag, §. I. (a) See Rescr. 2 Decbr. 1785.<noinclude><references/></noinclude> abc8i44n1kvq0wad3yk0tuviryso0f4 104 80647 352730 330256 2026-03-29T18:59:03Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352730 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1756.{{Afstand|3em}} 90|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Jan. hvad Maade saavel det ham befalede Lov Arbeide i fa selv, som den paafølgende Revision best funde være at indrette, alt saaledes, som den ham den 22 Septbr. 1747 meddeelte Infruction $5. 9 og 10 giver Anledning til; og Juftitsraaden derefter under 26 Novbr. har proponeret, at, paa det Kongen kunde gives en fuldstændig Efterretning, om hvis efter berørte Juftruction til Lov-Arbeidets Forfærdigelse af ham allerede var forrettet, og hvad til sammes Fuldførelse endnu mangler, faa og, paa det en vis og uforandret Regel og Rettesnor kunde fastsættes, hvorefter de nye Lovbøger og Capitler kunde indrettes i den beqvemmeste naturlige Orden, Kons geni vilde befale Etatsraaderne Falsen og Lurdorph samt ham (: Justitsraaden) tilligemed øvrige forbenævnte at sammen træde, og i en samlet Commission deels at eftersee hvad Jus ftitsraaden allerede havde forrettet, og Kongen derom deres Relation at indlevere, deels at undersøge, hvad Justitsraaden efter Instruction og foreskrevne plan til dette Arbeides Fuld. førelse endnu mangler, samt derefter med hverandre at overs lægge, paa hvad Maade og ved hvilket Middel det endnu manglende allersnarest, allerbeqvemmeliast oa allervisest kan erholdes, og derover til Kongen deres Betænkning og Forslag til Resolution at indsende, m. v. Siden af hans Fore stilling kan sluttes, at han allerede i Lov: Arbeidet bar givrt den Fremgang, at den i hans Instructions 9de oa 11te Ars tikel ommeldte Commission fan tage fin Begyndelse, befales: At Etatsraaderne Falsen og Lurdorph i Folge bes meldte Instrup ligeledes træde tilsammen med de fors nævnte under 21 Novbr. anordnede Commissarier i denne Lovens Revision vedkommende Forretning, hvorudi Justitsraad v. Munthe af Morgenstjerne ligeledes skal være en Med-Committeret, dog saa, at det maae staae de fornævnte øvrige Commissarier frit for, undertiden aleene at samles, for at examinere og overlægge et eller andet, uden Justitsraadens Overværelse, eller at være forbunden til, ham til saadan aparte holdende Samlin ger at indkalde, naar det maatte eragtes fornødent en eller anden Post at gjennemgaae, som han selv havde forfattet eller proponeret, og fra ham til Commissionen maatte indkomme (f); da det ellers, saa ofte Commiss sionen finder Leilighed til at samle sig, skal ham som Med-Committeret enten i Forveien tilkjendegives, eller Resul- (f) Forandret ved Rescr. 24 Junii 1757.<noinclude><references/></noinclude> 11isqr4b1gcmkwhxflwd2eb6l8xd40j 104 80660 352725 274354 2026-03-29T18:59:00Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352725 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1756.|Resolutioner og Collegialbreve.|103}}</noinclude>Stedet for Tiende, efter Tareer-Borgernes og Ligninas Men 26 Martii, denes aarlige Forretninger, made fvare, oa Mark-Jorderne doa alligevel ikke at made bruges af andre end Indvaan rne selv, ei heller Afgrøden føres fra Byen, meget inindre i Ploies eller Hesteriid at femme med golf, lov og heste paa Byens Marfer, alt under deres fulde Anpart of Mark: Jordernes Forbrydelse til Angiveren og Byens Fattige: 3) t en in Bedicat om Markvæsenet der i Byen al indrettes: og 4) at Byens Mark maatte blive indhegnet. Stiftamtmandens Erklæring er meldet, at Narbuus jebads Mark-Jerder af Kona Friderich den Anden den 7 Decbr. Mar 1561 ere givne Aarhuus.Bye, med saadanne Bilkaar, at de altid skulle være og blive til Byen, følgelig Byens, og ikke Borgernes Eien bem, builfe Marforder al i Marene 1559, 1568, 1578 og 1580 være bleven deelt i saa mange Portioner, som der da vare Gaarde i Byen, og til Gaardene, uden Bederlag der i Byen, henlagt, under Navn af Gaards Avl, saa at Brens Marf, foruden Tofter, Enebund, og den saa kaldede Old Jord, kom til at beftaae of 270 Gaards-Avl, hvilken Mark Jordernes Inddeeling paa Gaardene meenes at have givet Anledning til, at samme ved Lüdens Længde, og Mas gißratens Efterladenbed, i at baandhæve Byens Privilegier, ere blevne anseete, ikke som noget der hørte Byen til, men som Befidderne af Gaardene, deres retmæssige Eiendom, og saaledes ere blevne folgte og afhandede ved offentlia Auction, Mageffifte, eg paa andre Maader, lige faa fuldkommen, som andre Borgernes Lesere og Eiendomme; men at faadan Misbrug og Indgreb i Boens Privilegier i forrige Tüder ei er bleven anfeet fadelig for Bnen, faa lange handelen flo rerede, men nu, da Borgernes Tilstand daglig saaledes fore varres, at de fleefte ikke uden hielp af Naerdyrkningen fal være i Stand til sig at ernære, bliver denne Misbrug faa mes get meere folelig, saasom udenbyes Mænd skal have drevet Prisen paa Byens Mark-Jorder, baade til Eie og teie, saa beit, at Borgerne, som fuare Byens Statter og Ennger, næsten intet deraf skal have kundet faae, siden den eene tredie Deel af Mark-Jorderne allerede fal være til Eic, og den ferie Deel til Leie i Udenbyes-Mænds Hænder, som føre Afgrøden fra Byen til Landet til sine Bocpale, der foraarfager, at Borgerne ei al funde faae den til deres Næring og Brug behøvende Jord, men mane om Vinteren fattes Foder til de res Treature, eller famme dort betale, der gjor, at Bors gerne maae forlade Byen, og efterlade Huse og Gaarde les dige, hvoraf følger, at Byens Eonger og Besværinger falde de efterblivende Borgere faa meget haardere, saa at de tilsidst maac felge de andres Erempel. Efter hvilke Omstændigheder Stiftamtmanden har forestillet, at det vel er saa, at Mars buus Kiebstad til in Confervation Funde foncs at bave Ret, i Folge de Boen jentebe Privilegier, som ubiemmelt, at inds tale fine til udenbyes Mænd bortsolgte Mark Jorder, uden derfor at give nogen Bederlag; men, dalludenbyes: Mænd, 4 uvie<noinclude><references/></noinclude> a7eie9av3nojnrbli864vej11ojqlx0 104 80698 352726 325935 2026-03-29T18:59:01Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352726 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1756.|Resolutioner og Collegialbreve.|141}}</noinclude>Refer. (til Greven af Laurvig og Vice-Stat: 1 Octbr, holderen i Norge), ang. at Auctioner hos eller efter Gemene, Officerer eller andre Betjente ved Friderichsværns Verf over Losere skal tilfalde Verfets Jurisdiction, men over fast Eiendom de civile Betjente. Gr. Siden Rescr. af 25 Julii 1755 har Bnefoged Strøm i Laurvigen, som tillige er Sorenbirkeskriver og Skifteforval ter i Grevffabet, i Anledn. af berørte Refcripts Glutnina, at med Auctionen efter afdøde Snedker eller Temmermand Busch ber forholdes efter Refer. af 14 Septbr. 1753, andraget, at Auditeuren ved Friderichsværns-Werf ved Placat har ladet bes kjendtgjøre, at han den 25 Octbr. fidftleden agtede at forrette Auction i den afdøde Busches forhen iboede Huus i Staværn paa Grevkabets Grund, hvorimod Byefoged Strøm ved Skrivelse til Chefen ved Friderichsværns-Berf har protesteret, men faact til Svar, at han kunde indfinde sig ved Auctionen, og tilligemed Auditeuren fore Auctions-Protocollen, men at Auditeuren fulde forrette Auctionen: hvorfore Byefoged Strøm, som, i Folge Refer. af 14 Septbr. An. 1753 holder sig bes rettiget til, at forrette den in Qvæftione værende Auction, har begjert, Chefen ved Friderichsværns Verf maatte befales at tilholde Vedkommende, til ham at overlevere den holdte Auctions Forretning, for at inddrages i hans Auctions Proto rol; dog at Auditeuren, som har forrettet Auctionen, selv bliver ansvarlig til, om nogen Mislighed under den af ham foretagne Behandling funde være indleben, ifald det maatte blive paaanket, og at erstatte al den Fortjeneste, som han ved famme Auctions Holdelse efter hans Formening burde tilkoms me; samt at entholde sig fra, efterdags at foretage nogen Auction uden for Friderichsværn paa Grevfabets Grund, og den fra Friderichsværn separerede Grund. Men, som det er bekjendt, at de ved Holmen og Soe-Etaten i Kjobenhavn i Kongens stadige Tjeneste staaende Temmermænd og øvrige Haandværksfolt ansees som Militaires, og ere paa militair Fod, saa at Holmens Auditeur forretter Skifterne efter dem, og de derved forefaldende Auctioner (b); det og er fastsat, at med Jurisdictionen ved Friderichsværns-Werf skal forholdes paa samme Maade, som ved Soc. Etaten i Kjobenhavn; hvorfore det, efter flige Omstændigheder, ikke kan negtes, at det jo tilfaldt Auditeuren ved bemeldte Berf, at forrette Aucs tionen over de tesore, som den ved Werfet i stadig Tjeneste ftaaende Commermand Busch havde efterladt fig, og det uden nogen Henseende til, enten hvor samme kosere befandtes, eller (b) See Krigs-Art. Br. for See. Etaten 29 Julii 1756, 9. 763, samt Plac. 19 Octbr. 1769.<noinclude><references/></noinclude> oo7hmtfrp4tlmlqmk552fa6q43zldoc 104 80814 352727 319588 2026-03-29T18:59:01Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352727 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1758.|Resolutioner og Collegialbreve.|257}}</noinclude>terftebet er faa langt fraliggende; faa, endfient Kongen ifte 22 Decbr. udi Straffen i fia selv vil have gjort nogen Forandring, bliver dog hermed befalet: Naar deslige Delinquenter ere dømte at knibes med gloende Tenger, og Retterstedet er saa langt, eller længere end sædvanligt, fra Gjerningsstedet beliggende, hvor Delinqventen første gang fulde knibes, eller der desfors medelst fulde gjøres Sve-Reiser, maae der være Stifts aint: eier Amtmanden tilladt, naar Executionen skal fee, til lige Vanskeligheder at forekomme, at forandre og determinere Stedet, da Delinqventen paa samme Sted gange skal fnibes, ligesom det i Forordningen er fastsat, og Dommen tilholder. Bevilgning til Missions-Collegium paa Mis: 22 Decbr. fionens og Missions Kirkernes Vegne, hvorefter alle Sager i Henseende til Eiendoms: og Grændses, ftjels Tretter om Kirkegodset i Nordlandene maae føres paa ustemplet Papiir, og uden noget til Rets tens Betjente at betales. Rescr. (til Missions Collegium), Motits om 22 Decbr. denne Bevilgning, som tillige herved sendtes. (Efter Ansøgning fra dette Collegium, fom androg, at fra Nordland er indberettet, hvorledes Fogder saavelsom Proprie tairer der begynde at gjore Indgreb i det beneficerede Kirkes gods, baade i Henseende til dets Eiendomme, og især til Rydnings Pladse, som optages paa dets Territorio, hvilke Fogderne, med Waastand, at samme ikke ber komme til den beneficerede Jordebogs Formeerelse, ftrar tilegne fig, uden at oppebie de Maremaal, fom Forordningen om Rydninger derers minerer Rydningsmændene fri for Afgivt, efter hvilken Tiid saadanne Pladser vorde skyldsatte, m. v.) Rescr. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Dan 29 Decbr. mark og Norge, saa og Notits til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at de med fremmede Ministres Passe bortreisende Personer maae ikke V. Deel. 2Bind. S tila<noinclude><references/></noinclude> 7l7ggu2g39tb2aegwnpr8emj7lgnnvp 104 80851 352728 330873 2026-03-29T18:59:02Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352728 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1759.{{Afstand|3em}} 294|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>3 Aug. Rescr. (til Vice- Statholderen i Norge), ang. at Byefogden og Byeskriveren i Friderichshald skal begge forestaae Auctionerne og udstæde Placater dertil, samt deele Betalingen for deres Bea skrivelse. Gr. Bye os Raaditue-Skriveren i Friderichshald har ans draget, at, efterat bemeldte Friderichshald Bye var bleven separeret fra Auctions Directeur Districtet over Mosse-Fogde rie, er af Kong Friderich den Fjerde bleven anordnet, at de fammefieds efterdags forefaldende Auctioner skulle, efter Auctions Forordningen, foreftaaes og forrettes af Stedets Byes foged samt Bye- og Raadstue-Skriver, imellem hvilke Auc tions Galarium on bestandig lige er bleven deelt; men at Byefogden har nu begyndt med at gjore Paastand om, at ville ogsaa have Andeel af hvis der betales for Skrivningen, og tillige i alle ved Auctionernes Forvaltning forefaldende Forretninger at have Deel og Part, eg som eene Auctions Dis recteur at ville anfces: desaarfag Bye og Raaditue Skriveren har indstilt, at det, til videre Dispute imellem dem at forekomme, maatte vorde faffat, ei aleene, at han, som Medlem i Auctions Directeur Tjenesten tilligemed Byefogden conjunctim havde at udklæde Placater til Auctioners Holdelse, og selv at faae til Ansvar for Auctions: Protocoller, imod derfor at nyde det halve Galarium; men endog, at han aleene til Vedkommende havde at give Forretningerne befres ven, og selv oppebære Betalingen derfor, uden at Byefogs den deraf skulde tilfalde nogen Andeel. Siden Auctions-Forretningen i Friderichshald er for undt 2yefogden og Byeskriveren tillige, saa skal Supplicanten og tilligemed Byefogden saavel udstæde Auctions Placater dertil, som forestaae Auctionerne, og begge dertil i alle Maader være ansvarlige; vg, hvad Beskrivelsen for deslige Forretninger angaaer, ba, som samme ikke vedkommer Byes eller Raadstue= Skriver: Embedet, men tilhører den eller de, som til Auctionerne ere berettigede, saa skal ei heller Betalingen derfor tilfalde Supplicanten aleene, men komme til lige Deeling imellem dem begge, imod at Byefogden svarer og lige Andeel, saavel til Protocollerne at anskaffe, som til Skriv Materialier og Skriver Løn af samme 402/9 Fors C<noinclude><references/></noinclude> bk4xr5d06xo44dfvrx17lvaym8smnzo 104 81358 352731 306634 2026-03-29T18:59:04Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352731 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1768.|Resolutioner og Collegialbreve.|137}}</noinclude>holdet, skal det fremdeles for Eftertiiden have sit Forbli a Sept. vende, saaledes, at næste Raadmand altiid skal succes dere den Afdøde eller Fratrædende i Touren i Henseende til Skifterne, og træde i hans Numer. Refer. (til Amtmanden over Falster), ang. De 2 Sept. Fattiges Vasen paa Falster. Gr. Samtlige Proprietairer og Jordegods-Eiere paa Falster have begjert, at, siden der paa landet, saa længe Kongen selv eiede samme, hidindtil ikke skal have været oprettet nogen faadan Herreds - Cassa, som i Forordn. af 24 Sept. 1708 et anordnet, det da fremdeles maatte forblive ved den samme Skik, som forhen har været brugelig, saaledes at hvert Gods og Sogn underholder fine Fattige efter forberørte Forordnings ste, 6te og 8de Art., og i manglende Fald tilholde sig ont Hjelp efter den 9de Art., samt at de øvrige paakommende Udgivter herefter som tilforn maatte indberegnes udi Delins qvent: Penge, og aarlig lignes af Amtsbetjentene paa Landets Hartkorn, hvilket paa den Maade formenes at være lettest for Bedkommende at udrede og indkræve; men Amtmanden holder det meere sikkert for de Fattige, at saadanne Herredss Casser vorde oprettede. Siden der udi Conditionerne til det Falsterske Godses Bortsælgelse ifte er meldet noget om, hvorledes med de Fattige paa Landet sammesteds efter Godsets Afhændelse skulde forholdes, er funden for godt: Den forben i saa Fald brugte og af Landets Proprics tairer og Jordegods Eiere endnu nyttig og tjenligst bes findende Maade maae herefter, som tilforn, fremdeles følges. Canc. Skriv. (til Vice: Statholderen i Norge), 3 Sept. ang. Veivesenet Søndenfjelds (F). Gr. Fra Oberstlieutenant og Amtmand Lachman er indsendt den berhos tilbagefolgende af General Venesteren Sonden fjelds i Norge, Capitaine Georg Krogh, udskædte og af Geheimeraad Storm paategnede trykte Jujirur for Lehnsmænde ne, Beiarbeidet angaaende, hvorhos han tillige har forespurgt fig, om famine af ham, i den Form den er, fulde approberes, fiden han formener 1) at Beimesterens Instrur ikke hjemler ham nogen Jurisdiction, men byder Amtmanden at være ham behjelpelig; 2) at han ikke er berettiget paa egen Haand at overfare Folkes Eiendeele med nye Veies Anlæg, men at Amt- I s manden (f) See Sfriv. 23 Sept. 1769.<noinclude><references/></noinclude> q2jkav6t5l2h1dlsbn2ie9yxjvzmhr8 104 81822 352732 309143 2026-03-29T18:59:05Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352732 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1775.|Resolutioner og Collegialbreve.|601}}</noinclude>det samme i en lige Linie opmaale, og derover forfærdiget et Charte, hvorefter den udgjor 16643 Allen, som paa Landers contribuerende Hartkorn kan udgjore 15 a 15 Alen pr. Tonde, samt derhos ladet alle Byernes Veie siede til Landeveien, hvis Strækning fan udgiare 12400 Alen, og blive paa Sonde Hartkorn omtrent 1 Alen, hvilke samtlige eie han formener at burde for det forte deles imellem Landess Beboere efter deres Hartkorn, for at vorde anlagde og istandsatte, Hvorved Landets Sunemend kunde forrette Indiroviningen. men Gaardmændene fjore Steen og Gruus dertil, og afgive de fornoone Pligtsfolk til Arbeidet, men siden efter kunde Lans deveien, for faavidt dens Bedligeholdelse angaaer, deles imellem samtlige Landets Beboere, men Byeveiene, naar de fort ware anlagde, af hver Bye holdes vedlige og deles imellem dem, da Beiene ogfan funde afpales til enhver af Landets Beboere, for at plante derpaa Piil eller andet nyt sigt Cere, som kunde blive Landet baade til Ziir og Notte i Henseende til Hegning i Tiiden; hvorhos han tillige melder, at der behaves en duelig Mand til at benyre Arbeidet og dermed have Opinn, hvortil han har for:flaaet en Person, som for den behorige Tilsyn med Landeveiens Anlæg fra Amager Vort til Drague. Bye forfan er 500 Nd:r., saa og for at anlæg se en muuret Brce, uden for Amager Bort, hvor Bandet ved sydlige og nordlige Binde vorer fær fierf, 400 Rdlr., tilsam men 900 Rdlr., indstillende derhos, em famme Pence maatte udredes af Kongens Case, eller, i Bald det ikke kunde sfee uden Bederlag, samme da ved en Bems Oprettelse og Bassa ne Venges Erlæggelse at erlattes. Sra Amager Lands Beboere er indkommen Ansogning om Befrielse for en saadan nye Weis Anlæggelse, og at de selv maae indgrovte og sætte den Gamle Bei i paffable Stand, opiyldt med Steen og Gruns. Meu Amtmanden har derhos berettet, at Erfarenhed har vist, at Beboerne have hverken Billie eller Indsigt til at holde deres Were i forsvarlig Stand. Beiene paa bemeldte Amager skal paa foranførte af Amimanden foreslagne Maade istandsættes og vedlige holdes, og Bekostningerne derpaa efter Ligning udredes af Landets Beboere. 4 Oct. Cane. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), 21 Oct. ang. at, ligesom andre Kjebstæder i Jydland ved de i Folae Forordn. af.14 Sept. 1774 for Landmilicen holdte Samlinger have maattet modtage ertraordinai re Indqvartering, hvis Bekostninger der tilkommer den selv at bestride, da extraordinair Indqvartering er en Byrde, hvilken saavel af Kjøbstæderne fom Landet, Hvor Pp 5<noinclude><references/></noinclude> 25b5b8ur2iyrhzohmfghw0hsw61jv1p 104 81955 352733 313799 2026-03-29T18:59:05Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352733 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1776.{{Afstand|3em}} 734|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>30 Novb. be Summen; dernæst ansætter han Procento for smaa Rege ningers udsædelse for Lasare, hvilket hverken Lov eller Praris efter Auctions Directeurens i Chriftiania Beretning hjemler, men bor paaligge Incaffator at udsæde og udtrætte af Aucti ons Forretningen, uden videre Betaling end fer Indcasserin gen, ei at tale om, at Byefogderne, som ere Auctions-Forrettere, undertiiden ved hver Auction udnævner nye Vidner, og hver Gang for udnævnelsen beregner sig 16 Stilling, med videre. 5. 1. §, 20 I tilfælde hvor noget En tilhørende Jordegods ellet andre faadanne Immobilia ved Auction feparat opraas bes, men ei bortsælges, (d). Ved de Auctioner, hvor Incassatores, til at indfordre Beløber af det Borts folgte, ere bestikkede, har Auctions Forvalteren aldeles intet at beregne sig for Regningers Udstædelse, da fligt tilkommer Incassator imod den Betaling, som han derfor erholder; men, hvor ingen ani n er end Eteren selv, der kan det staae ham frit for, om han selv vil uds stade Regningerne eller forecnes med Auctions Forvals teren om at gjøre det, saadan som de bedst kan, uden at 5.13. derfor nogen vis Procento bestemmes. For nye Vid go Novb. - ners udnævnelse til hver Auction bør aldeles intet beregnes eller betales, da Auctions Forvalteren suppos neres beständig at have de samme Auctions Bud. Øvrigt Byefogden at tilbagebetale det forberørte for smaa Regningers Udstædelse urettelig Oppebaarne, saa og at tilrettesættes og advares 2c. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Bergens Stift), ang. at Grave til Liig skal være i mindste 3 Allen dybe, og at Liig strax skal begraves, uden at indsættes i Kirkerne paa Landet. Gr. J Anledning af at Almuient påå landet der i Stiftet ofte ikke faste Gravene til deres Liig dybere, end at Liigkiften neppe kan blive skjult, og om Vinteren indsætte Lingene i Kirs ken, for der at stane til Foraaret, Jorden toer op, hvilket (d) Det øvrige, som Prom. af 19 Octobr. 1776 baade<noinclude><references/></noinclude> m550wihpraln1akhwkd3naupfiw8k1x 104 86679 352738 280417 2026-03-29T18:59:09Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352738 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 42|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>I Febr. §. 1. ads 1 §. 2. §. 3. at der, til at føre den første, nemlig Opsigten med Jlb og Lys, udfordres efter andre Stæders Brug en Brandvagt; og til at hævde den Sidste, nemlig Orden og Molighed, flere Bægtere; men, da Opsigten med Ild og Lvs i sig selv er en Deel af politiets pligter, og en Green af Opfigten med den almindelige No og Sikkerhed, saa formener han, at begge Dele kunde forenes, og paa den for de Statte Ydende mindst bekostelige Maabe bringes til udfsrelse, naar Politiet fit mere Kraft, ved et tilstrækkeligt Antal Betjente, der ikke vilde være mere beloftelig for Byens Indvaanere at lonne det hele Mar, end at holde en Brandvagt en Deel af Aaret, hvilket han ved en derhos nført Calculation har beviist, og hvorefter to Wagtmænd i otte Maaneder af Aaret, hvorudi Brandvagt uomgængelig behoves med £on, Mondur 2c. Foste 214 Sb. I f. 8 f. og to Wagtere hele Maret igjennem fun 212 Mb. 2 Mf. 16 f.; hvorhos han end videre melder, at det vilde bidrage ansee ligt saavel til sterre Sikkerhed i Tilfælde af Ildebrand som til Beqvemmelighed for den Gaaende, om Gaderne og Bryggene bleve oplyste i de merke Nætter med faststaaende Gadelygter, og at, naar forestaaende Vægter-Stat 212 Md. 2 Mt. 16 s. blev reparteret paa Husenes Grund eller Assu rance: Tart med 4 s. pr. 10 Md., saa vilde (de publique Bygningers Skattefrihed fradragne) aarlig udkomme et Overskud af 70 Md. m. v. Efter at have taget denne Byfogdens Forestilling samt det derpaa med Vvens eligerede Mands Samtykke gjorte Forslag i Overveielse anordnes herved: Fra 1799 Aars Begyndelse maa fire Vægtere antages med aarlig Lon 46 Rd. samt Mondur som sædvanligt; og skal dem ved trykte af Stiftet approberede Instruper gives Underretning om deres Pligter, ligesom de og skulle ansættes paa to Poster, hvor Byfogden med Stiftets Approbation finder det meest tjenligt. Saavel Vægternes Lonninger som Bekostningerne paa Mondurens Anskaffelse og Separation lignes aarlig paa Øster Riisser Kjøbstæds Bygningers Assurance: Sum med 4 s. pr. 10 Rd. Efter at alle forestaaende Udgivter ere betalte af denne Vægterstats Sum, skal det derfra tilbageblivende Overskud, som formenes at blive 70 d., i tre Aar efter hinanden af By, fogden efter Overlæg med Repræsentanterne paa Stiftets nærmere Approbation hvert Aar, saavidt kan til<noinclude><references/></noinclude> or5ajkod19avirjfviy488nu2u7heag 104 86713 352746 336398 2026-03-29T18:59:16Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352746 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 76|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>9 Martii. 182 9 Martii. Cane. Prom. (til Amtm. over Kallundborgs Amt), ang. Paafiendelse ved Overretten, naar Fanger af Retsbetjenten mishandles (o). Gr. Til Cancelliet er indkommet Forespørgsel om, hvors vidt Fanger i Almindelighed ere Fængsel- Inspektorenes og Fangefogdernes vilkaarlige Behandling undergivne? I den Anledning meldes herved: at faa libet som det, i Følge selve Tingens Natur, t Almindelighed kan negtes By, Herrebs- og Birke Fogderue, fom skal have Indseende med Fængslerne og de Fangne, Ret til, imod disse at anvende de (endog haarde) Midler, som ere fornødne til Sikkerheds, Ordens og Roligheds Vedligeholdelse, faa libet ber enten deres eller af dem underordnede Fangefogders Forhold mod de Fangne være uden Ansvar, naar de Grenoser overskri des, som Menneskefjærlighed setter. Det bliver derfor, efter Lovgivningernes Aand, utvivlsomt, at By:, Herreds: og Birke-Fogdernes Forhold, i sidste Fald, bør og kan under Hovedsagen paakjendes for Overretten; men dette For hold bør da være tilbørligen oplyst og beviist, enten med Vedkommendes egen noiagtige Tilstaaelse eller Tingsvidner, saa meget mere, som Straffældigheden i Fogdens paaklagelige Forhold ankommer paa samtlige tilværende Omstændigheder. Canc. Prom. (til Stiftbefal, i Fyen), ang. at Præsterne kunne ikke fordre baade Tiende og Bøstdag af Huusmænd. Gr. Cancelliet har imodtaget hans Wrom. af 6te Jan. f. A., og dermed fulgte Klage fra Præsten Hr. 2. i Lumby over Huusmand p. v. i Thaarup, som, paa Grund af, at han nu ved udskiftning har faaer Jord til sit hus, negter at forrette for ham den Pligtdag, han hidtil i Felge Lovens 2125 har maattet forrette af sit indtil nu jordløse Huus. J Anledning heraf meldes: At, efter den Kgl. Landbo: Commissions i et lige Tilfælde ytrede Mening, fan Præsten i Følge Lovens 2-12 5 ei være.... (p). Nettergang. Canc. (o) Af Collegialtidenden, No. 11, S. 170 og 171., fp) Ligelydende med Pr. 8 Decbr. 1798; fee Noten til Prom. 28 Julit 1798.<noinclude><references/></noinclude> jxr15l9uvlop2g3omuokmudf8u9dx7f 104 86718 352747 306052 2026-03-29T18:59:16Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352747 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.|Resolutioner og Collegialbreve.|81}}</noinclude>Testamente og senere Codicil af 4de Septbr. 1793 15 Martti. samt den paa Grund deraf forfattede Sundats. Gr. Da forhen værende Besidder af Baronierne Einsie delsbora og Kjørup i Fyen, den senere i Stralsund under Svensk Pommern ved Dsden afgangne Anshelm Carl Greve as Putbus (efter den fra Land: Syndicus Fabrizius t Stralsund til Directenrene indsendte Extract af hans Testas mente, lydende saaledes som følger: Har kjentet 500 Md., hvis aarlige Menrer efter Codicillets Indhold skal af Di rect. uddeles blandt de nødtrængende Fattige paa Baronierne Einfidelsborg og Riørup i ven, for saavidt derunder henhørte udi Aaret 1769, som den Tid, paa hvilken Greve Putbus goitterede Godset, og paa den Maade, at ingen Fattig erholder under i eller over 3 Md. ved hver Loveling); og denne Greve Ps's Donation 500 Mb er af Executores Teftamenti i hans Stersboe til dette Legati beskikkede Directeurer og Ephori bleven udbetalt; fda er det at disse, deels fordi alle Maader at fyldestgjøre den velbeædige Givers Willie, deels og for at fifre sig og deres Efterkommere t Embederne for almindeligt Ansvar; deels endeligen, for at sanctionere Legatet selv som en Fvensk offentlig Stiftelse, hermed have affattet felgende Bestem inelser til Legaters Administration og Bestyrelse for Fremtte ben saaledes som følger: Dette Legatum skal bestandig bære Navn af Greve Putbus's Donation paa 500 Rd. til Fattige paa Baronierne Einfidelsborg og Kjørup i Fyen. Af Legaters Capital 500 d. maae under intet optenkeligt Paaskud nogensinde Noget optages, men dets fulde Summa skal til evig Tid og uformindsket staae paa Rente udsat mod anordnet Sikkerhed saaledes som allern. Placat af 10de April 1795 det anordner, og saaledes som Ephori Een for Alle og Alle for Een mod indbyrdes Regres ere pligtige at tilsvare. Die recteurene eller Ephori for Legatets Capital og for Renternes rigtige fundatsmessige Anvendelse efter Codicillets Indhold ere og forblive folgende tre nu væs rende eller kommende Embedsmænd, alle tre pro Officio: 1) Sognepræsten for Aggernæs: Menighed, 2) Sognepræsten for Nørre Næraae: og Bedersleva Menigheder; 3) Birkedommeren ved Baronierne VI. Deel 10de Bind. F Eina §. 1. §. 2. S. 3.<noinclude><references/></noinclude> iqjs3p6ka6i10nkh29xujt2hlaqaba3 104 86740 352734 280478 2026-03-29T18:59:06Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352734 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.|Resolutioner og Collegialbreve.|103}}</noinclude>Gr. Til Cancelliet er fremsat det Sporgsmaal: om Ind: 6 April. førsels: Forretninger for Kroholds Bober fan afboldes ved Sognefogderne paa deres eget An- og Til var, eller, derfo Rettens Betjente selv fulde afholde Saabanne, hvor fra disse da i saa Fald skal faae Befordring? I Anledning heraf meldes: At det ikke findes raadeligt, at disse Forretninger udføres ved Sognefogderne, hvilke i Almindelighed mangle den dertil fornødne Kyndighed; og, hvad Betalingen for saadanne Forretninger angaaer, da faaer Samme herefter, som hidtil, at udlægges hos Forbryderne tilligemed Bøderne; men, i Tilfælde, at Intet dertil maatte være at udlægge, ber Saadant nærmere andrages, da det derefter vil komme an paa Omstændighederne, hvad Vedkommende derfor kan tils komme, efterdi fri Befordring til deslige Forretnin ger ei kan tilstaaes. linqA er Gen. Ld. Dec. og Commerce Collegii Prom. (til 6 April. Stiftamtmændene), ang. at Hans Majestæt atter i IgA et Aar tilstaaer Handelen Convoy fra Flekkerø Havn til Middelhavet under de samme Forskrivter, som Plac. af 25 de Julii f. 2. har paalegt og at man haaber, en Fregat midt i Junii Maaned kan afgaae fra ovenmeldte Havn. fingA se Kongl Resolution, hvorved de Danske Best 10 April. indiske Ders Forsvar forsges saaledes: at Forsvaret til Søes skal, indtil videre, bestaae af to Brigger eller Snouver, hver paa 16 til 18 Kanoner, foruden den ved Derne posterede Fregat med dens Tønder: at forsvaret til Lands inddeles hers efter i tre Compagnier, hvert under sin Compagnie Chef og øvrige behøvende Over- og Under Officerer: at der skal hverves og udsendes 100 Mand let Infanteri med fornødne Officerer, hvilke skulle indqvar 4 teres<noinclude><references/></noinclude> b00odlv7y4xc9d54homw4lbza0017z6 104 86862 352735 326515 2026-03-29T18:59:07Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352735 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 224|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>20 Julii. Rentek. Prom. (til Amtmændene i Sjelland), ang. Materialiers Meddelelse til D. Begtrups Beskrivelse over Agerdyrkningen i Danmark. Gr. Til udarbeidelse af en neiagtig Beskrivelse over Agerdyrkningen i Danmark med hvad til Land - Deconomien benhører, har Hans Majestet forundt Doct. Philos. G. Beatrup en aarlig understøttelse for det første i to Aar af Fondet ad ufus publicos. Det er utvivlsomt, at dersom dette Arbeide udføres vel, vil det kunne stifte meget Gavn, ved at gjøre den Kundskab eller Erfaring, som nu fun entelte Agerdyrkere besidde og anvende, almindelig og følgelig nyttig for hele Landet. Doctor Begtruv indseer rigtigen: at dersom han uden Veiledning selv fkal opsparge enhver Ting, som er Opmærksomhed værd, eller de Mænd, hvis Erfaringer og udførte Arbeider man maatte onske alminde lig bekjendte, saa vil udførelsen af hans plan blive, om itte umulig, faa dog meget vanskelig, og medtage lang Tib, ligesom han aldrig vilde tomme til Vished om, at Jutet var udeladt af hans Beskrivelse, som burde findes deri. Da det er vigtigt, at Arbeidet vinder Fremgang baade for Sagen i sig selv, og for en nyttig Anvendelse af 2910 de penge, som udgives dertil; Saa anmodes Amtmanden om, saavel at ville 30. Juli meddele, som ved andre i Amtet boende kyndige Mænd, saavidt muligt, at forstaffe Doctor Begtrup 26 Julii. de Oplysninger og i Almindelighed den hed den Beiledning og Hjelp, han maatte ønske og behøve. I denne Som nike og behow mer begynder han at bereise og indsamle Efterretnin ger om Agerdyrkningen i den nordvestlige Deel af Sjelland. Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. en ny Synagoge for den heitydske jødiske Menighed, som en privat Bygning, og alle andre Synagogers Afskaffelse, i denne Stad. Gr. J Anledning af dens Repræsentanteres Ansøgning bevilges: At bemeldte Menigheds Synagoge, der ved den Staden i Aaret 1795 overgangne Ildebrand er ødes lagt, maar opbygges igjen større, end den förrige, og 10 dam ex on OT inda<noinclude><references/></noinclude> 73slqesaetv4ndwe59p0lozf5bj0fw6 104 86912 352736 297351 2026-03-29T18:59:07Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352736 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 274|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>20 Septbr. 17 Septh Gr. Skolens Inspecteurer have, ut en til Stiftbefal, og Bisk. indkommen og derfra det danske Cancellie tilstillet Aufegning, anholdt om Confirmation paa en plan dertil.di Bemeldte Plan til en offentlig Læse og Arbeids- Skole i Slagelse approberes, indtil en almindelig An ordning nærmere bestemmer, hvorledes Kjøbsted: Sto lerne bør indrettes; dog under følgende nærmere Bea stemmelser: 1) at det overlades Skole-Inspecteurerne adsis selv, at gjøre de Forandringer i Planen, som fra den oeconomiske Side maatte findes nødvendige, i Tila fælde, at de opgivne Indtægter ikke fulde blive tils strækkelige, saavel til Læses, som Arbeids- Skolens Indretning og Vedligeholdelse; 2) at til Underviisningen i Religionen bør bruges den almindelig ans ordnede Lærebog og denne in extenfo igjennems §. I. else; 2) at gaaes i Skolens 3die Klasse; 3) at de i Planens 7de §. foreslagne Serier indskrænkes til Søn- og helligs dagene, samt Onsdag og Loverdag Eftermiddage; 4) at Stiftamtmanden og Biskopen tillægges famme Deel i denne Skoles Bestyrelse, som i Henseende til de øvrige Skoler finder Sted, faa at den, pa famme Maade som disse, hører under benævnte Embeds mænd; 5) at Planens §. II, som angaaer Fattigvæsenet, aldeles udgaaer, som det egentlige Skoles væsen uvedkommende; og endelig 6) at de 100 Rd., som af Slagelse Latinske Skole skulde udredes, inda til videre bortfalde (q). in Plan. liding an Læse Skolens Hensigt: Læseskolen skal egentlig ikke være en Realskole, men en simpel Elementar-Skole, hvori Ungdommen paa en fornuftig og passende Maade undervises i de til almindelig Oplysning nødvendigste fore beredende Kundskaber. Det altsaa, hvori Børnene i denne (9) Web Sieser. til St. og Bift. af 6te Decbr. 1799 er bevilget, at disse 100 Rd. til fornævnte Indretning make udbetales i tre Aar. r. til St. og Bif.md Skole<noinclude><references/></noinclude> qwkh2l7k9lm8cdi17l9f9296d6oeeic 104 87057 352737 297383 2026-03-29T18:59:08Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352737 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.|Resolutioner og Collegialbreve.|419}}</noinclude>Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. 7. Decbr. Kirkesangernes Collatser at meddeeles Prov ften i Gjenpart (m). Gr. Til Cancelliet er indkommen Forespørgsel: om den en Kirkesanger af Biskoven, i Folge Anordningerne, meddeelte Collats, efter at den er oplæst fra Prædikestolene, fal forblive i Præstens Værge, eller overleveres til Kirkesangeren? samt om den, efter Indsættelsen, ber forevises Provsten? I den Anledning meldes: at, da Collats uds frædes saavel til Efterretning for Menigheden, af hvilken Aarsag den skal forelæses i Kirken, som til Sikkerhed for Lærerne selv, Saa bliver det en Følge, at disse beholde Originas lerne i deres Verge, da derimod Provsten bør meds deles en af Præsten verificeret Gjenpart deraf til Bevaring i Provstiets Arkiv. God andism in ned Decbr. .ados T Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Fyen), ang 7 Dechr. forældede Gjelds Forliges ny Antagelse ved Forligelses Commissionerne. Gr. Af hans Promemoria, dat. 14de f. M., med Bis lage, har Cancelliet erfaret, at Odense Byes Forligelses-) Commission har negtet Procurator F. paa ny at antage en imellem ham og Birkebommer F. værende Gjeldssag, hvors om der ved bemeldte Commission har under 10 Novbr. 1796 været indgaaet Forliig. Foranlediget heraf, skulde man herved melbet at, da et horliig, der i fin Natur har Doms Kraft, kan overstaae fatalia appellationis, ligesaavel som en anden usvækkelig Nams Dom, naar Gjenstanden er Fordring og Gfeld, og da en saadan Dom blot er at bes tragte som et Gjeldsbeviis, faa følger deraf, derf At Forligelses Commissionen bør santage en saadan Sag til Megling Canc. Prom. (til Biskopen i Fyen), ang. De 7 Dechra lingen i Naadens Aaret af de 50 Rd., der for Gudstjenesten i Sjellebro Rapel aarlig til Sognes) præsten i Herringe af Fjellebro betales: Hvad Fremti o betales: Sugg den angaaer, da har den fratrædende Præst ved sin Fors Da har den frat den fratrædende Præst ver .0081 (m) Af Collegialtibenden 1799, No. 51, S, 811 08 812.<noinclude><references/></noinclude> s81cnw0khdyppuvuqp1avcxdxvqat1b 104 87217 352739 338310 2026-03-29T18:59:10Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352739 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.|Resolutioner og Collegialbreve.|579}}</noinclude>gene dogaf Skipperen deponeres pad Toldboden, 19 Maji. til Sagens Udfald. Skulde Skipperen behøve og §. 12. modtage Lodsens Tjeneste i andre Tilfælde, end de heri bestemte, der ikke vedkomme Lods: Tjenesten, saasom : hans personlige hjelp til at forhale Skibet, føre Varp ud, og videre saadant Arbeide, hvortil han dør være tjenstvillig, maae han begjere og modtage en passelig Betaling for denne eptraordinaire Tjeneste. I Fald herom skulde opstaae nogen Tratte, skal Lods Ol dermanden søge at forlige Sagen; fan dette ikke free, skal den foredrages Havne Commissionen. Lod: §. 13. ferne made ifte forlange eller modtage Høiere Betaling for Lodsningen, end heri er fastsat, under deres Lodstjenestes Fortabelse, undea stormende og haardt Veir, at de maatte sætte dent selv i Fare, eller bruge mere end sædvanligt Mands .dr. skab, for at komme til Skibets Frelse. Og videre, naar Skibet har mistet Mast, Seil, Roer, m. v., da er det Lodserne tilladt, at tinge med Vedkommende over Tarten. Kan de ei blive eenige derom, skal dog Lodserne med yderste Flid søge at bringe Skibet i Sikkerhed. Hvorefter Sagen foredrages Havne:Coms missionen, som, tilligemed Lods: Oldermanden, Stal jonne hvad af Skipperen betales bør. Er eett af Parterne ikke fornøiet med dette Skjøn, bliver dett eragtede Betaling, som Lodserne er tilkjendt, at des ponere paa Toldboden til Sagens Uddrag, og Sa gen at paakjende ved Rallundborgs yting, hvil ken Kiendelse strap skal efterkommes, og Vedkommen de, paa lovlig Maade, dertil holdes; dog staaer det Parterne frit for, at appellere Kjendelsen til Overs Admiralitetsretten. Særge Smakkerne skal Lods S. 14. serne modtage betimeligen ved Gisselset Sand, gaae ind med dem til Broen, og derfra følge dem ud efter vol 802 til<noinclude><references/></noinclude> s4yxbr8t7jx08hyjyvqhmvx11bomeo7 104 87224 352740 309233 2026-03-29T18:59:10Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352740 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.{{Afstand|3em}} 586|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Maji, over Fyens Stift), ang. Appel til Amtmanden fra Underrettene paa Landet i Sager om Betlen og Löggængerie. Gr. Amtinanden har forespurgt, om den ste S. i Odenses Engthause Fundats (a), i Felge hvilken Underrets - Domme t Sager, angaaende omstreifende Betlere og kasgangere bar paaanfes for Lugthuns Directionen, tan ansees som ophæ vet og forandret ved de senere Anordninger. I den Anled ning ineldes: At der saavel i dette Slags som andre Politie:Sas ger bør forholdes efter Forordn. af 25de Martii 1791, betreffende Politivæsenet paa Landet i Dan mark (r), der nøie foreskriver den Fremgangsmaade, som bør finde Sted. 24 Maji. Cane. Prom. (til Amtm. over Aarhuus Amt), ang. Brandcontingents Udredelse for Fæstes fteder af Proprietairen (s). Gr. Forvalter Rier paa Aakjær har hos bette Collegium forespurgt a) i Anledning af den 18be J. Forordningen, bat. 29be Febr. 1792, fom befaler, at en Proprietair, der la der fit Bendergods forsikre, skal selv være ansvarlig for hvad deraf skal udredes 2c., om dette skal saaledes forstaaes, at Bonden skal udrebe den aarlige Afgivt af Forsikrings-Sums men, og Husbonden indestaae for dens rigtige Betaling i Amtstuen, ligesom for andre Kongelige Skatter (t)? - Hvad Iste Punct betræffer, da skulde man herved melde: at, da pligten til at svare den aarlige afgivt af Forsik rings Summen maae oprindeligen vaaligge Eieren af Fæstes gaarden, hvis Fordeel det er, at hans Ting eller Eiendom ifte deterioreres eller forgaaer, altsaa proprietairen, ikke Bonden, for hvem Nytten af en Brandforsikring, der blot bea 30 jadan 100 modd (4) Af 25 Mait 1752; cfr. Prom. 31 Decbr. 1785. (r) See og Rescr. 23 Octobr. 1795 samt Prom. 27 Aug. 1796. (s) I det Meeste som Prom. 23 Aug. 1794. J Colle gialtidenden No. 21, S. 328 figes: at herom er fort Brevverling med General Land Deconomies op E. Collegium, samt at Landbo Commissionens Betænkning forhen i en Sag af lige Beskaffenged er bleven indhentet. (t) b) angaaer Hoverie: Foreeningers heftelse ved Fæstebrevene, og er sendt Reutekammeret til Afgjørelse. (D)<noinclude><references/></noinclude> dpp2hvb2bqud23balfm2cu76ce52c0f 104 87229 352741 309234 2026-03-29T18:59:11Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352741 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.|Resolutioner og Collegialbreve.|591}}</noinclude>Saa approberes de i den IIte S. for Slagelse: 30 Maji. Fattigvesen foreslagne Bestemmelser (c), dog med den Fors (c) Lybe saaledes: "Da Byens Fattige, fom fan arbeide, vil i Arbeidsstuerne finde Leilighed til fortjeneste, fas bliver det ved gattiglaffens Almisse uddeelinger note at paasee, at Almisfelemmerne ogsaa virkelig betjene sig af den givne Leilighed, naar de tau, og at Aliiffen itte kommer saadanne Arbeidsføre til Deel, som af modtvillig Efterladenheb forfemme denne Leilighed. Til ben blandt de Fattige, som ved smaa Bern eller anden nødvendig Aarsag hindres i at fomme fra hjemmet, tan Nolte, Her m. v. udlaanes fra arbeidsolen med fornøden For figtighed. Intet Betlerie taales mere i Byen. Byens Fattige, som blive Almiffelemmer, tilpligtes ved deres Antagelse, under Straf, at miste en Deel af Almiffen eller det hele, til at afholde sig fra Betlerie, og med samtlige Inovaanere forfeges en utvungen Foreening om, airte mere at give Betlere Almisse i husene eller paa Gaden, uden forsaavidt de ville unde en og anden Fattig en Understøttelse, hvilken de ba selv hensende i deres Boz opale. Fattig fogderne (tot foruden den Nærværende blis ver endnut een Fattigfoged at antage) Pal under Mitice og deres Bestillingers Tab være forpligtede til at oppasse og opbringe alle übenbyes og Judenbves: Betlere, og overlevere dem til politiemesteren, der, faasnart det er muligt, holber et forhør, da de Judenbyes, dersom de 3ere vorne, første Gang advares, anden Gang straffes med nogle Dages Fengsel paa Band og Brab, tredie Gang med famme Fængsel i dobbelt fra lang tid, og fjerde med Forbedringshuns Straf, men er oet Born, henvises til Skole: Commissionen, som drager Omsorg for deres Opdragelse. Henseende til udenbyes Bettere bliver go følgende Bestemmelser at fagttage: Saasnart en Dettsa huusmand, herbergerer eller nogen Anden i Byen indtas ger en Reisende, om hvilken der er Grund til at troe 7 at han under noget Slags Paaskab vil betle, skal verten advare ham berfor. Er en saadan person faa yderlig trængende, at han ikke uden Hjelp kan fortsætte sin Meise, skal han af Berten blive henvist til Sognepræs sten, som efter Omstændighederne giver ham et B viis til Understettelse fra 4 ß. til 2 Mr., hvormed han henvises til Institutets Bogholder, hvorpaa Derten paafeer, 25 at han, faasnart som muligt, forfaier fig fra Byen. Skulde denne Reisende imidlertid træffes i Betterie, blis ver han, efter Politiemesterens foregaaende Gramination og Bestemmelse, at indtage. til Arbeide 1, 2 eller 3 Dage mod 6 eller 8 ß. daglig, eller faa meget han i den Tib behøver til nødtorftig Underholdning, hvorpaa yan udføres af<noinclude><references/></noinclude> ts1fbu2sleb1fhvln09djh0hy25p1tz 104 87290 352742 305693 2026-03-29T18:59:12Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352742 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.{{Afstand|3em}} 652|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 Junii. Enhver Interessent kan over Renterne gjøre faadan §. 5. Disposition, som Lovene tillade, og som ikke imod denne Naar Nogen forlanger Portioner paa fit eget navn. "Jeg underskrevne N. N. (hvorved haus Betjening eller Caracteer og Opholdssted anferes), som er fed udi N. N. By (yoorhos tillige navngives, om det er en kjobstæd, i hvad Provinds, og om det er paa Landet, i hvad Stift), det Datum, Maaned og Aar, forlanger herveb Portion til 100 Rd. Sp., ubi den uuder Hs. Kgl. Ma jestæts allerbeieste Garanti oprettede Tontine eller Liv rente Societat (eller om flere, portioner begjeres, da hvor mange), paa anførte mit eget Navn og for mig selv... Forlanges Portioner for hustru, Barn, Slægt eller paa Andres Navn, da saaledes: "Jeg underskrevne N. N. (hvorved, som forhen er melbt, deres Haandtering ic. auisces) forlanger herved Portion til 100 Rd. Sp. (eller hvor mange Vortioner) udi den under Hs. Kgl. Maje stæts allerbeießte Garanti oprettede Tontine eller Lisrentes Societet for min Hustru (Son, Datter, Slægt eller paa Andres Navn), som er fed i N. . By (hvor da vg Provindsen og Stift angives), det Datum, Maaned og Aar, og paa hendes Navn (eller og paa bvis Navn det ellers er) hvorved da tillige meldes, om de selv, eller om deres Hustru eller Barn, eller nogen Anden, hvem de saaledes lader indtegne, al node eller trætte Renters ne; og om Policen ikke i al Fald mane sælges, pantsættes eller transporteres. Til en Fideicommis Anmeldelse eller Betryggelse: "Jeg underskrevne N N. Chvorved bans Betjening eller Caracteer og Opholdssted anføres) forlanger herved 120 Portioner, hver til 100 Md. Spes cies, udi den under H6. Kgl. Majestats allerhøieste Gas ranti oprettede Tontine eller Livrente-Societat, nemlig: For mig selv, fed udi N. By, d. 1725 - 1 Pott. For min Hustru, ligesaa, danic s 1749 I For min Sen A. 1770 For min Dotter B. For C. 10 mm 38191782 30 179030 1778 30 For bemeldte min Sen M's Hustru D. For min Dotter E, Enke efter afg. N. N. 1765 For bemeldte miu Dotter E's tre Born, and sily nad femiu Dotter C's tre Born, nemlig : For F, feu ubi in go: gor G, Dito For H. Dito la suit For I. Dito, en Son af For K. Dito, en Dotter af fød d. 24De Junii = = 17871-19 1791 1796 1798 15 18005- Til 1ste Klaffes 2den Afdeling 120 Port. Paa<noinclude><references/></noinclude> fad8p84e6c7w7suxbemfna4igcw47ob 104 87291 352743 309241 2026-03-29T18:59:12Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352743 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.|Resolutioner og Collegialbreve.|653}}</noinclude>§. 6. denne Plan er stridende. Dersom Nogen urigtigen 28 Junii. angiver sin egen Alder, eller, hvis han indsætter paa en anden Person saadan Persons Alder, og der ved vorder indtegnet en fordeelagtigere Klaffe end den rette Alder medfører, da haver han, naar det ops Paa anforte vore navne, saaledes: at jeg og min Hustru hæve denterne faalænge vi leve, efter vores Dev fal Renterne af auferte portioner saaledes deeles: at min Son A. nyder Renter af 10 portioner, min Dotter Bortioner, Dorter dmin Sens Hustru D. af 5 Vort. og min Dotter E. af 45 Portioner. Skulde min Sen A. ved Deden afguae, uden at efterlade sig Livs: Arvinger, deeles Menterne af be paa hans Navn anførte 10 Portioner til lige Deeling imellem anførte mine tre Dettre; ligelebes, som bans Hustru D. skulde indlade sig t not Egteskab, skal diens terne af de paa hendes Navn anforte 5 Portioner paa famme Maade tilfalbe bemeldte mine tre Dettre uden nogen Paatale; og skulde een eller flere af dem forinden være dod, eg ifte bave efterladt sig tosarvinger, da stal Menterne tilfalde den eller de af mine Dettre eller deres Livsarvinger, som da maatte være i Live. Bed Doddfald af bemeldte Godskende, trade, som meldt er, deres 2tusarvinger i deres Sted, og node fanne Fordeele og 1ª Mettigheder, som deres Fader eller Moder har havt eller fan forvente at tilkomme. Efterlade de sig ingen Livsarvinger, eller de ved Deden afgaae, skal menterne vare til lige Deeling imellem samtlige mine Børn, som da maatte være i Live, saaledes: at enhver Efterlevende nyder en lige Deel af den Afbabes portioner, og den Længstlevende hæver Renterne af det heele Indskud, samt cene og aleene noder Policens Fordeele. Skulde I. & K. overleve mine Bern eller deres Livsarvinger, tlfalde Menterne, ei aleene af de 10 portioner, paa I. & K's Navne, men endes af denne Polices samtlige portioner, den eller dem, som den længstlevende af mine Born eller deres Livsarvinger for deres Dod maatte have bestemt, med mindre jeg N. N., og ikke min hustru, fkalde finde fornedent at giore en anden Difpofitien, som jeg derved forbeholder mig. Mine Dottre, og mine samtlige Berns Bettre, flal selv være berettigede (eller Dertil give Fuldmagt), at hæve og qvittere for Menterne, hvad enten he ere gifte eller ugifte, og Policen mace af min kone, Børn, deres Livsarvinger, eller af hvem der end maatte være, hverken sælges, pantsættes eller transporteres. N. N... N. D. An. 8.2<noinclude><references/></noinclude> 5uliga9y32g84hphj23mxkmmrtiuim1 104 87323 352744 320016 2026-03-29T18:59:14Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352744 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.|Resolutioner og Collegialbreve.|685}}</noinclude>Beqvemmelighed Fulle holdes om Søndagene til Høis I Aug. messe og Aftensang. day Rescr. (til Stiftbefal. over Fyens Stift), ang. at Qvæg-Markedet i Bogense maae, i Stedet for den 7de October, herefter holdes den 30te October. (Efter Begjering i Strivelse til det danske Cancellie fra Bofogden, som androg, at det den 7de er for tidligt for Byens Indvaanere at tisbe Slagte væg, siden de ikke kunne faae det græsset til længere hen; og at paa den zote ingen Marketer andre Stever i Fyen voltes) (1). I Aug. Cane. Prom. (til Khavns Universitet), hvor 2 Octobr. ved Næstforestaaende communiceres. Canc. Prom. (til Amtm. over Frideriksborg: Aug. m. fl. Auter), ang. at Kongens Amtmand af handler om Præste Tiender paa Frideriksverks Gods. Gr. paa Grund af, at den Kongelige Resolution af 2den Julit 1778 dens 1ste Post befaler at Eieren af Frideriks verks Gods, saalange bette Verf holdes i behorig Stand, selv fkal forrette Amtmands: Embede paa bemeldte hans Gods, har Amtmanden under 15de forrige Maaned forespurgt om det ikke er denne uvedkommende at forsøge Tiende: Foreening i det nu ledige Torup: Sognefald unber Frideriksverks Gods? Til Svar derpaa skulde man herved melde: At i dette Tilfælde, hvor der handles om Foreenins. ger, som angaae Godseiernes egen Interesse, forsaavidt Tienden svares af Eiendommene selv, bor Kons gens Amtmand (m) tillige med Herredsprovsten bes handle slige Sager paa Præste Embedets Vegne. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aalborg), ang. at Kroholds og Brændeviins Sager høre 10 to 100 til (1) See næstfelgende Rescript, (in) See Prom. til Bisperne af 3 Junit 1797. 2 Aug.<noinclude><references/></noinclude> dma6cbro4unn2rf0hv95s00r4w1syep 104 87325 352745 309246 2026-03-29T18:59:15Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352745 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.|Resolutioner og Collegialbreve.|687}}</noinclude>gevel at var 30A 2 naar han oppebærer Tienden in natura, dog har Fors 2 Aug. trins Ret frem for alle andre Creditorer. Derimod kan det ei paalægges Jorddrotten, i Tilfælde af at han negter at ratihabere Foreeningen, alligevel at være ansvarlig for Afgivten, hvilket strider imod den 7de Go i den Kongelige Indbydelse; ligesom der ei heller kan antages, at Fæsteren, som kun er Besidder af Jorden, Fulde uden Eierens Samtykke funne paadrage ham Pligter, eller paaligge ham heftelser, der hvilede paa Eiendommen endog efter Festerens Besiddelsess Zid (o). Cane. Prom. (til Biskopen i Aalborg), det Samme, og af hvem Tiende-Foreeningers Tinglysning befostes. Gr. Sognepræsten for Braa-, Emb- og Gerritslef: Menigheder, hr. P. Sassing, har, i anledning af den under 1ste Decbr. 1797 allernaadigst approberede Tiende-Foreening meb nogle af Beboerne i Vollerup, forespurgt: hvad Sitkerhed han skal have for Tienden? hvorledes han bor for holde sig, naar Betaling udebliver? om husbonderne skal være ansvarlige for Samme, uagtet Foreeningen et af dem er approberet? samt om Tiendetagerne aleene skal betale Omkostningerne med Tinglysningen? Den Kongelige Lands bo-Commission, som man herover har fornummet, vtrer i denne Anledning, at i alle tilfælde, bvor Foreeningen indgaaes...(p) efter gæsterens Besiddelses: Tid. Hvad Tinglysnings Omfoftningerne angaaer, da vil der med være at forholde efter placaten af 25de October 1799, som indeholder de nærmere Bestemmelser herom (q).- Naar Intet derom er bestemt i Foreeningen, ber Linglys nings Omkostningerne udredes af begge Contraberende, og hver betale det halve; men den, som begierer udskrivt af Protocollen, bor selv betale Samme. benne 1 2 Aug. I Overeensstemmelse med denne Landbo-Commissió. A nens Betænkning, som Cancelliet ei fan negte sit Bi- (o) See næstfølgende promemoria. fald, (p) Det udeladte kan læses i næstforestaaende Promemoria. (9) See Forordn. 19 Decbr. 1800, S. 209; cfr. Prom. 17 Junii 1797.<noinclude><references/></noinclude> cega8p7zb21i0y5w0dtnzegbry0zvpc 104 87507 352748 331627 2026-03-29T18:59:17Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352748 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.|Resolutioner og Collegialbreve.|869}}</noinclude>affet; dog undtages herfra de arvelige Begravel, 19 Decbr. fer som i nogen af disse Kirker maatte finde Sted, agile! moni anad sells and bo 100 domie oog admod Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 19 Decbr. Aggershuus: Stift) ang. det Samme under Grevskabet Laurvig (i). A 12/1001 2002) pics) had 19) Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Aalborg), ang. 19 Decbr. at Aalborg Kjøbstæd maae endnu i fem Mar, = fra næstkommende Aars Begyndelse, oppebære de Camme web Refer, if te ved Rescr. af ste Jutit 1945 og feenere def Bevilgninger (k) tilstaaede ropenge. (Efter infeening fra Kamneren, paa Grund af at de ere uunds værlige for Byen, til at bestride dens minge og store Bros Ubginter, og for de ydende ikke medføre nogen be tydelig Byrde.) (1). Rescr. (til Biskopen i Viborg), ang. at det 19 Dechs. Hr. J. Bloch, Resid. Capellan paa Læse tilhørende Eiendoms Sted(tet ved Byrum Kirke, Sfp. 2 Alb. 15 Fag Stuer, 3 Fag Kors og 9 Fag Udhuus, Brandassurerèt for 490 mohdeilig tiga 190 lisci RD.) :adopodio dannil moped to adat 10 am (Alt, undtagen bet Orb "Langeland ligesom Mast forestaaende. Samme Dag blev medbeelt bemeldte Greve Bevilgning paa, "at maae lade sig, naar og hvor han ved Deden fulde afgaae, benjaette og begrave paa hvilket Sted, uden for Kirke og Kirkegaard, han selv i levende Live dertil maatte have udfeet; dog at svedkommende Kirke og dens Betjente Intet derved i dea res Rettigheder afgaaer alle d (k) See Rescr. 20 Aug. 1790 og 2 Octobr. 1725.36 (1) Af Collegialtidenden No. 52, Sibe 821.<noinclude><references/></noinclude> 0ofzsno2zx1utarcavc3x1i7ukhefyn 104 87526 352750 326621 2026-03-29T18:59:18Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352750 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.|Resolutioner og Collegialbreve.|11}}</noinclude>§+ 3+ Fod det er dybgaaende; men ifald det vil indlodses i 12 Jan. Havnen selv, da betaler det 20 Skill.; og, var det et Stib, som var for dybganende, til strap at gaae ind i Havnen, og loffede forst paa Reden, for siden at komme ind, og det havde betalt Lodspenge i første Tilfælde, da betaler det, for at lodses fra Neden ind i Havnen, ikkun 4 Skill. af Foden, men efter den Dybgaaenhed det havde, da det kom paa Reden. For Udlodsning betales i første Tilfælde 12 Skill., og i andet 16 Skill. Naar Lodsen til eller under Lodsningen, og til Sammes vedkommende Tjeneste forbliver over 24 Timer ombord paa det lodsende Stib, nyder han, foruden Lodshyren, Bemaals penge, i Overeensstemmelse med det under 27 de Octobr. 1800 ubstædte Interims: Reglement for Fladstrand og de dermed forenede Lodserier, hvilket i øvrigt bliver at folge, hvad saavel Lodsernes, som andre Vedkommen des Pligter og Rettigheder angaaer, forsaavidt samme paa dette Lodserie er anvendeligt, samt den deri befalede lovlige Omgangsmaade, ifald Trette skulde opkomme mellem den Skibførende og Lodsen, Lodsnins, gen, og hvad deraf dependerer, vedkommende. Rescr. (til Magistraten i Kiøbenhavn), 13 Jan. ang. Sphævelse af den anden Post i Rescr. dat. 27 de April 1798 om Tobakspindersvendene i Kiobenhavns Laug (m). (Efter Oldermandens for dem giorte Ansøgning.) Canc. Prom. (til Biskopen i Sielland), ang. 15 Jan. at det maae være Evangelisk-lutherske Candidater, som forstaae Tydsk eller Frans ti! Fuldkoms men- (m) Er i Plac. 19 Jan. 1801; cfr. Plac. 23 Marts s. X.<noinclude><references/></noinclude> 8ebxkrbr541mrn2urfza7lbz8usndtp 104 87547 352756 336439 2026-03-29T18:59:22Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352756 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.{{Afstand|3em}} 32|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Jan. mod Formodning intet virke, eller have aabenbar Gjens stridighed til Følge, aflægger han betimelig og nøiags tig Indberetning derom til Directionen, som strap har at indsende den til Overdirectionen. Att hvad der hører til at haandthæve en fornuftig streng Disciplin, er en Gjenstand for hans uafbrudte Agtsomhed og Omsorg. Paa ham hviler den første og fornemste Ansvarlighed for alle Uerdener, som de lovlige Fors Frifters Forsømmelse, og enhver egenmyndig Afvigelse §. 46. fra disse maatte foranledige. For nærværende Tid og til anderledes anordnes, betroes Overdirectionen over Cathedralskolen i Christiania til den angaaende Universitetet og de lærde Skoler nedsatte Commission. Til den gaae igjennem Directionen alle Forespørgseler, Indberetninger og Forslag; til den indsendes qvartaliter af Directionen Afskrifter af Lærernes maanedlige Indberetninger, og af Skoleraadets Deliberationsprotocol, samt hvert Halvaar af Censurprotocollen og Indbe §. 47, retningen om Eramen. Skoledirectionen paa selve Stedet skal bestaae af Stiftamtmanden, Biskopen og hvem Kongen desuden maatte finde for godt at tilforordne. Denne Skoledirection vender sig i Skolens samtlige Anliggender til Overdirectionen, hvilken sidste det forbeholdes i forneden Tilfælde at gjore Forestillinger til Kongen igjennem det Danske Cancellie; ligesom og alle Kongens, Skolen vedkommende. Beslutninger Tomme igjennem Overdirectionen til den der værende §. 48. Directions Kundskab. Den der paa Stedet værende Direction er Stoleraadets umiddelbare Foresatte. Dette corresponderer kun gjennem den med Overdirec tionen, og denne sidste tilstiller igjen Skoledirectioner alt hvad der skal komme Skoleraadet tilhænde. Alle Fores<noinclude><references/></noinclude> o4t2xudzxyrqg2fq2lhrgxw8vvgo3y4 104 87583 352763 281362 2026-03-29T18:59:26Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352763 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.{{Afstand|3em}} 68|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 Febr. Overveielse, og derefter meddeele Sin Resolution, om og hvorvidt Alt eller Noget deraf kan vorde skjenket (c). §. 9. De Omkostninger, som medgaae til Anskaffelse af de nødvendigste Gevæhrer med tilhørende Armatur saavelsom til Trommer og Faner, fulle, forsaavidt enhver Kiøbstæd. deraf tilkommer at udrede, lignes paa alle bosiddende Indvaanere i Kjøbstæden, uden at noget personelt eller reelt Privilegium seal kunne fritage for Deeltagelse i denne Syrde; og ved den herover foreta gende Ligning af Tapeerborgerne, skal der tages Hensyn til, at de, som formedelst Svaghed eller Privi- Tegier ere fritagne for at indlemmes i Borgercompag nierne, og altsaa ere fri for personlig Byrde, desformedelst fremfor de øvrige Borgere og Indvaanere ansættes til at give et forholdsmæssigt større Penge-Bi- §. 10. drag (d). For enhver tjenstdygtig Borger i Corpsets forste Afdeling bor, naar Corpset er indrettet, an skaffes den fornødne Patrontafte med Bandeleer og en Cocarde, hvis Farve det overlades til Over-Øvrig Heden at bestemme, og som bæres paa Hatten, naar Borgerne ere under Vaaben. Bekostningerne herpaa, samt hvad der medgaaer til Tambourens Mundering, saavelsom til Krudt og Kugler, fulle lignes paa enhver By især, paa den i næst fprestaaende §. ommeldte Maade; men Tambourens Løn udredes af Rami 6. II. nerkaffen. Officerer og Under Officerer, ved Borgercorpsene maae bære en særskilt Uniform, hvor om de nærmere have at gjøre Forslag til Over-Øvrige hederne, for af Samme at approberes; men Bekostningerne derpaa, saavelsom paa Sabelen, udredes af dem (c) See Prom. 5 Maji 1804. (d) See Circul. 9 Julii 1803, selv<noinclude><references/></noinclude> 96e1xljvwclplv6s7133fmvum62y18j 104 87584 352764 316811 2026-03-29T18:59:27Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352764 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.|Resolutioner og Collegialbreve.|69}}</noinclude>selv (e). Solaugscompagniet i Korsøer bliver et 28 Febr, særskilt Corps for sig, der væbnes med Rifler og Hug- §. 12. gerter, ligesom det og bettoes 4. Feldtcanoner med bes Herig Ammunition." (f) at meddele (Tit.) denne Resolution til Efterretning, fulde man derhos ane mode Dem, at ville i Overeensstemmelse med disse Grundsætninger foranledige Organisationen af det bors gerlige Militaire i de ham underordnede Kjøbstæder; dog maae derved bemærkes, at Indretningen først skeer i de Kjøbstæder, som, efter deres Beliggenhed kunne fors modes at ville, i Tilfælde af Fjendtlighed, blive uds fatte for Overfald af Capere eller Streifpartier. Skulde i. øvrigt en eller anden Kjøbstæd være uskikket til, at modtage den her befalede Indretning, saa ville har derom gjøre Indberetning til Cancelliet. Hvad an gaaer Officerenes og UndersOfficerenes udnævnelse, da er dette overladt til ham, i den Overbevisning at han, i at vælge de dueligste, tillige, vil have Hensyn til, at ikkun de udnævnes, som Borgerskabet helst onfter sig, og har meest Agtelse for og Tillid til (g). Hvad Gèvæhrene betræffer, da venter Cancelliet at funne, mod en passende, Betaling, tilveiebringe Nogle, som paa Forlangende skal blive overladte til de Kjøbstaber, hvilke først skulle bevæbnes 3 Canc (e) Om Honeur for dem, see Prom. 9 Nov. 1805; Epau letter, Resol. 4 Dec. 1801 og Circ. 23 Febr. 1802, samt Dito og Uniform m. m. Circ. 9 Jan. og §. 22 af Regl. (i Fd.) 4 Junii med Pr. 30 Jan. 1802, samt Circ. 15de Jan. 18035 og i henf. til afstedigede Resol. 13 April 1804. (f) Den sidste §. er neppe bekjendtgjort flere Over-origheber end Korsøers. (g) De ere ei fri for Synger, Pr. 24 Julii 1802.<noinclude><references/></noinclude> i8658cf7drx8lpvni6bt7mu50cdfnyw 104 87632 352749 316755 2026-03-29T18:59:17Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352749 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.|Resolutioner og Collegialbreve.|117}}</noinclude>sals og Melkils-Grænden, som ved den skeete Foran 11 April, dring ere blevne fritagne for de længere Kirkereiser til Tingvold, Skyds efter Præsten m. v., give Supplikanterne en passende Godtgjørelse for Viins og Brøds Holdelse ved Communionen og for Stolestader i Kirken, hvorom de ved Sognepræstens samt Fogdens og Sorenskriverens Mellemhandling funne gjøre mindelig Aftale til fast Regel for Eftertiden; ligesom de ogsaa, naar Reparation paa Kirken forefalder, bør tage Deel i Pligt-Arbeidet. Eanc. Prom. (til Stiftamt- og Amtmændene samt 14 April. Bisperne i Danmark), ang. at med Klokkernes Rings ning kan indtil videre forholdes som sædvanlig, (da de Omstændigheder, som anledigede Forbudet under 28de f ., nu for det første ere ophørte.) Kongelig Resolution (e), hvorved sanctioneres Ops 15 April. rettelsen af Kongens Liv Jæger.Corps. Gr. Anledning af de nærværende trigerfte Conjunc turer, som true Fædrenelandet, har endeel unge Mennefter i Kjøbenhavn, besjælede af en roesværdig Iver for Kongens og Landets Tjeneste, frivilligen forenet sig om at oprette et Jæger: Corps under. Unførsel af Kammerjunfer F. v. Holstein, og i denne Henseende imellem sig vedtaget følgende Pancter og Bestemmelser, nemlig 1) Corps fet stal bestaae af 100 Mand, og om muligt bringes til et endnu større Untal; det vælger selv fine Officerer, og paa hver 25 Mand regnes en Officeer. 2) Det er redebont at lade sig bruge, ngar og hvor Hs. Kongelige Majestæt finder for godt, og udbeder sig det som en særdeles Naade at blive brugt, hvor Faren er størst. 3) Det lover og forpligter fig tit i Tjenesten at tyde fine udvalgte Officerer, og uden Murren at følge dem, hvorhen disse efter Befaling føre det. 4) Corpset læder og underholder fig selv, men forventer at blive forsynet med Armatur, Patrontafter, Tornostre og et Krudtkarre til Ammunition, samt, i Silfælde af Cantonnement, med Bognpasse til $3 fri (e) Igiennem Generalitatet; af Coll. Tid. No. 17, hvor der staaer 15, men i No. 33: 17 April; fee Resol. 7 Aug. 1801 og 8 Jan. 1802, samt Regt. 31 Jan. 1806.<noinclude><references/></noinclude> ezcxqogjz4qv9016dfaqv0pvk8v7930 104 87699 352751 323199 2026-03-29T18:59:19Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352751 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.{{Afstand|3em}} 184|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>26 Junii, deb ovebkirken, samt deets Confirmandorum og den ev rige Nimue Ungdoms Samling til Undervisning og Overe horing of Præflen, faa felger heraf, at muen selv ber bekoste og fremskaffe den Brændeveed, som til deres egen og til deres Ungdoms Nytte forbruges Vinteren igjen nem, i dette Huus: b) et bertekammer: Forklaring over dette saa, ofte emtoiftebe Fuses Sterrelse, Indretning. og Beffaffenhet, haver Lovaineren selv givet, ubi efcrip tet for Agger af robe Sept., 1734, hvor bet bebber, at Serrekammer efter Lovens Pag. 307 er en Stuebygning med Rammer og Kjøkken med behørige Derve, Binduer, Corfteen og Bærelser oven paa: en faaban Bygning haver Modum-Prastegies Ximus, foruden de toende andre anords nebe Bygninger, fremdeles at itanbholde paa obum- Præstegaard til Segnepræstens Brug og Benyetelfes c) en Seftestald: denne bliver af Størrelse, Indretning og Omfang, fem Brug og Sæbrane hidtil varer haver, og kan være passende til Antallet af de Heste, Præstegaarden bet ene ar i bet Audet behover og fremfobce: 2) Sognepræftens Pligt i Henseende til Praftegaarden: alle uti ge ufe pea Præstegaarden, fat Sognepræsten uden ringefe Ubgiot for Niniuen selv bygge og iftandhelde, efter bemeldte Lovsted 2-12-4, alt under Unsoar af Nabod, Folge Refer. af 6 Xug. 1784 eg 17de Matt. 1797. - B. 2nnergaarden ved fraliggende Unner Kirker: af denne Gaard oppebarer Sognepræsten alle Zienders Deele, efter Lonens 2-12-3- Obf. Skulde der til hans rette Praftegaard ei findes fornoden Bygnings-Tommer og Brans beveeb, Gjærbefang og Braatte Ryning (vid. 2-12-1), da nyder han dette af Annergaardens Skov, om der ellers er Ston til den efter Lovens 2-12-2; men, skulde end itte anergaarden tunne levere alt i denne Senseende Forsi nebne tages bet (NB. efter Ubvitening) af de Bonber gaarde, som til hans Bord lagte ere, efter Lovens C. De aarlige landdrottelige Ref tigbeder: Diffe beftaae i følgende: 1) Landskyld: De Leilændinge, der have Gaarde af Zungeskyld, betale Landptb, efter Sovens 3-14-15, eg felgelig i Docteenostems melse med den aarlig udkommende Capitels art; de Leis Tændinge derimod, heis tlibogßebe Menfalgaarde fylde Emer, Huber, Skind, hugne Borb zr., betale Landskyld. efter forordn. af ste Febr. og 3die Det. 1685, saaledes nemlig pand Smor eller i Bismer Pd. 6 E. Smor med 90 f., et Bismer Pd. Smør med 3 Ort og 3 5., en Hub eller 12 Kalvestind med 1 Ndir. 24 f., et Stpd. Salt med 2 Motr. 48 5., et Tylt hugne Bord med 48 $. e. f. v. 2) Stydefærd: Denne foares af Seilandingerne efter Lovens 3 14 19, og naar saadan Skydsfærd ei ydes in natura, ba betales ben aarlig i Penge, i Dvereenstemmeffe meb Refer. af 19de Sept. 1749, vilket Rescript til Aggershuus Stifts Dvtighed samt det af 2den Julii. 1796 bliver 2-12-1. - at<noinclude><references/></noinclude> ry2z78frxqd82olkhzhsy1bbpar9m8g 104 87721 352752 326626 2026-03-29T18:59:19Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352752 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.{{Afstand|3em}} 206|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>10 Julii, tiden nyde Undervisning af Seminariftetne alene; og Kons gen nu er bleven foredraget en ansøgning fra Ente - Grev inden paa Brahetrolleborg, om at Haagerup-Skole, hvorunder de ovenmeldte 40 Familier henhørte, og hvis hele District, med Baroniets forrige Besidders Tilladelse, senere var henlagt under Seminariets Stole, fremdeles paa fam me Bilkaar, som forhen, maae staae i Forbindelse med Seminariet; veb Erklæring ogsaa er oplyst, at den ommeldte Forflyttelse af Stolestedet hverken har foraarfaget Districtet nye Byrder, eller foranlediget for Mængden, efter Districtets Middelpunct, en længere Stolevei, samt at Ge minariet selv deraf hester dobbelt Fordeel, efterdi det der ved vinder Leilighed for dets Seminarister til practise velse i Catechisationen, og haagerup-Stoles Indtægt, som, foruden det bestemte Ildebrændsel, udgjor aatlig 110 Mdle, derved tilflyder Seminariets Kasse: faa befales, 10 Julii. At benævnte Haagerup Skole under Baroniet Bras hetrolleborg maae fremdeles, paa samme Maade som hidtil, vedblive at staae i Forbindelse med det Fpenske Skolelærer Seminarium. Rescr. (til Bisk. over Aggershuus-Stift), ang. Løn af Sognepræsten for Capellanerne Til Aggershuus Slot og Aggers Menighed. Gt. Eftersom Sammes Slots- og Sognepræst St. S. M. Keyser, i anledning af det refiderende Capellanies Bacanse sammesteds, har andraget, at Maaden, hvorpaa den resid. Capellan hidtil har været lonnet af Sognepræ sten, ved at nyde, i Overeensstemmelse med Anordningen af rode Septbr. 1734 (c), den fierde Part af Tiende, Landskyld og puusmandspenge, samt den tredie Deel af Uccidentseene, letteligen tan forantetige Tvist og Misforstaaelse imellem Embedsbrødre, men at Saabant vilde kunne forebygges yden Tab for Capellanen, naar ham i dets Sted maatte tillægges en dis bestemt en af 200 Stdir. m. v.: Saa vil Kongen have anordnet og fastsat, at den refiderende Capellan til Uggershuus- Slot og Aggers Menighed fal, istedet for at oppebære fine Indkoms free paa den ved Anordningen af 10de Septbr. 1734 fastsatte Maade, for Fremtiden nyde 200 Rolt. aarlig Lon, som ham af Sognepræsten qvartalsviis seal (c) See ogsaa descr. 23 Octbr. 1795+ ubbe<noinclude><references/></noinclude> iubtnkaar4nowhninmw46d8oon2pric 104 87804 352753 331979 2026-03-29T18:59:20Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352753 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.|Resolutioner og Collegialbreve.|289}}</noinclude>staae Landstings Horer og Skriver: Tienesten 2 October. ved Siellands Landsting, og nyde dens Indkomster, indtil han som virkelig Landsdommer tiltræder Gage; dog at han, naar det findes fornødent, holder Cons toir i Ringsted. (h) Rescr. (til Stiftamtmand O. Stephensen 2 October. og Biskop Hr. Vivalin), ang, at udi Island skal ikkun være een Biskop og sena een Latinskole. Gr. Kongen er bleven foredraget: a) at, da Holum Stift ikkun indbefatter omtrent Part of Landets Overfla de og Deel af dets Indbyggere, synes en Biskops Nær værelse paa Holum, især naar Latinskolen sammesteds maatte forenes med Reifevig-Skole, ikke at være nødvendig, saa meget mindre, som der i Island ellers ikke gives betydelige offentlige Indretninger, Skoler eller Stiftelser, hvis Bestyrelse og Opsyn er Biskopen overdraget, denne selv ofte at varetage dem; hvortil endnu fommer, at der ved Holum Bispestoets Ophævelse kunde tilflyde Skolevæ senet betydelige Indtægter, til at bevirke en forbedred Indretning af Samme, hvorpaa Kongen, med hensyn til at udbrede Held og fand Oplysning blandt undersaatterne, vil være alvorligen betenti b) at der til Opretholdelsen af 2 særstilte lærde Skole-Instituter paa Island, naar Samme hensigtsmæssigen fulde indrettes, vilde udfordres en meget betydelig Capital, uden at derved vilde vindes mere, end at et ikke betydeligt Untal af Disciple fra Is lands nordlige Dele kunde nyde Undervisning i en egen Skole, hvorimod een eeneste Eareanstalt for Island burde synes at være tilstræffelig, med Hensyn til Landets Folkes mængde, og at kunne med de forenede Indtægtskilder, ved Holum Bispestoels og Stoles Nedlæggelse og de Samine' tillagte Jordegodsers Afhændelse, gives en hensigtspass nde Grab af Fuldkommenhed, som ingenlunde kunde ventes af 2 lærde Skoler, uden at enten den Kongelige Kasse fulde be byrdes med en overordentlig Udgivt, eller Landet med paa læggende Skatter. Efterat have taget denne Sag under noieste Overqeielfe, anordnes og fastsættes: 1) At Holum Bispestvel for Fremtiden skal være ophævet, og Biskopen over Skalholt-Stift være Biz skop over hele Island, imod at nyde, foruden hams (h) Bortfaldet ved Forord. 25 Jan. 1805. VI. Deef. 11 Bind. hide<noinclude><references/></noinclude> ljhb5kumbuarmqdqr10iye092snvxrk 104 87866 352754 309327 2026-03-29T18:59:21Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352754 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.|Resolutioner og Collegialbreve.|351}}</noinclude>mindre end 2 Mile fra Nykiobing, vil det blive hans 7 Novbr. Pligt, selv at at befordre ovennævnte Lister. (y) Canc. Prom. (tit Directionen for Fondet ad ufus 7 Novbr. publicos), indeh. Kongl. Resol, af 30te Octbr. fröstl.,, at med særdeles Tilfredshed er feet af Beretning om det Tensbergske Skolelærer-Seminarium (z) de godé Fremskridt, som Samme allerede har gjort m. v., og at derfor til dets Opretholdelse maae af benævnte Fond udbetales 800 Rd. aarlig i 3 Aar. Eanc. Prom. (til Samme, og til Biskopen over 7 Nopbr.. Christianssand-Stift), ang. Skoleholderes Underviisning m. v. i dette Stift. (a) Gr. [Cancellier har foredraget Hans Majeftat, med hvile fen Held han uefladeligen bestjæftiger sig med Skolevæsenets Fremme i det ham anbetroede Stift, ved, under hane Veiledning og Opfyn, at lade dets Skoleholdere un dervise om Vinteren i Christianssand, hvilken hans Bostræbelse har havt en over at Forventning heldig Frem gang, som af de indsendte Attester og vedlagte Prøver paa Skoleholdernes Skrivemaade tydeligen spores, samt derhos foredraget Kongen hans Tilbud, fremdeles, indtil et Skolelærer Seminarium kan blive oprettet, at ville are beide med Stoleholderne om Vinteren, naar ham maatte forundes en lige understøttelse som den, han forhen havde modtaget af Cancelliet, samt at han tillige har ytret det Dnske, at frientes et Exemplar af Kleves Forskrioter for hvert Præstegjeld, til Omfordeling blandt Stiftets Skoleholdere]. (b) Allerheistbemeldte Hans Majeftæt har derpaasunder 30te f. M. refolveret: (y) See Prom. 22 Junii 1776, Side 678. At (z) See Noten (g) ved Refer. 15 Novbr. 1794, og Læs fendes Narbog 1801, . 141-143, men det findes ikke i Statscalenderen 1807, menes altsaa at være inds gaaet. (a) Cfr. Refer. 15 Rovbr. 1794 og 13 Novbr. 1799, V. §. 6. (b) Det imellem [] Stadende var ikkun til Biskopen,<noinclude><references/></noinclude> rv5ljlj1wolmkamcuhbc97xd6pow2xm 104 87882 352755 336437 2026-03-29T18:59:21Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352755 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.|Resolutioner og Collegialbreve.|367}}</noinclude>Saa finder Man det rettest, at Skarpretter Inger 21 Novbr. mann selv medtager en Hjelper ved Executioner, som derfor kan tilstaaes en særskilt Betaling, i Forhold til den Betaling, som Skarpretteren tillægges for Ere cutionen. (x) Canc. Prom. (til Amtm. over Frederiksborg 21 Novbi, 2. Amt), ang, at Udpantning hos de uægre Borns Fædre, hos hvem Opfostringshjelp ei i Mindelighed er at erholde, bør forrettes af vedkommende Sognefoged. manden.) ( Anledning af Forespørgsel fra Amt- Canc. Prom. (til Stiftsbefal. og Biff. i 21 Novbr. Halborg), ang. Foged: og Skriver-Korn af Sellingfo Præstegaard og andet Hartkorn. Gr. Sognepræften for Hellingsø og Gjettrup-Menighe der, Provst Rasbech, har forespurgt, om Herredsfogden i Hassing og Refs-Herreder er berettiget til at fordre 4Sfpr. Byg aarlig i Foged- og Skriver-Korn af helligse Præstegaard, da en derunder forhen lagt Gaard, Isacksgaard kaldet, paa 3 Tdr. 2 Skpr. 2 Foft contribuabelt Hartkorn, nu er Samme fraftilt m. v.? I denne Anledning fulde Man, til Bekjendtgjørelse for Bet kommende melde: Ut, da det er oplyst, at Foged- og Striver-Korn i en lang Række af Aar er svaret fahvet af Helligse Præstegaard, som og af adskillige andre fri Præstegaards-Jorde i disse Herreder, Saa bør ommeldte 4 Skpr. Byg, som tilforn ere erlagte af Hellingsø Præstegaards og de dermed forhen sammenlagde skattepligtige Forde, fremdeles udredes af denne Præstegaard og den derfra nu adskilte Isacksgaard i Forhold til disse 2 Gaardes Hartkorn. Canc. (x) See Tart 8be Marts 1698; cft. Prom. 4 Decor, 1802. 12<noinclude><references/></noinclude> ao6jthqd30eo8m2vayfec2yhp5vnj05 104 87972 352757 281755 2026-03-29T18:59:23Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352757 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.|Resolutioner og Collegialbreve.|457}}</noinclude>Cane. Prom. (til Beile-Amtmand), ang. 16 Jan. Ildebrændsel af Fridericia til Vagthold ved Toihuus og Krudts Taarn. Gt. Generalitets- og Commiffariats Collegium har bes, gjert: at det maatte vorde foranstaltet, at Staden Frides ricia enten forstaffer den fornødne Ildebrændset in natura til det Bagthold, som efter den i Nørre-Fydland comman berende Generals Forestilling er nødvendig i Nærheden af det i Byen værende Toihuus og Krudtaarn, eller og udres der 20 Rdlr. til dette Ildebrændsets Anskaffelse. Efter at have herover modtaget Betænkning fra Amtmanden, stul be Man herved melde: At det bliver Byens Pligt at levere den fornødne Ildebrændsel til ommeldte nødvendig befundne Vagt hold; hvorimod Byen kan vente, at der ved en ny Indqvarterings- Repartition (q) bliver taget Hensyn fil denne Byrde, saa at den derfor kan vente Godte gjørelse af Hjelpe-Indqvarterings-Skatten, fra de for Indqvartering in natura befriebe Kjøbstæder. Cane. Prom. (til Ringkjøbing- Amtmand), 16 Jan. ang. Bekjendtgjørelsesmaaden af Resolutioner paa godsløse eller parcellerede Hovedgaarde. (r). Gr. Det Kongl. Rentekammer har tilstillet Cancelliet en Forespørgsel fra ham: om den hidtil fulgte Skit, ved Circulairer til Hovedgaardene at bekjendtgjøre alle, almindelige Zing angaaende, Resolutioner, maatte kunne henføres til de Privilegier, som Hovedgaardene ved Kongl. Resolutioner have beholdt, uagtet deres Bondergods er afhændet, og Hovedgaardene selv ere udparcellerede? I den Unledning fulde Man herved melde: Ut i alle Sager, som ikke angaae Hovedgaardene selv, anseer Man ingen anden Bekjendtgjørelsesmaade nødvendig, end den, som er sædvanlig for enhver Jord-Eier. f 5 Canc (a) See Prom. 18 Febr. 1804 (r) Gfr. Prom. 12 Octobr. 1302 og 15 Zan. 1803.<noinclude><references/></noinclude> 26dxmmqqf06hllfj6rgyz5q7y5ghm4l 104 88016 352758 336470 2026-03-29T18:59:23Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352758 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.|Resolutioner og Collegialbreve.|501}}</noinclude>Canc. Prom. (til Amtm. over Frideriks: 27 Febr. borg Amt), hvorved 2 Forslage, om Skolevæsenet i golbo gerred, bifaldes. Gr. Amtsforvalter Secretair Balslev og Provst So rensen have foreflaaet: at 1) hvor eet af de Skole: Di ftricter i Holbo Herred, hvis Inddeling under 7de (x) Martii f. 2. er bestemt, ei endnu er forsynet med Skole, og et faadant Districts Skolebørn følgelig maae søge un dervisning i anden Skole, den Stolelærer, som giver, et saadant Stole Districts Born Underviisning, maatte være berettiget til at oppebære de Indtægter af det vacan te Stole-District, som dets Beboere ere pligtige at erlægge efter ovennævnte approberede Forslag, indtil de manglende Skoler blive byggede og forfpuede med lærere: 2) Huuse mandsarten herefter maae tilfalde Skolekassen. Anledning heraf fulde Man melde: At den første Post, som aldeles overeensstemmende med Billighed, bifaldes; ligesom Cancelliet og, i Henseende til Huusmændenes Contingent til Skolen, med Nentekammeret er enigt i, at det vil være nødvendigt at bekjendtgjøre i de Skole- Districter, hvor nye Lærere, som ikke ere berettigede til denne Ind- Fomst, ansættes, og den ny Plan bringes i udøvelse, at Huusmændenes Skole Contingent eller den saa kalbte Huusmands Mark fremdeles sal erlægges, samt at den herefter fat betates til Skolekassen, hvor af Skolelærernes Lon udredes, istedet for til Skolelæreren selv. Canc. Prom. (til Fyens Biskop), ang. at 27 Febr. Sognepræsten for Maribo- og Hillested-Menig heder, Hr. Boeck (som formener sig berettiget at oppebære Smaaredfels Tienden af Hillested- Sogns Tiende- Ydere, hvilken disse have negtet ham, m. v.) ikke kan ansees berettiget til at fordre Smaa redsel af Tiende Yderne; (da samtlige Wedkommende i 31 3 Fores (x) er 6te.<noinclude><references/></noinclude> 1v84a26gdh5uxuvtqi4e0mok1t6t7v9 104 88149 352759 306065 2026-03-29T18:59:24Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352759 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.{{Afstand|3em}} 634|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 Juni, ny Hoved-Rulles rste og 2den Deel er forfattet og. indsendt, bliver for Fremtiden med ny hoved Rulles Ubstædelse at forholde fom folger: Af den ny Hoved- Rulles 1ste og 2den Deel formeres 2 forskjellige Hos veb-Ruller, saasom a) en Hoved Rulle over et Districts hefe Udskrivnings-Masse, nemlig over alt Mandskabet fra 16 Aar til høieste Alder (p); denne Hoved-Rulle bor i Folge Forordn. af Sde Jon. 1802, §. 50, aatlig forfattes, og Gjenparter deraf indsendes efter bes meldte Lovsteds Indhold (q); b) en ungdomssRulle over Selimit Mandskabet fra speed og til 15 Mars Alder inclusive; denne Ungdoms- Rulle forfattes kun aarlig for det Umt eller de Amter, hvilke det løbende Aar face nty Lagos Ruller, og vedligeholdes i 3. Nar ligesom Lægdsrullerne; derimod bor Land- og So- Krigs Commissairen aarlig til Generalkrigscoma missairen indsende en Extract over Af- og Tilgang, for faavidt Solimit: Mandskabet angaaer, uddragen af de til ham indsendende Uf- og Tilgangslister for hele Districtet, saaledes at denne Extract deles i.2 abskilte Documenter, hvoraf det Ene indeholder Afgangen og det andet Tilgangen, hvorved bemær tes, at paa Afgangslisten, foruden den af Lægdsforstanderen anmeldte Afgang, end videre af Land- og Sos Krigscommissairen ber anføres til sidst og for sig selv de Solimitter af 16 Wars Alder, som bør det lebende Aar udgane af Ungdoms-Rullen, og indføres blandt Udskrivnings- Maffen i Hoved Rullerne for hele Di- §. 3. ftrictet. I Anledning af detom indkommen Fore- (p) See Prom. 23 Aug. 1802. sporg- (q) See Circ. II Septbr. 1802, §. 4 og 5, Prom. 28 Octobr. 1802 og 26 Maji 1803.<noinclude><references/></noinclude> dq3e4jfm94efc4wnu6wjglln0neu4eo 104 88150 352760 336488 2026-03-29T18:59:24Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352760 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.|Resolutioner og Collegialbreve.|635}}</noinclude>spørgsel, der er anlediget af, at Overkrigscommiffair 28 Juni, sischer (r) har af Toldkasserer Lielssen i Hjerting forlangt maanedlig Liste over de paa de der fra Toldstedet erpederede Fartoier farende Solimitter m. m., har man tilskrevet det Kongelige Generaltoldkammer, at det alene er paa de Steder, hvor enten ingen Se Officeerchef eller Subalterne er ansat ved Se-Enrulleringen, eller ikke personlig tilstæde, at det vedkommer Coldvæsenets Betjente at iagttage disse Forretnin ger, So-Indrulleringsvæsenet vedkommende, altsaa og at give de anførte Efterretninger; hoor derimod Sos Officerer ere ansatte og tilstæde, iagttage biffe selv deres Partes, som følgelig paa disse Steder blive Toldvæsenets Betjente uvedkommende. (s) Kongl. Approbation paa Udkast til Havne: Tart for Stege. 2 Julii. Canc. Prom. (til Biskopen i Christians: 3 Julii. fand), ang. at Stervboer efter Gravere samt entledigere Klokkere, Degne og Skoleholdere paa Landet i Norge behandles af Civile. Gr. Stiftsprovst Støren har i Unledning af Placa ten af 29dé Jan. d. 2., angaaende Stiftebehandlinger efter Klokkere og Skoleholdere i Norge, forespurgt: 1) om de Klokkere eller, som de i 'Christianssand - Stift stat talbes, Degnes og Skoleholderes Stervboer, der bortdee, efter Embedets Nedlæggelse, endda al behandles af den geistlige Stifteret? og 2) om de i adßillige Landsby-Kalb ansatte Gravere, hvoraf findes 3 i Mandals Provstie, for faavidt disse nyde tenning og Offer af Menighederne, og der i Egnen føre Navn af Klottere, for Fremtiden skulle henhøre under den civile eller geistlige Stifte-Forvaltning? I den Anledning fulde Man herved anmode Biskopen om at ville tilmelde Provsten: ad 1 (r) i det 2det indske District. (s) See, Circul. 4 Septbr, 1802<noinclude><references/></noinclude> 3o2clvrx54dkt6hgbvauccdlpj20ed2 104 88200 352761 309407 2026-03-29T18:59:25Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352761 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.|Resolutioner og Collegialbreve.|685}}</noinclude>læsningen i bemeldte Bye og Ullemark, og i øvrigt 13 Aug. forestaner sin Skole med Flid og Troskab. 7) Begge Kirkesangeres Lonninger og Indkomster af Embedet kunne efter Forretningerne billigst, fordeles imellem dem saaledes: a) Kirkesangeren i Kjeldbymagle, som den, der har de fleste Forretninger i og ved Kirken, oppebærer ene Heitids-Offere, saavelsom accidentelle Offere udeelte, hvilke med Vished udgjøre aarligen 50 Rdlr., saa og Jules og Panske-Renter af Kjeldbymagle og Pollerup omtrent 15 Ndir. og de 2 Skpr. *Land i sidstnævnte Byes Mark, som for har lagt til Degnekaldet; derimod oppebærer han af Degnekornet kun det Halve, ligesom ogsaa afgiver det Halve af Kjeldbymagle Skoles Indkomster til ham i Speilby; dog beholder han selv Skole-Jorden udeelt: b) Kirkes sangeren eller Skolelæreren i Speilby nyder derimod den halve Deel af Degnekornet, og den halve Skolelon, samt Jule- og Paaste-Renter af Speilby og Ullemark, omtrent 8 Rdlr. Inddelingen af de Bonder, som skulle yde Degnekornet, skeer bedst af Provsten efter Overlæg med Sognepræsten, paa den for Skolernes Beliggenhed beqvemmeste Maade: af det Rorn, som aarligen svares til fattigstolen i Stege, leverer hver af dem det Halve, ligesaa af de Kongl. Skatters men Landemodes: Expenserne erlægger hver for sig efter Anordningerne til begge Terminer. 8) I Henseende til disse Kirkesangeres Bestikkelse er det af sig selv forstaaeligt, at Biskopen, som ellers skulde kalde Degn til Kjeldby-Menighed, ber herefter beskikke Kirs kesanger i Kirkebyen Kjeldbymagle; men hvad Kir tesangeren eller Skoleholderen i Speilby angaaer, da formenes, at med hans Bestikkelse bør forholdes som med<noinclude><references/></noinclude> fssh90j96yri0qlcdqzntd7dvvz415g 104 88202 352762 281985 2026-03-29T18:59:26Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352762 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.|Resolutioner og Collegialbreve.|687}}</noinclude>Nærheds Skyld at søge Skolen i Udby, naar en Skole 13 Aug. oprettes i Speilby; c) Skelen i Ubby er en privat Bondeskole, som af Bønderne efter Behag kan neds lægges, og Skolelæreren enten selv forlade den, eller af Bonderne afskediges; efter saadan Qvalitet kan det vel ikke være passende at den tillægges Noget fra er Kongl. Skole. Finder P. Hanssen derimod bedre og fastere Udkomme derved, kunde han maaskee ansættes fom Skolelærer i Kjeldbylille, naar denne Skole vore der ledig, og faaer det Forslag bragte Tillæg, hvor med han vel kunde være tjent, især naar han kunde have Haab om at træde i en af de andre Kirkesangeres Sted, hvis een af dem før ham skulde dee, og han i øvrigt paa den Zid dertil findes duelig. Confirmation paa en imellem Linnedvæ: 13 Aug. ver-Laugets Mestere og Svende i Khavn den 3 die April sidstleden opretted Forening med den deri ved en senere Forening af 8de Maji sidstleden gjorte Forandring: Af 3die April 1802: Oldgefellerne havde paa Svendenes Vegne til Magistraten ansøgt om at Svendenes Tidepenges Erlæggelse maatte forandres saaledes, at de, fra sidstafvigte Nyaar af at regne, vilde erlægge hver 48. ugentlig i Overeensstemmelse med Laugs - Artiklera ne; hvorimod, naar en Svend bliver syg, som staaer i Arbeide ved Lauget, skal hans Cuur og Forflegning paa Hospitalet udbetales af Bossen, uden at en saa dan Svend skal være pligtig, naar han bliver fris, at betale Noget deraf tilbage; men, døer Svenden paa Hospitalet, bliver Beffen berettiget til forlods Betaling af hans Efterladenskab, saavel for det der ud<noinclude><references/></noinclude> o7agbmq488h7mrpr819drllm8dbuk6y 104 88349 352765 282132 2026-03-29T18:59:27Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352765 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.{{Afstand|3em}} 834|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>3 Decbr, til det Danske Cancellie under 14de Aug. d. 2. indkommen Strivelse har andraget, at der til ham var indkommet ab stillige Anmeldelser om, at der i det ovennævnte approbe rede Ferslag havde indsneget sig adskillige Feil, i det at Gaardenes og husenes Antal paa nogle Steder urigtig er anført, at nogle Steder vare henlagte til en Skole, men burde henlægges til en anden, som var dem nærmere, m. v. samt han derhos har indsendt et af Serredsprovsten og Kronborg Amts-Forvalter under 26de Martii d. 2. i denne Anledning forfattet Document, indeholdende de Rettelser og Bestemmelser, som efter foretagen undersøgelse ansees nøds vendige i fornævnte approberede Forslag: 4 Decbr. Saa gives hermed tilkjende, at Kongen vil have dette Document (i) approberet; dog at de ved Blidstrup-Sko-> le anforte Høielfe-Gaarde, der staae for 3 Tbr. 3 Efpr. 3 Fdkr. 2 Alb. Hartkorn, skulle efter i førstnævnte Fors flag antagne Grundsætninger ansees som Gaarde af 3 Tdr. Hartkorn, og erlægge deres Bidrag i Folge dertil. I øvrigt skal dette ikke være = fastsætte. = = (k) Canc. Circul. (til Landmilice Sessionerne, districtviis i Danmark), ang. Antallet af Nationale Danmark bør stille til Armeen, disse ei (i) Det indeholder ved hver af de 15 Sfoter nogle Forandringer og er ei til nogen Nytte eller Oplysning her at indføre, efterdi hint Ferslage Inddelinger ikke ere trykte, Tom fees af sidste tote ved det og Rescr. 6 Martii 1801; ikkun afskrives her dets Slutning: i Almindelighed bestemmes, at, om noget mindre Hartkorns Sted eller Lodhuus saavelsom Huns uden Ford enten maatte være forglemt, eller siden bliver opbygt, fal det lægges til den Skole, som det ligger nærmest. Afbygger Steder paa Jorde, som blive afhændede fra Gaarde, bør være fri for at svare som Hartkorns- eller Lod-Huse, imod at Gaarden bliver ved at svare den fulde fastsatte Afgivt, som om intet derfra var afhændet, da dens Besidder igjen haver sin Regres til Afbyggeren for en forholdsmessig Andeel af Afgioten." salt for (k) Det udeladte som Slutningen af selve Refcriptet 6 Martii 1801; see Prom. 15 Jan. 1803 og Regl. (i Fd.) 10 Octobr. 1806.<noinclude><references/></noinclude> ig027t9fhdpka3ijtvo8h6k10qd480o 104 88367 352766 332008 2026-03-29T18:59:28Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352766 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.{{Afstand|3em}} 852|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Decbr. med deres Underskrivt eller paaholden Pen bevidne Efterretningens Sandfærdighed, eller anføre, om nogen Omstændighed eller af Gjordemoderen begaaet Seil er urigtigen anført, eller fortiet, samt om nogen §. 2. Hjelp er forsømt at prøves. Vedkommende Præster bør derefter anføre disse Anmeldelser udtogsviis i Ministerialbogen, og ved Aarets Slutning sende dem same mendragne til Stiftets Physicus (m), der inden 8 Dages Forløb, skal afgive dem til Stedets siskop med sine tilføiede Betænkninger over Alle eller hver især, hvor han fandt Noget at anmærke. Biskoperne indsende dem derefter til Cancelliet med de sædvanlige §. 3. Kirkelister, hvori Resultatet er anført. Paa det at de, ifølge ovennævnte Circulair Skrivelse af 1 4de Junii 1800, af Herredsprovsterne aarligen afgivende ister over Døde og fodte kunne blive overeensstemmende, bør de Dedfødre anføres ei alene i de tvende egentlige Rubriker for Samme, men ogsaa i de generale Rubri ker for de Døde og Fødte tillige. Det følger af sig selv, at de egentlige Rubriker for de Dødfødte da ikke regnes med i Hovedsummen for Dede og Fødte (n). Dette fulde Cancelliet herved melde til Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende. 24 Decbr. Canc. Prom. (til Amtm. over Hjørrings Amt, af hvis Skrivelse erfares, at der ved Organisationen af det borgerlige Militaire i Hjorring skal være indtruffet det Tilfælde, at Ingen skat fin- (m) See Prom. 4 Febr. 1804; forandret, see Circ. 23 Junii f. A.; see derhos Rescr. 28 Decbr. f. 2. og Pr. 7 Novbr. 1807. (n) Denne §. gif, som meldt, itkun til Biskoperne, fee oven for.<noinclude><references/></noinclude> 8cphdb66hubbjt8rzbo9spgeuk028f2 104 88519 352767 282302 2026-03-29T18:59:29Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352767 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.|Resolutioner og Collegialbreve.|137}}</noinclude>Gr. Den, til at ansætte og beregne de ved 38. af ifte 16 April. Octobr. 1802 paabudne Afgivter, udnævnte Commission for Svendborg Hmt har under rbde Dennes ndberettet til Kammeret, at i den af Umtsforvalter Hatch forfat tebe Protocol over det contribuable Hartkorn findes anført en Deel ufri Sædegaarde, saasom Stous boe, Skous gaard, Nordenbrogaard, Knepholm, Vester gaard, Blegholm, æregaard, Nygaard m. fl. paa Langeland, hvorimod Kissinge i Fyen, tilhøs rende Gieren af Norbek Gaard, er anført i Protocollen over Hovedgaardene. Commissionen har derhos forlangt Kammerets Resolution, om fornævnte Gaards Ansættelse til Wfgivt bør free efter ovenmeldte Forordnings 11te eller 13de §, og om de ufri Sædegaarde saavel Fyen, som paa Langeland, bor behandles paa een Maade? I Anledning heraf meides: Ut al Hovedgaards-Jord, hvad enten Samme nu er fri eller fattepligtig, og hvad enten den ligger til fri eller ufri Hovedgaard eller til Avlsgaarde, fom drives eller have været drevne ved Hoverie, bor i Dvereensstemmelse med Forordningens 1sie §. ansættes til Afgivt efter Tonder Land geometrise Maal. Rentk. Prom. (til Amtmanden over Hjo: 16 April. ring Amt), ang. hvorledes, Avlsgaardes Jorde til Afgivt ansættes. Gr. Ved hans Strivelse af 3die d. M. er Kammeret tilstillet en forespørgsel fra den i Folge Fd. af tste Octobr. f. 2. nedsatte hjørings-Umts Commission, angaaende om Westrupgaard, Birkumgaard, Clausholm, Norre-Ravnstrup, Bumboldt, Korumgaard, Mølgaard, vilkøegaard, Skaarupgaard, Bannerslund og Saltumgaard, hvis Jorder vel drives, eller have været drevne ved Hoverie, men ffat ellers ingen Sadegaards-Privilegier hase, ftat ansees som Hovedgaarde, og som faadanne svare Afgivt efter bemeldte Forordning af Jorderne efter Areal; eller disse Gaarde fal anfees fom Bendergaarde, og som disse betale Afgivt efter partiorn? - Anledning beraf meldes: At alle Avlsgaardes Jorder, som drives eller have været drevne ved Hoverie, ber ansættes til Afgivts Svaretse ligesom Hovedgaarde; dog forstaaer det sig selv, at de paa dem heftende Skatter fan tages i 35 Bea<noinclude><references/></noinclude> m25bu3irpv3hka08p4eivkacgdn7je0 104 88530 352768 282313 2026-03-29T18:59:29Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352768 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 148|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 April. i Ufgivten af Jordene derefter af Commissionen be- 23 April, 23 April. 25 April, stemmes; og at de egentlige Teglverks-Bygninger ere fri for at svare Afgivt, men at derimod Baaningss husene ved Teglverker, som ere indrettede til Huusheldning, Beboelse eller Verksteder, bor svare Afgivt (a). Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden i Christjanssand), ang. Tiendes Afgivt, hvor Almuen eier Kirken. Gr. J Anledning af den ved hans Strivelse af ifte d. M. indsendte Forespørgsel fra Statte Commissionen for Nedenes Fogdevie, om den ved Fd. af 1ste Octbr. f. 2. paabudne Afgift fral Soares af Kirketienden endogsaa i de Sogne, hvor Almuen selv eier Kirken efter deres Gaardes Skyld, og saaledes ingen Tiende svarer, men blot vedligeholder Kirken, meldes, At Kammeret finder ingen Grund til at de fulde være fri, men Afgivten bliver at svare efter det Belob, som for Præstetienden er bestemt. Rentet. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. at de paa 2 anholdte 2ssgængere af Mogeltender- og Sommersted Sogne medgaaede Omkostninger 21 Rdlr. 8 ß., hvilke Ribe Birks Dommer forlangte godtgjorte af Sigt- og Sage-faldskaffen, bor, efter Overeenskomst med det Danske Cancellie, udredes ved Repartition efter Forordningen af 18de Martii 1778, (fiben Denne, som en speciel Politie Anordning, itte kan ansees ophævet ved Fd. af 5te April 1793.) Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til Danmarks Generalfrigscommissaire), om So- Indrulleredes Flytninger og Hyres Tagelse fra andet District. (b) (a) See Prom. 5 Martii 1803. 6r. (b) Synes af Prom. 28 Octobr. 1803 at være gaaef og saa til Norge; see Prom. 4 April og 8 Decbr. 1803, 20 og 24 Julii 1804 med Sidstes Note,<noinclude><references/></noinclude> 025o6bau2nh0akajv7szzyj5c9v7vo3 104 88566 352769 282349 2026-03-29T18:59:30Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352769 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 184|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 3. 3 Junii. ikke overftige 8. De udvælges af Bondestanden paa §. 2. ben i Reglementet for det Vesterborgske Seminario bestemte Maade. Hvert 3die Aar i Begyndelsen af Julii Maaned antages 8 Nye i de Dimitteredes Sted, da Indretningen ikke tillader at dimittere visse Seminarister aarlig. Deres Provetid er som paa det Be- §. 4. fterborgfte Seminarium. De samme Friheder og Rettigheder, som Seminaristerne paa Blaagaard og Trols leborg ere i Besiddelse af, forundes ogsaa de Subjecter, som skulle dannes paa dette Seminario (b). §. 5. Da Seminaristerne vælges af Bondestanden, forstaaer bet fig selv, at deres Klædebragt ikke bør være forfjellig fra den her paa Egnen almindelige og daglig brugelige; dog bor Drden og Reenlighed i Paaklædning noie paasees. Seminaristerne bor boe saa nær Seminariet som muligt: dog skal derfor ikke være dem formeent, som have deres faste Opholdssted i een af de Seminariet nærmest liggende Byer, at forblive der tilhuse, naar de kan til bestemte Tider mode ved Undervisningen. For de længere Fraværendes Logis og Kost bør derimod Directeurene eller Læreren førge; dog formodes ikke, at dette for det Første skulde blive §. 6. Tilfældet. Et rummeligt Værelse i en af Præstes gaardens Side-bygninger istandsætter og vedligeholder Dr. Wedel uden Bederlag til Underviisnings-Stue for Seminaristerne. I Præstegaardens Have kunne Seminaristerne face den fornebne practise Underviisning i Have-Dyrkning: dog forbeholder han sig de derved frembragte Frugter, da Haven er ei af nogen betydelig Størrelse. Brænde, Lys, Skrivmaterialier og Bøger til Seminariet anskaffer han for egen Regning (b) See Sircut. 7 Junii 1806, 09 10 Novbr. 1807.<noinclude><references/></noinclude> 97k8tggvj6wis245ddn645ljsn6u1y5 104 88571 352770 282354 2026-03-29T18:59:31Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352770 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.|Resolutioner og Collegialbreve.|189}}</noinclude>- Eftermiddagen i Skrivetimen riftlig gjentages. Om Eftermiddagen fra 3 til 4, 4 til 5, 5 til 6 arbeides i de 3 første Maaneder i de Videnskaber riftlig, som ere lærte det første War. Efter Arbeidets Størrelse rettes og recenseres dette hver 4de eller 5te Dag. De øvrige 9 Maaneder anvendes som forrige Aar Timerne fra 3 til 4 til at fortsætte, videre udvikle og udføre Rega lerne for den danske Sproglære; 4 til 5 til Underviisning i Geometriens første Grunde, og til i Hovedet at gjøre de i det daglige Liv meest forefaldende Beregninger; 5 til 6 fortsættes Naturhistorien og Naturlæren paa samme Maade som forrige 2ar. 3 Junii. Det 3die Aar bruges deels til at udarbeide de Biden- §. 16. faber skriftlig, som ere foredragne det andet Nar, samt hvad der maatte i denne Henseende være tilbage fra 1ste ar af, deels til at øve Seminaristerne i Didactiken. Til den Ende skal altid den halve Deel, under Lærerens Tilsyn og Veiledning, undervise Sognets Bern i alle de Videnskaber, som de selv have lært, og som bor foredrages i en vel indrettet Almueskole, medens den anden halve Deet et syffelsat med skriftlige Udarbeidelser. Naar de catechisere mes Bernene, bor de først udarbeide denne Catechisation, og underkaste den Lærerens Bedømmelse. Sver Sondag, naar der catechiseres, og de tilsiges, bor de møde i kirken. I det sidste Aar tillades det en af Seminaristerne undertiden at forestane Sangen ved Gudstjenesten med Degnens Samtykke; og ligeledes bor disse undertiden offentlig catechisere for Sege nets Ungdom i Kirken. - Fjorten Dage, før Fee §. 17. rierne indtræffe, bor Læreren kertelig gjentage hond han siden sidste Ferie har gjennemgaaet. Ditte bør<noinclude><references/></noinclude> qoy4xfrh9y6b2jp0pa3tw4w8dwm1szt 104 88620 352771 336554 2026-03-29T18:59:31Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352771 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 238|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Julii, fet, ba tilstaaer Kammeret dem 1 Nd. daglig. (I ne 16 Juli. ledning af hans under 31te Maji sidstleden meddeelte Ers Klæring). Rentek. Prom. (tit Amtmanden over Randers -Umt), ang. Fortegnelser over Revisionscontoirers og Collateral-Arvs Afgivt og Justitskasse Attester fra Lehnsbesiddere. Gr. Wintmanden har forespurgt: 1) om det er nødven digt, at de befalede Fortegnelser og attester fra Stifteforalterne, angaaente Afgifterne til Revisionscontoirene og af Gollateral Aro, efter Forordningerne af 13de Jan. og 12te Septbr. 1792, fremdeles fom hidtil, fra ham til, Kammeret stal indsendes, og om ikke, i saa Fald, alle Stif teforvaltere, uden undtagelse, bor tilstille ham et Duplicat af de med Umteforvalterens vittering efter Umtets foregaaende Pattegning forsynede Attester til Indsendelse; 2) om ikke, foruden Rettens Betjente, ogfaa alle Stifte forvaltere, uden Undtagelse, og altfaa ligelebes Lehnsbefidbere, bor tilstille Amtet deres Attester om Justitskassens Indtægter til Bilag ved Amtets Regnskab herover. Til Svar herpaa meldes: 1) At Kammeret anseer det for nødvendigt, at Fors tegnelserne og attesterne om Afgifterne, efter forbes meldte Forordninger af 13be Jan. og 12te Septbr. 1792, fremdeles som hidtil, fra Amtmanden ved hvert Wars Udgang i Folge Kammerets Circulairer af 29de Decbr. 1798 99 20de Febr. f. A. til Kammeret indfenbes fra samtlige civile Skifteforvaltere i Randers- Amt, da de geistlige Skifteforvalteres Attester indsens des fra Biskopen (p). 2) Ut, da Lehnsbesiddere, paa Grund af deres Privilegier, selv directe til Kammeret aflægge Regnskaber for Justitskaffens Indtogter, saa behøves ikke deres Attester herom at requires res eller fremlægges ved Amtmandens Regnskab for disse Indtægter. (P) ft. Fororda ste Deckt. 1806. 2. G. R.<noinclude><references/></noinclude> id9rvh0wp4fin8cwp1km4a3zsqdzuns 104 88629 352772 340726 2026-03-29T18:59:32Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352772 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.|Resolutioner og Collegialbreve.|247}}</noinclude>der ikke skal tages Cyn over de befalede Kirteklæder, faafom: Alterdug og Klæde, Meffetjortet og Haget, Alterbog, Alteret selv, Prædike: og Kirke-ftolene, samt alt andet, som hører til Kirkens Inventarium; 6) da Synet stal tas ges i Junii Maaned, men ei indsendes forend Warets udgang, og Mangterne kan være afhjutpne ved Indsendingen, fal dette da ei int berettes, og paa hoad Maade faaer Prov ften devom juridist Wished; 7) om Rettens Betjente stat ubmelde Synemændene, eg afgive Beskrivelsen uden Beta- Ting, eller om der skal betales, hvorfra Provsten da tager Pengene dertil, samt om Begjeringen til Metten eg Bestri velsen af Retten maae fee paa uftemplet Papir: 8) om det er Herredets liber daticus, som i estriptet talbes Em bebsbogen, hvori fat indføres Beretningen over Synet, eller hvad anden Bog det er ? 3 denne Anledning skulde Man melbe, til Efterretning og Bekjendtgjørelse for Provst tavn: 4) I Henseende til 1ste og 2 det Spørgsmaal: at hvor Kirke Eieren boer uden for Herredet, der bør han melde Provsten en vis Mand, der i hans Fraværelse har Tilsyn med Kirken; denne indkaldes til Synet, og besørger den befalede Befordring den bestemte Dag, og Provsten fan lade ved Sognefogderne befordre et Circulaire til samtlige Kirke-Eiere eller deres Fuld mægtige, hvilket kommer tilbage til Provsten forsynet mid hver Kirke-Eiers eller Fuldmægtigs Tilstaaelse om Forfyndelsen. 3) Dette anfees ikke nødvendigt. Provsten bor ogsaa have Tilsyn med RiøbstædiRiv Ferne, og Syneforretninger derover tages (e). 5) Refkriptet befaler i 4de §, at Kirkens Tommerverk skat fynes, hvoraf folger, at Prædike og Kirkestolene samt Alteret ikke er undtaget derfra; og, da det øvrige i Spørgsmaalet Anførte fan ansees som et Accefforium til Alteret, saa bor dette ligeledes synes. 6) Kan Provsten tillige meddele Beretning om Istandsættelsen, er det saameget destobedre; ellers vil han erholde den ommeldte Wished ved næste Syn. 7) Synsman 24 (e) See Prom. 17de Septbr. 1803. Dene 30 Julii.<noinclude><references/></noinclude> odk7hr8hnos7msreeg30rg2ufinq56c 104 88658 352773 332015 2026-03-29T18:59:33Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352773 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 276|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>27.Aug. Canc. Prom. (til Sjellands Biskop), ang. Deling af nogle Indkomster ved Helliggeistkirkes Capellas nie udi aadens Maret, og om hvo der maae vie Somfru Chostrup. Gr. Bisk. har indfendt en Forespørgfet fra D. E. Minther, Ente efter afg. refid. Capellan til Helliggeistes Kirke, Hr. Müller, hvori hun har opkastet følgende Spørgsmaale: 1) om de Penge, som indsamles hver Paa Te og Mikkelsdag bos Menigheden under Navn af Ptastepenge, for fibftafoigte Paaste bør deles med Hr. Bull, bemeldte hendes afg. Mands Successor, eker om itte disse Penge bør reparteres i Forhold til den Tid hen des Mand levede, og kaldete Indkomster tilkom hende ene, og den Tid, da hr. Bull blev kaldet: 2) om paa samme Maade skal forholdes ihenseende til de fra den jødiske Nation indkommende Penge: 3) om Ministerii-Pengene tal deles eller tilfalde ene den nærværende Capellan: 4), om det ogsaa er Tilfældet med det, som betales for Bare nedaab: 5) om Det, som erlægges for at følge Liig, bør deles, eller ikke: 6) samt om Sognepræsten Hr. Koefoed bør forrette Wiinhandler Møllers og Jomfru Tho s trups Vielse, uagtet denne er i Syset hos Mad. Mul- Xer, og beslegtet med hendes afdøde Mands første Kone? Da Cancelliet bifalder hvad Biskopen i Skrivelse af gode f. M. betreffende disse Poster har yttret (u), faa (u) Nemlig: De 4 første Spergemaale ere allerede ved Kongl. Rescript af 2den Martii 1764 (hvortil kan henvises) deciderede, saa at ikke alene Indsamlingspen gene og Minifterii-Pengene, men endog alle visse og uvisse Indkomster af Helliggeiftes Kald, som ikke vare forfaldne, forend Stiftsprovst Hegelund blev tak det fra Helliggeistes til Vor Frue-Sogn, skal føre til Mandens-Naret, og følgeligen deles lige imellem ham og Successor. I henseende til ste Spørgsmaal, felger af Lovens 2den Bogs 13de Cap. 11te rt. (Som for Kiøbstæd-Præste-Enker undtager Trolovelse- og Segravelse Penge), der stemmer overeens med 6te Artikel for Bandsbykald (efter hvilken Efterkommeren maae ene beholde hvad for Liigprædiken og anden Tjeneste gives uden Kirken), samt af Rescript af 18de October 1754 (som tilstæder hende ikke, selv at Jade nogen geistlig Embedsforretning besørge i Va cance), uden Tvivl, at Trolovelse og Begras welse-Penge, som efter Loven tilfalde Successor alene, Pafaa maae regnes hr. Bull alene til Indtægt, fra Hr<noinclude><references/></noinclude> dkqxkxm85lsnr46jmfpnyfdla8fm7j2 104 88684 352774 326710 2026-03-29T18:59:33Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352774 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 302|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>20 Sept. 33 Sept. Admiralitets- og.E. Collegii Prom. (til En-, rolleringschefen i Trondhjems District), at det maae være Jægt-Eierne i dette District tilladt, selv at antage af det so-enroulleredo Mandskab, hvem be vil, til at føre deres Jægter, uden dertil først at erhverve Collegii specielle Tilladelse; dog bor den eller de, der saaledes antages til Jagtforere, ikke faze nogen forandret eller forbedret Stilling i Enroullerings-Role len, men beri aiene anmærkes, naar Negen enten er antaget eller afgaaet som Jægtferer, hvilket tilligemeb Fartsiets og dets Eiers Navn observeres i Rollen, samt i øvrigt noiagtig overholdes, at intet Underslæb hermed finder Sted. (Paa Grund af Chefens Forestil ling under 20de f. Maaned). (1) Rescr. (til Amtmanden over Svendborg- Amt), ang. en vedvarende Commission for Brands, Vand og Brolægnings.væsenet, samt om nogle i Gaderne for langt udsatte Bygninger og Hegn, udi yborg. Gr. Fra den i Stabelstaden Nyborg forhenværende Re guteringscommission er til Cancelliet indkommen en Fore ftilling, hvori iblandt andet andrages: 1) at der i Østers Boldgaben nødvendigen maa anbringes en ny hovedrende: 2) at der endnu mangler endeel af Brolægningen, som Commissionen formener mina blive at fuldføre for Byens Regning, da Reguleringskassens Beholdning ei dertil strækter: samt 3) at adstillige Bygninger ere fatte længere ub i Gaderne, end de, efter de ergangne Refelutioner, burde, hvilket Commissionen troer bedst at kunne rettes ved fores faldende Reparationer og Ombygninger. Erklæring har Amtmanden ytret, at det formeentligen vilde være nyttigt, om der i Staden, efter Byfogdens Forslag, nedsattes en bestandig Commission for Brand-, Band- og Brolægningsvæsenet. Kongen eragter Saadant at ville være til Gavn for Byen, og vil, At der i meerbemeldte Nyborg skal nedsættes en vedsarende Commission, der skal have alt hvad der an= (1) Cfr. Prom. 18de Octbr. 1803. gaaer<noinclude><references/></noinclude> p3l89jfeki2wcdiz80ru0g17uq2vpcq 104 88734 352775 282517 2026-03-29T18:59:34Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352775 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 352|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Nov. fætte paa Senter imod anordnet Sikkerhed, imodtage i Bores Kasse mod samme Renter, som andre Umyn diges-Midler." Hvilket Man ikke har vildet undlade, herved at tilmelde. 12 Nov. 12 Nov. 15 Nov. Ganc. Prom. (til Lollandfalsters Stiftamtmand og Biskop), ang. at de af Hr. Provst Friedlieb afholdte 2 Auctioner, den Ene efter afg. Provst Stub i Søndre Kirkeby, og den Anden efter afg. Sognepræst Vederking i Nykjøbing, vare be civile Auctionsforvaltere berettigede til at have forrettet (c). Canc. Prom. (til Samme), ang. at den civile Auc tionsdirecteur i Nykjobing var berettiget til at forrette den af Hr. Provst Friedlieb over afg. Sognepræst Vederkings Stervboes Jorde med derpaa staaende Afgrøde paa Nykjøbing Kjøbstæds Jorde afholdte Aucs tion (d). Nentek. Circ. (til endeel Over-Øvrigheder), ang. at ansætte Afgivten af Besiddelse, Nytte og Brug, uden Hensyn til Forordn. af 21 de Octbr. 1803+ Ligesom det følger af fig selv, at den ved Forordn. af 21 de Octbr. dette War allernaadigst paabudne Fore høielse i den ved Forordningen af 1ste Octbr. forrige War anordnede Afgivt af Besiddelse, Nytte og Brug, ikke mane have nogen Indflydelse paa Skatte-Unsetnings - (c) (d) Efteraaret 1804 anholdte han om Fritagelse for at præstere hvad her er ham paalagt; og Gancelliet tilstres de Samme under 13de April 1805, at Provst Friedlieb erlægger Salarium til Vedkommende af ederkinchs Jorders Afgrøde; men at det ihenseende til 2uctionen efter Provst Stub har sit Forblivende ved den forhen givne Resolution.<noinclude><references/></noinclude> fbiyfgrnks36hfbr34pslcrqqgupj3u 104 88782 352776 309536 2026-03-29T18:59:35Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352776 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 400|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>31 Dec. Brug har været ybet efter een Maaleftor i 20 Nar eller langere, ber Samme tjene til urekkelig Regel for begge Parter; men det tillige er oplyst, at Korn-vlingen i bette Præstegjeld ikke er betydelig, og 2muen, som ofteft, selv maa tjøbe det fornødne Korn, faa at den Forpligtelse, at fvare Kornet in natura, vilde blive den en saare trykkende Byrde, i hvilket Tilfælde Gancelliet ved Hans Majestats allernaadigste Resolution af 25de Martii dette Kar er be myndiget til at forandre de affagte Kjendelser saaledes: at Zienden efter nu værende Præstes Afgang spares med Penge: 31 Dec. Saa bliver foranferte af Tiende - Commissionen af sagte Kiendelse stadfæstet, bog saaledes: at den bes 'stemte Korn-Tiende, naar den i bemeldte Præstegjeld nu værende tiendeberettigede Præst er afgaaet fra fit Embede, sal ydes med Penge efter Middeltallet af de 20 sidste Aars Capitelstart; og bør iøvrigt Tiende= Yderne, Een for Alle og Alle for Een, ubrede Commissionens Omkostninger: til Amtmanden i Dixtpenge 2 Nd. for hver Dag, som er medgaaet til denne For retning og den derved foraarsagede Reife, og paa lige Maade til Fogden og Sorenskriveren hver for sig I Rd. daglig Rentek. Circul. (til samtl. Amtsforvaltere og Magistrater i Danmark, samt de Grevstabers og Baroniers Besiddere, der selv aflægge Regnskab), indeh. Kongl. Resolution under 30te Rovbr. d. A. (d), "at de ved Randeværnet i Danmark og Hertugdommene med Gage ansatte Officerer tulle, i Henseende til Rangskatten, blive staaende paa samme Fob, som Officererne i Urmeen; hvorimod de Offices ter, som ikke have Gage ved Landeværnet, skulle, faalange de faae i virkelig Tjeneste ved Samme, være frie (d) Fra Finantscollegio communiceret; see Circ. 3ote Oct. 1801 ng 30te Jan. 1802, samt Fon. 15de Febr. 1808.<noinclude><references/></noinclude> e7g6wz791pki1x1vjpc7zau51ftgcza 104 88887 352777 305433 2026-03-29T18:59:35Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352777 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.|Resolutioner og Collegialbreve.|505}}</noinclude>6) forbeholder hun sig selv, faalænge som hun lever, men 28 April. efter hendes Dod' br det med Lemme.nes Udnævnelse gaae saaledes til: a:, naar en Plads bliver ledig, sna foreslaae Præsterne af de Sogne, hvori Skousboes Gods er beliggende, med deres beskikkede Medhjelpere en høittrængende Fattig af hvert Sogn, og af Disse tilkommer det Eieren at udvælge Een, som paa foranferte Maade forfleies og underholdes. Paa lige Maade forholdes det, om Gaarden forinden skulde blive folgt. Dog maae Ingen antages, som ved Drukkenfab eller anden Liderlighed selv har foranrfaget fin Efendighed, men blot Saadanne, som formedelst Alderdom eller Svaghed ere satte i den Stand, at de ikke selv kan forhverve deres Brød og som i deres Nød og Fattigéom fore et christeligt og skikkeligt Levnet. Til Hospitalet og dets Lemmers Underholdning ffjen=" fes 1600 Rd., som skal blive staaende i Skousboe- Hovedgaard, eller, om Noget af Samme fulde i Tiden bortsælges, i dens Hovedparcell imod 3% pro Gento Rente med ferste Prioritets-Rettighed i Hovedgaarden eller Hovedparcellen. Naar af Renterne er udredet hvad, som efter 3die Artikel er tillagt Hospitalets Lem mer, bliver et Overskud af 8 Rd.; for dette Overskud fal Hospitalet samt det for Teftator og hendes falig Mand paa Rynkebye-Kirkegaard indrettede Begravels ses: Sted, der er omsat med Jern Gitterverk, af Skousboe-Gaards eller dens Hovedparcells-Eier holdes veblige efter derover holdte Regning; og hvad som der fra bliver tilovers, oplægges aarlig til Hoved-Repa rationer og Vedligeholdelsen heraf. 7) Da den Plads, hvorpaa Hospitalet er bygget, formedelst Naboernes paaftsdende Haver, er meget indskrænket, saa er dete Ji 5 Have<noinclude><references/></noinclude> ka4hx4krokmge0fa6rjvhubmyu9mbwc 104 88949 352778 317941 2026-03-29T18:59:36Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352778 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.|Resolutioner og Collegialbreve.|567}}</noinclude>Rescr. (til Sjellands Biskop), ang. Afskaf 22 Junii. felse af nogle Prædikener og en Catechisation i estved. Gr. Sognepræsten for St. Peders Kirke i Næstved har indgivet Ansøgning om, at Aftenfang tilligemed Catechie fation om Sondagen, Froprædiken paa de store høitider, Fafce: Prædiken om Tirsdagen og Prædiken Aftenen for den store Bededag i St. Peders Kirke, samt de fire Faste-Pra=" dikener, som af ham sal afholdes i St. Mortens: Kirke, maatte afffaffes, da næsten ingen af Menighederne indfinde sig, og Lidelsens Historie desuden i begge Kirker fore Elares om Fredagen, og Catechisation holdes om Onsda gen. Da Biftopen i Erklæring har understøttet det Anføgte, med hensyn at de nævnte Prædikener, efter de-oplyfte Omstændigheder, ere uden Nytte, og at Catechisation om Søndags: Eftermiddag alt længe har afskaffet fig selv: Saa fastsættes: at folgende Prædikener, 1) Uftenfang i St. Peders Kirke i bemeldte Næstved, 2) Fro præbiken i famme Kirke paa de 3 store Hoitider, 3) Faste-Prædiken om Tirsdagen i samme Kirke, 4) Præ diken om Aftenen for den store Bededag, 5) de 4 Fa fteprædikener, som Sognepræsten for St. Peders Kirke fulde afholde i St. Mortens-Kirke i bemeldte Næste sed, saavelsom Catechisation i St. Peders Kirke om Søndags-Eftermiddag for Fremtiden skulle være af- Staffede. Rescr. (til Fyens Stiftamtmand og Biskop), 22 Junü. ang. 1) at Sognepræsten for Gudbjerg-Menighed, Hr. Wegener, maae tillægge ethvert af Præs ftegaardens 5 jordløse use 3 Tor. Land af den Præstegaarden ved Udskiftning tildeelte udlod, imod at deraf svares 3 Rdlr. af hver Zonde Land, foruden de hidtil erlagte Huusleie-Penge (s): 2) at de Bekoffninger, som Hr. Wegener, efter lovlig Syns- og Nn4 Tapas (s) 4 Rdlr. af hvert Huus.<noinclude><references/></noinclude> lnchcjoylbdk1jujfoxvfdhmrud3pu4 104 88981 352779 315325 2026-03-29T18:59:37Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352779 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.|Resolutioner og Collegialbreve.|599}}</noinclude>fremme famme Huus med have til Beboelse for et andet Fruentimmer, som i hans Alderdom understøtter og pleier ham: 4) at Huset med have holdes vedlige af den, sem beboer det: 5) skulde han døe, forinden huset bliver færdigt, tillades det hans Steddatter eller det, af ham beftemmende Fruentimmer at fuldføre Bygningen i Naadens- 2acet og betjene sig deraf, faalænge een af dem lever: 6) at det tillades ham og hans Steddatter eller det andet af ham bestemmende Fruentimmer, som beboer Huset, at have en Ko paa fri Feder hes Estermanden blandt hans eget væg baade Commer og Vinter: 7) at han selv, naar Bygningen er færdig, lader Samme assurere i Brandkas fen: 8) at han skjenter denne Bygning efter begges Død til en fri Bolig for Enterne i Præstekaldet uden Bekostning for Eftermanden, alene at Præsten besørger den forsvar ligen vedligeholdt, og hvorimod denne, naar ingen Enke findes i Kalder, kan enten bortleie eller selv benytte Huset: Saa vil Kongen have ovenanførte Forslag til et Enkesædes Oprettelse tilligemed de derhos anførte Vil taar og Bestemmelser herved approberet. 27 Julii. Kongl. Resolution, at det Norske militaire 27 Julii. Institut tillægges Navn af Kongelig Norske Landcadetcorps, og at Directeuren for bemeldte Corps seal gives Navn af Chef (k). Refer. (til Aggershuus-Stiftsbefal. og 'Bi 27 Julii. stop), ang. Opslo-Hospital, dets Dolhuus og Praste Gods. Gr. Efterat Kongen allerunderdanigst er bleven foredragen saavel de for det almindelige hoist nødvendige Inda retninger til udvidelse af det ved Opslo Hospital værende Dothuus til sfindiges Kuur, Bevaring og pleie, som be meldte Hospitals Underbalance, og de til de fornødne udgisters Bestridelse og Indtægternes Forøgelse foreslagne nye Kilder, tilligemed den i den Anledning imellem det Danske Cancellie og Rentekammeret førte Brevverling: saa gives hermed tilkjende: At Kongen har fundet for godt at approbere den i Overeensstemmelse med Bygnings-Administrationens Pp 4 Bea (k) Uf Coll. Tid. No. 32, S. 511; see Resol. 10 Aug. 1804+<noinclude><references/></noinclude> c23nu61lmuz2q3x6lvnez8nzabykt5p 104 89164 352780 318398 2026-03-29T18:59:37Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352780 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.{{Afstand|3em}} 782|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>- 14 Jan. menterne og enten lade dem ligge hos sig, eller sende dem tilbage utinglyste? eller om han maae, naar Vedkommende selv ønske det, have den Fortjeneste at lade denne Gjenpart afferive? 9) om Rettens-Betjente ere pligtige til, i Dvereensstemmelse med Reglementets 236de §, at pa ategne paa Proclamata og andre tinglyste Docu menter, hvad Betaling de have faaet for Tinglysningen? eller om ikke Saabant kan forbigaaes, da Rettens Betjente itte tunne siges at udfærdige deslige Documenter? §. I. I Anledning deraf, og i Gjensvar paa foranførte Skrivelse, meldes herved følgende: ad 1) Naar Sportelreglementets 105te § tillægger Landsdommer ne, Betaling for Stævningers Udstædelse, endskjendt Udstedelsen, i Felge 1-4-22 og Rescr. af 23de Jan. 1739 § 5, beforges af Landstingsskriveren; faa er Karfagen hertil denne at det, i Folge det Juridiske Begreb om en Rets-Stævning, maa antages, Sammes Udstædelse steer i Rettens Navn og under Rettens Authorisation ved dens Segl, hvilket og er Tilfældet med Landstings- Stevningerne. For faas dan i Rettens Navn skeet Udstædelse og Brugen af Rettens Segl er det, at der, efter § 105, skal erlægges Betaling til Landsdommerne; men da Anordninger, som det har været uden for Sportelreglemen tets Bestemmelse, at hæve eller forandre, have fastfat, at Landstingsskriveren skal i Nettens Navn bes sørge Udstædelsen, paatrykke Seglet og underskrive Stævningen med fit eget Navn, faa bør denne Frems gangsmaade herefter, som hidtil, vedblive, og den Henvisning, som § 105 gjør til § 1, maa saaledes forstaaes i Overeensstemmelse med det nu Anførte. Den i Reglementets 121 de § fastsatte Betaling for Stævningens udfærdigelse bliver paa Grund af Skrie verens Arbejde derved, og med hensyn til den i 1-25<noinclude><references/></noinclude> 45v5qbux5vp8u0sdgemzaqs35hwel1p 104 89316 352781 336622 2026-03-29T18:59:38Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352781 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.{{Afstand|3em}} 146|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>27 April. ham er foreskrevet. Den, som engang har aflagt faaban Eed, ansees som Gedsvoren, naar han derefter til lige Forretning ansættes. - De Stibe, fom tages - under Observations: Quarantaine, funne være te Slags: De nemlig, som ere bestemte til at leffe i en indenland Havn, eller de, som skulle passere Drefund eller Belterne til Østersøen. Et Stib, fom fagloffe i indenlands Havn, man ifte belde Observations: Quarantaine andensteds end der hvor det skal loffe. Efibe, som ere bestemte til Dsterfeen, sulle holde deres Observations Quarantaine ved Helsingser eller Kjobenhavn, Nyborg eller Fridericic. Men, da det endnu er uvist, om, og hvorvidt Magterne i sterfeen ville tilstede andre Ekibe, end be, som have holdt Quarantaine i Chrißjanssand, Adgang til deres Havne, saa maatte vedkommende Commissioner, inds til saadant nærmere er afgjort, derem advare de Stipe web §. 17. pere, som til Østerseen ere bestemte. Formelige Quarantaine Indretninger ere hidtil indrettede i sols gende middelhavets Havne Malta, Bencbig, Triest, Livorno, Genua, Port Mahon paa Minorca, og Marseille. Fra disse Stæder, naar de ikke af Qua rantaine Directionen ere bekjendtgjorte som ¡mittede, kunne de der udstædte Quarantaine: Passec, eller sans kaldte Practicaer, ansees antagelige til at bevirke den Fritagelse for at holde Quarantaine, hvilken Forords ningens 17 de § ommelder. Dgfaa ere eller blive deslige Quarantaine. Indretninger ordnede i Engeland, den Bataviske Republik, og i Renad Havn ved Gothenborg; men da disse deets ere blot for Skibe, som toffe i hine Stater selv, og deels endnu ikke noksom kjendte, maa Directionen forbeholde sig at give nærmere<noinclude><references/></noinclude> egen54kkrnlijvbnxr73kq0wss5juht 104 89354 352782 283135 2026-03-29T18:59:39Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352782 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.{{Afstand|3em}} 184|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>17 Maii. 37 Maii, Generalpoftamtets Bekjendtgjørelse, at den Nordlandske Post maae som et forsøg indtil videre gaae hver tredie Uge, istedet for hver Sjette; fra det Nordlandse Postcontoir i Bindalen, m. v. (1) Quarantaine Direct. Circul. (til Sundhedscommissionerne), hvorveb, ligesom er dem under 27de f. M. tilstillet Regler med Bilage, a) fremfenbes et2ntal Exemplarer af en paa Directoriets Anmodning af det Kongelige Sundhedscollegium fors fatted Anvisning for Skippere til at standse smittende Gygvomme inten Skibsborde (r), med (4) Af Coll. id. No. 20, S. 313; cft. 30 Starts og 6 Julii 1805. (r) 1) De smittende Sygdomme, som inden Stibeborde ifær trænge til hjelpemidler, og som man abon en kyndig Læges Nærværelse dog paa nogen Saade kan haabe at bestride, ere den galde agtige Sprin kel og Forraadnesses Feber, samt den gute Feber - 2) Tilfældene, hvoraf man fal kjende disse Eyadomme, ere i Sngdommens Begyn delse af eens Bestaffenhed, hos de fleste, nemlig først usædvanlig Kulde i Legemet, Smhed eller Smerte i Zemmerne, Hovedpine eller Svindel, Qvalme eg File bøjelighed til Brækning, Trykken og Klemmetse i Hjertetulen, undertiden med bitter eller raaden Smag i Munden. Near Sygdommen ftiger til Forraads nelsesfeber, faa bliver den Syge meget mat og sofig faaer ofte merkerade Pleiter paa Armene, Brystet og Laarene, og ei sjelden Naieblødning. Noar derimod Sygdommen bliver den gule geber, faa bemærkes efter faa Dane fra Sygdommens Begyn delse, oftest den tretie Dag, den gule Farve i huden og urinen Bræfning paafommer af fig selv, og tiltaget mere og mere, tilsidst med fortagtig uttafret Materie; herved ytrer sig ogfaa Blottab af Safen, Diunden eller andre Legemets Dele. 3) Lagemaa den mob foranførte Eygdomme fan omtrent være af eens Beffaffenheb, og maa, forsaavidt den fan være anvendelig af Perfoner der ere ufynbige i Lægekunsten, uben at misbruges til Stabe, være folgendel 4) Gtrar i Begyndelsen, naar anførte Sygdomstilfælde tre<noinclude><references/></noinclude> gsdhhp2hbs3rhlys3txfz4e4tnjmlqc 104 89369 352783 309654 2026-03-29T18:59:39Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352783 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.|Resolutioner og Collegialbreve.|199}}</noinclude>Bed at tilstille Directionen et Exemplar af oven: 25 Maii. nævnte Afhandling, skulde Man udbede sig Directios nens Betænkning, om det ikke maatte anfees gavus ligt, at der i Forbedringshuset fejes en saadan, som deri ommeldt, Indretning til at stede Been, hvilken ba ei alene kunde anvendes til Brug for selve Stif telsen, men endog overlades til Andre imed Betaling. Canc. Prom. (til Amtmanden over Sore Amt), 25 Maii. ang. hvorvidt Skolers Vedligeholdelse skal lignes paa Hartkorns Eiere (d). Gr. 3 Anledning af dette Collegii Refolution under 10de November 1804, betreffende at de Beteftninger paa Stolebygninger og deres Vedligeholdelse, fom efter Foror af 23de Jan. 1239 ifte fulle præteres in Natura af Gaabe eg Buns Mændene, bor reparteres paa Skoledistrictets samtlige Looseieres Hartkorn, bar ban forespurgt: om det, fom foaletes stat repartires paa lodseiernes Bartkern, t ubredes af Hartkornets Brugere, nemlig Fæstebønderne, eller alene af Hartkornets Eiere, nemlig of Proprietairene for alt deres i Districterne eiende Bartkorn, og af Selvs eierbønderne? I Gjensvar herpaa fulde Man melde til Efterretning at, da den 22de eg 24de § i Forordn. af. 23de Jan. 1739 nøje bestemmer, hvad af Skoledistrictets Beboere ved en Stoles ny Bygning og dens Reparation kan fordres, og famme 24de § stielner imellem dem, der give Halm til Zag, kline Væggene, holde Diger om Kaalhaven samt Brenden vettige, og dem, som Stelen byate, der have at reparere al auden Breftfældigh-s, benævnte i 22 de § til Matérialier af Tommer, Bræder, Borde, Banke, Jern med videre og Arbeidsløn, bvordeb Lovgivningen sy nes at have taget Hensyn til de Materialier, ever hvitte en Fæstebonde selv, efter fit Fæstebrev, er raadig, men fritaget ham for Leverancen af andre Materialier: Saa bor Omkostninger paa Skolers Vedligehol delse lignes paa Hartkornets Eiere, for saavidt Sams me ikke ved benævnte Forordning af 23 de Jan. 1739 enten med fornodne Materialiers Kjørsel eller med Gang (d) Bortfaldet for Sjelland zc. ved Regt. (ib.) 10 Oct. 1806, §§ 51 55, men ordlydende her aftrykt som tienende til Regel for Jydiant, indtil ogsaa des faact Reglement.<noinclude><references/></noinclude> o6dv5u0t6jr2j1pgy9mng6mgygpomu2 104 97609 352611 232101 2026-03-29T18:55:46Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352611 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>nifen og søgte at indgyde fin Son famme Eilbeieligbed; ban sendte ham til ifieur, for paa Collegiet der at fortsætte fine Studier. Hans biide Characteer, vedholdende Flid og hurtige Fremskridt, erhvervede ham alle fine læreres Agtelse og Benfab, da han ved Faderens Dod var uden Formue og Sjelpemidler. Hertugen af Bourbon, en Belynder af Faderen, tom nu Sennen til hjelp. For at fiffre fig en rolig og uafhængig Tilværelse og tillige Bribed at følge fin Lyft til Bidenskaberne, vilde de la Caille opofre fig til den geistlige Stand og begyndte fit theologiffe Cursus. Men paa famme Tid vendte ban fin Opinærksomhed paa Aftronomien, og, uagtet Bonkeligheden af uden Lærer, uden Instrumenter og uden Beger at faffe fig Kundskaber, havde han dog i fit 23 Aar gjort Fremskridt i Astronomien, som maatte væffe Forundring. Dan overførte den geometriske Mand i den skolastiske Philosophie og selv i Theologien, hvis Sprog han vilde forandre og behandle dens Sætninger paa Euclides, hans yndlingsforfatters, Maade. Ved den første Prøvelse, han maatte underfaßte fig, bavde han allerede alle Stemmer, da Bicefangleren, en gammel, til den gamle Stoles Spidsfindigbeder vant Doktor, faldt paa at forelægge Candidaten een af bine tomme Sporgsmaal, bvorover man alerede begyndte at spotte. D. la Caille svarede med en saa ubetænksom Frimodighed, at den derover fornærmede gamle Pedant vilde nægte ham Maniftertittelen, som han dog ved de andre Eraminatorers Medvirkning erholdt. Denne Uret. færdighed var til Fordeel for Widenskaberne; thi den bestemte de la Caille til ganeffe at forlade Theologien. Jacques Cassini modtog bam og gas bam Bolig paa Observatoriet. Maraldi Fienkede bam fit Benfab, og det følgende Aar opmaalte dei SelfabFranke igs Keyser fra Nantes til Bayonne. Den Noiagt ghed og Færdighed, som han viste herved, gjorde at man fandt ham værdig at deeltage i Meridianens Opmaaling, boormed man nu begyndte at beffieftige fig. Han begyndte dette fore Arbeid den 30 April 1739 og bavde samme Nar fuldført alle Triangler fra Paris til Perpignan. I fin Fraværelse blev han faldet til ten mathematike lærestol i Collegium Mazarin, og dette nye Embede forbalede Forte sættelsen af Middagslinien i den nordlige Deel til Efters aaret. Efter fin Tilbagekom beviste ban af fine Jagttagelser, at Graderne tage til fra Equator til Polerne, en Slutning, der var gandske modsat den, man havde uddraget af de gamle Maalinger. Hans geometriske, mechanife, astronomiske og optiske Afhandlinger bevise, med bvilken Flid ban forestod fit Embede som Profeffor, hans Ephemeridee og de talrige og sigtige Memoirer han overgav Akademiet, Hans Beregninger over Formørkelser til 1800 Aar i den førke Udgave af art de verifier les dates, bevise, med bvilken Iver ban fortsatte fine astronomiske Urbeider. Han<noinclude><references/></noinclude> dzmewykloug2bi4zhkf40umszju3n37 104 97615 352612 336005 2026-03-29T18:55:46Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352612 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>og Jurisprudens havde været hans Hovedstudier, men alerebe tidlig havde han udviklet fit poetike Genie, thi før fit 14de Mar free han sit første Skuespil, El carro del cielo. Hans Talent for dette Slags Poesie og maaffee tillige hans rige Opfindelsesaand for festlige Anstalter Kaffede ham snart Benner og Belyndere. Abillige Store ved Hoffet toge sig af ham og aabnede hans Calenter en værdig Bane. Ei tilfreds hermed traadde han ind i Militairfanden og viste fig med udmærkelse i Mailand og Nederlandene. 1636 faldte Philip den 4de ham tilbage til Hoffet og udnævnte ham til Ridder af St. Jago Ordenen, hvorfor han ansaae det for Pligt at giore Feldttoget i Catalonien med. Mod Forvent ning blev Freden snart sluttet og Calderon vendte tilbage til den Beskjeftigelse, der alerede havde gjort hans Navn bes rømt. Hoffet udmærkede ham ved Naadesbeviisninger, gav bam en Maanedlig Pension af 30 Escudos de Oro, men holdt tillige hans Talent i uafbrudt Wirksomhed. Han bavde den Fornoielse at see Monarken, der anvendte mere paa Theatret end nogen af hans Forgjengere, ingen Omkostninger sparede for at opføre Calderons Skuespil med al mulig Pragt. Efterat han i 10 Nar havde arbeidet uafladelig for Theatret og Kirken, fik han Tilladelse at træde i den geistlige Stand. 1653 blev han ansat som Capellan ved den erkebiskoppelige Kirke i Toledo uden dog at opgive fine forrige Beskjeftigelser. Men, da dette Embede holdt ham alt for langt fra Hoffet, fik han tillige 1663 en Plads ved det kongelige Hofcapel og en Vension. Hans Rygte forøgede hans Indkomster meget, da flere af Spaniens vigtigste Stæder udbade sig af ham Forfærdigelsen af Autos sacramentales (Stykker, der brugtes ded Christi Legems Procesfioner). Paa disse anvendte han megen Flid og fordunklede virkelig alt hvad der forhen var forfattet i dette Jag. Han fatte selv fortrinlig Bærd paa disse, hvilket man fan see af folgende Omstændighed. Boge handlerne solgte andre Forfatteres Arbeider som Calderons Bærker, hvorfor Hertugen af Veragua bad ham om en fuldstændig Fortegnelse over bans Stykker. Calderon sendte ham blot en Fortegnelse af fine Autos og skrev: "Det var vist nok fornærmeligt, at man til hans egne feilfulde Arbei der endnu lagde Fremmedes, og saaledes forvandskede hans Stykker, at han selv kun fjendte dem af Eitelen; dog vilde han ved de verdslige Stykker ei gjøre flere Omstændigheder end Boghandlerne. Kun de geiftlige vare bam for Religios nens Skyld mere vigtige". I alle Calderons Værker er. fiender man en poetik Genius, og om ban og i Opfindelses Rigdom staaer tilbage for Lope de Vega, saa overgaaer han ham i udførelsens Fiinhed, Felelsens Adel og passende udtryk. Bift nok ville vi ofte finde noget, der er fremmed foe vor Tænke og Synsmaade, men langt oftere finde vi Leiligs bed til at beundre Digteren som uovertræffelig. Hans Feil<noinclude><references/></noinclude> oqfk9ossbqy04rociwhzlje3cccoml8 104 97745 352613 338676 2026-03-29T18:55:47Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352613 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>lod ham Hænderne binde paa Ryggen og Drengene med Widsteslag drive ham tilbage til Byen. Denne Høimodighed bevægede Faliskerne til at antage den romerske Feldtherres Betingelser og overgive fig. Senatet tillod Camillus at bestemine de Overvundnes Skjebne. Jstedet for at give Staden til Priis for Plyndring, lod Camillus sig noie med, at den betalte hans Soldater den tilgodehavende Sold, men herved formerede han fine Fienders Antal. Allerede forhent havde Camillus modsat sig det Forslag, at befolke Beii med Halvparten af Roms Borgere; han gjorde det ogsaa nu, da dette Forslag fornyedes. Som Interrer maatte han kjæmpe mod alle Hadets Forfølgelser. Folketribunen Lucius Apuleius anklagede ham for at have understukket Endeel af Byttet. Camillus, som forudsaae fin Forviiening, gik frivillig fra Rom, omendejonöt hans Venner tilbøde fig at betale den affordrede Sum for ham. Men selv disse hans Benner erklærede, at de ei kunde andet end stemme for hans Fors dømmelse. Denne foregik i hans Fraværelse. Mindre høis modig end Aristides i samme tilfælde skal Camillus have bedet Guderne at tvinge hans utaknemmelige Fædreneland til Fortrydelse. Dette Ønske blev hørt. Den gallie Anfører Brennus (see denne) havde bemægtiget sig Rom med Undtagelse af Capitolium. Camillus, der vedblev at elske fit Fædreneland og dengang opholdt sig i Ardea, bevægede denne Stads Indbyggere til at følge sig, gjorde et Angreb paa de sorglose Galler og slog dem. Nomerne, som efter Nederlaget ved Allia tildeels havde trukket sig til Veii, opfordrede Camillus til at sætte sig i Spidsen af dem, men han erklærede, at han kun vilde modtage Overanførselen, naar det romersk Folk, samlet i Centurier, overdrog ham samme; ved det romerske Folk foritos han Capitoliums Forsvarere. Pontius Cominius havde Mod og Lykke nok til at udføre dette Budskab. Eenstemmig valgt til Dictator ilede nu Camillus i Spidsen af 40,000 Mand til Capitoliums Undsætning, da man just der var i gærd med at fjobe Gala Terne bort for 1000 Pund Guld. Camillus vilde ei erkjende dette Forlig. "Med Jern, raabte han, ei med Guld, fris Zjøber Rom fig". Det kom til Kamp og de slagne Gallier forlode deres Leier om natten. Camillus indhentede dem Den følgende Dag og erholdt den fuldkomneste Seier. Ingen undkom: triumpherende drog Camillus ind i Rom under Fol- Fets og Hærens Jubelskrig, der hilsede ham med Navnet Romulus, Fædrenelandets Fader og Roms anden Stifter. Men Staden var forvandlet til en Affete, og Tribunerne fornyede det Forslag at udvandre til Weii, idet de tillige søgte at vække Folkets Bekymring i Henseende til Camillus's Magt. Senatet tilintetgjorde dog deres Hensigt og Camil- (us beholdt Dictaturet. Rom blev igjen opbygget, men<noinclude><references/></noinclude> rcz8g4bi4t1u5nhpdbqikquj1brns1l 104 98669 352614 232153 2026-03-29T18:55:47Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352614 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>øvrige. Capellet har ogfaa Sangere og Sangerinder. Disse tunde igjen være Solosangere og Chorfangere, hvilke fidste altid fynge i Forening med de andre. I Spidsen af Selskabet staaer Capelmesteren, hvis Forretning det er at staffe Stykker til Opførelse, som han enten selv har componeret eller ladet componere; han mage sørge for at Stykkerne indstuderes og have Directionen ved Opføs relsen. Da Capelmesteren selv maae være Componist, ee det nødvendigt at han har studeret Compofitionen, hvilket almindeligt steer i Italien, hvor Musikken heldigst, er uddannet. Han maae desuden theoretisk i det minste tiende Brugen af hvert enkelt Instrument, for at hans Compos sitioner ei tulle indeholde noget, hvis udførelse vilde være umulig eller for vanskelig for et eller andet Instrument. 3 den nyere Tid har Gapelmesteren begyndt at styre Opførelsen meb Factstokken. Bed Opførelsen saavelsom ved de fores gaaende Prøver har Capelmesteren Partituren for sig, hvori hver enkelt Stemme saavel Musikanternes som Sangernes indeholdes. Af denne Partitur styrer han for det meste Sangen og overlader Capellets Unførsel almindelig til Cons certmesteren. I Italien kaldes enhver Tonesætter ved en Kirke, et Theater, eller Conservatorium Capelmester. Capello (Bianca), nedftammede fra en anseelig adelis Familie i Benedig, og blev ved besynderlige hændelser Frants 2den af Medicis anden Gemalinde. En ung Florentiner ved Navn Pietro Buonaventuri, som lærte Handelen paa sin Slægtning Salviatis Contoir, begyndte 1564 en Intrigue med Bianca, der faa meget hellere overgav sig. til sin Tilbøjelighed, da Buonaventuri fortalte hende han var en Slægtning af Salviati og stod i handelsforbindelse med ham. De havde flere natlige Sammenkomster med hinanden, og da de frygtede for at blive opdagede flygtede de fra Venedig. De toge Huset Capellos kostbareste Juveler med fig. Dette Tyverie bragte Biancas Slægtninge i den yderste Forbittretse. De paastode den hele venetianske Adel var fornærmet i dem og udvirkede en Befaling af Senatet at forfølge Pietro, med en Priis af 2000 Dukater for den som dræbte ham. De sendte endog Snigmordere efter ham til Florents, hvorhen han havde begivet sig med sin Elstede. Bed denne Tid regjerede endnu Cosmus ifte, men tjes af Regjeringen havde han overdraget alle Forretninger til fin Son Francesco (Frants), hvis Character var endnu mørkere og grusommere end hans egen. Francefco fulbe formales med Erkehertuginde Johanna af bfterrig, men hendes Stolte hed og Kulde kunde ei indgyde ham nogen Kjerlighed. Buonaventuri gav sig frax efter sin Ankomst under Francescos Beskyttelse og taalte den neieste Forbindelse mellem Prinde<noinclude><references/></noinclude> ptdaxvwjxc3wmmiq1vmamhfbgxe5bgf 104 98679 352615 249394 2026-03-29T18:55:48Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352615 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Metaphysik og naturhistoriske kundskaber, og kunne tjene som interessante Beviis, paa hvilke Afveie den menneskelige Wanb kan tomme. Hans Rygte som Lage var saa stort, at Primas af Skotland, der i 10 Xar havde været syg og fors gjeves raadspurgt Kongen af Frankerigs og Keiserens Læger, kaldte ham til sig. Virkelig curerte Cardano denne Prælat. Som Mathematiker har han og nogen Fortjeneste. Hans Liv blev paa mange Maader foruroliget, ikke alene ved hans Fienders Angreb, men og ved hans egne Lafter, som man tan see af det Billede, han selv udkaster i sit Værk: De vita propria. Hans Frimodighed heri gaaer saa vidt, at de som have bedømt ham med Skaanfel, have været nødte til at antage, at han har havt Anfald af Banvid. Han døde sandsynlig ved 1576. Hans samtlige Værker, hvis Antal beløber sig til meer end 50, ere udkomne i Lyon i 10 Foliobind 1663. Cardinaler kalder man Medlemmerne af et geistligt Collegium af 70 personer, som vælge Waven blandt dem selv og forresten dele Megjeringens Bestyrelse med ham. De bes stade af 6 Biskopper, 50 Præster og 14 Diaconer. Hver af dem fører Navn af en Kirke i Rom eller i Pavens Distrikt, hvoraf han, drager Indkomsterne iftebet for Løn. Ingen Cardinal tør uden Difpenfation fjerne sig fra sin Kirke; dog blive ogsaa ofte udenlandske Fyrster og Biskopper ude næynte til Cardinaler. De have Kang med Fyrster. De være en høired Hue og over den en hat med nedhængende Silkesnorer, ved hvis Ender ere heftebe vafter og have et Slags Præstekjol, der ligesom Hatten enten er heirød, rosens farvet eller violet (see Conclave). Carga, Fortegnelse over Kjøbmandsvarer, hvormed. et Sib er labet, ofte ogsaa Ladningen selv. Cargador, en Mægler, der søger Ladning for en Kjøbmand, eller gjør ham bekjendt med Barers Unkomst. Cargo kaldes den, som antages af Eierne, for at bestyre Salget af Ladningen og igjen inbfjøbe en nye Ladning paa det Sted, hvor Skibet er bestemt hen: deraf Super: Cargo, Under- Cargo. Care gaison, en Skibstadning, som en Kjøbmand sender til frema mete Lande for at fælges. Caricatur, et af det Italienske laant Runftudtryk, af caricare, overlasse, overdrive. Garicatur er følgelig - efter Etymologien, en Fremstilling, hvori Dele, Egenskaber og Kjendemærker overdrives ved Mængde eller Størrelse. Ved den Contraft, som herved fremkommer, blive de for det Meste latterlige, og deraf kommer det at man ved Caricas turer først og fornemmelig ta:fer paa det Latterlige. Dog gives der ei blot latterlige, men og frækkelige Caricaturer.<noinclude><references/></noinclude> gan09xuw3bblzdfctt2gqjv6xc6wpf5 104 99365 352329 352287 2026-03-29T13:15:50Z Uforbederlig 4012 flere links 352329 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" /></noinclude>{{nop}} <div style="line-height:250%; border-bottom:none; font-size:250%; text-align:center">Indhold</div> {{streg|10em}} <section begin="indhold1852"/>{{Dotted TOC page listing|||Pag.|symbol=&nbsp;}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender_for_Danmark_1852#3|Forord]]|3}} {{Dotted TOC page listing||Kalender-Aphorismer etc., samlede af {{sp|[[Forfatter:Erik Bøgh|E. Bøgh]]}}|6}} {{Dotted TOC page listing||Genealogi: a. Det danske Kongehuus|18}} {{Dotted TOC page listing||{{ditto|Genealogi:|10|&nbsp;}} b. Udenlandske Regenter|19}} {{Dotted TOC page listing||Statsraaadet|21}} {{Dotted TOC page listing||Fremmede Magters Gesandter ved det danske Hof og Consuler i Kjøbenhavn og Helsingør|22}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#24|Med Prinds Christian af Glücksborgs Portrait]], af {{sp|H. P. Holst}}|24}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#27|Danmarks Riges Grundlov]], af {{sp|[[Forfatter:Carl_Ploug|C. Ploug]]}}|27}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#38|"Der er Forskjel"]], af {{sp|[[Forfatter:Hans_Christian_Andersen|H. C. Andersen]]}}|38}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#41|Vor Herres Renter]], [Digt] af C. J. Brandt|41}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender_for_Danmark_1852#46|Første Jægercorps' Kamp ved Sollbro d. 24de Juli og Forceringen af Broen d. 25de Juli 1850]], af {{sp|W. Holst}}|46}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#55|Fest-Sang til Landsoldaten]], [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Hans_Christian_Andersen|H. C. Andersen]]}}|55}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender_for_Danmark_1852#56|Om Fyrtaarne]], af {{sp|C. F. Grove}}|56}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender_for_Danmark_1852#69|Danske Ordsprog]]|69}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender_for_Danmark_1852#70|Ludvig Holbergs Statuette]]|70}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender_for_Danmark_1852#72|Erik og Abel]], af {{sp|Ludv. Chr. Müller}}|72}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#76|Guldvægten]], [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Erik Bøgh|E. Bøgh]]}}|76}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#77|Fiirskillingen]], [Digt] af {{sp|C. J. Brandt}}|77}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender_for_Danmark_1852#79|Gammel-Estrup]], {{sp|Tyge Becker}}|79}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#89|Et Barns Drøm om en Stierne]], Efter Charles Dickens ved {{sp|J. C. Magnus}}|89}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender_for_Danmark_1852#92|Den danske Marine]]|92}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#95|Den tappre Landsoldat]], [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Nikolai_Frederik_Severin_Grundtvig|N. F. S. Grundtvig]]}}|95}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#98|Vagtpassiar]], af {{Lb|-r}}|98}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#106|Hymne til Freden]]. [Digt] af {{sp|H. P. Holst}}|106}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender_for_Danmark_1852#107|Om Boligerne paa Island]]|107}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#109|Sukket i Skoven]]. efter det Svenske [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Erik Bøgh|E. Bøgh]]}}|109}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#111|Verdens deiligste Rose]], {{sp|[[Forfatter:Hans_Christian_Andersen|H. C. Andersen]]}}|111}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#113|Oscarshal]], [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Carl_Ploug|C. Ploug]]}}|113}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender_for_Danmark_1852#115|Biskoppens Drab]], af {{sp|Tyge Becker}}|115}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#122|Ole Skeje]], [Digt] af {{sp|C. H.}}|122}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender_for_Danmark_1852#125|Om Hestenes Forspænding]]|125}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender_for_Danmark_1852#128|Om Forbedringer i Agerdyrkningen]], af {{sp|B. S. Jørgensen}}|128}} {{Dotted TOC page listing||[[Folkekalender for Danmark 1852#142|Hilsen til Aaret 1852]], [Digt] af {{sp|[[Forfatter:Erik Bøgh|Erik Bøgh]]}}|142}} {{streg|10em}} <section end="indhold1852"/><noinclude><references/></noinclude> 9hv57hexw6oo1uslm5oo97y69atkx7z 104 99370 352358 333465 2026-03-29T18:37:28Z MGA73bot 792 Retter uben-varianter 352358 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>-ac T. 1. 8. 2. 2. 3. S. 4. M. 5. T. 6. D. 7. T. 8. F. 9. 2. 10. S. 11. April. Uhret og Narren. et første træffes daglig op, Den Anden ligesaa, Og naar man har besørget det, Saa kan de begge gaae. M. 12. 2. 13. D. 14. T. 15. F. 16. 2. 17. S. 18. M. 19. T. 20. D. 21. T. 22. .23. 2. 24. S. 25. M. 26. T. 27. D. 28. T. 29. F. 30. Samtale. Peber Er det ikke mærkeligt! Jeg havbe lagt Rartofler i min have og troede, at der stulbe somme Kartofler igien Pyt! Hvad troer Du der som? band. Ingenting maaffee? Peber. Jo Noget som ber rigtignot. Der som Sviin. men Strotanker. Erfaring uden Klogskab er kun en Blind, der gaaer paa en bekjendt Vej. Klogstab uden Erfaring er dog en Seende paa en ubekjendt Vej.<noinclude><references/></noinclude> ald3zkqo88s7zumqq4t0p4kz3gox6jm 104 99376 352359 335527 2026-03-29T18:37:35Z MGA73bot 792 Retter uben-varianter 352359 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>F. 1. 2. 2. S. 3. M. 4. T. 5. D. 6. 2. 7. F. 8. L. 9. S. 10. M. 11. T. 12. D. 13. T. 14. F. 15. 2. 16. S. 17. October. Culturen stiger! rettenaars-Herrer og Tyveaars-Drenge, Trebveaars-Oldinger, Børn paa Halvtreds, Otteaars-Damer og Tolvaars-Coquetter, Jomfruer midt i den tredie Snees Verden gaaer frem med forbausende Skridt, Drivhusculturen kan bringe os vidt! - En heldig Bending. En Feldtpræst var buden til Middag hos fin General, men glemté Judbydelsen. Da han Dagen efter indfandt sig for at und stylbe Forsommelsen, var Generafen vred og vendte ham Ryggen uden at høre ham. Da udbred Præsten: Jeg taffer Hr. Generalen for Deres Overbarenhed! Jeg feer at De har tilgivet min Glem somhed og endnu betragter mig som Ben.“ Ovoraf feer De bet?“ spurgte Generalen. De vender mig Ryggen“ svarede Præsten-og ben vender De jo aldrig mod en Fiende.“ Saa gik Breden over. M. 18. T. 19. D. 20. T. 21. F. 22. 2. 23. S. 24. M. 25. T. 26. D. 27. T. 28. F. 29. 2. 30. S. 31. Strotanker. Den, der troer, at han kan undvære Andre, bebrager sig slemt, men Den, der troer, at Andre ikke kunne undvære ham, bedrager sig endnu værre. Intet forhindrer os saameget fra at være naturlig, som Lysten til at synes det.<noinclude><references/></noinclude> anbfmbb3ggnqmxbrw4xusspep1ybi6w 104 99377 352360 335528 2026-03-29T18:37:40Z MGA73bot 792 Retter uben-varianter 352360 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>M. 1. T. 2. D. 3. T. 4. F. 5. L. 6. S. 7. November. Venskab og Fjendskab. Kampens Stund at staae foruden Ven, Det kan den Gjæveste, den Bedste hænde, Men vist er det: En staffels Bjalt er Den, Som ikke har saameget som en Fjende. M. 8. T. 9. D. 10. 2. 11. F. 12. 2. 13. S. 14. M. 15. T. 16. D. 17. T. 18. F. 19. 2. 20. Frisind.. Gud hielpe os for den Constitution, vi har faaet !" fagde for nylig en Bonde. Det hedder, at der skal være Frihed i Landet, og faa ter jeg ikke engang banfe min egen Tjenestefarl.“ Bondens Gobbejer skal ogíaa have beklaget sig over, at Friheden blev mindre og mindre, og Karlen, der havde et godt Die til Bogterbrengen, fagde ogfaa: Gud give her var Frihed i Landet!“ Drengen var den Eneste, ber raabte: Constitutionen leve! Han havde kun Hunden under sig, og den kunde han prygle faameget, han vilde. S. 21. M. 22. T. 23. D. 24. T. 25. F. 26. 2. 27. S. 28. M. 29. Strotanker. Mobgangen knuser de smaa Sjæle, men styrker de store, ligesom Vinden slukker Lyset, men oppuster Ilden. Vil Du vide, hvor stor en Nar Nogen er, saa ros ham. T. 30.<noinclude><references/></noinclude> f01cpmir0i4szo6rs615wwve5uy42ff 104 99379 352332 333303 2026-03-29T13:24:27Z Uforbederlig 4012 formatering 352332 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||18||}}</noinclude><div style="text-align:center"> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;">Genealogi.</div> {{streg|5em}} <div><big>Det danske Kongehuus.</big></div> Kong Frederik VII. til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, fød d. 6 October 1808, fuccederede d. 20 Januar 1848. Faders Ente: Enkedronning Caroline Amalie, Prindsesse af Slesvig-Holsteen- Sønderborg Augustenborg, sød den 28 Juni 1796, formælet 22 Mai 1815, Ente efter Kong Chr. VIII. siden d. 20 Jan. 1848. Faders Sødstenbe: 1. Louise Charlotte, fød 30 October 1789, form. 10 Novbr. 1810 med Wilhelm, Landgreve og Prinds af Hessen-Cassel, fød d. 24 Decbr. 1787. Børn: 1. Marie Louise Charlotte, fod 9 Mai 1814, form. b. 11 September 1832, med Friedrich August, Prinds af Anhalt-Dessau. 2. Louise Wilhelmine Frederikte Caroline Auguste Julie, fød d. 7 September 1817, form. d. 26 Mai 1842 med Hans Heihed Christian, Prinds af Slesvig-Holsteen- Sønderborg Glücksborg, fød d. 8 April 1818. Børn: a) Christian Frederik Wilhelm Carl (fød d. 3 Juni 1843.) b) Alexandra Caroline Marie Charlotte Louise Julie (fød d. 1 Decbr. 1844.) c) Christian Wilhelm Ferdinand Adolph Georg (fød d. 24 Decbr. 1845.) d) Maria Sophie Frederikke Dagmar (fød d. 26 Novbr. 1847.) 3. Friedrich Wilhelm Adolf Georg, fød d. 26 Novbr. 1820. Enkemand efter Alexandra, Storfyrstinde af Rusland. 4. Augufte Sophie Frederikke Marie Caroline Juliane, fød b. 30 October 1823.<noinclude><references/></noinclude> a2td53qrdzr8b8tx4roa1lknisuwj8p 352333 352332 2026-03-29T13:26:52Z Uforbederlig 4012 fejlagtig div fjernet 352333 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||18||}}</noinclude><div style="text-align:center"> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;">Genealogi.</div> {{streg|5em}} <big>Det danske Kongehuus.</big></div> Kong Frederik VII. til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, fød d. 6 October 1808, fuccederede d. 20 Januar 1848. Faders Enke: Enkedronning Caroline Amalie, Prindsesse af Slesvig-Holsteen- Sønderborg Augustenborg, sød den 28 Juni 1796, formælet 22 Mai 1815, Ente efter Kong Chr. VIII. siden d. 20 Jan. 1848. Faders Sødskende: 1. Louise Charlotte, fød 30 October 1789, form. 10 Novbr. 1810 med Wilhelm, Landgreve og Prinds af Hessen-Cassel, fød d. 24 Decbr. 1787. Børn: 1. Marie Louise Charlotte, fod 9 Mai 1814, form. b. 11 September 1832, med Friedrich August, Prinds af Anhalt-Dessau. 2. Louise Wilhelmine Frederikte Caroline Auguste Julie, fød d. 7 September 1817, form. d. 26 Mai 1842 med Hans Heihed Christian, Prinds af Slesvig-Holsteen- Sønderborg Glücksborg, fød d. 8 April 1818. Børn: a) Christian Frederik Wilhelm Carl (fød d. 3 Juni 1843.) b) Alexandra Caroline Marie Charlotte Louise Julie (fød d. 1 Decbr. 1844.) c) Christian Wilhelm Ferdinand Adolph Georg (fød d. 24 Decbr. 1845.) d) Maria Sophie Frederikke Dagmar (fød d. 26 Novbr. 1847.) 3. Friedrich Wilhelm Adolf Georg, fød d. 26 Novbr. 1820. Enkemand efter Alexandra, Storfyrstinde af Rusland. 4. Augufte Sophie Frederikke Marie Caroline Juliane, fød b. 30 October 1823.<noinclude><references/></noinclude> 4ft65kawzkmry52c5w4x8cmtc21bf8l 104 99380 352621 335474 2026-03-29T18:55:52Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352621 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||19||}}</noinclude>2. Arveprinds Frederik Ferdinand, fød d. 22 Novbr. 1792, form. b. 1 August 1829 med Caroline, Prindsesse af Danmark. Bedstefaders Brodersøns Enke: Entebronning Marie Sophie Frederikke, Prindsesse af Hessen-Cassel, fød b. 28 October 1767, form. b. 31 Juli 1790, Ente efter Kong Frederik VI. fiben 3 Decbr. 1839. Døttre: 1) Caroline, fød d. 28 October 1793, form. med Arveprinds Frederik Ferdinand. Anhalt Bernburg. 2) Wilhelmine Marie, fød d. 18 Januar 1808, form. b. 19 Mai 1838 med Carl, Hertug af Slesvig Holsteen - Sønderborg-Glücksborg, fød b. 30 Septbr. 1813, succ. 17 Febr. 1831. Udenlandske Regenter. Hertug: Alexander Karl, f. 2. Marté 1805, reg. f. 24. Mart6 1834, gift 30. Det. 1834 med Friederike Karol. Juliane af Sledv. Holft. Glüdeborg, f. 9. Oct. 1811. Anhalt Dessau. Hertug: Leopold Friederid), f. 1. Det. 1794, reg. f. 9. Aug. 1817. Leopold Friederich Franz Nicolaus, Arvebertug, f. 29. April 1831. Bald en. Storhertug: Karl Leopold Friederich, f. 29. Aug. 1790, reg. f. 30. Marte 1830. Subvig, Arvestorbertug, f. 15 Aug. 1824. Baiern. Konge: Mar. 11. Jofeph, f. 28. Nov. 1811, reg. f. 20. Marte 1848, g. 12. Oct. 1842 m. Prindsesse Marie af Preussen. Kronprinds: Ludvig, f. 25 Aug. 1845. Belgien. Konge: Leopolb 1. Georg Christ. Frieb., f. 16. Dec. 1790, reg. f. 21 Juli 1831, g. 9. Aug. 1833 m. Louise Marie. Leopold Ludvig Philipp Maria Bictor, Kronprinde, hertug af Brabandi, f. 9. April 1835. Brafilien. Keiser: Don Pedro 11, f. 2. Dec. 1825, reg. f. 7. April 1831. g. 4. Sept. 1843 med Prindiesfe Therefe af Neapel, f. 14. Warts 1822. Dom Pedro Alphonso, Kronprinbé, f. 19. Juli 1848. Brunsvig. Hertug: Aug. Ludvig Wilhelm Maxim. Fried., f. 25. April 1806, reg. f. 25. April 1831. England, f. Storbritanien. Frankrig. Republikens Præsident: Napoleon Lubv. Carl, f. 20. April 1808. f. 2. Dec. 1848. Grafenland. Ronge: Otto L, f. 1. Juni 1815, reg. selvft, f. 25. Jan. 1833, g. 22. Nov. 1836 m. Marie, Prindsesse af Holst.-Oldenborg. Hannover. Ronge: Ernst Auguft (vertug af Cumberland), f. 5. Juni 1771, reg. f. 20. Juni 1837. Georg, Kronprinde, f. 27. Mai 1819. bedien Casfel. Kurfurste: Friederich Wilhelm I., f. 20 Aug. 1802, reg. f. 20. Rov, 1847, 9. m. Gertrude, Grevinde af Echaumburg, f. 18. Mai 1806. Hessen og ved Rhinen (Darmstadt). Storhertug: Ludvig 111., f. 6. Juni 1806, reg. f. 16. Juni 1848, g. 26. Sept. 1833 med Mathilde af Baiern. Holfteen Dibenborg. Storbertug: Paul Frieb. Auguft, f. 13. Juli 1783, reg. f. 21. Mai 1829. Nicolaus Frieb. Peter, Arvestorhertug. f. 8. Juli 1827. Rirfeftaten. Bave: Pius IX. (Joh. Maria Greve af Mastai-Ferretti), f. 13. Mai 1792, valgt 16. Juni 1846. Medlenborg-Sowerin. Storbertug: Frieberid Franz, f. 28. Febr. 1823, reg. f. 7. Warte 1842, g. 3. Nov. 1849 med Augufte af Reuss-Schleiz. Medienborg-Strelig. Storhertug: Georg Frieb. Karl Jof., f. 12. Aug. 1779, reg. f. 6. Nov. 1816, g. 12. Aug. 1817 med Marie af Hessen-Cassel. Arvestorh., f. 17. Oct. 1819. - Frieberich, 2*<noinclude><references/></noinclude> rmvm05z3blbc94geq3jx1m8843vaunk 104 99382 352330 333504 2026-03-29T13:19:56Z Uforbederlig 4012 formatering 352330 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||21||}}</noinclude><div style="text-align:center"> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;">Statsraadet</div> bestaaer af Hs. Majestæts Ministre, hvilke ere:</div> Premierminister. Hs. Erc. Geheime-Conferentsraad Adam Wil: helm Grev Moltke, til Grevffabet Bregentved, Ridd. af Elephantordn., (S. K."), (D. M.), Ridd. af Seraphimerordn. Præfident i Statsraadet. Ubenrigsminister. H8. Exc. Geheime Conferentsraad Chriftian Albrecht Bluhme, (S. K."), (D. M.) (ad interim.) Indenrigsminister. Hs. Ere. Geheime-Conferentsraad, Kammer herre Frederik Ferdinand Tillisch, Ridd. af Elephantordn., (S. K.'), (D. M.), Stort. af Nordstjernen. Finantsminister. Kammerherre Wilhelm Earl Eppingen Grev Sponned, (S. K.") Justitsminister. Generalauditeur, Dr. juris Anton Wilhelm Scheel, (C.) (D. M.), Ribb. af den Norske St. Olafsorb. 3. Cultusminister. Prof., Dr. phil. Johan Nikolai Madvig, (C.). Krigsminister. Generalmajor, Kammerjunker Carl Julius Flens borg, (C.) (D. M.), Ridd. af den Russ. St. Annaord. 2, og af den Svenske Sværbord. 2. Marineminister. Kammerherre, Capitain i Søetaten, Earl Edvard van Docum, (R."), (D. M.), Ribd. af Wreslegionen 5., og af den Franske Orben pour le mérite milit. 3. Minister for Slesvig. Hs. Exc. Geheime-Conferentsraad, Kam merherre Carl Emil v. Bardenfleth, (S. K."), (D. M.) {{streg|10em}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> ngfsdemmydl4hysdp3n0bo9zrgi0f1z 104 99383 352331 335480 2026-03-29T13:22:03Z Uforbederlig 4012 formatering 352331 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||22||}}</noinclude><div style="text-align:center"> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;"> Fremmede Magters Gesandter ved det danske Hof</div> <big>og Consuler i Kjøbenhavn og Helsingør.</big></div> {{streg|5em}} Belgien. Brasilien. Frankrig. Grækenland. Holland. Hannover. Oberstlieut.: Napoleon Alcindor Beaulieu. Ribb. af Leopoldsordn., Comm. af den Sachs-Ernest. Huusorden, Comm. af Benoit d'Avis Dron., Ridd. af den rode Drns Orden. Ministerrefibent. E. Jpfen, Conful i Kjøbenhavn. u. E. Marcussen, Coniul i Helsingor. Ridder: José Sebastiao Alfonfo de Carvalho (C), Ribb. af Chriftusordn. og af Norbstfernen, Chargé d'Affaires og General conful. 3. A. . Garrigues, Viceconsul i Riebenhavn. F. F. Petersen, i Helsingør. Adolphe Dotézac, (S. K.), Dfficeer af Ereslegionen, Comm. af den Spanske Carl lil's Drd., overord. Gesandt og befuldm. Minister. Du Chesne de Bellecourt, Legationsfecretair. (R.) M. A. Besselier, Cancellist ved Gesandtskabet. G. A. Bosferont d'Anglade, Conful i delfinger.i E. Pierrugues, Vice-Consul i helsinger. H. E. Carey, Consul i Helsingor. Ridder: Evert Marius Abrian Martini, (C), Comm. af ben nederl. Loveorden og af Nordstjernen. Ministerresident. E. Eb. de Conind, Consul i Kjøbenhavn. Hansestæderne. P. M. van Alter, i belfinger. N. A. Fenwid, Generalconiul i Riøbenhavn. E. Westerhofbt, Consul i Kiøbenhavn. C. 2. C. Fenwid, i helsinger. - 3. C. Dreier, Consul i helsinger. Medlenborg-Schwerin. Nordamerika.. (be forenede Stater.) Ny Granada. Oldenborg. Peru. Portugal. - . 2. Frolich, Generalconful i Riebenhavn. Walter Forward, Chargé d'Affaires. E. F. Ryan, Consul i Riebenhavn. H. J. A. Rainals, Consul i pelsingor. Wulff Levy, Conful i Kjøbenhavn. N. G. Halfier, Conful i Kiøbenhavn. 3. M. Ellah, - i Helsingor. 3. D. S. Adolph, Conful i Kjøbenhavn. Jozé Antonio Soares Leal, Comm. af Chriftusordn:, og af Bor Frue de la Conception de Billa Viçosa og Ridd. af den por tugisiske Taarn og Svardorben. Ministerresident. A. R. Schütt, Generalconful i Danmark. 3. A. 6. Garrigues, Consul i Kiebenhavn og Helsingor.<noinclude><references/></noinclude> m7r81fsgnueepqizjotcrg9925wdzh7 104 99397 352622 335464 2026-03-29T18:55:52Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352622 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||36||}}</noinclude>tage en Lov i den Form, hvori den er vedtagen af det andet, ved at sende den een Gang endnu til hvert af dem, skal der udnævnes et lige Antal Medlemmer af hvert, som skulle gjøre en fælles Indstilling om de stridige Puncter og forelægge denne for begge Thing; opnaacs ei heller derved Enighed, saa bortfalder Sagen for den Gang (§ 57). Gyldigheden af fine Medlemmers Valg afgjør hvert Thing selv (§ 58); faasnart Gyldigbeden af Balget er anerkjendt, aflægger hvert Medlem Ed paa Grundloven (§ 59), men er iøvrigt kun bunden ved sin Overbevisning og maa ikke modtage nogen Instrup fra sine Væl gere (§ 60). For at værne om Rigsdagens Sikkerbed og Uafhængig hed er det bestemt, at ingen Nigsdagsmand i den Tid, Rigsdagen er samlet, uden Samtykke af sit Thing, tør beftes for Gjæld eller fængsles og tiltales, med mindre han er greben paa ferst Gjerning; ligeledes kan Ingen uden Thingets Samtykke brages til Ansvar for fine 9ttringer paa Rigsdagen (§ 61). For at Regeringen og Rigsbagen kunne forhandle umiddelbart med hinanden og øve den tilbørlige Indflydelse paa binanden, er der givet Ministrene Adgang til Nigsdagen og Net til at yttre sig der, saa ofte de ville (§ 63), og for at Folket skal tunne controllere fine Udvalgtes Færd og følge deres For handlinger med Deeltagelse, skulle disse være offentlige, naar Rigs dagen ikke selv af særlige Grunde lader sine Døre luffe (§ 69). Efter endnu i Slutningen af det 5te Affuit at have givet enkelte Bestemmelser om Nigsdagens Indretning og forhandlingsmaade (S 64- 71) gaaer Grundloven i det sjette over til Domstolene. Den høiefte af disse er Rigsretten, der sammensættes Halvdelen af Landstbinget, Halvdelen af Høiesteret, ved Valg blandt disses Medlemmer (§ 72). Den har at paakjende de af Folkethinget mod Ministrene anlagte Sager, og kan desuden med Folkethingets Samtyffe komme til at dømme Andre, som tiltales for Forbrydelser, der ere særdeles farlige for Staten (§ 73). Jøvrigt er det foreskrevet, at den dømmende Magis Ubøvelse kun kan ordnes ved Lov (§ 74), saa at ingen overordentlige Domstole vilkaarligen kunne sammensættes; at dømmende Myndighed ikke længer tør være forbunden med Besiddelsen af visse Eiendomme, saasom Grevskaber og Friberstaber (§ 75), og at Retspleien for Frem tiben skal abstilles fra Forvaltningen (§ 76). Domstolene skulle være berettigede til at bedømme, om Øvrighedens Handlinger have været lovlige eller have overstredet Grændsen for dens Myndighed; dog skal den, der vil reise saadant Spørgsmaal, ikke derved kunne undgaae foreløbig at adlyde Zvrighedens Befaling (§ 77). Dommerne skulle ene rette sig efter Loven, og for at de ikke ved Frygt for Afsættelse skulle miste deres Uafhængighed, skulle de ikke kunne afsættes uden ved Dom eller forflyttes mod deres Villie. Men naar en Dommer bar naaet den Alder, da den aandelige Kraft almindelig begynder at flappes, skal han kunne afffebiges, bog uden at tabe i Indtægt (§ 78). Endelig skal Offenlighed og Mundtlighed, saasnart og saavidt som muligt, gjennemføres i hele Retspleien (§ 79), og i visse Slags Sager, angaaende Misgjerninger og politiske Lovovertrædelser, skulle folkelige Domstole, Edsvorneretter eller Nævninger, indføres (§ 79).<noinclude><references/></noinclude> 6vsv34oh7j9u700tm682cdtrra74ym4 104 99411 352361 335584 2026-03-29T18:37:42Z MGA73bot 792 Retter uben-varianter 352361 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||50||}}</noinclude>brænde af Kampens Hede; af Insurgenterne havde han neppe faaet Betaling, og af dem havde han vel heller ikke fordret den. Endnu et smukt Træk, ogsaa en Følge af den Disciplin, der hersker i Corpset, maa ikke forbigaaes: den Trainkudst, der kjørte Sergeant Utte til Lazarettet, syntes ikke, at han laa godt paa -Halmen i Bognen; han holdt derfor stille udenfor et Huus og laante af Folkene nogle Sengflæder, hvorpaa Sergeanten blev lagt. Da Kudsken kom tilbage fra Flensborg, holdt han atter udenfor Huset og afleverede Sengklæderne, som Eiermanden vist aldrig havde ventet at see mere, efter den Mening, der var udbredt om de Danske der i Egnen. Omtrent Kloffen 12 Middag fjørte Fjenden en Deling 12pundige Granatkanoner og en Deling 6pundige Kuglekanoner op bag et Hegn, og overvældede nu vore Jægere i og ved Gaarden med en voldsom Hagl af Kugler og Granater; den fjendtlige Tirailleurild blev ogsaa stærkere, og Alt spaaede, at der ikke skulde blive en Jæger tilbage. „Kan De holde Gaarden,“ spurgte Major Wilster Capitain Caroc; denne indsigtsfulde Officeer, der kun behøvede et Blik paa en Situa tion eller et Terrain, for stray at kunne afgive en bestemt og paa lidelig Mening, svarede: Jo! og Majoren vidste nu, at han kunde det. Capitain Caroc sendte saa mange af Mandskabet, hau kunde undvære, tilbage, for at Tabet ikke skulde blive større, end Nødvendigbeden bød, og nu lod han de Tilbageblevne buldre paa, det bedste de kunde. Imidlertid havde dog Major Wilster andraget paa at faae et Par Kanoner i Affairen, for at træffe Fjendens Kanonild fra Gaarden paa Artilleriet. Dette lykkedes fuldkomment; thi aldrig saasnart vare tvende Kanoner, under Commando af Lieutenant Falbe, begyndte at fyre, før alle Fiendens Kugler og Granater vare rettede imod dem, og saaledes Gaarden og dens Besætning forsaavidt atter uden Fare, hvis man kan falde det saaledes, naar Spidskugler uaflabelig pibe om Ørene. Denne bæftige Kanonild varede dog kun en fort Tid, hvorefter Fjenden trak sit Skyts tilbage. Major Wilster lod imidlertid 4de Compagni, der nu i 4 à 5 Timer uophørlig havde været i Jlden, afløse af 2det Compagni, under Capitain Dreyers Commando. Compagniet Caroc blev dog staaende noget tilbagetruffen, som Reserve, medens 3die Compagni forblev ved de nærmeste Hegn. Det gjaldt især, ved en velrettet Jld at holde Fienden fra Broen, og han vovede heller ikke at nærme sig, men trak sig omtrent Kl. 4 Eftermiddag heelt tilbage, idet han opgav Kampen. Man haabede nu at have Fred for denne Dag, og da Ordren lød paa først den -<noinclude><references/></noinclude> 1culok4bn2ruj057sjdzn2r90gfs25a 104 99421 352387 335454 2026-03-29T18:42:34Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352387 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||60||}}</noinclude>Klipper ligge 2 Miil fra Rams Head ude i Canalen imellem England og Frankrig og ere følgelig hoist farlige for Søfarten i Canalen, hvorfor ogsaa et Fyrtaarns Anbringelse paa dem nødvendigviis maatte være af paatrængende Vigtighed; men paa Grund af den ringe Üdftrækning, som Overfladen af den største Klippe frembyder, og paa Grund af Havets voldsomme Paavirkning, var det en vanskelig Opgave at bygge et Fyrtaarn paa dette Steb. Den første Bygning var af Tommer, construeret af Winstanley og paabegyndtes Aar 1696. Foret tændtes 1698. Man fandt imidler tib snart, at Søen brød langt høiere op paa Taarnet, end man havde gjort Regning paa, og det var ikke ualmindeligt, at Lanternen, som stod 60 Fod over Klippen, aldeles overskylledes af Bolgerne. Win- Stanley faae sig derfor nødsaget til at forbøie Taarnet saaledes, at det blev 120 Fod hoit. 3 November 1703 skulde en Hovedreparation foretages, i hvilken Anledning Winstanley med flere Arbeidsfolk tog ud til Fyret; men neppe var man kommen i Gang med Arbeidet, før en stærk Storm bortskyllede hele Bygningen og begravede Architecten og alle Arbeiderne i Bølgerne.<noinclude><references/></noinclude> b1ew28pmduixrr4z3c27rn2kkrjoxi5 104 99422 352362 333608 2026-03-29T18:37:46Z MGA73bot 792 Retter uben-varianter 352362 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||61||}}</noinclude>Manglen af et Fyr paa Eddystone medførte snart en stor Ulykke; thi tort efter Taarnets Nedstyrtning strandede Krigsskibet Winchilsea paa Klipperne, og Størstedelen af Besætningen omkom. Iffedeftomindre blev først i Aaret 1706 Bygningen af et nyt Taarn paabegyndt under John Rudyerb's Ledning. Den 28 Juli 1708 tændtes bet nye Fyr, der ogsaa var af Tømmer, første Gang og lyste stadigt, indtil hele Bygningen i Aaret 1755 fortæredes af Flammerne. Denne Bygning var forøvrigt udført med megen Dygtighed, fri for alle overflødige architectoniske Decorationer og saaledes construeret, at den frembød mindst mulig Modstand mod Bølgerne. Taarnet, der var rundt, havde en Heide af 92 Fod til Toppen af Lanternen, og Diameteren ved Fundamentet, som laa noget over Høivande, var 23 Fod. Man greb strax fraftige Forholdsregler for at reise et nyt Taarn, og Smeaton, til hvem man henvendte sig om Raad, anbefalede udelukkende Anvendelse af tilbugne Steen jom det Materiale, der baade ved dets Vægt, Styrke og andre Egenskaber bedst egnede sig for Ziemedet. Den første Steen lagdes den 12 Juni 1757, og den sidste den 24de August 1759. Taarnet blev gjort 68 Fod hoit, 26 Fod i Diameter ved Foden og 15 Fod under Carnicen. De første 12 Fod af Taarnet danner en solid Steenmasse. Fyret tændtes den 16de Oc tober 1759; men saa langt var man tilbage i den Tid i Henseende til Fyrapparater, at dette Fyrtaarn oplystes ved simple Talglys, der anbragtes i en Lysekrone. 3 1807 ombyttebes dette Apparat med argandste Lamper, stillede i parabolske Speile. Eddystone Fyrtaarn blev Mønstret for flere Fyrtaarne, der paa lignende for Havet udsatte Steder opførtes saavel paa Skotlands, som Englands og Irlands Syster. Af disse fortjene især Fyrtaarnene paa Bell-Roch, Sterryvore og Carlingford at nævnes. I Danmark fortjene Fyrene paa Skagen og Anholt som de ældste og tillige de største fortrinsviis at nævnes. Det første tændtes 1564 og bestod af et simpelt Bippefor; men i Aaret 1747 opførtes et 60 Fod høit Taarn med frit Blus. Fyret paa Anbolt tændtes 1582 som Bippefyr, og 1788 reiftes et smukt, rundt 112 Fod hoit Taarn med aabent Baal paa Toppen. Begge Fyrene forsynedes i Begyndelsen af dette Aarhundrede med store Lanterner, der omgave Kulblussene, og senere ombyttedes disse sidste med Lampeapparater. De ere byggede paa Flyvesand, og fra deres Toppe sees kun det fraadende Hav og de eensformige hvide Sandklitter, der som uhyre Slanger bugte sig bestandig længer og længer ind i Landet i bølgeformige Rætter. Foruden disse fortjene ogsaa at bemærkes Fyrene paa Hanstholmen paa Jyllands Vestkyst (tændt 1843), paa Naffehoved, Sjællands Nordpynt (dobbelt Fyr 1772) Gjebserodde, Falsters Sydpynt (1802), Faffebjerg, den sydlige Deel af Langeland (1806), Hammershuus, paa Bornholm (1802), Fornæs, paa lille jydske Halvøe (1839), Fehmern (1832) og Stevns (1818). Det vilde bringe mig for vidt at omtale flere af de herlige Fyr taarne, der nu rundt om alle Lande sende deres velgjørende Lys ud over Havene til de Søfarendes Veiledning; for imidlertid kun at give et Begreb om Mængden bidsættes følgende Tal.<noinclude><references/></noinclude> 99a0paa1d2ublkb7vtvt0ral9w2c3vb 104 99428 352388 335456 2026-03-29T18:42:45Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352388 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||67||}}</noinclude>Com England, hvor Kysterne ere overstrøede med Fyre, er det af største Vigtighed at faae faa mange Variationer som muligt, og man anvender derfor hyppigt farvet Glas som Adskillelsesmiddel. Man kan saaledes gjøre hvert andet Glimt hvidt og hvert andet rødt, eller eet rødt og to hvide o. s. v.; men, da meget Lys gaaer tabt ved at gaae igjennem farvet Glas, er denne Maade ikke tilraadelig, uden hvor den ikke kan undgaaes. Ulagtet forvæsenet ved Speilfyrene har gjort overordentlig store Fremskridt, blev man dog ikke staaende herved. Der hengit ikke mange Aar, før en ny Slags Fyre udtænktes, som ved deres Fortrinlighed snart gjorde Speilfyrene Rangen stridig, nemlig de saakaldte Lindjefyre. Læseren vil sikkert have lagt mærke til, at naar man stikker en lige Stang straat ned i Vandet, seer det ud, som om den var bøiet ved Vandets Overflade. Dette Phænomen hidrører fra, at Lysstraalerne, som tilbagekastes fra Stangen og møde Ziet, lide en Brydning ved at gaae over fra Vandet i Luften, hvorved Gjenstanden synes som om den var paa et andet Sted, end den i Virkeligheden er. En lignende Brydning eller Forandring af Retning lide Lysstraalerne be standig ved at gaae over fra en tyndere Masse til en tættere, eller omvendt. Denne Egenskab hos Lyset har man anvendt paa mange Maader. Enhver vil f. Ex. fjende Brændeglasset og vide, at dets Form foraarsager, at alle Solstraalerne, som gaae igjennem det, samles i et lyfende Punkt paa den modsatte Side. I Lindjefyrene har man benyttet Lysets Brydningsevne paa en lignende Maade. Man har nemlig omgivet en Lampe med Glaslindser og formet disse saaledes, at alle de Straaler, der udsendes fra Lampen og gaae igjennem Lindserne, samles i de for Diemedet bestemte Netninger. Man opnaaer altsaa ganske det Samme ved Lindserne som ved Speilene, fin paa en mere oeconomist Maade. Erfaringen viser nemlig, som tidligere omtalt, at en stor Mængde af Lysstraalerne gaaer tabt ved Tilbagekastning fra Speile, om de end ere udførte med største Ombu; ved Brydning igjennem Lindser tabes derimod kun hoist ubevdeligt. Dertil kommer, at man kun har en enkelt Flamme i lindjesprene, hvorimod man i Speilfyre bruger flere, f. Ex. i et ombreiende, fiirsidet Speilfyr med 8 Lamper paa hver Side ere ber 32 Flammer; dog bruges sjelden faa store Apparater. Den berømte franske Naturforster Fresnel skylder man Indførelsen af Lindsefyrene. Han udtænkte i Aarene mellem 1819 og 22 flere Former og Combinationer af Lindseapparater, som i høi Grad vidne om denne Mands sjeldne Sindrighed og practiske Dygtighed. Lindsefyrene indbeles i faste, ombreiende (Blinkfyr) og faste Fyre, varierede ved Glimt. Glaslindsen til et fast Lindsefyr kan bebst sammenlignes med en Tromle eller Tønde uden Bund, i hvis Midte (Brændpunktet) er stillet en Lampe. Glastromlen er foroven og forneden deelt i horizontale Glasringe ligesom Tondebaand, og i Midten er et bredt Bælte. Saavel Bæltet som Ringene have et saadant Lindseformigt Gjennemfuit, at alle de Lysstraaler, der udstrømme fra Lampen i Midten og 5*<noinclude><references/></noinclude> h8l3pnzplh2t791wz7ll5isi9kuefw5 104 99430 352323 335548 2026-03-29T12:15:37Z Uforbederlig 4012 formatering 352323 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||69||}}</noinclude>imellem hver. Til Fyre af 1ste Orden haves 4 Væger, til 2ben, 3die og 4de Orden 3, 2 og 1 Væge i Lampen. Olien pompes op i Brænderen ved et lille Uhrværk; men, da dette let kan komme i Uorden, har denne Maade at forsyne Brænderen paa sine store Ulemper. De væsentlige Fortrin, som Lindsefyrene have fremfor Speilfyre, nemlig større Lysstyrke og Variation i Lysvirkning, mindre Forbrug af Olie og lettere Pasning, foraarfage, at bine efterhaanden fortrænge disse. Rundt om Frankrigs Kvster findes nu næsten kun Lindsefyre, og i England, Skotland og 3rland indrettes aarlig flere af denne Sort Fyre. Flere særdeles gavnlige Lindfefyre have allerede i længere Tib prydet den norske Kyst, og i Danmark findes 7, hvoraf eet af 2den, eet af 3bie og fem af 4de Orden. Paa alle Kyster, saavel nord som sønden for Equator, opføres aarlig utallige Fyre, og saaledes frem træbe efterhaanben alle Kyster og Skjær i den mørke Nat som glim renbe Stjerneraber, der tjene den Sofarende til Veiledning og Trøst. Man kan neppe opvise noget skjønnere Beviis for Naturvidenskabernes Gavnlighed for Livet, og i Historien vil den overordentlige Fremgang, som Fyrvæsenet har havt i de sidste halvhundrede Aar, stedse mindes hæbrende for Nutiden. {{højre|'''C. F. Grove.'''}} {{streg|10em}} {{nop}} {{centrer|<big>'''Danske Ordsprog.'''</big>}} <poem><small> „Gak med“ og „See til“ ere to gobe Tyende i en Gaard. Naar Skoven er halv grøn, balv graa, Da skal Bonden sin Havre faae. Ovo der vil føde sig ved Ploven, maa selv brive ben. Du skal ei være Bager, naar dit hoved er af Smor. Man skal ikke tale ilde om en hund, for man veed ikke, hvad man selv kan blive. Ingen lafter tidlig Saab, uden den, som ei kan faae den. Til Nabotrætte bære flere Jld end Band. Gobt Raab af revent Sfind er ei at forfmaae. Naar man faaer den sidste Stieppe, Stal man see den første Vippe. Naar Solen gaaer ned i en Sæt, staaer den op i en Bæt. Bøger og Børn er der nok af i Præstebo. Bee er den, sit po sælger, naar Biben kommer. Det er en fattig Roed, man skal laane af Forfædre. Bar det gjort med Stiægget, da vandt Giedebuffen. Mangen gier sig til Hund for et Beens Stold. Mands Moder er ei Sonnetone god, uben der syv Dages Reise til hende. Staffarl er Staabder værst, naar han Magt fanger.<small></poem> {{streg|10em}}<noinclude><references/></noinclude> rzowlpeg419lit6hwmwz7v0cikxktf6 352324 352323 2026-03-29T12:16:42Z Uforbederlig 4012 352324 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||69||}}</noinclude>imellem hver. Til Fyre af 1ste Orden haves 4 Væger, til 2ben, 3die og 4de Orden 3, 2 og 1 Væge i Lampen. Olien pompes op i Brænderen ved et lille Uhrværk; men, da dette let kan komme i Uorden, har denne Maade at forsyne Brænderen paa sine store Ulemper. De væsentlige Fortrin, som Lindsefyrene have fremfor Speilfyre, nemlig større Lysstyrke og Variation i Lysvirkning, mindre Forbrug af Olie og lettere Pasning, foraarfage, at bine efterhaanden fortrænge disse. Rundt om Frankrigs Kvster findes nu næsten kun Lindsefyre, og i England, Skotland og 3rland indrettes aarlig flere af denne Sort Fyre. Flere særdeles gavnlige Lindfefyre have allerede i længere Tib prydet den norske Kyst, og i Danmark findes 7, hvoraf eet af 2den, eet af 3bie og fem af 4de Orden. Paa alle Kyster, saavel nord som sønden for Equator, opføres aarlig utallige Fyre, og saaledes frem træbe efterhaanben alle Kyster og Skjær i den mørke Nat som glim renbe Stjerneraber, der tjene den Sofarende til Veiledning og Trøst. Man kan neppe opvise noget skjønnere Beviis for Naturvidenskabernes Gavnlighed for Livet, og i Historien vil den overordentlige Fremgang, som Fyrvæsenet har havt i de sidste halvhundrede Aar, stedse mindes hæbrende for Nutiden. {{højre|'''C. F. Grove.'''}} {{streg|10em}} {{nop}} {{centrer|<big>'''Danske Ordsprog.'''</big>}} <poem><small> „Gak med“ og „See til“ ere to gobe Tyende i en Gaard. Naar Skoven er halv grøn, balv graa, Da skal Bonden sin Havre faae. Ovo der vil føde sig ved Ploven, maa selv brive ben. Du skal ei være Bager, naar dit hoved er af Smor. Man skal ikke tale ilde om en hund, for man veed ikke, hvad man selv kan blive. Ingen lafter tidlig Saab, uden den, som ei kan faae den. Til Nabotrætte bære flere Jld end Band. Gobt Raab af revent Sfind er ei at forfmaae. Naar man faaer den sidste Stieppe, Stal man see den første Vippe. Naar Solen gaaer ned i en Sæt, staaer den op i en Bæt. Bøger og Børn er der nok af i Præstebo. Bee er den, sit po sælger, naar Biben kommer. Det er en fattig Roed, man skal laane af Forfædre. Bar det gjort med Stiægget, da vandt Giedebuffen. Mangen gier sig til Hund for et Beens Stold. Mands Moder er ei Sonnetone god, uben der syv Dages Reise til hende. Staffarl er Staabder værst, naar han Magt fanger.</small></poem> {{streg|10em}}<noinclude><references/></noinclude> t8wxj0wujo9ep21jssxd8bvi55hpy9q 352338 352324 2026-03-29T18:30:25Z MGA73bot 792 Retter enbe-varianter 352338 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||69||}}</noinclude>imellem hver. Til Fyre af 1ste Orden haves 4 Væger, til 2ben, 3die og 4de Orden 3, 2 og 1 Væge i Lampen. Olien pompes op i Brænderen ved et lille Uhrværk; men, da dette let kan komme i Uorden, har denne Maade at forsyne Brænderen paa sine store Ulemper. De væsentlige Fortrin, som Lindsefyrene have fremfor Speilfyre, nemlig større Lysstyrke og Variation i Lysvirkning, mindre Forbrug af Olie og lettere Pasning, foraarfage, at bine efterhaanden fortrænge disse. Rundt om Frankrigs Kvster findes nu næsten kun Lindsefyre, og i England, Skotland og 3rland indrettes aarlig flere af denne Sort Fyre. Flere særdeles gavnlige Lindfefyre have allerede i længere Tib prydet den norske Kyst, og i Danmark findes 7, hvoraf eet af 2den, eet af 3bie og fem af 4de Orden. Paa alle Kyster, saavel nord som sønden for Equator, opføres aarlig utallige Fyre, og saaledes frem træbe efterhaanben alle Kyster og Skjær i den mørke Nat som glim rende Stjerneraber, der tjene den Sofarende til Veiledning og Trøst. Man kan neppe opvise noget skjønnere Beviis for Naturvidenskabernes Gavnlighed for Livet, og i Historien vil den overordentlige Fremgang, som Fyrvæsenet har havt i de sidste halvhundrede Aar, stedse mindes hæbrende for Nutiden. {{højre|'''C. F. Grove.'''}} {{streg|10em}} {{nop}} {{centrer|<big>'''Danske Ordsprog.'''</big>}} <poem><small> „Gak med“ og „See til“ ere to gobe Tyende i en Gaard. Naar Skoven er halv grøn, balv graa, Da skal Bonden sin Havre faae. Ovo der vil føde sig ved Ploven, maa selv brive ben. Du skal ei være Bager, naar dit hoved er af Smor. Man skal ikke tale ilde om en hund, for man veed ikke, hvad man selv kan blive. Ingen lafter tidlig Saab, uden den, som ei kan faae den. Til Nabotrætte bære flere Jld end Band. Gobt Raab af revent Sfind er ei at forfmaae. Naar man faaer den sidste Stieppe, Stal man see den første Vippe. Naar Solen gaaer ned i en Sæt, staaer den op i en Bæt. Bøger og Børn er der nok af i Præstebo. Bee er den, sit po sælger, naar Biben kommer. Det er en fattig Roed, man skal laane af Forfædre. Bar det gjort med Stiægget, da vandt Giedebuffen. Mangen gier sig til Hund for et Beens Stold. Mands Moder er ei Sonnetone god, uben der syv Dages Reise til hende. Staffarl er Staabder værst, naar han Magt fanger.</small></poem> {{streg|10em}}<noinclude><references/></noinclude> bwmkiqtzt83o9p8skhn8vzf2g8meanx 352351 352338 2026-03-29T18:35:44Z MGA73bot 792 Retter foraarfage-varianter 352351 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||69||}}</noinclude>imellem hver. Til Fyre af 1ste Orden haves 4 Væger, til 2ben, 3die og 4de Orden 3, 2 og 1 Væge i Lampen. Olien pompes op i Brænderen ved et lille Uhrværk; men, da dette let kan komme i Uorden, har denne Maade at forsyne Brænderen paa sine store Ulemper. De væsentlige Fortrin, som Lindsefyrene have fremfor Speilfyre, nemlig større Lysstyrke og Variation i Lysvirkning, mindre Forbrug af Olie og lettere Pasning, foraarsage, at bine efterhaanden fortrænge disse. Rundt om Frankrigs Kvster findes nu næsten kun Lindsefyre, og i England, Skotland og 3rland indrettes aarlig flere af denne Sort Fyre. Flere særdeles gavnlige Lindfefyre have allerede i længere Tib prydet den norske Kyst, og i Danmark findes 7, hvoraf eet af 2den, eet af 3bie og fem af 4de Orden. Paa alle Kyster, saavel nord som sønden for Equator, opføres aarlig utallige Fyre, og saaledes frem træbe efterhaanben alle Kyster og Skjær i den mørke Nat som glim rende Stjerneraber, der tjene den Sofarende til Veiledning og Trøst. Man kan neppe opvise noget skjønnere Beviis for Naturvidenskabernes Gavnlighed for Livet, og i Historien vil den overordentlige Fremgang, som Fyrvæsenet har havt i de sidste halvhundrede Aar, stedse mindes hæbrende for Nutiden. {{højre|'''C. F. Grove.'''}} {{streg|10em}} {{nop}} {{centrer|<big>'''Danske Ordsprog.'''</big>}} <poem><small> „Gak med“ og „See til“ ere to gobe Tyende i en Gaard. Naar Skoven er halv grøn, balv graa, Da skal Bonden sin Havre faae. Ovo der vil føde sig ved Ploven, maa selv brive ben. Du skal ei være Bager, naar dit hoved er af Smor. Man skal ikke tale ilde om en hund, for man veed ikke, hvad man selv kan blive. Ingen lafter tidlig Saab, uden den, som ei kan faae den. Til Nabotrætte bære flere Jld end Band. Gobt Raab af revent Sfind er ei at forfmaae. Naar man faaer den sidste Stieppe, Stal man see den første Vippe. Naar Solen gaaer ned i en Sæt, staaer den op i en Bæt. Bøger og Børn er der nok af i Præstebo. Bee er den, sit po sælger, naar Biben kommer. Det er en fattig Roed, man skal laane af Forfædre. Bar det gjort med Stiægget, da vandt Giedebuffen. Mangen gier sig til Hund for et Beens Stold. Mands Moder er ei Sonnetone god, uben der syv Dages Reise til hende. Staffarl er Staabder værst, naar han Magt fanger.</small></poem> {{streg|10em}}<noinclude><references/></noinclude> hmbghpc63xf10rp4hwzm5ffom2bzrur 352363 352351 2026-03-29T18:37:48Z MGA73bot 792 Retter uben-varianter 352363 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||69||}}</noinclude>imellem hver. Til Fyre af 1ste Orden haves 4 Væger, til 2ben, 3die og 4de Orden 3, 2 og 1 Væge i Lampen. Olien pompes op i Brænderen ved et lille Uhrværk; men, da dette let kan komme i Uorden, har denne Maade at forsyne Brænderen paa sine store Ulemper. De væsentlige Fortrin, som Lindsefyrene have fremfor Speilfyre, nemlig større Lysstyrke og Variation i Lysvirkning, mindre Forbrug af Olie og lettere Pasning, foraarsage, at bine efterhaanden fortrænge disse. Rundt om Frankrigs Kvster findes nu næsten kun Lindsefyre, og i England, Skotland og 3rland indrettes aarlig flere af denne Sort Fyre. Flere særdeles gavnlige Lindfefyre have allerede i længere Tib prydet den norske Kyst, og i Danmark findes 7, hvoraf eet af 2den, eet af 3bie og fem af 4de Orden. Paa alle Kyster, saavel nord som sønden for Equator, opføres aarlig utallige Fyre, og saaledes frem træbe efterhaanben alle Kyster og Skjær i den mørke Nat som glim rende Stjerneraber, der tjene den Sofarende til Veiledning og Trøst. Man kan neppe opvise noget skjønnere Beviis for Naturvidenskabernes Gavnlighed for Livet, og i Historien vil den overordentlige Fremgang, som Fyrvæsenet har havt i de sidste halvhundrede Aar, stedse mindes hæbrende for Nutiden. {{højre|'''C. F. Grove.'''}} {{streg|10em}} {{nop}} {{centrer|<big>'''Danske Ordsprog.'''</big>}} <poem><small> „Gak med“ og „See til“ ere to gobe Tyende i en Gaard. Naar Skoven er halv grøn, balv graa, Da skal Bonden sin Havre faae. Ovo der vil føde sig ved Ploven, maa selv brive ben. Du skal ei være Bager, naar dit hoved er af Smor. Man skal ikke tale ilde om en hund, for man veed ikke, hvad man selv kan blive. Ingen lafter tidlig Saab, uden den, som ei kan faae den. Til Nabotrætte bære flere Jld end Band. Gobt Raab af revent Sfind er ei at forfmaae. Naar man faaer den sidste Stieppe, Stal man see den første Vippe. Naar Solen gaaer ned i en Sæt, staaer den op i en Bæt. Bøger og Børn er der nok af i Præstebo. Bee er den, sit po sælger, naar Biben kommer. Det er en fattig Roed, man skal laane af Forfædre. Bar det gjort med Stiægget, da vandt Giedebuffen. Mangen gier sig til Hund for et Beens Stold. Mands Moder er ei Sonnetone god, uden der syv Dages Reise til hende. Staffarl er Staabder værst, naar han Magt fanger.</small></poem> {{streg|10em}}<noinclude><references/></noinclude> pth8epryz00c16wdpihulvjhbartrff 104 99486 352618 352316 2026-03-29T18:55:50Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352618 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||125||}}</noinclude><div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center">Om Hestenes Forspænding.</div> {{streg|5em}} Fig. 1. {{startbogstav2|I}}en Rætte af Aar er der strevet endeel for og imod, om hvilken af de tvende Stage Seleteier, Stavielen (Rumten) eller Bringefelen man stulbe give Fortrinet, og Resultatet har stedse været, at man itte har kunnet sige noget mere Afgierende til Forbeel for Bringefelen, end at den er nemmere at paalægge og lettere at tilpasse. Derimod indrommer vistnok enhver Sagkyndig, der ei hænger ved gamle Fordomme, at selv for vort flabe Land Stavielen er det naturligste og bedste Seletøi. Det nytter ei, at man paastaaer, at Brugen af Bringefelen har faaet et Slage Davb, ved at den anvendes i de fleste flade Egne, saasom i Danmart, det nordlige Toefland, Holland og enfelte tydste hovedstæder; thi dertil maa man kun beflage, at Mageligheden og maastee lidt Deconomi kan bringe det til, at man bruger et Seletoi, der viser sig aldeles utilstrætteligt i Egne, hvor Hestens Kraft sommer mere i Betragt ning. Wien feer man faalebes ofte horefubftene i selve Staben fiore med Bringefeler, medené de, faasnart de 'tiere udenfor Byen i den baktede Omegn, alle bruge Kumter. I Biergegnene derimod findes kun Stavielen, og mange Prøver have gobtgjort, at 3 beste i Stavieler træffe under lige forhold ligesaameget som 4 Heste Bringe feler, og ovenifiobet langt stabigere og friere; lægger man nu dertil, at et Stavtoi ved nogen Dvelie tan paalægges ligeiaa burtigt, og at bette, der vistnok er det meest benfigtömæssige for Landmanden, som overhovedet for Folt med stort bestehold, efter som Stavielen io bestaaer af tvende lette vel udstoppede Træer, ber forbundne med en Rem, let kunne omspændes og berved tilpasses forstiellige heste, hvis halfe imidlertid bog maae være af nogenlunde samme Febme og Form, faa er der vel Jntet, der taler<noinclude><references/></noinclude> og55abx7c49210749ivs9zez7muhlup 104 99487 352619 340250 2026-03-29T18:55:50Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352619 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||126||}}</noinclude>Fig 1 a til Fordeel for Bibeholdelsen af Bringefelen. J Norge, Sverig, Rusland o. f. v. bruges stebie diese Stavtoier, som rigtignof ere forfonede med Bandkapper og Buggiorde, for let at standse Vognen, hvilket itte var tilfældet paa be Stavteier, der brugtes paa entelte Steder i Jylland, og derfor ogiaa tildeels ere afstaffede igien. Bort Artilleri havde i felten ogiaa udeluffende disse Stavfeler. Kumten derimod, som io er en beel ringformig Pube, anvendes i Tyskland, Frankrig, England o. f. v. Efter Naturlovene kan man eiheller bestemme, hvad enten Bringefelen eller Rumten er den rette; thi som befjendt, skal Trætlinien for en Vogn brydes circa 30 Graber i sin borizontale Linie med Jorden, for samtidigen med at sætte Vognen i Bevægelse tillige at give Staglerne en Tendents til at hæve For hjulene over Smaaftene og andre lievnheder, og vil Afvigelsen fra den horizontale Trællinie stebje afhænge af Forftiellen mellem Hestenes Storrelse og julenes eller rettere Svinglernes Heide fra Jorden. Sffendt Kumten faalebes i det hele vistnok har Fortrinet, faa ere Forbedringer herpaa bog altid tænkelige; vi giere derfor vore Læsere her bekjendt med nogle For andringer, som de stedse praftifte Englændere have gjort med bette Glage Seler. Betragte vi Fig. 1, faa finde vi, at selv paa vore elegante Kumter Slaglerne i Almindelighed ere befæftigede i Punft A. Men da Stulderbladet kan betragtes som en toarmet Vægtstang, hvis Understøttelsespunkt ligger i a Fig. 11., faa maa Lastens Paavirkning i bette Punft være mindre lammende paa Stulberbfabets frie Bevægelse, og Dyret kunne yde mere Kraft eftersom Trykket bliver ligeligere fordeelt paa hele Frandsens Omfang, end naar Staglen befæftigedes i Puntt A Fig 1, hvorved Trykket<noinclude><references/></noinclude> m0i2qhe4hjlwjtxq6kja9nom88r3nc3 104 99488 352620 335450 2026-03-29T18:55:51Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352620 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||127||}}</noinclude>A B. 127 gia. III. mo virker mere concentreret paa Vægtstangens ene Arm (ben nederste Deel af Stulber blabete forreste Rand). At Selen, naar Trykket hviler paa bette Sted, standser faavel Stulberbladets som Overarmens Fremgriben, er naturlig, hvikket i en endnu heiere Grab er Tilfældet med Beingefelen; Tryt paa Luftreret og Haleblobaaren, som ogsaa Brub paa Bovipidsen ville ligeledes lettere undgaaes. den sidste Tib bar man derfor i England begyndt at conftruere Kumterne paa den Maade, som Fig. III viser. Der er Staglens Befæstigelfedpunkt flyttet boiere op, nemlig til Bunft A og for at Rumten under Træfningen ei ftal forandre Leiet, gaaer der en Rem eller Plettjade. til Punkt B. Vi kunne derfor et notsom anbefale vore Landesmænd fremtidigen at anvende Kumter, og lette, velstoppede Stavfeler saavel for Bandmænd som overhovedet for Folf, der have stort heftehold, og hvor den samme Sele ofte maa vandre fra een best til ben anden, men troe ikke destomindre at burbe opfordre de mere bemidlede be stebrugere at forfoge denne nye Construction, bois Fortrin er faa ieinefaldende, og hvoraf be selv vilde beste den største Rotte; thi uden hensyn til, at man ved Brugen af Kumten fan bybe besten strængere Arbeibe, bevæger Doret sig langt lettere i ben, og opslides langt mindre.<noinclude><references/></noinclude> itjv3x0iqxlqba4fs5qe27if06mlykc 104 99489 352322 335451 2026-03-29T12:09:24Z Uforbederlig 4012 formatering 352322 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||128||}}</noinclude><div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;text-align:center">Om Forbedringer i Agerdyrkning.</div> {{streg|5em}} {{startbogstav2|I}} et Land, hvor Agerbruget spiller en saa vigtig Rolle som i vort Fædreland, maa enhver Forbedring med Hensyn til Jordens Dyrk ning være af Interesse. Det er ikke alene Kjendskaben til de Frem stridt, andre Lande have gjort, der maae være enhver Landmand fjærtommen, men ogsaa Undersøgelsen om hvorvidt saadanne Forandringer af de nu brugelige Redskaber lade sig indføre bos os og passe til vore Forhold. Da der vistnok sjelden gives nogen Leilighed, der bar ybet en faa riig og afverlende Samling af Forbedringer i Agerbruget, som den nu endte Industriudstilling i London har frembudt, have vi anseet det for hensigtssvarende ikke at lade denne gaae ubenyttet bort, men at give en fort Fremstilling, ledsaget af de fornødne Tegninger, af de Forandringer, der især maae interessere den danske Landmand. Underdrains. Ved Underdrains, et engelsk Ord, der har vundet Borgerret i flere Sprog, eller som vi paa Danst tunde falde dem Aftræksgrøfter, forstaaes et System af underjordiske Nør, anbragte i en Dybde af 3-5 Fod under Overfladen og bestemte til at bortlebe alt overflødigt og skadeligt Band, baade det, som samles paa Overfladen og Grundvandet. Det stillestaaende Band, der, som enhver indsigtsfuld Landmand veed, er saa særdeles stabeligt for al fraftig Vegetation, bringes herved bort paa den hurtigste og fuldkomneste Maade, og det selv i den meest bindende Leerjord, idet Vandet snart baner sig Bei til Rørene gjennem de smaa Revner og Canaler, som findes i Jorden, og derved staffer Luften og Varmen Adgang til hele det Jordlag, der ligger mellem Overfladen og Rørene. Da Jordsmonnet berved bliver mere porens, vil Regnvandet ikke løbe bort paa Overfladen, men søge ned til Rørene; Jorden holdes derved altid fugtig, saaledes at ved Underbrains fiffres en Mark ikke alene mod overflødigt Band, men ogsaa mod vedholdende Tørke, ibet Planterødderne altid kunne søge ned til de dybere liggende fugtige Jordlag. Da tillige denne Vandafledningsmethode ingen Hindringer lægger iveien for Markens Bearbeidning, vil man kunne forstaae, hvorfor Englænderne sætte en saa stor Priis derpaa, at ben engelske Regjering har forstrakt Landmændene med en Sum af 3 Mill. Pund Sterling (27 Mill. Nigsdaler), for at de kunne, forsyne Markerne med flige Underdrains. Baa Steder, hvor der findes mange Stene, lægges et Lag Smaasteen af 9-10 Tommers Dybbe i Bunden af Grøften, som derefter fyldes med Jord, men ialmindeligbed foretræffer man brændte Leerror. Tidligere gav man disse en halvrund Form næsten som stærkbøiede Tagstene, hvoraf bermed følger en Afbildning; disse lægges da paa Plader af brændt Leer eller Skifersteen, men i den senere Tid foretræffer man, paa Grund af Villigheden, runde eller aflange Nør; den sidste Form, blot fordi Rørene derved kunne gives et fastere Leie.<noinclude><references/></noinclude> 7b0b3f1dv0bb9svty8z92tsfih8xlv9 104 99503 352317 335523 2026-03-29T12:01:34Z Uforbederlig 4012 formatering 352317 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||142||}}</noinclude><div style="text-align:center"> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;">Hilsen til Aaret 1852.</div> (November 1851).</div> <poem> {{startbogstav2|H}}øistærebe Herre! Jeg hilser Dem libt For tidligt, og det er jo ilbe; Men Sagen er den, jeg havde saa tibt Det Uheld at komme forfilde Til store og mægtige Herrers Congres — Ja ja — De forstaaer, hvad jeg mener! Og derfor min fjære Hr. Tooghalvtreds:</poem> MDCCLII — „Ærbødigste ydmygste Tjener!“ — <poem> De er jo et Stubaar, og man har fortalt, At de vil Alverden forstyrre, Derfor er jeg næsten belavet paa Alt — Jeg husker nok Otteogfyrre! Dog havde jeg Lyst til at gaa paa Accord Med Dem, hvis det blot kunde lykkes, Thi, seer De min Bedste! man truer mig haardt Med hele det gamle „Maa trykkes“.</poem><noinclude><references/></noinclude> pok5ww2n0uce7g3amuv1c58xoegw0c6 104 99504 352319 333525 2026-03-29T12:04:20Z Uforbederlig 4012 formatering 352319 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||143||}}</noinclude><poem> Og kunde de mage det, saa jeg fik Lov Min Husfred og Husret at nyde Og ave Enhver, som har Ave bebov - Det skulde de ikke fortryde! Jeg har et Par Venner — dem skulde de faa, Der maa jo gaa Noget i Løbet! — To Kejsere er det, men tag dem lad gaa Jeg takker Dem ovenikjøbet! Ialtfald — faa giv mig en Emule Besked Om bele det ny Regimente; For det er dog altid saa rart, naar man veed Ztide, hvad man har ivente. Man siger mig, at de har Hovedet fuldt Af Krige og Revolutioner, Og at De vil holde en farlig Tumult Med alle de ormstukne Troner. Men siig mig Højstærede — blot mellem os — Hvad har De igrunden isinde? Stal hele Europa maastee op at slaas? Og hvem er det saa, der skal vinde? Det bliver min Sandten et fælt Klammeri, Og hvor skal jeg finde en Matter? Med hvem er det klogest at tage Parti — Med Blusemænd eller Kosakker? Hvad mener de vel om den slesvigske Kiv? Stal Noterne flare det Hele? — At komme be Store med Gaffel og kniv, Saa veed vi nok, hvordan de dele! Saa gaar det paa Russist — Monsieur Præsident Har nok i sin egen Affaire Og Palmerstons Venskab — Ja det er omtrent Saa godt som Berlinerens Ære!</poem><noinclude><references/></noinclude> 6ia9lgz0v5ygpyvvtrvk8x0uf2fktn0 104 99505 352320 351751 2026-03-29T12:06:37Z Uforbederlig 4012 formatering 352320 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||144||}}</noinclude><poem> Nej, hellere Krig end en vnkelig Fred! Man taber dog ej, mens man strider -- Man vinder jo tvertimod Noget derved Det er: at man faar Invalider. Og nu har Ballin i den senere Tid Beviist, at naar blot man forstaar'et, Saa faar man i Netto af hver Invalid Adskillige Tusind om Aaret. Og nu nogle Bønner min høje Patron! Først med Permissioner at sige - Jeg beder om Ovindens Emancipation Fra Literatur og beslige, Dernæst: at De naadigst besørger vort Land For Best og Mormoner forffaanet Dernæst: at De staffer Ministre, som fan Bestaa — idetmindste en Maaned. Dernæst: at De ender det Jernbane-Net, Der omspænder vore - Aviser, Dernæst at De interesserer Dem ret For billige Hvedebrødspriser“, Dernæst: at De bringer os snart, hvad vor Tid Med Suk og med Taarer begjærer En Ende paa hele den blodige Strid Der føres om — Tschernings Geværer! Ja gjør deres Sager saa godt, De formaar: Lab Fremtidens Krøniker sige, At De var et godt og et fredeligt Aar, Der hjalp baade Arme og Rige. Men stiller De ej mine Onsker tilfreds, Og er det Fortred, som De lover, Saa tæller jeg rolig til Treoghalvtreds Imens gaar det Onde vel over.</poem> {{højre|'''Erik Bøgh.'''}} {{streg|10em}} {{streg|10em}}<noinclude><references/></noinclude> 3n1jlx0kfqoh6c13uul47iowyik7xec 104 99677 352617 333879 2026-03-29T18:55:49Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352617 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Sar. Satureja hortenfis. Dens Free faaes i April, i løs og let Jord, hvor den bliver staaende uden Omflytning. Den faaes tyndt, og holdes reen for Ukrud. {{c|Rosmarin. Rosmarinus officinalis.}} 10 Den vorer til store Buske og forplanter sig selv i de varme Lande; men hos os fages den af Free om Vaaren, i en løs, mager og fandig Jord, og afskæres om Hosten; hvorpaa Roden ubbser om Binteren. Den kan Den kan ogsaa forplantes fun oglas om Vaaren ved Qviste, som nedstikkes i Jorden, og vandes, da de slaae Rødder og fan staae inde i Potter Vinteren over. En liden Qvist heraf frys drer og sætter en behagelig Smag paa Kiodsup per, saasom House: og Orekisdsuppe m. m. Den giver ei modent Free hos os. {{c|Merian. Origanum Majorana.}} oldes Stirkant, Opelskes af Free, som saaes om Vaaren i en varm og feed Jord; og naar Planterne ere en Tomme høie, saa omplantes de i Firkant, 6 Tommer fra hinanden, og holdes fugtige med Band. Siden renses de fra Ukrud, da de snart ftiule hele Bedet. Saasnart de begynde at vise Blomster, maae de afskæres til Brug.<noinclude><references/></noinclude> 37n5dz4da4gw71rd37nw4a7w4njn7bn 106 100201 352325 346621 2026-03-29T12:58:24Z MGA73 457 352325 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Folkekalender for Danmark 1855]] |Bind= |År=1855 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver=C. C. Lose & Delbanco og C. G. Iversen |Sted=Kiøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=4 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to2="-" 3="Illustration" 4="Titelside" 5to6="Indhold" 7to19="Kalender" 20=18 147="-" /> |Bindoversigt={{nop}} * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1852.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1853.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1854.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1855.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1856.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1857.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1858.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1859.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1860.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1861.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1862.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1863.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1864.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1865.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1866.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1867.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1868.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1869.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1870.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1871.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1872.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1873.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1874.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1875.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1876.pdf]] |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Folkekalender for Danmark]] bw4svzomidltwqbp5mn7bea6vviqedv 106 100208 352327 346628 2026-03-29T13:03:51Z MGA73 457 352327 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Folkekalender for Danmark 1862]] |Bind= |År=1862 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver=C. C. Lose & Delbanco’s Forlag |Sted=Kiøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=4 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to2="-" 3="Illustration" 4="Titelside" 5to6="Indhold" 7to19="Kalender" 20=18 146="-" /> |Bindoversigt={{nop}} * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1852.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1853.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1854.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1855.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1856.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1857.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1858.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1859.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1860.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1861.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1862.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1863.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1864.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1865.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1866.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1867.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1868.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1869.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1870.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1871.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1872.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1873.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1874.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1875.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1876.pdf]] |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Folkekalender for Danmark]] fac8w8stisxr8vm5cha7aeakuek4g6u 106 100214 352328 346633 2026-03-29T13:04:57Z MGA73 457 352328 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Folkekalender for Danmark 1867]] |Bind= |År=1867 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver=C. C. Lose |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=4 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to2="-" 3="Illustration" 4="Titelside" 5="Indhold" 6to18="Kalender" 19=17 147="-" /> |Bindoversigt={{nop}} * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1852.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1853.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1854.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1855.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1856.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1857.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1858.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1859.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1860.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1861.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1862.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1863.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1864.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1865.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1866.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1867.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1868.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1869.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1870.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1871.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1872.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1873.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1874.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1875.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1876.pdf]] |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Folkekalender for Danmark]] s9gv82kfiucus3chz2lo41d5rpfzb8i 106 100221 352337 346640 2026-03-29T18:26:58Z MGA73 457 352337 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Folkekalender for Danmark 1874]] |Bind= |År=1874 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver=C. C. Loses Bog- og Musikhandel |Sted=Kiøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=4 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to2="-" 3="Illustration" 4="Titelside" 5="-" 6="Indhold" 7="Kalender" 8="Start" 9=6 116="-" /> |Bindoversigt={{nop}} * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1852.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1853.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1854.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1855.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1856.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1857.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1858.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1859.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1860.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1861.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1862.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1863.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1864.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1865.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1866.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1867.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1868.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1869.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1870.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1871.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1872.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1873.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1874.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1875.pdf]] * [[Indeks:Folkekalender for Danmark 1876.pdf]] |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Folkekalender for Danmark]] g0uc5rok0glxednlw4rapkp08z6z58w 104 100263 352625 346736 2026-03-29T18:55:54Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352625 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||19||}}</noinclude>Udenlandske Regenter. Unhalt-Bernburg. Spertug: 21erander Karl, f. 2. Marte 1805, reg. f. 24. Marts 1834, gift 30. Oct. 1834 med Friederike Karol. Juliane af Slesv.Holft. Glücksborg, f. 9. Oct. 1811. Anhalt Desfa u. Hertug: Leopold Friederich, f. 1. Oct. 1794, reg. f. 9. Aug. 1817, Leopold Friederich Franz Nicolas, Urvehertug, f. 29. April 1831. Baben. Regent: Friederich Wilhelm Ludvig, f. 9. Sept. 1826, reg. f. 24. April 1852. Baiern. Konge: Marimilian II. Jofeph, f. 28. Nov. 1811, reg. f. 21. Marts 1848, g. 12. Oct. 1812 m. prindfesse Marie af Preussen. Kronprinds Ludvig, f. 25. Aug. 1845. Belgien. Konge: Leopold 1. Georg Christ. Fried., f. 16. Dec. 1790, reg. f. 21. Juli 1831. Leopold Ludvig Philipp Maria Victor, Kron - prinds, Hertug af Brabandt, f. 9. April 1835. Brasilien. Kaifer: Dom Pedro II., f. 2. Dec. 1825. reg. f. 7. April 1831, g. 4. Sept. 1843 med Prindsesse Therese af Neapel, f. 14. Marts 1822. Dom Pedro Alphonfo. Kronprinds, f. 19. Juli 1848. Brunsvig. Hertug: Aug. Ludvig Wilhelm Marim. Fried., f. 25. April 1806, reg. f. 25. April 1831. England, f. Storbritanien. Frankrig. Republikens Præfident: Napoleon Ludv. Earl, f. 20. April 1808, f. 21. Dec. 1848. Grækenland. Konge: Otto I., f. 1. Juni 1815, reg. selvft. f. 1. Juni 1835, g. 22. Nov. 1836 m. Amalie, Prindsesse af Holft. Oldenborg. Hannover. Konge: Georg V. Friederich Alerander Earl Ernst August, f. 27. Mai 1819, reg. 18. Nov. 1851, g. m. Marie af Sachsen-Altenburg f. 14. April 1818. Kronprinds Ernst, f. 21. Sept. 1845. Hessen Gasfel. Kurfyrste: Friedrich Wilhelm 1., f. 20. aug. 1802, reg. f. 20. Nov. 1847, g. m. Gertrude, Grevinde af Schaumburg, f. 18. Mai 1806. Hessen og ved Rhinen (Darmstadt). Storbertug: Ludvig III., f. 9. Juni 1806, reg. f. 16. Juni 1848, g. 26. Dec. 1833 med Mathilde af Baiern. Holsteen Oldenborg. Storhertug: Paul Fried. August, f. 13. Juli 1783, reg. f. 21. Mai 1829. Nicolaus Fried. Peter. Arvestorhertug, f. 8. Juli 1827. Kirkestaten. Pave: Pius IX. (Joh. Maria Greve af Maftai-Ferretti), f. 13. Mai 1792. valgt 16. Juni 1846. Mecklenborg-Schwerin. Storhertug: Friedrich Franz, f. 28. Febr. 1823, reg. f. 7. Marts 1842. Frederich, Arveftorh. f. 19. Marts 1851. Mecklenborg-Strelis. Storhertug: Georg Fried. Karl Jos., f. 12. Aug. 1779, reg. f. 6. Nov. 1816. Friedrich, Arvestorh., f. 17. Oct. 1819. Modena. Hertug: Franz V. Ferd. Geminian, f. 1 Juni 1819, reg. f. 21. Jan. 1846. Nassau. Hertug: Adolph Wilh. Karl Aug. Fried., f. 24. Juli 1817, reg. f. 20. Aug. 1839, g. med Adelheid af Anhalt-Dessau 23 April 1851. Neapel, f. Sicilien. Nederlandene. Konge: Wilhelm III. Alerander, f. 19. Feb. 1817, reg. f. 17. marts 1849, g. 18. Juni 1839 m. Sophie af Wurtemberg. Kronprinds Withelm, Prinds af Dranien, f. 4. Cept. 1840. Nordamerikanste griftater. Præfident: Millard Fillmore, Vice- Præfident til 9. Juli 1850. - Parma og piacenza. Hertug: Karl I.. f. 14. Jan. 1823, reg. f. 24. Robert Karl, Arveprinds, f. 9. Juli 1848. Marts 1849. - 2*<noinclude><references/></noinclude> tjadm8ai4deg2bkt5dh8igguglambim 104 100357 352352 351772 2026-03-29T18:35:46Z MGA73bot 792 Retter foraarfage-varianter 352352 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||105||}}</noinclude>ledes at Aabningen paa a svarer til Stillevæggen paa b og omvendt; ved derfra at flyde a ind paa b formindskes Aabningen, og Udfærden bliver tyndere, Bevægelsen skeer ved den Stang, der staaer op bag paa Kassen, faaledes at alle Aabninger forøges og formindskes samtidig. Jdet Gylinderen dreier sig, falder Kornet neb paa et bevægeligt Brædt, der er for synet med smaa Klodser, ved hvis Hjælp de fordeles eensformigt paa Jorden. Denne Saaemaskine foster, 5 Alen lang, 55 Rbd. og man vil dermed funne befaae 15-18 Tor. Land daglig. Vi have ingen Leilighed havt, til at forsøge denne nye Gonſtruction af den fyenske Saaemaskine, men efter hvad vi fjende til den tidligere tohjulede Form, betvivle vi ikke, at den vil være let for en Heft at træffe. Maskinen faaer eensformigt, er let at behandle, kommer, naar den passes med nogen Opmærksomhed ikke let i Uorden, og med nogen Øvelse er man istand til at bestemme indtil et Fjerdingfar, hvormeget man vil faae paa en Tende Land. Det eneste, vi ville bemærke ved denne Maskine, er at man ikke fan luffe nogle af Hullerne og saaledes gjøre Saaegange imellem, hvilket ofte kan være meget ønskeligt, hvor Marken gjennemstjæres af Brakgrofter, ogsaa vilde vi ønske, at Børsterne kunde undgaaes, da de let afslides og derved foraarsager Uregelmæssigheder. Den gunderslevholmske Saaemaskine. Denne Saaemaffine er forfærdiget af Maskinbygger Rasmussen i Nestved og er en forbedret Construction af en Maskine, der i en Ræffe Aar er brugt paa Gunderslevholm. Principet for denne Maskine er det saakaldte cookste, der anvendes paa alle engelske Maskiner og er meget forskjelligt fra den fyenske Saaemaskine. Vedfeiede Tegning viser Maskinen<noinclude><references/></noinclude> 0mrhayi3vgzxnf6nmaqr998v6oubnou 104 100393 352623 349086 2026-03-29T18:55:53Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352623 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||136||}}</noinclude>landet aldeles overflødig. Denne driftige Fabrikants Arbeider udmærke sig ved smagfulde Former, afverlende og smuffe Tegninger og en fortrinlig Laf. At de have fundet fortjent Baaskjennelse hos Publikum, fan fees. deraf, at næsten alle de til Udstillingen indsendte Prøver ere folgte. Ved den store Mængde Arbeider fra Kebbersmede og Blikkenslagere fængsles Opmærksomheden ikke fynderligt, sjendt en stor Deel af dem fremvise ret fmuffe og elegante Former. I sidste Henseende tiltaler os især en bronzeret Theemaffine af Kemp jun. De udstillede Lamper ere derimod for største Delen smagløse i Formen; de fleste ere overlæssede med Forziringer og savne den ædle Simpelhed i Stilen, der navnlig udmærker de engelske Arbeider af denne Art. Iblandt Gjørtler Mosfins Fabrikater lægge vi Mærke til de forskjellige nette Lysestager og hans patenterede Lyfeholdere, hvilfe vi maa anbefale til Huusmedre, som baade befordrende Reenlighed og Deconomi. En Industrigreen, der fylder den seneste Tid sin Opkomst, er Galvanoplastiken. At denne hos os har fundet heldige Dyrkere, vise forskjellige fra Dhrr. H. G. Drewsen og 6. Moller, samt fra Invalidefabriken udstillede Arbeider, som have vaft en udeelt og levende Interesse hos Publicum. Den af Drewsen galvanoplastist udførte Copi af Ben venutto Gellini's Skjold er et yderst interessant og stjent Arbeide: Over hovedet tiltale de i denne Genre udstillede Sager ved sjønne Former og fmagfuld Ornering. At man nu ad den galvanoplastiske Vei kan faae en Blomsterbouquet gjort uforgjængelig, vil maaskee interessere En og Anden. Blandt Kandestober Arbeiderne ere de bedste fra Hoffandesteber Hey, der har havt den gode Idee, at lade forfærdige Stemplet til en Medaille; *) hvoraf et Gremplar i Solv overraktes Kongen ved Udstillingens Aabning. Gremplarer i Tin, hvoraf der skal være affat omtrent 10,000, sælges paa selve Udstillingen for en Mark. De Ipsenske Terracotta Sager, som vi dernæst støde paa, have i den senere Tid tilbraget sig almindelig og for tjent Opmærksomhed; som meget fmuffe Arbeider tiltale især den Bissenske Landfoldat og "Amor med Hunden" efter Thorvaldsens Basrelief. Ogsaa de etruriste Kar og Vafer ere særdeles heldige og have i Henseende til Priisbillighed Fortrinet for de af Porcellainsfabriken udstillede. Paa samme Bord finde vi en betydelig Samling af Arbeider, udførte af Segeberger Kalksteen, der ere meget billige, men ingenlunde alle udmærke sig ved smagfulde Former. ) Stemplet til Medaillen, der paa Aversen har 6. Majeftat Kongens Portrait og paa Reversen Udstillingsbygningen, er flaaret af Bag.<noinclude><references/></noinclude> rqcb8gv3zoq4dkgfkqaysvae8nzdba9 104 100394 352624 349088 2026-03-29T18:55:53Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352624 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||137||}}</noinclude>Vi komme nu til den meest besøgte Deel af Salen, det Sted nemlig, hvor Guldsmedenes Stabe ere henstillede, de deilige Stabe, der indeholde faa mange kostbare og besiddelsesværdige Gjenstande. Dese værre maa de fleste Beffuere her indskrænke sig til at ønske og til at besidde i Tankerne. Aa! suffer en Dame Hvo der dog eiede den deilige Solitaire, eller blot Armbaandet til de 1200 Rbd. Jeg vil saaman være forneiet med den indiske Rofa-Perle til 1000!figer en Anden, der er mere besteden. Herrerne sige Intet, men deſto ſtærkere ere deres Tanker beskjæftigede med, hvor smukt eet eller ef Par af de prægtige Ordener funde flæde dem paa en fort Kjole. Paa den anden Side af Bordet tiltage Ønskerne i Dristighed. O! hvo der dog kunde blive forlovet med Prindsen af H.!udbryder en Dame, der er hensunken i enthusiastist Beundring af det af Dahl forfærdigede Bryst smykke, som bestaaer af 1432 Diamanter og af 30 ægte Perler. Men det er ikke vor Tid og Leilighed at lytte til alle de meer eller mindre motiverede Ønsker, der optige fra de beklemte Hjerter; vi enfte selv ret inderligen at funde stjænke Læseren en af de mange Herligheder, vi besee; men desværre maae vi indskrænke os til at tilbyde ham en Afbild. ning af Michelsens smuffe Bordopfats. Vi komme nu til vore Uhrmageres Præstationer, ved hvilke vi ikke behøve at opholde os længe, da det er alminde lig bekjendt, at Uhrmageriet staaer paa et høit Trin her i Landet, og at alle her hen herende Arbeider udføres med den største Om<noinclude><references/></noinclude> b1pi9r9e48pwztdrier936zdw3szbev 104 100456 352628 346826 2026-03-29T18:55:56Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352628 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||19||}}</noinclude>Udenlandske Regenter. Unhalt Bernburg. Hertug: lerander Kart, f. 2. marts 1805, reg. f. 24. Marts 1834, gift 30. Oct. 1834 med Frederike Karol. Juliane af Slesv. Holft. - Gludéborg, f. 9. Oct. 1811. Anhalt Dessau. Hertug: Leopold Friederich, f. 1. Oct. 1794, reg. f. 9. Aug. 1817. Leopold Friderich Franz Nicolaus, Arvehertug, f. 29. April 1881. Baben. Regent: Prinds Friederich Wilhelm Ludvig. f. 9. Sept. 1826, reg. f. 24. April 1852. Baiern. Konge: Marimilian 11. Joseph, f. 28. Nov. 1811, reg. f. 21. Marts 1848, 8. 12. Oct. 18.2 m. Prindsesse Marie af Preussen. - Kronprinds Ludvig, f. 25. Aug. 1845. Belgien. Konge: Leopold 1. Georg Chrift. Fried., f. 16. Dec. 1790, reg. f. 21. Juli 1831. Leopold Ludvig Philipp Maria Victor, Kron - prinds, Hertug af Brabant, f. 9. April 1835. Brasilien. Kaifer: Don Pedro 11., f. 2. Dec. 1825. reg. f. 7. April 1831, g. 4. Sept. 1848 med Prindsesse Therese af Neapel, f. 14. Marts 1822. Don Pedro Alphonfo. Kronprinds, f. 19. Juli 1848. Brunsvig. Hertug: Aug. Ludvig Wilhelm Marim. Fried., f. 25. April 1806, reg. f. 25. April 1831. England, f. Storbritanien. Frankrig. Kaifer: Napoleon III Ludv. Earl, f. 20. April 1803, reg. f. 2. Dec. 1852, g. 30 Januar 1853 m. Eugenie de Montijo, Grevinde af Theba. Grækenland. Konge: Otto 1., f. 7. Juni 1815, reg. selvft. f. 1. Juni 1835, g. 22. Nov. 1836 m. Amalie, Prindfesſe af polft. Dldenborg. Hannover. Konge: Georg V. Friederich Alerander Earl Ernst August, f. 27. Mai 1819. reg. 18. Nov. 1851, g. m. Marie af Sachsen-Altenburg f. 14. April 1818. Kronprinds Ernst, f. 21. Sept. 1845. Hessen-Casfel. Kurfyrste: Friedrich Wilhelm 1., f. 20. Aug. 1802. reg. f. 20. Nov. 1847, g. m. Gertrude, Grevinde af Schaumburg, f. 18. Mai 1806. Hessen Darmstadt. Storbertug: Ludvig III., f. 6. Juni 1806, reg. f. 16. Juni 1848, g. 26. Sep. 1833 med Mathilde af Baiern, f. 30. Aug. 1813. Holsteen-Oldenborg. Storhertug: Nicolaus Fried. Peter, f. 8. Juli 1827, reg. f. 22. Febr. 1853, g. 10. Febr. 1852 m. Elifabeth af Sachsen- Altenburg. Arveftorhertug Friedrich Auguft f. 16. Nov. 1852. Kirkestaten. Pave: Pius IX. (Job. Maria Greve af Maftai-Ferretti). f. 13. Mai 1792. valgt 16. Juni 1846. Mecklenborg-Schwerin. Storhertug: Friedrich Franz. f. 28. Febr. 1823, reg. f. 7. Marts 1842. Friedrich, Arvestorh. f. 19. Marts 1851, Mecklenborg-Strelis. Storhertug: Georg Fried. Karl Jof., f. 12. Aug. 1779, reg. f. 6. Nov. 1816. Friedrich, Arvestorh., f. 17. Oct 1819. - Modena. Hertug: Franz V. Ferd. Geminian, f. 1 Juni 1819, reg. f. 21. Jan. 1846. Nassau. Hertug: Adolph Wilh. Karl Aug. Fried., f. 24. Juli 1817, reg. f. 20. Aug. 1839, g. 23 April 1851 med Adelheid af Anhalt-Dessau. Neapel, f. Sicilien. Nederlandene. Konge: Wilhelm III. Alexander, f. 19. Feb. 1817, reg. f. 17. Marts 1849, g. 18. Juni 1839 m. Sophie af Würtemberg. Kronprinds Wilhelm, Prinds af Oranien, f. 4. Sept. 1840. Nordamerikanste griftater. Prafident: General Franklin Pierce f. 23. Nov. 1804, valgt 2. Nov. 1852.<noinclude><references/></noinclude> py9bfx322xiq2woopqymk0vhg6sxiqx 104 100487 352366 351430 2026-03-29T18:38:19Z MGA73bot 792 Retter uben-varianter 352366 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||50||}}</noinclude>hende til Dunbar, hvor han beholdt hende i tolv Dage, for Alfe rosende fig af, at han nok skulde ægte Dronningen, selv om Maria skulde, modsætte sig: han burde snarere have sagt, at han skulde ægte Maria, selv om Dronningen skulde modsætte sig, thi her var det Qvinden, som bragte Dronningen til et Skridt, der maatte styrte hende i Fordærvelse. Sam tidig hermed lob han sig stille fra fin Gemalinde under Paaffud af nært, Slægtskab, medens hun brugte hans 2gteskabsbrud som Paaskud: uden al Tvivl vare de enige i Sagen, og han har fjebt sig los, hvilket ogsaa blev paastaaet; hendes Broder vedblev at høre til Dronningens ivrigste Tilhængere. Efter tolv Dages Forløb blev Maria Stuart ført til Edinborg og sat i Frihed. Hun erklærede offentlig, at hun vel havde været opbragt over den Vold, Bothwell havde ovet imod hende, men for hans ærbødige Opførsels Skyld, under hendes Fangenskab, samt i Betragtning af hans tidligere trofaste Tjeneste havde tilgivet ham, ja endnu agtede at have ham heiere, hvorefter hun udnævnte ham til Hertug af Ørkenverne og Shet land, samt endelig den 15de Mai 1567 rafte ham sin Haand for Alteret: hendes Venner fagde, at dette skete for hendes Rygtes Skyld, der maatte live ved Opholdet vaa hans Slot, især da han var bekjendt nok for fine voldsomme Lidenskaber. At Bortførelsen var et aftalt Spil, var en saa almindelig Mening, at Ingen havde modsat sig samme, uagtet Dronningen førtes igjennem Landets stærkest befolkede Provindser: man vidite nok, at Dronningen kuns vilde have været fin Frelser liden Tak skyldig. Derimod havde Lord Herries knælende benfaldet Dronningen om ikke at ægte Bothwell, men uden Nytte. Saafnart Wgteskabet havde fundet Sted, greb Bothwells tidligere Venner og Hjelpere, Morton og Lethington, firar til Vaaben og tvang ham til med Dronningen at flygte til Dunbar: nu havde de dem, hvor de vilde, og Nationen var faa forbittret, at Dronningens Fald syntes uundgaaelig, især da det heed, at Bothwell vilde bemagtige sig den unge Kronprinds, for hvis Liv man da frygtede. Rigtignok lykkedes det at samle en Hær af Bothwells Klan og Grændsebeboerne, men disse undsloge fig for at fjæmpe, da de forenede Lorders Tropper ryffede frem til Ans greb, hvorpaa Dronningen netop en Maaned efter fit ulykkelige Giftermaal overgav sig og blev ført i Fængsel: først efter 20 Aars Forlob blev hun befriet, men ved Deden paa et engelsk Stafot. Strar efter Slaget fom Murray tilbage fra Frankrig og tvang fin Softer til at frasige fig Regjeringen, som derpaa blev ham overdraget<noinclude><references/></noinclude> k04uhckeib9bjioijt9gqnceqahn8dt 104 100490 352389 351431 2026-03-29T18:42:52Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352389 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||53||}}</noinclude>enten han var skyldig eller ikke; han blev derfor stadigen holdt i et an= stændigt men sikkert Fængsel paa Kjøbenhavns Slot. Den 21de og 26de August f. A. tilskreve de regjerende Herrer selv i den umyndige Kong Jacobs Navn Kongen af Danmark og fordrede Bothwell udleveret, dog ikke med bedre virkning. Her berettedes hvorledes han, som udeblevet efter Indstævning, af Parlamentet var dømt fra Liv og Gods, hans Adelskab fasferet og alle bans Godser inddragne; skulde Kongen imidlertid formedelst de paa Havet omsværmende Sorovere ikke ønske at sende ham til Skotland, hvilken Undskyldning rimeligviis fra dansk Side er anført, forlangte Kong Jacob ham udleveret til Gapitain Johannes Glerk eller Glarich, sin Gesandt i Danmark, for at denne funde henrette ham og sende hans Hoved til Sfotland. En faaban Rettergangsmaade vilde man imidlertid endnu mindre indlade sig paa i Danmark, lod Bothwell den 28de Decbr. 1568 forflytte til Malmo Slot, hvor et godt Værelse blev indrettet til ham, man tillod ham selv at føre sin Sag imod Glerk, der beskyldte ham for Mordet paa Darnley, hvilket han benegtede og paaberaabte sig fin Frifjendelse af de skotske Domstole. Alle senere Bestræbelser fra skotsk Side for at erholde ham udleveret mislykkedes ligeledes, og hans Anklager, Gapitain Glerk, kom ved en mærkelig Stjæbnens Ironi til at dele hans Skjæbne; han havde nemlig tidligere hvervet endeel Tropper i Tydskland for den danske Konges Regning, men ved denne Leilighed bes gaaet Underslab, desuden ikke forsvaret Varbjerg, som han burde, hvorover hans Folf forraadte den til de Svenske, samt endelig, da hans Regnskab blev undersøgt, truet Kongen og Landet, hvorfor en Krigsret af skotske og tydske Officerer dømte ham til livsvarigt Fængsel; han sad paa Drarholm Slot til sin Dod. Fra Malmo blev ogsaa Bothwell selv ført til Drarholm, hvor han blev behandlet meget godt, paa Kongens Bekostning forsynet med Klæber af Fleiel, saaledes som de passede for hans Byrd, ja endog havde Tilladelse til at gaae paa Jagt. Ifølge de almindelige fremmede Beretninger gif han fra Forstanden i sit Fængsel, hvilket maaffee var et Rygte, som den danske Regjering lod udsprede for at slippe for videre Overhæng i denne Sag, der foranledigede den skotske Regjering til i Aaret 1571 endogsaa at sende den bekjendte Hiftorieskriver Buchanan, Kong Jacobs Hovmester, som Gesandt til Danmark, dog uden videre Nytte, ligesom det heller ikke lykkedes ham at skaffe Gapitain Glerf fri, hvor megen Umage han end gjorde sig. Bothwell døde i fit Fængsel den 14de April 1578 og blev begravet i Sognefirfen i Faareveile i Ods Herred, hvor en Ligfifte endnu udgives for hans; da benne Kiste imidlertid er uden al Indskrift og Prydelse, er det meget uvist, at den<noinclude><references/></noinclude> e2iebwhuas2rm66s8p64tm47khpecbg 104 100531 352630 349239 2026-03-29T18:56:38Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352630 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||94||}}</noinclude>tydelig. Underarmen er meget mustules, og Benene ere fine, beklædte med en tynd fastliggende Hud, der er blottet for Uld. Brystkassen er dyb og tilrundet, Ribbenene danne en stor Bue ved deres Udgang fra Brysthvirv lerne, saa at Breden af Dyret, naar det er i god Stand, endog fan overgaae Dybden. Krydset er langt og muskuloft, Suden fiin og boielig. Ulben er rigelig, og om den end ikke er af den finere, dog fortrinlig til Huusholdnings- og Fabrikbrug; dens Længde er mellem 5 og 11 Tom mer, og det giver ved Klipning mellem 5 og 7 Pd. Uld. Kort for Klips ningen viser Dyret derfor et hoist overordentlig Omfang. Man vil tydeligere see Omridfet af Dyret i folgende Afbildning af en Vader 2 Aar gammel, taget 14 Dage efter Klipningen. Der er ikke nogen anden Nace, der besidder en saa stor Fedeevne, som denne, og det i en saa ung Alder; den er overordentlig trivelig selv paa magre Græsgange, men opnaaer dog først fin fulde Vægt ved en noget rigeligere Fodring. Med Hensyn til Størrelsen, da staaer den vel noget tilbage for enkelte andre Racer. Ved almindelig Fodring angives Dyrets Vægt, naar det er 14 Mar gammelt, til 90-130 Pb., og ved Krydsning med andre større Racer opnaaes en langt større Vægt. I Løbet af et halvt Aarhundrede blev Racen udbredt over næsten hele Gng-<noinclude><references/></noinclude> tchtoytls5gmt1fvfq6xrseg2y6iv5l 104 100534 352367 350679 2026-03-29T18:38:22Z MGA73bot 792 Retter uben-varianter 352367 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||97||}}</noinclude>Silkeborg. i fjøre gjennem Stovog over Marker, ind igjennem en Bondegaard, og ud igjen, og fnart staae vi paa Danmarks hoieste Punkt: Himmelbjerget, der i bløde Belge-Former, wa med Lung og Gyvelbuske stræffer sig ned mod en stor So, Juulsøen, der gjennemløbes af Gudenaaen, som herfra, milelangt, mellem Skov og Hebe binder Se til Sø ned mod Silkeborg.. Under os paa Juulsøens Gjenbobred ligger Dünnersvold; vi see Odden. hvor Sagnet melber, at 2aven Slot stod. Overtroen einer endnu Guld, og Kobberkjedler finne gjennem Vandet, og Roerfarlen, stagende sig frem, troer at høre Klangen derfra, idet han stoder imod med Aaren. Her boede een af Jyllands Sysselkonger, hvis smuffe Datter en Nat blev bortført af en anden Sysselkonge, der med hende foran paa Hesten jog afsted hen over Seishede; det gjaldt om at naae Ggene ikke langt fra det nuværende Skovfogedhuus ved Silkeborg, og Stedet nævnes endnu "Naae Ege;" hvor han i Flugten tabte fin Hat, hedder Stedet Hattenas; Dybet i Aaen, hvor han vilde sætte over, da han blev haardt forfulgt, og hvor Hesten sank med ham, saa han druknede, kaldes Kongsbyb. Vi følge Sagnets Spor; idet vi fra Himmelbjerg fæste Diet mod Nordvest og vine over Seer og Stove de robe Tage af Byen Silkeborg. Derhen gaaer vor Vei. Bi tage gjennem Sfoven op over Aasen, "Aa-Ringen," falder Bonden den; alt fra Himmelbjerget fee vi dens lyngbrune Side rage frem i Skov Hangen. 3 lang Strafning og i Heide med de største Træer løfter fig Aasen, som var den en Vold, i cyclopiske Tider opkastet ved Menneskehænder; dens overste Kam er fun bred nok for et Vognspor. Her<noinclude><references/></noinclude> 7133wbkdsbt37e90hnlhpiokyrgequ5 104 100535 352364 349158 2026-03-29T18:38:10Z MGA73bot 792 Retter uben-varianter 352364 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||98||}}</noinclude>fra ned imellem Trætoppene seer man Hede, Mose og en enkelt Boghvedemark bredende fine hvide og røde Blomster over Sandgrunden. Her staaer af Birkegrene tømret en Bænk, hvorfra er et Sfue beslægtet med det, man har i Egnen om de skotske Søer, Katrine og Lomond. Hvilken Gensomhed, hvilken Alvor! Vel fan Sollyset i sin Afverling oplive denne Egn, men som den Sorgfuldes Ansigt i selve Smilet, beholder den sit alvorsvækkende Præg. Hvilken Stilhed! i Minutter fornemmes ingen Lyd, det er, som om man var betaget Hørelsen, og dog er den starp, saa at den fornemmer Myggenes Vingeslag. Her er Natten dyb og hemmelighedsfuld, man hører kun den store Hornugle sfrige fra Sfoven, eller en Piben nede fra Aaens Siv, det er Naabet af Odderen, denne Ferskvandets Sælhund, som faaret af en eenlig Jæger endnu mægter at svømme over til den anden Aabred. Maaskee hores Striget af Kongeørnen, der buffer under i ulige Kamp. Det er fun nogle Aar siden, da drev paa Strømmen en stor Gjedde, i hvis Nyg med begge Kloer fast inde i Kjøbet hang en Ørn; den havde ikke mægtet at løfte den store Fist, og begge dreve nu som et dødt Stykke. Fra Aasen komme vi ned gjennem Skov og over Sandgrund, hvor det hvide Flyvesand enkelte Steder bryder frem og lægger sig over Lyngen; vi komme ind i Moser, hvor kulsorte Storke bygge deres Neder i Træerne, og som en Paria Slægt, stedt ud i Sumplandet, flyes af de hvide Storke. Veien fører bestandig gjennem Skov; forte Lyngheider løfte sig som Der i Skovhavet. Her er Strafninger som slaarne ud af det befjungne Schwarzwald. Terre nedfaldne Grene knage i Lyng og Lov under Vognhjulet, som her danner nye Beispor. Vi træffe paa Fordybninger i Jorden, gamle Vildbassegrave, fra den Tid Vildsvinet endnu her faldte til Jagt, og for hvis Skyld Christopher den Anden faa gjerne kom her i Egnen; det nu udslettede Tvilum Kloster ved Gudenaa fif saaledes i et Aar fem Gange hans Besøg. Endnu leve gamle Folk, som vide at fortælle fra deres Barndom om Ulvene i disse Skove. Vi see Kjæmpehoie, paa hvilke store, slanfe Bøge ere sludte op af Spirer, der i Vind og Veir blev kastet hen paa de ufjendte Grave. Vei og stilose Skovstrækninger omslutte her dybe Sver; paa en af disse sees en lille svømmende med et eenligt hældende Træ, den driver om derude, hvorhen Vinden fører den. Man fortæller, at en Fremmed kom til et af disse Vande, den saakaldte Morksø ved Aasen, og følte sig faa greben af dens melankolffe Gharakteer, at han, efterat være draget bort, kom igjen tilbage og druknede sig her.<noinclude><references/></noinclude> g6miw6z331ekyze29732j8n7tqcills 104 100539 352626 352091 2026-03-29T18:55:55Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352626 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||102||}}</noinclude>em Gubenaaens Seilbargjørelse, og om Grundlæggelsen af en Kjøbstad her, men Forslaget modte fun Modstand. Fire Aar efter, altsaa nu fun for ni Aar siden, fom her i Besøg med en af fine Sonner Danmarks navnkundige Landmand J. G. Drewsen; han forstod Egnens Betydning, gif ind i Ideen; og det blev hans to driftige Sonner. Ghristian og Michael, der med Kraft og Udholdenhed førte det igjennem. Den sidstnævnte flyttede strax derover, var den lebende, den styrende der, og Papiir Fabrikken blev anlagt. Jordbunden her langs Aaen var da et Udføre. Drerne, der fra Teglbrænde rierne droge de tunge Læs med Gruus og Muurbroffer til Fyldning, sank dybt i det bløde Sand. Fiirfindstyve Arbeidere maatte her, langt fra alle Kjøbstæder, i dette Ørfenland, ledes, holdes og sorges for; med Djærvhed og Dygtighed førte Manden det igjennem; Kong Christian den Ottende interesserede sig særlig for den hele Plan eg viste sin virkende Deeltagelse; to nærliggende Huse, Smedie, Brodbageri og et Par Bygninger for Arbeiderne kom snart istand, og disse med Aaleværket og den gamle Avlsgaard, der førte Navn af Slottet og var i ussel Tilstand, paa Ladebygningerne nær, var da det hele Silke borg. Men Velsignelsens Magt laae over Stebet; det viste sig, at der var en Trang til her midt i Landet at finde et Oplagested for det indre Jylland; en Kjøbstad vorte og vorer Dag for Dag med en Drift, en Fremgang, som man kun seer det i de amerikanske Golonier. To Gader og to Etages Huse findes her; Gjestgiverier og Bryggerier ere komme, og selve Modehandlerindernes Boutikker mangle ikke. Grændse og Plan for kommende Gader, for Kirke og Raadhuus ere afstufne og tæt op til Byen, hvor Birkeskoven staaer med prægtige Birke, som man seer dem i Sverrig. Birkens Hjem, er ned mod Sven en Kirkegaard indhegnet, hvor Træet helder fine fine, lovfulde Grene ud over de unge Grave. Den Mand, der ved Fabrikhjulets. censtenende Musik, ligesom fremtryllede Danmarks yngste By, Michael Drewsen, har her under Lyngtorven ladet mure fit Gravkammer, en prægtig Hængebirk skygger over det, som vi haabe, længe tomme Hvilested. Nat og Dag bruje Hjulene i Fabrikken; 300 Mennesker fortjene her deres Bred; her er et Liv, et Nere! det er en Lyst at træde ind i dette store, levende Værthuus, see den hele Fremgang og Udvikling der, fra hvor Kludene vadskes, renses, kartes og fomme faa frem, som en hvid Dynd, der i Løbet fremad fervandles til alenbrebe Oblater, ber, før de affjøles og faae Hvile, blive et deiligt hvidt Papir, som er traadt i Næffe med, hvad England og Frankrig frembød ved Londonner Udstillingen og<noinclude><references/></noinclude> 3wtdjhn7fmiih5q7rmt1oso7wm8pgr7 104 100540 352365 350635 2026-03-29T18:38:16Z MGA73bot 792 Retter uben-varianter 352365 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||103||}}</noinclude>har vundet Hæderspriis. Selv af Straact, af den gule Halm har den driftige Styrer vidst at drage Papirsstoffet, og vi see Forvandlingen. Fra Fabrikken lad os gaae til Vaaningshuset, der som een af de smukke Villaer ved Blankenese ligger her indrettet med engelsk Hyggelighed. Haven, der straffer sig over den gamle Have og Slotsgrund ned til Aa og So, er faa frist og blomstrende; et deiligt Gronsvær breder sig hen over Sandgrunden; i Rosentiden mylrer her med Noser. Bag Driv husets Binduer hænge Druerne i store Klaser, mens man seer over Seen til de hvide Sand og Lyngbanker, hvor det censomme Færgehuus ligger, hyvis Baad, ved faa Aareslag, sparer Vandringsmanden en Vandring af to Miil, som det ellers er, for at komme paa hiin Side den smalle So, og derhen maa man, op paa Hvindingedals heie Banker og der font fra et Fugleperspectiv at samle i en Sum det hele Heiland fra Himmelbjerget til Langsøen, hvor de rode Tage af Silkeborg synes lagde imellem Træernes Toppe. I Havens Jord staaer endnu et af de Lindetræer, der skal have flogget udenfor Indkjørselen til det gamle Silkeborg, den anden Lind er for nogle Aar siden splintret af Lynilden. Gamle Elle og Pile give Ly mod Stormen fra Nord og Vest; Soen svulper mellem Rørene hen over be rebe Steenbroffer, Resterne af Borgen; kun en enkelt stor udhugget Gravsteen, vistnok en Slags Portgesime ligger her paa Steendyssen, hvor de henfatte Alpeplanter udfolde deres Blomster. Her forbi gaae nu de læssede Pramme, famme lange Aavei op til Randers og her tilbage; en langsom Fart, en Vei uden Afverling; fin Stjenhed har Gudenaa fra Silkeborg op til Himmelbjerg. Deiligt er det med Seilbaad eller Pram at glide hen under de hængende Birke og de gamle Glle, der enkelte Steder, løsrevne fra Bredden, groe i Strømmen, og hælde fig over hele Der af blomstrende Aafander! deiligt at styre fra So til Se mellem Skov og Hede Strafninger, at feile med Blus paa Prammen i den dæmrende Aften eller stjerneflare Nat. Med Dampskib er en Provefart gjort fra Nanders herop; Ind tryffet heraf er gjemt i disse faae Stropher, vi her gjengive: Det var som om Fulton & Baad vi faae, Da Dampprammen kom op ad Gudenaa, Mod Strem og mod Vind en Solskins Dag, Stolt vaiende med fit danske Flag. Den aanded et Liv i Landskabets Ro Hernede, hvor Ørnen i Skovene boe. Fra Kattegattet til Gudenaa, Kan Dansken nu himmelbjerget naae!<noinclude><references/></noinclude> 071o4pgjv3gthhw9k8rwq5m0cofiqz6 104 100563 352627 350643 2026-03-29T18:55:55Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352627 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||126||}}</noinclude>Hr. Giler Geb bemærkede meget vel de to unge Mænds forliebte Adfærd og indfaae grant, hvad deres Mening var; men denne Tanfe bragte ham fun til at smidske. Han strog sig om fit Stjæg og lod Sagen gaae fin Gang. Det funde jo intet Dieblik falde ham ind at give fin Datter til en Ufrelſe; og dette lod han dem ogsaa ved enhver Leilighed uden Omfveb forstaae. Han led dem vel ikke faste i Hunde hullet, som mangen anden mandhaftig Ridder vilde have gjort, ikkeheller smide paa Porten; ja, han viste dem end ikke bort med Haan, aldenstund de endnu ikke havde forlangt, hvad deres Hjerter begjærede. Han var selv en god Mand, han havde i Borre temt mangt et godt Kruus i Laug med Mikkel Boel og havde været god Ven og Kammerat med den<noinclude><references/></noinclude> ta4vkmcawx81bqg0aekhnw8qpg3y7ui 104 100592 352631 349259 2026-03-29T18:56:41Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352631 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>T. 1. D. 2. T. 3. Mai. F. 4. 2. 5. S. 6. M. 7. T. 8. D. 9. T. 10. F. 11. 2. 12. S. 13. M. 14. T. 15. D. 16. . 17. F. 18. 2. 19. S. 20. M. 21. Man lan fynger: "O Du stjønne Mai!" Baa Landet og paa Sven. See her en Sangforening paa En Pintsetour til Moen. Fromt Onske. En sterselsker udtalte fin Langfel i følgende fyndige Udtryk: "Var jeg dog bare en sters, at jeg kunde spise mig selv!" T. 22. D. 23. T. 24. F. 25. 2. 26. S. 27. M. 28. T. 29. Mange Elffere og Generaler have samme Skjæbne: det er ikke paa Grund af deres Angreb, at Fæstningen. overgiver sig, men af Mangel paa Proviant. Rosen mangler Fyrrens Heide; Fyrren mangler Rosens Vnde: herhid, Gritiker, og fiig Verden: over hvem af dem du bryder Staven! Mange bilde sig fast og vist ind, at de have en Mening, og tog have de intet Andet, end et Flyveblad. D. 30. 2. 31.<noinclude><references/></noinclude> lmqo39686iwipd9rv1jtnxkg6xb1b9g 104 100631 352633 350709 2026-03-29T18:56:47Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352633 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||49||}}</noinclude>Fyrster af streng kathelft Retning, den idelige Nod og Forlegenhed, som bragte ham i megen Afhængighed, Alt dette bevirkede, at hans Sind ikke funde fastholde den vundne Overbeviisning under de tryffende Omstændigheder. Anderledes var det med Glifabeth; hun greb det rene Gvangelium med et qvindeligt Hjertes Varme, søgte fin Trøst og Opreisning deri og bevarede fin Tro under de haardeste Prøvelser, endogsaa under de største Anfægtelser. Vi kunde anføre mangfoldige Bidnesbyrd om hendes Sindelag; Christian Winther, som i et Brev af 17de Februar 1524 meddeler hende Kongens hurtige Afreise fra Wittenberg, skriver til hende: Kjæreste naadige Frue, jeg beder og formaner Eders Naade, at G. N. altid vil være ved et godt Mod og ikke lade den store Gjenvordighed gaae Eder til Hjerte: thi det Sværeste er nu overstandet; hvad kan G. N. nu tabe mere, da det nu altsammen er borte, for hvilket G. N. skal takke Gud; thi det er Guds Billie og underlige Gjerning, at faa ftal fee, at alle Mennesker skulle fjende udi G. N. og vor Naadigste Herres Forfølgelse, at han er Gud, som kan gjøre de Rigefte fattige og de Fattige rige igjen, og falige ere de, som udi saadan Forfølgelse funne være taalmodige, som Ghristus selv figer hos Math. i det 5te Gapitel" o. f. v. Gn faatan Trostetale fandt Indgang i en beslægtet Sjæl. Den stjæbnesvangre anden Rigsdag i Nürnberg nærmede sig; dertil indfandt sig Kong Ferdinand (1524), Gardinal Campegius, Gesandter fra de tydske Fyrster og Rigsstæder, for at afhandle en Religionen; ogfaa Christian vilde der tale sin Sag. Den feiferlige Gefandt Hanart, fom, fjendt Katholik, dog havde den dybeste Hoiagtelse for den æble Drenning, fraraadede i et Brev til hende Kongen fra at mode selv, eftersom der vare faa Mange, som vare ilde stemte imod ham; det danske Rigsraad og Frederik havde ogsaa indleveret Noter og Skrifter, i hvilke hans Gharafteer var fildret med de forteste Farver. Da besluttede Glisabeth paa hendes Mands Begjæring selv at reise til Nürnberg; stille og uden Bram fom hun den 21de Marts til Staden, stededes den følgende Dag til Audients hos sin Broder Ferdinand, for hvem hun næsten var en Frem med, hvor hun paa en rørende Maade omtalte den Godhed, Ghurfyrsten af Sachsen havde vist hende. Nogle Dage derefter førte hun sin Mands Sag for den glimrende Forsamling med en faadan Varme, at Alle bleve grebne. Gt Dienvidne fortæller: "Dronningens Fremtrædelse var beflagelsesværdig og vakte hver Mands Medlidenhed; jeg har i Sandhed feet faa Raader, hvis Dine ikke ftode fulde af Taarer; men omendskjøndt hun omtalte fin Wand med megen Troskab, saa talte dog de Omkring 4<noinclude><references/></noinclude> rbi1ft7q9piwbzp8nkuv1792pe9684g 104 100637 352634 350713 2026-03-29T18:56:51Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352634 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||55||}}</noinclude>stede i rigeligst Mængde, i Kaffen i ringere og ringet i Gacaven; de besidde alle et eiendommeligt, bittert, krystaliserende og stærkt qvælstofholdigt Stof af betydelig Indflydelse paa det menneskelige Legeme, hvilket Stof i Theen er bleven kaldet Thein, i Kaffen Kaffein, og i Gacacen Theobromin; endvidere et Slags Garvestof eller Garvesyre, hvorfra de nævnte Driffes sammensnærpende Egenskaber strive sig, samt et nærende Stof, som ligner Meelstoffet i Hveden eller Fibrinet i Kjødet, men som dog kun i nogen væsentligere Grad kommer Legemet tilgode i Gacaven og ikke i Theen eller Kaffen, da selve disses Blade eller Frugt ialmindelighed ikke nydes, men derimod kun Affoget af samme; endelig indeholde de en bestemt Mængde Fedt, der endog i Gacao svarer til den hele Bonnes halve Vægt, i Raffe fun til en Ottendedeel og i Thee hoiest til en Tredivtebeel, og er det især denne store Fedtmængde, der gjør Gacao faa nærende, paa famme Tid den for svage Maver er ufordvielig. Med Hensyn til disse Driffes Indflydelse paa Mennesket, det er deres phyfiologiske Egenskaber, da viser denne sig ikke blot betydelig vaa Hjernen, hvis Virksomhed den opildner, uden dog at virke bedevende som Opium eller Spiritus, imod hvilke de tvertimod kunne anvendes som Modgift, men tillige paa Blodet, som de berolige, paa Sulten, som de stille, paa hele Legemet, som de give my Spændkraft og Styrke, og ere overhovedet faa langsomt formstiftende, at de gjøre ringere Qvantiteter Næringsstof, fornødne og netop af den Grund søges stærkt af fattige Folf, der, rigtignok uden at faae Maven fyldt ved disse Næringsmidler, deg efter fammes Nydelse føle et større legemligt og aandeligt Velvære. Kun en overdreven Nydelse eller Nydelse i altfor stærke Affog fremkalde Hjertebanken, Rystelse. Hovedpine, Sovnløshed og andre Onder, der strive sig fra Nervernes Overanstrængelse. Betragte vi nu færligt det første af de her omhandlede Næringsmidler, der alle have det tilfælleds, at de for Størstedelen fortæres under et heelt andet Himmelstreg end det, hvorunder de ere vorede, da jee vi Theen benyttet i Ghina fra umindelige Tider, efter Sagnet fra det 3die Aarhundrede, hvor en from Mand, der, uagtet sin store Gudsfrygt, ikke saae sig istand til uopherlig at bede og vaage, i hellig Iver og Forternelse over, at hans Dienlaag ikke funde modstaae Sovnens Magt men faldt til, siges at have affkaaret dem og kastet dem paa Jorden; men af Stedet, hvorpaa de vare faldne, lod Gud Theebusten fremspire, hvis Blade ere formede som Dienlaage og som have den Evne at forjage Sovnen. Gfter Aaret 600 blev Theens Brug almindeligere i Ghina, i 810 indført i Javan, men først i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede i Europa, hvor man dog tidligere havde brugt Affog af andre Blade.<noinclude><references/></noinclude> svnvgnqzgw769l45y73mfktrdu14mdf 104 100660 352635 351892 2026-03-29T18:56:53Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352635 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||78||}}</noinclude>til og skal vi nu end derved mindes om, at ogsaa al vor egen Herlighed er som Græssets Blomster, saa skal vi dog ikke deraf lære, hvad Mange gierne vil faae os til at tro, at dermed er Alt forbi, men at der kommer en Dag, da det skal vise sig, at "hvad der kom fra Oven ned kan blomstre i al Evighed", da ogsaa den hendøende Fuglesang skal istemmes paa Ny, og de visne Lilier skal opreise deres Hoveder igjen. Derfor kan ogsaa Himmelens Fugle og Markens Lilier benyttes ikke blot for at lære os at lade vore Bekymringer fare, men ogsaa for at vi i tem skal see et Billede paa de Bern, hvis Fader føder Fuglene og flæder Lilierne, men ere selv meget mere end disse. Saaledes ere de ogsaa benyttede, naar der tales om de Himmelens Fugle, der femme og bygge Rede i Træets Grene, som vel var mindre end alt andet Fre, men vorede op og blev større end Ur terne, og naar der peges ben paa Lilien i Dalen, som en Lilie blandt Tornene. Det er Himmeriges Nige der menes med dette Træ, og i dettes Grene bygge ikke de Fugle deres Rede, som den himmelske Fader føder en lille Stund og derefter de, men der bygge de deres Rede, som ere meget mere end Himmelens Fugle, der fedes af deres egen Faber ikke blot en Stund i denne Verden, men til evig Tid. Det er Guds Kirke, som er Træet. og de Fugle, som der bygge Rede, komme fra Øst og Vest, fra Nord og Syd, drevne af en Aand, hvis Virkning de faa lidt forstaae, - som Veirets, naar det blæfer, men som de dog ikke fan mobstaae, og finde fom forlorne Senner og Dettre en Mottagelse i det Huus, hvortil de komme, som de har aldrig fjendt i denne Verden eller ventet nogetsteds at finde. De Himmelens Fugle, som ikke faae, ikke hofte, ikke sanke i Lade, og dog fedes af den himmelfte Fader, har den Forjættelse af ham, at ikke den Ringeste blandt dem alle skal falde fra Taget til Jorden uden hans Billie. De Fugle, som bygge Rede i Træets Grene, ere jo meget mere end disse, altsaa skal de ikke heller falde ned fra Træets Grene, uden det ffeer med deres Faders Villie, og da de nu ere hans Sønner og Dettre, og den bedste Faders og Moders Kjærlighed fun er et svagt Billede paa den Kjærlighed, hvormed han elffer dem, saa er det ikke og fan ikke være hans Billie, at nogen af dem skal falde ned fra Træets Grene, naar devirkelig der har bygget Rede og de gjerne der vil blive. Det kan han faa meget mindre ville, som han veed, at de, som falde ned fra dette Træ, falde endnu dybere end Fuglen fra Taget og vanskeligen kan opløftes igjen. Hvo, som der har fin Rede og veed det vist, at han ønsker at blive der, fordi hans Hjerte er endnu bertvendt fra den Onde, han forsagede, da han byggede fin Rede der, og henvendt til den Herre, hvem Træet tilhører, skal derfor ogsaa boe tryggeligen og fun ikke frygte nogen<noinclude><references/></noinclude> nu9nrxwru1izpcnbni51709ra59heir 104 100668 352636 350722 2026-03-29T18:56:54Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352636 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||86||}}</noinclude>havet, der ved en indtrædende Stormflod let vil funne oversvømme og op sluge hele Byen. Den Dæmning, der var sat for det rasende Glement, er for faa Aar siden tilintetgjort ved en saadan Stormflod og kun meget ufuldstændigt udbedret. Communen selv er ikke istand til at afholde de betydelige Bekostninger (efter et Overslag omtrent 80,000 Rdlr.), som Opførelsen af en paalidelig Dæmning vilde medføre, og Staten har hidtil ikke viist sig villig til at labe et Arbeide udføre, hvis Undladelse let kan fofte tusinde Menneskeliv, for ikke engang at tale om Gods og Eiendom. Stranden omkring Fane bliver hvert 3die Aar bortforpagtet ved offentlig Auction, og den Høistbydende medtager da adskillige Interessenter, der med Ged forpligte sig til at være hverandre troe. Iffun Interessenterne eller dem, de dertil bemyndige, have Ret til at søge efter Nav og strandet Gods. Flere Gange om Aaret afholdes Auctioner over de fundne Sager, af hvis Værdi Finderen faaer den ene og Interessentskabet den anden Halvdeel. Betydelige Strandinger forefalde i den senere Tid sjelbent eller aldrig, og Udbyttet af Nav er heller ikke nu saa betydeligt, som det tidligere skal have været. Undertiden kan dog En og Anden være saa heldig at træffe paa et større Styffe. Saaledes fandt en Kone fra Sønderhoe i Aaret 1849 et Styffe Rav af Størrelse og Form som et almindeligt Sigtebrød, der var af halvfemte Bunds Vægt. Fane har i de senere Aar faaet en Badeanstalt, der benyttes tem melig stærkt og fortjener at blive mere almindelig bekjendt ogsaa udenfor Jylland paa Grund af Vandets fortrinlige Beskaffenhed og lette Tilgænge lighed, da man ikke her, som ved de øvrige befjendte Badesteder ved Ve sterhavet, behøver at fjøre en lang Strækning for at komme til Vandet. Den, der vil bruge Sobadene for fit Helbreds Skyld alene, fan neppe finde noget dertil mere egnet Sted, end Fano; men den, der ved et Badested tillige søger Adspredelse i Musik, Dands, Spil eller Sligt, han gjør rettest i at holde sig derfra. Fanniferne hænge med stor Vedholdenhed ved gamle Sfiffe og Sædvaner, og det skal holde haardt, at faae dem til at gjøre nogen Forandring i den Levemaade, der er nedarvet fra Forfædrene. Det Samme gjælder om Klædebragten, der er aldeles eiendommelig, stjondt den maaskee minder Noget om Amagernes Dragt. Mændene have imidlertid nu ganske emanciperet sig fra den gamle Nationaldragt og gaae klædte som andre Sofolk. Hovedgjenstandene af Fruentimmernes Toilette ere: Troie, Skjør ter og en Mængde Tørklæder, der anvendes til forskjelligt Brug; men disse Gjenstande maae være tilstede i stor Mængde og i mange Varieteter, naar en Rone eller Pige skal siges at have en nogenlunde fuldstændig<noinclude><references/></noinclude> 6cmbmaa5c3yy3sxlki5qeflfve5xz8m 104 100674 352637 351780 2026-03-29T18:56:56Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352637 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||92||}}</noinclude>sædvanlige Beværtning med Gaffe og Punsch; der finder ingen Dands Sted; men Gjæsterne more sig med at spille Schervenzel og Trefort; men Kortene maa man selv medbringe. Saaledes gaaer det til ved de større Bryllupper, naar Parterne ere velhavende. Hos mindre velhavende Folk beværtes der Kl. 8 med Risengrød istedetfor Steg. De tidligere faa almindelige "Ertebryllupper", ved hvilke Gjæsterne tracteredes med gule Ærter til Middag, begynde nu at gaae af Brug. Ved Gilder i Anledning af Barnedaab driffes Gaffe med Tilbehør Kl. 3; man gaaer da bort i nogle Timer og fommer igjen til Thee med Tilbehør, hvorefter disse Gilder sædvanlig ende Kl. 9 à 10 cm Aftenen. Til Begravelser skeer Indbydelsen af en forgklædt Pige, der har en liden Stof i Haanden. De Indbudne samles Kl. 1 i Sorgehuset, hvor der bydes dem Forfriffninger, der efter Stif og Brug fulle indtages i den Stue, hvori Liget ligger med ubebaffet Ansigt. Baade Mænd og vinder følge efter Kisten til Kirkegaarden. Efter Begravelsen begynder i Sørgehuset et Gilde aldeles af samme Tilfnit som det ovenfor beskrevne Barselgilde, og hverken Gjæsternes Stemning eller nogetsomhelst Andet minder om, i hvilken Anledning Forsamlingen finder Sted. Da Begravelsesgildet betragtes som en skyldig hæder, der vises den Afdøde, afholdes det i enhver Familie, selv den allerfattigste, der mister et af fine Medlemmer. Saafnart En er død, er det den første Taufe hos de Efterlevende at faae Kornet, der skal bru nes til Begravelsesfagerne, bragt til Mollen; ja! man har endogfaa Grempler paa, at dette er fleet paa den blotte Formodning om, at Deden vilde indfinde sig, men at denne af lutter Gaprice er gaaet Hufet forbi. Mange Piger lade tilligemed deres Brudedragt forfærdige en Liigdragt, som de opbevare, indtil Tidens Fylde kommer. Foruden de omtalte Gilder holdes i de fleste velhavende Familier Julegilder, der gjerne vedvare ind i Februar Maaned; de, der have en stor Familie eller et udbredt Bekjendi skab, kunne derfor komme til Gilder nok i den Tid. Til dagligt Brug leve Fanniferne meget tarveligt. Den sædvanlige Roft er Malfemad, tør Fisk med Kartofler, Pandekager og fremfor Alt ben nationale Ret "Sack fuch", en Art Budding af Bygmeel, der bliver Togt i Vand, og nydes med Sirupesauce i Forbindelse med faltet Kjød eller Flæst. Til Mellemmaden saavelsom til Frokosten nydes naturligviis den uundværlige Caffe, der af Mange forbedres ved Tilsætning af en Snaps Kornbrændeviin, hvorved den saakaldte Gaffepunsch fremkommer. en Drif, der efter Kjenderes Dom skal smage som Mallagaviin, men som for den dertil Uvante er afskyelig. I de fleste Huse forefinder man en talrig Børneflok, der sjeldent udmærker sig ved Artighed, en naturlig folge<noinclude><references/></noinclude> 5kloc58hhqcneuhkwtkjpxqjhgh8p2b 104 100678 352638 351781 2026-03-29T18:56:57Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352638 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||96||}}</noinclude>Vi ville altsaa labe Gjenstanden, som vi betragte, tegne fit Billede paa den lille Flade i vort Dies Indre, og erindre os selv om, at det er dette Billede eller Indtryk, vi fole, det er ikke Gjenstanden selv. Var bet første Gang vort Die aabnede sig for Lyset, vilde vi see Gjenstanden slutte fig i Ramme med hele den øvrige Verden og fee paa det hele smukke Maleri. Alt vilde kun synes es som et Billede, thi hvor fulde vi vite, om Lyset er gaaet langt eller Fort, em Noget er nært eller fjernt, ophøict eller fordybet? Og dog vilde vi snart lære det af Grfaringen, som har lært os Alle at fjelne en Gjenstand fra et Billede, endog uden at vi selv vide af nogensinde at have lært dette. Grfaringen leder os ved vore andre Sandser og gjennem mangfoldige Slutninger, den lærer os og det er vert vigtigste Hjælpemiddel at bruge vore to Dine rigtigt. Istedenfor nu at stirre lige ud eller fun fee med eet Die ad Gangen paa den Gjenstand, vi have for os, have vi lært at fæste begge vore Dine paa den, at rette dem imod den, og vi mærke, naar Gjenstanden flyttes længere bort, at de to Dine faae en anden Netning mod hinanden, end de før havde. Saaledes lære vi af Dinenes Stilling mod hinanden at bedømme Tingenes forskjellige Afstande og til en vis Grad om Noget er ophøiet eller fordybet. Men det er ikke alene derfor, vi fæste vore Dine paa Gjenstanden, vi gjøre det ogsaa for paa ſamme Tid at faae to Billeder af den og det to forskjellige, da jo det ene Die ikke seer Gjenstanden ganske fra den samme Side, som det andet. Hvis Gjerstanden selv var et Billede, vilde den vise sig neiagtig eens for begge Dine, men netop fordi den er virkelig og rummelig, faae vi to forskjellige Billeder af den; vi opdage derfor ogsaa ved Billedernes Forskjellighed i hvert Die, at det er en legemlig Gjen stand, vi have for os, og vi komme til en bestemt Forestilling om dens Form. Naar vore to Dine ere vendte med en Gjenstand, gjøre de netop det Samme, fom vi saa ofte gjøre, naar vi rigtig ville besee Noget: de besee Gjenstanden fra forskjellige Sider, og er det end fun fra to og to meget lidt forskjellige Sider, bedes igjen herpaa ved den Omstændighed, at det skeer paa en og samme Tid, faaat det ene Indtryk ikke fan glemmes for det andet. Det Spørgsmaal, som før blev fremfat, hvorfor jeg feer en Gjen stand, som den virkelig er, og ikke som et Billede, er nu tildels besvaret, idet vi have feet, hvorledes vor rigtige Anskuelse af Tingene støtter sig paa physiske Grunde, paa noget bestemt Materielt. Det kan nu heller ikke længere forundre es, at de to tegnede Billeder, vi i vore første stereostos piske Forsøg betragtede, kunde smelte sammen til een tilsyneladende virkelig,<noinclude><references/></noinclude> 9ja2t8sdcnlqm8pn9m1yztlyhfnq8j1 104 100708 352368 350689 2026-03-29T18:38:29Z MGA73bot 792 Retter uben-varianter 352368 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||126||}}</noinclude>Nu Alle maatte lydt befjende, At stor han var i Ord som Daad; Saameget, som hans Arm i Slaget. Hans Stemme gjaldt i Kongens Raad. Og gyldne Naabestegn i Mængde Han for fin Troskab fik i Lon, Og Adelsbrev og Skjoldemærke Blev skænket Bedemandens Son. IV. Alene i Dagligstuen Professorens Datter fab Dg nynnebe paa en Vise, Hun havde lært udenab. Den Vise var om en Nidder, Der foer yaa fjerne Tog, Men havde en Fæsteme hjemme, Hvis Billed med ham drog. Omfiber han kom tilbage Med Ere og med Guld Og hende fandt faa trofast, Som han var hende huld. Og Jomfruens taufe Tanker Leged ved hendes Sang; Hun tænkte: mon han dog ikke Kommer igjen engang? Mon han endnu i det Fjerne Tumler sig stærk og fjæk, Gller mon Dodens Bleghed Daffer be able Trak?<noinclude><references/></noinclude> 2wp0y6ebjcl5td3o50wgpe5makqq4n6 104 100720 352632 349273 2026-03-29T18:56:44Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352632 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||138||}}</noinclude>Da jeg undertiden gav hende nogle Sfilling i Forbigaaende og faldte hende Jomfru Snare, var hun altid fornoiet ved at see mig. jeg var aabenbart hendes fornemste Bekjendtskab, og vi taledes tidt ved, da Veien til mit Hjemt almindelig om Aftenen ferte mig langs med Nybre gabens Ranal. Saa bleve Hallerne nedrevne, og saalænge Ødelæggelsen stod paa, var Jomfru Snare ikke mere at træffe i fin "Fabrif." Men efterat Alt var jevnet med Jorden og Pladsen var ryddelig, fom jeg en Aften der forbi, da en starp Sendenvind peb hen over den ode Tomt, sem om den veeklagede over de gamle Hallers Ødelæggelse. Jeg fulgte netop en Veninde hjem fra et Familieselskab, jeg havde fortalt hende om den gamle Redsteensfone og hun var begjærlig efter at see denne Person, som hendes Phantasi havde gjort halvt til en Her. Inger laae midt paa Tomten, thi den Fortougsflise, som før havde ligget tæt inde under Hallen, laae nu midt ude paa den ode Plads, og hun blev paa sin Flife, hvor hun gned som sædvanlig. Men Psalmemelodierne vare forstummede, og Inger hoftebe. "Hvor gaaer det, Jomfru Snare?" "Slet, Herre! Magistraten tager Livet af mig, men hvad bryder te hoie Herrer sig om det. Nu have de forstyrret min gamle Plads, som jeg havde lovlig Hævd paa, for jeg har ligget her længe nok, som Alverden veed. Men de respektere ikke nogen Ting, naar de faae Indfald. Ikke Fanden selv skulde kunne holde den Blæst og Træk ud i Længden, og her er ikke Le stabt. Nive ned, det kan Magistraten, men jeg har aldrig hørt, at den har bygget det Mindste op. Mig har den da givet mit Knæf." Og det lob til, at hun ikke overdrev, gamle Staffel, thi hun hoftede i Get Værk. Min Ledsagerinde betragtede hende mere med Nysgjerrighed, end med Deeltagelse. "Min Gud," sagde hun halvhøit, "hvorfor skal saadant et elendigt Væsen henslæbe et unyttigt Liv!" Det var haarde Ord, men Inger følte sig ikke støbt derover, uagtet hun havde hert dem, det Samme havde hun vel ofte tænkt selv. Hun saae op paa den unge, smuffe, pyntede Dame og fagde fagtmodig: "Man faaer gaae paa Jorden, faalænge Gud vil, lille Jomfru. Og naar man er af god Familie, saa holder man ud til det Sidste og springer ikke i Ranalen, som ellers er nær nof og dyb nok for al Slags Nod. Man kan da heller ikke vide, hvortil Vor Herre gjemmer En,...<noinclude><references/></noinclude> njgnscsu04w7391z673bw8wp4tkeomf 104 100769 352392 351447 2026-03-29T18:43:05Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352392 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||42||}}</noinclude>Saaledes lyder Sagnet om Asten drafil. Men hvad betyder nu dette Billede? Thi at det ikke indeholder en Fortælling om et virkeligt eller naturligt Træ, der engang har staaet blomstrende et eller andet Sted i Verden, seer Enhver straks. Hvad har Digteren da tænkt paa, hvad har han villet antyde, i det han med ovenanførte Træk søgte at skildre det Billede, der viste sig for hans indre Syn og opfyldte hans Sind? Dette ville vi see at udfinde ved at søge saa simpel og naturlig en Forklaring af hvert Træk i Billedet, som det er os muligt. Spørge vi først: hvad kan der vel i Almindelighed menes med Billedet af et stort Træ, saa er upaatvivlelig den første Tanke, som falder os ind, den om et Stamtræ. Udtryffet,,Stamtræ" høres nu ikke mere saa hyppigt som før; det synes at ville blive fortrængt af Orbet „Stamtavle". Man bruger ogsaa nu for Tiden Lifter og Linier for at ordne og sammenstille alle de Personers Navne, som i forskjellige Leb og i nærmere eller fjernere Grad høre til en og samme Slægt. Men i ældre Tiber benyttedes Tegningen af et Træ, hvor Stammen, Grene, Kviste og Blade med Navne paa skulde antyde, i hvilken Grad Medlemmerne af Slægten nedstammede fra eller vare fnyttede til hverandre. Det store Træ, hvis Krone strækker sig ud over al Verden, skal altsaa upaatvivleligen være et Billede paa hele Menneskeslægten tænkt som en eneste stor Familie, hvoraf følger, at det enkelte Mennestes Liv ifte fan være noget Enestaaende, afrevet fra og uafhængigt af alle de Andres, mengat tvertimod Ingen har sig selv at takke for sin Tilværelse, men skylder denne til Andre, at den Enes Liv og Stjæbne staar mere eller mindre i Forbindelse med de Andres, og at navnlig hver Enfelt ikke kan undgaa at dele og føle Virkningen af de Forandringer, der i Tidernes Løb foregaa i hele Menneskeslægtens Tilstand og Bilkaar, det være sig til det Gode eller Onde, det tjene til dens 2Ere eller Stam. I en af Nordens allerældste Myther finde vi saaledes den ligesaa dybe som skjønne og menneskefjærlige Tanke, at Menneskene oprindeligen fun udgjøre een Familie, hvis Medlemmer skulle betragte og behandle hverandre som Forældre og Børn, Brødre og Søstre, i al Fald som Slægtninge, der bør arbejde med hverandre til fælles Bedste, fordi Stabeven nu engang har indrettet bet saa, at de ej kunne undgaa paa mange Maader at være afhængige af hverandre, saa at vort Vel og Ve tildels beroer paa Andres, ligesom deres igjen paa vort. Men den gamle Digter, for hvis Aand denne dybe og dejlige Sandhed havde aabenbaret sig, saaé tillige, at Menneskene her i Verden ikke levede og virkede med hverandre til fælles Bedste, saaledes som<noinclude><references/></noinclude> ix2ob8oyvdk6i3tilk55ld1m1zkrr8f 104 100775 352393 349378 2026-03-29T18:43:08Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352393 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||48||}}</noinclude>Gadesangeren. mens jeg griber i Strengene let Og synger med freidigt Bryst, Mit smukke Barn, du sidder forgrædt, Bliver bleg, naar jeg hæver min Røst. Imens jeg skildrer med henrykt Aand De Syner, min Ungdom faae, Du holder for Zinene sky din Haand, Som vilde du ei mig forstaae. Med Eet du standser Eitherens Klang, Og forstyrret du paa mig feer. Du siger, jeg gjør dig ondt med min Sang, Du beder: O, syng ikke ineer! Den bittre Sorg, du søger at flye Og fordølger dybt i dit Bryst, Den, flager du, falder min Sang paany Til Liv og giver den Røst. Du siger, jeg væffer Erindrings Gud, Som du haabebe, længst var død; Af dit Hjertes Affrog lokker jeg ud En stjult, en hemmelig Nød. Til mig du kom med Tillid og Tro, For at trøstes ved Eitherens Klang; Og nu har jeg grumt forstyrret din Ro Med en sød, forførerist Sang. -Mit Barn, jeg sidder ved alfar Bei Og synger saa godt jeg formaaer. Hvo der hører paa mig, det veed ikke jeg, Hvo der kommer og hvo der gaaer. Saa lidt som jeg sidder her for at sees, Saa lidet jeg agter paa, Hvo ber nærmer sig til den sluttede Krebs, Og hvorben mine Toner naae.<noinclude><references/></noinclude> 33d4b1hfusihdozr9jtzw8hbi4kmjjt 104 100797 352394 347041 2026-03-29T18:43:11Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352394 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||70||}}</noinclude>at kunne oplyse Biskoppen om, at hiin Beskyldning imod ham, Mester Jacob, var aldeles ubeføiet. Da han og hans Selskab ved denne Leilig hed vare blevne udstjældte af Biskoppens Folk, havde ikke han, men tvende Herremænd af dem, der vare med ham, begyndt at synge Visen; for hans eget Vedkommende havde han visseligen sagt: „Eja, det er et deiligt Stykke, og den, der har forfattet den Vise, maa vel bære fit Hoved høit!" men forresten havde han hverken med Ord eller Gjerning gjort Biskoppen nogen Fortræd og mindst af Alt tastet Steen ind i Gaarden. I den anden og senere Bekjendelse gaaer han imidlertid allerede betydelig vibere, indrømmende, at han, fattige og arme Mand", nok havde lavet en heel Deel af de Vers, der staae i Bisen", dog ikke alle, ligesom ogsaa at han virkelig havde sjunget Visen hos Jørgen Guldsmed, og dette Alt af Had imod Biskoppen, som han ansaae for at have været Skyld i at han, Mester Jacob, var i sin Tid bleven skilt fra fit Embede. Kongen anbefalede herefter Superintendenten over Sjællands Stift tilligemed Professorerne ved Kjøbenhavns Universitet at fælde Dom over Mester Jacob for hvad han saaledes havde handlet og gjort imod fin Foresatte, „thett hellige Ministerium Evangelii till største wonere, Gud Allmechtigste till fortørnelse og Mennisken till forargelße". Bistop Hvids Indlæg i Sagen aander den største Harme; han formener, at dersom Sligt skulde forblive uftraffet, da vilde Ingen, der besidder et høit Embede, kunne længer være siffer paa Ere og Liv. Han om taler forøvrigt, hvorledes Mester Jacob desforuden ved flere andre Leilig= heder har gjort ham stor Fortred, som f. Ex. en Juledag, da Præften havde stillet sig med Huen paa Hovedet" lige i hans Bei ved Prædikestolstrappen og knepset ad bank med Fingrene". Mester Jacobs Gjensvar er noget forvirret og synes at vidne om en vis Uorden i de høiere Regioner. Det ene Zieblik erklærer han, at det aldrig har kunnet falde ham ind at ville beskylde Bispen for noget Saadant, som at have ſtjaalet en Gravsteen; det næste siger han, at Bispen selv vil vel dog ikke be nægte, at han jo virkelig bar optaget Stenen fra Graven"; han gjen tager at han, Mester Jacob, bar forfattet, ikke hele Visen, men en Deel deraf; dog er den i den Stikkelse, han har ladet den udgaae, ingenlunde ærerørig for Biskoppen, forsaavidt han selv kan dømme", m. v. At den imidlertid i Grunden ikke var saa ganske uskyldig, fremgaaer blandt andet af følgende Stropher i det Exemplar, Mester Jacob havde med egen Haand afskrevet for som autentist at forelægges for Domstolen.<noinclude><references/></noinclude> pzxuubwfecolrw3fzc6z51hodqqhc3a 104 100801 352395 341324 2026-03-29T18:43:15Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352395 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||74||}}</noinclude>Før Morgenhanen goel, førend Stiernen sig slukked, Blev mine Svende færdige, og Bæven de lukked. Jeg sad i min Stol, som en Konge paa sin Throne, Da bar de frem den Klædning, der min Synd skulde sone. mo Den var saa let og svævende, saa fiin og saa hvid, Som en Sølvsky paa Himlen ved Fuldmaanetid; Den glimrede som Niimfrost i Morgensolens Lue, Den var saa blød, som Dunene paa Brystet af en Due. ,,Og nu, I gode Svende! stynder Jer ufortøvet Til hende, som jeg nylig mod min Billie har bedrøvet. Beber den hulde Jomfru i Tugt og i re, At hun den hvide Klædning i Dandsen vil bære; Beder den hulde Jomfru med Eders Stemmer blide, At tilgive ham, der har volbt hende Kvide." Saadan til mine Tanker jeg talte veb Morgenstunde, Da lød et Chor af Latter fra deres spæde Munde; De loe, som Bier summe, de lystige Svende, Det var som deres Latter aldrig fik Ende. Omsider mæleb En: Men hvad tænker Du, Herre! Slig Klæbning vilde siffert kun Ondt gjøre værre.<noinclude><references/></noinclude> drto2vf7ltdc6ksljj6m07wtt7ryt8n 104 100813 352396 349400 2026-03-29T18:43:17Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352396 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||86||}}</noinclude>Den allerførste Gang jeg var paa Vagt, var ogfaa min Ven, Smo rum med, og jeg saae Johanne den Dag tre Gange gaae forbi. Hun var vist stolt af det Syn; ja, for den Sags Skyld skulde da ogsaa min Fader hen og see, hvorledes hans Søn tog sig ud foran et Skilderbuus. Jeg fik Interesse for den lille buttede Johanne, hvis godmodige Ansigt tog sig bedre og bedre ud, jo oftere man saae det. Jeg talte derfor gjerne om hende med Smørum, og glædede mig ved at høre om alle de Planer, de To havde lagt for deres Fremtid. Der forløb et halvt Aar, og Alt gif godt. Smørum var afholdt af sine Foresatte, af sine Kammerater, der kun havde det imod ham, at han var altfor ſtiffelig, og fremfor Alle af sin Johanne. Men Vinteren kom, og man stulbe troe, at med Mørket fulgte ogsaa de sorte Dæmoner, thi der foregik pludselig en paafaldende Forandring med ham. Før havde han altid havt Penge not, ifte alene til sine egne For nødenheder, men ogsaa til at tractere Johanne hver anden Søndag med Caroussel, men nu var han oftere i Forlegenhed og bad mig om Laan. Det var det første Symptom. Naar jeg spurgte ham om Grunden dertil, fortalte han mig Historier, som jeg kunde tage og føle paa vare Phantasibilleder. Desuden blev han forsømmeligere i Tjenesten, blev længer ude om Aftenen, end han havde Tilladelse til, søgte enhver Leilighed til at komme bort fra Kafernen; fort sagt, han var ikke længer den gamle stiftelige Smørum. Det endte da med, at han en stien Dag fit 24 Timers Arrest. Morgenen efter, da denne Straf erequeredes, kom jeg usædvanlig tidlig udenfor Kasernen. Der gik den lille Johanne med røde, forgrædte Zine. Hun fjendte mig og kom hen til mig. Af Brandvagten havde hun hørt, at hendes Kjereste sad i Raschotten, men det var dog ikke det, der fremkaldte hendes Taarer. Hun betroede mig hele sin Sorg, da hun vidste, at jeg var et "pænt Menneske", der altid havde opført fig faa propert mod Smørum. Hun fortalte mig da, at hun var gruelig ulykkelig, og da jeg deeltagende spurgte om Grunden, svarede hun: "Det er Justitsraadens Amalie. Jeg er færdig ved at troe, at hun har forgjort ham". Justitsraadens Amalie, fit jeg at vide, var en Tjenestepige bos det samme Herskab, hvor Smørum tjente, en af disse fiffige og raf= finerede kjøbenhavnske Piger, der stifte Kjereste ligesaa tibt som Condition, og han var altfor uskyldig og uerfaren til ikke at bedaares af hendes forliebte Ziekast. Den stakkels Johanne maatte see paa, at bendes Hjertenskjær efterhaanden aldeles glemte at gaae op paa tredie Sal, for<noinclude><references/></noinclude> 2aoz131fgvuuq2ernjju3dk8usjij3o 104 100821 352397 349403 2026-03-29T18:43:19Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352397 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||94||}}</noinclude>Gaae hen og til hans Minde pluk Een af de Rofer røde - Da hører Du et dæmpet Sut, Hvor Harpens Toner løbe! l god pa 9 sud Christian Adam. Livets Kilde. idenskaben lærer, at Alt, hvad der lever paa Jorden, kun tildeels skylder denne fin Til værelse; thi vel er Legemets Masse udsprunget af Jorden, til hvilken den atter vil vende tilbage, naar Livet udsluffes, naar Mennesket, Dyret eller Planten døer; men den Virksom hed, som foregaaer i Legemet ligefra dets Tilværelses første Dieblik, indtil det gaaer tilgrunde, den Kraft, som Legemet udvikler, og med hvilken det indvirker paa fin Omgivelse, fort den hele Livsvirksomhed udspringer fra en anden Kilde', nemlig fra Solen. Det er denne, der paa Jorden fremkalder den uendelige Mængde Forandringer, hvori Livet bestaaer, og meddeler det levende Legeme de Egenskaber, hvorved det adskiller sig fra den døde Materie. Det dyriske Legemes Masse er ikke noget Blivende, og omendog Formen uforandret kan vedligeholde sig i Næffer af Aar, vil dog Stoffet, hvoraf Legemet bestaaer, den ene Dag ikke være det samme som den anden; thi<noinclude><references/></noinclude> j56n63zarx8es2mrpk274zs7prmvwpg 104 100823 352398 350758 2026-03-29T18:43:21Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352398 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||96||}}</noinclude>Men hvorved er nu det Stof, hvoraf Plantens Masse bestaaer, forskjelligt fra det, hvoraf den blev dannet? Vi ville ikke tage Hensyn til, at Planten bestaaer af en Mængde Stoffer, der i chemist Henseende ere væsentligt forskjellige saavel indbyrdes som ogsaa fra dem, hvoraf de have deres Oprindelse; men vi ville betragte Planten som et Hele, da den som saadan nærmest har Interesse for os, og det er saaledes, at Dyret modtager og fortærer ben. data Forbrænde vi en Plante, da forsvinder den tilsyneladende, og en Haandfuld Aske er Alt, hvad den efterlader. Den gaaer derved atter over til de Stoffer, af hvilke den blev dannet, den bliver til Jord, Vand og Luft; thi Chemien lærer os at Flammen udstøder disse sidste Stoffer i en Tilstand, i hvilken de ere ukjendelige for Diet. Men Planten indeholder tillige et fjerde Element, om man saa maa kalde det; det er Ilden, som den frigjør ved sin Forbrænding; og det er denne skjulte Virksomhed, der har meddeelt Stoffet, som danner Planten, andre Egen staber, end dem, det var i Besiddelse af, forinden det optoges af denne. Den Egenskab, at kunne frembringe Lys og Varme, bar Planten ikke funnet modtage fra Jordskorpen, der ikke selv besidder den, den har modtaget den fra Solen; det er Solens Lys og Varme, som den brændende Plante atter udstøder i det Zieblik, dens Bestanddele overgaae i den Tilstand, i hvilken de optoges af Planten. Det er Somme rens Varme og Dagens Lys, som i ben lange mørke Vinter varmer og oplyser vore Boliger; thi Evnen at kunne brænde har Træet i Ovnen og Olien i Lampen modtaget fra Solen, da Planten dannede disse Stoffer. siz Det er en nødvendig Betingelse for en Plantes Udvikling, at den fan paavirkes af Dagens Lys; men overordentligt frodigere bliver dens Bært, naar den besfinnes af selve Sollyset, og uvilfaarligt søger Planten stedse hen til de Steder, hvor Lyset er stærkest. I den mørke Kjælder skyber den spirende Kartoffelknold sine lange, sygelige Stub henad Jorden for at naae en Revne i Muren, igjennem hvilken Solen skinner, og først efterat have naaet Lyset, modtage de en frist grøn Farve og udvikle sig frodigt; thi det er ikke saameget Varmen som Lyset, der befordrer Planteværten. I en varm, men mort Stue fan Planten ikke vore, medens den med Lethed groer i den frie Natur, naar fun Barmen ikke er saa ringe, at Vandet fryser, og derved enhver Mulighed til Bevægelse i Planten ophører. Enhver Deel af Planten eller af det dyriffe Legeme, fort en hver Deel af Materien, igjennem hvilken Livskraften virker, besidder den<noinclude><references/></noinclude> rc9z1kb867o2ggfva2xzck5pif6pi2a 104 100852 352390 351440 2026-03-29T18:42:59Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352390 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||125||}}</noinclude>Herr Kraft og Tante Regine vilde være velkomne. Bilkaarene vare i alle Henseender gode, Herregaardens Størrelse gjorde Værten og Gjesterne uafhængige af hverandre, Familien var kun lille, Manden var dygtig og dannet, Konen var rigtignok for Zieblikket fraværende ved et udenlandsk Bad for hendes Helbreds Skyld, men Huset blev besuagtet vel styret, Egnen var smuk og ensom, hvilket især tiltalte Herr Kraft og bragte ham til at bestemme sig. Manden hedder Warner, ligesom jeg," sagde Fætteren, men vi ere alligevel ikke i Familie; jeg antager, at Navnet ikke mishager Dig." Og Herr Kraft trykkede hans Haand med et ven ligt Smiil, og slog til. To Dage efter toge be Afsked med Sonnens Huus og droge paa Landet, ledsagede af Onkel Warner og den gamle Maren, som i mange Aar havde besørget Herr Krafts specielle Opvartning og fjendte alle hans Vaner. Hun var det eneste Menneste, han vilde have favnet, bun vidste saa godt, hvordan hans Seng skulde redes. Onkel Warners Navne modtog de Reisende ved Ankomsten til det fremtidige hjem, og undskyldte, at Huusmoderen ifte funde byde fine Gjester velkommen, hun var endnu ved Badet i Pyrmont, men ventedes tilbage om nogen Tib. To venlige Smaabørn fulgte Faderen i Hælene og betragtede med Nysgjerrigbed de Fremmede, som nu berefter skulde boe hos dem. Ved Onkel Warners Ombu var en Deel af Herr Krafts daglige Meubler førte berbid fra Hovedstaden, og hans Dagligstue var bam strax hjemlig, da Opstillingen af Gjenstandene var foretaget med fjærligt Hensyn til hans Vaner og tilvante Beqvemmeligheder. Ogsaa Tante Regines Kammer rummede bendes kjæreste Meubler, og hun blev behagelig overrasket ved at finde, i en lille Kurv bag Kaffelovnen, en Mops, som venlig slikkede hendes Haand; den lignede salig Fi delle" saameget, at hun ikke tog i Betænkning at overføre sin Embed paa den. Onkel Warner blev nogle Dage hos dem og reiste saa tilbage med den Overbeviisning, at hans Fætter nok vilde finde sig tilfreds i sin nye Bolig. Og det var ogsaa Tilfældet. Herr Kraft levede sig efterhaanden ind med sin Bært, i hvem han fandt en dannet og underholdende Mand, og han fik snart Leilighed til at lære ham at fjende som en æbel og fast Charakteer, der indgjød ham Agtelje og Tillid. Inden en Maaned var gaaet havde Herr Kraft forsonet sig med dette stille, afsondrede Liv, og ban fandt endogsaa Behag deri, det vilde have gjort ham ondt at skulle forlade dette fredelige Hjem, der omgav ham med en hidtil ukjendt Hyggelighed, og hvor han følte, at han, uden Herredømme, alligevel blev behandlet med en heel anden Erbødighed end den, han havde modtaget<noinclude><references/></noinclude> pzyqcehagre6bau93me61wfcjpoxxvr 104 100853 352391 349355 2026-03-29T18:43:02Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352391 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||126||}}</noinclude>i sin Velmagts Dage. Naturen havde hidtil været en luffet Bog for ham; nu studerede han den paa fine Vandringer i den smukke Egn, og den tiltalte ham paa en Maade, som han før aldrig havde tænkt sig mulig. Før havde han aldrig givet sig af med Børn, men disse to søde Børn forstode saaledes at indsmigre sig hos ham, at han gjerne saae dem om sig, han vidste ikke selv, hvad det var, der indtog bam for dem, men de vare paa engang saa foielige og venlige, saa smukke og saa floge, at det morede ham at give sig af med dem og tilfredsstille deres barnlige Bidebegjærlighed. Og Tante Regine holdt næsten ligesaa meget af dem, som af den nye Moppe, og næsten ligesaa meget af den, som af den første Fidelle, saa at den gamle Maren havde Net i at sige: ,,Men det er da et velsignet Huus, vi ere komne i. Er det ikke som om vi Allesammen vare blevne bedre Mennester i de to Maaneber, vi have været her! Om det faa er Herren selv, saa er han nu god at komme tilrette med, og der er sjelden Noget iveien med Sengen, som han ellers aldrig funde faae rigtig tilpas. Og naar han saadan sidder med Haanden under Kinden, i sine egne Betragtninger, faa kan han ordentlig see ud, som om han var en ganske venlig gammel Mand." Og Herr Kraft sad ofte med Haanden under Kinden, i sine egne Betragtninger, men hvad han tænkte, det meddeelte han ikke til nogen Moders Sjæl, det var maaskee heller ikke altid saa ganske klart for ham selv, thi det var som oftest nye og uvante Tanker, der kom til ham i hans Eensomhed. Herr Warner havde nogle Gange aflagt et fort Besøg, og naar han vilde tale om Handelsanliggender og Husets Affairer, brog den gamle Kjøbmand et dybt Suk og sagde: „Kan Enhver fade Sit, saa at jeg ikke bliver Noget skyldig, suffer jeg ikke mere min Tid er forbi... og dermed Basta!" Men de sidste Ord kom frem som ffrøbelige Gjengangere af en gammel Vane, hvis Kraft nu var brudt, og denne Slutning, der saa ofte havde forfærdet ved sin uigjenkaldelige Strenghed, løb nu næsten veemodigt. 3 de Dage, ba Konen i Huset ventedes tilbage fra Pyrmont, følte Herr Kraft fig upasselig, og da hun ankom til sit Hjem, var en heftig Feber udbrudt, der ganske berøvede ham Bevidstheden. I fine Phanta fier var han snart den rige Mand, som kunde raade over den halve Berden, snart var han forarmet og afhængig af sin Omgivelſe; men be= standig var det Pengene, hans Drømme dreiede sig om, og Guldets Dæmoner førte en fortærende Kamp i hans omtaagede Bevidsthed. Denne Tilstand varede i flere uger, og blev saa afløst af en langvarig Sløvhed, i hvilken han for det Meste laae stille hen med lukkede Zine, som<noinclude><references/></noinclude> iawwnr8v0dkeegb39qnnyzqrn5kbttt 104 100950 352399 341473 2026-03-29T18:43:27Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352399 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||80||}}</noinclude>Korsør her fødtes Du, der gav os: ,,Stiæmt med Alvor blandet ,3 Viser af Knud Sjællandsfar." Du Mester i Ord og Viid! de synkende gamle Volde af den forladte Befæstning er nu her det sidste synlige Vidne om dit Barndoms Hjem; naar Sol gaaer ned, pege deres Stygge hen paa den Plet, hvor dit Fødehuus stod; fra disse Volde stuende mod Sprogo's Høide saae Du, da Du var lille", "Maanen ned bag Den glide" og besang den udødeligt, som Du siden befang Schweitses Bjerge, Du, som drog om i Berdens Labyrinth og fandt, at - ingensteds er Roserne saa røde, ,,Og ingensteds er Tornene saa smaa, "Og ingensteds er Dunene saa bløde, Som de, hvor fordums Uskyld hvilte paa!" Lunets liflige Sanger! vi flette Dig en Krands af Skovmærker, kafter den i Søen, og Bølgen vil bære den til Kielerfjord, paa hvis Kyst dit Støv er lagt; den bringer Hilsen fra den unge Slægt, Hilsen fra Fødebyen Korsør, hvor Berlesnoren slipper! H. E. Andersen.<noinclude><references/></noinclude> br5enqkmqcaptgxq00x2hkhwutyxbbf 104 100953 352400 351787 2026-03-29T18:43:29Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352400 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||83||}}</noinclude>er udsat derfor. Det er ifølge denne Beskyttelses-Lov", at Tænderne ere fatte paa Randen af Kjæberne, at hornagtige Dannelser under Hofteleddet. 1. Det med Bruff beklædte Laar beenshoved. 2. Ledbegruben i Bæffenbenet. Laarbenet er her, for at vise Leddegruben, forvredet. tufind forskjellige Former beklæde den yderste Ende af de fleste Dyrs Yderlemmer, under Navn af Hove, Klove, Negle og Kløer, &c. En saadan Masse beskytter ogsaa de mod hinanden vendende Ender af Benene, under Navn af Brust; de ere begavede med en vis Grad af Blødhed forat formindske Sliddet, og med Elasticitet forat formindske Stødets Heftighed, naar Veenenderne pludselig trykkes mod hverandre. De kunne i denne Henseende nærmest sammenlignes med de Puder, som beklæde de for Enderne af Jernbanevognene fremragende Arme, som modtage og afparere Stødet, naar Trainet pludselig standser. Da Brustene ere udsatte for et stadigt Slid, maae de bestandigen for= nyes, og denne Fornyelse skeer fra den Beenflade, som de beklæde og til hvis Beskyttelse be ere saa nødvendige. Den skeer fun i den høie Alder med langt mindre Kraft end i Ungdommen, og derfor see vi gamle Folk blive mindre, idet Bruststiverne imellem Hvirvlerne i Nygsøilen blive tyndere; ligesom vi see deres Ledde tabe endeel af deres Bevægelighed, fordi den afflidte Brust ikke fuldstændigen erstattes. Men foruden disse Beenenderne beklædende Brust, findes der i Lebbene ogsaa andre, de saakaldte Mellembrust, der som tynde Stiver ligge mellem Benene, og tjene deels til yderligere at afvende Støbets Heftighed, deels til at forøge Leddets Fasthed ved at udfylde Rummet mellem det mindre Ledbehoved og den i nogle Tilfælde 6*<noinclude><references/></noinclude> p5o9x5dv5803t19tea6qgm80siiueop 104 101088 352370 347234 2026-03-29T18:39:04Z MGA73bot 792 Retter uben-varianter 352370 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||75||}}</noinclude>Bygning, modtage frist Band gjennem Munden o. s. v.; kort sagt de ere aldeles som Fiske i denne Henseende. Henimod den Tid derimod, da Forvandlingen nærmer sig fin Afslutning, og den unge Frø snart skal forlade sin vaade Vugge og hoppe op paa Land, begynder Blodet at vende sig bort fra Gjællerne, som skrumpe ind og snart forsvinde sporløst. Det har fundet et andet Aandedrætsorgan, nemlig Lungen, der nu begynder at uddanne sig paa et heelt andet Sted i Legemet og at indtræde i sin Net som det Sted, hvor Blodets Iltning skal foregaae hos ethvert paa Landet levende Hvirveldyr. Gjællen er altsaa kun et foreløbigt Organ, der er knyttet til en vis Livsperiode, et vist Udviklingstrin og en vis Levemaade og forsvinder med dem. De ere iøvrigt tydeligere at see hos Salamanderlarverne, hvor de under hele Larvelivet danne 3 store røde Buske paa hver Side af Halsen, end hos Frølarverne, Fig. 3. hvor de kun de første Dage, medens Dyret endnu er ganske lille, kunne sees udvendig, men senere ligesom hos Fiskene ere skjulte i Gjællehulen, hvis Aabning her er meget lille. Det er imidlertid aabenbart, at der maa være en fort Tid, inden Gjællerne ere blevne saa indskrumpne, at de ikke kunne holde Aandebrættet vedlige, og inden Lungerne have tilranet sig Eneherredømmet, da disse Dyr kunne aande paa een Gang ved begge Redskaber. De ere da sande „Amfibier", lige godt indrettede til at aande i Luften og i Vandet. Dette Overgangsstadium interesserer os fornemmelig, fordi der gives nærbeslægtede Dyr, der blive staaende paa dette Standpunkt alle deres Dage og ikke komme videre; det er de saakaldte „Fiskefrøer", af hvilke en af de mærkeligste er den her Fig. 4 afbildede Axolotl, som * om d Fig. 3. En yngre Salamanderlarve med Gjæller og Forbeen, men uden Bagbeen, og en ældre. Denne er nu paa det Udviklingstrin, hvorpaa Arolotlen (Fig. 4) bliver staaende.<noinclude><references/></noinclude> chsc7lwjzw18khk52zp1yznyv1kl1no 104 101107 352371 349528 2026-03-29T18:39:11Z MGA73bot 792 Retter uben-varianter 352371 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||94||}}</noinclude>Tovelsesgilde: midt under Festlighederne kom en Herre styrtende ind, der faae ud, som om han havde redet Coureer fra Delbi med Depecher uden Tato, saa støvet og ødelagt var han. Han maa vist have havt ældre Rettigheder, thi først slog han Brudgommen ihjel, og saa Bruden og sin Fader og fin Moder og nogle af Gjæsterne: medens jeg sad og gruede over disse næsten nærgaaende Personligheder, og overveiede, om det var bedst at lade, som om jeg sov eller bare var død, hørte jeg en Stemme raabe: Rom nu og faae Dem en Snaps, Doctor!" e Jeg foer op og faae mig om, for at see om det var den hjemtomne Brudgom, der vilde tage sig en gammel Nomer ovenpaa fine blodige Bedrifter - men til min Forbauselse seer jeg ikke fjerneste Spor af Volds og Ugjerninger; derimod staaer der en Snees Stridt bagved mig et bæffet Theebord og rundt om mig en Herre og et Par Damer. Jeg reiste mig noget forlegen over den Stilling, hvori jeg var truffen, thi Solen var nu nær ved at gaae ned, og Naturen altsaa paa sit smukkeste Punkt, da den ældste af Damerne foreløbig tilintetgjorde alle mine Undskyldninger ved at sige:,,Da min Mand har været saa uheldig at falde Dem tilbage til Jorden fra den Drømmeverden, hvori De<noinclude><references/></noinclude> 5u94w5j7ecp8khrg8uwjf2bxngu0ut8 104 101121 352401 341644 2026-03-29T18:43:32Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352401 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||108||}}</noinclude>Udslettede Hadets og Tvebragtens Spor, Og broderligt Venskab og Samfund i Nord - Hvad ville vi meer end det Samme? Og saae han ei klart, hvad hver følgende Slægt Har sandet igjen under Ulykkens Vægt, Men glemt, naar den stifted med Lykke: At Øglen, som bider i Dannemarks Hæl, Som øder bets Liv, og som piner bets Sjæl, Bag Eideren Rebe mon bygge? Men Enevældens svimle, tilliſtede Magt, Som Folkets troskyldige Sind havde bragt Kong Fredrik i Trængselens Time - Bar han ei dens Arm, og var han ei dens Aand? Og drog ei hans Snille tilsammen de Baand, Som qvalte Foryngelsens Kime? Hvad stabt han har fundet, ja, det har han brugt, Da hver en anden Sti op til Toppen var luft, End den gjennem Herskerens Lune; Men Enevoldsmagten, hvis Arving han blev, Ubkaared ham selv til fit Offer og skrev Hans Stjæbnes tragiske Rune. En eneste Nat udi Slegfredens Seng Og sprungen var hver en Taknemligheds Streng 3 Kongens forhærdede Hjerte, Og den, som han skyldte fit viseste Naad, Og den, som han skyldte sin eneste Daad, Var viet til Død og til Smerte. De Nordhavsbølger komme med Brask og med Bram, Med sølvspættet Ryg og med funklende Kam Og brydes mod Klippeholmens Stene: De tale til Slægter om Enevældens Søn, Om Kongernes Tak og om Storhedens Lon; Thi Munkholm er Nordens Sanct Helene. C. Ploug.<noinclude><references/></noinclude> cidyfe2w0wi13yhlz30oz1epquy6vt4 104 101140 352369 349472 2026-03-29T18:38:59Z MGA73bot 792 Retter uben-varianter 352369 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||127||}}</noinclude>Og den var kommen. Døden, der ikke kjender Persons Anseelse, greb ham med sin Knokkelhaand og frev ham bort, som om han havde været den useligste Tigger og det var Millionairen bleven i et Nu, han gik ikke rigere til Vor Herre, end den pjaltede Stakkel, der samme Nat frøs ihjel paa aaben Mark, fordi han ikke havde Ly at hælde sit Hoved til eller Krumme at putte i sin Mund. Maaskee den Nige endogjaa var fattigere, i en vis Maade; thi den Ihjelfrosne laae med folbebe Hænder, som om han kunde være slumret ind med en from Tanke. Millionairen blev begravet med et stort Liigfølge, det var et langt Tog af Herskabs- og Hyrekarreter, for sidste Gang skinnede Rigdommens Glands over hans affjælede Leer, og Taler løde til hans Forherligelse. Men Testament fandtes der Intet af, itte saameget som den allermindste Bestemmelse; den rige Mand var aabenbart bleven overrasket af Døden, uden at have faaet Tid til at nedskrive den sidste Villie, som han saa ofte havde været dristig nok til at drive sit Spil med. Skifteretten lagde sin Haand paa det rige Efterladenskab, og man maatte omsider tilstaae sig, at Alverden var bedraget, med Undtagelse af En, som aldrig havde ventet Noget. Den rige Mands Universalarving blev en hidtil upaaagtet Student, en Søn af den Afdødes Søster. Hun havde i mange Aar kæmpet med trange Kaar og var død i den Provindsstad, hvor hendes ligeledes afdøde Mand engang havde været Embedsmand. Sønnen var for nogle Maaneder siden kommen til Universitetet, hvor han skulde slaae sig igjennem med Informationer og Stipendier, som han bedst kunde. Og det var han ogsaa bestemt paa at finde sig i, for selv at arbeide sig frem; thi han kunde ikke beqvemme sig til at hen-<noinclude><references/></noinclude> 29olgg88tdmto7s3aenzqtmr6tw688e 104 101187 352403 349566 2026-03-29T18:43:43Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352403 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||30||}}</noinclude>Afskaffelse i Hertugdømmerne; flere hensigtsmæssige Politilove samt en ny Veianordning for Sønderjylland o.s.v. o.f. v.; men vi skulle allerede nu vende os til Udenrigsministeren. Forskjellige Handelstraktater overspringe vi, ligesom forskjellige andre Traktater om Afdragsrettens Ophævelse. Men 1787 erflærebe Rusland og Østerrig Tyrkiet Krig. Guftaf III. meente nu, at det beleilige Zie blik var kommet til at stætte den overmægtige og overmodige Nabo. 3 den Anledning søgte han at vinde Danmark for et forenet Angreb paa Rusland, eller dog idetmindste siffre sig dets Neutralitet; ja han gjorde endog selv en hemmelig Reise til Kjøbenhavn. Men desværre havde Danmark i Traktaten af 1773 forpligtet sig til at yde Rusland Hjælp i Tilfælde af et Angreb; og hverken Gustafs nære Slægtskab med det danske Kongehuus, ei heller hans vindende og glimrende Veltalenhed, funde formaa B. til at gjøre Brub paa Traktatens Forpligtelser. Sverrig ruſtede sig ligefuldt, og B.'s alvorlige Advarsler bleve ikke hørte. -Krigen begyndte altfaa (1788), og paa Ruslands Opfordring maatte Danmark falde Sverrig i Ryggen. Den norske Hær gif d. 26de Sept. 1788 over Grændsen, indtog Bobuns, seirede ved Kvistrumbro og lagde fig for Gøtheborg. Gustaf blev ængstlig og ilede skyndsomst tilbage fra Finland. Men England optraadte som truende Mægler, og Preussen slut tede sig til det. Kronprindsen, der som Frivillig ledsagede Hæren, twang man til at underhandle, og fjernt fra Bernstorff sluttede han en fort Baabenstilstand, som senere blev forlænget indtil sex Maaneder. - B., hvem man neppe kan fritjenbe for en vis Forkjærlighed for Rusland, fandt sig dog endnu ikke løst fra de indgaaede Forpligtelser, og næste Sommer ruſtebe han paany. England og Preussen gjentoge imidlertid fine Trubsler, og da Danmark forgjæves krævede Rusland for den traftat mæssig aftalte Pengehjælp, skyndte B. sig med Ruslands Indvilligelse at slutte Fred med Sverrig, og siden overholdt han med uroffelig Fasthed den Fredspolitik, som han kun et Dieblik havde opgivet for at blive indgangne Forpligtelser tro. Men denne Fredspolitik var ingen feig og svag Tilbagevigen fra anerkjendte Grundsætninger. Da saaledes Eng land vilde tvinge Rusland til Fred med Tyrkiet og i den Anledning vilde sende en Flaade til Østersøen, underrettede B. det om, at i saa Falb vilde han paany gjøre de indgangne Forpligtelser Fyldest, og ruſtede atter. England lod da fit Forsæt fare. Imidlertid var den franske Revolution udbrudt, og næsten hele Europa væltede sig ind paa den enestaaende franske Republik. Ved glim rende Tilbud, ved lokkende og truende Opfordringer vilde man formaa Danmark til det samme; men B. lod sig ikke roffe en Haarsbrebbe fra<noinclude><references/></noinclude> g949v3kz3wial1ttcfjdrc67q3o26g7 104 101297 352402 350839 2026-03-29T18:43:39Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352402 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||140||}}</noinclude>skylles ved den mindste Bevægelse i Bandet aldeles bort. Anderledes forholder det sig derimod med den hydrauliske Kalk, der, om den end nedsænkes ganske blød, efterhaanden hærdner under Vandets Judvirkning. Det er bekjendt, at man, da man i St. Petersfirken i Rom gjennembrød en kolossal Bille, fandt Kaffen inde i samme, flere Aarhundreder efter dens Opførelse, endnu aldeles blød, fordi Luften ikke havde funnet erholde Adgang til det Indre af Muurværket. - Bandets Udelukkelse fra, og Luftens Tilgang til den almindelige Kalk ere altsaa to Betingelser, som begge maae være fyldestgjorte, forat Hærdningen af Massen skal funne gaae for fig. Ved den hydrauliske Kalf er dette derimod ikke alene ikke nødvendigt; men dens Hærdning foregaaer lige fuldstændigt i et fra Luften afspærret Rum saasom i tykke Mure -, og den begunstiges endog ved Tilstedeværelsen af Band eller Vanddampe under Hærdningsprocessen. Disse interessante Forhold, hvorom Enhver praktisk kan overbevise sig, lade sig ad den theoretiske Vei fuldstændigt forklare ved Tilstede værelsen af en tilstræffelig Mængde af det i Klintebjerg Cementsteen indeholdte Leer. Er dette Leertilslag mindre, som f. Ex. i den bornholmste Cementsteen, hvor det kun udgjør c. 10 p. E., da bliver Kalkens hydrauliske Egenskaber betydelig ringere. Den chemiste Proces, som Kalten undergaaer ved at brændes og læskes sammen med det i fine Bartikler indblandede Leer, er imidlertid for indviklet til her nærmere at fremsættes. Men Saameget vil allerede af bet Ovenanførte være indlysende, at Klintebjerg hydrauliske Kalk finder en hensigtsmæssig Anvendelse, ikke alene til Bygninger, som opføres i, eller senere funne udsættes for direkte Paavirkning af Vandet, som ved Havne-, Fyrtaarns, Bro-, Kanal eller Fæstnings-Anlæg, men ogsaa overhovedet ved alle Fundamenter, Hvælvinger, ved Afpudsninger af Bygninger, som ere udsatte for vort Lands temmelig raae og afverlende klima o. s. v. Det er ikke not, at Klintebjerg, dette for faa Aar siden aldeles upaaagtebe Punkt, allerede nu danner Centret for hele Omegnens Opmærksomhed, og at Beboerne i mange Miles Afstand idelig gjøre Valfarter derhen for at besee Stebets imposante Naturskjønhed og nyde det glædelige Stue af en i betydelig Opkomst værende Deel af Landet. Det fortjener at være fjendt ogsaa i en videre Krebs; og skulde Kjøbenhavneren paa en stien Sommerdag kunne beqvemme sig til at frafalde fin gamle Vane at indsuge den friske Skovluft i Fortunens eller Frederiks dals Omgivelser, og ban for engangs Skyld vilde lade sig forlokke til at nybe Kattegattets herlige Søluft og maastee et styrkende Bad i det friske<noinclude><references/></noinclude> bztvk0e59ogmwzp26gxmeqeeivtb2me 104 101311 352405 347346 2026-03-29T18:44:29Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352405 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Marts. T. 1. F. 2. 2. 3. S. 4. M. 5. T. 6. D. 7. T. 8. F. 9. 2. 10. S. 11. M. 12. T. 13. D. 14. T. 15. F. 16. 2. 17. S. 18. M. 19. T. 20. D. 21. T. 22. F. 23. 2. 24. S. 25. M. 26. T. 27. D. 28. T. 29. Marts skylder Krigsguden Mars fit Navn og var Romernes første Maaned. Bor Benævnelse Thor= maaned er efter Thor, og der siges om den: -Thor med fit Stjæg loffer Børn til Væg. April Ruse (Kulbe) jager dem i Huse. Fastetiden er 40 Dage i Lighed med, at Moses var 40 Dage paa Bjerget, og Israel 40 Aar paa Vandringen gjennem Ørkenen, hvorfor Christus ligeledes var 40 Dage i Zrtenen. Den begynder med Aske onsdag, saa talbet efter Oldtidens Stik, som Tegn paa Bod og Sorg, at strøe Affe paa sit Hoved. Paa Fastelavns mandag bereber man sig til Fasten, idet man pleier Kjøbet og morer sig paa alle Maader, og denne Mor skab udstrækkes til hvide eller febe Tirsdag, deraf Ordet Carneval (lat. carne vale) Farvel Kjød!" hvorfra man i Fasten maa afholde sig saavelsom fra al Lystighed Den 9. De 40 Riddere. Legenden fortæller, at Constantin den Stores Modstander, Licinius, befalede alle Christne i fin Hær at fornegte deres Tro; men 40 unge Mænd bleve standhaftige, og bleve derfor dømte til midt om Vinteren at sættes i Vand indtil Halsen. Næste Morgen vare de alle frosne ibjel. Derpaa grunder. sig det Mundheld, at dersom det fryser denne Nat, vebbliver Frosten i 40 Nætter. Den 25. Maria Bebubelse af Engelen Gabriel, 9 Maanedersdagen før 25 Decbr., hos os afffaffet som særegen Fest 1770, men henlagt til næste Søndag. F. 30. 2. 31.<noinclude><references/></noinclude> 3kd7a1qze735yzbgvtrthgzb737ifz4 104 101352 352372 347402 2026-03-29T18:39:20Z MGA73bot 792 Retter uben-varianter 352372 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||49||}}</noinclude>Tiden gav han sig af med at fiske og her var Fist nok i Kattegat og Nordsø; det kunde blive en Erhverv, Flere flyttede til, de reiste beres Hytter og tilsidst stod her en heel By; i Aaret 1284 blev den plyndret af Normændene, hvis Land jo kun er serten Miil fra Skagen, Isen har endogsaa engang lagt til, saa at de ere gaaebe herned. Sin Kjøbstad-Ret stal Skagen have faaet af Dronning Margrethe; som engang strandede her og blev reddet af Skagboerne. I vor Tid bestaaer Byen af tre Dele, Vesterby, Østerby og det fra den en halv Miil borte ved Nordsøen liggende Høien eller Gammel Stagen. Her lod hollandske og skotske Skippere bygge og indvie St. Laurentius en Kirke i gothist Stiil, den længste og betydeligste i hele Vendsyssel; nu er den begravet i de høie Sandflitter, fun Taarnet sees og vedligeholdes som Sømærke. Mellem Kirken og Østerby fandtes en hundred Favne bred Sø, fem til fer Favne dyb, med Gjeder og Karudser, rundt om var Marker, Kjær og Krat, men de ødelagdes; Stormen tog fat i den sandede Grund, man standsede ikke belæggelsen, Sø og Moser fyldtes med Havets henveirende Sand; Agerland og Gaarde skjultes og de mægtige Sandmiler reiste sig, Egnen blev et Ørkenland; Byens Huse maatte søge Stabe ber, hvor Sandet tillod det og her blev en benkastet, underlig Stad, uden Gade, uden Stræde, omsuset af Vinden, gjennemtordnet af det rullende Hav. De vilde Svaner synge her deres melankolske Sang i den prostklare Vinternat, Maager, Terner og Vildgjæs opløfte deres gjennemtrængende Skrig paa den varme Sommerdag, og paa en saa ban komme vi her. Vi forlade Havstoffen, kjøre op i klitterne, ben over dem, hvor de ere lavest, Bei kan man ifte kalde det, Beisporet luffes stray i det dybe, bløde Sand og næsten umærkelig bevæge vi os fremad; her ligger et Huus halv skjult af en Sandklit, derovre et andet; mørke, tjærede Træbygninger med Straatag; derhenne sfinne et Par røde Tage, her løfter sig et Blankeværk, Sandet er nærved at faae det under sig; Luftstrømmene bringe en stærk Lugt af tørrede Fist; et heelt Espalier af Flynder næsten skjuler os den større Gaard. Børn og Fruentimmer ligge i Sandet og sole sig, de ligge, hvor vi skulle frem, men vi komme saa langsomt afsted at de i al Magelighed kunne løfte og flytte sig. Hist og her i Sandet staae Bragstumper, og der ved Huset, hvor en lille Kartoffelhave er indpælet og omsluttet med Tongværk, staaer en Gallion- Figur, Haabet, støttende sig paa sit Anker, man har tøiret en Griis ved hende. Strandingstømmer, Planker og Bragstykker sees i Husene 4<noinclude><references/></noinclude> mbwb3pv4k27uurkcbw9sodw1ghiy4lp 104 101372 352408 350877 2026-03-29T18:44:36Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352408 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||69||}}</noinclude>vittighed, medens alligevel tilsidst hiin, ligesom med Stjæbnens Nødvendighed, fik Fortrinnet for denne. Da nemlig Flose med de øvrige Brandstiftere holdt Raad udenfor Huset om Fremgangsmaaden imod Njal og hans Sønner, sagde han: „To Kaar ere forhaanden, og intet af dem er godt: det ene at drage bort, og det vil være vor Bane; det andet, at stikke Jld paa og brænde dem inde, men derved paadrage vi os et stort Ansvar for Gud, da vi selv ere christne Mænd; og dog maae vi gribe til dette Raab.". Efterat Flose havde udført dette i Gjerningen, ansaae Njals Svigersøn, Kaare, det for en Stam, hvis han ikke hevnede Mordbranden; han samlede derfor fine Benner imod Flose og hans Parti, og først efter et formeligt Slag, hvori der faldt mange paa begge Sider, og hvori Kaare bræbte flere af Jlbgjerningsmændene, blev Sagen paadømt paa Altinget saaledes, at Flose og hans Medskyldige bleve erklærebe landflygtige. Men uagtet saadanne Træk af en hedenst Grumhed, der endnu anfaaes for Mod og Manddom, møde os ogsaa andre af en mildere og fredeligere Charakteer. Efterat Befindigheden med Tiden er vendt tilbage, og det indre Øje er bleven opladt for deres egen Brøde, vandre baade Kaare og Flose til Nom og faae Aflad af Paven; ogsaa i hiin blodige Gjerning, der var begyndt, medens Sindet endnu var haardt og vildt, see vi Christendommen gribe forsonende ind, idet Kaare og Flose atter forliges og blive Venner for bestandig. Endskjøndt nu den Christendom, der først forkyndtes i Norden, ikke var den rene og uforfalskede Christi-Lære, idet benne var forvansket ved Overtro og menneskelige Tilsætninger, hvilede den dog paa Troens og Kirkens Grundvold, paa Jesus Christus, som Hovedbjørnestenen. Det er vel saa, at Missionærerne ofte banede Vej for Læren ved at lempe den efter de hedenste Forestillinger og Stiffe, saa at Helgeners Dyrkelse og Billeder traabte i Stedet for Afgudernes, Jærtegn for Tryllekunster, o. s. v., og medens Christendommens Væsen sattes i det bre, blev Overgangen til den fra Hedenskabet saaledes betydelig lettet, men Hjertet blev hos de Fleste uberørt. Det er formodentlig af den Grund, bet er bleven paastaaet, at den Christendom, der først prædikedes i vore Lande, ikke var bedre end Hedenskab. Men denne Paastand er ubillig; vi have jo dog seet, at Læren om den treenige Gud blev fremhævet som en Hoveblære, hvilken, saa at sige, indbefatter alle andre christelige Lærdomme i sig. Da disse vare blandede med menneskelige Paafund, kom det her an paa, at kunne adskille Kjærnen fra Stallen, og bette<noinclude><references/></noinclude> 6j7a51o8pg24w7itb8bzdnz6hwyaig8 104 101414 352404 349590 2026-03-29T18:43:49Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352404 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||111||}}</noinclude>har tilbragt i denne Kreds, hvor Gamle og unge deeltoge i Sam talen, som Tante Lenore forstod at lede umærkeligt og at gjøre til træffende for enhver af de forskjellige Aldere, ville altid staae for mig som en fjær Erindring. De Damer, som forstaae at føre deres Huus paa denne Maade, blive bestandig sjeldnere det gaaer mest ud over den opvorende Ungdom, og den beklager jeg derfor af ganske Hjerte, thi en saadan Dames Indflydelse virker til Velsignelse. Jeg beundrede især den Gave, hun havde til at brage de unge Biger over deres Haandarbeider ind i Samtalen og fremkalde disse Yttringer af tillidsfuld Reenhed og Uskyldighed, der danne en saa smuk Modsætning til de Eldres og Mændenes ofte livstrætte og tvivlende Erfaringer, og Tante Lenore smeltede faa disse forskjellige Elementer sammen til et smukt og ædelt Resultat, som maatte tiltale dem Alle. Og jeg tør not sige, at ingen ung Bige forlod hendes Huus, uden at have vunden en lille Erfaring, der ikke havde kostet hende det ringefte Gran af hendes Sjæls Neenhed, og ingen Mand gik bort, uden at have ladet en lille Deel af fin Materialisme blive liggende paa Dørtærskelen og til Erstatning medtog en lidt høiere Livsanskuelse, om ogsaa kun for nogle Timer, indtil det praktiske Liv atter forjog denne smukke Indflydelse. Men det var især de Timer, jeg tilbragte alene hos hende i Samtale om de allerforskjelligste Gjenstande, som vare mig jaa tiltræffende, og jeg kan frit sige, at Tante Lenore har lært mig mere, end alle mine Lærere tilsammen, thi hun lærte mig at tænke nogenlunde klart og at føle nogenlunde naturligt af! hvormeget er der ikke i vor Opdragelse og vor Oplæring, som er til Hinder for begge Dele og bringer os paa Afveie, saa at vi kun tænke ensidigt og partist, og fun føle efter con ventionelle Regler. Min Tante havde været to Gange gift, første Gang da hun var type Aar gammel, med en elskværdig ung Mand, det var et Inclinationsparti; efter tolv Aars lykkeligt Ægteskab mistede hun ham og fine to Børn, i en grasserende Epidemi. I en Alder af henved halvtredsinds= tyve Aar giftede hun sig anden Gang med en bøitstaaende Militair, det var et Fornuftparti, eller maaffee snarere et Barmhjertighedsparti, da bun vistnok kun ægtede ham for at kunne pleie den gamle Herre, som en halv Snees Aar efter døde og efterlod hende som Enke for anden Gang. Og nu levede hun endnu i en Række af Aar, og det var først i denne Periode af hendes Liv, at en gunstig Stjebne førte mig mere sammen med hende, thi hidtil havde hendes Ægtefælles Svagelighed holdt hendes Døre lukkede for Familiens mandlige Lenimer, medens hun<noinclude><references/></noinclude> 04v6rdeiuqc59a4ri2rn6k4kyple7dz 104 101417 352406 349592 2026-03-29T18:44:30Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352406 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||114||}}</noinclude>Hoveder for Bøddelen. Af alle Rovdyr er Mennesket det grusomſte. Historien er Slægtens Naturhistorie, den beviser det tilfulde. Men dengang bestod Kongemagten som sagt endnu i sin fulde Glands. Dronningen fom igjennem Salen, for at gaae til Messen medi sine to Børn, bet var et yndigt Syn! Hertuginden af Angouleme var dengang elleve Aar gammel, hun var temmelig stor og udvoren for sin Alder, og da hendes deilige Zine faldt paa mig, maatte jeg uvilfaarlig bøie mig for denne jomfruelige Stolthed, som klædte hende saa smuft. Hun var en sand Prindsesse, yndig i hendes høie Nang og med et Udtryk af Uskyldighed, som jeg ikke kan beskrive. Den lille Kron prinds gik ved siden af hende. Prindsessen sagde nogle Ord til Dronningen og pegede hen til den Side, hvor vi stode. Dronningen faae paa mig med et Smiil, som jeg aldrig stal glemme, og bøiede Hovedet med en Ynde, som jeg aldrig nogensinde har feet hos nogen anden Ovinde. Hendes Mund aabnede sig halvt for en Næffe deilige Tænder, og hendes Svanehals bøiebes, blødt og fongeligt paa engang.<noinclude><references/></noinclude> qjnh82o46z2rvxj1plydw4tx72b9ttg 104 101441 352407 350862 2026-03-29T18:44:33Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352407 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||138||}}</noinclude>bagelse vilde have dræbt den stolte Pige langsomt, nu var hun død i fin Illusion, og den havde gjort hendes sidste Stund lykkelig og bendes Overgang let. Vel død er Hovedfagen," siger det gamle Vers, jeg maatte ofte tænke paa det i denne bedrøvelige Tid, da „vel født" langtfra at være en Trøst," meget mere var en sand Ulykke. Fire Maaneder vare henrundne, Sorgen var mildnet, Situationen var imidlertid bleven værre, Usikkerheden større, Voldshandlingerne hyppigere. Greven havde flere Gange været i Fare, det at han var Greve, var jo allerede not til at sætte ham udenfor Loven i dette Land, som pralede af Fribed, Lighed og Broderskab, og hvor der aldrig har været mindre sand Frihed, mindre Lighed for Loven og mindre Broderlighed, end netop da disse Orb gjenløde fra Landets ene til dets anden Ende og bleve indgravede paa ethvert Sted, hvor der kun var Plads til at rumme dem. En Dag havde en Slægtning af Greven besøgt ham. Ved Bort gangen havde han glemt at tage sin Hat af for en Vandbærer, en stummel Karl, som var beskæftiget i huset. Denne beskyldte ham for at være en hovmodig Aristokrat, som foragtede og forraadte Folfet, og forfulgte ham med Stjældsord om i den næste Gade. Da Herren omsider blev utaalmodig og truede Sjoueren med sin Stok, hvis ban ikke taug, brød Stormen løs. Som de vare stegne op af Jorden, ligesom Kæmperne der, hvor Cadmus havde saaet Dragens Tænder, myldrebe det øiebliflig af Vagabonder af alle Slags og begge Kjøn. Vandbæreren udstødte fine Hyl og Beskyldninger, utallige Stemmer vidnede stray for ham og imod Aristokraten og faa Zieblik efter hang Grevens Slægtning paa Lygtepælen, og Vinden legede med den Udplyndredes Kniplingsmanschetter og sønderrevne Linned. Til Lykke skete dette Mord i den næste Gade og ikke lige udenfor vore Vinduer, det blev derfor muligt at skjule denne Ulyffe for Grevens Familie. Men vi bleve overbeviste om, at vi havde Fjender i Huset, og at der fra nu af ikke mere var nogen Sifferhed for vore Personer. I Mørkningen besørgede min Mand Liget, som Ingen mere bekymrede sig om, ned taget og bragt til den Myrdedes Hjem. Den følgende Aften fom Mirabeau, tidligere end han ellers pleiebe. Han talebe i Eenrum med min Mand, og var derefter længe oppe bos Greven og havde havt en Samtale med ham alene, hvortil Grevinden omsider var bleven faldet. Dette erfoer jeg af Rianne, som cengstelig og forknyt kom ned til mig. Min Mand var gaaet ud; da han kom hjem, havde han Hr. de Sabran med, som kjendelig var<noinclude><references/></noinclude> 1bmp3s4lckjx4ukyohm3j3q4n7pea05 106 101449 352811 352170 2026-03-30T11:44:12Z Uforbederlig 4012 352811 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Thomas Overskou|Thomas Overskou]] |Titel=[[Den danske Skueplads Bind 2|Den danske Skueplads. Anden Deel]] |Bind= |År=1856 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver=Samfundet til den danske Literaturs Fremme |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=2 |Sorter=Den danske Skueplads. Bind 2 |Status=K |Sider=<pagelist 1="-" 2="Titelblad" 4="Forord" 5to16=roman 5=3 17="Rettelser" 18=1 489="Registre" 527to533="-"/> side 176-93 indsat fra privat eksemplar |Bindoversigt=[[Indeks:Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_1.pdf|Bind 1]] |Bemærkninger=*[[Den_danske_Skueplads_Bind_2|Titelblad]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/3|<nowiki>[</nowiki>Forord<nowiki>]</nowiki>]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/4|Rettelser]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/Tiden1746-1748|<nowiki>[</nowiki>Tiden 1746-48<nowiki>]</nowiki>]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/73|Den paa Kongens Nytorv staaende Theaters og Det kongelige Hoftheaters historie og Aarbøger. I. (1748-1772)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/75|<nowiki>[</nowiki>Indledning<nowiki>]</nowiki>]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison01|Første Saison (1748-49)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison02|Anden Saison (1749-50)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison03|Tredie Saison (1750-51)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison04|Fjerde Saison (1751-52)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison05|Femte Saison (1752-53)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison06|Sjette Saison (1753-54)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison07|Syvende Saison (1754-55)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison08|Ottende Saison (1755-56)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison09|Niende Saison (1756-57)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison10|Tiende Saison (1757-58)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison11|Ellevte Saison (1758-59)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison12|Tolvte Saison (1759-60)]] <!-- *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison13|Trettende Saison (1760-61)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison14|Fjortende Saison (1761-62)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison15|Femtende Saison (1762-63)]] --> |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} hkg381e367bifhhljjs9abuxembs3fl 104 101510 352410 351511 2026-03-29T18:44:41Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352410 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||61||}}</noinclude>Ludvig greb hendes Haand, som hun villig overlod ham. „Nei! Hanne", udbrød han, saa fandt som jeg staaer ber for den alvidende Guds Aasyn, saa sandt har jeg aldrig fuldendt et noiagtigere og smukfere Stykke Arbeide end dette; thi jeg havde sat min Lid og mit Haab til, at det skulde føre mig det Maal et Stridt nærmere, hvorefter jeg nu saa længe har stræbt. Hvorledes Ulyffen er skeet, eller hvem der af Ondskab og i en nedrig Hensigt i et Zieblik har fordærvet det, som jeg troede skulde blive min Roes og Glæde, det veed jeg iffe; men eengang skal det vel komme for Dagens Lys; thi Gud laber ikke det Onde seire. At, Hanne!" vedblev han, hvor gjerne vilde jeg i dette Zieblik sige Dig Alt, hvad der ligger mig paa Hjerte, og hvor gjerne vilde jeg af din Mund høre et Ord, der kunde blive mig til Trøst og Styrke paa den Bei, jeg nu skal betræde; men din Fader sagde mig engang et Orb, som jeg har lagt mig paa Hjerte. Han faaer at troe og tænke om mig, hvad han vil; men aldrig skal han med Rette kunne sige, at jeg bar bedraget ham. Derfor tier jeg. Kan Du, Hanne, saa vent, enten til jeg er her tilbage, eller Du seer mit Navn blandt de Faldne." Jeg vidste det", svarede den unge Pige grædende. „Mit Hjerte jagde mig, at Du vilde drage histover, hvor Enhver, som har Mod og Hjerte, bør give Møde. Gud bestjerme Dig og føre Dig tilbage til Den, ja, Ludvig, til Den, som vil vente og længes, som ikke vil have en rolig Time før..." her foalte Graaden hendes Stemme, og idet hun vinkede med Haanden, vendte hun sig bort og gif med baftige Skridt tilbage ned ad Veien. Ludvig havde nu i længere Tib været borte. Verandaen var for længst færdig og opstillet; men de nye Søiler kunde langtfra i Stjonbed maale sig med dem, som Ludvig havde forfærdiget, og Greven havde rystet paa Hovedet uden dog at sige Noget, da han ikke vilde bebrøve den gamle Mester. Tapperne passede imidlertid, hvilket ogsaa var det eneste, der kunde siges om bem. Hannes Munterhed og glade Sind var forsvundet, og Moderen fastede ofte bekymrede Blikke til hende, idet hun sukkende rystede paa Hovedet. Hun anede vel, fra hvilket Taarn Klokkerne ringede, og hun tænkte med Sorg og Angst paa, hvad Enden skulde blive. Rynkerne i Mester Lunds Bande bleve dybere og dybere, og hans Sind mere og mere iltert. De tohundrede Daler, som han skyldte Ludvig, havde han laant hos Øltapperen og derefter sat dem i Sparekassen. Han vilde<noinclude><references/></noinclude> h5fp6tx31h8j0m6qr72kkjmdh4kypt7 104 101511 352411 351512 2026-03-29T18:44:43Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352411 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||62||}}</noinclude>ifte være ham noget skyldig. Dette blev imidlertid ikke det sidste Laan hos Øltapperen; Arbeidet blev nemlig knappere og knappere, og den ene af Kunderne forsvandt efter den anden. Svenden havde forlængst faaet fin Seddel, og Drengen ønskede intet hellere end ogsaa at faae fit Løbepas; thi Mester var altfor ofte i ondt Lune og havde hvert Zieblik nogle hæslige Gebærder for med Stoffen. Ofte not maatte denne tilstaae for sig selv, at det var Ludvig, som havde holdt paa Arbeidet, men han sagde det aldrig hverken til Konen eller Datteren. For ikke at lade disse mærke, hvor haardt det kneb, laante han ofte hos Herr Madsen, og denne havde nu saaledes faaet ham i sin Lomme, at han frygtede ham mere end den stinbarlige Hestefod. Øltapperen vidste imidlertid nok, hvad han gjorde; thi endnu var der Værdi nok i Stedet, og dernæst maatte Hanne, der langtfra var bleven venligere stemt imod ham efter Ludvigs Bortreise, hvilket han havde tænkt, at hun skulde blive, vel tilsidst give Kjøb, naar han truede Faderen med Erecution. Hanne værgede imidlertid godt for sig, og Herr Madsen havde just ingen Grund til at rose sig af de Fremskridt, han gjorde. Paa denne Tib indtraf imidlertid et lille Tilfælde, som dæmpede Øltapperens Mod i en betydelig Grad og foranledigebe ham til for længere Tid at standse med fine Angreb. En Arbeidsmand, som i lang Tid havde gaaet Herr Madsen tilhaande, var nemlig en Dag, da han tappede l af, kommen paa bet ulykkelige Judfald at drikke over Tørsten, hvorved han i overvættes Begeistring lod en heel Tonde godt I løbe i Nendestenen. Dette tog hans Herre ham saa ilde op, at han kastede ham paa Hovedet ud af Kjelderen og oven i Kjøbet lovede ham en bygtig Dragt Prygl. Manden blev imidlertid ikke mildt stemt ved denne Behandling og svoer paa, at han nok skulde hevne sig. Da der nu paa den Høide, hvor han befandt sig, i Almindelighed kun er et lille Skridt fra Beslutning til Udførelse, saa tog han Fod i Haand og begav sig strax ud til Urbanslyft, hvor han tilstod for Greven, at han, paa Zltapperens Tilffyndelse og Løfte om Belønning, havde forhugget Tapperne paa Verandaens Søiler den Nat, da de laae paa Vognen i Haven. Istedetfor den gode Belønning, som Manden havde ventet sig for fin Tilstaaelse, var han her nær fommen til at nyde samme Behandling som hos Øltapperen. Greven indskrænkede sig imidlertid til med en bydende Haandbevægelse og et foragteligt Blik at vise ham Døren. Han luskede derefter fluføret bort; men han var ikke kommen ret langt, før Greven indhentede ham og red ham forbi i starpt Trav, fulgt af fin Tjener. Kort Tid efter holdt han for Herr Mad-<noinclude><references/></noinclude> 2ak3u5v14mrhnpzlo4ruqoaealhbk3h 104 101514 352373 351513 2026-03-29T18:39:28Z MGA73bot 792 Retter uben-varianter 352373 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||65||}}</noinclude>end han ønskede. Bed en slig Leilighed kom Herr Madsen endelig reent og uforbeholdent frem med Sproget, og forlangte af Lund, at han skulde give ham fit Løfte om Datterens Haand. En dødelig Angst bemægtigede sig Faderen ved disse Ord, og han fremſtammede fortvivlet noget om sin Datters store Ungdom, og om at vente lidt endnu; men da Herr Madsen blev mere og mere paatrængende, overvandt endelig Breben alle andre Hensyn, og idet han reiste sig for at gaae, fvoer han beit og dyrt paa, at han ikke vilde sælge sin Datter og aldrig give sit Minde til denne Forbindelse. Ha, ba!" raabte Zltapperen efter ham. „Blæser Vinden fra den Kant. Derfor gives der vel ogsaa Raad." Nogen Tid efter, en Aften, kom han over til Lunds. Han var iført fin bedste Stabs, og han faae beel fin og glindsende ud; men i hans Ansigt laae et Udtryf, der næsten bragte Hannes Blod til at standse. Efter at have taget Plabs og med fit Kjoleærme behørig glattet fin nye Hat, samt rømmet sig, fremkom han endelig med sit rinde. Jeg er kommen herover for i Tugt og Ere at frie til din Datter Hanne, og for at faae et afgjørende Svar. I over tre samfulde Aar har jeg beilet til hende, og jeg maa næsten stammè mig for mig selv og for Verden over, at jeg endnu ikke er videre. Jeg er en respectabel Mand, som vel er istand til at forsørge en kone, og hvad mit Legeme angaaer, faa er det sundt og stærkt, samt uden Lyde. Hvad kan ber da være iveien for, at Hanne giver mig sin Haand. Jeg har lovet mig selv, at hun skal blive min kone, og Du veed Lund, at jeg har en Krog, hvorpaa jeg fan bænge min Hat." Bed Begyndelsen af denne Tale havde Hanne forladt Stuen, og jab nu græbende inde i Sovekammeret. Jeg aner vel den frygtelige Ulykke, som snart vil bryde løs over mig og Mine," svarede Mester Lund. Men jeg formaaer ikke at af værge den. Lad der saa i Guds Navn komme, hvad der vil. Min Mening bar jeg engang sagt Dig, og anderledes bliver det iffe; thi min Datter tager Dig aldrig af egen Drift." „Er det Dit sidste Orb Lund?" spurgte, den Anden, idet ban reifte sig. ,,Mit sidste," svarede hin. ,,Nu, faa faaer Du tage Skade for Hjemgjelb!" raabte Madsen. Har Du mere Lyst til at see Dit Huus folgt og selv fomme under Fattigvæsenet, end ved et kraftigt Ord at drive Nykkerne ud af din 5<noinclude><references/></noinclude> h0trhc55ka8dq0w12wgr0w55jf8yg9s 104 101543 352412 350915 2026-03-29T18:44:46Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352412 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||94||}}</noinclude>ban syslede til sin Død den 18de Juli 1860. Boligen var et Leiehuus under Farumgaard, for hvis daværende Eier, Hofjægermester Schwanen= skjolds Børn han blev Informator. I sin lille Have beskjæftigede han sig med Botaniken; de Træer, der her skyggede over ham og vederqvægede ham med deres Frugter, havde han selv opelsket af nedlagte Kjerner. Hans sidste Vert, Farumgaards nuværende høie Eier, vor dansksindede Konge, stjænkede ham fri Bolig, og hædrede ham med Danebrogsordenens Ridderkors. Den Glæde blev undertiden Oldingen tildeel, at en eller anden af Hovedstadens muntre Sangforeninger paa deres Udflugter i hin smukke Egn, flokkedes om den lille Bolig og lod hans egen folkefjære Melodi i melodist Harmoni tone for hans Øren. Poul Edvard Rasmussen var i Forening med R. Nyerup Udgiver af „Udvalg af Danske Viser fra Midten af det 16de Aarhundrede til henimod Midten af det 18de med Melodier." I mere end 40 Aar indtil faa Dage før sin Død har han uafbrudt ført en meget omfattende Dagbog, der i 17 Folianter fylder over 1250 tætbeskrevne Ark. Paa dette Arbeide satte han selv megen Pris, og det maa utvivlsomt indeholde mange værdifulde Optegnelser, som imidlertid ikke ere let tilgængelige, da de næsten udelukkende ere meddeelte i Stenographi efter hans eget i 1812 udgivne System. Da hans lyse Ungdomsdrømme glippebe, maatte han tilbringe Resten af fit Liv i sit elskede Farum. Stjøndt Meget ogsaa her var forandret, siden den lille Dreng drog bort, ja, selv det gamle Maitre, som i hans Barndomsdage straalede i den liflige Stærsommer behængt med prægtige Silkebaand, medens de lystige Knøse og stjelmske Piger i Egnens Dragt fit sig en Svingom under dets Grene, nu stod uprydet og alvorligt, var det dog ikke mindre grønt og prægtigt, og det smilede ligesaa venligt til sin gamle Ven, naar han ved Støttestaven gif nynnende forbi det, som dengang han i barnlig Uskyld legede i dets Skygge. Nu vifter det sin melodiske Afskedshilfen over til hans Hvilested bag Kirkegaardsmuren, de yngre Slægter ville ofte skænke den bedenfarne Gamle en venlig Tanke, naar de i hellig Begeistring for Fødelandet isſtemme: ,,Danmark, deiligst Vang og Bænge!" L. Both.<noinclude><references/></noinclude> e7klvvtjef55u1lq8m9d8p83px6tpqb 104 101587 352409 350893 2026-03-29T18:44:39Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352409 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||138||}}</noinclude>tydeligt Mellemrum. Bølgerne vuggede de hvide Pletter nogle Dieblik frem og tilbage, og saa sank de tilbunds da det sidste Stykke sant, var det mig, som om jeg havde faftet mit Hjerte i de folde Bover. Da jeg kom hjem, overgav jeg mig til en dyb Bebrøvelse. Jeg skylder imidlertid mig selv at sige, at jeg var billig nok til at indsee, at mod en saadan Mebbeiler maatte jeg give tabt. Nu kunde jeg forstaae Emilies Interesse for at høre om Paris, selv om hun skulde høre det igjennem Palms Mund, og jeg afbad hende den Mistanke, jeg havde næret imod hende. For mig var hun tabt og hun havde jo aldrig elsket mig. Maatte fun hendes Fætter gjøre hende saa lykkelig, som jeg inderlig ønskede hende, jeg, som elskede hende faa heit. Jeg strev hende nogle faa Ord til og ønskede hende til Lykke af et oprigtigt Hjerte - og dermed begrov jeg min første Kjærlighed i min Sjæls Dyb. - Lad mig overspringe den Tid, der fulgte efter. Det var en brøi Tib. Jeg strev naturligviis abftillige Digte, som Ingen fit at læse, hvoraf nogle ikke vare saa gale, men som alle bleve brændte, da den Tids Pinagtighed omsider var overvunden. Da jeg saae Emilie igjen, var hun som sædvanlig venlig og ligefrem imod mig. Jeg tvivlede ifte om, at hun nok vidste, hvormeget jeg holdt af hende. Ludvig Ravn lærte jeg at fjende, og at holde af. Jeg var med til deres Bryllup.- Hvad min Tante var mig i min Trængselstid, kan jeg ikke beskrive. Uden nogensinde at berøre mit Saar, havde hun altid Lægedom for det, en sand Lægedom, thi hun talte med mig om Emilie, som var hendes specielle Yndling, og fortalte mig, hvor lyffelig hun var i sine nuværende Forhold. Det var hendes Stylb, at jeg læste flittig og altid var beskæftiget. Gud glæde hendes Sjæl, nu er hun forlængst i de lyse Boliger. Nogle var gaaede Da havde Emilie som min Tante Emilie er altid fredelige Arne i Beb min Tantes Død spredtes vor hele Kreds, forud for hende, de andre Gamle fulgte snart efter. været gift i adskillige Aar og havde fire smukke Børn, havde baaret over Daaben og jeg staaet Fabber til. vebbleven at være mig en trofast Veninde, til hendes Fyen tyer jeg endnu bestandig ben, naar jeg engang imellem vil fri- . gjøre mig for den daglige Trivialitet, hendes Børn ere mine unge Benner, veb dem forynges mit Liv. Emilie vil nu snart være en gammel Dame i dette Orbs smukke Betydning, det er hendes Arv efter min Tante, til Lykke og Velsignelse for hendes Krebs. Balm var hørt op at komme til min Tante, ba Emilie var bleven forlovet. Vi favnede ham ikke, og tabte ham snart af Syne. Da de<noinclude><references/></noinclude> paby7dtn33jv1khc0l5rsux5wowvnkc 104 101625 352340 350925 2026-03-29T18:31:44Z MGA73bot 792 Retter enbe-varianter 352340 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||31||}}</noinclude>Og Christian reiste; Christine fad alene under Lygten. Der gif Dage, der gik uger, der gik Maaneder. Hver Morgen kom den unge Pige med sin Kurv ud til den lille Plet indenfor Nækværket, stillede fit Bord frem, paffede Varerne ud og ordnede dem paa den sædvanlige Maade. Hun sad der alene, hver Dag alene hun var jo alene i denne Verden. Fader havde hun aldrig kjendt; Moder havde sat sin Helbred til over Bafferballien og Strygejernet og var nu gaaet bort til bedre Steder. Nogle gode Mennesker havde hjulpet hende lidt og sat hende i Vei med Handelen; disse hang hun ved med en uskyldig Piges hele Kjærlighed og saa ved sin Christian. Der sad hun under Lygten. Naar det var koldt, svøbte hun sig ind i det stortærnede Shawl, og naar det regnede, havde hun en gammel grøn Paraply over Hovedet; men naar Aftenen var mild og stille, da var hun glad, bevæget og saa smut, at, som Christian vilde have sagt, ingen Prinds havde behøvet at undsee sig for at tale til hende, og saa proper, at den fineste Dame kunde have spiist af hendes Frugt. Ofte sad hun og betragtede den stjerneklare Himmel, og det hændtes da ikke sjelden, at Haanden kom frem fra Tørklædet, at Fin geren blev raft iveiret, pegede mod Carlsvognen, gik langsad Hjulene og videre til den viste imod hendes Stjerne af! hvilket dybt Suk. Hovedet faldt ned, og Hænderne hvilede igjen i Skjødet; en Taare gled ud over de lange, mørke Zienbaar, der bøiede sig under Vægten og endelig tabte deres Byrde ned i Pigens Skjød. Mangen Vinterdag, naar Stormen tubede og Sneen faldt i store Floffe, blev Bordet liggende henne under Træet med alle fire Been iveiret, og Christine maatte leve af tidligere Dages tarvelige Overskud. Saaledes henrandt to hele Aar. En Aften, tidlig paa Efteraaret, sad Chriftine som sædvanlig paa fin høiryggede Stol og lod Diet glide frem og tilbage med de Forbigaaende, ba to unge Herrer, med Hattene paa Snur og Vindspillerstok i Haanden, kom spadserende inde fra Porten. „Der sidder hun," sagde den Ene, er hun ikke charmant? men saa forbandet tydst. Jeg har nu kjøbt af hende hver eneste Aften, men bestandig bliver hun siddende paa den anden Side af Bordet og siger ikke andet end Mangetak, eller Ja og Neidet er til at blive gal over!" ,,Lad mig snakke med Pigebarnet," svarede den Anden, den chose skal vi nok faae klaret. Godaften, min smukke Pige; hvad koste Bærerne ?"<noinclude><references/></noinclude> ajfw3hb5brn09rb062pe089a32pdaaw 104 101675 352414 347655 2026-03-29T18:44:50Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352414 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||81||}}</noinclude>Det var et Moment for en Genremaler til et ret interessant fille Stykke. J Baggrunden stode Dørene aabne fra den hyggelige Daglig= stue til Haven, hvis Træer aftegnedes mod den flare Aftenhimmel i dens fulde Skjønhed. 3 Sophaen sad en bedrøvet 2gtemand med Haanden under Kinden og et ængsteligt Blik fæftet paa en ung Kone, hvis skyldfrie. Ansigt næsten rivaliserede med Aftenhimmelen i Rødme, hvis hele Stilling udtrykke en Blanding af Vrede og ydmyghed, af Uskyldighed og Stamfuldhed, medens hendes Dine vare fæstede paa det bortkastede Papir, der havde aabnet hendes Sjæl for en af Livets Skyggesider. Noget derfra stod en alvorlig Mand, hvis Anfigt robede hans fuldkomne Tillid til og Høiagtelse for den unge Kone; han stod der, som om han vilde indgyde hende Mod til at følge sit Hjertes Indflydelse. Og nærmest ved Udgangsdøren til Forstuen sad en ung Herre, hvis dristige, stiødesløse Holdning var i den fuldkomneste Modsætning til hans befippede Miner og raadvilde Udtryk, han var det personificerede Billede af en paa ferft Gjerning greben fripostig Synder, hvem Aandsnærværelsen ganske har forladt i det af= gjørende Dieblik; man kunde ifte tvivle om, at han var Aarsagen til ben bedrøvede Stemning, der havde grebet de Andre, og at han var sig det bevidst. Men det var kun i et fort Dieblik, at den unge Kone stod saaledes. Da hun tog Haanden fra Zinene, faae hun op med et fast Blik, uagtet Taarerne strømmede ned ad hendes Kinder; uden at værdige den unge Herre et eneste Ziekast gif hun ham forbi, faldt sin Mand om Halsen og sank grædende ned ved siden af bam paa Sophaen. Og denne smutte, naturlige Bevægelse fandt Gjenklang i hans Hjerte, han slog fin Arm om hendes Liv og trykkede hende til sit Bryst det var en stum og bog saa veltalende Scene. Vennen og Fætteren vare nu overflødige Personer, forekom det mig. Jeg gav ham et Tegn, og han forlod Stuen med mig, uden at de Andre syntes at bemærke vor Bortgang. Det var en forlegen Situation, da vi To gik langs ad Landeveien sammen. Men da jeg altid har fundet, at 2rligbed er den bedste Politik, afveg jeg heller ikke denne Gang fra min Grundsætning. Jeg begyndte med at sige ham ganske aabenhjertigt, at den Utaknemmelighed, han havde lagt for Dagen imod min troskyldige Ven, der ogsaa havde været hans Ven og var hans Cousines Mand, ved saa ustaansomt at farrifere hans ægteskabelige Forhold, og saa uretfærdigt tillige, og den Dristighed han havde viist, ved at lægge denne Tegning i en aaben 6<noinclude><references/></noinclude> domht6bqt4zndimiescb2q5ql7bwide 104 101676 352353 351529 2026-03-29T18:36:10Z MGA73bot 792 Retter foraarfage-varianter 352353 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||82||}}</noinclude>Mappe i den fælles Dagligstue, ligesom det var beregnet paa, at den skulde blive seet i det mindste af den Ene af de Afbildebe, det havde overbeviist mig om, at hans Stilling der i Huset ifte kunde foraarsage Andet end Ufred, og ikke vilde blive til Gavn for Nogen af Parterne. Det var Damon selv, og ikke nogen Anden, der ganske tilfældig havde fundet Tegningen, han kunde dog umulig tie dertil, og det maatte foranledige en Scene, som ifte kunde blive Andet end høist uhyggelig. Det havde jeg villet forhindre, da enhver Forklaring jo var overflødig; ved min Indblanding havde jeg staaret Knuden over, jeg troede, at jeg havde handlet i alle Parters velforstaaede Interesse, steet var det ialtfald, og knyttes igjen kunde den ikke. Nu stod fun tilbage at overlægge, hvad der fremdeles var at gjøre, for uden Opfigt at løse et Forhold, som var blevet uholdbart. Et godt Ord finder altid et godt Sted, siger Ordsproget. Det viste sig ogsaa her. Fætteren og jeg vedbleve at spadsere frem og tilbage paa Landeveien den halve Nat; han fulgte mig omsider til Staden, og der var tilsidst ikke Andet for, end at han, for at have Tag over Ho= vebet, maatte tage tiltakke for den Nat i mit Huus. Vi lagde vore Hoveder iblød for at udfinde, hvad der kunde gjøres for at bringe ham i en Stilling, der kunde give ham Andet at tænke paa og gavne hans Fremtid, og vi bleve tilsidst enige om, at han skulde søge et Embede i en af de mindre kjøbstæder, som just var ledigt og paa hvis Besættelse jeg havde nogen Indflydelse. Der var jo not en lille Caution, som skulde stilles forinden, men den vilde jeg være ham behjelpelig med at staffe tilveie jeg var vis paa, sagde jeg, at naar jeg bab Damon derom, saa vilde han være hans Cautionist, da han havde et godt og forsonligt Gemyt. Jeg undte Damon denne Satisfaction og Fætteren denne ydmygelse; det skulde være hans eneste Straf - jeg er nu tilbøielig til at troe, at han i Grunden tog sig denne Straf temmelig let, uagtet han talede endeel om Anger og Ruelse o. s. v. Kort at fortælle, bet blev saaledes udført, som vi denne Nat havde aftalt det. Fætteren blev i Staben, han søgte Embedet, fik det og reifte, Damon stillede Cautionen og var ikke utilfreds med at have den Klemme paa Fætteren. Og den unge Frue, som senere ved min In discretion erfoer, hvad Damon havde gjort, var gjennemtrængt af Fo lølelsen af sin Mands Ædelmodighed, og holdt kun saameget mere af ham derfor. En Mand har aldrig Skade af, at hans Kone gaaer om med den store Hemmelighed, at hendes Mand er ædel og høihjertet, bet hæver ham langt mere i hendes Dine, end om han gav hende Leilighed<noinclude><references/></noinclude> 3f7q2qvtnzdwewqjgsadhdf5j8a10s7 104 101700 352339 349740 2026-03-29T18:31:40Z MGA73bot 792 Retter enbe-varianter 352339 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||106||}}</noinclude>Sanct Jorgen og Dragen. f alle den katholste Kirkes utallige Helgener har Ingen opnaaet en saa omfattende Navnkundighed som Sanct Georg eller, som han i Alminde lighed kalbes, Sanct Jørgen med Dragen". Han er paa een Gang Personificationen af Ridberlighed og af Hjelpsomhed, saa der er Grund not til hans Tilbedelse. Det hedder i de gamle Sagn, at ved Byen Silea i Libyen boede der en frygtelig Drage, hvis giftige Aande aldeles forpestede Luften. Byens Indvaanere forsøgte ofte at dræbe den, men altid forgjeves; tilsidst indledebe de diplomatiske Underhandlinger med den, og der blev da sluttet en Tractat imellem dem, hvorved Silenserne forpligtede sig til hver Morgen at bringe den to friste 2g til Frokost, imod at Dragen lod dem være i Fred. Paa denne Maade gif Alting i lang Tid godt, Dragen spiste sine 2g og trak Beiret saa sagte som muligt, men pludselig blev der Dyrtid paa 2g paa Torvet i Silea, og Borgerne vare ikke istand til at opfylde Contracten. Et Par Dage blev Tragen narret for fin Frokost, men saa brog den fnysende til Byen og forlangte fin Ret. Da den nu saae, at den ingen 2g kunde faae, lod den sig forlyde med, at den ikke skulde være utilbøielig til, istedetfor det ene 2g, at lade sig nøie med et Menneske; der var ingen anden Udvei, Silenserne maatte med Taknem melighed modtage denne Udsigt til at blive spiift op, Mand for Mand. Hver Morgen git Trommen, og Borgerne forsamlede sig paa Raadstuen for at træffe Lod om, hvem der skulde bringe Dragen Wgget og fig selv, thi der skulde være Orden i Alting, og Ingen var fri for dette ,,borgerlige Ombud", selv om de vare aldrig saa meget fritagne for personlig Skat og Tyngde. Men en Dag blev der almindelig Sorg, da Borgemesteren raabte Loddet op, thi det traf Kongens eneste Datter, en beilig ung Pige. Kongen og Dronningen vred deres Hænder, og hele Folket græd oprigtigt over hendes sørgelige Stjebne, men der var dog Ingen, der faldt paa at gaae i Døden for bende, det havde jo været at fornærme Guddommen. Imidlertid stod det dog skrevet i<noinclude><references/></noinclude> tsk9f0ckutkruf4mqj4n5epj1cgu1q6 104 101710 352413 351363 2026-03-29T18:44:48Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352413 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||116||}}</noinclude>veeb jeg ikke, men det veed jeg, at allerede den næste Dag var jeg fjendt som en falft Stilling, lagt tilside og sendt ud for at bedrage og altid bedrage. Det er nu ikke til at holde ud, naar man har en reel Charakteer, og den kan jeg ikke nægte mig selv. I Aar og Dag gif jeg saaledes fra Haand til Haand, fra Huus til Huus, altid udsfjeldt, altid ilde feet; Ingen troede mig, og jeg troede ikte mig selv, ikke Verden, det var en svær Tib! Da kom en Dag en Reisende, ham blev jeg naturligviis snydt paa, og han var troskyldig nok til at tage mig for gangbar Mynt, men nu skulde han give mig ud, og da hørte jeg igjen de Raab: „buer ikke! falft!" "Jeg har faaet den for ægte," sagde Manden og saae nu ret nøie paa mig; da smilede hele hans Ansigt, det pleiede ellers aldrig noget Ansigt ved nøie at see paa mig: „Nei, hvad er dog bet!" sagde han. ,,Det er jo een af vore egne Landets Mynter, en god, ærlig Stilling hjemme fra, som man har slaaet Hul i og falder falst. Det var ganske morsomt det! Dig skal jeg dog opbevare og tage hjem med!" Det foer af Glæde igjennem mig, jeg blev faldt en god ærlig Stilling og hjem skulde jeg, hvor Alle og Enhver vilde fjende mig og vide, at jeg var af godt Sølv og med ægte Præg. Jeg kunde gjerne have gnistret af Glæde, men det ligger nu ikke i min Natur at gnistre, det kan Staal, men ikke Sølv. Jeg blev svøbt ind i flint hvidt Papir, for ikke at blandes med de andre Mynter og komme bort; og kun ved festlig Leilighed, naar ber mødtes Landsmænd, blev jeg viist frem og overmaade vel omtalt; de sagde jeg var interessant; det er morsomt not, at man kan være interessant uden at sige et eneste Ord!" ,,Og saa tom jeg hjem! Al min Nød var forbi, min Glæde begyndte, jeg var jo af godt Sølv, jeg havde det ægte Præg, og det var mig slet ikke til Fortræd, at man havde slaaet Hul i mig som falst; det gjør ikke noget, naar man ikke er det! Man skal holde ud; Alt kommer i Tiden til sin Ret! Det er nu min Tro," sagde Stillingen. H. C. Andersen.<noinclude><references/></noinclude> jxv8ku22v12s91gvk6x0lmfid43cd06 104 101773 352375 350965 2026-03-29T18:39:43Z MGA73bot 792 Retter uben-varianter 352375 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||34||}}</noinclude>at bet maatte være Russist. Man søgte overalt i hele Omegnen efter en Russer eller Nogen, der blot havde staaet i Forbindelse med Russere og kunde tjene som Tolt, men en saadan fandtes ikke, og der var nu ikke Andet for, end at det stakkels fremmede Fruentimmer maatte blive i Arresten, indtil Skjebnen vilde sende en Tolf. Og der havde hun dog Huusly og en tarvelig Kost, og det var jo altid at foretræffe for Sult i Lyngmarken under aaben Himmel. Femten Aar før vilde det ikke have været saa vanskeligt at faae denne Sag oplyst, thi da var der endnu i Horsens et beelt russist Hof, ibet den længstlevende af den ulykkelige Keiser Jwans fire landflygtige Børn, som deres Tante Enfebronning Juliane Marie i sin Tid havde staffet Tilladelse til at leve i Horsens, først døde i 1807; men nu var ethvert Spor af denne Hofholdning forsvundet og med den Alt, hvad der stod i Forbindelse med Russist; thi dertil regner jeg ikke nogle danske Tjenestefolt, som for deres Levetid vedbleve at faae Pension fra Rusland igjennem Legationen i Kjøbenhavn. Men Stjebnen sendte omsider virkelig Tolfen, saa at Øvrighedens Tillid til dens Styrelse ikke blev bestjemmet. Om Efteraaret gjorde en Slægtning af Stiftamtmanden en Reise til Jylland, og da denne Mand havde ledsaget den bekjendte Kotzebue paa hans Opdagelsesreifer og navnlig havde opholdt sig i længere Tib paa Kamschatta, forstod ban Russist, og han blev derfor anmodet om at forhøre den Fremmede. Det stete. Men hun var meget ordknap, og Alt, hvad han kunde erfare, bestod i hendes Døbenavn og Navnet paa en lille By i Lithauen, hvor hun sagde, at hun var født. Men hvem bendes Forældre vare og hvor gammel hun var, lob hun sig ikke bevæge til at give nogen Forklaring om, ikke heller hvor hun tidligere havde levet, i hvilken Stilling hun havde været, og hvorfor hun havde forladt fit Fødeland og var reist bertil. Hun var kommen i land i Nærheden af Floden Trave i Holsteen, fra et Stib, som seilede til Lybeck; men hvorfra det kom, hvad det hed, om hun frivillig var gaaet i Land eller man havde landsat hende imod hendes Villie, det kunde man heller ikke faae at vibe. I Staben Trave sagde hun, at hun ikke havde været, hun var vandret om fra Steb til Steb, paa fin Fob, uden Diemeb og uden at kunne angive Navnet paa et eneste, og saaledes antog hun, at hun havde tilbragt over et Aar her i Landet. Hvorledes hun var kommen til denne kant af Landet, og hvorledes hun havde ernæret sig i den<noinclude><references/></noinclude> t4v1t4pk5ou0erk35myqe05qibxv3sw 104 101783 352417 351549 2026-03-29T18:45:03Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352417 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||44||}}</noinclude>hende et høitagtet Navn. Det var politiske Hensyn, som bragte hende paa Stotlands Throne, men hun prydede den ved de udmærkede Egenskaber, hun medbragte. Drfuserne og Shetlandsøerne havde siden det niende Aarhundrede staaet under be norske Konger, der lobe dem bestyre ved en Jarl; Hebriderne og Man vare siden 1266 statskyldige til den norske Krone ifølge et Forlig, der var fluttet med Alexander III. Fra Erit af Pommerns Tib var den aarlige Afgift af 100 Mart ifte bleven erlagt; Christian den Første trængte ofte paa for at faae fit Tilgodehavende, der nu var løbet op til en stor Sum, og truede endog med fjendtligheber. Kong Carl den Syvende af Frankrig tilbød sig at være Mægler imellem Kong Jacob II. af Skotland og Christian. Efter forskjellige Underhandlinger holdtes et Møde i Bourges (6te Octbr. 1460), hvor baade danske og skotske Gesandter indfandt sig; fra dansk Side den lærde Biskop Knud Mikkelsen i Viborg, som ofte brugtes i Statssager, og Kongens norske Cantsler, Daniel Kiepken. Der foreslog man, at Kong Christian skulde give sin Datter Margrete til den skotske Konges Son; han skulde eftergive hvad han havde tilgode fra Fortiten og Afgiften for Fremtiden af de vestlige Zer og en Medgift af 100,000 Gylden; den skotste Konge skulde give hende en passende Livgeding. Midt under disse Forhandlinger døde imidlertid Kong Jakob II.; Forhand fingerne bleve afbrudte, kun saameget blev fastsat, at det foreslaaede 2gteskab skulde staae ved Magt, naar begge de unge fongelige Personer vare fomne til en passende Alder; thi de vare endnu Børn. Christian den Første mindede nu atter om at faae Betalingen; Kong Jakob III., som regjerede under Formyndere, undskyldte sig med, at han ifte fjendte noget synderligt til den Sag, da Afgiften hverken var aflagt i hans Faders eller hans Bedstefaders Tib; dog lovede han faasnart som muligt at sende et Gesandtskab til Danmark for at bilægge disse Stridigheder ,,og fremsætte saadanne Ting, som skulde bevirke Benstab mellem begge Parter". Den 28de Juli 1468 affeilede ogsaa et Udvalg af Rigets an feeligste Mænd, bestaaende af Biskop Andreas af Glasgow, Wilhelm, Biskop af Ørknøerne, Cantsler Lord Evendal, Thomas Boyd, Jarl af Arran med Flere til Kjøbenhavn; de havde faaet Ordre til at besøge England, Frankrig, Spanien, Danmark, Burgund, Savoyen og om liggende Lande, for at udsøge en Brud til Kongen og afhandle om Medgiften. Eftersom den evige Gud i Verdens Begyndelse", heed bet<noinclude><references/></noinclude> nu1ml1ehe47bdwvdxh326kuh74bmy47 104 101784 352343 351550 2026-03-29T18:31:59Z MGA73bot 792 Retter enbe-varianter 352343 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||45||}}</noinclude>Det var i Bestikkelsesbrevet, for at vise fin guddommelige Majestæts Mildhed har indstiftet Egteskabet mellem vore første Forældre til det menneske lige Kjøns Forplantelse og bestandige Vedvaren... saa have vi ogsaa besluttet at leve paa menneskelig Viis i ægteskabs Bagt". fun for et Syns Skyld, at Jakob havde givet det fornemme Gesandtskab Befaling til at besøge de andre fremmede Lande; thi Tanken var dog, som man feer af et Brev fra samme Datum, fun rettet paa Danmark og paa at slutte en Ægtepagt mellem Kongen og Margrete, Kong Christians Datter. For at Gesandterne kunde optræde med behørig Anstand gav Adelen, Geistligheden og Borgerstanden i Skotland dem hver 1000 Bb. i Reisepenge. De ankom lykkelig til Kjøbenhavn, hvor under 8be September 1468 2gteskabscontracten blev fluttet paa felgende Vilfaar: at den aarlige Afgift af de nævnte Der skulde eftergives, at Kong Christian skulde give sin Datter 60,000 Guldgplben i Medgift, af hvilke 10,000 skulde betales strap og for Resten skulde Orknøerne sættes i Bant indtil den danske Konge kunde indløse dem. Kong Jakob forpligtede sig til at give Bruden Slottet Linlithgov og Borgen Donn med tilhørende Land og en tredie Deel af Indtægten af Krondomænerne; blev hun Ente og vilde reise tilbage til Danmark, skulde bun faae 120,000 rbinste Guldgylden i Livrente, hvoraf 50,000 skulde gaae i Afdrag paa Orknøerne; dog maatte bun paa ingen Maade ægte en Engellænder. En Bruden var dengang fun 13-14 Mar og allerede anseet for en af fin Tids største Stjønheder. Aaret derefter kom Thomas Boyd med en anseelig Flaade til Kjøbenhavn for at afhente den tilkommende Dronning af Skotland. Christian var indviklet i een af fine mangfoldige Krige med Sverrig og derfor i stor Pengeforlegenhed; han kunde ikke staffe Udveie til mere end 2000 Gylden, for den øvrige Sum fattes tillige Shetlandsøerne i Bant. Siden den Tid have Orknøerne og Shetlandsøerne været en 2belsteen i Kongen af Stotlands Krone." Stare danske Adelsmænd ledsagede Margrete til Skotland, Rygtet om Prindsessens ualmindelige Skjønhed og Talenter var gaaet forud, og da Flaaben (1469 i Juli) landede i Leith, modtog ben attenaarige Brudgom hende med alt det Galanteri og den Pragt, som en forelsket ung Fyrste kunde føre frem. De bleve viede med en Heitidelighed, hvortil man bengang ikke havde feet Mage i Skotland, i Abbediet Holyroad ved Edinburgh, og derpaa fulgte mange Festligbeder, som<noinclude><references/></noinclude> qzxfvatri9ctr0p83ehxnedd1eizeab 104 101785 352344 351551 2026-03-29T18:32:06Z MGA73bot 792 Retter enbe-varianter 352344 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||46||}}</noinclude>mindedes længe efter. En sfotst Forfatter siger om Margrete, at hun var en af de største Stjønheder paa sin Tib, men hendes Ungdoms blomstrende Yude blev overgaaet af hendes Sjæls Egenskaber. Hendes Opførsel indgjøb en Ägtelse og viste en Sømmelighed, som allerede en lang Tid syntes forjaget fra det skotske Hof. Hun overgav fit Hierte saa aldeles til Kongen, at hun blev et Mønster for ægte stabelig Dyd. Omendskjøndt hun ikke glemte, at hun var fra Dan mark, ansaae hun dog Skotland for sit Fædreland og betragtede det at være Dronning i Skotland for en større re end at være en Datter af en Konge, ber bar tre Kroner. Synet af en saadan Dronning gjorde et mægtigt Jndtryk paa alle Klasser af Folket, faa at de for at udbrede en god Formening om dem og Landet, modtog hende og hendes fyrstelige Optog med saadanne Festligheder, at Ferrer, en Fremmed, som havde feet Pragten og Galanteriet ved Frankrigs og Savoiens Hoffer, fortæller os, at Ingen kan beskrive den Høitidelig beb, med hvilken hun blev modtagen." Et Spørgsmaal af alvorligere Natur er: hvorledes var den Wgtefælle, hvis Hustru Margrete skulde være? Vil man troe Buchanan og lignende Skribenter, da var Jacob en lad og despotist Fyrste; men en sandru historist Ben har afmalet ham med ganske andre Træt. Hvad hans Udvortes angaaer, saa beskrives han som en smut Mand af boi Bært; hans mørke Haar og brune Ansigtsfarve skulde snarere tyde paa en Sydlænding end en Skotte; med en værdig Holdning forbandt han dog noget Koldt i fit Væsen, en Følge af de Forhold, i hvilke han levebe. Thi hans Regjering faldt i en haard og slem Tid; Middelalderen nærmede sig fin Ende, Riddervæsenet havde mistet fin Ridderlighed; Trofasthed og Milbheb vare for største Deel forsvundne fra Lehnsforholdet og i deres Sted traabte Vold og Magt; intetsteds viste bette fig i en raaere Stiffelse end i Skotland; Aristokratiet var vant til at beherske Landet med Selvraadighed; Baronerne tryffede beres Undergivne og tilbragte Tiden med Jagt og Feider. 3 England havde Kampen mellem den hvide og røde Nose sønderslidt Folket; Edward den Fjerde, som nu var Seierherre, æggede de Store i Skotland til Opstand mod deres Konge; Frankrig var hjemsøgt af indvortes Uroligheder; Carl den Dristige af Burgund havde ved sine høitflyvende Planer sat Nederlandene i Rystelse. Saaledes stillet mellem indvortes og udvortes Fiender, mellem et raat og uoplyst Aristokrati og upaalidelige Naboer,<noinclude><references/></noinclude> 29ck8s66c1dt4b436mekgeta7yih8k1 104 101797 352376 351339 2026-03-29T18:39:54Z MGA73bot 792 Retter uben-varianter 352376 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||58||}}</noinclude>med en Rulle Seilgarn i Munden og et Knivsblad til at afsfjære Traaden som Hugtand. Under Loftet hang røde og brogede Bomulds= tørklæder som erobrede Faner under en Kirkehvælving, malede Glas og Tallerkener fyldte Hylder og Skabe, og hele den ene Væg var skjult af Paffer i graat Papir lige fra Gulv til Loft. Uden paa hver Bakke sad en Prøve af dens Indhold: Knive, ligefra Penneknive til Brødknive for ikke at regne Høleerne med, der som sande Goliather ragede frem af denne Hær af stjærende Instrumenter; Brodeersage og og Strædersare; Søm, saa smaa at man neppe kunde faae fat paa dem, og saa store, at de fornægtede deres Oprindelse og Navn, og faldtes Spiger; Knapper i alle mulige Størrelser, med og uden farvet Glas, af Tin og af Messing, der næsten skinnede med samme Glands som Guldpengene i Jernkassen, og som vedligeholdt den Beundring, hine havde vakt, for den Wigdom, Iversen besad; han, som eiede Alt muligt, hvad andre Folk maatte kjøbe, lige fra Seilgarn til Silkebaand, fra Tjære til Vanille. Men Det, som gav Boutiken sin største Betyd ning, det saae man ikke saaledes ved første Øiekast, det laa dybere, paa Bunden af Svedskeskuffen. Lykkelige Ziebliikke! Af alle dette Paradises Frugter turbe jeg nyde, der var ingen forbuden; Rosiner, Mandler, Svedsker, Alt stod til min Raadighed, selv Figner, som dog ikke var nogen Hverdagsgjenstand og derfor heller ikke fandtes i Boutiken, men i et lille Lulaf bagved samme, hvor den første Svend havde sin Striver pult, og som kaldtes Beks Contoir. Og Bet blev ikke vred, naar jeg kom løbende derind og forstyrrede ham; han var saa vant til at forsiprres, til at jages fra det Ene til det Andet, at det saa at sige var blevet hans Natur at arbeide løbende. Naar han stod ved sin Pult, blev han faldet ind i Boutiken for at veie et Bund Sæbe eller et Lod The af; der var Folk not, som kunde gjøre det; men Bønderne syntes, at det ikke var rigtigt, naar ikke Bet gjorde det. Paa Magasinet var en egen Pakhusforvalter, alligevel blev ber aldrig udstibet Sæd, uden at Bet maatte derover, Slipperen vilde endelig tale med ham. Skulde en større Handel afsluttes, saa løb Bet frem og tilbage mellem Kunden i Boutiken og Kjøbmanden i Contoiret han var den Eneste af det store Tjenstpersonale, som havde uhindret Adgang til Principalen - og saaledes havde han løbet, siden ban var en Dreng, og siden Iversens hele Lager ifte var større, end det kunde rummes i to Markedskasser. Nu var Iversen første Kjøbmand i Staden, havde Pakhuse og Stibe i<noinclude><references/></noinclude> 2gkj4j6zromspepx6s67jblks1232p4 104 101849 352415 351536 2026-03-29T18:44:53Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352415 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||110||}}</noinclude>Det i Sind og Tanke til hinanden. Der kan blive et Par af dem, sagde Jakobs Moster en Aften. fan der knap, svarede Morten. Jakob er kommen af en anseet Familie. Min Bedstefader var hans Kongelige Majestæts Forrider, og min Faber var engang nær ved at komme ind i Sogneraabet. Kirsten hører til Kains Slægt, efter Præstens For flaring. Men det er Synd at tale derom, saa hun hører det. Nu blev Kirsten saa gammel, at hun skulde gaa til Præsten. Hun læste flittigt i Lærebogen og i Pfalmerne, og der var Ingen, som bedre lagde sig Præstens Forklaring paa Hjerte, eller lyttede med større Aubagt til hans Ord. Naar Børnene git hjem om Middagen, fulgtes de gjerne ned i en Tofte, og legede der en Stund; men Kirsten tog sjeldent Deel i Legen. Hun sab stille og alvorlig oppe paa Gjærbet og faae paa de Andre. Det var som om hun fattedes det barnlige Sind, og Folkene i Bondens Gaard paastode, at de aldrig havde feet hende lee. Dagen før Confirmationssøndag kom Præsten ned og spurgte Morten, om han vilde have, at Kirsten skulde betragtes som Tyende eller som hans Datter. Vil I giøre hende til eders Tyende, kommer hun til at staa nederst paa Kirkegulvet, skal hun derimod gjælde for ebers Datter, fætter jeg hende øverst, det hun i Lærdom og gode Sæber haver fuld Adkomst til. Morten stod og betænkte sig lidt, før han svarede: Her er tre Mark i Offer, og her er en Kvittering for den halve Tønde Saarug, Fader laante hos mig forgangen Efteraar, og som I fiben glemte at betale tilbage. I skylder mig ogsaa for en ny Bibst, men det kan være det samme. Nu kan I selv gjøre ebers Beregning, hvor hun fortjener at staa. Dermed gif Præsten. be gif hjem til Gaarden: Samme Aften sagde Jakob til Kirsten, da Naar Du bliver confirmeret, stal Du være min kjæreste, og siden skal Du være min Hustru for Gud og Mennesker, hvad siger Du der= til? Det vil ikke blive saa, svarede hun og rystede paa Hovedet. - Holder Du da ikke af mig? spurgte han. Jo, vel gjør jeg det, Jakob! sagde hun, og saa lyste og straalede hendes Dine. Jeg holder mere af Dig, end af alle Mennesker i denne Verden; men der er lagt en Grøft imellem os. Du er en rig Mands Søn, jeg et fattigt Tyende, som 3 toge til Jer af Naade og Chriftenkjærlighed.<noinclude><references/></noinclude> 6ic3zuitw2rhqvzygwrr5xht67b932x 104 101850 352341 351537 2026-03-29T18:31:51Z MGA73bot 792 Retter enbe-varianter 352341 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||111||}}</noinclude>De talte dengang ikke mere herom, men hvad enten nu Kirsten skulde være Tvende eller Datter, saa sif Morten dog fin Vogn malet til Confirmationen, den blev blaa med røde Kanter og en Stjerne paa hvert Hjuleg, bet malede han selv og en Tærffer, der før havde været Soldat; men Stolemesteren fit en Oft for at male to Tulipaner bag paa Agestolene. Dermed kjørte de til Kirke. Da Degnen stillede Børnene op, fom Kirsten til at staa nederst blandt Pigerne. Hun lagde ikke Mærke dertil, og tænkte heller ikke, at bet funde være anderledes. Hun stod og faae ned for sig paa Steengulvet og holdt sin Psalmebog, indsvøbt i Tørklædet, mellem de foldebe Hænder, men Morten og Konen toge Plads i Stolen ligeoverfor hende. Der var mange Mennesker i Kirken den Dag, og Alteret var pyntet med Lyng og hvide og røde Toiblomster. Da Gudstjenesten skulde begynde, kom en gammel Mand gaaende ind af Døren; han støttede fig til en Stav, og var flædt i en Faareskindstofte, og faae fattig og trængende ud. Han listede sig langsomt et Stykke hen over Gulvet, og blev staaende bag en Bille, som om han vilde skjule sig for de andre Kirkegængere. Da han var kommen der, satte han sin Hat ned paa Gulvet, og blev staaende meb Hovedet bøiet over mod Pillen og sammenlagte Hænder, uden at forandre denne Stilling, saalænge Gudstjenesten varede. De, der stode omkring ham, saae paa hverandre, hviskede et Navn og droge sig noget tilbage, som om de ikke vilde være ham saa nær. Han tænkte ikke berpaa. Han var en Fremmed i Menigheden. Da Præften havde hørt Kirsten, holdt han en Tale til bende, ligesom til de Andre, og stod imedens og saae over til Stolen, hvor Morten og hans Hustru sad. Han talte over den Text, at hvo som omvender et Menneste fra hans Veis Bildfarelse, han skal frelse fin Sjæl fra Døden og stjule Syndernes Mangfoldighed. Kirsten blev staaende med ydmygt Sind og bøiet Hoved, hun breiede sin Psalmebog i Haanden, og alt medens Præsten talebe, dryppede Taarerne ned over hendes Kinder, og alt som han talebe, rettede Morten sig iveiret og blev større og større inde i Stolen. Saa var Confirmationen tilende. Om Eftermiddagen var der Gilde hos Bonden, men Kirsten gif op paa Banten og talte med den gamle Mand, som havde været inde i Kirken. Det var hendes Fader. Hvordan gaaer det nu? spurgte<noinclude><references/></noinclude> ly4jchhk456hlnk6azoweqk25fq70lf 104 101858 352416 349812 2026-03-29T18:44:56Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352416 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||119||}}</noinclude>med en aarlig Løn af 3000 Daler Kobbermynt (1000 Rdl.), dog faa ledes, at en Anden overtog hele Arbejdet, mens Bellman beholdt den halve Gage. Aaret efter blev han benaadet med Titelen Hoffekretær - en Værdighed, der vel nærmest svarer til vore Kammersekretærers. Denne Ubnævnelse har foranlediget flere pubfige Fejltagelser i udenlandske Bøger og Blade. Saaledes fortalte for et Par Aar siden en meget udbredt tydst Journal som Indledning til nogle Anekdoter, at „ben berømte tydske Digter Bellman, der, som bekjendt, en Tidlang opholdt sig ved det svenske Hof, havde i den Grab vundet Gustav III's Gunst, at denne udnævnte ham til Kabinetssekretær og betroede ham Afgjørelsen af de allervigtigste Statsfager." Sandheden er imidlertid, desværre, at den eneste Virksomhed, der blev betroet ham, var den ynkeligste og meest talentnedbrydende af alle: han blev Hofdigter. Han, Folkesangeren, der kun var vant til at følge sin forfløjne Sangmøs Luner, fik nu det Hverv, at forherlige samtlige allerbøjeste Fødselsdage og Navnedage med sirlige Gratulationsdigte. Han maatte ikke alene efter Almanak være aandrig eller dybtrørt for Kongens og Dronningens Regning; ogsaa den ynkelige Hertug Carls Navnedag maatte han pligtskyldigst hilse med højtidelige Vers. Naar der var Fest ved Hoffet, maatte Bellman paa Bestilling levere Nationaldivertissementer og Hyrdestykker, naar Enkedronningens Morian, Hr. Badin, kom forfilde med sin Nyaarsgratulation, saa maatte Bellman sætte den paa Vers, naar Prindsesse Sofia Albertina paa sin Navnedag modtog Opvartning af fine tretten Jagthunde, saa maatte Bellman skrive et Vers til at binde hver af dem om Halsen, og naar man gjorde den lille skjørhovedebe Kronprinds den barbariste Navnedagspresent: en levende Kat, der var overmalt med de svenske Nationalfarver, saa maatte Bellman affompagnere den stakkels Mous's Mjaven paa sin gyldne Lyre - men, det veed Gud, han gjorde det ogsaa derefter! For Den, der først har vænnet fig til at beundre Digteren i be fredmanske Sange og siden faaer fat i hans Geburtsdagslyrik, synes det næsten ligesaa rimeligt, at Hr. Badin og Bandhundene kunde have skrevet de paagjældende Vers i Bellmans Navn, som at det var ham, der skrev dem i deres. Men det var ikke blot ved Hoffet, at Bellmans Pegasus maatte være Paradehest. Nu var Digteren fommen imode, hans Selskab blev søgt overalt, og overalt vilde man have Vers af Bellman: Han havde jo ikke Andet at bestille, end at være inspireret! Snart maatte han<noinclude><references/></noinclude> dpue3ub44a46l3u3a2pn1ol5e7ty5ec 104 101866 352342 347694 2026-03-29T18:31:54Z MGA73bot 792 Retter enbe-varianter 352342 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||127||}}</noinclude>faldende Lighed i Penselføring og Farvevalg, at man udbryder: Er de ifte begge af Stolens Mester, saa er bet ene af en Elev, der har lært af ham Alt, hvad der kan læres. Det skulde endogsaa kunne eftervises, at den danske Vaudevillemusik, selv hvor den ikke benytter bellmanste Melodier, er bellmanst i sin Karakteer. Vore yngre Vaudevillister har lært af Bellman fortrinsviis at hente deres Melodier fra den ældre franske Mufit eller fra nyere Kompositioner, der i Stilen flutter sig til samme. Ingen Vaudevillist har nogensinde forstaaet at vælge Melodier bebre, end Bellman, og det er derfor ikke sæært, at mange af hans Beundrere endnu troer, at han selv har komponeret alle fine. Der er fiffert ifte mange Melodier i den fredmanske Samling, der tilhører ham som Originaler, og dog kan vi gjerne fige: han sang fun paa fine egne Me lobier, thi enhver Melodi, han benyttebe, gjorde han til fin, selv om han havde fundet Motivet til den hos en anden Komponist. Det er saaledes ustridigt samme Motiv, der ligger til Grund for hans Epistel: Movitz blåste en concert som for den norske Folkefang: "Boer jeg paa det bøje Field" og den finste Bjørneborgsmarsch, men hverken den finske eller den norske Melodi vilde have egnet sig saaledes for Emnet, som hans Variant. I et gammelt Klaveerstykke af Sylvain træffer man Motiverne til Tjenare Mollberg! den ene Linie hist og den anden her, men det var Bellman, som gjorde Melobi ud af dem. Nogle af fine Melodier hentede han fra Operaen, men naar han havde hyfsad. dem fra Kruseduller, lagt Text under Mellemspil, bortskaaret Repetitioner, bøbet paa de haltende Rhytmer ved her at bele en Ottende deelsnode og der at slaae to sammen, brudt de lange Linier over og forsynet dem med et dobbelt Sæt Riim osv. saa funde Ingen negte, at nu var det blevet en bellmanst Melodi. Andre Melodier udfriede han fra de snøvlende Konven tikelsangeres Mishandling og forvandlede dem ved et hurtigere Foredrag fra forfejlede aandelige Sange til lystige Viser; atter andre bjergebe han i Dandseboden og ablebe dem ved Forening med sine udødelige Vers. En Vaudevillist vil ikke funne gjøre noget mere lærerigt Studie i Henseende til Behandlingen af Melodier, end at anstille en Sammenligning mellem de franske Originaltexter og Bellmans Versifikation i de Sange, han har skrevet til samme Melodier (f. Ex. Fredm. Ep. Nr. 6 og 43) og fremfor alt at lægge Mærke til hans Mesterskab i at lægge Text under de Marscher, Menuetter og<noinclude><references/></noinclude> ik8fgoxdsdnxkcy1xbd25l1hc7nrxz6 104 101880 352374 350958 2026-03-29T18:39:40Z MGA73bot 792 Retter uben-varianter 352374 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||141||}}</noinclude>- selv har lagt de indeholder mere end nok til en udødelighed. Hvor maa han ikke fra fit Elysium smile ad de Smaafyre, der troer det nødvendigt at smugle deres Smule Katekismus ind mellem Fredmansdigtene for at gjøre dem værdige til vor Beundring! Hvor maa han itte smile ad de Skrantinger, der paa Stolebænken har glemt, hvorledes den friske Latter flinger og derfor med deres Hospitalslærdom vil bevise, at den er et Slags heftist Stonnen! Hvor maa han ikke smile ad de umusikalske Stakler, der ikke kan høre Forstjel paa Dur og Mol og dog vil lære Verden det rette Foredrag af de fortryllende Kvad, hvis Ord er Toner og hvis Toner er Ord! Med Føje kan Orvar Odd tilraabe Bellmansbusten: - Du står der lugn och dof för ufvarnas låt, Med leende mine i din sångmös fordna Eden, Du känner icke den nya tidens försåt, Du hör ej all denna fromma söndagsgråt - Vi dödlige höra den jemmern, vi, och se den! Men du står hög som för i din vigda lund, En saga från friskare svenska lynnens ära, At dagens dårar du ler med den vises mund, Och någon pilgrim kommer en aftonstund Att le med dig, medan narrarne lamentera! Lugn: trog. Ufvarnas låt: Natuglernes Tuden. Försåt: Svig. Friskare lyanens. ära: fristere Hierters Tidsalder.<noinclude><references/></noinclude> 8lgq3xop2nxkaj8piedwzkcndjchhxf 104 101909 352382 351575 2026-03-29T18:40:18Z MGA73bot 792 Retter uben-varianter 352382 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||26||}}</noinclude>Jeg erindrer endnu med en libet misundelsesværdig Tydelighed og klarhed den ulyffelige Aften for omtrent tyve Aar siden, da jeg, rystet i mit Inderste, stod ligeoverfor den Mand, jeg altid havde agtet, men i det sidste Aar var traabt i et meget nært Forhold til; jeg havde vænnet mig til at falde ham Fader, thi hans yngste Datter skulde om fort Tid have været min Hustru; men hvor forandret var nu ikke Alt og da især han, den folde, firenge, retsfafne Mand, hvem der ganske uden min Sfyld var blevet tilføiet Strænkelse og Tab. Den Gamles starpe og blege Træt, belyste af Lampens flare Stjær, hans bele Stilling, som han sad der med den ene Haand paa en opslagen Bog, idet Fingrene famlede mellem Bladene, ret som om han kun ventede paa min Bortgang for at læse videre, Skrivebordet, ved hvilket han sad, og hvor hver Smaating var mig saa bekjendt nogle af dem vare endog, Gaver fra mig; bet velbekjendte Pap-Futteral med Guldubret og Signeterne, af hvilke et bang ned, faaat Sekundviseren et Dieblik blev borte bag det paa sin evindelige Krebsgang den havde snart udmaalt min fortvarige Ungdomslykke, disse og flere Enkeltheder staae endnu lyslevende for mig; thi det er en Erfaring, jeg et Bar Gange i mit liv har gjort, at i afgjørende Zieblikke kunne de mindste Oms stændigheder, lokale Bagateller, præge sig i Erindringen med fotografist Noiagtighed, som om Sjælen, idet hver Nerve er spændt, fik en Metal plabes Evne til at optage Billedet og fastholde det. Der var ogsaa en uhyggelig Ro over den bele Scene; thi trobs bet heftige Oprør i mit Indre, og nagtet mine Orb faldt indtrængende og varmt, indgjød den Gamle mig dog saa megen Respect, at jeg holdt mig inden visse Grændser. Destoværre, Brede var fra hans Side berettiget; gib han da havde udøst denne retfærdige Brebe over mit Hoved, da vilde jeg haabet paa en Forsoning, men den rolige Kulde i hans Adfærd gjorde mig bjertesyg.. "Hvorfor," sagde han endelig, idet han vendte Ansigtet imod mig og faae foldt paa mig, vil De gjøre os Stilsmissen endnu ubehage= ligere ved en Gjentagelse af den samme pinlige Scene? Bild Dem blot ifte ind, at Elise vil gaae ret længe og sutte efter Dem; dertil er hun en altfor fornuftig og vel opdragen Pige. Jeg viger ikke et Haarsbred fra min Beslutningen Bedragers Søn skal aldrig blive min Datters Mand; nu baaber jeg, De forstaaer mig?"<noinclude><references/></noinclude> glry5gk63ntmiew2qf7vpvdco9zgn3n 104 101918 352419 349929 2026-03-29T18:45:10Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352419 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||35||}}</noinclude>at vove sig ud paa den opsvulmede Flob alene, i et saadant Veir og i en saa skrøbelig Baab, som denne saae ud til at være. Alligevel naaede han næsten over til mig, men da, netop hvor Strømmen var stærkest, dreiebe Baaden rundt og fæntrebe. Manden forsvandt, men jeg, som er en dygtig Svømmer, var ikke seen til at springe ud, og det lykkedes mig, ffjendt med betydelig Fare for selv at blive Fiskeføde, at bjerge bam og mig selv levende iland. Denne Mand var George Brown, min Ven og Velgjører. Han skyldte mig fit Liv, og med en Englænders bele belmodighed tog ban mig ikke blot til sig i sit Huus, men paaftod, at jeg ſfulde være hans Compagnon og dele hans Indtægter med ham; thi han eiede en betydelig Strækning Land ved Macquarie-Flodens frugtbare Bredber. Jeg tog mod hans Gjæstevenſkab, men vilde itte høre Noget om at dele det Gods, jeg ikke i mindste Maade havde bidraget til at erhverve. Jeg blev hos ham i to Aar og gjorde mig faa nyttig for bam, som eg formaaede; jeg tænkte bengang ikke paa, hvad der dog nu er min Henfigt, at tilbringe Resten af mine Dage hos ham. Opstod ba ikke nu, da jeg havde vundet en Ven og Velgjører, ben Tanke hos mig at vende tilbage til Danmark? Nei, jeg havde for længe fiben opgivet ethvert Haab om at gjensee Elife. Jeg vil ikke tale 3*<noinclude><references/></noinclude> 9d4wso5hfa28fedrmwpzgojd5xbjllj 104 101922 352420 351008 2026-03-29T18:45:13Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352420 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||39||}}</noinclude>Jeg reiste. Min værste Fjende funde ifte ønske mig nogen større Oval end den Spænding, i hvilken jeg talte Dagene, saa længe Overfarten varede; og dog gif den heldigt og hurtigt. Jeg følte ingen Glæde ved at gjenfee mit Fædrenelands Kyster; thi den stærke Fø= lelse, som opfyldte mit Hjerte, opslugte enhver anden. Da jeg var stegen iland paa Kjøbenhavns Toldbod, skyndte jeg mig at sfjule mig i en Droschke; jeg havde ikke behøvet at være saa sky, thi det viste sig fiden, at Ingen gjenkjendte mig; Alle havde glemt mig tagen Een! Alle und- Hvorledes skulde jeg mødes med hende? Vilbe ikke et uventet Gjensyn ryste hende for stærkt? Jeg burde forberede hende; men jeg nærede selv Frygt for dette Gjensyn; jeg tøvede i hele to Dage, men bver Aften gik jeg ub paa Nørrebro og stod udenfor det Huus, hvor, som jeg havde forvisset mig om, hendes Moder endnu boede; jeg haas bebe at faae et Glimt af hende at see, inden jeg stod Ansigt til Ansigt med hende, men forgjæves. Den tredie Dags Morgen kunde jeg ikke udholde Spændingen længere. Jeg skrev et Brev til hendes Moder og bad hende forberede Elise paa mit Komme. Budet kom tilbage med et Par Ord, skrevne af hende selv: Kom, Harald, fom snart! Din Elise. Kun den, der efter mange Aars Forløb har gjenfeet en af fine Kjære, der har gjenfundet den elskede Stiftelse, han forlod i Ungdommens friste Fylde, ældet og medtaget af Tid og Sorger, fun den kan gjøre sig en Forestilling om, hvad jeg følte, da Døren gik op, og jeg stod Ansigt til Anfigt med min Ungdoms Elskede; men dog kun en svag Forestilling, thi til dette møde gik jeg med den martrende Bevidsthed, at jeg selv havde stor Styld i hendes Lidelser. Jeg tænkte ikke et Dieblik paa, om hun endnu var smuk eller ikke, jeg bigede blot efter at fee, om Synet af hende dog ikke muligt vilde gjøre Lægens ildevarslende Spaadom, at hendes Dage vare talte, tilskamme; men destoværre! den blege og af= fræftede Stiftelse, som stod for mig, gav ham Ret; kun havde han Uret i at fige, at ethvert Spor af Skjønhed her var udslettet: den bedste Deel var tilbage: Uskylds Yude thronede paa hendes Pande, og hendes endnu deilige Zine lyste af en Kjærlighed, som jeg, det indfaae<noinclude><references/></noinclude> bto0x459hz1odk64mx5nqszg4i49hdn 104 101924 352345 351822 2026-03-29T18:32:24Z MGA73bot 792 Retter enbe-varianter 352345 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||41||}}</noinclude>noget fun altfor Himmelst ved fig, gjennemtrængte hendes hele Væsen og betegnebe enhver af hendes Handlinger. Saaledes gif nogle uger, og det syntes mig næsten en Formaſtelse at udtale Ordet - Bryllup; men omsider syntes hendes Tilstand at forbedre sig, hendes Udseende blev sundere, og hun yttrebe Deeltagelse for det daglige Livs Smaa hændelser; endelig mærkede jeg, at hun tænkte paa Fremtiden. Jeg spurgte hende da en smuk Foraarsmorgen, da vi fade sammen paa en Bent i ben lille Have, i 2p af de nye udsprungne Buste, om bun vilde være min Hustru, og om hun havde Mob til at følge mig over Havet til den nye Berben. Jeg kunde med god Samvittig heb gjøre det, thi jeg havde havt en alvorlig Samtale med Familiens Læge, og han havde sagt mig, at en Søreise og Opholdet i et mildere Klima var det Eneste, som maaskee endnu funde helbrede hendes haardt angrebne Bryst; han tilraadede foreløbigt et Ophold paa Madeira. ,,Bil Du virkelig nu have mig gamle, stygge Pige?" spurgte hun i en Tone, hvori der maaskee laa en Smule Bitterhed. "I Guds Navn da! Jeg følger Dig gjerne, Harald! Jeg kan læse det i Dine Zine og fornemme det af Dine Ord, at Din urolige Sjæl ikke mere fan finde Hvile her i vort stille, hyggelige Fædreneland; men jeg bør fige Dig et lille advarende Ord forinden hav Taalmodighed med mig! Jeg vil ikke mere tunne svare til Dine Forventninger." Gudskeelov! den Formaning var overflødig. Vi bleve da Mand og Hustru, viede i al Stilhed i hendes Hjem; vor Bryllupsdag var en lysere og glæbeligere Dag, end jeg havde vovet at forestille mig. Hendes Moder og hendes to ældre Søstre behandlede mig med en Godhed og en Delicatesse, som jeg mindes med Taknemmelighed; der blev ikke veglet et eneste bittert Orb mellem os. Jeg havde forklaret Elises Moder min hele Stilling og sagt hende, at der i min Ven Georges Hjem ventede min staffels Hustru et i enhver Henseende roligt og beqvemt Liv; men først nu, Dagen efter Brylluppet, underrettede jeg bende om, at jeg var i Besiddelse af en Capital, som jeg ikke sfyldte mine egne Anstrengelser, men min Vens Ædelmodighed. Det var vdmygende not for mig at tilstaae, i hvilken Grad alle mine Planer vare mislykkede; men jeg gav aabent og af et fuldt Hjerte Gud og George Wren. Jeg havde benyttet Tiben til at opspore et Bar af de stakkels Mennesker, som ved min Faders Fallit vare blevne ruinerede, og jeg havde tildeels erstattet dem deres Tab. De overvældede mig<noinclude><references/></noinclude> h33yfwg9fjswasjhv84k3ww89frkpet 352421 352345 2026-03-29T18:45:15Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352421 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||41||}}</noinclude>noget fun altfor Himmelst ved fig, gjennemtrængte hendes hele Væsen og betegnebe enhver af hendes Handlinger. Saaledes gif nogle uger, og det syntes mig næsten en Formaſtelse at udtale Ordet - Bryllup; men omsider syntes hendes Tilstand at forbedre sig, hendes Udseende blev sundere, og hun yttrebe Deeltagelse for det daglige Livs Smaa hændelser; endelig mærkede jeg, at hun tænkte paa Fremtiden. Jeg spurgte hende da en smuk Foraarsmorgen, da vi fade sammen paa en Bent i ben lille Have, i 2p af de nye udsprungne Buste, om bun vilde være min Hustru, og om hun havde Mob til at følge mig over Havet til den nye Berben. Jeg kunde med god Samvittig heb gjøre det, thi jeg havde havt en alvorlig Samtale med Familiens Læge, og han havde sagt mig, at en Søreise og Opholdet i et mildere Klima var det Eneste, som maaskee endnu funde helbrede hendes haardt angrebne Bryst; han tilraadede foreløbigt et Ophold paa Madeira. ,,Bil Du virkelig nu have mig gamle, stygge Pige?" spurgte hun i en Tone, hvori der maaskee laa en Smule Bitterhed. "I Guds Navn da! Jeg følger Dig gjerne, Harald! Jeg kan læse det i Dine Zine og fornemme det af Dine Ord, at Din urolige Sjæl ikke mere fan finde Hvile her i vort stille, hyggelige Fædreneland; men jeg bør fige Dig et lille advarende Ord forinden hav Taalmodighed med mig! Jeg vil ikke mere tunne svare til Dine Forventninger." Gudskeelov! den Formaning var overflødig. Vi bleve da Mand og Hustru, viede i al Stilhed i hendes Hjem; vor Bryllupsdag var en lysere og glæbeligere Dag, end jeg havde vovet at forestille mig. Hendes Moder og hendes to ældre Søstre behandlede mig med en Godhed og en Delicatesse, som jeg mindes med Taknemmelighed; der blev ikke veglet et eneste bittert Orb mellem os. Jeg havde forklaret Elises Moder min hele Stilling og sagt hende, at der i min Ven Georges Hjem ventede min staffels Hustru et i enhver Henseende roligt og beqvemt Liv; men først nu, Dagen efter Brylluppet, underrettede jeg bende om, at jeg var i Besiddelse af en Capital, som jeg ikke skyldte mine egne Anstrengelser, men min Vens Ædelmodighed. Det var vdmygende not for mig at tilstaae, i hvilken Grad alle mine Planer vare mislykkede; men jeg gav aabent og af et fuldt Hjerte Gud og George Wren. Jeg havde benyttet Tiben til at opspore et Bar af de stakkels Mennesker, som ved min Faders Fallit vare blevne ruinerede, og jeg havde tildeels erstattet dem deres Tab. De overvældede mig<noinclude><references/></noinclude> bhfgjrww74t5ckm4shumxrr59r8aucn 104 101935 352422 342467 2026-03-29T18:45:17Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352422 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||52||}}</noinclude>Og det var Præftens Datter, Hendes unge Jomfrubarm Bag Silfetøiet bølged Som Lilien bly og varm. Men i de søde Dine Var ingen Fred og No, En Engstelse der dæmred i De himmelblaae To; En sky, en stille Længsel Omslørede dem, Og Smilet som en Stjerne Kun sjelden glimted frem. Snart sneg hun ubemærket Fra Dandsen sig let, Om hvide Skuldre svøbte Hun fin Mantille tæt; Ab Løvgange mørke, Lange Hæfter og Bed Hun iled gjennem Haugen Til Marklaagen ned. Her fire, gamle Linde Brebt hvælved deres Tag, Hvor Nattergalen boede Og sang veb Nat og Dag; Over Grøften, den tørre, Hvor brede Stræpper groe, Var lagt en lille, buet Og hvidmalet Bro. Men lænet op til Linden Der stod en Ungersvend, Hans starpe Die stirred I Buegangen hen;<noinclude><references/></noinclude> rymm3domvho94zu746xyxyuag545kf4 104 101950 352383 342482 2026-03-29T18:40:22Z MGA73bot 792 Retter uben-varianter 352383 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||67||}}</noinclude>Jeg fik ei Tid at suffe For alt det Nye og Smukke, Der tog mig fast i Favn; Som Seileren paa Bølge Jeg maatte Strømmen følge Langt fra min Lyffes Havn. 3 Hvirvelen, i Vrimlen, I Rusen og i Svimlen Jeg tvende Qvinder faae; Hvor var de begge stjønne! Min Trofastbed at lønne De gav mig Løfte paa. I Eensomhed besøgte Den Ene mig, hun spøgte Og sang og favned ømt! De Greb i Lyrens Strænge Hun lærte mig, som længe Jeg selv fun havde drømt. Undseelig, bly og bange Jeg aanded ud i Sange Mit Hjertes Sorg og Lyst; Men at! det Ingen rørte, Og bun, som mig forførte, Nu lob mig uden Trøst. Den Anden saae jeg stedse I smaa og større Kredse, Omringet af en Flok Tilbedere, som travle Jeg saae at gaae og kravle Stolt paa Cothurn og Sok. 5*<noinclude><references/></noinclude> h4a3qf59gw42019mfk0o0jolue931o2 104 101980 352377 349871 2026-03-29T18:40:01Z MGA73bot 792 Retter uben-varianter 352377 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||97||}}</noinclude>ban vil stikke mig ud han, fan holde sig til sine egne Kjærester. Her er megen Sygdom ombord og jeg har været Døden nær men jeg, tommer mig nok igjen. Spar Dine Stillinger til jeg kommer hjem og bels Petrine, i Borgergaden Du veed nok. Din ælstede Ven Carl Halvor." „Hvorfor har Du ffrevet, at ber var Sygdom ombord, og at Du bar været Døden nær?" ,,Aa, det er bare faadan for at gjøre hende lidt bange, ellers løber bun i en anden Gabe, mens jeg er borte!" Saaledes var Halvor; han var paa gode Veie. Om to Aar raas ber han formodentlig med Reier paa Vesterbro, og om tre Aar - En kjøn Dag møder Ole med en Vogn paa Torvet i Kjøbenhavn for at sælge fit Korn og Fleft, og saa gaaer Carl Halvor om fra Vogn til Bogn for at tilbyde fin Tjeneste med at bære Flestesider. Engang til bød han sig at undervise Ole, nu fan han selv behøve Oles Hjælp. Saaledes er Verden og som Halvor er desværre Flere. T. vidste Theepotten. Theepotten. er var en stolt Theepotte, stolt af fit Bor= cellain, stolt af fin lange Tud, stolt af sin brede Hank; den havde Noget forud og bagud, Tuden for, Hanken bag, og det talte den om; men den talte ikke om fit Laag, det var knækket, det var klinket, det havde Mangel, og fin Mangel taler man ikke gjerne om, det gjør nof de Andre. Kopper, Fløde og Sufferstaal, ben hele Theeopstilling vilde not mere buste paa Laagets Strøbelighed og tale om den, end om den gobe Hank og den udmærkebe Tub; bet „Jeg fjender dem!" sagde den ind i sig selv, jeg fjender ogsaa not min Mangel og jeg erkjender den, deri er min Ydmyghed, min 7<noinclude><references/></noinclude> czvtejll98j17o385surape7k3nxbrr 104 101988 352378 349878 2026-03-29T18:40:03Z MGA73bot 792 Retter uben-varianter 352378 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||105||}}</noinclude>Som omstaaende Tegning viser, er ikke blot den øverste Deel af Bordet benyttet til Planter, men ogsaa den underste er forsynet dermed, hvorveb bet Hele bliver endnu mere virkelig dekorativt for Værelset, faa meget mere som den Sidste netop er en særdeles gunstig Plads for ben Blanteslægt, hvis store Bladstiønhed gjør den saa uundværlig i et bvert Arrangement af Planter, der skal være noget andet end en simpel Opstilling af forskjellige Blomster, Bregnerne; bet dæmpede Lys, be her have, vil netop bidrage til, at de udfolde sig i deres hele Stjønhed. Men Bregner trives jo aldrig godt i Værelser, vil man indvende mig. Det er vistnok en temmelig almindelig Mening, og jeg har selv en Gang næret den, men nu er jeg blevet overbevist om dens Urigtighed, thi deels har jeg hos en ivrig Bregnedyrker her i Byen seet en Sam ling af vore bedre indenlandske Sorter i den frodigste Tilstand, og deels har jeg selv nu i to Aar havt følgende fremmede Sorter staaende i min Dagligstue hele Sommeren igjennem omkring et lille Aqvarium, uden at de have vist noget Tegn paa at de ikke befandt sig vel der. Sorterne ere: Adiantum Capillus Veneris, Venushaar, Aspidium serrulatum, Davallia canariensis, Gymnogramme tartarica, Polypodium cambricum og Asplenium Adiantum nigrum. Og selv om Springvandet i Midten af Borbet havde været borte og ber i bets Steb havde været fat nogle høiere Planter med letbyggebe, helst lidt hængende, Blade, som Cordyline, en Fuchsie Auguste Renouillet meb fine elegant hængende Grene og rige Blomstermasse, eller nogle andre lignende, vilde det besuagtet bog være en Gjenstand i Bærelset, der havde mere tiltalende Skjønhed end selv det smagfuldeste og kostbareste Stykke Møbel, og som vil indbringe Huusmoderen en Compliment af Enhver, der kommer ind i Stuen. Efterhaanden ville saaledes udstyrede Blomsterborde vistnok ophøre at være saa store Sjeldenheder, som de for Tiben ere hos os; at disse forte Bemærkninger ville bidrage noget væsentlig hertil, smigrer jeg mig ingenlunde med Haabet om, men jeg antager, at bet bedste Middel bertil er, at f. Er. Hr. Gartner Knipschildt, der jo ikke er uden Fortjeneste i Henseende til den større In teresse for Anvendelse af Blomster i Bærelser, der nu er væffet her i Byen, begynder at bringe nogle mindre, men elegant udstyrede. Borde i Handelen til ikke altfor høie Briser. Hvor megen Smag og Konstfærdighed Gartnere og Blomsterhand- Iere i Paris end have lagt for Dagen i at arrangere Blomsterborde, og<noinclude><references/></noinclude> 9xdl2wkcdorg48r4ujqh0gqcr4ag4n6 104 101989 352639 349879 2026-03-29T18:57:04Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352639 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||106||}}</noinclude>hvor godt de end have forstaaet at give dem Variation i Sammens ftillingen af Planterne, har det dog været dem umuligt at bevare Parisernes Interesse for et saadant Arrangement af dem, som det, hvormed jeg her har søgt at gjøre Læserne bekjendt. De bleve kjede af den Mode og vilde have en ny, som da heller ikke har labet vente længe paa fig; en jardinière« er allerede bleven til en Nødven dighed i en elegant Dames Boudoir. Selv har jeg ifte været saa heldig at kunne tage en Saadan i Øiesyn i Paris, men af de forskjellige Beskrivelser af dem, jeg har, vil jeg let funne give Læserne en tydelig Idee om dem. Den Afbildning, som jeg ber laber følge med min Forklaring af det allermoderneſte Blomsterbord, tillader mig at gjøre benne fort. Det Første, der behøves dertil, er et Blomsterbord, og det kan enten være af fimpel Form eller meget zirligt; smukfest og hensigtsmæs figst vil et af Kurvemagerarbeide være; men da det skal bære en temmelig svær Byrde, som vi strax ville faae at see, maa bet være forsvarligt, især have stærke Been, og under disse maa der være anbragt Ruller, for at det med Lethed kan flyttes omkring i Stuen. I selve Bordet anbringes der en Beholder af Zink, for at det Vand, der ikke optages af Planterne, kan løbe ned deri, og et lille tyndt Zinkrør fører det derfra ned i en lille Zinktasse, der er anbragt ved Foden af Bordet, saaledes, at den fan træffes ud. Indeni den øverste Zinttasse dannes der nu af Pimpftene, Tufstene eller andre passende Sorter, som f. Ex. Kaltstene fra Faro og lignende, et lille konstigt Steenparti. Forbinder man dem med Cement, fan man bygge dem temmeligt høit i Beiret; Stenene stilles saaledes sammen, at der bliver smaa Rum aabne imellem dem, og deri anbringes finere Planter, nogle i Potter, andre frit udplantebe i den Jord, hvormed Rummene fyldes. Medens Steenpartier hidtil vare forbeholdte Haverne, har Pariserverdenen saaledes begyndt at flytte dem ind i Stuen, og Ideen er god, thi udføres den med den Smag, Franskmændene altid lægge for Dagen i Forfærdigelse af alle Slags Lurusgjenstande, er en saadan Jardinière en smut og interessant Dekoration for Værelset; hvilket net Miniaturbillede af en Klippevegetation vil et saadant Bord ikke funne vise, naar nogle af de stjønneste Arter af Stenurt (Sedum) eller Stenbat (Saxifraga) og lignende Planter danne enten smaa grønne Flader eller smaa Pyramider imellem Stenene, medens en graafarvet Cactus<noinclude><references/></noinclude> i02sxeuthqos7ckurb7o7dnz1uf69un 104 101993 352418 342525 2026-03-29T18:45:07Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352418 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||110||}}</noinclude>I de store Sale om han vanker - Midnatsklokken hist i Taarnet slaaer - Og han kæmper vildt med sine Tanker, Medens Taaren i hans Die staaer. Straaleglandsen, han omkring sig breder Tungsindsmørket i hans Sjæl ei spreder. Op og ned ustandseligt han skrider Under Lampers flare Maanestin, Blikket svæver om til alle Sider Efter Hvile for det syge Sind; Bytte for unævnelige Kvaler, Med sig selv han høit og heftigt taler: ,,Digterkrandsen skal Du engang finde Hist i Længslers idealske Land, Borgerkrandsen stal Du ogsaa vinde - Himlens Genius og Jordens Mand: Kunsten stal din lave Færd forskjønne, Og det Stjønne skal det Gode lønne. Sang ei saa den smigrende Sirene, Haabet, i troskyldig Ungdomstid? Salig alt jeg drømte at forene Det, som kun omfavner sig i Strid; Livets Ender jeg at fnytte prøved, Og min Kraft i Seierskampe oved. Men for vidt og bristende udspændte Sig mit Live for funstigt spundne Traad Lig en Altarild min Aand udbrændte, Og min Marv opløste sig i Graad. Biib og glem det aldrig, Dødelige! Ingen faae uftraffet Stjønheds Nige."<noinclude><references/></noinclude> 79ixxz4vhg99xd3m92wuc9cog9r7fm6 104 101996 352379 351564 2026-03-29T18:40:07Z MGA73bot 792 Retter uben-varianter 352379 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||113||}}</noinclude>der, eller sværtet bans gule Loffer, men de fan vel neppe blive ved at udholde Jlbprøven. Han er ikke synderlig glad over Kromandens Fores brag; thi han har sine Tanker andre Steber; just ikke langt borte, men benne i den anden Ende af Stuen veb Stjænken. Mon det skulde være ved de indbydende Flasker med Rom, Biin og Mjød, som staaer der paa Hylden? Af nei! han tænker paa en anden Gjenstand der benne, som for bam er langt sødere end Mied, langt mere berusende end Biin. Det er Kromandens eneste Datter Inger, som bans Hu staaer til. Stymperen tør ifte engang vove at see til hende, thi ban maa jo lade som om han beundrer Kristiansens parlamentariste Gaver. Samme Inger, der forresten er kjælberpige, er ellers nok værd at fee paa. Det er en rant, fiint bygget Bige, bvid og stjær i Huden, meb et Bar sjælmste blaa Zine. Farven paa hendes Haar er rigtignof temmelig nær ved det røde, ja man kunde da ogsaa sige, at hun var stærk blond; men det skamstjænder hende slet ikke. Hun har for Dieblikket ikke Andet at bestille, end at tørre Glas af; naar bun er færdig med dem alle og har sat dem op paa Hylden, saa tager hun dem ned igjen og begynder forfra. Hvorfor hun bærer sig saaban ab, vil jeg overlade til mere sfarpsindige Folf at bedømme. Men Krofa'er var ikke færdig med sin Bisdom endnu: For seer Du, Johannes, de Mænd som skulde sidde i Ministeriet, bet skulde være - Kling Klang! der væltede Inger et Tiglas, som slog en heel Mængde Snapseglas omkuld. Hvordan bærer Du Dig ad, Tes! Slaaer Du alle vore Glas istykker. Hvormange git der?" spurgte Kromanden. „De holdt allesammen, Faer," svarede bun; men blev dog rød i Hovedet, fordi det passerede i Smedesvendens Nærværelse. Johannes benyttede nu denne Leiligbed til at sige, at ban fluide not bjem; men han vilde gjerne bebe om en Fjerding Straa af det tynde. „Ja, det ligger oppe i mit Stab, for det er sjeldent der bliver spurgt efter det," sagde Manden, idet han reiste sig og ffrævebe op igjennem et Bar Stuer, for at bente det. Det var nu til ubodelig Skade for Verden, at han blev afbrudt, thi ellers bavde man dog engang faaet at vide, hvorledes man skulde faae et folfeligt Ministerium; men det var til Gavn for Johannes, thi derved blev han fri, og stod nu i et Spring benne ved Disken. Dette afskyelige Stillerum turde<noinclude><references/></noinclude> opsubrxyknaakk995m8bjg54tqhouqs 104 102025 352380 351000 2026-03-29T18:40:15Z MGA73bot 792 Retter uben-varianter 352380 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||142||}}</noinclude>„Johannes! bi lidt. Gud, jeg er saa bange, saa jeg ryster." „Ja, jeg vil gjerne følge med, hvis Du vil have det; saa kan jeg da faae min Part ogsaa." „Nei, saa bliver han vel værre." Hun sukkede dybt. ,,Nu stal Du ifte betænke Dig saalænge; det er da ikke noget Ondt, Du har ifinde. Gaa Du nu bare, i Guds Navn; han hjælper Dig not igjennem med det. Farvel, Inger! Nu skal Du gaae, mens jeg seer paa det!" Endelig tog hun da Mod til sig og gik ind ad Laagen med fit Barn paa Armen. Hun sneg sig gjennem en tæt Gang hen til Kjøkken døren; herfra slap hun ind i Sovekammeret, og stod for Moderen uden at fige et Ord. Denne, der sad i sin Alvorlighed og malede Bønner, gav et Strig fra sig og slog Sænderne sammen. Derpaa sprang hun op, smed Kaffemøllen, saa Bønnerne trillede over hele Gulvet, og foer hen i Favnen paa sin Datter. „Jøsses, mit Barn? Er Du nu jaget derfra ogsaa?" udbrød hun. ,,Nei, Moer, faa galt er det da heller ikke. Men jeg troer rigtignok, de begynder snart at blive kjede af min lille Frederikke, for hun er lidt urolig sommetider. Synes Du ikke, det er et født Barn?" ,,Jo, det er det sandelig! Lad mig faae hende! Hedder hun Frederikke?" ,,Ja, det skrev jeg jo i Brevet til Faer, at hun skulde opkaldes efter ham. Har han ikke fortalt det?" „Nei, jeg veed ifte af noget Brev at sige, og han nævner Dig heller aldrig." Herregud! saa er han lige haard endnu. Men Du veeb da vel af hende at sige, Mo'er?" „Ja, den gamle Bjalte-Beer, han fortæller mig da sommetider lidt. om Dig. Jeg maa sandelig love for ham. Men hvor tør Du vove at komme her, Barn?" ,,Ja, jeg veeb bet snart ikke. Men nu synes jeg da ikke, at jeg er saa bange, siden jeg kom berind." ,,Ja, jeg tan ikke vogte Dig, min Pige. Kom og sæt Dig ned! Du er vel træt af at bære den store Tøs." „Nei, Johannes har baaret hende den meste Vei; han er henne hos Peer Ols."<noinclude><references/></noinclude> hsu6axszcwol4vou1leui25nnnw9bbq 104 102029 352381 349915 2026-03-29T18:40:16Z MGA73bot 792 Retter uben-varianter 352381 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||146||}}</noinclude>„Ja, det kan jeg da ogsaa; men saa vil jeg bheie mig lidt, for at jeg kan tage med, hvis det behøves." Da Vognen kom tilbage igjen, havde den meget rigtig Doktor paa; Inger stod ude ved Veien og raabte den an. Det var hendes Fader, der var syg: bun satte sig op hos Karlen og nikkede til dem, der blev tilbage. Det saae lidt forstyrret ud i Kroen. Ube i Gaarden stode Karlene og vidste slet ikke hvad de skulde tage sig til. De vare nu aldeles raadvilde, fordi de kun vare vante til at arbeide efter en nøiagtig Kommando. Inde i Stjænkestuen stode adskillige Kunder, der skulde handle, men der var ingen Kjælderpige at see. Men i Sovekammeret saae det værst ud. Der laa den store, stærke Kromand i Sengen, nu var han svag og afmægtig som et lille Barn. Af og til nødte Smerten ham til at flage sig, og da kan man tænke, at det maa have gjort ondt. Hans gamle Kone trippede ængstelig omkring Sengen; hun kunde nu slet ikke giøre ham tilpas, og saae derfor ofte længselsfuld ud efter Vognen. Endelig kom den. Inger og Lægen traabte ind. Denne Sidste gav sig nu til at anstille fine Undersøgelser, og da han var færdig, rystede han paa Hovedet. Derpaa strev han en Recept og kjørte igjen, uden at fige et Ord om Sygdommen. De havde jo Alle havt Lyst til at spørge ham ud, men Ingen af dem havde Mod dertil, thi de frygtede for Svaret. Nu gik Inger hen til sin Fader, tog ham i Haanden og spurgte: Hvordan har Du det, Faer?" ,,Aa, det er kun maadeligt! Er det dog ikke forstrækkeligt, at jeg stal ligge her, i denne travle Tib, lige i Rugsaaden! Jeg stulbe have været ud og sagt dem Besked om Vandfurerne. Aa ja! Nu gjør de bet reent galt, for det er nogle Klobrianner. Og den Kjælderpige! ja, hun er til ingen Verdens Ting, naar man ikke staaer over hende. - Au! Og Gud veed, hvornaar jeg slipper op igjen!" Faer, Du maa endelig give Dig til Taalmodighed, og slet ikke tænke paa saadan Noget. Dersom jeg maa blive her, saa stal jeg not sørge for det Altsammen; Du veed jo not, at jeg er raft." ,,Ja, men Du kan vel ikke være fra Barnet?" ,,Nei, men jeg kan jo faae det herop." ,,Naa, ja ja! jeg troer, jeg vil sove lidt."<noinclude><references/></noinclude> gtsuza4jog0wwfohvirl5r5pqlj9opy 104 102044 352423 347856 2026-03-29T18:45:31Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352423 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>2. 1. S. 2. M. 3. T. 4. D. 5. 2. 6. F. 7. 2. 8. S. 9. M. 10. 2. 11. D. 12. 2. 13. F. 14. 2. 15. S. 16. M. 17. 2. 18. D. 19. T. 20. F. 21. 2. 22. S. 23. M. 24. T. 25. D. 26. T. 27. F. 28. 2. 29. S. 30. 3. April. 2. Preusserne beskybe bet aabne Sønderborg. Henveb en Trebiedeel af Sønderborg brænder. 4. De danske Krigsstibe i Stegsvig beskydes. 5. En Samling af Holsteens Stænderbeputerede protesterer imob London Conferensen. 6. Stærk Beskydning af Dybbøl og Sønderborg. 7. Chriftiania opfordrer til at understøtte norste Frivillige, som ville tjene i den danske Hær. 8. Dybbøl beskydes med stigende Boldsomhed. 9. 3 Kjøbenhavn vedtages der en Adresse til det italienske Folt. 10. Sammenstød med Preusserne ved Horsens. 11. Preussernes 2den Parallel foran Dybbølstillingen fuldendes. 12. Voldsom Artillerifamp foran Dybbøl. 13. Det aabne Sønderborg flybes atter i Brand; voldsom Artillerifamp ved Dybbølstandserne. 14. Mislyftet Ubfald fra Dybbøls venstre Fløi. 15. Jernveien mellem Flensborg og Rødekro aabnes. 16. Preusserne fuldføre den 3die Parallel foran Dybbøl. 17. Amtmand og Rigsraad Ulrik Adolf v. Holstein bøer i Kjøbenhavn. 18. Preusserne tage Dybbøl med Storm efter en uhørt voldsom Beskydning og en blodig Kamp. 19. Det engelske Overhuus fordømmer det aabne Sønderborgs Beskydning. 20. Londonconferensen aabnes, men Tydskerne udeblive fra Aabningsmødet. 21. Treschows Legat for faldne Officerers Enter. 22. Preusserne (Münster) rykte ind i Horsens. 23. Breusserne rykte ind i Skanderborg.. 24. Breusserne ryffe ind i Silkeborg. 25. Londonconferensen holder sit første fuldtallige Møde. 26. Preusserne (Bornhorst) ryffe ind i Viborg. 27. Kjøbenhavn begraves fjorten Faldne fra Tybbøl med stor Heitidelighed. 28. Wrangel ubffriver 650,000 preuss. Thlr. i Nørre jylland; Freberite rømmes efter Krigsministerens Ordre. 29. sterrigerne (Neipperg) besætte det rømmede Fre berite. 30. Preusserne (Bornstedt) besætte Stive.<noinclude><references/></noinclude> klvrr64ruydxg16m7xaq84s65hk7z1v 104 102046 352347 347869 2026-03-29T18:32:39Z MGA73bot 792 Retter enbe-varianter 352347 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>T. 1. F. 2. 2. 3. S. 4. M. 5. T. 6. D. 7. 2. 8. F. 9. 2. 10. S. 11. M. 12. T. 13. D. 14. T. 15. F. 16. 2. 17. S. 18. M. 19. T. 20. D. 21. T. 22. F. 23. 2. 24. S. 25. M. 26. T. 27. D. 28. T. 29. F. 30. Juni. 2. I London Conferensens ottende Møde afgiver Danmark fit Ultimatum (Dannevirkegrændsen). 3. Deputationer fra Tønder Amt og Vesterhavsøerne have Audients hos Preusserkongen. 4. Foreløbig Lov om Stiftelsen af en svævende Statsgjald. 5. Beb Eremitagen deltager Kongen i Grundlovsfesten. 6. Østerrig Preussen forkaste Danmarks Ultimatum. 7. Almindeligt Balg til Rigsdagens Folkething. 8. Kongen aabner den nordsjællandske Jernvei. 9. Baabenhvilen forlænges fra 12te til 25de Juni. 10. Sverrig-Norge erficerer Vestmagterne, at de ville hjælpe Danmark i Forening med en af dem. 11. 3 Kjøbenhavn indbydes til en tjat Abresse til Kongen (ingen Forlængelse af Vaabenhvilen). 12. Møde i Rendsborg af 107 schleswigholsteinste" Foreninger (ingen Deling af Sønderjylland). 13. Rigsraadet indfaldes til en overordentlig Samling. 14. Otto Plessen fra Petersborg og Karl Scheel= Blessen komme til Kjøbenhavn. 16. Den stadige Ministerkrise begynder. 17. En Deputation fra Fohr og Amrum have Audients hos Kongen. 18. Londonconferensens ellevte Møde. 19. Møde hos Kongen paa Bernstorff af alle Afftvgninger af Heelstatsmænd". 20. Tybsterne gjenoprette Toldgrændsen ved Skod= borgaa mellem Sønder og Nørrejylland. 21. Schleswigholsteinst" Møde ved Løgumkloster. 22. Sønderborg vedtager en Troskabsadresse til Kongen. 23. Storhertugen af Oldenburg gjør i Forbundsdagen Krav paa „Elbhertugdømmerne". 24. Lauenburg attraaer hos Forbundsdagen sin Selvstændighed og Forfatning opretholdt. 25. Den overordentlige Rigsraadssamling aabnes. 26. Breusserne begynde atter Krigen. 27. Preusserne (Falkenstein) sprænge Jernveisbroen ved Langaa i Luften. 28. Daust Rundskrivelse om Krigens Gjenoptagelse. 29. Preusserne overrumple og storme Als. 30. Landethinget forelægges der et Lovudkast om Udstedelsen af Kreditbeviser.<noinclude><references/></noinclude> 768w6281vb757gpolv6ndypq932kmbf 104 102064 352349 351591 2026-03-29T18:32:52Z MGA73bot 792 Retter enbe-varianter 352349 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||28||}}</noinclude>stæt Alt forgjæves. Kongen vilde bare fin Villie og fik den. Først Landsdommeren, siden Rigskantsleren afgave den Erklæring, at da Beber Ore ifte bavde indfundet fig personlig i Retten, men var rømt af Riget, bavde han tabt sin Sag, og Trolle maatte gjøre Indførsel i bans Gods og Gaarde for at tilfredsstille Kronens Fordringer. Under Frederik den Anden bleve endog alle Peder Ores Eiendomme consiste= rede, forbi ban opboldt sig „bos Rigets Fiender", nemlig ved det lothringske Hof, der frævede Arv i Danmark efter Kong Christiern. Først i 1566 fit han Tilladelse til at fomme hjem, Frederik var nu forsonet eller trængte til bans flare Blit paa Statshuusholdningen; han erholdt atter sine Godser tilbage og en Plads som før i Rigets Naad, blev Rigshofmester og vandt sig ved sin fortrinlige Finantsbestyrelse, sin Omsorg for Landets Opkomst, for Skoler, Konst og Bidenskab et Navn mellem Danmarks høitfortjente Mænd. Adelens Ven, den ridderlige, muntre men noget iilfindede Frederik den Anden var Herluf Trolle ligefaa buld, som hans Fader havde været. I sin Regerings første Aar ophøiede han bam til Ridder *). Jagt og Fisferi hørte til den unge Fyrstes tjæreste Sysler, og i denne Henseende frembød Nordsjælland med sine mægtige Bøgeskove og fiskerige Søer den ypperligste Leilighed; ber vilde han derfor gjerne have fig et Slot opført. Han indledede Forhandlinger om et Magestifte, hvorved han skulde have Hillerødsholm og Græsedegaard mod at overlade Herr Herluf bet gamle Benedictinerkloster ved Suusaaen, Stovkloster, der efter Reformationens Indførelse var inddraget under Kronen. Mage stiftet kom istand den 1ste Juli 1560, 126 beboede og 5 ebe Gaarde foruden endeel Huse udgjorde Stovklosters Gods. Til Erindring herom blev over en af Frederiksborgs Slotsporte sat en Indskrift saalydende: Frederick then anden goed och from hans naade giorde thette bytte ath Hollersbolm under fronen fom oc Herloff til Stougklofter flitthe. Stovkloster, eller med det nye Navn Herlufsholm, blev saaledes Herlufs og hans Hustrus Hjemsted; men derfor glemte de ikke be Trængende, som andensteds kunde behøve en godgjørende Haand. Til Latinskolen i Helsingør stjænkede be en Gaard der i Byen og to Haver *) Abelens fornemste Rangclasse.<noinclude><references/></noinclude> c23uwgdrb2mjm6vwai7hxqokm4jtla2 104 102067 352424 352132 2026-03-29T18:45:34Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352424 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||31||}}</noinclude>mændene travlt med at bøde paa det Forskudte, og ved Solopgang næfte Dag begyndte Kanonaden paany. Vinden var sten, Svensterne laae til Luvart og brugte deres Styts saa godt, at Fortunen ikke Tænger vilbe lyftre fit fliftede Roer; men heldigviis sprang Binden om til NV., saa de Danske fit Luven, og Lybetterne, der vare faldne i Læ, funbe nu fomme op. Trolle maatte, saa nedig han end vilde, træffe Fortunen ud af Slaget for at reparere; imidlertid lykkedes det Rub at skybe Roret fra Mafeløs, han løb det agten om og kastede fine Entrebræg ombord, mens han gav det svære frog fit Lag langsfibs. Vel beisede Bagge Seil og forsøgte at trætte Rub med sig ind i den svenske Esfabre, men to lybste Stibe lagbe ham flos ombord og entrede med Rub i Spidsen. Bagge maatte give fig, Makeløs var erobret; men ulykkeligviis fom Stibet i Brand, Luen naaede hurtig Krubtkammeret, en Ildsøile hvirvlede sig op og den mægtige Kolos flei i Luften med henimod 800 Mand af Besætningen, dertil flere Hunbrede Danske og Lybeffere. Den svenske Admiral, hans Næstcomman derende Arved Trolle og nogle andre Officerer reddedes som Fanger over paa et lybst Stib; af Matroser toges henved 100 tilfange. Klas Flemming, som overtog Commandoen i Bagges Sted, lob strax sætte Seil til og flygtede til Stokholm. I bet Brev, som Herluf skrev til Kongen Dagen efter, beder han, at ber maa blive holdt Tattefest for Seiren, og berømmer Hans Majestæts gode Mænd med alt Krigsfolket, som have stillet og handlet fig som ærlige Mænd." Han tatter Kongen for de Skaaler, Maje fiæten har været saa naadig at briffe paa bans Vel, og melder, at han efter Slaget ligeledes med alt fit gobe Selskab har udbragt de bedste Ønsker for Hans Majestæt; Jacob Bagge og de andre fangne Svenske have drukket de Staaler med, enddog føier han bumoristisk til - jeg troer, be gjorde det ikke gjerne". Det var et fjelben smukt Forhold, der herstede mellem ham og hans Undergivne paa Flaaden; han omtaler oftere i sine Beretninger til Kongen deres Villighed og Lydigheb imod ham i alle Ting, de ere børsomme, ærlige, troe Mænd og ikke anderledes end som mine egne Brødre og Børn", han roser fine danske Folk for deres Noisomhed med Fetallie og Spiisning", de ,,labe sig bruge til alt Arbeid, hvor man har dem behov, og gjøre derbos Alt, hvad godt Folk bør at gjøre;" og hans Folk de havde ham saa fjær", figer Dr. Hemmingsen, som han havde været deres<noinclude><references/></noinclude> 6s9eqfl4eia8gzqr0qbojc7lfl80vjp 104 102124 352425 351871 2026-03-29T18:45:37Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352425 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||88||}}</noinclude>forladt af sine Reisefæller. Hvilehøi ligger paa et Høidedrag, der er fronet med kjæmpebøie og prægtige Steendysser fra Hedenold. Imod Vest løber Vaarby Aa og nedenfor Bakkerne udbreder sig en frodig Slette med rige Kornagre, igjennem hvilke nu Lokomotivet iler pibende affted paa Banen til Korsør. I det Fjerne viser Store Belt sig med fin stinnende Havflade. Det er et yndigt, ægte dansk Landskab, hvor Fortib og Nutib smukt blande sig sammen. Denne Anders var en from og hellig Præst i Slagelse paa Valdemar den Andens Tid. Efter Saguet skylder Byen ham sine Jorder; thi bet berettes, at han engang bab Kong Valdemar om lidt mere Jord til fin Menighed, hvorpaa Kongen for Spøg lovede ham, at det Styffe Land skulde blive hans, som han kunde omride paa et 9 Nætter gammelt Føl, medens Kongen var i Badet. Men Hellig Anders lod sig ikke dette fige to Gange, besteg Føllet og red i et Zieblif et saa stort Stykke ind, at Kongens Folt maatte advare ham, at skynde sig med Badet, forat der itte skulle gaae formeget med. Medens man paa saamange andre Steder her i Landet tankeløst har tilintetgjort lignende Minder om Forfædrene, fneiser endnu Hellig Anders Kors, om end beskadiget ved Kaadhed og medtaget af vind og Veir, og bevarer det barnlig fromme Sagn om Egnens Skytshelgen i ben gamle katholske Tid. Det er sidste Gang fornyet i Aaret 1762. Sagnet siger, at ba man vilde borttage det, udbrød en slem Qvægfyge, som dog strax ftandsebe, da det atter blev reist. For nogle Aar siden havde et Selskab forenet sig forat udføre den velmente, men uheldige Idee, at beplante Høien med Træer, omgive den med et Jerngitter og reise et nyt og bedre Mindesmærke, men Gaardmanden, der eier Høien, satte sig med sund, naturlig Sands imod bette Foretagende. Han begreb, at det netop var det Gamle, der her havde Betydning og at en moderniserende Forskjønnelse vilde fordærve bet Hele. Den runde Kjæmpehøi bør derfor vedblive at vise sig frit i Landskabet, fun prydet af Markens vilde Blomster, og Trækorset bør bevares og fredes om faalænge som muligt, indtil det atter engang maa fornyes i sin gamle Stil. J. Kornerup.<noinclude><references/></noinclude> qwca4b0nmypb1igiin0ncdtsnfglbml 104 102127 352426 351057 2026-03-29T18:45:46Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352426 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||91||}}</noinclude>Forvirring fammen med høirøde Søpelser, piggede Søborrer, brogede Krabber og klobundne Krebs. Foran Boden staaer et stort Kar, fyldt med Havvand. Naar man seer ned i det, synes det først at være et stort, levende Medusahoved; Masser af lange, slimede Fangarme, be fatte med talrige Sugekoppe, bevæge sig i alle Retninger, det er som en stor Snogerede, hvor man hverken kan see Ende eller Begyndelse. Men ved lidt nærmere Eftersyn forsvinder Blændværket; man seer da enfelte Dyr enten vandre langsomt trybende afsted eller burtigt som et Lyn at skyde gjennem Karret, idet de stifte deres prægtige Farver, der snart ligesom blusse op et Sted for atter at fluffes paa et andet. Det er Calamareter, Blækspruttere, der her, som overalt i Italien, ere et yndet Fødemiddel. Den Opmærksomhed, bvormed man betragter alle disse, for en Nordbo sjeldne Sager, vækker de starpseende Fiskeres Nysgjerrighed; man er aabenbart ikke alene inglese, men ogsaa naturaliste, og næppe er denne Opdagelse gjort, før man har alle mulige Plageaander paa Halsen. Alt, hvad man seer paa og spørger efter, bliver pludselig særdeles mærkværdigt og som en Følge deraf saa usædvanligt dyrt, at en Stebemusling, som man i Egenskab af ordinairt Menneste kunde have spiift for et Bar Grau, nu ikke fan veies op med Guld. Det hjælper ikke, at man demonstrerer og protesterer og benviser til, at en tyk Messineserinde ved siden af kjøber Blæksprutter til en Mark Bundet; man er jo naturaliste og bør derfer betale mindst en Daler for et lille Individ, som man søger ud til sin Samling. Man er pludselig bleven Fisketorvets Love og bar en beel Hale efter sig, hvor man gaaer. Nogle ville absolut sætte En over til Reggio, hvor en tydst naturaliste har fundet noget bøist Mærkværdigt. andre mene derimod, at denne Mærkværdighed, hvorom de forresten itte vibe noget Nærmere, bedst findes ved Capo di Faro. En fommer flæbende med Papirssnekken i sin mælkehvide Stal, en anden med en Flyvefist, en tredie med en stor Krabbe, hvorpaa ber meget sindrigt er anbragt en Krebsehale, og Sneſe af halvvorne Drenge tilbyde at faste deres paradisiste Uskyldighedsbragt, bestaaende af et Lommetørklæde og en Papirspose, for at stikke til Bunds efter et hvilketsomhelst Vidunder, man maatte forlange. Alle sfrige de og straale i Munden paa hverandre, og naar man endelig afbryder deres voldsomme Gesticulationer ved at kjøbe et Par sygelige Fislegiæller, der ere besatte med Parasiter, opstaaer der en hjertelig Latter over de stuffede Forventninger<noinclude><references/></noinclude> 20wtn9ge8oghtzt50zj9iqggmrghgou 104 102130 352350 347967 2026-03-29T18:33:09Z MGA73bot 792 Retter enbe-varianter 352350 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||94||}}</noinclude>gjorde mig paa Ny opmærksom paa de slanke, gyngende Mastetoppe vist en halv Miil borte mod Nord. Ran De see, at der staaer en Mand oppe paa Toppen", spurgte han. Zine som en Falk maa min Ven Pietro have havt; thi først efter langvarig Kigning opdagede jeg noget, der lignede en Mand, paa hver Mastetop. Pludselig fatte Gaetano igjen Haanden over sit fraftige, solbrændte Ansigt, mumlebe et Par ufor staaelige Ord til Pietro, og som et Lyn foer Latinerseilet i Beiret, Baaden vendte og et kvarteer efter vare vi paa Stuepladsen for Sværdfiffefangernes Virksomhed. Desværre fom vi dog for seent; en prægtig stor Sværdfist var alt bleven fangen, og Uhyret bugseredes af to Baade ben til en af de høimastede Bramme, medens dets sølvhvide Bug glimrede i Sollyfet, og Bølgerne farvedes af dets udstrømmende Blod. Den Scene, der her frembød sig, var meget eiendommelig. Omtrent 1500 Alen fra Land og med en 1000 Alens Afstand fra hverandre, laae en Ræffe af tunge, flodsede Pramme beelt op til Capo di Faro, faalangt Diet funde naae. Hver af Prammene red for et Bar svære Ankere for Strømmen, og i Midten af hver Pram var der anbragt en 30-40 Alen bei Mast, der veb en Rætte af Tværtræer var forvandlet til en Slags Stige, hvoraf man mageligt kunde flavre op til udkigsknappen, der var anbragt øverst oppe. Til denne Knap bliver Ubkigsmanden bunden med et Reb, der gaaer om Livet, og fra bette gyngende, sveiende Punkt, udsat for de glødende Solstraaler, blændet af Refleren fra Havet, formaaer hans starpe Die dog midt mellem de toppede Bølger at opdage Rygfinnen af Sværdfisken, naar den, paa sin sædvanlige Maade, sorgløs gjennemstjærer Havets Overflade. Bag hver Pram ligge to lette, skarptbyggede Baade fortøiede. Mandskabet er saa stort, som disse smaae, strøbelige Fartsier kunne rumme. Fire Roekarle indtage Midten af Baaden, agter sidder en Mand for at styre, og forude, paa en noget ophøiet Plabs, bar Har punereren fit Sæbe; hans Redskaber, Harpuner, Knive paa lange Stafter og Landser, ligge paa en But tæt foran ham. Da vi antom, var Alt roligt; stive som Støtter hang Udfigsmændene oppe paa Mafterne; Follene i Baadene enten sov, bøiede over de udlagte Aarer, eller lobe Foglietten gaae rundt til deres tarvelige Maaltid eller pasfiarebe dæmpet med hverandre. Pludselig lød der et høit, langtruffet Raab fra Masten af den Pram, hvorved vi havde fortoiet 08. I et Nu vare alle Mand paa Benene; be Sovende havde glemt deres<noinclude><references/></noinclude> r7mby98hk03wfv75la10kn9j13k2b27 104 102132 352427 342664 2026-03-29T18:45:49Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352427 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||96||}}</noinclude>sfulde følge. Hundrede og hundrede Gange vilde de være styrtede ned fra deres luftige Stade, hvis de ikke havde været forsvarligt furrede til Masten; undertiden, naar de sloge ud baade med Arme og Been paa een Gang, lignede de gigantiske Sprællemænd, og intetsteds vilde en Maler kunde finde bedre Modeller for den fastfurrede Odyssens, der farer forbi Sirenernes D, end paa dette klassiske Sted. Desværre faae jeg snart, at jeg fun paa langt Hold vilde blive Tilffuer af Kampen. Vi havde mistet Brugen af vort lette Latinerfeil, og trods Pietros og Gaetanos forenede Anstrengelser, der fik Sveden til at hagle ned af Ansigtet paa dem, fattede vi længere og længere agterud. Sværdfisken er, som alle Makrelfift, en dygtig og fortræffelig Svømmer, der lynsnar skyder frem gjennem Bandet. Beundringsværdigt var det derfor at see disse lette Fiskefartøier følge dens Bevægelser, snoe og dreie sig, snart vendende sig som paa en Tallerken, snart ilende frem som Maagen, der forfølger en Fist, alt med en Lethed og en Elegance, ber maatte vætte den høieste Anerkjendelse for den æble Roekunst. Pludselig lynede en Harpun gjennem Luften, Vandet sprøitede en Skumsky op, hvor den var slaaet ned, et høit Jubelraab forkyndte, at Fisten var truffen, og et kvarteer efter laae ben mægtige Fist, der med fit Sværd fan gjennemstøde Blankerne paa et Stib, bob paa Stor prammens Dat. Svarbfiften (Xiphias gladius, L.). Min Udflugt paa Stræbet var imidlertid ifte tilende bermed. For mig havde Fangsten været en Biting, der var værd at tage med, Hovedsagen, en Undersøgelse af Fisten, stod endnu tilbage. Sværdfisken, af hvilken der ovenfor er givet en Figur, som gjør en nærmere Bes skrivelse overflødig, er en stor, ofte 6-8 Alen lang og 200-300 Pd. tung Makrel, hvis Hovedopholdssted er Middelhavet, hvorfra den siges at gjøre lange Vandringer, deels mod Syd, deels mod Nord, heelt op til vore Farvande. Efter vore Fisteres Udsagn bliver den næsten hvert Efter<<noinclude><references/></noinclude> c92oj10q7vplf5fr0opduxhs6l0gxxs 104 102134 352384 349950 2026-03-29T18:40:27Z MGA73bot 792 Retter uben-varianter 352384 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||98||}}</noinclude>hæng et efter Længdearen stillet Gatbor. Saaledes som det er frem stillet paa vor Figur, ligger Dyret i sin naturlige Stilling paa Bugen meb Hovedet opefter. Baa hvilket Steb i Systemet skulle vi nu stille denne forunderlige Snyltegjæst? Vi lægge stray Mærke til, at Legemet er inddeelt i Leb eller Ringe; men ere Indsnøringerne nu Grændsestiel for virkelige Led, saaledes som vi kjende dette hos Leddedyrene, eller ere de blot Foldningsrynker i Huden, saaledes som vi træffe det hos Ormene. Vi savne paa bet fremstillede Dyr et meget væsentligt Kjendemærke paa Lebbedyrene, nemlig lebdebe Lemmer og ledbede Munddele. Det kunde være muligt, stjøndt man endnu ikke fjender noget Exempel derpaa, at der under Dyrets Form skjulte sig en snyltende Havorm, omdannet og omformet til at føre et stille, indesluttet Liv i de lukkede Gruber. For at komme til en flar Erfjendelse berom, maae vi altsaa opoffre et Exemplar, og naar vi forsigtig have udpræpareret det, see vi, at enkelte og tydelige Muffelbundter gaae fra Leb til Led, medens de hos Ormene ligge som en Muskelkappe under Huden, og lægge vi blot en not faa ringe Deel af et Muffelbundt under Mikroskopet, see vi, at de enkelte Muskeltrevler ere tværftribebe, ikke glatte som hos Ormene. Vi have derved vundet bet første Fodfæste for en rigtig Henstillen af dette Dyr; bet er et Lebbebyr og ingen Orm. Men have vi her, trods Mangelen af lebbede Lemmer, et virkeligt Lebbedyr for os, ba er ber den største Rimelighed for, at bette maa høre til Krebsenes formrige Afdeling; thi Insekternes Klasse er, paa ganske enkelte Undtagelser nær, bundet til Landet og de ferske Vande, og af Spindlernes Afdeling gaae fun nogle enkelte Former, Midderne og Søspindlerne (Pyknogoniderne) ud i havet. Til ingen af disse viser den fremstillede Form nogen Tilnærmelse. Formodningen om, at det er en Krebs, hæves til Bished, naar man faster et Blik paa de langstrakte Poser eller Sæfte, som Tyret holder mellem fine talrige Vebhæng, og som ere fyldte med Tusinder af Æg. En saadan Bygning af yore Eggesætte fjender man kun hos en enkelt Underafdeling af Krebs, og bet er paa denne Underafdeling, de saakaldte snyltende Smaakrebs (Kopepoder), at jeg skal tillade mig at henlede Læsernes Opmærksomhed. Det ligger i ben naturhistoriste Undersøgelses Gang, at Dyr, der føre en skjult Levemaade, og som have en ringe Størrelse, først paa et senere Stadium i Videnskabens Historie blive gjorte til Gjenstand<noinclude><references/></noinclude> jkupblp9vqpdmsmxe9umk9cywfkyhif 104 102137 352346 349951 2026-03-29T18:32:37Z MGA73bot 792 Retter enbe-varianter 352346 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||101||}}</noinclude>Suyltekrebsenes Næring er deels Blod, deels Sliim og maaffee Affald af Fiskenes Hud. Allerede heraf seer man, at Fiskens forskjel lige ydre Organer ere udsatte for Angreb af disse Dyr. Man finder berfor Snyltekrebsene snart anbragte paa Fiskenes Aandedrætsorganer, de blobfyldte Gjæller, snart i Mund- eller Næsehulen, snart frit paa Overbuben, snart nedsænkebe i denne, snart stjulte ved Finnernes Rod. Undertiden findes de enkeltviis, undertiden i saadanne Masser, at man maa undre sig over, at de ikke bræbe deres Bært; fun ganske faae Fist synes fuldstændig at mangle dem, medens andre huse forskjel lige Arter paa forstjellige Steder af deres Legeme. En meget mærkelig Forskjel, der navnlig fulminerer hos Lernæerne, frembyde Kjønnene. Det kan hos alle Snyltekrebs sættes som en Regel, at Hannen er mindre end Hunnen, men hos Lernækrebsene er Hannen ikke alene ganske overordentlig lille og har en fra Hunnen afvigende Form; men den fører tillige et stationairt Liv paa Hunnen. Stjult et eller andet Steb paa sin 2gtemages Krop, undertiden endog dybt nedsænket i denne og uløseligt for bundet dertil, er den sunken ned til at være et blot Vedhæng, næsten et Slags Organ, der staaer i Forplantningens Tjeneste. Tillige viser den en stor Forskjellighed i Form fra Hunnen. Denne bliver under Indflydelsen af fit Snylte Hannen til Diocus gobinus (see Fig. 3) liv og ved Udviklingen af et ubyre 38 Gange forstørret. Antal Æg mere eller mindre monstros, undertiden endog stjæv og usymmetrist. Hannen derimod bevarer en større Regelmæssighed i Form; dens Ledinddeling forsvinder ikke saa let som bos Hunnen, og den vedbliver at staae paa et Trin, der ligger dens Ungdomsliv nærmere. Undertiden seer man, at den ved et større Individantal ligesom maa erstatte, hvad den mangler i Størrelse, og man har truffet Lernæhunner, ber vare forsynede med indtil fire fastsiddende Hanner, der i Størrelse forboldt fig til Sunnen som 1 til 4000. Vi have flere Gange omtalt disse mærkelige Parafiters Ungdomsstadier og slaaet paa, at be undergaae en Metamorphose; det vil i flere Henseender have Interesse at lære denne libt nøiere at tjende.<noinclude><references/></noinclude> 3fq5od8am5cws33eqmclyn2fwknoe4n 104 102165 352348 351026 2026-03-29T18:32:42Z MGA73bot 792 Retter enbe-varianter 352348 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||129||}}</noinclude>lige nu, som jeg har naaet at fomme ind i bet Suus. I veed not, hvordan jeg har stridt for det." ,,Det veeb jeg not, Niels, men jeg veed ogsaa, hvordan vi har ftribt i mange, mange Aar, for at kunne være i Fred for Tydskerne. Det er rigtignok paa Tiben, at der bliver gjort en Ende derpaa. Og vi har jo ikke Andre at stole paa end Jer, 3 Unge; dersom 3 ikke vil flaae for os, saa kan vi ligesaa godt overgive os ftrar." 30, vi vil jo nok, og I stal heller ingen Stam faae af os. Jeg kan ogsaa godt begribe, at det er nødvendigt; men lab mig see, at 3 sørger godt for dem, vi efterlader." Nu begyndte Klofferne at ringe sammen og at ,,kalde paa Gammel og paa Ung, meest bog paa Sjælen, træt og tung." Derpaa kom den gamle Præst op ad Bakken, han saae sig godt om iblandt fine Folt, og de bilste ham fortroligt og ærbødigt, hvorpaa de gik ind i Kirken. Da han omgiffes meget med fin Menighed, blev han altid berørt af dens Stemninger, og naar han derfor prækede ud af fit eget Hjerte, var det ogsaa af Tilhørernes Hjerte. Da han nu idag. talte paa sin sædvanlige jevne Maade, funde han naturligviis ikke und labe at tale til de Soldater, som maastee for sidste Gang vare ber tilstebe. Læseren bliver vel ikke vred over en lille Stump af hans Præfen. "See Børn, nu udruster J Jer, saa godt I fan, til krigen, med Klæber, med Penge og hvad Andet I mener at kunne behøve, og Kongen giver Jer jo Mundering, Bøsse og Sabel. Men har I tænkt Noget paa, at 3 fommer til at føre en dobbelt Krig, baade mod be legemlige Fiender, som ere strømmede herind og saa mod „Ondskabens aandelige Hær under Himmelen." Den ene Fiende tænker paa at ødelægge Jert Legeme, men den anden tænker paa at fordærve Jer Sjæl i Helvede. Nu er bet jo let at begribe, hvad det er for en af disse Fiender, der er den farligste, og det vilde være en daarlig Soldat, der ikke vogtede sig meest for sin farligste Modstander. Og hans Rænker ere os ikke ubekjendte, I kjender ham meget bedre end Tydskerne. Her paa Kirkegulvet ja Enhver af Jer fan vist huske fin Plads endnu - her har 3 jo lovet at forfage ham; men han har forstaaet at give fig ub for Jer Ven, og 3 har jo mange Gange tjent bam og fun libt staaet ham imob. Men nu, naar 3 fommer i den vilde Tummel, vil han ganske anderledes forfølge Jer; og jeg føler det med Hjertesorg, 9<noinclude><references/></noinclude> eyyarp1bbmiy6iq03q3clvp0mzwjtem 104 102166 352640 351583 2026-03-29T18:57:05Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352640 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||130||}}</noinclude>han vil vinde Seir over Mange. Men derfor er det saa nødvendigt, at I buster Jer trofaste Ven og Broder Jesus Christus, som er den stærkeste af alle Magter. Slut Forbund med ham og følg hans Fane. Det er ham, som siger: Hvo som troer paa mig, om han end bøer, stal han dog leve." Da Tjenesten var forbi, og Præften var kommen udenfor Kirkebøren, flokkebes Soldaterne om ham for at fige Farvel. Og nu havde han et venligt Ord for Enhver af dem, formanende eller opmuntrende, ligesom be nu trængte dertil. Derefter gif Hver til Sit. Endelig kom Dagen, da Soldaterne skulde reise. Niels's Kone var staaet tidlig op og havde gjort 3lb paa og togt Kaffe; hun kunde fagtens komme op, for hun havde ikke havt Blund i sine Dine den Nat. Hendes Mand laa endnu og sov sødt med sin lille pige i Armen; thi Marie funde ikke nænne at væffe bam, førend den yderste Tib. Alt imellem faae hun hen til Sengen og tænkte: Gud veed, om han nogensinde stal komme til at favne fit Barn tiere! og saa kom de slemme Taarer strax i Dinene; de havde nu faaet Vanen i denne Tid. Men hun tørrede dem strax af og klemte ivrig paa med at børste Niels's Fraffe, for hun havde sat sig for at være rolig, at ikke Afsteden skulde blive ham for tung. Nu begyndte den første Solftraale at spille paa Ruben, og nu kunde hun ikke lade ham sove længer. Hun gif hen for at vække ham, men satte sig paa Sengefanten og greb hans villieløse Haand. Hun satte sig ret til at betragte ham. Naar han var vaagen, kunde hun jo ikke saadan være bekjendt at see paa ham; men nu laa han saa rolig og stille, saa hun ret kunde indprente fig hans Træk i Erindringen, og den var kanffee snart det Eneste, hun havde af ham. Han var dog saa tion, syntes hun; der var rigtignof ingen Andre, der syntes det, men i det Stykke havde nu Marie sin Smag for fig selv. Men nu skulde han op. Hun tog den Lille varligt ud af hans Arm og lagde hende ved Siden. Da vaagnede han og sagde: ,,Marie, er Du allerede oppe! Du har da vel ikke ladet mig fove forlænge?" ,,Nei, det kan godt gaae an endnu, men jeg vilde ikke raabe saa tidlig af Dig, for Gud veed, hvornaar Du kommer iseng igjen." Nu kom han hurtig i Klæberne, og Marie hældte Kaffen op. Der sad de nu ved Bordet, ligeoverfor hinanden, og talebe aldrig et Ord<noinclude><references/></noinclude> jv6qz6cxby8y0dfkknrmw9wglac58x0 104 102305 352641 342837 2026-03-29T18:57:07Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352641 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||121||}}</noinclude>Da er det godt, i saadan Tid, Et Hjem paa Jord at eie, Et Hvilested fra Livets Strid Og paa dets dunkle Veie; Hvor Kjærlighed har Lampen bragt, Og Troslab bredet Dugen, Og hvor Sabbatens Fred er lagt Udover hele ugen. Et Hjem med Hjerters Harmoni, Som i Klaverets Strenge; Hvor Aanderne fig røre frie, Men aldrig stilles længe; Hvor fmaa Bekymringer maae flye For Nyn af bløde Stemmer; Hvor selve Sorgens forte Sky Faaer gyldne Glædesbræmmer. Velsignet være hvert et hjem, Som er hvad det skal være! Og Gud beskytte det og dem, Som har hinanden kjære! Det ny, der smykt iaften staaer Som Haabets lyfe Tempel, Det gamle, der i mange Aar Var lysende Exempel! Og det, hvorfra de Begge kom, Som Strømme fra en Kilde; Hvor nu den Ene vanker om Saa ensom og faa stille; Hvor Mindets Alfer Skildvagt staae Om Gaarden og om Marken, Didhen stal Tankens Traade naae Og hilse Patriarken!<noinclude><references/></noinclude> 1v0a1rjzach7rl7s0ewr65ikva6ojx6 104 102349 352642 352009 2026-03-29T18:57:10Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352642 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||24||}}</noinclude>og Vidner vorde fuldkommen godtgjort. Men sengeliggende for Dieblikket, maa jeg bede alle mine upartiste Landsmænd didindtil at troe paa mit Ord, at hverken Tydskland eller Danmark kan opvise noget Stykke, der langtfra kunde gjælde for Original til min, rigtignok under en anden Titel og til en anden Musik, allerede 1799 anlagte, og nu først aldeles udarbeidede Trylleharpe. Baggesen, Justitoraad og Profesfor." Allerede den følgende Dags Avis bragte en Replik fra Baggefens Angriber, faalydende: "Det kan ikke forundre mig, 'om Justitsraad Baggesen vil bevise, at hverken Danmark eller Tydskland kan opvise en Original til hans Trylleharpe, uagtet en saadan findes i min Værge. Han har jo flere Gange beviist, at han selv ikke længer var til, uagtet man jevnligen fit eftertrykkelige Beviser paa det modsatte. Kun maa jeg bede ham ved samme Leilighed godtgjøre sin Ret til at falde mit nye udgivne, eller noget andet Strift af mig et Stamskrift. Skulde han der med mene, at det blotter hans egen Skam, da har han udentvivl Ret. At endeligen Justitsraaden vil røre Publicum ved at han er sengeliggende og dog samme Dag viser sig paa Gaden, er jo atter en besynderlig Modsigelse. P. Hjort." Som man fan tænke bragte disse lovende Preliminarier til den følgende Dags Forestilling Liv i den litteraire Verden, der var delt i to lidenskabeligt stridende Leire for eller imod Baggefen. Gemytterne vare i en saadan Bevægelse, at man endog frygtede Uroligheder ved selve Forestillingen og traf overordentlige Foranstaltninger til at forebygge disse. Kongehusets Nærværelse holdt dog Lidenskaberne i Tomme, men kun for at de kunde tumle fig des friere Aftenen efter, da Stykket skulde opføres anden Gang. Billetterne bleve revne bort og betalte med indtil det Femdobbelte af deres Pris; ved Indgangen uddeltes gratis Exemplarer af Hjorts Skrift ved de ivrige Modstandere af Baggesen, der havde Raad til en saadan Uddeling; Hjorts Pung var ikke saa stærkt beflaaet, og han vidste Intet om det Brug, der her blev gjort af hans Bog. Under Opførelsen" fortæller Overstou bleve mange Numere stærkt applauderede, uden at Modstanderne vovede anden Indsigelse, end ved bagefter Bifaldet at raabe "For Kuhlau!" at forvare sig imod<noinclude><references/></noinclude> 6rf4h60gh0ijaqv9ph1jg0t2hdxvnx4 104 102411 352354 351613 2026-03-29T18:36:24Z MGA73bot 792 Retter foraarfage-varianter 352354 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||86||}}</noinclude>ud som en udpyntet Sneemand. Præsten tog ham gemytligt om Livet og vilde føre ham indenfor, hvorved han nær havde revet Rokkebølle omkuld; han observerede nu dennes hjælpeløse Tilstand og hjalp ham ud af Fodposen. Præsten lo og Rokkebølle lo, var infinuant, bad at undskylde, beklagede, at han skulde foraarsage saamegen Ulei lighed o. s. v. ,,Uleilighed?" svarede Præsten; „tal aldrig om det. For en stakkels Præstefamilie, der lever eensomt paa den jydske Hede, er det jo en sand Lykke faa ganfte uventet at gjøre slig en Fangst. Men nu har vi dem; see nu De til, hvorledes De slipper bort igjen. Men De maa tage tiltakke med Leiligheden, og vogte Dem for at støde Panden mod Bjæl kerne, he, he. Hei, Maren! Fyr dygtig i Ovnen i havestuen, og luft ud med det samme. Og her lille Kone!" Her henvendte Præsten nogle affides Ord til Konen, der efter al Sandsynlighed gik ud paa, at nogle Bekkasiner, han havde skudt om Formiddagen, og som vare bestemte til at nydes den førstkommende Sondag, fulde tastes paa Panden. Og vil De faa følge med mig, mine Herrer! saa stal jeg vise Dem deres Natteqvarteer." Igjennem flere Smaaværelser, en lang Gang, og saa atter et Par Kamre førte Præsten med et Lys i hver Haand sine Gjæfter ind i en meget stor Havestue. Nokkebølle snublede regelmæssigt over hver Dortærskel, da disse formodentlig vare en Tomme høiere end de, han havde hjemme. Maren var allerede ifærd med Ovnen, som hun havde stoppet fuld af Spaaner, og et heelt Vaal kastede et lysende Stjær udover Gulvet i den store Havestue. Præsten hjalp fine Gjester med at tage Reisetoiet af, og det vakte hans største Forundring at fee Rokkebølle, der ved det første Syn ude i Gaarden havde gjort Indtryk af en kolossal Figur, efterhaanden som han blev afviklet, svinde ind til en meget spinkel Person. "Naa," sagde Præsten; "det var endda godt, at der blev Noget tilbage. Jeg var halv bange for, at De skulde forsvinde, ligesaa hurtigt, som De var kommen, he, he. Ja, vil De faa følge med over i den varme Dagligstue?" Rokkebelle yttrede imidlertid Lyft til at ville rette lidt paa sig, før han fremstillede fig for Familien. "Ja, ja, som De vil; men hust paa, her er koldt. Meer end 10 Minuter har vi ikke Raad til at affee dem." Præftekonen løb nu paa fin Mand i Doren, idet hun stat Haandklæder og Lagener ind til Maren med Opfordring til hende, at Linnedet skulde forsvarligt afdampes, hvorpaa Egteparret forsvandt.<noinclude><references/></noinclude> hrrqqjf7r4y541kp37o0tmiimn4dyb6 104 102461 352428 342993 2026-03-29T18:45:54Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352428 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||136||}}</noinclude>Opbragt ftal trampe det i Grus. Derfor det piner ei vor Sjæl, Og gnaver ei paa Livets Rod, At fremmed Træl bær Nordens Præg, At eget Kjød og eget Blod Er ranet bort som Slagtekvæg. Det slumrer paa min egen Vei. Hvad jeg har magtet, veed jeg ei; Maastee det var kun saare lidt, Maastee mit Die foer for vidt, Forbi hvad der var til at naae Ved Tid og Flid; men hvad jeg saae, Derefter retted jeg mit Skridt. Hvor langt jeg fom, ei meer jeg veed, Men fun, at Arbeidsdagen led, Og Aftenskyggen falder paa, Mens Maalet, der var klart i Sigt Og lyfte som et Havnefyr, Dg flynded Fart og letted Pligt, Det blændes nu af Taageskyer, Det svinder længer fra mit Syn, Det sænker sig mod Havets Bryn. Men og jeg veed, at Maalets Glands Ei styldtes en bedaaret Sands; At det var intet Irlys, født Af dyndet, giftig Mosebund, Og intet Meteor, som fun Opblussed, for at dale dødt; Og intet tomt Morganaflot, Selvkjærlighedens Speiling blot; Saa lidt forvreden Hjernes Drøm, Som falft Refleg paa Tankens Strøm. Jeg veed, dets Kime ligger gjemt Dybt i Naturens sunde Skjød; At haan't og hadet, brudt og glemt, Det trodser alle Stjæbnens Stød,<noinclude><references/></noinclude> 1stu8rct86dyz7thfplf8s4xfuklcyj 104 102506 352355 351377 2026-03-29T18:36:27Z MGA73bot 792 Retter foraarfage-varianter 352355 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||35||}}</noinclude>Samtid; han fandt denne Hændelse saa vigtig, at han i den Tidsregning, der findes ved Ligprædikenen over Frederik den anden, under 1587 bl. a. figer: „En Sild med seldsame Bogstave paa blev tagen i Norge og ford til Kongelig Majestæt", og i selve Ligprædikenen paa det Sted, hvor han lægger golf paa Hjerte, at de skulle gjøre Bod for fine Synder, figer han om denne Eild, at den uden Tvivl er en synderlig Brevbærer med den Krone og de gamle gothiffe Bogstave, som herpaa endnu synes, maa vel ste, foruden anden fremfarne Betydning, at &iftene stulle fattes og forsvinde, som Gud truer hos Profeten." Paa famme Sted omtaler han ligeledes Blodregn, et i Odense født Barn uden Arme og Ben og deslige Varsler som Paamindelser om Bod og Bedring. Til Slutningen maa det tilføjes om denne og en anden Sild, som man famme Dag havde fanget og sendt til Kongen, at man søgte Forklaring af deres Indskrifter baade i Tyskland og i Frankrig, og at endelig en sværmersk Franskmænd efter tre Dages Faste var saa heldig at læse den. Et Par Aar efter Vedels Dod fangede man i Alssund en Sild med Strift paa begge Sider, paa den ene Side endog med røde Bogstaver. Sin Kjærlighed til Modersmaalet har Anders Sørensen Vedel lagt for Dagen især ved Oversættelsen af Sage og ved Udgivelsen af Kæmpeviſerne; hans Samling af hundrede Viser er den første i fit Slags og vil bevare hans Navn, saa længe danst Tungemaal og danske Sange ere til. Af den mærkelige Fortale ses det, at han ventede megen Modstand imod dette Foretagende. „Endstjøndt han har givet notsom tilfjende, hvad der har foraarsaget ham til at lade fin Bog udgaa paa Prenten, og maatte vel dermed være undffyldet, saa tænker han dog, at som det nu gaar til i Verden, vil det vel ikke saa flet (faa lige) blive derved, at her jo ville komme nogle frem, som ville paa ham forny deres Mont. Thi der er intet, be= synderligen nuomftunder, enten saa ret sagt eller saa vel gjort, at det jo ved Klaffertænder flamferes og vanrygtes. Hvilket og uden Tvivl vil os vederfares, at her ville lade sig høre og fornemme nogle urolige og avindsjuge Mennester og sige, at man kunde lægge Tiden bedre an end fare med saadant Træværk, som dem kan synes at have en ganske ringe Ting paa fig. Ja nogle beraabe sig paa, at saadanne gamle Digte en ftor Part skal være saa godt som idel Fabel og komme en ringe Ting til Opbyggelse, endog imod St. Povels Formaning, som raader, at man skal tale med hinanden om Psalmer og Lovsange og aandelige Viser." Han tænkte altsaa, at man vilde kalde disse Viser 3*<noinclude><references/></noinclude> mbub4v80resrglvwsikwjqp7eg77lof 104 102524 352643 351924 2026-03-29T18:57:13Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352643 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||53||}}</noinclude>som Agel Gyldensparre eller William Templeton, medens ei engang et heelt Geni vil forslaae, hvis man er faa ulyffelig at maatte præsentere fig som Jens Madsen eller Søren Jochumsen. Der kunde Nogen sige, at Aarsagen til de forskjellige Indtryk, Navnene frembringe, ligger i deres større eller mindre Sjeldenhed. Tildeels maaffee; men den ligger i det Mindste lige faa meget i Lyden selv. De forskjellige Vokaler ere for Øret, hvad de forskjellige farver ere for Diet, og ligesom Indtrykket af en Farve væsentlig beroer paa de Forhold, under hvilke vi see den, saakdes vegler for vort Øre Indtrykket af en Vokallyd med de Forbindelser, den indgaaer. Een Stemning vækkes af den blaa Himmel, en anden af et lille Barns blaa Dine, atter en anden af en blaa Markblomst og endelig en ganske anden af -et Stykke blaat Vadmel, ophængt som Farverstilt. Lad os nu tage fire Kvindenavne, hvori den herskende Vokal er een og samme: Klara, Anna, Karen og Maren! mon vi da ikke gjenfinde noget af den blaa Himmel i Klara, noget af de milde Borneoine i Anna, noget af Markblomstens fordringslose Stjønhed i Karen og noget af farvefiltet i Maren? Jeg vil aldeles ikke tale ilde om dette Navn; det flinger saa kjernefundt og dygtigt som noget i Verden; men det er uden mindste Gran af Poesi, og man har igrunden lidt Vanskelighed ved at forstaae, hvorfor Koen ikke skal hedde Maren, naar Faaret hedder Mette, Gedebukken Mads, Katten Mons og Raven Mikkel. aabenbart, at Begyndelsesbogstavet M staaer i et Valgslægtskabsforhold til Mammaliernes" Klasse. Det er Sorensen er (der Hvorfor kalde vi den danske Borger Hr. Sørensen? paa ingen Maade det almindeligfte danske Slægtnavn; men der ligger i Lyden deraf Noget, der først og fremmest minder om den vidtberomte danske Bestedenhed, dernæst om Godmodighed, Eenfold, Adstadig= hed, Sindighed, men ogsaa om Seighed og tilbagetrængt Kraft er et ri Soren, men der er intet i Ordet selle") fort sagt, om alle de Dyder og Lyder, der rummes i Hr. Sørensens Nathue, hans Familieparaply og hans egen fiirstaarne, kraftige Stiftelse. - Hvorfor hedder Landsoldaten Jens? - 3 eet af feg eller syv Tilfælde er han døbt saaledes, det er sandt; men i de fem eller seg andre er det hans Titel: Peder er et ligesaa almindeligt Navn, Christen eller Christian maaffee ogfaa. Ja, men Jens er den Benævnelse, der bedst betegner den danske Soldats Væsen: Lydighed og trofast Pligtopfyldelse. Der<noinclude><references/></noinclude> aiupoaj8e4nm2nzvff5d7gb59lomkvn 104 102549 352356 350200 2026-03-29T18:36:31Z MGA73bot 792 Retter foraarfage-varianter 352356 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||78||}}</noinclude>anftuelse; thi ogsaa han gjentog idelig, at det var vigtigere at arbeide paa sin egen Forbedring end paa nye Syftemer." I alle disse Foretagender havde hun en trofast Hjælper i sin Ven og Slægtning Klingenberg. Det var ham, der ved sin Anvisning havde foraarsaget Bekjendtskabet med Fabricius, og denne Omstændighed har maaffee lige saa meget som hans egen mandige og tillidvækkende Personlighed styrket det Venskab, der som et uroffeligt Hen givenhedsforhold bestod imellem dem. Alt som hendes Berømmelse steg ved hendes Skrifter, søgte flere udmærkede Mænd at gjøre hendes Bekjendtskab, og Klingenberg blev det forbindende Led mellem hende og Omverdenen. Saaledes dannede der sig efterhaanden omkring hende en Kreds af unge, begavede Mænd, Digtere, Tænkere og Talere, og hun blev Sjælen i et Samfund, der har havt fin Betydning i den svenske Litteratur. Hendes Trofasthed i Bevaringen af de Venskaber, hun en Gang havde indgaaet, flaffede det lille Samfund Styrke og fasthed, medens hendes lyse Aand og mangeartede Kundflaber gjorde hende til dets Midtpunct. "Uranias" Dom var afgjørende i de Tvivlsmaal, der funde opstaae, naar man paa disse til Aandens Arbeide og forædling helligede Aftener blev uenig om et eller andet Punct i de Forsøg, som Medlemmerne oplæfte, og som fiden, rensede og luttrede, fandt Vei ud til Offenligheden. Og som hun ved fin Smag og fine følelse indtog Pladsen som Dommer i den litteraire Væddekamp, faaledes var hun ved sin Elfkelighed den næsten forgudede Værtinde ved de smaa Maaltider, der sluttede Aftenen, sande platoniske Sympofier, hvor Aand og Vid vare langt væsenlige Ingredienser end de faa og tarvelige Retter, som hendes smaa Raar satte hende i Stand til at opvarte med. Hendes Pension og enkelte Understøttelser fra formaaende Velynderinder tillod hende ved hjælp af en fornuftig Deconomi at leve et Liv, der var lige langt fra Overdaadighed og fra Nod, og Stjæbnen var saa mild imod hende at lade hende i mange Aar dele det med hendes. gamle Moder, som hun en Gang, da hendes Hus brændte, bar midt gjennem Querne paa fine egne Arme. Hendes Hjem var smagfuldt og hyggeligt ordnet, og hun forsømte ikke Husmoderens Pligter for Digterindens og den lærde Dames Interesser. Intet Under derfor, at man befandt fig vel hos hende; hendes venlige, ligefremme Maade at optræde paa vandt hende Alles Hjerter, og hendes eget syntes fun at leve for at udgyde fin Varme og Inderlighed til Enhver, der havde vundet hendes Venskab. Hendes Forstand var flar, hendes Sind aabenhjertigt, hendes Udtryks-<noinclude><references/></noinclude> 0bhqvfbwuj9v6v3j7ofkci2dcr1jedr 104 102560 352644 350204 2026-03-29T18:57:15Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352644 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||89||}}</noinclude>vilde han neppe være at finde blandt de Ultra. Det vilde nu været betænksommere af den Gamle, om han havde udtalt sig lidt mindre uforbeholdent; thi deels kunde det ikke nægtes, at hans Færd som Embedsmand stod og maatte staae i Strid med disse hans udtalelser, deels bragtes Aftenens Fred og Harmoni en Smule i fare; thi stjendt han selv fuldkommen bevarede fin Sindsro, kom Mortensen ud af Ligevægten og lod temmelig drøie Ord falde. Det gjorde derfor en komist Virkning, da Onkel pludselig spurgte: "Naar blev Souverainiteten indført, Mortensen?" "Ih," svarede Mortensen lidt forbløffet,,,det veed jo ethvert Barn - 1660". "Godt nok! men hvad Dag og Time?" „Hvað Dag og Time?" gjentog Mortensen og faae paa sin Modstander med en mistænksom Mine, som om han formodede en eller anden Snare bag Spørgsmaalet. Jeg er ikke Hiftoriker," sagde han saa, ,,men selv om jeg var det, turde det falde vanskeligt at svare paa et saa Justitsraaden maa tilgive mig besynderligt -" "Taabeligt Spørgsmaal?" faldt Onkel smilende ind. „En Daare fan spørge om Mere, end ti Vise kunne spare paa, det er en gammel Sandhed. De er nu saa beskeden at fralægge Dem selv Autoritet som Hiftoriker; men historist Læsning er dog Deres Lidenskab, og De pleier ellers at være meget ftiv i Papirerne. Sæt derfor al utidig Beskedenhed til Side, og prøv nu for Loier Deres Kræfter paa den Nød!" Mortensen kunde da heller ikke modstaae Fristelsen til at glimre en Smule med fine historiske Kundskaber og sagde: "Saa store Begivenheder fuldbyrdes ikke i et Nu; men siden Juftitsraaden endelig vil have et Svar, skulle vi da fige den 16de October, da Haandfæstningen blev kasseret; eller den 18de, da Arvehyldingen gik for fig; den varede fra Klokken tolv og til Kloffen tre flet; eller bedre, da den Akt, Frederik den Tredie udstedte den 10de Januar 1661, og som i mange Exemplarer blev udsendt over begge Riger for at blive understrevet af hver adelig Familiefader og hver Embedsmand i Landet lige ned til Sognefogderne, da det sidste Exemplar af denne Aft paategnet vendte tilbage til Cancelliet? Hvad Klokkeslet det skete," vedblev Mortensen med et overlegent Smiil, derom tier naturligviis Historien; men iov rigt er det mig ret kjært at kunne henlede Deres Opmærksomhed paa bemeldte Souverainitets-Akt, ved hvilken det ganske Folk sanctionerede,<noinclude><references/></noinclude> pstj9vubvz4unoyw0lyymiianlitj4j 104 102744 352645 348334 2026-03-29T18:57:19Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352645 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||130||}}</noinclude>129 Litaniet; Fri os, fjære Herre Gud, for Nordboernes Rajeri!" Det var for omtrent tusinde Aar siden. Men spørge vi, hvor de gæstede i Aaret 869, da finde vi dem først paa Stenkulsøen, i England, hvor de atter havde landet for et Par Aar siden, anførte af en halv Snes Ronger"; thi paa dem havde de ingenlunde knap Tid. Iblandt Kongerne vare Ingvar og Ubbe, i hvilke man har ment at kunne gjen fjende et Par af Regner Lodbrogs Sonner (Ingvar skulde da være Jver Benløs). De havde sat sig fast i Østangel, Nordhumberland og Mercia; nu (869) angrebe de Lindesey Det var en vild og blodig Færd, under hvilken de naaede frem til Kesteven, hvor de delte sig i flere Hobe, der hver drog til sin Side, medens en Style blev staaende i Kesteven som de spredte Hobes fælles Midtpunkt. Imod denne sidste git Oldermand Alger, slog den i et blodigt Slag og nedlagde tre af dens Konger, over hvilke der ftrag blev kaftet høj paa et Sted, som fiden kaldtes Trekyngham (Trekongehjemmet). Men de spredte Hobe havde mærket Uraad, og de samlede sig atter om Natten. Næste Morgen begyndte der altsaa et nyt Slag, som varede ved indtil Aften. Den tapre Alger maatte med fit Liv bode for det Fædrelandssind, med hvilket han havde stræbt at værge fit ulykkelige Folk; og de rige Egne trindt den store Washbugt bleve Danernes Bytte. Vi maa desværre tilføje, at Sejren ingenlunde blev brugt med Mildhed, samt at Kroniken vidner, at Kong Ubbe selv var den blodigste af alle Blodmændene. Men samme Aar (869) gif andre af vore Fædre op ad Seine. De kjendte Vejen godt, i hvor mange Bugter den saa slog, thi de havde tit gjort den tidligere og altid gjort rigt Bytte. De kom mu atter bag paa Paris, temte og brændte Byens Forraadshuse og plyndrede det rige Abbedi St. Germain. Mindre Held havde deres Brødre et Par andre Steder. Normannerne ftode foran Poitiers. Forend Byens fjætte Indbyggere gif imod dem, lovede de den hellige Hilarius en Del af Byttet, hvis de vandt Sejr. Og de vandt Sejr; de dreve de rov= gjerrige &jender tilbage; men de holdt, ogsaa cerlig, hvad de havde lovet: den tiende Del af det rige Bytte lagde de paa den hellige Hilarius's Grav. Samme Lykke havde Abbed Hugo i St. Martin og Grev Godefred. De nedhuggede trefindstyve Mand af et Streifforps og toge adskillige ganger. Men imellem Fangerne var der en Munk, som efter Overloberes Sædvane havde forfulgt fine Troesbrødre med endnu større Grusomhed end selve Hedningerne. Han blev da naturligvis halshugget. 9<noinclude><references/></noinclude> sz4s98ov9cmhvgdy97oq4a4vvd1btjs 104 102747 352646 350221 2026-03-29T18:57:21Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352646 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||133||}}</noinclude>132 fredles, faa snart denne henad næste Sommer vendte tilbage til Dan mark; thi dermed blev hverken England vundet eller Spotten og Stam men strøget af den danske Vimpel. Aaret 1169. Mens Valdemar den Store 1168 var paa fit hæderlose Tog til Norge, reve Rygboerne fig los. De maatte altsaa paany tugtes, og allerede næste Vaar (1169) begyndte Valdemar det mærkeligste af alle fine rygiffe Tog. Han vendte sig denne Gang mod Dens Hovedstad, det stolte Arkona, som laa hojt paa en Klippe i Havet, aldeles utilgængelig fra de tre Sider og mod Vesten stærmet ved en Vold, der var omtrent halvtrefindstyve Alen hej, til Midten opført af Jord, derover af Planker, som vare tættede med Græstørv. Over Boldporten knejsede et højt Taarn, fra hvilket den hellige Stanitfa vajede imellem en Mængde andre Faner. Midt i Byen, paa en aaben Plads, stod et prægtigt Tempel, viet til Svantevit, Vendernes Overgud. Han stod i Templets Helligdom, en uhyre, flodfet Træblok, som paa fire Halse havde fire Hoveder, der hvert vendte mod fit Himmelhjørne. Paa en snehvid Hest, som var ham helliget, drog han jevnlig i Strid mod fin Helligdoms Fjender, mente man; og ikke blot Vin og Kvæg, men Trælle og fanger maatte bløde paa hans Alter. Hans uhyre Slag sværd havde Skede og Hjalte af hamret Selv, og i Rifter under Laas og Lukke havde han store Gulddynger og Læs af Purpurklæder; thi selv kristnede Nabokonger sendte ham Gaver for at fjobe Bistand af hans Folk. Med store Anftrængelser belejrede Valdemar Arkona, og i en nærliggende Egeskov tømrede man af alle Kræfter Blider og Mur brækkere. Da traf det den 15de Juni (St. Viti Dag), at en gjæv Ungersvend saae, at Jorden i det fyldte Borgeled var sunken sammen, saa der var fremkommet en stor rund Aabning under Taarnet. 3 dette var der ingen synderlig Vagt, fordi man mente, at den ikke be hovedes; men Taarnet hængte saa langt ud over Borgporten, saa det skjulte dem, der stode nedenunder. Han fik nu de andre Ungersvende til at stille Spyd i Volden; ad dem klatrede han op som ad en Stige; Staal og Sten havde han hos fig; og af et Læs Halm ratte man ham Knippe paa Knippe ved hjælp af Spydene. Han gjorde da et lyftigt<noinclude><references/></noinclude> nh75ypxqkobyegf9opi6t3fdn9ortxm 104 102786 352648 351387 2026-03-29T18:57:27Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352648 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||28||}}</noinclude>en saadan truende Opfordring til en enkelt uafhængig Konge, der ikke var et Haar ugudeligere og lesagtigere end alle hans selvkaldte Skrifte= fædre; men deres hykkelske Dyd var naturligviis ogsaa fat i Bevægelse herhjemmefra, hvor det myndige Rigsraad var fyldt med Harme, ikke faameget over Dyveke, der ikke gjorde det nogen Stade, som over hendes Moder, der idelig og altid krydsede deres Planer, og hvis Indflydelse man kun haabede at bryde, naar Datteren var fjernet. De fik da heller intet andet Svar, end at Kongen vilde handle, som det sømmede sig en Konge, og som hans &ader og Fædre havde gjort før ham." Var Svaret tvetydigt, var dog Kongens Færd det ingenlunde, thi han holdt faft ved Dyveke, hvem han endog flyttede fra Hvidere til Kjøbenhavn og gav hende en Gaard paa Hjørnet af Amagertorv og Helliggeiftstræde. -Men hvem var saa egentlig Kong Kristians Hustru, og hvem var hans Frille? Det kan fynes underligt at sporge saa, og for Kong Kristians Vedkommende afgjør Svaret jo desuden heller ikke noget, da det des værre er altfor vist, at han havde samtidig baade Hustru og Frille. Det stader dog intet at blive opmærksom paa, at Dyveke havde han i fin friffe Ungdom givet fit varme Hjertes hele Kjærlighed og faaet den fuldelig gjengjældt, mens han kun havde givet Elisabeth fin kolde, bereg nende Forstand, der skulde skaffe Landet en Dronning, som kunde give ham Arvinger. Det skader intet at mindes, at, hvad der adler Wgteskabet og gjør det sædeligt, det er ene den rene, varme, trofaste og gjen= fidige Kjærlighed. Det skader allermindst at mindes, at der gives en sædelig forbindelse, et hæderligt Wgteftab mellem Mand og Kvinde, uden at det har modtaget den kirkelige Indvielse; og at der gives Lesagtighed, et ublu Frillelevnet mellem saakaldte Ægtefolk, der have fuldt op af den kirkelige Indvielse". Dette være fagt, uden at det i mindste Maade skal tjene til Undskyldning for Kong Kriftian. Endnu mindre skal det naturligvis tjene til Angreb paa den fromme, rene, trofaste Elisabeth, der gav Vidnesbyrd not om, at hun i Sandhed følte sig som fin Husbonds rette og ægte Hustru. Men det være sagt for at flare en Smule op i adftillige taagede Begreber. Dyveke døde imidlertid pludselig, omtrent et Aar senere (Juni?) 1517, og tjenstvillige Tunger bemærkede, at Torben Oge, Lensmanden paa Kjøbenhavns Slot, et Par Dage i forvejen havde sendt hende nogle Kirsebær, som gjerne kunde have været giftige; thi Torben var en vild og voldsom Mand, altid rede til alflags Lovløshed og Selvtægt. Han<noinclude><references/></noinclude> 6w4s5jleoi2lyqjuiy2egq11rd5t848 104 102897 352647 351175 2026-03-29T18:57:23Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352647 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||139||}}</noinclude>Præsident i en Revolutionsklub skulde være Mand for at bringe enhver Sturk, der peb ad hans Stykke, først i fængsel og siden under Guillotinen. Det er meget heldigt, at ikke alle dramatiske Forfattere har havt en lignende Magt, thi der er mange blandt dem, der i saa Fald kunde have anrettet frygtelige Blodbad efter Opførelsen af deres Stykker! Og man maa paa ingen Maade tro, at Forfatterne til de blodigste Tragedier vilde have været de værfte; tvertimod: det vilde maaske have været allerfarligst at pibe ad Duftvaudeviller og dramatiske Idyler. Erfaringen viser nemlig, at Digternes Karakter som oftest staaer i den mest bestemte Modsætning til det fag, hvori de arbejder. Man skal ikke let kunne finde Stykker, der er mere vandede, end de, der ere skrevne af den blodige Collot d'Herbois, og man vil neppe kunne opvise Krigsfange, der mere svulmer af Mod og Mandom, end de som George Harwegh ftrev, førend han lod sig kjøre bort fra Slaget under fin Kones Forklæde; Blumauer, der har sunget saa smukt om Trykkefriheden, tog selv Ansættelse som Cenfor; Holberg, der saa glimrende har latterliggjort Den honnette Ambition", lod sig selv baronisere; Jona than Swift, der saa starpt paavifte fin Samtids Galskaber og Særheder, var ikke alene selv en Særling, men havde endogsaa en Skrue los; Jean Jacques Rousseau, der lærte de kommende Slægter at opdrage deres Sonner, overlod sine egne til Hitteborns-Anstalten, og hvis jeg ikke frygtede for at berøve mine Tilhørerinder Smagen for adskillige smukke Boger, skulde jeg kunne nævne Dem en engelsk Digter, der har givet de stjønneste Beskrivelser over huslig Lykke, uagtet det for Retten er bevist, at en temmelig tyk Bambusstok har spillet en uhyggelig Rolle i hans ægteskabelige Kjerlighedsforhold og jeg kan uden at fordærve nogen Nydelse for Dem nævne en bekjendt latinsk Forfatter, der skrev en meget navnkundig Bog, hvori han lærte Andre Kunsten at elfte": og som alligevel maatte lade sig stille fra to Koner og jage bort fra den tredie! Samvittighedsfulde Jagttagere paastaaer aldeles bestemt, at de komiske Forfattere sjelden er lattermilde, at Tragikerne som oftest er glade, frodige Personer, at Satirikerne i Reglen er yderst godmodige i daglig Omgang, og at de mest omhedsfulde Lyrikere skal være de tværeste Gnavposer i deres Hjem. Man forklarer dette Særsyn saaledes: De Digtere, der daglig udtømmer deres Hjertes Sodme paa Papiret, beholder derved al Surhed<noinclude><references/></noinclude> nd2gqjkmj7mbily6p239takro5g73yp 104 102973 352649 352065 2026-03-29T18:57:30Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352649 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||70||}}</noinclude>den helliges Bane. Men fin Datter Margrete havde han faaet gift med Svend Astridsons ældste Son, Harald Hejn. Efter Bretlandstoget var han bleven landsforvist, men havde dog atter faaet Lov til at vende tilbage; og, da nu hans Broder døde, fik han ved Ejvind Bævers Hjælp fat igjennem, at hans Svigersøn paa Isore Ting blev valgt til Konge, ftjent man fort forinden havde lovet Faderen at ville vælge Knud. Saaledes blev Harald Hein altsaa Danmarks Ronge, og var det paa fjerde Aar, til han døde, og Margrete Asbjørnsdatter blev Danmarks Dronning vi vide ikke hvorlænge; thi, skjønt det er rimeligt, at hun døde d. 9. Maj, kjende vi dog ikke hendes Dødsaar. Margrete Fredkulla er den næste Margrete, som møder os. Hun var en Datter af Kong Inge d. 1fte af Sverig og Dronning Helene. Der var i lange Tider ført blodige Fejder mellem Norge og Sverig, hvis Konger ikke kunde enes om Landegrændsen. Den danske Kong Erik Ejegod stræbte at mægle imellem dem, og endelig fik han 1101 tilvejebragt et Mede i Konghel ved Gotaelven. Her mødte altsaa alle vort Nordens tre Konger: Inge Stentilsson, Magnus Barfod og Erik Ejegod. Saa snart Tinget var fat, gif de tre Ronger til en Side, ud paa Sletten, og talede i venlig fortrolighed med hinanden. De bleve fnart enige, og lidt efter vendte de tilbage til Tinget og gjorde vitterligt for alt folket, at nu var Freden sluttet, saa baade Inge og Magnus skulde beholde, hvad enhver af dem havde arvet fra sine &ædre, men selv godtgjøre fit Folk al den Stade, det havde lidt ved Hærgning og Mandslæt. Til Fredens Styrkelse skulde Kong Magnus desuden ægte Kong Inges Datter Margrete, som deraf fik det dejlige Tilnavn Fredkulla (Fredsmøen), fordi hun skulde være Borgen for Fred imellem Rigerne. Men to Aar senere (d. 24 Avg. 1103) faldt Kong Magnus paa et Tog til Irland, og faa Uger forinden var Erik Ejegod dod paa en Jorsalafart. Niels Svendsen, hans Broder, blev hans Eftermand og ægtede omtrent 1105 Kong Magnus's Enke Wiargrete, der atter nu fortjente sig fit Fredkullanavn, og det ikke alene ved kjærlig Hengivelse, men ved kraftig Daad. Hendes Husbonde var slov og dvaft ligesom gamle Kong Gorm før ham, men hun var en ny Tyre Danebod. Som Tyre fordum vilde hun værne om Rigets Fred og Uafhængighed, og derfor udbedrede hun Danevirke, af hvilket en Del endnu efter hende kaldes Margretevolden. Derfor stod hun altid i det venligste Forhold til Knud Lavard, Sonderjyllands aarvaagne Hertug,<noinclude><references/></noinclude> tcloe0egcj4mub9xpoj101e4xnw060a 104 103077 352651 348674 2026-03-29T18:57:38Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352651 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||34||}}</noinclude>havde fremkaldt dem. Ham selv blev det paalagt at gjøre en runologist Reise i Fædrelandet, men den blev næppe foretaget i stor udstrækning "; og Bertel Knudsen maatte paa fongelig Befaling foretage en Reise i Skaane, Halland og Bleking. Det var dog især Islæn dingerne, hos hvem Worm ventede Kjendskab til Runerne, og som han derfor fatte fig i stadig forbindelse med, en Forbindelse, der uden Afbrydelse fortsattes med flere i en Menneskealder og først ophørte med Vedkommendes Ded. Der var den islandske Bibeloversætter Thorlak Stulefon (ded som Biskop i Holum). Han traadte allerede 1622 i Brevvegling med Worm og meddeelte ham de første Undersøgelser om den islandske Digtekunft; men om Runerne havde han Intet. Der var den bundlærde Arngrim Jonson, den gamle islandske Litteraturs Reftaurator ", som afflog Holum Bispestol for at vedblive at være Præst. Han samlede og udgav allehaande Efterretninger om Island og havde i mange Aar paa kongelig Befaling indsamlet gamle islandske Haandftrifter. Paa Kantsler Christian Friis's Opfordring traadte han 1626 i en levende Brevvegling med Worm, der fortsattes til Arngrims Ded 1648. Han staffede Worm Haandskrifter, iblandt andre en Snorres Edda (Codex Wormianus), fom ingen af Islændingerne i Kjøben havn kunde tyde; og han skaffede ham saa mange Oplysninger om Oldsproget, saa Worm selv figer, at ved Arngrims Ded havde han nær tabt Lysten til Studiet. Men naar Talen kom paa Runerne, maatte gamle Arngrim vedgaae, at i det Stykke var han blindere end en Muldvarp", og om dem kunde han kun tale som den blinde om Farverne." Hvad han kunde faae af fine Landsmænd, var „kun Skygge og Taage", thi de fleste maatte aabent vedgaae fin Uvidenhed, og de, som vidste noget, vilde ikke ud med det, da de ikke vilde skyldes for Trolddom. Der var den lærde Præft Magnus Olafson, som fiden udarbeidede en islandsk Ordbog (spec. lexici runici.) og vandt saa store Fortjenester af Eddalitteraturen; men, da der først blev kaldt paa ham, maatte han svare: "Jeg er ufyndig i hin gamle Litteratur, med hvis Studium de fleste havde hørt op, inden jeg blev født"; og selv havde han flet ingen Anelse om Betydningen af det, der senere fulde optage hans Interesse og slabe hans Berømmelse. Det er kun noget gammel Snak," sagde han, og det var aldrig værd, at man spildte fin Tid paa det; men man maa jo lyde fin Øvrighed, naar den finder Lyft i fligt." Sven Jonson havde en mere selvift Bevæggrund: „Det<noinclude><references/></noinclude> idbf6to63ho6w425pxq7bnehwkcq805 104 103082 352652 348678 2026-03-29T18:57:39Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352652 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||39||}}</noinclude>fomne til at ftille i Vildfarelsen. Hvis Tyge Brahe ikke, trods fine "store Vildfarelser", havde gjort og givet fine mange ypperlige Jagttagelser, havde Kepler næppe funnet udlede Loven for Himmellegemernes Bevægelse, eller Newton opfatte Lovens Grund. Endnu en Forfattervirksomhed havde Worm, som vi tidligere have antydet, men om hvilken vi endnu maa tilføie et Par Ord. Han var, som det vil fremgaae af det Foregaaende, en uhyre flittig Brevfkriver, og stod derfor i en levende Brevvegling med næsten hele den lærde Verden i Evropa samt med mange af dets Stormænd og Statsmænd. Fra sin Udenlandsreise kjendte han en Mængde af dem personlig; mange af dem henvendte sig uden videre til ham for at søge Raad og Veiledning hos den navnkundige Lærde, hvis Tjenstvillighed var netop lige faa ftor som hans Kundskab mangesidig, nær havde vi sagt alfidig; andre opsøgte han selv for hos dem at finde, hvad han altid selv var villig til at yde. Saaledes opstod den største og mærkeligste Brevvegling, nogen dansk Mand hidtil har ført. Den dreiede fig fornemmelig om lægevidenskabelige (især anatomiffe), naturvidenskabelige (især zoologiste og botaniske), historiske og antikvariske Wmner. Hvad der var reddet af denne uhyre Brevvegling (Breve fra og til Worm), besørgede den lærde Gram trykt (1728) paa Fred. Rostgaards Bekostning; men inden 2det Bind endnu var fuldt færdigt fra Trykken, blev næsten hele Oplaget tilintetgjort i Kjøbenhavns store Ildebrand. Det danfle Selskab" gjenoptvg dog Rostgaards Plan, og paa dets Bekoftning blev 1751 hele den koftelige Brevsamling atter trykt. At den er et uvurderligt Statkammer for enhver, som vil lære Tiden og dens Mænd at kjende, behove vi næppe at tilføie. Lægen Worm vilde, som tidligere fortalt, ikke forlade Hovedstaden, naar den hærgedes af Pesten. Derfor blev han tilsidst selv dens Offer. 1654 flygtede baade Professorer og Studenter, og alt hvad ellers flygte funde, atter bort fra Kjøbenhavn, Universitetet til Roskilde; men Worm blev, fljønt Besten rasede saaledes, at den i faa Maaneder bortrev 8,551 Mennester, eller vel over Femteparten af Kjøbenhavns daværende Be folkning. Ogsaa Worm bortreves d. 10. Septb., men hans Død var hæderlig, thi han faldt som Skildvagten paa sin Post. I hans Dødsstund faaes en flar, ftinnende Stjerne over hans Huus, hvorpaa den flød sig ned mod Østen og pludselig sluktes". Han døde som Universitetets Rektor, altsaa ogsaa udvortes som Videnskabens Fyrste<noinclude><references/></noinclude> lytogvutm0qqx1mz3c0w4xnhkmbwe9o 104 103123 352429 350405 2026-03-29T18:46:28Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352429 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||80||}}</noinclude>"Tal blot, o tal!" Menneske kan udrette! ,,Saa tag dit Horn Andre, at jeg er her. mig være alene." 80 sagde han, forlang hvad I vil, alt hvad et I skal blive adlydt." og blæs saa højt Du kan, til Tegn for de Naar Du har gjort det, saa rid din Vej og lad ,,Jeg skal forlade Eder?" udbred han. ,,Du lovede at ville lyde mig i Alt," yttrede hun benligt. „Ikke. sandt, det sagde Du jo." "Det sagde jeg," gjentog han, blæfte og steg til heft; men Prind sessens Ord kaldte ham igjen tilbage. ,,Du skal ride bort," sagde hun med Øjne, der straalede gjennem Taarer, langt bort, det vil Du love mig." „Idet hun talede, rakte hun ham sin Haand, drog den dernæst tilbage igjen, som om hun betænkte fig, trak Handsten af og rakte ham den atter. Han beiede sig ned over denne lille og hvide Haand, kyssede den og red saa ind i Skoven uden at sige noget. ,,Du har lovet det," sagde hun halvhøjt efter ham. Jeg stoler fast paa dig. Du maa aldrig mere komme tilbage." Han svarede ikke, vendte sig heller ikke om, men blev ved at ride. Hun stod og saae efter ham, bøjede sig fremad, for endnu engang at opfange et Glimt af den forsvindende Rytter. Da han var borte, stjulte hun Ansigtet i sine hænder og braft i en heftig Graad. Lidt efter kom Jagtselskabet til og udbrød i Lovtaler over Prindsessen. Om Aftenen var der atter Fest hos Enkedronningen. Da spadserede den unge Konge og Prindsesse Elisabeth ude i haven. "Hvad er det, jeg hører om Tig, Sefter min," sagde Kongen. ,,Du rider om i Skovene og søger Enrum, hvem møder Du der, hvem er det, Du taler med? det veed jeg ikke, men de mumle noget derom, jeg veed blot, at Du glemmer den Agt, Du skylder mig, din Broder, Kongen!" ,,Du har Ret, den tænkte jeg slet ikke paa," sparede Elisabet, jeg huskede blot, hvad jeg skyldte mig selv. Ja vist, lille Broder, drog jeg forleden alene omkring i de store Skove, som Du figer, igaar ogsaa, idag ligesaa; jeg talte med en Mand, som jeg ikke kjender, og som jeg aldrig vil lære at kjende. Hvad han har sagt, vil jeg heller ikke kunne forgjætte, det føler jeg vist, og der vil heller aldrig være Nogen, som<noinclude><references/></noinclude> 6p91dfkv4i19elgatxuqiopvcxr2lvt 104 103170 352650 343703 2026-03-29T18:57:35Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352650 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||127||}}</noinclude>De, der allerede i deres tiende Aar Havde gjort mere, end ti Aartier ellers formaar! De, hvis Labansdage selv Nutidens Labaner falder En Old, der ikke har Mage, Geniernes gyldne Alder! De, hvis Manddom har manet Underværker frem Som Fortiden aldrig har anet - Hvem ventede Sligt af Dem! De, der naar Alt befees, alene har udrettet mere End hele den sidste Snes Sekler har kunnet præstere - De, hvis magifte Snille har givet Store og Smaa Dampens eventyrlige Syvmilestøvler paa - De, der har lært os at tvinge det flygtige Lys til at tegne Portrætter af fjendte Folk og Prospekter af fremmede Egne. Lært os herhjemme at snakke Elektrisk med Antipoderne, Lært os Spektralanalyse af Stoffet paa Himmelfloderne - De, der har skabt Fabrikerne, ftabt Kapitaler i Masser Og bygget Byernes gamle Ronner om til Balladser De bliver Kommunalist, paa Deres gamle Dage Og bringer os nok tilsidst Vandalernes Tid tilbage!<noinclude><references/></noinclude> mz30j5yjra5tvyj5wfzd49t3ttggb8o 104 103188 352385 350430 2026-03-29T18:41:14Z MGA73bot 792 Retter uben-varianter 352385 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Juli. 7de Kapitel. Allerede den 1ste Juli flyttede en Logerende ind til Madammen eller rettere til Brumberg, og han aflestes ottende Dagen efter af en anden, og saadan gik det hele denne Maaned. En Nat i Slutningen af Juli blev Madammen vættet af en frygtelig Dundren paa Entreedøren, hun stod op, tastede nogle Klæder om fig og git ud og lukkede op, det var hendes Logerende, men hvorledes saae han ud! Ansigtet var blegt og fortruffet, Haaret hang i Tjavser ned over Panden, uden Hat stod han og lænede sig mod Væggen; med et eneste Blik faae Madammen, hvad der fejlede ham: han var beruset. Afffyen- tæmpede et Øjeblik med Medlidenheden i hendes Hjerte, men den Sidste sejrede. Der gives Øjeblikke i det menneskelige Liv, hvor det forekommer En, som havde man tidligere oplevet det, man nu oplever, saaledes forekom det i det Mindste Madammen, da bun ledede den drukne Mand ind i Entreen. Ankommen her fled han sig les fra hende og styrtede ind i hendes Sove fammer, hvortil Døren stod aaben; med den største Rædsel fotograferet paa fit Ansigt fulgte hun hans Bevægelser og ilede efter ham. Med udslagne Haar og grædende Taarer bad hun ham staane hendes Rygte, men Uslingen erklærede ikke at fjende Noget til det Rygte og slyngede sin raa Arm om Madammens Midie. Med Indignation stødte hun ham fra sig, og Sturken tumlede tre Stridt tilbage og styrtede derpaa med Centnervægt over mod Badsterbordet; det gav efter for Trykket, og medens Bandkanden udgød. fit Indhold over hans syndefulde Hoved, segnede han til Jorden. Situationen ikke været jaa alvorlig, vilde det have været fomist at se den Forandring, der foregit med dette Menneste, det Naa og Dyriste var som strømmet bort, bleg og ulyffelig sad han paa Badsterbordets Ruiner og græd som et Barn, men Bandtanden havde frelst Madam Christiansens Dyd. Havde<noinclude><references/></noinclude> 8nhhju1oo7n1bmj8qlodwe5uy0zmik2 104 103304 352357 351968 2026-03-29T18:36:42Z MGA73bot 792 Retter foraarfage-varianter 352357 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||127||}}</noinclude>Butiker og en Frisørstue. Tilstrømningen til den er faa ftor, at Run derne faa Tegn med Numer paa, ligesom Rekrutterne ved en Session, og faa derpaa efter Tur deres Hoveder tumlede med af de dovnladne Mulatter. To ynkelige Skikkelser, med blottede Hoveder og de magre Legemer hyllede i smudsige Udtæpper og pjaltede Beffelstind, staa og kigge ind ad en Boghandlers Vinduer. Det er en Pawnee-Indianer med fin Squaw. I Vinduerne er der opstillet en Række Fotografier af berømte indianfle Hovdinger og Krigere med den i lige hej Grad frygtede og om talte Red Cloud (Rode-Sky) som Centrum. Manden peger med Fingeren ind paa den store Høvding og figer nogle Ord til sin Kvinde. Fortæller han hende om den store Krigers Bedrifter, om hans med de Hvide affluttede Traktater, der have foraarsaget, at deres Jagtdistrikter ere blevne oversvømmede af de blege Anfigter", og at Boflernes og Antilopernes Starer ere blevne drevne længere hen mod Stenbjergene eller mod Syd paa den anden Side af deres gamle Vadested ved Plum Creek ned i Kansas? Minder han hende om Kampene mod de vilde og blodtørstige Appacher, om hvor mange Stalper han selv har taget, da han var en stor og mægtig Kriger, medens han nu som en Tigger gaar omkring paa den samme Højslette, hvor før Flammerne fra hans Stammes Vagtblus luede højt i Vejret og Krigernes &jerbuffe svajede i Vinden, naar de dandsede Skalpdandsen? Tæt herved paa den anden Side af Floden har han sandsynligvis for ikke mange Aar til. bage været med til at udspionere Mormonernes Lejr, for senere at kunne følge Karavanens møjsommelige Rejse over de uhyre Prairier. For drevne fra det ene Sted til det andet søgte de sidste Dages Hellige nemlig i lang tid til ikke langt fra det Sted, hvor nu Council Bluffs ligger paa Missouris eftlige Bred; derfra sendte Brigham Young paalidelige folk ud paa Opdagelsesrejser, og da den store Dal ved Saltsøen i det daværende Ny-Mejiko endelig var bleven funden, brød Mormonerne op fra Missouri-Flodens Bredder for at drage til Stedet, hvor deres Bion fulde opstaa, medens talrige lange Tog af Orekarrer aarlig have fulgt det samme Spor, mærket af de hensmuldrende Ben af dede Kreaturer eller af smaa vejrslagne Trækors over de Prairiegrave, som Udmattelse og Ned eller Indianernes Pile have fyldt. Nu behøver man fun et ligesaa stort Antal Dage, som det dengang tog Uger, for at naa fra Omaha til Saltfeftaden, og Indianerne, der før overfaldt Arbejderkolonnerne eller opbrød de nylig nedlagte Stinner for at gjøre<noinclude><references/></noinclude> fq0e050o41682bitdxdlaebgnnbanin 104 103317 352796 350500 2026-03-30T09:35:12Z MGA73 457 352796 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Billedgalleri af bekjendte Mænd. Selvfølgelig er det ikke vor Mening middagen, kan man se ham, ifert en med nærværende Biografier at give ud flot Sue med Sfindfant, en fort Jaffe, tommende Skildringer af disse Mænds Liv og Levnet, dertil er Blad sen os for tnap tilmaalt; vi ville kun holde os til en eller anden bestemt Side, der farak teriserer Bed fommendes Op træden og da navnlig til den lyftige Side af hans Tilvæ relse. Vi fore træffe faaledes ftrax-fremfor at betragte Hr. Januar ved den ene af fine daglige Bestjæfti Januar. gelser, den nemlig at søge at faa Ballance mellem Indtægter og Udgifter, et Sisyphusarbeide, som den Masse Regninger, han daglig modtager, synes at umuliggiere at vende os til hans anden, ulige behageligere og ulige let tere Tidsanvendelse. Naar Januar for den Dag har opgivet at faa Rengsfabet til at stemme, i Reglen Kl. 1 om For som han ogsaa havde Lyst til at fante med Stind, med Benklæderne puttede ned i et Bar lang skaftede Støv fer og med Støiterne over Skulderen, vandre adKjøb magergade ud tilSortedams søen. Her, paa Skøiteløberba nen, farende henover Isen med Armene overfors og Ansigtet i de mest flegmati ste Folder, ind tagende de dri stigste Stillinger, snart med Benene bagud, snart med Benene forud, beundret af en Rætte Tilskuere paa Stien, her er Januar i fit Element, hvad enten han med en ovet Balkavalers Sikkerhed opfører en Lanciers eller han med en Stoite løberfonges Elegance kjører Arenaens Dronning foran sig i en skinnende Kane. Saaledes skal man se Januar.<noinclude><references/></noinclude> fwsi510hzgrypk4xtjdwopzsnuy0lst 104 103318 352787 351983 2026-03-30T08:39:07Z MGA73 457 352787 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||6||}}</noinclude>Hr. Februar er en livlig, ung Herre tørklæde, der dufter stærkt af Plan-Plan, (28 à 29), der af ældre fatte Damer og er af det fineste Kammerdug med store, Herrer beskyldes for at føre et forfær- rede Pletter og minder herved stærkt deligt uregelmæssigt Liv, hvilket imid om en Stolebrengs Tørklæde, naar han lertid er en aldeles falst Paastand, da har Næseblod; paa hans Kjole funkler efter vor Mening Intet fan talbes regelmæssigere end at tilbringe hver Aften paa sam me Maade og det gjør Febru ar; enten det falbes thé dansant eller Bal, enten det kaldes Middagsselskab og Hartmann saa tommer og spiller eller det kaldes Aftensel Februar. en Overflod af Ordener og Baand. Hans Levemaade er mere regelmæs sig end sund, idet han først spiser ved Midnatstide, men til Gjengjæld bestaar Maal tidet altid af det Samme, to Posteier, Sil desalat, Hum merfalat, staa ret Smørre brød med Tun ge og Oft, 38 og Krandseta ge; af Drifte varer findes Rødvin og Sherry, dog stab, hvori Damer og Herrer vegelvis dandse efter Andres Spil eller spil le til Andres Dands, det er ligegyldigt, Februar dandser hver Aften, Februar fører et regelmæssigt Liv. Af Ydre er han meget elegant, i Reglen trollet, gaar i fine sorte Klæder og hvidt Slips, bruger en stor Masse hvide Komplimenter, han er ogsaa en god Handsker og Vidskelæder; hans Lomme- Veirprofet. anser han det for det Fineste at lade Vinen staa og driffe Masser af Vand. Hans Konversationstalent er meget udviflet, navnlig i Retning af at fige<noinclude><references/></noinclude> mm200af9g0q4xdj1ipwtxj66u48ia5s 104 103319 352786 351268 2026-03-30T08:38:40Z MGA73 457 352786 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||7||}}</noinclude>Hr. Marts ligner ikke Hr. Februar i fers Soireer; naar han slet itte kan nogen væsentlig Henseende, stjondt han faa fig anbragt paa anden Maade, ligesom denne er Selskabsmand; hvis noies han med at være Tilhører, men man, efter hvad vi have sagt om Februar, da morer han sig ikke. var berettiget til at betragte ham som den Berømmelse, han en Slags Sel skabsakrobat, maatte man som Parallel give Marts Prædi fat af musikalst Klown. Sagen er, Marts er gaaet op i Mu fit og uredt Haar. Han de buterede som Korist i Musikforeningen, blev derpaa Medlem af Cecilieforeningen og en hel Del Mandsfangforeninger og nu deltager han i saagodt som alle Kon certer i faa godtsom alle Marts. Egenskaber, som Korist ved store offent lige Koncerter og som Solosanger ved smaa private dito, som Attompagnateur ved store Dilettanters Aftenunderhold ninger og Bladvender ved store Virtuo Begrundet paa herved har opnaaet, er han en søgt Selskabslove, ikke for fin Stemmes Skyld, Gud nei! men han er saa rar og ligefrem og slet ikke hverken for nem eller fost bar af fig. Naar det efter Bord et hedder: „De giver os nok en lille Sang, Hr. Marts!", han strax vil er lig: Selskabet danner en overs ordentlig opmærksom Til hørerkreds og Hr. Marts sæt ter sig ved Kla veret og afleverer ærligt og redeligt det Smør, han har berøvet Familien ved Bordet og det er ikke saa libt, for han holder meget af at leve godt.<noinclude><references/></noinclude> b6f5040cixlzbzluhvycgldxefy4tku 104 103320 352785 350465 2026-03-30T08:38:19Z MGA73 457 352785 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||8||}}</noinclude>Hr. April er en uægte Son af Prinds Carneval og har arvet Faderens usta dige, lunefulde Sind og Lyst til at vende op og ned paa Alt. Allerede fra sin tidligste Barndom var April den Ferfte til at narre Folf, bans Be gavelse viste sig navnlig i den Slags vittige Paafund, som at hælde Vand paa Faderens Brændevins flaffe, gjemme Moderens Briller eller lignende aandrige Indfald. Disse mærke lige Tilboielig= heder holdt fig under forskjel fige verlende Former ogsaa i hans Ynglin gealder, navnlig holdt han meget af at im give de mærkværdigste Karakterer, saa som melankolfte Pierrot'er og flegma tiske Narre, eller presentere sig i de ufordelagtigste Dragter, saasom tykma vede Don Juan'er og stjævbenede Masa April. niello'er. Men hans ustadige Karakter fandt dog ifte Hvile i nogen af disse Tilværelsens Former, han blev ældre, han faa ned paa Ungdommens Forlystelser, men funde dog itte ganfte give Affald paa dem, da fik han pludselig en Dag den sam me Lyft som Carl V. fit, da han ønskede at se sin egen Be og gravelse, han kjøbte fig en Munkekappe. provisere Flyttedage med Hensyn til | San lever nu som Munt og prædiker Mo- Stildter, Rendestensbrædter, o. f. v. Stjøndt det slet ikke laa for ham, efter abede han dog stadig Faderen ved at flæde fig ud og foretrat da altid at ral for den forlystelsessyge Ungdom og saa stor er hans Virkning som Moralprædi fant, at Ungdommen ræd flyer for fin Dommer, hvergang den ser ham nærme sig.<noinclude><references/></noinclude> 9i4newes10d7ybfs79payo26ohxctob 104 103321 352784 348819 2026-03-30T08:37:59Z MGA73 457 352784 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||9||}}</noinclude>ham, plukker blye Violer og er et Bytte for den mest koncentrerede Weltschmerz. Medens hans Formiddag saa ledes gaar med at give Touristen i Mai er meget ung, meget lovende og meget bedaarende, alle Mennesker fjen de Mai og alle holde de af Mai, af den livsalige, ffjenne, (paa Tydsk: wunderschönen) Mai, af den lyriske, idylliske Nordsjælland, tilbringer han i Reglen Mai, ja for Mai er Digter Aftenen i Selskab, hvor han, og, som oven for fagt, en me get ung, meget lovende og me get bedaarende Digter. Stjondt han boer i Kjoben havn,gaar hans Passion dog nærmest i Retningen af at søge bort fra Stadens Larm og Tummel ud i den foraarsfriske, grønne Bøgeskov; i Slovens dunkle Gjemme opsø ger han sig da en liden Hei, Mai. ved Foden af hvilken der helst maa lobe en liden Bæk i Mangel af en saadan kan dog ogsaa bruges en Stente, - her lægger han sig paa det friffe Gronsvær, stirrer op i de stolte Bogefroner, der nifte saa fortroligt ned til ham, lytter til Trætoppenes Hvidsten, der fremmane faa mangt et Eventyr for medens de prosaiste Herrer spille Kort, drikke Bunsch eller hengive fig til lignende ut æsthetiske Nydelser, samler Husets Damer i en Kreds og til Atkompag nement af Striffepinde nes Raslen og Broderipapi retsLarmen la fer sit nyeste Digt heit. Hvert Aar ndgiver han un der forskjellige botaniste Be= nævnelser, som Forglemmigeier, Kjærminder, o. s. v. en lille, smukt udstyret Samling Digte, som af Damerne er flæres for søde, hvilken Dom den fri tiffe Presse dog næsten aldrig godkjen= der, men denne Modgang bestyrker fun Mai i Troen paa fit Digtergeni.<noinclude><references/></noinclude> 0mm3ji8tgdyed77ul0h1zohojextxyf 104 103322 352788 351973 2026-03-30T08:39:34Z MGA73 457 352788 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||13||}}</noinclude>og Juni var tidligere et ivrigt Medlem af Roforeningen, men har nu efter Op rettelsen af Selskabet til Lystseiladsens Fremme kastet sin Kjærlighed paa Seilbaade (NB. naar de ere indtegnede i Klubben) foragter i høi Grad Robaade. Enhver fjender Juni af Ud seende. Iført ent vid blaa Bjækkert med saa store Horn tnapper ſom muligt, aldeles pletfri, hvide Benklæder og med en blank Matroshat med lange Baand ender ned ad Nakken-hvil ten Dragt for øvrigt har det Fortrin, at tunne bruges 10 gaar under Seil, medens Herren tilligemed de indbudte Venner indtager en splendid Frokost i den comfortabelt indrettede Kayyt. Hele Dagen tilbringes nu med at manovrere i Øresund, hvilket fører til det smutte Resul tat, at Selffa bet maa lands sættes etsteds paa Kysten, for at funne være i Kjøbenhavn om At Aftenen. bedømme Juni efter hans Omgang er u muligt, da den om Hverdagen bestaar af Mil lionærer, me dens han om Søndagen er Ben med alle Fisterne langs som Karne valsdragt om Juni. Kysten, skjendt Juni og de itte have let ved at forstaa hin Vinteren, krydser han hver Søndag | anden, da han forat vise sin store Se- Formiddag ud til Kalkbrænderiet, lægger bi ude paa Broen, piber ved en elegant lille Solvpibe Jollen iland og bliver sat ud til fit sirlige Lyftfartoi, som stray dygtighed anvender en Mængde tekniske Udtryk, som de ikke kjende, og Fisterne tale en for Juni temmelig gaadefuld Jargon.<noinclude><references/></noinclude> mkgte1qgphzq3050clzuehey22moyeb 352789 352788 2026-03-30T08:39:45Z MGA73 457 352789 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||10||}}</noinclude>og Juni var tidligere et ivrigt Medlem af Roforeningen, men har nu efter Op rettelsen af Selskabet til Lystseiladsens Fremme kastet sin Kjærlighed paa Seilbaade (NB. naar de ere indtegnede i Klubben) foragter i høi Grad Robaade. Enhver fjender Juni af Ud seende. Iført ent vid blaa Bjækkert med saa store Horn tnapper ſom muligt, aldeles pletfri, hvide Benklæder og med en blank Matroshat med lange Baand ender ned ad Nakken-hvil ten Dragt for øvrigt har det Fortrin, at tunne bruges 10 gaar under Seil, medens Herren tilligemed de indbudte Venner indtager en splendid Frokost i den comfortabelt indrettede Kayyt. Hele Dagen tilbringes nu med at manovrere i Øresund, hvilket fører til det smutte Resul tat, at Selffa bet maa lands sættes etsteds paa Kysten, for at funne være i Kjøbenhavn om At Aftenen. bedømme Juni efter hans Omgang er u muligt, da den om Hverdagen bestaar af Mil lionærer, me dens han om Søndagen er Ben med alle Fisterne langs som Karne valsdragt om Juni. Kysten, skjendt Juni og de itte have let ved at forstaa hin Vinteren, krydser han hver Søndag | anden, da han forat vise sin store Se- Formiddag ud til Kalkbrænderiet, lægger bi ude paa Broen, piber ved en elegant lille Solvpibe Jollen iland og bliver sat ud til fit sirlige Lyftfartoi, som stray dygtighed anvender en Mængde tekniske Udtryk, som de ikke kjende, og Fisterne tale en for Juni temmelig gaadefuld Jargon.<noinclude><references/></noinclude> c6lcdi5fau0cw5rpfj8kts2f0z0a5bt 104 103323 352790 351974 2026-03-30T08:40:00Z MGA73 457 352790 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||11||}}</noinclude>Juli er en Broder til Juni og hans Forstjellen bestaar, indlyser allerede af Lidenskab gaar i samme Retning, han hans Dragt: lakerede Ridestøvler med er nemlig ogsaa Sportsman, dog har saa store Sporer som muligt, en flot, han, for ikke at kopiere den Førstefødte, kort Ridefraffe og lyfegraa Benklæder, valgt en anden Gren af Sport. Hvori saa snævre som muligt til Karnes Ree valer møder han i Jodeykostume -; om Vinteren opholder han sig mest i Ridehuset, om Sommeren færdes han derimod paa Strandveien. Er der Be ridere i Byen, giver han Møde i Circus hver Aften og beundrer Stoles heftene; de andre Præstationer eller Gjøglet, som han kalder det værdiger han ikke fin Opmærksomhed. Men hans egentlige Glandstid er dog Væddeløbstiden; ved alle Lob giver han Mode, naturligvis paa Sadlepladsen, og med en Kjenders Mine følger han, ridende en dog ikke altfor vælig Ganger, de for stjellige Leb; han fjender alle Hestene, Juli. for ikke at tale om Jodeyerne, forhører sig meget ombyggeligt til deres Befin dende, parerer tilhoire og tilvenstre og holder efter hvert Løb for beundrende Kredse af uindviede Tilhørere smaa Fores drag, spættede med heist eiendommelige udtryk, hentede dels fra det engelske Væddeløbersprog, dels fra den kjøben havnste Brangerdialekt. Hans Omgang indskrænker sig væsentligst til Adelige, Beridere og Heste, i hvilke Kredse han har erhvervet sig et stort Ry ved engang at deltage i et Gentlemansridt uden at falde af.<noinclude><references/></noinclude> ptey1vpoabkwpsug1qf17x4fj3io51u 104 103324 352791 350472 2026-03-30T08:40:34Z MGA73 457 352791 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||12||}}</noinclude>August opholder sig i Taarbæk; det er nu hans Sværmeri, naar han er færdig med fine Forretninger i Kjo benhavn, at tage ud i Guds frie Natur og høre paa Musikten paa Klampen borg. August har leiet fig en Sommerleilig hed ved Stran den, hvor Luf ten er faa fund og frist, naar Vinden ikke bæ rer paa fra en af de omlig gende Svine ftier. Leilighe den er ikke stor, men man tager det ikke saa noie paakandet,man bar jo Haven; det forstaar fig, Haven er jo heller ikke videre stor, men saa har man jo Dyrehaven. 12 Stoene bare ere ganske nye og tilstrækfelig elegante; saa tidligt som muligt gaar han i Vandet, da han er af den besynderlige Mening, at naar Vandet er mere end 12 Grader, er det lunkent, August. styrter derfra ned paa Jern banestationen, han anser det nemlig for ple= beist at komme før der er ringet anden Gang, og tager til Byen. Kl. 5 tager han ud igjen, fluger Middagsma den i en forret ningsmæssig Fart og møder paa Klampen borg Badean ftalt til Kon certen, hvor han foruden at g afgive Prøver paa fin Færdig hed i forskjel Hver Morgen Følelse af, at det egentlig er ham, der er Eier af hele Anstalten, i hvilken Anledning han føler sig saa dansk i Sind. ser man August, nydende sin Morgen | lige levende Sprog har den behagelige pibe, drive rundt om Blainen iMorgensko, ja for i Taarbæk er der saa ugenert, at man godt fan gaa i Morgensfo i fin egen Have, det vil sige, naar Augusts værfte Plage er Rødgrød.<noinclude><references/></noinclude> euf7rb026sltogum0se7xospm7wfm86 104 103325 352792 348823 2026-03-30T08:40:59Z MGA73 457 352792 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||13||}}</noinclude>September var engang i sin Blom stringsperiode en flot og elegant ung Mand, men det er gaaet tilbage for ham, Flotheden er forsvunden og Ele gancen er forloren, alle hans Anstrængelser for at bevare et Skin af sin tidligere Velstand ere spildte. Da han ifte har Raad til at anskaffe sig en Vinterdragt, er han nødt til endnu at prise Sommer, men hans forkrøllede, September. gjennemsvedte Sommerhat, hans engang fit Sommerstadium, proppet fuld af faa funklende graa Dragt, som Sommer Papirstumper, Klude, o. s. v. Forgjæves folens Straaler har faaet til at spille søger September at beherske sine rystærkt i det Gule, hans oprindelig hvide, stende Knæer og klapprende Tander, men nu affegraa Parasol, som han med forgjæves svøber han sig ind i sin en vis Tankeloshed nu bruger som Pa- gamle Vinterfraffe og søger at bilde sig raply, Alt vidner om, at han er stærkt ind, det endnu er Sommer, forgiæves paa Retour. Og hans Leilighed er ikke trodser han Thermometret og gaar paa bedre end hans Klædedragt; stjondt der Tivoli, Resultatet af hans Trode er fun nok kunde være Grund til at fyre i en forfærdelig Forkjølelse; September Kattelovnen, er denne dog enduu paa er Eggeellets og Hyldetheens Mand.<noinclude><references/></noinclude> 5iwfrd936xuaivfijmnhukstz5kmlvj 104 103326 352793 351397 2026-03-30T08:41:16Z MGA73 457 352793 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||14||}}</noinclude>Vinterens Fornoielser have taget værlig fomist Maffe paa alle Carne deres Begyndelse, Kjobenhavnerne be- valer, er han en meget søgt Dilettant gynde at give Møde i Theatrene, hvor skuespiller og deltager som saadan i alle tidligere de Reifende udgjorde Majori- mulige Privatkomedier i alle mulige teten, Selskabernes Roffe er aabnet, Diemed. Og det er ikke alene Oktober ja selv et en felt Bal, som skal holdes, inden Tæppet fommer paa, er ikke noget Usædvanligt, fort: Sæsonen er begyndt og Oftober er i fit E6. Oftober er ingen Koftforagter, han deltager i alle flage Adspre delser, men Theatrene ere og blive dog hans egentlige Lyft, han taler stadig i Citater fra de sidst op= førte Styffer, Oktober. selv, der har Store Tanker om fin egen Begavelse, Publikum nærer de største Forhaabninger om ham, da han engang med Held har parodieret en af Scenens største Kunstnere. Forøvrigt fjen derOktober som alle store Ge nier ikke fin Be gavelses rette Omraade, han har en ulyfte lig Forkjærlig hed forat spille og alvorlige værdige Roller, synger de nyeste Vaudevillesange, fien- | men er i Birkeligheden størst som komiker, der alle Skuespillere og fonverserer albrig fin Dame om Andet end The atrene. Foruden at være en uund hvilket tilstrækkelig fremgaar af hans Fær dighed i at faa alle alvorlige Scener til at sætte Publikum i den lyftigste Stemning<noinclude><references/></noinclude> g0bf3fi8gd92rn9dfno6i3ut7yyvacx 104 103327 352794 351975 2026-03-30T08:41:35Z MGA73 457 352794 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||15||}}</noinclude>November førte i fin Ungdom et meget stormfuldt Liv, men Roen er kommen med Alderen, først mistede han sit Haar og fik en brunrod Paryk i dets Sted, saa mistede han fit Embede og fik en lille Pension derfor og til fidst mistede han fit gode Humeur og anskaffede sig istedet derfor en dygtig Portion Galde, Gua venhed og Mis undelse. Hver Formiddag møder han paa Kloffeflet hos Konditoren og faar fine tre StyfferSmør rebrød (uden Storpe), her leirer han fig nu i en Krog 15 2-3 Timer her med at bringe Opvar teren til Fortvivlelse og udspeide, hvad de andre Gjæster spise og drikke, gaar han sig en lille Tour paa Byens Gader og er hver Dag saa heldig at opdage en Masse Ting, som ifte ere, som de bør væ re. Bestemt Kl. 4 møder han paa Restaura tionen, hvor han spiser fam men med tre an dre Pensioni fter, der ligele des hver for sig have opdaget en Del standalose Tilstande, der aldeles ikke passe for en Ho vedstad. Kl. 7 indfinder han fig i Klubben, og bliver be tjent af selve Konditoren, November. hvor hans Op gave nærmest synes at være men flager og gnaver dog alligevel at genere de Andre ved at forstyrre over alt Muligt, over Smørrebrødet, deres Avislæsning, fritifere deres Kortsom han faar, og Aviserne, som han spil eller vise dem lignende Venligheder. ikke faar, over Træffen, naar Vine Kl. 11 gaar han til Ro og sover den duerne staa aabne, og Varmen, naar de Retfærdiges Søvn, for styrket næste ere luttede. Naar han har tilbragt en Morgen at tage fat, hvor han flap.<noinclude><references/></noinclude> bdg8jv95fu75s0mic6e400wsj9083l9 104 103328 352795 350474 2026-03-30T08:41:59Z MGA73 457 352795 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||16||}}</noinclude>December ligner i ingen Henseende stande, han faar forærende som oftest nogen af fine Forgjængere, December er mod at han til Gjengjæld forærer endnu et Barn, hans Fornoielser ere Giverne nogle lignende Gaver, som de endnu ikke naaet videre end til at ikke bryde sig en Smule om, han bygge Snemand, agere Buk og deltage forvandler Dagligstuen til en Kaserne iforstjellige Bantelege, fom alle mere eller mindre gaa ud paa at tiltvinge ham Kys af modstræbende unge Damer, hans Mave er endnu i den ungdommelige Tilstand, at den kan taale de Masser af Kager, Beber nødder, Frug ter, Kleiner, osv., som der hver evige Dag fra Morgen til Aften med de P December. fortest mulige Mellemrum proppes ned i den, December er et Barn, men et fortjælet Barn. Det er aldeles utroligt, hvilken Masse af Legetei, Luxusartifler og ubrugelige Gjen med Snese marscherende og galopperen de Regimenter, medens Spise stuen indrettes til en Stald for vælige Tra heste med dertil hørende ubevæ gelige Stald fnægte og Sa len omdannes til et Theater for svagbenede Staaltraads skuespillere med. deres uund ganelige For villinger. Men Forældrene taale Alt af December, ja glæde sig over ham og deltage i hans barnlige Lege, men han er ogsaa deres Yndling, thi de leve deres egen Barndom om i December.<noinclude><references/></noinclude> b1pr64uhs0u14996v3re6nvv8jsuf9h 104 103453 352431 348908 2026-03-29T18:46:42Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352431 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||26||}}</noinclude>Freund vedblev at have varmi Følelse for Medailleurs kunsten. Ved hans Hjemkomst var der ingen særlig dygtige Medailleurer i Danmark, og han formaaede derfor Akademiet til at udsætte Prisopgaver for at vække Lyst hos yngre Talenter til at vælge denne Gren af Billedhuggerkunsten. Selv uds dannede han i denne Retning vor fortjente Medailleur, afdøde Christen Christensen, og nuværende Medailleur ved Mønten H. Conradsen. Hans talentfuldeste Lærling i Billedhuggerkunsten var den for faa Aar siden afdøde Kolberg. Men han blev ikke ensidig staaende ved sit eget Fag alene. Baade Bygningskunst og Malerkunst iagttog han med megen Omhu i deres Virkninger, navnlig i Forhold til Billedhuggerkunsten, og de Erfaringer, han indvandt, forblev ikke uden Indflydelse paa hans Omgivelser. Saaledes var det Freund, som gav den første Tanke til, at der ved Opførelsen af Thorvaldsens Museum blev taget saa alvorligt Hensyn til Belysningens rigtige Anvendelse. En anden Kunstart, som Freund vakte til nyt Liv herhjemme, var Decorationsmaleriet, der siden Abildgaards Tid ganske var sygnet hen under en indskrænket og fantasiløs Opfattelse af en saakaldet ren Smag. Han vakte Sandsen for Anvendelsen af malerist valgte Farver i Boligernes indre Udsmykning og viste, ved det Forbillede han selv gav, paa hvor mangfoldig Maade kunstnerisk Sands fan træde i det daglige Livs Tjeneste, og selv gjennem de mest underordnede Ting virke forskjønnende. Han lod sin Bolig ved Frederiksholms Kanal rigt decorere i en pompejansk Stil, tillempet efter Værelsernes Brug, og han virkede derved til, at en Kunstner som Hilfer, hvem Decorationsmaleriet skylder saa meget, kom til at gjøre sine første Forsøg i denne Retning. Han skyede siden ikke nogen Udgift eller Møje, for at bringe Bohavet i sine Værelser i Overensstemmelse med<noinclude><references/></noinclude> qtz0gojeycqbxj75j3jf1fr1pkel8sz 104 103521 352432 350551 2026-03-29T18:46:46Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352432 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||94||}}</noinclude>glædede sig over den Hjertelighed, hvormed den blev given, og tillige ærgrede sig over, at han i Hans Mendels Dine fremdeles ikke var Andet, end Frank Bøhmers, den fattige Skrædders, Son. "Det giver jeg Dig Ret i, Hans," sagde Trine med et spydigt Smiil, vi levere ikke saadanne Varer her i Gyden, og endnu mindre bruge vi dem selv. Man kan ikke mere see paa Dem, Bøhmer, at De er en af Vore og født her i Gyden. See til Christen Rasmussen, hvor tarveligt han gaaer klædt, og han har dog Raab til at klæde sig som en Prinds, om han vilde. Da jeg igaar faae Dem gaae ved Siden af Deres Fader, tænkte jeg, at Deres fine Klæder bestjæmmede ham, og det er en daarlig Triumf." „Naa, naa, Mutter," skyndte Hans sig at sige, vær nu ikke saa bister; Du fornærmer vor gode Gjenboes Son; men det var jo dumt af mig at snakke om Klæderne og rose dem, i Stedet for Manden selv, for han er Roes værd!" „Tak, Mendel, for de venlige Ord!" svarede Frizz, hvis mørke Dine robede den undertrykte Brede i hans Hjerte; „men hvad Dem angaaer, Madam Mendel," vedblev han, idet han vendte sig til hende, „da forundrer det mig, at en saa forstandig Kone, som De er, kan tænke saa enfoldigt. Jeg skulde mene, at jeg vilde beffiæmme min Faber mere, hvis jeg havde maattet gaae ved hans Side i Pjalter, og det var der gode Udsigter til, saa mange Sødskende vi vare og saa knappe Indtægterne. Naar jeg ved Andres Bistand fra først af, det er sandt, men siden ved min egen Udholdenhed, har drevet det dertil, at jeg ikke blot kan gaae klædt som de Mennesker, jeg nu færdes iblandt, men endogsaa lægge Noget til Side, saa fortjener jeg vel ikke Daddel derfor; men jeg veed godt, hvorfra denne Bitterhed hos Elises Moder skriver sig, og det gjør<noinclude><references/></noinclude> 3bvsvhasugfukesosloh6ximq0g3nzk 104 103525 352386 351680 2026-03-29T18:41:30Z MGA73bot 792 Retter uben-varianter 352386 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||98||}}</noinclude>,,Der kan Du selv høre!" udbrød Trine, idet hun vendte sig mod Hans. „Naar hun først er vel herfra, saa skal hun oplæres til at glemme og ringeagte fine Forældre og sin Hjemstavn!" "Det har jeg jo flet ifte fagt," indvendte Frizz, skjøndt uden synderlig Energi. „Nei, Ordene blev sat paa Skruer; det maa vel en Fuldmægtig i Justitsministeriet forstaae; men Meningen var det, det tør jeg gjøre min Saligheds Ed paa. Nei, Hr. Bøhmer, der bliver Intet af! Reis De til Kjøbenhavn og opsøg Dem der en Pyntebukke til Hustru, om De kan finde en!" 3 bet Samme satte Trine Roffen, den uskyldige Syndebuk, haardt hen paa sin Plads i Krogen, gif sin Vei og slog Døren i efter sig. "Naa," sagde Hans, da hun var gaaet, der fik vi hele Remsen!" ,,Men hvad siger De, Mendel?" spurgte Fritz utaalmodigt. "Kommer Tid, fommer Raab! Vi maa lavere og bie, for enige skulde vi jo gjerne være, Mutter og jeg, om det ellers skal blive godt i Fremtiden." "Det bliver det alligevel ikke, Mendel," svarede Fritz be stemt. De har her at byde, Deres Hustru maa lyde." 30 vist!" sagde Mendel og smaaloe. „Nei, saaban en Tyrk er jeg rigtignok itte. En Moder maa da have Lov til at fige et Ord med, naar det gjelder hendes Datters Fremtid; men vent, indtil Du selv bliver gift! Lise har saamænd ogsaa Been i Næsen." „Ja," svarede Friß, det er just det, jeg stoler paa!" og derpaa sagde han kort Farvel og gif; men ved et vidunderligt heldigt Tilfælde traf han Lise ude i Forstuen. Hun saae<noinclude><references/></noinclude> avzfcnvsne69q054waa20uqsegolwbh 104 103533 352430 348885 2026-03-29T18:46:39Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352430 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||106||}}</noinclude>store Forandring, da Magistraten, fordi Byens Befolkning vorede saa stærkt, og der var Mangel paa Boliger, kjøbte Gaarden og lod den rive ned for at lade Gyden forlænge sig til den smukke Gade, den nu er; og saa døbte de den jo Sancte Laurentius's Gade efter det gamle Kloster, her engang skal have staaet; men de Fleste kalde den dog Gyden endnu. See, det var stakkels Trine for meget; det var jo ligesom Vorherre vilde udslette ethvert Spor af Fortiden, idet han jevnede med Jorden det Sted, som havde været Stuepladsen for alle hendes skjønne Luftkasteller. Jeg glemmer aldrig ben Dag, da Muurfolkene kom med deres Brækjern, og vi hørte de første Steen af store Niels's Gaard falde. Trine blev ganske bleg; hun saae ud som Døden i Aabenbaring, og da jeg forstræffet spurgte hende, hvad der feilede hende, saa svarede hun med skjelvende Røst: Det er ligesom jeg hørte dem taste Jord paa min egen kiste!" Saa git hun ind i Bagstuen, og der blev hun, indtil hun et Par Dage efter lagde sig for aldrig at reise sig mere; men hun havde en seig Natur og laae saamænd i næsten et halvt Aar. Jeg tænkte først, at hun kom nok paa Benene igjen. Herre Gud, sagde jeg en Dag til hende, hvad gjør det egentlig fra, eller til, enten den gamle Gaard staaer der, eller iffe? Det forstaaer Du ikke, Martha, svarede hun; Du har været som en Trækfugl og bygget og boet snart hist, snart her; men jeg er født her og har levet her alle mine Dage; hver Plet i Gyden er som en Krog af mit eget Hjerte! Jeg tænkte med stor Bedrøvelse: Døden skal jo have en Aarsag, og en Døb ere vi Alle Gud skyldige! men da jeg saae, at Kræfterne tog af, saa ffrev jeg til Lise, og et Bar Dage efter kom hun, og hendes Mand med. Dog holdt Trine sig stram; hun pyntede sig i Sengen og tog en fiin Kappe paa. Saa tog hun meget venligt imod - -<noinclude><references/></noinclude> hlzol57gd0esl95fx2vzhvu68tpbnyt 104 103598 352433 349011 2026-03-29T18:46:49Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352433 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||57||}}</noinclude>vægede Hovedet tilbage, som om han vilde kige Stjerner, sagde han med en tilsyneladende ligegyldig Mine: „Naa, Diestler, hvad har han saa?". Gamle Dieſtler, der, noiagtigt beseet, paa det allernærmeste tog sig ud som en meget flog og liftig gammel Stær, hvis graafalmede Fjedre Livsstormene havde bragt i en forpjuffet llorden, tog ærbødigt sin storskyggede Hue af, figede liftigt frem over de runde Hornbriller, og sagde med et snu Diefaſt: „Det Høieste, De fan forlange, Mynheer van Geldern." „Det var et stort Ord, min gode Diestler", svarede van Geldern med en naadig Haandbevægelse. Han veed, hvad jeg ønsker; men han veed ogsaa, at Opgaven er svær." „Og Belønningen stor," lagde Diestler til med en indfmigrende Betoning. "Bah!" sagde van Geldern. „Troer han, jeg bryder mig om en titusinde Gylden mere eller mindre, naar blot Opgaven fan løses?" „Den er løst!" svarede gamle Diestler, idet han flog Hælene sammen i et nyt underdanigt Buk. ,,Vil Mynheer see den?" en vis Over= "Hvilken ?" spurgte van Geldern med raskelse, som han stræbte at skjule ved med en ligegyldig Mine at aabne Laaget paa sin store Snustobaksdaase. - »Le prince noire, Frugten af tyve Aars uafbrudte Anstrængelser, en ny Varietet af uffatteerlig Værd, med Blomst saa fort som som Palembang," skyndte Diestler sig at tilføie med en let Bæven over denne dristige Hentydning til Mynheers Yndlingstjener. o conjung s Van Geldern saae paa gamle Diestler med et udtryk, som gjennemløb alle Overgange fra Forbauselse til fuldkommen Vantro. Saa rystede han paa den svære Alongeparyk, knipsede et Snuskern bort fra Kalvekrydsets Folder<noinclude><references/></noinclude> iqqq9vg9ayaizp20r3c5kpfptne2y30 104 103619 352653 351334 2026-03-29T18:57:56Z MGA73bot 792 Finder felv-varianter 352653 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||78||}}</noinclude>ophidsede Ansigt. Jeg lader Bælgen træde af mine Svende; men selv spiller jeg Orgelet i Haarlems gamle Kirke, og Den, der spiller det som jeg, er vel neppe Nar for Nogen uden for HANANSEN Saadanne, der ere saa opblæste, at selv en Bælgetræder ikke kan pine Hovmodsvinden ud af dem." Van Geldern blev pludseligt ligbleg og gjorde en Bevæ gelse for at snappe den lange Stok, han havde lagt fra sig<noinclude><references/></noinclude> nh0h8gza29obica5r0xsd013wt9c06n 104 103622 352434 351837 2026-03-29T18:46:51Z MGA73bot 792 Retter sfy-varianter 352434 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||81||}}</noinclude>- 3 Gubs Navn seer, at 3 har opdaget vor Hemmelighed. jeg staaer her for at bede om Eders Samtykke." da " Det skal 3 faae, saasnart 3 kan belægge det gamle Orgel i Haarlems Kirke med Guld," svarede van Geldern haanligt. Der foer et foragteligt Træk henover Niklas van Dyks Ansigt: 3 synes kun at kjende een Vægt, hvorpaa 3 veier Sjælene mod hverandre" svarede han stolt, og det er den samme, hvormed I veier Eders Dukater. Lad mig da sige Eder, at denne Vægt er god for Guldet, men ikke der, hvor Hjerter banke og Sjæle mødes. 3 er en rig Mand, van Geldern, den rigeste maaskee i Haarlem; men hvad er 3 saa mere? Naar Tiderne ere svundne, naar Eders gyldne Kiste er smuldret til Støv, og de Papirer, hvorpaa 3 har fæstet Eders, nu saa klingende Navn, fortærede af Orme, hvo mindes da, at der engang har været en van Geldern til? 3 har traadt Eders Spor i Sand, og selv om de ere gyldne, ville Tidens Bølger skylle hen over bem og udslette dem for evigt." „Men 3 da?" spurgte van Geldern haanligt. 3 er vel bedre faren bag Orgelet i Haarlem Kirke?" Van Dyk rettede sig i Veiret, hans Kinder glødede, hans Dine sfjøde Lyn, og med et Smiil, saa fuldt af Foragt, at van Geldern blegnede derved, svarede han: „Kjender I Slægten van Dyk? Den blev født, før Gelderland var til, og før Nogen kunde tage Provindsnavnet op som sit eget. 3 mener, at der er Forstjel mellem vor Stand og Stilling? 3 Sandhed, 3 har Ret? Da Eders Bedstefader var en fattig Linnedvæver i Haarlem, vævede han til min Bedstefader det Lærred, hvorpaa Anton van Dyk malede sine Billeder. 3 fjender vel nok denne Mester? Han er Guld værd, og det forstaaer 3 at vurdere. Nu kommer jeg, hans Sønnesøn, og beder om Eders Datter. Jeg har vel ifte disse klingende 6<noinclude><references/></noinclude> 2oq8b9vd6gti6a7wtauauduck6et7a4 104 103891 352797 346663 2026-03-30T11:06:16Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352797 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||217||}}</noinclude>Det usædvanlige Antal Forestillinger for Acteurerne, hvormed Saisonnen sluttede, havde sin Aarsag i, at Directionen da havde bragt Pengevæsnet i en saa elendig Tilstand, at den, hvor meget Personalet end bad og bønfaldt, ikke saae sig istand til at betale mere end halv Gage indtil næste Saisons Begyndelse, og derfor matte søge at give det en Erstatning, som ei alene ikke kostede Theatret betydeligt, men maaskee kunde være den under Bestyrelsen mere og mere forfaldende Comedie til nogen Nytte. Og det blev det. Ved Acteurernes Anstrengelser kom i disse Forestillinger tre Nyheder paa Scenen. „Voldførslerne“, oversat af en Mad. Mehl, gjorde ingen Lykke, men Eenactscomedien „Fruentimmerhaderen“, Lessings første her opførte Stykke, hvortil Jfr. Bøttger, der ikke kunde skrive to Linier taaleligt Dansk, opgav sig som Oversætterinde, behagede, og Marivaux's fine, meget moersomme Eenactslystspil „Mødrenes Skole“. oversat af Reerslev, modtoges med stort Bifald. Alle disse tre Stykker, der af Oversætterne vare skjænkede Acteurerne, tog Directionen, uden at give en Skilling derfor, over i sit Repertoire. Selv havde den ogsaa kun sørget meget slet for det. Af de tre Femactscomedier: Barons „Coquetten“, som gjorde megen Lykke, Destouches's fortræffelige Charakteerskuespil „Den gifte Philosoph“, der, som en just til Tidens Smag svarende rørende Comedie, fandt en glimrende Modtagelse, og La Mottes uden Bifald givne „Den prægtige Frier“, vare de to sidste blevne valgte uden Directionens Forsorg og forærede Theatret af deres Oversættere, — den Førstes var Conferentsraad, Amtmand F. de Løvenørn, den Andens kgl. Kjøkkenmester Becker, — medens Oversættelsen af de to med Kulde optagne Bagateller: „Den<noinclude><references/></noinclude> got3zeka0u3pd33712kczrp3dyja5sk 104 103892 352798 346214 2026-03-30T11:08:50Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352798 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||218||}}</noinclude>Sladdervorne“ og „Den kløgtige Crispin“ var ledige Timers Moerskabsarbeide af Directeuren Valeur. Hele Bestyrelsens egen Virksomhed var gaaet ud paa at fremme Sang og Dands. Endskjøndt Publikum var blevet saa led og kjed af de italienske Intermezzer, at man kaldte dem „Kaasbøls bedste Næring“, fordi Parterret altid var tomt og Viinstuen under Theatret fuld saa længe de stode paa, bevirkede Italienernes formaaende Beskytterinde, at disse igjen blev lagte Skuepladsen til Byrde ved Engagement for et Aar. Til Directionens store Skam turde den imidlertid, efter at de fire Gange havde givet gamle Sager, ikke lade dem gjøre andet end hæve deres Gage indtil de i Januar, i Forening med og under Beskyttelse af Como, skulde forbause Publikum ved et i Forveien stærkt udbasunet nyt Intermezzo: „{{Lb|I disgusti tra marito e moglie}} eller Splid imellem Mand og Kone, som er en Indledning til en Ballet ({{Lb|Brændehuggeren}}).“ Man vilde gjøre noget Overordentligt. Musiken var ny componeret af Scalabrini, og med hans Kone og Gaggiotti sang Hr. og Mad. Como, hvorefter den Sidste dandsede som „Mandsperson“. Udfaldet var heelt maadeligt. Den usædvanlige Combination indbragte første Gang ikke mere end 171 Rdlr. 4. Mk., og efter at dens anden Opførelse havde lokket Kongen i Theatret, hvor han ikke havde været i et Aar og aldrig siden kom til danske Skuespil, gaves den kun to Gange. Dermed vare Intermezzospillerne færdige; dog fik de ei alene deres Gage indtil Paaske, men „formedelst adskillige Prætentioner, hvilke Scalabrini havde formeent sig at kunne gjøre,“ skjænkede Directionen om Sommeren, da Kassen neppe kunde udrede halv Gage til Acteurerne, ham og han Kone 100 Rdlr. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 8ik6lft6pimbcoecrkiokxlfxpxerfo 104 103893 352799 346309 2026-03-30T11:10:05Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352799 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||219||}}</noinclude>De danske Intermezzer, som ogsaa havde medført adskillige for Theatret betydelig Omkostninger og Forstyrrelser, havde taget Ende endnu førend de italienske. Vel skulde man af de mange efter hverandre givne Forestillinger af „Beileren efter Moden eller Den romanske Jomfru, i to Afhandlinger“ troe, at dette Intermezzo havde gjort stor Lykke, men Intet mindre; den første Opførelse gav 175 Rdlr.; den næste kun 81 Rdlr. 2. Mk. Med „Det kræsne Valg“ gik det endnu værre: første Forestilling gav 131 Rdlr.; anden 57 Rdlr. 3 Mk. Dette slette Trækmiddel lod man, efter at have skjænket Bredal 100 Rdlr., fare inden Aarets Udgang; dog kun for at gribe til et ikke bedre, men endnu kostbarere. Man vilde forsøge det med ordenlige Syngespil. Man ændsede ikke det Vovelige i at lade den danske Skueplads, som, med et ganske andet Formaal, ikke besad Midler dertil, men savnede Sangere i den Grad, at Figuranten Soelberg endog i et af Intermezzerne maatte, for Sangens Skyld, spille fire forskjellige Personer, træde i Skranken imod den italienske Opera, der ene og alene var beregnet paa Sang. Fædder hørte de Fornemme ideligen raabe, at den danske Comedie „ikke var værd at see, saasom den baade ganske manglede smukke Originalier udi den franske fine gout, ei heller havde Acteurer, som kunde udføre theatralske Actioner med den Beqvemhed og vitesse, uden hvilke slige Spectakler ere intolerable;“ han kom hos Comos daglig sammen med Italienere, der ikke kunde begribe, at den danske Skueplads turde tænke paa at bestaae eller at have Noget at betyde saa længe den ikke havde Opera; og Bredal forsikkrede ham i de ydmygste Breve, at han meget let skulde være istand til „at indrette danske Syngestykker, der maatte blive<noinclude><references/></noinclude> ir2wnuy9v5c4t0lvngqaisb15nynfra 104 103894 352800 346216 2026-03-30T11:11:09Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352800 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||220||}}</noinclude>Fædrelandet til Ære, Sproget til Ziir og Theatret til Opkomst, hvilke kun Intermezzerne havde skullet tjene at indføre.“ Fædder var Manden, der havde Magten; han vilde bringe den danske Skueplads til Værdighed: der skulde gives Syngestykker. Begyndelsen blev gjort med det af Scalabrini componerede og Wintmølle, Theatrets meget sprogkyndige Souffleur, oversatte italienske „comiske Syngespil i 3 Acter: Den belønnede Kjærlighed eller De troe Elskende“. Man skaffede sig Understøttelse af dem, som pleiede at hjælpe paa Sangvæsnet, og gjorde alt hvad der i Hast kunde gjøres for ved denne største Syngespiloversættelse at skaffe Operaen Indgang. Forgjæves! Publikums Forventning var ikke større, end at den første Forestilling kun indbragte 181 Rdlr., og ved den fjerde og sidste indkom ikke mere end — 47 Rdlr. 3. Mk., den sletteste Indtægt i Saisonnens første syv Maaneder. Men fra at naae et saa stort og fornuftigt Maal lod man sig ikke saa let skræmme! Ottendedagen efter dette Nederlag gaves, med en Indtægt af 204 Rdlr., et af Bredal „nyt forfærdiget Syngespil: Musikalsk Fortale“, hvortil Musiken var componeret af Kleen, som derfor honoreredes med 30 Rdlr. Anden Forestilling gav 115 Rdlr., og saa lidet Bifald, at man for denne Saison lod Syngespillet fare, holdt sig til den foragtede Comedie, og i dens Repertoire først og fremmest greb til den gamle Hjælper i Nøden, „Den Ugudelige“, som ikke svigtede Tilliden. Imidlertid gave disse kostbare Forsøg dog eet Udbytte: der var opstaaet „danske Operister“, og det saa gode, at de af de Fornemme bleve leiede til deres Assembleer for at „opvarte med Vocal-Musique“. Saaledes hørte den berømte Conferentsraad<noinclude><references/></noinclude> jj7a7kxssetqeix350s1gqnj4jg5sz8 104 103895 352801 346545 2026-03-30T11:14:14Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352801 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||221||}}</noinclude>Luxdorph den 9de Februar, i et meget glimrende Selskab hos Cancellie-Secretairen Finkenhagen, „de danske Operister“. Hvor stort Væsen der end ved Fædders Formaaenhed blev gjort af Hr. og Mad. Como, og endskjøndt man saa ivrigt forøgede for at udvide Ballettens Personale, at det endogsaa blev paalagt den ene Souffleur, Lars Knudsen, der sildigere blev bekjendt som Theateroversætter, at han, efter at være færdig i sit Hul, skulde gaae ind paa Scenen og gjøre Figuranttjeneste, — Publikum kunde ikke bringes til, ved stærkt Tilløb eller Bifald, at retfærdiggjøre den paafaldende Forkjærlighed for Dandsen. Af de Dandsende var der kun Marie '''Knudsen''' og Carl '''Barch''', Søn af en Perlestikker, begge i en Alder af omtrent 17 Aar, der stode i nogen betydelig Yndest hos Theaterbesøgerne. Deres ualmindelige Anlæg og den store Flid, hvormed de benyttede Comos Skole, havde gjort, at man særdeles gjerne saae dem dandse sammen og altid skjænkede dem levende Bifald; men derved var der allerede hos Mad. Como vakt saa stor Skinsyge, at der begyndte at gaae Rygter om lave Chicaner og Fornærmelser, som især vistes imod Jfr. Knudsen. Como gave i denne Saison sex nye, saakaldte Balletter: den 20de September {{Lb|Pandur-Plyndreriet}}; den 11te October {{Lb|Skolemesteren}}; den 17de November {{Lb|Gartneren}}; den 10de Januar {{Lb|Brændehuggeren}}; den 19de Februar {{Lb|Den lykkelige Skalkestreg}}, og den 14de Marts {{Lb|En Samling af gode Venner}}. Hvorvidt det var lykkedes ham at behage Publikum saaledes, at det ventede nogen Fornøielse af hans Arbeider, sees bedst deraf, at der til den første Opførelse af {{Lb|Den lykkelige Skalkestreg}}, som gaves i den for Theatret heldigste Aarstid og til den anden Forestilling af et med meget Bifald givet Stykke, den 23de Marts<noinclude><references/></noinclude> pvjrtnabvivoyc2mnq1htchzedtb9ts 104 103896 352802 346311 2026-03-30T11:15:32Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352802 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||222||}}</noinclude>indbragte 102 Rdlr., kun var afsat Billetter for 65 Rdlr.! Og dog maatte Personalet vedblivende see, at Directionen ved enhver Leilighed kom hans Ønsker imøde og bidrog til at give ham endnu større Herredømme og Indtægt. Ved Saisonnens Slutning blev der, paa hans Anmodning og under Paaskud af, at Directionen ikke da vilde see sig udsat for at maatte overlade den italienske Opera Brug af sine Figuranter, givet ham Myndighed til at contrahere med disse paa egen Haand og efter Godtbefindende, saa at de ikke vare i Theatrets, men hans Tjeneste; og til samme Tid tillagdes ham, endskjøndt han var forpligtet til som sin Gage at give Skole, 50 Rdlr., for hver af ham oplært Figurant, der var kommen saa vidt, at han med Bifald kunde vise sig i en {{Lb|Pas de deux}}. Den Tilsidesættelse, den danske Comedie led ved at man saa planløst ødslede paa Kunstarter, der ikke, som den, havde Rod i, eller fandt Deeltagelse hos Folket, var imidlertid ikke dens Tungeste. Den blev af Fædder, sin Directeur, paa det skammeligste krænket og forhaanet, idet der paa den Skueplads, som var bygget for den, som over sin Indgang bar en Indskrift, der berettede, at den var helliget til at være „Det menneskelige Livs Speil“, optoges, for Kassens Regning, Sækkedands, Saltomortaler og Badutspring med tilhørende Bajasløier. Det er sandt, allerede for et Aar siden havde Positurmester Seffer svinget sig i slap Linie paa den danske Scene, men hans Kunster bleve ikke mængede ind i Comediefremstillingen som et Krydderie, der skulde skaffe den Afsætning; han søgte et Sted at give dem paa, og Directionen overlod ham for enkelte Aftener udelukkende Theatret imod en Leie, der bestod af en Andeel i hans Indtægt. Det var allerede galt nok, men Fædder<noinclude><references/></noinclude> aoai73gzfzswda00r6y1e8h7fx00mdy 104 103897 352803 346219 2026-03-30T11:16:56Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352803 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||223||}}</noinclude>lod det ikke blive derved; han betragtede slige æquilibristiske Kunster og Hokuspokus som, i æsthetisk Værd og Berettigelse, aldeles sammenfaldende med Skuespillet, tog dem i Hyre for en vis Betaling, og forenede dem med den danske Comedie i en Aftens Forestilling. Den 8de November oprulledes Dækket for den danske Thalias, ved Holberg reiste og indviede Tempel, paa det at Tilskuerne kunde fryde sig ved „en kunstig Dands i en Sæk af en fremmed Person“, der var en „Mesterspringer“ Zieler, som Fædder til den Aften havde leiet for 10 Rdlr. Til Publikums Ære være det optegnet, at det endnu følte sig saa lidet lokket af slige Løier, at der, uagtet et dansk Intermezzo opførtes første Gang, kun indkom 131 Rdlr. Allerede i December havde Fædder et andet Gjøglerie at vanhellige Scenen med. Han leiede, for 80 Rdlr., en „Æquilibrist“ Conradus Turonda, der selv agerede Bajas, til i fire Forestillinger at „lade to venetianske Fruentimmer præsentere deres æquilibristiske og andre forunderlige Kunster og Positurer“, som heller ikke gjorde større Lykke end at der ved tredie Forestilling var 78 Rdlr. 5 Mk. Under alle disse uhensigtsmæssige Paafund for at skaffe Tilløb blev, som naturligt var, Pengeforholdet stadigt værre. Denne Saisons 74 Forestillinger, hvoraf kun tre gave over 200 Rdlr. og den bedste var den 14de Februar, med 274 Rdlr., den sletteste den 27de April med 34 Rdlr. 5 Mk., indbragte 7319 Rdlr., altsaa hver Forestilling i Gjennemsnit kun 98 Rdlr. 5 Mk. 7 Sk.; Gjælden blev, uagtet det kongelige Tilskud, 17186 Rdlr., og af de til Stadens Kasse skyldige 7988 Rdlr. var Renten ikke betalt. I denne Vinter havde den danske Comedie, foruden sine anførte Gjenvordigheder, ogsaa alle de Uleiligheder og<noinclude><references/></noinclude> tjuwcsd2k7gpfesryn44brkfcshz8eu 104 103898 352804 346221 2026-03-30T11:19:59Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352804 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||224||}}</noinclude>Ydmygelser, der sædvanligen paaførtes den af den italienske Opera. Længer havde Hoffet ikke kunnet afsee sit Yndlingsskuespil; det var, med en anselig Understøttelse, blevet gjenindført under Direction af Jfr. Marianna Galeotti, der fik Afbenyttelse af Theatret imod en Leie af 312 Rdlr., som — at det ikke anden Gang skulde gaae glip af Betalingen for det Huusly, som det fik Befaling at indrømme sin Medbeiler, — blev betalt af Kongen. Glandsstykkerne i denne Saison, der begyndte den 11te October og endte den 24de Marts, vare „{{Lb|Anagilda}}“ og „{{Lb|Armida abbandonata}}“. Hvem Sangpersonalet, foruden Directricen og hendes Søster Vittoria, bestod af, vides ikke, men udmærket kan det ikke have været da Figuranten Rasmus Soelberg, som jevnlig leiedes til at overtage temmelig betydelige Partier, hvortil der ikke fandtes Sangere i Selskabet, „gjorde sine Sager i alle Maader saa godt som de andre,“ og Jfr. Vittoria, endskjøndt det ikke ansaaes for Førstesangerinder sømmeligt, maatte med Comikeren Pierre {{sp|du Claude}} udføre Intermezzerne; thi ogsaa den italienske Opera havde sine, saa at der paa samme Tid var i Kjøbenhavn hele tre Sæt Intermezzospillere. Directricen havde ikke forsømt at medbringe nogle Dandsende, af hvilke især en de Lascy gjorde Lykke, og til Balletmester var antaget den tidligere nævnte Laurent, der boede i Kjøbenhavn, da han havde vidst at gjøre sig saa behagelig at han var bleven ansat som kgl. Hofdandsemester. Af Figuranter havde hun kun faa, men hendes Venskab med Mad. Como forskaffede hende fuld Raadighed over dem, der lønnedes af det danske Theater, som derfor selv undertiden var nødt til at undvære dem. Kongen beærede ofte med hele sit Hof hendes Forestillinger og saae flere Gange en og samme Opera, men det Hele var<noinclude><references/></noinclude> oszs9pg23urts5ben0ef0jmrq9tqu31 104 103899 352805 344953 2026-03-30T11:24:23Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352805 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||225||}}</noinclude>Publikum altfor tarvelig til at det skulde faae Lyst til at følge Exemplet, saa at hun, uden den allerhøieste Gavmildhed, vilde have gjort meget slette Forretninger. {{streg|10em}} <section begin="Saison11b-slut"/><section end="Saison11b-slut"/> <section begin="Saison12a-start"/>{{centrer|'''Tolvte Saison.'''}} <includeonly><nowiki>[</nowiki>19. September 1759 til 11. Juli 1760<nowiki>]</nowiki></includeonly> <section end="Saison12a-start"/> <section begin="Saison12a-slut"/><section end="Saison12a-slut"/> <section begin="Repertoire12a-start"/><!-- ikke korrekturlæst --> 1759. stol D. 19. Sep. 21. Indbildt Syge (Ifr. Glad d. s. Angelique); 22. Doctorgraden. F. 21. D. 26. - 8. 28. - 12. Kjærlige Forbittrelse. 13. Crispin Lakei og Doctor. 6. Lykkelige Stibbrud (Ifr. Martin : Mad. Hallefen d. s. Leonore). D. 3. Oct. 1. Rigdoms Besværligheder; 4. Mødrenes F. 5. D. 10. F. 12. - - - M. 15. D. 17. . 19. D. 24. - - F. 26. - - Skole. 2. Rigdoms Besværligheder: 22. Serenaden. 16. Dobleren. 9. Fusentasten. 3. Prægtige Frier; 7. Kjærligheds Krigspuds; 35. Merlin Dragon; f. Acteurerne. 16. Nanine. 26. Maskeraden. 12. Scapine Stalfestyffer; 1. Brocuratoren som Boldgiftsmand. 8. Mændenes Skole; 2. Procuratoren som Boldgiftsmand. 15. Honnette Ambition; 34. Florentineren. 26. Gnieren.. 2. Nov. 14. Turcaret. - 9. Forliebte Autor og Tjener; 17. Hver Mands Ben. 9. Doctoren imod sin Billie; 13. Gjenstridige Sindelav. M. 29. D. 31. - M. 5. A. 7. F. 9. - M. 12. D. 14. F. 16. 2. Loddet i Lotteriet. 11. Pernilles forte Fretenstand. 11. Zeleide; 5. Kløgtige Crispin. 1. Loddet i Lotteriet. 15 <section end="Repertoire12a-start"/><noinclude><references/></noinclude> mizcdhbfluazbjv6s73metuskl69uqf 104 103902 352806 346546 2026-03-30T11:29:22Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352806 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||228||}}</noinclude>Den Idee, som Fædder havde om hvorledes det danske Theater bedst kunde ophjælpes, fulgte han i denne Saison med saadant Fynd, at det var nærved at gaae aldeles under. Skuespillets Repertoire blev forøget med: Gellerts „Loddet i Lotteriet“, en mere velmeent end vellykket Femactscomedie, der ganske savnede det Lune og de kraftigt udførte Charakteerbilleder, hvori det nationale Lystspil havde sin Marv, og derfor ikke, skjøndt den fandt en god Modtagelse, holdt sig længe paa Scenen; d'Alainvals „Rigdoms Besværligheder“ et Slags Tryllespil, der i sine tre Acter ret moersomt moraliserende fremstillede, hvorlunde Rigdom forstyrrer istedetfor at forstørre den tilfredse Nøisomheds Lykke, men heller ikke blev gammelt i Repertoiret; samt de to Eenactsstykker: „Procuratoren som Voldgiftsmand“, hvis aldeles locale Handling og Charakteerskizzer slet ikke tiltalte Publikum, og „Den Aabenmundede“, et af Voltaires maadeligste Arbeider, der i Valeurs Oversættelse ganske havde tilsat den Sprogskjønhed, hvorved det kun havde fundet Bifald i Paris. Disse Ubetydeligheder bragte ingen Vinding for Fremtiden, og mere havde man ikke formaaet at opdrive, da Virksomheden var fuldt opgavet i andre Retninger, som førte langt bort fra den danske Skuepladses rette Formaal. Fædder havde ikke Begreb om, at der i det Tempel, for hvilket han var Værge, fandtes en Aand, som ved en kjærlig og kyndig Iver skulde og kunde i den Grad gjøres virksom til at gribe Mængden, at der i denne altid vilde findes et saa stort Antal Offerbringende, som var tilstrækkeligt til dets Vedligeholdelse. Selv uden Følelse af dets dybere Betydning, troede han, at han, for at skaffe det Besøgere, maatte, med Krænkelse af dets Hellighed, gjøre<noinclude><references/></noinclude> 4vansu911lcxl30gbh1rmooquepwkuo 104 103903 352807 346494 2026-03-30T11:30:19Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352807 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||229||}}</noinclude>det til en Tumleplads for leiede Gjøglere, hvis Faxer, Spas og Legemsforvridninger ret kunde gotte Naturer, der var saa grovt sandselige som hans egen. Saadan en Karl som Linedandseren Stuart, der for tre Aar siden i Bergs Huus havde gjort stormende Lykke ved „en særdeles ny Kunst at balancere syv Piber paa engang“, og ved „at bære to Ildhjul paa sine Hæle, naar han var i fuldt Sving paa Traaden (Linien)“, han var, efter hans Mening, nok værd at have i Brød en Vinter, for at Comedien kunde komme i Opsving og Kassen paafode. Stuart havde netop ladet forespørge, om han, hvis han igjen vilde gjæste Kjøbenhavn, kunde, ligesom Kunstmester Seffer, faae det danske Theater tilleie. Fædder meente at handle meget snu, dersom han vendte Forholdet om, saaledes at det danske Theater fik ham tilleie. Det var ikke blot af hans Kunstfærdighed man kunde vente et godt Udbytte; Skandalen vilde ogsaa bidrage til at give Tilløb. Stuart, som gjorde sig til af at være af kongeligt Blod, var en smuk og særdeles beleven Mand, der med Anstand, Smidighed og en overordenlig Styrke forenede Belæsthed, Smag, mange Kundskaber og Verdenstone, hvorfor han vandt stor personlig Gunst hos endog de fornemme, men især hos Damerne, saa længe de ikke vidste, at han meget ofte tog sig en stærk Ruus og da bestandig yppede Klammerie eller overlod sig til de groveste Udsvævelser. I næsten alle Europas store Stæder havde han øvet sin Kunst, havt Kjærlighedseventyr og gjort sig bekjendt ved Slagsmaal, hvori han sædvanlig blev Seirherre over fem, sex Modstandere. Ogsaa i Kjøbenhavn var han fra sit Ophold i 1756 saa omtalt, at hans Gjenoptrædelse maatte vække stor Opsigt. Ved sin Afreise havde han nemlig bortført<noinclude><references/></noinclude> d0ja72zbarhj9h0fpkaazmmp773qatk 104 103904 352808 346137 2026-03-30T11:33:02Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352808 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||230||}}</noinclude>en anseet Kjøbmands skjønne og særdeles talentfulde sextenaarige Datter, der, som hans foregivne Kone, havde fulgt ham paa hans Reiser, født ham en Datter og afvexlende seet sig tilbedet naar han var ædru, tilsidesat og mishandlet naar han var drukken, men nu ikke mere ledsagede ham, enten fordi han, som Enkelte paastode, skammeligt havde forladt hende, eller hun, hvad der almindeligt, og vistnok med Føie, blev troet, havde tilsat Livet i et Skibbrud, hvilket han i 1758 havde lidt paa en Reise til England. En berømt Liniedandser og Positurmester, der ved en saadan historie havde givet Publikum meget at snakke om, maatte, efter Fædders Mening, nødvendigviis blive det særdeles interessant. Han forestillede sine Meddirecteurer, hvor heldigt det var, at der tilbød sig en saa ypperlig Leilighed til „at skaffe Skuepladsen en Assistence, som skikkelig skulde blive Kassen til en god Soutien under de befrygtelige Omstændigheder.“ Denne Forestilling gjordes kun for Formens Skyld; han var Styreren. Sagens hele Ordning blev overladt ham, der øieblikkelig til Stuart afsendte Tilbud om Engagement og vedlagde et med hans egen feiende, utydelige Haand i flydende Tydsk skrevet Contract-Forslag, hvilket Stuart strax remitterede med sin Underskrift. Det var, i nøiagtig Oversættelse, saaledes lydende: “Pro Memoria. Monsieur Stuart er engageret ved det danske Theater paa følgende Conditioner: # bemeldte Monsieur Stuart viser de af ham gjørende Kunster paa det danske Theater saa ofte og saaledes som det af Directionen ved bemeldte Theater bliver ordonneret, enten i og under Balletterne, efter Comedien<noinclude><references/></noinclude> i0qg3xykxmwh9c8ftmwpemkx7c8y7vj 352809 352808 2026-03-30T11:33:51Z Uforbederlig 4012 indrykning 352809 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||230||}}</noinclude>en anseet Kjøbmands skjønne og særdeles talentfulde sextenaarige Datter, der, som hans foregivne Kone, havde fulgt ham paa hans Reiser, født ham en Datter og afvexlende seet sig tilbedet naar han var ædru, tilsidesat og mishandlet naar han var drukken, men nu ikke mere ledsagede ham, enten fordi han, som Enkelte paastode, skammeligt havde forladt hende, eller hun, hvad der almindeligt, og vistnok med Føie, blev troet, havde tilsat Livet i et Skibbrud, hvilket han i 1758 havde lidt paa en Reise til England. En berømt Liniedandser og Positurmester, der ved en saadan historie havde givet Publikum meget at snakke om, maatte, efter Fædders Mening, nødvendigviis blive det særdeles interessant. Han forestillede sine Meddirecteurer, hvor heldigt det var, at der tilbød sig en saa ypperlig Leilighed til „at skaffe Skuepladsen en Assistence, som skikkelig skulde blive Kassen til en god Soutien under de befrygtelige Omstændigheder.“ Denne Forestilling gjordes kun for Formens Skyld; han var Styreren. Sagens hele Ordning blev overladt ham, der øieblikkelig til Stuart afsendte Tilbud om Engagement og vedlagde et med hans egen feiende, utydelige Haand i flydende Tydsk skrevet Contract-Forslag, hvilket Stuart strax remitterede med sin Underskrift. Det var, i nøiagtig Oversættelse, saaledes lydende: {{venstremargen|10em|“Pro Memoria.}} Monsieur Stuart er engageret ved det danske Theater paa følgende Conditioner: # bemeldte Monsieur Stuart viser de af ham gjørende Kunster paa det danske Theater saa ofte og saaledes som det af Directionen ved bemeldte Theater bliver ordonneret, enten i og under Balletterne, efter Comedien<noinclude><references/></noinclude> 30lts0ec8lh4mkjvmkpo8ihyj9ta93s 104 103905 352810 346547 2026-03-30T11:36:40Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352810 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||231||}}</noinclude>eller ogsaa, hvis saaledes forlanges, naar slet ingen Comedie bliver spillet. # Forbliver bemeldte Monsieur Stuart i denne Vinter ved det danske Theater saa længe han vil være istand til at præsentere nogle seeværdige Nyheder, Publikum finder Fornøielse deri, og Comedie-Kassens Omstændigheder ville tillade at continuere det, uden at Monsieur Stuart paa andet Sted eller for nogen Andens Regning end det danske Comediehuses skal have Tilladelse til at vise sine Kunster i denne Vinter. # Saalænge dette Engagement varer og Monsieur Stuart forsyner det danske Theater med seeværdige Nyheder, nyder han ugenlig af Directionen 15 siger femten Species-Ducater, ligesom ogsaa bemeldte Direction, hvis man til Slutningen i denne Vinter kunde resolvere, nogle Gange at lade hans Kunster for sig alene see med Succes for Comedie-Kassen, ikke vil undlade, med en aparte Present, foruden de ugentlige femten Ducater, at regalere Monsieur Stuart i Proportion til Fordelen og efter Comedie-Kassens Beskaffenhed. <small>Kjøbenhavn den &nbsp; &nbsp; Nov. 1759</small> {{højre|C. Fædder.“}} Endskjøndt Fædder satte saa stort Haab til Stuarts Kunster, at han forudsatte Muligheden af, at de endog efter Saisonnen skulde kunne benyttes til, uden Forbindelse med Skuespillet, at trække Huus, var han strax paafærde for at gribe en god Leilighed til at faae endnu mere Gjøglerie. Just som han afsendte Contract-Forslaget til Stuart, erfarede han, at der i Odense, af „den gamle Kunstmester Henrik German med han af Luftspringere<noinclude><references/></noinclude> t57pkay6eogqgrria0mzkm0zhxiht2p 352812 352810 2026-03-30T11:49:45Z Uforbederlig 4012 kommentar indsat 352812 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||231||}}</noinclude>eller ogsaa, hvis saaledes forlanges, naar slet ingen Comedie bliver spillet.<!-- fortsat nummereret liste, første på denne side bliver automatisk til nr 2 --> # Forbliver bemeldte Monsieur Stuart i denne Vinter ved det danske Theater saa længe han vil være istand til at præsentere nogle seeværdige Nyheder, Publikum finder Fornøielse deri, og Comedie-Kassens Omstændigheder ville tillade at continuere det, uden at Monsieur Stuart paa andet Sted eller for nogen Andens Regning end det danske Comediehuses skal have Tilladelse til at vise sine Kunster i denne Vinter. # Saalænge dette Engagement varer og Monsieur Stuart forsyner det danske Theater med seeværdige Nyheder, nyder han ugenlig af Directionen 15 siger femten Species-Ducater, ligesom ogsaa bemeldte Direction, hvis man til Slutningen i denne Vinter kunde resolvere, nogle Gange at lade hans Kunster for sig alene see med Succes for Comedie-Kassen, ikke vil undlade, med en aparte Present, foruden de ugentlige femten Ducater, at regalere Monsieur Stuart i Proportion til Fordelen og efter Comedie-Kassens Beskaffenhed. <small>Kjøbenhavn den &nbsp; &nbsp; Nov. 1759</small> {{højre|C. Fædder.“}} Endskjøndt Fædder satte saa stort Haab til Stuarts Kunster, at han forudsatte Muligheden af, at de endog efter Saisonnen skulde kunne benyttes til, uden Forbindelse med Skuespillet, at trække Huus, var han strax paafærde for at gribe en god Leilighed til at faae endnu mere Gjøglerie. Just som han afsendte Contract-Forslaget til Stuart, erfarede han, at der i Odense, af „den gamle Kunstmester Henrik German med han af Luftspringere<noinclude><references/></noinclude> t0s8a6z6u0bqd3npobwyabg4bfha9sp 104 103906 352813 346495 2026-03-30T11:51:08Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352813 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||232||}}</noinclude>og Stigedandsere bestaaende Familie“, gaves Forestillinger, som gjorde stor Lykke. Hans Iver for ogsaa at faae dem hvervede til den danske Skuepladses Tjeneste var saa stor, at han ikke gav sig Tid til at opnaae kongelig Tilladelse til deres Antagelse, som var nødvendig, da Kongen, siden han havde begyndt at give aarligt Tilskud, forlangte, at saadanne Sager skulde, igjennem Overhofmarschalken, forestilles ham til Bevilling. Fædder lod ufortøvet et Indbydelsesbrev skrive til German paa Fransk, da han ikke vidste, at den gamle Kunstmester var en franciseret Tydsker, og vedlagde, til hans Underskrift, følgende, ligeledes paa Fransk affattede, Artikler: “Den Luftspringer-Trup, som for nærværende Tid opholder sig i Odense, kan komme hertil snarest muligt paa følgende Betingelser: # At den er istand til at præsentere Nyheder, som ere det danske Theater værdige. # At det ikke er den tilladt at præsentere den mindste Ting uden ifølge Ordre af Directeurerne for den danske Comedie og for bemeldte Comedies Regning. # At, ifald bemeldte Trup kommer hertil, og Directeurerne, som ville have Omsorg for at skaffe den nødvendige kongelige Tilladelse, ikke skulde kunne opnaae en saadan Tilladelse, da skal Truppen være forbunden til at vende tilbage, uden anden Betaling end en Gratification til at gjøre Reisen imellem Odense og Kjøbenhavn, men dersom den kongelige Tilladelse opnaaes, som man haaber, da skal Truppen ansee sig betalt med 100 Rdlr. om Maaneden, uden mindste yderligere Fordring under hvilken Forevending det end maatte være, hvorhos den forbinder sig til<noinclude><references/></noinclude> lvx0b6v5q746ejk49kngdxtikz4gkg8 104 103907 352814 346548 2026-03-30T11:52:56Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352814 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||233||}}</noinclude>at forsyne sig selv med sine Maskiner og andre til sine Kunster nødvendige Ting. <small>Kjøbenhavn den 5te Nov. 1759.“</small> Denne Familie, der bestod af fire Personer, og hvem Fædder, i sin Ærbødighed for Kunsten, ikke undlod at paalægge, at den skulde „præsentere Nyheder, som var {{sp|det danske Theater værdige}}“, gav i det Hele Fjellebodkunster og Dands, baade „paa stiv og slap Traad“. Faderen forestod Anordningen, „øvede mange forundringsværdige Exercitier“, var en dygtig Maskinist for Tryllespil, Forvandlingsscener og det Slags italienske Pantomimer, som nu almindeligen benævnes casortiske, samt en velerfaren Fyrværker, der kunde gjøre mange „baade smaa og store mechaniske Ildkunster“; Datteren, Antonina, udmærkede sig i „kunstige Kolbøtter og mærkværdige Blancer i Luften“; den ældste Søn, Poul, „viste sig til Forundring paa Stigen“; og den yngste, Friedrich, „exeqverede en heel comique Halmstraadands, samt agerede sin Person (Harlekin) i Pantomimerne“. Stuart ankom først. Den 26de Novbr. viste han sig paa Linie for et stærkt besat Huus — 258 Rdlr., — men da Skandalen udeblev, saa at blot hans Kunster skulde trække, tog Besøget strax saaledes af, at store og yndede Stykker, som „Den forlorne Søn“, „Plutus“ og „Tartuffe“, maatte trække til ham, der var leiet til at trække. Forventningen om Germans mange Kunster var ikke større, end at Indtægten den 4de Januar, da han første Gang gjorde dem, kun var 135 Rdlr. 5 Mk. 8 Sk.; den første Forestilling, som begge Kunstmestrene, den 4de Februar, gave alene, og hvori Stuart udførte „den vidtberømte Æggedands“, udbragte 208 Rdlr., men den næste, den<noinclude><references/></noinclude> nsewc0ojk30cuqvh7zhb9fs3jbwvm1h 104 103908 352815 346549 2026-03-30T11:54:10Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352815 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||234||}}</noinclude>25de Februar, ikke mere end 100 Rdlr. og den tredie, 7de Marts, endog kun 90 Rdlr. 1 Mk. Blot ved at sætte deres Hokuspokus i Forbindelse med et saa erklæret Yndlingsstykke som „Den Ugudelige“, hvori Helvede blev forbedret med mange seeværdige Præsentationer, lykkedes det dem at vække Nysgjerrigheden i den Grad, at man, fordi Folk sloges om at komme ind i det allerede udsolgte Parterre, maatte den første Aften lade 18 Personer slippe ind imod Betaling ved Døren, saa at der blev 280 Rdlr. 2 Mk. 8 sk., hvilket var 6 Rdlr. over fuldt Huus og den høieste Indtægt, Theatret nogensinde havde havt. — Endskjøndt disse Kunster, som indtil den 14de Marts betaltes Stuart med 500 Rdlr. og German med 350 Rdlr., foruden at de medtoge betydelige aftenlige Udgifter, ikke bleve Kassen til nogen virkelig Fordeel, tænkte Fædder paa, at faae German engageret til næste Saison, for da at forsøge hvad der kunde være at fortjene ved hans Pantomimer, som ikke i Contracten vare betingede for denne, men hvis Ypperlighed Kunstmesteren selv gjorde stort Væsen af. Det var som en Prøve at German, den allersidste Dag i sit Engagement, gav Den strandede Columbine. Da den bragte særdeles godt Huus og modtoges med Bifald, blev der strax afsluttet en Contract, hvorved German, imod 600 Rdlr., forpligtede sig til, indtil Marts 1761, at lede hele Maskinvæsnet ved Balletter og Pantomimer, indrette en af ham foreslaaet „{{Lb|machine du monde}}“, opføre adskillige Pantomimer, gjøre et lille eller stort Fyrværkerie, saa ofte som Directionen „lystede et saadant at have paa Theatret“, og lade sin Datter dandse og agere i Balletter og Pantomimer, sin ældste Søn gjøre de Kunster paa den slappe Staaltraad, hvilke Stuart hidtil havde<noinclude><references/></noinclude> gu70ed440w4u1pkawtu1prl5nngtcqo 104 103909 352816 346315 2026-03-30T11:55:56Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 352816 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||235||}}</noinclude>præsenteret, samt andre Kunster, som denne ikke have opvartet med, og sin yngste Søn dandse Halmstraadands og agere sin Person i Pantomimen. Da Fædder ønskede, i den øvrige Tid af indeværende Saison at tage Nytte af {{Lb|Den strandede Columbine}}, antoges tillige Stuart, med 60 Rdlr. og Tilladelse til at give en Forestilling for egen Regning, og German, med 50 Rdlr., til at spille ogsaa i April. Den forventede Gevinst indfandt sig imidlertid ikke; ved tredie Opførelse af Pantomimen var Indtægten kun 83 Rdlr. 3 Mk. 8 Sk., og Saisonnens sidste Aften, 23de April, spillede begge Kunstmestre for 58 Rdlr. — German opholdt sig her Sommeren over, da hans Børn bleve optagne i Comos Dandseskole, men Stuart reiste og tog Actricen Jfr. Lever, som han her havde ægtet i Mai 1760, med sig, hvilket var et saa meget større Tab for Skuepladsen da den ypperlige Soubrette Mad. {{sp|Lund}}, i hvis Fag hun var bestemt til at spille, just til samme Tid blev Scenen berøvet ved Døden. Nu maatte Debutantinden Jfr. Martin, der havde til Hensigt at give Elskerinder, overtage Kammerpigerne og Pernillerne, hvilke hun, den holbergske Comedie til liden Baade, i en lang Aarrække blev i Besiddelse af. Den anden Debutantinde, Jfr. Glad, paaførtes Theatret af Iver for at skaffe en Sangerinde til det danske Syngespil, dersom man, ved inderlige Ønsker og stadige Anstrengelser, endelig engang kunde blive saa lykkelig at faae det bragt tilveie. Uagtet denne Saison havde bragt en saadan Overflod af Øienlyst, at man skulde troe, der ikke kunde være blevet Brug, ja end ikke Plads tilovers for Balletten, havde denne ladet sig see med syv nye Værker, og derved efterladt det bedste Beviis for deres store Ubetydelighed baade<noinclude><references/></noinclude> nbi2bo9xygx2la7rsccsi2twqzzfefa 104 104261 352336 2026-03-29T14:39:43Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: Strifter er mangfoldige, men indskrænker sig næsten alle til Strafferetsvidenskaben. Her nævner vi følgende: Syftem der Criminal- rechtswissenschaft", Königsberg 1826; Unter- suchungen aus dem Gebiete der Strafrechts- wissenschaft", Breslau 1830; Lehrbuch des Criminalprocesses", Königsberg 1833; Ver- such einer Geschichte der Strafgesetzgebung und des Strafrechts der Brand. - Preuss. Lande, Berlin 1835; Die verschiedenen Strafrechts- theorien in ihrem Verhält... 352336 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Strifter er mangfoldige, men indskrænker sig næsten alle til Strafferetsvidenskaben. Her nævner vi følgende: Syftem der Criminal- rechtswissenschaft", Königsberg 1826; Unter- suchungen aus dem Gebiete der Strafrechts- wissenschaft", Breslau 1830; Lehrbuch des Criminalprocesses", Königsberg 1833; Ver- such einer Geschichte der Strafgesetzgebung und des Strafrechts der Brand. - Preuss. Lande, Berlin 1835; Die verschiedenen Strafrechts- theorien in ihrem Verhältniß zu einander", Neustadt a. d. D. 1835; Beiträge zur Straf- gefeßgebung", Neustadt a. d. O. 1841.) '''Abel,''' Adam og Evas Son, var den Første, som blev myrdet paa Jorden, og det af sin egen Broder Kain, hvilket Mord var foranlediget af Misundelse. '''Abel,''' Valdemar II. og Dronning_Be- rengarias (Bengierds) Son, blev ved Fade- rens Død, 1241, Hertug i Slesvig, men traadte strar i Krigsforhold til sin Broder Erik Plovpending, hvortil Aarsagen var, at Kongen, der følte sig krænket ved, at Her- tugen ei vilde hielpe ham imod Holstenerne, rykkede med en Armee imod ham; men han mødte ham med en Hær ved Kolding Aa. Freden blev imidlertid ved nogle Venners Mægling strar sluttet; men Fiendtlighederne ndbrød næste Aar, fordi Hertugen negtede at modtage fit Land som Lehn af Kongen, og de plyndrede verelviis hinandens Lande. De blev vel atter forliget, ja Abel erklærede sig endog villig til at følge med Kongen til Estland; men fort efter udbrød Krigen paany; Abel indtog og plyndrede Ribe, fangede ei blot nogle danske Magnater, hvoriblandt Bisp Esger, men endog Kongens to Dottre, som førtes til Segeberg, hvor de sad i nogle Maaneder, efter Nogle, i Bolt og Jern. Han gik der= paa, tilligemed sin Broder, Hertug Christopher af Lolland, til Fyen, og lagde Odense samt Domkirken i Affe; men Kongen fordrev ham, og afbrændte Svendborg, som tilhørte ham, indtog Nibe, hvor han fangede en Mængde Adelsmænd, som han førte i Lænker til Sial- land, og lagde Kolding, Haderslev, Aabenraa og en Mængde Landsbyer i Affe. Aar 1247 sluttede man Fred, hvorved alle Fangerne blev udverlet; men næste Aar indtog Kongen Abels Slot Arrestov i Fyen, og drog til Slesvig, hvor han slog og fangede Hertug Christopher, og afbrændte Flensborg og en Del Landsbyer. Christopher erholdt sin Frihed imod, at han traadte i Forbund med Kongen, og, i Forening med ham indtog og nedbrød han Borgen Va- genfeldt, hvor atter en Mængde Adelsmænd blev fanget. Lybekkerne hærjede imidlertid de "danske kyster, og opbrændte Kiøbenhavn; men Kongen fratog dem 4 Skibe, tvang Resten til at seile hiem, samt erobrede Femern. Henrik Emeltorp indtog til samme Tid Slesvig, og ødelagde Landene Slesvig og Holsten; men Holstenerne, Lybekferne og Bremerne samledes og tvang ham til at trække sig tilbage til Jylland. Dette Land blev nu Gienstanden for Krigens Rædsler, indtil Kongen med en ny Hær kom sin Feltherre til Undsætning. Abel byggede imidlertid Grændsefæstningen Kol- dinghuus; men kort derefter blev Freden sluttet, hvorved Abel maatte tage fit Land til Lehn af Kongen. Denne og Hertugen tilsvor hin- anden, under de dyreste Forsikkringer, evigt Venskab, og paa hver Side maatte 20 Riddere og gode Mænd indestaae for Fredens Vedlige- holdelse, og være forpligtede til at gaae over til Modpartiet, hvis den blev brudt. Kongen fit strar derpaa en ny Fiende. Grev Johan af Holsten, der fordrede Fæstningen Rendsborg. Han søgte at undsætte den, og reiste 1250 derhen. Abel opholdt sig da paa Slesvigs Slot, der skal have ligget mellem Domkirken og Slien. Kongen besøgte ham der og blev venskabelig modtaget. Ved Taflet blev dygtigt drukket, og Alt syntes at tyde paa en aldeles Forglemmelse af det Forbigangne. Efter Maal tidet spillede Kongen og Krakwider. Brætspil. Hertugen nærmede sig dem ganske beruset, og sagde til Kongen: Du skal komme ihu, da Du, for to Aar siden, plyndrede Slesvig, maatte min Datter, lig en anden fattig og ringe Pige, løbe barfodet og nøgen omkring for at stiule fig." Kongen svarede: „Giv Dig tilfreds, fíære Broder! endnu eier jeg, Gud skee Lov! saa Meget, at jeg kan give hende et Par Sto." Men Hertugen gientog: „Nei, det skal Du iffe giøre oftere." Kort derefter blev Kongen, tilligemed sine Hofmænd, bragt ned i en Baad og lagt i Lænker, samt ført over Slien. Tyge Post, Lauge Gud- mundsen og nogle Andre af Kongens Fiender erholdt Hertugens Tilladelse til at handle med ham, som de vilde, steg en anden Baad og roede efter Kongens. Da han mærkede, at en Baad nærmede sig, spurgte han, hvem der var ombord? og da man svarede: „Lauge Gud- mundsen", forlangte han en Præft. Lauge naaede snart Kongen, og berettede ham da, at han skulde døe, hvortil han svarede:,,Det vidste jeg nok, da jeg spurgte, at jeg var i Dine Hænder", og blev saa heftigt rystet, at han, i Fortvivlelse, rev fit Haar af, slog sig for Brystet, og kradsede sig i Ansigtet. Han fik en Præst, som han stienkede sin Trøie, hvori var en Guldhægte, blev derpaa hals- hugget, og hans Lig nedsænket, tilligemed nogle Stene, som var heftede fast med Lænkerne, i Miesund. Morderne udspredte det Rygte, at Baaden var kantret og Kongen druknet; men<noinclude><references/></noinclude> kpx9svwjdc396yy6hk41147810o0gx9