Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.22 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 58228 388316 372450 2026-04-06T16:56:35Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388316 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||57}}</noinclude>Egteskab, Forældre 2c. 57 1769.29Nov.1. at alle sal holde deres Børn og Lære Drenge fra at løbe paa sen i Canalerne og Stads- Gra verne. 1770. 27 Dec. Fr. ang. almindelig Tilladelse at indgaae Egteskab i visse af de ved Loven forbudne seed. 1771. 3 Apr. Fr. at alle de Egteskaber iblandt Blods og Svogerskabs Forvandte, som ikke i Guds Lov ere udtrykkelig forbudne, maae herefter uden Dispensation være tilladte. -- 8 Apr. l. hvorved Pl. 9 Jan. 1741, som tillod Forældre at sætte deres Born i Tugthuns uden Lov og Dom, ophæves. 1775.14Dec. Fr. at til Egteskab i forbudne Leed skal, ligesom forhen, søges Bevillinger. 1778.16 Sept.pl. ang. i hvilke Tilfælde den ene Egtefælle ikke maac stevnes til at vidne mod den anden. 1783.19 Febr. Fr. anl. hvorledes for Fremtiden skal forholdes (med Trolovelser. -12Mart Fr. anl. Overdaadigheds Indskrænkning i Bondesians den i Danmark og Norge. 1788.4 Aug. Fr. at civile, geistlige og de ved begge Kgl. Militair Etater, foruden Officerer, ansatte Betiente, og enhver, som nyder Pension eller Bartpenge af den Kgl. Kasse, skal, forend deres Giftermaal, giøre et efter deres Embeds Indkomster, Pension eller Bartpenge, bestemt Indskud i den alm. Enke-Kasse, til hvis Betaling skal tilstaaes dem rum Tid, og i fornødent Fald Understøttelse af Post-Pensions Kassen. 1789. 23Jan. pl. at enhver, som til Confirmation indsender Testa menter, Egtepagter eller andre flige Documenter, skal tillige deraf lade følge rigtige Gienparter. 1790. 10Dec. Fr. at uægte Berns Fædre, naar de ikke udrede det Bidrag til saadanne deres Børns Opfostring, som dem af Øvrigheden, i Følge Fr. 14 Oct. 1763, paalægges, bør hensættes til Arbeide i Forbedrings- eller Tugt Huset. 1791. 5 Sept. pl. hvorefter Ofringen ved Brudevielser i Holmens Kirke afskaffes, og Kirke Betienterne derimod tilstaaes en bestemt Betaling, m. v. 1792. 7 Aug.pl. at ingen, nden foregaaende Tilladelse, maae tage de af Directionen for Opfostrings-Stiftelsen udsatte Børn fra Pleie Forældrene, m. v. 1793.30Aug. Fr. at Land Dragoner og Land Soldaterne i Norge maae gifte sig, uden dertil at søge Bevilling enten af Sessionen eller Regimentet. 5 1794.<noinclude><references/></noinclude> lmixlkdhz98wjsi1g2gaed0ccesphrn 104 58264 388612 306901 2026-04-06T17:03:44Z MGA73bot 792 Finder Sfift-varianter 388612 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||93}}</noinclude>Geistligheden 2c. B. 93 1740.7 Apr. r. ang. Qvæg Tienden i Danmark. 1741.31Mart. Fr. ang. Tommerhugften, i de forbeholdne samt Kir. fers og de Geistlig s eller andre Beneficeredes Skove samt Almindinger i Norge. 1757.240. pl. at de danske Folk i Khavn, som søge Tydsk Kirke, kal til Sognets danske Præst betale Offer og anden Rettighed; samt om Præste Penges Svarelse af Re-. formerede, Catholske og Joder. 1760.9 Maj. (†) Confirm. paa H. M. Nissens Fundation af 12 Apr. 1760, ang. Glostrups og Wallensbechs Kirke og frifiebte Præstegaarde og Degneboliger, m. v. 1770.14 Sept. Fr. hvorvidt en Præst. Degn eller anden Beneficiarius i Danmark fal af fin Succeffor nyde Erstatning for de paa det beneficerede Gods til landvæsenets Forbedring giorte Bekostninger. 3779.5 Maj. pl. anl. Tiende af Tobak, avlet paa tiendeydende forn (i Danmark). 1784. 7 Oct. pl. hvorledes den Degnene og Skoleholderne paa Lans det i Danmark tilkommende Græsning ved Jord-ud- Fiftninger bør udlægges og Vederlaget derfor af Lods- Ejerne udredes, m. v. 1786. 1 Sept. pl. ang. hvorledes Tiende Svig i Island skal firaffes. 1789. 24 Jul. Fr. om hvad der, naar Præste Kald paa Island blive ledige, skal iagttages, til Kirkernes og Præstegaarde nes, med de dertil hørende beneficerede Godsers samt Inventariers Vedligeholdelse. 1790.23Apr. l. at alle Skifte Behandlinger efter Organister, naar be ikke tillige have nogen geistlig Betiening, herefter bør forvaltes af den verdslige Stifteret. 1791.5 Sept. Pl., hvorefter Ofringen ved Brudevielser i Holmens- Kirke afskaffes, og Kirke Betienterne derimod tilstaaes en bestemt Betaling, m. v.<noinclude><references/></noinclude> 25t0bokkvtv41180v55bv8k0wg76qp8 104 58308 388255 383673 2026-04-06T16:53:42Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388255 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||137}}</noinclude>Kiøb og Salg. 137 1785. 18 Maj. 1. hvorved igientages det ved Frr. s Jatt. 1753 00 13 Apr. 1754 giorte Jorbud, at ingen maae af linderofficerer eller Gemene, deres Hustruer eller Bern, kiøbe, til Vant fage eller tilforhandle sig noget, m. v. 20 Jul. Pl. hvorved Forbudet imod Forprang med Hee paa Landes veiene icntages, og fastsættes, paa hvad Steder Hee, som i dette Aars Hoetid føres til Steden, alene maae fælges. 1786. 26 Jul. pl. hvorved Forbudet imod Forprang med Hoe uden for Khavn igientages, og Stederne at fælge eller liabe Hoe paa inden Stadens Grund anvises, m. m. -2 Aug. Pl. hvorved Selveier Bønder og andre i Danmark forbydes, fra deres Gaarde eller under cet matricule rede Jorder at afhænde enkelte Stykker, forinden samme ere ansatte til Hartkorn, m. m. 1787. 8 Jun. pl. at Skieder og Pante-Breve medføre Eiendom og Pant, naar de inden den i L. 5-3-28 befalede Tid ere tinglyste, om endog Udsiæderne i den Mellem Tid fra Udstædelsen til Einglysningen ere døde, m. v. 3 Aug. Fr. at ingen herefter maae fælge eller fiobe Hefiehaar, uden Vedkommendes Attest medfølger, hvorledes sam me ere tilveiebragte. --21 Nov. pl. ang. Steenfuls Indkiøb og Udsalg i Khavn i min dre Qvantiteter, end hele Tender, efter dertil foran ftaltede og authoriserede smaae og store Maal, m. v. 1788.14Mart.pl. anl. hvad Commissionairer maae lade sig betale i Provision for deres Umage, med at bortsælge ved Auction Actier i Compagnierne. 1790. 6 Jan. 1. hvorved det tillades enhver i Almindelighed af Khavns Borgere at falholde nye Klæder til Brug for Haandværksfolk ic., naar samme beviisligen ere forfær digede af Laugs eller Frimester-Skrædere i Khavn og af tilladte Varer, m. v. -- 12 Jan. pl. at enhver Bonde eller udenbyes Mand til Areltor vet maae indbringe og udfælge saavel færst som saltet Svinekisd, dog ei ringere end halve Sider. -19Mart.Fr. at naar Medarvinger eller Creditorer, ved Stifte, gives Udlæg i Jordegods i Norge, som forbliver i Den efterlevende Egtefælles eller Aasades berettigede Arvings Besiddelse, da skal denne ikke have fornedent, naar han udløser dem, der have faact saadant Udlæg, at tage noget Skiede af disse, men blot Qrittering for, at have indfriet det paa Ejendommen hæftende Udlæg. 35 1790.<noinclude><references/></noinclude> 04ygssy7yt1uiq3mefo9kt49zc1qn16 104 58325 387552 317486 2026-04-06T16:10:27Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387552 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|154||}}</noinclude>Kongen 2c. Kongen og det Kongel. Huus. 1665.14Nov.(†) Lex Regia, det er den Souveraine Konge Lov, fat og given af K. F. III. 1670. 13 Febr. Sorge-Fr. for K. F. 111. 13 Febr. Forbud paa Spil ze. 1685. 24 Febr. Ligeledes for Enke-Dr Sophia Amalia; 1699. 26 Aug. for St. C. V; 1714. 30 Mart. for Enke-Dr. Charlotta Amalia; 1721. 15 Mart. for Dr. Lovise; 1730. 17 Oct. tor K. 3. IV; 1746. 8 Aug. for St. E. VI; 1751. 20 Dec. for Dr. Lovise; 1766. 16 Jan. for St. Fr. V; 1770. 28 Maj for Enkes Dr. Sophie Magdalene. 1696. 5 Maj. Fr. at Birkedommere og Skrivere skal have Kgl. Confirmation paa deres Bestallinger. 1710. 24 Dec. Mand. ang. Kongel. Befalingers Efterlevelse. 1726. 21 Maj. Vat. Admonition for Kongl. Bafaller og undersaatter, som staac i fremmede Potentaters Krigstieneste, hvilke noget fiendtligt i Sinde have. 1746. 12 Aug. Rescr. om Bestallingers ic. Indsendelse til Confirmation. 1766. 7 Febr. Rescr. om Bestallings-Breves Confirmation. 17 Febr. l. om Jllumination ved Liig-Procession n. 29 Aug. Notific. at ingen maae illuminere ved Formalingerne. 1772 25 Jan. l. at Huusbonder skal holde deres Eyende og Lære Drenge hiemme de 2de Geburts-Dage. --25 Jan. 1, at ingen maae illuminere paa disse 2de Dage. 1774. Notific. at paa Prints Friderichs Korinaling maae ingen illus minere. 1776. 15 Jan. Indføds-Retten, hvorefter Adgang til Embeder i Kon gens Riger forbeholdes indfødte Undersaatter. 1786. 22 Maj. 1. ang. Illumineringen ved H. K. H. Kronprindieffens For. mæling.<noinclude><references/></noinclude> p43kq877gzp5xxtzim76pfecpygtff9 388313 387552 2026-04-06T16:56:30Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388313 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|154||}}</noinclude>Kongen 2c. Kongen og det Kongel. Huus. 1665.14Nov.(†) Lex Regia, det er den Souveraine Konge Lov, fat og given af K. F. III. 1670. 13 Febr. Sorge-Fr. for K. F. 111. 13 Febr. Forbud paa Spil ze. 1685. 24 Febr. Ligeledes for Enke-Dr Sophia Amalia; 1699. 26 Aug. for St. C. V; 1714. 30 Mart. for Enke-Dr. Charlotta Amalia; 1721. 15 Mart. for Dr. Lovise; 1730. 17 Oct. tor K. 3. IV; 1746. 8 Aug. for St. E. VI; 1751. 20 Dec. for Dr. Lovise; 1766. 16 Jan. for St. Fr. V; 1770. 28 Maj for Enkes Dr. Sophie Magdalene. 1696. 5 Maj. Fr. at Birkedommere og Skrivere skal have Kgl. Confirmation paa deres Bestallinger. 1710. 24 Dec. Mand. ang. Kongel. Befalingers Efterlevelse. 1726. 21 Maj. Vat. Admonition for Kongl. Bafaller og undersaatter, som staae i fremmede Potentaters Krigstieneste, hvilke noget fiendtligt i Sinde have. 1746. 12 Aug. Rescr. om Bestallingers ic. Indsendelse til Confirmation. 1766. 7 Febr. Rescr. om Bestallings-Breves Confirmation. 17 Febr. l. om Jllumination ved Liig-Procession n. 29 Aug. Notific. at ingen maae illuminere ved Formalingerne. 1772 25 Jan. l. at Huusbonder skal holde deres Eyende og Lære Drenge hiemme de 2de Geburts-Dage. --25 Jan. 1, at ingen maae illuminere paa disse 2de Dage. 1774. Notific. at paa Prints Friderichs Korinaling maae ingen illus minere. 1776. 15 Jan. Indføds-Retten, hvorefter Adgang til Embeder i Kon gens Riger forbeholdes indfødte Undersaatter. 1786. 22 Maj. 1. ang. Illumineringen ved H. K. H. Kronprindieffens For. mæling.<noinclude><references/></noinclude> ggoz3xhia06f0zosf74v5lvj1vgo02k 104 58378 388314 376685 2026-04-06T16:56:32Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388314 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||207}}</noinclude>Laug og Haandværker. B. 1771.29 Apr. pl. ang. Natførernes Inddeling, m. v. 207 -3 Maj pl. ang. Hyrekudske og Vognmænd, som tage over Tarten, at angive. 18 Jul. pl. om Gadevognenes (neml. det nye Bryghuses, Frif t bryggernes, Muur og Temmermesternes samt Bræns deviinsbrændernes og Sandagernes Bogues) Nume rering. 1778. 13 Maj. pl. om Hyrekudskes og Vognmænds Betaling for at fiore til Campementet, m. v. 1779.19Apr. l. ang. hvor Gadeskarn og anden Ureenlighed (af Khavn) skal henlægges. 2 Jun. pl. ang. Priveters og Koeskarns Udførsel (i Khavn), med videre. 1783.17Mart. pl. at Vognmændene og Hyrekudene maae til 1783 Aars Udgang tage 4 Skill, mere for Touren. -11 Jun. Pl. hvorved Vognmændene ved Nattefiorfelen tillades til 1783 Aars Udgang at tage 4 Sfill, mere for Læffet. - 17 Dec. Pi. hvorved den Vognmændene, Dyrekudene og Natførerne i Khavn bevilgede Forbvielse tilstaaes endnu til 1784 Mars Udgang. 1784. 19 Jan. Pl. ang. Forhoielse af Vognmands-Tarten i Kiebenhavn til 1 Oct. 1784. 1785. 7 Mast. Pl. hvorved Vognmændene, Hyrekudene og Natførerne i Khavn tilstaaes en Forhoielse i deres Tarter indtil Oct. 1785. --19Sept. Pl. at Khavns Vognmænd maae tage Betaling for 5 Mil fra Khavn til Helsingoer, indtil den nye Landevei kommer i Stand. 1786. 6 Febr. Pl. hvorved Vognmænd, Hyrekudske og Natforere i Khavn bevilges en Forhoielie i deres Tarter til 1 Oct. 1786. 24 Apr 1. at Veien imellem Khavn og Kiøge skal betales Bonnmændene paa begge disse Steder for 5 Mile. -11 Dec. Pl. hvorved den Vognmændene, Hyrekudene og Matførerne Khavn tilstaaede Forhøielse i deres Tarter forlænges paa eet Nat. 1788. 5 Mart. . hvorefter Befordringen imellem Khavn og Helsin geer skal betales for 6 Mile. 14Mart (†) Mye og forbedrede Laugs-Art. for Vognmændene i Christiania. 28 Oct. pl. at Vognmandskarlene eller Postillionerne skal lade Deres Time Sedler ordentlig paätegne, og at der paa Fragtvognenes Bagfmekker skal males den Byes Navn, hvorfra de ere. 1789. 2 Febr. pl. at Vognmandskarlene ikke maae bruge Leiesvende, eller paatage for svært Læs c. 4 Maj. Pt. hvorved Vognmændene 13 Maaneder tilikaaes 4 Still. mere pr. Miil af hvert Par Heke til Neiser, 2 Skill. mere for Gadetouren, og byrekudikine a Still. were for Touren. 1793:<noinclude><references/></noinclude> 8coitw7xzoimxbewtvcrv387k3ojd6o 104 58424 387553 247890 2026-04-06T16:10:30Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387553 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|252||}}</noinclude>Rente Rammeret 2c. 1722.19Dec. pl. hvorledes med Skatternes Ydelse af Proprietairer nes Gods i Danmark fra 1723 Aars Begyndelse skal forholdes. 1728. 4 Aug. Fr. at ede Gods i Danmark maae ei forlades, og om Con tributioners Oppeborsel deraf. 1729. 20 Jul. Fr. om Forhold med Assignationer, som paa Kongel. Kasser udstædes. 1731.10Febr. Fr. om adskilligt, Jordegodset i Danmark vedkommens de, m. v. 1732.12Mart (1) Art. for Oldermanden og Rodemesterne i Khavn. 1738.18Apr. Fr. at Justits-Kaffen skal være under de Deputerede for Finantserne deres Opsyn. (See Retten). 1739.26Febr. Fr. om Regnskabs Betienteres Straf, som for Oppeborseler skyldig blive. 1742.31Dec. Fr. om adskilligt til Kammer-Rets Ordningens desto noiere Efterlevelse, m. v. 1760. 7 Jan. r. om det oprettede Vestindiske og Guineiske Rente samt Gen. Cold-Kammer. 1769. 31 Jan. gr. hvorledes ned Udpantninger og Executioner for efters staaende Kg! Skatter paa landet i Norge skal forholdes. 1771.28Maj. 1. om Straffen for de Oppebørsels Betiente, som med Regnskaber, Extracter og Antegnelsers Besvaring over Terminen udeblive. 6 Jun. Cabinets Ordre om Indretningen af et Finants-Collegium og 3 Kamre, Danske, Norske og Tydske. 19 Aug. Cabinets Ordre og Reglem. om de Forretninger, som fra Cancellierne til Rente Kammeret overdrages, og Grændsernes Bestemmelse imellem disse Collegier. 1772. 7 Jan Fr. om Justits-Kassens Indtægters Forvaltning ved. Danske og Norske Kammer. 1773.21 Jan. gr. at Rente Kammeret skal sættes paa forrige Fod. 20 Oct. Fr. ang. hvilke Sager til det Danske Cancellie og hvilke til Rente Kammeret og de øvrige Collegier skal henhøre. 1774.17Febr. gr. hvor de Sager, som før hørte til Kammer-Retten, kal indslevnes. 1776.15Apr. r. om adskilligt vedk. Forpagtningen af det Kgl. fors beholdne Gods i Island; samt de deraf faldende Afgifters Erlæggelse. 1778.30Apr. pl. ang. hvorledes de Kgl. Oppebørsels-Betiente paa de vestindiske Øer, som udeblive med deres Regnska skaber 2c., samt de, der tilbageholde de for dem til Bilage fornødne Beviser, blive at ansee. 1781.18Apr. Fr. ang. hvorledes med Udpantninger og Executioner for efterstaaende Kongel. Skatter paa Landet i Norge, Nordlandene alene undtagne, herefter skal forholdes. 1781.<noinclude><references/></noinclude> lmaid5h3gmobvka8av4h68s34qtr0ay 104 58428 388611 306855 2026-04-06T17:03:42Z MGA73bot 792 Finder Sfift-varianter 388611 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|256||}}</noinclude>Retten. A. 1690.17Maj. Fr. om Afskeders og Interlocutoriers Indsievning, samt Nams Dommes Erecution. 8 Jul. Fr. om Juftitiens Administration og Stifternes For valtning ved Militien i Norge. -15 Nov. Hoieste-Rets Patent. Ligel. 1691. 6 Oct.; 1692. 11 Oct.; 1693.21 Oct. 1694. 9 Det.; 1695, 26 Det.; 1696. 13 Oct. 1697. 23 Aug.; 1698. 15 Oct.; 1699. 15 Oct.; 1700, 12 Oct.; 1701.22 Oct.; 1702. 17 Oct. 1703.30 Oct. 1704. 30 Det.; 1705. 14 Mov.; 1706. 12 Def.; 1707. 24 Det.; 1708. 1 Sept.; 1709. 27 Sept.; 1710. 11 Sept. 1711. 1 Sept.; 1712. 27Aug.; 1713. 12 Aug.; 1714. 8 Oct. 1715. 2 Mob.; 1716. 16 Oct.; 1717.29 Det.; 1718. 24Det.; 1719.90ct.; 1720. 4ov.; 1721. 24 Oct. 1722. 26 Det.; 1723. 20 Det.; 1724. 6 Det.; 1725. 8 Det.; 1726. 4 Oct.; 1727. 20 Oct.; 1728. 15 Oct. 1729. 10 Oct.; 1730. 17 Oct. 173 1. 6 Det.; 1732. 3 Dit.; 1733. 6 Oct.; 1734. 8 Oct. 1735. 23 Sept. 1736. 12 Oct.; 1737. 11 Det.; 1738. 3 Oct.; 1739. 9 Oct. 1740. 7 Oct.; 1741. 13 Oct. 1742. 12 Oct 1743-11 Nov.; 1744.160ct.; 1745.8Oct.; 1746. 14 Oct. 1747. 13 Oct. 1748.11 Oct.; 1749, 10 Oct.; 1750. 16 Det.; 175.15 Oct.; 1752. 20 Oct.; 1753. 12 Oct. 1754. 11 Oct. 1755. 10 Det.; 1756. 15 Det.; 1757. 21 Oct.; 1758. 13 Oct. 1759. 19 Det.; 1760- 10 Oct.; 1761. 16 Det.; 1762. 15 Oct. 1763. 14 Oct.; 1764. 12 Oct; 1765. 18 Oct; 1766. 17 Oct.; 1767. 16 Det.; 1768. 7 Oct.; 1769. 13 Oct. 1770. 12 Oct.; 1771. 13 Nov. 1772. 22 Oct.; 1773. 14 Der.; (det nu gieldende af 10 Nov. 1774 er siden anfert). 1691, 6 Jun. Fr. om adskillig Misbrugs Afskaffelse, samt Justitiens Administration og Kgl. Intraders Ligning og Oppe børsel i Finmarken. 1694. 16 Jun. Fr. om Inquisition ved Tolden Nordenfields, samt Confisca tioners Indstevning. 1696. 5 Maj. Fr. om Birkedommere, Birkefogder og Birkeskrivere at forsynes med Kongel. Confirmation paa deres Be stillinger. 9 Jun. Fr. om Rettens Betienteres Forhold, hvor Kgl. In trader oppebæres. 1701. 7 Maj. r. om Confiscations-Sager og deres Proces i Dmk og Norge. 1702.13Maj. Fr. at alle i Kiøbenhavn skal, ang. Politien, svare for Politie-Retten. 1704.16 Febr. Pl. at Kongen har anordnet en Slots Lov paa Aggersbuus Slot i Norge. 1710. 200ct. Fr. at hvilken Sorenskriver, som beviisligen enten for medelst Billie eller Venskab eller egen Interesse forhol der Almuen sin afsagte Doms vedbørlige Beskrivelse, skal, foruden Beder efter Loven, strax afsættes. 1710.<noinclude><references/></noinclude> 044f47g548takscmlr9dioly6ygtxwo 104 58436 387554 262945 2026-04-06T16:10:32Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387554 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|264||}}</noinclude>Retten. A. 1792.30Nov.pl. at Tagchufet paa Moen herefter skal kaldes Msens Lugt og Forbedrings-Huus, og at alle Forbrydere af Moen, Lolland og Falster, samt af Vordingborg og Tryggevelde Amter, sont demimes til Arbeide i Forbe drings Huset paa en bestemt Tid, eller til Tugthuuss Arbeide for Livstid, skal herefter hendommes til fornævnte Tugt og Forbedringshuus; dog at heraf und tages de fagfirogne og uærlige, hvilke, ligesom hidtil, bor indsendes til Christianshavns Tusthuus. 1793, 11 Jan. Fr. hvorved det tillades Jorddrotter, ved et Stevnemaal, at indkalde saa mange af deres Godses Bender, som høre under det samme Barneting, til at lide Dom, for fyldige Restantser. 25 Jan. 1. ang. Forandring, i Henseende til det for Aarhuus- Stift holdende Landemode. -24Maj. Fr. at See-Etatens civile Betiente skal herefter, i de Sager, som vediomme deres Embeder, høre under den combinerede Ret, m. v. 5 Jul. Fr. om en forbedret Politie Indretning i Kiøbens havn. 5 Jul. Fr. at enhver Dommer herefter stal, naar Retten hæs ves, underskrive i Protocollen det, som deri er bleven forhandlet og indført. 5 Jul. Fr. som forbyder, i private Sager, at ereqvere nogen underordnet Rets Dom, hvorved den Dømte er ble ven funden skyldig til offentligt Arbeide, forinden denne har erklæret, om han forlanger Sagen indstevnet til høiere Ret. 5 Jul. Fr. at der, i Hoiefte Ret, herefter skal holdes over. ordentlige Seffioner i de sidste Dage af Jul. og Aug., for at afgiøre de dertil indstevnte Delinqvent og Po litie Sager. 19 Jul Fr. ang. hvorvidt en Procurator bør være enten plig tig eller berettiget til at aflægge Widnesbyrd, i de Sager, hvor enten hans Raadførsel eller Sagførelse har været brugt. 22 Jul. pl. at de Beboere, som efter Amager Fælleds Udskift ning enten have fæftet eller berefter fæste Grunde af Khavn, og derpaa opføre Bygninger, skal høre under Staden og dens Jurisdiction. 6 Dec. Fr. at Khavns Sieste og See-Rets Behandlinger og Domme herefter skal staae umiddelbar under Høieste Rets Paakiendelse. 1793.<noinclude><references/></noinclude> qjxbwa14p8ze54jdfvevvd90oqnxjfn 104 58538 388315 373379 2026-04-06T16:56:33Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388315 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|366||}}</noinclude>Vestindien og Gvinea. 1778.11 Maj. Octr. for det Vestindiske Handels-Selskab paa 25 Aar. 16 jul. pl. ang. Forandring i Fr. 11 Nov. 1776. 3 og 4 $ om Kopfatten af Neger Slaverne. -21 Oct. Pl. at alle Underfaatterne maae bruge deres Skibe til Farten paa St. Thomas. 30Nov. l. ang. indenlandske Kobber og Jern-Barers Stem pling, naar de udsendes til Vestindien. 1779.13Apr. Fr. ang. Precento-Skatten paa de Vestindiske Øer. 19Apr. Fr. ang. Præmier og Foranstaltninger i Henseende til Provisions og andre Barers Forsendelse til de ameri canske Øer, m. v. -17Nov. Anordn. ang. en eeneste alm. Skifte-Ret paa St. Croir. --13 Dec. pl. om visse Poster, ang. Handelen paa og over St. Thomas og St. Jan. 1780.10Maj. Anordn. hvorledes Executores Teftamenti paa de danske Vestindiske Eilande ved deres Forretning skal for holde sig, m. v. 1781. 15Jan. 1. ang. fremmede og alle Slags, baade nye og gamle, Stibes Brug, endog til Farten pag St. Croix, uden Afgift og uden Hensigt til Skibenes Qvalitet, ligesom forhen, før Skibsbygger Fr. udkom. --19Mart.pl. ans. de fra Vestindien til de Kgl. Danske europæi ske Lande hidbragte Sukkeres Fortoldning. 5 Jul. (†) Octroi for det Kgl. Østersøiske og Gvineiske Han dels-Selskab paa 30 Aar. -1 Nov. Reglem. for en Indretning, hvorved saavel offentlige som private Breve mere sikkert og ordentligen, cud hidtil, kan befordres imellem de Danske Stater i Eu ropa og de Danske Øer i Vestindien, samt imellem Derne indbyrdes. 1782. 3 Apr. Pl. hvorefter nogle af de Præmier, som ved Fr. 19 Apr. 1779 for 3 Aar ere tilstaaede, indtil videre, naar disse 3 Aar ere forløbne, ikke finde Sted. 10 Apr. l. ang. den det eftersøisk-gvineiske Handels-Selskab givne Ret til Eenehandel ved de danske Fortreffer og Loger paa Kysten af Gvinea. -4 Nov. Fr. hvorved Handels Frihederne for St. Thomas og St. Jan udvides og med flere formeres. 1783. 26 Jun. Pl. hvorved Forbud 4 Oct. 1775, imod Munitions og an den Krigsforraads Overbringelse til Westindien med Danske Skibe, ophæves. 1784. 2 Febr. Fr. ang. Præmier for indenrigske Provisioner, som til St. Croir oversendes. 21 Apr. pl. ang. Brevbefordringen imellem de danske Stater i Europa og de danske Øer i Vestindien. 1789.<noinclude><references/></noinclude> j6wlrf6cmafw8z2ntzbco6c2zaufzwb 104 58619 387479 373012 2026-04-06T16:04:39Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387479 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||XXIX}}</noinclude>til 2den Udgave. tikler paa hver Side forefindes. XXIX Og paa det de, som under Brugen af mit Udtog vil eftersee Fr. selv in extenfo, desto lættere kan oplede samme, er bag efter Zitelen af enhver Anordning anfort det Side-Tal, hvor den i den nyeste Udgave af Frr. (*) findes. I for= (*) Foruden at enhver Fr. særskildt er aftrykt, er der udkommet følgende Udgaver af Samlingen af Fre. : A.) C. Vtes Frr. 1.) Frr. og andre Kgl. obne Breve, som siden R. C. V Regierings Tid, neml. fra Begyn delsen af 1670 og indtil 17vt Aarsdag 1684 paa Tryk ere udgangne. Tilligemed et Alphabet Register over bemeldte Frr. Trykt hos J. P. Bockenhoffer. Kaldes den 3die Deel, uden Tvivl fordi den er ans sect som en Fortsættelse af den Gødeske Udgave af Frr. siden Recessen 1643. Hvoraf Frr. fra 1643 til Souverainiteten udgiøre den iste, og de fra denne Tid til F. Illdies Død (som begynde med et nyt Sidetal) den 2den Deel. Disse Fer. ere aarviis udgivne med fortløbende Sie detal, og ere siden forsynede med en almindelig Titel. I argangen 1683 findes 5 Anordninger (neml. Anorèn. om H. Ret 26 Jul., Fr. om Consumtions Forpagtn. 31 Aug., Fr. om Tiendernes Forpagtn. i Norge i Oct., Bevill. p. Consulat Penge f. Aboe 8 Dec. og Von. weg. Pflugschahes 18 Dec. 1683), sem ere udeladte i de senere Udgaver. Efter Lovens Publication er denne udgave aarviis fortsat under følgende Titel: Kgl. Mstets Allern, udgangne 3rr. og andre Obne Breve, fra Tyt Aarsdag 1684.0g til Hars<noinclude><references/></noinclude> p1a5wq8sfhudoz0b80mg3etlx7wxhc2 104 58620 387480 286387 2026-04-06T16:04:40Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387480 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|{{Afstand|3em}} XXX||}}</noinclude>Fortale I foranførte Orden har jeg og iblant de andre Frr. anført de trykte Anordninger, som ikke ere indrykkede i Samlingen af Frr. Hvilke Aarsdagen 1685. Hos J. P. Bockenhoffer. Ligeledes fra 1685 til 1686, 0. s. v., alt med fort løbende Sidetal indtil Begyndelsen af 1695. Der paa ligeledes fra 1695 til 1696, fra 1696 til 1697 og fra 1697 til 1698, med nye fortløbende Sidetal, hos Bockenhoffer. R. C. Vtes Allern. Frr. og Aabene Breve Aar 1698 udgangne. Trykt i Kgl. stets og Universitets Boogs trykkerie i Studii Stræde. (Hos Joh. Laurentzen. See Worms Lericon 1 D. p. 591 og 3 D. P. 460). Ligeledes: Aar 1699. Til Frr. fra 1684 til 1695 er og trykt en særskilt Titel: Kgl. M. All. udgangne Frr. og andre Obne Breve, som ere udgangne siden den Kgl. danske Lovs Publication. Tilligemed et Alphab. Register over bemeldte Frr. til 1695. Rhn, hos Bockenhoffer. Hvorved tillige er aftrykt Frr. fra Lovens Publication til Udgangen af 1683. 2.) Frr. og andre Aabne Breve, Forbud, Ordon nancer eller Ordninger og Reglementer, som R. C. V siden den danske og norske Lovs Pubs lication har ladet udgaae. Dennem en Deel for benævnte Love udgivne Frr. 2c., som Frr. efter Lovens Publication deels beraabe sig paa, bag efter ere tilfsiede. Med Alphab. Register over forbemeldte saavelsom F. IVdes Frr. til Aarets Udgang 1711. Rhn, trykt i Kgl. Mstets og Universitets privilegerede Boogtrykkerie (hos J. Laurengen). Af endeel temporaire og ophævede Frr. er blot Tis telen anført. De tilføiede Fer. beløbe sig (foruden Fr.<noinclude><references/></noinclude> ewimvis7pomtvx1dfmm1ruhospp5oa2 104 58621 387481 353299 2026-04-06T16:04:49Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387481 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||XXXI}}</noinclude>til 2 den udgave. Hvilke jeg herunder har forstaaet, vides alt af Fortalen til 1ste Udgave af mit Udtog. Jeg lovede sammesteds et Udtog af disse, og havde allerede i Aaret Fr. om Medicis og Apothekere 4 Dec. 1672) i alt til XLV. Af Commerce Fr. 16 Apr. 1681 er det VI Cap., eller Verel Reglementet, udeladt. 3.) Frr. og abne Breve - o. s. v. ligesom næstforegaaende med Alphab. Register over samme samt 3. IVdes Frr. til Aarets Udgang 1719. Trykt sammesteds. Til denne selvsamme udgave er trykt en forandret Titel: Frr. og andre aabne Breve, forbud og Paabud, Tractater, Ordonnancer eller Orde Med Al ninger og Reglementer 2. o. f. v. phab. Register over samme samt F. IV Frr. til Aarets Udgang 1720. Trykt sammesteds. Formodentlig er Tiden under Trykningen forløben, faa at man har faaet Frr. for 1720 med indført i Registeret og desaarsag forandret Titel-Bladet. I denne er, ligesom i næst foregaaende, Titelen alene anført af nogle temporaire og ophævede Frr. Af Fr. 16 Apr. 1681 er ogsaa her det VI Cap. udeladt. De tilfoiede Frr. ere LIX. 4.) Kgl. Ser. og Aabne Breve, forbud, Paas bud, Tractater, Ordonnancer, Reglementer 2c., som R. C. V, fra sin Regierings Tiltræs delse i Begyndelsen af Aaret 1670 indtil den Danske Lovs Publication, paa Prent har la det udgaae. Tilligemed et Anhang af nogle for forskrevne Tid udstedte frr., som efterfølgende Frr. beraabe sig paa. Med Alphab. Register over C. V Frr. Khn. Trykt i Sl. Cancellie Raad Wielandts Bogtrykkerie. Anhanget, som bag ved er anført under særskildte Sidetal, indeholder VIII Anordninger. R<noinclude><references/></noinclude> 266jo13l5xgum5303erwyq7u822dfql 104 58622 387482 322895 2026-04-06T16:04:54Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387482 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|{{Afstand|3em}} XXXII||}}</noinclude>Fortale Aaret 1781 det meste af Manuskriptet færdigt. Men just paa den Tid begyndte Hr. Byefoged Fogtman paa at udarbeide fin Rescript-Samling. Jeg R. C. Vtes Frr. og Aabne Breve, som paa Prent ere udgangne fra Lovens Publications Dato indtil . Mstets Dod d. 25 Aug. 1699. Khavn, iSt. Cancellie Raad Wielandts Bogtrykkerie 1751. B.) . IVdes rr. 1.) R. J. IVdes Allern. Frr. og Aabne Breve fra d. 26 Aug. Aar 1699. Trykt i Kgl. Mstets og Universitets privileg. Boogtrykkerie i Studii Stræde (hos Joh. Laurenzen). Denne er aarlig fortsat under Titel: R. J. IVdes Allern. Svr. og Aabne reve, Aar 1700 udgangne. Rhn, trykt i Kgl. Mstets og Unis versitets privilegerede Boogtrykkerie. Liges ledes de følgende Aar indtil 1730. Disse ere trykte hos Joh. Laurenßen, de 2de sidste Nargange uden Tvivl undtagne, der formodentlig ere trykte hos Wielandt. See Worms Lericon 3die D. p. 460 09 858- I denne Udgave forefindes: Forbud paa smaae Myndts Indførsel i Nge 21 Aug. 1705, som er udeladt i den Wielandtske. 2.) B. F. IV 2. Frr. og Aabne Breve fra d. 26 Aug. 1699 til Aar 1700. Rhn, trykt i 3. Agl. Mstets privileg. Bogtrykkerie (hos Wies landt). Ligeledes fra Aar 1700 til 1701 og f. fr. indtil fra Aar 1728 til 1729. Fortsat uns der Titel: R. F. IV All. Frr. og Aabne Breve Aar 1729 udgangne. Ligeledes Aar 1730. Efter Frr. f. 1730 er et Alphab. Register over F. IV Frr. Bag<noinclude><references/></noinclude> r3m6g3b9h2gxmono3cx5avxqkzb0qch 104 58692 387672 312547 2026-04-06T16:19:27Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387672 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1665.{{Afstand|3em}} 50||}}</noinclude>14 Nov. Konge Loven II: 14 §. 11.) Men dersom forbenævnte Prinds af Blo det ikke endnu var kommen til myndig Alder, saa og ellers om ingen Prinds af Blodet var forhaan. den, da skulke ovenbemeldte syv højeste Kongelige Beriente alene forestaaz og forvalte Regieringen og Formynderskabet med lige Magt og Mondighed, og hver Person have een Stemme; Og saa alting fremdeles efter den Maade, som før er sagt. 12.) Dersom og nogen af de regierende Formyndere fattedes ved dødelig eller anden Tilfald, da skal de øvrige strax en anden, som dygtig til Bestillingen er, udi hans Sted indsætte, og hvem da er hans Efterkommere i Embedet, skal og bes træde hans Sted og besidde hans Sade udi dette regierende Formynderskab. 13.) Regenten og samtlige regierende For myndere skulle stvar svære Kongen ikke alene Huld Bas og Troskab, men endog især belangende deres Formynderskab, at de i Kongens Mindre: Karighed vil saaledes foreface Regieringen, at Kongens abfolute Couveraine Eenevolds Magt og Arve Rettias hed i alle Maader ufo kranket og uformindsket Han nem og Hans Efterkommere heva es, og ellers alting saaledes styre og raade, som de det agte for Gud og Kongen at forsvare. 14.) Og saasnart de have giort deres Eed, og træde til deres Embedes Forretning, da skal det første, de tage sig for, være, at de strax uforhalet forfatte et vigtigt Inventarium, det er Fortegnelse paa disse Rigers og underliggende Landes Stæder, Fæstninger, saa og Gods, Klenodier, Penge, Krigsmagt baade til Lands og Vands, saa velsom<noinclude><references/></noinclude> 6i8husey21fgjwlyx0ks9mhr24h5ibe 104 58713 387478 359305 2026-04-06T16:04:37Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387478 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1670.||71}}</noinclude>Forbund med Storbritannien 17-20 §. se dvanlige Told rigtig erlægge, og desuden med ingen hand. 11 Jul, le, som ikke er Borger eller Indvcaner udi nogen Stad inden Danmarks og Norges Niger, og det alene in Grosso, som Varerne først indbringes, og ikke udi smaat eller Alnetal, som i Boderne pleier at sælges. 18.) Til Commerciens paa begge Sider des større Flor og Fremtarv, eg til al Underflæb og Tvistighed mellem Toldbetiente og Kiøbmændene at forebygge, skal Toldene af alle og enhver fordres og erlaægges efter den derom udgangne Colds Rulle, hvori stal specificeres al Told og Rettighed, som i begge Kongernes Havne saavel som i Passagen igiennem Øresund skal betales. Og at saadant des rigtigere maae obferveres og holdes, skal begge Kongerne deres Officianter og Toldbetiente under høieste Strafforbyde, at de hverken noget begaae, som dette Fordrag kan være til Forfang eller Præjudits, ei heller den anden Konges Undersaatter med videre, end dem tilkommer at fordre, gravere eller anden Skade tilføie. 19.) Kongen til Danmark og Norge skal forordne sine Toldforvaltere eller nogle andre Commisfavier til at igien (*) maale alle Stor-Britanniens Underfaatters Skibe, som feile paa Torge, saa at det, som enten udi Over- eller Undermaal ikke haver hidindtil været ret iagttaget, fan hereftet bringes udi bedre Anstalt. 20.) Men paa det saadan den ene Bundsforvandtes og hans Undersaatters frieSeilads ogFart ikke skulde geraade den anden til Nakdeel, naar han med andre Nationer kunde være i Feide til Lands eller Vands, og ei heller fiendtlig Gods sg Varer skulde skiules under Prætert af Venners Navn, da skal alle Skibe, Varer og Personer, som nogen af Bundsforvandterne tilhøre, paa deres Reiser og Seiladser være forsynede med Passer og Certificatser efter en (her i Forbundet anført) latinsk Formular. Naar derfor nogen af begge Bandsforvandters eller deres Undersaatters € 4 Varer, (*) I Saml. af Frr. ftaaer ved en Tryffeil: ingen (ald. Udg).<noinclude><references/></noinclude> iibcwdeivgs6m26kxcka4403qaxonqb 387673 387478 2026-04-06T16:19:28Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387673 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1670.||71}}</noinclude>Forbund med Storbritannien 17-20 §. se dvanlige Told rigtig erlægge, og desuden med ingen hand. 11 Jul, le, som ikke er Borger eller Indvcaner udi nogen Stad inden Danmarks og Norges Niger, og det alene in Grosso, som Varerne først indbringes, og ikke udi smaat eller Alnetal, som i Boderne pleier at sælges. 18.) Til Commerciens paa begge Sider des større Flor og Fremtarv, eg til al Underflæb og Tvistighed mellem Toldbetiente og Kiøbmændene at forebygge, skal Toldene af alle og enhver fordres og erlaægges efter den derom udgangne Colds Rulle, hvori stal specificeres al Told og Rettighed, som i begge Kongernes Havne saavel som i Passagen igiennem Øresund skal betales. Og at saadant des rigtigere maae obferveres og holdes, skal begge Kongerne deres Officianter og Toldbetiente under høieste Strafforbyde, at de hverken noget begaae, som dette Fordrag kan være til Forfang eller Præjudits, ei heller den anden Konges Undersaatter med videre, end dem tilkommer at fordre, gravere eller anden Skade tilføie. 19.) Kongen til Danmark og Norge skal forordne sine Toldforvaltere eller nogle andre Commisfavier til at igien (*) maale alle Stor-Britanniens Underfaatters Skibe, som feile paa Torge, saa at det, som enten udi Over- eller Undermaal ikke haver hidindtil været ret iagttaget, fan hereftet bringes udi bedre Anstalt. 20.) Men paa det saadan den ene Bundsforvandtes og hans Undersaatters frieSeilads ogFart ikke skulde geraade den anden til Nakdeel, naar han med andre Nationer kunde være i Feide til Lands eller Vands, og ei heller fiendtlig Gods sg Varer skulde skiules under Prætert af Venners Navn, da skal alle Skibe, Varer og Personer, som nogen af Bundsforvandterne tilhøre, paa deres Reiser og Seiladser være forsynede med Passer og Certificatser efter en (her i Forbundet anført) latinsk Formular. Naar derfor nogen af begge Bandsforvandters eller deres Undersaatters € 4 Varer, (*) I Saml. af Frr. staaer ved en Tryffeil: ingen (ald. Udg).<noinclude><references/></noinclude> e9zle20i5hutnajemj209cx4t15l1ym 104 58727 387674 286442 2026-04-06T16:19:35Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387674 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1671.||85}}</noinclude>Grevernes Privilegier 3:5 §. Ferlod, endog af 20doret, at beneficere, eller og negen af 25 Maj. de andre Børn i en eller anden Maade at betænke, og ved fin sidste Villie fine Midler imellein at dele, samt fin Gemahl med hæderlig og sommelig Livgeding at forsone, fal det staae ham frit for efter egen Villie herudi at handle(*); naar kun den ældste Søn altid Grevskabet ubestaaret eller og, hvor ingen Grevstab er, i det ringsste den oven specificerede Summa af Hartkorn eller Penge beholder; uden saavidt deraf til Livgedinget udi Grevindens Enkes Sate for Mangel af andet Jordegods og Middel, hvoraf fligt funde tages, uforbigiangelig behøves. Og skal saadan hans sidste Villie, i hvilken han saaledes over sin Formue disponerer, i alle Maader saa gyldig og byndig være, ligesom den af Kongen i alle dens Ord, Puncter og Clausuler kunde være confirmeret, og af de andre Børn, Arringer og samtlige Descendenter i alle Maader ubrø delig og uimodsigelig holdes og efterkommes. 4.) Greverne maae om deres Børns Værgemaal saadan Anordning giøre, saasom de det for deres Børn best og gavnligst eragte, saavidt det ikke strider imod nogen af disse Artikler. 5.) Greverne maae have Jus Patronatus og Birke Rettighed ved deres Grevskaber, saavidt Kongen dertil kan være berettiget; og skal en Greve nyde Jus Patronatus baade til det Kirke-Sogn, hvor den Grevelige Residents ligger, saavelsom og til de andre Kirke-Sogner, i hvilke i det ringeste den halve Part af Decimantibus ligger til Grevskabet; Og i de Sogner, hvor Herligheden af Leding og Soring ligger til Grevskabet, der hører og Jus Patronatus og Birke-Rettigheden med til samme Greyskab og skal herudi Erectionen af de yngre Grevstas ber ikke præjudicere de ældre Grev eller Friherskaber, som tilforn dertil ere erigerede. Og skal fra de i saa Maade $3 af (*) See Rescr. 13 Dec. 1754.<noinclude><references/></noinclude> 1gcee2l0hnndujgqsvdohgy5ohsjf9c 104 58783 387675 359307 2026-04-06T16:19:36Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387675 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1680.||141}}</noinclude>Fr. om Spring: og Pompe Vandet i Khon. 13 Gr. Da i Khavn skal findes stor Mangel paa færst Febr. Vand, hvilket (om det ei i Tide blev forekommet) til Byens største. Nakdeel i Længden vil geraade, saa har Kongen befalet visse dertil Deputerede med Flib at overs veie alt, hvis til samme Vandvæsens Indrettelse og Cens servation fan agtes fornødent; af hvilkes Erf'æring det er fornummet, at adskillige Misligheder, saavel ved Vandets første Indledning i Byen, som ved Compagniernes Deling og Forandring med Festningen og Gaderne, ere forefaldne; Til hvilket at remedere en og anden Forandring baade inden og uden Byen nødvendig bør skee, hvorved alle og enhver, som Spring: eller Pompe-Band i deres Gaarde, Hauger eller Eiendomme begiere, det for billig Betaling. fan bekomme. Alle og enhver advares hermed, at hvo sine Eiens domme med Spring eller Pompe Vand vil forsyne, Stal sig inden 3 Ugers Forløb hos H. J. Stampe angive, som efter Ober-Directeurernes Gotbefindende med enhver om samme Bands Kiøb og Priis skal handle efter Stedets Situation og enhvers fornødne Brug. Og skal herefter ingen mere antages til at participere i Band Compag nierne, langt mindre understaae sig nogen Render, uden lovlig Adkomst eller Ober: Directeurerues Samtykke, fra Gaderne eller andres Huse til fine Eiendomme at indlægge. Paa det om alle Compagniernes Beskaffenhed og hver Participants Rettighed til Vandet fuldkommen Underrets ning kan haves, stal enhver strax for Ober: Directeurerne bevise, hvad Adkomst han haver til sit Band, saaftemt, han det fremdeles vil nyde og ei ved den forehavende For andring ved Renderne inden eller uden Byen have Nen derne afhugne. Da en stor Deel endnu staaer tilbage med hvis de, saavel for første Indkiøb, som for carlig, Afgift for Springs eller Pompe Band, burte lige ved andre at udgive, og ikke endnu efter Ober-Directeurernes Anord-<noinclude><references/></noinclude> pw0ws18a6eo89xyh3qu3cnnmk9fcydh 104 58816 388380 286557 2026-04-06T16:58:13Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388380 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1681.{{Afstand|3em}} 174||}}</noinclude>17 Sept. 28 Oct. $ Nov. 26 Nov. 29 Nov. 23 Dec. Fr. om Pesten. Fr. Om Pesten. At ingen maae handle paa de Steder i Øster: og Vester-Søen, hvor den grasserer. p. 707. Von. wegen d. Pflug-Schah in Schleswig u. Hol fiein. P. 708. Fr. At dersom nogen aabner eller bryder Vandløse Sluse eller andre til Khavns færske Vands Conservation og høifornødne Brug nu eller herefter an lagte Sluser og Overfald, blotter Dæmningerne for de derved lagte Stene, tilfylder Grøfterne, hvor igien nem Vandet bør have sit Nedløb, aabner og beskadiger Træe Renderne, eller i nogen anden Maade, til bemeldte færske Vandløbs Forhindring eller Skade, noget utilbørligt foretager, skal de, som hermed antreffes eller befindes sig herimod at forsee, derfore uden al Naade straffes paa Livet, eller efter Forseelsens Maade i Fængs sel og Jern paa Bremmerholm deres Livstid. (Saa som nogle onde Mennesker have understaaet sig at ruinere og fordærve den udenfor Khavn ligg nde Vand - Sluse, Vandløse Sluse faldet, som Directeurerne for det færske Vand saa hoit have ladet sig være angelegen, til samme Vands Conservation og Stadens største Nytte, at lade reparere og forfærdige. Cfr. Pl. 26 Jul. 1756). [Cancel.]. p. 710. Forbud paa Silketoi og Stof i Khavn, som ei der sammesteds er fabriqueret eller forarbeidet, at sælge eller bære (under meget høi Stras). (Cfr. Fr. 12 Jun. 1683, 15 Mart. 1684, 27 Nov. 1686 og 18 Jan. 1687. See Fr. 19 Febr. 1753). P. 711. Von. Wegen d. Zoll - Aufrichtung in Meißling unfern Lübeck. P. 712. Fr. Om Laugene udi Kiebstæderne i Danmark og orge. [Cancel.]. p. 719. Nøiere<noinclude><references/></noinclude> 8x2e2ggur7ddsgeclg67fm3p6suh0k5 104 58922 387232 286663 2026-04-06T15:52:27Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387232 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1683.{{Afstand|3em}} 280||}}</noinclude>Krigs Art. Brev VII Cap. 99-104 §. 9 Mart. bleven befalet at angribe Fienden og at fegte, fal Officererne til Fods, saa kier, som deres ære og Lempe (*) dem er, i Tide staae af deres Heste, lade disse bortføre, og stille sig i fuld Gevæhr paa det forordnede Sted for deres Soldater, eller og i det forreste Geleed; Men Soldaterne skal, under Straf paa Kroppen eller Livet, adlyde med at give Fyr, samt hvad videre dem af Officererne til tapper Modstand vorder anbefalet. 100.) Ingen maae, under bemeldte Straf, søge Skars mydsler eller indlade sig deri uden Befaling, naar man ei derved har stor Fordeel at forhaabe; Jligemaade maae ingen paa sin egen gaand angribe Fienden og falde ud paa ham. 101.) Ingen maae aabenbare, ikke engang for hans egen Cammerat (**), noget hemmeligt Anslag mod Fienden, sem ham er betroet; Og naar paa Marchen eller i Træfningen befales at tie stille, paa det Officerernes Befaling desbedre kan tages i Agt og alting i en god Orden forrettes, maae ingen handle derimod; Trompeterne og Trommeslaaerne skal da og paaagte famme Befaling, og ei lade sig høre, under haard Straf efter Krigs Rettens Kiendelse. 102.) Enhver Offis ceer og Soldat skal, saa kier ham hans Ere og Liv er, være skyldig og forpligtet til at staae fine Staldbrødre bi mod Fienden, forsvare Artilleriet, og, saa meget mues ligt er, beffiærme hans Kornet og Fane. 103.) Hvo som i Træfning eller Storm viser sig seendræga tig og søger andre ugyldige Undskyldninger, eller endog begynder at flye, han maae af de nasthosstaaende med Slag, Hug og Stød andrives, og omendskiant saadan en feig Mand derover sloges ihiel, maae ingen for gribe sig paa Gierningsmanden, saasom han derudi har Handlet som en ærlig Soldat. 104.) Skulde hele Jbre Ehre und guter Leumuth. Rott Gesellen. Regi<noinclude><references/></noinclude> pz5h30agdg5euxhj512lgh3p89vkigx 104 58932 387233 312573 2026-04-06T15:52:29Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387233 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1683.{{Afstand|3em}} 290||}}</noinclude>Krigs-Art. Brev XI C. 148 §-XII C. 152 §. 9 Mart. Soldaten forestillet (*). 149) Hvo, som paa Myns stringen angriber nogen Commissarius, eller ham enten med Ord eller i Gierningen overfalder, naar han beskedentligen forretter fit Embede, og de forefundne Mangler an tegner for at bringe dem til vedbørlig og lovmæssig Cor rection (**), han skal straffes paa Livet. 150.)' Skulde enten Ryttere eller Soldater i noget forefal dende Tilfælde blive, eller anderledes bertdee, eller for medelst lovlig Aarsag fortoves, skal deres Tavne strax Commissarierne tilsendes, eller og, saafremt saadant ei feer, ingen Rekryter derpaa gives, og Nitmesteren eller Capitainen ikke desmindre være pligtig at bolde Compagniet complet (†). 151.) Naar ellers nogen af Krige: Folket er bortdød, Dagen antegnet og Commissariatet tilkiendegivet, skal hans efterladte Rustning og Mundering være Kongen hiemfalden, og til Pladsens Besæts telse af Obersten eller Capirainen, eftersom Tilfældet kan væ e, igien anvendes; Men hvad, som ellers videre af hans efterladte Gods og resterende Sold da er tilovers, skal, esterat hans Gield saavelsom Begravelses Bekostning først deraf er betalt, tilhøre hans rette Arvinger, og dem, med en af Auditeuren underskrevet rigtig Registe ring, være felgagtigt (Cfr. Inf. Regl. 3 D. p. 58.7 §, P. 441. II § og Fr. 15 Jun. 1771. 3 §); Men skulde Enken eller Børnene inden Aar og Dag, eller andre rette Arvinger med gode Beviser inden 6 Maaneder, sig ei derom anmælde og sligt Arvegods paatale, skal samme auctioneres og gives til Krigs-Hospitalet. XII Cap.) Om Antagelse, Tractement og Afs takkelse. 152.) Med Tational Milicens Udstriv. (*) See Gen, A. Direct. Br. 12 Nov. 1763. 1 §. (**) um zu gebührlicher und rechtlicher Correction solche zu ellen. (t) See Gen. R. Direct. Br. 12 Nov. 1763. 15.<noinclude><references/></noinclude> e43zlpgnpxzmhsawjczqwspxo321kse 104 58945 387676 334448 2026-04-06T16:19:37Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387676 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1683.||303}}</noinclude>Krigs-Rets Instr. 1 Cap. 1-3 §. Krigs Rettens Instruction. I Cap.) Om Rettens Holdelse (*). 9 Mart. 1.) Paa det Ret og Netfærdighed hos Krigsfolket til Lands, den Gode til Bestiermelse, men den Onde til Straf, kan handthæves, og saavel i civile som criminelle Cager, uden nogen Persons Anseelse, ordentlig, dog summariff, blive forvaltet; Saa forordnes derved en Under: eg Over Ret, i hvilke alle forefaldende Klager, Tristigheder og Forseelser vel skal overvejes og efter dette Artikels: Brev paakiendes og straffes. 2.) Esterdi alle Sas ger og Forseelser ere undergivne deres Kiendelse, som, tils ligemed Over-Commandoen, Justitien er betroet (saasom over Armeen Felt-Marskalken, i Garnisonerne Comman danterne, ved Regimenterne Obersterne), og af dem skal paadømmes og straffes; Saa have de dog ej nedig at kalde en ordentlig Krigs Ret tilsammen, uden alene, naar Sagen er civil, og angaaer Penge og Gods, elfer og pinlig, og haard Straf paa Kroppen, Livet, eller Wren det udkræver. (See Inf. Regl. 3 D. P. 354- 1:7 §, Anhang p. 188. 8 §. Cfr. K. Art. 27 § **). 3.) Esterdi saavel den Kgl. Regierings Beffiermelse, som disse Rigers og Landes Velfærd og Sikkerhed, næst Gud, beroer paa et med gode eg dygtige Soldater velbeskikket degiment og vel forfattet Krigs Ordning, saa skal felt- Marskalken, og alle Over-Befalingsmænd, lade sig være højst magtpaaliggende at vedligeholde saadan Krigss Disciplin og Ordning, paa det den ikke skal geraade t Forfald, og Kongen samt den ganske Milice derved mærkelig (*) Cfr. Generalit, og Commiss. Coll. Br. 22 Sept. 1787, at ingen Inqvisit, saalænge han staaer for Ret. ten, maae slaaes eder paa anden Maade i Ord eller Gierning mishandles, m. v.; samt Rescr. 12 Mart. 1790 om den Polske Buks Arkaffelse. (**) Og Gen. K. Direct. Br. 12 Nov. 1763, 25,<noinclude><references/></noinclude> r59ftuvys668v48cx6qgropt4udwvrd 104 58976 387678 295927 2026-04-06T16:19:39Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387678 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1683.{{Afstand|3em}} 334||}}</noinclude>Slagter-Laugs Art. 6.8 §. 5 Maj. 6.) Det skal og Slagterne i Lauget og deres Svende alene tillades, Øren og stort Ovæg her i Staden at slagte. Og skal dem betales for en fuldkommen Ore at slagte, Sønderhugge, salte og nedlægge, 2 ME; For en Koe el ler ung Nød, iligemaade I Mk 8 ß; Men skal de giøre Hoved, Callun og Fødder reene, da gives dem Deel mere; Og giøre de det ei forsvarligen, da Mesters Slagteren selv at svare dertil, og mere maae de ikke tage eller fordre for deres Arbejd, under 5 Rdlrs Straf; Men fan Slagterne ikke strap forstaffe folk at flagte, da maae den, som dem behøver, dertil bruge, hvem han vil. 7.) Eftersom Slagterne ere pligtige til, ovenskrevne Slags Kiod altid i deres Boder at have i Beredskab, og der endnu 4 Boder iNye Khavn af Magistra ten skal indrettes; Saa skal det være alle forbudet at udstane paa Torvene eller falholde i deres Rieldere og Huse fersk eller grønsaltet Orekisd, fersk Lammefied, eller Kal vekisd; Hvorimod igien ingen uden de, som paa Torvene eller andre Steder paa Gaderne udstaae, maae saltet og røget Orekisd og faltet Svinekisd falholde, under dets Forbrydelse til Børnehuset (igientaget ved Plac. 8 Jan. 1766). Iligemaade skal det være alle forbudet, noget flagtet Kiod i husene at ombære, under Varernes For brydelse til den dem antaster, og desuden at bøde til Bør nehuset 20 ME, og lige Straf skal den give, som med dem handler; Dog enhver tilladt at sælge alle Slags sale ter Riød i Tøndetal, og udaf Tønder, saavelsom og røget Fles; Item enhver og for sin egen Huusbehov ubehindret at maae lade slagte. 8.) De 2de Slage tere, som af Admiralitetet i de nye Boeder blive anords nede, skal af Admiralitetet derom gives skriftlige Attes ster, hvilke de til Magistraten skal præsentere, at de hos dem kan indskrives og tegnes, paa hvilke Steder de udstaae; Og skal begge bemeldte Slagtere, saavidt Lauget angaaer<noinclude><references/></noinclude> funeqzgzxtdp65513f99islsnkk491s 104 58994 387679 312581 2026-04-06T16:19:43Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387679 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1683.{{Afstand|3em}} 352||}}</noinclude>Fr. om Executionen 2-7 §. 9 Jun. ingen Proprietair eller Fuldmægtig er, men alene noget Strøegods, for hver Proprietairs Gods i et Sogn saa dan en Beregning, paa hvilken da de, som ereqvere, have at tegne og paaskrive, hvad de deraf bekomme. 3) Befindes nogen Biskop eller underhavende Provst, nogen Amtsbetient eller (*) Magistrat at anvise nogen at lide Execution, for det han ikke er skyldig, skal han erstatte den, som saaledes har lidt Skade, sin Skade 3dobbelt foruden anden tilbørlig Straf; Jligemaade fors holdes med dem, som Erecutionen begiere paa de Stes der, de intet have at fordre (See Kammer R. Ordn. 18 Mart. 1720. I C. 8 §). 4.) Haver enten Bispen eller nogen af hans Provster samt Amtsbetient eller Magistrat Pengene oppebaaret, da skal de selv, uden Provsternes, Borgernes eller Almuens Besvær, Executionen, indtil Betalingen skeer, udstaae og holde, og derforuden lide Tiltale, som de der ikke retteligen med Kgl. Indkomster omgaae. 5.) De, paa hvilke militairis Execution anvises, skal vise dem tilbørlig Respect, og dem ei, før den fulde Betaling er sect, af vise eller i andre Maader ilde begegne, under Straf efter Sagernes Beskaffenhed at paalægges 3 eller 4re dobbelt høiere. 6.) De Ober-Officerer, som milia tairis Execution efter Ordre udsende, skal, strax efter Exequereren er kommen tilbage, give Land-Commissairen Efterretning, hvad passeret er. 7.) Maar flere end een Proprietairs Gods i en Bye eller Sogn skal ereqveres, betales af enhvers Gods avarte den fulde Erecutions Gebyr, til den Dag for hans Andeel vorder cla reret, som de og skal strax annamme og for quittere; hvorimod Gebyren ophører, og nyder enhvers Gods i Sognet sin Seddel, hvor Strøegods er; men hvor pros prie (*) Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil: efter (cfr ).<noinclude><references/></noinclude> f0qldhcruj85nrfw8sfvsm3ixq06lu1 104 59021 388381 370000 2026-04-06T16:58:13Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388381 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1683.||379}}</noinclude>Fr. om Gade-Lygterne te. i havn 12-14§. Borgere, aflægge Eed, at de deres Vagt trolia, flittig 26 Jul. og uden Svig efter Fr. og videre Anordning, om det be høves, vil forrette, og hinanden uden Falskhed bistaae (*); Og hvis nogen antastes i en eller anden Maade, mane de dem ei løsgive, men i Stadens Arresthuus strap indføre; Dog hvis nogen vil give dem Drikkepenge for at komme les, mane de dem annamme, og dog ei for: Skaane ham, at han jo arresteres (cfr. Pl. 28 Febr. 1772). 13.) Vægterne skal møde hver Aften paa Raadhuset til den Tid, som Inspecteuren hver Maaned skriftligen anordner, hvor han da haver at fornemme, om de alle med tilbørlig Gevær ædruelige paa Vagten møde og afgaae. Om Sommer-Morgenen skal de ikke forføie sig fra deres Vagt, før en Time efter Dagningen; Men om Vinteren med Dagens Ankomst, da de samtlig igien forføic sig til Raadhuset, hvor de skal lade Inspecteuren vide, hvad der er pafferet om Natten, om nogen er i Arrest tagen, og hvorfor; som Inspecteuren strax Magistraten tilkiendegiver enten til Paakiendelse, om de ere under deres Jurisdiction, eller og om de ere under en anden, da, naar saadant bliver de res Jurisdictions Øvrighed tilkiendegiver, haver deres Dve righed dem at lade hente og tilbørligen straffe; hvilke Sta dens Vagtmester har at assistere, om fornedent giøres (cfr. Rescr. 2 Dec. 1741, anført ved Fr. 8 Oct. 1708). 14.) Disse Vægtere skal først i rette Tid Lygterne antænde, røgte og i rette Tid dem udslukke efter den Anordning, som derom aarligen bliver giort. Dernæst skal de afværge Slagsmaal, Tyverie og Stratenroverie, samt bemægtige sig dem, som saadant giøre; og hvis de fig imod dem opsætte, og da nogen af saadanne golf fom: (*) Saml. af Grr. er det Ord: binanden, ved en Trakfeil udeladt; eg, i Steden for bistaae, fat: bestaae (c.r.).<noinclude><references/></noinclude> hc2ksawcebdneeinlavb66xwl1e6gl0 104 59046 387483 286789 2026-04-06T16:04:55Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387483 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1684.{{Afstand|3em}} 404||}}</noinclude>Malernes Laugs-Art. 5-18 §. 29 Apr. den, som lader arbeide, afforte Maleren den zdie Deel af det han til Arbeids-Lon har betinget, med mindre de i saadant Tilfald anderledes med hverandre have accorde ret. 6.) Paa det og Malerne kan have desbedre Næring, da skal det være alle forbudet, som ikke har fært at male, at giøre dem nogen Indpas i deres Næ ring, hvorfere Bildhuggerne mane ikke de Rammer, som de gigre, med nogen Maling staffere eller forgylde, ei heller Muurmesterne Husene enten inden eller uden med Olie: eller Liim-Farve male eller anstryge, men enhver af dem blive ved det, som til deres Haandværk egentlig henhører; Thi bliver nogen derudi af Malerne antastet, da være de berettigede til, med saadanne efter 3 §6 Indhold at forfare. 18.) I øvrigt forholdes efter Frr. 23 Dec. 1681 og 6 Maj. 1682. 29 Apr. (†) Peltsner og Handskemager-Laugs-Art. Cancell. . V og F. IV Laugs Art. p. 162. 5.) Gr. ere ligesom Gr. til Breel. 2. Art. 4 Nov. 1682. 1.) Jugen mane sig af Peltsner: eller Handskemas ger:Haandværk ernære, enten med noget Arbeid at be tinge eller Svende og Drenge at antage og holde, førend han har taget fit Borgerskab og er i Lauget indskrevet; Forseer sig nogen herimod, bøde 1ste Gang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang straffes paa Rroppen. 3.) Er som Breel. L. Art. 4 Nov. 1682. 39. Paa det at Peltsnere og Handskemagere kan have des bedre Næring og Aftræk, paa hvis de forarbeide, skal det gandske være forbudet nogen Handsker (uden alene par fumerede) fra fremmede Steder at indføres, eller af nogen i deres Huse eller Beder at falholdes, som ikke her i Kongens Niger og lande ere giorte; Og dersom Handskemagerne finde hos dem efter dette Aars Forløb nogen Handsker eller Pelife, som ikke her i Landene ere giorte, da skal de være confisqverede til Angiveren, Børner huset<noinclude><references/></noinclude> s8fap01xvgzgq06gcej4frqbc2bx4le 104 59057 387680 382236 2026-04-06T16:19:44Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387680 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1684.||415}}</noinclude>Fr. om Færgelebene 6 §. Jmellem Callundborg og arbuus (*): Om Sommeren. For en Caroffeller Rastvogn med 6 Beste For en Caroff eller Rustvogn med 4 Heste En Caro med 2 Heste En Calesch med 2 Beste En Postvogn eller anden Vogn med 2 Heste En Verson En Bonde med en Rnapfaf, eller Sendebud Et Barn, spade Børn und tagne En Ore, Stad effer Soe 2 442 415. N 1684- 29 Apr. Om Vinteren. Rdlr. Mr. Rdlr. Mt. f. 5 6 3 I 2 I 2 I 4 I I 2 = 8 3 : I 8 12 I 2 28 En Hest eller Heppe 2 8 3 Er Fol eller Kalv 12 Et Faar eller viin 6 Et Striin eller Kuffert I 8 Et libet friin 12 I : 8 2 = 1(†) En Tande med Gobs 3 8 4 I En stor Sal Humle En fornem Perion, som har 4 til 6 Perfoner i gatae med fa feraden Heste og Boane, giver 4 intet af Sufferter eller frine. Vil (Denne Tart er forandret bed Drivit. Maj. 1697 hvorved bevilges: At enboer uden go fich fom vit Labe sia over oce sea en af disse Riebstæde til den anden, skal betale i Me danske, desit,eft: a, en Dre, Grad eller Kee gives Me og af en pet elle oppe 12 B me.e, end F. om Færgelebet 29 Nor. 16 4 ommelder; hvocis med Conde,ods skal jo lind.es, saa at a, en Tønde med Gods betales 2 Mi mindre, end bemeldte Fr. tilholder; Ligeledes bevilges, at, naar der ved Borts Dare iffé cr: a man e personer elce Geds, at den halve Fragt kan betales, de personer da, sem inco Smattene vil over are, skal lægge sammen og betale halv Fragt eter den i gr. foresatte Tart. Gre Resce. 27 Sept. 1748, 6 Febr. 1789 09 15 Jul. 1791. (t) Samt. af Grr. staaer ved en Tryffeil: a Mark (cfr.).<noinclude><references/></noinclude> 10nrffpojt15nuot8ubwe0e1xia0y4i 104 59088 387681 322601 2026-04-06T16:19:45Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387681 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1685.{{Afstand|3em}} 446||}}</noinclude>Fr. om ulovligt Paalæg 10-11 §. 5 Febr. For et Par Folks Trolovelse (*) i Præstens Huns gives 16 ß danske, for Brudevielse dobbelt, og for Kirkes gang 16 ß (**); for Jords Paakastelse betaler Bon den intet, men begierer han Prædiken, da nyder Præ ften af en Bonde eller hans hustrue 4 Mk, og af unge Folk efter Proportion, som de ere gamle og have Middel til; Men begierer Bonden Præstens Tieneste i sit Huus, da bør han derfor efter Billighed at fornoie ham. Og som hermed ingen betages sin frie Villie, at betænke videre sin Siele: Sørger efter sin Formue, saa bør og Præsterne i ovenmeldte Poster considerere de Sata tiges Vilkaar og ei over deres Evne fordre det yderste. Bønderne maae ei heller nægte Præsterne eller Capellas nerne og Klokkerne den sædvanlige Fløtning og 17attehold, naar de reise til de langtfraliggende Kirker at forrette Gudstieneste, men Almuen i samme Præstes gield bor iftes til at føre dem med Klokkeren frem og tilbage, og underholde dem der ved Stedet; dog at de strax efter Tienesten reise lige Hiem, med mindre de af haardt Veir fulle forhindres; Men vil Præsten andens steds hen, end Hiem (dog hermed ei meent, om han vil til cen af sine andre Kirk r), saa skaffer han sig selv Fløtning, Fering og Tæring. Ei heller mane Civil: eller Militair Personer vægre Præsten sin Tiende af deres paaboende Gaarde, som ikke have været adelige Sædes gaarde, og til Tiendefrihed berettigede af Arilds Tid. Ikke heller mane Huusmændene, som ingen Tiende give, vægre Præsterne deres sædvanlige Arbeids: Hielp udi Høst og Hochiering. (See 2-12-7:10. cfr. 2-2211 †). 11.) Og da de Geistliges, Kir: (*) Samt. af Frr. staaer ved en Trykfeil: Trovelse (cfr.). (**) See Rescr. 20 Febr. 1767. (t) Samt Rescr. 25 Jan. 1788.<noinclude><references/></noinclude> gilcpu9i2yq58s02vquccd64pp8idim 104 59108 387484 323829 2026-04-06T16:04:56Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387484 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1685.{{Afstand|3em}} 466||}}</noinclude>Sverdfeger-Laugs-Art. 6-19 §. 14 Maj. er, forbydes at falholde i deres Boder eller Huse nogen Side Gevær, Sæster eller hvis dertil hører, som udenlands fra er indført. Befindes nogen deslige at falholde, have de det forbrudt til Børnehuset og An- 19.) I øvrigt forhol giveren til lige Deling (*). des efter Frr. 23 Dec. 1631 og 6 Maj. 1682. 14 Maj. (†) Kandestober- Laugs - Art. (**). Cancell. C. V og F. IV Laugs Art. p. 206. Gr. ere ligesom Gr. til Broel. L. Art. 4 Nov. 1682. 1.) Ingen maae sig af Randestober-Haandværk ernære, enten med noget Arbeid at betinge, eller Svende og Drenge at antage og holde, førend han har vunder sit Borgerskab og er i Randestober-Lauget indskrevet; Forseer sig nogen herimod, bøde 1ste Gang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang straffes paa Kroppen. 5.) 3.) Er som Recbst. L. Art. 4 Nov. 1682. 3§. Ingen Kandestober, som her i Lauget er antagen, maae forarbeide andet Tin, end Engels: Tin, Cron: Tin og Manggods, hvilke 3de Slags skal være saa gode, at de kan staae deres Prøve i den Original Form, som paa Raadstuen og hos Oldermanden findes i Forvaring. 6.) Den Original-form, som Kandestøberne skal rette Tinnets Titel og Godhed efter, skal være saa stor, at et stykke Blye, som net og uden Huller kan støbes deri, reent og ublandet kan veie Pd eller 64 Qvintin Dansk Vægt, imod hvilket halve Po Tin - Prøverne, som støbes i samme Form, stal veie, som følger, og ikke derover, om det skal passere for got og uforfalsket, nemlig Engelsk Tin i det hoieste 41 Qvintin, Cron- Tin i det allerhøieste 44 Qv., og Manggods ei mere, end 46 Av.; Og skal hos samme Original-Form være Cfr. Rescr. 25 Mart. (*) Efr. Rescr. 14 Dec. 1736. 39 og 25 Jul. 1755.<noinclude><references/></noinclude> 7bu9uupo5zemm03zv7y0i17idzvofc5 104 59114 387485 375996 2026-04-06T16:04:58Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387485 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1685.{{Afstand|3em}} 472||}}</noinclude>Bogbinder Laugs-Art. 8-22 §. 16 Maj. ger sælge, ei heller med nogle andre Bøger handle, uden med dem, som han selv paa sin egen Bekostning oplægger og trykker, og ikke til Boghandlerne har kunder sælge. 9.) Jligemaade skal det være Bogbinderne forbudet, nogen Bøger enten at lade oplægge, eller selv fra fremmede Steder nogen Waterie forstrive og den siden indbinde, for at giøre dermed nogen Kiøba mandskab, men ovenbemeldte 2de Poster Boghandlerne alene at være tilladte; Forscer sig nogen Bogbinder herimod, og det ham lovligen overbevises, bøde derfor 1ste Gang 4 dlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang (foruden at betale bemeldte dobbelte Bøder) straffes, som de der ei have vildet Kongens Fr. efterleve (See Fr. 7 Jan. 1741). 10.) Det skal ganske være Boghandlerne saavelsom Bogbinderne forbudet, nogen danske Boger eller latinske Skole: Bøger, Autores undtagne, og som udenlands cre trykte, her i Rigerne at indføre og falholde; Og paa det at de ovenmeldte Boger, som her vorde trykte og indbundne, fra fremmede kan kiendes, skal alt deslige, naar det med Bogtrykkerens og Bogbindernes (som dem haver trykt og bunden) Stempel er mærket, iligemaade med Politiemesterens Segl stemples; Befindes nogen, 3 Uger efter Frs Publication, deslige at falholde, som ikke ere stemplede, eftersom her ovenfor er meldt, skal deraf Part til Politiemesteren, Part til Lauget og Part til Børnehuset være for falden. 22.) I øvrigt forholdes efter Frr. 23 Dec. 1681 og 7 j. 1682. 16 Maj. (†) Stipper Laugs: Art. i Khavn (See Skipp. L. Art. 25 Jan. 1707). C. V og 3. IV Laugs Art. p. 217. 16 Maj. 16 Maj. Fr. At Specie Opgelt skal for 1685 være 4 p. C. paa Croner. p. 218. Kl. Brev om de til Manufaktuur-Værk indrettede Suse ved de nye Boder i Khavn, og dem, som i samme Værk<noinclude><references/></noinclude> qizzos2l4dchybfq9jbzkcr8a67af8q 104 59140 387682 286884 2026-04-06T16:19:49Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387682 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1685.{{Afstand|3em}} 498||}}</noinclude>Kirke-Ritual VI Cap. 111 Art. 25 Jul. Guds Tiener fornemmelig tilholde saadanne Anfægtede, at de af al Magt imodstaae Satan, og med en Hiertens andagtig og ivrig Bon holde Gud deres himmelske Fader deres store Nod og Elendighed for, at han dog for Christ Skyld vil forbarme sig over dem. Og stal Bispen til den Ende forfatte en særdeles Bon i fligt Tilfald for den Anfagtedes naadige Befrielse, efter Guds behagelige Billie, hvilken Præsten, tilligemed andre Hosværende Guds Born, til det mindste tvende Gange Hver uge med tilbarlig Iver og Andagt paa fine Knæ fral bede inde hos den Anfægtede, og slutte med Herrens Bøn og Velsignelsen over den Lidende. Ellers skal de nærmeste Venner og de, som ere i huset, 2de Gans ge hver Dag læse samme Ben for ham. Iligemaade skal og i alle Bedestunde, saavelsom og til hver Præ diken, giøres Bon for samme Menneske, baade for og efter Prædiken, ikke alene i den Sogne-Birke, som Personen er udi, men endog i alle andre Kirker der i Byen, saavelsom i alle Herreds:Kirkerne der omkring, om det er paa Landet; Dog skal den Syge og Anfægtede ikke personlig opføres til Kirken, mens samme Ben hol des, som andensteds brugeligt har været, med mindre det for sær Aarsags Skyld saaledes maatte vorde befalet, paa det Menigheden med desstørre Jver og Andagt maatte giøre deres Bøn for ham. Dersom den Anfægtede med sin llgudelighed selv har voldet sig denne store Fristelse, at han enten har indgaaet en særdeles Pagt med Satan og i saa Maade forbundet sig godvillig til hans Tieneste, eller og han med anden Ugudelighed har givet Satan Rum til sit Tyrannie at foreve mod ham, da skal Præsten altid af Guds Ord holde ham for, hvor grovelig han deri har syndet imod Gud, vise ham, hvad Magt Satan har over Guds Foragtere 2c. Men har han været gudsfrygtig og af et christeligt Lev=<noinclude><references/></noinclude> tus4kuw51gkasiu0nqlr0yrtklhux08 104 59141 387683 327972 2026-04-06T16:19:51Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387683 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1685.||499}}</noinclude>Kirke Ritual vi Cap. III-1V Art. Levnet, saa at ingen kan sige, at han selv har foraar: 25 Jul. saget sig denne Elændighed, som et Vredes Tegn fra Gud og en retfærdig Straf for nogen grov dievelse Gier ning, da skal Præsten flittig trøste ham af Guds Ord og vise ham, at Gud endog for særdeles Aarsager ofte saaledes tilsteder de Gudfrygtige til en Tiid at plages af Satan 2c. Og dersom Præsten da finder den Anfægtede saaledes beskikket fuld af Troe og Kierlighed til Gud, taalmodig under Korsets Byrde, frimodig og niðklær mod sin Fiende, og særdeles begierlig efter sin Frelseres Jesu Christi helligste Legems og Blods Deelagtig. hed, da kan han undertiden betiene ham dermed, naar Han er fri for den Ondes Anfægtninger, og fan agtes best beqvem dertil. Hvorpaa han efter en kort Paamins delse slutter med Herrens Ben og Velsignelsen over den Anfægtede, hvilket Præsten altid giør, saa tit han forlader ham. IV Art.) Om Sanger og Misdædere. (Noiere bestemt v. Fr. 13 Mart. 1761 *). Præsterne skal nogle Gange besøge de Fangne og Misdædere, som sidde paa deres Liv i Fængsel for deres begangne Synder, førend de meddele dem Sacramentet, paa det de med en god og christelig Beredelse kan annamme det. De skal for alle Ting flittig formane dem til Sandheds rette Bekiendelse, at de ikke undsee sig for Verden og qvæle Synden hos sig selv, hvormed de lægge Synd paa Synd og ops vække Gud til større Hævn og Vrede over sig, dersom de forhærde sig imod Gud og give Satan Rum hos dem, i det de imodstaae Sandhed og tale Løgn; Men at de aabenbarligen vedstaae deres Forseelse og give Gud Ere, paa det de ikke skal besvære deres Samvittigheder i Døden og saaledes rykkes bort herfra i deres Sinds modt- Ji 2 villige (*) Forandret v. Rescr, 22 Apr. 1768.<noinclude><references/></noinclude> kzxxv0bp8g9udi8ji98f78isvysv5kh 104 59156 387684 382242 2026-04-06T16:19:53Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387684 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1685.{{Afstand|3em}} 514||}}</noinclude>Fr. om Landskyld-Tarten i Norge. Landskyld-Tart. 3 Oct. I Koleie 1 Hundred Kuller I Lam I Færsk Lar = L. F Condenfields. Nordenfields. Rd. 6. Rd. ß. 32 32 16 26 16 32 (*) F 3 : 48 8 6 1 Bismer-Mark Spegelar 1 Tønde Lar : 1 Bismer Mark Lin eller Hør M. I Tønde Makreel I Maarskind 24 Bismer Marker blød Mad-Nav 2 3 4 2(" 24 24 N. 1 Tønde Nepper eller Roer 24 Bismer Marker Næver 32 32 12 12 0. 24 Bismer-Marker Oste = 24 Bismer Marker tørre 32 32 Øreter = P. 36 36 1 Setting Pors = 6 6 R. I Risbidt 24 Bismer-Marker Nav S. I Skippund norsk Salt 1 Tønde norsk Salt 1 Tønde Sild 80 Sig 1 Hundred Spærer Z. 1 Bismerpund Tallig : 24 Biemer Marker tør Torst 1 Tønde Tiere = = 32 = 160 2 48 F 2 4 I I 2231 H ; I I = 64 64 48 40 148 158 48 (*) I Samt. af Frr. staaer ved en Trukfeil: 12 § (cfr.). (Saml. af Fre. staaer ved en Trykfeil: 2 Ndir 2 (cfr.). (f) I Samt. af Frr. er, ved en Trykfeil, 3 Rdlr ude lädt. (cfr.).<noinclude><references/></noinclude> gjqz72rfp02xowjmhzxs0taw7zydg0p 104 59169 387685 318430 2026-04-06T16:19:54Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387685 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1686.||527}}</noinclude>Fr. om Apotheker-Varers Credit. betroet, og da deres Regnskaber at staae for fulde; Men 6 Febr. efter den Tid og i det øvrige have de sig derved i alle Maader efter Loven og Privilegierne tilbørlig at forholde. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1686. I Mart. P. 257. Fr. Om Sogneskiellet til H. Trefoldig, 2 Mart. heds Kirke (paa det alle Irringer og Tvistigheder, som imellem Præsterne om Sognefkiellet ere forefaldne, kunde ophæves, og enhver af dem vide, hvad Huse og Pladser i hans Sogn bør at ligge *). Cancel. p. 259. = Hellig Trefoldigheds Sogneskiel skal herefter være og begynde: 1.) Fra Nørre Port langs med Rygstenene af Vold Gaden omkring Hiørnet af Bagernes Laugs Huus og midt ind i Fiolstrædet, indtil Rosengaarden, og siden der midt igiennem Gaden til Puster viig (**). 2.) Langs Rygstenene af Kiøbmagergade forbi Trefoldigheds Kirke til Klareboderne. 3.) Der fra langs midt igiennem Klareboderne og Myntergaben til Gothersgade. 4.) Derfra midt langs Rygstenene af Gothersgade, ned ad, indtil Borgergaden vedtager. 5.) Fremdeles langs Rygstenene midt igiennem B.rgers og Fyrstens Gader, lige frem til Castellet Friderichshavns Bolværk, Fyen kaldet; Derfra i Nord til den nye anlagte Øster Port, og san fremdeles langs ud med Volden, forbi Rosenborg Slot til Norre Port, hvor Stiellet først begyndtes; saa at alt, hvis som saaledes inden og mellem fornævnte Begreb og Sognefkiel findes incor poreret, enten det allerede er bygt eller herefter bebygt og beboet vorder, intet deraf undtagen i nogen Maade (uden de nye Boders Bevaanere, samt de af Kongens inden (*) Cfr. Rescr. 2 Mart. 1686. (**) I Samt. af Fer. staaer ved en Trykfeil: Indtil Ros sen-Gaden til pustervig (æld. udg.).<noinclude><references/></noinclude> 5hfh1n9v2ckr9o480e6bzw15otdfyfv 104 59182 387686 380437 2026-04-06T16:19:55Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387686 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1687.{{Afstand|3em}} 540||}}</noinclude>Int. Privil. f. Berg-Barker 3-6 §. 25 Aug. næstliggende Sauge, hvortil alt mueligt Tømmer opfiebes, ikke kan blive forsonede, skal de næstliggende Sauge, imod billig Betaling, afstaae saa stor Qvantitet Tømmer, som til deres Rul og Sætveed behøves; vil Proprietairerne sig ikke dertil beqvemme, haver Værkets Forvalter sig derom for Bergamitet at anmelde, som ham derudi skal indvise, hvilket Proprietairerne, under 50 Rdlrs Straf, ikke maae være overhørige. (See Fr. 27 Dec. 1752). 4.) De næst Værkerne beliggen de Elve, Strømme og Soffer skal til samme Værkers Tieneste være prioriterede, og deres derudi bygte Hengsler ikke med Magt anrsres (*). Fordrifter sig nogen paa den tid, naar Værkets Gengler staae fulde af Kul eller Sætveed, derpaa at frede an med nogen Maste, Bielke eller Tommer-Flaade, at Værkets Hengsler derover tage Skade, og Værkets Beed bortdriver, da skal den ganske aftes, Bielke eller Tommer Flaade være, uden videre Modsigelse, til Værket forfalden, og den, som det foraarsagede, betale Skaden baade paa den bortdrevne Sætveed og Hengslernes Separation, hvormed 5.) Op= Bergamtet skal have tilbørlig Indseende. dages nogen anden (**) Ertsgang i den givne Circumferents, mane de den ligeledes optage og bygge, naar de fig derom for Bergamtet have anmeldet, og efter dets Kiendelse benaades med visse Aars Friheder for Tiende og Kold, som ved andre Værker sædvanligt er. (See Fr. 19 Dec. 1735). 6.) Alle Manufacturer, som ved bemeldte Kobber: eg Jern Værker kan anrettes, skal i 3 Aar nyde Frihed for Told og Tiende, til hvis Bygning og Indretning Geværkerne maae bruge de beleilige (*) Samt. af Frr. staaer ved en Trykfeil: anføres (æld. Udg.). (*) Sami. af rr. er det Ord: anden, ved en Trykfeil udeladt (æld. 409.).<noinclude><references/></noinclude> 67qe3nv90ofxhna0hoq80jndx99jlkk 104 59214 387687 374098 2026-04-06T16:19:56Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387687 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1688.{{Afstand|3em}} 572|Fr. om Contribut. Oppebersel c. 7-8 §.|}}</noinclude>11 Dec. stillings Forliis, rigtig ved Dag og Datum daglig at indføre, selv eller ved fine Folk, og deraf give maanedlig Extract til Land-Commissarien, og Qvartal: Extract til Mentekammeret og General Commisfariatet til desbedre Sikkerhed, at han ei indesidder med Kgl. Penge eller feier Debitoren med en eller anden Attest af Restantser, som dog kunde være betalte; hvilken Bog skal paa en vis Tid om Aaret enten af Amtmanden, Land Commissarien eller anden af Rentekammeret eftersees, om dermed rigtig conti nueres, og den videre med hans Regnskab aarlig i rette Zider indleveres i Rentekammeret; men imidlertid den forbliver i Amtstuen, skal det være Proprietairen tilladt derudi at eftersee, hvorledes hans udstikkede have der Zid efter anden clareret (*) (See Fr. 30 Jan. 1793. III Cap. **). 8.) Paa det Almuen ved Proviant: Kornets Annammelse ikke skal forurettes ved Maalet eller ved Leveringen opholdes (ligesom Loftrum ei var i Zorraad, endog Kongen gotgior Betienterne den beviislige Loft Leie), mane enhver Born Skattes Annam mer, under sin Charges Forliis, ikke opholde nogen Bonde, som kommer med fit Skatte Korn inden den i Fr. ommeldte Tid, over en halv Dag; saa og, om enten Bonden ei finder sig forusiet med Amtskriverens eller Proviant Forvaltetens Betienters Maaling, eller agter fig det beleiligere at bruge Byens Maalere, skal det ham tillades, og maae Stads Maaleren sig ei derudi vægre imod de bevilgede Maale: Penge, under 4 Ndirs Straf, til Hospitalet og til den Klagende, som Magistraten skal indkræve og de Vedkommende tilstille (See () Saml. af grr. staaer ved en Trykfeil: declareret (cld. udg.). (**) Cfr. K. Br. 10 Dec. 1713 og Instrux 5 Jan. 1722. B. 14 5.<noinclude><references/></noinclude> 45xs71w9ih0ga9zrjnqbviwdtbuw2pz 104 59224 387689 386197 2026-04-06T16:20:19Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387689 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1690.{{Afstand|3em}} 582||}}</noinclude>Fr. om Veiene og Auctioner. 4 Mart. som derover Protocoller, af Proprietairerne forseglede, have at holde, paa lige Maade lade forrette; Dog skal dermed ei være meent andre, end enhver Proprietairs egne Bønder og Tienere udi hans Birk. 4 Mart. Neglement og Anordiring, hvorefter Commiffarier, som, til at giøre Indførsel, forvalte Arve: Skifter, forrette Opbud, giøre Liquidation, fiende i vidtløftige og stridige Sager, og til andet deslige at forrette, forordnes, fal belønnes, og ellers dermed, saavelsom med forseglings: og Skriverpenge forud at tage, skal forholdes (i Danmark). Cancel. p. 593. 1.) Eftersom saavel Creditor som Debitor ved Indførsel bringes i stor Bekostning og Penges: Spilde, t det Creditor først til Omkostningen, som af Commissa rierne og dem, som Indforseler giøre, saa heit opskri ves, maae giøre Forskud paa rede Penge, og derfor kun nyde Betaling i Debitors Jordegods eller Løsøre, Cre ditor ikke til ringe Skade, Debitors Sum derimod des mere forhøies; da som Landsdommerne kan best have Kundskab af Landstings:Protocollen om Jordegodses Fors pantning (*), al de helst dertil bruges, saafremt de vil og kan, og isteden for 2de, som Indførseler hidtil have forrettet, maae bet ved een af dem, for Omkostning at spare, see; dog at han efter Loven til sig tager Herredsfogden, og lader Forretningen tilligemed af ham underskrives; Hvorfore Landsdoms meren maae nyde paa hans Reise, frem og tilbage og saalænge han i Forretningen omreiser, Betaling for Vognleie efter Fr., og for hans Umage og til fortæ ring (†), saalænge han er i Forretning, hver Dag 8 Rdlr, (*) I Samt. af Fer. staaer ved en Tryffeil: Forpagtning (cfr.). (t) Samt. af Frr. staaer ved en Trykfeil: Foræring (æld. udg.).<noinclude><references/></noinclude> 7jwr9uelodipkq6dmqxl0ui0p8mdl4z 104 59246 387234 353308 2026-04-06T15:52:30Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387234 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1691.{{Afstand|3em}} 604||}}</noinclude>Fr. om Jordegodses Tart i Dmk 10-11 §. 31 Jan. undtagen det da indeværende Aars halve Landgield, som Creditor sig i sin Fordring bør lade korte, saavidt deraf ei befindes af forrige Hunsbond at være oppebaaret; men af alt Gods, som udlægges imellem ye Aar og Philippi Jacobi Dag, samt af det, som formedelst sin Ringhed ei for 40 Rdlr Tønden kan udlægges, bør hverken Restants eller indeværende Wars Landgield for noget anflaces, men den tilligemed alt andet, som ved Godset i saa Maade kan restere, den forrige Huusbonde vedkommende, følge Creditor, foruden at lade sig derfor noget i sin Fordring forte; Skulde og mere, end een Qvartal Stat, paa noget af Godset restere, saa stal Creditor, som Indførselen søger, saadan Skattes Nestants i Amtstuen clarere; hvorfra ham uvægerlig skal gives special Underretning, om hvad baade i en og anden Kgl. Skatter resteres med, og derimod staae ham frit fer, enten at søge sin Refusion i Debitors andet Gods eller og hos Amtskriveren, naar han enten af Forsømmelse eller Debitor til Villie ikke har forholdt sig med Skatte Restantsens Inddrivelse efter Frr. om Executioner og Contributionernes Oppebørsel. II.) Naar noget Udlæg herefter skal skee i Jordegods, og ei udi Pantebrevene nævnes nogen vis Tart, hvorefter Hver Tønde Hartk. skal antages, da, enten Forskrivnin gerne ere udgivne siden Loven udgik eller ikke, skal alle Indforseler, Udlæg og deslige forfattes og beregnes efter Landmaalingens Matrikuls: Tart; men er en vis Tart nævnet i Forskrivningen, hvorefter Creditor Godset vil antage, om han skulde foraarsages, det efter Loven at tiltræde, og samme Forskrivning er feet, før Landmaalingens Matricul udkom, da skal det bereg nes efter forrige Matricul. Men hvor fær og klare Forstrioninger findes paa Hartkorners Tart enten efter Den gamle eller nye Matricul, da skal de følges, lige: saavel<noinclude><references/></noinclude> s51c3mgu52f5mbmm8d9fkel6vlolm24 104 59261 388382 373949 2026-04-06T16:58:14Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388382 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1692.||619}}</noinclude>Fr. om Rett. Bet. Salario 2c. Megninger, samt naar Vidnesbyrd skal forhøres og 19 Jan. examineres, oa ellers i adskillige andre Maader, hvorfor de dog ei nyde noget synderligt, uden naar Dommen tages beskreven, hvilket dog sielden steer, saasom Par terne ofte, efterat Dommen er afsagt, mellem sig selv indbyrdes forenes; Saa tillades, at Rettens Betiente overalt i Danmark, paa det de destobedre kan subsistere og noget for deres Besværing og Arbeid have, maae forud af Citanten oppebære deres fulde forseglings: og Skriverpenge efter Lovens Tart, og Rettens Betiente i Khavn efter Reglem. 22 Mart. 1684 (*). Fr. Om hvor og inden hvad Tid Politie: 19 Jan. mester og hans Betiente til deres Polities Forretnin ger stal svare; saa og om ustemplet Papiiri Polities Sager at mane bruges (for Danmark og Norge). Cancel. p. 765. Neiere bestemt og forandret ved Politie: Fr. 22 Oct. 1701. I Post 8 §, Instrux 24 Mart. 1741. 14 §, anført ved Fr. 5 Jan. 1731, og Fr. 5 Jul. 1793. 9, 12 09 14 §, samt Politie: Frr. 24 Jan. 1710 og 12 Febr. (+) Herved kan og mærkes Rescr. 1 Apr. 1747 (til Stiftaintmændene i Danmark) hvorved (saasom endeel Rettens Betiente under adskillige præterter er udsædende Linasvidner, Acter og Domme ormafreligen have understaaet sig at fordre og tage mere, end tilladt er) bejales: At naar nogen efterdags maatte befindes for de udsæ dende Acter og Domme, under hvad Prætert og Paaskud det være maatte, mere at have fordret eller taget, end Loven og Frr. befale og tillade, da skal vedkommende Stiftamtmand eller Amtmand, paa Embeds Vegne, lade de derudi skyldig befindende, som fovens medtvillige Overtræde.e, tiltale, uden al Naade at have deres Embede forbrudt, samt til videre Strat og undgieldelse, alt efter Sagens Beskaffenbed; Hvilket Stiftamtman dene (hver i fit Stift) samtlige Amtmændene have at communicere, for at lade dette Reicript ved Retterne paa Landet læse og befiendtgiore. Cfr. Rescr. 1 Febr. 1717, Canc. Br. 20 Maj. 1786 og Rescr. 21 Maj. 1791.<noinclude><references/></noinclude> 9k59r03nr4yj15piznlb2w3tle90e9q 104 59345 387486 323853 2026-04-06T16:05:00Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387486 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1694.||703}}</noinclude>Post Ordning 6-8 §. og det giøres fornødent, skal General Postmesteren eller 25 Dec. den, som Directionen haver, ligesom paa andre Steder i Norge, ordinere visse Personer, som Posten fan aabne og affærdige, og, ligesom før om de andre Post-Aabnere er meldt, giøre Postmesteren i Trondhiem tilbørlig Rigs tighed, for hvis Breve de af Brev: Tasken udtage og igien indlægge og derover holde rigtig Bog. (Noiers bestemt og forandret ved Fr. 31 Mart. 1724, Fr. om den Norske Brevtart 13 Dec. 1743, Anordn. om Postvæsenet i Norge 4 Aug. 1758, Pl. om den Nordlandske og Finmarkske Post 21 Apr. 1777, Pl. om Posten mellem Christiania og Bergen 15 Febr. 1782, Pl. em Brevenes Indlevering i Friderichshald 13 Dec. 1782, Pl. om den Vesterlehnste Post Tour 20 Maj. 1785 09 Pl. om Posten mellem Stavanger, Bergen og Molde 8 Dec. 1786 *). 7.) Imellem Khavn og hel singser skal og herefter, som sædvanligt, være gaaende Postbud, hvormed alle Breve hver Dag kan befordres til og fra Sundet; Med samme Post skal og alle de Breve befordres til Helsingser, som gaae til Skaane og Sverrig; til hvilken Ende slige Breve, som skrives til Helsingser, Skaane og Sverrig, skal leveres paa det danske Posthuus her i Khavn; og skal samme gaaende Bud eller Poster fra begge Steder afgaae fra Paaske til Mikkelsdag hver Morgen Kl. 9 og fra Mikkelsdag til Paaske Kl. 8 (See Pl. 15 Maj. 1777). 8.) Og da ingen Pakker eller Breve, hvorudi Gode, Penge eller Rlenodier ere indlagre, ei heller større Pakker, end de, som veie 50 Lod, maae af Postmesterne annammes og med den ridende Post sendes (est. Pl. 31 Dec. 1773); Saa sal saadant saavelsom alle Kgl. Frr. med de agende Poster fremsendes, og derfor, Forordnin gerne (*) Cfr. Rescr. 12 Aug. 1740,<noinclude><references/></noinclude> 25cm3d4abwtn92hn712lwda3uhiwrm3 104 59390 387691 382119 2026-04-06T16:20:21Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387691 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1698.{{Afstand|3em}} 748||}}</noinclude>Fr. om Vægt og Maal 11 Cap. 3-6 §. 10 Jan. og ingen anden, maae labe giøre og stemple (*) al danse Bægt, som er over 8 Pund, og alle Slags Colniske eller Sølv-Vægt; item om noget af de andre 4re Stæders Original Maal og. Vægt fulde forkomme eller fordærves, da skal deslige af Khavns Magistrat bestilles og stemples (**); ligemaade om nogen vil have Waale-Tønder eller Sfiepper af Jern eller Kobber, skal de og bestilles og stemples i Khavn. 4.) Og paa det Maal og Vægt fan blive giort af udvalgt Gods, af lige Dannelse og med fornøden Flid, skal forskrevne Stæders Magistrater, til det at giøre, udvælge af hvert Haandværk een af de dygtigste og beqvemmeste Mestere, og ikke flere, men til Maale Tønder og Skiepper maae tages 2de, om det heilig behøves; og maae disse Mestere ei selv forhandle, hvis Maal og Vagt de giøre, men skal det alt strax levere paa forordnede Steder til at proberes og stemples eller brændes (†); hvorefter Magistraten skal bestikke een, enten af deres egen Middel eller Betiente, eller og en anden betroet Borger, som det for billig Betaling fan forhandle. 5.) Alle Smede, Bødfere, Tinstøbere, Rotgietere, Blikmagere, Dreiere og alle Slags Haandværkere samt enhver Undersaat, i Stæ derne eller paa Landet, forbydes aldeles paa egen Haand nogen Slags Maal og Vægt at giøre eller fale holde, med mindre de dertil af nogen af bemeldte 5 Stæders Magistrater blive bestilte; Befindes nogen sig herimod at forsee, da haver han forbrudt Godset, og bøde desuden dets tidobbelte Vard til de Fattige første Gang, men forseer sig nogen tiere, da lide som en Falskner. 6.) Men Fade eller Sustager, saasom Ton= (*) I Samt. af Frr. staaer ved en Tryffeil: maae giøre og lade stemple (cfr.). (**) Cfr. Rescr. 3 Oct. 1760. (†) Cfr. Rescr. 16 Febr. 1704.<noinclude><references/></noinclude> ebgisfam35dak2es8kotc5jkdwf75gd 104 59420 387468 339310 2026-04-06T16:04:14Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387468 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1700.||5}}</noinclude>Patent om Expeditioner. visse betreffer. Pensioner og Deputater, hvormed nogen 10 Mart, af Kongen benaades. Alle Bestallinas: Breve for Stiftbefalingsmændene og Amtmændene, item alle dem, som skal clarere deres Regnskaber i Nente Kammeret eller der med have at bestille, samt alle Kgl. Hofbetiente, fom efter Rente Kammerets Anviisninger deres Løn og Besoldning nyde. Alle Benaadninger, Donationer, Privilegier, Monopolier og Compagnier, hvorved Kongen er interesses ret eller Kgl. Intrader concernere. Mageskifte og Følge Breve. Forpagtnings-Breve i Almindelighed, item Contracter, Certepartier, Transporter og deslige, som nogen.Kgl. Indkomst eller Udgift angaae. Friheder paa adelige Sæ degaarde at indrette. Skisder paa Jorde eller Kiobsted: Gods, samt Konge-Tiender, Jura Patronatus, Kirkers og deelige Gods, som af (*) Kongen enten gives i Betaling, eller Kongen i andre Maader affraacr. Obligationer og Pantebreve. Skibsmaalings: Breve. Leverancer, Afreg ninger og Assignationer. Regnskabernes Revisioner og Decisioner, Reverser og Cautioner. Qvitantser og Qvis tantfiarum for alle lags Regnskaber og dem, som nogen publiqve Indkomster eller deres Direction er eller har væ ret betroet. Forstrande, Vrag, Confiscationers og Mulc ters Afhandlinger, item alle Effecter af arresteret og cadu ceret Gods, som Kongens Fisco bør komme tilgode, efterat bet Kongen er tilkiendegivet og ved Justitien adju steret og tilendebragt. Reisepasser paa frie Transport, Forspand og Vogne, naar Kongen det af fær Aarsag bevilger. Proclamata, Placater og Patenter, sem vedkom me Kgl. Intrader. For saadanne Expeditioner skal betales ligesaameget til Cancellie og Rente Bammer: Spor: 2 3 (*) Saml. af Frr. er: as, ved en Trykfeil udeladt (æld. Udg.).<noinclude><references/></noinclude> g1djj82vef5xtnpq48cmbzh5g5zlkeu 104 59448 387661 385108 2026-04-06T16:18:30Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387661 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1701.||33}}</noinclude>Tractat med Nederlandene 18 = 21 §. Det for at bie efter Convoi eller af Frygt for Capere, nodes 15 Jun. til længere at forblive paa det Sted, hvor de have indtaget Ladning, eller at indløbe i andre Havne. famme er ogsaa at forstaae om de Kgl. Underfactters Skibe, som i adskillige af Gen. Staternes Havne funde fette. 19.) Danske og Nederlandse Orlogs: Skibe al frit udi hinandens Reeder, Stromme, Floder, Fiorder og Havne løbe ind og ud, og der saa længe ligge for Anker, som Nødvendigheden det udkræver, foruden at blive visiterede; Og sal de, saasnart Captais nerne paa enten af Siderne did ere ankomne, give Gous verneuren eller den commanderende Officeer sligt til: Fiende samt Aarsagen til deres Ankomst og Forblivelse. Wien flere end 6 Orlogs: Skibe maae ikke komme paa cengang eller tillige paa eet Sted. Dog om det giordes behov at sende flere til et eller andet Sted, da skal sligt Kongen eller Gen. Staterne (paa hvis Floder, Fiorde og Havne slige Skibe ankomme) forud vedbørlig tilkiendegis ves, for at fornemme (*) Deres Behag og Tilladelse. 20.) Slige Skibe skal, saa længe de der forblive, holde fig stille og fredelig, og ikke foretage den ringeste Hosti litet, imod hvem det og kunde være, ej heller ud fra samme Sted noget andet Skib, om de end vare deres Fiens der, forfølge, med mindre de have ladet dem gaae 24 Timer forud. 21.) Passagen og Seiladsen igien nem Sundet saavelsom Trafiqven i Kongens Niger og Lande skal blive fri og ubehindret; og skal altsaa tillige være ophævet det Forbud, som Kongen tilforn har ladet udgaae paa adskillige Varers, Manufacturers og Kiebmandskabers Indførsel. Paa samme Maade skal der (*) igien Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil: forfremme (ald. udg). Il Deel. S<noinclude><references/></noinclude> 7egverykrpzq4kkbjf3s5sy4w6z2q88 104 59472 387663 323710 2026-04-06T16:18:34Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387663 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1701.||57}}</noinclude>Fr. om Politiens Adm. XIC. 3 §-XII C. Sikkerhed; og paa det Vogne, Sluffer og heste, som 22 Oct. bruges til at føre Vand og drage Værkerne, ej skal hin dres, skal han forordne, at til et Kiendetegn en Kloffe enten paa Vognen eller Hesten hænges, hvorimod han holder alle andre Vogne derfra, med mindre han dem eragter fornødne til at redde. 4.) Folk, som alene staae for at see til og ere i Veien, skal han lade bortjage og til Side holde, hvorudi han af Commandanten og Stadshauptmanden med al fornøden Help skal undsættes. 5.) Han skal tilsee, at ulovlige eller farlige Jidsteder nedbrydes og afskaffes, og ej tilstede noget Ildsted paa mye at anlægge, førend det af Stadsbygmes fier vorder approberet. XII Cap.) Om Reisende. Politiemester skal have Indseende her ved Staden, at Reisende efter Frr. af Vogn og færgemænd betienes, og, paa det af dem ci mere, end Ret er, til Fragt skal begiæres (*), paa behørige Steder lade ophænge Tavler med den for ordnede Priis for Fragt og Vognleie. 22 Oct. Fr. Omi en Navigations- samt Regne- og 8 Nov. Skriver Skoles Indrettelse i Stege paa Moen (**). Cancel. p. 96. Høieste Nets Patent for 1702. P. 89. 1.) Om den danske Regne og Skriver: Skoles Indrettelse. 11.) Om Tavigations: Skolens Indrettelse. III.) Om begge Skolers Betienters og Disciplers Friheder i Almindelighed. IV.) Om 25 begge (*) Samt. af Frr. staaer ved en Trykfeil: bestiæres. Tæld. Uda). (**) Sammes Bygning og Indkomster ere ved Rescr. 26 Apr. 1737 fientede til Tugt og Manufactur Huset i Stege. See og Fundats 29 Apr. 1702 og Rescr. 7 Nov. 1727.<noinclude><references/></noinclude> n98uh9802oa0t29h1iir1avh69c6u66 104 59505 387664 323711 2026-04-06T16:18:40Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387664 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1705.{{Afstand|3em}} 90||}}</noinclude>Fr. om Land- Militien i Norge 3-5 §. 28 Febr. holderens og Generalens Videnskab og Anordning (*). 4.) Personerne skal enroulleres udi hvert Amt for Sessionen, som skal bestaae af Amtmanden (**), Obersten for Regimentet og Capitainen af dens Compagnies Dis strict, som Folkene henhøre, saa og Krigs Commissa rien, og maae ingen lade enroullere en Karl, som med rigtigt Pas beviser, for at have tient sin Tid ud under Militien, med mindre han godvillig vil og dertil dyg tig kiendes. 5.) Saasnart Personen er enroulle ret, skal han i Oberstens, Amtmandens og, om Læg, det er Proprietair Gods, i Proprietairens eller i deres Fuldmægtigers Overværelse aflægge til Kongen sin Tro skabs Eed efter nedenstaaende Formular (***). Og paa Det (*) Cfr. Rescr. 17 Jul. 1739 og 19 Jul. 1780. (**) See Rescr. 27 Dec. 1780. (***) Jeg N. N. lover og sværger, at vil være den Stormægtigste Konge og Herre eg Hans Kgl. Mstærs retmæssige Arve Successorer og Efterkommere i Regieringen troe, huld og lydig, deres Gavn og Beste med hoiente glid befordre, Skade og Forderv af yderfre Formue hindre og afværge; Ifær af al Evne derhen tragte og fræbe, at H. Kgl. Mitats Souverainitet og Arve Rettighed over H. K. Majestæis Niger og Lande uforanderlig vedligeholdes og raa Hans retmæss fige Arve-Succefforer forplantes. Og fal jeg følge og lyde mine Officerer eller den, som haver hoiere Come mando, og ikke tilgive, at ved Mynstringen eller ans densteds nogen understeb eller Bedragerie foregaaer, meget mindre det forrie, men fra Generalitetet og Krigs Statens Tiljerordnede det tilkendegive og aas benbare: Desligene vil og tal jeg mig imed alle H. K. Mitæ:s Fiender overalt til Sands og Bands med Liv og Blod uvægerlig lade bruge efter H. K. Majesæts Articuls Brev og Krigs Rettens Instruction og underrening, saa og alle andre allerede udgangne eller here efter udgaaende Kgl. Frr. mig allerlydigt efterretligen holde og i det øvrige saaledes forholde mig, som det en troe Tiener og ærlig Krigsmand egner og vel anstaaer: Saa fandt mg Gud hielpe ved Jesum Chris fium. (See Rescr. 21 Nov. 1738).<noinclude><references/></noinclude> 9bur0uhze7ee43ry7u8xalwm0vtblvq 104 59507 387665 323662 2026-04-06T16:18:43Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387665 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1705.{{Afstand|3em}} 92||}}</noinclude>Fr. om Land Militien i Norge 7:9§. 28 Febr. frie sig for Udskrivning; Saa skal alt Mandkiøn i det District, hvor udskrivningen paa Landet holdes, i hvem de og tiene, naar de af Sessionen tilsiges, møde hos Uds Frivningen, paa det Kongen kan bekomme dygtige Karle til Sin Tieneste, hvormed Amtmandene og Fogderne, under høieste Straf, som vedbør, skal have flittig Tib fyn, at ingen udebliver eller Understeb i nogen Maade skeer. Bliver nogens af ovenmeldte Tiener til Soldat udskrevet, da skal en strax af dem, som af Rullen udgaaer, eller en anden, som ej saa dygtig til Kongens Tieneste cragtes, ham igien forstaffes, paa det Kon gens Tieneste og Gavn over alt tilbørlig fan agtes og rammes (*). 8.) Ingen, som ej for Sol dat har tient, maae borle nogen heel, halv eller Fiers dings Gaard, for han sin Militair Tieneste har fors Derimod skal de, som engang af Rullen ere ndslettede og deres rigtige Pas fra Sessionen kan fremvise, ej igien for Soldat indskrives, paa det Gaardene ved saadanne kan besættes, hvilke og Gaarde skal antage eller og for aarlig Kost og Lón tiene, paa det al Losgiengerie kan afskaffes, hvormed Amtmandene, Fogderne og andre Ombudsmænd skal have, flittig Indseende, under Straf, som vedbør (Sce Fr. 9 Aug. 1754). 9.) Naar nogen Soldat til Rendevous eller Mynstring opfordres, skal det ganske Lægd give ham frem og tilbage nødtørstig Underholdning; men naar han opbydes til Fæstningen at marchere, skal Lægdet paa Henmarchen forsyne ham med fornøden Levnets rettet. Mid- (*) I Samt. af Frr. staaer ved en Tryffeil: da skal een strax af Rullen udgaaer, eller een anden, som ei faa dygtig til Vores Tieneste og Gavn alt tilbørlig fan agtes log rammes (cfr.). (See Resol. 21 Jun. og R. Br. 31 Dec. 1720. Cfr. Rescr. 2 Jan. 1711).<noinclude><references/></noinclude> 8awk67v89xnylkotyd5km8e6wpm5k8s 104 59513 387656 372908 2026-04-06T16:18:21Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387656 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1705.{{Afstand|3em}} 98||}}</noinclude>Fr. om Land- Militien i Norge 19.22. 28 Febr. de ogsaa kan vide, hvad Krigs Disciplin er, og boots ledes de sig bør forholde, naar de blive beordrede at 20.) Amtmændene og Fogderne Fal, marchere. naar nogen Døds: Slag eller andre grove Sorseelser og aabenbare Misgierninger af militaire Perfoner t deres Amter og Fogderier beganes, og deres Officerev ikke da ere tilstede, dem strax arrestere og forskikke til deres ordentlige militariske Forum. 21.) Offtcererne maae ej understane sig at aftrue eller aftvinge Bender Lægdene eller Soldaterne Penge eller Penges Yard, rørendes eller urørendes, tamt eller vildt, un der nogen Pratert eller ved hvad Navn nævnes fan, under fin af Fornødenhed (*) til Munderingen eller dens Reparation, ej heller godvillig Gave af deres indergivne annamme, eller tilstede ved deres hustruer, Børn, Slægtninge eller andre at lade tage; Handler nogen herimod, skal den skyldige Officeer have sin Charge forbrudt og desuden med tilborlig Straf efter Sagens Beskaffenhed ansees, og er det nogen af hans Paarsrende, som før er meldt, derfore stane til Ansvar; Hvorimod samtlige Officerers Avance: Penge, naar de Blive ordonnerede, ikke af nogen skal forholdes eller for fviges, hvilket og alle Vedkommende paa det skarpeste hermed befales sig efterretlig at holde eller være krigss Fiscalens Tiltale forventende. 22.) Naar Al nuen paa Landet herover have at Flage, maae de ans drage fligt for Amtmændene, som det strax Obersten for famme Regiment skriftlig skal forstændige; Dersom Obersten derudi tager Forsømmelse, og den ham fore bragte Klage ikke flux remederer, da skal Amtmændene eller Proprietairerne det for den commanderende Genes ral (*) Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil: under Skin eiler Fornødenhed (æld. udg.).<noinclude><references/></noinclude> se5kpyxc0qwmezfgs5781z9lt23vpu5 104 59548 387657 323570 2026-04-06T16:18:22Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387657 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1707.||133}}</noinclude>Khavns Skipper Laugs Art. 9-10 §. for en Ekipper eller Styrmand, som vil seile uden Ri: 25 Jan. gerne Vestverts udi Europa, fun I læst, Heibaadsmandens, Skibsskriverens, Tammermandens og Kokkens Læst, og de andre Baadsmænds hver læst, en Drengs halv saa meget som en Baadsmands, og nyde de samme Føringer fragtfric. 10.) Maar nogen Sag Soefarten angaaende i Khavn af Commerce Colle gio bliver henvist til Skipperlaugets Oldermand og hvem ellers af Skipperne i Lauget tilligemed en Kiebmand af Staden, som hvert halv Aar omvcrles, af Magistra ten forordnes, stal Sagen efter lovlig Stevnemaal (for hvis Forkyndelse Citanten betaler 2 Me) foretages og forhøres, og deres Afsigt Parterne strax skriftlig meddeles, hvorfore skal betales til Oldermanden 2 Me, til Water fouten 2 ME (til Assessores intet), foruden det stemplede Papiir til Laugsskriveren, som Skriverne i Underretterne ester Regl. 22 Mart. (*) 1684 cr forundt, hvorfore han og uden Parternes Bekostning skal holde rigtige af Commerce Collegio igiennembrague Protocoller, for derudi at indføre hvis i Retten passerer. For en Opsættelse, naar den behøves, maae ej gives mere end 24 ß, og 24 ß betales af Citanten til de Fattige i Lauget eller andre Fattige. Efter samme deres Domme, om ingen af Parterne fra dem til Commerces Collegium vil appellere (hvorom de, saa snart Dommen er afsagt, tilspørges, paa det deres Svar i Protocols len fan indføres og ellers meldes i Demmen, naar den gives beskreven), gigr Byefogden (**) Execution, ligesom det maatte være hans egen udstedte Dom, som han er besøgt med, saafremt Tiden er forbie, inden I 3 hvil (*) I Samt. af Frr. staaer ved en Trykfeil: 2I Mart. (cfr.). (**) See Rescr. 27 Nov. 1762.<noinclude><references/></noinclude> c08hhzyzflx8sewb7omcbj7aw1u77bo 104 59584 387330 287402 2026-04-06T15:54:29Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387330 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1707.||169}}</noinclude>Brand-Ordn.f.BergenVC. 18§-VIC.2§. hed, Slangerne, Sprøiterne, Band Karrene og an: 16 Maj. det Brand Redskab Skade eller Forderv at tilføie, skal de Skyldige haardeligen straffes; Brand Directeuren skal og tilholde sine underhavende Brand: Mestere, at de, naar Faren er over, drage tilbørlig Omsorg for, at sammensamle hvis Brand Redskab, som forefindes, og ikke endnu til dets rette Ejer er bleven leveret; og paa det enhver desbedre kan komme til sit igien, skal alle, som noget Brand Redskab have bekommet, hvil ket dem ikke tilhører, det til Brand Directeuren lade henbringe, hvilket han enhver efter Begiering tilstiller, under exemplar Straf; Om nogen en andens Brand: Redskab borttager eller fravender, da straffes de, som aabenbare Tyve, og de, som ere saadant vidende og ikke angive, straffes som Tyvs Medvidere; skulde og nogen befindes, som andres Gods, der i Branden er bierget, fortier eller benægter, eller sig dermed vil absentere eller forstikke, da straffes de efter Loven, som for vitterlig Tyverie, og de, som med dem dolge, straffes som Tyvs Medvidere. VI.) Om den Belønning, enhver har at forvente, der forholder sig trolig og flittig ved Ilden, saavelsom deres Straf, som ikke efterkomme deres Pligt. 1.) Hvo den første Botte Vand eller den første Stige eller Brandhage til Ilden anbringer skal, naar Faren er overstaaet, have til Recompence at forvente 1 Rdlr; hvilket Indbyggerne i det District, som bliver conferveret, bør betale; Ligeledes bør de af Brand Folkene, som med den Sproite, hvilken de cre at signerede til, ferft til Ilden ankomme og med den begynde at agere, have at forvente en tilborlig Recoms pence efter deres forhold og den Frelse, som derved for aarsages. 2.) Og paa det enhver, som i saadan Jids Nød med Arbeid og hielp sig flittig og trolig las 25 der<noinclude><references/></noinclude> 5zsdesbo8oxdxuxt1mfph5w6uzgkbc7 104 59606 387225 323576 2026-04-06T15:52:14Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387225 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1708.||191}}</noinclude>Fr. om Tiende-Talning 3-4§. eller Ride: Hefte, for at lade sig enten henføre til det 9 Aug. Sted, hvor Telningen skal see, eller for at bruge, imidlertid Telningen varer, men de skal selv forskaffe fig Heste og Vogne, og ikke bebyrde Benderne dermed, som desuden paa de Tider have nok at bestille med deres Hefte og Vogne; undtagen i Tilfælde Tienden for Tiene detageren at hiemføre, som dog efter L. 223 - 5 ikke bør være over een Miil langt (*). Skulde nogen herimod begiere eller bruge Bøndernes Heste og Vogne, da skal de være forfalden i den Straf, som ovenbemeldte Art. omformelder. 4.) Den Ufornøielighed og selvraadige Egennyttighed, som hos en Deel Tiende-Tae gere er gaaet i evang, i det de have vægret sig ved at tage imod Kornet paa det Sted, som det falder paa Marken, og prætendere større og bedre eger og Traver, end de ellers i Almindelighed forefindes, af skaffes aldeles. Hvorfor hermed igientages 2. 2- 23 -1 og 9 til Efterlevelse, under den Straf, som i bemeldte 9 Art. er meldt. Ligeledes tilholdes Benderne og den gemene Almue, som tiende bør, at de tiende retfærdeligen og ikke med Negernes Opbindelse (at de giøre Tiendetagernes smaae og deres egne store, eller med Negernes Omtuskning, at de give slette for gode) til foie Tiendetagerne nogen Skade, saafremt de ej vil forvente derfor tilbørligen at vorde anseete og straffede, & Fald de i slig Forseelse betredes. Fr. Ved Rescr. 25 Jul. 1766 (til Stiftamtmanden og Biskoppen i Siellands Stift) er det anordnet: At den Miil, om hvilken der tales i 2. 2 - 23 5, at Tienderne af Benderne skal fieres, bor baade af Tiende Tagerne og Tiende Giverne regnes fra Kir fen i Sognet, som en fast og uryggelig Terminus, hvorfra Milen skal begynde. Hvilket ogsaa er besa let ved Rescr. 1 Aug. 1766 til Stiftamtm. og Bi oppen i Aalborg, og 19 Dec. 1766 til dem i Riber Stift.<noinclude><references/></noinclude> pkksaexxzj59xu6zaxgaacl2lpl3crc 104 59639 387658 339298 2026-04-06T16:18:24Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387658 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1708.{{Afstand|3em}} 224||}}</noinclude>Fr.om Betlere i Dmk II P. 1-2 §. 24 Sept. der og Birker; og skal Provsten, Herredsfogden og Birkefogden have flittig Indseende med de Fattige, saaledes som de agte det for Gud og Kongen at forsvare, at alle Ting efter denne Anordning blive efterlevet, og ikke spare deres Flid til noget af alt det, som kan tiene til denne Kongens velmeente Intention at befordre (*). 2.) To liger i det seeneste, efterat denne Fr. er dem meddeelt, skal de fare Sogn fra Sogn og med Sognepræsten, som skal adjungeres 3 eller 4 af de vittigste og bedste Sognemænd (der i de Fattiges Inspection skal være hans medhielpere, og maae, om de det forlange, efter 3 Aars Forløb med andre lige dygtige omverles), forst inqvirere om fremmede Betlere og deres Navne antegne med Stedet, hvorfra de ere. Er nogen udenrigs fra, da skal han advares inden 2 Solemærker at qvittere Herredet, med mindre Sygdom holder ham ved Sengen; lader han sig finde efter den Tid, maae ingen huse eller herbergere ham, under Straf for hver Nat af Rdlr, til Angiveren, til Sognets Fattige. Er han saa arm, at han har intet at komme fort for, sal Præsten formane Sognefolfet (*) Kolae Rescr. 6 Nov. 1739 (til Stiftamtmændene og Biskopperne i Danmark) skal Amtmanden (saasom han bedre kan fiende Folfes Tilstand og Omstændigheder í hans Amt, end Stiftbefalingsmanden og Biskoppen) som Bræses, tilligemed Amtsforvalterne eller Regiments friveren og Vreviterne, Inspectionen over de Fattiges Wasen udi Amterne i Danmark herefter forestaae, og tilligemed de øvrige forbemeldte Inspecteurer have den Myn dighed, alt hvad de Fattiges Bæsen angaaer og derom kan forefalde, at handle; dog at det skal være enhver forbeholden, som finder sig ved Inspecteurerne fornær met, med deres Klage at indkomine til Stiftbefalingsmanden og Biskoppen, som Directeurer, hvilke deslige Klager have at undersøge og skaffe enhrte Ret samt mules tere dem, som uden Aarsaa flage over Jnspecteurernes Resolution. (Cfr. Rescr. 5 Mart. 1734. 3 9).<noinclude><references/></noinclude> 961qb284un8m8s44gka1ppcbx20vran 104 59641 388353 352476 2026-04-06T16:57:37Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388353 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1708.{{Afstand|3em}} 226||}}</noinclude>Fr. om Betlere i Dmk II P. 4-6 §. 24 Sept. Fattige, som paa Landet ej altid fan faae for Penge, hvad han behøver, sal de Committerede først giøre Overs flag, hvormeget ben Fattige til Nodtorft behøver om Maret, og fiben asfignere ham sine visse Mænd i Sognet, fom enten ugentlig eller maanedlig paa en vid Dag, efter de Committeredes Gotbefindende, skal levere til den Fattige den Deel, han bliver indskrevet for. Præsten lader sig selv først indskrive for cen eller flere Fattige, som han tager sig paa efter fine Vilkaar at bespise, og deri gaaer Menigheden for med et got Erempel (*). 5.) di denne Ligning skal ej reflecteres paa, hvad Hartkorn Gaardent staae for, men paa Mandenes Tilstand, som beboe dem. 6.) Naar de Fattige paa den bestemte Tid begiere Almisen, skal den med et velvilligt hierte meddeles; Sorholdes den dem, da be flage de sig for Praßten, som strax al paaminde den For: (*) I Folge Rescr. 28 mart. 1732 (til Directeurerne for de Fattiges Væsen i Danmark) ffal med Fattiges Underholdning paa Landet saaledes forholdes, at de Fattige skal spise bos Benderne en eller Dage om laen, ligesom Mængden af Fattige findes i Sognet og ligesom Bondernes Leilighed er til; hvorimod de Fattige bor giore den Bonde, hos hvilken de spise, til Tieneste bvad de kan, paa den eller de Dage de nyde Kosten hos ham; og hvad de Fattige til Klæder maatte behove, kan de forinnes med at Herreds-Kaffen, til beitten Proprietairerne, Præster, Forpagtere og andre bor give noget i rede Venge; ligesom det og paa de fleste Steder i Siellands Stift Feer, i Følge Fr. 24 Sept. 1708. 4 6; og om det kun de hænde sig, at en eller anden velhavende Bonde heller vilde give noget godvilligen til Goancts gattiges Fordea ning i rede Venge, end spise en Fattig, faa kan det Bonden vel tillades; dog at hvad Venge, han udgiver, fom mer til Herreds-kassen, hvilket middel og i sig selv er det tienligste; thi gives de Fattige Korn eller Venge, mane man befrygte, at fligt af dem i een eller flere Dage til Unytte kunde fortæres, og de siden tvinges af Hunger til at betle; Bonderne udlove og ofte meer, end de kan holde; men have de visse Tider om Aaret selv fun lidt til Fode, maae de Fattige tage til Talke, med hvad de forinaae.<noinclude><references/></noinclude> cfq8kl5jiap4gn45u472t53hadi6daf 104 59647 387331 323588 2026-04-06T15:54:34Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387331 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1708.{{Afstand|3em}} 232||}}</noinclude>Fr. om Betlere i Dmk II P. 23-25§. 24 Sept. Hvor han doer, da af næstliggende Bye. Til Præst og Degn eller for Jorden gives intet. 24.) Første Søndag efter Paaske og første Søndag efter Mikkelsdag skal denne Fr. aarlig Ord fra Ord læses af alle Prædikestole tilligemed en Specification paa dem, som ere indtegnede for Almisse og hvem de ere assignerede, da derhos skal giøres en alvorlig Formaning, at de rette sig derefter. 25.) Enhver, som veed 24 Sept. 24 Sept. 2 Oct. 8 Oct, at giøre noget tienligt forslag til dette Verks Forbedring, maae ved Skrivelse for Directeurerne i Khavn det andrage. Ellers forbliver det om Betlere i alle Puncter ved denne og forrige udgangne Frr., saavidt de herved ej findes forandrede. Fr. om Hestes Udførsel af Danmark, hvorved Fr. 8 Febr. 1707 ophæves. P. 56. Samme for Norge. P. 57. Høieste Nets Patent for 1709. P. 58. Fr. At fremmede Ministre, som ved Kongens of sig kunde opholde, deres Personer, Domestiqver eller Gods ingenlunde maae stedes eller lægges Arrest paa for Gield, som de i Kongens Ni ger og Lande, imidlertid de der have været eller ved deres Bortreise, kan have giort. (Paa det ingen Uorden og Misforstand skal komme af det, at nogen af Uvidenhed sig imod de fremmede Ministres Caracteer skulde forgribe. Cfr. Canc. Br. 20 Aug. 1774, anført ved Pl. 8 Apr. 1771 *). Cancel. p. 64. Fr. (*) Herved kan og mærkes, at det ved Rescr. 2 Dec. 1741 til Politie Mesteren i havn er (efter forhen til samtlige fremmede Ministre giorte Forslag og med deres Samtoffe) befalet: At naar de herværende fremmede Mi nitres Betientere paa Gaderne yppe nogen Allarm og Ustyr, de samme da af Vægterne (naar de med det gode, men<noinclude><references/></noinclude> 8wkqidsitq2k7iodd8hmcbuvrqyctxc 104 59681 388354 383064 2026-04-06T16:57:37Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388354 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1711.{{Afstand|3em}} 266||}}</noinclude>Fr. om Gang- og Senge-Klæder . 21 Jul. enten paa Gaderne eller i husene med nogen Slags Barer at forhandle, og at ingen Skipper, som med fede og saltede Varer eller anden Slags Fatallie hidkommer, maae i de første 8 Dage sælge noget deraf til Høkere, Prangere eller andre, som dermed handle. P. 48. 1 Aug. 12 Aug. 27 Aug. I Sept. I Sept. I @ept. 5 Sept. 12 Sept. 19 Sept. Fr. Om adskillige Anstalter at iværksætte til Præcaution mod den antændte smitsomme Sygdom. p. 51. Fr. Om de Personer, som skal iaattage og for rette de i Fr. 1 Aug. 1711 meldte Betieninger. p. 69. Mandat. At de Breve, som sendes med Posten fra Khavn, al i denne svage Tid, for de paa Posthuset leveres, vel røges, og at Brevene, som i Posthuset igien røges, skal der inden Kl. 5 leveres. p. 78. Fr. Hvorledes Gravene i Khavn i denne svage Tid skal kastes, og hvem dermed Indseende skal have. P. 79. Fr. At Indbyggerne og Reisende maae alene ud og indpassere giennem tørre og Christianshavns Porte; saasom Vester og Øster Porte til andet Brug ere ordinerede, nemlig der igiennem at udføre de Syge til Ladegaarden, samt Ligene. p. 82. Heieste Rets Patent for 1712. P. 85. Fr. Om Kgl. Betiente, som staae for Regnskab og deres Cautionister, at de ej maae pantsætte noget af deres Gods. (See Kammer: Rets Ordu. 18 Mart. 1720. I Cap. 17 §). P. 91. Fr. Om Torve at holdes uden for 17ørre: Port, og Tilførsel af Korn og Fede: Varer samt Brænde ved 2c. til Khavn i denne svage Tid. p. 93. Fr. At Korn og Sede: Varer mane udføres til fremmede Steder, samt Brændeviin brændes af Hvede og Rug, hvorved Forbud 22 Jun. og 23 Sept. 1709 ophæves. P. 98.. Fr.<noinclude><references/></noinclude> 3ecrx43ozzktvh2cqfnnl1d308lced1 104 59692 387659 287510 2026-04-06T16:18:26Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387659 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1713.||277}}</noinclude>Fr. om Insolent. v. Armeen 7 §. virkelig tilstedeværende Under Officerer og Gemene, men 15 Apr. de i March Nouten specificerede Ober Officerer paa deres fulde Portioner anvise; Og sal en vacant Portion, som i Krigstider bestaaer udi 12 Skaalpund Hoe (eller 6 Skaalpd Høe og Td. Hakkelse) og 1 Td. Havre, i Danmark samt Slesvig maanedlig med 3 Adle og i de andre Hertugdomme og Grevfkaber med 10 Mk L.; Men i Freds Tider, da en Portion (*) bestaaer af 10 Pd Hse (eller 5 Pd Høe og To. Hakkelse) oa o Td. Havre, i Danmark med 2 Rdlr, i Slesvig med 8 og i de andre Hertugdomme og Grevskaber med 9 Mk 2. betales; hvilket de nyde enten in Natura eller i Penge, foruden frie Qvarteer, Staldrum, behørig Ildebrand, maanedlig Pd Lys og daglig 2 Po Brød paa hver Ras tion og Portion, hvorfore dem og, naar Officeers Pors tioner ere vacante, maanedlig I dlr al gotgiøres. Naar Ober: eller Under Officerer, Paufere, Trompettere, Skalmeiblæsere, Tambourer, Grenaderer eller Gemene af deres Quarteer blive commanderede, medgi ves dem for 4 Dage Fourage in Natura effer Penge derfor efter Tarten, og al Amtsbetienten give dem Attest om, hvorvidt de til saadan Tid ere forflegede, paa det at dem paa det Sted, hvor de hencommandes res, efter samme Attestes Foreviisning det behørige Fourage og Brød kan vorde givet. Naar de fra Commandoet til Qvartererne marchere, medtage de atter saadan en Attest, uden hvilken de ej til Forflegning igien antages. For de vacante Portioner, som formedelst Afgang eller Commando efter den første Anviiss ning befindes, skal Amtsbetienterne de behørige Penge saaledes, som tilforn for Fourage samt Qvarteer, Ildebrand © 3 (*) I den ældre udgave af Frr. staacr: Ration.<noinclude><references/></noinclude> mtv1v2qnj9i24h9qum65t28osgafmrr 388355 387659 2026-04-06T16:57:38Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388355 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1713.||277}}</noinclude>Fr. om Insolent. v. Armeen 7 §. virkelig tilstedeværende Under Officerer og Gemene, men 15 Apr. de i March Nouten specificerede Ober Officerer paa deres fulde Portioner anvise; Og sal en vacant Portion, som i Krigstider bestaaer udi 12 Skaalpund Hoe (eller 6 Skaalpd Høe og Td. Hakkelse) og 1 Td. Havre, i Danmark samt Slesvig maanedlig med 3 Adle og i de andre Hertugdomme og Grevfkaber med 10 Mk L.; Men i Freds Tider, da en Portion (*) bestaaer af 10 Pd Hse (eller 5 Pd Høe og To. Hakkelse) oa o Td. Havre, i Danmark med 2 Rdlr, i Slesvig med 8 og i de andre Hertugdomme og Grevskaber med 9 Mk 2. betales; hvilket de nyde enten in Natura eller i Penge, foruden frie Qvarteer, Staldrum, behørig Ildebrand, maanedlig Pd Lys og daglig 2 Po Brød paa hver Ras tion og Portion, hvorfore dem og, naar Officeers Pors tioner ere vacante, maanedlig I dlr al gotgiøres. Naar Ober: eller Under Officerer, Paufere, Trompettere, Skalmeiblæsere, Tambourer, Grenaderer eller Gemene af deres Quarteer blive commanderede, medgi ves dem for 4 Dage Fourage in Natura effer Penge derfor efter Tarten, og al Amtsbetienten give dem Attest om, hvorvidt de til saadan Tid ere forflegede, paa det at dem paa det Sted, hvor de hencommandes res, efter samme Attestes Foreviisning det behørige Fourage og Brød kan vorde givet. Naar de fra Commandoet til Qvartererne marchere, medtage de atter saadan en Attest, uden hvilken de ej til Forflegning igien antages. For de vacante Portioner, som formedelst Afgang eller Commando efter den første Anviiss ning befindes, skal Amtsbetienterne de behørige Penge saaledes, som tilforn for Fourage samt Qvarteer, Ildebrand © 3 (*) I den ældre udgave af Frr. staaer: Ration.<noinclude><references/></noinclude> rh8ub1ct9xh8qhesreudpmd4u87qlzg 104 59731 387660 352479 2026-04-06T16:18:29Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387660 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1714.{{Afstand|3em}} 316||}}</noinclude>Fr. om Bader t. v. Frelseres K. 58§. 21 Jul. slet Papiir sende ham Copie af Dommenes lutning under Cancellie: Seglet og Juftitiarii Underskrift, naar tilforn er blevet indført alle de Dommes Slutninger, som fra Net til anden i Cagen ere gangne. Forsøm mer han det, skal han være ansvarlig til al den Skade, Kirken derved kan lide. 6.) Kirkeværgen skal strax derpaa sende til Stiftbefalingsmændene i Danmark og Norge de over enhver i deres District faldede Høieste Mets Domme, som de efter 8 Dages Advarsel uden Ophold ester Loven ved Rettens Middel hos Vedkom mende uden Persons Anseelse, af hvad Stand de end ere, skal lade inddrive, saafremt de ej selv derfor vil staae til Ansvar. Og paa det Stiftbefalingsmændene ej skal paaskyde, at de ikke have faact saadanne Breve fra Kirkeværgen, eller at de have faaet dem for silde, stal Postmesteren tilligemed Bycfogden paa det ted, hvor Brevene ankomme, selv overlevere dem til Stifts befalingsmanden, og derfor tage hans Qvittering, som han med næste Post til Kirkeværgen igien skal forsende. 7.) End bliver en Stiftbefalingsmand selv tiltømt noget til Kirken at betale, da skal Postmesteren, naar ham Copie af den ergangne Dom fra Kirkeværgen til sendes, levere den til Byefogden, om det er i en Kiøbs fted, og er det paa Landet, til Fogden imod Qvittance, som den iligemaade efter 8 Dages Advarsel uden Undseelse og under Straf, som for Rettens Fornegtelse, efter Loven i den Skyldiges Boe ved Nam og Ind førsel og siden ved Auction inddriver, saafremt Betas lingen ikke godvillig efterkommes; Findes Postmestes ren udi noget forsømmelig, da have sin Bestilling forbrudt. 8.) De Domme, som i Høieste Ret blive afsagte over nogen i Khavn, skal Kirkeværgen selv ved enhver Over eller Under Rets Middel, som sædvanlig, lade inddrive, naar de Skyldige sig ikke god- villig<noinclude><references/></noinclude> j4shtf1voyq1521s6chnaao4vy58i84 104 59841 387469 383071 2026-04-06T16:04:18Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387469 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1720.{{Afstand|3em}} 426||}}</noinclude>Fr. om Malkning og Skieppe-Korn. 4 Nov. mere Korn, end dem tilkommer efter Fr. 4 Mart. (*) 1690, hvorved Bonderne tvertimod Kongens Hensigt til deres Skade og Svakkelse bebyrdes. 4 Nov. Ingen, i bvo det og være fan, mane paa Kongens eget Gods faadanne visse Dages Mælkning, en ten af samtlige onderne i Byerne eller af nogen i Sar deleshed, fordre eller tage. Ligeledes maae ingen paa Proprietair Godset saadan Walkning begiere effer imodtage, uden i saavidt Proprietairerne selv maatte be vilge, eller eg Bonderne af egen Villighed Præsterne ville forunde, hvorudi da Proprietairerne, efter Fr. 3 Maj. 1684, ikke maae være hinderlige. Saa forbydes og fornævnte Kgl. Betiente strængelig at begiere eller an namme noget Korn af Bonderne enten paa Kongens eget eller Proprietair Godset, undtagen i saavidt Her redsfogderne af Proprietair Godset efter forbemeldte Fr. er bevilget at nyde, men pan Kongens eget Gods stal Bønderne, i Steden for det Herreds: og Birkefogderne efter bemeldte Fr. forhen tillagte Korn, yde og betale pr. Tønde Hartkorn 2 ß efter den derom giorte Anordning. Forbud paa smace Myndts Indførsel i torge; saasom fremmede Handlende have misbrugt den ved Resol. 5 Jan. 1720 paa fammes Indførsel givne Frihed, og indført falft Myndt med Kongens Prag. (See Fr. 14 Jun. 1724, Pl. 2 Aug. 1751 og 9 Nov. 1791). P. 155. Herefter maae ingen Sølv eller ringere Myndt fra fremmede Steber, uden Specier, Ducatoner (**), Realer, Albertesser, Cryts: Daler, Eenbeeninger, franske Daler, hele og halve danske Croner, og aide= (*) Saml. af rr. Raaer ved en Trykfeil: 11 Mart. (**) I Saml. af Frr. flaacr ved en Tryffeil: Ducater (est.).<noinclude><references/></noinclude> o2t0krmaqdup6dyg6jh43y7zrlnunmt 104 59844 388356 334381 2026-04-06T16:57:39Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388356 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1720.||429}}</noinclude>Privil. f. Reformerede i Frider. 2-8§. eil disse nye Colonier for Betaling afstaaes, med Vil 15 Nov. Faar, at bemeldte Colonier disse Pladser til Hauger skal indrette, og Lysthuse derhos efter deres Behag og Bys ens Privilegier opbygge (*). 3.) Dem skal til bezes nye Huses Opbyggelse en vis Qvantitet Byga nings Tommer for billig Priis blive anvist, men Eege Tommer og Teglstene forskaffe de selv. 4.) De nye Zuse, som de bygge, men ej de gamle fiebre Huse, maae udi de Fridericia Stad givne Aar for alle Oneribus være befriede (**). 5.) De Familier, som sig i Kongens Lande nedsatte, mane udi 20 Mar være frie for alle borgerlige og Bondestands Paalægge og Indqvarteringer; Saa skal og hverken de eller deres Børn til Land Militien blive enrollerede. 6.) Deres Tobak, som her i Landene vorer, mane de, naar derhos rigtige Attester findes, at den her i Landene er vorec, saavel her t Khavn som i de andre Kiøbstæder i Kongens Riger og Lande, udi de forste 20 Alar frie og uden Told, Accise eller Consumtion deraf at betale, ind fore. 7.) Alle de af denne nye Colonic, som her indkomme og sig i Kiøbstæderne eller paa Landet nedsætte, deres Sager, Mobilier og Huusgeraad maae uden 2c cises, Tolds eller Consumtions Erlæggelse indpassere. 8.) Commandanten samt Magistraten i Fridericia skal gaae denne nye Colonie med Raad og Daad til haande og dem udi alle Stykker, saavidt billigt og Net er, til Rette forhielpe. Fr. Ar ingen uden foregaaende Kgl. Tilladelse maae 25 Nov. indtage eller indhegne noget af Udmarks: Jorderne eller Almindinger paa Bornholm, under Kongens Inaabe (See Rescr. 20 Jan. 1721 03 11 Maj. 1743. AI. 4 % Cfr. Rejer. 22 Apr. 1735. (**) See Rescr. 11 Maj. 1743. II. % %<noinclude><references/></noinclude> prh1op5rtfroaiwc1158el5nhty5cvc 104 59880 387470 287700 2026-04-06T16:04:19Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387470 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1723.||465}}</noinclude>Fr. ang. Jorddrotter i Norge. gen den vil beholde, da han at være nærmest til Kiebet 18 Jun. og Gaarden, han saaledes besidder, til Eiendom at nyde, dog Odels-Løsnings Retten herudinden uforkrænket at forblive. (Saasom adskillige Jorddrotter i Norge have afhændet de Gaarde, som af Leilandinger beboes, esterat de mange Aar derpaa have siddet og Gaardene med Bygninger samt Ager og Eng forbedret og holdt i forsvarlig Hævd, hvorover Leilandingerne ere blevne tvungne til at afvige Gaardene for andre, som, dem uasvidende, g samme under Haanden kunde have tilforhandlet. Nei ere bestemt ved Fr. 25 Febr. 1733). Cancel. p. 87. Fr. At Medvidere og Medhielpere udi 30 Jun. Told: og Consumtions: Soig i Kongens Niger og Lande, naar de af Toldbetienterne eller andre Vedkom mende i rette eg den af Loven foreskrevne Tid blive indkaldede til at vidne deres Sandhed, maae frit og reent ud bekiende, hvad dem er vidende, saaledes som de efter lovlig Indstevning med Ecd kan bekræfte, uden nogen Straf derfor at lide; og skal da saadanne Vidner agtes og ansees ligesom andre upartiske uvillige Vidner i Sagen; Men skulle derefter andre Medvidere og Wedhielpere befindes, som ikke godvilligen fremkomme des res Sandhed om det forøvede Svig at udsige, da skal samme med den i Frr. 30 Jun. og 8 Aug. 1691 dicterede Straf ansees. (Saasom den meget i vang gaas ende Toldsvig, af Mangel paa Vidner til Beviis, ikke er bleven opdaget, da Medviderne og Medhielperne, som best derom kan bære Vidne, af Frygt for den dicte rede Straf, sig derfra entholde. See Told R. 1768. 20 Cap. 5 § og Fr. 25 Febr. 1771). [Kammer]. p. 88. Fr. At Omgangs: Brygningen til I Sept. al 28 Jul. være ophævet, og med Brygningen forholdes efter de for d. 12 Mart. 1723 udgangne Anordninger. (See Fr. 28 Dec. 1739). P. 90. II Deel. 65 g Pl.<noinclude><references/></noinclude> kvpaz8qy5xp4ec8y2k8z9sujb6wybos 104 59893 388357 377371 2026-04-06T16:57:39Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388357 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1724.||477}}</noinclude>Regl. om Præst. Tvistigh.i Khavn 1-3§. under Commandanten, endog Liv: Garden til Feds og 8 Febr. Grenadeer: Corpset samt Regim. de Marine og Betien terne ved Land Artilleriet, saasom Ober- og Under: Of ficerer, Ober og Under Constabler, Tambours og Haandverksfolk, saaledes som Artillerie Etaten er regleret, og virkelig staae i Tieneste, samt Betienterne ved Fortifica tionen og Garnisonen, skal med deres hustruer, Børn og Tienestefolk henhøre og svare til Garnisons Meniga heden i Khavn, i Henseende til alle det præstelige Ema bede vedkommende Forretninger, under Straf efter Krigse Art. 1 Cap. 4 §; Dog er ej herunder begreben Liv Garden til hest, som følger Kongen Selv og ej staaee under Commandanten, ej heller Land Cadetterne og deres Officerer; Saa forblive og Spe: Cadetterne, Spe Artilleriets Betiente, samt alle de, der have Tieneste paa Floden og henhøre til Soe Etaten, som tilforn, ved Holmens Menighed; Og skal der desuden ej være nogen Officeer formeent iblant at here Prædiken i en anden, end Garnisons Kirken, naar de ikkun der gaae til Gudsbord, og give Præsterne deres Offer paa. sædvanlige Tider. 2.) Alle de af den militaire Stand, som nyde Pension eller Laadsens Brød og i Khavn sig virkelig opholde, skal, saalenge de samme nyde, med deres Hustruer, Børn og Tienestefolk henrega nes til Garnisons Menigheden, og lade deres Vielser og Børnedaab af Garnisons Præsterne forrette; Men de afskedigede Militaire, som ej nyde Pension eller Laads sens Brod, samt alle Militaires Enker med deres Børn og Familier skal herefter henhøre og svare til det Sogn, i hvilket de sig opholde (*). 3.) liægte Borns Daab og besovede Qvindfolks aabenbare Afløsning for reta (*) See Rescr. 1 Aug. 1781.<noinclude><references/></noinclude> tb2idfyoxw0994gi0wdxb4mohjpz1qt 104 59990 387471 315407 2026-04-06T16:04:21Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387471 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1729.||573}}</noinclude>Fr. ang. Rytter-Godset i Dmk 8-9§. noget for de dem vedkommende Forretninger. (See Fr. 22 Jul. 11 Nov. 1791. 5 §). 9.) Med Halm: og Torv: Leverancen til Rytterne skal Regimentskriveren selv eller ved sine Folk have neie Opagt, at Bonden ej forurettes eller opholdes, men at det strap annammes, ligesom Bons den dermed fremkommer. For Resten forholdes med Tørve Kiørselen efter den, i Folge Resol. 1 Dec. 1728, fra Rentekammeret giorte Foranstaltning. I øvrigt skal Frr. 10 Aug. 1695 09 21 Jan. 1710, samt de Anstal ter, som efter Kgl. Resolutioner fra Reute Kammeret ere giorte, vedbørlig af alle Vedkommende efterleves, under deres Bestillingers Fortabelse og anden Straf efter Sagens Beskaffenhed. Bdn. Daß die Conceffiones zur Hauß: Copulation, 8 Aug. . Difpenfationes in verbotenen Gradibus, und die Befreiungen von der offenbahren Kirchen- oder Canßel-Baße, für die Eingeseßene in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Rankau, Oldenburg u. Delmenherst, bej Ihro Kgl. Majest. immediate gesuchet, und in Dero Teutschen Cancelley zu Copenhagen ausgefertiget werden sollen. p. 26. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1730. P. 34. 5 Oct. Patent Wegen d. Korn-Ausschreib. in Schleswig, 5 Oct. Holstein u. Pinneberg f. 1730. P. 42. Hoieste Rets Patent for 1730. P. 43. 10 Oct. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1730. 26 Oct. P. 49. Pl. At Bygnings: Materialier bør ved Indgaas 26 Oct. ende i Khavn rigtig angives, og ikke derunder noget an det indpractiseres. (cfr. Fr. 21 Dec. 1728). P. 74. Pl. At Confiscations Sager i Khavn, som ej 18 Nov. overgaae 100 Ridle, skal (isteden for at paakiendes ved Under Netten efter Fr. 7 Maj. 1701 og 23 Jun. 1721) inden 4 uger efter Confiscationen indstevnes for Told-Ins specteurerne og de ade dem adjungerede Hof-Rets As: Sesso:<noinclude><references/></noinclude> 1mdn9pnasdnojwixoq13118qig88j8z 104 59997 387662 323656 2026-04-06T16:18:32Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387662 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1730.{{Afstand|3em}} 580||}}</noinclude>14 Jul. Fr. om Militaires Skifter. Gr. At forekomme de Disputer, som ere forefaldne imellem de civile og militaire Rettens Betiente, ved det at Kongen ved adskillige skriftlige Resolutioner har giort Forandring i Fr. 30 Apr. 1707, hvorved der civile Øvrighed paa Landet og i Kiebstederne var paalagt at beopagte de fraværende Arvingers samt Ulmyn diges Beste paa Skifter efter de Ober: Officerer, som dede uden for Khavn eller andre Garnisoner. Den civile Øvrighed og de Rettens Betiente paa Landet og i Kiøbstæderne, hvor slige Skifter sig kan have tildraget, dispenseres ej alene fra det Ansvar, som Fr. 30 Apr. 1707 dem paabyrder, men alle civile Øvrigheder og Rettens Betiente befales endog aldeles at entholde sig fra alle i virkelig Tieneste staaende Ober: Officerers Skifter og Stervboder, som alene henhøre under den militaire Jurisdiction over alt i Kongens Siger og Lande; Men derimod henhøre de under den civile Jurisdiction, hvorsomhelst de sig i Kongens Riger og Lande maatte opholde, som af Kgl. Militair Tieneste ere forlovede, enten de nyde Pension eller ikke, hvis Skifter den civile Øvrighed ales ne forestaaer og efter Loven og Frr. tilendebringer; dog at samme Øvrighed af næste commanderende Officerer begierer 2de Officerer, der ved forseglingen fan ne have sluttet en Contract om Leverance eller an det med Militair Etaten da ber de, esterat saadan Contract er sluttet, blive ved at henhøre under den samme Jurisdiction, som de forhen, og førend Contracten blev indgaaet, henhørte under, og altfaa under den ordinaire civile Ret; thi omendßtient de ved Contracten maatte have underkastet sig den militaire Jurisdiction. er saadant dog ikke at forstaae, uden i Henseende til de Sager, som angaae Contracten og dens fuldbyrdelse, og de kan derved ikke siges at være blevne virkelige Militaire. See og Rescr. 4 Jan. 1732 og 19 Jul. 1737.<noinclude><references/></noinclude> 745a3w5c1kb7g7gtw9xxrg2k3zq3j1f 104 60047 387653 369071 2026-04-06T16:18:17Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387653 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1732.{{Afstand|3em}} 44||}}</noinclude>r. om Jagten i Danmark 16-18'§. 18 Apr. forbeholdet, fal han, om han er gosbond, give for ent Hiort 1000 Noir, for en Hind, Daabyr eller ander stort Bildt 800 Rdlr, for et Raadyr 600 Noir, for en Hare 400 Rdlr, og for Svaner, Gies, Ender, Agerhøns og alle saadanne Slags vilde Fugle, i hvad Navn de have, 200 Rdlr til uefterladelig Straf, og desuden i høieste Unaade være forfalden. 17.) Men hvis nogens Ties ner eller Skytte, Hosbonden uafvidendes, der skyder eller ødelægger noget Vildt, enten han har Jagtskilt eller ikke, skal han, af hvem ham kan overkomme, bindes, til Tinge føres, og der paa fit Liv dømmes; Sætter han fig til Modværn, da tage Skade for Hiemgield, om ham desformedelst paa Stedet nogen Ulempe vederfares. (See Pl. 22 Jan. 1748 09 5 Sept. 1765.) 18.) Og da Kongen har forbeholdet sig Jagt: Rettigheden til Universitetets, Communitetets, Domkirkers, Skolers og Hospitals Gods, samt Kiøbstæd Jorder og alt andet Strøegods, som enten ikke er i Privilegeredes Hænder, eller ligger længer end 2 Mile fra Eierens Hovedgaarde (*); Saa maae ingen paa samme Steder jage, flyde eller fange noget Slags Vildt under Straf efter 16 §, dog de Pris vilegeredes Jagt: Rettighed paa Fælledet efter denne Jagt Frs Indhold i alle Maader uforkrænket; og er det ikke dem formcent, som eie eeneste Gaarde, hvis Marker for sig selv ere indhegnede, at de jo maae skyde paa samine deres (*) I Folge Resol. 3 Dec. 1772 fal den Jagt-Rettighed, fom Kongen ved denne s er forbeholden, saaledes forfaaes: At Kongen tilkommer faadan Jagt ikkun paa den Byes Marker, hvor det Beneficerede eller Publiqve Gods tilsammen og hver til Jagten uprivilegeret Eieres Lod for fig, uden Sammenlæggelse, ator enten den tørste Part af Byen, eller epnaaer de til fælles Jagten ved Fr. 15 Maj. 1761. 3 5 bestemte 20 Toe Hartk., og følgelig er til andre Steder, hvor Hartkornet, til hvil fet Kongen haver fia Jagten forbeholden, staaer udi an den eller ringere Forhold. (See og K. Br. 19 Sept. 1778).<noinclude><references/></noinclude> mb5of5ll2yeeuxghztc7yavoj6wa95e 104 60074 387655 312270 2026-04-06T16:18:20Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387655 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1733.||71}}</noinclude>Sfov. Fr. i Danmark 14:16§. Eiden slaaes Aarstals Hammeren, at deraf kan sees, 26 Jan. hvilket Aar bemeldte Træe er udviist; Og da ofte, strax ef te: Træet er fældet, Stedet udhugges, hvorpaa Stems plet er flaget, at derefter ei fan vides, enten Træet har varet udviist eller ikke, skal sligt hermed være forbudet under 2 Lod Sølvs Straf. 15.) Udviisningen i Skovene skal skee, hvor det til fovens mindste Skade fan være, og for alting derhen sees, at Capital Træer og de, som til Skibss eller Bygnings Tømmer ere dyg. tige, forffaanes, og at ingen frugtbærende Træer udvis ses saa længe forfurnede og tophalede Træer ere forhaan den; og hvor Alleer findes, maae de ved Udviisningen eller Hugningen ingen Skade tilføics. Iligemaade skal Kongens Enemærker ved Slottene og Ladegaardene, det meeste mueligt, for Udviisning forskaanes, hvilket og Proprietairerne i deres Skove og Enemarker have at iagttage. 16.) Alle Træer, som udvises, stal en ten efter Læs (*) eller, om det er Tømmer til Bygning, da stykkeviis taperes, til hvilken Ende Amtmanden og Oversøisten, hver paa sin Side, til Tings udnævne og lade beedige 2 upartiske Mænd, som Træerne med dem tarere, efter hvilken Tart enhver skal lade sig noie, enten det gaaer over eller under; dog skal Amtmanden og Overs førsten med dem have god Indseende, at de Tareringen retsindig forrette; hvilke 4re Vurderings Mænd forblive faa længe de dygtige befindes eller til de ved Døden eller i andre Maader afgaae, og nyde de aarlig for deres Umage hver 2 Las Brændeved; Og stal Overførsten og Rides fogden, cller hvor ingen er, Amts og for Rytter, Godset Regimentskriveren holde rigtig Bog og Register, hvem Træerne bekomme, desligeste paa hvad Sted de ere ude viste, hvor store hvert sig befinder, og hvor høit det er blevet 4 (*) Samlingen af Frr. staaer ved en Tryffeil: Læst (str.).<noinclude><references/></noinclude> sbxf5a54xjd56uzn60owshziw12cmz6 104 60186 387642 288011 2026-04-06T16:17:29Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387642 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.||183}}</noinclude>Fr. om Justitien c. i Norge 5-6 §. miffarier, som udmeldes i deres Sted, saa og af Byefog: 19 Aug. derne i Kiøbstæderne eller Fegderne paa Landet, bør tilligemed Dommens Slutning, hvorefter Erectionen Feer, i en dertil af Stiftamtmændene i Kiøbstæderne og Amtmandene paa Landet for Fogderne authoriseret, nummereret og igiennemdragen Protocol paa slet Papiir indfø res, paa det Vedkommende deraf, naar forfanges, altid en Gienpart kan erholde; Og naar Byefogderne ved Fuldmægtiger, eller Fogderne ved deres Tienere eller Lensmandene lade slige Forretninger forhandle, sal de dog selv derfor staae til Ansvar ligesaa fuidt, som de der selv havde forrettet, og derhen see, at deslige Forretninger tilbørlig under Executors og medhavende Mands Hænder i Pennen forfattes og paa Executions Stedet igiennem drages og forsegles, saa at de derefter i Hoved: Protocollen kan blive indførte; og naar den Protocol er fuldskreven, at den da til Vedkommende indieveres, paa det en anden, uden stemplet Papiir dertil at bruge, igien af vedkommende Øvrighed, saavel i Kiøbstæderne som paa Landet, kan blive authoriseret; Saa maae og ingen Part nægtes saadanne Forretninger beskrevne af dem, som samme forrette, i det længste 14 Dage efter at de ere bes gierte beskrevne og der fornødne Stempletpapiir samt Stri verløn dertil er leveret, saaledes som herefter i denne Fr. befales, under et Lod Sølvs Straf for hver Dag Bes Skrivelsen længere forholdes. 6.) Ligesom ingen Ere cution maae see efter Under Nets Domme i Trol 53 (*), ei hel doms og Drabs Sager efter I -22- ler i andre Livs-Sager efter Fr. 31Mart. 1719; Saa skal det ligeledes forholdes i de Sager, hvor nogen paa Ere, Boeslod, Fred, eller visse Alars Arbeide er fældet. saa at Over-Rettens Confirmation derpaa al seges, fov Under- № 4 (*) I Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil: 1 Bogs 24 Cap. 5 Art.<noinclude><references/></noinclude> q9obeeia35p22ttpmr2of5yxxduhjyz 104 60197 387464 379934 2026-04-06T16:04:09Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387464 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.{{Afstand|3em}} 194||}}</noinclude>Fr. om Justitien c. i Norge 18-19 §. 19 Aug. videre, som ham forlods iblant Skiftets andre Omkostninger i Stervboet gotgiores; hvorefter han strap be fordrer Skiftebrevene til vedkommende Arvinger; Men de Skiftebreve, som forrettes efter dem, hvor nogen frie Sædegaard eller Gods enten som Pant, i Gield eller som Arv er udlagt, skal til næste eller andet Laugting, Hvorunder Godset er beliggende, efterat Skiftebrevene ere beskrevne, læses og paaskrives, og ligeledes extractviis deraf i Laugtings Bogen indføres, hvori Godset bestaaer, til hvem det er udlagt, med hvad Condition og for hvad Priis, imod Betaling efter I -2312, hvilket ligeledes forlods af Boets Midler udlægges af Stifte Forvalterne; hvorefter disse Skiftebreve Vedkom mende igien tilstilles. Bliver og nogen ved Indførsel eller Udlægs: Forretninger nogen Sædegaard, Odelsgods og Aasæde eller andet Jordegods udlagt, skal slige Forretninger, som ved Laugmændene eller Commissarier i deres Sted forrettes, læses og paaskrives tilLaugtinget; men til Stemtinget, naar det er Udlægs- Forretninger, som af Fogden ere skeete, og det til næste eller andet Ting efterat lige Forretninger ere fuldførte; alt paa den Maade og imod lige Betaling, som ovenmeldt, og det under 10 Rdlrs Straf for den, som Udlæg giort haver, om han det forsømmer; hvorimod den Betaling, som Rettens Betientere for slig Tillysning er bevilget, stal betales af (*) Debitor, naar Execution skeer; paa det der i Fremtiden, naar Dispute forefalder enten om Odels Løsning, eller om sligt Gods funde være forpantet, siden det var udlagt, kan haves Oplysning for enhver, som det behøver; Og om deslige Indferseler eller Udlægs: Forret ninger for nogen Over: Ret forandres, skal den endelige Doms Sentence, som derom falder, ligeledes til 19.) Alle Rettens- Tinge læses og paaskrives. Be= (*) Af, er i Samt. af Frr. ved en Trykfeil udeladt.<noinclude><references/></noinclude> 3yo7e63cxud46lxlvtol1uzsnhyg8aj 104 60199 387643 288024 2026-04-06T16:17:30Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387643 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.{{Afstand|3em}} 196||}}</noinclude>Fr. om Justitien c. i Norge 19:21 §. 19 Aug. vil eller kan indlose Udlægget 14 Dage efter at det er dem tilbuden; ligemaade maae Rettens Betiente i Norge nyde det samme Salarium i Fallit: og Arveløs: Boe, som Fr. 19 Jan. 1692 har tilladt Rettens Betiente i Danmark, og det paa den Maade, som Fr. paabyder. (See Sportel Negl. 11 Jun. 1788. 1. 23:32, V. 12, VII, 6). 20.) Da N. Lov ikke (*) tydelig foreskriver hvad Byefogderne eller Fogderne paa Landet enten for Arrest Forretninger, Udlægs Forretninger eller de dertil udfordrede Reisers Bekostning samt Beskrivelse maae nyde; Saa skal, for al Misbrug derved at hemme, dermed herefter forholdes saaledes: At for en Arrest: eller Segvestrations: Forretning, som af Byefogderne i Kiøbstæderne eller Fogderne paa Landet, enhver i sit District, giores paa nogens Person eller Gods, maae de nyde til Salarium for Umagen, Reisen og Forretningens Be skrivelse til Reqvirenten, naar det skeer hos dem, som ere i Rangen, 6 Rdlr, men hos andre Uprivilegerede kun 4 Rdlr, hvilke Forretninger gives beskrevne paa et Ark 24 B6 stemplet Papiir til hvem af Parterne, som det forlanger (**); Dog skal den, hvis Person eller Gods bliver arresteret, ikkun betale Skriverløn ligesom for en Byetings Dom i Kiøbstæderne og for en Hiemtings-Dom paa Landet, naar han Gienpart særdeles forlanger, og 21.) Uds ei videre, i hvor vidtløftig den end er. lægs forretninger hos de Uprivilegerede frives (†) paa Dommen (See Fr. 27 Nov. 1775. I §) paa Erecutions Stedet, og extraderes den, som fyldestgiør, Dom men, eller naar dertil Udlæg er giort; Men om Dom men efter Loven flere eller andet betreffer, saa at den derfor ikke kan overleveres den Paagieldende (hvorom Eres cutor (*) Samt. af Frr. er det Ord: ikke, ved en Trykfeil uceladt. (**) Cfr. Canc, Br. 6 Jan. 1787 og 5 Jul. 1788. (t) Saml af Frr. staaer ved en Trykfeil: skrive.<noinclude><references/></noinclude> egmnf5rt0is96tn14mfvb15pvhs6b5d 104 60202 387644 370602 2026-04-06T16:17:32Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387644 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.||199}}</noinclude>Fr. om Justitien c. i Norge 24-25 s. - fal Fogden eller Lensmanden uden Betaling udmelde 2de 19 Aug. Mænd, der for billig Betaling forkynde Bestikkelsen eller (*) Stevnemaalet for Vedkommende; For Udmeldel se til Laug Ret eller for at udnævne de Mænd, han selv tager med sig ved Arrest: eller Udlægs: Forretnin ger hos Bondestanden, nyder han ligeledes intet; men hos andre Proprietairer eller Embedsmænd uden for Mangen nyder han for disse Mænds udnævnelse 16 ß, vg ei derover. Saa bor og Byefogderne nyde i Kiøbstæderne for Udmældelse til Vurderings: Mænd paa Skifter, og til Besigtelses: Forretninger, 2 Mk danske; Og som Byefogderne i Kiøbstaderne og Fogderne paa Landet ei nyde noget for Mænds Anordning til Udlæg hos Borgere, Strandsiddere eller Bønder; saa skal dem derimod (†), naar Mænd til Indførseler hos de Privilegerede eller de Proprietairer, som eie noget Manufactur, Saug- eller andet Brug, udnævnes, for saadan Umage tillægges ved hver Forretning Rdlr, og ei videre (**). 25.) Stient Sorenskriverne paa Landet tilkommer at forrette de der forefaldende Skifter, skal dog hvert Steds Amts mand lade sig af Sorenskriverne give tilforladelig Underretning om Værgerne, som sættes for de Umyndige paa Skifterne, om de ere vederhaftige og beqvemme, samt aarlig paa Tingene examinere, om Sorenskriverne efter Loven have kaldet Værgerne til Rigtighed, og on Børne- Midlerne sikkert ere udsatte, og at derfore findes vedbørlig Rigtighed, og Amtmanden saaledes have neie Indseende, til de Umyndiges Sikkerhed og Beste, med Soren- Frivernes Forhold ved Skifterne og Værgemaalet (††); Dog 94 (*) Samf. af Grr. staaer ved en Trykfeil: efter. (†) I Samt. af Frr. faaer ved en Trykfeil: Saa fat de derimod have. (**) Cfr. Rescr. 23 Mart. 1736, 20 Febr. 1767 09 C. Br. 11 Febr. 1786. (tt) Cfr. Rescr. 9 Dec. 1773, 25 Jul. 1788, 2 Mart. 1790 og Canc. Br. 15 Oct. 1791,<noinclude><references/></noinclude> 9arh5f24y0fae6jaf2vxlra1dfqmkb2 104 60249 388346 368297 2026-04-06T16:57:31Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388346 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.{{Afstand|3em}} 246||}}</noinclude>Fr. om Confirmationen 10 11 §. 13 Jan. og søger at faae dem de øvrige Troens Artikler indprentede; Herpaa gaaer han fra Barn til Barn, og ikke af Passion eller Affecter gaaer et eneste forbie, faasom hvert Barn maae lade Menigheden høre, hvad det haver lært; Ran et Barn ikke svare til et eller andet Spørsmaal, gaaer han det forbie, og spørger det andet derom, som staaer næst ved, og det uden at beskiemme det ander Barn med noget Ord for Menigheden, saasom Læreren overalt herved maae entholde sig fra al Partiskhed og Persons Anseelse; Hvis Bernene ikke svare forstaaeligt nok, opmuntrer han dem med Sagtmodighed til at tale heit og saa Folk kan forstaae det. 11.) Naar Eramen er forbie, gaaer Læreren til Confirmationen i sig selv; Til hvilken Ende han foreholder Bornene deres Daabes Pasts Vigtighed, og opvækker dem til vel at betænke, at de nu selv skal igientage deres Fadderes Lofte; Derpaa spørger han enhver især: Om han af ganske gierte forsager Diævelen og alt hans væsen og alle hans Giernin ger (hvilket først vel forklares, hvad det betyder); dernast: om han af ganske hierte troer paa Gud Fader, Son og hellig Aand (efterat han først vel har forklaret den saliggiørende Troes Natur og Egenskab); For det tredie: Om han vil blive i saadan sin Daabes Pagt til sin sidste salige Ende; Saa maae han det med et tydeligt Ja bekræfte, og give ham sin Haand derpaa; Hvorpaa Læreren lægger efter Christi Erempel Haanden paa Barnets Hoved, og gier omtrent saadan Bón: "Den treenige Gud, som fordum haver antaget dig til fit Barn i den hellige Daab, og giort dig til en Arving til det evi ge Liv, Han opholde dig i saadan din Daabes Naade indtil din salige Ende; Han give dig Bestandighed i din Troe, din Siel til Salighed." Naar saadan Indvielse er fleet ved hvert Barn, holder Læreren en kort Tale, hvorved Børnene: Imo) vises, at dette deres Løfte er en fors meile<noinclude><references/></noinclude> k9koupphsr4k53y93o2dyyi24hr6smx 104 60256 388347 317831 2026-04-06T16:57:33Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388347 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.||253}}</noinclude>Fr. om Examinibus juridicis I P. 1:4 §. Forandret og nøiere bestemt ved Univ. Fund. Maj. 10 Febr. 1788. IV Cap. 15:19 § og V Cap. Cfr. Anordn. 15 Mart. 1743, Cramens Fr. 11 Maj. 1775. 1c $ og Sorve Acad. Fund. 29 Jan. 1782, 28 § (*). I post.) Om Examinibus Juridicis (See Fund. 1.) Ingen Stu 7 Maj. 1788. IV Cap. 15:19 §). diosus maae herefter søge noget enten Dommer: eller Procurator Embede eller anden Civil: Bestilling, som i ringeste Maade med Justitien haver at bestille, med mindre han af Facultate Juridica publice er examineret, og har faaet saadan en Characteer, som kan vidne om hans Dygtighed til det Embede, han attraaer. 2.) Til den Ende skal Facultas Juridica maanedlig, saa ofte nogen Studiofus Juris melder sig, holde, ligesom ved Fac. Theologica Feer, Examen Juridicum offentlig paa Cons fistorio paa Latin, saaledes, at hver Gang ei mere end 8 Personer til Examen antages, paa det de desto noiere kan overhøres; Og skal med Examen Juridicum, hvad Examinatores og Examinandus selv, Notarii Embede, Tiden, Stedet, Protocolla, saavel Qvæftionum som Diftinétionis, og Schedulam atteftatoriam angaaer, i alle Maader forholdes, ligesom det ved den Theol. Examen er anordnes 3.) Til 17otarius antager Facultas Juridica en beqvem Person, som er Membrum Academiæ og forstaaee selv, hvad der in Examine forekommer, som skal give dem fin skriftlige Forpligt, at han redelig vil føre Protocollen, og siden forrette Protocolleringen paa jamme Maade ved de juridiske Eramina, som Provsten over Communitetet ved de theolog. Eramina. 4.) I den Juridiske Eramen skal, ligesom i den Theologiske, være 3 Characte rer neml. a.) Haud contemnendus, hvortil fordres at være nogenledes grundet in Jure Naturæ og derhos forstaae () Samt Rescr. 28 Oct. 1746, 4 Jun. 1777 og 8 Jun. 1787.<noinclude><references/></noinclude> 2njhvamm1ahsmet8ja27l0ae9u5gwl4 104 60257 387645 307403 2026-04-06T16:17:38Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387645 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.{{Afstand|3em}} 254||}}</noinclude>Fr. om Examinibus juridicis 1 P. 4-7 §. 10 Febr. staae den Danske og Norske Lov og Nettergangs Maade, samt de in Inftitutionibus forekommende terminos juridicos. b.) Haud Illaudabilis, hvortil kræves at være vel grundet in Jure Nature & Gentium, fortage den Danske og Norske Lov og Nettergang, og have nogenledes Kundskab om den nu brugelige Jurisprudentia Romano- Germanica. Og c.) Laudabilis, hvortil ford es at være vel grundet in Jure Naturæ, Gentium & Univerfali samt Danico & Norvegico, og have en ged Kundskab em Jure Romano. Germanico og dets Forfiel fra Jure Danico, samt have nogenledes fattet Jus Militare & Jus Publicum Univerfale Danicum og Germanicum, saa de fornødne Ting deraf vides. 5.) For nogen Studiosus admit teres til Juridisk Examen, maae han først anmelde ved Facultetet under sin Haand sit Navn, Alder, Fødested, og Forældre, samt naar og fra hvad Skole han er dimit teret, hvad han formener sig in omnibus Partibus Juris. prudentiæ at prestere, hvad for Collegia han har hørt, og derhos fremlægge sin privat Præceptors Beviis om sin Flid og Forhold. 6.) Er en Candidatus end ydermere funderet i andre Partibus Jurisprudentiæ, som in Jure Feudali Criminali Germanico, samt Forstellen imellem den nu værende Danske og Norske Lov og Rettergang fra de gamle enten Danske eller Norske Love, eller de endnu i de Kgl. tydske Provintser brugelige, saa og Sariske og Lybekske Rettergangs Ordninger, da maae Facultas Juridica, naar det in Examine gotgieres, derom foruden hans fortiente Characteer melde noget aparte i den ham givne Schedula atteftatoria, 7.) Alle med en af ovenstaaende Characterer aflagte Candidater skal desuden efter det Juridiske Facultets Forskrift udarbeide et Indlæg og en Dom over en dem forelagt Casus, hvorover Facultetet ligeledes skal censurere og give Candidaten der over et aparte Beviis paa samme Maade, som ved Di miss<noinclude><references/></noinclude> deim7egvk67hiq9efgejzr1yawqhekb 104 60294 388348 353198 2026-04-06T16:57:33Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388348 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1737.||291}}</noinclude>Fr. ang. Banqven 15 §. Stændighederne og Banqvens Vasen det udkræve; Dog bor 8 Mart. de altid være saa retsindige, at de derved ikke hensigte til at forsvare nogen Skyldig imod Lov, Net og Billighed. Desuden er til Banqvens Fremtarv og Beste befalet følgende: Imo.) Endskiert de Varer, som Banqven til haande facet Pant forskrives og under sammes Lukkelse i dens egne eller Eiernes Pakhuse tages, i alle andre Tilfælde Som haandfaaet Pant efter Loven stal ansees, saa dog, der som slige i Pantsætterens egne eller af ham leiede Pakhuse under Banqvens Lukkelse forblivende Varer ved nogen ulyke Belig hændelse forkomme, bør det være den Pantsetten des egen Skade (naar han sig ellers dertil har forskrevet) og han, uagtet 5-7-1, skal betale Banqven hvis han paa saadant Pant laant haver. 2do.) Naar nos gen haver Penge til en anden at udbetale eller af ham at annamme, hvilket ellers i enhvers Huus pleier at see, bør ingen i Khavn, naar forlanges, vægre sig ved saadan Betaling i Banqven, som en for alle almin delig Kasse, at præstere eller imodtage, entent reede Penge eller Banco-Sedler, alt efter den Annammendes frie Billie. 2 Samme paa Tydsk. P. 9. 8 Mart (†) Brand Ordning for Varde Bye, forfattet af 13 Mart. Magistraten den 6 Dec. 1736. i Følge Rescr. 25 Nov. 1735, approberet af Stiftan... anden den 13 Mart. 1737. (See Fr. 24 Jan. 1761). Viborg 4to. Fr. Hvorledes D. 2. 5-9-30m Dan-22 Mart, nefæe skal forstaaes. (Da en og anden, saavel Dommere som Øvrighed, ei rigtig skal have forstaaet samme). Cancel, p. 15. See Pl. 7 Aug. 1752. Guld, Sølv, Metal og al anden Skat, som fins des enten nedgravet eller forborget i Jord, Skov, Mark, Huus eller andensteds, og ingen kiender sig ved, det 2. fal-<noinclude><references/></noinclude> 9ylotjhui0hjunhuj7qr7b5hpbzb0et 104 60301 387647 387043 2026-04-06T16:18:06Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387647 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1737.{{Afstand|3em}} 298||}}</noinclude>Fr. ang. Gen. Kirke. Inspectionen. 1 Oct, spectionens Consens inden eller uden de Kgl. Lande tryk fes eller i Kongens Lande falholdes, om de end af Cen. fore ordinario vare approberede (*). Og fient Gen. Kirke Inspectores et al befatte sig med at fiende og bom me i de faa taldede geistlige Confiftorial: eller Matris monials Proceffer, eller bemotes med nogen Slags Jus dicial Sager, men stedse fravife dem til deres rette Værneting; Saa bog, naar de blive videndes om, at af eller imod nogen Geistlig reises Proces, bvis Bes faffenhed eller Folger be ansee saa vigtige, at samme til Kirkens Opbyggelse og Rolighed Kongen Selv burde refereres, mane de i slige Tilfælde requirere Acterne og al anden fornoden Oplysning af vedkommende Dommere ellev Parter, (Bed Rescr. 14 Sept, 1770 (til havns Universitet, Biskopperne i Danmark og Norge, samt Overbofmeftes ten paa Sorse) har Kongen tilladt i Sine Riger og Lande i Almindelighed en uindskrænket Frihed for Boge trykkerierne saaledes: at ingen efterdags skal være plig tig eller forbunden til at lade fine Boger og Skrifter, fom han vil overgive til Leyffen, underkaste den hidtil anordnede Censur og Approbation eller til den Ende at indlevere samme til at igiennemfees af dem, som slig Fors retning hidtil har været overdraget. Hvilket dog ved Rescr. 7 Oct. 1771 (til de samme samt til Stiftamts mændene i Danmark og Norge) er indskrænket saale. des: 1.) At den d. 14 Sept. 1770 bevilgede Trykke Frihed ikke maae misbruges til derved at overs træde andre borgerlige Love, hvorfor og alle Injurier, Pasquiller og oprariffe Skrifter fremdeles, ligesom fors hen, skal være underkafede den derfor satte Straf. 2.) Omendskiont al Censur er ophævet, saa skal dog enhver Autor, som skriver noget, være ansvarlig for, at faa dant ikke strider imod de nu værende Love og Frr. Det maae ikke være nogen Bogtrykker tilladt, at trykke nogen Bog eller Skrift, hvortil han ikke veed Autor, da han derfor skal faae til Ansvar, naar ban ikke fan angive Autor, til hvilken Ende oa ingen Bog maae tryffes, hvorpaa ikke staaer Autors eller Bogtrykkerens Mavn. Endelig er det og ved Rescr. 24 Dec. 1772 til Universitetet og Politiemesteren i Stavn (i Anleds ning af den Homiletike Journal) befalet: At ingen maae ndaive nogen trykt Censur over Præfener, fom af Bed- Fommende mundtlig ere frembragte og ei i Trykken ere frembragte oa befiendtgierte (Noiere bestemt ved Pol. P. 4 Dec. 1790). 3.)<noinclude><references/></noinclude> t2vt0nujoam9vp18xeq6r51g0lsi1kr 104 60305 387465 378465 2026-04-06T16:04:10Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387465 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1737.{{Afstand|3em}} 302||}}</noinclude>Fr. ang. Agio paa Kroner. 23 Nov, ubi Croner stedse holdes paa fremmede Steder frem for her i Landene, ei skal give Anledning til Kroners Udprac tisering). Kammer. p. 129. 23 Nov. 27 Nov. 9 Dec. 1738. Enhver Krone skal herefter gaae og gielde imod Courant for 68 ß; En halv Brone for 346, og en Krone Mark for 17 6. Til hvilken bestandig Cours Kronerne Herefter i Dmk og Norge samt Slesvig, Holsteen, Pinneberg og Ranzau (See Pl. 19 Mart. 1788), baade i Betalinger og Omverlinger mod Courant Mynt skal hol des, beregnes, udtalles og annammes. Dog skal herved ingen Forandring see i Øresunds Told (*) og andre veb Toldstederne faldende Intrader, men samme som hidindtil beregnes i Specie og i dets Mangel med 12 ß pr Solr til Kroner (See Told N. 1768. 10 C. 1 §); Lis gesom alle Contracter, Obligationer og andre Forskrivnin ger, som ere stilede paa Kroner, fremdeles skal forblive udi deres fulde Vigeur og med Kroner betales. Samme paa Tydsk. p. 130. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1738. P. 132. Von. Für die Städte, Aemter und Landschaften in Schleswig, wegen der zum Flensburgischen Zuchta Haus Bau zu contribuirenden 2 Rthlr par Pflug. P. 156. 24 Jan. Patent. At det Mandskab, som har staaet i Kgl. Krigs: Tieneste ved Land: eller Spe-Etaten i 14 Aar, Stal alene nyde de Friheder, som fr. 29 Dec. 1732 dem bevilger (**). Cancel. p. 3. Gr. (*) See Resol. 2 Mart. 1777. (**) I Folge Rescr. 27 Oct. 1741 (til Stift og Amtmændene i Norge) skal Frr. 29 Dec. 1732 og 24 Jan. 1738<noinclude><references/></noinclude> bsygou3hsv479gany3a9jpdjlknbdf8 104 60375 387648 378466 2026-04-06T16:18:07Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387648 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.{{Afstand|3em}} 372||}}</noinclude>Fr. ang. militaire Fr. aug. militaire Handværkere. 20 Mart. be med egne ander og uden hielp af Svende eller Drenge fan overkomme (), uvagerlig at ferfærdige. (verved Rescr. 1 Dec. 1736 ea 11 Jan. 1737 (til Stiftamtmændene i Danmark og Khavns Magistrat "*), samt 10 Dec. 1736 og 7 Jan. 1737 (til de geverbne Reg. Chefer og Commandanterne i Danmark) noiere ber stemmes, saa at det i Anledning af samme ei maae formencé flige Soldater, at be jo maae arbeibe for andre ili (*) Folge Cancellie. Br. 29 Jul. 1751 til Khavns Magistrat mane det (efter Kgl. Resolution, meddeelt igien nem Land Et. Gen. Krigs Commiffariat) være de i Krigs Tienesten staaende og gifte Profesfionifter tilladt, fig udi deres lærte Handtering selv af deres hustruers og Borns Hielp at betiene; dog at derved iagttages, kvad deels ved Fr. 10 Mart. 1725. 2 C. 5 og 6%, deels ved Fr. 20 Mart. 1739 er befalet. Herved maae og mær. tes: At Sahn Smeddene ved Liv Garden til Hest (i Følge Resol. 28 Apr. 1739) forbydes Smedde Arbeide for Folk i Byen, men betreffende Heste- Curer, da ber det, ligesom hidtil brugeligt været baver, staae dem frit for at curere enhvers hefte, som det forlanger, fden det er Kongens Tieneste magtvaaliggende altid at have habile Jahn Snedde. Saa fkal og (i Folge Rescr. 24 Oct. 1739 til Khavns Magistrat) Fr. 20 Mart. 1739 ei ertenderes videre, end at Militaire, ef ter Rescr. 16 Oct. 1733, maae have Fribed til at slag. te for Militaire, og et at fælge slagtet Kiod. Vien i Henseende til Griefolkene befaler Rescr. 18 Jan. 1765 (til Khavns Magistrat): at de til Rbavn fra andre Gar nifener permitterede Soldater, som noget Handværk eller en Profession have lært, made, ligesaavel som de 1 Shavn i Garnison eller varteer liggende i Folge Fr. 20 Mart. 1739, bave fuldkommen Fribed for alle sig der opholdende militaire Personer alt forefaldende arbeide, som de med egne hænder og uden hielp af Svende eller Drenge fan overkomme, uværgerlig at forfærdige (cfr. Inf. Real 3 D. 19 Apr. 1747. p. 422 424. 4-9 5 09 p. 515 og 516.9:11 ). (*) Disse ade Rescripter befale: t de indquarterede Mis litaire for ingen Borgere eller Indbyggere eller for nogen uden Reg mentet maae eller skal arbeide; Samt at ingen efter made vægre fig ved at antage de indquartere de Militaire af Regimenterne, fom have lært Handværs fer, i deres Arbeide, men Pal være pligtige, lige ved andre Svende, naar de dem bebove, og for den samme Len, som de lige med andre Svende kan fortiene, dem uoi arbeid at antage.<noinclude><references/></noinclude> 573ksbia8fl6w6x01satq3eei7o9a5y 104 60410 388349 327955 2026-04-06T16:57:34Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388349 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1740.||407}}</noinclude>Fr. om Collegio Medico 1:5 §. p. t. Prof. Philof. extr. Doctor J. H. Becker, der ind: 9 Apr. til videre som Secretarius Collegii fører Protocollen *). 2.) For at overlægge og grundig undersøge det, som antgaaer Pharmacien og Chymien, bestikkes til Assessores Collegii of Avothekeren samt en anden Stads-Apotheker, som har længst forestaaet Officinen. 3.) Naar Sager forefalde, som kan tiene til at indrette og forbedre den chirurgiske Videnskab og Praris, eller og Stridigheder derudi reise sig, kaldes og antages, som Assessores i dette Collegio, den Kgl. Directeur General ved Chirurgien, Hof Chirurgus, Stabs: Chirurgus tils ligemed den, som længst har været Regiments eller Di visions Chirurgus, Oldermanden for det Chirurgiske Amt i Khavn samt den ældste af dets Bifiddere. (See Fr. om det chirurgiske Academie 22 Jun. 1785). 4.) Som Adjuncti Collegii conftitueres de i Rigerne og Fyrstendommene bestikkede Land- og Stads: Physici som med første enten mundtlig eller skriftlig hos Decanum Collegii kal melde sig og rette sig efter den nye Medicinal Fr., som med første stal publiceres, samt give betidelig Efterretning om alle forefaldende nye Ting til Collegium, og i øvrigt forholde sig efter dets Gotfindende. Alle andre udi physicalske Videnskaber curieuse og lærde Mænd her i Nigerne og Landene inviteres, at give sig tilkiende ved dette Collegium, og saa meget mueligt ved deres Flid og Vindskibelighed befordre Natur: Videnska bens og Læge Kunstens Opkomst, da de siden efter Sagens Beskaffenhed tillige kan blive Adjuncti i dette Collegio (**). 5.) Alle, som enten til det almindelige Beste eller for sig selv i egne Tilfælde i Medicinen, Pharmacien, Chymien, Chirurgien, Jordemoder: og alle dertil hørende Kunster og Videnskaber noget have at angive, Cc 4 fore (*) Cfr. Rescr. 12 Jun. 1744 0g 31 Jan. 1755. (**) See Rescr. 10 Mart. 1752.<noinclude><references/></noinclude> 9hn1pvtdtlwsnh4k35nl2g3y5trefz7 104 60446 388350 288280 2026-04-06T16:57:35Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388350 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.||443}}</noinclude>Fr. om Vidner 8-10 §. Høre de indstevnte Vidner, og ham desaarsag gives Op: 3 Mart, sættelse, skal Dommeren tilholde ham paa egen Bekostning at lade baade Vidnerne og Vederparten den igien berammede Tægtedag lovlig bekiendtgiøre, med mindre de selv ere til Vedermaals Ting og derom sammesteds underrettes. 9.) Forlanger nogen Opsættelse i 'en Hovedsag, for deri at føre Vidner, maae ham saa lang Tid forundes, at han beqvemmelig kan føre sine Vidner og erholde Tings Vidne beskreven, hvortil Dommeren efter beste Skiønsomhed skal sætte en vis Tid efter Stedets og Omstændighedernes Leilighed; Naar den berammede Tægte Dag indfalder, bør den, som Opsættelsen var forundt, fremlægge det paaberaabte Tingsvidne eller og neiagtigt Beviis fra den Net, hvor Vidnerne skulde føres, at det ikke har været mueligt i den bevilgede Tid at faae Tingsvidne forhvervet, og at han har anvendt sin Flid derpaa, i hvilket Fald Opsættelsen af Dommeren maac og kan forlænges; Men hvis han ikke til den ansatte Tægtedag fremlægger sligt Tingsvidne eller Beviis om Aarsagen til dets Ophold, fortfares med Hoved: Sagen, ligesom ingen Opsættelse havde været forlangt eller tilstaaet; Befindes nogen Hovedmand eller Fuldmægtig at have forlangt saadan Opsættelse alene for derved at forhale Sas gen og bringe sin Vederpart i Bekostning, skal Domme ren ved Sagens endelige Paakiendelse baade Hoved-Mand og Fuldmægtig ei alene derfor med Mulet ansee, men end- og med Omkostning til Vederparten efter Sagens Beskaffenhed. 10.) De Parter eller Fuldmægtige, som befindes med unyttig Vidtløftighed eller utidige Indsi gelser at have ophelde Vidners Førelse, eller bemsiet Dom meren med ufornødne Interlocutoriers Afsigelse, eller og efter giort Erindring ikke at have entholdt sig fra Sagen uvedkommende Spørsmaale, dem skal Domme ven ved Sagens endelige Paakiendelse ansee, som han forsvar:<noinclude><references/></noinclude> 8deeaybqpr0ms2frqxynk5nt6f1o60k 104 60454 387649 317851 2026-04-06T16:18:08Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387649 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.||451}}</noinclude>Pl. ang. Skoler i Norge 1-3 §. Ungdoms Undervisning i deres Børnelærdom, skal de 5 Maj. være frie for al Udgift til Skolevæsenet paa andre Steder (*). 2.) Amimændene tilligemed Provsterne, hver for sit Provstie, bør, saasnart mueligt, for sig inds kalde 4re af de kyndigste og beste Mænd i hvert Præstes gield samt Beigde Lensmanden og Fogden, hvor der er Kongens eget Gods, og Proprietairerne, hvor saadant Gods forefindes, tilligemned Sognepræsten og hans Capellaner, for meb dem at overvete og endelig at udgiøre, hvad Anstalter til Ungdommens Undervisning i deres Christens dom i hvert Præstegield, efter dets Situation og Inds byggernes Leilighed, beqvemmeligst fan fastsættes, være sig med faste Skoler, omgaaende (**) Lærere, eller hvad for Middel de tienligst befinde, hvori Fr. om Skolerne paa Landet i Norge maae tiene dem til Veiledelse, men ingenlunde til Hinder, ifald de beqvemmere, tienligere og bedre Middel kan udfinde, naar ikkun Kongens Dies mærke, som er Ungdommens hehørige Oplærelse i deres Christendom, derved kan erholdes. 3.) Dernæst bør de giøre en neie Beregning over Skolevæsenets aare lige Bekostninger, hvilke de maae ligne imellem sig selv indbyrdes enten med eller uden for Fr., saavel paa Huuss bonder som Tienere samt Huusmænd, Haandværksfolk, Soldater (†) og gaardbrugende Officerer, Præster og Kirke Eiere, ingen uden Almisselemmer undtagen, saas ledes at den ene bærer Byrden med den anden efter en bils lig Proportion, som ret og forsvarlig kan eragtes; Kan $f 2 de (*) Cfr. Rescr. 9 Febr. 1742. (**) 3 Saml. af Fer. staaer ved en Teyffeil: angaaende. (cfr.). (†) I selge Rescr. s Nov. 1745 (til Stiftamtmændene og Bisperne i Norge fai de virkelig enreullerede natio nale Dragoner og Soldarer udi Norge efterdags være befriede for at betale nogen vis aarlig Contingent til de Fattige; men derimed være pligtige deres Andeel til Skos Ie: Staffen at erlægge, efterdi deres Bern dog i deres Christendom nyde behøvende undervisning.<noinclude><references/></noinclude> 1ydrbxt6642hmhw50d9afgrvfrzxmlf 104 60455 387650 288290 2026-04-06T16:18:10Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387650 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 452||}}</noinclude>pl. ang. Stoler i Norge 3-5 §. 5 Maj. de Sammenkaldede over en eller anden Post ikke forene fig, skal Amtmanden og Provsten deri strax decidere, og hvad saaledes bliver fastsat, derover bør en ordentlig af alle Vedkommende behørig underskrevet Forretning for fattes, som indsendes til Stiftamtmandens og Biskops pens Approbation og i Stiftskisten forvares, da den for den følgende Tid bør være en bestandig Regel for Skolevæsenet i de Præstegield, efter hvis særdeles Omstændig heder den er indrettet. 4.) De bør foreslaae en eller flere gode Mænd i hvert Sogn, som efter Amtmandens Anordning kan staae for at oppebære Skole-Kassens Indkomst og udbetale Skolelonnen, hvilke Mænd maae have Frihed at lade udpante dem, som ei i rette Tid betale deres Contingent, og bør Amtmanden og Fogden i fornodent Fald være dem behielpelige at erholde, hvis af Vedkommende bør udredes, samt have nøie Indseende, at ingen fornærmes eller forurettes; bemeldte gode Mænd skal aflegge aarlig Regnskab for Sognepræ ften og hans Medhielpere paa Menighedens Vegne, for at det kan sees, at hvad Menigheden contribuerer til dens Ungdoms Underviisning, og rettelig dertil bliver anvendt. 5.) Hvor enten ordentlig Skolehold kan finde Sted eller Ungdommen af omgaaende Lærere maae undervises, maae til Information antages Perfoner, som opholde sig i Bøigderne og ere Landets Levemaade og Kost bevante, naar de selv forstaae deres Christendom, kan læse og skrive, ere beqvemme til at undervise andre derudi, og for Ne sten ere af et ustraffeligt Levnet; dog at Menighederne tage deres Præster med udi Raadet, saavel til Personer nes Antagelse, som til Stedernes og Tidernes udnævnelse til Undervisningen, ladende sig, saavidt som mueligt, veilede af Skole: Fr. og Instructionen, saa at alt indret tes til de Unges Gavn og Nytte. Og skal de Personer, som til saadan de Unges Juformation emploieres, for dem<noinclude><references/></noinclude> s0an5cnx56ffr8k00bywrq80fbp39pj 104 60463 387466 288298 2026-04-06T16:04:12Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387466 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 460||}}</noinclude>2. Art. f. Vantmag. i Khavn. 22 Maj. 24 Maj. 3 Jun. Laugs Art. for Vantmagerne i Khavn. (Til de uldne Fabriqvers desto bedre Fremgang, samt for god Skik og Orden derved at holde). [Gen. L. Oec, og Com, Colleg.]. P. 87. See nærmere Bestemmelse i Vantm. L. Art. 13 Jul. 1775, Fr. 11 Oct. 1769 og Commerce Coll. Br. 14 Febr. 1761 (anført ved Silke-Væv. L. Art. 23 Jan. 1741. 27 §). 1, 8, 13, 24, 27, 29 og 34.) Ere ligesom Toi magernes Laugs:Art. 30 Jan. 1741. I, 8, 13, 24, 27, 29 og 33 §. I øvrigt forbliver det ved Vantm. 2. Art. 18 Nov. 1704. Kammer Pl. Ang. Male: Værket. J Anledning af Pl. 26 Aug. 1720. 7 §, for at forekomme Underslæb samt anden Misbrug ved Maleværkets Consumtions. Sed ler. (cfr. Told-R. 768. 26 Cap. 9 §. See Cons. Fr. 15 Oct. 1778. V Cap). p. 102. Fr. At de ved Frr. 17 270v. 1739 og 6 Maj 1741 at indføre forbudne Kram Varer paa de offentlige Markeder i Danmark ikke maae falholdes, med mindre det nøiagtig strap paa Stedet kan bevises, at de her i Landet ere forfærdigede; Hvo herimod handler, have Varerne forbrudte til Angiveren, og desuden bede deres Værd tredobbelt, til Stedets Øvrighed, til Angiveren og til de Fattige. (See Fr. 13 Febr. 1775. I og 4 §). P. 105. Kgl. ikke fal være nogen fonderlig Fart; Saa bliver denne Anordning, faa vidt Norge er angaaende, derben (ie miteret og forandret, at deslige Delingoenter, som paa en vis Tid fra Regimenterne til Fæstnings Arbets de ere blevne indleverede, men af Reaumenterne ikke tilbage forlanges, maae, naar deres Arbeids Tid i Fast ningerne er til Ende, leslades, uden at Piftes af Landet; dog at dem ved deres Losgivelse alvorligen vorder betydet, at dersom de fig nogensinde paa nye forbey de, de da, uden videre Proces, til gæstnings Arbeide paa Livs Tid igien skulle indsættes.<noinclude><references/></noinclude> mu7zwvkgzh91rtcgt09m9okvjdjvkmv 104 60468 387651 322557 2026-04-06T16:18:11Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387651 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.||465}}</noinclude>Fr. om Kiebsted: Jorder i Dmk. Til hvilken Ende Magistraten eller Byefogden samme 14 Aug. strax skal undersøge og, under deres Bestillings Fortabele se samt anden vilkaarlig Straf, i Rente - Kammeret rigtig angive (*). Saa bliver og Fr. 7 Aug. 1687 til Undersaatternes eget Beste derhen fornyet, at fra bemeldte Tid skal af enhver Kiøbsteds Jorder, for saavidt de i Sadeland (**) ere bestaaende, den fierde Part aarlig med Hampes eller Hør Froe besanes, eller og til Tobaks: Plantager bruges, alt ligesom de dertil tienlige befindes, hvorover Stiftamtmændene og Kiøbstædernes Magie Strater alvorlig skal holde; ligesom og Land Fiscalerne, hver for sit District, nøje bar paaagte, at denne Fr. af Indvaanerne efterleves; Skulde paa et eller andet Sted nogen Kiebsted: Jord beviislig forefindes af den Beskafs fenhed, at den fierde Part, uden Undersaatternes Skade, ei saaledes med Hør eller Hampe: Free funde befaaes, et heller til Tobaks: Plantager med Nytte bruges, skal vedkommende Stiftamtmænd, naar de note derom have ins formeret sig, paa deres Samvittighed og efter deres Tros abs Eed det til Kongen udførlig indberette, som efter des fundne Beskaffenhed deri nærmere vil dispensere; Saa skal og vedkommende Magistrat eller Byefoged aarlig i rette Tid til Amtsforvalteren levere (som han ved sit Contris butions Regnskab til Rente Kammeret skal lade følge) en rigtig Specification over samtlige Byens Jorder af det Hartkorn, de i alt ere ansatte for, tillige med deres Navs ne, som dem bruge, og et Tingsvidne, at det dermed forholder sig saaledes, som anført er (†); Skulde Eierne herimod noget foretage, skal deres fulde Anpart Kiøbsted= Jord G g (*) See Canc. Br. 13 Aug. 1768. Cfr. Rescr. 22 Jun. 1742 00 1 Apr. 1768 samt K. Br. 19 Nov. 1743. (**) I Samt. af Frr. staaer ved en Tryffeil: Sædland. (t) Cfr. K. Br. 21 Dec. 1743- III Deel.<noinclude><references/></noinclude> 96hcvx4jqua7lsbgzpkif9hkp8dlr6r 104 60475 387652 359238 2026-04-06T16:18:16Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387652 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 472||}}</noinclude>2 Oct. Pl. om Hekerne i Khavn 1:2 §. Raadstue Pl. (i Følge Rescr. til Khavns Magistrat 28 Apr. 1739) Ang. Hokerne i Khavn, samt Torve Kiøb med videre. (Paa det bemeldte Hø fere ikke skal betages deres lovlige Næring, hvoraf de skal leve samt udrede og contribuere de dem paaliggende Onera og Stadens Byrder). p. 236. Forandret og nøiere bestemt ved Fr. 4 Aug. 1742. 6 og 18 §, Pl. 18 Mart. 1761, Anordn. 5 Jun. 1771. 5 §, Pl. 12 Jan. og Fr. 24 Nov. 1790. cfr. Pl. 22 Mart. 1793. 1.) Da i Følge Loven og Politie Ordningen ingen mane bruge borgerlig Næring, uden han paa den Haands tering, som han vil ernære sig ved, har vundet Borgerskab, og svarer al borgerlig og Byens Tynge; samt ingen maae falholde de Varer, som dem ei ere tilladte, og hvorved andre skeer Indpas udi deres Næring; Saa maae ingen, der ei saaledes eller paa anden lovlig Maade dertil Rettighed haver, her i Staden handle med de Varer, som ere Stadens søkere, der paa samme have taget Borgerfab, til Forfang i deres borgerlige Net, under deres Faldsmaal efter Loven. 2.) De Beboere af Valdbye (som efter Kgl. Tilladelse 1'1 Jul. 1721 maae paa de dem anviiste Torve: Stader her i Staden bortsælge de Varer, som de hos dem selv i Byen tillægge eller andensteds fra i Landet, dog med egne heste og Vogne, afhente og kiøbe) blive herved i Følge Rescr. 28 Apr. 1739 forbudne at udhokre deres saaledes hidbragte Flest i mindre Qvantitet, end i hele eller halve Sider eller og Børster, som ere frastaarne og derefter røgede, men ingenlunde i Pundetal, saa og Smør udi hele eller halve Ottinger, og det i uover- Staarne Træer, samt Meel, Gryn og Erter ei i min dre Maal end i halve Stieppeviis, Stadens Høkere til Præjudice; it. ikke at optiobe andet Flesk, Gryn, Meel, Erter,<noinclude><references/></noinclude> 87g148ur8lqss7ngj2f5llk6lda1y13 104 60511 387467 376310 2026-04-06T16:04:13Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387467 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.{{Afstand|3em}} 508||}}</noinclude>Forb. ang. Fieder-Wildt. 14 Aug. Vildtets Reber, samt Nattergale og andre Fugle at bortfange). Kammer. p. 72. 23 Aug. Commerce Tractat imellem Kongen af Danmark og Frankrig. (fluttet i Khavn ved Geh. Rd. J. L. Golftein, C. A. Berckentin og J. S. Schulin, samt den Franske Gesandt Le Maire.) [Udenl, Departement]. p. 202. 1.) Jmellem begge Konger og deres Undersaatter skal være et fuldkomment og stedsevarende Venskab og Alliance, baade til Lands og Vands, inden og udenfor Eu ropa; de skal ei giøre noget til hinandens Præjudice, hverken selv eller ved andre, men saavidt mueligt befordre hinandens Beste. 2.) Det ene Riges Undersaatter maae gaae til det andets Europæiske Lande, Havne og Floder, der at forblive og handle ved dem selv eller andre, dog at de betale de sædvanlige Tolde og rette sig efter Stedets Love, Frr. og Sædvaner, saafremt samme ef stride imod nærværende Tractat. 3.) De skal og i hinandens Havne vel imodtages og der have Frihed at falholde og sælge deres Varer, uden at paa samme, under Skin af Politie eller andet, nogen vis Priis maae sættes, samt tilkiøbe sig andre Varer, og der handle, som dem got synes; deg hvert Steds Love og Frr. uforkræn fede. 4.) De Franske Skibe (enten de tilhøre de Franske, eller disse have fragtet Engelske, Svenske eller Hollandske Skibe) skal, til hvad Sted de end gaae, hvorfra de komme og i hvad for Varer de føre, uden Undtagelse i Sundet og Belterne ei betale større Tolde og Rettigheder, end efter Tarifen af 1645, som er tilføiet Tractaten af 1663. Af de Varer, som deri ikke ere specificerede, Skal be, som andre Nationer, betale efter Brug og Sædva ne. Hvad Afslag eller Forringelse i Told og Paalæg, som i bemeldte Tarif indbefattes, nu eller i Fremtiden til:<noinclude><references/></noinclude> k4k1hqvfis629zyba3opq7oyq4yguda 104 60517 388351 385106 2026-04-06T16:57:35Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388351 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.{{Afstand|3em}} 514||}}</noinclude>Com. Tractat med Frankrig 23-27 §. 23 Aug. Fortred eller Skade; Dersom de sig herimod forgribe, Skal de paa deres Personer og Gods for al Skade og Interesse være ansvarlige, indtil derfor fuldkommen Forneis 24.) Hvis i Kiøbmandselse og Erstatning følger. Skibe, som til forefagte Havne ville seile, findes contres bande Varer, al famme alene udlosses, angives og confisqveres for Stedets Admiralitets Dommere, uden at derfore Skibet eller de øvrige Varer, der ei ere for budne og paa samme Stib findes, maae arresteres eller confisqveres, ei heller maae i saa Fald nogen Penge Straf eller anden Bekostning under noget Skin fordres. 25.) Naar et Krigs: Skib, nogen af bemeldte 2de Kro ner tilhørende, tager et af den andens Skibe med contrebande og forbudne Varer, da stal de Erobrende ikke have Magt at aabne eller opskiære Kister, Kufferter, Fade eller Pakker, som deri findes, ei heller nogen af Varerne enten at bortføre, eller i andre Maader at bortvende, med mindre de først bringes til Lands, og der i nogen af Sse Rettens Middels Overværelse vedbørligen ere registrerede. Men dersom lige forbudne Varer alene udgiøre endeel af Ladningen, og Eieren, for at fortsætte fin Reise, dem godvillig til dem, som have giort Prisen, forlader, maae ham i hans Reise aldeles ingen Ophold tilføies. 26.) Under Navn af Contrebande eller forbudne Varer forstaaes alene Skyde: og andre Slags Gevær med Tilbehør, saasom: Kanoner, Mousqvetter, Merser, Petarder, Bomber, Granater, Bergkrandse, Lavetter, Hakker, Bandolerer, Krud, Lunter, Salpes ter, Kugler, Pigger, Kaarder, Hielme, Stormhuer, Kyrasser, Hellebarder, Lantser, Spyd, Heste, Sadler, Pistolhylster, Skuldergehæng og i Almindelighed al ans den Krigs Udrustning, samt Tiere eller Skibs: Beeg, 27.) Men derunder Seil, Hamp og Tovværk. forstaaes ikke Korn, Frugter, Olie, Viin, Salt og i 21-<noinclude><references/></noinclude> cv6u45a5q4jcm9dr9koyl20ued5wn4a 104 60521 388352 370802 2026-04-06T16:57:36Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388352 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.{{Afstand|3em}} 518||}}</noinclude>Com. Tractat med Frankrig 38.40 S. 23 Aug, komme, at de ei skal forderves. 39.) Den ene Konges Underdanere maae i den andens Lande frit betiene sig af hvad for Advocater, Procuratorer og 2Zotarier, dem got synes, hvilke til den Ende af Øvrigheden, naar Fornødenhed det udkræver, efter Ansøgning skal forordnes. ligemaade maae de paa de Steder, hvor de boe, holde deres Papirer, Regnskabs- Bøger og andre deres Handel betreffende Skrifter, i hvad Sprog de vil. 40.) Den ene Konges Undersaatter skal i den andens Lane de ei ansees sem Udlændiske, og følgeligen være frie for Kronens Arvefalds: Ret til noget af de efterladte Ar vemidler, samt for anden flig Rettighed, af hvad Navn være maatte, deraf at erlægge; Og skal deres Arvinger, som ere Undersaatter af den anden Konge, uden Hinder arve eg tiltræde alt deres Gods og Midler, rørendes og urørendes, enten efter Testament, eller den Arve-Ret og Orden, som paa de Steder, hvor Arven findes eller den Afdøde sin Boepal haft haver, fastsat er, og det saa ledes, som Lovene forordne. Hvis mellem Arvingerne Dispyte om Arven opkommer, skal Stedets Dommere Processen ved endelig Dom afgiore. Gods, Varer, Pas pirer, Skrifter, Regnskabs- Bøger og alt, hvad som kan tilhøre slige Afdøde, skal umiddelbar deres Arvinger tilhøre, hvilke, naar de ere nærværende og myndige, eller og de ved (*) Testamente satte Erecutores eller Formyndere, eller de af dem med Fuldmagt forsynede, skal efter Omstæn dighederne have Magt til at tage det alt til sig, det administrere og derover have frie Saadighed. Men dersom flige Arvinger vare fraværende eller umyndige, eller de myndige Arvinger vare fraværende, og fligt ei enten selv eller ved Fuldmagt havde besørget, da skal Gods, Varer, Skrifter, Regnskabsbøger, Papirer og alle den Afdødes Midler ved Notarius Publicus registreres udi Nærværelse af C) 3 Gaml. af Ser. Staaee ved en Trykfeil: eller de og ved.<noinclude><references/></noinclude> 9yymr1c0pkswxfozbuivaqj0zd34gc3 104 60550 387654 378474 2026-04-06T16:18:18Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387654 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.||547}}</noinclude>Fund. f. Viborg Tugt-Huus. - - for egen Regning antage det Viborgske Manuf. og Tugt: 14 Nov. Huus i 10 Aar. Rescr. 8 Mart. 1743 til Landsdoms merne i N. Jylland: at alle Delinqventer, som i Føl ge Loven fra N. Jylland dømmes til Arbeide i Chavns Børnehuus, skal herefter dømmes til Arbeide i Tugthua fet Viborg. Convention og Sorening imellem Interessenterne i det Viborgske Manuf. og Tugt-Huus. Og Kgl. Privil. 8 Mart. 1743 paa et Garverie i Viborg (*). Wiborg 1745. 8vo. Anordn. At Paaste Seften stal for Aaret 1744 15 Nov holdes den 29 Mart., isteden for den 5 Apr., paa hvil fen Dag den efter Gregorians Stiil indfalder. Paa det der herudi kan være Overeensstemmelse med den af Pros testanterne i Tydskland vedtagne Calender-Still. P. I I. Pl. Ang. de Enrolleredes og andre Undersaatters 15 Nov. Indkaldelse til Kgl. Søe Tieneste. p. 114. Fr. Om Matricul: Skatten 2c. i Danmark f. 1744. 19 Nov. P. 116. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1744. 19 Nov. P. 119. Pl. Betr. der Enrollirten u. anderer Unterthanen 21 Nov. Zurückberuffung. p. 144. Fr. Ang. idemte Penge Boders Inddri: 6 Dec. velse og hvorledes den Skyldige, naar deres Betaling ei erholdes kan, bør straffes paa Kroppen, med videre (**). Cancel, p. 148. M m 2 Gr. (*) Heraf findes udtog i Sogtmans IV D. 2 B. p. 419, 421, 519 00 664. See og Rescr. 13 Febr. 1789 16 Dec. 1791 samt Canc. Br. 25 Febr. 1792 09 23 Febe 1793. (**) Bed Resol. 31 Dec. 1744 er det befalet: t ihvore vel det ved Fr. 6 Dec. 1743 bar været befalet, boots ledes Penge Boder i Almindelighed fal indfoges, saa ber deg Skov og Leiermaals Boder ikke derunder fre staaes, men med disse Boders Inddrivelse og Affoning fal fremdeles, som tilforn, efter de derom forben fort Anord.<noinclude><references/></noinclude> g5wi287koh03ldj2wlrtwpjk17qhaou 104 60621 387223 323550 2026-04-06T15:52:10Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387223 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.{{Afstand|3em}} 618||}}</noinclude>Pat. weg. Bestraf. b. Holsbrüchfäl. 14 Dec. 17 Dec. Patent. Betr. die Bestrafung der Holzbrüch fälligen und dabey unvermögenden Wittwen und Wei bes-Personen, item die Correction der jungen Rerle auf dem Lande, so sich an die Waldung vergreifen; f. Schles wig, Holstein, Pinneberg u. Ranhau. (cfr. 24 Apr. 1737). P. 109. Fr. At de hidtil aarlig holdte Vaarting i Christiansands Stift (Øvre Tellemarken undtagen, hvor det forbliver ved Fr. 28 Febr. 1727), Bergens Stift og tommedale, fosens, oromgers og Roms dalens Fogderier i Trondhiems Stift (til Almuens Lets telse og efter derom til Kgen giorte Forestilling) herefter fkal være ophævede. Hvorimod det ved de øvrige anord nede Sommer og Høste Ting, som i Lovens Tavle fins des anførte, skal forblive (*). Cancel. p. 112. Skulde Kgl. Ser. der fremkomme, som til Vaar tinget burde publiceres, da maae de ved Kirke-Stevner. ne eller paa Birke:Bakkerne ved Lens-Mændene og 2de dertil udnævnte Mand offentlig til alles Efterretning læ ses, samt den giorte Publication af dem til næste Ting be kræftes; Og paa det Sagerne ved saadan Vaartingenes Afskaffelse ikke skal forhales, men Retten dog have sin Fremgang, skal Amtmændene, naar Sager af Vigtighed eller Delinqvent-Sager forefalde, efter Parternes For langende bevilge Extra: Ting, da Sorenskriveren, i Følge Fr. 19 Aug. 1735. 8 §, tillades, naar han ei fan overkomme de til slige Extra-Ting indstevnte Sager ved det Ting at paakiende, samme til en anden beleilig Tid, som Parterne paa Tinget eller ved Stevne:Vidner bekiendtgiøres, at udsætte; Saa at ingen ved Baartingenes Ophævelse sig til Skade i sin Net maae forhindres eller opholdes, men Dommeren bør derhen see, at alle (*) Cfr. Rescr. 1 Sept. 1786. og<noinclude><references/></noinclude> nndukp2hrmxkohwvl6l8bc6qidmqlun 104 60622 387224 288459 2026-04-06T15:52:12Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387224 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.||619}}</noinclude>Fr. om Vaartingene i Christians. Stift. c. og især klare Gields:Sager til Dom vorde befordrede; 17 Dec. Skulde og nogen, som til det sædvanlige Ting er indstev net, med sit Tilsvar udeblive, skal ham gives Laugdag til det berammede udsættelses Ting, hvilken Laugdag skal forkyndes for den Indstevntes Boepal lige saa lang Tid forud, som Loven foreskriver om Stevninger. Med Restancernes Inddrivelse af Skatter og anden Kgl. Rettig hed, som ellers til disse Vaarting skulde andrages og be tales, skal det forholdes efter den Foranstaltning, som derom fra Rente-Kammeret giøres. Fr. og forbud paa Faars og Lams, Faare: og 28 Dec. Lamme-Kisds, item Talgs, samt Sviins, Flesks og Ifters Udførsel af Danmark. (Ophævet ved Fr. 19 Maj 1747 og Pl. 4 Oct. 1751). p. 113. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1746, 28 Dec. hvorved samme Frihed tilstaaes for opryddet Jord i de ordenfieldske Districter, som i de foregaaende 6 Alar veb Skatte:Fr. har været anordnet. (See Fr. 13 Dec. 1746. VI. 1 Post). P. 115. 1746. Tart (ubstædt af N. Kammeret) for Finmarken; hvor: 11 Jan. udi den i Fr. 25 Apr. 1702 fastsatte Tart forandres og rettes i Følge den det Islandske Compag. Directeurer samt Kiebmand Biørn og Interessenter paa 25 Aar meddeelte Octroj af 1 Dec. 1745. (See Octroj 15 Aug. 1753. XI og XII Art., hvorved Handelen paa Finmars ken blev overladt det alm. Handels Compagnie). P. 3. Kammer:Pl. hvorefter Møllerne, som have Sig: 18 Jan teværk paa deres Meller, sig have at rette (i Kraft af Pl. 26 Aug. 1720. 7 §. See Cons. Sr. 15 Oct. 1778* V Cap. ) P. 27. Kgl.<noinclude><references/></noinclude> nwzl47vqasl1rfsrczgi1bl3bbk6wl0 104 60738 387474 370281 2026-04-06T16:04:31Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387474 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1747.{{Afstand|3em}} 64||}}</noinclude>Von. weg. Ehe u.Schwanger.Klagen. f. Schl. 5 Jun. Von. Wedurch die Constit. 16 Jan. 1723 11- 3 Dec. 1725 () (wegen der Ehe u. Schwängerungo Blagen wider Unter Offic. u. Soldaten) erläutert u. verändert werden. f. Schleswig. (Welche Von. auch denen sämtlichen Divisionss u. Kriegs Erat in Daune mark gehörigen Regiments Chefs zu weiterer Bes tanntmachung u. selbsteigener pflichtmäßigen Befolgung intimiret werden soll **). p. 170. Sama (Berge disse Frr. faae i Corp. Conftir,' Regio - Holfat. 1. p. 1638 fq. Von. 16 Jan. 1723 er og fær- Pilt treft i 4to under Titel: Bon. wegen untreat másiger Che-Berbändniß u. Heyrathung; wornach sich auch besonders die Kgl. dänische Witice zu richten. (*) Anledning af ovenanferte Conclusion have nogle fo.meent, at denne Fr. ogsaa burde ansees som en Lev for de i Danmark værende Militaire. Men uden al Tvivl vil Conclufionen ifte fiae andet, end at denne Fr. e, da den udkom, befiendtgiort Divisions og Regi ments-Cherene i Danmart, paa det, naar de, enten ved at blive udcommanderede eller ved Garnifeaernes Omorning, fem til at ligge i de todske Previndier, de da funde være underrettede om dens Indhold og vide at rette sig derefter. At den ikke er nogen fov for de Militaire, fom opholde sig i Danmark, innes mig til frættelig bevist as følgende Grunde: 1.) I den hele Correspondence, fom angaaende denne r. er fort imel le det Tydske Cancellie (hvorfra den saaveliom den følgende for Doleen, der er af famine Indhold, som denne, er udfærdiget) findes ikke et Ord om, at den fulde gielde for Danmark; der tales blot om de todske Movindier. 2.) J Brigs Cancelliers Archiv fin. des intet Spor til at den derfra er communiceret Neai ments Cheferne i Danmart til efterlevelie; men det viloe jo være ganske imod Sagernes fædvanlige Gang eg brugelige Orden, em en ge. fulde, til Efterlevelse i Danmark, publiceres fra der todße Cancellie. 3.) J begge General Auditoriaternes Archiver findes inter om, at den er communiceret enten Gen. Auditeuren ved Land Etaten i Danmart, eller Gen. Auditeuren ved See-Etaten; fom dog maatte være nødvendigt, raar den skulde gielde i Danmark. 4.) Endelig har jeg og hos nogle af de Her Auditeurer i havn forespurgt mig, om der i deres Protocoller fore'andtes noget denne Fr. angaaende; men ingen af dem har fundet det ringefte animærket derom. Disse Grunde have da forekommet mig tiltræffelige not til at udinærte den, fom ugieldende for Danmark,<noinclude><references/></noinclude> 4bdxfbhfq1pdeti0cjm8bkk23dzihlu 104 60823 388358 359259 2026-04-06T16:57:40Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388358 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.||149}}</noinclude>Brand-Ordn. f. Khavn IV C. 37 §. Klædeboe:Ov.: Vor Frue Kirkegaard. Friemands: 9 Maj. Ov.: Graacbrødre. Torv. Rosenborg v.: Ved Norre Port. Kiøbmager-Qv.: Trinitatis Kirkegaard. St. Anna Ov.: Kongens Nyctorv. Christianshavns v.: Paa Torvet sammesteds. Naar saaledes Compagnierne forsamles, skal hver Gang og paa hver Allarm-Plads holdes 2de Compagnie : Sproiter i Res serve, paa det, om nogen andensteds i Staden Ild skulde optendes, dermed kan giøres fornøden Resistence, indtil de store Spreiter kan anbringes. Og skal den Capitain, som først om Ilden bliver videndes, sig strax med Sprsiter og fornødent Mandskab did hen, hvor Ilden er, bes give, og Assistence hos de andre Capitainer, som ere ham nærmest, requirere, saa og strax Stadshauptmanden derom underrette, paa det han med Vedkommende kan føie de fornødne Anstalter til at assistere ved Ilden. Saa skal og de Borgere, som boe længst borte i der Qvarteer, hvor Ilden er, og hvis Huse ingen synderlig Fare ere exponerede, mgde eller lade møde for sig med Brand Spande, dermed Vandet i Spreiterne at øse, eller paa Lofterne at bære. Iligemaade skal de, som boe Ilden nærmest, holde deres Brand Spande, Stiger og Brandhager i Beredskab, at samme firar kan være ved Haanden, naar behøves; hvormed Borger Office verne af det Qvarteer, hvor Ilden er, skal have god og flittig Indseende, og enhver til fin. Forretning anvise. De øvrige Borgere, som de nye anskaffede Seildugs Anbringer Slanger til de publiqve Vand-Poster ere be troede, eller som ere ordinerede i Mods-Tilfælde at møde ved bemeldte Vand Poster for at pompe, skal ved opkommende Ildsvaade ufortovet forfsie. sig hver til fin Post, og der forrette alt hvis dem af deres Officerer be fales. Og skal til disse publique Vand Poster, saavels som til de Poster, der staae ved Kanalerne, ordineres K3 2de<noinclude><references/></noinclude> cez04v5p3tnfnt8bur2tm1whcb4xqlk 104 60826 387226 370389 2026-04-06T15:52:17Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387226 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.{{Afstand|3em}} 152||}}</noinclude>Brand-Ordn. f. Khavn IV C. 41-42 §. 9 Maj. give under tilborlig Straf, førend Jlben aldeles r dæmper og de Forlov bekomme fra dem, som over dan derved have Befaling. Skulde og Jiden ikke saa shirt kunne dæmpes, at det giøres fornødent, at de Ariei, dende og Vagten først afløses, da haver Stadshaupts manden med samtlig Capitainerne, Brand Directeuren og Vice Brand Directeuren, samt Brand Mesterse, derom fornøden Anordning at giere; Men dersom dit, efter overstandne Fare, skalde findes fornødent at holde Vagt ved Brandstedet, haver Brand Directeuren derom med Stadshauptmanden at conferere, eller Ober- Præsidentens Ordre indhente; Hvorefter Stadsha.ptmanden forordner de fornødne Officerer og Mandskab til at holde Wagt, og Directeuren fer Sproiterne ordiverer de Sproiter med deres Brand-Mestere, som ved Brandstedet skal forblive. Og maae ingen Afløsning iblandt Borger-Compagnierne foretages, mindre Borger Vagren rcent ophæves, forend Stadshauptmanden derom ved= Borlig er bleven underrettet. Dog saasom Ober: Præf denten er authoriseret at anordne og befale alt, hvad saas vel til Jidens Dampning, som siden efter, skal foretages; Saa haver Stadshauptmanden og Brand Directeurerne om alt dette at indhente hans Ordre. 42.) Jn gen maae fordrifte sig noget guns at bortbryde eller nedrive, for storre Fare at forekomme, ei heller nogen Aabning næst Alden at giøre, enten med Tagstenes Aftagelse, eller med nogen Gavl eller Væg at igiennem brode, førend saadant tilforn af den tilstedeværende Dv righed vorder befalet; Saa skal og alle og enhver alvorligen være anbefalet, med Læder: Spandenes og andet Brand Tsis 17edkastelse forsvarligen at omganes; og dersom negen befindes forsætligvits, og af Modtvillighed, enten langerne, Sprøiterne, Band Karrene eller an dre Brand Redskaber, Skade eller Forderv at til: fate,<noinclude><references/></noinclude> 80lugp4w3ss9dqb8vqkmkptg62hziq2 104 60831 388359 370289 2026-04-06T16:57:41Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388359 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.||157}}</noinclude>Brand-Ordn. f. Khavn v C. 46-47§. alterne; Og maae enhver for sig, samt alle tilsammen, 9 Maj. lade deres Hoved-Diemerke i alle disse deres Embeds-Forretninger alene sigte til Kongens Villies Fuldbyrdelse, som er Stadens Conservation, Publici Gavn, og der almindelige Bestes Befordring i alle Tilfælde, paa det alle sig ellers tildragende onde Sviter funde forekommes; Til den Ende skal Ober-Præsidenten i Khavn see alting derved reguleret og anordnet saaledes, som der best og nyttigst fan see og tienligst eragtes, samt, om noget Tilfælde skulde arrivere, hvori Politiemesteren, Stads= Hauptmanden, eller Brandmajoren ikke vare af lige Meening, eller nogen Misforstaaelse, imod Formodning, imellem dem eller andre Brand-Officiantere, eller imellem dem og deres Underhavende, angaaende Commando eller andre Anstalter ved Vagten og Ildebranden, sig skulde tildrage, anordne hvis som skal foretages; saasom ham dertil den øverste Commando er betroet, og skal baade Politiemesteren, Stadshauptmanden og Brandmajoren, enhver om sin Charges og Forretnings Medfør, med Ober-Præsidenten conferere, og lade sig det Resolverte til Fuldbyrdelse være efterretlig (*). 47.) Officererne ved Brand: Compagniet, naar de komme til Ilden, skal sig strax hos Brandmajoren eller Directeu ren anmelde og af ham lade sig anvise deres Post, eller om de ikke forefinde Directeuren, skal de, seasnart skee fan, underrette ham om Stedet, hvor de have fattet Posto, saavelsom om Ildens Beskaffenhed. Især skal de crkyndige sig om alle Brand-Neqvisita, saasom Sprøis ter, Anbringere, Stiger, Ildhager, Vandkar, Broer og Haardekkener ere tilstede og i Reserva, eller om noget fattes, da at see det Manglende besørget. Og paa det Brand= (*) Cfr. Rescr. 19 Nov. 1751.<noinclude><references/></noinclude> 0ign2j242mfylq3dbf9py6f5kxddia6 104 60862 388360 370577 2026-04-06T16:57:41Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388360 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1750.{{Afstand|3em}} 188||}}</noinclude>Fr. om Skilsm. Sager ptr. Defert. 1-3 §. 29 Maj. den Indstevnte ikke, naar Stevningen kommer i Retten, maae dog ingen Dom i Sagen afsiges, før den Sabstevnte til næste Ret er givet Lav Dag, hvilken paa samme Steder og Maade, som Stevningen selv, ber lases og forfyndes, samt derefter, før Dom gaaer, i Rette lægges. Hvis det under Sagens Drift ved Netten nøiagtig oplyses, hvor den 3ndstevnte er at finde, da bor Sagen henvises til Stevningens lovlige for- Kyndelse for den Indstevnte paa det Sted, hvor den sig da opholder. 2.) Saafremt den, som stevner, vil vente sin Sag ved Ketten til Paakiendelse antaget, bør den i Forveien søge hos Øvrigheden om at beskikke et Forsvar for den Indstevnte, som ingenlunde maae negtes den Ansøgende, og skal Stevningen lovlig forkyndes for bemeldte Forsvar, som for Retten ber møde og den Fraværendes Sag efter lov og Ret forsvare, hvorfor han nyder billig Betaling af den Indstevntes og skyldig befundnes Midler, som samme sig i de Kgl. Niger og Lande kan have efterladt. 3.) Endskiont den efterladte Person, som stevner, har Fuldmægtig, bør den dog, før Dom kan paastaaes, personlig møde for Retten, og der ei alene giøre al den forklaring, som den er bevidst, og tillige sigter til at oplyse, om den Indstevnte virkelig er at ansee som Desertor efter Loven, samt hvor samme sig opholder, men endog svare paa alle de Spørsmaale, som af den Indstevntes Forsvar eller af Retten i den Henseende blive fremsatte: hvilken Forklaring og Svar den Stevnende, naar det af Retten. paalægges, bor med Bed bekræfte, samt at den ikke veed anden eller større Oplysning at give, anlangende den Jubstevntes Desertion og Tilholdssted, end den, som nu for Retten er aflagt, eller ved godvillig fremlagte Breve og Beviteligheder gotgiort. Vægrer den Stev nende sig saadant at efterkomme, da skal den ei alene med<noinclude><references/></noinclude> etho4p7euv3hts15gtata3tf95xirbi 104 60882 388361 288730 2026-04-06T16:57:42Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388361 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1750.{{Afstand|3em}} 208||}}</noinclude>Anordn. om Tingen: i Guldbrand. Fogd. 26 Dec. Anordning. Til hvad Tid de 3de ordinaire Tinge for Guldbrandsdalens Fogderie og de derudi beliggende gte Sogner skal holdes (saasom Almuen, som ved disse Tings Holdelse pleie at erlægge deres Skatter, paa den i Loven fastsatte Tid mindst er forsynet med Penge, samt Dagene om Hofte: Tingene ere paa det korteste og Veiene formedelst Elvene og Jis vanskelige at befare); Nemlig: Gusdals Præstegield 13 Febr. 15 Jun. 1 Oct. Faabergs 16 Febr. 18 Jun. 3 Oct. Øyers 18 Febr. 20 Jun. 30 Sept. Ningeboe 20 Febr. 22 Jun. 28 Sept. Froens 23 Febr. 26 Jun. 15 Sept. Waage 27 Febr. 29 Jun. 15 Sept. Loms raort. 3. Jul. 18 Sept. Lasse eller Dobre 4 Mart. 6 Jul. 21 Sept. Indfalde nogen af disse paa en hellig Dag, skal næste Sognedag være rette Ting: og Tægtedag. Cancel. p. 140. 1751. 4 Jan. r. At intet fremmed Kobber: Smed Arbeide maae herefter i Torge indføres eller sælges, under Varernes Confiscation og anden vilkaarlig Straf; hvorimod vedkommende Kobbersmede skal beflitte sig paa at forarbeide got og forsvarligt Arbeide til billige priser. Dog skal under dette Forbud ei være forstaaet, hvad fore arbeidet Kobber, som Landverts og ei til Svcs til Markederne i Trondhiems Stift til Forhandling henbringes. (Saasom adskilligt fremmed Kobber Arbeide i Norge, til Skade og Fornærmelse for de der værende Kobber Smede og Moller, er indført, da dog det til Forarbeidelse fornødne af Landets eget Kobber kan erhols - Des,<noinclude><references/></noinclude> dzg8ec0i5dsu2fo7krbdxw8xw65q7cc 104 60888 388362 288736 2026-04-06T16:57:42Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388362 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1751.{{Afstand|3em}} 214||}}</noinclude>Fr. om Moderation i Skatter. 13 Apr. 27 Apr. 27 Apr. to Maj. 14 Maj. Fr. Om Moderation i 1751 Aars Skatter for Danmark, hvor væg-Sygen siden den 20 Jul. 1750 Har været. (Ligesom Fr. 20 Jul. 1750). p. 19. Patent om samme for de tydske Provindser. (Liges som Pat. 27 Jul. 1750). p. 20. Confirmation paa en nye Invitations Plan, det Jarlsbergste sølvhaltige Blye og Robber Værk angaaende (*). p. 21. Pl. At Tolderne ved Stromme-Tolden i Fridericia og Tyeborg maae, hver paa sit Sted, for de Beltet passerende Fartvier af de Socfarende oppebære i Sportler ligesaa meget, som den der værende Ine specteur ved Pl. 11 Sept. 1742 er tilstaaet; men ikke mere, under hvad Navn nævnes kan, saafremt de ikfe vil være forfaldne i den ved bemeldte Pl. foreskrevne Straf. [Kammer]. p. 32. Fundation over en af Oberste Rabe von Walckreus efterladt Stiftelse anl. Sellestrup Gaards og Godses Henlæggelse til Underholdning for ro aldrende Officerer og 10 af Godsets Fattige, hvoraf de første nyde hver 60 og de sidste 24 Ndly aarlig. Dette Gods skal henlægges under Sorse Academie, imod at samme bliver ansvarlig for Testamentets Fuldbyrdelse, hvorfor bette Gods (i Folge 4 ) er deelagtigt i det Privilegio, som den 6 Sept. 1736 og ved Fundat. 7 Jul. 1747 er forundt Sorse Gods; at udføre sine Sager tgiennem alle Retter paa flet papir og uden Bekofta ning. [Cancel.]. p. 99. Fr. (*) Dette Bark blev nedlagt 1765, eg er fiden ikke optaget. De levnede Indretninger fiebte Sichman, og anlagde der Spige hammere, Male Moller, Mars- Done 2c., hvori han af Credit-Kaffen, denne til liden Baade, fik et Laan af 40000 Rdlr. See Minerva for Oct. 1790. P. 56.<noinclude><references/></noinclude> 2j73pdc1v626xqifl02i4xajhixkr8d 104 60895 387227 376339 2026-04-06T15:52:19Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387227 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1751.||221}}</noinclude>L. Art. f. Strømpe-Beverne 11-13 §. lige Strømper 2 Rdlr, men anlægger han virkede 30 Sept. Strømper paa en bedragelig Maade med en strikket Borde, for samme til dem, som ikke forstaae Profes fionen, for strikkede at sælge, bøde han for Parret 5 Rdlr til Langs-Kassen. 13.) Skulde en Dreng, Svend eller Uld Ræmmer, af hvad Kien det er, lovlig overbevises af Fabriqven at have folgt, eller paa anden Maade forvansket, hvad han under Hænde har bekommet, skal han efter Lov og Dom som en Tyv straffes, og den, som deslige Varer har kiøbt eller i Betaling antaget, tilbørlig ansees ester Fr. 27 Jul. 1742. Samme paa Tydsk. P. 53. 30 Sept, Fr. om Korn-Skatten i Danmark for 1752. p. 60. 4 Oct. Pl. Hvorved Forbud 28 Dec. 1745 (paa Saars c. 4 Oct. Udførsel) og 10 Dec. 1748 (paa vie: Ralves Indførsel i Kiøbstæderne) samt Pl. 14 Febr. 1746 (om Tolds Nedsættelse paa fremmed Smør) og den ved Fr. I Jul. 1746 givne Toldfrihed, paa fremmede Saars Indførsel, ophæves. P. 70. Høieste Rets Patent for 1752. P. 71. 15 Oct. Tractat ang. Grændserne imellem Norge, O. og Sverrig. Sluttet af Commissarierne Mangelsen og Blinckowstrøm d. 21 Sept. 2 Oct. 1751. [Udenl. Departement]. Iblant Frr. for 1752. P. 3. Heraf ere nogle Poster bekiendtgiorte ved Fr. 20 Oct. 1752 (*). 1.) Bestemmer hvor Grændse: Linien skal gaae, hvilken begyndes ved Hispen, hvor den ved Tractaten 2.) Alle 26 Oct. 1661 satte Grændse-Linie endtes. Prætentioner, som noget af Rigerne eller Undersaatterne formene sig at have ind over den fastsatte Grændse, ere (*) Cfr. R. 1 Apr. 1752.<noinclude><references/></noinclude> fjpvtytlh1vibidyler0flog05vwwlh 104 60921 387228 288770 2026-04-06T15:52:21Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387228 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1752.{{Afstand|3em}} 246||}}</noinclude>See-Kr. Art. Brev T. XXI. 167-189 §. 8 Jan. fulde free til Afbræf og Svig i Kongens Told og Intrader. Driver han nogen Handel, da bør han sættes fra Skib og degraderes paa en vis Zid, eller paa Kongens Naade. Indtager han nogle Varer for andre, da bør han beafskediges i Unaade, eller casseres, efter Om stændighederne. 187.) Han maae ikke selv af tvinge, ei heller see igiennem Fingre med, at nogen af hans Underhavende i ringeste Maader aftvinger nogen af Kongens egne, eller fremmede, Coffardie:Skibe no get, i hvad Navn det have kunde, saafremt der ikke maatte være til Skibets hoießte Fornødenhed, og hvad han i saa Maade bekommer, derfor skal han give et rigs tigt Beviis, at de paa behørigt Sted derfor kan vorde fornsiede; eftersom den herimod forøvede Forbrydelse ei alene skal straffes med at erstatte det, som ulovligen maatte være bekommet, men og efter Sagens Beskaffen hed med at arresteres paa vis Tid, degraderes paa nogen Tid, eller paa Kongens Naade, ja vel og med at cas feres. 188.) Skulde det hænde sig, at nogen af Kgl. Underfactters Skibe i Søen rencontrerede ham, og heiligen behøvede hans Assistence af Folf, Proviant eller Redskab, da maae han mod vedbørligt Beviis, naar det ikke skulde forvolde ham selv Ulempe, assistere samme. Moder han en fremmed Nations Stib, som var besteedt i stor Nød og Fare, da maae han, for at forekomme den største Ulykke, mod vedbørligt Beviis assistere det, dog saa, at ikke noget derved i Kongens egen Tieneste vorder forsømt, eller Kongen til Ulempe vorder foraarfaget. Og maae han for al slig Assistence ikke oppebære nogen Skienk og Gave, uns der Straf at sættes fra Skibet, og blive arresteret paa vis Tid, ja vel og efter Sagens Beskaffenhed at des graderes paa mogen Tid, eller paa Kongens Naade. 189.) Naar han i Rrigstid, eller naar Krig er at for: vente,<noinclude><references/></noinclude> b0og0dsbma35zmlf3sb8ufc688f3axw 104 60982 387666 288831 2026-04-06T16:18:49Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387666 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1752.||307}}</noinclude>Fr. ang. Bergværkerne c. Hvad anden Maade Eieren sig derfor best vil lede til: 7 Dec. fredsstille; men hvis den sidste ike paa billige Vilkaar dertil var at formace, melder Bergværkets Eiere eller Participantsab det for Ober: Bergamtet Cendenfields eller Bergamtet Nordenfields, som da paa den eller de Sagendes Bekostning ved 2de dertil udmeldte Bergamts- Betiente lader paa Tredet i Overværelse af begge Parter, baade Grund og Bergværfs Eierne, samt Amtmanden eller den, han dertil paa sine Vegne befuldmæg tiger, hvilke dertil gives betimelig Varsel, anvise oz afmaale af de paa Gruberne, Smelte-ytterne og Ham merne grændsende Gaardes Grunde, head ti' Værkets Rul Bond, Huse og lige fornødne Indretninger behøves. Og ligesom saadan Anvisning ei bør foreta ges andensteds eller strække sig videre, end for Værket nødvendig udfordres; saa maae og tillige paaagtes, at samme, saavidt det lader sig giøre, skeer, hvor Grund- Eieren det mindst kan savne, saa at hans Tommer Skov og Indlukker derfra, saa meget mueligt, forstaanes; hvorefter det anviiste, afmaalte og udmærkede Stykke Jordsmon eller Grund af Bonde:Lensmanden og dertil inden Tinge udmeldte uvillige Mænd taperes baade for dets fulde Værd og for en aarlig billig Grund: Leie, da det staaer Eieren frit for, hvilken af Delene han derfor vil modtage. Men vægrer han sig dog famme Grund til Værket at overlade, melder Værkets Forvalter det beviisligen i Berg-Amtet, og Pengene der deponerer, da Berg-Amtet (naar den paa Grunden satte Tapt af dem og Amtmanden billig befindes) derefter Grund-Eieren Pengene tilsender, og derpaa Værkets Fors valter i Grunden indviser. I øvrigt forbliver det, hvor et og andet Bergværk ved specielt Privilegium enten allerede er, eller herefter maatte blive forundt en vis Circumference, for saavidt ved Sr. 9 Jan. 1736 og U 2 pi.<noinclude><references/></noinclude> 723rqi1ohsrl0m2z2462j3bzsc7zquh 104 60990 388363 374210 2026-04-06T16:57:44Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388363 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1753.||315}}</noinclude>2. Art. for Vognmændene 6-8 §. Sffe heller 27 Apr. og Vogne, hvor han det fernsdent haver. er det Bønderne formeent, som komme til Torvs med Læs, at tage noget med sig paa Veien Ziem ad for Bes taling; langt mindre forbydes nogen Hosbond ved sine 23onder at lade føre til og fra Kiøbenhavn, hvis han fornødent cragter. Saa beholde og Sandagerne eller det lidet Vognmandslang den Frihed, som dem efter Sr. 21 Maj. 1680 og Instrux 17 febr. 1733 er forundt. (See Pl. 29 Apr. 1771). Ligeledes mane Hyres Eudstene fiere, som Pl. 2 Aug. 1728 foreskriver. Og naar nogen af Kongens Officerer eller Stabs: Betiente foraarsages, og med Chefens Attest bevise, i Embeds Forretning at reise, ere de ei heller pligtige at be tiene sig af Laugets Heste og Vogne, men maae bruge hvem de selv vil. (Cfr. Sorse Acad. Fundats 29 Jan. 1782. 33 § og Pl. 13 Oct. 1784. 4 §). 7.) Jngen prekudske maae for Betaling spænde deres Heste for andres Vogne eller Chaiser, til at befordre Reiser, ei heller tage andres Heste til Forspand for deres Hyre vogne under Straf efter 1 § (*). 8.) Naar Nei ser i Kongens eller Byens Erinde forefalde, skal hver Vognmand tiere efter den Orden, han paa Rullen er opfat for, hvilken udi alle Reiser paa alfare Landeveie fra en Riobsted til anden skal følges. Og skal Olders manden tilsee, at de ade Vognmænd i Khavn, som staae for Reisen, altid holde deres Heste hiemme paa Stalden, paa det den Reisende et mod sin Villie skal opholdes, men kan strap fortkomme; Og skal Oldermanden ham, i hvem han og er, uden Ophold Vogn til næste Kiobsted forstaffe, hvorfor han nyder strax paa Steden af den Reisende 4 Skill. af hver Vogn; tager han (*) Cfr. Canc. Br. 17 Jun. 1786.<noinclude><references/></noinclude> c0r19nf6bnsgh7mdrvpj4wa4vgh3xj2 104 61005 388364 288854 2026-04-06T16:57:44Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388364 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1753.{{Afstand|3em}} 330||}}</noinclude>. Art. f. Reebstagerne i Bergen 8-12 §. J 14 Aug.2 Mestere og en af Politicbetienterne opsøge Bønhafere, enten de ere Mænds eller Qvindes Personer, og af dem oppebære den ovenmeldte Straf; Men hvis de den ikke strap betale, maae de uden nogen Henseende til deres Jurisdiction, hvor de antreffes, henføre dem i Stadens Arresthuus, indtil de Bederne betale. 10.) Ingen i Lauget maae spinde noget Gods for sig selv eller andre af andet, end dygtig ussedrukken Hamp, under Straf af hans Laugs: Rettighed og 20 Rdlr til Børnehuset; og hvis nogen befindes at slaae Kabeltoug eller an det Skibs Redskab enten af Hampeblaar, seedrukken Hamp eller anden ond Hamp, han mister sin re og Boeslod. 11.) Paa det den svedrukne Hamp uden nogens Bedrag kan komme til Nytte, maae de Matros ser, som have staaet i Kgl. Tieneste, have Frihed til af spedrukken Hamp alene at forarbeide fording, Skagler, Hsevævler og andet sligt Arbeid, som Bonder bruge, samt omslagen Tougværk, som ikke bruges til Stidss Fornødenhed; dog at disse Matroser først af Magistras ten i Bergen erholde et Beviis, at de dertil ere an tagne; men under dette Arbeide er det dem aldeles ikke tilladt noget Garn at spinde eller Tougvært at slaae, af hvad Navn nævnes fan, enten til Skibs Redskab eller til Nordfar Jægter eller andre store Jægter, ei heller at spinde og flane de Snører, Linner og andet, som til Siteriets Fortsættelse bruges. 12.) Oldermanden skal hvert halve Aar beskikke 2 Laugs-Brødre, som stal have god Indseende med, at hver Mesters Arbeide vor der forsvarlig giort, samt at intet til Søefarten brugeligt Gods spindes i Regnveir eller Riimfrost om Vinte ren, eller paa rydsk Maneer med at vinde Garnet igien nem Vand og Skarn, men at det spindes paa Ruller efter gammel Sædvane; Hvo herimod handler, bøde hver Gang 10 Nolr, og disse 2de Mand, om de med Opsig= ten<noinclude><references/></noinclude> iqxk2h4eqlp2phrhqlglpthaayd5w24 104 61064 388365 329672 2026-04-06T16:57:45Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388365 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1754.||389}}</noinclude>Pl. om Vurderinger i Khavn 1-4 §. - Raadstue Pi. (efer. til Khavns Magistrat 31 Jul. 26 Jul.) Ang. Vurderinger over Gaarde, Huse og Eiendomme i havn. p. 113. Nøiere bestemt ved Pl. 22 Aug. 1787 (*). 1.) Med Gaardes og Huses Vurdering i Khavn Stal herefter, som hidtil, forholdes, enten samme beho ves til Efterretning for Prioritet, Stifte eller Auction; saa at Magistraten paa vedkommende Eieres eller Pants haveres Begiering dertil udmelder en Tommer og en Murmester. 2.) Disse Mestere skal udmeldes ester deres Tour, faasom Rescr. 5 Sebr. (**) 1742 aus ordner; hvorimod de i Feige deraf sal staae til Ansvar for deres Forretning, og ikke nogen til Willie forhoie eller nedsætte Vurderingen, saafremt de ei vil svare til al deraf beviislig flydende Skade, og desuden for deres utilborlige Forhold ansees med Straf efter Omstændighederne og Forseelsens Beskaffenhed. 3.) Samme Mestere ska! personlig mode i Randstuen og indlevere deres forret ning striftlig, naar den er til Efterretning for Pant haveren, og derpaa aflægge corporlig Bed, at de have fat Vurderingen efter beste Skiensomhed, og ikke nogen til Villie, enten for Gunst eller Gave, Vild eller Vens stab, forheict eller nedsat den, men at de ikke have fundet eller forstaaet, at den vurderede Eiendom for høiere eller ringere Summa burde af dem med rette vurderes. 4.) Skulde ved Skifte imellem Enkemand eller Enke og Arvinger forefalde Dispute om Vurdering paa Gaard eller Huus, da skal Mesterne ligeledes møde i Skifte-Netten, naar Arvingerne og Retten det begiere, og efter 3 § beedige 363 See Rescr. 13 Dec. 1754. Eft. Rescr. 18 Mart. og 1 Apr. 1773. (**) Stal vares Jan. 1742. See Fogtmans Rescr. IV D. 2 3. p. 280.<noinclude><references/></noinclude> 9s0u2fodx7gf0fogdzenzgo97oisq6d 104 61069 388366 288918 2026-04-06T16:57:46Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388366 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1754.{{Afstand|3em}} 394||}}</noinclude>Jr. om Bondestandens Tien. i Norge 8-11 §. 9 Aug. være hinderligt. (See Enr. Fr. 1 Febr. 1770. 1 og 32 §). 9.) Da nu herved, saavidt mueligt, er draget Omhue for, at Folket kan blive Landet og holdes til Arbeide og stadig Tieneste; Saa maae og ingen Tieneste antages paa mindre end et heeft er, og naar nogen forbliver flere end et Nar i samme Zieneste, mane de derfor ei paa npe eller oftere, end ved første Indtrædelse i Tienesten, fordre Sæftepenge; Sorlader nogen, som ei træder til Gaakd eller Huusmandsplads, sin Tieneste, uden strap at træde i Tieneste igien hos en anden, skal den forrige Husbond under 1 Ridirs Straf anmelde det inden 14 Dage for Lensmanden, som det igien melder for Fogden, der hermed forholder sig efter 1 §, hvilke Beder tilfalde Lensmanden, og skal Fogden dertil assistere med Ubpants ning i Mangel af mindelig Betaling. 10.) Ens hver Tiener skal tiene for den Lon, som i Amtet eller Beigden har været sædvanlig, og maae ei lønnes med andet end Rost og rede Penge eller Klæder isteden for Penge, og maae ingen Tiener tilstaaes noget Slags Rreatur paa Foder, nogen Slak: Jord til Sed eller Eng, nogen Vart af Bondens Avl, Sisterie eller an den Handel og Handtering, nogen Slags frie Dage for Arbeide, eller Frihed for visse Sorter Arbeide, extraordinair Spise eller andet; Men enhver Tiener stal stedse og daglig forrette alt det Arbeide, hvortil han af Husbonden efter hans Tienestes og Kræfters Veskaffenhed beordres, og lade sig nsie med den Rost, som i Districtet er brugelig, alt under 2 Rdlrs Straf til Angiveren, saavel for Husbonden som Tieneren, om anderledes befindes; Dog forstaaes ei herved, i Fald en Pre prietair har nogen saa dygtig Suusmand paa sin Gaard, som han giver Kost og Lon for at have Opsyn med hans Guards Avling, at jo en saadan tillige maac bruge Huusmands Pladser. 11.) Skulde en Husbond ei have faa<noinclude><references/></noinclude> 6d88br0hhmdhvlnq5x19jpe11ei5ueh 104 61128 388367 381638 2026-04-06T16:57:46Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388367 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1756.||453}}</noinclude>K. A. B. f. ldt. T. XXXVIII. 319-325§. fig godvillig hos ham melder. Han maae og ansværve en 29 Jul. Dreng, som hos en i Lauget værende Haandværker staaer i Lære, naar han er i den Alder; Dog skal han, om Mesteren vil beholde ham til han har udstaaet fine Lære Aar, tiene dem ad; Men Mesteren skal da være forbunden, den Dag, han har udstaaet sin Lære, at le vere ham til Chefen, og, ifald han inden den Tid borts løber, at tilkiendegive Chefen samme Dag hans Undvigelse, med mindre han for Drengen vil være ansvarlig, og, ifald han ei skaffes tilstede, hans Tab med 15 Rdlr erstatte. (Cfr. Rescr. 18 Jan. 1743). 320.) En Dreng, ifald han ikke strax i fast No. indsættes, præfenteres for Divisions Chefen og i Præsentations-Protocollen indføres, da Chefen derved faaer lovlig Hiemmel til han; Men sættes han ind i fast To., da skal han, ester Divisions: Chirurgi om hans Sundhed og Førlighed givende Attest, for Admiralitets- og Commiss. Collegio præsenteres, for i Mynster: Contoiret at anføres i Rullen. 321.) Ingen maae til Rug: Drenge antages, uden deres Børn, som staae, eller have staaet, i Kgl. Soetieneste, og som godvillig og utvungen vil paa de Vilkaar lade deres Børn i Tienesten enrollere; Og bør Compagnic-Chefen, før han antager saadan Dreng, dertil have Forældrenes eller hans Fors mynderes Minde, hans Døbeseddel, at han er 8 Aar gammel, og Divisions: Chirurgi Attest om hans Sundhed og Førlighed. 324.) Til Opløber mane alt ungt Mandskab under samme Vilkaar, som Drenge, antages, naar de sig godvillig vil engagere, ere over 18 Aar, og derfra til Matros avanceres med 12 Wars Ca pitulation. 325.) Til Matros maae anhverves alle, som ikke ere over 40 War gamle, og til Boffeskyttere de, som ikke ere over 36, og det deels de en rollerede Søefolk i Kiøbstæderne og paa Landet i Norge, 3f3 paa<noinclude><references/></noinclude> laogj9lf8e9kyp21aqwickatns6zc27 104 61187 388368 338722 2026-04-06T16:58:05Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388368 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1756.{{Afstand|3em}} 512||}}</noinclude>Fund. for Friderichs Hospital 32-37 §. 6 Aug. Hospitalets Direction og Betiente (*). 33.) De af Hospitalets Betiente, som staae for noget Regnskab, skal ansees som Kgl. Regnskabsførere, og Hospitalet i alle Tilfælde have samme prioriteerlige Ret til deres Midler og Effecter, som Kongen har hos Sine Regnskabs førere, hvorfore hverken Inspecteuren eller Oecono: mus mace pantsætte eller afhænde deres Eiendomme uden Directionens skriftlige Tilladelse; Al den Pantsæt ning og Afhandling, de herimod foretage sig, skal være uefterrettelig, og ikke geraade Hospitalet til Præjudice i nogen Maade. 34.) Hospitalet forundes et mins dre og et større Segl, hvormed alle fra Hospitalet udgaaende Breve, samt udstedende Acter, Instructioner og Forretninger skal forsegles. 35.) Hospitalets Apothek stal nyde lige Frihed og Privilegier med de andre privilegerede Apotheker i Khavn. 36.) Ho spitalet maae uden for Hospitalet ved Indgangene sætte 231okke at samle Almisser i; samt ved de Besøgelser, som skee, i Hospitalet, saavelsom ved alle Brudevielser, Barnedaabe og Begravelser samt andre Solenniteter overs alt i Rigerne lade samle saa mange frivillige Gaver, som det vil sætte Forsog paa at erholde, og det paa hvad Maade det tienligt finder; Hvori Biskopperne og Geistligheden i begge Rigerne, samt alle Kgl. Embeds: Mænd, hoie og nedrige, af Verdslig og Militairs Stand (faasnart dem gives rigtig Gienpart af denne Post i Fundatsen), bor, uden videre Erpedition andensteds fra at forvente, være Directionen og dem, som de dertil beskikke, behielpelige uden allermindste Vægring, Ophold eller Forhindring. 37.) Til dette Hospitals Vedligeholdelse ere det Norske Postvæsens Intrader hen: (*) Efr. R. 8 Sept. 1758.<noinclude><references/></noinclude> tvl3btdw009pn7fvc50wej6rasjqgvq 104 61198 388369 289048 2026-04-06T16:58:06Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388369 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1757.||523}}</noinclude>Tractat med Porten 4-9 §. tales. Sendes til en anden af Portens Havne Varer, 25 Febr. af hvilke Tolden tilforn er erlagt, saa skal Tolderne sammesteds, naar dem en saa falder Tefkere ciler Qvittering for den betalte Told forevises, intet videre forlange, saa at der ikkun eengang skal betales Cold af Varerne. Ved Toldsvig skal med de Danske forfares, ligesom med andre venskabelige Nationer, og i Henseende til Tolden skal de Danske nyde samme fordele og Friheder, som andre Benner. Endelig skal af de Danske ingen Venge under 9avn af Kasfabie fordres. 5.) Ved danske Krigetibes Hilsen skal de blandt andre venlige Magter bruge lige Sædvaner iagttages. Danske Handelsstibe, fom mode Slibe af den keiserlige Flaade eller dertil hørende Coffardiestibe, som med Portens F'as cre forsynede, skal efter giorte venlige Hilfen ilke opholdes, meget mindre noget affordres eller beroves. 6.) Til Soldaters eg Munitions Transport samt andre offentlige Tiene ster maae danske Stibe ifte tvinges. 7.) Portens skal være for Undersaarter, som fragte danske Skibe, bundne til det samme, som de Franske, Engelske og Hol landske i saa Maade tilstaaes og betales. Og skal de Danske af alle toldbare Varer, som med danske Skibe ind- og udføres, uden Afgang crlægge de sædvanlige Consulat Penge til de danske Gesandter og Consuler. 8.) De ved Porten værende danske Gesandter skal nyde famme Privilegier, Friheder og Fordele, som andre venskabelige Magters Ministre af lige Caractcer. Og maac de beskikke Consuler, Vice-Consuler og Tolke overalt i Portens Rige, hvor saadanne Personer af andre fremmede Nationer ere beskikkede, hvilke de og kan forandre, og andre i deres Sted sætte. I øvrigt maae Gesandterne bruge 4 og Consuler 1 Tolk i deres Tieneste. 9.) De danske Confuler, Vice-Consuler, Tolfe, Kishmænd og Undersantter, som boe i Portens Rige, tillige= med<noinclude><references/></noinclude> kqfwdoqblr6zp562tw594mjmno64q0j 104 61221 388370 289071 2026-04-06T16:58:06Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388370 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1757.{{Afstand|3em}} 546||}}</noinclude>Adn. f. Skibs-Bygm. c. i Khavn 9-10 §. 11 Nov. naire Tid, enten det er nyt eller gammelt Arbeide, og Drengene ligeledes 3+ St. Og forstaaes denne § baade om Sommer og Vinter: Tiden. 10.) Enhver fibstyamefter skal befiitte sig paa at holde ædruelige og til Arbeidet dygtige Svende, der forstaae og forrette deres Arbeide saaledes, at ingen med Foie kan have Aars fag at klage; Og skal saadanne Svende for deres Arbeide mrde hvis dem i 4, 7, 8 og 9§ er tilstaaet, uden mindste Afkortning videre end for deres Redskabs Slibning, hvor til Mesteren holder Slibesteen under jevnligt Arbeide, Hvorfore de hver skal betale til Mesteren ugentlig 2 St., og hvis de til Svende-Beffen efter 13 §erlægge. Skulde nogen Wester overbevises at forfare anderledes med Svens dene, eller at antage Svende, som enten formedelst Vide leftighed, Ukyndighed, Magtesløshed eller andre deslige Aarfager ei tilbørligen kan forrette Arbeidet lige med en dogtig Svend, især naar saadant skeer af Mesteren af Egennyttighed, og at han forener sig med en slet ell r maadelig Arbeider om ringere Arbeidsløn, end foran er fastsat, sal den, som lader noget Fartvi bygge eller re parere, have Magt til strap at bortvise saadan udygtig Svend fra Arbeidet, og Mesteren være pligtig i sin Regning at lade sig afkorte saa meget, som beviisliggiores deri at være opført for samme Evend i Daglan; Desuden skal Mesteren for hver Gang han sig i saa Fald forseer, som og ellers, naar han imod denne S begaaer nogen Forbrydelse med Svendenes Daglons Betaling, betale 4 Midle i Mulet, som skal lægges i den i 13 § ommeldte Bøsse. Dersom og i øvrigt Rederne og Skipperne skulde finde sig foraarsagede at lade Skibs-Tommer mesterne søge til at faae Regres for Tids Spilde og Omkostninger, formedelst utilbørligt Ophold, da skal saadanne Sager ved Soe-Retten afgiøres og paakiendes. Naar det tildrager sig, at en udygtig Svend bliver borts viist<noinclude><references/></noinclude> 9l2k5239isismtj2eecya0p2mqk33dl 104 61264 387472 379972 2026-04-06T16:04:23Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387472 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1759.||589}}</noinclude>Fr. om Told p. Vine c. 4-5 § get saadant Brændeviin, Rom og Arrak, under Straf, 15 Febr. for hver dermed betredes, at have Varerne forbrudte og desuden bøde for hver Pot 4 Mf. Af hvilke Confiskaioner og Bøder Angiveren beholder uden Deling dem, som tilsammen ere paa 10 Nole og derunder; Men af dem, som overstige denne Summa, nyder han forud 10 Rdlr, og af det øvrige den halve Deel, men den anden halve Deel tilfalder Kongens Fiscum. Hverhos illige iagttages, at det saaledes consisterede Brændeviin, Som og Arrak ikke der maae forblive, men skal til fremmede Steder igien udføres. (Cfr. Told-R. 1768. 19 Cap. 1 og 3 § og 20 Cap. 18 Art. 2 §). 5.) Med In qvisitioner om saadanne Forbrydelser forholdes efter Frr. Sebr., 8 Mart. og 23 Lov. 1757, samt de Antalter Rentekammeret, i Anledning af Sr. om Huus: Inquisitioner 13 Aug. 1745, efter Omstændighederne llers maatte foie. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 16 Febr.) 19 Febr. Hvorved de danske spefarende Understatter forbydes at age Tieneste hos de i Krig begrebne Magters Rapere. Fornyet ved Pl. 21 Dec. 1778). p. 204. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 16 Jun. 28 Febr. 758) At Vandledningen i havn paa adskillige Steer skal forandres og Rendestenene bedre indrettes. Qvorover Renovationsstatten (for dette War) skal forsies til mere, end deraf nu svares. p. 205. Pl. ang. Forbud paa fremmede Tobakspibers Ind: 5 Mart. ørsel til Siellands Stift; formedelst Pibe-Fabriqven i Khavn. (Ophævet ved Told-M. 1768). P. 33. Ratification paa det forlængede Cartel (paa 8 Aar) 21 Mart. ned Hs Storbritt. M. og Churfr. Durchl. til Brunsv. Lyneb., samt en separat Art. (Cfr. 4 Sept. 1744 03 7 Dec. 1767). P. 60. Samme paa Tydsk. P. 70. 21 Mart. Anord-<noinclude><references/></noinclude> 9oc87sxudbd7z400uqri30dvp8t1izr 104 61277 387473 312466 2026-04-06T16:04:28Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387473 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1759.{{Afstand|3em}} 602||}}</noinclude>3° Jul. Pl. mod Opleb p. Gaderne. EndFient Frr. 6 febr. 1694, 22 Oct. 1701 og 27 Jul. 1742 og andre Anordninger udtrykkelig befale enhver at holde sig fra Opløb og Tumult paa Gaderne, har deg ved de paa nogen Tid forefaldne Tumulter og Slaasmaale, deels imellem Soldater indbyrdes og deels imellem Soldater og Matroser, indfundet sig sandan Mængde af borgerlige Folk, som tildeels fornøie sig med at ansee det, og endeel ikke alene tage Partie i Ord, men endog i Gierningen ved at kaste med Steen eller i andre Maader melere sig deri, saa at de, som ere befalede at ftyre Opløb og Tumult, ikke kan udrette hvad de bør, til Byens Sikkerhed, for den store Mængde af den borgerlige Etat, som ved og under Opløbet opholder sig; hvorfore alle af den borgerlige Stand, saavel af Mand: som Qvindekiønnet, hermed strængelig advares, ei at indfinde dem nær ved eller opholde sig under Tumulten eller Allermen, men enhver Uvedkommende at forfeie sig strax til sit Huus eller Hiem. Husbonderne, Haandværksmesterne og alle andre Huusfædre og forældre advares at holde deres Tienesteryende, Børn og Lære drenge hiemme. Indfinder nogen af den borgerlige Stand sig ved nogen Slags Opløb, maae de tilskrive dem selv, at de af Patrollerne, Vagten og Politiet blive opbragte til næste Vagthuus eller 2rrest, og da enhver ester Stand at betale fra 1 til 10 Noir, eller i Mangel af Betaling straffes med Arbeide nogle Dage i Rasp. Huset, Haandværks og andre Drenge same Qvindfol kene straffes, de Smaae med Riis, og de Større med Arbeide nogle Uger i Børnehuset. Ligeledes bliver, i Folge Brand Fr. (9 Maj. 1749) 34 §, at forstaaes med de mange unyttige folk af begge Kion, som sig ved Ildebrand indfinde. Vil nogen erkyndige sig om Ildebranden, da skal de strax derfra begive sig hiem, for i fin Bolig og Hiem at opagte. Skulde nogen i Tumulten vorde<noinclude><references/></noinclude> jv7je3701jj3t5ntx3745ohlb67z1pc 104 61353 387667 289203 2026-04-06T16:18:55Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387667 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1761.{{Afstand|3em}} 678||}}</noinclude>Pl. om Gulds og Selvs Smeltn. c. 4. Nov. alt, hvad hos ham anmeldes at være bortstiaalet, fra hvem og hvori samme bestaaer, samt dets Kiendetegn og hvad Tid det for Laugsmesterne er tilkiendegiver. 13 Nov. 22 Dec. Pl. Wodurch Ihro Königl. Majest. Sich als ein zigsten und rechtmäßigen Landesherrn über den Plonii schen Antheil in dem H. Holstein erflåren. p. 100. Fr. Ang. Consumtions- og Folkeskats fant Copulationspenge Paabudet paa Landet i Norge Gen. Toldkammer. p. 102. Nøiere bestemt ved Pl. 23 Jan. 1793. Samme bliver, saavidt Landet (og ikke Kiobste derne) angaaer, efter nærværende Tiders Omstændigheder forandret og modereret, saa at hvad Sr. 24 Jan 1682 (*) desangaaende indeholder, aldeles frafaldes, og ovenmeldte Skatter derimod fra 1762 Aars Begyndelse skal svares paa efterskrevne Maade: I post.) Om Consumtionen. 1.) De, som eie en gammel Sadegaard, frie eller ufrie, og ikke ere Odelsbønder, it. alle characteriserede Personer, som hverken ere eller have været i virkelig Kgl. Tieneste, bes tale i aarlig Consumtion af hver Person i deres Huus holdning, over 12 Aar gl., 1 Rdlr 64 St., og af Stal den 1 Rdlr, som den der i Fogderiet værende Foged skal oppebære i 2de Terminer, Halvdelen til det første og den anden Halvdeel til det sidste Ting, som for ethvert Sted aarlig holdes. De Eiere, være sig Bønder eller andre, som under deres paaboede Gaarde bruge mere end een saadan Avlsgaard, som alene kan underholde en Fami lie, og udgiør et fuldt Jordebrug, hvoraf efter N. L. 3 14 26 dobbelte Skatter bør erlægges, betale det samme saavel af hver Person, der paa slige Gaarde befin bes, (*) I Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil: 1681.<noinclude><references/></noinclude> aelz3g7dadizo5e2kgygwk1tc2fhlbd 104 61375 388371 383707 2026-04-06T16:58:07Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388371 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1762.{{Afstand|3em}} 700||}}</noinclude>Fr. om Ertraffat i Dmk 6-8§. 23 Sept. lig: i Kiøbstæderne af hvert Steds Magistrat eller Byefoged, men paa Landet af hvert Steds Oppebørsels: Betient, med Amtmandens Gotbefindende, Sogneviis og paa Proprietairerne, Jordegodseiere og Beneficiarii, da Wedkommende paa den i 3 S anførte Maade Skatten for de Uformuende derefter tillige udrede; I hvilken Hens seende herved ikke, som forhen ved extraordinaire Skatter, er paabudet, hvad af dem i Rangen, Kgl. Betiente, formuende Kishmand og andre, efter visse Classer har været udskrevet, eftersom de tillige, som anført, for de for muendes Skat sal indestaae og svare. Dog hvor nogen Proprietair, som besidder een eller flere completterede Sadegaarde, befindes i Kiøbstæderne, svarer samme ikkun Skatten for sig, samt hos sig havende Familie, Tieneste og andre Folk, men tager ingen Deel, i hvað Stedets Indbyggere ellers for de formuende paalignes, saasom han efter 3 § staaer til Ansvar for hvad af hans Jordegods bliver at udrede. (See Fr. 17 Jan. 1764 2 09 3 §). 7.) De, som det paaligger Mandtallerne at forfærdige, skal maanedlig nøie erkyndige sig om de ved Dødsfald, Boepels Forandring, 12te Aars Opnaaelse 2c. forefaldne Af og Tilgange, og Forandrins gerne imod hver Maaneds Udgang behørigen tilfiende give, paa det Oppeborselen til foresatte Tid derefter kan 8.) Denne Skat oppebæres (faasnart Mandtallerne og Registerne af Amtmændene, Magistraterne og Byefogderne ere efterseete og attesterede) af Magistras terne og Byefogderne ved Rodemesterne eller andre dertil udmeldte paalidelige og vederheftige Borgere, som qvittere enhver for Betalingen i en særdeles dertil authos riseret og Vedkommende uden Betaling leverende paa ustemplet Papiir indrettet Ovitterings-Bog, samt der efter levere de oppebaarne Penge til Magistraterne og Byefogderne; af hvilke samme, saaledes som de cre inds fomne,<noinclude><references/></noinclude> ovhbjxj0nqyal89adw70983kpbca4ke 104 61435 388372 338388 2026-04-06T16:58:08Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388372 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1764.{{Afstand|3em}} 760||}}</noinclude>Fr. om d. vestind. Hand. 1c. VII C. 6-1 1 §. 9 Apr. stillede 236ger dagligen strax skal indføre de da forefaldne Forretninger, saa at de til indgaaende Skibe og Fartsier hørende Expeditioner anføres paa den ene og de Udgaaende paa den anden Side, og maae de ei sligt opsætte, ei hel ler sig dertil af Kladde-Bøger betiene, for derefter For reiningerne siden at indføre. 7.) Til Lettelse saas vel for de Handlende sem Habitanterne paa St. Croix indrettes et Toldsted ved Friderichssted der paa Lan det, paa det Vedkommende der iligemaade kunde erholde de fornødne Toldbod: Expeditioner under det behøvende Opsyn, saaledes som videre derom skal verde foranstaltet. 8.) Disse Expeditioner skal efter Toldsedlerne og de deri anforte Omstændigheder samt Angivelserne udførlig indfores i Told og Contrabøgerne, saa Skipperens og Skibets Navn og Hiem, hvorfra han er kommen, hvor ben han ganer, hvori hans ind eller udførte Varer have bestaaet og hvad i Told er erlagt, deraf tydelig fan erfa res. Bag i bemeldte Told: og Contrabøger skal forkla res, om noget, og da hver meget, for strandede Varer og Confitationer er falden at beregne, samt derhos Qvitteringer for Vedkommendes betalte Andele fremlæg ges. 9.) Ved toldbare Barers Veining, som Subs fer, Bomuld c. (hvorved Controlleuren eller en anden Toldbetient bør være overværende og paa Veier Seelen attestere Indholdets Rigtighed) skal Veiermesteren bruge tilbørlig Accuratesse og ingen derved forurette eller op holde. 10.) Visiteurerne, bande de der tillige ere Controlleurer og de andre, skal flittig og nøie beepagte de Poster, som for dem ved Skibenes Inqvisition, Losning og Ladning m. v. forefalde og dem af Tolderen anvises. 11.) Samtlige Toldbetientere skal fors nemmelig i deres Forretninger begegne alle høflig, og ingen opholde med unyttige Indvendinger eller vrange Explicationer, men mere ved forud given Oplysning og Advar<noinclude><references/></noinclude> p6dy3dw0ucynj5x8f8t2jxxg6hasnby 104 61463 387494 207115 2026-04-06T16:05:15Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387494 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Christian VII. Forordninger Saab fra 1766 til 1774- 1766. Laadstne Pl. Som igientager Slagternes Laugs. 8 Jan. Art. 5 Mai 1683. 7 § (*). P. 127. Anordning om Sørgekläder for Salig og heilov. 16 Jan. lig Jhukommelse Kong Friderik den V. p. 3. Fr. om Ringen med Klokkerne og Forbud paa Spil 16 Jan. og Leeg. P. 4. Von. Wegen Anlegung der Trauer für Friderif V. 17 Jan. für Holstein, Pinneberg, Ranbau und Altona. P. 95. Samme for, Slesvig. p. 96. Samme for Oldenborg og Delmenhorst. p. 97. 17 Jan. 17 Jan. Vdn. Bodurch der Gebrauch des eichenen Holzes 20 Jan. zu Särgen verboten wird. Für Schleswig, Holstein, Pinneberg, Rantau und Altona. p. 6. Verbesserte Königl. Tonnen Baaken- und Kapen: 3 Febr. Rolle und Ordnung für Tönning. P. 7. Politie og Commerce Coll. Pl. Hvorved 4 Febr. Kiøbenhavns Indvaanere og andre Vedkommende ads vares ei at indlade sig i Kiøb eller Handel med de Militaire, Underofficerer og Gemene, deres Hustruer og Born, (*) Skiont denne Vl. er udgivet i Kong Fr. Vtes Regie rings Tid, har jeg dog anfert den blant & C. VIIdes Frr.; da den iblant disse er anfort i Samlingen af frr. V. Deel. 20<noinclude><references/></noinclude> hi6xnfsqihnoj42d0x5sk6b3v1gkbt7 104 61480 388397 289329 2026-04-06T16:58:24Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388397 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1766.{{Afstand|3em}} 18||}}</noinclude>Fr. ang. den papistiske Religion 10:12 §. 19 Sept. og de, som allerede saaledes have antaget den catholske Religion, og ere fomne tilbage, skal mode hos den lus therske Præst, hvis Menighed de boe i, for at imod tage Underviisning af ham. 11.) Med de Præs ster, som de ved Kongens Hof fig opholdende fremmede Ministre, af den roman catholske Religion, i 2. 6-1-5 ere tilladte at have til deres Gudstieneste, stal fremdeles forholdes efter Loven, saaledes at deslige Præster (hvilke dog ingenlunde maae være Jesuiter, saafremt de ikke vil vente at ansees efter Loven) ikke maae prædike, uddele Sacramentet, forrette Børnes Daab og Copulationer eller nogen anden Gudstineste, uden i Ministrenes iboende Gaarde og Huse, ikke heller der, for nogen anden, end for de roman catholfke, som beviisligen enten ere fødte af 2 catholste Forældre, eller, som catholske, her i Landet ere indkomne; og, hvis nogen saadan Præst sig herimod forseer, skal han, efter foregaaende Anmeldelse og Aftale med den fremmede Minister, strax forvises Rigerne. 12.) I øvrigt 22 Sept. 30 Sept. 30 Sept. skal alt, hvis i Loven, Frr. og Kgl. Befalinger, i Henseende til dem, som ere af den papistiske Religion, er befalet, af vedkommende Kgl. Betiente paa det noies ste iagttages, saa at dem til deres Religions Øvelse ikke tilstaaes større Frihed, end dem har været for undt. Von. Wornach die Dienstboten fünftig für baa res Geld zu lohnen und dagegen deren Belohnung durch Ueberlassung der Abnutzung der Staat Ländereyen vers boten wird; für das Amt Nordburg zusamt den Lehnen Seebyegaard u. Gottesgabe auf der Jusel Arrde. P. 57. Fr. Om Kornskatten i Danmark for 1767. P. 59. Patent. Bermöge deffen in Schleswig, Holstein und Pinneberg das Magazin Korn, Heu und Stroh für 1767 bezahler werden soll. p. 68. Pat.<noinclude><references/></noinclude> 467o1ykz927lxnc9zbolg20f0u98w9x 104 61500 387726 359372 2026-04-06T16:30:13Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387726 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1767.{{Afstand|3em}} 38||}}</noinclude>Pl. ang. Bundtmager-Arbeids Indførsel. 8 Jun. Kiøbenhavn igientages (*) og fornyes; saa at ingen Herefter maae til Khavn indføre nogen Slags fremmede beredte Feer Værker under Varernes Confiscation og anden vilkaarlig Straf; dog herunder ikke forstaaet, om en eller anden til eget Brug noget Slags Foerværk behøver at lade indkomme, naar sligt ej skeer, for siden dermed at drive Handel. Og skal Bundtmagerne forsy ne Indvaanerne med got og forsvarligt Arbeide til billige Priser. (Cfr. Told-R. 1768). Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 43. 8 Jun. 8 Jun. 8 Jun. 3.Jul. 18 Aug. 18 Aug. Von. Daß die Kirchen-Buße nicht mehr Statt haben solle. Für Holstein. (Cfr. Declar. 2 Nov. 1767 11. Von. 22 Dec. 1774). P. 176. Samme for Holsteen, Pinneberg og Ranhau. P. 178. Samme for Oldenborg og Delmenhorst. p. 179. Nærmere Anordning ang. Extra-Skatten paa Landet i Norge. I hvis 7 § tillige fastsættes: at ligesom den Almuen forhen paalagte Afgift til Grændse Skydsens Bekostning, naar det paabudne for 1766 er Blevet erlagt, for den følgende Tid aldeles ophører, faa skal og Ertra-fatten ikke vedvare længere, end den til Gieldens Betaling er høist nødvendig. (See Fr. 14 Nov. 1772). P. 45. Fr. Ang. Brand-Væsenet for Kiøbstæderne i Norge (Christiania undtagen (†). See Fr. for Dans mark 24 Jan. 1761, hvor udtog af denne tillige er meddeelt). [Gen. L. Oec. og Com. Colleg.]. p. 50. Brandforsikrings Anordning i Særdeless hed for Kiøbstæderne i Norge. (Christiania undtagen, (*) I Pl. felo staaer ved en Treffeil: igjenkaldes. (t) Samt tildeels Bergen efter Rescr. 17 Jun. 1768. for<noinclude><references/></noinclude> kp7yzx96298f6dvu0s1k9csiaa7skqz 104 61659 387721 289509 2026-04-06T16:30:01Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387721 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1770.||197}}</noinclude>Von. weg. Trauer. Von. Weren Anlegung der Trauer für die Kön. 2 Jun. Sophia Magdalena, f. Holstein, Pinneberg und Altona. P. 237. Camme for Oldenborg og Delmenhorst. p. 238. 6 Jun. Pl. Hvorefter det tillades de Kgl. Unders & Jan. fantter i Helsingøer og hele Veien derfra opad indtil Dragone inclusive, frit at fiske efter de pan Helsing- Beis Nerd og Farvandet derfra opad til Kiobenhavn forefundn blinde Ankere, og samme at tilhøre Finderne uden Paatale. Cancel. p. 123. Noiere bestemt ved Pl. 16 Apr. 1783. Gr. Saasom Reeden-ved Helsingser fra de ældre Tider af er bleven opfyldt med en stor Mængde forlifte Ankere, hvilke Tid efter anden, og især i sidstafvigte Winter, ere forøgede, deels fra Kongens egne Ekibe, deels fra endeel Koffardie:Fartøier, som baade i Suns det og langs derfra i Farvandet op til Rigbenhavns Reed have mistet deres Ankere i Isen; Og slige blinde Ankere, naar de saaledes aarlig skulle tiltage, uden at nogen deraf igien optages, vilde foraarsage stor Weis lighed og giøre Helsingsers Reed meget usikker, saavel for hele Koffardie Farten i Almindelighed, som for Kongens egne Skibe i Sardeleshed, fornemmelig naar en Flaade eller Eftadre kom til at gaae til Ankers der paa Reeden, hvor de kunde staae i Fare for at faae deres Anker Touge beskadigede; aa bliver (til slig leilighed at fee forebyaget, og Helsingsers Reed saa velsom Farvandet derfra opad til Kiøbenhavn giort syddelia) følgende hermed bevilget og anordnet: Det maae (uanset hvis i 4-4-5 om Ankeres Opfiskning og den derfor levede Belønning er foreskre vet) være samtlige Kgl. Undersaatter i Helsingser og hele Vien derfra opad indtil Drageerne inclusive i Almindelighed tilladt, frit at fiske efter de paa for= 97 3<noinclude><references/></noinclude> 3jrvvc3ebvz17n9jvdaamttky0wagyq 104 61660 388396 311397 2026-04-06T16:58:23Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388396 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1770.{{Afstand|3em}} 198||}}</noinclude>Pl. om blinde Ankeres Opfiskning. 8 Jun. Frevne Reed og Farvand forefindende blinde Ankere (be alene undtagne, hvorved endnu maatte være Bøje), og naar de i saa Maade faae noget sligt efterladt Anfer opdraget, da skal samme tilhøre Sinderne uden nogen Paatale, af hvem Eieren maatte være; og mané de sig deraf benytte, som de best veed og kan; Dog skal de først tilbyde Spe-Etaten samme, i Fald de til Kgl. Tieneste skulle behoves at indkigbes. 12 Jun. Fr. Ang. fremdeles Extra-Paabud af geist lige og verdslige Betienters Gage og anden Embeds Indkomst, samt af Pensioner og Benaadninger i Danmark. (Saasom Kongens Kasse kan ej endnu undvære samme formedelst de sidste Tiders Conjuncturer, især Søe-Udrustningerne med Algiererne *). R. Kammer. p 125. 1.) Alle af geistlig og verdslig Stand, saavel Militaire som Civile, svare fremdeles aarligen, fra I Jul. 1770 af, bemeldte Paabud paa den Maade og til de Terminer, som Sr. 14 17aj. 1768 foreskri ver; dog skal Geistligheden herefter nyde lige saadan Formildelse i dette Paabud, som de Verdelige hidtil have haft, saa at de, efter Beløbet af deres forskiellige Judkomst, ikkun crlægge hvad samme Frs 2 § paabyder. 2.) Under de i bemeldte Frs 3 § benævnte Betiente skal herefter, som hidtil, forstaaes saavel de, der tiene ved offentlige Stiftelser, Societeter eller ans dre Communer, hvorfra de have Gage og Accidentier, som andre, der have deres Indkomst af hvis dem pro Officio eller ex Gratia i Jordegods, Tiender eller i an dre Maader er tillagt. 3.) Dette Paabud svares indtil anderledes tilsiges, og kan saavel de Kgl. Be tiente, som Geistligheden og andre være forsikkrede, at, faa= (Cfr. Circul. 28 Febr. 1784.<noinclude><references/></noinclude> rlyflmmbr6a11iwddsnxu46o23p2lod 104 61696 387722 371254 2026-04-06T16:30:02Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387722 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1771.{{Afstand|3em}} 234||}}</noinclude>Pl. om promte Just. i Gields-Sager. 8 Apr. Gr. Ved mange paa nogen Tid indløbne Ansøg ninger have adskillige Creditorer besværet sig over, at de hos en og anden af deres Debitorer ikke kunde komme til deres tilgodehavende fordringer, efterdi nogle Debitorers Stand eller personlige Anseelse enten ganske betog dem Leilighed til at faae samme deres Fordringer ved Nettens Middel inddrevne, eller i det mindste gior de dem saadant meget vanskeligt; Hvorfore følgende hermed befales: Der skal i Gields-Sager med alle og enhver i de Kgl. Riger og Lande paa een og samme maade forholdes og efter Lovens Bydende paa enhver af de Kgl. Undersaatter, fra den Fornemste indtil den Ringeste iblant dem, uden Forskiel med al Strenghed forfares, saaledes at i dette, ligesaavel som i alle øvrige Tilfælde, hverken Gunst eller Persons Anseelse skal have Sted; Til hvilken Ende samtlige Rettens-middel og Betiente skal være pligtige til, uden Hensigt til nogen Debitors Stand eller personlige Anseelse, ikke alene uden Ophold, paa Forlangende, at meddele enhver, som maatte have noget at fordre hos ham, Stevning til Sags Anlæg og paafølgende Dom, men endog ellers, efter Sa gens Beskaffenhed og Lovens Forskrift og Orden, være ham med Rettens Pleie, Beslag, Arrest, Immission og andre anordnede Tvangsmidler behielpelig, og i alle Henseender promte administrere Justitien (*). Pl. (*) Videre faftfætter Cancellie: Brev til Hof: og Stads- Ketten 20 Nov. 1773: At Bevillinger, som forun des Debitorer at være frie for personlig Hæftelse af deres Creditorer, ikke hindre, at det io staaer Vedkommende frit for paa eget An og Tilsvar at lade saadanne for formentlig begaact Underfundighed eller anden forbrydelse personlia hætte. Da fan, i Folge Cancellie-Brev til Hof og Stads-Retten 20 Aug. 1774, de fremmede Gesandte ikke tilfaaes Rettighed til at unddrage nogen af Stadens Borgere den ordinaire Jurisdiction, ved at meddele dem de saa kaldte Protectoria.<noinclude><references/></noinclude> nfs1nwvhskssz785fovi3ukpiw0tch0 104 61702 388398 383759 2026-04-06T16:58:24Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388398 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1771.{{Afstand|3em}} 240||}}</noinclude>Fr. ang. Oplag. 6 Maj. ring, skal være favoriserede; Saa bliver saadan Kongens Billie herved tilkiendegivet, samt at de handlende i andre disse Rigers Kiøbstæder, som vil lade deres Varer med Undersaatternes egne Skibe og fra første Haand hiembringe og derom til General-Told-Kammeret indsende deres Ansøgning, fan, i Forhold af de Khavn i Henseende til Oplag og de oplagte Varers Fortoldning forundte beneficia, forvente at dem lige Understøttelse til deres Handels og Nærings Drift skal vorde tilstaaet. (See Fr. 31 Maj. 1793). P. 59. 8 Maj. 8 Maj. 13 Maj. 28 Maj. Raadstue-Pl. (Kgl. Befal. til Khavns Magistrat 6 Maj.) At om Søn og hellig-Dage sal herefter ingen Passage Penge igiennem Stadens Porte betales af Kiørende, Ridende eller Gaaende. Ligeledes fan alle om atten passere ind mod sædvanlige Passage-Penge, undtagen de Vogne, paa hvilke er Kiøbmands - Gods, Brænde, Fourage, Fødevarer 20. De, som vil udpassere om Natten, skal have Tegn fra Commandanten, hvilket de og skal iagttage, der følge Liig. (See Pl. 17 Aug. og 7 Oct. 1772). P. 311. Raadstue Pl. Hvorved, da Kongen vil, at hver Gaard og Suus i Khavn skal være numereret, befales, at Eieren skal lade Stedets nye Matriculs Nummer med Oliefarve male uden paa Bygningen paa et Sted, hvor det kiendelig kan være at see. (Cfr. Pl. 1 Maj. 1793). P. 311. Pat. Nach welchem die Ausfuhr des Getráides in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Rantau u. Altona wiederum erlaubet wird. p. 61. R. Kammer Pl. (Nesol. 25 Mart.) Ang. nærmere Bestemmelse af den Straf, hvorudi de Kgl. Oppeborsels Betiente forfalde, som med deres Regnskaber, Extracter og Antegnelsers Besvaring over de fore<noinclude><references/></noinclude> ijuhg1c4dt3gl6ct81i7153b3uvk3xl 104 61703 387493 380984 2026-04-06T16:05:13Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387493 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1771.||241}}</noinclude>Pl. om Oppebørsels: Bet. Straf 1-2 §. foreskrevne Terminer udeblive. (Til defto noiere Efter: 28 Maj. levelse af Rammer Rets Ordn. 18 Mart. 1720. II Cap. 3 og Sr. 31 Dec. 1742. 1 §). p. 62. Noiere bestemt ved Pl. ang. Vestindien 30 Apr. 1778 og Fr. ang. Rente-Kammerets Regnskabs-Betiente i Dmk 30 Jan. 1793. 27 § (*). 1.) Hver Betient, som over de forordnede Terminer udebliver med sine Regnskabs- Sager, være sig saavel Extracter og Antegnelsers Besvaring, som Regn- Skaber, og ej formedelst Sygdom eller anden gyldig Aarsag af Rente Kammeret eller Gen. Told: Kammers og Commerce Collegio dertil gives Dilation eller længere Frist, skal, i Steden for hvis hidtil har væcet forordnet være forfalden i følgende modereerte og uefterladelige Mulkter: For 1ste Maaned 4 Rdlr; 2den Maaned 8 Rdlr; 3die Maaned 12 Rdlr; 4de Maaned 16 Rdlr; 5te Maaned 20 Rdlr; 6te Maaned 40 Ridir, tilsammen 100 Rdlr; Hvilke Mulkter, ligesom de for hver Maaned forfalde, strax inddrives og deles efter Fr. 31 Dec. 1742. 2.) Som det for de Betiente, som med deres Regnskabs Sager over 6 Maaneder staae tilbage, forbliver ved bemeldte Frr., saa at de, foruden anførte Mulkter, endog have deres Embeder forbrudt; Saa skal de, uden at tiltales for Retten, strax forestilles Kongen til Remotion. Samme paa Tydsk. (Cfr. Vdn. 1 Jun. 1720 und 28 Maj. 24 Jan. 1743). P. 63. Raadstue Pl. Hvorved pl. 8 Maj. 1769 igien: 29 Maj. tages og derhos fastsættes: at for hver Gaas eller Giesling, som paa Khavns Fælleder optages, al af Eieren betales 1 Sfill. i Løsnings: Penge. (See Pl. 24 Jul. 1786). P. 312. (+) Cfr. R. Br. 15 Nov. 1777. V. Deel. 2 Polities<noinclude><references/></noinclude> aiqcvrxsk4uzv696ps33x48nxnzj1xw 104 61707 387723 381779 2026-04-06T16:30:04Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387723 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1771.||245}}</noinclude>Anordn. og Negl. ang. Khavn 7 §. tionerne. d.) Ej bolde Auction hos dem selv (*) eller 5 Jun. drive Handel. e.) Cubver skal for de Varer, han vil bortsalge, af Auctions Contoiret tage Brviis, som be staaer i en Specification paa Barerne med hosfeiet Vurdering, hvorunder Barerne (efter Auct. r6 11 §) ej maae fælgeé, med mindre han riftlig declarerer, at de maae sælges for hvad derfor fan faaes. f.) Vil Eieren ej selv vurdere, seer det ved de bestikkede Vur deringsfolk. g.) Alle Varer, fom nævnes i 3r. 4 Aug. 1742. 10 S, fat, naar de indsættes til Auction, fals ges i de der bestemte Qvantiteter, undtagen i Sterv og Fallit Boer (**). h.) Af Rigbmands: Varer, som ved frivillig Auction sælges, betales i Auctions: Salario fra 500 til 1ooo Rdlr: 3 p. E.; 1000 til 3000: 2 p. C.; 3000 til 4000: I p. E.; 4000 til 03 5000 : (Bed Cancellie-Brev til hef eg Stads-Retten 4 Jan. 1772 er det tilladt Assistent Eegholm i fit Huus at holde Auctioner, dog at dermed forholdes efter Rescr. 15 Nov. 1771. (*) Ophævet ved Rescr. til Hofs og Stads-Retten 1sov, 1771, fom betaler følgende: 1.) Det forbliver ved Reglem., at for Auctions-Placater betales 4 og 8 Mk, samt at for adskillige Varer, som tilbere een Person, bekostes fun een Placat. 2.) Gaa vg at Auctions: Skidder kun skal koste 1 Ndir. 3.) Reglementets Bydende: at Barer skal sælges i de ved Kr. 4 Aug. 1742, 105 bestemte Ovantiteter, ophæves. Os dere med forholdes, som for Reglementet udkom. 4.) Af Kiebmænds Gods, Kramvarer, Guld og Sølv, som paa frivillige Auctioner fælges, maae Salarium nedsættes til 2 p. C., naar famine er over 500 dir, efter Omstændighederne og Hofs og Stads Rettens Sigende. (Cfr. Rescr. 29 Apr. 1773). 5.) Med Auctions Budenes Betaling forbeldes efter Reglementet. 6.) Hvis Vedkommende, naar Sterv eller Fallit Boers Auction er til Ende, og Conferencen feet, forlange Attest, maae den meddeles for fædvanlig Betaling. Saa maae og efter Rescr. 29 Apr. 1773 Auctions Galarium i Henseende til Guld og Sølv, monter eller forarbeidet, af Hof og Stadss Retten eher Omstændighederne nedsættes til 2 p. C. (ft. Sportel Negt. Aug. 1777+ 65-741).<noinclude><references/></noinclude> c6ufjal6yzwbbd4hmadw0x7y3qlnxsh 104 61717 387724 369108 2026-04-06T16:30:06Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387724 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1771.||255}}</noinclude>Fr. om Skibes Sundheds. Passer 1:5 §. de paa det allerskarpeste med Confiscation eller Lives 13 Jun Straf, efter Sagens Beskaffenhed. 2.) Alle saa danne Skibe maae være forsynede med gode Sundheds= Passer fra det Sted, hvor de komme fra, ligesom og det inden Skibs Borde befindende Mandskab være sunde og friske; da de derpaa kan faae Tilladelse at indlægge og lofse deres Last, saa længe samme ikke bestaaer i nogen af de herefter benævnte Poster; Men Fulde noget Skib ankomme, som ikke med saadant Sundheds: Pas er forsynet, skal det holde Qvarans taine i 14 Dage, eller, efter Omstændighederne, lengere, eller og aldeles ikke tillades at indkomme 3.) For Her, Hamp og Blaar maae være Certificater, at de paa det Sted, hvor de ere indtague, have ligget Har og Dag, og der været udpakkede og luftede; i vidrig fald skal de holde Qvarantaine i 14 Dage; Gamle Blader, gammelt Sengetøi, Uld og uldne Varer, Sieder, alle Slags Foervarker, raae guder og Skind, Skal, naar med dem følger Certificater, dog holde Qvarantaine i 21 Dage; men, naar ingen Certificater følger, da aldeles ikke tillades at indkomme. 4.) Qvarantaine holdes paa de dertil anviste Steder, un der behørig Tilsyn; og naar Varer befindes, som skal udlosses, udpakkes og luftes, skal Skipperens eller Eies rens Folk saadant selv besorge, og, medens saadant skeer, forblive under Qvarantaine ved Varerne. 5.) Lotser eller andre, som gaae om Bord paa noget Stib, der ikke haver faaet Tilladelse at indlægge, forblive derpaa, indtil saadan Tilladelse er erholdet; og med dem omgaaes siden ved Befindende, ligesom med det øvrige Mandskab i Skibet. Cancellie: Pl. (Resol. 5 Jun.) Anl. de i 14 Jun. Commifforiis hidindtil indførte sædvanlige Clausuler. P. 79. I de<noinclude><references/></noinclude> cgeaz8sy7knfsyy66f60jzruobw9lzo 104 61719 387246 289569 2026-04-06T15:52:53Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387246 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1771.||257}}</noinclude>Pl. ant. Commifforier 3:6 §. Bekiendt være. 4.) Dersom og en af Commissa: 14 Jun. rierne, formedelst lovligt Forfald, ej til den beram mede Tid og Sted kan møde, da skal den, som tilstede kommer, have Fuldmagt og være anbefalet, en anden i den udeblivendes Sted til sig at tage, og den til dem ergangne Befaling alligevel at fyldestgiøre og efterkom me, da og den, som saaledes indkommer i den fratrædendes Sted, skal træde i hans Rang og Sæde ved Commissionen; Ligesom og Commissarierne skal i Com, missionen, saa længe den af dem Betienes, uforandret beholde samme Rang og Sæde, som de tage, naar de den begynde, nanfeet at nogen af dem, i samme Tid, med andet Embede eller høiere Characteer kunde blive benaadet. 5.) Skulde Contra-Parterne ej, inden forbemeldte Tid, strax forestaae og giore Ansøgning om 2de Commissarier paa deres Side, skal Hoved-Commissarierne alene med Commissionen fortfare, og den, uden videre Ophold, til forsvarlig Rigtighed og Endskab befordre. 6.) De skal og, om der forefalder nogen Tvistighed at fiende paa, alvorlig tilholde Par terne og deres Procuratores, at entholde sig fra al ufornøden Vidtløftighed og Ophold, og alle deres Breve og Beviistigheder, som de, til Sagens Oplys ning og Rettens Bestyrkelse, kan have, saa besimelig for dem i Netten indlægge, at Sagen inden den sore- Skrevne Tid kan komme til Ende. Men skulde Pars terne eller deres Procuratores herimod handle, skal de, naar ej, som tilforn er meldet, nogen saa vigtig og betydelig Aarsag, at de derom til Cancelliet at referere finde fornødent, indfalder, ikke destomindre med Sa gen fortfare, samme, efter de for dem fremlagte Docue menter, til Doms optage, og den, inden den forskrevne Tid, til forsvarlig Rigtighed og Endskab befordre; saa som ingenlunde, uden vigtig og gyldig Aarsag, deri kan V. Deel. R ventes<noinclude><references/></noinclude> 6vo6dl48d9vkkphj8o8pj3qv1gz3s5t 104 61772 387725 289623 2026-04-06T16:30:11Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387725 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1771.{{Afstand|3em}} 310||}}</noinclude>Fr. om Pleie: Anstalten 1:3 §. 16 Nov. den forenfte Tytte, ja har som oftest indført Ladhes blant den ringere Almue og, til overmaade Byrde for det Almindelige, forøget Betfernes Tal. Med disse forskiellige til 1.) Hielp og Understøttelse skal vederfares alle de Fattige, som formedelst Alderdom, Svaghed og Legems Broft ikke selv kan erhverve forneden Underhold ning; Næring skal forskaffes den stræbsomme Nødlis dende, der ikke kan finde Arbeide og Fortieneste, og Lediggiængere og forsætlige Betlere med Alvorlig hed tvinges til at arbeide. Diemedet passende Understøttelser skal Pleie-Directionen selv komme de Nødlidende til Hielp i deres Vaaninger, saaledes, at ikke fattige Familier derved adskilles, eller mange Almisse-Lemmer i store og vidtløftige Bygninger og Stiftelser, uden Nødvendighed, sammensankes. 2.) Paa det de Fattiges Vasen i Almindelighed paa een Maade og efter de af Kongen foreskrevne Grundregler kan forvaltes, saa skal den for Pleie Anstalten anordnede Direction forestaae alle Goddadigheds Stiftelser i Khavn; og i det øvrige, efter den Kgl. Plans Forskrift, understøtte alle virkelig nødtørftige med Underhold enten in Natura eller med Penge, pleie de nødlidende Syge, lade dem af Lægen efter Nødven dighed besøge, skaffe dem Lægedom, og forsørge deres hielpeløse Børn. 3.) For at gaae Pleie Direc tionen til Haande i dens Forretninger, sal i ethvert af Khavns Birke Sogner oprettes en Fattiges: Com mission, som er Directionen undergiven, og bestaaer af Sognepræsten, Kirkeværgeren, 2de anseelige Borgere, og Nodemesteren i Qvarteret (*). Disse Commissioner undersøge de Fattiges virkelige Tilstand, hver i fit Sogn, for derefter at dømme om, hvorvidt enhver kan erhverve det til hans Underholdning nødvendige; Og ellers i Almindes (*) Cfr. Canc. Br. 29 Jul. 1786 00 3 Nov. 1792.<noinclude><references/></noinclude> 332fuzubev4pwkh1b5sn8cw4f6iejuk 104 61796 388399 370877 2026-04-06T16:58:25Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388399 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1771.{{Afstand|3em}} 334||}}</noinclude>Qvarantaine Regl. 1-3 §. 19 Dec. kommer til eller fra Borde, begive sig til det paa Toldboden opbygte Sundheds-Guus eller Anmeldelses: Contoir, fra hvilket, naar herefter Vagtskibet indlægger, gives Signal ved Flagets Hidening for de ankommende Skippere, og giores da ved bemeldte Con toir den anbefalede og videre fordrende Forklaring. 2.) De Lande og Steder, hvorfra skal bringes de anbefalede gode og tilstrækkelige Sundheds-Passer, som nøiagtig forklare Beskaffenheden af Ladningen, Skibsfolket med dets Antal og Navne, samt deres Føring, Passagererne ved Navn og deres medhavende Bagage og Toi 2c., saa at derefter kan reguleres Qvarantaine eller Fritagelse for samme, ere disse: a.) Ej alene Tyr: Fiet, Levantet og Barbariet, som sædvanlig, men endog de russiske Havne, sem Onega, Archangel og an dre Steder ved det hvide Hav, samt Petersborg, Vi borg, Narva, Revel, Pernau, Niga og andre russiske Steder i Østersøen. b.) Dernæst Vindau, Libau, Memel, Konigsberg, Elbing, Danzig og andre tæder deromkring, saavelsom svensk Finland. Fra Sverrig, Pommern og Meklenborg eragtes, indtil videre, Sunds beds Passerne ej at være af saa yderlig Nedvendighed. 3.) I Henseende til Varerne, da er, efter almindelig Vedtægt og Erfarenhed, nærmere bestemt, at følgende holdes for giftfængende eller mistænkte: a.) Gamle Klæder, hvorunder og forstaaes ej alene Joders, men endog Haandværks Svendes og flige Folks med sig brin gende Bytter og Mantel Sakke; Klude, Vialter og Lumper til Papiirs Fabriqver; Gammelt Sengetøi og Dyner, Fier og Pennefiær, Feerværker, raae Huder og kind, d, Bomuld, alle Slags Haar undtagen Krolhaar, Borster, Geedegarn eller saa kaldet Cameelgarn, Cammelotter. b.) Hør, Hamp og Blaar, Larred Segldug, Traad, Garn og alt hvad af her, Hamp<noinclude><references/></noinclude> o5quhbbiql84xqxj4omx5kmqz17qyn2 104 61801 388400 378529 2026-04-06T16:58:26Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388400 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1771.||339}}</noinclude>Pl. ang. Spille Kort. for bidtil værende Priis 14 Skill. Spillet. 9 Mart. 1792. VI. 7. Litr. c (*). P. 358. 339. 1771. (See Fr. 27 Dec. Fr. Aug. Inquisitions: Commissionen i 30 Dec. Khavn at feies til Khavns of og Stads Ret. Cancel. p. 259. 1.) Denne Jnqvisitions Commission skal bestaae af en af Assessorerne i Hof: eg Stads Retten (hvilken altid skal være den øverste i Retten, bestyre Undersøgningen i Commissionen og være ansvarlig for, at alting gaaer ordentlig og vel til), en Stads : Capis tain, 2de Lieutenanter af Soe Etaten, og en Lieutenant af hvert Regiment af Garnisonen; saa skal der og være en Jnqvisitions Skriver, som besidder Færdig hed i at skrive Dansk og Tyds, og er i Stand til at give en Rotulam Atteftationum beskreven; hvilken maae tilstaaes en Copiift, hvorimod han, uden Betaling, fkal give bestreven alle de Forhører og Udskrifter, med videre, som Vedkommende behove og forlange (**); saasom ved denne Ret ingen Sportler maae finde Steb, og, i Fald der skulde falde nogle, bor de beregnes Spor tel Kassen til Indtægt; hvorimod Skriv Materialter skal gorgiores Skriveren af Sportel Kassen; saa skal og Protocollerne af Hof og Stads Retten authorises 2.) Denve Inquisitions Commission skal fremdeles holdes paa det Sted og i de Værelser, hvor ben hidtil er holder, og skal derved en Arrest: Sorvaret og et Bud antages. 3.) Enhver, som forlanger nogen Sag foretaget til Eramination i Inquisitions Commissionen, skal først henvende sig med Begiering derom res. 2 (*) Cfr. Resol. 14 No. 1783. (**) Men efter Rescr. tif Sof: ea Stads Retten 8 Oct. 1772 skal private, fom begiere Underieanings- eller Bidne Forbarer i Ingvifitions Commisionen, ea for lange drift deraf til cact Brua, betale 6 St. for Urket. (See Sportel-Regt. 13 Aug. 1777. 28 9).<noinclude><references/></noinclude> p0l3imwdemzeit0g2pyp2w4wxemdhuh 104 62007 388395 381705 2026-04-06T16:58:22Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388395 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1775.{{Afstand|3em}} 82||}}</noinclude>Bestemmelse i Dugm. L. Art. 13 Jul. Lagd; Saa skal og den Mester, som vil tage en gevorben Soldats Søn i lære, først af Drengens Fader eller nærmeste Paarørende lade sig meddele hans Officeers skriftlige Tilstaaelse eller anden suffisant Caution, at Regimentet ingen Prætention har par Drengen, efter Resol. til General. og Commissariates Collegium 5 Jul. 1764; paa det ingen Vanskelighed skal mode ang. Dug Fabriqvernes Rettighed, i Følge Laugs Art. 27 §, mod Drenges og Svendes Hvervelse, som herved stadfestes og fornyes. En Præmie af 100 Ndir eller Medallie af samme Værd, efter Fabricantens Balg, tilstaaes hver Dugmager-Mester, som Herefter, ved Extract af Laugs: Protocollen under Oldermans dens og Bisiddernes Hænder, for Gen. L. Oec. og Commerce Collegium beviser, i 5 Aar ved hans Fabriqve at have indskrevet og til Svende virkelig oplært 5 indfødte Drenge. Denne Præmie betales ligeledes for de Drenge, som fra 1 Jan. 1773 ere indskrevne. Herved confirmeres og de ved Resol. 29 Oct. 1772 udlovede Præmier for indfødte Overstiæreres Oplæ relse, nemlig 50 Rdlr for Mesteren, 25 Rdlr for Svenden, som har underviist ham, og 25 Rdlr for Drengen selv. Beviser saadan udlært Overskiærer Dreng ved Oldermandens Attest, at have tillige udlært som Dugmager, nyder han desuden en Præmie af 10 Rdlr, samt en Solv Medallie paa 5 Rdlr. 20 Jul. Liste (udstedt af Gen. 2. Dec. og Com. Colleg.) paa de Danske Consuler og Vice Confuler. p. 170. Ven. Daß, wann jemand zu lebenswierigem Gefängniß verurtheilet worden, seinem unschuldigen Ehegatten frey stehen solle, sich anderweitig zu ver heirathen, für die vormals gemeinsch. und großfürstl. Districte des H. Holstein. P. 328. Von.<noinclude><references/></noinclude> jzb5pozj820hz4o76kauucr33t8wtwh 104 62008 387492 289861 2026-04-06T16:05:11Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387492 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1775.||83}}</noinclude>Vdn. betr. d. Vdn. 16 Apr. 1736. Bdn. Betreffend die Erneuerung und Extension 3 Aug. der Von. 16 Apr. 1735 und 18 Apr. 1769 auf dem vormals Gemeinsch. und Großfürstlichen Antheil des H. Holstein. p. 178. Fr. og Forbud imod at sende Breve med 16 Aug. anden Leilighed end med Posten, og nøiere Bestem melse af den derfor satte Straf. Cancel. p. 180. Gr. Endskiont fligt ved Post Fr. 25 Dec. 1694 samt Frr. 2 Sebr. 1714 og 8 Apr. 1715 er forbudet, under 10 Rdlrs Straf for hvert Brev af Afsenderen eg ligesaameget af Befordreren; saa er dog herimod (til de Kgl. Post Intraders Fornærmelse) begaaet Understed, deels fordi Forbudet ei skal være menige Mand noksom bekiendt, deels fordi nogle, formedelst den hoie Straf af 20 Rdlr for hvert Brev, have giort sig en falsk Samvittigheds Skrupel og Betænk. ning over at opdage slize Forbrydelser.. Bemeldte Forbud og Anordninger igientages, saa at ingen i Kongens Niger og Lande, hvor ordents lige Poster ere anlagte, maae paa anden Maade end med Posten, enten ved Skibs Leilighed, Reisende, Vogns mand, Bønder eller nogen anden Leilighed udenfor Post. Conteirerne, afsende eller lade befordre noget Brev; uden alene de med Gods og Pakker følgende Fragt Breve, som vel maae være forseglede, men dog fun enfelte; saa og for saavidt nogen i sin egen Sag affærs diger et expresse Bud alene med sine egne Breve. Dog nedsættes Straffen for dem, som herimod fors see sig, til 2 Rdir for hvert Brev, til Angiveren, til General: Post: Kassen, som desuden skal have Porto derfor mellem de Post: Contoirer, hvor Brevet kunde og skulde været befordret. Hvis i saadanne Breve ved Aabningen (som skal skee paa Stedet i Brin. $ 2 gerens<noinclude><references/></noinclude> s6107bidzbri2s1hjuhd0dqsirsozvs 104 62009 387719 357382 2026-04-06T16:29:53Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387719 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1775.{{Afstand|3em}} 84||}}</noinclude>Forb. mod Breve med Leilighed. 16 Aug. gerens Nærværelse) befindes andre Breve indlagte, fal for hvert af disse, enten der er ect eller flere, end videre betales 2 Rdlrs Mulet og desuden fuld Porto til General Post: Kassen. Med disse Mulcters og Pors toens Inddrivelse forholdes aldeles efter Fr. 8 Apr. 1715, saa at samme strap skal betales, eller udpantes enten hos Bringeren eller Afsenderen, ligesom de eragtes beqvemmeligst at kunne erholdes; hvorimod Bringeren og Afsenderen igien paa lovlig Maade fan selv søge Erstatning derfor hos hinanden, da hver af dem bor tage lige Deel i Mulctens Betaling; men Afsenderen alene være ansvarlig til hele Portoen. 23 Aug. 30 Aug. R. Kammer Pl. Ang. Opdagelse af Amtsforvalt. over Holbechs. Amt Justits Raad J. Schougaards Stervboes Midler. p. 182. Fundation til en almindelig Enke Kasse for Kongens Niger, Hertugdomme og Lande. Cancell. p. 186. Forandret og nsiere bestemt ved Pl. 25 Febr. 1785 og Fr. 4 Aug. 1788. Gr. Land Militair Etatens Pensions Kasse (som den 22 117aj. 1739 er oprettet, samt ved Extension 25 Apr. 1740 og nærmere Anordning 20 Jul. 1757 er giort almindelig for alle Stander og forbedret) er geraadet i saadanne Omstændigheder, at de aarlige Renter af dens staaende Fond samt øvrige dertil henlagte Indkomster tilligemed de Capitaler, som ved nye Interessenters Tiltrædelse aarlig kunde ind komme, ikke ere tilstrækkelige til at bestride de paa Kassen allerede heftende aarlige Pensioner; Hvorudover Kongens Kasse, formedelst den givne Garantie, vid de hidtil optagne Interessenter forestaaer et anserligt Tab, som ved flere Interessenteres Optagelse paa be hide<noinclude><references/></noinclude> f0kcnms1ku040qx5sllml338uyp1y2f 104 62011 387720 380087 2026-04-06T16:29:57Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387720 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1775.{{Afstand|3em}} 86||}}</noinclude>Enkekasse Fundats 1-2 §. 30 Aug. nogensinde har fundet synderlig Bifald og meget faa deslige Indskud i samme ere secte) herefter alene være bestemt til Underholdning og Hielp, saavel for alle Kgl. Undersaatters, som især for Kgl. Civils og Mis litair Betientes Enker; hvilke deraf, imod det for dem gierte Indskud og i Forhold af samme, skal nyde en vis aarlig Pension, nemlig fra 10 Rdlr, som den ringeste, indtil 400 Rdlr, som den høieste Pens fions Summa; Og skal denne hidtil saa kaldte Land, Militair Etatens Pensions Kasse fra nu af kaldes: Den almindelige Enke: Kasse for de Kgl. Riger, Hertugdomme og Lande, saasom det skal være en hver af Undersaatterne, af hvad Stand og Condition de ere, og hvad Slags lovlig Handtering og Nærings- Brun de have, ingen i nogen Maade undtagen, uden alene de, som ere over 60 Aar gamle (See Fr. 4 Aug. 1788), under de ved efterfølgende Articler bestemte Vil kaar, tilladt deri at giøre sig deelagtige. 2.) 2f samtlige i virkelig Krigs. Tieneste til Lands og Vands staaende Ober Officerer, saavelsom alle andre i Land og Sve Etatens Militair Reglementer ved Navn indførte Betiente, skal herefter til denne Kasse ikkun svares den første Maaneds Beløb af deres første og forbedrings Gager; saa at de øvrige Ind tægter, som Pensions Kassen hidtil har haft af begge Militair Etater, fra nu af aldeles ophøre, og intet i denne Henseende af bemeldte Ober Officerer og Bes tiente erlægges; ligesom og de til samme Kasse hens lagte ved bemeldte Etater faldende Beder ei længere i denne almindelige Enke: Kasse skal indflyde (*). Og paa Efter Resol. 7 Dec. 1775 fal det, som saaledes er at betale v. Armeen i Danmark og Forstendommene, beregnes den Danke Krigs Hospitals. Staffe, og i Nors ge, den Norske Krigs Hospitals. eller vasbuus Kasse til Indlægt.<noinclude><references/></noinclude> bm55o7t67o7ovlevov7cwtoa4ouienl 104 62069 387703 372581 2026-04-06T16:21:07Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387703 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1776.{{Afstand|3em}} 144||}}</noinclude>15 Jan. Indføds: Retten. Venders og Gothers, Hertug udi Elesvig, Holsteen, Stormarn og Dytmersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, zc. zc. Giøre syn og Approbation, og, naar den er erholdet, da derefter alene benges. (Heraf er den 1 § ogs faa bekiendtgiort Directeurerne for det Kongelige Skatkammer, og den 2 § Departementet for de udenlandske Affaires). C.) Til det tydske Can. cellie: 1.) De i de Kongelige tydske Provintier, som efter Indfeds Rettens 3 og 4 5 fan vente Naturalisation, skal for vedkommende Durighed gotgiore, at de eie de fastsatte Capitaler, dog tal Dorighedens Attester først indsendes til det tydske Cancellie og der erfiendes at være saaledes rigtige; Dorigheden skal indestaae for Attefternes Rigtigs hed, og i dem anfore de Bevisligbeder, hvorpaa de ere grundede. 2.) Alle de, som nu ere i Klos flerne, ligesom alle de, som bevise, at de den 29 Jan. 1776 bave haft Ret til Plads, og fom inden den 29 Jan. 1777 begiere Naturalisation, o kan vorde naturaliseerte; Hvorom de i de Kgl. tyofke Stater værende Stifter og loftere ffal advares. 3.) Alle de, som ere fødte i den Riels ste Andeel af Holsteen for, fom efter, den 16 Nov. 1773, og med Dobe Geddel bevise det, behove ingen Naturalisation, men ogtes for Indfodte; De, som med DebesSeddel bevise at være fødte i Ol denborg og Delmenhorst for den 16 Nov. 1773. og, bvisset noie mærkes, tillige kan beviislinen gotgiore, at de den 29 Jan. 1776 opholdte sig, som undersaatter, i Kongens Riger og Lande, de skal og ansees for Indfedte; Alle andre fra Olden. borg og Delmenhorft ere nu at agte for Fremmede. D.) Til Admiralitets og Commisariats Colle gium: 1.) De a la fuite enten ved Regimenterne eller ved Armeen eller og de paa Bartpenge staaen. de Officerer ere at anfee, sem i Kongens virke. lige Tieneste, da de tvertimod, som med Vension ere offedigede, ikke fan, naar de ere fremmede, vente Naturalisations Brev, hvorfra de efter Indfeds Rettens 25 ere udelukte, med mindre de efter 3 og 4 eller s 5 dertil kunde være befeiede 2.) De nu værende Kongelige Pager og Cadetter, samt de, som inden 29 Jan. 1777 gotgiere med et<noinclude><references/></noinclude> rqozum7cesgsd937ozaseobbcx4uwyk 104 62094 388268 289948 2026-04-06T16:55:04Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388268 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1776.||169}}</noinclude>Fr. om Skibsbyggeriet IV P. 3 §. tif Skibet hørende Certificat, Attest eller Beviis, som 18 Martaf Øvrigheden casseres og i Protocollen udslættes. Skulde nogen Reder forsømme dette paa en svigag. tig Maade, og for at misbruge saadant Document til at indsnige et paa udenrigs Steder bygget Skib i Farten under Kgl. Flag, uden deraf at erlægge den paabudne Afgift, eller paa anden Maade; da bliver et saadant Skib, hvortil Diederen benytter sig af et urig tigt Document af dette Slags, confisqveret Angiveren til Fordeel, som opdager og beviser denne ulovlige Omgang, og skal Eieren desuden ansees som Kgl. Befalingers modtvillige Overtrædere. Formular til de fornødneste Punkter, som maae indføres i enhver Contract, som anstilles mellem Byg nings Herren og en Værfs-Eier (Skibsbygmester) om en Fregats Bygning med 2de faste Dak, Skandse og Bakk, som er af det største Slags Koffardie, Skibe. CONTRACT Imellem N. N. paa den eene og Bærfs. Eier N. N. (eller Skibs Byginefter N, N.) paa den anden Side, hvorefter 1.) Jeg Stibs Barfs Eier N. N. (eller Skibs. Bygmefter N. N.) udi Byen N. N. fors pligter mig herved inden. Maaneds Udgang No. at levere til N. N. et Freaat-Stib med fast Bannier Dæk, evers fte Daf, Standse oa Bakke, og skal sam me Skibs Bygning blive efter den mig fos relagte og af General Land Deconomies og Commerce Collegio averoberede Tegning, og af Hoved: Dimensioner være: fang over Stævnene $ Breed paa Yderfanten af Tømmeret Deb fra Overfanten af det underfte faste Darks, længe Bielfe i Borde til Spunningens Overfandt i Kielen Ordinair Dybgaaende Agter God. Tom. For Styrlastig Drægtig $ Commerce Læster. 2.) At<noinclude><references/></noinclude> gpd4mjcladkw0dgqoxm1lli7lnl9w9g 104 62095 387705 339309 2026-04-06T16:21:13Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387705 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1776.{{Afstand|3em}} 170||}}</noinclude>18 Mart. Kielen. Fr. om Skibsbyggeriet Tv P. 2.) At Tammerne, Bielferne, Barbofterne. og lanterne, samt Forbindingen ka! bli ve meiagtigen fulgt, efter de mig forelagte iddelipants oa Dusfinics Teaminger, med videre, som her fier er antartfiolen ffal bestaac af Stfr, af brife det For Tom. refte og Bagete skal være Eeg, de øvrige maae være Boa == Tok midt Skibs i Firkant = i Aaterenden. $ = i Forenden Oven fer Spunniaen, ffaf i det mindste blive faa meget af den faste Kiel, som Spanningen er hei. Lafkernes Længde i det mindste 5 Gane Kielens Typ felf, broraf ingen skal treffe under Make Sporene, og boltes med.. Sifr Bolter af Liners Tokkelse. Straaukielen tof = Groffernes Lengde Pat blive saaledes betænkt, at deres Sted ikke treffer under Kiel Lakkerne. I Stfr. [Forstævnen fat bestaae af Forstævnen. Strade. Kisten. Speilet. breed Lauakibs tof i Unoerenden tyt i Overenden Laffernes Lænade det mindste 4 Gang Stævnens Toffelse, og boltes med Gift Bolter af Liners Tokkelfe. (Waterfaunen brecbinderenden fra Spunningens Jortaudt i Overenden Inden for Spunningen al i det mindste blive faa meget af Stæv nen, som Spunningen er breed. Tyf i Overenden Dito i underenden Blankerne paa Bagfanten af Stævnen tot Inderkonen tot undere afbiette tot i girtandt Boerle Dito " $ og boltes til Stævnen med 2 Bols ter af Liners Tykkelse. og boltes til Stævnen med 2 Bols ter af Liners Tykkelse. Dæks Bielferne tyf op og ned ' og boltes til Stævnen med 2 Bol. ter af = . Liners Tykkelse. orperne tof op en ned " " $ og boltes hver til Stævnen med en Bolt af Liners Toftetit. Disse tvende sidste ub od ud reftes efter Stabningen Ranfonbotterne roffe Sinkkees Toffelfe Bed<noinclude><references/></noinclude> 536mt2b1j80pyrgzujng0hrxjfiwntg 388390 387705 2026-04-06T16:58:19Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388390 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1776.{{Afstand|3em}} 170||}}</noinclude>18 Mart. Kielen. Fr. om Skibsbyggeriet Tv P. 2.) At Tammerne, Bielferne, Barbofterne. og lanterne, samt Forbindingen ka! bli ve meiagtigen fulgt, efter de mig forelagte iddelipants oa Dusfinics Teaminger, med videre, som her fier er antartfiolen ffal bestaae af Stfr, af brife det For Tom. refte og Bagete skal være Eeg, de øvrige maae være Boa == Tok midt Skibs i Firkant = i Aaterenden. $ = i Forenden Oven fer Spunniaen, ffaf i det mindste blive faa meget af den faste Kiel, som Spanningen er hei. Lafkernes Længde i det mindste 5 Gane Kielens Typ felf, broraf ingen skal treffe under Make Sporene, og boltes med.. Sifr Bolter af Liners Tokkelse. Straaukielen tof = Groffernes Lengde Pat blive saaledes betænkt, at deres Sted ikke treffer under Kiel Lakkerne. I Stfr. [Forstævnen fat bestaae af Forstævnen. Strade. Kisten. Speilet. breed Lauakibs tof i Unoerenden tyt i Overenden Laffernes Lænade det mindste 4 Gang Stævnens Toffelse, og boltes med Gift Bolter af Liners Tokkelfe. (Waterfaunen brecbinderenden fra Spunningens Jortaudt i Overenden Inden for Spunningen al i det mindste blive faa meget af Stæv nen, som Spunningen er breed. Tyf i Overenden Dito i underenden Blankerne paa Bagfanten af Stævnen tot Inderkonen tot undere afbiette tot i girtandt Boerle Dito " $ og boltes til Stævnen med 2 Bols ter af Liners Tykkelse. og boltes til Stævnen med 2 Bols ter af Liners Tykkelse. Dæks Bielferne tyf op og ned ' og boltes til Stævnen med 2 Bol. ter af = . Liners Tykkelse. orperne tof op en ned " " $ og boltes hver til Stævnen med en Bolt af Liners Toftetit. Disse tvende sidste ub od ud reftes efter Stabningen Ranfonbotterne roffe Sinkkees Toffelfe Bed<noinclude><references/></noinclude> ltmf622qvjibijb3u5z7ykqbqndacf0 104 62117 388391 339578 2026-04-06T16:58:20Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388391 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1776.{{Afstand|3em}} 192||}}</noinclude>Anordn. om Frie-Negerne 2-6 §. 10 Oct. Teger-Liste kan vente at vorde indført, samt af Gen. Gouverneuren at meddeles et nyt Friheds Brev. 3.) Ingen Eier af Slaver maae frigive nogen ham tilhørende Neger, for han saadant sit Forsæt først til Tinge har offentlig bekiendtgiort og derved indvarslet enhver, som kunde formene at blive fornærmet ved slig Frigivelse; hvorefter den, som saaledes troer sig forners met, ufortovet skal indgive til Gen. Gouverneuren fin Protest imod Frigivelsen. 4.) Skeer saadan Pros test ikke inden to Maaneder efter Indvarslingen, tilstaaes Negeren det omsøgte Friheds: Brev, udstede under det Kgl. Segl, samt af Gen. Gouverneuren underskrevet, hvorefter ingen under nogen Forevending skal kunne angribe hans Frihed. Og skal over slige ud givne Friheds Breve holdes en ordentlig Protocol, paa det deraf kan erfares, hvilke Negere Have deres Frihed, i Fald Friheds-Brevet skulde forkomme. 5.) Dersom nogen ved Testament eller sidste Villie stien Fer een eller flere af sine Negere deres Frihed, da skal det derved have sit Forblivende, og saadanne ansees som Fri-Negere, samt af Gen. Gouverneuren erholde Friheds-Brev, saafremt den Afdødes øvrige Efterla denskab er tilstrækkeligt til hans Gields Betaling; men i vidrigt Fald forbeholdes Creditorerne deres Ret til disse Negere paa samme Maade, som til den Afdødes øvrige Midler og Effecter, uden at den skeete Fris 6.) Da det er. givelse deri skal være til Hinder. at formode, at for nærværende Tid paa de Kgl. Ames ricanske Eilande befindes adskillige Fri Negere, hvis Friheds:Stand endnu kan giores dem stridig, fordi ovenmeldte Rigtighed ikke derved er bleven iagttager, og vedkommende Creditorer desaarsag ved deres Frigi velse kan være fornærmede; faa forbindes herved disse Negere endnu paa foranforte Maade lovligen at tils hiemle<noinclude><references/></noinclude> 46qhf3r9tmieghnjh3cfap2tkwiskq4 104 62139 388392 289994 2026-04-06T16:58:20Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388392 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1777.{{Afstand|3em}} 214||}}</noinclude>Pl. om See- og Land-Lægd. i Norge 1-4 §. 2 Jan. skal være Land Lægd; Saa bliver til en Regel for begs ge bemeldte Etater og alle Vedkemmende i hele Norge, saavel nu ved den forestaaende Udlevering fra den ene Etat til den anden, som siden for Estertiden bestandig, følgende befalet: 4 Jan. 1.) De nu værende Soldater af det der fra Land: til ve Etaten afgives, saavel af det, der er bes lagt i Lægd, som af det ubelagte, skal udtiene deres Tid, efter Fr. 28 Febr. 1705, i 9 Aar, hvorved dog alene skal forstaaes de, der ved seeneste Session 1773 cre befundne at staae i virkelig Nummer eller ved samme Sedsion i virkelig Nummer ere blevne indtagne. 2.) De, der afgives fra Soe til Land Etaten, skal afgives uden nogen Reservation; Men om nogen af beres unge Mandskab kan bevise, at have faret for Hyre Inden eller Udenrigs, da kan de giøre sig Haab om fremdeles at forblive ved Søe Etaten, indtil de have epnaaet den Alder, at de of Rullerne blive udslettede naar de derom paa vedkommende Steder melde sig med Ansøgning. til hvad Etat en skal henhøre; følgelig, naar en Mand flytter fra Land til Søe Lægd, da skal hans Drenges børn, som ere fødte i Land Lægd, fremdeles tilhøre Land Eraten, og saaledes tvertimod, naar en flytter fra Soe til Land: Lægd. 4.) Opfostrings Born skal tilhøre den Erat, i hvis Lægder de have fyldt deres 7de Aar, og det uden Hensigt til hvad Sted eller i hvis Etats Lægder de ere fødte. 3.) Sødestedet bestemmer, Gen. Post Amts Pl. Hvorved de, der sens de frankerede Breve paa Posthuset, advares om, at b sorge saadanne Breves rigtige Betaling strap ved deres Aflevering paa Post Contoitet. p. 6. Da de, sem bringe frankerede Breve paa Posthu set i Kiobenhavn, undertiden bortgaae, før dem kan blive<noinclude><references/></noinclude> 8wrdtfngtvis0lowpnjrk9icy0oizyu 104 62146 388393 290001 2026-04-06T16:58:21Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388393 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1777.||221}}</noinclude>Fr. om Land Milicen i Dmk 10-12 §. Han agter duelige til Gaard Faste, ikke fan erholde 30 Jan. samme, fordi de ikke have været Soldater, han ei heller fan faae dem præsenterede dertil, saalange ingen Vas cance indfalder i de til hans Gods henhørende Lægd; Saa tillades, for at hæve saadan leilighed, at naar en Jordegods. Eier begierer en Soldat eller Rytter udløst, for i hans Sted at præsentere en anden, til hvilken han tænker ved Leilighed at fæste en Gaard, da maae saadant ham ikke nægtes; og naar denne sids ste er præsenteret for Seffionen og indskrevet i Hoved. Rullen, samt derefter har tient et heelt Aar og i samme Eid eengang bievaanet Mynstringen, kan Hosbonden igien faae ham udløst, saasnart en Gaard bliver fæstes ledig og samme ham virkelig festes; da derimod den, som er udløst for at giere Plads for jam, igien maae præsenteres for at udtiene den Tid, han havde tilbage. (Oph. ved Pl. 13 Maj. 1785. 3 §. cfr. Anordn. 11 Aug. 1779.4 §). 11.) Ved en Gaard forstaaes i de Tilfælde, hvor nogen begieres udløst for at faste same me, ethvert Sted, som staaer for 4 Skiepper Hartkorn Skyld eller mere; og kan ingen til Gaardfæste udisses, med mindre der er saa meget Hartkorn til det Sted, han fæster. (see Fr. 20 Jun. 1788. 16§. cfr. Pl. 13 Maj. 1785.6§*). 12.) Udebliver en Kart fra den befalede Exercice om Sondagen, haver Under: Officeren at mælde det til Officeren, som lader Karlen advare og foreholder ham, hvad Straf derpaa vil følge; Skeer der oftere, da anmeldes det ligeledes for Officeren, som igien beretter dec til den i Districtet commanderende Stabs Officcer, hvilken giver det tilkiende for Seffionen, hvor Karlen efter Advarsel skal indfinde sig, og, naar han befindes skyldig, dicteres ham af Sessionen en passelig militair Straf, (*) Og Circul. 4 Apr. 1789.<noinclude><references/></noinclude> frd1rw597lye0w3u97k56v47d2ohd5i 104 62160 387491 334509 2026-04-06T16:05:10Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387491 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1777.||235}}</noinclude>Pl. om justerede Ankere c. 4 §. med nre Bekostning at anskaffe her justerede Fuftager 19 Mart. i Steden; men i Henseende til de indenrigs forfærs digede Heels og Halv Tønder samt Heet og Halve Ankere sal i havn aldeles forholdes paa foranførte nu forordnede Maade, saaledes at paa disse intet maae udføres, med mindre de paa behørig Maade ere justerede. Patent wegen nochmaliger Verlängerung der 22 Mart. Einkoppelungsfrist in Schleswig auf zwei Jahre. P. 39. Fr. Hvorved adskillige Poster i Frr. om 24 Mart. Lots Væsenet 19 Maj. 1763 og om Soe: Enroul, leringen i Norge 1 febr. 1770 enten forandres eller npiere fastsættes. Admir, og Commiff. Coll. p. 44. Forandret og nøiere bestemt ved Fr. 1 Maj. 1789. Gr. Til den Norske Soes Enrollerings Forbedring er (i Steden for de hidtil i adskillige Districter coms manderede Chefer og subalterne Officerer samt Mynsters Skrivere) i ethvert Stift beskikket en Commandeur og Chef over Enrolleringen med een Krigs Com missarius, og overalt i Norge en General. Rrigs. Commissarius, som Krigs Commissarierne i deres Forretninger skal være underlagte; Ligeledes (paa det der med Lots, Væsenet kan være en desto neiere Opsyn) er den de tvende Ober Lotser Søndens og Nordenfields hidtil betroede Over Opsigt over Lots Væsenet hen lage under den i hvert Stift beskikkede Commandeur og Chef for Enrolleringen, alt efter enhvers i Be stillingen derom givne Instructioner. Hvorfore (da der i Frr. 19 Maj. 1763 og 1 febr. 1770 findes adskillige Pofter, som formedelst denne nye Judrets ning ikke ere mere passelige, andre, som efter Oms stændighederne behove noiere at determineres eller aldeles at forandres) følgende, i Betragtning heraf samt<noinclude><references/></noinclude> t1y258hogqw6wzg0ymf388nvsd5gsk7 104 62186 387706 368444 2026-04-06T16:21:17Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387706 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1777.||261}}</noinclude>Anordn. omKhavns Renovation10-13§. fatte sig med anden Feining end den, hvortil de som 7 Maj, Pligtsfeiere ere antagne. Ligesaa lidet maae herefter enten Renovationens eller Politiets Betiente i Almindelighed paatage fig Feiningen for nogen Grund Eier eller Vognmand, under hvad Paaskud det end er; saas som de ikke kan have Opsigt med det Arbeide, de selv besørge forrettet. 11) Naar Ureenligheden af Rendestenene, Fortogene og Gaderne, som meldt, er sammenfeiet i Bunker, meae alt hvad Seieskarn i Hus sene samles, og dertil sædvanlig henregnes, udbæres og. Henlægges paa Zunkerne; undtagen Glas, Pottes staar, Søm og deflige, der kan beskadige de passerende Mennesker eller Creature, hvilket for sig selv samles og henlægges umiddelbar i Renovations Vognene, uden at maae komme paa Gaden. (Cfr. Pol. Pl. 28 Oct. 1790). I de i 2 § ommeldte Gader udbæres Feieskarnet umiddelbar paa Vognene, maar Skrallen advarer om deres Ankomst. 12.) Ingen maae udskylle Uhumsthed i Nendestenene, men skal lade samme paa hidtil anordnede Maade af de dertil beskikkede Vogne bortføre (Sec Pl. 8 Maj. 1788. C); Ei heller mane Aadster af Hunde, Katte og større Dyr paa Gaden udlægges, men Eierne skal lade dem ved Natmandens Folk af deres Huse bortføre; dode Høns og deslige maae derimod blandt Feieskarnet udbæres og skal som saadant bortkiøres. 13.) Som Feieskarn ansees ogsaa Gruus, Jord, Farves Riedlernes Bundfald og deflige, naar det ikke udgiør uden Læs; er det derover, skal vedkommende Eier paa egen Bekostning lade det bortføre, og maae da, saavidt mueligt, intet deraf udbæres af Huset, før det med det samme kan lægges paa Vognen. Udfordrer en aldeles uomgiængelig ødvendighed, at noget maae lægges paa Gaden eller Fortoget, da maae det ei være mere, end at det kan blive bortført, og Stedet, hvor Si 3 det<noinclude><references/></noinclude> 8vpv0vqd46q47v6w63am9o8o7mnxbxn 104 62192 387243 371883 2026-04-06T15:52:47Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387243 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1777.||267}}</noinclude>Anordn. omKhavns Renovation 29-30§. For et Huus eller Grund, hvis For Feitenes Brede til Gaden er: ning. Opbug Rende: Gade= 7 Maj. Ises Opsiods ning ning. Under Alen betales 8 2 §. 7 til o Allen $ $ 3 IO $ 15 $ 8 $ 4. 15 # 20 $ 4 20 6 25 25 ' 30 3° = 40 4° : 50 50 60 $ " IO 18698f. +6894 4 B. 8 B. 12 16 18 20 12 24 14 28 16 32 20 40 60 80 $ 12 24 48 80; 100 Alen incl. 16 32 64 2 4 8 og for hver Alen over 100 Alen Desuden har Renovations Betienten at rapportere det skeete til Politiekammeret, at den Feilende end videre kan tiltales og dømmes i Bøder. Kan Pligts: Feiepengene ikke strap hos Vedkommende erholdes, fordi disse formene sig at være skeet Uret, da foreftydes de af Renovations Kassen indtil Sagens Uddrag, imod Renovations: Betientens Qvittering paa hans af en Politie Secretair attesteret Regning, og gotgieres de da Kassen siden igien af den Tabende. 30.) Skulde Vognmændenes Vogne enten ikke Ureenlig heden forsvarligen bortføre, men lade noget uborttas get eller spildt efterligge, eller ikke være færdige med Bortførselen til foreskrevne Tid, da har Renovationss Betienten ikke alene ufortøvet at foranstalte, at Borts førselen fuldbyrdes ved de i Renovations Districterne i Beredskab holdende pligtsvogne, men endog det passerede paa den daglige Rapport til Politiekammes rets videre Tiltale at anføre. For hvert Læs, Pligtsa vognene saaledes efter Renovations Betientens Attest bortføre, skal af Renovations Kassen strax udbetales 3 Mark, hvilke igien den efterladne Vognmand i hans Fors<noinclude><references/></noinclude> sw9clcg003mqj99rr66t9wr1crnsfm7 104 62197 387244 376850 2026-04-06T15:52:48Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387244 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1777.{{Afstand|3em}} 272||}}</noinclude>Fr. om Handelen paa Guinea 2-7 §. 12 Maj. have været brugte i denne Fart, dertil authoriserede. 3.) Hvert Skib, som farer paa Guinea, skal være fors synet med de Passer og Beviser, som i Frr. om Skibs farten i Almindelighed ere blevne befalede, samt i øvrigt med de Documenter, hvilke sædvanligviis med Skibene bør følge, for i fornødent Fald at kunne produceres, og Vedkommende derved undgaae de Uleiligheder, som i Mans gel af saadanne Passer og Documenter kunde møde. 4.) Til Skippere og Styrmænd paa slige Stibe maae ingen andre bruges, end Kongens egne ndersaatter, ligesom og ethvert Skibs ovrige Mandskab, saavidt mueligt er, skal bestaae af Kongens egne Undersaatter. 5.) Alle til denne Handel tienlige Varer, som her i Riget frembringes eller forarbeides, saa og de, som fra Ostindien og China her til Staden directe ankomme, tillades, uden nogen Afgifts Erlæggelse, til Kysten af Guinea at udsendes, naar ikkun, i Henseende til Angis velsen og i andre Maader, iagttages al den Rigtighed, som ved Told Fr. 26 Nov. 1768 er fastsat. 6.) For saavidt de til denne Handel behøvende Varer ikke fan erholdes i de Kgl. Stater selv, maae det være tilladt at betiene sig af udenrigste, hvilke, imod en Afgifts Erlæggelse af 2 pro Cent Species efter Værdien, tillades at vorde udsendte, naar samme ordentlig angives til Udførsel til Guinea og under behørig Opsigt oplægs ges; dog skal disse Varers Udførsel til Guinea, under Straf af Confiscation, beviislig skee i det allerfildigste inden 2 Aars Forløb. 7.) Skulde en Skipper ikke kunne imod Slaver paa Kysten forhandle alle here fra og derhen til Handel medbragte Varer, skal han være pligtin, ved det der værende Gouvernement, forinden sin Afreise til Vestindien, at indlevere en beediget nøiagtig fortegnelse over alle de Varer, han har tilbage, og Skal denne hereftet af benævnte Gouvernement authoris seres.<noinclude><references/></noinclude> fvxqava8m93fg1fgkzsfywgjl5cgvl4 104 62211 388394 376430 2026-04-06T16:58:22Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388394 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1777.{{Afstand|3em}} 286||}}</noinclude>Pl. om Hamb. agende Post 2 §. 21 Jun, kommende være fornøiet med, at det enten ikke mod. tages, eller bliver liggende til næste Post. (Ang. de øvrige Poster af denne Pl., see Tart. 23 Febr. 1788 og Pl. 8 Nov. 1791). 21 Jun. 21 Jun. 21 Jun. Samme paa Tydsk. p. 124. Gen. L. Dec. og Commerce Collegit Pl., som iakens tager Fr. 18 Mart. 1776. 3 Post 10 §, for at forefoinme Skibseieres og saadanne Rederes Tab og 11leilighed, som kiøbe privilegerede samt med behørige Certificater, Attester eller Beviser forsynede Fartsier og Skibe, men forsømme at lade disse Certificater, Attester eller Beviser med Sælgerens formelige Transport, i Følge bemeldte 10 S, pantegne; da det er ikke nok, at med Skibene og Faristerne følge de for. skielligen anordnede Certificater, Attester eller Be. viser, men ved Skibenes Salg og Kiøb maae og disse Documenter forsynes med ovenmeldte befalede Trans port, hvis ikke Vedkommende vil vente uden Skaans sel i alle Begivenheder at blive ansecte og behandlede, som fremmede og uprivilegerede. (See Pl. 15 Jan. 1781). p. 128. Gen. Toldkammer Pl. (Resol. 12 Jun.) Aug. hvad Tolderne overalt i Norge mane nyde for de dem ved Enrollerings Fr. 24 Mart. 1777 paas lagte Forretninger. p. 129. Forandret ved Fr. 1 Maj. 1789. 6 §. Da Tolderne overalt i Norge efter Fr. 24 Mart. 1777 skal forrette, hvad subalterne Officererne ved Enr. Fr. 1 Febr. 1770 (*) 15, 16 og 17 § bar været paalagt, i Henseende til at modtage, conferere og pastegne Skippernes Lifter over det forhyrede Mandskab, m. v.; Saa skal Tolderne i Norge i Al mindes (*) Samlingen af Sre. taaee ved en Tiyffel: 1777.<noinclude><references/></noinclude> hy6fovsp3g7b27f93zyh72lubtxy1iw 104 62258 387716 361115 2026-04-06T16:29:46Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387716 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1777.||333}}</noinclude>Sportel Regl. f. H. og St. Ret. 6-17 §. 233. 6.) For en Execution efter øieste: Rets Dom 13 Aug. betaler Reqvirenten forud, i Henseende til Kongens Fo geds Umage $ 7.) Og for de tvende Buds Umage $ 8 Rdlr. 2 Rdlr. Om saadan Forretning fulde vedvare over den Dag samme er begyndt, eller efter Parternes Begiering blive udsar, forholdes dermed i Overeensstemmelse med det i 3, 4 og 5 Sanfarte. Skulde en Forretning blive bestilt, og Pengene ders for være betalte; men Reqvirenten siden, formedelst en eller anden Aarsag, igienkalder den reqvirerte Forretning, kan han dog ikke fordre de saaledes betalte Penge tilbage.. 8.) For de af Kongens Foged udstedende Forrets ninger betales hvert heelt Ark med og ½ Ark $ 3 Mr. 1 Mf. 8 Sfil. 9.) Stevninger til of: og, Stads: Retten og dens Bidne Kammere betales. a.) For Udstedelsen b.) Til Justits. Kassen 5 3 MF. 2 ANF. 10.) Stevninger til Gieste: Retten betales alene i Henseende til udstedelsen med 3 Mf. 11.) Stevningers forkyndelse betales korivers, nemlig overalt udi Khavn, Amalienborg iberegnet, for hver Person, den forkyndes F I Mk. Langveis, nemlig paa Christianshavn, i Citadellet Friderichshavn og uden for Stadens Porte 1 Mk. 8 St. 12.) Vidne: Stevninger i Gields Sager til I Mif. 8 Stil. og i Gields Sager imellem 10 til 20 Rdlr inclusive 2 Mk. 13.) De i foregaaende § bemeldte Stevningers Kors 10 Nole inclusive, betales ined kyndelse betales for hver Persen 8 Sfil. 14.) For en Stevning til den liden Gields Com: mission I Mf. 15.) Saadan Stevnings Forkyndelse betales forts veis, saaledes som i 11 §er bestemt, for hver Person 8 til. og langveis ligeledes $ B 12 Skil. 16.) Ved Hof og Stads Retten, dens Widnes kammere (*) og Gieste Retten betales for en Sags Ins camination 4 Sidir. 17.) Ved Gieste Retten betales desuden for dens Sættelse 4 Rdlr. Hvilke (*) Samt. af Frr. staaer ved en Tryffeil: Ved of. og Stads: Rettens Vidnekammere (cfe).<noinclude><references/></noinclude> kxyfwhyxekf8hdun6rsju5smj9204y5 104 62276 387718 323896 2026-04-06T16:29:50Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387718 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1777.|Fr. om den Ostind. Handel I Cap. 1-2 §.|351}}</noinclude>3 Nov. til at føre sig den Ostindiske Handel til Nytte; saa har Han end ydermere, for at tage denne Handel umiddel bar under in Beskyttelse og fremme Søefarten samt befordre Industrien, fundet for got, samtlige de Handelspladser, Steder, Loger og Districter i Ostindien og Bengalen, som bemeldte Compagnie hid til i Følge Octroien har eirt, at antage, indløse og vedligeholde samt bestyre (*); til hvilken Ende følgende befales: I. Cap.) 3 Henseende til handelen herfra til Ostindien. 1.) Det tillades alle Kgl. Undersaatter udi alle Kgl. Stater samt saa mange Fremmede, som med dem vil decltage, fra indentigste Havne med indenlands bygte Skibe at fare og handle paa Tranqvebar og samtlige Kongen nu tilhø rende Handelspladser og Loger i Ostindien og Bengalen, eller paa hiin Side af Cap de bonne Efperance; tog at den chinesiske Handel til Europa, som det Asia. tiste Compagnie i Folge Octroien exclusivist er fors undt, samme fremdeles alene forbeholdes. Og have Vedkommende ved en Handels Expedition paa Indien derom forud at malde sig til Gen. 2. Dec. og Com merce. Collegium, som foranstalter de behøvende Passer og Expeditioner. 2.) Alle Slags Varer uden Undtagelse, som fra Kongens Riger og Lande til Ostin (*) Nemlig efter den (i Folge Kgl. Resol. 7 Mart. 1777) d. 14 Mart. mellem Commerce Collectum o Compagniets Directions Commissarier indganane og af Kongen den 24 f. M. approberede Præliminates Forening samt Gen. Forsamlingens Resol. 23 Apr. 1777 cre Compagniets territoriale Eundemme paa Kofien af Koromandel og Bengalen ved Cessionss Act af i Aug. 1777 afstaaede til Kongen, som ders for har givet Compagniet Obligation paa 170000 Ndir, hvoraf Compagniet under Renten fra 2 Cif. 1778, da Overdragelsen blev tilendebragt. Efe Rescr. 8 Oct. 1777.<noinclude><references/></noinclude> oi6e58qwrco0dzxhkkud2vrnpyjr39m 104 62278 387245 386736 2026-04-06T15:52:51Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387245 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1777.||353}}</noinclude>3 Nov, Fr. om d. Ostind Handel 1C.4§-11C. 2§. galen i A'mindelighed skal bruge og indkiøbe inden landske Producter, eller hvad som indenrigs tilvirkes, saalænge sammes Priis og Qvalitet ei differerer fra de udenlandske, og samme betimelig her kunde tilveiebrins ges; saa skal dog i det mindste med hvert Skib udføres for 3000 Rdlr indenlandske Fabricata eller manus facta, hvorpaa Erportations Præmier enten ere eller blive bevilgede. (Sce Regul. 1785. 5 §). 5.) De Skibe, sem udgaae til Ostindien, maae alle være bygte i Kongens Riger og ande, eg naar disse have de Egenskaber, Fr. 18 Mart. 1776 omformelder, tilstaaes ikke alene de deri udlovede Præmier, men naar de ester fuldendt Reise repareres, skal den ers lagte Told eller Afgift af de dertil forbrugte Materi, alier endog gotgiøres, saafremt Regningen derover kan bevises eller med Eed bekræftes. (Cfr. Regul. 1785. I §). Naar et til Ostindien udredet indenlands byg, get Skib bliver solgt i Ostindien, og Rederiets Retour Ledning hiemfores i et andet Fartsi, saa stal saadant et Fartøi ansees, som et indenlands bygget Skib. Skulde ellers saadanne særdeles Omstæns digheder indtreffe, at noget Rederie kunde tydeligen lægge for Dagen 17odvendigheden af at bruge et fremmed Skib til en forehavende Reise, da maac saadant Kon gen foredrages. dien. II Cap.) Ang. Handelen og farten i Ostins 1.) Det er enhver i Indien tilladt, Beesat og Fremmed, inden og uden for de Kgl. Hans delssteder og Loger, at fore Handel til og fra Trans qvebar, og naar specielt pas dertil behøves, da at henvende sig til Gouvernementer i Tranquebar, Raadet i Friderichenagor, eller Residenterne i Logerne. 2.) Da enhver i Indien paa saadan Maade er forunde en fuldkommen Handels Frihed paa Tranqvebar, saa VI. Deel. skal<noinclude><references/></noinclude> svcmova5h3c269fsar1gspg6giyt1tz 104 62326 387699 357374 2026-04-06T16:20:52Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387699 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1778.||37}}</noinclude>Pl. om Forstrands-Rett. i Jel. 2-5 §. af Resol. 26 Mart. 1736, kunne tilholde sig nogen Deel 4 Maj. decaf. Det samme gielder og om Kongens forbehold. ne Gods, nemlig Klostere og Ombuds - Jorder, som ere under Forpagtning, saa at Vrag af dette Slags der alene tilkommer Klostere og Ombudsholdere, som Farpagtere af dette Gods. 3.) Derimod tilkommer Sysselmændene, hver i fit Syssel, i kraft af Resol. 26 Mart 1736, alt det i 2 § ommeldte og fra det Kongen i 1 forbeholdte Regale undtagne Vrag, som opdriver paa Selv Eier: Godset, da saadan Kongens Rettighed ved bemeldte Resolution er overladt til dem. 4.) Under Navn af Vrag, med hvilket saaledes som foranført forholdes, maae ikke forstaaes Hvalfiske, som dri ve til eller paa Land uden Harpun, om de end ere an Saarne ikke heller utilhugget og uskaaren Drive Tømmer, endskiønt derpaa kunde findes et eller andet Ørehug eller Skaar for Enden eller udvendig, hvilket alt efter ben islandske Lovs Rekebalk 1 og 12 Cap. skal følge Grunden; men gandske fuldt tilhugget eller favet Tom mer, staarne Bræder og deslige, skal i dette Fald alene forstaaes under forbemeldte Brag. 5.) Af alle de Hvalfiske, som drive paa Land med Harpun i, udskiftes en Part for Harpuneren eller saa kalder Skudmands Lod, hvormed forholdes efter Rekebalkens 4 og 5 Cap. Indfinder Eieren af Harpunen sig ikke, Aar og Dag efter at Harpunen er lovlig lyst ved Landstinget, falder halve Delen af denne Lod paa Selv: Kier Godset til Syffelmændene, som dermed ere forlente ved Resol. 26 Mart. 1736; men den anden halve Deel stal følge Grunden, til Erstatning for Biergningen og øvrige Umage og Omkostninger; hvorimod det er Sysselmændene uformeent, at antage sig selv Forvaringen af denne Lod, fra den Zid den er udskiftet og til 2ar og Dag er gaaet. Men paa de Kgl. Klostere og Ombuds. Jor € 3 der<noinclude><references/></noinclude> t2ryuh7dq9l54a9ngvptya7xu4i8fvi 104 62331 387242 340658 2026-04-06T15:52:45Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387242 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1778.{{Afstand|3em}} 42||}}</noinclude>Octr. f. Br. Asseur. Comp. 8-9 §. 11 Maj. Bindingsværks dito 1 p. C. aarlig. c.) Paa Suk. Fer Raffinaderiernes og Sæbe Syderiernes Forraa der og Redskaber, naar Bygningerne ere grundmurede, Candis og Drøg: Stuerne i de første ligesaa em givne med gobe ure og vel forsynede, I p. C., men i Bygninger af Bindingsværk 1 p. E. om Aaret. d.) Paa Meubler og andet, enten det er i grundmurede eller Bindingsværks Huse og Gaarde, I p. C. pro Anno. Paa Krudt antages ingen Asseurance, ei heller paa Va rer, som ere beliggende i Huse og Gaarde, hvorudi ere Bryggerier, Bagerier, Smedder eller Brændeviinsbræn. derier, med mindre de ligge i grundmurede Pakhuse og Kieldere, som ere adskildte fra Berkerne ved tilstrækkelige Brandmure. Paa Meubler derimod kan for dem, saavelsom for andre, asseureres (*) 9.) Skulde nogen amfors (Adresse Contoirets Efterretninger for 1794 No. 185 er af Adminiftrationen for Brand Affeurance Comp. paa Barer og Effecter befiendtaiort, at ligesom Affeurances Præmien for Mobler og Effecter allerede ved General: Forsamlingens Beslutning af 18 Apr. 1781 er bleven. nedsat til en 3die Deel pro Cent i grundmurede, og en halv pro Cent i Bindingsværks Huse, samt i Byaninger, som deels bestaae af Bindingsværk og deels Grundmuur, s Tolvtebeel pro Eent; saa har Compagniet end videre til Bettelse for dem, som ville have deres Boeffab og Effecter forsikkrede, (ved Gen. Forsamlings Beslutning 31 Mart. 1789) vedtaget: 1.) At den fornævnte Ned fattelse af Præmie (der blot var indskrænket til Summer paa icoo Rdlr eg derover) berefter skal være udstrakt til al seurance paa Mobler og Effecter, uden hensigt til Summernes Størrelse. 2.) Naar de forfikkrede Lings Berdie beløber til mindre, end 500 dfr, skal der ikkun betales ME for Policen, og denne udsædes for intet, naar Summen er 100 Rdlr eller derunder. 3.) De, som dil forsikkve deres Mobler og Effecter, fal berefter være befriede for at giøre nogen speciel Angivelse derover; men alene underskrive en af dem selv opgiven og bestemt Tart, som de ansætte alt det affeurerede at være værdt, under et. 4.) Paa Compagniets Bogholder Contoir (der hole des i et af Banqvens Værelser paa Borfen) kan daglig, fra kl. 12 til 2 Slet, erholdes trykte generelle Angi velser uden Betaling, saa at de, der forsikkre deres mob. Ter<noinclude><references/></noinclude> rzpjtonywv662qlr4vbwwg580s8iaif 104 62332 387701 381415 2026-04-06T16:21:01Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387701 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1778.||43}}</noinclude>Detr. f. Br. Affeur. Comp. 9§. forlange noget paa en Fortere Tib end eet Aar forfif 11 Maj. fret, kan det og skee, dog ikke ringere paa Kiøbmands- og Kram-Varer, end War, og paa Meubler, end Aar, hvorimod Asseurancen, som antages paa Suffer Raffis nadeler og Effecter, ikke herefter skal have nogen anden limage, end blot at underrive, disse, naar de bave anmeldt paa Contoiret den Sum, de vil have for fikkret. Efter de fora anførte Regler betales altfaa ikkun 3 Noir 2 Me aarlig iPræmie for at affeurere Mobler og Effecter af 1000 Rdlrs, Bærdie i grundmurede Huse, s Rdlr i Bindingsværk, og 4 Rdly Mk i Bygninger, der bestaae deels af Grund muur, deels Bindingsværk. Eieren har altsaa derved ingen anden leilighed, end at skrive fit Navn paa de trotte Angivelfer. For at udbrede Affeurancen paa Kramvarer, som befindes i Boutiker til udsalg, og til Vettelse for Streis merne, som vil forfiffre Barerne i deres Boer i ulykkelige Tilfælde af Ildebrand, er det af Directionen besluttet, at den i Octroiens & Woft 2 $ fastsatte Præmie, af 1 001 pro Cent for Kramvarer i huse og Gaarde, fal i Hen feende til dem, der ligge i Boen til Forhandling, nedsæt tes til sottenbeel pro Cent i grundmurede, 3 quart pro Cent i blandede, og 7 ottendeel pro Cent i Bindingsværks. Bygninger; dog at de for denne Præmie forsikkrede Ba rer ikke maac overftige scoo dle paa ethvert Sted, i Hvilket Tilfælde Præmien betales efter Octroiens Forskrift. End videre er efter bemeldte Affeurance Compagnies Gen. Forsamlings Beslutning (10 sebe, 1790) befiendt giort: 1. At ligesom Præmien for Bramvarer i grunds murede Gaarde og huse, hvor der ere Ildsteder, er bleven nedsat til en balo p. C. i grundmurede og 3 qvart p. E. i Bindingsværks Hufe; faa fal der for flige Varer, nade de befindes i Bygninger, der befiaae deels af Grundmuur og deels Bindingsværf, for Eftertiden ikkun betales et Middeltal af Præmien med s ottendeel p. C. 2.) Sti be, som oplægges i havnen her i Staden, fan tilligemed deres Inventarium og indehavende Ladninger blive affeu rerede mod Jidsvaade, bos Compagniet, for s ottendeel p. Præmie om Aaret. 3.) Ligeledes tan Tømmerhandlere forsikkre deres Magasiner paa Sommerpladsene uden for Byen for en halv p. E. Bramie p. a., og for 3 qvart p. E. naar de ere oplagte her i Staden imellem beboede Huse. 4.) Bryggernes Forraad af Byg, Malt, Humle, Steenfuß og Brænde ic., fan forfiffres for famme Præmie, som der gives af Sukkerhuse og Sæbesyderier, nemlig i grundmurede Bngninger ip. C, i deels Grunds muur og deels Bindingsværks dito en quart p. C., og i Bindingsværks dito à en halv p. C. Præmie om Aaret.<noinclude><references/></noinclude> gh6kfoxm24d4jjdyah0z0p7j0gpop6c 104 62361 387702 386311 2026-04-06T16:21:04Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387702 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1778.{{Afstand|3em}} 72||}}</noinclude>Pl. om Contra-Beger p. Ferse 2:5 §. 23 Jul. ning: 4.) Da Indbyggerne Denne Bog, som bestaaer af N. giennem "dragne Blade, er Handels Contra Bog for N, N. "i N. N." samt af ham selv underskrives og dateres; og skal det staae enhver frit for, at forlange og faae i fin Bog saa mange Arf Papiir, som han efter sin Handels Størrelse anseer fornødne. For et hvert Ark, bestaaende af 8 Octav Blade, betales til Laugmanden 1 Skind eller 4 Skill. dans; hvoraf Bogens Eier erlægger Halvparten, og den Kgl. Handel Halvparten (See Fr. 13 Aug. 1790. 13 §). 3.) De, som allerede med Handels- Contra Bøger, efter hidtil værende Anordning, ere forsynede ere ikke forbundne til at anskaffe nye, saalænge disse gamle kan bruges; alene at de inden Olai Ting 1779 forevises Laugmanden og af ham til Authorisation paategnes, dog uden Betaling. ikke, formedelst denne til deres Beste sigtende Foranstalt ning, maae, til Slade og Sinkelse i deres Nærings Drift, blive længere opholdte ved Handelen, end nødven digt er; saa stal Handels: Sorvalteren lade det sig være angelegent, at fee derhen, at enhver, saa haftig som mueligt, bliver expederet; men fulde en stor Mængde af Indbyggerne paa eengang komme til Handelen, maae det i saadan travel Tid være Handels-Forvalteren tilladt, at beholde deres Handels- Contra Bøger, som ikke fan eller vil bie saalænge efter dem, indtil Handels- Bettenterne uden at opholde de øvrige Kiøbende og Sælgende, kunne faae dem færdige, til den næste Gang, de komme til Handelen; da han imidlertid maae have ladet den med ham steete hele Handel i bemeldte tilbageholdte Bøger indføre, saaledes at de da, som altid, kan stemme overeens med hans Hoved: Bog. 5.) Paa det Handels: Betienterne ikke, formedelst nogles alt for jevnlige eller utidige Overløb, skulle hindres i de Øvriges hurtige Er pedition, skal de, som boe i Thorshavn og i Nærheden<noinclude><references/></noinclude> eyj8rjzzl6ke7nuuwz75ejaex2q3r8j 104 62412 387333 312755 2026-04-06T15:54:38Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387333 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1778.||123}}</noinclude>Fr. om Enroll. Fart i Norge 1-4 §. Behøver deres Tieneste. Hvorhos, paa det at derved ikke 17 Sept. Sal see nogen Misbrug til Mangel og Afsavn af Matroser for de Kgl. Undersaatters Seilads og Handel, følgen de befales: 1.) Den i Lægderne enrollerede Matros, som øner at fare med fremmede Skibe, skal anmelde sig om Tilladelse hos hans Enrollerings: Chef, om han boer saa nær, eller om den Enrollerede boer langt fra Chefen, da hos nærmeste Tolder med 20 Ridles suffisant Caution og skriftlig Revers, i det længste inden 2 Aar igien at indfinde sig; hvilken Caution og Nevers Tolderen, om den leveres ham, med næste post afsender til Enrollerings Chefen, hvilke Breve saavel fra Tolderne til Enr. Che fen, som fra Enr. Chefen til Tolderne, accorderes frie Porto efter Attest, ligesom anden Enrolleringen vedkommende Correspondence er bevilget ved Resol. 7 Jul. 1742. 2.) Bemeldte Caution skal af det Steds Øvrig hed, hvor Cautionisten boer, være attesteret, at han er saa formuende, at han i paakommende Tilfælde kan ud rede de 20 Rdlr han er gaaet i Forløfte for. 3.) Naar Chefen har erholdet saadan Rigtighed for sig, haver han strax og uden Betaling eller Douceur at meddele eller ved Tolderen at tilsende den Enrollerede et dev til indrettet Pas. Dog har Chefen nøie derhen at see, at han ikke giver flere Tilladelse og Pas, at gaae i fremmed Fart, end Districtets Leilighed og Solkemeng. den kan taale, saaledes at hverken Coffardie: Farten lider Mangel paa dstige Matroser, ei heller, at det skulde kunne foraarsage nogen Afsavn, ifald Kongen Selv skulde behøve deres Tieneste og en hastig Udskrivning blive fornøden. 4.) Som Enrollerings-Chefen altid bør være vitterlig om, hvor de Enrollerede i hans Stift opholde sig, paa det han kan vide, hvor mange han efter Stiftets Leilighed fan permittere i fremmed Fart, og hvad har<noinclude><references/></noinclude> qp941mn56wxxzdq95f7fi2h20tpv7my 104 62446 387695 383748 2026-04-06T16:20:35Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387695 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1778.||157}}</noinclude>Confumt. Fr. f. Dmk IV C. 15§-v. maae de vente, ei alene med den Mulct, fom herefter i 35 Oct. lige Tilfælde for Mallerne findes fastsat, men endog med anden og haardere Straf efter Sagens Beskaffenhed at vorde anseete. 16.) Ligesom det hidtil har været For pagterne tillabt, saa skal det og nu, da Confumtionen far Kongens egen Regning Eal forvaltes, staac Consumtions: Forvalterne eller Inspecteurerne frit for, ved deres underhavende Betiente at lade inqvirere overalt hos Indvaanerve og Borgerskabet om den hos enhver til næstkom mende 7ye: Aars Dag værende Beholdning af t og Brændeviin; hvoraf, som et fornsdent Forrand, tik staaes dem, som falholde saadant, 6 Tor Øl og 1 Ede Brændeviin, men alle andre ikkun 3 Tor Øl og 1 Anfer Brændeviin. Befindes da nogen ved Inquisition at have et større Forraad, end meldt er, skal Eierne betale den paas budne Consumtion til Consumtions-Oppebørsels-Betienters ne. Derimod betales i saadant Falb et nogen Consumtion af de øvrige consumtionsbare Varer, som enhver efter fin Huusholdnings Beskaffenhed og til dens Fornødenhed da er forsynet med. 17.) De Varer, som for blot Consumtions Svig confifteres eller i de Tilfal de, som i IX Cap. 8 § meldes om, deres Værdie til. falder de Betiente, som samme have opdaget og bevirket. Men i Fald de confiskerede Varer ere saadanne, hvoraf til lige Told betales, da forholdes med Delingen og det videre efter de i Told Fr. bestemte Regler, 18) De i denne Fr. fastsatte Penge Straffe og Boder skal, for saavidt ei anderledes udtrykkelig er bestemt, Kongens Kasse til Indtægt beregnes. Th V Cap.) Om Malevæsenet i Kiøbstæderne. (sis ere bestemt v. Pl., ang. de i 3, 6, 7, 9, 14, 15 og 16$ ommældte Mulkter, 31 Aug. 1780; Raadst. pl. 23 Jul. 1782; Pl., om Malevæs. og Gotgiørelse f. Meel, 20 Apr. 1784 og Raadst. Pl. om løft Maal 2 Jul. 1789). I.)<noinclude><references/></noinclude> t8qt6hf9zkxl0v2zgntk1fg3zqwaep7 388387 387695 2026-04-06T16:58:17Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388387 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1778.||157}}</noinclude>Confumt. Fr. f. Dmk IV C. 15§-v. maae de vente, ei alene med den Mulct, fom herefter i 35 Oct. lige Tilfælde for Mallerne findes fastsat, men endog med anden og haardere Straf efter Sagens Beskaffenhed at vorde anseete. 16.) Ligesom det hidtil har været For pagterne tillabt, saa skal det og nu, da Confumtionen far Kongens egen Regning Eal forvaltes, staae Consumtions: Forvalterne eller Inspecteurerne frit for, ved deres underhavende Betiente at lade inqvirere overalt hos Indvaanerve og Borgerskabet om den hos enhver til næstkom mende 7ye: Aars Dag værende Beholdning af t og Brændeviin; hvoraf, som et fornsdent Forrand, tik staaes dem, som falholde saadant, 6 Tor Øl og 1 Ede Brændeviin, men alle andre ikkun 3 Tor Øl og 1 Anfer Brændeviin. Befindes da nogen ved Inquisition at have et større Forraad, end meldt er, skal Eierne betale den paas budne Consumtion til Consumtions-Oppebørsels-Betienters ne. Derimod betales i saadant Falb et nogen Consumtion af de øvrige consumtionsbare Varer, som enhver efter fin Huusholdnings Beskaffenhed og til dens Fornødenhed da er forsynet med. 17.) De Varer, som for blot Consumtions Svig confifteres eller i de Tilfal de, som i IX Cap. 8 § meldes om, deres Værdie til. falder de Betiente, som samme have opdaget og bevirket. Men i Fald de confiskerede Varer ere saadanne, hvoraf til lige Told betales, da forholdes med Delingen og det videre efter de i Told Fr. bestemte Regler, 18) De i denne Fr. fastsatte Penge Straffe og Boder skal, for saavidt ei anderledes udtrykkelig er bestemt, Kongens Kasse til Indtægt beregnes. Th V Cap.) Om Malevæsenet i Kiøbstæderne. (sis ere bestemt v. Pl., ang. de i 3, 6, 7, 9, 14, 15 og 16$ ommældte Mulkter, 31 Aug. 1780; Raadst. pl. 23 Jul. 1782; Pl., om Malevæs. og Gotgiørelse f. Meel, 20 Apr. 1784 og Raadst. Pl. om løft Maal 2 Jul. 1789). I.)<noinclude><references/></noinclude> 8inl0pwg8ahjtsiwbksq724vlehph5u 104 62468 387489 307541 2026-04-06T16:05:05Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387489 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1778.||179}}</noinclude>Confumt. Fr. f. Dmk VII E. 1-4§. kommer. (Noiere bestemt og forandret v. gr. 2 Aug. 15 Oct. 1786). 1.) Med Vertshuus og Kroehold samt Brændeviinsbrænden paa Landet forholdes efter Frr. 30 Apr. 1734, 5 Jun. 1743, 1 Febr. og 23 Lov. 1757, samt 2 Sept. 1773 09 26 Apr. 1776. (See Fr. 2 Aug. 1786 "). 2.) Alle de Kroe, mænd, som boe inden 2 Mile nær havn og ikke have noget sært Privilegium, skal forholde sig efter de Staden og Brygger Lauget meddeelte Privilegier, saa at de intet brygge eller brænde i deres Huse, men tage deves Øl og Brændeviin i Staden og ingen andensteds, alt under den i foranførte Anordninger for utilladelig Brændeviinsbrænden og Kroehold m. v. fastsatte Straf. Paa lige Maade skal forholdes i Henseende til de Kroer som ligge inden 2 Mile nær de andre Stæder eller i deres Districter. (See Fr. 2 Aug. 1786. 18 §). 3.) De Kroer, som det er tilladt enten selv at brygge og brænde og til Brændevlins Brænden at have stemplede Brændevins Kiedler, eller og paalagt at tage deres t og Brændeviin i nærmeste Kiøbsted, skal alle med gl. Privilegio og, ved forefaldende Forandringer enten af Beboerne eller i andre Maader, med Kgl. Confirmation være forsynede, og i Mangel deraf skal Kroeholdet der nedlægges. 4.) Da alle ulovlige og uprivilegerede Kroer ved foranførte Fer. aldeles ere forbudne; saa følger deraf, at ingen Borger eller Vertshuusholder vidende mane sælge eller lade sælge Øl eller Brændeviin til nogen, som samme ved ulovligt Kroehold paa Landet igien vilde sælge eller udtappe, mindre ved Accord tage nogen Afgift derfor, efterdi ingen til saaban Næring og Brug er berettiget, uden alene de, som med Kgl. Bevillings Breve ere forsynede, og alle deslige Afgifter alene i M2 (*) Cfr. K. Br. s Dec. 1786- Kon<noinclude><references/></noinclude> fn0rn8lcz6ndb9486vxnvo7atgtw8pf 104 62497 387180 290357 2026-04-06T15:47:46Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387180 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1778.{{Afstand|3em}} 208||}}</noinclude>Confumt. Fr. f. Dmk XVI E. 2 §. 15 Oct. Jerper eller Rypper, I Par Ilderskind, 1 Timmer Jster, 1 Tde Kaal, gron, 1 Les hvid eller rød, I Skok Blomkaal, I Skok faltet eller Suurkaal, I Fierd. Den naar den kommer udenrigs fra Raal Rabt, I Fierbing Kabliau, saltet, I de B Baliun, naar det til Lands indføres til Khavn, I de eller 16 2pd Naar det til Vands fra de andre Provintser indføres til Khavn, og til Landsi de andre Steber, 1 Tde: Mentil Vands i de andre Stæder= Kalvi Khavn, under ar gl. 1 Stk. under 3 Uger gammel, 1 Stf. Sidle 4 Sitt. i de andre Steber, under aro 48 32 gl. 1 Stk. under 3 Uger gl., 1 Stf. Kaniner, see Harer. Kaninskind, 1 Timmer eller 40 Stfr Kartofler, som Rodder, 1 Tbe d Karve Rager fom Peber Kager. Kattefrind, spanske, item af Bild: Kate te, 1 Timmer eller 40 Stkr Kied, røget, 1 2pd = 6 8 C 3 -32 færst alle Slags, i Khavn i Slags d tertiden fra den 15 Oct. til den sol 15 Nov., I Lpd i de andre Stæder, som ei i hele Kropper indføres, I Lpd faltet og sprengt, alle Slags, samt Kallun, Oretunger, Svinehoveder, Ryg eller Fødder, i Khavn, land værts 1 Tde eller 16 Lpd foeværts I de & de andre Stæder, landværts I de soeværts I Ede Kise eller Qvier, i Khavn, 1 Stf. i de andre Kiøbstæder, 1 Stk. 1 I F 64 = 48 Kive<noinclude><references/></noinclude> b8v0huyalvd578khsc05nl1l1ddbind 104 62506 387237 353355 2026-04-06T15:52:35Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387237 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1778.||217}}</noinclude>Pl. om lose Sviin 4 §. efter uvillige Mænds Sigende maae af Svinenes Eiere 18 Nov. erstattes, betales for Stykket Iste Gang 4 Stil., 2den Gang dobbelt, og 3die og følgende Gang 1 Marf, alt til Byens Fattige; og dersom Eierne ikke, efterat det dem fra Kiøbstæderne er befiendtgiort, at slige Sviin ere optagne, inden 4 Dage indløse samme, maae de sælges, de Fattige til Beste. Skulde Svinene være forsvarligen ringede og dog findes paa Kiobfed. Marker, som ere, saavidt Kiøbstædernes Hegn vedkommer, behørigen indhegnede, da betales for hvert Landsbye Sviin, som saa ledes optages, hver Gang 4 Skil.; men have Kiøbstæderne forsømt deres Hegn, da betales fun 2 Sfil., og ingen vibere Erstatning, for hvad Skabe der kan være skeet. Declar. d. Landausschuß Von. 3 Jul. 1776 19 Nov. 57 §, betr. die Gerichtsbarkeit c., f. Holstein u. Pinneberg. P. 347. Pl. Die Einführung einer neuen Zoll: Von. und 23 Nov. Rolle (v. 23 Nov. 1778) in Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Ranzau betreffend. p. 316. JuAlmindelig Anordn. imod Hornqvægets 30 Nov. Sygdom for Danmark. R. Kammer, p. 266. Nsiere bestemt ved Pl. 13 Jan. og 5 Mart. samt Fr. 28 Apr. 1779, P. 29 Nov. 1780 og 5 Nov. 1781. cfr. Pl. 1 Febr. 1779 og Fr. 20 Sept. 1780 (*); Men ophævet, indtil Qvægfygen yttrer sig, v. Pl. [f. Dmk 21 Oct. 1785. Gr. Saasom væg Sygen paa nogle Steder i Lolland og Falster i afvigte Efteraar har yttret sig (hvor den dog igien gandse er ophørt) og nu er udbrudt paa Langeland, har Kongen funden Sig foranlediget til, at være betænkt paa de Midler, der i Almindelighed kunde forordnes for Danmark imod denne Landeplage, paa 5 det (*) See og Rescr. 12 Dec. 1778 og Qvægfyge-Commiss. Br. 12 Jan. 1779.<noinclude><references/></noinclude> qgk5lt06eymknaoozwuf8kwbg39fom3 104 62518 388388 290378 2026-04-06T16:58:18Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388388 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1778.||229}}</noinclude>Anordn. om væg Sygen 1 C. 6 § 11. 1 §. denne Fr. foreskrevne Maade nedgraves, uden at Eieren 30 Nov for saadant Qvæg skal kunne vente mindste Erstatning. Befindes Skippere eller Baadførere at udføre og i nogen anden Provinds i Land sætte veg uden foranførte Nig tighed, da skal de strax være undergivne Arrest, og derefter af Øvrigheden tiltales til Undgieldelse med 6 Maaneders Fæstnings Arbeide, og Qvæget, ligesom foran er meldt, ihielslaaes og nedgraves. Forommeldte af Øvrig heden udstædte Attester blive, naar den Ihndehaven de ikke mere behöver dem, at levere til Øvrigheden, Tolderen, eller den ved det Sted, hvor Qvæget bliver, nærmest boende Rettens Betient, som samme, paa det de ikke paa anden Maade skulle kunne misbruges, haver omhyggelig at bevare og derpaa antegne Datum, da en- Hver saadan Attest er ham leveret, hvorefter den siden, naar Har og Dag fra denne Dato er forløben, kan cas seres. 7.) Ingen Qvægmarkeder mane her i Stiget holdes uden særdeles Tilladelse. Men, naar Forno: denhed det udkræver, have Stiftamt og Amtmændene for de Kiøbstæder og Amter, der grændse til de sædvan lige Markeds Pladser, med hinanden devom at overlægge og det til Mentekammeret at indberette, samt fra hvil fe Egne Qvæg maatte til markedet henføres, da Kongen forbeholder Sig, saadant efter Omstændighederne at be vilge. Undersaatterne bliver det i øvrigt uformeent, at bortsende Riod af Qvæg, som paa ubefængte Steder er slagtet, naar dermed følger Øvrigheds Attest, at det paa den Tiid, da det blev slagtet, har været friskt og staaet i en uanstukken Stald. II Cap.) Om Sorholdsmaaden, naar Qvægsy. gen indtræffer paa den Tiid af 2aret, medens væs get er paa Stald. 1.) Saasnart paa Qvæget i nogen Bye eller enkelt Gaard, i den Tiid der er paa Stald, være sig enten hos Bonder eller andre, yttrer sig nogen P 3 Syg<noinclude><references/></noinclude> dbxwhqxsrtgxnlj7c08xdzsf1r2d6uu 104 62521 387238 312781 2026-04-06T15:52:37Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387238 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1778.{{Afstand|3em}} 232||}}</noinclude>Anordn. om Qvæg Sygen 11 C. 3 §. 30 Nov. af nærmeste Byer, hvor ingen Syge er, uanseet under hvilken Jurisdiction de end henbere; og haver den størs ste Lods Eler i Sognet eller nærmeste Jordegods- Eier uvægerlig at gaae ham heri tilhaande, saa at strap erhol des saa meget Mandskab, som til Inbsperringen med Afløsning behøves i hver 24 Timer. Pofteringen oms kring Byen eller det eenlige Sted udsættes saaledes, at al Adgang til og fra samme aldeles betages; til hvilken Ende hver Vei og Indgang, som fører derhen, ved 2de Mænd stedse skal holdes besat. Den saaledes afgivne Bagt afloses derpaa efter 24 Timers Forløb, og fortsættes denne Afløsning daglig under Tilsyn af nærmeste Sogne eller Bonde Foged, hos hvem Afløsningen sig indfinder, og som desuden ofte om Dagen visiterer Po sterne; hvormed og vedkommende Jordegods: Eier eller hans Fuldmægtig, saavelsom største Lodseier i Sognet, bør have nøie Indseende. Enkelte Gaarde i en Bye, som ligge saaledes for sig selv affides og fra de øvrige Gaarde i famme Bye saa langt afsondrede, at al Communication imellem hine og disse ganske kan hemmes, behandles ved denne Indsperring, naar Sygen sammesteds indtreffer, ligesom eenlige Steder. Naar Beretning om Sygens Udbrud til Amtmanden er indkommen og han finder militair Postering nødvendig, reqvirerer han samme, uden at oppebie Rentekammerets Approbation, som han dog strax indhenter, hos nærmeste høistcommanderende Offi ceer, som uvægerlig haver at afgive det i saa Maade be høvende Mandskab med efter Omstændighederne fornødne Officerer og Under Officerer. Skulde da saa stor en Commando, som efter Stedets Beskaffenhed behøves, ikke kunne afgives, da have Herredets Bønder efter Omgang åt tage Deel i Indsperringen, og, efter Amtman dens Foranstaltning, paa Herredsfogdens Requisition at mode til Postering, under Tilsyn af en hver Dag medføl gende<noinclude><references/></noinclude> dyedmvxn4n5p32xhoynqcg2237wi5e4 104 62522 387239 290382 2026-04-06T15:52:40Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387239 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1778.||233}}</noinclude>Anordn. om væg-Sygen II C. 3-4 §. sende Sogne- eller Bonde. Foged, hvilken om alt paffe: 30 Nov. rende giver Efterretning til Herredsfogden, som derover fal holde Journal og samme tilsidst i den af ham holdte Synsforretning indføre (*); og hvor det saaledes indtreffer, at Posteringen udsættes baade af Militaire og Bonder, maae den medfølgende Officeer tillige have Opsyn og Commando saavel over Sogne og Bonde: Fogden, som over Bønderne. Sorsommer eller forlader nogen Bonde fin Post, eller og udebliver, naar han uil Postering er reqvireret, forfalder han i en Mulet fra 1 til 10 Rdlr, som Amtmanden efter Omstændighederne dicterer og fors anstalter ved Udpantning, uden Rettergang, inddreven. Muleten tilfalder Rettens Betient, efterat deraf er be talt hvad en anden, som i den udeblivendes Sted antas ges, kan blive tilstaaet. Kan Mulcten hos den Skyldi ge ikke erholdes, stal han, efter Amtmandens Foranstalt ning, aftiene samme med Arbeide i Fæstningen, saaledes som Fr. 6 Dec. 1743. 13 og 14 § foreskriver, med I Mark daglig. Men gaaer nogen Bonde fra sin Post ind i den Bye eller Gaard, som er befæengt, da sal han tiltales til Undgieldelse med Fæstnings Arbeide paa 1 til 3 Maaneder, som ham, efter: Forseelsens Beffaf fenhed og Følger, bliver ved Dom at paalægge. Og paa det ingen af Uvidenhed skal kunne forfalde i denne Straf, bliver samme ved Tilsigelse til Posteringen forud bekiendtgiort. Naar ellers nogen Bye eller Sted i den Tiid, medens Mark Arbeidet om Foraaret begynder, er indsperret, da fløttes Pofteringen ud omkring Byens eller Stedets Mark. 4.) Skulde Sygdommen, efters at den er begyndt i en Bye, udbrede sig videre i samme Bye, da fortfares med Tedslagning, indtil Kongen ved Rentekammeret foranstalter, at dermed skal ophøres. Og 'P 5 (*) Cfr. Qvægfyge Commiss. Br. 11 Nov. 1780.<noinclude><references/></noinclude> goei5vhyjhuo9vccok3lb0t02a8rq50 104 62580 387532 290442 2026-04-06T16:08:16Z MGA73bot 792 Finder steb-varianter 387532 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1779.||291}}</noinclude>Pl. om fr. Skriftsted. Arb. indføres i Danmark og Norge (Saasom ved Pôtsches 10 Jun. Stoberie i Khavn forfærdiges meget got Skriftstøber - Arbeide; ligesom og adskillige af Landets Børn blive der oplærte i Skriftstober: Kunsten). P. 76. De for Khaon i Aarene 1742 og 1755 udstedte Forbudde, imod fremmede støbte Bogstavers Indførsel sammesteds, extenderes saaledes: at herefter maae hverken støb te Bogstaver, Roschener eller noget Slags Skriftstøs ber Arbeide fra fremmede Steder til Danmark og Tor ge indføres, under den Straf, som Told Nullen for contrebande Handel fastsætter. Hvilket Forbud skal vedvare, indtil anderled:s anordnes og saa længe indenlands forfærdiget Skriftstøber Arbeide her i Khavn eller andensteds i Stigerne fan faaes forsvarligt og til lige faa lette Priser, som det udenlandske. Fr. ang. en Forandring i den ved Commerce Sr. 17 Jun. 4 Aug. 1742 anordnede Forhøielses Told for de fra anden gaand i Danmark og Norge indførende Varer. (Saasom den i Commerce Fr. 4 Aug. 1742 paa de fra anden Haand indførende Varer anordnede Forhøielse af 4 Deel imod den sædvanlige Told i visse Tilfælde ei fan ansees som et tilstrækkeligt Middel til det ved bemeldte Fr. hafte Øiemærkes Opnaaelse. See Fr. 31 Maj. 1793. 4 §). P. 77. Af alle Varer, som i Danmark og Norge fra en fremmed ved Øster. Spen beliggende Havn blive ind. førte og, i Folge Commerce- Fr. 4 Aug. 1742 og Told; Fr. 26 Nov. 1768, som Varer fra anden gaand ere ac ansee, og af hvilke desformedelst i Følge bemeldte Frr, hidindtil er svaret Deel mere, end den sædvanlige Told, skal fra nu af og fremdeles erlægges en halv Deel mere, end den ellers sædvanlige Told beløber til; faa at for alle fra anden Haand i benevnte Kongeriger indgaaende Gods og Varer, naar samme komme fra en fremmed ved Østersøen 2 Seligs<noinclude><references/></noinclude> 2xuzb5u3fb5yt7uqeliktb8jidaoqb0 104 62587 387490 376692 2026-04-06T16:05:08Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387490 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1779.{{Afstand|3em}} 298||}}</noinclude>Pl. om d. loll. Post 1-3 §. 28 Sept. være inden Aften i Marieboe, hvorfra ben afgaaer Onsbag Morgen tidlig, for at komme samme Dags Aften til Vordingborg, og Torsdag Aften at være i Khavn til bage. 2.) I havn skeer Indleveringen af Pak Fer, Kasser med videre, enten Fredag Aften imellem Kl. 6 og 8, eller Loverdag Form. imellem kl. 9 eg II, paa hvilke Tiber, helst om Aftenen, de ligeledes maae melde sig, som vil reise med Posten; Breve med Ban fo Sedler og Penge indleveres om Loverd. Middag imellem Kl. 11 og 12; men lofe Breve imodtages om Loverd. fra kl. 9 Formid. og i det længste indtil kl. 2 Efterm. Paa de andre Post: Rontoirer skeer Indleveringen, indtil I Time for Posten kan ventes eller skal afgane Og da det til Lettelse for Publikum tillades Postførerne paa de sædvanlige Steder imellem Post: Ron toirerne at imodtage og aflevere Breve med videre, saa maae og Værterne paa disse Steder, eller hvem saadant leveres til eller modtages af, ikke alene selv indføre det Leveerte og for det Modtagne qvittere i Postførernes med havende Protokol eller Karte, men og strax derfor betale den vedbørlige Fragt eller Porto til Postføreren, son efter hver Reise stal herfor giøre Nede og Nigtighed. 3.) Ved Taperingen iagttages følgende: A.) Løse Breve taperes efter Frr. 31 Dec. 1734 for Danmark og Hertugdømmene, 13 Dec. 1743 for Norge, og de, der skal udenrigs, efter Tapt 2 Lov. 1767; og beta . Its for et enkelt Brev: a.) Paa Turen imellem Khavn eg Zakftov: Sra Khavn til Kiøge 2 Lß.; fil Præstøe og Vordingborg 3 Lß.; og til Stederne paa Falster og i Lolland 4 ß. Fra Rigge til Præstøe og Vordingborg 2Lß.; til Falster 3 Lß.; og til Lolland 4 Lß. Fra Præstøe og Vordingborg til Falster 2 Lß.; og til Lolland 3 Lß. Imellem Vordingborg og moen 2 Ls. Ligeledes imellem Stederne i Lolland og Falster 2 Lß. b.)<noinclude><references/></noinclude> 4rvmj9ga15mxyorj6dlsykuvz4k74xs 104 62592 387696 312797 2026-04-06T16:20:39Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387696 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1779.||303}}</noinclude>Adn. om Skifte Ret. p. St. Croix 5:98. der Behandling, skal altid i det mindste een af Lem 17 Nov. merne i Stifte Netten tilligemed en Suldmægtig, naar hele Stifte: Netten ei derved kan være tilstede, fors rette forsegling og Registering; men for saavidt Fri derichstad angaaer, da haver Byefogden sammesteds, saaledes som i 2 § er meldt, strax og uden Ophold at tage de der forefaldende Boer under behørig Forsegling, med videre. 6.) Naar nogen af de Kgl. Betiente, væ re sig civile, geistlige eller militaire, dve, eller naar deres Boer ellers blive tagne under Behandling, skal Stifte Retten strax indberette det til den vestindiske Regiering. 7.) Saasom Aarsagen til Stifternes Ophold for en stor Deel reiser sig deraf, at Debitorerne have maattet søges fer deres Værneting, hvorved de have haft Leilighed at udtrække lige Sager, til Ophold i Boernes Slutning; saa maae denne almindelige Skifte Ret Fiende paa Stervboers samt Sallit: og Opbuds: Boers Debitorer som boe og opholde sig paa St. Croip, alt efter foregaaende lovlig Indkaldelse og paa samme Maade, som for deres Bærneting. 8.) Denne almindelige Skites Rets Decisioner fal, naar nogen vil paaanke sam me, indstevnes til Landstinger; og stal Stifte: Rete ten jevnligen, og i det mindste hvert halve Aar, for den vestindiske Regiering foredrage Skifternes Til stand og hvorvidt dermed er avanceret, og især hvorfore de Skifter og Boer, som længst have henstaaet, endnu ikke have været at tilendebringe. 9.) Da alle den ne Skifte Rets Betiente er tillagt en vis staaende on; saa skal derimod alle Sportler og Indtægter, som falde ved Skifterne samt Fallit og Opbuds: Boer, af hvad Navn nævnes fan, indflyde i Kongens Kasse; hvorfore den første Fuldmægtig, under Stifte Rettens Op. sigt, skal aflægge, hvert Fierbing eller Halv Nar, behørigt Regnskab, som af Stifte Stetten attesteres, og derz<noinclude><references/></noinclude> ipikpsumy5xg5m3dw6ur6r4xpa6vygv 104 62596 387697 386621 2026-04-06T16:20:43Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387697 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1779.||307}}</noinclude>Pl. om Handel. p. St. Thomas c. 1-3 §. kommende Producter og Varer paa en lige fod i de Kgl. 13 Dec. europæiske Lande. 1.) De Indtægter, som i Folge Fr. 30 Sept. 1773 ere beregnede Kongens Kasse for stemplet Papiir ved Told- Expeditioner paa St. Thomas og St. Jan, maae bortfalde saa at, fra denne Placats Bekiendtgiørelse af og derefter i 24 Aar, mane til alle Told Expeditioner sammesteds bruges ustemplet Papiir. (See Fr. 4 Nov. 1782. 1 §). 2.) Isteden for at det ved Frr. 7 Apr. 1777 og 19 Apr. 1779 er anordnet, at al Fart og Han del fra alle de Kgl. vestindiske Der til Europa skal være Khavn alene forbeholden, hvorved denne Stad imidlertid har været det eneste første Oplags Sted for alle fra disse Der til Europa kommende Retour: Varer; bliver det (for at aabne desto flere Oplags Steder i de Kgl. europæiske Lande for vestindiske Varer) herved tilladt, at fra nu af og saalenge Fr. 19 Apr. 1779 staaer i Braft, altsaa for først i 3 Aar fra 16 Sept. 1779 af og derefter ind til videre, maae de fra St. Thomas og St. Jan til Europa udgaaende Ladninger ogsaa bringes til Chri stiansand i Norge og til de ved Elven beliggende Stæder Altona og Glückstadt; hvilke 3de Stæder da imidlertid, ligesom Khavn, blive Oplags Steder for Retour - Va rerne fra St. Thomas og St. Jan, paa samme Maade i Henseende til Oplaget, som for Khavn ved Fr. 7 Apr. 1777. 3 § er anordnet, saaledes nemlig: at Varerne der udlosses og, paa det Rigtigheden efter de fra Vestindien medbragte Told Sedler kan undersøges, i Pakhuse under Toldbetienternes Opsyn oplægges, forinden samme eller saa meget deraf, som ikke der forbliver, videre forfendes. (See Fr. 4 Nov. 1782. 4 §). 3.) Af alle fra St. Thomas og St. Jan til forbemeldte Steder i de Kgl. europæiske Stiger og Lande hiemkommende Producter og Varer, det være sig fremmede eller bemeldte 11 2 302-<noinclude><references/></noinclude> goz06gj2vhhbc5olmzbchoew5ny3pii 104 62604 387240 380965 2026-04-06T15:52:41Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387240 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1780.||315}}</noinclude>Pt. om Utorden p. Khavns Veie 3-5 §. Gaaende, Kiørende eller Nidende; Skulde nogen under 16 Febr. staae sig at holde nærmere Byen, bøde de derfor i Rdlrs Mulct; og om de holde nordentlig, tilsperre eller hindre Passagen, erlægges en Mulet af 4. Mark. da 4.) Da Uorden og anden Uleilighed foraarsages derved, as saavel Bonder som det lidet Vognmande:Laug bortleie geste til Haandværks: Drenge og andre; Saa, paa det saadant for Fremtiden kan forekommes, al det herefter være alle og enhver aldeles formcent, uden for Portene eller paa Stadens Grund at bortleie saadanne Heste; Betræffes nogen herimod at handle, optages Hesten, som strap bør leses af Eieren med 2 Sidle, men i Fald det ikke inden 3 à 4 Dage skeer, maae den uden videre bortsælges, Eieren tilbagegives det, som Hesten maatte ubbringes til, over den anførte Mulet af 2 Rdly, samt Hestens Unders holdning imidlertid. 5.) Og da paa nogen Tid løse Creature, endog om Sommeren, men især om Vinte ren, For- og Efteraaret fra omkringliggende Bønderbyer og andensteds indjages eller føres paa Stadens Grund, for om samme kunde, paa Jorden og i Grøfterne omkring Staden paa Glacien og Fæstnings- Verkerne, under Lye bierge sig især Vinteren over, og saaledes overfødes; hvilke faa kaldte Drive-Bester beskadige og ruinere Kandterne paa Beiene, Grøfterne og Digerne omkring Byens Marker, og vilde især paa de anlagte og anlæggende Udgange til Staden foraarsage betydelig Skade; Saa blive hermed alle, snavel i som uden for Staden samt omliggende Bon derbyer og Huse boende, advarede, ikke at lade deres Creature saaledes omdrive eller omgaae, da herefter saavel Vangemændene, som hyrder, Jagere, Vogtere og andre, som skal have Tilsyn uden for Staden, faavide dens Grund strækker sig, skal være pligtige saadanne paa Stadens Grund indkommende Drive Bæster eller Ipes gaaende Creature at optage, og skal for hvert optages d Cres<noinclude><references/></noinclude> gt0sthg6ep2ibv7tmd9le4th7ewhazm 104 62606 387698 380065 2026-04-06T16:20:46Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387698 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1780.||317}}</noinclude>Pl. om Uorden p. Khavns Beie 6-9 §. betræffes. 7.) Ligesom der i 2 § er dicteret Mulet i 16 Febr. Almindelighed for dem, som bestige eller beskadige de ved Belene og Alleerne værende Aflukker, Brystværker, Steenfi fter, Grøfter, eller i nogen Maade forsætlig beskadige Veiene; saa blive alle i Særdeleshed herved advarede om, ikke at springe op paa eller gaae paa Brystværket af Peb. linge Broen og andre Broer, ei heller derfra at udkaste eller lade udspringe Hunde, enten for at drufnes eller for at svømme; Antræffes nogen at forsee sig hers imod, betale de i Mulct 2 Rdlr. 8.) Ingen, hvo det end er, maae fra de heromkring paa Stadens Grund indgrøftede Veie, til deres huse og Gaarde, eiende eller leiende Jorder, anlægge nogen Ind- eller Overkiør fel paa fort eller lang Tid, uden først dertil at have Sta dens Ræmners Tilladelse; hvorefter de skal lade den anlæggende Ind- eller Udkiørsel i Grunden forsyne og vedligeholde enten med en Steens eller Trækifte af saadan Beskaffenhed, at Vandet i Grøften fan have fit behørige Løb derigiennem; Ei heller maae nogen fra deres Huse, Hauger eller Jorder udkaste noget paa Veiene eller i Grøfterne, og endrra mindre tilfaste, tilstoppe eller plante i nogen Grøft, som til Veienes Istandsættelse og Vedligeholdelse er anlagt eller anlagt vorder; Ved deres Digers Opkastelse om Foraaret fal enhver altid holde fig paa sin egen Side, og ikke, som hidtil skeet er, fra Beisiden opgrave og paalægge deres egen, men altid labe Grøften beholde sin engang tillagte Brede og behørige Strækning. Forseer nogen sig imod nogen af forestaaen. de Poster, bøde de, for enhver Forseelse og hver Gang de forsee sig, Rdlr; og skal desuden sætte det Beskadigede i vedbørlig Stand paa egen Bekostning. 9.) Da det ofte, og især ved pl. 19 Apr. 1779, er forbudet, paa nogen af Veiene ved Stadens Grund eller omkring Staden, at henlægge nogen Slags Ureenlighed, til Sall<noinclude><references/></noinclude> n2mg3x4cq2uhm9oyckt59tevpdzph6p 104 62626 387241 334494 2026-04-06T15:52:44Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387241 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1780.||337}}</noinclude>Qon. om Execut. Teftam. 6-9 §. kering; og bør Executorerne saadant strap næste Tings IQ Maj. Dag labe publicere for Under: og Oderretterne, efteras have erlagt, hvad Fer. 23 Dec. 1735 og 5 Apr. 1754 anbefale. Tillige gisves Rigtighed til Skifte-Forvalterne for Kongens og Stiftelsernes Rettigheder, for at kunne anmelde saadant i de quartaliter indleverende Skifte Designationer. 7.) Enhver Stifte Ret Skal holde en aparte Protocol, i hvilken alle Testamen: Mg ter, hvori Executores findes indsatte, bør indføres. 8.) De allerede forher indfatte Executores ffal forholde sig efter hvad i 4 § er anordnet; saa skal og Regieringen, naar den agter det nødvendigt eller tienligt, være autho riferet til fub poena præclufi at indkalde alle og enhver, som maatte have nogen Prætension, af hvad Grund den end er, enten paa egne Begne eller som beskikket Formynder og Curator for Umyndige eller Mindreaarige, at anmelde disse deres formeentlige Pretensioner for Regieringen inden Uar og Dag, fra den Dato af at regne, at dette Proclama er blevet forkyndt for Netterne; Hvornæst Vedkommende med deres indbragte Pretensioner henvises til den Skifte Ret, som det havde tilfaldet at forrette Stif tet, for om mueligt ber at bringe Sagen i Rigtighed pas foranførte Waade. Skulde nu Executor ei her giøre fandan Rede for fin Behandling, at Klageren dermed finder sig fornøiet, da sager han fin formeentlige Rets Erholdelse paa lovlig Maade for Executors behørige Var neting. Til disse Slags Forretninger, saavelsom alle Almindelighed, der vedkomme de Executores, fom bave imodtaget Stervboer til Forvaltning, forinden denne Anordning er publiceret, fal for bedre Ordens Skyld en aparte Protocol af vedkommende Stifte-Forvaltere, foruden den i 6§ mentionerede, indrettes (). (*) Cfr. Canc. Br. 5 Jul. 1783. VII Deel. 9.3 Naas<noinclude><references/></noinclude> lafbj5m2omk208pz9u2n2qbvcik913f 104 62636 388389 290501 2026-04-06T16:58:18Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388389 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1780.||347}}</noinclude>Pl. om Lærreds-Manufact. 3 §. tilstaaede: a) Alle Spindere eller Spinderinder, som 4 Aug. fra landet sendes til den i Khavn indrettede Spindeskole, skal tilstaaes noget vist til deres Underholdning og til Logie, foruden hvad de selv kan fortiene ved Spind, som betales dem efter en antagen almindelig Priis, b) For det fastsatte Antal af Spindere, som etableres paa Lan pet, for at udbrede og lære fra sig Spinderiet efter Talha per, skal aarlig til Underholdning tilstanes en Præmie af 20 Rdlr i 15 Nar, saafremt de imidlertid virkeligen med Underviisning i Spinderiet ere beffieftigede. c) for enhver Person uden Hensigt til Alderen, som af en saadan Spinder eller Spinderinde er bleven tillært, maae denne i 2de Aar for det første eller længere (om det efter udfaldet og Følgerne fan agtes tienligt) imod tilbørlige Atte str nyde 3 278, og ligefaameget mane cilst aes den Sor. palter, Forpagter eller Skolemester, som har befor dret Undervisningen i denne Maade at spinde paa, 2do) Naar det efter Sagens Beskaffenhed udfordres, kan og endeel af det Værktøi og de Redskaber, som til Industriens Udbredelse paa Landet udfordres, blive uden Betaling overladt; Og de Gods. Eiere, som enten lade Spindestuer indrette eller ved andre Indretninger befordre Spinderiet, kan vente efter Omstændighederne endny at nyde nærmere Understøttelse. 3tio) Alle Proprietai rer eller andre, som paa Landet, enten paa deres egne Godser eller paa andre Steder, vil etablere en Spinders inde og desaarsag sende en Person til Spindeskolen, have derom at henvende sig til Collegium, ligesom det ved Hægleriets Lærlinger er foreskrevet, da dem, saasnart mueligt, skal tilkiendegives, om nogen Lærling fra det Amt eller det District, hvorfra Ansøgningen er indkommen, fan antages, eller om allerede Antallet er complet af de 34 Spindere, for hvilke Premier og Opmuntringer af Kongen ere udsatte. 4to) For at dømme om, naar en Person ffal<noinclude><references/></noinclude> 8cm0wz8a83lc5bhrjvxnn9nrztfrris 104 62671 387334 290537 2026-04-06T15:54:41Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387334 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1780.{{Afstand|3em}} 382||}}</noinclude>Pl. om Khus Toldb. Pakh. Irr. 2§. IV. 1 §. 30 Dec. Rum, faa al derimod iagttages: a) At naar der er Rumi tilovers i og ved de Kgl. Oplags: Pakhuse, og nogen dog af een eller anden Aarsag faaer Tilladelse fra Kammeret til at oplægge Varerne i fit eget eller ander pris vat Pakhuis, da forholdes med flige Varer efter Cold-R. XIII Cap. 1 Art., saaledes at i Fald Udførselen ikke er feet inden de Maaneder (hvorunder dog Dec., Jan. og Febr. ikke beregnes), da sal; forüden Transit-Secognitio nen pro Cent, betales I pro Cent maanedlig. b) Men skulde intet Rum haves i de Kgl. Oplags Pakhuse, og Vedkommende af den are eller fade Kammerets Tilladelse til at indlægge Varerne i sit eget eller andet privar Pakhuus; da skal efter bemeldte 3 à 6 Maaneders Forløb betales ben nye Pakhuus: Tart med Deel Forhøielse: IV.) 3 Henseende til Pakhuns- og plads Leie for det i og ved Toldbodens Pakhuse oplagte Gods. 1.) Denne Pakhuus- og Plads: Leie betales efter følgende Tapti Alfun, pr. Tønde Appelsiner, see Citroner. Arrak, see Brændeviin. Maanedlig iStil: Beeg, pr. Zoube Bernsteen, 100 Po Bielker, pommierske, og Spærer, uden Forstiel, I Stykke Balholter, güllandske og Carlshavns Bielker, eller 16 og 18 Allinger, 1 Stf. Hør og Ham Blaar af Hør og Hamp, pr. Sfpd leghvidt, af 100 Po -N Blif<noinclude><references/></noinclude> 13v8tn3q51sjeycmo54112vy79b9o9b 104 62735 388386 290600 2026-04-06T16:58:16Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388386 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1781.{{Afstand|3em}} 60||}}</noinclude>Skov Fr. for Dmk 1 Afd. 3 §. 18 Apr. gierder affortes 8 Skill. i de Belønninger, ham kak tilkomme for nye satte Steengierder. For gamle Steen gierders Omsætning tilstaaes ingen Belønning. 3tio) Regimentskriverne eller Forvalterne lade aarlig ved paalidelige Mænd holde Besigtelse over Gierderne paa det dem betroede District, hvorved forklares: hvor mange Steengierder, levende Gierder eller Diger i det afvigte Aar af enhver Bonde ere satte; af hvad Beskaffenhed de ere; hvorledes de gamle af samme Slags ere vedlige Holdte; og hvor mange Riisgierder derimod ere afskaffede 4to) Som Sorvalterne ikke altid kan have Leilighed at være tilstede ved disse Besigtelser, saa skal de, naar Forretningerne ere indkomne til dem, selv paa et eller andet Sted noie eftersee Gierderne og eftermaale de nye. Herved maae de ikke holde nogen vis Omgang eller Orden; men foretage det snart paa et Sted, snart paa et andet, og undertiden nogle Aar efter hinanden paa eet Sted, saaledes, at Vedkommende ingen Tid kan vide sig sikkre for Eftersyn. sto) Dersom der ved saadant Eftersyn eller paa anden Maade enten af Skov- Betiente eller andre opdages, at Besigtelsesmændene enten have dulgt nogens forsømmelse eller anført Arbeide, som ikke saaledes var giort, al ej alene Vedkommende bode, hvad han efter denne § er pligtig, eller tilbagebetale, om han urettelig har oppebaaret nogen Præmie; men Synsmændene skal endog betale tredobbelt saa meget i Mulkt, hvilken tilfalder Angiveren. Men befindes nogen Urigtighed paa de Ste der, Forvalteren anmelder at have efterfeet, da skal ham af Rente Kammeret paalægges Mulkt 1ste Gang fra 1 til 10 Rdlr efter Omstændighederne, men siden mere, i Fald han oftere befindes i saadan Forseelse. Gro) Syns forretningerne indleveres i Skov-Sesfionen af Forvalteren, med paategnet forklaring: em<noinclude><references/></noinclude> p4roehgwt7yh2wfprtxclmkx4ypuybu 104 62791 388383 290657 2026-04-06T16:58:15Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388383 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1781.{{Afstand|3em}} 116||}}</noinclude>Fr. om Fælledskabets Oph. c. 21:22 §. 23 Apr. flere Gaarde; da skal for faa mange Gaarde, som til en beqvem Deling nødvendig bor udflyttes, tilstaaes Vedkommende, det være Kongens egne Bonder, Selva eiere, Jordegods-Eieres eller andre Jorddrotters Bonder, og hvad enten den hele Bye tilhører een eller flere Lods Eiere, for enhver Gaard, der saaledes udflyttes, en Bygninge hielp af 50 til 100 Noir, naar de have flyttet Gaarden ud fra Byen hen til sammes Udmarker, saaledes: at Gaarden derved ikke alene selv har faaet fine tilliggende Jorder samlede omkring sig, men at Udflytningen endog tillige giør Fælledskabets Ophævelse lettere fer de øvrige Beboere, som blive tilbage i Byen. Og naar saadant er efterkommet, eller og vederhæftig Caution for, at det inden en vis bestemt Tid skal skee, til Rentekammeret indsendt, da skal Bygnings-Hielpen, saavidt forbemeldte Summa i samme 2ar kan tilstræffe, blive Vedkommende til Betaling paa nærmeste Amtstue anviist. Men derimod bør Amtsforvalteren ved et hvert Aars Udgang tilstilles, til Fremlæggelse ved hans Regnskab, en af vedkommende Sognepræst underskreven Forsikring om, at de Gaarde, som saaledes med Hielp af Kongens Kasse deels allerede i forbigangue Naringer ere udflyttede, deels herefter udflyttes, virkelig findes i forsvarlig Stand vedligeholdte paa de Steder, hvor de ved Udflytningen første Gang ere opbygte. Skulde ellers nogen Leds Eier i en Bye, hvor udflytning be høves, ville udflytte een eller flere Gaarde paa Overdreve, i Steden for paa Byens Udmark, da skal vedkommende for saadan Udflytning efter Omstændigheder ne blive tilstaaet en endnu større Bygnings Hielp (*). 22.) De, som hvert Aar først anholde om Bygnings- Hielpen, hvis Forlangende findes grunder og overeens stemmende med Kongens Hensigt, og som først bevise (*) See B. Br. 20 Jun, 1789. for<noinclude><references/></noinclude> ny26bzt573c4d50c9kxlbddd5eg6xm3 104 62806 387235 329756 2026-04-06T15:52:32Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387235 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1781.||131}}</noinclude>Fr. om Fælledskabets Oph. c. 33 §. lige Forretninger, og at saavel Rentekammeret, som 23 Apr. og største Lods: Eier bliver forsynet hver med et Ers emplar saavel af Kartet, som af Forretningen; saa befales hermed i Henseende til Karterne, at enhver Land Inspecteur eller Landmaaler, som forretter nogen Udskiftning, seal, naar samme er fuldført og endelig afgiort, aflevere Kartet med paategnede Delings-Linier, Loddernes Størrelse og Nummer samt enhver Ledsciers og enkelt Jordbrugers Navn, til den Land-Inspecteur eller Landmaaler, som har forrettet Opmaalingen. Og skal da denne, eller og, naar den samme Land-Inspecs teur eller Landmaaler, som har forrettet Udskiftningen, tillige har giort Opmaalingen, da han selv, være plig tig, uden videre Betaling end ovenfor i Henseende til Opmaalingen er fastsat, at afcopiere Kartet med de den første Udskiftning vedkommende derpaa tegnede De lings Linier, Loddernes Størrelse og Lode - Eiernes Navne; men naar siden videre udskiftning i samme Bye foretages, da skal Delings: Linierne, med hvad andet som angaaer denne udskiftning, paategnes Copie Karter af Inddeleren selv. Af disse Karter skal Ori ginalen leveres til største Lods: Eier, som til samme bør være de øvrige Lods-Eiere ansvarlig, men Copien til Amtmanden, for af ham til Rente: Rammeret at indsendes. Og paa det at for Kartets Afcopiering fan haves fornøden Sikkerhed, skal Lods: Eierne være plig tige, af den Opmaaleren tilkommende Betaling at ins deholde, saaledes som allerede foran er meldt, den halve Deel, og samme i Amtmandens Forvaring at overgive, for af ham igien til Opmaaleren ved det reentegnede Kartes Aflevering at udbetales. Skulde ellers nogen Lods Eier forlange et færilt Kart over den bam til deelte Jordlod, da skal den, som forretter Udskiftnin gen, være pligtig ham samme at meddele, imod derfor 92<noinclude><references/></noinclude> grr395fu0jkesqet59d99hojiaa1uji 104 62859 387487 322897 2026-04-06T16:05:01Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387487 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1781.{{Afstand|3em}} 184||}}</noinclude>Octr. f. d. esters. Compagnie 41s 45 §. 5 Jul. Personer igiennem det danske Cancellie Kgl. Confirmis tion udvirkes. Alle andre paa Ryften behøvende Zes tiente antages og indsættes af Directionen. 4%) I Justits: og proces: Sager imellem Kystens Ves tiente dømmes efter danske Lov og Frr., og saaletes at den Idømte forbeholdes Ret til paa lovlig Mace at appellere Dommen. Men ingen Dom, som angater Liv eller te, naar endog den Paagieldende ikke sil appellere, maae errqveres, førend den er indsendt til Handels Directionen, og dernæst igiennem Cancelliet Kongens nærmere Resolution er udvirket. 43.) Alle paa Kosten forefaldenbe Proces: Sager skal indføres i en authoriseret Ting: Protocol; Ligesom der og skal holdes rigtige Protocoller over de forefaldende Registerings: Auctions: Skifte: og Delings - Seger ved de i Handels Selskabets Tieneste bortdøde Betien ters og andres Efterladenskab, da Vedkommende skal indestaae for, at i alle deslige Tilfælde dermed ordentlig omgaaes, behørig Rede og Rigtighed aflægges, og Formyndere sættes for de Umyndige. 44.) Han dels Selskabet bevilges samme Præference, som Kongen hidtil haver haft, for deres fordringer til Betienterne paa Kysten af Guinea. Ligeledes skal Riobe: Summen for de egere, som herefter for bemeldte guineiske Handels Regning sælges paa de Kgl. ame, rikanske Der, have Fortrin frem for alle andre Fordrin ger, næst efter dem, som ere prioriterede i Plantas gerne, i en Debitors Efterladenskab, naar der ikke er tilstaaet længere end 6 Maaneders Credit, og det firar for Metten er blevet anmeldt, ligesom den guineis ske Handels Direction i Følge Pl. (*) 25 Jun. 1777 forhen har haft samme Rettighed. (See Fr. 7 Nov. 1792). 45.) Alle Directionens Indberetninger (*) 3 Octrojen fele faaer ved en Tryffeil: Rescript. om<noinclude><references/></noinclude> qm41f98a1f381sx2rlib6mmro1wbqbm 104 62929 388384 386081 2026-04-06T16:58:15Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388384 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1782.{{Afstand|3em}} 254||}}</noinclude>Pl. om Told af Mallast 2c. 1-3 §- 18 Mart. Told; og naar Mallast eller Opstikning bruges til Brændeviinsbrænden, da 4 Rdlr pr. Balle i Confumtion 2.) Derimod maae for alt indenrigst Brændevin, som udskibes til fremmede Steder, samt til Island og Sinmarken (saalænge Kongen fina der for got, derfor at tilstaae Gorgisrelse), denne Gotgisrelse gives efter Consumtions Srs IV Cap. 6§ med kill. pr. Grad, indtil 6 Graders Styrke, og det uden Forskiel, hvad enten Brændevinet er brændt af Mallast, Opstikning og andet Sukker Affald eller Kornvarer. 3.) Naar Mallast, Opstikning eller andre Sukker Specier berreffes paa ujusterede Baller og Soustagier, da skal alt det anholdte være Confiscation undergivet, og Bøderne af det altsammen beregnes 3 Apr. 8 Apr. Pl. Hvorefter nogle af de Præmier, som red Fr. 19 Apr. 1779 for 3 Aar ere tilstaaede, indtil vi dere, naar disse 3 Aar ere forløbne, ikke finde Sted (saasom de nærværende Tiders Conjuncturer have aabnet saa fordeelagtig en Afsætning for Provisions: Varer til og over de Kgl. vestindiske Der, at denne Afsætning selv giver al Opmuntring til disse Varers Udskibning fra de Kgl. Stater i Europa; og de 3 Aar, for hvilke Fr. 19 Apr. 1779 har bestemt de deri for indenrigske Provisions Varer ommeldte Premier, med 16 Sept. 1782 løbe til Ende; Hvorfore Kongens Kasse ikke videre bør bebyrdes med en betydelig Udgift i en Tid, da Diemedet af Præmierne uden den bør kunne opnaaes. Ophævet ved Fr. 2 Febr. 1784. 7 §). P. 60. Nærmere Anordning om, hvorledes med det saltede Riods Nedlægning, Vragning og mærkning skal forholdes, som fra Dmk udskibes til fremmede Steder. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 63. See<noinclude><references/></noinclude> fkufd4ywd4006lmzh2e0hkbivxei5v9 104 62965 387236 353328 2026-04-06T15:52:33Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387236 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1782.{{Afstand|3em}} 290||}}</noinclude>Octroj for Canal-Compagniet 37:40 §. 10 Maj. Maader skal agtes lige med andre Haandværks-Svende, samt nyde med dem de selvsamme Rettigheder og Fortrin ved Laugene. 38.) Dersom det i Tiden skulde agtes nødvendigt, at nogen Opmuddring for ved Cvæsthuset skulde foretages, saa skal samme, efter indkommende Forestilling desangaaende, vorde istands. bragt for Kongens Regning. 39.) Interessentskabets Direction skal stedse være i Khavn og bestaae af 7 Directeurer, hvilke for denne Gang af Kongen Selv blive udnævnte; men naar nogen af dem i den følgende Tid afgaaer, saa skal de øvrige Directeurer bringe tvende af Interessenterne i Forslag, hvoraf Kons gen, paa Gen. Land-Oecon. og Commerce-Collegii nær mere Forestilling, vil vælge cen i den afgangnes Sted. Bestyrelsen af den ganske Handel skal overdrages og paaligge disse Directeurer, hvilke til den Ende forsamle sig i det mindste een Gang om ugen, og ellers saa ofte Omstændighederne udfordre. Ingen Entreprise af Vigtighed maae uden Directionens til Protocollen førte Resolution vorde foretaget, da deres per plurima Vota valgte Beslutninger, hvad enten de udfalde lykkeligen eller ikke, al ej være underkastede noget Ansvar eller nogen Revision; dog maae ingen Beslutning uden zde Directeurers censstemmige Samtykke være gieldende. I øvrigt maae det staae enhver af Directeurerne frit for, at tage saa megen Deel i Handelens eg Affairernes egentlige og daglige Administration, som de til Intera essentskabets Nytte og Tieneste agte at være tienligt. 40.) Til Handelens egentlige Forvaltning og til at iværksætte, hvad Directionen beslutter, sal for forst anordnes tvende særskilte Administrationer, cen i Khavn og cen i Altona. Skulde det siden ved Canal: Fartens Nabning formedelst en betydelig Skibsfart til de derved liggende Stæder findes nødvendigt, der at oprette<noinclude><references/></noinclude> levx07pnttum4g8ktxatdfnrylppj11 104 63000 387692 290870 2026-04-06T16:20:22Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387692 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1782.||325}}</noinclude>Tractat imellem Dmk og Rust. 4-6 §. serinden Sine Havne i det sorte hav (*), der caspiste & Oat. Hav og Hendes andre Eiendomme i Asien. 5.) Begge høie contraherende Parters handlende Unders saatter skal for deres Varer erlægge de Told-Rettighe der og Afgifter, der ved de nu værende eller herefter indførende Tariffer ere fastsatte. Og Keiserinden troer et give Kongen en meget overbevisende Prøve paa den fortrinlige Fordeel, som hun for Fremtiden agter at lade de danske Undersaatters Handel i Hendes Sta ter nyde, ved at tilstaae dem den Rettighed der at kunne betale Tolden i Landets Courant Mynt, uden at være forpligtet, som forhen, at betale den i Rdlre, ved at anflaas Ripdaleren til 125 Copeks i russisk Courant Mynt; dog de Havne i Lifland, Estland og Finland undtagne, hvilke have besynderlige Tariffer og Privilegier, som nærværende Tractat ikke bør op hæve. 6.) Til Giengield for de i foregaaende Artikel til Fordeel for de handlende Undersaatter i Dans mark tilstaaede Fordele, vil Kongen ligeledes giøre de russiske Undersaatters Handel i Sine Stater fordeels agtig, og ved nærværende Tractat samtykker i at til staae dem følgende fordele: imo) At af Blade To bakken fra Rusland, som i Europa er bekiendt under Navn af Ukraine Tobak, for Eftertiden ved Gien nemfarten i Sundet ikkun skal betales 8 Styver for 10 Pud af russisk Vægt. 2do) At de efter Læster, Vægt og Maal anflaaede Varer skal ved at gaae igiennem Sundet ansees og vurderes efter de Læster, Maal og Vægt, som ere brugelige paa de Steder og i de Havne, hvorfra disse Varer blive udskibede. 3tio) At af de Bielker fra Riga, der ere bekiendte under Navn af Fyrre-Bielker og holde 5, 6, 7, 8 og 9 Savne i Længden skal ved Farten igiennem Sundet betales 2 Rips 23 (*) See Oec. Coll. Br. 3 Apr 1784. ort<noinclude><references/></noinclude> s3xfa7cp8g42nkzmwlvhloi7ta8bvaj 104 63011 388385 383740 2026-04-06T16:58:16Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388385 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1782.{{Afstand|3em}} 336||}}</noinclude>Tractat imellem Dmk og Rust. 32:34 §. Oat. De Danske i Rusland etablerede Kiøbmand maae bygge, Eisbe, sælge og leie Zuse i alle de Steder i dette Rige, der ikke have Borgerskabs Rettigheder og Privilegier, som ere stridende mod disse Eiendele; og det er udtrykkelig specificeret, at de huse i St. Pe tersborg, ofkou og Archangel, som danske Kiod mænd eie og beboe, skal være fritagne fra al Indqvartering saalænge samme tilhøre dem, og de selv deri boe; men de Huse, de udleie til andre eller selv leie, skal ikke være fritagne. fra de foreskrevne Byrder og Indqvarteringer. I alle de andre Byer i det rus siske Rige skal de af danske Kiøbmænd, som der ned sætte sig, kiøbte eller opbygte Huse ikke nyde Fritagels ser, der ere alene tilstaaede i de trende forhen opreg nede Steder. Dog alligevel skal de danske Kiebmand, om man fandt det tienligt for følgende Tid almindelig at paabyde, at Indqvarteringen skulde betales i Penge, være dette underkastede, ligesom de andre. Kongen forbinder sig til Vederlag at lade de i Hans Stater etablerede russiske Kiøbmænd nyde de samme Fritas gelser, som ere de danske i Rusland etablerede Kiebmænd ved nærværende Artikel tilstaaede og paa samme ovenanforte Vilkaar. 33.) De respective Undersaatter, som vil forlade Provindser, Stæder og Stater under den ene eller anden af de contraherende Magters Herredømme, skal ikke finde nogen hindring fra Regieringens Side, men dem skal tilstaaes, med de antagne og paa hvert Sted brugelige Forsigtigheder, de nødvendige Passer, paa det de fan begive sig bort og frit tage de Gods og Midler med sig, som de der have indbragt eller erhvervet sig, esterat de have betalt deres Gield, ligesom og de ved de respective Staters Love, Anordninger og Statuter fastsatte Rettigheder. 34.) Endskiønt der i begge de contraherende Magters Stater<noinclude><references/></noinclude> 6z00wopvpbi8jc3ron9rn3i4qlh272c 104 63111 387693 372574 2026-04-06T16:20:32Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387693 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.{{Afstand|3em}} 436||}}</noinclude>Pl. om Kobber Tyverier 3 §. : 5 Jan. eller tilfiebe sig saadant Kobber, paa det de i Tilfæl 5 Jan. 7 Jan. de af Undersøgning, som Værks Eierne maatte finde sig befsiede til at anstille, altid kan hiemle deres lov lige Adkomst dertil. Sort Robber derimod bør bes tragtes, som ubiemlet Gods, hos hvem der findes, og den, som dermed antreffes, bliver efter denne Pla cat at ansee. I øvrigt paa det denne Interims Pla cat kan haves desto bedre i Erindring, skal den i en hver Kiobsted i Norge og i ethvert Sogn, hvor noget Kobber Værk ligger og er i Drift, een Gang om Aas ret, nemlig første Søndag efter St. Hans Dag, af Prædikestolene om Formiddagen oplæses. Raadstue: Pl. (Resol. 22 Dec. 1783, bekiendtgiort ved Occ. og Commerce-Collegii Brev til Khavns Magistrat 3 Jan. 1784) At den i Pl. 12 Zov. 1783. 69 anordnede Afgift af 8 og 10 p. C. af de hos Kiøbmænd, Kræmmere, Skibebetiente og andre, i Behöld værende ostindiske og chinesiske Silkevarer, som ikke kan bevises at være indførte og toldclarcerte førend Aarets Begyn delse 1776, skal være nedsat til en tredie Deel; men at i øvrigt denne Afgift, naar det ommeldte Beviis, i Følge Placaten, ikke fan fores, skal betales af alle Beholdninger, uden videre Henseende til, om de bes stane af hele eller anstaarne Stykker ostindiske og chis nesiske Silkevarer. P. 291. Pl. Hvorved Pl. 27 Jun. 1781, som forbyder Beslag at gieres i de Kgl. Berienteres Gage, extenderes derhen, at ej heller Beslag maae giores i de de Kgl. Told: og Consumtions-Betiente tillagte Procenter eller andre uvisse Indkomster. (Saasom det, uagtet under en Betients Gage ligesaavel bør fors staaes de ham tillagte Procenter og andre uvisse Inds fomster, som den faste Gage, dog skal have været under Qvæstion, hvorvidt Creditorer kunde til deres Fordrings Fyldest<noinclude><references/></noinclude> gnb4cn5r7ky46kk75f7uem9ijcpxgo7 104 63206 387488 312731 2026-04-06T16:05:03Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387488 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.||531}}</noinclude>Pram og Steenfører: L. Art. 23:26 §. hvilke et Skib paa 50 Commerce - Laster, eller derun: 17 Sept. der, bliver opholdt, men 8 Rdlr for hver 24 Timer, i hvilke et Skib, der er over 50 Commerce Lafter, er foraarsaget saadant utilbørligt Ophold, alt efter Politiemesterens Kiendelse. 24.) For hver Baad Bags last, der er 2 smaa Læster, betales Lauget Rdlr 32 Skill.; men er Baaden større, da 64 Skill. for hver Læst, den mere fører; og skal skaffes saadan god Baglast, som i 10 § er anordnet; thi befindes den ans derledes, da bøder Lauget eller Skibsværfe-Eierne, der have solgt den, for hver Baad 1 Rdlr til det almins delige Hospital; men begierer nogen hvid Sand til Baglast, betales derfor, som fortinges kan. 25.) Lauget skal saavel ved Baglast-Sandens, som al anden dem tilladt Sands Indførelse og Losning, vel iagts tage, at deraf intet i Canalerne spildes, saafremt det derfor ikke vil straffes efter Havne-Frr.; til hvil fen Ende Pram og Steenfører-Lauget og Skibsværfs= Eierne ligesaa ved udløsningen altid bør betiene sig af gode og tienlige hele Presenninger til at forebygge Havnens og Canalernes Tilgrunding; og maae ingen Sand:Losning eller Opkastning skee, førend Lauget det har tilkiendegiver for den Havne foged, i hvis District der forefalder, som da strax og uden Ophold skal være forbunden til uden ringeste Betaling dermed at have Opsyn, og, saafremt han nogen mislig Omgang dermed opdager, strax skal indberette samme for Poli tiemesteren til vedbørlig Mulkts Erlæggelse. Lauget skal fremdeles være pligtigt til, paa det nøieste at holde sig Fr. om Havnevæsenet 15 Apr. 1682, fornyet d. 18 Apr. 1744, efterrettelig; hvorhos og i Særdeleshed det, som i sidstmeldte Anordn. I § om Tilsynet med Baglastens Indragelse, Baglast Bandes nes Ahming, og om den for Ahmingens Forfalskning samme= 21 2 26.)<noinclude><references/></noinclude> 9l3def4dj107318a2j7fg0uxdwcu0yy 104 63210 387694 291082 2026-04-06T16:20:34Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387694 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.||535}}</noinclude>Pram og Steenfører: 2. Art. 33-35 §. - dem tilkommer, da straffes, de til Laugets Fattig: 17 Sept. Kasse med en passelig Mulkt, men Lauget selv staaer i alle Tilfælde Befragterne til Ansvar, for hvis dem paaligger efter disse Artiklers Indhold, og holder sig igien til fine Folk, naar Skylden er hos dem. 34) Over de Beder, som falde, skal Laugets Formand maanedlig til Raadstueskriver: Stuen indlevere en fortegnelse samt forevise Qvittering for hvis det almin delige Hospital er tilfaldet og afleveret, paa det at samme kan blive Magistraten forelagt og sees, hvorledes over disse Artikler er holdet. 35.) Endelig skal Lauget ved sine faste Folk paa det noieste see efterlever, hvad Prammændene i Brand-Ordningen i Ildebrands= Tilfælde er eller vorder paalagt at iagttage, saafremt de ikke vil vente for Forsømmelse herudinden med Mulkt efter Omstændighederne at vorde anseete; og forholdes i det øvrige, saavidt i disse Lauget givne Artikler ikke er forandret, efter Sr. om Laugene i Almindelighed 23 Dec. 1681. Pl. Hvorved tillades, at indtil Aug. Maaneds 22 Sept. Udgang 1785 maae til de 2de søndenfieldske Stifter i Norge indføres fremmed Havre og havremeel imod modereret Told 15 Skill. pr. Ede, dog maae Indførs felen alene Fee med indenlandske Skibe. (See Pl. 26 Jan. 1785). P. 191. Raadstue-Pl. Hvorved Khavns Indvaa: 22 Sept. nere forbydes at lade deres Lærreder, Dreiler og Dynevaar væve hos andre, end dem, som ere e stere i Linvæver Lauget. p. 304. Saasom Linvæver-Lauget i Khavn jevnligen bekla ger sig over det Indgreb, det dagligen af uberettigede Personer i og uden for Staden tilføies, uagtet det baade ved de bemeldte Laug forundte Laugs: Artikler £14 (42700.<noinclude><references/></noinclude> du1h3l4t3uvaubk9bkjnd97oqauzgpd 104 63249 388448 376808 2026-04-06T16:58:57Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388448 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 28||}}</noinclude>Fr. om See Enroll. 3-6 §. x Mej. der, ligesom det feer i Danmark og Holsteen, holdes Session hvert Aar paa den sædvanlige Tid, efter indhentet Approbation, og intet Sted opsættes til paafølgende Aar. Og skulde nogen imellem den Tid, Sessionen holdes, ville lade sig enrollere, da melder han sig hos de Vedtommende, efter Fr. 1 Febr. 1770. 3 §, med saadanne Attester, som saavel samme Fr., som Fr. 24 Mart. 1777 Befaler. 4.) Da Enrollerings-Sessionens Coms mitterede skal bestaae af de i Fr. 1 Febr. 1770. 4 § befalede Personer; Saa skal General-Krigs-Commissaires Tienesten bortfalde; hvorimod de Oplysninger, som efter Sr. 24 Mart. 1777 Skulde tilstilles General-Krigs: Commissairen, blive at tilstille Enrollerings: Chefen; Og befales paa det alvorligste Amtmændene, vedkommen de Magistrats Personer og Præsteskabet, samt Tolderne, at de nøiagrig til ham indsende de dem i Fr. 24 Mart. 1777. 4 og 12 § og i Fr. 1 Febr. 1770 befalede Oplysninger, paa det at han kan meddele Admiralitets: og Commissariats Collegium de fornødne Ertracter og Indberetninger, som af ham sammesteds maae indsendes. 5.) Stiftamt: og Amtmændene skal personligen møde ved de holdende Sessioner, eller, i Tilfælde af lovligt Forfald, beskikke en Fyndig og erfaren Embedsmand i de res Sted, for hvis Handlinger de skal indestaae og være ansvarlige. 6.) Hvor ingen Enrollerings: Bez tient er, være sig Chefen, den subalterne Officeer eller Mynsterskriveren, der eraminerer og paategner Tolderen Skippernes Lister over det forhyrede Mandskab saavel ved Ud: som Hiemgaaende, i Overcensstemmelse med 15, 16 og 17 § i Fr. 1 Febr. 1770; Men hvor nogen af bemeldte Enrollerings: Betiente enten paa Stedet eller i Nærheden er tilstede, forrette de selv saadant, imod derfor at opvebære den Betaling af Skipperne, som Tolderne i Pl. 21 Jun. 1777 er tilstaaet, nemlig: af et Fartsi<noinclude><references/></noinclude> 0f6u15sf773tms8p6m1z9s9kzw2hh73 104 63281 388450 296366 2026-04-06T16:58:58Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388450 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 60||}}</noinclude>Handels: Tractat m. Genua 21-23 §. 30 Jul. agtige Opfyldelse af Frihavnens Reglementer, til hvllken de danske Undersaatter, som komme til Genua for at handle, ere forpligtede, skal i Særdeleshed ogsaa strække sig til de Handelsvarer, som ikke nyde Fordelen af Frihav nen, eller som ere underkastede Transito-Tolden, hvori de skal aldeles rette sig efter de omtalte Neglementer for Frihavnen, efter Landets Love og Sædvaner, ved at bes tale Tolden ligesom Landers Judfødte, og som de meest favoriserede Nationer. 22.) Ligeledes mane de gennesiske Undersaatter, efter 2 §, indføre alle Slags Handels- og Fødevarer, saavel af deres egen Afgrøde og Produkter, som af andre Landes, i de Havne, som staae under dansk Herredømme, saavidt Indførselen af disse Varer ikke er forbuden. De skal raade over deres Skibe og Varer med samme Frihed, som er tilstaaet de Danske i de genuesiske Stater; og ligesom de Danske skal, efter 21 §, være underkastede Frihavnens Reglementer i Genua, samt denne Republiks Love og Sadvaner, saa-skal de ges muesiske Undersaatter og rette sig efter Told Reglemen terne, efter Handelslovene og formaliteterne, som ere foreskrevne i de danske Stater, i Henseende til de tilladte Føde og Handelsvarers Indførsel og Udførsel, samt saadanne Varers Transito, hvis Indførsel er forbuden, alt ligesom Landets Indfødte og de meest favoriserede Nationer dertil ere forpligtede. Lige med disse skal ogsaa de genuensiske Undersaatter behandles i Henseende til Magasiner og andre Steder, hvor Varer oplægges og forvares. De genuesiske Underfaatter skal ikke i noget Tilfælde eller paa nogen Maade blive mere bundne i deres Handel i de danske Stater, end Landets Indfødte og de meest venskabelige og meest favoriserede Nationer ere, i Følge de vedtagne Love. 23.) Enhver Capitain eller Skipper skal, i de første 24 Timer efter hans Ankomst i havnen, give en forklaring eller Angivelse paa De<noinclude><references/></noinclude> ssyep1a4qbuktdu8h2h5o7mv1t2xzq5 104 63308 388375 375957 2026-04-06T16:58:10Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388375 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 24||}}</noinclude>Fr. om Afgifter af Salt 9-11 §. 2 Mart, ordninger og Bevillinger er forundt Khavn og flere Steder i begge Rigerne, maae fremdeles vedblive efter de for ethvert Sted i den Henseende fastsatte Regler. Den Gotgiørelse for Indsvinding, som det Khavnske Oplag ved Resol. 8 Jan. 1771 har faaet i Maalet, i Steden for det forhen hafte Topmaal, nemlig en Sfieppe af hver Tde, Eden til 10 Sfpr beregnet, skal og fremdeles vedblive saaledes, at paa alt det Salt, som til bemeldte Oplag indføres, maae ved Uds losningen herefter gotgieres 10 procent eller 1 Tde af Hver 10 Tor. Men for Salt, som fra Oplagene i Khavn udføres til Provincerne, være sig Soe eller Landvarts, tilstaaes ingen Gotgiørelse enten i Told eller Consumtion. 10.) For saavidt Toldfriehed for fremmed Salt i et eller andet Tilfælde maatte være ved specielle Bevillinger eller Resolutioner tilstaaet, tal Consumtions Friched dermed være forbunden. 11.) Med alt det Salt af 1 Tde og derover, som føres fra Kiebstæderne ud paa Landet, for enten at forhandles af dem, som dertil ere eller blive berettigede, eller til der at fortæres og forbruges, skal fra den Salthandler i Kiøbstæderne, som samme har solgt, følge et skriftligt Beviis, som forklarer, at Saltet hos ham er kiøbt; hvilket Beviis, naar Saltet af Portene udføres, skal paategnes af den vedkommende Consum tions Betient. Ligeledes skal Zandleren paa Lan det, naar han sælger over I Ede, til Kiøberen give et saadant skriftligt Beviis. Disse Beviser skal følge Saltet og derved forblive, indtil samme er forbrugt. Antræffes nogensteds paa Landet noget Salt over 1 Tde, hvorved ikke saadant Beviis findes, skal det anholdes til Confiskation. Og i saa Fald bliver hvers ken de Beviser, som efter Anholdelsen tilveiebringes, ikke heller de, som enten formedelst deres Wlde eller Barer<noinclude><references/></noinclude> ltlrtondzkt3vdv2jh44ruun0746rdu 104 63322 387477 370826 2026-04-06T16:04:35Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387477 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 38||}}</noinclude>Pl. om Land Milicen 8-10 §. 13 Maj. behøves ved Regimentet. 14 Maj. 18 Maj. 9.) Pl. 5 Jul. 1780. 3§ forandres derhen, at Degnes, Skoleholderes og Substituters Børn fritages for at pleie Fødestavn effer indføres i Reserva Rullerne. (See Fr. 20 Jun. 1788. 3° §). 10.) I Øvrigt igientages hermed de forhen gieldende Anordninger, saavidt samme ei ved denne Pl. ere forandrede. Gen. Told Kammer Pl. hvorved Told-Fr. (26 Nov. 1768) XIX Cap. 17 Art. om Told Seigls Brydelse nærmere bestemmes for Khavn. (Saasom der den senere Tid ere i Khavn indtrufne adskillige Tilfælde, hvor Told Seiglet er fundet brudt, og veds kommende Skippere have undskyldt sig med, at det er Skeet Hændelseviis, uden at de saadant have kunnet gotgiere). P. 50. Told frs XIX Cap. 17 Art. bliver for først for Khavn noiere bestemt saaledes: At saasnart og saalænge et der beliggende Skib er under Toldforseigling, stal Skipperen være forbunden til at være ansvarlig for Toldseiglene, at de ikke brydes; og naar noget af dem findes brudt, skal, uden nogen Undskyldning fra Skipperens Side, den i Zold Frs 19 Cap. 17 Art. b. ft. mte Straf finde Sted, med mindre han med ans tagelige Vidner kan bevise Maaden, hvorpaa Seigs let af hændelse er bleven brudt, og hændelsen strap saasnart mueligt, efter at den af dem, som faae den, Blev bemærket, er anmeldt for Toldbetienterne, samt at han ligeledes tilstrækkelig fan gotgiøre, at i den Mellem Tid, fra Seiglet blev brudt til det igien blev paasat, intet fra det Rum, som var uden Seigl, er bleven udbragt. Raadstue. Pl. hvorved til Efterretning for veds kommende Khavne Indvaanere igientages det ved Frr.<noinclude><references/></noinclude> 7s938hf97lxijlzemv1u1ubvd6ekl3v 104 63340 388379 291147 2026-04-06T16:58:12Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388379 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 56||}}</noinclude>Pl. om d. Kgl. Gields Afb. c. 1-2 §. 8 Jul. fasteste Grundvolde, og at giøre de Fonds, som bes stemmes til Forrentelsen og til 2ffbetalingen af Statens Gield, ganske uafhængige af hans øvrige Ind tægter og udgifter, paa det at inden fort Tid en betydelig Formindskelse af Landets Gield kunde tilveies bringes, og andre vigtige Hensigter i overordentlige Tilfælde opnaces. Ester Finants Collegii Forestilling bliver derfor følgende hermed erklæret og befalet: 1.) Den Kgl. Befaling og forsikring af 10 Mart. 1774 (bekiendtgiort ved Pl. 15 Apr. 1774), at Banqven skal ansees som et af de Kgl. Fis nantser ganske afsondret og alene til det almindelige Beste indrettet Institut, bliver herved igientaget og stadfæstet, og skal den fremdeles bestyres ganske i Overs eensstemmelse med dens Octroi, og vil Kongen ikke nogensinde af den fordre nogen Understøttelse, som ikke fan bestaae med en Banqves ubrødelige Love og almins delig tilstaaede Grundsætninger. Derfor skal Overs Banco Directionen administrere Banqven efter Regs lerne af et, til Statens Beste, privilegeret Selskab, og være Kongen ansvarlig, at den aldrig lader af Di nene Banqvens Grundlove og den dens Opsyn endnu anbetroede og constituerende Fonds Bestemmelse og Hensigt, og skal det, i alle Tilfælde da derimod maatte handles eller og de derhen sigtende Anordninger paa en ubemærket og indirect Maade forbicgaaes, paaligge Over Banco Directionen, under dens Eed og Pligt, Kongen dette strap at forestille og derom at underrette, ligesom den ikke heller skal være forbunden at give sit Samtykke i noget, som maatte stride imod den sam me hermed anbefalede Pligt. 2.) Alle Fordrins ger, som Banqven maatte have til Kongens Kasse, directe eller indirecte, skal betales, og dertil anvendes deels en betydelig Summa af den i de Kgl. Kasser be findende<noinclude><references/></noinclude> q7vy2qw3c45na4k2d723pwayqk5sn9d 104 63362 387715 291169 2026-04-06T16:29:43Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387715 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 78||}}</noinclude>Regul. for partic. ostind. Erp. 20-23 §. 20 Jul. deres egne for hver Dag, som efter den bestemte Termin forløber, indtil endelig Clarering præsteres, i Mulet betale a pro Cento af de uafgiorte Rettigs heders Beløb. 21.) Told Inspecteurerne skal, saasnart som de efter hver Auction især af Riederne eller deres Commissionairer have modtaget den anbes falede Auctions Protocol, tilkiendegive Gen. Land Oec. og Commerce Collegium Auctions: Beløbet af de til enhver Ladning henhørende Varer og Værdien af det førend Auctionen udleveerte Førings og Sens dingsgods, samt hvor meget af Recognitionen og Tol den for enhver Ladning især er betalt imod den bevil gede Rabat, ligesom de ogsaa efter enhver Ladnings en delige Clarering skal tilkiendegive bemeldte Collegium Beløbet af Recognitionens og Toldens indbetalte Rest. 22.) Capitainen paa ethvert Skib, som udgaaer fra en indenrigsk Havn til Ostindien eller fra de Kgl. ostindiske Etablissementer og Loger hertil, fal meds tage de Depecher, som enten Gen. Land Dec. og Commerce Collegium Khavn, Gouvernementet i Tranquebar, Raadet i Frideriksnagor eller Residenters ne paa Logerne finde for godt at betroe til hans Ans svar; og ligesom han skal indestaae Kongen for de ham betreede Depechers rigtige og ufortøvede Aflevering paa behørigt Sted, og derfore til hans egen Sikkerhed maae være berettiget af de Kgl. Betiente at fordre Beviis for sammes Aflevering, saa skal han ogsaa være pligs tig til de Kgl. Betiente, af hvilke han modtager Des picherne, at udstede sit Beviis for sammes Modtas gelse, og førend dette er efter kommet, maae de til Stibets Reise fornødne Passer og derhen hørende Dos cumenter ikke udleveres. 23.) Da det er ligesaa billigt som nødvendigt, at de undersaatter, som tage Deel i Handelen paa Ostindien og saaledes høste Frugs ten<noinclude><references/></noinclude> j6za4xoyde1ntt3xxbz94m94l36mz7u 104 63382 388373 316588 2026-04-06T16:58:08Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388373 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 98||}}</noinclude>Pl. om Bestem. i Overdaad. Fr. 14 Dec. Indskrænkelse, som paabydes i Srs 1ste § i Henseen de til masiv Guld. og Sølvtøis Brug, saa at den frie Brug og Benyttelse af masiv Guld og Sølvisi maae herefter, som tilforn, være tilladt; ligesom det og tilstades, at glatte indenlands forfærdigede Knaps per af alle Metaller kan bæres til alle Slags Klæder. Derimod skal det fremdeles have fit uforanderlige For. blivende med hvad, som i Fr. 20 Jan. 1783 samt ved Resol. 10 Mart. 1783 (bekiendtgiort ved pl. 3 Apr. næstester) er anordnet og paabudet, saavel an gaaende fremmed Guld og Sølv Arbeides Ind. førsel, som det tillige derunder indbegrebne Guld og Sølv Plat Arbeide, hvilke Sorter af fremmed Ars beide stedse ligesom andre contrebande Varer skal ane sees og behandles. Den Undtagelse, som Frs 3die § indeholder angaaende broderede Fruentimmer. Klæ ders Brug, skal, tilligemed den i samme § anbefalede Controll og Stempling, i den følgende Tid gandske bortfalde, saa at det herefter for broderede Fruentims mer Klæders Brug forbliver ved samme Forbud, som for broderede Mands Klæder er anordnet, dog at begs ge Slags ogsaa i lige lang tid tillades at bæres. Jliges maade ophæves hermed de Indskrænkelser, som efter Srs 9de, 11te og 12te §§ ikkun betreffe enkelte Stænder af Undersaatterne. I øvrigt vil der stedse være til Kongens Velbehag, at alle og enhver tilbørs ligen forholder og retter sig efter den sande Forstand og hensigt af oftbemeldte Fr., og ikke enten ved Gies stebuder eller andre Leiligheder igien indfører nogen Yps pighed og Overdaadighed, som ikkun ved en urigtig forstaaet Mening af Anstændigheds Medfor kan forans lediges, da Kongen ikke uden med allerhøieste Mishag kan ansee alle overdrevne og med hans landsfaderlige Hens<noinclude><references/></noinclude> ajyyd4ko2rskh9ggocecl1bh3elqgob 104 63391 388374 373643 2026-04-06T16:58:09Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388374 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.||107}}</noinclude>Fr. om Fiske. Redskab. c. 1. 12-16 §. f) nes Udviisning i Henseende til Boders og Gielders Ops sættelse paaankes, da forholdes dermed, som under Litr. c forhen er anført. e) Ingen maae hverken i ondt eller got Veir udreise enten Morgen eller Aften, være sig at fiske med Garn, Liner eller Haandsnøre, førend Opsynsmændene have ved et imellem dem aftalt Tegn derom advaret; og om Opsynsmændene herom ere uenige, skal de fleste Stemmer giøre udslaget i Sagen. Saavel Opsynsmændene, som begaae noget imod dens ne Foranstaltning, som Betientere, Sigts Berettigede, Borgere, Giestgivere, Boigdefars: Skippere og andre uden for Bondestanden, enten Forseelsen begaaes af dem selv eller deres Tienere, skal betale foruden Fiskens Forbrydelse dobbelt Mulct. 13.) Liner og Tors stegarn maae ikke bruges paa nogen Tid eller Sted, efter at Vinter Torske fiskeriet er til Ende, undtagen Liner oppe paa Grunden 10 a 12 Favne dybt, og Garn efter Sei, under 5 Rdlrs Mulet og Avlingens Förbrys delse første Gang, og de øvrige Gange dobbelt i Henseende. til Mulcten. 14.) Enhver skal forblive i det fiskes vær, som han først kommer til; men naar Fiskeriet ikke der falder, da maae det være tilladt at søge hen til et andet Fiskevær, og anmelde sig bos Opsynsmændene, som da anvise dem Plads, saalænge samme gives. 15.) Enhver skal bortleie sin Bod, som ledig befindes, til den der melder sig, under vilkaarlig Straf; og naar nos gen efter 3de Aars Forløb ikke istandsætter sine forfaldne Bode eller Gielder, da bortfæstes Grunden af Fogden til hvem der i saa Fald melder sig. 16.) Ingen maae bruge eakiæring-Fiskeriet (*) fra 14 Jan. til 14 Apr.; men for den øvrige Tid kan samme drives, dog at det ikke keer paa eller i nærheden ved de almindelige Fisker Klaks (*) r. selv staaet ved en Trykfeil: Seandkiærings Sifterier. 1 Febr.<noinclude><references/></noinclude> bm4j17axaw8xp20oq89jpj5u5gamnv6 104 63439 387229 373909 2026-04-06T15:52:23Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387229 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.||155}}</noinclude>Instrux for Procanzler 2-4 §. som Studiosos, Officianterne og Betiente, og hvad vi 9 Jun. dere dertil henhørende. Over alt det, som i disse Ting fan forefalde, haver han at referere til Patronum, og saa ved ham for Kongen Selv at andrage, hvis noget kunde indtreffe, som var vigtigst for Universitetet; og hvad Res folurien derpaa falder, eller anden Befaling, han maatte bekomme, haver han efter beste Muelighed at besørge samme iværksat, og for Vedkommende at bekiendtgiore. 3.) Naar den til Studeringernes forbedring ved de offentlige latinske Skoler og Khavns Universitet inds givne plan er bleven undersøgt og, efter nærmere Overs lag, af Kongen stadfæstet, skal Procantieren under pa trono Univerfitatis arbeide paa sammes Udførelse; og hvor endnu nogen Oplysning eller Betænkning derved kunde udfordres, skal han indhente samme af Vedkommens de, saavel ved Universitetet selv, som uden for samme; og hvad deraf erfares, behørig fremlægge til videre Resos lution; ligesom han og bestandig skal have Magt til at indlade til Confiftorii eller vedkommende Faculteters Des liberation, om noget funde være tienligt til Videnskabernes Opkomst, samt Universitetets Flor og Velstand. Procancellarius fal have det bestandige Tilsyn med alt hvad saaledes i penseende til Videnskaberne, Unis versitetet, og dets Forbindelse med Skolerne, enten alles rede anordnet er eller herefter anordnet vorder, at dette paa det noieste bliver efterlevet, og alle Vedkommende ops fylde deri deres Pligter. Da skal han have Ret til i fores kommende Tilfælte strax at afgiore alt det, som ved Kgl. Anordninger allerede er eller bliver saa tydelig bestemt, at derom ikke behøves videre Deliberation eller Forespørgsel. Skulde nogen forsømmelse, forhaling eller uventet Misbrug forefalde til Hinder for de Kgl. Anordningers Jagttagelse, da stal Procantieren derom efter Befindende erindre, advare og give Paamindelse, hvor det behø 4.) ves,<noinclude><references/></noinclude> f7aeaon1psfeg80ntjwvh30shai2rsu 104 63462 387475 320519 2026-04-06T16:04:32Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387475 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 178||}}</noinclude>Fund. for Cappele Stipend. 23 Jun. Friderich 6 Hospital, ved Testamente af 28 Mart. 1780 og 27 Aug. 1783 oprettede Reise Stipendium for Studiosis Pharmacie og Studiosis Chirurgiæ og Medicine, under Navn af Stipendium Cappellia, num. Cancell. Kbavn 1786. 8vo. 27 Jun. 30 Jun. Pat. daß innländisches Büchenholz nur mit innländischen Schiffen innerhalb Landes verfahren werden solle (f. Schleswig). p. 268. Pl. ang. hvorledes Sager, som angaae smaa Forbrydelser imod de Veivesenet og Veiarbei. det i Danmark) vedkommende Anordninger, paa den korteste Maade skal afgiores, med videre. Cancell. P. 90. See Vei Fr. 13 Dec. 1793. 96 §. cfr. Polities Fr. 25 Mart. 1791. 20:32 § (*). Slige Sager, hvorunder og skal være indbegrebs ne de, som angaae Rlammerie og Slagsmaale, som af Bønder eller Under Weibetiente (**) ved Veiarbei Det maatte yppes, skal for Fremtiden undersöges og behandles ved en politieret, for hvilken de Kgl. Vei betiente eller de Vedkommende strap have at lade de fornødne Vidner ashore; da denne Net derefter, uden Ophold, al dictere den Skyldige en corporlig Straf efter Sagens Omstændigheder, saasom enten at stane i Gabestokken eller Hatejernet en halv Time, imedens Folk samles at gaae i Kirke, og førend Gudstjenesten begynder, eller at ride paa Træhesten, bære den spanske Kappe uden for Tinghuset, en Dag, naar Ting hole des, en halv eller heel Time, efter Personens og den Paagieldendes Forseelse og Leilighed; men, forinden saas (*) Samt Rescr. 17 ov. 1786 og 25 Maj. 1787. (**) 3 Samlingen of Frr. staaer ved en Trykfeil: andre Beibetiente (eft).<noinclude><references/></noinclude> cc6tt4tawx896tqmsgur3a2xb9oqkgc 104 63471 387230 356710 2026-04-06T15:52:24Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387230 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.||187}}</noinclude>Fr. om Brviinsbr. c i Dmk 9-10 §. og hver Gemeen 12 Skil. daglig (*). 10.) Til fets 2 Aug. telse og Sikkerhed for dem, som deslige Forbrydelser paa anden Maade kunne opdage, bliver hermed ydermere bes. falet: at naar nogen, være sig enten i Kiebstederne eller paa Landet, skriftligen anmelder for vedkommende Herredsfoged eller Birkedommer, at een eller anden, som boer under Hans Juristictions District, har uberetti get enten brændt eller solgt Brændeviin, holdt Kroe, eller i andre Maader handlet imod denne Fr., og tillige navns giver tvende eller flere lovlige Vidner, som Gierningen er befiendt, skal samme Rettens. Betient være pligtig at behandle Sagen paa Giesterets og lige Maade, som for de Sager, der angaae Consumtions Svig, ved Fr. 15 Oct. 1778. XV Cap. befalet er; ligesom og, hvad Dommer eller Skriver i slige Sager forrette, strax gives beskrevet. Og som disse Sager, med hvad deraf depens derer, maae angives, føres og frives paa ustemplet Pas piir; saa betaler Angiveren for enhver saadan Sag ikkun til Dommeren i alt 16 Stil.; samt til Skriveren, naar Demsacten ei er over trende Ark, tilsammen 32 Sfil., og, er den over 3 til 10 Arf, da for hvert Ark 10 Sfil.; men overstiger den 10 Arf, da ikkun for de første 10 Arf, a Arf 10 Stil, og ei videre. Skulde nogen Rettens Be tient enten vægre eller utilbørlig opholde nogen An giver med hvis her foreskrevet er, skal han derfor være undergiven General Fiskalens Tiltale til vilkaarlig Straf efter Sagens Omstændigheder; dog fal enhver Angiver være pligtig at anmelde slige Forseelser strap eller i det seneste inden Aar og Dags forløb, efterat de ere begaaede, faafremt han vil vente at nyde af sin Anmel delse de ved 7 § for ham fastsatte Fordele; da Angivelser om utilladeligt Brændeviinsbrænden eller Kroehold, som for længere tid siden er forøvet, ikke skal antages til Paas (*) Cfr. R. 17 Febr. 1786.<noinclude><references/></noinclude> gi74142vsp6w8ptu636c3v3f1jquyfs 104 63530 387476 379989 2026-04-06T16:04:34Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387476 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 246||}}</noinclude>Pl. om Benef. Børelbreve. 13 Apr. Bedømmelse, kan blive adskillige af de beneficerede 13 Apr. 13 Apr. Gaarde børelledige, hvis Bortberling uden Indskrænk ning vil, for en stor Dect, saa meget deslængere ud sætte de nationale Compagnies Chefer fra sammes Beside delse, indtil de igien blive ledige. Ophævet ved Pl. 11 Nov. 1791 *). p. 36. Pl. Hvorved Pl. 22 17ov. 1780 ang. de lien rolleredes Tilladelse at fare til Sses, med videre dens Indhold, aldeles ophæves; og derimod igien fornyes den de Spe Enrollerede, i Folge Soe Enrollerings Frr. 1 Febr. 1770 for Danmark dens 28 § og for Norge dens 33 §, givne Tilladelse, at fare med uden rigs Stibe, imod lovligt Pas af vedkommende Ens rollerings Chef, og imod at stille den anordnede suffis sante 20 Rdlrs Caution, samt afgive den befalede riftlige Revers, i det længste inden 2 Aar igien at indfinde sig, saafremt de i andet Fald ikke vil vente at blive anseete, som Meen Eedige og Rømnings Mænd, alt saaledes, som bemeldte §§ foreskrive, og som siden ved Fr. 24 Mart. 1777. 13 noiere er forklaret. (Saas som Omstændighederne, der foranledigede bemeldte pl 22 Zov. 1780, siden efter have forandret sig saas ledes, at Kongen, for at handthæve de enrollerede Soes folk ved deres Rettigheder og Privilegier, allerede ved Pl. 11 Jun. 1783 igien har ophævet bemeldte Pl., for saavidt de Uenrolleredes Fart til Sees angif, og Han nu, af samme landsfaderlige Ombue for de sees farende Undersaatters Beste, ligeledes ophæver samme, for saavidt den forbyder dem at fare med fremmede Nationers Skibe). p. 38. Pat. zur genaueren Gelebung der Von. wegen des Gebrauchs des gestempelten Papiers vom 27 1700. 1775 (*) Cfr. C. Br. 19 Maj. 1792.<noinclude><references/></noinclude> i16hdl5zweetezql549p4cygk8har83 104 63562 387332 370820 2026-04-06T15:54:37Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387332 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 278||}}</noinclude>Fr. om d. Jsl. Handel c. 1 C. 3-4 §. 13 Jun. Øvrighed tilkiende, paa det at Skibet vedbørlig fantages under Opson. Dets Opholdstid der paa Stedet bør og være saa kort, som mueligt er, og de af Mandskabet, som gaae til Landet, for at forsyne sig med Band, maae ei opholde sig der over 24 Timer; ligesom i øvrigt faas danne fremmede Skibes Mandskab bør paa det naieste efter. komme, hvad i 2 § befalet er. Dermed skal Øvrighe den have vedbørlig Opsigt og, naar de i Nods Tilfælde skulde trænge til Provisioner, bestemme en til Omstændigs hederne passende Mængde deraf, som da paa ingen Maade maae overskrides. Til den Ende skal de fremmede Skips pere, som saaledes blive nødsagede at gaae til Landet, være betænkte paa, saavidt mueligt er, at søge Riobstedernes Havne eller Udliggerier, hvor de ved deres Asseiling tane Beviis af Øvrigheden, eller hvem samme dertil maatte have beskikket, at de ikke have opholdt sig længere, end Fornødenheden haver kræver. Skulde de nødsages til at gaae til Landet paa noget andet Sted, tage de saas dant Beviis fra nærmeste Syffelmand eller anden Betient, og forbliver Skibet imidlertid under Opsyn af 2de af de beste Mænd, som boe nærmest ved det Sted, hvor de søge hen. Enhver, der udstæder saadant Beviis, skal derom, under alvorlig Straf og Tiltale efter Omstændighederne, ikke alene strap underrette Stiftamtmanden eller Amtman den, men og til Rentekammeret indberette Skipperens og Skibets Navn, Stedet, hvorfra det er kommet, og hvor. ben det agter sig, samt hvad videre dermed maatte være forefaldet. 4.) Skulde nogen Fremmedimod denne Anordning forsee sig og overbevises om, enten at bruge saadant forbudet Doggerie og Fiskerie, eller at drive nogen Slags Handel med Islænderne, som man rimelig viis kan formode at føres for Redernes Regning; da fal Skibet og Varerne opbringes til Confiskation efter foregaaende Dom. Paa lige Maade skal forholdes, naar det<noinclude><references/></noinclude> eihs8lg60ap1zzwonrsxqs0wtsmrsji 104 63695 388376 338330 2026-04-06T16:58:10Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388376 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.||409}}</noinclude>Fund. for Universit. in C. 12-13 §. Og skal Examinandi, naar de melde sig til denne Eras 7 Maj, men, tillige tilkiendegive, hvad de have hørt eller læst i disse Videnskaber, paa det at alle Examinatores derpaa fan agte, naar de examinere. Hvorledes ellers Profess seres, naar der ere flere i en Videnskab, skal afverle med hinanden, saavel ved denne Examen, som ved Examen Artium, samt hvor mange Examinatores dertil hver Gang kan samles, og hvad videre til disse Handlingers beste Indretning kan være tienligt, derom haver Pros cangleren at indhente Vedkommendes Betænkning, og famme at referere til Patronum Univerfitatis, med hvis Samtykke det skal fastsættes saaledes, som det er meest overeensstemmende med hensigten af disse Examina. 13.) Som det aldeles ikke er tilladt, at nogen, hvem det maatte være, gior Forhaling ved nogen af disse Examina, men samme paa den fastsatte Tid skal holdes og fuldendes, saa bor heller ikke Studenterne tilstaaes, at de selv vælge sig Dagene, eller hvilken Professor, de vil examineres af; men begge Dele skal hver Gang ind rettes efter Aftale med Procangleren, og enhver skal eras minere, ligesom det i Touren tilfalder ham. Hvad i øvrigt den tilbørlige Orden og Anstændighed ved disse Examina og alle andre academiske Handlinger er ans gaaende, da skal samme noie paasees, under passende Straf for dem, som giøre sig fyldige i noget derimod stridende, hvorfore da ogsaa alle, der ved Examen Artium og philofophicum indfinde sig, som Tilhørere, bor forholde sig stille og roelige, da de ellers ikke skal have Tilladelse at bivaane disse Handlinger. Og haver Procangleren, efter sit Embeds Pligt, at holde over alt dette og paa Stedet at raade Boeb paa, hvis nos get usømmeligt ved en eller anden offentlig handling Fulde forefalde. € 05 IV.)<noinclude><references/></noinclude> spu48idpig3wjyg33b4fflzdm9cets8 104 63706 388377 320526 2026-04-06T16:58:11Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388377 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 420||}}</noinclude>Fund. for Universit. IV C. 15-17 §. 7 Maj. tes saaledes, at Examinandus besvarer samme paa latin, ligesom de ham forelægges af alle Dele i den juridiske Bidenskab, og desuden paa dansk udarbeider et Specimen practicum, hvortil ingen Bog tilstaaes ham at bes nytte sig af, uden alene Loven og Forordningerne. Naar da derefter Candidaten stedes til den mundtlige Prove, skal derved over Jus Naturæ et Gentium, Jus publicum univerfale, samt danicum et germanicum, Jus romano -germanicum og sammes Forskiellighed eller Overeensstemmelse med Jus patrium, eramineres paa latin; men i Henseende til den danske Ret især fan det være ligegyldigt, om Examinandus besvarer de ham opgivne 16.) Foruden Sporemaale paa latin eller dansk (*). at ingen Candidat stedes til denne juridiske Eramen, førend han allerede haver været prøvet in Philofophicis et Mathematicis, i Sprogene, fornemmelig Latiniteten, og Hi. storien, efter det, som her ovenfor derom er fastsat, stal og enhver Studiofus juris i denne Eramen af en Profeffor Hiftoriarum examineres in Notitia Statuum Europa, og i Særdeleshed i Kundskaben om de danske Staters 17.) Efter naturlige og politiske forfatning. den større eller mindre Kundskab, som Candidaterne i alle disse Videnskaber have udviist, tilkiendes dem Charac teren, som fastsættes efter de fleste Vota af Profefforerne og øvrige Tilforordnede, Laudabilis, Haud illaudabilis eller Non contemnendus; men hvis nogen i denne Eras men viser sig ukyndig in Jure Naturæ, eller ikke vel forstaaer den danske og norske Lov og Rettergangs Waabe, samt den meest brugelige juridiske Terminologie, bør han, som uduelig, afvises uden Characteer. Ellers meddeles enhver juridisk Candidat, som i Eramen bliver antaget, Facultetets Teftimonium, sem skal udstedes gratis og pan (*) See Canc. Br. 9 Jan, 1790 og Rescr. 27 Maj. 1791.<noinclude><references/></noinclude> ikibo7ogxt7kwawzsoczk9ha11jxstw 104 63709 387231 291517 2026-04-06T15:52:26Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387231 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.||423}}</noinclude>Fund. for Universit. IV E. 20-21 §. racteer, har bragt det saavidt i sin erhvervede Kundskabs 7 Maj. Anvendelse, at han fan underkaste sig en praktisk prøve i et eller andet Hospital. Ved denne Prove haver da Candidaten for vedkommende Professor eller Hospitalss Medicus at fremlægge en af ham forfatter Hiftoriam morbi, hvori indbefattes den hele Cuur Methode og Fors andringerne med hver hom anviist Patient, hvilket med vedkommende Medici Attest indleveres til Examinatores, paa det, ved deres Spe smaale over Sy dommene, Cans didatens saavel theoretiske som praktiske Indsigt kan erfas res, og Censuren derefter indrettes. Skulde Examinandi forekomme, der vare veiledede af andre graduerede Practicis, og ei havde Tid at aflægge deres clinico practis fe Prove paa den her foreskrevne Maade, da, naar disse medbringe ordentlige Dag Journaler over endeel af de Suge, de enten selv have behandlet eller feet behandle, attesteret af den Medico, som haver anført dem til Praxin clinicam, og naar de for disse Svges Behandling trøste dem til at giøre grundigen Rede for Vedkominende, fan deres Prøve i et eller andet Hospital saa indskrænkes, at den seer i 1 eller 2 Dage, alene ved at lade dem selv undersøge de Syges Tilstand, tilkiendegive Sygdommen og Behandlings-Maaden, og derved kortelig vise, at de ere øvede i at undersøge, bedømme og behandle Sygdoms 21.) Naar en Candidat, efter disse Prøvelser og de af ham besvarede skriftlige Spørsmaale, stedes til den mundtlige Examen, skal han end videre proves i alle Medicinens Dele og dermed forbundne Videnskaber; og skal den mundtlige Examen være baade theoretisk og practise, som begge holdes paa een Dag, allerhelst da et og andet, formedelst den allerede i Forveien aflagte Prøve og de besvarede skriftlige Spørsmaale, uden fade for Hoved Sagen, vil kunne affortes; dog skal alle Examinandi tillige vel prøves in Anatomicis et Chirurgicis, me. 204 saint<noinclude><references/></noinclude> 8ib5zbb6igf8fnayz7sgl2c6ontsdtr 104 63718 387668 291526 2026-04-06T16:18:56Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387668 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 432||}}</noinclude>Fund. for Universit. VI C. 2 §. 7 Maj. Færdighed i de samme Sprog, til hvis Studium faae Danne Pladser ere henlagte, og deri har faaet Laudabilem ved den philosophiske Eramen, hvorom han bor fremlægge Vedkommendes Attest; egsaa, hvor Pladser ne til en anden Videnskab i Særdeleshed ere hens lagte, bør den, som dertil antages, allerede være bes Deris kiendt fer besynderlig Flid og Fremgang deri. mod eftergives den i visse Stiftelser for Jurister og Medici fastsatte Examen Theologicum, hvilken i nu værende Tid er ganske anderledes indrettet, end før har været, og derfor ikke med Billighed kan paalægges dem, der aldrig vil attraae geistlige Embeder; men, for dog at opfylde Stifternes Hensigt i denne Post, skal disse Studiofi Juris effer Medicinæ, naar de søge Plabs i et saas dant Stipendio, lade sig privatim af en Theologo prøve, om de have grundig Kundskab i Religionen og Christens dommen, og derem fremlægge hans Vidnesbyrd. 7mo) Saalange en Studiofus nyder Beneficia, bør han ved Universitetet flittig dyrke fine Studia, ved at høre Fores Læsninger, og aflægge de befalede Prøver og Specimina, samt altid vise et gudeligt og anstændigt forhold; ligesom og samtlige Alumni Stipendiorum i den tid, de nyde samme, al være forpligtede til vel at fortsætte og ende deres Hovedstudium ved Academiet, og bevise det i de dertil anordnede Embeds Examina. Dersom nos gen, som nyder Stipendia og Collegia, staaer sig maa delig i en af disse Examina, og fun erholder Non contemnendum, bør han ingenlunde længere beholde de ham forundte Beneficia. 8vo) Hvor Sundationerne fast. sætte en Revers, hvorved Stipendiarii forpligtes til at tilbagebetale, hvad de have nydt, hvis de ikke opfylde de med Stipendiis forbundne Forskrifter, da skal dette noie paaagtes i Overeensstemmelse med det, som her ovenfor er fastsat om Stipendiariorum Pligter. gno) Til at nyder<noinclude><references/></noinclude> 5akrlorqn0w79wesotyfll6iocyrpjb 104 63748 387669 381661 2026-04-06T16:18:58Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387669 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 462||}}</noinclude>Sportel-Regl. f. Nge 1 Afd. 10-11 §. 11 Jun. 10.) For Berammelse af en Odels. eller Aastedse Sag, saavelsom af Soe Retse, Toldboed Rets, Con fumtions on andre Gieste-Retss eller Extra Rets Sager faa og af Skyldsætnings, Gaard, Huse og Skov Des lings, Besigtelses. og Tarations Forretninger, betales til Sorenskriveren imed Stevningens eller Reqvifitionens Paategning 2 Rdlr og naar han nogen af disse Forretninger tiltræder, bes kommer han: for 1ste Dags Forretning for 2den Dags dito. eg siden for hver Dag Forretningen vedvarer 4 Ridle 3 Rdir 2 Rdlr samt i samme Tid for sig og Skrivertiener, naar de ikke nyde Forflegning paa Stedet, bekostet af den, som har Beaiert Forretningen, I Rdlr daalia i Diæt Penge, som af alle lige betales; hvorimed Bønder, som blos leve of Bondebrug, ikkun betale: for første Dags Arbeide for 2den Dags • 3 Rdlr 2 Rdlr og for 3die eller flere Dage, saalange Forretningen vas rer 1 Rdlr foruden Diet paa Stedet; sa bor under ingen Pratert af Udsættelse, Continuations.Stevning, Sagens Forfriske ning eller dejlige, 1 fte og 2den Dags Gebyr, for nogen af Parterne i samme Sag eller Forretning, mere end cen gang beregnes. Ligesaa bevilges Sorenskriveren fri Bes fordring efter Reglem. 24 febr. (*) 1708, og i Steden for Diet Penge paa Seiser fra og til Stes 16 Stil. for hver Miil, de over 1 Miil, nærmeste Bei, have at reise fra og til Stedet, og endelig for Forretnin gens Behandling og Beskrivelse, for Laugdage, Opsæt telser, Eragtninger og Vidnes Asher, det samme, som for almindelige Ting Sager. det ner, 9 F 11.) I Henseende til Besigtelser og Tapatio. som forrettes efter Rescr. 18 Dec. 1776 (**), fom (*) Samlingen af grr. staacr: 24 Oct., som formedentlig er en Trykfeil. (**) 3 Fogtmans Rescripter VI Deel 1 Bind Vag. 696 findes et Rescript af 14 Aug. 1776, til Stiftamtmons ben og Bikoppen i Nacrsbuus Etift, ang. Tarationerne sver de Pandler, som tilles de publique Midler til<noinclude><references/></noinclude> ag9aqh5qpb50cuvjec79qvyq99hppuc 388378 387669 2026-04-06T16:58:11Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388378 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 462||}}</noinclude>Sportel-Regl. f. Nge 1 Afd. 10-11 §. 11 Jun. 10.) For Berammelse af en Odels. eller Aastedse Sag, saavelsom af Soe Retse, Toldboed Rets, Con fumtions on andre Gieste-Retss eller Extra Rets Sager faa og af Skyldsætnings, Gaard, Huse og Skov Des lings, Besigtelses. og Tarations Forretninger, betales til Sorenskriveren imed Stevningens eller Reqvifitionens Paategning 2 Rdlr og naar han nogen af disse Forretninger tiltræder, bes kommer han: for 1ste Dags Forretning for 2den Dags dito. eg siden for hver Dag Forretningen vedvarer 4 Ridle 3 Rdir 2 Rdlr samt i samme Tid for sig og Skrivertiener, naar de ikke nyde Forflegning paa Stedet, bekostet af den, som har Beaiert Forretningen, I Rdlr daalia i Diæt Penge, som af alle lige betales; hvorimed Bønder, som blos leve of Bondebrug, ikkun betale: for første Dags Arbeide for 2den Dags • 3 Rdlr 2 Rdlr og for 3die eller flere Dage, saalange Forretningen vas rer 1 Rdlr foruden Diet paa Stedet; sa bor under ingen Pratert af Udsættelse, Continuations.Stevning, Sagens Forfriske ning eller dejlige, 1 fte og 2den Dags Gebyr, for nogen af Parterne i samme Sag eller Forretning, mere end cen gang beregnes. Ligesaa bevilges Sorenskriveren fri Bes fordring efter Reglem. 24 febr. (*) 1708, og i Steden for Diet Penge paa Seiser fra og til Stes 16 Stil. for hver Miil, de over 1 Miil, nærmeste Bei, have at reise fra og til Stedet, og endelig for Forretnin gens Behandling og Beskrivelse, for Laugdage, Opsæt telser, Eragtninger og Vidnes Asher, det samme, som for almindelige Ting Sager. det ner, 9 F 11.) I Henseende til Besigtelser og Tapatio. som forrettes efter Rescr. 18 Dec. 1776 (**), fom (*) Samlingen af grr. staaer: 24 Oct., som formedentlig er en Trykfeil. (**) 3 Fogtmans Rescripter VI Deel 1 Bind Vag. 696 findes et Rescript af 14 Aug. 1776, til Stiftamtmons ben og Bikoppen i Nacrsbuus Etift, ang. Tarationerne sver de Pandler, som tilles de publique Midler til<noinclude><references/></noinclude> 90casmct0tfjy6rvuvsp05d2cja11qh 104 63756 387670 385431 2026-04-06T16:18:59Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387670 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 470||}}</noinclude>Sportel-Regl. f. Nge 1 Afd. 46 §-11 Afd. 2§. belt Forretning 11 Jun. Skibs Folkenes Forklaring, eller naar derunder skeer negen Besigtelse eller Beskrivelse, betales som for en dob $ 3 Rdlr 48 Skil. og for Beskrivelsen efter 44 §. Det samme betales og for notarialiter efter Requisition at forfatte et Testas mente. 47-) For et Document af fremmede Sprog at overs sætte, et Ark, eller derunder oa om derover 64 Stil. 48 fil. for hvert Ark, og desuden for Bekræftningen 20 Stil. 48.) For Gienparrer deraf T Arfet, og for at bekræfte dem 24 Stil. 20 Sfil. 49.) Til Norarial Forretninger, som medføre Reis fer over een Miil fra Sorenskriverens Bospel, eller fra det Sted, hvor han i Embeds: Forretninge befinder sig, naar hans Tieneste som Notarius forlanges, faaer han fri Befordring paa 1 Heft, og, i Steden for Diæ penge, 16 Skil. for hver Miil, han over een har korteste Vei at reise frem og tilbage. 50.) Hvab Sorenskriver Tolden angaaer, da vil Kongen, for at forekomme of Misforstand for Fremtiden, efterat have indhentet fra Be kommende nøie Oplysning i Henseende til dens forskiellige Oppeborsels. Maade, ders om lade Sin Billie nærmere bekiendtgiøre. II Afd.) Fogder paa Landet tilkommer: 1.) For at forrette Arrest, Relaxation, Seqves ftration eller Sorbud for en til Penge bestemt Sum til 20 Rdlr fra 20 Rdlr til 50 Rdlr fra 50 Rdir til 100 Noir fra 100 Rdlr til 200 Rdlr fra 200 Rdlr til 500 Rdlr fra 500 Rdlr og derover $ 1 Rdlr " 1 Rdlr 48 Stil. 2 Rdlr " 3. Rdlr " 4 Rdlr 5 Retr 1 eg saa intet videre. Men for Arrest paa Personer, som ere i Kangen, enten det steer for Gield eller af andre Aarsager og uprivilegerede 6 Rdlr 4 Rdlr. I øvrigt skal denne Betaling gielde, hvad enten Forretningen varer een eller flere Dage. 2.) For forestaaende Forretninger, naar de ikke fan anflaaes til nogen vis Summa, samt for Fretlyss ninger,<noinclude><references/></noinclude> 9g4o98fo7gz4bmy1pd4n9kgbubo4p64 104 63908 387531 368129 2026-04-06T16:07:12Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387531 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 126||}}</noinclude>Fr. om skad. Bands Afledn. 25 Jun, end ydermere paalagt Mentekammeret at forstaffe Vedkommende al fornøden hielp til slige Afledningers Iværk sættelse. Men det er bragt i Erfaring: at adskillige Jorddrotter, som efter sidstommeldte Frs 24 § have attraaet at faae det skadelige Vand udledet fra Agre, Enge og Moser, som oftest deri have fundet Hindring af andre Jorddrotter, der have nægtet at bidrage til saadan Vandets Afledning, fordi sidstbemeldte Fr. ikkun i Almindelighed foreskriver: at saadan Afledning skal skee, uden tillige at fastsætte bestemte Regler for Maaden, paa hvilken den skulde iværksættes. Kongen finder derfor nødvendigt, for, saa meget mueligt, at bortrydde Hins dringerne for skadeligt Vands Asledning, og derved at lette den første Vanskelighed for Jordernes Forbedring, herved at tilkiendegive: at, endskisnt Fr. om Jordfælledskabets Ophævelse af 23 Apr. 1781 har ophævet Frr. 29 Dec. 1758, 28 Dec. 1759 og 8 Mart. 1760, saavidt de angaae Jordfælledskabet, Han dog ikke har vildet ophæve, hvad som er befalet i nysommeldte Frrs 6 §§, om skadeligt Vands Afledning, men tvertimod ved den senere Forordning vildet sætte det i den Henseende tilforn anordnede endnu mere i Kraft, og i den Hensigt paalagt Rentekammeret at forskaffe Vedkommende al fors nøden hielp til dette almeennyttige Foretagende. Kongen har derfor fundet Sig foranlediget til, tydeligere at forklare Sin Villie over denne Gienstand, og derhos at paalægge Stift: og Amtmændene at have især Tilsyn med de aer, hvis frie Lob, ikke blot til enkelte Lodseieres men til hele Landstrækningers Beste, bør befordres, da Han forseer Sig til, at fornævnte Embedsmænd i deres giørende Foranstaltninger og Forslage tage i Betragtning, hvad enhver enkelt Mands Krafter formaae at udføre, og hvad ham med Billighed kan paalægges i Forhold til de øvrige Jorddrotter, der i Arbeidet bør tage Deel; thi bliver<noinclude><references/></noinclude> 0xv6u2xg8823gskgsbt2i7zq16fcf31 104 63960 387264 381529 2026-04-06T15:53:14Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387264 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 178||}}</noinclude>Octr. f. Spec. Banken I Afd. 4:6 §. 16 Febr. indsatte, og der tilskrevne, være angerlése i Henseende til Sikkerheden for samme, saalænge disse i Banquen hvile. Men derimod er dog ingen frietaget for at bruge med deslige Penge den Omgang, hvortil han efter Los ven og Anordningerne er pligtig. Samme Slags Midler eller Penge, som nedsættes i Banquen in Depos sito, udleveres eller udtælles igien til Vedkommende, naar forlanges, med mindre de sig med Banquen om Udbetas ling i Species kunne og ville forene (s. 6 §). 5.) Species:Mynten, som Banquen bruger, skal være den samme efter Gehalt, Vægt, og mynt: Fod, som den, der allerede forhen har været gangbar i samtlige Kgl. Niger og Lande, og nu sidst ved Fr. 29 Febr. 1788 er be falet at gaae og gielde i Hertugdømmene, udmyntet nemlig til 9 Rdlr af Marken fiin (s. 7 §). 6.) Sve cies Sedlerne, som Banquen udsteder, skal være indret tede efter et vist Formular, som nærmere til alles Efterretning bekiendtgiores, og lyde paa samme Summer, sem de, der fra den Altonaiske Banque ere udstedte: altsaa paa 80, 40, 20 og 8 Rdlr Species; hvortil endnu, hvis Banqven finder det sig tienligt, maae komme Sed ler paa 4 Rdlr Species, men ingen lavere (ngiere be stemt v. Frs 8 §). Enhver, som har nogen Banquens Seddel ihænde, og forlanger den verlet i Banquen, an sees som dens rette Eier, uden at Banquen indlader sig i, hvorledes den er kommen ham tilhænde (s. 9 §). Skulde nogen understaae sig, at eftergiore eller forfalske Banquens Sedler, da skal han, eller de, straffes som for falsk Myntning, og have forbrudt Ere, Liv og Gods; eg skal ethvert Steds Øvrighed være forpligtet til, paa Embeds Vegne, at vaage mod deslige Forbrydelser, og at anholde enhver, som heri skyldig maatte befindes, til vedbørlig Straf at lide. Men derimod ventes og, at Banqven, for at forekomme Forbrydelser af dette Slags, med<noinclude><references/></noinclude> 4bw8b33m280r0qa9pqoyd464779d257 104 63986 387742 291854 2026-04-06T16:31:07Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387742 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 204||}}</noinclude>Pl. om Renovat. Skattens Nedsætt. 28 Febr. nedsættes en tiende Deel, hvilket ved Skatte-Mandtal: 17 Mart. 17 Mart. 22 Mart. 22 Mart. 25 Mart, lernes Ubstædelse bliver iagttaget, saaledes, at enhver Huus- eller Grund Eier herefter ei erlægger mere, end nitiende Dele af det, som han tilforn har været ansat for. (Saasom den betydelige Gield, hvilken Renovations: Kassen indtil Aaret 1777 (*) var geraaden udi, og som an ledigede, at Renovations-Skatten i Folge Rescr. 7 Maj 1777 (see Pl. 26 Nov. 1777) blev forhøiet, nu aldeles er afdragen, og Kassen tillige allerede har oplagt en faadan Beholdning, at, om usædvanlige Udgifter ved Senovationen skulde indtræffe, samme deraf formodes at kunne udredes). p. 277. Pat. betr. die Bestimmung der Preise, wornach das für 1791 in Natura nicht ausgeschriebene Magazin Korn, Heu und Stroh, von den Unterthanen in Schleswig, Holstein und Pinneberg, zu bezahlen ist. P. 49. Pat. betr. den künftigen Betrieb der Leinweberey in den vormals Großfürstlichen und gemeinschaftlichen Districten des H. Holstein. p. 208. Verfüg. wider den Misbrauch, daß bey den jährli chen Regimentsversammlungen in den Herzogthümernic. viele Nationalmannschaften wegen angeblicher Krankheit nicht erscheinen (f. Schleswig). p. 210. Pat. dasselbe betreffend f. Holstein und Pinneberg. P. 214. Fr. ang. Bestemmelse af de Tilfælde, i Hvilke det maae være tilladt at nedlægge Bønder-Gaarde i Danmark, samt de Forholds: Regler, som derved bør iagttages (**). R. Kammer, p. 51. Gr. (*) Samlingen af Frr. staaer ved en Tryffeil: 1771. (**) See Circul. 7 Jan. 1792.<noinclude><references/></noinclude> no4drto1riy3sh7qqoq36cj37ceq0dy 104 64010 387803 329896 2026-04-06T16:37:08Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387803 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 228||}}</noinclude>P1. om Fiskes. Stibes Præm. 2 §. 30 Apr. de ved Præmie Eninger tillige at fremsende en Giens part af Skibets Maalebrev, hvilken Gienpart maae være bekræftet af en Notario eller anden Kongelig Embedsmand. Ved saaledes efter Kgl. Befaling at bekiendte giøre forestaaende til alle Vedkommendes Efterretning, er til ydermere Veiledning herhos tillige aftrykt det udtog af en Skibs:Journal, sem, blant de ved Præmies DEskningerne ved Finants-Collegium hidindtil indkomne Beviisligheder af dette Slags, er anseet at være meest overeensstemmende med Pl. 6 Jun. 1787: Udtog af min fra Kiebenhavn til Island ho dende Journal, som i Solge min Instrux eedelig remlægges til Beviis om mit Fiskerie til Præmies Erholdelse 1790, saaledes som følger: Dag sg Dato. Beirligt og vafferentes. Den 27de Martii affeilede til Helsingøer. 28de dito feilede ud af Helsingøer. 18de April ankom til Slatee pan Jo land. 23de dito udgif paa Fiskerie. Stoffer Torsk. Kandes Corp. 24 de dito fisket 25de dito dito 25de dito dito 27de dito dito 28 de dito Storm 29de dito ligeledes 3 te dito dito Ifte Maji en stiv Kul. 2den dito ligeledes. 3die dito Storm. 4de dito Snee og Fog, leb ud paa Ste Patripfiord. dito lettede Anker og gif pan Fiskeriet. 6te Dito Storm. 7de dito ligeledes. 8de dito sio kul og svær Soegang. yde dito en kikkelig Kul, fangede en enfelt Torf. zode dito ligeledes. 11te dito tiltaaende Storm og svær Soegang, kom til Anfers paa Grennefiord. 12te Maji ligeledes Weir. 13de dito ftiv Kul. 14de dito dito 45 154 156 26 Dag<noinclude><references/></noinclude> mckx0oltbf4vv4emd1aro71rkpkhhr2 104 64043 388445 291912 2026-04-06T16:58:55Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388445 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.||261}}</noinclude>Pl. om Afg. af Tienestek. i Khavn 1-4 §. 1.) I Følge Fr. 3 Aug. reguleres dette Paa: 13 Sept. bud af den for Kiøbenhavn anordnede Extra-Commiss sion, og oppebæres, ligesom Ertrafkatten, af de ved samme Commission ansatte Betiente. 2.) Under den almindelige Benævnelse af Tienestekarle forstaaes: a) Alle de, som bruges til personlig Opvartning, eller Huusgierning, som alle Tienere, hvad enten de bære Livree eller ikke, saavelsom Løbere, Rideknægte, Kudske, samt Gaards: og Plads Karle. b) De, som bruges til Arbeide ved nogen 17æring og gaandtering, som ikke kan henføres til Handel, Haandværker eller Ronfter. Følgelig bør Bryggernes Svende og Knægte, Brændeviinsbrændernes Karle, item Arbeidere ved Sukker Raffinaderierne, Sabefyderes, Molleres og Slagteres Svende, Drenge og Arbeidskarle, erlægge denne Etat. Derimod ere Skriverfarle og Drenge, Handelsbetiente, Krambodsvende og Drenge, Konstneres, Haandværkeres og Fabrikanteres Svende og Drenge, derfor fritagne. 3.) Huusværterne bør ikke alene indlevere fornødne Angivelser til hvert Aars I Maj og I Nov., baade paa deres egne og de hos dem til Leie Boendes Zienestefarle, men og til Forfalds-Terminen aste Betaling af de Leiende, hvorefter den i samlet Sum leveres til Extraffatte Kas sen. Huusværterne indestaae og hæfte for Paabudet imod Regres til Vedkommende. 4.) Da den første Betalings-Termin indfalder i Begyndelsen af næsttilstun dende November Maaned, til hvilken Paabudet for et Halvt Aar bliver at erlegge, saa er det fornsdent, at Angivelserne ufortøvet først i bemeldte Maaned til Rodemea sterne inbleveres, paa det de udfordrende Registere over dette særskilte Paabud kan indrettes. Disse Angivelser, som Huusværterne udstæde under deres Hænder, bør indeholde: Imo.) Det Qvarteers Benævnelse, hvori Hus set eller Gaarden er beliggende. 2do.) Husets eller Gaar- R 3 deus<noinclude><references/></noinclude> 7b7kv9jg3bql55ui4fl8papa6vf1s0q 104 64055 388446 381532 2026-04-06T16:58:56Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388446 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.||273}}</noinclude>Pl. om Nivellat, og Flodem. 7-10 §. corresponderende Punkt, hvilke Heider tillige ved Tal an: 10 Nov. 8.) Naar Nivelleringen er fuldført, skal mærkes. den, som har forrettet den, repartere Vandets Fald saaledes paa den hele Strækning, som Cieren eller vedkommende Lods Eiere finde at medføre meest Nytte til Jordbrugets Forbedring, eller som de ansee at ville medføre mindst Bekostning. Men i Tilfælde, at de ikke opgive ham saadant, skal han giøre Forslag til at fordele Faldet saaledes, at Vandet, saavidt mueligt, til alle Aarets Tider faaer tilstrækkeligt Fald, og at til Udgravningen udfordres den mindst muelige Bekostning; og paa det at Forslaget kunde være fuldkommen forstaaeligt, skal han paa Profil: Tegningen med en rød Linie antegne Aaens, Bækkens eller Grøftens fornødne Dybde. Sammes Brede derimod at bestemme, fordi den maae være for: Fiellig efter Wandets Mængde, som skal affores, og efter Jordbundens Beskaffenhed, igiennem hvilken den behøves gravet, bliver den, som forretter Nivelleringen, uvedkommende, med mindre han om Betalingen selv forener sig med Vedkommende. 9.) Land Inspecteuren ele ler Landmaaleren al tilligemed Situations:Karte og Pros fil afgive en Tabelle, i hvilken alle nivellerede Punkter efter deres Numere ere anførte og anmærkede med Tal i Fod og Tomme, hvormeget de ere over det nederste Punkt af udløbet, og i hvilken Tabelle tillige bør anmærkeshvor dybt der, efter den af Eieren eller Lods:Fierne antagne Repartition af Faldet, ved ethvert Punkt behøves gravet; ligesom og i denne Tabelle bør anmærkes Jordbundens Bestanddele, for saavidt samme, ved at grave med en Spade eller Alen dybt, eller ved at undersøge Bunden eller Siderne af en Aae eller Bak, som skal opgraves, kan bestemmes. 10.) Land Inspecteus rerne eller Landmaalerne skal, foruden fri Reise:Omkostninger, samt 2 Rdlr i Dietpenge for hver Dag, X Deel. som<noinclude><references/></noinclude> o7zfntle0jhvsxr4uxeo2xb90xe34mq 104 64072 387743 321697 2026-04-06T16:31:08Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387743 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 290||}}</noinclude>Pl. at Lodseiere skal møde hos Amtmand. 3 Febr. Oplysning, i Hensigt til Veies Anlæg eller Istandsæts telse, enten ikke møde, eller og paa anden Maade forhale Sagens Afgiørelse. (cfr. Wei-Fr. 13 Dec. 1793). 7 Febr. IO Febr. 24 Febr. P. 9. Hof: og Stads- Rets: Pl. (Rescr. til samme 6 Jan.) At der (efter Hof: og Stads Rettens Forestil ling, grundet paa Skifte Commissionens Forslag) ved Rettens Skifte Commission stal ansættes en Bogholder, hvortil er beskikket den hidtil værende Fuldmægtig ved Skifte Commissionen Ole Christian Borch; hvorhos til Efterretning for alle Vedkommende befiendtgisves: at, i Overeensstemmelse med bemeldte Rescript, ingen af Skifte Commissionen, i noget sammesteds fra den 1 Jan. 1792 under Behandling taget Boe, udstadt Qvittering, Transport eller Anvitsning skal gielde, naar den ikke af Bogholderen er paategnet. p. 10. Cancellie-Pl, som bestemmer Forkyndelses Maaden og Indkaldelses Tiden for de Proclamate, der udstædes af de grønlandske handels: Inspecteu rer (*) i de Skifter, som af dem forvaltes. p. 11. Proclamata for de Skifter, som ere henlagte un der de grønlandske Inspectenters Forvaltning, maae, naar de, med den i Loven befalede Varsels Tid, ere læste ved Khavns of: og Stads:Ret, og bekiendtgiorte i bemeldte Stads Adresse Comptoirs samt de Berlings ste Efterretninger, ansees gyldige, uden nogen anden Forkyndelse. Verfüg. wegen der für die Protocollation eines mehrere Praftanda und Geldsummen betreffenden Decue ments zu entrichtenden Gebühren. p. 242. 17 Febr. (†) Love for det forenede Understøttelse Sel skab (i Khavn); antagne i General - Representant-Forfain = (*) I Placaten selv staaer ved en Tryffeil: Directeurer.<noinclude><references/></noinclude> rzqrm4yp6qkwntll4krpu2l82pxqve8 104 64084 388002 376171 2026-04-06T16:40:40Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388002 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 302||}}</noinclude>Brandfors. Adn. f. Kiebst. 17 §. 29 Febr. boeren, endiant han ikke er Tier, Pal udrede den Brandhielp, som bor svares af det Steb, han beboer, og igien tage det udlagte hos Eieren, til hvem ham forbeholdes samme Net, som Brandforsikkringen er tilstaaet. 29 Febr. Brandforsikkrings-Anordning for Landet i Danmark (*). Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 23. Gr. Da Kongen ved Fr. af Dags Dato har ophævet den, ved Brandforsikrings:Anordn. for Kiøb stæderne i Danmark 13 Jan. 1761. 20 S, Proprietairer og andre overalt paa Landet forundte Tilladelse til, for deres Bygninger og Huse at indtrade t Kiøbstæderned Brandforsikring, saaledes, at den Forening, som hidtil har været imellem Kiøbstæderne og de forsikkrede Landbyg ninger, fra 1 Jul. 1792 af fal ophøre, og Købstæderne efter denne Tid ikke bidrage mere til de Brandskader, der indtreffe paa Landet; Saa har han ikke alene været betænkt paa, at de Eiere af Landbygninger, som hidtil have haft deres Gaarde og Bygninger forfifkrede i Forening med Riobstaderne, fremdeles kunne erholde Sikkerhed for denne Deel af deres Eiendomme, men endog af landsfas derlig Ombue for de øvrige Undersaatter overalt paa tandet fundet for got, at oprette en egen almindelig Brandforsikring for Landet i Danmark, hvorunder enhver Land- (*) : Resol. 12 Dec. 1792 er befalet: At da under 29 Febr. 1792 er anordnet en almindelig Brandforsik Fring for Landet i Danmark, hvori enhver Bondegaards Bygninger, ligesom andre, fan forsikkres, og Gru den for den hidtil i Tilfælde af Brandrade for saadanne Gaarde ti staacde kattefribeo saaledes nu bortjalder; Saa vil den Skattefrihed, som efter Resol. 4 Jun. 1708 er tilffanct for afbrændte Bondergaarde i Dans Hvilket mark, berefter ikke mere kunne finde Sted. Mentekammeret haver at bekiendtgiere ved Circulaire til almindelig Efterretning.<noinclude><references/></noinclude> 81vnzlg16c76s0wtj3k2z8lv061ldbb 388447 388002 2026-04-06T16:58:56Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388447 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 302||}}</noinclude>Brandfors. Adn. f. Kiebst. 17 §. 29 Febr. boeren, endiant han ikke er Tier, Pal udrede den Brandhielp, som bor svares af det Steb, han beboer, og igien tage det udlagte hos Eieren, til hvem ham forbeholdes samme Net, som Brandforsikkringen er tilstaaet. 29 Febr. Brandforsikkrings-Anordning for Landet i Danmark (*). Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 23. Gr. Da Kongen ved Fr. af Dags Dato har ophævet den, ved Brandforsikrings:Anordn. for Kiøb stæderne i Danmark 13 Jan. 1761. 20 S, Proprietairer og andre overalt paa Landet forundte Tilladelse til, for deres Bygninger og Huse at indtrade t Kiøbstæderned Brandforsikring, saaledes, at den Forening, som hidtil har været imellem Kiøbstæderne og de forsikkrede Landbyg ninger, fra 1 Jul. 1792 af fal ophøre, og Købstæderne efter denne Tid ikke bidrage mere til de Brandskader, der indtreffe paa Landet; Saa har han ikke alene været betænkt paa, at de Eiere af Landbygninger, som hidtil have haft deres Gaarde og Bygninger forfifkrede i Forening med Riobstaderne, fremdeles kunne erholde Sikkerhed for denne Deel af deres Eiendomme, men endog af landsfas derlig Ombue for de øvrige Undersaatter overalt paa tandet fundet for got, at oprette en egen almindelig Brandforsikring for Landet i Danmark, hvorunder enhver Land- (*) : Resol. 12 Dec. 1792 er befalet: At da under 29 Febr. 1792 er anordnet en almindelig Brandforsik Fring for Landet i Danmark, hvori enhver Bondegaards Bygninger, ligesom andre, fan forsikkres, og Gru den for den hidtil i Tilfælde af Brandrade for saadanne Gaarde ti staaede kattefribeo saaledes nu bortjalder; Saa vil den Skattefrihed, som efter Resol. 4 Jun. 1708 er tilffanct for afbrændte Bondergaarde i Dans Hvilket mark, berefter ikke mere kunne finde Sted. Mentekammeret haver at bekiendtgiere ved Circulaire til almindelig Efterretning.<noinclude><references/></noinclude> parnf59xo4l57n5jss7n8gcjsk2zw5o 104 64124 387744 354381 2026-04-06T16:31:08Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387744 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 342|Fr. om Fattigv. i Khn V C. 6 § - VI C. 4 §.|}}</noinclude>9 Mart. sammes rigtige Anvendelse, efter Religionens, Sædels rens og de borgerlige Loves Forskrifter. VI Cap.) vorledes de, til de fattiges forforgelse, udfordrende midler kan tilveiebringes, paa den sikkerste, ordentligste og, for Stadens Inds vaanere, mindst trykkende Maade. 1.) Alle frivillige Gaver, saavelsom de, ethvert Sogns Fats tige i Særdeleshed nu tillagte, Indtægter skal frems deles tilhøre samme; derimod bør alle andre bestemte eller herefter bestemmende Indtægter for Fattigvæsenet i Almindelighed tilflyde den almindelige, under Magistras tens Opsyn værende, Fattig-Kaffe; hvorfra ethvert Sogn aarlig skal nyde saa meget gotgiort, som det, efter Regnskab, befindes at mangle til dets Fattiges Forsørgelse; bog uden at der, som hidtil er skeet, bliver enhver Sognes Commission carlig anviist noget vist. 2.) De Sognekasserne, ved de ældre Anordninger (især i frr. 24 Sept. 1708 og 16 17ov. 1771), tillagte Indkoms fter skal fremdeles tilstanes dem; hvorfra dog undtages de, i den forstbenævnte Frs II Post 5 6 (*) anførte, Kiebslutnings og Auctionspenge, hvilke skal tilhøre den almindelige Fattigkasse. 3.) Det, som af Collecten i Khavn, til de christne Sangers Indløsning fra Det barbariske Slaverie, herefter aarligen indkommer, Skal, for den følgende Tid, tillægges Fattigvæsenet, saa at det, som deraf indsamles i ethvert Sogn, skal komme sam mes Arbeidsanstalt til Beste, hvilket, fra Prædikestolene, bør tilkiendegives Menighederne, saa ofte Bekkenerne til denne Collect udsættes. 4.) Det mane være en Hver Sogne:Commission tilladt, aarligen at foranstalte en hoitidelig Concert opført i Sognets Kirke, og at indrette den, i Henseende til Coralens og den øvrige Musiks Bestemmelse, saaledes, som den vedkommende Com mission (*) I Saml. af Frr. staaer ved en rykfeil: 11te Post 5 5.<noinclude><references/></noinclude> an34kbcuyc20nunqa7gmmbcrvm8ralu 104 64221 388449 354385 2026-04-06T16:58:58Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388449 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 438||}}</noinclude>Fr. om Veiarbeidet i Berg. St. 24 §. 16 Nov, ne Anordning, paalagte Opfyn, Uniage og Ansvar, i hen seende til de dem anbetroede Veistykkers forsvarlige Bes arbeidning og Vedligeholdelse, tilstaaes dem følgende Fors dele: a) Skal Nodemesterne være fritagne for at sende Beste til Kiørsel ved Vei-Arbeidet. b) Enhver Nodemester, som med General Veimesterens Attest gotgier, at han i de 2de paa hinanden følgende Aar, noie har iagts taget sine Pligter, skal efter den Tid og fremdeles, sanlenge han vedbliver Tienesten, være befriet for at sidde Laugret, saavelsom for Vagthold. c) Naar en Rodemester fremdeles beviser, i 4 paa hinanden følgende Aar at have viist udmærket Flid i at opfylde de ham paaliggende Pligter, ber han, det ste 2ar, for frie Sfyds være befriet, samt efter den Tids Forløb, for 2de Aars velfors rettet Tieneste, nyde et Aars Frihed for Skyds, saa at han, naar han først i 4 Aar har været Rodemester, for den tilkommende Tid, saalenge han forbliver Nodemester, hvert 3die Aar for frie Skyds er fritagen; skulde derimod nogen Rodemester vise sig efterladen og forsømmelig, da bør han ei alene, som uduelig, afsættes, men endog, efter Omstændighederne, ansees med passende Strafs Bøder. 21 Nov. 29 Nov. R. Kammer-Pl. ang. Repartitionen af de af den Kgl. Kasse til Landsoldaterne i Danmark, efter Sr. 20 Jun. 1788. 37 §, forskudsviis udbetalte Marschpenge for Aarene 1791 og 1792 (som tilligemed dette Aars Oct. Qvartals Skatter udredes med 9 Skill. af hver Tde Hartkorn Ager og Eng, og 4 Skill. af hver Tde Hartk. Skov og Molle Sfyld). p. 220. Pat. für Holstein u. Pinneberg, daß diejenigen, welche von dem Einschuß in die allgemeine Wittwen Kasse für ihre schwächlichen oder bejahrten Ehefranen bef eiet zu werden wünschen, darum annoch binnen 6MTonaten gehörige Ansuchung thun können. p. 278. Pl.<noinclude><references/></noinclude> 08f44wlr9a7jsw57who46shob5mev3s 104 64240 387265 292112 2026-04-06T15:53:14Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387265 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.||457}}</noinclude>Fr. om Klagers Forfattelse 4-7 §. Klagemaale og løgnagtige Angivelser, straffes med 28 Dec. at hensættes til Arbeide i Forbedrings-huset, fra 3 Maaneder til 2 Aar, efter Sagens Beskaffenhed. Øver han samme Forbrydelse oftere, da dommes han, 2den Gang, til samme Straf i 5 Aar, og 3die Gang til Tugts huus-Arbeide, for sin Livs Tid. Skulde nogen Procus rator eller Embedsmand begaae en saa skammelig Hands ling, bør han strap dømmes til at have sin Bestilling eller Embede forbrudt, og, for igientagen lige Overtrædelse, straffes, som ovenineldt. 5.) Overbevises nogen, at have skrevet falske Tavne under en Klage eller Angivelse, bør han, 1ste Gang, straffes med Fæstnings- Arbeide i Jern, i 6 Aar, og 2den Gang sin Livs-Tid. 6.) Da denne Anordning egentligen har til Hensigt, at udrydde alt Vinkelskriverie, og afværge, at Almuen ikke skal forføres til ubeføiede og urigtige Klagemaale; saastal det ikke være nogen formeent, ved enhver skrivkyndig Mand, som Vedkommende dertil fan formaae, at lade forfatte saadanne Ansøgninger eller Forespørgseler enten til Kongen Selv eller Collegierne, i hvilke der ikke føres Klage eller Anke imod nogen, men hvorved der blot anholdes enten om almindelige Bevillinger, saasom: Dispensationer til 2gteskaber, Vielse:Breve og deslige, eller om Oplysninger og Bestemmelser i et eller andet Tilfælde, som ikke kan være nogen til Fornærmelse; dog have Vedkommende, ligeledes i dette Tilfælde, at holde sig efterrettelig, hvad der, i Henseende til Forfatterens eller den Befuldmægtigedes Navns og Boepals Paategning paa Memorialen, er befalet, saafremt de vil vente, at samme til Forestilling skal vorde antagen, eller Svar derpaa erhole des. 7.) I øvrigt skal de, i denne Materie, uds stædte ældre Lovgivninger, i Særdeleshed Frr. 23 Jan. 1750, 3 Apr. 1771 og 30 Sept. 1785, staae ved Magt og nøie efterleves, for saavidt de ikke, ved denne Anord- Ff 5 ning,<noinclude><references/></noinclude> tjq7zchey2os0vn0d9otkndnnz9je40 104 64257 387512 292126 2026-04-06T16:06:49Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387512 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 14||}}</noinclude>Fr. om Skatters Oppebers. c. 1 C. 11-13 §. 30 Jan. hans resterende Skattefum, naar han, for at undgaae Udpantningen, kan betale den, for videre at erlægge fam me til vedkommende Oppebørselsbetient. 12.) Jor degodseiere, der indestane for Skatternes Erlæggelse til Kongens Kasse af Bøndergods, tilstaaes Ret til Udpants ning hos Bonderne for resterende Skatter og andre offentlige afgifter, som ikke ere aldre, end eet War tilbage, saaledes, at naar de Skattepligtige ikke erlægge Betalin gen inden 8te Dage, efterat de, af Hesbonden eller Hans Fuldmægtig, paa Kirkestævne derom ere advarede, mage det være denne tilladt at requirere Udpantning hos de Skyldige uden videre Varsel, efter en af Amtmanden approberet Nestance Liste, hvori ingen resterende Landgilde eller anden Jordebogs Indtægt maae anføres, ved hvilken Forretning i øvrigt forholdes efter den i 8 § in deholdte Forskrift. 13.) Eengang hvert Aar, nemlig naar October Qvartals Skatter til Betaling og Inddrivelse ere forfaldne, skal paa Landet alle Skatte -Restancer ved Amtmændene undersøges, og deres befundne Rigtighed attesteres. Til den Ende bør enhver Oppeborselabetient midt i 17ovember Maaned indlevere over alle til den Tid forfaldne og ubetalte (*) Skat ter og Afgifter en neiagtig Fortegnelse til Amtmanden, der undersøger dens Rigtighed, ved at sammenholde den amed samtlige Skyldneres originale Qvitteringsbeger, og derefter ved hver enkelt Nestance-Post i Fortegnelsen ved tegner fin Attest. Og da denne Undersøgelse inden 14 Dages, eller, efter Amternes forfiellige Størrelse og Beskaffenhed, i det seeneste inden 4 Ugers Forløb, efter: at Restance Listen til Amtmanden er indleveret, bør væ re fuldført; saa tilholdes alle vedkommende Skyldnere alvorligen, at indfinde sig med eller ved Sognefogderne frem (*) Camlingen af Frr. staaer ved en Trykfeil: usbes Emed talte (cfr.).<noinclude><references/></noinclude> kv648s167qv7tp81t3zjx6y6h4dvy38 104 64287 388418 292155 2026-04-06T16:58:38Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388418 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 44||}}</noinclude>Fr. om Delinqv. Omk. og Broep. 11 C. 5 §. 5 Apr. mange hele eller halve Dage der i enhver Sag ere blevne anvendte, hvilken Attest uvægerlig skal meddeles, og ved hver saadan Negning stedse følge, som Bielag. b) Om enten Actor, Defensor eller Dommeren ved høiere Rets ters Domme ere blevne tilpligtede, formedelst Forsem melse eller anden Feil i Sagen, at tage Deel i dens Omkostninger i hvilket fald samme ikke bør falde det Almindelige til Last; og, da de i Sagerne passerede Acter og Domme ikke, uden megen Besværlighed og Vidtløftighed, kan indsendes til Mentekammeret, for at eftersees ved Revisionen; saa skal enhver Overret, saavelsom Høieste Rets Justits Contoir være pligtige, ved hvert Nars Udgang, at tilstille alle Amtmænd Attester, om enten nogen Actor, Defensor eller Dommer er bleven tildømt at tage Deel i deslige Sagers Omkostninger, eller ikke, hvilke Attester Amtmanden skal paaberaabe i sin Paateg ning om Revisionen og Decisionen af Udgifts Regningerne, og tillige vedlægge samme. c) At, naar Actor eller Defensor ikke selv møde ved Netten, men alene sende skriftlige Indlægge, da ingen Diet Penge dem derfor bør gotgiores; Rettens Betiente skal altsaa i den Attest, de efter Punkt a meddele, tillige anfore, naar Actor og Defensor personligen have modt, og naar de alene have fremsendt Indlæg. d) 2t, naar den Forurettede selv eller dennes Arvinger (saavidt det vedkommer disse) have anlagt Søgsmaalet, saavelsom, naar Huusbonder eller deres Fuldmægtige ere Actores eller Defensores, dem da ei heller tilstaaes Diat Penge, hvilke alene finde Sted, naar Prokuratorer eller andre, i deres Sted, af Øvrigheden ere blevne beskikkede til Delingvent Sagers Førelse, va, naar disse i saadanne Sager giere Reiser. Til den Ende skal Rettens Betiente i fornævnte deres Attester tillige forklare, om saadan Actor eller Defensor har været dertil befalet, eller ikke. e) At med Actors og<noinclude><references/></noinclude> mcefoppol6nzplk69j0z6f6xbtiwwg3 104 64351 387737 292227 2026-04-06T16:31:04Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387737 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 108||}}</noinclude>Fr. om Veivesenet i Dmk 1 C. 9-11 §. 13 Dec. Veien for de tilstødende Jorders tilstrækkelige Vand-Af ledning. Naar der, paa enkelte Steder, ved at ive Grøfterne en større Dybde, end Veien alene udkræver, gives Anledning til de paagrændsende Jorders Forbedring, saa kan Grofterne indrettes derefter; men den deraf flydende større Befosining bor falde Grundeieren, og ikke det Almindelige, til Byrde. Grøfternes Skraaning paa Siderne bør rette sig efter Jordens større eller mindre Fasthed, saaledes, at Veien ikke udsættes for, at Jorden skulle nedskydes i Grøfterne. Hvor Græstory fan haves, bør den Deel af Grøften, som vender ind til Veien, dermed belægges; ellers sal Siderne besaaes med Hee Free. Den Side af Greften, som vender til Veien, bør have noget mere Skraaning, end den anden; derimod_maae, paa den anden Side, fra Grøftranden, i det mindste en Brede af 1 Alen tilhøre Landeveien, og ikke af den tilstødende Grunds Eier benyttes. 10.) Da Van dets Afledning er en Hovedsag ved gode Veies Anlæg og Vedligeholdelse; saa bor enhver tilgrændsende Jordeter biedrage til at befordre Vandets Afløb. Ligeledes ere de længere fraliggende Jorddrotter pligtige til, imod billig Gotgiørelse, at imodtage og, til videre Afløb, befordre det dem fra Veiene tilflydende Band; hvormed skal forhol des efter Fr. 25 Jun. (*) 1790. Skulde der findes Kildevæld i Veien selv, da maae disse Kilder indfattes og henledes til Grøfterne; efterdi alt Arbeide paa saadanne Steders Udtørring ellers vilde være forgieves. Jøvrigt bør Veien, paa det at den til alle Tider kan holde sig tør, have Fald fra midten til Siderne, fornemmelig hvor Grunden er leeret. Og i Almindelighed maae den, paa 10 Tommer, have een Tommes Fald. 11.) Broerne paa Hoved-Landeveiene i Sielland bør have lige Brede med Veien. Paa de mindre Veie kan de indskræn fes I Samlingen af Frr. staaer ved en Trykfeil: 25 Jul.<noinclude><references/></noinclude> fcblo9m4blxaax5mhxmiajekpe6gt78 104 64356 387789 329763 2026-04-06T16:36:58Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387789 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.||113}}</noinclude>Fr. om Veivesenet i Dmk 1 E. 16 §. den almindelige Kasse, og, ved de mindre Landeveie, af 13 Dec. Amtet eller Stiftet, og Erstatningen fastsættes, efter lov lige Tarations Forretninger, i Overeensstemmelse med de, i Hensigt til de i Sielland anlagte nye Veie, fulgte, og ved Kgl. Resol. 13 Jun. 1787 bifaldte Grundsæt ninger, til hvis Anvendelse i de øvrige Distrikter Rente kammeret skal meddele vedkommende Aintmænd de fornodne Forskrifter; dog fastsættes herved udtrykkeligen: at ved Hovedgaards, Kiøbsteds og andre deslige frie Jorders Taration, tillige Skatte: og Tiende: Friheden, ligesom og ved Kiøbstæderne Produkternes sterre Værd, i Forhold til den lettere og fordeelagtigere Afsætning, bør komme i Betragtning. I øvrigt, for faa meget som mueligt at undgaae unødvendig og ubillig Gotgiørelse, forordnes herved tillige: Imo.) At afstaarne Jordstykker ved den nye Veilinie, hvis Dyrkning og Indhegning for Fremtiden vilde blive alt for ubeleilig for Eierne eller Festerne, bør seges, saavidt mueligt, magelagte imellem de paagrændsende Jordbrugere, for hvilke de falde beleiligst; hvortil der, ved Veiliniens Afstikning selv, skal haves Hensigt. 2do.) Naar Leilighed fin des til at erstatte Hovedgaards Tartes Jord, der til Veien er indtaget, med Bondejord, som ligger beleilig, Skal Vedkommende vere pligtige at modtage denne, som frie Hovedgaards Jord, og Fæsterne uvægerligen afstaae samme, imod Gorgisrelse, som for andet, til Veien afgiven, Jordsmon. 3tio.) At Taxations Forretnin gerne over den Skade, som Jorderne ved Veiarbeide til føies, bor af vedkommende Skadelidende foranstaltes erhvervede samt anmeldes strax efterat Veiarbeidet for et Aar er tilendebragt; i hvis Mangel de ber have tabt al Ret til den Gotgisrelse, som de ellers kunde tilkomme. Det følger ellers af sig selv, at Taxationerne bør skee paa XI Deel. 213<noinclude><references/></noinclude> b42jch2zvm2j5rhvgoljtoewznv9d8k 104 64364 387252 380612 2026-04-06T15:53:05Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387252 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.||121}}</noinclude>Fr. om Veivesenet i Dmk 11 C. 32-34 §. for Huusmand og Inderste bør giøre en Gangdag om 13 Dec. 33.) Dersom nogen efterlader at forrette Naret. Arbeidet paa den ham tildeelte Veipart, da bør samme strax besorges forfærdiget ved andre, paa hans Bekosta ning, og den Forsommelige bede ligesaa meget, som det hele Arbeide har kostet. Men, dersom det medfører Vanskelighed, at erholde leiede Folk dertil, al Amtmanden eller Øvrigheden være bemyndiget til, ved Udpantning af 2 Mf daglig i Bøder, som hver 8de Dag fordobles, at tvinge Vedkommende til at lade det dem paaliggende Veiarbeide i behørig Orden iværksætte. Skulde noget heelt Sogn, uagtet Tilsigelse, udeblive, uden lovligt For fald, da ber samme, naar det bestaaer af mindre end 100 Tender Hartkorn, straffes med Boder af s Rdlr, og naar det er 100 Tender Hartkorn, eller derover, med 10 Rdlrs Mulct for hver Dag dets Beboere efterlade at efs terkomme deres Pligt. Enkelte udeblivende ber, foru ben at betale det for deres Regning gierte Arbeide, bøde for en forsømt Spanddag 48 6, og for en Gangdag I Mk. Dersom de, der have forsømt, ere Fæstebønder, bør Jorddrotten udrede Wulcten, og ham forbeholdes Net til Erstatning hos de Skyldige, saafremt Tilsigelsen af ham beviisligen er skeet. 34.) Opstaaer der Tvistighed imellem dem, som ere lodtagne i Veiarbeidet, angaaende hvem, eller hvilke af dem, denne Pligt paa ligger, da bør Sagen behandles summarisk og ved Giesteret men, naar der ved første Instant er falden Dom, da skal den Tabende, i Følge sammes Indhold, strax forrette Veiarbeidet; dog forbeholdes ham, at indanke Sa gen til Over-Retten, og, i Tilfælde af at han der bliver frikiendt, skal den eller de, som findes pligtige til at for rette Arbeidet, erstatte ham de paa samme anvendte Omkostninger. Skulde Veiarbeidets hastige fuldførelse 55 være<noinclude><references/></noinclude> q6s6g4b7hcv2yh5bb6e7veqfemvewud 104 64378 387510 380613 2026-04-06T16:06:35Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387510 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.||135}}</noinclude>Fr. om Veivesenet i Dmk IV C. 69-71 §. Amts eller Justitsbetienterne; dog under den Betin: 13 Dec. gelse, at de selv i rette Tid lade erlægge de paabudne Veic Contributioner, og at de vedligeholde deres Parter af de offentlige Landeveie. 70.) I ethvert Sogn skal Sognefogden (som ved Embeds Tiltrædelse bør tages i Eed) have den særdeles Opsigt over alt Veiarbeide, som bliver anordnet i hans Distrikt, besørge Redskabernes og Materialiernes Forvaring, samt holde og aarligen aflægge Rigtighed for de imodtagne, udgivne og i Behold værende Penge, Verktøi og Materialier; til hvilken Ende ham skal blive meddeelt en trykt Formular, hvorefter Regnskabet bør indrettes. Efterlader han at aflægge Regnskab til rette Tid, mulkteres han paa 16 til 48 ngentlig, indtil han efterkommer denne Pligt. Ligele des bør han give Agt paa Vei Politiet, og anmelde de forefalbende ordener til vedkommende Politiemester, som, i Overeensstemmelse med Frr. 25 Mart. og 18 17ov. 1791, skal undersøge og paakiende deslige Sager. Til Belønning for dette, skal Sognefogden, foruden den ham i Fr. 11 Nov. 1791. 5 § tilstaaede Befrielse for Veiarbeidet, nyde 1 6 af hver Rdlr, som Arbeidet i hans Distrikt beregnes til. 71.) Foruden Sognefogden, bør ogsaa den i ethvert Sogn værende største Lodseier, enten selv eller ved Fuldmægtig, indfinde sig ved Veiarbeidet, for at paasee, at samme forsvarlig bliver forfærdiget; ligesom han og skal have Tilsyn med Broerne og, naar Mangler derpaa befindes, strap andrage saadant for Amtmanden. Det skal i øvrigt være enhver Lodseier uformeent, for hans Bønders Veiparter, at ansætte særdeles Opsynsmand; dog skal disse af Sognefogden tilholdes at istandsætte Veiene til rette Tid og paa den befalede Maade. Befindes Sognefogden at være efterladen i at opfylde de ham paaliggende Pligter, da straffes han, efter Forsømmelsens Grad og Sagens Bea 34 Waf<noinclude><references/></noinclude> sngxc15zcgrrkn6xubomqezr4r9zkts 104 64379 387511 379687 2026-04-06T16:06:38Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387511 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 136||}}</noinclude>Fr. om Veivesenet i Dmk IV C. 71-74 §. 13 Dec. skaffenhed, med Boder fra 48 6 til 2 Stole. Skulde han vise sig overhorig eller svigagtig, da bor han (ligeledes i Forhold til Overtrædelsens Grad) demmes i Bøder fra 2 til 5 Rdlr. Dersom Forseelsen igientages, bar Strafs fen fordobles, eg, for die Gang begaaet Svig eller udviist Overhørighed, skal han tillige have fit Embede forbrudt 72.) Sognefogden bør ogsaa, paa de Tider, som Veiarbeidet ikke giøres, jævnligen befare Veies ne og eftersee Grofterne, Broerne, Steenkisterne o. s. v., og, naar nogen Mangel derpaa findes, da uopholde ligen underrette dem, som Arbeidet paaligger, derom, samt paasee, at Istandsættelserne free til den, for Veiens Vedligeholdelse beleiligste og for Landmanden mindst bes sværlige, Tid. Skulde Vedkommende ikke, inden 3 Ugers Forlab, efterat de ere blevne advarede, have sat alting i Stand, da skal Sognefogden indberette Sagen til den Dommer, som er Politiemester i Sognet, og denne igien melde det for Amtmanden, som da feier den Anstalt, at det Manglende bliver istandsat paa de For sommeliges Regning, hvilke, foruden at betale Omkostningerne, bør straffes efter denne rs 33 (*). 73.) Til enhver Post:Station og Stiftested skal der indrets tes en Bog (og, hvor der paa een Station ere flere Vertshuse, cen Bog paa hvert Sted), hvilken skal forevises enhver Meisende, for deri at anmærke, om de have fundet noget at klage over Veiene; hvilken Bog af Ma gistraten, i Kiøbstæderne, og af vedkommende Herredsfoged eller Birkedommer, paa Landet, bør eftersees, i det mindste 4 Gange em Aaret, og derom giores Indbe retning til Stiftamtmanden eller Amtmanden, efterat fornævnte Betiente have undersøgt det, der maatte fins des at vare paaanket. 74.) Ligeledes skal enhver af be, i dette Cap. anferte, Embedsmænd, som Opsynet over (*) Sami. af Frr..faaer ved en Trykfeil: 32 6 (cfr.).<noinclude><references/></noinclude> 54s5reutzn8bqshg4zij9b1npqypxox 104 64411 388414 382361 2026-04-06T16:58:35Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388414 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1794.{{Afstand|3em}} 168|Asiat. Comp. Skibs.-Art. VI Afd. 4-9 §.|}}</noinclude>9 Apr. og efterat han er overbeviift om sin Forbrydelse, skal han efter den i Skibs Raadet paa friff Gierning afsagte lovlige Dom uden al Naade bindes til den Døde og med ham fastes over Borde. Paa samme Maade maae og Straffen i Mord og Drabs Tilfælde strax fuldbyrdes. 5.) De Maanedspenge, som den saaledes aflivede Fors brydere har tilgode, tilfalde den Dræbtes Arvinger; dog skal den ved Octrojen bevilgede Fortrins Ret være Compagniet forbeholdt, naar Forbryderen efter sit Embeds Medfør har staaet for Oppebørsel og Regnskab paa Skibet, og i den Anledning skylder noget til Compagniet. 6.) Dersom nogen af Skibs Raadets Lemmer forlø ber sig saavidt paa Reisen, at han, i Steden for at indflage Sagen for Raadet, selv tager sig til Rette med Hug og Slag enten imod nogen af Raadets Lemmer, Daks Officerer eller Negotie: Betiente, saa skal han, naar saadant overbevises ham, hvad enten han i Henseende til Sagen og den mod ham begangne Fornærmelse har Ret eller Uret, foruden anden Straf efter Loven og Anordningerne, firar afsættes og for Eftertiden ansees for uværdig til Compagniets Tieneste. 7.) Dersom nogen uden Capitainens eller det ganske Skibs Raads Villie, Vidende og Ordre, aabner Rifter, Pakker, Tønder, Kufferter, eller noget andet Lukkelse paa Slibet, saa straffes han som Tyv, og holdes til den Ende i Jern, indtil han kommer til Kiøbenhavn. 8.) Den, sem opslaaer eller bryder de paa et fiendtligt Skib erobrede Kister, Tønder, Pakker eller andet Gods uden Skibs- Raadets Overværelse og sammes Befalning, skal erstatte det Manglende og desuden straffes som Tyv ved Hiemkomsten til Kiøbenhavn. 9.) Den, som hindrer Retten, skal straffes efter Loven og Frr.; ligeledes skal og alle de Forbrydelser, som begaaes af Mandskabet, og ikke egentligen findes specificerede i disse Artikler, behø=<noinclude><references/></noinclude> b2dgdtdvp5vxaca8f3ge6stoglfju27 104 64456 388415 370911 2026-04-06T16:58:36Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388415 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1794.||213}}</noinclude>Fr. om Hegn c. i Dmk 15-16 §. færdeles Omstændigheder indtreffe, enten i Henseende til 29 Oct, Besværligheden at sætte Hegnet, eller til dets Vidtløftighed, i Forhold til Jordbrugernes Antal og Kræfter, der maae ved Foreningerne Tiden til at fuldføre Hegnet ansættes længere. Skulde imidlertid nogen Forening sluttes saaledes at længere Tid, end 3 Aar, fulde medgaae til at fuldføre Hegnet, fra den Tid af, at enhver har tiltraadt sin Lod, da, om nogen af Lodseierne siden finder sig misfornviet med en saa lang udsættelse af Tiden, skal Forenin gen i Henseende til Tidens Bestemmelse ingen forbin dende Kraft have, men Sagen maae, ligesom om ingen Forening havde været fluttet, af Landvæsens Commissionen paa Stedet undersøges og paakiendes. Til Indhegningens Befordring saavel imod de paastødende Lodseiere, som indbyrdes imellem Jordlodder, skal det staae Jorddrotten frit for at lade samtlige Godsets Fæstebønder komme den eller de Udskiftede med Indhegningen til Hielp, uden Hensigt til enten Bønderne ere hoveriepligtige, eller ikke, da der Arbeide, som de ved Udskiftnin gen giøre den ene den anden til Hielp, kommer Bønderne selv til Nytte og er Hoveriet uvedkommende. 16.) Af varigt Hegn stal enhver Jord Eier eller Bruger, i Overeensstemmelse med denne Frs 3 §, være pligtig til aarlig paa Skiellet imod sine Naboer at sætte, a Tønde Hartkorn, I Favn dobbelt Steengierde, eller 1 Favn enkelt Steengierde, eller 3 Favne levende Gierde med dobbelt Grøft, eller Jordvold med dobbelt Grøft beplanter med Pile paa begge Sider, eller at beplante 6 Favne an det Gierde med heistammede Pile paa en af en 3 Alens Grøft opkastet Jordvold, ikke længere, end 5 Alen fra hinanden. Dog mane det staae ham frit, i Tilfælde at han formener, at Pilene ikke vil groe saa vel paa Volden at plante dem ved Foden af samme eller i Grøften. Saadant varigt Hegn skal den Vedkommende være plig- ◊ 3 tig<noinclude><references/></noinclude> mi6nkllf57ikn6cuty8cz1o5laiq938 104 64501 388416 370914 2026-04-06T16:58:36Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388416 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.{{Afstand|3em}} 258||}}</noinclude>Pl. om Kgl. Rettigh. Fortrinsreti Nge. 25 Mart, Almuen udestaaende Skatte og andre Restancer; saa bliver, for at forebygge Tab for Kongens Kasse i slige Tilfælde, følgende herved anordnet og bestemt: 28 Mart, De Kongen tilkommende Skatter og Rettigheder, Hvilke efter lovlige Restance: Lifter og Udpantnings-Or drer ere overdragne Leensmændene i Norge til Indfor dring, og hvorfor disse ikke have aflagt Rigtighed til Fogs ben, stal nyde Sortrinsret til udlæg i Leensmændenes Boer efter N. 2. 5-13- 35 saaledes, at samme classificeres til Betaling af Boernes Midler lige med Umyndiges, Skolers eller Fattiges Fordringer hos ved kommende Værger eller Forstandere; dog at derved iagttages følgende: a) at Leensmændene gives en af Amtmanden authoriseret Afregningsbog, hveri Fogden skal afskrive ved Dag og Datum, hvad Leensmændene til ham betale for oppebaarne Skatter, Bøder, indløste Udpantninger, Auctionspenge, med videre, som Leens manden paa Fogdens Vegne indkræver; b) at, naar Fogden ikke hvert halve Aar i det seeneste giør Afregning med Leensmændene, bør hans Regninger i Leensa mandens Stervboe ikke have noget Fortrin; c) at de Regninger, som Fogden indgiver i Leensmændenes Stervboer, bør i øvrigt være nøie specificerede, samt enhver Fordring deri anmeldt særskilt og postviis, saa at de af Skifteforvalteren kan sammenlignes med Af regningsbogen; og d) at de Regninger, som lyde paa de Kongen tilkommende eller andre publiqve Oppebørseler, ikke blandes med private Afregninger imellem Fogs den og Leensmanden, men at særskilte Regninger ops giores, een for det publiqve og en anden for det pris vate Krav, hvilket sidste ingen Prioritet tilstaaes. Gen. Postamts- Pl. at Kongen (i Anleds ning af en derom intkommen Ansøgning og paa Genes ral Postamtets Forestilling) har tillade; at Vognmæn: dene<noinclude><references/></noinclude> 36k0w4es0ebcqc7w14h5lp2xbvk5naq 104 64518 387253 357491 2026-04-06T15:53:07Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387253 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.||275}}</noinclude>Juste. f. Hoverie Commiss. 1-2 §. maatte frygte, at Hoveriepengene, hvorom de kunne 5 Jun, forenes med Bønderne, ikke ville indkomme, skal Com missionen giøre opmærksomme paa, om hoveriet ikke hidtil har været Skyld i Bøndernes slette Forfatning, og at saaledes, naar Tilsynet er got, og Bønderne efter deres Formue betale hvad de fan, Restancerne mane blive mindre, naar Bønderne virkelig lettes ved Hoveriets Forvandling til en Pengeofgift. Hvor Hovedgaards: Markerne ere saa store, eller saaledes beliggende, at de ikke uden Hoverie med Fordeel kan bedrives, seal Commissionen opmuntre Eierne til at parcelere dem, og, om disse selv vil drive Parcelerne uden Hoverie, paa Forlangende anbefale dem til at nyde fortrinlig Laan af Cre ditkassen, for dermed at kunne opføre Bygning, og giøre andre fornødne Indretninger. Skulde ikke Forening kunne stiftes om Soveriets Afskaffelse i det hele, saa bør Commissarierne søge at overtale Parterne til at fors enes om Penges Svarelse for en Deel deraf, fornem melig det, som meest besværer Bønderne, og lettest for Penge kan undværes af Jorddrotten, som for Exempel: Harvning og Tærskning. Især skal Commissionen søge at formaae Jorddrotten til, uden eller imod billig Got giørelse i Penge, at frafalde overiearbeidet til enten saa ufrugtbare Markers Dyrkning, som ikke lønne Dyck nings Omkostningerne, eller saadanne, som ere saa langt fraliggende, at de ikke med Fordeel kan dyrkes til Hoved gaarden. 2.) Dersom Foreening ikke fan træffes om Hoveriets Ansættelse til Penge i Steden for til Are beide in Natura, da skal Commissionen forsøge at over tale Jorddrotten og Benderne til at forenes om Bes stemmelse af det Hoverie, som ikke kan undværes eller ansættes til Pengeafgift, og tilraade Parterne, hvor de res Paastande ere overdrevne, at vise Foielighed paa begge Sider, for derved at befordre Kongens Hensigt med fris<noinclude><references/></noinclude> q2tihj9th7xrjqa3dpdsxlfp4k8tazi 104 64533 387738 307813 2026-04-06T16:31:05Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387738 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.{{Afstand|3em}} 290||}}</noinclude>Juftr. f. Hoverie-Commiss. 23-259- 5 Jun. Band til Hovedgaardens Creature og dens Huusholdning Mere, end til saadant Brug behøves, skal Bon derne ikke være pligtige at oprense, og Dagenes Antal til Vandstedernes Oprensning, i forhold til samme, af Commissionen bestemmes. IX.) Til Ræves udryddelse skal Commissionen bestemme visse GangeDage, som, ester Godsets og Egnens Beskaffenhed, kan være fornødne til Klapjagter; dog skal Gang Dagenes Antal i intet Tilfælde overgaae 2de paa hver heel Gaard. X) Endelig skal Commissionen paa de Steder, hvor Hoverie til Fiskerie og til Humle Haver tilforn har været reglementeret, og hvor begge Dele ikke blot ere til Fornødenhed eller til Fornøielse, men til en aarlig Penge Indtægt for Jordegods Eieren, hertil ansætte visse Gang Dage, og til Fiskeriet ligeledes visse Spænd Dage, som dog ingenlunde maae overgaae hvad hidtil til dette Brug har været bestemt. De (*) Spænd og Gang Dage, som i denne § ere benævnte under No. I, II, VI, VII A og B tilligemed sidste Membrum i 21 § (**) samt i denne §s VIII, IX og X, maae ikke anvendes til andet Brug eller til andre Tider, end saa ledes, som Arbeidet paa disse Steder udtrykkelig er bestemt og ansat. 24.) Alt det Arbeide, som ikke findes benævnet enten i Instructionen eller Tabellen Litr. A, ansees som utilladeligt, og maae ikke af Commissionen tilstaaes, med mindre det skeer ved fælles Sam tykke og Forening imellem Jordegods. Eieren og Ben derne. 25.) Jntet af det anførte Spænddags- Arbeide maae af Bønderne fordres, naar Veiene ere ufremkommelige eller i stærkt Snee: Fog; og til Reis (*) I Samlingen af Frr. staaer ged en Trykfeil: Da. (**) I Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil: 19 §. ser,<noinclude><references/></noinclude> iy6swkvgp0lc7pmxq43uh4wfn9f1q66 104 64565 387254 292472 2026-04-06T15:53:07Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387254 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.{{Afstand|3em}} 322||}}</noinclude>Fr. om Forligelses Commiss. V.54-57§. 10 Jul. vedblevet at arbeide som Forligelses Commissarius i 8 Aar, vil Kongen udmærke ham, som en fortient Mand, med en passende Rang. 55.) I øvrigt ffal Sorligelses Commissarierne og Skriveren, der fører Pro tokollen, nyde, til Belanning for deres Umage, det sam me i Salario, som ved Fr. 13 Maj. 1769. 4 har været bestemt for Amtmændene i Danmark, i lige Tilfælde nemlig 2 ME 8 ß af den Klagende, og I F 8 ß af den Anklagede, tilsammen 64 B, hvilken Betaling dog ikkun skal finde Sted, naar Sagen ved For lig bliver afgiort; men, i modsat Fald, betales ins tet. Den ene Trediepart heraf tilfalder Protokollisten. Skulde nogen af Parterne være faa fattig, at denne Udgift ikke af ham kunde tilveiebringes, da bor Forligelsen desformedelst ej standses. I øvrigt følger det af sig selv, at det ogsaa under Foreningen kan bestemmes, som et Vilkaar, om een af Parterne paatager sig at udrede den foranførte Bekostning. 56.) Dersom Forligelses Commiffarierne paa Landet nødsages til at giøre nogen Reise til det Sted, hvor Commissionen holdes, da bør Udgiften, til deres Befordring, repar teres paa Amtet, iblandt de øvrige Omkostninger, som udredes af det Offentlige.maci57.) I Khavn be tales intet Salarium til Forligelses Commissarierne; efterdi de 2 af disse ere lønnede Embedsmænd, og de 32 Mænds Deeltagelse i dette Arbeide ikke kan forvolde enhver af dem især nogen betydelig Uleilighed, naar de, efter Omgang, tage Sæde i Commissionen; Ligesom Kongen og forvisser Sig om, at bemeldte Stadens Repræsentanter med Velvillighed tiltræde en saa behage lig og nyttig Forretning. Skriveren tilkommer ej hel ler noget, da han er fritaget for andet Arbeide i Hof- og Stads Retten. Udgiften ved Forligelses: Indretnin gen i Khavn bliver altsaa ikkun 12 ß til Hof- og Stads: Ret<noinclude><references/></noinclude> nowa8mwse1dxumah0egmmcd3gve16cw 104 64590 388417 292497 2026-04-06T16:58:37Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388417 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.||347}}</noinclude>Instr. f. Khavns Magistrat 8-10 §. res i Protokollen, og da have samme Kraft og Virkning, 28 Aug. som en usvækket Dem. c) forligene udstedes beskrevne paa slet Papiir, under Raadstuene Segl og Raadstues Skriverens Haand; og, naar Execution derefter udfordres, bør samme forrettes af Underfogden. d) J Tvistigheder imellem Egtefolk maae ikke Foreninger, til Skilsmis fer eller Egteskabers aldeles Ophævelse, antages; men, naar Parterne ikke fan blive forligte paa den Maade, at de vedblive at leve i Fælledskab med hinanden, da skal Magistraten være bemyndiget til at bevilge dem Adskillelse. fra Bord og Seng. e) Dersom nogen, der er tilsagt at mede, udebliver, uden at kunne bevise lovligt Forfald, da skal Magistraten være berettiget til at forelægge ham, under Tvangsmiddel af Bøder, fra 2 til 10 dlr, til Stadens almindelige Fattigkaffe; hvilken Kiendelse fuld. byrdes, som en Rettens Dom. f) Paa det Vedkoms mende kan have den fuldkomneste Tillid til Magistra tens Megling, maae der hverken føres Vidner eller udstedes Attester om det, der af Parterne tilstaaes, i Henseende til Facta, eller foreflanes, i Hensigt til fors liget selv, undtagen forsaavidt samme af begge Parter er vedtaget, og udgior virkelige Punkter af Foreningen. Heraf følger da, at, naar denne ikke fan bevirkes, gi ves aldeles intet beskrevet af det, som er blevet forhand let; men samme ansees som uefterretteligt og ugyldigt (Denne § er og bekiendtgiort v. Fr. 28 Aug. 1795). 9.) Magistraten skal i Almindelighed samles paa Raadftuen tre Gange om ugen, nemlig: Mandag, Onsdag og Fredag; og ellers, i overordentlige Tilfælde, saa ofte det udfordres, og det af Overpræsidenten bliver tilsagt. 10.) Ligesom Stadens og dens Indvaanetes Beste skal være Hovedgienstanden for Magistratens Omsorg og Bestræbelse; saa skal den ogsaa jevnligen overlægge med de 32 Mænd de Midler, som føre til dette Maal. 33<noinclude><references/></noinclude> 8orrz310r82f0snbh62ssuopogz33oh 104 64607 387513 314493 2026-04-06T16:06:51Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387513 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.||363}}</noinclude>Fr. om ertraord. Korn-Leverance. fælde antagne Priser, at Anskaffelsen af disse Kornva 7 Oct. rer paa denne Maade vilde blive alt for byrdefuld for Kongens Kasse, og medtage en langt større Sum, end den, der ved de paabudne Kornskats Penge indkommer).. P. 141. R. Kammer Pl. (Resol. 30 Sept.) ang. 8 Oct. ydermere Fortolkning af Sr. 23 Apr. 1781. 23 § og 8 Jun. 1787. 2 §. P. 151. Frr. 23 Apr. 1781, dens 23 §, og 8 Jun. 1787, dens 2 §, blive (foruden den Fortolkning, sam me have erholdet ved pl. 29 Jan. 1795) fortolkede derhen at da samtlige i Fælledskab værende Lodseiere i den Bye, hvorfra Udflytning skeer, bor, i Forhold til det Hartkorn, de i bemeldte Bye eie, afgive forordningsmæssig hielp af Arbeide til de Bøndergaardes Udflytning, hvilken enten Vedkommende have i Minde lighed imellem sig vedtaget, eller Landvæsens Commissio nen har anseet nyttig, hvilket Arbeide enhver af disse Lodseiere kan lade forrette ved sit hele Gods; saa skal Amtmanden i tilfalde at nogen af disse Lodseiere befindes at nægte eller efterlade det Arbeide, som falder i hans Lod, være pligtig til, paa Reqvisition af den Med-Lodseier, til hvis Gaards Udflytning Arbeidet skulde giores, at lade det forrette for den saaledes modtvillige med: Lodseiers Regning, og derefter lade Bekostningen ved Udpantning hos ham inddrive. Gen. Postamis- Pl. (Resol. 2 Oct.) Hver 9 Oct. ved (i Anledning af derom indkomne Ansøgninger og paa Gen. Postamters Forestilling) tillades: At Vogn mændene i Corsser og Testved Kiøbstæder i Siefland et mane forhaanden og indtil videre lade sig betale for 6, istedenfor at de hidtil ikkun have nydt Betaling for 5 Mile, imellem fornævnte tvende Kiøbsteder. P. 152. 21 a 3 Raad<noinclude><references/></noinclude> lh8c7srdont3bab8eudi0fcxvfq3qvq 104 64626 387514 292532 2026-04-06T16:06:54Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387514 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.{{Afstand|3em}} 382||}}</noinclude>De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. for maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Forordninger. Ved de Anordninger, hois Datum her er trykt med danske Skrifter, men udtoget med latinske, ville Læerne behage i udtoget at understrage den latinske Datum. Det vil saaledes desto bedre falde i Dinene, at disse Anordninger maae ansees, som ngieldende. 1683. 27 Febr. Fr. om Khavns Gader og Bygning: forandret ved pl. 4 Jul. 1795. 5 Mart. (†) Vognmænds-Laugs Art.: See, ang. Slagelse, Holbet og estved, pl. 28 mart. 1795. 1685. 5 Dec. Fr. om ulovlig Skovhugst i Nge: See Fr. 22 Apr. 1795. 1686. 23 Jan. Fr. om Misbrug med Trælasten i Nge: Cfr. Fr. 22 Apr. 1795. 1721. 21 Apr. Fr. om Leilændinger paa Kongens forbeholdne Gods ved Kongsberg, som utovlig misbruge Gaardenes Stove: Cfr. Fr. 22 Apr. 1795. 1 § Litr. c. 1726. 20 Aug. Fr.om Maste: og Bielke: Bruget i Nge: See Frr. 4 Apr. 1781 og 22 Apr. 1795. 1728. 7 Oct. r. ang. hvad Slags Tommerlast Søndenfields maae hugges og udføres: Forandret ved Fr. 22 Apr. 1795. 1733.<noinclude><references/></noinclude> opbpg5pbiotilkkn33wjxddfmkp1p62 104 64629 387515 296135 2026-04-06T16:06:56Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387515 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.||385}}</noinclude>De ved Frr.f. giorte Forandringer. 1780. 6 Dec. Pl. om Bender Hengster: Ophævet ved Fr. 8 Maj. - 27 Dec. Pl. om Straf for Desertion, dens 6 §: forandret ved pl. 18 Sept. 1795. 1781. 23 Apr. Fr. om Fælledskabets Ophævelse, dens 23 §: Tar mere bestemt v. pl. 8 Oct. 1795. 19 Sept. Pl. om Bøndernes Heste: Avl: Ophævet ved Fr. 8 Maj. 1795. 1782. 2 Dec. Pl. om grov Courants Udmyntning: Ophævet v. pl. 15 Jul. 1795. 1783. 13 Jan. Fr. om Consumtions Tilbagegivelse af indenrigske Barer, f. Dmk: See Pl. 24 Dec. 1795. 6 Aug. Pl. om Gotgiørelse til Hengst Eiere: Ophævet v. Fr. 8 Maj. 1795. 1784. 20 Aug. Fr. ang. Friskydsen i Norge: Cfr. Pl. 27 1700. - 1795. 17 Sept. Pram og Steenfører: Laugs: Art.: See Pl. 28 Sept. 1795. 1785. 27 Maj. Fr. om Landstutterierne: Ophævet v. Sr. 8 Maj. 1795. 1787. 19 Apr. pl. at ingen Saug maae opbygges uden Kgl. Be villing: Cfr. Fr. 22 Apr. 1795. 3 §. 8 Jun. Fr. om Fæstebønders Jorder: Tsiere bestemt, i Hens. til 1 § Lit. c, v. pl. 16 maj. og, i zens. til 2 §, v. pl. 8 Oct. 1795. 1788. 23 Febr. (†) Agende: Post: Tart, dens IV Art.: Forans dret v. Pl. 19 Dec. 1795. Sammes III Art. Alm. Anmærkn. No. 3: Zoiere bestemt v. pl. 31 Dec. 1795. 1789. 13 Febr. Pl. om Landstutterie-Premiers Uddelings Tid: See Sr. 8 Maj. 1795. 9§. 1791. 10 Aug. Pl. om Bielkehugst ovenfor Qværkhængslet: See Fr. 22 Apr. 1795. 1 §. 1792.<noinclude><references/></noinclude> 02kpreysx1up26ii10wkbq1kcfapkqs 104 64632 387516 354183 2026-04-06T16:06:57Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387516 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.{{Afstand|3em}} 388||}}</noinclude>Alphabetisk Register over Frr. f. Brandforanstaltninger; neml. Brand- og Vand- Væsenet, Brand Affeurancer, samt Anordnin ger mod skiødesløs Omgang med Ild og Lys. 1795. 15 Jun. 1. om nøie Opfyn med Ild og Lys, o. f. v. 23 Jun. Pl. om en Vræmie paa 1500 Rdlr for Opdagelse af den store Ilosvaades Opkomst. [1] - - 1 Jul. Kgl. Indbydelse til frivillige Gaver, for at unders flotte de fattige Brandlidte i havn. 1 Jul. Pl. om de brændte pladsers Rydning. 17 Jul. Anoren. ang. Brandforfiffringen for Khavn. 1.) Om Khavns Brandforfikkring i Almindelighed og om Midlerne til dens Oprettelse. 11.) Om Stades Erstatning for dem, som er tilfoiet Skade ved Ildebranden d. 5. Jun. og følgende Dage. III.) Om Brand Forsikringen i Fremtiden. IV.) Om Brands Forsikkringens og Brand Kassens Bestyrelse. 7 Aua. Pl. om Anskaffelse af vedbørlige Brandredskaber. 7 Aug. l. om Bandspildes Forebyggelse. 31 Aug. Pl. ang. nærmere Bestemmelser i Henseende til Khavns Brandforfiffrings Annuitets Beviser ef ter Anordn. 17 Jul. 1795. 11 Sept. Pl. at Brand-Asseurance i Khavn maae skee etage. viis, m. v. 15 Sept. Tabel, fom viser, hvor mange Nummere af den Khavnske Brandforfiffrings Annuiteter aarlig i det mindste skal udtrækkes. 15 Oct. Pl. at Brandkassens Afregnings Beviser til de brandlidte Huuseiere maae overdrages ved Transport. Confumtionen og de dermed forbundne Afgifter. 1795. 30 Dec. Sportel-Real. for Betienterne ved Told: og Con fumtions Bæsenet i Danmark og Norge, Dre fund undtagen. Deserteurer. 1795. 18 Sept. Pl., fom forandrer Pl. 27 Dec. 1780. 6 §, for faavidt samme fritager Deserteurer, der ere skyl dige i andre Misgierninger, fra al Straf. Egteskab, Forældre og Børn. 1794. 5 Dec. (†) Love for det forenede Begravelses, Enke- Understøttelses- og Brüdegave Seiskab for alle Stan<noinclude><references/></noinclude> 31tu2s6xcxttq89ag6dmx0jhsx7ytwk 104 64634 387517 383817 2026-04-06T16:06:59Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387517 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.{{Afstand|3em}} 390||}}</noinclude>Alphabetisk Register over Frr. f. - 15 Sept. Tabel, som viser, hvor mange Nummere af den Khavnske Brandforsikkrings Annuiteter aarlig i det mindste skal udtræffes. 15 Oct. pl. at Brandkassens Afregnings Beviser til de brandlidte Huuseiere maae overdrages ved Transport. 4 Dec. Fr. at Leie Contracter, som indgaaes paa usæd vanlig lang Tid, bør tinglyses, faafremt de skal ansees gieldende imod Pante-Breve og Skieder, m. v. Kirkernes Tilsyn, Indkomster, , udgifter og Bygning. 1795. 10 Apr. Pl., som indeholder Regler og Bestemmelser, der bør iagttages, i hensigt til Sikkerhed for de offentlige Stiftelsers Midler. Kiøb og Salg. 1795.6 Jul. Pl. om Anmeldelser til Rodemesterne, de afbrændte 07909Grundes Afhændelse angaaende. - 25 Aug. Pl. om frit Stemplet Paviir til Kiøbecontrac ter og Skiøder fra Brandlidte til Brandlidte.. Dec. Fr. at Leie Contracter, som indgaaes paa usæd vanlig lang Tid, bør tinglyses, saafremt de skal anfees gieldende imod Pantebreve og Skieder, *1900 1795. 1 1 4 m. v. Kiøbenhavn A. Dens Magistrat og Borgere, samt Byens tilliggende Eiendomme. 8 Jun. Pl. ang. Magistratens Samlinger i General - Postam tets Gaard. 19 Jun. Pl. om de brandlidte Indvaaneres Befordring med Artilleriets Vogne. 19 Jun. Pl. om Græstorv til de brandlidte Indvaaneres Hotter. 28 Aug. Fr., som foreskriver Khavns Magistrats Pligter i Tilfælde af Opløb, og fastsætter Straf for dem, der tilsidesætte den Agtelse og Lydighed, bemeldte Øvrighedsmænd tilkomme i deres Embedsførelse, m. v. 28 Aug. Fr. ang. de Forholds Regler, som bor iagttages ved Tvistigheders mindelige Afgiorelse formedelst Mægling af Magistraten. 1795.<noinclude><references/></noinclude> pbtwd8w32p8d7fzmxm2j1giyy66ixv0 104 64732 387533 373492 2026-04-06T16:08:29Z MGA73bot 792 Finder steb-varianter 387533 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. f. 1795 og 1796.|487}}</noinclude>Opløb og Tumult. 1795. 28 Aug. Fr., som foreskriver Khavns Magistrats Pligter i Tilfælde af Opløb, og fastsætter Straf for dem, - der tilsidesætte den Aatelse og Lydighed, bemeldte Øvrighedsmænd tilkomme i deres Embeds Forelse, m. v. 16 Sept. Kgl. Advarsel og Befiendtg. ang. et Oplob paa Songs berg. 1796. 19 Febr. gl. Befiendtgisrelse ana. Oplebet paa Kongsberg og Bergarbeidernes Besværinger, m. v. 18 Mart. Kgl. Advarsel og Befiendtg. ang. Opløbet i Trond Diem. Politiens Betiente og Behandling i Almindelig, hed. 1795. 8 Jun. Vl. om en overordentlig Politie-Ret indtil videre. 4 Aug. Befiendtg. at Politieretten igien holdes paa Charlotten borg Slot. 9 Sept. 1. om Overtrædelse af Bygnings Anordningerne. 1796. 9 Mart. Befiendtgørelse om at afbolde fia fra at gaae paa Ifen, saavel paa Kanalerne i Khavn, four de omkring Byen liggende Eser, samt Reeden. 31 Oct. Pl. om Forhøielse paa Bagterpengene. Post: Kassen. 1796. 19 Jan. i. ang. nærmere Bestemmelse af Tiden, efter hvis Forteb uafhentede Post Kasse-Pensioner aldes les skal hiemfalde til Kassen. Post: Væsenet. 3795. 21 Mart. Pl. at Postmesterne paa den Tour, hvortil Age- Posterne komme, skal underrette Vedkommende paa Sidestederne, naar til disse er ankommen afkegods samt at dette kan afhentes paa Hoved- Posicontoiret, uden der af Cofdbetienterne at blive inqvireret, naar til Toldfasfereren stilles Sikkerhed for Rück: Attests Forstaffelse. [ ] ] 18 Apr. (†) P. ang. en nye Mile Tabel over Afstanden mellem de fiellandske, fyenske og jydske Steder samt Hadersted. 21 Nov. 19 Dec. 31 Dec. 1. om Hobroe Post Contoir, m. v. 1. ang. Breves Forsendelse med Age-Posterne. 1. ang. Straffen for dem, der urigtig angive Indholden af det, som med de agende Voster for sendes. 1796. 17 Maj. 1. ang. en særskilt Postgangs Indretning mellem Christianssund og Molde, samit en nærmere Be- Jis stem=<noinclude><references/></noinclude> cyplm0mwssq6z1djb1vi7b9ycj2sjuj 104 64758 387499 359547 2026-04-06T16:05:26Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387499 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.||21}}</noinclude>Told-Fr. I. Afd. 1 §. 1.) Om Barehandelen, f. Gienstand for Afgifter. Sportler, som ved Told og Consumtionsvesenet skal I Febr. erlægacs, og derhos anviift et offentligt Sted, hvor de paa een Tid, tilligemed Afgifterne til det Offentlige, skal berales, og hvorfra de fiden til vedkommende Betiente, som Embedsindkomster, ikke fom Gaver, fan deles. Dette Reglement er nu stadfæstet uden Forandring. I svrigt har det ved enhver Jgientagelse af forhenværende Regler, og ved enhver Bestemmelse af nye, været Kongens Hensigt, at forbinde Frihed med Orden, og rigtigt Forhold i Afgifters Bestemmelse med Neiagtighed i Erlæggelsen, samt at betrygge redelig Handel, og virksom Fabrikflid, imod svigagtig Smughandel. Denne Fr. træder i Kraft i Danmark og Norge fra 1 Apr. 1797. Fra den Dag af ophæves ikke allene Toldfr. for begge Rigerne 26 17ov. 1768, og Consumtions Frr. for Danmark 15 Oct. 1778 og for Norge 24 Jan. 1682, men ogsaa alle andre forhen givne Anordnins ger ved Toldvæsenet og Kiøbsted:Consumtionsvæs senet, naar og forsaavidt de ikke i denne Fr. udtryk. feligen ere nævnte, som gieldende. 1. Afd.) Om Told- og Consumtions-Væsenet i Almindelighed. 1.) Om Varehandelen, som Gienstand for Afgifter. a.) Hvilke Varer maae ind og udføres: a.) fra og til fremmede Steder. I §.) Alle Varer uden Forskiel maae fra fremmede Steder til begge Rigerne, Danmark og Norge, indføres; følgende undtagne, som endnu vedblive at være forbudne: a.) fremmede raae og raffinerte Sukkere fra Europa; fordi St. Croix raae Suffere, efter den vestindiske Colonie handels Forfatning, ikke kan tilstedes Markedsplads i 25 3 Eus<noinclude><references/></noinclude> oz8gfr9nwhfm7ve2kmjto8d9h57rv02 104 64763 387735 360024 2026-04-06T16:31:02Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387735 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 26||}}</noinclude>Told Fr. I. Afd. 12-14 §. II.) fossen eg fadden, samt Anmeldelser ved Toldstederne. 1 Febr. Indgaaende og Udgaaende, ved nærmeste Toldsted, og, ester Foranstaltning derfra, haves under Opsyn. c.) Indenrigs. 13.) Den samme Regel gielder for de Skibe og Fartøier, som gaae i indenrigs Fart; dog. skal det ikke være Beboerne og kystbeboerne formeent, at hen føre i smaa Baade til Kisssteder i Riget de hos dem selv faldende Land og Soe-Producter, og fra Kiobsteder i Riget at hiemtage de indenlandske eller fremmede fors toldede Varer, som de behøve, uden, enten ved Ud gaaende fra deres Hiem, eller ved Tilbagekomsten til deres Hiem, at melde sig ved nærmeste Toldsted; men forsaavidt de i saadan deres indenrigs Fart gaae ind til eller ud fra Kiøbstederne, skal de melde sig ved Toldcons toirerne sammesteds, og derfra ved Udgaaende med Pass seerseddel forsynes. d.) Indenfiords (*). 14.) Beboerne paa Kysterne indenfiords i Limfiorden og andre Fiorde, hvor Toldsteder ved Udløbet ere anlagte, maae, i deres indenfiords Fart med indenlandske Varer, loffe og ladde, hvor de finde for godt, uden foregaaende Anmeldelse for noget Toldsted, aleene at de, for saavidt de gaae ind til consumtionspligtige Stæder, melde sig ved Consums tionscontoiret. Seile de udenfiords, eller Skibe, an densteds hiemmehørende, seile ind i Fiordene, skal de alle, ved Udgaaende og Indgaaende, melde sig ved Toldstedet i udløbet, og der betale Tolden af deres Va rer, samt Lastepengene af Fartsierne, naar saadanne Afgifter ere at erlægge; men Consumtionen af deres indenlandske Varer svares paa det Sted, hvorhen Far tøierne (*) I Told Fr. selv staaer ved en Trykfeil: 3 Juden fiords.<noinclude><references/></noinclude> 1q7ted6y6tyk2dazl8pd1o7adjxr65t 104 64841 388402 292784 2026-04-06T16:58:27Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388402 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 104||}}</noinclude>Told Fr. V. Afd. 361 §. Tarif for Indførselstolden og Transittelden. I Febr. B. Indførselstold Tranfittelb. Rd. ef. No. Sf. *Boghvede Meel, Danmark I de eller 10 Lpd. 53 Norge 42 Bog-Guld, see Guld. Bolus, hvid og rød, samt terræ figillata I PD. $ I Bomuld F 100 Pb. I 22 Bomuldsgarn, utvundet " 1 Pd. stvundet, ufarvet 1 Pd. under 40 Strænge af 40 Strange og derover farvet og tvundet 1 Pd. under 40 Strange a af 40 Strænge og derover Een Stræng holder Bomulds 800 Alen. Manufacturvarer eller af Bomuld fas brikerte Tsier, alle lage, 8 5 4° IO 1 16 2 # 13 I 18 2 1 Pd. (*) 48 hvorunder ikke forstaaes Cattuner, Musseliner, Bomuldsstrømper og an Det (*) Saavel i Saml. af Frr., som i Told Fr selv, er, ved en Trykfeil, 1 pd. udeladt. See Pl. 30 Dec. 1797.<noinclude><references/></noinclude> 3ru5hyrqtmkdjt68eq4xneget6qe0xo 104 64917 387181 292863 2026-04-06T15:47:48Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387181 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 180||}}</noinclude>I Febr. Tofb-Fr. V. Afb. 366 §. Tarif for Indferjelsconfumt. af indenlandske Varer. Kaal, grøn K. hvid og red i danske Stæder. ji norfeStæder. ef. Ro. St. Rd. 9 I fæs 2 1 fof = 4 = 2 = Blomkaal I for 8 $ faltet eller Sursaal, I Fierding 4 2 Ralv under ar gammel, i Kiobenhavn : een 32 i de andre Stæder, cen $ 16 = 16 underzuger, i Kiøbenhavn F 12 6 F 6 i de andre Stader Ranin og Raninstind, see Harer og Sareskind. Ratteskind (vild) 1 Timmer effer 40 Stk. 3 32 I 64 Rigd, ferskt, 1 lpd. i Kiøben havn 3 røget B speget, i Følge Pl. 30 Dec. 1797). i de andreStæder (ligeledes tørret eller 12pd. 646 2 2 F faltet eller sprængt, alle Slags, samt Kallun, Oretunger, Svinehove der, Ryg eller Fødder, 1 Tende eller 162pd., indenrigs i Kiøbenhavn i Stæderne udenfor Khavn. mellemrigs $ I = 64 36 i Kiss<noinclude><references/></noinclude> 1ipgzbzzzo83uiq6livazxjx4nazdbs 104 64949 387498 381458 2026-04-06T16:05:23Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387498 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 212||}}</noinclude>1 Febr. Told Fr. V. Afd. Formularer til adskillige Dokumenter ved Toldosenes (Her anføres Varerne). At indbemeldte Varer ere af mig leverede, for at indladdes i forommeldte Skib, og at samme Burer Fulle afgaae til det angivne Sted, og ikke med mit Vis dende oo Villie skulle indsniges nogensteds i Landet, fors fiffrer jea, som redelig Mand, paa Troe og Love, og under min Oplagerets Fortabelse. 1 Den b) paa toldfrie Varer for Fabrikantere (*): Underskrevne anniver til min Fabriksbrug (Her anføres Varerne) som efter Privilegium af 5 for mig er tofdfrie. At bemeldte Varer til min Fabriksbrug, og ikke med mit Vidende og Villie anderledes skulle blive anvend te; dette forsikkrer jeg, som redelig Mand, paa Troe og Love, og under den mig bevilgede Toldfriheds Fortabelse. den Extract af Told-Fr. 26 Nov. 1768. XXIII Kap. 14 og 15de Art. 14 Art. Af Master og Spirer fra 20 til 5 Palme betales t adaaaende Told: Af en Mast paa 20 Palme " " 9 Rdlr Species 19 8 $ $ 18 $ C F 17 F $ 16 9 0 5 IS $ E 14 = 2 $ 13 " 3 % g Af en Mast-Spire eller fra 12 til 8 Palme fal gives i Told af hver Palme Af 7 Palme gives af Palmen Af 5 og 6 Palme gives of Palmen F 5 Sf. Sp. 2 # I B $ For Master af større Maal gives i Told: Af en Maft paa 21 Palme $ 11 Rdlr Species H 12 5 22 $ $ ' 23 $ F F F 14 A 24 6 B = 16 2f Denne Formular er, ved en Tryifeil, udeladt i Gamlingen af Frr. (fr).<noinclude><references/></noinclude> 9nnf14chr4mrq5cud3mtlhwe7psyflm 104 64953 387783 334586 2026-04-06T16:36:49Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387783 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 216||}}</noinclude>27 Mart, 4 Apr. 8 Apr. Pl. ang. uaffordrede Livrenter.] 'Alle Interessenter i forbenævnte 2de Livrente: Societes ter, som enten allerede have ladet eller i Fremtiden befindes at lade deres Livrenter fem Aar efter hinanden henstaae uafs fordrede i Kassen, skal af General Postomtet i Adresses Kontoirets Efterretninger, de Berlingske Tidender og den Altonaiske Mercur, 3 Gange med Aar og Dags Var. sel fra sidste Bekiendtgiørelses Dato af at regne, perem torisk indkaldes til at hæve samme; og i Fald de ikke inden bemeldte Lids Forløb dertil melde dem, da skal de ansees, som bortdøde, og udslettes af Societeterne, same de af deres eiende Portioner forfaldne, og derefter videre forfaldende, Livrenter uddeles blant de øvrige Interess senter i den eller de Claffer, hvori de ere indtegnede. Dernast befales og, efter General Poftamtets derom giorte Forslag, at Arvingerne efter afdøde Interes senter i bemeldte Livrente:Societeter, som ikke have ladet de, fra den sidst hævede Livrente Termin og til ens Hver Interessents Dødsdag, forfaldne Livrenter af fordre, skal af samme, paa den Maade, som foran er ommeldt, med Alar og Dags Varsel indkaldes til at Have disse Livrenter; og at alt, hvad af disse Restancer ikke inden benævnte Tids Forløb er affordret, sal hiem falde de Fonds, hvoraf de i sin Tid have været anviste. Disse her anordnede Indkaldelser skal have samme vir kende og udelukkende Kraft, som om de vare foranstals tede ved sædvanlige Proclamatis, laste for Netterne. Kanzeley-Patent, zur Einschränkung der Forme lichkeiten in Pråclusions:fällen, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona u. Ranzau. P. 44. R. Kammer Pl. (Resol. 5 Apr.) at den ved Instructionen, for de til Hoveriets Bestemmelse i Dan mark anordnede Commiffarier, 5 Jun. 1795. 32 § faft. satte Tid, fra hvilken Hoveriet efter den nye Bestem melse skulde tage fin Begyndelse, er udsat til 1 Maj 1798<noinclude><references/></noinclude> ggn1vlpx5azbspkux17skvy47hkrmuo 104 64956 388403 312943 2026-04-06T16:58:27Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388403 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.||219}}</noinclude>Fr. om Afg. af Vestind. Varer 4-10§. Præmier, hvilke for de raffinerte Sukkere og Sirupet, 3 Maj. som udføres, hidtil ere udlovede. 5.) Rum erlægger strax, ved Indførselen fra de danske vestindiske Der, Sf. Potten i Told, enten den saa i landet forbliver eller ikke, og desuden den for Kornbrændeviin fra Danmark og Norge ved Told og Conf. Krs 366 § paabudne Ind. førselsconsumtion, hvilken Consumtion ved Nums Uds førsel tilbagegives i samme Orden, som er foreskreven det indenlandske Kornbrændeviin (Forandret ved Pl. 19 Oct. 1797). 6.) Alle andre Varer fra de danske vestin diske Her, saasom Caffe, Tobak, Indigo, Cacao, Cho colade, Vanille, Huder, Risengryn, Madera-Biin o. fl., behandles, som andre fremmede Varer, gandske efter Told- og Cons. Fr., og fan da oplægges til Udførsel, eller rages paa Credit Oplaget, eller strax fortoldes efter den i Frs 361 § affattede Tarif. 7.) Varer, der hidfø res direkte fra Guinea, behandles ligesom de, der koms me fra de vestindiske Der. 8.) J Thara for brune Suffere tilstaaes 22 Procent, for dækkede Suffere 10 Procent; for de øvrige Varer efter Told: og Cons. Frs 363 §. 9.) I Henseende til Skibsafgifterne for den vestindiske Fart forholdes efter Told og Cons. Frs 37°, 371 og 376 §. 10.) For det stemplede Papiir og Veierpenge ere disse Clareringer her befriede. Fr. at der herefter skal, paa Landet i Nor: 5 Maj. ge, holdes overordentlige Tinge, til Rettergangs Tvi stigheders hastigere Fremme og Afgiørelse, ved Under. retten, med videre. Cancel. p. 53. Gr. Ligesom Kongen ved Sr. 3 Jun. 1796 har foreskrevet bestemte Regler for Sagførelsen ved Domsto lene, i begge Nigerne, med Hensyn til Rettens vedbørli ge og hurtige Pleie i Almindelighed; Saa har Han, for saavidt Norge i Særdeleshed betræffer, end videre taget under Betragtning, at dette Diemerke ikke fuldkommen fan<noinclude><references/></noinclude> ak985oivchjiv4rv5jrrypypmccflh1 104 64977 387959 383179 2026-04-06T16:39:03Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387959 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 240||}}</noinclude>Fr.om d. ostind. Handel V. 59-61 §. 16 Jun. 2. Occ. og Commerce Collegium her i Khavn, til Gou vernementet i Trankebar, eller til Raadet i Frederikonagor. 60.) Capitainen skal indestaae Kongen for de ham af Gen. 2. Occ. og Commerce-Collegium her i Khavn, Gouvernementet i Trankebar, Raadet i Frederiksnagor og Residenterne paa Logerne betroede Depecher og sammes rigtige og ufortøvede Aflevering paa behørigt Sted; I forsømmelses Tilfælde straffes han efter Omstændig hederne med en Mulct af 50 Rdlr effer meere, hvilken Skibets Redere eller deres Commissionairer efter Anmod ning skal indeholde af hans Hyre og udbetale til Anven delse efter Gen. 2. Dec. og Commerce-Collegiums Bes stemmelse. 61.) Capitainen er berettiget, til fin egen Sikkerhed, at æske Beviis af vedkommende Kgl. Betiente for Depechernes rigtige Aflevering, ligesom han og derimed er pligtig til at udstede fit Beviis til dem for sammes Modtagelse, og de til Skibets Reise fornøds ne Passe maae ikke udleveres, førend dette er iagttaget af ham. 16 Jun. Verf. wegen Abstellung der Tanzgelage und ähn licher Luftbarkeiten an den Abenden vor den Sonn- und Festtagen c. in der Landschaft Zorderdithmarschen. P. 306. 24 Jun. Cancellie.Pl. at Kongen har ophævet den, indtil videre givne og ved Pl. 9 Mart. 1792 befiendts giorte, Authorisation til at indtage Umyndiges Midler i den Kgl. Kasse til are Procent aarlig Rente, og bestemt Renten for de Umyndiges Midler, som herefter, i Overeensstemmelse med de derom foreskrevne Forholdss Regler, i den Kgl. Kasse blive imodtagne, til 3 pro Cento aarlig. P. 84. 24 Jun. Pat. betr. die Bestimmung der Preise, wornach das f. 1797 nicht in Natura ausgeschriebene Magazine Korn,<noinclude><references/></noinclude> poya7uixnbgzfqa320k60m52x2nxtrf 104 64996 388404 376093 2026-04-06T16:58:28Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388404 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.||259}}</noinclude>Pl. om Garns Udfett. Sond. 2c. Aften. Aftener, der foregaae Søn og Helligdagene. Cancel. p. 106. Gr. Ligesom Kongen, med hensyn til fiskeriernes Udvidelse, og til Gavn for dem, som drive denne 27æring, har, ved Fr. 21 Dec. 1792, ang. Sild og Torskes Fiskeriet i Fosens Fogderie udi Tronhiems Stift, tilladt de Fiskende der i Fogderiet, baade at udsætte des res Garn Søndags Aften og de Astener, der gaae for Søn eller Hellig-Dage; Saa bliver, i Overeensstem melse med den, de Fiskende i Fosens Fogderie ved forbes meldte Frs I Afd. 10 § og II Afd. 2 § givne, Tilladelse, herved følgende befalet: Det skal være alle Fiskende i Torge uformeent, at udsætte deres Garn baade om Søndags Aften og Af tenerne før Helligdage indfalde, naar den fiskende Al mue Fionner, at der, ved Garnenes udsættelse paa den Tid, kunde bevirkes en fordeelagtig Fangst; Dog skal de, om Veiret tillader det, bestræbe sig for at optage deres Garn saa betids om Morgenen, at deres Kirke gang og Gudstieneste ingen Forsømmelse derved lider. 13 Oct. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 16 Oct 22 Sept.) at Spækhøkerne i Khavn maae, ligesom det allerede er Landboerne tilstaaet, hos Landmanden paa hans Boepæl kiøbe, hvad han af Smør og andre Søde Varer maatte have at sælge, og ei selv vil bringe til Torvs; men at det i øvrigt bør have fit Forblivende ved de om Spekhøkernes Handel og Torve Kiøb gielden de Anordninger. P. 320. Raadstue Pl. (Gen. Toldkammer Br. til 19 O&t. Khavns Magistrat 17 Oct.), hvorved bekiendtgiøres, at Kongen, paa Gen. Toldkammerets Forestilling, har be falet: at Rom fra det Danske Vestindien, efterat deraf strap, eller i det seneste 14 Dage efter Udlosnius 2 gen,<noinclude><references/></noinclude> ft4pyx16jhtuvwsi5sqevcoggs5nb72 104 65048 387500 293504 2026-04-06T16:05:29Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387500 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. f. 1797.|311}}</noinclude>1795 Pl. 24 Dec. og Sportel Regl. 30 Dec. anmærkes, som ugieldende). B. J Særdeleshed, neml Tolden af ind- og udgaaende Varer m. v. til Tarifen hen hørende, samt Forbud eller Tilladelse paa visse Varer at ind eller udføre. 1797. 20 Mos. Pl. om consumtionsfrie Indforsel af Torv af udgarvet Bark. (1724 Sr. 14 Jun. 1730 Pl. 2 art.; 1734 Forb. 20 Aug. og Sr. 8 Oct.; 1741 Forb. 27 Febr. og 10 700.; 1742 Pl. 31 Dec.; 1744 PI 13 Jen.; 1745 Sr. 16 Jul.; 1746 forb. 6 Apr. 1751 Frr. 4 Jan. og 12 Jan., DI. 8 Mart. og 14 Dec.; 1755 Fr. 3 Febr., Pl. 18 febr. og 24 Febr.; 1757 Pl. 22 Aug.; 1758 pl. 13 art.; 1760 Sr. 25 Mart.; 176. pl. 24 Febr.; 1764 Pl. 25 Dec.; 1766 pl. 25 Zov. 1767 Pl. 3 Jun.; 1768 Fr. 26 17ov.; 1769 Pl 27 Jun. 1770 ft 24 Dec.; 177 Pl. 21 Jan. og 25 Mart.; 1772 Pl. 13 Apr. og Fr. 15 Oct.; 1774 Pl. 9 Mart., Fr. 14 Mart. og pl. 28 aj.; 1775 Pl. 15 Apr.; 1776 Pl. 13 maj., 21 Aug., 4 270v. og 20 Dec. 1777 alle 3de Pl. 19 1Z0v.; 1778 PI. 27 Apr., 30 Apr. og 10 Jul.; 1779 Pl. 10 Jun., 20 Aug., 11 Sept. og 9 Zov.; 1780 Pl. 24 Jan. 1781 begge pl. 19 Mart., pl. 13 Jun. og 13 Aug.; 1782 Pl. 11 Jan., 16 Febr., 18 Febr., 18 Mart. og 10 Apr.; 1783 Pl. 29 Mart., 25 Aug og i Sept.; 1784 Pl. 28 Maj. 1785 PI. 7 Jan. og 14 Sept.; 1787 Pl. 9 Maj. og 13 Jun.; 1788 PI 26 Sept.; 1790 Pl. I Mart.; 1791 Pl. 9 1Z0v.; 1792 pl 22 febr. og Fr. 22 Jun; og 1796 Pl. 7 Dec. anmærkes, som ugieldende). Deie. 1797. 31 Jan. Pl. ang. Repartitionen af de af den Sgt. Sasse til Arbeide paa Landeveiene i Dmk forßudsviis udbetalte Bekostninger f. 1795. - 17 Mart, Pl. ang. nærmere Bestemmelse af Bei-Fr. 13 Dec. 1793. 31 §. Vertas<noinclude><references/></noinclude> 584rtbuj62k4y3vpi4qa192z8hwmo9d 104 65055 388405 292999 2026-04-06T16:58:29Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388405 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.||317}}</noinclude>Aab. Br. om Fattigvæsenet i Khavn. 3 §. J Flindt. b) Et Medlem for Finants Collegium, hvorun: 26 Jan. der det offentlige Afgiftsvæsen og de Understøtninger, som fra Statens Side tilstaaes, komme under Overveielse, hvortil udnævnes Et. Raad og Deputeret Ove Malling. c) Et Medlem fra Gen. L. Dec. og Commerce Collegium, hvorunder Fabrikvæsenet og de Sager, som dermed ere forbundne, kiendes og bedømmes; dertil udnævnes Kherre Grev Ludvig Reventlau. d) Et Medlem fra hvert af de tvende militaire Collegier, for saavidt der militaire Fattigvæsen bliver forbunden med det civile. Til at møde for Generalit. og Commiss. Collegium, udnæv nes Justr. Friis, og for Admiral. og Commiff. Collegium Over Krigscommissair Bang. e) Tvende Medlemmer af Magistraten, som paa Embeds Vegne har at vaage over Stadens almindelige Vel; dertil udnævnes Justr. Schiøtt og Pontoppidan. f) Tvende af Stadens 32 Mænd, der, som Stadens Representantere, tillige med Magistraten have dens Tarv at besørge, hvortil udnævnes Hørkræmmer Fogh og Viinhandler Schrader. g) i andre Stadens Borgere eller Indvaanere, hvilke de ni nu værende Sogne-Commissioner ved Valg mane for første Gang udnævne, enhver Commission een af dens verdslige eller geistlige stemmehavende Medlem mer; men siden, naar Sogne:Commissionerne, som indlemmede i den almindelige Direktion, ere ophørte, skal Direktionen, naar nogen saadan Plads bliver ledig, vals ge ved fleste Stemmer den, som den troer at kunne og ville med Kundskab og Iver medvirke til dens Diemed. h) Et Medlem for de reformeerte og et for den katholike Menighed; dertil udnævnes for den tydske reform. Oberst lieut. Zolote. For den franske reformeerte: Pierre Ca thala; og for den katholfke: Galanterichandler Blankens steiner. i) Politiemesteren og Stads Physicus paa Embeds Vegne. k) En Assessor fra Hof og Stadsret. € 4 ten<noinclude><references/></noinclude> 0fzzsbmflaj9rkmshqtsnordtdpii9l 104 65129 387784 381815 2026-04-06T16:36:51Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387784 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.||391}}</noinclude>Pl. om Druknedes Redning. Kongen har nu ved Resol. 29 Aug. 1798 udvidet 14 Sept. ovenmeldte Bestemmelser til alle Hans Riger og Lande. Raadstue Pl., hvorved bekiendtgiores, at 19 Sept det i den 4de Post af de ved Rescr. 25 Maj 1793 approberede Conditioner (efter hvilke Contracter om Renovationens Bortførsel af Khavns Gader og offentlige Pladser i de fra r Oct. 1798 forestaaende 6 Aar med Vedkommende ere oprettede) er fastsat: at Biores #arlene ved deres Ankomst i Gaderne med Renovationss Vognene skal ved en Skralle lade sig høre hele Gader igiennem, paa det at Beboerne derved kunde advares at udbringe deres Ureenlighed og lægge samme paa Vognene. P. 223. Cancellie Pl. at der fra den danske og nor 9 Oct. fe Species:Bank sættes i Omleb Sedler paa 4 Rdlr Species. p. 117. Octroien for Species:Banken 16 febr. 1791 har tilladt bemeldte Bank at udstede Sedler paa 4 Rdlr Species. Denne Banks Direktion har tilmeldet Can celliet, at dette Slags Sedler, i Følge Repræsentanters nes Beslutning, nu Fulde sættes i Omløb, efterat des res Form er af Kongen, ved Resolution igiennem Fi nants Collegium, bleven bifaldet. Denne Form er fol gende: Sedlernes Indhold er ligesom de andre Spes cies Sedlers; I de 2de øverste Hiørner er anført Seddes lens paalydende Sum, nemlig: 4 Rdlr Species, og Rummet derimellem staaer dens Nummer, under hvilket er paatrykt et Stempel, med Omskrift Fides publica; I Midten af Stemplet er anbragt en Stav, fra hvis #verste Ende udspringe 2de, hinanden omslyngende, Slans ger, og længere nede paa Staven 2 Bygar, omfring hvilke to Hænder fatte hinanden; Paa den høire Side af dette Stempel er indformet i Papiret det danske Vaas XII Deel. € ¢ Ben,<noinclude><references/></noinclude> a4it339x17udkkvohrqi1jtvn4fwnhy 104 65177 387960 338496 2026-04-06T16:39:04Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387960 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.||439}}</noinclude>Pl. ang. Zolds og Cons.-Fr. tionsfele, da den i Forordningen satte Udførsels-Told og 31 Dec. indgaaende Consumtions Afgift mener Skind, som Haas rene ikke ere fratagne. Web 379 §: Bondens og Landmandens Vogne i Danmark, som for Betaling i Penge føre Fragt, der ei udgiør fuldt Læs, fritages for Milepenge. Raadstue. Pl. (Canc. Br. til Khavns Mas 31 Dec. giftrat 29 Dec.) at Huuseiere i Khavn skal indleves re fortegnelse over de i deres Gaarde værende Hefte, m. v. P. 234. Paa det at den ved Anordn. 7 Dec. 1770. 14 S paabudne og til den Kgl. Opfostrings Stiftelse for nyfødte Børn henlagte Afgift af heste, som i Khavn holdes, med mere Rslagtighed, end hidtil, kan blive oppebanret, skal enver Huuseier, ligesom t Henseende til Ercra Skatten i Khavn ved Anordn. 12 Maj 1767 (*) er fastsat, være ansvarlig for Skatten af de i hans Gaard hvert Hars 1 Maj og 1 Zov. værende Heste, uden Hensigt til, om samme ere ham selv eller andre tilhørende, imod at han af disse sidstes Cler lader sig betale, hvad Han saa Maade for dem har udlagt; og skal han til ben Ende være pligtig, 8 Dage i det seneste føre end forfalds Tiden, og under den i bemeldte Ana ordnings 3 § ommeldte Straf, at tilstille Qvartes rets Rodemestere en under hans Haand forfattet fors tegnelse over alle i hans Gaard staaende heste, med vedfsiet Forklaring om, hvem de tilhøre, hvad de bru ges til, og om de ere indenlandske eller fremmebe. De 3 Gamlingen af grr. staaer, ved en rykfejl, 18 Maj. 1767. XII Deel. 8 f<noinclude><references/></noinclude> 2td1rq711i9ew7mak5chae6le3kh99r 104 65209 387340 376713 2026-04-06T15:54:58Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387340 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.||471}}</noinclude>Pl. om d. lollandsk: Post 1-3 §. Postcontoirer i Kiebstederne. g) Til Sikkerhed og Op: 4 Jun. lysning for de Corresponderende, skal paa forbenævnte Expeditions: Steder holdes ordentlige authoriserede Jours naler over alle til Forsendelse med Posten der afleverende Breve, og saavel Breve, som Aviser, skal forsendes imellems disse Steder og Postcontoirerne i dertil indrettede og med Laas forsynede Posttasker. h) De, som ønske at modtage deres med Posten ankommende Breve paa et af disse authoriserede Expeditions. Steder, maae anmode deres Correspondentere om, at anmærke dette paa Brevenes Addresse, da Brevene ellers, i Mangel af saadan Paategning, blive liggende paa Postcontoiret i den Kiøbsted, hvortil de ere addresserede. i) Imellem Postcontoirerne og Expeditions: Stederne betales ingen Porto; men til Erstatning for Post Expediteurernes Uleilighed og Ansvar skal de være berettigede til, at hæve I Lß for ethvert enkelt privat Brev, som afgaaer fra eller er addresseret til Expeditions. Stederne, ligesom de og oppebære den ved Postanordningerne fastsatte Porto, for bvilken sidste de aflægge Rigtighed til nærmeste Postcontoir; Ligeledes maae de og oppebære 43 Skill. Dansk for hver argang af Aviser, foruden det, som for disse skulde erlægges til vedkommende Poftcontoirer. 2.) I Præstøe oprettes et Kgl. Poftcontoir, saavel for Brevs som Pakkeposten; men da derfra hverken til Vors dingborg eller Vindbyeholt gives nye Befordring, sa fan ikke Passagerer der modtages paa Posten, men de, som fra Præstøe agte at reise med Posten, maae selv forskaffe dem Befordring til enten Vordingborg eller Windbyeholt. 3.) Den lollandske Post skal, for at kunne i Kiøge (over Ringsted) istedenfor i Kioden. havn modtage de med Brev og Pakkeposterne fra Ham borg til den lollandske Posttour ankommende Breve og Pakkepost Sager, for det første til et Sorsog paa eet § 5 a 21sp<noinclude><references/></noinclude> rft3rdvmqvplas9gw29mzvetkmk56sp 104 65214 387961 380134 2026-04-06T16:39:06Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387961 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 476||}}</noinclude>Pl. om Bergalm. Nat. Forflegn. 14 Jun. for bestandig fin Portion Smør, hvilken de da siden ikke maae vente sig tillagt; hvorimod de enten erholde en Gotgiørelse af 5 St. pr. Skaalpund, saaledes f. Er. at første og anden Classe, istedenfor at de nn nybe 4 Pund Smør maanedlig, imod at dem kortes 40 St., bemeldte 40 Sfillings maanedlige Affortning ophører, og de derforuden erholde 20 St. Tillæg maanedlig paa deres Løn, eller, om nogen maatte ansee sandant mere fordeelagtigt for fig, at tilstaaes Rug eller Byg, ligeledes for bestandig, istedenfor Smørret, Taaledes: at Smørret i dette Tilfælde beregnes ikkun til 10 Sf. pr. faalpund, og Nugen, samt Bygget, til nu værende Kortnings Priis, nemlig Sugen til 2 Sidir 88 St. og Bygget til 2 Rdlr 39 Sf. pr. Tønde, saadant da maatte bevilges dem; hvorimod be, som Herefter blive anlagte i Solvværkets faste Stok, stal fffe have Rettighed til at erholde Smør in Natura, eller, istedenfor dette, anden Magasin Forflegning, men, ligesom de der frasige sig Smørret mod Gorgiss relse i Penge, nyde 5 Sk. maanedlig for hvert Skaal pund, som efter deres Classe skulde tilkomme dem, Folge Reglem. 28 Jul. 1774. 18 Jun. N. Kammer Pl. (Resol. 12 Jun.) ang. visse Betingelser, under hvilke det tillades Huuseiere i Khavn at foretage Forandringer ved deres Bygninger p. 129. Endskiønt det paaligger ei alene de Brandlidte, men enhver Huuseier i Khavn, som enten vil opføre en nye Bygning eller foretage nogen Forandring ved Til bygning ved fie aus, at holde sig de i Resol. 26 Jun. 1795 (bektendtgiort ved Pl. 4 Jul. f. A.) bestemte Bygnings Regler efterrettelig, saa vil Kongen bog (pas det at enhver kan give sit Huus saa fordeelagtig en Indretning, som muligt, for saavidt samme kan be staae<noinclude><references/></noinclude> j7vupr7maiteopuegumr07tohig9ebh 104 65225 387248 293171 2026-04-06T15:52:57Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387248 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.||487}}</noinclude>Plan f. Fattigv. i Khn. II. 8-10 §. fig til disse Kommissioner, afgisre de ved mindelig For: I Jul ening imellem sig indbyrdes, efter det, enhver har meest Lyst og Beqvemhed til. Skulde til nogen af Kommiss fionerne være for faa, som meldte sig frivillig, besteme mes ved Botering af samtlige Directører, hvo der tils træder den eller de ledige Pladser. 9.) Det paas ligger enhver af disse Kommissioner, at beraadslaae og giore Forslag til Directionen om det, som vedkommer det Fag, den er anbetroet, samt at vaage over, og giøre Rede for, udførelsen af Directionens Beslutnin ger i dette Fag; og saaledes henhører under a.) fors sørgelseskommissionen: alt, hvad som vedkommer Fats tiges Antagelse til Forsørgning, samt Maaden, hvorledes, og Midlerne, ved hvilke enhver bør forsørges eller unders støttes, for stedse eller for en Tid. b.) Industriekoms missionen: samtlige Fattigvesenets Arbeidshuse, Are beider og Arbeidsanstalter, raae Materialiers og Redska bers Anskaffelse og Fordeling, forfærdigede Varers Afs sætning eller anden Anvendelse, og deslige. c.) Skoles kommissionen: alt, hvad som angaaer de fattige Børns Undervisning, og da tillige alle Indretninger og Foranstaltninger, som under Fattigvæsenet, eller i Forbindelse med samme, ere eller vorde for saadan Uns dervisning bestemte. d.) Medicinalkommissionen: det, som henhører til Fattiges Sygepleie i og udenfor de milde Stiftelser. e.) Politiekommissionen: alle Fattigvæsenets Indretninger og foranstaltninger til Bets leriets Afskaffelse og andre ordener ved Fattigvæsenet at forekomme og hæmme. De noiere Grændser for ethvert Kag, saavelsom de Sager, som for 2 eller flere af Kommissionerne kan være fælleds, blive af Directionen nærmere at bestemme. 10.) Forsørgelseskom. missionen, som den, hvis Forretninger blive af videst Omfang, bestaaer af de tolv Directionens Medlems 312 mer,<noinclude><references/></noinclude> 54559x9qhlmw7imt9cu3ek8l1elhcq7 104 65231 387785 293177 2026-04-06T16:36:52Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387785 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.||493}}</noinclude>Plan f. Fattigv. i Khn. II. 21-23 §. dele de Oplysninger, som efter disse foregaaende Under søgninger kunne veilede til rigtigen at bestemme: om nogen, og da hvor megen, Almisse eller anden Understøts ning den Fattige kan og bør tilstaacs. e.) At have vaas get Die med enhver ved Fattigvæsenet indskreven og sig i Districtet opholdende Fattig; at opmuntre og tilholde dem til Arbeidsomhed, Huuslighed, Orden og Reen lighed; at drage Omsorg for og have Tilsyn med: at de i Sngdoms Tilfælde faae Kuur og Pleie, med videre, som til fornøden og godmodig Omhue for den Trængende og Lidende henhører. f.) At paasee, at de fattige Børn benytte den frie Skolegang, til hvilken dem gives Adgang. g.) At indsamle og til Hovedkassen at aflevere De frivillige Gaver, som i Districterne efter Subskripe tion eller i anden Maade gives til de Fattige. h.) At være, efter den nærmere Bestemmelse, som derem giøres, tilstede paa det for hvert District anviste offentlige Sted, naar den ugentlige Almisse uddeles, o. s. v. 22.) Forstanderne ved Arbeidsanstalterne, hvis Antal vil berce paa Mængden og Forskielligheden af det Arbeide, som Fattigvæsenet anviser, og har Opsyn med, o. 1. v., a.) Have det specielle Tilsyn med Arbeidet og Arbeiderne, samt med den indvortes Orden i Arbeidshusene. b.) De tilsee i Arbeidehusene med Udbetalingen af den Arbeidslon, som de Fattige fortiene, saavidt Udbetalingen der skeer. c.) De gaae Kommissionen og dens Medlemmer tilhaande ved Opsynet med de Oplage, som maatte ind rettes for raae Materialier og forfærdigede Varer, o. s. v. 23.) Forstanderne ved Skolevæsenet, hvis Antal bestemmes i Forhold til Skolerne, paasee: a.) At de til hver Skole henhørende Børn stadigen, og til rette Tid, indfinde sig. b.) At Lærere og Læremødre iagt tage deres Pligter, og c.) Overalt: at Skolereglemen terne neiagtigen følges, og at den behørige Orden, i 915 Hens I Jul<noinclude><references/></noinclude> 1k2pm9bzzte9kfudtwrnj5gt3v4nvvd 388406 387785 2026-04-06T16:58:29Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388406 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.||493}}</noinclude>Plan f. Fattigv. i Khn. II. 21-23 §. dele de Oplysninger, som efter disse foregaaende Under søgninger kunne veilede til rigtigen at bestemme: om nogen, og da hvor megen, Almisse eller anden Understøts ning den Fattige kan og bør tilstaaes. e.) At have vaas get Die med enhver ved Fattigvæsenet indskreven og sig i Districtet opholdende Fattig; at opmuntre og tilholde dem til Arbeidsomhed, Huuslighed, Orden og Reen lighed; at drage Omsorg for og have Tilsyn med: at de i Sngdoms Tilfælde faae Kuur og Pleie, med videre, som til fornøden og godmodig Omhue for den Trængende og Lidende henhører. f.) At paasee, at de fattige Børn benytte den frie Skolegang, til hvilken dem gives Adgang. g.) At indsamle og til Hovedkassen at aflevere De frivillige Gaver, som i Districterne efter Subskripe tion eller i anden Maade gives til de Fattige. h.) At være, efter den nærmere Bestemmelse, som derem giøres, tilstede paa det for hvert District anviste offentlige Sted, naar den ugentlige Almisse uddeles, o. s. v. 22.) Forstanderne ved Arbeidsanstalterne, hvis Antal vil berce paa Mængden og Forskielligheden af det Arbeide, som Fattigvæsenet anviser, og har Opsyn med, o. 1. v., a.) Have det specielle Tilsyn med Arbeidet og Arbeiderne, samt med den indvortes Orden i Arbeidshusene. b.) De tilsee i Arbeidehusene med Udbetalingen af den Arbeidslon, som de Fattige fortiene, saavidt Udbetalingen der skeer. c.) De gaae Kommissionen og dens Medlemmer tilhaande ved Opsynet med de Oplage, som maatte ind rettes for raae Materialier og forfærdigede Varer, o. s. v. 23.) Forstanderne ved Skolevæsenet, hvis Antal bestemmes i Forhold til Skolerne, paasee: a.) At de til hver Skole henhørende Børn stadigen, og til rette Tid, indfinde sig. b.) At Lærere og Læremødre iagt tage deres Pligter, og c.) Overalt: at Skolereglemen terne neiagtigen følges, og at den behørige Orden, i 915 Hens I Jul<noinclude><references/></noinclude> h6or4hpf2r2rs9bfzl2t90tk2p0aj0j 104 65246 388407 372610 2026-04-06T16:58:30Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388407 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 508||}}</noinclude>Plan f. Fattigv. i Khn. V. 58 §. VI. 60 §. 1 Jul. og dest., fan for Fattige tilveiebringes imod billigere Prits, end den, de selv kan giøre muelig. I saa Fald afkortes en forholdsmæssig Andeel af det til Almisse ans flagne Pengebeløb, og vedkommende Fattige gives da Anviisningssedler til de Steder, hvor til saadan Udlevering Anstalt er føiet, imod at disse Sedler siden derfra med rede Penge, for Fattigvæsenets Regning, indløses, og imod at Fattigvæsenet forvisser sig om, at det Anviste kommer den Fattige selv og ingen anden tilgode. gno) Den Deel af Almissens Pengebeløb, der tilstaaes sem Huusleie, udbetales ingensinde til den Fattige, men opspares til Flyttetiderne; hvorimod den Fattige, som fuld Huusleie eller Hielp til Huusleien er tilstaaet, dere om gives Beviis til Sikkerhed for Berten, som, mob fammes Aflevering, fan erholde Belebet, det lyder paa, udbetalt ved Fattigvæsenets Hovedkasse. 1omo) For saavidt fattige Børn ikke, ved egne Forældre, Slægt eller Venner, kan forsørges, eiheller i offentlig Stif telse indtages, besørger Fattigvæsenet dem, ved den Un derstøtning, som for ethvert findes nødvendig, opfostre. de hos egne Forældre, eller hos gode Pleieforældre, i Staden, eller udenfor samme. VI.) Om Skolevæsenet for fattige Børn. 59.) Alle Børn i Staden, som ikke have Forældre eller Formyndere, der kan, eller andre, der vil, betale for deres kolegang, bse gives frie Undervisning, og Fattigvæsenets Direction bør drage Omsorg for, og medvirke til, at de nytte samme. 60.) Den frie Undervisning gives i de Fattig og Friskoler, som i dette Diemed ere anlagte, og ved offentlig eller privat Gedgiørenhed understøttede. Til samtlige forbemeldte Skoler bør alle Stadens fattige Børn fordeles saaledes, fom best og beqvemmeligst skee kan; og, findes disse Skoler, alle tilsammentagne, ikke rummelige nok for det hele<noinclude><references/></noinclude> l56vhrywg3i49lt4yqnusa8tov94vyi 104 65291 387249 293237 2026-04-06T15:52:59Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387249 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.||553}}</noinclude>Pl. f. Fattigv. i Khn. XI. 185 §: XII. 187§. Sted arve tilligemed Moder. Men findes ingen dem saa nær beslægtede, arver Fattigvæsenet det, som er over Erstatningen, og fritages i dette Tilfælde for alle paa Skiftet anvendte Omkostninger, samt for den ved Fr. 12 Sept. (*) 1792 paabudne Collateralafgift. Alle Stifter efter Fattige forrettes af den almindelige fif teret. 186.) Skulde i Øvrigt nogen Indtægt eller Indtægtskilde være Fattigvæsenet forfikkret, da skal samme, ligesom enhver anden hidtil haft Rettighed, om den end ikke her er nævnet, vedblive uforkrænket. XII.) Om forbindelsen imellem det egentlige Fattigvæsen og andre Goddadigheds Stiftelser. 187.) I det foregaaende er nævnet om 2 Slags milde Stiftelser, nemlig Frideriks Hospital og visse Fattig, eller Friskoler, hvilke, skiøndt de ganske eller tildeels have Diemed tilfælleds med Fattigvæsenet, dog ved Kune datser kunde være henlagte under særskilte Directioner. Men, da der ere endnu andre Stiftelser af lige lags, saasom: Veisenhuset, Povl fechtels Hospital, det Getreuerfke og andre Legater, saa bør ogsaa samtlige disse og alle andre Stiftelser og Legater for Fattige, de være offentlige eller private, af Stifterne overladte til Øvrighedens eller til andre Embedsmænds eller private Mænds Bestyrelse, stedse staae i nøie Forbindelse med det almindelige Fattigvæsen, og eenigen med samme virke til dets fælleds Diemed, saaledes: a) at for saas vidt Fattigdom, ent n alene, eller i Forening med andre Egenskaber, skal, efter Stifterens Villie, give Adgang til deslige Stiftelser og Legater, skal enhver her af Staden, som søger samme, for at kunne anta ges dertil, fremlægge Attest om fattigdommen fra Fate tigvæsenets Direction, hvilken Attest ikke udstedes, førs end den Søgendes Trang er undersøgt paa den i 21 § Litr. 9211 3 (*) I Saml. af Srr. faacr, ved en Trykfeil, 14 Sept. I Jul.<noinclude><references/></noinclude> 9q5m2zpak3tkmkrnui6urr2q6kdqu4t 387501 387249 2026-04-06T16:05:30Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387501 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.||553}}</noinclude>Pl. f. Fattigv. i Khn. XI. 185 §: XII. 187§. Sted arve tilligemed Moder. Men findes ingen dem saa nær beslægtede, arver Fattigvæsenet det, som er over Erstatningen, og fritages i dette Tilfælde for alle paa Skiftet anvendte Omkostninger, samt for den ved Fr. 12 Sept. (*) 1792 paabudne Collateralafgift. Alle Stifter efter Fattige forrettes af den almindelige fif teret. 186.) Skulde i Øvrigt nogen Indtægt eller Indtægtskilde være Fattigvæsenet forfikkret, da skal samme, ligesom enhver anden hidtil haft Rettighed, om den end ikke her er nævnet, vedblive uforkrænket. XII.) Om forbindelsen imellem det egentlige Fattigvæsen og andre Goddadigheds Stiftelser. 187.) I det foregaaende er nævnet om 2 Slags milde Stiftelser, nemlig Frideriks Hospital og visse Fattig, eller Friskoler, hvilke, skiøndt de ganske eller tildeels have Diemed tilfælleds med Fattigvæsenet, dog ved Kune datser kunde være henlagte under særskilte Directioner. Men, da der ere endnu andre Stiftelser af lige lags, saasom: Veisenhuset, Povl fechtels Hospital, det Getreuerfke og andre Legater, saa bør ogsaa samtlige disse og alle andre Stiftelser og Legater for Fattige, de være offentlige eller private, af Stifterne overladte til Øvrighedens eller til andre Embedsmænds eller private Mænds Bestyrelse, stedse staae i nøie Forbindelse med det almindelige Fattigvæsen, og eenigen med samme virke til dets fælleds Diemed, saaledes: a) at for saas vidt Fattigdom, ent n alene, eller i Forening med andre Egenskaber, skal, efter Stifterens Villie, give Adgang til deslige Stiftelser og Legater, skal enhver her af Staden, som søger samme, for at kunne anta ges dertil, fremlægge Attest om fattigdommen fra Fate tigvæsenets Direction, hvilken Attest ikke udstedes, førs end den Søgendes Trang er undersøgt paa den i 21 § Litr. 9211 3 (*) I Saml. af Frr. faacr, ved en Trykfeil, 14 Sept. I Jul.<noinclude><references/></noinclude> 6ph29sjaqezrgqy4w37egvetk5dulc9 104 65310 387962 356768 2026-04-06T16:39:08Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387962 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 572||}}</noinclude>Brand Fr. f. Khn. I C. 9:11 §. 10.) Alle Riøller skal 19 Jul. efter given Advarsel af dem, sem ere beordrede til at foretage de i 58 § anordnede Besigtelser) den vedkoms mende Brand Officiant, begiere Politiets Hielp, og, t sammes Overværelse, besorge en saadan Kakkelovn eller Ildsted nedreven, saa at der ikke, førend den igien er bleven istandsat, kan bruges. Paa samme Maade skal og forholdes med ulovlige Skorstene; og skal Huus, eieren, som ikke strax, efter given Advarsel, sorger for at afhielpe berørte Mangler, foruden at erstatte den Skade, som deraf maatte foraarsages, straffes med Bo der fra 10 til 50 Rdlr. være af reen Muur, rundt om 9 Tommer tyk, og Gris sen overalt 9 Tommer tyk, og skal alle nye Kieller være forsynede med Gevælvter. I øvrigt forholdes med Kisl lernes Indretning efter Rescr. 9 Dec. 1778 og 9 Aug. 1780, hvilke ere vedhæftede denne Fr., til Vedkommendes Efterretning. 11.) Ingen Bygning i Khavn maae beklædes med Bræder, ei helfer maae Skure, Svaler eller Altaner nogensteds af Bræder opføres, under Straf af 20 til 100 Rblr, efter Bygningens og den Skyldiges Formues Beskaffenhed; hvilken Mulct bør udredes saaledes, at det Halve betales af Huuseies ren, og den anden halve Deel af den Haandværksmester, der har forfærdiget Arbeider, hvilket desuden strax mane nedtages og forandres. Ei heller maae de Beklædninger, Gavle, Skure og Altaner af Bræder, som nu i Khavn forefindes, herefter istandsættes, naar de blive brøstfæls dige, under hvad Paaskud det maatte være; men naar deflige Træ Bygninger ikke længere, uden Hielp, kan staae, og Eieren igien vil see fit Huus med andet Luffe forsynet, da skal dermed forholdes efter 6 § i Pl. 4 Jul. 1795, som bestemmer, at alle udvendige Mure til Gave, Gaard og Naboe, skal være af Grundmuur, hvilket er at forstaae saavel om Forhuse, som Side- og Baghuse; Befindes<noinclude><references/></noinclude> bjy0pioqt4iitl4omosfmebrff9fxrr 104 65326 387963 359551 2026-04-06T16:39:10Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387963 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 588||}}</noinclude>Brand-Fr. f. Khn. III C. 49:50 §. 19 Jul. Districter, nemlig: Imo.) Rosenborgs og Klæbeboes Qvarterer. 2do.) Kiøbmager: og Frimands. Qvarte. rer (). 3tio.) Wester. og Norre Qvarterer. 4to.) Snas rens, Strand og Øster: Qvarterer. 5to.) St. Annæs varteer og 6to.) Christianshavns Qvarteer. Og skal i ethvert af disse Districter ansættes: 2 Capitainer; 2 Premier: Lieutnanter, og 4 Sekond-Lieutnanter. Ca pitainerne fal boe i Districtet, og Brand: Majeren, Vice Brand Majoren, Med: Directeurerne og Capis tainerne skal over Døren eller Porten, hvor de boe, have et Skildt, som Over Brand og Wand-Commissio nen foranstalter indrettet, paa det at de letteligen af en hver kan findes. Saa ofte de forandre Bolig, skal saadant af dem offentlig befienotaiores. Den hoistcom manderende Officeer, Brand Majoren, Vice: Brands Majoren og Med Directeurerne, fon af Lieutenants Clas sen vælge, hvilke de vil, til Adjutanter, og skal derfor ingen staaende eller bestandige Adjutanter ved Brand- Corpset ansættes. Den heißtcommanderende Officeer, Brand Majoren og Vice Brand Majoren skal være bes rettigede, hver at udtage saa mange Adjutanter, som de finde fornødne, og Med-Directeurerne maae udtage hver een Adjutant. Til Tieneste ved Brand Corpset maae antages 6 Bud. 50.) Ved enhver af de store Sprøiter og Sugeværker skal ansættes: I Overs Brandmester; I Under: Brandmester; 4 Straalemeftere 4 Assistenter; Ligeledes skal ved enhver af disse Spreiter, Pram Spreiterne og Sugeværkerne undtagne, ansættes: 48 Brandsvende, iblandt hvilke der, foru den Tømmer og Muursvende, skal, tilligemed andre Dertil (*) Saml. af Frr. staaer, ved en Trykfeil: 1.) Rosen borg, og Frimands Qvarterer. 2.) Kiøbmagers og Bladeboe Dvarterer (cfr.).<noinclude><references/></noinclude> 027k031u6x2y5hspp4hqohkthgelwap 104 65332 387964 359552 2026-04-06T16:39:12Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387964 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 594||}}</noinclude>Brand-Fr. f. Khn. V C. 59 §. 19 Jul. med Stormklokken, og da udhænge et Flag om Dagen, og en Lygte om Natten, til den Side, hvor Ilden er. De skal ogsaa, naar de tilkiendegive Huus Ild, klemte og udhænge Flag, ifald det er om Dagen; men flemte og udhange Lygter, dersom det er om Natten, og det paa følgende Maade, for at betegne det District, i Hvilket Ilden er opkommen, nemlig : Naar det er i Ros senborg og lædeboe: Qvarterers District (*), skal de Elemte 2de Slag af Gangen med Stormklokken, og ud hænge 2 Flag eller Lygter til den Side, hvor Ilden er; i Kiøbmager og Frimands Qvasteers District (**): slaae 3de Slag med Kloffen, hver Gang de klemte, og uda hænge 3de Flag eller Lygter; i Vester: og Torre Qvars terers District: slaae 4 lag med Klokken, hver Gang de klemte, og udhænge 4 Flag eller Lygter; i Snarens, Strand og Øster Qvarterers District: slaae 5 Slag med Klokken, hver Gang de klemte, og udhænge 5 Flag eller Lygter; i St. Anne Østers og Vester Qvarte rers District: slane 6 Slag med Klokken, hver Gang de klemte, og udhenge 6 Flag eller Lygter, og i Chris ftianshavns Qvarteers District slane 7 Slag med Kloks fen, hver Gang de klemte, og udhange 7 Flag eller Lygter. Naar der er givet Tegn, at Ilden er udbrudt i et Huus, stal Borger. Trommen rores. Dersom der til samme Tib opkommer Jid paa 2de Steder i famme District, da skal der om Dagen udhænges et Flag, og om Natten en Lygte, ved siden af det neder. ste af de første lag eller Lygter. Opkommer imidlertid Ildsvaade i et andet District af Staden, da skal Taarn (*) I Saml. af Frr. staaer, ved en Trykfeil: Rosenborge og Srimands Qvarterers District (cfr.). (**) I Saml. af Frr. staaer, ved en Trykfeil: Rigbmas gers og Klædeboe. Dvarieers District (cfr.).<noinclude><references/></noinclude> l1zqz8338mqgibiyncv8rud8hzdlv42 104 65413 387965 373268 2026-04-06T16:39:14Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387965 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.||675}}</noinclude>Fr. om Trykkefriheden. Fribed, fom fan beftane med Orden i Staten; faa pn 27 Sept. der Han og især Trykkefriheden, fordi han anseer denne, ge Frs 56 maae udeve Boatrykkerkunsten, uden der til at være privilegeret, og siden Bogtrykkere intet Laud have, beorfra Efterretning Funde indbentes, maatte være nedvendigt, at det i de udfærdigende Privilegier uberpffelig paalagtes Bedtemmende, at melde sig hos det Steds Politiemefter, hvor de agrede at nedsætte sig, og at forevise de dem meddeelte Pris vilegier, forinden dem tittades at benytte sig af samme? 8.) Sm den Befalina, som indeholdes i 3rs 30 §, skal ansees at gielde ethvert Manußript fra de gorfattere, hville, i Overeenstemmelie med bemeldte r., ere tiendre foldige i Misbrug af entfefecbeden, endog om det maatte everstige den i 265 omtalte Stor relse, eller om den iftun er at anvende paa Afhandlinger, der ei udgiore mere, end 24 Art? 9. Om den, i Folge 21%, offentlig befiendtgierende Advarsel, om at aflevere Exemplarer af paatalte @krifter, ikke i Almindelighed paaligger den Ret, hvor Gagen paa tales? 10) Om Bolitiemesteren i Shaon, paa Grund af Frs 23 §, kan ansees forpligtet til Opfon med de uden kandet trykte og hertil indbringende Poger? og om dette, efter Analogien af den 24 S, ffat trætte fin til Beger i det danske Sprog alene, eller maaffee til flere? 11.) Om det, da Skrifter af nogen Bidtloftigbed, fiendt de endog kunde udgiore. en fammenhængende Deel, undertiden troffes i fore Fiellige Officiner, i nategie af 8r6 26 5, paaligger enhver Bogtrykker, som maatte have dermed at bes file, paa tige Maade, fom i Henseende til andre Skrifter befales, at indlevere der Pensum, der hos ham er bleven fuldført, naar samme ikke overstiger den faksatte Stor else af 24 Arf? effer: om i faa Fald denne liar ffan vedtommer Soriæggeren af det Dele, faafremt dette tilfammentaget ikke overgaar den bestemte Storrelse? Endelig 12.) Da ikkun neate goranfaltninger i de Sager, fom reise fig af Trykkefrihedens Misbrug, efter Fr. 27 Sept. 1799 vedkomme Politiet, men Sacens egentlige Behand ling, som hidindtil, efter Refr. 3 Dec. 1790, henho rer til det ordinaire Forum, saa sporges: om i det mues lige tilfælde, at en Bogtrykker eller Forlænger (fem efter rs 17 § funde ansees pligtig at indestaae for Forfatterens Elitedeblinelfe) neatte, til sin Sikkerhed, finde det fornødent, at benytte fa af det Beneficium, fom Lovens 123-7 forunder den, der er sat til Borgen, ilte den hos Qvrigheden requirerede Asst. #cuce,<noinclude><references/></noinclude> e8rvgau91su1nhwtc13i4i8fyj7kk79 104 65414 387341 360775 2026-04-06T15:55:00Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387341 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 676||}}</noinclude>Fr. om Trykkefriheden. 27 Sept. benne, som det virksomste Middel, til et ubbrebe Op lysning og almeennyttige Kundskaber iblandt alle Bors gera stence, ifald den endog begiertes for Gans Anlæg, ber gives af Kongens geged, og ei af Politiemetieren? Derpaa har Kongen den 4de Oct. 1799 afgivet følgende Resolution: 1) At, da Krs 26 § gier det til Pligt for politiemederen, at indsende til Can celliet alle saadanne Skrifter, som kunne vorde Gien Band for Juftitsvafeners Opmærksombee, eg paalag ger Boatrakkerne, at tilstille denne Embedsmand et Eremplar af ethvert Skrift, som ei uda er mere, end 24 Ark; saa er det en gelge af disse bestemte og flare Ord, at Politiemesterens Elfyn ikke er indifrænket til det, der trykkes i det danske eller tydske Sprog alene. 2.) Da et frift, bois Indbold er arafuaærdigt, ikke forandrer Natur, fordi det, af angel raa forne ben Orfft. bibindrif bar undaaact Jufrsens Paatale; og, da det er Begtrykkeren paalagt, at sende Polities mesteren et Exemplar af alt, hvad der herefter vorder trykt, uden at Lovgivningen gier nogen undtagelse i Henfiat til nve Oplage; faa følger deraf, at Frs Bes femmelser ogfaa ere anvendelige paa disse. 3.) Ligesom Fr. ikke indrømmer nogen indragelse i dette Bitfalde, faa vilde det eufaa aabne Bei til at eludere dens Bestemmelse og dens Diemærke, dersom det skulde være tilladt, under Navn eller Form af Indlæane til Retterne, at eve Forbrydelse imod hiin Lous For Prifier Især funde da en forfatter, fom var tiltalt for Misbrug af Tryffefriheden, bave Ads gang til at lade trykke i fine Indlægue de ftrafværdig. Ae Perioder af det Skrift, for hvilket han var fat under Tiltale, nagtet friftet feln var bleven taget under Politicmetterens Bevaring, i Følge Frs 21 Sp paa det at udbredelsen og Kundgioreise af dets Inbe hold kunde afværges, faafremt famme ved Dom blev Fiendt strafværdig. Heraf flyder altiaa, at Indlærage til Retterne bore under Politiemesterens Opfigt, naar de ved Troffen abgined, og at Srs Belemmelfer og faa ere anvendelige paa dette Slags trykte Skrifter. 4.) Henseende til dette Sporgsmaal gielder den famme Regel, som indeholdes under No. 3. 5.) Det følger af fig fein, at Volitiemesteren er berettiget til at handle saaledes, som omfrurgt. 6.) I dette Eilfælde bor Politiemefteren strax indsende Skriftet til Cancelliet, men ikke standse udsalget, inden han dertil faaer nærmere Ordre. 7.) Dette vil blive iagtta 8.) get ved saadanne Privilegiers udfærdigelse. gré 20 giver ikke minoße Anledning til at indgrante Nege<noinclude><references/></noinclude> pjx20s4tmxnkbwrhav4fgc5hbm6tap7 104 65422 387966 386818 2026-04-06T16:39:15Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387966 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 684||}}</noinclude>Fr. om Trykkefriheden. 16.1, §. 27 Sept. nes. I øvrigt maae intet trykkes, uden hos de privile. gerede Bogtrykere. Dersom nogen handler herim.od, fal Skriftet confisteres, og saavel Forlæggeren, fot Bogtrykkeren, dømmes til at bøde 200 Rdlr til Stedets Fattigvæsen, samt des foruden til lige Straf med Forfat teren, ifald Indholden af det udgivne Skrift befindes at være strafværdig. 17.) forlæggeren og Trykkeren af et Skrift skal ogsaa begge indestaae for, at den dera paa navngivne Forfatter er den sande, samt at han, dersom Skriftet paatales, er og forbliver tilstede, saa at han ved Lovmaal og Dom kan drages til Ansvar og Undgieldelse for dets Indhold. Brister saadan Biemmel dem, da skal de staae i Forfatterens Sted, og bømmes til at lide den Straf, som vilde have rammet ham, ifald han havde været tilstede. 18.) Der som nogen er sat under Justitiens Tiltale, forme delft Misbrug af Trykkefriheden, maae ingen Bog trykker antage et Skrift fra ham til Trykning, saalænge han staaer under offentlig Anklage, med mindre en bos siddende Borger giver sin friftlige Erklæring, at ville indestaae for Skrifters Indhold. I mangel af saa dan Borgen, skal Bogtrykkeren staae til Ansvar og dømmes, ligesom om han selv var Forfatter af Skrif. tet. tionen. Naar Justits Action anlægges imod nogen, for Misbrug af Trykken, skal samme derfor strap bekiendtgiøres til Vedkommendes Efterretning, i alle in denrigske Aviser, fra den Øvrighed, som befaler Ace 19.) I alle Journaler og periodiske Blade skal ikke alene forlæggeren og Bogtrykkeren, men tillige forfatteren af hver Artikel, saavelsom Rea dacteuren, nævnes; hvilken sidste sal staae til 2nsvar, ligemed Forfatteren, for hvad der indføres i Journalen eller Bladet. I Aviser eller offentlige Tidender skal Redacteuren paa lige Maade navnes, og være ansvar. lig<noinclude><references/></noinclude> ps7y36crsr2dwgll9g0ts7a04wzn2nz 104 65443 387250 330330 2026-04-06T15:53:00Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387250 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.||705}}</noinclude>Bekiendtg. om d. finm. B. Post. 5-7 §. For Breve med denne Post erlegges efterskrevne Porto, 26 Oct. der af alle Breve uden Undtagelse betales, nemlig: a) Mellem Khavn og Alten saavelsom mellem Alten oa Steder i den sydlige Deel af Norge 28 St. Lyös b) Mellem Khavn og Kontokeino c) Mellem Alten og Routokeino d) Mellem Alten og Torneå . B : 25 F . 3 8 14 $ 5 e) Mellem Alten og Rusland (hvilke Bres ve skal være franco bborfors) • Mellem Koutofeine og Torneå g) Mellem Koutofcino og Rusland II Denne Porto forstaaes alene om enkelte Breve, Hvori intet er indlagt. Skulde derimod i et Brev være indlagt flere Breve, da betales for ethvert Brev fuld Porto efter foranførte Tart. Breve, hvori Documens ter ere indlagte, betales derimod efter Vægten, hvert 6.) Fore Lod beregnet til et enkelt Brevs Porto.. aden foranferte Porto ber der endvidere af Brevene (for saavidt de ikke efter Anordningerne gaae portofrie) erlæge ses Porto ester Pl. 21 Apr. 1777 (*), saavidt de tils lige befordres med den ordinaire nordlandske og finmatk fe Post, og efter Fr. 31 Dec. 1734 og senere i den Henseende trufne Bestemmelser, for faavidt de gaae til og. fra Steber i de danske og tydske Provindser udenfor Khavn. Men derimod bør de Breve, der ere bestemte til udenrigske Sieder, være adresserede til en Mand t Khavn, der kunde, ved deres videre Afsendelse herfra, frigiøre samme i Overeensstemmelse med Tart 2 270v. 1767. 7.) Breve til og fra Khavn eller derover (de i 6 §, til udenrigske Steder bestemte, undtagne), fans velsom Breve til og fra Steder i den sydlige Deel af 27orge, fan afgaae i Franko eller Porto efter Afsende rens (*) Befiendtgørelsen selv aacr, ved en Trykfeil: 21 Apr. 1771.<noinclude><references/></noinclude> 6n729v7ai1d9zy4sr6rxr163uufggnr 104 65447 387967 383185 2026-04-06T16:39:16Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387967 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.||709}}</noinclude>Pl. om Kornvarers Udf. f. Nge c. Torge brade landværts og søvarts til fremmede Ste: 1 Nov. der. Dette Forbud, som træder i Kraft fra denne Anordnings Bekiendtgiørelse paa ethvert Sted, vedbliver indtil videre, og saalange, indtil de Natur Aarsager og øvrige nærværende Omstændigheder, som have foranlediget det, forandre sig. Imidlertid have alle vedkom mende Øvrigheder, samt Toldbetience, paa det nøjagtigste at overholde denne Befaling; og i Tilfælde, at Nogen ved dem eller andre antræffes eller overbevises om at handle derimod, skal den Skyldige have Varerne eller beres Vardie forbrudt. Dog blive de fremmede Korns varer paa Transit eller Credit: Oplagene i Norge, og de deraf beviisligen tilberedte Meel eller Grynvarer, undtagne fra forbudet. Samme Undtagelse gielder, til Sofartens Befordring, om de Provisioner, hvilke et Hvert afseilende Skib til sin Fornødenhed behøver at medtage. Ligeledes bliver, indtil videre, Tolden eftergivet af alle fremmede Kornvarer, som til Norge indføres, og af det sammesteds paa Oplag værende Korn, for saa vidt dette til Fortæring i Landet selv fra Oplagene indclareres Fr. at det unge Mandskab i Norge skal I Nov. allevegne herefter udskrives til Krigstienesten i Forhold af Districternes Folkemængde, uden Hensigt til Læg, dernes Inddeling, m. v. Cancel. P. 342. Gr. Da den Forpligtelse, som, i følge Fr. 28 Sebr. 1705 (*) og Resol. 18 febr. 1726, paaligger Eiere af privilegerede Godser, saavelsom Borgere, der besidde store Gaarde, til at stille Dragoner og Solda ter, i forhold af de Lægder, som deres Eiendomme udgiøre, ikke alene baner Vei til Misbruge og vile () Kaare Samlingen af Grr. staaer, ved en Trykfeil, 38 October 1705. XII Deel. 3%<noinclude><references/></noinclude> 322zwgfc7vn28y9rueforgqryf93jv2 104 65453 388408 293399 2026-04-06T16:58:31Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388408 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.||715}}</noinclude>Pl. om Depofito Kassen. 3-8§. Kassen kan bevilges, hverken til offentlige Instituter eller 13 Nov. til private Personer, endskiont derfor tilbydes banks massig Sikkerhed; men fornemmelig fun saadanne Udlaan skal tilstaaes, som søges i Hensigt til at fyldestgiøre allerede indgaaede Forbindtligheder, eller til at understøtte nyttige og i Drift værende Austalter og Anlæg i landet, fem paa ingen anden Maade kan erholte den nødvendige frovanlige Credit; og stal Directionen være bemyndiget til at æske de Oplysninger og Beviisligheder, som den i saadan Henseende finder fornødne. 4.) Den Di rection, Kongen til denne Kasses Bestyrelse har udnævnt, bestaaer af 2de Finants Collegii Medlemmer, et Medlem af Courant Bankens Realisations: Commis fion og Directionen for Species Banken, af hvilken, efter indbyrdes Forening, verelvits 2de Medlemmer af Gangen tiltræbe forbemeldte Direction. 5.) Denne Direction bedømmer og modtager Pinterne, bestemmer, tilstaaer eller afslaaer Laanene, og har Bestyrelsen af alle forefaldende Forretninger, og Tilsynet med, at den fornødne Orben deri iagttages. Den foreslaaer de til Forretningernes Besørgelse fornødne Betiente, som af Kongen udnævnes. 6.) Deposito Kassen tilstaaes samme Rettighed, i Henseende til dens Panter, og samme Frihed, i Henseende til stemplet Papiirs Brug, som er Species Banken bevilget. 7.) Bogernes Strelse, Formen af de Forskrivelser, som udstedes til Deposito Kassen, og alt det øvrige, som angaaer For retningernes Drift, indrettes paa samme mande, som ved Species Banten finder Steb, og Directionen har i den Henseende de samme Pligter at opfylde, som ere Bankens Direction foreskrevne. 8.) Paa det at denne Indretning nu strap uden Ophold kan tage sin Bes gyndelse, se Udlaanene af Deposito Kassen i Courants Bank. Sedler, som Courant Banken til dette Buz 33 4 over.<noinclude><references/></noinclude> k8w851oljd4an1nv47vee1v1z0zz28d 104 65499 387502 293445 2026-04-06T16:05:33Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387502 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.||761}}</noinclude>De betydeligste Forandringer og Tillæg, som, formedelst Frr. for maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Forordninger. Saavel her, fom i Henseende til det alphabetiske Register, ville Laserne behage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Stt. P. 382 0g 387 cr anmærket. 1681. 16 Apr. Commerce-Fr., dens VI Cap. om Verelretten: See, ang. Vestindien, pl. 8 17ov. 1799. cfr. pl. 31 Oct. 1799. 1685. 25 Jul. (†) Kirke Ritualet, dets VIII Cap.: Sorandret ved Fr., om Trolovelsers Afskaffelse, 4 Jan. 1799* 1692. 30 Apr. Fr. om Land Rytterie og Dragoner i Nge: For andret, i gens. til udskrivningsmaaden, ved fr. 1 17ov. 1799. 1694. 6 Febr. Fr. om Egteskabslafter med Ja Ord: See Fr. 4 Jan. 1799. - 25 Dec. Post: Ordn., dens 6 : Forandret ved pl., om Christiania og Trondhiems Posten, 21 Dec. 1799. 1705. 28 Febr. Fr, om Landmilitien i Nge: Sovandret, i gens. til Udskrivningsmaaden, ved Fr. I Nov. 1799. € 3 1705.<noinclude><references/></noinclude> kufqvf41nzvh4f9gkpdbs8zavlvo3ej 104 65526 387968 369809 2026-04-06T16:39:20Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387968 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|788|Alphab. Register over Frr. fra 1797 til 1799.|}}</noinclude>1797. 30 Dec. (†) Pl. at Sfisder paa Grunde omkring Khavn ikke blive læste i Hofs og Stadsretten, uden Sam tykke fra Stadens Side forevises. 1798. 1 Febr. Pl. om Korligelsesvæsenet mellem Geistlige, m. v. 12 Jul. Pl. at Sorenskriverne i Nge skal, naar der skeer Forsømmelser med Posternes Befordring, strap optage Undersøgelses. Forhør desangaaende, samt at der skal giores Indretning med Timesedler imellem hvert Postaabner Sted. - 1 13 Aug. Pl. om Gieldsafbetalings. Terminer, indgangne ved Forligelsescommissionen. 14 Sept. Pl. at d. 26 §i Fr. 11 Aug. 1797, ang. Stifts Overretterne i Nge, skal udvides til Landstingene i Dmk. 30 Oct. (†) Pl. at Procuratorer, som have tilbageleveret deres Bevillinger, og Embedsmænds Fuldmægti. ger maae mode, som Mandatarier, ved Forligels fescommissionerne, samt at Parterne, naar det er dem mueligt, bør selv der møde. 2 Nov. Fr. at Domine, der afsiges over Umyndige, ikke mage fuldbyrdes, naar de Paaaieldende derved ere fundne skyldige til legemlig Straf, forindent Sagen er indberettet til det danske Cancellie, m. v. 26 Nov. Pl., som bestemmer 2 Rdlrs Gotgørelse til Lensmændene i Nge, for ethvert Maaneds. Ting, som holdes hos dem. 7 Dec. Fr. om Forligelsesvæsenet paa de danske Øer i Bestindien. 1 Cap.) Ang. Forligelses Bæsenets Indretning. II.) Hvilke Slags Sager, der ere Gienstande for Mess ling og Forening ved Forligelses. Bæsenet. III.) Om Borligelfes Commissionernes pligter og deres Freme gangsmaade ved Sagernes Behandling, samt Forenin gernes Virkning, og de flere Bestemmelser, der vede komme Forligelses. Bæsenet i Almindeligbed. 1799. & Mart. r. at Underdommerne i Politie, og Juqositions: Sager, hvor Procuratorer ei tilstædes at mode, bør selv søge al den Oplysning, som fan tilveiebringes om Sagens rette Sammenhæng, baade med hensyn til at bevise de Paagieldendes Skyld eller Uret, og ligeledes deres uskyldighed eller Ret. 31 Maj. Fr. at i Tyvs Sager, som forfølges paa Justi. tiens Begne, skal de stiaalne Kosters Eiere inde stevnes, under Faldsmaals Straf, sil at aflægge - deres<noinclude><references/></noinclude> 74pnzqa37in6ijq8adxgxv9rhkmnrcy 104 65536 387503 360776 2026-04-06T16:05:35Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387503 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|798|Alphab. Register over Frr. fra 1797 til 1799.|}}</noinclude>1799. 7 Aug. 1. om Forlængelse paa eet Aar af Fribederne og lettel ferne for Bygningsmaterialiers Tilforsel. -- 1 Nov. Pl., hvorved Udsorsel af indenlande Kornvarer fra Norge forbydes, ep Indførsel af fremmede Kornvarer til Norge toldfrie tillades, indtil videre. (1724 Sr. 14 Jun.; 1730 pl. 2 Mart.; 1734 forb. 20 Aug. og Sr. 8 Oct.; 1741 Sorb. 27 febr. og 10 170v.; 1742 Pl. 31 Dec.; 1744 pl. 13 Jan. 1745 Sr. 16 Jul.; 1746 Sorb. 6 Apr.; 1751 Frr. 4 Jan. og 12 Jan., pl. 8 Mart. og 14 Dec.; 1755 Sr. 3 Febr., pl. 18 Febr. og 24 Sebr.; 757 Pl. 22 Aug.; 1758 pl. 13 mart.; 1760 Fr. 25 Mart.; 1761 pl. 24 Febr.; 1764 Pl. 25 Dec.; 1766 pl. 25 170v.; 1767 pl. 8 Jun.; 1768 Fr. 26 270v; 1769 Pl. 27 Jun.; 1770 Sr. 24 Dec.; 1771 Pl. 21 Jan. og 25 Mart.; 1772 Pl. 13 Apr. og Sr. 15 Oct.; 1774 Pl. 9 mart., Sr. 14 Mart. og pl. 28 117aj.; 1775 Pl. 15 Apr.; 1776 Pl. 13 maj., 21 Aug., 4 Zov. og 20 Dec. 1777 alle 3de Pl. 19 Zov.; 1778 Pl. 27 Apr., 30 Apr. og 10 Jul.; 1779 pl. 10 Jun., 20 Aug, 11 Sept. og 9 700.; 1780 pl. 24 Jan.; 1781 begge Pl. 19 Mart., pl. 13 Jun. og 13 Aug; 1782 pl. 11 Jan., 16 Febr., 18 Febr., 18 mart. og 10 Apr.; 1783 Pl. 29 Mart, 25 Aug. og 1 Sept.; 1784 DI. 28 17aj; 1785 Pl. 7 Jan. og 14 Sept.; 1787 Pl. 9 maj. og 13 Jun. 1788 Pl. 26 Sevt.; 1790 Pl. 1 mart; 1791 Pl. 9 700.; 1792 Pl. 22 Febr. og fr. 22 Jun.; 1795 Pl. 3 Jul. og 15 Oct.; samt 1796 pl. 17 Jun. og 7 Dec. anmærkes, jom ugieldende). Tractater og de i Anledning deraf føiede Foranstaltninger. 1798. 16 Febr. Pl. at Ophævelse af Afgiften af de Capitaler, Der udføres mellem danske og preussiske Lande, ogr faa ftræffer fig til Anspach og Baireuth. - 9 Nov. P. at de Kgl. svenske Poftillioner maae, fra 1799 Hars Begyndelse, fare og bruge Posthornet igien nem Danmark, naar de reise til og fra Hamborg, samt at enhver skal vige af Beien for dem, lige fom for de Kgl. Poster. Tyves<noinclude><references/></noinclude> e4ymrfsvdr9bmteg69gugh0qpi39zly 104 65646 387335 373878 2026-04-06T15:54:48Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387335 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.{{Afstand|3em}} 108||}}</noinclude>Instrux for Lotserne. 11-12 §. 18 Dec. Saalenge Lotsen er ombord, skal han ikke aleneste af- 18 Dec. holde sig fra al ulovlig Samqvem med folk fra Land og andre Skibe, men og advare Stipperen derom, og, ifald han skulde mærke nogen mistænkelig Adfærd hos Folkene eller Passagererne, strap advare Skipperen der om; og dersom han paa Skibet i det hele skulde i saa Henseende mærke nogen Uorden, bør han, saasnart Han fan, enten for Stedets Lots Oldermand eller den nærmeste Qvarantaine Commission eller Øvrighed, mel de de ordener, han troer at have bemærket. paa det at Oldermanden videre kan melde det, og Commissionen eller Øvrigheden anstille de fornødne Undersøgelser; efterlader han at melde det, og det erfares han har væ vet vidende om nogen Uorden, fan han vente sig straf fet, som Selvskyldig. 12.) Naar en vots kommer over i et Skib, som kan være mistenkt for Smitte, bøe han holde sig, saameget Omstændighederne tillade, paa Dækket, og, ifald der er Syge blant Mandskabet, ala deles ikke gaae ned i deres Lukaf eller have nær Oms gang med disse. (†) Bekiendtgisrelse (fra Gen. Toldkammes ret) ang. et Lampefyr paa Thunde Kirketaarn. Pat, Til Betryggelse og Veiledning for de Ssefarende til og fra lille Belt og Stederne paa den sydske Kyst ves ften for Samsøe, er foranstaltet, at Kirketaarnet paa Thunde, hvilket hidtil har været Soemarke, er ikke alene bleven hvidtet og forhøiet 10 Alen, hvorved det Herefter vil sees paa en betydelig længer Afstand, end tilforn, og altsaa ved Peiling tidligere tiene til at undgaae de Grunde, som ere i Farvandet; men oven paa Taars net er tillige bleven indrettet et Lampefyr, som begyn der at brænde den 1 Febr. 1801 efter de samme Regs ler, som de øvrige Fyr paa Rigernes Kyster, nemlig fra Paaske til Mikkelsdag een Time efter Solens Nedgang, indtil<noinclude><references/></noinclude> 9rynu9ovs3siah0zlvcrl3hn65qerdt 104 65689 387727 307588 2026-04-06T16:30:15Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387727 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.||151}}</noinclude>Sportel Fr. f. Dmk. IV Afb. IE. Vfo. For revne Auctions Placater betales for hvert 19 Dec. Exemplar, som opslaäes eller fremsendes til Læsning og Bekiendtgiørelse paa de Steder, hvor Reqvirenten af Auctionen forlanger det, 12 Sf. 800 For trykte Anctions Placater betales alene Tryknings: og Omsendings: Omkostninger, samt, for at concipere Placaten, 24 Sf. 194) Om Licitationer gielder alt hvad fores staaende § er fastsat om Auctioner. 195.) For Beskrivelse af en Auctionsforretning Betales för hvert Arf 16 St., og for Bekræftelsen, som Act, i alt 40 Sf. Ligeledes tilkommer Auctionsforvals teren, for Udskrifter af Auctions Protocollen, for hvert Auf 16 St., og for Bekræftelsen 40 St. salod 196.) For en Auctions: Attest betales 64 St. II Cap. Auctionsforvaltere paa Landet. 197.) Auctionsforvalterne paa Landet tilkommer, for deres Arbeide med Auctioner og de dertil hørende Ferretninger, den samme Betaling, som t r Cap. er fastsat for Auctionsforvalterne i Kiøbstederne. Dog undtages herfra Auctioner i Fæstebønders Stervboer, for hvilke Auctionsforvalteren ikkun nyder der Halve af det sædvanlige Auctions Salarium og Gebyrer. V Afd.) Om den Betaling, som tilkommer Rettens Betiente, for de Forretnin ger, hvilke henhøre til Bestyrelsen af Pantebøger og Tinglysninger.clas 9 Cader I Cap.) Rettens Betiente i Riobstederne. 1198.) For at tinglyse og paategne Documen ter, som ikke lyde paa en bestemt Pengefum, betales til Retten 1 Rdlr. Desuden betales for Indførelsen i pante Protocollen 24 St. for hvert Ark, som der tinglyste Document udgier, uden Hensyn til, hvor man ge Ark det optager i Protocollen. 199.) For at tinglyse og paategne Documenter, som lyde paa en bestemt pengefum, betales til Retten, i Forhold til Summens Størrelse, saaledes: Naar Summen er under 50 Rdlr. fra 3891 150 ble til 100 Rd. excl. 100 200 $4 8032 Sf. ad in 48 Sf. 64 St. Naar<noinclude><references/></noinclude> 50vlg82ua50gb4jj0pjtj3lt1118o2f 104 65739 387728 293834 2026-04-06T16:30:22Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387728 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.{{Afstand|3em}} 202||}}</noinclude>Fr. om et Landeværn i Dmt. 2-5 §. 19 Jan. mændene i Herredet; da Amitmanden derefter lader forfatte og siden vedligeholde en hoved Rulle over Landeværnet i det hele Almt, samt i øvrigt uopholdeligen indberetter Kongen igiennem det Danske Cancellie, hvor stort Antallet er af saadanne Landeværnsmænd t det ham betroede Amt, paa det Kongen kan være un derrettet om Forsvars Væsenets Tilstand og Styrke, paa ethvert Steb, og, i forhold deraf, forsyne Dis stricterne med de fornødne Vaaben, i paakommende Tilfælde. 3.) Paa famme Maade, som de fornævnte Lister nu vorbe forfattede, vedligeholdes de ogsaa aars lig, med Af og Tilgangslister, af de fornævnte Embebs og Ombudsmænd, saaledes, at de Landeværnsmænd, som døe, eller flotte andensteds hen, eller fylde 45 Aars Alber, føres til Afgang i det Sogns, Herreds eller Amts Rulle, hvor saadan Forandring er foregaaet; hvorimod alle de, som ved Sessionerne fane Affreed fra Krigs: Tienesten, saavelsom de Landeværnsmænd, der komme fra et andet Sted, for at nedsætte sig, eller at boe i Sognet, Herredet eller Amtet, anføres paa Tilgangslisterne, som Landeværnsmænd. 4.) Ved Sessionerne skal Land og Krigs: Commiss fairen meddele hver Lægdsmand en fortegnelse over de Landsoldater og Land Rekruter (baade ved Ca valleriet og Infanteriet), som have faaet deres Afskeed fra Krigstienesten, ved Sessionen, paa det at de, i Følge de foranførte Regler, kan vorde antegnede i Lan deværnslisterne. 5.) Enhver Landeværnsmand skal vare berettiget til at bosætte sig og søge al Slags lovlig Næring paa hvilket Sted, i Niget, han finder for got; dog skal han, naar han flotter fra et Sogn til et andet, i det eller de Amter, som forestaaes af een Amtmand, melde det for Lægdsmanden, som giver ham en Folge: Seddel, hvilken han foreviser Lægds. mans<noinclude><references/></noinclude> 45tmac4r0tt8vh2cnim9i5abk50hv5j 104 65753 387336 312910 2026-04-06T15:54:50Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387336 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.{{Afstand|3em}} 216||}}</noinclude>P1. om Høstdag af Huusmænd. 1-2 §. 20 Mart. bliver lagt Jord til deslige huse, skulle Befidderne være pligtige til baade at yde Tiende, og at giere een Dags Høst Arbeide: Saa bliver, med Hensigt til at forebygge denne Anledning til Misforstaaelse imellem Præs sterne og de jordbrugende Huusmænd af deres Menig heder, herved følgende Regler fastsatte: 1.) Ligesom det omhandlede Lovsted ikkun hiemler Præsterne Net til at kræve Høstdag af de Hunsmænd, der ei have Korn-Sed; hvoraf naturligviis flyder den Slutning, at de, hvis huse tillægges Jordlodder, som anvendes til Agerdyrkning, ikke ere pligtige til at giøre Høstarbeidet, men blot at yde Tiende; Saa bør dog Præsten have Valget, hvad enten han vil benytte sig af høstdagen, eller tage Tiende af en saadan Huusmand; efterdi det kunde være mueligt, at dennes Korn Sed var saa ringe, og hans Jordlod saa ubery. lig, at Tienden blev af mindre Værdie, end een Dags Høst Arbeide; men naar Præsten eengang har bestemt fornævnte sit Valg, skal dette gielde, som bestandig Res gel, saalange der ikke skeer nogen Forandring med Hu fets Tillæg af Jord. 2.) De Huusmænd eller Huusqvinder, som beboe jordløse Zuse, og altsaa ere pligtige at givre Hostdag, fal, efter betimelig Advars sel af Præsten, strax erklære sig, om de vil forrette Arbeidet in natura, eller, i dets Sted, betale penge, Hvilke fastsættes til 24 filling for en Mand, og 16 fil. for en vinde. Dersom da nogen, som har ers Elæret fig til at giøre Arbeidet, ikke møder den bestemte og tilsagte Dag, bør den Udeblivende betale Præsten, til Skadesløsholdelse, dobbelt saa meget, som ellers skulde været erlagt i Penge, nemlig en Mand 48 Stil, og en Qvinde 32 Stil; med mindre den Paa. gieldende kan bevise sit lovlige Forfald, da Præsten ikkun tilkommer den førstbenævnte almindelige Gorgies relse<noinclude><references/></noinclude> 705vfeh5mritmvaadtlpjtzvouylkds 104 65760 387729 376694 2026-04-06T16:30:24Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387729 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.||223}}</noinclude>Brevposttart f. Dmk. 2c, 1 §. Lß. imellem Aarhuus og Heide 6 Meldorf Heiligenhaven 7 Nachschou Helsingør 7 Nestved 28 Mart. £§. L6. 6 Ringsted 8 Roeskilde 7 6 Rødbye Hirschholm 7 Neumünster. 6 Sarkiøbing Hobroe 2. Neustadt 7. Sæbye Holstebroe 4 Nordborg 5 Segeberg Horsens 2 Nordtorf 6 Skagen Husum 5 Nyborg 5 Slagelse Nylisbing paa Jhehoe 6 Falster 7 Slesvig Kellinghusen 6 Nysted 7 Sorge Kiel 4 Kinge 6 Oldeslohe Kolding 3 Pinneberg Korsør 5 Plon Lübeck 7 Præstøe 166244646 6 Odense Kiøbenhavn 7 Oldenborg Lütjenborg 6 Prech Lunden 5 Randers. Lyngbye Sønderborg 5 6 Stubbekiøbing 7 6 Tønder 7 Tønning 6 Ulzborg 7 Wandsbeck 6 Varde 464756675334 4 Vordingborg 7 imellem Affens og Lß. 7 Rendsborg 5 Viborg Marieboe 7 Ribe L8. Lß. 6 Friderichstadt 4 Kellinghusen 5 2 Veile Aalborg Aarhuus .4 Fridericia 3 Kiel 4 Altona. 5 Glückstadt 5 Apenrade 2 (*) Haderslev 2 Kiøbenhavn Kiøge 4 4 Arensborg 5 Hals 6 Kolding 2 Bramstedt 5 Hamborg 5 Korsør 3 Bredstedt 3 Heide 4 Lübeck 5 Burg 5 Heiligenhaven 5 Lütjenborg 5 Christiansfeldt 2 Helsingør 5 Lunden Eckernførde 4 Hirschholm 5 Lyngbye Elmshorn 5 Hobroe Eutin 5 Holstebroe • 5 Meldorf Fladstrand • 7 Horsens Flensborg 3 Husum Friderichsborg (Hillerød) 5 Ibehoe 3 Nachschou 4. Nestved 464 4 Neumünster .4 Neus (*) I Saml. af frr. staaer ved en Trykfeil: 3 28. 4 5 5 Marieboe 6 XIII Deel.<noinclude><references/></noinclude> 0y77wnyfdq4w7xt72zt7uiwuyszzxt0 104 65761 387730 376695 2026-04-06T16:30:26Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387730 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.{{Afstand|3em}} 224||}}</noinclude>28 Mart. Brevposttart f. Dmk zc. 1 §. imellem Assens og Lß. Lß. 28. Neustadt 5 Preez 4 Slesvig 3 Nordborg 4 Randers 4 @orge 3 Nordtorf • Nyborg 4 Rendsborg 2 Ribe 4 Sønderborg 3 3 Stubbekiøbing 5 Nykiøbing paa Falster 5 Ringsted 4 Tønder 4 Nysted 6 Roeskilde 4 Tonuing 4 Odense 2 Rødbye 6 Ulzborg 5 Oldenborg 5 Sarkiøbing. 6 Wandsbeck 5 Oldeslohe 5 Sæbye 6 Warde 3 Pinneberg 5 Segeberg 5 Veile 3 Plon 5 Skagen 7 Viborg. .5 Præstøe 5 Slagelse 3 Vordingborg imellem Fladstrand og 5 Lß. Ls. 28. Halborg 2 Hals 3 Lunden 9 7 Aarhuus Altona 4 Hamborg 8 Heide 3 Lyngbye. 7 Marieboe Apenrade 7 Heiligenhaven 8 Arensborg 8 Helsingør 9 Bramstedt. 8 Hobroe. Meldorf 9 IO Nachschou IO Assens 7 Hirschholm 9 Nestved 3 Neumünster Bredstedt 7 Holstebroe 5 Neustadt Burg 9 (*) Horsens 5 (***) Nordborg Christiansfeldt 6 Husum • 7 Nordtorf Eckernforde 7 Izehoe . 8 Nyborg. 0800 8x8 22N 7 7 7 Nykisking paa Elmshorn 8 Kellinghusen 8 Falster Eutin 8 Kiel 7 Nysted Flensborg 7 Kiøbenhavn. 9 Odense 907 Friderichsborg (Hillerød) 9 Kiøge 8 Oldenborg 9 Fridericia Friderichstadt 7 Kolding 6 Korsør Glückstadt 8 (**) Lübeck 6 Oldeslohe 8 7 Pinneberg 8 8 Pløn 8 Haderslev. 6 Lütjenborg 8 Præstøe 9 Preez (*) I Saml. af grr. staaer ved en Trokfeil: 8 LB. Samt. af Frr. staaer ved en Eriffeil: 5 £8. Saml. af Frr. staaer ved en Triffeil: 3 2. (**) (***)<noinclude><references/></noinclude> acotp9v43db572edhvsg714yx96bu5m 104 65773 387731 376700 2026-04-06T16:30:58Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387731 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.{{Afstand|3em}} 236||}}</noinclude>28 Mart. Brevposttart f. Dmk sc. 1 §. imellem Marieboe og 2§. 25. 26. Neustadt 8 Preez 8 @lesvig 7 Nordborg 7 Randers 8 Sorse 4 Nordtorf 7 Rendsborg 7 Sønderborg Nyborg 5 Ribe 7 7 Stubbekøbing 2 Nykiobing paa Falster 2 Ringsted 4 Tønder Nysted 2 Roeskilde 4 Tønning Odense 5 Rødbye 2 Plon Præstøe IO Oldenborg 8. Sarfisbing 2 Oldeslohe 8 Sæbye. Pinneberg 8 Segeberg 8 Skagen Varde 8 Veile 10 Viborg 3 Slagelse 4 Vordingborg imellem Zachschou og Ulzborg Wandsbeck 7 44824802 7 7 & 9 7 26. 28. Lß. Aalborg 9 Haderslev 7 Lütjenberg 8 Aarhuus 8 Hals IO Lunden 8 Altona 9 Hamborg 9 Lyngbye. 4 Apenrade 7 Heide 8 Marieboe 2 8 Affens Arensborg 9 Heiligenhaven 9, Meldorf 6 Helsingør 5 Mestved Bramstedt 8 Hirschholm 5 Neumünster Bredstedt 7 Hobroc 4 8 9 Neustadt 9 Burg 9 Holstebroe 9 Nordborg 7 Christiansfeldt 7 Horsens Eckernførde .7 Husum. 7 Nordtorf 8 7 Nyborg 5 Nykiobing paa Elmshorn 8 Jhehoe 8 Falster Eutin Nysted 8 (*) Odense. 2389 6 8 Kellinghusen 8 Fladstrand 10 Kiel Flensborg 7 Kiøbenhavn 4 Oldenborg Friderichsborg (Hillerød) 5. Kiøge Friderichstadt 7 Kolding Fridericia 7 Korsør Glückstadt 8 Lübeck • 4 Oldeslohe 9 7 Pinneberg 9 5 Plan 8 9 (**) Præstøe 3 Preez I Saml. af Frr. staaer ved en Tryffeil: 7 £6. (+) I Sam. af Frr. faaer ved en Trykfeil: § 2§.<noinclude><references/></noinclude> 256c9koklnxn6ax0fgncyogrfkr656l 104 65801 387337 383562 2026-04-06T15:54:53Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387337 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.{{Afstand|3em}} 264||}}</noinclude>28 Mart. 28 Mart. Brevposttart f Dmk 2c. 5 §. eller Værdie til Generalpoftamtets Fattigkasse; hvil fen Mulct, ligesom det beqvemmest maatte erag tes, enten hos Afsenderen, eller, under det Fors sendtes Tilbageholdelse, hos Modtageren indfordres. Gen. Post Amts Pl. ang. hvorledes der, i Overeensstemmelse med de Bestemmelser, som indehol des i den, ved pl. af Dags Dato, befiendtgiorte nye Brev Posttart for Danmark og Hertugdømmene, stal forholdes i Torge. P. 45. Ved Resol 12 Dec. 1800, hvorved Kongen har approberet den ved Placat af Dags Daro bekiendtgiorte nye Brev: Posttart for Danmark og Hertugdømmene, har Han tillige befalet, at de Bestemmelser, som in deholdes i bemeldte Tart, forsaavidt de vedkomme Norge, og ellers, som i Almindelighed antagne Rege ler, sammesteds maatte være passende og anvendelige, skulde, ved en særskildt Placat, fastsættes og bekiendts giøres til Efterretning og Jagttagelse i dette Rige fra den Maj 1801, som den tid, da bemeldte Tart for Danmark og Hertugdommene skal trade i Kraft. I Følge heraf bliver, med Kgl. Approbation, til al mindelig Efterretning, saavelsom til Efterlevelse af Vedkommende i Norge fra berørte Tid af, herved fasts fat og anordnet følgende: 1 §.) Efter den 1 §i Brev: Post tarten for Danmark og hertugdømmene af Dags Dato er Porteen for et enkelt Brev mellem Kiøbenhavn og de nedenbenævnte Steder i Danmark og hertugdommene, og mellem Helsingøer og de mellem samme og Khavn beliggende Steder, bestemt saaledes: 1. mellem Kiøbenhavn og 26. Qalborg 8 Arensborg Lß. 7 Burg 26. 7 Aarhuus 7 Assens 4 Christiansfeldt 5 Altona. 7 Bramstede. 7 Eckernførde . 7 Apenrade 5 Bredstedt 6 Elmshorn 7 Eu:<noinclude><references/></noinclude> b6ikn807g7jwevvbbkx610oynny28ea 104 65803 387773 293898 2026-04-06T16:31:55Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387773 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.{{Afstand|3em}} 266||}}</noinclude>pl. om Brevpofttapten f. Nge. 2-3 §. 28 Mart, vert, eller ikke, men som dog ei er tungere, end at det af Postbetienterne Fiennes, ikke at veie over eet Lod: i andet Fald skal der veies. og, naar det befindes at veie over eet Lod, ansees og betales som halvandet Brev. 2do) Dersom et Brev bestaaer af flere enkelte Blas de, eller og indeholder Bilager, saasom: Prøver, Verler, Regninger, Qvitteringer, Courssedler, Facturer, Connoffementer, Varefortegnelser, Avera tissementer, eller andre Acter og Documenter, bliver et saadant Brev, naar det af Postbetienterne skionnes, ikke at veie over Lod, at ansee og betale som halvandet Brev, men i andet Fald veies det, og, naar det veier over indtil I Lod, ansees og betales det for 2 Breve; naar det veier over 1 inds til 2 Lod, for 3 Breve; over 2 indtil 3 Lod, for 4 Breve, og saa fremdeles. 3tio) Dersom der i en Couvert eller i et Brev ere flere eller antre, enten forseglede eller uforseglede, Breve indlagte, da skal samme altid veies. og betales saaledes, at for hvert trediedeel Lod og der under, som dets Vægt bestaaer af, beregnes eet Brevs Porto. 4to) Istedenfor den udkommende Lß, naar et Brev, hvor den enkelte Porto er ulige Tal, taxeres til halvandet, bliver en beel Lß at beregne. 5to) De i forestaaende No. 1, 2, 3 og 4 indeholdte Bestemmelser gielde og i de Tilfælde, at Brevene selv eller og Bilagerne eller begge Dele enten ganske eller tildeels ere trpkte. Saa gielde de ogsaa, naar Brève eller Brev pakker af 9 Lods Vægt og derunder forsendes med Pakkeposten, hvorunder ogsaa den mellem Kiøbens havn og Kongsberg, gaaende Expresse er at fors staae. 3.) Imo) Henseende til de Breve, som gaae indbyrdes mellem alle de Steder i Norge, hvor Pors toen oppebæres for Postkassens Regning, saavelsom mellem disse Steder og Riobenhavn og Hel singør, maae det aldeles ankomme paa Afsende rens Godtbefindende, enten at betale den fulde Por to (hvilket da udtrykkeligen skal tilkiendegives veb udenpaa Brevet at anføre: "franco directe, eller: "betalt<noinclude><references/></noinclude> bp0iybet1vl74s8xty2mpny65svtonp 104 65828 387732 293923 2026-04-06T16:30:58Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387732 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.||291}}</noinclude>Fr. om Brygde Fiskeriet. 2-4 '§. fat, at den Baad, som modtager den første Baads Sig 24 Jul. nal, medens dog denne selv, uden den førstes Hjelp, fuldforde Fangsten, efterkommer Signalet, og giør til Fangsten ál den hielp den kan. 3.) Hænder det fig, at en liden til Brygde: Fangst utienlig Baad giver Tegn til en Brygde: Baads Mandskab, at en Brygd sees (*), da skal den liden Baads Fører i Tile fælde, at Brygden fanges, betales af Brygdefangeren 2 Rdlr for det blotte Tegn; er han tillige under Fangs ften behielpelig med Haand Hielp, da skal ham betales 4 Rdlr, og roer han tillige frem, for at holde Fisken oppe, og bidrager til dens Fangst med al den Hielp han kan, da skal ham tilfalde i alt 1 Rdlr af hver Tende Lever, som Fisken afgiver. 4.) Skyder en Brygde Fisker Harpunen i en fisk, og han begies rer en anden Brygde Baads Mandskab til hielp med sig, da skal der betales til den Baads Mandskab, som giver saadan Hielp, af Fiskens Lever, om den bliver dræbt, efterdi samme Baads Mandskab derved kan fore somme sit eget Fiskerie. Vdn. zur Bestimmung und Beschleunigung des 24 Jul. Geschäftsgangs bey Berichtserforderungen, f. Schles. wig, Holstein, Pinneberg, Stanzau u. Altona. P. 274. Pl., hvorved de Bestemmelser, som ere 31 Jul. fastsatte i Hensigt til Grundes Afstaaelser for Veives fenet, Lendser og Lotsmærker, erklæres at skulle være gieldende i ethvert lignende Tilfælde. Cancel p. 276. Ligesom Kongen; ved Anordningerne om Veis væsenet i Danmark, 13 Dec. 1793, om Lendsers Indretning i Norge, (17 Oct.) 1794, og om Lotsa mærkers Anlæg for begge Riger, 22 Lov. 1799, 23 har (*) Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil; af en Brygd sees (cfr.).<noinclude><references/></noinclude> 2iz87d6zhzrh1rxmr8zq5rfhm3ncf41 104 65861 387774 354060 2026-04-06T16:32:00Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387774 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.||323}}</noinclude>Plan z. ein. Pens. Anstalt. lehrer und bestallten festen Districts Schulhalter in 22 Oct. den beyden Probsteyen Husum und Bredstedt, wie auch in der Stadt Zusum. P. 427. X 3 Pate 3 indtaget, og Afgiften beregnes efter saadan Bestemmelse. III.) Kongens egne gavne oppebæres denne Afgift af de Kgl. Colobetiente tilligemed de anordnede Lafte-Venge. I fremmede europæiske Havne paaligger det de Kgl. Consuler eller Dice Consuler, at underrette de dertil ankommende Skippere om denne 16 Anordnings Indhold til sammes Efterlevelse. Skipperen er dernæst forpligtet, at meddele Consulen eller Sices Consulen en Revers af følgende Indholddis Jeg N. N., forende Stibet N. N., drægtigt N. N. "Commerce-Leiter, tilhørende N N. i N. N, tilstaaer "herved, med det af mig ferte Skib at være indkom- "men og at have udloffet Ladningen i N. N. Havn, "hvilken Labning var indtaget i N. N. Havn. Lige. "ledes tilstaaes herved, at den Kongl. Allerhøieste "Forordning af 24 Febr. 1796 om en overordentlig "Afgift af Stibs Fragter mig er bleven forevist, i Følge hvilken den paabudne Afgift af mine Redere paa den anbefalede Maade vil blive erlagt med det anordnede Beleb." bar Men dersom en Skipper selv er Eier eller Hos In ved Reder af det Skib, han fører, faa forandres i faa Fald den i Slutningen af Reversen anførte Erklæ ring, at Rederen vilde besorge Afgiftens Erlæggelse, paa følgende Maade: J02 "Følge hvilken Kongl. Forordning, jeg tilber- "ligen tal drage Omsorg for, at Afgiften inden den 39" Forordningen bestemte Eid efter Reversens Mod= "tagelse af det Steds Dorighed, hvor jeg er boefid "dende, rigtigen bliver erlagt." 1 Under denne Revers, som hver Gang skal udstedes In in duplo, haver Consulen eller Bice Consulen, uden siderfor at fordre nogen Gotgiørelse, at tegne følgende Arrest: sund Jeg attesterer, at den i ovenstaaende Revers aus "forte Drægtighed af Skibet, samt det benævnte "Ladnings Sted, er overeenstemmende med de mig "foreviste Stibs Documenter." AREY Gelar Denne saaledes verificerede Revers har Consulen at indsende til Gen. L. Oec. og Commerce Colles gium, som bestemmer Afgiftens rigtige Beløb efter o denne Frs Forskrifter, og derom lader paategne det for. nodne paa bemeldte Revers; hvornæst samme tilsendes det Steds Øvrighed, hvor Stibets Eier er beesiddende, paa det Afgiften af ham kan indfordres. Til den En de<noinclude><references/></noinclude> fnywf4fx679in7b27sb6uiaj72brwzv 104 65863 387733 385444 2026-04-06T16:31:00Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387733 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.||325}}</noinclude>Pl. om Beders Afsoning. R. Kammer Pl. (Resol. 28 Oct.) at Qoins 31 Oct. despersoner af Almuen i Norge skal afsone de Boa 610 24 der, Anmeldelser foraarfagede Straffe Venge ffal, i tilfæls de af mislig Betaling, indfordres paa samme Maade og med samme gortrins Rettigheder, som de øvrige Kgl. Skatter og Paabude. V.) Den herved paabudne Afgift af Skibsfragter skal ikke beregnes: a) Naar Ladningen er indtaget i nogen udenlandse eller fremmed Havn i Dresundet og Cattegattet, eller i en indenlands Havn i fterseen, eller i nogen Havn i Trave eller Oderen, eller paa Syfterne imellem disse Floder, og 11dlosningen skeer i nogen af disse her navngivne Havne; b) Maar Ladningen er indtaget i nogen Havn, beliggen de paa Vestkysten af Jylland og Hertugdommene Sles vig og Holsteen, eller i Fideren, eller i en indenland eller fremmed Havn i Elben, eller i en Havn i Beseren, eller paa kofterne mellem disse Floder, og Udlosningen Feer i nogen af disse her navngivne Havne; c) Naar Ladningen er indtaget i en indenlandsk Havn, og be ftaaer i Træelast, hvor den endogsaa udlosses; d) Naar Ladningen er indtaget i en indenland Havn, og betaaer i tørrede og saltede Fistes Darer af Kgl. Un dersaatters Product, hvor udlosningen end fkeer (Fors andret ved Fr. 21 Apr. 1797. 5 9); e) Naar Lad ningen bestaaer i Born: Varer, og udlosningen steer i en indenlandsk Havn. (Forandret v. Fr. 21 Apr. 1797. s 9). Disse undtagelser fra Reglen finde ikkun Sted, naar de navngivne Barer udgiere mere end den halve Deel af Ladningen. f) Fremdeles beregnes Afgiften ikke, naar Stibet er ikkun af 10 Commerce: Læsters Drægtighed, og derunder; eller naar et Stib af ftorre Drægtighed alene har faret paa Fiffe Fangst i aaben See, eller paa Fife Fangit og Handel paa de Kgl. Nordlige Colonier, og Ladningen i disse tilfælde udlosses i en indenlandsk Havn. VI.) Denne Fr. fal være gieldende fra den Tid, den paa hvert Sted bliver bekiendtgiort eller Skipperne foreviist, indtil Julit Udgang 1797, dersom ikke Conjuncturerne førend den Tid tillade dette Paabuds Ophævelse. B. I. 18 Mart. 1796: At de Skippere, fom, medens Fr. 24 Febr. 1796 staaer ved Magt, med Skibe un der dan Flag ankomme til Stockholm eller Sam. borg, skal mælde sig ved Gesandtskaber der og fores vise de for Confulerne i Folge Fr. 26. pr. 1773 pro ducerende Skibspapirer; da de i Fr. 14 Febr. 1796. 3 $ befalede Reverser af disse Gesandtskaber eller den, der efter Kgl. Befaling af dem dertil beskikkes, blive paa-<noinclude><references/></noinclude> c9gqfpfesrfma53wxe6vpmnc1oxdddi 387775 387733 2026-04-06T16:35:56Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387775 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.||325}}</noinclude>Pl. om Beders Afsoning. R. Kammer Pl. (Resol. 28 Oct.) at Qoins 31 Oct. despersoner af Almuen i Norge skal afsone de Boa 610 24 der, Anmeldelser foraarfagede Straffe Venge ffal, i tilfæls de af mislig Betaling, indfordres paa samme Maade og med samme gortrins Rettigheder, som de øvrige Kgl. Skatter og Paabude. V.) Den herved paabudne Afgift af Skibsfragter skal ikke beregnes: a) Naar Ladningen er indtaget i nogen udenlandse eller fremmed Havn i Dresundet og Cattegattet, eller i en indenlands Havn i fterseen, eller i nogen Havn i Trave eller Oderen, eller paa Syfterne imellem disse Floder, og 11dlosningen skeer i nogen af disse her navngivne Havne; b) Maar Ladningen er indtaget i nogen Havn, beliggen de paa Vestkysten af Jylland og Hertugdommene Sles vig og Holsteen, eller i Fideren, eller i en indenland eller fremmed Havn i Elben, eller i en Havn i Beseren, eller paa kofterne mellem disse Floder, og Udlosningen Feer i nogen af disse her navngivne Havne; c) Naar Ladningen er indtaget i en indenlandsk Havn, og be staaer i Træelast, hvor den endogsaa udlosses; d) Naar Ladningen er indtaget i en indenland Havn, og betaaer i tørrede og saltede Fistes Darer af Kgl. Un dersaatters Product, hvor udlosningen end fkeer (Fors andret ved Fr. 21 Apr. 1797. 5 9); e) Naar Lad ningen bestaaer i Born: Varer, og udlosningen steer i en indenlandsk Havn. (Forandret v. Fr. 21 Apr. 1797. s 9). Disse undtagelser fra Reglen finde ikkun Sted, naar de navngivne Barer udgiere mere end den halve Deel af Ladningen. f) Fremdeles beregnes Afgiften ikke, naar Stibet er ikkun af 10 Commerce: Læsters Drægtighed, og derunder; eller naar et Stib af ftorre Drægtighed alene har faret paa Fiffe Fangst i aaben See, eller paa Fife Fangit og Handel paa de Kgl. Nordlige Colonier, og Ladningen i disse tilfælde udlosses i en indenlandsk Havn. VI.) Denne Fr. fal være gieldende fra den Tid, den paa hvert Sted bliver bekiendtgiort eller Skipperne foreviist, indtil Julit Udgang 1797, dersom ikke Conjuncturerne førend den Tid tillade dette Paabuds Ophævelse. B. I. 18 Mart. 1796: At de Skippere, fom, medens Fr. 24 Febr. 1796 staaer ved Magt, med Skibe un der dan Flag ankomme til Stockholm eller Sam. borg, skal mælde sig ved Gesandtskaber der og fores vise de for Confulerne i Folge Fr. 26. pr. 1773 pro ducerende Skibspapirer; da de i Fr. 14 Febr. 1796. 3 $ befalede Reverser af disse Gesandtskaber eller den, der efter Kgl. Befaling af dem dertil beskikkes, blive paa-<noinclude><references/></noinclude> 55o8yn4z7xghqnr8xtas0igavuob8lr 104 65864 387734 386854 2026-04-06T16:31:01Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387734 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.{{Afstand|3em}} 326||}}</noinclude>Pl, om Beders Afsoning, 31 Oct, der, som de ei formaae at udrede, for ulovlig Bræn deviinsbrænden med Tugthuus-Arbeide i halv saa lang Tid, paategnede og til Gen. £. Dec. og Commerce Colles. gium indsendte, uden at Skipper eller Meder derfor betaler nogen Kiendelse. C. Fr. 21 Apr. 1797, som nærmere bestemmer Fr. 24 Gebr. 1796, saaledes: 1.) Den herved paa et Mar forlængede Afgift af Slibsfragter skal i den Tiid ei glene, som hidtil, beregnes og hæves af alle de Fragter, som med gl. Undersaatters Stive ved Farten til fremmede eller indenrigste europæiske Havne erhverves; men endog af alle de Kgl. Undersaatter tilhørende Stig be, hvis Ladninger losses i nogen udenfor Europa i Middelhavet beliggende Havn. Denne Afgift beregnes efter samme Regler og Maalestok, som i Fr. 24. Sebr, 1796 i Henseende til Farten til de europæiske Havne i Middelhavet ere foreskrevne. 2.) Paa det ikke denne Forlængelse af Fragt- Afgiften ved Handelen i de Kgl. Staters Havne skulde blive skadelig for de Kgl. Undersaatters Gribsfart, naar den i bemældre Tiid der blev underkastet førre Afgifter, end der bleve fordrede af fremmede Nationers Stibe; saa skal ved Stibes Losning i de Kgl. Staters Havne, i Henseende til denne Afgift, ingen Forffiel finde Sted imellem freminede Nationers og Kgl. Indersaatters Stive; men der skal af de fremmede Skibe, som, saalænge denne Fr, staaer ved Magt, udloffe Varer i de Kgl. Havne, hæves en overordentlig Afgift, som i alle Tilfælde og efter alle specielle Bestemmelser bliver lige med den Fragt-Afgift, som de Kgl. Underiaatters Skibe ved deres Ladningers Udlosning i de Kgl. Havne ere underkastede. Ligeledes skal ogsaa fremmede Nationers Stibe, i Hensyn til denne overordentlige Afgift, tilftaaes samme Fordele, Friheder og Modificationer, som ved Fr. 24 Febr. 1796 og formedelst næstfølgende s ere bevilgede de Kgl. Undersaatters Skibe, eller ved andre specielle Foranstaltninger fremdeles maatte dem tilstaaes. 3.) Naar af et Stib i en indenlands eller fremmed Havn ikkun uolosses saa ringe en Deel af Ladningen, at denne udloffede Deel, naar den beregnes til Commerce fefter, udgier mindre, end en fierdedeel af de Læster, som Skibet efter dets fulde Drægtighed funde rumme; saa skal af saadan Reise ingen Fragt Afgift fordres eller hæves, men der fal i Hensyn til Fragt- Afgiften i saa Fald forholdes med Beregningen, som om Stibet ikke var indløbet i den Havn, hvor en saa ringe Deel af Ladningen er udlos fet. 4. Da Kongen, til Fisteriernes Opkomst i 1096 Norde<noinclude><references/></noinclude> p8mu883a3t0m9ght64zuwbu9gq3kh90 387776 387734 2026-04-06T16:35:58Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387776 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.{{Afstand|3em}} 326||}}</noinclude>Pl, om Beders Afsoning, 31 Oct, der, som de ei formaae at udrede, for ulovlig Bræn deviinsbrænden med Tugthuus-Arbeide i halv saa lang Tid, paategnede og til Gen. £. Dec. og Commerce Colles. gium indsendte, uden at Skipper eller Meder derfor betaler nogen Kiendelse. C. Fr. 21 Apr. 1797, som nærmere bestemmer Fr. 24 Gebr. 1796, saaledes: 1.) Den herved paa et Mar forlængede Afgift af Slibsfragter skal i den Tiid ei glene, som hidtil, beregnes og hæves af alle de Fragter, som med gl. Undersaatters Stive ved Farten til fremmede eller indenrigste europæiske Havne erhverves; men endog af alle de Kgl. Undersaatter tilhørende Stig be, hvis Ladninger losses i nogen udenfor Europa i Middelhavet beliggende Havn. Denne Afgift beregnes efter samme Regler og Maalestok, som i Fr. 24. Sebr, 1796 i Henseende til Farten til de europæiske Havne i Middelhavet ere foreskrevne. 2.) Paa det ikke denne Forlængelse af Fragt- Afgiften ved Handelen i de Kgl. Staters Havne skulde blive skadelig for de Kgl. Undersaatters Gribsfart, naar den i bemældre Tiid der blev underkastet førre Afgifter, end der bleve fordrede af fremmede Nationers Stibe; saa skal ved Stibes Losning i de Kgl. Staters Havne, i Henseende til denne Afgift, ingen Forffiel finde Sted imellem freminede Nationers og Kgl. Indersaatters Stive; men der skal af de fremmede Skibe, som, saalænge denne Fr, staaer ved Magt, udloffe Varer i de Kgl. Havne, hæves en overordentlig Afgift, som i alle Tilfælde og efter alle specielle Bestemmelser bliver lige med den Fragt-Afgift, som de Kgl. Underiaatters Skibe ved deres Ladningers Udlosning i de Kgl. Havne ere underkastede. Ligeledes skal ogsaa fremmede Nationers Stibe, i Hensyn til denne overordentlige Afgift, tilstaaes samme Fordele, Friheder og Modificationer, som ved Fr. 24 Febr. 1796 og formedelst næstfølgende s ere bevilgede de Kgl. Undersaatters Skibe, eller ved andre specielle Foranstaltninger fremdeles maatte dem tilstaaes. 3.) Naar af et Stib i en indenlands eller fremmed Havn ikkun uolosses saa ringe en Deel af Ladningen, at denne udloffede Deel, naar den beregnes til Commerce fefter, udgier mindre, end en fierdedeel af de Læster, som Skibet efter dets fulde Drægtighed funde rumme; saa skal af saadan Reise ingen Fragt Afgift fordres eller hæves, men der fal i Hensyn til Fragt- Afgiften i saa Fald forholdes med Beregningen, som om Stibet ikke var indløbet i den Havn, hvor en saa ringe Deel af Ladningen er udlos fet. 4. Da Kongen, til Fisteriernes Opkomst i 1096 Norde<noinclude><references/></noinclude> 25l3vjao0k446ppntx14xkd22pntypt 104 65889 387777 293760 2026-04-06T16:36:01Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387777 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphab. Register over Frr. f. 1801.|351}}</noinclude>180г. 35% B. Samt Landrytteriet og Dragonerne i Corge. 1801. 14 Aug. l. ang. et Skielober. Compagnies Oprettelse i Leirdals Præstegield under Bergens Stift. Landvæsenet, Proprietairer og Bønder. A. J Danmark. 1801. 20 Mart. l., hvorved D. 2. 2-12 5 forklares og nærmere bestemmes, i Hensigt til Præsternes Ret - tighed til at fordre enten Hostdag eller Liende af Huusmænd, m. v. 27 Mart. Fr. ang. Hielp af Bonderne i Dmk til de Gaarde, hvis Drift, formedelit Mandskabets Indkaldelse paa denne Tid til Krigstienefte, ellers mueligen funde ftandses. 5 Jun. pl. ang. Forandring af den ved Pl. 14 Maj 1800 bestemte Straf for de Bønder i Dmk, der vægre sig ved at lade Fortegnelserne over deres Hoverie vedhæfte deres Fæstebreve. 31 Jul. Pl. at de Bestemmelser, fom ere fastsatte, i Hene figt til Grundes Afstaaeffer, for Beivæsenet, Lends fer og Lotsmærker, skal være gieldende i ethvert lignende Tilfælde. 5 Aug. Pl. at Bonderne paa Friderichsborg og Cronborg Amter skal inden 3 Aars Forløb have deres Jorda lodder indhegnede. 20 Aug. l. ang. Ophævelse af den, ved Fr. 23 Apr. 1781. 21 og 22 §, bestemte Bygningshielp for Bøndergaardes, Udflytning i Dmk, m. v. 25 Nov. l. ang. Jords Udlæg til Degne og Skoleholdere paa Landet i Danmark. (1800 Pl. 14 Maj anmærkes, som ugieldende; hvorimod 1788 Pl. 7 Jun. udmærkes, som gieldende). B. i Torge. 1801. 31 Jul. pl. at de Bestemmelser, fom ere fastsatte, i Hensigt til Grundes Afstaaelfer, for Weivæsenet, Lendser XIII Deel. 98<noinclude><references/></noinclude> soqncwyoil940vq0h0htagk3qeg3ito 104 65965 387778 382777 2026-04-06T16:36:04Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387778 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.||429}}</noinclude>Pl. om Slagterie uden Khns Porte 1-2 §. bermed skal forholdes efter Pl. 11 Dec. 1776 (*) for 24 Apr. Khavn; hvorimod det maae være alle Vedkommende tilladt, ligesom forhen, at udsælge det Slagtede i Portene. 2.) Den eller de, som herimod forsee sig, skal straffes med en Mulet til Politie-Kassen fra 2 til 10 Solr efter Politie-Rettens Dom, og desuden betale alle paa Ureenlighedens Bortførelse medgaaende Omkostninger. Regul. f. die Friederichstädter Juden-Gemeine. 4 Maf. P. 210. Pat. f. Holstein, Pinneberg, Nanzau u. Altona, 24 Maj. betr. die von den Kaiserlichen Hofpfalzgrafen ertheilten Volljährigkeits:Erklärungen. p. 215. Intimation der Verf., daß die weg. der Zotarien 24 Maj. in Holstein c. unterm 6 Apr. 1761 ergangene Anordn. nunmehro auch in Altona zur Vorschrift dienen solle. P. 216. Cancellie Pl. (Resol. 7 Maj.), som tilla: 28 Maja der, at der ved de, saa kaldte, ftore Steentuls for handling maac bruges Vægt. P. 78. I Betragtning af, at store Steenkuls Værdie Bestemmes sikkrere og nøiagtigere ved at veies, end ved at maales (hvilket sidste Fr. 5 Maj. 1683 (**) befaler, at skulle flee i Kiøb og Salg af dette Slags Varer har Kongen resolveret: "At det maae tillades alle og enhver i Kongens Riger, ved de, saa kaldte, store Steenkuls Forhandling, at lade samme veie; dog staaer det i Kiøberens Magt, at betinge sig Vægt eller Maal. Veiermesterne tillægges Stil. for hver Tønde, som veies, og Maalerne 1 Skil. pr. Tønde, ved Udsalget deraf i smaa Partier; men naar der sælges i Læsteviis, 4 da (*) I Saml. af Frr. staaer, ved en Tryffeil: 1 Dec. 1776. (**) I Saml. af Frr. staaer, ved en Tryffeil: 5 Jun. 1683.<noinclude><references/></noinclude> jaqk1sv4xcvgl33sgzk42o8d118pbmp 104 65980 387779 294055 2026-04-06T16:36:06Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387779 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.{{Afstand|3em}} 444||}}</noinclude>Fr. om Landeværnet. 8-12 §. 11 Jun. fomst melde sig med sit Pas hos Compagnie-Chefen, og lade sig indføre i Rullen for dennes Distrikt, under den Afdeling, til hvilken han hører. Skulde, imod For modning, nogen vove at fordre eller imodtage Betaling eller Gave af Landeværnsmændene, for at meddele dem Følgesedler, eller for at efterkomme nogen anden af de Pligter, som i denne Fr. ere paalagte de Kgl. Embedsmænd, da skal den Skyldige straffes med Cassation eller Embeds Fortabelse. I øvrigt vil Kongen, i Forbindelse med den fornødne Orden i Henseende til Rul lernes Førelse, paa det kraftigste haandtheve Lande værnsmændene i de dem ved Fr. 19 Jan. 1801 tilstaaede Rettigheder, og aldeles ikke tillade, at der skeer Indgreb i den, dem givne, Frihed til at boesætte sig og søge lovlig Næring paa hvilket Sted, de finde for got. 9.) Paa den Tid om Foraaret, som hver Bataillons Officerer samles i 6 Dage, efter nærmere Kgl. Befaling igiennem Generalitets: og Commiss. Collegium, skal ogsaa Bataillonernes Under-Officerer og Tamburer mø de. 10.) Da Kongen nu har beskikket Commandeurer for Landeværns-Bataillonerne; Saa stal Sanerne ogsaa herefter bevares hos dem. II.) I den Tid, Landeværnsmændene ere under Vaaben, og giore virkelig Tieneste, skal de være aldeles befriede for gter og alle personlige Ombud; hvilke da bør forrettes, paa deres egne, af de Mænd, i Distriktet, som ikke have staaet i Kgl. Krigstieneste. 12.) Paa det at enhver Vedkommende kan vorde underrettet om fine Rettigheder og Pligter, i Følge denne Fr.; skal deraf trykkes et tilstrækkeligt Antal Eremplarer, hvilke uddeles til samtlige Præster, Sognefogder og Lægdsmænd, som besørge dem fundgiorte for alle Landboerne. 12 Jun. Cancellie Pl., hvorved bekiendtgiøres, at Kongen d. 28 Maj. d. A. har resolveret: at pl. 6 Mart.<noinclude><references/></noinclude> 3aygq7x7yddaavz2totx1neefo5plx8 104 65987 387780 357398 2026-04-06T16:36:08Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387780 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.||451}}</noinclude>Pl. om en nye loll. Brevpost. henhørende Breve indleveres paa Khavns Helsingoerske 15 Jun. og Lollandske Postcontoir hver Fredag fra kl. 9 om Formibd til kl. 2 om Eftermidd., hvorimod Indleveringss tiden paa alle øvrige Steder underveis til Nakskov, inclu sive, vorder fastsat ved specielle Plakater for hvert Steds Postcontoir især. Bemeldte Brevpostes bestemte hurtige Gang, for at kunne, ligesom den nu værende ugentlige Brev og Pakkepost, i Kiøge modtage og afle vere de Sager, som over Ringsted ankomme eller affendes med den Hamborger Brevpost, taaler ikke noget forudseet Ophold underveis, og paa-Grund heraf kan den hverken modtage eller aflevere Breve og Aviser paa de i Pl. 4 Jun. 1799 (*) for bemeldte Brev- og Pakkepost, uden for Postcontoirerne, bestemte Afleveringssteder underveis; Men da den sidstnævnte Postes Gang og Indretning vedbliver fremdeles, som hidtil, fordi denne Post har længere Tid til at opholde sig, saa overlades det til vedkommende Correspondentere, om de vil foranstalte de til dem med den nye Brevpost ankommende Breve og Aviser afhentede paa det nærmeste Postcontoir, eller de vil lade samme der beroe til den ugentlige Brev: og Pakkepostes Ankomst, da denne i saa Fald medtager de overliggende Breve og Aviser, og afgiver samme paa de i forommeldte plakat benævnte Afleveringssteder. Breve, som ønskes afsendte med den nye Brevpost, maae derimod altid indleveres paa Postcontoirerne. Da Por toen for Brevene til og fra Stederne paa den Lollandske Posttour allerede er bestemt ved Brev: Posttapten 28, Mart. 1801 og de senere udkomne Pl. 20 Oct. 1801, samt 13 Apr og 12 Jun. 1802, saa vorde bemeldte Tart De (*) I Samlingen af Grr. staaer, ved en Trykfeil: 4 Apr. 1799.<noinclude><references/></noinclude> btatiiwzoa3bmsztcn18y5um9f9x37l 104 66018 388401 294093 2026-04-06T16:58:26Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388401 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.{{Afstand|3em}} 482||}}</noinclude>r. om Afgift af Eiend. i Dmk. III. 32-33 §. 1 Oct. steder, naar en Gaard eller et Huus med alle sine Bygninger tilsammentagne er taperet ved Forfikkring i Brand: Kassen for en Sum af over 200 Rd., men ikke 300 Rd., svares eta: St. pr. Alen høiere, end geviis = 300 Rd., 400 Rd., = 400 Rd., 500 Rd., 500 Rd., 600 Rd., = 600 Rd., F 700 Did., = 700 Rd., 1000 Rd., A I = 1000 Sb., 1 2000 Rd., - 2000 Rd., 3000 Rd., = I - 3000 Rd., 4000 Rd., : I = =4000 Sib. og saa fremdeles = = Af Steder, der ved Brandforsikkringen ikkun ere taperede for 200 Rdir og derunder, svares Afgiften ikke. Af særskildte Pakhuse i Kiøbstæderne udenfor Khavn skal betales, som af Forhusene, dog ikke høiere, end Skil. pr. Alen, men af Pakhuse, der ere indbygte med andre Bygninger, den samme Afgift, som af disse. 33.) Naar Eieren selv bruger en heel Bygning, udreder han den fulde Afgift. Dersom han derimod har bortleiet eller paa anden Maade til andre overladt Nytten og Brugen af Vaanings- eller andre Værelser og Leiligheder, hvoraf Afgift svares, udreder Leieren, eller hvem han har overladt Nytten og Brugen til, Afgiften efter det Maal, som til ham er overladt (hvilket Maal da, i Mangel af anden Forening med Eieren, kan optages af de bortleiede eller i anden Maade overladte Væ relser og Rum indvendig), og Eieren det øvrige, som maatte blive tilbage af det, som den fulde Afgift af Bygningen beløber. I øvrigt skal, naar en Gaard- eller Huus: Eier beviser, at Værelser eller andre Leiligheder i hans Gaard eller Huns, som ere bestemte til Bortleielse, have staaet uden Leier og aldeles uafbenyttede i eller længere Tid, Afgiften af disse Værelser og Leilighe ar der<noinclude><references/></noinclude> a2h7pg4kjxmur6mwswehtpnpoieixdj 104 66059 387495 382971 2026-04-06T16:05:17Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387495 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.{{Afstand|3em}} 522||}}</noinclude>Pl. om Sognehielp t. afbr. Gaarde. 24 Dec. neielp til Bygningernes Istandsættelse, dog at Veda kommende derfor af dem tillægges billig Betaling. p. 187. 31 Def. Vdn. betr. die Verkürzung und nähere Bestim mung des Landmilitairdienstes und die Eintheilung der Landeswehr in verschiedene Classen, 'f. Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Ranzau. P. 188. De betydeligste Forandringer og Tillæg, som, formedelst Frr. for 1802, maae anmærkes i Uldtoget af de forhen udkomne Forordninger. Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Læserne behage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Stk. p. 382 0g 387 er anmærket. 1683. 5 Maj. Fr. om Maalere 2c.: See, ang. store Steenkuls Veining, Pl. 28 Maj. 1802. 1694. 25 Dec. Post: Ordning, dens 6 §: See, ang. Afgangsti den fra Christiania til Bragernæs og Kongsberg Pl. 18 Sept. 1802. 1698. 10 Jan. Fr., om Vægt og Maal, dens IV Kap. 10 §: See, ang. store Steenkuls Veining, pl. 28 Maj. 1802. 1708. 24 Sept. Fr. om Betlere i Dmk: See Plan for Landet i Sielland 15 Jun. 1802. 1720. 15 Nov. Privil. for de Reformerede i Fridericia 5 §: See Sr. 12 febr. 1802, 1725. 23 Febr. Fr. ang. Betleres Overførelse til Sielland: See Plan 15 Jun. 1802, 68 §. 1746.<noinclude><references/></noinclude> bt5riatvb343qo1ylnbidq9j97ydkpi 104 66083 387781 294139 2026-04-06T16:36:09Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387781 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 548||}}</noinclude>91. om Khns borg. Militaire. yer2 §. 11 Febr. Sorter af eens Model. Geværerne anskaffes for det Herefter oprettende borgerlig militaire Fonds Regning, og den øvrige Armatur, paa hver Borgers egen Bekost ning, for en bestemt, og offentlig bekiendtgiørende, Priis. 8. Naar Omstændighederne maatte fordre den anden Afdelings Bevæbning, vil Kongen til denne lade udlevere de fornødne Geværer og Armatur: Sorter fra (*) Sine Arsenaler. 9.) Samtlige under første Afdeling henhørende Personer have at an staffe fig den af Kongen, for det Khavnske borgerlige Militaire, til Brug i Tienesten, approberede Uniform. De nye Borgere paalægges det, at være forsynede med samme og med dertil hørende Armatur (saavidt denne af dem selv bør tilveiebringes, forinden de stædes til at aflægge Borger: Eed; Hvorimod de, som allerede have vundet Borgerskab førend denne Anordnings Bekiendt giørelse, tilstaaes en Frist af 2 Aar, inden hvilken de fal være pligtige at anskaffe sig denne befalede Uniform og Armatur. 10.) Enhver, som, efter foregaa ende §, er pligtig at møde i Uniform, naar han af fine Foresatte beordres til borgerlig militaire Forretnin ger, ansees med Mulet, som udeblivende, saafremt Han ved samme indfinder sig i anden Dragt. II.) Paa det at enhver Borger fan gives Leilighed til, uden fin Bekostning, at erhverve den Øvelse i Baabens rette Brug, og det Bekiendtskab med militaire Evolutioner, som for ham maatte være nødvendige, skal en Eperceer Stole for de borgerlige Militaire indrets tes, og aarlige Vaaben: Øvelser for samme anstilles. 12.) Exerceer: Skolen er enhver, som attraaer at drive borgerlig Næring, pligtig at besøge 1 eller 2 Tic mer I Saml. af Frr. staaer, ved en Trykfeil, for (cfr.).<noinclude><references/></noinclude> p8jc12tsjy8beyfpsyx9ushyeb3qku7 104 66123 387247 294179 2026-04-06T15:52:54Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387247 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 588||}}</noinclude>Fr, om Seefart i Krigstider. 13-14 §. 4 Maj. værer, Fyrstene, Lunter, Krudt, Salpeter, Svovl, Kyrasser, Piqver, Kaarder, Gehæng, Patrontasker, Sadler og Tømme, dog med Undtagelse af en saadan Avantitet af disse Artikler, som kunne behøves til Skie bets eller dets Mandskabs Forsvar. Desforuden skal det i alle Dele have fit Forblivende ved de af Kongen mes de fremmede Magter ved særskilte Stipulationer indgangne positive Forbindtligheder med hensyn til for budne Barers og. Eiendommes Føring i Hans Unders saatters Skibe; i hvilken Henseende Rederen ved Pass fets Modtagelse vil blive forsynet med en særskilt fors skrift, om hvad han i den Henseende haver at iagta tage. 14.) Skulde et til en neutral gavn bea stemt Skib indtage saadanne Varer, som, naar de vare bestemte til nogen af de frigførende Magters Have ne, vare at ansee som Krigs - Contrebande, saa skal, foruden den Eed, som Reder og Skipper for vedkom mende Magistrater eller Øvrigheder have at aflægge, ethvert saadant Skibs Indlader og Skipper være for bunden til, i Overeensstemmelse med Ladningens Fafa turer eller Connossementer, at udstæde en fra den almin deligen befalede Toldangivelse særskilt Deklaration, der skal indeholde de omhandlede Varers Sortimenter, Avantitet og Værd; hvilken Deklaration, underskreven af Indladeren og Skipperen, skal attesteres af vedkom mende Tolder eller Toldinspecteur paa det Sted, hvor Zoldudklareringen skeer. Denne saaledes attesterede Deklaration al ufortøvet, efter Skibets Udklarering, indsendes af bemeldte Kgl. Toldbetiente til det Vestins disk. Guineisk. Kente og General Toldkammer, og tiene til, at de deri anførte Varers rigtige Ankomst til den i samme angivne Bestemmelse, saavidt ikke denne ved authentisk beviste Ulykkes Tilfælde, eller ved volda som Opbringelse, maatte blive forhindret, derefter kan con<noinclude><references/></noinclude> d1g2h1atiqdj5lxd33gk6qxhd4b5373 104 66126 387782 314618 2026-04-06T16:36:12Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387782 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.||591}}</noinclude>Fr. om Seefart i Krigstider. 17-18 §. Visiteringen eller imedens den staaer paa. Naar Han 4 Maj delsskibene tilstaaes bevæbnet Beskyttelse under Kgl. Drlogsflag da haver enhver Skibførende, forinden han antages under Convoi, at forevise fine Skibsvapirer for Convoichefen, og i alle Tilfælde paa det noieste at rette sig efter dennes Befalinger. 18.) fulde nos on gen, enten Reder eller kipper, formaste sig i et eller andet at handle imod denne frs Indhold, da stal ja o han have forbrudt fit Borgerskab og Rettighed til frem deles at udrede Skibe, samt desforuden være Tiltale uns Dergivet efter Loven, og efter befundne Omstændigheder straffes enten som Meeneder eller som Kgl. Mandaters modtvillige Overtræder. Derimod vil Kongen haands hæve og bestierme Sine Undersaatters lovlige Handelsfos retagender og Seefart, naar de holde sig de forestaaende Forskrifter og Regler efterrettelige; til hvilken Ende Han og har paalagt og befaler alle Sine ministre, Confus Ter og andre vedkommende Embedsmænd paa frem mede Steder, at de af yderste Krefter fulde fege at af værge, at ingen Ulempe eller Overlast vorder tilføiet Hans Underfaatter, samt, i Tilfælde at saadant maatte være skeet, da at faae den Fornærmede bi, og stræbe at forhielpe ham til Nets Erholdelse og Skades Erstate ning, ligesom han og til alle Tider vil lade understøtte en hver grundet Reclamation, som Hans Undersaatter t ovenmeldte Henseende kunne see sig foranledigede til ac lade Ham foredrage. R. Kammer-Pl. (Resol. 21 Aug. 1801 og 4 Maj 7 Maj. 1803) ang. Repartitionen af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa Hovedlandeveienes nye Anlæg i Dmk, m. v., forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1801 og 1802 (Disse udgiøre 66931 Rdlr 22 Stil. Til, saa vidt mueligt, at erstatte denne Sum, bliver det derfor mee Upr. og Sul. Qvartalers Skatter udredende Bidrag 72 Sfil. 92<noinclude><references/></noinclude> gyumcd2g2otkvzvn8v3f9c1wt1ttr39 104 66147 387338 354068 2026-04-06T15:54:54Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387338 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 612||}}</noinclude>See-Indra Fr. f. Nge. III Kap. 27-28 §. 3-Jun. pæiske Farvande. f.) Dem, der befindes at være virkes lige replinger, bør i deres unge Aar meddeles Uopga tigheds Passer, paa det at de kan anvendes til at lære saadanne Haandværker eller Haandteringer, som de, efs ter deres Legems Beskaffenhed, maatte være skikkede til at ove for at ernære fig. 28.) Paa det at Mands Fabets Udskrivning til Krigstienesten ikke skal blive vils faarlig, fastsættes følgende Billigheds Regler, som bør iagttages i Hensigt til dem, der, uagtet de ere tienstpligs tige, dog i Betragtning af Omstændighederne fortiene at forbigaaes frem for andre, som ikke have gyldig Unds Fyldning eller Forfald. Bestemmelserne i denne Hens seende ere disse:na) Saalænge der findes andet dygtige Mandskab i Distriktet, skal en gammel Gaaremands eller en guardbrugende Enkes eneste Søn være fritagen for Udrivning; og, dersom de have flere Senner, da maae een af disse forbigaaes, for at være deres Forældre til Hielp; dog finder saadan Undtagelse ikke Sted, med mindre Sonnerne have bestandig været i Forældrenes Tieneste fra den sidste Fardag, før den tid, Sessionen holdtes. b) De, som ere gifte og have Born, fal forbigaaes frem. for unge Karle; og iblandt de førstbes nævnte af disse bør de, som have de fleste Born at fors førge, komme i fortrinligst Betragtning. c.) De, som have giort 8 Soes Cogter paa de Kgl. Krigsskibe, stal være befriede for Udskrivning, omendskiøndt de vedblive at ernære dem af Soesarten; men, saafremt der ikke skulde gives det fornødne Antal af andre duelige Folf, da kræver Mødvendigheden, at de vasaa maae udskrives. Til den Ende bør Indrollerings Cheferne og Sve- og Land-Krigs-Commiffairerne, hver Gang et Patent efter fuldendt Togt tilbageleveres Mandskabet, annetere paa samme, hvor mange See Togter med de Kgl. Krigsskibe Han har giort. d) Derfom Nogen, i hvis Lod det fal ber<noinclude><references/></noinclude> 5wfdv8bgjrpeeze598r1hobqyz0h12k 104 66177 387496 369928 2026-04-06T16:05:19Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387496 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.||641}}</noinclude>Pl. om Svense Lotser c. 3-4 §. Skibe, som kunne anduve dem; og skal een af Friderichs: 13 Jun. værns hiemmeværende Potser strax forføie sig til Svense, hvorved han berettiges til at tage det første Skib, som ankommer med Signal for at ville have Lots, om endog imidlertid en Svense: Lots fom hiem; dog maae han, imedens Dens Lots er fraværende, ikke afgaae derfra, uden efter det Skib, som med Lots Signal er i Sigte, og da heise det røde Flag til fornævnte Efterretning; men i den Eid, nogen Lots er paa Den til Lotsning, maae dette Flag ingenlunde være heiset. 4.) De Lotser, der, som tilforn, nu ei mere holde Torn paa Svense, er det dog ikke formeent at komme paa Den og søge dens Havn; men de skal i saa Fald betale de under 13 Maj (*) 1796 paabudne Ringe: Penge, fra hvilken Betaling Friderichsværns Lotser dog ere fritagne, naar de kaldes ved det røde Flag. J Henseende til de øvrige Lotsvæse net vedkommende Bestemmelser forbliver det, indtil vides re, ved de om Lotferiet i Norge udgangne Anordninger. Gen. Postanits Pl. ang. et Postcontoirs 18 Jun. Oprettelse i Kiøbstaden Holmestrand i Aggershuus Stift. P. 98. Kongen har, ved Resol. 17 Jun. 1803, befalet, at et Postcontoir skal oprettes i Kiøbstaden Holmestrand i Aggershuus Stift fra 1 Jul. 1803, og Portoen der oppebæres for Postkassens Regning, samt at, saalænge de nu værende Postmestere i Bragernes og Tønsberg (hvilke imod en aarlig Recognition hæve, som en dem tillagt Embeds Indkomst, Underveis Portoen mellem disse Steder og Holmestrand) forblive i deres Embeder, skal Posttarten for Brevene til og fra Holmestrand bes stemmes efter Fr. 13 Dec. 1743, saaledes at Tarren for Holmestrands Breve bliver ligesom den er for Braa gernes og Tensberg med Tillæg af Underpeis Portoen 2 ß; (*) I Samt. af Frr. staaer, ved en Trykfeil: 13 Mart. (cfr.). t3<noinclude><references/></noinclude> c7zyndvxg6dj5m9pquljayjusc67xfa 104 66183 387339 294238 2026-04-06T15:54:56Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387339 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.||647}}</noinclude>I Jul. Fr. om latinske ze. Seepasse. 1-2 §. N. N. til N. N. og videre, er paa saadan sin videre fortsatte Reise med bemeldte sit Skib under Dato N. N. indløben i denne Stads Havn, og at bemeldee Skipper N. N. har, i det han herfra fortsætter fremdeles sin Reise, nu bestemt til N. N. og videre, for os foreviist bemeldte sit kongelige Soepas med Certificat, samt øv rige befalede Skibs: Documenter, at Vi samme neiagtis gen have undersøgt og rigtige befundet, og at bemeldte Skipper har legitimeret sig til disse Papirers videre Brug, hvortil han derfor herved authoriseres. Dets til Bekræftelse under Vort Segl og Raadstueskriverens Un derskrift. Givet 2c." Den af Skipperen aflagte edelige forklaring Har vedkommende Øvrighed strax at indsende til Gen. 2. Dec. og Commerce Collegium, hvilket er forbundet til at sende den til det Steds Øvrighed, hvor Rederiet eller Hovedrederen er boesiddende, for af dette eller denne at modtage Forfikkring om, at Skipperens Angivelse er rigtig; dog følger det af sig selv, at naar Nederse ønske at forsyne deres Skibe med nye Passe, de da, efs terat have iagttaget de i Sr. 4 Maj 1803 fastsatte Bes stemmelser, kan dermed vorde forsynede. 2.) Paa det at heller ikke de algierske Passes nye Erhvervelse skulde foraarsage nogen Standsning i Skibsfarten, og paa det at ikke Forskiel i de forskiellige Passes Datis Skulde give Anledning til Mistanke om nogen Urigtighed, saa tillades ligeledes, at saafremt et Skib, som efter en foregaaende Reise kommer ind i nogen Havn i Kongens Riger eller Hertugdomme, forsynet med algiers Pas, behover fremdeles dette Pas til dets videre Bes ftemmelse, dette da, mod Foreviisning for Stedets Dvrighed, maae med Skibets øvrige Papirer tilbageleveres Skipperen, hvorimod denne, naar det allerede har væs ret brugt til en Reise forbi Cap Finis Terræ, eller har fulgt kibet uden Tornyelse ved nogen af de Kgl. Confuler eller Handelscommissairer, i de for deres Brug bestemte 2 Aar,<noinclude><references/></noinclude> opumazisawmzc067dnzkxaoq737f4c2 104 66253 387497 383788 2026-04-06T16:05:21Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387497 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||717}}</noinclude>De betydeligste Forandringer og Tillæg, som, formedelst Frr. for 1803, maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Forordninger. Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Læserne behage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Stk. P. 382 00 387 er anmærfet. 1680. 20 Nov. Fund. for Pompevandet i Khavn: See, ang. udenbyes Participanter, pl. 4 Mart. 1803. 1685. 12 Maj. (+) Færgemænds Laugs-Art. i Helsingser: piere bestemte og forandrede ved Pl. 3 Maj 1803. 1700. 10 Mart. Pat. om Expeditionerne fra Cancellierne 2c.: See pl. 27 Dec. 1803. 1708. 24 Sept. Fr. om Betlere i Dmk: I de fleste Poster fors andret og nøiere bestemt ved begge Reglem. f. Landet og Kiøbstæderne 5 Jul. 1803. 1715. 18 Dec. Forbud mod Betleres Transport: See Reglem. 5 Jul. 1803 for Landet 69 § og for Rigbstas derne 52 §. 1720. 24 Jun. Fr. om Tiendepenge: Cfr. pl. 29 17ov. 1803. 173. 6 Oct. Fr. ang. de Fattiges Væsen i Dmk: See begge Reglem. f. Landet og Rigbstæderne 5 Jul. 1803. 2 a a 1738.<noinclude><references/></noinclude> 09pzcpbiec8yb7udmqdgn4hsew6hxv1 104 66421 387969 307662 2026-04-06T16:39:21Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387969 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.||125}}</noinclude>Fr. om d. stemplede Papiir. 29-32 §. brugt. 30.) Skulde imod Formodning nogen Ron: 25 Maj. gen med Eed og pligt forbunden Betient antage, oversee eller fortie noget Document, der ikke er skrevet paa behørigt stemplet Papiir, eller paa andre Maader, enten ved Efterladenhed i denne Frs Overholdelse, eller ved Zaushed til dens Overtrædelse, handle imod sin pligt, bor han derfor, efter Sagens beskaffenhed, bøde iste Gang fra 10 til 50 Rdlr til Rentekammerets Fattigbøsse, 2den Gang fra 50 til 100 Ndir, og 3die Gang hans utils berlige Forhold Kongen af Rentekammeret forestilles tit Resolution, hvorledes ban da enten med Mulct eller Embeds Forbrydelse efter Omstændighederne bør ansees. Ligefaa bør og de Skifte Commissarier eller Skifteforvaltere der ei staae i Kgl. Tieneste, hvilke dog ere forbundne til, under den dem overdragne Skifteforretning, at paaagte det stemplede Papiirs anordningsmæssige Brug, naar de befindes at have tilsidefat denne deres Pligt, ders for efter Sagens Beskaffenhed bode 1ste Gang fra 10 til 50 Rdlr til Rentekammerets Fattigbøsse, 2den Gang fra 50 til 100 Rdlr, 3die Gang fra 100 til 200 Rdlr; eg faa fremdeles hver Gang dobbelt. 31.) Da denne Fr. først træder i Kraft fra Begyndelsen af Aar 1805, faa beholde alle, indtil Udgangen af ar 1804, efter Fr. 27 17ov. 1775 udstædte og indrettede Documenter, Protokoller eller Bøger deres Gyldighed, nemlig: Documen terne, indtil de derved paadragne Forpligtelser ere opfyldte, samt Protokollerne eller Bøgerne, indtil de ere fuldskrevne, uagtet i Henseende til stemplet Papiirs Brug til et elles andet Document, eller til en eller anden Protokol, anders ledes ved denne, end ved hiin Fr., er foreskrevet. 32.) Hvorledes med de før 1804 Aars udgang ei paa be hørigt stemplet Papiir udfrædte Documenter skal for holdes, derom har Kongen meddeelt Resolution til Rente kammeret, hvor Vedkommende sig desangaaende have at mel<noinclude><references/></noinclude> 30nanyk3wyocevyh3z35ri4uuq4x295 104 66468 387786 338491 2026-04-06T16:36:54Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387786 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.{{Afstand|3em}} 172||}}</noinclude>Pl. om Qvarantaine - Directionen. 19 Oct. hermed bleven overdraget: at have noie Indseende med, at samtlige Kgl. Anordninger og Resolutioner, Quarantaine Væsenet vedkommende, blive overholdte og efterlevede, og at forge for, at alle de Unstaltet blive feiede, som i ethvert Tilfælde kan bidrage til Diemedets Opnaaelse. Og lige fom Kongen, med hensyn hertil, vil: at forbemeldte Dis tection skal bestaae af et Medlem fra hvert af følgende Collegier, nemlig: Det Danske og Tydske Eancellie, Ads miralitets- og Commiffariats: Collegium, Generalitets- og Commiffariats-Collegium, Finants-Collegium, det Bestins diste Guin ifte Rente- og General-Toldkammer, fanit Ges neral Land Deconomie: og Commerce Collegium; faa bes fales og herved alle Kgl. civile og militaire Embeds mænd, samt alle de i Kongens Riger og Lande anordnede Qvarantaine og Sundheds Commissioner, ufors tevet at iværksætte enhver Drdre, Qvarantaine- Væsenet Betræffende, som de fra denne Direction modtage, til hvilken de og have at hanvende sig med alle de Beretnin ger og Forespørgsler i denne Henseende, der ellers til fors ommeldte Collegier maatte have været at afgive eller indsende. 19 Oct. Pl., hvorved alle i Norge udstædte Sees Indrullerings Patenter, som ere ældre, end de sidst afs holdte Ertrasessioner, og i hvilke Fr. 1 Febr. 1770 findes paaberaabt, tilintetgiores; samt bestemmes, hvorledes de Seefarende hos Vedkommende kan, imod de gamle Patens ters Aflevering,, erholde nye og gieldende Søe - Indrulles tings Patenter. Admiralitets- og Commiff. Colleg. p. 194. Da Kongen ved de i Norge afholdte See: Ertra Sessioner har, med Hensyn til Rullernes Paalidelighed, Ladet de i samme indførte Seefolk meddele nye Patenter, hvorefter de, i Overeensstemmelse med Indr. Sr. 3 Jun. 1803, fan fare til Søes og benytte de de indrullerede Sets<noinclude><references/></noinclude> m66x24krjd0f27ixdadqwbg98tghglv 104 66475 387970 294485 2026-04-06T16:39:23Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387970 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.||179}}</noinclude>Pl. om Posten i Indherredet c. 3-4 §. leveres a) i Trondhiem Tirsdags Efterm. fra Kl. 4 10 Nov. til 8. b) ved de øvrige Steder inden nedenbenævnte Tider, nemlig: aa) til Postexpeditionen i Overhaldennordefter Torsdags Form. Kl. 9; forefter Fredags Form. Kl. 9. bb) til det nordlandske Postcontoir Tirsdags Form. Kl. 9. cc) til Postaabnerierne; een Time førend Postens forventende Ankomst, beregnet efter 1 Time pr. Miil til Befordringen. 4.) Tapten bliver for et enkelt Brev: Strinde Fogderie Stordalens Værdalens mellem Trondhiem og Indergens Nummedalens M = 2 £ß = = = 21 F 3 mellem Strinde Fogderie og Stordalens Fogderie : Værdalens F Indergens Nummedalens Trondhjem Bærdalens Fogderie mellem Stordalens Fogderie og 2 £ß Indervens 9 Nummedalens Strindens Trondhiem 2 mellem Vardalens Fogderie og Indersens Fogderie 2 LB Nummedalens 2- Stordalens = 2 Strindens F 2- Trondhiem 2- mellem Indersens Fogderie og Nummedalens Fogderie 2 £§ Værdalens 2 Stordalens 2 Strindens Trondhiem 2 3 111] [11] [111] || 1111 2 26 22232 mel M2<noinclude><references/></noinclude> gtppugsdg5tc1c1blxa38mjw2i1awch 104 66526 388409 334692 2026-04-06T16:58:31Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388409 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.{{Afstand|3em}} 230||}}</noinclude>Fr. om Landsoverr. i Dmk. I. 14 §. II. 18 §. 25 Jan. Dersom flere Copiifter ved denne Ret, i Anledning heraf, blive nødvendige, skal samme derved ansættes. Rettens Archiv bevares af Hof- og Stads Rettens Archivarius, som derfor skal staae til Ansvar. 15.) Da Kongen vil tillægge samtlige Embedsmænd ved forommeldte Lands-Over-Retter passende Lönninger, saa skat alle de Gebyhrer, som ved disse Retter vorde erlagte, tile flyde den Kgl. Kasse. 16.) Med Hensyn hertil skal Secretairerne ved samme oppebære de faldende Gebyh rer, og derover holde rigtig Bog, samt til Rentekamme ret aflægge aarligt Regnskab, hvormed Justitiarius stat have Indseende og attestere Regnskabernes Rigtighed. 17.) Sportlerne for disse Over-Retters Forretninger skal, indtil videre, beregnes i Overeensstemmelse med det, som ved Fr. 19 Dec. 1800 er foreskrevet, i Henseende til Landstingene med Tillæg af den paabudne Forhsielse af 12 Procent. Denne Regel gielder ogsaa for Acters Bestria velse. I øvrigt skal et Bidrag til Domhusenes Vedligeholdelse liigt det, som ved Landstingene er paabudet, erlægges af vedkommende Parter ved Lands-Overe Retterne. II.) Ang. Lands Over Retternes Virkes Freds, og hvilke de Sager ere, der skal høre under disse Domstoles Afgiørelse. 18.) Alle de Sager som tilforn, efter Loven, have været indstævnte fra Hiemtinget til Landstinget, eller til Raadstue-Retten, skal herefter indankes for Lands Over Retterne Dog maae ingen Sag antages ved disse Retter, med mindre den anganer 10 Rdlrs Værd eller derover (*). 19.) (*) Anledning af at Landsover samt Hof- og Stades Retten i Khavn har forespurgt: "om der under den Bærd, som Fr. 25 Jan. 1805. 18 befaler, at en Say fal angaae for at kunne indstevnes for Overs retten, tillige fulde forstaaes de idømte Omkostninger, eller<noinclude><references/></noinclude> lby6e7g8pvte3s5i68ulp7916a2nl55 104 66544 387504 381011 2026-04-06T16:05:39Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387504 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.{{Afstand|3em}} 248||}}</noinclude>Fr. om Qvarantaine-Væsenet. 9-10 §. 8 Febr. Østersøen og indenlandske Farvande, stedse være forsynede med det til saadant Brug anordnede Flag, hvilket skal være af grøn farve, og omtrent 2 Alen i Firkant. Saa skal og ethvert indenlandsk Skib medhave en Blik Kasse (*), med Laag og vedhæftet liden Jernkiæde, hvori en Snor kan fastgiores, til Brug i saadanne Tilfælde, som herefter ommeldes. Hvad fremmede Skibe angaaer, da siden disse ei altid kan formodes at have lignende Flag ombord, skal ake Lodser, dermed være forsynede, naar de gaae ud med deres Baade, i den Tid, det er befalet at have Agtsomhed paa ankommende mistænkte Skibe, paa det at saadanne Flag i fornødent Fald af dem kan overlades Skips perne, mod 2 Rdlrs Betaling for hvert. Til Kiebstædernes og Byernes Lodser anskaffes disse Flag første Gang for Byens Kemner- Kasses Regning, men paa Landet og ved Kysterne vil Kongen Selv lade dette besorge ved Overlodserne. Er Skibet ikke ved Indseilingen bleven forsynet med forommeldte grønne Flag, da bør det tilkiendegive sig ved at hidse sin Nations Flag fra Stortoppen. 10.) Naar noget saadant mistænkeligt Skib ankommer til nogen Soestad, og det paa den i 9 § befalede Maade har tilkiendegivet sig ved gront Flag, eller om dette ikke haves, da ved sin Nations Flag fra Stortoppen (hvormed det skal blive liggende, indtil nærmere Forholds-Ordre er given), eller Stedets Sundheds Commission ellers har Underret ning om, at det er mistænkeligt; da skal en eller flere af Commissionens Medlemmer, eller hvo Commissionen betroer til saadant 2Œrinde, helst en Lægekyndig, faasnart skee kan, begive sig ud til Skibet, gaae samme til Luvart, og, i det samtlige paa Dækket fremkaldte Mandskabs Paahør, ved Spørgsmaal fra Baaden affordre Skipperen bestemt Samlingen af Frr. staaer, ved en Trykfeil: Blit Klaffe.<noinclude><references/></noinclude> 4o1s9zn4xon2bpjw06lqxvj48ux67wc 104 66596 387971 307677 2026-04-06T16:39:25Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387971 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.{{Afstand|3em}} 300||}}</noinclude>Fr. ang. Examen artium. 6-9 §. 22 Mart. samt af de ved hans Undervisning i Sprog og Videnska ber brugte lærebøger. hvilke Data fan tiene Eraminatorerne til Veiledning for deres Fremgangsmaade, især veb den mundtlige Prøvelse. 7.) Disse Indberetnin ger udstædes, i de allerede forandrede Skoler, af Nector og Skoleraadet, i de øvrige af Rector. Indberetningerne om Dimittender fra Instituterne udskædes af disses Forstandere eller øverste Lærere, og om de øvrige Privatister af den Lærer, der dimitterer dem. Efter disse Indberetninger forfatter Decanus i det philofophiffe Facultet fire Lister paa de ommeldte Dimittender; den 1ste indbefatter Navnene paa Dimittenderne fra de offentlige eller private Undervisnings: Anstalter eller Lærere i Hovedstaden og dens District; den 2den Dimittendernes Navne fra de svrige Skoler i Siællands Stift, samt fra Fyen, Laaland og Falster; den 3die Dimittendernes Navne fra de jydske Skoler; og den 4de Dimittendernes Navne fra Norge og Island. 8.) Disse Lister indsendes, tilligemed Original Indberetningerne, hvoraf de ere uddragne, til Universitetets Patronat, som ved deres Tilbagesendelse foranstalter en saadan Fordeling af Dimittenderne, at et omtrent lige Untal Eraminander bliver hver af Gramensdeputationerne anvist. Samtlige Dimittenders Eramen fra Hovedstaden og dens District betroes en egen Deputation, der skal sammensættes af Mænd, som ikke staae i nogen Forbindelse med Skolerne eller Instituterne, enten som Lærere, eller Inspecteurer, eller Directions: Medlemmer. Skulde Antallet af de til denne Deputa tion henviste Dimittender tillade det, optages ogsaa i denne Afdeling Dimittender fra de Skoler udenfor Hovedsta den, hvori den nye Indretning er indført. fnart Eramensdeputationerne ere udnævnte, circulere de fra de offentlige og private Lærere indkomne Beretnin ger, der angaae samtlige en vis Deputation tilbeelte Di. 9.) Saa mit<noinclude><references/></noinclude> hga89zpjqccu4zhz3smkh4mwhef272a 104 66597 387972 353732 2026-04-06T16:39:26Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387972 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.||301}}</noinclude>Fr. ang. Examen artium. 9-11 §. mittender, imellem denne Deputations Medlemmer; men 22 Mart. den paa Patronatets Foranstaltning bestemte Orden af Examinanderne, tilligemed Navnene paa den Examensdes putations Medlemmer, hvilken de ere henlagte under, og Dagene, der ere fastsatte til den skriftlige og mundtlige Prove, blive af det philofophiste Facultets Decanus, 8 Dage for Examen, paa sædvanligt Sted bekiendtgiorte. 10.) Den fierde Dag før Eramens Begyndelse melde vedkommende Dimittender sig hos det Medlem af Eras mensdeputationen, der i hüin Bekiendtgiørelse er nævnet først; han antegner deres Navne, og bestemmer dem Sted og Time, hvor og naar de skal indfinde sig til Prøvelse. Tillige blive de, i Følge 6 §, indsendte originale Dobes attester, der skal følge med de i hver Deputation circules rende Beretninger, dem tilbageleverede. 11.) Eras men deles i den skriftlige og mundtlige. Hiin gaaer foran, og indbefatter Prever af Dimittendernes Fremgang, saavel i Sprog, som i Videnskaber. Den skriftlige Epamen i Sprog bestaaer: a.) i udarbeidelse af en fandan Opgave i Modersmaalet, som i 3 § Litr. a. er betegnet; b.) i en bans Oversættelse af et i Pennen dice teret latins Pensum, der, med hensyn til de i 3 § Litr. b. ommeldte Egenskaber, er bleven valgt af et eller andet classisk Skrift, hvilket Eraminanden endnu ikke har læst; c.) i en latinsk Stiilprove, hvortil et hensigtspassende dansk Thema dicteres. For de Examinander, der, i Følge de indkomne Beretninger, have i det mindste eet Aar haft Leilighed at nytte Undervisningen i det tydske og franske Eprog, kommer endnu en dobbelt Oversættelsesprøve til, nemlig d.) een fra det tydske, og e.) een fra det franske, i dans; til begge vælges Pensa af Skrifter, der med Eras minanderne endnu ikke ere læste. Men for dem, der i det mindste to Ular have nydt en saadan Undervisning, bes staaer den fierde Prove i en Oversættelse fra dansk paa 11 4 tyof<noinclude><references/></noinclude> 9klio70dak0rnnl93vb7nn5vhl4h0d1 104 66675 387973 384131 2026-04-06T16:39:32Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387973 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.||379}}</noinclude>Pl. betr. d. Cantonnement. Pl. betr. die Beschaffenheit des Zachtlagers und 13 Set. der Schlafstellen für die Unter Officiere, Spielleute und Gemeinen, bej dem jetigen Cantonnement, wie auch die Erneuerung und Einschärfung einiger altern Verfügungen (f. Schleswig). p. 441. Pat. zur Einschärfung und Befolgung der am 8 Jul. 14 Oct. 11. 25 Aug. 1803 erlaffenen Verfügungen, sowohl wegen Beförderung der von dem General quartiermeisterstaab nach irgend einem Dete commandirt werdenden Officiere, Feldjäger 2c., als wegen unentgeltlich zu leiftender Burecht weisung der von dem Wege nach ihrer Bestimmung sich etwa verirrten Ordonanzen, f. Holstein, Pinneberg, Ran zau u. Altona. p. 442. Pat. f. Holstein, Pinneberg, Ranzau u. Altona, 14 Oct. betr. die bei gegenwärtiger Einqvartierung der Mann schaft anzuweisende Schlafstellen und das derselben zut reichende Bettzeug. P. 444. Gemeiner Bescheid des Gottorfffchen Obergerichts, 15 Oct. betr. die Procuraturgebühr. p. 446. Pl. weg. det den Officieren bei dem jezigen Can 17 Oct. tonnement der Kgl. Truppen in den Herzogthümern ic. zu verschaffenden Feutung und des Lichts (f. Schleswig). p. 446. Brand.Von. f. das Etablissement Christiansfeld 18 Oct. in dem Amte Hadersleben. p. 259. Cancellie-Pl. (Resol. 27 Sept.) at der i de 18 Oct offentlige Tidender aldeles ikke maae indføres Ryg ter om almindelige eller offentlige foranstaltninger, eller om Borgernes huuslige Stilling og private Liv, under Mulct fra 50 Rdir til 200 Rdir til de Hats tige, eller anden Straf, forsaavidt Rygterne, efter deres Beskaffenhed, maatte kunne henføres under en eller anden af be veb Fr. 27 Sept. 1799 fastsatte Bestemmelser; Samt at al Udraaben og Syngen pas Gaden med Di 236 2<noinclude><references/></noinclude> 0j379sl234ckgg0ufiev7ol4zzebpy0 104 66677 387787 338726 2026-04-06T16:36:55Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387787 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.||381}}</noinclude>Pl. om Betaling for Natterenovat. fom udføre Tatterenovationen, mane, indtil Maj: 28 Oct. maaneds Udgang 1806, labe fig betale Deel mere for hvert Læs, end ved Pl. 2 Jun. 1779 er dem tilstaaet p. 472. Von. f. Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Ranzau, I Nov. wegen Aufbewahrung und eventueller Ablieferung gewiffer Fourage Vorråthe. p. 285. Fr. om en ertraordinair Leverance af 3 Skpr 1 Mov. Havre (i hvis Sted dog i Lolland og Falster kan leveres 2 Skpr Byg) af hver The Ager- og Engs Hartkorn i Danmark (Degneboligers undtagen) for en nærmere bes Stemmende Betaling, til de i Hertugdommene cantonnerende Tropper samt anden Kgl. Tieneste. Men Eulbe noget af det udskrevne Korn ikke behøves, skal Vedkom mende derom blive underrettede inden Maj Maanebs udgang 1806. p. 287. Pl. ang. hvilke Øvrigheds- Personer det i Nov. tilkommer at udstade Reise Passer (*). Cancel. p. 289. Gr. J Anledning af indkomne Forespørgseler: Om bet enten tilkommer Over eller Undersvrighederne i Kiebstæderne og paa Landet, at udfærdige Reisepaffer for dem, som dermed skal være forsynede, naar de enten bea 6 4 give (*) Bed Cancellie Br. 29 Mart. 1806 er der tilskrevet Stiftamtmanden i Trondhiem: At Pt. 1 Nov. 1805 ikke har haft til Hensigt, at betage vedkommende Øvrige beds Personer, som det paa den Tid tilkom at udsæde Reisepaffer, denne Net og de dermed forbundne Emolumenter, hvorimod Placatens Bestemmelse itfun an tages at gaae ud paa, at Politiemesterye skal overdra ges Reisepaffers udfærdigelse ved de Personers Afgang, som, da placaten udkom, vare i Besiddelse af Ret til at udfærdige Passer, hvilket end ydermere beftyrkes ved det deri indeholdte udtryk: "i Fremtiden." (See Cols leg. Tidenden f. 1806 No. 17 p. 260).<noinclude><references/></noinclude> 693iethf6h672x27de81grph4gjab4d 104 66760 387505 294805 2026-04-06T16:05:41Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387505 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|464||}}</noinclude>De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. f. 1805 maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Forordninger. Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Læserne behage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Stk. P. 382 og 387 er anmærket. 1682. 7 Nov. Fr. om Begravelser: See St., om Gravsteder i Kirkerne, 22 Febr. 1805. 1683. 1685. 5 Maj. Mon., om Maatere zc., dens II Post 7 §: Foran dret ved Pl. 4 Mart. 1805. 3 Jan. Fr. om Kalleboe Huses Deling imellem Frue og Ni colai Kirke: See PL., om Ticolai Sogns For deling, 11 Jan. 1805. 1686. 2 Mart. Fr. om Sogneffiellet til Trinitatis Kirke: See pl., om Nicolai Sogns fordeling, II Jan. 1805. 1690. 4 Mart. Regl. om Commiffarier, som giore Indførsel, 2c.: Forandret ved Fr. om Landsoverretterne 25 Jan. 1805. 20 §. 1719. 31 Mart. Fr. ang. adskilligt, Justitien vedkommende, dens 4 §: See Fr. om Landsoverretterne 25 Jan. 1805. 27 §. 1730. 14 Jul. Fr. om Militaires Skifter: Forandret ved pl., om Landmilitaires Skifter i Dmk, 19 Apr. 1805. 1733<noinclude><references/></noinclude> 9laca6w1t7x52righs4591o1it59ldn 104 66866 387535 373051 2026-04-06T16:08:55Z MGA73bot 792 Finder steb-varianter 387535 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.||571}}</noinclude>Regl. f. Almue-Skolev. V. 29 VI. 349. Finde Sted. Den, naar et Barn beganer nogen Feil, da 10 Oct. bør Skolelæreren søge at rette bet ved Formaninger, og naar disse ikke frugte, straffes Barnet saaledes, som i Ina structionen for Stolelærerne bestemmes. Skulde nogen Skolelærer forsee sig, ved at bruge haard og vilkaarlig Adfærd mod et Barn, da have dets Forældre eller Huus. bond, i dette, som i andre Tilfælde, hvor de maatte finde fig beføiede til Anke over Skolelæreren, at henvende sig til Sognets Skole Commission, som, efter at have undersøgt Klagens Rigtighed, drager Omsorg for, at Skolelæreren, faafremt han findes skyldig, vorder straffet med Frettesæt telse, Mulet eller Afsættelse, efter Omstændighederne. 30.) De Born, som udmærke sig ved god Opførsel og Slid, skal af Skolelæreren ved passende Midler opmun tres, i Dscreensstemmelse med det, som desangaaende i Instructionen for Skolelærerne er anordnet. 31.) VI.) Om Tilsynet med Skolevæsenet. Opsynet over et heelt Amts Skolevæsen paa Landet paalægges Amtets Skole-Direction. Denne skal bestaae of Amtmanden og den geistlige Embedsmand i Amtet, som dertil af Kongen vorder udnævnt, og har at forholde sig ester hvad samme igiennem det Danske Cancellie nærmere tilkiendegives. 32.) Amtets Stole Direction fol samles paa Amtmandens Boepel een Gang hvert Fierdingaar, med mindre indtrufne Omstændigheder oftere maatte giere dens Samling fornøden. I disse Samlinger Pal alle de Sager foredrages og afhandles, som ere henlagte til bemeldte Directions Beslutning eller endelige Afgios relse. 33.) Det nærmeste Tilsyn med Almues Skolevæsenet bør paaligge Skole-Commissionerne, hver i fit Sogn. Disse Commissioner stal bestaae af samtlige Stole Patroner i Sognet og Præsten i dette, og af eer eller to Skoleforstandere. 34.) Er der ingen Skoles Patron i Sognet, da bor Amtets Skole-Direction, efter 903 ind-<noinclude><references/></noinclude> i1uzs4b3bbnjlvyurd5upwvzpr30swz 104 66901 387788 307713 2026-04-06T16:36:57Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387788 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.{{Afstand|3em}} 606|Till. t. Rgl. f. K. Livj. Cps. I. 29 §-II. 35§.|}}</noinclude>21 Nov. Feldtuniform, dog med den Forskiel, at Valdhornisterne tillige bære Svalereder med Guldqvafter, og Halvmaanes blæserne Svalereder med gule uldne Snorer og Quaster. 30.) For Regiments-Chirurgen reglementeres følgende Uniform: Mørkegrøn Kiole med gule Knapper, grow Fleiels Krave og Opslage med Guldtreffer om, af samme Couleur grønt, og samme Façon Guldtreffer, som Armeens Regiments. Chirurger bære; hvid West og graa Pantalons, samt trekantet Hat med Guldkrampe og Knap. For Conta pagnie Chirurgerne bestemmes samme Uniform, som Regimentschirurgens, paa det nær, at disse ingen Gulds treffe made bære paa Krave og Opflage. 31.) Audis teurens Uniform fal være en mørkegrøn Kiole med gule Knapper, forte Fløiels Opslage og Krave med en Guldtreffe om, ligesom Armeens Auditeurer; hvid West og gran Pantalons, samt en trekantet Hat, ligesom Auditeurers nes i Armeen. II.) Om Corpsets Vaaben Øvelser. 32.) Den aarlige Erercering foretages hver Soudag Formiddag og hver Torsdag Eftermiddag, fra 1 Maj af indtil Revuen er forbi eller medio Junii. Desforuden foretas ges om Efteraaret nogle Dage Erercering for at øve Feldttienesten. 33.) Officererne og Overjægerne erer ceres forud i Marts og April Maaneder, 2de Gange om Ugen, Sendag og Torsdag Formiddag; dog overlades det til Chefen, at forkorte denne Zid efter Omstændighederne. 34.) Rekrut Eperceringen beferges i en perceers stole, som forestaaes af en Capitain, som Forstander, tilligemed faa mange Officerer og Overjægere, som Chefen finder fornødent, med hensyn til Rekrutternes Untal. 35.) Foruden Ererceringen bør Rekrutten i Skolen tillige Tære, at behandle sin Riffel, eg bringe det saa vidt, at Han kan giøre Patroner, lade og flyde med Kugle, samt tiende og forstaae at adfille og sammensætte hver enkelt Deel<noinclude><references/></noinclude> 3idpp53kgxn24hezs01metn6g9do143 104 66905 387251 386803 2026-04-06T15:53:02Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387251 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.{{Afstand|3em}} 610||}}</noinclude>ill. t. Negl. f. Kgs Livj. Eps. III. 57-62 §. 21 Nov. Midkiærhed udføre hvad ham af sine Foresatte befales; og om han end skulde finde Ordren urigtig eller troe sig fornærmet, bør han ligefuldt strax adlyde; hvorimod han fiden kan paatale sin formeentlige Net. Saa bør og enthver i alle Tilfælde vise fine Officerer den skyldige Agtelse. 58.) Skulde en Overjæger enten med Drd eller Giernin ger vise i Tienesten usömmelig Opførsel imod en Livjæger, da ber Sagen, saasnart saadant paaankes, uns dersøges af Chefen, eller ved et Krigsforhør, og den Skyl dige ansees med Mulct indtil 5 Rdlr eller Arrest; eller ogsaa ophøre for en Tid eller ganske at være Overjæger. 59.) Skulde en Overjæger eller Livjæger finde sig be foiet til Klage over een eller flere af Officererne, ens ten for personlig Fornærmelse i Tienesten, eller Tilsides sættelse af deres Rettigheder, da kan den fornærmede desa angaaende indgive en Klage til Corpsets Chef, hvilken Klas ge bør være forsynet med Compagnie-Chefens Paategning; og bør da Sagen undersøges, og efter dens Beskaffenhed paakiendes, enten af Chefen eller ved en Krigsret, og der eller de Skyldige dømmes til Mulct indtil 20 Rdlr, eller efter Omstændighederne til Arrest paa Hovedvagten, paa kortere eller længere Tid. 60.) Enhver er forbun den at møde for Krigsretten i Uniform, naar han for den indkaldes; vægrer han sig eller bliver aldeles borte, da afhentes han med en Commando. nogen er dømt til Arrest, og Dommen af Vedkommende er ham forkyndt, da haver den Dømte godvillig at begive sig til Urresten, og der at forblive, saalænge Dommen bestemmer; vægrer han sig ved at indfinde sig der godvil lig, da henbringes han ved en Commands. 62.) Den 61.) Naar til Arrest dømte begiver sig did i Uniform, og afgiver ved sin Ankomst fin Sabel til den dertil commandeerte inspectionshavente Overjæger, som igien indfinder sig, naar den Arresterede skal løslades, for at tilbagelevere ham sin Sas<noinclude><references/></noinclude> ogkyhfer3l11svw9o91oqfzoe84hzxd 104 66919 387536 386437 2026-04-06T16:08:57Z MGA73bot 792 Finder steb-varianter 387536 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.{{Afstand|3em}} 624||}}</noinclude>Fr. om Skatters it. Inddris. i Nge. 2-5 §. 12 Dec. Slats eller fgifts Betaling ved Anordningerne fastsatte Termin, kunne og i det allerseeneste inden det næstpaafølgende Cvartals Udløb være forpligtet til at indgive til vedkommende Stiftamtmand en rigtig for tegnelse over Beløbet af de Skatter og Afgifter for det forløbne Qvartal, med hvis Betaling enhver Statyber staaer tilbage, og af fornævnte Øvrighed forlange udpantnings foranstaltning. For Restance Liftens Rigtighed ber Magistraten eller Byefogden i alle Maas ber staae til Ansvar under den, i Rammerrets Ordn. 18 Mart. 1720. I Cap. 8 Art., fastsatte Straf. 3.) Naar berørte af Magistraten eller Byefogden forfat sede Restance Liste af Stiftamtmanden er approberet til Inddrivelse, foretages Udpantningen efter samme ved Byefogden og tvende tiltagne Mænd, hvilke sidste tillige vurdere bet Gods, som ubpantes, hvoriblandt dog ins tet Haandværks Webskab eller andet, som er Skyldneren eit hans Nærings-Drift uomgiængeligen nødvendigt, maae udlægges, saalænge andre undværligere Effecter forefindes. Har Byefogden Forfald, maae det være ham tilladt at Tade Underfogden møde ved Forretningen i fit Sted. 4.) Det udpantede Gods tages strax under Byefogdens Fore varing, og foranstaltes af ham, naar det i 14 Dage har staaet til Løsning, efter foregaaende Bekiendtgiørelse, ved offentlig Auction, til Restancens Betaling, borts folgt. 5.) Udpantningen foretages paa een Dag hos faa mange Skyldnere, som efter Omstændighederne mues Tigt. Af enhver, hos hvilken skeer fuldt udlæg for Restancen, tilkommer Byefogden 16 Stilling Udpantnings- Gebyhr, og hver af hans Mænd 4 Stil., men derimod intet af dem, hos hvilke til Restancernes Betaling ikke kan ffee tilstrækkeligt Udlæg; ligesom Udpantnings Forretnin gen, naar den behøves beskreven, altid udstædes uden Bes taling. Det for Byefogden bestemte Gebyhr tilfalder Uns<noinclude><references/></noinclude> l24glxp7g8c30dxlpqq3swo4dp7x5nc 104 66953 387974 368521 2026-04-06T16:39:34Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387974 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.{{Afstand|3em}} 658||}}</noinclude>3 Jan. Pl. ang. Told og Conf. Fr. Flyttegods, fiendt fremmedt; b) Markedevarer. med hvilke forholdes som hidtil, ikkun at den samme Folges seddel, som har fulgt dem til Markedet, kommer tilbage derfra med Paategning om, hvad paa Markedet er affat, og at Varerne indføres ad samme Port ved Kiøbenhavn, giennem hvilken de udførdes; og c) smaa og ubetydelige nye Ting, fiendt fremmede, bestemte til en Fas milies eget Brug, ikke til Handel, hvorom Kamret i enkelte Tilfælde, naar Toldopsynet maatte have Tvivl, ffionner. Wed 366 §: Brød af vede, haardt og blødt, uden Forstiel til Kis henhavn, I Lpd. 9 Sf. Lap, saltede, saavidt de indføres hele og ikke i Stykker saarne, som røgede. 5 Jan. R. Kammer-P. (*) (Resol. 2 Jan.) ang. Repar tition af den Deel, som tilfalder Danmark at udrede af extraordinaire Indqvarterings: Omkostninger, m. v., fer de 6 sidste Maaneder af Aaret 1806 og Janu arii Maaned 1807. (Er ligesom pl. 19 Jul. 1806, undtagen at det betalende erlægges med Jan. og Apr. Qvart. Skatter 1807 med 48 Skill. pr. de Ager og Eng, og 24 Skill. pr. Ede Skov- og Molleskyld). p. 4. 5 Jan. 5 Jan. 9 Jan. N. Kammer Pl. (Resol. 2 Jan.) ang. samme for 17orge. (Er ligesom pl. 19 Jul. 1806, undtagen at det betalende erlægges med 1 Rdlr. 12 Still. pr. Skippund Tunge, 72 Skill. pr. Lob Smor, 72 Still. pr. Spand Korn, og 36 Skill. pr. Vog Fif). p. 5. Pat. betr. die Aufbringung einer Abgabe von 6 Rthlr. pr. Pflug zur Bestreitung aufferordentlicher Einqvartis rungskosten c. in d. H. Schleswig u. Holstein. p. 7. Pat. betr. den Umlauf der, auf die, nach d. 9 § der Von. 21 Oct. 1803, auszufertigenden anticipirten Anweis 3 Samt. af Frr. staaer, ved en Tryffejl: Patens.<noinclude><references/></noinclude> rgc2nr17jezusmd1d9shuqyhsmcb138 104 66959 388410 383205 2026-04-06T16:58:32Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388410 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.{{Afstand|3em}} 664||}}</noinclude>Fr. om Huusmænds Pligtsarbeide 1-4 §. 30 Jan. imod dem, denne betroer Tilsynet ved eller Bestyrelsen af Urbeidet. 2.) Huusmændene eller Huusbeboerne ber, saavidt ikke anderledes ved deres Contracter er vedta get, tilsiges Aftenen, for de skal møde, samt dem, faavidt mueligt, tilkiendegives hvad Arbeide, der skal forret tes, paa det at de kan belave sig dertil og være forsynede med de til Arbeidet brugelige Redskaber; dog maae det i se: og Kornhøsten være Jordbrotten tilladt, alene at advare dem Dagen forud om det Arbeide, som, ifald Veirs Tiget vil tillade det, skal foretages, og derefter samme Dag, Arbeidet skal stee, ferst bestemt at tilsige dem til famme. Det forstaaes af sig selv, at saadant Arbeide, som ikke af Jorddrotten kan forudsees, naar det behøves, saasom: Hects Redning ved hastigen paakommende Oversvømmels fer; paa de Steder, hvor Tanggierder bruges, Tangens Biergning fra Soen, naar den af samme er opkaftet; og hvad mere af lige Beskaffenhed, der maatte forefalde og ei taaler Opheld, mane kunne tilsiges strax, naar det er fors nodent. 3.) Ligefaa forstaaes det af sig selv, at hvad i 2 § er befalet, alene vedkommer Huusmæn denes eller Huusbeboernes Arbeide for Jorddrotten og ikke det for det Almindelige fornødne Arbeide, Vagts hold, o. f. v., som det efter Lovene paaligger de Kgl. Em bedsmænd og tildeels Jorddrotterne at foranstalte. Saas ledes stal disse, for Erempel, i Tilfælde af Ildsvaade, Qvægfyge, eller andre ulykkelige Tildragelser, være bereta tigede at tilsige Huusmændene eller Huusbeboerne, og de forbundne til, uden mindste Ophold, at mede og at. fors rette det, som dem befales, da denne Fr. ikke maae mistydes til at lægge Embedsmændene eller Jorddrotterne Hine dringer i Veien for Anordningernes Haandhævelse. 4.) Saavel Jordbrotterne selv, som de Betiente, de bruge ved Arbeidet, skal vise Huusmændene eller Huusbeboerne uden Haardhed tilrette, og sege ved god Begegnelse at op= muntre<noinclude><references/></noinclude> ph8qulq8tg56tkv5xy7tfm5aj559u06 104 66963 387342 361393 2026-04-06T15:55:02Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387342 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.{{Afstand|3em}} 668||}}</noinclude>Pl. om Indberetit. om smits: Sygdom. 3 Mart. Efterretninger, og, naar alle disse ere indkomne, indsenbe 9 Mart, famme til Sundheds- Collegium, ledsagede med Anmærk ninger og Oplysninger, om saadant gjøres fornedent; samt 3tio.) at Sundheds Collegium, efterat have igiennem gaaet samtlige Efterretninger, skal indsende disse med sin Betænkning til det Danske Cancellie, for at vorde Kongen forelagte. Raadstue Pl. (Cancellie Br. til Khavns Magistrat 3 Mart.) om en Erstatnings-Fond for Byg ninger nær Glaciet. p. 177. Ligesom Kongen ved Resol. 10 Jan. 1798 har fastsat, at naar fortificationsvæsenet maatte forlan ge til Fæstningsværkers Anlæg nogen Grund udlagt eller Bygning nedbrudt udenfor Khavn omkring dens Fæstningsværker, skal de, som, efterat bemeldte Resolus tion var afgiven, tilkiobe sig nogen Grund sammesteds, era holde en billig Erstatning efter uvillige Mænds Tapa tion, undtagen i Tilfælde af fiendtligt Angreb eller Beleis ring, samt at det til saadan Erstatning fornødne Fond skulde tilveiebringes derved, at der af de Grunde og Byga ninger, som Staden afhændede til Eiendom, og som laae udenfor den Omkreds, hvor Fortificationsvæsenet hidtil. havde udøvet denne Rettighed, skulde afgives til Finants kassen 5 pro Gent for eengang af den fulde Kiobefum, og at der saaledes veb Opsamling af Renten og Renters Renter fulde dannes en egen hertil udelukkende bestemt Fond; saaledes har han d. 3 Oct. 1806 fastsat: at en almindelig forsikrings- eller Erstatningsfond ops rettes for de Bygninger, som enten ere opførte, eller med Generalitets- og Commiff. Collegii Tilladelse herefter bleve opførte i en Afstand af over 300 Alen og indtil 1000 Alen fra Foden af Khavns og Christianshavns Fæstnings Glacie; saaledes at, naar Eierne af de alt tilværende. Byg:<noinclude><references/></noinclude> psz76h21jknt6ylenrbnuzrjc08os7m 104 66997 387506 359392 2026-04-06T16:05:43Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.{{Afstand|3em}} 702||}}</noinclude>Pl. om Transittolds Bestemmelse. 15 Jun. at Indholden kan vides, gaae igiennem Transit Oplaget, al herefter ansættes til Transit-Told efter Omfan get, saaledes, at saadanne Foustager, naar Omfanget er over 16 Cubikfod, ansættes til 4 Stil. pr. Cubikfod; naar Omfanget er imellem 16 og 4 Fod, begge ibagrebne, til 8 Skil. pr. Cubikfod; naar Omfanget er 3 indtil 4 Cubikfod til 27 Stil. ialt; naar det er 2 indtil 3 god, til 20 Skil.; naar det er 1 indtil 2 Fob, til 11 Stil.; og nane det er under 1 Fod, til 12 Skil. Transit Told betales efs ter Omfang kun da, naar Indholden ikke, uden at aabne, kan vides, og Toldbetienternes Skion om Ind holden gielder, med mindre Affenberen beviser det modsatte ved at lade aabne; hvorfra blet undtages de indpakkede Barer, som fertoldes efter Traadetal, eller efter Dimensio ner, der fordre Ubpakning af Varernes enkelte Stykker, f. E. Lærreder og Glas, da det tillades at Transit: Tolden af slige Pakker eller Kifter, om end Indholden kunde kiendes, etlægges efter Eubikmaalet. p. 184. 19 Jun. 19 Jun. Cancellie Pl. (Resol. 12 Jun.) at Natte- Renovationen i Kiøbenhavn herefter skal bortføres om Sommeren fra 11 til 5 Slet, og om vinteren fra 11 til 6 Slet; samt at ingen Latte Renovations: Vogn, end ikke tom, maae komme paa Gaden, førend Kl. 11 om Aftenen. p. 69. Fr., som nærmere bestemmer, hvilke Do Eumenter Skippere og indrullerede Matroser seal, med hensyn til Spe-Indrulleringen, være forsynede med, samt Betalingen for deslige Documenters Expedition, m. v. (*). Admiralitets- og Commiss. Coll. p. 70. Gr. Da det er Kongen forestillet, at hvad som i Frr. 8 Jan. 1802 og 3 Jun. 1803 om Soe: Indrullerine (*) Denne Sr. er og udkommen paa Tyds. ger<noinclude><references/></noinclude> pg5dyjhd4vq40nir14b61ervr6paneu 104 67130 387975 295191 2026-04-06T16:39:35Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387975 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.||833}}</noinclude>Fr. om Landmilitairetaten III. 37 43§. opregnede Personer havdes forneden, end forhen (26. 27 §) 20 Jan. er bestemt, da haver han derom at giøre Kongen Forestil ling. De, som da ertraordinair ansættes, blive, naar Kris gen er forbi, staaende overcomplet i Generalstaben og à la suite, indtil de enten der kan oprykke i virkeligt Nummer," eller paa anden passende Maade befordres, efter den høists commanderende Generals nærmere Forslag. 38.) Ads joints ved Generalqvacteermesterstaben ansættes af dent heistcommanderende General, og vælges imellem de Offis cerer ved Armeens Regimenter og Corps, som kan formos des best stikkede til at dannes for Generalstaben. 39.) Adjoints forblive, imedens de giøre Tieneste ved Genes talstaben, staaende i Lummer og Gage ved deres Res gimenter og Corps, men kan af disse til ingen Tienestefors retning commanderes. 40.) Divisionsgeneralerne og .41.) Inspecteurerne af Armeen skal hver for sig, til hvert Nytaar, tilsende den heist commanderende General Lister paa de Subjecter under deres Diviffon eller Inspection, som fors modes stikkede til at ansættes ved Generalstaben. For at kunne komme paa en faadan Liste, maae en Offie ceer have udmærket fig ved et af Academierne eller Milia tairinstituterne. Han maae have hurtigt Begreb, god Huttommelse og Dømmekraft, fund Legems Beskaffenhed, got militairifet Die (coup d'oeil) og Lost til Tienesten. Ders hos mane han kunne tale og skrive Dansk, Tydsk og Frank. 42.) Adjoints fan igien afgaae fra Generalquarteermesters staben efter den heistcommanderende Generals Ordre. De træde da tilbage i deres Regimenter, og have ingen For dring pan de Tillæg og Nationer, de som Adjoints have haft, eller paa negen Gotgiørelse derfor. 43.) Naar den høistcommanderende General finder det fornødent, fart han ogsaa ansætte Adjoints ved Generaladjutantstas ben. Han commanderer dertil saamange Officerer af Ges neralquarteermesterstabens Adjoints, eller af Regimenter og 5hhe Corps,<noinclude><references/></noinclude> 5gcbm8k7psxlm3owhgynp21hg8li9bj 104 67160 387507 359721 2026-04-06T16:05:46Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387507 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.||863}}</noinclude>Pl. om Krig med Sverrig. ste Krone eller dens Undersnatter nu tilhørende, Skibe og 14 Mart. Fartøier. p. 110. Den for de fremmede Troppers Indqvarte: 15 Mart ring i Khavn anordnede Commissions Pl. at da endeel fremmede Tropper ffal indqvarteres i havn og paa Broerne, saavelsom deres medbringende geste, og det endvidere er Commissionen overdraget, at givre de i faa Henseende fornødne Indretninger og Foranstaltninger; faa anmodes herved Stadens og Forstædernes Indvaanere, at ville, naar nu med det snareste de om Qvarterernes (*) Beskaffenhed nærmere underrettede og til sammes Besteme melse authoriserede mænd indfinde sig hos dem, for at ude see den dertil fornødne Leilighed, vise dem al muelig Zielp somhed i at see de fornødne Qvarterer og Staldrum saaledes tilveiebragte, at siden efter hverken i Henseende til disse, som i Henseende til de ved Svartererne medfølgende Senge, maatte være grundet Anledning til Klage fra de Indqvarteertes Sides i øvrigt anmærker Commissionen endnu, at Sengene, der i al Fald kan bestaae af sammenslagne Bræder, og kan indrettes til 2de Personer, made, foruden Halm i Bunden, være forsynede i det mindste med en Underdyne, en Overs Syne eller Dække, en Hovedpude og et Par Lagener;. liges som ogsaa, at der maae anvises de Indqvarterede Leilige hed til paa en Storfteen at Fasge deres mad, og dem dertil gives den fornødne Ildebrændsel. p. III. Raadstue Pl. (Cancellie: Br. til Khavns 16 Mart, Magistrat 15 Mart.) at de for ethvert af Khavns Qvars terer udnævnte Medlemmer af de 32 Mænd, i Forees ning med Rodemesterne, ere blevne bemyndigede til, at paalægge alle Vedkommende her i Staden, hvad enten de (*) 3 Saml. af Frr. ftaaer, ved en Trykfeil: Omqvartes rernes. XIV Deel. REE<noinclude><references/></noinclude> k8bm0y7mft7uvrfcau2znzvbprtuj2z 387976 387507 2026-04-06T16:39:36Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387976 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.||863}}</noinclude>Pl. om Krig med Sverrig. ste Krone eller dens Undersnatter nu tilhørende, Skibe og 14 Mart. Fartøier. p. 110. Den for de fremmede Troppers Indqvarte: 15 Mart ring i Khavn anordnede Commissions Pl. at da endeel fremmede Tropper ffal indqvarteres i havn og paa Broerne, saavelsom deres medbringende geste, og det endvidere er Commissionen overdraget, at givre de i faa Henseende fornødne Indretninger og Foranstaltninger; faa anmodes herved Stadens og Forstædernes Indvaanere, at ville, naar nu med det snareste de om Qvarterernes (*) Beskaffenhed nærmere underrettede og til sammes Besteme melse authoriserede mænd indfinde sig hos dem, for at ude see den dertil fornødne Leilighed, vise dem al muelig Zielp somhed i at see de fornødne Qvarterer og Staldrum saaledes tilveiebragte, at siden efter hverken i Henseende til disse, som i Henseende til de ved Svartererne medfølgende Senge, maatte være grundet Anledning til Klage fra de Indqvarteertes Sides i øvrigt anmærker Commissionen endnu, at Sengene, der i al Fald kan bestaae af sammenslagne Bræder, og kan indrettes til 2de Personer, made, foruden Halm i Bunden, være forsynede i det mindste med en Underdyne, en Overs Syne eller Dække, en Hovedpude og et Par Lagener;. liges som ogsaa, at der maae anvises de Indqvarterede Leilige hed til paa en Storfteen at Fasge deres mad, og dem dertil gives den fornødne Ildebrændsel. p. III. Raadstue Pl. (Cancellie: Br. til Khavns 16 Mart, Magistrat 15 Mart.) at de for ethvert af Khavns Qvars terer udnævnte Medlemmer af de 32 Mænd, i Forees ning med Rodemesterne, ere blevne bemyndigede til, at paalægge alle Vedkommende her i Staden, hvad enten de (*) 3 Saml. af Frr. staaer, ved en Trykfeil: Omqvartes rernes. XIV Deel. REE<noinclude><references/></noinclude> o9ot4g6ronnx1a2ls8d58z3p6bcr8ok 104 67161 387508 295222 2026-04-06T16:05:56Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387508 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.{{Afstand|3em}} 864||}}</noinclude>Pl. om Avarterer til frem. Tropper. 16 Mart. de ere Huus og Gaard Eiere eller Leiere, at afgive de Qvarterer, som af dem anfees fornødne til at modtage de her forventende fremmede Tropper; hvorhos det tilli ge er bestemt, at Eierne af Hufene og Gaardene ikke cre pligtige til, at give Leierne nogen Gotgiørelse for den Leilighed, de sidste maatte afstaae, ligesom disse eiheller, uanseet saadant er bestemt i Leie: Contracterne, kan blive tilpligtede at erstatte den Skade, der mueligen kunde tils feies Værelserne af de Indquarterede. p. 117. De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst K. C. VII Frr. for 1807 og 1808 maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Forordninger. Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Læserne behage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Stf. pag. 382 og 387 er anmærket. 1682. 7 Nov. Fr. om Begravelser, dens 4 §: Gientaget og udvis det ved Pl. 13 1700. 1807. 1683. 9 Mart. (f) Krigs-Art. Brev og Krigs-Rets Instr.: See den danske Oversættelfe, authoriseret ved Kgl. Bes fal. 8 Jan. 1808. 23 Jun. (†) Bager: Laugs: Art., deres 18 §: See Pl., om Bagerpengenes Forhsielfe, 24 Jul. 1807. 1693. 10 Jun. (†) Urte- og fenkræmmer: Laugs Art: Ophævede, saavidt Isenkræmmerne angaaer, ved disses Lauge: Art. 5 Jun. 1807; cfr. Pl. 26 Jun. 1807. 1703. 19 Jun. (†) Forklaring over Krigs- Rets Instr.: See den danske Oversættelse, authoriseret ved Kgl. 23efal. 8 Jan. 1808. 1735-<noinclude><references/></noinclude> 1e1wqkjhuoiuakoxofwfstxov92qbha 104 67210 388411 295323 2026-04-06T16:58:33Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388411 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphab. Reg. over C. VII Frr. f. 1804-1808.|913}}</noinclude>1804. 26 Jul. Pl. ang. Repartitionen af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa Hovedlandeveienes nye Anlæg i Dmt m. v. forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1803. 1805. Liges Jedes 1805. 4 Jul. (f. 1804); 1806. 19 Jul. (f. 1805) og 1808. 19 Aug. (f. 1806). 30 Nov. Pl. at Bekostningerne til nye Broers og Steen- Slusers forste Anlæg, paa de nye Hoved Landes Veie, skal adskilles fra de til det egentlige Beis Arbeide medgaaende Omkostninger. 6 Jun. Pl., for Dmk, ang. de fuldførte nye Hovedlan deveies Inddeling til bestandig Vedligeholdelse. Vertshuse og Krochold, samt Brændeviinss brænden. 1804. 27 Jan. Fr. ang. Befordringsvæsenet i Dmk. I Cap.) Om Befordringsvæsenet i Almindelighed. 11.) Om Befordringsvæsenet i Khavn i Særdeleshed. III.) Om Opsynsmændene ved Befordringsvæsenet. IV.) Om Postkarlene eller dem, som forrette Kiorfelen. V.) Om Poft og Gicsgiveroaarde. VI.) Jagttaael ser for de Meisende. VII.) Om Sagernes Behands ling og Afgiorelse. 25 Maj. Fr., hvorved en Deel af Formalings-Afgiften til Brændevin lægges paa Brændings. Redskaberne. 1805. 27 Sept. pl. ang. Bestemmelse af Benævnelsen: "Tras teur." 1807. i 1 3 Apr. Fr., f. Dmt, at Giæstgiverne i Kiøbstæderne og Kroholderne paa Landet skal antage sig Opsynet ved Befordringsvæsenet paa de Steder, hvor Gen. Postamtet maatte finde faadant nødven bigt. 29 Maj. Pl., hvorved det forbydes at brænde Brænde viin af anden Kornfort, end Hvede med den fornødne Tilsætning af Malt. 4 Dec. (†) P., hvorved de Kornforter, af hvilke der efter Pl. 29 Maj. 1807 indtil videre ikke maae brændes Brændevin, indskrænkes til Rug og Havre. (1763 Sr. 9 Sept. anmærkes som ugieldende). Vests<noinclude><references/></noinclude> 2y71w5q0wc6uvgono49popv17n88hzq 104 67220 387990 384182 2026-04-06T16:40:13Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387990 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.||7}}</noinclude>Bekg. om overord. Politie-Foraust. 10 §. ningerne, og, for faavidt Militaire angaaer, efter Krigss 31 Mart. Artiklerne. Dens Domme ere ingen Appel undergivs ne, men bor, saafremt den Skyldige ikke tilkiendes en Straf, der overstiger 6 Ugers offentligt Arbeide, eller derimod svarende militair Straf, uopholdeligen tilstilles vedkommende civile eller militaire Øvrighed til Erecution. I andet Fald bor Dommen strap indsendes til det Danske Cancellie, for, af samme, for faavidt de Civile angaaer, eller fra General - Uuditoriatet, for de Militaire, at fores lægges Kongen til Stadfæstelse eller Forandring. Cancellie-Pl. (Resol. 30 Mart.) at alle de 1 Apr. 336der, som nogen idømmes for Overtræbelse af Ovas rantaine Fr. 8 Sebr. 1805, skal tilfalde varan tainevæsenet, hvad enten Boderne i Fr. udtrykkelig ere bestemte, eller som arbitraire af Dommerne fastsættes. P. 10. Raadstue Pt. (Resol. 21 Mart., bekiendtgiort Khavns Magistrat samt Stiftamt og Amtmændene i Danmark og Norge ved Cancellie.Br. 26 Mart.) at den Gield, som vedkommende Debitorer, i Medsor af Fr. 9 Sept. 1807, have opgivet at fylde til Storbrittanniske Underfaat ter, maae, i Tilfælde Debitorerne finde sig for nærvæ rende Tid besværede ved at deponere dens Beløb i ben Kgl. Kasse, blive indestaaende hos disse, imod faadan Caution eller reel Sikkerhed, som Øvrigheden i et hvert Tilfælde maatte ansee fuldkommen betryggende, dog at Debitorerne deraf svare 4 pro Cent aarlig Rente til For saavidt bemeldte Kasse, indtil Beløbet er indbetalt. faadan Gield er contraheret at betales i L. Sterling, skal hver L. Sterling af Øvrigheden beregnes til 6 Rdlr 1 Skill., faafremt Debitorerne og Creditorerne ikke have truffet beviislig Foreening om anden Betalingsmaade. P. 242. 20 4 Raabs I Apr.<noinclude><references/></noinclude> i2q9qfmmgh4wqg3u7xtoi46fey9lqf1 104 67296 387741 330526 2026-04-06T16:31:06Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387741 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.||83}}</noinclude>Aab. Br. om Dannebrog-Ord. alle dets Medlemmer, samt de tilstedeværende Riddere 28 Jun. og Dannebrogsmænd, bør møde; Ridderne af Elefanten, saavelsom Storcommandeurerne og Storforsene af Dannee brogen, i den for dem ved Statuterne bestemte Hoitidse dragt. Den regierende Konges Fødselsdag er Ordens dag for Ridderne af begge Ordener. Ved denne Høis tio mede Elefant: Ordenens Riddere, samt Dannebrogs Ordenens tvende første Klasser, i deres Heitidsdragt i Kas pitulet paa Rosenborg Slot; og de øvrige Klaffers Riddere, samt Dannebrogsmændene, anvises der ligeledes behørig Plads. Den 15de April, som Dannebrog Or denens anden Kgl. Velgiorers, K. Christian V. Føde felsdag, er Dannebrog - Riddernes særskilte Ordensdag, og møde Ridderne, saavelsom Dannebrogsmændene, saaledes som forhen er meldt, paa Rosenborg Slot. Ras pitulet holder vaagent Die med alle Ordens Medlems mers forhold, og indberetter til Kongen, om nogen skulde feile mod sin Ordens Pligt. Det er bemyndiget til at forlige Tvistigheder, som imellem Ordenens Riddere indbyrdes kunde opstane. Det modtager ved dets Kantsler eller Vice: Kantsler ethvert Andragende, som vedkoma mer Ordenen. Naar nogen Dannebrogsmand eller Ridder skulde ved Domstolene vorde tiltalt eller sag. givet for fandan Handling, som kunde medføre legemlig Straf, eller rens og den offentlige Agtelses fortabelse, skal det være Domstolenes Pligt, ufortøvet derom at giøre Indberetning til Cancelliet (*), paa det sam me kan foranledige Ordens Kapitulets Forestilling til Kgl. Resolution, em den Tiltalte eller Saugivne indtil videre skal forbydes at bære fit Ordenstegn. Saa maae ei heller nogen Dom, der medfører legemlig eller vanærende Straf, ereqveres paa et Medlem af Ordenen, forinden Ordenstegnet, i Folge en af Kapitulet fattet og af Kons gen sanctioneret Beslutning, er ham aldeles frataget. F2 Fr., (*) I Samt. af Frr. staaer ved en Tryffeil: Vores Sless vig Holsteenste Cancellie.<noinclude><references/></noinclude> eodw4avm6z19jt5z2x7ljpeki9774jo 104 67309 387989 386629 2026-04-06T16:40:11Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387989 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.{{Afstand|3em}} 96||}}</noinclude>Bef. om Gouvern. p. Bornholm. 2 Aug. saalænge Krigsurvelighederne vedvare, skal være bemyns diget til, som første og høieste Embedsmand paa Landet, tillige at foreskrive og befale interimistiske Soranstalts ninger i alle civile Anliggender af det Slags, fons staae i nogen forbindelse med Forsvarsvæsenet, faaa som Politie og Veivesenet, Indqvarteringer og Tas tural-Udskrivninger, m. v., og skal samtlige Kgl. cis vile Embedsmænd paa Bornholm, uden Undtagelse, være forpligtede at efterkommie og opfylde de Reqvis fitioner og Befalinger, som Gouverneuren maatte uda færdige i ovennævnte med flere civile Anliggender, dog at Retspleien og alt, hvad der angaaer de blot judicielle Forretninger, derfra aldeles undtages, da fammes Bes styrelse fremdeles, som hidtil, eene skal paaligge de dertil Bestikkede Embedsmænd." (See Bekiendtg. 13 Dec. 1808). P. 116. 4 Aug. Pl. ang. Hielp, som i Danmark ber gives til de i Krigstieneste commanderede Huusmænds Jorders Drift, forsaavidt samme ikke af deres hiemmeværens de Hustruer og Børn kan bestrides. R. Kammer. p. 117. Gr. Endskiont det ikke paatvivles, at jo det blant Landalmuen til Kgl. Krigstieneste commanderede Mands skabs hiemmeværende Hustruer og Born, saavidt de, ens hver efter sine træfter og fin Forfatning, formaae, flitti gen deeltage i alt Markarbeide, imedens deres Mænd og Fædre ere nødvendige til Fædrelandets Forsvar, har Kons gen dog (ligesom allerede ved Fr. 31 Jan. 1806 er foreskrevet, hvorledes de Bøndergaarde i Danmark, hvis Drift giøres vanskelig ved Huusbondens Indkaldelse i overordentlige Tilfælde til Regimenterne, ber kommes til Hielp af de øvrige Gaarde i Byen eller Sognet) fundet nødvendigt ogsaa at anordne Hielp i lignende Til<noinclude><references/></noinclude> 5brhieiq7ll620fq60na2rbltcut0cm 104 67438 387991 376553 2026-04-06T16:40:15Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387991 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1809.||225}}</noinclude>Pl. om Brevtart f. Dmk. c. 4 §. Værdien af det Forsendte konfiskeres og tilfalde Ungives 20 Jun, ren. Foranførte Bestemmelser træde i Kraft fra den I Jul. 1809. Tabel Litr. A., hvori Portoen imellem Ste derne i Danmark og hertugdommene er beregnet. Tart for et enkelt Brev imellem Aalborg og Elmshorn Eutin Fladstrand 3 Flensborg = 6 Aarhuus . 3 Horsens 25.4 Plen Altona Husum 7 Preez £5. 8 3 8 Apenrade 6 Ibehoe. 3 8 Præstee 9 Urensborg 8 Kallundborg (*) 9 Randers 3 Affens 6 Bogense 7 Kiel Bramstedt 8 Bredstedt : Burg Christiansfeld 5 Eckernforde Kolding $ Korsor Lemvig Lunden Lübeck Lyngbye Lütfenborg 79578x Kiøge " 868 9 Kellinghusen (*)8 Kiøbenhavn Rendsborg 7 Ribe Ringkiøbing 5244896 6 5 Ringsted 8 Roestilbe 8 Rudkiøbing Rødbye 7 10 Sarkiøbing 10 7 Frederiksborg (Hillerød) 9 Mariboe IO Frederiksværk 9 Meldorf $ Friderichstadt 7 Fridericia Glückstadt = 8 Hadersleb Hals Hamborg Nakskou IO M Heide Heiligenhaven 8 Helsingør = Hirschholm Hjørring = Hebroe Holbek Holstebroe 5852876992294 Nestved Neumünster Neustadt 88888 a Nordborg 7 Nerdtorf 7 Tendern Nyborg 7 Tonning Segeberg 8 Skagen F Slagelse 0 9 Slesvig Sorve Stege Stubbekiøbing 9 Svendborg Sæbye Sønderborg D 7 7 7 37 7742230 Nykiobing paa Falster Nysted IO 90 Ulzborg 3 8 Varde 6 Odense 6 Weile 4 Oldenborg 8 Viborg 3 Oldeslohe 8 Vordingborg 9 Pinneberg 8 Kai: (*) Samt. af Frr. staaer, ved en Trykfeit: Rallundborg 6 og Bellinghusen 9 Lß. (cfr.)<noinclude><references/></noinclude> llus7h38p23m5gy3ov83ny6uhb25ors 104 67440 388423 376555 2026-04-06T16:58:41Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388423 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1809.||227}}</noinclude>Pl. om Brevtart f. Dmk zc. Tab. A. Holbek Holstebroe Horsens 3 Husum = 4 Ibehoe 4 Nysted Kallundborg 5 Odense Kellinghusen 5 Oldenborg Kiel 4 Oldeslohe imellem Assens og 30 Jun. Hadersleb Lß. 2 Lyngbye £§. 5 Ringkiøbing F 5 Hals Hamborg E 5 65 Lütjenborg 5 Ringsted 4 Mariboe 6 Roeskilde = 4 Heide 4 Meldorf Heiligenhaven 5 Helsingør Hirschholm Hiørring Hobroe $ 15556 4 Rudkiøbing Nakskou 6 Rødbye 3 6 Nestved 4 Sarkiøbing 6 Neumünster 4 Segeberg 3 5 Neustadt = 5 Skagen 7 565 Nordborg = 4 Slagelse 2 3 Nordtorf Nyborg Nykiøbing paa Falster = 3 4 # 2 Slesvig Sorve ° 3 3 Stege Stubbekiobing 5 Svendborg Sæbye Sønderborg 56 2 5 = 5 Kiøbenhavn 4 Pinneberg 5 Tendern Kiøge = 4 Plen 5 Tenning $ Kolding 2 Preez 4 Ulzborg Korsør = 3 Præstøe 5 Warde 553234453 Lemvig 5 Randers 4 Veile 3 Lunden = Lübeck = 45 Rendsborg 4 Viborg Ribe 3 Vordingborg 5 Halborg Aarhuus Altona Apenrade L§. 7 = Arensborg Uffens Bramstedt Bredstedt Burg 7563626 imellem Bogense og Fladstrand Lß. 8 Flensborg 4 Helsingør Ls. 5 Hierring (*) 7 Frederiksborg (Hillerød) 4 Christiansfeld 3 Eckernførde Elmshorn Eutin 463566 Frederiksværk 5 Friderichstadt 5 Fridericia Glückstadt Hadersleb $ Hals Hamborg Heide 3 Kallundborg 5 Kellinghusen Heiligenhaven 6 Kiel (*) Saml. af Frr. staaer, ved en Tenkfeil: Siørring 5 og Sirschholm 7 £6. (cfr.) +554630656 Hirschholm (*) 5 Hobroe Holbek 6 6 Holstebroe Horsers Hufum 6 4 = 5 Ibehoe 5 Kie-<noinclude><references/></noinclude> rcsd6z9izzp6imolnkem4d3t5i0d4go 104 67451 387992 376561 2026-04-06T16:40:16Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387992 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1809.{{Afstand|3em}} 238||}}</noinclude>20 Jun. Pl. om Brestart f. Dmk tc. Tab. A. imellem Horsens og Præstee 25. 6 Catfishing CB-7 Randers # Rendsborg Ribe Ringkiøbing Ringsted = Roeskilde Rudkiebing Rødbye 5535560 Segeberg = 6 Sæbye Sønderborg £§. 5 4 Skagen 6 Tende n = 4 Slagelfe 5 Tonning = 5 Slesvig 3 4 Ulzborg = 6 Sorge 5 Barde 4 Stege $ 7₁ Weile 2 Stubbekøbing 7 Viborg Vordingborg $ 3 7 8 Svendborg 5 intellem Rallundborg og (efter Pl. 15 Apr. 1809) Aalborg 25. 9 Marhuus Altona # Apenrade # 9896 = Kellinghusen Kiøbenhavn 9929 Nyborg 23. 4 Nykiøbing spaa Falster Nysted Odense 9 Oldenborg Oldestohe Pinneberg Plen = = 665999885876 Sirf holm £ß. 5 Hiørring Hobroe Arensborg Holbek $ Holstebroe 9 Affens Horsens 7 Bogense (*) Husfum 7 Bramstedt Ibeboe # Bredstedt Burg = Kiel = Prees P Kiøge # Præstøe $ Randers Elmshorn Kolding = 6 Rendsborg Eutin $ Korsør 4 Ribe Fladstrand Lemvig = 9 Ringkiøbing 8 Flensborg Lunden F 8 Ringsted F 4 Frederiksborg Roeskilde 4 (Hillerød) 5 Lübeck Rudkiøbing Frederiksværk 5 Lyngbye Rødbye 955899620807 Christiansfeld 6 Eckernforde 888B45 Friderichstadt 8 Lütjenborg Fridericia 6 Mariboe Glückstadt 8 Meldorf $ Hadersleb 6 Makskou Hals 9 Nestved Hamborg 9 Neumünster Heide 8 Neustadt $ Heiligenhaven 9 Nordborg Helsinger 5 Nordtorf • (*) Samt af Frr, staaer, ved en Trykfeil: Bogense 4 Lß. 85866648978 Sarkiobing Segeberg Skagen Slagelse Slesvig F 8 IO = 3 Soree Stege 4 6 Stubbekiøbing 6 Svendborg 5 Sæbye (čir.)<noinclude><references/></noinclude> 2px9znz0gju7ngc69kf5qxwiv2ln3gt 104 67497 387993 296492 2026-04-06T16:40:18Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387993 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1809.{{Afstand|3em}} 284||}}</noinclude>Pl. om Approb. paa Bygningsforandr. 1-2§. 10 Jul. give Approbation skriftlig for Bygningsforandrin ger, m. v. p. 309. Stadsbygmester Malling har for Cancelliet gjort følgende forslag og forespørgseler: 1.) Efter Sr. af 1805, pl. 4 Jul. 1795. 12 § og (*) 12 Apr. 1809, stal enheer Forandring, der steer ved Bygninger i Khavn, anmeldes til Etadsbygmesteren, som enten har at indstille den til Approbation, eller selv at approbere den; men da ofte Misbrug herved er fleet, eftersom enten ins gen Anmeldelse er fleet, eller først efter udførelsen, saa forestanes, at skriftlig Tilladelse af Stadsbygmesteren tal gives til de mindre Forandringer, for hvilke ikke den i pl. 12 Apr. 1809 foreskrevne Approbation for hele Bygninger udfordres; at Politiet, som efter Fr. 1805 har Tilsyn med enkelte Bygningssager, udvider sit Tilsyn til enhver Forandring, som foretages til Gaden, og Brands Inquifitionen befatter sig med Gaard og Bygning indvendig, forsaavidt Brandvæsenet vedkommer, saaledes, at den riftlige Tilladelse eller Attest fordres fremviift; has ves ben ike, da standses Arbeidet, hvilket skal anmeldes for Stadsbygmesteren, sem da undersøger Sagen og derom giør Indberetning, ligesom cfaa, at Mulet skal ben tales, fordi Arbeidet er skeet uanmeldt, og, faafremt det tillige er anordningsstridende, paalægges Vedkommende at forandre det. 2.) Da pl. 12 Apr. 1809 beftemmer, at ingen Bygnings Façade, som vender ud til Gaden i Khavn, mane males, med mindre saadant i Forveien er anmeldt for Stadsbygmesteren, til hvem derhos maae overleveres en Tegning til Approbation, saa fremt Bygningen agtes malet med flere Couleurer, men, berfom det blot fal fee meb een, da en Prove af samme, m. v., saa foreslaaes: At enhver Tegning til Bygninger, fom opføres i Kiøbenhavn eller paa dens Grund, maatte i Frems () 3Saml. af Frr. staaer, ved en Tryffeil: Sorordnins gen 12 pr. 1809.<noinclude><references/></noinclude> 4ya24lics7j5dbfa6pcu8xymq0vlvdm 104 67519 387798 380648 2026-04-06T16:37:05Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387798 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1809.{{Afstand|3em}} 304||}}</noinclude>Pl. om Brevportoes Erlæggelse. 13 Sept. for 7 $ 18 26. = 8 20 23 *3 Sept. 19 Sept. = 9 = IO = 25 eg saa fremdeles i samme Forhold. Endelig har Kon. gent authoriseret Generalpostdirektionen til, naar Coursen paa Slesvig-Holsteenst Courant i flere Maaneder efter hinanden enten falder 50 procent under, eller sti ger 50 Procent over det i forestaaende Beregning til Grund lagte Forhold af 250 Rdlr dansk Courant mob 100 Rdlr Slesvig Holsteens Courant, da ved offent- Lig Kundgiørelse at nedsætte eller forhøie denne fors holdsmæssige Beregning; saaledes, at naar ovenmeldte Cours falder 50 Procent, nedsættes den forbenævnte Porto med Deel; ifald Coursen derimod maatte stige 50 Procent, forhøies famme i lige Forhold. Foranførte Bestemmelser træde i Rraft fra den Tid af, at de paa ethvert Postkontor ere kundgiorte og der offentlig opslage ne. Den saaledes efter Cours Forholdet beregnede Pors to tegnes paa Breve, som derefter skal betales, meb rødt lek til sikkrere Adskillelse fra de med sort Blek krevne Nummere. Politie Pl. (Cancellie Br. til Khavns Politiemes ster samt Over Øvrighederne i Nge og Amtmanden paa Bornholm 12 Sept.) at Island, efter en til Kongen fra General v. Krogh indkommen Rapport, et erobret og besat af Englænderne; hvilket herved bekiendtgiø res, paa det at enhver Vedkommende derefter kan tage de nødvendige Forholds Regler, og vogte sig for at anløbe bemeldte Land. p. 323. Bekiendtgiørelse, til Efterretning for Øvrigheders nei H. Slesvig, af Instructionen for den norske Providerings: Administration i Jylland, udfærdiget i Følge Resol. 2 Aug. 1809. p. 280. Pl.<noinclude><references/></noinclude> aj3khcd6m1kf6k84ulxunbs16r7jj32 104 67548 388424 386732 2026-04-06T16:58:41Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388424 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1809.{{Afstand|3em}} 332||}}</noinclude>1899. Fr. ont de lærde Skoler. VI C. 63-66 §. 7 Nov. ciel Tilladelse tertil erholdes. 64.) Naar nogen anmeldes til Optagelse, sal Unmeldelsen see skriftlig til Skolens første Lærer, fire Maaneder i Forveien, for at fornemme, om i Skolen kan blive Plads. I denne Unmeldelse maae bestemt angives den Anmeldtes Fødsels aat eg Tebested, hans Forældres Navn og Stand, den Undervisning, han hidtil har nydt, og hans Fremgang i famme. Anmeldelsen fremlægges da i sin Tid af den første Lærer i Lærernes Forsamling, og i deres Nærværelse prøver han den anmeldte Discipels Sundskaber, og lader famme prøve af de andre Lærere i deres Fag. Efter Uds faldet af denne Prove, saavelfom med hensyn paa de i 63 § fastsatte Betingelser, bestemmer Skolens første Lærer, om den Prøvede kan antages, og, faafremt han antages, i hvilken Klaffe han skal have sin plats. 66.) 65.) Naar Disciplene indføres i den almindelige Skoleprotocol, ers lægges for hver 5 Rdlr i Indskrivningspenge, som beregnes Skotekassen til Indtægt. Fra denne Udgift ere alene de Disciple befriede, som fra en Middelskole gaae over til en af de fuldstændige lærde Skoler, for der at fortsætte og fuldende deres begyndte Skolestudier. Skolepengene for hver Discipel, faavet i de fuldstæn dige Stoler som i Middelskolerne, bestemmes til 20 Rdlr aarligen. Kun i Kiøbenhavns Cathedralskole blive de hers efter, som før, 30 Rdlr aarligen for hver. I Tilfælde, at flere Brødre paa famme Tid besøge Skolen, betales for den anden kun 15 Rdlr, i Kiebenhavn 20 Roir; for ben treble kun 10 Rdir; for flere, end tre, Intet. Disse her bestemte Skolepenge, hvori ingen Nedsættelse finder Sted, betales for alle Disciple uden undtagelse, enten de besøge alle eller fun enkelte Læretimer, naar og saalænge dem ikke er tilstaaet fri Stolegang. De erlægges i fire Qvartaler, De indfræves forud i en Fierdedeel i hvert Qvartal. Qvartalernes Begyndelse, og naar be engang ere hævede, beta<noinclude><references/></noinclude> op2l15xgqpj7amh0htsi44cloqjj482 104 67588 387527 359637 2026-04-06T16:07:09Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387527 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|372|De ved Frr. f. 1809 giorte Forandringer.|}}</noinclude>De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. for 1809 maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Anordninger. Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Læs ferne behage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Stf, pag, 382 09 387 er ammærket. 1671. 25 Maj. Greverni's Privilegier:? See, ang. Politiesager, - Pl. 27 Dec. 1809, og Sr.. 25 Maj. Friherrernes Privilegier:(ang. consign. Banks,, 23 Jun, 1809. 11:18 S. 1684. 29 Apr. Tart for Færgelebene: Forandret ved Tapt mel lem Affens og Aarsesund 10 Oct, 1809. 1693. 19 Dec. Fr., on Auctioner, dens 146: 176iere bestemt ved Pl., om Salarium af Kiøbmandsgods, 2 Sept, 1809, 1698, 10 Jan. Fr., om Bægt og Maal, dens II E. 16 §: See, ang. Vægtlodder i Khavn, Pl. 19 Apr. 1809. 15 Dec. Fr. om Afgift af Gulvsand; See Pl. 18 2700, 1724, 1809. 1731. 26 Nov. Fr. om Pro forma Verler samt Reverser: Forane dret og nøiere bestemt ved Stempl. Pap. Sr. 25 Maj 1804 3 7 cfr. Sr. 9 Dec. 1809. 6 Oct. Pl. om Palepenge: Forhøiede ved Pl. 25 Apr. 3733, 1735. 1809, 22 Jan, Convent. med Sverrig ang, Posterne: See Freds 2 Febr, tractat 10 Dec. 1809. 1752, 8 Jan, (†) See.Kr. Art. Br., dets LXXX Zit. om Byts tes Uddeling: Ophævet ved Anhang 17 Jan. 1809. 1754 31 Jul. Pl. om Vurderinger over Huse 2c. i Khavn: See, ang. Mesternes Betaling, pl. 4 Sept. 1809, 3756. 29 Jul. (†) Krigs Urt. Brev for Landtienesten v. Sge.Etaten;<noinclude><references/></noinclude> qvgras3ovv2fix39xdmxxl1o60qd28s 104 67619 387994 386294 2026-04-06T16:40:20Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387994 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.||403}}</noinclude>Kiersels-Tart for Vognmænd i Khn. al ubetinget være Kiórekarlene paalagt, saalænge de 6 Jan. holde paa de sædvanlige Pladse, at tage imod Fragt af den, som forlanger dem, uden at de skal kunne paaskyde, at de allerede ere fragtede af en anden. Ingen af Kiøre: Earlene maae understane sig at paastaae Drikkepenge af nagen, efterdi saadant staaer i Leierens fri Billie, om han vil give noget eller ikke. Naar nogen paa Vognmænde nes Laugshuus, i det seneste Aftenen forud, lader bestille Gadevogne til Brænde eller anden Kiersel, skal Oldermanden være pligtig at forstaffe samme til den bes giærte Tid under 2 Ndirs Straf for hver Boan. Vognmændene skal selv stage til Ansvar for Kiørekarlenes Troeffab, at intet forkommes eller spoleres af hvis dem betroes at fiore, samt paafee, at Rigrekarlene selv kióre, og ikke dertil bruge andre, under Mulet af 2 Ndir for hver Gang. Derimod maae ingen opholde negen med at faae Læs paa Vognen over et Qvarteer, fra den Tid at regne, at Vognen er kommen til det Sted, hvor Læs al paatages, indtil der begyndes at paalæsses, men for hvert varteer, Vognen længere opholdes, betales 8 Skill., foruden hvis Tarten fastsætter, og fal Kieres Earlene være pligtige at opholde sig efter den Leiendes Bes giæring. Til nærmere Oplysning for Publicum tilføies herved de Gader, Torve eller Pladse, der høre til ethvert af de ommeldte 7 Riorsels-Districter, nemlig: 1ste District, som begrændses af Frederichsborggaden, Kultorvet, lille og store Kiøbmagergade, Amagertorv, Vimmelskaftet, Nyegaden over Gammeltorv, Friderichsberggaden, langs om Volden fra Vesters til Nørreport, indeholder, foruden disse, følgende: Nørregaden. Skis denstræbet. Store og lille Kannikestræde. Store og lille Fiolstræde. Rosengaarden. Pederhvidtfeldtstrædet. Klæ deboderne. Dyrkiebgaten. Skindergaden. Klosterstræ det. Graabrødrestrædet. Graabrødretorv. Keisergaden. Trompetergangen. Lovstrædet. Tugthuusporten. og store Helliggeiststræde. Kokkegaden. Skouboegaden. Vestergaden. Studiestrædet. St. Pederstrædet. debakken. Store og lille Larsbiørnstræde. strædet. Larsleiftrædet. Skitentorvet. Lille Sme Teglgaard- 2det District, som begrændses af Frederichsborggas den, Kultorvet, lille og store Kiøbmagergade, Østergade, Kongens Nyetorv, Gothersgaben, Bolden fra Gothers: 04 gaden<noinclude><references/></noinclude> n3pcfybfi2d3eycotljp68b6p5y7w2q 104 67657 387799 380654 2026-04-06T16:37:05Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387799 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.||441}}</noinclude>Fr. om Indkomstskat i Nge. 4-6 §. hvorimod de, faafremt Embeds Indkomsterne ei bestaae 8 Febr. i saadan rede Løn, nyde ikkun Afgiftsfriehed, i Overeense stemmelse med de under Litr. a og b fastsatte Bestemmels fer, for 50 Rdlr, naar de leve paa Landet eller i saadanne Steder, hvor ingen directe Afgift af Consumtionsvarer oppebæres, eller for 100 Rdlr, naar de boe i Kiebsted, hvor Afgift af Consumtionsvarer fvares; og d.) entledigede Embedsmænd nyde Afgiftsfriehed i det hele for de første 200 Rdlr af den Pension eller de Bartpenge, som dem ellernaadigst ere tillagte, og Enker efter Kgl. Embeds. mænd for de første 200 dir af den Enkepension, de nyde. 5.) Til Skattens Beregning angiver en hver aarligen, efter den denne Fr. hostrykte Formular, paa Troe og Love og saaledes, som han, em og naar fors langes, drifter sig til med Eed at bekræfte, det fulde Bes leb af den rene Indkomst, han har haft i det sidst tilba gelagte Aar, da Skatten stedse bliver for det lebende War at tilsvare af det Belob, sem deren i det foregaaene de Aar har haft i Indkomst, hvorunder ogsaa henregnes alt, hvad der i det sidst forløbne Aar er erhvervet, som Capitalforøgelse eller Gevinst, forsaavidt famme ikke hibs rører fra Arv eller faste Eiendommes Salg. Altsaa angia ves i 1810 den i Aaret 1809 hafte Indkomst, i Aaret 1811, 1810 Mars Indkomst, og faa fremdeles. Paa Umyndiges Vegne flee Angivelserne af deres Værger, og Mindreaariges Angivelser underskrives tillige af deres Curatorer. 6.) I enhver Riobsted stal en Com mission, bestaaende af Magistraten (hvor ingen Magis strat er, Byefogden) og 2de Byens eligerede Mænd, som Stiftamtmanden udnævner, aarligen forfatte de fornødne Mandtals: eg Skatte-Protokoller, modtage de befalede Angivelser og derefter beregne Indkomstskatten, alt efter de af Kongen approberede Instructioner, som Sem fra Rens tekammeret vorde givne. Commissionerne foretage deres Fors<noinclude><references/></noinclude> h8nn21qzo016oc7457x97n75z3w6u51 104 67761 387995 382437 2026-04-06T16:40:21Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387995 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.{{Afstand|3em}} 546||}}</noinclude>Fr. om Jorders Udstykn. i Dm?. 1-3 §. I 25 Jun ftykning af en beboet Jordleb af mindre Størrelse, end 2, men dog over een Tønde Hartkorn, der ikke er en Deel af nogen tilforn udstykket Gaard, en Hovedparcel paa i det mindste 1 Tende Hartkorn tilbage, med mindre alle Parcellerne af en slig Gaard eller Jordlob enten særskilt bebygges eller henlægges til forhen jordløse Huse, eller og Tilladelse haves til sammes Nedlæggelse og Anvendelse paa anden Maade. 2.) Naar derfor en Jordeier attraaer at afhænde enkelte Stykker fra fin Gaard eller under eet for Hartkorn staaende Jordlod, bør han forud anmelde faadant for Amtmanden, som, naar det er oplyst, at intet er til Hinder for Afhændelsen, meddeler dertil forelebig Tilladelse, dog under Forbeholdenhed af nærmere Approbation. 3.) Den Sælgende bliver derefter pligtig, forinden noget Salg fuldbyrdes, i Henseende til Hartkorns Ansættelsen, at lade samtlige fin Gaards eller fine under eet for Hartkorn staaende Jorder, af hvad Navn nævnes kan, opmaale og, under Bestyrelse af en Landinspecteur, paa samme Maade, som ved Fr. 23 Apr. 1781 i Henseende til Jorder, der udskiftes af Fælledskab, er befalet, ordentligen og lovligen tarere ved uvillige Mænd, som dertil af Retten udmeldes og siden inden Retten eedes ligen afhiemle deres Forretning. Dog skal det imo.) i Tilfælde at Jorderne allerede forhen i anden Anledning ere opmaalte og paa nysnævnte Mande taperede, være tilladt at lægge den saaledes allerede foretagne Tarerings Forretning til Grund for Hartkerns. Beregningen, dersom denne Tarerings Forretning ikke er ældre, end 6 War, eller egfaa Kieber og Sælger, endstient den er ældre, ere eenige i at antage den. Dg, som den Jordtarering, der nu fo retages i Danmark til en nye Matrikuls Forfattelse, vil ved Ansættelse af det nye Hartkorn blive fulgt uden Hens syn til de nye Tareringer, som i den Mellemtid, fra Matrikulerings Tareringen er fleet og indtil Matrikus len sluttes, for Udstykningers Skyld maatte vorde fore= tagne,<noinclude><references/></noinclude> tlixysbuzx65wqfbg4k70vo9voslzd5 104 67838 387528 295518 2026-04-06T16:07:10Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387528 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|622|De ved Frr. f. 1810 giorte Forandringer.|}}</noinclude>De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. f. 1810 maae anmærkes i Uldtoget af de forhen udkomne Anordninger. Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Læfer ne behage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Styife pag. 382 0g 387 er anmærket. 1683. 1687. 1688. 1701. 1702. 1708. 9 Mart. (+) Krigs-Art. Brev, dets X Cap.: 17oiere be stemt ved Fr. 13 Apr. 1810. 5 Maj. Anordn. om Maalere zc., dens III Cap. om Vras gere: See Pl., om forhøielse i deres Tart, 2 Febr. 1810. I Jul. Fr. om Tiende i Lolland c.: See Tiende Kr. 8 Jan. 1810. 17 Apr. Fr. om Tienden i Lolland 2c.: forandret ved Tiende Fr. 8 Jan. 1810. 22 Oct. Fr. om Politiets Adm., dens II Post III Cap. 4 §: See Pl. 13 Nov. 1810. 3 Jan. Fr. om Tienderne paa Meen: Tiende Fr. 8 Jan. 1810. forandret ved 9 Aug. Fr. om Tiende-Talningen i Dmk: See Tiendes Fr. 8 Jan. 1810. 8:22 §. 1731. 26 Nov. Fr. om Proforma Berler: See Fr. om Verler 1739. 6 170v. 1810. 20 Mart. Fr. om militaire Haandværkere: See Pl., om d. norske Artillerie-Brigade, 22 Jun. 1810 1740. 7 Apr. Fr. om Qvægtienden i Dmk: See Tiende:Fr. 1742. - 8 Jan. 1810. 6 og 7 §. 4 Aug. Commerce-Fr., dens 13 §: forandret ved pl., om Detailhandlerne, 1 Oct. 1810. 17 Oct. Pl. ang. Stadsconducteuren: See Pl., ang. et ham tilstaaet Tillæg, 3 Oct. 1810. 1748+<noinclude><references/></noinclude> l95d8cn3fr4w17c9r8azvpmanmzf03h 104 67907 387529 298257 2026-04-06T16:07:10Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387529 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1811.||691}}</noinclude>Fr. om Afgifter c. i Nge., Gr. Ligesom Kongen har bifaldt den i sin Tid af den 6 Jun. dai værende interimistiske Regierings: Commission fore medelst Conjuncturerne foranstaltede udsættelse med Ind fordringen a) af den Forhoielse i den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender; b) af ben Afgift af al Matrikulskylb; og c) af den nye Bygnings: Afgift, som ved Frr. 8 Apr. 1808 ere paabudne i Norge; saaledes vil han ogsaa have disse tre, ved bemeldte Fer. 8 21pr. 1808 paabudne, Afgifters Beløb for den forbigangne Tib, saavelsom den Deel af de til 31 Dec. 1807 medgaaede extraordinaire Indqvarterings. Omkostninger, med videre, som tilfalder Norge at udrede, men endnu ikke paa samme er reparteret, eftergivet. Dernæst vil han have for Fremtiden forbemeldte tre Afgifter efter Frr. 8 Apr. 1808, saavels. som ogsaa fra 1 Jul. 1811 de ved Frr. 21 Oct. 1803 og 6 Jun. 1806 paabudne Forhøielser i den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Afgift af Jorders og Tienders Befibbelse, Nytte og Brug, ophævede. Saa ophæves og fra 1811 Aars Begyndelse-i Særdeleshed til Lettelse for Landalmuen og i Betragtning af den Vanskelighed, Erfaring har viift, at samme har ved at opgive Indtægters ne af fit Jordbrug den ved. Fr. 8 Febr. 1810 paabub ne Indkomstskat, forsaavidt den svares af Indtægter af Jords Brug i Norge. Og endeligen vil Kongen (lige som Procentskatten af Capitaler i Huse og andre faste Eiendomme ved Jr. 4 Sept. 1809 er, imod en Afgift af 2 Procent for een Gang af flige Capitaler, ophævet i Dan mark) herved end videre have bestemt, at den ved Fr. 31 Maj 1781 paabudne Procentskat af Capitaler i Huse og andre faste Eiendomme i Norge sal ophæves fra 1 Jul, 1817, indtil hvilken Tid den bliver at svare, som hidtil. Derimod vil Kongen, med Hensyn til de nødven dige Bidrag, som Statens Tarv udkræver af Undersantter- 318<noinclude><references/></noinclude> mw5lsm8cujgq6gl3163j0nuydn5zglp 104 67916 387996 367819 2026-04-06T16:40:22Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387996 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1811.{{Afstand|3em}} 700||}}</noinclude>Fr. om fr. Fabrik- 2c. Producter. 3 §. 11 Jun. Confiscation, og Angiveren af saadanne fordulgte Varer erholder det halve Beløb af Varernes Værdie til Beløn- 12 Jun. 15 Jun.. ning. R. Kammer. Pl. (Resol. 7 Jun.) ang. Græsning til enbeel militaire este i Sielland imod Betaling i Maret 1811 (Af samme Indhold, som Pl. 28 Jun 1810). P. 142. Gen. Posidirections-Pl. ang. en nye Brevposttapt for den norske post. p. 145. Forandret ved Pl. 6 Jun. 1812. Kongen har, paa Gen Postdirectionens Forestilling, resolveret: At Portoen for Breve med den Torske Brevpost skal bestemmes efter følgende Grundsætnin ger: Ut der for de 4 første mile betales 3 Lß, og for hver tilkommende 4 Mile, indtil en Distance af 24 Mile, 1 LB, derefter nred Tillæg af 1 23 for hver tilkom mende 8 Mile; at Portoen fra Kiøbenhavn og gel. fingder til Fredrichshald og omvendt beregnes færskilt; at Portoen fra Fredrichshald til de øvrige Steder i Norge ligeledes beregnes særskilt, og at disse tvende Portoer sammenlagte udgiore Brevportoen mellem Khavn, Helsingøer og Stederne i Norge paa hiin Side Fredrichshald. Efter disse Bestemmelser er Portoen beregnet i hosstaaende Tart, saavel mellem Kiøbenhavn, Helsingøer og Postcontoirerne i Norge, som og mellem disse sidste indbyr des, hvilken Tapt træder i Kraft fra 1 Jul. 1811, eller faasnart derefter, som denne Placat paa ethvert Sted vorber kundgiort, og vedbliver gieldende til eet Aar efter gienvunden Fred. 1.) Det bemærkes, at Portoen mellem Bogderierne i den Zordlandske og Finmarkste Posttour, bestemt ved Pl. 21 Apr. 1777, samt mellem Fogderierne i Indherreds Posttouren, bestemt ved Pl. 10 Zov. 1804, saavelsom og mellem Præstegieldene i den søndre Sundmørke Biepesttour, bestemt ved Pг. 30<noinclude><references/></noinclude> d5pxra7n0cxiq65ltpalhu9388yubwn 104 68003 387800 330388 2026-04-06T16:37:06Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387800 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1811.{{Afstand|3em}} 786||}}</noinclude>Fr. om Kiebsted Jord. Afhænd. 7:9 §. 18 Oct. at bebygges og beboes, under ovennævnte Betingelser. Og stal, ved Salg af saadan Jord, saavel den aarlige Afgift, fom Recognitionen ved Forandring af Eier, ikkun fættes til det halve, imod hvad der, paa Grund af forestaas ende, bor svares til Kemnerkaffen af de Jorder, der nu hæfte til Grundene. 8.) Med lige Frihed, samt mod saaban Afgift og Recognition, som i 7 § er bestemt, fan og de til Riebstedgrunde henlagte Jorder, hveraf der allerede svares farffilt aaclig Afgift til Kirker, Skoler og andre offentlige Stiftelser, feparat fra Gruns dene afhændes; dog at hvad som nu deraf svares til flige offentlige Indretninger, fremdeles vedbliver uforandret. 9.) Hvergang en Familie boesætter sig paa nogen, i Folge af denne Anordning afhændet, Kiebstedsjord, bør saadant strap af Øvrigheden indberettes til General. Coldkammeret, paa det at hvad der fra Toldvæsenets Side i den Anledning maatte findes nødvendigt, kan vorde ingto taget. 18 Oct. Fr., f. Dmk og Nge, som indeholder nær mere Bestemmelser i Henseende til Egtefolks Adskillelse. Cancel. p. 275. Gr. Da det er vigtigt for Borgersamfundets, som for hver enkelt Families Vet, at det Baand, der sammenknyte ter Egtefolk, ikke ubesindigen losues; og da Religionens Bud, ikke mindre end Statens Love, bør kaldes dem til Minde, som, uden tvingende Aarsager, ønske den Forening hævet, der stiftedes for Livstid; faa finder Kongen Sig bevæget til herved at opfordre Sine geistlige Embedsmænd, at de, iOvereensstemmelse med 2-9-8, for ene deres Bestræbelser med de verdslige Øvrigheders og de af Kongen anordnede Forligelses Commissioners, til det arefulde Diemeed: at forebygge og hemme saadanne Miss forstaaelser imellem Husbond og Hustrue, der kunde frems falde<noinclude><references/></noinclude> 054dolnkhvls4hapu4egzflp4z0hghx 104 68053 387530 335861 2026-04-06T16:07:11Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387530 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|836||}}</noinclude>De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. f. 1811 c. maae anmerkes i Udtoget af de forhen udkomne Anordninger. Web bet at Samlingen af Frr for 1811 ikke blev færdig fra Pressen førend hen i Junii raaned d. A., og der saaledes, ferend jeg kunde face mit udtog af Srr f. 181 færdigt, var i de første aaneder af Aaret 1812 udkom met endeel Anordninger, hvorved nogle aldre vare forandrede; bar jeg her tillige anfort disse Forandringer, ifær dem, hvorved nogen af de aldre Anordninger er ophævet eller bortfaldet. Det vil derved desto bes dre indsees, hvorfor disse i den sidste udgave af mit alphabetiske Res gister ere udmærkebe, fom ugieleende. Saavel her, fom i Henseende til det alpbabetiske Register, ville gæs ferne behage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Stykke Pag. 382 09 387 er anmærfet 1630. 13 Oct. (†) Fund. f. Univers. Comp. Springvand: Ophævet v. Regl. 21 Apr. 1812. 1673. 10 Apr. (+) Fund. f. Rosengaards Comp. Springvand. Oph. v. Regl. 21 Apr. 1812. 1680. 20 Nov. Fund. f. Pompevandet: Oph.v. Regl. 21 Apr. 1812- 1682. 14 Aug. (+) Fund. f. Sfter. Comp. Springvand: Oph. v. Regl. 21 Apr. 1812. 1683. 27 Febr. Fr., om Khavns Gader og Bygning, dens 7 §: See pl., om Barnapper, 21 Maj 1811. 5 Maj. Fr. om Maalere 2c., Dens 1 Cap. om Kornmaalere 6 §: See Pl. f. Khavn 25 Tov. 1811 0g 25 Mart. 1812. 1684. 29 pr. (†) Færgemænds Laugs-26rt. i Khavn: Ophævede ved pl. 24 Maj 1811. 1684.<noinclude><references/></noinclude> evp79dhph62hzshy2afofmvcv7wpjnm 104 68106 387539 373084 2026-04-06T16:09:01Z MGA73bot 792 Finder steb-varianter 387539 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.||19}}</noinclude>Pl. om Trælasts Henlæg. i Khavn. til Forhandling i Sommertiden, at tegne fra hvert 4 Apr. Nars 1 Maj til 30 Sept. p. 67. Pl., ang. nye Kobberskillemynt for Dans 6 Apr. mark og Norge. Finants-Coll, p. 68. See Fr. om Pengevæsenet 5 Jan. 1813. 13 §. Gr. Formedelst Robberets stigende Priis har Hensigten med den for Kongerigerne udprægede Skilles mynt fun for en fort Tid været opnaaet. Ikke ubetyde lige Summer ere blevne udmyntede, men kort efter at de vare ubverlede fra Banken eller de Kgl. Kasser, forsvandt de af Omlebet. Den besluttede Inddragelse af de fra Banken udgivne Sedler paa 12 og 8 St., hvis Forfærdi gelse er forbunden med betydelig Bekostning, har derfor ikke endnu kunnet finde Sted. Kongen har ifølge deraf besluttet, at lade udpræge i Kobber adskillige Slags Skil lemynt af mindre Vægt end den forrige, i hvilken Unled, ning følgende befales: 1.) Der skal herefter være i Omleb fire Slags Robberskillempnt, nemlig lydende pan 6, 4, 3 og I Skilling danse Courant. 2.) De tre førstnævnte Slags ere concave og randede; paa Aversen er præget Kongens Brystbillede og paa Reversen det danske Vaaben med Krone over, og nedentil Marstallet; ved Siden er den Værdie, hvorfor de skal være i Omleb, angivet med 6 S. eller S. eller 3 S.; Dmskriften, som er fordeelt paa begge Sider, er: Fridericus VI Dei gratia Daniæ, Norvegie, Van. Goth. Rex. 3.) Penstilline gerne ere paa Uversen forfunede med Kongens Navnetræk og paa Reversen er præget I Skilling Dansk, samt Warstallet. 4.) Disse fire Sorter Skillempnt feal i alle Gourantbetalinger i Danmark og Norge gaae og giels de, og af Underfaatterne antages for det, hvorpaa de lpde, dog uden at nogen skal være forpligtet til at modtage dem i Betaling, i sterre Sum end sen Rigsdaler ad Gau 22<noinclude><references/></noinclude> bos444l69ca9qn324tma7ilz73jscz4 104 68162 387797 360064 2026-04-06T16:37:04Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387797 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.||75}}</noinclude>Pl. om Priffepenge f. Odense Lots. Krigen varer, oppebære det dobbelte, nemlig 4 Skil. 16 Maj. danse pr. Last, i prikkepenge af ethvert Skib og for Læ. stedrægtighed mærket Fartøi, som pafferer Fiorden. pl. 30 Jan. 1813). p. 163. (See Pat. om stemplet Papiirs Brug ved hypotheka: 16 Maj. rifé Veplers Transport, for Slesvig og Golfteen. p. 163. Cancellie.Pat. ang. Tilladelse for Strandfogderne 16 Maj. at byde paa Auctioner over ftrandet Gods, for Sless vig og Golfteen. p. 165. Pat. ang. Straf for de Rapere og Raperredere, 22 Maj. fom imod Betaling afstaae fra Appellationen i Ops bringelses-Sager, for Slesvig og Golfteen. p. 166. Naadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistr. 22 Maj. 19 Maj) ang, nærmere Bestemmelser i Anledning af den forandrede Slyttetid. p. 431. Cfr. Pl. 15 Mart. 1813- Gr. Saasom adskillige Spørgsmaale ere opkastede i Anledning af Rescr. 15 Febr. (bekg. v. Pl. 29 febr.) 1812, ang. Paaste Flyttetids udsættelse til Slutningen af Maj Maaned, og Michaelis Flyttetids aldeles Ophævelse indtil videre, har Kongen, for, at afværge de mange Nets tergangs-Sager, som ellers mueligen kunde reise sig, ans ordnet og fastsat følgende: 1.) Den ved fornævnte Rescr. 15 febr. 1812 bes falede udsættelse af Flyttedagen, fra 21 pr. til 26 Maj, skal ikke medføre nogen forandring i Leien, saa at altsaa den Leier, som frafløtter Værelserne d. 26 Maj, iks kun bor betale Leie for et halvt Nar. 2.) De Rons tracter, hvilke, imedens Rescr. 15 febr. 1812 er i Kraft, indgaaes mellem Eiere og bosatte Familier, der ere Inds vaaners af Khavn, om Leie af Værelser i Uge: eller Maanedsviis, ere ugyldige. 3.) Alle de Leies Rontracter, som have været indgaaede paa visse Aar, faas<noinclude><references/></noinclude> tvb5m23577dz8mml08dzab35r2ezvuw 104 68177 387542 386589 2026-04-06T16:09:05Z MGA73bot 792 Finder steb-varianter 387542 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.{{Afstand|3em}} 90||}}</noinclude>Fr. om forbuden Handel. 21-23 §. 23 Maj. paa den fastsatte Transport, Route ankomme. Naar det af vedkommende Auctoriteter maatte forlanges, fal Rig rekarlen opgive Forsenderen, af hvilken han har modtaget Varerne, og foregiven Uvidenhed herom kan ikke antages som nogen befriende Undskyldning. 22.) Med alt Transitgods, som indkommer fra Soefiden, Hvad enten det er fremmed eller eget Transitgods, skal fremdeles alle de Forholdsregler iagttages og anvendes, som nu for Tiden ere befalede i bet Diemed at forvisse fig om, at Colonialvarer eller engelske Manufactur: og Sabrikvarer ei transitere igiennem Landet. Forsaas vidt i øvrigt saadant fra Søesiden indkommet Transitgods maatte bestaae i Varer, hvis Indførsel her i Landet er forbuden efter denne Frs 1 §, blive samme strax, og saalænge de henligge paa Tranfitoplag eller igiennem Lans det transporteres, at tage under Toldvæsenets Opsyn, samt vedkommende Commissioners Control. 23.) Fremmed Transitgods, som indkommer over Landgrændfen i Holsteen, fan, naar Ungivelsen efter 18 § er fleet, ved første Grændsetoldsted forlanges plomberet, og saaledes plomberet igien udføres, under følgende nærmere Bestemmelser: a.) Plomberingen fal gientages, naar Barerne føres over Eideren; naar de indgaae i Jyl land eller Syen, og 3die Gang, naar de indgaae i Sialland, og skal ved hver af disse forskiellige Plomberinger Emballagernes Forsvarlighed neie eftersees. b.) De saas ledes plomberede Varer maae i Danmark alene udføres fra Toldstedet ved Helsingør, hvor Toldopsynet tillige med den controllerende Commission have at forvisse sig om, at Plomberne ved Udførselen ere ubeskadigede, samt at tilsee, at Udførselen virkelig iværksættes til fremmed Sted. c.) Fremmed Tranfitgods, der føres under Plom bering, ansees ihenfeende til Transporten igiennem Landet og Controllen dermed i alle Tilfælde som Varer, hvis Ind<noinclude><references/></noinclude> b8ezyojj20ngg3k1ur865ufhb5djnmm 104 68213 387983 381587 2026-04-06T16:39:58Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387983 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.{{Afstand|3em}} 126||}}</noinclude>Pl. om Breds Udf. fra Khn. 17 Jul. 17 Jul. 17 Jul. 18 Jul.. 18 Jul. 18 Jul. Gen. Toldkammer-Pl. (Resol. 13 Jul.), at det under 17 Mart. (*) 1812 befalede Forbud mod Ud. førsel af bagt Brod fra Khavn skal være forandret derhen, at groft Brød af Rug eller Blandings-Korn, son med Provideringe Commissionens Mærke er forsynet, maae ikke udføres giennem Stadens Porte, under Straf af Confiscation og 4 Rdlrs Mulct for hvert Brod, der forsøges udført; hvorimod fornævnte Forbud angaaende bagt Brøds Udførsel fra Khavn iøvrigt feat være ophævet. p. 256. Cancellie Pat., hvorved Indførsel og Salg af frems med Faßbinderarbeide i Altona forbydes. p. 257. Politie-Pl., hvorved Pl. 17 Tov. 1783, om løse Hunde, bringes i Erindring; da man nu, ved at fange og derefter paa et afsides Sted at dræbe disse Dyr, so ger at unddrage Khavns Inbvaanere det ubehagelige Syn, at see dem dræbte paa Stebet. p. 460. Cancellie. Pat., ang. den Gotgiørelse, som tilstaaes Huusværterne for Indqvartering af Mandskab, der henhører til Søe.Etaten, f. Slesvig og Golfteen. p. 257. Cancellie Pat., ang. Oprettelse af endnu et Vacci nations Institut, for Slesvig og golfteen. p. 258. Gen. Post-Directions-Pl. (Resol. 22 Maj), at Kongen (paa Gen. Posttrrectionens Forestilling om, at der ved det dens Overbestyrelse underlagte Telegrafvæsen ikke hidtil har været fastsat Straffe Bestemmelser til Anvendelse i Tilfælde, hvor de ved samme ansatte Betiens te maatte forsee sig i Tienesten,) hat ved at bemyns dige Directionet til i foranførte Tilfælde at ansee fornævnte Telegraf-Betiente af alle Klaffer, i Forhold til deres For séelsers Størrelse og Beskaffenhed, med vilkaarlige Strafs fe, nemlig Overbestyrerne og Bestyrerne med temporair (*) 3 Samlingen af Frr. staaer, ved en Trykfeil: 13 Mart, (cfr.).<noinclude><references/></noinclude> ltvb1rpxci1ajxzjv7n5ot4u8gh5wuu 104 68225 387984 384175 2026-04-06T16:40:00Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387984 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.{{Afstand|3em}} 138||}}</noinclude>Bekg. om Kongens Livcorps. 3 §. 13 Aug. staaet i Kongens Livcorps, eller Aarsagen, hvorfor han ikke har været ansat i famme. 14 Aug. 14 Aug. 15 Aug. Raadstue Pl. (Rescr. til Khns Magistrat 11 Aug.) at Kongen (i Anledning af Broelægnings Com missionens Forestilling) har fastsat: at alle Lygtepæle, som af Huus: eller Gaardeiere ere anbragte uden for deres Huse eller Gaarde i Khavn, skal, faafremt de paa samme anbragte Lygter ikke tændes paa den Tid af Aaret, Gadernes almindelige Oplysning skeer, uden Op. hold borttages i de Gader, hvor Omlægning af Steenbroen foretages, og i de andre Gader inden eet Mars Forløb. p. 441. Raadstue Pl. (Resol. 15 Jul.) at Privile gier til Farveriers Drift, som en Green af Fabrik-Industrien, herefter skal udfærdiges igiennem Gen. &. Oec. og Commerce Collegium i Foreening med Bevillinger til Trykkeriers Anlæg. Hvorhos Magistraten tils lige bekiendtgier, at Ansøgninger om Bevillinger til Farveriers Anlæg vil, som en Følge heraf, for Frem tiden blive at indsende til Oec. og Commerce: Collegi um. p. 442. Anordning og Tart for Færgefarten imellem Bogense i Fyen og Alakringe i Norrejylland. Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Postdirectionen. p. 278. 2.) Den privilegerede Færgemand i Bogense og Eieren af Færgestedet ved Sandberg Bugt i Blakringe under Beile Amt i Norrejylland skal være ene berettigede til for Betaling at overføre Reisende og deres Toi samt Gods og Varer af hvilketsomhelst Slags imellem Bogense og lakringe, ligesom ogsaa Fær gemanden i Bogense til for en Tart, som af Øvrighes den bestemmes og offentliggiores, at besørge Udstibning og Indslibning af Varer fra og til de paa Byens Reed lig=<noinclude><references/></noinclude> g8wl6e51ledtuxqk9fjs7zovc3f6alv 104 68259 387255 386797 2026-04-06T15:53:08Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387255 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.{{Afstand|3em}} 172||}}</noinclude>Berganordn. f. Nge. XVI C. 99-101 §. 7. Sept. ren i Districtet auctoriseret Afregningsbog, hvori ber indføres hvad enhver Arbeider og Kiorfeisbonde erholder forstrakt saavel i Penge, som i Varer; saa bør og Arbei derne og Kiorselsbønderne forsynes met en, under Vær fets Segl igiennemdragen, Contrabog, hvori alle Varer eg Penge paa den ene Side under den Dag, paa hvilken de ere forstrakte, ber specificeres, og den maaneblige For tieneste paa den anden Side anføres, saa at enhver kan erface, hvad enten han er fyldig eller har noget tilgode. Forkommes Contrabogen, bliver den auctoriserede Afregningsbog at ansee som fuldt Beviis i Tvistigheds Tile fælde. Forsømmer Værkets Betient at meddele Bebe kommende Contrabog, eller befindes at føre urigtig Regning, at han bode første Gang 4 Rdlr Told species til Værkets Fattigkaffe, anden Gang dobbelt og have sin Tieneste forbrudt. Med Arbeidere bor Regning, naar de forlange det, opgiøres inden den da næstfølgende Maaneds Slutning, og i øvrigt bør med dem, saavelsom med Kierfelsbønderne, dog i det mindste een Gang om Aaret giores Afregning. Forfønimer Værkseieren dette, bøs der han til Værkets Fattigkaffe en Fierdedeel af det Beløb, fom Arbeiderne eller Kierselsbenderne, efter opgiort Mels lemregning, enten faae tilgode eller blive ham skyldige.. Skulde enten en Bærksarbeider eller Kiørselsbonde have noget at udsætte paa Regningen, maae han strax og inden eet Wars Forløb paa anordnet Maade paaanke famme, eller efter saadan Tid have tabt al videre Ret dertil. 100.) Enhver Værkseier bor, saalænge hans Værk holdes i Drift, sørge for sine fattige Arbeideres Underholdning og pleie, naar de enten formedelst Sygdom, Alder eller andre Omstændigheder ikke kan fortiene deres Ophold ved Arbeide i Værkets Tieneste. 101.) Kommer nogen Arbeider til Skade i Tienesten ved Gruber, Marsovne, Hyttes og Hammer: Værksteder, bor en<noinclude><references/></noinclude> 5cv8h5w7ffmfa7l5m11svc6jtn11iqs 104 68400 387525 335031 2026-04-06T16:07:07Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387525 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.||313}}</noinclude>Pl. om Befordringsvæs. p.Bholm. 11-12 §. be Reisende, i Anledning af fornævnte Befordringsvæsen, 26 Mart. skal afgiøres ved Politiretten, og de derved forefaldende Bøder tilflyde Stedets Fattigkaffe. 12.) Ligesom de Befordringspligtige skal i forekommende Tilfælde nyde Opholdspenge efter Bestemmelserne i den 22 § af Fr. 27 Jatt. 1804, og for Afbestilling tillægges Gotgiørelse efter denne Frs 23 §, saaledes skal ogsaa denne Fr. saa velsom de øvrige om Landbefordringsvæsenet i Dan mark ubkomne og herefter udkommende Anordninger, fersaavidt de kan tiene til nærmere Forklaring eller Be. stemmelse af de i denne Plakat givne Forskrifter, være anvendelige paa Landet Bornholm. N. Kammer Pl., f. Dmk og Nge (Resol. 10 Mart.), 27 Matt. at ligesom den ved Frr. 8 Febr. 1810 i Dmt og Nge for 8 Mar paabudne Indkomstskat skal, i Følge bemeldte Frr., for 1813 fvares efter de Indtægter, som Boerne have haft i 1812, saaledes er det ogsaa en Selvfølge, at disse Indtægter, som oppebaarne, ferend den under 5 Jan. 1813 anordnede Forandring i Pengevæsenet fandt Sted, maae angives i dansk Courant, og de i Frr. 8 Febr. 1810. 4 §. fom frie for Indkomstskats Svarelse, bestemte Summer ikkun med deres Beløb i dansk Courant frabrages Indtæg terne, da Skatten derefter beregnes i danse Courant og reduceres til Rigsbankpenge efter det Forhold 1 Rigsböle imod 6 Noir dans Courant. For de følgende Aar bør derimod Indtægterne angives i Rigsbankpenge, og Indkomstskatten derefter i Rigsbankpenge beregnes med de anordnebe 4 og paa Bornholm 2 Procent af Beløbet, efe terat i dette ere fradragne de ommeldte i Frr. 8 Febr. 1810. 4 §, fom frie for Indkomstskats Svarelse, bestemte Summer. Men disse Summer, nemlig respective 300 Ndir, 200 Rdlr, 100 Rdlr og 50 Rdlr, har Kongen bevilget at maatte for de følgende Aar omsættes og afdras XVI Deel ges<noinclude><references/></noinclude> k7vt36inmrxg56s8k081iu6vazen8bb 104 68410 388270 359618 2026-04-06T16:55:08Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388270 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.||323}}</noinclude>Pl. om Temmer- og Muurarb. 6 Apr. Rbd. Rbmk 7 R6s. 21) For en av. Alen simpelt Gibeloft 22) 7 " 23) 34) F 25) 26) = med Gesime af faa Geleder bito med større Ge sims, men udenFriis og Architrav bito med Friis og Architrav at udspække og 3Gan> ge hvidte i nye Bygninger, for Vægge for Lofter Façade at afborste, afvaske, reparere, hvidte og anstryge med Kalkfarve paa Hange Stillage Naar den fal af. pensles med Fuger = Att under Forud fatning, at Svens dene selv giøre sig Stillage og selv bes tofte dem Hvidtekos fte. Sagabe at afpudle med faarne Fuger efter Kryds Fors band 3 9 = 3 = 10à 16 s = 1 3 $ 1 $ $ 2 = 3 = = 16# Cancellie Pl. f. Dmk (Resol. 5 Apr.) at 9 Apr. de ved Pl. 24 Jan. 1809 bestemte Drikkepenge af 4 St. dansk Courant til Postkarlene for Fribefordrin ger af Kiøbstederne herefter skal være fastsatte til 4 Rigsbankskilling pr. Miil, dog at disse Drikkepenge, fremdeles som hidtil, blive at udrede af vedkommende Kiessteders Kiæmnerkaffe. p. 217. Cancellie Pl. f. Nge (Resol. 25 Mart.) ang. 9 Apr. Fotandring i Fr. 9 Aug. 1754. P. 217. Kongen har fastsat følgende Forandringer i Fr. 9 Aug. 1754. 1 §, ang. Straffen for Losgiængerie: 1.) At Enhver, der ikke beviisligen har en fast 27. ringsvei, og som arbeidsfør maae ansees pligtig til at tage fast Tieneste, stal, naar han eller hun unddrager sig<noinclude><references/></noinclude> k1agfjff1bqzdo5ikhdxaw46upm5xrx 104 68416 387795 386764 2026-04-06T16:37:03Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387795 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.||329}}</noinclude>PA om Skillempnt. 1-6 §. Gr. Da enbeel af den Skillempnt, som Kongen har 28 Apr. besluttet at skulle bruges efter Forandringen i Pengevæsenet, nu er udpræget; faa bliver desangaaende følgende fastsat: .1.) Skillemynten bestaaer i Een killinger af Robs ber, 96 Stykker paa 1 und Collusk Vægt. 2.) De ere concave og randede, paa Aversen er præget Kons gens Brystbillede med Omskrift: Fridericus VI dei gratia rex, paa Reversen staaer: 1 Rigsbankstilling og Aarstal. 3.) I alle Betalinger i Kongens Riger og Hertugdommer skal de uvægerligen gaae og giælde for det, hvorpaa de lyde i Zavneværdie; bog uden at No. gen skal være forpligtet til at modtage mere deraf ad Gans gen end 95 Skilling. Herfra giælder dog for Hertuga dommene den Undtagelse, at saalænge Rigsbanksedlers ne paa I Rdlr endnu ikke ere fatte i Omleb, er Ens hver forpligtet til at modtage, ligesom hidindtil, indtil Rigsbankdalet (See Fr. 19 Oct. 1813. 3 ºg 4 §). 4.) Denne Indskrænkning i Henseende til Summernes Størrelse ved Modtagelse af Kobberskilles mynt giælder ingenlunde for de Kgl. Kasser eller ved offentlige Oppeborseler da i disse ogsaa større Suma meu al modtages i Kobberskillemynt. 5.) Svo, 2 som befindes enten mod Opgeld at Kiøbe eller sælge disse Eenstillinger, eller at indsmelte dem, vil vorde ans feet med en Pengemulct af Summens 4 til 8 dobbelte Værdie efter Omstændighederne, og i Tilfælde af Forbry delsens Gientagelse med Fængfel eller Forbedringshuuss Urbeide fra 2 Maaneder til I Aar. I alle Tilfælde cons fisteres den Sum, hvormed slig ulovlig Omgang har fun det Sted, eller dens Belab, Halvdelen til Fordeel for An giveren, og Halvdelen til Stedets Fattigvæsen. 6.) Den aldre Robberskillemynt maae indtil videre endnu blive i Omlob, nemlig: Eenstillingerne af 1771, de Slesvig-holsteense Sechslinge og de danske Tolvskillin XVI Deel. ger<noinclude><references/></noinclude> ljrelq4c8v985cnr55wou0iuwfqgc9c 104 68425 387985 299026 2026-04-06T16:40:02Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387985 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 338||}}</noinclude>Færgetart f. Bogense og Klakringe. 12 Jun. I2 Jan. 12 Jun. 15 Jun. (†) Tart for Færgefarten mellem Bogenfe i Fyen og Klatringe Færgested i N. Jylland. I Følge Kgl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Postdirectio nen; og mane ingen giere Indgreb i Færgerettigheden under Mulet af 2 til 4 Rbble S. V., efter Sagens Onts stændigheder, til Stebets Fattigkaffe, foruden Erstatning til den forurettede Færgemand af dobbelte Færgepenge. Pat. (†) Tart for Assens Færgested; i Følge Kgl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Postdirectionen. Pat. (†) Tart for Færgefarten over Aggersund i N. Jylland; i Følge Kgl. Bemynbigelse kundgiort af Gen. Postdirectionen. Pat. Bekiendtg fra Gen. Toldkammeret, at, faas som flere Unsøgninger og Anholdelsestilfælde vise, at Mans ge staae i den urigtige Formening, at Indførsel af fors budne Varer til eget Brug skulde mindre stride mod de Kgl. Anordninger, end Indførsel til Forhandling; Saa har Kongen befalet Kamret at giere Enhver opmærksom paa: at Forbudenes Hensigt, at indskrænke Brugen af fremmede Fabrikater for at ophielpe den indenlandske Ins dustrie, aldeles vilde forfeiles, saafremt det blev Nogen færskilt tilladt til eget Brug at indføre be forbudne Varer og derved paa den skadeligste Maade at virke mod den endnu kun svage Lyst til at hielpe sig med indenlandske Frembringelser, som hver velfindet og tænksom Statsborger burde giøre sig til ufravigelig Pligt; Enhver bør der for vide at afholde sig fra Bestillinger af forbudne Varer, da Indførselstilladelse under Paaskud, at Varerne ere til eget Brug, ligesaalidet (*) kan forventes, som til offentlig Handel. p. 271. Gen. () 3 Gamt. af Frr. staaer, ved en Trykfeil, ligeledes (cfr.).<noinclude><references/></noinclude> mn0cpn9d080k35ekrh7abil45zxo7b1 104 68465 387540 373087 2026-04-06T16:09:02Z MGA73bot 792 Finder steb-varianter 387540 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 378||}}</noinclude>Fr. om Nigsbanksedler. 4-8 §. 31 Jul. og 50 Rbdlessedlerne er, med Ornamenterne, deels pan 31 Jul. Siderne, beels foroven, paatrykt Ordet: "Rigsbanken." Paa 10 og 100 Rbditssedlerne derimod ere kun Initials Bogstaverne: "R. B." anbragte i Levværket til venstre Haand. 5) Paa hver af disse Eedler præges to Stempler; det eene, som anbringes til boire Haand oven over Texten, indeholder Rigernes og Hertugdommes nes Baaben, ophævet, og Ordet: "Rigsbanken" tillige med Krandsen derom, indtrykt. Det andet Stempel ans bringes i det venstre underste Hiørne af Eepdeleny og in beholder Bogstaverne: R og B flyngede i hinanden. 6.) De større Sedler fra 5 Rbdir opad forfynes, med 3 Un derskrifter, foruden Noteringen, Registreringen og Gone tranoteringen. Seblerne pan, 1 Rbblr have derimod ikfun to Underskrifter, men ere tillige noterede.. 7.) Disse Rigsbanksedler skal være gangbare i alle saavel offentlis ge som private Betalinger, i begge Kongerigerne, og uvæ gerligen modtages som Rigsbankpenge N. V. efter deres paalydende Sum, og fom Rigsbankpenge S. V., i Fors hold til den bankbestemte Cours, som, til enhver tid, finder Sted. 8.) Skulde nogen understane sig at eftergiøre forommeldte af Rigsbanken udstædte Sedler, da skal han straffes, som for false Myntning, og have fot brudt Wre, Liv og Gods. R. Kammer Pl. f. Dmk og Nge (Resol. 23 Jul.) ang. det stemplede Papiir for Aaret 1814 og den følgende Tid. p. 310. See Pl., om St. Pap. Stigen, 20 Nov. 1813. Gr. Ligesom ved pl. 25 Jan. 1813 ere befiendts giorte de Bestemmelser, som, i Anledning af den under 5 Jan. 1813 anordnede Forandring i Pengevæsenet, ere fastfatte at skulle følges i Waret 1813 i Henseende til det stemplede Papiir, saaledes har Kongen, i Henseende til bet<noinclude><references/></noinclude> movvh9rwquerl8quqo48c3nwnoyt7ih 104 68473 387986 376144 2026-04-06T16:40:04Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387986 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 386||}}</noinclude>Pl. om tilbagegaaende Kieb. 2-5 §. 10. Aug. fee, efter de i Fr. 5 Jan. 23, 25 og 26 §§ indes holote Regler, og Sælgeren er i dette Tilfælde pligtig at give Kioberen Panteret i Eiendommen, næst efter be alles rede paa samme hvilende Heftelser. 3.) Hvis en Eiendom, uden at være tilskisvet, paa nye er solgt een eller flere Gange, i hvilket Tilfælde naturligviis alene den af Sælgerne, til hvilken Eiendommen gaaer tils bage, kan give Pant i samme, bliver det Pligt for dennes Medcontrahent, at transportere den Pantesikkerhed, der, i Overeensstemmelse med denne Anordnings 2 §, gives ham, paa den, der igien har affiobt ham Eiendommen, for faavidt ben af bam oppebaarne Sum betreffer, som nu, efter Om ftrivningsforholdet, bliver at tilbagebetale. Denne har da paa lige Maade at forholde sig i Henseende til den Tilbagebetaling, ban igien maatte have at giøre til fin Eftermand, og saa fremdeles. 4.) Anganende den Tilbagebes taling, der ved et Riobs Ophævelse skal finde Sted, og den dermed forbundne Sikkerhed, behoves ingen anden Forskrivning, end en Paategning paa det lovgyldige Document, hvorved Kiøbet er sluttet, med hvilken Paas tegning der i alt forholdes efter Frs 24 § og den, ved Pl. 23 Mart. 1813 kundgiorte, Resol. af 16de næstforhen. Hvor derimod intet faadant Document har været oprets tet, ber Forskrivningen udstedes paa stemplet Papiir of Ifte Claffe, efter Suminens Størrelse, og for fammes Læsning og Protocollation erlægges de, ved de almindelige Sportel Love, paabudne Gebyrer. 5.) Hvis Rig beren, istedenfor at paastaae Capitalen omskreven, under de i Frs 25 og 26 § fastsatte Indskrænkninger, vil, enten for den hele udbetalte Sum, eller en Deel deraf, benytte sig af Frs 28 S, stal dette, facfremt ca forfans vidt han ikke har en Eftermand, som han, i Følge det oven, i 3 §, fremsatte Bud, er pligtig at overdrage fin, med reel Sikkerhed forbundne, Fordring, state ham frit for,<noinclude><references/></noinclude> g22w93d4sp7qhhn7yzqhkqdtjgdbvpn 104 68482 387796 368047 2026-04-06T16:37:03Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387796 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.||395}}</noinclude>Pl. om S. V. Beregn. i Hens. t. Skatter :c. alle Inde og udbetalinger Solvværdie ved de Ral, 28 Aug, Kasser skal fra 1 Aug. til 31 Jan. 1814 ers Eco Lag S. V. efter Omskrivningsforholdet i den Fr. vedføiede Zabel A, hvorved Sontractens Alder tages til Mettes fnpr. 3.) Ut af de i Statens Penge og Finants- Basen indførte Forandringer flyder, at der for Fremtis den ingen særskilt Beregning eller Anferfet i Regnskas berne skal gjøres over de til Skatkammerfondet henlagte Indtægter, men disse blive herefter under eet at beregne med de Skatter, hvoraf de vare en Deel. 4.) 2t da det ved Fr. 9 Jul. 1815. 10 § er bevilget, at enhver Jord og Tiende Eier i Danmart maae i det, som af hans Jorder og Tiender spares i Jord og Tiende Afgift efter Fr. Oct. 1802 og i gamle Harttorns Skatter, aarligen gotgieres eller 5 Mk pr Rbdle af det Bes løb, som han erlægger i Rente af den paa hans Jorder og Tiender hvilende heftelse til Rigsbanken, eller, naar han afbetaler Heftelsen, da eller 5 mt pr. Rbdir af det Beløb, som Renten vilde have udgiort, dersom denne 2fbetaling ikke var feet; faa bliver ved hvert ars Regnskab at fremlægge en fummarise Forklaring om faas vel Heftelfernes Beløb for Amtstue: Districtet til Riges banken, som den Deel deraf, der, efter Forestaaende, bliver at gotgiere i anforte Skatter, hvilken Gotgiørelse da under behørig Forflaring fan inden Linien i Regnskas berne fradrages det samlede Beløb af foranførte Stats ter, forinden samme udføres i Indtægts Rubriken. Om alt Øvrigt, som angaaer Heftelsen til Rigsbanken eller den aarlige Rente af denne heftelfe, mane Amtsforvals terne i forekommende Tilfælde henvende sig til Rigsban tens Bestyrelse, hvortil ogfaa, i Overeensstemmelse med Fr. 9 Jul. 1813. 7 §, bliver at indsende de aarlige Regnskaber, som for disse Renter aflægges. 5.) 2t forsaavidt nogen Skatteyder maatte allerede for den forløbne Tid af ar 1813 have erlagt mere i Skatter og afgifter, end ham efter de seenest udkomne Anordnin ger og dette Sirculaire kunde tilfalde at betale, da blis ver det en Selvfølge, at bet formeget Betalte bliver Vedkommende igien at tilbagebetale eller gotgiøre ved Liquidation i de Skatter, som for den følgende Tid skal erlægges; og 6.) At Renten af de i forhen værende Kgl. Godser indeftaaende halve Kiobefummer bliver at beregne og erlægge i Rbp. S. B., i Overeensstemmelse med den Fr. 5 Jan. 1813 vedheftede Tabel B, da i evrigt benne Rente paa de Steder, hvor samme ikkun er=' lægges i een Termin om Karet, nemlig Junii Termin, bliver for det fulde afvigte War, til Jun. Termin sidstle ben, at erlægge med 2 pro Gent i Rbp. S. V. For faas vidt<noinclude><references/></noinclude> d0pzsvwbt762et0dmhsbr4hi31hozly 387987 387796 2026-04-06T16:40:06Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387987 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.||395}}</noinclude>Pl. om S. V. Beregn. i Hens. t. Skatter :c. alle Inde og udbetalinger Solvværdie ved de Ral, 28 Aug, Kasser skal fra 1 Aug. til 31 Jan. 1814 ers Eco Lag S. V. efter Omskrivningsforholdet i den Fr. vedføiede Zabel A, hvorved Sontractens Alder tages til Mettes fnpr. 3.) Ut af de i Statens Penge og Finants- Basen indførte Forandringer flyder, at der for Fremtis den ingen særskilt Beregning eller Anferfet i Regnskas berne skal gjøres over de til Skatkammerfondet henlagte Indtægter, men disse blive herefter under eet at beregne med de Skatter, hvoraf de vare en Deel. 4.) 2t da det ved Fr. 9 Jul. 1815. 10 § er bevilget, at enhver Jord og Tiende Eier i Danmart maae i det, som af hans Jorder og Tiender spares i Jord og Tiende Afgift efter Fr. Oct. 1802 og i gamle Harttorns Skatter, aarligen gotgieres eller 5 Mk pr Rbdle af det Bes løb, som han erlægger i Rente af den paa hans Jorder og Tiender hvilende heftelse til Rigsbanken, eller, naar han afbetaler Heftelsen, da eller 5 mt pr. Rbdir af det Beløb, som Renten vilde have udgiort, dersom denne 2fbetaling ikke var feet; faa bliver ved hvert ars Regnskab at fremlægge en fummarise Forklaring om faas vel Heftelfernes Beløb for Amtstue: Districtet til Riges banken, som den Deel deraf, der, efter Forestaaende, bliver at gotgiere i anforte Skatter, hvilken Gotgiørelse da under behørig Forflaring fan inden Linien i Regnskas berne fradrages det samlede Beløb af foranførte Stats ter, forinden samme udføres i Indtægts Rubriken. Om alt Øvrigt, som angaaer Heftelsen til Rigsbanken eller den aarlige Rente af denne heftelfe, mane Amtsforvals terne i forekommende Tilfælde henvende sig til Rigsban tens Bestyrelse, hvortil ogfaa, i Overeensstemmelse med Fr. 9 Jul. 1813. 7 §, bliver at indsende de aarlige Regnskaber, som for disse Renter aflægges. 5.) 2t forsaavidt nogen Skatteyder maatte allerede for den forløbne Tid af ar 1813 have erlagt mere i Skatter og afgifter, end ham efter de seenest udkomne Anordnin ger og dette Sirculaire kunde tilfalde at betale, da blis ver det en Selvfølge, at bet formeget Betalte bliver Vedkommende igien at tilbagebetale eller gotgiøre ved Liquidation i de Skatter, som for den følgende Tid skal erlægges; og 6.) At Renten af de i forhen værende Kgl. Godser indestaaende halve Kiobefummer bliver at beregne og erlægge i Rbp. S. B., i Overeensstemmelse med den Fr. 5 Jan. 1813 vedheftede Tabel B, da i evrigt benne Rente paa de Steder, hvor samme ikkun er=' lægges i een Termin om Karet, nemlig Junii Termin, bliver for det fulde afvigte War, til Jun. Termin sidstle ben, at erlægge med 2 pro Gent i Rbp. S. V. For faas vidt<noinclude><references/></noinclude> def0jzr7p21l8tlki15e8y6z3j48pse 104 68537 387541 299138 2026-04-06T16:09:04Z MGA73bot 792 Finder steb-varianter 387541 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 450||}}</noinclude>Fr. om Sølvmynti Hertugd. 60-64 §. 19 Oct. den Gotgiørelse, som den med Betaling udeblivende Debis tor bør udrede for det, fom Rigsbanksedlerne maatte ved Betalingstiden være ringere imod virkeligt Solv, end devare det ved Forfaldstiden, bør anvendes paa de allerede enhængiggiorte eller ved Dom afgiorte Sager, naar Betaling endnu ikke har fundet Sted. 61.) De i 58-60 §§ indeholdte Forskrifter skal ogsaa anvendes paa de endnu under Behandling værende Sterv og fallitboer, forsaavidt ikke Udbetaling, ifølge foregaaende Ublods ning, virkelig er fleet, og altsaa baade før og efter at Pris oritetstrætterne ere afgiorte og Repartitionen affattet. 62) De Regler, som i denne Fr. ere foreskrevne for Hertugdommene, angaaende den, for Publicationen af Sr. 5 Jan. 1813, i Species eller Slesvig-Holsteense Courant contraherede Gield, skal og finde Anvendelse i Kongerigerne, faafcemt Creditor, førend 1 Jan. 1813, hørte hiemme i gertugdommene eller Udlan det. Dog bør den i den sidste Deel af nærværende Un ordnings 41 § fremsatte Bestemmelse for det Tilfælde, at et i en fast Eiendom bestaaende Pant, formedelst Concurs i Debitors Boe, sælges, med hensyn til Pantevæsenets Forfatning i Kongerigerne, ei der være gieldende; men det vil i saa Henseende have fit Forblivende ved Fr. 5 Jan. 1813 under de nærmere Bestemmelser, der indeholdes i St. 14 Sept. 1813. 9 og 10 §§. Ligeledes bor, ved Anvendelsen af de oven i 43 og 44 §§ fastsatte Bud, i Kongerigerne, Lovens 1-23 N 21-15 iagttages. 63.) Ulle paa faste Eiendomme, som ere beliggende i Hertugdommene, beftende Forpligtelser i Species eller Slesvig Holsteens Courant bør opfyldes efter de fores staaende for Hertugdommene givne Regler, om end Debis. tors-gentlige Hiem maatte være i Kongerigerne. 64.) Udenfor de i det Foregaaende (62 og 63 §§) anførte Tilfælde, bør det, i Henseende til Forpligtelser i Spe cies<noinclude><references/></noinclude> qderiwv2kr07glaqlpdym7killrbgwc 104 68554 387988 299155 2026-04-06T16:40:09Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387988 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.||467}}</noinclude>Pl. om Prisesagers Indstevning. 13-14 §. ten videre at paaanke den ergangne Dom. 14.) Det staaer Indstævnte frit for, til den første Tægtedag, Sagen er berammet til, veb Contrastævning at ceffe Sagen i Rette og derefter at erholde Dom, uden at vis dere udsættelse i saa Tilfælde finder Sted. 9 Nov. Cancellie Pat. ang. Udskrivning af Stykkudike, 10 Nov. f. Slesvig og Holsteen. p. 453- Raadstue Pl. (Cancellie: Br. til Khavns 12 Nov. Magistrat 9 Nov.) at Bogholderen ved Latterenovations Contoret i Khavn, 3. 6. Arfast, er bevilget, at maae, istedenfor den i pl. 2 Jun. 1779 bestemte Be taling, indtil videre oppebære 4 Rbstil. 17. V. i Skris verpenge for hvert gæs Natterenovation, der udføres fra Khavn og Christianshavn. p. 559. Fr., f. Dmk og Nge, ang. hvorledes Pent: 16 Nov. fioner eller andre aarlige Præstationer, som det paa=" ligger Private at udrede, skal gaae over fra danse Cous rant til Rigsbankpenge, m. v. Cancel, p. 456. See Pl. 24 Nov. 1813. Gr. Kongen har taget under Overveielse, hvorledes Pensioner og andre aarlige Pengepræstationer, som det paatigger Private at udrede, og hvorom Sr. 5 Jan. 1813 ei indeholder udtrykkelige Bestemmelser, paa den billigste og med Grundsætningerne i bemeldte Anordning meest overeensstemmende Maade, kunne gaae over fra dansk Courant til Lanbets nuværende Penge; ligesom Han og. har fundet Anledning til at give en nærmere Bestemmelse af hiin Unordnings 37 §. Thi befales følgende: 1.) Enhver Pension, som, i Følge Kgl. Bestem. melse, er lagt paa et Embede, skal, naar den er fasts fat til en vis Sum i danse Courant, uden Hensyn til Tiden, da den er bleven reguleret, svares i Nigsbankpenge Selvværdie, Daler for Daler, dog under de nærmere Bes stemmelser, som i det følgende vil blive foreskrevne. 2.) Spvor<noinclude><references/></noinclude> 5ylp4rpz5ldvpkluhvy0ty8p7909aur 104 68572 387526 299173 2026-04-06T16:07:08Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387526 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||De ved Frr. f. 1813 giorte Forandringer.|485}}</noinclude>De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. f. 1813 maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Anordninger. aavel ber, som i Senfcende til det alphabetiske Reaister, ville Safera ne bebage at erindre det samme, fom i XI Deels 2det Stykke pag. 382 og 387 er anmærket. 1672. 1675. 1682. - 1683. 4 Dec. (†) St., om medicis &c., dens 10 §: See Pl., ang. Lægernes Tart, 14 Maj 1813. 8 Mart. Fr. om fremmed Mynt: See Fr. 5 Jan. 1813- 13§. 4 Nov. (†) Muurmesternes Laugsart.: See Pl. 6 Apr. 1813. 4 Nov. (†) Temmermænds Laugsart.: 1813. See Pl. 6 Apr. fb. 6 §: Forans 5 Maj. Non. om Maatere zc., dens III dret v. pl. f. Rhn 21 Jun. 1813. Fr. om Torvene i Khn: See Pl. 30 17ov. 1813- 1687. 26 Febr. Fr. om Ducatons c.: See Sr. 5 Jan. 1813- 1684. 28 Jul. 1697. 13 §. 30 Apr. r. om fremmed smaae Mynt: See Fr. 5 Jan. 1813. 13 §. 7 Aug. Fr., oai Kræmmere i Nordlandene, dens 2 §: Forandret ved Fr. 20 Oct. 1813. 11 §. Fr. om 12 og 2 Stis Nedsættelse: See Fr. 5 Jan. 1813. 13 §. 1726. 15 Jul. - 31 Jul, 1736. 29 Oct. - 1737+ - 1743. 5 Nov. Fr. om 16 Sets Nedsættelse: See Fr. 5 Jan. 1813. 13 §. (†) Octroi f. Banken: See Sr. 5 Jan. 1813- 9 8. (†) Banco Reglem. og Convention: See Fr. 5 Jan. 1813. 9 §. 8 Mart. Fr. ang. Banken i Khn: See Fr. 5 Jan. 1813 9 §. 23 Nov. 31 Jul. Fr. ang. Agio paa Kroner: See Fr. 5 Jan. 1813- 13 §. Fr. om dem, som ei maae tilhandle sig Bonder gods i Nge: See Pl. 6 17ov. 1813. 1746. 29 Nov. Fr. om Matricul. Skat c.: Ophævet (paa de her bestemte Terminer nær) ved Fr. 9 Jul. 1813. 10 § Litr. a. 1753+<noinclude><references/></noinclude> hkplkr38s5z4n7pwgknvm51tyj3brro 104 68667 387538 380164 2026-04-06T16:09:00Z MGA73bot 792 Finder steb-varianter 387538 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1814.{{Afstand|3em}} 52||}}</noinclude>Pl.om Indbetal. ists. Consignation. 2-4 §. 1 Mart, som her vil drive Handel, bestemmes en Indbetaling af 60 Rbdir i de Tilfælde, hvor bemeldte Resolution fores skriver en Consignation af Bankfonds til en aarlig Rente af 64 Species, og en Indbetaling af 300 Rbdir, hvor ovennævnte Resolution kun fordrer en halv san stor Confignation, som nysnævnte. 3.) Dog skal under den i bemeldte Nesel. ommeldte Detailhandel ikke indbefattes Spekhokerie eller anden Handel, som ei er af større Betydenhed, men til saadan Handel maae den fornodne Tilladelse ogsaa meddeles Personer, der ere fødte udenfor de Kgl. Lande, uden at negen saadan Indbetaling til Statskassen derfor skal finde Sted. 4.) Alle forane førte Indbetalinger skal skee i rede Sølv, og erlægs ges inden 6 Uger, fra den Dag af at regne, da den Vedkommende erholber Communication om den forundte Tilladelse. I Mart. 2 Mart. 4 Mart. Cancellie Pl. (Resol. 25 Febr.) at de af Brandforsikringen i Kiøbenhavn, til de under det fiendtlige Overfald i Aaret 1807 Skadelidte, udstædte Obligationer skal overgaae til Rigsbankpenge, ef ter det til den 11 art. 1808 svarende Omskrivnings Forhold. p. 22. Cancellie- Pl. (Resol. 18 Febr.) at den ved Reffr. 29 Maj 1789 bestemte Gotgiørelse af 25 til 30 Rdlr, til Udrederne af Stykheste, naar disse komme til Skade i Tienesten, skal for den forrige Udskrivning af Etykheste og fremdeles indtil videre forhøies saaledes, at famme betales med 30 til 50 Rbdle Sølvværdie pr. Heft. p. 22. Cancellie Pl., hvorved adskillige i Anledning af Rrigen trufne Foranstaltninger ophæves. p. 23. Kongen har, ved Bekiendtg. 10 febr. 1814, hævet de Foranstaltninger, som under Krigen have været føiede imed svenske, storbritanniske, russiske, preuss<noinclude><references/></noinclude> 5fhk6w6vayru71osdoo1ybrinczcmd2 104 68715 388421 367773 2026-04-06T16:58:40Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388421 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1814.{{Afstand|3em}} 100||}}</noinclude>Pl. om Commanderede t. Opskovning c. 24 Mart. gravning, Veis eller Havnearbeide, eller andre militair: Etaten uvedkommende Arbeider, skal de ingent Gage, Tractement, Brød eller negensomhelst Fors pleining nyde fra vedkommende Regimenter eller Corp. set, men i enhver Henseende, fra Deconomiens Side, betragtes som Permitterede, hvorimod de skal nyde deres Gage, Tractement, m. v., tilligemmed deres Diæter og Daglon, gotgiorte af vedkommende civile Kasse, hvors af Arbeids: Udgifterne bestrides. p. 37. 25 Mart, 25 Mart, 25 Mart. Cancellie Pl. (Resol. 23 Mart.) at da der (forsaavidt Reglem. 21 270v. 1810. 19 § bar forbøiet den ved Pl. 29 Apr. 1791 Giordemedrene, i visse Tilfælde, tillagte Betaling) kunde være Anledning til Tvivl, om de, efter de gieldende Anordninger, kunne paastaae den saaledes forhoiede Betaling med det fulde Beløb i Rigsbankpenge S. B.; Saa bar Kongen, paa Cancelliets Forestilling, resolveret: "at de Districtsgiordemødrene ved Reglem. 21 170v. 1810 tilstanede Betalinger stal gaae over til Rigsbankpenge S. V., Daler for Das ler." p. 38. Cancellie-Pl. (Resol. 23 Mart.) at Kongen, paa Cancelliets Forestilling, har resolveret: at det maae være Alle og Enhver tilladt overalt at fiske efter blinde Ans Fere, hvorved forstaaes saadanne, ved hvilke der ikke fins des Boyer flydende paa Wandet, samt beholde slige op fiskede Ankere, uden Tiltale af Eierne, hvo disse end maatte være; bog at de først tilbydes Spe.Etaten, for om de til den Kgl. Tieneste skulde behøves indkiøbte. P. 39. Cancellie Pat. at Executionen af de i Sr. 24 Sebt. 1814. 10:12 8 indeholdte Forskrifter (ang. Bes flag paa de Franskes Eiendomme) skal beroe indtil vis bere, for Hertugdommene. p. 40. Rande<noinclude><references/></noinclude> hekdm2n04yolhzx94l0xzxmf3ytgjpi 104 68803 387793 299363 2026-04-06T16:37:00Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387793 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1814.||187}}</noinclude>Adn. om Skoler i Kiebsted. I Afd. 1-3 §. 7 efter bør ordnes, saa har han og landsfaderligen baaren 29 Jul. Omsorg for, at Ungdommens Undervisning i de øvrige danske Kiøbsteder kunde fremmes efter lige Grundsætnins ger, dog med fornødent Hensyn til ethvert Steds Leiligs hed, og til de forffiellige Næringsveie, sem i Kiøbstederne kan aabnes Skolernes Lærlinge, til i sin Tid at gavne Borgersamfundet som Handlende, Kunstnere eller Haands værkere. Til dette Diemeed at opnane, kundgiores hers ved Kongens Villie og Befaling om, hvorledes med Almueskolevæsenets Indretning og Bestyrelse i disse danske Kiøbsteder for Fremtiden bør forholdes: I Afd.) Om Riobstedskolerne i Almindelighed. 1.) I enhver Riobsted skal oprettes det, med hensyn til Stedernes Folkemængde, fornødne Antal af alminde lige Borgerskoler, i hvilke der bør gives Undervisning i de for Almuen meest uundværlige Kundskaber. Med disse almindelige Borgerskoler skal Industrie eller Haand. giernings Skoler sættes i Forbindelse; alt efter de Bee stemmelser, som i det følgende af denne Anordning fastsættes. 2) I de folkerige og større Riobsteder, hvor et tils strækkeligt Antal af Drenge Born findes, hvis Forældre have Evne og Billie at bidrage til at borgerlige Real Skoler, der i Stæderne, kunne bestaar, stal saadanne Skos ler tillige oprettes. Disse Skelers Diemeed skal være: at de Børn, der vel ingen lærd Dannelse behove, men dog bestemmes til en saadan Virkekreds, som fordrer særegne Kundskaber, kan deri vorde oplærte. 3.) Hvor Antallet af Forældre, som i Kiebstederne kan bidrage til de borgerlige Realskolers Indretning og Vedligeholdelse, ikke findes tilstrækkeligt til de dermed forbundne Omkostnins gers Uoredelse; og hvor dog en mere udvidet Undervüss ning, end den, som egentlig bør gives i de almindelige Borgerskoler, er ønskelig for de Born, hvis Forældres bor gerlige Stilling synes at kunne giore Krav derpaa; bor Un der=<noinclude><references/></noinclude> 8hyxu5g3abkdj3wfmo9kdnf22hj2e7t 104 68806 387343 334923 2026-04-06T15:55:06Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387343 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1814.{{Afstand|3em}} 190||}}</noinclude>Adn. om Skoler i Kiebsted. I. 12§. II. 17 §. 29 Jul. indhente alle de Efterretninger, som i Unledning heraf maatte ansees fornødne. Jøvrigt bør de vange over, at Skolevæsenet, i Overeensstemmelse med disse Forskrifter, fremmes, og at medende Hindringer, efter Muelighed, ryddes af Veien. Saa skal de og, paa deres Visitatser, overhøre Ungdommen, oe til Cancelliet indsende deres Bes retninger om, hvorledes, de have befundet enhver Skoles Ungdom undervist. 13.) Bestyrelsen af det hele, i denne Udn. ommeldte, Kiebsted: Skolevæsen forbliver under Cancelliet, som aarligen har at forelægge Kongen en Udsigt over sammes Tilstanb. II Afd.) Om de almindelige Borgerskoler. 1 Cav.) Om Ungdommens Antagelse og fordeling i Skolerne, og om Tiden til Undervisningen. 14.) Intet Barn maae antages i Skolen, forend det har fyldt det 6te Aar, men det staaer til Forældrene eller dem, der træde i disses Sted, om de vil udsætte Barnets Skolegang indtil det er 7 Aar gammelt. Jovrigt skal Ungdommen antages i Skolen enten til 1 Maj eller I 17ov., efterat de, i 3 Cap. anordnede, offentlige Pros ver ere forbi. Paa andre end disse to fastsatte Tider bør faadant ikke see, med mindre særdeles Omstændigheder, faasom Opholdsstedets Forandring eller Barnets Sygdom, skulde giøre en undtagelse nødvendig. 15) Svor Antallet af skolepligtige Børn i en Kiebsted overstiger 80, bør der, saavidt mueligt, forges for flere Skoler, eller flere Lærere i de allerede forhaanden værende Skoler. 16.) Børnene inddeles, i Forhold til deres Alder samt Kundskaber og Færdigheder, i to Blaffer; i hvilke der gives særskilt Undervisning, saaledes som herefter (31 § er anordnet. 17.) Læretimerne i Skolerne skal være følgende: fra 1 Apr. til sidste Sept. fra kl. 7 til II om Formiddagen, og fra Kl. 4 til 6 om Efterm. I Mart. og Dct.: fra kl. 8 til 12 om Form., og fra Kl..<noinclude><references/></noinclude> 5rbv340hix122u6klwqa98qx23l8j8j 104 68809 387534 334924 2026-04-06T16:08:34Z MGA73bot 792 Finder steb-varianter 387534 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1814.||193}}</noinclude>Adn. om Skoler i Kiobsted. II. 24-26 §. eller Tyendet er udeblevet; men vedblive de saadan Overs 29 Jul. hørighed, da skal Boderne, for gientagne Forsømmelser, forhøies af Commissionen til 6, 12 og 24 Rbß. S. V. daglig for hvert Barn, som er holdt fra Skolen. Dem, som ei formaae at betale Muleterne, foranstalter Amtmanden, efter Commissionens Anmeldelse derom, straffede paa Kroppen efter Fr. 6 Dec. 1743, første og anden Gang med fængsel paa Vand og Brod, og, for oftere gientagne Forseelser, med Tvangsarbeide. Skulde det Tilfælde indtræffe, at et skolepligtigt Barn aldeles ikke var at bringe til stadigen at foge Skolen, bør Skoledirectionen indberette saadant til Cancelliet, som bemyndiges til at foranstalte det videre fornødne i denne Henseende. 25.) Forpligtelsen til at lade Born, Myndlinger eller Tyende søge den offentlige Skole, bortfalder for dem, fom, ved en Student, seminaristis oplært Skolelærer, eller paa anden Maade, saaledes drage Omsorg for deres Borns, Myndlingers eller Tyendes Undervisning, at Sko. ledirectionen, efter indhentet Oplysning fra Stotecommiss sionen, finder anden Skolegang for disse ufornøden. 26.) Forældrene kan selv tage de mindre Børn med sig Kirken; men de, som høre til den overste Klaffe i Stoc len, og ere over 12 Uar gamle, seal om Son: og Hellig= Dagene møde Skolelæreren ved Kirken og følge ind med ham, samt forblive der, saalænge Gudstienesten varer. Forsømmer nogen af disse, 2 Gange efter hinanden, Kirkegangen, maae, efter Skolecommissionens Bestems melse, de samme Mulcter anvendes, som ved 24 § ere fastsatte i Henseende til Skoleforsømmelser. Jevrigt skal Skolelæreren anvise saa mange af Børnene Plads i Choret, som, foruden Confirmanderne, der kan rummes; og bør han dertil især vælge dem, som have de beste Stema mer, og kunne best holde Tonen i Sangen. Til Brug for Skolebørnene bør Choret forsynes med de fornødne M3 Ban=<noinclude><references/></noinclude> q2q3kt2ia5kjh68zturkgea77mukl87 104 68916 387980 299483 2026-04-06T16:39:42Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387980 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1814.{{Afstand|3em}} 300||}}</noinclude>Negl. f. Skoler i Khn. X. 75 §- XI. 78 §. 29 Jul. Reglement er anført og, efter Omstændighederne, af Dis rectionen findes nedvendigt, maae, forsaavidt de ikke paa den i 36 og 70 § angivne Maade tilveiebringes, udredes af Stadens Kasse efter nærmere Bestemmelse; dog undta ges herfra de Omkostninger, som maatte udfordres til den efter 8 § for den øverste Hovedklasse bestemte Underviiss ning, hvilke, ved Accord med Forældrene, ved frivillige Bidrag eller paa anden Maade, blive at tilveiebringe. 76.) Alle Indtægter for Skolevæsenet i Almindelighed famles til en Hoved Kasse, og alle dets Udgifter bestrides af samme Hoved Kasse (*). Ingen Indtægt antages og ingen Udgift udtælles, uden efter behørig Indtægts: og Udgifts. Ordre. Udgifter, som i samlede Summer udgis ves, for siden ved andre at uddeles i mindre Summer, saasom: ved Skolecommissionerne, i Arbeidsskolerne, o. f. v., udtælles imod Qvitteringer fra Vedkommende, som Uddelingen betroes, og som derover føre særskilt Regnskab under Hovedregnskabet. 77.) De private Insti tuters og Skolers indvortes Oeconomie, og hvad der, ved samme, ikke henhører til egentlig Underviisning, bliver Directionens Overtilsyn uvedkommende. XI.) Oversyn over det hele Skolevæsen, aars lig Indberetning om samme, o. s. v. 78.) Foruden at de specielle Bestyrere over samtlige under Dis rectionen staaende offentlige eller private Skoler og Instis tuter, til hvilket Religionssamfund de end høre, skal, liges fom Skolecommissionerne, for deres Ekoler, være pligtige til at meddele Directionen de Underretninger, den derfra maatte forlange, og da ogsaa betimeligen tilmelde den, naar Eramen der holdes, paa det at den eller nogle dens Medlemmer, efter Leilighed, derved kan være tilstede; saa skal de og alle, ved hvert Aars Udgang, til Directio nen (*) Samt. af Frr. staaer, ved en Trykfeil: Hovedclass se (cfr.).<noinclude><references/></noinclude> f37t4nqo3xytr8h2jih6sm24cp28uz9 104 68966 387794 368036 2026-04-06T16:37:02Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387794 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1815.||351}}</noinclude>Pl. om Overformynderier udenf. Khn. 4-5 §. "Da N. N. formedelst opnaaet Mindreaarigheds tber (er 20 Jan. holdt Myndigheds Bevilling, eller Giftermaal med N. N., eller beittensomhetst anden Warfag, der gier, at Mid- Terne efter Loven bør udgaae af Overformynderiet) er berettiget til. feto at annamme fine Midler, for famme, under Gurators &ilfyn, at forestaae (at annamme bemelde te fin Hustrues Midler), men den ham (hende) tilhøren de i N. N. Overformynderie indeftaaende Capital, som han (bun) har arvet efter N. N. (eller paa hvilkenfomhelst anden Maabe erhvervet), er indbefattet under, den bos N. N., mod Obligation af N. Datc. tinglyst ved N. N. Ting den N. Dag, ubestaaente Capital, der oprindeligviis var lydende paa N. Retr. d. E., men nu er omfrevet til N. Rodie S. B., og denne Obligation, hvoraf verificeret Gienpart er dette Beviis vedhæftet, ikke kan vorde ham (henbe) ertraderet, ligesom Cavitas len, paa Grund af kr. 5te Jan. 1813 § 26 for Tiden ei heller kan udbetales, faa meddeles ham (hende) hers ved dette Beviis for, at han (hun) i bemeldte Obligas tion, med al den Ret famme efter dens Indhold giver, er lobtagen for den Summa N. Rodir S. B., og at i fin Tib, naar Capitalen kan opfiges og bemeldte Sum ma af Debitor til Overformynderiet indbetales. Sameie igien sal verde udbetalt til ham (bende), eller enhver anden, som med lovlig Adkomst haver dette Document iyænde; ligesom eg de imidlertid deraf forfaldne Rens ter, til de i Obligationen bestemte Terminer, (den i Ob ligationen beftemte ermin) af Doerformynderiet stat vorde erlagte til den, som paa lovlig Maabe er i Befdbeife af bette Sitterheds Beviis, over boiltet ben rets mæssige Eier bliver berettiget til i et og alt at dispos nere paa famme Maade, som om den for hans (hendes) Urvemidler udstædte Obligation in originali funde ha ve været ham (hende) extraderet; til hvilken Ende samme ogsaa bliver at tinglæse og protocollere ved den de) famme et (famme Retter), ved hvilken (hvilke) den originale Obligation er tinglaft, hvilken criginate Oblis gation ei maae udslettes, forend dette Sikkerhedsbevlis ligeteers tales til udslettelse." 5.) Dette Beviis, som det flat eære tilladt at udst flæbe paa uftemplet Papiir, bor tinglases; hvilket Overformynderiet, paa den Vedkommendes Bekostning, besorger, inden samme udleveres bam. For aoningen eg Protocollationen af dette Beviis betales i alt 12 Most, faafremt Eapitalen ei overstiger 1000 Nbble;, 24 Res., hvis den er imellem 1000 og 5000 og 36 Rost., hvis den overstiger bemeldte $ 3 bb. inclufive, Eum, alt at regite<noinclude><references/></noinclude> r6u2kh1cd81eduvuxtpyim5owdca0wh 387981 387794 2026-04-06T16:39:43Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387981 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1815.||351}}</noinclude>Pl. om Overformynderier udenf. Khn. 4-5 §. "Da N. N. formedelst opnaaet Mindreaarigheds tber (er 20 Jan. holdt Myndigheds Bevilling, eller Giftermaal med N. N., eller beittensomhetst anden Warfag, der gier, at Mid- Terne efter Loven bør udgaae af Overformynderiet) er berettiget til. feto at annamme fine Midler, for famme, under Gurators &ilfyn, at forestaae (at annamme bemelde te fin Hustrues Midler), men den ham (hende) tilhøren de i N. N. Overformynderie indestaaende Capital, som han (bun) har arvet efter N. N. (eller paa hvilkenfomhelst anden Maabe erhvervet), er indbefattet under, den bos N. N., mod Obligation af N. Datc. tinglyst ved N. N. Ting den N. Dag, ubestaaente Capital, der oprindeligviis var lydende paa N. Retr. d. E., men nu er omfrevet til N. Rodie S. B., og denne Obligation, hvoraf verificeret Gienpart er dette Beviis vedhæftet, ikke kan vorde ham (henbe) ertraderet, ligesom Cavitas len, paa Grund af kr. 5te Jan. 1813 § 26 for Tiden ei heller kan udbetales, faa meddeles ham (hende) hers ved dette Beviis for, at han (hun) i bemeldte Obligas tion, med al den Ret famme efter dens Indhold giver, er lobtagen for den Summa N. Rodir S. B., og at i fin Tib, naar Capitalen kan opfiges og bemeldte Sum ma af Debitor til Overformynderiet indbetales. Sameie igien sal verde udbetalt til ham (bende), eller enhver anden, som med lovlig Adkomst haver dette Document iyænde; ligesom eg de imidlertid deraf forfaldne Rens ter, til de i Obligationen bestemte Terminer, (den i Ob ligationen beftemte ermin) af Doerformynderiet stat vorde erlagte til den, som paa lovlig Maabe er i Befdbeife af bette Sitterheds Beviis, over boiltet ben rets mæssige Eier bliver berettiget til i et og alt at dispos nere paa famme Maade, som om den for hans (hendes) Urvemidler udstædte Obligation in originali funde ha ve været ham (hende) extraderet; til hvilken Ende samme ogsaa bliver at tinglæse og protocollere ved den de) famme et (famme Retter), ved hvilken (hvilke) den originale Obligation er tinglaft, hvilken criginate Oblis gation ei maae udslettes, forend dette Sikkerhedsbevlis ligeteers tales til udslettelse." 5.) Dette Beviis, som det flat eære tilladt at udst flæbe paa uftemplet Papiir, bor tinglases; hvilket Overformynderiet, paa den Vedkommendes Bekostning, besorger, inden samme udleveres bam. For aoningen eg Protocollationen af dette Beviis betales i alt 12 Most, faafremt Eapitalen ei overstiger 1000 Nbble;, 24 Res., hvis den er imellem 1000 og 5000 og 36 Rost., hvis den overstiger bemeldte $ 3 bb. inclufive, Eum, alt at regite<noinclude><references/></noinclude> 8vr8x5h30zf011r2tg7i15l4yzudzon 104 69046 387521 299622 2026-04-06T16:07:03Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387521 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1815.||431}}</noinclude>Pl. om Nytaarsskyden 2c. dens Grund, saaledes er i Særdeleshed at 7ptaarssty: 30 Dec. den eller Rasten imod Porte og Dørre med Pottes saar eller andre Ting en lige faa farlig som foruroli gende og skrækkende Uorden. Politiet har mange Beviser paa, at Indvaanerne føle Nødvendigheden af alle de For anstaltninger, der sigte til Sikkerhed og god Orden; Det bringes derfor herved i Erindring, at enhver, der giør sig skyldig i nogen af de nævnte eller i mindste Maabe lignende Uordener i Staden eller udenfor dens Porte, saavidt Stas dens Grund strækker, vil blive alvorligen straffet, og har Politiet den Tillid, saavel til Huusfædre og Huusmos dre med Hensyn til deres Tienestetyende, som til Mestere i Henseende til deres Lærlinger, og overalt til enhver foresat, at de Underordnede afholdes fra at begaae deslige Uordener, da det vilde være Politiet ubehageligt, om nos gen, ei i Nordenen Deeltagende, skulde blive dragen til Ansvar. p. 125. De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. f. 1815 maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Anordninger, forsaavidt disse angaae Dans mark. Gaavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Læfers ne behage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Stykke pag. 582 g 587 er anmærket. 1683. - 1684. 5 Maj. (†) Slagter Lauge Urt.: See, ang. Svendes og Westerstykke, pl. 8 Sept. 1815. 5 Maj. Non. om Maniere zc. See pl., ang. Betaling f. Maaling af Salt, Rul 2., 21 Jul. 1815. 29 Apr. Fr. om Færgelebene: Ophævet, saavidt Aars huus og Ballundborg angaaer, ved Adn. 31 Maj 1815. Ee 3 174<noinclude><references/></noinclude> mpizw1magtxntnbg1wo91qkj2w9q7os 104 69072 388422 368039 2026-04-06T16:58:40Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388422 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1816.||457}}</noinclude>og Bekg. ang. Finantsernes Bestyr. c. 18.16. ling, samt af alt, hvad ellers vedkommer Statsgielden; 9 Febr. 3.) En almindelig Pensions Kasse Directis on, hvorunder er henlagt Bestyrelsen af den almindelige Pensions, Kasse og alle de Sager, som betreffe Pensioner- og Vartpenge af samme. Hvorimod Han har funtdet for got strap at ophæve: a) Finants Collegi um; b) Finantskaffe Directionen; c) postkasse. Pensions Directionen; og efterhaanden, som de i faa Henseende fornødne Forberedelser skee: d) Adminis strationen for den synkende Fond; e) Skatkams mer: Administrationen; f) Directionen for Crea dirkassen, af hvilken Kasse for Fremtiden ingen nye Laan skal tilstaaes, men blot saadanne Laan udbetales, hvorom Vedkommende i Danmark og i Hertugdommene Slesvig og Holsteen allerede have erholdt specielt Lofte; g) Directionen for den vestindiske Gields Liqvidation; h) Directionen for den Kgl. vestindiske Handel, hvilken Handel, faasnart Omstændighederne tillade det, skal ophore; i) Commissionen for den grønlandske og færgefte Handel; og k) den islandske og fins markske Handels-Realisations: Commission. videre har Han fundet for got at forsene det vestindisk-guis neiske Rente- og General Toldkammer og General Lands Deconomie og Commerce Collegium til eet Collegium, under Navn af General: Coldkammers og Commerces Collegium. Tillige er derunder henlagt de Forretnin ger, som have været overbragne Canal, Havne og Fyr Directionen, hvilken desaarfag er ophævet. Af de Gen. L. Dec. og Commerce Collegium hidtil anbetroede Sager afgives derimod Brandforsikrings: Sagerne til Cancellierne, og Eagerne, angaaende Fiskerierne og Farve: samt andre Handelsplanters Dyrkning, til Rentekammeret, under hvilket Han for Resten fra det ophævede Finants: Collegio og øvrige nævnte, i Forbin. End Delse<noinclude><references/></noinclude> 945jc4v4b95rbavbob2larbtd2qqplz 104 69134 387522 165983 2026-04-06T16:07:04Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387522 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||519}}</noinclude>De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. f. 1816 maae anmerkes i Udtoget af de forhen udkomne Anordninger, forsaavidt disse angaae Dan mark. Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Lasers ne behage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Styble pag. 582 og 387 er anmærket. 1682. 1725. 1743. 3744. 1752. 1756. 1762. 1771. 1773. 1776. 15 Apr. Havne-Fr. for Khn, dens 10 §: See, ang. Bes taling for Broernes Aabning, Bekg. 22 170v. 1816. 10 Mart. Fr. ang. Politie:Sager: See Sr. 17 Jan. 1816. 6 Dec. Fr. om Pengebøder 2c., dens 15 §: forandret og noiere bestemt v. Fr. 12 Jun. 1816. Havne. Fr., dens 1 §: 17piere bestemt v. Bekg. 25 Jun. 1816. 18 Apr. II Aug. Laugs-Art. f. Smedene: See, ang. Grov: og Kleinsmedes Mesterstykker, Pl. 18 Oct. 1816. 3 Mart. Pl. om Haandværkslaugene: See, ang. Kunsts Sreiernes Mesterstykke, pl. 17 Jun. 1816. I Sept. Pl. ang. Haandværkslaugene i Khn: See, ang. Feldberedernes Svendestykke, pl. 20 Febr. 1816 og, ang. Skoemagernes, pl. 1 Jul. 1816. 15 Jun. 21 Jan. 20 Oct. Fr. om Hof: og Stads-Retten: See, ang. Spe forklaringer, Pl. 25 Jan. 1816. Fr. aug. Rentekammeret 2c.: See Bekg. 9 Febr. 1816. Fr. ang. Cancelliet og øvrige Collegier: See Bekg. 9 Gebr. 1816. 19 Aug. Pl. om Bayernes Brødudsalg: See Pl, 21 Aug. 1816. 1780.<noinclude><references/></noinclude> hsbmgs7p3u3mj9ryx2px1dxtnzgvnyx 104 69186 387537 359434 2026-04-06T16:08:58Z MGA73bot 792 Finder steb-varianter 387537 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1817.||571}}</noinclude>Adn. om Reformat. Jubelfest. 577. Lære, og med landsfaderlig Glæbe overskuer denne Læres velgierende Folger i de snart udløbne 300 Aar; faa vil Han og, at den inderlige Tak, der i Hierterne ydes Al- Herren, fordi han giorde saa vel med Landers Slægter, Stal gives Leilighed til at frembryde ved offentlig Lovsang og Priis i Hans Templer, og inteligen at yttres paa ethvert Sted, hvor Hans blide Evangelium forkyndes. Hvorfor følgende befales: Kongen paabyder herved en Jubelfest i Aaret 1817 at holdes overalt i Landets Kirker, ved Khavns Universi tet og i hver af de lærbe Skoler, overeensstemmende med de Hoitider, som Hans Fædre andægtigen holdte i Uavet 1617 09 1717, til minde om Dr. Martin Luthers, Har 1517 d. 31 Oct. begyndte, og af Fouspuet fraftigen vedligeholdte Reformation i den christne Kirkes Lære. Saa vil han og, paa det denne Reformations Mærkeligs hed end nærmere kan vorde kiendt blandt menige Mand, fra Almueskolerne lade uddele et fort forfattet Skrift, hvori fornemmeligen den tilvorente Ungdom kan underrete tes om samme. Og da det er ham vigtigt, at den chris ftelige Treesbekiendelse, som Dr. Luther ved Reformation nen fremkaldte, aldrig skal glemmes, fan har Han og las det foranstalte, at en neiagtig Affecift af den augsburgste Confession vorder trykt, saaledes som den oprinde ligen blev overgivet, i det latinske Sprog; hvoraf eet Eremplar anskaffes til hvert Paftorat, paa vebkom. mende Kirkes eller Kirkers Regning; og som dette forbli ver veb Pasteratet, faa skal Præsterne, Mand efter Mand, bertil være ansvarlige. Herpaa blive (i Adn. selv 111 §) de Heitideligheder kundgiorte, som ved dens ne Fest bør finde Sted. 9 Apr. Bekiendtg. fra Khavns Politie (Cancellie: 9 Apr. Br. til Politiedirecteuren 8 Apr.) om Rystpolitiet i Kiøbenhavns søndre District. p. 159. Pp 4 Chen<noinclude><references/></noinclude> f51c59o83bb1rlpwqkgl7e3lma2s7yy 104 69207 387523 306323 2026-04-06T16:07:05Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387523 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1817.{{Afstand|3em}} 592||}}</noinclude>Fr. om Hegn og Fred. 1-5 §. 9 Jul. foruden ben af Kreaturet forvoldte Skades fulde Erstat ning, saavelsom Foderløn, med videre, efter Fr. 29 Oct. 1794. 33 §, af fammes Eier at oppebære Indloss nings: eller Optagelsespenge saaledes, som disse i nær= Bærende Fr. bestemmes. 2.) De i Fr. 29 Oct. Jut 1794. 32 § fastsatte Optagelsespenge blive for Eftertis den i Almindelighed, uden Hensyn til, om Optagerens Jorder ere besaaede eller ubesanede, indhegnede eller uinds hegnede, bestemte saaledes: a) for et uringet Sviin, en Soe med sine Grise tilsammen, en Tyr eller en Geed 4 Rodle S. B.; b) for et ringet Sviin, en Griis, en fuldvoren Roe eller Stud eller en gest 3 Rbdir S. B.; c) for et Saar eller et Lam 1 Rbdir S. V.; d) for en Ralv eller et Sol 48 Rbsel. S. V.; e) fer en Gaas, en And eller en Zone 12 Rbft. S. V. I Henseende til Mulcter og Optagelsespenge for løsgaaens de Hingster og Vædere, med videre, forbliver det ved Frr. 8 Sept. 1812 og 24 Sept. 1813. 3.) Kan Sviin ikke optages, bør den, paa hvis Jord de findes, være berettiget til, paa hvad Maade han bedst veed og kan, at bortskaffe dem, og Svinenes Eier ikke være berettiget til nogen Erstatning, om de derveb komme til Skade eller endog omkomme. Dog bør i saa Fald det dræbte eller lemlæstede Sviin tilbagegives sammes Eier, og Optagelsespenge bortfalde. 4.) For den Skade, som ved Ufred, eller paa hvilkensomhelst Maade, foraarsages paa anden Mands Hegn, tilkommer Hegnets Eier dobbelt Skades Erstatning. 5.) Naar nogen ved Uofaaening eller Plantning opelsker Skov, eller byrker saadanne Planter eller Værter, som ere ualmin delige i Egnen, faa at de i Fr. 29 Oct. 1794 anords nede Synsmænd med Grund kan antages ikke at være i Stand til rigtigen at bebomme den ham ved Ufred tils føiede Skade, skal han, hvis han finder sig brøstholden ved<noinclude><references/></noinclude> ckqba71g1pol6dyfk675avyemce4axt 104 69232 387524 210607 2026-04-06T16:07:06Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387524 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||617}}</noinclude>De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. f. 1817 maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkorne Anordninger, forsaavidt disse angaae Dans mart. Saavel her, fem i Henseende til det alphabetiske Register, ville Lafers ne behage at erindre det samme, som i XI Decls 2det Stykke pag. 382 03 387 er anmærket. 1685. 1693. 1701. 1722. 7 Nov. (†) Guldsmed Laugs Art.: See Pl. 25 Jul. 1817 10 Jun. (†) Urte og Isenkr. Laugs Art. See Adn. om Handelsberettigelse 23 Apr. 1817. 17:22 + 22 Oct. Fr. om Politiets Administrat. II Post IV Cap. 2 §: Forandret ved Pl., om uberettiget Læringsdr., 4 Jul. 1817. GA 10 Aug. 1738. 7 Febr. 1741. 25 Aug. 1742. 1744- 1752. 3755 2 Oct. (†) Fundats f. d. Fyenske geistl. Enkekasse: Op. hævet v. Fundats 31 Dec. 1817. Fr. om Pantebøger: See Pl., em Obligatios ners udslættelse, 22 Apr. 1817. Fr. om Land: eg Forprang: See Fr., om fatalia appell. i Politie.Sager c., 15 Jan. 1817. Pl. om Hotere i Khavn: See Adn. 23 Apr. 1817. 23 §. 27 Oct. Laugs Art. f. Bviinsbrænderne i Khavn dens 6 §: See, ang. Bviinsbr., fom ei ere i Lauget, pl. 24 17ov. 1817. 4 Aug. Commerce Fr.: 17oiere bestemt og forandret v. Adn. om Handelsberettigelse 23 Apr. 1817+ 18 Apr. Havne : See, ang. Ralleboe:Lob, Bekg. 24 117art. 1817. II Aug. Langs Art. f. Smedene i Kbavn: See, ang. Ankersmedes Mesterstykke, pl. 24 Oct. 1817. 3 Dec, 1. om Tienestetrende i Khavn: See, ang. 11 og 22 §, pl. 4 Mart. 1817. 3 1759.<noinclude><references/></noinclude> ielut7rlbht4y3anq5bydir7j6ijijm 104 69309 387982 372656 2026-04-06T16:39:55Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387982 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|694|Alphabetisk Register over Frr. f. 1812-1817.|}}</noinclude>. 1813. 5 Nov. 1814. 1815. 1816. 1817. 1812. 5 Nov. 10 Jun. 12 Jun. 5 Aug. 1 Mart. 19 Jul. 16 Jun. 27 Dec. Pl., for Dmt og Nge, ang. procentoiis Afgift for Barer, som inden Aprits Udgang 1814 indføres. pl. ang. nærmere Bestemmelse for den under 14 Oct. 1813 paabudne afgift paa visse Varesorter. l., hvorved Udførsel af Mynter og ædle Mes taller tillades, samt Pl. 28 Oct. 1811 ophæves. l. om Accisens Forhøielse i Khavn. l., hvorved Indførelsen af brændte Caffefur. rogater i Dmk forbydes. pr., for Dmk. ang. Indførselstelben for Silkebaand, Fløiel og brocherte Silfeteier. Pl om Udførsel af indenlandsk støbte Lys. 1 ang. Ophævelse af Natura! Ydelsen og Judfarsels Consumtionens Forheielse af Bræn de og Torv, som landværts indføres til pi. ang. Forhøielfe i Gotgiørelsen efter Fr. 8 Maj 1807 ved udførselen af indenlands raffinerede Sukkere. (1687 St. 30 Apr.; 1757 Fr. 6 Oct.; 1808 Fr. 14 Oct.; 1809 Pl. 3 Mart.; 1810 Pl. 14 Mart. 21 Apr. og 9 Maj, samt Sr. 27 Oct.; 181 Pl. 8 febr. og 30 Sebr.; Sr. 19 Apr. og pl. 28 Sept. anmærkes, som ugiels dende). Tractater 2c. 1 Sept. Fr. ang. Afdragsrettens Ophævelse med Kons geriget Benphalen. 1813. 23 Febr. Fr. ang. Afdragsrettens Ophævelse med Hamborg og Lybek, samt alle øvrige i det franske Rige incorporerede Lande. - 1814. 23 Febr. Fr. at der ei skal svares 6te og rode Penge af Arvecapitaler og andre rede Midler, som her fra Rigerne udføres til de Keiserlige franske Stater. 14 Jan. 14 Jan. 18 Jan. 5 Febr. 8 Febr. 22 Febr. (†) Fredstractat imellem Danmark og Sverrig. (†) Fredstr. imellem Dmk og Storbrittanien. (†) Kab. Br. ang. Norges Ufstaaelse til Sverrig. (+) Bekg. til de Embedsmænd i Nge, som ikke der ere indfødte og ei vil vedblive under den nye Regiering, at overlevere til deres Eftermænd alt Embedere ne vedkommende. (†) Fredstractat imellem Dmk og Rusland. (+) Betg. til Embedsmændene i Norge, ufortovet at aflevere alt, hvad hver især er anbetroet, være sig Fæstninger, faste pladser 2c. 1814+<noinclude><references/></noinclude> m848tjsccg1blg6mrnfab4sb5700frb 104 69340 387791 299910 2026-04-06T16:36:59Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387791 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1818.||27}}</noinclude>Regl f. Skolelærer Semin. V. 52-55 §. chisation ikke maae findes. 53.) Den Semina: 10 Febr. rist, der, efter de i §§ 50-52 bestemte Regler, ikke kan tildeles nogen af de i samme anførte Characterer, era holder den ringefte Hovedcharacteer: Beqvem; men skulde nogen Seminarist i Rubrikerne for Religion, Bibelhistorie og Catechisation ikke kunne ved Eramen tilkiendes hoiere, end Characteren Maadelig; da kan han ikke ansees som brugbar til Ungdomslærer, og fan ingen Dimissions Attest erholde fra Seminariet. 54.) Naar Seminaristens Hoved characterer saaledes ere blevne endeligen bestemte, indføres de i Seminariets Characs teerprotocol, og underskrives af Directionen; og derefter udfærdiges af Seminariets Forstander in fidem protocolli, under hans Haand og Seigl, Seminaristens Dimissions.Attest paa dertil almindelig authoriserede trykte Blanqvetter, hvori den ham tildeelte Hovedchas racteer udtrykkelig indføres; og da Seminaristens Bestemmelse kan blive deels Skolelærer alene, deels tillige Forsanger i Kirken, deels paa sine Steder Organist; saa maa Blanqvetten til Dimissions-Attesten indrettes saaledes, at deri særskilt benævnes: hvorvidt han er skikket til de sidstnævnte Forretninger, hvilket udtrykkes medkan ikke forestaae, kan forestaae, kan got fores staae, kan meget got forestace Sangen eller Orgela spillet, eller begge Dele i Kirken, alt efter Seminati fternes forstiellige Duelighed. Ligeledes anføres fær filt i Dimissions-Attesten, hvad Udfald Seminaristens Prøve i Naturhistorie, Naturlære eller Tegning har haft, i Fald han har underkastet sig Prøve i disse Uns dervisningsfag. 55.) uagtet den i § 32 Litr. a. omhandlede aarlige Eramen kan foretages og Censuren affattes af Seminariets Lærere uden Directionens Overværelse, saa skal dog dets Forstander betimeligen tilmelde dets Direction, paa hvilke Dage og Timer denne Eras<noinclude><references/></noinclude> qfupafnm7wb4th7gfkxbf8i798omoom 104 69466 387790 386263 2026-04-06T16:36:58Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387790 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1818.||153}}</noinclude>Dete. f. Nationalbanken. I. 26S-II. 30 §. kan, maae og bør indsættes til Bevaring og Giemme. 4 Jul.. De, som med Bank-Recipisser eller paa anden Mande godtgiore, at saadanne Midler og Penge i Banken ere indsatte, skulle være angerlose i Henseende til Sikkers heden for samme, saalænge de i Banken hvile. Af det Deponeredes Værdie erlægges, for Modtagelsen og Opbe varingen, Betaling efter Reglementet. 27.) Bed forestaaende 14 6 er bestemt, at, og hvorledes, samt lige Bankens Indtægter af dens Hæftelser og ellers fal, efter Fradrag af Renter og Administrations:Omkostninger, anvendes til Seddelinddragning alene, eller til denne Inddragning og til Udlaan og Sølvs Anskaffelse tillige, saalænge indtil Bankens Solv - Forraad staaer i det, efter 20 §, nærmere bestemmende Forhold til de i Omløb værende Sedler. Naar disse Diemeed ere opnaaede, kan udbytte af Bankens Overskud aars ligen gives, og bliver da, efter hvert Bank-Wars Slutning, naar dens Bøger og Ballancer ere afsluttede, og Regnskabet revideret og decideret, af Repræsentanterne at bestemme. II.) Om Bankbestyrelsen. 28.) Natio nalbanken skal bestyres af 15 Repræsentantere og 5 Directeurer. 29.) De første Repræsentantere ere allerede valgte af Valgmænd, som dertil af Kongen have været udnævnte. Herefter, naar nogen Repræ. sentant afgaaer, vælge de øvrige Repræsentantere hans Eftermand. En Fratrædende kan ikke vælges paa ny, førend efter 2 Aars Forløb. 30.) De, som ere Repræsentantere den 1 Aug. 1818, naar Nationalbans ken aabnes under sin ny Bestyrelse, vedblive samlede i 3 Aar, saafremt ingen imidlertid ved Døden afgaaer,. eller af anden Aarsag fratræder; i dette Fald vælges en anden eller andre paa foranførte Maade, i hans eller deres Sted, for den Tid af de 3 Aar, som den eller de 2fs $ 5<noinclude><references/></noinclude> bog3yyd8k5f3jv7a420f3ar1de5qswl 104 69513 388419 313138 2026-04-06T16:58:38Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388419 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1818.{{Afstand|3em}} 200||}}</noinclude>Negl. f. Nationalbanken. I. 15 §. 27 Jul, den 2 §i Sundat. 5 Jan. 1813 og 7 § i Sr. af fam me Dato tillagte æftelser, som ere prioriterede i ens hver fast Eiendom i Danmark, Slesvig og Holsteen. I disse Megistre, eller hvilke andre Protocoller Directionen for Nationalbanken maatte finde tienligt at indrette, blive de Forandringer, som med Eiendommene maatte foregaae, at anfore. 2.) Ligesom det hidtil här panligget de Kgl. Oppeberfelsbetiente at indkræve de Rigstanken tilkommende æftelses. Renter, saa stal faadant ogsaa med Henson til National-Banken fromdeles sinde Sted, under de Bestemmelser, som Kongen vil foreskrive. De indkrævende Renter blive (forsaavidt hvad der i Pat, af 4 Jul. 1818 for ovennævnte Hertugdomme er fastfat, ikke medferer en anden Orden) af Oppeborselsbetienterne at indsende til National-Banken i Khavn. Alle Capital Betalinger derimod have Debitorerne umiddelbart at tilstille Banken eller hvem den til Modtagelsen maatte committere. 3 ) J Mangel af de forbemeldte Banken tilkommende Kenters prompte Betaling til de bestemte Terminer, hvormed ingen anden Henstand kan gives end den, sem igien nem Mentekammeret, under særdeles Omstændigheder, tilstaaes for Rgt. Efatter, have vedkommende Oppebørs felsbetiente, ved de anordnede Tvangsmidler, strax og fremfor alle Skatter og Afgifter til Kongens Kasse at beforge famme inddrevne. 4.) Med Hensyn til Oppebsifelsbetienternes Regnskabs og Rigtigheds Aflæggelse til Banten seal famme Regler være giels bende, som de, der ere foreskrevne i Henseende til Dppeberselen af Kgl. Starter, 5.) JCppeborsels. betienternes Dodo eller fallitboer vil Kongen, forsaavidt der i bemeldte Boer ere indefraaende Penge, oppetaarne for Banken, have samme forundt Fortrinsret fremfor Hans egne Fordringer, dog at Banken behori- gen<noinclude><references/></noinclude> f1pa6qgw3wpzremn2q93rjtc1oq3ez0 104 69525 388420 307845 2026-04-06T16:58:39Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388420 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1818.{{Afstand|3em}} 212||}}</noinclude>Regl. f. Nationalbanken IV. 44-47 §. 27 Jul. givne forskrifter, vare sig i Henseende til Pengevæses nets Befæstelse, Fyldestgiørelse af den paa Banken hvi lende Gield og Indkrævningen af dens Tilgodehavende, eller i Henseende til dens løbende ud og Indlaan, Diss conteringer, Folier, Deposita og samtlige øvrige Fors retninger. 45.) Directionen ber derfor: a) Give Ordre til de daglige Indtægter og Udgifter, have Ops syn med Bogføringen og Kassevæsenet og Bank-Sedlernes Forfærdigelse. Bogføringen maae Directionen i Almindelighed indrette saaledes, som den eragter meest hensigtsmæssigt, dog bør det stedse iagttages, at der fe res særskilte Contoer, hvoraf til alle Tider kan sees, hvorledes den Banken paalagte Seddel.Inddragning, i Overeensstemmelse med Octroyen, gaaer frem, og hvors lebes paa lige Maade serges for Obligations-Gieldens Forrentning og Afdrag. b) Drage Omsorg for at Res gistrene over de Banken tillagte Hæftelser ere i behorig Orden, samt at Renten, som Debitorerne ere plig tige at svare, til rette Tid fra de vedkommende Oppe børselsbetiente indkommer. c) Foranstalte Actiebreves nes udfærdigelse, og vaage for, at den tilbørlige Nig tighed med samme iagttages. d) Styre den ved Di tropen Banken paalagte Inddragning eller Realisas tion af dens Sedler, og forvalte de derhen hørende Fonds. e) Besorge Renterne og Afdragene af Bankens Obligations:Gield til rette Tid anviiste, og den tilbørlige Orden vedligeholdt i Henseende til dens samtlige Ud og Indlaan. Samt endelig: f) Vaage over den sikkre Bevaring af de paa Folium og in deposito indfatte Midler. 46.) Disse Forretninger des les i forstiellige Sag, efter nærmere Overenskomst mellem Directeurerne, og forestaaes afverlende af dem. 47-) Enhver Directeur refererer for sit Fag for den forsamlede Direction. Skulde noget indløbe i den Mel Iema<noinclude><references/></noinclude> 1qo3xyx8n5nvyw40gssgjzjcvu3jaxm 104 69638 387739 300272 2026-04-06T16:31:05Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387739 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1819.||325}}</noinclude>Pl. om Bagertarten. Raadstue-Pl. ang. Bager.Tarten. p. 211. 30 Aug. Raadstue Pl. om Port og Passagepengenes 30 Aug. Betaling (See Pl. 30 Sept. 1819). p. 213. Pl., at da ved Tidsomstændighederne saa 1 Sept. mange af Kongens soefarende Undersaatter, ligesom en stor Deel af Kongerigets og Hertugdommenes Skibe, ere ude af Virksomhed, saa har Han anseet det tienligt hers med at anordne: At al Fragtfart med Skibe af 15 Commercelæfters Drægtighed og derunder i den ins denrigske Sart, det er: fra Sted til Sted i Danmark, ligesaavel som i den indenlandske Fart, det er: fra Kongeriget til Hertugdommene eller omvendt, eene maa føres med Skibe, der tilhøre Kgl. Undersaatter, Gen. Toldkammer og Commerce-Coll. p. 81. Raadstue-Pl. (Cancellie-Br. til Khns Mas 1 Sept, giftrat 26 Aug.) at ingen Haandværkssvend, hvis prøve til at blive Mester i et af de respective Haandværkslauge i Khavn er befunden uantagelig, atter maa tilstædes at giøre nye prøve før et halvt Aar efs ter, og at dette ligeledes skal finde Sted, naar den gientagne Prøve ikke antages. p. 215. Extract af de om Port. og Passagepengenes Op: I Sept. peborsel ved Khavns Porte udgangne Anordninger. (Bekiendtgiort af Khns Magistrat). p. 215. See Pl. 30 Sept. 1819. 1.) Deni Politie.:Adn. 22 Oct. 1701 (*) (II post VI Cap. 1 §) ommeldte Porttold eller Broepenge ers Lægges, saa længe Portene ere aabne, med 2 Rbs. Selv af alle Vognmænd, Mellere, Slagtere, Bagere, Bon der, Amagere og Andre, som med Læs eller Fragt her i Staden indkiøre; hvorimod den ikke svares af Kareter, Chaiser, Jagtvogne, Carioler, Vienervogne, Diabler, Offens ( 3 Samlingen af gr. staaer web en Trpkfeil: 1797,<noinclude><references/></noinclude> tp7sfdljbjou6isdoyzoupargv9l4u4 104 69685 387518 237283 2026-04-06T16:07:00Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387518 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|372||}}</noinclude>De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. f. 1819 maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Anordninger, forsaavidt disse angaae Dan mark. Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Lafers ne behage at erindre det samme, som i XI Decl6 adet Stykke pag. 382 og 387 er anmærket. 1685+ 7 Nov. Guldsmed-Laugs. Art., deres 7 og 8 §, ang. Guardeinens Tart: Forandrede v. pl. 30 Jul. 1819. 1704. 10 Oct. 1735. 23 Dec. 1736. 16 Jan. . 1741. 27 Oct. 1753. 27 Apr. - 24 Sept. 1761. 14 Jan. 1771. 5 Jun. 1774 14 Sept. 1777 30 Jan. Forbud mod Hverving: See Sr. 9 Jun. 1819. Fr. om temere litigantes, dens I §: Forans dret og nærmere bestemt v. Fr. 11 Aug. 1819. Pl. ang. Passagepenge i Khns Porte: See Ertr. 1 Sept. 1819. Laugs-Art. f. Seilmagere zc.: See, ang. Me. fterstykket, pl. 15 Sept. 1819. Laugs. Art. f. Vognmændene, deres 14 §: See pl. 24 Maj 1819. Pl. om Norden p. Comoedie: Huset: cfr. Pl. 25 Febr. 1819+ Pl. om Opsigelsestiden f. Lejere: See Pl. 8 Mart. 1819. 2 §. Adn. og Regl. ang. Khavn, dens VII Post: See, ang. Attester for Brolægnings: og Lygte.Skatten, Bekg. 4 Jun. 1819, anført v. pl. 28 Apr. 1819. Fr. om Landmilitsen, dens 31 §: Forandret v. pl. 20 Apr. 1819. 2 §. Fr. om Landmilitsen, dens 24 §: Zoiere bes stemt v. pl. 20 Apr. 1819. 4 §. 3778. 18 Mart, Fr. om fremmede Betlere, dens 3 §: See Fr. 31 Dec. 1819. 5-§. 1778.<noinclude><references/></noinclude> pj6acptdgwiyj6v6mdjjeef8uth1czo 104 69805 387519 372115 2026-04-06T16:07:01Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387519 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1820.||493}}</noinclude>Pl. om Underb. P. f. Gjeldsarrestant. 1-2§ gene for Gields. Arrestantere efter Sr. 18 Mart. 22 Dec, 1693 ugentligen skal betales og altid erlægges en uge forud, da det kan beroe paa den, der har ladet Urres sten gjøre, om han paa eengang forud vil betale for mange eller faa Uger; og at forste Uges Underholds nings- og Varetægtspenge, sem Følge heraf, blive at erlægge den Dag Skyldneren indsættes til Forvaring. 2.) At ifald den, der har ladet Arresten gjøre, lader den Arresterede henfidde en Uge eller syv fulde Dage, uben paa ny at have betalt Underholdningss og Vareses tægts Pengene for den paafølgende Uge, skal Arresten i Overeensstemmelse med Fr. 18 Mart. 1693 være ophævet (†) Gen. Postdirections.Pl. (Resol. 22 Dec.) hvor: 23 Dec. ved Vognmandstarten i Danmark for Jan., Febr. og Mart. 1821 er fastsat, for et Par Forspands:Heste eller stemplet Vogn med 2 Heste, til 5 Me, og for en mindre Vogn med 2 Heste, samt for en enkelt Hest til Estafette eller Forspand, til 4 Mf 8 Selv pr. Miil. Rhn. 4to. Jed Jeron spodad an A 6301 Fr. for Danmark, at den Fritagelse for a7 Dec. Extra: Afgiften efter Frr. I Oct. 1802 (*) og II 1700. 1809, hvilken ved Pl. 3 Zov. 1819 blev bevila get indtil 1820 Wars Udgang for de fra Danmark ud: 28dz ferte Bornvarer, Bælgfrugter, Teel og Gryn, skal, til Lættelse for Kornhandelen, indtil videre vedvare. De Bestemmelser, som forbemeldte Placat indeholder med hensyn til Angivelsen af de Varer som udføres, fkal ligeledes fremdeles vedblive at være gjeldende. Gen. Toldk. og Commerce-Coll. P. 160. Pl. for Danmark, at Kongen, i Forbindelse meb 27 Dec. Sr. af Dags Dato (ang. Ophævelsen af Udførsels. Af- () 3 Saml. af frr. ftaaer ved en Trykfeil: 1801, gifs<noinclude><references/></noinclude> 5uqns3b4n1xcpcdxre2w0u6lp2hcqel 387740 387519 2026-04-06T16:31:06Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387740 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1820.||493}}</noinclude>Pl. om Underb. P. f. Gjeldsarrestant. 1-2§ gene for Gields. Arrestantere efter Sr. 18 Mart. 22 Dec, 1693 ugentligen skal betales og altid erlægges en uge forud, da det kan beroe paa den, der har ladet Urres sten gjøre, om han paa eengang forud vil betale for mange eller faa Uger; og at forste Uges Underholds nings- og Varetægtspenge, sem Følge heraf, blive at erlægge den Dag Skyldneren indsættes til Forvaring. 2.) At ifald den, der har ladet Arresten gjøre, lader den Arresterede henfidde en Uge eller syv fulde Dage, uben paa ny at have betalt Underholdningss og Vareses tægts Pengene for den paafølgende Uge, skal Arresten i Overeensstemmelse med Fr. 18 Mart. 1693 være ophævet (†) Gen. Postdirections.Pl. (Resol. 22 Dec.) hvor: 23 Dec. ved Vognmandstarten i Danmark for Jan., Febr. og Mart. 1821 er fastsat, for et Par Forspands:Heste eller stemplet Vogn med 2 Heste, til 5 Me, og for en mindre Vogn med 2 Heste, samt for en enkelt Hest til Estafette eller Forspand, til 4 Mf 8 Selv pr. Miil. Rhn. 4to. Jed Jeron spodad an A 6301 Fr. for Danmark, at den Fritagelse for a7 Dec. Extra: Afgiften efter Frr. I Oct. 1802 (*) og II 1700. 1809, hvilken ved Pl. 3 Zov. 1819 blev bevila get indtil 1820 Wars Udgang for de fra Danmark ud: 28dz ferte Bornvarer, Bælgfrugter, Teel og Gryn, skal, til Lættelse for Kornhandelen, indtil videre vedvare. De Bestemmelser, som forbemeldte Placat indeholder med hensyn til Angivelsen af de Varer som udføres, fkal ligeledes fremdeles vedblive at være gjeldende. Gen. Toldk. og Commerce-Coll. P. 160. Pl. for Danmark, at Kongen, i Forbindelse meb 27 Dec. Sr. af Dags Dato (ang. Ophævelsen af Udførsels. Af- () 3 Saml. af frr. staaer ved en Trykfeil: 1801, gifs<noinclude><references/></noinclude> oojvobnrvyv0mqbaythskiwtq3rjoaf 104 69806 387520 383824 2026-04-06T16:07:02Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387520 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1820.{{Afstand|3em}} 494||}}</noinclude>Pl. om Udførsel af Ost og Smer. 27 Dec. gifterne for Kornvarer, Bælgfrugter, Meel og Gryn) og til Lættelse for Afsætningen af Landmandens Produce ter, har bestemt, at Ost og Smør skal, indtil Udgan. gen af Aaret 1821, være fritaget for den paa samme hvilende Udførselsafgift. p. 161. m 28 Dec. Cancellie. Pat. ang. Forandring af de i Pat. 13 Sebr. 1819 indeholdte Forskrifter i Henseende til Overcomplettes Udskrivning f. Slesvig og Helsteen. p. 162. Kang 29 Dec. Raadstue-Pl. ang. Bager.Tarten. p. 236. ngo (10) De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. f. 1820 made anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Anordninger, forsaavidt disse angaae Dans mart. Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville safer. ne behage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Stykke Pag. 382 08 587 et amartet. Jiend wald pu 1682. 4 Nov. 1686. 6 Mart. 1910 1693. 18 Mart. 1700. 31 Dec. GB 2. Snedker L. Art.: See, ang. Mesterstykket, pl. 26 mai 1820. Hiulmænds L. Art.: Forandrede, i gens. til Mesterstykket, v. pl. 10 Mart, 1820. Fr. om Gieldsarrestanter: Coiere bestemt og forandret ved Fr. 12 Apr. 1793, pl. 7 Jan. 1819 og 22 Dec. 1820 cfr. pl. 9 Sept. 1761. Fr. om Consumtionen: See, ang. Kiøbsteds Consumtionen, Told. og Confumt. Fr. I febr. 1797, om Ophævelsen af Consumt., Samilie, og folke. Skat paa Lander, Sr. f. Dmk 9 Jul. 1813. 10 §. 170. 2 Litr. b og om Brændeviinsbrænden og Rrochold paa Lans. det, Sr. 2 Ang. 1786. 408* 3 did end to 1703<noinclude><references/></noinclude> 53cgzswamhsiuup2l7dndxpzrrqklno 104 69860 387792 316469 2026-04-06T16:37:00Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387792 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1821.{{Afstand|3em}} 550||}}</noinclude>Pl.om Afdragsret. Oph. m. Waldeck 4 §. 26 Apr. blive, uagtet denne Overeenskomst, de Danske og Wals deckske Love i deres Kraft, som angaae den Udvandren des Person, hans personlige Pligter og Sorpligtel. ser til Krigstienesten, og som paalægge enhver Uns dersaat under Straf, for Udvandringen, at anholde hos fin Landsherre om Tilladelse dertil, i Overeensstemmelse med den foreskrevne Orden. I denne Henseende skal ogs saa for Fremtiden begge Regieringer, som have afs sluttet denne Convention, ikke indskrænkes i Lovbe. fremmelser, der i de respective Lande maatte ansees fornødne, med hensyn til de Udvandredes Forpligtelse til Krigstieneste og deres personlige Pligter. 27 Apr. 28 Apr. 28 Apr. Politie. Pl. om Anmeldelse af Tienestetyendes Forandring af Condition til den forestaaende Skiftetid. P. 150. R. Kammer. Pl. (Resol. 25 Apr.) ang. Repartis tion af de af den Kyl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslufers Anlæg i Danmark, forskudsviis udbetalte Bekostninger for Aaret 1820. (Disse udgiore 48. 913 Rbd. 42 St. Solv, hvorunder ere indbegrebne Renter indtil 31 Dec. 1820 af Forskuds-Summen, forsaavidt denne har overs steget den ved pl. 31 Dec. 1813 til et fligt Forskuds Afholdelse udskrevne og i den Kgl. Kasse indbetalte Fend. Til at erstatte samme bliver, i Overeensstemmelse med Fr. 13 Dec. 1793. 66 § og PI 30 270v. 1804, det med Jul. og Det. Qvartalers Skatter 1821 udredende Bidrag til det egentlige Beiarbeide 36 Rbs. Selv, og til Broers og Steenslufers nye Anlæg 15 Rbs. Solv pr. Ide for det, efter de i Bei-Frs 30 og 31 §§ fores frevne Regler, hoiest ansatte Hattkorn; for det andet i Forhold dertil). p. 49. Cancellie Pat., ang. Extension af Sr. 4 Aug. 1788, betreffende Embedsmændenes Forpligtelse til at giøre<noinclude><references/></noinclude> 5se87fppbeq625bgfyao6ozq079yv04 104 69927 387979 340392 2026-04-06T16:39:41Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387979 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1822.||617}}</noinclude>Pl. om Attester v. Skieders Læsning. dens Kamner. b) Attest om at Afgiften til Brands 4 Maj. forsikringen er betalt. c) Attest om at fra Stadens Side intet er at erindre imod Skiodets Læsning. Lige. ledes vil der og fremdeles være at forholde efter Pl. 30 Jun. 1815. 4 § med hensyn til den der nævnte Attest om, at ingen Nestance af Bidrag til Vandvæsenet paa Vesterbroe finder Sted. Cancellie Pl. (Resol. 24 Apr.), ang. et 7 Maj. Tilfælde, hvori fremdeles 5 pC. Rente maa tages af Seddelcapitaler. [C. E. p. 275]. p. 18. Ligesom det, med hensyn til de Capitaler, der ere under offentlig Bestyrelse eller offentligt Tilsyn, allerede ved Resol. 11 Apr. 1821 udtrykkelig er blee vet tilladt, i tilfælde af et Pants Afhændelse, hvori en saadan Capital indestaaer, at betinge sig 5 pCt. Rente af Eftermanden, saafremt den forrige Eiers Forskriv. ning lovligen lød paa saadan Rente, saaledes har og Kons gen, paa Cancelliets Forestilling, resolveret: At det og skal vare Private, der lovligen have betinget sig 5 pCt. i Rente af Seddelcapitaler, tilladt, naar disse Capitaler blive staaende i Pantet ved en nye Eiers Tils trædelse, i den nye Obligation, der af denne udste des, at betinge sig samme Rente 5 pCt. Cancellie: Pat, ang. Forbudet imod at sælge frems 7 Maj. med Cichoriekaffe, for Slesvig og Holsteen. p. 19. Pl. f. Slesvig og Holsteen, ang. Udførselstolden 7 Maj. af must, Liim og Liimlæder, samt Indførselstol. den af hvid og brun Ingefær. p. 20. Cancellie: Pl. (Resol. 1 Maj) at det, un 10 Maj. der en Mulet af 16 Rbdle Selv, skal forbydes alle og enhver i Danmark, at antænde Rapsædshalm paa Marken tidligere end l. 8 om morgenen, eller senere end l. 10 Formiddag. [C. . p. 2911. p. 21. Wende Bekiendtg.<noinclude><references/></noinclude> nw23rn17ymvmlrwf3352hai4tgea888 104 70143 387509 316144 2026-04-06T16:06:34Z MGA73bot 792 Finder Srr.-varianter 387509 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1823.{{Afstand|3em}} 16||}}</noinclude>Pl. ang. Convent. m. Meklenb. Str. 18:20§. 23 Jan. til Bortrømning, for at unddrage sig deres Bærnepligt, er strengt forbudt; den danske Undersaat, som giør sig Fyldig i Overtrædelse heraf i de Meklenborg Strelitske Lande, bliver at ansee efter Frr. 9 og 25 Jun. 1819 om Forbud mod verving til fremmed Krigstieneste. Men hvo, der ved Flugt unddrager sig denne Straf, eller fra fit Fædreland af, paa ovennævnte Maade, søger at virke paa den anden Stats Undersantter, bliver, efter Reqvisition desangaaende, i fit Fædreland at drage. til Undersøgelse og Straf, hvilken da, for den danske Undersaat, bliver Fængselsstraf eller Strafarbeide inds til I Aar, alt efter Omstændighederne. 19.) De Deserteurer eller undvegne Værnepligtige, som inden 2 Maaneder, fra denne Conventions Bekiendtgisrelse af at regne, igien vende tilbage til den Stat, hvorfra de ere undvegne, blive ikke at ansee for deres undvigel- se. 20.) Begge de contraherende Staters indfødte Undersaatter, som, ved Publicationen af Conventionen, virkelig befinde sig i militair Tieneste hos den anden Stat, skal det staae frit for, enten at vende tilbage til deres Fødested, eller at forblive i den Tieneste, hvori de befinde sig. Dog mane de, i det seneste inden eet Uar efter denne Conventions Publication, bestemt ers Elære sig, da de, som vil vende tilbage til deres Hiem, uden Vægring skal erholde Afskeed. Med Hensyn til frivillige Capitulantere træde disse Bestemmelser først i Kraft efter Capitulationens Udløb. Ovenstaaende Be stemmelser skulle, efter Bekiendtgiørelsen af denne Anordning, tiene til ufravigelig Nettesnor for alle Vede kommende, indtil anderledes maatte bestemmes. 28 Jan. Cancellie Pl. (Resol. 15 Jan.) At Fr. 20 Oct. 1819, ang. at betroede Retsgebyhrer og de dermed forbundne Afgifter kan inddrives ved Udpante ning, maa udvides til at gielde om alle med Retss hand,<noinclude><references/></noinclude> 15urlboq7alygd3is2qhbf10fgkdcz0 104 70153 388269 313074 2026-04-06T16:55:06Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388269 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1823.{{Afstand|3em}} 26||}}</noinclude>Pl. ang. Convent. m. Meklenb.-Schw. 3-7 §. 29 Mart, hvis Tieneste han forst har forladt. = 4) Kun føle genbe Tilfælde blive at erfiende som Grunde til at nægte en Deserteurs Udlevering: a.) Naar en Deserteur er født i Kongen af Danmarks Stater eller Storhertugen af Meklenborg Schwerins Lande, og altsaa ved Desertionen kun vender tilbage til sit Hiem. b.) Naar en Deserteur har begaaet en Forbrydelse i den Stat, til hvilken han er undvegen, for hvilken Landslovene fordre, at han skal straffes forinden han udleveres. Maar Deser teuren efter udstanden Straf udleveres, skal de ham vedkommende Undersøgelses Acter enten i Original eller i Udtog og i verificerede Afskrifter overleveres, for at det kan skiønnes, om en slig Deserteur endnu er skikket til Militairtieneste eller ikke. c.) Naar Deserteuren har boesat sig som fast Eiendoms: Besidder forinden d. I Jan. 1820 i den Stat, hvorhen han er undvegen. Gield eller andre af en Deserteur indgaaede Forpligtel ser give derimod ikke den Stat, hvor han opholder sig, Ret til at nægte hans udlevering. 5.) Forpligtels sen til at udlevere strækker sig ogsaa til Heste, Sadler og Ridetoi, Armatur og Munderingsstykker, som Deserteuren maatte have taget med sig. Disse Ting skal udleveres om endog Deserteuren selv, efter Bestem melserne 4S, ikke bliver udleveret. 6.) Ud. leveringen skeer ordentligviis frivillig, og uden først at oppebie en Requisition. Sansnart derfor en Mili tair eller Civil: Øvrighed opdager en Deserteur fra den anden Stat, har den strap at foranledige Udleveringen saavel af ham som af de Effecter, Heste, Vaaben m. v., som hos ham forefindes. 7.) Men fulde en Des serteur undgaae Øvrighedens Opmærksomhed i den Stat, hvorben han er undvegen, bør hans udlevering, paa den første derom giorte Requisition, strax foregaar, endog da, naar han har fundet Leilighed til at blive ansat<noinclude><references/></noinclude> l6p7wfg1pi5s5qcuupe7lompr9i73m4 104 70388 387977 301266 2026-04-06T16:39:38Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387977 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1825.{{Afstand|3em}} 260||}}</noinclude>Fr. om en extraord. Kornleverance 1-2 §. 31 Aug. efter forommeldte Fradrag af de Dele af Bankhaftel sens Renter, tilbageblivende Deel af Skattebeløbet. Ligeledes kunne Festere, forsaavidt de, i henhold til den i Begyndelsen af denne S tilladte Kornudskrivning, attrade at levere Korn til Afdrag paa de dem paaliggende Skatter, for hvis Erlæggelse Eieren indestaaer, ikke giøre Fordring paa at erlægge Korn for et høiere Skattebeløb, end det, der bliver tilbage, efterat de Dele af Bankhæftelsens Renter, som Eieren af det dem tilfæftede Hartkorn har at svare, ere fradragne. 2.) Da denne Udskrivning steer alene til Lettelse for Yderne, saa skal det være Enhver, saavel Godseier, som anden Skatteyder, der directe betaler Skatter til Amtstuen, tilladt at frasige sig den udskrevne Kornleverance, enten for alt, eller for en bestemt opgivet Deel af det Enhver vedkommende Hartkorn, hvad enten dette henhører under et samlet Gods, Hovedgaard eller Bendergods, eller ikke. Med Hensyn til det Kornbeløb, som vedkom mende Skatteydere, ved ikke at frasige sig den hele udffrevne Kornleverance, have at yde, bliver det, for saavidt ingen Anmeldelse om forandret Ydelsesmaade steer inden den Tid, der nærmere i det Følgende fores skrives, antaget som Regel, at bemeldte Kornbeløb ydes med Halvdelen i Rug og med Halvdelen i Byg. Men heri kan, efter vedkommende deres Ønske, see For andring saaledes, at fornævnte, dem til Udredelse paa liggende, Kornbeløb kan af dem ydes, efter Godibe findende, med Rug, Byg, Hvede eller Havre, og det enten med ikkun een af disse Kornsorter, eller med flere af dem, eller med alle tillige, dog under den nær mere Bestemmelse, grundet paa hvad i § I er fore skrevet, at, saafremt Betalingen for de Kornvarer, der efter nysnævnte Valg maatte ønskes leverede, i noget Tilfælde skulde udgiøre en heiere Sum, end det den Kgl.<noinclude><references/></noinclude> l5c6gjf7bwi5h6nhpu0ss4l72ghwx0z 104 70394 387978 372097 2026-04-06T16:39:39Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387978 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1825.{{Afstand|3em}} 266||}}</noinclude>Pl. ang. Friftlige Hyrecontracter. 1 Sept. triftlige precontracter med deres Skibsmandskab. P. 150. I Sept. Kongen har befalet: at Fr. 19 Jun. 1807 skal i dens 1 Litr. a. være forandret derhen: at det ikke herefter skal være Pligt for Skipperne at oprette skrift, lige Byrecontracter med deres Mandskab, naar deres førende Fartsier fun er 16 Commercelæfter eller der under drægtige, dog bør de fremdeles være forbundne til, naar de forhyre en Matros, at give denne en Contrabog, og dert, under deres Haand, at indføre den imellem dem sluttede Contract, hvad enten denne er indgaaet skriftlig eller mundtlig, samt siden Alt hvad derpaa er udbetalt Matrosen, hvilke Contrabøger Ind rollerings Officererne eller Botientene fremdeles fulle, uden Betaling, undersøge og attestere. Ved fores staaende Forandring skulle dog Vaterskouterne paa de Steder, hvor disse ere ansatte, Intet afgaae i de for dem bestemte Embeds: Indtægter. Raadstue Pl. om Broe, Port- og Pasfagepenge. p. 205. Fra 1 Sept. 1825 og indtil videre bliver saavel den saakaldte Skillings. Told eller Broepenge, som Ports eller Passagepengene ved Rbhvns 4 Porte og Citadels Bommen, at erlægge saaledes i Sølv og Tegn: 1.) Skillings Told eller Broepenge erlægges med 2 s. Solv eller Tegn alle Søgnedage fra den for Portenes Aabning bestemte Tid til om aftenen Vagt floffen har afringet af alle Vognmænd, Mollere, Bønder og Andre, som med Læs eller fragt indkiøre, dog Stadens Posts eller Arbeidsvogne, desligeste Urter gaardsmændenes, Blegmændenes og Sandagernes Vogne undtagne. Samme Fritagelse for Stillings-Told giel der og for de Vogne, som cre fritagne for at erlægge Port<noinclude><references/></noinclude> promval0uwx9culrsh9gwa8dbizn2w6 104 70411 388412 301289 2026-04-06T16:58:33Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388412 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1825.||283}}</noinclude>Fr. om Strand. Commiss. Sall. 1-3 §. til dette Formaals yderligere Opnaaelse, fundet det 2 Dec. tienligt at fastsætte saadanne Regler for Bestemmelsen af det Sallarium, som de paa enkelte Steder ansatte Strandings Commissionairer maae lade sig betale for deres Tieneste, at de Strandede, der maatte finde sig anledigede til at afbenytte flige Commissionairer, ikke Skulle blive udsatte for, i deres Forlegenhed eller Ulvi denhed om Landets Love, at give efter for overdrevne Fordringer i saa Henseende. 9 1.) De bevilgede Strandings. Commissios nairer maae ordentligvis ikke lade sig udbetale noget Sallarium for deres Arbeide i Strandings: Tilfælde, forinden dette af Stedets Amtmand, som derover haver at indhente vedkommende Underøvrigheds Bes tænkning, er billiget. 2.) Undtagelse herfra bliver alene at giere i de Tilfælde, at Skipperen eller den, som ellers træder i Rehdernes og Ladnings- Eiers nes Sted, udtrykkelig for vedkommende Underøvrighed har tilstaaet Strandings Commissionairen et vist Sal larium, efterat bemeldte Øvrighed tydeligen, og i et Sprog som han forstaaer, har underrettet ham om hans Adgang til at faae Sallariet bestemt ved Amtmandens Resolution og om de Regler, som derved, efter denne Anordning, blive at iagttage; om hvilket Alt et med behørige Underskrifter forsynet Document bør udstædes, der udtrykkelig indeholder, at den fornødne Underrets ning er givet den Paagieldende. For at attestere dette Document nyder bemeldte Øvrighedsperson den samme Betaling, som for en notarial Attestation; ligesom og de for Notarialforretninger befalede Former derved blive at iagttage. 3.) Til Veiledning for Amtmæns dene ved Sallariets Bestemmelse, bliver følgende Forhold til det Biergedes Værdie fastsat, der, forfaas vidt ikke Omstændighederne fordre en Afvigelse, bliver at<noinclude><references/></noinclude> 4s6q18ok9tokrafs6s720kmtf17jb3o 104 70451 388413 385193 2026-04-06T16:58:34Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388413 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1826.||323}}</noinclude>Conv. m. de forenede amer. Stater 2-3 Art. og de skulle nyde alle de Rettigheder, Privilegier og 26 Apr. Friheder i Henseende til Skibsfart og Handel, som indfødte Borgere eller Undersaattere ere eller ville komme i Besiddelse af; hvorimod de skulle underkaste sig de der indførte Love, Forordninger og Vedtægter, som indfødte Borgere eller Undersaatter ere underkastes de. Dog er det Meningen, at denne artikel ikke skal indbefatte Rysthandelen i begge Lande; thi Bestems melserne desangaaende forbeholdes Parterne giensidigen i Overeensstemmelse med deres egne særskilte Love. 3.) De ere ligeledes komne overeens om, at alle de Producter, Manufacture eller andre Varer fra ethvert fremmed Land, der kunne fra tid til Tid lovligen ind. føres i de Forenede Stater i Skibe, ter ganske tilhøre disse Staters Borgere, skulle ogsaa kunne indføres i Stibe, der ganske tilhøre danske Undersaatter, og at der ikke skal hæves og oppebæres høiere eller andre Afgifter af Skibets Drægtighed eller dets Ladning, enten Indførselen skeer i det ene eller i det andet Lands fibe; og ligeledes at alle de Producter, Manufactur eller andre Barer fra ethvert fremmed Land, der kunne fra Tid til Tid lovligen indføres i Kongen af Danmarks Lande i danske Skibe (med den undtagelse, der er omtalt nedenfor i den sjette Artikel) fulle ogsaa kunne indføres i de Forenede Staters Stibe, og at der ikke skal hæves eller oppebæres høiere eller andre Afgivter af Skibets Drægtighed eller af dets Ladning, enten Indførselen skeer i det ene eller det andet Lands Skibe; og fremdeles ere de fomne overeens om, at alt hvad der lovligen kan udføres eller gienudføres fra det ene Land i dets egne Skibe til fremmede Lande, skal liges ledes kunne udføres eller gienudføres i det andet Lands Skibe; og de samme Præmier, Afgifter og Told. godtgiørelser (drawbacks) ffulle tilstaaes og oppebæ 2 res,<noinclude><references/></noinclude> lztla3ffoy6tjxvczgl6jpt5984ffqu 104 70693 387736 372103 2026-04-06T16:31:03Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387736 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1828.||565}}</noinclude>Pl. ang. Kleinsmedmesterne i Kiøbenhvn. m. fl., som skulle males og hvortil alle Jerndele, med 1 Aug, Undtagelse af Skinnerne eller hele Hiulringe, maa affiles Vognfiere og Beslag til enhver Overvogn, saasom: sammenlagte Fodtrin, Spreite-Beslag til Calescher, Skicerhængsler, Beslag til Dorene og Hænge-Klaverne. P. 230. Gen. Toldk. og Comm. Coll. Pl. (Resol. 7 Aug. 9 Jul. )atKongen har bifaldet, at Oldermanden for Duge magerlauget og Forstanderenfor Overskiærerne maae ved Svendeprøver, til Erstatning for Tidsspilde m. v., tilstaaes af enhver Udlærling, om Sommeren, regnet fra 1 Apr. til sidste Sept., 64 ß. Sølv, og om Vinteren, regnet fra I Oct. til sidste Marts, I Rbd. Solv. p. 98. Naadstue-Pl. indeholdende Udtog af de om 8 Aug. Port: og Passagepengenes Oppeborsel ved Kbhvns Porte udgangne Anordninger. 1.) Den i Fr. 22 Oct. 1701 (*) (6 Cap.) oms meldte Porttold eller Broepenge erlægges, faa længe Portene ere aabne, med 2 Rbß. S. af alle Vognmænd, Mollere, Slagtere, Bagere, Bonder, Amagere og Andre, som med Læs eller Fragt her i Staden indkiøre, hvorimod den ikke svares af Kareter, Chaiser, Jagtvogne, Carioler, Vienervogne, Diabler, Offenbakker, Berliner og Frankfurter Vogne, holsteenske Kaleschevogne og Giger, ei heller af de Vogne, der indføre Fourage til de Kongelige Stalde og Magasiner samt Gardens Fornødenhed, naar dermed følger Attest fra Vedkommende, faa og ikke af Stadens Post- og Arbeidsvogne, saavelsom Urtegaardsmændenes-, Bleegs mændenes, Sandagernes og Renovations-Vogne. 2.) Alle : PP 3 *) I den originale Placat og i Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil 1707.<noinclude><references/></noinclude> h13whaib9d9xjels34s0ofa8utj3w3f 104 70861 388444 301735 2026-04-06T16:58:55Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388444 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1827.{{Afstand|3em}} 4||}}</noinclude>Eract, med de mericanske Stater 1-3 §. den. 19 Jul. enede Mexicanske Stater og deres Borgere, paa den an 2.) Imellem Hs. Danske Majestæts Stater i Europa og de Forenede Mexicanske Stater skal der finde gienfidig Handelsfrihed Sted. De tvende Landes Indbyggere skulle giensidigen have fuldkommen Frihed og Sikkerhed, til at begive sig med deres Skibe og Ladninger til alle Steder, Havne og Floder, hvor fremmede Skibes Modtagelse for Tiden er, eller fremtidigen bliver tilladt, og til at forblive og opholde sig i hvilkensomhelst Deel af de ovennævnte Stater og lande, og der at leic og benytte huse og Magasiner til deres Handels Drift. Ligeledes skulle de toende Nationers Krigsskibe giensidi gen have samme Frihed, til uhindret og trygt at begive sig til alle de Havne, Floder og Steder, hvor hvilkensomhelst anden fremmed Nations Krigsskibe tillades, eller fremtidigen erholde Tilladelse, til at løbe ind i, deg at de stedse rette sig efter de respective Landes Love og Reglementer. I den Nettighed at løbe ind i Steder, Havne og Floder, som nærværende Artikel omhandler, indbefattes ikke det Handels-, Oplags- eller Kystfarts-Privile gium, som er de nationale Skibe udelukkende forbeholdt. 3.) Hs. Danske Majestæt indrømmer endvidere de Forenede Mexicanske Stater, at deres Indbyggere maae nyde den i den foregaaende Artikel stipulerede Skibsfarts- og Handelsfrihed i Hans udenfor Europa liggende Besiddelser, paa samme Maade som hvilkensomhelst anden fremmed Nation maätte nyde den nu, eller fremtidigen, ifølge Hans Colonial Systems almindelige Grundfatninger. Det forstaaes dechos, at om det herefterdags skulde] hænde sig, at Hs. Majestat indrømmede en anden fremmed Nation større Forrettigheder, ifølge Principet om giensidige Concessioner og Bestemmelser til Gunst for Danmarks Skibsfart og Handel, faa have de Forenede Mericanske Staters Indvaanere ingen det til at giøre For=<noinclude><references/></noinclude> n6xxzt85yhcywh4tek5iizw6rl8olpt 104 70866 388432 340530 2026-04-06T16:58:47Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388432 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1827.||9}}</noinclude>Tract. med de mexicanske Stater 14-15 §. Confuler til at residere i den andens Lande, for at be 19 Jul. skytte Handelen; men førend nogen Consul kan begynde at udføre sine Embedshandlinger, maa han have erholdt den brugelige Bemyndigelse af den Regiering, i hvis Land han skal residere; endvidere forbeholde de tvende contraherende Parter sig Ret til at bestemme de Steder, hvor Consu lerne ter opholde sig, dog forstaaer det sig, at de i saa Hens frende ikke ville giøre nogen Indskrænkning, som i deres Lande ikke maatte være almindelig for alle Nationer. Hs. Danske Majestæts diplomatiske Agenter og Consuler skulle i de Forenede Mexicanske Staters Lande nyde alle de Privilegier, Friheder og Forrettigheder, som ere, eller maatte blive tilstaaet den meest begunstigede Nations Agenter, af samme Rang. Omvendt skulle de Mexicanske diplomatiske Agenter og Consuler nyde i Hs. Danske Majestats Stater alle de Privilegier, Friheder og Forrettigheder, som Hs. Danske Majestats diplomatiske Agenter og Consuler nyde i de Mexicanske Staters Territorier. 15.) Nærværende Tractat skal ratificeres, og Ratificationerne skulle udverles i London i et tidsrum af cet War, eller før, om free fan. Tillægs Artikel. Eftersom det, i det Mexicanske Sevæsens og Handels nuværende Tilstand, ikke vilde være muligt for dette Land at nyde Godt af den i 4 Artikel vedtagne Giensidighed, dersom den Deel af bemeldte Artis kel, som bestemmer, at de respective Skibe skulle behandles som de nationale i de der omhandlede Foretagender, blev ufortovet bragt i Udovelse, er man kommen overeens om, at i Tidsrummet af ti Aar, at regne fra den Dag, da Udveglingen af denne Tractats Natificationer finder Sted (*), skulle bemeldte Skibe i disse Foretagender ikke nyde anden Behandling, end den meest begunstigede Nation. Det er der *) Ratificationerne bleve udverlede i London, den 21 Febr. 1829. 25<noinclude><references/></noinclude> fmop1ggw8ngosdbctffi2v8fuhiyne2 104 70980 387801 338954 2026-04-06T16:37:07Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387801 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1834.||123}}</noinclude>Tract. ang. Negerhandel. Undertykkelse. Deelagtighed i Negerhandelen mistænkte Skibes Aflevering 26 Jul. til vedkommende Domstol, neiagtigen holde sig de Instructioner efterrettelige, der ere feiede til nærværende Convention, og skulle ansees som udgiørende en integrerende Deel af samme. De tvende høie contraherende Parter forbeholde sig, efter fælles Overeensfomst, at vedtage saadanne nær mere Bestemmelser ved disse Instructioner, sem Omstændighederne kunde giøre fornødne. 3.) Det er ud tryffeligen forstaaet, at, dersom Chefen for en af de tvende Nationers Krydsere skulde have Anledning til at miss tænke, at et Handelsskib, der seiler under Convoy eller i Følge med et, af den anden Nations Krigsskibe, havde deeltaget i Negerhandelen, eller var udrustet til denne Handel, skal han meddele sin Mistanke til Chefen for Convoyen eller Krigsskibet, og denne ffal alene foretage det mistænkte Skibs Undersøgelse; og i Tilfælde af, at han befinder Mistanken grundet, skal han lade Stibet, saavelsom Capitainen og Mandskabet, Ladningen og Slaverne, der maatte findes ombord, henføre til en af dets Nations. Havne, for at der med hensyn til samme fan forholdes i Overeensstemmelse med de respective Love. 4.) Saasnart et Handelsskib, der er anholdt og henvist til Domstolene, saaledes som ovenmeldt, ankommer til en af de giensidigen betegnede Havne, ffal Chefen for Krydferen, der har foranstaltet Anholdelsen, eller den Officeer, hvem det er overdraget at overføre det, aflevere til de i dette Diemed beskikkede Autoriteter en af ham underskreven Designation over alle Inventarie-Listerne, Forklaringerne og andre Documenter, der ere opgivne i de til nærs værende Convention føiede Instructioner, og bemeldte Autoriteter skulle derefter skride til at undersøge det anholdte Skib, og dets Ladning, og til at mønstre dets Mandskab og de Slaver, som maatte befinde sig ombord, om hvilken Undersøgelse og Mønstring Chefen for Kryds seren eller den Officeer, der har overfert Skibet, dog skal underrettes i Forveien, for at han kan møde ved samme eller lade møde. Over disse Forhandlinger skal der optages en Beskrivelse i tvende Original - Exemplarer, der skulle underskrives af de Personer, som have forestaaet eller overværet samme, og det ene af disse Original-Exemplarer skal afleveres til Chefen for Krydseren eller til den Officeer, hvem det har været overdraget at overføre det anholdte Skib. 5.) Ved de respective Staters competen =<noinclude><references/></noinclude> 3fxyhubik09z2khs6b3wnfbpsnrnh90 104 70982 388431 385229 2026-04-06T16:58:46Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388431 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1834.||125}}</noinclude>Tract. ang. Negerhandel. Undertrykkelse. siensynlig større end udkræves til Brugen for Mandskabet 26 Jun. paa et Handelsskib; 9. endelig et større Sorraad af Riis, Brasiliansk Maniokmeel (farinha), Cassade, Mais eller Indisk Korn, end efter Rimelighed kan antages at udfordres til Mandskabets Fornødenhed, og som ikke i Ladningsmanifestet ere anforte som udgierende en Deel af Skibers til Forhandling bestemte Ladning. 7.) I intet Tilfælde skal der tilstaaes nogen Erstatning til Capitainen, eller til Rhederen eller til nogen anden i i Udrustningen eller Ladningen af et Handelsskib interess feret Person, hvilket befindes at være forsynet med nogen af de i den foregaaende Artikel opregnede Gienstande, selv da naar Domstolene ikke finde Anledning til at condemnere det ifølge af dets Anholdelse. 8.) Naar et af den ene eller af den anden af de to Nationers Handelsskibe skulde være bleven visiteret eller anholdt paa en ubeføiet Maade eller uden tilstrækkelig Anledning til Mistanke, eller naar Visitationen og Anholdelsen have været ledsagede af Misbrug eller Verationer, saa stal Chefen for Krydseren eller den Officeer, der har begivet sig ombord paa bemeldte Skib, eller endelig den, hvem det har været betroet at overføre det, være Capitainen, Rhederen og Ladningseierne, efter Sas gens Omstændigheder, ansvarlig for den tilføiede Skade og Forliis. Derine Skadesløsholdelse og Godtgiørelse kan tilkiendes af den Domstol, for hvilken Processen er indledet mod det anholdte Skib, dets Capitain, ders Mandskab og dets Ladning, og det Lands Regiering, til hvilken den Officeer, der har foranlediget en saadan Kiendelse, hører, skal betale Beløbet af den omhandlede Stadesløsholdelse og Godtgiørelse i Løbet af eet Alar, at regne fra Demmens Darum. 9.) Naar der ved et Handelsskibs Visitation eller Opbringelse, der er foretaget i Kraft af Bestemmelserne af Convent. 30 Nov. 1831, eller af nærværende Convention, bliver begaact Misbrug eller Verationer, og naar Skibet ikke er bleven overs leveret til dets egen Nations Domstole, skal Capitainen giøre en edelig Sorklaring over de Misbrug og Berationer, hvorover han har at besvære sig, saavelsom over den Skadesløsholdelse og Godtgiørelse, han paastaaer, i Nærværelse af vedkommende Autoriteter i den-første af sit eget Lands Havne, hvorhen han kommer, eller i Nærvæ relse af sin egen Nations Consul, dersom Skibet anløber En<noinclude><references/></noinclude> 4enq2v0npc7xu81hyzouirzudtz3u1e 104 70995 387256 359483 2026-04-06T15:53:08Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387256 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1834.{{Afstand|3em}} 138||}}</noinclude>Pl. ang. nye 50 Rbdlrs Sedler 5-8 §. 5 Nov. øverste Rand læses paa en bruun vatret Grund: "Halv tredsindstyve Rigsbankdaler" i Lapidarskrift; paa den nederste Rand er med samme Skrift anført, ligeledes i bruun vatret Grund, paa venstre Side: "Nationalbanken " og paa hoire Side: "I Kiøbenhavn." Desuden findes Tallet 50 anbragt i begge Side-Vignetterne. Lumeret staaer i den nederste Rand under det nedenfor Zerten anbragte Vaaben. 6.) Paa hver af disse Sedler præges to Stempler; det ene, som anbringes til hoire Side af Texten, indeholder Rigets og Hertugdømmenes Baaben tilligemed Ordet: "Nationalbanken" opheiet og en Krands derom indtrykt; det andet Stempel, fom anbringes paa venstre Side af Texten, indeholder opheict Initial-Bogstaverne N og B flyngede i hinanden, og Krandsen derom indtrykt. 7.) Sedlerne underskrives af en af Bankens Directeurer og tillige af en af. dens Bogholdere og Bankens Casserer; desuden erholde de Paategning om Noteringen, Registreringen og Contranoteringen. 8.) Skulde nogen understaae sig at eftergiore eller forfalske disse Sedler, da skal han, i Overeensstemmelse med Fr. 2 Jul. 1819 § 3, fammenholdt med Fr. 24 Sept. 1824 § 1, straffes som for false Myntning og have forbrudt Ere og Liv. 18 Nov. Gen. Postdir. Pl. (Resol. 7 Nov.) ang. Frigivelse af Godstransporten paa Kbhavns Rhed og af Drageriet ved Toldboden. p. 372. Kongen har resolveret, at den, Havnecapitain og Transportforvalter Eskildsen i sin tid forundte udeluk- Pende Ret til at besørge Godstransporten ved Kiøbenhavns Toldbod og paa Rheden, og den ham ligeledes tilstaaede Eneret til med Dragere at besorge de seeværts til Staden ankommende, Reisendes. Gods henbragt til deres Boliger, efter de med ham stedfundne Forhandlinger maa ophæves, saaledes at Godstrans: por:<noinclude><references/></noinclude> 5qguou86dgx10t9k6l57sf71vz62olg 104 71014 387348 360242 2026-04-06T15:55:18Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387348 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1834.||157}}</noinclude>Anordn. f. Læsøe og Sæbye Færgef. 1-3 §. eller de privilegerede Færgemand paa Lasse til Færges 9 Dec. fartens Bestridelse holde i god og forsvarlig Stand to Seilbaade af omtrent Lafts Drægtighed hver. Det er Sargemandens eller een af Færgemændenes Pligt, stedse selv at følge med, naar et Fartsi afgaaer i Færge= eller Bortfart. 2.) Færgemændene skulle eengang ugentlig til den Tid, som nu er sædvanlig eller som herefter maatte vorde bestemt, saafremt Bind og Beir tillader det, eller i modsat Fald, saasnart saadant er muligt, uopholdelig afsende en Baad med to Mand som Børt til Sæbye, hvorfra den Dagen efter dens Ankomst til en af Stedets Øvrighed bestemt tid skal vende tilbage til Den. 3.) For Overfarten mellem fore nævnte Steder betales: Rigsbankpenge Sølv. Dm Dm Som- Vintemeren. ren. Rd. F. Naar et heelt Fartsi befragtes udenfor Børtdagene, uden Hensyn til Antallet af de Personer eller Bægten af det Gods, der befordres Dog maa Godset ikke overstige 4 fippunds Vægt, og naar Kreature overføres maa der ikkun indlades 2 Heste eller 2 væghoveder ad Gangen. For Overfart med Borten, eller naar der med et ellers fragtet Fartøi erlægges stykkeviis Betaling, er Fragten for en Person med Neiseklæder og saameget Reisegods, som han holder i Haanden Dog for en Bonde, Matros, Soldat, Haandværkssvend, et Tienestetyende og deslige Personer ikkun For Bern mellem 2 og 12 Aar, begge indbegrebne, betales kun det halve af det, der ellers skulde erlægges, og for Born under 2 Aar samt for Nodlidende betales inter. 96.16. 2 72 3 88 3 48. =24 = 64 W 32<noinclude><references/></noinclude> 4p19h13soimh8lseh198x3fax75wwzl 104 71061 388433 385236 2026-04-06T16:58:48Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388433 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1835.{{Afstand|3em}} 206||}}</noinclude>Fr. ang.Negerhand. Undertrykkelse. 14-15§. 3 Jul. et Skib, naar der giøres fyldestgierende Forklaring og Rigtighed, der viser, at den Indretning eller Forsyning, hvorpaa Formodningen grundedes, har en anden Aarsag. Men hvor der saaledes var lovlig Grund til Mistanke om Skibets Benyttelse eller Bestemmelse for Slavehandel, uden at den Vedkommende er istand til strag paa en fyldestgiørende Maade at giendrive Mistanken, kan ingen Erstatning tilstaaes enten Skipper eller Rheder eller nogen anden i Handelsskibet eller dets Ladning interesseret Person for Opbringelsen, uagtet Skibet iøvrigt maatte frifindes. 15.) Befindes det derimod, at et Handelsstib er blevet visiteret eller anholdt paa en ubefeiet Maade eller uden tilstrækkelig Anledning til Mistanke, eller naar Visitationen og Anholdelsen have været ledsagede af Misbrug eller Verationer, saa skal Chefen for Krydseren eller den Officeer, der har begivet sig ombord paa bemeldte Skib, eller endeligen den, hvem det har været betreet at overføre det, være Capitainen, Rhederen og Ladningseierne efter Sagens Omstændigheder ansvarlig for den tilføiede Skade og Forliis. Denne Skadesløsholdelse og Godtgiørelse kan tilkiendes af den Domstol, for hvilken Processen er indledet mod det anholdte Skib, dets Capitain, dets Mandskab og dets Ladning; og det Lands Regiering, til hvilket den Officeer, der har paadraget sig fligt Ansvar, hører, vil, i Overeensstemmelse med de indgaaede Conventioner, have at betale Beløbet af den omhandlede Skadesløsholdelse og Godtgiørelse i Løbet af eet Aar, at regne fra Dommens Datum. Til Veiledning for vedkommende Domstole ved Besteme melsen af Skadeserstatningen er der vedføiet denne Fr. en Efterretning om de Regler, der i saa Henseende ere vedtagne i nogle mellem Storbritannien og andre Stater afsluttede Tractater, til hvilke Regler ogsaa bemeldte Domstole have at tage hensyn, dog under Overveielse af de fær=<noinclude><references/></noinclude> 73om1n45fpw78efmeg7yucu6c1sleul 104 71064 387257 385237 2026-04-06T15:53:09Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387257 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1835.||209}}</noinclude>Fr. ang. Negerhand. Undertrykkelse 22-26 §. Deel, bliver Straffetiden atter den halve af den, der i lige 3 Jul. Tilfælde vilde finde Sted for Skibsofficererne. Straffen bliver for de i denne omhandlede Personer Forbe dringshuus-Arbeide i alle Tilfælde, i hvilke Straffetiden ikke overstiger 5 Aar, men ellers Sæstnings Arbeide. 23.) De, som ved at give Sorstrækninger til et Skibs Udredelse til Negerhandel, ved at forstaffe Mandskab til samme, ved at tegne Assurance paa Skibet, eller dets Ladning eller paa negen anden Maade vidende understøtte et saadant Foretagende, ansees med Forbedringss huus-Arbeide fra 1 til 5 Aar. 24.) Skulde imod al Formodning nogen af Kongens Embedsmænd befindes at have deeltaget i eller føgt at fremme et saa slicndigt Foretagende, da bliver han, foruden at forbryde sit Embede, at ansee med den strengeste Grad af de i sh 17, 18, 19 og 23 bestemte Straffe, ligesom og Enhver, der ellers giør sig sfyldig i nogen af de i ss. 17 til 23 ommeldte Overtrædelser, derved skal have forbrudt den Rang eller anden hadrende Udmærkelse, hvoraf han maatte være i Besiddelse. 25.) Derfom Nogen, for=" yden den Forbrydelse, hvori han som deelagtig 1 Negers handel giør sig skyldig, udover andre mishandlinger mod en Neger, bliver dette at tage i Betragtning til Straffens Skiarpelse; men, dersom den forevede Mishandling er af den Beskaffenhed, at den i Overeensftemmelse med Fr. 4 Oct. 1833 medfører Straf af offentligt Arbeide, bliver denne Straf at forbinde med den Arbeidsstraf, som den Paagieldende efter nærværende Fr. maatte have forskyldt, forsaavidt ikke enten den ene efter den anden Forbrydelse egner sig til Strafarbeide paa Livstid. 26.) Det Skib, som er bestemt eller afbenyttet til Regerhandel, skal være forbrudt, hvilket og skal gielde om Ladningen, forsaavidt fammes Eier ikke maatte være uvidende om hüin Skibets Bestemmelse. Hvis Skibet 04 und:<noinclude><references/></noinclude> nap6i5ow6h7rryi8cn9hi6pdpbp552f 104 71069 388434 385485 2026-04-06T16:58:48Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388434 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1835.{{Afstand|3em}} 214||}}</noinclude>Fr. ang. Negerhand. Undertrykkelse. 3 Jul. gedagene efter den nedenstaaende Tabel skal iøvrigt kun tilstaaes, naar det bevises, at Capitainen eller Føreren af det opbragte Skib ikke ved en frivillig og tilregnelig Feil har ledet Opbringeren i Wildfarelse og saaledes selv har foranlediget Opbringelsen. Tabel over den Godtgiørelse, der bliver at beregne et Skib for Liggedage: For et Skib stort: fra 100 Sons 120 incl. Lstrl. 121 150 151 170 171 200- 10 201 220 11 221 250 12 251 270 14 271 300 15 3 Jul. 11 Jul. 28 Jul. 31 Jul. 1 Aug. og saa fremdeles i samme Forhold. (+) Fr. f. Slesvig og Holften indeholdende nærmere Bestemmelser ang. Legerhandelens Undertrykkelse. General Postdirect. Pl. ang. Vognmandstarten for Danmark for Jul., Aug. og Sept. (Ligelydende med Pl. 28 Mart.) p. 55. Gen. Toldk. og Comm. Coll. Pl. (Resol. 22 Jul.) at Børstiden i Kbhvn herefter skal være fra kl. 1 til 2 om Eftermiddagen. p. 56. Brødtaxt f. Kbhon. p. 107. Cancellie-Pat. f. Slesvig og Holsten ang. Forlængelse af den Kortfabrikant Kroymann i 3gehoe overdragne udelukkende Ret til Udsalg af stemplede Spillekort. p. 57. 4 Aug. Cancellie-Pl., (Resol. 22 Jul.) indeholdende Bestemmelser sigtende til at lette Indfrielsen af de endnu ikke indfriede Bankhæftelser. p. 58. [C. 3. p. 513]. Kongen har resolveret: 1) at de Grundeiere, der af Banken have erholdt de til samme udstedte Obligationer for de<noinclude><references/></noinclude> a31ad1mub6yo39vppl8h6bo9l35t765 104 71124 388273 302039 2026-04-06T16:55:12Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388273 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.{{Afstand|3em}} 272||}}</noinclude>Sport. Regl. f. Færøerne 5 G. 43-46 §. 30 Mart. over faste Eiendomme eller andre af de i § 42 nævnte Gienstande, men intet Salg af samme finder Sted ved Auctionen, hvortil det og hører, naar Hammerslag skeer paa nærmere Approbation, men denne nægtes, betales for forgiæves Forretning 2 Rbd. Sølv. Saafremt nogen lader flere deslige Ting fatte til Auction paa cengang, eller een Eiendom opbydes i flere Dele, bliver dog ei at betale for mere end to forgiaves Opraab; 09) hvis der ved samme Auction og paa samme Dag sælges faameget af forbemeldte Ting, at Auctionssalarict deraf overstiger 6 Rbd., bliver intet at betale for de tillige fores gaaende forgives Opraab. Saafremt hint Salari um ei udgier fulde 6 Rbd., bliver fun for de forgiæves Opraab at tilffyde saameget, at dette Beløb udkommer; dog følger det af sig selv, at Auctions directeuren, hvis det samlede Belob af Auctionssalariet og Betaling for forgiaves Opraab udgier mindre end 6 Rbd., ingenlunde fan fordre et saa stort Gebyr, men maa lade sig noie med hiint samlede Belob. 44.) Ved Løsøre-Auction ner betales 4 s. for hvert Nummer, som opbydes uden at fælges. 45.) For at udstede Auctionsskiøde paa en ved Auction bortsolgt fast Eiendom, nyder Auctionsforvalteren en Betaling af 1 9ibd., naar Kiøbesummen ei overstiger 1000 Rbd., af 2 Rbd., hvis den er større, men ei pver 3000 Rbd., og af 3 Rbd., hvis den overstiger sidstnævnte Sum.46.) Dersom en Auction, efterat den hos Auctionsforvalteren er bestilt, og Kundgiørelsen deraf fors anstaltet, tilbagekaldes, nyder Auctionsforvalteren den ham for saadan Kundgivrelse i § 42 tillagte Betaling og Godtgiørelse, og derhos 48 s. Men tilbagekaldes den, efterat Auctionsforvalteren alt har tiltraadt samme, bor der, foruden hvad der tilkommer ham for Bekiendtgiørelfen, betales ham 2 Rbd., og dersom han har giort Reise, flaaer det til ham, istedetfor disse 2 Rbd., at kræve Godtgiø =<noinclude><references/></noinclude> pa0b23uxmq12vt08mcoghcdx7kj5l5l 104 71142 387349 359824 2026-04-06T15:55:20Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387349 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.{{Afstand|3em}} 290||}}</noinclude>gr.om Fart,mel, Kallundb.og Narh. 13-158. 19 Apr. iøvrigt ikke Kreature, blive overførte i samme Fartøi. For hrad der saaledes følger med et af en anden fragtet Fars toi skal der erlægges den taxtmæssige Bortfragt, som kommer til Afdrag i den Betaling, som første Befragter skulde erlægge for hele Fartsiet, dog saaledes at denne i intet Tilfælde kommer til at erlægge mindre end Bortfragt. 14.) Fra den i § 13 ommeldte Regel- - at den, der befragter et heelt Fartøi, er. berettiget til for den fulde tartmæssige Betaling at disponere over det hele Skibsrum - giøre dog heste og Cvaghandlere en Undtagelse; thi de ere ikke berettigede til, til Transport af Heste og væg at fragte noget Fartøi for den i Tarten bestemte Betaling, hvorimod de, saavel naar de selv bestille et Fartøi som naar det af en Befragter tillades dem at indlade Kreature i et af denne fragtet Fartøi, skulle erlægge den taxtmæsfige Børtfragt for hvert Stykke, der overføres, dog saaledes, at hvis en Heste- eller Ovæghandler, der bestils ler et Fartøi, medfører et saa lidet Antal Kreature at Borttarten herfor, endog med Tillæg af det, som erlægges af andre Reisende, der følge med samme Fartøi, udgiør mindre end den fulde taɣtmæssige Betaling paa Fartvict, skal Betalingen suppleres til dette Beløb. Indlades der efter foregaaende Forening med Vedkommende et større Untal Kreature end der efter § 3 ansees for fuld ladning, maa den paagieldende Heste- eller væghandler selv være Tabet om hans Kreature derved lide nogen Skade. 15.) Enhver Befragter, saavel egentlige Reisende som Heste- og væghandlere, er berettiget til at erholde Befordring i den Orden hvori Bestillingen hos Opsynsmanden har fundet Sted. Derfor har heller ikke den, som førend sin Ankomst til Afgangsstedet enten skrifts lig eller ved Andre bestiller et Fartøi til at være parat, nogensomhelst Forret for den, der tidligere personlig paa Stedet begierer at overføres enten strax eller førend hüins An=<noinclude><references/></noinclude> rf16ybanibjd3sxaohepp7qp7gcmgwp 104 71148 387258 302063 2026-04-06T15:53:10Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387258 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.{{Afstand|3em}} 296||}}</noinclude>fr.om Fart. mel. Kallundb.og Warh. 24-26 §. 19 Apr. hos endelig Kahytten skal være forsynet med Kiokkentoi samt Bord- og Theetei, alt sag reenligt og ordentligt som muligt. 25.) Dampskibet er indrettet til 2 Pladser, Kahytterne og Dækket, hvilket sidste derhos er afdeelt med særskilt Plads saavel for Kahyts- som for Dækspassagererne, til hvilke sidstnævnte blot henregnes Bender, Haandværkssvende, Matroser, Soldater og deslige, og hvad Smakkerne angaaer bestemmes Passagerernes Adgang til Kahytten ligeledes efter den Betaling, de have erlagt. Det er de Neisende under Mulet af 2 Rbd. Selv hver formeent at ryge Tobak saavel i Kahytterne som noget andet Sted under Dækket. Sunde tilstedes ikke Adgang i Kahytterne. Kreature maae ikke under Overfarten blive staaende paa Dækket, med mindre de medfølgende Reisende og Skibsføreren dertil give deres Samtykke, og maa vedkommende Befragter eller Eier selv tilskrive sig Skaden, om saadanne Kreature paa Grund af paafoms mende Ulveir eller anden uformodentlig Hændelse gaae overbord. Enhver Skibsfører skal under Mulet af 5 Rbd. Solv stedse medbringe en god og brugbar Jolle. 26.) Ingen Skibsfører maa medtage eller lade medtage andre Personer, andet Gods eller andre Kreature end dem, der have legitimeret sig at være indskrevne hos Opsyns Skulde negen forsee sig herimod, skal han erstatte Entrepreneuren den derved befvegne Sragt efter Tarten og derhos bøde, første Gang 2 Rbd. Solo for enhver Person, ethvert Stf. Gods eller ethvert Kreatur, han saaledes har indladet eller overført. Anden Gang han heri befindes skyldig, bøder han dobbelt og tredie Gang ffal han derhos uden videre afskediges, af sin Tieneste ved Transporten. Giør nogen af Skibsfolkene sig ffyldig i liga nende Brøde, skal han, foruden at erstatte Fragten efter Eagten, mulcteres fra 5 til 20 Rbd. Solv efter Sagens Beskaffenhed. Dersom enten en Skibsfører eller nogen manden. An=<noinclude><references/></noinclude> dz33jm8kd11xxzoa0hkkrumahj06c2v 104 71169 388435 372421 2026-04-06T16:58:49Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388435 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.||317}}</noinclude>Anordn. f. Helsingøers Færgelaug 20-24 f. Skib sees at være i 27od, skal Inspecteuren drage Om: 10 Mai. forg for, at der uopholdelig udsendes Hielp af Lauget. Betalingen bestemmes i saa Tilfælde enten ved mindelig Forening eller i Mangel heraf paa den Maade, som er bestemt i de om Biergning og Biergelen gieldende almindelige Love og Anordninger. Til Brug ved saadanne Biergninger og i andre lignende Tilfælde skal Lauget være forsynet med Gier, Touge, Slagpomper og deslige Redskaber, hvorimod der forbeholdes Færgelauget fortrinlig Net til deslige Biergninger, naar det, uden at der ved Accorderingen foranlediges skadeligt Ophold for Vedkom mende, vil overtage dem paa samme Vilkaar, som enhver Anden. 21.) For alle de Befordringer, der forlanges og udføres til den Fongl. saavel militaire som civile Ties neftes Fremme, tilstaaes Lauget som hidtil halv Betaling efter den gieldende almindelige Taxt. 22.) Færgelau get ffal paa alle Maader være Øresunds Toldkammer, naar det fordres, behielpelig i at eftersætte og anholde de Skibe, der ville snige sig giennem Sundet uden at klas rere, samt iøvrigt være pligtig til at afgive al den Hielp, som bemeldte Toldkammer maatte requirere, imod at nyde Betaling sem for Befordring i anden kongelig Tieneste. 23.) Dersom en Sargemand eller Nogen, der staaer i Laugets Tieneste, skulde fordrifte sig til under hvilketfomhelst Paaskud at affordre Befragteren Penge udenfor det, som i denne Anordn. eller i Tayten er bestemt, ffal han, foruden at tilbagebetale det uretteligen Oppebaarne, første Gang bode 5 Rbd. Solv, anden Gang 10 Rbd. Solv, tredie Gang 15 Rbd. Selv og fremdeles i Gientagelsestilfælde i samme Forhold. 24.) Wed de danske Toldsteder, som ere beliggende inden for de Grændser, hvortil Laugets Eneret strækker sig, nyde Færgefartøierne i deres Fart den hidtil bevilgede Fritagelse for Afgiften af Baadene; men iøvrigt paaligger det Færgemanden selv at af=<noinclude><references/></noinclude> 4pu9qfk203i7ed8q0147t7a2g7fxx9j 104 71177 388436 362026 2026-04-06T16:58:49Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388436 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.||325}}</noinclude>Færgemands-Laugs-Art. i Helsing. 13-15 §. ffal fun være een Skiftetid om Aaret, for de i Laugs: 10 Mai. medlemmernes Tieneste staaende Folf, nemlig Nytaars Aften. Opsigelsen skal free 12 Uger for denne Dag, og saavel af den Opsigende som af den Opsagte anmeldes for Færgelaugsinspecteuren, der holder Protocol over alle de i Laugets Tieneste værende Folk. Ligeledes skal saavel den, der fæster en Karl eller en Seevant, som den, der bliver fæstet, anmelde saadant for Inspecteuren.. Den, der forsømmer at giøre saadan Anmeldelse, boder, naar det er Husbond, 2 Rbd. Selv, og dersom det er den, der er bleven opsagt eller fæstet, 1 Abd. Solv. Inspecteuren skal for Anmeldelsen af en saadan Opsigelse eller et saadant Fæste meddele Anmelderen et Be viis, i hvilket han, forsaavidt det udstedes i Anledning af et nyt indgaaet Fæste, bør anføre den mellem Vedkom mende betingede aarlige Len med øvrige Vilkaar. Bevis skal være et lovligt Widnesbyrd om at Opsigelsen er ffect og Fæstet indgaaet. Jovrigt forholdes der i Hen seende til de i Laugets Tieneste værende Folf overreads stemmende med de om Tyendeforholdet gieldende almin delige Anordninger. Dette 14.) For heelbefaren Færges Earl ansees herefter kun den, der i Laugets Protocol derom af Inspecteuren har erhvervet Attestation, som dog ikke maa meddeles ham forend han har tient i Lauget i fulde 3 Aar, er i det mindste 20 Aar gammel og for Inspecteus ren i Oldermandens og Bisiddernes Overværelse har aflagt Prøve paa at han, foruden at kunne læse og skrive samt at fiende de første Grunde af Regnekunsten, tillige har noie Kundskab om Strømmens og Grundenes Beskaffenhed og besidder den fornødne Duelighed til at forestaae Seiladsen med en Færgebaad. 15.) Færgemændene skulle, saalænge de ere Medlemmer af Lauget, være aldeles frie for al Udskrivning til den kongl. Tienefte. Den samme Udskrivningsfrihed tilstaaes enhver Fær- 2) 4 ge=<noinclude><references/></noinclude> ibb3l43cse6qo2u5op6vcv38q36xend 104 71179 388437 360262 2026-04-06T16:58:50Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388437 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.||327}}</noinclude>Færgemands-Laugs-Art. i Helsing. 18-20§. skulle alle de Lauget tilhørende Fartøier og de befalede 10 Mai. Biergningsredskaber besigtiges af Inspecteuren i Forening med Oldermand og Bifiddere, hvorefter Førstnævnte derom afgiver en fuldstændig Beretning til Generalpostdirectionen. fulde Eieren af et Fartøi, ved hvilket der maatte befindes nogen Mangel, ikke afhielpe famme inden den ham efter Manglernes Beskaffenhed af Inspecteuren forelagte Tid, forbigaacs han i den for Tilsigelsen bestemte Omgang, ligesom det og forbydes ham at besorge Befordring af Skibsførere indtil han har efterkommet det ham i saa Henseende givne Paalag. Skeer saadant ikke inden Aar fra udløbet af den hant givne Frißt, har han tabt sin Laugsret og hans Plads ansees som ledig. De ved Biergningsredskaberne forefundne Mangler skulle istandsættes strax efterat Synet er afholdt, og de dermed forbundne Omkostninger skulle udredes af hele Lauget. I tilfælde af at noget af disse Redskaber forlifer eller beskadiges under Brugen, skal Manglen ligeledes uden Ophold afhielpes og Bekostningen derved forlods udredes af Biergelønnen. 19.) Den Biergelen, som i de i Anordn. 10 Mai § 20 nævnte Tilfælde tilstaaes Færgelauget for den Hielp, der er bleven ydet en Skibsfører, deles i Lodder saaledes at enhver af dem, der har været med, og ethvert Fartøi, der ved denne Leilighed er bleven brugt, erholder en ligestor Lod udbetalt. Dog skulle de, som først have vovet sig ud for at komme til Hielp, saavelsom de Fartsier, de have taget med, ved Delingen have dobbelt Lod mod hine. Inspecteuren skal desuden som hidtil have en Lod, ligesom der ogsaa tillægges Oldermanden en Lod for Indkassationen og Fordelingen. 20.) Saavel de nuværende som tilkommende Caugsmedlemmer ere pligtige til, Een for Alle og Alle for Een, for Laugets Regning at førge for, at ingen gammel Sergemand eller Færgemands- ente,<noinclude><references/></noinclude> 2xwy4ymlken41q71p054n3v896no6ki 104 71180 387259 360263 2026-04-06T15:53:10Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387259 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.{{Afstand|3em}} 328||}}</noinclude>Færgemænds-Laugs-Art. i Helsing. 20-22. 10 Mai. enke, der maatte finde sig foranlediget til at fraflge sig Lauget, samt ingen Færgekarl, der i 20 Aar har tient i Lauget som Dreng eller Karl, skal favne en til sin Stilling passende anstændig Underholdning. I Tilfælde af beviislig Mangel skal Inspecteuren anmelde saadant for Magistraten, som derefter bestemmer og repar terer Tilskudet. 21.) Lauget skal uden Hensyn til dets Medlemmers Antal aarlig udrede 1000 Rbd. Salv, der tilfalder Befordringsvæsenets Fond, og eriægges qvartaliter forholdsmæssig af hver Interessent til Oldermanden, som ligeledes quartaliter indbetaler samme i Generals postkassen. For der, der ikke saaledes indkommer, skal det hele Laug, Een for Alle og Alle for Een, staae til Ansvar. 22.) Skulde en Færgemand tilsidesætte den Agtelse, som han er Inspecteuren som sin Foresatte sfyldig, og den Lydighed, som denne fan giøre Forbring paa, naar han handler i Embedsmedfor, anfees han med Mulet efter Forseelsens Beffaffenhed, første Gang fra 10 Rbd. til 20 Rbd. Selv og anden Gang fra 20 Rod, til 40 Rbd. Sølv. Naar Vedkommende tredie. Gang giør sig skyldig i saadan Forseelse, skal han tiltales til, foruden at lide Straf som for anden Gang begaact lige Forseelse, at miste fin Langsrettighed. Forseer nogen af Færgemændenes Folk sig paa saadan Maade mod Inspecteuren, ansees han første Gang med en Mulet af 5 à 10 Rbd. Solv og for anden Gang enten med en Mulet af 10 à 20 Rbd. Selv eller med Sangfel paa Vand og Brød fra 6 til 8 Dage; tredie Gang tiltales han til, foruden at straffes som for anden Gang begaast lige Forseelse, at fiendes uværdig til nogensinde at tiene i Lauget. I alle Tilfælde, hvor særdeles qvalificerende Omstændigheder ere forbundne med Forseelsen, saavel hvad Færgemænd som hvad Færgefolk angaaer, ffal Vedkommende tiltales efter de Love, som fastsætte Straf for dem, der paa lige Maade forsee sig mod Embeds= mane<noinclude><references/></noinclude> 2m7106fvuqqrukiyl09ozbdellfkc18 104 71210 387350 302125 2026-04-06T15:55:22Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387350 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.{{Afstand|3em}} 358||}}</noinclude>Sp. Regl. f. Tranquebar 3 G. 33-4 G. 37 §. 13 Jul. giøre Anmærkning paa Documentet, tilkommer der ham dog for denne Undersøgelse ikke nogen videre Betaling end den i § 32 fereffrevne, saafremt udfaldet bliver, at Ins tet imod Documentet findes at erindre, i hvilket Tilfælde der kun meddeles Paategning om Documenters Læsning. Men naar nogen Paategning skal giøres om Seftelser paa den Eiendom, som er Documentets Gienstand, eller om Udstederens Mangel af Adkomst til at dispos nere over Eiendommen eller om Andet, som hindrer eller indskrænker Tocumentets Værd og Gyldighed, erlægges for denne Paategning det halve af hvad tinglasnings gebyhret beløber sig til, dog i intet Tilfælde over 2 M. Rp., og naar den igien efter fremkommen Oplysning eller erhvervet Tilladelse udslettes, erlægges derfor samme Betaling indtil 1 M. Rp. 34.) Den, som begierer et Document tinglæst, er forbunden til at lade dermed følge en verificeret Gienpart, og hvis Documentet er en Oversættelse af Tamulisk eller noget andet indisk Sprog, da en af den Kgl. Tolk verificeret Gienpart, Alt til Fors blivelse ved Protocollen. 35.) For et Documents Udslettelse af Pantebogen og Paategning herom paa Documentet betales det Halve af den for et saadant Dos cuments Læsning bestemte Betaling. For at aflyse et paa en Panteforskrivning giort Afdrag og derom med dele Paategning betales det Haloe af det Gebyhr, som skulde betales for Læsningen af en Panteobligation af lige Størrelse med det giorte Afdrag. For Protocollationer erlægges i disse tilfælde ingen Betaling. 36.) Uda skrifter af Stiødes og Pante - Protocollerne betales med 8 16k Arfet og med 4a 8k for hvert halve Ark. IV Cap. Om Betalingen for de Forretninger, som henhøre til Skiftevæsenet. 37.) I alle Boer, som ved Skifterettens hielp behandles og bringes til Ende, bes tales af den hele Masse eller Boets virkelige Indtægt, uden<noinclude><references/></noinclude> o8f6j1hb4lwyo0j9npuqt41vkpdk2ii 104 71220 387260 302135 2026-04-06T15:53:11Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387260 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.{{Afstand|3em}} 368||}}</noinclude>Sport. Regl. f. Tranquebar 7 G. 85-89 f. 13 Jal. Anordningerne var paabuden, da bliver lovens almindelige 13 Jul. Grundsætninger om Straffe for Bedragerie paa ham at anvende, hvorhos han og bør tilbagebetale det ulovligt Oppebaarne. 86.) Skulde Nogen, efter cen Gang at være befunden styldig i den i § 84 omhandlede Overtrædelse, giøre sig ffyldig i den, som er Gienstanden for § 85 1 Membrum, bliver han at ansee med fordoblet Mulet efter sidstnævnte §, men er han to Gange ansect efter førstmeldte s, bor han have sit Embede forbrudt. 87.) Alle de Bøder, som ifølge dette Negl. blive at erlægge, tilfalde Tranquebars Justits lasse. 88.) Det paaligger Gouvernementet noie at vaage over Efterlevelsen af disse Befalinger, samt, dersom Nogen befindes at handle derimod, uopholdeligen at træffe de i faa Henseende fornødne Foranstaltninger. 89.) Et Exemplar af dette Regl. skal i det danske og tamuliffe Sprog være opslaact i Tranquebars Retssal. Der skal ligeledes være et dansk og et tamuliff Exemplar af samme i Justitscontoiret, samt i Providiteurens Huus til Eftersyn for Enhver, som forlanger det. Juftitsregl. for Tranquebar. cell. p. 176 [. . p. 625. 671 og 701]. Can- Gr. Da Negl. 8 Jan. 1781 saavidt som Jurisdictionen i Indianernes Sager i Tranquebar angaaer, for længe siden i Gierningen har været hævet, uden at saadant ved Lov hidtil har været bestemt; da det desuden er Kongens Villie, at saavel disse Sager, efter Hans Indianske Undersaatters derom indgivne Ansøgning, som alle andre i Etablissementet Tranquebar forekommende, sfulle behandles paa en lettere, hurtigere, billigere, og mindre bekostelig Maade; og da endvidere den af Kongen paabudne Indskrænkning af Embedspersonalet i Etablissementet giør en Indskrænkning af de dommende Embedsmands Antal fornøden, saa vil Kongen have fornævnte Regl.<noinclude><references/></noinclude> ktl9vxzlqeaiavsbvz7fykthujg39kl 104 71223 387261 302138 2026-04-06T15:53:12Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387261 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.||371}}</noinclude>Justitsregl. f. Tranquebar 4-6 f. nogensomhelst anden Maade enten directe eller indirecte at 13 Jul. blande sig i Sagernes Behandling under Mulet af 2= 10 Madras-Rupier for hver Gang, ban befindes skyldig i saadan Forseelse. 5.) For denne Ret, hvilken herved tillægges Anseelse som en Overret, skulle alle i Tranquebar og Territorium bosatte eller sig opholdende Europæere og Indianere svare, ligesom og Besætningen paa alle Coffardie -Skibe og Fartøier, der opholde sig paa Tranquebars Rhed. Dog, hvis Sagen angaaer nogen af Gouvernementet som Sagvolder, tiltræde den eller de andre Medlemmer af samme Retten og tage Sæde, for at undersøge og dømme i Forening med Justitiarius, eller, bris Sagen angaaer denne, da uden ham, efter deres Rang og. Orden i Gouvernementet. Angaaer Sagen nogen af de geistlige Betientes Embedshandlinger og Sorhold, skal Retten bestaae af samtlige Gouvernemen tets Medlemmer og af Præsten til 3ions Kirke, eller, hvis denne selv er den Paagieldende, af den 2den Missionair, hvis en saadan Embedsmand er i Etablissementet. Skulde begge disse geistlige Embedsmænd være indviklede i Sagen, da dommer Gouvernementet alene. I alle disse Tilfælde skulle de ordinaire Tingmænd udtræde. De Militaire af Garnisonen svare i civile og Politicsager for den ordinaire Ret; i criminelle og Tienestesager derimod for Krigsret, efter de følgende Bestemmelser i dette Regl. 6.) I criminelle Sager, som reise sig af Oprør, skal Retten bestaae af samtlige Gouvernementets Medlemmer og af tre dertil af Gouvernementet udnævnte indianske Meddomsmænd. Og, sfiondt disse Eager ere af den Betydenhed, at de efter § 26 i dette Negl. skulle indankes til Høiesteret, eller Kongen selv til Resolution forelægges, faa bemyndiges dog Gouverneuren til, hvis han saadant for Coloniens Roelighed finder nødvendigt, som heieste Øvrighed og i Kongens Navn at confirmere 2363 Dom<noinclude><references/></noinclude> 4fn1o49btpjbap6bo1rv43o1i1tk8bx 104 71227 387351 338957 2026-04-06T15:55:24Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387351 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.||375}}</noinclude>Justitsregl. f. Tranquebar 9 §. offentligt, skal Juftitiarius, saafremt deres udsigende eller 13 Jul. Erflæring er nødvendig, udnævne 2 af Tingmændene, for tilligemed Tolfen at afhøre dem, og, hvis fornedent, cedtage dem i deres huse og indberette deres udsigende til Retten. d. Justitiarius skal, naar Sagen falder i Diette, først søge at forlige Parterne i Mindelighed, saafremt Sagen henhører til dem, der efter de almindelige Anordninger kunne forliges, og, hvis dette ikke lykkes, da under Proceduren underrette Parterne om hvad de til deres Tarv have at iagttage, og sørge for, at ikke den ene Part ubilligen giør sig Fordeel af den andens kyns dighed eller Eenfoldighed. Han bor selv examinere baade Parter og Vidner samt ellers omhyggeligen søge al muelig Oplysning om Sagens sande Sammenhæng, efter den Anledning, som dertil gives, og de Omstændigheder, der forekomme under Sagens Behandling, paa det at baade han selv kan sættes istand til at bedom me med mucligfte Bished, hvo der har Net eller Uret, og hvo der er skyldig eller ikke, og at Høiesteret, hvis Sagen til Samme appelleres, ikke skal mangle de til at dømme fornødne Oplysninger og være nødt til paa Dommerens Befostning at hiemsende Sagen til ny og lovlig Behandling. Saa bor han og behandle Sagen saa hurtigt, som med dens tilbørlige Oplysning kan bestaae, ikke besvære Parterne med ufornødne Skriverier, Udskrifters Erhvervelse eller andre Bekostninger, og ligeledes paadomme Sagen saa hurtigt, som ffee kan, i det seneste inden den i D. 2. 1-5-8 fastsatte tid. Crimis nelle Sager behandles efter Kongens derom ergangne almindelige Anordninger, med Undtagelse af, at ingen Actor eller Defensor, uden hvor Gouvernementet skulde eragte det uomgiængeligt fornødent, beskikkes, men at Dommeren selv varetager deres Pligter. Gouvernementet er den Autoritet, fra hvilken, efterat Justitiarius 865 til<noinclude><references/></noinclude> j9p2j191kgq6vkwqdrjbd5glu0lq8k8 104 71238 388438 302153 2026-04-06T16:58:51Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388438 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.{{Afstand|3em}} 386||}}</noinclude>Juftitsregl. f. Tranquebar 34-37 §. 13 Jul. længe som Boet er usluttet, maae forrentes med 1 pet. mindre end Gouvernementet bevilger den Kgl. Kasses øvrige Creditorer, og hvorfra de med tre Maaneders Ops sigelse kunne erholdes tilbage. 35.) Hvis Skifteforvalteren ikke kan forenes med Interessenterne i Boet om, hvorvidt en Curator bonorum ber at antages, eller om et billigt Salarium til denne, da har Gouvernementer at afgiøre dette ved Resolution. Forovrigt har Stifteforvalteren at paafce, at Curator bonorum eller Indcassatorerne, hvor saadanne ere ansatte, opfylde deres Pligter, i Medhold af Fr. 12 Febr. 1790. 36.) Overopsynet med Skiftevæsenet anbefales paa det alvorligste til Gouverneurens Aarvaagenhed og Omhu. Justitiarius skal hver tredie Maaned indsende fuldstæne dige Designationer og Sorklaringer over de Sfifter, som staae under Behandling eller ere blévne afgiorte i det sidst forløbne Tidsrum. Finder Gouverneuren, at noget Skifte uden gyldig Aarsag opholdes, ffat han skriftligen erindre Skifteforvalteren om at bringe Skiftet til Ende, hvilken Erindring skal indføres i Skifteprotocollen og den udstedende Act, paa det at Skifteforvalteren, hvis han forgiæves har været advaret, kan blive ansect defto strens gere, naar flige Behandlinger indankes til Høiesteret. De ovennævnte Stiftedesignationer skal Gouvernementet med hvert Aars Udgang indsende til det Danske Cancellie, med tilfoiet Bemærkning om Skiftevæsenets Tils frand, samt sin Betænkning, hvis nye Foranstaltninger til Rettens bedre og hurtigere Pleie, saavidt denne Giens stand angaaer, funde være at træffe. 37.) Befindes Stifteforvalteren ulovligen at have opholdt et Skifte, skal han dømmes til at erstatte det derved bevisligen fors voldte Tab og desuden ansees med Beder fra 50 til 200 Madras - Rupier. Befindes han 2den Gang sfyldig i samme Forseelse, straffes han med Bøder fra 100 til 400<noinclude><references/></noinclude> 0glf2vx1woa54jhj93oolk3zdq1h53q 104 71246 387802 367717 2026-04-06T16:37:07Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387802 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.{{Afstand|3em}} 394||}}</noinclude>Sp. Regl. f. Frederiksnagor 1 G. 17-23 §. 13 Jul. Execution requireres efter flere Domme, Sorlig eller Resolutioner hos een og famme Person, da betales ogsaa Executions Gebyhret for hver af disse særskilt. = Deris mod blive ingen forøgede Sportler at erlægge blot af den Grund, at det Gods, hvori Forretningen giøres, er beliggende paa forskiellige Steder. 18.) For Res larationsforretninger erlægges i alle Henseender samme Betaling, som for de ovenomhandlede Forretninger er fores skrevet. 19.) For Udkastelse af og Indsættelse i Huusværelser betales 12 Sicca Rupier. Kan en faa dan Forretning ikke fuldendes i 4 Timer, bliver Salarict at forøge efter det i § 16 bestemte Forhold. 20.) For en Synsforretning i Anledning af tilføiet Legems - Beskadigelse betales 10 Sicca Rupier, naar samme skeer efter Privates Begiering. 21.) De forestaaende Ges byhrer erlægges af Reqvirenten, og, saavidt de forud lade dem bestemme, paa den tid, han indleverer sin Requisition. De betales ham ikke tilbage, uagtet han siden maatte gienkalde Reqvifitionen, eller Fogden nægte Forret ningens Fremme. 22.) For Beskrivelsen af alle foranførte til Soged-Embedet henhørende Forretninger, hvad enten de meddeles i Form af Act eller ikke, betales Gebyhr efter § 10. 23.) For Fogdens Forretninger i offentlige Sager betales Jntet ei heller for Besigtigelser over fundne dode Mennesker. I beneficerede og befalede Sager, samt naar Execution skeer efter Forlangende af Nogen, hvem der i en offentlig Sag er tilkiendt Erstate ning, saavelsom naar Underholdnings-Bidrag til en fepareret Hustrue eller uægte Bern, samt Tyendes Tilgodehavende hos deres Husbond ved Execution inddrives, erlægges ikkun Gebyhr, forsaavidt dette af den, hos hvem Forretningen foretages, bliver at erholde, efterat Fordrins gen, for hvilken Forretningen skeer, først er fyldestgiort. Derimod fan Fogden i alle tilfælde, hvor han saaledes intet<noinclude><references/></noinclude> j0cb8903ig28vhmtf6khjwy0zpfysi9 104 71261 387999 387094 2026-04-06T16:40:35Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387999 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.||409}}</noinclude>Instr. f. Overformynd. i Tranquebar 5-6 §. Børn eller Børnebørn og den Efterlevende af disses 13 Jul. Forældre eller Bedsteforældre, da maa det af Boets lose og faste Gods, som den Afdødes gtefælle enten til sin Næringsbrug eller dagligt og uundværligt Brug behø ver og begierer at beholde, ikke bortsælges, saavidt det ikke til. Gieldens Betaling er nødvendigt; men dersom Børnene eller Børnebørnene ei kunne erholde andet Udlæg for deres Arveparter, maa samme udlægges dem i dette Gods, hvilket betroes den efterlevende Egtefælle til Brug, saafremt denne enten fan forffaffe antagelig Sikkerhed els ler af Overformynderen ansees for vederhæftig eller paalidelig. Saadant Udlæg skal, for at hindre Godsets Pants sættelse, mod Overformynderens Paategning, at han anseer Vedkommende vederheftig for det Betroede, uden Betaling læses til Tinge. Hvor der i Medhold af Foranforte er givet Børn eller Børnebørn for deres Arv efter den Forstafdøde af deres Forældre eller Bedsteforældre Udlæg i det løse eller faste Gods, som den længstlevende beholder i Besiddelse, kan efter sammes Dod saavel hiin Arv, som den, der endvidere falder efter den Længstlevende, fremdeles blive henstaaende imod samme eller lige Sikkerhed hos den efterlevende Stiffader eller Stifmoder, Stifbedstefader eller Stifbedstemoder, naar saavel vedkommende Værge fom Overformynderiet finder, at denne ei fan ffaffe større Sikkerhed, og at de Umyndige ere bedre tiente med at lade deres Arv indestaac i Beet imod saadan Sikkerhed, end med at tvinge Stiffaderen eller Stifmoderen, Stifbedstefaderen eller Stifbedstemoderen til Realisation. Saafremt Overformynderen finder Bes tænkelighed ved at stadfæste saadan Værgens Mening, vil Sagen blive at foredrage Gouvernementet til Res folution. 6.) Naar den Umyndiges Opdragelse og Underholdning besørges af den Efterlevende, Fader eller Moder, da skal ingen Renter svares af den saales des<noinclude><references/></noinclude> cul7scwkyfy7eurycmqqq4skhmy3nw7 388439 387999 2026-04-06T16:58:51Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388439 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.||409}}</noinclude>Instr. f. Overformynd. i Tranquebar 5-6 §. Børn eller Børnebørn og den Efterlevende af disses 13 Jul. Forældre eller Bedsteforældre, da maa det af Boets lose og faste Gods, som den Afdødes gtefælle enten til sin Næringsbrug eller dagligt og uundværligt Brug behø ver og begierer at beholde, ikke bortsælges, saavidt det ikke til. Gieldens Betaling er nødvendigt; men dersom Børnene eller Børnebørnene ei kunne erholde andet Udlæg for deres Arveparter, maa samme udlægges dem i dette Gods, hvilket betroes den efterlevende Egtefælle til Brug, saafremt denne enten fan forffaffe antagelig Sikkerhed els ler af Overformynderen ansees for vederhæftig eller paalidelig. Saadant Udlæg skal, for at hindre Godsets Pants sættelse, mod Overformynderens Paategning, at han anseer Vedkommende vederheftig for det Betroede, uden Betaling læses til Tinge. Hvor der i Medhold af Foranforte er givet Børn eller Børnebørn for deres Arv efter den Forstafdøde af deres Forældre eller Bedsteforældre Udlæg i det løse eller faste Gods, som den længstlevende beholder i Besiddelse, kan efter sammes Dod saavel hiin Arv, som den, der endvidere falder efter den Længstlevende, fremdeles blive henstaaende imod samme eller lige Sikkerhed hos den efterlevende Stiffader eller Stifmoder, Stifbedstefader eller Stifbedstemoder, naar saavel vedkommende Værge fom Overformynderiet finder, at denne ei fan ffaffe større Sikkerhed, og at de Umyndige ere bedre tiente med at lade deres Arv indestaae i Beet imod saadan Sikkerhed, end med at tvinge Stiffaderen eller Stifmoderen, Stifbedstefaderen eller Stifbedstemoderen til Realisation. Saafremt Overformynderen finder Bes tænkelighed ved at stadfæste saadan Værgens Mening, vil Sagen blive at foredrage Gouvernementet til Res folution. 6.) Naar den Umyndiges Opdragelse og Underholdning besørges af den Efterlevende, Fader eller Moder, da skal ingen Renter svares af den saales des<noinclude><references/></noinclude> hpzdsrnpfc45ocbl76yiaha85abzbf4 104 71282 388000 302197 2026-04-06T16:40:37Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388000 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.{{Afstand|3em}} 430||}}</noinclude>Pl. om Grosferernes Handelsret 1-3 §. 19 Oct. Pl. ang. Udvidelse af Grosserernes Handelsret. Cancell. p. 238. [E. T. p. 817 jvfr. Roeskild. Stændertid. p. 177 200 og Wiborg Stændertid. p. 27 38]. # Gr. Kongen har, under de nærværende Forhold, fundet det billigt og hensigtsmæssigt at giere Forandring i de for Tiden gieldende Bestemmelser angaaende Grandferne for Grosserernes Handelsret, i hvilken Henseende Han, efter at have desangaaende indhentet Betænkning fra begge Forsamlinger af Provindsialstænderne, byder og befaler, som følger: 1.) Det skal herefter være Grossererne tilladt saavel underhaanden som ved offentlig Auction at fælge Varer i saadanne Partier, som Commerce-Fr. 4 Aug. 1742 § 11 omtaler, ligesom det endvidere skal være dem uformeent at sælge enhver Varesort, hvad enten O den hører til de deri udtrykkeligen benævnte eller ikke, i 90 Qvantiteter ikke ringere end 20 Rbd. Solv. De kunne derhos benytte Paragraphens øvrige Bestemmelser, forsaavidt disse med Hensyn til en eller anden Varesort hiemle Adgang til at udsælge en Qvantitet, hvorfor Prisen er mindre end 20 Rbd. Sølv. 2.) Den ved Fr. 27 Jul. 1832 § 1 tilstaaede Lettelse i Auctionsfalairet ved frivillige Auctioner over Handelsvarer, som sælges i større Partier, skal ogsaa være anvendelig i alle de Tilfælde, hvor den Avantitet, der sælges ved cet Hammerslag, er af den Størrelse, at den i Medhold af fors anførte Regel ligger indenfor Grændsen af Groshandel. 3.) Den ved nærværende Pl. skete Udvidelse i Grosserernes Handelsret skal hverken giøre nogen Forandring i den Rettighed, der ved Anordn. 23 Apr. 1817 § 2 er til staaet fremmede Handlende, eller i den Skippere ved ovennævnte Fr. 4 Aug. 1742 hiemlede Udsalgsret. Pl.<noinclude><references/></noinclude> 8j6bwixnvbtbb6qpfw0lzli2t0b5brl 104 71298 388440 354366 2026-04-06T16:58:52Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388440 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.{{Afstand|3em}} 446||}}</noinclude>Pakkepost Tart 3 Art. 9 Dec. Efter Solotagten tageres: Forarbeidet Sølv, som Galoner, Uhre, Daaser, Etuis o. f. v. rige Stoffer, uden landske Kniplinger af Guld, Solv, Silfe og Traad, og andre kostbare Sager. Efter Guldtayten tageres: Forarbeidet Guld, Juveler, ægte Perler og indenlandske Kniplinger. B. For Guldmynt og Guldbarrer. Indtil 100 Rbd. efter Selvtarten, og over 100 Rbd. Halvdelen af samme; dog blive de første 100 Abd., ogsaa naar der forsendes større Summer, stedse beregnede fuldt efter Sølvtarten. Grundregler for den ovenstaaende Taxt for, Sølvmynt: 1. Indtil 6 Mile for 100 bd. 2. Over 6 til 12 Mile for 100 Rbd. 12 Rbs. 16 3. Over 12 Mile for 10 Rbd. Rbß. pr. Miil mere end hvad første ad de. forkle 10 Nbd. (over 12 mile) kokke; dog tilstaaes der for Summer over 10 Rbd. indtil 100 Rbd. paa en Weilængde af over 12 til 20 Mile, over 20 til 28 Mile og over 28 til 32 Mile i Afslag. Anmærkning 1. For større Pengesummer (Guldmynt deri indbefattet) tilstaaes følgende Afslag den tartmæssige Fragt: For en Beilængde af 1 til 16 Mile for fulde 2000 Rbd. og - 16-32 -32-48 og over 48 derover for alle Beilængder 8 dog maa der for Summer over 2000 Rbd. altid betales faameget, som 1999 Rbd., beregnede efter den fulde Tart, fofte. Anmærkning 2. Overskydende Skillinger f. Er. over 10, 20, 50, 100 Rbd. komme ikke i Betragt ning ved Taxeringen, naar de ikke beløbe sig til 1 Rbd. Anmærkning 3. For Summer indtil 5 Rbd. incl. ffal ikkun erlægges halv Fragt og halve Gebyhrer. C.<noinclude><references/></noinclude> perwrcwm8eehrp2zbl6qg5c1wrzmqwz 104 71302 387352 306480 2026-04-06T15:55:30Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387352 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.{{Afstand|3em}} 450||}}</noinclude>Pakkepoft Tart 3 Art. 9 Dec. synes med et tydeligt og ikke let udsletteligt Mærke, men Undlader Afsens om Forsendelsen Smaapakker i ogsaa med Navnet paa Bestemmelsesstedet. Paa større Gienstande skal Mærket og Navnet paa Bestemmelsesstedet anbringes paa 2 modsatte Sider. 4) Med enhver Forsendelse maa følge et Adressebrev, hvorpaa Modtagerens Navn, Bestemmelsesstedet, Mærket og Værdien (ved Pengeforsendelser Summens Storrelse) læseligt og tydeligt ere angivne. At der paaklæbes eller vedvindes Sedler, er, ikke tilstræffeligt. Gives der flere Bestemmelsessteder af samme Navn eller er den Gienstand, der skal forsendes, bestemt til enkeltliggende Godser, Landsbyer eller Hus, saa maa der ved indenlandske Steder angives det nærs meste Postcontoir, ved Forsendelser til Udlandet derimod i hvilket Land, i hvilken Provinds eller ved hvilken Poststation Stedet nærmest er beliggende. deren dette, maa han tilregne sig selv, skulde blive opholdt eller ffee feilagtig. Brevform og Skrifter i Quart- eller Halvfolio Format antages adresserede (uden lost Adressebrev). Veier Adressebrevet kun indtil Lod, gaaer det frit med. For hvad derimod Vægten overstiger Lod erlægges den tartmæssige Brevporto. Indeholder Brevet Prover eller Documenter o. dl., bliver det uden Hensyn til Vægten stedse tageret efter de ved Pakkeposten for saadanne Gienstande gieldende Taxter. Dette skal ogsaa iagttages, naar der i samme skulde befindes Bærdiesager, der altid made angis ves. Ligesom det er forbudt at lægge forseglede eller uforfeglede Breve ved Paffer eller andre Postforsendelser eller at forsende dem i et særegent Omslag med Pakkeposten, saaledes er det ligeledes forbudt at indeslutte saadanne Indlæg, de være forresten udvendig adresserede eller indverig stilede til en navngiven Person, i Adressebrevene. Sfeer Saadant alligevel, bliver et saadant Adressebrev behandlet efter 3die Affnit i Brevpofitagten 15 Jul. 1818 09<noinclude><references/></noinclude> 33bm23yp6zggavb4ifcejdqlxg7hq9b 104 71305 388001 354368 2026-04-06T16:40:38Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388001 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.||453}}</noinclude>Pakkepost. Tart 3 Art. angivet, indestaaer Postvæsenet i 3 Maaneder fra Indle 9 Dec. veringsdagen af, om noget deraf maatte bortkomme ved Postbetientenes Forseelse, hvilket Ansvar dog med hensyn til Penge og andre Kostbarheder, som uden foregaaende Eftertælling, (Eftertælling af Mynt finder ikke Sted, naar Forsendelsen ikke skeer i Breve), Efterveining eller Foreviisning paa Postcontoiret afgaae under Afsenderens egen Forsegling, ikke strækker sig videre, end at Päkkerne og Emballagerne igien afleveres ligefaa ubeskadigede, som de ere indleverede, uden at Indholdet selv, som ved Indleveringen ikke er bleven forevist, videre i saa Henseende ans gaaer Postembedsmændene. Til yderligere Sikkerhed skal, ikke allene i det Tilfælde, at Penge og Kostbarheder iforveien ere foreviste paa Postcontoiret, men ogsaa naar de uden foregaaende Forevisning afgaae under Afsenderens egen Forsegling, Postcontoirets Segl sættes ved siden af Afsenderens, og Sagerne paa det Sted, hvorhen de ere bestemte, fun udleveres mod en fuldgyldig vittering, førend hvis Meddelelse det er Modtagerens Sag, at aabne og eftersee det Modtagne enten paa Postcontoiret selv eller i Overbringerens Nærværelse. Undlader Modtageren denne Forsigtighed, kan og vil der ikke blive taget det ringeste Hensyn til en forst senere følgende Angivelse af en Mangel eller en Beskadigelse. 8) For Sager, der ere bestemte til et udenfor. Postrouten liggende Sted og ikke, til videre Besørgelse, ere adresserede til Nogen paa den sidste Station, indestaaer Postvæsenet ikke længer end til den sidste Station, fra hvilken Eiermanden selv maa bes sørge Afhentelsen. Ligeledes indestaaer heller ikke Postvæsenet for de udaf Landet over Helsingøer, Hamborg og Lübeck gaaende Sager længere end indtil de mod Modtas gelsesbeviis ere afleverede til de fremmede Postcontoirer. 9) Den i Forhold til Indholdet enten efter Bægten eller Bærdien bestemte Fragt fan efter Forgodtbefindende enten Gg 4 bee<noinclude><references/></noinclude> j4s2zk8kyw0uu2rlmjr2s4yfiqr1bzs 104 71317 387353 369405 2026-04-06T15:55:33Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387353 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.||465}}</noinclude>Fr. om Strandinger 3-5 §. Mode ikke nødvendigt, naar det paa Forstranden Ind- 28 Dec. drevne er lost Brag af Træe eller lignende Gienstande af ubetydelig Bærdie, som stykkevis opdrive. Fremdeles bor det, uagtet Politiet skal have Tilsyn med det hele Stran dingsanliggende, ikke være de private Sorstrandseiere formeent, som hidtil, med egne Folk at bierge og opbevare det lost paa deres Forstrand fra Havet uden levende Folks Medfølge opdrevne Stykgods eller Brag. Det blis ver derhos at iagttage, at Toldvæsenets Betiente, fors saavidt disse maatte ankomme paa Strandingsstedet for Dorigheden, ifølge Fr. 1 Febr. 1797 § 184, have at erfyndige sig, om den befalede Anmeldelse er skeet til hiin, og, hvis dette skulde være forsømt, da at sørge for, at Saadant ufortøvet skeer, samt imidlertid iagttage det Fornodne ogsaa paa Øvrighedens Begne. 4.) Saas længe Stipperen eller Nogen, der træder i dennes Sted, er tilstede, maa Ingen, under Foregivende af at komme ham til Hielp, foretage nogen Biergning mod hans Billie, men, hvis hielp enten ved givet Signal eller paa anden Maade begieres, bør den uvægerligen ydes ham; dog, maa det endnu beroe paa ham, om han derom vil komme overeens med Enkelte (under Jagttagelse af Bes stemmelserne i Anordningens § 9), eller han vil overlade det til Øvrigheden at bestyre Biergningen. Ligeledes kan i ethvert Tilfælde vedkommende behørigen legitimerede Liere, naar de selv eller ved Fuldmægtige derom melde sig, til enhver tid sættes i Besiddelse af det biergede Skib og Gods, naar de enten i Mindelighed tilfredsstille Vedkommende for Biergeløn og Omkostninger, eller Amtmanden dog finder det Tilbudne tilstræffeligt, og betryggende Sikkerhed stilles for, at det vil blive udbetalt, saasnart de Vedkommende ville modtage Samme. 5.) I Almindelighed skulle alle dertil dygtige Mandspersoner af Almuen, paa Opfordring af Strandfogden eller andre 52 Bed=<noinclude><references/></noinclude> awq39ljvnvdjj1xa9z6eb90vqnurxbw 104 71336 387354 373339 2026-04-06T15:55:35Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387354 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.{{Afstand|3em}} 484||}}</noinclude>Fr. om Strandinger 28-30 §. 28 Dec. for at en passende Kundgiørelse igiennem vedkommende Consul eller Handelsagent kan foranlediges paa en Handelsplads, hvorfra den kan ventes at komme til de Paa gieldendes Kundskab. 29.) Naar Nogen melder sig som Lier, ber Amtmanden prøve be Beviser, hvormed han vil godtgiere fin Eiendomsret. S tvivlsomme Tile fælde fan Amtmanden henstille Sagen til Cancelliets Afgiørelse; og, om end en eller anden Mangel maatte være i Beviset, kan bemeldte Collegiumi dog, efterat den Sid er forløbet, hvori Andre endnu kunne melde sig ef ter i Forveien desangaaende at have breoverlet med Sens tekammeret, tilkiende Reclamanten Godset, hvis der, hiin Mangel uagtet, findes en til Bished grandsende Fors modning om, at det virkelig tilhører ham. Inden at der, ved hiin Tids Forlob, er erhvervet Sikkerhed, imod Andres Reclamation, fan derimod saadan Begunstigelse ikke erholdes, uden i alt Fald mod en aldeles utvivlsom Sikkerhed for eventuel Silbagegivelse, hvis en flig Reclas mation ffulde finde Sted. Dersom den, der har meldt sig, skulde troe, at de af ham fremlagte, men af Amtmanden ikke for fyldestgiørende antagne Beviisligheder i fig ere tilstræffelige, fan han andrage Sagen for Cancelliet, der da haver at bedemme, om Beviserne virkeli gen ere tilstrækkelige. Ogsaa er Reclamanten befolet til at faae sine Bevisers Tilstrækkelighed provet ved Doma stolene. Ligeledes maa det, naar nogen privat Mander forstrandsberettiget paa det Sted, hvor Indstrandingen skeer, staae denne frit for at face de af Dieclamanten fremlagte Bevisers Gyldighed og tilstrækkelighed prøvet ved Domstolene, da den Myndighed, som, ved de forans førte Bestemmelser, er overladt deels Amtmanden deels Cancelliet, fun har Hensyn til de Tilfælde, hvor Godset, i mangel of behorigen legitimeret Reclamation, vilde tilfalde den, Kgl. Kasse. 30.) Det Gods, hvors fil<noinclude><references/></noinclude> 5cklwvdbdgotk10yecnxmpzx3mfmm5s 104 71342 387262 329783 2026-04-06T15:53:12Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387262 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.{{Afstand|3em}} 490||}}</noinclude>( Fr, om Strandinger 37 §. 28 Dec. dende forhen dømt som Tyv, bliver Straffen Rasps huusarbeide fra 4 til 8 Mar. Er han derimod i det Tilfælde, som Fr. 20 Febr. 1789 § 3 eller §5 forude sætter, bliver han aldeles at straffe efter disse shers Indhold; ligesom naturligvis og Fr. § 4 bliver at anvende, dersom Tyveriet er udøvet ved Hielp af Indbrud om Natten. VII. Den, som er Medvider eller hæler i noget Tyverie, som hører under Bestemmelserne i No. V, bliver, hvis han ellers skulde dommes for første eller anrfte effe den Gang begaaet Medviderie eller Halerie, at ansee med det Dobbelte indtil det Siredobbelte af den ved Fr. 20 Sebr. 1789 7 bestemte Straf, hvorimod det, hvis han egner sig til at dømmes for 3die Gang eller oftere begaaet Hælerie, forbliver ved den i nysmeldte Lovsted derfor bestemte Straf. VIII. Skulde Nogen forgribe sig paa Pibbruden Mand ved personlige Mishandlinger, bliver dette en særdeles ffiærpende Omstændighed ved Anvendelsen af de Straffebud, som indeholdes i Anordn. 4 Oct. 1833, saaledes at den Skyldige, hvor ikke Miss handlingens egen Beskaffenhed, efter bemeldte Anordnings Forskrifter, medfører hoiere Straf, bliver at ansee i Lighed med hvad sammes § 16 og 17 have fastsat for voldsom Adfærd mod Nogen under Udførelsen af en offentlig Forretning. Hvis Nogen ved Hielp af personlig Dold berøver en Skibbruden sit Gods, bliver han at ansee med Sæstningsarbeide paa Livstid, forudsat at Handlingen ikke er forbunden med saadanne Omstandigheder, at den, i Overeensstemmelse med den øvrige Lovgivning, medfører større Straf. IX. Skulde Nogen være saa ugudelig at foretage sig Handlinger, der sigte til at vildlede de Seilende og bringe dem til saadan Ulyffe, hvorved Menneskers Liv udsættes for Sare, straffes faas dan Udaad paa Livet. Hvis derimod Ingen, ved fligt Foretagende, har været udsat for Livsfare, bliver Straf af<noinclude><references/></noinclude> kofr5vugjk1iwxnnzzc8leva2zmmmut 104 71345 388441 360473 2026-04-06T16:58:53Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388441 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.||493}}</noinclude>pl. om den ist. Handel og Skibsfart 1-4. bavn i Dfter og Norder- Amtet, samt Reisefiord, fe- 28 Dec. fiord, Dyrefiord, Bildal, Patriksfiord, Flatse, Stiffesholm, Olufsvig, Onundarfiord og Budenstad i Vester-Ambenævnes "autoriserede Handelssteder." tet, 2.) Som Folge heraf skal det være Enhver, der, efter de gieldende Anordn. er berettiget til at nedsætte sig i Je land som Handlende, tilladt at etablere sig paa hvilket somhelst af de til Handel autoriserede Steder i bemeldte Land med samme Ret til at handle paa samtlige disse, som der hidtil har været tilstaaet enhver i nogen islandsk Kiobstad bosat Kiebmand med hensyn til alle de Stes der, der, under Navn af Udliggersteder, have været autoriserede til Handel. Dog skal den, som saaledes agter at nedsætte sig, i Forreien hos vedkommende Underøvrighed erhverve et Antagelsesbrev til at maatte etablere Handel paa et af disse Steder, som navnlig maa opgives. For et saadant Antagelsesbrev erlægges det i Sportelregl. 10 Sept. 1830, § 61, fastsatte Gebyhr. 3.) Da den ved Anordn. 17 Nov. 1786, §§ 4 og 5, Kiebsta derne i Island tilstaaede Begunstigelse, at erholde den fornødne Grund for Kgl. Regning, alene blev forundt de Kiøbstæder, som da oprettedes, og disse kun forsaavidt deres første Anlæg angif, fan Ingen, der for Fremtiden vil nedsatte sig som Borger paa noget af disse Steder og der opføre Bygning, giere Fordring paa at udvises Byggeplads, undtagen forsaavidt der samumefteds endnu maatte haves nogen til denne Bestemmelse allerede anvist Grund. 4.) Den Adgang, der, ifølge Resol. 20 Mart. 1789, er tilstaaet dem, som agte at opføre Bygninger i de islandske Kiøbstæder, til at erholde enten en Præmie af 10 Procent af Bygningsomkostningerne, eller og, under visse Betingelser, et Sorskud af den halve Deel af bemeldte Omkostninger som et Laan, skal herefter aldeles ophøre. Dog vil Kongen, efter Omstændigbe =<noinclude><references/></noinclude> 97xy27d77pqq6morup9k75qxp2bguz2 104 71349 387355 357618 2026-04-06T15:55:36Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387355 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.||497}}</noinclude>pl. om den ist. Handel og Skibsfart 10:11 §. 11.) merens Skiønnende, grundet paa Sagens Omstændighes 28 Dec. der, og navnlig derpaa, om han i den tid, han har lige get længere, end ham tilladt var, har drevet nogen Handel, og paa denne Handels større eller mindre Betydenhed. Jøvrigt blive de nu gieldende Bestemmelser raed Hensyn til Speculanthandelen, forsaavidt de ikke ved denne Pl. ere forandrede, herved indskiærpede. Og bliver det saaledes, navnlig ifølge Pl. 23 Apr. (Resol. 17 Apr.) 1793, Speculanthandlerne paa det Strangeste forbudet, at opsætte Darer til Forhandling hos Bender eller Andre, hvem de ogsaa maatte være, samt at udsende ogen med Varer til Forhandling i landet, under de ved bemeldte Pl. fastsatte Mulcter i Overtrædelsestilfælde, hvilke Mulcter tilfalde vedkommende Districts Fattigkasse. Naar de locale Omstændigheder ved et Handelssted i J6- land ei tillade, at de Skibe, som tilhøre Stedets faste Handel, og Skibe, som tilhøre Andre, samtidigen kunne benytte det derværende Havneleie, eller de derværende kunftige Fortoiningsmidler, bør de førstnævnte Skibe have Fortrinsret til Benyttelsen fremfor de sidstnævnte, og disse følgelig være pligtige at vige Leie og Sortsining for hine. Derhos er det en Selvfølge, at Lieren af deslige Sortsiningsredskaber, være sig enten Ringe, Landtouge, eller andet deslige, er berettiget til af Andre at fordre en billig Leie for Benyttelsen heraf. Saafremt Eieren og den, der vil benytte sig af Redskaberne, imidlertid ei kunne blive enige om Leiesummen, bliver samme for hver uge eller Dag, efter forudgaaen neiagtig Undersøgelse af samtlige Omstændigheder, at fastsætte af vedkommende Sysselmand, men, hvis nogen af Parterne erflærer sig utilfreds med, hvad denne bestemmer, da af vedkommende Amtmand, ligesom det, naar nogen af dem ei heller skulde finde sig tilfreds med Amtmandens Resolution, ffal staar den Paagieldende frit for at paaflage samme til Ren- Kf2 tea<noinclude><references/></noinclude> qa0evqpk7yfqyxyx1nm4af4ewv08l2h 104 71350 387356 385253 2026-04-06T15:55:38Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387356 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.{{Afstand|3em}} 498||}}</noinclude>, Pl. om den ist, Handel og Skibsfart 11-13§. 28 Dec. tekammeret, der i saa Fald endeligen afgier Sagen. Men Erlæggelsen af den ved Sysselmandens Resolution fastsatte Betaling ffal dog ikke kunne udsættes formedelst en slig Paaflage, hvorimod, hvis Nédsættelse eller Forhøis else af Amtmanden eller Kammeret skulde blive bestemt, det i ethvert Tilfælde formeget eller forlidet Betalte nærmere maa indfordres hos Modparten. I alt Fald skal Lieren være pligtig til strap at indrømme det, Andre tilhørende, Skib Havneleie og Forteiningsredskaber, naar han paa den Tid ei selv behøver dem, uden hensyn til den Tvistighed, der kan være opstaaet om Leien. Og har Øvrigheden noie at paasee, at et faadant Skib ci heri giøres nogen Forhindring. 12.) Det skal være samtlige Kongens Underfaatter tilladt i de første 5 Aar fra 1 Jan. 1837 at regne, at befeile Portland i Islands Sønder- Amt og der at drive Handel fra Skibet, dog under de for den islandske Speculanthandel i Almindelighed fastsatte Vilkaar. 13.) Den Frihed for Told og Consumtion, som hidtil har været forunde den islandske Handel, vil Kongen fremdeles, indtil videre, have samme tilstaaet. Imidlertid skal for Fremtiden, liz gesoin nu, svares 1 PE. Afgift, naar islandske Varer udføres fra Danmark eller fra Hertugdømmene til frems mede Steder. Og vil Kongen derhos have den ved Fr. 11 Sept. 1816, § 17, paabudne Afgift af 5 Rbd. rede Selv for hver Commercelæst af de Skibes Drægtighed, som af nogen af Kongens Undersaatter expederes directe fra Joland til fremmede Steder, nedsat, fra 1837 Wars Begyndelse at regne, til 2 Rbd. 32 Sf. rede Sølv pr. Commercelæst af ethvert faadant Skibs hele Drægtighed. Og bemyndiges Rentekammeret til, naar særdeles Omstændigheder maatte tale derfor, at eftergive eller tilba gebetale en forholdsmæssig Deel af bemeldte Afgift, faas fremt<noinclude><references/></noinclude> mwlkvsnd33joplwcj2lk6nttkyskrci 104 71369 387357 321733 2026-04-06T15:55:39Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387357 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1837.||517}}</noinclude>Pl. cm Trykkefriheden. maal, hvorved samme blev anlediget, til almindelig Kunde 25 Febr. skab. Politiemesteren havde indgivet følgende Forespørgsel: 1) Om det Tilsyn, som paalægges Politiemefieren i Kbhon i Henseende til der udkommende Skrifter, alene skal strække sig til dem, som udgives i det Danske eg Tydske, der begge kunne ansees som Landets Sprog, eller om dette Tilsyn maaffee tillige skal omfatte, hvad der i andre, det være sig døde eller levende Sprog, maatte udkomme. 2) Om Forordningens Bestemmelser ogsaa maatte være at anvende paa nye og uforandrede Oplag af Skrifter, hvilke for sammes Bekiendtgiørelse ere udkomme, og i Særdeleshed paa de deriblandt, som i ferfte Udgave bare Forfatternes Navne og altsaa tilforn ifølge Rescr. 3 Dec. 1790 ikke skulde af Bogtrykkeren indleveres til Politiemesteren. 3) Om Udladelser i Indlæg til Retterne, naar saadanne Indlæg enten for sig eller i Forbindelse med de Sager, de vedkomme, bekiendtgiøres ved Trykken, kunne betragtes som Gienstande for Politiemesterens Opsyn, saafremt det med verificerede Udskrifter fra Ketterne bevises, at de aftrykkes saaledes, som de ere fremlagte, eller om saadanne Skrifters Bedommelse og de i Henseende til dem giørende Foranstaltninger alene bør ansees at vedkomme den eller de Netter, hvorunder Sagens Paakiendelse henhører. 4) Om Ansøg ninger til Kongen, de Kgl. Collegier eller andre Em bedsmænd, hvad enten Originalen dertil foregives at være indleveret paa behørige Steder eller ikke, maae, naar de indeholde Besværinger, tilstedes udgivne ved Trykken, forinden Manuskriptet til vedkommende Departement har været indsendt, eller om disse skulle behandles lige med andre trykte Skrifter. 5) Om Politiemesteren, naar Forfatter eller Oversætter i det Tilfælde, som Forordnin gens 8 § omtaler, nævner fin Siemmel til det af ham Fremførte, er befoiet til at afæffe ham Bevis for dette Mm 3 Ops<noinclude><references/></noinclude> 0k5jqanq1bpmw7r47ly762wngk1i876 104 71407 387358 385790 2026-04-06T15:55:41Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387358 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1837.||555}}</noinclude>Regl. f. Brundbyeballe Færgested 3-5 §. Stfr. Staldstude, b) en mindre Færge, c) en Seilbaad 22 Aug. og d) en Jolle. Færgemanden skal, naar i mørke Aftener eller Lætter Fartøier enten skulle afgaae eller ere ventende, holde en paa en Pal paa et passende Sted ved Havnen anbragt Lygte brændende. Saafremt Farten skulde tage til i den Grad, at det ovenmeldte Antal Far tøier maatte befindes utilstrækkeligt, skal Eieren være pligtig til efter nærmere givet Paalæg at anffaffe flere Sartøier. 4.) Endvidere skal Færgemanden til Brug ved denne Færge og Bortfart holde i fast Tieneste i det mindste 5 duelige Færgekarle, der, forsaavidt de ere over 36 Aar gamle, eller yngre og have giort to Togter til Orlogs, ville blive forbigaaede ved Udskrivning til den fgl. Tieneste saalange der ikke er Mangel paa andet tienstdygtigt Mandskab i Districtet og imod at det aarligt for vedkommende Søcsession, naar den holdes, godtgiores, at bemeldte 5 Mand tiene uafbrudt ved denne Færgefart. 5.) Der skal eengang hvert Aar i Mai Maaned i Medhold af Canc. Skr. 22 Jul. 1820 optages en lovlig Synsforretning over samtlige til Færgeindretningen hens hørende Færgefartøier med fraaende og løbende Redskaber og alt øvrigt Inventarium, over Havnens og Landingsstedets Tilstand samt over Færgegaarden som Giestgiver indretning betragtet, ligesom det da og skal undersøges om Færgemanden holder det i § 4 ommeldte Antal Folk. Naar Synsforretningen, ved hvilken der paa Generalpostdirectionens nærmere Approbation skal forelægges Wedkommende en vis passende Tid til de forefundne Mangs lers Istandsættelse, er afhiemlet inden Retten, skal den giennem Overovrigheden indsendes til Generalpostdirectionen. For forefundne uforsvarlige mangler eller Uordener vil Færgemanden vorde anseet med Mulet efter Omstændighederne, og det samme vil være Tilfældet naar Manglerne ikke blive istandsatte til den forelagte Tid. 6,)<noinclude><references/></noinclude> e85c180j1xrqpfywqjfq869b3x35zrq 104 71409 387359 370948 2026-04-06T15:57:28Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387359 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1837.||557}}</noinclude>Regl. f. Brundbyeballe Færgested 7.9 §. overførte i samme Fartøi. For hvad der saaledes følger 22 Aug. med et af en Anden fragtet Fartøi skal der erlægges den tartmæssige Børtfragt, som kommer til Afdrag i den Betaling, som den første Befragter skulde erlægge for hele Fartøiet, dog saaledes at denne i intet Tilfælde kommer til at erlægge mindre end Børtfragt. 8.) Fra den i forrige ommeldte Regel, at den, der fragter et heelt Fartøi, er berettiget til for den fulde Betaling at disponere over det hele Skibsrum, giøre dog Seste- og Qvaghandlere en undtagelse; thi de ere ikke berettigede til, til Transport af Hefte og væg at fragte noget Fartøi for den i Tarten bestemte Betaling, hvorimod de saavel naar de selv bestille et Fartøi, som naar det af en anden Befragter tillades dem at indlade Kreature i et af denne fragtet Fartøi, ffulle crlægge den tagtmæssige Bortfragt for hvert Stykke, der overføres, dog saaledes, at hvis en Heste- eller væghandler, der bestiller et Fartøi, medfører saalidet et Antal Kreature, at Berttaɣten herfor, endog med Tillæg af det, som erlægges af andre Reisende, der følge med samme Fartøi, udgier mindre end den almindelige fulde tartmæssige Betaling for Fartøiet, skal Betalingen suppleres til dette Beløb. Indlades der efter foregaaende Forening med Vedkommende et større Antal Kreaturer end de efter § 3 ansees for fuld Ladning, maa den paagieldende Heste- og væghandler selv bære Tabet om Hans Kreature derved lide nogen Skade. 9.) Zver Tirsdag morgen, om Sommeren Kl. 6 og om Vinteren saasnart det er Dag og ingensinde senere end Kl. 7, skal Færgemanden lade en Børt afgaae fra Brundbyeballe til Kallundborg for at overføre de Reisende og det Gods samt de Vogne og de til de Paagieldendes Befordring hørende heste, som anmeldes til Afgang med samme. Ovæg og andre Kreature maae kuns da overføres med Berten, naar saadant kan skee uden at op=<noinclude><references/></noinclude> b2g46aaqardju1ksd6kdcwpix7owzff 104 71412 387360 385591 2026-04-06T15:57:32Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387360 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1837.{{Afstand|3em}} 560||}}</noinclude>Regl. f. Brundbyeballe Færgested 12-15 §. 22 Aug. Uforsigtighed tilfoies Gods eller Kreature, Pladseringen af Godset og Kreaturene, giensidige Uqvemsord eller des lige, skulle, forsaavidt de ikke i Mindelighed blive afgiorte, henvises til Afgiørelse ved Domstolene. 13.) Naar et Fartsi formedelst Modvind, paakommende haardt Weir, eller af lignende Grund paa Touren til Kallundborg ikke uden langvarigt Ophold kan nade Bestemmelsesstedet, er Befragteren eller Pluraliteten af de Reisende berettiget til at fordre, at Færgemanden, hvis muligt, skal landsætte Vedkommende paa Refsnæs eller et andet beqvemt Sted, alt uden nogen Forandring i den eengang erlagte Fragt. 14.) Saavel Færgemanden som Færgefolkene skulle vise de Reisende høflighed og Velvillighed samt være behielpelige ved Ind- og Udskibningen af det, som overføres, og maae de ikke under Mulet af 2 til 5 Rbd. Solv derfor begiere Drikkepenge, med mindre deres Tieneste skulde forlanges til at bære eller befordre de Reisendes Gods mellem Færgegaarden paa Samsøe og Ind- og Udslibningsstedet. I Kallundborg skal dertil benyttes de derværende Dragere. 15.) Reisende, som med Pas eller paa anden Maade behørigen legitimere, at de ere berettigede til fri Transport, og Gods, som forsendes for offentlig Regning, skal saavidt muligt overføres enten med Berten eller med et andet fragtet Fartøi, som alligevel skal gaae over. Dersom saadanne Reisende ikke kunne oppebie den næste Borts Afgang - hvilket maa overlades til de Paagieldende selv at afgiørebør der paa disses Requisition uopholdelig leveres et andet Fartøi. For alle saadanne Befordringer er Færgemanden berettiget til at oppebære det halve af den taxtmæssige Betaling, og har han til den Ende derover at tilstille Genes ralpostdirectionen sin Regning, bilagt med Vedkommendes Requisition, der skal indeholde Erklæring, saavel om at Om frændighederne have krævet uopholdelig Overførsel som om med<noinclude><references/></noinclude> q6n8sf570unvlhg6enyy1efqtmmpx9o 104 71430 388442 329895 2026-04-06T16:58:53Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388442 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1837.{{Afstand|3em}} 578||}}</noinclude>1. om Beiarbeidet 2 Ufb. 9:18 §. 5 Oct. det dem underlagte Beidistrict have neiagtigt Tilsyn med Conservationen af Deien selv og alt dens Tilbehør, samt paasee, at de under dem ansatte Deimand opfylde de dem ved deres Instruxer paalagte Pligter. Enhver Mangel bør de snarest muligt anmelde for deres nærs meste Foresatte. Forsaavidt de maatte være bemyndigede til, uden speciel Ordre, at afhielpe Mangler, have de uden Tidsspilde at foranstalte Saadant. §§ 10 og 11 (figen lydende med Instr. for Veimændene § 13 og 14). §§ 12, 13 og 14 (Ligelydende med Instr. for Veimandene § 15, 16 og 17). 15.) De Journaler og Lister, som det maatte befales Veiopsynsmændene at føre, og de Rapporter, det befales dem at indlevere, bør altid være forfattede ordentligen og fuldstændigen. 16.) Deiopsynsmændene ere forpligtede, naar det befales dem, at understøtte de dem foresatte Officerer ved Contoirforretninger, Asstikninger og Opmaalinger. Erhvervelsen af de dertil fornødne Kundskaber bør de lade sig være magtpaaliggende. 17.) Ingen Veiops synsmand maa forlade det ham anviste Arbeidsdistrict uden Permission, som af vedkommende arbeidsbestyrende Officeer maa tilstaaes paa 3 Uger. En længere Permission maa alene tilstaaes af den Stabsofficeer, som dirigerer Beitienesten, eller af Ingenieurcorpsets Chef. Saafremt Sygdom eller nogen anden uovervindelig Sorhindring maatte afholde en Veiopsynsmand fra at besørge hans Forretninger, bør han snarest muligt anmelde Saadant for sin nærmeste Foresatte. 18.) Veiopsynsmændene bør vise den Officeer eller andre Foresatte, som de underordnes, Respect og Lydighed og beredvil ligen opfylde de dem givne Befalinger. De bør, saavel i som udenfor Tienesten, vise en ædruelig, anstændig og ulaftelig Opførsel. De bør være høflige mod de Veifas rende og hielpe dem, der komme i Forlegenhed; men de bør<noinclude><references/></noinclude> ks2b0bm2tfaj9potq981atmrp1db1jz 104 71436 387361 302340 2026-04-06T15:57:34Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387361 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1837.{{Afstand|3em}} 584||}}</noinclude>Anordn. ang. Kiøbst. oekon. Bestyr. 5-6 §. 24 Oct. 1810 i Stedet for egentlige Borgerbreve skulde have et skriftligt Tilladelsesbeviis, der traadte i Borgerskabs Sted, for Fremtiden forsynes med formeligt Borgers brev. Dette skal ligeledes gielde om de Mandskaber af Sorstærkningsbataillonerne og andre i Klasse med disse staaende Militaire, der efter Pl. 26 Apr. 1814 og flere Anordn. have Adgang til borgerlig læring, uden at erholde egentligt Borgerbrev, hvorved iøvrigt aldeles ingen Forandring giøres i de hidtil gieldende Fors skrifter om deres og Berns Værnepligt. Det Tilladelsesbeviis, som hidtil er meddeelt fornævnte Personer, bliver uden nogen ny udgift for den Vedkommende, at ombytte med et formeligt Borgerbrev, efterat de forud have aflagt Borgereed. 6.) Ligesom det følger af sig selv, at den Medvirkning i Communeanliggen der, som en Borger ved at deeltage i Balgene af Borger repræsentanterne udøver, maa bortfalde, naar Borgersfabet af en eller anden Aarsag ophører, saaledes skal og Enhver, der ved Dom er fundet skyldig i nogen i den offentlige Mening vanærende Handling, udelukkes fra hiin Medvirkning, om end Straffen for samme ikke er af det Slags, at han efter Pl. 29 Oct. 1824 aldeles forbryder sit Borgerskab. Saa kan heller Ingen, der maatte være sat under Værgemaal, eller hvis Bo er under Opbuds- eller Fallitbehandling, eller som isv rigt er underkastet nogen Retsforfølgning, der efter Los vene betager ham Raadigheden over alt fit Gods, tage Deel i hine Valg, saalange faadan Uraadighedstilstand vedvarer; ei heller Den, som er bleven sat under Tiltale for nogen Forbrydelse, der kan medføre Tabet af Borger-Rettighed, forend han ved endelig Dom er bleven aldeles frifunden for saadan Forbrydelse. Har Nogen i de Tilfælde, hvori det er tilladt, frasagt sig sit Borgerskab for en tid, kan han heller ikke deeltage i fora<noinclude><references/></noinclude> 12wakhold5umt6jsxou7ef4jkus7ywv 104 71440 387263 302344 2026-04-06T15:53:13Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387263 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1837.{{Afstand|3em}} 588||}}</noinclude>Anordn. ang. Kiøbst. oekon, Bestyr. 13-15 §. 24 Oct. en Unfe fra nogen Vedkommende eller formedelst en hos Balgbestyrelsens Medlemmer selv fremkommen Tvivl, opstaaer Spørgsmaal om hvorvidt et Valg har pluralitet for sig eller ikke, eller om der iøvrigt maatte være noget at indvende imod Valgets Gyldighed, har Valgbestyrelsen derover at afgive en motiveret Kiendelse, der uopholdeligen tilstilles Amtmanden, ligesom der ogsaa, uagtet intet faadant Spørgsmaal er opstaaet, stray ber om Balghandlingen giøres Indberetning til Amtmanden. Hvis denne Øvrighed da maatte finde, at der ved Valget ikke er brugt den lovlige Omgang, har han uopholdeligen at indsende Sagen til Cancelliets Afgiørelse, og samtidigen dermed at tilkiendegive Saa dant for Valgbestyrelsen. Ligeledes bør han, hvis han Intet finder at erindre imod Balghandlingen, inden 14 Dage derom meddele Valgbestyrelsen Underretning. Derhos skal Enhver, som har Noget at anke over den foregaaede Dalghandling og navnligen over de i Anledning af samme afsagte Kiendelser, hvis hans Anke skal komme i Betragtning, inden 8 Dage, efterat Kiendelsen er afsagt eller Valghandlingen sluttet, have indgivet sin ffriftlige til Cancelliet stilede Besværing til Valgbestyrelsen, som uopholdeligen ber tilstille Amtmanden samme med sin Erklæring. Hvis et Valg da ifølge Cancelliets Resolution bliver sat ud af Kraft, bliver nyt Valg at foretage. 14.) Den, som er valgt til Borgers repræsentant, haver til Magistraten at indlevere en skriftlig Sorsikring, hvori han, i henhold til sin aflagte Borgereed, forpligter sig til med samvittighedsfuld Troffab at iagttage alle de Pligter, der i hiint Kald paaligger ham, saavel imod Konge og Fædreland, som i Sær deleshed imod den Commune, der har valgt ham til at tage Deel i Bestyrelsen af dens Anliggender. 15.) Skulde nogen til Borgerrepræfentant udvalgt Mand i 08-<noinclude><references/></noinclude> jpbxc2fy5c1yerwoubce3k2q49up3pv 104 71462 387182 212624 2026-04-06T15:47:57Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387182 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|{{Afstand|3em}} 610||}}</noinclude>Fr. om Consumtionsafgiften. Sist: al anden faltet eller syltet Fisk. 12.ell.14fp. 1 Lpd. Consumtion i Kbhon andre Conf. Stæder Rbd. St. Röd. St. = 28 Slest, grønsaltet, fersk eller sprængt 1 Lpd. røget en Sfinke eller Fleskebørste Svine- Hoved, Ryg og Fødder, fee Kiod. 1 Side = 1. Lpd. V 1 Side = 1 Stf. P 8226395 = = = = 14 1 5 1 1/2 5 2 Gaas, vild, tam, levende eller flagtet 1 Stf. 12 4 faltet 1 £pd. 24 = 8 røget. 1 Lpd. # 64 = 8 Gryn: Hvedegryn 1 Lpd. = 17 Boghvedegryn, Rullegryn, Perlegryn og Kartoffelgryn 1 £pd. Bankebyg 1 £pd. 4 Byggryn, Havregryn og Ruggryn 1 Lpd. F 51 61712 = A. 17 6 = 4/1 = 5 Salm: Erte, Havre- og Vikke - Halm, utærftet. al anden Halm Sare Saugeværter: Rødder og Roer alle Slags, samt Grønleg og Purrer Agurker, friffe Løg, røde og hvide Asparges 1 Læs 1 Læs 1 Stf. = = = 16 16 989 A = = 550 1 Ed. 16 frie 1 Ed. = 80 frie 1 Id. = 64 frie 1 Pd. = 4 frie Kaal, grøn Blomkaal 1 Las 1 Sfof 30 al anden Kaal 1 Sfof 12 Savre • 1 Ed. = 1 Læs 8 12 60202 frie frie frie 25 = 5 Sens<noinclude><references/></noinclude> jpqv8pao5zl603iyfu59fo51xocfu5r 104 71470 388443 340806 2026-04-06T16:58:54Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388443 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1837.{{Afstand|3em}} 618||}}</noinclude>r. ang. Selveierb. Testationsfrihed 4-5 §. 22 Nov. Den efter Testamentet skal tilfalde, bliver myndig, hvore ved i Overeensstemmelse med lovens 3-17-34 forstaaes, at han har opnaaet 18 Aars Alderen, eller den Datter, som den er tillagt, indgaaer Egteskab. Naar saaledes Enken indgaaer nyt Egteskab, bør en Forretning af vedkommende Skifteforvalter foranstaltes optaget, som viser Beskaffenheden af Gaarden med Tilbehør, der, som foranført, i sin tid skal afleveres til en Con eller Datter. Ligeledes bør og en saadan Forret ning optages, hvor det ellers ved Anvendelsen af § 2 maatte være fornødent til fuldstændig Oplysning om, hvad den vedkommende Arving i sin tid kan fordre. Jovrigt skal den Søn eller Datter, som i Anledning af Enkens nye Egteskab kommer i Besiddelse af Gaarden, saafremt Testamentet ikke indeholder nogen for Samme for deelagtigere Bestemmelse, fyldestgiøre hende for sin halvpart i Gaarden efter den Værdie, som den ved lovlig Vurdering findes at have, uden Hensyn paa den i c stamentet til Regel for Delingen mellem Børnene fatte Værdie, og bør i dette Tilfælde samme Frist til Sum mens Tilveiebringelse gives, som i § 2 er tilstaaet. 5.) Istedet for en saadan Disposition, som §§ 2 og 4 hiemle en Selveierbonde og hans Hustrue Net til at oprette til hinandens Fordeel, skal det ogsaa, uanseet de have Livsarvinger, staae dem frit for ved reciprokt Testament at bestemme, at den Længstlevende skal beholde Gaara den med Tilbehør som sin fuldkomne Eiendom, imod efter foregaaet edelig Taxation at udbetale den Forstasdodes Arvinger af Gaardens og dens Tilbehørs sande Værdie, denne dog kun beregnet efter Fradrag af den derpaa hvilende Gield, hvormed disse i ethvert Tilfælde skulle lade sig nøie, samt endelig under den Betingelse, at den Længstlevende frafalder sin Ret til at tage Broderlod efter den Forstafdøde, hvor ellers en saadan Ret<noinclude><references/></noinclude> h7at2okvkwa4fprq6o7qnygtmomzhuj 104 71500 387543 302392 2026-04-06T16:09:08Z MGA73bot 792 Finder steb-varianter 387543 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|648|Alphabetisk Register over Frr. fra 1834 til 1837.|}}</noinclude>1835. 28 Jan. Militaire hørende Rangspersoner, saavelsom for de ved Borgervæbningen ansatte Officerer og andre med Nang benaadede Embedsmænd, m. v. Pl. ang. Bestemmelse af Commune-Afgifter for Aaret 1835. 23 Jun. Pl. ang. Nedsættelse i de ved Negl. 1 Jun. 1808 bestemte Indtrædelses- og Avancementspenge for 8 Underofficererne ved det borgerlige Infanterie og Artillerie i Kbhon. 5.12 10 28 Jul. 17 Aug. 30 Sept. 30 Sept. 1836. 22 Jan. 3 Febr. 1837, Pl. ang. Forandring af Børstiden i Kbhvn. Pl. ang. særligt Borgerskab paa Forgyldning. Pl. ang. Tarten for Stadsmusikanten. Pl. ang. Betalingen for Afholdelsen af Zarations-Forret ninger over faste Eiendomme. Raadstue-pt. ang. Kbbons Commune-Afgifter for 1836. Raadstue-Pl. ang. Ophævelse af Halleindretningen for Klædevarer i Kbhvn. 17 Mai. Pl. ang. Nedsættelse i de ved Regl. 1 Jun. 1808 bestemte Indtrædelsespenge for Infanterister og Ar tillerister m. fl. ved Borgervæbningen i Kbhvn. Raadstue-Pl. ang. at Salgefoner for Fremtiden ei maa indlades paa Fællederne med Bærebøre og Borde med eller uden Telte, naar Baaber:øvelser de Der finde Sted. 10 Aug. 4 Jan. 3 Oct. pl. ang. Commune-Xfgifterne i Kbhon for 1837. Cancell. Pl., hvorefter Brændemagazinet i Kbhon indtil videre ophæves. B. Gader, Pladse, Broer, Huse og Bygninger, samt Renovation og Brolægning.. 1834. 28 Mai. Pl. ang. at den ny anlagte Vei over Blaagaards= Jorder skal føre Navn af Blaagaardsveien. 1335. 1837. 18 Jul. Pl. ang. en Afgift til Garnisons, Kirkens Hovedreparation. 18 Nov. Pl. ang. Frigivelse af Godstransporten paa Kbhvns Nhed og af Drageriet ved Toldboden. 30 Sept. 12 Nov. pl. ang. Tarten for Natte-Renovationens Udførsel. 1. ang. Indførelsen fra det Kongelige Artilleriecorpses Exerceerplads af Kugler, Bomber og Granater igiennem Amagerport og Christianshavns Bom. 6 Sept. Befiendtg. fra Politiet ang. Affordring af Passeersedler paa Koskarn, m. m. C.<noinclude><references/></noinclude> fyaeevghcwd0si9gc1vfg7gt935d325 104 71552 388428 306466 2026-04-06T16:58:44Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388428 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1838.||35}}</noinclude>Pat. ang. Soeindrulleringsvæsenet. Extrafesfioner til forbedret Indretning af Sveindrul 17 Apr. leringsvæsenet. p. 49. po Fr. ang. Socindrulleringsvæsenet i Slesvig og 17 Apr. Holfteen. p. 57. pl. for Dmk ang. Udmyntning af Kob- 19 Apr. ber-Halvstillinger, henhørende til Solvcirculationen. Finantsdeputat. p. 104. delu 10 ayol o For at afhielpe det for den fattige Klasse, saavelsom for adskillige Næringsbrugere, følelige Savn af Halvskillinger, hvilket er opstaaet derved, at de som Halvskillinger circulerende Treffillingstegn med Aarstal 1812 næsten ere forsvundne af Omlebet, har Kongen, paa derom aller underdanigst skeet Andragende, ladet udpræge en Sum i Robber-Halvstillinger efter samme Myntfod, som de, ifølge Fr. 31 Jul. 1818 udmyntede, til Sølvnumerairet hørende Een og To-fillinger, saaledes at af Halvfkillingerne gaae 128 Etfr paa 1 Pund collnsk Vægt. Disse Halvfkillinger, af hvilken Ingen er forpligtet at modtage mere end S Rbs. ad Gangen, ere concave og randede; paa Adversen fraaer Kongens Navnetræf og derunder Aarstallet; paa Reversen: Bærdien RB. Sk. pl. f. Slesvig ang. Repartitionen af de ved den 21 Apr. første Forsamling af Provindsialstænderne for Slesvig og Valgene til samme foranledigede Omkostnin ger. p. 106. Pl. f. Holsteen ang. Repartitionen af de ved den 21 Apr. første Forsamling af Provindstalstænderne for Holfreen og Valgene til samme foranledigede Omkostninger. p. 108. lied Bkg. fra Politiet ang. Tienestetyendes Condi: 27 Apr. tionsforandring til 1 Mai. p. 364. Gen. Poftdir.-Pl. f. Holsteen ang. Oprettelsen af en 28 Apr. Extrapoststation i landsbyen Boberg. p. 110. Brodtart f. Kbhavn. p. 347. 2 30 Apr. Fr.<noinclude><references/></noinclude> dx4tj2ta0zzv2j90u8u5352vwtgb18w 104 71558 387998 311522 2026-04-06T16:40:32Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387998 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1838.||41}}</noinclude>Fr. ang. Told- og Skibs: Afg. I ufo. 13-18 §. 1797 Commerce-Collegium i Overeensstemmelse med Fr. 1 Febr. 1 Mai. 212. Forefindes Varerne at være ustemplede eller forsynede med maculeret Vignetstempel, i hvilket Fald de ansees lige med ustemplede Barer, anholdes de til Confiscation, hvilket ogsaa finder Sted med frastaarne Stuver under respective 8 og 16 Alen, fom ikke ere ledsagede med behørigen attesterede Told- eller Folgesedler. 14.) Med Markedsvarer forholdes i Henseende til Forsendelsen efter de herom særskilt udgivne Forskrifter. 15.) I Henseende til stempelpligtige Varer af indenlandsk Forarbeidning ere de derom udgivne Bestemmelser ogfaa fremtidig gieldende. 16.) Stempelpligtige Varer fra Hertugdømmene kunne ikkun berigtiges efter de for deslige Varers Indførsel fra udenrigske Steder givne Forskrifter, og bør de, foruden Toldpasseerseddel, være forsynede med Toldstempel fra det Toldsted i Hertugdommene, hvor de ere toldberigtigede. I manglende Fald blive de at behandle som indførte fra fremmede Steder. 17.) Naar Varer, som i Danmark ere ansatte til en høiere Told, end i Hertugdommene, derfra indføres som fortoldede, bliver Differencetold at erlægae, og fradrages saaledes ved Indførselstoldens Beregning den efter Toldfedlen i Hertugdommene erlagte Told. Den Indfør felstold, som i Hertugdømmene er anordnet for disse i Tariffen Litr. A med betegnede Artikler, findes, til Efterretning ved Differencetoldens Beregning, anført i Anbanget til bemeldte Tarif. Alle andre i Hertugdømmene beviisligen fortoldede Varer, indgaae som toldberigtigede fra Hertugdømmene til Danmark. 18.) Hertugdømmenes raae Producter og de deraf tilberedte Varer indgaae med Undtagelse af Brændeviin, Øl og Edike, afgiftsfrit til Landet i Danmark; men indføres de til consumtionspligtige Steder, erlægges den paa Indførselsstedet for danske Producter anordnede Ind<noinclude><references/></noinclude> r36q3q42ht8jqke0j76q662i70d0uz7 388010 387998 2026-04-06T16:42:44Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388010 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1838.||41}}</noinclude>Fr. ang. Told- og Skibs: Afg. I ufo. 13-18 §. 1797 Commerce-Collegium i Overeensstemmelse med Fr. 1 Febr. 1 Mai. 212. Forefindes Varerne at være ustemplede eller forsynede med maculeret Vignetstempel, i hvilket Fald de ansees lige med ustemplede Barer, anholdes de til Confiscation, hvilket ogsaa finder Sted med fraskaarne Stuver under respective 8 og 16 Alen, fom ikke ere ledsagede med behørigen attesterede Told- eller Folgesedler. 14.) Med Markedsvarer forholdes i Henseende til Forsendelsen efter de herom særskilt udgivne Forskrifter. 15.) I Henseende til stempelpligtige Varer af indenlandsk Forarbeidning ere de derom udgivne Bestemmelser ogfaa fremtidig gieldende. 16.) Stempelpligtige Varer fra Hertugdømmene kunne ikkun berigtiges efter de for deslige Varers Indførsel fra udenrigske Steder givne Forskrifter, og bør de, foruden Toldpasseerseddel, være forsynede med Toldstempel fra det Toldsted i Hertugdommene, hvor de ere toldberigtigede. I manglende Fald blive de at behandle som indførte fra fremmede Steder. 17.) Naar Varer, som i Danmark ere ansatte til en høiere Told, end i Hertugdommene, derfra indføres som fortoldede, bliver Differencetold at erlægae, og fradrages saaledes ved Indførselstoldens Beregning den efter Toldfedlen i Hertugdommene erlagte Told. Den Indfør felstold, som i Hertugdømmene er anordnet for disse i Tariffen Litr. A med betegnede Artikler, findes, til Efterretning ved Differencetoldens Beregning, anført i Anbanget til bemeldte Tarif. Alle andre i Hertugdømmene beviisligen fortoldede Varer, indgaae som toldberigtigede fra Hertugdømmene til Danmark. 18.) Hertugdømmenes raae Producter og de deraf tilberedte Varer indgaae med Undtagelse af Brændeviin, Øl og Edike, afgiftsfrit til Landet i Danmark; men indføres de til consumtionspligtige Steder, erlægges den paa Indførselsstedet for danske Producter anordnede Ind<noinclude><references/></noinclude> px553ewyrza7buowjs5aqjryij1ipng 104 71559 388429 370935 2026-04-06T16:58:45Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388429 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1838.{{Afstand|3em}} 42||}}</noinclude>Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. I Afd. 18-21 §. 1 Mai. Indførselsconsumtion. Af Brændeviin, Ol og Edike, erlægges derimod i alle Tilfælde Indførselsconsumtion, nemlig ved Indførselen til Kohavn den der anordnede, og ved Indførselen til Landet eller til de andre Kiøbstæder den for disse sidste paabudne. 19.) Alle i Hertugdommenes toldpligtige Districter tilvirkede Manufactur: Fabrik og Haandværksvarer, indgaae frit til Danmark, naar de ledsages med Toldsedler, som godtgiere, at de ere tilvirkede i toldpligtige Districter, og derhos, for saavidt Fabrikmærke eller Toldstempling er foreffrevet, befindes dermed forsynede. Dog skal af de i Hertugdommenes Raffinaderier tilvirkede Sukkere endnu i 3 Uar, fra 1 Jan. 1839 af at regne, ved Indførselen til Kongeriget erlægges en Afgift af 3 Rbdlr 32 s pr. 100 Pd og af Sirup 72 pr. 100 Pd. J Mangel af behørig Legitimation som foranført behandles Hertugdommenes Fabricata som fremmede. 20.) Af Manu factur Fabrik og Haandværksvarer, tilvirkede i Altona eller paa andre toldfrie Steder i Hertugdommene, erlægges ved Indførselen til Kongeriget de for Indførselen fra fremmede Sreder bestemte tarifmæssige Afgifter, forsaavidt ikke særskilte Privilegier hiemle dem afgiftsfrie Indførsel eller Indførsel mod nedsatte Afgifter, hvorved det ikke kommer i Betragtning, om vedkommende Fabrikant eller Haandværker har Ret til for fine Fabrikater at fordre afgiftsfri Indførsel eller Indførsel mod nedsat Afgift til Hertugdommene. C. Om Transitoplagsvarer. 21.) Af alle Varer, som under deres Førsel fra et fremmed Sted til et andet eller fra fremmed Sted til frie Steder, (ved hvilke Sidste i denne Anordning ikke alene forstaaes Island, Grenland og Færøerne samt indenlandske Steder udenfor Toldgrændsen i Hertugdømmet Holsteen, men ogfaa Colonierne) passere Landet eller sammesteds oplægges paa Tranfit =<noinclude><references/></noinclude> a12hvzr54vk0ax1b4jg13hv275lixza 104 71561 388430 302537 2026-04-06T16:58:46Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388430 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1838.{{Afstand|3em}} 44||}}</noinclude>Fr. ang. Told- og Skibs-Ufg. 1afd. 27:33 §. 1 Mai. D. Om Greditoplagsvarer. 27.) Jkfun de Varer, for hvilke Oplagsqvantum er anført i den under Litr. A. vedfoiede Tarif for Indførselstelden, kunne tages paa Creditoplag. Bed Ind- eller udførsel fra eller til fremmed Sted til eller fraskrives Varerne Oplaget ikke i mindre Avantiteter, end de i Tariffen anferte. Ved Transport fra et Greditoplag til et andet følges saavel ved Fraskrivningen som ved Tilskrivningen de for denne Sidste bestemte Avantiteter. 28.) Naar Brændeviin, Edike og Viin, der efter Viertelmaal til og fraffrives Creditoplaget, udføres fra Oplaget aftappet paa Bouteiller, regnes 10 Bouteiller à Pot lige med een Viertel. Forsaavidt ogsaa Bouteillerne haves paa Oplag, tilstaaes for disse Afskrivning, uagtet deres Antal er under det i Tariffen paa Bouteiller bestemte Fraskrivningsqvantum. 29.) Talg fra Creditoplaget, anvendt efter Forsiffring paa Tro og Love til Lys, fan med samme Vægt, som i Lys udføres til fremmede og frie Steder, afffrives Oplaget, dog ikke i mindre Avantiteter, end det for Talg bestemte Fraskrivningsqvantum. 30.) Naar indenlands fabrikeret Tobak udføres i saa stor vanritet, som er foreskrevet for Tobaksblades Afskrivning, maae for 100 Pd Røg og Snuustobak afskrives 100 Pd Blade, eg for 100 Pd Skraaetobak 90 Pd Blade. 31.) Naar Tougverk, forfærdiget af fremmed Hamp paa Creditoplag, udføres til fremmed Sted, afskrives Hampen Oplaget med 256 Pd for 320 Po tiæret Tougverk og for utiæret med samme Vægt, som i Tougverk udføres. 32.) For fremmed Seildug, der med fremmede Skibe forsendes til fremmede Steder i syede med Control-Plombering for synede Seil, tilstaaes Afskrivning fra Creditoplaget efter de bestemte Afskrivningsforhold. Paa famme Maade finder Afskrivning Sted for Seildug, Presenningdug, Navnbug og Lærred, som udføres i nye Sække. 33.) Ba=<noinclude><references/></noinclude> 85ufvfcefvypmi2ud81uxb5lszq862s 104 71621 387997 373614 2026-04-06T16:40:26Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387997 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|104|Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A.|}}</noinclude>Jern: Jernkram: knive, Huggepiber, Sabel= og Kaardeflinger, Ildtænger og Ildskuffer, Proppetræf fere, grove Fyrstaal, Laase, Skodder, Hængsler, Holzskruer, Kaffemaller, Skøiter, Sabelskeder, Angler eller Kroge til Fiskerie, Seils, Pak, Træk og Spæknaale, iligemaade alt Spores og Spændemagerarbeide, blank, fort, laferet og fortinnet finere, faasom: Bord, Barbeer- og Pennefnive, fine Lommeknive, Saxe, Lysefare, finere Fyrs staal, Staalpenne, Strikkepinde, Karabinhager, chirurgiske Instrumenter, Knapper, Uhrkieder og andre ins crusterede, facetterede ou pletterede Arbeider, samt Biz jouterievarer af Staal. . . Blikkenslagerarbeide eller Jern= Bagt, Maal eller Stykketal. Indf. Kolb efter Netto Bagt. Rbd. St. 61 008 OS 100 ps 3. 12 100 Pd 08 16. 64 bliftoi, alle Slags: hvidt. 100 Pd 8. 32. laferet eller malet, med eller uden Plettering.. 100 P 16. 64 Dug eller Tvist, som simpelt Jernfram. Indigo, 100 Pd 12. 48 Ingefær, hvid og bruun. 100 Pd 2. 8 syltet, som syltede Frugter. Instrumenter, mathematisfe, pбnsiske, optiske, chirurgiske og deslige, 100 PS 20 00 80 med og uden Etuier .. mechaniske, see Maskiner. musikalske: Klaverer, saasom: Flygeler, Fortepianoer 2c. 1 @tfe 32 -<noinclude><references/></noinclude> l9egvfecsrtor7ezna56b9atnufmnmx 104 71708 388425 302631 2026-04-06T16:58:42Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388425 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1838.||191}}</noinclude>Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger. dem, hos hvilke uftemplede Spillekort forefindes, ere ikke 9 Mai. endnu udkomne. Hvad den første angaaer, da have nemlig de Bemærkninger, der ere fremsatte over samme af de Danske Provinèsialstænder, saavelsom de, der af de Slesvigste og Holsteenske Provindsialstænder ere giorte over det dem forelagte Udkast til en Toldforordning for Hertugdommene, hvilken fraaer i noie Forbindelse med den for Danmark paatanfte nye Soldtarif, fremkaldt vidtløftige yderligere Overveielser, og ffiondt Kongen har taget sine endelige Beslutninger ang. disse Anordninger, saa staae dog enkelte Foranstaltninger, der maae gaae forud for des res Udgivelse, endnu tilbage, saa at de først om nogen Tid ville udkomme *). Det under b benævnte Udkast har ikke endnu været Stænderne for de øvrige Provindser forelagt, og maa altsaa beroe indtil disse ere blevne fammenfaldte og deres Betænkning over denne Sag afgivet. H.) Det af Provindsialstænderne for Nerre-Jylland indgivne Forslag til Fordelingen af de i Anledning af deres Forsamlinger medgaaede Omkostninger, har faact Kongens Sanction ved en d. 19 Oct. 1836 desangaaende udgivet Pl., hvorhos den derved hiemlede Fordeling er med Hensyn til Stænderforsamlingen i 1836 udført ved en under 13 Jun. 1837 udstedt Placat. Saa har Kongen og ved en anden Pl. af 19 Oct. 1836, i Overeensstemmelse med det af Stænderne yttrede Onske, foreskrevet nogle nærmere Bestemmelser til Formindskelse af Omkostningerne ved de fremtidige Valg af Medlemmer til Stænderforsamlingerne. III.) Folgende Petitioner ere indgivne af Provindsialstænderne for Jylland: 1) angaaende den almindelige Enkekasse; 2) angaaende Midler til at hæmme Bisseframhandelen; 3) angaaende Forandringer i den bestaaende Fattiglovgivning; 4) om at der maatte sættes Grænd sidantiam falme ms to imo (Eɛɛ *) See nu Fr. 1 Mai 1838.<noinclude><references/></noinclude> pusosoxtskz44yuny4ic6ojghy3ma0t 104 71709 388271 302632 2026-04-06T16:55:09Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388271 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1838.{{Afstand|3em}} 192||}}</noinclude>Bekg. ang. Provindsialst, Betænkninger. 9 Mai. Grændse for ved Fæfte, Forpagtning eller Leie at etablere Familier i nye opbyggede Huse; 5) angaaende en Revision af Forordningen af 19 Marts 1817 om Skibsjournaler og Logbøger; 6) angaaende Stutteriebesigtigelsernes Oprethol delse og Uddannelse; 7) om at ugifte Bønderfarle maatte fritages for den dem efter Lovgivningen paahvilende Fors pligtelse til at tage fast Tieneste; 8) om Hoveriets Afløsning; 9) om Realffolers Oprettelse; 10) om Jagttagelse af visse Former ved de af Toldvæsenet uden Politiets Med følge foretagende Huusundersøgelser; 11) angaaende Skoleundervisningen paa Landet; 12) angaaende Forandring i Lovgivningen om Alimentationsbidrag til uægte Bern; 13) om Oprettelse af en Filialbank i Jylland; 14) angaaende Forandring i de gieldende Bestemmelser om Fourage -Leverancen; 15) om Landsbyeskolelærernes Kaars Forbedring; 16) om at forffiellige Byer maae erholde Toldfredsret; 17) angaaende den nye Matricul; 18) angaaende Oprettelsen af Fyr paa Jyllands Østkyst, samt Bageres og Somarkers Udlæggelse m. v; 19) angaaende Forandring i Brandassurancevæsenet paa Landet; 20) om Midler til at fremme Selveiendom og Arvefæste; 21) om Forandring i de gieldende Bestemmelser for Kreaturers Optagelse; 22) om Oprettelsen af Uldmarkeder; 23) betræffende Afholdelsen af nogle flere Markeder; 24) angaaende Forandring i Henseende til Frireiserne; 25) betræffende Veivæsenet; 26) betreffende Opsynet med de offentlige Oppebørselsbetiente og Overholdelse af Lovens Straffebud mod disse Betiente; 27) betreffende Statens Ansvarlighed for sine Embedsmænd; 28) om lønnede Pro tocolførere ved Stenderforsamlingerne; 29) betreffende Klitarbeidet; 30) om Foranstaltninger ved Ugger-Canalen; 31) angaaende en Forandring i Toldvæsenet i Ribe; 32) angaaende en Revision af den bestaaende Jagtlovgivning; 33) om at en Commission maatte nedsættes i Anledning un (af 888150<noinclude><references/></noinclude> tq8kik05eyf0c3rhoybbztapnu60dyb 104 71713 388272 373386 2026-04-06T16:55:11Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388272 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1838.{{Afstand|3em}} 196||}}</noinclude>Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger. 9 Mai. det Untal Familier, som der bosætte sig i jordløse Huse, eller i Huse, der dog intet tilstræffeligt Jordtillæg have, faa har Kongen dog fundet overveiende Betænkeligheder ved det Middel, der i den under Nr 4*) anførte Petition er foreslaaet til Afhielpning af dette Onde, da samme vilde medføre en sær betydelig Indskrænkning saavel i Eiendomsretten som i den arbeidende Classes Adgang til at kunne erhverve fast Bopæl, samt give Unledning til Bilfaarligheder og Misbrug, der ikke ved nogen Foranstaltning lode sig forebygge; hvorhos det endda er meget usikkert, om det nærmeste Diemed vilde opnaaes ved den foreslaaede Indskrænkning. I Anledning af den under Nr 5 **) nævnte Petition, saavelsom den, der angaaende samme Gienstand var indkommen fra Provindsialstænderne for Siællands med flere Stifter, har Kongen foranstaltet, at et Udkast til en ny Anordning angaaende Journalfø ringen ombord i danske Skibe bliver Provindsialstænderne forelagt. Med Hensyn til Petitionen under Nr 6***) har Kongen ved Pl. 25 Febr. 1837, under visse nærmere Bestemmelser, ladet Stutteriebesigtigelserne og den dermed forbundne Præmie-Uddeling, hvilken Kongen har ophævet forsaavidt Hans øvrige Provindser vedkommer, endnu i et Tidsrum af 6 Aar vedblive i Nørre - Jylland. Ligesom Provindsialstænderne for Siællands med flere Stifter havde forfaftet en Proposition af i det Væsentlige lige Indhold med Petitionen Nr 7****), saaledes har Kongen, efter omstændelig at have ladet Sig foredrage de Grunde, der kunne anføres saavel for som mod den tilsigtede Forandring i den Forpligtelse for úgifte Bønderfarle til at tage fast Tieneste, som D. £. 3-19 og fes *) See Bib. Stændertid. II. 1229. **) See Bib. Stændertid. II. 880. go ***) See Bib. Stændertid. II. 709. ****) See Bib, Stendertid. II, 746, ne<noinclude><references/></noinclude> j14eeiji00ycog5cfcmc5uxez00hiqu 104 71725 387344 376161 2026-04-06T15:55:10Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387344 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1838.{{Afstand|3em}} 208||}}</noinclude>Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger. 9 Mai. svarende Bestemmelse, forsaavidt Jagten angaaer, ligesom der, hvad Fiskerie angaaer, ingen hindring er i Lovgivningen for den i bemeldte Indstillingspost omhandlede Forbeholdenhed. Angaaende den i 6te Indstillingspost attraaede Tidsgrændse for den Efatter og andre Afgifter tilkommende Fortrinsret, findes den fornødne Bestemmelse i en Anordning, der vil udkomme om det under Rente kammeret hørende Kasse og Oppebørselsvæsen, og hvoraf Kongen vil lade Provindsialstænderne forelægge adskillige S og deriblandt den, der indeholder forommeldte Bestemmelse. Da Rentekammeret allerede ved Kgl. Resol. 23 Jan. 1807 er blevet bemyndiget til ved Bendergodsets Afhændelse til Beboerne selv, at bevilge saadan Moderation i Henseende til det stemplede Papirs Tagt, at der til Kiøbecontracten og fiødet til hver enfelt Fæster fun bruges stemplet Papir til 27 Sfill., nu 42 Rbs., faa findes den i første Deel af 7de Indstillingspunct foreslaaede Bestemmelse uforneden, og den øvrige Deel af Indstillingen fan Kongen ikke finde at være af den Betydenhed for Selveiendommens Fremme, at der herfor ffulde giøres en For andring i de gieldende Bestemmelser om Retsgebuhrer. Endelig finder Kongen Betænkeligheder ved at foreskrive nogen Regel for Bestyrerne af de offentlige Kasjer og Fonds, der kunde give Anledning til, at de videre, end det fan bestaae med Indretningernes eget Zarv, skulde benytte sammes Midler til Udlaan i enkelte Bøndergaarde og Huse. Anledning af den under Nr. 21 *) ommeldte Petition, saavelsom den af Provindstalstænderne for Siællands med flere Stifter angaaende samme Gienstand indgivne, er der under 14 Jul. 1837 udfærdiget en Pl. angaaende den Nedsættelse i de ved Fr. 9 Jul. 1817 § 2 fastsatte Optagelsespenge, der udgiør Hovedgienstanden for bemeldte Pedo dia 19 C *) See Vib. Stændert. II. 1033.<noinclude><references/></noinclude> njctxlwjxpjsqrl38tabr5hix33yp2r 104 71728 387345 384201 2026-04-06T15:55:11Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387345 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1838.||211}}</noinclude>Belg. ang. Provindsialst. Betænkninger. 2II Retsgrundsætninger eller i de gieldende Loves Forskrifter. 9 Mai. Ogsaa maa Han med Hensyn til de betydelige Folger, som en saadan Ansvarlighed kunde have for Statsformuen, og i Betragtning af, at den Opmærksomhed, hvorved Arvinger, Bærger og andre Vedkommende for en stor Deel kunne afværge Tab af foranførte Slags, derved vilde svækkes, finde det altfor betænkeligt ved en ny lov at paabyrde Statskassen saadant Ansvar. Ei heller fan Kongen finde de af Provindsialstænderne foreslaaede Regler til Betryggelse mod Skiftemidlers Forvanskning alde les hensigtsmæssige, hvorimod Han vil lade Provindsialstænderne forelægge nogle nye Lovbestemmelser, der ville tiene til yderligere at betrygge de Midler, der ere under Overformynderes og Skifteforvalteres Baretægt. Nr 28 *). Kongen har fundet Betænkelighed ved at bevilge en saa betydende Forandring i Forordningerne 15 Mai 1834, at de saa vigtige Secretair Forretninger i Provindsialfrænder -Forsamlingerne skulde kunne overdrages til Andre end bemeldte Stænders egne Medlemmer. Forsaavidt derimod Provindsialstænderne maatte finde Anledning til at andrage paa andre med hine Forordningers Grundsætninger mere overeensstemmende Midler til at lette Secre tairerne deres Arbeide, saasom ved Forøgelse af deres Untal, fan Kongens Samtykke dertil forventes. Bed Petitionen Nr 29 **) har Kongen fundet Sig foranlediget til under 6 Mart. d. A. at udstede sen Placat, indehol dende nogle nærmere Bestemmelser med Hensyn til Sandflugtsvæsenet, forsaavidt Nørre-Jylland angaaer, og i Forbindelse dermed at give nogle yderligere Forskrifter, bes meldte Gienstand betræffende, hvilke efter Kgl. Befaling ved Circulaire af 17 Mart. sidstleden ere meddeelte Amtmændene over Hiørring, Thisted, Ringfiebing og Ribe Am (** *) See Bib. Stændertib. II. 622. is die » (+ ") See Bib. Stændertid. II. 763. 02<noinclude><references/></noinclude> qm3hyy1fwgjp35gkqsg7f0oufg7w59h 104 71782 388426 386622 2026-04-06T16:58:43Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388426 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1838.||265}}</noinclude>Kab. Br. om Fin, og Bank. Mellemv. 5-7 §. Fra 1 Apr. ophøre de 3 eller Halvdelen af 4 Dec. Bankhæftelsen af Jorder og Tiender i Danmark, og som Folge deraf tillige den derne for Renterne af denne Halvdeel tilstaaede Liquidation i Skatterne til den Kgl. Kasse. Derimod beholde derne fra 1 Apr. 1838 af, altsaa første Gang for Terminen fra 1 Apr. til 1 Oct. 1838 famme Adgang, som hidtil har været dem tilstaaet, til Liquidation i de Kgl. Skatter for de af de ovenmeldte Bankhæftelsesrenter, saalænge disse blive at erlægge til Banfen. 6.) Forsaavidt de af Hæftelsen i Jorder og Tiender i Danmark for Nationalbankens Oprettelse ere indfriede, kunne de Vedkommende for de tre af disse Siettedele, for hvis Renter Liquidation i Skatterne fra 1 Apr. 1838 ophører, stray giore det Valg gieldende, som ved Oct. 4 Jul. 1818 § 11 er dem forbeholdt, og regnes det dem derefter af Banken tilkommende Bederlag for de af den indbetalte Hæftelse dem tilgode ligeledes fra 1 Apr. 1838 af, hvorimod de for Renten af de øvrige af den indfriede Hæftelse beholde famme Godtgiorelse i de Kgl. Skatter, som andre Jord og Tiende-Eiere i Danmark, saalænge indtil de Bankhæftelser ogsaa for disse ophøre, og blive de først efter dette Tidsrums Idleb berettigede til, forsaavidt disse angaaer, at giøre det Balg gieldende, som omhandles i Octroiens fornævnte 11te S. Har Nogen overdraget til Andre Beviserne for flige indbetalte Bankhæf telser, da træde Bevisernes nuværende Eiere, med Hensyn til deres Krav paa Vederlag af Banken, ganske i de oprindelige Eieres Sted, og nyde samme Ret som disse vilde have havt til Banken, hvorhos dog de særegne Befremmelser, som maatte indeholdes i Overdragelsesdocumenterne, forsaavidt vedkommer Parternes giensidige Forhold, blive i deres Kraft. 7.) Ogsaa alle øvrige, i det Foregaaende ikke udtrykkeligt omhandlede Fordrin- ger,<noinclude><references/></noinclude> mk1ojvfjr7h1kdgnxcdirvbzyx12dyw 104 71810 387346 385220 2026-04-06T15:55:13Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387346 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1838.||293}}</noinclude>Tract. med Republ. Venezuela 3-6 Art. 295 4.) Varer og Effecter, som tilhøre en af de heie contrahe= 26 Mart. rende Parters Undersaatter eller Borgere, skulle ikke imod Eiermandens eller dennes Agents Billie i den Andens Ters ritorium kunne belægges med Beslag eller holdes tilbage, for at afbenyttes ved nogen militair Expedition eller anden offentlig Tieneste, af hvad Art den maatte være. For det Tilfælde, at en af de høie contraherende Parter i Tidens Lob skulde indrømme en tredie Magt særegne Fordele, paa Grund af specielle, af denne tilbudne Concessioner, saa ville de samme Fordele blive den Anden af de contraherende Parter tildeel, under Betingelse af, at den tilsikkrer den Førstnævnte tilsvarende Fordele. De respective Skibe og Fartøier af hvilkensomhelst Drægtighed eller Bygning, som ankomme ballastede eller ladede i en af de høie contraherende Parters Havne, skulle ved deres Ankomst og Afgang behandles paa samme Fod, som de nationale Skibe med Hensyn til Havne Laste- Fyr-Lods- og Strandings Afgifter, ligesom og med Hensyn til alle andre Afgifter eller Paalæg, af hvilkensomhelst Slags eller Benævnelse, som maatte tilflyde Staten, Stæder eller private Stiftelser. I Nodstilfælde eller ved Skibbrud skal al mulig Hiælp blive dem tildeel, og det enten for at frelse Besætningen og Ladningen saavelsom for at opfiffe Braget eller for at istandsætte Stibet. 5.) Som Danske og Venezuelanske Skibe skulle de betragtes, fom fare under deres Lands Flag og ere forsynede med de af deres respective Staters Lovgivninger anordnede Skibspapirer og Certificater, for at bevise Skibets Nationalitet. 6.) Alle Varer og alle Handelsgienstande, hvad enten de ere de respective Staters naturlige eller industrielle Frembringelser, eller ethvert andet Lands naturlige eller industrielle Frembringelser, hvis Indførsel og Udførsel er den ene af de høie contraherende Parters nationale Skibe tilladt, kunne ligeledes indføres el- 11 2 ler<noinclude><references/></noinclude> fuglpgwr674arz5vfqqplx8knzxw857 104 71876 387347 382464 2026-04-06T15:55:15Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387347 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1839.{{Afstand|3em}} 358||}}</noinclude>Fr. om en borteblev. Pers. Formue 16-17. 10 Sept. vides, om den bortreiste 2gtefælle var ilive, bliver ikke at indføre i Boet ved dets Deling med den Sidstes Arvinger. 17.) Naar Jugen har meldt sig som Avving efter en Person, der i 20 Aar er forsvunden, uden at der haves Efterretning om, at han er ilive, kan vedkommende Skifteret foranstalte saavel ham som hans Arvinger indkaldte paa den i denne Anordnings § 12 foreffrevne Maade, og, naar hverken han eller de melde fig, bliver Formuen at udlægge til Fondet ad usus publicos. Dog forbliver det, hvad de i Kbhavns Overformynderie indestaaende Midler angaaer, ved Resol. 3 Febr. 1804, saaledes at de tilfalde Overformynderiets Reservefond, hvilket iøvrigt, forsaavidt slige Midler ei allerede ved denne Anordnings Kundgiørelse ere erhvervede af samme, først vil finde Sted efter 20 Aars Forløb og under Jagttagelse af, hvad den fornævnte § 12 foreffriver. 17 Sept. Cancellie Pl. (Resol. 4 Sept.) ang, Nedsættelse i Tarten for Maaling af Kul og Salt samt Dragning. p. 123. Kongen har resolveret, at Tagten for Kul- og Salt-Maaling i Kbhavn, der i Overeensstemmelse med Pl. 21 Jul.*) 1815, hidtil har været 3 Still. Solv pr. Tønde, skal herefter være nedsat til 2 Skill. Tønden, samt at Betalingen til Dragerne, der ligeledes efter fornævnte Pl. ffulde være 3 kill. pr. Tønde, herefter kun skal være 2 Still. pr. Tønde, samt at det Tillæg af 2 Skill. pr. Tønde, der, ifølge Pl. 29 Jan. (Resol. 13 Jan.) 1819, skulde, naar flere Stifter bruges, erlægges for ethvert af disse, skal være nedsat til 1 fill. Den for Kul- og Salt Maaling saaledes fastsatte Taxt vil ogsaa være gieldende for de ovrige Kiøbstæder i Riget, ifølge Resol. 16 Oct. 1813, befg. ved C. Circ. 23 Oct. f. A. *) I Saml, af Frr. staaer ved en Trykfeil 26 Jul. Gen.<noinclude><references/></noinclude> tqwxqj50y7gps7ua811tlwfhv3izzbm 104 71877 388427 367832 2026-04-06T16:58:43Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388427 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1839.||359}}</noinclude>Pl. ang. Stuver af stempelpligtige Warer. Gen. Toldkam.- og Comm.-Coll.-Pl. (Resol. 17 Sept. 11 Sept.) for Danmark, ang. nærmere Bestemmelse af Fr. 1 Mai 1838 § 12. p. 124. Kongen har resolveret: at Størrelsen af de Stuver af stempelpligtige Varer, som i Medfør af Fr. 1 Mai 1838 § 12 kunne, under Jagttagelse af de sammesteds foreskrevne Regler, forsendes ustemplede, skal være bestemt for Klæde til 10 og for andre Alenvarer til 20 løbende Alen. Cancellie- Pl. ang. Qvartals-Coursen for Oct., 20 Sept. Nov. og Dec. 1839. p. 125. (Ligelydende med Pl. 20 Mart.) (†) Gen. Postdir. Pl. ang. Vognmandstagten 24 Sept. f. Danmark f. Oct., Nov. og Dec. 1839. (Ligelydende med Pl. 26 Mart.) Bekg. fra Politiet om Hundetegns Indløsning. 25 Sept. P. 178. Brodtagt f. Kbhavn. p. 169. 30 Sept. Bekg. fra Politiet ang. Tienestetyendes Conditionss 28 Oct. forandring. p. 179. Cancellie-Pl. (Resol. 16 Oct.) ang. den 29 Oct. de practiserende Læger i Danmark tilstaaede Net til at holde uexaminerede Amanuenses. [E. 2. p. 841]. P. 126. 1 Kongen har resolveret, at den de practiserende Læger i Danmark ved Pl. 17 Jan. (Resol. 11 Jan.) 1809 hiemlede Met til at holde uegaminerede Ama nuenses for Fremtiden skal bortfalde, dog at de alle rede i Medhold af foranførte Resol. antagne og for Sundhedscollegiet anmeldte uexaminerede Alamanuenses kunne, uden at tage Examen, vedblive i denne Stilling i 3 Aar fra den Tid at regne, da de ere antagne. Brodtagt f. Kbhavn. p. 171. Can= 30 Oct.<noinclude><references/></noinclude> 94envnnrw6mhs5lh9g4h6plrjxl46km 104 71912 387804 336013 2026-04-06T16:37:08Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387804 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1839.{{Afstand|3em}} 8||}}</noinclude>Fr. ang. den juridiste Examen 13-14 §. 30 Dec. Facultetets Medlemmer efter Omgang, samt tre af de er traordinaire Censorer, paa den Maade, at der blandt disse blive tvende af første og en af anden Afdeling. 14) Brstemmelserne i Fr. 26. Jan. 1821 § 13 angaaende den juridiske Examen for Ustuderede forandres derhen, at der ved denne Examen, i Lighed med det, der er foreskrevet for den fuldstændige juridiske Examen, indføres Specialcharakterer saaledes, at disse gives for den almindelige Wetslære, Civilret, Criminalret, Proces og Søret. Endskjendt Handelsret og Landboret ophøre at være særlige Examinationsfag, skal Examinanden dog under Examinationen i Civilretten als tid tillige nøie prøves i Landboretten. Den practiffe Prøve ved den juridiske Examen for Ustuderede fordeles paa to Dage saaledes, at Examinanden den første Dag udarbeider Stevning samt Hoved og Contra - Indlæg i en opgiven Retssag, paa den anden Dag enten en Skiftefag i Overcensstemmelse med et opgivet Thema, eller en Betænkning over en Retsquæstion. Bed Walget af Opgaverne bliver at paasee, at de staae i Forhold til de Kundskaber, som kunne forlanges af Ustuderede. Til at vælge Opgaverne ved den practiffe Prove, samt til at censurere Udarbeidelserne, sammentræder en Committee efter samme Regler, som ere forca ffrevne i § 13 i Henseende til den fuldstændige juridiske Examen. Jøvrigt vedbliver. Fr. 26 Jan. 1821 om det juridiske Stu-- dium ved Kjøbenhavns Universitet fremdeles at være i Kraft, forsaavidt den ikke ved de forestaaende Bestemmelser er forandret. 400 16 2 (at<noinclude><references/></noinclude> n6gfg3x5akavaowqyhceh0t20olmppl 104 71914 388453 357649 2026-04-06T16:59:00Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388453 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.{{Afstand|3em}} 10||}}</noinclude>Fr. om Kbhavns Communalbestyrelse 1-4 §. 1 Jan. ligesaa faste som velgrundede Overbevisning, at Kbhavns oplyste og retsindige Borgerskab vil vide at benytte de det tilvil vide a staaede Rettigheder med en saadan Skiensomhed og i en saadan god Aland, at denne Hans Anordning vil være rige Frugter til Gavn for Hovedstaden i Særdeleshed og Fædrelandet i Almindelighed, og til Glæde for Ham. I denne Overbevisning byder og befaler Han som følger: 1) Den Kgl. Residentsiad Kiøbenhavn skal fremdeles, som hidtil, være en fra den i Danmark sædvanlige Inddeling i Amter og al deraf flydende Forbindelse med de øvrige Kiøbstæder og sammes Overs Øvrigheder aldeles undtagen Commune, der bestyres of dens Magistrat i Forbindelse med dens Borgerrepræsentanter, allene under Tilsyn af det danske Cancellie og Kongens eget allerheieste Overtilsyn. Imidlertid skulle de Grene af Communalbestyrelsen, som for Tiden ere overdragne særegne Commissioner eller Directioner, indtil videre forblive under denne særegne Bestyrelse, dog at Magistraten tilligemed Borgerrepræsentanterne med Hensyn til hine Communalanliggender beholde den Medvirkning, som ved flere senere Kgl. Resolutioner er tillagt Samme, og som yderligere vil blive bestemt ved nærværende Anordning. 2) Til Kbhavns Commune henhøre ogsaa samtlige dens Forstæder og øvrige Grunde udenfor Stadens egentlige Grændser. Dog blive de hidtil gieldende Regler ved Magt, hvorefter de udenbyes Eiendomme og disses Beboere med Hensyn til Næringsbrug, Beskatning, Assurance og nogle andre Forhold ere visse særegne Bilkåar undergivne, ligesom og Vesterbroe vedbliver i firfelige Anliggender at høre under Frederiksberg Sogn, men uden derfor at staae i nogen Communalforbindelse med dette Sogn, navnligen med hensyn til Fattig= eller Skolevæsenet. 3) Kbhavns Magistrat skal bestaae af cen Overpræsident, tre Borgemestre og sex Raadmænd. Overpræ sidenten og Borgemestrene udnævnes af Kongen selv, hvorimod Kongen vil have det overladt til Stadens Borgerskab, igiennem dets Repræsentanter at vælge Raadmændene, dog paa allerhøieste Approbation. Dette Balg skeer fun paa 12 Aar, men den Afgaaende kan stedse vælges paa ny. (4) Til Raadmænd kunne allene vælges Borgere, og det kun saadanne, der<noinclude><references/></noinclude> 4idlhnqn0a1wluqfvtlv3n09hfcew6r 104 71922 387267 308338 2026-04-06T15:53:16Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387267 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.{{Afstand|3em}} 18||}}</noinclude>. Fr. om Kbhvns Communalbestyrelse 21-26 §. 1 Jan. Committeens Formand, hvorefter de henlægges og samles paa eet Sted. Saavel Protocolføreren som et af Committeens Medlemmer optegner Navnene paa dem, der have faact Stemmer, og bemærker, hvormange Stemmer Hver af dem erholder. Efterat alle Stemmesedlerne ere oplæste, meddeler Protocolføreren lydeligen Tallet af de Stemmer, som ere faldne paa Hver især, og det ovennævnte Committee-Medlem har at erklære, om det kommer overeens med de af ham giorte Optegnelser. Saafremt nogen Uovereensstemmelse maatte findes, blive Stemmesedlerne paa ny at eftersee og oplæse til Berigtigelse af den indløbne llovereensstemmelse. 22) Naar Stemmegivningen i ethvert District er tilendebragt, og Stemmerne paa den foranførte Maade (21) ere optalte, sammentræde alle Committeerne i et fælleds Mede, i hvilket de Stemmer, som enhver Valgbar har erholdt i de forskellige Districter, blive at sammentælle. De, der da befindes at have erholdt de fleste Stemmer, blive i det Antal, hvori nye Repræsentanter skulle vælges, at erklære for Borgerrepræsentanter, og de, som næst efter dem have de fleste Stemmer, med det halve Antal at erklære for Suppleanter (cfr. § 14). Skulde i noget Tilfælde Stemmelighed finde Sted, gior Lodtrækning Udflaget. 23) Saafremt den, paa hvem et Balg er faldet, fremkommer med nogen Undskyldning, har den i § 16 omhandlede Committee at bedømme sammes Tilstrækkelighed. Finder Nogen sig i en eller anden Henseende misfornøiet med Committeens Bestemmelse, har han at henvende sig med sin Anke til det Danske Cancellie, af hvilket Collegium Sagen bliver endeligen at afgiere. 24) Saasnart den hele Balghandling er tilendebragt, indsendes samtlige Balgprotocoller med alle dertil hørende Bilage til Magistraten. 25) Den, som er valgt til Borgerrepræsentant, har til Magistraten at indlevere en skriftlig Forsikring, hvori han, i henhold til sin aflagte Borgereed, forpligter sig til med samvittighedsfuld Troskab at iagttage - alle de Pligter, der i. hans Kald paaligge ham, saavel mod Konge og Fædreland, som mod Staden og dens Indvaanere isærdeleshed. 26) Skulde nogen til Borgerrepræsentant udvalgt Mandi Løbet af den tid, hvor han har at fungere, pb sit vlast nxx<noinclude><references/></noinclude> 0i3covuznudh5n5w3os2nvx4ps8dcl2 104 71936 387365 385494 2026-04-06T15:57:45Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387365 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.{{Afstand|3em}} 32||}}</noinclude>Fr. om Skibsjournaler 1 S. P 10 Jan. Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Island og Færserne, der gik ud paa Ophævelsen af den ved Fr. 19 Marts 1817 med hensyn til Skibsjournaler paabudne Indretning, a&oget andet Andragende fra Provindsialstænderne for Nørre Jylland, hvori disse, i at erfiende den ved bemeldte Fr. fore skrevne Ordens Gavnlighed, dog indstillede, at adskillige Lettelser i de af Frs Bestemmelser flydende Byrder maatte tilstaacs, fandt K. Frederik overveiende Betænkeligheder ved at følge de førstnævnte Stænders Indstilling, hvorimod Han fandt sig bevæget til at bevilge alle de til Lettelse i hine Byrder førende Forandringer, hvorpaa de sidstmeldte Stænder havde andraget, og dertil endog at feic andre. I denne Henseende lod Han, ved Stændernes Forsamling i 1838, disse forelægge et Udkast til en ny Anordning ang. fornævnte Gienstand, den skulde træde i Stedet for Fr. 19 Marts 1817. J at afgive Betænkning herover ere Provinosialstænderne for Siællands, Fyens og Lolland-Falsters Stifter, samt for Island og Fær verne vedblevne deres tidligere Andragende, hvorimod Provindstalstænderne for Norre-Jylland intet Væsentligt have havt ved det forelagte Udkast at erindre. Ligesom nu under denne Sa gens Stilling den i Udkast forelagte Anordning end ikke funde tilbageholdes uden i det mindste for en rum Sid at betage Søfarten de af begge Stænderforsamlinger attraaede Lettelser, saaledes har Kongen heller ikke, efter Sagens noieste Overveielse, kunnet komme til anden Erfiendelse, end at den ved meerbemeldte Anordning foreffrevne Orden bidrager saa meget Er til at betrygge Skibsjournalernes Paalidelighed, at Fordelene- Theraf maae overveie de dermed forbundne Byrder, naar disse lettes i Overeensstemmelse med det forelagte Udkast. Han har derfor besluttet at give bemeldte Udkast Lovskraft, dog med nogle mindre væsentlige Forandringer, som han i Anledning moaf Provindsialstændernes Betænkninger har fundet at Samme O fan modtage. Han har derfor, i at ophæve ovennævnte Fr. 19 Marts 1817, anordnet og befalet som følger: 1) Enhver Skipper, som fører et dansk Skib paa dicifer, der gaae Beften for Linien fra Tegelen til Lindesnæs og Often for Rygenwalde og Calmar, skal stedse have en Logbog ombord, der<noinclude><references/></noinclude> tet329cyobkatl63nf4qkceaospegb3 388467 387365 2026-04-06T16:59:10Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388467 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.{{Afstand|3em}} 32||}}</noinclude>Fr. om Skibsjournaler 1 S. P 10 Jan. Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Island og Færserne, der gik ud paa Ophævelsen af den ved Fr. 19 Marts 1817 med hensyn til Skibsjournaler paabudne Indretning, a&oget andet Andragende fra Provindsialstænderne for Nørre Jylland, hvori disse, i at erfiende den ved bemeldte Fr. fore skrevne Ordens Gavnlighed, dog indstillede, at adskillige Lettelser i de af Frs Bestemmelser flydende Byrder maatte tilstaaes, fandt K. Frederik overveiende Betænkeligheder ved at følge de førstnævnte Stænders Indstilling, hvorimod Han fandt sig bevæget til at bevilge alle de til Lettelse i hine Byrder førende Forandringer, hvorpaa de sidstmeldte Stænder havde andraget, og dertil endog at feic andre. I denne Henseende lod Han, ved Stændernes Forsamling i 1838, disse forelægge et Udkast til en ny Anordning ang. fornævnte Gienstand, den skulde træde i Stedet for Fr. 19 Marts 1817. J at afgive Betænkning herover ere Provinosialstænderne for Siællands, Fyens og Lolland-Falsters Stifter, samt for Island og Fær verne vedblevne deres tidligere Andragende, hvorimod Provindstalstænderne for Norre-Jylland intet Væsentligt have havt ved det forelagte Udkast at erindre. Ligesom nu under denne Sa gens Stilling den i Udkast forelagte Anordning end ikke funde tilbageholdes uden i det mindste for en rum Sid at betage Søfarten de af begge Stænderforsamlinger attraaede Lettelser, saaledes har Kongen heller ikke, efter Sagens noieste Overveielse, kunnet komme til anden Erfiendelse, end at den ved meerbemeldte Anordning foreffrevne Orden bidrager saa meget Er til at betrygge Skibsjournalernes Paalidelighed, at Fordelene- Theraf maae overveie de dermed forbundne Byrder, naar disse lettes i Overeensstemmelse med det forelagte Udkast. Han har derfor besluttet at give bemeldte Udkast Lovskraft, dog med nogle mindre væsentlige Forandringer, som han i Anledning moaf Provindsialstændernes Betænkninger har fundet at Samme O fan modtage. Han har derfor, i at ophæve ovennævnte Fr. 19 Marts 1817, anordnet og befalet som følger: 1) Enhver Skipper, som fører et dansk Skib paa dicifer, der gaae Beften for Linien fra Tegelen til Lindesnæs og Often for Rygenwalde og Calmar, skal stedse have en Logbog ombord, der<noinclude><references/></noinclude> tboe2jtzr2zwrgwtv3lw4lueqjgb1b3 104 71937 388470 368476 2026-04-06T16:59:12Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388470 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.||33}}</noinclude>Fr. om Skibsjournaler 1-4 §. . indrettes saaledes som i det Folgende bestemmes. 2) Denne 10 Jan. Logbog, der skal kunne benyttes for alle de Seiser, der giøres med samme Skib, skal bestaae af godt stærkt Papir og pære indbunden, med en forsvarlig lidse glennemdraget og pagineret. Den autoriseres og forsegles af Dommeren paa det Sted, hvorfra Reisen begynder, i Kbhvn af Justitiarius i Soretten. For denne Autorisation nyder vedkommende Embedsmand ialt 2 Rbd. Solv, naar Skibet er over 50 Commercelasters Dragtighed, men ellers 1 Rbd. Toldvæsenets Betiente skulle have Tilsyn med, at enhver Skipper, naar han udflarerer sit Skib for saadanne Reiser som forommeldt, tillige medbringer Logbog, og til den Ende skulle de paategne, at denne ved Udgaaende er dem forevist, dog uden derfor at nyde nogen Betaling. Skulde det paa langvarige dicifer indtræffe, at Logbogen, formedelst Reisens Længde bliver fuldskreven, kan den - danske Consul eller Vice-Consul i en fremmed Havn, til hvem Skipperen derom maatte henvende sig, autorisere en ny Logbog, hvorom han, umiddelbart efter de i den ældre Logbeg giorte sidste Tilførsler, ber giore Paategning i samme. Dog har den af ham autoriserede ny Legbeg fun Gyldighed for den øvrige Deel af samme Reise, og bliver for saadan Autorisation kun det halve Gebyr at erlægge imod det, som foran er tilstaaet Dommeren, hvilket dog altid skal erlægges i Sølvmynt. 3) I Logbogen skal, fra den Dag af Koffenet tændes, den Vagthavende, være sig Capitain, Overstyrmand eller anden Styrmand, saasnart han er aflest af sin Vagt, indfere ci alene hvad der imidlertid er passeret Seiladsen og Coursen vedkommende, men endog enhver anden Begivenhed, som paa nogen Maade kunde være til Oplysning enten for Rhederne, Afladerne eller Assurandeurerne. Saafremt der ved Logbogens Førelse skulde indløbe nogen Skrivfeil, maa denne ikke rettes saaledes, at Stedet derved giøres ulæseligt, eller ved Raderinger; men det skal saaledes overpriffes eller overstryges, at man fan læse hvad der forhen har staaet. I Bogens Førelse skulle alle Skippere og Styrmænd rette sig efter det her vedføiede Schema. 4) Saafremt der paa en Reise tilstøder Skibet nogen Skade, i Anledning af hvilken Protest XXIII. Deels ifte hefte. (3)<noinclude><references/></noinclude> hpdq7cti3yxapes8ako5160261kbdyv 104 71999 388451 356317 2026-04-06T16:58:59Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388451 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.||95}}</noinclude>Pl. ang. Lifters Indsend. over Vaccinerede m. Fl. tigvæsenet af 1 Rbd., som ugentlig bliver at inddrive, at efter- 23 Apr. komme fornævnte hans Pligt. Forsaavidt en eller anden Læge i Løbet af et Aar ikke maatte have befattet sig med nogen Baccination, Revaccination eller Behandling af Koppesyge, er han under ovennævnte Tvangsmidler pligtig til desangaaende at giere Anmeldelsen til Stadsphysicus. Politi-Bekg. ang. Anmeldelse af Tienestetyendes Condi- 28 Apr. tionsforandring. S. 481. Fr. indeholdende nærmere Bestemmelser ang. de ufrie Tie- 1 Mai gres Raar paa de danske vestindiske Øer. Gen.-Toldf.- og Commerce-Coll. S. 141. mail Gr. Ligesom Kong Frederik den Siette har ved flere Foranstaltninger og navnlig ved Reffr. til Generalgouvernementet over de danske vestindiske Der af 22 Nov. 1834 draget Omsorg for at sikkre de ufrie Negre paa bemeldte Der imod utilborlig Behandling samt at lette dem Adgang til Frihedens Erhvervelse, naar de kunne giore Udveie til at holde deres Herrer skadesløse, saaledes vil Kongen, efterat de ved bemeldte Reffr. givne Bestemmelser efterhaanden ere bragte i Anvendelse paa Derne og ved Erfaring befundne hensigtsmæssige, til yderligere Forvisning om deres nøiagtige Efterlevelse, have dem fundgjorte som Love. Thi byder og befaler Kongen som følger: 1) Enhver fri skal være berettiget til at erhverve sin Frihed, imod at hans fulde Værdi enten af ham selv, eller af nogen anden, som dertil vil yde ham Hielp, crlægges til hans Herre. 2) Naar en ufri ensfer at gaae over til en anden Herre, som derfor vil give den hidtilværende Herre fuld Skadesløsholdelse, skal det være Pligt for denne, at afstaae ham, faafremt han ingen særdeles Omstændighed kan paaberaabe sig, der indeholder antagelig Grund for hans Vægring. Har han derimod saadanne særdeles Indsigelser mod Afstaaelsen, bliver Sagen at undersøge af Politiretten, og derefter at indstille til Afgiorelse af Generalgouverneuren. Naar en Herre saaledes fiendes pligtig til at afstaae en Ulfri, ber der dog, naar han ved sicblikkelig at aftræde ham vilde sættes i Forlegenhed, paa hans Begiering af Generalgouverneuren bestemmes en passende Frist, hvori den ufri bliver til hans Tieneste. Men i denne<noinclude><references/></noinclude> 1ifpmxna0ys1ns28a8jkqsxfa6xfnc1 104 72032 388452 302964 2026-04-06T16:58:59Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388452 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.{{Afstand|3em}} 128||}}</noinclude>Fr.ang.Skyldsætning afJordeiendomme 14-15§. 24 Jun. gelses-Documenter medføre andre Regler, efter den ny Matrikuls Indførelse at svare, forsaavidt Ager- og Engs-Hartfor net angaaer: 1) naar Jord er bortforpagtet paa eet Aar eller længere Tid: a) faafremt Hartkornet er privilegeret: af Forpagteren og af Eieren, og b) saafremt Hartkornet er uprivilegeret af Forpagteren og af Eieren af det sammenlagte Beløb af den, Eiendommen paahvilende, gamle Skat og den Deel af Landskarten, der skal udredes af det ny Hartkorn; 2) naar Jord er overdragen til Eiendom eller i Arvefæfte mod aarlig Afgift, som enten ganffe eller tildeels ydes i Korn eller andre Natural-Producter eller Tienester, saavel som naar Jord er overdragen i simpelt Feste: i første Tilfælde af Afgiftseieren, og i sidste Tilfælde af Jordeieren af det sammenlagte Beløb af den, Eiendommen paahvilende, gamle Skat og den Deel af Landskatten, der skal udredes af det ny Hartkorn, hvad enten dette er privilegeret eller uprivilegeret, hvorimod Brugeren udreder Diesten, samt 3) naar Jord er overdragen til Eiendom eller i Arvefæste mod aarlig Afgift, som er bestemt til en fast og uforanderlig Pengebetaling: af Afgiftseieren af det sammenlagte Beløb af den, Eien dommen paahvilende, gamle Skat og den Deel af Landskatten, der skal udredes af det ny Hartkorn, hvad enten dette er privilegeret eller uprivilegeret, hvorimod Besidderen afholder Resten. Derimod er det en Selvfølge, at det med Hensyn til Skattens Deling, forsaavidt Skov- og Melleffyld angaaer, i Eet og Alt har sit Forblivende ved de i ovennævnte §§ af Fr. 15 Apr. 1818 indeholdte Forskrifter. Dog bliver dette ikke at anvende paa den hidtilværende Skovskyld, der, i Overeensstemmelse med foregaaende § 8, bliver at reducere til Ager og Engs - Hartkorn, med hvilket der aldeles vil være at forholde efter de i nærværende § foreffrevne Regler. 15) Forsaavidt det i Documenter og Contracter om Fæfte, Leie, Forpagtning eller anden Overdragelse af Jord eller Tiende til Brug for bestemt eller ubestemt tid er betinget, at Brugeren skal udrede Skatter og offentlige Afgifter og Præstationer af Eiendommens Hartkorn, da skal dette, efter den ny Matri fuls Indførelse, forstaaes saaledes, at Brugeren udreder deels<noinclude><references/></noinclude> fx2c6si50t52vgik7is52uhhpr4l2gq 104 72069 387266 357651 2026-04-06T15:53:15Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387266 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.{{Afstand|3em}} 164||}}</noinclude>Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 43-45 S. 8 Jul. føreren i Henseende til Restancerne har forholdt sig anordningsmæssigt, samt om ikke Mere er i Kassebogen ført til udgift, end der behørigen fan legitimeres. Ved de Kasser, hvor speciel Control er indført, undersøges tillige, om Contra-Kassebogen er ført ordentlig og fremmer med Hoved-Kassebogen. Hvor imidlertid Vidtløftigheden ikke tilsteder at giennemgaae det oven Foreskrevne ved hver Post især, vælges islæng saamange Poster paa forskiellige Steder til at prøves, sem findes fornødent. Derhos skal ved samme Leilighed eftersees, hvorvidt de øvrige Bøger, saavelsom Kassens Regnskabsvæsen i det hele, føres paa den Maade og holdes i den Orden, som er foreskreven. Forresten modificeres Undersøgelserne nærmere efter enhver Kasses særegne Indretning. 44) De summariske Kasseundersøgelfer kunne oftere gientages, og skulle i det mindste een Gang aarligen finde Sted ved hver Kasse. De detaillerede Undersøgelser blive ligeledes saa ofte muligt at foretage, og længere Tid end 3 Aar maa ved ingen Kasse af Betydenhed hengaac, uden at denne Undersøgelse anstilles. Om Udfaldet aflægges i begge Tilfælde Beretning til den vedkommende Autoritet. Skulde ved Undersøgelserne saadanne Misligheder opdages, der giorde det farligt længere at betroe Kassen i den Paagieldendes Bærge, da. er Undersøgeren bemyndiget til, foreløbigen, og saalænge indtil det videre Fornødne fra den vedkommende Autoritets Side kan foretages, at træffe de hensigtsmæssigste midlertidige Foranstaltninger til Kassens Betryggelse og de løbende Forret ningers Besørgelse, dersom de ere uopsættelige, til hvilke Foranftaltningers Iværksættelse, og navnligen til i fornødent Fald at udsætte Betienten fra Oppebørselen, Stedets Øvrighed bør være behielpelig, naar dens Medvirkning dertil begieres. 45) Kassebetientens Pligt at forevise Undersøgeren Kassebe holdningerne m. v. Det skal være Pligt for enhver ved nogen offentlig Kasse ansat Embedsmand uopholdeligen at forevise de Mænd, der skulle foretage de ovenmeldte Kasseundersøgelser, deres Kassebeholdninger, og at forelægge dem alle de Embedsbøger og Documenter, samt meddele dem alle de Oplysninger, som de maatte forlange. Skulde nogen Betient lægge dem Hindringer iveien herfor, eller lægge Delgemaal paa nogen<noinclude><references/></noinclude> sigovrer3r0e4hc04zbrg3wjrhnwrv3 104 72082 388454 303013 2026-04-06T16:59:01Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388454 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.||177}}</noinclude>Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 1-2 §. først ved Udløbet af den Tid, for hvilken de svares, saa at 8 Jul. Opkrævningen i indeværende Aar skeer som hidtil, hvorimod den første Termin, den 1 Apr. 1841, indbefatter et forfficlligt Tidsløb for de forskiellige Skatter og Ufgifter, faasom: for Bankheftelsesrenterne og Bygningsafgiften Tiden fra 1 Oct. 1840 til 31 Mart. 1841, for Landskatten og de i den Henseende i lige Klasse med samme fatte Afgifter fra 1 Jan. til 30 Juni 1841 og for Brandhielpspengene fra 1 Apr. til 30 Sept. 1841. De Skatter, som hidtil have været forfaldne maanedsviis eller qvartalsviis, uden at forudbetales, saasom Rangskat og Embedsskat, opkræves den 1 Apr. 1841 fun for Aar, men hver følgende Termin for et fuldt Halvaar. Jøvrigt skulle Besidderne af Gods, der, efter Lovgivningens Bestemmelser, skal bortfæstes, fremdeles være berettigede til at lade opkræve og i fornødent Fald inddrive hos Fæsterne de Skatter, for hvilke de indestaae, qvartalsviis som hidtil, og skulle derfor Amtstuerne være forpligtede til, paa Begiering af saadanne Besiddere af Fæstegods, i Begyndelsen af hvert Qvartal at meddele Dem Beregning over Skatternes og Afgifternes samlede Beløb, efter de nu gieldende Regler, for det paagieldende Qvartal. Det Samme skal derhos være Reget med Hensyn til Arvefæftere, for hvis Skatter Herlighedscierne indestaae. Forsaavidt Skatterne eller Afgifterne ere paabudne i Sølv, der kan erlægges med Sedler og Tegn efter Qvartalscourson, bliver, for at det inden Forfaldstiden neiagtigen kan beregnes, hvor meget der, naar denne Betalingsmaade af Yderne vælges, skal erlægges, den vartalscours at tage til Folge, som er gieldende det sidste Avartal for Forfaldstiden, og det uansect, naar Betalingen skeer. Men, ligesom Sølv altid kan betales med et lige Beløb i rede Selv, saaledes skal ogsaa det, som skyldes i Repræsentativer, modtages med rede Selv efter Pari - Cours, faafremt derne selv ønske paa den Maade at afgiøre det. 2) Om den fortrinsret, der tilkommer vedk. Kasser for Skatter og Afgifter. Forsaavidt Skatterne og afgifterne, hvad enten de ere staaende eller de aarligen eller extraordinairt paalignes, ere at ansee som reelle, saa at de ere lignede paa eller fpares af faste Eiendomme (til hvilke Eiendomme ogsaa Tien- XXIII. Deels 1ste hefte. (12)<noinclude><references/></noinclude> 5oyf7wdtwyioc76mnap0t1b0cynbgjs 104 72086 388455 383342 2026-04-06T16:59:01Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388455 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.||181}}</noinclude>Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 5-6 §.. angaaende det offentlige Kasse og Regnskabs-Basen i Almina 8. Jul. delighed, bestemte Maade, skal tillige ved hver Indtægtssum Henvises til det Folium i Hovedbogen, hvor den videre findes fpecificeret. Onsfer nogen Amtsforvalter at føre udgiftsbogen adskilt fra Indtægtsbogen, eller at føre en særskilt Indtægtsbog for de directe og en særskilt for de indirecte Oppeberseler, eller at indføre Indtægterne under flere Rubriker, end de ovenmeldte, da skal dette staae ham frit, naar alene Kassebogen er saaledes indrettet, at man af samme fan see enhver Indbetafing, som er ffect, og paa hvilfen Dag den har fundet Sted, samt, ved at opsummere de forffiellige Rubriker og fradrage Udgiften, til enhver tid ftrag erfare saavel hele Amtstuckade sens Status som den specielle Tilstand af de forskiellige Kasser eller Fonds, hvoraf den bestaaer, og, ved at fradrage det, der er indkommet paa de directe Oppeberseler, fra hvad der skulde indkomme, tillige de Nestancer, der for hver Termin udestaae. Paa lignende Maade føres ogsaa Kassebogen af Magistraterne eller Byfogderne i Kiøbstæderne. Dog kan Kassebogen for deres Vedkommende være mere summarist, saa at, naar Skat terne og Afgifterne oppebæres ved Nodemestere eller andre Skatteopkrævere, alene det samlede Beløb for hver Classe af Oppeberseler indføres i Kassebogen hver Gang, Afregning skeer med Opkræverne, hvilket dog idetmindste bør foregaae hver uge. Saavel Amtsforvalternes som Magistraternes og Byfogdernes originale Kassebøger blive, naar Rentekammeret forlanger Saadant, at indsende til samme, for at sammenholdes med Regnffaberne, Alt i Overeensstemmelse med Forskrifterne i den ovens anferte Forordning af Dags Datum angaaende det offentlige Kasse og Regnskabs-Basen i Almindelighed. 6) Om Bøger for Kornvarer, Fourage m. v. De Betiente, som tillige have Kornvarer, Fourage eller andre Natural - Præstationer at aflægge Regnskab for, skulle desforuden derover føre særskilte Bøger, saavel nemlig specielle Oppebørselsbøger som Journaler, indrettede efter de famme Regler, som ovenfor i 4 og 5 ere foreskrevne for Hoved og Kasse Bøgerne, saa den specielle Oppebørselsbog viser, hvad enhver enkelt der har at levere af hvert Slags Natural - Præstationer og hvad han at altsaa<noinclude><references/></noinclude> nohxajlh9tw8g7jyiize5cu8qzmrdp0 104 72092 388456 368150 2026-04-06T16:59:02Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388456 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.||187}}</noinclude>Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 11-12 §. . efterfølgende § 12 foreskrevne Maade; og har Retsbetienten 8 Jul stray at meddele Amtmanden Tilstaaelse for Modtagelsen af de autoriserede Restancelister. Under de til Kongens Kasse skyldige Afgifter, som paa denne Maade inddrives, indbefattes ogfaa Mølle-, Kroholds- og andre saadanne paa faste Eiendomme hvilende Afgifter, samt Jagtforpagtningsafgifter og Renterne af de i enkelte Eiendomme fra det forrige Ryttergodfes Salg indestaaende, Kongens Kasse tilhørende, halve Kiøbesummer saavelsom Arvefæste-Afgifter paa de Kgl. Domainer. Forsaavidt deren tillige skylder ældre Restancer, som allerede ere beordrede inddrevne, men uden at Betaling endnu er paafulgt,. bemærkes dette paa Listen inden Linien alene til Efterretning for Fogden. Forsommer Oppebørselsbetienten at indgive til Amtmanden de foreskrevne Restancelifter inden den i det Fores gaaende befalede yderste Tid, har han selv uopholdeligen at tilsvare Beløbet. Dog forbeholdes ham samme Regres til Rea stancedragerne, som det Offentlige tilkommer hos dem, saa at altsaa Amtmanden, naar 2 Aar og 3 Maaneder endnu ikke cre forløbne siden Skatternes Forfaldstid, har at autorisere, paa den ovenfor foreskrevne Maade, Restancerne til Inddriz velse hos derne. Men efter den Tid maa Amtmanden ikke autorisere Skattereftancer til Inddrivelse, da saadanne foræl dede Restancer ved sædvanligt Sogsmaal blive at indtale. Derhos skal den Oppebørselsbetient, som i den her omhandlede Henseende viser Forsømmelse, være ifalden en Mulet til vedkommende Fattigkasse fra 10 Rbd. til 50 Rbd. Sølv efter Rentekammerets nærmere Bestemmelse, hvilken Mulet i Gientagelsestilfælde endog kan forøges. Jevrigt ber Oppebørselsbetienten, naar han modtager Restancerne, efterat han har begiert dem inddrevne, ved at meddele Avittering i Skatteqvitteringsbogen, give denne den Bemærkning, at den stray skal forevises Fogden, hvorpaa han derhos mundtligen har at giore Vedkommende opmærksom. 12) Om Restancers Inddrivelse. Saasnart Fogden har modtaget de i foregaaende § 11 omhandlede, af Amtmanden autoriserede, Restancelister, skal det være hans Pligt, uden nærmere Paamindelse enten fra Amtmandens eller fra Oppebørfelsbetientens Side, paa den herefter foreskrevne Maade at<noinclude><references/></noinclude> fwdktfukk39wriakzzbdfjfhsgfx2ic 104 72100 388457 376181 2026-04-06T16:59:03Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388457 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.||195}}</noinclude>Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 19-20 §. , af Eiendommen, hvoraf Fogden ikke ffionner tillige at kunne 8 Jul. udbringe de senere Restancer, for hvilke han ellers har at drage Omsorg, da bør han, saasnart den ny Restanceliste er ham tilstillet, atter for de derpaa anførte Restancer forfølge Sagen paa den ovenfor foreskrevne Maade, om end ikke Sagen Henseende til de ældre Restancer endnu maatte være bragt fuldkommen til Ende. 20) Om Restancer hos Benefici arier, Fideicommissarier og Usufructuarier. Forsaavidt Nogen som Beneficiarius, Fideicommissarius eller Usufructua rius besidder faste Eiendomme eller Tiender, og de Nestancer af Skatter og Afgifter, han har paadraget sig, ikke kunne erhol des betalte ved Udpantning i hans Losøre overeensstemmende med § 13, blive Eiendommens redeste Indtægter Penge- Indtægterne først, eller faamange af samme, som til Re stancernes Dafning findes fornødne, ved Fogden at sequestrere, indtil det Skyldige er betalt, saaledes at det paalægges vedkommende Forpagtere, Forvaltere, Fæstere eller andre dere, der have Afgifter at erlægge til Besidderen, i Stedet derfor, faa længe, indtil Seqveftrationen ophæves, at præstere Afgifs terne til en af Fogden, efter Overlæg med Oppebørselsbetien ten, dertil beskikket, i Nærheden bosat, paalidelig Mand, der har at modtage Afgifterne, naar de tilbydes ham, og, forsaa=. vidt det Modtagne bestaaer af Naturalier, at drage Omsorg for dets Bortsalg ved offentlig Auction, samt dernæst at indbetale Pengene, efter Affortning af de havte Udgifter samt visse Procent, der af Fogden, efter Omstændighederne, tila staaes ham for Indfaskationen, m. v., til Amtfruen eller Op pebørselsbetienten, forsaavidt fornødent giøres til Restancens Dækning, hvorimod det derfra muligen Overskydende udbetales til de paagieldende Eiendommes Besidder, til hvem han iov rigt har at aflægge Rigtighed for Indkassationen i det hele. Dog skal, naar der til Fyldestgiørelse af en Restance af Stat ter eller Afgifter maa seges Betaling i en Tiende, som oppebæres i Kiærven, denne, efter at være bleven belagt med Seqvester, af Fogden foranstaltes bortsolgt ved Auction, forsaa vidt behøves til Restancens Dækning, paa en passende Tid før Høsten, med Ret for Kiøberen til at giøre sig den saales (13*)<noinclude><references/></noinclude> 5y1wve791xlg5yl9vl4mq595wc8y5nj 104 72117 388458 303047 2026-04-06T16:59:03Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388458 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.||211}}</noinclude>INESAR Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 43-44 §. tillige ved hver Post anmærkes, om og naar den er anmeldt 8 Jul. og autoriseret til Execution. Amtmanden har da at undersege de paa disse Fortegnelser anførte Restancers Rigtighed, ei alene i Henseende til, om de virkeligen udestaae, til hvilken Ende Fortegnelserne bør sammenholdes med Skyldnernes originale Skatteqvitteringsbøger, men og med hensyn til, om Restancerne ere i behørig Tid anmeldte til Execution. Er Mængden af Restanceposterne saa stor, at det vilde blive Amtmanden uoverkommeligt specielt at undersøge hver enkelt Post i Fortegnelserne, skal det være ham tilladt alene paa denne Maade at giennemgaae de for hver Godscier især anførte Restancer, men ellers saa mange Poster af de øvrige Restancer, som han holder for tilstrækkeligt, dog at ingen By forbigaacs, uden at nogen af de Restanceposter, som findes paa Fortegnelserne, prøves, og at Valget skeer iflæng, saa at snart de større, fnart de mindre Poster hist og her undersøges, hvorefter Amtmanden bør tegne sin Attest i begge de ommeldte Henseender, hvori Undersøgelsen skeer, ved hver enkelt Restancepost i Fortegnelserne, som han har prøvet. Paa samme Maade forholdes med de ved Regnskabsaarets Slutning udestaaende Restancer efter Korn og Fourage Udskrivninger, naar disse finde Sted. Saasnart Restance - Undersøgelsen er tilendebragt, hvilket bør være skeet i det Seneste inden 4 Ugers Forløb, har Amtmanden at giøre Indberetning til Kentekammeret om Udfaldet samt at tilbagelevere Oppebørselsbetienten Fortegnelserne med de behørige Attester og Vedtegninger. 44) Om Indlevering af Skatteqvitteringsbøger til Amtmanden. Til Afbetiening ved denne Restance Undersøgelse skal det være alle vedkommende Skyldneres Pligt at indfinde sig med deres Skatteqvitteringsbøger, eller ved Sognefogderne at fremsende dem til Amtmanden, nøjagtigen til den Dag og Tid, som han ved en almindelig Indvarsling, der paa Landet bekiendtgiøres ved Kirkestævne og i Kiøbstæderne paa ellers sædvanlig Maade, forud bestemmer, under den i § 9 bestemte Mulct, og skulle samtlige Skyldneres Avitteringsbøger saaledes indkaldes, om end Restance - Undersøgelsen, efter foregaaende 43de §, ikke anstilles ved hver enkelt Post. De muligen udeblevne Qvitteringsbø (14*)<noinclude><references/></noinclude> h3nockta6f0azhlyovlr1lmgeeggye0 104 72127 387362 340580 2026-04-06T15:57:40Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387362 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.||221}}</noinclude>Fr. ang.de Milit.Kasse- og Regnskabsv.9-11§. deleshed maa derhos med yderste Opmærksomhed drage Om- 8 Jul. sorg for, at alle autoriserede Forskudde afdrages paa befalet Maade og til de bestemte Tider, og at ingen Restance af Summer, der skulle inddrages under den contante Beholdning, bliver uindfordret, eller gaaer tabt, eftersom de i modsat Tile fælde have at erstatte samme. 10) Det er den Heistbefalende tilladt at bestemme, hvorledes den Gield, som Officerer eller Mellemstabsbetiente ere skyldige til Private til Equipering, skal decourteres i deres Gage; men slige Decourter maa fun bestemmes, hvor Nødvendigheden fordrer det, og er enhver faadan privat Gield saavel Qvartalsregnskaberne som Aarsregnskabet aldeles uvedkommende. Intetsomhelst Laan eller Forsfud maa af den Heistbefalende beordres udbetalt af Kassen til nogen Officeer eller Mellemstabsbetient, uden Generalcom missariats Collegii eller i Krigstider Feltcommissariatets Resolution, med mindre saadanne overordentlige Omstændigheder skulde indtræffe, at han ikke troer at kunne oppebie denne Resolution, i hvilket Tilfælde dog Udbetalingen skeer paa hans eget ansvar, altsaa mod at holde Kassen skadesløs for Tilbagebetalingen, faafremt fornævnte Collegium eller Feltcommis fariatet, der strap derom bør underrettes, ikke maatte bifalde den trufne Foranstaltning. 11) Saavel ved Qvartalsertracterne som ved det aarlige Regnskab skal fremlægges en af Kassecommissairerne underskreven specificeret Forklaring, der udviser Beløbet af de i Kassen nedlagte Deposita. Denne Forflaring maa af den Heistbefalende være forsynet med Attest om, at Pengene virkeligen i Kassen ere tilstede foruden den Beholdning af rede Penge, der skal haves efter Ovartalsregnskabet eller efter det aarlige Kasseregnskab, til hvilken Ende, efterat Kassebogen er foreviist, Kassen hvergang af ham maa eftertælles. Denne Eftertælling fan træde i Stedet for de ved Fr. af Dags Dato angaaende det offentlige Kasse- og Regnskabsvæsen befalede summariske Kasse-Undersøgelser, og skal det derhos være overladt til Generalcommissariats-Collegium eller den vedkommende Heistbefalende efter Omstændighederne til ubestemte Tider at lade saadanne Kasseundersøgelser foretage. Derimod kunne de ved bemeldte Forordning foreffrevne detail-<noinclude><references/></noinclude> 95imfh6fq11nrb0cpep6rymhd7dfque 104 72139 388459 303069 2026-04-06T16:59:04Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388459 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.||233}}</noinclude>Fr. ang. Canc. Kasse- og Regnskabsv. 7-8 §. Indgivelse anvendes mod den eller dem af dem, som Overøvrig 8 Jul. heden efter Omstændighederne maatte finde det meest passende at holde sig til. Behandles Bocet af overordentlige Skiftefor valtere, bør de ci alene, i Medhold af fornævnte Anordninger, indberette til den ordinaire Skifteforvalter, naar Boet er sluttet, om nogen, samt da hvor stor Afgift deraf er tilfaldet den Kgl. Kasse, men og, hvis Boet henstaaer usluttet længere end Ular og Dag efter Skiftets Begyndelse, da ligeledes til den ordinaire Skifteforvalter indberette, hvorpaa det beroer, og dermed vedblive aarligt, indtil Boet et tilendebragt. Den ordent lige Skifteforvalter haver iøvrigt og herved at paasee den Kgl. Kasses Tarv, i Overeensstemmelse med de Forskrifter, som foran ere givne, med Hensyn til de Tilfælde, hvor Vedkommende uden Skiftebehandling overtage sig Boet. Skifteforvalteren har i sin Protocol at giøre summariff Forflaring, om alle i forbemeldte Henseende modtagne Indberetninger og af ham giorte Foranstaltninger. Saa bør han og, i Forbindelse med den Rigtighed, han i Overeensstemmelse med § 1 haver at aflægge for de af ham selv oppebaarne Afgifter, vedlægge sit Regnskab en Fortegnelse over samtlige i det forløbne Uar anmeldte Dødsfald, med Forklaring om, hvorvidt og hvorledes der i Anledning af disse Boer har funden fornøden Berigtigelse Sted af Arveafgifterne, eller om Boerne endnu henstaae, enten under Skifteforvalterens egen eller under overordentlige, Skifteforvalteres Behandling, eller ere overtagne af Arvingerne selv. Derhos bør han og, forsaavidt den Tid er forløben, inden hvilken Afgifterne i Almindelighed burde været erlagte, anføre hvad Forklaring derom er blevet ham meddeelt. Alle foranførte Oplysninger bør og meddeles med hensyn til de Dødsfald, som i foregaaende Aar have fundet Sted, forsaavidt Afgifterne derfor henstaae uberigtigede. Amtmanden har, ved sit Eftersyn af de ordinaire Skifteforvalteres Protocoller, ogsaa at paasee, at det Foranferte er iagttaget, ligesom han og ved Revisionen af de extraordinaire Skifteforvalteres Protocoller haver at varetage Kongens Kasses Interesse i saa Henseende. 8) Ligesom det paaligger den ordentlige Skifteret, i Forbindelse med de samme tilkommende Salairer eller Recognitioner, at modtage de i Fr.<noinclude><references/></noinclude> a0gfshrf3r39caryfwaln0qdvxl1w59 104 72165 388460 370159 2026-04-06T16:59:04Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388460 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.||259}}</noinclude>Bekg. om Provindsialst. Betænkninger, , gelse, maa tiene til Regel for Dommeren eller Øvrigheden med 11 Jul. Hensyn til Betingelserne for Anvendelsen af Huusundersøgelser, ikke kan ansees tvivlsomt, at dette Middel til Sandhedens Opdagelse kun bliver at benytte, hvor der er skiellig Formodning om en Forbrydelse, der efter sin Natur siffrest fan opdages ved dette Middel, eller hvor dette endog mulig kan tiene til at oplyse en mistænkt Persons Skyldfrihed eller ringere, Skyld, og at det er vedkommende Dorigheds eller Demmers Pligt at tage det noiefte Hensyn paa den ene Side til den Interesse, som den Opdagelse, der kan ventes ved Hielp af slig Undersogelse, kan have enten for det Offentlige eller for den Person, hvis Uskyldighed mulig derved kunde komme for Dagen, og paa den anden til den Krænkelse, som Undersøgelsen efter dens særs deles Beskaffenhed og de personlige Forhold kan paaføre de Vedkommende, og veie disse Interesser imod hinanden, ligesom vedkommende Embedsmand maa staae til Ansvar, naar han i saa Henseende ikke bruger pligtmæssigt Overlæg. Da Kongen derhos maa antage, hvad og Stænderne have erfiendt, at Grænd serne for Anvendelsen af Huusundersøgelse ikke nøiagtig lade sig bes stemme ved en almindelig Lov, og det mindst naar ikke denne Gienstand behandles i Forbindelse med den øvrige inquisitoriske Myndighed, saa fan Kongen ikke ansee det for nødvendigt, at der for Tiden herem udarbeides en Anordning. Betreffende de Former, hvorunder Huusundersøgelse bør udføres, da maa Kongen ligeledes finde det grundet i Sagens Natur og de gieldende Love, at den udenfor de Tilfælde, hvori særegne Anordninger hiemle en anden Fremgangsmaade, saasom Pl. ang. Processens Form i Skovforbrydelsessager af 26 Juli 1837 § 6, bør udføres af den Politisvrighed eller Dommer, der har besluttet Undersøgelsen, og at der over det, der under Forretnin gen passerer, bør holdes vedbørlig Protocol, og iøvrigt ult, iagt tages, hvad Lovgivningen, navnlig Pl. 27 Dec. 1837, har foreskrevet med hensyn til deslige Forretninger. Deg maa i Kbhon en Politiassistent eller anden til Politiets Hielp ansat Kgl. Embedsmand eller en af de ved Lands-Over- samt Hof- og Stads-Rettens Justitscontoir ansatte Embedsmænd kunne af Politidirecteuren eller vedkommende undersøgende Dommer (17*)<noinclude><references/></noinclude> rx4zzlrxy3qs0zm0em51aear3gosaxq 104 72168 388461 367852 2026-04-06T16:59:05Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388461 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.{{Afstand|3em}} 262||}}</noinclude>Bekg. om Provindsialst. Betænkninger. 11 Jul. Forandring af Bestemmelserne i Fr. 7 Marts 1827 angaaende de Høiesterets-Advocaterne og Procuratorerne ved Lands-Oversamt Hof- og Stads-Retten i Kbhvn og Landsoverretten i Viborg i Justitssager tilkommende Salairer. 22) Foranlediger ved Stændernes Andragende *) om Tidenders og Journalers Forsendelse med Posten, har Kongen under 10 April d. A. udgivet en Placat, hvorved der er tilstaaet Blade og Tidsskrifter de muligste Lettelser i Henseende til Forsendelsen med Posten. Dog har Kongen med særdeles Hensyn til den nuværende Retning i en Deel af den periodiske Presse, fundet Betænkelighed ved, saaledes at lette Afsætningen af ethvert Tidsskrift eller Blad, hvorimod saadan Lettelse ved Kgl. Resolution vil blive tilstaaet ethvert Blad eller Tidsskrift, hvis Beskaffenhed ikke indeholder særdeles Grund til at afslaae samme. Derhos har Kongen fundet det fornødent, at de Bevillinger, hvorved foranførte Lettelser tilstaaes, clausuleres saaledes, at Begunstigelsen i Henseende til Postforsendelsen igien ophorer, naar Juftitsaction senere maatte blive anlagt i Anledning af nogen i samme indført Artikel, dog at den igien indtræder, saasnart Vedkommende ved endelig Dom frifindes for saadan Tiltale. 23) J Overeensstemmelse med Stændernes Petition **), har Kongen resolveret ***), at den i Rescr. 28 Febr. 1821 § 3 indeholdte og ved Resol. 22 Dec. 1824 modificerede Bestemmelse skal bortfalde, dog saaledes, at indtil videre ikkun de skulle være berettigede til at erhverve Borgerskab som Hosekræmmere og Lærredshandlere i Kbhvn, der have tient enten ved denne Handel eller i Silke, Ulden- og Lærredskræmmer-Lauget i det samme Tidsrum, som anordningsmæssig udfordres til Optagelse i fornævnte Laug. 24) Betreffende det af Standerne indgivne Andragende +) om Udvidelse af Pl. 1 Juni 1821, da er der under 20 Marts 1839 meddeelt Mentekammeret Bemyndigelse til, indtil videre at udstede Passe for *) Roest. St. 3. II. 2798. ") Roest. St. 3. II. 2300. ***) See Raadstue-pl. 8 Mai 1840. +) Roest. St. T. II. 2313.<noinclude><references/></noinclude> ah4p5dxkz4oa8oonxb76zq8606x1yr4 104 72171 388462 316434 2026-04-06T16:59:06Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388462 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.||265}}</noinclude>Pl.ang.Udskrivn. af Magasinkorn, Hø og Halm. titeter f. 1840, fom in natura ei ere blevne requirerede, skulle 1 Sept. betales. S. 403. Bekg. fra de Deputerede f. Finantserne ang. et forandret 12 Sept. Præg paa Species. (Resol. 8 Sept.) S. 405. Kongen har bifaldet, at Præget paa Species for Fremti den bliver: paa Adversen Hans Majestæts Brystbillede med Omsfrist Christianus VIII. D. G. Daniæ V. G. Rex, paa Reversen det fuldstændige af to Wildmænd holdte kronede Rigsvaaben med begge Ordenskiæder under den Kgl. Krone og Hermelinskappe; med Overskrift: 1 Species og under Vaabenet Aarstallet. Canc. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Fortsættelsen af 14 Sept. en Frist til Foretagelsen af de ifølge Fr. 27 Mai d. A. fornødne Forandringer i Gildestatuterne. S. 406. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Fortoldningen af Tommer 19 Sept. og Træ. S. 407. Pl. ang. Ovartalscoursen f. Oct., 17ov. og Dec. 19 Sept. (Ligelydende med Pl. 20 Dec. 1839, og følgende Pl. ang. denne Gienstand.) Pl. ang. en temporair Forhøielse af den ved Fr. af 15 21 Sept. Sept. 1832 6. fastsatte Afgift paa Fyens Stift til Odense Tugt og forbedringshuus. Cancell. S. 409. [C. T. S. 1451. Rocst. St. E. f. 1840. S. 192. 1156. og 1213 og Betænfn. S. 14.] Da Omstændighederne og deriblandt det forøgede Antal af Fanger i Odense Tugt- og Forbedringshuus have giort en Udvidelse og Forbedring af sammes Bygninger og Inventarium fornøden samt iøvrigt paadraget den en Underballance, hvortil der er tilstaaet Stiftelsen i Forskud af Finantserne 4251 Rbd. af hvilke dog 1325 Rbd. 48 s., med hensyn til den interimistiske Benyttelse af bemeldte Straffeanstalt for en Deel af Jylland, der er bleven hiemlet ved Pl. 15 Febr. 1837, blive at afholde af de til at bestride Bekostningerne ved Viborg Tugt- og Forbedringshuus bestemte Fonds, saa vil Kongen, efterat have modtaget Betænkning i denne Anledning fra Provindsialstænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt Island og Færøerne, for at sætte ovenmeldte Stiftelse istand til ved siden af den samme tidligere paahvilende Gield<noinclude><references/></noinclude> 44nwv2fr1xtl26l1kq23bvbl3cf8qjm 104 72175 388463 303105 2026-04-06T16:59:07Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388463 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.||269}}</noinclude>Bekg. om Provindsialst. Betænkninger. fin Plads i selve Placaten, og som Folge heraf er der givet 8 Det. fammes § 5 en Tilføining af det anførte Indhold. J Anledning af de af Provindsialstænderne i Deres Betænkning over den under Nr. 10 anførte Placat fremsatte Henstillinger*), har Kongen ladet udarbeide et Udkast til en Anordning angaaende Singlæsningen af Opbuds- og Fallit-Erklæringer samt af Ovrigheds -Resolutioner, hvorved en ellers myndig Person sættes i Umyndighedsstand, hvilket Udkast allerede har været Provindsialstænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Island og Færserne forelagt, og nu ogsaa vil blive Dem forelagt til Betænkning **). Ved at afgive Betænkning over den under Nr. 11 ommeldte Pl., have Provindsialstænderne henstillet ***), om ikke de nærmere Bestemmel ser og Indskærpelser af en Barnefaders Pligt til at bidrage til sit uægte Barns Underholdning, som senere Anordninger og Collegii-Resolutioner og Responsa indeholde, maatte blive sammendragne til en særegen Placat, hvortil Udkast maatte forelægges Stænderne. Da Kongen imidlertid ikke kan antage, at der gives noget almindeligt Spørgsmaal angaaende Alimentationspligten, med hensyn til hvilket der er nogen gyldig Grund til Tvivl, hvorimod de Spørgsmaal, som opstaae angaaende bemeldte Pligt, ordentligvis vedkomme de factiffe Omstændigheder eller ere grundede paa Uvidenhed eller Misforstaaelse af de gieldende Regler, saa har han ikke fundet tilstrækkelig Anledning til at udgive nogen saadan ny Lov. J Deres Betænkning over den under Nr. 13 anførte Fr. have Stænderne under Nr. 7 henstillet +), om der ikke burde skee en Forandring i den Fremgangsmaade, der nu bruges, naar en Person, der i Danmark tiltales for Tyveri eller anden Forbrydelse, under Sagens Drift overbevises at have giort sig skyldig i Forbrydelser i Hertugdommene, og om ikke navnlig Straffelovene paa det Sted, hvor Tiltalen foregaaer, i saadanne Til- *) Bib. St. 3. II. 39. ") See Anhang til Goll. . No. 26. S. XLVI. **) Bib. St. T. II. 400. +) Bib. St. 3. II, 1603. if to<noinclude><references/></noinclude> boie178ghqi0ml5i3ks4lxozy54qkmg 104 72178 387363 303108 2026-04-06T15:57:42Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387363 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.{{Afstand|3em}} 272||}}</noinclude>Bekg. om Provindsialst. Betænkninger. 8 Det. hvorimod bemeldte Lotteri fra 1 Jan. 1841 skulde være ophævet i Danmark, og al Collection for de holsteenske Tallotterier fra den Tid ophøre i dette Rige. Efterat Han nu har modtaget bemeldte Stænders Betænkning, har han med Hensyn til sammes Indhold besluttet at sætte Sagen i Bero, indtil Han kan forelægge Stænderne den endelige Plan, ved hvis Hielp samtlige Tallotterier i Kongens Lande kunne være at ophæve. Jøvrigt er det Kongens Billie, at ingen Collectioner oprettes paa Steder, hvor saadanne for Tiden ikke findes ; men, hvorvidt ellers nogen midlertidig Indskrænkning i Tallotteriet maatte være til sand Nytte, forbeholder Han Sig nær mere at overveie. 2) Med Hensyn til den af Provindsialstænderne indgivne Petition angaaende adskillige Nationalbanken vedkommende Gienstande *), over hvilke Kongen har indhentet Betænkning saavel fra Directionen for bemeldte Bank som fra den Kgl. Bankcommissair, vil Kongen have bemeldte Stænder tilkiendegivet: at det, efter den Nationalbanken under 4 Juli 1818 forundte Octroi, ikke paaligger samme at lade Registrene over de den tilhørende Bankheftelser i faste Eiendomme tinglase, eller at meddele Rettens Betiente til Notering i Pantebøgerne Lister over alle de i Enhvers District skete Indfrielser af bemeldte Heftelser, og at Han saaledes ikke finder Sig anlediget til at foranstalte Noget i saa Henseende. Da derhos Nationalbankens Octroi viser, at der for af Heftelsesrenternes Beløb for Jorder og Tiender, hvilke dog ifølge det aabne Brev af 4 Dec. 1838 ere nedsatte til, ikke hviler nogen Capitalgield paa Eiendommene, men bemeldte Heftelses Renter derimod kun ere at betragte som en i Eiendommene fortrinlig prioriteret Afgift, for hvilken er bevilget Liquidation i de Kgl. Skatter, saa findes ingen Anledning til at udstede den af Stænderne i Forslag bragte Befiendtgierelse desangaaende. Da endelig de af Stænderne fremsatte Henstillingspuncter angaae Gienstande, der ere overladte til Nationalbanfens alene ved dens Octroi og Reglement lovbundne Bestyrelse, saa kan Kongen heller ikke i saa Henseende, foranstalte videre *) Bib. St. T. II. 793-843.<noinclude><references/></noinclude> jll3g796x3u7jl1wv2u3f2ixr81k7hx 104 72180 388464 367853 2026-04-06T16:59:08Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388464 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.{{Afstand|3em}} 274||}}</noinclude>Befg. om Provindstalst. Betænkninger. 8. Det. Steder, der ere beqvemme for de vedkommende Jurisdictioners Beboere m. V. *), har Kongen resolveret, at det i, alle de Tilfælde, hvor det ikke paa Grund af Combinationen imellem en Kiøbstad og en Land - Jurisdiction er nødvendigt eller af andre Aarsager, faasom at Landjurisdictionen har sit Ting- og Arresthuus i en Kiebstad, tilraadeligt, at de i Landjurisdic tionerne ansatte Rettens Betiente have Bopæl i Kiøbstæderne, ved forefaldende Bacance tages under Overveielse, hvad der i den Bestalling, der meddeles den, som maatte blive beskikket i det ledigblevne Embede, hensigtsmæssigen kunde bestemmes om Stedet, hvor han skal tage Bopal, og at Cancelliet i Forestillingen om Embedets Besættelse herom giør Indstilling. Ligeledes har Kongen bifaldet, at det i de Tilfælde, hvor allerede en Herreds- eller Birkebetient uden dertil erhvervet Tilladelse har Bopæl i en Kiebstad, hvor han ei tillige har Em bede, skal, forsaavidt det efter samtlige Omstændigheder maatte findes tienligt for Jurisdictionens Beboere, paalægges ham at tage Bopæl i sin Jurisdiction, dog at dertil af Cancelliet tilstaaes en passende Frist, for at han derved kan sættes istand til paa taalelige Vilkaar at anskaffe sig en beqvem Bolig i Jurisdictionen. Ogsaa ere, ifølge Kgl. Befaling, samtlige Amtmænd i Danmark ved Circulaire fra Cancelliet blevne opfordrede til at tage under Overvcielse, i hvilke Tilfælde der maatte være overveiende Grunde til at foretage Jurisdictions= Forandring i dem underliggende Embedsdistricter og derom at giøre Andragende til bemeldte Cancellie. Endelig har Kongen bifaldet, at Idom Sogn under Ulfborg Herred i Ringkiobing Amt fra 1 Jan. 1841 henlægges fra bemeldte Herred til Ginding Herred. 7) I Anledning af Provindsialstændernes Andragende **) har Kongen ladet udarbeide et Udkast til en Anordning betreffende en Forandring i Henseende til Forkyndelsen af Appellationsstævninger i Skiftesager, hvilket Udkast, efterat have været forelagt Provindsialstænderne for Dstifterne, bliz ver at forelægge den forestaaende Forsamling af Provindstalstæn= 0a11-2001 21 a( *) Bib. St. 3. II. 276-313. **) Bib. St. T. II. 431-444. (81) .08-se II 19 32(" bae-284 11902 ( XX<noinclude><references/></noinclude> cq0plgflsdk5ulc8xdkh9guc71au2r4 104 72182 387364 303112 2026-04-06T15:57:43Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387364 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.{{Afstand|3em}} 276||}}</noinclude>Bekg. om Provindsialst. Betænkninger. 8 Det. fer for det værnepligtige Mandskab *), har Kongen modtaget Cancelliets Betænkning. Men, forinden han afgiver Sin Resolution paa denne Sag, har han fundet Sig foranlediget til derover at forlange Betænkning fra den ved Parolbefaling af 3 Febr. d. A. nedsatte Militair-Commission. 10) Da Ufbenyttelsen af Band til Jordafgrødens Forbedring først i den fildigere tid har begyndt at udbredes her i Riget, og det endda ikke i noget betydeligt Omfang, og det følgeligen endnu ikke har vist sig, hvilke Spørgsmaal der i den Anledning fornemmelig ville blive at afgiere; da Man derhos, ved i nogen Tid at udsætte Sagens Afgiørelse, vil faae Leilighed til at erhverve nærmere Erfaringer, ogsaa i legislativ Henseende, fra andre Stater, hvor Engvandings-Anlæg i større Omfang allerede i længere tid have fundet Sted; da fremdeles de for Danmark gieldende Anordninger om skadeligt Bands Afledning i deres Princip ere retfærdige og billige, saa at ingen væsentlige Forandringer forsaavidt ville være fornødne, og da endeligen en Anordning angaaende Communalvæsenet paa Landet, som Kongen vil lade Stænderne forelægge, muligen vil faae Indflydelse paa de Modificationer i Detailbestemmelserne, hvorom der er Spørgsmaal, saa har Kongen anfeet det rigtigst i nogen Tid at udsætte Udarbeidelsen af den Anordning, hvorved i Overeensstemmelse med Stændernes Andragende, Reglerne for Afbenyttelse af Band til Jordafgrødens Forbedring nærmere skulde bestemmes i Forbindelse med Reglerne for skadeligt Bands Afledning **). 11) I Anledning af Provindsialstændernes Petition, sigtende til flere offentlige Lægers Ansættelse i Norrejylland ***), har Kongen besluttet, at der for Fremtiden, naar de locale Forhold dertil give nogen Anledning, bliver at indføre i de Bestallinger, som udstedes til Districtslæs ger, at de have at finde sig i de 3ndskrænkninger eller Udvi delser af deres Districter, som til Forøgelse eller bedre Forde=" ling af Lægedistricterne maatte findes fornødne. Saa vil *) Bib. St. T. II. 401-431. ") Bib. St. 3. II. 1749-1803. *) Wib. St. . II, 1803-1832, (*<noinclude><references/></noinclude> pwdtjil0pu5k2ia85itba8d5yeysrt3 104 72186 388465 369964 2026-04-06T16:59:08Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388465 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.{{Afstand|3em}} 280||}}</noinclude>Bekg. om Provindsialst. Betænkninger. 8. Dch dendes Kaar ere altfor byrdefulde og Stedernes Beliggenhed medfører, at der ingen fær Fare er forbunden med slig udsættelse. 20) Anledning af det af Provinèsialstænderne for Norrcjylland indgivne Andragende angaaende Politiets Myndighed til at foretage Huusundersøgelser *), saavelsom et lignende fra Provindsialstænderne for Ostifterne, ere Betænkninger indhentede fra Politiretten i Kiøbenhavn og fra Politidirecteu ren sammesteds samt fra de Tilforordnede i Hoiesteret, hvorpaa Sagen er Kongen foredragen af Cancelliet. Efterat have ta get samme under noieste Overveielse, har Kongen fundet, at det ifølge de almindelige Grundsætninger i de for Undersøgelsen af criminelle Sager gieldende Love, der uden for de Tilfælde, hvori særlige Bestemmelser hiemle en Undtagelse, maa tiene til Siegel for Dommeren eller Dorigheden med Hensyn til Betingelserne for Anvendelsen af Huusundersøgelser, ikke kan ansees tvivlsomt, at dette Middel til Sandhedens Opdagelse kun bliver at benytte, hvor der er skiellig Formodning om en Forbrydelse, der efter sin Natur siffrest fan opdages ved dette Middel, eller hvor dette endog mulig kan tiene til at oplyse en mistænkt Persons Skyldfrihed eller ringere Skyld, og at det er vedkommende Øvrigheds eller Dommers Pligt at tage det neieste Hensyn paa den ene Side til den Interesse, som den Opdagelse, der kan ventes ved Hielp af slig Undersøgelse, kan have enten for det Offentlige eller for den Person, hvis Uskyldighed mu lig derved kunde komme for Dagen, eg paa den anden til den Krænkelse, som Undersøgelsen efter dens særdeles Beskaffenhed og de personlige Forhold fan paafere de vedkommende, og veie disse Interesser imod hinanden, ligesom vedkommende Embedsmand maa staae til Ansvar, naar han i saa Henseende ikke bruger pligtmæssigt Overlæg. Da Kongen derhos maa antage, hvad og Stænderne have erfiendt, at Grændserne for Anven delsen af Huusundersøgelse ikke nøiagtig lade sig bestemme ved en almindelig Lov, og det mindst naar ikke denne Gienstand behandles i Forbindelse med den øvrige inqvisitoriske myndighed, faa kan Kongen ikke ansee det for nødvendigt, at der for Ti- BOTI *) Bib. St. T. II. 1721-1749.99 .68 ("<noinclude><references/></noinclude> qu8z3y15qcu0vgv1izbpxxy0apahbug 104 72199 388003 375704 2026-04-06T16:40:43Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388003 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.||293}}</noinclude>Pl. indeh. en Fortolkning af L. 4-5-1. Ende byder og befaler Kongen, som følger: De i Lovens 4 16 Dec. Bogs 5 Cap. omhandlede Bodmeribreve bør vel ordentligviis ikke udstedes af danske Skippere, uden naar de med deres as Skibe befinde sig i fremmede Lande, hvormed dog Island, Færøerne og Colonierne udenfor Europa maae staae ved Siden. Imidlertid maae Bodmeribreve, som en Skipper udste der i selve Kongeriget eller Hertugdømmene i Overeensstemmelse med den i Lovens 4-5-1 forkyndte almindelige Grundsætning, være i Kraft, naar det er oplyst, at Skipperen har befundet sig i et saadant Nødvendighedstilfælde, som bemeldte Lovsted forudsætter. tenid Gor Pl. ang. en Indskrænkning i den de ugifte Bønder- 16 Dec Farle paahvilende forpligtelse til at tage fast Tieneste. Cancell. S. 449. [Jvfr. Ny C. T. f. 1841 S. 1. Bib. St.. f. 1836 II. 716 og f. 1840 S. 383 og 514. Rocsf. St. . f. 1836 I. 337 og f. 1840 S. 439, 1223 og 1432.] Da Kongen har fundet Sig anlediget til at forunde en Lettelse i den de ugifte Bonderkarle efter den hidtil gieldende. Lovgivning paahvilende Forpligtelse til at tage fast Tieneste, faa vil Han, efter desangaaende at have modtaget Betænkning af de danske Provindstalstænder, have befalet som følger: Den Forpligtelse til at søge fast Tieneste, som efter Loven og Fr. 25 Mart. 1791, ang. Politivesenet paa Landet, § 1 paaligger Personer af Bondestanden, der ikke som Gaardbrugere, Boelsmænd eller Huusmænd, eller af anden i bemeldte Unordning hiemlet Aarsag derfor ere fritagne, skal for Fremtiden bortfalde med Hensyn til Mandspersoner, der have opnaaet 28 Mars Alder, saa at det skal staae enhver Saadan frit for at ernære sig paa anden lovlig Maade, navnlig ved Dagleie eller Accord arbeide. Dog bliver det, i Overeensstemmelse med de øvrige Anordninger og navnlig Fr. 21 Aug. 1829 noie at paasee, at denne Frihed ikke misbruges til Løsgængeri.. pla Canc.-P., ang. Qvartalscoursen for Jan., Febr. og 19 Dec. Mart. 1841, S. 451 (Ligelydende med Pl. 20 Dec. 1839). (†) Gen. Postdir. Pl. ang. Vognmandstarten f. Jan., 22 Dec.<noinclude><references/></noinclude> tsb645wuy6xjjzmq2uh919ob40tf1jv 104 72203 387805 361025 2026-04-06T16:37:09Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387805 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.||297}}</noinclude>Kundg. ang. Organisation i Finantsdeput. m.v. tugdømmene Slesvig og Holsteen, og de Krydsfartøier, der 30 Dec have fast Station paa Hertugdommenes østlige Kyst. Til 3die Section høre Handels- og Consulat samt Colonialfagerne, Industri- og Fabriffagene, Canal-, Havne og Fyrfagerne, samt Øresunds, og Strømtoldsagerne. Hver Section forestaaes af en Deputeret som Chef, og i hver Section er derhos ansat en Committeret, som udfører de Arbeider, der overdrages ham af Collegiets Directeur eller af den ham 80 forefatte the Sectionschef, og som vicarierer i Sectionschefens 188k Forfald. Det under Collegiet hidtil hørende Regnskabs- og Kassevæsen, bestyres under Directeurens Overtilsyn af en egen Revisionschef, der har Rang som Depureret i Collegiet og er forpligtet at deeltage i Collegiets Forhandlinger, naar han tila sar kaldes af Directeuren. Sagerne sfulle, i Overcensstemmelse med en af Kongen autoriseret provisorisk Instruction for Collegiet og sammes Regnskabs- og Kassevæsen, enten overveies og besluttes i Plenar-Forsamlinger, eller forberedes og afgiores umiddelbart af Sectionscheferne og Revisionschefen. Liz geledes underskrives Expeditionerne for Fremtiden enten af det famlede Collegium eller af vedkommende Sectionschef eller den, gear som træder i hans Sted, eller af Revisionschefen, enten i Forening med Directeuren eller alene, og hvor Expeditionen seat udfærdiges af en Sections- eller Revisionschef alene, betegnes adar tillige Sectionen eller Revisionen, hvorfra den udgaaer; men underskriver Directeuren, da er det i det samlede Collegiums 3081 Navn. Alle Vedkommende have uvægerligen at efterkomme eller rette sig efter de af Rentekammeret og General-Toldkammer og Commerce: Collegium afgivne Resolutioner og udfærdis ET gede Expeditioner, som maatte være meddeelte under een afr de ovennævnte Former. Indberetninger, Forespørgsler og Anføgninger stiles fremdeles som forhen til det Kgl. Rentekammer og det Kgl. General-Toldkammer og Commerce-Collegium. Brødtart f. Kbhvn. S. 476. 36.150 Beoar 128 OSTA SATI 30 Dec 0548 tourE<noinclude><references/></noinclude> fnjhk4rv4pn88obgvjijewk6nw8e1da 104 72242 388004 340471 2026-04-06T16:40:46Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388004 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1841.{{Afstand|3em}} 336||}}</noinclude>Pl.ang. Perf., der erklæres som Umyndige1-3 §. 10 Apr. Forsamlinger af de danske Provindsialstænder et Udkast til en placat, hvorved denne Retsuvished vil bortfalde, og, efter desangaaende at have modtaget deres Betænkninger, byder og befaler Kongen som følger: 1) Naar Øvrigheden, i henhold til Lovens 3-17-1 eller 42de Artikel, ved sin Beslutning sætter en Person ud af den Myndighedstilstand, hvori samme forhen befandt sig, haver den beskikkede Værge uopholdelig at kundgiøre dette ved det Ting, hvorunder den Paagieldende har sit Hiem. Saa bør og i Forbindelse dermed iagttages hvad Pl. 27 Nov. 1839. yderligere har foreskrevet for at sætte den Paagieldende ud af Stand til at udøve Raadighed over de faste Eiendomme, som han enten paa den Zid, da han gieres umyndig, maatte be sidde eller senere maatte erhverve. Jøvrigt bør, for at en saadan Persons Umyndighedstilstand saavidt muligt kan bringes til almindelig Kundskab, den beskikkede Værge herom indføre en Befiendtgiørelse, hvad Kbhavn angaaer, i den Ber lingske politiske og Avertissementstidende samt i Adressecontoirets Efterretninger, og udenfor Hovedstaden saavel i førstnævnte Tidende som i Stiftsavisen, hvor en saadan udgives; men, hvis den Paagieldende hører til Landalmuen, træder Læsning ved Kirkestævne istedetfor Indførelse i Aviserne. Dog skal, & Overeensstemmelse med Lovens almindelige Grundsætninger, Decretets juridiske Virkning alene være afhængig af dets Tinglæsning. 2) Alt hvad i § 1 er foreskrevet skal og iagttages, naar Nogens Bo tages under Behandling som Opbuds- eller Fallitbo, i hvilken Henseende Skifteretten haver at foranstalte det Fornødne. 3) Hvad de handlinger angaaer, der ere foretagne eller maatte blive foretagne af Nogen, der allerede er giort umyndig, eller hvis Bo er taget under Behandling, uden at Kundgiørelse til Tinge derom er skeet, da skal denne Anordning, hots Formaal er for Fremtiden at hæve de Tvivl, der angaaende saadan Kundgiørelses Nødvendighed have fundet Sted, ikke være til Hinder for, at de i saa Henseende opstaaende Netstviftigheder ogsaa i Et og Alt afgiores efter de hidtil gieldende Love, uden at nærværende Anordning i saadanne Tilfælde maa benyttes til Styrke, enten for den ene eller den anden af Parternes Paastande; dog ber Skifteretten eller Vær<noinclude><references/></noinclude> iwt8m8dt5kiz2j60rgx0mbvh7bqz0tq 104 72275 388466 303208 2026-04-06T16:59:09Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388466 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1841.||369}}</noinclude>Pl. om Nedsættelse af Brandcontingent. 1-2 §. ninger. Cancell. [E. T. 392 jvfr. Roesk. St. T. 722, 5 Mai. 797, Bet. 7 og Vib. St. T. 1033, 1124, Bet. 9]. Ligesom der allerede ved Pl. 31 Aug. 1831 og 23 Apr. 1834 er forundt Eierne af de i de danske Kiøbstæders almindelige Brandforsiffring assurerede Bygninger betydelig nedsættelse i det bestemte Brandcontingent, saaledes har Brandforsiffringens Tilstand ogsaa senere forbedret sig i den Grad, at der, uden rimelig Fare for, at de Forsikkredes Byrder i Tiden atter skulde forøges, fan indrømmes dem en yderligere, Lettelse. Kongen har derfor ladet de danske Provindsialstæn der forelægge Udkast til en Placat, der gaaer ud paa, at det ved Pl. 23 Apr. 1834 bestemte Brandcontingent med hensyn til de Bygninger, der ikke formedelst deres Beskaffenhed paaføre Brandforsiffringen en særdeles Fare, fan nedsættes til det Halve. Efter nu at have taget de angaaende denne Sag af Stænderne afgivne Betænkninger under noie Overveielse, har Kongen fundet, at der, i Medhold af disses Dnsker, fan, under visse nærmere Bestemmelser, tilstaaes forommeldte Byg ninger fuld Contingentfrihed, efterat der i en vis Aarrække har været svaret Contingent af samme. Kongen har altsaa, i Overeensstemmelse dermed lempet fornævnte Udkast, og byder og befaler herved som følger: 1) Det ved Pl. 23 Apr. 1834 § 1 til 10 for hvert 100 Rbd. Forsiffringssum nedsatte aarlige Contingent af de i Kiøbstædernes almindelige Brandfors sikkring assurerode Bygninger, skal, saasnart bemeldte Brands forfiffrings rentebærende Fond er voret til 500,000 Rbd., ops høre for de Bygninger, som have havt deres fulde daværende Assurance førend den 1 Oct. 1834. Saasnart bemeldte Fond har naact den fornævnte Størrelse, har det danske Cancellie at bringe det til almindelig Kundskab. Dog følger det af sig selv, at det allerede inden slig Kundgiørelse forfaldne Contingent bliver at opkræve og i fornødent Fald at inddrive paa sædvanlig Maade, saa at Fritagelsen for Contingent først indtræder den nærmeste 1ste Apr. eller 1ste Oct. efter Kundgiørelsen. 2) Af de Assurancer, som først ere tegnede den 1ste Oct. 1834 eller senere, bliver derimod det fornævnte Contingent fremdeles at udrede, indtil 20 Aar ere udløbne fra den tid,<noinclude><references/></noinclude> jdr61em1d9xlxx7ya4ry4em3rfh82nc 104 72283 388468 385264 2026-04-06T16:59:11Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388468 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1841.||377}}</noinclude>Conv. med Belgien 1-5 Art. Danmark, eller som drive Kysthandel fra Havn til Havn, 13 Jun. hvorfra de end komme og hvorhen de end ere bestemte, ved deres Ankomst, ved deres Bortgang og under deres Ophold, behandles paa famme Fod, som de nationale Skibe, med Hensyn til Laste- Penge, Lods-, Boie-, Bolværks-, Havne, Nhed, Sluse, Qvarantaine-Afgifter, Expeditions- eller Em- Beds - Gebyrer, Patents, Pakhuus- eller Oplags-Gebyrer, og i Almindelighed i Henseende til alle mulige Afgifter eller Gebyrer, som hvile paa Skibet eller Besætningen, hvad enten disse Afgifter hæves af Provindser, Districter eller Communer, eller offentlige eller private Stiftelser eller af Corporationer. Paa den anden Side skal det Samme gielde med Hensyn til danske Skibe, som befare eller drive Kysthandel i Havne, -Rhede, Floder, Ankerpladse, eller paa hvilkesomhelst andre Steder i Belgien. Den giensidige Befrielse til at drive Kysthandel fra Havn til Havn skal rette sig efter de Love og Anordninger, som respective ere gieldende i de høie contraherende Parters Stater. 2) Som danske og belgiske Skibe skulle de ansees, sem seile under deres Nations Flag, og som ere forsynede med de Skibspapirer og Certificater, som ved de tvende Staters respective Lovgivning udfordres for at constatere Nationaliteten. 3) I Alt hvad der angaaer Skibenes Liggeplads, deres Laden eller Lossen i den ene af de to Staters Havne, Rhede, Bassiner eller Ankersteder, og i Almindelighed med hensyn til alleflags Formaliteter, som Handelsskibe, deres Besætning eller Ladning kunne være underkastede, er man ligeledes kommen overeens om, at der ikke skal tilstaaes de nationale Skibe noget Privilegium eller nogen Begunstigelse, som ikke paa samme Maade tilstaaes den anden Stats Skibe, da det er de to Souverainers Villic, at ogsaa i denne Henseende begge Staters Skibe skulle behandles efter et fuldkomment Lighedsprincip. 4) Den ene af de to Staters Skibe, som løbe ind i den andens Havne, ere beføiede til, forsaavidt Landets Love ikke ere derimod, blot at udlosse en Deel af Ladningen, alt eftersom Capitainen eller Eieren af Skibet ønsker det, og de kunne frit forlade disse Havne med det Øvrige af Ladningen. 5) Den ene af de to Staters Skibe, som, enten for (25*)<noinclude><references/></noinclude> 5nhjfs20wa1mt0lo78w4ro0spsbyg6s 104 72284 388469 385593 2026-04-06T16:59:11Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388469 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1841.{{Afstand|3em}} 378||}}</noinclude>Conv. med Belgien 5-10 Art. 13 Jun. at modtage Ordrer, eller i Nødstilfælde, eller for at overvin tre, anløbe den anden Stats Havne, sfulle være fritagne for alle Afgifter, som svares af Ladningen, dog altid forsaavidt de ikke bryde Lasten i det hele eller for en Deel, eller indlade sig i noget Handelsforetagende. Man er bleven enig om ikke at ansee Lasten for brudt, naar en Deel af Godset omskibes, for at behandles eller for at reparere eller fortømre Skibet, naar man blot har forsynet sig med Bemyndigelse hos den competente Autoritet. Denne er beføiet til at træffe alle de ved de gieldende Love hiemlede Forholdsregler for at forhindre Misbrug. 6) Alle Foretagender, som angaae Bierg ningen af belgiffe Skibe og deres Ladninger, som have lidt Skibbrud paa de danske kyster, og paa den anden Side Biergningen af danske Skibe og deres Ladninger, som have lidt Skibbrud paa de belgiske Kyster, skulle finde Sted i Overeensstemmelse med de i begge Lande gieldende Love og paa saadan Maade, at de heie contraherende Parters Undersaatter i denne Henseende skulle nyde alle de Fordele, som tilstaaes nogensomhelst anden Nation. 7) Enhver af de heie contraherende Parter vil indrømme den anden Ret til i hiins Havne og Handelsstæder at holde Consuler eller Vice-Consuler. Consulerne, af hvilken Classe de end ere, skulle, naar de beherigen ere udnævnte af deres respective Regiering, efterat have erholdt Exequatur af den Regiering, i hvis Territorium de ere bestemte til at opholde sig, baade i det ene og i det andet Land, saavel for deres Personer som med Hensyn til Udførelsen af deres Embedsforretninger, nyde de Privilegier, hvoraf de meest privilegerede Nationers Consuler ere i Besiddelse. 8) Ved Farten igiennem Sundet og Belterne skulle belgiffe Skibe og Ladninger ikkun betale de samme Afgifter, og behandles paa samme Maade, som de meest privilegerede Nationers Skibe. 9) Den belgiffe Nation skal i H. M. Kongen af Danmarks Colonier, derunder indbefattet Færøerne, Island og Grønland, med Hensyn til Skibsfarten og Fiskeriet nyde de Fordele, som hvilkensomhelst anden begunstiget Nation for Dicblikket nyder eller for Fremtiden vil komme i Besiddelse af. 10) Nærværende Convention skal forblive i<noinclude><references/></noinclude> 5bf7jql1d8l0gyjgty5s4gmbfm4ouxa 104 72300 388471 368166 2026-04-06T16:59:12Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388471 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1841.{{Afstand|3em}} 394||}}</noinclude>Anordn. om Landcommunevæsenet 7-9 §. 13 Aug modtaget de Oplysninger, som de Tilstedeværende kunne give afgiør ved sin Beslutning. 8). Dagen og Klokkeslettet, da Valgene skulle foregaae, blive idetmindste 8 Dage forud ved Kirkestævne at befiendtgiore. Valgene foregaae offentligt paa et dertil beqvemt Sted, og alle Bælgerne, som ville udøve deres Valgret, have at møde personlig, og mundtlig for Balg protocollen at tilfiendegive, paa hvilke Personer de vælge. Naar alle Valgberettigede have faact Adgang til at afgive de res Stemmer, og disse ere tilførte Protocollen, har Valgbefryrelsens Formand tydelig at oplæse og Balgbestyrelsens øvrige Medlemmer at optegne og sammentælle samtlige afgivne Stems mer. De, som efter Stemmernes Optælling findes at have de fleste Stemmer, erklæres da for valgte Sogneforstandere. Have Flere lige Stemmer, giør Lodtrækning Udslag. 9) Dersom den, paa hvem et Valg er faldet, fremkommer med nogen Undskyldning, haver Valgbestyrelsen at bedømme sammes Tilstrækkelighed, og finder Pluraliteten af Valgbestyrelsens Medlemmer den antagelig, ffrides der til et nyt Balg. Forkaftes derimod Undskyldningen, haver den Balgte, hvis han ei vil underkaste sig den tagne Beslutning, at fremføre sin Anke for Amtsraadet. Forsaavidt der enten ifølge en Anke fra nogen Vedkommende eller formedelst en hos Valgbestyrelsens Medlemmer selv fremkommen Tvivl opstaaer Spørgsmaal om hvorvidt et Balg har Stemmefleerhed for sig eller ikke, eller hvis der iøvrigt maatte være Noget at indvende imod Balgets Gyldighed, har Valgbestyrelsen derover at afgive en motiveret Kiendelse, der uopholdeligen tilstilles Amtmanden, for at forelægges Amtsraadet. Ogsaa bør der, uagtet intet saadant Spergsmaal er opstaaet, strap om Balghandlingen giøres Indberetning til Amtmanden. Hvis denne Øvrighed da maatte finde, at der ved Valget ikke er brugt den lovlige Omgang har han i Forbindelse med Amtsraadet at afgiore Sagen og om Udfaldet at give Valgbestyrelsen Underretning. Ligeledes bør han, hvis han Jntet finder at erindre ved Balghandlingen, inden 14 Dage derom meddele Valgbestyrelsen Underretning. Derhos skal Enhver, som har Noget at anke over den foregaaede Balghandling og navnlig over de i Anledning af samme ag<noinclude><references/></noinclude> 215bag9owma0i51axzg3ltp3scaw7kg 104 72301 388472 303234 2026-04-06T16:59:13Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388472 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1841.||395}}</noinclude>Anordn. om Landcommunevæsenet 9-11 §. afsagte Kiendelser, hvis hans Anke skal komme i Betragtning, 13 Aug. inden 8 Dage efterat Kiendelsen er afsagt eller Valghandlingen er sluttet, have indgivet sin skriftlige Besværing til Balgbestyrelsen, som uopholdelig bør tilstille Amtmanden samme med sin Erklæring. Hvis et Valg da ifølge Amtsraadets Bestemmelse bliver fat ud af Kraft, bliver nyt Valg at foretage. 10) Skulde nogen Sogneforstander i Løbet af den Tid, hvori han efter § 6 skulde forestaae sin Bestilling, komme i et Tilfælde, der betager ham nogen af de Egenskaber, der udkræves til foranforte Post, bliver han at entledige, hvorved det dog bliver at iagttage, at den Omstændighed, at nogen af de valgte Sogneforstandere senere ophøre at eie eller besidde saadan Eiendom, som efter § 3 udkræves til Balgbarhed, ikke skal bevirke hans Udtrædelse af den Post, hvortil han engang ved sine Medborgeres Tillid er udvalgt. Hvis et saadant Tilfælde indtræder, som i Overeensstemmelse med § 4 for Tiden betager ham de til at beklæde hiin Post fornødne Egenskaber, bliver han midlertidigen at udelukke fra Forretningerne, indtil Forhindringen er ophørt, eller den er gaact over til en vedvarende Forhindring. Det tilfalder de øvrige Medlemmer af Forstanderskabet at afgiore de Spørgsmaal, der kunne opstaae i de ovenanførte Henseender, eller naar noget Medlem ellers har giort sig skyldig i saadanne Pligtovertrædelser, som maatte giøre Sammes Udtrædelse nødvendig, dog at naturligviis Adgang til at andrage Sagen for heiere Autoriteter staaer Bed kommende aaben. Dersom Nogen, i Løbet af den Tid, hvori han efter de almindelige Regler skulde vedblive sin Post, finder sig befoiet til at forlange fin Entledigelse, og saadant Forlangende af Forstanderskabet eller i alt Fald ved Andragende til Amtsraadet (9) bifaldes, bliver, forsaavidt den Udtrædende hørte til de valgte Medlemmer, nyt Balg at foretage. 11) Saasnart Valget af Sogneforstanderskabets Medlemmer ifølge det Foregaaende er fuldendt, og Balgene, hvis Noget mod dem har været at erindre, ere berigtigede, har den Ældste af de Udvalgte at sammenfalde Sogneforstanderskabet og fors anstalte en Formand valgt. Saafremt Flere erholde ligemange Stemmer, da stemmes der om paa disse; men skulde paa<noinclude><references/></noinclude> 3avlhduow60h3klqjinwwb02z1wx6ff 104 72337 388473 372178 2026-04-06T16:59:14Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388473 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1841.||431}}</noinclude>Fr. ang. Veivesenet i Dmk 14-15 §. denheden i de forskiellige tilfælde kan kræve, men under alle 29 Sept. Omstændigheder paa en saadan Maade, at al Naturalbefordring i Veivesenets Anliggender bortfalder for de ommeldte Embedsmænd og Betiente, ikke alene forsaavidt Talen er om Befor dring i det eller de Districter selv, hvor der i noget Aar arbeides, men ogsaa i Tilfælde af at nogen Ingenieur-Officier eller Beibetient beordres til ellers i Veivesenets Anliggender at foretage Reiser. Ligeledes skal al Befordring in natura med de Veivæsenet tilhørende Arbeidsredskaber herefter bortfalde, og disses Transport, forsaavidt fornedent gigres, besørges ved leict Befordring, i hvilken Henseende vedkommende Ingenieur-Officier noie har at paasee, at saadant skeer paa den hensigts smæssigste og mindst bekostelige Maade. 3 Kiøbstæderne ffal det staae Vedkommende frit for til foranstaaende Reiser og Transporter at leie Befordring udenfor Vognmandslaugene, og, skal det paa Landet, naar en for Beitienesten nødvendig Befordring ikke maatte kunne erholdes uden i alt Fald for en overdreven Betaling, være Pligt for Sognefogden, efter Officierens eller Beibetientens Requisition til ham, at forskaffe den fornødne Befordring afgiven af Sognet imod Betaling for enhver Vogn som for Befordring med en stemplet Postvogn. Disse tilsagte Befordringer afgives af den eller dem, som staae nærmest for Tour til at forrette Frireiser, dog uden at kunne i Omgangen afskrives som saadanne, og ydes derhos Befordringen i en saadan Afstand, som efter de for ethvert Amt gieldende Bestemmelser er sædvanligt, ligesom den Vægt, enhver Vogn med 2 Hefte bør modtage, bestemmes til 800 Pund. 15) Samtlige Udgifter til de forommeldte Hovedlandeveis -Arbeider blive, i henhold til foregaaende 3, at udrede af den almindelige Beifasse, som er fælleds for samtlige vedkommende Amter, dog saaledes, at ethvert Amts Kiøbstæder og Landdistricter i Forening og forlods bør udrede Trediedelen af Udgifterne for de Arbeider, der saavel til nyt Anlæg som til Vedligeholdelse af allerede fuldførte Weißtrækninger i et Hvert Aar foretages paa de giennem Amtet løbende nye Hovedlandeveie udenfor selve Kiøbstæderne, med den nærmere Bestemmelse, at de i ethvert Amt faldende Bom-Indtægter<noinclude><references/></noinclude> 37lhausqo2srm15z68rf3gp3ovpakq8 104 72339 388474 382828 2026-04-06T16:59:14Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388474 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1841.||433}}</noinclude>Fr. ang. Veivæsenet i Dmk 15-17 §. blive at afholde af fornævnte almindelige Beifasse. 16) Den 29 Sept i næstforegaaende § 15 ommeldte almindelige Beifasse har, foruden de Bekostninger, der medgaae til det egentlige Vei- Broe og Steenkiste - Arbeide, at overtage Udredelsen ogsaa af de mere almindelige udgifter til Hovedlandeveiene, altsaa ikke alene hvad dertil, i Overeensstemmelse med Fr. 13 Dec. 1793,- fan være at henregne, saasom Godtgiørelse for afstaaet Jord til Landeveienes Anlæg eller for andet, ved Beiarbeidets Udførelse tilføiet, Tab, Udgifter til Nivellering, Korttegning, Opsyn o. s. v., Betaling for de særegne Arbeidsredskaber, som Beivæsenet fremdeles vil kunne have at anskaffe og vedligeholde, med mere, men ogsaa den i foranstaaende § 14 anordnede Godtgiørelse istedet for fri Befordring, og ligeledes hvad der hidtil har af den Kgl. Beikasse været aarligen reglementeret for Ingenieurcorpset, hvilken Beifasse, som en Folge af, at der med Vedligeholdelsen og Istandsættelsen af de 2 første Miil af Hovedlandeveien fra Kiøbenhavn til Helsingøer og til Roesfilde bliver at forholde paa samme Maade, som med Vedligeholdelsen og Istandsættelsen af de øvrige fuldførte Hoved landeveic, for Eftertiden skal aldeles være ophævet som særskilt Kasse. 17) Til Dafning af de den almindelige Beikasse paahvilende Udgifter tillægges samme følgende Indtægter: a) samtlige Indtægter af de Bomme, som nu ere eller herefter maatte vorde oprettede paa de fuldførte nye Hovedlandeveie, eller, hvor Chausseepenge ere traadte eller træde istedetfor Bomindtægter, da bemeldte Chausseepenge, ligesom ogsaa Broepenge, hvor disse ere eller blive bestemte; b) Rente-Indtægten af nogle Summer, indestaaende i enkelte Bomhuse, m. v.; c) et Bidrag af alt saavel privilegeret som uprivilegeret deels Uger og Engs-Hartkorn, deels Skov- og Molleskyld, hvilket Bidrag ikke i noget Ular maa overstige 32 ß Selv pr. Tønde Uger og Engs-Hartkorn og 16 ß Sølv pr. Tønde Skov- og Mollesfyld; fra fornævnte Bidrags Udredelse undtages dog Kiøbenhavns og Bornholms Lands Hartkorn saavelsom Sog nefogdernes Hartkorn; d) den Trediedeel, som ethvert Amts Kiebstæder og Landdistricter, efter hvad i foregaaende § 15 er bestemt, have i Forening og forlods at udrede af de Udgifter,<noinclude><references/></noinclude> aaja3lo12tgtm2s15c2bdmjcfwabfgs 104 72345 388005 382499 2026-04-06T16:40:47Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388005 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1841.||439}}</noinclude>Fr. om Veivæsenet i Dmk 27 S. ( (og mindre Landeveie, indtil der efterhaanden kan ffrides til 29 Sept. deres Grundforbedring i Overeensstemmelse med, hvad i (det Foregaaende derom er foreffrevet. Af disse Veie med tilhø rende Broer og Steenfifter har enhver af Amtets Kiøbstæder, fom Commune, at besørge de over sammes Grund løbende Strækninger forsvarligen istandsatte og vedligeholdte. Hvad Landdistricternes Andeel betræffer, foreskrives Folgende: 1) de Udgifter, der medgaae til de fornødne Broers og Steenfisters Bedligeholdelse og Istandsættelse, afholdes af Amtsrepartitionsfonden; 2) i Henseende til det øvrige forefaldende Vedligeholdelses = Arbeide kan der i Almindelighed forholdes paa samme Maade som hidtil, saa at vedkommende Hartkornsbrugere i Amtet have ved Arbeide in natura at vedligeholde de dem for Tiden tildeelte Beistyffer; og kunne saaledes de nu stedfins dende Bei-Inddelinger indtil videre vedblive, med mindre Amtmanden, efter derom at have indhentet Sogneforstanderskabets Erklæring, maatte finde en Omdeling for et eller andet Sogn nødvendig, i hvilket Tilfælde der, foruden at ikkun de i foranstaaende § 10 Litr. a til e samt Litr. e og Litr. g til k nævnte Klasser af Hartkorn ville være at fritage for saadant Naturalarbeide, bliver alene at tage Hensyn til det Hartkorn, som Enhver, efter forevist lovlig Adkomst, virkelig har i Besiddelse og Brug paa den Tid, Inddelingen foregaaer. Naar iovrigt nogen Gaard, der enten ved tidligere Inddeling har erholdt, eller ved ny Inddeling erholder sin bestemte Beipart tildeelt, herefter udstykkes eller nedlægges, bliver, i Stedet for hvad for saadanne Tilfælde er foreskrevet i Pl. 1 Aug. 1815 (Resol. 26 Jul.), Følgende at iagttage: a) Enhver Parcel, der ansættes for 1 Tønde Hartkorn eller derover, skal forrette eller lade forrette den paa Parcellen i Forhold til dens Hartkorn faldende Andeel i hele Gaardens Beiarbeide saavel af Spænddagssom af Gangdags-Arbeide. b) For de Parceller, som ere mindre end 1 Tønde Hartkorn, besorges Parcellifternes Andeel af den forrige Gaards Veiarbeide udført ved dertil af Sognefogden leiede Folk, forsaavidt ikke Vedkommende selv kunne hver for sig overtage eller indbyrdes forenes om Arbeidets Udførelse. Betalin gen fordeles til Indfordring hos Parcellifterne, og fan, hvis den ikke XXIII Deels 2det Hefte. (29)<noinclude><references/></noinclude> rexj6htmfl2bmuril9qvbndg9gd0hlz 104 72346 387268 368175 2026-04-06T15:53:16Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387268 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1841.{{Afstand|3em}} 440||}}</noinclude>Fr. om Veivæsenet i Dmk 27-28 §. 29 Sept. i Mindelighed erlægges, af Amtmanden autoriseres til Udpantning. 3) Skulde imidlertid den i et Aar fornødne Istandsættelse af et eller andet Beistykke være af saa betydeligt et Omfang, at de dertil fornødne Arbeider erfiendes at overstige, hvad der med Billighed kan fordres som sædvanligt Bedligeholdelses- Urbeide af det Sogn, i hvis Beipart det omhandlede Beistykke falder, da bliver om saadan Istandsættelse at indgive specielt Forslag til Amtsraadet paa lige Maade, som i næstforegaaende § 26 er bestemt angaaende de sammesteds omhandlede Briarbeider, og skulle derhos, forsaavidt nedigt gieres, Brugerne af det ikke udenfor 13 Mill i lige Linie fra Arbeidsstedet, men indenfor Amtets Grændse beliggende Hartkorn med Undtagelse af det, som er nævnet i foranstaaende § 10 Litr. a til ć samt Litr. e og Litr. g til k, være forpligtede til in natura at udføre Arbeidet, lig som ogsaa en Gangdag kan affordres de arbeidsføre saavel Huusbeboere uden Hartkorn som Inderster i Lighed med hvad foran i 9 og § 23 om dem er bestemt. Forresten skulle vedkommende Hartkornsbrugere og øvrige Beboere, hvilke Naturalarbeidet saaledes paalægges, have Adgang til en efter Størrelsen af dette Arbeide billig Godtgiørelse af Amtsrepartitionsfonden, dog hvad dem angaaer, i hvis Veipart det her omhandlede Beistykke falder, med Fradrag af hvad det ellers sædvanlige Vedligeholdelses = Arbeide kunde have væ ret ansat til. 28) I Lighed med, hvad i foregaaende § 21 er bestemt med Hensyn til de mindre Landeveie, bør det ved specielle Regulativer for hvert Amt ligeledes afgiores, hvilke af Amtets øvrige Beie blive at henregne til Biveienes Klasse og, som saadanne, at undergive Beitilsyn fra det Offentliges Side. Til den Ende skal for Kiøbstædernes Veckommende Magistraten og Politimesteren, eller Byfogden, og Borgerffabets Repræsentanter, samt for Landdistricternes Vedkommende Politi-Embedsmændene og Sogneforstanderskaberne indkomme med Forslag respective til Amtmanden eller Amtsraadet, der haver at bedømme og efter Omstændighederne at bifalde eller forandre diese Forslag, hvorefter Regulativer udfærdiges til fornøden Kundgiørelse for alle Vedkommende, bvergang dog fun for ret Siderum af ikke over 3 Aar, da det efter faadan Tids Forløb op the<noinclude><references/></noinclude> k6zh0n7jwrfalvba1h26naif4e3ik2n 104 72354 388006 372708 2026-04-06T16:40:50Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388006 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1841.{{Afstand|3em}} 448|Regl. for Lodserne i Nykiøbing paa Falster 4§.|}}</noinclude>31 Oct. ved Hielmsnakke i Lindestaals-Renden. 1 Prikke. langs Lindestaals-Renden ved Deknæet Ratoerne Grimmersnakke Guldborg Haurehesten udenfor Guldborg Hiulsandet paa Kogrunden ialt 1 Bager og 22 Prikker. Hvide med Halmviske. 1 Vager. IV. Fra Nykiøbing Nordefter til Sudderøen paa Falster Siden: paa Møllergrunden ved Huusvigen. - Jisfielderflakket Parykhagen Herrevigen Pannebierghoved 1 Priffe. Svenskebroen Klodskovsnakke. udfor den store Steen i Hielms Rende udfor Tyvestænget ved do. do. over Flakket. langs Lindestaals-Renden ved Dybstenen i Lindestaals-Renden langs Middelgrunden ved Grimmerônakke ved Guldborg, betegnende det Sted, hvor Skibenes Baglast maa udkastes. 1 Stage med Kors. Alstrups Klint udenfor Guldborg 1 Prikke. den vestlige Side af Sudderøen ialt 1 tage med Kors og 22 Prikker. Med Kofte. Lodseriet skal være ansvarligt for at de anførte Prikker og Mærker tehørigen vedligeholdes, samt at de i Tilfælde af Krigs<noinclude><references/></noinclude> 3uulnccb6e2p0uifpat7yb330s7w80u 104 72355 387366 386859 2026-04-06T15:57:47Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387366 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1841.||449}}</noinclude>Regl. forlodserne i Nykiobing paaFalster 4-7 S. Ildbrud borttages. 5) Naar de i foregaaende anførte Prif- 31 Octfer eller Mærker ere udsatte og saalænge de behorigen vedligeholdes, ere Lodserne berettigede til af ethvert Skib eller Fartøi, der passerer Fiorden og ikke har brugt eller forlangt Lods, at nyde for disse Prikker eller Mærker en Godtgierelse af 2 Rbß. Selv pr. Commerceleft for Indgaaende og ligesaa meget for Udgaaende af Fiorden, hvilken Afgift erlægges ved Toldklareringen i Nyfiobing af de Skibe, der klarere sammesteds, og til Nykiobings Lodser selv af de fibe, der blot feile igiennem Fiorden uden at klarere ved Toldstedet. Af Fartøier, der alene passere fra Sted til andet inde i Fiorden, maae ingen Priffepenge fordres. 6) Lodsen ved Guldborg skal være Lodserne i Nykiobing behielpelig med at udsætte og vedligeholde Prikkerne og Mærkerne fra Suddersen til Nykiebing, hvorfor han skal nyde Deel af de Prikke og Mærkepenge, der erlægges ved Nykiøbing Toldsted. Af de Prikkepenge, der erlægges af Fartøier, der blot benytte Fiorden til Giennemfeiling, erholder han ingen Andeel, men de tilfalde Nykiobings Lodser udeelte. Samtlige Priffe og Mærkepenge, der tilkomme Nykiøbings Lodser, deles imellem dem efter Regl. 27 Mart. 1831 § 39. 7) Ved dette Regl. hæves de tidligere specielle Bestemmelser, der ere givne for dette Lodseri og ikke heri indeholdes. rigt bliver den almindelige Lovgivning for Lodsvæsenet i Danmark, nemlig Fr. og Negl. 27 Mart. 1831 at følge, forsaa vidt samme i Henseende til dette Lodferi er anvendelig. Jov- Tart for Lodserne i Tykiøbing paa Falster og ved 31 Oct, Guldborg. Cancellie Pl. (Resol. 29 Oct.), hvorved samtlige Kirke: 18 Nov. eiere og Kirkebestyrere i Dmk, som maatte giore for dring paa at erholde tilbage, hvad de for en senere Tid end Aaret 1829 have erlagt til den forrige danske Birke i. London, indkaldes til at melde sig inden 1 Marts 1842. [G. E. 941]. Det har behaget Kongen at resolvere, at det Overskud, som der er befundet at være af det Beløb, som er indkommet af den Afgift, der ifølge Resol. 7 Jan. 1817 skulde udredes af Kirkerne, indtil de, den ophævede danske Kirke i London paa=<noinclude><references/></noinclude> coz0au5zidf24ood7xunptsx9dfqdmt 104 72373 388475 385594 2026-04-06T16:59:15Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388475 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||467}}</noinclude>prinde 6 wating in Jat indo durojo quide den of jo in ur of youth of to 3481 Joie Dogs 1: Holler Kong Christian den Ottendes Saslidio Forordninger for 1842. na 1842. Betg. om indenlandske Skibes og Varers Behand= 1 Jan. ling i Øresundet og Belterne. (Gen. Toldk. og Comm. Coll.). I Medfør af Kongens Bemyndigelse kundgiøres følgende Bestemmelser for indenlandske Skibe og Varer i Farten giennem Drefundet og Belterne. 1) Bed Resol. 18 Febr. 1771 ere Skibe og Barer, der tilhøre danske Undersaatter o: Indbyg=: gerne i Kongeriget Danmark med Hertugdemmene Slesvig, Holsteen og Lauenborg samt øvrige Lande, ved Passagen giennem Drefundet og Belterne tilstaaede de samme Nettigheder, der ere indrømmede privilegerede Nationer. Cfr. Dresunds- og Strøm-Toldrullens § 1. Endvidere ere, som hidtil, efterføl gende yderligere Begunstigelser ved bemeldte Passage tilstaaede alle indenlandske Skibe og Varer, med Undtagelse af de i Altona hiemmehørende Skibe eller derfra kommende Barer, der i Sundet og Belterne behandles som fremmede privilegerede. 2) Fyr og Bartegnspenge betales af alle indenlandske Handels - eller Koffardieskibe, der ere 30 Læfter drægtige og der over, hver Gang et saadant Skib i udenrigsk Fart passerer Sundet eller Belterne, nemlig naar Skibet er ballastet, med 24 Species Rigsdl. og naar det indehaver Ladning, med 4 Species Rigsdl. Er et indenlandsk Skib (Staden Altonas Skibe undtagne) derimod bevisligen under 30 Læfter, betales: XXIII. Deels 3die Hefte. lo (31)<noinclude><references/></noinclude> gh0th7sfsxoflx52c67tr87jk0kh7lg 104 72418 388476 373812 2026-04-06T16:59:15Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388476 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1842.{{Afstand|3em}} 512|Øresunds- og Strømtoldrulle 6-10 §.|}}</noinclude>1 Jan. varerne opføres med i Ladningspapirerne, og det saaledes, at Landets eller Stedets Tomme og Fodmaal, hvor Ladningen er indtagen, stedse lægges til Grund for Toldberegningen, og hvor Ladningspapirerne angive et andet eller fremmed Maal, end det, der paa Afladningsstedet er gieldende, bliver dette først reduceret til det Steds Maal, hvor Ladningen er indtagen, førend Tolden beregnes. J Overeensstemmelse hermed vide nedenstaaende 1ste Tabel over Vægt og Maal. 7) Af de i foranstaaende Tarif opførte flydende Varer beregnes Tolden stedse efter det Indhold (Qvantum), som findes i Foustagerne, uanseet den Benævnelse, der end maatte være tillagt disse, og det saaledes, at Viertel: Gallons: Litres = Maa let c. lægges til Grund for Toldberegningen, efter de For holdsbestemmelser, der indeholdes i nedenstaaende 1ste Tabel over Bægt og Maal. 8) Er Stykketallet ikke anført i Ladningspapirerne for de i foranstaaende Tarif benævnte Toier, regnes enten 50 eller 25 Alen pr. Stykke, saaledes som findes bemærket ved hver af de i Tariffen opførte Slags Tøjer. Hvor Stykketallet og Alenmaalet tillige i Ladningspapirerne findes anførte, skeer Beregningen stedse efter Stykketallet, og kun efter Allenmaalet, naar intet Stykketal vides. J Overeensstemmelse hermed beregnes saaledes: 100 danske Alen for respective 2 og 4 Stykker. 100 norske Alen for respective 2 og 4 Stykker. 100 svenske Allen for respective 2 og 4 Stykker. 100 russiske Arschin for respective 2 og 4 Stykker. 100 preusiske Alen for respective 2 og 4 Stykker. 100 nederlandske Allen for respective 3 og 6 Stykker. 100 engelske Yards for respective 3 og 6 Stykker. 100 franffe Aunes for respective 4 og 8 Stykker. 9) Varernes Netto-Vægt lægges ved Toldberegningen til Grund for Afgiften. Er derfor i Ladningspapirerne Brutto Vægten alene opført, tilstaaes en Thara af 5 Procent for Varer i Sække, Pakker, Bundter, Seroner, Baller og deslige, og 10 Procent for Varer i Kister, Kasser, Kurve, Foustager og deslige. Dog undtages herfra: Hampe- Lin= Rap- og Roe Olie i Foustager, for hvilke Artikler, der tilstaaes en Thara af 15 Procent. 10) Hvor i foranstaaende Tarif Tolden er bestemt pr. Skippund, betyder et Skippund,<noinclude><references/></noinclude> jaef0gzqy7db6pmjyksvebdakb6obhz 104 72422 387367 373814 2026-04-06T15:57:48Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387367 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|516||}}</noinclude>39407 Øresunds- og Strømtoldrulle 11 §. Styver pr. Skok eller 60 Stykker. Men dersom det skulde hænde sig, at ved denne Reduction udkom et større Antal Dehler, end Ladningspapirerne indeholde, da bortfalder Reductionen og Tolden beregnes med 36 Styver pr. Sfof eller 60 Stykker af det Antal Dehler, Ladningspapirerne opgive; t. Ex. naar i Ladningspapirerne angives 1000 Stykker 3 Tomme Dehler, som holde 22,500 Fod, saa vilde ved Reductionen udkomme 1125 Dehler, men Beregningen skeer da af 1000 Stykker preussiske Dehler med 36 Styver pr. Sfof eller 60 @tyffer. Angive Ladningspapirerne derimod intet Stykketal, men blot Totalantallet af Fodmaalet, da beregnes Tolden efter det ved Reductionen udfundne Styffetal. Skeer Angivelsen ene i Cubiffod, regnes 5 Cubiffod paa en preussisk Dehle. Dehlender af 8 Fod og derunder fra alle preussiske Havne reduceres paa famme Maade som Dehler fra Memel og det udkomne Dehleantal fortoldes med 36 Styver pr. Sfof eller 60 Stykker. Er i fores staaende Tilfælde Fodmaalet og Styffetallet blot opgivet i Ladningspapirerne, men ingen Tomme Tykkelse, da antages Dehlerne eller Dehlenderne stedse at være af 3 Tommers Tykkelse. Fod og Tommemaal for Tommervärer. 20 Fod engelsk Maal udgiør over 21. hollandske eller russiske Fod. 17 19 Tomme- 19 19- 9 17 Fod fransk Maal 15 14 18 -19 hollandske eller russiske Tommer. under 19 over 9 under 9 over 21 hollandske eller russiske Fod. 19 under 18 16 Tomme fransk Maal udgier over 19 hollandske eller russiske Tommer. 16 under 19 73 7 over 9 under. 9<noinclude><references/></noinclude> cg6o0x9qwbi9lt9nzukzr9jvra2eopc 104 72440 388477 303367 2026-04-06T16:59:16Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388477 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1842.{{Afstand|3em}} 534||}}</noinclude>Øresunds- og Strømtoldrulle 37:40 S. 1. Jan. 37) Som en særegen Afgift, foruden den almindelige Told, erlægges en Rosenobel eller 4 Species Rigsdaler 36 Styver for hvilkesomhelst Varer og Gods, der i uprivilegerede Skibe føres til Rostock (selv for de i § 22 omhandlede toldfrie Gienstan de), naar samme udgiøre 3 Læfter og derover; dog undtages herfra, som hidtil, Sild- og Saltladninger. Læsterne beregnes efter de Bestemmelser, der indeholdes i Slutningen af § 12, hvortil foies, at 2000 Tag- eller Muursteen anfees at bestuve 1 fast, og at følgelig 6000 Stfr. udgiøre 3 Læster, for hvilke Rosenobel-Afgiften erlægges. 38) Med Hensyn til de Omkostninger, der for Skipperne kunne være forbundne med at gaae i Land for at flarere, tilstaaes alle de Skippere, der rigtigen have angivet deres Ladninger, Fire Procent af Toldens Beleb; hvorimod saadan Douceur ikke tilstaaes dem, der giøre sig skyldige i Toldsvig eller urigtig Angivelse. 39) Skippere og Skibsmandskab, der paa Grund af Stranding ankomme til Helsingør, Nyborg eller Fredericia i trængende Omstændigheder, og enten selv personligen eller ved deres Nations Conful anmelde sig paa Øresunds eller Stremtoldkamrene, tilstaaes en Understøttelse af de i § 14 omtalte Fattigespenge. 40) For Overtrædelse af, eller Brud paa de bestaaende Toldanordninger erlægges følgende Pengemulcter, nemlig: 1) For en beviislig falff Angivelse af Ladningens Avantitet eller Avalitet, som ogsaa for at feile forbi Toldstederne med den aabenbare Hensigt at besvige Toldintraderne (Forbifeiling i Nodstilfælde undtagen) erlægger den Skyldige en i Forhold til Forsætlighedens Grad passende Mulct, det vil sige: foruden det fulde Beløb af den lovlig bestemte Toldafgift af Varerne, betaler den Paagieldende en Pengemulct, der dog ikke maa overstige det dobbelte Beløb af den Told, han havde til Hensigt at besvige. 2) Naar en Skipper, der er bestemt til Kiøbenhavn, seiler derhen, uden forud at have berigtiget Sundtoldafgifterne, men dog derfra sender sine Papirer til Helsinger for at blive klareret, erlægger han i Mulct 2 Species Rigsdaler. 3) Endvidere erlægges en Mulet af 1 Species Rigsdaler, naar et Skibs Ladningsdocumenter syd fra sendes til Helsingør for at expederes, førend Skibet ankommer der, eller naar er Skibs Papirer<noinclude><references/></noinclude> sygx1neig140zplyhar1sypjvbb89dz 104 72446 387368 385278 2026-04-06T15:57:52Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387368 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1842.{{Afstand|3em}} 540||}}</noinclude>Tractat med Frankrig 6-8 Art. 9 Febr. de Personer, som de reclamere, henhørte til den omhandlede Besætning. Naar deres Begiering saaledes er godtgiort, vik Udleveringen ikke kunne blive dem nægtet. Der skal desuden ydes dem al Hiælp og Understøttelse for at opsøge, gribe og arrestere de omhandlede Deserteurer, der, paa Consulernes For langende og paa deres Bekostning, endog skulle holdes fast og sættes under Forvaring i Landets Fængsler, indtil disse Agenz ter maatte finde en Leilighed til at sende dem bort. Dersom imidlertid en saadan Leilighed ikke skulde tilbyde sig inden et Tidsrum af 3 Maaneder, at regne fra den Dag de bleve arresterede, skulle Deserteurerne sættes i Frihed, og ikke atter kunne arresteres for den samme Forseelses Skyld. Det forstaaer sig af sig selv, at de Seefolk, der ere det Lands Undersaatter, hvor Defertionen finder Sted, ere undtagne fra nærværende Bestemmelse. 7) I det tilfælde, at et dansk Skib skulde strande paa Kyfterne af Frankrig, eller et franff Skib paa Kysterne af Danmark, skal vedkommende Nations Consul strax blive underrettet derom, for at han fan lette Capitainen Midferne til at bringe Skiber af Grund, under den locale Autoritets Tilsyn og med dennes Hiælp. Dersom Skibbrud og Stranding skulde finde Sted, eller Skibet skulde være forladt af Mandskabet, da skal vedkommende Autoritet overlægge med Confulen de Forholdsregler, der ville være at tage, for at sikfre alles Interesser ved Biergningen af fibet og Ladningen, indtil Eierne eller deres Befuldmægtigede melde sig. De biers gede Barer skulle ikke være nogen Told-Afgift underkaftede, med mindre de admitteres til Forbrug i landet. I Henseende til Afgifterne og Omkostningerne ved Biergningen og Opbevaringen af Skibet og Ladningen, skal det strandede Skib behandles paa samme Maade, som et nationalt Skib vilde blive behandlet lignende Tilfælde. 8) Nærværende Conventions Bestemmelser sfulle ikke finde Anvendelse paa de danske Colonier hinsides Havet, derunder indbefattet Færøerne, Island og Grønland, og heller ikke paa de franske Colonier hiinsides Havet. Dog er det fastsat, at danske eller franske Handelsskibe sammesteds giensidigen skulle tilstædes Adgang under de samme Betingelser, og behandles paa samme Maade, som den meest begunstigede<noinclude><references/></noinclude> ne1wln6vq9fwtgg8530lkgjguu23uak 104 72448 388478 385279 2026-04-06T16:59:17Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388478 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1842.{{Afstand|3em}} 542||}}</noinclude>15172 Tractat med den Ottoman. Port 1-2 Art. 9 Febr. ftor Lettelse i den giensidige Afsætning af begge Staters Producter, ere H. M. Kongen af Danmark og H. H. Ottomannernes Sultan blevne enige om, paa denne Tractats Basis, ved en særegen Additionel-Uct paany at ordne Handelsforholdene mellem deres respective Undersaatter, i det Diemed saames get som muligt at forøge begge Nationers Lyffe og Velfærd. I denne Hensigt have de udnævnt til deres Befuldmægtigede, H. M. Kongen af Danmark, Herr Casimir Alphons v. Hübsch, Baron v. Großthal, Commandeur af Dannebrogordenen, Miz nister-Resident hos den Heie Port; og H. H. Sultanen, H. Exc. Mehemed Sadik Rifat Pascha, berømmelig blandt det Ottomanniffe Keiserdommes Vezirer, for Tiden den hoie Ports Minister for de udenlandske Sager, c.; - Hvilke, efter gienfidigen at have meddeelt hinanden deres i god og behørig Form befundne Fuldmagter, ere fomne overeens om følgende Artik ler: 1) Alle Rettigheder, Privilegier og Friheder, som ved de bestaaende Capitulationer og Tractater ere de danske Underfaatter og Skibe tillagte, bekræftes herved nu og for stedse, med Undtagelse af de Bestemmelser, som ved nærværende Overeenskomst undergaae særegne Modificationer, og det er desu den udtrykkeligen at forstaae, at' alle de Rettigheder, Privile gier og Friheder, som den heie Port nu tilstaaer eller fremti digen maatte tilstaae enhver anden Magts Undersaatter og Skibe, ligeledes skulle blive indrømmede danske Undersaatter og Skibe, der skulle udøve og nyde dem som Noget, hvorpaa de have retmæssigt Krav. 2) Det skal staae H. M. Kongen af Danmarks Undersaatter, eller deres Befuldmægtigede frit for, overalt i det ottomanniffe Rige at kiøbe alle de Varer, uden Undtagelse, som ere dette Lands Natur- eller Industri- Frembringelser, hvad enten det skeer for at drive Handel-med dem i Landet selv eller for at udføre dem. Da den høie Port har afskaffet alle de Monopoler, som betyngede Afsætningen af Agerdyrknings-Producterne, saavelsom alle de øvrige Naturproducter, Dens Stater frembringe, gier Den ligeledes Affald paa Brugen af de Teskeres (Bevillinger), der forhen meddeeltes af Localautoriteterne til Indkiøbet af disse Varegienstande, eller til deres Transport fra Sted til andet, naar de vare<noinclude><references/></noinclude> fp052kcjd9wqqt8rj8b9nhgp2numjuk 104 72449 388479 357690 2026-04-06T16:59:17Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388479 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1842.||543}}</noinclude>Tractat ined den Ottoman. Port 2-5 Art. blevne kiøbte. Ethvert fra en Autoritets Side foretaget For- 9 Febr seg paa at nede Danske Underfaatter til at forsyne sig med des lige Bevillinger skal med Rette blive anseet som et Brud paa nærværende Overeenskomst, og den Høie Port forpligter sig til strax med Strenghed at afstraffe enhver Vezir eller anden offentlig Embedsmand, der maatte tillade sig en saadan Lovovertrædelse, ligesom den ogsaa vil erstatte de Danske Underfaatter den Fortræd og Skade, der beviisligen maatte være dem forvoldt. 3) De Danske Handlende, eller deres Befuldmægtigede, skulle, naar de kiøbe nogensomhelst Vareartikel, der er et tyrkisk Natur- eller Induftri-Product, for atter at sælge den til Consumtion i det Indre af Keiserdommet, saavel ved Kiøbet som ved Salget betale de samme Afgifter, som under tilsvarende Omstændigheder erlægges af Muselmænd eller af de Rajahs, som ere de meest begunstigede blandt dem, der give sig af med den indenlandske Handel. 4) Enhver Varcartikel, der er en Natur- eller Industri-Frembringelse af den Høie Ports Stater, og som af Danske Handlende, eller deres Be fuldmægtigede, fiebes til Udførsel, skal, fri for ethvert Paalæg og enhver Afgift, kunne transporteres til et passende Indskibningssted. Naar den er ankommen til den Plads, hvor den skal indskibes, vil der være at erlægge en fast Afgift af 9 pct., beregnet efter dens Værdi, istedet for de ældre Afgifter af indenlandsk Handel, hvilke den i Kraft af nærværende Overeenskomst ikke længere er underkastet. Ved dens Udførsel skal der, som forhen, betales en Told af 3 pet. Dog maa det vel forstaaes, at enhver paa selve Indskibningsstedet, til Udførsel fiebt Bareartikel, hvoraf den indenlandske Afgift allerede ved dens Indførsel er erlagt, fremdeles ene og alene skal være underkaftet den oprindelige Told af 3 pet. 5) Enhver Bareartikel, der er en Natur- eller Industri-Frembringelse af Danmark og tilhørende Lande, og enhversomhelst anden Handelsgienstand, som tilhører Danske Undersaatter, og som er ladet i danske Skibe, eller af Danske Undersaatter landværts eller søværts er tilført fra andre lande, skal, som forhen, uden Undtagelse have Adgang til alle Dele af det ottomannisfe Rige, imod at erlægge en Afgift af 3- pCt., be=<noinclude><references/></noinclude> fqdsztd7bpmw9wgzxmsol1qayylfer2 104 72505 388274 385280 2026-04-06T16:55:12Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388274 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1842.||597}}</noinclude>Bekg. om Provindfialst. Betænkninger. ben 1 Apr. 1841 indtil videre skal erlægges af Skibe, der 4 Jul. indløbe i Præstoe Bugt eller Fiord; 3) d. 16 Dec. s. A. Pl., ang. en Indskrænkning i den de ugifte Bonderkarle paa hvilende Forpligtelse til at tage fast Tieneste; 4) under s. D. Fr., ang. nødvendig Appel i criminelle Sager; 5) under s. D. Pl., indeholdende en authentiff Fortolkning af Lovens 4-5-1 Art.; 6) d. 20 Jan. 1841 Pl., indeholdende nærmere Bestemmelfer angaaende Appellationsstævninger i Skiftesager; 7) d. 3 Mart f. A. Pl. indeholdende Forandring af Bestemmelserne i Fr. 7 Mart. 1827 ang. Salarium for Heiesteretsadvocaterne og Procuratorerne ved Lands- Orer samt Hof- og Stadsretten i Kiebenhavn og Lands-Overretten i Viborg i Justitssager; 8) d. 26 Mart. f. A. Fr., der forandrer og nærs mere bestemmer Straffen for Brandstiftelse; 9) d. 2 Apr. f. A. Pl. for Island, ang. Udvidelse af Udpantningsretten og nærmere Bestemmelse af Fremgangsmaaden ved Udpantninger; 10) d. 5 Apr. f. A. Pl., ang. adskillige Modificationer i Consumtionslovgivningen; 11) d. 7 Apr. f. A. Pl., hvorved det forbydes Kiøbmændene i Island, paa samme Handelsplads at have Udsalg paa flere end eet Sted; 12) d. 10 Apr. f. A. Pl., ang. Kundgiørelse af Øvrigheds-Resolutioner, hvorved en ellers myndig Person sættes i Umyndigheds Tilstand, samt af Opbuds og Fallit-Erklæringer; 13) d. 28 Apr. f. A. Pl. for Island, indeholdende nærmere Bestemmelse af Fr. 24 Apr. 1833 §4; 14) d. 5 Mai f. A. Pl. ang. en yderligere Nedfættelse af Brandcontingentet af de i Kjøbstædernes Brandkasse forsiffrede Bygninger, i henhold til hvilken Placats § 1 der senere fra Cancelliet er under 16 Dec. f. A. udkommet en pl., hvorved det kundgjøres, at bemeldte Brandkasses rentebærende Fond nu har opnaaet den i førstnævnte Plakat bestemte Støre relse af 500,000 Abdir, og at som Følge deraf den Fritagelse for alt Brandcentingent, som under denne Betingelse blev tilstaaet de sammesteds ommeldte Bygninger, vilde indtræde med 1 Apr. 1842; 15) d. 12 Mai f. A. Pl., ang. adskillige For andringer i Fr. ang. Tolden 1 Mai 1838 for Danmark; .16) d. 14 Mai, s. 2. Pl., ang. Ophævelsen af Udførselstolden for Egetræ og Bark og af Indførselstolden for Egetræ og (39*)<noinclude><references/></noinclude> d5k6u8iddcg451unxs13gyr4bg9cbq2 104 72529 388480 371611 2026-04-06T16:59:18Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388480 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1842.||621}}</noinclude>Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger. .. 1 i 1840 afgivne Betænkninger og øvrige indgivne An: 7 Dit. dragender. Cancell. [E. 2. 857]. Af de Forhandlinger, som ere foregaaede ved Provintsialfrænderne for Nørre - Jylland i Aaret 1840 har Kongen med Tilfredshed erfiendt deres redelige Iver for Landets Bedste. Efterat saavel de Betænkninger, som De have afgivet over de Dem til Overveielse forelagte Lovudkast, som og deres øvrige Andragender paa det Noieste cre- blevne prøvede, vil Kongen herved give Dem en samlet Oversigt over de Beslutninger, der i saa Henseende ere blevne tagne. 1. Følgende Anordninger, hvortil Udkast have været Provindsialstænderne forelagte, ere udkomne: 1) d. 16 Dec. 1840. Pl., ang. en Indskrænkning i den de ugifte Bonderfarle paahvilende Forpligtelse til at tage fast Tieneste; 2) d. 16 Dec. 1840 Fr., ang. nødvendig Appel i criminelle Sager; 3) d. 16 Dec. 1840 Pl., indeholdende en authentisk Fortolkning af Lovens 4-5-1; 4) d. 20 Jan. 1841 Pl., indeholdende nærmere Bestemmelser ang. Appellationsstævninger i Skiftefager; 5) d. 3 Mart.1841 Pl., indehold. Forandring af Bestemmelserne i Fr. 7 Mart. 1827, ang.. Salarium for Høiesterers advocaterne og Prokuratorerne ved Landsover - samt Hof- og Stadsretten i Kiøbenhavn og Lands-Overretten. i Viborg i Justitssager; 6) d. 26 Mart. s. A. Fr., der forandrer og nærmere bestemmer Straffen for Brandstiftelse; 7) d. 5 Apr. s. A. Pl., ang. adskillige Modificationer i Consumtionslovgivningen; 8) d. 10 Apr. s. A. Pl., ang. Kunds giørelse af Øvrigheds-Resolutioner, hvorved en ellers myndig. Person sættes i Umyndigheds-Tilstand, samt af Opbuds- og Fallit-Erklæringer; 9) d. 5 Mai f. 2. Pl., ang. en yderligere Nedsættelse af Brandcontingentet af de i Kiøbstædernes Branda kasse forsikkrede Bygninger, i henhold til hvilken Placats 1 der senere fra Cancelliet er under 16 Dec. 1841 udkommet en Placat, hvorved det kundgiores, at bemeldte Brandkasses. rentebærende Fond nu har opnaact den i førstnævnte Pl. bes stemte Størrelse af 500,000 Abdir, og at som Folge deraf den Fritagelse for alt Brandcontingent, som under denne Be tingelse blev tilstaaet de sammesteds ommeldte Bygninger, vilde indtræde med 1 Apr. 1842; 10) d. 12 Mai f. A. Pl. ang.<noinclude><references/></noinclude> e5gsws49pukqnmkixm3erwfuyjc9i47 104 72544 387806 371613 2026-04-06T16:37:10Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387806 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1842.{{Afstand|3em}} 636||}}</noinclude>Bekg. om Provindsialst. Betænkninger. 7. Dct. ere udnævnte af Kongen eller valgte paa den i Fr. 15 Mai 1834 bestemte Maade, at besorge Indkiobet og Indbindingen m. m. af de Bøger, hvormed forommeldte Bibliothek ved Hiælp af de ovennævnte 1000 Abd. skulde grundlægges, hvorimod Han overlader det til enhver Forsamling, ved dertil udnævnte Comiteer at førge for Bibliothekets Forøgelse ved Hiælp af de dertil tilstaaede Summer samt iøvrigt at træffe de fornødne Foranstaltninger med Hensyn til Bibliothefet& Ufbenyttelse. Ligeledes har Kongen overdraget det til fornævnte Mænd, ved en i Viborg bosat Mand at lade føre det midlertidige Tilsyn med tænderforsamlingens Arkiv, indtil der af solve Forsamlingen kunde træffes anden Foranstaltning i Henseende til dets fremtidige Opbevaring. Endeligen har Kongen og bemyndiget forommeldte Stænderdeputerede til at foranstalte det Fornødne med Hensyn til Stændertidendens Trykning og Forlaget af samme for det løbende Sexennium, navnlig ved, paa. Stænderforsamlingens Approbation, derom at afslutte Contract med en Bogtrykker og ved at antage de fornødne Correcteurer og den øvrige Medhiælp, som til Tidendens Udgivelse maatte findes nødvendig. 19) Med Hensyn til Stændernes Andragender, angaaende en høiere Biergelens Tilstaaelse ved Stran dinger paa Læsse *), har Kongen, efterat have ladet indhente Betænkninger fra vedkommende Autoriteter samt derefter at have taget Sagen, der, hvad de locale Forhold angaaer, er ved disse Betænkninger faa tilstræffelig oplyst, at yderligere Undersøgelse desangaaende maa ansees overflødig, under noieste Overveielse, fundet Betænkelighed ved at tilstaae den ompeti tionerede Forhøielse af Biergelønnen for Læsse Lands Vedkom mende. Derimod maa Kongen i flere Henseender ansee det ønskeligt, om den af Biergelønnen, som Biergerne paa Læsse for Tiden crlægge til Domcapitlet i Viborg, og som, efter hvad derom er oplyst, maa antages at have sin Oprindelse fra Capitlets tidligere Eiendomsret over Den, kunde bort falde, imod at Beboerne i dets Sted, efter nærmere Overeense *) Bib. St. Z. 6. 134.<noinclude><references/></noinclude> 7x3bqqkvcva2x9sxq6q1tih8uznidvn 104 72596 387269 303507 2026-04-06T15:53:17Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387269 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1843.||687}}</noinclude>Fr. ang. en raadgiv. Forsaml. for J31. 43-46 §. Sprog Protocollerne ogsaa skulle føres. Saa skulle og alle 8 Mart. Betænkninger til Kongen affattes i det islandske Sprog, dog at der med samme følger en af Althinget vedtagen og af sammes Præsident verificeret dansk Oversættelse; ligesom der ogsaa af Forsamlingsprotocollerne bliver at indsende en af Althingets Præsident og Secretairer verificeret dansk Oversættelse til det danske Cancellie. 44) Den Kgl. Commissarius bivanner, uden dog at have nogen Stemmeret, alle Allthingets Sesstoner og tager Ordet, saa tidt han finder det for godt; dog er han ikke tilstede ved Stemmegivningen, naar denne finder Sted efter formelig Forhandling ($71), eller ved Provelsen af de udarbeidede Betænkninger eller andre udfærdigelser (§ 76). Han meddeler Thinget Kongens Propositioner, og giver det de i saa Henseende fornødne Oplysninger, saavel idet han forelægger det hine Propofitioner, som og siden naar yderligere Oplysninger under Forhandlingernes Lob maatte giores fornødne. Han modtager Thingets Erklæringer og Betænkninger, saavelsom de Forestillinger, Ansøgninger og Besvæ ringer, som det maatte ville indgive, Alt for at befordre disse Andragender til Kongen. Alle Meddelelser imellem Regieringen og Althinget skee saaledes giennem den Kgl. Commissa rius, og Thinget har ikke, med Hensyn til nogen af de til dens Virksomhed henhørende Gienstande, at forhandle med Andre end ham. 45) Ingen kan befuldmægtige nogen Anden til at møde eller stemme for sig paa Althinget. 46) Enhver Althingsmand har i det Seneste at indfinde sig Dagen førend Thinget aabnes, og derpaa at melde sig for den Kgl. Commisfarius, samt at fremlægge den ham efter § 12 gione Meddelelse om det paa ham faldne Valg. Er nogen Althings mand forhindret i at møde, melder han dette for Commissarius, der, hvis Forfaldet ei kan ventes hævet, inden en uge fra Althingels Aabning, indkalder den Suppleant, som det tilfalder at træde i hans Plads. Den saaledes indkaldte Sup pleant vedbliver i dette, som i ethvert Tilfælde, hvori han indkaldes, sin Function den hele Tid, Althinget for den Gang er famlet. Skulde inden den Tid, Suppleanten af en eller anden Aarsag afgaae, fan hiin Althingsmand derimod atter indkaldes,<noinclude><references/></noinclude> sq9m5nuk8yielqa64ytj83l326v5728 104 72598 387369 303509 2026-04-06T15:57:53Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387369 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1843.||689}}</noinclude>Fr. ang. en raadgiv. Forsaml. for Jel. 48-49 §. da af fornævnte ældste Medlem for Præsident i Forsamlingen, 8 Mart og indtager derpaa den for ham bestemte Plads. Hvis Ingen skulde erholde et saa stort Antal Stemmer, bliver der at foretage en ny Afstemning, aldeles efter de foran foreskrevne Regler; men, hvis heller ikke derved af samtlige Stemmer falder paa samme Medlem, bliver der atter at stemme, men fun mellem de tre, som ved den anden Afstemning have erholdt flere Stemmer end Nogen af de Derige. Hvis der er lige Stemmer for flere Medlemmer, der hver for sig have af alle Stemmer, bliver det ved en ny Afstemning efter Stemmefleerhed at afgiore, hvo af dem der skal være Præsident, og hvis da atter flere faae lige Stemmer, skal den 2Glofte have Fortrin. Paa lignende Maade bliver der og at forholde i det Tilfælde, at det, i Overeensstemmelse med det Foranførte, behøver nærmere Afgiørelse, hvo der, som de tre, der have fleeft Stemmer for sig, skulle sættes paa det endelige Valg. 49) Det er Præsidentens Sag at styre Forretningernes Gang paa Thinget, og det uagtet den Kgl. Commissarius er tilstede. Han har at sørge for, at Sager, der ei vedkomme Forsamlingen, henvises til deres rette Sted (§ 77). Det er ham overladt, hvorvidt han vil tage Deel i Forhandlingerne over Propofitionerne, men han haver ikke at afgive Stemme, hvor Stemmegivning efter foregaaende formelig Forhandling finder Sted (§ 71). Alt,, hvad Nogen har at foredrage, henvendes til ham. Naar en Sag er behørig drøftet, fremsætter han de Spørgsmaal, hvorover der skal stemmes. Han bestemmer og overhovedet Alt, hvad der hører til god Ordens Vedligeholdelse paa Thinget. Han fastsætter, hvad Orden Sagerne skulle foretages, og har at paaminde de Medlemmer, som maatte afvige derfra eller iøvrigt tilsidesætte den behørige Orden paa Thinget. Især har han at sørge for at Thingets Overveielser og Arbeider snarest muligt befordres, og at samme først og fremmest henvendes paa de af Kongen fremsatte Propositioner, der stedse bør gane forud for de Sager, som fra Medlemmerues Side giennem Præsidenten bringes til Omhandling. Dersom den Kgl. Commissarius har Noget at bemærke, i Henseende til enkelte Sagers Fremme, haver Præsidenten dertil at<noinclude><references/></noinclude> 4efbssmc3g8bu2pe5jfrm50b5p52jw2 104 72651 388007 303590 2026-04-06T16:40:51Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388007 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|740||}}</noinclude>VII. Departementet for de udenlandske Sager: A. Departementet og dets Embedsmænd og Betiente: Lønninger m. m. Contoir-Udgifter B. De danske Gesandtskaber i udlandet: Lenninger og Taffelpenge Andre Udgifter C. Den maroccanske Present. VIII. Departementerne for Civilforvaltningen, med hvad dertil kan henføres: A. Det danske Cancelli: 1. Collegiet og dets Contoirer samt det Geheime-Archiv: a. Lenninger. b. Gontoir-Udgifter 2. Justits- og Politivæsenet: a. Høiesteret: Lønninger Contoir-Udgifter Rbd. 34,076. 33,805. 15. 1,000. 1,000. . 270.81. b. Lands-Over- samt Hof- og Stadsretten: Lenninger Rbd. 45,700. 44,964.81. 735.15. Contoir-Udgifter 11,000. 10,865. 41. 134.55. C. Lands-Overretten i Viborg: Lønninger d. Politiretten i Kiøbenhavn: Lenninger. e. Adskillige Embedsmænd og Betiente, henherende til Justits- og Politivæsenet i Danmark f. Straffe-Anstalterne i Kiebenhavn og Viborg: g. Lonninger Tilskud til Straffe-Anstalten i Kiøbenhavn. Rbd. 3,380. 2,900. . 480. 10,600. 10,600. Andre Udgifter ved Justits- og Politivæsenet 3. Overtagne Commune-Udgifter 4. Tilskud til Geistlighed, Kirker og Almueskoler m. v.: a. i Almindelighed: b. staaende Udgifter andre udgifter Pastoral-Seminariet c. Missions-Collegiet Transport<noinclude><references/></noinclude> l2ihf6bt2wj1vecjpyby0ho9yra0cmh 104 72687 387270 385512 2026-04-06T15:53:18Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387270 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1843.{{Afstand|3em}} 776||}}</noinclude>Anhang til Søkrigs-Artikelsbrevet 46-56 §. 27 Apr. terne Capitain, da skal, naar hans Liig sættes fraborde, paa det Skib, til hvilket han hørte, Campagneflaget stryges paa halv Stang, Ræerne brases i Kryds og Pik, Vagten træde ud, Gevær presenteres, og ydes 9 Skud, hvert Minut 1. Infanteriet skyder 3 Salver. 47) Doer en Capitainlieutenant eller Lieutenant, da forholdes efter § 46, undtagen at Vagten ikkun træder ud med skuldret Gevær, og at der skydes hvert Minut 1 Stud; for en Capitainlieutenant 7 Skud, for en Lieutenant 5 Sfud. 48) Doer en Cadet, da skal, naar Hans Liig sættes fraborde, Campagneflaget heises paa halv Stang, og skydes saa 3 Skud, hvert 1 Minut 1. 49) Bliver nogen af ovenmeldte Personer skudt i Bataille, da skal der skydes for ham, som for en Officeer af den Klasse, der er næst for hans Caracteer. 50) Doer nogen Underofficeer eller Gemeen, da skal, naar hans Liig sættes overborde, Campagneslaget heises paa halb Stang; bliver han skudt i Bataille, da skydes over ham 1 Skud. 51) Deer en Officeer ved Soldatesquen, da skal, naar hans Liig sættes fraborde, iagttages famme Geremoniel som for en Soofficeer af samme Rang. 52) Skulde det hænde sig, at nogen af de i § 15 ømmeldte Personer ved Døden afgaaer ombord, da skal paa det Skib, han var vaa, Campagneflaget stryges paa halv Stang, Næerne brases i Kryds og Pik, med Vagt og Tromme skee den Honneur, som ham efter Ceremoniel-Reglementet for Semilitairetaten tilkommer, og saa skydes saamange Skud, som i § 15 er bestemt, hvert à Minut 1. Infanteriet skyder 3 Salver. Almindelige Regler at iagttage ved de fornævnte Sa Iuter. 53) Intet Skib, paa hvilket Kongen er ombord eller Kongens Flag heist, besvarer nogen Salut. 54) Naar flere Personer af den fongelige Familie passere eller komme ombord i Flaaden, Eskadren eller enkelt Skib, gives kun den Salut, som tilkommer den Fornemste iblandt dem. Det Samme giel der med Hensyn til Salut for Rangspersoner. 55) En yngre Rangsperson gives i Almindelighed ikke Salut, naar En af Høiere Rang er ombord. 56) En Chef under Commando giver aldrig Salut uden den tilstedeværende commanderende Officeers Ordre eller Tilladelse, undtagen for Kongen selv og<noinclude><references/></noinclude> 7lb4utpf8nhjjehb7octfhxe1dflxaa 104 72691 387271 303620 2026-04-06T15:53:18Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387271 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1843.{{Afstand|3em}} 780||}}</noinclude>Fr. ang. Eedsfæst. af de mos. Troesbek. 3-5 §. 10 Mai. den vedkommende Catechets Nærværelse, og han vil bekoste dennes Befordring, samt give ham Diæter, der blive at udrede med 2 Rbdlr Solv daglig, at erholde Gedssagen foretagen paa en derefter lempet Tid, dog ikke udenfor de sædvanlige Netsdage, medmindre Sagen efter sin Beskaffenhed qvalificerer sig til Extraretsbehandling, eller han vil erlægge de for saadant Tilfælde bestemte heiere Hetsgebyhrer. 4) Under Gedsfæstelsen bør den Sværgende, med Undtagelse af ugifte Fruentimmer, staae med bedækket Hoved. Eeden aflægges efter de Formularer, som ere vedfoiede nærværende Anordning; og bør der under Eedens Aflæggelse være forelagt den Sværgende et tryft Exemplar af Pentateuchen i det hebraiske Sprog, som er aabnet og opslaaet paa 2den Mosebog 20-7, og hvorpaa han holder sin hoire Haand saaledes, at han med Fingeren peger paa Ordene: Jehovah Eloheka, medens han løfter den venstre Haand i Veiret. Bemeldte Eremplar bor være forsynet med en Paategning af Præsten ved det mosaiske Troessamfund i Kiøbenhavn om, at det egner sig til dette Brug, og i hvilken tillige henvises til der Sted i Bogen, hvor det ovennævnte Vers findes. Skulde den Sværgende ei besidde-saamegen Kundskab til det hebraiske Sprog, at han selv kan forstaae Indholdet af bemeldte Vers, bør den jodiske Geistlige, eller den tilstedeværende agtbare Mand af Menigheden, giøre ham bekiendt med samme. Den mosaiste Menighed i Kbhavn bor forsyne Landsoyers samt Hof- og Stadsretten saavelsom Politiretten i Kbhavn med et saadant Exemplar af Ventateuchen som foranfort, ligesom et Exemplar og bør findes ved Retten paa de Steder, hvor der ellers er Synagoger, hvilket bliver at anskaffe paa vedkommende Menigheders Vekostning. Skulde der blive Brug for samme paa andre Steder, bør det skaffes tilstede ved Laan fra en af de Netter, som dermed ere forsynede. 5) Eeden fan aflægges paa enhver Dag i Ugen, med Undtagelse af Løverdagen og de jødiske Festdage." Den i § 1 af nærværende Fr. berørte Formaningstale Ihder saaledes: "Hvert Menneske, hvem det af den lovlige Ret paalægges at eedfæste fit Udsagn, skal betænke, at ligesom vi Alle skulle vandre i Sandhed og tale i Sandhed, og bort Ja<noinclude><references/></noinclude> 9f8i836hjlsdouh2v798vb8kxaac2bb 104 72769 387807 303691 2026-04-06T16:37:10Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387807 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|858|Regnskabs-Oversigt for Aaret 1842.|}}</noinclude>Regnskabs-Oversigt Indtægter. 1. De danske Provindser: A. Domaine Indtægter: a. Overskud af Kongelige Jordebogs- og Forpagtnings-Indtægter: 1. Indtægterne af de Kongelige Domaine-Districter 2. Andre Jordebogs-Indtægter 3. Forpagtnings-Afgifter. b. Forst-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes, samt af Værdien deels af Brænde til Hofholdningen og de Kongelige Collegier, deels af Tommer, som udleveres til Kongelig Tieneste, og deels af Deputatvildt a, directe Skatter: 1. ftaaende: B. Skatter og Afgifter: Landskat, efter Liquidation af de 2 Bankhæftelsesrenter af Jorder og Tiender i Danmark, samt efter Fradrag af den sædvanlige aarlige Eftergivelse Extrapaabudet, efter Forordningen af 12 Januar 1827 Bygnings-Afgift Rangfkat Procentskat. 2. som ere Gienstand for Repartition: Stænderskat Beiskat Fourageskat og Marschpenge Heraf udestod ved Udgangen af Aaret 1842 Derimod er i 1842 indkommet af de til udgangen af 1841 ubestaaende Skatte-Restancer b. indirecte Skatter: 1. Stempletpapirs og Kortstemplings-Intrader: Overskud af Stempletpapirs-Intrader Kortstemplings-Intrader Transport<noinclude><references/></noinclude> 26oc4y9z49phjmupw6ac52cjfplz46a 388008 387807 2026-04-06T16:40:53Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388008 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|858|Regnskabs-Oversigt for Aaret 1842.|}}</noinclude>Regnskabs-Oversigt Indtægter. 1. De danske Provindser: A. Domaine Indtægter: a. Overskud af Kongelige Jordebogs- og Forpagtnings-Indtægter: 1. Indtægterne af de Kongelige Domaine-Districter 2. Andre Jordebogs-Indtægter 3. Forpagtnings-Afgifter. b. Forst-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes, samt af Værdien deels af Brænde til Hofholdningen og de Kongelige Collegier, deels af Tommer, som udleveres til Kongelig Tieneste, og deels af Deputatvildt a, directe Skatter: 1. staaende: B. Skatter og Afgifter: Landskat, efter Liquidation af de 2 Bankhæftelsesrenter af Jorder og Tiender i Danmark, samt efter Fradrag af den sædvanlige aarlige Eftergivelse Extrapaabudet, efter Forordningen af 12 Januar 1827 Bygnings-Afgift Rangfkat Procentskat. 2. som ere Gienstand for Repartition: Stænderskat Beiskat Fourageskat og Marschpenge Heraf udestod ved Udgangen af Aaret 1842 Derimod er i 1842 indkommet af de til udgangen af 1841 ubestaaende Skatte-Restancer b. indirecte Skatter: 1. Stempletpapirs og Kortstemplings-Intrader: Overskud af Stempletpapirs-Intrader Kortstemplings-Intrader Transport<noinclude><references/></noinclude> nlisb9mwgzcchyqb30h52cy0a6inrnu 104 72809 387370 370476 2026-04-06T15:57:56Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387370 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1843.{{Afstand|3em}} 898||}}</noinclude>Anordn. f. Transp. mell. Korsør o. Nyb. 14-17§. 23 Dec. Befragter skulde erlægge for hele Fartøiet, dog saaledes, at denne i intet Tilfælde kommer til at erlægge mindre end Bertfragt for sig og sine Medreisende. 15) Fra den i § 14 ommeldte Regel, at den, der befragter et heelt Fartøi, er be rettiget til, for den fulde tartmæssige Betaling, at disponere over det hele Skibsrum, giøre dog Heste- og væghandlere en Undtagelse; thi de ere iffy berettigede til, til Transport af Hefte og væg at fragte noget Fartøi for den i Tarten bestemte Betaling, hvorimod de under alle Omstændigheder skulle erlægge den tartmæssige Børtfragt for hvert Stykke, der overføres, dog saaledes, at en Heste- og væghandler, som fører et saa lidet Antal Kreaturer med sig, at Børttarten herfor, selv med Tillæg af det, som erlægges af andre Reisende, der muligen maatte følge med samme Fartøi, udgiør mindre end den fulde taxtmæssige Fragt for hele Fartøiet, i saa Tilfælde haver at supplere Betalingen til dette Beløb. Indlades der, efter foregaaende Forening med Vedkommende, et større Antal Kreaturer, end der ansees for fuld Ladning efter § 3, maa den paagieldende Hefte- og væghandler selv bære Tabet, om hans Kreaturer derved live nogen Skade. 16) Enhver Befragter er berettiget til at erholde Befordring i den Orden, hvori Bestillingen hos Opsynsmanden har fundet Sted. Saafremt en Fraværende enten skriftligt eller ved Andre bestiller Dampskibet til at være parat, bør der saavidt muligt sørges for, at han faaer Befordring til den fastsatte Tid. Det samme giælder vel ogsaa med Hensyn til Bestilling af et andet Fartøi, men den Fraværende, som forudbestiller et saadant, bør ikke nyde nogen Forret for den eller dem, som i det mindste 2 Timer tidligere personligen ankomme til Færgestedet og begiære strax eller for den Andens Ankomst at overføres. Sfeer der paa eengang flere Bestillinger, bor Reisende have Fortrin til at erholde Befordring fremfor dem, der bestille Fartøi til Heftes og vægs eller Godses Overførsel, og med Hensyn til disse sidste gielder samme Regel som foranført. 17) Naar et Fartøi afbestilles efter at der er givet dets Fører Ordre til at giøre sig færdig, er Befragteren blot berettiget til at forlange sig af den erlagte Fragt tilbagebe<noinclude><references/></noinclude> hz513bx7ei7bppnc0olp0u7s2twt62h 104 72815 387272 386091 2026-04-06T15:53:19Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387272 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1843.{{Afstand|3em}} 904||}}</noinclude>Anordn. f. Transp. mell. Korsør o. Nyb. 31-34 §. 23 Dee. en Smaffe, som derom maatte have givet Signal; eller deslige Sager angaaende Færgefarten, som af Generalpofidirectionen maatte stiønnes passende at kunne henlægges under dens Afgiørelse; samt til at paasee, at Dampskibet holdes i Farten saalænge som muligt, - er der saavel i Korsør som i Nyborg en permanent Commission, bestaaende af 3 Medlemmer, hvoriblandt stedse er Stedets Politimester, som baver Forsædet, og Postmesteren sammesteds. Det tredie Medlem, der skal være seekyndig, udnævnes af vedkommende Overøvrighed, dog paa Generalpostdirectionens Approbation. Den, som i et givet Tilfælde ønsker Commissionens Kiendelse, henvender sig i denne Anledning til vedkommende Politimester, som derefter foranstalter det videre Fornødne til Sagens Behandling og Paakiendelse, og er Vedkommende ifalden en passende Mulet, saafremt den afsagte Kiendelse ikke ubetinget efterleves. Vedkommende Politimester skal føre en Protocol over denne Commissions Forhandlinger, og ved hvert Aars Udgang indsende Gienpart af samme til Generalpostdirectionen. Skulde der indtræffe Tilfælde af saadan Beskaffenhed, at de efter Commissionens Formening qvalificere sig til strax at indberettes, bør saadant snarest muligt sfee. 32) Med Transportfartøierne maa ingen Verson overføres, der ikke er forsynet med lovligt Pas. I saa Henseende bør de gieldende Bestemmelser om Fremmedes Overførsel og Passers Eftersyn neie efterleves. 33) Baade i Korsør og Nhborg er der ansat Dragere, som paa Forlangende besørge de Reisendes Gods m. v. ind- og udskibet, samt befordret imel- Iem Skibbroerne og Giestgivergaardene eller andet Sted i Byen. Dragernes Rettigheder og Pligter ere iøvrigt bestemte i en for dem udgivet særskilt Anordning og Tart. 34) For saavidt der i denne Anordning ikke er bestemt anden særskilt Straf, straffes Overtrædelser og Tilsidesættelser af de Færgelauget og dets Undergivne paaliggende Pligter med Mulcter efter Omstændighederne og Forseelsens Grad. Skulde det Tilfælde imod Forventning indtræde, enten, at Færgelauget uagtet gientagne Tvangsmidlers Anvendelse ikke kunde bringes til at overholde Anordningens Bestemmelser om Færgerequis<noinclude><references/></noinclude> jica7lsp6p5bocnyqtbghnjeovn7ta5 104 72838 387544 303737 2026-04-06T16:09:09Z MGA73bot 792 Finder steb-varianter 387544 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphab. Regist. over C. VIII Frr. f. 1839 til 1843.|927}}</noinclude>1843. 4 Mart. Pl. ang. Nepartition af den extraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitair-Gtaten fra 26 Oct. 1842 til 25 Oct. 1843. F. Matrikul-Skat og Rytterholds-Penge, samt Ore- og Fleske-Skatten i Dmk. 1840. 24 Jun. r. for Danmark ang. Indførelse af en ny Stylosetning af Forteiendomme, m. v. Pl., hvorved bestemmes en foreløbig Bekiendtgiørelse af Resultaterne af den ny Matriful for Danmark og tils lades, at Undersøgelser i Anledning af samme, efter Bes giering, maae finde Sted. H. Andre meest extraord. Skatter i Danmark. 1840. 24 Jun. Fr. ang. Eftergivelse for eet Aar fra 1 Jul. 1840 til 1 Jul. 1841 af 400,000 Rbd. af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landskats Beløb af Jorder og Tiender i Dmk. 21 Sept. Pl. ang. en temporair Forboielse af den ved Fr. 15 Sept. 1832 $6 fastsatte Afgift paa Fyens Stift til Odense Tugt og forbedringehuué. 1841. 30 Jun. Fr. ang. Eftergivelse for eet Aar af 400,000 Rbd. af Landstattens Beløb af Jorder og Tiender. 8 Sept. Pl. ang. Repartition efter Pl. 1 Jun. 1836 af de i Anledning af de raadgivende Provinsialstænders Forsamling i Noeskilde i 1840 forskudsviis udbetalte Summer. Pl. ang. Repartition efter Pl. 19 Oct. 1836 af de i Anledning af de raadgivende Provindstalstænders Forsamling i Viborg i 1840 forskudsviis udbetalte Summer. 1842. 2 Jul. Fr. ang. Eftergivelse for eet Aar fra 1 Jul. 1842 at regne af 400,000 bp. af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landskats Belob af Jorder og Tiender. 1843. 7 Jun. Fr. ang. et nyt Ligningeforbolo for de Udgifter, der Elive at ferbele mellem Kiebstederne. 307 - 30 Jun. Fr. ang. Eftergivelse for eet Aar af 400,000 Rbd. af Landflattens Belob af Jorder og Tiender. 12 Jul. Pl. ang. Repartition efter Pl. 1 Jun. 1836 af de i Anledning af de raadgivende Provindfialstænders Forsamling i Noesfilde i 1842 forskudsviis udbetalte Summer. Pl. ang. Repartition efter Pl. 19 Oct. 1836 af de i Anledning af be raadgivende Brovindalftenbere Berfamling i Bl borg i 1842 forskudsviis udbetalte Summer. 23 Dec. Pl. hvorted. befiendtgueres, hvad enhver Kiebstad i Dmk fra 1 Jan. 1844 til 31 Dec. 1850 vil have at udrede for hvert 100 Mbd., som i Overeensstemmelse med Fr. 7 Jun. 1843 bliver at ligne mellem Rigets Kiebstaber, Abbon og Kiebstæderne, paa Bornholm undtagne. Skoler og Ungdommens Undervisning. 1841. 10 Apr. l. indeholdende forandrebe Bestemmelser ang. Dimisftons -Eramen paa Skolelærer-Seminarierne i Dmk, m. b. 10 Jun. 1. ang. Tabelfasse-Afgiftens Opher. -<noinclude><references/></noinclude> lluoflygafdah0gvg0h1ltjff70qgph 104 72850 388275 303742 2026-04-06T16:55:13Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388275 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1844.{{Afstand|3em}} 4||}}</noinclude>Fr. ang. Fattiges Forsørgelsesret 7-9 §. 24 Jan. Aarene blive at regne fra den ene Skiftetid til den anden. Paa samme Maade bliver Tiden at beregne med hensyn til andre Personer, hvis Ophold paa et Sted retter sig efter de sædvanlige Flyttetider, saasom Forpagtere og Leiere, naar disse, af tilfældige Aarsager eller formedelst det ved Flytningen foraarfagede Ophold, først fort Tid efter den bestemte Flyttetid have tiltraadt eller fort Tid forinden samme have forladt de af dem forpagtede eller leiede Eiendomme eller Boliger. 8) Militaires Ophold paa et Sted som Tienestegiorende stal ikke i og for sig kunne begrunde Erhvervelse af Forsørgelsesret i den Commune, hvor et saadant Ophold finder Sted. Til Militaire henføres og de ved nogen af Mili tair-Etaterne ansatte Haandværkere, der ikke staae i nogen borgerlig Forbindelse med den Commune, hvorunder de ifølge denne Ansættelse opholde sig. Eiheller kan Devstummes Ophold i Døvstumme - Institutet i Kiebenhavn komme i Betragtning til at paadrage denne Stad Forsørgelsespligt, ligesom den Commune, hvorunder en Verson er hensat i et Fængsel eller i en Straffeanstalt, eller hvor en Afsindig, i Anledning af sin Afsindighed, er henbragt til Helbredelse eller Bevogtning, ikke paa Grund deraf er underkastet nogen Forpligtelse til flige Personers Forsørgelse. Under et fligt. Ophold bliver Erhvervelsen af Hiemstedsret paa det Sted, hvor et Individ i Forveien havde fast Ophold, ikke afbrudt, men ansees som hvilende, saa at det fortsættes efter den Vaagieldendes Tilbagekomst. Forsaavidt som han paa den Tid, da han kom i noget af foranførte Tilfælde, var bosat i en Commune, bliver det, naar hans Huusholdning og Næringsdrift der fortsættes, at ansee, som om han havde vedligeholdt sin Bopæl sammesteds. 9) I Trangstilfælde bliver en gift Kone altid, on hun endog opholder sig paa et andet Stev, at forsørge af den Commune, hvorunder Manden er forsørgelsesberettiget, uden at det heri giør nogen Forandring, at de med behørig Bevilling ere adskilte i Henseende til Bord og Seng. Ligele des beholder en Enke, med hvem den fuldkommen adskilte Kone sættes i Klasse, indtil hun selv erhverver Hiemstedsret, det Forsørgelseshiem, som Manden havde, da han døde, eller<noinclude><references/></noinclude> pmi3nsuv6fqpa8ga5psokazeotsfx9n 104 73007 387371 313314 2026-04-06T15:59:33Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387371 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1844.||161}}</noinclude>Fr. ang. Skolevasenet i Kbhvn. 30-32 §. Deeltagelse i Legetimerne eller, saafremt dette ikke frugter, ved 20 Mart. at nedflytte det eller sætte det paa en særskilt Plads; men skulde ogsaa disse Forholdsregler forblive frugtesløse, kan Læreren straffe Barnet med en tynd Tamp uden Knuder eller med en Rotting, men ikke med Niis, og fun med Slag paa Ryggen. Dog bor Læreren ei ubetinget være bunden til den foranførte Orden i Straffemidlernes Anvendelse, men er Forseelsen af det grovere Slags, fan han strax anvende et af de strengere. Ved Skolestraffes Udøvelse bør Læreren vogte sig for Bartiskhed, Lidenskab eller Overilelse. Han bør aldrig til lade sig nogen Mishandling; Ørefigen, Slag med Haanden, Kniben eller Stiældsord ere aldeles forbudne. Skulde nogen Lærer forsee sig ved at bruge haard og silfaarlig Adfærd imod et Barn, da har dets Forældre, Værge eller Husbond i dette som i andre Tilfælde, hvor de maatte finde sig beføiede til Anfe over Læreren, at henvende sig til Skolecommissionen, som efterat have undersøgt Klagens Rigtighed drager Omsorg for, at Læreren, saafremt han befindes skyldig, vorder straffet med Frettesættelse, Mulet eller Afskedigelse efter Omstændighederne. Finder Læreren, at de ovenanferte ham tilladte Straffe ere utilstrækkelige, har han at indberette Sagen til Skolecommisstonen for at erholde nærmere Forholdsregler. Flittige Born bor Læreren ved passende Opmuntringer søge at belønne. 31) Bern, som have smittende Udflet, maae ei, forinden de ere helbredede, besøge Skolen og bør, om de der indsinde sig, strax af Læreren hiemvises, ligesom det og paaligger ham at anmelde saavant for Skolecommissionen, som har at brage Omsorg for, at saadanne Børn helbredes. Skolecommissionen skal være bemyndiget til at mulctere de Forældre, Værger eller Huusbonder, som vise sig forsømmelige i Henseende til saadanne Berns Helbredelse, fra 2 Mk. til 2 Rbb. ugentlig. Ere Forældrene uformuende, bør Bernenes Helbredelse foranstaltes af Fattigvæsenet. 32) Bliver noget Barn sygt af Kopper, Meslinger, Forraadnelsesfeber, Blodgang, Kighoste eller nogen anden saadan smitsom Sygdom, maa det ikke komme i Skolen, forinden det ved Lægeattest godtgieres, at det er fuldkommen helbredet og ikke udsætter de øvrige Børn for Smitte. XXIV. Deeis 1ste Hefte. (11)<noinclude><references/></noinclude> fpr40cn98lb1r0z09r47vh3mspdmg3b 104 73021 387273 385928 2026-04-06T15:53:20Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387273 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1844.||175}}</noinclude>Fr. ang. Skolevæsenet i Kbhvn. Bil. A. 2-8 §. lerne dele samtlige Medlemmer efter Aftale mellem fig, men 20 Mart. Præsterme have ex officio Tilsyn med enhver Skole i deres Menighed og i Særdeleshed med Religionsundervisningen i samme. Naar nogen Sognefirkes Klokker eller Graver maatte af Commissionen udsees til at fere Protocollen eller paa anden Maade at gaae tilhaande ved Skriveri, skal han være pligtig at paatage sig det. 3) Skolecommissionen samles regelmæsfig een Gang i hver Maaneds Begyndelse paa bestemt, indbyrdes aftalt Ugedag og Klokkeslet. Samlingen holdes i en af Skolerne, hvis Commissionens Medlemmer ikke forenes om et andet bequemt Sted. Skulde der forefalde saadanne Forretninger, at de ikke i een Samling kunne afgiøres, eller noget Tilfælde indtræffe, som udfordrede et overordentligt Møde, da bor Commissionen holde Extrasamlinger.. 4) Af Skolecommissionens Medlemmer bor saa mange, som det er muligt, men i alt Fald enkelte og blandt disse en Geistlig overvære de anordnede Eramina i Menighedens Skoler, hvorved tillige paasees, at de Bøger, som bruges i Skolerne, ere anordningsmæssige. 5) I hver Samling lader Skolecommissionen fig forelægge Fortegnelsen over Skoleforsømmelser i de offentlige Skoler i den foregaaende Maaned, dicterer de ved Anordningen hiemlede Mulcter, og besørger det videre Fornødne til Inddrivelsen. Ligeledes tages behørigt Hensyn til de øvrige Forseelser, for hvilke Skolecommissionerne ere bemyndigede til at dictere Mulct, og for de private Skolers Vedkommende af handles Resultaterne af det i den forløbne Maaned førte Tilsyn med samme, samt hvorvidt der maatte være Noget i den Anledning at foretage. 6) Skolecommissionen og fornemmelig det af sammes Medlemmer, som har specielt Tilsyn med en Stole, skal tillige paasee, at Skoleftuerne holdes rene og luftige og ere forsynede med fornøden Varme. 7) Ved de offentlige Examina bor Stolecommissionen forge for, at Skrivebøgerne, de sidste skriftlige Prøvestykker og Skolens Dagbø-, ger fremlægges, samt at Prøver af Børnenes Haandarbeider, hvor disse haves, komme til Eftersyn. 8) Ligesom Skolecommissionen, hvilken det er overladt at meddele Approbation paa Balget af Lærere i de private Skoler, der ei have egne auto-<noinclude><references/></noinclude> hygi55melaxtck7cctruftzi0j7zwa3 104 73061 387274 303981 2026-04-06T15:53:21Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387274 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1844.||215}}</noinclude>Fr. ang. Fribefordringsvæs. i Dmk. 13-15 § gang bør, forsaavidt Reiser af nysnævnte Slags angaaer, free 26 Jun. endelig Opgiørelse af, hvad der overeensstemmende hermed kan falde paa enhver Kiøbstad, som saaledes enten berettiges eller forpligtes til Refusion af, hvad der i Aarets Løb er af samme bleven udredet, enten meer eller mindre end det Beløb, Opgiørelsen medfører. Den paa ethvert Amts Landdistrict faldende Andeel af bemeldte Betaling bliver, som hidrørende fra Reiser, der ere foretagne i hele Communens Interesse, at afholde af Repartitionsfonden. Paa Bornholm henhører saadan Betaling, saavel for Rigbstædernes som for Landets Vedkommende, til Udredelse, af den for samme fælleds Repartitionsfond; men, i Lighed med hvad i foregaaende § 9 er bestemt, tillades det, at de sammesteds forefaldende Amtsreiser udredes af Beboerne paa famme Maade som hidtil, da der, naar det i § 9 ommeldte Forslag fra Amtsraadet indgives, tillige vil være at giøre Forslag til nærmere Regulering af Amtsreiserne. 14) Skulde den communale Bestyrelse for noget Amt, efter derom for Landdistricternes Vedkommende indhentede Erklæ ringer fra de forskiellige Sogneforstanderskaber, ansee det for ønskeligt, at enten alle eller nogle af de forommeldte Amtsreiser fremdeles og indtil videre udredes in natura uden Betaling, da skal Rentekammeret, naar Forslag derom, saavelsom om den i saa Henseende fornødne Regulering af Fremgangsmaaden i det Hele, maatte indkomme til samme, og Forslaget findes hensigtsvarende, være bemyndiget til undtagelsesviis at approbere dette, dog at ikke de i foregaaende § 11 ommeldte Foreninger angaaende Godtgiørelse istedetfor Befordring in natura derved ophæves uden Vedkommendes Samtykke. 15) Forsaavidt der paa de i det Foregaaende ommeldte Reiser maatte forefalde Transporter over større eller mindre Færgesteder, bliver for samme ingen Betaling at erlægge, med mindre en saadan enten med det fulde tartmæssige Beløb, eller med et under samme nedsat Beløb, er hiemlet i det paa Færgefarten meddeelte Privilegium, og tilveiebringes da saadan Betaling paa famme Maade, som med Hensyn til Betalingen for Befor dringer til Lands er foreskreven i foranstaaende § 9 og § 13, alt eftersom Reisen henhører under enten det ene eller det<noinclude><references/></noinclude> 5gmt8w3zfprjmpcbqzy0p5mnwmy88ij 104 73128 387275 385521 2026-04-06T15:53:22Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387275 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1844.{{Afstand|3em}} 282||}}</noinclude>Conv. ang. Brunshauser-Tolden 3-5 Art. 6 Nov. holdte Gienstande, samt at fuldstændiggiere samme, saavidt fornødent giøres. 3) De yderligere Anordninger, der ere fornødne til Udførelsen af det vedtagne Regulativ, træffes af den Hannoverske Regiering; dog maae samme ikke staae i Strid med Bestemmelserne i Regulativet eller i nærværende Convention. 4) Skulde Regieringen i en af Elbbreds-Staterne finde fine tractatmæssige Rettigheder krænkede ved en Kiendelse af Brunshauser- Elbtold-Netten, skal det være Samme forbeholdt i denne Anledning at træde i Underhandling med den Hannoverske Negiering. 5*) Den Hannoverske Regiering vil i Henseende til Bruns- *) Anmærkning. 1. Skibsfartsconvention mellem Hannover og Belgien af 15 Jan. 1842. Art. 8. Belgiske Skibe og deres Ladninger skulle med hensyn til Stader eller Brunshauser Toldens Beløb og Opreborselsmaade behandles paa samme Maade, som de meest begunstigede Nationers Skibe og Ladninger, med Indbegreb af Hannover, dog med Undtagelse af den fri Stad Hamborg. Der som de hannoverske Skibe, samt disses Ladning, i Fremtiden skulde befries fra hiin Told enten ganske eller tildeels, directe eller indirecte, skulle de belgiske Skibe og disses Ladning strax nyde den samme Begunstigelse. Art. 9. Alle Slags fra de belgiske Steenbrud kommende Steen og Marmor skulle være frie for Tolden og hver anden Afgift i Stade eller Brunshausen. Lumpens og raffineret Suffer, garvet Læder, Vaaben, (Krigs- og Jagt-Geværer, Bosser, Pistoler, blaufe Vaaben), Som, Kry- stal og Glasvarer, alle Elags, af belgisk Oprindelse, skulle kun betale det halve af hine Teld og andre Afgifter, saaledes som. de nu bestaae eller for Fremtiden maatte vorde fastsatte. For at nyde denne Fordeel, maae dog hine Gienstande transporteres i den ene eller den anden af de hoie Contrahenters Skibe, eg deres Oprindelse maa være constateret ved en af den hannoverste Consul afgiftsfrit viseret Attest fra Afgangs- eller Fabrikationsstedets Communalautoritet. - 2. Handels- og Stibsfartsconvention mellem H. M. Dronningen af Storbrittanien og Irland og H. M. Kongen af Hannover, af 22 Jul. 1844. Art. VI. 1) Fra 1 Oct. 1844 skal der af brittiske Stibe, som 1) I Conferentsprotocollen, d. d. London, 9 Aug. 1844, er Udførelse af benne Artikel VI. til 1 Oct. 1844 indskrænket til de under Nr. 1-8 færffilt opførte Barer.<noinclude><references/></noinclude> az9tc5jxuk5q0tq47lpaky0zvyr6elz 104 73134 388009 304047 2026-04-06T16:40:54Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388009 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|288||}}</noinclude>Normal-Regl. Budget f. 1845. Rbb. Nbd. Transport 194,100. 251,400. directe indirecte. 3,152,000. 3,384,997. 3,545,100. 3,824,400. C. Adskillige Indtægter 408,500. 310,590. Tilsammen. 7,299,700. 7,771,387. II. Hertugdommene Slesvig og Holsteen. A. Domaine-Indtægter: a. Overskud af Kongelige Jordebogs- og Forpagtnings-Indtægter: 1. Indtægterne af de Kgl. Domaines Districter m. m. 70,500. 66,400. 2. Andre Jordebogs-Indtægter 881,500. 875,850. 3. Forpagtnings-Afgifter 232,000. 268,980. b. Forst- og Jagt-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods teraf afholdes, samt af Værdien af Deputater. 100,000. 123,400. 1,284,000. 1,334,630. B. Skatter og Afgifter: a. directe Skatter: 1. staaende: Contribution, Landskat og Magazin Præstanda, efter Fradrag af den sædvanlige Eftergivelse: Contribution. 750,000. 719,352. Landffat 407,000. 397,400. Magazin-Præstanda (herunder indbefattet Værdien af Leverancerne in natura til Landmilitair-Etaten) 137,000. 137,000. Bygnings-Afgift. 136,000. 148,300. Extrafkat og Rangfkat 396,000. 381,500. Procentskat 25,000. 2. som ere Gienstand for Repartition: Stænderskat 26,500. 33,000. Chaussee Udgifter 40,700. Erstatning for de Summer, der af Finantskassen foreskydes Debstum= Transport 1,877,500. 1,877,252.<noinclude><references/></noinclude> g1cnvcq73wv4zswlpbzqhst0mhpahhm 104 73203 387276 357769 2026-04-06T15:53:22Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387276 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1845.||357}}</noinclude>Fr. amg. Kbhvns Crimin.- og Politiret 3-4 §. ninger i titmeldte Sager, som maatte udtages inden fornævnte 28 Febr. Dag, paa sædvanlig Maade at autorisere i Landsover- samt Hof wg Stadsrettens Justitscontoir, skjendt de først senere falde i Rette og altsaa blive at incaminere ved den nye Criminal og Politiret. Skulde det Tilfælde indtræffe, at der, efter at en tiøbenhavnst Criminalsag er paakiendt ved Landsover samt Hof- og Stadsretten, skulde være noget yderligere Forher at optage, bliver ingen ny Behandling at foretage bed bemeldte Ret, men Kbhvns Criminal og Politiret har i saa Henseende at træde i dens Sted. Alle den 1 Jul. 1845 ved Kbhens Politiret henstaaende Sager gaae over til Griminal og Politiretten. 4) Den Øvrighedsmyndighed, som med Hensyn til det kiøbenhavnske Griminalvæsen hidtil har bæret tillagt enten Landsover- samt Hof- og Stadsretten i det Hele, eller den af sammes Tilforordnede, der har været beskikket til Kongens Foged, skal fra den oftnævnte Dag gaae over til Stadens Politidirecteur. Det vil saaledes i de egentlige criminelle Sager, ikke mindre end i offentlige Politisager, tilfalde denne Kongens Embedsmand ei alene at foranstalte den fornødne Undersøgelse, men ogsaa efter sammes Tilendes bringelse at tage Beslutning om, hvorvidt Dom skal afsiges, og til den Ende i de Sager, som ikke have kunnet paakiendes i den hidtilværende Politiret, udstede de behørige Ordrer til Actor og Defensor, saa og at foranstalte det Fornødne til de affagte Dommes Fuldbyrdelse eller Inbankning, Alt forsaavidt de foranførte Foranstaltninger ikke efter den nuværende Tinge nes Orden ere forbeholdte det danske Cancelli. Ligeledes vil han have at foranstalte Afsoning af idømte Bøder og ved sin Resolution afgiere, hvad der i saa Henseende er overladt til Øvrighedens nærmere Bestemmelse, saa og under de i Fr. 24 Sept. 1824 $ 4 fastsatte Betingelser at bestemme Straf fen for Hoer. Fremdeles vil det og tilfalde ham at foranftalte Syn og Undersøgelser angaaende Selvmordere og andre Personer, som ere fundne døde, faa og at bestemme det Fornedne, naar der er Spørgsmaal om, hvorledes en dødfunden Person bør begraves, og, i Overeensstemmelse med de gieldende Regler, enten afgiøre saadant Spørgsmaal ved sin Resolution<noinclude><references/></noinclude> kl2awvch5rqwtluwpgbitodfzfcn41v 104 73221 388011 357771 2026-04-06T16:42:47Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388011 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1845.||375}}</noinclude>Fr. om Grundes Afst. til Jernbaner 9-10 §. enten samtlige paagieldende, til en Commune henhørende, 5 Mart. Grundeiere, eller i en hensigtsmæssig Orden et rimeligt Antal af disse, til at mode paa et for de Indkaldte, saavidt muligt, bequemt liggende Sted, tilligemed de af Entrepreneu rerne eller Selskabet befuldmægtigede Mænd, for at forsøge, om mindelig Overeenskomst mellem Varterne maatte kunne tilveiebringes, navnligen ogsaa forsaavidt Magelæg af. fraskaarne Jordstykker vedkommer. Over alt, hvad der ved saadanne Meder foregaaer, bliver en af Commissionens Formand autoriseret Protocol at føre af en paalidelig og duelig Mand, som Formanden dertil udnævner. Forsaavidt mindelig Overeenskomst, som meldt, tilveiebringes, bliver det Fornødne derom at tilføre Protocollen, og af Varterne at underskrive; men fan mindelig Forening ifte opnaaes, eller udebliver nogen af Grundeierne, som da maa antages Intet at have at erindre mod den begierte Grundafstaaelse, men, hvad Erstatningen angaaer, at ønske denne bestemt paa sædvanlig, lovlig Maade, skrides til Grundstykkernes Taration. 10) Til at lede de saaledes forefaldende Tarationer haver Rentekammeret at beskikke en Landinspecteur, der ogsaa vil have at paasee, at saavel de paagieldende Grundbesiddere som Entrepreneurernes Befuldmægtigede, med i det Mindste 48 Timers Varsel, indkaldes til at overvære Tarationen, ligesom og til Taratorer ville være at udnævne 4 Mænd, af hvilke Rentekammeret for samtlige Amter, giennem hvilke den tilladte Bane skal føres, udnævner de 2, og vedkommende Amtsraad eller Magistrat og Borgerrepræsentanter, respective for Landdistricternes og for Kiøbstædernes Vedkommende, i ethvert paagieldende Amt de 2 andre. Endvidere udnævner hver af disse Autoriteter en Suppleant, der, saa ofte nogen af de til Taratorer udnævnte Mænd, enten fordi Tarationen vil berøre hans egen private Interesse, eller af anden skiellig Grund, er forhindret fra at udføre sin Forretning, i hans Sted indtræder som Tarator. Endeligen vil Rentekammeret, efter modtaget Forslag fra Commissarius, have at udnævne en Mand, der, i Tilfælde af en saadan Meningsulighed mellem Taratorerne, der ikke kan finde Afgiørelse sed Stemmefleerhed, skal som Opmand giøre Udslaget. De<noinclude><references/></noinclude> dd40xj0v0h4hm4fvhm41b7dm5inn27y 104 73223 387808 357772 2026-04-06T16:37:11Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387808 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1845.||377}}</noinclude>Fr. om Grundes Afft. til Jernbaner 12 §. Størrelse, fan medføre en skadelig Indflydelse paa dennes 5 Mart. Drift i det Hele; om det, i Tilfælde af Bygningers Borttagelse i hvilken Henseende forøvrigt færlig Godtgiørelse ved Taration bliver at fastsætte -maatte vise sig, at Bygningernes Opførelse paa et andet Sted vilde, efter de øvrige Bygningers Beliggenhed, samt ellers tilstedeværende Forhold, medføre saadan Ulempe ved Benyttelsen, at Eiendommen derbed stadigen kan ansees forringet; om Benyttelsen af forhaanden værende Bandbeholdninger, navnlig med hensyn til Engvandings Anlæg, forhindres, samt om Vandinger enten alde les ødelægges eller fraftiæres paa en Maade, der besværliggier deres Benyttelse. I alle disse og andre Tilfælde, i hvilke Eieren, ved at maatte afstaae sin Grund, funde lide et særligt Tab udenfor Grundens Værdi, have Tarationsmændene ogsaa at ansætte den Godtgiørelse, Gieren herfor maatte kunne tilkomme, dog saaledes, at i Forretningen særligen anføres den ifølge forestaaende § 11 antagne Værdi af Grunden i og for fig, beregnet pr. Tde. Land, og dernæst den Godtgiørelse, som i nævnte Tilfælde endvidere maatte være at tilstaae. Ved de i denne og den foregaaende § omhandlede Tarationer er det iøvrigt en Selvfølge, at Hensyn bør tages, ikke til den Priis, Besidderen af blot personlige Grunde eller af en vis Forkiærlighed maatte sætte paa Eiendommen, men alene til en saadan, der af Taratererne lader sig anflaae til en Vengeværdi, eller som i alt Fald er af en saadan Beskaffenhed, at den, skiendt den ikke i og for sig betragtet lader sig reducere til en bestemt Værdi, dog maa erkiendes at udgiere et saadant Agrement ved en vis Eiendom, at dennes Værdi derved i Handel og Bandel forøges, saasom en ualmindelig ftion Beliggenhed eller Udsigt og deslige. Naar Jorder indtages, der allerede ere enten fuldt bearbeidede og befaaede, eller paa hvilke dog Dyrknings Omkostninger tildeels ere anvendte, bliver ved Tarationen tillige at fastsætte, hvad den foretagne Bearbeidning og Besaaening eller den præsumtive Afgrøde kan anflaaes til pr. Tde. Land. For Beskadigelse af Hegn, saavelsom for Anbringelsen af nye Hegn, der i Anledning af Banens Anlæg maatte giøres fornødne, bliver Godtgierelse ligeledes at bestemme web XXIV. Deels 2det Hefte. (25)<noinclude><references/></noinclude> h32rs5peat82hfmc0uvm82qzn6l1d0o 104 73224 388012 370571 2026-04-06T16:42:49Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388012 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1845.{{Afstand|3em}} 378||}}</noinclude>Fr. om Grundes Afst. til Jernbaner 15-16 §. 5 Mart. Taxation. 13) Det skal være saavel Landinspecteurens som Taxationsmændenes Pligt at søge Magelæg istandbragt mellem saadanne Jordstykker, som fraftiærés de Eiendomme, hvortil de oprindeligen have hert, men som passende kunne forenes med andre tilgrændsende Jorder. Kan Magelæg ikke tilveiebringes, og de frafkaarne Jordstykker dog ere af saadan Størrelse, at de kunne dyrkes som særlige Lobber, ere Gierne forpligtede til at beholde dem. Men ere de fraskaarne Grundstykker saa smaae eller uheldigen formede, at de ved Tarationen erfiendes for ikke at kunne dyrkes som selvstændige Lobber, maae Entrepreneurerne overtage saadanne Grundstykker, for hvilke Gierne da erholde samme Godtgierelse, som for de ellers afgivne Arealer. 14) Efterhaanden, som Banens Anlæg fuldføres, bliver endvidere paa foranferte Maade at afholde Taration over den Godtgiørelse, der kan tilkomme vedkommende Eiere eller Brugere for Affavnet af faadanne Grundstykker, som midlertidigen have været benyttede i Anledning af Anlaget, samt for den Beskadigelse, deslige Jorder maatte have lidt, deels ved Opgravning af Veimateriale, deels ved Kiersel, Materialiers Oplægning eller paa hvilkensomhelst anden Maade. Dersom den tilføiede Beskadigelse, navnligen ved Vei - Materialiers Opgrabning, er af den Beskaffenhed, at Jorden i længere Tid stionnes ingen Indtægt at kunne give, bliver, forinden Opgrav ningen foretages, Grundstykkets Værdi ved Taration at ansætte i Overeensstemmelse med foregaaende § 11, som om det i ubeskadiget Tilstand skulde afgives for bestandigt, og siden at bestemme den Værdi, det kan have, saaledes som det i beskadi get Stand forefindes. Forstiellen imellem de udfundne Beløb bliver da at fastsætte som den Erstatningssum, der for den ommeldte Beskadigelse tilkommer deels Eieren, deels Prugeren (cfr. $17.) 15) Landinspecteuren forfatter, efter forudgaaet speciel Opmaaling af samtlige indtagne eller beskadigede Arealer, detailleret Beregning over den Godtgierelse, enhver Grundeier efter de afholdte Forretninger tilkommer. Disse Beregninger, i hvilke de Skadelidte blive ved Navn at opføre byviis, og Godts giørelsen at henføre under de forskiellige ovenfor omhandlede Poster, tilstilles Commissarius, som forelægger Erstatningsaja la VIZZ<noinclude><references/></noinclude> 3dfg8aivyx33hna6285c0asra9gy2er 104 73227 388013 368545 2026-04-06T16:42:53Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388013 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1845.||381}}</noinclude>Fr. om Grundes Afft. til Jernbaner 19-20 §. dets Forslag, udnævnt, i Landvæsenet kyndig Mand. 20) Skulde 5 Mart. i Tiden en anlagt Jernbane opgives af Entrepreneurerne, og, efter at have ophørt at være Jernbane, ikke blive overdraget til Veivesenet eller Andre, for deras, med allerheieste Tilladelse, at danne en almindelig Vei, men af Entrepreneurerne ønskes solgt til anden Brug, da skulle Eierne af de Grunde, hvorfra selve Banen med Tilbehør er tagen, have en fuldkommen og ubetinget Indløsningsret til samme, imod derfor at erlægge et saadant passende og billigt Vederlag, som uvillige og af Netten paa anordningsmæssig Maade udnævnte Mænd maatte bestemme. Dog ere herunder ikke indbefattede de øvrige Grundstykker, som ved Banens Anlæg ere fraskaarne en Eiendom og Entrepreneurerne overladte; thi over disses Afbenyttelse eller Afhændelse forbeholdes dem i ethvert Tilfælde en fri Raadighed ifølge Lovgivningens almindelige Bestemmelser. Raadstue Pl. ang. Viinhandlerlærlinges Oplæring i7 Mart. Fasbinderiet. (Resol. 19 Febr.) Kongen har fastsat, at den Forpligtelse, der, ifølge de for Biinhandlerlauget gieldende Artifler 22 Dec. 1697 § 19, ivfr. Anordn. 23 Apr. 1817 § 18, paahviler Lærlingerne ved bemeldte Laug til at lade sig oplære i Fasbinderiet og giere Svendestykke paa denne Profession, skal være ophævet, og at, som Følge deraf, Læretiden ved samme, ligesom ved de øvrige Handelslaug i Kbhon, for Fremtiden fastsættes til 5 Aar. Forsaavidt det herefter ved Overeenskomst maatte blive bestemt, at en Lærling tillige skal oplæres i Fasbinderiet, skal det være overladt til de Vedkommende at forenes om den Tid, som dertil skal anvendes, hvorimod den omhandlede Forandring bliver uden Indflydelse paa de allerede nu oprettede Lærecontracter, med mindre de Vedkommende derom anderledes kunne forenes. [G. 177.] Fr. f. Slesvig og Holsteen ang. Indførelse af Doms: 13 Mart. præmisser ved samtl. Underretter i Hertugd. Slesvig og Holsteen, saavelsom ved de ifølge det provisoriske Regl. for den = flesv. holft. lauenborgske Overappellationsret denne umiddelbart underordnede Retter.<noinclude><references/></noinclude> e9ujidbemlyvmeb1rcx7w9lrljhy0tb 104 73245 387277 304167 2026-04-06T15:53:23Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387277 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1845.||399}}</noinclude>Fr. om Søn- og Helligd. Helligholdelse 11-14 §. Helligdagene, naar særegne Omstændigheder giøre det magtpaa- 26 Mart. liggende, og Intet derfor er til Hinder for Sognepræstens Vedkommende. Skulde det ellers i noget Tilfælde være af færdeles Vigtighed for de Vedkommende, at en eller anden offentlig Forsamling holdes om Son og Helligdagene efter Klokken 4, og dette efter dens Beskaffenhed ikke kan være til Hinder for dem, som derved skulde møde, i at kunne besøge Guds Huus, eller fan give Anledning til at befrygte Uordener, fan Politimesteren tilstede, at den berammes til samme Tid. Udenfor de saaledes tilladte Tilfælde maa ingen Kundgiørelse om et saadant, til en Son eller Helligdag berammet, Møde finde Sted enten giennem de offentlige Blade eller paa anben Maade. 12) Ei heller maae offentlige Forelæsninger eller Udstillinger finde Sted, eller nogen Skole holdes om Sens og Helligdagene, saalænge Gudstienesten varer. 13) Ma fferader, Baller og saakaldte Legestuer maae ikke holdes Dagen for en Son eller Helligdag, og naar de øvrige i § 8 omhandlede Forlystelser finde Sted Dagen før en Son- eller Helligdag, maae samme ikke fortsættes længere, end i det Høieste til Klokken 11 om Aftenen. I den stille Uge, saavelsom paa den store Bededag og Aftenerne forud fra Kl. 6 maa det aldeles ikke tilstedes. Ligeledes skulle paa den store Bededag alle ufornødne Arbeidssysler hvile hele Dagen igiennem. Saadanne Arbeidssysler, saavelsom Forlystelser paa offentlige Steder, maae heller ikke finde Sted paa den første Dag af de 3 store Hoitider. 14) Overtrædelse af de Forbud, som indeholdes i nærværende Anordn., straffes i Almindelighed med Bøder, første Gang fra 64 Stilling til 20 Rbd., anden Gang fra 2 til 40 Rbd. og tredie Gang fra 10 til 80 Rbd. Gientages saadan Forseelse oftere, bliver den fastsatte Mulct at anvende med forøget Strenghed. Foranførte Boder ere anvendelige paa Alle, der paa en tilregnelig Maade tage Deel i Forseelsen, hvad enten det skeer ved selv at overtræde Forbudet, eller ved at foranledige Andre dertil; men ved Bestemmelsen af Mulctens Størrelse tages der Hensyn til den større eller mindre Grad af Enhvers Forseelse, saaledes at til Erempel ben, der holder utilladelig Udskiænkning om Son eg Hellig-<noinclude><references/></noinclude> oj16lbb8tzdi7a1gspga47pupyrdntj 104 73250 387278 304172 2026-04-06T15:53:24Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387278 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1845.{{Afstand|3em}} 404||}}</noinclude>Fr. ang. Skioøde- og Panteprotoc. Regist. 5-7 §. 28 Mart. ethbert Sogn og enhver Bye vedkommende Deel af samme begynder. 6) I Kiobstæderne blive Registrene at indrette med Hensyn til de Nummere, som Byens Bygninger eller Bygningsgrunde have faaet ved den sammesteds foretagne Matriculering. Skulde der være nogen Kiebstad, hvori en saadan ikke er indført, eller denne skulde være saa uregelmæssig, at den ikke kan lægges til Grund for et velordnet Skivde og Vanteregister, ber en vel indrettet Matriculering foranstaltes af Communalbestyrelsen, og en Afskrift deraf meddeles Byskriveren, for at forblive ved Pante og Skiodeprotocollerne; dog bør den først være indsendt til Amtmanden, for at denne kan foranledige det Fornodne, dersom den skulde behøve nogen Berigtigelse. Naar noget Grundstykke, som ikke er indbefattet under noget Matriculnummer, og heller ikke forbindes med noget ældre Matriculnummer, udlægges til Byggeplads, Hauge eller andet Brug, der foranlediger dets Optagelse i Skivdes og Panteregistret, ber denne Eiendom have en af Communal bestyrelsen samtykt Betegning med Nr. eller Litr. 7) Forsaavidt Kiøbstadens Jorder ere henlagte til Byens Gaarde, Huse og Byggepladse, følge de sammes Matriculnummere. Men hvad de Jorder betræffer, der ei saaledes ere henlagte til Stederne i Byen, men udgiere for sig bestaaende Eiendomme, da bør de, forsaavidt det ikke allerede er skeet, i en af Communalbestyrelsen foranstaltet og af Amtmanden giennemfeet og paategnet Jordebog være, bver for sig, betegnede med Num. mere eller Litteris, eller begge Dele, og oplysende Forklaring være giort over enhver saadan Jordlods Beliggenhed og Størrelse. Saa bør der og vedhæftes et neiagtigt Kort, hvorpaa hver Jordlod er affat, og af denne Jordebog med tilhørende Kort bør en Gienpart, forsaavidt det ei tidligere er fleet, meddeles Byskriveren, for at den kan lægges til Grund ved Jordernes Betegnelse med Nr. og Litr. i Registret. Hvad de Bygninger angaaer, som ere opførte eller berefter opføres paa Byens Grund, men udenfor selve Byen, da ville de, forsaavidt de ikke staae i Forbindelse med nogen i Medhold af det Foranførte meb Nr. eller Litr. betegnet Jord, hvilken Betegnelse da ogsaa bor gives Bygningen, have deres Matriculbetegning lige-<noinclude><references/></noinclude> onxkdafegwhw2dlpxlj27j2snjxyazv 104 73252 387279 304174 2026-04-06T15:53:24Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387279 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1845.{{Afstand|3em}} 406||}}</noinclude>Fr. ang. Skiede- og Panteprotoc. Regift. 9-10 §. 28 Mart. eller i en paafølgende Linie opgives. Det for Communem indrettede Folium bør enten være det første eller det sidste i Registret for samme, men behøver naturligviis intet Nr. Saafremt den Eiendom, der er Gienstand for Foliet, besiddes med ufuldkommen Eiendom, t. Er. som Arvefæste, bliver det i Forbindelse med Eiendommens øvrige Benævnelse at anmærke, og dersom der paa Eiendommen hviler nogen, ikke allerede af dens opgivne Egenskab flydende, særdeles Byrde, f. Er. en Jord skyld, en Servitut, bliver det og her at anføre, hvilket og bor free, saafremt der er tinglæst Noget, hvorved Eiendommen er frigiort for en Samme ellers efter almindelig Lov paahvilende Byrde (f. Ex. Qvittering for Bankhæftelsens Indfrielse). Skulde der, efterat Foliet er indrettet, tinglæses Noget, som forandrer Eiendommens retlige Beskaffenhed, f Er. Forvand ling fra Arvefæfte til Selveiendom, Jordskylds Afløsning, Ophævelsen af en ældre Servitut eller Stiftelsen af en ny, bliver det og under Henviisning til de Indtegninger, hvor de Transactioner ere anførte, som have bevirket Forandringen, at anføre i den her omhandlede Rubrik, navnlig i den brede Anmærknings - Colonne, der i det med denne Forordning føl gende Schema findes paa heire Side, ligesom der og ved den alore Betegnelse af Eiendommen bliver at sætte et NB. Paa lignende Maade forholdes der, naar Noget fraftilles Eiendommen, eller lægges til samme, hvorved det derhos bliver at iagttage, at der i Registret giores udtrykkelig Bemærkning om Størrelsen af det Eiendommen efter saadan Forandring tilliggende Hartkorn. 10) Anden Rubrik har Overskriften: Adkomster, og begynder med at opgive den, der ved Foliets første Indretning findes indtegnet som Eier, med Angivelse af det Stiøde eller andet Adkomstbrev, hvorved han har erhvervet Eiendommen, med Henvisning til det Sted i selve Sfiøve og Panteprotocollen, hvor dette Adkomstbrev findes. Forsaavidt den Paagieldendes Eiendoms eller Dispositionsret ikke umiddelbart er begrundet ved Adkomstbrev, men kun ved Mellemkomst af et andet Document, saasom Vielseattest, Bevilling til at sidde i uskiftet Bo, eller deslige, bliver dette at bemærke paa samme Maade, som det Adkomstbrev, der i For-<noinclude><references/></noinclude> 1zkrxitklmnnnkobg6mf0em4wzn72vc 104 73265 388481 329693 2026-04-06T16:59:19Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388481 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1845.||419}}</noinclude>Fr. om Jords Afst. t. Kirkeg. Udvid. 5-8 §. Hartkornet bliver at udrede af den Eiendom, hvorfra den ta- 23 Apr. ges, ei heller i saadanne denne Eiendom paahvilende Byrder, der ikke fordeles i bestemt Forhold til Hartkornet; men veb Erstatningens Bestemmelse bliver der at tage fornødent Hensyn til de Byrder, der paa Grund af den aftraadte Jord saaledes fremdeles komme til at hvile paa hiin Eiendom. Jøvrigt kan ovennævnte Hartkorn og Gammelfkat, naar Vedkommende til Rentekammeret indsende fornøden Underretning om Arealets Størrelse, Beliggenhed m. v., af bemeldte Kammer bestemmes uden formelig Udstykningsforretning efter de Oplysninger, der med hensyn til den nugieldende Matricul eller i anden Anledning maatte være forhaanden. 6) 3 Almindelighed bestemmes Vederlaget i Penge, som contant udbetales, dog ikke til selve Gieren uden med Samtykke af Panthaverne, der i den Orden, hvori de ere panteberettigede, kunne fordre Beløbet udbetalt til Afdrag paa deres Pantefordringer, om de maatte attraae det. Jevrigt følger ret af den Jordens Eier tilkommende Skadesløsholdelse, at han ber have enhver Udgift erstattet, som han i foranførte eller anden Henseende nødsages til at giøre for at erholde det ham tilkommende Vederlag. 7) Hvis den Jord, der skal afstaaes, tilhører en Stiftelse, et Embede, et Fideicommis eller en Commune, bør Vederlaget, ordentligviis bestemmes til en aarlig Afgift i Korn, der hvert Aar stal betales efter Capitelstarten for dets Afgrøde; dog kan med Cancelliets Samtykke Vederlaget modtages i Penge, for hvis Anvendelse fil Bedste for Stiftelsen, Embedet, Fideicommisset eller Communen der paa behørig Maade bliver at forge. 8) Saafremt Brugen af den Jord, hvorfra Noget ved den omhandlede Leilighed stilles, er overladt til Andre end Eieren, bør Brugshaveren, hvad enten han er Forpagter, Fæfter eller Leier, nyde aarlig, saalænge Brugsretten vedvarer, som Erstatning for Affavnet af Jorden, Mente af sammes Vurderingssum, hvilken Rente bliver at beregne og fastsætte efter den ved Afhændelsen almindelig gieldende og ved Loven Hiemlede Rentefod. I hvilket Forhold den særdeles Erstatning, der af de i § 4 omhandlede Aarsager bliver at udrede, skal tilkomme Gieren eller Brugeren, bliver i ethvert Tilfælde, efter<noinclude><references/></noinclude> eqi7b0ux81l37zj7cipotk59m4bmt7n 104 73270 387280 304192 2026-04-06T15:53:25Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387280 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1845.{{Afstand|3em}} 424||}}</noinclude>14 Mai. Fr. om ulovlig Brændevinsbrænden 1-3 §. Gr. Uagtet den ulovlige Brændevinsbrænden, der forhen var almindelig i mange Landdistricter, i den senere Tid for en Deel er bleven udryddet ved Hielp af de i saa Henseende trufne Foranstaltninger, i Forbindelse med den efterhaanden ogsaa hos Landalmuen fremkomne Erkiendelse af denne Lov overtrædelses mangesidige Skadelighed, saa vil det dog til fuldere Opnaaelse af dette vigtige Formaal være fornødent, at virksommere Straffe for bemeldte Forseelse og en anden med Lovens almindelige Grundsætninger mere overeensstemmende Forfølgningsmaade af samme paabydes. Kongen har derfor ladet begge Forsamlinger af Provindstalstænderne for Danmark forelægge Udkast til en Anordning i denne Retning, og efter at have modtaget disses Betænkninger, byder og befaler Han herved, som følger: 1) Hvo der paa Landet, hvortil og den Deel af Kiøbstædernes Grund, der ligger udenfor Consumtionshegnet, bliver at regne, brænder Brændeviin eller findes i Besiddelse af noget af de i § 6 nævnte Brænderiinsredskaber, uden dertil at være berettiget, bliver derfor at ansee med Bøder, første Gang fra 100 til 200 Rbd., hvilke Bøder i Gientagelsestilfælde for hver Gang blive at fordobble, saa at Mulcten anden Gang bliver fra 200 til 400 bd., tredie Gang fra 400 til 800 Rbd. og saa fremdeles. Jøvrigt blive stedse samtlige de Brændevinsredskaber, hvoraf Nogen ulovlig har været i Besiddelse, at confiftere. (Cfr. § 6 in fine.) 2) Skulde Nogen, som det paa Embeds eller Bestillings Vegne paaligger at overholde Forbudet imod utilladte Bræn derier og Iffeberettigedes Besiddelse af Brændeviinsredskaber, i den Grad glemme fine Pligter, at han selv giør sig skyldig i en saadan Brøde, skal han, foruden den efter § 1 forskyldte Straf, have fit Embede eller Bestilling forbrudt. 3) Saafremt nogen af Kongens Embedsmænd, paa hvem § 2 ikke er anvendelig, befindes i nogen af foranferte Lovovertrædelser, bliver han at anfee enten med følelig Forheielse af den efter $1 forstylbte Mulet, eller med Embedsforbrydelse, hvilken sidste Straf altid bor anvendes, saafremt den Vaagieldendes Embede er af det Slags, at det medfører en særdeles Opfordring for Embedsmanden til i sin Kreds at udbrede og<noinclude><references/></noinclude> pusqk57chst1vqsrc5xu545zis0jose 104 73271 387281 382936 2026-04-06T15:53:26Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387281 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1845.||425}}</noinclude>Fr. om ulovlig Brændevinsbrænden 3-7 §. Hat,. fremme Agtelse for Lov og Orben, saabelsom i alle Tilfælde, 14 Mai. hvor nogen af vore Embedsmænd gientagende maatte giøre sig ffyldig i denne Forseelse. Skulde nogen Skolelærer giøre sig ffyldig i foranførte Lovovertrædelser, skal han strax have sin Bestilling forbrudt. 4) Er den Skyldige benaadet med Nang eller noget Ordens eller Hæderstegn, haver Amtmanden om Sagem med alle dens Omstændigheder at giere Indberetning til det danske Cancelli, der haver at foranledige det fat under allerh vieste Afgiørelse, om ikke den ham saaledes forundte Udmærkelse bør fratages hant. 5) Skulde noget Medlem af et Amtsraad eller Sogneforstanderskab eller og af et Borgerrepræsentantskab giøre sig skyldig i fornævnte Forseelse, bliver han derved uværdig til at beklæde den hæderlige Post, der saaledes har været ham betroet. 6) Til de Redskaber, hvis Besiddelse efter det Foranferte medfører Straf for enhver Jkkeberettiget, herer Brændevins- eller Destilleer - Kiedel, -Viber og Dæksel, samt Svaletønde, og det saaledes, at det er nof, at eet af disse Redskaber forefindes, ligesom og Straffen vil være anvendelig, hvad enten Redskaberne ere af Kobber eller af andet Materiale, og uden Hensyn til, om de ere i brugelig Stand eller ikke, forudsat at de ikke saa aldeles have tabt deres forrige Beskaffenhed, at de alene kunne betragtes som gammelt Kobber, Jern eller deslige. Naar ulovligt Brændeviin stoi confifteres, ville foruden de ovennævnte til Brænderi væsentlig nødvendige Redskaber ogsaa alle andre, som i Forbindelse dermed ere indrettede til Brug i Brænderiet, derunder være at indbefatte. 7) Enhver, som sælger, leier eller paa anden Maade overlader Brændeviinsredskaber til Nogen, der er uberettiget til at brænde Brændeviin, eller som lægger Hins bringer iveien for, at ulovlig Brændevinsbrænden eller ulovlig Besiddelse af Brændeviinsredskaber opdages eller forfølges til vedbørlig Straf for den Efyldige, eller som paa anden Maade forsætlig opmuntrer og fremmer saadan Forseelse, skal være ben Straf og alle de evrige Folger undergiven, som efter de forestaaende Paragrapher skulle forbindes med selve Forseelsen, forsaavidt de paa ham lade sig anvende. Ligesom dette giel- XXIX Deels 2det efte. (28)<noinclude><references/></noinclude> azjroec1odobpjjcgzo3u51v1lry3km 104 73275 388482 356340 2026-04-06T16:59:19Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388482 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1845.||429}}</noinclude>Fr. om ulovlig Brændevinsbrænden 12-13 §. at bemærke. 13) Ved foranførte Undersøgelser bør Intet for- 14 Mai. bigaaes, som kan lede til Oplysning i Sagen. Heraf følger, at om der end ikke forefindes saadanne Nedskaber, hvis Besiddelse ifølge nærværende Frs § 1 og 6 allerede medfører Strafansvar, men derimod andre, som tiene til at give Formodning om ulovligt Brænderi, eller der findes Spel, Drank, Maske eller Andet, som hentyder paa denne Overtrædelse, saa bør det saaledes Forefundne med alle Omstændigheder nøiagtig antegnes, ligesom og de Tilstedeværende bør opfordres til at forklare sig angaaende disse Gienstande, og deres Forklaring, eller deres Vægring ved at afgive en saadan, protocolleres. Findes Redskaber af det førstnævnte Slags nedgravede i Jorden eller paa anden Maade skiulte paa saadanne Steder, at det er tvivlsomt, om den Paagieldende rettelig kan ansees som Besidder, og han nægter, at disse ere hans eller ved hans Foranstaltning saaledes henlagte, vil ikke alene alle Tilstedeværendes Forklaring, saavidt muligt, derom være at erhverve, men det bør ogsaa neie undersøges, hvorvidt der imellem bemeldte Redskaber og dem, der ligefrem ere fundne i den Paagieldendes Besiddelse, finder et saadant Forhold Sted, at der herved kan fremkomme et sært betydende, og efter de øvrige Omstændigheder vel endog aldeles fuldstændigt, Bevis for den omhandlede Forseelse. Drank og de Brændevinsredskaber, fom Inqvirenterne finde at kunne føre med sig, blive af disse at anholde og medtage, samt forsaavidt Inqvifitionen foretages efter Told og Consumtionsvæsenets Begiering, at tage i dettes Forvaring indtil Sagens Tilendebringelse, og, naar Sagen gaaer den Paagieldende imod, at consistere. Paa lige Maade forholdes med Brændeviin, som findes ved Inquisitionen, saafremt der ved denne tillige ere fundne ulovlige Bræn deviinsredskaber, eller der ved andre Omstændigheder er tilveiebragt Beviis eller opstaaet betydelig Mistanke mod den Paagieldende, hvorimod Brændeviin i andet Fald ikke bliver at anholde. Spel og Mæske, af hvilke dog i fornødent Fald forseglede Prøver bør medtages, saavel som de Brændeviinsredskaber eller Dele af disse, som Inqvirenterne ikke sel kunne føre med sig, forblive i Vedkommendes Bærge, men<noinclude><references/></noinclude> 17pdfdzvk3e7owdbzyzcf3i62l6lk8u 104 73298 387282 357790 2026-04-06T15:53:26Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387282 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1845.{{Afstand|3em}} 452||}}</noinclude>Regl. f. Almueskolevæs. p. Færøerne 1 E. 2-5 §. 28 Mai. fan virkes til Ungdommens Undervisning, bor Præsten i Embedsmedfør foreholde Forældre, Værger og Huusbonder deres Forpligtelse til paa bedste Maade selv at tage sig af den dem anbetroede Ungdoms Undervisning, ligesom han og i denne Henseende ikke ber lade det mangle paa flittig Opmuntring, Veiledning og Tilsyn. Ogsaa skal det i Almindelighed være Pligt for Forældre, Værger og Hunsbonder, faameget som muligt at understøtte Lærernes Bestræbelser for deres Borns, Myndlingers og unge Tienestetyendes Oplysning. 3) Med Hensyn til Landdistricterne bliver det at iagttage, at Stoleveien, saavidt muligt, ikke bør være længere for noget Barn, end Mill. Jøvrigt ville de nærmere Bestemmelser om Skoler nes Antal og Beskaffenhed, Inddelingen i Skoledistricter samt Lærerpersonalets Størrelse og Lonning for ethvert Præstegield blive at fastsætte i den specielle Skoleplan for famme, hvilken bliver overeenstemmende med dette Negl. at udarbeide af Sto Tecommissionen og derpaa at forelægge Amtmanden og Prov sten, som udgiøre Stoledirectionen, og som bemyndiges til at meddele Approbation, naar Blanen findes antagelig. Skulde der imellem Amtmanden og Provsten opstane nogen Menings forskiel, bliver Sagen at forelægge det danske Cancelli. 4) Be findes det i Tidens Leb, at nogen Forandring i de ommeldte Stoleplaner funde være ønskelig enten formedelst Folkemangdens Formerelse, Udflytning, frivilligt Tilbud af en Skoles Anlæg og Vedligeholdelse, eller hvilkensomhelst anden Aarsag, da fan saadan Forandring foretages, naar Skoledirectionens Approbation derpaa erholdes. 5) Det bliver noie at paasee, at der til hver Stole paa Landet haves beqvemme Veie eller Stier, samt at disse istandsættes, vedligeholdes, og, naar Snee er falden, saavidt det kan see uden altfor stor Byrde for Vedkommende, kastes saaledes, at de Børn, som søge Skolerne, kunne tomme frem til disse. Skulde det findes nødvendigt at anvise nogen ny Skolesti over en Mark, hvor der hidtil ingen har været, kan Jordens Eier eller Bruger ei hindre det, dog mod billig Erstatning, faafremt derpaa maatte giores Paastand; men dersom han formener, at Stien ikke behøves, bliver Sagen at afgiøre af Amtmanden. 2 Cap. Om Ungdom<noinclude><references/></noinclude> jzb0t3gab0w0q7ykbsmgvdms2yb1r8p 104 73304 387283 304226 2026-04-06T15:53:27Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387283 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1845.{{Afstand|3em}} 458||}}</noinclude>Regl. f. Almueskolev. p. Færø. 46. 23-56.27§. 28 Mai. møder 2 Dage maanedlig i Skolen for at deeltage i Underviisningen med de ældre Børn. Sfiendt iøvrigt de Børn, der af Præsten ved den ovenmeldte Efteraars - Prøve ere befundne at kunne udskrives af Stolen, og som Følge deraf antages til Confirmationsforberedelse, ogsaa ber underkaste stg den anordnede Foraars - Eramen, skal dog Undtagelse herfra finde Sted, naar Confirmationen indtræffer saa tidligt, at Gramen ikke fan afholdes forinden. Lister, der vise Examens Udfald, blive af vedkommende Cfolecommission at indsende til Skoledirectionen. De Unge, som efter Confirmationen maatte ønske paa denne Maade at vedligeholde, befæste og forøge deres Kundskaber, skal Læreren være pligtig 2 Gange maanedlig, i Timer udenfor den sædvanlige Skoletid, at medbele Undervisning imod billig Betaling enten i Penge eller Arbeide, hvilken Betaling, i Mangel af mindelig Overeensfomst, bliver at fastsætte af Skolecommissionen. 5 Cap. Om Skole Disciplinen. 24) Børnene skulle møde i Skolen til de bestemte Tider, reenligt og sømmeligt paaklædte, og medbringe de Bøger, som de der bruge. 25) Naar Skolebørnene ikke holdes reenlige, bør deres Forældre, Bærger eller Huusbonder derom advares af Skolelæreren og i fornødent Fald af Præsten, og, hvis dette ikke frugter, bør de af Skolecommissionen mulcteres paa 4 til 8 ß., hvilken Mulet, faafremt den ikke ved Opkrævningen erlægges, inddrives paa den i § 16 foreskrevne Maade. 26) Børnene skulle vise Skolelæ reren Arbodighed og Lydighed, og neie rette sig efter de Forskrifter, han maatte give til god Ordens Vedligeholdelse i Skolen. 27) Naar et Barn forseer sig, ber Skolelæreren søge at rette det ved Formaninger; naar disse ikke frugte, straffes Barnet saaledes, som den dette Reglement vedføiede Instruction for Skolelærerne § 5 bestemmer. Skulde nogen Skolelærer forsee sig, ved at bruge haard eller vilkaarlig Adfærd imod et Barn, da have dets Forældre, Værge eller Huusbonde i dette som i andre Tilfælde, hvor de maatte finde sig beføiede til Anke over Skolelæreren, at henvende sig til Skolecommissionen, som efter at have undersøgt Klagens Rigtighed drager Omsorg for, at Skolelæreren, saafremt han findes<noinclude><references/></noinclude> kpgno1v3pajxexjucouv4icnmcearih 104 73305 387809 356843 2026-04-06T16:37:12Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387809 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1845.||459}}</noinclude>Regl. f. Almueskolev. p. Færø. 56. 27-6 G.32§. fyldig, bliver straffet med Irettesættelse, Mulet, eller Afsættelse, 28 Mai. efter Omstændighederne. 28) De Børn, som udmærke sig beb god Opførsel og Flid, skulle af Skolelæreren opmuntres ved saadanne Midler, som findes angivne i nysmeldte Instructions 6 S. 6 Cap. Om Tilsynet med Skolevæsenet. 29) Amtmanden og Provsten udgiore Skoledirectionen. De fulle samles eengang hvert Fierbingaar, naar ikke Samlinger oftere behøres, og skulle da alle Sager foretages og afhandles, som henhere under Directionens Virfefreds. 30) Præsten er Skolens Inspecteur, og er som saadan den, der nærmest har Tilsynet med Undervisningen og det deraf flydende Ansvar. 31) For hvert Skoledistrict oprettes en Skolecommission, der skal bestaae af Præsten som Formand og 2 af Districtets hæderligste Mænd som Skoleforstandere, hvilke foreslaaes af Præ sten og udnævnes af Skolebirectionen. J Thorshavn tiltrædes Skolecommissionen tillige af Landfogden. Det paaligger Skolecommissionen at føre Tilsyn med Districtets Skolevæsen i det Hele, og navnligen at drage Omsorg for Skolens oeconomiske Anliggender. 32) Skoledirectionen paaligger det at baage over Alt, hvad der kan fremme Skolevæsenets Tarv, og nøie at paafee dette Reglements Udførelse. Saavel Directionen samlet, som enhver af dens enfelte Medlemmer, er berettiget til af enhver Præst, Skolecommission eller Skolelærer at forlange de Oplysninger, Skolevæsenet angaaende, som maatte udkræves, ligesom Directionen og ber vaage over, at enhver af disse troligen opfylder fine Pligter, og drage dem til Ansvar for Overtrædelsen af samme. Skoledirectionen er bemyndiget til at mulctere den Skolelærer, som ikke efterkom mer Præstens Formaninger, eller paa anden Maade forseer sig, paa 1 eller 2 Rbd., og, hvis Forseelsen er grov eller gientages, paa indtil 10 Rbd. Gientages den oftere eller er af saadan Beskaffenhed, at den ei med slig Mulct fan afsones, bliver Sagen af Skoledirectionen, der, hvis Omstændighederne fordre det, strax tan suspendere folelæreren, at indstille til Afgiørelse af det danske Cancellie, der skal være bemyndiget til uden Lovmaal og Dom at afskedige en saadan Skolelærer uden Pension. Jøvrigt fan Skoledirectionen paalægge enhver (30*)<noinclude><references/></noinclude> 533pp9vmsyvdkt3dvokmpnv3qr15w8b 104 73308 387810 357794 2026-04-06T16:37:13Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387810 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1845.{{Afstand|3em}} 462||}}</noinclude>Regl. f. Almueskolev. p. Færø. 66.35-76-37§. 28 Mai. lerne for Skoledirectionen; i Præstens Fraværelse flittigt at besøge Skolen og paafee, at den tilbørlige Orden der overholdes; ved Præstens første Omreise hvert Aar, i Forening med denne, og i Thorshavn tilligemed Landfogden, at overveie og giøre Forslag om, i hvilket Forhold Districtets Beboere bør deeltage i Ubredelsen af det til Skolen og Skolelæreren bestemte Brændsel, samt at sørge for, at dette Brændfel betimeligt bringes Skolelærerne. Forslaget, som skal forelægges Directionen til Approbation, befiendtgiøres 14 Dage, forinden det indsendes, for at Vedkommende kunne have Lei lighed til derved at giøre de Bemærkninger, hvortil de maatte finde sig foranledigede, hvilke tilstilles Directionen tilligemed selve Forslaget, ledsagede med Skolecommissionens Erklæringer berover. Endvidere bør Skoleforstanderne have Omsorg for, at be af Stolelæreren anmeldte syge Børn holdes hiemme og erholde vedbørlig Cuur og Pleie; endelig bør de indkræve Skolens Indtægter, og deraf, i Forening med Præsten, i Commisstons -Møderne foretage Udtællingerne i Overeensstemmelse med den approberede Skoleplan. Skoleforstanderne skulle forestaae dette Ombud i 3 Aar, men kunne, hvis de selv, saavelfom Præsten, maatte ønske det, efter denne Tide Forløb frem beles vedblive at fungere; de ere imidlertid fritagne for personligt Pligtarbeide ved Skolebygningen. 7 Cap. Om Skolelærernes Bestikkelse. 36) Til Skolelærerembebet ved Thorshavn Stole skulle ikkun de Have Adgang, der ere indtraadte i deres 21 Aar og ved et Skolelærer-Seminarium i Danmark have underkaftet sig Dimissionsexamen, samt iøvrigt ifølge PỊ. 10 Apr. 1841 9 cre qvalificerede til fast Ansættelse. 37) Til fast Skolelærer paa Landet eller Omgangs -Skolelærer maa Ingen antages, medmindre han besidder de fornødne Egenskaber til vel at forestaae et saadant Embede, og er indtraadt i fit 21 Aar. Derfor ber Enhver, som attraaer en faadan Ansættelse, med mindre han har erholdt Dimissionsattest fra et Skolelærer Seminarium i Danmark, og hans Ansættelse skeer inden eet Aar, esterat Gramen er af holdt, foruden at fremlægge for Skoledirectionen paalidelige Attefter om sin Alder og fit gobe Forhold, godtgiøre sin<noinclude><references/></noinclude> pcxh6ylx0br124p8d0mq6juavuuttyi 104 73353 387745 304275 2026-04-06T16:31:10Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387745 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1845.||507}}</noinclude>Pl. ang. nye 100 Rbdlr Sedler 1:6 §. de offentlige Kasser som mellem Mand og Mand efter deres 19 Dec. paalydende Sum, lige med de øvrige af bemeldte Bank udgivne Sedler. 2) Disse Sedler trykkes paa hvidt Papir, hvori findes saavel rette som frumme parallel - løbende Streger, af hvilke de første omgive de sidste som en Ramme. Paa Seblens Midte ere Ordene:,,Nationalbanken" og ,,Eet Hundrede" anbragte som Vandmærker med store med Belgelinier forbundne romerske Bogstaver, og forneden paa den ene Side Kongens Navnetræk med Krone over og paa den anden: „,,100 Rbd." 3) Sedlerne, der have Aarstallet 1845, ere af følgende Indhold: ,,Paa Valuta, som Banken eier, er denne Rigsbankseddel udstedt for Eet Hundrede Rigsbanfdaler, og verles paa Anfordring med Selvmynt." Texten er trykt med sort Farve og latinske Bogstaver i Lapidarstiil med Undtagelse af Ordene: ,,Eet Hundrede," der ere trykte med forzirede romerske Bogstaver. 4) Sedlerne have saavel paa Forsiden som paa Bagsiden Kobbertryk af brunlig Farve. Paa Forsiden bestaaer Kobberstiftet af en af concentriske Halvelipfer dannet Grund, tvende paa hver Side af Seddelen paa udspærret Grund anbragte Arabeffer, een foroven paa samme Maade anbragt Arabest, i hvilken i et Feldt Ziffret,,100" staaer paa merk Grund, og en forneden anbragt Ramme, der er deelt i tre Feldter, hvori findes Seddelens Nummer samt Ordene,,Nationalbanken" og, Kiøbenhavn". Over det midterste Feldt staaer Rigets Baaben paa blank Grund med to allegoriske Figurer som Skioldholdere. Kobberstikket paa Bagsiden viser en i Reliefmaneer stuffen Arabesk i Namme, hvori Ordene:,,Get Hundrede Rigsbankdalex" staae med store latinske Bogstaver. 5) Paa enhver Seddel anbringes tvende Stempler. I det ene findes Kongerigets og Hertugdømmenes Vaaben med Overskrift ,,Nationalbanken" og en fordybet Krands, og i det andet ligeledes i en indtrykt Krands Bogstaverne N. og B. sam menslyngede. 6) Sedlerne underskrives af en af Bankens Directeurer tilligemed en af dens Bogholdere og Bankens Kasserer, og paa Bagsiden erholde de derhos Paategning om Notering, Registering og Gontranotering. (33*)<noinclude><references/></noinclude> a9fqy19ey86udi0xhfe8oeu577fwuon 104 73384 388014 304293 2026-04-06T16:42:55Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388014 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|538||}}</noinclude>VI. Departementet for de udenlandske Sager: A. Departementet og dets Embedsmænd og Betiente: Lonninger, m. m. Contoir-Udgifter B. De danske Gesandtskaber i Udlandet: Lønninger og Taffelpenge. Antre Udgifter... C. Den maroccanske Present... VII. Departementerne for Givilforvaltningen, med hvad dertil kan henføres: A. Det danske Cancelli: 1. Gollegiet og dets Contoirer samt det geheime Archiv: a. Lenninger b. Contoir Udgifter 2. Juftits- og Politivæsenet: a. Høiesteret: Lenninger..... Rbd. 35,600. 36,100. 500. Contoir-Udgifter 1,000. 1,000. b. Lands-Over- samt Hof- og Stads-Netten: Lonninger..Rbd.51,877.88. 51,907.26. 29.34. Gontoir-Udgifter-8,400. c. Lands-Over-Retten i Viborg: 8,392....... Lønninger og til Contoir-llogifter.. d. Politiretten i Kiøbenhavn: Lønninger.. 8. e. Adskillige Embedsmænd og Betiente, henhørende til Justits og Politivæsenet i Danmark. f. Straffeanstalterne i Kiebenhavn og Viborg: Lønninger.. Ribb.3,520 3,240......280. Tilskud til Strafs feanstalten i Kbh.-38,244. 29,687.33..8,556.63. g. Andre Udgifter ved Justits- og Politivæsenet 3. Overtagne Gommune-llegifter 4. Tilskud til Geistlighed, Kirker og Almueskoler, m. v.: a. i Almindelighed: staaende Udgifter.. andre udgifter.. b. Pastoralseminariet c. Missions-Collegiet Transport...<noinclude><references/></noinclude> cb8sv6yp0i6rkuq00kstc913xy2vqq3 104 73444 387284 304335 2026-04-06T15:53:27Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387284 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1846.{{Afstand|3em}} 598||}}</noinclude>Regl. f. Arrestvæs. i Dmt. C. 1 §-D.3§. 7 Mai. med denne at aftale det Fornødne i saa Henseende. 2) Ligeledes har han til Politimesteren til videre Foranstaltning at giøre Anmeldelse angaaende de i Fælles-Arresterne hensiddende Arrestanter, naar han anseer deres Indlæggelse paa Sygestuen eller efter Omstændighederne i en Enkelt-Gelle nødvendig. 3) Finder Lægen, at en Arrestant trænger til mere Bevægelse, end den der efter Reglementet tilstaacs Arrestanterne i Almindelighed, da har han derom at underrette Politimesteren, samt at bemærke dette i Arrestjournalen. 4) I de Tilfælde, hvor han maatte finde en Arrestant trængende til Extraforpleining eller til anden Bespisning, end han selv er istand til at forskaffe sig, og som altsaa bliver at bekoste af det Offentlige, har han derom at giere skriftlig Anmeldelse til Politimesteren. Forsaavidt han anseer det tienligt for en Arrestants Helbred, at det tilstaaes denne at nyde Brændeviin eller andre spirituese Drikke, da har han i sin Anmeldelse til Politimesteren udtryffeligen at anfore, for hvilken Avantitet dagligen en slig Tilladelse formeentlig bør indrømmes, hvilket ligeledes bliver at indføre i Journalen. 5) Han har neie at paasee, at Arrestanterne bruge de af ham forordnede Medicamenter og holde sig hans Forskrifter efterrettelige, ligesom at Arrestforvareren og Oppasserne, hvor saadanne findes, iagttage deres Pligter imod de Syge. 6) Skulde han finde, at Hensidden i Enkelt- Gellen maa ansees som farlig for en Arrestant med Hensyn til dennes Legems- eller Sindsbeskaffenhed, da har han herom at underrette Politimesteren. 7) Om enhver i Overeensstem melse med Foranførte af Lægen anordnet extraordinair Foran staltning bør Arrestjournalen indeholde Oplysning. D. Reglement for Arrestforvareren. 1) Arrestforvaren nyder i sin Bestillingstid (cfr. litr. B. § 4), foruden den for ham reglementerede faste Len eller andre Indtægter, fri Bopæl i Arresthuset. 2) Ligesom han overhovedet ikke uden Politimesterens Tilladelse ter drive nogen Haandtering ved Si den af den ham overdragne Bestilling, eller dermed forene andre Bestillinger, saaledes maa han i intet Tilfælde holde Marfetenteri for Folk udenfor Arresten, udskiænke Øl eller Brændeviin o. f. b. 3) Han maa i Reglen til ingen Tid,<noinclude><references/></noinclude> kcrh25cle4kkm1ljoto1bbu3ag6p82j 388483 387284 2026-04-06T16:59:20Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388483 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1846.{{Afstand|3em}} 598||}}</noinclude>Regl. f. Arrestvæs. i Dmt. C. 1 §-D.3§. 7 Mai. med denne at aftale det Fornødne i saa Henseende. 2) Ligeledes har han til Politimesteren til videre Foranstaltning at giøre Anmeldelse angaaende de i Fælles-Arresterne hensiddende Arrestanter, naar han anseer deres Indlæggelse paa Sygestuen eller efter Omstændighederne i en Enkelt-Gelle nødvendig. 3) Finder Lægen, at en Arrestant trænger til mere Bevægelse, end den der efter Reglementet tilstaaes Arrestanterne i Almindelighed, da har han derom at underrette Politimesteren, samt at bemærke dette i Arrestjournalen. 4) I de Tilfælde, hvor han maatte finde en Arrestant trængende til Extraforpleining eller til anden Bespisning, end han selv er istand til at forskaffe sig, og som altsaa bliver at bekoste af det Offentlige, har han derom at giere skriftlig Anmeldelse til Politimesteren. Forsaavidt han anseer det tienligt for en Arrestants Helbred, at det tilstaaes denne at nyde Brændeviin eller andre spirituese Drikke, da har han i sin Anmeldelse til Politimesteren udtryffeligen at anfore, for hvilken Avantitet dagligen en slig Tilladelse formeentlig bør indrømmes, hvilket ligeledes bliver at indføre i Journalen. 5) Han har neie at paasee, at Arrestanterne bruge de af ham forordnede Medicamenter og holde sig hans Forskrifter efterrettelige, ligesom at Arrestforvareren og Oppasserne, hvor saadanne findes, iagttage deres Pligter imod de Syge. 6) Skulde han finde, at Hensidden i Enkelt- Gellen maa ansees som farlig for en Arrestant med Hensyn til dennes Legems- eller Sindsbeskaffenhed, da har han herom at underrette Politimesteren. 7) Om enhver i Overeensstem melse med Foranførte af Lægen anordnet extraordinair Foran staltning bør Arrestjournalen indeholde Oplysning. D. Reglement for Arrestforvareren. 1) Arrestforvaren nyder i sin Bestillingstid (cfr. litr. B. § 4), foruden den for ham reglementerede faste Len eller andre Indtægter, fri Bopæl i Arresthuset. 2) Ligesom han overhovedet ikke uden Politimesterens Tilladelse ter drive nogen Haandtering ved Si den af den ham overdragne Bestilling, eller dermed forene andre Bestillinger, saaledes maa han i intet Tilfælde holde Marfetenteri for Folk udenfor Arresten, udskiænke Øl eller Brændeviin o. f. b. 3) Han maa i Reglen til ingen Tid,<noinclude><references/></noinclude> qikd6g0l1e8d8pu1932fy7x2uc8b041 104 73455 387285 370223 2026-04-06T15:53:28Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387285 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1846.||609}}</noinclude>Regl. f. Arrestvæs. i Dmt. E 12-17 §. hørende Bøger, og med den undersøgende Dommers Samtykke 7 Mai. kunne de forvente, at Læsningen af andre gode og nyttige Beger ogsaa vil vorde dem tilladt. 13) lagtet Arrestanten i Almindelighed ikke maa modtage Besøg af Andre end af Præsten, Lagen og sin bestiftede Sagfører, fan han dog, Særdeleshed naar de mod hami indledede Undersøgelser ere tilendebragte, med Politimesterens Samtykke forvente Tilladelse til at tale med sin nærmeste Familie og med fine Benner, hvorved dog efter Omstændighederne den Indskrænkning kan være forbundet, at det kun maa skee i Arrestforvarerens Overværelse. 14) Arrestanten skal holde sig de af Lægen anordnede Sundhedsregler efterrettelig, og 'neiagtigen bruge de af ham anordnede Lægemidler. Saafremt der maatte paakomme en Arrestant, der hensidder i en Enkelt Gelle, nogen eiebliffelig Svaghed, eller han maatte have noget Nedvendigt at anbrage, fan han ved at ringe paa den Klokke, der er anbragt i enhver af disse Geller, tilkalde Opsynet. 15) Forsaavidt Beirliget og Aarstiden maatte tillade det, vil enhver Arrestant, Hvis Helbreds Tilstand ei er til Hinder derfor, dagligen to Gange, en halv Time hver Gang, blive nedladt i Gaarden for at bevæge sig og drage frisk Luft. 16) Da Arrestanten i Varetægtsarresten ikke skal udsættes for et større Onde end det, der er en nødvendig Følge af hans Friheds Indskrænkning og hans Persons Bevogtning, indtil hans Stiæbne ved Dom er afgiort, vil det ikke blive ham formeent, saafremt han har Midlerne dertil, at forskaffe sig anden eller bedre Forpleining end den reglementerede, ligesaalidt som at lave indføre til flg i Arresten Sengeklæder, Effecter eller Klædningsstykker, der maatte ansees at være til Nytte eller Beqvemmelighed; men denne Tilladelse vil dog kun blive tilstaaet, forsaavidt den kan bestaae med den Orden og det Maadehold, der nødvendigviis bør finde Sted i et Arresthuus, hvilket Politimesteren i ethvert enkelt Tilfælde har at afgiere. Forbudet mod Nydelsen af Brændeviin og andre spirituese Driffe, samt af Regtobak, uden Politimesterens Samtykke eller udenfor dettes Grændser, vil ogsaa her komme til Anvendelse. 17) Skulde en Arrestant troe sig forurettet og derom vil føre Klage, ligesom ogs<noinclude><references/></noinclude> db6glrbwhmfx7bxvtwi4zceqwaitwlq 104 73486 387286 357827 2026-04-06T15:53:29Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387286 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1846.{{Afstand|3em}} 640||}}</noinclude>Anordn. ang.Vands Afledn. 2 Afd. §§. 13-17. 29 Jul. Og bør der gives alle Vedkommende Leilighed til, i Anledning af flige Foranstaltninger at fremføre deres Indsigelser eller Paastande om Erstatning. Skulde Tab i noget Tilfælde ikke kunne undgaaes, bør de Skadelidende tillægges en passende Godtgiørelse, som udredes af dem, til bois Fordeel Udgravningerne eller Retningerne finde Sted, og hvis Størrelse samt Ubredelsesmaade Landvæsenscommissionen tillige har at fastsætte. 15) Saafremt et Vandleb vedkommer flere Amter, blive de i de foregaaende §§ 10 til 14 omhandlede Landvæsenscommissions, Forretninger at udføre ved disse Amters Landvæsenscommissioner i Forening. 16) Hvad navnlig angaaer Flovemaal for Meller og andre deslige Anlæg, da blive samme af Landvæsenscommissio nen, efter Overlæg med alle Vedkommende, at fastsætte i de Tilfælde, hvor intet for Tiden er bestemt. Og skal det i saa Henseende ikke være til Hinder, at de Paagieldende paaskyde, at der i Hævdstid intet Flodemaal har eristeret. Ligeledes har Landvæsenscommissionen, hvor den er i uvished om, hvorledes et Flodemaal bør være eller naar et Flodemaal, som forefindes, efter skeet Undersøgelse stiennes at være i utilberlig Tilstand, at see Sagen afgiort enten ved Forlig eller i alt Fald ved Kiendelse, dog at der i sidste Fald, forsaavidt Vedkommende paaberaabe sig Hævd eller anden sær Adkomst, forholdes i Overeensstemmelse med Fr. 23 Apr. 1781, § 4. 17) Som almindelig Regel for Deeltagelse saavel i den første Oprensning og Regulering som i den fremtidige Vedligeholdelse af de omhandlede Vandløb fastsættes, at samme stal paahvile den, der ved Undersøgelsen befindes at have Nytte af disse, altsaa i passende Forbold ikke alene dem, hvis Jorder grændse til selve Vandlebene, men ogsaa dem, hvis Jorder stede til de Seer, eller dem, der ere lodtagne i de Enge og Moser, hvorfra Lobene have deres Oprindelse, og overhovedet Enhver, der, selv uden at hans Jorder stode til Vandløbene, dog har Nytte og Interesse af deres Vedligehol delse. 18) Forsaavidt der til Vandløbenes Regulering behø ves væsentlige Udvidelser eller Fordybninger, eller andre med mere end almindelige Bekostninger forbundne Arbeider, da blive disse i Reglen at udføre for vedkommende Eiers Regning, imod at Brugerne i deres Besiddelsestid forrente det medgaaede Beløb med 4 pt. aarligen. Naar Reguleringen derimod ei<noinclude><references/></noinclude> jybngv86hyrhugu12gr2cchy2dfujfe 104 73493 387287 357829 2026-04-06T15:53:29Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387287 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1846.||647}}</noinclude>Anordn. ang. Vands Afledn. 2fd. §§.43-51 deres Indsigelser eller Paastande om Erstatning. Skulde Tab 29 Jul. i noget Tilfælde ikke kunne undgaaes, ber de Skadelidende tillægges en passende Godtgierelse, som udredes af dem, til hvis Fordeel de her omhandlede Arbeider finde Sted, og hvis Størrelse samt udredelsesmaade Synsmændene tillige have at fastsætte. 44) Naar Synsmændene have foretaget den i det Foregaaende ommeldte Forretning, have de at indføre samme i den i § 38 nævnte Protocol, ved hvilken Leilighed de, saa kort og tydeligt som muligt, have at opgive de Mangler, de have forefundet paa enhver til Vandløbet stødende Jordbrugers Andeel af samme. Derhos have de at anføre alle de Bestemmelser, der, efter § 42, til Manglernes Afbielpning maatte ansees fornødne. 45) Frent beles ber de, saavidt muligt, søge tilveiebragt Forlig imellem de Paagieldende. Opnaaes dette, indføres samme udførligt i Protocollen og underskrives af alle Vedkommende. Udskrift meddeles derefter den eller dem, der maatte forlange saabant. 46) Kan Forlig ikke opnaaes, affige Synsmændene en Kiendelse overeensstemmende med Forretningen. Heraf meddeles Klageren, sildigst inden 8 Dage, en Udskrift, som han i fornedent Fald vidnesfast lader forkynde for alle de Paagieldende. 47) Saavel Klageren som hver af de andre Paagieldende staaer det frit for, inden 3 uger efter Kiendelsens Forfyndelse, at indanke samme for Landvæsens - Commissionen. 48) Den, der bestemmer sig til flig Baaanke, har til den Ende at indgive sin Klage, hvori Grundene. for samme behørigen maae være fremsatte, og der maa være bilagt med en Udskrift af Synsmændenes Forretning, til Landvæsenscommissionens Formand. Den nyenævnte Udskrift ber derfor, paa Forlangende, meddeles enhver Vedkommende af den, hos hvem den i § 38 ommeldte Protocol opbevares. 49) Wed Landvæsens commissionen behandles derefter Sagen paa sædvanlig Maade, og afgiores af samme endelig ved Forlig eller Kiendelse. 50) Paa samme Maade, som i foregaaende Paragrapher 40 til 49 er ommeldt, bliver at forholde, naar Nogen formener ftg skadelidende derved, at en enfelt af de til et mindre Bandlob stevende Jorders Brugere ikke vedligeholder dette paa behørig Maade. 51) Undlader nogen af de Vedkommende at opfylde deres Forpligtelse paa den af Synsmændene eller Landvæsens-<noinclude><references/></noinclude> d3xnzh7gvbxitig0kh75qo6h210pymr 104 73524 388015 308414 2026-04-06T16:42:57Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388015 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|678||}}</noinclude>Regnskabs-Oversigt a. Indtægter. 1. De danske Provindser. A. Domaine: Indtægter: Overskud af Kongelige Jordebogs- og Forpagtnings-Indtægter: 1. Indtægter af de Kongelige Domaine-Districter 2. Andre Jordebogs-Indtægter 3. Forpagtnings-Afgifter b. Forst-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes, samt af Værdien deels af Brænde til Hofholdningen og de Kongelige Collegier, deels af Deputater til Forst- og Jagtbetiente, deels af Tømmer, som udleveres til Kongelig Tieneste, faa- og uberegnet Værdien af Deputatvildt a. directe Skatter: 1. staaende: B. Skatter og Afgifter: Landskat, efter Liquidation af de Z Bankhæftelsesrenter af Jorder og Tiender i Danmark, samt efter Fradrag af den fædvanlige aarlige Eftergivelse Ertrapaabudet, efter Forordningen af 12 Januar 1827 Bygnings-Afgift Rangstat. 2. som ere Gienstand for Repartition: Stænderskat Veiskat.. Fourageskat og Marschpenge Heraf udestod ved Udgangen af Aaret 1845 Derimod er i 1845 indkommet af de til udgangen af 1844 udes staaende Skatte-Restancer b. indirecte Skatter: 1. Stempletpapirs- og Kortstemplings-Intrader: Overskud af Stempletpapirs-Intrader Kortstemplings-Intrader Transport<noinclude><references/></noinclude> b00hb6kt750d4uvsj37jwiihz3jdu6s 104 73611 387811 304473 2026-04-06T16:37:14Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387811 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||765}}</noinclude>figt Fr. ang. Umynd. Midler i Island. formynderiets Tilsyn i N. N. Syssel i N. N. Aar. De Umyndiges Formue i Lesore, dettes i Benge og hvorle lebes frugtbargiort i Jorbegods Værdie og hos hvem opbevaret efter udstedt Lobseddel. Anmærkninger. Efter Lodseddel, 150Rbd. udsatte i Jorden N. N. ommelot i Over- Jorden N.N.hvor-i N. N. Repsigten for 18.. om Rigtighed er 20 Hndr. af eier den Umyndige Dyrhed. Lesore for 30 meddeelt i Overfigten for 18.. 190 Rbd. udsatte mod Pant i Jorden N. N. Tarationsforretning vedlægges under Nr. 5 (eller: Taxationsforret ning er ikke optaget. Værgen in bestaaer for Pantets Tilstrækkelig hed). Obligation er udstedt og paategnet af Overfor mynderen. 15 Rbd. 29 Rbd. 13 f. 2 Hndr. 10 -Alen. 17 Hndr. Jorden N. N. iN. N. Rep. Rbd., der opbevares hos Værgen. N. N. Efter Lodseddel eier den Umyndige Lesore for 37 Rbd. 19 6. For de den Umyndige tilkommende Renter og de forfaldne Skatters og Afgifters Betaling for Bantet er behørig Nigtighed aflagt. Efter Værgens Regnskab var hos ham beroende en Beholdning af 12 Rbd. 45 6. Værgen er efter Overformynderens Resolution af N. N. Dato pligtig til at aflægge aarligt Regnskab. Beberig Rigtighed er aflagt derefter. Gienpart af den med Værgen trufne Overcenskomst om Fornruens Bestyrelse følger under Nr. Gienpart af den om Formuens Bestyrelse givne Bestemmelse ved lægges under Nr.<noinclude><references/></noinclude> 1uymyyljovgsxwia14uinnbwwndjlvp 104 73631 387288 383346 2026-04-06T15:53:30Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387288 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1847.||785}}</noinclude>Pl. ang. Brødbagning. Rug blandet, dog at disse Arter Brød mærkes: Brød af bar 4 Mai. Byg med Bogstavet B. og Brød af Blandingskorn med Bogs ftaverne R. B., foruden at begge Sorter mærkes med vedkommende Bagers Navn. Pl. ang. Anbringelsen af Straa- eller Rørtag, Korn: 5 Mai. eller Høstakke m. v. i Tærheden af Jernbaner m. v. Cancell. [C. T. 366 jvfr. Noesf. St. S. 2284, 3274, Anh. LXXII. Bet. LXXVI. og Vib. St. T. 436, 588, Bet. XVI.] Gr. Med Hensyn til den Fare for Brandskade, som kan opstaae for de i Nærheden af Jernbaner beliggende Bygninger og andre let fængelige Gienstande, har Kongen anseet det for nødvendigt at træffe Bestemmelser om, i hvilken Afstand fra Jernbaner det kan tillades at have deels Bygninger tækkede med Straa eller Roz, deels andre let fængelige Gienstande, og Han har derfor lavet Provindstalstænderne for Danmark forelægge Udkast til en dertil sigtende Anordning. Efterat have modtaget disses Betænkninger, byder og befaler Kongen som følger: 1) Indenfor en Afstand af 140 Fod fra Midten af Banesporet paa en Jernbane maa ingen ny Bygning opføres med Straa eller Nørtag eller halmdukket Tag, og lige saa livet maa mindre ildsfarlige Tagbevakninger paa allerede forhaanden værende Bygninger ombyttes med Straa- eller Nortag eller halmbukket Tag. 2) De indenfor Afstanden af 40 Bod fra Midten af Banesporet paa en Jernbane allerede opførte med Straa eller Ner eller Halmdukker tækkede Bygninger bør forsynes med en ikke ildsfarlig Tagbedækning. Kan dette med Hensyn til Bygningernes Bestemmelse og Indretning ikke stee, blive de at flytte (§ 1). Skulde paa Jernbanen, istedetfor Hedning med svovlfri Steenful, for Fremtiden blive anvendt en anden Art af Hedning, eller saafremt Erfaringen ellers maatte vise, at en videre udstrækning af den Omkreds, indenfor hvilken ogsaa de allerede forhaanden værende Straa- eller Rertag eller hatmbukkede Tage bør fiernes, er nødvendig, vil det nærmere blive foreskrevet, i hvilken videre Omkreds foranflaaende Bestemmelser ville være at bringe til Anvendelse. 3) Heller ikke maa der indenfor en Afstand af 140 Fod fra Midten af Banesporet paa en Jernbane hensættes Hæsse eller store, af XXIV Deels 4de Sefte. (51)<noinclude><references/></noinclude> seewojq01mogribdr8xxb0wl869m96k 104 73694 387372 370683 2026-04-06T15:59:34Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387372 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1847.{{Afstand|3em}} 848||}}</noinclude>Pl. om Repart. af udg. ved Provindsialst. 1 §. 22 Sept. Desforuden ville, i Overeensstemmelse med forberørte Placat, være at udrede følgende, ved de foregaaeve Valg foraarsagede, Udgifter, der forskudsviis ere afholdte af Amternes Repartitionsfonds, nemlig : for det under Litr. e nævnte Hartkorn, i Forbindelse med de anførte 9,747 Rbd. 86 p., en Sum af 171 Rbd. 21 §., hvorefter for det her omhandlede Hartkorn. følgeligen bliver at erlægge 9,919 Rbd. 11 s., samt for det under Litr. d nævnte Hartkorn, i Forbindelse med de ovenanførte 11,468 Rbd. 11 B., ent Sum af 2,588 Rbd. 51 B., saa at for dette Hartkorn følgeligen bli ver at erlægge 14,056 Rbd. 62 .noldni Imidlertid er ved den, ifølge Pl. 15 Oct. 1845 foretagne Repartition af de Udgifter, som ere foranledigede ved den i 1844 afholdte roeskildske Provindstalstænderforsamling, indkommet: for det foran under Litr. c nævnte Hartkorn et Beløb af 1,572 Rbd. 6 s., mere, end det der skulde have været erlagt, hvilket Belob altsaa bliver at fradrage de ovenfor anførte 9,919 Rbd. 11 ß., hvorefter det hele Udskrivningsbeløb for bemeldte Hartkorn ikkun kommer til at udgiøre 8,347 Rbd. 4 B., og ligeledes for det foran under Litr. d nævnte Hartkorn et Beløb af 1,336 bb. 88 ß. mere, end det, der skulde have været erlagt, hvilket Belob bliver at fradrage de dette Hartkorn vedkommende Udgifter, 14,056 Rbd. 62 ß., hvorefter følgeligen det egentlige Udskrivningsbeløb for samme Hartkorn ikkun vil komme til at udgiøre 12,719 Rbd. 70 B. Med Hensyn til Repartitionen af samtlige disse Summer har Kongen, i henhold til dr. af 15 Mai 1834 og Pl. 1 Jun. 1836, resolveret, som følger: 1) Den, Kiøbenhavn paahvilende, Andeel af det forommeldte, forskudsviis af den Kgl. Kasse udredede, Beløb, 6,880 Rbd. 84 B., bliver at betale, med Halvdelen den 1 Oct. d. A. og med den øvrige Halvdeel den 1 Apr. næste Aar, af Stadens Kæmnerkasse, imod at dette Belob igien erstattes Kæmnerkassen paa den ved Pl. 1<noinclude><references/></noinclude> nkr70tw4fdrcq8c82d69cx0pdp4e0r4 104 73788 387289 304621 2026-04-06T15:53:31Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387289 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1846.{{Afstand|3em}} 942||}}</noinclude>Anordn. ang. Reikevigs oecon. Bestyr. 12-14 §. 27 Nov. bestyrelsen Underretning. Derhos skal Enhver, som har noget at anke over den foregaaende Valghandling, og navnlig over de i Anledning af samme afsagte Kiendelser, hvis hans Anke skal komme i Betragtning, inden 8 Dage efterat Kiendelsen er afsagt eller Valghandlingen er sluttet, have indgivet sin skriftlige Besværing til Valgbestyrelsen, der uopholdelig bor tilstille Amtmanden samme med sin Erklæring, og skal denne resolvere i Sagen ligeledes inden Forløbet af 14 Dage. Hvis et Valg da ifølge Amtmandens Bestemmelse bliver sat ud af Kraft, bliver nyt Valg at foretage. Skulde i noget af de i nærværende omhandlede Tilfælde enten den Valgte eller Valgbestyrelsen eller nogen anden Vedkommende ikke være tilfreds med Amtmandens Afgiørelse, staaer det ham frit at andrage Sagen for Cancelliet. 13) Den, som er valgt til Repræsentant, haver til Byfogden at indlevere en skriftlig Forsikkring, hvori han i henhold til sin aflagte Borgereed, eller, forsaavidt han ikke har aflagt en saadan, da ved et edeligt Løfte forpligter sig til med samvittighedsfuld Troskab at iagttage alle de Pligter, der i hiint Kald paaligge ham, saavel mod Kongen og Fædrelandet, som i Særdeleshed mod den Commune, der har valgt ham til at tage Deel i Bestyrelsen af dens Anliggender. 14) Skulde nogen til Repræsentant udvalgt Mand i Løbet af den Tid, hvori han har at fungere, komme i et Tilfælde, der betager ham sin Habilitet til foranførte Post, bliver han at entledige, hvorved det dog bliver at iagttage, at den Omstændighed, at Nogen senere ophører at være Eier af Gaard eller Huus eller hans Næringsskat senere nedsættes under den Størrelse, som til Valgbarhed udkræves (§ 6) ikke skal bevirke Udtrædelse af den Post, hvortil han engang ved fine Medborgeres Tillid er udvalgt. Hvis et saadant Tilfælde indtræder, som i Overeensstemmelse med § 5 cfr. § 6 for Tiden betager ham sin Qvalification til at beflæde hiin Post, bliver han midlertidigen at udelukke fra Forretningerne, indtil Forhindringen er ophørt, eller den gaaer over til en vedvarende Forhindring. Det tilfalder Byfogden og Repræsentanterne at afgiøre de Spørgsmaal, der kunne opstaae i de ovenanførte Henseender, eller naar nogen af Re-<noinclude><references/></noinclude> naz6925ru8vyjp1bjm7g048sjvgdhhm 104 73792 387290 306558 2026-04-06T15:53:31Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387290 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1846.{{Afstand|3em}} 946||}}</noinclude>Anord. ang. Reikevigs vecon. Bestyr. 19-21. 27 Nov. delse for længere Tib, og Communalbestyrelsen ikke finder at kunne erfiende deres Rigtighed, er den forpligtet til inden en Maaned at indkomme med skriftligt Andragende derom til Amtmanden, som da forelægger Cancelliet Sagen til Afgiøs relse. 20) Naar ingen Erindringer af Amtmanden ere giorte mod Overslaget eller det Fornødne i Anledning af hans Erindringer er afgiort efter § 19, bliver det Beløb, som i Overeensstemmelse dermed skal tilveiebringes ved Skatter paa Byens Indvaanere, at ligne paa de Skattepligtige. Herved blive alle de Afgifter, som skulle tilsvares efter en fælleds Maalestof,. at ligne under Get paa hvert skattepligtigt Individ; dog iagttages, at de, hvem en eller anden Green af de saaledes samlede Afgifter ifølge Anordningerne ikke bør paalignes, fun ansættes til det, der efter de gieldende Regler fan paahvile dem til de øvrige Afgifters Bestridelse. Kiebstadens Skattelignin ger foretages for Fremtiden af samtlige Repræsentanter i Forening med kæmneren. Ligesom udnævnelsen af særskilte Taxeerborgere herved bortfalder, saaledes bliver ogsaa Fattigcom missionen og i sin Tid Skolecommissionen fritagne for at fordele det til Fattig- og Skolevæsenets Tarv fornødne Beløb paa de enkelte Indvaanere i Byen. Samtlige Skatter blive derhos at indføre i en fælleds Skatte- og vitteringsbog for enhver Contribuent og bør hvert Aar være erlagt inden udgangen af Juni Maaned. Kamneren har efter almindelig Ordre eller færlig Anviisning af Byfogden og Repræfentanterne at ubtælle til de særskilte Administrationer, hvad de af Skattebelobet behøve til Bestyrelsen af de dem vedkommende llogifter. Skulde i Aarets Leb Udgifter forefalde, som ere udenfor de giorte Overslag, bliver angaaende disse at giøre Indberetning, saaledes som det med Hensyn til det samlede Overslag er paabudet i § 19, ligesom der i det hele, forfaavidt disse Udgifter angaaer, bliver at forholde efter Bestemmelserne i fornævnte §. Skulde imidlertid Udgifterne udenfor Overslaget ei overgaae 50 Rbd. r. S., er ingen saadan særdeles Indberetning fornøden, hvorimod det da med sammes Dækning kan beroe indtil næste Aars Ligning. 21) Overslaget og ligningen blive, saasnart denne er forfattet, i et Tids-<noinclude><references/></noinclude> 9qp53ljrngezlfduxheqlvj9xo2rabk 104 73876 388497 368577 2026-04-06T16:59:29Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388497 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1848.{{Afstand|3em}} 58||}}</noinclude>Fr. omForbedr. i Huusm. og Ind.Kaar. 10-11§. 27 Mai. af, som svarer til, hvad Førstnævnte, ved den nye Fæste- eller Leie-Contract om det paagieldende Huus, maa antages at erholde til Vederlag for bemeldte, tidligere betingede, men nu afskaffede Pligtarbeide af Huset eller Boligen. 11) Overdragelsen af Brugen af Huus eller Bolig til Huusmænd skal, hvad enten samme gaaer ud paa Fæste eller Leie, iværksættes ved en skriftlig Contract, i hvilken Henseende det, hvad Fæstebreve angaaer, har sit Forblivende ved de hidtil gieldende Regler, hvorimod for Fremtiden en Leiecontract, naar den er afsluttet paa Opsigelse eller paa kortere Tid end 5 Aar, maa skrives paa stemplet Papir af 4de Classe Nr. 3 til 20 Rbß., uden Hensyn til Leicafgiftens Størrelse, men ellers paa stemplet Papiir af 4de Classe Nr. 4 til 42 Rbß. Det er Gierens Pligt at sørge for den skriftlige Contracts Oprettelse, og forsømmer han dette, og den Indflyttede derhos upaatalt har hensiddet i Huset i 6 Maaneder, antages han at have tilfæftet Brugeren Huset eller Boligen paa dennes og Enkes Livstid, med mindre han kan tilveiebringe fuldt Beviis for, at samme fun af ham er udieiet paa visse Aar eller paa Opsigelse. Derhos skal Eieren i faa Fald ikke kunne fordre yderligere. Præstationer af Brugeren, end denne indrømmer at have vedtaget, med mindre hiin kan tilveiebringe fuldt Beviis for, at Mere var ham lovet. Dg vil Eieren, som Følge heraf, i begge fornævnte Tilfælde ei kunne fordre en af ham for sin Paastands Rigtighed tilveiebragt Formodning suppleret ved Parts Eed. Fremdeles bør de Eiere, som iøvrigt ef ter Fr. 3 Dec. 1828, § 6, Nr. 4, ere forpligtede til at meddele vitteringsbøger og holde Kassebøger og Hovedbeger samt Fæsteprotocoller for deres Godsers Vedkommende, ogsaa meddele deres Leichunsmænd Kvitteringsbøger, for hvilke dog herved tilstaaes Fritagelse for Brug af stemplet Papiir, ligesom de og bor optage deres Mellemværende med Leiehuusmændene i deres Kasse- og Hovedbøger, samt Leiecontracterne med disse i deres Fasteprotocoller. Ved det be falede Eftersyn af bemeldte Regnskabsbøger og Protocoller bør iøvrigt Amtmanden udstrække samme ogsaa til det, som vedkommer Leiehuusmændene, og lade paatale de Forurettel-<noinclude><references/></noinclude> oh3pq65hqruv5o8ddwwwmwqw9o9kh87 104 73927 388484 324091 2026-04-06T16:59:20Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388484 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1848.||109}}</noinclude>Pl. om varantainevæsenet i Anl. af Cholera. Pl. 28 Mart. 1832 § 2. Hvorvidt den sidst anførte Be 22 Jul. stemmelse vil finde Anvendelse paa Skibe, bestemte til norske- eller svenske Havne, derom forbeholdes nærmere Tilfiendegivelse. *) 22 Jul. Pl. om, at alt Strafarbeide af 2 Aar og derunder, som Nogen idommes paa de Vestindiske Øer, skal udstaaes i St. Croix Arresthuus eller i St. Thomæ fort. [Dep. T. 425]. Gr. Ligesom det allerede ved Rescr. 30 Nov. 1836 er bestemt, at, naar Nogen paa de Vestindiske Der demmes til Straf af Arbeide i en af de herværende Straffeanstalter paa 2 Aar eller fortere Tid, kan derfor substitueres ligesaa lang Tids Arbeide i et Fort paa bemeldte Der, saaledes har Kongen fundet det hensigtsmæssigt nu at bestemme, at alt saadant Arbeide for Fremtiden i Regelen skal udstaaes der paa Derne. Thi byder og befaler Kongen, som følger: Alt Strafarbeide paa 2 Aar eller kortere Tid, som Nogen idemmes paa de Vestindiske Der, skal for Fremtiden udstaaes enten i St. Croix Arresthuns. eller i St. Thoma Fort, hvor den Paagieldende bliver at holde til passende offentligt Arbeide; dog bemyndiges den Kgl. Vestindiske Regiering til at hidsende Vedkommende for at udstaae Straffen her i Riget, naar enten hans Helbredstilstand eller andre i hans personlige Stilling eller de locale Forhold grundede Hensyn undtagelsesviis giere en saa dan Forandring af Straffestedet nødvendig, og dette derhos er overeensstemmende med hans eget Duske. Anordn. f. Slesvig, hvorved Fr. 7 Aug. 1832 ang. For: 1 Aug. holdsregler med Hensyn til den indiske Cholera med nogle Forandringer paa ny bringes til Anvendelse. Kirke- og Underviisu-Minist. Pl. (Resol. 29 Jul.) ang. 10 Aug. en forandret Indretning af den ved Fund. for Kbhavns Universitet 7 Mai 1788 Cap. V. § 4 anordnede Magisterconferents. [Dep. T. 481]. Det har behaget Kongen at bestemme som følger: De, som agte at disputere for Magistergraden i det philosophiske Fa= *) Ivfr. Circ. fra Justitsminister. 19 Jul. vg fra Handelsminifter. 22 Jul. i Dep. T. 376 og 383.<noinclude><references/></noinclude> 44g0cvxrnghj5pcny7b7h2cgwtutaeg 104 73931 388485 330953 2026-04-06T16:59:21Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388485 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1848.||113}}</noinclude>Pl. om Hospit. og Medicinalv. i Island. Justitsminist. Pl. (Resol. 12 Aug.) ang. en Forandring 23 Aug. af Hospitalerne og Medicinalvæsenet i Island.. I Anledning af det i 1847 afholdte Althings Petition angaaende Forandring af Hospitalerne og Medicinalvæsenet paa Joland har det behaget Kongen at resolvere: 1) at ingen Spedalske herefter bør indtages i de nuværende Hospita ler i Island, men at Hospitalsjorderne enten ber bortbygs= . les eller ogsaa, hvis dette maatte ansees tienligere, og Justitsministeriet, til hvis Approbation Sagen i faa Fald bliver at indstille, Intet derimod finder til Hinder, bortsælges; 2) at de Beholdninger, som af de islandske Hospitalers Eiendomme og Indtægter deels allerede ere opsamlede, deels fremdeles opspares, samles til et Fond, hvis Midler blive at giøre saa frugtbringende, som skee kan, og hvis Bestemmelse det er at forbedre Medicinalindretningen i Landet, dog saaledes at Midlerne fremdeles og indtil videre administreres særskilt for hvert Hospital paa samme Maade, som hidtil; 3) at det tillades saavel Landphysicus paa Island, som de der ansatte Districtslæger at undervise Hjelpelæger til Afhielpning af Landets Trang til Læger, og at der aarligen, indtil videre, maa anvendes indtil 200 Rbd. af hvert Amts Repartitionsfond som Godtgiørelser for denne Undervisning, men at forøvrigt Grændserne for den de saaledes Oplærte tilstaaede Ret til at practisere med hvad videre hermed staaer i Forbindelse, forbeholdes nærmere regulerende Bestemmelser. Vaabenstilstands - Convention mellem H. M. Kongen 26 Aug. af Danmark og H. M. Kongen af Preussen, saavel i Eget, som i det Tydske Forbunds Navn og paa Sammes Begne, afsluttet i Malmø (paa fransk, dansk og tydsk). 4to. H. M. Kongen af Danmark, Hertug af Slesvig og Holsteen, paa den ene Side, og H. M. Kongen af Preussen, handlende saavel i sit eget Navn, som i det tydske Forbunds Navn og paa Sames Begne, paa den anden Side, ledede af det Ønske snarest muligt at giøre Ende paa Fiendtlighederne mellem deres resp. Krigsmagt, have, i det Diemed at slutte en Vaabenstilstand under H. M. Kongen af Sverrig og Norges Mediation, udnævnt til Deres Befuldmægtigede, Kon- XXV Deels 1ste efte. (8)<noinclude><references/></noinclude> 5x86c1zvd2bz6f74x6a6cq1tjcy5kq5 104 73950 388486 362046 2026-04-06T16:59:22Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388486 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1848.{{Afstand|3em}} 132||}}</noinclude>Kundg. ang. Ministerierne. Direc= Commissionen for det 24 Nov. Directionen for Statsgielden og den synkende Fond. tionen for den almindelige Enkekasse. statistiske Tabelværk. Jernbanecommissionen. Qvægfygecommissionen. Endvidere vil Kongen have følgende Autoriteter, der hidtil have staaet umiddelbart under Ham, for Fremtiden henlagte under Ministerierne, nemlig: General-Postdirectionen under Finantsministeriet; Directionen for Landstutterivæsenet under Indenrigsministeriet; Overbestyrelsen for Veterinairskolen ligeledes under Indenrigsministeriet; den interimistiske Commission for Land- og Søetatens Forsyning med uldne Barer og de usserødske Fabrikkers Realisation under Krigsministeriet. 30 Nov. 5 Dec. Justitsminist.-Pl. (Resol. 20 Nov.) ang. en Tedsættelse af Gebyhrerne ved Rbhavns Søret m. m. [Dep. T. 839]. Kongen har bifaldet: at der med Hensyn til de Sager, som ved Kiøbenhavns Soret forekomme mellem Skippere og Skibsfolk i Anledning af Sidstnævntes Tienesteforhold, maa tilstaaes en saadan Nedsættelse i de hidtil anordnede Gebyhrer, at der Herefter ikkun bliver at erlægge det samme Gebyhr, som efter PI. 28 Febr. 1845 § 2 crlægges ved Kbhavns Criminal- og Politiret i de Sager, som opstaae af Forholdet mellem Husbonde og Tyende, samt at der med Hensyn til de nævnte Sager maa tillægges Justitiarius i Soretten Bemyndigelse til at give Henstand med Gebyhrernes Erlæggelse, saa og til at nedsætte eller aldeles eftergive samme, hvor enten den Paagieldendes Vilkaar eller Sagens Beskaffenhed taler derfor. Bekg. fra Finantsministeren (Resol. 3 Dec.) ang. Finantsministeriets Ordning. I henhold til den Kgl. Kundg. 24 Nov. sidstleden, ang. Fordelingen af Forretningerne mellem de forskiellige Ministerier, samt Ophævelsen af adskillige Collegier og andre Autoriteter, har Kongen bifaldet, at de til Finantsministeriet henlagte Forretninger ordnes paa følgende Maade: A. Sinantfernes Centralbestyrelse. Denne er indtil videre fordeelt mellem efternævnte Departementer: 1 Departementet for Finantssagerne i Almindelighed. Herunder henregnes alle almindelige Finantssager og Personalia, Behandlingen af hvad der<noinclude><references/></noinclude> 1ecsln0qcdc1y9wjcg9gnafvbvbl636 104 73954 388487 304766 2026-04-06T16:59:22Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388487 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1848.{{Afstand|3em}} 136||}}</noinclude>Bekg. ang. Finantsminister. Ordning. 5 Dec. afgier med samme Myndighed, som hidtil, ifølge den Kgl. Kundg. 30 Dec. 1840, Chefen for General-Toldkammer og Commerce-Collegiets 3die Section, alle løbende Sager, Colonierne vedkommende, og alle saadanne, som have deres i Lovgivningen eller Praxis grundede Norm og Form, behandler foreløbigen og forbereder almindelige Sager. I saa Henseende brevverler han directe med andre Ministerier eller de forskiellige Afdelinger under disse. De fra ham udgaaende Meddelelser udfærdiges i hans Navn med hans eller den i hans Forfald vicarierende Committeredes Underskrift. Til ham stiles ogsaa Breve, Faget vedkommende, fra saadanne under de andre Ministerier sorterende Afdelinger eller Departementer, som ere bemyndigede til Expedition i eget Navn. Derimod henvendes til Finantsministeren alle Breve angaaende Colonialforholdene, som fra andre Ministerier udfærdiges i vedkommende Ministers eget Navn, ligeledes alle Breve fra selve Colonierne, samt fra Private udenfor disse. Til Colonialdirecteur er udnævnt hidtilværende Deputeret i General-Toldkammer og Commerce- Collegiet, Conferentsraad Dr. phil. G. Garlicb, og som Committeret hos ham er ansat hidtilværende Committeret i bemeldte Collegium, Justitsraad Feddersen. E. Finantsministeriets Regnskabs-Revision og Decision. De herhen hørende Forretninger forestaaes, respective for Afdelingerne Litr. B's og D's og for Litr. A's Vedkommende, paa samme Maade og i samme Omfang, som hidtil under den collegiale Forvaltning, af hidtilværende Chef for General-Toldkammer- og Commerce-Collegiets Revisions- og Kassecontrol, Conferentsraad Wedel, og hidtilværende Generaldecisor for Rentekammerets danske Regnskabsvæsen, Etatsraad Brinck-Seidelin. Begge føre i Fremtiden Navn af Generaldecisorer; deres Decisioner, m. v. udfærdiges, saavel for Finantsministeriets, som for de andre Ministeriers Vedkommende, hvis Ressort de angaae, med linderskrift resp.: „Generaldecisoratet for det indirecte Skattevæsen" og „Generaldecisoratet for det directe Skattevæsen". Alle indgaaende Meddelelser, som angaae Generaldecisoraterne, henvendes derimod til de vedkommende Ministre. Generaldecisorerne forelægge hver Minister især de<noinclude><references/></noinclude> 6ukoel9eurzn9a7md4w6yzayy1kfmvl 104 74008 388488 369323 2026-04-06T16:59:23Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388488 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1848.{{Afstand|3em}} 190||}}</noinclude>Pl. om Kronborg Birkers Jurisdictioner. 30 Dec. fit Ansvar at underskrive Paategninger paa bemeldte Documenter, samt udstede Attester og bekræfte Affkrifter af Pantebogen før det vestre Birk. 31 Dec. Bekg. fra Krigsminist. (Nesol. 27 Dec.) ang. Krigsministeriets Ordning. Kongen har approberet følgende Ordning af de under Krigsministeriet henlagte Forretninger. Bemeldte Forretninger fordeles mellem de under Krigsministeriet siden den 25 Mart. d. A. bestaaende Afdelinger, nemlig : I. Directionen for Armeens Personel, (tidligere benævnt Secretariat, Commandosager og Personel) hvorunder henlægges Expeditioner angaaende Udnævnelser og Ansættelser, Avancements, Forflyttelser og Afgang; Correspondence og Indstilling i Naadessager; Indstillinger til Hædersbevisninger og Belenninger; Befordringer i det Civile; udfærdigelsen af Bestallinger, Afskeder, Patenter, Bevillinger, Reise- og Giftermaalstilladelser; Udfærdigelsen af Reisepas; den Deel af Landmilicevæsenet, der hidtil har henhert under Landmilitair-Etaten; den almindelige Correspondence med samtlige Militair- og Civilautoriteter; Sager, Armeens Commando betreffende; Organisationsbestemmelser og Reglementers Udfærdigelse; Bestemmelser om Tiene nestens Gang og Udførelse; Expeditioner, betreffende de militaire Operationer; Krigsministerens particulaire Correspondence; og de Sager, som Ministeren bestemmer selv at ville bearbeide. Denne Afdeling forestaaes af Oberstlieutenant i Generalstaben Carl Julius v. Flensborg, Ridder af Dannebroge, som Directeur." II. Armeens Intendantur. Her under henlægges Landmilitair-Etatens Deconomie- og Forpleiningsvæsen i videste Dunfang, derunder tillige indbefattet det hele Brød og Foirage- samt alt andet Forpleiningsvæsen, der hidtil har været underlagt Generalstaben. Under Armeens Intendantur sorterer altsaa Gagerings- og Lenningsvæsenet; Belenningsvæsenet, forsaavidt dette gaaer ud paa Pengebelonninger; Inddragelsen af vacante Officiergager og Afdrag paa Forskud, bevilgede enten af den militaire Fond eller af Finantskassen, saavelsom Beregningen og Inddragelsen af Bestallingsgebyrer og Forbedringsgager samt Kiendelser og<noinclude><references/></noinclude> o7ie0ds2wz2cvabqvxsjy5qk0wk6wep 104 74010 388489 304801 2026-04-06T16:59:24Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388489 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1848.{{Afstand|3em}} 192||}}</noinclude>Bekg. ang. Krigsminister. Ordning. 31 Dec. poser, Heste Equipageforter, Mantelsække og Staldreqvisitter, Lazareth-Inventarium, Reqvisitter til Øvelserne i Gymnastik og Svømning, samtlige Depots af Materiel, samt alle de militaire Etablissementer, som dermed staae i Forbindelse. Fremdeles forbliver henlagt under Directionen hele Remonteringsvæsenet, derunder ligeledes indbefattet Correspondencen angaaende de faakaldte Districtshefte, samt hele Bygnings- og Fortificationsvæsenet, saavelsom overhovedet Bestyrelsen af samtlige Landmilitair-Staten enten tilhørende eller underlagte faste Eiendomme, Grundstykker, Exerceerpladse og Skydebaner. Denne Afdeling forestaaes af Oberst à la suite i den Kongelige Artillerie-Brigade Leopold Joseph Frederik v. Kepper, Ridder af Dannebroge og Dannebrogsmand, som Directeur; og Iv. Armeens Revisionsvæsen, hvorunder henlægges Revisionen af samtlige Landmilitair-Etaten vedkommende Regnskaber, der maatte aflægges for anviste Pengebeløb, Inventariefager, Forpleiningsgienstande eller hvilkesomhelst andre Sager, der leveres til Armeen og Tilveiebringelsen af sammes Fornødenheder, ligesom ogsaa af Kvartals-Kasse-Extracterne. Dette Departement forestaaes af Generalfrigscommissair Jens Torp, Ridder af Dannebroge og Dannebrogsmand, som Generaldecisor. Cheferne for ovenmeldte 4 Afdelinger ere, under Ansvarlighed til Krigsministeren, bemyndigede til at afgiøre enhver af de dem underlagte Sager, og stiles Meddelelser og Andragender fra andre Autoriteter eller Private til den paas gieldende Afdeling, forsaavidt de ikke bør eller ønskes foredragne Krigsministeren selv.<noinclude><references/></noinclude> dr76bfb547wkd5pcz6b12zxmz4z9ma2 104 74015 388490 324094 2026-04-06T16:59:24Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388490 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphab. Regist. over F. VII Frr. f. 1848.|197}}</noinclude>1848. 15 Apr. Justitsminist. Pl. om Ophævelse af den for K. Christian d. Sde anlagte Sorg. Bøger og Almanakker, samt Bogtrykkere. -24 Jan. Canc. Pl. ang. et Kgl. Rescr. om at Sager, der versere for Tiden for Retterne ang. politiske og Presseforseelser, bortfalde. - 28 Jan. Canc. Pl. ang. Fortolkningen af Rescr. 24 Jan. 1848. 24 Mart. Provis. Fr., hvorved alle Presseforholdene vedkom mende Love, der ere emanerede efter Fr. 27 Sept. 1799, ophæves m. m. 4 Apr. Canc. Pl. om Ophævelsen af Forbudet mod at Norst Morgenblad, Svensk Aftonblad, Hamburger neue Zeitung og Bremer-Zeitung holdes her i Landet. 19 Jun. Pl. ang. Tidenders og Tidsskrifters Forsendelse med Posten. Cancelliet og de gl. Collegier.. See Ministerierne. o Delinqventer og Delinqv. Sager. -7 Jul. Pl. ang. nogle Modificationer i de for Tvangsarbeidsanstalten i Odense gieldende Bestemmelser. 22 Jul. Pl. om at alt Strafarbeide af 2 Aar og derunder, som Nogen idømmes paa de vestindiske Der, skal udstaaes St. Croix Arresthuus eller i St. Thoma Fort. fattige og Hospitaler. 5 Mai. Provis. Fr. ang. Jords Afstaaelse til Opførelse af Fattighuse og Boliger for huusvilde Personer paa Landet, samt en Indskrænkning i Forbudet for Fæstere og Leiere mod at kage Inderster tilhuse. Sæ og andre tamme Creature. 22 Jun. Anordn. ang. extraordinair Udskrivning af Heste til Krigsbrug. 26 Dec. Bekg. ang. midlertidigt Forbud mod Indførsel af Hornqvæg m. v. fra Sverrig. Geistligheden og især Præsterne: A. Deres Vocas tion og Embede. 18 Aug. Pl. ang. en Forandring i Fund. 7 Mai 1788 Cap. IV. § 13 betr. hvilke Kald Candidater og personelle<noinclude><references/></noinclude> clb4j54c1jn6v9iri1dmps39r74is8e 104 74023 388491 304816 2026-04-06T16:59:25Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388491 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphab. Regist. over F. VII Frr. f. 1848.|205}}</noinclude>samt af indenlandske Manufacture, Fabrik- og Haandværksvarer fra Hertugd. Slesvig og Holsteen. Tractater og de i Anledning deraf føiede Foranstalt ninger. 1848. 26 Aug. Vaabenstilstands-Convention mellem Kongen af Dmk og K. af Preussen. - Veie. 27 Mai. Pl. om Constructionen af svære og sværtbelæssede Vogne, som skulle benyttes paa Hovedlandeveiene i. Siælland m. v. Vestindien og Guinea. 22 Jul. Pl. om at alt Strafarbeide af 2 Aar og derunder,. som Nogen idemmes paa de Vestindiske Der, skal udstaaes i St. Croix Arresthuus eller i St. Thoma Fort. 22 Sept. Kgl. aab. Br. ang. de ufrie Negres Emancipation.<noinclude><references/></noinclude> nvshmvvzjf122g43kbiizc5a5avkuny 104 74039 388492 304836 2026-04-06T16:59:25Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388492 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1849.||221}}</noinclude>Lov om almind. Værnepligt, 2 Cap. 14-18 § Reglen enhver Landværnepligtig har personlig at fremstille 12 Febr. sig for den med Hensyn til Udskrivningen anordnede Session, til Bedømmelse og Behandling i Overeensstemmelse med de i faa Henseende foreskrevne Regler. Afholdes den Session, paa hvilken Udskrivningen af Mandskabet for et vist Aar finder Sted, forinden dette Aars Begyndelse, er det en Selvfølge, at Mandskabets Alder beregnes saaledes, som den vil være ved Tienestetidens Begyndelse. 15) For den almindelig anordnede Undersøgelse af Sessionslægerne blive de at fritage, som selv anmelde sig som fuldkommen tienfidygtige og derom medbringe en autoriseret Læges Attest. 16) De, som ved dette Mode befindes at have saadanne Svagheder eller Mangler, der giøre dem for stedse uskikkede til al Krigstieneste, har Sessionen strax at udslette af Rullen og at meddele Fripas. 17) De, der med 22 Aars Alderen ci endnu befindes at have en Heide af 61 Tommer eller den fornødne Legemsdygtighed, eller som lide af nogen Svaghed eller Legemsfeil, der antages at kunne hæves, og som af den Grund forbigaaes ved Udskrivningen, have atter at møde med 23 Aars Alderen, og, hvis de da findes at være i lige Tilfælde, med 24 Aars Alderen. Befindes de da at være tienstdygtige, behandles de lige med det 22-aarige Mandskab; men de, som ei endum til den Tid befindes at være ticnstdygtige til den staaende Hær, blive enten at udslette af Nullen, faafremt de findes uskikkede til al Krigstieneste, eller, forsaavidt de maatte findes brugbare til anden militair Tieneste, at behandle i Overeensstemmelse med § 33. 18) I Fredstid kan Enhver, naar han med den sædvanlige Udskrivningsalder for Sessio nen derom fremsætter eller lader fremsætte Begiæring, erholde Udsættelse med at behandles til Udskrivning for cet eller flere Aar indtil hans 25de Aar. Med Udløbet af den tilstaaede Frist har den Vedkommende personlig at fremstille sig og bliver da at behandle lige med de 22-aarige Værnepligtige. Den, som da uden lovligt Forfald udebliver fra Sessionen, betragtes som forlods udskreven; men saafremt han ved senere Undersøgelse skulde befindes at være utienstdygtig til Soldat, bliver han at tiltale ved Politiretten til at erlægge en Mulet<noinclude><references/></noinclude> nh7c5hpx22mv4rpka85yr9z3nrvv7sb 104 74041 388493 354459 2026-04-06T16:59:26Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388493 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1849.||223}}</noinclude>Lov om almind. Værnepligt. 2 Cap. 23-25 §. andet lovligt Forfald, som Sessionen har at bedomme, træf 12 Febr. kes Lod af Lægdsmanden. 24) Den, der paa Grund af fit udtrukne hoiere Nummer, ei strax udtages til Soldat, skal dog være pligtig, om fornødent, at underkastes Vaabensvelse og bliver at betragte som overcomplet Soldat, saaledes at han i Lobet af Aaret indtil næste Sessions Afholdelse kan indkaldes til Dækning af opstaaede Vacancer. De, der ei saaledes i Løbet af Aaret ere blevne anvendte, ansættes paa næste Session i Forstærkningen, men kunne dog endnu i eet Aar underkastes Udskrivning til den staaende Hær, saafremt Aarets Mandskab ikke maatte være tilstrækkeligt til den bestemte Udskrivning. I saadant Tilfælde anvendes den yngre Aldersclasse fremfor den ældre. For dem, der saaledes senere udtages, beregnes Tienestetiden ligesom for den Aldersclasse, med hvilken de have mødt til Lodtrækning. Saadant Mandskab kan, naar 2 Aar ere forløbne, efterat det har mødt til Lodtrækning, i Fredstid ikke mere udskrives. 25) I Fredstid blive de, som uden lovligt Forfald udeblive fra den Session, hvor de skulle behandles til Udskrivning, paa den følgende Session at udskrive forlods, saafremt de befindes tienstdygtige, men i modsat fald ved Politiretten at ansee med en Mulet af 10 til 20 Rbd. Den, som uden lovligt Forfald ogsaa udebliver anden Gang fra Sessionen, skal, naar han antræffes inden den paafølgende Session og befindes tienstdygtig, afgives fil vedkommende Troppeafdeling til 4 Aars stadig Garnisonstieneste; men befindes han at være utienstdygtig, ansees han ved Politiretten med en Mulet af 20 til 40 Rbd. Antræffes han ikke forinden den tredie Session, og han heller ikke selv fremstiller sig for samme, skal han ansees som den, der forsætlig søger at unddrage sig Værnepligtens Opfyldelse. Der bliver da at lægge Beslag paa den Formue, som han maatte besidde eller erhverve her i Landet, indtil han antræffes, eller hans Formue paa Grund af hand Ded, eller ifølge de i Fr. 11 Sept. 1839 foreskrevne Regler, tilfalder hans Arvinger. Antræffes han, inden sit 30te Aar, skal han afgives til vedkommende Troppeafdeling til 4 Aars stadig Tieneste, saafremt han befindes tienstdygtig. Be- XXV. Deels 2det efte. (15)<noinclude><references/></noinclude> ntqpe6ophjx5qj1hjmb9jo9cmq3s9t0 104 74051 388494 304848 2026-04-06T16:59:27Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388494 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1849.||233}}</noinclude>Lov om almind. Værnepligt. 3 Cap. 51-55 §. mende Tilfælde at kunne i denne Egenskab udskrives til saa 12 Febr. dan Tieneste, hvortil mindre Sodygtighed udfordres. 52) J Fredstid, og naar ikke overordentlige Udrustninger finde Sted, skal Udskrivning til Orlogstienesten ikkun skee af det Mandskab, der henhører til Hovedrullen; men i Krigstid og til overordentlige Udrustninger kan tillige Mandskabet i Ungdoms- og Extra-Rullerne udskrives. 53) For den ellers almindelig anordnede Undersøgelse af Lægerne paa Sessionen blive de Soværnepligtige at fritage, der selv anmelde sig som fuldkommen tienstdygtige og derom medbringe en autoriseret Læges Attest. 54) Ihvorvel Forpligtelsen til Udskrivning til Kongens Sotieneste i Reglen ophører med det 50de Aar, skal dog, naar der i Krigstid maatte udgaae et saadant almindeligt Opbud, som omhandles i § 34, Enhver, som har udtient sin Værnepligt tilsecs, og endnu er af den Alder og Legemskraft, at han kan deeltage i Soforsvaret, være pligtig til at udføre den Tieneste, hvortil han maatte blive ansat. 55) Det tillades Enhver, der er udskreven som Søværnepligtig, men endnu ei udcommanderet til nogen bestemt Tieneste, at stille en Anden af samme Befarenhed og Tienstdygtighed for sig. En saadan Stilling gjælder kun for cet Togt og bliver at berigtige for Sessionen eller i alt Fald for vedkommende Sekrigscommissair, Indrulleringschef eller Hverving. Men den, der allerede er commanderet til en vis Tieneste, kan ikke stille før sig uden særdeles Tilladelse af Marineministeriet. Den, som har stillet for sig, betragtes, som om han havde udført det Togt, hvortil han var udskreven, og kan ei i Løbet af det Aar udskrives til nogen Setjeneste, med mindre der senere maatte blive paabuden en yderligere Udskrivning i det Omfang, at han ikke længere kan forskaanes; dog skal det Togt, hvortil han har stillet for sig, i ethvert fald regnes ham tilgode. Ingen maa antages som Stillingsmand, medmindre han er fuldkommen tienstdygtig til den Tieneste, han vil paatage sig. Han maa ei alene ikke have udstaaet nogen Straf, der giør ham uværdig til at tiene til Orlogs, men han maa ogsaa tilveiebringe fyldestgierende Beviser for sit gode Forhold ved Attester fra dem, med hvilke han har faret, eller fra ved=<noinclude><references/></noinclude> rs8x8phjlp4o7t97q7fkhlq5da01fjd 104 74064 388495 370435 2026-04-06T16:59:27Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388495 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1849.{{Afstand|3em}} 246||}}</noinclude>Rappels- og Pard. Pat. f. Søværnepligtige. 12 Apr. uopholdelig skulle søge at komme hiem til Fædrelandet, hvor de strax have at melde sig hos den Embedsmand, der forestaaer Indrulleringsforretningerne paa det Sted, hvor de ankomme. Ligesom Kongen er forvisset om, at enhver kiæk og ærefiær Mand af Hans Sofolk ikke vil mangle at adlyde denne Hans Indkaldelse, saa erklærer Han og herved, at de, som enten maatte være undvegne fra Kongens Tieneste, eller uden Tilladelse have taget Hyre paa fremmede Nationers Skibe, skulle, naar de her indfinde og anmelde sig snarest muligt efter at nærværende Kgl. Patent er blevet dem bekiendt, være fritague for den Straf, som de ved saadan deres Forseelse have fortient, og derhos forsaavidt de ikke tillige have begaaet andre Forbrydelser, nyde Godt af alle de Privilegier, Friheder og Nettigheder, som ifølge Lovgivningen tilkomme Kongens Sofolf. 17 Apr. Bkg. for Danmark, ang. Bivognskiørselen til person- og Pakkeposterne, (Resol. 27 Mart.) Fin. M. Det har behaget Kongen at bifalde, at Bivognene til Perfon- og Pakkeposterne med Hensyn til Befordringstiden undergives de samme Bestemmelser, som gielde for Hovedvog= 'nene, samt at der tillægges Generalpostdirecteuren Bemyndi gelse til efter Omstændighederne at tilstaae et passende Tillæg til den ertrapostmæssige Betaling for saadan Bivognsfiørsel. 30 Apr. kg. fra Politiet ang. Tienestetyendes Conditionsforandring. 9 Mai. 19A 2kg. fra Mar. Min. ang. Blokaden. Man har fra flere af Østersøens blokerede Havne navnligen fra Stettin segt paa enhver Maade, saavel igiennem Pressen som ved udsendte Emissairer, at bibringe de neutrale Skibsførere den urigtige Tanke, at disse Havne ikke vare effectivt blokerede, og at Skibsførere derfor med Lethed til Trods for Blokaden kunde anlobe Havnene. Disse Frem stillinger ere urigtige, thi Havnene ere effectivt blokerede; men de danske Krydsere have hidtil søgt at undgaae at skyde paa og opbringe de neutrale Skibe, som de have afviist fra Hav nene, endog naar det var aldeles indlysende, at disse Skibe,<noinclude><references/></noinclude> bsn0mb8ulxh0i6ct4a8rfvspoi6r2rx 104 74147 388496 316355 2026-04-06T16:59:28Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388496 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1849.||329}}</noinclude>Frl. Lov ang. Udffr. til Landkrigst. 1-3 §. Mandskab, der i henhold til Værnepligtsloven 12 Febr. d. 29 Oct. A. §§ 14 og 17 staaer for Udskrivning paa Landmilitie= Sessionerne for Aaret 1850, skulle alle de, der overeensstemmende med de gieldende Regler findes dygtige til Soldater, udskrives til Armeens Linie. Deres Fordeling til de forskiellige Vaabenarter bestemmes af Krigsministeriet. 2) Af dem, der paa de nævnte Sessioner befindes udygtige til at tiene i Linien, men dog ikke erklæres for aldeles uticnstdygtige, bliver et Antal af 3000 Mand at udskrive til at møde paa nærmere Ordre for at anvendes i Overeensstemmelse med Værnepligtsloven § 33. 3) For dem, der som Frivillige have deeltaget i Felttoget i indeværende Aar og enten staae for Udskrivning paa Sessionen for 1850 eller i henhold til Bærnepligtsloven § 19 onske paa denne Session at udskrives forlods, bliver udskrivningen at tillægge den Virkning, at deres Tienestetid beregnes, som om de vare udskrevne paa Sesfionen for 1849. Bfg. fra Kultus Min. ang. en Forandring i Bestem: 29 Oct. melserne om Antallet af Fripladser og af pladser imod nedsat Betaling af Skolepenge i de lærde Skoler. Resol. 18 Det.). Det har behaget Kongen at ophæve de i Fr. 7 Nov. 1809 § 73 og i Nesol. 29 Nov. 1816 indeholdte Bestemmelser om Antallet af Fripladser og af Pladser imod nedsat Betaling af Skolepenge i de enkelte lærde Skoler, og isteden derfor at fastsætte, at for Eftertiden ved Fripladsers Besættelse i samtlige lærde Skoler bliver at tage Hensyn til det ved hvert Skoleaars Begyndelse i de enkelte Skoler væ rende Discipeltal, saaledes at i det Høieste en Trediedeel af Dette Antal kan tilstaaes fri Undervisning, dog at det derhos kan indrømmes, efter specielt Forslag fra Nector, at lade istedenfor nogle af Fripladserne indtræde et forholdsviis større Antal af Pladser med den samme Nedsættelse i Betaling, som tidligere i henhold til nysbemeldte Resol. 29 Novbr. 1816 har været forundt. Bfg. fra Politiet ang. Tienestetyendes Conditions: 31 Oct. forandring.<noinclude><references/></noinclude> hxu8h0rdallkta68axu6rw2rpjsiw0b 104 74153 387373 316357 2026-04-06T15:59:57Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387373 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1849.||335}}</noinclude>Frlb. Lov om Forhøielse af Accisen. Bedbliven eller Opher for Tiden definitivt kan besvares, fan 23 Dec. byder og befaler Kongen ved denne provisoriske Lov som følger: at den ved Resol. 10 Mai 1815, 25 Mart. 1818 og 9 Jun. 1833 paabudne 50 pet. Forhoielse af Accisen i Kbhavn af Skibe og Varer fremdeles maa oppebæres i 1850 og at det i den Tid oppebaarne Belob maa tilflyde Stadens Havnekasse. Foreløbig Lov ang. Udskrivningen til Søkrigstienesten 23 Dec. for Aaret 1850. Just. Minist. Da Udskrivningen af det Mandskab, der vil behøves til Bemandingen af Orlogsflaaden i 1850, nu ikke længere kan udsættes, og den derom fornødne Lov følgeligen ikke forud kan vedtages af Rigsdagen, har Kongen fundet det nødven digt i henhold til Grundlovens 30 § at bestemme Udskriv ningen ved en foreløbig Lov. Ifølge de af Justitsministeren foredragne Omstændigheder byder og befaler Kongen som følger: 1) Af det søværnepligtige Mandskab bliver foruden de 706 Mand, der fra Kongeriget allerede haves til Tieneste paa Krigsskibene eller under Hvervingen, endvidere ved de forestaaende Sosessioner for Aaret 1850 at udskrive ialt 5700 Mand. 2) Af fornævnte Mandskab skal udskrives 52 Styrmænd. Endvidere udskrives samtlige til Hovedrullen henhørende tienstdygtige Heel- og Halvbefarge; men skulde derved af denne Classe blive udskrevet et større Antal end 2614 Mand, bliver Udskrivningen at hæve for det overskydende Antal, saaledes at de, som efter de gieldende Regler ere nærmest til at forbigaaes ved Udskrivningen, først komme i Betragtning til at faae denne hævet. Saafremt ikke det hele Antal 2614 befarne Matroser skulde kunne erholdes ved Udskrivningen, bliver det manglende Antal at erstatte ved Sevante. Resten af det i § 1 nævnte Antal Søværnepligtige udskrives med 1540 Sovante og 1494 Usøvante. Bfg. fra K. U. Minist. ang. Ophør af Brugen af det 23 Dec. latinske Sprog ved theologist Embedsexamen ved Kbhavns Universitet og Indførelse af en særegen Prøve i Latin<noinclude><references/></noinclude> 77udiqsywduqd2cvkd5m56zqanj80rx 104 74164 387812 304950 2026-04-06T16:37:15Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387812 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|346|Alphab. Regist. over F. VII Frr. f. 1849.|}}</noinclude>1849. Provinosialstænder. 24 Sept. Bfg. ang. Nepartition efter Pl. 1 Jun. 1836 af de i Anledning af de vaadgivende Provindfialstænders Forsamlinger i Noeskilde i 1848 forskudsviis udbetalte Summer. Bfg. ang. Repartition efter Pl. 19 Oct. 1836 af de i Anledning af de raadgivende Provindstalstænders Forsamlinger i Viborg 1848 forskudsviis udbetalte Summer. Qvægfygen: foranstaltninger formedelst samme. 4 Jan. Provis. Kundg. ang. Erstatning til dem, hvis Qvæg nedflaaes for at forhindre Udbredelsen af den smitsomme ondartede Lungesyge. -2 Febr. Provis. Kundg. ang. nopholdelig Anmeldelse fra Beboere i Frederiksborg Amt, saasnart der hos deres Creature ytfrer sig vedvarende Hoste. 114 - - 14 Mai. Kundg. ang. Ophævelsen af nogle Foranstaltninger, som have været trufne for at hindre Udbredelsen af den smitsomme ondartede Lungesyge, som har været udbrudt blandt Avæget paa tvende Gaarde i Frederiksborg Amt. Reisende, samt fri Skyts og Kongereiser. 28 Mart. Kundg. ang. Passagepenges Erlæggelse ved Indfiørslerne til Charlottenlund Skov og to af Indfierslerne til Jægersborg Dyrehave. 17 Apr. fg. ang. Bivognskiørselen til Person- og Pakkepofterne. Rigsforsamling. 5 Jun. Danmarks Grundlov. 16 Jun. Lov ang. Valgene til Rigsdagen. 13 Oct. 4 Nov. Regulativ for Kongerigets Inddeling i Valgkredse. Rundg. ang. Udnævnelsen af Formændene i Valgbestyrel serne ved de forestaaende Valg til Landethinget samt Beftemmelse af Mødestederne. Kgl. aab. Br. ang. Berammelsen af Valgene til den forestaaende ordentlige Rigsdag. 5 Nov. Kundg. ang. Berammelsen af Dagen, paa hvilken Valgene paa de i Valglovens § 38 omhandlede Valgmænd Fulle foregaae og Forfortelse af den i samme Love § 63 fastsatte Frist af 14 Dage. 11 Dec. Foreløbig Lov, der forandrer Valglovens §§ 41 og 42. Skatter og Paabud: E. Landskatten. 18 Mart. Fr. ang. Eftergivelse for 1849 i den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne og ved Fr. 24 Jun. 1840 nærmere regulerede Landskats Beløb af Jorder og Tiender i Dmk. m. v.<noinclude><references/></noinclude> p0v3oov2fahck8kpv7wfv0fri1nfzdr 104 74205 387561 378282 2026-04-06T16:11:11Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387561 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|6||}}</noinclude>1732. Academier. B. 21 Novbr., St. ang. det, som af Præsterne og Kirkerne i Aarhuus. Stift til Universitetet skal erlægges. 12 Decbr., R. ang. Cathedraticum til Univers. af nogle Præster i Aalborg-Stift. 31 Decbr., R. fom 1732. 21 Novbr. 1733. 13 Febr.. Confirm. paa en Ligning over det Cathedratis cum, som af Kirkerne i Aarhuus Stift til Universitetet i Khavn aarlig skal gives. 1734. 23 April, R. ang. at Studenterne ved Universitetet ei maae melere sig i de mellem Khavns Præster opkomne Tvistigheder, men skal beflitte sig pan god Opførsel og Indsigt. 1735. 28 Janv., R. ang. Udsættelse af Tiden til Regnskabets Aflæggelse for Studiiskatten. 18 Martii, R. ang. at det Medicinste Facultat gratis skal give General Auditeuren Stefponfa. 3736. 10 Febr. R. ang. de Thorninglehnske Kirkers og Præ 17 Februar. fters Frihed for at svare Studiiskat og Cathe draticum. 28 April, R. ang. Kost paa Communitatet for Bremmers holms Catecheter. 24 Aug., ang. Doctorgraden til nu forestaaende Reformas tions: Jubelfest; og at Dectores Theologiæ skal have Rang med Consistorialraader. 12 Octobr., R. ang. at Spiisningen paa Klosteret maae ops hæves, og penge i dens Sted gives. penge i den 4 Novbr., R. ang. at Teftimonia publica (fal fofes, førend Kald foges, og at derudi Privatpræceptor skal nævnes, samt om Candidátorum Levnet erkyndiges. 1737. 8 Martii, R. ang. Kloffer og Regents, samt smaa Stis pendia til de Grønlandske Seminarister. 15 Martii, R. ang. at Præceptorerne paa Waisenhuset maae være dispenserede for de sædvanlige Exercitier pda Klo, fteret. s April, R. ang. hvorledes Eramen Juridicum tilstædes Graværende, og, acante ringe Juftitsbetjeninger tilbydes Examinerede. 12 Julii, R. ang. hvad Lon Provsten paa Klosteret aarlig stal node. 8 Novbr., R. ang. at de 4 Grønlandske Seminarister maae fra de fædvanlige Exercitiis paa Klosteret være befriede. 1738. 21 Febr., R. ang. at Capellan til Borfrue Kirke i Khavn beskikkes af Professorerne. 21 Febr. Rescr. (til Khavns Universitet), ang. at C. L. Leth, Pros feffor Theol. extraordinarius, fal nyde 200 Rdlr. aarlig. 3738.<noinclude><references/></noinclude> k3rsr89an5laq4j5imsn0f5jlaco4ws 104 74207 387562 379340 2026-04-06T16:11:13Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387562 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|8||}}</noinclude>1741. Academier, B. 4 Aug. R. ang. en Jordebogs: samt Contributions, og Material: Skriver ved Gore - Kloster. 4 Aug. Rescr. (til havns Univerfitat), ang. at Profeffor Møll man fan gives Fortrin, men med hans og Prof. Stampes Anciennitet ffat det beroe in ftatu qvo indtil videre. 25 Aug. R. ang. at De, som i Halle studere Theologia, skulle der holde sig til Professorerne Lange og Franke. 20 Octbr, R. ang. at der ogsaa maae hores Dimisprædikener i Hele liggeiftes Kirke i havn. 27 Ditoor. Rescr. (til Khavns Universitet), ang. at p. Rofoeds Ancher, som er forundt den Juridiske Profession, hans Profess for: Indkomster, samt Afgivt til Prof. Mollman og Stampe, fkal begynde fra St. Hansbag sidst, og hans Naadens Aars Svarelse lige fuldt beregnes, som forud for ham svaret i de 2 forrige Nar, Professionen har staaet ledig, hvori baade Decedens bar faaet et heelt Naadens- Aar, og Bibliotheket fin Deel, hvor efter han i Tiden skal have Naadens-ar for fine Arvinger at vente. 1742, 15 Junii, R. ang. hvorledes Universitatets Professorer skulle have Gang og Sæde imellem sig selv. 29 Juni, R. ang. at Catheteterne i Khavn ikke nyde Koft paa Klofferet, og Samuii ved Kongens Bibliotheqve ikkun een Koft. 20 Julii, R. ang. Rang for Doctores Medicina. 1743. 11 Janv. R. om Danske Mynter og Medailler og et Bis denskabers Societat. 8 gebe, R. ang. Samme, see Bøger, 3 Maii, R. ang. Examen Chirurgicum. 3 Maii, R. ang. Jordemødrenes Antal i Khavn, og Bekost ningen ved deres Examen.. 11 Mail, R. ang. hvorledes fremmede Studiost ved Universitetet frat antages. 31 Maii, N. ang, at alle Doctores Juris, fom tilligemed ere beskikkede Profeffores, fulle berefter være Membra facultatis Juridice. 31 Maii, R. ang. at Communitetet maa bekoste og vedligehol de Regentsens Bygning. 7 Junii, R. ang. hvorledes Studiofi novitii fra Fyrstendom mene og Grevfkaberne ved Universitetet skal antages. 28 Junii, K. hvorved Siefer, af 31 Maii 1743 pm Doctores Juris &c. forklares. 12 Julii, R. ang. Sigillorum Univerfitatis Forvaring, og det Juridiske Decanat, 2 Aug. R. ang. Bærelser i Regentsen for Præpofitus Com, 'munitatis og Portneren, 29 Novbr. R. ang. hvad Notario Facultatis Juridice er tils fagt af dem, som til Justits. Embeder vorde beskikkede. e8 Decbr. N. aug bead Doctores Juris, som ere Profeffores Juris extraordinarii, sulle forrette, og af Sportlerne myde. 1744 19 Janv. R. ang. hvad Medailler Medaille Commissio nen og Bidenskabers Collegium mage lade slaac. 3744.<noinclude><references/></noinclude> lb6mceqdk67k7y0uliztz2x7h2qinnt 104 74242 387576 386315 2026-04-06T16:12:57Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387576 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||43}}</noinclude>Arv, :c. 43 1740. delse at ægte, maac, da Faderen ingen Børn i dette Egteskab har, efter fine Forældre tage Arv. 29 Julii, Rescr. Ceil Conf. Ro. Otto Thott,) ang. med Hofretten at overvære Revision af de efter Juftitsrado Schnell, Amtmand paa Borringholm, forefundne Papiirer, som, ei vedkomme hans! Stervbo. 12 Aug. Rescript ang. at, ba z Egtefolt, som ingen Bern havde, oprettede og til Confirmation indsendte et Teftamente, og Hus bonden desuagtet, da Manden dode, holdte og fluttede Sfiftefaa ber ban sætte Boet i den Stand det var, og til Enken overle vere det, siden han burde i det mindste have udsat det saalænge, indtil han faae, hvad udfald det med Kestamentet vilde faae. 19 Ang. R. ang. hvad ved Skjøders Tinglasning i Bergen stal iagttages, til Sikkerhed for... Børnepenge. 19 Aug Rescr. (til Stiftamtmand Ochsen og Justitiarius D. Sechmann, hvilke d. 29de April sidstafvigte ere befalede, ang. en Arve Cavital 200 Solr., fom Ingeborg, afg. Schulges, i fin Moders Sted har at fordre efter . U. i Tranqvebar, imod at hun stillede nøiagtig Caution, for Samme at være ansvarlig, i gald andre dertil bedre berettigede sig fulde indfinde) ang. at hun, som det bar ansøgt, mage, uden Caution, nyde Arven med 24 Wars Mente. 2 Septor. Rescr. (til Khavns Magistrat), ang. at de af Stadens borgerlige Jurisdictions Skifteforvaltere i afg. Hofbager Lentz's Bo foresatte egt ffal anstaltes fratagne, og Stervboet til Borgrets: Præfidenten overleveret: i øvrigt, da, Disputen ved Kgl. Resointion er til Afgjørelse ved Lands Lov og er henvise haver Magistraten fordertigst at paatale, dens Ret til Salar., eller Sagen paa dens Side fat være ophævet. 30 Septbr. Rescr. ang. at Enkemanden N N., som har Bevilgn. at sidde i uskiftet Bo, men administrerer det ilde, seal, Bevilga ningen uagtet, fray fifte med fine Born efter Loven. 4. Novbr. Rescr. (til Khavns Magistrat), ang. at Borger S., der bar foredt en fer Formue, samt har kone og 6 fman Born, fai herefter ansees og være som en umyndig, faae under en fornuftig Mands Bærgemaal, og arresteres i fit eget Huns, indtil han aftader Drik og erholder Duelighed til at forestaae fig Deconomie, eller og sættes i Bevaring et andet Sted. 9 Dechr. R. ligefom, 1738, 14 Novbr. 1741. 7 Janv. Rescript ang at Dotteren af Enken . ., som fidder, i uskiftet Bo, skal conserveres den Arv, som hende efter Moderens Dod kan tilfalde, men ikke fin Fædre. Ary, da hen des mand blev af fine Creditorer angreben. 10 Martii Rescr. (til Stiftamtm, i Aarhuus), ang. at efter afg. Raadmand S. 3. ibid. skal holdes lovligt Stifre, (facsom Enken vel er forundt Bevilgn. at sidde med fine umyndige Børn i ustiftet Bo, med den Clauial, siden de Myndige dermed vare tilfreds, men Anfoquingen fun af hende og den ældste Son, os ei af Svigerfennen M. V., var underskreven). 5 Mail,<noinclude><references/></noinclude> fuuo29cqjculc3gv0hksqar6drqbald 104 74255 387586 378343 2026-04-06T16:13:34Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387586 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|56||}}</noinclude>Arv, c. 1769. 15 Febr. Rescr. (til Stiftsbefal. og Bit. i Sjelland), ang. at Dross ffen ikke kan paastaae Sfiftet efter Instrumentiften afg. 5. D. i Roskilde, men dette at forrette tilkomu er Magistraten, fom er berettiget til at bortaive denne jenefte, (da St. og Biß. vel tilforn, medens Disciplene i Skolerne informeredes, hvilket Skole 3d, af 1739 ei omtaler, have givet Juftrum. Instruction, men ban nyder nu Intet af Stolen, og siden er anfect at hore under den civile Jurisdiction, ligesom og Magistraten i Aaret 1754 holdte Skifte efter den Forriges Huftrue). 25 April, R. ang. at Overformynderne i Odense ere nærvæ rende ved Stifter, samt at Magistratens og deres Atte ster udkræves, førend Documenter maae tinglyses. 26 Septbr. R. ang. Panthaveres Præference for Børnepens ge, samt at Skjøder og pantebreve ei uden Overformyns bernes Attest maae læses i Bergen. 8761. 23 Janv. Rescr. (til Amem. over. Mariager-Am ter), ang. at, da, efter det imellem G. 3. og Hustru E. Chr. udi Jifriisgaard oprettede og den 2den Septbr. 1746 confirmeres de Teftamente, deves Midler efter den Bængstlevendes Dod skal stiftes og oceles imellem begge deres Arvinger efter Loven; og ban (fom i Kraft dera fad i uffifter Bo, giftede fig igjen, og pede d. 21 de Maii fidst uden at efterlade Livs Arvinger, men hans Enke A. S. ved Horseglingen declarerede, at han havde festamenteret hende alt det han eiede, hvorimod Arvingerne efter første Hulten E. Chr. formeene, at han ei var i Stand til at udelukke dem fra Arv efter bende) altiga ei kunde disponere over den Deel, som falder paa hans Hustrues Lod: faa befales, at med Hufruens E. Christensdotters Hovedlod tal efter bemeldte Teftamente forholdes. 4 Decbr. R. ang. visse Præcautioner til Sikkerhed for Overformyndere og myndiges Midler i Trondhjem. 1762, 15 Janv. Bevilgn. at M. J. R. paa Sans mane i hans og Huftrues levende five holde Skifte og Deeling med samtlige fine Born (: 3 myndige og 2 umyndige Gonner samt 4 Dotre) efter Loven; dog at faadan af bam og Hans Hustru forfattede Dees lingsforretning skal indsendes til den competente Skifteforvalters Ratification, og deraf leveres en Gjenpart eller Extract at for blive ved Overformonder Protocollen, ligesom i Tilfælde af Commiffariers eller Samfrænde Skifteforretninger er brugeligt; samt at ban skal betale vest. Stifteforvaltere cg Rettens Mid bel det Salarium, dem retteligen kunde tilkomme. Martii, see greskab. 27 Septbr. R. ang. at Stifte Commissioner efter Militaire uden for khavn, skal være tilendebragte inden Aar og 12 Uger efter Proclamatis Udstædelse Octobr. R. ang. hve der bør forrette de ved Sors - Acade mie forefaldende Skifter 15 Octobr. Bevilan., at K. Rd. og Regimentsriver over det Stan derborgske District . M. (fom bar, fiden fin Scues Dod, bort<noinclude><references/></noinclude> 2m5o7hui92qetuje1m9yl89aetivaf0 104 74260 387588 375552 2026-04-06T16:14:03Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387588 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||61}}</noinclude>Arv', c. '61 1770. 30 Novbr. R. ang. Umyndiges Penges udsættelse i Nakskov, og Ansvar derfor. 1771 3 Janv. R. ang. det Samme i Sarfjøbing. 27 April, R. ang. at Stifter paa de Vestindiske Eilande, sem staae for længe ufluttede, inaae overleveres Commiffarier. 3 Julii, R. ang. at Hof og Stads-Retten skal begynde med Stifternes Forvaltning den rte Augufti 27 Julii, R. ligesom 1751, 31 Decbr. 12 Septbr Pr. ang Assistence ved Sfifterne i Kjøbenhavn. T. 14 Septbr. r. ang. Bornemidler, om de fan betroes Værgen. 29 Novbr. R. ang. at deres Efterladenskab, som have nydt de Fattiges Penge, stal i Christiansands Stift hjemfalde til Fattigfaffen. 1772. 24 Janv. R. ang. Rigtigheds Aflæggelse for de faldende Forelovs Penge i Norge. 4 April, M., ligesom 1771, 29 Nov. 2 Maii, Pr. ang. at Arve: Midler, hvortil Arvinger ikke melde sig paa Stifterne, eller ingen Arving befindes, skal erlægges udi Amtstuen. 20 Junii, Pr. ang. at Karelovs. Penge i Ribe skal erlægges til den Kongelige Sagefalds Kasse. 7 Aug. Declar., ang. Fribed for 6te og rode Penge af Midler, som Adelen forer fra Danste til Sachsiske Lande, eller fra Disse til Hine. 3 Septbr. R. for Steen, ligesom R. 1761. 4 Decbr. I Octobr. (2 Sifr.) ang. Kjobenhavns derie . Overformyns 30 Octobr. Declar. (i Henseende til de Hertuglig Meklens borgste Lande) Ligesom 1772. 7 Aug. 21 Novbr. Canc. Prom. (til Stiftsbefal. og Bif. i Ribe), ang. at, da en Organist ikke fan ansees som en geistlig Person, tile falder det den verdslige origbed at forrette Stiftet efter forrige Organist ved Ringkjøbing Kirke, afg. R. S. (hvorom Provsten forespurgte fig.) 1773. 21 Janv. R. ang. Umyndiges Penges udsættelse i Nystad, og Ansvar derfor. 30 Janv. Pr. ang. at 6te og rode Penge ikke ber svares af Arve Capitalers Renter. 15. Febr. R. ang. Actiers Afstaaelse til Over Skatte Direc tionen, endog af Umundiges... Midler. 18 Martii, R. ang. at Skjøder og pantebreve, udgivne af Rogen i Steen, som har Eiendomme paa kattbet, ei af Sorenskriveren maae tinglysed uden Overformyndernes Attest. 18 Martii,<noinclude><references/></noinclude> iw5vj00p9jn5czonwtptuyc51zd1d0l 104 74272 387594 375259 2026-04-06T16:14:16Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387594 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||73}}</noinclude>2785. Arv, 2c. 73 fordi Sønnen har bifaldet Faderens Ansøgning, om at sidde i ufskiftet Bo, i Fald Bevilgning dertil er forneden. 12 Martii, Canc. Pr. (til Khaens Hof: og Stads Ret), ang. at Holmens Kirke og Fattigskole, hvilke af s. Bo, efterat det har udredet visse Legata, tilfalder Overskuddet, kan fritages for Stifte og Skriver-Salario, samt for stemplet papirs Brug til Stiftebrevet. 19 Martii Canc. Pr. (til Stiftsbef. i Syen), ang. at kjøbmand B. i Rudijebing, som med afdøde hustru, d. 24de April 1778, er forundt Bevilgning at sidde i usiftet Bo, og nu, da hun er død, ikke har umyndige Born, men Berneborn som ere umyndige, kan i Sølge denne Bevilgn., og saglænge vedk. myndige Arvinger ei paastaae noget Stifte, eller han foreder Boet, fremdeles med de umyndige Børnebørn blive siddende i uskif tet Bo. April, Canc. Pr. (til Generalitetet, som har tilstillet Cancel liet en Besværing fra det Salftere Inf. Regiment (See Rescr. 28 Janv. 1785) om et Stifte efter gevorben Soldat Skus ftrups paa Vefterladegaards Gods afdøde hustru, hvilket Skifs te Frue C., hvis Erklæring herved communiceres, tilegner sig, og har negtet at udlevere til Regimentet, der troer sig berets tiget til Samme, siden Manden henhører under Regimentets Jurisdiction), ang. at det vilde medfore Confusion og ads Fillige Wanskeligheder, om Regimenterne bleve authoriserede til at gaae ind paa Proprietair. Godser, og. forvalte Stifter der, hvilket vel ei helfer formedelft Fraliggenhed i Almindelighed kunde finde Sted; Regimentscheferne beskikke Barger for de Umyndi ge, og Arvemidlerne synes ei at kunne inddrages under Regis menternes Overformynderier; indtræffer nu tillige, at Soldas tens Rone er Huusfæfter paa Proprietairens Gds, som ofte erifterer, saa vilde det være imod Loven at udelukke Proprie tairen fra at forrette Stifte; Proprietairene have ei heller tabt deres Rettighed til de gevorbene Soldater, fordi de paa visse Aar ere afleverede til Regimenterne: da nu desuden ikke nogen Kongelig eller anden Befaling berettiger Regimenterne til deslige Ski ter at forrette, men de derimod i Selge L. 5- 290 tilfalde Proprietairene, faa formencs, at det, for Disputer og al anden Uleilighed og Uorden i Fremtiden at fo rekomme, retteft derved bør forblive. 2 April, Generalitets Prom. (til det Aalborgske Inf. Reg.) ang. at man i Betragtning beraf ikke seer, at ved denne Sag noget videre er at gjøre. 14 Maii, fee Geistl. B. 21 Maii, Pr. ang. at lovlig Behandling bortfalder, hvor afdøde Soldaters Efterladenskab ei kan bestride Bekostningerne. 28 Maii, Pr. ang. at Stiftamtmanden i Viborg ei findes at have Grund til at paastaae Stifte Ret efter Beboerne paa Less. 11 Junii,<noinclude><references/></noinclude> 7k0dj6abje270uykhvm04xuqol7eiiu 104 74273 387595 386719 2026-04-06T16:14:17Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387595 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|74||}}</noinclude>1785. Avv, w. Janii, Canc. Pr. (til Amtm. over Vordingborg ic. Amter), ang. at ikke ham, men Proof . tilfalder at forrette Stifte efter den i Holtug Præstegaard a dode Student L., siden Rescr. af stel Septbr. 1752 forudsætter som en afgjort Sag, at en Student, saalænge han ikke er i nogen effentlig Ejenefte, faaer under geistlig Jurisdiction, og at Skiftet al forrettes af Provsten, samt aleene bestemnier noget nøiere, at der i Henseende til Provstens Ret, at fifte eft een Student, ikke haves Henfigt, om han er Theologus eller Kurist.e 3 Septbr. Pr. ang. at Bevilgn. til Avis Proclamata i Militaires Stervboer udstedes af Generalitets og E. Collegio. 10 Septbr. Canc. Prom. (til Biskopen i Fyen), ang. at Studios. 5. Cfiden han er mindreaarig, og som saadan efter Loven selv Pan annanime fit Gods at forestaae, altsaa mundig under Curator) fan med sine 2 andre myndige Sodßende selv fifte og dele imellem fig efter deres afg. Jader, uden dertil at be hove nogen Skifte Ret. 10 Septbr. Canc. Pr. (ti! Amtm. over Kallundb. c. Amter), ang. at ham tilfalder Stifte efter afg. Birkeskriver ved Wedbygaards Birk O. 2., som tillige var Skoleholder i St., samt boede og dede i Skolen. I Octobr. Canc. Prom. (til Samme, der formener sig berettiget til som Stifteforvalter at tane s ved Slibet Ts. Stranding i Novbr. Md. f. A. drutn de Matrofers Efterladenskab under Be handling), ang. til disse Stifters videre lovlige Behandling at indsend: Betobet af disse Matrosers bortsolgte Effecter til Sof= og Stads Rettens Skifte Commission: siden ikke det Sted, hvor En døer, men det, hvor han har sit Domicilium, beftemaner hvem hans Stifteforvalter skal være; og det strandede Stib var hjemmehorende i Khaon, fuld: der retournere, og under hris Skifteforvaltere de ved Stibet eller i dets Ejeneste og paa Reisen omtomne Mandskabs Stervboer for det Korste hene hore, faint hvor Skiftebehandlingen efter dem kal begynde, hvortil endnu fominer, at 2 af de bortdøde Matrofer have havt deres bestandige Bopæl i Khavn, og at følgelig deres Stifte henhører under benævnte Commission. 5 Novbr. Canc. Pr. (til Stiftb. i Christiania), ang. at Sorenriver . (som imod Proteff har hos Enten C., der har ansøgt Bepilgning at sidde i uskiftet Bo, foretaget og fluttet Skiftet 31fe Dagen efter Mandens Dod, hvilket inned at være lige faa overilende som ulovligt, og har foraariaget, at bun, som ingen Motte nu funde have af Bevilgningen, men har maattet betale Stifte. Omkostningerne, har frafaldet hendes første Anfoaning) ikke, faafremt bun maatte klage over hans Behand King, kan undgaac at tilbagebetale honde det oppebaarne Sa- Larium. I Novbr. R. ang. at Sors: Birfedommer skal være ved Sfifterne paa Sors Academies Godser. 3 Dechr<noinclude><references/></noinclude> 0l67c2f1l9dixj9t82nam5ueuf8uz7c 104 74274 388324 374739 2026-04-06T16:56:54Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388324 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||75}}</noinclude>Arv, *. 75 1785. 3 Decbr. Pr. ang. hvorvidt Khavns Hoß og Stads: Ret maa befatte sig med Skifte efter So Enrollerede, som til Orlogs bortbee. 10 Decbr. Pr. ang. af Provsten uden for Herredet. Børnepenges Udsættelse 10 Dechr. Pr. ang. at det er Officerer tilladt at lyse deres uægte Børn i Kulb og Kjøn. 16 Decbr. ang smaa Arve Midlers Anvendelse til Umyn. dige i Bergen. 1786, 21 Janv. Canc. Pr. (til St. vg B. i Ribe), ang. at det i Hens, til Befoæringen fra den conftituerede Stift Ret i forrige Sognepræst i Ringkjøbing Provst Endorphs Bo over Magistra ten sammesteds, at den har efter Provstindens Forlangende for auctioneret den bertreifte Endorphs Bohave, faaat Boet ved Stifte Rettens Ankomst er befundet aldeles udtemmet, m. v., vilt alt ved Lands Lov og Ret have sit forblivende. 4 Febr. see Løsagrigbed. 11 Febr. r. ang. Byfogdens Embede, naar der i Opbudss boer udi Friderikshald skal stee Taxation. 4 Marts Pr. ang. en arv fra St. Thomas. See Noten til Resol. s Marts 1781, T. 31 Martii, Canc. Br. (til Bis. i Sjelland), ang. at det er Provst S., i Medfor af Loven, ikke forbuden at udsætte As Arv pan Mente uden for Herredet (som han formeente, af hvilken Aarsag Noget stod frugtesløft), naar Sligt i øvrigt skeer i faadant Pant, som efter de ergangne Anordninger er tilstrækkeligt, og saaledes som han derfor fan staae til Univar. 25 Martii, Canc. Pr. (til Khavns of og Stads Ret), ang, at det kan forblive ved to Noir. Recognition til. Sportelfassen af, oet efter C. 23., bois Beholdning, naar Gjelden og Legata til pia Corpora samt endeel frøbelige Personer ere fradragne, ikkun beløber 673 Rdlr. 5 Mk. 3 B., og or henlagt til Trinita tis Sogns Fattige. 1 April, Pr. ang. at Overformynderne i Bergen bør være Befriede for det borgerlige Militaire. 15 April, Pr. ang. af hvilket Corpfs Kasse Baruepenge skal udredes, 29 April, Canc. Pr. (til Stiftbef. over Island), ang. at Boct efter T. J. Ciom, efter at han og Hustru R. vcd confirmeret Testamente har indfat den Lengstlevende til at være den først Afs deves Arving, med Frihed at bortskjenke Boets Midler til hyem 2den vil, dode fidft, uden at efterlade sig noget Gavebrev eller Keflamente, hvorfor nogle formeente, at Gobfet aleene tilhoter hans Arvinger, siden han ped estamentet par bleven Sammes Eier; men han bar mange Gange for fin Dob declareret, at alle Boets Midler efter hans Ded fulle tilhøre faavet bans Kos nes som hans Arvinger) vil blive at dele mellem begges Arvinger. 26 Maii, Bev. at J. O. maae, uagtet Stiftet efter m, i kjobenhavn er sluttet, paa lovlig Maade pantale en Sororing of 260<noinclude><references/></noinclude> 7l5navzzsfedoth4okhmfrfgfqbl053 104 74275 387597 381297 2026-04-06T16:14:22Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387597 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|76||}}</noinclude>3786. Arv, :c. 260 Rdlr, ban i Stervboet baver, men ved Forretninger er bleven hindret fra at paatale, medens Skiftet stod under Be handling. 10 Junii, Pr. ang. af hvem arvinglase Capitaler skal indbe tales. 7 Julii, R. ang. at Umyndiges Arveparter i Odense, ikke over 20 Rdlr, maae til deres Opdragelse og Klæder uds betales. * Julis, Canc. Pr. (til Stiftbefal. i Aggershuus: Stift), ang. at J. M. af Gaarden B. maae i Henseende til hans Myndi lings 2. Ps. frøbelige Tilstand ved Fledforings- Contract, som oprettes og paasees opfyldt af Overformynderen, til nogen Ers ftatning for hendes Ophold og Tilsyn, node hendes Arve Midler 137 Rdlr, naar foraconte Gaard bliver til Pant for dem, saafremt J. M. og Hustru, der er Moder til A. P., forend hun ved Doden skulde afgaae, od Bir. i and 15 Julii, Canc. Pe (til St. og Bif. i Ribe), ang. at den geifte lige Skifte Rets i forrige Provst Es og Hustrues Bo begyndte originale Forretning ikke Fan paastaacs de i samme Bo bejaleve. Stifte Commiffarier udleveret, men bør være under vedk. Provsts Bevaring; derimod bor den geistlige Skifte - Ret udlevere de under dens Administration fremlagde originale Documenter, nok, at den har deraf rigtige Copier, samt aflægge behorig Rigtighed for Beets oppebaarne Penge. 21 Julii, R. ang. Skifte. Rettens Forhold og Skiftebrevenes Tinglysning, naar Creditorer i Aggershuus. Stift lade Arvingerne beholde Jordegodset. 29 Julii, Canc. Pr. (til Khavns Hof og Stads Ret), ang. at til 2. m. Efterleverse af 5., og hendes Mands Arvinger maae (uagtet . ved Teftamente har faftfast, at en af hans myndige Arvinger M. J. ei maae blive Capitalen raadio) ertraderes deres felleds Bo uden nogen Stifte Actes udfærdigelse,, unod at en billig Recognition tages af Boet efter Sportel Reglementet for de i Boet Feete Forretninger; dog at den m. J. i Folge en over Boets Tilstand forfattet Beregning tilfaldende Arv indsættes i Stadens Overformynderie (Saasom Retten i Erklæring har anseet det tungt, om Enten A. m. 5., sou, i Fald Stif te Net Fulde udstæves, og fuldt Salarium betales, fom til at betale det Halve, skulde lide ved, at hendes mand har fundet for godt, at den en ellers myndig Arving tilkommende Andeel ei til Samme maae udbetales.) 29 Julii, Canc. Pr. (til Stiftbefal. i Ribe), hvorved i Anledning af Anfagning fra P. Sjelme Born, at Magistraten i Kolding maaste tilholdes, i Folge det imellem bemelote deres Fader og Stedmoder d. 11te Janv. 1777 oprettene og under 2den Junii fidftl. allern. confirmerede Testamente, strap og uden Ophold at aflevere dette Sterobo til dem, hvilket Magistraten har negtet, meldes, at, da det imellem afg. p. 5. og Kone den te Janv. 777 oprettede Testamente er confirmeret under Forbehold af hans forste Hustrues Arvingers lovlige Ret uforkrænket, om de fres<noinclude><references/></noinclude> ogspvhsea5pyh4miuysbuyhni041v7m 388325 387597 2026-04-06T16:56:56Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388325 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|76||}}</noinclude>3786. Arv, :c. 260 Rdlr, ban i Stervboet baver, men ved Forretninger er bleven hindret fra at paatale, medens Skiftet stod under Be handling. 10 Junii, Pr. ang. af hvem arvinglase Capitaler skal indbe tales. 7 Julii, R. ang. at Umyndiges Arveparter i Odense, ikke over 20 Rdlr, maae til deres Opdragelse og Klæder uds betales. * Julis, Canc. Pr. (til Stiftbefal. i Aggershuus: Stift), ang. at J. M. af Gaarden B. maae i Henseende til hans Myndi lings 2. Ps. frøbelige Tilstand ved Fledforings- Contract, som oprettes og paasees opfyldt af Overformynderen, til nogen Ers ftatning for hendes Ophold og Tilsyn, node hendes Arve Midler 137 Rdlr, naar foraconte Gaard bliver til Pant for dem, saafremt J. M. og Hustru, der er Moder til A. P., forend hun ved Doden skulde afgaae, od Bir. i and 15 Julii, Canc. Pe (til St. og Bif. i Ribe), ang. at den geifte lige Skifte Rets i forrige Provst Es og Hustrues Bo begyndte originale Forretning ikke Fan paastaaes de i samme Bo bejaleve. Stifte Commiffarier udleveret, men bør være under vedk. Provsts Bevaring; derimod bor den geistlige Skifte - Ret udlevere de under dens Administration fremlagde originale Documenter, nok, at den har deraf rigtige Copier, samt aflægge behorig Rigtighed for Beets oppebaarne Penge. 21 Julii, R. ang. Skifte. Rettens Forhold og Skiftebrevenes Tinglysning, naar Creditorer i Aggershuus. Stift lade Arvingerne beholde Jordegodset. 29 Julii, Canc. Pr. (til Khavns Hof og Stads Ret), ang. at til 2. m. Efterleverse af 5., og hendes Mands Arvinger maae (uagtet . ved Teftamente har faftfast, at en af hans myndige Arvinger M. J. ei maae blive Capitalen raadio) ertraderes deres felleds Bo uden nogen Stifte Actes udfærdigelse,, unod at en billig Recognition tages af Boet efter Sportel Reglementet for de i Boet Feete Forretninger; dog at den m. J. i Folge en over Boets Tilstand forfattet Beregning tilfaldende Arv indsættes i Stadens Overformynderie (Saasom Retten i Erklæring har anseet det tungt, om Enten A. m. 5., sou, i Fald Stif te Net Fulde udstæves, og fuldt Salarium betales, fom til at betale det Halve, skulde lide ved, at hendes mand har fundet for godt, at den en ellers myndig Arving tilkommende Andeel ei til Samme maae udbetales.) 29 Julii, Canc. Pr. (til Stiftbefal. i Ribe), hvorved i Anledning af Anfagning fra P. Sjelme Born, at Magistraten i Kolding maaste tilholdes, i Folge det imellem bemelote deres Fader og Stedmoder d. 11te Janv. 1777 oprettene og under 2den Junii fidftl. allern. confirmerede Testamente, strap og uden Ophold at aflevere dette Sterobo til dem, hvilket Magistraten har negtet, meldes, at, da det imellem afg. p. 5. og Kone den te Janv. 777 oprettede Testamente er confirmeret under Forbehold af hans forste Hustrues Arvingers lovlige Ret uforkrænket, om de fres<noinclude><references/></noinclude> qljmcb8ty9vhinx2bkxo44f13khs756 104 74278 387599 365743 2026-04-06T16:14:30Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387599 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||79}}</noinclude>1786. Ard, 1C, 79 ten paa uftemplet Papir, og befries for at betale vibere Stiftes og Striver Salar., end 10 Ror., paa Grund af a) Reutens util fræffelighed til Dotteren og en Pige, b) at Bucks Beholdning, naar hun beer, for storfe Delen er ffientet til gudeligt Brug), at Betalingen af Salario til Sportelloffen fan henfade metil Dotteren er død, men bor i Acten specificeres; derimod kan Eftergivelse af det stemplede Papiir, der altid har Folger, ikke være at bevilge, foruden at Samme er ubetydelig. 1787. 6 Janv. see Stemplet Papiir. 20 Janv. r. ang. hvorledes Rescr. 1786, 11te Aug. stal forffaaes. 3 Febr. S r. ang. at Frederiks Hospital formeentlig ikke fan tilkomme 6re og 10de Penge. 10 Febr. Canc. Dr. (til Stiftbefal. i Aalborg), ang at Skipper M. C. Møller i Myfjobing (som med fin nu afdøde Hustru une der 22de Octobr. 1779 er forundt Bevilgn. at sidde i uskiftet Bo med deres umyndige Børn, hvilke da vare en Son og en Dotter, men hvoraf Sonnen forlængst er død, og Dotteren, gift med J. Pallesen, ogsaa dod i Aaret 1785, efterladende sig et Barn, nu 5 Aar gammelt, der med Faderen opholder sig hos Møller; desagrsag Byfogden pcastaaer at ville holde Stif fe efter Møllers Hustru) bør være berettiget, til at sidde i ustifa tet Bo efter hende, naar hans og hendes eeneste Arving og Barnebarns Fader J. Pallesen Intet derimod har at erindre. 3. Martii Canc. Pr. (til Stiftsbefal. i Christiania), ang. at den 26. Enke forundte Bevilgning at sidde i ustift Bo ei bør være hinderlig i, at den Umyndiges Arv paa lovlig Maane sættes i Sikkerhed, ligesom og Vedkommende tan paastaae Stifte, naar hun bevislig foreder Boet. (Saasom hun, der sidder i uskift Bo med een eeneste Son, efter grundet Formodning bestyree Boet set, og har negtet Sikkerhed for Sonnens Fædrene Arv, henskydende sig under Bevilgningen,) 31 Martii, Canc. Pr. (til Kammer Advocat Schønhetder, sone ansøgte, at den afg. Greve O. Thott og Frue forundte Facultas teftandi af 9de Martii 1759 itte fal være Baron Cage Chote hinderlig i at faae fine og Families Rettigheder til Gaung- Gaard og Geds paakjendte, ei heller i at node bestemt, hvad Erstatning han bor have for Eriksholms Salg), ang. at, fage som en Facultas teftandi i sig selv ikkun er en Tilladelse til at kunne bortgive fit Gods til andre Personer, eller paa andre Vilkaar, end Landsloven og dens Arvefaldsmaade ellers tillod, og saadan Facultas egentlig fun er Regel for eftators Arvine ger, og forudsætter, at det, Teftator bortgiver, virkelig fal være hans: faa udelukker den beller Ingen, der give ham denne Eiendoms Ret stridig, eller som tan have Unfrav paa noget af Teftators Gods, fra paa lovlig Maade at paatale fine Ret tigbeder; og til faadan Sags Unlæg behoves derfore ingen Kongelig Bevilgning. 's April, Canc. Pr. (til Stiftbefal. i Bergen), ang. at 6te og tode Penge af en Capital, tilfalden negls Arvinger i Sonderborg efter<noinclude><references/></noinclude> 7iie5558igo9kt6lm8kx36zv2i32ns2 104 74283 387603 386721 2026-04-06T16:14:40Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387603 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|84||}}</noinclude>1788. Arv, tc. 22 Martit, Canc. Br. (til Stiftsbefal. og Bis. i Sjelland), ang. at de Geistlige bør forrette Stifte efter en i Nykiebing bortdod Præste Enke R. Tr., siden en Præste Enke efter Rescr. af 11 Octobr. 1765 ikke forandrer fin Stand ved at fæfte en Jord Kjøbstæden, men ved at fæfte Gaard paa Landet, og hun ei heller fan figes at have forandret sin Stand, per at sælge nogen Ralf, som hun kunde undvære, eller ved at forarbeide samt ud. følge Lærreder. 29 Martii, Canc. Pr. (til Khavns Magißrat), ang. at Birgitte R. R., som har Bevilgn. at være mondig un er J. Ls. Cura tel, hvilket han formedelt paalagt r eft ifte længere kan forestaae, og Magistr. ikke har fundet formane Nogen til at paatage sig, kan selv vælge sig en Bærge, som at Magistraten maa eonfirmeres. 5 April, r. ang. aarlige Stifte fortegnelser fra Island til Cancelliet at indsendes. 5 April, Canc. Pr. (til Amtm. over Kordoer te. Amter), ang. at R. bør efter Pr af ste Decbr. 1787 til Provsten i Alsted- Herred lovere Gjenpart of Stifteforren. efter Provstinde Ovist i Biunge saavelsom Documenterne mod Qvittering, eller Ara vingernes Qvittering for det deraf üldleverede, samt (foruden de overfendte 28 Rdr. Salar.) der oppebaarne Skriverfal. med Afs fortning af 8 Stl. for hvert Ark, alt inden 4 uger. 19 April, R. (til St. og Bisk. i Trondhjem), ang, at det mellem 2. S. og Kone B. 5. oprettede, og 1786 allern. confirm. Tea flamente, hvorefter deres Efterladenskab efter den længstlevendes Dob skal tilfalde Frue Kirke Sogns Fattigskole, undtagen 50 Kolv. til en Arving, maae cafferes, imod at Enken efter Anseg ning erlegger til folen 100 Rdr., og bog fin livstid selv nyde Renten deraf, fiden hun, om attraact not greskab blev hende forint, nødtes til at tære af det ringe Boes Formue, som altfaa vilde bortsmelte. 26 April, Canc. Pr. (til St. og Bisk. i Aarhuus), ana. at det i Folge L. 5290 og Stefer. 3 Decbr. 1751 tilfalder den Geistlige Jurisdiction at forrette Stifte efter Dean 5. Dobl, fom er efter af et Quus paa Bjerregaards Gods, hans afdøde Duftru. 26 April, Canc. Pr. (til Amm. over Koldinghuus), ang. at han som den almindelige Stifteforvalter bor Steeybeet efter J. M. Brønsted, som deb confirmeret Testamente har indsat St. og St. til Erecutores Testamenti, men hvoraf St. er død og St. opgivne Bo endnu staace under Commissariers Behandling (føle gelig han saalenge er i dette Tilfælde at ansee, fom civiliter Mortous, og altsaa inhabilis til denne Forretning), i Erecutorenes Sted Sg antage til Behandling efter Testamentets Indhold, paa bet at Samme ikke skal henstaae til Tab for Arvingerne og den i Sestamentet ommeldte publiqve Stiftelse. 7 Junii, Pr. ang. aarlige Skifte. Fortegnelser fra Amtmæne dene til Cancelliet at indsendes. 7 Junii,<noinclude><references/></noinclude> ldsw5b65zsfihi7l5ptvf7bdluebcrh 388326 387603 2026-04-06T16:56:58Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388326 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|84||}}</noinclude>1788. Arv, tc. 22 Martit, Canc. Br. (til Stiftsbefal. og Bis. i Sjelland), ang. at de Geistlige bør forrette Stifte efter en i Nykiebing bortdod Præste Enke R. Tr., siden en Præste Enke efter Rescr. af 11 Octobr. 1765 ikke forandrer fin Stand ved at fæfte en Jord Kjøbstæden, men ved at fæfte Gaard paa Landet, og hun ei heller fan figes at have forandret sin Stand, per at sælge nogen Ralf, som hun kunde undvære, eller ved at forarbeide samt ud. følge Lærreder. 29 Martii, Canc. Pr. (til Khavns Magißrat), ang. at Birgitte R. R., som har Bevilgn. at være mondig un er J. Ls. Cura tel, hvilket han formedelt paalagt r eft ifte længere kan forestaae, og Magistr. ikke har fundet formane Nogen til at paatage sig, kan selv vælge sig en Bærge, som at Magistraten maa eonfirmeres. 5 April, r. ang. aarlige Stifte fortegnelser fra Island til Cancelliet at indsendes. 5 April, Canc. Pr. (til Amtm. over Kordoer te. Amter), ang. at R. bør efter Pr af ste Decbr. 1787 til Provsten i Alsted- Herred lovere Gjenpart of Stifteforren. efter Provstinde Ovist i Biunge saavelsom Documenterne mod Qvittering, eller Ara vingernes Qvittering for det deraf üldleverede, samt (foruden de overfendte 28 Rdr. Salar.) der oppebaarne Skriverfal. med Afs fortning af 8 Stl. for hvert Ark, alt inden 4 uger. 19 April, R. (til St. og Bisk. i Trondhjem), ang, at det mellem 2. S. og Kone B. 5. oprettede, og 1786 allern. confirm. Tea flamente, hvorefter deres Efterladenskab efter den længstlevendes Dob skal tilfalde Frue Kirke Sogns Fattigskole, undtagen 50 Kolv. til en Arving, maae cafferes, imod at Enken efter Anseg ning erlegger til folen 100 Rdr., og bog fin livstid selv nyde Renten deraf, fiden hun, om attraact not greskab blev hende forint, nødtes til at tære af det ringe Boes Formue, som altfaa vilde bortsmelte. 26 April, Canc. Pr. (til St. og Bisk. i Aarhuus), ana. at det i Folge L. 5290 og Stefer. 3 Decbr. 1751 tilfalder den Geistlige Jurisdiction at forrette Stifte efter Dean 5. Dobl, fom er efter af et Quus paa Bjerregaards Gods, hans afdøde Duftru. 26 April, Canc. Pr. (til Amm. over Koldinghuus), ang. at han som den almindelige Stifteforvalter bor Steeybeet efter J. M. Brønsted, som deb confirmeret Testamente har indsat St. og St. til Erecutores Testamenti, men hvoraf St. er død og St. opgivne Bo endnu staaee under Commissariers Behandling (føle gelig han saalenge er i dette Tilfælde at ansee, fom civiliter Mortous, og altsaa inhabilis til denne Forretning), i Erecutorenes Sted Sg antage til Behandling efter Testamentets Indhold, paa bet at Samme ikke skal henstaae til Tab for Arvingerne og den i Sestamentet ommeldte publiqve Stiftelse. 7 Junii, Pr. ang. aarlige Skifte. Fortegnelser fra Amtmæne dene til Cancelliet at indsendes. 7 Junii,<noinclude><references/></noinclude> aqiyhsgvmji9hfclt3pyzj185zpnh1m 104 74286 387604 374471 2026-04-06T16:14:40Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387604 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||87}}</noinclude>Arb, c. 87 1789. 27 Maii, Resol. ang. Eftergivelse af den Kgl. Kasses Ret til 6te og rode Penge af Midler, som udføres til de Westin diske Der. 13 Junii, Pr. ang. Gfifte efter Brødbagnings Entrepreneurenes Fuldmægtig paa Kronborg. 13 Junii, Pr. ang. Ret til Stiftehold efter Bonders Tjenestefolf. 13 Junii, Canc. Pr. (til Calls Amtmand, som har forlangt Reso lution, hvorvidt Grevinde Scheel, som Eier af Stamhuuset Estrup, er berettiget til Skiftehold efter den som Forpagter pace Estrup Gods bortoode Proprietair Th.), ang. at efter Grevernes Privil. §. 16, i Folge hvilken Amtmændene ingen Ret have til at befatte sig med Grevernes enten Allodial eller Sendal Gods, finder man ham ikke berettiget til dette Skifte. 4 Julii, Canc. Pr. (til St. og Bisk. over Lolland), ang. at Sog nepræsten til K. Hr. 5. ikke til Stiftets Holdelse efter en hos Forpagteren paa hans Aunergaard afdod Indsidder (hvilken han som Husbonde troede at tilkomme fig, og Hr. R. fig som Provst) Ean være berettiget, men Amtmanden. Provsten frafaldt fin Vaaftand, der heller ikke som stridende imod R. 24de April 1767 funde fundet Bifald. 10 Julii, R. ligesom 1788, 25de Julii, for Aalborg Stift. 10 Julii, R. Det Samme for Trondhjems Stift. 18 Julii, Circ. ang. Udbetaling af Arve Capitaler, tilfaldne fraværende Arvinger. 18 Julii, fee Retten B. 25 Julii, ang.Stiftefortegnelse; findes i Noten til R.6 Marts 1789. 7 Aug. R. ang. Jodernes Stifter, men deres Umyndiges Midler at være under Khavns Overformynderie. 26 Septbr. Canc. Pr. (til Stiftbef. i Ribe), ang. at vrigheden fan selv, i Følge Lovens 3-17-1, beskikke C. 21. m. i Beile, som skal være forfalden til Drif og Ødselhed, en Berge; (bans Svoger S. m. fegte i Cancelliet om at faae En for ham - beskikket). 17 Octobr. Canc. Pr. (til Stiftbef. i Sjelland), ang. at Stiftes Riten ikke har at befatte sig med Boet efter 5. R. M. i Ronne, fiden alle Arvingerne (o: hans Ente eg s Born, 3 fuldmyndige Sonnet, og 2 Dettre, hvoraf den Ene er Enke efter J.) ere fuldmyndige, undtagen Dotteren J. M., som er forundt Veniam sexus, i hvis Folge bun sels annammer fit Gods at forestaae under Curators Opfigt; og da enhver Mindreaarig, som har denne Ret, tillige med Curator kan paasee fit Tarv ved Arvens Deeling. 17 Octobr. Canc. Pr. (til Stiftbef. i Aalborg), ang. at Bs. Enke (fom med afs. Mand fit Bevilgning for den Längstlevende at sidde i uskift Bo med deres umondige Born, men ikke efter Paastand af Svigerfonnen . vil, uagtet de ere blepne myndige, ifte efter Wanden, paastaaende at blive hensiddende i uffift<noinclude><references/></noinclude> g2movw9gjr4rr5xk74gwn89z0ndu1q0 104 74290 388613 379612 2026-04-06T17:03:46Z MGA73bot 792 Finder Sfift-varianter 388613 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||91}}</noinclude>Arv, ic. 91 1790. 25 Septbr. Pr. ang. Under Officerers samt Gemeenes Frihed for 6te og rode Penges Evarelse. 2 Octobr. Pr. ang. hvorvidt talogi i Skiftebrevet indføres. Auctions Cas 9 Octobr. Pr. ang. Stifte. Protocollerne ved Valle. Stift. 16 Octobr. Pr. ang. Gjenparter af Afkalde ved Overformynder Regnskaberne. 5 Novbr. R., indeh. Noget om Umyndiges Midler og deres Sikkerhed. 13 Novbr. Pr. ang. Protocol til Stifter paa Hillested. Præfregaards Grund." 4 Decbr. Circ. ang. Decimationens reciproque Ophævelse imellem Kongens Lande og Heistiftet Wünster. 4 Decbr. pr. ang. Umyndiges Midler, faldne førend Rescr. 25 de Julii 1788, og Mulct for efterladne Værger. 4 Decbr. Pr. Ligesom 1790, 16 Octobr. 17 Decbr. R. ligesom 1790, 26 Martii, i Almindelighed. 24 Decbr. Pr. ang hvorvidt Stervboer betale de Synss og Tarations: Forretninger, som deri holdes. 1791. 8 Janv. Pr. ang. at gamle Stifte Protocoller kan authoriseres, og bruges, indtil de ere fuldskrevne. 29 Janv. Canc. Pr. (til Stiftbef. over Aggershuus), ang. at Sfif teboldet efter Regimentsfeldtskjær V., der tillige var Stadschirurgus i Frideriksstad, tilhører ikke Borgemester G., som har gjort Paastand, men Auditeuren, pad følgende Grunde: 1) V. var af Kongen til Regiments felbtfjær beskikket; 2) dette Embede var under alle Betingelser principale, og Stadschirurgi Embedet et blot Accessorium, som v. (der paatog sig det, efter at han var bestikket til Regimentsfeldtsjær, og det uden Regimentets eller det militaire Departements Forevidende) ci kunde beopagte uden for saavidt Regimentsstabens Beliggenhed og den Tid, han fra Regimentstjenesten funde have tilovers, hændelsesviis tillod ham det, hvilket ogsaa saaes ved sidste Opbrud, da han maatte følge Regimentet; 3) at V. var en i virkelig militair Tjeneste staaende Betjent, der altsaa baade for fin Person og i Henseende til hans Stifte efter udtrykkelige og særs deles Kgl. Anordninger henhørte under Foro militari; 4) at G. har, uden at yttre Paastand, rolig seet paa, at Auditeuren havde al Uleiligheden med at tilendebringe Skiftet. 4 Febr. Rescr. (til Stiftbef. i Odense), ang. at Hustruen 2. J. maae udbetales en hendes Mand J. O. 5., som hun i's Aar ei har fundet spørge fra, og ei efter Indkaldelse i Aviserne har indfunden sig, efter hans Moder tilkommende Arv, omtrent 30 Rdlr., uden at hun derfor stiller den ved Rescr. af 28de Febr. 1789 anordnede Sikkerhed. 26 Martii<noinclude><references/></noinclude> sxrwjcn30hd0s7wgt1udn2401c2eud1 104 74291 387555 316683 2026-04-06T16:10:34Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387555 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|92|Arb, &c.|}}</noinclude>1791. 26 Martii, Pr. ang. Rente Qvitteringer og Arve: Affalde ved Regnskaber fra Overformynderier, og i disse at de poneres uaffordrede Renter. 2 April, Canc. Pr. (til Stiftbefal. i Gjelland), ang. at det ved Stitt efter afg. Justitsraad D. faldne Salarium vil tilfalde Magistraten i Helsingøer, og ikke de refunde Told Offician tere, siden det, som den Afdøde har efter Resignationen have at giore, ikkun har bestaaet i at gaae tilbaande i usædvanlige Silfælde, han altsaa ei var at ansee som en virkelig Betient ved Toldkamret paa den Eid han ved Doden afgif. (Vaa giftratens Forespørgsel). 7 Maii, Pr. ang. lovligt Skiftehold efter gtefæller, førend den Efterlevende vies.. 7 Maii, Pr. ang. Stifte Salarier paa Island. 21 Maii, Circ. i Henseende til de Kgl. Preussiske Lande ligefom 1790. 4 Decbr. 21 Maii, Pr. ang. at Civile holde Stifte efter Læger og Apos tefere i Island. 21 Mail, see Egteskab. 2 Julii, Pr. ang. Adskilligt om Overformynderier og Umyndi ges Midler (i 4 Stifter.) 6 Julii, Resol. ang. Eftergivelse af 6te og 1ode Penge af Midler fra eller til de Danske Etablissementer i Ostindien. 9 Julit, Canc Pr. Crit Amtm. over Nyborg og Tranefjær, samt Stiftamtm. i Fyen), ang, at Stiftet efter en paa Hvedholms Gods bortded Betler R. C. B., som vel har fin kone, der have adskilt sig fra Bot og Seng, i Assens, men aldrig der habt Tilhold, og som Betler omvanket, kan af Hvedholms Eier fors valtes. (Hverken Godsets Forvalter og ei heller Byfogden is. fens anfaae Stiftet sig vedkommende.) 6 Aug. see Stemplet Papiir 13 Aug. Canc. Pe (til Stiftamtm. i Trondhjem), ang at Byfog den i Christjanssand, som har taget afdede Kjobmand O. Falchus og Enkes Bo under Behandling, paa den Grund, at Svigers sønnen 2. . var falleret, uden at være af dennes Creditorer opfordret. eller at deres Samtykke i Dobudsboet var indhentet, bør udlevere hende Boet i samme Stand, som det var ved Fors feglingen, dersom Creditorene Intet derved have at erindre; men, negter han det, horer hans Behandling under Over-Rets ten, hvortil hun, an vente Beneficium paupertatis. 19 Aug. R. ang. at Rescr. af 26de Martii 1790 ligeledes stal gjelde for de under Overberg Amtet henhørende Betjente. 19 Aug. R. ang. Incassationen i Sterv, og Fal litboer paa de Amerikanske Der. 26 Aug. R. ang. Forandring i Khavns Hofs og Stads Rets Skifte. Commission. 9 Septbr.<noinclude><references/></noinclude> 599foozuuateyeph5s4ju49c20m7ikk 104 74292 388614 385813 2026-04-06T17:03:47Z MGA73bot 792 Finder Sfift-varianter 388614 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||93}}</noinclude>Arv, *. 93 1791. 9 Septbr. R. ang. de Umyndige tildeelte uvisse Gjeldsfordrins gers Bortsælgelse eller Inddrivelse. 10 Septbr. * Canc. Prom. (til 1) Sherre Pentz, 2) Justitsegaderne Sons og 3) Carde, samt 4) Birked. . Juul,-Stifte Commi farier efter m.), ang. at Protocollens Forelse vil useilbarlig tilkomme den af Dem, som har den heiefte Rang, og i Folge deraf Forsæde i Commissionen. (Paa Indberetning fra 1) og 3), at Hoved commissarierne 2) og 4) have undslaaet sig for at overlevere Commissions Protocollen til Kammerherren efter hans Waasland). to Geptor. Dito (til Stiftamtmanden i Viborg, som har flaget over Commiffarierne R. og m. i Grev Trampes Opbudsbo, at de ikke have villet tilstille ham Commissions Prorocoken til Authorisation tc.). at, da 8d. af 12te Gebr. a. p. ikke fan gives en tilbagevirkende Kraft, og følgelig i Hens. til den -befalede Authorisation itke udstrækkes til de Stiftebehandlinger, fem ere begyndte forend bemeldte Forordnings Udstædelse, saa flyder og deraf, at denne Authorisation ikke her kan finde Sted, da dette Opbudsvo er blandt dem, som saaledes forud ere be handlede. (Protocollen var i ovrigt anordningsmessig) 17 Septbr. Pr. ang. usikkert staaende Arve-Midlers Indbetaudi, faaog flige Capitalers og Renters Uobetaling af de Kongl. Casser i Trondhjem-Stift. 30 Septbr. Nefol. hvorved Rescr. af 28de Julii 1751 op 8 Octobr. Prom. hæves. 1 Octobr. Pr. (2 Sife.) ang. Arve Midlers sikre Udsættelse, Zingbydelse, m. m. 8 Octobr. see Postvæsen, & Octobr. Canc. Circ. (til Stiftamtmændene), om Betænknings Meddelelse over et indkommer Forslag, at Overformyndere, uben Ansvar for Fremtiden, maatte tilfæbe myndige at an vende en Deel eller det Halve af deres Arvelod til virkelige Nodvendigheder, eller til deres Belfærds Forfremmelse, saaledes som Lovens 53-6 tillader. 14 Octobr. R. ang. hvorledes Stifte og Skriver Salarium i Khavn beregnes, især naar Beholdningen ikkun er lider over 100 Rdlr. 15 Octobr. r. ang. Overformynder Regnskabernes Attesta tion, og Gjenpartbilæggenes Berificering. 15 Octobr. Canc. Pr. (til Amtm. over Antvorskov og Korsoer, som har forestillet, at Eieren af Antvorskov Gaard har ved Boets For fegling efter hans afdede Kotvalter D. gjort Fordring paa dette Stifte), ang. at det tilkommer Amtmanden at holde Skifte efter berørte Aftede. 22 Octobr. Pr. ang. forte Extracter af Stiftebreve ved Over. formynder Regnskaberne. 16 Novbr. Resol. ang. Umyndiges Tab ved Arve Midlers Forkommelse, der stulde i Kongens Kasse. 19 Novbr.<noinclude><references/></noinclude> t94ay7wezsbcd0rfj0tzyi1k52nzu64 388617 388614 2026-04-06T17:16:47Z MGA73 457 388617 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Arv, &c.|93}}</noinclude>1791. 9 Septbr. R. ang. de Umyndige tildeelte uvisse Gjeldsfordrins gers Bortsælgelse eller Inddrivelse. 10 Septbr. * Canc. Prom. (til 1) Sherre Pentz, 2) Justitsegaderne Sons og 3) Carde, samt 4) Birked. . Juul,-Skifte Commi farier efter m.), ang. at Protocollens Forelse vil useilbarlig tilkomme den af Dem, som har den heiefte Rang, og i Folge deraf Forsæde i Commissionen. (Paa Indberetning fra 1) og 3), at Hoved commissarierne 2) og 4) have undslaaet sig for at overlevere Commissions Protocollen til Kammerherren efter hans Waasland). 10 Septbr. * Dito (til Stiftamtmanden i Viborg, som har flaget over Commiffarierne R. og m. i Grev Trampes Opbudsbo, at de ikke have villet tilstille ham Commissions Prorocoken til Authorisation tc.). at, da 8d. af 12te Febr. a. p. ikke kan gives en tilbagevirkende Kraft, og følgelig i Hens. til den befalede Authorisation ikke udstrækkes til de Skiftebehandlinger, som ere begyndte forend bemeldte Forordnings Udstædelse, saa flyder og deraf, at denne Authorisation ikke her kan finde Sted, da dette Opbudsvo er blandt dem, som saaledes forud ere be handlede. (Protocollen var i ovrigt anordningsmessig) 17 Septbr. Pr. ang. usikkert staaende Arve-Midlers Indbetaudi, faaog flige Capitalers og Renters Uobetaling af de Kongl. Casser i Trondhjem-Stift. 30 Septbr. Resol. 8 Octobr. Prom. hvorved Rescr. af 28de Julii 1751 ophæves. 1 Octobr. Pr. (2 Sife.) ang. Arve Midlers sikre Udsættelse, Zingbydelse, m. m. 8 Octobr. * see Postvæsen. 8 Octobr. Canc. Circ. (til Stiftamtmændene), om Betænknings Meddelelse over et indkommer Forslag, at Overformyndere, uben Ansvar for Fremtiden, maatte tilfæbe myndige at an vende en Deel eller det Halve af deres Arvelod til virkelige Nodvendigheder, eller til deres Belfærds Forfremmelse, saaledes som Lovens 53-6 tillader. 14 Octobr. R. ang. hvorledes Skifte og Skriver Salarium i Khavn beregnes, især naar Beholdningen ikkun er lider over 100 Rdlr. 15 Octobr. r. ang. Overformynder Regnskabernes Attesta tion, og Gjenpartbilæggenes Berificering. 15 Octobr. Canc. Pr. (til Amtm. over Antvorskov og Korsoer, som har forestillet, at Eieren af Antvorskov Gaard har ved Boets Forsegling efter hans afdøde Forvalter D. gjort Fordring paa dette Skifte), ang. at det tilkommer Amtmanden at holde Skifte efter berørte Afdøde. 22 Octobr. Pr. ang. forte Extracter af Skiftebreve ved Over. formynder Regnskaberne. 16 Novbr. Resol. ang. Umyndiges Tab ved Arve Midlers Forkommelse, der stulde i Kongens Kasse. 19 Novbr.<noinclude><references/></noinclude> odmajqg20xkzfrtr5pie7diicheufye 104 74295 388615 375212 2026-04-06T17:03:51Z MGA73bot 792 Finder Sfift-varianter 388615 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|96||}}</noinclude>1792. Arv, 2c. Arbor erlægges af Justitsv. Ls. Bo, omend Ejendt alle Arvingers ne ere myndige, siden de ikke have fundet forecnes om Boets Deeling, og det behandles af Commissarier. 26 Mai, Pr. ang.Avis - Indkaldelse til Anaa og ubetydelige Stifter. 2 Junii, Canc. Pr. (til Stiftamtm. i Viborg), ang. at Sammerherre Schinkel, som tilegner sig Ret til at holde Skifte efter en i Nonne Molle paa sin Reise bortded Hummelfører J. B. fra Altmark under Kongeriget Preussen, strax haver at aflevere den Afdodes ganse Efterladenskab til Stiftamtmanden, for paa lovlig Maade at behandles. 9 Junii, Pr. ang. at Afgive til Revistons Contoirene fal svares af de Boer, der stode usluttede, da 3d. af 13de Janv. d. A. udkom. 23 Junii, Canc. Pr. (til Biskopen i Christ,andsand, samt til Amtmand. over Lifter og Mandal), ang. at Stiftet efter den ved Sys gehuuset i glettefiord afdode læge, Lic. Med. et Chir. D. tilfal der den civile Stifteforvalter. (Wha Provstens Forespørgsel.) 6 Julii, R. ang. Stifte Forvaltningen hos og efter Frideriksværns Betjente og Arbeidere samt Pensionister. Canc. Pr. (til Stiftamtm. i Bergen), ang. at da der, foruden Registering, er i Boet efter afg. 2. D. udi Bergen forrettet andre til Stifteforvaltning benhorende Actus, forend det extraderedes, saa er Sportel- Reglementets Bydende i ate Afd. 26 5. herpaa aldeeles anvendelig, oy Stifte- Rerten bør i Overs eensstemmelse dermed nyde pro C. af det Registeredes Belob, til saadan Deeling som der i Staden brugelig er. (Paa Byfogdens Ansøgning.) 21 Julii, 28 Julii, Pr. see Gjeld. 4 Aug. Canc. Pr. (til Khavns Hof og Stads Met), ong. at Boet efter afg. 5. ei kan fritages for den ved Forordn, af 13de Janv. 1792 befalede Afgivt, siden der ikke var sluttet da denne Fd.udkom. Aug. Canc. Br. (til Stiftbef. i Trondhjem), ang. at Sorenfri veren i Nummedat, under hvis Jurisdiction Trondhjems Bor ger S. er afdød, maa ansees som den competente Stifteforval ter, siden hans Borgerskab cefferer eo ipfo derved, at han havde folgt Stedet, hvorpaa hans Borgerbrev lod, og var flyttet fra Staden, jondt den Formalitet er forsome, at han ifte ordentlig har opfagt fit Borgerskab. 25 Aug. Canc. Pr. (til Samme), ang. at J. 2. af Strinden fout Varge for T. O. eg R. O. maae, foruden Renten som til deres Underholdning og Opbtagelse er utifrækkelig, tilstaaes den fornødne Fosterlon ved Afdrag fra Capitalerne selv, baade for saavidt er seet med Overformyndernes Tilladelse, og for Fremtiden. (Efter Vergens Ansogning). 1 Septbr. Pr. ang. a) Afgivt af Arv, b) Stifteförvaltningen paa Bornholm, Island, Hærverne og Finmarfen. 1 Septbr. R. ang. at Geistlige Beneficiariers Overformyst der Regnskaber stage under Amtmændenes Tilsyn. 7 Septbr. R. ang. i Designationerne over udestaaende Umyndiges Arve Midler at gjøres særskilt Forklaring om det fraværende Arvinger Eilfaldne. 15 Septbr.<noinclude><references/></noinclude> hdylrs576whhakgqtlkt6h98vhmlvvf 388616 388615 2026-04-06T17:11:04Z MGA73 457 388616 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|96|Arv, &c.|}}</noinclude>1792. bør erlægges af Justitsv. Ls. Bo, omend Ejendt alle Arvingerne ere myndige, siden de ikke have fundet forecnes om Boets Deeling, og det behandles af Commissarier. 26 Mai, Pr. ang.Avis - Indkaldelse til Anaa og ubetydelige Skifter. 2 Junii, * Canc. Pr. (til Stiftamtm. i Viborg), ang. at Sammerherre Schinkel, som tilegner sig Ret til at holde Skifte efter en i Nonne Molle paa sin Reise bortded Hummelfører J. B. fra Altmark under Kongeriget Preussen, strax haver at aflevere den Afdodes ganse Efterladenskab til Stiftamtmanden, for paa lovlig Maade at behandles. 9 Junii, Pr. ang. at Afgive til Revistons Contoirene fal svares af de Boer, der stode usluttede, da 3d. af 13de Janv. d. A. udkom. 23 Junii, * Canc. Pr. (til Biskopen i Christ,andsand, samt til Amtmand. over Lifter og Mandal), ang. at Skiftet efter den ved Sys gehuuset i glettefiord afdode læge, Lic. Med. et Chir. D. tilfal der den civile Skifteforvalter. (Wha Provstens Forespørgsel.) 6 Julii, R. ang. Skifte-Forvaltningen hos og efter Frideriksværns Betjente og Arbeidere samt Pensionister. 21 Julii, * Canc. Pr. (til Stiftamtm. i Bergen), ang. at da der, foruden Registering, er i Boet efter afg. 2. D. udi Bergen forrettet andre til Skifteforvaltning benhorende Actus, forend det extraderedes, saa er Sportel- Reglementets Bydende i ate Afd. 26 §. herpaa aldeeles anvendelig, oy Skifte-Retten bør i Overs eensstemmelse dermed nyde pro C. af det Registeredes Belob, til saadan Deeling som der i Staden brugelig er. (Paa Byfogdens Ansøgning.) 28 Julii, * Pr. see Gjeld. 4 Aug. Canc. Pr. (til Khavns Hof og Stads Met), ong. at Boet efter afg. 5. ei kan fritages for den ved Forordn, af 13de Janv. 1792 befalede Afgivt, siden der ikke var sluttet da denne Fd.udkom. 4 Aug. * Canc. Br. (til Stiftbef. i Trondhjem), ang. at Sorenfri veren i Nummedat, under hvis Jurisdiction Trondhjems Bor ger S. er afdød, maa ansees som den competente Skifteforvalter, siden hans Borgerskab cefferer eo ipfo derved, at han havde solgt Stedet, hvorpaa hans Borgerbrev lod, og var flyttet fra Staden, skjøndt den Formalitet er forsømt, at han ikke ordentlig har opsagt sit Borgerskab. 25 Aug. * Canc. Pr. (til Samme), ang. at J. 2. af Strinden som Værge for T. O. eg R. O. maae, foruden Renten som til deres Underholdning og Opbtagelse er utifrækkelig, tilstaaes den fornødne Fosterlon ved Afdrag fra Capitalerne selv, baade for saavidt er seet med Overformyndernes Tilladelse, og for Fremtiden. (Efter Vergens Ansogning). 1 Septbr. Pr. ang. a) Afgivt af Arv, b) Skifteförvaltningen paa Bornholm, Island, Hærverne og Finmarken. 1 Septbr. R. ang. at Geistlige Beneficiariers Overformyst der Regnskaber stage under Amtmændenes Tilsyn. 7 Septbr. R. ang. i Designationerne over udestaaende Umyndiges Arve Midler at gjøres særskilt Forklaring om det fraværende Arvinger Tilfaldne. 15 Septbr.<noinclude><references/></noinclude> bt477idtotsa620l1gfls1do1w7nybf 104 74307 387707 379613 2026-04-06T16:21:40Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387707 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|108||}}</noinclude>1795. Arv, 2c. 24 Decbr. Canc. Pr. (til Jarlsbergs Greve), ang. at ville tillægge Sorenskriver Dessen Ordre om at tilbagebetale det urettéligen oppebaarne Salarium for fiftet efter Under Jæger Ellefsens Hustrue, thi det Norske Jweercorps, ved hvilket E. tjener, bestaaer af lutter gevorbne Folk, og er slet ikke i nogen Forbindelse med Landmilicen; det gjør og Intet til Sagen, at han bar som Frimand været permitteret, samt at han imidlertid har opholdt sig paa fin Gaard Skotved. Skiftet tilhører altsaa den militaire Jurisdiction. 1796. 2 Janv. Ribe-Stift), ang. at Canc. Br. (til Stiftbef. over Mibe-G en den vanvittige P. 5. af Kolding ved Stiftet eiter bans Mos der i Hamborg udlagt Arve Capital, 1139 Rdlr. 22 k., kan ved offentlig Auction bortsælges til Gavn for bam, og iblandt Auctions Conditionerne sættes, at Bekostningerne udredes af Kjøberen; (hvorom St. her forespurgt). 16 Janv. Circ. ligesom 1795, 21 Novbr. 16 Janv. Circ. ang. ved hvem Skifte og Vurderings Forret ninger afholdes efter Dem, som have Eiendomme under forskjellige Jurisdictioner. 23 Janv. Pr. ang. Sorenskriverens Pligt som Overformynder at fee arvingloft Gods gjort i Penge. 6 Febr. Pr. see Egreskab. 16 Marts, Resol. ang. Boers Midler i Banqven. 2 April Pr. ang. Vurderings og Taxations: Mands Udnævnelse i Stervboer paa Lasse. 5 April, Pr. ang. at Sterv og Fallitboers Midler i Khavn stal i Courant Banqven deponeres. 29 April, R. ang. at nyt 2Egteffab miaae indgaaes, naar Boet efter afood Egtefælle er taget under lovlig Be Handling. 30 April, Pr. ang. at Vurderingsmænds Udnævnelse paa Stifter i Bergen skeer af Byfogden. 38 Maii, Resol. ang. at 3 eller 2 Procent maae til fattigvæsenet paa Færøerne fortes i den Kongl. Kasses 4 Procent af Collateral. Aro. 11 Junii, Br. ang. Godtgjørelse til Kherre Scheel for Stifteforvalt ningens Astaaelse. 11 Junii, Pr. (2 Stfr.), ang. Stifteforvaltningen fra, Ribe, Amtmands Embede til Herredsfogderne 2 Julii see Sorligelsesvæsen. 9 Julii Canec. Pr. (til Rentekamret, fom har, betreffende Ansegning fra Erecutorene af afg. Ahls Testamente, om at dennes naturlige Dotter A. J. maatte fritages for den ved Fo. af 12te Septbr. 1792 paabudne Afgivt af den Arv hende ved den Afdo des Testamente er tillagt), at Cancelliet holder for, at i cette Tilfælde synes det billigt, at Afgivten eftergives, da den testa. men<noinclude><references/></noinclude> 34o2ci3ltg41dongaz7y73ur7t6w9xf 387714 387707 2026-04-06T16:29:29Z MGA73 457 387714 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|108|Arv, &c.|}}</noinclude>1795. 24 Decbr. * Canc. Pr. (til Jarlsbergs Greve), ang. at ville tillægge Sorenskriver Dessen Ordre om at tilbagebetale det urettéligen oppebaarne Salarium for fiftet efter Under Jæger Ellefsens Hustrue, thi det Norske Jweercorps, ved hvilket E. tjener, bestaaer af lutter gevorbne Folk, og er slet ikke i nogen Forbindelse med Landmilicen; det gjør og Intet til Sagen, at han bar som Frimand været permitteret, samt at han imidlertid har opholdt sig paa fin Gaard Skotved. Skiftet tilhører altsaa den militaire Jurisdiction. 1796. 2 Janv. * Canc. Pr. (til Stiftbef. over Ribe-Stift), ang. at en den vanvittige P. H. af Kolding ved Stiftet eiter bans Moder i Hamborg udlagt Arve Capital, 1139 Rdlr. 22 k., kan ved offentlig Auction bortsælges til Gavn for ham, og iblandt Auctions-Conditionerne sættes, at Bekostningerne udredes af Kjøberen; (hvorom St. her forespurgt). 16 Janv. Circ. ligesom 1795, 21 Novbr. 16 Janv. Circ. ang. ved hvem Skifte og Vurderings Forretninger afholdes efter Dem, som have Eiendomme under forskjellige Jurisdictioner. 23 Janv. Pr. ang. Sorenskriverens Pligt som Overformynder at fee arvingloft Gods gjort i Penge. 6 Febr. * Pr. see Egteskab. 16 Marts, Resol. ang. Boers Midler i Banqven. 2 April Pr. ang. . . . . Vurderings- og Taxations-Mænds Udnævnelse i Stervboer paa Løssø. 5 April, Pr. ang. at Sterv og Fallitboers Midler i Khavn skal i Courant Banqven deponeres. 29 April, R. ang. at nyt 2Egteffab miaae indgaaes, naar Boet efter afdød Egtefælle er taget under lovlig Behandling. 30 April, Pr. ang. at Vurderingsmænds Udnævnelse paa Stifter i Bergen skeer af Byfogden. 18 Maii, Resol. ang. at 3 eller 2 Procent maae til fattigvæsenet paa Færøerne kortes i den Kongl. Kasses 4 Procent af Collateral-Arv. 11 Junii, Br. ang. Godtgjørelse til Kherre Scheel for Stifteforvaltningens Afstaaelse. 11 Junii, Pr. (2 Stfr.), ang. Stifteforvaltningen fra, Ribe, Amtmands Embede til Herredsfogderne 2 Julii * see Sorligelsesvæsen. 9 Julii * Canec. Pr. (til Rentekamret, som har, betreffende Ansøgning fra Erecutorene af afg. Ahls Testamente, om at dennes naturlige Dotter A. J. maatte fritages for den ved Fo. af 12te Septbr. 1792 paabudne Afgivt af den Arv hende ved den Afdødes Testamente er tillagt), at Cancelliet holder for, at i dette Tilfælde synes det billigt, at Afgivten eftergives, da den testa- men-<noinclude><references/></noinclude> gk02mspw9iz5fjcd1s4wbhr8myh2s1v 104 74310 387556 379614 2026-04-06T16:10:49Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387556 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||111}}</noinclude>1797 Arv, 2c. III først, formedelst ubestaaende Boagield, er bragt til Ende, bar forlangt Cancelliets Betænkning, hvorvidt den paabudne i pro C. ber eriægges enten af Bocis heele, Masa 10616 Ror. 71 B. eller ikkuns af den Deel derar, som overstiger den til Arvingerne strax udbetalte Sum 7400 Rd.): at, saavidt man her kjenner, fan Afgivten med Grund, efter den strenge Ret, paastaacs af det Heele, for fanvidt verves ikke maatte gives Anledning til at affordre Arvingerne Noget af Det, som te allerede have erholdt udbetalt, ferend Forordningen udkom; men dog synes der at være Billigheds Grunde for, at. Boet ved en Kongl. Resolution stadnes foy at udrede berørte Aigivt af den Sum, der dar udbetalt, forinden bemeldte, Fon. var udfædt; hvilken Mening Cancell et og har stret i Ste ve se til Sentekammeret af 21 de Decbr. 1793, i Henseende til Kherre Reerz- Thott, hvor Tilfældet omtrent var det Samine som het 29 Julii, r. ang. at Den, fom er Dommer i Justits: og Politie: Sager paa et Sted, har og der Stifterne. 19 Aug. Dr. ang at Stifter efter Hunsmænd paa et Grev- Eab tilfalde Greven som Amtmand. 26 Aug. Pr. (2 Skr) Ligesom 1797, 25 Marts (det Sidste.) 2 Septbr. Pr. ang. Indførsel i en Debitors Arv. 16 Septbr. Pr. ang. Præsternes Pligt, under Mulct at meddeele Kttester til Overformynder Regnskaberne.. 7 Octobr. Cahe. Pe. (til Stiftbef. i Spen), ang. at, da Mis fionscollegium engang bar cragtet det retteft, at Stifterne efter Missionens Betjente i Grønland forrettedes af vede-isonairer der, eller og, i Tilfælde, behandledes her, faa haves Jutet imod, at Byfogden i Nyborg forretter Cefter Ansøgning fra Brogger Titchen i Khavn) Stiftet mellem dennes i Grenland afg. Broders Enke og Son, der opholde sig i bemeldte Nyborg. II Novbr. Pr. ang. Mulcten for Præster, der ei meddeele Overformynderne Attester. 16 Decbr. Pr. ang. den. Qoæstions Afgiørelse, om Kongeligt Proclaina er Sikkerhed for... Børnepenge. 1798 6 Janv. Cone Pr. (til Stiftbefal. i Fyen), ang. at 1) dee aleene bor svares rode Penge af de 200 Rdlr, som J. M. i Odense har legeret til Visby- Frue Kirke paa Den Gulland un der Sverrig; 2) Paabudet efter d. 13de Janv. 1792 udredes af Stervboets Beholdning; 3) Afgivten efter d. 12te Septbt. 1792 ikke bor erlægges af Det, som efter Teftamentet ti falder offentlige Stiftelier, men vel af Det, som er tillagt private Solt i Arv eller Gave, 100 N. ft. og derover: m. m. (Paa Forespørgsel fra Erecutores Teftamenti. 10 Febr. Circ. ang. Decimationens reciproque Ophævelse imellem Kongens Lande, samt Fyrstendommene Anspach og Baireuth. za Febr.<noinclude><references/></noinclude> 1igu372mbp67mtuiic1rs5izzawfn73 388317 387556 2026-04-06T16:56:36Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388317 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||111}}</noinclude>1797 Arv, 2c. III først, formedelst ubestaaende Boagield, er bragt til Ende, bar forlangt Cancelliets Betænkning, hvorvidt den paabudne i pro C. ber eriægges enten af Bocis heele, Masa 10616 Ror. 71 B. eller ikkuns af den Deel derar, som overstiger den til Arvingerne strax udbetalte Sum 7400 Rd.): at, saavidt man her kjenner, fan Afgivten med Grund, efter den strenge Ret, paastaaes af det Heele, for fanvidt verves ikke maatte gives Anledning til at affordre Arvingerne Noget af Det, som te allerede have erholdt udbetalt, ferend Forordningen udkom; men dog synes der at være Billigheds Grunde for, at. Boet ved en Kongl. Resolution stadnes foy at udrede berørte Aigivt af den Sum, der dar udbetalt, forinden bemeldte, Fon. var udfædt; hvilken Mening Cancell et og har stret i Ste ve se til Sentekammeret af 21 de Decbr. 1793, i Henseende til Kherre Reerz- Thott, hvor Tilfældet omtrent var det Samine som het 29 Julii, r. ang. at Den, fom er Dommer i Justits: og Politie: Sager paa et Sted, har og der Stifterne. 19 Aug. Dr. ang at Stifter efter Hunsmænd paa et Grev- Eab tilfalde Greven som Amtmand. 26 Aug. Pr. (2 Skr) Ligesom 1797, 25 Marts (det Sidste.) 2 Septbr. Pr. ang. Indførsel i en Debitors Arv. 16 Septbr. Pr. ang. Præsternes Pligt, under Mulct at meddeele Kttester til Overformynder Regnskaberne.. 7 Octobr. Cahe. Pe. (til Stiftbef. i Spen), ang. at, da Mis fionscollegium engang bar cragtet det retteft, at Stifterne efter Missionens Betjente i Grønland forrettedes af vede-isonairer der, eller og, i Tilfælde, behandledes her, faa haves Jutet imod, at Byfogden i Nyborg forretter Cefter Ansøgning fra Brogger Titchen i Khavn) Stiftet mellem dennes i Grenland afg. Broders Enke og Son, der opholde sig i bemeldte Nyborg. II Novbr. Pr. ang. Mulcten for Præster, der ei meddeele Overformynderne Attester. 16 Decbr. Pr. ang. den. Qoæstions Afgiørelse, om Kongeligt Proclaina er Sikkerhed for... Børnepenge. 1798 6 Janv. Cone Pr. (til Stiftbefal. i Fyen), ang. at 1) dee aleene bor svares rode Penge af de 200 Rdlr, som J. M. i Odense har legeret til Visby- Frue Kirke paa Den Gulland un der Sverrig; 2) Paabudet efter d. 13de Janv. 1792 udredes af Stervboets Beholdning; 3) Afgivten efter d. 12te Septbt. 1792 ikke bor erlægges af Det, som efter Teftamentet ti falder offentlige Stiftelier, men vel af Det, som er tillagt private Solt i Arv eller Gave, 100 N. ft. og derover: m. m. (Paa Forespørgsel fra Erecutores Teftamenti. 10 Febr. Circ. ang. Decimationens reciproque Ophævelse imellem Kongens Lande, samt Fyrstendommene Anspach og Baireuth. za Febr.<noinclude><references/></noinclude> a0gbejhg2bt6kbz1yl88ozunw44i1em 104 74325 387557 361336 2026-04-06T16:10:52Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387557 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|126||}}</noinclude>1756. 6 Aug. Auctioner. fecter og Meubler i Smedstrup. (Gr. Rescr. 19de Aug. 1746; Effecterne tere for Hr. He Negning on Rifico bertsolgte; Auc tionsstederne ere i Herredet, hvor Provsten er Geistl. Auctionsfors valter; Rescr. af 10de Aug. 1753 taler alcene om Auctioner over de Losore, som bringes til et andet Sted noen for Distric tet og Jurisdictionens Grændser for at sælges.) See Prom. 13 Decbr. 1788. Rescr. (til Amtm. over S. og Ringstad Amter), ang. at det tilkommer Gisselfeldt Birkebetjente at forrette de Auctioner, som paa Giffelfeldt holdes over de afa. Frue Ahlefeldts Sterv bo tilhørende Effecter og Lesere, og derfor at oppebære Salarium. (Gr. Saadant er forben befalet, og i Rescr. 1ode Aug. 1753; Fruen var i Woffession af Birket; det af Ringsted-Eye bierg Herredsbetjente paaberaabte Rescr. af 2sde Julii 1729 kan /faameget mindre her fig paffe, som det aleene angaaer en ganske anden og diverse speciel Casum, forefalden i eet eenene Amt.) 1 Octobr. R. ang. at Auctioner hos eller efter Gemeene, Of ficerer eller andre Betjente ved Frideriksværns Verf over Losere skal tilfalde Berfets Jurisdiction, men over fast Eiendom de civile Betjente. 1757. I April, R. ang. Gaardes og Huuses Vurdering i Roess filde, til Efterretning for. ... Auction 1758. 25 Martii, R. ligesom R. 1753, 20 Julii. 7 Julii, Rescr. (til Stiftsbefal. og Bit. i Aarhuus), ang. at den Geiflige Jurisdiction i Aarhuus ikke kan ansees berettiget til den af Byfogden og Bufkriveren ibid. over 4 Jordsparter pad Byens Mark, tilhørende Børnene efter afg. Sognepræst og Capellan sammesteds ., holdte Auction. (Gr. De ere ikke blevne bortsolgte paa offentlig Auction under Stiftet efter afg. 2., men paa Stiftet i Arv udlagte til hans Bern og Arvinger, hvilke derved have faact Eiendoms Ret over dem, og nu lade dem bortfælge; Rescr. 11 Janv. (1) 1755, fiben Arvingerne Alle boe uden for Byen og Herredet). (†) Er Dat. af en Forestilling, ngent i Rescr. 22 Aug. 1755. 27 Octobr. R. ang. at Auctioner over de Geistlige tilhørende Herregaardes Ladegaards Avling og Besætning bør for rettes af de ordinaire Auctionsforvaltere. 1759. 3 Aug. R. ang. at Byfogden og Byskriveren i Frideriks hald skal begge forestaae Auctionerne, og udstæde Placa ter dertil, samt dele Betalingen for deres Beskrivelse. 16 Novbr. R. ang. By og Raadstue Skriveren i Christians sand, som tillige.... Auctions Directeur, hans Rettighed. 1760,25 April, R. ang. at Overformynderne i Odense ere nær værende ved Sfifter. 14 Novby. Rescr. (til Bißopen i Sjelland), ang, at Provsten over Tybjerg Herred haver at entholde sig fra Auction over Fogedby- Præste Korntiende i Diter Flakkebjerg-Herred, sem Sognepræ- iten,<noinclude><references/></noinclude> tkmd76cb76k9fwoprhb4i4sslgi0mpw 104 74326 388256 378272 2026-04-06T16:53:43Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388256 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||127}}</noinclude>1760. Auctioner. 127 ften, der tillige er Sognepræst til St. Peders Kirke i Næstved, lod holde til Forpagtning. (Gr. Afgrøde eller Tiende, som staaer og vorer paa en ger, bor i Folge Fd. af 19de Julii 1737 anfees fom fast Gods; saaledes anfaacs ben af Provsten i siost nævnte, men som Bosore af Provßten i Tybjerg-Herred, mellem hvilke begge Spørgsmaalet faldt.) 1761. 3 Julii, R. ang. at Auctioner over en Bondegaards Hartkorn i styffevis ftat være forbuden. 17 Julii, Rescr. (til St. og Bift. i Aalborg), ang. at Auctionen over endeel af det Aalborg Hospital tilhørende fraliggende Gods, som dem under rode April sidstl. blev allern. tilladt at fælge, maae ved Hospitalsforstanderen forrettes; da det vilde falde lige faa bekosteligt som besværligt, at de adskillige Rettensbetjente, under hvis Jurisdictioner samme Gods er beliggende, skulde dertil Aalborg indfinde sig. 30 Octobr. R. ang. at det tilkommer Sorenskriveren over Bamble Fogderie at forrette Auctioner over Losore, som holdes, samt over Huuse og Eiendomme, som ligge i Fogderiets Loffe og lade Steder. 1762. 2 Avril, R. ang. Auctions - Directeur Tjenesten i Aggershuus. og Christiansand - Stifter. 10 April, R. ang. at det i Henseende til Auctionernes For valtning i Merge skal forblive ved Rescr. af 9de Maii 1738. 5 Julii, Bev. at Kammerherre 2. S. v. der Often maae have Dis rectionen over de ved Hof- Etaten forefaldende Auctioner. I Octobr. R. ang. hvo der bør forrette de ved Sors Acas demie forefaldende Auctioner. 4 Decbr. Canc. Striv. (til Amtm. over Holbefs- Amt), ang. at, da den afdøde J. R. indtil fin Dod baade har været Birke skriver ved Frydendals Birk, og beboet et Fridendal tilhørende Huus, saa tilkom det og Frydendals Birkebetjente at forrette den efter hans Dod forefaldne Auction, (som Meerfose. Tudfe Herreders Betjente paastode at tilfalde dem, pad Grund peels at Hine efter Forordningerne ei fal auctionere hos Andre end enbver Proprietairs egne Bender og Tienere, og deels, at Amtmanden har forrettet Stiftet). 3763, 8 Julii, R. ang. at 200 Rolt. af Auctionsvæsenet i Bergen maae være henlagte til Nykirken sammelteds. 2 Septbr. Rescr. (til Amtm. over Calle-Amt, og til Grev Scheel), ang. at, da Enten 2. har boet, og er dod i et Eiendoms Huus paa Grevskabet Scheels Grund, og det altsaa tilfalder Greven at forrette Stifte (Priv. 1671, 5, 16) efter hende, saa tilfal der det Grevskabets Birkedommer at forrette Auctionen over Boets Losere og Eiendomme inden Grevfabets Grund, samt at nyde det faldne Salarium, og ei Herredsfogden i Norre Herred, fom har taget Rescr. af 22 Octobr. 1751 i en utet Forstaaeise, da han har formeent, at Gamme, fom refererer fig til d. 19de Decbr. 1693, funde og paffe fig paa de Grevelige og Sriperlige Wris<noinclude><references/></noinclude> 0gs13zbkyzgbfc7f94b9adwecnx3viv 104 74333 387558 375192 2026-04-06T16:10:54Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387558 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|134|Auctioner.|}}</noinclude>1783 skal ydes af Grunden, sem ligger under deres anfortroede Juris. diction. (Gr. 1) Denne Tiende var hverken filt eller fert fro Ageren, følgelig Intet deraf i Præfens Værge; 2) og en Tiens de, saalænge den indeholdes og befindes i geren, bor, ligesom Ageren selv, ansees for Immobilia, bois gorauctionering i Fol ge Rescr. af 10de Aug, 1753, fom d. 4de Julii 1755 er be Fjen tgiort Geiftligheden, tilfalder Auctionsforvalteren paa det Sted, Samme er beliggende. (See * 1785, 29 Octobr). 7 Junii, Canc. Br. (til St. og Bisk i Aalborg), ang, at den af Stiftsprovsten i Aalborg d. 3ote Junii 1780, til Forpagtning af de Sognepræsten til Budolphi Kirke pro officio tillagte Præstes og balve Kongetiender af Hafferiis. Mark i Aalborg. Birt, holdte Auction tilfaldt i Følge Rescr. 10de Aug. 1753 ben verdslige Auctionsforvalter at forrette, hvilket og saaledes i adskillige tige Zilfælde tilforn er decideret. (Gr. Auctionen er holdt paa den Lid, da Afgrøden endnu stod paa Bondernes Marker, og følge lig var under de verdslige Auctionsforvalteres Jurisdiction) 7 Junii, Canc. Pr. (til de Samme), ang, at de verostige Aucs tionsforvaltere have været berettigede til at holde Auction over en Gaard, fom Provincial-Medieus Dr Lafont, forend band Afreise til Sjelland, har solgt. (Saasom en Provincial: Mediei Embede ikke fan ansees som noget geifftigt Embede, eller hens føres under Geistlig Ret, saa kan den Brug imod Leven, som i Aalborg skal være indført, at Geistligheden har forrettet Auc tioner over Medici Practici og Landphyfici Eiendomme og Effec ter, ikke blive til nogen Regel eller Følge, belft det, for saa vid Auctioner angaaer, içere end en Gang er decideret imod de Geiftlige. 13 Junii, R. ang. Losere Auctioner iffan fortelig i Protocoflerne at anføres, men Forretningerne qvartalviis inda bindes (for Kjøbenhavn) T. 30 Aug. Canc. Pr, (til Amtm. over Khavns Amt, som fra Rets tens Betjente i Ballerup bar indsendt Begjering, at Hof g Stads Retten, der har foranstaltet Bortsælgelse ved Khavns Auctionsforvaltere paa Borsen af 2 Actiebreve, tilhe end arg. Landshovding Røysers uden for Stadens Jurisdiction værende Bo, maatte beordres at udbetale dem Salarium af kjøbesummen og for Modet til Auctionen) ang, at paa deres Ansogning ikke noget kan være at reflectere, dog Lands Lov og Net, Beok. forbeholden. (Gr. Actier i et Compagnie, der aldrig læs til Cinge, ere ikke faste og ubevægelige Ling, som Supplicanterne have villet inferere af Regl, 13de Aug. 1777, §. 66, deres det éeneste Argument.) 6 Septbr. Pr, ang. Salarium, naar Noget af det i Aaret 1764 borts folgte Kongelige Gods, hvorudi den halve Kiebe. Summa bes ftandig bliver indestaaende, ved ny Auction bortsælges. 11 Octobr. Pr. ang. at Herredsbetjentene bør forrette de i Hals Sogn forefaldende Auctioner. 18 Octob<noinclude><references/></noinclude> t36gi4rq3kazbirwxuq7i6426njn9fi 104 74336 388318 386714 2026-04-06T16:56:38Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388318 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||137}}</noinclude>Auctioner. 137 1785. Herredsbetjentene hvad han har oppebaaret for een af ham d. 9de Febr. forrettet Auction i Hals By, hvilket i Mangel af Betaling maa hæves af hans Embeds Indtomster. 18 Juni, Canc. pr. (til Amtm. over Koldinghuus), ang. at Auctionen over endeel Kreature og Losere, som tilhørte den fra Grundet bortstyitede Forpagter ., tilkommer Herredsbetjentene i Nervangs Lorrild Herreder, følgelig Rescr. 22de Octobr. 1751, og er Birkedommeren til Grunder, som mod deres Protest holot den, uvedkommende. 16 Julii, Canc. Prom. (til Amtm. over Calle), ang. at Herredsfogden i fterlusberg Herred har grundet Paastand til Auctions Holdelse etter den i Mork. Præstegaards Huus afdøde gæster . J., og ikke Bickedommeren ved Rosengolms Birk, følgelig Rescr. 22de Octobr. 1751 og 20de Juli 1753, da Huset ikke egentlig fan faldes at være Rosenholm tilhørende, kjendt den har Herligheden dertu, men Præsten selv holder Skifte, den, Afdøde var sæßer, og et hørte til Godset 2c. 29 Octobr. Canc. Prom. (til St. og Bis. i Lolland), ang. at det tilkom Provsten at forauctionere a) D. Præstegaards Avling samt . og E. Sognes Prente Korntiende, begge ved Indforsel udlagte præstens Creditorer, pan Grund af Rescr. 28de Decbr. 1736, 6te Martii 1739 og 19de Aug. 1746, da Jor dens Afgrøde, som staaes paa Marken, ved adskillige afgivne Resolutioner er anseet for Lesore, hvorimod Prom. af 7de Junii 1783 om Tiende, som skulde vore i 6 Mar, ei ber er pass fende; b) over et forrige Sognepræst i Stubbefjobing Hr. S. der tilhørende Huus, samt negie Meubler han ei agter at fore med sig til Nystad, efter Rescr. 6te Martii 1739 09 22de Aug. 1755, da br. 5. ikke kan siges at være nogen Udenbyes Mand, saalænge han nyder Indkomster af St. Kald, og han nyder disse, saalænge Naadens Aaret varer, samt midlertid sorterer under den samme geiftlige Jurisdiction som Stubbekjøbings Præster t'aile Sager Naadens. Navet vedkommende; men lader han suus, Meubler 2c.. ci sælge, forend Naadens- Aavet er forbi, vil Auctionen tilkomme den civile Auctionsfors. valter. 26 Novbr. Canc. Vr. (til Amtm. over Koldinghuus), ang. at Herredsskriver R. (som har søgt om at nyde Auct. Salar. af Refftrup Gaard og Gods, der var til Auction 3 Gange, da 2. bed sidste Gang paa Opbyderens Vegne, og siden for 100 Rdlr. mere fjobte det underhaanden af Opbudsmændene) ifte kan fordre Andet end for forgjæves Auction, som allerede Ital være ham betalt, siden det saaledes ikke er solgt ved Auction, men underbaanden. 17 Decbr. * Canc. Pr. (til St. og Bif. i Sjelland), ang. at Auce tionen over et Huu i Gjentofte som Præste Ente S. ibidem eier og beboer, men nu fraflytter, bor paa Grund af Rescr. af 220e Aug. 1755 09 270e Octobr. 1758 forrettes af de civile Rettens Betjente; men over hendes Effecter og Lesore i sam me Huus tilkommer det Provsten at afholde Auctionen, saa fremt hun ikke har forandret fin Stand. (See 1789, 19 Septbr). 1786,<noinclude><references/></noinclude> a5epmpfzhn4sm7zj3v6t10ih7x2n7xs 104 74338 387559 371432 2026-04-06T16:11:05Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387559 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||139}}</noinclude>$786, Auctioner. 139 3. 1, som fastsætter, at de Militaires Mobilia, under hvilken Jurisdiction de og findes, skal auctioneres af de Militaire, følge. lig og faameget mere Bertigheder og Forbindtligheder; og da ingen eorporlig Lina her er bortsolgt; dog staaeri Lands Lov os Ret aaben. aer Herredsfogden 9 Septbr. Canc, Br. til Stiftsbefak i Viborg), ang. at den paa Storupgaard og Gods i Greve T. Opbudsbo over Besætning, Vinterfoder, samt Ind- og Ub bo, af Birkebommeren boldte. Auction tilfaldt Herredsfogden, og han at nyde Salariummet, paa Grund af Fo. 4de Martii 1690 Cat Birfebetjentene forrette Auctioner i deres Birker, for faavidt Birkeherrens egne Bon der og Tjenere angaaer, men ikke videre) og Rescr. 25 de Junii 1729. See Prom. 21 April og 8 Decbr. 1787. 16 Septbr. r. ang. at. ... Auctionsforvaltere ei befatte fiz med Hospitals og Fattig Lemmers Efterladenskaber. 28 Octobr. Canc. Pr. (til Amtm. over Hedemarken), ang. at Soren ffriver Sch. i Perdalen ikke kan have nogen Prætension til en Auction, som af Proviantfriveren ved Frideriksgaves Kobberverk har over nogle Effecter ladet foretage ved de Sendenfieldske Berg. verkers Auctionsdirecteur; fiden Rescr. af 4de April 1766 udtrykkelig bestemmer, at Berkernes fafte Betjente, uanseet deres Bopæl, skal i tilfælde af Auctioner ic. Henhove under Overberge Amtct. 38 Novbr. Canc. Pr. (til St. og Bife. i Viborg), ang. at man ikke jonner, at Birkebommeren og Skriveren ved Lindenborg- Birf, P. (fom har andraget, at Byfogden og Skriveren i Nibe ved Auction har bortforpagtet en Præstefoen Liende under Greofkabet liggende i Gunderup Sogn, hvortil han troer sig bes rettiget, og derfor har paastaact sig det derved faldne Auctions, Salar. udbetalt af fornævnte Betjente) har havt nogen Foie til denne Ansøgning (siden hverken Grevernes og Friherrernes Pri vilegier i Almindelighed, eller Gresskabet Lindenborgs i Særde. leshed giver Bede. nogen videre Ret i saa Maade end hvad ved Art. 16 i d. af 1693, bog.... Hans Birk", er tilstaaet.) #787. 27 Janv. Canc. Pr. (til Stiftsbefal, og Bis. i Ribe), ang. at Auction over nogle Agre, som forrige Sognepræk i Ringkjø bing har tilforhandlet sig, og deres Afgrede, tilfalder den civile Jurisdiction. 10 Martii, Canc, Pr. (til St. og B. i Sielland), ang. lat de cis vile Rettens Betjente i Ramso. Shune Herred have efter R. af 2den Julii 1767 været uberettigede til ved Auction at bortsælge det Gods, foin hos Degnen i Drsted er efter Dom bleven udlagt til hans Creditor, da de paa Auctionsdagen bave ladet endeel af de udlagte Sager bringe hen til en onde i samme By, for at auctionere dem, og ligeleses sammesteds bortfolgt Halm, Degnen tilhørende, som dog endnu fandtes i Degneboligen, og derfra efter Auctionen af Kieberne blev afhentet; samt at de ber til Provsten afgive det oppebaarne Salarium: da det i Dørigt fol. ger af sig selv, at ingen Anden tan faae til Ansvar for hvad Ulovligt der under denne Forretning maatte være begaaet, end de, som Forretningen have iverksat. 31 Martii,<noinclude><references/></noinclude> 71kgisrlegnpnqzssyn1yxxd7xnxl1o 388257 387559 2026-04-06T16:53:45Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388257 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||139}}</noinclude>$786, Auctioner. 139 3. 1, som fastsætter, at de Militaires Mobilia, under hvilken Jurisdiction de og findes, skal auctioneres af de Militaire, følge. lig og faameget mere Bertigheder og Forbindtligheder; og da ingen eorporlig Lina her er bortsolgt; dog staaeri Lands Lov os Ret aaben. aer Herredsfogden 9 Septbr. Canc, Br. til Stiftsbefak i Viborg), ang. at den paa Storupgaard og Gods i Greve T. Opbudsbo over Besætning, Vinterfoder, samt Ind- og Ub bo, af Birkebommeren boldte. Auction tilfaldt Herredsfogden, og han at nyde Salariummet, paa Grund af Fo. 4de Martii 1690 Cat Birfebetjentene forrette Auctioner i deres Birker, for faavidt Birkeherrens egne Bon der og Tjenere angaaer, men ikke videre) og Rescr. 25 de Junii 1729. See Prom. 21 April og 8 Decbr. 1787. 16 Septbr. r. ang. at. ... Auctionsforvaltere ei befatte fiz med Hospitals og Fattig Lemmers Efterladenskaber. 28 Octobr. Canc. Pr. (til Amtm. over Hedemarken), ang. at Soren ffriver Sch. i Perdalen ikke kan have nogen Prætension til en Auction, som af Proviantfriveren ved Frideriksgaves Kobberverk har over nogle Effecter ladet foretage ved de Sendenfieldske Berg. verkers Auctionsdirecteur; fiden Rescr. af 4de April 1766 udtrykkelig bestemmer, at Berkernes faste Betjente, uanseet deres Bopæl, skal i tilfælde af Auctioner ic. Henhove under Overberge Amtct. 38 Novbr. Canc. Pr. (til St. og Bife. i Viborg), ang. at man ikke jonner, at Birkebommeren og Skriveren ved Lindenborg- Birf, P. (fom har andraget, at Byfogden og Skriveren i Nibe ved Auction har bortforpagtet en Præstefoen Liende under Greofkabet liggende i Gunderup Sogn, hvortil han troer sig bes rettiget, og derfor har paastaact sig det derved faldne Auctions, Salar. udbetalt af fornævnte Betjente) har havt nogen Foie til denne Ansøgning (siden hverken Grevernes og Friherrernes Pri vilegier i Almindelighed, eller Gresskabet Lindenborgs i Særde. leshed giver Bede. nogen videre Ret i saa Maade end hvad ved Art. 16 i d. af 1693, bog.... Hans Birk", er tilstaaet.) #787. 27 Janv. Canc. Pr. (til Stiftsbefal, og Bis. i Ribe), ang. at Auction over nogle Agre, som forrige Sognepræk i Ringkjø bing har tilforhandlet sig, og deres Afgrede, tilfalder den civile Jurisdiction. 10 Martii, Canc, Pr. (til St. og B. i Sielland), ang. lat de cis vile Rettens Betjente i Ramso. Shune Herred have efter R. af 2den Julii 1767 været uberettigede til ved Auction at bortsælge det Gods, foin hos Degnen i Drsted er efter Dom bleven udlagt til hans Creditor, da de paa Auctionsdagen bave ladet endeel af de udlagte Sager bringe hen til en onde i samme By, for at auctionere dem, og ligeleses sammesteds bortfolgt Halm, Degnen tilhørende, som dog endnu fandtes i Degneboligen, og derfra efter Auctionen af Kieberne blev afhentet; samt at de ber til Provsten afgive det oppebaarne Salarium: da det i Dørigt fol. ger af sig selv, at ingen Anden tan faae til Ansvar for hvad Ulovligt der under denne Forretning maatte være begaaet, end de, som Forretningen have iverksat. 31 Martii,<noinclude><references/></noinclude> 5rqsd3wxfm3qvty8i8d4xs0dtzcbpg7 388319 388257 2026-04-06T16:56:39Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388319 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||139}}</noinclude>$786, Auctioner. 139 3. 1, som fastsætter, at de Militaires Mobilia, under hvilken Jurisdiction de og findes, skal auctioneres af de Militaire, følge. lig og faameget mere Bertigheder og Forbindtligheder; og da ingen eorporlig Lina her er bortsolgt; dog staaeri Lands Lov os Ret aaben. aer Herredsfogden 9 Septbr. Canc, Br. til Stiftsbefak i Viborg), ang. at den paa Storupgaard og Gods i Greve T. Opbudsbo over Besætning, Vinterfoder, samt Ind- og Ub bo, af Birkebommeren boldte. Auction tilfaldt Herredsfogden, og han at nyde Salariummet, paa Grund af Fo. 4de Martii 1690 Cat Birfebetjentene forrette Auctioner i deres Birker, for faavidt Birkeherrens egne Bon der og Tjenere angaaer, men ikke videre) og Rescr. 25 de Junii 1729. See Prom. 21 April og 8 Decbr. 1787. 16 Septbr. r. ang. at. ... Auctionsforvaltere ei befatte fiz med Hospitals og Fattig Lemmers Efterladenskaber. 28 Octobr. Canc. Pr. (til Amtm. over Hedemarken), ang. at Soren ffriver Sch. i Perdalen ikke kan have nogen Prætension til en Auction, som af Proviantfriveren ved Frideriksgaves Kobberverk har over nogle Effecter ladet foretage ved de Sendenfieldske Berg. verkers Auctionsdirecteur; fiden Rescr. af 4de April 1766 udtrykkelig bestemmer, at Berkernes faste Betjente, uanseet deres Bopæl, skal i tilfælde af Auctioner ic. Henhove under Overberge Amtct. 38 Novbr. Canc. Pr. (til St. og Bife. i Viborg), ang. at man ikke jonner, at Birkebommeren og Skriveren ved Lindenborg- Birf, P. (fom har andraget, at Byfogden og Skriveren i Nibe ved Auction har bortforpagtet en Præstefoen Liende under Greofkabet liggende i Gunderup Sogn, hvortil han troer sig bes rettiget, og derfor har paastaaet sig det derved faldne Auctions, Salar. udbetalt af fornævnte Betjente) har havt nogen Foie til denne Ansøgning (siden hverken Grevernes og Friherrernes Pri vilegier i Almindelighed, eller Gresskabet Lindenborgs i Særde. leshed giver Bede. nogen videre Ret i saa Maade end hvad ved Art. 16 i d. af 1693, bog.... Hans Birk", er tilstaaet.) #787. 27 Janv. Canc. Pr. (til Stiftsbefal, og Bis. i Ribe), ang. at Auction over nogle Agre, som forrige Sognepræk i Ringkjø bing har tilforhandlet sig, og deres Afgrede, tilfalder den civile Jurisdiction. 10 Martii, Canc, Pr. (til St. og B. i Sielland), ang. lat de cis vile Rettens Betjente i Ramso. Shune Herred have efter R. af 2den Julii 1767 været uberettigede til ved Auction at bortsælge det Gods, foin hos Degnen i Drsted er efter Dom bleven udlagt til hans Creditor, da de paa Auctionsdagen bave ladet endeel af de udlagte Sager bringe hen til en onde i samme By, for at auctionere dem, og ligeleses sammesteds bortfolgt Halm, Degnen tilhørende, som dog endnu fandtes i Degneboligen, og derfra efter Auctionen af Kieberne blev afhentet; samt at de ber til Provsten afgive det oppebaarne Salarium: da det i Dørigt fol. ger af sig selv, at ingen Anden tan faae til Ansvar for hvad Ulovligt der under denne Forretning maatte være begaaet, end de, som Forretningen have iverksat. 31 Martii,<noinclude><references/></noinclude> pbj4rv1irmmkpithu3l6wpwnaxg3kkq 104 74340 387560 375312 2026-04-06T16:11:07Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387560 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||141}}</noinclude>Auctioner. 141 1787. het afgjørende, ifte fan komme i Betragtning, og da Befallingens Datum desuden bor anfees fom Terminus, fra hvilken Enhver tal anfees for Det, han derefter skal forestaae. 27 Octobr. Pr. ang. at Auctioner over Kongl. Magaziners Kornvare i Kolding tilkommer Byfogden. 8 Decbr. Canc. Pr. (til Stiftbef. i Ribe), ang. at Auctions - Salar. for bortfolgte Hovedgaard Kjærgaard og dermed fulgte Bondergeds samt bortsolgte Besætning, Meubler og Bohave tilkoms mer Herredsbetjentene; for feparatim folgte Bondergaarde Bir tebetjentene, samt linesaa for Gaardens Konge og Kirke. Tiender, dog at, i Fald Noget af det tiende vdende Hartkorn lig ger uden for Birket, og ei henhører under Birkeberrens Jurids dietion, Herredsfogden da nyder sin Anpart pro quota af det derved faldende Salarium: alt paa Grund af Ed. 4de Martii 1690, 19de Dicbr. 1593, Rescr. 2sde Julii 1729 og 220e Octobr. 1751 (saasom Rescr. af 20de Julii 1753, 6te Aug. 1756 og 25de Martii 1758 aleene ere givne i enkelte Tilfælde :) paa hvilken Maade og vil forholdes med Auctionsforretninger nes Beskrivelse og Sfiedernes udskædelse, da i ovrigt Enhver nyder Betaling for Skjøderne paa de Ling, som han er be rettiget at forauctionere. (See 1788, 8de Martii). 1788. 5 Janv. Pr. ang. Auctioner over de den Kgl. Kasse til hørende strandede Bare, samt at Rettensbetjente derved ikke tilstaaes Diætpenge. 2 Febr. Canc. Pr. (til Stiftamtm. i Aarhuus), ang. at for N. M. Hovedgaards parcelviis Opraab 8 Gange bor fun betales Salar. 2 Rdlr. for ifte, og ligefaa for 2den Auction, men at for 3die Auction ikke fan negtes enten 4 Rdlr. for Vognleie sg Diætpenge, eiheller Salar. af hele Kjebe Summen, indbefaftet de 951 Rdlr. 4 B. Kongl. Penge, hvilke i Gaarden blive staaende. 8 Martii, Canc. Pr. (til Stiftbef. i Ribe), ang. at det ved Cancelliets Sft. af 8de Deebr. 1787 vil forblive; dog forbeholdes Birkedommeren Lands Lov og Net, om han dertil troster fig. (Saasom han har ansøgt, at ban, for at udbetale Herredsbetjentene 4 à 500 Rdlr., som disse i Folge samme Skrivelse for.. dre, maatte befries, indtil det ved Lands Lov og Ret var ble ver udgjort, om Samme dem funde tilkomme. 5 April, Canc. Pr. (til St. i Aalborg), ang, at det tilfaldt herredsfogden i Hornum og Kleffum, Herreder at forrette Auction over afg. Kherre Rosencrants Levezaus Meubler og Effecser mer paa Gaarden Ristrup, Torstedlund og Albek, siden det efter Fd. af 19de Decbr. 1693, 9. 16 tilkommer Birkebetjentene at sælge enkelte Bendergaarde i Birket, naar Samme tilpore Birke. herren, saavel som de paa samme værende Meubler og Effecter, og ei videre, men dette ei fan extenderes til Hovedgaarden selv. og de derpaa værende Meubler. 19 April, Pr. ang. (Auction over Kjobstæd Bygninger og Eiendomme, som tilhøre Geistlige. 21 Junii<noinclude><references/></noinclude> i6395qib6spil7pes560ox17lq8hl08 104 74344 388258 378276 2026-04-06T16:53:53Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388258 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||145}}</noinclude>1790. Auctioner. 145 minde sten, efterdi den Ret, som de verdslige Metsbetjente i lighed have til at forrette Auctioner over Præsternes faste Cien domme og Sammes Auling og Besætning m. v., ikke kan være at udvide til de en Præstegaad tilliggende Eiendomme eller Au ling, uden at gjere Bold paa de i den Henseende tilværende Ane ordninger; dette ogsaa forhen saaledes er bestemt ved de i enkelte Tilfælde udgivne Rescripter og Resolutioner. 20 Martii, pr. ang. at Auction over Degnebolige i de Deg nefald, der nedlægges, tilkommer den geistlige Ret. 20 Martii, §. 3 see Geistl. A. 9 April, R. ang. at Arbeide ved offentlige Bygninger skal lis citeres, og maae endog ved Landsby Haandverkere ud, føres. 10 April, Canc. Pr. (til St. og Bi. i Bergen), ang. at Aluca tionsdirecteuren aleene ber nyoę 2 Rdlr. for en over Domkirkens Reparation holdt Licitationsforretning, (fordi den a) var beors dret at holdes paa nærmere approbation af Stiftsdirectionen, som ei approberede det gjorte Bud, b) altsaa ifte blev til nogen Nytte for Kirken, og ei fan ansees anderledes end en Auca tion over faste Eiendomme, hvorpaa ikke bydes, samt hvorfor Bee talingen er fastsat til 2 Rdlr. uden Hensigt til Værdien af det Opraabte, siden Jntet, som sættes til Auction eller Licitation under Vilkaar af Budets Approbation, kan siges at være foraucs tioneret eller bortliciteret, forinden Approbationen erholdes.) 17 Julii, Pr. ang. hvorledes Auctions Salarium of Kjøb. mandsvare bor, beregnes. 2 Octobr. Pr. ang. hvorvidt Auctions: Forretninger og Catalogi fan fordres betalte . 9 Octobr. Canc. Pe (til Stiftbef. i Aalborg), ang. at det efter Cancelliets Skjon har efter Rescr. af 14de Julii 1752 og 7de Decbr. 1753 (hvilke tilkjende Grevernes Birkedommere Ret til. at holde Auctioner hos de Bender, som ligge under Birkets Difriet, en jondt de ikke tilbere Greven) tilfaldet Birkedommeren ved Grevskabet Lindenborg at forrette Auction hos en Guddomlund tilhørende Fæstebonde i Lundby, omendfiende Byen er ligger i Grevskabet, eller dette i Samme har noget Dartkorn; men at i øvrigt Sagen vil afgjøres ved Lands Lov og Met, i Fald Hers redsbetjentene formene fig berettigede til det af Birked. hævede Salarium. heme its bevettigede til ber 16 Octobr. * Canc. P. (til St. og Bift. over Lolland), ang. at s af Herredsprovien holdte Auctioner i Stersboet efter Hr. Cl., deels over Losere, og deels over det paa Præstegaardens Jord vorende Korn, tilhøre Herredsprovsten, den Sidste især paa Grund af Rescr. 6, Martii 1739 og 22de Aug. 1755; samt at henvise Byfogden i Rodby til Rettergang, saafrenit Parterne ei i Min deligbed kunne forcenes. 30 Octobr. Pr. ligesom 1790, 17 Julii. 24 Decbr. pr. ang. at Enge og Flenge Marker høre under Leire Herreds... Auctions Ret. 24 Decbr.<noinclude><references/></noinclude> f7dj00glfrp58rekknnfjvf0cvpnm0q 104 74397 388320 377843 2026-04-06T16:56:41Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388320 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|198||}}</noinclude>Brand-Foranstaltn. med Vandvæsenet :c. 1794. 17 Maii, Pr. ang. Brandredskabers Anskaffelse til Birkes rød Kirke af Præsten. 23 Aug. Pr. ang. Brandcontingents Udredelse for Fæstestes ber at Proprietairen. 30 Aug We. ang. Tarationsforretninger over Brandskader paa Landet. so Aun. Pr. ang. Betaling for Brandforsikringstarationer ibidem. 24 Octobr. R. ang. en Brandvagts Indretning i Tonsberg. 25 Octobr. Pr. ligesom 1794, 15 Marte. 8 Novby. Pr. ang. Brand Redskab og Bisitation (paa El. vedgaard. 5 Dechr. Confirm paa Plan til en nærmere Bestemmelse af det imellem Præsteskabet i Fyens Stift hidtil vævens de Brand Societat. *795. vis, ved at følge de seeneste Forsikringer, i kjøbstæderne. 3 Janv. Pr. ang. Beskrivelser over Brandskade bygningss 3 Janv. Pr. ang. der Samme, for Landet. 27 Febr. R. aug. en Brandvagt i Hjøring. Maii, Pr. ang. Betalingens Inddrivelse for Brandtara tions: Forretninger. 25 Julii, Pr. ang. at brandlidte Khavns Indbyggere høre til de Menigheder, voor de ere benflyttede. 1 Aug. ang. Indfamlingen ved Collectbeger og Bækkener til Kobenhavns Brandlidte. 15 Aug. see Rjøbstæder. 8 Aug. Circ. 4 Septbr. R. ang. Attester af Pantebogen til de brandlidte Huus Eiere t Khavn uden Betaling. 18 Septbr. R. ang. Storsteenes Feining, og Betaling ders for, samt Noget om Brandvæsenet i Aalborg. 25 Septbr, R fol. om Anvendelsen af de til Khavns Brandlidte ind tommende Collect: og Bækken. Penge. 26 Septbr. Circ, ang. Huusly andensteds for disse Brandlidte 26 Septbr. Canc. Pr. (til Stiftsbef. over Ribe Stift), ang. at S. i Ringkjebing ei fan fritages for at opfylde Brandretss dommen af yde Janv. d. A., men at ham kan tilstaaes et Aay til dens Opfyldelse. Can søgte om, at hans i Sommeren 1794 oplagte Straa Tette maatte blive liggende, indtil Samme befindes udueligt). 10 Octobr. Pr. ang. endeel Brandredskaber, og Forandring ved Rogle, samt Forskud dertil og dets Afbetaling, i Kjøbenhavn. 13 Octobr. Pr. ang. uftemplet Papiivs Grug til Transporter paa de af Brandkassens Direction Khavns brandlidte Huus- Eiere meddeelte Afreaningsbeviser. 24 Octobr. Canc. Pr. (til St. eg Bisk. i Fyen), ang. at Cancel liet har modtaget 12361 Moir. 3 f. 3 E., Collect for de Brandlidte i Khavn fra Syen og Langelland, fobstæderne Kjers teinin<noinclude><references/></noinclude> 3k1vhntit2kt47pm4j6go2cp8scbrw6 104 74405 387563 372454 2026-04-06T16:11:19Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387563 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|206||}}</noinclude>Beger og Almanakker samt Bogtrykkere. 1685. 14 Febr. Bev. for Torlacius paa et Boatrykkerie i Skatholt. 4 April, R. ang. Jolandse Manufcripter til Bartholin. 1686. 30 Jonv. R. ang. fri Boghandel overalt i Norge. 1688. 7 April, Bev. paa visse Boger at trykkes udi Island. 15 Mau, R. ang. Udsættelse med at femple Boghandlernes Boger. 2 Junii, R. ang. Standskrivter, og Medvideres Straf. 6 Septbr. R. ang. at hver Hovedkirke i Norge Pal af Sirkeritualet 6 Septbr.Stilfjobe sig et Eremplar. 2 Decbr. R. ang Straf for Dem, som fremmede Almanak fer, Prognostica og Skrivcalendere falholde og fælge. 1689. 12 Janv. O. B. at Mag. og Lector Melchior Ramus maae i sin livstid nyde Kongens Anpart Tiende i Stordals Fogderic, imod at han inden 2 Wars Rorieb skal have fuldfærdiget endeel Land og So Charter over Norge, samt almindeligbiftoriske Tavler med Kobbere (deraf sees i Rothes Norse Rescriptes S. 790 792.) 1691. 14 Sebr. Bevilgu. at Bifv. Thorlacius, Stalholt Stift, og Born maae den Islandse Bibel (som er trykt der i landet 1584 og 1644. men nu udsolgt) paa ny lade udgaae, og dertil nyde af hver Kirke fra 1 Sier. til 1 Rdr., der siden godtgjøres i Bogen. 3 Novbr. R. see Kirker. #697. 17 Julii, R. ang. 5 Ex. af Alt, som trykkes, til det Kgl. Bi bliotheque. 1699. 18 Novbr. N. ang. at Rebr. Bal ved Calendernes Indrettelse 1700 ikkun bestaae af 18 Dage tc. 21 Novbr. R. ang. Taxten pga den ny Psalmebog, og dens Indførels se i Kirkerne. 1700. 10 April, Forordn. om den ny Stiil udi Island og Færs samt tilhørende Infuser. 1701, 15 Janv. R. ang. at Assessor Laurentsens Aviser skal af Jus ftitse. Rasmussen revideres. 29 Janv. R. ang. at Politiemesteren skal komme ham til Hjelp. 19 Martii, Juftr. for dem alle 3 i den Henseende. 1703. 22 Maii, R. ang. at 5 Er. af hvert Skrivt, som i Khavn tryf fes, skal til det Kongl. Bibliotheqve leveres. 1704. 29 April, R. ang Koft paa Communitetet for 3 Studentere paa Kongens Bibliotheque. 1706. 26 Julii, R. at med Grækerste Boger i Norge efter Loven skal #forholdes. 1711. 20 Febr. Resce. (til Politimesteren i havn), ang. strax med Fliid at inqvirere i Bogladerne, og, i Fald det der til jobs findes, confisqvere et Skrivt, som . G. Morbof skal Av. 1697 have ladet udgaae til Kongens i Sverrig Saveur, hvorudi blant Andet skal findes indført efterskrevne poetiffe Expressioner: trèmic ad tua caftra Polonus, hine Mofchi, hinc Dani generofum Numen adorant, 1712. 9 Decbr. R. ang. at Missionen i Ostindien skal assiste. res, og et Bogtrykkerie der indrettes. 171%<noinclude><references/></noinclude> 3pq7l9wyft9desbj8nx5cbe60m56mka 104 74466 388259 386788 2026-04-06T16:53:58Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388259 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||267}}</noinclude>1776. Delinquenter c. 267 fyldige Personer anholde og actionere, og at med flige Sager følgelig ber omgaaes fom med andre Delinqventsager, samit d givterne udredes af Amtet) ere dog for denne Sinde, uden Confe quence for Andre i Fremtiden, villige at betale hans Regning 85 Rdr. 3 Mt. 8 ß for den i Aaret 1774 mistaufte . Lasses gaards Arrest og Forpflegning ic. 1 Novbr. R. ang. at Brandfolfene i Trondhjem skal være assisteerlige ved Delinquenters Afstraffelse. 1777. 15 Janv. R. ang. Klæder for Arrestanterne i Stofhuuset i Khavn, og Tilsyn med Patienterne af en Læge. 22 Janv. R. ang. 2 Arresthuuses Opbyggelse i Nordmvers. og Romdals Fogderier. 26 April, Pr. ang. at Borgemesterens Botum afgiar Dom men, naar han og Byfogden i Livs og Eres Sager samt Stiftebehandlinger ere af ulige Mening. 30 Julii, R. ang. at Domme i Justits. og anbefalede Cas ger maae i Bergens Stift ereqveres inden den Lid Fd. af 18de Febr. 1752 fastfætter. 1779. 19 Junii, Pr. ang. Betaling for Obductionsforretninger af Andre end beskikkede Physici, T. 1 Septbr. (2 Sttr.) R. ang. at ingen Delinquent maae fra Nordlands- Amt sendes til Bardohuus Fæstning, ei heller fra Finmarkens Amt, saalænge der er 12 Claver. 1780. 18 Martii, Pr. ang. at for Kjøbstæd Fængsler betaler Landet Baretægtspenge foruden Leien, T. 19 April, R. ang. at Kagpidstninger i Khavn skal skee paa den Plads imellem Bester Port og Varto. 17 Novbr. R. ang. at af Extra Udredelsen bor Præsteffabet i Norge iffan contribuere til Delinqvent og Radesyge- Omkostninger. 23 Decbr. Pr. ang. at Militaires Koner, Enker, Børn og Tjenestefolk høre i criminelle Sager under Hof: og Stads. Retten, T. 1781. 11 April, R. ang. Forbud at huse Delinqventer og Røms ningsmænd paa Island. 7 Julii, Pr. ligesom 1780, 231Decbr. Pr. ang. nogle Omkostninger: er i Note til Pr. 23 Decbr. 7 Julii, 1780, T. Ang. R. ang. at Militaire Delinqventinder skulle modta ges i Wiborg Lugthuus. 21 Novbr. R. ang. at ikke Stiftsproosten, men Politieme fteren, i Wiborg skal domme til Engthuuset. 1782. 2 Martii, Pr. ang. at Formildelse i Hoieste Rets Dom. me over Delinqventer stal strax ansøges, T. 20 Martii,<noinclude><references/></noinclude> 69am9eibe877gqqmbo9r32j02iqft7u 104 74469 388260 373518 2026-04-06T16:54:09Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388260 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|270||}}</noinclude>1784. Delinquenter c. uvedkommende, men Saadant, saavelfom at afholde de dermed forbundne Bekostninger, vil tilfalde Tryggevelde: Amt, i Overeensstemmelse med de udgangne Anordninger om Delinqvent Sagers Udførelse med deraf dependerende (faasom: a) dette De lictum, i Hensigt til den derfor ved Forordn. af 19de Marti 1751 fatlatte Straf, rettelig henregnes blant de Misgjernin ger, som i Folge Fd. af 3die Junii 1746 fal forfølges pas det Sted, hvor de ere begaaede; og b) et besvangret vinde Men neskes Udsagn har i bemeldte ilfa de Præsumtionen for fig. 19 Nosbr. R. ang.... Arrefter udi Ringkjøbing. 3 Decbe. Canc. Pr. (til Stiftsbefal. i Aarhuus, communiceret St. i Viborg), ang. at det ikke fjennes, at Proprietair 2. paa Lynde. rup Gaard kan forpligtes til at late Anders ., som Rytteriet i Manders har paagreben for Lediggængerie og Berlerie, tiltale, men Sandant maa fee paa Publici Befbftning, da han vel at tilhøre bemeldte Geds, men, sem uduefig til al Tjenes ste og Gann for Godset, L. dog ikke vil modtage. 24 Decbr. R. hvorved, faavidt de Vestindiske Øer angaaer, Forordn. af 6te Decbr. 1743 i Noget forandres. *785. 22 Janv. Pr. ang. Betaling for Obductionsforretninger i Norge, samt at de nærmeste Chirurgi og Regiments feldsjærere sig Samme ber at foretage. II Febr. R. ang. Geifitighedens og Embedsmænds Deelta Delinquent. Udgivter udi Chri gelse i . stjanssand. 12 Febr. see Fattige. 26 Fepr. Pr. ang. af hvem Regnskaberne for Børnehuuset og Moens Tugthuus forfattes, og Kongl. Qvittance derfor 6 Maii, R. ang. Odense Tugthauses Gjeld, og dets Ind komst af Hartkorn. 7 Maii, Pr. ang. en Tugtmesters køn og Instrux ved Tugs huset i Island, m. v. 21 Maii, Pr. ang. at bringe Slaverne til Lydighed under Ar beide paa Holmen, og Tillæg for deres Gevaldiger. 3 Junii, R. for Arendal og Øster Riisser ligesom R. 1785, 11 Febr. 25 Junii, see Bøger. 28 Octobr. R. ang at ikke Amt, men Stiftamt Manden be stikker Embedsmænd i Kjøbstæderne til Actores og Defen fores. fee Banqven. 3 Decbr. 23 Decbr, Rescr. (til Amtm. over Kalkundborg- tc. Anter), ang. at 7 Piger i Kirkegelfinge, hvilke have voldeligen overfaldet £jenestepigen R. pap in Malfevet om Aftenen, saaledes at Pigen 2. har grebet bende i halsen, fastet hende til Jorden, og raabt til de øvrige 6, hvorpaa Pigen D, som havde dertil medbragt et Reeb, tilligemed de Andre traf hende til en Tervegrav, fa fede<noinclude><references/></noinclude> cfvuar9lzml4vog96vnjh0y0518g8wk 104 74498 388261 356625 2026-04-06T16:54:12Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388261 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||299}}</noinclude>Egteskab tc. 299 1688. 21 Julii, R. ang. Pligt for Præsterne i Aarhuus i Hens. til Stolens Rettighed ved Bielfer 13 Novbr. R. ang. Livgardens Frihed, i Hens. til Stuevis elfer. 1689. 27 April, R. ang. Domkirkens Rettigheder ved] Haus- Copulationer i Aarhuus. 1690. 15 April, R. ang. Præstationer af. Contoirskes Folk, førend Præsterne dem maas vie. 26 April, R. ang. at gemeene Sofolt et af Præsterne maae vies uden Tilladelse Geddel. 6S eptbr. R. ang. fremmede Religions Befjendere i Hens. til Fadderskaber, Copulationer, Berns Daab ogl Opa Lærelse 1691. 14 Febr. R. ang. Livgarden til Heft, i Hens. til... Bielser 25 Aug. R. ang. Baadsmænds Wielser 1693. 30 Maii, Eart for Skolens, Organistens og Underdeg. nens Rettighed ved .. Brudevielser, Børnedaab og Barselqvinders Kirkegang i Aarhuus. 1694. 17 Marts, R. ang. Soer Stoles Betjente ei at gifte sig. 1696. 13 Junii, R. ang. at Præsterne skal aarligen Almuen foreholde Loven mod Barnefødsel i Dølgsmaal. 20 Octobr. R. ang. at Menighederne i Khavn skal aarlig fo reholdes Lovens Artikul om Borns Hensættelse eller Hen fastelse. 31 Octobr. O. B. fee Gjeld. 1697. 30 Novbr. R. ang. at Livgarden ei af Præsterne maae vies uden Bevilgnings. Seddel. 1698. 29 Janv. Rescr. (til Bispen i Sjælland), ang. at anstalte Sognepræst v. 5. i Titjob, som imod Loven har ægteviet Ma jor M. Maul og hans afg. Hustrues Softer, D. Vilster, for saadan fin grove Formaftelse efter Loven strax tiltalt og dømt. 8 Febr. Rescr. (til Samme saavelsom Hofpræst Dr. P. Jespersen), ang. i bemeldte Sag at fjende og domme med de til at dømme i Wgteskabs Sager udi Sjellands Stift Tilforordnede; og at herbos af Befalingen til disse derom følger Copie. 19 Febr. Rescr. (til Assessor Rosenvinge), ang, at faasom i Gjels lands Stift, og færdeles i Kjobenhavn, daglig for Uskikkelighed skal gaae i Svang med mange urigtige og uordentlige gte- Fabs Samlinger, som endeel ryggeslose Folk skal fordrifte fig fig til at indgaae, og derpaa adskillige falske og ufandfærdige Wgteskabs Attefter fra ganske ubekiendte og uopspørgelige Pers foner sig at tilsnige, han da i Generalfiftals Sted sig derom erkyndiger, dem, som deri, samt ved notdentlige Bielfer at fore tette, have gjort fig fyldige, at actionere for befalede Commiss farier St. O. Krabbe, jott, D. 3. Vandal og D. 5. Bartolin. (See *11 Junii 1698.) 12 Martii,<noinclude><references/></noinclude> 2yswd9kk1jnw2kjh6fzto0dcu96qzz5 104 74504 387324 386632 2026-04-06T15:54:15Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387324 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||305}}</noinclude>Egteskab 2c.. 305 1741. 5 Maii, R. ang. at de, font søge Bevilgn. til Wgteskab i forbudne Led, skal ved Ansøgningen fremlægge Præste-ttest, at de have været til Alters. 13 Octobr. R. ang. en Clausul, som skal infereres Copula tions: Breve 1742. 16 Febr. R. ang. af hvem Giftesedle for Landsoldater made imtmandens Fraværelse udsædes. 17 Martii, R. ang. de A rejter, som Præsterne efter Rescr. af ste Maii 1741 skal give dem, der søge Bevilgning til 2gteskab i forbudne Leed. 13 April, Rescript, ang. at en hustru maatte fuldkommen være alle Midlerne racdig, fordi Manden ved liderligt Levnet og Drukkenskab foredte deres Eiende. 23 Novbr. Rescr. (til Stiftsbefal. i Aarhuus), ang. at, faafremt 3. S. 2. (Dotter af Etatsreadinde R. paa 25., som har bes Elaget sig, ot Dotteren skal uden hendes Killadelse og Forevidende have begivet sig af hendes Huus, farer omkring fra et Sted til Andet, og foreder de hende tilfaldne Arve Midler udi en hendes Stand og Kien uanstændig Opførsel og Levnet) udi hans Stift eller Amter skulde forefindes, eller være at opfperge, saa fal han hende udi Kongens hoie Navn betyde og tilholde, strap at begive sig til sin Moder, hos hende at forblive, og sig som en lydig Dotter at opfere. (See R. 1743, 25 Janv.) 21 Decbr. R. ang. Bedemands Forretninger til Trolovelser, Copulationer .., samt Præsternes og Kloffernes Indkomster af Fattige derfor, i Bergen. 1743. 25 Janv. Rescr. (til St. i Aarhuus), ang. at saalænge Dot teren J. S. 3. (fom, 2 Dage forend R. af 230e. Novbr. f. 2. er udgivet, skal være bortreift fra Fridericia, formodentlig til Holsteen, og der ei at opsperge, da ved hen es freise fal være foregivet, at hun agtede sig til Syen, bvilket dog er bes fundet urigtigt; ligesom og at anden hendes Forhold aleene hen sigter til hendes egen Vanære og liden Fædre: Arvs delæggelse 1000 Rdir.) opfører fig paa saa uanstændig en Maade, made hun ikke oppehære det ringefte af denne Arve Capital, der sal forblive urørt, og hun lade sig note med den aarlige Rente. 29 Martii, Rescr. (cil Direct. for de Fattiges Bælen i Danmark), ang. at C. J. Svanevedel, som, for at have indlade sig i nyt Wgteskab, medens hans forrige og endnu levende Sukru var i Live, d. 4de Febr. i Heieffe. Ret er dømt at miste fin Hals, pardonneres fra Livet, imod at sættes til Arbeide Livstid udi Meens Tugthuus. 1744. 14 Febr. Rescr. (til geldtprovst Jensen), ang. at Qvinde Mennesket, som en Tydse Soldat havde bragt hid med fig, og forlangt at ægte, og hun til den Ende i Mangel af Caution ellet Forlovere har aflagt Eed, i Anledning af Regl. 8de Febr. 1724, der dog aleene handler om Soldaters Eed, maae uden Cau sion imod Eeds Aflæggelse tillades at komme i Wgteskab. 27 April,<noinclude><references/></noinclude> 10jzh2cnwl41me1ivqufzbom52tg6fy 104 74513 388262 377277 2026-04-06T16:54:16Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388262 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|314||}}</noinclude>1775. Egteskab :c. 9 Febr. Rescr. (til Samme), ang. at 3 Perfoner, som formedelst begangne Hoer ere tildemte at romme Soffelet, maae derfor være befriede, og fremdeeles blive hvor de nu cre. 24 Febr. Bevilgn. for Provst 2. af Fraugde i Fyen, at han eller Hustru maae fastiætte, hvormeget deres ulydige Son A. E, om han i deres levende Live opdages, made nyde i Arv. 18 April, Rescr. (til Pleie Directionen i Khavn), na. at Riv stine Sr., som for begangne Tyverie er indsat i Børnehuuset paa livstid, maae nu deraf løslades, naar hun ægter . . 5 Julii, R. ang. at Ungdommen i Bergen ikke maae gjøre Allarm paa Gaderne." 23 Decbr. Pr. ang. Vielser.... af Præsterne i Helsing ger, T. 1776. 23 Martii, Canc. Pr. (til Bisk. i Ribe), ang. at Jacob . af Smidstrup Sogn, som agter at indla e sig med fin Stedme ders anden Mands efterladte Hustru C. P., behover dertil in gen Bevilgning. 28 Martii, R. ang. at Spedalske paa Island maae ikke gifte fig eller vies. 15 Junit, Canc. Prom. (til Biskopen i Ribe), ang. at Brudeviel sen hos Sognepræsten for Dierum, og G. Menigheder i Hjerum Herred Conf. Rd. J. (som vel beboer Ausamgaard i Verrum Segn, men ingensinde har med fin Samilie ecclefiaftice hørt til dette, da de stedse have nydt og nyde alle Sacra i Hierum Kirke) imellem hans Dotter og B., vil tilfalde Proviken, og ikke Sog nepræsten for Beirum Menighed at forrette. 21 Aug. Rescr. (til Samme), ang. at den imellem 2. 217, af Rebel Sogn og hans Farbroders Enke indgaaede og forrettede Trolovelse fal aldeeles ophæves og tilintetgjores, hvilket skal i Ministerialbogen antegnes og Menigheden tilkiendegives; samt at han ikke made opholde sig i Herredet berefter. 11 Septbr. R. ang. Kjendelser til den geißt. Enketasse udi 10 Mar i Aggershuus: Stift for Wateskabsbevilgninger. 1777. 22 Martii, Pr. ang. at med uægte Barns Daab bør forhol des efter Fo af 13de Junii 1771. 6 Septbr. R. ang. Befrielse for Barselfoner at introduceres. 8 Octobr. Rescr. (til St. og Bik. over Aggershuus St. ang. at 2. R. (20 May gl., 1775 trolovet med en Bondepig R. L. i Stouen. Lier. Prestegield, begge stickelige i Opforset, han dues lig til Gaardebrug, men hans Fader . R., Kjøbmand Bra gernæs, gjorde Forbud hos Præsten imod Vielfe; hvorfore E. R. fik en Svense Præst til at vie dem paa en Gaard ved Grendset ne, saa at de troede sig at være rette gtefolk, leves. saaledes, og avlede Born; men nu sættes Bielsens Rigtighed i Evol, ef terdi, som Faderen har opdaget, ikke findes nogen Præst effer Præstekald i Sverrig af de Navn, Wielse Attesten haver, jenot af Norske Vidner er forklaret, at Vielses Ceremonien virkelig er foregaaet, formeentlig af en Hielpe Præst) og R. L. maae af Sognepræsten i Lier, Hr. B., i hvis Menighed de opholde, fig, tilsammenvies, naar de i forveien begge have tilkjendegivet deres fæl<noinclude><references/></noinclude> ov0y28jebvjxu3erpg7boc706ys5ksz 104 74514 387325 386784 2026-04-06T15:54:16Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387325 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||315}}</noinclude>1777. Egteskab :c. 315 fælles Attraa dertil; dog ffal Saadant forud hans Fader (som til Modsættelse fun bar utilstrækkelige Grunde, og ikke ved lovlig Omgang kan hindre Wgteskabet, hvilket Sonnen er villig at opfylde) tilfjendegives, om han endnu vilde give sit Samtykke dertil, og i vidrig Fald maae det Spørgsmaal af Ritualen om han har raadfort sig med fine Benner,, forbigaaes, (faasom de ikke fan ansees for rette gtefolt, saalænge de ei ere viede af en dertil authoriseret Præst. 11 Octobr. Gen. Kirke Insp. Coll. Pr. (til Biskoperne), ang. Forslag, hvormeget en Borger i Købstæden, en Gaard- og Huuss mand samt Indsidder paa Landet, og de begge Steder af bedre. Vilkaar Værende bør efter Billighed betale til Præst og Degn for Jnostrivning som Trolovede i Ministerialbogen, imod at al anden hidtil brugelig Trolovelses Ceremonie og Gilde skulde afskaffes. 29 Octobr. Bev. for Enrollerede paa Fans at gifte sig med beslegtede Qvindfolk paa Den. 1778. 7 Janv. R. ang. at Indbyggerne i Sør- og Nord Leis erne maae uden Bevilgning indlade sig med Esdskendes og Næstsedskende. Børn. 21 Janv. R. ang. at ingen Bryllupper paa Landet i Ribe Stift maae holdes om Loverdagen. 18 Novbr. Rescr. (til St. og Bisk. over Aggersbuus Stift), ang. at det imellem Rasmus O. 1 Friderikshald og Birgitte . (Hus fru af J. A., som var domt til Fæstnings- Arbeide paa Livstid, i Maret 1771 af Sæftningen undvigt, og siden den Eid ei fpargt. Det Mindste til; hvorefter Hine, uden at hun over denne erhver vede Skilsmisse Dom, indgik Mateskab, lode sig vie i Sverrig, og derom have fremlagt Attest fra Bræften w., samt alleruns derd. begjerte Forseelsen tilgivet og gtekabet for gyldigt anseet) indgangne Ægteskab skal sed en ny Vielse af vedkommende Sog nepræst stadfæstes, og hun som den fyldige sættes 14 Dage paa Band og Bred. 1779. 16 Janv. Pr. ang. nægtebørns Opdragelses Bekost. ninger. 1780, 13 Maii, Canc. Vr. (til Biskopen i Ribe), ang. at, da der ei findes nogen gyldig Aarfag, hvorfor den i Ringkjobing feete Trolovelse imellem Soldat . J., som ei har været til Confive mation, og Pigen D. 2. burde ophæves, bor han fort præpareres og stilles til Confirmation, og Vielsen derefter udsættes. 30 Aug. Bevilgn for Stadsmuficant Schreiber paa (Betaling til Bryllupper, uagtet hans Tjeneste ikke begjeres. 1781. 9 Martii, Rescr. (til Bisp. i Ribe), ang. at J. J. og 2. J. iftersnede Sogn, der ere trolovede, mace vies i Huuset, da de formedelst Indsperring ei fan komme til Kirken. I Aug. R. ang. at. . . . til Garnisonskirken høre Offices rernes Copulationer 11 Aug. Canc. Pr. (til Bisk. i Ribe), ang. at det kan have fit Forblivende ved den af Sognepræsten for Ofterstarup og Nevel. Hr. B., forrettede Copulation i Sunset imellem P. C. G. og hans<noinclude><references/></noinclude> jwqo6xlx6enda8n2mg088sprawtwri9 104 74516 387326 377852 2026-04-06T15:54:18Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387326 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||317}}</noinclude>1784. og 257.) Egteskab :c. 317 og tillades nyt gteskab. (Uf Balles Magazin, II. 2, 256 1785. 19 Febr. Canc. Pr. (tit Bis. i Sjelland), ang. at ved Fuldførelsen af Kgl. Befaling under 7de Janv., om Trolovelses Op. hævelse imellem Fæstemand V. (som nu er reift til Tydland, og kommer ei mere tilbage, men for fin freise skrivtligen erklæ rede, i 2 Mænds Overværelse, fig fornoiet med at Trolovelsen blev ophævet) og L. paa den Maade, som i Fd. af 19de Febr. 1783 er foreskreven, kan det være not, at de 2 forbemeldte Mænd ved Underskrivt i Ministerialbogen stadfæfte, at V. har i deres Nærværelse tilkjendegivet, at dan var fornoiet med, at Trolo velsen imellem han og 2. blev ophævet. 19 Martii, Canc. Pr. (til St. og Bisk. i Aalborg), ang. at den Henigbed, som fees at være imellem Ægtefolkene C. 7. og J. V., vil ved en Provste Ret, i Folge Fund. 14 Novbr. 1743, C. 2. A. 4, blive at undersøge, og den Skyldige at dommes. (Anledning af Ansøgning fra Konen om Commiffarier i en Sag, hun vil anlægge imod ham for voldsom og tyrannis Rors hold imod bende; men man af de af Manden tilveiebragte Attes fer ingen Anledning har til at troe, at hans Forhold er eller har været som foregiver, og denne Sag ei heller synes saa vidtloftig, at en Commission i Samme skulde være nødvendig) 2 April, Pr. ang. hvem der, naar Præste Enke i Naadens. Aaret gifter sig ..., forretter Vielse 9 April, * Canc. Pr. (til St. og B i Ribe), ang. at R. P., fom ved Tamper Retsdom 1775 er bleven stilt fra Manden P. C, uden at hun, som den fyldige Person, maatte igjen gifte sig, fan tillades at indlade sig i nyt Egteskab med JR., uagtet hendes forrige Mand endnu benborer under samme Sogn og By. (Efter Ansøgning fra hende, som i de næsten 10 Aar, hun har været skilt fra hendes Mand, bar opført sig ærlig og christelig, samt imidlertid, uden hans hjelp, med egen Flid og Bekostning opdraget de med ham avlede 3 Born, hvorimod han har ført et forargeligt kesnet med Drukkenskab, Lediggang og Omloben.) 15 April, Bevilgn. at Konen 7. ., hvis endnu levende Wate amand er i forrige Aar formedelst Heftetnverie bleven tyvebrændt, og for Livstid i uærligt Slaverie indsat, men hun er bleven trolovet til en Anden, maae med denne sammenvies. (See Nast følgende.) 16 April, Canc. Prom. (til Bisk. i Sjelland), ang. at Sognepræsten, som ved sin Personel. Capellan led dem trolove, uagtet der ei efter d. af 18de Decbr. 1750 var Skilsmisse-Dom, seat betale to Rdlr. Mulet til fattige Præste Enter, og Capellanen af Biskopen advares til større forsigtighed i Fremtiden. (Begge af Balles Magaziin II, 2. 94.) 14 Maii, Pr. ang. Brudebossens Ombærelse blandt Gjæsters ne i Brudehusene udi Khavn. 14 Maii, Canc. Pr. (til B. i Sjelland), ang. at den befalede Mulct fan D. T. og Enten S. S. af Amager (fom for 19 Uger siden ere blevne trolovede, men endnu ei bave, uagtet dem givne<noinclude><references/></noinclude> n48shfwh6wij57m6sktpiw1sqtwol7m 104 74523 388321 377856 2026-04-06T16:56:47Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388321 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|324||}}</noinclude>1789. Egteskab :c. fra hvilket. Sidste denne ei ved Bevilgningen, der ikke tillade $17. at betjene sig af hvilken Degu 'bm vil, udelukkes. 26 Junii, N. (ligesom 1783, 25 Juni) for Norges Kj og lade Steder. 22 Au. Pr. fee Delinquenter. 22 Aug. Canc. Be. (til Bisk. i Ribe) ang. at S. Vs. Huffru, cab fjendt reformieret, maae til Alters i den Lutherske Kirke antag 1790, 13 Febr. Pr. ang. Gienparter af 2Egtepagta som i Generalitetet foges confirmerede. 12 Marts, Rescr. (til Biskopen i Sjelland) ang. at den imeler 17. 17., der skal være noset vanvittig, for 16 Aar siden me Wigen 7. 7, som 14 Dage derefter lob fra hain, og fide foote et uægte Barn, indgangne Trolovelse made være ophæv og ikke være bam binderlig i at indlade sig i lovligt tots med en Anden. (Af 23alles Magazin 2 B. 2 . . 266). 3 April, Pr. ang. hvorledes lediggaaende Qvindfolks Bern forsorge nedens Hine nostaae Straf. 15 Maii, r. ang. at Børn udi Torninglehn skulle ved Da ben af Præsterne gives Familie: Ravne. 11 Junii, Rescr. (til Bisk. i Sjelland), ang. at den imellem 7. 03 7.7.1777, altsaa længe forend 3d. af 19de e 1783 udkom, indgangne Trolovelse maae, være ophævet. ( Balles Magazin 2 B. 2 H. S. 285). 19 Junii, Canc. Pr. (til Stiftbef. i Viborg, som har berettet, a han i Følge Fd. af 29de Maii 1750 har beskikket undvigte i m. af Viborg et frit Forsvar i den Sag bans Hustru M. J efter Benef. poup. anlægger imod ham til Stilsmiffe De Erhvervelse, men S. m. Intet har efterladt fig, hvoraf ha Procurator kan nyde Salarium eller Omkostninger i hans beneficerede Sag; samt forespurat, bvorledes i disse 2 Voffer fi forholdes), ang. at, da anforte Forordning biot siger, at le berikkede Forsvar fal nyde Betaling af den Skyldiges Mitin og ikke anviser Samme andensteds, saa maa naturligviis, da følge, at naar denne ingen Midler har, kan han intet Sala face; og hvad Rettens Gebyhr m. v. angaaer, da bor Sageni Henseende til den undvigte ansees som beneficeret. 2 Julii, R. ang. Forældres Pligter i Henseende til Ungdom mens Undervisning i Skalholt Stift. 14 Aua. Canc. Br. til Bit. i Sjelland, ang. at Gaardmand . . fan indtil Efterhosten udsætte fit Bryllup, fordi han nu a iBegreb med at opbygge noget af hans Gaard, samt desuden forhindres ved forestaaende Hoft. (Af Balles Magazin 2. 2. H. S. 291). 3 Septbr. R. ang. Straf for Præster, som uden Forlovte eller Stifte Attest trolove eller vie Nogen paa de gl Westindiske Eilande." 4 Septbr. Canc. Prom. (til Bisk. i Sjelland), hvorved approbere at Sognepræst Hr. M. N. har sammenviet Gaardmand N. N paa Sengen yed fin Trolovede M. N., fordi Fæstemandens l var<noinclude><references/></noinclude> a9aykxdysdo87p6p8cwzwbsrhli3k0n 104 74585 387327 375823 2026-04-06T15:54:20Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387327 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|386||}}</noinclude>Fattige og Hospitaler. 1786. 28 Janv. Pr. ang. Tillæg i Lønnen for Stadsphysicus D. Sriman i Trondhjem af .... den Angelske Stif telse. 11 Febr. * Canc. Pr. (til St. og 8. i Ribe), ang. at give Præsten og Medhjelpere samt Kirke Eteren i Velling- Sogn en Erindring for deres Forhold i, at de gave fra Sognet, hvor en syg Fattig -efter Amtmandens Foranstaltning, og med det Levte, at den el skulde komme Sognet til Byrde, var, siden dens Forfatning frævede promte Uffiftence, afleveret, tilbagefort Samme til strup Sogn, fordi den var Belling Sogn uvedkommende, samt at Kirke Eieren som Oomand bor betale 4 Rdlr. Mulet til Sognets Fattige, og at i Øvrigt den Syges Cuur og Pleie bor gaae for vedk. Amts Regning, ligesom med andre deslige Be Fostninger pleier at fee, i Fald dens Benner oh Paarovende ikke dertil have Formue. (Saasom vrighedens i saadanne Tilfæl de nodig agtende Foranstaltninger, hvorfore den altid staaer til Ansvar, ikke bør af nogle Sognebeboere paa en selvraadig Maade tilintetgjøres, 2c.) 24 Febr. R. ang. Bærelser ved Hospitalerne i Christianssand Stift til Banvittige, og deres Underholdning, m. v., alt mod Betaling. 10 Martii, R. ang. Getreuers Legata til Fattige, og deres Bestyrelse. 10 Marti, see Landmilitie. 24 Martii, R. ang. 100 Rdlr. aarlig af Slagelse: Hospi tals og Skoles Kasse til en Dansk Skoleholder. 25 Martii, Pr. ang. at Odense Byes Contingent 50 Rdlr. til Tugthuset kan tages af Kammerkaffen.. 25 Martii, see Arv. 21 April, R. ang. Frideriks Hospitals Indkomster af den Norske Postkasse. 29 April, Pr. ang. Graves Kastelse for Intet til afdøde Fattige i Sors. 5 Maii, Anordn. om Fattigvæsenet i Christianssand Kiøb ftad og Stift. 20 Maii, Pr. ang. Forstaaelsen af den 44de Art. i Fundat fen for Frideriks. Hospital. 10 Junii, Canc. Pr. (til Stiftbef. og Bif. i Ribe, samt til Greve Schack), ana. at Relancen til Mogeltonder Gogns Fattige hos endeel Beboere kan ved Udpantning inddrives, i Overeensstemmelse med Fd. af 24de Septbr. 1708 og Rescr. 9de Septbr. 1746, faafremt den ei er forældet, eller for adßillige Aar, Et efter Andet, paadragen, hvorved den i visse Maader Funde ansees som betroet. (See 16 Septbr.) 8 Julii, Pr.. ... om Tavlepengene i Birkerød og Hirsch holms Kirker. 29 Julii,<noinclude><references/></noinclude> a1a0lo9fjopqwhda3ys4h33mor3xkpa 104 74598 387564 385819 2026-04-06T16:11:24Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387564 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||399}}</noinclude>1793. Fattige og Hospitaler. 399 Aar, hvorved hun fun bad sin frøbelige Eiland taget i Betragts ning til Straffens Formildelse) ber strax benfores i Eugthuufet, og der arbeibe efter kræfterne, hvorimod Tabet godtgjøres Zugthuufet med 3 Mark ugentlig fra Hospitalet derved, indtil hun beviislig kan arbeide som arbeidsfor eller har udstaaet Straf. fen, da det ved dens Ende vil ankomme paa hendes Opførsel og Kræfter, om hun fremdeeles bor som Hospitalslem forsørges; hun undervisest til Confirmation efter Rescr. 22de Junii 1792 samt af Stiftsphysico og Stadschirurgo underfoges, da hendes Cuur og Helbredelse, vin Samme er at haabe, foretages, og af det Offentlige udredes. 23 Martii, Pr. ang. ufarlige Affindiges Forførgelse. 6 April, Pr. ligesom 1791, 17 Septbr. 13 April, Pr. ang. Udskrivning af pleie Sonner paa 20 Aar, og Fripas til Pleiefaderens yngre Son. 10 Maii, R. ang. en hjelpe Kasse for Huus Arme i Aalborg, Skjenket med 7000 Ror. af J. Gimmerig og 5. Synde. I Junii, Pr. ang. de paa Khavns Gader forefindende Syges Optagelse i Barbeer eller Syge Stuerne. I Junii, Pr. ang. de i den Kongl. Fødsels og Pleie. Stiftel se gjorte Indretninger, i Anledning af de 1000 Ndr. aarlig, afg. Generalmajor Claffen dertil har fejenket. a Junit, Canc. Pr. (til St. og Bisk. i Aarhuus), ang. at Omtoft. ningerne paa et forladt Barns Underholdning kunne paa Amtet lignes. (Fattig Inspectionen i Hjelmslev Herred har forlangt Herredets Kasse godtgjort det dertil i sidste Efteraar gjorte Forstud, m. m.) 8 Junii, Pr. ang. Anvendelsen af Præstens og Degnens Fat tigcontingent i Beilby Sogn. 5 Julii, Rescr. (til St. og Bisk. over Ribe: Stift), hvorved approberes Salget af de Hospitalerne i Ribe, Kolding, Barde og Lemvig tilhørende Jordegodser, Ht. 580 Tar. 7 Sfpr. 1 St. 1 Alb. samt 54 jor lose Huuse for 77327 Kor. 5 Mt. 11 6, som indtages under Stiftets publique Midler, og Renterne ders af tilfalde de vedkommende Hospitaler, m. m. 6 Julii, pr. ang. at Arbeids Anstalten i Ribe maae fritages, for at svare Rente af de fra Byens og de Fattiges Kasser optagne 1000 Rdr. 27 Julii, Canc. Pr. (ell det Ende Cancellie, og til Schaffen borgs Greve), ang. at S. Frideriksen af. Emmerschede, (i Tender Amt), der fidit bar opholdt sig til Bestandighed 2 Aar som Tjenestekart ved en Schakkenborgs underdane Gjerrup, Bye, i Visby Sogn, bor til dette Sogn i Understøttelses- Tilfælde Henvende sig, paa Grund af Rescr. 14 Septbr. 1736 samt Cancellie Skriv. af rode Febr. 1787 og 27de Marts 1790. (Efter Skrivelse fra det Tydke Cancellie, om Bestemmelsen, tit hvilket District . 5. i ligt Silfælde skal henhøre.) 17 Mug.<noinclude><references/></noinclude> kub5m6rzoqr2zezbrlu3khixu907wwf 104 74600 387565 363079 2026-04-06T16:11:26Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387565 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||401}}</noinclude>1793- Fattige og Hospitaler. 401 15 Novbr. R. ang. Fordeelingen af det Tillæg, som gives for visse Børn fra Opfostringsstiftelsen. 7 Decbr. see Tyverie. 14 Decbr. Canc. Pr. (til Amtm. over Khavns Amt), ang. at det, som fil Cuur og forpsegning er medgaaet til en fattig Arbeidsmand A. 5. af Frideriksberg (som blev indlagt paa det ofminues lige Hospital i Kjobenhavn, til Helbredelse af en farlig Sygdom, bvorfor det fordrer 4 Mor, 89 6), ber udredes af Khavns Amt fiden han har havt fit bestandige Ophold paa Frideriksberg, og Betalingen ei fan falde den Kongl. Kasse til Byrde, efterdi 2. . ei har staaet i Hans Majeftats Tjeneste ved Frideriksberg Slot, men blot tjent Slotsforvalteren. (Efter Forestilling fra Magistraten til Rentekameet, som har overlade denne Sag til Cancelliers Afgjørelse.) 21 Decbr. Pr. ang. det Asiatiske Compagnies Frihed for Af givt ved dets Auctioner til Fattigvæsenet. 1794. 10 Janv. R. ang. en Arbeids- Anstalt. væsenet i Helsingøer. og Fattig. 24 Janv. R. ang. Hospitals. og Fattigvæsenets Bestyrelse sammesteds. 22 Febr. See Landvæsen A. 14 Martii, Confirm. paa 2. M. Borrings Legatum til 7 fattige Jomfruer i Odense. 22 Martii, Pr. ang. Eftergivelse af Procentskatten for Kol ding Fattigkaffe. 3 Maii, Pr. ang. Lemvigs Hospitals Ophævelse, m. v. 17 Maii, R. ang. Eftergivelse af Stempletpapir, Auctions, Stifte og Skriver: Sportler ved Fattig. Efterladenskas bers Behandling i Khavn. 25 Junii, R. ang. et Sygehuuses Oprettelse i Odense Graas brødre Hospital for Fyens Land. 4 Julii, R. ang. Bestyrelsen af Fattigs .... Landet i Trondhjems Stift. Bæsenet paa 4 Julii, Confirm. paa 3. C. Tagel Arngens Testamente til de Fattige. 5 Julii, Br. ang. 400 Rdr., af Hr. Bang legerede til fattige Præste Enker i Ribe. Stift. 18 Julii, R. ang. Reknæs Hospital som en Helbredelses Anstalt. 22 Aug. Confirm. paa en Plan til Pleie og Arbeids. An stalten, for de Fattige, og Betleries Afskaffelse, i Kors. ger. 23 Aug. * Canc. Pr. (til Amtm. i Lifted), ang, at der (efter Correspondence med Generalitatet) ikke haves Noget imod, at den for Losgængerie oa Betlerie tit Tugthuns Arbeide i et or bonte Bondedreng J. ., naar hans Tid der er ude, og han da befin €¢ Des<noinclude><references/></noinclude> 0r9wlgxbuhk8l38q3x8lqapgndvq6p6 104 74645 387566 317566 2026-04-06T16:11:30Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387566 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|446||}}</noinclude>1669. Geistlighedenze. A. 17 Aug. Befal. at Khavns Skole stal betales, førend Klok ferne lade Grave faste. 28 Octobr. R. om generelle Erspectantsbreve paa Præstekald at ind. fendes, og Specielle at erholdes. 1670. 18 Janv. O. B. om.... Sang 2c. i Frideriksborg Slotsfirfe 26 Janv. R. ang. en Horer i Noeskilde Skole at forestase Sangen. 20 Maii, R. ang. at Præster indsende Eed i Cancelliet, og tage ikke Collats af Amtmanden. 14 Decbr. Confirm. paa O. B. 22de Julii 1668. 1672. 2 Novbr..... Befaling til Kirkernes Betjente i hen feende til Kjobenhavns fole. a Novbr. R. ang. Kirke Patroners Kalds Rettighed ogsaa til Degn. 20 Novbr. O. B. ang. Confitorium i Viborg. 1674. 31 Marts. R. ang. Præste. Habit for dem, som prædike. 16 Septbr. Bev. at Store Magleby og Drags udgjøre een Me. nighed 1675. 9 Junii, R. ang. hvorledes Præster nesenge af Benderne til Bergens Skole. indfræve Deg 1676. 16 Febr. Q. V. ang. at Jelling Syffels Provstie henlægges til det runde Taarn. 29 Novbr. Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. at give Hr. Jens Rislstrup et Præstefald, og, til det bliver ledigt, 300 Rdir. af Amtets Intrader, for hans tro Tjeneste. 3 Decbr. R. ang. indfødte Præster pad Gulland at blive Præster sam inefieds. 1678. 14 Janv. R. ang. aeiflig. . . . Jurisdiction over Sveen. 16 Marts, R. ang. at Ryttere te. skal have Tilladelse, førend Præffer ne copulere dem. 5 Novbr. Priv. for den Tydske Kirke i Kjøbenhavn, T. 1680. 14 Junii, O. B. ang. Sognepræsten til St. Kanuti Kirke i Ottense stedse at være Proost, m. m. 13 Septbr. R. ang. Skibs og andre Præster, som i Dan niark udi Sognepræsternes Embeders Forretninger sig indtrænge. so Septbr. R. ang. Skaanse Præsters Frihed for Stempelpenge, som bekomme Breve paa Kald. 1681. 14 April, Confirm. paa Regt. imellem Sognepræsterne og Capella. nerne i Slagelse. 16 Julii, Rescr. (til Bisperne i Danmark), ang. at Enhver, i Brovsters Overværelse, fal fra alle dem, som 'ffden Kongens Regjerings Tiltrædelse ere af Kirke Patroner til Præster kalde de, tage og indfriske krivtlig Eed, om til Patronerne eller Mogen paa deres egne er givet Noget, da de, som det godvilligen vedstaae, efterlades Horseelsen, og igjengives det Givne, men de Sindre straffes som Meen Edere og som Kgl. Mandaters Overtrædere. (Saasom fornemmes, at endeel Watroner forargelig amgaaes, i det de kaldene for Penge, saa godt som paa offent Lig<noinclude><references/></noinclude> jha0pmio1c8s8ftmkkjycvvm5i0xxqt 104 74650 388263 252220 2026-04-06T16:54:20Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388263 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||451}}</noinclude>1695. Geistligheden ic. A. 451 24 Decbr. R. ang. Præsternes Mandtaller til golfe- og Familie: Skate ten. 1696. 31 Marts, R. ang. at Auctioner efter Geiftlige maae for rettes af Provsterne og medhavende Præster i Sjællands Stift. 13 Junii, R. ang. at Præstone fal aarligen Almuen forehole de Loven imod Børnefødsel i Delgsmaal. 28 Julii, R. ang. Intimation af Præsterne om Gaver til de Fattige i Khavn. 28 Julii, R. ang. Straf for Præster, der uberettiget bære Bonet. 28 Julii, O. B. (figesom 1696, 31 Marts) for Fyens Stift. 1 Aug. R. fee Religionen. 4 Aug. R. ang. Gudstjenesten i Bor Frelsers Kirke paa Chris ftianshavn. 6 Octobr. R. ang. affatte Præster, fom indtrænge sig i Eme bedsforretninger, at actioneres. 20 Octobr. R. ang. at Menighederne i havn (tal adrlig fos reholdes Lovens Artiful om Børns Hensættelse eller Hens fastelse. 24 Octobr. R. ang. Geierverkernes rigtige Gang i Kjøbstæs Derne 24 Octobr. R. ang. at Præsterne i Bore Tellemarken skal sig fra Tingene og andre verdslige Forretninger entholde. 27 Octobr. Anordn. om de til Borfrelseres Menighed paa Christianshavn Henhorende. 1697. 8 Junii, D. B. (ligesom 1696, 31 Maris) for Viborgs Stift. 22-Juni, R. see Begravelser. 3 Julii, R. ang. at Biskop Borneman ingen Indpas i sit Embede maae free. 17 Aua. R. ang. Vlads til en Garnisons Kirke, samt siden til den Hollandske Menigheds Kieke. 30 Octobr. D. B. (ligesom 1696, 31 Marts) for Aarhuuse Stift. 30 Octobr. Ligeledes for Nalborg. Stift. 30 Novbr. R. ang. at Livgarden ei af Præsterne mane vies aden Bevilgnings- Seddel. 14 Decbr. O. B. (ligesom 1696, 31 Marts) for Ribe Stift. 1698. 18 Jonv. St. ang. Ombærelse af Fattiges Tavler til Af ten: (isteden for Fro) prædikener i Khavns Kirker. 29 Janv. & Scbr. R. see Egteskab. & fa 24 Maii,<noinclude><references/></noinclude> 4szahhgzhx4t6z7y8ctlclv38119kky 104 74652 388322 377288 2026-04-06T16:56:49Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388322 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||453}}</noinclude>1704. Geistligheden :c. A. 453 18 Novbr. R. hvorved Dette for Biskopen i Ribe Noget fors andres. 1705. 3 Febr. R. ang. Catechisation i Holmens Kirfe Sondag og Onsdag. 30 Octobr. R. ang. Frideriksborg Slotsbetjentes Hustruers Kirkegang og Offer efter deres Barselseng. 1706. 10 April, R. (2 Stkr.) ang. Lysning. af Prædikestolene efter und vigte Bonderkarle.. 11 Junii, R. ang. at de Provstier, som bestane af 2 Herres der, skulle separeres." 2 Octobr. R. ang. arresterede Misdæderes Betjenelse af Præsten i Sog net udi Bergens Stift. 1707. 3 Junii, Rescr. (til Bis. i Aarhuus), ang. at lade strap den fra Anholt for en Trefjerding-Mars Tid siden uden Aarsag und vigte Præst Hr. 2. P R. til Doms for hans Desertion efter Loven tiltale, og imidlertid en Anden did til Landet forsende, de Præstelige Functioner at forrette, med det Lovte, at naar Kaldet ved Dom bliver vecant, og han det i 3 Aar troligen bar forestaaet, da til et bedre Kald allern. at skal vorde promoveret. 17 Junit, R. ang. Regl. imellem Sognepræsterne og Capellanerne i Stagelse. 17 Junii, R. ang. at Hospitalspræsten i Bergen skal betjene nogle Fattigbuse 24 Junii, R. ang. at Garnisons præfferne i Khavn staae under Sognepræsten til Bremerholms. Kirke som Proost. 4 Julii. R. ang. Skoleholderes Mode med Børnene til Catechisation i Kirkerne udi Khavn. 2 Decbr. R. ang. Bacancer i Sognepræste og Capellan Em beder deres Forfynelse fagvel af Capellaner som Sogne præfier. 23 Decbr. R. ang. Gudstjeneste m. v. for Työske i Ottense. 1708. 3 Septbr. R. . at Sognepræsterne skulle være i Fattig Inspectionen, samt Menighederne til Gavmildhed formane. 19 Octobr. R. ang. at Jerlou- og Slaus Herreder maae fremdeeles forblive uuder een Provit. 1709. 26 Jany. R. ang. Forfyndelse fra Prædikestolene i Khavn, Fattigvæsenet angaaende. 4 Maii, R. ang. med den aarlige Public. pan Prædikestolene af Fd. 24 Sepibr. 1708 indtil videre i Kbayn at beroe. 8 Junii, R. ang. Barfelkoners Kirkegang i Horsens. 21 Octobr. R. ang. Samme i Marbuns. 1710. 21 Janv. Rescr. (til Bit. i Sjelland), ang. 3 Bonder af Slimminge, som deres Husbonde C. R. 5. til Sohngaardsholm 2. har etholdet Dom over til Boldsbøder formedels begaaet ulov lig Skovhugst paa hans Grund, og, da de ei vare betalte, forbudet Sognepræsten at tage dem til Skrifte og Alters, maae dertil efter Forberedelse annammes; men at for Resten, i Hens. til Volosbøderne, forholdes efter Loven og Forordningerne. f3 28 Janv.<noinclude><references/></noinclude> iemon4durtlspeadc85akr7jgjr78zs 104 74658 388264 378314 2026-04-06T16:54:23Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388264 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||459}}</noinclude>734 Geistligheden :c. A. 459 se, af Connivence), ang. af de fal udgive en ny estalling paa Catechete, stlokker og Graver. Tjenesten, da Magistraten fan beififfe en Bedemand. 17 Decbr. R. ang. at Biopen ei maae intkomme med Recommenda tioner om Præstetaldes Aftagelse til Nogen; men svage Præster fal sættes Capellaner. 1755. 25 Febr. R. ang. af bvilke Præster Erolovelser og Brudevielser i det Thorninglehuske forrettes. 12 Martii, Str. ang. at om Leiermaale paa uprivilegerede Fieres Goofer skal af Bræsten anmeldes eller attesteres til Amtsinen. 2 Júlii, fr. ang, ot Præster ei maae faste Jord paa de Liig, ved hvis Begravelse er handlet mod Fd. 7 Noobr. 1682. 19 08 26 Aug. R. ang. hvorvidt der made dømmes til aabena bare Skriftemaal. 26 Aug. R. ang. Præsternes Assistence, ved de Fattiges Bæsen, Auctioner efter de Fattige, og Opsigt at Betlere ei overføres ved Færgeftederne.. 7 Octobr. Rescr. (til Bisk, i Ribe), and. at Dr. T., som afrigte Har blev kaldet til Præst i Farup, og fandt Præstegaarden uops bygt, mace, indtil den (hvortil er forundt Dielp af Kirkerne) fan vorde opbyge, boe i Ribe, samt, naar, formedelst hoi Elod for Ribe, Ingen fan komme ind eller ud, foreene sig med Cen af fine Herredsbrødre at komme ham til Hjelp i bans Embeds Forretninger. 21 Octobr. R. ang. at det tilkommer Biskopen i Fyen at falde Degn til Skovby Sogn. 21 Octobr. R. om Bielse, see i Noten til R. 25 Febr. 1735. 11 Novbr. R. ang. Catecheter og Fattigskoleholdere samt Deres Len i Christianssand Stift 18 Novbr. R. ang. vexelvis Dansk og Hollandsk Sang i Store Magleby Kirke, og en Danst Stole i Menighe den, 16 Decbr. Anordn. om Ungdommens Confirmation. 16 Decbr. R. (2 Gtke.) dermed. 30 Decbr. R. ang. at Biskopen skal indsende aarlig Beretning over Fødte og Dode. 1736. 20 Janv. R. ang. den Geistlige Under Rets Betjening af Provsten og 2 Præster, samt om Disses udeblivelse. 28 Febr. fr. ang. at Leiermaale, hoor Kongen tilkommer Boderne, skal strap af Præsterne anmeldes. 16 Martii, R. ang. at Frideriksberg By skal have fin egen Kirke, og de, som boe paa Besterbro, henlægges til samme Sogn. 6 April,<noinclude><references/></noinclude> lo1bkhjjlge5sdz9so9qi252w23q07c 104 74663 387567 386989 2026-04-06T16:11:34Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387567 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|464||}}</noinclude>1738. Geistligheden tc. A. 21 Novbr. R. ang. hvorledes de Karle, som ei have været til Alters, bør efter Enrollering dertil og i Eed tages, samt af Præsterne Attester meddeles. 21 Norbr. R. ang. at hvor der i Norge ere flere en een Præst og Kirke, skal hver forrette Tjeneste i sin Kirke, samt at der overalt skal skriftes Dagen for Communionen. 29 Novbr. Skr. ang. at Kiøbstædpræsterne strax skal angive Leiermaale. 19 Decbr. R. ang. Forfeelse af en Provst og 2 Præster, see Noten til N. 25 Julii 1738. 1739 2 Janv. R. at Kirkelysene efterdags of Ritualen skal ude lades, og de dertil aarlig udgivne penge til Skolerne paa Landet anvendes. 9 Janv. R. ang. at Citadellet Friderichshavn skal have fine egne Lærere 9 Janv. Rescr. (til Gen. Kirke Inspectionen, fom bar angaaende de over Capellanen ved Nordre Friderikshalds 2c. Menigheder, 2. Agerbech, gjorte Beskyldninger om adskillige Urigtigheder i Lærdommen, i hans Embede, Liv og Levnet, for Forsommelse, Selvraadighed, Opsætsinhed imod fine Superieurs de andre af en uordentlig Indf ldning om sig selv, ved Efterspørgsel for nummen, at Slagerne, om de fom for Provke Retten, vilde give Anledning til større lande -Ry i Norge, og derfor indstillet de begyndte Sager, samt hidkaldet ham, der har da under sin Saand ert æret fig 1) at blive ved den Augsburgste Confes sions Lærdom og Oro, 2) og aldrig derimod at lære, 3) lige ledes at holde fia Loven, Ritualen og de el. Forordninger om Kirke Sager efterretlig, 4) ei heller nogen Tid videre at forset fig imod Subordinationen, m, v.; indstillende, at han maatte blive her indtil Forflyttelse, da hans Opkomst funde bringe Di fputerne i ny Bevægelse, eller anledige Nye) at det foretagne approberes, og findes bedst, at han bliver her nede, og af G. K. Insp. til et andet ledigt geistligt Embede bragt i Forslag, med den Clauful,,,at han bliver i geistligt Embede, saalan.c han, holder de Looter han har gjort Insp. i Kirke Collegio, men, Fald ban derfra afgaaer, eller derimod handler, skal den for rige Sag staae ham aaben." (See Næstfølgende og R. * 6 Septbr. 1743.) 13 Febr. Rescr. (fil Samme), ang. at Kongen efter dens Forslag under denne Dags Dato har beskikket Agerbech til Sognepræst for St. Pouls Kirke paa Borringholm; og at den skal foreholde bam bemeldte Clausul. 13 Febr. Rescr. (til Generalfifcat 2. 2.), ang. at tiltale ei aféene Sognepræsten til leerup og Tranum, . (der er offentlig be fyldt for Egteskabs Brydelse og udlagt for Barnefader, samt derfor suspenderet, først ved at slaae Suspensionen paa Dorren, da Ingen vilde Tuffe op for de 2 Præster, og siden ved Prov ften foreviist Suspensionen, men-desuagtet har indtrængt sig i For retningerne, og til Herredstinget aflagt Benegtelses- Erd, samt favor<noinclude><references/></noinclude> hwn89gdn9e8kb3zn7tcqcvpx8rahlpu 104 74664 387568 378317 2026-04-06T16:11:37Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387568 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||465}}</noinclude>1739. Geistligheden zc. A. 465 faret fort med at indtrænge fig i de ham forbudne Embeds. For retninger), men endog Herredsfoged B. (som imod Stiftamte mandens Advarsel og Biskopens Protest har tilladt Eedens Aflæggelse) derfor, og over dem hænde Dom. (See Næstfølgende.) 13 Febr. Rescr. (til Bisk. i Aalborg), indeholdende Notits om Forestaaende, samt at han strap udi Kongens Navn skal forbyde Bræften . at han ikke maae understaae sig, saalænge den over ham befalede fiscalize Action vedvarer, at befatte fig med præste Embedets Forretninger. 14 Febr. Str. (2 Sifr.) ang. at ved Indberetning om vacan te Præstekalde, skal Indkomsterne meldes i en samlet Summa. 13 Martii, R. ang. at Kongen vil kalde, men Biskopen stal instruere Catecheten i Kolding, som tillige skal være Kloffer. 20 Martii, R. ang. Catecheterne i Khavn, deres Bestikkelse, Jeedtagelse, Indsættelse, og Embede, samt Eedens Judførelse i Ritualen. 20 Martii, R. ang. hvorledes de Bohmske Brødres Lærere paa St. Thomas mane dobe dem, de omvende. 3 April, R. ang. at Seden Anner stal fra Borfrue Sogn i Odense separeres, og til Aasum Sogn annecteres. 3 April, Rescr. (til General. Poflamtet), ang. at forrige Sogne præst til St. Nicolai Kirke i Kbavn, Mossin, maae ved de forste Vacancer af Pensioner forestilles til at nyde Pension af General Postkaffen. 17 April, R. ang. at Magistratspersoner mane ei tillige have fmaa Kirke Bestillinger, m. v. om Disses Bortgivelse. 1 Maii, R. ang. hvorledes herefter med Kro, Colo. og Uge Prædikener samt Catechisationer skal forholdes. 15 Maii, R. ang. at Syoslæts. Prædikenerne i Khavn skal vedblive. 15 Maii, R. ang. den Danske Lutherske Kirke i London, same dens Betjente og Fattige. 12 Junii, R. ang. Prædikestolen-i Borfrue Kirke, og hvor Prædikanterne der skal vende sig hen. 17 Julii, R. ang. at Præsterne i Norge maae være forstaanede for at give aarlig Mandtaller over Landlægdernes Mandskaber. 31 Julii, R. at Simmerbolle og Strobelov:Sogne hvert med en Sædedegn skal besættes." 31 Julii, Rescr. (tit Bisk. i Ribe), ang. at Gudstjenesten Sons og Hellig. Dage vegelviis Kl. 7 og 10 med hat Messe, Catechis fation Kl. 1, og Aftensang Kl. 2, samt Striftemaal verelvi, maae for begge Ribe Menigheder i Catrine Kirke holdes, men Fres<noinclude><references/></noinclude> ejoo9bbtzidq7jo9ab0wy8fudz7io5f 104 74667 387569 378319 2026-04-06T16:12:38Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387569 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|468||}}</noinclude>1740. Geistligheden zc. A. 23 Junii, R. ang. at Præsterne i Kjøbstæderne ikke maae prædife over en Sime. 28 Junii, R. ang.. i Aggershuus Stift Danske Skoler hvorved Degnefaldene og Andet forblive.. I Julii, R. ang. Adgang for Kjøbstædernes Regne og Skrive Skoleholdere i Gjellands Stift til Degnefald. 18 Julii, R. ang. en Refid. Capellan ved Ringskæd- og Beenlose. Menigheder 39 Julii, R. ang. Aftensang- og Fredags. Prædikenerne i Ringkjøbing og Veile. 19 Mug. see Academier A. 19 Aug. see Geistligheden B. om en Suspenderet. 19 Aug. Rescr. (til Stiftsbefal. G. og Præsidenten V. i Ribe), ang, at Biskop A's publiqve Gjeld efter den af dem forfattede Clasification, som herved approberes, bliver at betale (+); men, indtil dens Afbetaling skal med hand private Gjeld beroe. (†) il de i Rescr. 1739, 7 Aug. nævnte Stiftelser (dog ei Gjel lands Entekaffe) samt Hjelpesat til Amrum- og Collect til Mel dorf Kirke, begge Slags til Ribe Domkirke, Universitetets Studiiskat og Cathedraticum, var den 5229 Kor; og meentes at blive i 2 Aar betalt. 16 Septbr. R. ang. at der endnu skal være Horer i Kjøge: Stole, og Klokkeriet ham tillægges. 23 Septbr. Rescr. (tit Bisk. i Trondhjem), ang. at Soldaten N. 9., som er ved Krigsretten og Kongl. Resolution for Tyverie det til Spidsrodsloben samt 3 Aars Fæstnings- Arbeide, og meente fig for Skriftestaaelse befriet, men Præsten troede burde have Sted i Folge Lovens 2-9-17) maae ikke admitteres til Alterens Sacramente uden foregaaende aabenbare Skrifte staaelse. 7 Octobr. R. ang..... at affatte Geistlige skal aflægge den geistlige Habit. 28 Octobr. R. ang. en Resid. Cap. ved Ronne- og St. Knuds Menig heder 5 Novbr. Str. ang. at affatte Præster skal aflægge den geist lige Habit. 11 Novbr. R. ang. smaa Kirke Bestillingers Bortgivelse i Holbek. II Novbr. R. ang. at Stege Kald skal deles, m. v. 2 Decbr. R. ang. at den hele Menighed skat paa Landet blive tilstede ved Catechisationen. 2 Decbr. R. indeh. 1) Notits derom; 2) at Præsterne skal sørge for de Gamles Oplysning; 3) at Tjenestefolk iKjøbstæderne skal komme i Catechisation; 4) samt at paa Landet ei maae prædikes over I, og ei catechiseres over en Time. 16 Decbr. R. ang. smaa Kirke Bestillingers Bortgivelse i Korsser. 23 Decbr.<noinclude><references/></noinclude> 5ya9a0tucbe7rvs87d1p1pavdb70lmj 104 74675 387570 377875 2026-04-06T16:12:41Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387570 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|476||}}</noinclude>1745. Geistligheden 2c. A. have trolovet en Bagtmefter uden Friseddel zc., samt at X., (som i en Prædiken har lyset Sorbandelse over Alle, fra den Hoieste til den Nederste, der ikke vare i Kirken, m. fl. anfødelige Salemaader) haver for fin derved givne Forargelse at gjore en femmelig Afbigt paa Prædikestolen for Menigheden. (Cfr. R. 24 Maii 1746 *.) 19 Martit, Rescr. (til Bisk. i Ribe), ang. at beordre Landfiscalen, paa lovlig Maade at tiltale Sognepræsten til Waarbaffe og Gree ne . V. R. (der til Barnefader er udlagt, og har selv godvik lig indleveret fit Kaldsbrev til Bisk., som har forespurgt, om det derved skal blive), og over ham hænde Dom; da Bisk. ellers baver at anmelde kaldet som en Vacance. 26 Martii, R. ang. Ben af Prædikestolene mod den blandt Hornqva get grafferende Sygdom. 2 April, R. ang. at Hvedstrup og Flyng-Kalb stal famles til et Paftorat. 2 April, R. ang. et Capel i Sollerød, som skal annecteres Byens Kirke. 10 April, R. ang. hvorledes med Perfonel Capellaners Vocation og Antagelse af Præsterne skal forholdes. 18 Junii, R. ang. at Aftensangsprædikenerne i Middelfart skal berh ter forrettes af den Resid. Capellan. 16 Julii, R. ang. at ved Sarfjøbing Kald og dets Anner Maibole Skal være Sognepræst og Resid. Capellan. 23 Julii, R. ang. at Præsten i Rønne ingen Kirkegangskone maae indlede, førend Rectoren har faaet sin Accidents. 30 Julii, R. ang. at der hver fjerde Fredag maae i den Tydsk Kirke i Helsingøer holdes Dansk Prædiken og Commu nion. 6 Aug. Rescr. (til Bis. i Aalborg, som har indberettet, at C pellanen R. i Vuust ei kunde komme tilrette med Menighed om Skriftemaalet, desaarfag 76 Perfoner gik en Dag bort uftrif tede, og at det gif saavel Sognepræsten 2. og ham siden lig dan): at indkalde og formane dem til at fkrifte efter Ritual udarbeide deres Prædikener, saa at de kan fremlægges, m. m. (og Notits om Nækfølgende.) 6 Aug. R. (til Stiftsbefal. ibid.), med Motits om Næstforestaaende samt at tilrettesætte omtalte 76 Personer offentlig paa ge for deres Opsætfighed uden Aarsag, samt tilholde dem, stille og bodfærdigen at hore Præsterne i Skriftestoelen, og derpad oppebie Afløsning. 2 Septbr. R. ang. Catecheten ved Garnisonsmenigheden ikhavn. 22 Octobr. febr. R. ang. af hvem Klokkeren til St. Petri Kirke i Slagslit 3 Decbr. R. ang. at hvor en Præst har 3 Kirker, skal der være Messefald i den Eene. 3 Decbr. R. ang. at i Salling Land skal ikkun være 2 Prov fter.. 1746<noinclude><references/></noinclude> 66sgz6v289saanvuri7z8mg6qrxm18d 104 74698 387571 363900 2026-04-06T16:12:44Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387571 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||499}}</noinclude>1786. Geistligheden c. A. 499 6 Maii, Pr. ang. at Catecheten i Redby, som er Chordegn og Skoleholder, bestikkes af Biskopen. 6 Maii, Pr. ang. 3 Skoleholdere i Raunkilde, Brorstrup og Haverslev Sogne, og de tillige at have Degnefaldet. 6 Maii, Canc. Pr. (til Bif. i Sjelland)rang. at E. EV, der er anfalden af et heftigt Slag, som uformodentlig overkommer hende, kan hjemme i Hufet af Capellan S. til Nicolas Kirke, fom præparerer hende til Confirmation, og Saadant har begiert, udi nogle christelige Personers Overværelse overhores og confirs meres, 13 Maii, Pr. ang. Geistliges Besøg hos Maleficantere i Ringfiobing Arresthuus. 19 Maii, R. (til Biß. i Christiania), ang. at Refid. Capellan Hr. 5. og Hustru, som over den forefresne Tid har forsømt Alterens Sacramente, maae, uden at udstaae Kirkens Disciplin, til prie vat Alsolution og Gudsbord antages, og den ham derfor paas lagte Suspension ophæves. & Julii, Cauc. Wr. (til Bise. i Sielland), ang, at Intet vaves imod, at en Afrikansk Meger a) er efter foregaaende Querharcffe i Vidners Overværelse og aflagt Troes. Befjendelse bleven dobt paa fin Sygeseng, da han blev faldet P. §. V., og b) tan strax antages til Herrens Bord uten videre, Confirmation. 14 Julii, R. ang. Borup og Hald Kalds adskillelse, samt hvorledes med Degne Embederne i begge. Pastos rater skal forholdes. 15 Julii, R. ang. qt Barnedaab bør i Ringsted Kirke free ferend Catechisationen. 29 Julii, Pr. ang. at Præster paa Island ikke maae affige Domme ang. Helligbrøde, c. 19 Aug. Pr. ang. at det Geistlige Skiftevæsen stader under Biskopens eene Ansvar. I Septbr. R. ang. Skriftemaal Sondag Morgen om Vinter ren for Ruthffjær Sogns Menighed. 9 Septbr. Canc. Pr. (til Bir. i Aggershuus Stift), and. at Cas pellan B., uagtet hans Afhold fra Alterens Sacramente, tan (efter gjorte Ansøgning) dertil antages, uden at udstaae aabenbare Striftemaal, saa at den Post bor udgaae af den publique Action, som imod ham skal være anlagt for at være udlagt til Barne faber af en gift Kone, m. v. 26 Septbr, see Kongens 7 Octobr. Pr. ang. Prinds Christian Frederiks Indlemmelse i Forbonner af Prædikestolen for de høikongl. Herskaber. 13 Octobr. R. ang. Gudstjenestens Holdelse i Liftob og Hornbek Kirker samt Kronborg Gevæbrfabrikes Capelle. 3 Novbr. R. ang. at Hr. Schjelderup i Vestby maae være fritagen for Resid. Capellan. 312 10 Novor.<noinclude><references/></noinclude> egpbc2a1rsqyeoouh8zlq04g37z5hm3 104 74704 387572 377880 2026-04-06T16:12:46Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387572 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||505}}</noinclude>1788. Geistligheden 2c. A. 505 9 Febr. e. ang. hvorledes Sognepræst Sr. Horfter har deels ei holde Folk fra Alters, og deels indrette Ziden til Gudstjenestens Holdelse. 9 Febr. Pr. aug. Confirmation ..... i Magleby. Sogn pan Moen. 23 Febr. Canc. Pr. (til Bisk. i Sjelland),, ang. at 3. 2. af Almer 3y, som, uagter Formaninger, har is Aar holdt sig fra Kir ten og Altergang af Sandfestoshed og Dovenskab, forst bor soge Undervisning hos Sognepræßen, og flittig indfinde sig ved den offentlige Gudstjeneste, ferend han maac tages til Alters, uden i Forveien at udstaae Kirkens Disciplin, som han sogte sig bes friet for. 29 Febr. R. (til Bis. i Syen), ang. at 3. M. maae nyde den hellige Nadvere i den offentlige Gudstjeneste lige med Andre af ven Lutherske Kirke, uden derfor ar forpligtes til at frasige fig Sam. fund med den Reformeerte Kirke, hvortil han henhorer. 3 Martii Canc. Pr. (til Bif. i Sjelland), ang. at Vigen B. J. D. i Slagelse, som ofte har et sterkt Slag, maae i nogle Chriftnes Overværelse confirmeres i Capellanens Huus, dersom hun har Kundskab, samt derefter og altid siden meddeles Sacramentet i Huset. 8 Mart i Canc. Vr. (til Bis. i Ribe), ang. at p. 5. fom bar Bevilgu, at lade sig og Familie i deres Saligbeds Sag betjene af uvedk. Præst, maae og som en Folge deraf lade sine Born hos denne confirmere og til Alters antage. 15 Martii Canc. Pr. (til Bisk. i Sjelland), ang. at 2 Dove og Stumme i Hjortunde Menighed, som Sognepræsten har bibragt Begreb om Chridum og Alterens Sacramente, maae proves paa Confirmationsdagen om Morgenen i hans Huus i deres Foræl dres og Nogles Overværelse, samt, i Fald Forældrene ville have dem fremstilleve i Kirken, han i en kort Tale tilkjendégive Menigheden Haabet om dem, og med Hagnds Paalæggelse der. hos gjøre Bon oner dem, og de paa zden Sondag efter Paaske tillades Adgang til Herrens Bord med Andre. 15 Martii Canc. Br. (til Samme), ang. at 3. G. G., naar han befindes at have fornøden Kundskab og Skjonsomhed, til næstk. Paaste maae antages til Confirmation, uagtet han ikke paa den Tid har fyldt fit 14de Aar, siden bans Moder vil have ham i . Latinske Skole, men onfer ham forft confirmeret. 15 Martii Canc. Pr. (til Bisk. i Aarhuus), ang, at Confirma tions Forretningen i Aarhuus- Frue Kirke maae for Sognepræ ftens Svagheds Skyld udsættes, dog ei over 4 à 6 Uger. 22 Martii Canc. Br. (til Bik. i Sjelland), ang. at 5 Personer i Gerslev, og 2 i Vester Egede Gogn, hvilke kun have ringe Kundskab, maae til Confirmation antages; ligefaa en omvan kende Dreng, 26 Aar gl., fra Sore Gods; dog at denne strax derefter anmelder sig hos Godsets Forvalter, og de s første flits tig besøge Catechisation, eller fra Alters afvises. 22 Martii Canc. Prom. (til den første Hofprædikant), ang. at S. R., 19 Aar gl., cenfoldig og tungnemmet, tan med fin ringe Kund<noinclude><references/></noinclude> dfexyeylkydjrwiw4eqbbqnb2mjo9fi 104 74714 387573 374436 2026-04-06T16:12:47Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387573 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||515}}</noinclude>1792. Geistligheden c. A. 515 og Dods Data (der for Statens Borgere ere faa vigtige) samt alle Solenniteter; og udsættes for at opbrændes eller forkomme. 3 Martii, Canc. Pr. (til Bif. i Sjelland, samt Amtm. over Khavns Amt), ang. at Gaardmand 2. A. i B., som bar ladet fin Dotters uægte Barn næste Morgen efter Fødselen udebt bort. føre til Khavn, hvor det er blevet hjemmebobt (der er meget urigtig handlet, ikke aleene fordi det friser imod den Orden, som ved loven er foreffreven, men endog fordi Barnets Liv der= Bed letteligen funde pæret fat i Vove), bor erlægge 2 Mr. Mulet til Sognets Fattige, medmindre han heller vil underfaste fig Tiltale. IO Martii, Pr. ang. de i et Sogn fra Confirmation tilbageviiste Borne Antagelse dertil i et andet Sogn. 23 Martii, R. ang.....2... Kirkesangere, i Kjeng Sogn. 23 Martii, Bey. at Ramsvig, og Hogseths Beboere maae henhøre under Vatne Anner. 30 Martii, Pr. ligesom 1791, 3 Decbr. 7 April, Canc. Pr. (til Bisk. i Sjelland), ang. at Pigen M. i udby Sogn, som i Ungdommen er forsomt, har ringe Evner, og ei Fan bringes til at læse i en Bog, mane til forestaaende, Baate antages til Confirmation, dersom hun ved mundtlig Underviiss, ning bliver bragt saavidt, at hun fatter Indholdet at Lutbers liden Catechismus, og tillige har lært nogle Bonner og Psalmer til sin private Andagts velfe. April Canc. Pr. (til Samme), ang. at den syge og sengeliggen de J. af Nordrup Sogn fan confirmeres og tages til Alters biemme i Huuset i nogle personers Overværelse, paa hvilken Dag det kan falde beleiligit; men kommer han sig igjen, skal ban efter Fo. 25de Maii 1759, offentlig i kirken med Andre overhores og confirmeres. 7. April, Canc. Ve. (til Samme), ang. at naar Præsten Hr. L. i fine Medhjelperes Overværelse har advaret A. Mortensens Ente Chvis forargelige Levnet hidtil har gjort hende uværdig til Altergang, og hun er afholdt fra, hvori Sr. 2. ei hat ferfeet fig), og hun da paa hans Tilipergfel lover at forbedre fit cunet (faafremt ei cr feet) samt befindes nogenledes oplyst i fin Christendom, bør han ei længere afholde hende derfra, (fiden dette ei bor skee med nogen Attraaende uden den hoiefte Modvendighed.) 7 April, Cauc. Pr. (til Bisk. i Gyen), ang. at ved næste Vacance i Kjøbelov og Bindeby- Kald bør dertil for Kiebelov Kirke fal des Præst; thi vel har dennes Eier, som det tilkommer at falde 2 Gange i Rad, 2 Gange efter hinanden udøvet denne Ret, men den Sidßtkaldte, som ikkun havde en Kgl. confirmeret Erfpecians ce, bortdede, førend Embedet blev ledigt; 2. 2 3 4 figer, naar præst kaldes; Exspectancers, Confirmation er forbuden; og Kalds-Retten desudes ei kan siges at være afbenyttet, forend den Kaldte har været i besiddelse af Kaldet. Rf 2 19 Maii,<noinclude><references/></noinclude> qf3nhp3chsdzf09zpurhnaobz7u2auv 104 74716 387574 377883 2026-04-06T16:12:51Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387574 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||517}}</noinclude>1792. Geistligheden ic. A. 517 1 Septbr. Canc. Pr. (til Bisk. i Aalborg), ang. at Sognepræst V. og Huftru, der ikke have været til Gudsbord siden hans. Tiltrædelse til Kaldet i Maret 1790, formedelft de mange urolighe der, som de ved Gaardens Bygning m. v. have spcevet ud, men nu have forlangt det, bør dertil antages. (Paa Biskopens Strivelfe.) 28 Septor. Rescr. (til Bis. over Skalholt Stift), bvorved den 66 Aars gamle Sognepræst i St., O. G., som er af Heichte. Ret d. 9de Juhi fidftt. domt fra Kjole, Kald og geistig Værdig hed, for at have, i en mod ham for en Provste Ret anlagt Sag, overfaldet Provsten, da denne beklædte Dommersædet, bevilges, at maae bære præste Kjole. 2 Detobr. fee Kirker. 6 Octobr. Canc. Pr. (til Bis. i Sjelland, som har forespurgt, om den i Hertugdommer Slesvig beskikkede Generalsuperintendent Adeler her skal ordineres), hvorved meldes det Tydse Cancellies Svar: at, da ingen Ordination finder Sted, for saavidt den i Hertugo Holfteen ansatte Gen. Sup. betraffer, saa ansees det betænkeligt at indføre en Uliighed i Hens. til disse 2 Geistlige, som vilde være opfaldende, og let funde give Anledning til Mistydning i Hensigt til Fortrinet af begges Embeder. 27 Octobr. Pr. ang. Biskop Balles homiletiske og catechetiske Øvelser, samt Atenfangen i Vaisenhusets Kirke. 27 Octobr. Pr. ang. at til Messe- Menighed høre alle, endog de der uden for indquarterede Jægere. 3 Novbr. Pr. ang. Bisitats og Syn over præstegaarde at forrettes af en Herredspræst i Tilfælde af Provstens Forfald. 6 Novbr. Circul. (2 Stfr.) aug. Præsternes Attester om nede eller belagte Bønder Jorder aarlig at sendes til Amtmændene. 17 Novbr. Pr. ang. at en Kirkegangsfone, ved at indledes og ofre, skal medhave 2 Par Qvinder. 17 Novbr. Canc. Pr. (til Bir. Sjelland), ang. at Præstedotter Th. i Næstved, ei 14 Aar, samt Dito 2. i Svallerup og R. i Averup Molle, der begge nyligen fyldte deres 13de Mar, made, efter derom indkomne Ansøgninger, til næst. Paaffe antages til Confirmation, i Betragtning af de gode Bidnesbyrd, som Præ. fterne have givet dem. 27 Novbr. Pr. ang. de Theologiske Candidaters Catechi. fations: Prøve. 8 Decbr. Canc. Pr. (til Biffkoperne i Gjelland og i Nibe), ang, at den Earste ville see til at faae en af de i Khavn værende Ca pellaner eller af de fra Grønland fomne Missionairer, til at fos restaae Capellaniet i Korseer, indtil Hr. Birkner, nu dertil. kaldet, men forhen Capellan paa Fohr (hvor han har begjert at blive indtil Foraaret), selv fan komme, imed at den, som fors retter Embedet, nyder 4 Rdlr. ugentlig af Capellaniets Ind komiker, da Ingen har været at faae dertil imod den ved Rescr. af 6te Febr. 1789 bestemte Betaling. Rf3 15 Decbr.<noinclude><references/></noinclude> dcxgc1v9nx4mgqwfqd7h563o1xjr6m2 104 74731 387575 377888 2026-04-06T16:12:54Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387575 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|532||}}</noinclude>1799. Geißligheden ic. A. Febr. De, He ang. at Domkirkens Betjente intet Salarium nyde, naar Præster, faldede til Stiftet, tillades andetsteds at ordineres. 9 Febr. 16 Febr. Pr. ang. Forandring med Faste Prædikener i vacan. te Kalb udi Slagelse Herred. 9 Marts, Pr. ang. Biskopens Bekræftelse paa Prsofternes For tegnelser over Afgivt til Revisions.Contoirene og af Col lateral Arv. 12 Marts, r. ang. Confirmationens Udsættelse, naar stræng Vinter hindrer Ungdommens Moder hos Præsten. 16 Marts, Pr. ang. Provstens Fremgangsmaade ved Beslag paa Tiende til Præstegaardes Istandsættelse. 23 Marts, Canc. Pr. (til Bisk. i Fyen), ang. at 5 i Odense-Eugts huus indoomte uconfirmerede Arreftantere, der ere befundne faa vankundige, at de til forestaaende Confirmations Søndag umu lic kunne blive confirmerede, fan paa en anden Sondag, naar de dertil findes beqvemme, confirmeres i Tugthuulet. 13 April, Pr. ang. at enhver Præst, som har Skifte Ret, skal have Stifte Protocol. 20 April, R. ang. Aftenfangsprædifens Afskaffelse paa de 3 store Haitider i Storehedinge. 20 April, Canc. Prom. (til pecurores i afa. Oberstlieutenant Soffs Bo, Generalfrigscomm. Føns og K. Raad Behr), ang. at Intet baves imod, at de paa Stervbeets Vegne udove Jus vocandi til Nimtofte og Toftrup Kirke, dog uden at dertil kan forundes længere Tib, end desangaaende i loven er fastsat. 27 April, Pr. ang. Præste Medhielperes Eed 27 April, Pr. ang. hvorvidt de Geistlige i Frideriksværn kunde tilegne fig de Garnisonerendes Vielser og Bornedaab. 4 Maii, Pr. fee Religion. 10 Maii, R. ang. Præstelige Forretninger, .... naar Liig af So Etaten jordes paa Stibs Kirkegaardene. 11 Maii, Canc. Pr. (til Bise. i Sjelland), ana. at foranstalte Præsten Hr. C. (som har viet Indianeren S. . til et luthers Fruentimmer, uden at lade sig fremvise den befalede, Rigtigbed, som bør foregaae Vielfen) for bans Forhold dermed paa Justitis ens Beane tiltalt og dømt. 18 Maii, Pr. hvorved mes. Adskilligt om Wielser bestem 18 Mati, Pr. ang. geiftlig medbestyrelse af Fattigvæsenet m. v. i Annerer, som indtages under Hovedsognets Provie. 18 Mai, Canc. Pr. (til Bif. i Chrißianssand), ang. at S. Larsdorter, der er død og ftum, kan i Overeensstemmelse med hvad Bis. i Erklæring har ytret, tillades Adgang med Andre til Alterens Sacramente, uden enten at være confirmeret, eller at møde i Skrifteftolen, efter at bun i Sognepræstens, en Borgers af Menigheden og en anden Præstes Overværelse af hendes For- ældre,<noinclude><references/></noinclude> c9meljqy4nqkgthbkuhs031y28hlbp9 104 74753 387577 377891 2026-04-06T16:13:00Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387577 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|554||}}</noinclude>1743. Geistligheden tc. B. 20 Decbr. R. ang. Indkomster og Bolig for den Resid. Capellan til Katrup, Colstrup og Ørreslef. 20 Decbe. Rescr. (til St. og Bisk. i Viborg), ang. at Actor mod Præsten . (t) maae ved Rettens Middel til Sagens Uddrag lade seqveftrere Saameget af hans endnu i Behold havende Jordegods og Bohave tc., som til Eagens Omtoninger i Eiden at udrede, kan eragtes tiltræffeligt (da det befeygtes, at han vil fælge eller forfette samme); og, i Fald det udforderlige ei an træffes, skal en vis Deel af hans Kalds Indkomster for den øvrige Reft indeholdes. (†) See R. 12 Detobr. 1742. Geistligheden A. 1744. 17 Janv. Rescr. (til Bif. i Christianssand), ang. at den afand), ang, at den fatte Præst B. eller hans hustru maae til fin og Borns Ophold nyde det i Maadens Maret fra de fornødne og specificerede udgive ter Overflydende, og nu værende Sognepræst, der skal oppebære alle Kaldets Indtægter, bor til Biskopen og Provsten qvartaliter aflægge Regnskab derfor. 10 April, R. ang. at Præste Enke-Pensioner stal svares efter Kalbenes Tilstand. (Ex i Noten.) I Maii, R. ang. at der svares Tiende af Hør og Hamp til Præsten i Toreby, m. v. om Græsgang for haus. Kreas ture. II Maii, R. ang. Degnebolig i Rindum: Sogn. 31 Julii, R. ang. Bopæle for de 2 Compaftores til Magleby. Menig hed, og deres Indkomsters Deling. 2 Octobr. R. ang. Frihed for Indqvartering og andre udgiv ter af Bispe Residencen i Ribe. 6 Novbr. R. ang. at Rectoren i Kjøge maae ei paastaae Noget af Klokkerens Accidenser, m v. 11 Decbr. R. ang. Indkomst for den Res. Cap. ved Slots og Garnisons Menigheden i Helsingøer. 18 Decbr. R. ang. Huusleie af Kirken til Præsten i Grenaa. 1745. 29 Janv. R. ang. Degneboligernes Istandsættelse og Veds ligeholdelse i Danmark. 29 Janv. R. ang. en Capital, som skal staae hos Stiftsprov fterne i Ribe, forsikret i Naadens Aaret. 21 Maii, R. ang. Garnisons. Offerets Deeling mellem Præ sterne i Nyborg. 21 Maii, Rescr. (til St. og Bif. i Ribe), ang. at den fufpende rebe Sognepræst . maae pendente lite selv oppebære den balve Deel af Kaldets Indkoinster, men den anden halve Deel stal fequeftreres og til Sorvaring hensættes indtil den fiskalske Sags endelige uddrag. 23 Maii, R. ang. Residentsen for Præsten til St. Michels: Kirke i Slagelse. 4 Junii, R. ang. Studiiskatten af Bindblæs Præstekald og Mariager Capellanie. 30 Julii,<noinclude><references/></noinclude> tf5jppyo9kb6di91j4zqrwqueixwb8l 104 74772 387578 385411 2026-04-06T16:13:06Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387578 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||573}}</noinclude>1783. Geistligheden :c. B. 573 fiden Præsten sammeffeds iffcden for Bolig har aaefig Huusleie 30 Rd., som hvert Mars 17be Julii forfalder disse go Rdlr. va ogiaa i Naabens. Maret ber være bam cene tilhørende, da faadan Huusleie egentlig figter til Præstens Ovbold, ban Besu Den i Nasen6 Maret ikke har havt Berelser eller Kost bos Ens ten for fin Person) ikke kan tilegne fig Deet i denne Duusleie, medens Maadens Maret varer, efterdi Kjøbstæd. Præste Enke ikke er forpligtet til at faffe Eftermanden enten Bærelse eller Soft i Naadens. Aaret. 7 Novbr. R. ang. at Tellofe og Maserup Menigheder ei maue tilbageholde deres Hoitios: Offer. 7 Novbr. R. ang. 9 Rdlr. aarlig Ente Pension iØstermaries Degyefafo. 14 Novbr. St. ang. 8 Rdlr. aarlig Ente: Pension af Svanis te. Degnefald. 20 Decb. pr. ang. Tillysning for Trolovede, som ere i 2 Sogne, og Klofferens Betaling, for at tegne dem. 27 Decbr. Canc. Prom. (til St. og Bisk. Syen), ang. at Sogite præsten Hr. St. i Affens, boer kaldet er tilla at nogle Tender Gateland, bor af disse Jorder deele med fin Formands Ente den halve Indkomik hvorined hun (deu panfod Deeling efter ovens 3131, menende, det er Lovens Mening, at hvor ter ce Avling ved et Kiobftad Præstekald, der fulde i lige Tilfælde forholdes efter det, som i Loven er foreskrevet om Landsby. Præs ftegaardenes Avling, men 2-13 11 er derimod) ber være fornoiet. 1784. 16 Janv. R. ang. 20 Rdlr. fra Hals Ladegaard til Sog nepræsten, T. 14 Febr. fee Postkassen. 18 Febr. R. ang. Degneboligen i Høien. 20 Febr. R. ang. at 100 Rdlr af Hr. Schytte givne til Taard og Birneffe Sognes Fattige, stal vere perpetue. rebe i Taars: Præstegaard. 25 Febr. R. ang. Ente Pension af det resid. Capellanie til Toten. 6 Martii, Pr. ang. at nogle uusmænd i Skibby. Sogn bor yde Præ ten Hofdag, og derforuden yde ham Liende af noget deres Huuse ved en udskiftning tillagt Land. 13 Martij, Canc. Prom. (til St. og Bi. i Christianesand), ang. at, da ieftad-Præstegaards Agerland matte forringes ved Tab af Gjedfelen, om Præste. Ente T. (der har soat om at nyde fin tilfaldende 3die Deel af dens Avling in natura) fif Tilladelse til at bortføre sin Andeel af Foderet, og det er i Mebhold af lovend 12225, at det fal fortæres paa Stedet, saa fan hun ikke med Rette fordre fin Anpart af He on Halm in bacura ud. leveret til Bortførelse, men hun ber enten lade det ved egne Kreature fortære paa Bræftegaarden, eller afstaae det til p. t. Beneficiarius for gangbar Priis efter uvillige Wands Gigende, om de ei cenes; bendes Andeel af totffet Korn fan hun bortføre. 24 Martii,<noinclude><references/></noinclude> 668f4ddbrllhthtmwml8yybjv9znhck 104 74775 387579 386751 2026-04-06T16:13:10Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387579 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|576||}}</noinclude>1785. Geistligheden ic. B. 11 Febr. R. ang. Geistlighedens Deeltagelse i Ind. qvarteringens, Delinquent og andre Byens Udgivter i Christianssand. 19 Febr. Canc. Br. (til St. og Bi. iibe), ang at Præste: Enken 3. i kjobstæden R. kan gives udlæg for hendes tilbagestaaende Enkepension ved Mettens Middel i de falte-Indkomster af Sogne taldet; og at begge paa kaldet værende Enker maae for Eftertiden tilftanes ite Prioritet i benævnte Kalds. Indkomster for deres Enkepensioner, dog at Fordringen ikke overgaaer et Nars Pension. (Suasom Sognepræst E. har tilbageholdt baade den over Klagen fordrede Erklæring faaog Enkepensionen.) 25 Febr. Rescr. (til St. og Bisk. i Aalborg), ang. at Sognepræf v. i Beftervig eller Arvinger made for den af bam opbygte grandmurede og teglbengie Præstegaards Boaning med tilbsren de Udhuse, naar de overleveres Succeffor i tilberlig og forsvarlig Stand, af han nyde 600 Roir, dog at derudi, fra denne Bea falings Dato, afgaaer is Rdlr for hvert ar ban forbliver Kaldet, indtil Summen er nedfalden til soo Sldr., om han fulde forblive i kaldet saalænge. 26 Febr. Pr. ang. Indkomst af Waldbygaard til Degnen for Heininge m. v. 11 Martii, R. ang., mod 2 Rofr. Afgivt, et Anlæg paa Hals- Præstegaards Grund for Fartøier og Barer. 12 Martii, Pr. ang. om Præsternes Avlskarie uden Opsigelse kan tages til Enrollering eller Gaar fæfte, 19 Martii, Pr. ang. Geistlighedens Fritagelse i Kjøge for at soare de fan faldte visse Penge til Kirken.. 26 Martii, Canc. Prom. (til St. og Bif. i Lolland), ang. at Præste Ente T. i., fom bar anfogt at maatt: forffaanes for at præsentere en Rytterbest iftedet for den for Kaldet Casserede, da hendes Na dens-Mar allerede i tilffundende Maii Maaned uds lober, derfor ogfaa før være fri, og Successor dertil pligtig i en af de 3 forte Forsamlingsdage for Regimentet samt krigs- og Land Commissairen, da han til samme tid formedes enten at have lavet sig betale eller liquidere de 36 Rolvs. Godtgjørelse, fom Forordningen bestemmer. 2 April, Pr. ang. Liden, naar Præsten for Sørbymagle c., stal nyde Refufion for sin Tiende af Skovgaardsjorderne. 16 April, Pr. ang. Udgivter til Bælgetræder Byes Regnskab. ....i Varde 29 April, R. ang. Forandring med Bispestolens faas bel Bygninger somn Indkomster ..i Skalholt. Stift. 7 Maii, Canc. Pr. (til Stiftbef. i Aalborg, som har indberettet, at Degnen for Aalfed og Sfierum. Menigheder hos 3 af Sog nets Beboere hverken i Mindelighed eller ved lidpantning har fundet erholde inddreven det hos dem Eilbagestaaende af Degnes. forn og Smaa - Rente), ang. at han fan beordre Militair-Erc cution paa disse 3 Mænd, fiden nu ingen anden Maade er til bage til at forhjelpe Degnen til sin Rettighed. 13 Maii.<noinclude><references/></noinclude> 2c2twpmoq7icyocnzx0rtaut7spy94u 104 74792 387580 377901 2026-04-06T16:13:16Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387580 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||593}}</noinclude>3790. Geistligheden 2c. B. 593 paa hvad Sted de ville; samt at det ved Præstegaarden avlede He bor, af de ordinaire Enge og af Bygvangen, deles lige imellem Provsten og hans Successor, men det af Rugvangen tilhøre Provsten aleene. a Octobr. * Canc. Pr. (til BiFoperne i Aarhuus og Viborg), ang. at C., forrige Degn og Skoleholder til Gjerlev 2c., (iem har besaact Skoleholder Jorden, og leiet nogle Mænds Korntiender, samt ei alcene paastaact baade Avlingen og den ved Degneboli gen samlede Gjedning, imod ar godtgjøre Eftermanden D. fit Lab for Græsningen af det besanede, men endog, uden at oppebie den af begge ansøgte Cancelliets Resolution paa fin Ansogning, ved Auction bortsolgt Korn Afgrøden og Gjødningen) bor til D. firar betale a) Auctionsbelebene, imed at nyde billig Godtgjørelse efter uvillige Wands Skjønnende for Sæb fornet og de til Sæden paagaaende Omfoftninger; fait b) alle de af Gierlov Degnekald og Skole Tjeneste fra Ds. Collátfes Datum hævede Judkomster; og i mangel af mindelig Betaling ber der efter Biskopens Foranstaltning gjøres Beslag paa bans Degnes Indkomst i det Kold, hvor han nu er Degn. (Siden det baade er billigt og nødvendigt, at en efterkommende Degn og Skole holder hofter den Afgrøde, som er faaet til Degnebolig eller Skolebuus, naar han kommer til Stedet, medens Sæden endnu groer paa Marken, imod at betale Sadekornet med paagaaende Omkostninger.) See 19 Febr. 1791. 29 Octobr. R. ang. Grendser imellem begge Sognepræsters Indkomster udi Fridericia. 20 Novbr. Pr. ang. Betaling for Recruters Confirmation til Præst. 21 Decbr. Canc. Prom. (til Bisk. i Aalborg), ang. at hvad der udfordres til at faae Præste Embedet i H. og V. Kald forret tet, imedens den Hr. 2. paalagte Suspension vedvarer, bor forlods tages af Kaldets Indkomster, hvad enten de af den Su spenderede ere pantsatte eller et; (Paadisse Grunde, a) den almins delige Sætning, at Panthavere ei tunne tilkomme større Ret end Debitor, og at Ingen fan pantsætte Meere end fit Eget; b) Indkomsterne ere tillagte Præsten, for at forrette Embedet; c) naar det altsaa er denne enten pbyfice eller moraliter umuligt at opfolde de ham i den Henseende paalagte Pligter, maa Den eller De, som i hans Sted gjore Ejerningen, lennes af Embe dets Judkomster.) 31 Decbr. Pr. ang. nogle Præsten til Helsinge og Baldby neg tede Rettigheder. 31 Decbr. Canc. Prom. (til Bi. i Gielland), ans. at be forfjele lige Naadens ar ved Sognefaldet i Mafirke paa Bornholm, og dets Deeling imellem Enken efter afg. m., Efterkommeren Hr. 7., og dennes Succeffor Hr. B.; Enken (hvis Mand i Folge af Kongl. Bevligning betragtes som levende indtil 27de Novbr; altsaa effer Wortensday 1789) 0older, Saadens War, samt Deeler Offer og Accidentfce fanselsom Taaffe Restlakeber med 7. fra den Tid til 7de Mali 2790 og derefter med B. til 50 # 270<noinclude><references/></noinclude> nstyubx5hbp68693lzk4vpmxvcf97dj 388323 387580 2026-04-06T16:56:51Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388323 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||593}}</noinclude>3790. Geistligheden 2c. B. 593 paa hvad Sted de ville; samt at det ved Præstegaarden avlede He bor, af de ordinaire Enge og af Bygvangen, deles lige imellem Provsten og hans Successor, men det af Rugvangen tilhøre Provsten aleene. a Octobr. * Canc. Pr. (til BiFoperne i Aarhuus og Viborg), ang. at C., forrige Degn og Skoleholder til Gjerlev 2c., (iem har besaact Skoleholder Jorden, og leiet nogle Mænds Korntiender, samt ei alcene paastaaet baade Avlingen og den ved Degneboli gen samlede Gjedning, imod ar godtgjøre Eftermanden D. fit Lab for Græsningen af det besanede, men endog, uden at oppebie den af begge ansøgte Cancelliets Resolution paa fin Ansogning, ved Auction bortsolgt Korn Afgrøden og Gjødningen) bor til D. firar betale a) Auctionsbelebene, imed at nyde billig Godtgjørelse efter uvillige Wands Skjønnende for Sæb fornet og de til Sæden paagaaende Omfoftninger; fait b) alle de af Gierlov Degnekald og Skole Tjeneste fra Ds. Collátfes Datum hævede Judkomster; og i mangel af mindelig Betaling ber der efter Biskopens Foranstaltning gjøres Beslag paa bans Degnes Indkomst i det Kold, hvor han nu er Degn. (Siden det baade er billigt og nødvendigt, at en efterkommende Degn og Skole holder hofter den Afgrøde, som er faaet til Degnebolig eller Skolebuus, naar han kommer til Stedet, medens Sæden endnu groer paa Marken, imod at betale Sadekornet med paagaaende Omkostninger.) See 19 Febr. 1791. 29 Octobr. R. ang. Grendser imellem begge Sognepræsters Indkomster udi Fridericia. 20 Novbr. Pr. ang. Betaling for Recruters Confirmation til Præst. 21 Decbr. Canc. Prom. (til Bisk. i Aalborg), ang. at hvad der udfordres til at faae Præste Embedet i H. og V. Kald forret tet, imedens den Hr. 2. paalagte Suspension vedvarer, bor forlods tages af Kaldets Indkomster, hvad enten de af den Su spenderede ere pantsatte eller et; (Paadisse Grunde, a) den almins delige Sætning, at Panthavere ei tunne tilkomme større Ret end Debitor, og at Ingen fan pantsætte Meere end fit Eget; b) Indkomsterne ere tillagte Præsten, for at forrette Embedet; c) naar det altsaa er denne enten pbyfice eller moraliter umuligt at opfolde de ham i den Henseende paalagte Pligter, maa Den eller De, som i hans Sted gjore Ejerningen, lennes af Embe dets Judkomster.) 31 Decbr. Pr. ang. nogle Præsten til Helsinge og Baldby neg tede Rettigheder. 31 Decbr. Canc. Prom. (til Bi. i Gielland), ans. at be forfjele lige Naadens ar ved Sognefaldet i Mafirke paa Bornholm, og dets Deeling imellem Enken efter afg. m., Efterkommeren Hr. 7., og dennes Succeffor Hr. B.; Enken (hvis Mand i Folge af Kongl. Bevligning betragtes som levende indtil 27de Novbr; altsaa effer Wortensday 1789) 0older, Saadens War, samt Deeler Offer og Accidentfce fanselsom Taaffe Restlakeber med 7. fra den Tid til 7de Mali 2790 og derefter med B. til 50 # 270<noinclude><references/></noinclude> mj4zy38dfebv8l2kd5qi86eznz85ess 104 74804 387581 369051 2026-04-06T16:13:20Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387581 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||605}}</noinclude>Geistligheden z. B. 605 1793. 7 Decbt. Canc. Circ. (til Stiftamtmændene og Biskoperne i Jyl land), ang. deres Betænkning, om det ikke vilde være nyttigt, at dertil blev udvidet det for Sjellands Stift den zdie Geptor. 1784 udferdigede Rescript, den Præsterne bevilgede Heftedaa an. gaaende. (Foranlediget af indkommen Forespørgsel om, hvor ledes med den i visse Silfælde skal forholdes.) 13 Decbr. R. ang. Enke. Pension af St. Nicolai Sognefald i Khavn. 13 Decbr. R. ang. hvorledes med de Residentser i Ribe, som Domkirken har vedligeholdt, herefter stal fo bolbes. 13 Decbr. R. ang. en Klofferbolig i After: Præstegjeld, med Jord fra Præsteboelets Gaard. 14/Decbr. Pr. ang. 11 Rdlr. fra Farfs Kirke til Sognepræs sten, for Vin og Brad at holde. 20 Decbr. R. ang. en Tables Ombærelse i St. Nicolai Kirke til Cates eten. 20 Decbr. R. ang. 250 bfr. aarlig af Sognepræsten til den Resid. Capellan i Meldalen. 21 Decbr. Canc. Pr. (til Bift. i Gjelland), ang. at den afdøde. Heiby Bræstes Arvinger bor, fom Bir. i Erklæring rettelig bar formcent, paa Grund af L. 2134 udeelt beholde al den Sæd, som er hoftet og bjerget af Rugmarfen, hvad enten det er Winter- eller Baar Sad, og derimod med Eftermanden deele al Sæden, som er indavlet af Bagvangen, da Lovgrocren har vildet tillægge Ente og Arvinger af den Præst, fom (ligesom her er feet) doer forend Boldermiffe, alt det, der vorer i Rugvan gen. (Vaa Forespørgsel fra Arvingerne, siden Estermandes paastaaer, i Selge 213 -1, Deel udi al Vaarsæden, i hvad Mark den end er nedlagt.) 28 Decbr. Pr. ang. den Præsten i Singe tilhørende Fourlund Anneggaards Skov. 1794. 4 Janv. R. ang. et Enke: Sæde ved Stavanger Capellanie. 10 Janv. R. (til St. og Bit. i Sjelland), ang. at fra Lyngby. Præstegaard maae følges 25 Ed. Land for 400 Rdlr. (der anvendes til dens Istandsættelse inden 3 Aar) og mod aarlig Afgivt 8 Rdr, 17 Janv. R. ang. en Bopæl for Præsten i Sønderho Kald. 31 Janv. R. ang. Pension til Enkerne ved St. Peders Sog. nefald i Slagelse. 1 Febr. fee Stoler. 21 Febr. R. ang. Overdragelse af Menfalgaarden fra Mofjobing- Sognefald paa Falfter til Bestenborg Gods, imod Bederlag. 22 Febr. see Brandforanstaltninger. 1 Marts, Pr.. ... om Græsning paa Skanderup Kirke. gaard til Degnen. 15 Marts, Pr. ang. at Præste: od Degne. Boligers fri Sart forn bør deeltage i Bro. Omfostningernes Ligning. 21 Marts,<noinclude><references/></noinclude> gigwipqznjbjdols5922s4aa5mp2s94 104 74817 387582 377907 2026-04-06T16:13:23Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387582 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|618||}}</noinclude>1798. Geistligheden 2c. B. 28 Julii, Pr. ang. at Præsterne kunne ikke fordre baade Tiende og Høstdag af Huusmænd. s Aug. R. ang. at ogsaa i Kjøbstæderne skal de Degne... tilskiftede Jorder for dem indhegnes. 4 Aug. Pr. ang. at.... Præstegaarde i Listed. Amt deel. tage udi Skolehuuses Opbyggelse. 15 Septor. Canc. Pr. (til Bisk. i Sjelland), ang at, da den under 30te Junii f. A. udfærdigede Bevilgning, om Naadens Marets Udsættelse i Græse Kald, lyder alene paa Enten, faa følger pasaa deraf, at alle de Fordeele, som falde i kaldet fra Mandens Dod og indtil Successors Kaldsbrevs Datum, eene bør komme bende tilgode, uden at Noget deraf skal vedkomme eller tilhøre Boets øvrige Massa og Creditorer eller Arvinger. (Herom har Provst R. paa hendes Wegne ved Forestilling til Biskopen anholdt om en Bestemmelse.) 28 Septbr. N. hvorved Rescr. af 19de Aug. 1796 udstrækkes til alle Vacancer udi Sjelland Stifts Kirkesanger og Degne Embeder. 29 Septbr. Pr. ang. hvad Enken.... tilfalder af ledige Kirkesanger. Indkomster. 19 Octobr. R. ang. Degneboligen i Krummerup. 19 Octobr. R. ang. at Sognepræsten til St. Knuds Kirke i Odense betaler den Resid. Capellan 100 Rdlr. aarlig. 20 Octobr. Pr. ang. de Præste Residentsers Grunde i Veile følgende Byrder og Rettigheder. 20 Octobr. Pr. ang. hvorvidt Præsterne nyde Betaling for Kirke Regnskabernes Revision i Island. 26 Octobr. R. ang. Hoorledes Renter af Capitaler for bort folgt beneficeret Gods i Aarhuus Stift blive imellem Formand og Successor at deele. 27 Octobr. pr. see Geistl gheden A. 2 Novbr. R. ang. en Gaard m. m. fra Tromss. Præstekald til Bopæl for Senjens og Tromssens Sorenskriverie. 2 Novbr. Rescr. See Bornholm. 3 Novbr. Pr. ang. efterkommende Cantor i Glotskirken Intet at nyde af Khavns Frue Latin: Stole. 10 Novbr. fee Skatter H. 10 Novbe Canc. Pr. (til Bis. i Aarhuus), ang.at det kan tilla. des Sognepræsten for Haslund tc, Hr. Bech, at beboe et af ham opbrgt Sted i skildstrups Skov, som skal ligge midt imellem hans 2 Meenigheder, paa Vilkaar: at han indestaaer for, og ved aarligt Syn beviser, at þans Præstegaard, som ban for forfte Deel af ny seal have opbygt, tilborlig vedligeholdes, saa og at ban strax affurerer den i den almindelige Brandkasse. 17 Novbr. Pr. ang. at over Præste. Enkesædet, som Enten ikke vil beboe, har Præsten Ret at disponere, 23 Novby.<noinclude><references/></noinclude> i0kybicybd7424ott00h7tsfxi3t3nv 104 74818 387583 381138 2026-04-06T16:13:26Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387583 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||619}}</noinclude>1798. Geistligheden zc. B. 619 23 Novbr. Rescr. (til St. og Bisk. i Gielland), hvorved ftadfæstes Salget af Organi boligen ved St. Marie Työßte Kirke i Hel fingeer for 1599 Rdlr. 23 Novbr. Rescr. see Gjeld. 30 Novbr. R. ang. Hunsleie for Capellan Hr. Eiler i Slagelse. 30 Novbr. R. ang. 17 Sfpr. Rug af Kolind Kirkes Eier til Sognepræsten for Bins og Brods Holdelse. 30 Novbr. R. hvorved Regul. af 25 de Janv. 1788 foran dres. 1 Decbr. Canc. Pr. (til Rentekamret), ang. at det synes naturligt og billigt, at Præsten Hr. B. til halb nyder af Succeffor i Kaldet, for den Bekostning ban billig anvender paa varigt Hegns Opførelse, Godtgjørelse i 40,Aar, saa at aarlig Deel affories, naar det vel og forsvarlig er opført af dobbelte Steen. Gjerder, bestaaende af passende store Stene, men 20 ar, naar det bes staaer af enkelt Steen Gjerde, da Synet vil blive at tage ved udnævnte uvillige Mænd efter Fd. 29de Octobr. 1794, men, med Hensyn til dens 16de S., Beregningerne over Bekostningerne af Amtmanden og landvæsens Commiffarierne paafjendes efter Fd. 23 de April 1781, (da dens S. 26 ikke ved 30. 1794 formencs ophævet.) 7 Decbr. R. ang. et Enkesæde med Torvegroot i Søllested: og Wedtofte Præstekald. 8 Decbr. Pr. ligesom 1798, 28 Julii. 21 Decbr. R. ang. Bopæl for Chordegnen i Ebbeltoft. 21 Decbr. Rescr. (til Stiftm. og Bise. i Aalborg), ang. at 500 Rdlr. maae betales for Sulstede og Aistrup Kalds Prækkegaard, vel vedligeholdt, samt at Provst Gandrup mane til Hjelp til de manglende Waaningsbuuses Opbyggelse forstræffes med 750 Rdlr. af Jannerup Kirkes Midler, paa Vilkaar, at han og efa terfølgende Sognepræster derfor udsæder lovlig Pant Forfriv nina, lydende paa ifte Prioritet i Præstegaarden og alle Kaidets Indkomitet, samt at (efter 4 Aars Forløb) i ethvert Nars omflags: Termin afbetales 25 Rdlr. og Rente af det betalte. 28 Decbr. R. ang. Deeling af Damsholte Degnefalds Ind. komster imellem Sognets Skoleholdere. 28 Decbr. R. ang. en Eng til Præsten for Brød og Biin i Vindelev Kirke. 1799. 4 Janv. R. ang. Forbedring i det Ref. Capellanies Inde komster udi Stege. II Janv. R. ang. en Ager fra Faareveile Præstegaard til Skoleholderen i Horve. 11 Janv. Rescr. see Geistligheden A. 12 Janv. Canc. Pr. (til Bis. i Ribe), ang. at den Resid. Capel lan i Beile maae af post. Pensionskassen nyde 125 Rdlr. aarlig i Godtgjørelse for det Haive af bvab der aarligen af Capellanies maa afgives til Emeritus Mag. Vinther, m. v. 18 Janv.<noinclude><references/></noinclude> 0yjr8huhw9ab250e62sf571l5vkow2h 104 74824 388265 370710 2026-04-06T16:54:39Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388265 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||625}}</noinclude>1900. Geistligheden 2c. B. 625 19 Decbr. R. ang. en fast Bopæl for det Resid. Capellan paa Læsø. 19 Decbr. Rescr. (til St. og Bif. i Sjelland), ang. at 420 Rde, fom Skibby Sognepræst Hr. Tborss attraaer at erholde af Creditfaffen til en Menfalgaards Udflytning, maae befte paa Skibby Sognefald, indtil de kunne, med 6 pro E. aarlig, vorde afbetalte; dog at Herredsprovsten i sin d leveres en specifi ceret Optegnelse paa de ved Mensalgaardens Udskiftning medgaaede Omkostninger, til Efterretning for Estermændene i Sog nefaldet. Videre, see Geistligheden A, Begravelser, Egteskab, Ti. ende. Gjeld. 1660. 29 Novbr. Besilgn. at Borgemester Christoffer Sanssen i Kio. benhavn mage lade det Gods, Frue Kirstine Rantzau (som fylder ham og hans umyndige Born 1500 Rdlr. med nogle Mars Renter, og undviger Betaling) eier hos 2 Mænd i Kjobene havn og i Riget, arrestere, indtil han og de fuldkommen forfif. ret vorder. 1664. 12 Octobr. Kongl. Proclama, at Creditorerne efter villum Parsberg fal melde og bevise deres Sordringer inden Aar og Jamling fra dets Læsning ved hvert landsting, under Kravenes Fortabelse. 1666. 6 Febr. R. ang. Nam . bos Bonderne i Lolland og Galster. 5 Maii, R. ang. Gjelds Sogning .... hos bemeldte Bonder. 1667. 18 Janv. Bevilgning, at Johan von Achen, som 1661 har fin borgerlig Eed i Fridericia flagt, men formedelft Proces af Creditorerne har maattet absentere fig derfra paa nogen Lid, maa fra Dags Dato paa 5 Aars Tid nyde Privilegierne, som Borgerskabet er bevilget imod deres Creditorers Tiltale. 1668. 14 Febr. Bevilgning, at Raadmand Jb Friis i Ribe mage for fine her i Riget boende Creditorers Tiltale paa et Aars Tid fri være, men skal forsikre de udenlandske, at de imidlertid og hers formedelst ei nogen Stade skal lide. 1671. 29 Marts, R. ang. Forslag til en Anordning om Arrefter. 8 Novbr. R. om det samme. 1674. 24 Febr. R. ang... 4) Tart paa Jordegods, som udlægges. 1675. 26 Maii, Bev. see Arv. 1677. 30 Aug. Befal, at alle De, som formene fo tilkomme Moget bos Frue Anne Rosencrantz til Boldberg, Chvis forrige Tjener har efterfrevet hendes Daand, filsneget fin hendes Signer, og paa hendes Begne fig Penge ulovlig tilbragt), sulle der bos bende i havn inden 6 Maaneder angive 30. 1678. 25 De obr. Bev. fee rv. Xr 1680.<noinclude><references/></noinclude> qvjisw1h75qkhdlk0qxsd94hzzrr95v 104 74827 388266 379639 2026-04-06T16:54:43Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388266 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|628||}}</noinclude>1697. Gjeld. ven skal forholdes, faafom af deres Memorialer fornemmes, a dette Opbud ei af dem skal kunne fuldbyrdes formedelst disse au fager: 1) at der fast Intet skal være at gjøre Opbud af: 2) a de fleefte og høiefte Creditorer derimod proteftere: og 3) at Con miffarierne ei skal kunne erlange saadan Oplysning om Gjelbe og Boers Tilstand, som loven og Kgl. Befalinger tilholder, at Opbudet skal grunde fig paa. 7102. 11 Aug. Resol. ang. Forholdet, naar nogen fallerer. 11 Aug. Rescr. ang. Betænkende over et Project til en Fd. om Debi torer 2c. Khavn), an 1703. 13 Martii, Rescr. (til Byfogden i Khavn), ang. at den Mail Tid, som er gaaen forbi, at v. m, (som formedelst band mi lige Handling imod Borger S. er efter Dom, og i Mangel & Midler til dens Fyldestgiseelse, i Stadens Arresthund anhold ei fine Underholdningspenge har bekommet, (hvorfor M. mea te, i Folge Fd. af 18de Marts 1693 at erholde Dom til Bef else af Arresten) ikke skal præjudicere eller ophæve den ham pa lagte Arrest, men den continuere, indtil S. efter Dommen a tilfredsstillet. 1704. 19 Maii, R. ang. at Borgerskabet i Khavn ikke maae tag Pant af Militaire. 1711. 9 Janv. R. ang. at Moratorier til Säfekræmmere ei hindre i fevæveres Krav. 1712. 24 Novbr. Bev. paa Assistentshuset i Khavn for Geh. Rd. Rabe of Sustru. 1713. 26 Julii, R. ang..... at Magistraten og Byfogben fat fam lig antage fig Fallitboer. 1714. 23 Junii, Bevilgn. for P. Dielands Arbinger, at 2ovens e fpirerede Termin, inden hvilken Mangler i Regninger burde gis res, et Pal hindre dem i at søge deres Ret for hvis i deres at gangne Moders Eid ved Islandske og andre Regninger, for Hendes forrige Kjobmand, Fuldmægtige og Bogholdere til hend i hendes Enkestand har indgivet, hendes Kjøbmandskab angaa ende. 1715. 24 Septbr. R. ang. at ingen Creditor maae blive toget af He lufsholm Stoles Bonders vag, Gods og Indehavende folg antig, forend Kongen for Statterne vorder fornoiet. 23 Novbr. R. ang. Sogsmaal mod Præsterne for Renter til Borne hufet af Capitaler i deres Præstegaarde, m. v. 1716. 25 Septbr. R. ang. Bernehusets i Præstegaardene faaende Capi taler og deres Renter. 5 Novbr. N. om Nam, fee Kirker. 1718. 7 Martii, Reier. (til Politie og Commerce Collegium), ang. at erflære sig paa en af Byfogden B. giort Forespørgsel, om ikke Creditorerne i Riegelsens Fallitbo, som efter Verler og Ob ligationer bave Fordringer, burde beedige dem, ligesaavelsom De, der have Kjobe- og Bante-Breve. 31 Octobr. R. ang. Forhør og Paafjendelse i Sager omGjeld, ei over 10 Rdlr. i Khavn. 1719.<noinclude><references/></noinclude> e1a2en20ayco8xa7mxxgz128rvxml3g 104 74837 387584 381295 2026-04-06T16:13:28Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387584 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|638||}}</noinclude>1777. Gjeld. 19 Decbr. R. ang. at de for Kongelige Fordringer i Sterobos er udlæggende Effecter stal af Sorenskriveren strax ved Auction bortfælges. 31 Decbr. Rescr. Sana. at den Guineife Handels Fordringer for solgte 1778. 3 Jenu. Pr. Slaver Fai nyde Bræference i Aar og Dag. 28 Janv. R. ang. at Kongens Debitorer paa de Bestindisle Eilande skal betale aarlig til visse Terminer. 28 Martii, Canc. Prom. (til herre 2deler paa Drarholm), ang. at en tinglyst Vante Obligation af te Decbr. 1758 paa 40000 Rdlr, som Geheime Raadinde R. har staaende i Drarholms Gods, behover ikke, naar den er over 20 Mar, at fornyes, siden denker en Pante. Obligation. 10 Octobr. Pr. (til Høieste Net) med R. af 19 Octobr.. 1770, T. 1779. 16 Octobr. Pr. hvorved Rescr. af 6te April 1770 com municeres i Khavn. 22 Decbr. R. for Aalborg Stift, ligesom 1754, 26 Julii. 1780. 28 Julii, R. ang. at alle Sager om Kongel. Fordringer i Finmarken maae afhandles ved udsættelses Einge eller Extra Ret. 1781. 9 Novbr. R. ang. Omkostninger ved Odense. Byting i fmaa Gjelds. Gager. 1782. 20 April, Pr. ang. booruidt Retten i Gjelds: Sager ikke er forbunden, tillige at undersøge Aager c. T. 25 Octobr. R. ang. at de til 1738 aabenstaaende Pante- Obligationer maae, efter 12 Ugers Indkaldelse i Aviferne, af Pantebøgerne i Norge udslettes. 25 Novbr. Resol. ang. Forskrivninger til Banqven. 1783. 10 Maii, Pr. ang. Pantebreves Tinglysning. 31 Maii, Pr. ang. Forskrivninger til Banqven paa slet Pas. piir. 1784. 6 Aug. R. ang. Aabods Ansættelse af Præstegaardencs Huuse i Bacance, og dens Prioritat i Maadens Maret, m. v.. 13 Aug. R. ang. at Jordegods i Steroboer maae udi Aggers. huus Stift ei til Creditorer udlægges in natura, uden naar Auctions Budet ikke opnaaer Pante Summen. 10 Novbr. R. ang. Obligationers Ubstædelse for de til Kongen overladte Actier i Handels: og Canal Compagniet. 27 Novbr. Pr. pm Degne- Pensions Prioritet, see Stoler B. 24 Decbr. Canc. Prom. (til Stiftsb fal. i Christianssand, i An ledning af Andragende fra Arendals Bofoged i Rentekamret, at for en af G. & . . i London den 3die Septbr. 1784 udgiven Sola Berel, fror 21 2. 12 6. Engelse Sterling, til Saft R. i Arendal, efter 4 Dages Sigt at betales til M. G. eller Ordre, accep<noinclude><references/></noinclude> ko5qadcjzjnwn1ki5biwlqkl0lb0kpv 104 74842 387585 375362 2026-04-06T16:13:32Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387585 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||643}}</noinclude>1786. Gjeld. 643 til Acter hos bam nedlagte 8 Rdlr., og c) Successor for at er pedere de ikke udfærdigede, samt til den Afdøde forud betalte Stifte Acter, og Samme i Protocollen at indføre, 30 Rdlr: a) fulde nydt udlæg efter Gordringens Natur, men Successor har, ved at betale denne Gjeld, gjort sig til Creditor, og maa nyde Ret med andre Creditorer; b) synes vist nok at nærme fig til Depofitum, men Dommeren bestemmer Udlægs Ordenen for dem, som have leveret Pengene; c) betreffende de forud betalte 3 Mt. pr. Arf af 21 Sfiftebreve, da er den, som begjerer en Skifte. Act, fun pligtig at betale de halve Skriverpenge forud, og er en simpel Creditor (uden forlods Betaling), om han ber taler Skriveren mere, hvorom han maa henvende sig til Stifte Retten, der vel ikke vil mangle, saavel at fordre Beviis for de 3 Mks. Betaling forud, som at paakjende, om Panthaverne skal mifte af deres Pant, for dermed at godtgjøre Succeffor det af Anteceffor ham efterladte Arbeide, eller om Betalingen kan bam tilstaaes af Boets Midler uden for Pantet. 24 Novbr, R. ang. nogle Summers Udslettelse af Pantebos gen i Friderikshald, for Qvartprocentskattens Skyld. 27 Decbr. Resol. ang. Forpligtelser for de Fabrik Entrepres neurer, der af Manufactur: Fonden ere Laan bevilgede, T. 1787. 21 Julii, Canc. Prom. (til Generalitets- og C. Collegium), ang. at man ikke finder, at den af det Holfteenske Rytter - Regis ment i p. Østergaards Bo begjerte Zorlods. Betaling af 310 Rdlr., for Udeblivelse af en dygtig Rytterbest, tilkommer det efter Loven, ei heller at den ved nogen sær Bevilgning kan være at accordere, saasom denne Fordring hos ham, der var bleven mindre, dersom han ikke havde nydt Godtgjørelse for Rotterheft i den Tid han Ingen havde holdt, bestaaer af lutter Boder; og Fd. af 6te Decbr. 1743, S. 12 ikke tillader Bøders Ndredning paa Creditorernes Bekostning. 4 Aug. Pr. ang. at, naar mange Skyldnere efter Bevilgning faggives under eet Sagsmaal, nyde Retsbetjentene fun Gebybr for een Sag., 11 Aug. Canc. Prom. (til Stiftbef. i Sielland), ang. at 2 Rea verser, udskædte af 2. i Slagelse til S. og 2. i Lybek for ved Afregning fyldig blevne Summer, nemlig den Forste paa 104 Rdlr. 4 Mk, og den Sidste paa 134 Ndir. 4 M, og hvorved ex udlovet 5 pro Cent Rente, ikke kan være Confiscation undergivne. Wel er det nu saa, at, naar disse Documenter vare passerede imellem Indenrigsmænd, havde de været Confiscation undergivs ne, og Creditor havde tabt fine Penge, da Enhver i saa Fald bor vide, hvorledes saadanne Documenter bør udstædes; men af en Mandi Lybet er en saadan Kundskab ikke at forlange. Havde disse Lybeffere været in loco, og udsat deres Penge, havde de burdet erkyndige sig herom; men, naar de ikke have været det, og havt Zillid til deres Debitor i Danmark, at ban fulde give. dem et efter Stedets Love brugeligt Gjeldsbeviis, og denne der. imod, heißtrimelig for at fade, giver et Beviis, som i den Grad $ 3 #F<noinclude><references/></noinclude> qakd5363exbacj7soxwxbwuuwgbuxjx 104 74897 388267 246049 2026-04-06T16:55:02Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388267 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|698||}}</noinclude>1795. Hittegods. bemeldte Legat tilhørende, funden Metal Kanon, som efter D. 2.5 9 3 09 3d. 22de Martii 1737 tilfalder Hans Majes fæets Kasse. Om Findere af Ertsgange, fee Bergverker. Jagten. A. i Danmar f. 1661, 9 Marts, Forbud mod Skyden tc. . i Hirtzholms Lehn. 17 Marts, R. ang. Krudt og Biy til de a Kgl. Hof. pg Bildt. Skyt ter. N. ang. a 18 Septbr. N. ang. at ei meere Bildt paa Borringholm maar flages. 1662. 5 Febr. O. B. mod.... Jagt i de Kgl. Indlukkelser ved Vordingborg og feklinge. 12 Aug Bev. at Churforsten af Gaven maae fig Balfe og Hoge fra Danmark lade tilforhandle. 12 Decb. Forbud mod Harers Indførelse fra Amager. 1663. 10 Aug. Anordning om den liden Dyrehave ved Frideriksborg. 1664. 24 Febr. R. ang Settepile for denne Dyrehave. 5 Novbr. Forbud mod Jagt poa Borringholm. 1665. 3 Marts, Fd. om Hunde at læmme.- 1669. 23 Febr. D. B. mod Jagt paa Marselife Gods af Militaire. 23 Marts, R. om hertugens Jagt i Sonderborg. Amt. 1670. 14 April, R. ang. Bildt ugentlig til Hoffpiisning. 1672. 9 Septbr. R. ang Grevernes Jagt Rettighed. 1674 10 Janv. D. B. mod Indgreb i Grevens Jagt. Rettighed paa Langeland. 1675. 11 Marts, R. ang. Wildtskyden paa de forbudne Eider i Haderde lev Aint. 1676. 14 Marts, R. ang... Bildtbanen paa Alse. 31 Marts, R. ang. Straf for Skotter, der ei crei fast Tjeneste. 1680. 10 Febr. R. ang. Indseende med Bildtbanen ... i Sjelland, Meen, og Sven ic. 10 Febr. R. ang. det Samme. ... f Jylland. 1685 31 Octobr. R. ang Bildt til Hoffpiisningen at befordre. 1688. 21 Janv. Befal. om Wildtet til Hofboldningen fra Jylland at befordre. 1689. 5 Marts, R. ang. Jagt ... .. Betjentes Frihed for Kop Ovæg og Ildsted: Skat. 9 Nover. Rang. Penge for fangede eller dræbte Ulve af Herred og Birk. 1690. 8 Febr. R. ang. Gfsdegebær fra Sandværnet at gjemmes, for ei at bruges i Bildtbanen, 14 Junii,<noinclude><references/></noinclude> iy2bapm7ryrc8s9iogu8uv0lbkuzzbt 104 74914 387587 374740 2026-04-06T16:13:44Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387587 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||715}}</noinclude>Indqvartering. 715 1787 27 Octobr. * Canc. Prom. (til Generalitetet), ang. at man haaber, Dette selv vil finde, at de 140 Rdlr., som Magistraten i Frides ricia fordrer for at have ladet jævne den det Jydske Regiment i Aar anvifte Ererceerplads, vil være at bestride af den Militaire Fond, da Byen synes desuden nok at have tabt derved, at den i fin bedste og betydeligßte Græsning har maattet udlægge denne og þar maattet udlægge de Ererceerplads. 9 Novbe. Reice. (til Stiftbef. i Sielland), ang. at de Bygninger, som Præsto By for Indqvarterings Gfold har maattet kjøbe, og ere indrettede til Baraqver, Stalde og Fodermagazin, m. v., maae ved offentlig Auction bortsælges. (Efter Ansøgning fra de Eligerede, efterdi de nu, fiden den der i Byen indquarterede Escadron Ryttere i Aaret 1785 andensteds er forlagt, ere Byen sa til ingen Nytte, men til Bekostning med Vedligeholdelse og Ren- 24 Novbr. Pr. ang. Taxationer over de Jorder, som aarlig bruges til Exerceer: Pladse for Regimenterne. 24 Novbr. Pr. ang. 10 Rdlr. af Indqvarteringskassen til Kamneren i Assens som Billetteur, T. 29 Decbr. pr. ang. In quartering i Kbavn af de Nationale og Recru terne i Everceer- og Campement Tiden 1788. 29 Decbr. 1788. Janv. pr. med Beregning over Indqvarterings - Hielpeskatten Aaret 1787. 12 Janv. Pr. ang. Qvarteerpenge for fraværende Officerer. 8 Marts, Pr. ang. Qvarteerpenge for de Heisicommanderende ved Geniet og Artillerie Detachemencet i Norge. 15 Marts, Pr. ang. 6 Rdlr. 4 ME. til Byskriveren i Roes. filde for Indqvarterings Beregninger 2c. 29 Marts, Canc. Prom. (til Stiftamtm. i Viborg), ang. at det Viborgffe Regiment ikke har havt Ret til at paastaae Huustum for Sammes Depot i Viborg, fiden hvert Compagnie i Folge Indqvart. Reglementet faaer det fornødne Munderingskammer af Spen godtgjort. 2 Maii, Pr. ang. Husar Regimentets Understabs Qvarteer i Roeskilde og paa Jægersborg. 10 Maii, Pr. ang. Indqvartering i Odense af det Fyenste Dragon Regiments Rationale Mandskab og Heste i Samlingstiden. 17 Maii, Canc. Prom. (til Stiftbef. i Sielland), ang. at Fændrik a la fuite . astved maae som Adjutant tilstaaes aarlig vars teerpenge 16 Rdlr., da han ellers fulde noies med Under - Officeers varteer. 17 Maii, Pr. ang. Dvarterenes fulde Betaling i den Tiid, Folk ere paa Græsvagt med Hestene. 24 Maii, Pr. ang. at en Eskadron Ryttere forlægges fra Skan. derborg til Veile. 7 Junii, Pr. ang. den det Viborgske Regiment anviste Exe erceerplads. 14 Junii,<noinclude><references/></noinclude> 16lclkxapqvfhbb2m673qk6zpstmsti 104 74926 387589 385077 2026-04-06T16:14:05Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387589 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||727}}</noinclude>Island. 727 1765. 17 Maii, Rescr. (til Biskoperne udi Island, Motits tit mt manden ibid. samt til Generalfirke. Insp.), ang. at en eel af de der værende Anner- og saa kaldede Halv Birker skal nedlægges og afskaffes, m. v. 1766, 16 Maii, R. ang. Forhold i Hens. tit fremmede under Island sig indfindende Skibe. 20 Junii, R. ang. Chirurgi og Jordemodre paa Island.' 20 Junii, R. ang. Freminede, som under Island fiske og handle. 1768. 8 April, R. aug. hvorledes med de Jslændere, der som Chirurgiske Candidater opholde sig, og nyde Stipendia ved Academiet, skal forholdes. 1769. 17 Febr. R. ang. at Enhver paa Island skal udi den Materie om Aro, Arvefølge og Arvs Deeling, rette fig efter Norske Lovs ste Bogs 2det Cap. 1770. I Junii, R. ang. Bon af Prædikestolene i Island for dent grasserende Sygdom blandt Faarene. 1771. 18 Octobr. R. ang. at Stiftamtmanden skal udstæde Collationer til Præstefald og præfidere i Over Retten, men, i hans Fraværelse, Amtmanden. 1772. 4 April, R. at de paa Island, som have begaaet Leiermaal, og fulde sidde paa Band og Brod isteden for Skriftestaaelse, skal nu give en Kjendelse til Tugthuufet. 21 Maii, R. ang. at Stiftamtmanden paa Island skal have Opsigt med de astronomiske Jagttagelser sammesteds. 4 Junii, Bev. til et Bogtrykkeries Anlæg i Skalholt. Stift paa Island. 1773. 10 April, R. ang. at alle de Sager, som om Qvilder eller Inventarit Faars Erstatning paa Island anlægges, skal indtil videre udsættes. 6 Maii, R. ang. at Island .... skal benlægges under General toldkammeret. 1774. 14 Maii, Pr. ang. Bolig for den Astronomiske Observator paa Island. 15 Decbr. R. ang. at Delinqvent-Sager paa Island maae indstævnes til Over Retten, med Aftens Barsel. 1775. 9 Martii, R. ang. at de Delinqventer, som skulle dommes til Jern deres Livstid, skal dømmes til Kjøbenhavns Fæstning, isteden for Islands Tugthuus. 21 April, R. ang. Bou af Prædikestolene i Island for Printseffe Sophia Friderica. 1776. 27 Janv. Pr. ang. at den Islandske. Fiffefangsts Skibs Mandskab kan lade sig befordre ved hvilke Bogue de ville. 28 Martii, R. ang. at Forordn. af 14de Janv. 1771, om Odels Rettten i Norge, skal indføres paa Island. 34 28: Martii,<noinclude><references/></noinclude> e6lh5qjparoflj1e5g1jv1weaz5zn6f 104 74954 387590 385671 2026-04-06T16:14:07Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387590 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||755}}</noinclude>Kirkerne. 755 1739. 12 Junii, R. ang. Prædikestolen i Borfrue Kirke 3 Julii, R. ang. Kirfernes Restancer, Indkomster og Bestyrelse i Bergen. 31 Aug. Rescr. (til St. og Bisk. i Viborg), ang at, i Overværelse af en Fuldmægtig paa deres egne, fal Assessor L. lade ved forfarne og af Retten udmeldte Haandverksfolt tage lovligt Syn over de af bam istandsatte s Kirker. (See R. 10 Octobe og 19 Decbr. 1738.) 27 Novbr. R. ang Sognepræsternes Inspection med Kirker ne i Bergen. 1740. 4 Martii, Regl. og R. ang. hvad der ved Liigs Begravel. fe skal betales til Kirkerne.... samt Betjente. Viborg. 4 Martii, R. ang. Jordskylden i Aalborg til.. Kirken 18 Martii, see Landmilitien. 1 April, R. ang. at Den. fom er yngst Raadmandi Khavns Raadstue, skal have Forstanderiet for Vor Frelseres Kufe paa Christianshavn. a9 April, Rescr. (til Geh. Conf. Rd. V. Lerche), and Vorfrue Kirkes Taarn i Khavn at forhoies saavel med Muur som med et heit Spur, noget nær efter Tegning, og han at have Directio nen derover, samt at til fig tage Justitsraad Ramus og Affes for Mathiesen; faa og at J. M. Meyer, der forben har stans den som emmer Polier ved Slottets Bngning, maae forestaae Spiirets Tommer Arbeide, og naar han det forsvarligen on cons tractmeffig forfærdiger, skal det ansees som bans Mesterstykke, og tjene ham til at være Mester i Commermandslanger m. 6 Maii, R. ang. at der paa Island fremdeles for Kirke. Por tionerne skal aflægges Rede og Rigtighed. 6 Junii, R ang. den Danske Lutherske Kirke i London og dere til af begge Rigers Kirker forundte Tillæg 20 Junii, R. ang. at Balls. Stiftskirke stal anfces som en Slotsfirfe. 2 Julii, Skr. ang. hvorledes Sangfloffer e maae bruges Son og hellige Dage. 26 Aug. R. ang. Tiendes Gvarelse til Sortebrødre og Graas brødre. Kirke i Viborg. 23 Septbr. R. ang. Beile: Kirfes Reparation og Hjelp dertil 28 Octobr. R. ang. Sors Skole at nyde Kirkelyse Pengene af dens egne Kirker. 28 O&tobr. R. ang. Kirkelyses Anskaffelse i Bergen. 4 Decbr. Skr. ang. Formindselfe i Spillet paa Sangverket i St. Ni colai Kirkes Taarn udi Khavn om vinteren. 33 6 6 2 9 Decbr.<noinclude><references/></noinclude> e17smp149qqq49v9vm1gs28nueu8nw3 104 74967 387328 377920 2026-04-06T15:54:22Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387328 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|768||}}</noinclude>1789. Kirkerne. Aviserne beffemmes en vis Tiid, inden hoilfen Eieren til nogle gamle liigsteene, der skal findes deels i Frideriksberg - Kirke og deels paa Kirkegaarden (hvilke, formedelft det der værende lidet Rum, fal ligge i Beten for Begravelser), fulle indfinde sig, for at fornye Samme med Betaling til Stirken; og, dersom da Ingen melder sig inden den foreskrevne Liid, kunde disse Lig. fteene anfees at være Kirken biemfaldne, og bortsælges til For deel for Samme. (Amtmanden har gjort Forespørgsel til Ren tefamret.) 24 Octobr. see Auctioner. 1790. 20 Martii, S. 4 see Geistligheden A. 034 10 Julii, Circul. ang. at de Christianshavns Kirke tilfaldne Bover skal sendes Regnskabsføreren, og ei de Kongl. Kaffer. 30 Julii, Confirm. paa Schachrathlous Fundats...fam. om Begravelse Capellets Wedligeholdelse vedGosmer-Kirke 1791. 14 Janv. R. ang. Directionen over, Inspectionen ved, og Regnskaberne for St. Maria Työske Kirke i Helsingøer. 15 April, R. (til Stiftbef. og Bit. i Sielland), ang. at Sogne mændene i Kjong Sogn fal, i Anledning af Kirkens foreftaa ende Reparation og Udvidelse (som Folkemengden fordrer), bver gjøre 6 Reiser paa 2 Miile, sammenregnede (Reiser pan 872 Mile bebovedes), undtagen i deres Hofter eller Sæde Tid; og forrette det fornødne Pligts Arbeide i Overeensstemmelse med Loven og Rescripterne. 25 Maii, Canc. Prom. (til Khavns Universitat), ang. at man Jutet har imod, at det Tilbud antages, som en Mand af Tri nitatis Soan, over 60 Nar gl., har gjort Kirfen af 10 a 1200 Rbir. paa Livrente, saaledes at han derfor aarlig i sin Livstid skulde nyde 7 proc., men Capitalen ved hans Dod hjemfalde til Kirken. 22. Junit, Canc. Vr. (til St. og Bif. i Christianssand), ang. at det af Inspecteurerne ved Stavanger Domkirke Ansøgte, om at maatte, uagtet Rescr. af 9de April 1790, uden Licitation lade foretage en nødvendig Reparation paa bemeldte Kirke, kan til fades. 12 Julii, R. ang. Roeskilde Domkirkes Inspection. 12 Julii, Bevilgn. at Flaa-Kirke i Meelhuus Præstegjeld, som staaer ved en saa fteil Bakke, at Gudstjenesten ofte om Winteren ei der fan forrettes, og er ganske forfalden, maa henflyttes til Gaarden Leehr, samt dertil indsamles Hjelp ved en Collect i Trondhjems eg Romsdats Amter. 7 Septbr. see Rjøbstæder 14 Septbr. Canc. Pr. (til Bisk. i Fren), ang. at J. M. af Rudfjeving (som nu har beclareret at ville frastaae det ibendehavende Fæfte paa en luft Stoel i Marstal. Kirke, hvilken, ved bans Fors flyttelse fra Sognet, til en Anden i Marstal By af Kirke: Ses fionen er bortfæftet) fan af Marital Kirke erstattes de af ham udlagte 12 Rdlr. Sl. H. C., samt end videre udbetales 10 Rolc. for<noinclude><references/></noinclude> j7kj8yxp3ozsaqerq0ogbfelmpo9ki5 387591 387328 2026-04-06T16:14:09Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387591 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|768||}}</noinclude>1789. Kirkerne. Aviserne beffemmes en vis Tiid, inden hoilfen Eieren til nogle gamle liigsteene, der skal findes deels i Frideriksberg - Kirke og deels paa Kirkegaarden (hvilke, formedelft det der værende lidet Rum, fal ligge i Beten for Begravelser), fulle indfinde sig, for at fornye Samme med Betaling til Stirken; og, dersom da Ingen melder sig inden den foreskrevne Liid, kunde disse Lig. fteene anfees at være Kirken biemfaldne, og bortsælges til For deel for Samme. (Amtmanden har gjort Forespørgsel til Ren tefamret.) 24 Octobr. see Auctioner. 1790. 20 Martii, S. 4 see Geistligheden A. 034 10 Julii, Circul. ang. at de Christianshavns Kirke tilfaldne Bover skal sendes Regnskabsføreren, og ei de Kongl. Kaffer. 30 Julii, Confirm. paa Schachrathlous Fundats...fam. om Begravelse Capellets Wedligeholdelse vedGosmer-Kirke 1791. 14 Janv. R. ang. Directionen over, Inspectionen ved, og Regnskaberne for St. Maria Työske Kirke i Helsingøer. 15 April, R. (til Stiftbef. og Bit. i Sielland), ang. at Sogne mændene i Kjong Sogn fal, i Anledning af Kirkens forestaa ende Reparation og Udvidelse (som Folkemengden fordrer), bver gjøre 6 Reiser paa 2 Miile, sammenregnede (Reiser pan 872 Mile bebovedes), undtagen i deres Hofter eller Sæde Tid; og forrette det fornødne Pligts Arbeide i Overeensstemmelse med Loven og Rescripterne. 25 Maii, Canc. Prom. (til Khavns Universitat), ang. at man Jutet har imod, at det Tilbud antages, som en Mand af Tri nitatis Soan, over 60 Nar gl., har gjort Kirfen af 10 a 1200 Rbir. paa Livrente, saaledes at han derfor aarlig i sin Livstid skulde nyde 7 proc., men Capitalen ved hans Dod hjemfalde til Kirken. 22. Junit, Canc. Vr. (til St. og Bif. i Christianssand), ang. at det af Inspecteurerne ved Stavanger Domkirke Ansøgte, om at maatte, uagtet Rescr. af 9de April 1790, uden Licitation lade foretage en nødvendig Reparation paa bemeldte Kirke, kan til fades. 12 Julii, R. ang. Roeskilde Domkirkes Inspection. 12 Julii, Bevilgn. at Flaa-Kirke i Meelhuus Præstegjeld, som staaer ved en saa fteil Bakke, at Gudstjenesten ofte om Winteren ei der fan forrettes, og er ganske forfalden, maa henflyttes til Gaarden Leehr, samt dertil indsamles Hjelp ved en Collect i Trondhjems eg Romsdats Amter. 7 Septbr. see Rjøbstæder 14 Septbr. Canc. Pr. (til Bisk. i Fren), ang. at J. M. af Rudfjeving (som nu har beclareret at ville frastaae det ibendehavende Fæfte paa en luft Stoel i Marstal. Kirke, hvilken, ved bans Fors flyttelse fra Sognet, til en Anden i Marstal By af Kirke: Ses fionen er bortfæftet) fan af Marital Kirke erstattes de af ham udlagte 12 Rdlr. Sl. H. C., samt end videre udbetales 10 Rolc. for<noinclude><references/></noinclude> a3y1bu308tiezsjoonnrbot0cvp03ho 104 74996 387592 386512 2026-04-06T16:14:12Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387592 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||797}}</noinclude>1779. Kjobenhavn, B. 797 27 Octobr. R. ang. Beiene og Trottoirernes Vedligeholdelse af Eierne uden for Portene. 1780. 9 Febr. R. ang. Kjerfelen paa Veiene uden for og om fring Staden. 16 Febr. R. ang. 2 uopbygte Pladse paa Amalienborg. 28 Febr. Pr. ang. at Appel i Gager om ulovlig Kjørsel ei maae tilstaaes.. 17 Maii, R. ang. 5 Aars Frihed endnu for Indqvartering af Dem i Den ny Frideritsstad, som ikke drive borgerlig Næring. 4 Octobr. R. ang. Forandring i Pias. af 28de Janv. 1780 om uimaadelig Kjørfel i Khaon. 22 Novbr. R. ang. at Steenbroen, som opgraves, stal ins den 8 Dage være istandsat, eller Sempre paa Eierens Regning besørges. 1781. 10 Octobr. R. ang. at Frideriks Hospital fritages for Brolægnings, Renovations og Bandlednings. Stat. 1782. 7 Decbr. Pr. ang. at Trottoirerne af Politiet skal holdes ryddelige for de Gaaende.. 1785. 19 Aug. R. ang. bvad Linie paa Khavns Besterbro ved Bygningers Opførelse eller Hovedreparation skal følges. 30 Septbr. R. ang. Beaterpengenes Ligning paa Khavns Be sterbro, og de at hefte paa Huufene. 28 Octobr. R. ang. at den over Christianshavns Canal, istes den for Snorre Bro, anlagte ny Bro skal af Gaard og Huus Eierne ibid. vedligeholdes. 16 Decbr. R. ang. Jordveiens Brolægning fra Langebro til Christianshavn. 1786. 2 Junii, R. ang. Feiningen paa de offentlige pladse i Khavn, og Renovationens Bortførelse af heele Staden, samt om en Direc tion for dette Bæsen. 2 Junii, R. bvorved samme Direction anordnes. 26 Aug. Pr. ang. Sonestiers Anlæg uden for Khavns Porte. 22 Septbr. Reier. (til Brolægnings Commiffionen i Khavn), ang. at det lidet Boonmanoslaug, fom er antaget til at kjøre forno. den Brosand til Stadens Brolægning mod 24 B. pr. Læs, men ikke fan levere Samme for den Priis, formedelst der intet Græs var i Foraaret, og goringen var meget dyr, mane, dog uden Følge for Fremtiden, efter Ansøgningen tilstaaes en Sorhoielse af 4 B. for effet, fra, iste Julii og saalænge Brolægningen dette Mar vedvarer. 20 Octobr. R. ang. 100 Rdlr. til en Striver hos Brolæg ningsvæsenets Secretair 20. 27 Octobr. R. ang. at Opsigtsbetjentene mane beedige deres Rapporter om Gade Renovationen, og at al Snee (tal strax bortføres. 24 Novbr.<noinclude><references/></noinclude> ixnu5t8rnrcye7i6q9jx0ij9g3gi94r 104 75033 387593 378370 2026-04-06T16:14:14Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387593 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|834||}}</noinclude>1774- Kjøbstæderne :c. 3 Junii, R. ang. at Kammerne i Slangerup og Friderikssund, som ikke aflægge Regnskab forst i Martit, maae af Byfogden mulc teres. 15 Junii, R. ang. at i Ringkjøbing skal Byfogden være eene Øvrighed. 29 Junii, R. ang at Magistraten i Fridericia skal aleene bes 2 Julii, pr. staae af en virkelig Borgemester og 2 virkelige Raadmænd. 6 Julii, R. ang. hvorledes med de Borgerskabet i Bergen paaliggende Embeder skal forholdes. 20 Julii, R. ang. et Raad- Huus for Holstebro T. 10 Aug. R. hvorved Nærings- Tarten for indeværende Aar i Viborg approberes. 17 Aug. R. ang. Gadernes Brolægning i Aalborg. 7 Septbr. R. ang. at de Reformerede i Fridericia skal svare deres Andeel i Byens Onera. 5 Octobr. R. ang. at til Ronne Raadstue skal svares noget Bist i hver Sag. 5 Octobr. R. ang. de Tisted Bye tilkommende Reiser. 5 Octobr. R. ang. at Bergens Borgeres Armatur maae være fri for al Gjelds Beheftelse. 27 Octobr. R. ang. Forandring med Magistraten i Bergen. 27 Octobr. R. ang. at den Fordeel, som indkommer til Magistraten i Bergen ved at holde Maal og Vegt, deles imellem dem ligesom Eportlerne. 27 Octobr. R. ang. at i Trondhjem skal ikkun være 2 virkelige Raadmænd. 31 Decbr. Pr. ang. at Kæmieren og de eligerede Mænd i Christianssand, som ikke til forelæggende Tiid indkomme med Byens Regnskab, skal betale ugentlig Mulct. 1775. 23 Martii, R. ang. at Frideriksstad og Moss skal hver have sin egen Magistrat; samt Raadmanden i of tillige være Beier og Maaler. 3 April, Rescr. (til Stiftbefal. v. i Viborg), ang. at han skal erstatte den fulde Capital med Renter, som afg. Bofoged . Sfive, der af ham til Tienesten var recommanderet, bliver pl dig af de publiqve Midler. (See Næstfølgende.) 18 Mait, Rescr. (til Samme), ang, at med denne Gields Udbeta ling fan berbe, indtil det vorder udgjort, hvormeget Gjelden er, 20 April, R. ang. at Documenter i Aalborg Stifts Kjøbstæ der ikke maae tinalyses uden paategnet Attest fra Overs formynderen og Øvrigheden, til Sikkerhed for Skatter, publiqve og Børne: Penge. 9 Junii, R. ang. By og Indqvarteringss Skattens Ligning i Chri ftiania. 10 Junii,<noinclude><references/></noinclude> jb6a77n9bsyfay7i2tjusg4y1uev701 104 75054 387596 323448 2026-04-06T16:14:20Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387596 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||855}}</noinclude>1791. Kiøbstæderne zc. 855 4 Junii, Pr. ang. De deputerede Borgeres Anseelse, og Mulct for indkaldte Borgeres Udeblivelse, i Bergen. II Junii, Pr. ang. at Affens Kammerfasse skal tilsvare Huus leien 30 Rdlr. for Spindeskolen. 8 Julii, R. ang. de eligerede Borgere, og Beile. Rodemestere i 8 Julii, R. ang. den Aarhuus Kjøbstæd tilhørende Riises Slov. 16 julii, Pr. ang. Frihed for Tynge af Apotekerens Næring og Epecerie: Handel i Nyborg. 22 Julii, R. ang. Matstov-Kjøbstæds Repræsentanteres An tal, Balg og Forlovelse. 23 Julii, Pr. ang. forheiet Betaling for Extra Indqvartering i Korsøer. 30 Julii, Canc. Pr. (til Stiftbef. i Aalborg), ang. at foranstalte en Licitation, som incest overeenstemmende med Rescr. 9de April 1790, over de smaa Reparationer, som efter Hovedfonsforret ning forestaae Aalborg Byes offentlige Bygninger, Broer, Plankverker, m. v., for at prove, om de kunne free for en tin gere Sum end Forretningens Belob. (Han har i Rentekameet forespurgt, om det i sin Tiid vilde blive anfeet som stridende imod Rescriptet, at de uden Licitation iverksættes.) 5 Aug. R ang. hvorledes paaflagede Feil i Tareerborgernes Forretninger skal ændres eller decideres. 26 Aug. R. ang. Bygningsvæsenet i Forstæderne ligesom i Christiania 2 Septbr. R. ang. promte Udpantning afByens.... Stat ter, Bøder og Indtægter i Kjøbstæderne. 3 Septbr. pr. ang. Gadernes Brolægning i Viborg: Stifts Kjøbstæder, tildeels ved Bestridelse af disses Kasser. 3 Septbr. Pr. ang. nogle Reformeredes Friheder for borgerlig og Byens Cynge i Christiania. 16 Septbr. R. ang. at Raadstue-Retten i Slagelse maae hol des om Onsdagen. 17 Septbr. Pr. ang. at Stiftamtmandens Approbation paa Ansætnings: Forretningerne ei ved Rescr. 5 Aug. d. A. er ophævet. 3 Octobr. Canc. Br. (til Stiftamtm. i Ribe), hvorved bifaldes, at Aaen veften for Stampemøllen ved Ribe er bleven opryddet, og de brofkfældige af Beftre Damßifterne istandsatte, samt at Byens Kasse har gjort Forskuddet dertil. 8 Octobr. Pr. ang. at No. af Steder i Fyen Stifts Kjøbstæ der skal indføres i Skjøder og Pantebreve, førend de tinglæses. 56 5 4 8 Octobr.<noinclude><references/></noinclude> 09bhyizndf8c0kn1164h3s3rdvincue 104 75082 387598 375555 2026-04-06T16:14:25Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387598 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||883}}</noinclude>Kongen og det Kongelige Huus. 883 1766. 16 Janv. R. ang. Kong Friderich den stes Ded, og Ben i Kit. ferne for det Kongelige Huus. 29 Aug. Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn) ang. at Indvaaners ne er til forestaaende geftiviteter (†) maae antende Illuminatio ner og 2y8, m. v. (†) See Plac. 29 Aug. 1766. 1772. 23 April, R. ang Bennens Indretning for Kongen og Det Kongelige Huus. 1774. 24 Septbr. Pr. ang. Printfernes og Printsessernes Wres og i Octobr. Ravne. 14 Octobr. R. ang. Ben af Prædikestolene for Printsesse Sophia Fri, derica. 1775. 21 April, R. ang. det Gamme i Island. 1785. 27 Aug. Resol. ang. at ingen Cadetter antages til Pager, og disse ei til Diffcerer. 19 Septbr. *fee Geistligheden A. 1786. 10 Martii, R. ang. at Ingen af Hof eller Stald Etaten, eller som er i Kgl. Bygninger, maae for Gjeld arres steres c. uden Kgl. Tilladelse. 25 Mail, fee Egreffab. 26 Septbr. Canc. Dr. (til Bir. i Sjelland, og til Waisenhuus Direct.), ang. at ved den unge Brinties Daab d. 28de Septbr. Efterin. Kls fal times med alle Stadens Kioffee Time, og dermed begyndes, naar Klokkerne i Slotstaarnet først have be gyndt. 7 Octobr. Pr. ang. Prinds Christian Frideriks Indlemmelse i Forbannen af prædikestolen for de haifongl. Herskaber. 1790. 30 Julii, R. ang. Ben af Prædikestolen for Kronprind fens Bema inde. 1791. 26 Aug. Pr. ang. et Monument i Anledning af de af Kongen imod Bondestanden viiste Belgjerninger. 1792. 20 Octobr. pr. ang. at Befalingsmændene, i Følge med de Kongelige Herskaber, nyde fet Befordring. 15 Decbr. Pr. ang. Bon af Prædefistolene for Prindsesse. Maria Lovise og Prinds Friderik Ferdinand. 1794. 2 Decbr. Pr. ang. Ringen, og Kirke-Musiks Opher, for Prind feffe Sophia Friderica. 12 Decbr. R. ang. bemeldte Ringen, faa og en Klage. Prædiken. 12 Decbr. R. ang. en Parentation paa Universitetets Auditorium i den Anledning. 1796. 1 Octobr. Circ. ang. Ringen, og Ophor af Musik, formedelst Enkedronning Juliana Marie Dadsfald. 14 Octobr. R. ang. det Samme. 15 Octobr. Pr. ang. Instrumental Musiks Oohor. 11 Novbr. R. ang. Ringningens Opher, og Musit at være tilladt, fra d. 14de. 1797. 13 Maii, Pr. ang. Ringnings Besørgelse for Kongl. Per soner. 2 Septby.<noinclude><references/></noinclude> s2q4armp6aaspp90w5yoerps88zw08m 104 75113 387600 372917 2026-04-06T16:14:33Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387600 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|914||}}</noinclude>1784. Landmilitair Etaten.' 19 Junii, fee Rjøb. 3 Julii, Pr. ang. at disse Borgere i Nykjobing paa Morse bør for Bes taling befordre Garnisonen. 24 Septbr. R. ang. Nationale til Godgarden. 16 Octobr. Pr. ang. at Provisorerne maae i deres Profeffioner betjene sig af deres Sonner under 16 Aar. 5. Nevbe. R. ang. Nationale til Godgarden. 27 Novbr. Pr. ang. at Spontons for Officererne skal være afstaffede, og Kaarderne indføres. 27 Modbe. fee Klædedragt. 10 Dechr. R. ang. at Cavallerie Regimenternes Fahnsmede fai anvises Rum og Skorsteen til Berksted, men maae funs for Militaire gjore Smede Arbeide. II Decbr. Pr. indeh. Noget om Exercitien. 1785. 1 Janv. Pr. ang. en Regiments Exerceer Plabs i kolland. A 1 Janv. Pr. ang. forhøiet Pension til afgaaende Officerer. 7 Janv. Pr. ang. at Inspectionerne over Regimenterne skal ophøre. 22 Janv r. ang..... at de nærmeste Regiments feldtskjærere i Norge fig Obductionsforretninger bør at foretages 22 Janv. pr. indeh. Forbud imod lorden ved Remisserne paa Amager af Bagterne ved Krudttaarnene. 28 Janv. R. ang. Rytter Regimenternes 'Ravne, Indretning og Gagering m. v. 28 Janv. R. ang. det Samme i Henseende til de gevorbene Infanterie Regimenter, samt at 2 udgiore en Brigade. 29 Janv. Pr. indeh. nogle Poster, hvilke Rytter Regimenter ne ber efterleve. 29 Janv. Plan for et Regiment Rutterie. 29 Janv. Munderings, Reglement for Samme. 29 Janv. Pr. indeh. nogle Poster, hvilke Dragon Regimen. terne bør efterleve. 29 Janv. Plan for et Regiment Dragoner. 29 Janv. Munderings Reglement for Samme. 29 Janv. Plan for Livgarden til Heft. 29 Janv. Munderings Reglement for Gamme. 29 Janv. Vian for Husarerne. 29 Janv. Plan for Ingenieur Corpset. 29 Janv. Vlan for Artillerie Corpset. 29 Janv. Munderings-Reglement for Samme. 29 Janv. Plan for Livgarden til Fods. 29 Janv. Munderings- Reglement for Samme. 29 Janv. Pr. indeh. nogle poster, hvilke de hvervede Infan terie Regimenter, bør efterleve. 29 Janv. Plan for et Infanterie-Regiment, bestaaende A. af 800 Gevorbne og 700 Nationale. 29 Janv.<noinclude><references/></noinclude> rufmz1g7vvcuc5u22bnup7b3omg80a4 104 75120 387601 386743 2026-04-06T16:14:36Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387601 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||921}}</noinclude>1787. Landmilitair Etaten. 921 31 Marts, Pr. ang. det no Ererceer Reglement at afhentes, og at forblive hos hver Officeer, m. v. 21 April, Pr. ang. at logister, fom ikke ere efter Planen eller af Collegio authoriserede, ei kunne passere i Kasses Regnskaberne. 21 April, Dr. ang. Depotpengenes Jadfrævelse af Amtsfor valterne. 28 April, Pr. ang. at Amtsforvalterne udbetale Depotpengene. 28 April, Pr. ang. I leg for Compagnie. Feldtskjærere, som opholde sig ved det Chirurgiske Academie I Maii, Vr. ang. Dvelse ved Regiments Canonernes Brug til fores staaende Eperceer Zuid. 5 Maii, Br ang. Over og Under: Officerer til Bestandighed ved Regimenternes Canon Exercice. 2 Junii, Pr. ang. Militaires og Frimænds Bidnesbyrds Af læggeife, eg Auditeurens Betaling derfor. 5 Juni. Pr. ang. at de Nationale Recruters Permissions. End skal sættes i de aarlige Passe. 8 Juni, R. ang. Collectbøger for de gevorbne Regimenters Soldaters bern i bavn. 8 Junii. Resol. ang. en Fane ved hver 2 Musketeer Com pagnier ic. 23 Juni, Pr. ang. Forffaring af Prom. 1785, 3 Marts. 23 Junii Pr. ang. at 10 Rdlr. eclægges for hvert Regnskabs Revision i Generalitatet. 4 Aug. Princeh. igjentaget Forbud imod voldsom Hverving. 4 Aug. Pr. ang. Tillæg for dem, som i Norge beordres til Øvelse i Canon-Exercicen. 18 Aug. Pr. ang. at Ubgivter for Confirmanterne i Kasses Regnskaberne maa pasfere. 25 Aug Pr. ang. de fra Norge til Garden leverede Natio nal Refruter, fom, efter Tjenestetiden at være hjemsendte, igjen indfinde sig i. Khavn. I Septbr. Pr. ang. hvad i Forestilling fra Regimenterne om de Folks Forsørgelse, som afskediges, fal anføres. 22 Septbr. Pr. arg. at Militaire Inqvisiter maae ifte slaaes eller mishandles, saalænge de staae for Reiten. 29 Sep br r. ang. I Under Off ceer som Skriver og 4 Gole dater fom Tienere at afgives fra Khavns Garnison tif Selskabet i Gjethuset. 13 Octobr. see Indqvartering. 30 Octobr. Dr. ang. at de paa Grecution commanderede Officerers Befordring betales af de Referende. mnm 5 27 Octobr.<noinclude><references/></noinclude> 0s6em4kcptrbk7uv0dq9wme7z3sn410 104 75127 387602 383951 2026-04-06T16:14:37Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387602 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|928||}}</noinclude>1791. Landmilitair: Etaten." 19 Marts, Circ. ang. at Landsoldaternes Tornoftere gjemmes ved Re gimenterne. 26 Marts, Pr. ang. National Recruters Dødsfald at meldes Regimentet. 2 April, Pr. ang. Nationale at forføie sig fra Regiments. Samlinger til deres Lægder 8 April, R. ang. Militaires competente Dommere og Be 9 April, Pr. naudinger i Politie Sager. 15 April, Resol. ang. at Spiosrodstraf skal ved Cavalle riet indføres isteden for den med Stigremmene. 16 April, Circ. ang. at Landmilitaires Rangfkat dem affor fes, og altsaa ikke i Amestuerne erlægges. 23 April, Pr. ana. at Pionneer Compagniet indgaaer. 29 April. Resol. ang. Professer ved Armeen isteden for 7 Maii, Prom. Stoffefnegte. 13 Maii, Resol. 17 Mail, Prom Jang Spidsrodleben. 28 Maii, Pr. ang. at fydsskaffer Penge ei betales iTilfælde af Militane Transporter. 28 Mai Pr. ang. Uniformer for Auditeurerne, Regiments feldskjærere og Underchirurgi. 4 Junii, Pr. ang. at Profofferne skal bære Sabler. 1 Junii, Circ. ang. Qvartee:penge for Munderingskammer, og for fleere end reglementerede Heste. 2 Julii, Pr ang. hvorledes det de Militaire 1788 gjorte Sorskud til bagebetales. 2 Julii, Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Fyen), ang. at det ei fan formenes Soby aard Godses Landrecrut R. 2., Com af Regimentet er permitteret til fit hjem, og bar uden Godseies rens Tilladelse taget Tieneste i Sæby Præstegaard, denne beris mod paastaaer, at Karten fal i Folge 3d. 20 Junii 1788. §. 4, tage jenefte paa adiet, og derunter ei vil torkade Præste gaa den, til hvilken han har Herligheden) at, tjene i bemeldte Præstegaard. 9 Julii, Pr. ang. Depotpengene af Hartkornet, som hidtil, at damia udredes. 23 Julii, Pr. ang..... Underßabens Anførsel paa Listen i Hens. til Ente Pensioner. 26 Aug. Pr. ang. et Monument, i Anledning af de af Kongen imod Bondestanden viste Belgjerninger, og Bagt derhos. 2 Septbr. R. ( Stfr.) ang, Boliger for National Compag nie Cheferne i deres Districter udi Roige. 6 Septbr. Pr. ang. en for Khavns Garnison almindelig Skræ dersal, m. m. 16 Septbr<noinclude><references/></noinclude> 3uuzwq5h26910a5psljjvy2qetrn3qn 104 75149 387608 375367 2026-04-06T16:15:00Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387608 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||13}}</noinclude>178. Landmilitien. A. 13 2 April, Pr. hvorved Gjenvarter af 3 Prom. 12 Marts, om Distric terne, tillilles hver Session. 2 April see Arv. 2 April, Canc. Prom: (til Geb. Rd. Solstein, Amtmand i No borg), ang. at ban, i Betragtning af bans Alder og Reisens Besværlighed, fan fritages for at bivaane de aarlige Sessioner i Rudfjebing for Tranekjær Amt, og dertil conftituere Gent- Auditeur Flindt, som efter hans Meldende har i andre Tilfæl de været i Forfald conftitueret at mode paa bans Begne. 5 April, Pr. ang. Exerceertiden i de Nationale Districter. 14 Maii, Pr. ang. 580 Recruters aarlige Levering til Regimenterne Danmark, 26. 14 Mait, Canc. Prom. (til Amtm. over Bordingborg 1c. Kherre 23jelke), ang. at Kherre Oberst R., som har den hoieile Rang, hans tilligemed Krigs og Land Commissairens udi Sessionen, om noget Mandskab paa B. Præstekalds Mensalgods affattede Eragtning bar antages som kjendelse i Sagen, og Kherre Bjel Fes tilligemed Amtsforvalterens Betænkning ansees som et Wor tum i Samme. 28 Mai, Vr. ang. Dagene til udskrivning for i Aar af de 580 Res fruter. 28 Mail, Vr. ana. Provincialchirurgus Svensens Mede ved Sessonerne. 6 Aug. Canc. Proin. (til Kbavns Magifirat), ang. at p. n. (som har i Staden forlangt Borgerskab, men blev henvist forst at faae Amtmandens Eilstaaelse paa bans Frihedspas, at ders imod ei bavdes Noget at erindre fra Strelægdet, hvor han bar henhørt, hvorefter Amtmanden har meldt, at Paffet er næsten 3 Mar ældre end Forordningen af rite April 1776, samt at Lægdet er forsynet med en tjenstdygtig Karl og 4 Reserve.Karle) altsaa er at anfee for en fri Karl, der kan begge og boe i Landet, og paa lovlig Maade ernære sig, hvor han vil, og fels gelig fan til Boraer antages. 3 Septbr. Pr. ang. at mye Lægds Jordebøger fulle indrettes. 3 Septbr. Pr. ang. Sko Terminen for Nationalmandskabet. 3 Septbr. Dr. ang. Rytter og Dragon, Heftes Mode, naar Recru ten 3 uger for Samlingen er ved Regimentet. 3 Septbr. Canc. Prom. (til St. og Bifk. i Sielland), ang, at det for St. Præstegaard vacante Nummer af Rytterbeit made, formedelst Stersboets slette Tilstand, staae ubefat indtil Suc cefors Ankomst i Kaldet, dog at Boet ingen Godtgjørelse bor nyde for den Tid Heftens No. bar været og bliver vacant, fame at dette, efter Foreening imellem Boet og Succeffor, besættes til næle Nars Samling. 1 Octobr. Canc. Prom. (til Generalitetet, fom bar, i Anledning af Anmeldelse fra Sessionen i Aalborg, betreffende 3 for dette War udtagne Recruter, der have absenteret fig, forfanat Cancelliets Betænkning, om ikke, siden Regimenterne ei kan undvære af det for dem beffemte Antal, vedk. Godser burde levere andre Re cruter i de Absenteredes Sted) ang. at det ei sees, Saadant fan paalægges dem, efterdi de ere præsenterede for Sessionen es i Rullen indskrevne, samt da Obersten i Sessionen har fors meent<noinclude><references/></noinclude> 6a7bgmbvrox59kmov0tcqpux6ck227f 104 75152 388329 375106 2026-04-06T16:57:03Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388329 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|16||}}</noinclude>1787 Landmilitien. A. 5 Maii, Pr. ang. Nationale Recruters Extrastat. 12 Maii, Pr. ang. Straf for Udrederne, naar Rational 26 Maii, beste udeblive fra de aarlige Samlinger. 26 Moii, Canc. Prom. (til St. og Bik. i Ribe), ang. at den fubftituerede Skoleholder i Emmerlef . J. efter Aniegning er bleven ved fidfte Sesfion fritagen for at tjene som Soldar. 9 Junii see Landvæsenet A. 16 Junii, Pr. ang. at Odense ingen Godtgjørelse fan faae for de Nationale Mandskabs og Hestes Qvarteer i den aarlige Samling. 14 Julii, Pr. ang. Præsternes Studsmaale til Mandskab, som drager hen til et andet Sogn. 21 Julii, Vr. ang. at Afffederne leveres de Nationale Recruster selv. 21 Julii, see Gjeld. 18 Aug. Pr. ang. Godtgjørelse af kægdet for en ny Recrut til den Mand, som 3 uger af fin Ejenefte maa favne ham. 27 Octbr. Circul. ang. Depotpengenes Aflevering ved de aarlige 3 Novbr. Prom. Sessions Samlinger. 22 Decbr. Pr. ang. Nationale Recruters Permission til deres Diem. 22 Decbr. Dr. ang. Godtgjørelse til Brødbuusbonden for det læn gere Savn af Nationale Recruter, Soldater og Ryttere. 29 Decor. Pr. ang. Indqvartering i Khavn af de Nationale og Res cruterne i Ererecer og Campements Tiden 1788. 3788, 12 Janv. Br. ligesom 1787, 18 Aug. 8 Marts, Pr. ana. at biempermitterede Recruter skal 35 Marts, (2 Stfr.) Pr. faffes Vlads til at tjene, m. v. 29 Marts, Canc. Prom. (til Stiftamtin. i Aarhuus), ang. at & St. daglig ansees at være Erfatning not af Lævdet til 3 Mænd for de i deres Tjeneste værende Soldaters Afsavn ved fidite, Aars Mynffring. 10 Maii, Pr. ang. Indqvartering i Odense af det Fyenske Dragon Regiments Nationale Mandskab og Heste i Samlings Tiden. 7 Junii, Canc. Veom. (til Stiftbef. i Fyen), ang. det i Odense indgvarterede Dragon-Regiments Nationales Indevartering med Heffe i samme Kjobftad, og at Borgerskabet derfor i Aar som gior fan tilstaaes Godtgjørelse efter Reglementet af Indqvar teringskaffen; men at Forboielse i hjelpekatten ei bar Sted efter Wr. af-16de Junii a. p. 14 Junii, Pr. ang. at Annergaarden i Seem skal ved Mynfiring tage Deel i den ordentlige Natural Ind quarterings Byrder. 21 Junii, Pr. indeh. nærmere Bestemmelse om Qvartere i Kjøbstæderne for Landmilitie-Sessionernes Deputerede, 2c. 9|Aug. Pr. ang. at de Nationalgevorbne bør transporteres frit over Færgeftederne. 1788.<noinclude><references/></noinclude> 65003q2mpiia68zb8tjjkpkt6eg7wys 104 75161 387615 370611 2026-04-06T16:16:09Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387615 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||25}}</noinclude>792. Landmilitien. A. 25 8. Septbr. Pr. ang. det unge Mandskabs Eed, Indkaldelse til Sessionen, og Lodtrækning. 8 Septir. Pr. ang. at Resol. af 31 Decbr. 1791 ikke nu for Tiden bør blive en almindelig Regel. 15 Septbr. pr. med Eremplarer af Plac. 24 Aug. 1792 til Bekiendt ajerelse fra Prædikestolene. 22 Septbr. Circ. ang. en forbedret Indretning ved Hakkelse fifter, at Bonderfarle ikke skal af dem faae Skade. 22 Septbr. Pr. ang. permitterede Landrecruters. traftat. 29 Septbr. fee Rjøbstæder. 29 Septbr. Canc. Pr. (til Stiftbef. i Viborg), ang. at de 5 Rd. Belenningspenge, fom Folge dn. 1788, S. 37, tilkommer den i virkeligt No. staaende, men fiden, uden at have hævet samme for i Aar, bortdode Soldat C. J. V., fan, imod Avittering, udbetales bans Moder. Octobr. Pr. ang. nye lægdsrullers Indsendelse. 13 Octobr. Circ. ang. en Landrecruts Douceur, som har leiet en Anden i fit Sted, især om nogen af dem døer. 1 Decbr. Pr. ang. deres Fribed for, at tiene et ar længere, som til Landrecruter indfrives ifteden for de til Gaardfæ fe udleßte. 1 Dechr. Pr. ang, en Lægdsmands Bidrag tit Skoleholderløn, og hvad dertil bør henregnes. 8 Decbr. Pr. ang. Recruter til 2 Eskadroner i Ribe. 22 Decbr. Circ. ang. Caution for det Mandskab, som tjener i Sos limit Districterne. 22 Decbr. Pr. ang. den Undervisning, Lægdsmændené gives ved Extrafessionen, at tilstilles dem og største Lodseiere. 29 Decbr. Pr. ang. det Fyenske Infanterie Regiments.. National Mandskab. 1793, 5 Janv. see Rjøbstæder. 12 Janv. Circ, ang. aarlige Fortegnelser over Godtgjørelse for Rytter og Dragonheste. 12 Janv. Circ. ang. deres Attestation og Indsendelse i Rentekammeret. 12 Janv. Canc. Pr. (til Sesfionen for Dueholm Amt), ang. at Sonnerne af Degn m. . oa Skoleholder v.123. (bvilke Extrafesfionen i Lægdsrullen har indfert, fordi de tjene Bon der) kan igien af Rullen udslettes. (Biskopen har indsende Besværing derover fra Provffen over Sonderberred paa Morse.) 26 Janv. Circ, bvorved meddeeles Kgl. Resol. af 4de Martii1791 ana. Anmeldelse om Mandkjonnets Ni og Tilgang. 26 Janv. Circ. ang. at de, der fra Sessionen have Udygtigheds, Afsteeds eller Fripas, kunne opholde sig, hvor de finde for godt. 5 1793.<noinclude><references/></noinclude> g5wppm1bwfwxgetlzm2ptn3kw4a3oct 104 75166 387619 361068 2026-04-06T16:16:16Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387619 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|30||}}</noinclude>1794. Landmilitien. A. at modtage Munderinger, og følge med Regimentet til Beiren, tilstaaes Bengene for baabe Tour og Retour imellem disse Ster der. (Amtmanden har om Godtgjørelse for Soldaterne af det 2det pdte og Oldenborgsfe Meatment tilskreven Rente kammeret). 7 Junii, Pr. ang. 2 Krigs og Land Commissarier i Sjel lands og Lollands Stifter.. 21 Junii, Pr. ligesom 1792, 7 April (den sidste.) 21 Junii, Canc. Br. (til Landmilities Sesfionen for Sæbygaards: Aunt), ang. at, dersom L. P., der skal være udskreven til us far, var fedt, forend Faderen P. 21. blev beskikket til Skolchols der, fan han ikke for udskrivning til Krigstienesten fritages,. fom p. 21. fegte om paa Grund af Fon. 2ode Juni 1788, 5/30. 28 Juni, Canc. Dr. (til Dito for Bordingborg Amt), ang. at Procurator . af Rodstofte (fem bar anbolde om Resolution for, at hans Senner maatte fritages for 11dkrivning, paa Grund af, at han er Embedsmand) ikke fan, da han ei har Bestalling, men blot Bevilaning til at være Procurator, ans fees fom Embedsmand, men at hans Sonner i Følge 5. 28 i Fon. af 20de Junit 1788 dog ber fritages for Udskrivning, og udslettes af Rullen, naar ban paa fin Gaards Grund opbygger et uus med 3 à 4 Tender Land, og der bosætter en Bondes familie. 28 Janii, Canc. Be. (til Amtm. over Niborg, og Tranefjær. Amter), ang. at, naar m O. af Saareveiles Gods er 28 Mar, gammel, kan det ei formenes bam at fæfte Gard uden for Godset, og da erholde Pas af Sessionen. Chan har derom forespurgt fig.) 5 Julii, Circ. ang. hvorvidt Fon. af 22de Martii 1793 skal ved Sessionen anvendes. 12 Julii, Pr. ang. at for Drenge under 15 Mar, som uden Følgesedle flytte, bør Forældrene udrede mulcten. 9 Aug. Pr. ang. Forandring i de 2 Sjellandske. Krigs og Land Commissair Districters Inddeling. 23 Aug. Pr. ang. at Præstens Skudsmaal, samt Mandstabets Pas eller Følgesedle ei vedkomme hinanden. as Aug. Canc. Circ. (til Landmilitie Sessionecne), ang. at ville (i Anledning af den paa Cancelliets Indtilling, at den de gifte Huusmænd ved gdn. af 20de Juni 1788, s. 12. forundte Fritagelse for Udrivning nærmere maatte beftemmies derben, at det for Fremtiden aleene fulde være gjeldende for dem af disse Hundmænd, som have opuaaet deres 25de Aar, under 1sde d. M. faldne Kongl. Resolution) meddele Efterretning, hvormange gifte Huusmænd, der findes i bvert Nationaldistrict, fom endnu staae i Rullerne, samt boormange af disse ere under 25 Mar gamle. 23 Aug. Pr. see Fattige. 30 Aug. Pr. ang. at Karle, fom filles for Landsoldater, maae være' 34. War gamle. 1794-<noinclude><references/></noinclude> nqzoeprkbqeurkaj720db9o42ll1u3g 104 75185 387632 315049 2026-04-06T16:17:08Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387632 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||49}}</noinclude>Landmilitien. B. 49 1783. 17 Maii, Vr. ang. Friskods Baffes Udskædelse for Militaire. 26 Julii, Pr. ang. at Mandskabets Interims Ind- og udsæt telse uden den civile Øvrigheds Samtykke ikke bør gjelde. I den Prom., som afgit til Stiftbefal. i Trondhjem, staace allerfort: at Soldat 5. 5. G. (fom i Aaret 1778 er ab inte cim indsat i Nummer, og fra den Tid aldeles sorterende under Militair Jurisdiction, men desuagtet af den civile Øvrighed bleven actioneret oa of Sorenskriveren dømt for et Maret efter beganet Leiermaal) bor være fri for Straf; og altfoa baner Fogden at paateane Doininen fin grafkrivelse til al Ret efter den, og at indsende samme til Amtet, for derfra at tilstilles det tredie Trondbiemske Infanterie Regiment. 6 Dechr. Pr. ang. at Regimenterne ikke maae foreskyde Noget til Underholdning for enrollerede Soldater, medens de ere syge. 1784 17 Janv. Pr. ang. at Fogderne tilligemed Compagnie Cheferne ved Dragon Regimenterne bør forefiaae alt ungt Mandskabs Antegning og Interims. Indsættelse imellem Sessionerne. 23 Janv. R. 24 Janv. Pr. ang. at det unge Mandskab i Norge ikke maae fræves eller tildømmes Leiermaalsboderuden Amtmandens Forevidende. 28 Febr. Pr. ang. at nationale Soldater maae ikke for Forseelser afgives til gevorbne Regimenter. (Et Ex. sees heri). 1785, 12 Febr Pr. ang. at de af landlægderne i Norge til Artilleriekudske annoterede Folf formenes ei at have Adgang til Frihed for Leiermaals-Straf. 21 Maii, Pr. ang. at Bekostningen paa fattige Soldater som tages i Cuur, maae foreskydes af Fogderne. 30 Julii, Pr. ang. at Fogden ikke nyder, og Lægdsmanden ikke betaler noget for Lægdssedle. 1786, 26 Maii, Resol. betreffende Adstilligt i Henseende til Landmilitien og Sessioner.... i Norge. 22 Decbr. R. ang. Sessioner, aarlige Samlinger, Marsch penge, og Nationales Betaling til Qvasthausfassen ved Regimenterne. 1787, 13 Jane. Pr. ang. at ingen raft maae sammenvie Landfol dater i orde.. 25 Aug. Pr. ang. de fra Norge til Garden leverede Nas tional Recruter, fom, efter Tjenestetiden at være hjemsendte, igien indfinde sig i Khavn. 1788, 4 Janv. Regl. indeh. Bestemmelse om Marschpenge. 19 April, R. ang. at Præsterne stal i deres Angivelser til Sog<noinclude><references/></noinclude> rc74xl2ysovcp55l6i7gqcbm4httin0 388340 387632 2026-04-06T16:57:10Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388340 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||49}}</noinclude>Landmilitien. B. 49 1783. 17 Maii, Vr. ang. Friskods Baffes Udskædelse for Militaire. 26 Julii, Pr. ang. at Mandskabets Interims Ind- og udsæt telse uden den civile Øvrigheds Samtykke ikke bør gjelde. I den Prom., som afgit til Stiftbefal. i Trondhjem, staaee allerfort: at Soldat 5. 5. G. (fom i Aaret 1778 er ab inte cim indsat i Nummer, og fra den Tid aldeles sorterende under Militair Jurisdiction, men desuagtet af den civile Øvrighed bleven actioneret oa of Sorenskriveren dømt for et Maret efter beganet Leiermaal) bor være fri for Straf; og altfoa baner Fogden at paateane Doininen fin grafkrivelse til al Ret efter den, og at indsende samme til Amtet, for derfra at tilstilles det tredie Trondbiemske Infanterie Regiment. 6 Dechr. Pr. ang. at Regimenterne ikke maae foreskyde Noget til Underholdning for enrollerede Soldater, medens de ere syge. 1784 17 Janv. Pr. ang. at Fogderne tilligemed Compagnie Cheferne ved Dragon Regimenterne bør forefiaae alt ungt Mandskabs Antegning og Interims. Indsættelse imellem Sessionerne. 23 Janv. R. 24 Janv. Pr. ang. at det unge Mandskab i Norge ikke maae fræves eller tildømmes Leiermaalsboderuden Amtmandens Forevidende. 28 Febr. Pr. ang. at nationale Soldater maae ikke for Forseelser afgives til gevorbne Regimenter. (Et Ex. sees heri). 1785, 12 Febr Pr. ang. at de af landlægderne i Norge til Artilleriekudske annoterede Folf formenes ei at have Adgang til Frihed for Leiermaals-Straf. 21 Maii, Pr. ang. at Bekostningen paa fattige Soldater som tages i Cuur, maae foreskydes af Fogderne. 30 Julii, Pr. ang. at Fogden ikke nyder, og Lægdsmanden ikke betaler noget for Lægdssedle. 1786, 26 Maii, Resol. betreffende Adstilligt i Henseende til Landmilitien og Sessioner.... i Norge. 22 Decbr. R. ang. Sessioner, aarlige Samlinger, Marsch penge, og Nationales Betaling til Qvasthausfassen ved Regimenterne. 1787, 13 Jane. Pr. ang. at ingen raft maae sammenvie Landfol dater i orde.. 25 Aug. Pr. ang. de fra Norge til Garden leverede Nas tional Recruter, fom, efter Tjenestetiden at være hjemsendte, igien indfinde sig i Khavn. 1788, 4 Janv. Regl. indeh. Bestemmelse om Marschpenge. 19 April, R. ang. at Præsterne stal i deres Angivelser til Sog<noinclude><references/></noinclude> 2p4tc0dblzjspm4ge42erv9uffao0fx 104 75197 387633 385769 2026-04-06T16:17:10Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387633 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||61}}</noinclude>1766. 25 Landvæsenet. A. 61 Octobr. Skr. ang. at, Gfieder og Pantebreve paa enfelte Bøndergaarde læses ved Hjemtinget, men paa Sadegaarde ved Landstinget. 6 Dechr: Skriv. ang. at Adkomstbreve paa Bøndergaarde, Møller og Tiender behøve ikkun at læses ved Hjem tinget. 7 Novbr. Skr. ána. at den til landvæsenets Forbedring og Opkom 1757 anordnede Commission fal ovbore. T. 21 Decer. R. ang. at den til kandvæsenets Borbedring anordnede Come mission maae node fri Brevporto. 21 Decbr. R. ang. at samme ffal gives al ben Underretning og Ops 25 Decbr. R Insning, fom den maatte forlange. 1768 Miau, Inde. for Landvæfens Commiffarierne i Danmark. 25 Junii, Str. ang. at Amtmandene, naar Bendergaarde afbræn de, fal undersøge og attestere om Stadens Storrelse, samt bund Skattefribed fan være at tilstaae. 13 Septbr. fr. ang. at den halve Part af Landvæsens Commissarier maae ikke eie Jordegods. 1769, 24 April, R. ang. General Landvæsenets Collegium. 10 Junii, Rentek. Skriv. (til Amtm. over Lund næs og B. Amter), ang. at forsone, efter Befindende, et Tingsvidne (erhvervet ved Herningsholms Birkeret om en i Arnberg afbrændt Bon degaard, Hl. 5dr 1 Sfp., paa bvilket ban ei bar vildet atte fiere, men har opboldt fig over, ikke at være faldet til Tinas. vidnets Forelse, hvilket Kammeret bolder ufornebent, tc.) meb faadan Atteft, som dets Skriv. af 25de Junii 1768 indes bolder. 23 Junn, R. ang. at Ingen paa Vefterlands Fehr mane fælge Kampefteen til nogen uden for Birket. 30 Septbr. fr. ang. at Fon. af 13 de Mait 1769 stræffer fig til alle Selveierbønder. 24 Novbr. R. ang. dem, som vise Opsætsighed ved Hove riet, at advares og tiltales, T. 25 Novbr. Skr. ang. aarlige Beretninger om Borbedringer i kand væsenet. 22 Decbr. Refce. (til Amtm. over Drums m. fl. Amter), aug. at Bonderne al i Stilhed, og uden at give mindste Tegn til Modtvillighed, Opsætsiabed eller motterie Chris Stiftere barr paa det skarpefte ffal tade efterfoge til strængeßte Straf), efters tomme alle dem med deres Forefatte paaliggende Pligter, mider Straf. (Lybeckers dtog, II. S. 316.) 1270, 23 Octobs. Str. ang. Kornberetninger, fra Amtmandene ti Rentekammeret, T. 29 Decbr. Skr. ang. Tilsyn med Bøndergaardenes standholdelse. 1771, 9 Matti, Dr. at Fon. af 20de gebe. 1771 Pal forblive hos boer Præst til Efterretning. 20 Martii, Pl. ang. Præmier for Gaardes udsyttelse. 1771.<noinclude><references/></noinclude> dw7t9hh6g8ltsdf9b4r1st9xfftesp7 104 75199 388343 375437 2026-04-06T16:57:12Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388343 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||63}}</noinclude>1776. Landvæsenet. A. 63 21 Septbr. Pr. ang. at særskilte Grundstykker ikke mane sælges fra Selveiergaarde uden Resolution. 12 Octobr. Pr. ang. at de, som have været Landvæsens Commiffarier, erholde Rang. 1777 9 Aug. Jute. for Landvæsens Commiffarierne (og Prom.) T. 30 Aug. Dr. ang. at de til landbruget berende Protocoller og Docu menter skal have stemplet Papiir. 30 Aug. Rentet. Prom. (til Amtm. over Lundenæs og B. Amter, fom bar paa et Tingsvidne fra Belling herreds Eing om et afs brændt Sdlsbuus paa en Lundenæs Godies Goard i Borris-Sogn attesteret, at man vil fan tegne, at over en Erediedeel til Halva parten af Gaardens Bygninger er lagt i Are): at ville herefter mere beftemt tilfjendegive, hvorvidt Sriped ban eragter den Skadelidte kan tilstaaeé. 20 Decbr. Dr. liaesom 1776, 1obe Septbr. 1778, 10 Janv. Pr. ang. Forebyggelse af Sandflugt, og dæm pede Steders Jbrugtagelse, paa Less, T. & Aug. Pr. (2 Stle.), ang. at ved Regnskaberne aarlig vil frems lægges Specificationer over erholdte Bevilgninger til Bonder gaardes Nedlæggelse med Forilaring og Attellation. 25 Septbr. R. ang. speciel Afskrivning i Proprietairernes og de Beneficeredes Hoved eller Kasse samt Bender nes Qvitteringsbøger, og begges Fremvisning for Amtmanden. 20 Octobr. Pr. ang. Fortegnelse over alt Hartkornet aar lig at indsendes til Rentekammeret til Matriculens Berigtigelfe. 24 Octobr. Mentet. Prom. (til Amtm. over Lundenæs og B. Ams ter), ang, at den af Ø., 1ned indsendt paategnet Lingsvidne, anlegte Skattefrihed paa den afbrændte ufti Sadegaards Merre Kadlofts Hartkorn ikke fan være at aacordere, (laasom flig Fris bed, i Tilfælde af ulykkelig Ildsvaade, efter Kgl. Resolution aleene er tilffaaet for afbrændte Bendergaarde.) 1779, 9 Jany. Pr. ang. at Bekostning paa Udskiftning af Fæl ledskab skal udredes af Eieren, og ikke af Fæsteren, naar ei anderledes er foreenet. 19 April, R. ang. Sandflugts Forekommelse, Klittags Oprykkelse, og Proceffens Maade i den Henseende, T. 29 Mau, Pr. ana. dette Rescripts Befiendtgjørelse, T. 1780, 6 Decbr. R. ang. Exerceer, Samlings, Mynster og Campementspladse for Regimenterne. 1781, 31 Janv. R. ang. atigastebreveue skal indføres, om den Jæftende bar tjent som Landsoldat, og hvorlænge, eller er cafferet. 23 April, Resol. ang. en Examen for Landmaalerne, og en Scala til deres Brug, T. 12 Novbr. Reiol. ang. Gudumlunds Gods, i Note til 27 de Octobr. 1784, T. 1782<noinclude><references/></noinclude> 58s8nepd168kc445x4oly45ofbgkm0d 104 75203 387638 386035 2026-04-06T16:17:19Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387638 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||67}}</noinclude>1787. Landvæsenet. A. 67 23 Junii, Pr. ang. Inddrivelse af Udstiftningsbekostninger fra Lodseiere i et andet Amt. 30 Junn, fe Geistligheden B. 21 Julii, Vr. ang. Hoverie af erholms Bender. 10 Novbr. Pr. I- IV. indeh. Adskilligt i Henseende til Fon, af 8 Junii 1787 om Rettigheder og Pligter imellem Jorddrotter og Fæstebønder. 10 Novbr. see Geistligheden B. 8 Decbr. Pr. ang. bvad Retsbetjentene iagttage ved Kingsvidner am afbrændte Bendergaarde 22 Decbr. Pr. I-IV. VI. ligefom rode Novbr, I-IV. 22 Decbr...V. Pr. ang. Boanings og Besætnings Fald. 29 Decbr. r, ana. Faldsætning og Earation paa Baroniet Hol bergs Weirmelle med dens Inventarium og Belæning. 29 Decbr. Pr. ang. Gaards og Besætnings Overleverelfe til Enkers Mænd og forrige Fæsteres Slægt. . 20. 29 Decbr, Pr. ang. Udmeldelse fra Herredstinget til at syne Fæstesteder c. paa Grevskabet Lindenborgs Gods 1788, 11 April, Bev. paa Oprettelse af Slægthuset Here schendsgave c.. 10 Mait, Canc. Prom. (til Renter.) indeb. dets Formening, at An nerbonde R. 5. i godslette byerken fan tiltvinge fie A-vefæfte, saalænge Soanepræsten hr Brandt vedbliver at tilbyde Betai Ting efter given Meanina for de paa Annergaardens udskiftning medgongne Befoininger pro qvota, og ei heller i Eilfælde af Arvefæste fan mistyfle vaa, at Beneficiarius i Skivdet forbe holder fig og Eftermand alle bidtil bavte lovlige Rettigbeder; fiden Fæstebonden ingen Ret fan have til at paastaac ruefær, undtagen at ban selo uden Husbondens Hiels bar aleene mattet bestride udskiftningens Bekostninger, og Arvefæste efter nordningerne ikke i nogen Maade figter til at betage Husbonden bans lovlige Indtægt af Hartkornet. 17 Maii, Pr. ang. ucomplette Hovedgaardes Deeltagelse i Delinqvent Omkostninger, 30 Mail, R. (til mim. i Dueholm 2c. Anter), ang. at Stam. bufet eftervig med underliggende maae formedelst paadraane Hore Gjeld og Stattereftancer enten tildeels eller beelt sælges. (Vaa Stamberrens Rorslag, der oa gil ud paa at Overskud. det maatte sættes i Banquen og den Kgl. Kasse, indul pase ligt Jordegods igien kunde blive jebe og til Stambun oprettet.) 7 Junii, Pr. ang. Sagføreres Udnævnelse for Bender, fom tiltales til Fæstes Forbrydelse, samt Hines B fordring. 21 Junii, Pr. ang. at Birkebek bør nyde Gridning, Lyng og Torveskjær paa Viborg Byes Hede. a 178.<noinclude><references/></noinclude> 5xrfzes7r6qg1ro6ypqnkp6blnfhf5y 388345 387638 2026-04-06T16:57:30Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388345 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||67}}</noinclude>1787. Landvæsenet. A. 67 23 Junii, Pr. ang. Inddrivelse af Udstiftningsbekostninger fra Lodseiere i et andet Amt. 30 Junn, fe Geistligheden B. 21 Julii, Vr. ang. Hoverie af erholms Bender. 10 Novbr. Pr. I- IV. indeh. Adskilligt i Henseende til Fon, af 8 Junii 1787 om Rettigheder og Pligter imellem Jorddrotter og Fæstebønder. 10 Novbr. see Geistligheden B. 8 Decbr. Pr. ang. bvad Retsbetjentene iagttage ved Kingsvidner am afbrændte Bendergaarde 22 Decbr. Pr. I-IV. VI. ligefom rode Novbr, I-IV. 22 Decbr...V. Pr. ang. Boanings og Besætnings Fald. 29 Decbr. r, ana. Faldsætning og Earation paa Baroniet Hol bergs Weirmelle med dens Inventarium og Belæning. 29 Decbr. Pr. ang. Gaards og Besætnings Overleverelfe til Enkers Mænd og forrige Fæsteres Slægt. . 20. 29 Decbr, Pr. ang. Udmeldelse fra Herredstinget til at syne Fæstesteder c. paa Grevskabet Lindenborgs Gods 1788, 11 April, Bev. paa Oprettelse af Slægthuset Here schendsgave c.. 10 Mait, Canc. Prom. (til Renter.) indeb. dets Formening, at An nerbonde R. 5. i godslette byerken fan tiltvinge fie A-vefæfte, saalænge Soanepræsten hr Brandt vedbliver at tilbyde Betai Ting efter given Meanina for de paa Annergaardens udskiftning medgongne Befoininger pro qvota, og ei heller i Eilfælde af Arvefæste fan mistyfle vaa, at Beneficiarius i Skivdet forbe holder fig og Eftermand alle bidtil bavte lovlige Rettigbeder; fiden Fæstebonden ingen Ret fan have til at paastaae ruefær, undtagen at ban selo uden Husbondens Hiels bar aleene mattet bestride udskiftningens Bekostninger, og Arvefæste efter nordningerne ikke i nogen Maade figter til at betage Husbonden bans lovlige Indtægt af Hartkornet. 17 Maii, Pr. ang. ucomplette Hovedgaardes Deeltagelse i Delinqvent Omkostninger, 30 Mail, R. (til mim. i Dueholm 2c. Anter), ang. at Stam. bufet eftervig med underliggende maae formedelst paadraane Hore Gjeld og Stattereftancer enten tildeels eller beelt sælges. (Vaa Stamberrens Rorslag, der oa gil ud paa at Overskud. det maatte sættes i Banquen og den Kgl. Kasse, indul pase ligt Jordegods igien kunde blive jebe og til Stambun oprettet.) 7 Junii, Pr. ang. Sagføreres Udnævnelse for Bender, fom tiltales til Fæstes Forbrydelse, samt Hines B fordring. 21 Junii, Pr. ang. at Birkebek bør nyde Gridning, Lyng og Torveskjær paa Viborg Byes Hede. a 178.<noinclude><references/></noinclude> 4fc1krl70dg4wnklkewa1jg2xi2crju 104 75218 387641 255539 2026-04-06T16:17:27Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387641 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|82||}}</noinclude>1795. Landvæsenet. A. 12 Septbr. Pr. ang. Bygningshjelp for Varcellifier of Hovedgaardss Marker 15 Septbr. Pr. ang. at Lodseiere skal directe eller indirecte tilfjendegives, naar Landmaalere eller Inspecteurer antages til Opmaalinger eller Udstiftninger. 26 Septor. Circ. ligesom 1795, 12 Septbr. (bet fidite) 26 Septbr. Pr. ang Baakjendelse af hoveries Commiffariernes Com petence, og Judklage derom.. 26 Septbr. ang. at Huusmænd ei fan paalægges at bidrage til Bøndergaardes Udflytning. 10 Octobr. Pr. ang. Jordlodders Indhegning fra Veiene. 10 Octobr. Rentek Jr. (til Stiftbef. over Ribe Stift), ana, at Laud Invecteur D., fom to Selveiere i Orten have antaget, og of Kasimeret er beo dret til denne Byes Udstiftning, ansees dertil berettiget; da Kammeret anjeer det at være enhver Lodscirs Pligt, som til Opmaalings. eller Ildfifiningsforret ninger antager nogen Landmaaler eller Land Juspecteur, ar at tilfjendegive faadant for de ovrige vedkommende Lodscięce, men saadan Anmeldelse, om at Inspecteur B. var antaget til fornævnte Byes Udffifining, ikke var gjort af nogen af 2006. tierne førend D. havde meldt sig som antagen af de 2, m. m. 7 Novbr. Pr. ang. Auctioner af Sognefogderne over op., tagne Kreature. 7 Novbr. Pr. ang. Flyvesandene, a. v. i Besterherred. 7 Novbe. Reatet. Tire. (til Amtmændene), ang. at meddele paa lidelig Underretning om: hvormanae enten ganske eller for cu deel af Selveiergaarde bestaaende Byer, og hvormeget Selv eiere tilberende Haritorn, endnu i Amtet maatte være i Fælledfab. 28 N vir. Pr. ang.... at Sager mod et Godses Fæstere under eet behandles ved Forligelses Commissionen. 28 Novbr. Pr. ang. Fred paa Kjøbstedjorder for Kreature. 1796, 2 Janv. R. ang. Sors Academies Bonders trykce Arvefæste Skjøders Indbinding udi en Bog, istedet for Protocollering. 2 Janv. Br. ang. Udflytteres Fritagelse for Deel i at opgrave Bønderbyers Bandsteder. 23 Janv. Pr. ang. Borns fortrinlige Ret til Selveiergaar de, og om disses Taration. 30 Janv. Pr. ang. aarlig Jadberetning over de i Anledning af Flyvefandens Dæmpning forefaldne Udgivter. 13 Febr. Circ. ang. Forstaaelsen af §. 28 i Fon. af 20de Junii 1788. 5 Mari, Pr. ang. at ved, ja endog efter Udskiftninger stat Jord til Skoleholderne udlægges. 1796.<noinclude><references/></noinclude> f6x99bhue6jxe88i7vg87apab7m1614 104 75273 388327 375698 2026-04-06T16:56:59Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388327 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||137}}</noinclude>1768. Laug..B. 34) Mollers. 137 stal male for Christiania mod vis Løn, holde Stang vegt, og maae ei drive Forprang. 1274, 13 Aug. Pr. ang. at den visse Sogne paalagte Melle tvang til Ballum Melle ikke kan tilstaaes. 1786, 22 April, Pr. ang. nogen Fornærmelse, som Mølleren i Nibe meente sig at tilfsies af Raahede-Molle, m. v. 31 Ottobr. Circ. ang. at noe Fiere af Meller end ffe maae brænde Brændevin til eget uusbrug. 1788, 19 Septbr. R. ang. Malerion for Heftemeller R. Kjer bo i Helsingøer. 1789, 17 Octobr. Rentef. Dr. (til Stiftbef. i gpen), ang. Bellen melie af det Modlesfuld, som en Betrieйe for Brug til Meets Mling for dem af Biffenberg: Sogns Beboere, der ville soge samme, burde paalagacs (o: en Fierdepart af et Mars Molle fold), og i hvad Forhold dette igjen ber komme til Afgang i em liggende Mellers (: de, som hidtil have fundet giore Regning paa at nyde Deel i Biffenberg Sogns Maling efter et ecdeligt Singsvidne) Skylösætning. 1790, 30 Janv. fee Veie. 1791, 7 Maii, Pr. ang. Meller ... Sonners Indførelse 25 Junii, i Reserverullen. 1792, 11 Febr.fee &aug B. 8. 7 April, R. ang. Straf for Mellerkarle i Kjøbenhavn, der fortie confumtionsvigende Brændevinsbrændere. 3 Neobr. Circ. ang. at paa ubevilgede Grubes eg Perlegryas, Were Fer fal seges Bevilghing. 1793, 12 Sebr. fee Retten A. 9 Martii, Circ. ligefom 1792, 3 Novbr. 3794, 18 Octobr. Canc. Circ. (it Stiftamts og Amtmændene), ang. Oplysning om, at adfilige Mollere, efter Rentekammes rets Beretning, tffe fal være forfonede med saadan Begt, som Anordningerne for dem bellemme, og Vedkommende, som lade deres Korn male, altsaa ei der ftrag kan blive overbeviste, om de erbolde deres rigtige Qvantum Meel. 1795, 31 Janv. Pr. ang. at Ringstæd Indvaanere maae lade male Malt og Gryn paa omliggende Moller. 1797, 24 Junii, Pr. ang. at Vegt paa Mollen til Korns Bei ning ftal af Mølleren baade anskaffes og vedlige holdes. 16 Decor. Rentek. Prom. (til Stiftamtm. i 8yen), ang. at Ane fegningen fra C. J. af Slovsby i Biffenberg Sogn, om il ladelse til at anlægge en Bandmelle til eget 'Brug paa su Gaards Grund, ikke fan ventes bevilget. 1798, 26 Janv. Bevilgn. paa en Molle i Kjøbenhavn, som drives med Dampmaskiner, og skal have Kornforraad. 17 Matti, Canc. Prom. Cul Stiftbefal. i Sjeland), ang. at, da Meller Sayon (over hvem der er flaget, at ban driver Næ 5 Em<noinclude><references/></noinclude> e3n2u5yq7fau20g050gr42ur6ccth0j 104 75304 387605 362904 2026-04-06T16:14:42Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387605 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|168||}}</noinclude>Laug..B. 62) Vævere. 1785, 18 Martii, R. ang. Hvilke grove Teier og Lærreder Divisionernes og Haandverksstökkens Familier maae forfærdige, og til alle fælge. 1787, 13 April, R. ang. at Lootsernes Hustruer og Børn 1 Helsingøer maae væve Tsier, og fælge dem. 1788, 14 Maii, R. ang. at Linvæverlauget i Kjøbenhavn ikke maae optage flere Mestere, m. v. 1793, 3 Martii, Pr. ang. privilegerede Linnedvævermesteres og deres Arbeideres Forbindelse med Lauget 2c. 15 Junii. Pr. ang. Indpas, fom.. Liigbærerlauget i Middelfart. Bæverne gjøre Videre, see Lang B. 45, Silfevævere, og Fabri qper. Leie, især Huuseiere og Leiere. 1754 27 Septbr. R. ang. Flytte og Opsigelsestiden for Huusleiere, deres Leie Contracter, m. v. om dem og Huus eierne i Kjøbenhavn. 1761, 9 janv. R. ang. Opsigelsestiden for Huuseiere og Leiere i Kjøbenhavn. 3767, 18 Septbr. Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), aug. at Flytteiden maae fra 16de Octobr., som indfalder i Jødernes Lavfalsfeft, udsættes til Mandagen den 19de. 1769, 6 Detobr. Rescr. (fil samme), ang. at Sipttedagen maae af lige Warfag udsættes til den 25ee Deto r. 1771, 5 Octobr. Pr. ang. Huuseiere og Leiere i Khavn. 1777, Octobr. Rescr. (til Mag raten i Kiebenbavn), ang. at den nu forestaaende Flottedag Staden maa (i Denseende til Jedernes Lovsalers Heitid) for i Aar fallsættes til Tirsdagen den 14de hujud. *785, 14 Janv. Pr. ang. at Anordning ikke behøves om Fremvisning for en Proprietair af..... Leie Con tracter med en Bonde, han har Dom over 1786, 12, Aug. Pr. ang. hvorledes Underofficerernes og de Semenes Huusleie maae fom Gjeld paffere. 1788, 23 Febr. Pr. ang. hvorledes Kongl. Jorder i Maribe fal bortleies. 1790, 6 Martii, Pr. aug. naar Forstud, for Militaires, Huns lete maae fores til Boggjeld. 1730.<noinclude><references/></noinclude> mupolczal4oxy0admk76lt8xz9rxxqy 104 75314 387606 380848 2026-04-06T16:14:52Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387606 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|178||}}</noinclude>1793. Lykkespil. 6 Febr. Resol. ang. stemplet Papiir til Cautioner for To lotterie Collecteurer, T. 25 Maii, Circ. ang. aarlig Beretning om handleres Cautionister. Videre, see Politie. Kaartfor Losagtighed. 1662, 24 Septbr. O. B. paa Boder til Proste Enkerne udi Sjellands Stift for aabenbare Skriftestaaelse/... 1665, 14 Apell, R. ang..... letfærdige Qvindfolks Opsøgelse i Riebenhavn. 14 April, Jon. em Peiermaale af fremmede Mationer i bavn. 1668, 9 Martti, D. B. o Striftestaaelse i Børnehuset af vindes perfoner for Leiermaal. 15 April, R. ang. at de i Spindehuset aftjene Bederne derfor. 1681, 29 Octobr. M. ana. at Rottere og Soldater ei mane holdes fra 1 Novbr. RS Sacramentet, fordi de have begaaet Leiermaal. 1682, 11 Julil, R. ang. lesagtige vindfolk, der ei tage Tjeneste, i Kjebenhavn. 13 Juli, R. ang. den islandske Straf for Hoer zc, at anvendes paa gare. 1690, Julii, R. ang. Fribed, og Præsternes Ben, for Militaire i Norge, fom bave begaaet Beieriaal. 1692, 9 Juli, Rescr. (til Vice Generalprocureur J. v.), ang. at ban, faoeibt Kongens Intereffe fan være angaaende, maae Peiermaals Sagen imellem Langmaud S. 2. og v. m. (broci . 2. of Cemmillarier er titfunden af yderste Formue fil Kongen at bødes med S. 21. for 1000 Rdlr aftinge; men, dersom han deri vegrer fig, da bans midler til Sagens odrag at lade arrestere. 1693, 15 Julii Rescr. (til Dr. Just Soeg), hvorved den over O. . fra Rebt Brieftecleld af Sorenskriveren i Nedre Rom merige og Laugrettesmand den 13 de Febr. fol. offagte Dom, for at bane fig med to endnu levende ufruer i ægteskab ind labet, modereres, faa at han for fivsaraf maae være for. fagnet, imod at gaae paa Aggershuus Slot i Jeru adi Ar. beide ona z Wars Kid. 1700, 2 Martii, Confirm. paa Bev. at Manufacturhuset i Bergen maae nyde Kjendelse ved Leiermaals Bevilg ninger. 1703, 10 obr. R. ang. at de Gemene ei ere fri for aabenbare Skriftemaal for Leiermaal. 1704.<noinclude><references/></noinclude> qf813bwzrz1nkqh937itj3b1acmobiu 104 75315 387607 385701 2026-04-06T16:14:54Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387607 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||179}}</noinclude>Losagtighed. 179 1704, 26 Janv. Resol. at de Enrollerede, som begaae Leiermaal, ikke ere frie for Kirkens Difciplin. 27 Becbr. R. ang. at Dragonerne, som begaae Leiermaal, ere fri for Kirkens Disciplin. 1708, 26 April, Ref. (til Bofogden i Nakskov, sem har fore spurgt, hvad Straf Orindfolf 2. 25. bar, for fjerde Gang begaaet Leiermaal, at anfces med) at, naar Sagen for bam lovlig er beviisliggjort, skal ban demure hende til Kaaftengen paa no igjen, samt forvise bende Kongens Riger og Lande. 1711, 14 Novbr. R. ang. at Forældre i Norge ikke mane labe beres Sønner og Dettre fra en vis Alder ligge tilsammen. 1712, 14 Janv. R. ang. Forbud paa forargelige Samqvem e. .. i Kjøbenhavn. 1713, 3 aii, M. ang. de i Detgsmaal fedte Borns Indlevering til Præsterne. 1715, 3 Mait, R. ang. at... Bevilgninger til Bribed for aabenbare Skriftemaal for Norge fulle herefter fra det Danske Cancelie expeberes. 1718, 23 Maii, R. ang. at Biskoperne ikke maae dispensere 1 Leiermaals Straffen. 1719, 17 9ovbr. Rescr. (til fopen i Bergen, som bar fore fourgt, om ban de af Laurits ., der bar erboldt Konal. Be vilgning at være fri for aabenbare Skriftemaal for becangne Leiermaal, efter bans Midler og Bispens billie Eigelfe til fig betalte 20 Nolt enten til næste Hospital efter samme evilgs ninas Formelding igjen fulde erlægge, eller oa til Manufaes turhuset, som flige Boder af forrige tonaer er tillagt ca un der laden Martu 1700 confirmeret): at disse Venae, der ere til Manufacturbuser detinerede, al i en aparte ke tanges, indtil dets i stor Vidtlaftighed siddende Directeur har gjort Regning. 1723, 20 Novbr. Skr. ang. Leiermaale, og Barnets Debe dag, hvor Boderne tilkomme Kongen, af meloes af Præsterne. 1725, 24 Febr. Skr. lang. Leiermaal i en Kjøbstæd strax af Sognepræsten at meldes Byfogden. 23 Marti, R. ang.....Joders Straf, om de beligge chrifine Fruentimmer. 1726, 5 ug. Rescr. (til Magistraten i Fridericia, fom bor ud. bedet Resolution om, hvorledes en af et vindemenneske ved Skriftestaaelse som Barnefaber udlagt fattig Jode, va bun, skal traffes): at Jeden skal arbeide et Mar i Jern udi Stube Farren i Fridericia, samt fiden remme Kongens Riger og Lan de, og vindemenn ket, ligesom for tredie Leiermaaf, firoges til Sagen, samt derefter forvises ven. 1728, 14 Juni, R. ang. Mænds Antagelse i Kjøbenhavn, hos hvilke ankommende Qvindfolk kunne melde sig 2 ONE<noinclude><references/></noinclude> qwqy12ekwlfeqgx8dkpm09up7o9p2hi 104 75320 387609 385704 2026-04-06T16:15:13Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387609 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|184||}}</noinclude>1746. Losagtighed. vens Bodende befries, imod at betale so Ndir til et sit Brug, som Kongen vilde definere dem til. 1747 3 Novbr. R. ang. at Qvindespersoner i Bergens Stift, som efter 2. 6-13-9 ber straffes til Kagen, stal isteden derfor dømmes til Arbeide i Tugthuset. 3 Rovbr. Rescr. ang. at to Erolovede i Norge, som Vræsen (medboldt of Biopen i Anledning af Lovens 5-2-3.3) pag. stod at fulle staae aabenbare Skrifte, fordi hun af gaffeman den var befvangret forend Trolovelsen, bor, siden de forlange at komme sammen i Wgteskab, efter Lovens 6-13-1 være fri for Striftestaaelse. 1748, 5 Octobr. Skr. ang. at Se Enrollerede fritages fra aabenbare Skriftestaaelse for første Zeiermaal. 26 Octobr. Resol. ang. det samme, og deres Straf, Isom falskelig udgive fig for Barnefader. 15 Novbr. R. ang. samme Enrolleredes Frihed fra Straf for første Leiermaal; og Straf for dem, som falskelig paatage fig at være Barnefader. 1749, 22 Mua. *fee Drab. 1750, 3 Janv. Skr. ang. at Uformuende, med hvilke for Leiermaalsbader steer Aftingning, fritages for videre Straf. 6 Martii, Rescr. Cel Amtm. over fundenæs og B. Amter), ang. at J. J. O. (Kuo paa Handberggaard, som bar i fit Egteskab anden Gang beaaact Leiermaal, er ellers ffikkelig og arbeidiom, men fattig, samt fidder med hustru og fire smaa Born) maa for Lovens Straf være befriet, imod at sidde poa Band og Bred i 8 Dage, og da alt Segsmaal unod bam ophore. Ang. en 20 Martii, R. vinde Sigtelses Eed, see 15 Maii, R. ang. at de i Stavanger Amt, som begane Leiermaal, forend de have været til Confirmation, skulle straffes med Gabestoffen. 19 Junii, Rescr. (til St. og Bi. Viborg), ang. at p. J. E., Duamagersvend ved Manufactu uset ibid. (som bar begaaet Leiermaal med en Datter af det Mefter og Overskjærer 7., der er fodt Jode, og i Jodedommet opdragen, men bar for mange Aar den antaget den chriftelige Relig on, og bun er et ungt og tilforn uberygtet Menneke, saa at den gione Fors araclfe er fterre, end sædv nlia), maae være fri for Kirkens Difciplin, men skal derimod erlægge 40 Ndir. til den latinske Stole i Wiborg. 21 Aug. R. ang. at Rescr. 3die Maii 1713 og 15de April 1746 stal ceffere. 25 Septbr. R. ang. at med Straf paa Kroppen for Leiers maal<noinclude><references/></noinclude> 8f05su93pmzlbwlii94fhmvgrof5h7u 104 75321 387610 385705 2026-04-06T16:15:55Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387610 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||185}}</noinclude>1750. Losagtighed. 185 maal i 2gteskab, naar de Sfyldige Intet have at betale med, skal forholdes efter Fon. 6 Decbr. 1743. 1751, 15 Janv. Rescr. ang. at den en fræderdreng (for at have loftet og forlede fin Læremeßers Steddatter til Utugt og legemlig Omoenaelse) idemte Straf til Arbeide i Jern paa Bardchuus Fæstning fin Livstid, er forandret til Fifers Leierne. 19 Febr. Rescr. (til Biskopen i Gielland, som har indberettet, at Qvindemenneffet 3 P. fra Slagelse, bois Fader har været Wapift, og som selv, efter at have begaaet Leiermaal, nu eg, friendt hendes øvrige Sedfende skal bolde sig til vor Kirke, aver sia ud for Papist, oa fal være vanfundia, samt ei fan betale Boder) at hun fal i Bernehuset paa Christianshavn ind sættes, og der i 6 Maaneder til Arbeide og Undervisning forblive. 12 Martii, ev. fee 2gteskab. 28 Mati, Resce. (til Stiftbefal. Rangau), ang. at den over Peber 2. V., formedelft unaturlig Omgangelse wied en Ko, ergangne Laugtings Dom, at ftraffes med Baal eg Brand, approberes; dog saaledes, at han (som ei forlanger den ap pelleret, men bar underfaßtet g Kongens Naade) først skal quales. 20 Aug. fee 2gteskab. 26 Novbr. R. hvorves Rescr. af 1 Julii 1690 revoceres og tilbagekaldes. 26 Nordr. Rescr. (til Amtmanden over Aggershuus Amt), ang. at to Dragoner (fem bave beaaaet Letermaal, 5. S. R. med et uconfirmeret vindemenneske, og B. L. ., da ban selv ikke var confirmeret, men begge udstaact Kirkens Disciplin, og frygte for den haanlige Engtbuus Straf, foruden at de ei kunne betale Boderne) maae for Beder og anden Straf være befriede, imod at sidde 14 Dage i Fænasel paa Vand og Bred hos Regiments Gevaldigeren; da den imod dem ved civil Ret anlagte Sag ovbæves. 31 Decbr. Ang. Sond mod Naturen, see Delinqventer. 1752, 11 April, Skr. ang. at Geißttigheden i Torninglehn skal anmelde, naar fremmede Qvindespersoner ankom me og giøre Barsel. 28 Octobr Str. ang. at Beder for Leiermaal betales der, hvor det er begaaet. 1753, 30 Martii, N. hvorved Straffen for Nattefrierie paa Besterlandsfahr nærmere bestemmes. 4 Maii, R. ang. at Uconfirmerede i Nordlands Amt, som begaae Leiermaal, skal straffes med Fængsel paa Band og Brød isteden for Tugthuus Arbeide. 23 Novbr. R. ang. Kjendelse til Aggersbuus Stifts geistlige Enker tale ved.... Opreisninger for Leiermaal. M 5 17547<noinclude><references/></noinclude> d6d8iebt4z674eu8xvuyjc6dugow47x 388328 387610 2026-04-06T16:57:01Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388328 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||185}}</noinclude>1750. Losagtighed. 185 maal i 2gteskab, naar de Sfyldige Intet have at betale med, skal forholdes efter Fon. 6 Decbr. 1743. 1751, 15 Janv. Rescr. ang. at den en fræderdreng (for at have loftet og forlede fin Læremeßers Steddatter til Utugt og legemlig Omoenaelse) idemte Straf til Arbeide i Jern paa Bardchuus Fæstning fin Livstid, er forandret til Fifers Leierne. 19 Febr. Rescr. (til Biskopen i Gielland, som har indberettet, at Qvindemenneffet 3 P. fra Slagelse, bois Fader har været Wapift, og som selv, efter at have begaaet Leiermaal, nu eg, friendt hendes øvrige Sedfende skal bolde sig til vor Kirke, aver sia ud for Papist, oa fal være vanfundia, samt ei fan betale Boder) at hun fal i Bernehuset paa Christianshavn ind sættes, og der i 6 Maaneder til Arbeide og Undervisning forblive. 12 Martii, ev. fee 2gteskab. 28 Mati, Resce. (til Stiftbefal. Rangau), ang. at den over Peber 2. V., formedelft unaturlig Omgangelse wied en Ko, ergangne Laugtings Dom, at ftraffes med Baal eg Brand, approberes; dog saaledes, at han (som ei forlanger den ap pelleret, men bar underfaßtet g Kongens Naade) først skal quales. 20 Aug. fee 2gteskab. 26 Novbr. R. hvorves Rescr. af 1 Julii 1690 revoceres og tilbagekaldes. 26 Nordr. Rescr. (til Amtmanden over Aggershuus Amt), ang. at to Dragoner (fem bave beaaaet Letermaal, 5. S. R. med et uconfirmeret vindemenneske, og B. L. ., da ban selv ikke var confirmeret, men begge udstaaet Kirkens Disciplin, og frygte for den haanlige Engtbuus Straf, foruden at de ei kunne betale Boderne) maae for Beder og anden Straf være befriede, imod at sidde 14 Dage i Fænasel paa Vand og Bred hos Regiments Gevaldigeren; da den imod dem ved civil Ret anlagte Sag ovbæves. 31 Decbr. Ang. Sond mod Naturen, see Delinqventer. 1752, 11 April, Skr. ang. at Geißttigheden i Torninglehn skal anmelde, naar fremmede Qvindespersoner ankom me og giøre Barsel. 28 Octobr Str. ang. at Beder for Leiermaal betales der, hvor det er begaaet. 1753, 30 Martii, N. hvorved Straffen for Nattefrierie paa Besterlandsfahr nærmere bestemmes. 4 Maii, R. ang. at Uconfirmerede i Nordlands Amt, som begaae Leiermaal, skal straffes med Fængsel paa Band og Brød isteden for Tugthuus Arbeide. 23 Novbr. R. ang. Kjendelse til Aggersbuus Stifts geistlige Enker tale ved.... Opreisninger for Leiermaal. M 5 17547<noinclude><references/></noinclude> 24akscrq56yo09w47na9463muz0o3cx 104 75322 387611 381302 2026-04-06T16:16:01Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387611 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|186||}}</noinclude>Losagtighed. 1754, 19 April, R. ang. at Militaire, Underofficerer og Ge mene, som begaae Leiermaal, førend de ere confirme rede, eller med uconfirmerede Piger, skal straffes efter Forordn. af aden Septor. 1745 og Rescr. af 15de Rail 1750. 1755, 28 Febr. Rescr. (til Amtmanden over Nordre Bergcubus), ang. at Laugtingsdommen (fom tilfinder Jens O. Dragride, for bavre Omgængelse mod Naruten meb en Doppe, Straf med Bal og Brand, dog fert af Skarpretteren med en Strikke ved Baalet at blive qvalt) i alt er approberet, og fal crequeres. 30 Mail, Mefer. Ctil Amtm. over fundenæs. og 2. Auter), ang. at landsol at J. 7. af Stulobel i Hemmets Sogn, som bar begaaet feiermaal med fit Sedfendcbarn, maae for traf paa yderste Formue og Landsforvisning være befriet, imod at befale 2 Rdlr til Eognets Fattige og 2 idle til Juftitskaffen. 2 Decbr. Rescr. (til Samme), and, at to Godkendeborn paa Husumgaards Gods, C. p. og 217. p., som tjente sammen, og besik Leiermaal med binanden, samt ere unge og fattige, mage for Lovens Siraf, at forevises Landet, være forfkaaue de, imod paa eaen Bekofining at Lensættes i nærmeste job. flæd paa Vand og Bred i 8 Dage, uestaae Kirkens Disciplin, og hver at betale 2 Ndir til Herredskassen. 1756, 5 artii, Rescr. (til Samme), ang at Fæftebonde J. 2. i Wederse under Bevlings Amt, som to Gange i atrkab har begaaet Lei rmaal, maae, for at forvises Landet, være pare bonneret, imod paa egen Befestning at bensættes i nærmele Kjobftad paa Vand og Brod i 8 Dage, og at betale til Hers redskassen 2 Rdlr for hvert feiermaal, (paa bet bans 70 Mars gamle Kone ikke fal libe med, og da han har gode Studs maal.) 5 Martii, R. ang. Forandring i Straffen for Leiermaal førend Confirmationen, og i forbudne Led, udi Fin marten. 16 Martii, Resol. ang. hvor Leiermaalsbøder skal betales. 19 Martii, M. fee 2Egteskab. 10 Junit, R. ang. at de i Leiermaal befundne og anmeldte Perfos ner vel made, antages til publiqve biolution, men ikke gives Studsmaal, forend Bederne ere betalte eder affonede. fee Delinquenter. 2 Julii, 31 Decbr. Nefce. (til Stiebefal. i Ribe), hvorved en paa Stads. og Giording Maltberreders Eing effagt Dom (som iblandt andet tifinder Kirstine p. 3. af Nykirke Goon, for at bave tre Gange avlet Born i Lesogtigheb, samt gjort en fals We. Fjendelse om bendes Barnefader, at udfiaa den i lovens 6- 33-26 dicterede Straf) saaledes forandres, at hun, isteden for denne, sal indsættes til Arbeide i Viborg Eugthuus paa et Mar. 1757A<noinclude><references/></noinclude> ou1r9kt73qe506pejbnp8bldz6ujgiy 104 75324 387612 385706 2026-04-06T16:16:04Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387612 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|188||}}</noinclude>Losagtighed. 1761, 27 Novbr. R. ang. at de Enrollerede i Nordlandene ere fri for aabenbare Skriftestaaelse for første Leiermaal. 1762, 2 April, see Island. s Movbr. fee. Drab. 5 Novbr. fee 2Egteskab. 1764 17 Julii, fr. ang. at gon. 14de Octobr. 1763 bor ogsaa gjelde om de Born, der ere avlede og fødte, ferend Forordn. ubfom. 9 Novbr. R. ligesom 1746, 4 Martii. 1766, 12 Julii, Canc. Skriv. (til Bifopen i Ribe, som ved An ledning, at en Bondekarl fra Sont crvosberg Gods, . J., i fin Tjeneste udi Dees Prælegaard besvangrede en sammenteds tjenende vinde, og Ridefogden ve Godset gjorde Baalkand om Katlens Boder, samt provocerede ril Lands Lov og det, har paa Grund af lovene 2-11-16 begiert Ridefogden bes falet, til sig at betale disse Bader) at Lands lov og Ret kan ikke Proprietairen imod fin Willie betages, saameget mindre, 'som hans Paaskond synes at finde nogen Medhold i 2. 6-13-1. 15 Novbr. Skr. ang. Militaires Straf for Iqvalificerede Leiermaale, T. 1767, 20 Febr. R. hvorved meddeles Resol. paa de af Al muen paa endeel Steder i Bergens Stift, samt udi Ryfolke Fogderie og Stavanger Amt indgivne kla ger ober Leiermaalsbøder af Trolovede. . . . 22 Aug. Skr. ang.... at Straffen til Tugihuus Arbeide for tredie Leiermaal fan, naar Qvinden har et spædt Barn, udsættes eller heelt Aar. 29 Aug. Str. (2 Stke.) ang. Attefter ved Giat og Sagefalds. Regnskaberne om at de udi Leiermaal frldigbefundne Personer have udstaaet Straffen isteden for aabenbare Strifte; 2c., 1768, 29 Octobr. Skr. ang. Fuldbyrdelse af Letermaals Straffen at sidde paa Vand og Brød; hvorledes For feelsen af Præsten meldes; at aabenbare Skriftemaal for alle Slags Leiermaal og for Hoer er ophævet, samt hvorvidt En supponeres at være Barnefader. 1769, 2 Decbr. Skr. ang. Beder for Leiermaale, som be gaaes i Præstegaarde, og de Skyldiges Afstraffelse. 2 Decbr. Skr. ang. det samme, og om Straffen for Hoer, især i Uformuenheds Tilfælde. 1771, 31 Aug. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Lolland), ang. at tilfjendegive Byfoged 2. i Maribo (som, Anledning af gön. 13de Junit fidftafvigte, bar forespurgt, om og de, som have begaaet feiermaal foreno bemeldte Forordning er udgiven, men, fordi de have givet deres Bern at die, fte bave paa Vand og. Brod fundet hensættes, eller betalt Beder, nu ere befriede for Straf<noinclude><references/></noinclude> g4ft8offi78pyhnxych6gmrefgxyhys 104 75331 387329 374333 2026-04-06T15:54:25Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387329 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||195}}</noinclude>1793. Losagtighed. 195 tre vilde falbe det Almindelige til Laff, ifald bun skulde udfede eu langvarig Eugthuus Straf. Byfoeden bande bestiftbe falingsmanden forespurgt, om imod bende Fulde anlages Sag efter Fon. af 19de Martii 1751.) See Rescr. e ori 1796. 1794, Febr. Pr. ang. Action, naar en til uægte Farns Faber Udlagt det nægter. 7 Febr. R. (til Stiftbefal. over Ribe Stift, fom Kongen under 29de Novbr. f. . bar befalet, at det ved den i Heiefteret over J. C. 2. ca bans Sreddatter M. 5. af B. gobe, for be gaact Biodam og paafulgte Barnets Drab, affante Dom Kulde forblive, i henseende til beage, uden videre Formildelse end at deres kroppe ei Fulle brændes, men nedgraves paa Ret terftedet inen bon, efter Forfnndelfen, fandtes dod i rrefen, bun er i faadan affindig Eiland at den har gjort det betæns Teligt, at fuldfore Dommen uden nærmere Konal. Refoturion), at bemeldre M. maae bensættes til Bevoatning oa Arbeide (faavidt hun er i stand til at forrette Moget) i Eugtbuict for Livstid, og uden at kunne vente Bendoding. I Martii, Circ. ang. at Fruentimre, som i Danmark bes fvangres, og i Hertugdommene barsle, skulle straffes paa sidste Sted; og saaledes omvendt. 1 Martii, fee 2gteskab. 8 Martii, Pr. ligesom Circ. 1794, T Martii. 2 Maii, R. ang. Defensors Beftiffelse, og Procedure paa uftemplet Papiir, i Sager til Skilsmisse for Hoer, udi Kjøbenhavn. 21 Junii, Pr. ang. at den aarlige Publication af Prædike ftole i Island om Blodskam, kan ophøre. 21 Junii, Canc. Br. (til Stiftamtmanden i Sielland), and. at Beder af vindemenneffet 2, Rm. for begangne Leiers maal blive at indfordre scd den civile Duriched i Nælved. (Vaa Forespørgsel fra Byfogden, om det tilkom bom, eller Regimentet.) 12 Julii, Pr. ang. Leiermaals Qvittering og Bøders Af tingning. 13 Decbr. Br. ang. den, geistlige Enkekasses Ret til Leiermaalsbocer, som falde paa Degneboligers og Stole holderes Grunde, i Sjelland. 1795, 11 April, Circ. ang. Leiermaalsstraffen, og Rørnenes Underholdning, medens Mødrene affone Bederne. 18 April, Pr. ang. Fædres Bidrag til uægte Børns Op dragelse. 30 Maii, Pr. aug. Omkostningernes Bestridelse paa at straffe Fædre, der ei bidrage til deres uægte Børns Opfostring. R2 1795.<noinclude><references/></noinclude> o24u7dsgd5m519uhd4q38lotr2fngyi 104 75429 387613 371530 2026-04-06T16:16:05Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387613 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||293}}</noinclude>1696. Privilegerede Personer. 293 bet Behøvende, samt spilder Credit for), og ei af fine Inbkome fter forfager bam det Fernedne, hvortil 1200 Rdlr. aarlig i det mindste agtes fornøden, dem Faderen bem og faanienet desmere baver at ordinere, som han endnu Inteti af fin Moe drenearv skal have bekommet. 1702, 21 Aug. R. ang. Rang for Cancellies og Regjeringsraadene 4 Glykskad. 7 Novbr. R. 3 Stfr.) ang. Qvitteringerne for Grevers og Friherrers Recognition at produceres i Cancelliet. 1705, 31 Aug. Bev. og Anordn. om Rang for Priorinden og Jomfruerne i Klosteret ved Roeskilde.. 1715, 22 Febr. R. ang. at naar ved Suppliqver præsente res Penge for Caracterer, Rang, og Bestillinger un der det Danske Cancellie, fal de der henvises. 22 Febr. R. ang. at Suppliqver om Erfpectancer og Bestillingers Afstaaelse, Caracterer og Rang ic. maa: fra Cancelliet forestilles. 1716, 17 Aug. R. ang. Friheder for Grevstabet Reventlou, men det Gods, som ei berunder ligger, at contribuere som andet Proprietaire Gods. 25 Novbr. R. ang. at Greve Reventlous Gaarde i Jylland maae nyde samme Friheder, som Grevernes Allodialgaarde. 1717, 15 Martii, R. (6 Stfr.) ang. Rang for Profesorerne, samt nogle Bræfter og Kjobenhavns Raadmænd. 1720, 16 Febr. R. ang. Rangspersoners Bielse uden Trolo velse og Lysning af Prædikestolen. 1721, 21 April, Resol. ang. Assessores i Overberg Amterne, deres Rang. 14 Julii, R. ang. de Øresundste Toldbetjentes Rang. 14 Julii, Bev. og Anordn. om deres Rang. 1724 21 Janv. Anordn. at ogsaa Rangspersoner i Viborg høre til Domkirkens Menighed. 17 Martii, R. om et Grovfkab, see Gield. 1726, 15 Julii, Befal. ang. Nang for Officererne af Artilleriet. 1727, 10 Janv. R. ang. Balg til Byens Bestillinger i Kis benhavn, samt at Suppliqver om enten Frihed ders fra, eller Caracterer, stal til Magistratens Erklæring remitteres. 1728, 4 Octobr. R. ang. caracteriserede næringbra gende Borgere at svare til, og pleie, samme Ret som andre Borgere i Kjøbenhavn. 3 1730<noinclude><references/></noinclude> 7ar8jug4fdhe7asu9cfwmo2488pdqfw 104 75436 387614 376903 2026-04-06T16:16:08Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387614 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|300||}}</noinclude>1791. Privilegerede Personer. 17 Junii, Bevilan. at Gierslev Stambuus maae fælges, fea ledes, at Kjobefimmen bliver staaende næst efter de 7000 Mb. faßte Legata. (formedelft Goblets Forfald veb Arvefæller 1c, i Marene 1767 og 1768, uden at være udskiftet, m. m.) 9 Julii, r. ang. Authorisation af Protocoller for Politie og Hoveriefager ved friherlige Birker. 1792, 14 April, Circ. aug. i hvilke Sogne. Greven eller Baronen er Øvrighed i Juflits og Politiesager. 26 Maii, Pr. ang. Hoilfen Kirke i Viborg caracteriserede stulle søge. Magifiratspersoner... 21 Julii, Pr. ang. Dommes Execution hos Privilegèrede. 4 Aug. Pr. ang. Jurisdiction og Øvrigheb i Politie Sager, hvor Grevstab har Gods. 22 Aug Resol. aug. de civile Regjeringsraaders Rang i Tranfebar. 15 Decbr. Pr. ang. Brandvæsens og Brandforsikrings Be førgelse .. enten af Amtmanden eller Greven. 15 Dechr. Pr. ang.... Sognefogders Bestikkelse enten af Amtmanden eller Greven. 1793, 16 Febr.: Pr. indeh. noget om Sognefogder paa et Grevskab. 8 Junii, Canc. Prom. (til Rentekammeret) indeb. Kongl. Resol. af site f. m, at forrige Secretair ved det Cbirurgiffe Aca demie G. ikke har i denne Qvalitet nogen Ret til at paastaae Kang, va altsaa ber tilbagebetales den erlagte Rangkat, m. m. 3 Aug. fee jobenhavn A. 1794, 15 Febr. Pr. ang. Fortegnelse over Politiefager fra Grevskabernes Birkedommere til Amtmændene. 6 Junii, R. ang. Baroniet Brahetrolleborgs Rettig heder og Forpligtelser i Henseende til Skolelærer Seminariet. I Novbr. Circ. ang. Politiedommes Paakjendelse og Pro tocollers Authorisation af Grever og Baroner. I Novbr. Pr. ang. det samme, saa og om, hvorvidt til disse vin Sagerne skal indberettes. 12 Decbr. Bev. paa 4 Ziender at indlægge under Lodbels Stams buus, og et Laan i det hele. 12 Decbr. Bev. at Arvefaßter made medbeles Beboerne paa bemeldte Stambuus. 1795, 2 Janv. Bev. at fra Stambusene Feiifenvold, Leiffrup og Bruusgaard maae afbandes ss de 3. gr. Alb. langt fra liggende Hartkorn, istedet for dertil forben indkjøbte 49 de 2 lb. II April, r. ang. privilegeret Hartkorns Fritagelse for Deel i Landeveiene 1795-<noinclude><references/></noinclude> 6m7zso2qu3pbhmjsxkfrg3vhkv6tpwx 104 75447 387616 384115 2026-04-06T16:16:11Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387616 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||311}}</noinclude>1796. Publiqve Stiftelser. 311 24 Decbr. Pr. ang. hvad Rentekammeret iagttager, naar Gaarde søges udstykkede, hvori staae uopfigelige offent fige Penge. 31 Decbr. Pr. ang. offentlige Midlers Bestyrelse i Aalborg- Stifts Kjøbstæder. 1797, 8 April, Dr. ana. Stiftamtmonds Forretningerne at være for bundne meb Beile Amtmandskab. 29 April, Pr. ang. offentlige Midlers Bestyrelse i Beile Amt. 9 Septbr. Pr. ang. inden hvilken Tid, Regnskaber for publique Stiftelser bør indleveres. 23 Septbr. Pr. ang. at Jntet betales, for at eftersee publique Vanter. 10 Novbr. R. ang. at Friisenborg Grevstab skal til publi:- que Brug af Randers betales 60 Solr aarlig, istedet for fri affage over Broen. 16 Decbr. Pr. ang. den Qvæstions Afgisrelse, our Kongl. Proclama er Sikkerhed for publiqve og Børnepenge. 1798, 6 Janv. Pr. see Arv. 10 Febr. Pr. ang. at Reparationer paa de offentlige Stif telser i Slagelse maae indtil 20 Rdie uden Licitation foretages. 27 Novbr. Confirm, paa Wolttes Testamente, indeh. Lega ter til nogle offentlige Stiftelser. 1800, 5 April, Pr. ang. Den Kongen paa publiqve Gods tilkommende Jagtret. Videre i det Specielle, see Academier, Enke Kasser, Fattige (hvor og er om Hospitaler), Kirker, Kloftere, Skoler. Om Fidei Com misser, see Privilegerede. Qvægfygen, Foranstaltninger for medelst samme. 3717 5 Febr. Rescr. ana. Anstalter imod den i det Slesvigs og Holfteenfe blandt Hornqvæget grasserende Syadom. 1722, 20 Janv. R. ang. at Qvæg ei maae indforcs. 24 Janp. R. ang. det samme. 24 Janv. R. ang. det samme, og Forbud paa Huders Judforfet. 30 Janv. R. 1 Decbr. R. ang. at væg ikke maae indføres. #4 1722.<noinclude><references/></noinclude> bugmjxy66q6n22i6cdhb5pmlbej9a0r 104 75451 387617 386765 2026-04-06T16:16:13Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387617 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||315}}</noinclude>1780. Qvægfygen c. 315 28 Octobr. Br. ang. Godtajerelse for Cordonens Qvarterer paa Grændserne imellem Slesvig og Jolland. 11 Novbr. Pe ang. at vise rbeider i ntcdning af Boranstaltnin geene til Qvægfogens Hemmelse undtages fra Omgang i Mintet. 1781, 24 geb. Pr. ang. Paffe til vægs Indfieb, T. 3 Martii, Pr. ang. hver Sondag at oplæse af præbifeftolene en Ads Larfel imod Sorsommelse af Qvægfogens betimelige Ans meldelse. 9 Diartii, Canc. Pe. (til Biskopen i Ribe), ang. at de Trolovebe J. J. og 2. J. Persnede Sogn maae vies i huset, da de formebel Judicerema ei fan komme til Kirken. 17 April, Pr. see Geistligheden A. 3 Novbr. Pr. (2. Stfr.) ang. at Qvæghandlere skulle have Baffe, paategnede af Amtmanden eller Magistraten. 1782, 20 April, Pr. ang. Ophævelse af Pr. 2den Martit 1779- 15 Junii, Pr. ang. itteffer med Qvæg og Bare, som fores fra Jyl land over Toldfjellet. 1783, 25 Martii, Circ. ang. at Zolderne Pulle, i Henseende til Skibe fra Hertugdommet Curland, bvor Sygen bar otteet fig, tagte tage Fon. af 28de April 1779. 31 Mai, Circ. ang. at Skippere fra Meklenborg ei behøve længere at medbringe Sundheds Attester. 1784, 10 Janv. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Lolland, notific. Dorginge Commissionen), ang. at en Reftance of 7 Rdlr. 3 Mark 11 St, som er forfrakt til adskillige udgivter ved Foranstaltningerne imed væosygen, og udestaaer af de Br foged. Dertil foreffudte s Rdlr, samt ei bos Vedkommende igjen bar tæret at erbolde, kan ved Udpantning inddrives. 8 og 12 Junii, Circ. ang. at de i Henseende til Qvægs Indfjeb c. anordnede Kammerpaffe ophæves, saalænge Qvægfygen ikke er i Riget. 1788, 30 Aug. Pr. ang. at Qvægipaen bar yttret sig i Bisland. 1790, 16 janv. Circ. ang. en Sygdom iblandt Kreaturene. 1792, 13 Octobr. Circ. ang. hvad i Indberetninger om de iblandt Heste og Kreature c. opkommende Sygdom me, stal oplyses." 4 1797, 10 Octobe. Circ. om Osægfonen i Lisland na Litbauen. 1798, 13 Octobr. Eve. bvorved Næstforestaaende ophæves. 1799, 19 esbr. Eite. ang: Qvægfogen i Sydpreussen. 1800 18 8. Circ. and Qvægfvgen i Seeland og paa Walcheren. 25 Dobr. Cire. ang. Lægfogen i Litbauen og Curland 1c. 30 Decbr. Cr. ang. dens udbredelse i Okog Bestpreussen, samt Meklenborg Bidere, see Colboæsenet. Refor<noinclude><references/></noinclude> 3uat6vw5wpasmzsuflm1txs784oup66 104 75454 387618 386685 2026-04-06T16:16:15Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387618 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|318||}}</noinclude>Reformerede.. 1757, 21 Octobr. R. ang. at.... Reformerede... Stulle foare Præstepenge. 1762, 15 Janv. *see Indqvartering. 1770, 7 Septbr. R. ang. Degnes Bestikkelse til de Kirker, hvortil de af... reformeret Religion have Jus vocandi 1771, 29 Octobr. R. ang. Lan og Betaling til den refor merede Præst i Fridericia for to aarlige Reiser til Fri deriksheden. 1772, 31 Janv. Bev. at Rescr. af 7de Septbr. 1736 maae staae i Kraft. 20 Aug. R. ang. at Plac. af rode April 1771 ftal, faa vel i Henseende til de Reformerede, som andre Frem mede, være ophævet. 3 Octobr. Pr. ang. at den reformerede Præst i Fridericia ber soare Indqvarteringspenge. 1774,7 Septbr. R. ang. at de Reformerede i Fridericia skal svare deres Andeel i Byens Duera. 1777, 15 Martii, Pr. ang. Gudstjenesten for de Reformerede paa Alheden. 1780, 8 Martii, R. ang. at de Engelste Reformerede i Helsin geer maae begraves med Ceremonier som Lutherste 1783, 18 Janv. Canc. Prom. (til Bifkepen i Christianssand, der spurgte), ang. at Sara V. af den reformerede Religion, font er i Wgteskab med J. p. i Stavanger, og med bans Sams toffe forlanger at gaae over til den Evangelife Lutherse Kirke, fan, efter foregaaende Undervisning, overhores af den Præt, der bar præpareret bende, i Klokkerens og nogle andre paa lidelige og dristelig findede Borgermænds Overværelse, og naar bun saaledes bar aflagt Rede og Rigtighed for hendes Kundskab og Oplossing om vor Kirkes Lærdomme, ber bun declarere for alle Eilftadeværende, at bun forlanger at indlemmes i den evangelifklutherske Menighed, og at det er hendes alvorlige Fors fæt i saadan bendes Eroesbekiendelse at vedblive saalænge bun lever, hvilken Declaration bun selv underskriver tilligemed alle de øvrige Overværende, ifald bun fan frive, men i andet Fald bevidne aleene de orige, at bun faaban Bekjendelse har gjort, hvorefter hun da uden Omstændighed fan admitteres til Her rens Bord. 18 Martii, Canc. Prom. (til Biopen i Sjelland), ang. at afdøde Gartner J. M. paa Bregentved af den reformerede Religion maae begraves med samme Ceremonie, som de Lutherske, liges fom det de Engels Reformerede i Helsingoer- er tilladt. (Efter Enkens Ansogning.) 19 April, Pr, ang. reformerede Fattiges Efterladenskaber i Fridericia. 1783.<noinclude><references/></noinclude> qvo0ua9s224pf6uxklrf4573wt4gwn6 104 75466 388330 385719 2026-04-06T16:57:03Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388330 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|330||}}</noinclude>1749. Reisende 2c. 5 Maii, R. ang. de Islandske Biskopers Friskyds og Læ ring paa Bifitatsreiser. 19 Septbr. R. ang. hvorledes Skydsen af Leilændingene til Jorddrotten skal betales. 1750, 7 Martii, Str. ang. Straf for uberettigede Transporter ved Middelfart og Snoghsi Færgesteder. 13 Martii, R. ang. at Overpræsidenten i Kjøbenhavn skal ved Passes Udstædelse til og fra Ubekjendte bruge al muelig Forsigtighed. 19 Martii, R. ang. at Koffardiestibe, som lægge ud igjen. nem Bommen fra Kjøbenhavn, skal visiteres, om der paa maatte findes nogen, som ikke har Pas, eller for dægtigt Pas, og faadanne anholdes, m. v. 2 Octobr. R. ang. Straf for Stippere og Færgemænd, som til Sjelland overføre Joder, der ei have Kongelig Leidebrev eller Øvrighedens Pas. 1751, 30 April, M. aug. at Reisendes Paffe i Helsingser efterfees og paategnes baade af Commandanten og Borgemesteren. 1752, 14 April, R. ang..... Grændseskydspenge i det Søndens fietbike. 6 Octobr. Priv. for Hortens Færgested. 1753, 26 Martii, R. ang. Frißods for Generalmajor mangelsen ved Grændseforretningen. 4 Maii, R. ang. Betaling for Overfarten ved Holmsland og dets Wadsted. 1754, 19 Julii, R. ang. Betaling for de Reise og Sundhedspaffe, fom af Overpræfidenten i Siebenhavn udskædes. 20 Decbr. R. ang. at Borgemesteren i Helsingser iffe] med Passes Udstædelse maae tilfeie Overpræsidenten i Kjø benhavn Fornærmelse. 28 Decbr. Skr., hvorved Resol. 1748, 16 Janv. igjen tages. 1755, Aug. R. ang. i hvad Tilfælde Auctionsbetjentene maae tils taaes fri Befordring. 15 Novbr. Skr. ang. at af dem, som for Besætningen i Fladstrand afhente Lanningspengene paa Amtstuen, maae Intet fordres for Overførsel ved Sundby- Færgested. 1756, 27 Febr. R. ang. Len og fri Befordring for S. Abildgaard, som reiser omkcing, og optegner Monumenter til Geheimes Archivet. 1757, 5 Aug. R. ang. Overførselen imellem Lolland og Fæis. 17577<noinclude><references/></noinclude> madwue3tqbkravdzgairmog3rpu5wc8 104 75527 387620 339593 2026-04-06T16:16:19Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387620 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||391}}</noinclude>Retten: A. 391 1690. 13 Decbr. Rescr. (til Amtm. over Aggershuus), ang. lat labe paa beberide Steder hos de Evenfte paa fraftiafe Maade pro. teflere imod Solloer og Dfterdalens Rogedé Steenkuble bai ftrafbare Foretægt (: at ban af egen tiltaaen. Myndighed Fal have understaaet fiat aiere en Sag udi Regten anbangla inns der den Svenske Jurisdiction, ang. en uusmands. Tomt ligaente paa de Norffe Grændser i Hofs Soan, fom en svensk Bin P. . fia skal bave bemægtigt, og frataget en anden Mand MT; hvorfor St. fra fin Bestilling et affat), laa fom Kongen den i inaen Maade vil gestændig være. 19 Deebr. R. ang. Heiefterettes Tilforordnede at holde fia Inkrues tionen efterretlig. 1691, 14 Febr. R. ang. Action mod de Assessorer, der forsomme Dothofrettet:. 30 Maii, R. ang. Stoffemarke og Maribe, samt jettinge Birker at underlægges fire Herreder i Lolland. 12 Febr. R. ang. droge af peiefierets Domme paa Beber til Christionsboras Kirke at ercqseres og arresteres efter. se Spibr. R. ang. Arreff for disse Beder af Byfogderne, 12 Septbr. R. ang. deres Inddrivelse ved militairis Execution paa Landet. 12 Septbr. R. fee Politien. 3 Novbr. R. ang. at Brandredskab i Siebenbaun maac ikke ubrane ted eller udvurderes. 29 Decbr. R. . om begge Bergamters Jarisdictionse Grændser. 1692, 15 Martii, R. ang. Heiefierets Stævningers Forfyn delse aleene ved Cancelliebuddene 7 Maii, O. B., boorved Frue M. Syren, afg. Doctor Sva nes, eftergives, at have uden Dom affat Birkefogden ved Svane Birk i Norge, Chr. Sansen. 2 Julii, R. ang. Forsigtighed med Arrester i Politiefager, 6 Aug. Prelim. Infr. for Generalprocureur 7 Benzon. 27 Aug. R. ang. Correspondents med ham af Superin 27 Aug. R. tendenter m. fl. 3 Septbr. D. Befal, ang. Oplysninger til ham, saa og om Subordineredes Conduite. 19 Novbr. Skr. ang. Notice til Cancelliet, bver Gang Landsting ce blevet holdt. #693, 25 Martii, R. ana. Erecution for Beder til Cbriftiansbavns Kirke efter Copier of Derefterets. Demme. 9 Maii, R. ang. at Bonder ei af Fogderne for Bøder maae tiltales uden Amtmandens Forgodtbefindende. 23 Mail, Gfriv. ligesom 1692, 19 ovbr. 2 Septbr. R. ang. Beder til Christianshavns Kirke militairie at indereqveres. 39 Decbr. R. ang. Jagtforordningens .... Læsning aarlig paa Tingene. 256 4 $6941<noinclude><references/></noinclude> 0ko7343hs5o4hmvtn9ee0xwiia9q905 104 75528 388331 372507 2026-04-06T16:57:04Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388331 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|392||}}</noinclude>Ketten: A. 1694, 16 ug. R. fee Fers. 20 Octobr. R. ang. Brocuratorernes Billabeblivelse og Procedure i Hoiefteret in. m. 27 Octobr. O. B. om Stevns og Jare hereeders Sammenlæggelse o: Eryaaevelde. 25 Decbr. D. B. at Bogo svarer under Msens Herreds ting. 1695, 5 Febr. O. B. om Leire Herreds Oprettelse af tre Herreder. Mori, Rang. Friderikstads og Tonsberg Laugkoles Sammen loggelse 5 Martii, R. ang. Sfisder paa Jus patronatus haftig at 30 April, R. tingleses 13 April, Rant. Overhofrettens Betjenrlie af tre Bilforordnede. 1 Junit, Bev. at Beder ved Nyborg Molle maae under Byens for. undt Uvisse foritaaes. 1696, 7 Janv. R. ang. Efterlevelse af Befal. 15de Julii 1690. 1 gebe, ang. Overbofrettens Betienelse af to Silforordnede, 5 Maii, R. ang. Gaardskets Betjenelse, og Execution seb Kongl. Skarprettere, paa Grevstab. 24 Octobr. R. ang. at Præsterne i Dore Bellemarken skal fig fra Tingene... entholde. 1697, 20 Febr. 5. B. on: Boder til Christianssand Dom firfe. 27 Febr. R. ang. Rettens Betjenelse paa Besterlandsføhr og Amrum. 21 Aug. B. ang. Sammenlæggelse af Siobenhavns og Hirs bolms Birker. 2 Novbr. R. ang. at iffan Indenbyes stal af Byfogden i Trondhjem arresteres eller forvares. 1698, 22 Janv. R. ang. Forhold, paar Arrest eller anden Rettens Befordring over Land eller Samilitaire sages. Marti, R. ang. at Documenterne fkal alle fremlægges i Overret ten, pars et i goi fleret maae antages. 22 Martii, R. ang. at i hver Dom over Misdædere skal Skarpretterens Betaling for Executionen indføres. 12 Martii, R. ang. det samme, 22 Martii, Refot and. Bærnering for Baabsfollet paa Meen. 14 junii, R. ang. Pengebøder fremdeles at tilfalde Christianshavns, vg ei Garnisonens Kirke. 1699, 7 Febr. v. for fogden i jebenhavn paa 376 Mdr. 64 B. of det Uvisse. 29 April, D. B. at den ny Hollænderby med flere skal ligge under Taarneby Birk paa Amager. 9 Mali, .. om Guldbrandsdalens Serenittwerie. 1699.<noinclude><references/></noinclude> n0ph8dn8va3zh4yua8thsjfbv2mlb99 104 75529 388332 364013 2026-04-06T16:57:05Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388332 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||393}}</noinclude>Retten: A. 393 1699. 23 Decbr. Rescr. (til Ftatsraad C. Stochfleth), ang. at Over, bofrerten maae i tilstundende ar adminuireres af tre Bilfor Dronede, noar ikke flere i Sagerne ei interesserede og Varterne ubelegtede kunne være tilfæde: paa det disse kunne blive be farbrede. 1700, 13 Janv. Infr. for Duerbofretten i Norge. 20 Janv. R. ang. Copie af Hotesterets Sentents, bvorved Mogen er demt i Penacktraf til Christianshavns Kirke, at sendes til Stiftbefalingsmændene. a3 Janv. R. ang. disse da at inddrive og oversende Wengene. 27 Martii, R. ang. bvorledes den zobe og 21de Art. i Doiefiereta Instrux skal forstaae6. 30 Martii, R. ang. at Sfjeder paa Grunde i Bergen ei maae læses t Boringet, uden Vida dertil er fævnet. 4 Decbr. Rescr. (til Generalfifcal Brygmaun), ang. at lade o foged 2. Rudkiobing (fom derfra var reift til Provindien uden Stiftamtmandens Forevidende, at en anden i bans Steb funde bleven forordnet; og i bans Fraværelse var begaact et Drab af En, som til Forvaring blev leveret i Byfogdens Huus, men derfra undkom) firar derfor tiltale 2c. 1701, 26 Febr. Inflr, for Hoiefteret. 22 Marti, R. aug. et Projekt om Justitien og Politien i Tronds bjem. 16 April, R. ang. Confiftorii Stævningers og Dommes Udstædelse i Christianssand Stift. 27 Maii, R. ang. at Heiesterets Domme ei mane udstædes, førend de 3 Rdlr til Drabantgarden ere beralte. 27 Juni, R. ang. Skrivernes fuloffeeone Protocollers Indleverelfe tif mem@abene. 22 Aug. R. ligesom 1701, 16 April for de svrige Stifter i Norge. 15 Octobr. R. ang. Forordningerne om Politien og Justitien at famle. 1702, 25 April, R. ang. at Generalfifcalen al forrette Tjenesten i begge Riger. 1703, 20 Febr. R. ang. at bet ved R. af 1681, 17 Septór. skal forblive. 3 Martii, R. ang. at de ilforordnede i Overhofretten fig bestan. dig fulle indfinde. 33 Martii, Jufte. for Borgrottens Tilforordnede. 8 Junii, R. ang. at Fanger i Kiøbenhavns Stads Gjems me skal nyde deres Underholdning af Kongens Uvisse. 22 Septbr. R. ang. Bergrettens Betjenelse Nordenfjelds af Berghauptmanden, som Præses, og de andre efter de res Rang. 6Qtobr. R. aug Notariatet i Tamperretten udi arbuus. 1704, 29 Jav. Anordn. beoriedes de Euforordnede i Borgretter be res æde kulle tage. 2365 1704.<noinclude><references/></noinclude> jtyusdq7ufi8usflskmxaxfy38wpl0f 104 75533 387621 339640 2026-04-06T16:16:22Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387621 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||397}}</noinclude>1713. Retten: A. 397 bruges af Indbyggere i Kiøbstæderne, det samme som 1707, 10de Maii. TO Novbr. R. ang. en Notarius i Aalborg Stifts Tamperret. 10 Novbr. R. ang. at Slotsloven ikke med Resolutioner maae bin dre Rettens Gænge. 17 Novbr. R. ang. hvad under Kongens Interessefager efter R. * 5 Aug. d. M. forstaacs. 1714, 30 Martii, Aab. Br. ang. Kalbsmænds Bestikkelse for Generalfiscalen i de Sager, han bør udføre. 18 Aug. R. ang. Straf for geistlige og civile Betjente, paa Bornholm, som vise eller anledige Opsætsighed mod Øvrighedens Anordninger. 14 Septbr. R. ang. Straf for Embedsmænd, som vise sig ulydige mod Slots:ovens Orbres. 17 Septbr. R. ang. hvilke af de i Porsgrund, Brevig, Langesund og Kragers Boende ftulle svare under Skeen. 21 Septbr. R boorned Befal. 1711, 22 uo. fendes, m. v. 7 Decbr R. ang. Beder til vor Frelsers Kirke i Mont og Penges fedler. 1715, 7 Janv. R. ang. at Slotsloven al labe Retten bave fin Gænge. *Er. Noten, at en Befoned deg blev tilrettesak. 22 Febr. R. ang. Omkostninger paa Arresterede at godt gisres i Regnskaberne for det uvisse Sagefald i Kjø benhavn. 1 Martii, N. aug. at Slotsloven ei mage anordne Gefrigs Rette. Martii, Rescr. (til Borgemefter R. Lindgaard i Trondhiem), ang. keder for Lauaman en, fem i Sagen er interefferet, as Ejende paa en Sorenskrivers Markega 96 Forretnine. 12 April, R. (e Stfr.) ang. at, naar Processer forefalde, ang. Hospitalers, Skolers sg de Fattiges Midler, skal det meldes Stiftamtmanden og Biskopen. 13 April, R. med Formular til Begyndelse og underkript af Slots. lovens Ordred. 3 Maii, R. ang. at Slotsloven skal efterleve den sig girne Ins ftruction. 3 Mait, R. ang. at Secretair Sasse dimitteres fra Secreta riatet i Slotsloven. 3 Maii, R. ang. at det ei kan vedfemme BicesStatholderen i Norge at conftituere Sattedommer i en verret. 23 Nover. R. ang. at Bræfterne for Renter til Bornebufet af Capi taler i deres Præstegaarde skal toe geißlig Res feges, bed en anden Vrat actioneres, m. v. 1716, 25 Febr. R. ang. en Capituleret i Oftindien. - 21 Aug. (2 Stfr.) feel Krig. 18 Septbr. R. ang. Landsdommernes Beta i Lolland og Balker as indfore. 1716.<noinclude><references/></noinclude> 9k2f3zhxk3cbxe15dougbpqsiqvulb0 388333 387621 2026-04-06T16:57:06Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388333 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||397}}</noinclude>1713. Retten: A. 397 bruges af Indbyggere i Kiøbstæderne, det samme som 1707, 10de Maii. TO Novbr. R. ang. en Notarius i Aalborg Stifts Tamperret. 10 Novbr. R. ang. at Slotsloven ikke med Resolutioner maae bin dre Rettens Gænge. 17 Novbr. R. ang. hvad under Kongens Interessefager efter R. * 5 Aug. d. M. forstaaes. 1714, 30 Martii, Aab. Br. ang. Kalbsmænds Bestikkelse for Generalfiscalen i de Sager, han bør udføre. 18 Aug. R. ang. Straf for geistlige og civile Betjente, paa Bornholm, som vise eller anledige Opsætsighed mod Øvrighedens Anordninger. 14 Septbr. R. ang. Straf for Embedsmænd, som vise sig ulydige mod Slots:ovens Orbres. 17 Septbr. R. ang. hvilke af de i Porsgrund, Brevig, Langesund og Kragers Boende ftulle svare under Skeen. 21 Septbr. R boorned Befal. 1711, 22 uo. fendes, m. v. 7 Decbr R. ang. Beder til vor Frelsers Kirke i Mont og Penges fedler. 1715, 7 Janv. R. ang. at Slotsloven al labe Retten bave fin Gænge. *Er. Noten, at en Befoned deg blev tilrettesak. 22 Febr. R. ang. Omkostninger paa Arresterede at godt gisres i Regnskaberne for det uvisse Sagefald i Kjø benhavn. 1 Martii, N. aug. at Slotsloven ei mage anordne Gefrigs Rette. Martii, Rescr. (til Borgemefter R. Lindgaard i Trondhiem), ang. keder for Lauaman en, fem i Sagen er interefferet, as Ejende paa en Sorenskrivers Markega 96 Forretnine. 12 April, R. (e Stfr.) ang. at, naar Processer forefalde, ang. Hospitalers, Skolers sg de Fattiges Midler, skal det meldes Stiftamtmanden og Biskopen. 13 April, R. med Formular til Begyndelse og underkript af Slots. lovens Ordred. 3 Maii, R. ang. at Slotsloven skal efterleve den sig girne Ins ftruction. 3 Mait, R. ang. at Secretair Sasse dimitteres fra Secreta riatet i Slotsloven. 3 Maii, R. ang. at det ei kan vedfemme BicesStatholderen i Norge at conftituere Sattedommer i en verret. 23 Nover. R. ang. at Bræfterne for Renter til Bornebufet af Capi taler i deres Præstegaarde skal toe geißlig Res feges, bed en anden Vrat actioneres, m. v. 1716, 25 Febr. R. ang. en Capituleret i Oftindien. - 21 Aug. (2 Stfr.) feel Krig. 18 Septbr. R. ang. Landsdommernes Beta i Lolland og Balker as indfore. 1716.<noinclude><references/></noinclude> qy2gismnrqy6ej6x4qbd4i627b2p7i2 104 75544 387622 377933 2026-04-06T16:16:29Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387622 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|408||}}</noinclude>$737. Stetten: A. deel, samt det bam anbetroede Embebe, efter fin Indbold, uformeent tiltræde og behorigen forestaat. Rescripter III, G. 118.) effallings (Rothes 5 April, Rana. hvorledes.... vacante ringe Juftitsbetjeninger tilbedes Examinerede. 12 April, R. ang. at Justitstassens Defignationer og Qvit teringer skal i Norge fra Stiftbefalings og Amtman dene til Statholderen indsendes. 26 April. R. ang. smaae Justitsbetjeningers Sammens læggelse... 26 April. R. ang. hvorledes de ved Arendal og Øster Riisser Boende stal. svare til Arendal Byting. 26 April, R. ang. hvor Widner over Præsternes Forseelser ftat føres, af hvem disse stal actioneres, og om Prov sterettens Holdelse, m. m. 30 Maii,R. ang. Bekostningerne ved Justitskaffens og 24 Maii. Christianshavns Kirkes Boders Inddrivelse, samt disse Baders Prioritet. 31 Maii, R. ang. at de under Dragonqvarterene liggende Huusmændspladse høre under samme Administration og Jurisdiction, som Qvarterene. 28 Junii, R. ang. at Provsten i Alfted Derred ei mage befatte fig med Stifte eller anden Forretning bos Sore Stoles Betjente. 19 Julii, R. ang. at hirfkholms Birketingsdomme made directe til Heiefteret indtævncs. 6 og 20 Septbr. R. ang. Fifcalers Beftiftelse, til at angive, hvad der bandles imod Loven og Forordningerne. 6 Septbr R. ang. at Gore Birketings Domme maae indfiævnes lige til oiceret... 6 Octobr. Rescr. (til St. og Bisk. i Ribe), ang. at Bifopen. uagtet ban for en Commission imellem Præßen udi Fordrup sa dennes Forigands Datter er indlævnet, fal i en Sag imellem bemeldte Præst og gormands Ente em Entepension fid de i fandemodes Retten, og tilligemed Stiftbefalingsmanden domme. as Novbe. R. ang. at de voterende fefforers Tal udi Hoießeret fal alletider være ultge, eller den Nederste træde ud. as Robe Rana. at Contrastævninger maae udtages efter Overa bofrettens Begyndelse. as Novbr. R. ang... Nerdlandene, og ingen Ertra Laugtinge i particulaire Sager at boldes. 26 Novbr Strivelse.... om.... Provste. og Præste moder. 2738, 17 Janv. R. ang. at Stiftamtmanden i Fyen maae mulctere dem, som i Henseende til Erklaringer 26. vise sig efterladne, ulydige eller egenraadige. 4738.<noinclude><references/></noinclude> nq4xv0ycwooxrxes7mr7ox743pg9yqx 104 75560 387623 377360 2026-04-06T16:16:32Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387623 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|424||}}</noinclude>1757 Stetten: A. 22 Julii, Refcs. (til Stiftsbefat. i forbund), ang. udi den for Landemodet af B. (Dospital prall i Horsens eg Sognepræst til Torsted, der for en holdt Tilfe er ved Provsteretten fag. fegt og befuldt af Provsk 2 og tillige paa Bifopens Beque, hvorfor vafaa denne til landeinedet er indvarslet ved en Stæv ning, udfædt af Stiftamtmanden altene, til Landemodet, Hvor Biflepen gjorde Proteft paa Grund af f. 1-6-8,00 St. har benviift Appellanten at udvirke Kgl. Nesolution) inde fævnte Sag aleene at fiende og domme. 9 Septbr. R. ang... at Prøvekammerets og Commissio nens Domme stal efterkommes inden tre Solemærker, eller ereqveres. 14 Octobr. R. ang. at der paa St. Croix skal være to Underretter... og to Gjelds Commissioner. 14 Octobr R. ang. Appel til Høiefteret af Landstings: Domme fea de Amerikanske Eilande. 18 Novbr. Refce. (til Amtmanden over Hebeinarkens Amt), ang. at . . (som den 20 Maii 1755 al bave med . . om Gaarden Kaasen, boa dervaa at node Tilhold, indgaaet gorening, og denne after i April 1756 være vedtagen, begge Gange Bioners Overværelse, men nu af 5. O. sages beels til Udkastelse af Gaarden, og deels for Arvesvig) mane, efter bosfølgende Dræftioners gormeld, i forffreone to Sager faae afbert de Bidner, der som meldt vare overværende 1755 og 1756, endtiondt famine bestaae af Ord, der ere pafferede for mere end et Mar fiden. 8 1758, 7 April, R. ang. Præses og en Auditeur i Inqvisttions Commissionen i Kjøbenhavn, deres Embede 2C..... 2 Junii, R. ang. at ingen Forandring behoves med Raadstuerettens holdelse i Kjobenbaun om Bamperdagene, og at Samperretten, maae, mu!ctere Procuratorerne. 14 Julit,, R. ang. f forernes Mede, og hvorledes Auscultantes tage Sæde i Overhofretten. 11 Aug. R. ang. hvo der af Amtmanden fan conftitueres til Actor eller Defensor i publiqve eller beneficerede Sager. (Erempel i Slutningen.) 8 Septbr. R. ang. at Haiesterets Bud skal bære en lois Kjole og bruge den anordnede Rettesstav. 22 Septbr. R. ang. Landstingets Betjenelse paa St. Croix, og hvad Lid det om Morgenen stal begynde, m. v. 6 Octobr. R. ang. at Demmene i Heiefteret Pol af den overfte Ge. cretair leveres Juftitiario i Concept, m. v. 13 Octobr. R. (2 Stkr.) ang. hvorledes Hsiefterets Stæv ninger i Bestindien af General Gouverneuren udstæ. bed 3759<noinclude><references/></noinclude> 0m0l47jwoetptovv6ser4x4ce0v0nek 104 75561 388334 353177 2026-04-06T16:57:06Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388334 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||425}}</noinclude>Retten: A. 425 1759, 23 Febr. R. (2 Stfr.) ang. at Herreds og Birkebe tjentene fulle, i Henseende til Propriétairernes Til godehavende hos deres Bonder, holde sig Lovens 5- 14-53 efterretlig. 23 Martii, Mefer. (til Stiftbefal. Schouboe og Juftiter. A. 2. Subm, Cominifarier i en Sag mellem Baron 3. D. Vedel, Kammerberre og Deputeret for Finance:ne, paa den ene, samt Watt, og Direct. ved det Jarlsbergske folvblobaltige Kobber vrt paa den anden Side, om aarlige Penge deraf til bam efter en Convention med bans Broder Greven, hvilken Com mission er sat i Kjobenhavn, buor Bengene fal eriægges, og Baronen mener er Forum continctus, følgelig f. 1-2-19, men Participantikabets Fuldmægtig paastaaer Commisfionen forflottet til Christiania, i Anledning af de Ord i Commifforio: "at Commissionen fal beides paa ee for Parterne, og i Særs deleshed for de Indstævute beleiligt Sted"): ans, at denne Clauful (fom egentlig fun bar fin Henfist til de Tilfalde, det almindelige Forum domicilii i ordinair Rettergang burde obtinere) ikke fan være at foriaae om de Sager, udi hvilke Forum contractns eller et andet Forum efter Loven (under hvilket Sagvolderen tacite bar fork is at mode og lide Dom) finder Sted, men flige Sager kunne for Com mission behandles eg paafiendes paa det samme Sted, hvor de, efter deres Natur og Beskaffenhed og i Belge Loven, ved ordinair Rettergang burde været anlagte og paademte. 20 April, R. ang. Forhold af Stiftbefalingsmændene og Underdommere, naar Skipperen paa et af Kapere opbragt Skib paastaaer at være taget nærmere Landet end en Miil. 8 Junii, Rescr. (til Laugmand Jentose), ang. at continuere en af 5. Wielsens Enke og Arvinger til Laugtinget appelleret Sag (der, efter at den fra bendes Side den 16de Septbr. 1757 var udageret til Doms, var bleven udsat, og bar faas ledes benstaaet uden videre Borfølgning fra enten af Siderne), og den lovforsvarlig behandle og paademme efter den Continua tions Stævning, sen biin og arvinger for Laugtingsretten til Sagens Forfristelse agter at udtage, og det ligefaa fuldkom. men, for om Sagen, efter Hovedskævningen, var bleven forfulgt. 25 Junii, R. ang. at Landstingsretten paa St. Croir, i Landsdom. merens Forfald, maae ansees for complet, naar Assessor Moth er tilftebe. 24 Aug. R. ang. Raadfuerettens Ophævelse i Skeen, samt [ved feis lighed i Friderikstad og Frideriksbald. 7 Septbr, Rescr. (til Amtmanden over Oplands Amt), ang. at P. 2. af ofs Sogn (fom for nogle ar fiden tilbandiede fa en fiden Gaard, Butteberg, uden Bogsel beboet af.T. C., der lod Husene forfalse, men blev tiltages at blive der, og at sepa 20.5<noinclude><references/></noinclude> 0w8agdrpn7v6pte7bdnme1pkfbymn2o 104 75564 387624 386611 2026-04-06T16:16:34Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387624 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|428|Retten: A.|}}</noinclude>1762. rernes Birker, og at Justits Protocollerne indleveres til Birke Eierte. 29 Octobr. R. ang. at de i befalede Sager ved Underretter ne bestikkede Actores og Defensores maae ogsaa udføre samme Sager for Landstinget. 27 Novbr. R. ang. at Underfogden i Kjøbenhavn maae ved Executions Forretninger ögfaa giøre Arreft paa Perfoner, samt at han ereqverer Serettens Domme. 1763, 11 Febr. Refr. (til Overbsfretten i Norge), ang at en af D. B. i Trondbiem mod C. S. til indeværende tars Duct Hofret indkævnt Sag maat. i Henseende til at samme efter Des benen kan ventes foretagen, ferend den of C. S. udtagne Contrastevmings lovlige gorfondelse kan opnaacs, for be meldre Ret saalænge opstaae og udsættes, indtil Vedkommen de bave ved Contraftævningen faaet lovligt Warfel. 4 Martii, Rescr. (til Eamperretten i Fyen, bvor Ursula 7. T. af Odense bar onlagt Sag mod R. T. 2. til Opfyldelse af et Egteskabslovte, ban med bende bar for endeel or fiden indgaaet. ja rolovelse og Bryllup været bestemt, hvilket bun bar oplyst ved et ingevidne, da det formærkedes, at han med en Anden sig vilbe engagere; men han paafta er, at Lovret ikke fal kunne gjelde imod hans Benægtelse, i gelge af fo 96 13-21, 22, samt gdn. af ste Martii 1735, 9. 3): at for allegerede Bovens 21de og 22de Art. Pag. 111 og 112 ikke fal være binderlig udi benbes Gags lovlige Paadømme. 8 April, * Rescr. (til Amtm. over Lundenæs og Bøvlinge Amter), ang. naar der ved Belling Herredsting forefalde Sager, som concernere Oberste Baron Juel til Breininggaard eller band Gods, der ligger i Herredet, og ved hvilket er redsfogden er Administrateur, da paa Baronens forlangende at beskikke en Settedommer, paa det Herredsfogben faaban ne Sager for Baronen kan udføre, og hver Gang i fligt Kile fælde forneie Sattedommeren. 19 Aug. * Rescr. (til Stiftbefal. i Bergen), ang. at tilkiende give Byfoged H. sammenleds (som paa Grund af Rescr. til Den commanderende General under 7de Martii 1745 bar næg tet at crequere en Byens Raadfue Retsdom af 16de Decbr. 1762, at Regimentsqvarteermefter U. fal udbetale 511 Rde Mf. 7 St. Arvekapital, afg. Stiftamtmand Undale to Sennedettre tilberende, til deres Curator, med Rente Omfoftninger; men bverken benne Sag ellce Executionen an gaaer nogen af de i gdn. af 7de Martii 1749 undtagne Pos fter), at han uden videre udflugt bager at forrette Erecution nen af bemeldte Dom hos u., saafremt den ei mindeligen fuldbyrdes. 14 Octobr. * see politien. 12 Novbr. Skriv. ang. . . . at militaire Processer fun over vigtige Materier maae have Sted . . . . 1764<noinclude><references/></noinclude> a4yug7f7boqg1bz7vv2np9f21i0w2df 104 75581 387625 375386 2026-04-06T16:16:37Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387625 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||445}}</noinclude>1785. Retten: A. 445 25 Junii, P. ang. visse Documenters Fremlæggelse i Net ten paa ustemplet Papir. 16 Julii, Pr. ang. Forhørers Optagelse ved Tilfælde af Indstrandinger. 16 Jul, Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Ribe), ang. at Enken efter forrige By og Herredsfeged i Beile fan af Successor C. for det af Embedets Papirer (jondt deri mangle nogle faa Stoffer af ei synderlig Betydenhed, hvilke bun ei fan forfraffe) Modtagne meddeles tilstrækfel g Eiltaacffe og vittering, og ban derved fra fin Side være angerles. 27 Aug. Pr. ang. Kammerfagernes Appellationstid, T. 1 Octobr. Canc. Prom. (til Grevinde Danneskjold Samss), ang. at Birkedommer 2. bør en Dag, naar Retten boldes, fine Juftits: va anteprotocoller at medtage, samt lade efter. fee af 23. paa Grevindens B.ane i Rettens og Stoffemændenes Overværelse; men være fri for at levere dem fra sig i deres Hænder, som ban formener ere bans Fiender; da og Tiltale of Generalfifcalen, hvis Embede alene er at tiltale dem, som fidde Kongens Befalinger overherige, for Begring i sidste kil faide ei kan finde Sted. 8 Octobr. Pr. ang. at Sods, som sælges fra et Birk, gaaer ind under Herredet. 26 Octobr. Instruction for Kammer Advocaten, T. 4 Ndobr. fee Rentekammeret. 11 Novbr. R. ang. at Sors Birkedommer skal være veb Stifterne paa Sorse Academies Godser. 12 Novbr. Pr. ang. Retsbetjentens Assistence ved Brænde viins Inqvifitioner, requirerede af Underbetjente. 12 Revbr. Canc. Prom. (til Landsdommerne i Gjelland, undta gen Conf. Rd. Br., som ved Rescr. af 1ode Septbr. 1783 er bevilget Fritagelse for at bivaane Landstinget, eg besuagtet at bebolde fon, og hvis Navn de orige saa have foranstaltet udeladt af Stævningerne og alle Acta iudicialia), ang. at til flig udeladelse er ingen anledning, og den ei beller til Mytte, men ban med Foie derved fornærmet, fiven ban ikke har søge eller faaet fin freed. 25 Novbr. Pr. ang. Birkedommer Trøyels Møder og Befordring til Steelenborg Birketing. 15 Decbr. Pr. ang. at de to Batailloner i Kjøbenhavn selv skal behandle de derved forefaldende Justitssager. 24 Decbr. Pr. ang. at naar Sager i højesteret ere afviiste, staae de paaanfede Dommie ved Magt. 31 Deebr. Pr. ang. Droceduren udi Sager om Betlere i Svens Grift.. 1786, 17 Febr. R. ang.. at Lukkelser, der kunde hin dre Brændevins Inqvifitioner, maae af Retsbetjen tene med Magt aabnes. A 1786.<noinclude><references/></noinclude> lapl3zs4af607cbzwr0yxpbv5f6zf1u 388335 387625 2026-04-06T16:57:07Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388335 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||445}}</noinclude>1785. Retten: A. 445 25 Junii, P. ang. visse Documenters Fremlæggelse i Net ten paa ustemplet Papir. 16 Julii, Pr. ang. Forhørers Optagelse ved Tilfælde af Indstrandinger. 16 Jul, Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Ribe), ang. at Enken efter forrige By og Herredsfeged i Beile fan af Successor C. for det af Embedets Papirer (jondt deri mangle nogle faa Stoffer af ei synderlig Betydenhed, hvilke bun ei fan forfraffe) Modtagne meddeles tilstrækfel g Eiltaaeffe og vittering, og ban derved fra fin Side være angerles. 27 Aug. Pr. ang. Kammerfagernes Appellationstid, T. 1 Octobr. Canc. Prom. (til Grevinde Danneskjold Samss), ang. at Birkedommer 2. bør en Dag, naar Retten boldes, fine Juftits: va anteprotocoller at medtage, samt lade efter. fee af 23. paa Grevindens B.ane i Rettens og Stoffemændenes Overværelse; men være fri for at levere dem fra sig i deres Hænder, som ban formener ere bans Fiender; da og Tiltale of Generalfifcalen, hvis Embede alene er at tiltale dem, som fidde Kongens Befalinger overherige, for Begring i sidste kil faide ei kan finde Sted. 8 Octobr. Pr. ang. at Sods, som sælges fra et Birk, gaaer ind under Herredet. 26 Octobr. Instruction for Kammer Advocaten, T. 4 Ndobr. fee Rentekammeret. 11 Novbr. R. ang. at Sors Birkedommer skal være veb Stifterne paa Sorse Academies Godser. 12 Novbr. Pr. ang. Retsbetjentens Assistence ved Brænde viins Inqvifitioner, requirerede af Underbetjente. 12 Revbr. Canc. Prom. (til Landsdommerne i Gjelland, undta gen Conf. Rd. Br., som ved Rescr. af 1ode Septbr. 1783 er bevilget Fritagelse for at bivaane Landstinget, eg besuagtet at bebolde fon, og hvis Navn de orige saa have foranstaltet udeladt af Stævningerne og alle Acta iudicialia), ang. at til flig udeladelse er ingen anledning, og den ei beller til Mytte, men ban med Foie derved fornærmet, fiven ban ikke har søge eller faaet fin freed. 25 Novbr. Pr. ang. Birkedommer Trøyels Møder og Befordring til Steelenborg Birketing. 15 Decbr. Pr. ang. at de to Batailloner i Kjøbenhavn selv skal behandle de derved forefaldende Justitssager. 24 Decbr. Pr. ang. at naar Sager i højesteret ere afviiste, staae de paaanfede Dommie ved Magt. 31 Deebr. Pr. ang. Droceduren udi Sager om Betlere i Svens Grift.. 1786, 17 Febr. R. ang.. at Lukkelser, der kunde hin dre Brændevins Inqvifitioner, maae af Retsbetjen tene med Magt aabnes. A 1786.<noinclude><references/></noinclude> m3eowt5mynt8lkd9qk30wc1rvdivgu0 104 75583 388336 330973 2026-04-06T16:57:07Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388336 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||447}}</noinclude>1786. 130 Retten: A. 447 bortbed, fal bringe til Endeligbed, hvad som maatte faae til bage ved den, ans. det forrige Guineike Compagnies Sagers Alfajorelle, anbefalede Commission, eller en teebie Commiffa rius fulde befales at tiltræde Commissionen i Te Sted): at der beboves ingen flere Commiffarier. 15 Julii, fee Gjeld. 21, Julii, R. ang.... Stiftebrevenes Tinglysning, naar Creditorer i Aggershuus Stift lade Arvingerne behol de Jordegodset. 22 Julii, Pr. ang. at Birfedommer Meden i Beile ei fan fritages for Medfølge paa Brændevins Inqvifi tioner. 29 Julii, Pr. ang. at Præster i Island ikke maae affige. Domme for Helligbrøde, m. v. om disses Approbation og fuldbyrdelse. ved 4. Aug. Rescr. (til Amtmanden i Koldinghuus Amt), ang. at en Herredere Ting den ste Novbr. 1784 over endeel Bender i G., der havde overfaldet Rettens Middel og Kolds betientene, affagt Dom, uden derpaa at erhverve gornoelfes. Dom (iem efter Andragende fra D., der af Amtmanden er bea falet at labe Dommen i Henicende til Omfoffningerne eres quere, vilbe blive meget vihtleftig og befefteligt at erhverve, formedelft de Skuldises forfiellige Opholdssteder), maac, uage tet den bar overtaaet facalia executionis, bos de Skoldige ereqberes. 12 Aug. Pr. ang. Fortegnelse til Mentekammeret fra Overbofrettens Justitssecretair over Juftitskaffeboder. 12 Aug. Canc. Prom. (til Amtmanden over Bradsberg Amt), ang, at da 3 Marks Beder ligesaavel som Evigield tilbore Saga fegeren efter L. 5-3-23, 26, samt 5-8-3, 15, og ei tifa bore Kongen uden bvor de bam expreffe tildemmes; og Sdn. af 6te Decbr. 3743, S. 2 befaler alene de Beder at inddrives. og ved corporlig Straf afsones, som enten tilhøre Kongen eller gudeligt Brug; saa er det Rogden C. uvedkommende, bror. ledes de Bonden G. G. for Ran, foruden Igield oa Evigield, idemte private Boder 3 Mark (hvortil saavelsom Erecutions Omfofuingerne ei bar været at erholde mere end 3 Rd. 2 Mk., bvori blev gjort Udlæg til Afdrag paa Omkostningerne, bvila Ben Borretning ogden tilstillede Amtmanden, for at erbolbe en Bestemmelse, hvorledes G. G. ftal afsone dem) til Sag. fegeren kan vorde betalt. 19 Aug. Pr. ang. at Befalinger til Amtmandene, at an ordne fri Procurator til beneficerede Sagers Udførsel, gjelde tillige for Overretterne og Overhefretten. 19 Aug. fee Confuler. 2 Septbr. Pr. ang. at Skriveren skal føre Protocollen ved Dommerens judicielle Forretninger. 1786.<noinclude><references/></noinclude> erknlr2sc33irr14f5bwmi1qsy5po0l 104 75584 387626 374977 2026-04-06T16:16:52Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387626 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|448|Retten: A.|}}</noinclude>1786. 9 Septbr. Pr. ang. Procuratorers Styds i Delinquent og Juftits samt publiqve og beneficerede Sager 15 Septbr. R. ang. en speciel Jurisdiction for de Forbrydelser, som ved Skudesnæs Fiskerie begaaes. 16 Septbr. Pr. ang. at Birkedommer Reden i Veile og faa iblandt bør reqvireres til Medfølge paa Brændeviins Inquisitioner. 16 Septbr. Pr. . . . om . . . Søfarendes Arrest af fremmede Consuler og Vice-Consuler. 28 Octobr. Pr. indeh. Communication af Rescripterne 23 Junii 1786, T. 4 Novbr. Pr. ang. Bestyrelsen af de Kongl. Forstrande i Ribehuus Amt ved Rettensbetjente. 17 Novbr. R. hvorved Plac. af 30te Junii 1786, ang. Dom og Straf for Forbrydelser ved Beiarbeidet, li miteres i Henseende til Beibetjentene. 2 Decbr. see Geistligheden A 1787, 12 Janv. R. ang. at i hvert Sogn, hvor Aalborg Rector har Tiender, maae Yderne under eet Værne ting inddrages under eet Søgsmaal. 10 Febr. Canc. Prom. (til Stiftbefal, i Sieland), ang. at til fjendegive 2. og V., at ingen Prolongationsbevilgning for dem, som befalede Commiffarier i en Sag mod O. B., er fornoden, men at de have at opfylde den til dem ergangne Befaling. (Saasom det af Erklæring over s Klage over Ophold med Doms Affigt i Sagen er fornuminen, at dee skal reise sig deraf, at de ikke ansee fia berettigede til at afsige Dom, uden i Forveien at erholde Prol. Biv. ligesom be vilgede Commissarier.) 16 Febr. R. ang. Opreisning paa Domme i Delinquent og Justitssager, samt om Delinqventers Bærneting udi Island. 17 Martii, Canc. Prom. (til Greven af Langeland 1.), ang.. at J. C. 2. (som ved hoiesteret er dømt i Boder ic. 40 Rd. 3 Mart, men Intet dertil eier, og af Greven heftet, medens bau indhentede Resolution om corporlig Straf, iftederfor han burbe ladet bam uostaac denne strax, hvilken heftelse er en Foragelse i Straffen) vel ber ved Arbeide affone dem i 92- borg Fæfining efter gdn. 6te Decbr. 1743 5. 14, som paa ham et meest paffende, siden bans Welfærd derved ikke spil des, og de idemte Beder ere efter en hoiesterets Dem endog i Gager, boor bon bar bant Ben. paupert, men Arbeids dagene vil, paa det ban el fal fage anledning til klage, afgaae faa mange Dage, fom ban bar været arrefteret paa Tranefjær Slot, og band Bortforfel til Soborg fee veb fri Befordring af Amterne ligesom i Delingvents eller befalede Sager. 1787<noinclude><references/></noinclude> 1j73wpttc0nw5w2e9tb9udcdcil3gvm 388337 387626 2026-04-06T16:57:08Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388337 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|448|Retten: A.|}}</noinclude>1786. 9 Septbr. Pr. ang. Procuratorers Styds i Delinquent og Juftits samt publiqve og beneficerede Sager 15 Septbr. R. ang. en speciel Jurisdiction for de Forbrydelser, som ved Skudesnæs Fiskerie begaaes. 16 Septbr. Pr. ang. at Birkedommer Reden i Veile og faa iblandt bør reqvireres til Medfølge paa Brændeviins Inquisitioner. 16 Septbr. Pr. . . . om . . . Søfarendes Arrest af fremmede Consuler og Vice-Consuler. 28 Octobr. Pr. indeh. Communication af Rescripterne 23 Junii 1786, T. 4 Novbr. Pr. ang. Bestyrelsen af de Kongl. Forstrande i Ribehuus Amt ved Rettensbetjente. 17 Novbr. R. hvorved Plac. af 30te Junii 1786, ang. Dom og Straf for Forbrydelser ved Beiarbeidet, li miteres i Henseende til Beibetjentene. 2 Decbr. see Geistligheden A 1787, 12 Janv. R. ang. at i hvert Sogn, hvor Aalborg Rector har Tiender, maae Yderne under eet Værne ting inddrages under eet Søgsmaal. 10 Febr. Canc. Prom. (til Stiftbefal, i Sieland), ang. at til fjendegive 2. og V., at ingen Prolongationsbevilgning for dem, som befalede Commiffarier i en Sag mod O. B., er fornoden, men at de have at opfylde den til dem ergangne Befaling. (Saasom det af Erklæring over s Klage over Ophold med Doms Affigt i Sagen er fornuminen, at dee skal reise sig deraf, at de ikke ansee fia berettigede til at afsige Dom, uden i Forveien at erholde Prol. Biv. ligesom be vilgede Commissarier.) 16 Febr. R. ang. Opreisning paa Domme i Delinquent og Justitssager, samt om Delinqventers Bærneting udi Island. 17 Martii, Canc. Prom. (til Greven af Langeland 1.), ang.. at J. C. 2. (som ved hoiesteret er dømt i Boder ic. 40 Rd. 3 Mart, men Intet dertil eier, og af Greven heftet, medens bau indhentede Resolution om corporlig Straf, iftederfor han burbe ladet bam uostaae denne strax, hvilken heftelse er en Foragelse i Straffen) vel ber ved Arbeide affone dem i 92- borg Fæfining efter gdn. 6te Decbr. 1743 5. 14, som paa ham et meest paffende, siden bans Welfærd derved ikke spil des, og de idemte Beder ere efter en hoiesterets Dem endog i Gager, boor bon bar bant Ben. paupert, men Arbeids dagene vil, paa det ban el fal fage anledning til klage, afgaae faa mange Dage, fom ban bar været arrefteret paa Tranefjær Slot, og band Bortforfel til Soborg fee veb fri Befordring af Amterne ligesom i Delingvents eller befalede Sager. 1787<noinclude><references/></noinclude> h1wgkbcmbcgl72si32e11al4tqevvv6 104 75592 387627 385918 2026-04-06T16:16:54Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387627 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|456||}}</noinclude>1789. Retten: A. f anlægger med Byfogden og flere for Reftancer, bor be Pifte en Sætiedommer, dog saaledes, at det forbeholdes den a mindelige Dommer at paakjende, om han pil vige fit Sæde eller ikke. 14 Febr. Canc. Prom. (til samme), ang. at Boffriveren i Biberg. Cancellieraad Gjerulf bor til Sættefriveven i en bam angaaen. de Sag, Raadmand Vissing, udlevere Botinas Justitsproto collen, og saameget mindre nægte den, som V. selv er Dom mr ved den Ret, hvor G. alcene er Skriver. 21 Martii, see greskab. 21 Martii, see Landvæsenet. 27 Martii, Confirm. paa Anordn. af 1676, 17 Junii. 4 April, Pr. ang. Anordningernes Overholdelse af Justits. betjentene i Henseende til Land og Forprang. 18 April, see Retten B. 15 Maii, R. ang. Meddomsmænd udi, Sager om Stibes Paaseiling i Helsingser. 23 Maii, Pr. ang.... Auctions Debitorer at søges un der eet. 30 Maii, Pr. ang. hvem Herredsproosterte aflægge Rigtighed til for Justitskaffens Intrader. 12 Junii, R. ang. Gager om Gjeld, reisende sig af rælafhandel med Arendal, deres Densiisning til en Commisfion. 13 Junii, Pr. ang. aarlige Conduitlifter til Cancelliet. 13 Junii, r. ang. at Beder ved Friderikshalds Politieret bor beregnes i Sigt og Sagefalds Regnskabet. 13 Junii, Pr. ang. Mulcten for Procuratorer efter Rescr. af 31 Octobr. 1788. 20 Junii, Pr. ang. aarlige Conduitlifter til Cancelliet. 17 Juli, R. ana. Erklæring over Ansøgninger om at udsætte Sagers ne ved Overbofretten. 18 Julit, Pr. ang. Hovericfager at behandles gjæfferetsviis. 25 Julii, Canc. Prom. (til Amtmanden over Assens og Hinds, gaul), ang. at Stævninger og Varsler i en Gag (fom Birke dommer og Procurator B. er befalet at udføre for forrige Gaardmand L. 2. imod Greve T., men derfor bar undskylde fis, fer, medmindre ban fit Caution for Diatpenge, og for Befordring, bvilken faa bles bam tilffaaet, og dernæst bar forlangt Sikkerhed for Omteftninger til Seuss og Stævning 6 anand, samt for Diætvenge) bor forfondes af tenderne ( Sognet uden Betaling, Sousmændene ci node noget, og lDiats penge tilstaaes ei ., men ban bør suspenderes, om ban lan gere vedbliver fin Begring. 31 Jul, R. ang. at Domsacterne ved Sjellands Landsting Runder. frives aleene af den forfte Landsdommer, m. m. 1 Aug. see Kjøbstæderne. 15 Aug. r. ang. Caution for Oppeborseler af Justitsbe tjentene paa de Danst Americanske Øer. 1789.<noinclude><references/></noinclude> 07l53al2ixvnbm2orajave353g73hkz 104 75593 387628 386306 2026-04-06T16:16:58Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387628 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||457}}</noinclude>1789. Retten: A 457 28 Aug. R. ang. at Stammerfager paa Island indflævnes lige til Laugtinget og til Heiefteret. 12 Septbr, Circ. ang. Beretning til Cancelliet om Retsbe tjente.... til Indførelse i Statskalenderen. 26 Septbr. Pr. ang. Selveieres Tilstaaelse for Retten af alt, hvad de have indgaaet om Udskiftninger. 2 Octobr R. indeh. noiere Bestemmelser for den combine rede Ret c... . i Helsingøer. 3 Octobr. Pr. ang. Assistence ved Udsættelses- Forretninger paa Landet. 14 Novbr. Pr. ang. en Copiift ved Hof og Stadsrettens Archiv Contoir, T. so Novbr. R. ang. Mode ved Landstinget, i Procuratorers For fald, enten af anmelde Fuldmægtig, eller af en anden Pros curator. 3 Decbr. Pirc) ang, Serreds- og Birkefogdernes Syn over Landeveiene, samt Opsigt med deres Istandholdelse. II Decbr. R. ang. Hof og Stadsrettens Tifforornedes.. Deeltagelse i Forretningerne. 11 Decbr. R. ang. Baroniet Brabetrolleborg Godses trykte Arve. fæfters Indførelse sogneviis i Panteprotocoller 12 Decbr. Pr. ang. Fortegnelse. fra Underfogden ugentlig over holdte Syns og Executions Forretninger, T. 1790, 5 Febr. R. ang. at heftede Maleficantere paa Island ikke maae arbeide i Sysselmændenes private Tjeneste. 20 Febr. Pr. ang. Mede.... af Dommere ved Overrets ten, samt Kost og Tæring til dem. 12 Martii, R. hvorved den Polfe Buk i Militair- Etates afskaffes. 19 Martii, R. ligesom 1789, 20 Novbr. 17 April, Circ. (2 Stkr.) ang. Fortegnelse fra Præsterne til Dommeren om de Beboere, der kunne skrive og læse Skrivt, eller ikke, til Stævningsmænds Opnævnelse. 17 April, Canc. Prom. (til Amtmanden i Lundenæss og Bøvling, Amt), aug. at suspendere J (der, saalænge hans Bo staaer under onsogte og bevilgede Opbuds Commiffariers Behandling, ikke tan anfees habilis til at forrette de bam betroede Embeder) fra bans Herredsfoged Embede, og igjen conßituere en duelig Person. (See 31 Julii). 15 Maii, Circ. ang. Kornmaalernes Rettigheder, og disses Inddrivelse uden Rettergang. Ff5 1790.<noinclude><references/></noinclude> 98lfkeaeq665uxkfcaau2t24sq22n22 104 75630 387629 385735 2026-04-06T16:17:01Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387629 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|494||}}</noinclude>1759. Retten: B. 14 Decbr. R. ang. Sjellands Landstinashufes Reparation, eg visse tabende Parter at betale noget dertil. 1760, 19 Septbr. R. ang. Documenters tilbørlige Beskrivelse paa de vestindiske Eilande. 1761, 3 April, R. ligesom 1751, 26 Febr. I Maii, R. ang. Skrivertofden i Rakkestad Sorenskriverie. 1762, 29 Janv. R. ang. Anvendelsen af og Regnskab for det som efter Plac. 29 Janv. 1762 ffal ved Lands tingsretten i Jylland svares til Domhuset. 14 Maii, R. ang. Leensmændenes Forretninger, og den Betaling dem derfor tillægges. 15 Octobr. Bev. at Sager om Havnevesenet maae ved Underretterne i Norge udføres paa flet Papiir og uden Betaling. 15 Octobr. N. dermed, og om saadanne Sager ved Overretten. 1763, 18 Febr. R. ang. at Executions Forretningers Be strivelse med fine Sportler skal følge Byfoged Embe det i Bergen. 25 Febr. R. ang. det, som betales til Landstingshuset i Sjelland, og dets Gjeld. 30 April, Rescr. (til Amtmanden over Lifters og M. Amt), ana. at den i Lifters Lehn conftituerede Sorenskriver R (som paa staaer at ville beholde alle Embedets Jadkomiter) fal, fra den beskikkebe Sorenskriver Balles Befallings Dato, 29de Detobr. 1762, og indtil ban der til Stedet aufom til samme Embede, aflægge Rigtigbed til 2alle for alle de i den id forefaldne Forretningers Indkomster, booraf da R., for Meie og Ansvar, samt Forretningers Udstædelse, sal node det Halve, og Balle frit ud nyde den anden balve Deel. 1764, 17 Febr. R. ang. at Underofficererne ved Livgarden ftal nyde det samme, som Drabantgarden af Sager ne ved Høiesteret har været tillagt. 7 Decbr. Bev. for By og Raadfue samt Skifteftriver... Thaur lov i Christiausfand til forbeiet Striverlen, forud. 1765, 24 Maii, R. ang. at Mestere, Vidner og Vurderings mænd ftal af vedkommende. Jurisdictioner besørges ved Executioner efter de af Krigshospitals og Pen fionskasserne erhvervede Namsdomme, saa og i Fallit og Stervboer. 1766, 24 Janv. R. ang. at de, Rieherne af det i afviate tar bort. folate Kongel. Gods, meddeelte Kongel. fjoder, fulle ved Landstingene læses uden Attests Indledning, og uden at betale noget til Eugtbufet. 1 Martii, Skr. ang. at... Byfogderne og Fogedsvendene mage<noinclude><references/></noinclude> fv007kjzadh6k051mi7iplcmxqxxzm5 104 75640 387630 387041 2026-04-06T16:17:03Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387630 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|504||}}</noinclude>1787. Retten: B. 14 Julii, Pr. ang. at en befalet Procurator i fri Sager ei fan paalægges at forestyde nødvendige Udgivter. 14 Juli, Canc. Pr. (tif Rentekammevet), ang. at man forme per, at Jufiitsraad Lange, fox Commiffarius i Sagen ang. Reend lens minding, kan tilstaacs & 6. for Arfet af Acten, foruden Papiret. 4 Aug. Pr. ang. at, naar mange Skyldnere efter Bevilg. ning faggives under eet Sogsmaal, nyde Netsbetjen tene fun Gebyhr for een Sag. as Aug. Canc. Pr. (til Amtmanden over Kallundborgs re. Win ter), ang. at en Gas, betreffende, at 25, E. bar labet hos en Communitetsbonde i T. ubpante Beloftningen paa et Hegn, fom ban formeentlig ikke var pligtig at opfore, imod Commu nitetets Billie va Samtokke, unegtelig angaaer dets Eiendoms og Rettigheds Beskjermelse; og at derfor til sammes udførelse efter Buudatfen ber bestikkes en fri Procurator, som Amtman den ville udnævi. 22 Septbr, Canc. We. (til Stiftbefal. i Viborg), ang. at, da Lovend 1-3-s befaler, at Herredstingene fal heldes ec Gang om ugen paa de Dage sædvanligt er, og Rescr. af 13de Mortit 1688 nævner Dagen for ethvert Herrcosting i Norre Jolland; saa synes beraf at flyde, at det blot er een Gang og paa denne ene Dag ugentlig, at Rettens Administration er fallfat, og at Dommeren følgelig ikke er pligtig til at fortfäre med Linget i de paafølgende Dage, ligesaalidet som ban fan forbindes til at sætte Extraretter i de Sager, bois Forfølgelfe benborer til de faædvanlige Eingdage, faint at Herredsfoges. jort, fom, imod det ban saaledes var forbunden til, bar (ved efter inmodning fra Magistraten i Viborg, fom Stifte forvalter efter 5, i en Eingsvidneiag imellem dem og dennes Broder C. . S. at bolde Ertrating i 15 Dage uden for de almindelige Rettens Dage, imod Leute derfor at nyde Godt Biorelse, men hvilken, da han for Reiser eg Diætpenge fordres dez Mele daglig, Magistrat n ei vilde tiltage) fremmet be. meldte Ringsvidne paa ertraordinaire Dage, bar nyde den be lovede Erstatning af de llogivier, bans Reise til, og bans Ovbold ved Eingebet bar medført, bvilken Erkatning saa meget mindre fan rettes efter den Betaling, der er bestemt for Bogle af de til hans Embede benborende Forretninger, som han intet fordrer for fit Arbeide i sig selv, da dette dng paa. laae bam de fædvanlige Dage, men som meldt for bans Reise og Diet Rdlr-daglig, der efter Omflændighederne ikke .fan anfces ubilligs; dog forbeholdes Magistraten Lands Lov Da Ret as Septor. Canc. De: (til Amtmanden i Ringerigte. Amter), ang. at at det vil tilkomme bam at revidere, moderere og des tidere den af V. i omgvaktionerede Sag, bvilken ban som Sattsdommer bar behandlet mellem Soren Priver M, ey S. 117,, fortatrende Regaina. (Saasom Amtmanden bar diret Toivl, om sro den i Reice. af 3die April 1761 befalede orig Wedens<noinclude><references/></noinclude> mub9i4rxgt57sl1ovrk031p2y15wq1p 388338 387630 2026-04-06T16:57:09Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388338 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|504||}}</noinclude>1787. Retten: B. 14 Julii, Pr. ang. at en befalet Procurator i fri Sager ei fan paalægges at forestyde nødvendige Udgivter. 14 Juli, Canc. Pr. (tif Rentekammevet), ang. at man forme per, at Jufiitsraad Lange, fox Commiffarius i Sagen ang. Reend lens minding, kan tilstaaes & 6. for Arfet af Acten, foruden Papiret. 4 Aug. Pr. ang. at, naar mange Skyldnere efter Bevilg. ning faggives under eet Sogsmaal, nyde Netsbetjen tene fun Gebyhr for een Sag. as Aug. Canc. Pr. (til Amtmanden over Kallundborgs re. Win ter), ang. at en Gas, betreffende, at 25, E. bar labet hos en Communitetsbonde i T. ubpante Beloftningen paa et Hegn, fom ban formeentlig ikke var pligtig at opfore, imod Commu nitetets Billie va Samtokke, unegtelig angaaer dets Eiendoms og Rettigheds Beskjermelse; og at derfor til sammes udførelse efter Buudatfen ber bestikkes en fri Procurator, som Amtman den ville udnævi. 22 Septbr, Canc. We. (til Stiftbefal. i Viborg), ang. at, da Lovend 1-3-s befaler, at Herredstingene fal heldes ec Gang om ugen paa de Dage sædvanligt er, og Rescr. af 13de Mortit 1688 nævner Dagen for ethvert Herrcosting i Norre Jolland; saa synes beraf at flyde, at det blot er een Gang og paa denne ene Dag ugentlig, at Rettens Administration er fallfat, og at Dommeren følgelig ikke er pligtig til at fortfäre med Linget i de paafølgende Dage, ligesaalidet som ban fan forbindes til at sætte Extraretter i de Sager, bois Forfølgelfe benborer til de faædvanlige Eingdage, faint at Herredsfoges. jort, fom, imod det ban saaledes var forbunden til, bar (ved efter inmodning fra Magistraten i Viborg, fom Stifte forvalter efter 5, i en Eingsvidneiag imellem dem og dennes Broder C. . S. at bolde Ertrating i 15 Dage uden for de almindelige Rettens Dage, imod Leute derfor at nyde Godt Biorelse, men hvilken, da han for Reiser eg Diætpenge fordres dez Mele daglig, Magistrat n ei vilde tiltage) fremmet be. meldte Ringsvidne paa ertraordinaire Dage, bar nyde den be lovede Erstatning af de llogivier, bans Reise til, og bans Ovbold ved Eingebet bar medført, bvilken Erkatning saa meget mindre fan rettes efter den Betaling, der er bestemt for Bogle af de til hans Embede benborende Forretninger, som han intet fordrer for fit Arbeide i sig selv, da dette dng paa. laae bam de fædvanlige Dage, men som meldt for bans Reise og Diet Rdlr-daglig, der efter Omflændighederne ikke .fan anfces ubilligs; dog forbeholdes Magistraten Lands Lov Da Ret as Septor. Canc. De: (til Amtmanden i Ringerigte. Amter), ang. at at det vil tilkomme bam at revidere, moderere og des tidere den af V. i omgvaktionerede Sag, bvilken ban som Sattsdommer bar behandlet mellem Soren Priver M, ey S. 117,, fortatrende Regaina. (Saasom Amtmanden bar diret Toivl, om sro den i Reice. af 3die April 1761 befalede orig Wedens<noinclude><references/></noinclude> e7zuxcgs4y33o5i5jxcv6tbsq3zsxmd 104 75642 387631 385920 2026-04-06T16:17:05Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387631 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|506||}}</noinclude>1788 Retten: B. cumenter paa ustemplet Papiir og uden Betaling; og for 1ld, Frivter, fom ban fra Commissionen behover, fan Commiffa. 1 rierne tiltaac6 & 5 for Arfet. (Maa Actors Forespørgsel, blandt andet, om ikke disse bor anfore deres Acter, og samme i Fe! Commufforium, som befaler, at den eller de Tabende fal betale Oloftninger og deres Salarium, bos de abende ved Dom tilkjende sig. 2 Aug. Pr. ang. at By og Raadstueskriveren R. Top i Aalborg bar gratis give Udskrivter beskrevne til Bilag ved Regnskaberne. 4 Aug. Pr. aug. Byfogdens Len... i Steen. 9 Aug. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Viborg), ang, at Herreds. betjentene i Rindes og Gislum Herreder ber af modtagne 3 Rd. tilbagebetale, Dommerus Mart for at underskrive og forsegle 4 Udmeld fer til Taration frer Fon. af 8de Junii 1787, a 20 §., og Skriveren 3 Ma for Beskrivelsen, a 12 B., da bette ikke fan bestaae med Forordningen, hvis 9de §. tilstaaer Fogden for en Gaard 2 Mark, og for et Huus 1 Mark, samt Skriveren ligefaa meget for Udmeldelse og alt; og maa de vente at vorde anfeete, om de tage mere end Forordningen nævner. 6 Declar. Pr. ang. 30 Roir Løn til Byfogden i Hillerød af Kamnerfaffen.. 1789, 24 Janv. Vr. ang. Betaling til Rettens Betjente ved Bender. gaardenes Forfiring Brandkassen udi Frideriks og Kron borg Amter. 6 Martii, R. ang. 900 Rdlr Gage for den anden affeffer i Hofs og Stadsrett. 18 April, Pr. ang. at Retsbetjentene nyde intet ved Styk heftes Bortsælgelse. 18 April, Canc. Dr. (til Stiftbefal. i Ribe), ang, at naar de af R. Birks Bonder, som ved fibfte Forber (der fulde forklare, bvor meget Fogedtorn den fufpenderede Birkedommer i Suspen fonstiden har oppebaaret af Birkets. Bender, meni bvortill en deel af dille, uagtet den dem bekjendtgiorte Indkaldelse, bver fen personlig bave vildet mode, ci heller Printlig givet deres Forklaring, der dog er nødvendig) ere udeblevne, ikke, efter foregaaende & Dages Indvarsling, mede ved et nyt Borher paa en bestemt Dag Ryffeneens Birketings Stue, og der give udferlig og bestemt Forklaring, ber de hver for a ci alene være forfaldne in Mulct of 2 Rdlr, men endog bes bandles som de, der intet Korn til den suspenderede Birkedom mer fan base afgiuct; i buis galge den conftituerede Birke dommer mace fra dem indfordre Fogedkorns. Indkomitee, fom maatte være forfalden fra den Eid L. blev suspenderet, om endog de vedkommende Bonder siden bevise, lat samme tile deels af A. vae modtaget. 13 Julii, Canc. Circ. (til Stiftamtmændene i Danmark), ang. 'at meddele Cancelliet 1) Underretning om, hvorledes Sportler af ale<noinclude><references/></noinclude> 32vnbumbaarbhg64mdzt6gvx02rq0zb 388339 387631 2026-04-06T16:57:09Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388339 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|506||}}</noinclude>1788 Retten: B. cumenter paa ustemplet Papiir og uden Betaling; og for 1ld, Frivter, fom ban fra Commissionen behover, fan Commiffa. 1 rierne tiltaae6 & 5 for Arfet. (Maa Actors Forespørgsel, blandt andet, om ikke disse bor anfore deres Acter, og samme i Fe! Commufforium, som befaler, at den eller de Tabende fal betale Oloftninger og deres Salarium, bos de abende ved Dom tilkjende sig. 2 Aug. Pr. ang. at By og Raadstueskriveren R. Top i Aalborg bar gratis give Udskrivter beskrevne til Bilag ved Regnskaberne. 4 Aug. Pr. aug. Byfogdens Len... i Steen. 9 Aug. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Viborg), ang, at Herreds. betjentene i Rindes og Gislum Herreder ber af modtagne 3 Rd. tilbagebetale, Dommerus Mart for at underskrive og forsegle 4 Udmeld fer til Taration frer Fon. af 8de Junii 1787, a 20 §., og Skriveren 3 Ma for Beskrivelsen, a 12 B., da bette ikke fan bestaae med Forordningen, hvis 9de §. tilstaaer Fogden for en Gaard 2 Mark, og for et Huus 1 Mark, samt Skriveren ligefaa meget for Udmeldelse og alt; og maa de vente at vorde anfeete, om de tage mere end Forordningen nævner. 6 Declar. Pr. ang. 30 Roir Løn til Byfogden i Hillerød af Kamnerfaffen.. 1789, 24 Janv. Vr. ang. Betaling til Rettens Betjente ved Bender. gaardenes Forfiring Brandkassen udi Frideriks og Kron borg Amter. 6 Martii, R. ang. 900 Rdlr Gage for den anden affeffer i Hofs og Stadsrett. 18 April, Pr. ang. at Retsbetjentene nyde intet ved Styk heftes Bortsælgelse. 18 April, Canc. Dr. (til Stiftbefal. i Ribe), ang, at naar de af R. Birks Bonder, som ved fibfte Forber (der fulde forklare, bvor meget Fogedtorn den fufpenderede Birkedommer i Suspen fonstiden har oppebaaret af Birkets. Bender, meni bvortill en deel af dille, uagtet den dem bekjendtgiorte Indkaldelse, bver fen personlig bave vildet mode, ci heller Printlig givet deres Forklaring, der dog er nødvendig) ere udeblevne, ikke, efter foregaaende & Dages Indvarsling, mede ved et nyt Borher paa en bestemt Dag Ryffeneens Birketings Stue, og der give udferlig og bestemt Forklaring, ber de hver for a ci alene være forfaldne in Mulct of 2 Rdlr, men endog bes bandles som de, der intet Korn til den suspenderede Birkedom mer fan base afgiuct; i buis galge den conftituerede Birke dommer mace fra dem indfordre Fogedkorns. Indkomitee, fom maatte være forfalden fra den Eid L. blev suspenderet, om endog de vedkommende Bonder siden bevise, lat samme tile deels af A. vae modtaget. 13 Julii, Canc. Circ. (til Stiftamtmændene i Danmark), ang. 'at meddele Cancelliet 1) Underretning om, hvorledes Sportler af ale<noinclude><references/></noinclude> kv0zwx1zu8eyki949rno1vlmt5rsqzq 104 75684 388341 375404 2026-04-06T16:57:11Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388341 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|548||}}</noinclude>Skatter og Paabud, H. 1795, 22 Aug. Pr. ligesom 1793, 16 og 30 Novbr. 19 Geptbr. 10. Detebr. 140Zovbr. fee Arv. ane. Pr. (til Rentekammeret, fom bar forlangt Cane celliets Tanker, ang. bvorledes Afaisten efter 3dn. af 13 Jan. 1792 bor beregnes af Stervboet efter Amtsforvalter T., efters fom Stiftes Commiffarierne i deres paa nn indgivne Forespørg fel dave aufert, at 7000 Rate af Boctd Gield ei med rede Wenge kan betales, og de dog tillige formene, at Boet ei fan figes at være fallit): at Boet efter Cancelliets Mening ei kan ansees anderledes end fallit, waar Gjelden, der udlægges, er nvis. 1796, 9 Julii, Pr. fee Arv, om Afgiot. 1797, 11 Martii, Pr. ang. Frihed for Afgivt efter Jon. af 13de Janv. 1792, naar Opbyderen eller Fallenten træffer. Accord og modtager Boet. 11 April, Circ. ang. Klausulering af Angivelser fra extraordimmire Skifteforvaltere og Arvinger til Paabudets Svarelse af Sidearv. 15 April, pr. om Afgivt, fee Arr. 29 April, * 6 Mat Pr. ang. Proc. for Oppeborselen af Skibsfragt afgivten. 9 Mais 17 Juni, Jr. see Arv. I Julii, Circ. ang. Eftergivelse af Fragt Afgist Brændeveeds Indførsel. 1798, 6 Janv. Pr. fee Arv. ved 26 Maii, r. ang. Sognefogdernes Frihed for at svare Beipaabudde. 17 Octobr. Resol. ang. Nedsættelse i Læst Afgivten af firandet Brag. 10 Novbr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i 3pen), ang. at Gog nepræst hr. Seidelin i Odense ikke tan undflaae fig for at be tale de Beiffat for 5 Mar fordrede 61 Rdlr 6 St. af hans Embeds Jorders Hartkorn paa Byen6 Morf, efter Eiernes Wedtægt, da ikke disse Jorder, hvoraf han drager Indkomfter, Pan faldes publiqve Jorder, hvorved ikkun forstaaes Byens i Fallig liggende Jorder ic., bvoraf Leien indflyder i Kamue Faffen. 29 Decbr. Circ. ang. aarligt Eftersyn af Stifteforvalteres Protocoller, Designationer og forklaringer, Collateral Afgivten betreffende. 1799, 9 Martii, Pr. ang. Biskopens Bekræftelse paa Præ fernes Fortegnelser over Afgivt til Revisions. Con toirene og af Collateral Arv. 6 April, Pr. aug. at Fortegnelser over afgivt til Revi fions<noinclude><references/></noinclude> 5gme4hkf1ewwk6jwdk1bkmgtwtr83dg 104 75700 388342 381323 2026-04-06T16:57:11Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388342 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|564||}}</noinclude>1787. 5 Skoler c. A. de Danske. bet de to sidste Skoleholdere, vaataaee fia berettiget til at fal de tredie Gana, da han derimod bolder fa til Fon. 3de Jan. 1739, 9. 13), allerhelft Loven endog ved Præstekalb ikkun tillader, at der kaldes to gange i Rad, bvor stort Hartkornet enoog er. Octobr. R. ang. 200 Rdlr af vor Fruekirkes Midler i Kjøbenhavn til... en Friskole for fattige Børn. 27 Octobr. Pr. ang. Afgivt af Justits Embederne til Skole Anstalten paa de Bestindiske Eilande. 2 Novbr. R. ang. de Skoleholderen i Hals tillagte Ind fomster. 10 Novbr. Pr. ang. at Tegltaget skal forblive paa tre fordum Kongl. Skolebuse paa alster. 30 Novbr. R. ang. den til Skoleho deren i Nordrup re parterede Lon. 21 Dechr. R. ang. fire Skoleholdere, der tillige skal være Degne og Bedemænd, ved Missionen i Vestindien. 1788, 11 Janv. R. ang. 15 Rdlr af den danske Kirkes Kasse i Fridericia til Skoleholder Ludvigsen. 18 Janv. R. ang. Kirfefangere og Skoleholderne i Brønd by Bester og Øster. 2 Febr. Pr. ang. at Skoleholderen i Sterup ikke fan paa lægges Skolehold om Sommeren, 2 Febr. Pr. ang. den ssire Militairskoles Forlæggelse til Casernebygningen. 9. Febr. Pr. ang. Skolegang i Magleby paa Møen. 9 Febr. Canc. Dr. Csil Amtmanden paa Meen), ane. at 7. S., fom til Skoleholder i Sjeldbylille efter flefte Stemmer af Bonderne er indsat af Præsten paa Prædikestolen, da de ei meldte sig derimod, bor vedblive, men p. 5., som er ble ven Skolen paatrængt, og bar bedet for Woldsomhed, vige Skolen, og Amtmanden faabant med Wagt fade udføre, ifald Benderne modsætte sia (tbt dette kræver ei aleene den Sigtelse, som Præstens Embede udfordrer, men, endogsaa den Retfærdighed, hvorpaa . S. med Soie fan giere Fordring.) 15 Febr. R. ang. Skoleholderes Bestikkelse paa de to Meenste Godser No. 2 og 3. 8' Martii, Pr. ang. Stolestue og Indkomst !i Torfied, Sogn. 19 April, Pr. ang. en Skole Indretning ved Møens Tugthuus. 25 April, pr. see Geistligheden B. 26 April, Pr. ang. en lærebog for Amager Hollænderbyes Stole 26. 1788.<noinclude><references/></noinclude> 41yi8xf7li1gcgms4q8tc0yn51wtv71 104 75818 387634 372532 2026-04-06T16:17:12Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387634 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|682||}}</noinclude>1784. Tiende. 6 Martii, Dr. ang. at nogle Huusmænd i Skibby Sogn bor vde Præsten... Tiende af noget deres Huse ved en Udkiftning tillagt land. 10 April, R. ang. hvorvidt Leensmændenes Tiendefrihed i Nordlandene stræffer fis. 10 Juli, Leensmand . ber tiende, see Retten B. 28 Aug. Pr. ana. 11dpantning for referende Sirfetiende. 27 Octobr. Resol. (ligesom 1784, 20 Novbr.) m. m.... om Tienders Afstaaelse i Almindelighed, T.. 20 Novbr. Pr. ang, at Kammerherre Buchwald maae under visse Wilfaar beholde de udi Wederlag for Tienderne af Gudom og Lillevolde Sogne indtagne Jorder. 27 Novbr. Pr. ang. Tiende af Humleavl. 3785, 29 Janv.Pr. indeh. Evaluationen af. Eiende... paa det beneficerede Gods udi Island. 19 Febr. Pr. ang. Korntiendens Svarelse af Ferro as Langs. 9 April, Pr. see Fattige. 25 Junii, Pr. ang. hvorledes Kirketiende Restancer maae udpantes. 10 Septbr. Pr. ang. promte Inddrivelse af Kirkernes Sien de og Liendepenge i Trondhjem - Stift. 19 Novbr. Pr. ang. at Indvaanerne i Rødby skal svare Sognepræsten Qvægtiende. 17 Decbr. Pr. ang. hvorvidt af Brøndum Skoleholder Jord bør svares Tiende. $4 Decor. Pr. ang. en Gaards Henflyttelse fra Fruering paa sin Jordlod i Hylke Sogn, i Henseende til Tien Der 1786, 31 Martii, fee Retten A. 1787, 12 Janv R. ang. at i hvert Sogn, hvor Aalborg- Rector har Tiender, maae derne under eet Bærne ting inddrages under eet Søgsmaal. 19 Janv. R. ang. 10 Aars Liendefrihed af udyrkede Jor der paa Viborg-Mark. 24 Febr. Pr. ang. at faa længe Bønderne ikke holde Gjæs, bør de være fri for, deraf at tiende. 28 April, Canc. Prom. (til St. og Bift. i Sjelland), ang. at Gaardmand C p. ikke efter Præstens Paaftand til 2. og . Fan paalægges at give Eiende af den Jord, ban ikke faaede, men til høavl har udlagt, med mindre ban fig dertil efter Supplieantens Sigende bar forpligtet; og da staaer det til bam ex contractu at vindicere fig denne Tiende ved Lands Lov og Ret, 1787.<noinclude><references/></noinclude> rko37uzn5wkr9c4dyyk788heohblnz2 104 75820 387635 374684 2026-04-06T16:17:13Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387635 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|684||}}</noinclude>1792. Tiende. 2 Junii, Pr. ang. Tiende af den plads, hvor gamle Roes fildekro har fanet. 15 Septbr. Ve ang. Eiendetvift med hensyn til Wegten i Son dre Bergenbuus Amt. 29 Septbr. Canc. Pr (til St. og Bil. i Sjelland), ang. at be Beboere, som bosættes paa det ode Overdrea Titjob: Sogn, de brændte Vladse kaldet, kunne i de ferite 4 à 6 Aar befries for at svare Roxntiende til Breiten, eller Refufion derfor, imod at de imidlertid pde bam en heßdag efter Loven. 1793, 9 Martii, Pr. ang. Klostermelles Qvægtienbe. 4 Maii, Pr. ang. Smaatiende til Fogden og Sorenskrive ren i Nedre Rommerige for Reiser til Tiendetinge. 4 Maii, ie Geistligheden B. 1 Junii, Pr. ang. Begt og Maal ved Tiendens Ydelse t Søndre Bergenhuus Amt. 3 Aug. Pr. ang. at Tiendetageren er pligtig 'at tælle tre Gange i hver Mark. 21 Septbr Pr. ang. Qvægtiende fare af det Kongl. Schafferie til Præsten i Glad paa Lynggaarden. 21 Decbr. Pr. ang. Tiende af Jorder, fom lægges under Hoved eller Bøndergaarde eller Hufe, men ei, naar de anvendes til Skovs Opelskning. 1794, 18 janv. Pr. ang. Tiende til Præsten i Horslunde af 5 Huusmænd. 19 April, Canc. Br. (til St. og Bif. i Sjelland), ang. at Soge nepræsten i Svallerup ei kan tilstaacs Refufion for Tiende af en Gaard i Bjerreby, som Eieren fal i Maret 1791 na fien bave labet benligge øde, og 1792 aldeles til Græsning bortleiet, altsaa ubefaaet, paa Grund af . 2-23-1; faa meaet mindre, som den benævnte Gaards Jorder ere bes Hemte til at fordeles imellem Huusmænd og en forbedret Kulin, brorved Præsten vil faae faa meget mere Eiende, at faobant lan belde bam Badeslos for det Lab, ban muelige tider i Offcret. 17 Mail, Pr. ang. Korns Hjemtagelse, førend Tiende er afgiven, faa og om Tiende af Gjæs. 17 Maii, Pr. ang. .. Tiende af en Gaard i Gamborg og Kauslünde Markestjat. 21 Junii, Pr. ang. Tiende af fraflyttede Pladse, men ei af Kartofler, eller af Huusmænd, som yde Præsten Høstdag 1 Aug. R. ang. nogen Tiendefrihed for det Barde-Kjøbstæd tilliggende og udskiftede Kjær. 1 Aug. Bev.... at Lienden af det, nedlagte Thorup Sogn henlægges til Bang Kirke. 1794-<noinclude><references/></noinclude> 1dhnbscot8t1td9fjk63wl38htm8nkx 388344 387635 2026-04-06T16:57:29Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388344 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|684||}}</noinclude>1792. Tiende. 2 Junii, Pr. ang. Tiende af den plads, hvor gamle Roes fildekro har fanet. 15 Septbr. Ve ang. Eiendetvift med hensyn til Wegten i Son dre Bergenbuus Amt. 29 Septbr. Canc. Pr (til St. og Bil. i Sjelland), ang. at be Beboere, som bosættes paa det ode Overdrea Titjob: Sogn, de brændte Vladse kaldet, kunne i de ferite 4 à 6 Aar befries for at svare Roxntiende til Breiten, eller Refufion derfor, imod at de imidlertid pde bam en heßdag efter Loven. 1793, 9 Martii, Pr. ang. Klostermelles Qvægtienbe. 4 Maii, Pr. ang. Smaatiende til Fogden og Sorenskrive ren i Nedre Rommerige for Reiser til Tiendetinge. 4 Maii, ie Geistligheden B. 1 Junii, Pr. ang. Begt og Maal ved Tiendens Ydelse t Søndre Bergenhuus Amt. 3 Aug. Pr. ang. at Tiendetageren er pligtig 'at tælle tre Gange i hver Mark. 21 Septbr Pr. ang. Qvægtiende fare af det Kongl. Schafferie til Præsten i Glad paa Lynggaarden. 21 Decbr. Pr. ang. Tiende af Jorder, fom lægges under Hoved eller Bøndergaarde eller Hufe, men ei, naar de anvendes til Skovs Opelskning. 1794, 18 janv. Pr. ang. Tiende til Præsten i Horslunde af 5 Huusmænd. 19 April, Canc. Br. (til St. og Bif. i Sjelland), ang. at Soge nepræsten i Svallerup ei kan tilstaaes Refufion for Tiende af en Gaard i Bjerreby, som Eieren fal i Maret 1791 na fien bave labet benligge øde, og 1792 aldeles til Græsning bortleiet, altsaa ubefaaet, paa Grund af . 2-23-1; faa meaet mindre, som den benævnte Gaards Jorder ere bes Hemte til at fordeles imellem Huusmænd og en forbedret Kulin, brorved Præsten vil faae faa meget mere Eiende, at faobant lan belde bam Badeslos for det Lab, ban muelige tider i Offcret. 17 Mail, Pr. ang. Korns Hjemtagelse, førend Tiende er afgiven, faa og om Tiende af Gjæs. 17 Maii, Pr. ang. .. Tiende af en Gaard i Gamborg og Kauslünde Markestjat. 21 Junii, Pr. ang. Tiende af fraflyttede Pladse, men ei af Kartofler, eller af Huusmænd, som yde Præsten Høstdag 1 Aug. R. ang. nogen Tiendefrihed for det Barde-Kjøbstæd tilliggende og udskiftede Kjær. 1 Aug. Bev.... at Lienden af det, nedlagte Thorup Sogn henlægges til Bang Kirke. 1794-<noinclude><references/></noinclude> 8ry9oxo083e80c1eh0pocbxt0e3f4ox 104 75821 387636 375120 2026-04-06T16:17:15Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387636 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||685}}</noinclude>Tiende. 685 1794. 30 Aug. Pr. ang. Godtgjørelse til. Tiendetagere for .. de til Skov indtagne Jorder. 1795, 7 Febr. Pr. ang. at Sager em Tiendes Regtelse eller Sviig afgjøres ved ordentlig Nettergang. 20 Martii, Confirm. paa en Forening om Refufion til Sog. nepræsten for Tiende, faa og om Kirkens Tiende, af Strandvænget ved Bordingborg. 2 Maii, Pr. ang. at af Kartoffer fan ikke fordres Tiende. 23 Octobr. R. ang. hvorledes Barde Kirkers Korntiende overlades Byens Indvaanere. 21 Novbr. Br. ang. Bogense Kirkes Tiende. 1796, 2 Janv. Pr. ang.... ei... Tiende... af Beboerne paa fri Hovmarksjorder. 9 Janv. Pr. ang. at ingen Liende af Joensirupsvang fan fordres. 12 Martii, Pr. ang. Tiendefrihed for endeel Skoleholdere. April, Canc. Eire (til Biskoperne i Danmark), ong. ti! samt lige Bræffeskab at rbbele Kongl. Indbydelse om Liendeforenin ger, for at bekjendtgiores. April, Dito (til Stiftamt og Amtmændene), at beferge den nddeelt til bver Sognefoged og Byens Oldermand. 27 Maii, Circ. ang. Foreninger om offentlige Stiftelsers Tiender, eller Resolutions Indhentelse førend deres Bortforpagtning. 10 Junii, Bev. ang. at Rydhauge og Stubbegaard maae 11 Junii, Pr. forbeholdes jus patronatus et vocandi til nogle Kirker, skjøndt deres Tiender til yderne af hændes. 11 Junii, Pr. eng. at naar de i Circ. 17 Maii 1796 om talte Forevinger finde Sted, og Resolution ei indhen. tes, maae samme være paa to Aar. 9 Julii, Canc. Pr. (tol Geheimeraad Baron Knuth paa Rud. berggaard), ang. at Forpagteren af Beftenfor Sogns Kone gettenbe, fom pas p. t. Biskops Embedstid er bottfaltet, m. v. er berettiget til at paastaae Contractens Opfoldelse, saafremt den nted de gjeldende Anordninger (der ikke befale Foran bring i Liendens Oppeberfelsmaade) er overeenstemmende, og faa længe Tiendens Forandring ikke er befalet; dersons ban ifte af den Kongl. Indbydelse og af Regjeringens veb samme yttrede Ønske vil lade fia formaae til, nu firar at samtokke Forenings Andgaaelse imellem Eieren og derne. a6 Julii, Br. ang. adskillige Poster, betreffende de Nar huus Bispe Embede tillagte Tiender. 30 Julii, Pr. ang. Frihed for Præstetiende af Ford, som Gjelde<noinclude><references/></noinclude> bjuetnyqce0o4uny3ly1ukrdrbqoz7f 104 75826 387637 360757 2026-04-06T16:17:17Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387637 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|690||}}</noinclude>Tjenestefolk og Losgængere. 1744, 26 Junii, R. ang. at ryggesløse og uregierlige Mand folk maae indsættes paa Aggershuus Fæstning. 31 Julii, R. ang. at Huusfolf, som vil søge Næring i an dre Sogne, skal gives Skuddmaal af Præsterne 1745, 10 April, R. one. en Kongl. Gave, Collectering, Beder og Udgivt af Domestiquer til gattiavæsenet i .obenhavn ... 1746, 3 Junli, R. ang. Translationen og Erykningen af to Anord ninger for Island af Dags Dato. 3 Junii, R. ang. deres Publication. 3. Jumti, N. Netits om forestaaende to Rescripter. 1747, 7 Julii, R. ang... hvor mange Jederne i Nakskov maae af deres Nation have i Tjeneste. 27 Septbr. R. ang. Straf for de Tjenestefolf, fom ci ville udlæbe og nedgrave de af vægsogen dede Kreature, eller Huden og igen deraf tage. 1748, 19 Martii, R. ang. det samme. 12 Aug. 8 Novbr.S R. fee Delinqventer. 30 Novbr. R. ang. at de uden Pas i Finmarken On løbende skal anholdes. 13 Decbr. R. (2 Sifr.)... om Jodernes Tjenestefolf. 1749, 15 Septbr. R. ang. at Omkostningerne paa visse Land- Strygere og Losgængere maae reparteres paa Stiftet. 1750, 3 April, R. ang. Værneting for Landmilice samt an. dre Officerers Tjenere og Tyende i Norge. 25 April, R. ang. Tjenesters Tagelse, samt Forbud paa Lediggang, og paa Omreisen til Hestehandel uden Pas m. o. paa landet i Aggershuus Stift. 1751, 30 Julii, R. ang. Losgængere... i Kjøbenhavn. 1755, 28 Novbr. R. ang. Husbonders og Tjenestefolks For hold imod hinanden, samt disses Fardag og Opsigel festid m. v. om Losgængere, og at smaae Born ei maae lobe paa Gaderne, alt i Kjøbenhavn. 1756, 12 Novbr. R. om Landfogden paa Læso, see Landvæs fener A. 1759, 12 Janv. R. ang. at Almuesmanden selv, eller ved Tjenere, eller begge tillige, skal tage uden af deres creperede eller ihjelskudte Heste, Hopper og Fel, samt nedgrave dem. 2 Martii, R. ang. hvorledes de, som for Leiermaal i for Gudne Leed sendes til Finmarken, skal tjene, og give aarlig Afgivt... 37 April, R. ang... det Fattiges Basen i Kjobenhavn, og hvab Bienende dertil fulle give. 1760,<noinclude><references/></noinclude> 2qfqktpqcq4sjaxnz0g240h97hqo8uz 104 75903 387639 385783 2026-04-06T16:17:20Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387639 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||767}}</noinclude>Vertshuse c. 767 1746. og andre, samt Præsternes Embede i den Henseende, paa Joland. 3 Junii, R. ang. at ingen Aager maae drives med Bræn deviin og Tobak paa Island. 3 Junii, R. indeh. Notits om begge. 1750, 17 Martii, Resol. ang. Brændeviinsbrænden og Inqvifition i det Koldingske District. 15 Decbr. fr. ang. at Consumtionsforpagterne ei maae inquirere paa Landet efter Brændevinsbrænden og Krobold uden Ma giftratens eller Bofogdens Overværelse. 1752, 18 Febr. R. hvorved stærk Drifs Salg ved Kirkerne i Finmarken forbydes Dagen for Son og Helligdage uden til Syge. 23 Junii, R. ang. Hvo der i Aarhuus maae herbergere Fremmede og Reisende. 1753, 10 gebr. Str. ang. hvorledes de nationale Regimenter ved Samlinger maae forsone fig med bebevende Driffe og Fe devare. 3 Aug. R. ang. at ved Greverne on Friberrerne forlanges Kros bolds Inqvifitioner bos deres Forvaltere 23 Movbr. R. ang. at Maaiftraten i Kjobenhavn maae uden Love maal lade i Rafps eller Euntbufet indsætte dem, som for Druffenflab og Liderligbed anklages. 1755, 21 Novbr. R. ang. at de til Aarhuus kommende Handlere med Øren, Heste og Qvæg, maae dermed i Byen tage ind, hvor de lyste. 1756, 3 Julii, fr. ang. at Sager om ulovlig Krobold sal forfol ges til Doms, og maae ei forliges. 1757, Aug. Sfe. ana. Forbold med de Brændeviins Redskaber, som forefindes ved Inquisitioner, samt at Selveiere ci maae brænde. 3 Decbr. Skr. ang. Afgivt for Brændevins Kjedle, samt deres Stempling, og Krohold paa Landet." 1758, 15 Decbr. R. ang. at de Sager, som reise sig af For feelser imod Forordn. af 8de Martii 1757, stal be handles som Politiesezer. 1759, 10 Martii, Ske. ang. at nogle Adelige og Characteriserebe, fom eie og beboe Bondergaarde, maae brænde Bandevin. 5 og 8 Septbr. Skr. ang. at Brændevins Redskab ikke maae forfærdiges eller sælges til nogen paa Landet, som. ei maae brænde, m. v. 1760, 26 Janv. Str. ang. at Herredsfogder Intet tilstaaes for be aarlige Jaqvifitioner uden de dem tillagte Beder. 16 Febr. Str. ang.... at Intet betales Herredsfogderne for de aarlige Brændevins. Inqvisitioner. 1760.<noinclude><references/></noinclude> ax1lfh2fil5ke3llkns4je9tmvroa1f 104 75918 387640 372543 2026-04-06T16:17:25Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387640 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|782||}}</noinclude>1777. Vestindien og Guinea. 23 Octobr. Bestil en Skole i Kjobenhavn for Børn af 25 Octobr. Pr. Engelsk-Romersk-Katholste fra de Danst Vestindiste Eilande, T. 31 Decbr. R. ang. at den Guineife Handels Fordringer for folgte Slaver fal nyde Præference i lar og Dag. 31 Decbr. R. ang. at Danske Lovs 5-14-49 extenderes til de Amerikanske Eilande, og at Kjøbmandsbøger stal holdes. 1778, 3 Janv. Pr. ligefom 1777, 31 Deebr. det første. 28 Janv. R. ang. at Kongens Debitorer paa de Bestindiske Eilande skal betale aarlig til visse Terminer. 13 og 20 Junii, Cire. ang. dt afgivten af Kaffebønner, og Mulk ter derved, ee overdraget det Beftindiske Handelsselskab, m. v. 26 Septbr. Cire. ang. at bemeldte Mulkt udb.tales til Boldbetjente ne, som bevirke Confifcationen. 10 Octobr. Pr. (til Høiesteret) med R. 19 Octobr. 1770, T. 17 08 24 Octobr. Pr. ang. at enhver dansk Undersaat maae bruge fine Skibe til Fart paa St. Thomas. 4 Novbr. R. ang. adskillige Poster til Justitiens Befordring. og Processernes Forkortelse, m. v. om Stervbomid. lere Indkassering, og Bares Udsalg af Stippere i Vestindien. 23 Novbr. Resol. ang. Handelen paa St. Thomas og St. Jan, indtil videre, og for forft i en tid af 2 ar. 16 Decbr. Circ. ang. at den det Bestindiske Handelsselskab forundte Mulkt udbetales til Consumtionsbetjentene, som bevirke Con fifcationen. 1779, 2 09 20 Febr. Cire. Ligesom 1778, 23 92ovbr. 16 Octobr. Pr. hvorved R. 1770, 6 April communiceres. 17 Novbr. R. ang. hvad Løn enhver af Lemmerne i den almindelige Stifteret paa St. Croix maae nyde aarlig. 13 Decbr. R. ang. Handelen paa St. Thomas on St. Jan. 1780, 12 April, R. ang. Mulct for dem, som ikke inden en vis Tid meddele Regjeringen de forlangte Erklæ ringer. 1781, 20 Janv. Pr. ang. Handelen paa St. Thomas og St. Jan. 5 Mautii, Resol. ang. at Sjette og Tiendepenge ei svares af Kapitaler, som føres fra de Kongl. Bestindiske Der til de Kongl. Europæiske Riger og Lande, T. 11 Decbe. Rentek. Prom. (til Conf. Rd. Fabritius v. Tengnas gel), ang. at det af bam indsendte, og af Großerer 6. Lycke den 24de Martii d. A. udgivne Bevtis, hvorved denne til bam afstaaer 8 ctier i det Bestindiske Handels Compagnie for 250 Rdlr pr. Aette, der i alt gior 2000 Noir, fan, i Beige Kongl.<noinclude><references/></noinclude> f8isqx1ayaef0lgtm4vcawzhiths8gk 104 76022 388020 339545 2026-04-06T16:43:06Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388020 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1661.|Resolutioner og Collegialbreve.|37}}</noinclude>Commer fleife (h) Bolverker med tilhørige Cortis 21 Matt. ner, efter Mogens Krags Anviisning. Stefer. (til Skatmester . Seefted), ang. at assige 23 Mati. nere Otto povisch de i Kjøbenhavn samt Sjælland og Fyen faldende Consumtionspenge til Fortifica. tionens Fortsættelse. Rescr. (til Hugo Lygau), ang. at Banderne der 23 Mait. i Lehnet, naar de have tilfaaet, skal til Slottet Korsper forstaffe faa meget Jord, Steen og Sade der, som den der liggendes Major Harlof fornøden evagter; desligeste behøvende Faschiner og Tommer (i). Rescr. (til Slotsfoged P. Jacobsen paa Nytjobing 29 Mail. Slot), ang. at have Indseende med Sisterne og Sisteriet i Lolland og Falster udi Seer og af Stranden, samt dets bedste Bedligeholdelse, Damme at sættes, m. v. Fife i Rescr. (til Præsident, Borgemester og Raad i Kjo 4 Junii. benhavn, samt til Apel Urup og Otto Povisch), (Kjobenhavn.) ang. at disse skal af den gamle Ladegaards Mark paa hiin Side Søen udvise Vederlag til dem, som miste Plads eller Have derved, at ingen Hunse maae staae saa nær under Sæstningen, at det kan være den præjudiceerlig, men at al den Plads inden for gams mel Vesterport, saaog paa denne Side Spen og nden for Vartou, herefter skal blive ubygt. Rescr. (til enhver Lehnsmand i Norge), ang. at 4 Junii. abstæde, ligesom tilforn sædvanligt været haver, 3 Stævs Ch) Det første Dehn. 5, de Andre hver Cot. Under ite Junii 1661 blev Ordren til Gamme igjentagen, da Adskillige undsloge fig. (i) See Rescr. 11 Janii 1661.<noinclude><references/></noinclude> qlb3dw7ker8v4ck2k66froc94hfgveq 104 76086 388498 372186 2026-04-06T16:59:29Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388498 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1663.{{Afstand|3em}} 114|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>27 Janv. frihed for Bønder og Almuen i Omoidgjeld, Elveromgjeld og Tonsegjeld i Østerdalen (g). 28 Janv. 9 Febr.' 11 Febr. Rescr. (til Statscollegium), ang. Værger i Hen seende til Ary, falden i Kongens Lande, og i de, der ved Frede fom under Sverrig. Gr. Eftersom den indbyrdes Slægtning og Svogerskab, hvormed Indbyggerne i Kongens Riger og Lande og de under det Svenske Herskab siden sidfileden sluttede Fred nu ere hinanden paarørende, giver Aarsag til adkillige Umyn diges Arv paa begge Sider tilfaldes, og om saadan Arvs Forvaltning og myndiges Værgemaal lettelig Tvist og Irring kunde entstaae: Da befales Statscollegio at afgive Betænkende, enten det er nytteligere, at rette Værge forestaaer Bargemaalet over den paa begge Sider faldende arv, eller og at 2 Formyndere, Enhyer under sit Herskab, blev sat og tilladt. Bevilling, at til Hee Broes Vedligeholdelse i Hind Herred maae, istedet for det dertil bevilgede Korn, Herefter oppebæres af enhver Vogn, som derover kommer, 2 s. d., og af hver ridendes Karl I B. d., indtil Bonderne saa vidt kome me paa Fode igjen, at de Kornet kan udgive; dog at Broen deraf forsvarligen vedligeholdes. (Efter Ansøgs ning fra Otto Kragh til Boldberg, da Maen er besværlig at overkomme) (r). Oben Befaling, ang. en til militien dygtig. Per son af hver 60 Tor. Hartkorn Bøndergodses Landgjel de, isteden af de fem fulde Gaarde efter Obet Bref af 15de Janv. siöstforleden. Cone (a) See Confirm. af samme Dato, og 3d. 13 Decbr. 1746. (e) See Confirm. 27 April 1731, og Rescr. 22 Julit 1665.<noinclude><references/></noinclude> 5fwc63qtksty8s4ju4lc8v8sp4onaly 104 76160 388499 322911 2026-04-06T16:59:30Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388499 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1666.{{Afstand|3em}} 188|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 Novbr. (Eftersom Saadant forsømmes, og dog er faare tjenligt til Mechanica, og Navigation 2c.). 6 Novbr. Novbr. 19 Novbr. 1667. Rescr. (til Ove. Juel), ang. at ved Balds Skandse stal han lade Broen og en Træ-Pulverkifte Chvorved Arbeidet godtgjøres Bønderne i deres Arbeidse penge) forfærdige, samt Tolderen labe Skibsbroen istandsætte og vedligeholde af den dertil destinerede Told. 2121 Rescr. (til Lehnsmanden og Bispen i Aarhuus), ang. noget Korn og 2 Lam af Præsten i Hundslund til Frue Kirkes Sognepræst i Aarhuus (2). Rescr. (til Stigtskriver Hans Kristoffersen i Sjælland), ang. 1.) Kirkernes Korn i de fra Kjøbenhavn langt værende Amter at maae sælges efter Landkjøbet, da Ingen vil betale det høiere Capi tulskjøb; 2.) at accorderes om Kirkernes Tiender og Landgjelbe, Ceftersom ved begge formedel øde og ubesaaede Jorder tabes). Janv. Doet Bref, ang. hvorledes Consumtions - Forordnin gen af 23de Octobr. 1666, i hvis Brændeviins doo brænden vedkommer, sal forstaaes. '2 Janv. 26 Janv. Obet Bref, indeh. nogle Friheder for de Geistlige Othense- Kjøbstæd (a). Bevilgning paa halv Skattefrihed for Bønderne i Leerdalen og Borgen i Bergenhuus Amt, som føre Kons (z) Af Rothes Rescripter, 3die Part, S. 373, men ei i Cancelliet at finde. (a) ligelydende med . B. s April 1664, undtagen at [] is. I ei her for Othense findes. See Confe mation 15 Novbr. 1670,<noinclude><references/></noinclude> 7ucy3l12dbwzdjkt7cmrv38crs3ntyb 104 76167 388500 356853 2026-04-06T16:59:31Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388500 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1667.|Resolutioner og Collegialbreve.|195}}</noinclude>om Accise fra den Dag til Borgemester og 29 April. Raad. Bevilgning for Borgemesterne i Aarhuus, at 30 April. nyde (mod Raadhuusets Vedligeholdelse) en Hvid af hver Sletdalers Bærd, som i Bare til Skibs der for Byen ved Ind- og udlændiske ind og ud gane, foruden de 2 Hvide, som af udlændiske ved Kongens Bref Anno 1663 den 20de Octobr. samtlige Borges mestere ou Raad er tilstaaet, (især formedetft at bvis Jord og Engslet i Holmstrup. Mark, de forhen havde, nu til Andre Betaling er uolágt) (u), Obet Bref, ang. strax s Rdr. og aarlig r Rör. I Mait. af hver Gaard i Kjøbenhavn, som Pompevand haver af de Render, hvilke fra Peblinge Seen ind løbe, til deres samt den udbrudte Ladegaards Dæmnings og andre Dæmningers Reparation, Omlæggelse formedelst fortificationens Udvidelse, samt Vedligeholdelse, Kemneren at betales (v). Obet Bref, at Alle, som boe, eller have Eien 4 Maii. domme, i Randers, skal med hinanden deeltage i Paalæg og Indqvartering (x). Odet Bref, om det Samme for Othense:Kjøbstæd; 6 Mail. de virkelig Geistlige saavidt undtagne, som den Frie hed tillader, hvilken Kongen dem den aden Janv. sidstleden forundt haver. Anordning, at Oluf Pedersen Abel maae have 7 Maif. Directionen over Commishandlen i Christiania, M2 Bras (u) See Confirm. 28 Septbr. 1670, samt Circ. 21 Septbr. 1793. (v) See Fund. 20 Novbr. 1680. See Confirm. 12 Octobr. 1670.<noinclude><references/></noinclude> 6izq4mmp7t8pfqe5m51d7lg3ll9eayq 104 76170 388501 332353 2026-04-06T16:59:31Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388501 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1667.{{Afstand|3em}} 198|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 Junii. At fornævnte Academie, foruden det Forskrevne, 29 Junii. 29 Junii. 29 Junii. I Julii. maae nyte og oppebærge Studiiskat, nemlig I Nor. af hver Kirke aarlig, udi Syens Land saavelsom ogsaa i Riget Norge, hvortil den Rige efter Propor tion skal komme den Fattige til hjelp (g); og vil Kongen under samme Bevilling have forstaaet alle Kirker paa Landet i begge Riger Dannemark og Norge, eftersom alle Kirkerne nyde ved Academiets Underholdning lige Gavn, af den derudi opdragne og fremvorende Ungdom, til dygtige Kirketjenere. Rescr. (til Bisperne i Dannemark og Norge, Sjæl land undtagen), ang. at Provsterne skal denne Skat i Regnskabernes Forhør annamme af alle Kirker paa Landet, og Kirkeværgerne forinden ikke for Regnsfas berne qvitteres (h). Rescr. (til Johannes Plum), bet Samme for Dannemark, samt en Fortegnelse og ligning over Kirkerne at lade Academiet tilstille. Rescr. (til Titus Bulke), det Samme for Nora ge (i). Confirmation paa Konge Friderik den Andens Fundats af 24de August 1570 (hvorved Han til Duebrødre Kloster i Moeskilde, til Skolens og de Fattiges Underholdning sammesteds adskilligt Gods lagt haver), og paa Bref, dat. 24de Aug. 1570 (som befaler menige Bønder og Tjenere til Spe dalsbjerget, faaog alle andre 23ønder og Tjenere til Spedalsbjerg liggendes, saamange Dorothe da fidft (g) See R. 12 Juli 1690. (h) See N. 20 Janv. 1691. (i) See R. 24 Decbr. 1723.<noinclude><references/></noinclude> t8467fx42ujmto886ehk9f19pl0utck 104 76295 387813 372714 2026-04-06T16:37:15Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387813 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.{{Afstand|3em}} 82|Rettelser &c. IV. Deel. II. B.|}}</noinclude>24 Maii, S. 434, 9. (o), efter 1769: samt Pr. 10 April 1790. S. 435, 9. (p): See Rescr. 23 Marts 1787, P. IV., Prom. 18 October 1794 og R. 17 Julii 1795- S. 436, N. (s): forandret ved R. 28 October 1791, §. 4, Pr. 26 Maii 1792 og R. 21 Febr. 1800. Til næstsidste Linie, om Skalholt Skole, see . 29 April 1785, 4 April, 1794 og 2 October 1801. M. (v), samt S. 9 Julii 1791. e. 456, S. (e), saaog 10 Febr. 1786. . 475, til §. 4 see R. 27 October 1797. M. (d), og R. 6 Septbr. 1793. . 477, overfte Linie: 3 skal være II Mail. . 484, mellem Linie 17 og 18: Rescr. (til Stissbefalingsmanden i Fyen), ang. Magistratens Reduction i Assens, og nogle Indkomster Byen at hjemfalde. Gr. Af bans Memorial er fornummen Borgemefter Sans Pedersens dødelige Afgang, og den Formening, at, ligesom ang. Svendborg og Kjerteminde den 10de Aug. 1742 er resolveret, vilde det og for Affens være til Gavn, at Magistratspersonernes Antal sammelteds blev indskrænket, indstillende derfor, om ikke 2. Franch, som ældste Raads mand, maatte beskikkes til det vacante Borgemefter Embede, og. naar han ved Deben afgif, da den anden Raadmand, navnlig T. Seering, udi hans Steb igjen afcendere, men, naar den ganske Magistrat var udded, at Byen da aleene ved en Byfoged maatte forestaaes, og hvorbos Stiftbefal. angaaende saavel bemeldte 2 Raadmænd, som By- og Raadstue Skriveren deres Indkomsters Forbedring har gjort saadant Borslag, nemlig, at Raadmændene funde finde deres Omstændigheder mærkeligen forbedrede, naar de beboldte Accisen, samt alle andre uvisse Indkomster til Dee ling imellem fig, med Haab for enhver at oppebære det Alt, naar Een af dem ved Doden afgaaer; men at deria mod Borgemeßerens visse Indkomster, der aleene var be ftaaende i Jorder, beløbende fig til 40 Edr. Land, og naar Jorderne bortleiedes, kunde bedrage fig omtrent aarlig go<noinclude><references/></noinclude> 84gj7kmonr3vufcp891lvmiteu2adul 388016 387813 2026-04-06T16:43:00Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388016 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.{{Afstand|3em}} 82|Rettelser &c. IV. Deel. II. B.|}}</noinclude>24 Maii, S. 434, 9. (o), efter 1769: samt Pr. 10 April 1790. S. 435, 9. (p): See Rescr. 23 Marts 1787, P. IV., Prom. 18 October 1794 og R. 17 Julii 1795- S. 436, N. (s): forandret ved R. 28 October 1791, §. 4, Pr. 26 Maii 1792 og R. 21 Febr. 1800. Til næstsidste Linie, om Skalholt Skole, see . 29 April 1785, 4 April, 1794 og 2 October 1801. M. (v), samt S. 9 Julii 1791. e. 456, S. (e), saaog 10 Febr. 1786. . 475, til §. 4 see R. 27 October 1797. M. (d), og R. 6 Septbr. 1793. . 477, overfte Linie: 3 skal være II Mail. . 484, mellem Linie 17 og 18: Rescr. (til Stissbefalingsmanden i Fyen), ang. Magistratens Reduction i Assens, og nogle Indkomster Byen at hjemfalde. Gr. Af bans Memorial er fornummen Borgemefter Sans Pedersens dødelige Afgang, og den Formening, at, ligesom ang. Svendborg og Kjerteminde den 10de Aug. 1742 er resolveret, vilde det og for Affens være til Gavn, at Magistratspersonernes Antal sammelteds blev indskrænket, indstillende derfor, om ikke 2. Franch, som ældste Raads mand, maatte beskikkes til det vacante Borgemefter Embede, og. naar han ved Deben afgif, da den anden Raadmand, navnlig T. Seering, udi hans Steb igjen afcendere, men, naar den ganske Magistrat var udded, at Byen da aleene ved en Byfoged maatte forestaaes, og hvorbos Stiftbefal. angaaende saavel bemeldte 2 Raadmænd, som By- og Raadstue Skriveren deres Indkomsters Forbedring har gjort saadant Borslag, nemlig, at Raadmændene funde finde deres Omstændigheder mærkeligen forbedrede, naar de beboldte Accisen, samt alle andre uvisse Indkomster til Dee ling imellem fig, med Haab for enhver at oppebære det Alt, naar Een af dem ved Doden afgaaer; men at deria mod Borgemeßerens visse Indkomster, der aleene var be staaende i Jorder, beløbende fig til 40 Edr. Land, og naar Jorderne bortleiedes, kunde bedrage fig omtrent aarlig go<noinclude><references/></noinclude> 26o5cjiml7bjbph101qikoblodbrdn3 104 76296 388017 372715 2026-04-06T16:43:01Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388017 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.|Rettelser &c. IV. Deel. II. B.|83}}</noinclude>so Md., maatte være Byen hiemfalden paa de Conditio 24 Maii. ner, at af deres Leie fuide betales til yfogden der al deles ingen vis Len haver, og hvilket Levebrød er faa flet, at han derved neppe fan fubfiftere, i aarlig Lon 30 Md., samt at By og Raadstue-Skriverens fon, der tilforn var 25 Rd., ligeledes maatte fotbedres med is Rd., hvors ved Borgerfabet funde vinde 35 Rd., og Rettens-Betjente deraf have liben hjelp, indtil de andre Raadmænd efter haanden afgif, ved hvis Afgang Byen atter for Enhver af dem skulde tilfalde det balde af den visse Indkomme, fom imod Borgemefterens var 40 Rd., og tilsammen, naae begge Raadmændene dobe, 80 Rd. aarligen; dog, at ved Hver Magistratsperfond Afgang Byfogdens Lon atter blev forbedret med to Rd., og Byfriverens Indkomster ved hver Vacance meb s Rd., faa at, naar den beele Magis ftrat var reduceret, den visse Binding blev da for Byen omtrent 85 Rd., og Byfogdens og Byfkriverens visse staaende Len for buer so Rd., foruden boilfe so Rd. By fogden ogsaa vandt alle Magistratens uvisse Indkomster ved Recifen, Stifter, Borgerskabs Tagelse og fligt Meeres men Buskriveren, naar, det hermed saaledes fom til Con fistence, profiterede aarlig 25 Rd. Da, fom dette hans Forslag berved approberes, og det af en bans seenere inds Fomne Relation er fornummen, at den eene af forbes nævnte Raadmænd, nemlig T. Heering, er nu ved Deden afgangen: faa gives hermed tilfjende, Ae Kongen efter forberørte Forestilling har under donne Dags Dato beskikket Raadmand & Sranch til at være Borgemester udi bemeldte Assens, som frets deles skal beholde den visse Løn, han hidtil som Raad mand har nydt, samt derforuden gleene oppebære Acci fen (*) tilligemed alle andre Magistraten forhen tillagte, uvisse Indkomster; og at Kongen udi øvrigt, angaaende den visse Løn, som nu baade ved Borgemesterens og den eene, Raadmands Ded er bleven vacant, vil, at Samme skal efter Stiftamtmandens Proposition være Byen hjemfalden, imod at deraf svares til Byfogden ag Byskriveren den aarlige Forbedring paa deres Løn, som berørte Forslag ommelder (†); som det og ellers fa Baat (*) See Cire. 21 Septbr. 1793. (†) See R. 16de Septbr. 1724 og Note (T), fame aade Decbr. 1779.<noinclude><references/></noinclude> dtek720rkis2giopr9w9xff9bf5bjm3 104 76321 388018 360292 2026-04-06T16:43:03Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388018 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1748.{{Afstand|3em}} 108|Rettelser &c. V. Deel. I. B.|}}</noinclude>17 Aug. ligeledes af hver Læstes Drægtighed 18 B.; b) Eierne 26 Aug. 30 Aug. 7 Septbr. af de Vare, som med Baade, Færgesmakker, Poste jagter og deslige smaa Fortoier enten ind eller udfø res, svare uden forskiel efter Barenes Beskaffens heb, saasom 2f en Tande, eller Pakke af saadan Størrelse, 2 ß; af et Pakfad eller Liste i Proportion af Størrelsen, ligesom af Tønder 2, 4, 6 til 8 B.; en Favn Brænde 2 B.; et Læs Torv I ß.; et Lispd. Humle 2 s.; 100 Zaafteen 2 ß; 100 brændte Muurfteen I f.; 100 taa Dito B.; et Lispd. Fjeder 4 B.; af Skippere, for hver Skibslastes Drægtighed, saavel ved Inde som ud-gaaende med Ladning, foruden hvad de hidindtil til Broen have betalt 2 6.; - d) af Transportforvalteren ved Aarpefund for hver Smaffe Reise med Fragt, ligesom Færgemanden i Assens hidindtil haver betalt, 6 B.; og endelig af Færgemanden i Assens, foruden de 6 s., han hidindtil har svaret for hver Reise ind eller ud med Ladning, endnu 2 ß., og altsaa tilsammen 8 ß. Dog bliver saavel der Kongelige Magazinkorn, som de dertil befragtede Skibe, for disse Paaleg aldeles erciperede. Bevilgn. for Bagerne i Assens, at have Laug og Laugs-Rettighed (g). (2) Ligesom Bev. 12 Julii 1748, T, dog at her staaer. 23 Junii 1683. S. 137 og 138: St. ang. Catechismi forklaring, bortfaldet ved Circul. 3 Decbr. 1791. S. 138, efter 3bie Linic: Rentek. Skriv. (til Stiftamtmanden i Fyen), indeh. Kongel. Resol., dat. 2den Septbr. 1748, "at færgemændene ved Assens og Aars Sund, saavel som andre Sofarende, ikke udi deres Fartsier eller Baade<noinclude><references/></noinclude> a40gdtkkysf6l1dira52lhotze5xwnh 104 76368 387814 362991 2026-04-06T16:37:16Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387814 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1759.{{Afstand|3em}} 154|Rettelser &c. V. Deel. II. B.|}}</noinclude>7. Septbr. ved allernaadigst Brev er bleven benlagt Caftrup Soane Kongetiende, har i dets Sted, siden 1720, maattet lade sig note med at imodtage i Venge of Bonden aarlig 2 Mr. 8 B. pro Zonde Hartkorn, men derved have maattet favne fornodent Korn og Straa til eget Huies og Creaturers Una derholdning; og deels, da Rectors Indkomster i Vordings borg, ligesom udi endeel andre Skoler, bestaae i de Rettig Heder og Accidentser, han nyder som Chordegn ved Byens Kirke, og i Folge af Forordn. af 17de April 1739, dens 62 og 63 Art., bor nyde udi Degne- Korn, at samme meget beskiæres og forringes; har Konaen i saadan An Ledning, samt den fra Stiftbefal. og Biskoven, herover indhentede Erklæring, anaaaende Skolens Brænde fra Rentekammeret ladet foranstalte, At til Barme ved den latinske Skole udi bemeldte Vordingborg maae, ligesom forhen, efterat Disciples nes Spiisning ved Skolen ophørte, indtil 1740 eu feet, imod Betaling efter Skovforordningen udvises aarlig 3 Skovles Brænde; ligesom han og i Henseende til ben 2den Post, angaaende Tienden, har igjennem Rentekammeret ladet Amtmanden tilkjendegive, at, faafremt ingen mindelig Foreening imellem Bønderne i bemeldte Castrup Sogn og Recter om forberørte Tiende var at træffe, det da skulde være Rector ufors meent, fig af Tienden paa lovlig Maade selv at bes mytte: saa vil Konge og nu, at hvad sig Degnekornet angaaer, som Rector udi Vordingborg i Følge ovens meldte Skole-Forordningens Art. 62 og 63 (*), fan tilkomme, da haver Amtmanden at gjøre en Ligning efter nogenlunde Billighed, hvad Rector Heiberg som Degn bør nyde af Bønderne, isteden for Degne Tras ven; dog at dette skal være uden Consequence for Dega nene paa Landet, ifald de heraf skulde ville tage s ledning, herom ligeledes at gjøre Paastand. (*) Sec nu 5d. 11 Maii 1775, og Plac. 5 Junji 1801. S. 297, St. (p), samt Stefol. 31 October 1800. . 298, Lin. 9: fee Fo. (R.) 15 Septbr. 1683. 5. 300<noinclude><references/></noinclude> d469s38m5ievi7r8qacuscvpfdmuppu 104 76422 388502 269948 2026-04-06T16:59:32Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388502 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1770.{{Afstand|3em}} 208|Rettelser &c. VI. Deel. I. B.|}}</noinclude>23 October, at ville omtrent gjøre i tøndetal overalt udi en samlet 4 Novbr. Sum; samt dermed, og det for alle Slags Born hvert for sig, og hvert Aar seenest Septbr. Maaneds Udgang, at continuere (*). (*) See nu Rk. Prom. 15 Novbr. 1783. Note (z); see Prom. 10 Octbr. 1778 (T), S. 19 Aug. 1791, P. II., Fd. 6 Decbr. 1799, §§. 12 og 14, samt R. 2 Maii 1704. 9. (a), og Circ. 30 Junii 1792. S. 270, N. (c): see Regt. 5 Julii 1803. S. 271, mellem Lin. 9, og 10: Rentek. Skriv. (til Birkedommeren paa Less), ang. tilladt Brændevinsbrænden, men forbus det Brohold og Sabbats Vanhelligelse paa dette Land (¹). I Anledning af hans Forespørgsel, og Kamrets derom allerunderd. gjorte Forestilling, har Kongen under 12te Hujus resolveret saaledes: "Den Less Lands Indvaanere under 28de Marts 1738 (2) bea vilgede Frihed paa at brænde Brændeviin til eget Brug, tilstaaes hermed dem fremdeeles under de ved anførte Resolution foreskrevne Vilkaar." Og, som samme allern. Resolution forbyder Indbyggerne at udtappe eller falholde enten Øl eller Brændeviin, samt tilholder, at Birkedommeren der paa Landet stricte skal holde over Sabbatsforordningen og andre om utilladelig Krohold udgangne Forordninger, saa haver han Sligt at paasee allerunderdanigst efterlevet. () Af Bings Beskrivelse over Less. (2) Er i Striv. s April 1738. See gd. 2 Aug. 1786. S. 274, N. (g), Prom. 23 Janv. 1790 og 18 Janv. 1800. S. 274,<noinclude><references/></noinclude> syrz1la7ogsj05q7ivle33nmizsn0lr 104 76432 388276 377940 2026-04-06T16:55:15Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388276 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1771.{{Afstand|3em}} 218|Rettelser &c. VI. Deel. I. B.|}}</noinclude>5 October. nefjær-Amter), ang. Fattige og Betlere i Syen og Langeland, samt Odense Tugthuus (*). Gr. Som Stiftbefal., Bisk. og Amtm. bave forestillet, dogs at, endtiondt der vel allerede tilforn ved de ergangne Anordninger er gjort faa gode og priselige Anstalter for de Battiges Bæfen i Danmark, at derved ikke aleene de rette Battige og Almiffelemmer i ethvert Sogn og By kunde nyde deres fornedne Ophold og underholdning; men endog det utilladelige Omleben og Betlerie bemmes og afskaffes, faa bave St. B. og U. dog, af de adskillige idelige ind lebne Klager, befunden, at flige Ankatter og Anordninger, formedelst den i disse Lider tiltagende store mængde af Fattige, og fremmede omløbende Betlere, meget forhindres og ikke kan holdes i den tilbørlige Orden, og at det ders ved havende. Diemeed saaledes ikke opnaaes, da fast Alle og Enhver, saavel paa Landet, som i Kjøbstæderne, vegre fig ved at give til deres Fattiget Underholdning det, som de aarlig ansættes for at svare, eftersom de daglig overs Lobes af en stor Mængde Betlere fra andre fremmede Steder, og desaarsag besvære sig over. at de ikke fan taale at udrede det ellers Ansatte til deres egne Fattiaes Forflegning hvilke i saa Maade nodes til, at lobe Landet Du at betle til Livets Ophold: saa, efter det af dem dera bos gjorte Forslag til Forandring i de Fatt ges Bæsen, forsaavidt kandene Fyen og Langeland vet kommer, er fun den for godt at anordne og befale: 6. I. At i Steden for det efter forrige Anordninger er befalet, at ethvert Sogn fulde underholde fine Fattige, sem dog nu, formedelst foranførte Hindringer, ikke kan holdes, skal ethvert Gods herefter forsyne alle de Fattige og Almisselemmer, som dertil rettelig hen Here, uden at Samme mane komme andre Godser til Byrde, ba enhver Fordegods-Eier bedst kan have Ope lysning om folkene paa sin Stavn, og desbedre fore komme, at ingen Unyttige og omsider Godset til Byrde 2. indflyde sig derunder. Til den Ende skal enhver Proprietair og Jordegodseier være forbunden, tils ligen (*) Dette paa adriftige Steder i denne Samling, især i Prom. 31 Decbr. 1785, 9 Juni 1792, 8 Junii 1793 27 Maii 1795 og 27 Maii 1797 Ciee og Pr. 24 Maii 1800) nævnte, eg besaarsag her in extenso anførte, Rescript er bortfaldet ved Regl. ste Julii 1803.<noinclude><references/></noinclude> 2nufhsnoe7dyeezf7fym32lro7bkpmr 104 76475 387746 373116 2026-04-06T16:31:11Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387746 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1775.|Rettelser &c. VI. Deel. I. B.|261}}</noinclude>(S. 552). Pr. ang. Robber, og Messing-Vare, 28 Marts ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797, §. 9; og 1 April efr. Fd. 1 Febr. f. 2. §. 1 09 4. Pr. ang. Breve til Eutin, denborg, Neumünster, Ol 1 April. bortfalder, da de gaae directe, i Følge Plac. 28 Marts 1801. S. 553. Til R. 6 April see R. 7 Febr. 1794. S. 554, mellem Lin. 2 og 3: Declaration, i Henseende til Afdrags-Net 7 April. ten, naar Midler føres fra de Kongelige til de Meklenborg Schwerin og Güstrowske Lande, eller fra Disse til Hine (*). (*) Alt ligelydende med Declar. 17 Marts 1775 (T), undtagen Circ. 24 Decbr. 1791, og at, ifteden for 8de Maii 1773, her staaer 30 October 1772. See 26 Sep:br. 1801, S. 555, N. (o): see R. 23 Decbr. 1735, Pr. 18 Novbr. 1797, 14 Junii 1800, og 24 Decbr. 1802. S. 556. Pr. ang. Præsterne til Thoreby, 15 April Ralo, bortfalder, ved Bacance, i Følge R. 30 Sept. 1803. S. 557, N. (s); see Schous zden Udgave VI. . 4, R. 5 Julii 1780, Pr. 12 Janv. 1790, 6 Febr. f. 2., og 19 Maii 1792. S. 558, Lin. 3: fee . 7 Febr. 1794- Lin. 19: Om Sang Birk, see R. 6 Aug. 1802. . 559, Lin. 13: see Pr. 10 Marts og 12 Decor. 1795, R. 13 Maii va Pr. 25 Mait 1796. . 562, Lin. 12 2.: see Pr. 6 Maii 1775 (T), 3 Aug. 1793 09 31 Maii 1794- # 3 . 562,<noinclude><references/></noinclude> dx2o1f2v52asrz9q0z5mulx7myytpd6 104 76489 388503 377405 2026-04-06T16:59:32Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388503 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1775.|Rettelser &c. VI. Deel. I. B.|275}}</noinclude>Canc. Prom. (til Biskopen over Siellands 23 Decbr. Stift), ang. en Enke alene at nyde Godt af bevilget Taadens Aars seenere Begyndelse; og Præ fter i Vacance at beholde de uden for Birken faldende Accidentser. Gr. J Anledning af den fra Provst Veile og ovrige Skife teforvaltere udi forrige Sognepræst for Stullelov og Selfas Menigheder, afa. Hr. Sytters Bo, indkomne Ansøgning, og berudi gjorte Forefperafeler, i Henseende til den Enken i Kale det under 20 Septbr. fidftt. foruni te Bevilling, at beholde dette Aars bele Korntiende, endfriendt hendes Mand ikke oplevede Bartholomæi Dag, med videre, fulde man, efter at herover er bleven indhentet Biskopens Erklæring, bave ham til videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende tilmeldet, At hvad den Iste Post angaaer, nemlia, om ikke dette Wars Tiende og Kalbets øvrige Indkomster indtil Successors Kaldsbrevs Confirmationsdatum bør inddras ges under Boets øvrige Jadtægts Massa, da, siden Bevillingen ikke lyder paa Hr. Hytters Stervbo, men hans Enke, kan hende et betages det, som ved Samme hende erpresse er tillaat, maar hun ei godvillig dervaa vil renuncere, og det saa meget mindre, som Gruns den, hvorpaa Bevillingen er bleven erhvervet, aldrig har været at forhjelpe Hr. ytters Creditorer til dea res Krav, men alene at forskaffe Enken en Sulages ment i hendes Omstændigheder, som ved hendes Estes skab med Hr. Hytter anseelig skal være rringede; og, omendskjøndt det vel med megen Grund Bunde paastaaes, at den halve Korntiende burde indflyde & Boets øvrige Massa, efterdi Samme allerede var fors tjent, da Hr. Hytter døde, saa dog, da Provst Veile udi fin Erklæring over Enkens Ansøgning, som af Biskopen er indsendt, selv har sagt, at det endog er beviisligt, at afa. Hr. Sytter har selv i levende Live efter Accord annammet Penge af Sognemændene for mere end den halve Korntiende, som ham kunde $2 til<noinclude><references/></noinclude> kg54zp2v3wvgsak62mc2vb25f5ekzhg 104 76510 387374 365781 2026-04-06T15:59:58Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387374 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1777.{{Afstand|3em}} 296|Rettelser &c. VI. Deel. II. B.|}}</noinclude>12 Marts. Umyndiges Midler vare forfrakte den Kongelige Kasse, ofte have været forlegne for igjen at faae fige Penge, gjorte frugtbringende, siden en ftor Deel af Publico, ved at Jaane saadanne Midler, frygte for Uleiligheder og Bekoffs ninger, naar de Umyndige enten bleve myndige eller gifte, for hvilket at undgaae, Overformynderne i de sidste Aar, iffeden for at er tilforn i hver Debitors Obligation blev tilført saavel Myndlingernes Ravne, som hvor meget Ens bver især i Obligationen participerede for, have vedtaget, aleene at nævne i Obligationerné, "at Debitor til Overs formynderiet er fyldig en Capital, som ham af myndi ges Midler er forfraft", og dernæst have de over Obligationerne forfattet Designationer, hvori under enhver For mynders Navn er anført, hvad Summa hans Myndtling eller Myndtlinger i den eller den Obligation er lodtagen for, og hvilke Designationer ved de aarlig aflæggende Regnskaber saavel med Inventario som Hovedbøgerne ere blevne confererede, paa vilken saaledes af Nodvendighed brugte Omgang og Maade Overformynderne haabe at nyde Bifald; men, da derhos funde befeygtes, at i Fald der, uanseet at anvendt Forsigtighed og Neiagtighed med Taras tion og Assurance, skulde epiftere Tab ved et eller andet Want, Vedkommende da ei vilde lade sig noie med hvad i Designationerne findes tilført, have Overformynderne end videre begjert, at det maatte tillades dem, over alle Overformynderiets Pante Obligationer berefter at holde slige Designationer, i hvilke foran kunde tilføres den til denne Omgangsmaade erboldte Tilladelse, og som dernæst med Magistratens Hænder og Segl funde authoriferes ved Hver Overformynders aflæggende Regnskab, naar Samme af Revisorerne var approberet, saa at den tiltrædende Overformynder i den saaledes authoriserede Designation kunde tilføre, hvad Forandring med Til og Afgang i hans Betjenings-Tib maatte forefalde, og naar det nødvendige meb Assurance og Taration var iagttaget, da fulde Des fignationen være Vedkommende til fuld og uvegerlig Efterrets ning; og Kjobenhavns Magistrat i den Anledning der paa har erklæret, at dersom de Umyndiges Midler ikke #al faae frugtesløse, men de Laanende være lige faa fikre ved at tage imod umyndiges Midler, som at laane af andre publiqve Kasser, er det beist fornodent, at den af Overformynderne allerede begyndte Maade approberes; til den Ende Magistraten bar tillige indstillet, at der i de for Umyndiges Midler udstædende Obligationer maatte aleene som Creditor nævnes Stadens Överformynderie paa Umyndiges Vegne; men at over alle saadanne Obli gationer maatte holdes en Designation efter det derom forfattede og indsendte Schema, hvoraf en Gienpart hers hos til ydermere Bished følger tilbage, bvilfe Designas rioner fulde holdes og indføres udi en dertil hvert andet Mar, naar en Overformynder afgaaer og aflægger Regn- Eab, af Magistraten authoriseret, igjennemdraget og fors feg<noinclude><references/></noinclude> 1ulfgqit4rrrfdili4mquq3cx3pyva7 104 76558 388019 382543 2026-04-06T16:43:04Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388019 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1779.{{Afstand|3em}} 344|Rettelser &c. VI. Deel. II. B.|}}</noinclude>31 Julii. fpestolen i Aalborg er benlagt, og for Resten saaledes, at den halve Kjøbesum bestandig bliver indestaaende paa første Prioritet i Kerferne imod 4 pr. C. aarlig Rente, men den øvrige halve Sum derimod udbetalt: og er følgelig Peestens, Hr. Clausens, Ansøgning, om at erholde Sundby: Kirkes Tiende for sig og Efterkommere til forpagtning, ikke at bevilge. 2.) Ders imod ville Bi allernaadigst bave Os Vester: og Øster: Hassing: saavelsom Flade Kirker fremdeles forbeholdne paa samme aade som hidtil, nemlig at Rector ved Aalborg Skole vedbliver at svare til Vefter: og Øker Hassing Kirker for Tienden, hvormed han fra ældre Tiber er forleenet, den da bestemte og hidtil erlagte aurlige Afgivt 87 Rd. 32 6., 09 Præsten for Slade Menighed ligesaa til denne sidste Kirke den hidul for Tienden, som til Kaldet er henlagt, svarede Afgivt 7 Tønder Rug, 7 Tender Byg, og 4 Tønder Havre, efter hvert Mars Capitelstaxt. Saa ville Bi og 3.) at Jannerup Kirke, der nu har en Beholdning af 12650 Rd. 54 B., ligeledes bør fremdeles forblive udi Vores Besiddelse, og dens Tiende i Frem tiden, ligesom hidtil, paa tjenligste Mande anvendes til Kirkens Bedste. Men paa det Vores Rentekams mer stedse kan være underrettet om sidstnævnte Os fremdeles forbeholdne Bester og Øster-Hassing, Flade= og Jannerup Kirkers Tilstand og. Beholdninger med videre, haver det at lade sig (2) herefter hvert Har i rette Tid meddele en rigtig Gjenpart af det Regnstab, som for Samme til Stiftamtmanden og Bis stopen aarlig aflægges, tilligemed disses Decisioner sver Samme, der bevares til Efterretning. Thi blis ver (2) Cfr. Pr. 11 Febr. og Resol. 2 Novbr. 1792, R. 13 Septbr. 1793, Pt. 1 Aug. 1795 og Resol. 11 Juli 1801.<noinclude><references/></noinclude> kidvvbjoi2uo3kp47h1tleb537kw1nx 104 76562 388504 371618 2026-04-06T16:59:33Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388504 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1779.{{Afstand|3em}} 348|Rettelser &c. VI. Deel. II. B.|}}</noinclude>9. 3. 8 Septbr, tiente Landsoldater, med mindre de dertil vare villige. Som Bjøbstæderne saaledes aldeles fulle fritages for at levere Stykkudske, saa ansees derimod billigt, at de maatte udrede aandpenge og Under Munderinger for disse Kjorcivende, naar de skal bruges, og det i Forhold til Stædernes Told og Confumtion, sammentaget, undtagen for Kjobenhavn, fom, i Denseende til fin betydelige ring med videre, buree paatage fig Deef af denne bele Ubredning, og altsaa paafemmende ilfælde levere Haandpenge og Under Munderinger for 161 Karle, og bet orige af ethvert Stifts Sjobftaber, saaledes udre bęs af Giellands Stift Haandpenge og under-un bering for Fyens Stift Lollands Balborg Aarhuus Nibe 247 Karle. 140 72 116 121 89 5. 4. Viborg 23 beorbos det formenes, at Daandpengene, efter det, som er afbandlet for de Code Provincer, funde være for boer Karl 2 Rd., ligesom det ved Generalitets- og Commissa riats Collegio nærmere vilde være at befemme, hvorudi Under Munderingen for enboer Sarl skal betaae. - Da af det hele Antal af Karle 1289 udfordres 320 Haandverkere og pontonniers, og Gaadanne ikke fan joges uden i Stæderne, og Kjobenhavn skal have mere end dob belt saamange Haandoerfere, foal alle oorige danske Sta der tilsammen, faa vilde samme være at ansætte til deraf at levere 120, og deriblandt Saadanne, som man ikke kunde være vis paa at finde i de øvrige Kjobstæder, saasom Beslemagere, Staftere, og tildeels Sadelmagere; men be evride 100 aandeertsfolt og Pentonniers maatte for deles paa de andre Stæder i Forhold til Antallet af Svende og Drenge, og saaledes blev at levere; Af Siellands-Stilts Kjobsæder Ryend Lollands Aalborg Marbuus Ribe Viborg • 67 26 · 18 28 24 27 10 Efter foranforte Omfændigheder har Comin sfionen aller underdanigft foreslaact, om den befaled: lloFrivning af 3064 Stofbeste, 969 Stube 09 320 Haandverksfolk og Bontonniers maatte indrettes saaledes: 1.) at 264 este leveres af Rjøbenhavn, de ovrige af det Strøgods, som ikke holder Rotterbefte og ikke benborer til Kongens egne Diftricter og Godser, saaledes at 20 Zonder artkorn leve rer en He, samt at for boer Het godtajeres af den Kongel. Kasse efter Earation as til 30 Me.; men ikke mere;<noinclude><references/></noinclude> pbymqlce934r8otsvjhal2dv4pk4azq 104 76626 387815 382545 2026-04-06T16:37:17Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387815 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1782.{{Afstand|3em}} 412|Rettelser &c. VI. Deel. II. B.|}}</noinclude>16 Octobr. mere til det Samme i Henseende til Vemmelev. Skole. J §. 8. Folge af af forestaaende bliver da den speciellere Beregning, som bine saaledes begavede Skole Districter af Tende Hart- Forn skal udrede, denne: a) Cancellie Raad Sveistrup giver til Bedby Gonber Stole: 1) i Penge §. 9. 2) en Savn Brænde efter §. 3 3) leverer de øvrige 2 Savne a 2 Rdlr. pr. Favn, bvorved spares for Contribuenterne a gavnen i Rdlr 2 2 Rdlr. 3 i alt saaledes 7 Rdlr. Som belober fig paa hver Tønde Harttorn af de til Stolen henlagte 313 Tdr. 7 Sfp. 26. eller 2 6. mindre, end som efter denne Repartition svares af hver Conve, nemlig 11 B., følgelig betale Contribuenterne til denne Skole ikke mere pr. Londe Hartkorn end 86. — b) Kammer Raad Duns har i Henseende til Nordrup- Stole gjort faimme Softe, og alt p fienket den 7 Rdlr. Folgelig betale Contribuenterne til Samme af Tde. Hart. forn ogsaa 8 f.; c) Sorvalter Fogh bar til Sorte rup Skole paa samine Maade forævet 7 Rdlr. Nu sees det vet af ovenstaaende Beregning, hvad derved affortes paa hver Tønde Hartkorn, nemlig 2 B., men naar man vil giøre samme Beregning over Sorterup Skole, fit Sorterups By af bemarke Gods Penge ifteden for den efter §. 6 ffulde give 13% 6., hvilket var ubilligt, da den har saa besynderligt et Fortrin frem for alle Andre: Sorterups Byes Hartkorn drages da fra det øvrige Skolen tillagte; og naar derefter udregnes, hvormeget Samme kommer til at svare mindre end de faitfatte 11 B. pr. Tende, sees, at dette øvrige til Sorterup Skole liggende Hartkorn, Sor terup Byes af Ødemark: Gous undtaget, der giver foranfor te 135 6. iffeden for 176. nu ikkun fat erlæggea 81 6. - d) Oberst von Castenskiold, Binance Raad Roes, Ass fessor Dinesen og Proprietair Eggers, have hver for fig beneficeret deres Stole Districter 3 Rdlr. ved at overlade hver Skole, som de ere første Lodsciete udi, Savnen af Brændet for 2 Noir. isteden for at Samme ellers er bes regnet til 3 Rdlr.: berfor qvittes paa hvert af disse Skoles Districter a Conde Hartkorn 65339 B. eHer (for lettere Reg ning, det nærmeste man tan tomme) B., altiaa fal enhver af de Contribuerende i de Skole Districter, hvor Ovennævn te ere ftorfte Lodseiere, kun fvare af T. Hartkorn 10 §. ifteden for 118 6. Inddelingen af Repartitionen i de 17 Skole Districter, hvorefter enhver derunder lagt skal contribuere, bliver da saaledes: 1) Kirke Stillinge - Skole: Største Lodseier Oberste v. Casten skjold har Hartkorn betaler deraf pr. Tønde 103 6. 3 313 Ebr. 7 Sfp. Ders<noinclude><references/></noinclude> o5i6iiooxebo54q23x6h254viwqth7f 104 76643 388021 378665 2026-04-06T16:43:08Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388021 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1783.|Rettelser &c. VI. Deel. II. Bind.|429}}</noinclude>dog bør alle saadanne, Roretagender indføres af Caffereren 12 Febr. i Bentillations Protocollen, paa det Directeuren saavelfom Inspectearerne, naar paafordres, tan staae til Ansvar for deres i faa Maade foiede Foranstaltninger. Hvilker Forslag saavel Borgerskabet paa Molde, der drive Havfiskerie, som Fogden paa egne og Almuens Vegne have bifaldet. Samme, som nyttigt og vel overlagt, vil Kongen have approberet. Til R. 14 Febr. see Prom. 9 Febr. 1788. S. 540, Lin. 8: see Fd. 1 Febr. 1797, §§. 182 og 184. S. 540 542. Circ. ang. Consumtions. Tilba 15 Febr. gegivelse, bortfalden ved Fd. 1 Febr. 1797, og §. 9 i Instr. 12 Decbr. s. 2. 542, S. (m), Resol. 13 April 1798 og 31 Octobr. 1800. S. 543, N. (n); see og S. 10, samt Plan I Julii 1799, især §. 172. S.544. Til R. 26 Febr., om moens Tugt huus, see Rescr. 29 Maii 1789. S. 547 mellem Lin. 24 og 25: Rescr. (til Amtmanden over Stavanger: 12 Martii Amt), ang. en speciel Jurisdiction for de Forbrydelser, som ved Skudesnes Fiskerie bes ganes, og Dettes Drivt om Sondagen.. Gr. Han har andraget: at ved det ftore Sildefiskestes Gtubesnæs, udi fornævnte Amt, famler fia af begge jon 5 à 6000 Mennesker, som fage derhen fra s Sogderier, samt fra Kiøbstæderne Bergen og Stavanger; og at der blant denne talrige forsamling indsnige fig adskillige Hors dener og lastefulse Handlinger, hvis velfortjente Straf vilde gjøres umulig, naar med Forbryderne fulde hande les efter de almindelige Love: desaarfag ban derhos har foreslaaet, om en speciel Jurisdiction og Anordning maatte, paa den Kid Fiskeriet vedvarer, indføres, saaledes at Mules Forbrydelser, uden undtagelse af forum, fulle efter Aftens Varsel der underfeges og paadommed, og, om Nogen med Dommen fandt sig misfornoies, fulde ban være<noinclude><references/></noinclude> suoz2qkn7bso53zv9k0b3e7zwy69xqr 104 76688 388505 361236 2026-04-06T16:59:34Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388505 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 474|Rettelser &c. VI. Deel. III. B.|}}</noinclude>§. 2. 26 Octobr. blive undersøgt, den Kongelige Ret indtalt, og be Skyldige efter Beskaffenheden straffede. Iligemaade skal han have noiç Indseende med, at de Kongl. Mans dater og Forordninger, som beraade sig paa Kame mer Advocatens Tiltale imod dem, der sig derimod forbryde, og hvorudi dicteres Straf for de Skyldige, fom den Kongl. Interesse enten have forsømt eller be sveget, vorde allerunderdanigst og tilbørligen af Alle og Enhver, uden Persons eller Stands Anseelse, §. 3. iagttagne og efterlevede. Om hvis ham i lige Tilfæl de forekommer, eller ogsaa af Andre vorder angivet, skal han med god Betænksomhed søge at forsyne sig med lovlige Beviisligheder og saadanne Attester, som siden til Tinge videre kunde tilstaaes, og paa lovlig Maade bekræftes; hvilke, naar han nøie haver overs veiet, og Sagernes Beskaffenhed saaledes befunden, at de til Kongl. Intereffes Jagttagelse bør paatales, da haver han fin Betænkning derom med behørige Beviser til Rentekammeret eller vedkommende Colles. gium skriftligen at tilfjendegive, hvor efter han derz fra videre skal beordres, om samme Sager bør paas tales. De Sager, som han vorder beordret at paas tale, skal han uden Ophold befordre og til Doms udføre, eller og til Rentekammeret eller vedkommende Collegium indberette, hvorved han derudi hindres og opholdes. Saa bør han og altid flittig indgive Bes retning om, hvorvidt han med de ham anbetroede Sager avancerer, og ellers i sin Procedure noie og flittig udgrunde og iagttage alt, hvis i Loven, i Kammer Nets Ordningen og i alle andre Forordnins ger findes, hvorved Kongens Ret udi enhver Sag fan bestyrkes, og Contrapartens Indvendinger igjen drives, og fine Frettesættelser paa Kongens Vegne saaledes formece, at Intet forbigaaes eller glemmes §. 4. af<noinclude><references/></noinclude> 8h0bmbvx79we5mtz5zt39f2h8g9lykh 104 76711 388277 363096 2026-04-06T16:55:15Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388277 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Rettelser &c. VI. Deel. IV. Bind.|497}}</noinclude>B (S. 184 og 185). Pr. ang. Stege Vogne 3 Novbr. mænd C., bortfalden ved Fd. 27 Janv. 1804. S. 192. Til S. 1, see Circ. 16 Novbr. 1799, §. I. S. 197. Til §. 4, fee Pr. 27 Junii 1789 08 12 Novbr. 1791. S. 198. Til Lin. 11, 12, see Fo. 25 Janv. 1805. S. 201. N. (k): see Fd. 4 Janv. 1799, 08 23 Maii 1800, §. 15, 16. S. 2 2. N. (m), og Fo. 8 Maii 1795, §. 18. S. 203, Lin. 5, læs: ger, om end ikke Gebyhe ret forud erlægges. S. 207, Lin. 2, see Circ. 8 Janv. 1791, 7 Decbr. 1793, og 8 Marts 1794, samt Plac. 31 Julii 1801. Canc. Prom. (til Stiftsbefalingsm. i Fyen),24 Novbr. ang. 1o Rdlr. af Indqvarteringskassen til Ræanneren i Assens som Billetteur. Gr. Da Byfoged 7. Affens, i Anledning af Rentekame mevers Antegnelser udi bemeldte Byes Regn Tab for Uaret 1786, bar anfogt, at de to Relr., som ved Cancelliets Gfrivelse af 16de April 1774 er tiltoact Samneren som Billetteur for Indqvarterings-Regnskabets Forfærdigelse, fremdeeles maatte vedblive, endfjendt Byen for nærværens de Tid ingen fast Inequartering bar, da der dog i denne Henseende falde mange Forretninger for ham, deels ved de mange Recruter, som paffere Byen og skal have frie Avarteer, deels ved de holdende Sisfioner, bvor der liges ledes for de Vedkommende fal anraffes Qvarreer, og endelig ved at forfatte Indgvarterings Beregning og ligning i t tilser, fan de ikke forvares i Bænker, og uagtet at Sygeffuerne, med behorige Jernstænger i Vinduerne til ligemed at Dorrene ere forsynede ined suffifante Laase, saa var man dog i Aaret 1777 bavt det Erempel, at 3 ere udbrudte fra 2den Etage, og i Foraaret havde atter 2 i samme Sygefue giort Begindelse med at have faaet et stort hul i Muren, men bleve paa Giess ningen attraperede. Khaon den ote Octobr. 1787.<noinclude><references/></noinclude> lhk7qfy7m4ip4h9mqouiq3xiq76xf6q 104 76712 388278 380839 2026-04-06T16:55:16Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388278 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 498|Rettelser &c. VI. Deel. IV. B.|}}</noinclude>24 Novbr.tilligemed Regnskab derover, hvorved der næsten skal falde ligefaa meget arbeide, som da Byen havde fast Indqvar tering: faa, finen favel Stiftamtmanden som Byens eli gerede Mænd finde det billigt, at kamu ten, uagtet den bestandige Inq arter ng cohorte i Maret 1785, noder bes rete 10 Rdlr. aa lig, fulde man anmode Stiftsbesal. at ville tilkjend give Vedkommende : 24 Novbr. 22 Decbr. . At Ræmmeren i Assens, som er Billetteur, fan fremdeles nyde de ham berfor af Indqvarteringsfasen tilstaaede 19 Rdlr. saavel for Aaret 1786 som de paafølgende Aar. Canc. Prom. (til Samme), ang. at 2 til Extrafkats Mandtalles Forfattelse i Assens antagne Mænd nyde aarlig 8 Rdlr. Gr. Siden de eligerede mænd i Affins, efter den med Stiftamtmandens Erklæring af 10de hujus indsendte For- Flaving, ere eenige i, og finde det billigt at de 2 Mænd, fom ere antagne til at forfatte Ertraf ts Mandtallene og de maanedlige af og Tilgangslifter, fremdeles efter foged Zellemanns erom i Anledning af Rant kammerets Antegnelser i Byens Regnskab for afvigte Mar, gi; te Bes gjering, beholde de dem derfor tillagte 8 Rdlr. aarlig, aagtet deres Opsigt med Indqvarteringen ved dens Afgang i Maret 1785 er ophørt; og der behoves duelige Mænd til at besorge det Forne ne, som vedkommer Ertra Statten, faa fulde man herved have Stiftbefat. tilm (det, At der Intet habes imod, at fornævnte 8 Nolr. passere til udgive saavel for Aaret 1786 som de paas følgende Aar. S. 208. R. Bo Novbr. er forandret ved Prom. 16 Novbr. 1799. . 210. Til R. 30 Novbr. (om Skudpenge) see Pr. 20 Aug. 1796. Til Prom. 1 Decor. see Regl. 5 Julii 1803. 8. 219. Prom. ang. Skippere fra Kjobenhavn, bortfalten ved d. 8 Janv. 1802. 22 Decor. S. 219 og 220. Pr. aug. Recruters Permission, see Pr. 26 Janv. 1790 og 27 Julii 1799; Sortfalden ved Fb. 11 Junii 1802.<noinclude><references/></noinclude> n77a5twzo1c76me9w2knvwlkmnwm4yq 104 76723 388022 336052 2026-04-06T16:43:11Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388022 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Rettelser &c. VI. Deel. IV. B.|509}}</noinclude>1775 vare 8045 Rdlr., men er, især de ubestaaende 10 Octobre Renter, til 1786 formindstede til 3588 Rdlr., faa at Stolefaffens Tilftand i Almindelighed er meget god, og dens virkelige Beholdning, naar de ovenmeldte Restancer fradrages, 45149 R Ir., samt at Kapitalerne for det meste ere udsatte hos Bergfolkene i Panter, paa hvilke i det mindste i de seenere Tizer, og for faavidt de betydee ligste Summer angaaer, ei er laant mere end de Dele af deres Værdie, og at Eierne af de et faa aldeles fitre Vauter aforage, foruden Renterne, Noget aarlig paa Capitalen: i Henseende til 2den Post, at det Lab, som maatte reise fig af Panternes Utilfrækkelighed, et lader fig bestemme, med mindre de paa formicentlig usikre Pans ter udsatte Capitaler bleve opsagte, og Panterne ved Auce tion bortsolgte, hvilket, foruden at foraarsage megen Befoftning og en lang Ræfte af Processer, hvorefter dog Sabet endda med Vanskelighed vilde være at erstatte, synes baade oversodint og betænkeligt, samt at de udes staaende Extra Restancer, der belobe fig til 3096 Rdlr., have deres Oprindelse fra forrige Directeurers Tid, og deels skal være betalte deels mangle Bevis, hvorfore ban formeener, at de forlængst tunde have været decides rede til at udgaae af Regnskabet, da den eneste af disse Restancer, som funde ventes at indkomme, er hos Skolens danske Rector Clausen, som efter Skole. Fundatsen er betroet Skolekassens Regnskaber og Oppeborseler, og hvilken Gield er afbetalt paa 367 Rdlr. nær, som han allers underdanight har begjært at maatte fig eftergives: i Hen feende til 3die Poft, at det allerunderdanight forhaabes, at Skolens Midier fremde es tillades udsatte i Bergstadens Hufe under saadanne gersigtigheds Regler, som paa mus ligfte Maade funde sætte Kassen i Sikkerbed for Tab. Da meerbemeldte J. R. Vessel derhos har meldet, at den Kongsberge Kirkekaffes Tilstand er faadan, at ingen vis dere Undersøgning desangaaende er forneden, hvorfore han har troet sig ubefeiet til derudi at indlade sig, bevilges og anordnes: 1) At de udestaaende Extra Restancer, som til 1786 Mars Udgang beløb sig til 3096 Rdlr., made, efter de foranførte Omstændigheder, udgaae af Skole- Regnskabet, samt at Rector Clausen i Betragtning af den Flid, med hvilken han har bragt Regnskaber ne for sin tid i Nigtighed, maae eftergives de ende nu paa bans Gjeld til Skolekassen resterende 367 Rdlr. 2) At ethvert Pant, waar derpaa for Fremtiden af kolekassen al see noget Laan, sal lovligen tag- etes,<noinclude><references/></noinclude> t27j2dz9qt270xvgbdftg5etsf3lx2h 104 76781 387816 365793 2026-04-06T16:37:17Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387816 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.|Rettelser &c. VI. Deel. VIII. B.|567}}</noinclude>Gr. Til Svar paa Kammerherrens Forespørgsel udi 5 Septbr. Skrivelse af 6te August sidstleden: om det, der ved den 17de 5. i Forordningen af rode f. M. er paalagt Amtmændene, nemlig selv at forestaae gorligelsesvæsenet m. v., skal paa Grevstabet Samss iagttages af ham? fulde man melbe: At det Omspurgte paaligger Grever og Baroner fom Amtmand (*). (*) See Pr. 24 Octobr. 1795, Rescr. 11 Janv. 1799 09 Prom. (for Gamse) 6 gebr. 1802. Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stadse 8 Septbr. Ret) ang. Underretninger fra dens Breoskri ver Contoir til Stadens Overformyndere og offentlige Stiftelser om deres afbrændte Pan, ter. (†). Br. Stadens Overformynders have veb Skrivelse til Kjobenhavns Magiftat forefillet: at det, for faameget som muligt at iagttage det Fornodne til Overformynderiets Bea tenggelse, og for ikke at præjudicere, de seencre Panthavere i dets afbrændte Panter, forsaavidt deres Rettigheder funde tomme i Betragtning, saavelsom til Efterretning i mange indlebende Eiffelbe, vil være heißt nodvendigt for Oberfors manderiet, som ogiaa for enhver anden publique Kasse, der bar Penge faaende paa Prioriteter, at have paalidelig uns derretning af Partebøgerne, om hvad der paa bemeldte afbrændte Panter hester, men at det vilde blive bekoffeligt for de Brandliste, derom at fose Attester, som fleere Gange tunde klive nobvendige, hvorfore de have indifilt, om den hetom udfordrende Efterretning uden Betaling fra Sof, og Stads Rettens Brevskriver Contoir maatte bfive mede decit. For at lette dette Arbeide, eg steds: været betrygget, Have Overmynderne tillige foreslaaet, at enhver offentlig Stiftelse til bemeldte Comptoir funde afgive en Sortegnelse over dens afbrændte Panter in duplo, med fornedent Rum, til at vedtegne Heftelserne, hvorefter Stiftelsen kunde faae den eene Gjenpart, med Vedkommendes underskrivt tilbage, men den anden forblive ved Contoiret, til hvilket man siden, naar det behovedes, eller Dagen efter hver Læsnings- Dag, kunde freassende den førstnævnte Gjenpart, paa det at de Forandringer, der id efter Anden med Pantsætningerne maatte indlobe, derpaa kunde vorde tilføiebe. (+) Cfr. Rescr. 4 Octobr. 1795. 1 11 4 Da<noinclude><references/></noinclude> 2zpeio46n5svznw3s53vqqhfv155fhs 104 76819 387545 270360 2026-04-06T16:09:11Z MGA73bot 792 Finder steb-varianter 387545 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.|Rettelser &c. VI. Deel. IX. B.|605}}</noinclude>Det bøt efter deres Evner aleene; men ordentlig Opførsel, for 30 Junii nuftig Kundskab, Opmærksomhed og Evne samlede give et Barn Fortrin for et Andet i Sæbet; men hvor alt dette er samlet, der gaaer den, som har meest fornuftig Kundskab, forud. Zidt maa derfor Een med mere Eone fiode under Andre, som have mindre, naar han ved igjentagen opmærksomhed og ster Opførsel har tabt sin svre Plads; og sidder ban engang neben for, kan han ikke faa snart rykke op igjen. Pige og Drenge: Børn skal sidde adskilte i Skolen; to Gange om Förmiddagen tillader koles læreren Børnene paa en fort tid at gaae ud i Luf ten, og ligesaa tidt om Eftermiddagen. være et vist Sted i Stolen, bvvr Skrive og Læses bøger samt Stegnetavler forvares. Skolelæreren maa have Tilsyn med, at disse Bøger holdes reenlige og ordentlige; som en Belønning for de ordentligste Børn skal han betroe dem, at have Tilsyn med et vist Antal af de øvrige Børn, at Skrivebøgerne, Hver Gang be ere brugte, forvares og henlægges paa det dertil bestemte Sted. Børnene maae ikke med bringe Spisevare i Stolestuen, paa det at den ikke opfyldes med Lugt af Maden; men hvem der meds bringer Mad, Eal lægge den i Forstuen i det dertil indrettede Skab, til hvilket en af Drengene, som Skolelæreren dertil betrder, skal have Nøglen, og aabne det, naar Stolen er ude, at enhver udert Trette fan faae Ⓒits - Skolelæreren skal holde en Fliibsjournal, udi hvilken skal indføres med Tegn, som af Skole Commissionen dertil udvælges, om et Hvert Barn, om det er kommet til rette Tid, eller for fildig, eller ganske udeblevet, om det har udmær fet sig med Flid, eller om det har gjort sig straffeyldig, óg i saa Fald hvad Straf eller Belønning det hae faatt<noinclude><references/></noinclude> pjuqlwt7863bsoz1dsiqviolcjyujpg 104 76842 388023 270383 2026-04-06T16:43:12Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388023 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 628|Rettelser &c. VI. Deel. IX. B.|}}</noinclude>30 Junii og Eet forbliver ved Skolen, som alle maa være fors, fattede under hans Haand, og dert indføres alt hvad som hører til Skolehuset, nemlig Borde, Kakkelovne, Slotenger, dito Stuffer, Regnetavler, Blækhorn o. f. v., saavelsom alle andre til Skolen henhørende Res qvifita, som enten anskaffes eller skjenkes. forfattes en Fortegnelse over alle Bøger, Ligeledes Landkaar ter, og alt Andet, som saaledes bliver bestandig til Skulde ved bet aarlige Eftersyn Brug for Skolen. findes noget af Skole-Inventarium at være forkom met, eller ved hans lagtsomhed beskadiget, da bliver han derfor ansvarlig. Alle Bøger mottager Skoles læreren under sin Haand, og svarer til dem, uden forsaavidt, at de af Børnene opslides; men saa maa de dog alligevel forevises ved det aarlige Eftersyn. Ingen maae derfor betroes at tage nogen Bog hjem med sig, med mindre Skolelæreren er vis paa, at den fan betroes ham, og indestaaer han da for den. 2f Blæk og Papiir leveres ham bet Fernsone, saaledes som det aarlig til Skolens Brug funde behøves, liges §. 15. som og af lysene. For saadan Skolehold at forrette i alle Maader, saaledes som denne Instruction fastsætter, skal til Skolelærerne betales af Skolekassen det Bestemte, hvoraf betales qvartaliter, samt det Fornødne efter Reglementet af Brænde, Foder, med videre. Han maae ikke tage eller fordre Noget af Bønderne, men være forneiet med det, som saaledes af mig er tilstaaet, da alt det, som Bønderne skal svare til Skolen, falder til Skolekassen; og maae de derfor ikke bebyrdes med flere Udgifter.. Endnu erinbres, naar han tager nogen Douceur af enkelt Mand enten for at overbære med Forseelser eller af andre Aarsager, det være sig af hvad Navn nævnes fan, Lidet eller meget, omendskjønet Nogen Saadant, endog<noinclude><references/></noinclude> 204s0u8443hw8xeramebwsszsmsful2 104 76843 387817 357910 2026-04-06T16:37:18Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387817 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.|Rettelser &c. VI. Deel. IX. B.|629}}</noinclude>endog uden Hensigt til Bestikkelse, vilde paatvinge; 30 Junii. ei heller maae, han drive nogen Slags Handel med Bønderne. Handler han imod Formodning derimod, straffes han første Gang med 2 Rdlr.; forseer han fig oftere deri, overlades det til Skole: Commissionens Kjendelse, hvorledes han skal straffes. S. 158, N. (g) samt, af 15 Decbr. 1798, Side 698. S. 159. Til Cire, I Julit: see Fb. 10 Novbr. 1802. S. 174, N. (d). see Circ. 19 Octobr. S. 176, No. 8 Noten: 1805 og 4 Febr 1806, S. 178 09 179: §§. 1-3 ere bortfaldne ved Fd. 22 Marts 1805. S. 179, mellem Lin. 17 og 18. Canc. Prom. (til Laurvigs Greve), ang. 22 Julii, Forligelsesvæsenet paa Grevskabet Laurvig. Gr. Over Inspecteur Bull bar, i Anledning af dette Collegii Skrivelse dat. 21 de Janv. d. A., andraget: at- Forordningen om Forligelsesvæsenet er befalet, at Samme umiddelbar skal foretages af Amtmanden selv i den Deel af Amtet, som er nærmest ved hans Bopæl; men, da der i Grevskabet Laurvig forefalder adskillige Stovsager i Anled ning af ulovlige Hugfter, der hegages saavel af Selveiere fom Lelænsinger imod Grevskabets og dets Werkers Privile gier, saa anfeer han det upassende for fig paa Grevens Begne som Amtmand i Grevskabet, at kunne opfylde Forord ningens Bydende i at forestaae Forligelses-Commissionen, fiden han i deslige og mange andre Sager paa Gresskabets Side kan ansees som Part, men derimod foreslaaer ban, at i ethvert af Grevskabets 4 Sogne maatte udnævnes 2 Bulbs mægtige ef faadanne Mano, som i Forordningens iste Cap. 6 §. er befalet, til at foreffaae Forligelsesvæsenet, da ban derimod, saa ofte som muligt, vil bivaane disse Forligelses- Commissioner, og bidrage sit til denne Indretnings Dies meeds Opnaaelse. At nu Cancelliet bifalder dette Forslag, det skulde Man have Greven tilmeldet. t3 6.<noinclude><references/></noinclude> exqjr59n6eehc9e6567uupnmhazq7g0 104 76883 387375 270425 2026-04-06T15:59:59Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387375 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.|Rettelser &c. VI. Deel. X. B.|669}}</noinclude>fra Iste Octobr. til sidste Martii inclusive, men Et:27 Octobr. maals uforandret. Til Leustadt, Travemynde ved Lybeck, Wismar og Rostok ere Lodserne ikke pligtige til at loose; men, forlanges det, og Lodfen vil og fan paatage sig faadan Lodsning, maae Samme foretages efter frivillig Accord. I øvrigt bliver fornævnte under Dags Dato udstedte Interimss Reglement for Fladstrands og de dermed foreenede Looserier at følge, saavel hvad Lodsernes som andre Vedkommendes Pligter og Rettigheder angaaer, samt den deri foreskrevne Omgangsmaade, i Fald Trette skulde opkomme imellem Skippere og Lobferne, Lobs ningen og hvad deraf dependerer angaaende. Da §. 3 det kan forefalde, at en Skipper, der passerer lille Belt, og skal gjøre Strom Toldklarering, on ffer, for ikke at forsinkes, et at gaãe til anfers, eller, til den Hensigt, at sætte sit Fahrtsi ud; saa skal Lodserne, foruden at forrette deres Lods-Tjeneste, være pligtige til, naar derom fra Skibet gjøres Tegn, at gaae ombord for at bringe Skipperen, eller hvem han dertil afsender, i Land, for at besorge Strom Told: Blareringen. For denne Landsætning af Lod sen, i Fald Stibet er i den saa kaldede Mollebugt, betales Lodsen 24 Stilling. Holder Skibet krydsende under Syens Side ved Strib, ba betales 32 Setl ling. Forbliver Lodsen, efter Skipperens Forlan gende, imidlertid ombord, for, som bekjendt med Strømmen m. v., at være til Tjeneste under Krydss ningen, betales ham end videre 24 Stilling, saas fremt Lodsen ikke er antaget til at lodse Skibet videre; i saa Falb betales fun Landsætningen med Lodsbaaden som oven anført. Bil Skipperne bruge deres eget. Fahrtsi til Landsætningen, ere de ikke pligtige til at betjene sig af Lodsernes; men, da Lodserne ere for bundne<noinclude><references/></noinclude> 60np76onpvdmnxhuyu1ogtxhzm6vfhy 104 76889 388279 382553 2026-04-06T16:55:16Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388279 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.|Rettelser &c. VI. Deel. X. B.|675}}</noinclude>Hyren, Etmaale. Penge, i Overeensstemmelse med27 Octobr. det under Dags Dato ubstædte Interims Reglement for Fladstrands og de dermed forcenede Lodserier, som og i øvrigt bliver at følge, hvad saavel Lodsernes og andre Vedkommendes Pligter og Rettigheder anganer, samt den deri anbefalede lovlige Omgangsmaade, i Fald Trette fulde opkomme imellem den Skibførende og Lobsen, Lodsningen og hvad deraf dependerer, vedkommende. Interims Reglement for Hurups Lodser. 27 Octobr. §. I. Lobfernes Tart bes §. 2. lodse til og fra Hurup eller ved Hurup: Broe fal, indtil vi dere, være en fast Lods, hvilken maac holde en res serve Lods; disse skal have Kundskab og Tjenstdygtig. hed til at kunne loose, naar det ved Tegn eller paa anden Maade forlanges, til Ankerpladsene paa Sus rups Rehd, og videre under de Jydske kyster, samt til Indløbene af jordene m. v. stemmes at være, nemlig for at Ankerpladsene paa Hurups Rehd, den samme, som er fastsat for Ind- og Udlosningen ved Sladstrands Rehd. For at loose fra Hurup til Halss Tønder eller Indløbet af Liimfjorden, 24 Stilling af Foden, som det lobsede Skib stikker dobt; fra Surup og til Fladstrand eller Zirss holmene en Rigsdaler og fire Mark, pr. Fod; fra Hurup til Indløbet af Mariager Fjord 16 Skilling pr. Fod; til Indløbet af Randers Fjord 24 Sfil ling pr. Fod; til Aarhuus eller Thunge to Rigs daler; til Fridericia eller 17pborg to Rigsdaler og 48 Stilling. Hvilket for Lobsningen saaledes skal betas les i de 6 Sommer. Maaneder, som regnes fra ifte April til 30te Septbr. inclusive - og en Sjettedeel mere i de 6 Vinter, Maaneder, nemlig fra Iste October til sidste Martii inclusive. Naar Lodsen under Lodshin # # 2 §. 3-<noinclude><references/></noinclude> e4j0kmbibqxd0fpv7f0cw7gba7c2jag 104 76896 388024 360565 2026-04-06T16:43:17Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388024 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1780.{{Afstand|3em}} 682|Rettelser &c. VI. Deel. II. B.|}}</noinclude>13 Novbr.dershattered Skibe kunde love fig en særdeles god Be handling, og om de ved deres Engagement paa danske Stibe kunde være forvissede om, at der fulde drages Dimsorg for deres Forßlegning i Europa, og for deres Hjemreise til Indien: saa er det Kongens Billie, at faabanne Foranstaltninger træffes, hvorved de Indianse Matroser om disse Fordele kunde erholde den fornødne Sifkerhed, og derved opmuntres til at søge Tjeneste paa Danske Skibe. I denne Henseende anordn.s herved, At med Indiske Matroser ved deres Engagement til Europæiske Reiser enten en ordentlig Spre Contract efter hernestanførte Formular (††) frivtligen skal. fluttes, eller og, at paa Equipage Rollen skulle (tt) Formular. ants Vi undertegnede, nemlig N. N. Rehder eller Capitain af Stibet N. N. nu færdig liggende paa N. N. Rehde og agtendes at feile derfra til Danmark, og jeg N. N. Gormand for efterskrevne Indiske. Matroser, giore herved vitterligt, at have indgauet følgende Cons trace, nemlig Jeg N. N. Formand for Matroferne tilstaaer at have engageret mig som N. N. som === N. N. som at gjøre med Stibet N. N. Reisen til Danmark, mod derfor at nyde maanedlig yre for en Serbicar for en andelle .... Lascar. hvorpaa jeg paa egne og paa de Andres Begne alles rede har oppebaaren i Forskud lovendes paa Denne Reise at ville opføre os, som det retskafne So folk egnet og anstaace, samt at vedblive Skibet saan. længe Reisen varer, og indtil Stibet er loffet. Jeg Rehder eller Capitain N. N. lover derimod ei alene at betale til Enhver den forhen fastsatte. Sure, faafnart Skibet er udloffet, og at hoffe mig de Kongl. Anordninger og Skibs Artikler efterret relia; men jeg forpligter mig ogsaa enten at ville forskaffe bemeldte med mig farende Indi: Matroser efter deres Ankomst til Europa et nyt Engagement paa de til Indien gaaende Stibe, eller paa, anden Maade at førge for deres Hjemreise, ligesom jeg safaa forbinder mig til, at ville gjere faadanne Ind retninger, at disse Matrofer medens deres Ophold i Danmark tunde finde deres Underholdning uden at lide Nob. Kil ekreftelse underskrives dette af os begge egenhændig.<noinclude><references/></noinclude> 49vkqsggj4xuxh2ar3g3kj2pbufuihh 388506 388024 2026-04-06T16:59:34Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1780.{{Afstand|3em}} 682|Rettelser &c. VI. Deel. II. B.|}}</noinclude>13 Novbr.dershattered Skibe kunde love fig en særdeles god Be handling, og om de ved deres Engagement paa danske Stibe kunde være forvissede om, at der fulde drages Dimsorg for deres Forßlegning i Europa, og for deres Hjemreise til Indien: saa er det Kongens Billie, at faabanne Foranstaltninger træffes, hvorved de Indianse Matroser om disse Fordele kunde erholde den fornødne Sifkerhed, og derved opmuntres til at søge Tjeneste paa Danske Skibe. I denne Henseende anordn.s herved, At med Indiske Matroser ved deres Engagement til Europæiske Reiser enten en ordentlig Spre Contract efter hernestanførte Formular (††) frivtligen skal. fluttes, eller og, at paa Equipage Rollen skulle (tt) Formular. ants Vi undertegnede, nemlig N. N. Rehder eller Capitain af Stibet N. N. nu færdig liggende paa N. N. Rehde og agtendes at feile derfra til Danmark, og jeg N. N. Gormand for efterskrevne Indiske. Matroser, giore herved vitterligt, at have indgauet følgende Cons trace, nemlig Jeg N. N. Formand for Matroferne tilstaaer at have engageret mig som N. N. som === N. N. som at gjøre med Stibet N. N. Reisen til Danmark, mod derfor at nyde maanedlig yre for en Serbicar for en andelle .... Lascar. hvorpaa jeg paa egne og paa de Andres Begne alles rede har oppebaaren i Forskud lovendes paa Denne Reise at ville opføre os, som det retskafne So folk egnet og anstaaee, samt at vedblive Skibet saan. længe Reisen varer, og indtil Stibet er loffet. Jeg Rehder eller Capitain N. N. lover derimod ei alene at betale til Enhver den forhen fastsatte. Sure, faafnart Skibet er udloffet, og at hoffe mig de Kongl. Anordninger og Skibs Artikler efterret relia; men jeg forpligter mig ogsaa enten at ville forskaffe bemeldte med mig farende Indi: Matroser efter deres Ankomst til Europa et nyt Engagement paa de til Indien gaaende Stibe, eller paa, anden Maade at førge for deres Hjemreise, ligesom jeg safaa forbinder mig til, at ville gjere faadanne Ind retninger, at disse Matrofer medens deres Ophold i Danmark tunde finde deres Underholdning uden at lide Nob. Kil ekreftelse underskrives dette af os begge egenhændig.<noinclude><references/></noinclude> anhivplj6mh2tt9h2p6rhoua4bdxedf 104 76981 387292 313499 2026-04-06T15:53:33Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387292 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1672.|Resolutioner og Collegialbreve.|83}}</noinclude>§. 5. da skal det være hende tilladt, til sin og sine faders 22 Octobr. løse Børns Fremtarv Embedet at bruge, og derpaa Svende at holde, saalænge hun udi sin Enkestand forbliver, og fig ærligen og vel skikker og forholder; og naar hun ved Døden afgaaer, skal bemeldte Laugs- eller Embedes Frihed tilhøre et af hendes Børn eller næste Arvinger. Og, saasom der sammesteds ei nos gen Svende, medmindre de fra andre Steder forskrives, skal være at bekomme, skal de andre Embeds: Me. stere udi saadanne Tilfælde Enken med deres Svende secundere, den Eene efter den Anden udi 8 Dage, indtil hun faaer sig en Svend forskrevet. Findes nogen Mester eller Bartskers Enke, som hemmeligen forlokker eller fæster en Andens Svend eller Dreng, da skal den derfor bøde 10 Rd., og derforuden miste den Svend eller Dreng den sig tillokket havde (q). Skulde nogen Mester eller Enke formedelft en og ans den Ulempe og Modvilligheds Skyld, blive foraarsaget sig med sin Svend at afstille, da, hvis det ham med Skjel kan vorde overbevist, maae ingen anden Mester der i Byen ham igjen udi sin Tjeneste antage, saafremt han ei vil have forbrudt I Rd. for hver Nat han huser ham, og Svenden tiltænkt være, sis strax og uden nogen Forhalning fra Byen at forføie (r). Gjør en Mester den Andens Patis enter afspændig, som han med al Troskab og Flittighed betjent, og med fornøden Medicamenter forsynet haver, da skal den bøde saa meget som han med sama me Cur funde fortjene; dog skal det stande Patienten frit for Com han tykkes, at han ingen Hjelp hos den Mester, som ham først forbandt, kan fornemme) at lade sig forbinde af hvilken Embedsmand eller anden F2 Bada (a) See d. 6 Maji 1682, S. 9. ajt 1682, S (r) See Samme, S. 2. G. 6. S. 7.<noinclude><references/></noinclude> gs44cu5gitywbtqbllzuunktzl5voti 104 77042 388025 361860 2026-04-06T16:43:18Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388025 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1677.{{Afstand|3em}} 144|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>332 s 13 Febr. §. 8. HAP AQ 13 Febr. 18 Febr. Anordning (c) om Færgeløbet imellem Rorsper og Zyborg. Gr. Den berom under 9de Decbr. 1657 gjorté Anordning bliver ikke tilbørligen holdet og efterkommet. Om nogen Smaffe eller Skiberum bliver commans deret i Kongl. Tjeneste, paa nogen ertraordinaire Reiser i en hast at feile videre end paa Færgeløbet imellem bemeldte Korsser og Nyborg som forskrevet staaer, da vil Kongen lade dem betale en billig Fragt, eftersom Baadsfolkene da skal have særdeeles Hyre, og Skibet med Penge og Proviant udredes. Rescr. (til Stiftamtmændene i Sjælland og Fyen, samt til Magistraterne i Korsser og Nyborg), med ovenstaaende Anordning. Out Rescr. (til Over: Jægermesteren), ang. at menige Borgere i Skanderborg By maae herefter aarlig ne for Betaling nyde af de Kongl. Skove 300 Læs Veed, og Sognepræsten 40 Las (a).m 15 Febr. 19 Febr. Rescr. (til Samme), ang. at foranstalte Herefter tilbørlig Udviisning for Sors. Skole og Amt. (Saasom Skovrullen for Samme i næstforleden Mar ei i rette tid skal efter Stov - Ordinantsens Anledning bære overleveret og approberet) (e). Rescr. (til Stiftbefal. over Fyens Stift), ang. at Sligtskriveriet udi dette, som andens freds i Danmark, sal afskaffes (f). 218) Bee (c) Ubftab in duplo; see næstfølgende meseript, faa og Forordning af 29de April 1684 i hvis . 13-8 inbe hoides §. 17 og 9, dog foragede. (d) See Forordn. 18 April 1781. (e) Sce samme Fd. EOT 2 & 198 e. (6) (f) Cfr. Noten til D. B. 16 Febr. 1676, (4)<noinclude><references/></noinclude> s6qqinf381mha8mwunk3s68jo8ncv24 104 77123 387376 363006 2026-04-06T16:00:01Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387376 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1683.|Resolutioner og Collegialbreve.|225}}</noinclude>Rescr. (til enhver Bisp i Danmark), ang. at ban, 10 Marcii. naar nogen Plads i hospitalerne ledig vorder, som Kongen kan tilkomme at disponere over, ei maae den besætte, førend hos Qvæsthusets Directeurer i Kjøbenhavn er fornummet, om nogen af Kongens qvæste Folk deri er at lægge (p). Rescr. (til Magistraten i Aarhuus), ang. at an 10 Martii. ordne Byens Havn repareret og vedligeholdt, efter den af de derom forordnede Commissarier gjorte For. retning (q). Obet Bref, hvorved det Borgemefter og 13 Martii. Raad i Stabelstaden Nakskov af Kongen (1) givne Privilegium, paa deres Domme at stævnes immediate for pieste: Ret, ophæves, og derhos anordnes, at saavel deres som at saave frede) Domme og Alfsteder skal bereftadens (samme saasom det i forrige Tider har været brugeligt, for Landsdommerne i Lolland indstævnes, og af dem paakjendes, Me førend de for Høieste Net maae indkomme. Rescr. (til Hr. Just peg), ang. at Fogden af 17 Martii. Sollser og Østerdalen, som skal have anholdt nogle Beste paa Grendserne, hvilke imod Forordningen af zzorge skulde vaaren førte, maae selv beholde differe forbrudte Heste; hvilket og alle Andre, som i saa Maader herefter saadanne Beste fan ertappe, stal være forundt (s). (p) See Rescr. 30 Jan. 1692. Rescr. (9) See Confirmation og R. 11, 11 April 1738, 6 Febr. 1789, S. 10, 0g 31 Julii f. A. (r) Ved Confirm. 16 Septbr. 1670. led (s) Efr. Rescr. 17 Septbr. 1687. II. Deel. P<noinclude><references/></noinclude> debueuvshuoj7egfh873wzcvyjaorho 104 77324 387377 355516 2026-04-06T16:00:02Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387377 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1688.|Resolutioner og Collegialbreve.|423}}</noinclude>ville oplade, og det fordi at deres Forseelse dem et 5 Maji. skulde blive overbeviist: saa haver Politiemesteren dem, fornemmelig Haandverksfolk, Viin: og Øl-Tappere samt Søkere og Andre, som nogen ædende eller Driffe: Vare sælge, eller noget andet til at sælge falholde, at de uden Gjensigelse oplukke deres Gade Dore, naar Politiebetjentene banke, saafremt de ikke for saadan Modtvillighed vil være forfalden udi 10 Rdlrs. Straf for hver Gang. Ellers er Hr. Hans Schach befalet (g), at han Politieme sterens Betjente, til deres Tjeneste desbedre at fyldestgjøre, med Soldater skal assistere, naar de det kunde behøve og begjere. Rescr. (til Commandanten i Kjøbenhavn), 5. Maji, ang. Politiets Assistence af Soldater ved Tumult under Prædiken.d Gr. Eftersom erfares. (h) forargelse; og Volitiemesteren er befalet, at, naar han saaban Tumult (i) Forordninger tilholder: saa befales, a At Commandanten bemeldte Politiemesters Be tjente, til deres Tjeneste desbedre at fyldestgjøre, med Soldater assisterer, naar de det kunde behøve og bes gjere (k). Obet Bref, ang. hvad der til Vedligeholdel: 5 Maji. sen af Randers- Kjobstæds Sonderbroer er henlagt (1). Gr. Magistraten har labet andrage, at disse 2 store T lange Broer ber for Byen skal beheve Reparation, hvortil de af Kongens Hr. Fader den 3bie Junii 1667 anordnede Middel ei skal kunne forslane. da 204 (g) See næstfølgende Rescript. (h) (i) Ligesom næstforestaaende Rescript. (k) See anforte gb. 1701, S. 4. (1) Efr. Prom, 18 Aug. 1798. Ben<noinclude><references/></noinclude> mn06kxgklaok40vb5tu6s4wjh0q3gw3 104 77424 388026 355886 2026-04-06T16:43:20Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388026 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1690.|Resolutioner og Collegialbreve.|523}}</noinclude>Kongl. Resolution, ang. Arbeide eller 8 Febr Penge til Hovedgaarden Semb, Skydsfærd, Knegtehold, Dommertold, Landskyld og Tiende, vitterings Penge ved Tingholdspenge, samt Skatters Erlæggelse, af Grevskabet Jarlsbergs Bønder, (hvilke i Henseende til slige Poster veemodelis gen klagede) (h). mo lan G. 2. Med Arbeidspenge til Semb skal det efter det 5. I Greven givne Skjøde forholdes, saa at ingen af Bøns derne blive anmodede at give vibere, end derudi er indført, medmindre at de heller vil blive ved den imellem Greven og dem oprettede Accord om en vis Penge for Arbeidet, end giøre Arbeidet in natura (i). Grevskabets Bonder maae være fri og forskaanede for Skydsfærdpenge at udgive, hvorimod de forrette Skydsen in natura (k). Greven maae nyde til sit Arbeide for Betaling 10 af de udskrevne Knegte, som de Greverne givne Privilegier befrier fra Arbeide ved Kongens Fastninger i Fredstider; men med de andre Soldater forholdes det efter Kongens den rode April 1689 udgivne Forordning (1). (h) See næstfølgende Rescript. Birkedommes ren (i) Efter Klagen hidrorte Arbeidspengene fra et Paalag, sal. Dincents Bildt begjerte, nemlig hver fuld Gaard at tjere 2 Tylter Bord fra Vittingen Saugbrug, eller og at give Rd., hvorved det continuerebe, indtil forrige Griffenfeldt Grevskabet af Kongen bekom, da det blev I Ro., men, da Statholder Gyldenløve Grevfkabet bekom, indgik de at udgive 2 Md., som de ikke kunne uds staae nu at udgive til Greve af Jarlsberg Friherre af Dedel. See D. B. 7 April 1688, og Bings Norges) Beskrivelse, S. 591. pa (k) See Fb. 20 Aug. 1784. y Ben- (1) Kjendes et; menes at være 10 Septbr. 1687. berne androge, at, enddog de efter Forordningen til det nye Regiment af hvert kægd aarlig befaler 4 Slölr., imod at de skulde npde deres egne Soldater for al anden Commanderings- Arbeide fri hiemme, undtagen imod Fienden, nyde de dog Saadant ikke. RESTA HONOR §. 34 §. 4. 29 21<noinclude><references/></noinclude> gbivufsmq7wr2dklqb3timgogj71n6i 104 77437 387818 322247 2026-04-06T16:37:18Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387818 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1690.{{Afstand|3em}} 536|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>31 Maji. til Christjanshavns Kirkes Bygning, samt, naar den er bleven færdig, til Landmilitiens Qvæßthuus. (Saafom det Destindiske Compagnies Negoce, til hvilket forben var befalet Noget af Elige at udgives, nu er bortforpagtet.) 31 Maji. Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. Skifterne paa Landet i Norge at forrettes af Sorenskriverne, Gr. hvorvel den udgivne Norske Lov tilholder, at Elifterne paa Landet i Norge fulle forestaaes af Kongens Amtmænd eller husbonderne, ved dem selv eller deres Fuldmægtige; faa dog, i allernaadigst Henseende til Amternes vidtloftige Zircumferentfer, saa oo at Amtmændene med andre Kongl. Forretninger ere forhindrede, at de et Tan have Tid og Leilighed til at mode paa Stifterne, ngar de efter oven bar at foretages, er for godt befundet, derudinden saavit fra Loven at dispensere, base At Skifterne hos Almuen paa Landet (b) overalt i Riger Norge saavel paa Proprietariers (Grevskaberne og friherskaberne aleene unttagne) som paa Kongens eget Gods, hvad heller det Kongen endnu er forbes holdet, eller til Rytters og Soldater Hold udlagt, skal herefter, som tilforn forend at bemeldte Norske Lov udgif, ved Sorenskriverne tilbørligen og fors svarligen administreres og forrettes, hvorfore de skal være tilforpligtede, rigtige Protocoller derover at holde, saa at de Vedkommende altid, naar begjeres, goo (b) Under 21de April 1712 udgav Slotsloven en Anordning, "at efter Klokkere, som ere Bender og andre Almues Folk, samt deres hustruer, forrettes Stisterne af So renskriverne, men efter Aloffere, som have varet Grus dentere, forrettes de af de Geistlige... Dette fpnes reent forandret, i haveur af de Geißlige, ved descr. 14 April 1747 og 28 Octobr. 1757. Dog har Cancelltet ved Prom. til Stiftamtmanben i Trondhjem af 8de Novbr. 1800 bestemt, "at Stiftet efter Kloffer S. Melhuus, som bande Provst og Sorenskriver tilholdt sig, ber adminis fireres overeenstemmende med bemeldte Slotslovens Anordning... See og Prom, 6 Octobr. 1798.<noinclude><references/></noinclude> 6kx0lolh0dri3tb8tko4yhsktwwc4vv 104 77478 388027 363711 2026-04-06T16:43:21Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388027 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1691.|Resolutioner og Collegialbreve.|577}}</noinclude>til Landet gaaende Skiberum forstikker, paa det den 30 Majis paa Laugtinget og alle andre Tinge, saavelsom og andensteds hvor fornødent eragtes, til Alles Efters retning strax kan blive læst og forfyndet. Og haver Han derhos den Anstalt at gjøre, at Exemplarier deraf paa alle behørige Steder ibeligen anslagen verde, sad og ellers derover tilbørligen holde. Saasom Kongett ög herforuden holder det uomgængelig fornødent, at en Foged der udi Landet bør være, som en og an den imellem Indbyggerne og Kiøbmanden forefaldende Stridighed kan slette, da bevilges, at v. Gabel selv, saavel til Foged som til Landfoged, hvem tage, og efter han vil, made antage, og efter Medfart igjen afsætte; til hvilken Ende han nu dertil 2 dygtige Personer haver at forordne, som dog Kongen med Eed skal være forbunden, hvilken Eed han paa Konte gens Vegne skrivtlig, efter den ham hethos tilskikkende Formular (k) af dem haver at tage, og i det Danske Cancellie indlevere. Paa det Kongen og ellers altid I efter foulig jaja 30 moje (k) Formular til Landfogdens Eed: "Eftersom jeg N. N. er antaget til at være zanbfoged paa Fære, saa lover og tilfiger jeg hermed som jeg dog deriornden foldig og pligtig er, at være. "...(her i alt ligelydende med enhver roskabs Eed, især Dommernes, som findes +15 Dauske og Norske Lov) ... uden Ophold Hans Kongl. Majestær det samme allerunderbaniast tilfjendes give; efter Hans Kongl. Majeftats allernaadigst udgivne Lov, samt andre Kongl. Forordninger, i Sardeeleshed de som Landet vedkomme, saa og efter min Bestalling og Instruction, fadvelsom hvis mig ellers tid efter Ans den befales, skal jeg mig allerunderdanigst og horsomme ligft rette, og derhen fee, at Landsaatterne ved Lov, Stjel og Met, saavel i Kjob og Salg, som i andre Meas Suder beskyttes og haandthaves: udi hvilket Forskrevne, saavelsom udi alt andet, jeg mig saaledes, fom det en ærlig, tro og oprigtig Landfoged egnet og anstaaer i alle Maader skal sitte og forholde, faa fandt bjelpe mig Gud og hans hellige Orb... Der er ingen Foged pad gærs, og altsaa udelades hans Eebformular her. 50 II Deel.<noinclude><references/></noinclude> 89rf5rblyhgev8flb0z7hb2npbc4jkj 104 77506 387378 354541 2026-04-06T16:00:03Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387378 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1692.|Resolutioner og Collegialbreve.|605}}</noinclude>bleven forfulgt, saa haver han og herefter varligere 2 Julii. at omgaaes med hvis Arrester, som En eller Anden i Politien vedkommende Sager hos ham kunde søge, og dem ei lettelig uden lovlig Beviis tilstæde, eller imod Loven uforfulgt lade henstaae. Jligemaade haver han Anordning at gjøre, at J. Stede fin af ham forseglede Kuffert, saavelsom og J. Weekes fine forarbeidede Speile og Speilmager:Redskab m. v., strax igjen bekommer; og bevilges herhos, at bemeldte J. Weekes maae sit Cabinetmager-Haandverk her. efter som tilforn ubehindret fortsatte, saavelsom og tilligemed af Speilmager Arbeid sig ernære. Fundats og Anordning (samt Rescr. til Kammers 9 Julii. collegium), ang. det Kongelige Academies Tillag i Kjøbenhavn. Jilot ex Rescr. (til Amemændene i Lolland og Falfter), ang. 9 Julii. at ikkun een Skomager.... (h) sig maae opholde. Rescr. (til Magistraten i Lollands og Falsters Kjob 9 Julii. Stæder), ang. hvorvidt Sko ikke i Byen af uden byes maae sælges (i). 3000 .1.2 Rescr. (til Magistraten i Bergen), ang. 9 Julii. Ophævelse af det Søren Reising d. 24de Martii 1688 meddeelte Bref, samt at det Enhver herefter maae være tilladt, at lade auctionere hvor ham lyster, Csaasom Magistraten i Erklæring paa Supplication fra Aucs tionsmester 3. 2ielfen formener, at benævnte Ophævelse skulde være til de Umyndiges Fordeel) (k). Hug Rescr. (h) Det udeladte ligesom R. 14 Junii 1692 til Amtmanbene; og ligesaa Srundene, med Tillæg, "at fremmede Stomagere fælge i og uden Markeder, men Intet om Militaire. See Næstfølgende. (i) Lige!ydende med R. 14 Junii 1692 til Magistraterne, men Grundene som i det af gde Julit næstforan. (k) See Forordn. 19 Decbr. 1693-gale spuit (a)<noinclude><references/></noinclude> 8iobfvjipg3efawd2wmmxp7kyrxgc39 104 77577 387291 370659 2026-04-06T15:53:32Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387291 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1695.{{Afstand|3em}} 676|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Septbr. og Bispen efter Befaling af 8de Octobr. No. 1689 28 Septbr. Skal have gjort imellem ovenskrevne Provstie Kirker, rigtigen betaler, bemeldte Mag. Jens Brasen inden Nytaarsdag første. hvis af hans bemeldte Lon hos deres Kirker fan restere, og ellers herefter aarligen til hver Philipi Jacobi hvad ham i saa Maader fan tils komme. Skulde Nogen endnu videre dermed blive indesiddende, haver St. og Bispen Kongen Sligt at tilfjendegive (i). 11449 Rescr. (til Rector og Professores udi Kis benhavns Univerfitat), ang. at bemeldte Profeffores saavel in Confiftorio og Auditoriis stal sidde, og in omnibus actibus academicis gaae efter Saculteterne, saaledes at Facultas theologica, og derudi Epifcopus Sjællandia, tager fit Sæde og Gang næst efter Rectorem Univerfitatis (k), og de andre Theologi indbyrdes efter den Rang de af Kons gen ere med benaadede; dernæst Facultas juridica, som bestaaer af Profeffore juris ordinario og Profeffore juris regio, indbyrdes efter deres Rang, som juris regio, inbb meldt er; dernæst Facultas medica, iligemaade inds byrdes efter deres Rang; dernæst Facultas philofophica, i hvilken og Profeffores indbyrdes gaae og sidde efter den Stang, de med ere benaadede, ligesom om de andre Facultater sagt er: men udi alle andre Samqvemme nyder enhver af Profefforibus fit Sude og Gang efter den Rang, ham af Kongen er fors undt (1). Rescr. (i) See Rescr. 18 Septbr. 1702 og plac. 28 Febr. 1727. (k) See nestselg. Sescript, og Instr. 9 Junit 1786, S. 18. (1) See Rescr. 15 Junii 1742, d. 14 Octobr. 1746, R. 2 Mait 1755, 0g Prom. 10 Novbr. 1788. (d)<noinclude><references/></noinclude> sqqkxa7j79ag82451ygrevn9zedaz2r 104 77630 388028 328218 2026-04-06T16:43:24Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388028 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1698.|Resolutioner og Collegialbreve.|729}}</noinclude>Kongelig Resolution, ang. Værneting for Baads: 22 Martii. folket paa Moen (d). Gr. Soestatens Deputerede forestiller, om ikke Baadss folket paa Meen maatte i civil Sager staae under Landsloven, og i criminelle Sager under So Artiklene, paa det de ei ganske, formedelik de ere der paa Landet, skulle blive ukyndige i den Straf, fornævnte So Artikle dem, som begaae nogen Forseelser, tilfiger. Resolution: Dette Forslag samtyffes. Rescr. (til Amtmand Müller paa Island), hvor: 29 Martii. ved ham tillades, hver Efterhøst at seile herned, og forblive i Kjøbenhavn Vinteren over. Anordning, at der paa Landet Moen maae 3 Maji. herefter, som altid skal have været brugeligt, udi hvert Sogn tre Skomagere, dog ikkun de, som Bondersko sve, sia opholde og nedsætte. (Eftersom er bleven andraget, hvorledes Stege Borgere og Skomagere formene, at Skomagerne paa Landet, som aleene sye Bondersko efter Loven, sal derved gjøre dem Afbræk i deres Næring, paastaaende derfor, at Bonden bor at kjøbe hos dem i Kjøbstæden hvis Sko han behover) (), Rescr. (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang. at 21 Maji. Skipperne sammesteds skal, under Straf som Kongl. Mandaters modtvillige Ovetrædere, sig efter Fd. af 24 de Julii 1697 (om at bruge af Kongens paa Moen og Bogó indqvarterede Baadsmænd) sig. rette, og det behøvende Antal paa General-Commissas riatet betimelig søge, da de strax skal vorde beordret fig paa et vist Sted at lade finde (f). 3 5 An (d) Menes bortfaldet ved seenere Enroullerings Forordnin ger; cfr. Fo. 8 Jan. 1802, §. 81. (e) See Rescr. 1 Decbr. 1736, (S) See Rescr. 10 Aug. 1698, og Forordn. 8 Jan. 1802.<noinclude><references/></noinclude> 5251cndt3pf3unasvjktgfcndu0bwbx 104 77655 387819 386174 2026-04-06T16:37:19Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387819 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1699.{{Afstand|3em}} 754|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>vq. 18 April. Sted saalænge de leve, og efter dem den Juel, som .8 100 er nærmest beslægtet til salig General Admiral Ziels Juel, og ældst i deres Sted, saalange der er Jueler til af det Slags paa Mande Siden; og naar Jues lerne ere uddøde paa Mandesiden, skal de Mand, som have Juelerne paa Qvinde Siden, tiltræde lis gesom Qvinden eloft er; iligemaade efter Frue Birte Skeel skal hendes nærmeste Slægt, som ældst er, faas lange der er Skeeler til paa Mandsiden, være i hens des Sreb, og naar be ere uddøde paa Mandsiden, stal de Mænd som have Skeeler paa Qvindesiden, tiltræde ligesom Qvinden ældster. Og maae ingen af disse Klosterets Patroner, som nu ere eller efters komme, og har dets Midler at forestaae, udrette Noget Klosteret angaaende, uden den Andens Videns Skab og Samtykke. Naar alle forbemeldte Jueler og Steeler ere uddøde, skal Stiftamtmanden i Sjæl land tilligemed Amtmanden over Kjøbenhavnss Amt, faafremt de ere vederheftige, være Patroner, og have dette adelige Jomfrueklosters Midler under Hander at forestaae. Skulde nogen af dem, som stal staae Klosterets Midler fore, være forgjeldede, eller ei vel staaer deres egne Midler fore, eller ei oprigteligen ville eller et med Forstand kunne forestaae Klosterets Midler, den sætter Stiftamtmanden i Sjælland derfra, og Een af samme Familie, som Klosteret sikker og vel kan forestaae, sættes dertil igjen, saa at Enhver, som fauer dette Klosterets Midler i Hænder, mager det saaledes, som de vil have Løn S. 32. af Gud, Ære og Tak af Menneskene. Klosterets Penge, som skal sættes paa Rente, skal de Evende, som have Klosterets Midler at forestaae, udsætte paas visse Steder, saa at deraf kan haves 5 pro Cento aarlig; fan de ei fane Pengene udsat for 5 pro Cento,<noinclude><references/></noinclude> bk8y589idbn4yl8t3hdo646kp54t6nf 104 77678 388032 373997 2026-04-06T16:43:33Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388032 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1700.{{Afstand|3em}} 12|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Martii. føre, skal dem uden Ophold befordre, under. Straf som vedbør. (Saafom Bifopen flager over for Modvillighed af dem deri, faq at faadanne Breve præsterne ei betimeligen til Hænde komme). 16 Martii, 27 Martii. 30 Martit. Rentef. Skriv. (til Anıtmændene i Fyen), ang. naar nogen af de beholdne Kongetienders Fæste eller Stedsmaal lovlig ledig vorder, da skal sams me, saavel Afgivten som Fæstet eller Stedsmaalets Fors heielse (m), sættes til Auction paa Landsby og gere rede Tingene for meestbydende; og ligeledes de Tiener, hvis Afgivter til Hospitaler, Skoler eller Geistlige fan være henlagt, og Kongen Stedsmaalet eller Fastes Rettigheden kan være reserveret, at dette, naar ledige vorder, ogsaa bliver auctioneret; men de Slags Tien ders Afgivter ei at forhøies, som for et vist vantum Korn de Vedkommende er bleven udlagt. Amtmanden ville da labe Amtsforvalteren give sig Fortegnelse paa flize Tiender og reserverede Fæste Rettigheder, og Un derretning, naar de ledige vorde, samt selv lade dem 4 Uger forud til Auction proclamere, Auctionen overvære, og høieste Bud til Kammeret indberette. Rescr. (til Storcanteleren), ang. hvorledes d. 20de og 21 de Art. i pieste Rets Instrux, om Procuratos rers Eed og Sagers foretagelse paa ny, skal fors staacs (n). Rescr. (til Magistraten i Bergen), ang. at intet Skjøde paa Grunde i Bergen made til Bytinget lær ses eller protocolleres uden lovligt foregaaende Stav nemaal til Jacob von Vida. (Saasom ban, der af Magistraten er bleven beskikket til at oppebære Grunde Leien i Byen, derover rigtig Bog bolde, og derpaa nye Grundebreve forfærdige, har andraget, at, uagtet den 19 Febr. 1687 er befalet, at enhver Grund Eier bør hos ham (m) Forandret ved Rescr. 8 Junii 1703. (n) Indeholdes nu, forandrede, i anførte Instr. 7 Dec. 1771, S. 5. 27 og 25..<noinclude><references/></noinclude> ecjotywcu1z0ggmof3j945qzapjoz3d 388509 388032 2026-04-06T16:59:36Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388509 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1700.{{Afstand|3em}} 12|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Martii. føre, skal dem uden Ophold befordre, under. Straf som vedbør. (Saafom Bifopen flager over for Modvillighed af dem deri, faq at faadanne Breve præsterne ei betimeligen til Hænde komme). 16 Martii, 27 Martii. 30 Martit. Rentef. Skriv. (til Anıtmændene i Fyen), ang. naar nogen af de beholdne Kongetienders Fæste eller Stedsmaal lovlig ledig vorder, da skal sams me, saavel Afgivten som Fæstet eller Stedsmaalets Fors heielse (m), sættes til Auction paa Landsby og gere rede Tingene for meestbydende; og ligeledes de Tiener, hvis Afgivter til Hospitaler, Skoler eller Geistlige fan være henlagt, og Kongen Stedsmaalet eller Fastes Rettigheden kan være reserveret, at dette, naar ledige vorder, ogsaa bliver auctioneret; men de Slags Tien ders Afgivter ei at forhøies, som for et vist vantum Korn de Vedkommende er bleven udlagt. Amtmanden ville da labe Amtsforvalteren give sig Fortegnelse paa flize Tiender og reserverede Fæste Rettigheder, og Un derretning, naar de ledige vorde, samt selv lade dem 4 Uger forud til Auction proclamere, Auctionen overvære, og høieste Bud til Kammeret indberette. Rescr. (til Storcanteleren), ang. hvorledes d. 20de og 21 de Art. i pieste Rets Instrux, om Procuratos rers Eed og Sagers foretagelse paa ny, skal fors staaes (n). Rescr. (til Magistraten i Bergen), ang. at intet Skjøde paa Grunde i Bergen made til Bytinget lær ses eller protocolleres uden lovligt foregaaende Stav nemaal til Jacob von Vida. (Saasom ban, der af Magistraten er bleven beskikket til at oppebære Grunde Leien i Byen, derover rigtig Bog bolde, og derpaa nye Grundebreve forfærdige, har andraget, at, uagtet den 19 Febr. 1687 er befalet, at enhver Grund Eier bør hos ham (m) Forandret ved Rescr. 8 Junii 1703. (n) Indeholdes nu, forandrede, i anførte Instr. 7 Dec. 1771, S. 5. 27 og 25..<noinclude><references/></noinclude> kpuwg7i4osqtr1bknlzy2oi98obg6p0 104 77689 388034 338859 2026-04-06T16:43:39Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388034 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1701.|Resolutioner og Collegialbreve.|23}}</noinclude>Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjems 12 Martii. Stift) ang. at Sorenskriverne i samme Stift ei herefter maae foretage noget Skifte paa det Gods, som de Geistlige, Kirker og fattige ere beneficeret med, førend de Saadant de Vedkom. Betimeligen have tilkjendegiver. (Eftersom de beneficerede Geiftlige i Stiftet have ladet an drage, at Sorenskriverne tiltage fig mere end almindelig Myndighed, og paa det til bemeldte Geißliges Bestillinger allern. perpetuerede Gods forvalte Stifter, naar dem godt synes, de vedkommende Geiftlige undertiden ganske uaf vidende, og undertiden at de faae det at vide, naar Stif tet af dem er berammet, paa den tid at Ingen paa deres Begne kal kunne didkomme, og tilsee, hvad paa Gaarden fattes; hvilket skal foraarfage, at Gaarden itte stal kunne blive bortfæftet, ja det, som Mere er, at de Kongl. Statter ubetalte blive indestaaende, og ei angivne, som fornævnte geiftlige Beneficerede siden skal have maattet fare (d): hvilken Beskaffenhed det eg skal have med Skif terne paa Sirkernes og de Fattiges Gods der i Stiftet, som derover for Stade skal have taget). Instr. for Justitse. Rasmussen og Assessor Ernst i 19 Warsit. Khavn, angaaende Advisernes Revision, og for Bog trykkerie: Directeur Assessor Lauerentsen (e). Rescr. (til Etatsraad Liels Bentsen), ang. at 22 Wartif. igjennemse og referere et Project fra Præsidenten i Trondhjem om Justitien og Politien sammesteds (f). Beviln. at Nykjøbing-Skole i Falster maae 22 Martii. nyde sin sædvanlige Frihed med at muficere inden og uden Kirken, og Undersaatterne staae frit for at bruge hvilken de ville, enten Skolens eller Stadsmusican. tens og hans Svendes Musiqve til Bryllupper, Bars feler eller andre Vertskaber, alt saaledes, at ingen billig Klage derover ffal komme; faa og at Cantor Schola ingensteds opvartce forend Rector Scholæ fit inde dertil har givet. (Eftersom Rectoren har ladet andrage, at, foruden den Vocalise, sal han ogsaa have ladet oprette 234 (d) Cfr. Rescr. 9 October 1767. (e) See Rescr. 15 og 29 Jan. 1701. (f) See Rescr. 22 Maii 1702. en<noinclude><references/></noinclude> kimadve7i70csbrzpqi2uthzyqmpt5w 104 77691 388035 377949 2026-04-06T16:43:41Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388035 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1701.|Resolutioner og Collegialbreve.|25}}</noinclude>Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at 9. April. Steenførerne med deres Baade og Fartøi tilligemed Prammændene uden Forskjel maae føre Sand og Steen ind i Staden, men derimod skulle begge parter fornodne Grund og Bro Stene indbringe. (Paa det at Steenførerne kunde subsistere) (m). Rescr. (til Biskopen over Christiansand Stift), 16 April ang. Consistorii: Stevningers og Dommes Udstædelse (n). Gr. Af Biskopens Memorial fornemmes, at der skal være nogen Tvistighed imellem Stiftbefalingsmanden og ham, ang. Consistorii Stævningers Forsegling, som Biskopen formener at fulle ffee Sigillo Confiftorii, og Stiftb. paastaaer, at Stiftbefalingsmanden og Biskopen under deres Hander og Signeter tillige bor udsæde, og Sigillum Confiftorii, til Dommens Forfealing alene at bruges. Efterdi saa dan Stiftbefalingsmandens Paasta aende er conform med Loven, lader Kongen det derved forblive. Rescr. (til Storcantsleren), ang. at enhver 19 April Part, som herefter vinder fin Sag for Hoieste Ret, sal betale til Drabantergarden 3 Rd., som Procuratorerne deres Principaler til Efterretning betis meligen bar tilfjendegive (0). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Chri 23 April. stiansand Stift), ang. at Rector Schole i Christjansand maae til fin Lons Forbedring node og lade oppebære de 2de Parter af Stavanger Lectorats Inde forst, som ham ved scr. af 20de Novbr. 1686 er tillagt (p). Rescr. (tit Directeurerne for Zavigations: samt 26 April. Regne og Skrive: Skolerne paa Mpen), indeh. Ad. B5 Silligt, (m) See Rescr. 26 Febr. 1701, 0g 23 Maii 1707 med Note. (n) See Rescr. 22 Aug. 1701 og s Aug. 1713. (o) See Rescr. 27 Maii 1701 med Note. (p) Cfr. Rescr. 17 Juni 1707.<noinclude><references/></noinclude> efjbu9vszixohn3vhpml6auma55nlk2 104 77709 388512 372218 2026-04-06T16:59:38Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388512 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1701.|Resolutioner og Collegialbreve.|43}}</noinclude>§. 13. §. 14. §. 15. 5. 16. bage igjen hvad han i saa Maader har oppebaaret, men 17 Decbr. derforuden betale dobbelt saameget til Straf til de Fatti ge. Naar nogen af de Indskrevne ved Døden af gaaer, da skal det være den efterladte Enke uformeent, paa lige Vilkaar, som forbemeldt, i Lauger at forblive, den Stund hun sidder ugift, og sig ærligen forholder. Hvilken Indskreven, som reiser fra pen, og ta ger c. (p). Vognmændene..... (q) inden som uden fer Byen: tager Nogen Skabe, for deres forsætlige. Uagtsomhed og Skjødesløshed, som kjører, skal den bes tale Skaden, eller af formuenhed efter Sagens Beskaffenhed straffes med Raadhuuskielder. Og, som Consumptionsforpagteren uden Forskjel udgiver Mileseddel til Alle og Enhver, som derom ankommer, faa forbydes ham, ei nogen Milleseddel til Nogen at udgive, uden til Vognmesteren alene, eller hans Bud, som derom skal gjøre Ansøgning, og ingen Anben at tages Milleseddel paa, uden paa de Personer alene, som fjøre iFragt og i Rullen ere indskrevne; dog herved ikke fore staaes de smaae Vognmænd, som med Urtegaards mænd, Haandværksmænd eller Kramvare fjøre til Markeder eller andensteds med Kjøbmandsvare, hvilke ogfaa maae meddeles Milesedle, hvorhen de sig angive, at ville reise, men aldeles ingen Bønder at tillade Mileseddel fra Byen (r). Og, som endeel bande Inden og Uden-Byes have brugt en Maade med Fragt vogne saaledes, at de bestille dem Vogne fra Landet at komme i Byen, og kjøre dem hen hvor de lyste fra Byen; Andre ogsaa tage en Vogn paa en Fjerdingvet eller (p) Ligesom Laugsart. 5 Martii 1683 (lovet afHr. Assessor Schou), §. 19. (a) Ligesom Sammes §. 20. (r) See Rescr. 12 Junii 1744, 23 Junii 1758, 16 Febr. 1759 og 27 Jan. 1776 med Note, samt Regl. 2 Julii 1781, §. 15, Pr. 27 Febr. og 24 Ap. 1790. §. 17.<noinclude><references/></noinclude> p1xo8phx7xqwu2yvvgsbumzh90g4ilr 104 77727 388043 321010 2026-04-06T16:44:13Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388043 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1702.{{Afstand|3em}} 60|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>$. 2. 3. 29 April. ingen benbyesmand, som enten allerede boer paa Lam det, eller sig der herefter nedsætter, nyde nogen Borgerskabet tilhørende Frihed, men de alene, som med des res Familier virkeligen i Byen boe, og der som andre Borgere skatte. Indbyggerne i de 4 Solehne, Zord. moer, Zummedalen, Fosen og Romsdalen, skal det staae frit for, selv deres Vare enten til Bergen eller Trondhjem at føre, men Bergens Borgere maae ei til bemeldte Solehne fare, Rjøbmandskab at drive, eller noget Kræmmetleie der oprette imod Trondhjems Byes forundte Privilegier (v). Alle udenbyes Boende uden Forskjel, enten af Civil eller Militair-Stand, Præster, Fogder, Skrivere, Lehnsmænd, Strands siddere, Gastgivere, Bonder, Bender Sønner eller Drenge, Huusmænd og Pebersvende, maae ei noget Kjøbmandskab paa Landet drive, men skal være forpligtet, deres Vare til Byen at føre, og dem der paa Torvet til Bergen Byes Borgere, og ingen Anden, under hvad Prætert bet være kunde, at sælge og afhænde; saa maae og ei heller nogen Udenbyesmand (undtagen de fra Lordlandene, som ere til laste at handle med de Contoitske) kjøbe deres Fornø denhed hos Andre end Bergens Borgere under Straf af 10 Sb., naar anderledes befindes; sammeledes maae og ei heller nogen Udenbyesmand kjøbe nogen Vare af Skiberumme paa Fjorde eller Ubhavne under 25 Rd. Straf, eller af Skibe, som i Byen eller paa Vaagen ligge, førend Liggedagene ere overstandne (x). Ilis gemaade skal det være Lordlandsfaverne saavelsom og alle andre udenbpesmænd, som til en Borger i Bergen Noget fyldig er, forbudet, fine Bare til anden Borger at sælge, førend han sin Skyld hos ham betalt ha ver; (v) See Veiv. 5 Febr. 1732, Cap. 1. (x) See Prom. 15 Maii og Rescr. 20 Aug. 1790.<noinclude><references/></noinclude> f0fxiuq1vjykcxo5cxy17whv92n48ol 104 77737 387294 368604 2026-04-06T15:53:34Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387294 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1702.{{Afstand|3em}} 70|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 Junii. een Eid slippes, hvorimod des oftere Slipninger kan gjø res, hvorved saameget mere forebygges, saavel deres egen Ulempe fom Andres i Almindelighed. Skulde det og hændes, at nogen af disse Saugbrugende, enten for Mangel paa Beholdning af Tømmer, eller for anden vis Betænkning enten ikke funde eller ville gjøre Slips ning med de Andre, da maae det ham ikke forbydes, paa beqvemme Tider at gjøre Slipning for sig selv, naar det ikke skeer Andre til Fornærmelse, eller i større Mængde end han slippe burde, naar han haver været i Følge med de Andre. Skulde og de Interesserede i denne Tømmerflipning ikke stemmes om Tiden, Mangden og Maaden, da skal de Fleftes Betænkning føl ges, som allern. ere bevilget det største Qvantum af Stuur, og følgelig behøve det største Qvantum af Tømmer, hvorefter de Øvrige sig have at rette; dog saa, at Tømmerslipningen ikke skeer større, end den magelig fan afstikkes, og ved Hengslet derefter bommes inden 3 a 4 Dage i det længste, som sagt er. Denne deres Tømmerslipning skal strax med behørige Brot nings Sole faa forfølges, at Temmeret uden af paa flagelig Ophold, det snareste gjørligt er, udkommer, at der ikke siden ved Flommens Vert skulde foraarsage Mogens Ulempe, og dem selv et Ansvar til Andres Stabe, som saaledes Bretningen lader forsømme. Og skal Enhver holde Brøtningsfolk, som han haver Mængde af Tømmer til i Slipningen, boilfe Folk flice teligen skal efterrense Elven og Efierne, og tage det meeste Tømmer, mueligt er, med sig i Brøtningen: der efter, naar Tømmeret kommer paa Qverkhengsle, skal Tommerdragerne flittigen og uden al Modvillie stikke Tømmeret af, saa at ved Hengslet ufeilbarligen fan blive beqvem at bommes inden 3 a 4 Dage derefter t det længste. Skulde Tommerdragerne herudi tage nogen<noinclude><references/></noinclude> av1oeomrzw794xk4s0xo2td3j8v3xac 104 77739 388044 370345 2026-04-06T16:44:14Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388044 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1702.{{Afstand|3em}} 72|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 Junii. Veed, fra hvad Steder end drives, efter den allern. Skov Ordonnances Tilhold, fal ufeilbarligen, førend Las ften nedkommer til verkhengsle, lade den saaledes, som af Alders Tider sædvanligt været haver, hente, samle og flaade ved det Sted Sveaas falder, som er oven for Heftehengsle, og derefter sætte Lasten ned ved Landsiderne, indtil de beqvemmelig fan komme igjennem Qverk, som ufeilbarligen bør at free flaadeviis, og ikke anderle des. Da, paa det den Misbrug med de lese Bjelkers og lang Beeds Slipning paa Qverk maatte, bet meeste mueligt er, forekommes, da skal de, som dermed handle, herefter, som af gammel Tid haver været brugeligt, naar de have hentet og flaadet den største Deel af Lasten ved Sveaas, og den derfra nedsat, beskikke derefter fornoden Folk, der i nogle Dage fun." oppasse deres Last, som siden maatte hænde sig løs at udkomme, at de saas dan løs Last kunne samle, og iltgemaade flaadeviis igjem nem Hengslet nedsætte: saa bør de og i beqvemmelige Tider lade med behøvende Folkemagt saaledes passe paa deres Brotning, at Flommen ikke siden skulde hindre dem at sanke og flaade deres Bjelker og lang Veed ved Sveaas, og saaledes formedelst Sparsomhed paa Brøt ningens Bekostning eller Efterladenhed tage Prætert af en hastig paakommende Flom, og derved skade de Andre i deres Brug, saa og foraarsage, at dette Hengsleqverk funde springe. Skulde Nogen, være sig enten forbe. meldte Sangbrugende eller de, som labe fine Bjelker og lang Veed net komme paa Qverkhengsle, understaae fig at handle mod denne Anordning, da ei alene indestaae al beviislig foraarsagede Skade, men endog efter Forseelsens Beskaffenhed ansees med en Penges Mulct, naar det dem af den Beskadede lovlig bliver overbe viift. Rentek.<noinclude><references/></noinclude> njmxgx7il9qh73nwkjhi6tt8csrqurv 104 77742 387295 370190 2026-04-06T15:53:34Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387295 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1702.|Resolutioner og Collegialbreve.|75}}</noinclude>betales de Omkostninger, som, paa Bonhafere at antreffe, kunne være anvendte, samt hvis Bodetlisau gene efter deres Laugs-Artikle tilkomme, men det Øvrige ftal til politie Cassen være hjemfalden (f). 18 Aug. Rescript (til Magistraten i Korfeer), ang. 18 Aug. Postsækkens snarest muelige Befordring derfra til 17yborg af vedkommende Sofolk (g). Gr. Paa nogen Tid er, ikke uden med stor misfornoielie, fornummet, den ridende Post meget seent, og langt over de Tider, som Postordningen tilholder, at han i Khavn og Hamborg bør være, er fremkommen, hvilket en stor Deel skal komme af Skippernes og deres Baadsfolkes Wanartighed og Skjødesloshed ved Beltene, at de efter Passagerer og mageligt Weir fal bie. Magistraten skal alvorligen tilholde Skipperen og hans Folk, som med deres Fartsi ferer Postsækken der fra Byen til Nyborg, at de, saasnart den ridende Post der i Korsøer ankommer, og de Breve ere udtagne, som En og Anden der ved Steden tilkommer (der strax skal fee), uden al Ophold og Undskyldning befordrer dermed deres Reise, medmindre at Vind og Veirlig maatte være san gjenstridig, at de amueligt kunde gaae over. Skulde og Veirliget være mageligt, men Vinden ikke far foielig, at de med Jagten kunde komme saasnart over som fee burde, eller og Veizliget funde være stille, saa haver Magistraten og strax alvorligen at foreholde Skipperen, at han, til Postsækken at overføre, en dygtig Baad med behørige Roersfolt ufortøvet forstaffer. Skulde der imod Formodning findes nogen forsømmelse eller Modvillighed hos Skipperen eller Baadsfolket i Postens Befordring, som før er meldt, haver Magis straten strax de modvillige Personer og deres Forseelses Beskaffenhed at tilfjendegive Kongen, som dem derefter exemplariter vil labe afstraffe. Rescr. (f) Forandret ved Rescr. 25 Sept. 1702. (g) Cfr. Rescr. 16 Novbr. 1742, 2 ber næstfølgende Rescr., og R. 24 April 1734, §. 1.<noinclude><references/></noinclude> b8ma93ikx35zhhzgf6s525lhcu88l5c 104 77754 388514 362339 2026-04-06T16:59:40Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388514 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1703.|Resolutioner og Collegialbreve.|87}}</noinclude>fiden Kongens Siegjerings Tiltrædelse, skal i Alminde: 29 Junii. lighed være ophævet; samt at de Bønder, som ere aulede af fri Forældre, og i samme Tib have fastet Gaarde eller Huuse enten paa Kongens eller Propries tairers Gods, ikke derfra maae drives, saalænge de selv ville, og efter Loven samt Fd. 21 de Febr. 1702, Art. 3. P. 1. sig forholde; eg, hvad Land: Dragoner eller Soldater angaaer, som ere fødte paa ander Gods, de forblive efter Fd. 22de Febr. 1701, A. 8. deres Tid, ud derved, uden saa er, at de fæste Gaarde, og andre dygtige Karle i deres Steb igjen forffaffes. (Saasom endeel Dommere i Gjelland skal være tvivlraadige over den 1ste Art. i Fd. 21 de Febr. 1702 om Wornedfrihed, formedelst at derudi ikke meldes, fra hvad Tid de fri Karles Bæste skal forstaaes). Rescr. (til Magistraten i Ottense), ang. strap at 29 Junii. være betænkt paa, tilbørligen at efterkomme Rescr. af 21 de October 1699 og 13de Febr. 1703, saafremt den ei derfor vil ansees og straffes som vedbør. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Amtmanden i Lolland), 24 Aug. ang. at Seffionerne for Landmilitien i Lolland maae holdes i Maribo for Aalholms og Halsted:Uniter, iStes den for i Nystad og Naskov. (Efter deres Forslag) (x). Rescr. (til Landmilitie Seffionen i Aalbora), ang. 24 Aug. at Vedk. af det Compagnie, for hvilket Seffionen t Hjørring var anordnet, maae paa ansatte, Tider møde i Aalborg ligesom alle Andre i Vendsyssel (y). Rentef. Skr. (til Amtmændene i Jydland (z), 28 Aug hvorved Rescr. af 8de Junii 1703 om Tiender, communiceres, til den Ende, at naar nogen Tiende bliver vacant, og det høieste Bud efter foregaaende Pros clamation er gjort, det Kammeret da til Approbation vorder indberettet, forend Fæstebrevene derpaa udstedes. F4 Rescr. (x) See Fd. 20 Junii 1788, 5. 21. (y) See ibidem. (z) Og maaskee i Sjelland.<noinclude><references/></noinclude> c5y2o29a6u6fqmi6nb719tl6i6tz2bn 104 77757 387749 377194 2026-04-06T16:31:14Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387749 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1703.{{Afstand|3em}} 90|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>27 October. reds: og Birke: Skrivere efter Loven (h) node. 10 Novbr. 10 Nov. 9. 1. §. 2. (Saa som dette, hvilket han fra den Danske Lovs Publication har nydt, indtil for kort tid siden, nu ham af Endeel skal blive disputeret. Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at den Frihed, som Militaire nyde efter d. af 29'e Decbr. 1696 for aabenbare Skriftemaal for begangne Leiermaalse Forseelser, ikke skal strække sig til de Gemene under Landmilitien, men alene til deres saavel Under: som Over: Officerer. (paa hans Forespørgsel) (i). Confirmation paa en Fundars em et carligt Subsidio for Geistliges Enker i Aarhuus- Stift, indgaaet af samtlig Griftligheden i Stiftet, samt af Biskopen og de 2 Provster i Aarhuus den 2den, Novb. 1703 underskreven. (Efter deres Ansøgning) (k). Enhver Præst uden Forskjel, enten han er provst, Sognepræst eller og Capellan, oa ban kaleet enten af Kongen eller Præsten, saa og Rectores Scholarum og andre Geistlige Suppofita, staaer det frit for aarligen at erlægge 1 Rdlr. til den Enke Cassa, som nu i Aare huus Stift indrettes til geistlige Enker, med saa Sfjel, at hvo, som herudi begierer at interessere, aarligen ins den Paaske Uges Udgang godvilligen leverer til prov sten af det Herred, hvorudi han sig opholder, i heele eller halve Croner, eller og grov Mynt, I Refr., og dermed hvert Aar continuerer, saafremt han ikke, om han 2 Uar dermed efterlader, vil have forbrudt sin Ret, og hans efterladte Enke sin Prætention til at nyde No get efter hans Død, imod hvis han tilforn fan have givet. Dersom og Nogen sig ikke til førstkommende Paaske, (h) See dog Plac. 16 Aug. 1780. (i) See Rescr. 27 Decbr. 1704, d. 27 Martii 1725, 6. 5, og 30 October 1730. (k) See Rescr. 17 April 1739, 31 Aug. 1742, 99 4 October 1754.<noinclude><references/></noinclude> 7pppoq5bmkfqni1xg3inmhqga6y2pzf 104 77772 388029 377946 2026-04-06T16:43:26Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388029 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1704.|Resolutioner og Collegialbreve.|105}}</noinclude>gisre en Forandring i den Form og Maade, paa hvilken 7 Junit. Seieterets Domme tilforn har været indrettet) (k). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens 10 Junii. Stift), ang. idemte Boder til St. Hans Kirke i Ottense (1). Gr. Af Memorial fra Stiftbef. og Bisk. er fornummen, at der skal være en stor Deel, som ere tildomite at betale Boder til Kirkens Vedligeholdelse, fig i dets Betaling ef terladne findes, omendskjønt de af Kirkeværgen ere blevne erindrede og advarede. Stiftbefal. skal lade sig af Rettens Betjente, saavel i Kjøbstæderne som paa Landet der i Districtet, give rigo tig Uotog af Tingbogen, hver Gang Nogen til bemeldte St. Hans Kirke bliver mulcteret, hvilken Kirke. værgen strap skal tilfjendegives, som derefter Anfordring skal gjøre; og, dersom Vedkommende fig ei da med Be taling hos ham indfinder, haver Stiftbefalingsmanden paa Kirkeværgens Begjering, og efter den af ham forfattede og underskrevne Specification, ved Rettens Betjente uden videre Proces at lade gjøre udlæg til Betaling hos de Skyldige, saavidt Dommene ikke endnu staae under Appellation efter Loven (m); hvilket og paa lige Maade bør forstaaes om de nu Resterende, Confirm. paa Christjania Kjebstads Privil. (n). 10 Junii. Friderikstads Privilegier (o). 10 Junii. - Mind Friderikshalds Privilegier (P). 10 Junii, G5 Rentel. (A) See Rescr. 24 Febr. 1705 og paaberaabte Instrux af 1771. (1) See Rescr. 11 Nov. 1704, 22 October 1723 (det Mellemfte), s Junii 1744 09 31 Aug. 1787. (m) Cfr. Lovens 1-6-12, 14, og Fd. 17 Maii 1690. (n) (o) (p) Alle 3 ligesom Confirm. for Ottense af (o) (p) 6te Febr. 1703; see Confirm. 26 Sept. 1749, re Aug. 1720, eg 4 Aug. 1773.<noinclude><references/></noinclude> 41k7l2cez2u3wjdryipqr4moitgw0tj 104 77785 387820 361893 2026-04-06T16:37:20Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387820 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1705.{{Afstand|3em}} 118|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>14 Febr. al aarligen, i Steten for Consumptionsfriheden, betales saaledes som Fd. for Danmark of 16de Decbr. 1704, 2. 4 tilholder. 14 Febr. 14 Fig. 14 Febr Rescr. (til de Deputerede i.Sefonerne for Landa milition), ang. at reglere, hvormeget Skarpretteren, for hver fra Landmilitien bortremte Enrolleredes Tavn at flace paa Galgen, bor at gives, og at dette maae af Muleterne taget. (Saafom derom ikke i gd. af zote Decbr. 1702, 5. 14 er meldet) (a). Nser. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. firar at tilholpe de Betkommende, deres Contingent til or vangs Torrild Herreders Tinghuses Reparation og Vedligeholdelse efter Loven at contribuere. Rescr. (til Biskopen over Holum Stift), hvor ved fattige. Præster, som afstaae deres Kald, Noget til Underholdning fra Andre tillægaes (b). Gr. Det er andraget, at det af aammet Tid har været Sædvane, at de fattige Præster i stand, som vel og slittig bave forestaact deres Kald og Embede, og nedes til, for Alderdom og Svagbeds Skuld deres Kald at afstaae, men kunde dog ikke of samme kald, som de have betjent, formedelst deres Fattiadom forforges, have undt noget af de bedste Kald til deres Ophold. Kongen har for godt befunden, enhver af saadanne fattige Præster i sin Landstingsfjerding Ronet til Una derholdning paa efterskrevne Maade at tillægge, nemlig : I den nordre Sjerding: 90 Alen, eller 3 dr. in Specie. 1) Af Melstad 2) Af Bredebolstad 60 3) As Greinsrunge 15 4) Af Staðarbakke 30 5) Af Hofkilkad 6) Af Malefelle. A 30 15 7) Af Muklebæ 20 8) Af Gleinbe 40 2 3 Mr. 9) Af (a) See Rescr. 23 Martii 1725 og 3d. 14 Sept. 1774. (b) See næstfølgende Rescript.<noinclude><references/></noinclude> 45hqn4306wwwvgv3xeiolrz66j83rrw 388507 387820 2026-04-06T16:59:35Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388507 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1705.{{Afstand|3em}} 118|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>14 Febr. al aarligen, i Steten for Consumptionsfriheden, betales saaledes som Fd. for Danmark of 16de Decbr. 1704, 2. 4 tilholder. 14 Febr. 14 Fig. 14 Febr Rescr. (til de Deputerede i.Sefonerne for Landa milition), ang. at reglere, hvormeget Skarpretteren, for hver fra Landmilitien bortremte Enrolleredes Tavn at flace paa Galgen, bor at gives, og at dette maae af Muleterne taget. (Saafom derom ikke i gd. af zote Decbr. 1702, 5. 14 er meldet) (a). Nser. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. firar at tilholpe de Betkommende, deres Contingent til or vangs Torrild Herreders Tinghuses Reparation og Vedligeholdelse efter Loven at contribuere. Rescr. (til Biskopen over Holum Stift), hvor ved fattige. Præster, som afstaae deres Kald, Noget til Underholdning fra Andre tillægaes (b). Gr. Det er andraget, at det af aammet Tid har været Sædvane, at de fattige Præster i stand, som vel og slittig bave forestaaet deres Kald og Embede, og nedes til, for Alderdom og Svagbeds Skuld deres Kald at afstaae, men kunde dog ikke of samme kald, som de have betjent, formedelst deres Fattiadom forforges, have undt noget af de bedste Kald til deres Ophold. Kongen har for godt befunden, enhver af saadanne fattige Præster i sin Landstingsfjerding Ronet til Una derholdning paa efterskrevne Maade at tillægge, nemlig : I den nordre Sjerding: 90 Alen, eller 3 dr. in Specie. 1) Af Melstad 2) Af Bredebolstad 60 3) As Greinsrunge 15 4) Af Staðarbakke 30 5) Af Hofkilkad 6) Af Malefelle. A 30 15 7) Af Muklebæ 20 8) Af Gleinbe 40 2 3 Mr. 9) Af (a) See Rescr. 23 Martii 1725 og 3d. 14 Sept. 1774. (b) See næstfølgende Rescript.<noinclude><references/></noinclude> q90ucgw8lsppngxkulv84wvul4cueg3 104 77798 388030 367586 2026-04-06T16:43:27Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388030 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1705.|Resolutioner og Collegialbreve.|131}}</noinclude>Kongen lader det forblive ved den Anordning og Tal, 1 Decbr. som Magistraten i saa Maade nyttigst finder (n). Anordning, at Leires Herreds Ting i Sjel- 1 Decbr. land skal herefter om Mandagen foretages og hol. des, i Stedet for det hidtil er holdet om Torsdagen. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. 26 Decbr. at tilsende de Papistiske Geistlige i Fridericia Copie under sin Haand, med Oversættelse i det Tydske, af Befalingen, dat. 17be Aug. sidst, og tilholde dem, at de samme Kgl. Befaling under deres Privilegiers Fortabelse hørsommeligst efterleve. (Saasom de, da de bleve opkaldede paa Raadstuen, for at kundgjøres benævnte Rescr., vegrede sig der at mode, og foregave iblandt andet, at de ei Dansk forstode). 1706. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. Febr. Bodkerlauget ibid. ved Bedkerlaugs: Artiklene' og andre vedkommende Kongel. Forordninger at beskytte og baandhæve. (Saasom det klagede over for Indpas vg Afbræk af udenbyes Bonderbødkere og Andre). Anordning, at ingen Omverling med Bryg: 6 Martii, gerfriheder fra een Gaard til en anden i Khavn maae herefter fee, men at Friheden skal forblive ved den Gaard, som den nu er lagt til. (Eftersom Lauget har andraget, at formedelft den Omverling, der keer med Bryggerfriheder, som tages fra een Gaard og lægges til Andre uden for Lauget, der siden til Bryggerie blive indrettede, skal de ældgamle Bryggergaarde, som ere endeel af de bedste, blive ledigstaaende, Eiermændene til største Skade, ved det at de ikke uden største Forlijs kan faae dem folgte) (o). 92 (n) See Plac. 27 Martii 1748. Bes (0) See Artikle 12 Martii 1723, §. §. 1, 2, 3, Forordn. 28 Dec. 1739, 9, 1, og Rescr. 10 p. 1761, §. 13.<noinclude><references/></noinclude> r1at0zsxnubq7b7bxf6q95aiguku0zc 104 77832 387821 365219 2026-04-06T16:37:20Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387821 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1707.{{Afstand|3em}} 164|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>kommende. §. 1. 5. 2. 19 Aug. findes, og deraf at udcopiere hvis behager, uden rin Capitel V. geste Forhindring. Forommeldte subordinerede Admis Om Distribu tionen og af nistrateurer skulle med Overdirecteurernes samt hele giften af Cas Synodi gode Saad og Samtykke, som nu allerede i fen til de Wedfifte Synodo Pafchali begyndt er, herefter ved erhvert Qvinqvennii Erfpiration gjøre et Overslag, hvormeget dem kan tyffes, at enhver Vedkommende (om imidlertid nogen af de hertil Contribuerende døer, førend de 5 ar erspirerer) kunde aarlig i samme forestaaende Qvinqvena nio af Cassen nyde, hvorover de faae at gjøre sig et Facit paa et vist Tal, syv eller aatte, der imidlertid funde afgaae, og sig nogen i saa Maader Vedkommende. efterlade, dog ikke beregne Enhvers Portion hoiere, end at der jo kan være Noget tilovers i Cassen til hjelp, om de Vedkommendes Tal imidlertid tiltog. Ingen af Vedkommende maae nyde aarlig over 30 Rdlr., førend Cassen kunde derforuden have 500 Rdlr. i Behold, til hvilke der kunde gribes, om Tallet paa de Beckommende i det Samme tiltog; og, dersom nogen. Penge efter Overdirecteurernes og hele Synodi Godtbefundne blive paa Rente (dog at der seges gyldigt og sikkert Pant) af de 5 subordinerede Administrateurer udsatte, og de Vedkommendes Tal imidlertid saaledes tiltog, at hvis i Cassen fandtes, ikke funde tilstrække til at udrede det Qvinqvennii besluttede Qvantum til Enhver, da maae Capitalen, som er paa Siente udsat, eller saa meget deraf, som fornødent eragtes, opsiges, og i Cassen indføres til Distributionens Vedligeholdelse, saasom det er ikke saameget indrettet, for at samle en stor Capis tal til Rentes Erholdelse, som for at uddele aarlig deraf efter ethvert Qvinqvennii Maade. End, om saa stor Forraad formedelst de Vedkommendes Tals Forøgelse, eller andre uforbigængelige 2larsager, ikke altid fandtes, da bør enhver af Vedkommende lade sig nøie med det, som<noinclude><references/></noinclude> 2yolmyfeadf7m6vdmreetex9w1j9kxb 104 77842 388508 379235 2026-04-06T16:59:36Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388508 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1707.{{Afstand|3em}} 174|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>18 Nov. Skolen under Skolemesterens Opson og Information, indtil saalænge de funde lære Chatechismum paa deres eget Sprog, og faameget af det Latinske, at de til dec mindste kunde faae Sted i 3die eller 4de Lectie i Trond hjems Skole, der frem for Andre af Skolens Beneficiis at underholdes, indtil de til Universitetet funde dimitteres, og nyde strax fri Kost frem for Andre paa Communitetet, indtil de kunde nogenledes naae den Theologiste Profect, som i det ringeste til det hellige Embede requireres (z); og kunde saa med Tiden af Disse indfødte Laplandere (naar de vare komne til nogenledes Alder) sættes nogle til Præster for deres Landsmænd, hvilket da vilde blive dette Folk fjerest og meest frugte, ikke alene til Christendommens Ud bredelse, men endog til Begyndelse af en god Skie og Politie iblandt dem. Og, saasom nu ikke vides Nogen, som dette Lappiske Sprog forstaaee, og fan tjene til Skolemester ved ovenbemeldte ny Skole, fax skulde det være bedst, at Isaach Olsen dertil blis ver emploieret, som en Person, der allerede er brugt til at catechisere der i Landet, forstaaer Sproget, og har været ved Bogen i Latinske Skole, hvilket nu strop kan begyndes, indtil nogen af de andre forhen Meldre, som skulde opholde sig i Landet, har lært Sproger, og da kunde videre oplære disse unge Laplander til at kunne komme i Trondhjem - Skole, som sagt er (a). Mabent (2) See Rescr. 3 Mai 1715 17 Nov. 1758 09 7 Julie 1773, samt Fund. 25 Junii 1777, S. 21, b. cfr. Pr. 17 Maii 1791, 1.8. (a) Biskopen blev og med det samme befalet at give Betænkende om et indkommet Forslag til Kirker og Skoler, Lærere og deres Boliger samt Salaria paa 8 Steder, der fulde bekoßkés af Kirkernes Behold ninger, og Noget fra de gode Præstekalde i Finmare ten og næste Nordland; see Reset. 20 Nov. 1716, 2 af 5 Sept. 1718, 18 Sept. 1719, 12 Jan. og 8 Martii 1720, 27 Sept. 1726, 13 Sept. 1728, 6. Decbr. 1743 17 Octbr. 1749, 17 Julii 1761, 27 Febr. 1767, 08 3 Nov. 1774.<noinclude><references/></noinclude> jd3z2m1cu44gixvhpujefyaigrh5qrl 104 77856 388031 371029 2026-04-06T16:43:31Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388031 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1708.|Resolutioner og Collegialbreve.|187}}</noinclude>staae (z); men, naar Commissionens Betænkende om 2 Martii. Laugene først er indkommen, og af Kongen siden appro beret, skal det aldeles derved forblive, og mane ingen Forandring derudi gjøres. 65) Bevilgninger, paa Verts. Huse at holde i Kjøbstæderne, maae erpederes som til: forn, naor derom først Magistratens og Stiftamtmandens Erklæring er indkommen, og Kongel. Resol. derpaa fulgte (a). 66) Naar Formyndere med Suppliquer inokomme, at maatte lade sælge deres Umyndiges Jor. degods, skal derom indhentes Stiftbefalingsmandens af det Stift, hvori Godset ligger, hans Erklæring; og, naar den kommer overeens med Supplicanternes Begjest ring, maae det være tilladt, Godset paa offentlig Aus ction at sælge. 67) De, som i Raferie og melankoli ste Tanker have gjort Ulykke paa sig selv, og med Præsten og deres Naboers Attest. kan bevises, at de alt tilforn med flig Sygdom har været inficeret, mane be vilges i chriften Jord, dog udi al Stilhed og uden Jords Paakastelse, at begraves (b). 68) Naar Degnekald ledig vorder, og Suppliquer indkomme at dispensere fra Loven, at Nogen, omendskjønt han ei har studeret, dertil maatte antages, skal forst bevises, hvorledes ingen studerende Person der i Stiftet har vildet tage imod Kaldet, ferend flig Dispensation fan meddeles (c). Rescr. (til Told Directeuren i Øresund), 10 Martii: hvorved ham til Confirmation paa en d. 28de Apr. 1658 (z) See Rescr. 10 April 1761, S. 5. 5-7, og Plac. 1 Sept. 1762, P. II., §. 3. (a) See Plac. 1717, I. B. 22, Fd. 2 Aug. 1786, §. 19, Prom. 28 Oct e. a., 5 Jan. 1788 og 26 Febr. 1791. (b) See Plac. 1717, I. . 23, Rescr. 5 Aug. 1735 og 14 Junii 1754. (c) See Rescr. 25 Jan. 1715, Vlac. 1717, 1. B. 24, Rescr. 19 October 1736, og 2 Forordn. af 23 Jan. 17399.3.<noinclude><references/></noinclude> mups3ua8w4vgfcis1fq7dgct13yc5zt 104 77894 387822 370399 2026-04-06T16:37:21Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387822 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1708.|Resolutioner og Collegialbreve.|225}}</noinclude>(eftersom adskillige Upriviligerede i Sjelland underftaae fig 30 Nov. at falde ren, og dem til Landprangere afhænde) (s). Rescr. (til Slotsretten i Norge), ang. Designation 30 Nov, aarligen over alle Overhofrettens Sager (t), Reset. (til Vice Statholderen i Norge), ang. at Personer, som fra de Svenske Grændser i Norge ville indflytte, skulle paa bedste Maader imodtages og accom moderes (u), I Decor. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Lollands Stift), 4 Decbr, ang. Bronde, Steen: og Sjelle Broer, Damme og Veie, Gadernes Reenholdelse og Sviin i złykjø bing paa Falster, hvorom han med Byens Magistrat paa Kongl. Approbation skal gjøre saadan en Anordning (y), som med Byens nu værende Leilighed og Tidernes Tilstand kan overeenskomme. (Saasom af bans Memorial er fornummen, at i benævnte Nyfjebing bar af Alders Tid, efter Tingsvidnes udvisning af 17de Martii 1656, saavel til Buens som til Indvaanernes Bedste været en Anordning, bestaaende fornemmelig i følgende Voster: 1) at alle Brønde, saavel de almindelige som de Gaardene, sulle idelia holdes rene og 1 god Stand (x); 2) at Steen og Fjelle Broerne faint mene og Veiene i Byen, ved Stranden og uden Byen Fulle repareres og altid vel vedligeholdes; 3) ar Gaderne allevegne hver Loverdag aften fulle reengiores, og Ureenligheden bortføres til anvifte Steder, hvor den kunde be hoves, eller ikke være Nogen til Hinder; og 4) at Jugen maatte holde Sviin, og lade dem gaae omkring i Byen og Byens Marker, at gjøre Skade, men bvo, der vilde have dem, fulde holde dem indelukte i Gaardene eller paa Byens (s) See Forordn. 11 Juni 1788. (t) Indeholdes med Forandring i Jufr, 14 Jan. 1778, §. 22, Schous Udtog VII, S. 222; confi. Rescr. 16 Martii 1709. (u) See Rescr, 22 Decbr, 1708 og 27 April 1709 med Henvisning. (v) Findes ei til Kongl. Confirmation at være indsendt, og paa den Grund er Rescriptet ikke som gjeldende anseet. (x) See Fd. 24 Jan. 1761, Cap. IV. A. 23, Cap. V. A. 6. III. Deel,<noinclude><references/></noinclude> ec7gw4v5y3psan8h14yirx5disp8jz2 388033 387822 2026-04-06T16:43:38Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388033 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1708.|Resolutioner og Collegialbreve.|225}}</noinclude>(eftersom adskillige Upriviligerede i Sjelland understaae fig 30 Nov. at falde ren, og dem til Landprangere afhænde) (s). Rescr. (til Slotsretten i Norge), ang. Designation 30 Nov, aarligen over alle Overhofrettens Sager (t), Reset. (til Vice Statholderen i Norge), ang. at Personer, som fra de Svenske Grændser i Norge ville indflytte, skulle paa bedste Maader imodtages og accom moderes (u), I Decor. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Lollands Stift), 4 Decbr, ang. Bronde, Steen: og Sjelle Broer, Damme og Veie, Gadernes Reenholdelse og Sviin i złykjø bing paa Falster, hvorom han med Byens Magistrat paa Kongl. Approbation skal gjøre saadan en Anordning (y), som med Byens nu værende Leilighed og Tidernes Tilstand kan overeenskomme. (Saasom af bans Memorial er fornummen, at i benævnte Nyfjebing bar af Alders Tid, efter Tingsvidnes udvisning af 17de Martii 1656, saavel til Buens som til Indvaanernes Bedste været en Anordning, bestaaende fornemmelig i følgende Voster: 1) at alle Brønde, saavel de almindelige som de Gaardene, sulle idelia holdes rene og 1 god Stand (x); 2) at Steen og Fjelle Broerne faint mene og Veiene i Byen, ved Stranden og uden Byen Fulle repareres og altid vel vedligeholdes; 3) ar Gaderne allevegne hver Loverdag aften fulle reengiores, og Ureenligheden bortføres til anvifte Steder, hvor den kunde be hoves, eller ikke være Nogen til Hinder; og 4) at Jugen maatte holde Sviin, og lade dem gaae omkring i Byen og Byens Marker, at gjøre Skade, men bvo, der vilde have dem, fulde holde dem indelukte i Gaardene eller paa Byens (s) See Forordn. 11 Juni 1788. (t) Indeholdes med Forandring i Jufr, 14 Jan. 1778, §. 22, Schous Udtog VII, S. 222; confi. Rescr. 16 Martii 1709. (u) See Rescr, 22 Decbr, 1708 og 27 April 1709 med Henvisning. (v) Findes ei til Kongl. Confirmation at være indsendt, og paa den Grund er Rescriptet ikke som gjeldende anseet. (x) See Fd. 24 Jan. 1761, Cap. IV. A. 23, Cap. V. A. 6. III. Deel,<noinclude><references/></noinclude> shm9rkouia1sfwgbsilggvbiku8583z 104 77956 388510 371031 2026-04-06T16:59:37Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388510 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1713.|Resolutioner og Collegialbreve.|287}}</noinclude>At det med Tamper Rettens Betjening i Aalborg, 10 Nov. Stift ligesom i Sjellands Stift regleres. R ser. (til Slotsloven i Norge), ang. ikke heref 10 Nov. ter med dens Resolutioner Rettens Gængs at forhindre. (Siden Magistraten i Bergen har andranet det Ophold, som er fleet i en Processes Drivt, formedelft 2 Slotslovens imellem fomne Resolutioner) (d). Rescr. (til Generalfiscalen, og Notite til Justitia 17 Nov. rius i Høieste: Ret), ang. hvad under Kongens Jutes reffe Sager, der tillige af de 3 Collegier i bemeldte Ret bør paadømmes, er at forstaae. Gr. Generalfise. bar, paa det han sig ei imod Befal. af ste Aug. næstforleden fulde forfee, spurgt, om de herefter følgende Poster ikke skal forstaaes under berørte Sager. Ved hver Punct gives var som følger: 1) Alle ordinaire Interesse Sager, hvor Kongens Casse Noget kunde benfalde eller vedkomme? Da er denne Post Kongens Interesse, og bør ovenbemeldte Collegier i den Fald tilsiges. 2) Alle de Sager, hvori Generalfiscalen paa Kongens Vegne tiltaler nogen af de Kongl. Betjente og Undersaatter som Kongelige Mans daters eller Lovens Overtrædere, det være sig i et eller anden Tilfælde, og omendskjønt Boderne eller Cons fifcationen af Kongen, kunde være henlagt til Fattige eller gudelig Brug? Denne Post er ligeledes Kongens Intes resse, hvorfore Collegierne og i den Fald bør tilsiges. 3) Om de Sager, somn ham anbefales at udføre for de Fattige Skoler, Kirker og hospitaler? Da kunne Collegierne tilsiges, naar han faaer expresse Befaling, disse Sager at udføre. 4) Sager, som angaae de Se degaardes og Godsers Interesse, hvortil Kongen hat Jus Reluitionis? Herunder verserer endelig Kongens Ins teresse; og kunne Collegierne tilsiges. 5) Om Jagts Sagerne? Naar det egentlig angaaer Kongens Vildt. bane, kunne her Collegierne tilsiges; men oneralt til. kommer (d) See Rescr. 17 April 1722.<noinclude><references/></noinclude> 4f49cvqzezjvxqbf2uqgzj3oya4nkqj 104 78008 388036 324901 2026-04-06T16:43:54Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388036 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1715.|Resolutioner og Collegialbreve.|339}}</noinclude>prang efter Anordningerne ei med tilborlig Aarvaagenhed 9 Nov. og Nidkierhed hindres) (m). Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Vasen 23 Nov. i Danmark), ang. Testamenter til Kirkerne eller de fattige i Kjøbenhavn. Gr. Direct. have forestillet, at der ofte er forefalden Tvistighed imellem de Fattige og Kirkerne i Khavn, ved det at Endeel have i deres oprettede Testamenter meldet, at efter deres Dod skulle Kirkerne eller de Fattige betankes med Noget, efter de efterladte Stervboers Vilkaar; og, da paa Skifterne er bleven paastaact, at de Fattige maatte have Nytten af flige Testamenter, Henseende de saadan Sielp bedre behøvede end Kirkerne, haver Magistraten de cideret, at Kirken og de Fattige Eulle nyde lige Deel. Direct. have anholdet om Kongl. Tilladelse, at de Fattige, som ere ulige mere trængende end Kirkerne, maae blive og være de nærmeste og eneste til at nyde hvis i deslige oprettede Testamenter herefter af Teftatoribus maatte gives. I det, som godt Folk testamenterer til gudelig Brug, fan ei vel gjøres nogen Forandring, hvilket, em det feede, vilde give Folk stor Betænkning, og, mueligt, Uvillie til Noget saaledes at legere; men saavidt bevils ges, at, hvor Teftator figer,,til Kirken eller de Fattige, der maae det være tilladt de Fattige at nyde det alts sammen, Rescr. (til samme. Directeurer, samt til Stiftbefas 23 Nov, lingsmændene og Biskoperne i Danmark), ang, at Præs fterne for Renten til Børnehuset af den i deres Præstes gaarde staaende Capital skal herefter søges for den geist lige Ret, actioneres ved en anden Præst efter Bifopens Forføining, samt, i Fald de ei appellere, eller rette for fig, exeqveres af den verdslige Ret. (Sie den Nogle udeblive af Mangel paa Formue, Andre af U villighed, følgelig Biskoperne ei tunne efterleve Rescr. af 10de Febr. 1683 og ste Maii 1685, foruden at Provster og Præster ei maae gaae i Nette for nogen verdslig Ret, hvor de Geistlige efter Loven for Gjeld bør tiltales, 2c.) (*). Rescr. 2. (m) See Forordn. 25 Aug. 1741; cfr. Rescr. 27 April 1709 dg 21 October 1724. (*) See $d. 20 Desbr. 1717,<noinclude><references/></noinclude> kmfcrbf6m1vo8uzuby7p4ww628qpz7q 388511 388036 2026-04-06T16:59:37Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388511 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1715.|Resolutioner og Collegialbreve.|339}}</noinclude>prang efter Anordningerne ei med tilborlig Aarvaagenhed 9 Nov. og Nidkierhed hindres) (m). Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Vasen 23 Nov. i Danmark), ang. Testamenter til Kirkerne eller de fattige i Kjøbenhavn. Gr. Direct. have forestillet, at der ofte er forefalden Tvistighed imellem de Fattige og Kirkerne i Khavn, ved det at Endeel have i deres oprettede Testamenter meldet, at efter deres Dod skulle Kirkerne eller de Fattige betankes med Noget, efter de efterladte Stervboers Vilkaar; og, da paa Skifterne er bleven paastaaet, at de Fattige maatte have Nytten af flige Testamenter, Henseende de saadan Sielp bedre behøvede end Kirkerne, haver Magistraten de cideret, at Kirken og de Fattige Eulle nyde lige Deel. Direct. have anholdet om Kongl. Tilladelse, at de Fattige, som ere ulige mere trængende end Kirkerne, maae blive og være de nærmeste og eneste til at nyde hvis i deslige oprettede Testamenter herefter af Teftatoribus maatte gives. I det, som godt Folk testamenterer til gudelig Brug, fan ei vel gjøres nogen Forandring, hvilket, em det feede, vilde give Folk stor Betænkning, og, mueligt, Uvillie til Noget saaledes at legere; men saavidt bevils ges, at, hvor Teftator figer,,til Kirken eller de Fattige, der maae det være tilladt de Fattige at nyde det alts sammen, Rescr. (til samme. Directeurer, samt til Stiftbefas 23 Nov, lingsmændene og Biskoperne i Danmark), ang, at Præs fterne for Renten til Børnehuset af den i deres Præstes gaarde staaende Capital skal herefter søges for den geist lige Ret, actioneres ved en anden Præst efter Bifopens Forføining, samt, i Fald de ei appellere, eller rette for fig, exeqveres af den verdslige Ret. (Sie den Nogle udeblive af Mangel paa Formue, Andre af U villighed, følgelig Biskoperne ei tunne efterleve Rescr. af 10de Febr. 1683 og ste Maii 1685, foruden at Provster og Præster ei maae gaae i Nette for nogen verdslig Ret, hvor de Geistlige efter Loven for Gjeld bør tiltales, 2c.) (*). Rescr. 2. (m) See Forordn. 25 Aug. 1741; cfr. Rescr. 27 April 1709 dg 21 October 1724. (*) See $d. 20 Desbr. 1717,<noinclude><references/></noinclude> smnmq89dvgrt987mhrn1n665wapnrec 104 78124 388037 324948 2026-04-06T16:43:55Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388037 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1721.|Resolutioner og Collegialbreve.|455}}</noinclude>Byen, paa hvilke der kan bygges, tilligemed den Plads, 20 Jan. som dem til en Kirke og Birkegaard skal anvises. Af samme Gavepladsers halve Deel, efter Privil. af 15de Nov. 1720, skal Magistraten derefter tildele enhver af de allerede indkomne Reformerede Familier en plads til deres Brug og Plantage, men de da beraf overblivende Pladse for de herefter ventende Reformeerte Familier res servere, til at nyde forneden Jord. Derforuden haver Magistraten enhver af de ankomne fremmede Familier een af de i Byen liggende og afmaalte øde Pladse, hvilke de efter deres Leilighed kunne bebygge, at anvise: og skal de derpaa nyde den dem i Privil. forundte Frihed for Indqvartering, for hvilken Indqvartering ogsaa imidlertid deres Skole og Præstens Huus aldeles bør at være forskaanede (t). Ellers skal de fremmede Familier, efter Rescr. af 23de Aug. 1720 til Stiftbefalingss manden, for Magistraten aflægge deres Eed, og vinde deres Borgerskab, dog at de fattige forffaanes, der for Kjendelse at erlægge. Men, ang., om ikke den saa Falbede Slotsplads ligeledes til Byggepladse maatte inddeles, da skal det dermed beroe indtil videre, og sam me Plads in ftatu quo forblive. Rescr. (til Amtmanden over Dueholm, m. fl. 20 Jan. Amter), ang. at paa den Plads, hvor Nykjøbing- Byes gamle Raads og Ting Huus i forrige Tider har staaet, maae et Tinghuus opfattes, hvor Retten saavel for Byen som for Sønder og Torre Herreder paa Mors herefter skal administreres. (Eftersom Amtm. ifit efter Befal. af 19de Dctober f. A. indgivne Forslag, om en Plads til et Tinghuus saavel for Byen som Herrederne, har andraget, at uden for og noget fra Byen ei skal findes noget beqvemt Sted dertil; og samtlige vedt. Proprietat rer al være tilfreds med, at Herredstingbuset og Rettens Betjening til Byen forflyttes). Ff 4 Rescr. (1) See Rescr. 7 Jan. 1745, 20 Dec. 1770, 3 Detbr. 1772 09 7 Septbr. 1774.<noinclude><references/></noinclude> eij6szfarlic2blqabsjmxbgqae92gs 104 78179 387293 365245 2026-04-06T15:53:33Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387293 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1722.{{Afstand|3em}} 510|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>10 Aug. Biskopen i nogen vanskelig Casus Decision intet mere §. 14. §. 15. Votum end en Provst; men han tilligemed Provsterne ere Inspector over Cassen, og seer til, at inaen af dens Leges violeres. Skulde nogen Tid enten Biskopen eller Pars maxima Præpofitorum faae i Sinde at violere Leges fundamentales og nogen af denne Fundatses Artikle i noget Erempel, da, saafremt det er til Cassens Slade, fan Pars minima Præpofitorum, ja een Eneste, sætte sig derimod, paa det ikke det Ringeste imod disse Love nogen Tid skal concluderes. Der mane være en Caffes rer, som af Provsterne under Biskopens Direction in Synodo eligeres; han indkræver Renterne, tag r imed Capitalerne eller Obligationerne, numererer og efterseer dem, og tager i agt Alting hyad af Synodo ham em Cassen befales; hans Lon reguleres efter Cas sens Tilstand. Men der maae og være en Caffe, som kal være et godt stort fernbeslagen Skriin, hvori forz vares Cassens Breve og rede Penge med 3 Laase, hvor til Bispen skal have den ene Nogel, og Provsten i Odense Herred den Anden, og den 3die af en Odense Geistlig, som Synodus bedst dertil finder, forbares. Denne Cassa kan forvares paa et sikkert Sted i Odense, som Synodus godt synes. Og skal der gjøres aarlig til Qvafimodogeniti Landemode Rede og Regnskab in Synodo for Cassene Indtægter og Udgivter, vises dens Capitaler og Beholdninger, hvor de ere udsatte, optas ges Præpofitorum Betænkende derover; men Præpofiti skal uden Undskyldning skiftes til 2 a Gangen, til hvert Landemode at revidere. Regnskaberne, og attestere dem. Der maae være en Protocol over denne Caffe, i hvilken indskrives alle de, som have indsat for deres Hustruer, hvis Navne rigtig al tegnes med Summen og Datum, saa og hvad Tid deres Hustruer vorde Ens fer, og efter deres Mands Død virkelig Pension bes gynde<noinclude><references/></noinclude> acdanifxgjhbcb5lbu0j9pxn1k6rjqw 104 78193 388038 364086 2026-04-06T16:43:57Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388038 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1723.{{Afstand|3em}} 524|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>2 April. 9 April, 9 April, Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Sjellands og Ribe Stifter), hvorved Landprang med raae Zuder forbydes. Gr. Sfoemagerne i Slagelse (u) have flageligen an draget, at adskillige Kjobmænd og Andre drage om paa Landet, og opkjobe hos Landmanden raae Huder, for dem selv enten at lade udføre, eller til Andre, som dem udføre, at forhandle, Supplicanterne til største Skade og Præju dice. Til flig ubillig og utilladelig Landprang at faae af- Kaffet, og da det er billigt, at Bonden selv bør føre fine Vare til Torvs til Kjøbstæderne, befales bermed, At Stiftbefalingsmanden i Stiftet lader have Inds feende med, at efterdags ikke faadan Landprang til Kjøbstædmandens Præjudice vorder forøvet (v). Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge), ang. at en Bog in 12mo, hvis Titel er En Catechismus og Troesbekjendelse, stadfæstet og samtykt af den store forsamling af Patriarker, Propheter c., ffres ven paa Engelse af den bekjendte Skotlander og vaker Robert Barclajo, og paa Danse oversat Aar 1717, trykt i London, og hvoraf endeel Exemplarer fra Engelland til, Norge ere oversendte og distribuerede, skal overs alt være forbuden, og ved Præsterne til Biskopen ind. sendes, der findes heiligen fornøden for dens Skadeligs hed (x). Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. fremmede Indlogeredes Anmeldelse for ham, og hans Inqvifition derom. Gr. Politiemesteren har forestillet, at det efter Befaling af 2den October 1703 er heit fornedent at være vidende, hvo de ere, som her i Kjobenhavn og Christianshavn kunde antomme, og saavel i Vertshusene som hos Andre indlogere; og derhos har han proponeret, om ifte ogsaa i Fredstider med de her ankommende fremmede og reisende Perfoner (u) J Rescr. til Ribe-Stift staaer: Beile og Kolding. (v) Sce Forordn. 25 Aug. 1741 og Prom. 4 April 1789. (x) See Rescr. 14 Septbr. 1770, 7 October 1771 og 3 Decbr. 1790.<noinclude><references/></noinclude> 9av84e01e7dwa2qhodteghc8yunul8x 104 78203 388513 367585 2026-04-06T16:59:39Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388513 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1723.{{Afstand|3em}} 534|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>2 Octobr. hvad de selv have bortsendt, hvorem ogsaa Magistraten beordrer alle i Trondhjem boende Skippere og Kjøbmænd, da Roggers saadanne Angivelser haver at annamme, og at have neie Indseende til den Kgl. Interesses Befordring. (For at forebygge den store Toldkviig, derved hidindtil kan være begaaet, faasom det er berettet, qt Kobbers udforsel ved Hollandske og andre fremmede Skibe pleier at fee paa denne Aars Zid, fornemmelig ved Trondhjem, da de tiltagende lange Nætter til al Slags rigtighed i Kobber- og al anden Tolds Ydelse kan giore Anledning) (q). 4 Octobr. 9 Octobr. 15 October. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. Sand, flugtens Dæmpning i Vester Herred (r). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. at lade Forordn. af 7 de Maii næstafvigt uden nos gen Biotløftighed exeqvere, saaledes at saavel de kla gende Bander af Rugaards Amt soni alle andre Selveiere bønder i hans Stiftbefalingsmands District vorde ved deres havende Selveier Rettighed efter Loven og bemeldte Forordning i alle Maader haandhævede og beskyttede. ( Anledning af Klage fra nogle Eiendom bonder, Sirkeby, 2 i Skovby, 1 i Eskildstrup, og i Ellegaard over deres Husbonds haarde Medfart, imod dem, med at ville i Anledning af en Horefte Nets Dom tvinge dem til at gjøre fuldt Hoverie og give fuld Landgjelde lige ved Fæ frebender tvertimed samme Forordning; og da Kongen vil, at den i alle Maader skal efterkommes, for ei med flige Mentorialer herefter at incommoderes) (s). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Sjelland og Fyen (c)), ang. Færgelobene ved det store Belt, og Pligtsfolk til at bære de Reisendes Toi. Gr. Det er bleven refereret, hvad Magistraten i Kors ser har andraget, ang. Vligtsfolkes og Drager Lon, og Betaling for Passagerernes Heste og Vogn, samt deres Bagage (a) See Forordn. 26 Nov. 1723, Resol. 25 Martii 1760, og Toldtavifen 1768 paa Robber. (r) See Rescr. 25 Aug. 1749. (s) See Forordn. 13 Maii, og Striv. 30 Sept. 1769. (c) Hver for fig. Hvor der i det til ham i Sjelland Kaaer Rorsøer, staaer i det andet Nyborg. i<noinclude><references/></noinclude> h2t9vjgqdudniy0jg6dskfr49a20mki 104 78234 387747 359089 2026-04-06T16:31:12Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387747 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1725.|Resolutioner og Collegialbreve.|565}}</noinclude>5. 4. det kan være nogen billig Afgang, som især paa Korn 2 Martii. eller Fede Bare fan falde, det da, efter dets Beskaffens hed kan vorde godtgjort, saa at Skipperne ikke deres Fragt fuldt maae udbetales forinden der for det til dem Leverede haves fuldkommen Rigtighed. I Særdeleshed vil neie observeres, at ved Assignationerne paa saadanne Skipperes Fragter ikke bliver heftet den Qvittering, som Skipperen fra Annammeren bekommer, og ved Tilbage fomsten bør tilbagelevere, for dermed at indfrie fin In terimsqvittering; men alene Certepartiet og en vidimeret Copie af den erholdte Qvittering eller anden Læsnings. Attest, hvormed bevises fan, at han det Indtagne paa fit forordnede Sted efter Certepartiet har leveret. Hvad, som af Spe Etatens General Commissariat [1) den ved Holmen commanderende Admiral eller andre under So Etaten forterende Chefs og Superieurs] bliver beordret, at udleveres imod Ens eller Andens Qvittering, som ikke staaer for Regnskab, være sig Penge, Proviant, Ammunition eller Materialier til en eller anden Fornødenhed, Arbeide eller Brug, bør, efter saadanne Ordres og vedbørlig Qvittering, paffere Betjentene uden nogen Ophold for dem med deres Regns fabers Befordring; men, ligesom det er billigt, at saas danne Udgivter bør efter Ordre og behørig Qvittering passere Betjenten i sie Regnskab, saa bør og den eller de, som Sligt annammer og derfor qvitterer, vedbør. lig Rigtighed for hvis deraf i Kongelig Tjeneste er medgaaen og forbrugt, at aflægge, paa det at det Overs blevne igjen fan komme Kongen tilgode, og paa fine behørige Steder afgiven og beregnet, hvorved da bliver forekommen saavel de ellers deraf flydende Antegnelser, som og General Commissariatets Betjente bliver befrie be for at give den Oplysning og Attestation, som ellers hidindtil i flige Tilfælde efter mange Wars Forløb, tide Mn 3 98<noinclude><references/></noinclude> spv8jsp8cf880a3dunumo63vyq5kf4m 104 78237 388039 379239 2026-04-06T16:43:59Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388039 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1725.{{Afstand|3em}} 568|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>2 Martii. Documenters fildige Indlevering funde forbigaaes, og ikke behørig blive observeret (z). 2 Martii. 2 Martii, 19 Martii. Anordning, hvorefter Kongen vil, at med en deel Expeditioner ved Land-Etatens General- Commissariat, saavel til nærmere Rigtighed for Kon gens Tjeneste, som og med Betjentenes Regnskabers des hastigere Befordring til Endskab og Kongelig vit tance, herefter skal forholdes (a). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. at dictere en billig Mulet for de Borgere, som tvertimod Rescr. af 22be April 1721 enten kjøbe, eller underbaanden lade kjøbe slaget Rjod af Rytters Slagterne. Rescript, ang. at de civile Dommere udi Norge skal i Tretter imellem Civile og Militaire rette fig efter den af General Auditeuren forfattede, og dem tilstillede Deduction (b). Patent (z) 5. 6. 7 og lyde ligesom næstforeft. Anordnings 4de og ste Paragrapher. (a) Denne er ligelydende med næstforest. Anordn. for Søetatens General Commissariat, undtagen at i Steden for dette Ord, staaer her Land- tatens General Commissaviat, at, i Steden for Division, her faaer Regiment, Garnison: at Det, som hist staaer imellem [] faafom 1) i 4de 5. 4) i ste S., Her er saavelson hele 6te udelukt, følgeiig S. §. 7 og 8 blive her 6 og 7: at i Steden for [2)] i 4de §., staaer her ellers af General eller Over-Krigscom missarierne i Provindserne, Commandanterne j Fæstningerne eller andre Chefs uden for Commiss fariatet: og at, i Steden for [3)] i samme 4de §., ber findes Commandanterne eller See Resol. 18 Decbr. 17.67. (b) Af Lybeckers Udtog I. 96: kan nu ei gjelde, fiden militaire Sager efter Jd. 7 Martii 1749, §. 2 høre under militaire Rette; cfr. ibid. s. 5.<noinclude><references/></noinclude> n9lm0wxqj5rg1z0nqs1dqipzw3i5u1l 104 78259 388040 376938 2026-04-06T16:44:01Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388040 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1726.{{Afstand|3em}} 590|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8. Martit. væringer over disse Omkostninger, der anledige Manges, Ansøgninger om at blive Friemestere) (a). 8 Martii. Patent, at Ingen mage til Kongen indgive Ansøgninger, hvorpaa cengang er givet Svar. Ge. Omendskjønt Kongen ved Vatent af 23 de Martii næstafvigte Aar har udførligen tilkjendegivet Sin allern. Intention, og hvorledes Hs. Majeftæt fine underfaatteres billige Klagemaal og Andragende Selo vil imodtage, faa er dog fornummet, at mange ved samme dem given Leilighed denne Kongl. Raade misbruge, og, efterat paa deves indgivne Supplicationer og Memorialer ved Collegierne er falden saadan Resolusion, som dem efter Loven, Fors ordninger og de ethvert Collegio meddeelte Instructioner gives kunde, og endkjent samme er bleven dem sagt og tilkjendegivet af Vedkommende, atter igjen med noe me morialer understaae samme Kongen at commodere, og ikke med det dem givne Svar har villet lade sig noie, da de dog i deres Ansøgninger oftest ere befundne at være ugrundede, og ei andet kunde vente, end hvad paa deres Indgivende forben er vorden resolveret. Til faddan, imod den Kongl. Intention freidende, Forhold. eg Misbrug, Kongen og Collegierne til Ophold og Sintelse, herefter at faae aldeles hemmet og afskaffet, Forbydes hermed strengeligen og alvorligen, at Ingen i hvo det og være kunde, herefter maae understaae sig at indgive til Kongen, eller ved nogen Anden at lade inds give nogen Supplication eller Memorial, efterat de paa samme deres Ansøgning have faaet een Gang Svar fra enten af Collegierne, eftersom de da dermed bør og skal lade sig nøie; og, saafremt det efterdags skulle bes findes, at deslige Memorialer og Ansøgninger til Kon gen vorde indleveret, hvorpaa eengang, som meldt, er falden Resolution, fal Samme efter Stand og Vil faar fra 10 indtil 30 Solr. mulcteres, som uden Lov maal og under Arrestes Tvang strax maae søges, og indfordres af hvem hver Collegii Chef dertil anordner, som samme Denge til de Fattiges Directeurer mod Qvittering udleverer. Skulde ellers Vedkommende ikke bave i Evne eller Formue Pengene strap at udtælle, eller kunne (a) See Rescr. 10 April 1761, 3. 7, og Pl. 1 Sept. 1763. .<noinclude><references/></noinclude> s4yzzf22pyq1hlt8w5ze2v1eavokriu 104 78261 387823 360572 2026-04-06T16:37:21Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387823 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1726.{{Afstand|3em}} 592|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>15 April, 15 April 26 April. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn, same til Politie og Commerce Collegium), ang. Politiebetjentene ibid. deres Værneting, og Fri heb fra stemplet Papirs Brug i Politie Sager. Gr. Disse Betjente have klaget over, at Byfogden vilde tvinge dem til at vidne for Bytinget i Sager, som enten paa Politiekamret have været ventilerede, eller hvori de selv have holdt Forbor, og har demt dem i Faldsmaal, naar de ikke mede, samt at Magistrafen, da hans Inter locutorium var appelleret, have imod Fd. af 19de Jan. 1692 afvist deres Stævning, fordi den var skreven paa Pet Papir. De skal være befriede for at betale de tilfundne Faldss maalsboder, og for afsagte Interlocutoria, samt bør i de Politie Forretningerne vedkommende Sager svare under Politie og Commerce Collegio, men i Gjelds og andre Sager for Borgretten ligesom tilforn (e). Og, angaaende, at de i Politie Sager maatte være fri for at bruge stemplet Papir, da skal den forhen allegerede Forordning i alle Maader stricte efterleves. Anordning (Notits ved Rescr. til Conferentor. Grabov og Amtmanden over Calle Amt), at Norre Herred maae og skal til Kjøbstæden Grenace flyttes, og herefter der under Bytinget være incorporeret. (Waa det at Herredet, som neppe har 600 Edr. adspredt Hartkorn over fra Grevskabet Steels Birker, for Stokkemænds Levering til det i Birket nu liggende Ting og Rettens Betjente, som og ere de i Grenaae, for lang Reise herefter kan vorde forskaanede). Rescr. (til Store Cancelleren), ang. at faa ofte hos ham om en Sags Foretagelse i Assurance Ramret gjøres Ansøgning, da at udmelde dertil 2 Personer af Boieste Rettes Tilforordnede (F), Rescr. (e) Att Forestaaende er ophævet ved Rescr. af 4de Mail 1770 og Fd. 15de Junii 1771. (f) See 2 Rescr. af 1ste Julii 1746 og Forordu. 15de Junii 1771.<noinclude><references/></noinclude> of31rtfszeye1zdnbxa219u7diitqou 104 78264 388041 377428 2026-04-06T16:44:10Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388041 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1726.|Resolutioner og Collegialbreve.|595}}</noinclude>modning, al Magistraten anordne 2 Eiffelige og til 21 Junii. forladelige Borgere der med Politiebetjentene at gjøre. (Saasom Politice og Commerce Collegium finder det for samtlige Indvaanere, fær de Fattige, meget nyttigt, at der eengang om ugen paa diverse Tider inqvireres, om Bryggernes Øltønder efter Forordningen rigtig ere justes rede, og holde deves Maal, nemlig 136 Potter, desligete hvorledes Bagerne bage deres Bred, om det holder sin Degt efter Magißratens Lart, samt om det i sig selv er fundt og godt; men tan ei saa ganfe og aldeles forlade fig paa Politiebetjentene alene i deslige Forretninger) (1). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Bergen), 21 Junii. ang. at det veb Rescriptet af 20de Martii 1723, ang. af hvem deres Copulationer og 23ørnedaab skal fors rettes, fom fra Contoiret ere entledigede, fal have sit Forblivende. (I anledning af at den Tydske Kirkes Præst, som havde holdt saadanne Forretninger, til hvilke Korse tirkens Sognepræst formeente fig berettiget, derfor ved Provste-Retten var idemt 52 Rdtrs. Brede, der nu bleveham eftergivne). Kongel. Resolution, ang. Værneting for de 24 Junii. Officerer, som nyde Vartpenge (m). en General Auditeurens Forestilling rode Avril: Saasom der fra adskillige Steder, hvor reducerede Officerer opholde fig, indkomme Besværinger, at, naar Borger eller Bonde for Gjelds eller anden Narsag med dem har Wroces, fan han ikke faae Ret over dem, fordi de erimere sig fra Civil Foro losi, og siden de ikke staae under noget sluttet Regi ment, kunde de ingenfinde vorde actionerede; og, da paa den ene Side Saadant maae rettes, efterdi Ingen Stat bør lides, som ikke faaer under vrighedens og Rettens Magt, men paa den anden Side kunde de Fattige reducerede Officerer ogfaa billigen tustaaes Forum Militare, paa det de ikke ved de civile Retter fulde sættes f de ordinaire store Omkostninger ved Processerne: faa sorestilles Saadant, og tillige, at ligesom gorordn. af iode Martii 1725 har forordnet, at de af de reducerede Offis cever, p 2 (1) See Forordn. 5 Jan. 1731, Infit. 24 Martii 1741, §. 13, Rescr. 10 April 1761, 6, 15, 19 Aug. 1763 og 7 Aug. 1776, samt Forordn. 13 Junii 1755. (m) At ved de Reducerede her forfaars Varrpenge-ydende, sees af Rescr. 28 Sept. 1731 og 29 Jan. 1751, hvilke i sin tid komme udi dette Berks Re giffer; see og Rescr. 20 Dec. 1768, S...<noinclude><references/></noinclude> fmhdzbskh8609h80wrk9wbnuym5sezi 104 78314 387824 366454 2026-04-06T16:37:22Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387824 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1727.|Resolutioner og Collegialbreve.|645}}</noinclude>Cancellie Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), 18 Decbe. hvorved sendes Copie af et under 2den Decbr. næstafvigte til Amtmanden over Haderslebhuus Amt ergangen Res script, ang. Skifternes Jorvaltning paa Kongens under Ribehuus Amt forbeholdne Bøndergods, som under Haderslebhuus Amt er tingpligtigt (r). Kjøbstad Privilegier for Nibe i Jydland. Gr. Indvaanerne have andraget og fig beklaget, at de, uanseet Bevilgn. af 2den Septbr. 1699, i mange Maader af Borgerne i de omkringliggende Kjøbstæder, og i Særdeleshed i Aalborg, skal tilfoies for Forhindring og Fortrængsel med Begjering, at Nibe Bye i Henseende til den Consumtion og andre paabudne Skatter de un dertiden mere end mangen anden Kjøbstad der i Landet maae udrede, maatte foründes Kjøbstæds Privilegier. Af Erklæring er fornummet, at NiberBye bestaaer af en temmelig folkering Menighed, og er beliggende lidet mindre beleilig, til Negotie at drive, end som Kjobsæden Aalborg, saa at det vilde geraade mere ommeldte Bye til stor-Op- Opkomst, dersom Samme med Kiebstads Frihed blev benaadet. Forne onte Tibe Byes Indvaanere, foruten hvis dem allerede i foranforte allern. Brev af 2den Septbr. 1699 er bevilget, maae og skal herefter have og nyde Rjobstæds Privilegier, ligesom endeel andre Kjub stader der i Landet, nemlig Tifted, Zykjøbing og Skive have og nyde, saa at de til Lands og Bands maae drive deres Legoce, Handel og Vandel, ligesom Indbyggerne i de fornævnte 3 og andre Kjøbstæder; dog at de deraf ved Toldstedet rigtig erlægger al Kongen til femmende Told, Accise, og anden Rettighed, saa og at Lugerne af de Skibe, som skulle gaae til Nibe, først af Toldbetjentene i als vorde forseglede, hvorefter altid een eller flere af Toldbetjentene i Aalborg skulle følge med Slibet til Nibe, og ved Losningen og Udmaalingen have Tilsyn, at Stippernes ved Toldstedet gjorte $3 (r) See Rescr. 9 Septbr. 1728 og 22 Febr. 1732 med Paaberaabte. 19 Decbr.<noinclude><references/></noinclude> b7al2o4n7m5deylo97mdk73vnj7xqwo 104 78327 388042 357983 2026-04-06T16:44:12Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388042 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1728.{{Afstand|3em}} 658|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>14 Junii. Funde forekommes, og i saadanne Tilfælde alenete Guds Wre og Tilhørernes Opbyggelse soges) befales nu hermed alvorligen, 14 Junii. At Biskopen efter sin allerunderdanigste aflagte Eed og Embedes Pligt, saa og uden alle Slags Passioner, for han nogen Candidatum Minifterii til noget vacant Praste Embede ordinerer og indvier, ham saaledes eras minerer og overhører, som han for Gud og Kongen baade her og hiffet med en frelst Samvittighed kan tils staae, og agter at ansvare; og, naar Biskopen da befin der nogen saadan Candidatum til det hellige Prædike. Embede at være enten udygtig og ubeqvem, eller og der maatte være paa hans forhen førte eller endnu føren de Levemaade Noget med Rette at sige, og som den geistlige Stand uanstaaelig maatte være, haver Bisko, pen ei alene saadan En ei at ordinere, men endog det strax til Cancelliet allerunderd. at indberette, og siden derover Kongelig Resolution at afvarte. Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. Mænds Antagelse sammesteds, hos hvilke ankom mende Qvindfolk kunne melde sig om Tjeneste, saavel som Anstalter mod berygtede Zuse og letfærdige Qvindfolk. Gr. Af Magistratens Erklæring paa Politiemesterens Forestilling, betreffende den Mængde af berygtede Huse og letfærdige Qvindfolk, der skal findes i Staden, er for nummet, at Magistratens Tanker gaaer derhen, at Kongen ved en ny trykt Forordning vilde lade skærpe den i Loven og Forordningerne for saavel de letfærdige vindfolk som dem, hos hvem de sig opholde, eg til Guds Forternelse og Andres Forargelse saadan Ugudelighed ove, dicterede Straf. Endkjent Kongen formener, at Loven og Forordn. ere baade tydelige og alvorlige nok, til nos genledes at hemme den Losagtighed, som gaaer i Svang og derfor heller seer, at de i saa kald med Horsommelighed af Bedt., som bor have Indseende med, at slige Lafer kunue dæmpes, kan stricte vorde efterlevede, end Flere derom paa ny lade udgive; saa tillades dog, 2ft<noinclude><references/></noinclude> hddcr1m57k6vqmv72a88dnyimt8wa7s 104 78328 387748 368219 2026-04-06T16:31:13Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387748 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1728.|Resolutioner og Collegialbreve.|659}}</noinclude>At der, efter Magistratens Forslag, maae udvælges 14 Junii. 2 (y) ærlige og fiffelige mænd, hos hvem alle fra de andre Provindser eller fremmede Steder ankommende Qvindfolk skulle anmelde dem, paa det at de ved deres Hjelp kunde komme bos godt Folk at tjene; til hvilken Ende bemeldte 2 Mand forst for Magistraten paa Raads stuen kunde aflægge Eed, efter en Formular, af Magistraten forfattet, at de sig tilbørligen og ærligen ville forholde, og efter Magistratens Forslag forsynes med et Skildt paa deres huse og fornøden Opfkrivt til Frems medes Efterretning, som alt paa de sædvanlige Steder i Staden ved Placater funde bekjendtgjores, og hvorudi da og vel kunde infereres, at alle fremmede Qvindfole tulle være forsynede med rigtig Pas og Skudai maal, saafremt de ikke ville straffes med Spindehuset i 6 Uger, eller aldeles forvises Staden, hvis de ikke inden 2 Maaneder i bet hoieste forstoffe rigtig Beviis om deres forrige Forhold:" i lige Maade fande ei alene Politiemesteren (z) ved fine Betjente saavelsom Rodes mesterne, Enhver i sit Qvarteer, og Vægterne lade inqvirere om noget uskikkeligt, hos Nogen at blive begaaet, maatte fornemmes og erfares, men Magistraten og Politiemesteren (a) kunne see derhen, at ingen Sol dat eller Matros holder Tjenestepiger....... (b) Bærdie dobbelt til Silkehuset og Politiecassen." Endelig haver Politiemesteren og hans Betjente ved de Herefter £12 (y) I Plac. 28 Julii 1728 staaer 3; i saimme faaer og Rescriptet benævnet af 14de Julii, som fal pære. 14 Junii. (z) Du Politiemester simmerich; saaledes staaer i Rescriptet. (a) Samtlige. See en Note til Rescr. 12 Ap. 1728. (b) Alt udeladte hertil ligesom i Plac. 28 Julii 1728. See Instr. 24 Martii 1741, §. 9; samt Plac. 3 Dec. 3755, §. §. 16, 17, 19, 22, og 27 Novbr. 17753 cfr. Rescr. 20 Aug. 1772.<noinclude><references/></noinclude> qsyt30ha8g1tpby4r4scw1intv92yv5 104 78341 388280 362336 2026-04-06T16:55:17Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388280 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1729.{{Afstand|3em}} 672|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 Jan. 18 Febr. Gr. Commerce Raad Dauch, som Eier til den halve Deel i Haavigs Lare Fiskerie udi, Jeddernes Fogderie, bar andraget, at samme Lare Fiferie Bal være kommen i saa, set Tilstand, at det fast ganske skal være ruineset, ja Aar for Aar skal blive flettere; hvilket skal komme deraf, at Benderne ei alene paa de ovenfor ved samme Lare Elo beliggende Gaarde tvertimod Loven skal sætte deres Fifevei der og Stængseler over den ganske Elv, faa at gaa eller Ingen skal kunne komme til fit Gydefted under Fossen, men at de endog med Blus- Ild, eller saa kaldede lysker, om Matten om Hoffen, naar Siffene ere paa det slettefte udmagrede, samme opfiske, saavelfom og at de ei engang Tal svare Bare Silden, men samme ligeledes em Hesten med Lyster i stor Mængde opfange, hvorved ei andet end Fiskeriets Ruin, og de Kongelige Intraders Formindskelse fan paafølge, Saasom af Erklæring er fornummet, at det er heistnødvendigt, at Lare-Silden eller Avlingen ikke maae fanges, efterdi de Fiskende deraf dog ikkun have en ringe Nytre, men skal være mange Andre i Almindelighed til største Skade: faa befales, eg At Statholderen tilffendegiver Vedkommende, at have vedbørlig Indseende med, at slig Misbrug vorder afffaffet, og derfore ei tillader enten Lare: Silden eller 2vlingen at fange, ei heller at Lapen i Utide om Vinteren fistes, eller ved Lyfter aftrækkes; men, brad de Tvergjerder angaaer, som Commerce Raad Dauch melder, at der blive satte over Elven, da, i Fald Nogen fulde være, som Fiskens Op og Nedgang saas ledes skulde ville hindrs, kan han Samme, for faavide Loven tillader, lade nedrive. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at Magistraten i Fridericia berefter udi Følge Befal. af 10de April 1722 skal forrette derved de Res formeertes Colonier sammesteds forefaldende Skifter. (Saasom Stiftbefal. i Anledning af Rescr. under 1-7de Deebr. 1728 har 1) forestillet, at Maaifiraten har indberettet til bam, at de efter R. af ede April 1722 have fig siden den Tid Coloniens tervboer med Forsegling, Registering, Vurdering, Skifte, samt Formyndere for de Umyndige at bestitke, antagen; og 2) om Skifternes For valtning gjort Forespørgsel). Rescript,<noinclude><references/></noinclude> ape3s7x8zfq7a45sphiyuszmp0109xp 104 78403 387379 318055 2026-04-06T16:00:05Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387379 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1731.{{Afstand|3em}} 8|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 Jan. hvorledes Politiemesteren fit Embede haver at forrette, saa gives hermed tilkjende: S. I. §. 2. §. 3. S. 4. §. 5. Den Politiemester, som af Kongen vorder beskikket, ftal efter Kammer Reglementet nyde 800 Rdlr. til aars lig Lon; og vil Kongen derhos beskikke ham tillige at være Borgemester, og at nyde hans Indkomster, faas snart en Plads ledig vorder (o). En eedsvoren Politie Fuldmægtig sal af Magistraten, dog med Politiemesterens Villie og Samtykke antages, der skal gaae Po litiemesteren tilhaande, og actionere de Sfyldige til Undgjeldelse efter Forseelsen, hvilken Politie, Fuldmægtig, som skal tillægges aarlig 250 Ndlr. maae være saa stikkes lig og habile en Person, at der kan lides paa ham i Politiemesterens Forfald og Svaghed: og fan Magistraten forsikre ham med Tiden ved Forandring eller Dødsfald, at befordres til et anstændigt Embede, da Kongen vil formode, at han, i Haab til saadan en Belonning, skulde stræbe at opføre sig som en troe og ærefjær Betjen te (p). Torvemesteren og de andre Betjente, fulle af Politiemesteren selv, dog paa Magistratens Approbas tion, antages (9); og skal dem tillægges den Gage aarlig, som Enhver, efter sin Tjeneste og Capacite, af Magis straten og Politiemesteren maatte ansees at kunne fortjes ne. Protocollen i Magistratens Samlinger, Polis tievæsenet og Commercien angaaende, skal føres af Raadstue Skriveren; hvilken derfor i Salario, samt til en Striverkarl og Skrive Materialier tillægges 300 Rdlr. aarlig og skal nyde det, som Secretereren i Polis ties og Commerce Collegio, for Stævninger, Fores læggelser i Retten, og Dommes Beskrivelse, hidinda til nydt haver (r). Til den Protocol at føre, som dags ligen (o) See Rescr. ↑ Octobr. 1772. (p) See Instr. 1741, S. 19. (9) See ibid. (r) See Rescr. 1 Octobe. 1772, S. 4>.<noinclude><references/></noinclude> fs314362apjnfijd421ua3kt456ic8y 104 78445 387752 379249 2026-04-06T16:31:15Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387752 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1732.|Resolutioner og Collegialbreve.|49}}</noinclude>Alt være at følge, saa befales tillige hermed, at en nye 5 Febr. Sundats for Huset forfattes, og til Approbation indsens des (a). Rescr. (til Havne Commissionen i Kjøbenhavn), ang. 8 Febr. at samme maae indrette den saa kaldede Viburgs Plads til Brug og Tjeneste, maar Reparation eller Bygning paa Havnens Muddermølle og Pramme skal foretages, og ellers derefter imod en Afgivt overlade den til smaa Fartpiers Reparation; dog at der altid skal gives noie Agt, og tages al Præcaution, at den Ild, som bes høver at bruges til at kaage Beeg og Tjære paa Pladsen, ikke kan foraarsage nogen Ulykke. (For i ite Tilfælde at faane Havnen for Pladsleie til Stibs tømmermændene, og i 2det, paa det den kunde nyde nogen Hjelp til Indretningens Befoftning og Vedligehol delse: efterdi bemeldte Plads med den liden Huk eller Canal op til Toldboden beliggende, som Havne - Commissio nen o. 1719 maatte lade sig ved Auction tilslaae, og siden med store Bekostninger istandsætte, ikke af Mogen er bleven forlanget, formedelst den saa langt er beliggende til Tommerhandling, men nu staaer saa godt som ledig, Havmen til Last og Vedligeholdelse (b). Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Vasen i 8 Febr. Danmark), ang. de Betleres Modtagelse, som fra Bes tjentene paa Landet til Bjøbenhavn indsendes, og der Hjemmehøre, nemlig at de af Commandanten, eller af bemeldre Directeurer, om de under Stadens Jurisdictio on fortere, al imodtages og underholdes, indtil der føies nærmere Anstalt, hvorledes der med dem, og især Militaire, efterdags skal forholdes (c). (Saa som Stiftbefal. i Sjelland har andraget, at Birkedommeren (a) See Fund. 25 Novbr. 1735. (b) Skal nu ikke være gjeldende; cfr. Forordn. 18 April 1744, §. 8, 11 Novbr. 1757, 9. §. 1-3, Plac 10 Octobr. 1781, og 9 Mai 1749, S. 4. (c) See Rescr. 8 Maii 1733 09 14 Septbr. 1736. med Anmærkninger, samt Forordn. 24 April 1734, §. 10. IV, Deel. I ind. G<noinclude><references/></noinclude> lh2fdhzvskrwujv1hwpwrsk28utxha4 104 78486 387385 365275 2026-04-06T16:00:13Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387385 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1732.|Resolutioner og Collegialbreve.|89}}</noinclude>forud have ladet fig tegne, og til den Tid enten betale 29 Dee. den Capital, eller give Obligation, eller betale Noget deraf, saa meget de formace, og for Resten give Oiligation, da saadan Obligation, om den ikke i Mandens levende Live bliver betalt, bør være prioriteret i Maa. dens Aarets Indkomster, efterdi der kan hænde sig, at andre Creditorer fan være prioriteret i Stervboets Midler, dog skal saadanne Pante. Obligationer, som udgives til Cassen for resterende Indskudde med Priori tet i Naadens Aarets Indkomster, formeligen tinglyses og protocolleres til fornøden Efterretning for andre Cre ditorer, som ellers derunder kunde lide, og, om det skulde hænde sig, at nogen anden efter lovlige tinglyste Pante Forskrivninger havde ældre Prioritet i Taas dens Aaret, da Slige ikke ved ovenbemeldte yngre Fore Skrivninaer til Enke Cossen i deres Ret at præjudiceres, men Enke Cassens Pretention i saadan Tilfælde at bør ansees som en anden particulair Gjelb, og ikke komme Tredie: Mand til Skade eller Bekostning. Dersom og aadens Navets Judkomster ikke skulde være tilstrækfelige til der udlovede Indskuds Betaling, og Boet ei heller, efter al anden prioriteret Gjelds udredning, bes holdt saa meget tilovers, at Indskuddet deraf kunde com pletteres, da skal Resten, indtil fuld og skadeslas Asbes taling, tages af Enkens forstfaldende Pension. Men te, hvis Enker ikke have Naadens Aar at vente, bør sørge for anden Forsikring, at gjøre deres Obligation vis med. Enken bør selv drage Omsorg for, at den Capis tal, som hendes Mand for hende har indsat, og ikke i hans levende Live er bleven betalt, bliver med fine Ken ter efter hans Ded inden Laadens Aarets Udgang rigtig og fuldkommen betalt, efterdi hun ingen Distribute nyder, inden det er ffect, og det saaledes bliver hendes første Skade, om derudi seiler. Dersom nogen af de s. 7. 5. 6. $ 5 1121<noinclude><references/></noinclude> gfpicc710auj4l31v7r6law5006pndd 104 78543 388515 325095 2026-04-06T16:59:41Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388515 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1733.{{Afstand|3em}} 146|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>7 Stovb. af dem at ccamineves, eg derom betænkende til Kongen at indsendes. (k) 13 Novb. 13 Novb. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), hvorved confirmeres og sendes et imellem Beboerne i Sedested og Ramtrup paa den Ene, og i Tange og Tved paa den anden Side om Klyne Grovt og Tør. vefkjer i Ramtrup: Mose fluttet Forliig; fame befales,, at han Saadant tilligemet Lyngslæt imellem Tans ge og Trede: Mænd efter deres Hartkorn eller Gaardse parter ligner. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christjansand), ang. Magistratens Ansvar for Stifterne og Inspection med Canalen i Christjansand. Gr. Stiftbefal. har andraget, at Stifterne efter Rescr. af 6 Decbr. 1729 fulle forvettes af Magistratspersonerne, Enhver for sig cet Aar paa eget ansvar, m. v:; og derhos forestillet, at det vilde fremme det gemene Bedste, i gald det i Steden derfor, maatte vorde reguleret saaledes, at hele Magistraten i Almindelighed maatte tilholdes, at være ansvarlige for alt, hvad som Enhver af dem Tour a Tour forretter, i Folge bemeldte Befaling; da blev den hele Magistrat forbunden med lige Stifte Forretninger at have Indseende, og Publicum bavde ligesaavel de Be derheftige som Uvedecheftige af Magistraten at holde sig til, naar deslige penge indcaferes (1), og ei til rette Tide distribueres. Ligeledes har Stiftbefal. proponeret Forandring i Magistratens givne Instructions 17de Art. derhen, at i Steden for, at En af Magistraten bidindtil sak have staaet for Oppeborseler til Canalens Reparation, fom aarlig med Bolverk sal behøves at holdes ved lige, og Sandet optages til de Negotierendes uomgængelige Fornodenhed, som dertil aarlig al continuere, det da maatte tillades, at En af Byens bedste og fuffifanteste Borgere kunde til Ovveborselen udnævnes, og hvert andet eller tredie Aar afloses af en anden vederheftin Borger, hvilken kunde tage Magistratens Ordre for hvad, som udgives, og ved Aarets Ubgang belægge udgivterne med tils Brækkelige Beviser, i Folge fornævnte 17de Arts. Ind- Hold, da der kunde og haves neie Opfigt, at udgivterne af die Penge ei overgaac Indtægterne, paa det Canalen ef skulde komme i Gjeld, som tilforn skeet er, da afg. (k) See Rescr. 11 Octobr. 1737, 9. 13. (1) Cfr. Rescr. 24 Maii 1782. Raade<noinclude><references/></noinclude> 1x6pna5ln3wt7vt3kwxr9fovz8cd7qq 104 78591 387825 364749 2026-04-06T16:37:23Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387825 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1734.{{Afstand|3em}} 194|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>22 Junii. Brug til Ølbryggen, samt Kroholdere som maae 27 Junii. brygge og brænde, paa Landet (h); samt at Mølleve eg Bønder selv maae brygge det Øl, de til Bryllup. per og deslige have fornøden, naar ingen Misbrug freer derunder, at de paa nogen Maade Noget deraf sælge eller forhandle imod Forordningen, eller at den Ene brygger for den Anden. (i) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen, og Notits til Statholderen i Norge), ang. Byens Bestillinger og Tynger samt en Grundtaxt i Bergen, og hvorvidt især Caracteriserede og Præsters nes Medhjelpere i de Forste bør tage Deel. Gr. Statholderen har nedsendt en Memorial fra Mas gifivaten i Bergen, tilligemed den af bam fra Stiftbefal. "derover indhentede Erklæring; i hvilken Memorial Magistraten har andraget: 1) at det efterdags vil blive fast umuligt at conservere Byens publique Midler, formedelst de bedste, habileste og meest bemidlede iblandt Indvaaners ne og Borgerskabet see sig enten ved Caracterer eller Dia. fpenfationer for Overformynder Embeder, Forstanderskaber og deslige Borgerlige og Byens Bestillinger befriede; og derfor har bedet, at de der i Byen boende Borgere og Indvaanere, som enten allerede ere, eller berefter blive benaadede med Caracterer, og dog drive Handling og bor gerlig Næring, ei mere, end deres Medborgere, for Byens magtpaaliggende Bestillinger og Tjenester maae være fritagne, saalænge de Kjobmandskab og anden borgerlig Na ring drive: 2) at, naar nogen af de 16 Mænd doer, udvælges der i deres Sted Saadanne, som ikke forben has ve udfaaet nogen Slags Byens Bestillinger, og hvilke da. formene sig aldeles fri for Byens øvrige Bestillinger; desaarsag Magistraten har proponeret, at de af de 16 Mænd, som ikke tilforn have forestaaet nogen Bestilling, maae, naar fornødiges, ei undslaae fig for Overformynderskab eller andre deslige meatpaaliggende Tienester: 3) at Præsterne der i Byen forlange til medhjelvere de habileste og meest bemidlede Borgere, som ikke have gjort Byen rine gefte Tieneste, og dog paastaae, saainart de ere blevne Medhjelpere, at være aldeles fri for alle Byens Embeder og Forretninger og 4) at der i Byen befindes endeel, saa= (h) Nu maae sees Forordn. 2 Aug. 1786. (i) Af Rothes Rescripter I. 509; efter Lybeckers Udtog II. 376 er denne Skrivelse af 28 Junii.<noinclude><references/></noinclude> mt66imfqepokwqq3ii34vtws9u8fk7o 104 78631 387380 356936 2026-04-06T16:00:06Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387380 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.{{Afstand|3em}} 234|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Martii. dan Ordre og Anstalt, at de alle forefaldende Leiermaas 18 Martii. le paa uprivilegerede Eieres Godser i ethvert Sogn straxen, og faasnart Sligt dem bliver bekjendt, hos vedkommende Amtsforvaltere Friveligen anmelde og forklare, paa det Kongens efter Loven tilkommende Bo der fra Amtstuerne hos de Skyldige kan vorde søgt og inddreven; og, endskjønt paa endeel af saabant uprivia legerede Eieres Godser ingen slige Forseelser eller Boder skulde forefalde, vil dog aarlig fra Præsterne, Enhver for sine Sogne, derom til Amtstuerne indleveres deres 2ta tester til Efterretning og Beleg ved Regnskaberne i saa Maade. (Saasom det er befunden, at, formedelst vedkommende Præster ikke efter Boven straxen har tilfjendegivet hvad Leiermaale paa uprivilegerede Eieres Godser i deres Sogne ere forefalone, skal abftillige af saadanne Boder, som Kongen burde have været beregnet, ikke være bleven inds fordrede eller betalte.) (o) Rescr. (til det Medicinske Facultet), ang. at det gratis skal give General Auditeuren Res sponfa. (P) Gr. Etatsraad og General Auditeur Dreesen har an draget, at, da han ved Revision af en ved Garnisonsret ten i havn affagt Dedsdom over en Rytters Hustru, som i hendes Mands Fraværelse stal i Shaun have ladet fig be svangre af en Under Officeer, og ved Basinge By i Siel land myrdet Barnet, fornam at Delingventinden til hendes Defension iblandt Andet havde foregivet, at Barnet i Mo ders Liv var dødt, og blev dødfød, som fulde have reist sig deraf, at hun fort for Barnefødselen, en Aften paa Marken, da hun vilde gaae hjem til Bafinge, og det imertid Ferk tordnede og regnede, faldt i en Grovt, og saaledes, blev beskadiget, at der skal være gaaet et fort Stykke run den Blod fra Hende, det hun og med et Bidne skal have bevist og Etatsraaden efter fig Beskaffenhed fandt forneden at begiere Facultetets Betænkende herudinden, at han i hans allerund. Relation og Censur over bemeldte Dom sig deraf kunde betjene, skal Facultetet ham endelig faadant dets Betænkende have tilsendt, men derfor ladet fordre 6 Rdlr., som ban,-i Henseende at det var noget usæd= (o) See Skriv. 29 Octobr. 1768 og 5 Febr. 1780. (p) See Rescr. 18 Junii 1751.<noinclude><references/></noinclude> pbr1cdk4b22m7cshcyvb4iwr5b4m6i1 104 78634 387826 373131 2026-04-06T16:37:24Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387826 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.|Resolutioner og Collegialbreve.|237}}</noinclude>have fundet deres Ophold, saa og at det i øvrigt skulde Herudinden holde fig de, det fattiges Bæsen betreffende, udgangne Forordninger og Rescripter efterretlig. Derpaa har Se Commissariatet gjort saadan Aftale med Directeurerne for det Fattiges Vasen ved den Civile Etat, at alle forarmede og nødrørftige Lemmer i Kjobenhavn, som bes hove og ville seae Hjelp til Ophold, saa og de sammesteds omløbende Betlere, Fulle paa bestemte Dage i ugerne anmelde dem paa Conventhuset, for at eramineres om deves Stand og Liliand af en der holdendes combineret Commission, der bestaaer af een fra hver af de 3 Etater bestiftede Person, som tan annotere og henvise de Fattige til at nyde Fovpflegning ved den Etat, som Commissionen bedst sjønner, at de henhøre til. I samme Commiffion bar Se Commiss. ladet paaftaae, at det i Folge af Res scriptet ei kunde befatte fig med Andre, end de, som paa mindre end 2 Aar, saa og de, som ingen Tid havde fores tagen sig et eller andet ved borgerlig Næring, og var ges raaden i saadan Armod, at de ei paa anden Maade end med Betlen og Almisse - Nydelse kunde faae Livs Ophold; Derimod skulde ved den Civile Etat forblive saadanne Fats tige, som fulde 2 Aar havde ernæret sig med noget Bor gerligt men Directeurerne sammesteds modstaae denne Paastand, eftersom ingen af de dem til Forpslegning enpresenterede Fattige har tagen Borgerskabsbrev, eller kan fremlægge noget særdeles Kongel. Privilegium; og, efter di Borger: Rettigheden, som Aarstjenerne i Folge Fororon. af 24 Septbr. 1708 ad Art. 9, og af 6 Octobr. 1731 fulde nyde, efter Kongens Behag er ophævet, og Civil Etatens Directeurer tilmed forbigaae at træde i lige Mening med Se Commiss., hvorledes den borgerlige Naring bor forstaaes, saa har Conventhuset i fine havte udgivter til Fattige faaet en mærkelig lettelse; derimod fore mindskes Qvæfthusets Indkomster jo. mere og mere forinedelst Antallets Formerelse paa de Fattige, thi efter gjorte Calculation for Maret 1734 bliver Indtægterne ikkun henved 13500 Rdlr., der ikke ere tilstrækkelige til udgivterue, som er 13647 Rdlr. 46 6; og er under samme udgivts Summa til det Fattiges Wafen alene 5204 Rdlr. 42 8, saa og til Pensionisters Betaling, efter aparte Kongel. Resolutioner, 4000 Rdlr. beregnet; det øvrige bortgaaer til Syges Cuur va Pleie, samt mange andre uomgængelige udgivter ved avashuset. Herved finder Sø- Commiff. og at erindre, at de fleste Indkomster ved Avasthuser ere, efter Fundatsen af 13 Julii 1682, ei deßinerede til andet end for qvæste Søfolk; og faaer i samme Fundats til Slutning saaledes: Disse forskrevne Poster og Buncter c... er, under Guds Hevn og Straf." Hvilke dyrebare Ord Co-Commiff., som anordnede Overs directeurer, vel maae drage sig til Eftertanke, saaledes som det vil forsvare for Gud og Kongen med en god Samsittighed; allerhelst, naar det betragter de mange ved Quest 9 April.<noinclude><references/></noinclude> t3ae5cbt0iisc1r4887ull77vuprxbc 388045 387826 2026-04-06T16:44:16Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388045 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.|Resolutioner og Collegialbreve.|237}}</noinclude>have fundet deres Ophold, saa og at det i øvrigt skulde Herudinden holde fig de, det fattiges Bæsen betreffende, udgangne Forordninger og Rescripter efterretlig. Derpaa har Se Commissariatet gjort saadan Aftale med Directeurerne for det Fattiges Vasen ved den Civile Etat, at alle forarmede og nødrørftige Lemmer i Kjobenhavn, som bes hove og ville seae Hjelp til Ophold, saa og de sammesteds omløbende Betlere, Fulle paa bestemte Dage i ugerne anmelde dem paa Conventhuset, for at eramineres om deves Stand og Liliand af en der holdendes combineret Commission, der bestaaer af een fra hver af de 3 Etater bestiftede Person, som tan annotere og henvise de Fattige til at nyde Fovpflegning ved den Etat, som Commissionen bedst sjønner, at de henhøre til. I samme Commiffion bar Se Commiss. ladet paastaae, at det i Folge af Res scriptet ei kunde befatte fig med Andre, end de, som paa mindre end 2 Aar, saa og de, som ingen Tid havde fores tagen sig et eller andet ved borgerlig Næring, og var ges raaden i saadan Armod, at de ei paa anden Maade end med Betlen og Almisse - Nydelse kunde faae Livs Ophold; Derimod skulde ved den Civile Etat forblive saadanne Fats tige, som fulde 2 Aar havde ernæret sig med noget Bor gerligt men Directeurerne sammesteds modstaae denne Paastand, eftersom ingen af de dem til Forpslegning enpresenterede Fattige har tagen Borgerskabsbrev, eller kan fremlægge noget særdeles Kongel. Privilegium; og, efter di Borger: Rettigheden, som Aarstjenerne i Folge Fororon. af 24 Septbr. 1708 ad Art. 9, og af 6 Octobr. 1731 fulde nyde, efter Kongens Behag er ophævet, og Civil Etatens Directeurer tilmed forbigaae at træde i lige Mening med Se Commiss., hvorledes den borgerlige Naring bor forstaaes, saa har Conventhuset i fine havte udgivter til Fattige faaet en mærkelig lettelse; derimod fore mindskes Qvæfthusets Indkomster jo. mere og mere forinedelst Antallets Formerelse paa de Fattige, thi efter gjorte Calculation for Maret 1734 bliver Indtægterne ikkun henved 13500 Rdlr., der ikke ere tilstrækkelige til udgivterue, som er 13647 Rdlr. 46 6; og er under samme udgivts Summa til det Fattiges Wafen alene 5204 Rdlr. 42 8, saa og til Pensionisters Betaling, efter aparte Kongel. Resolutioner, 4000 Rdlr. beregnet; det øvrige bortgaaer til Syges Cuur va Pleie, samt mange andre uomgængelige udgivter ved avashuset. Herved finder Sø- Commiff. og at erindre, at de fleste Indkomster ved Avasthuser ere, efter Fundatsen af 13 Julii 1682, ei deßinerede til andet end for qvæste Søfolk; og faaer i samme Fundats til Slutning saaledes: Disse forskrevne Poster og Buncter c... er, under Guds Hevn og Straf." Hvilke dyrebare Ord Co-Commiff., som anordnede Overs directeurer, vel maae drage sig til Eftertanke, saaledes som det vil forsvare for Gud og Kongen med en god Samsittighed; allerhelst, naar det betragter de mange ved Quest 9 April.<noinclude><references/></noinclude> 9e4gzt3jcas7b14y7zzvw8jzji5ll9l 104 78635 388046 272309 2026-04-06T16:44:17Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388046 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.{{Afstand|3em}} 238|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>9 April. Qvafbufet i sidste Krigstid medgangne udgivter formedelst de mange syaevaarne Maanedstjenere, saa og den store Skade Qvæfibusets Indkomster leed No. 1728 i den ulyke felige Ildebrand, saa at, om udgivterne for de Fattige paa den Maade, som begyndt, skal vedblive, Capitalerne da befrygteligen vil saaledes medgaae, at de nødvendige Udgivter med væftes og Syges Pleie, samt Cuur, særs deles i Krigstid, ingenlunde kan bestrides. Derfore (for at gaae Middelveien, saa at hverken Convent eller væft- Husets Indkomster formeget skal aftage, og at det med de Fattiges Underholdning, uden Widtloftighed kan komme paa en fast God) proponerer So-Commis., om det ikke kan være tilstrækkeligt nok, naar de Fatiige, som ere af følgende Beffaffenbed, blive efterdags af Ovasthusets Indfomster forsynede, saasom: 1) Alle de, som formedel Alderdom eller Svaghed fra Kongelig o Tjeneste afrak. kes, saavelsom deres Qvinder, med hvilke de i virkelig Tjeneste bevisfigen ere blevne copulerede, og deres endnu i virkelig Tieneßte avlede 2gte: Børn; 2) de Ægte- Ovinder og gre Børn, hvis Mænd eller Sædre i Kongel. So Tjeneste bevises at være ved Doden afgangen; 3) alle de, som af Go-Tienesten ere dimitterede, eller have tjent deres capitulerede Aar ud, og siden ikke i 6 famfulde Mar paa en eller anden Maade, i hvad Navn det have kan, sia selv eller hos andre have ernæret, tilligemed alle dem, som bevise sig at være deres hustruer, Enker og gre Børn. Under forskrevne 3 Puncter benregner So Commiff. aleneste de derudi berorte Lemmer, naar Mandkjennet have staaet i virkelig Mars eller aarlig Maaneds Tjeneste ved Divisionerne, Sø Tøihuset og solmen. Skulde det ellers være Kongens Villie, at So- Commiff., efter foregaaende Buncters Indhold, fulde antage disse Fattige: 1) de af dem, som have været, og herefter maatte vorde Maanedstjenere, og í forneden Zilfælde antages fra Capitainer af til Matrofer og Drenge inclusive, hvorunder ogsaa forffaaes Skibspræste, Con trolleurs, proviant og Skibs: Skrivere, Barberere, Bagere, Rokke, Trompettere, Sofmestere, Tjenere med Flere 2c.; 2) de af dem, som have været, ere eller blive Daglønnere ved Holmens Haandverker, og betales gemeenligen hver Maaned: da gaaer So-Commissariatets Tanker derhen, at, ligesom alle de i Aars og aarlig Maa neds Tieneste Staaende, Ingen undtagen, blive afkorter Noget i Gagen garlig til væsthuset, de da herefter deels for Maanedstjenere, deels for Daglonnere antagende Pere soner ogsaa burde contribuere dertil, og lade sig korte i det mindste r pro Cto i den fulde fortienende Gage; hvilken Afkortning er ganse taalelig imod det, som en arsties ner Matros aftrækkes, nemlig af 20 Rolv. aarlig i 3 Pofter 4 Mt. 26, som gier vro Cento 3 Rdlr. 2 Mk. 10 ß, af hvilke 4 ME. 2 i Qvæsthuset faaer 2 Mk., der i Proportion af de 20 Rdlr. udgjor paa 100 Rdlr. 10 Mt. Deno<noinclude><references/></noinclude> btj3lcxblw8w29vbddd3jfu7d73tc5d 104 78662 388047 375671 2026-04-06T16:44:19Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388047 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.|Resolutioner og Collegialbreve.|265}}</noinclude>01. Gr. Olderinanden for Slagterlauget i Kjobenhavn har 19 Aug. andraget, at, da Magistraten i havn, i golge Forordn. af 8 Octobr. 1734, havde sat en vis staaende Tart paa bver Sort Lamskind, som i Kjobenhavn bliver forhandlet, og samme Eart fra Raadstuen var udskæd, skal han paa Slagterlaugets Begne notarialiter have ladet requirere, ei alene hos Feldberederne, men endog hos Haandskemagerne, om de vilde imodtage alle de Lamskind, som kaldes Knælinger, og Slagterne funde levere, saa og om de fredse efterdags vilde imodtage alle Lamffind af alle Slags Sorter, ligesom Bauget Eid efter anden dem kunde levere, og derfor præsentere Betaling efter Earten; hvorpaa Oldermanden for Slagterlauget fkal have faaet til Svar, at de hverken kunde eller vilde imodtage nogen Slags Lamfind af Slagterne, mindre for den Priis, som Magistra ten derpaa havde fat, men at Slagterne funde afhænde dem til hvem de vil, hvilket de og fiden for Magistraten paa Raadstuen skal have vedstaaet og igjentaget: desaars fag Oldermanden for Slagterlauget har begiert, at Cold- Inspecteurerne maatte tillægges en staaende Ordre, at lade uopasere faamange Lamind, som Slagterlauget Lid efter anden kunde levere, og til Kjøbmændene i Kjøbenhavn afsætte, saasom Skindene ellers blive liggende, og ere underkastede Forraadnelse og Dem, Slagterne til ubodelig Skade og Ruin. Af Magistratens Erklæring er fornummen, at det forholder sig saaledes, som Oldermanden har andraget. Naar Slagterne i Kjøbenhavn bevise, at Feldbere derne og Haandskemagerne ei vil tage imod deres Lam stind, og det efter den Tart, som Magistraten eens gang paa hver Sort har sat (v), da skal det forblive ved Forordningens Indhold af den 8 Octobr. 1734 (x), men det skal hver Gang paa behørige Steder bevises, naar de vil udføre noget, thi en staaende Ordre kanj ei herom bevilges. Rescr. (y) (til Statholderen i Norge), ang. at, 19 Aug. naar Officererne i Norge sig ikke med Undersaats terne i Mindelighed om det dem tilkommende Qvarteer kunne forenes, skal dem imod 20 Rdlrs. Erlæggelse, ele R5 fer (v) Senere Tart d. 20 Martii 1758 og 1 Aug. 1759. (x) See og Forordn. 15 Octobr. 1772, Prom. 25 Septbr. 1773, 21 Junii 1772 (2 Stfr.) og 14 Febr. 1784. (y) f Lybeckers Udtog II. 266 vg $79.<noinclude><references/></noinclude> pgrug5emdu1rpsjs9amnuvb5sko1phn 104 78663 388048 354612 2026-04-06T16:44:24Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388048 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.{{Afstand|3em}} 266|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19. Aug. ler og at Samme i deres aarlige Gage vigtig vorder afe fortet, en Gaard eller et anstændigt varteer i deres Compagnie District forstaffes og anvises (z); samt at det, som ved de Mynsterpladsen nærmest liggende Lægs der af Munderingspengene fan spares, skal komme de længst fraliggende til Hjelp, og det Overskydende beregs nes Legscassen til Indtægt (a). 19 Aug. Rescr. (til samme Statholder at bekjendtgjøres overalt i Norge), ang. hvorvidt maae dommes til aabenbare Skriftemaal, og at Sager, som kan give Scandal, skal inden inkte Dørre ageres. (b) Gr. Bikopen over Aggershuns Stift har gisrt Forestil fing, ang. at en og anden Misbrug ved Kirkens Disciplin eller aabenbare Skriftestaaelse fal forefalde, ikke aleneste paa Præsternes Side, hvilken han i hans tid med al glio har sagt at hindre og rette, og hvorved han haaber at have forekommet meget af den Afsky, som Mange have havt for den ellers saavel grundede og billige Kirkens Ret; men der ogsaa fal være for Misbrug paa de verdslige. Underdommeres Side, i det, at der for Hjemting og laug ting idelig dsmmes til aabenbare Skriftemaal, og at det feer enten i de Puncter, hvor Loven udtrykkelig dieterer det som en Straf; eller og i andre Zing, boor Loven ikke fætter den Straf, men Dommeren selv dicterer den som en arbitrair Straf (c), m. v. Udi de Poster, hvor loven og Forordninger expresse dictere aabenbare Skriftemaal, fal Dommerne rette sig derefter, ligesom hidindtil skeet er (d); men i de Til falbe hvor Loven og Forordninger intet melde berom, skal de et dømme dertil, saasom Skriftemaal ei skal være nogen arbitrait Straf, hvor enhver Dommer fan bomme til.. Og hvad ellers angaaer den forargelige Sage. (z) Cfr. Forordn. 30 April 1692, §. 33 eg Resol. 27 Jan. 1735. (a) Cfr. Forordn. 13 Decbr. 1746, P. I. Mo. 4. (b) See næstfølgende Rescript. (c) Cfr. Forordn. om Trettekjere ze. af 23 Derby. 1735. (d) See 3d. af samme Dato om Kirkedisciplin, §. 1.<noinclude><references/></noinclude> 94l8mlewb0ridq7c7kt5j9odij6uv5z 104 78664 388049 377145 2026-04-06T16:44:26Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388049 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.|Resolutioner og Collegialbreve.|267}}</noinclude>Sag, som Biskopen har foredraget, at være af et vis 19 Aug. Qvinde Menneske begaact, da stal Statholderen give Erklæring, hvorledes den derved befrygtende Scandal veb Qvinde Menneskets offentlige Absolution bedst kunde forekommes; og befales saa i det øvrige hermed, at alle deslige Sager, fom kan give Scandal og ei maae publiceres, skal herefter ageres inden lukte Dørre. Rescr. (til Admiralitetet og Hofretten samt Ma: 26 Aug. gistraten i Kjøbenhavn (e), Heieste-Net, samt Stiftbefalingsmændene i Danmark), ang. det Samme. Gr. Paa endeel Steder skal være den Misbrug bos de verdslige underdommere, at angaaende Kirkens Disciplin, eller aabenbare Skriftestaaelse, idelig dommes dertil, en ten i de Tilfælde, hvor Loven udtrykkelig dicterer det som en Straf, eller og i andre Ting, boor Loven ikke sætter den Straf, men Dommeren selv dicterer den som en arbitrair Straf. Til saadan Misbrug herefter at see hemmet og afskaffet, befales, at Udi de Poster . . . . c. kan dømme til (f). Saa skal og deslige Sager, som fan give Scandal, og et maae publiceres, herefter ageres inden lukte Dorre. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskopers 26 Aug. ne i Danmark), ang. Præsternes Assistence ved de Fattiges Væsen, Auctioner efter de Fattige, og Opsigt at Betlere ei overføres ved Færgesteder. ne. (g) Gr. Kongen er kommen i Erfaring, at en og anden af Præsterne skal findes baade efterladne og uvillige i at affi fere de Fattiges Inspecteurer til de Fattiges Bafens Iftand- Tættelse, i det at Endeel udebliver med deres Mandtaller og Inddeling, saavelsom og med Regnskaber, hvorved Kon= (e) Alle tillige at tilfjendegive det de under dem væren de Rette; cfr. Forordn. 15 Junii 1771. (f) Hertil ligesom næstforestaaende Rescript. (g) Grundene i Rescr. for Fyens Stift vave libet for jellige fra dem, som her ere anforte.<noinclude><references/></noinclude> ju1eciwhqih9bu2lmytm3mrk7z8nrtx 104 78675 388516 365836 2026-04-06T16:59:41Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388516 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.{{Afstand|3em}} 278|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>9 Sept. fom ville ud eller ind af Portene, i Formening de ligesaavel fom Bryggervoanene paa Gaderne eller uden Portene med til deres Kroerffer Fiore? 9) Slagtere og Andre, der drive Stude, Lam og Sviin til Staden, om de med deres Drivt maae indlades, eller skal udeblive? I. Om ikke Commandanten ved Anordning i Vortene kunde befa- Les at udeholde hvis, som ei maa indlades? ellers vil be hoves flere Politie Betjente. II. Told Inspecteurerne at beordre Consumtionsskriverne, ei at tage imod nogen Confumtion af dem, som ei maae indlades? III. Bigeledes forespørges, om de, som skal udeblive, og ei i Staden indlades, om det fra Portens Aabning om morgenen til det ringer Vortene i om Aftenen, eller til de ganske tillukkes, fal continuere? IV. J Henseende til Landmanden var det vel godt, at Amtmændene i Gielland, om hvis i dette blev anordnet ei at indlades paa Son og Hellig Dagene, be Fom Communication, for derefter til Tinge at lade kundgiøre til Almuens Efterretning. V. Mane 3 eller 4 bellige Dage indfalde efter hverandre, om det da lige stricte med Slagte væg og friske Fiskes udeblivelse skal forholdes? Resolution. 1) Hos Vedkommende er gjort den An falt, at hverken nogen Sisk eller vildt skal til Kongens Hofholding vorde indbragt paa disse Søn og hellige Dage, og hvilke Dage det skal være, og derhen forstaaes, det förklarer nærmere den Kongelige Resolution sluttelig ved den sidste Post; hvorfore Politiemesteren noie has ver at lade paaagte, at samme Vare disse Dage ikke, vors de indførte, hverken til Hofholdingen eller til Andre. 2) Maae ikke tillades at indføres. 3) Naar disse Reiser preffere meget, sal Vedkommende, som bestille dem, give en Passeerseddel derfor til Politiemesteren, hvilke Passeersedle han ugentlig til Kongen Selv haver at stikke, tilligemed hans Rapportsedle, som ugentlig pleie at indsendes. 4) Maae ikke tillades at indføres. 5) Amtmanden vorder befalet at avertere 2magerne, at afhente deflige Sager enten Dagen før eller Dagen efter. 6) Disse Vogne kunne indlades den første Time om More genen, naar Portene aabnes, men videre ikke, 7) De maae have samme Frihed som andre Reisende, undtagen Præsterne fra Landet., 8) Møllerne, saavelsom Bryg,<noinclude><references/></noinclude> qf4rhxhznhh7dp8go18ean5bm893unm 104 78681 387827 387052 2026-04-06T16:37:25Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387827 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.{{Afstand|3em}} 284|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Sept. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens. Stift), indeh. Noget om Delinqvent Sager og Omkostninger m. v. Gr. Geheime Raad Christjan Rosenkrang har i Følge Rescr. 1 Octobr. 1734 (at han neie fulde eftersee og modevere Procurator Boyes til 972 Rdlr. 4 Mk. 13 ß opforte Regninger paa de Omkostninger i Sagerne imod de 2 Delinquenter &. Mørch og Præste: Enten A. H. Hviid, og Samme til Approbation indsende) i Stiftamtmandens Fraværelse forestillet, at, hvad sig de Poster i samme Regning angaaer, som ei vedkomme hvis Proc. Boye beregner sig til Salarium og Sortering, men alenefte bestaaer af Udgivter til stemplet Papir, Retlens Gebybr, Vognleie, uns derholdning, Baretægt med videre, der sig til 271 Rdlr. 2 Mf. 13 ß bedrager, da finder han ikke nogen Modera tion derudi at kunne gjøre, siden ingen Irring eller rigtigbed derved er at formærke, men Samme vilde være for noden, at han med lige Ret, som Sagsøgeren efter Soieste Rettes Dom, ffadeslos af Delinqventernes Midler, saavidt de kan tilstrække, ned Betaling; og Resten af Kiobflæderne, i Folge Befal. af 10 Maui og 1 Octobr. 1734 svares, saavidt efter Samme tilladeligt kunde være; men, ang. Proc. Boyes Salarium oa Fortæring, som han vel noget anseelig paafiaaer i bemeldte 2 Sager, der bedraaer til 701 Rdir. 2 Mt., saa (alligevel Geh. Rd. Rosen #rang dog maa filstaae, at saadan Belenning kunde være fortjent, i Betragtning af de af ham anførte Poster, om bans havde Arbeide, Moie og Lids Forsemmelse i andve Ting) eragter ban, siden det er Publicum, der maa bee tale, det for billigt, at Proc. Boye i Steden for de 701 Mdlr. 2 Mk., vorder godtgjort 500 Rdlr.; forestillende derhos 2 andre Poster, saasom: 1) Naar Delinqventer eftere fætres, eller efter Paagribelsen fal føres fra Sted til ans det, for at komme i deres Aures, eller og, naar de sal føres til Tinge, tif Rettersted eller til Arbeide paa Bremmerholm eller Spindehuset, udkræves behøvende Personer til Hjelp til Varetægt: da, i hvorvel fornævnte Rescrips tes 2den og 3die Post melder, at vedkommende Sagsoge re ei herefter skal bebyrdes med Befoftning til Fangers Befordring eller Baretægtpenge, om Bagthold ved kjøbfædernes Arresthuse maatte erfordres, men Sligt at fal fee af Publico; saa dog, siden den Kongel. Befaling ei noget specialiter derom melder, og for at forekomme Disputer i Fremtiden, har Geh. Rd. Rosenkranz udbedet, at ovenbemeldte Hjelp og Waretægt maatte ligesaavel af Kjøbstæderne og Landet, for saavidt Enhver vedkommer, godtgjøres herefter, som den i Befalingens zdie Post bevilgede Baretægts Betaling bliver godtgjort; og, da det er tilladt, at de efter Rescr. af 19 Septbr. 1732 forfulgte Kartere, som deels ere henrettebe, og deels bragt til kjs- Ben-<noinclude><references/></noinclude> 5k02m6f56i5rn004ntqq7xd23i2dtki 104 78695 387381 365838 2026-04-06T16:00:08Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387381 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.{{Afstand|3em}} 298|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 Novb. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Dem, som gjøre Barbeer Amtet i Kjøbenhavn Inde pas. (x) Gr. Det er Kongen refereret, ang. den store Indpas, fom bemeldte Amt i deres Næring tilfoies ved det alt for meget i Svang gaaende Fufferie, da de militaire Personer i Kjøbenhavn ikke alene virkelig erercere Chirurgiam, men endog offentlig og uden undseelse skal barbere Alle og Enhver, som det begierer, uden nogen Forßjet, endskiont det baade er stridende imod de Barbeer Amtet forundte Privilegier og Laugs Artikle af 29 April 1684 især §. 5, samt og Forordn. af 10 Martii 1725, s. 10, som forbyder be Militaire at erercere Chirurgiam, eller at barbere uden Forskjel hvem de vil; hvorover Barbeer intet betages Brødet ei alene til undergang, men endog til Publici Skade, og hvilket ved Proces at see paatalt og hemmet, enten ved en Krigs- eller anden Ret vilde blive dem baade til ubodelig Bekostning, saa og vanskelig og til megen Tidsspilde: derfore, de derhos have anholdet, at Kongen vilde befale Magistraten, Politiemesteren, Commendanten og Cheferne for de i Garnison liggende Regimenter, at maintinere Barbeer intet ved deres Privilegier, og affiftere naar de forlange Sielp imod Fustere, saavelsom og at ingen civil Person, være sig Borger eller anden Indvaaner der i Staben, maa lade sig betjene af nogen Fu- Fer, enten Fußteren tunde være Civil eller Militair-Person, under Straf; saa og at Politie Kammeret maatte ansees som Forum Competens, m. v. Af Magistratens Erklæring er bleven refereret, at den Fornærmelse, som Barbeer Amtet af uberettigede Personer og Fuffere, saavel af Civile som Militaire, nu i nogle Aar er overgaaet, har ikke været at remedere, deels forniedelst Barbeer-Amtets Afmagt til at forfølge Vedkommende efter Loven for deres Forum, formedelst Tallets Størrelse og de diverse Bærneting Samme har havt, foruden at Mængden af Militaire paa offentlige Gader lader sig finde at betjene den gemene Mand med Barberen, som alt fat have fadet Amtet, og været et Tab af deres Indkomster ved deres Barbeer Stuer. Som de forundte Artikle og den paaberaabte Forordning Eal vorde maintineret, saa har Kongen approberet deres gjorte Forslag, at en vis Straf fal vorde sat for dem, som af modtvillighed herefter skulde vedblive at øve Fufferie imod Barbeer-Amtet, som da og af Politiet af vorde ereqveret; til hvilken Ende here med befales, At (x) See Resol. 28 April 1739, Rescr. 3 Julii 1744 Slutn.; Forordn. 15 Jan. 1745, 5. 11, og 22 Junii 1785, S. 12, samt Rescr. 13 Octobr. 1786 og 17 Decbr. 1773.<noinclude><references/></noinclude> a3ta5w8dlpqahmnay0odex2whcbsdgx 104 78704 387828 385338 2026-04-06T16:37:25Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387828 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.|Resolutioner og Collegialbreve.|307}}</noinclude>5. S. 5. ho gotianterne i Stæderne (9), hvilke saadanne Bare, naar 18 Novb. de sig dem have tilkjøbt, bave at bjemføre til deres Hu se og paa deres Soboder og Lofter oplosse, og ingenlun de være tilladt, enten saadanne eller andre Bare ved des res Tjenere, eller efter Sedle paa Skiberummene eller Fartsierne at annamme, under vedbørlig Straf. In gen Borgere eller Strandfiddere, enten de som iStar derne eller i deres Tolderiers Districter ere boende, mag modtage Mogens Gods, Trælast eller anden Bare, Gvad Navn det og være fan, til Oplæg og Udsalg i smaa Partier for deres Nytte, som Godset eller Vas rene eie, og ikke ere Borgere, eller satte meb Stæders ne, men flig hemmelig og præjudiceerlig Handling skal hermed være afskaffet og strengelig forbuden; og, skulde Nogens Brøst i saa Maade herefter findes, da skal med Saadanne stricte efter Loven forholdes. Ingen frems mede Kræmmere eller deres Tjenere, fra hvad Stes ber de end maatte være, maae tillades nogen deres meda bringende Vare eller Gods i deres Logementer at falhol de, eller udlereve nogen deres Bare til Bissekræmmere, være sig Mands eller Qvindes Person, for dermed at omløbe, enten i Stæderne eller paa Landet, under Vas renes Forbrydelse; dog maae alle Fremmede forundes Ste Liggedage at handle i Partier til Borgerskabet, men ingenlunde udi smag Pluk (r): desligeste maa og ingen af Indbyggerne enten i Stæderne eller deres Zolderies Districter være tilladt, nogen deres Bare at lade ved Bissekræmmere, Mandse eller vindes Person enten i Stæderne eller paa Landet falholde, alt under Barenes Confiscation. Og, som Arendal og Østerriisser i Ste den for Bys og Indqvarterings: Sim, saavel som Pro 11 3 cento. (a) Forestaaende forandret ved Rescr. 31 Jan. 1738 og der antegnede d. 1756 1c. (r) See ibid. 5. 7.<noinclude><references/></noinclude> oimymmgqo48paeyxtj2a1i2oxq6qrs5 104 78709 388517 365486 2026-04-06T16:59:41Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388517 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.{{Afstand|3em}} 312|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5. 5. 6. 25 Novb. ben; og skal den, hvis Brøst i saa Maade befindes størst at være, eller, om de ere lige onde, da begge, efter fo regaaende Dom, lige som 2den Post foresiger, fremsen des og indsættes. Qvindespersoner, som 3 Gange have avlet i Goet, bør efter Lovens 6te Bogs 13de Capituls 9de Art. ftraffes til Ragen; men, som deslige Mennesker, naar de saadan Scraf have udstaaet, blive anseete som uærlige og foragtelige, dem Ingen vil have Tjeneste, og andre Tjenestefolk ikke heller vil omgaaes med i Arbeide og Spiisning, og derover blive Bøigders ne til Tyngsel og Besværing, saa er ved Forordning i Trondhjem Stift Rettens Betjente sammesteds tilholdt, faadanne Folk, i Sreden for den i Loven dicteerte Straf af Kagen, at hendomme til dette Tugt og Verk Huus i 6 a 8 Aar, hvor de da tilligemed Dommen vorde hens bragte (a), og deres Born af Boigden at forsørges ef ter Iste Postes Formeldende. Dernæst antages i dette Huus unge Børn, dog ikke under 12 Aar, og i Sær deleshed de, som i Byens Vaisenhuus ere opfødde; Drengebornene i Lære hos Verkmesterne ligesom ved Haandverker i Laugenc steer, paa visse Aar, som med Vaisenhusets Inspecteurer forud accorberes og sluttes om, efter hvilke Naringers Forløb, om huset deres Tje neste fremdeles behøver, de skulle som Svende arbeide for Lon, og, naar Huset dem ikke længere behøver, els. ler og naar de skulde faae Lyst at reise, for at arbeide hos andre Mestere, og de dertil dygtige ere befundne, da at forsynes med Berfmesternes Lærebrev og Attest. Pi gebørnene lære at spinde og binde samt væve, saa og faatan Gjerning, som i Huueholdningen forefalder, og forblive de i huset, indtil de i smukke Folkes Tjeneste antages, eller og, om Huset nogle af dem fremdeles ber høver at beholde, da indtil de blive i Ægteskab begjeres de, (a) See Terordit. 26 April 1755 og Rescr. & Jan. 1762.<noinclude><references/></noinclude> n2prp73nkr4wyc6fsfmi51z7exbwe59 104 78727 388050 377434 2026-04-06T16:44:27Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388050 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.{{Afstand|3em}} 330|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Dec. noget Salarium, men de skal alene lade sig note meb fri fordringstab samt billig Kost og Tæring (f). 23 Dec. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopers ne i Island), ang. hvorledes i Island med dem, der har begaact Leiermaal, og ægte hinanden, stal forheldes. (g) Gr. J Anledning af en Dispute, fom paa landet er fo refalden, formedelst at Sognepræsten ved Skalholt-Dom Firke fal have vegret fig ved at admittere en mand og haus Hustru til Alterens Sacramente, forend de havde staaet aabenbare Skrifte, og det fordi, at Hustruen hav de gjort Barsel 22 uger, efter at de vare ægteviede, har Biskopen over Skalholt Stift gjort Forespørgsel, ang. de Personer der paa Landet, som enten, siden at de ere blevne trolovede, have sagt Geng sammen og avlet Born forend de ere indviede i den hellige gteftand, eller og hemmelig ligget i Lesagtighed, og ladet dem fiden indvie i Ægteskab, saa at Barn er fød til Verden kort efter at de have fuldbyrdet deres Egteskab, om de skal udstaae aabenbare Striftemaal eller ikke, faasom der i landet skal være Disputer og diverse Meninger i saadan Cafu. Til at ophæve samme Disputer, og paa det at der overalt kan være en uniformitet, vil Kongen, At det dermed herefter saaledes fal forholdes, neme lig, at de, som ægte hinanden, naar de har begaaet Leiermaal tilsammen, maae ligesom Norske Lovs 6te Bogs 13de Cap. 1ste Art. tilholder, for aabenbare Skriftemaal (h), være befriede; men penge Bøder. ne, som almindeligen paa Island skal være mindre end i Norske Lov, skal udredes efter den saa faldede Stores Dom, hvilken i Leiermaals Forseelser skal have været Lov der i Landet, og hvorved den 19 Febr. 1734 er bes falet, at det indtil videre Anordning i deslige Sager, Skulde forblive. Rescr. (f) See Fd. 31 Julii 1739, 5. 6, og Rescr. 9 Octobr. e. a. 5. 5. 1, 2; cfr. M. 27 April 1739 S. J. (g) Cfr. Rescr. 3 Junii 1963. (h) See Forordn. 8 Junii 1767.<noinclude><references/></noinclude> r9i25bkrwh261jir04b9iiq43mozs2v 104 78739 387382 386709 2026-04-06T16:00:09Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387382 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.{{Afstand|3em}} 342|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>27 Jan. det omstændeligen for Kongen at andrage, og derpaa nærmere allern. Resolution forvente. Den for Capellan Ryning bevilgede Commission skal være ophævet. 27 Jan, Rescr. (til Biskopen over Trondhjem: Stift), det Samme, tilligemed Noget ang. Indkomsterne i sig selv. Gr. Biskopen har andraget, at Forordn. af 9 Jan. 1728 fal fedse have efterladt fig der i Stiftet en Dispute imellem Sognepræster og Capellaner, fordi den 1) ikke expresse melder, om Capellaner, som sin egen Deconomie uden for Sognepræfens Huus opretter, fulde nyde anden Vederlag for deres personelle underholdning, end en Menfalgaard fri at beboe; 2) at den ikke specificerer nogle der i Stiftet brugelige Indkomster, faasom Offerfieppe,. Natholdsvenge og huusmænds Arbeidstold, at Sognepræster deraf skal dele med Capellaner, og hvorom nogle Capellaner skal have fogt Kongelig Decision, men de Fleste ladet fia noie med det, som i Forordningen exprimeres; og endelig skal en Capellan der i Stiftet, ved Navn O. Ryning, have resolveret ved Retten at faae samme Dispute afgjort, og til den Ende, udbedet sig Commissarier, bvorved er antendt en Erette imellem Præster for deres Indkomme, og det for civile Dommere, hvilken sones at blive universel imellem de fleste Sognepræster og Capellas ner, til største uro, Tids oa Penges Spilde samt Ferargelfe der i Stiftet: til hvilket at forekomme, Biskopen derhos har gjort Forslag, at der maatte gjøres saa megen Forandring, nemlia: 1) at, fiden Cavellaners Bon altid fal være den 6te Deel af Tienden, Sognepræsten da af alle andre Indkomster fulde give en vis Benge, efter Contract imellem dem, af Bifkoven og Prooffen lignet, approberet og underskrevet, hvilke Penge fulde sættes deter mineret efter hvert Steds Leilighed, hvor stor den skulde være, saalænge Capellanen har i Sognepræstens Huus sin Underholdning, og hvor for den skulde være, naar han sin egen Huusholdning vilde oprette, og hvilke Venge i 4 lige Dele til hver Qvartal skulde betales uden Ophold: 2) at, hvor Almuen har vedtaget paa de 3 store Heitider at ofre til Cavellanen, saavelsom til Sognepræsten, der skulde fremdeles saaledes continueres; men at i de andre Præstegjeld fulde Almuen hver Mikkelsdag i Hovedsognet give Capellanen et Offer paa Alteret, og siden ved Annererne, Et efter et Andet, som tillykt vorder, da Capellanen skulde være tilstede fit Offer at annamme; og 3) at den Capellanen Ryning bevilgede Commiffion maatte ophæves, ligesaavelsom al Dispute for den Tid, som er pafferet imellem Sognepræster og Capellaner, dette angaaende, at være død og magtesløs. Hvad sig den Pok angaaer, om For<noinclude><references/></noinclude> f1rifryfk3ogqt554326k1mub4xnx84 104 78744 388518 368228 2026-04-06T16:59:42Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388518 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.|Resolutioner og Collegialbreve.|347}}</noinclude>terne at have Inspection ved Skolen, men Amtmændene ved Frideriksborg at administrere Skolens Midler, saalez des som de dertil vil svare, hvilket ogsaa ff. være efters kommet indtil i Amtmand Poriskes Tid, da konge Chris Ejan ste lod bos bam gjere udlæg for Skolens Midler, hvorefter Confessionarii administrerede dem indtil Frauen 1733 afgif, da Amtmanden mundtlig blev befalet at tage derimod, og d. 8de Octobr. 1734 befalet at bære Omsorg for de Venge, som Ridderne af Elephanten give, m. v:) (q) Neser. (til Generalpost Amtet), ang. at By- Skriver Boss er beskikket at være tilligemed Postmester i gobro, og maa, imod at betale 20 Rdlr. til Generalpestcassen, nyde den Porto, som bør betales for Brevene imellem Hobro og Randers hvert Brev 4 B, same imellem Hobro og Aalborg hverr Brev 6 ß, saavel. som af hvert Brev, der gaaer over Randers videre til og fra andre Steder i Jydland, Holsteen og Sjelland, 2 ß mere end den Porto, som ellers efter Tarten fra Randers af skal betales, og af ham til Postmesteren i Randers, som det Generalpostcassen beregner, spares. (Saasom det hidtil ei har været Kongeligt Pofthuus i Ho bro, og Generalpoftcassen intet for Befordringen af denne Byes og Egns Brede imellem Aalborg og Randers har havt.) (r) Canc. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Aar huus), ang. Udredningen af Omkostningerne paa de Betlere, som true, fjelde, 2c. (s) Gr. Stiftbefal. har i Memorial, som er refereret i Ge heime Conseil, 1) andraget, at 2 i Stjernholms Amt nogle (9) See Rescr. 9 Decbr. 1735 og 3 Maii 1754. (r) Endsjønt dette Rescript ikkun synes speciel, formo des det dog, saavidt Portoen angaaer, endnu at staae i Kraft. (s) Forordn. 13 Jan. 1747, §. 1 synes at have ophæ vet denne Skrivelse, saavidt Betlere ei truede med de deri nævnte 4 Misgjerninger; men Rescr. 15 Septbr. 1749 og Fd. 18 Martii 1778, §. 3 have igjen, dog med nogen Forandring, i det hele gjort den gjeldende; cfr. Rescr. 6 Novbr. 1759, P. IIL 21. 4. 3 3 4 Febr. Febr. Febr.<noinclude><references/></noinclude> snibtdiqkba7ho2wha10nu7bq5fu2uq 104 78756 387750 370437 2026-04-06T16:31:14Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387750 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.|Resolutioner og Collegialbreve.|359}}</noinclude>Rescr. (til Geheime Raad i Confeilet J. Ro: 28 April. senkrang), ang. ved Justitssecretairen i Hoieste- Ret (q) at lade for de Procuratorer eller Suldmægti ge, som Sagerne udføre, bekjendtgjøre, at de ved Sas gernes udfald, naar de tabe, skal være ansvarlige for de Justitscassen tilgode kommende smaa Summer, som ikke beløbe sig over 5 Rdlr., hvorimod de hos deres Prin cipaler derfore kan see sig forsikkrede paa lovlig Maade, som de bedst veed og fan. (1) Saasom det daglig i Høieste- Ret er forefalden, at de tabende Varter efter Justitscaffe- Forordningen blive demte at betale fra 1 til 5 Mdle. efter den tabende Persons Tilstand og Leilighed, og det vilde falde Justitssecretairen besværligt, om han, for at faae Vengene inddrevne efter Forordningens 4de Poft, fulde ikke Ertracter af Domiñene til vedkommende Stiftbefalingsmænd, og Pengene skulde til det Danske Cancellie (r) indleveres, som det og vilde være Stiftbefalingsmændene og Vedkommen de meisommeligt, for saa rinae Summer hos de Skyldige at lade giøre Execution; 2) til slig ventelig Bidtløftighed, og Justitscassens Skade at forekomme.) (s) Rescr. (til Rentekammeret), ang. at gjøre lige faa: 28 April. dan Anstalt ved Justitssecretairen i Rammer Rets ten (t). Rescr. (til Biskopen i Sjelland, at tilfjendegive 28 April. Præsterne i Frideriksborg og Kronborg Amter; samt Notits til Amtmanden over samme Amter), ang. at, naar Fremmede uden Skudsmaal ankomme, men have opført sig skikkelig i Liv og Levnet paa nogle Maaneders Tid, saa kan de antages til 2lterens Sacramente, og siden af Præsterne forsynes videre meb Studsmaal, naar de ville drage længere bort. (Saasom der undertiden ind paa disse Amter kom golf fra Skaane og Sverrig, som ei med Pas og Skudsmaal vare 34 for= (q) See og næstfølgende Rescript. (t) See Fd. 18 April 1738. (s) Mon dette endnu staaer ved Magt, endient Instruct. af 7 Decbr. 1771 Jntet taler derom? (t) Ophævet ved Forordn. 15 Junii 1771,<noinclude><references/></noinclude> pt9zrq8zkd6890epdvchpgipblx9b1a 104 78758 387829 272433 2026-04-06T16:37:26Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387829 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.|Resolutioner og Collegialbreve.|361}}</noinclude>§. 4. Epistelen; hvilken Prædiken han catechisando med Ung, 28 April. dommen om Sondag Aften fra 5 til 6 repeterer, og tager et Stykke af Catechismo dertil. Derforuden ev. forordnet den Sjerde Guds Ords. Tjener, som skal have fit ordinaire Arbeide paa Qvasthuset, hvor han prædiker, catechiserer i Syge Stuerne, besøger flittig be Syge paa deres Syge Seng, og stræber med største Flid at kunne føre alle dem til Gud, som ere der i Hus set: og, eftersom Præsterne ved Holmens Kirke maa af stane alle de Revenuer til ham, som de have havt af - esthuset, saa skal han derimod ogsaa betjene Skrifs testolen tillige med dem, og ved andre Ministerialforretninger, saasom at berette Syge 2c., tomme dem til Hjelp faa ofte Fornødenheden det udkræver, og har Derom af dem anmodes, hvilket de dog ikke aldeles for. Intet bør begjere, men tillægge ham Noget af det, som de selv nyde. I det Øvrige forbliver der med Præster. nes Embede og Forretninger, saavidt ei i Forestaaende er anderledes forordnet, som det hidtil været haver. Præsterne ved Menigheden skal anvende al den Lettels se, som dem i deres publique Embeds Forretninger hers med forundes, til Menighedens Fremvert i det Gode, saa at de som troe Hyrder gaae efter hver et fortabt Faar, og med Mage befordre deres Tilhøreres Opbyggelse, ved flittig at gaae til dem i deres Huse, saa og at besøge de Syge og Skolerne; at give Agt paa Catecheters nes og Skoleholdernes forhold, at undervise og opmuntre alle dem, om hvilke de kan befrygte, at de hids indtil i stor uvidenhed og Blindhed ere gaaet til Gude: Bord, uden at vise noget aandeligt Liv eller Frugt deraf, og paa head Maade ellers en Guds. Ords Tjener fan vise Troskab og Sædelighed i fit Embede. Til hvilken Ende de og maa i visse Maader dele menigheden imels lem dem, paa det Enhver iblandt dem med sin Catecheta funde. 3 5 f..5.<noinclude><references/></noinclude> shef385kltzrmjpmt89ox4x4u4rbuq0 104 78795 388051 371053 2026-04-06T16:44:29Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388051 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.{{Afstand|3em}} 398|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Oct. Gr. Facultetet bar foreffillet, at, da saavel Communio tetet som endeel af Regentsen, ved Ildebranden No. 1728, blev lagt i fe, har det været forneden, for at opbygge Communitetet og den Deel af Regentsen, som allerede iajen er bleven fat i Stand, at optage de Capitaler, fom Communitetet havde udestaaende, og hvis aarlige Rente kal have contribueret en god Deel til Sviisningen og de andre Communitetets udginter, hvilke Casitaler ikke ale ne til forskrevne Bygning skal være udgivne, men endog 5000 Rdlr., som med Kongel. Billadelse til Laans ere optagne, og hvoraf aarlige Menter skal fvares, hvorudover Communitetet al være kommer i den Stand, at de sædvanlige Indtægter, ikke ere noffem til de sædvanlige uds givter, helst da Kornet, hvori dets Indkom er næsten alee ne bestaaer, gielder ganfe lidet, faa at Communitetet, om der ikke raades Bod vaa, da licen vil komme i fleirere Tilstand, da derforuden en for Deel af Regentsen endnu staaer uorbnet: desaa saa Facultetet, paa det dette faa ypperlige Beneficium ifte fufe formindes eller forverres, har proponeret, om Spiisningen paa Communitetet indtil videre maatte ophæves, oa Alumnis, i Steden for Kosten, gives ugentlig 4 F. danse eller en Sletdaler i Wenge (p), hvilket skal være Feet tilforn, baade i Contagionens Sid No. 1711. og efter Branden No. 1728; paa hvilken Mande aarligen kunde spares faa meget, at forinden noaen Tid baade Communitetet funde komme ud af fin Gield, og fættes i bedre Tilfand, til at fortsætte igjen den daglige Spisning; med hvilken Forandring Alumni ogfaa skal være meget vel tilfreds, da og de rercisier, som ved Spiisningen bruges til Alumnorum undervisning, alligevel kunde holdes vedlige, saaledes, at de med Prepofito og Decanis kunde til den sædvanlige Svife-Tid Kloke ten 10 vas (a) indfinde sig i Spifeftuen, for der at bole de deres Erercitia: oa, paa det Ingen derudi fulde findes forsømmelig, funde paalægges Dem en Mulet, som ikke mødte til rette Tid, for hvert Maaltids Forsømmelse, hvilken kunde aives til fattige Exfpectantes, der indfandt fig ved Exerciția i deres Sted, som vare fraværende. Foreskrevne gjorte Forstag approberes; og skal det Hermed efter Samme indtil videre forholdes; men, som det er venteligt, at Enhver, som ei skjøttede om Kost paa Klosteret, dog gjerne vilde tage imod disse penge, saa haver Vedkommende paa det noieste, og det efter deres Samvittighed, derhen at see, at iftun de Fattig, ste og meest Trængende nyde dem (r). (p) Siden Rdlr. efter Rescr. 10 Junii 1757. (q) See Fund. 1777, §. 6. Rescr. (r) Cfr. ibid. §. 19.<noinclude><references/></noinclude> l9k545t34tm9praygb6ehqyjy6iivkg 104 78803 387751 355995 2026-04-06T16:31:15Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387751 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.{{Afstand|3em}} 406|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Novb. falingsmanden Regningens Summa med hosfulgte Be viisligheder (f). Som og ved Rescr. af 23 Decbr. 1735 er anordnet, at Procuratores, som anordnes til Des linqventsagers Forfølgning i Bjøbstæderne, baade med at tiltale og forfrare samme Delinqventer, skal ei nys de noget Salarium, men de skal alene lade sig nsie med fri fordringskab, samt billig Rost og Tæringa faa befales nu og, at det med Procuratores eller Andre, som herefter anordnes til at forfølge og forsvare Des linqventsager paa Landet, skal forholdes ligesom dersmed i Kjøbstæderne ved forbemeldte Rescript er anordnet (g). $3 Novb. Rescr. (til Amtmanden over Koldinghuuss Amt), ang. nogle Udgivter, der ikke som Delinqvent. Omkostninger mane udbetales. (h). Gr. Stiftbefal. i Ribe har andraget, at han i en bam tilstillet Regning over Delinqvent Omkoffninger i Koldinghuus Amt finder endeel Omkostninger anferte at være anvendte paa saadanne Personer, som ei for Disgjerninger have været actionerede, men enten for Opsætsighed, Uros lighed, Desertering eller Løsagtighed kan have været arresteret, og hvilke udgivter Kongen paa hans Forestilling bar resolveret (i), ikke at ber regnes iblandt Delinquent- Omkostninger, og altsaa hverken paa Stiftet eller mtet at reparteres. Amtmanden skal tilholde Bebkommende, at de ikke Herefter maae understaae sig at betale flig ulovlig og imod Forordningen stridende Udgivter til Procuratorer eller Rettens Betjente deres Salarium, saafremt de ikke selv dertil vil være ansvarlig. Stefcr. (f) See næstforeft. Rescr., S. 3; forandret ved Rescr. 5 Junii 1744, §. 2, og 10 Martii 1784.1 (g) See næstforest. Rescr., S. 43 Rescr. 17 Jan. 1738, §. 2; Forordn. 31 Julii 1739, 5. 6, og R. 9 Octobr. e. ., §. 1, samt 24 Jan. 1766. (h) Cfr. Forordn. 13 Jan. 1747, §. 1. (i) See Rescriptet, som staaer foran, under 23 Novbe. §. §. 5, 6.<noinclude><references/></noinclude> 3y1gtq2wj5mb9nin5cw3jhalxoyxhoo 104 78811 388052 325222 2026-04-06T16:44:30Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388052 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.{{Afstand|3em}} 414|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>34 Dec. over Mesterne i Kjobenhavn ikke alletider kan faae de Des hovende Grende; hvilken Lybekkernes Omgang de bede at maatte ophæves. 1. 1. §. 2. 9. 3. §. 4. §. 5. 21 Dec. 8 Dec. Svartfeier. Lauget her fan gjøre det Samme imod de Svende, hvilke fra Lybek og Hamborg her ankoms me, som de gjøre imod de herfra til dem kommende Svende. Feldberederne kan gaae til andre Steder, og ere ei bundne til Lybek eller Hamborg. De i Hertugs dømmet Slesvig boende Randestøbere kan holde Laugss rettighed med Kjøbenhavns Randestøbere, og hvors om den behørige Anstalt fra det Tydske Cancellie gjøres; men, ang. Hertugdømmet Holsteen, da nyde Randes støberne samme steds separat Laugsrettighed; og det i Glükstad og Grevskabet Oldenborg (b) betraffende, da som det der har en egen Beskaffenhed, saa forbliver det Herefter dermed som tilforn. Poffementmagerne has ve Intet at bestille i Hamborg; derfore kan de gaae til andre Stæder. 2pbek taber vel meest ved deslige An ftalter; og fan Snedkersvendene leres, og øve sig i des res Profession paa andre Stæder. Rescr. (til Biskopen i Aggershuus. Stift), ang. at de enrollerede Matroser, som begaae Leiermaal, ikke, endskjønt det er første Gang, fritages fra Straf, (faafom de ikke faae i virkelig Tjeneste; i Anledning af Ansøgning fra en Matros om Befaling til fia Præst, at antage ham til Sacramentet uden Skriftestaaelse, paa Grund af Fd. 29 Decbr. 1696, det Præsten negtede, fordi sige Matroser ikke i gd. af 23 Decbr. 1735 ere uds trykkelig erciperede fra Kirkens Disciplin) (c). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskopers ne i Danmark og Norge), ang. at Geistligheden ikke made holde Auctioner over Jordegods. (b) See Prom. 15 Jan. 1774. Gr. (c) Forandret ved Rescr. 15 Novbr. 1748 og derhos nævnte Anordninger; cfr. R. 26 Julii 1737.<noinclude><references/></noinclude> ftvteghi2z1ykhgtx17bto6zq09729d 104 78828 387383 381181 2026-04-06T16:00:11Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387383 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1737.|Resolutioner og Collegialbreve.|431}}</noinclude>Rdlr. aarlig, som begynder med dette Xar, og siden, 8 Febr., naar Missionarii og Catecheter lonnes af Missionscollegio, endnu aarlig 1000 Rdlr., som gjør siden 1500 Rdlr. hvert Aar; og skal Præsten 3. Egede af disse Penge nyde fra dette Aars Begyndelse 300 Rdlr. aarlig, hvors imod han haver i alle Maader under Collegii de curfu Evangelii promovendo at sarge for disse Seminaristers Underviisning i Sproget, og alt hvad der til deres Missionair Embeder i Grønland særdeles udkræves (h): om disse Fonds ei skulde tilstrække, kan Overskuddet af den Norske Missionscaffe ogsaa med dertil emploieres, faa meget deraf, som fra den Norske Mission kan med Sikkerhed undværes. Missionariernes og Catecheter. nes Tal overlades i Fremtiden til Collegii Skjønsomhed, saasom Kongen holder Sig forsikret, at det derfor med al optænkelig Flid og Nidkjerhed sørger (i); men, skulde denne mission og dette Seminarium imod Forhaab ning finde faa mange Vanskeligheder, at det ei kunde ha ve den forønskede Fremgang, da cessere de dertil givne Fonds. 5. 7. Missionscollegii Placat, hvorved de Lærde indbydes, 14 Febr. at indsende hvad Anmærkninger de kunde have eller gjøre til Bibelens bedre Oversættelse. (k), Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. til Efterlevelse, 15 Febr. at communicere samtlige Præsterne i Kjøbenhavn det Schumacher og Breitendich under 7 Jan. 1736 paa et Klokke: Sangverk i St. Nicolai Kirketaarn givne Privilegium. (Efter Disses Begfering.) (1) Rescr. 1 (h) Cfr. Rescr. 18 Martii 1740 og 24 Febr. 1741. (i) See Rescr. 20 April 1770 og 18 Martii 1773. (k) Findes i Wandalls Anordn. for Geistligheden II. 178; see Rescr. 20 Martii 1739. See Priv. 5 Febr. 1746.<noinclude><references/></noinclude> jgfymg1bgoem1dinxtyzc5mgme3b67n 104 78865 387296 365848 2026-04-06T15:53:35Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387296 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1737.{{Afstand|3em}} 468|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>10 Maii. Amtmand fra Amt til Amt, indtil Betleren i det IQ Maii, 10 Maii. Slesvig Holsteenste til næste Øvrighed er bleven leveret. Skulde ellers i Danmark befindes Betlere, som ikke hjem me høre, eller ere fødte under Kongens Sig alene tilo hørende Dominio i det Holsteenske (r), da forholdes med samme Betlere, som med andre fremmede Betlere, efter fornævnte Rescr. af 14 Septbr. 1736. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), ang. at Vævere maae boe paa Landet, og der væve alle Slags Lerreder, som de bedst veed og fan, (efterdi de ansees som Manufacturister. J Anledning af Forespørgsel, om de ogsaa skal forstaaes under de Haandverker, hvilke efter Rescr. af 1ste Decbr. 1736 skulle flyts te til Kjøbstæderne.) (s) Rescr. (til Amtmanden, og til hver af Bisko perne paa Jisland, samt Notits til Stiftbefalingss manden ibid.), ang. Præstekaldenes Bortgivel se paa Jisland. (t) Gr. J Anledning af en fra Stiftbefalingsmanden, i Fol ge til ham ergangne Befaling om at indhente forneden Oplysning ang. Præstefaldenes Collation paa bemeldte Jisland, indkomne Relation og Erklæring, har Kongen (i Henseende til, at undertiden Aar og vel længere tid funde bortqaae, forend Kongelig Resolution paa de indfendende Ansøgninger om Bocationerne funde blive Vedkommende i Landet bekjendt, og den til Vacancen antagne Perfon af Bikopen ordineret og i Kalder indsat; da det imidlertid kunde fee, at Kirke Sjenesten blev forsømt, og Præstegaarden tilligemed Kirken, og de dertil henlagte Inventarier af væn og Andet mere bleve ruinerede og fortomne, eftersom Nabo Præsterne formedelst store Fiel de, Elve, og mange impracticable Veie, ikke skal kunne betjene de i saa lang Tid vacante pærende Præste. Kald, og Kaldenes ringe Indkomster ikke formaae at underholde En (r) Cfr. nu Pat. 20 Decbr. 1773. (s) See Danske Bov 3 13 23, Forordn. 16 April 1681, Cap. 1, §. 7, Rescr. 24 Mali 1737, 09 28 April 1739. XXXVIII. See hertil Rescr. 3 Junii 1754, 18 Octobr. 1771 eg 11 Maii 1787,<noinclude><references/></noinclude> aih3wbci9lw266vjd3g9p5idbe8dxbb 104 78887 388053 373137 2026-04-06T16:44:32Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388053 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1737.{{Afstand|3em}} 490|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Julii. han finder det nodig ved Affeilingen fra Steen, maatte forsegles, paa det ikke noget af Ladningen skulde sælaes underveis til Bender og Strandfiddere: 2) at de uden Opfeiling til Skeen maatte uolosse paa deres Seboder og Lofter hvad Wave, som de enten med selv eiende eller med rigtige Certepartier lovlig befragtede Skibe for deres egen Reaning har ladet sig tilfore, dog at derunder ikke nogen dolus malus maatte verfere: 3) naar det om Heften og Baaren formedelst Jis, samt om Sommeren formedelst den ferke Strem, er umuligt for de Seilende at komme til Steen, at da saavel til de udenbyes Borgere og Negotierende som til de i Byen Boende maatte tillades en fri Losning af Sartoierne: Hvilke Propositioner de lidenbyeffe i en paa Steens Raadstue d. 1 Junii holdte Samling har declareret fig fornoiet med, og forpligtet sig at efcerleve, men de Indenbyes har derimod submitteret fig de 3 Puncter, som af Stiftbefalingsm. forhen den 12 Detobr. 1736 var bleven foreslaaet, og i deres Memoriafer findes inddragen, da han doa formener, at imellem begae Disse ifte findes nogen anden betydelig Forfiel, end alene denne, at efter de Vuncter, som de Indenbyes begiere confirmeret, fulde de udenbyes ikkun have Frihed, naar de 8 Lingedage vare forløbne, at tilforhandle fig af de til Steen antommende Fartøier hvad Bare de havde nodig, men efter de fidfe proponcerte Puncter, som de udenbyes har vedtaget maatte de have den Frihed, endfjent de 8 Liggedage ikke vare udrundne, som fornemmelig, paastaaes i saadan Henseende, at, efterdi de boe 1 a 2 ile fra Skeen, og altsaa ikke egentlig fan vide, naar Fartøiernes 8 Liggedage ere forbi, faa kan de i Byen Boende som have Fartøierne ved Døren, have tilforhandlet fig Barene,, forend de udenbyeske kunne opkomme, m. v. Anledning af de 2 Poster, hvorsed Supplicanterne bave anholdet om de dem givne Privilegier maatte blive forbedret, er funden for godt at befale, nemlig: Angaaende den 1ste Post vil Kongen, at de Borge re og egotierende, som ere tilladte at nedsætte sig i Porsgrund, Brevig og Langesund, saasom de svare. alle Byens Skatter og Onera ligefna fuldkommen som de boede i Skeen, skal og bør participere i Byens Privilegier, og ikke mere end deres Medborgere tvin ges til at kjøbe Lasten af Andre end af Bonden; ligesom og Borgerne i Skeen ikke heller fan berages Frihed til hos Bønderne uden for Byen at indkjøbe Smaa Las ften, naar de derved kan finde betre Regning, end at fjøbe<noinclude><references/></noinclude> 1nesdd37h7lb77nsdcms9x3y9wwto6e 104 78891 388054 376950 2026-04-06T16:44:33Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388054 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1737.{{Afstand|3em}} 494|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>26 Julii. (Saasom en Reserve Dragon i Rakkestad Præstegjeld har i Anledning af Forordn. 23 Decbr. 1735 paastaaet fig bes friet for Kirkens Disciplin; men Præsten, fordi Forordn. af 29 Decbr 1696 ikke nævner Reserve Dragoner blandt de Fritagne, og bemeldte Rescr. 1736 giver tilkjende, at ikkun de Gemene, som staae i virkelig Tjeneste, skal være fri, ikke har understaaet fig at antage ham til privat Abso lution.) (c) 2 Aug. 2 Aug. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene over Fyens og Lollands sanit Jydlands 4 Stifter (d), det ogs faa Amtmændene at tilfjendegive), ang. at ei alene det Greverne og Friherrerne efter deres Privilegium bevilgede Hartkorn, men endog deres og alle andre Hovedgaardes Hartkorn, skal være befriet fra at concurrere til Delinqvent Omkostninger. (Saasom der er gjort Sorcfpergfel, om Grevernes og Fri- Herrernes Hovedgaardes Hartkorn dertil skal contribuere, eller ei, da Noale formene de derfor bør være befriede, endiont Forordn. af 26 Septbr. 1732 tilholder, at des lige Bekostninger fa! af Amemændene lignes efter Hart Fornet imellem alle i Amtet boende Proprietairer, Præster, Fogder, Rytter og andre Bonder, Ingen undtagen.). ytter og andre Bonder, Jugen unde Rescr. (til Biskopen i Sjelland, og til Magistraten i Kjebenhavn (e)), ang, en Præst i Stadens Arresthuus, samt hans Embede, Løn og Befordring. Gr. Udi Biskopens i Folge Rescr. af 5 Julit næstafvigt indkomne Forslag befinder han, at Arrestanterne neppe blive bedre tjente, end om de faae deres egen Præst, og det ikke kan være nok at en Studiosus prædiker for Dem, saa som lige Mennesker behove daglig og idelig Formaninger, og Stadens Præster, som nu og da besøge Arreftanterne, kan ikke formedelst deres Embeders Widtloftighed uden ganfe fielden være hos Dem. Og, som Biskopen derhos har forestillet, at have aftalt denne Sag med Magistraten i Kjøbenhavn, som tilligemed ham ere overbeviifte, at Arrestan. (c) Ophævet ved Rescr. 20 Decbr. 1737. (d) Til Sjelland d. 13 Jan. 1736. (e) Det Rescript til Magistraten var ikke aldeles faa fuldstændig som det til ifopen, og har især ikke det i Enden af Grundene inferte em Revers at leve ugift, og om Præstens Embede.<noinclude><references/></noinclude> fgicxkcmu831hatr3mdy16wijy2waen 104 78895 388055 359907 2026-04-06T16:44:35Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388055 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1737.{{Afstand|3em}} 498|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>2 Aug.. Rescr. (til Amtmanden over Frideriksstads og Smaalenenes Amter, samt Motits til Stiftbefalingsmanden i Aggershaus Stift), ang. Oversæt telsen ved Friderikstads Færgested. Gr. J. Rasmussen, Færgemand ved dette Færgeffed har 1) andraget, at ban flet intet Andet har at leve af end Oversættelse ved gærgeftebet, og at han Vinter og Sommer maa holde 2 Starle, samt af de derom Boende holde over en 14 Mennesker med deres hele Familie fri Oversættelse, for i ondt og stormende Weir, fornemmelig om Vinteren i Jisen, at have deres Hielp til Oversættel sen for de Reisende; 2) at, som det baade skal være ham eller Nogen umuligt, det at udstaae, at han, uden nogen Betaling, frem og tilbage, maa oversætte den paa Festningen Friderikstad liggende Garnison af 12 Compag nier, foruden Artilleriet, i hvad rinde de endog kan have, saa har han begjert, at det maatte befales, at Alle og Enhver, uden Forskjel, være fig Officerer eller Soldater, maa betale efter Færge Tarten, som baade fal være billig og taalelig, undtagen, naar nogen Durchmarsch eller Omstiftning ved Fæstningen feer, eller og hvad Reisende, som har fri Pas, angaaer, saa og, at ingen Oversættelse maatte fee, uden alene ved Færgemanden, og ved det anordnede Færgeßted, undtagen enten Byens eller Fristadens Indvaanere, som af deres egne Fartøier fig betjene. Af Erklæring fra Stiftbefalingsmanden er Kongen refereret, at han fra Commandanten paa bemeldte Fæstning skal have indhentet faadan Underret ning, at Vagtens Aflesnina paa de 2 smaa Forter Cicignon og Jisegran altid skal bave været feet ved denne og de forrige Færgemænd, uden ringefte Modsigelse, og at i det øvrige alle Officerer og Soldater af Garnisonen (undtagen ved Durchmarsch, Garnisonens Omverling, elaler, naar Nogen er befalet at veise i Kongel. Tjeneste) maa betale Færgepenge efter den ansatte Eart, ja at Commandanten endog skal have fagt Færgemanden, ei at lade nogen af Garnisonen vaffere uden Betaling, med mindre de derfor kunde anvise hans Pas. Dette skal ogsaa ved Erklæringen have fit Forblivende: og haver Amtmanden at lade forbyde, at Ingen, uden den beskikkede Færgemand, maa være tilladt, under Straf af Fartsiets Arrest og 16 Skillings Løsningspenge, enten for Betaling, eller under Prætert af ingen Beta, ling, at oversætte Nogen tvers over Elven til eller fra Byen; dog at de i Byen og Sorstaden, som selv eie<noinclude><references/></noinclude> bcj0vgli7116f1wpv8zqijsa01m1a0y 104 78939 388281 379375 2026-04-06T16:55:18Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388281 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1738.{{Afstand|3em}} 542|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Jan. 31 Jan. At de Sager, som sig paa Altinget maatte tilbrage, og kunne agtes at stride imod den Fredsommelighed, Skikkelighed og Ærbarhed, som bør vises paa saa, dant Sted, hvor Kongens Tjeneste, saavel ved de der holdende Retters Administration som i andre Maader og Tilfælde, forrettes, fal, som for en Gjæste Ret af den ordinaire Underdommer, i hvis District og Sys sel Altingsstedet er beliggende, foretages og behandles. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark og Statholderen i Norge), ang. Kjøbmandsbe gers Indrettelse og Holdelse. Gr. Omendient i Danske Lovs 5-14-48 og 49 er paabuden, at Alle, som nogen Kjøbmands: Handel drive, stal forsyne fig med rette Kjøbmandsbeger, og i side Art. meldes om kjøbmænd, som handle med Bender, at de skal holde en fær rigtig Bog, samt Forordn. af 23 Jan. 1719 forefiger hvad Sort templet Papir til Kjøbmændsbegers Indrettelse skal bruges; faa skal dog paa nogle Steder ganffe faa af de handlende være forsynede med Tovstikkede Bøger, og af de, der findes, Mange være saa ledes maculerede, overfrogne, ueplyfelige og fast uefterretlige, at Rettensbetjente i Stervboerne derved foraarfages megen Meie og Fortrædelighed, Arvingerne selv tage Skade, va Creditorer og Debitorer falde i Disputer. og Processer, Stifterne til.langvarig Ophold. De Handlende, som efter Loven bar holde Bøger i alle Kjøbstæder, skal inden 8 uger, efter denne Forans staltnings Kundgjørelse, forskaffe sig saadanne med stemplet papir forsynede Bøger: og skal slige Rjøb mandsbøger af hvert Stads Magistrat, eller (hvor ingen Magistrat er) af Byfogden, overalt authorises res med deres Hænders Underskrivt og Forsegling, og Magistraten (d) eller Byfogden derfor at nyde 1 Rdlr., og Raadstu eller By Skriveren for Samme at numerere og paaffrive, 64 Sk.; hvilke Regnskabsbøger dog Ingen skal være forbunden til nogen vis Tid at udtage, (a) See Rescr. 6 Junii 1738. ment<noinclude><references/></noinclude> bik8bzh6mnxqgwzgpuq4i0u7kevufgu 104 78978 388056 372739 2026-04-06T16:44:36Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388056 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1738.|Resolutioner og Collegialbreve.|581}}</noinclude>at Auctioner over de Geistliges Løsøre og Jordes 9 Maii gods fal forrettes af de verdslige Forvaltere. (d). Gr. Eftersom det ved Rescr. af 28 Decbr. 1736 er anerdnet, at Geistligheden fig ei med Auctioner over det Jordegods, sem forterer under verdslig Jurisdiction, skulde befatte, men alene holde Auction over det, som findes i- Stervboet, og er under den geistlige Jurisdiction; og Kongen nu er kommen i Erfaring, at alle Auctioner i Norge, saavel efter Geistlige som Berdslige, baade over Losere og fast Gods, fal, fra umindelige Lider, have været forretter af de anordnede Auctionsforvaltere eller deres Fuldmægtige, eller og af Sorenskriverne: faa (fiden Auctionsforvaltningen i Norge er ganske separeret fra Stifternes Behandling, faa at det Ene ei vedkommer det Andet, men enhver. Poft af visse dertil beskikkede Personer bliver forretset; og de Geiftlige saaledes ei med Foie fan paastaae, at, fordi en Provst er Skifteforvalter, han derfor tillige burde være Auctionsforvalter) befales, at, faasom Auctions Privilegium ingensinde har været Geistligheden i Norge forundt, Skal det med Auctionernes Forvaltning herefter, som hidtil, forholdes; og skal de Kongelige anordnede Auctionsforvaltere, eller og Sorenskriverne paa Lans det (e), forrette de forefaldende Auctioner, baade over de Geistliges Løsøre og Jordegods. (f) Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Vasen 9 Maii. i Danmark), ang. at, naar engang alle de Lotterier, som allerede ere bevilgede, ere lyffelig til Ens bebragte, da vil Kongen, saa ofte det af Directeurerne forlanges for de fattiges Væsen, tilstaae hver Gang aparte Tilladelse til et Lotteries Inbrettelse. (Efter Directeurernes Begjering.) (g) Do 3 (d) See Rescr. 10 April 1762. (e) Cfr. Rescr. 2 Martii 1770. Rescr. (f) J Rescr. til Aggershuus- og Christiansands-Stif ter blev desuden befalet, at Auctionsdirecteuren disse Stifter fulde nyde de af de Geiftlige siden 28. Deebr. 1736 oppebaarne Auctions Salaria, imod at fornoie dem for Umagen med holdte Auctionet. (g) See Fund. 29 Junii 1753, P. II. §. 4. og Rescr. 22 Decbr. 1769; cfv. Rescr. 2 Navbr. 1742 P. II. 9. 3.<noinclude><references/></noinclude> 6oe15fb19amdhboyjwj6j0obnb5xd6d 104 79028 388057 317330 2026-04-06T16:44:38Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388057 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1738.|Resolutioner og Collegialbreve.|631}}</noinclude>været Praxis der paa landet paa 2 Maader at udlede 19 Dec. Sandheden: 1) ved Kagstrygning, og 2) at de blive udforte til Kjobenhavn, for der at lide og udstaae Straf m. v.; hvorved De udbede fig Anordning om, hvorledes de Qvindfolk skulle straffes, som ifte fan anskaffe Barnefader, naar den, som udlægges, fig med Benegtelses-Eed befrier, enten de skal bode for deres Forseelse, eller ansees som Mindre Mand, og udføres til Spindehuset.) Resolution, ang. Forstrækning og Credit af Les 30 Dec. verandeurer til Bergfolkene. (y) 1739. Rescr. (tit Generalkirke Inspectionscollegium), 2 Jan. ang. at Kirke Lysene efterdags af Ritualen skal udelades, og de dertil aarlig ved hver Kirke i Kjøbstæderne og paa Landet udgivne Penge til Skolerne anvendes, og paa Landet henlægges til Stiftets almindelige Skole-Casse; dog 1) at Lys i Kirken og paa Alteret til Froprædiken 20. (z). Og skal alt Dette udi den i Arbeide værende Forords ning, om Skolevesenets Jubrettelse paa Landet, indføres. (Saasom Collegium har forestillet, at ved den det anbe falede Revision over Ritualen er iblandt flere udvortes Kirke-Stiffe ogsaa Lysenes Brug paa Alteret kommen i Deliberation, om hvilket det er af de Tanker, at, ihvorvel ingen af de udvortes Kirke Sfiffe, som i sig selv ei give Anledning til nogen Misbrug, men uden Anstød kan beholdes, om ei af anden Aarsaa, saa dog derfor alene funde vedblive, at de fra første Lider af, og i det mindste førend Pavedammet ret begyndte at giore den udvortes Tjeneste i Menigheden til theatralife Spectacler, ere bru gelige; det ei heller kan siges, at Lyfenes Brug paa Alteret er faa lige connecteret med nogen Slags kjendelig Overtro, omendient det ei kan negtes, at den gemene Mand anseer den for noget Gud tækkeligt, og derved indirecte styrkes i den almindelige jammerlige Overtro, at udvortes Ting og Ceremonier, endog de der skee ved liv- Rr 4 Løse (y) Findes i Schous Udtog VI. 267; men bortfalden ved Anordn. 9 April 1781. (z) Indeholdes i Forordn. 23 Jan. 1739, D. §. 33, 3. §. 34.<noinclude><references/></noinclude> a6jagpcqfuwxf95ex66c161zzwopqup 104 79040 387297 358018 2026-04-06T15:53:36Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387297 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.|Resolutioner og Collegialbreve.|643}}</noinclude>ger, og erklæret sig intet videre at ville fremlægge, hvors 23 Jan. om de af Landsdommerne sulle tilspørges, og deres Svar i Protocollen tilføres, da skulle Landsdommerne optage Sagen til Doms; og staaer det da til dem selv, hvad heller de derudi strap ville dømme, hvilket i Delin qventsager, helst naar Delinqventerne selv stilles for Retten, bør see, naar det er muligt; eller og hjemtas ge Documenterne, for dem at igjennemsee, og derefter Dom i Sagerne afsige til et andet Landsting. Ubi de S. 13. Sager, som Landsdommerne finde for godt at tage hjem med sig til Eftersyn, forfatter Landstingsskriveren en Extract af Protocollen over alt det, som i Retten ved Sagens Procedure er passeret, saa at Landsdommerne sig derpaa ligesaa trygt, som paa Protocollen selv kunne forlade; til hvilken Ende Landstingsskriveren den med sin Haands Underskrivt haver at bekræfte; men ved Nors ve Jydlands Landsting skal den underskrives baade af Landstingsskriveren og Landstingshøreren, efterat de nøie forud have confereret deres holdte Protocoller med hinanden samme Udtog lægges ved Sagens Documen ter. Derefter dele de tilstedeværende Landsdommere de til Doms optagne Sager imellem sig, saa at hver, saavidt muligt, tager lige Mange til sig, dog at de Sa ger, som have Connexion med hverandre, følge tilsams men. Og, saasnart en Landsdommer har gjennemseet de af ham med sig hjemtagne Sager, besørger han, at de uden Ophold fra ham til hans Collega vorde leverede i den Tour og Orden, som Landsdommerne selv mellem fig aftale, paa det at Sagerne, om muligt, funde alle komme til samtlige Landsdommeres Eftersyn, førend Landstinget igjen holdes. Skulde nogen af Sagerne være af saa stor Vidtløftighed, at de ei kunne blive efters feete af samtlige Landsdommerne saa betimelig, at Dom detudi kan falde, enten til første Landsting, eller 62 til<noinclude><references/></noinclude> nf7kgcpe3yq47it6fvxctdo66v75u2a 104 79045 387298 325318 2026-04-06T15:53:37Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387298 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.{{Afstand|3em}} 648|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Jan. §. 18. lige Attester og Extracter alene af en virkelig Lands, dommer, som og ene derfor staaer til Ansvar. Ingen Landsdommer maa betjene Retten i en ham selv paas gjeldende Sag, men han bør udtræde fra Retten, ei alene naar derudi voteres, men endog naar den ageres: ei heller maa han bivaane Voteringen, mindre selv votes re i nogen Sag, hvorudi enten af Parterne ere ham saa nær som Sødskendebarn bestegtet, eller besvog ret. Skulde og nogen Sag forekomme, hvis Üdfald ham eller hans nær Paarerende kjendelig maatte angaae, da bør han have den Discretion, at entholde sig fra Rete ten, medens derudi voteres. Paa lige Maate forhol des med Landstingsskriveren; og i saadanne Tilfælde forretter den yngste Landsdommer, eller i Norre Jyds land Landstingshoreren, deres Embede. Skulde det hænde sig formedelst saadan Aarsag, at een eller flere Sager ikke skulde kunne paakjendes, fordi Landsdommere ne ei deri kunne fjende, da skulle de sligt Kongen referes re, og begjere en Sætte Landsdommer til saadan Sags eller Sagers Paafjendelse anordnet. End, Fulbe Landsdommeren, hvor ikkun Een er, eller samtlige Landsdommere i en Provints, ved uformodentlig Svaghed overfaldes, eller ved andre lovlige forfald for, hindres fra at indfinde sig ved det berammede Landsting, da maa i saadan Tilfælde Landtingsskriveren alene, og i Nørre Sydland Landstingshøreren, modtage, publicere, paategne, og protocollere de forord. ninger og Befalinger, samt andre Breve, som til Publicationen fremsendes, paa det Publicum og Andre ikke skulde opholdes (q); saa og beramme og bekjendt. gjøre, naar Landsting igjen skal holdes: men med det, som angaaer Dommer, Embedet, maa han sig ale deles ikke befatte; og skal alt Sligt opsættes til næste Lands (9) See Rescr. 5 Septbr. 1760, §. 3.<noinclude><references/></noinclude> 0jk58vd221mzr4dglban9lzkohbnse9 104 79068 387384 355650 2026-04-06T16:00:12Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387384 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.|Resolutioner og Collegialbreve.|671}}</noinclude>5. 1. 5. 20 At Øvrigheden i Kjøbstæderne og Herreds- eller 27 April. Birke Fogderne paa Landet, Enhver for fin Jurisdic tion, al forordne Procuratorerne saadanne mænd af Byen, Herredet, eller Birket, og det af de samme Mænd, som bruges ved Stævnemaale, Indførseler eller andre Forretninger i Byen, Herredet eller Birs ket, som derfor skal forrette det uden Betaling; men, skulde Stævnemaale, Bestikkelser, med videre, strække sig uden Jurisdictionen, hvor Sagen føres, saasom til andre Byer, Herreder eller Birker, som i vidtløfti ge Sager hænder sig, og ingen af de fornævnte Mænd, uden for saadan Jurisdiction, var at betjene sig af, for Omkostninger at spare, da fan Procuratorerne tage de Mænd de pleie imod billig Betaling, men ellers ikke.- For det Andet skal adskillige Omkostninger foraarsages, ved bet at en Delinqvent længere opholdes i Arrest under eller efter Processen, end som Sagen det udkræver. For at raade Bod for faadan egenraadig eller efterladen Om gang efterdags, fal alle Over. og Under: Retsdoms mere i Rjøbstæderne samt alle Underrets Dommere paa Landet, ved Hovedsagens Paakjendelse i Delino qventsager, tillige undersøge og paadomme, om Ar. resten eller Sagen af Actor eller Forsvar var bleven opholdt eller ikke, og den af dem, som da derudi fandtes fyldig, selv at være ansvarlig til Omkostningerne. for saavidt den Samme saadan Ophold uforsvarlig havde foraarsaget (c). Saa haver Stiftbefalings (Amt) manden og, efter Sagens Paakjendelse, at undersø ge og ved Resolution fastsætte, hvad Ophold siden den Tid, og indtil Executionen, er foraarsaget, og da den Skyldige at forbinde til hvis, som uforsvarlig maatte bes findes. Rescr. (c) See næstfølgende 2 Rescripter, og derved nævnte Forordninger. *<noinclude><references/></noinclude> eedv73dtgjxlue60yk9qoers404q9aw 104 79122 388058 379741 2026-04-06T16:44:39Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388058 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.|Resolutioner og Collegialbreve.|725}}</noinclude>ste Sundt, som nu forløves, 6 Rdlr., Ingenieurca 28 Aug. pitain Rnoff I Rdlr., Conducteur Rnoff. 4 Mt., og Regimentsqvarteermester Smit 1 Rdlr. 5 ß daglig. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at 31 Aug. foreslaae nogle Personer, hvoraf Kongen vil udvælge Een til at træde i Directionen for det Harboefte Enke, Kloster i Steden for Biskop Hersleb, som derfra er Bleven befriet. (i) Kongel. Resol. at de Landsoldater ved National-Res 4 Sept. gimenterne, som have forsynet sig selv med Rantseler, Stiveletter og gule Haandsker, skal igjen have Saa dant erstattet af den i deres Steb kommende ny Sol dat. (k). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 11 Sept. i Aarhuus, samt Notits til Missions collegium, Hofprædikanten og Stole Commissionen), ang. hvor ledes med Degnenes Indkomster i Aarhuus- Stift (1) al forholdes. Gr. Stiftbef. og Bisk. have andraget, at Degnene i Stiftet efter Forordn. af 23 Jan. 1739 ffal paaffaae de dem i bemeldte Forordning tillagde Degnetraver, som de endog for indeværende Aar paastaae at nyde, og hvorover de have urgeret Stiftamtmandens og Biskopens endelige Resolution, der skal falde dem saameget betænkeligere, i Faveur af Degnene at give, som Almuen indvender, at Degnene endnu ikke i Almindelighed har havt Image med Ungdommens Undervisning, siden Skolerne ei endnu ere regulerede, og følgelig ei kunne paastaae Belonnina, hvor de intet Arbeide har anvendt; item at Degnene i Rytters districtet, hvor der efter Konge Friderich d. 4des Anordning ere funderede Skoler, og andre Steder, hvor der fin des efter oprettede Fundatser confirmerede Skeler, ikke fal kunne paastaae Degnetraver, fiden forbemeldte Forordning. befaler, at det der ved Fundatserne skal forblive; end vie 33 3 dere, (i) See Rescr. 21 Julii 1741. (k) Af Rothes Rescripter I. 53.; see Forordn. 14 Sept. 1774. (1) See Plac. 29 April (9. 6.), samt Rescr. 28 Junit og 4 Novbr. 1740.<noinclude><references/></noinclude> j2tvm1ukgeulu5x11otrhc2ff8ouxv8 104 79131 388519 319152 2026-04-06T16:59:43Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388519 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.{{Afstand|3em}} 734|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>- 9 Oct. ser, hvilke Byen herefter skal holde vedlige; saa nyder Skoleholderen ogsaa hvad Rector og Hører for har nydt af Kirken og Byen, item Degnekaldet i Byen med fine Accidentier (a): de fattige Børn skal nyde, som de Latinske Disciple i Tavle: og Bøsse: Penge før have wydt. Og bliver da i Behold til en anden Skole at henlægge: 1) Til Docentes Droffelberg-Kongetiende, som kan anstaaes til 50 Rdr.; Degne: Pensionen af, Tornborg og Vemmelef 12 Rdr. 2) Til Difcentes Rente af legerede Capitaler 31 Ndr. 2 Mk.; Afgive af Skolens Jorder, som, naar de ledige vorde, bør ved Auction bortfestes, da de formodentlig indbringe meget mere, men nu svares 24 Rdr., hvortil Disciple af Rorsøer skal være nærmest; men Magistraten i Rorsøer skal besorge Capitalerne, samt Renternes og Afgivtens rigtig Svarelse til den Skole, hvortil de blive lagde. 5) 7ykjøbing-Skole i Ods-Herred: Til den Danske Skole skal henlegges Skolehuset og Degnekaldet med dets Accidentier, saaledes som Rector det før har havt, da de faa Legata, beløbende i alt til 366 Ndr. 4 Mk., skal forblive til de fattige Skoles børn samt Skolehusets Vedligeholdelse: og bliver sagledes Intet derfra at henlæggge til andre Skoler, undtagen Asminderup-Kongetiende, som beregnes til 50 Ndr.- 6) Bolbek:Skole: Siden Docentes i denne Skole ingen anden Indkomst har havt, end Degnekal det i Byen og Degne: Pensionerne af Landet, saa skal Degnekaldet saavel som Skolehuset forblive til den Danske Skoleholder; og bliver da herfra Intet til andre Skoler at henlægge uden Degne: Pensionerne, som efter forrige Ligning svares i Korn, og kan bereg nes til 60 Rdr. Til Disciplene ere Legata 2496 dr., hvoraf de 496 Rdr. Capital, efterdi de ved Fundatser (a) See Rescr. 20 Octobr. 1741. Gre<noinclude><references/></noinclude> dgrnelqmbnf34efwkuczbuxgnmj50jy 104 79161 388059 328511 2026-04-06T16:44:43Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388059 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.{{Afstand|3em}} 764|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>6 Novb. skjønt Bettelfogden bliver sat i hvert Sogn, ved en Ordre fra Amtmanden, Amtsforvalteren eller Regi mentsskriveren befales, noie at eftersøge og paaagte, at Ingen i Sognet omgaaer, for at betle, hverken af Landets egne eller fremmede; hvorpaa og Oldermans den i hver By skal give Agt, saa at hvo der beholder saadan en Betler en Nat over, foruden at melde det, kal angives til Amtstuen, for at svare derfor 3 Mk. efter Forordn. af 24 Septbr. 1708; og, naar ellers nogen fremnied Betler forefindes, skal han strap bringes til Amtstuen, eller til det Sted i Amtet, som Amtmanden, Amtsforvalteren eller Regimentsskriveren ora dinerer, for derfra udaf Landet at bortsendes; men en indenlandsk Betler skal strax sættes i Gabestokken paa en Times Tid i det Sogn, hvor han har betlet, og berefter forsendes fleet Steb, hvor det hører med et Beviis, at han sin Straf har udstaact, hvilket Beviis Sognefogden eller Oldermanden haver at forvare, paa det at, naar den Samme anden Gang Betlerie betredes, det da for Amtmanden kan angives, som foranstalter, om det er en Mandsperson, om det er en at han forsendes til neste Fæstning, for at arbeide i Jern paa Vand og Brød en Maaneds Tid, og et Qvindfolk ligesaa til næste Arbeidshuus, som alt sættes paa længere Tid, om de sig oftere herudinden .P. III. A. 4. forsee (1). De insolente Betlere, som enten true med Ild at paasætte, eller anden Ulykke at ville gjøre, naar Folk ikke vil give dem hvad de begjere, skal til Sognes fogden leveres, som strax skal besorge deres Befordring til Amtstuen, med nøiagtig Beviis af 2 Mænd, óm deres Forhold, hvorefter Inspecteurerne stiller Ordre, at (1) See Rescr. 20 Aug. 1756 og Forordn. 18 Martii 1778; cfr. d. 29 Junii 1764 og Rescr. 3 Marti 1774.<noinclude><references/></noinclude> s8bvd6xdaxjku61g2deczoqz1cf5kxm 388520 388059 2026-04-06T16:59:43Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388520 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.{{Afstand|3em}} 764|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>6 Novb. skjønt Bettelfogden bliver sat i hvert Sogn, ved en Ordre fra Amtmanden, Amtsforvalteren eller Regi mentsskriveren befales, noie at eftersøge og paaagte, at Ingen i Sognet omgaaer, for at betle, hverken af Landets egne eller fremmede; hvorpaa og Oldermans den i hver By skal give Agt, saa at hvo der beholder saadan en Betler en Nat over, foruden at melde det, kal angives til Amtstuen, for at svare derfor 3 Mk. efter Forordn. af 24 Septbr. 1708; og, naar ellers nogen fremnied Betler forefindes, skal han strap bringes til Amtstuen, eller til det Sted i Amtet, som Amtmanden, Amtsforvalteren eller Regimentsskriveren ora dinerer, for derfra udaf Landet at bortsendes; men en indenlandsk Betler skal strax sættes i Gabestokken paa en Times Tid i det Sogn, hvor han har betlet, og berefter forsendes fleet Steb, hvor det hører med et Beviis, at han sin Straf har udstaaet, hvilket Beviis Sognefogden eller Oldermanden haver at forvare, paa det at, naar den Samme anden Gang Betlerie betredes, det da for Amtmanden kan angives, som foranstalter, om det er en Mandsperson, om det er en at han forsendes til neste Fæstning, for at arbeide i Jern paa Vand og Brød en Maaneds Tid, og et Qvindfolk ligesaa til næste Arbeidshuus, som alt sættes paa længere Tid, om de sig oftere herudinden .P. III. A. 4. forsee (1). De insolente Betlere, som enten true med Ild at paasætte, eller anden Ulykke at ville gjøre, naar Folk ikke vil give dem hvad de begjere, skal til Sognes fogden leveres, som strax skal besorge deres Befordring til Amtstuen, med nøiagtig Beviis af 2 Mænd, óm deres Forhold, hvorefter Inspecteurerne stiller Ordre, at (1) See Rescr. 20 Aug. 1756 og Forordn. 18 Martii 1778; cfr. d. 29 Junii 1764 og Rescr. 3 Marti 1774.<noinclude><references/></noinclude> ad7vjva9y21gnqduyw4wriorcxct4zn 104 79176 388282 331547 2026-04-06T16:55:18Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388282 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.|Resolutioner og Collegialbreve.|779}}</noinclude>regleres og sættes paa en fast god, hvorledes det med des- 6 Novb. lige døde Menneskers Liig skal forholdes. Saadanne Dode, som findes paa Gaderne eller i Canalerne, saa længe det ikke vides eller fan erfares, under hvilken Etat eller Jurisdiction de henhøre, deres Begravelse skal vel af Conventhuset befoftes og fore anstaltes; men, naar det erfares, at saadanne Liig, hvis Begravelses Bekostning er falden Conventhuset til Last, have henhørt under Land-Etaten, skal Samme igjen derfra refunderes. Rescr. (til Directeurerne over So-Qvasthuset), 6 Novb. det Samme om saadanne Dedes Begravelse, naar de have hørt under So. Etaten. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoper: 6 Novb. ne, samt til Amtmændene, i Danmark), ang. Inspectionen over de Fattiges Væsen i Amterne. (k) Gr. Directeurerne over de Fattiges Vasen i Danmark Have andraget, at, da Inspecteurerne ved de Fattiges Basen paa landet, efter de derom gjorte Foranstaltnin ger, maa andrage alle Ting, de Fattiges Væsen angaaende, for Stiftbefalingsmanden og Biskopen, som Direc teurer, og indhente deres Resolutioner, skal dermed, saasom de enten ikke boe tilsammen paa eet Sted, eller og med andre deres Embede vedkommende Forretninger fan være occuperede, bortgaae megen Tid, saa at Meget bliver derover efterladt og uereqveret, som mere prompte kunde afgjøres, naar det af Inspecteurerne maatte depen dere, hvorudover ofte skal forvoldes Ophold i de Ting, som ingen Ophold kan lide. Til Sligt efterdags at fore Fomme, og siden Amtmanden bedre kan kjende Folkes Tilstand og Omstændigheder i hans Amt, end Stiftbefalingsmanden og Biskopen, er funden for godt, At Amtmanden som Præses, tilligemed Amtsfor valteren eller Regimentsskriveren og Provsterne In spectio (k) See det første Rescr. under Dags Dato P. III. Art. 1. og Rescr. 5 Octobr. 1771, §. 5. i dette Berks Tillæg..<noinclude><references/></noinclude> hif1ojkwryplzwip63f87elr8js2ugs 104 79213 387387 378802 2026-04-06T16:00:15Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387387 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1740.|Resolutioner og Collegialbreve.|17}}</noinclude>best at være, at det ved forberørte Forordning om 12 Febr. Confirmationen haver sit Forblivende: men, ders som nogen Misbrug skulde have indfneget fig paa visse Steder, eller nogen Uorden derved skulde være forefalden, da fan Biskopen selv raade Bod paa de imod Forordnins gen forefaldende Poster, og siden, om Et eller Andet kan være derved endnu at forbedre, Kongen Samme stykkeviis forestille, og efter Sagens Omstændigheder nærmere Resolution have at vente. (Rescr. til Stiftbefalingsmanden i Sjelland, og No: 12 Febr. tits til Land Etatens Generalcommissariat), ang. at i alle Sæstninger, hvoriblandt og Helsingøer, i Henseende til at Fæstningen Kronborgs Garnison der ligger f Qvarteer, fan regnes, skal varterene fuldt beregnes for hele Mandskabet, hvad enten de maatte være tila stæde eller ei. (Saasom Stiftamtmanden har, da der var Dispute imellem Magifiraten i Helsingeer og det samme. Keds indquarterede Infanterie, og Generalcommiffariatet den 29de Decbr. 1739 svarede den, at det med Indqvarteringen skulde have fit Forblivende ved Resol. af 2den Jan. 1730, men Magistraten til ham klagede. og paaberaabte fig Resol. 4de April 1732, udbedet sig Resolution, hvilken af berørte 2 Resolutioner fulde næst Forordn. af 1716 være Magistra. ten til Forhold.) (p) Rescr. (til det Vestindiske og Guineiffe Com: 12 Febr. pagnie, og til Myntmesteren i Kjøbenhavn), ang. Selv og Kobber Mynt for de Ameri canske Eilande. (q) Gr. Compagniet bar forestillet, at Myntmesteren efter Rescr. af 18de Jan. fidilleden, har til Comp. indleveret fin Forklaring, at den bevilgede Solv Scheide Mynt for de Danske Americanse Insuler ikke kan myntes af den Storrelse og Finhed, som den ham forevifte Franske mynt, uden med (p) See Rescr. 27 April 1742, og Regl. 8 Mait 1775, 9. 1. (a) Cfr. Forordn. 20 Maii 1770. IV. Deel. 23in.d. 93<noinclude><references/></noinclude> nx12brp8r8j369u3gi7y6uf1jm30s5o 104 79278 388083 383422 2026-04-06T16:45:30Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388083 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1740.|Resolutioner og Collegialbreve.|81}}</noinclude>Hvilket Stiftamtmanden, for saavidt de ham betroede 28 Jumii. Amter angaaer, haver at tagttage, ligesom ogsaa de øvrige 2 Amtmand, samt Greverne og Friherrerne i Fyen og Lanceland under denne Dags Dato derom ere referiberede. Udi det øvrige skal denne ovenanførte Ligs ning, med hvis videre derved er anordnet og befalet, Herefter være et bestandigt Reglement til Efterlevelse for alle Vedkommende i Fyen og Langeland samt underliggen de Der. Rescr. (til Amtmændene, samt Greverne og 28 Junii. Friherrerne i Fyen og Langeland), ang. Degnenes Indkomster i Fyens Stift. (e) Gr. Kongen er kommen i Erfaring, at der overalt i Svens Land skal være reift fig Difputer mellem Deunene og Vonderne, i det at Degnene paaftane i Anledning af Forordn. af 23de Jan. 1739, dens 6te Art., at Bonderne skal give. dem af alle Slags Korn, den tredie Deel imod Præsterne, enten i Skjeppen eller kjerven, men Benderne derimod ber Flage fia, at de ikke fair taale at yde mere Korn til Degnene end filforn, uden deres nderfte Ruin, og derfor skal true at afferte Degnene i deres Offer og Accidentser, som de tilform have nydt. Esterdi Degnene der i Landet, frem for i andre Stifter, have deres Deel af Midsommerstiende, Lam, Gjæs, Eg og deslige, de og paa visse Steder node endeel Brod af Bonderne: saa er funden for godt, 227 At Bønderne skal være forskaanede for videre Korn at yde til Degnene, end de tilforn yde have, men Bøns derne og Huusmændene skal derimod stricte tilholdes, at levere det Korn, som de fra Arrilds Tid have givet til Degnene eller Skolerne, (hvilket ftofte nu af Dennes ne stal oppebæres imod Pension til Skolerne), til Degnes ne i godt forsvarlig Korn (f), faa og al anden Degnes Rente, af Miesommerstiende og videre, som Degnene med Rette tilkommer; og skal samtlige Sognefolk vise (e) See næfifarestaaende Rescript. (f) See Rescr. 4 Novbr. 1740. IV. Deel. 2 Sind. $ fig<noinclude><references/></noinclude> lsd2muoomxi1jkrdyodpn2a07k4ln85 104 79285 388287 369952 2026-04-06T16:55:21Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388287 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1740.{{Afstand|3em}} 88|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>2 Julii, dog ikkun til Psalmer at spille, men ei til noget Verdsligt. (1) 5 Julii. 6 Julii. 18 Julii. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene), ong. en Lignings- Forfattelse over hvad hjelpefkat, der til de Kjøbstæder i Danmark, som have Cavallerie udi Indqvartering, skal svares af dem, som ikke have. (in) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggershuus Stift), ang. at tilholde Magistraten i Christiania efter Loven og Laugs: Artiklene at sætte en forsvarlig Tart saavel paa Brød (n) som paa andre Levnetsmidler. Saasom Stiftbef. har 1) andras get, at den gemene og fattige Mand, endog i de Maringer, udi hvilke godt Kieb har været paa Kornvare, fat bove maattet betale deres Bred meget dyrt, og nu særdeles, da Kornet siger i Brisen, saa at de neppe kan fortjene saas meget, somide til nedtorftiot Brod for dem, deres Huftruck cg Born fornødige, hvilket al komme deraf, at Bager lauget efter dets Laugs Artifle forbyder andre at bane Brod, som vil give mere, og fast dobbelt saameget, for Pengene som Bagerne selv: 2) derfor foreflaact, om ban ikke maatte tillade andre at bace og falbolde Bred for den fattige og gemene Mand, m. m. hvis han proponerer angaaende den af Magistraten sættende Tart paa destige Levnetomidler, saa ofte Eiderne fig maatte forandre.) (o) Rescr. (til Geheimeraad Joh. 2. v. Holstein), in deholdende nogle Poster om zoieste: Ret, til Forandring i §. 3, 12 og 14 af Instr. 23 de Febr. 1731: 1) at de Tilforordnedes udeblivelse fra Retten skal herefter til Geheimer. Holstein indberettes, eller og Justitiarius notificeres: 2) at Rettens Protocoller, naar de i Cancelliet ere igiennemdragne og numererede, skal af Geheimr. Holstein forsegles 2c. 3) at, naar negen Sag af saadan Vigtighed i Retten, forefalder, at der skulde behøves Rona (D) Af Rothes Rescripter I. 368; see noie Priv. 5 Febr. 1746. (m) In extenfo i Rothes Rescripter III. 449; see Deser. 21 Martii 1783. (n) Cfr. Rescr. 1 Dec. 1786. (o) Cfr. Politieforordn. 12 Febr. 1745, P. 2. Cap. 9, §. 3.<noinclude><references/></noinclude> olhs3o1t80fpj0wufwnvfa9r0tq5ata 104 79299 387830 379256 2026-04-06T16:37:26Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387830 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1740.{{Afstand|3em}} 102|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Sept. me sigtende Bøger fra fremmede Steder i Dansk og Tydse Sprog blive indførte, samt, om det skeer, dem at borttage, og Gen. Kirke Insp. derom informere. (x) 23 Sept. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark, det ogsaa Amtmændene at bekjendtgjøre, samt Motits til Directeurerne for de Fattiges Væsen), ang. at efterdags ei nogen Delinqvent mad forsendes til Bornehuset i Kjøbenhavn (y), det være sig enten efter Dom eller som omløbende Betler, førend at Vedkommende Sligt Directeurerne over de, Fattiges Vasen i Danmark (z) forst have tilmelder, og indhentet deres Svar til saadanne Personers Imodtagelse. (Saasom det er bleven andraget, at ofte fra et og andet Sted bliver forsendt saadanne Personer til Bornehuset, sour dog ikke egentlig kunne holdes fore, did at henbere, og det uden nogen, deraf given Communication if bemeldte Direcs teurer, hvorudover og lige Folt, for at spare Landet for de paa deres Tilbagefendelse medgaaende Omkosninger, somme. steds tiot ere blevne modtagne; men det eragtes, at ville om sider blive bemeldte Børnehuus til for for Last og Byrde, at underholde lige uvedkommende Lemmer, som did bins. feres.) (a) (x) See næstforrige Note. (y) Cfr. Rescr. 8 Martii 1743. (z) See Rescr. 4 April 1781 til Etatsr. Rofoed. Rescr. (a) Disse Grunde findes ikke i Rescriptet til Stiftbefal. i Viborg, men derimod følgende: Eftersom Directeurer ne over de Fattiges Væsen i Danmark have andraget, at, ved Anledning, at Landfiscalen i Viborg Stift hav de i bemeldte Stift ladet anbolde et Complet af saa kaldede Tattare, bestaaende af 6 Mænd, 13 Qvinder og 7 Bern, skal af disse Folk, som efter Stiftanıtman dens givne Resolution fulle overstikkes til Raspebuset i Kjobenhavn, efter at de 6 Mænd, som yare føre og ftærke, af Justitsraad Dyffel, som Entrepreneur ved Wiborg Tugthuus, vare antagne ved samme Huses Bygning, de ovrige 20 være blevne oversendte til Bornes huset i Kjobenhavn, uden nogen, enten over dem er hvervet Dom, eller anden Communication til bemeldte Directeurer, at deres Imodtagelse kunde besorges s hvorfore bemeldte Directeurer, som derbos have fores filt<noinclude><references/></noinclude> 2yjegcnbygq2h93p5f0k5gu6pt66t3b 104 79300 388060 371630 2026-04-06T16:44:45Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388060 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1740.|Resolutioner og Collegialbreve.|103}}</noinclude>Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Lolland), 23 Sept. ang. at den i Maribo boende Chirurgus af ham kan beordres, ved Sessionerne, naar de holoes, at være tilstede, (for unødvendige Omkostninger faameget mucligt at foare. Til Svar paa hrad Stiftamtmanden i Anledning af Rescr. under 2den Septbr. 1740 har mdberets tet, at den bedite Chirurgus toer i Maribo, sem, til at ind finde sig ved Sessionerne, kunde beordres.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 23 Sept. i Ribe), ang. Veile Kirkes Reparation, og Hjelp dertil (b), samt at af Byens Marker ikke skal svares høiere aarlig til Kirken og Præsten, end sædvanligt været haver, (faasom Landet ligger Tangt fra yen, og med for Meie og Befoßnina over boie Bierge og Bokker skal drives, dyrkes og indavles, Byen desuden ved Ildebrand er geraaden i slet og armelig Eiland; omends fjont Kirten nofsom kunde aarlig trænge til, i Folge Loven at tage Tiende af Markerne.) Rescript, ang. at indfødte Svenske maae hverves, naar de ikkun ere forsynede med gyldige Passe; men, til at forekomme alle Misbrug, som heraf i vervingen kunde følge, maae Cheferne, under Kons G 4 gelig ffilt, baade at berørte indsendte Complot, som ffal be staae alene af gamle Qvinder og Born, ere unyttige og uduelige til at kunne forrette faa frengt et Arbeide, som forefalder ved et Raspehuus, saa og, at i bemeldte Kjøbenhavn intet egentlig Raspchuus skal være, saa at denne Mængde af flige utjenlige Golf ikkun vil blive til Last for Bernehuset, foresporae sig, om forskrevne 20 Stkr. Tattare sulle forblive i Bernehuset paa Christianshavn til Arbeide, saalange, indtil Tugthuset i Viborg kommer i Stand, og om de da ikke der igjen ffulle imodtages, m. v.: faa befales nu hermed, at Stiftbefal. lader foranstalte, at forfrevne 20 Stfr. til Chrißjanshavns Bornchuus overfendte Tattare derfra, saainart Viborg Tugthuns er bragt i Stand, igjen blive affordrede, og i Viborg Tugthuus til Arbeide imodtagne. (b) Jblandt Andet Rdlr. af hver Kirke i Stiftet til Sognepræstens og Capellanens afbrændte Refidencer, siden Veile Kirke alletider, naar Præstegaarde paa Lans det ere afbrændte, bar til Enhver betalt 1 Rdlr. 23 Sept.<noinclude><references/></noinclude> h06zo867kvygtxyuoqtwbzwim05jdcl 104 79312 387831 330139 2026-04-06T16:37:27Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387831 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1740.|Resolutioner og Collegialbreve.|115}}</noinclude>Gr. Eftersom Kongen vil ikke alene alvorlig vide adfiige 14 Novbr. ved Armeen fig indsneane Misbruge og Uordener affaffet, men og for ferit, til igjen at oprette den sande og solide jes nefte, og, for at sætte Samme i den behorige Jufire, har for godt befunden, i et og andet Styffe at gjøre en saa nedvendig som nyttig Forandring og forfeining; saa befales hermed: I Betragtning af, at mange erfarne Officerer, der, saavel formedelst Ancienneteten som Fortjenester meritere Befordring, blive ved den hidindtil alt for meget ind. fnegne Brug af Militair: Charges Bortsælgelse blot af Mangel paa den forlangte Betaling uforskyldt satte til bage, nedtrykte, og derved den til Tjenesten nødvendige Opmuntring tilligemed den i samme udfordrende Iver bliver dem fratagen, derimod Armeen opfyldt med mange unge og uerfarne Officerer, som i Erfarenhed ved paakoms mende Felttog og i samme forekommende Operationer Hverken tilbørlig fan forestaae deres Charger, ei heller & Nødsfald kan hjelpe sig selv til rette; maa herefter ingen af de Chefen undergivne Officerer tænke paa at sælge den ham anfortroede Charge, meget mindre hos Kongen berom anholde, da den der ved Liderlighed eller anden uanstændig og vidtløftig Levemaade maatte fordybe fig i Gjeld, og, til dens Afbetaling, see sig nødt til at afstaae fit Compagnie eller Charge, skal, isteden for as nyde den søgte Tilladelse, meget mere stilles til forhør og Krigs: Ret, samt, efter Befindende, uden al Naas de casseres. Men ifald, som et ganske. besynderlig Tils fælde, en Officeer, der fra Ungdommen af bestandig har staaet i Kongelig Tjeneste, og deri ei alene er bleven gammel og svag, eller og uden sin Forseelse, ved lidte Ulykkes Tilfælde, saaledes geraader i Gjeld, at han ikke veed at redde sig paa anden Maade, men og i Tjenesters har udmærket sig frem for Andre, skulde sollicitere om sit Compagnies eller Charges Afstaaelse, for i fis Alderdom til sig og fine at erholde en liden Douceur, og iffe<noinclude><references/></noinclude> 6pvj3voxmjser6y48jfevqd1k1mdxrt 104 79323 387386 384235 2026-04-06T16:00:14Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387386 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1740.{{Afstand|3em}} 126|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>18 Novbr. Haand, selv at anlægge Skoler paa deres Gods, hvorudi §. 4. §. 5. dem i alle Maader skal lempes, hvilket ogsaa har havt den gode Wirkning, at Skoler paa adskillige Steder blis ve anlagt og underholdt, uden Almuens Bekostning; og, som samme Anordning ydermere byder, at hvad som eengang er vedtaget og fastsat, stal antegnes, og siden blive en bestandig Regul og Settesnor, uden at være nos gen Forandring undergiven, saa finder Kongen ikke, at nogen saadan Henvendelse kan have Sted, naar vedkoms mende Øvrighed vedbørlig holder derover, eller at Pros prietarierne nogen Hinder imod Anordningen bør gjøres: hvorfore dette ogsaa skal forblive ved den eengang gjorte Anordning. Naar Skoleholderen i Lyndby, som ikkun er tillagt aarlig løn 20 Sldir. ikke for denne Løn skulde være at bekomme, da skal denne Stole tracteres som andre Skoler i Roeskilde Amt, hvortil Lodseierne ogsaa skal have erklæret sig villige. Hvad ellers angaaer den gjorte Erindring, at det er sikkerst, der aldeles ingen Regning gjøres paa de almindelige Lysepengenes Casse: da er ved seneste Anordning om Skolerne i den Ste Art. determineret, at de Penge, som aarlig anvendes til Kirkelysene, saavel i Kiøbenhavn som i de andre Kjobs stæder i Danmark, saa og Rytter Districterne eller ans det Kongens eller beneficeret Gods, hvor Skoler ere indrettede, skal til hvert Stifts Stoler være henlagt; og, om Degnestolen i Vallensbek end deraf har erholder et soie Tillæg, saa har dog de øvrige derom gjorte Ansøgs ninger ikke fundet Kongelig Bifald: hvorfore det ogsaa i denne Post skal, efter de anførte Omstændigheder, fors tlive ved den gjorte Anordning. Udi det øvrige haver Amtmanden berettet, at Degnen i Slong, som til Stuehaus og Kjøkkenet har ikkun 6 Fag Huus, af Res sten maa svare Huusleie til Rector Schnabel i Roess Filde aarlig 17 St., saa haver Svedstrup og Slongs F Kirkers<noinclude><references/></noinclude> ehstyt8t0g2d0akqf8wwf3s5u28ifje 104 79329 388061 364128 2026-04-06T16:44:47Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388061 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1740.{{Afstand|3em}} 132|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>2 Decbr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at tilrettesætte Færgelauget i Helsingøer for dets urigtige Andragende; same ellers at see derhen, at Laugs Artiklene stricte vorde efterlevede. (Saasom det har andraget, 1) at Magistraten tilstædede en ungkarl fra Staane at komme i Bauget imod dets Billie, fordi det mener, at laugets Born, som staae færdige til Indskrivning i Kongl. So Tieneste, buede først præfereres til Indtrædelse, og den Indtrædende ægte en Enke eller Dotter af Lauget, hvilken Bedtægt Stiftbefal. og Magißraten forhen fal have approberet; 2) at 6 af Laugets Mandkjon i afvigte Winter maatte hver give 7 Rdlr. for Borgerfabs. Eed, imed Fors ordningen; og 3) at Lauget afvigte Binter blev krævet til at bjerge for 4 Strandede, og fik hver iftün 14 Rd. 1 Mr. 8 St., da Magistraten ikke med so Rd. var fornoiet: men dette Andragende er uden Grund og urigtig.) 2 Decbr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christians sand), ang, at han ved Justitsbetjente og Fogder fremdeles skal udføre Delinqvent og Justits. Sager. Gr. Stiftbefal. har forestillet, at, siden den 6te Art. i Forordn. af 31te Juli 1739 fritager Landfiscalerne for at udfere ordinaire Delingvent og andre deslige Sager, som ikke af dem selv opdages eller anmeldes, saa at flige Sager bem ei imponeres, naar de sig samme ei gedvillig ville paas tage, skal endeel Justitsbetjente, og i Særdeleshed Fogderne, paa Landet i Christiansand. Stift have taget Anledning of Det Paafølgende i ovenmeldte Artikut (hvor der meldes, at efterdans de andre Over. og Underrets Prokuratorer efter deres Tour til Defingvent, og deslige Sagers Udforsel skal bruges, og af Stiftamtmændene udnævnes, Een til Anflas ger, og den Anden til Delinquentens Forsvar) at formene og paastaae, at de, ligesom Fisealerne, bør være befriede. for faadanne og andre Justitien vedkommende Sagers An læggelse og udførsel som Actores, faaver for Underretten, hvor Fogderne dog efter Embeds Pligt, og for at oppebære de Kongelige Intrader, nødvendig maa være tilstæde, som i Særdeleshed for Over eller Laugtings Retten, end jont det fide inden Fogderiets Distrikt og frar ved endeel Fogders Bopæl skal blive administreret; bvorimod Stiftbefal. er af de Canker, at ovenmeldte Forordnings 6te Art. ei til aldeles Befrielse for dem kan udtolkes, eller at Kongen har inten deret, derved at forandre Lovens og forben ergangne Forord ningers, samt de dem meddeelte Instructioners Bydende, hvorefter det ex officio incumberer dem, flige Sager at an. tage og forfølge; til hvilken Ende Stiftbefal. paa Endeel de res<noinclude><references/></noinclude> hmv9utun85b3m0ts5kt3jaemtkf87sh 104 79330 387832 364129 2026-04-06T16:37:27Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387832 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1740.|Resolutioner og Collegialbreve.|133}}</noinclude>res om sig Ordre og Conffitution indkomne Begjering ei har 2 Decbr. holdt forneden, videre end Defensores i lige Sager at be ffiffe, belt, naar Betjenten ei har havt nogen Anledning af lovlig Forfald, Embedets magtpaaliegende Forretninger, eller andet antageligt Foregivende, da Endeel sal enten aldeles have negliaeret lige Sagers vedborlige Paatale og For felgning, eller og paaftaact, at flie Action ei tilkom dem, men Procuratores. Stiftbefalingsmanden skal tilholde vedkommende Jus ftitsbetjente og Fogder, endnu som tilforn, saadanne Sager at forfølge (0). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), 2 Decbr. ang. hvorledes med Guldsmede Arbeidets Stempling i Bergen og Vardinens Betaling derfor (p) skal forholdes. Gr. Guldsmedene i Bergen have andraget: som der i Bergen frem for Christiania 1) falder meget finaat Solv Arbeide, fornemmelig fra 1 Lod Bege og derunder, som ikke, formedelft det ikkun bestaaer i smagt, hverken beqvemmelig skal kunne temples, ei heller skal være af den Betydenhed eller Bærd, at det giver mere fra fig til Arbeidsløn end 4, 5 a 6 St., faa at Arbeidslonnen neppe skal opnaae den Bes Tonning til Provemesteren, som Forordn. om Vardinen i Christiania af 6te Maii 1718 foreffriver; og 2) at det meste forefaldende Solv Arbeide bestaaer fra 5 Lod Vegt og ders under, indtil Lod, der heller ikke formedelft den ringe Are beidslen taalelig skal kunne give de 6 St. Prøvepenge, som bemeldte Forordning paabyder, at skal gives for det Solve Arbeide fra 10 Lod og derunder: saa have de om fornævnte 2 Woffer med Vardinen sammesteds, Bessel, aftalt, indgaaet og besluttet, at angaaende det Sølv. Arbeide fra 1 Lod og derunder, fulde de lade alt det Selv, hvoraf de giore sinaat Arbeide, forft af Bardinen proves, hvorefter de fore mene, at dem furde fonundes selv under deres eget Marke at udievere og afhænde alt det smaa Selv fra 1 Lod og dere under, men, om den Kiebende skulde bære Tvivl om Sol vets Gehalt on Gyldighed, det da at maatte proves paa Provestenen, og derfor 1 St. til Bardinen af Kjøberen at betales; og angaaende det Sølv Arbeide, som er fra 5 Lod og derunder, indtil Lod, at der, illeden for de 6 Gk. Stempelpenge for deslige smaat Arbeide er vedtaget, at bes tales 4 St., hvormed Vardinen skal være forneiet, saa sg 3 3 at (o) See noie Rescr. 23 Febr. 1748; eft. Fon. 19 Mail 1741, S. 5. 1, 2, 4. og Rescr. 11 Maii 1742. (p) See Prom. 1 Novbr. 1783.<noinclude><references/></noinclude> scey5v7p44doyogigc8o79xot0hssci 388062 387832 2026-04-06T16:44:48Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388062 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1740.|Resolutioner og Collegialbreve.|133}}</noinclude>res om sig Ordre og Conffitution indkomne Begjering ei har 2 Decbr. holdt forneden, videre end Defensores i lige Sager at be ffiffe, belt, naar Betjenten ei har havt nogen Anledning af lovlig Forfald, Embedets magtpaaliegende Forretninger, eller andet antageligt Foregivende, da Endeel sal enten aldeles have negliaeret lige Sagers vedborlige Paatale og For felgning, eller og paastaact, at flie Action ei tilkom dem, men Procuratores. Stiftbefalingsmanden skal tilholde vedkommende Jus ftitsbetjente og Fogder, endnu som tilforn, saadanne Sager at forfølge (0). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), 2 Decbr. ang. hvorledes med Guldsmede Arbeidets Stempling i Bergen og Vardinens Betaling derfor (p) skal forholdes. Gr. Guldsmedene i Bergen have andraget: som der i Bergen frem for Christiania 1) falder meget finaat Solv Arbeide, fornemmelig fra 1 Lod Bege og derunder, som ikke, formedelft det ikkun bestaaer i smagt, hverken beqvemmelig skal kunne temples, ei heller skal være af den Betydenhed eller Bærd, at det giver mere fra fig til Arbeidsløn end 4, 5 a 6 St., faa at Arbeidslonnen neppe skal opnaae den Bes Tonning til Provemesteren, som Forordn. om Vardinen i Christiania af 6te Maii 1718 foreffriver; og 2) at det meste forefaldende Solv Arbeide bestaaer fra 5 Lod Vegt og ders under, indtil Lod, der heller ikke formedelft den ringe Are beidslen taalelig skal kunne give de 6 St. Prøvepenge, som bemeldte Forordning paabyder, at skal gives for det Solve Arbeide fra 10 Lod og derunder: saa have de om fornævnte 2 Woffer med Vardinen sammesteds, Bessel, aftalt, indgaaet og besluttet, at angaaende det Sølv. Arbeide fra 1 Lod og derunder, fulde de lade alt det Selv, hvoraf de giore sinaat Arbeide, forft af Bardinen proves, hvorefter de fore mene, at dem furde fonundes selv under deres eget Marke at udievere og afhænde alt det smaa Selv fra 1 Lod og dere under, men, om den Kiebende skulde bære Tvivl om Sol vets Gehalt on Gyldighed, det da at maatte proves paa Provestenen, og derfor 1 St. til Bardinen af Kjøberen at betales; og angaaende det Sølv Arbeide, som er fra 5 Lod og derunder, indtil Lod, at der, illeden for de 6 Gk. Stempelpenge for deslige smaat Arbeide er vedtaget, at bes tales 4 St., hvormed Vardinen skal være forneiet, saa sg 3 3 at (o) See noie Rescr. 23 Febr. 1748; eft. Fon. 19 Mail 1741, S. 5. 1, 2, 4. og Rescr. 11 Maii 1742. (p) See Prom. 1 Novbr. 1783.<noinclude><references/></noinclude> r2f5od3qcuesto0vf0z0d0q2cqqdvpe 388521 388062 2026-04-06T16:59:44Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388521 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1740.|Resolutioner og Collegialbreve.|133}}</noinclude>res om sig Ordre og Conffitution indkomne Begjering ei har 2 Decbr. holdt forneden, videre end Defensores i lige Sager at be ffiffe, belt, naar Betjenten ei har havt nogen Anledning af lovlig Forfald, Embedets magtpaaliegende Forretninger, eller andet antageligt Foregivende, da Endeel sal enten aldeles have negliaeret lige Sagers vedborlige Paatale og For felgning, eller og paastaaet, at flie Action ei tilkom dem, men Procuratores. Stiftbefalingsmanden skal tilholde vedkommende Jus ftitsbetjente og Fogder, endnu som tilforn, saadanne Sager at forfølge (0). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), 2 Decbr. ang. hvorledes med Guldsmede Arbeidets Stempling i Bergen og Vardinens Betaling derfor (p) skal forholdes. Gr. Guldsmedene i Bergen have andraget: som der i Bergen frem for Christiania 1) falder meget finaat Solv Arbeide, fornemmelig fra 1 Lod Bege og derunder, som ikke, formedelft det ikkun bestaaer i smagt, hverken beqvemmelig skal kunne temples, ei heller skal være af den Betydenhed eller Bærd, at det giver mere fra fig til Arbeidsløn end 4, 5 a 6 St., faa at Arbeidslonnen neppe skal opnaae den Bes Tonning til Provemesteren, som Forordn. om Vardinen i Christiania af 6te Maii 1718 foreffriver; og 2) at det meste forefaldende Solv Arbeide bestaaer fra 5 Lod Vegt og ders under, indtil Lod, der heller ikke formedelft den ringe Are beidslen taalelig skal kunne give de 6 St. Prøvepenge, som bemeldte Forordning paabyder, at skal gives for det Solve Arbeide fra 10 Lod og derunder: saa have de om fornævnte 2 Woffer med Vardinen sammesteds, Bessel, aftalt, indgaaet og besluttet, at angaaende det Sølv. Arbeide fra 1 Lod og derunder, fulde de lade alt det Selv, hvoraf de giore sinaat Arbeide, forft af Bardinen proves, hvorefter de fore mene, at dem furde fonundes selv under deres eget Marke at udievere og afhænde alt det smaa Selv fra 1 Lod og dere under, men, om den Kiebende skulde bære Tvivl om Sol vets Gehalt on Gyldighed, det da at maatte proves paa Provestenen, og derfor 1 St. til Bardinen af Kjøberen at betales; og angaaende det Sølv Arbeide, som er fra 5 Lod og derunder, indtil Lod, at der, illeden for de 6 Gk. Stempelpenge for deslige smaat Arbeide er vedtaget, at bes tales 4 St., hvormed Vardinen skal være forneiet, saa sg 3 3 at (o) See noie Rescr. 23 Febr. 1748; eft. Fon. 19 Mail 1741, S. 5. 1, 2, 4. og Rescr. 11 Maii 1742. (p) See Prom. 1 Novbr. 1783.<noinclude><references/></noinclude> q06ldek0z6dkhker8ks03tdjvahmjuv 104 79331 387833 338459 2026-04-06T16:37:28Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387833 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1740.{{Afstand|3em}} 134|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>2 Decbr. at det i øvrigt maatte forholdes efter Forordningen med an det Arbeide fra 10 til 5 2ob og fremdeles, for faavidt Bes Tonningen for Provning og Stempling angaaer: faa skal de- og have vedtaget, angaaende smaat Guld Arbeide, saasom Ringe, Drenringe, Maale og deslige, hvilket, formedelst det ligeledes bestaaer i finaae Eing, beller ikke beqvemmelig stal kunne temples, at samme maatte proves paa Stenen for 4 St. Betaling til Bardinen af kjsberen, om han det fulde forlange, og desuden stemples med deres eget Mærke; og at med det øvrige Guld. Arbeide, som er af mere og ferre Betydenhed, dets Stempling og Betaling til Bardinen maatte forholdes lige efter Forordningen: hvorfore de have begiert foranførte deres gorening confirmeret. Men, fom Guldsmedene i Bergen under denne af dem soate Frihed kunde lade eet Slags Solo probere, og dog alligevel sætte et audet Slags af ringere Gehalt i Arbeidet; saa er funden for godt, §. 1. Ang. den 1ste Pest, at, naar Vardinen isteden for de ham udi Forordn. af 6te Maii 1718 tillagde 6 St, lader sig efter Foreningen note med 1 St., og ellers fors fikrer, med smáa Stemple fast det mindste Sølv. Av beide at stemple, da man denne Skilling, efterdi den ikke kan deles, betales alene af den Kjobende; og skal Guldsmedene i Bergen fremdeles i det øvrige forholde fig, mutatis mutandis, efter ovenmeldte Forordnings 8de Artikul, og det under vilkaarlig Straf, saa at fligt Arbeide, hos hvem det og findes, Manufakturhuset skal hjemfalde; og skal Guldsmeden til bemeldte Manu fafturhuus bøde for hvert saabant Styffe uprøvet Ars beide under 1 Lod 4 Rdlr., og dog betale Vardinen sin Lon ester Forordningen, samt desuden for Sølvets Ges S. 2. balt være ansvarlig. Hvad den anden Post anlanger, nemlig at Vardinen maatte isteden for de ham af det, Arbeide fra 5 Lod og derunder tillagde 6 St., imodtage 4 St., da maa det derved forblive, dog skal derimod slist Arbeide, dersom det ustemplet skulde findes, fors hoides ligesom om det ringere i næstforrige Post er mel det, undtagen at Guldsmedene for Stemplingens Efter ladelse isteden for 4 Rel. til Manufakturhuset af hvert<noinclude><references/></noinclude> qzc4umh8agi1wtyl54kdubrvzentri5 104 79352 388063 377151 2026-04-06T16:44:49Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388063 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.|Resolutioner og Collegialbreve.|155}}</noinclude>Profeffor Buchvalds Begjering (e), og siden ber nu er 20 Jan. 2 Theatra Anatomica, nemlig de forbemeldte.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjel 20 Jan, lands: Stift), ang, at Stege Byes Markjorder skal indløses til, og forblive ved Gaars Dene. (f) Gr. Nogle af Borgerne have besværet fig over, at de af deres Medborgere blive fornærmede, i det der findes en Kornmark til Byen, Nymark faldet, som fra Arrilds Tid skal have lagt til Stege By saaledes, at enhver Gaard og Huus har havt fin proportioneret Andeel, og at de ved fores faldne Skifters Vurdering, Dommenes Execution eller anden Occasion, hver Skjeppe Landjord, gammel Matrikul, ikkun er bleven taxeret og folgt for s Sldle., hvilken Kart og i mange Aar har vedvaret, uden at nogen skal have unders staaet fig, enten at tage eller give mere derfor, indtil for nogle Mar fiden, da det skal være begyndt, at, naar nogen til andre folgte Huus, Gaard eller Byggeplads, beholdte de selv til egen Fordeel baade Ager og Eng, som hørte dertil, hvilket den Stjobende ellers fulde havt til fit uses Bespiis ning og Creatures Opbold; ligeledes skal der dære kommen i Misbrug, at de Formuende sætte en ubillig og utaalelig Tart paa hver Skjeppe landjord, nemlig 7 til 8 Rdlr., saa at, naar den Fattige beajerer sig Jord fjobt eller indløst til sine Grunde, falder det ham for tungt, at bringe saamange Venge tilveie, og saa dyre at tilbagefiebe, ved hvilken Om gang den Fattige tvinges til at miste Jord og Eng til fine Grunde endkjent der med Skjeber ifal kunne bevises, at den Kjøbende bar ikke betalt mere for Byens Morfjord end efter gammel art s Sldle. a Stjeppeland: hvorfore de der. bos have anholdet, at de maatte faae deres Jord og Eng til deres Grunde igjen, faa og at hver Stjeppeland maatte modeveres til bemeldte gamle Tart. Af Stiftbefalingss mandens Erklæring er fornummen, at det fra Arrilds Tid skal have været brugelig, at der fulde være Jord og Eng til hver Gaard og Huus i Stege, hvormed eg overeenstem mer, hvad de i Aaret 1697 anordnede Commissarier have decideret, men at det nu ved den om forskrevne Ansognings eskaffenhed feede undersøgning skal befindes, at Jorderne ere adskillige Gaarde og Hufe frafomne, ja at de, som sam me nu ere, fal have tinglyfte Skjøder derpaa; hvorimod Stiftbefal. formener det for Byen nyttigt og gavnligt at være, at det dermed forbliver, som det af Arrilds Tid har været, da (e) Sre næstforestaaende Rescript, og Forordn. 22 Junit 1785. §. 7. (f) Efv. Forordn. 14 Aug. 1741 og Rescr. 14 Decbr. 1770.<noinclude><references/></noinclude> khy92i5vw2haxyd3wchj6q9fylhf35l 104 79354 388522 358034 2026-04-06T16:59:44Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388522 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.|Resolutioner og Collegialbreve.|157}}</noinclude>fiden er befalet, at de paa Bremmerholm nu værende Slaver 27 Jan. itte længere der skal forblive, men til Kjobenhavns Fæstning, til bestandigt Arbeide derved, afgives.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjel: 27 Jan. lands: Stift), ang. det af afg. Geheimeraadinde Harboe stiftede Enkefloster i Kjebenhavn. Gr. Han har forestillet, at det ved Skiftets Glutning" efter afa. Gebeimeraadinde Harboe er saaledes udfalden, at det af hende i Ktobenhavn fistede Enkekloster er bleven til. deelt 15133 Rdlr. 32 St. Croner, og i Courant 43950 Rd. 3 St foruden Renten af 5150 Rd. four bemeldte Enkeklokker til fin Deel med Tiden, ligesom Pensionisterne afgaae, fau have at vente (h), hvilken Mevenue dog ei nær ffal kunne tiltrække, at Huset deraf til 13 Enkers Beboelse kan blive indrettet, eg sam lige nu strax blive indtagne, og nyde for uden Kosten de dem aarlig tillagde 100 Rdlr. hver (i), og det fagineget mindre, som der ved Indretningen skal forekom me adskilligt, som bverken ved Teftamentet eller Codicillerne er bleven observeret, og dog alligevel nedvendig vil iagttages, faa at det fynes at være overladt til Directeurernes Die spoficion, der, efter Testamentet, skulle være Stiftbefalings manden og Biskopen i Sjelland, som bor give Skifte Com miffarierne Affald paa Klosterets Begne, hvorved dog meder dette, at Kongen har fritaaet Biskopen fra denne Direction, og at Stiftbefalingsmanden fra Cancelliet er tilkiendegivet, at det ikke var Kongens Intention, at binde denne Stiftelses Administration til noget Embede, i hvilken Anledning Stifts betal. formener, oafan derfra at kunne dispenseres, siden han alene til Bitterlighed har underskrevet Testamentet; og ders for, ved at proponere andre 8 Pofter, hae indstilt, hvo dee skal ontane sia Administrationen over dette Enkekloker, og for dets Andeel give Stifte Commiffarierne Affald, dem har alene ad interim bar quitteret for hvis de have udleveret Stiftbefalingsmanden skal ved Directionen over Bette Enkekloster forblive; og kan han, om han det forlanger, gjøre Kongen Forslag paa en Meddirec teur. Cancellieraad Munch, naar han stiller Caution, maa til Inspecteur antages uben Belønning, men med fri Befordring til Klosterets Reiser, Skrivmate rialier, og hvis Udgivter han paa Klosterets Vegne uoms. gængelig maatte blive bessiet at gjøre. Og er under (h) See Rescr. 10 April 1745. (i) See Rescr. 18 Novbr. 1781. denne §. I.<noinclude><references/></noinclude> il89e0qgftxop2a7msctvnf8y4hvj1f 104 79363 388064 385880 2026-04-06T16:44:51Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388064 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 166|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>10 Martii. lig Aggershuus, Friderikshald, Friderikstads, Kongsvinger, eller Christjansand Fæstninger, eftersom det maatte være beleiliaft og nærmest, efterdags fal henføres og indleveres. (Saasom det, efterat Rescr. af 19de Aug. 1740 var udgangen, or Kongen foredraact, at et alle Fæstninger i det Gendenfjeldske ere af den Beskaffens hed, at saadanne indsendende Delinqventer der kunde indtages eller bevogtes). (u) 10 Martii. 17 Martii. 17 Martii. Sentef. Skrivelse, ang. at der skal haves god Opsigt med Ungskovens Indhegning og Opelskning. (v) Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang, at alle ved Kongens Hof værende fremmede Ministres made med deres Domestiqver, naar de med dem selv communicere, labe sig betjene med privat Communion, uden at være bunden til det om den pris vate Communions Afskaffelse udgangne Rescript. (Sans fom Præsten ved St. Petrifirke 2 C. Robne i den Anledning, at den Sarike Minister med fine Domestiquer pleter at com municere paa en aparte Dag, og ikke tillige med den offent. Lige Menighed, derudi han endnu paastaaer at beholde samme Bribed, har hos Biskopen forespurgt, og denne udbedet Kon gelig Resolution, om bemeldte Rescript ogsaa forbinder de her værende fremmede Miniftres). (x), Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at St. Peders Sogn i Næstved og Fogedby= Sogn skal blive tilsammen, og fogedby Sogn alttd. have en residerende Capellan, som af Kirkens Eier yoceres, og af Kongen confirmeres (y). m. v. (Kirkes Eieren foreslog Kaldets Deling i 2 Paftorater, og at han Funde falde til Fogedby.) Rescr. (1) See Rescr. 28 Septbr. 1742, Skriv. 3 og 10 Decbr. 1746, Forordn. 7 Septbr. 1764 og Rescr. 6 Febr. 1767. (v) Af Rethes Rescripter I. 494; fee Fdn. 18 April 1781 i Præmierne, faa og 6. 5. 62-70. (x) See Rescr. 3 Julii 1747. (y) Du er ingen Capellan ved dette Kald.<noinclude><references/></noinclude> tp997ftkg5a7hg69tvwq1yr5bnqg9d5 104 79379 387834 367337 2026-04-06T16:37:29Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387834 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 182|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 April. 24 April. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopers i Sjelland), ang. Duebrodre Klosters Kostpenge for Disciplene i Roeskilde Latinske Skole. Gr. Af Inspecteurerne var i Anledning af lofferfundat fens 3die Cap 3die Vost (som forbyder, at Ingen af Dis sciplene enten for Bild eller Benkab, for Slegtskab og Recommendatious Skyld, ei heller de, hvis Forældre have Midler eg Formue, eller som i Roeskilde have Forældre, der selv bolde ordentlig Bord, maa have Kostpenge) begiert Fors flaring over det Ord Formue, on bedet, at de fattige af Roskilde Boes Born, som ved Eramen fiendes duelige til Studeringer, maatte tilstaaes lige fri Adgang til Softpengene, samt andre Skolens Beneficia som de udenbyes; da Stift. befal. on B i Erklæring vare imod begge Dele, fordi det var billigere, at udenbyes, der betalte for deres Koft og Lonemente, nede Softpenge, end dem i Bnen, der kunde node deres forældres Huus og Bord, belt Kosten aldrig, da der var Spisning paa Klosteret, blev forlanget af Riffelige Forældre, der kunde holde ordentligt Bord. Derbos blev ogsaa meldet om Borgemefter Schrøders Fundats af 12te Decbr. 1649 paa 1000 Rdlr. in specie, siden foreget til 1200 Rdlr. Croner, at 16 fattige Skoleborn ugentlig fulle nyde 8 Pd. Brød. (9) Det skal herudinden have fit Forblivende ved Stoles forordningen, og ved Fundatserne; dog saaledes, at fate tige Borgeres Børn i.Roeskilde, sjønt deres For ældre kan holde ordentlig Bord, dog ikke aldeles skal være excluderet fra at nyde Roftpenge, men at paa dem efter Omstændighederne skal reflecteres til Kostpenges Nydelse; hvilket alt alligevel ikke maa sfee uden med Stiftbefalingsmandens og Biskopens Samtykke. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Fyens Stift), ang. Stolestade - Penge til vor Frue Kirke i Svenborg, dens og Sko- Tens Reparation, samt om Kirkebetjentenes Boliger i Stiftets Rjøbstæder. Gr. (q) See Forordn. 23 Julii 1756, 5. 6, og 11 Ma 1775 9. 72.<noinclude><references/></noinclude> k07kbde1cieyb2mtjqk6cv7owskvowd 104 79386 388065 386848 2026-04-06T16:44:53Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388065 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.|Resolutioner og Collegialbreve.|189}}</noinclude>Bik., at, sein det paa den ene Side var ubilligt, saalænge Bonderne ei anvendte til Humle uden deres Havejord og red Gjerdene omkring hufene, at Praæften fulde paastaae Tiende, da han ellers ingen Tiende nyder af Havefrugter, faa vilde Det paa den anden Side, naar Benderne til pummelplantning indtage deres Sadeland, og uden Tvivl deres bedste Toste Jord, være til Afgang for Præsten t bans Tiende, som dog er det bedste, ja faft eneste visse Indkomme Landsby Præter have; uren, fom det ikke vel lod sig giøre at tage Tiende of Humle, der ikke kunne tælles eller anslages efter Næa, som Korn, faa indstilles derbos, om af Amtmanden uvillige Mænd maatte udnævnes, til at sjønne hvad Korntiende af de til Hummelplantning brugende Jorder kunde-falde, og deraf anflaae den tredie Deel til visse penge, som til præs ften aarlig Pulde svares i Proportion af bans Humlejord. Overalt i Stiftet, hvor Bonderne have indtaget deres Sedeland til Hummel Land, skal Stiftbefalingsman den og Biskopen lade foranstalte, at uvillige mænd vorde udnævnte, til at skjønne bvab Korntiende af de til Humle udladde Sadejorder kunde falde, og derefter fastsætte, hvad af samme Jorder, isteden for Tienden efter Loven, skal gives, enten i Korn eller Penge, som aarlig til Martini skal ydes af hver mand efter Propor tion af hans Hummel: Jord, dog at saadan Tart sættes faa billig og moderat, at Folf ikke skulle afskrækkes fra at anlægge Humle. I Maii. Rescr. (til Amtmanden over Vardehuus-Amt), I Maik ang. Skarprettere og Executioner paa Livet, samt Henrettedes Begravelse i Finmarken. Gr. Amimanden bar andraget, at Amtet Finmarken vel bidindtil har baut fin egen Westermand, som derfore bar Bæret tillagt af hver mand i Amfet at nyde Pund Fisk eller 8 Sf. (x), der ei fal kunne belebe sig beiere end vintrent 50 Rdlr. aarlig, hvorudover ingen anden til flig Forretning fal have været at bekomme, end en af landets egne Inds byggere, saa at mange, som for Amtmandens Betjeningstid have været tildomte at miste Hovedet, uden Forstiel med Ore fal være halsbugne, uagtet nogle deraf efter Loven, med Sværd burde været henrettede; men, som han ikke un beritaaer sig samme Sædvane at lade følge, efterdi nogle Delinquenter nu der i Amtet skal findes, sem af Laugretten (x) See Forordn. 20 Aug. 1778, S. 48.<noinclude><references/></noinclude> agwl5wt5fjxtewpgmjdyfsovt32brx2 388283 388065 2026-04-06T16:55:19Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388283 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.|Resolutioner og Collegialbreve.|189}}</noinclude>Bik., at, sein det paa den ene Side var ubilligt, saalænge Bonderne ei anvendte til Humle uden deres Havejord og red Gjerdene omkring hufene, at Praæften fulde paastaae Tiende, da han ellers ingen Tiende nyder af Havefrugter, faa vilde Det paa den anden Side, naar Benderne til pummelplantning indtage deres Sadeland, og uden Tvivl deres bedste Toste Jord, være til Afgang for Præsten t bans Tiende, som dog er det bedste, ja fast eneste visse Indkomme Landsby Præter have; uren, fom det ikke vel lod sig giøre at tage Tiende of Humle, der ikke kunne tælles eller anslages efter Næa, som Korn, faa indstilles derbos, om af Amtmanden uvillige Mænd maatte udnævnes, til at sjønne hvad Korntiende af de til Hummelplantning brugende Jorder kunde-falde, og deraf anflaae den tredie Deel til visse penge, som til præs ften aarlig Pulde svares i Proportion af bans Humlejord. Overalt i Stiftet, hvor Bonderne have indtaget deres Sedeland til Hummel Land, skal Stiftbefalingsman den og Biskopen lade foranstalte, at uvillige mænd vorde udnævnte, til at skjønne bvab Korntiende af de til Humle udladde Sadejorder kunde falde, og derefter fastsætte, hvad af samme Jorder, isteden for Tienden efter Loven, skal gives, enten i Korn eller Penge, som aarlig til Martini skal ydes af hver mand efter Propor tion af hans Hummel: Jord, dog at saadan Tart sættes faa billig og moderat, at Folf ikke skulle afskrækkes fra at anlægge Humle. I Maii. Rescr. (til Amtmanden over Vardehuus-Amt), I Maik ang. Skarprettere og Executioner paa Livet, samt Henrettedes Begravelse i Finmarken. Gr. Amimanden bar andraget, at Amtet Finmarken vel bidindtil har baut fin egen Westermand, som derfore bar Bæret tillagt af hver mand i Amfet at nyde Pund Fisk eller 8 Sf. (x), der ei fal kunne belebe sig beiere end vintrent 50 Rdlr. aarlig, hvorudover ingen anden til flig Forretning fal have været at bekomme, end en af landets egne Inds byggere, saa at mange, som for Amtmandens Betjeningstid have været tildomte at miste Hovedet, uden Forstiel med Ore fal være halsbugne, uagtet nogle deraf efter Loven, med Sværd burde været henrettede; men, som han ikke un beritaaer sig samme Sædvane at lade følge, efterdi nogle Delinquenter nu der i Amtet skal findes, sem af Laugretten (x) See Forordn. 20 Aug. 1778, S. 48.<noinclude><references/></noinclude> jnjhjqb197ndbdb53l632pct69kdli2 104 79424 388066 336180 2026-04-06T16:44:54Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388066 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.|Resolutioner og Collegialbreve.|227}}</noinclude>af Landers Andeel skal lignes paa Landets Hartkorn, 10 Novbr. Præstegaardene ibegrebne, hvilke, da de ikke findes til Hartkern anslagne, ved denne Ligning skal ansees som nogle af de bedste Bøndergaarde, til 10 Tor. Hartkorn hver, de Dele, og den øvrige Deel paa de øvrige Landets Beboere, som Huuemænd og andre, der ikke bes sidde noget Hartkorn, alt efter deres Tilstand og Formue; hvilken Ligning saavel paa Hartkornet som de øvrige af Landers Beboere, der ikke besidde noget Hartkorn, af Amtsforvalteren til Amtmandens Revision og Paa tegning fal forfattes, hvorefter Herredsfogderne, en hver i sit Distrikt, skal indkræve Pengene. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 10 Novbr. i Ribe), ang. Degne-Indkomsterne af Tviis- og Felding, samt Vinding og Vindsogne maae fors blive til Sognedegnenes Underholdning, samt til bes høvende Omgangsstolemesteres Lonninger; dog med Vilfaat, at Ribeskole skal nyde en vis aarlig taalelig Pension af bemeldte Degnekalde efter deres Indkomsters Tilstand samt Stiftamtmandens og Biskepens billige Sigelse, som maa og skal hos de Vedkommende i Mans gel af Betaling uden videre Lov eg Dom af Rettens Middel søges og udpantes (q). (Efter Ansogning fra nogle Lodtagende og Eiere af bemeldte Sogne og Kirker, hvori de forestillede, at de Danske Skolers Indretning i disse Sogne hindredes derved, at, da Indkomsterne fra Holstebro- Stole, bvis Disciple som Lobedegne forben betjente samme Sogne imod Degne Indkomsternes Oppeborsel, ere blevne henlagde til Ribeskole, skal dennes Rector paastaac disse Ind komster, da dog Ribeskole ei kan forsone Degnes og Skole holder Tjeneßerne.) Rescr. (til de samme), ang. at Naut, Mei 10 Novbr. rup og Mæborg Sogne skal forsynes med Sædedegne, og Rector Scholæ i Ribe, af dem P 2 (9) See gorordn. 11 Maii 1775, S. 83. nyde<noinclude><references/></noinclude> 5ta7x6df1p8wvhu811rsfep7ce8158j 388523 388066 2026-04-06T16:59:45Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388523 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.|Resolutioner og Collegialbreve.|227}}</noinclude>af Landers Andeel skal lignes paa Landets Hartkorn, 10 Novbr. Præstegaardene ibegrebne, hvilke, da de ikke findes til Hartkern anslagne, ved denne Ligning skal ansees som nogle af de bedste Bøndergaarde, til 10 Tor. Hartkorn hver, de Dele, og den øvrige Deel paa de øvrige Landets Beboere, som Huuemænd og andre, der ikke bes sidde noget Hartkorn, alt efter deres Tilstand og Formue; hvilken Ligning saavel paa Hartkornet som de øvrige af Landers Beboere, der ikke besidde noget Hartkorn, af Amtsforvalteren til Amtmandens Revision og Paa tegning fal forfattes, hvorefter Herredsfogderne, en hver i sit Distrikt, skal indkræve Pengene. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 10 Novbr. i Ribe), ang. Degne-Indkomsterne af Tviis- og Felding, samt Vinding og Vindsogne maae fors blive til Sognedegnenes Underholdning, samt til bes høvende Omgangsstolemesteres Lonninger; dog med Vilfaat, at Ribeskole skal nyde en vis aarlig taalelig Pension af bemeldte Degnekalde efter deres Indkomsters Tilstand samt Stiftamtmandens og Biskepens billige Sigelse, som maa og skal hos de Vedkommende i Mans gel af Betaling uden videre Lov eg Dom af Rettens Middel søges og udpantes (q). (Efter Ansogning fra nogle Lodtagende og Eiere af bemeldte Sogne og Kirker, hvori de forestillede, at de Danske Skolers Indretning i disse Sogne hindredes derved, at, da Indkomsterne fra Holstebro- Stole, bvis Disciple som Lobedegne forben betjente samme Sogne imod Degne Indkomsternes Oppeborsel, ere blevne henlagde til Ribeskole, skal dennes Rector paastaae disse Ind komster, da dog Ribeskole ei kan forsone Degnes og Skole holder Tjeneßerne.) Rescr. (til de samme), ang. at Naut, Mei 10 Novbr. rup og Mæborg Sogne skal forsynes med Sædedegne, og Rector Scholæ i Ribe, af dem P 2 (9) See gorordn. 11 Maii 1775, S. 83. nyde<noinclude><references/></noinclude> 4bccmdogntwtv9js31oht1vjjc963pd 104 79470 387835 377960 2026-04-06T16:37:29Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387835 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.|Resolutioner og Collegialbreve.|273}}</noinclude>hvilke han maa forfatte saa ofte aarligen, som han det 2 Decbr. fan overfonime, men i det ringeste skal de aarlig leveres i Februarii Maaned, og en maanedlig Extract indgives den anden Samlingsdag i enhver Maaned (m). Alle Art. 3. de efter 6te Cap. 6te og IIte Art. fra Stiftet indkom mende fundationer og Stiftelser, de Fattige angaaen de, samt Underretninger om de adskillige Slags Maader, som visse Familier fan, enten i lang eller fort Tid, have forpfleget fattige Mennesker paa, skal alle indføres Ord fra Ord i en dertil af Directeurerne beskikket Protocol, som skal blive i Commissionens Forvaring: men de fra Stiftet derom indkommende Documenter skal blive i Dis recteurernes Gjemme, paa det at disse adskillige Copier fan forekomme og hindre, at ingen Stiftelse, ved nogen Slags Forsommelse, skal undergaae. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 2 Decbr. i Aggershuus Stift), indeh. Noget om Tugt. huset og de Fattiges Væsen (n), samt Passer og Skudsmaal i Stiftet. Gr. Stiftbefal. og Bisk. have nedsende Veoject til en Anordning om et Tugthuses Indrettelse i Christiania, og de Fat tiges Forpflegning i Aggershuus Stift, og ellers iblandt an det proponeret: 1) at Kongen vilde tillade, at Forordn. af 19de Febr. 1701 om Passer og Studsmaal maatte efterleves, og at det maatte befales, at Klofferne, for at opsege enhver Wersons Navn i Communionbogen, som vil have pas, ikke skal have mere for fin umage end 4 Sf. tc.. 2) at, siden det maa tilstaaes, at Kassens Aabning paa Landet efter Anordningens ste Cap. 1ode Art. vil blive umuelig paa ad Pillige Steder, efter den derudi ommeldte Maade, hvor Provstierne og Fogderierne enten ere vidtloftige, eller og Pross fierne ligge i adskillige Fogderier, det da maatte tillades Stiftbefal. og Bisk. med Provkerne og Fogderne at overlægue og fastsætte, hvorledes, og hvor ofte Kassens Aabning fal free (m) Cfr. Forordn. 23 Febr. 1748, og Rescr. 25 Jan. 1776, (n) See forestaaende Anordn. og de ved samme nævnte Rescripter. IV. Deel. 2 Bind.<noinclude><references/></noinclude> hzovy3adr7zym52f6nqok2z7rtay0p8 104 79479 387836 364135 2026-04-06T16:37:30Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387836 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.{{Afstand|3em}} 282|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Jan. Rescr. (til Jacob Severin), ang. Som mer Missionslogen Jacobshavn, Colonien Friderichshaab, og Sinners Etablering i Grønland. Gr. Han har relateret, at, da Kongen havde resolveret, at der skulde oprettes 2 nye Colonier paa Grenland tilligemed en Sommer misfionsloge i Discobugt sammeftede (e), har J. Severin ladet denne Sidste plante i samme Bugt i en Havn, faldet Machlyfout, 7 Mile norden for Christiansbaab, da Miffionaire Alsbach har faldet samme Jacobsbaab, hvil fet J. S. dog formener, ei at kunne rime fig, og har ind filt, om den kan kaldes Jacobsdahl, Jacobshavn 2c.: 2) at J. S. bar ladet recognofcere om de Sod, for at plante een af de 2 andre Colonier, hvortil er udseet 2 beqvemme Stes der, et paa 62 Grader, og et andet endnu 8 Mile fydligere, paa bvilke begge Steder skal befindes Mængde af Grenlæns dere, hvor han baaber at faae Een af disse didhen transportes eet til nu tilstaaende Foraar) forespørgende sig, om samme maa faldes Friderichsbaab: 3) at ban bar ladet udsege 6 Nordlands: Karle til at bruges ved den nye Colonie, i den Zanke, at de fulde faae Lyft, med Tiden at nedsætte sig i Landet, og loffe flere af deres Landsmænd til fig, af bvilke golf ban formener flere at kunne have bekommet, og deri blandt 2 Finner, som havde Loft til at boe i Grønland, ders som ikke andre havde raadet dem derfra; hvorfore ban har proponeret, om Kongen ikke vilde befale Fogden i Finmarken og den Handelsbetjente, som er ved Badsoe, at overtale nogle Familier af fattige Sinner, godvillig at gane til Grøns land, og der nyde en vis Portion af Meel det første Aar, indtil de selv kunne ernære fig, saavelsom og at Kongen lige. ledes vilde befale Fogden i Senjen at gjøre det samme der, saasom de der værende Finner skal findes ulige dueligere og hurtigere, end i Finmarken, da J. S. fan gjøre Forslag paa visse Familiers Navne, og hvilke personer han formener, med Menage at kunne herned transporteres med de Finmarske Stibe, m. v. saavel om de 2 Grønlænder, der vare her i afvigte Winter, og nu ere opkomne igjen til Gottbaab, som og om en anden Grenlænder ved Navn Paul, der nu fan forrette Catechetes Tjeneste; hvorved J. S. tillige melder, at det vil ankomme paa, at faae nogle Familier der i Landet etablerede, og derhos onsker, at Kongen vilde dertil legere nogle 100 Rdlr. aarlig. Den til Discobugt forlagte Sommer:Missionsloge, ffal faldes Jacobshavn; 2) den Colonie, som nu til Foraaret skal anlægges om de Syd, skal have Navn af Fride (e) See Rescr. 1 April, 1741.<noinclude><references/></noinclude> rylzmbzndymicbjngiwg0h292eljims 104 79487 388067 322062 2026-04-06T16:44:55Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388067 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.{{Afstand|3em}} 290|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Febr. brugeligt, og af Nedvendighed udkrævet, at enten mode og Samling af Lægdernes unae Mandskab i hver Compagnies Distrikt, foie Tid forend Sessionens Holdelse, er vorden alle ordnet, eller og at Capitainen er given fri Stodepas til Oms retse i Distriktet, for at forfatte Mandtals Lifter; item, at i Folge Landmilitie Fororon. of 1705, deslige Mandskab fra 16 fil 30 Mar er vorden tilboldt personligen at møde paa de til Sessionens Holdelse determinerede Steder fal endonsaa af Compagniernes Chess være requireret en Samling ved hvert Mars Udgang til ng Manetals, og Roullers Forfatning og Inds sendelse til Krias Cancelliet, General Commiffariatet og den Norge commanderende General; desligefte, at formedelst den ved berorte Forordning anbefalede Interims Complettes ring af Vacancer, som indfalde mellem de til Sessions hol delse determinerede Tider, forlanges fedse fri Skyds til Ainte manden eller Foged og Capitain, eller og at lade de 3 a 4 nærmeste Lægders Mandskab paa det beqvemmeste Sted com parere, for deraf den dnatigfte i den afgangnes Sted at ud vælge men, at flige ofte Samlinger baade bave foraarfaget Mandskabet og Læadsmænd Besværing og difficiles Marcher, samt Sinkelse i deres Arbeide, saa og at have været Almuen besværlia i Henseende til Skydtsfærd, med hyis videre, som ang, Roullernes Forfatning over Mandskabet, samt Passers Udskædelse til de Afgaaende, er bleven andraget, oa, til saa Dant at faae remederet, er bleven proponeret. Desaarfag har bemeldte General Commiffariat forestillet følgende Vo fret: 1) Ligesom ved Resol. under 2 Novbr 1739 (o) et bevilget, at udi Bergens Stift, ifteden for de efter Landmi litie Ferordningens 36te Art. paabudne 4 Somlinger om Maret midt i Compagniets Diftritt, for at holde Tegning over Mandskaber, som ad interim præsenteres, skulle efterdags ikkun een saadan Samling bvert Aar foretages; at det da og paa lige Maade i de andre Stifter udi Norge maatte for holdes, og saadan Samling at fee nogle laer, for Sessios nen er berammet, alt ligesom vedkommende Civiles og Mis litaires det paa bedste Maade med hverandre kunne erlagge, og det saaledes, at de til Sesfionen indgivende Mandtals. Rouller betimelig kunde vorde forfattede (p). 2) (1) Bes langende det Mode eller Samling, som paastaaes ved hvert Aars Udgang at meae fee, formedel de til Krigs-Cancelliet og andre behøvende Steder indsendende Lifters Forfatning, da har Commiffariatet eragtet, at det War, bvor: Session er holden, bliver ikke forneden, at nogen faadan Samling ved Marets Udgang feer, men at Officererne ved Correspon Dence have at indhente Efterretning om de med Mandska bet siden Sessionens Holdelse indfaldende Forandringer (q), og de fornodne Mandrals.Rouller og Lister derefter for. fattede (o) Er maaffee Rescr. 20 Novbr. 1739. (p) Denne Boft var udelukt af Rescriptet til Stiftbefaling6 manden i Bergen, bvori altsaa ikkun par 6 Poser. (9) Cfr. Rescr. 19 Julii, 1780.<noinclude><references/></noinclude> 0a15wjt38q58dx1utxizy8le8wydg0p 104 79499 387837 382989 2026-04-06T16:37:31Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387837 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.{{Afstand|3em}} 302|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>2 Martii, til at falde. I alle de Rald, hvorudi fra Arrilds §. 4. Tid af have været 2 Præster, Sognepræst og Pers ordn. af rode Septbr. 1734 skal forholdes, doa at saa dan resid. Cap. maa derhos node Søitidsffer af Menigheden. 3) I Lier. Præstegjeld skal fremdeles være resid. Cap., fom af Sognepræsten nyder aarlig 200 Rolt., oitids. Offer og Kirkerud Mensal gaard. Kongsberg Provstie: 4) Eil Modume Bald med fine 2 Annerer skal bestilles resid. Cap., som Sognepræsten aarlig haver at lenne med 100 Rdlr., og ellers nyder Søitids: Offer af Menigbeden, samt en af Mensalgaardene. 5) Eger Balb ftal bave resid. Cap., som af Sognepræsten bekommer aarlig 200 Rd., Hoitids Offer af Menigheden, samt, Annergaarden. (See Rescr. 21 Juli 1779). 6) Sandsvær. Rald, hvortil henhører, 3 Annerer, fal ligeledes forsones med resid. Cap., boem Sognepræsten fal i aarlig Len give 80 Rdlr.; han maa derforuden tage ditids. Offer af Menigheden, og nyde een af Mensalgaardene. (See Rescr. 26 Martii 1777). 7) Sigdal Rald og dets Annerer. (Ligesom No. 4). - Øvre Borgesyssels Provstie: 8) Aas. Rald med dets Anmerer skal fremdes les beholde resid. Cap., som ved Forandring af Sognes præst skal lennes aarlig med 130 Rdlr., nyde Søitids. Offer af Menigheden, og een af Mensalgaardene. 9) Vestby: Bald med fine Annerer. (Som No. 4; men der er nu ingen refid. Cap.). 10) Rachestad med tils liggende 2 Annerer. (Indel Annergaardene som No. 1). 11) Til Edsberg, der har 2 Annever. (Som No. 10).. Nedre Borgesyssels Provstie: 12) Nordre. Fride. richshald. Sogn ka!, Henseende til fine 2 Annerer, endnu have resid. Cap. hvilken Sognepræsten aarlig haver at lenne med 150 Ndir.; han fal herforuden nyde oitids Offer af Menigbeden, og tillægges Gaars den plende, at boe paa. 13) Ligeledes skal i Søndre Friderichshalds Kald, hvortil benberer Joe, og Ens ningdahlens Annerer, for bemeldte Sognes Almue paa Landet være endnu en resid. Cap., som af Sognepræs ften fal nyde i aarlig Lon 150 Rdlr., oitids. Offer af Menigheden, samt een af Mensalgaardene. (Nu er der Pers. Cap.). 14) Til Thung. Rald ffal beftiffes resid. Cap.; bans Len fal bestaae aarlig i 90 Rdlr., fem af Sognepræsten fal erlægges, og i sitids Offer af Menigheden, samt een af de beleiligste mensalgaars de. (See Rescr. 15 Septbr. 1747). 15) J Schiebergs Rald skal bestilles resid. Cap., som skal aflægges med 90 Rdlr. i aarlig Lon. Hoitids.Offer af Menigheden, samt Gaarden Taalem. Øvre Rommeriges Provs stie: 16) Ullensager. Præstegjeld skal være resid. Cap.<noinclude><references/></noinclude> h3o8qig9lqk5178a6h9bbhec625not6 104 79523 388068 378811 2026-04-06T16:44:57Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388068 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.{{Afstand|3em}} 326|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>27 April, ger, men boe der i Sognet (); og at Sognepræsten iMariager, naar Mag. P. 5. Friedlieb ved Døden af gaaer, skal lønne en residerende Capellan med 100 Rd. aarlig, foruden hidtil nydte 40 Rdlr., samt Offer, da Chordegnen imidlertid skal forrette den Søndagsprædiken, Bindblæs Præst hidtil har forrettet. (Efter Begiering fra Bindblæs Sognemænd). (u) 27 April. Rescr. (til Biskopen over Christjansands- Stift), om Offer for 2 Horere ved Christianfands: Skole og de Geistligheden angaaende Breves Forvaring i Stiftstiften. Gr. Stiftbefalingsmanden over bemeldte Stift bar ans draget, at Biskopen of Skoleforordn., dat. 17de April 1739, 62de Art. har taget Anledning at inferere og paastaae, at Christjansands Kirkes Menighed fulde tilholdes, Offer til 2 den og 3die Lecticherer i samine Skole, som en Slags Re fuflon for det, dem ved Ophævelfe og Forbud af Chorets Ome gang Jule. og Mortens ftener funde være afgaaen, at er lægge; hvorimod Stiftbefal., som Meddirector over Stolen og Kirken, ikke skal have understaaet fa, i denne Vaaftand at consentere, efterdi Rescr. af 27de Novbr. 1739 har forbudet noget nyt Vaalæg paa Undersaatterne, at gjøre. Ligeledes har Stiftbefal. forestillet, at Biskopen usædvanligen, og tvert imod det, som af bam oa forrige Biskoper, samt i lige Tile fælde paa andre Steder hidtildags er ufteret, paastaaer, at beholde de til ham og Stiftbefal. ergangne Rescripter in originali, og ham Copier deraf ertradere; af hvilken Aarsag Befalingen af ifte Sept. 1741 om geilige Personers Foro, efter at Samme Stiftbefal. var bleven communiceret, paa ofte derom gjorte Anmodning og Foreftillinger ikke skal bave været at erholde tilbage. Af Bifopens Erklæring er fornum amen: 1) at fornævnte 2 Herere, som begge bidindtil have. været Degue ved Domkirken, mod Juletiden i sidstafvigte Aar bave anholdt at maatte nyde det i omrørte Forordn. Art. 62. tillagde Offer, eller noget af Boffatten eller Skolens Middel, og at faadant Offer dem ogsaa, i Folge af bemeldte Forordn. er bleven bevilget, da enhver af bemeldte Horere samme Julebeitid skal have bekommet i alt 9 Rdlr., hvilket ikke opnaaer de 60 Rdlr., som Menigheden for gav disse Degne ved Chorets Dingang, og de nu, ved dets Forbud, have tabt; og Bifopen formener, at, da kon gen, i den, 7 Maaneder tilforn, for ovenmeldte Resolution af 27de Novbr. 1739 faldt, udgangne Forordnings 62de Art. bar (t) See Rescr. 4 Julii 1749. (u) See Rescr. 4 Junii 1745.<noinclude><references/></noinclude> sz57yt056nexvpqnwx930fn828hiqik 104 79530 387753 339622 2026-04-06T16:31:17Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387753 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.|Resolutioner og Collegialbreve.|333}}</noinclude>proponeret, at, som de i det ny opbygte Bernebuus have 15 Junii, gjort aparte Judretning til Rasoning, og antaget en Rasp mester; det oa befindes, at det raspede Tre skal være ulige bedre end det malede; om Kongen da vilde see dette Rasphuus asfifteret med nogle fore og fiærfe Perfoner, som dette Arbet de kunde forrette, hvorved de formene, at Børnehuset en anseelig Fordeel kunde tilflyde. Naar nogen Delinqvent [ved Borgretten (g)] herefter befindes i saadant Delicto, som fortjener Straf til Arbeide (b) enten i Citadellet eller Bremerholm, sal han, saafremt han er af den Beskaffenhed, at han til Arbeide i Rasphuset er antagelig, dømmes til Ars beide i bemeldte Raspbuus, eller, i vidrig Fald, til Sæstnings. Arbeide efter Fon. af 27de Novbr. 1739. Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. 15 Junii, hvorledes dets Professorer skulle have Gang og Sæde imellem sig selv. Gr. Efter at Kongen, fiden seneste Fundation og Stiftelse for Academiet, har funden for godt, ved bemeldte Universitet flere Professores, baade ordinarios og extraordinarios saavel in facultate Theologica fom Medica og Philofophica, at beskikke og antage, end i forskrevne Fundation ere nævnede og ommeldte; saa vil Kongen, at i den Henseende, og ang. den Orden, som imellem bemeldte Profeffores skal iagttages og følges, bave det anordnet saaledes, At de nu værende 4 Profeffores Theologiæ extraordinarii, nemlig Chr. L. Leth, P. Solm, E. Pontoppis dan og J. A. Seidlig, skulde tage deres Sæde strax efter Profeffores Theologiæ ordinarios, og for Profeffores Juris ordinarios; men i Fremtiden skulle alle Pro- (g) Saaledes, som mellem disse [] er anført, staaer i Rescriptet til No. 1; til No. 2 staaer: ved ofretten, 3) ved Tamperretten i Kiebenhavn, 4) ved Raadstues Retten, 5) ved Bytinget (om dem alle fee Forordn. 15 Juni 1771); men Rescr. til No. 6 staaer saaledes: "benberende under nogen af de Jurisdictioner i Kieben havn, hvorfra til Heiefferet pleier at appelleres, ved Høiesteret. (h) Paa vis Tid, efter Rescr. 14 Septbr. 1742; cft Forordn. 18 Deebr. 1767, S. 1.<noinclude><references/></noinclude> 1cwkxlyhd4e9jhaaiwezbrp9102lev8 104 79545 388069 378815 2026-04-06T16:44:59Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388069 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.{{Afstand|3em}} 348|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>3 Aug. 10 Aug. saavelsem bendes Godkende efter hende, samt hendes og des res Descententer oa Arvinger, blive kiendte berettigede at tils træde Baroniet Bintersborg: saa befales, At Baron Christjan solch og Arvinger skal af Vin tersborg nyde saadan Refusion med 20000 Rdlr., neme lig aarlig i 20 Mar 1000 Rdlr.; og at dette Baronie Vintersborg fremdeles sal gaae fra Arving til Arving saaledes som følger: Naar Sophia Gedde, Friherre af Vintersborg, og hendes Sodskende uden Descendenter og Arvinger ved Døden maatte afgane, falder Lehnet Bas ron Christian solch til holchenhavn til; og, efter hans og hans Sødskendes dødelige Afgang uden Descen denter og Arvinger, tilfalder det Grev Jorgen Scheel og hans retmessige Arvinger. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland, og til Rentekammeret), ang. Len for Skarprets teren paa Bornholm, og hans Fortrin til at nyde slig Tjeneste i Sjelland. Gr. Stiftbefal. bar andraget, at, som der paa Borring. bolin i lang tid ikke bavde været nogen Skarpretter, hvor ndover ved forefaldende Erecutioner ofte er forvoldet for Ops hold og Omkostning,, i det Delinquenter ere blevne oversendte til Kjobenhavn, for der deres Straf at udstaae, eller om interstid have maattet benfidde, indtil Skibsleilighed ind faldt; og Amtmanden paa Borringbolm bavde ladet Stifts befalingsmanden bekjendtgjøre Kongens Billie, at der paa Landet, ligesom andensteds, skulde være en Skarpretter, har Stiftbefal. ladet en Verfon hertil forskrive fra Kyofkland, som, efter Stiftamtmandens ham derpaa givne Bestalling. samme Tjeneste og har imodtaget; men da han efter en fort Tids Forløb samine fig igien frajagde, og forlod Landet, ined Foregivende, ikke at kunne leve af de 33 Rdlr. 3 Mr., som ham aarlig fra Amtstuen fulde betales, samt hvis lidet han nod af Gaardene i Kiobstæderne, hvilket begge Dele bereg net, itkun bedrog fig i alt 80 Rdlr. St.: saa bar Stifts befal., for at formaae ham til at vedblive Tienesten, tilsagt ham, ikke alene, naar en anden Skarpretter Tjeneste i Sielland blev vacant, da paa bam frem for andre skulde blive reflecteret, men endog at ville see derhen, at ham kunde for Taffes et Tillæg af Husene og Gaordene paa Landet; ind killende det derfore til Kongelig Approbation (fiden ingen Starpretter vil blive ved Landet, med mindre bam tillægges ned<noinclude><references/></noinclude> mblppky265u0luave7omjy78rfxfnfa 104 79592 387838 387116 2026-04-06T16:37:31Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387838 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.|Resolutioner og Collegialbreve.|395}}</noinclude>een gang for alle maa publiceres, at, naar nogen Meger 14 Decbr. lader sig ved dem omvende, han da intet derved skal have forbrudt, hverken imod Kongen eller imod Eilandene. Af Compagniets Erklæring er fornummen, at, om den refor meerte Dominus har omdobt een af dem forben debt Neger, vil det ankomme derpaa, om de Mæhrifke Brødre, have for rettet deres Daab saaledes, som i de andre Chrifine Kirker, er brugeligt, nemlig i den Hellige Trefoldigheds navn, hvilket den 20de Martii 1739 udtrykkelig er befalet, at Gous verneuren fal paaagte; buorbos Compagniet, betræffende Den Klagepoft, at Gouverneuren og Fifcalen ei tor favorifere de Mahriffe Brødre for den reformerede Religion, hvis Dos minat de falde aabenbare og uretmessig, forestiller, at den ftorfte Deel af Colonien bestaaer af reformeerte Familier, hvis Menighed desaariag er den største og anseeligste, og, da dem er accorderet fri Religions Dvelse, baaber Comp., at samme ei bliver dem betagen, saafom Dernes Velfærd for den forste Deel fal beroe paa disse Indvaanere, da Comp. ellers formener, at, hvad Stridighed der maatte være imellem de reformerede Præster og de Mabrike Brodre, ber heel al vorlig tracteses, paa det at de ei skal drage farlige Sviter efter sig i den verdslige Stat, og anfces som en Evang, saa vel for de allerede der beende som endnu forventende Ind vaanere, til at formindße Coloniernes Roligbed, Belfand og Vaupfering; endelig forekommer det Comp, forunderligt, at der begjeres, at een gang for alle maatte publiceres, at, naar en Neger lod sig omvende, ban da ei fulde agtes ders ved at forbryde noget enten imod Kougen eller Eilandene, bvilket Petitum, som indbefatter Befoldning, ligesom det havde været hidindtil criminel for en Neger at blive Christen, Comp. formener at stride imod hvis de Mabrike Bredre selv have fundgjort, og derudi forcgivet, at have omvendt 400 Negere til Christendommen, booraf, ifald det sig faas ledes forholder, Comp. gjør den Slutning, at, saalidet fom dem fra nogen er mødt nogen Modland derudi, saalidet have de sig herefter derfor at befrygte: det orige bar Compagniet enten modsagt, eller meldet at være uvis dende om. Compagniet skal lade foie den Anstalt, at de Mæhri ste Brødre og Lærere blive henviste at holde sig rolige, og at dem vorder betydet, ei at incommodere Kongen med nogen deslige Pétitis om Forordninger og Rescripter i Religione Sager, allerhelst, siden de ikke, som Comp. beretter, conformerer sig den Augsburgifte Confess fion, ei heller erfjender nogen Slags geistlig Øvrig hed, uden alene Greve Zinzendorf deres egne saa kaldede Biskos<noinclude><references/></noinclude> 0djnrtr1l5guzick6l56cac95guze4z 104 79603 388070 369474 2026-04-06T16:45:00Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388070 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.{{Afstand|3em}} 406|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Jan. Byfogden paategne, hvad Tid de have været færdige til Afsendelse (t). 18 Jan. 18 Jan. Rescr. (til Professor Astron. P. Horrebov), ang. at Paaste Hoitid skal altid i Kongens Riger og Lande celebreres efter den Gregorianske Stiil, ligesom det forhen og Anno 1724 er feet. (Vaa bans, i Anledning af: 1) at i Aaret 1744 bliver den Difference, at Vaaf n efter den af Proteftanterne i Eydkland antagne Regning inda falder den 29de Marti, men efter den Gregorianske Stil Den ste April, og 2) siden den iblandt bemeldte Protestans tere i saa Maade brugelige Stiil ifte i Kongens Riger er bleven indført, men Vaaffefeftens Holdelse bidtil har beroet ved Stilum Gregorianum, gierte Forespørgsel, om Methodus Gregoriana fremdeles, og ligesom det er feet 1700 og 1724, da üoregningen ligeledes bar discreperet, fulde følges, eller om Kongen i dette Eilfælde vil træbe til Proteftantes Germaniæ, da det ført maatte vides fra Rigsforsamlingen til Regensborg, bvad Slutning berudinden maatte vorde tagen). (u) Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. hvorledes Læredrenge til Land og See: Etas ten maa hverves. Gr. Oldermændene for Haandverkslaugene i Kjobenhavn have begjert, at ingen Lærebrena, fom, til at lære et eller andet Haandverk, bar ladet fia i Lære indskrive, enditjent han fig godvillig kunde engagere i Militairtjeneste, maatte antages, men at han sin Læremester maatte tilbage. Teveres, for fine Lære Aar at udstaae. Kongen fin der, at den Militair Etaten forundte Frihed, at hverve Lærebrenge, naar de til Krigstjeneste have Loft, foraarsager Laugsmesterne baade Skade og Fortrad, i Henseende at des Lige Lærebrenge oftest, naar de med lydigbed eg ellers i andre Maader sig imod deres Meftere forsee, ved at antage Militaire Tjeneste, foge at undgaae Straf, saa at Mesterne Derudover deels betages den fornødne Lydighed af saadanne Drenge, deels og maa tage Skade, naar saadanne Drenge, Der har koftet dem Meget til Underholdning og Klæder i de forte Aaringer, i de sidste Lære- Mar borilebe, da de kan bave lært noget, og være iftand til, ved Acbeide, at indem aisere Meflerne for de paa dem gjorte Befofininger, og fors sjene noget til deres Underholdning. Derimod er det ogsaa paa den anden Side klart, at Didermændenes Ansøgning ce al- (t) Af Rothes Rescripter I. 445; see Toldforordn. 1768, Cap. 2, 5. 4. (u) See Rescr. 24 Maii 1743 09 11 Decbr. 1776.<noinclude><references/></noinclude> fqvfymbbzo9yzbt4495yj4dp2zr7bzs 104 79612 387839 382592 2026-04-06T16:37:32Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387839 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.|Resolutioner og Collegialbreve.|415}}</noinclude>holde, da dog fornævnte Bodker Amt at have vegret fig I Martii. ved at efterleve bemeldte Tart. Magißraten har under 21 de Jan. næstefter refereret, at Bodker Amtets Oldermand paa laugets Begne fiden har declareret, at de samtlige ville forpligte fig, at forsyne Byens Borgerskab og de Trafiqves rende med fornødne Tønder os andre Suftagier til forestaaen De Foraars Fisterie efter ommeldte af Magifiraten foreskrevne Eart, dog med denne Reservation, at de hos Vedkommende vilde udsøge den Forskjel af Mt. Dansk pr. Læk, dersom berørte Kart ifte af Kongen blev approberet. Som det vilde foraarfage fadelige Sviter og laavel for Kongens In tereffe fom for Borgerskabets og Landmandens Handel og Næring, dersom Bedker Avbeidet i saa Maade ei fulde være underkast en Tart: faa befales, At ikke alene ovenmeldte af Magistraten i Folge Lovens 3-4-8 fatte, og den 18de Decbr. i næstafvigte ar publicerede Tart skal staae ved Magt, men at bemeldte Magistrat endog fremdeles efter Lovens allegerede Ar tifel skal være forpligtet med Tart paa Bødker Arbeide og Vare, saavelsom og paa alle andre Vare, aarlig at continuere, naar Fornødenhed det udkræver, og de finde det billigt; men, saafrem Bødkerlauget ikke skul de ville holde sig den dem foresatte Tart efterrettelig, stal de tiltales til at have deres Laugs og Borgerskabss Rettighed forbrudt. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Malborg, 1 Martii; og Notits til Generalkirke Jnspections collegium), ang. at de 60 Stfr. Danske Bibler, som Thomas Lillelund, Sognepræst for Ulstrup og Gundes sted Menigheder i Viborg Stift vil bortskjenke til lige saamange Gaarde i bemeldte 2 Menigheder, maae, naar de til Gaardenes Beboere ere leverede, af bemeldte Gaars des Husbonder ifte i Restance tages. Rescr. (til de Deputerede for Financerne), I Martii. ang. de for Slavekassen aflagde Regnskaber, og de Committeredes Ansvar i den Henseende. Gr.<noinclude><references/></noinclude> 4nyun6j0j9senf1our6ka05wwrrbh3p 104 79618 388071 355772 2026-04-06T16:45:01Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388071 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.|Resolutioner og Collegialbreve.|421}}</noinclude>Bevilgning (og Rescr. (n) til Kjøbenhavns 8 Martii. Magistrat), at Tommersvendene ved Brandvæsenet maa holde Vertshuus, naar de vinde Borgerskab. Gr. Tommersvenbene have andraget, hvorledes endeel af dem have bygt og nedsat fig i Kjobenhavn, i Tanke fig af deres Profession at fulle kunne ernære; men, da denne Pros fession nu saa godt som er nedlagt, og de lidet eller intet til Livets Ophold derved kan forhverve, saa har de været ned fagede, deels at bruge ltapperie, for derved at fuune vinde Bredet, hvilken tiden Næring de befrogte dem nu at skulle bee tages ved Forordn. af 3die Decbr. næstafvigt; og derfore have anholdet, at, som de desuden næsten alle virkelig staae under Brandordningen, og alletider saavel Nat som Dag maa være parat at mede red paakommende Ildsvaade, hvor de ofte maa være for Fare underkaftet; de og maa gjøre Brandvagt hver 32te Mat, saa og 2 gange om Maret svare Monftring; og ligeledes forrette Besigtelse over Ildstederne, med flere dem vaaliggende Byrder. for hvilket alt de dog ikke nyde videre end den liden Frihed for Indqvartering; Kongen i Henseende heraf vilde bevilge, at faa mange af dem, som ved Brandvæsenet er, eller Borgerskab paa tapperie have vundet, fig og af Øltapperie maatte betjene. Thi bevilges, At saamange af Tommersvendene, som staae virkelig ved Brandfolkene, maa være erimerede fra Forbudet ved ovenbemeldte Forordning, og at de maa være tilladt, fremdeles at udskjenke Øl og Brændeviin, naar de enten allerede have vundet, eller herefter vinde deres Bore gerskab paa Øltapperie. Bevilgning, at Muursvendene ved Brand 8' Martii. væsenet i Kjøbenhavn maa holde Vertshuus, naar de vinde Borgerskab (o). Bevilgning (og Notits ved Rescr. til Stiftbefalings: 8 Martii. manden og Biskopen i Viborg) paa et Garverie udi Viborg, og Tugthusets Rettighed dertil (p). D03 Rentel. (n) Hvorved denne og næstfølgende Bevilgn. netificeres. (0) Ligelydende med næstforestaaende Bevilgning. (p) Dette Garverie fral siden Juftitsraad Dyffels Ded ikke være til. Bevilgningen, hvortil maa sees Rescr. 23 Aug. 1743, fan lass i Rothes Rescripter III. 92 1.<noinclude><references/></noinclude> g0r643sli261y7teabowrymvr5ydbau 104 79621 388072 382852 2026-04-06T16:45:03Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388072 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.{{Afstand|3em}} 424|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>15 Martii, ten paa Stiftamtmandes Approbation bedst og billigst kan accordere. 22 Martii, 22 Martii, Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang. at alle Skolebetjentenes Lon i Aarhuus: Stift skal beregnes fra Michaelis Dag til Aarsdagen derefter, hvilket herefter skal være en bestandig Regul for Successor og hans formands Arvinger samt alle andre Vedkommende (t). ( Anledning af, at der ved Skiftet efter den fidst afganane Rector i Horsens er forefalden Dispute ang. Lennens Deling imellem Stervboen og Efterkommeren, da Provsten i Horsens som Skifteforvalter har eragtet, at Lens sen, som fornemmelig skal beffaae i 2 Tjender, og betales efter Auctionsbud med rede Penge, bør regnes fra Michaelis Dag til Michaelis Dag, som er den Tid, da Tienden er forfalden og hoten gemeenligen tilendebragt, hvilken Prov. ftens Mening herrdinden Biskopen nok finder at være vel grundet, men dog ikke understaaer fig til, imellem parterne at decidere, siden hverken Loven eller Skoleforordningen der om noget vift bar determineret.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), Adskilligt ang. Contoiret i Bergen, samt at Verterne ei maa hos sig tillade Gesel: Gjæste budde (u). Gr. Hanseestædernes Secretairer og Contoirets Forstandere have andraget, at, da det fra Arrildstid af, ved Contoirene har været Skif, naar en Dreng blev antaget til Svend, ban til de øvrige i samme Handelsstue eller Gaard værende og tjenende Handelssvende har maattet give Tønde l til Bedste, som i Althuset er bleven fortæret, dog uden at hol de sig derved længere op end til Klokken 7 slet om Aftenen, faa fal nu flige Saminenkomster og Gilder Tid efter anden være bleven gjort ftorre og større, derved være bleven begaaet grove Ercesser, og nu kommen faa vidt, at en nye indkom mende Svend, af de andre, endog imod sin Billie, næsten tvinges til at anskaffe 2, ja flere Tender 1, Brændevin, Viber og Tobak, da de fleste Svende af Contoiret indfinde fig, drikke sig deufne, og drive Natten igjennem med Rafen, Strigen og anden uanftenbig Forbold, samt derhos ved flige Gjæstebudde viiffe uforsigtige Omgang med Lys og Ild, o (t) See Rescr. 26 Octobr. 1759 og 7 Maii 1772. med (u) Bed det gauffe Rescript man lægges Merke til, at de Tydße have nu ingen Stuer i Contoiret.<noinclude><references/></noinclude> 8ku36nas3q3qyc0lp26spmfv92lyacx 104 79650 388524 363181 2026-04-06T16:59:45Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388524 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.|Resolutioner og Collegialbreve.|453}}</noinclude>§. 85. Skoleforsamlingens egen Tilstaaelse eller Stiftiende, da 3 Maii. skal Rector bruge den Forstand at faae de Groveste i Gjerningen, og dem, der har været Hovedmænd derfor, adsøgte, og enten dem alene, eller alle, som deri have havt Deel, afstraffe. Forlader nogen Skolen modt villig, fordi han fjedes ved Skolegangstiden, og tragter ei efter at opnaae det Maal, som Skoledisciple i deres Studeringer er foresat, da skal han gjøre Skolens Deconomo fyldest for hvis hans Skolegang har kostet, baade ved Underholdning og Undervisning; og skal Øvrigheden i der Syssel, hvor saadan Person haver, eller siden fom mer til Midler, forstaffe Kongen hans Penge igjen af samme Midler, hvori Ingen af samme skal kunne dispensere, uden Kongen selv; men Biskopen skal give Attest efter Skolebøgerne, hvorlænge saadan En har gaaet i Skole, at Betalingen derefter kan indkræves. Den hid: §. 36. indtil ved de latinske Skoler paa Island indførte Sfif, at Biskopen og Rector, naar nogen Discipel paa en grov Maade, ved Tyverie, Leiermaal, eller andet des lige har forseet sig, og dermed forbrudt Skolens Bene ficia, have paalagt saadan en Discipel at udstaae nogle Slag af Riis paa Kroppen, som ham af Rector, Col lega, og een eller flere Disciple af hver Klasse skulde gives, samt at vedblive Skolen et Ular længere, end han ellers Skulde, hvorved han, efterat han har udstaaet den Straf, er bleven restitueret til sin forrige Net til Skolegang og Beneficia at nyde, hvilken Skif er indført under Navn af Skoleret, skal efterdags være aldeles afskaffet, saa at ingen maa reftituere nogen Skoleperson til geistlig Orden, Stand og Frihed igjen; men den, som vil reftis tueres, skal søge det ved Kongen selv, og lade hans Attes fter og Beviis, at han siden, efterat saadan hans For, feelse er begaaet og bleven aabenbar, har forbedret sig, følge dermed, da han kan vente at (live restitueret, imod 31 3 faas<noinclude><references/></noinclude> rbcrk302i1vq2untuvx4rusa91rdszh 104 79655 387388 386571 2026-04-06T16:00:16Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387388 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.{{Afstand|3em}} 458|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 43. §. 44. 3 Maii. Alle Bøger, som gives Disciplene til Skolens Brug uns der Hænder, skal holdes rene og ubeskadigede, og intet unødvendigt, letferdigt, eller unyttigt deri skrives, tegs nes eller lægges; fulde Rector eller Collega komme over, at fligt er skeer, da skal den, som det har gjort, derfor alvorligen og med Eftertryk straffes. En Discipel maa ei fælge fine Lectie og Skolebøger, som him ere givne for intet paa Skolens Bekostning, til nogen Anden, men beholde dem selv, til videre, at øve sig i det, som han af samme er bleven undervist om. Med Bón og Lovsang i Domkirken og Skolen skal sams me Orden og Sfik gjelde efterdags, som hidtil, dog saa, at Disciplene af den øverste klasse, efter deres Sæde, fal læse et Capitel af Bibelen, og derhos synge efter Sædvane, hver sin Uge. Lærerne skal altid være ders hos tilstede, og hverken blive nogensinde aldeles derfra, eller forsømme at fomine der i Tide uden lovlig forfald. Der skal og ingen Morgen eller Aften gaae forbi uden Bon i Skolen, saalænge Disciplene ere samlede, som skulde begynde og flutte deres Arbeide og Studeringer med Ben, der bør skee med sand og alvorlig Andagt og Efters tanke, dog alletider paa Islands, og ikke paa Latin; men Bønnens Form skal være den samme; og skal der tillige bedes for Bongen og det Kongelige uus, Birken og Politien, samt fælles fred og Bedste, hvortil udvælges de fyndigste Psalmer at synge. Bone nen fan altid fluttes med Fadervor og Velsignelsen, som skal læses af hver Discipel efter enhvers Orden og Sæde midt paa Skolegulvet imellem begge Claffer, saa at S. 45. hver har sin Dag at læse Bønnen i Skolen (n). De, som have den bedste Stemme af Disciplene, og have lært noget i Musiqven, skal foreftaae Sangen i den offentlige Gudstjeneste, naar og saa ofte den forrettes; liges (n) Efr. Skoleforordn. 1775, 5.5. 52, 53, 57.<noinclude><references/></noinclude> t2rxcl306x9aab2d3hesupbf4t82k0b 387840 387388 2026-04-06T16:37:33Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387840 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.{{Afstand|3em}} 458|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 43. §. 44. 3 Maii. Alle Bøger, som gives Disciplene til Skolens Brug uns der Hænder, skal holdes rene og ubeskadigede, og intet unødvendigt, letferdigt, eller unyttigt deri skrives, tegs nes eller lægges; fulde Rector eller Collega komme over, at fligt er skeer, da skal den, som det har gjort, derfor alvorligen og med Eftertryk straffes. En Discipel maa ei fælge fine Lectie og Skolebøger, som him ere givne for intet paa Skolens Bekostning, til nogen Anden, men beholde dem selv, til videre, at øve sig i det, som han af samme er bleven undervist om. Med Bón og Lovsang i Domkirken og Skolen skal sams me Orden og Sfik gjelde efterdags, som hidtil, dog saa, at Disciplene af den øverste klasse, efter deres Sæde, fal læse et Capitel af Bibelen, og derhos synge efter Sædvane, hver sin Uge. Lærerne skal altid være ders hos tilstede, og hverken blive nogensinde aldeles derfra, eller forsømme at fomine der i Tide uden lovlig forfald. Der skal og ingen Morgen eller Aften gaae forbi uden Bon i Skolen, saalænge Disciplene ere samlede, som skulde begynde og flutte deres Arbeide og Studeringer med Ben, der bør skee med sand og alvorlig Andagt og Efters tanke, dog alletider paa Islands, og ikke paa Latin; men Bønnens Form skal være den samme; og skal der tillige bedes for Bongen og det Kongelige uus, Birken og Politien, samt fælles fred og Bedste, hvortil udvælges de fyndigste Psalmer at synge. Bone nen fan altid fluttes med Fadervor og Velsignelsen, som skal læses af hver Discipel efter enhvers Orden og Sæde midt paa Skolegulvet imellem begge Claffer, saa at S. 45. hver har sin Dag at læse Bønnen i Skolen (n). De, som have den bedste Stemme af Disciplene, og have lært noget i Musiqven, skal forestaae Sangen i den offentlige Gudstjeneste, naar og saa ofte den forrettes; liges (n) Efr. Skoleforordn. 1775, 5.5. 52, 53, 57.<noinclude><references/></noinclude> n5wyry36a99fxu0wq154dyqc0xunij2 104 79666 388073 363182 2026-04-06T16:45:04Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388073 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.|Resolutioner og Collegialbreve.|469}}</noinclude>han i fine Studeringer har opnoaet. Paa det og til 3 Maii, Skolerne efterhaanden kunde samles Bøger, der kunde være baade Lærere og Disciplene til Nytte, saa skal dertil Folgende være en liden Hjelp: 1) naar nogen af Kongen bliver kaldet til Biskop, saa og, naar enten Rector, Conrector eller Pastor Cathedralis, blive befordrede til et bedre Rald, skal de forære cen eller flere nyttige og vel brugelige Bøger til Skolen og dens Betjentes Brug; og skal over samme Bøger forfattes Catalogus i en til den Ende indrettet Bog, som stal forvares ved Skolen, hvilken hver Rector, i Biskopens Overværelse, haver til sin Estermand i Embedet at over levere og for Bogerne at gjøre Rigtighed. Bliver en Præst ordineret til et middelmaadigt Rald i Island, da stal han erlægge 1 Rdlr. i Kroner til Skolen i det Stift, hvor han ordineres; og skal de, som komme til et bedre, indtil et af de bedste Rald, ligeledes betale 2 Rdlr. i Kroner. Haver og nogen Bemidlet nydt Undervisning og Opdragelse ved de offentlige latinske Sko ler, da skal en for saavidt formaaende Discipel, at han enten for den hele eller halve Deel har betalt sin Unders viisning, Kost og Pleie, desuagtet, naar ban bliver dis mitteret, til samme Brug erlægge 1 Krondaler. samme fan og forlanges af hver, som har havt privat Underviisning, naar han indfinder sig hos Rector, af Ham at overhøres. Skulde nogen, som heelt udbetaler fin Skolegang og Kost, vorde findet, at ville, førend han bliver dimitteret, forlade Skolen, da skal det staae ham frit for, naar han til Skolen, eg til samme Brug, erlægger 2 Rdlr. i Kroner, uden hvis Erlæggelse Rector ikke skal give ham noget Testimonium Vite, som skal være ham et Beviis, at han ikke formedelst nogen Udyd eller grov Last har været nødt til at forlade Skolen, eller den er bleven forviist. 2) Gjør en anseelig og G93 Det for<noinclude><references/></noinclude> ghizueju7pdy5oexuxpyvee83mka4nx 104 79668 387841 359058 2026-04-06T16:37:33Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387841 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.|Resolutioner og Collegialbreve.|471}}</noinclude>47 Anordning om Dimisfi fra de Latinske Sko 3 Maii, ler, eller Candidati Minifterii, paa Island, des res Examina (s). Biskoperne paa Island skal befale Provsterne, at enhver af dem, med tiltagne 2 af de lærdeste gg redeliaste Præster i hvert Syssel, een gang om Aaret paa den be leiligste Tid skal indkalde alle i samme Syffel befindende Dimiffos eller Candidatos Minifterii, for at examinere bem, og erfare, om de ikke glemme det, de i folen have lært, og om de ved flittig Studering, Øvelse i Prædikestolen og Biblens Læsning forfremmes, da de og tillige bør gjøre Rede for, hvad 23øger de have læst, især prøves i Bibelen, og gjøre andre Specimina, som dem fan blive forelagt, og hver gang forsyne sig med Beviis, at det er skeet. Til hvilken Ende Biskoperne selv skal fiffe enhver af Provsterne Qvæftiones folvendas paa faa mange Ark, som Studenterne ere til i det Herred, hvorpaa Dimiffi skal give deres Svar i Alles, saavel Examinatorum som Examinandorum, Nærværelse; og skal det Fxaminatoribus hermed strengeligen være forbu det, ikke i nogen Maade at hjelpe Examinandos i at clas borere det dem or forelagt. Hvorefter Provsterne, naar Examen saaledes er holdt, skal stikke alle disse Prø ver uforandrede under Forsegling til Biskopen, som ved Leilighed skal erindre det Fornødne derhos. De, som ere i det samme Herred, hvor Bispestolen er, og Synodus holdes, eller have ikke længere derhen, end andre af det Syssel, hvor Bispen boer, og Consistorium forsamles, Skal indfinde sig til Examen paa det Sted, hvor Syno dus eller Consistorium holdes. Men, naar en Studios fus enten reiser for sig selv, eller med andre kommer til Bispes G94 (s) Sendt og notificeret de Samme som naßforestaaende Anordning. §. I. §. 2.<noinclude><references/></noinclude> l9zcp0tq9p4gck2orur72ayo9f1k3aw 104 79676 387389 273366 2026-04-06T16:00:18Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387389 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.|Resolutioner og Collegialbreve.|479}}</noinclude>desaarsag Jøden har paastaaet, at Magistraten burde II Maii, gjøre ham skadesløs Erstatning. Dernæst er flaget af Schats Joden J. Elkan af Rensborg, at, da hans Tjener D. Samuel Jode absenterede sig med Vare for 1061 Mark lybsk, og erholdt i Fridericia Jus Asyli, skal Magistraten, endskjønt Elkan fulgte ham paa fersk Fod, og begjerte Arrest, have henvist ham til Byfogden, der skulde gjøre Arresten, da han hos Byfegden skal have faaet det Svar, at ingen Arrest kunde stee, saasom D. Samuel var antaget til Borger for 20 Rdlr.: hvorfor Elkan har begjert, at han maatte vorde tilkjendt at nyde Reparation hos Magistraten for deres Forhold i denne Sag; hvorimod Magistraten indvender, at det ikke er deres Sag at undersøge, hvorl des Asplanterne ere fomne til deres medbringende Effecter, men at de alene ere pligs tige at meddele dem Beskjermelse Brev. Thi gives hermed tilkjende, at Magistraten i Fridericia skal stricte forholde sig efter den 22de Art. i Priv. af 11te Martii 1682 og Forordn. af 31te Jan. 1738, S. 5, saa at de af de Personer, som Asylum begjere, og Borgerskab tage, for Pas, Borgerskabsbrev eller andet ei maa fordre eller tage mere end derudi befalet og tilladt er, da det øvrige, som under denne Post er bleven klaget, kan forblive ved Lands Lov og Ret; dog vil Kongen derhos, at saadanne Folk, som de 2 forbenævnte Joder R. Cohn og D. Samuel, ei i Fremtiden maa nyde Jus Asyli. Omendskjønt Magistraten i Fridericia er fors P. VII. §. I. imdt Græsningen inden Voldene efter Resol. af 13de Mait 1704 og 27de April 1731. imod 40 Rdlr. til Byens Gaders og Steenbroers Forbedring, hvis Overskud beregs nes til 173 Rdlr., samt 16 Rdlr. af deres Anpart Græs ning i Handerup Skov, saa, paa det at Magistraten in tet i deres Indkomst skal afgaae, skal Magistraten aarlig. af Byens Kasse betales 300 Rdlr.; hvorimod Græsnin - gen<noinclude><references/></noinclude> fkz4j6ocm4yetyrcch9rhfevv9c1rgm 104 79702 387299 362105 2026-04-06T15:53:37Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387299 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.|Resolutioner og Collegialbreve.|505}}</noinclude>§. 4. til Sagens Oplysning haver, paa det at Vederparten, 20 Aug. som efter foregaaende Advarsel selv bør møde, deraf fan fade fornøden Efterretnina, for derimod at forestille, hvad han til fin Befrielse mod slig Segsmaal og Krav fan have, da Retten Sagen derefter til lovlig og vedborlig Paakjendelse foretager. Skulde det og befindes, at nogen af blot Ondskab og Trettekjerhed enten tiltaler en ans den, eller lader sig tiltale, i en reen og klar Sag, da skal det ved Dommen iagttages, at samme Part bliver tilfünden at betale det stemplede Papiir og Omkost ninger, som ellers ved ordentlig og sædvanlig Rettergang ved Bytinget bruges og betales skulle. Den, som for Sagen er, skal ved dem, som ellers Kald og Varsel til Bytinget forkynde, for Commissionen med lovlig Varsel indkaldes; forkyndelsen skal af Raldsmændene, om den imodsiges, for Retten ved Eed afhjemles; os, saa fremt den Indvarslede ei møder, da skal ham Fee forelæggelse, hvilken af Byskriveren uden Betaling tal frives paa Klagen, og atter ved Kaldsmændene for Fyndes. Til Raldsmændene skal og maa for hver §. 5. Person, som indkaldet er, baade for Forkyndelse og Forelæggelse, ikke i alt berales mere end 8 Sf. I Doms penge maa ei gives mere til Dommerne end 12 St. som imellem dem kommer til lige Deling; og i Skriverløn til Byskriveren 16 Sf. i alt; hvorimod Skriveren an Staffer de fornødne Protocoller samt Skrivematerialier, og Affigten uden videre Betaling udsteder. Dommers nes Affigter maa udstedes paa ustemplet Papiir, og gives alene beskreven, ligesom de ere afsagte. Naar Sagen paa Citantens Side befindes reen, skal Debitor altid tildemmes at betale i Proceffens Omkostning 36 Sf., og det med de Vilkaar, at, saafremt han ikke mindelig betaler inden 15 Dage, da skal han lide 17am i hans Boe, og betale derforuden til Underfogden i Execus 915 §. 6.<noinclude><references/></noinclude> iodkf9o6nrn4xhdse5vmcxi9se3inlv 104 79712 388074 355657 2026-04-06T16:45:05Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388074 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.|Resolutioner og Collegialbreve.|515}}</noinclude>paa de fleste Steder i Danmark og Norge er Praxis, 18 Octbr. hvortil dog ingen Grund eller Anledning i Lov eller For ordninger findes, at Provsteretterne sættes i Kirken lige for Alteret, hvor det er forargeligt at drive Sottiser, Grovheder og Latter, ja i Kirken drikkes Brandeviin, reges Tobak, og ædes; Kirken og desforuden er et ube. leilige Sted i Vinters: Tid i stærk Kuld at frive: saa vil Kongen, at Provsteretterne herefter ikke mere skal hol des i Kirkerne, men paa andre beleilige Steder, und, tagen i de Kirker, hvor der er Sacristie, som dertil er beqvem, da i saa Fald Retten i Sacristiet maa holdes (d). Rescr. (til Biskoperne i Norge (e)), ang. at 18 Obr. Provste- Retterne ei maa sættes i Kirkerne, undtagen hvor der er Sacristie. Som det paa de fleste Steder 2c. (f). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 18 Obr. over Aggershuus: Stift), indeh. 2 Poster om Fattigvæsenet paa Landet. Gr. Stiftbefal. og Bisk. have andraget, at de af dem efter den Kongelige Anordning gjorte Anstalter, til de Fats tiges ordentlige Forpflegning, bave paa de fleste Steder i Stif tet havt god Fremgang; og at de, for end ydermere at facilitere Berket, og decidere de mangfoldige uden Betydning indfaldende Evittigheder, saavel imellem de Fattige, og dem, hos hvilke deres Ophold ere anviste, som og imellem de Fats tiges Berter, og dem, angaaende de Erceffer, som de be gaae, have ladet foranstalte, at der i ethvert Præstegjeld, naar noget forefalder af ringe Betydenhed, al holdes en Samling, eller en Slags Commission, bestaaende af Sognepræsten, Lehnsmanden (naar han kan være nær værende), præstens Medhjelpere, og de i de fattiges Væsen, efter Anordningen, adjungerede Mand; i hvilken Commission eller Samling Sagens Beskaffenbed bliver exas mineret, og derefter decideret, hvad ret er, i de Poster, $t 2 (d) See næstfølgende Rescript. (e) Motitsen sees ved næstforcstaaende Rescript. (f) Ligesom den sidste Deel af samme Rescript. byor<noinclude><references/></noinclude> prbzq4gyxfp26zb5aq2ypzbynbep7y3 104 79714 388075 373706 2026-04-06T16:45:10Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388075 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.|Resolutioner og Collegialbreve.|517}}</noinclude>Bem udskædte Paffer, uden deres Capitain's Forevidende, be- 8 Novbr. givet fig af Landet, m. v. betreffende den Uerden; deels den illempe, ban formener Kongens Tjeneste derved kunde til drages, ved de til det fra Landet bertreisende Mandskab ud. frædende Vasser, naar de efter Rescr. af 1sde Maii 1741 af Amtmanden, og ifte af ham, skal udstædes.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem), 8 Novbr. ang. at Benderne i Grottens og Læsse-Præ stegjelde maa beholde deres Bondehandel, og sælge Bondesild m. m. Gr. Endeel Grøttens Præstegjelds Bonder af Roms dalens Fogderie have andraget, at Molde Boraere, fiden de ere benaadede med kjøbskædsfrihed, fege at extendere de dem i saa Maade forundte Privilegier i abillige Ting foa vidt, at det vilde med Tiden geraade bemeldte Fogderies Al mue til for Afgang i deres Næring og Brug, der meeft ftal bestaae af Fiskerie, hvormed det skal have saadan Beskaffenhed, at de fleste Bonder i Fogderiet maa sege at erhverve saavel deres Skatters udredning som hjelp til deres Underhold af Gildefangst, hvoraf dog ikkun en maadelig Deel kan udvir fes, til Kjobmandsgods, deels fordi mange Fiskere baade mangle behøvende Salt og Bidenskab til at kunne virke den til forsvarlig jobmandsgods, deels og da Silden, baade formedelst Beiens Længde til Kjøbstæden, saa og, efterdi den Janasom fanges og samles, ei fan komme frist nok til Molde, foruden at en stor Deel, som fannes med Baad, ei beller fanges faa ftor, som Kiebmandsgods bør være: desaarsag og al saadan Sild, som et virkes til Kjobmandsgods, har været anseet ikkun for Bondesild, og hidtil været ført fra Fiordene ind i landet, hvor endeel Bender i bemeldte Grets tens Præstegjeld, og i Særdeleshed Anders Olsen Monsaae, og Ole Ellingsen Aandal, have undertiden for eqne, undertiden for de Venge, Bonder fra Oplandene hos disse 2 Mænd kan have nedsat, fiebt flig Sild af fiskerne, og undertiden paa Fiskernes Wegne bar solgt den til de Oplandske Bonder, som komme ned med Binterferet, og afhente den, da baade Fiskerne har fundet faae rede Penge og bedre Betaling, end dem bydes paa Molde, faa og de Oplandske Bender ofte af forbemeldte 2 Mænd have faaet Silden paa Credit, indtil de enten med penge eller Bare af deres Gaardes Producter har fundet tilveiebringe Betaling: men, naar Molde. Borgere af forskrevne deres Kjøbstæds Privilegier maatte tage Anledning at paastaae, at baade Kjobmands og den saa kaldede Bondefild af alle Fjorde fal feres til dem, der boe 4 Mile derfra til Soes, i Forsæt derved at tvinge de Oplandske Bonder at komme ud til dem at kjobe og afbente deres Sild, saa vilde deraf 1) flyde den leilighed, at baade Fiferne maatte tabe paa deres Bare, saa og de Oplandske Bondet, som i baarde Hoses og Winterstid ei kunde underkaste sig den Travaille, at bente Sild SF 3<noinclude><references/></noinclude> 930ig0w3qh85ab9yuoorjus3y9vyly0 104 79746 388076 378829 2026-04-06T16:45:11Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388076 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.|Resolutioner og Collegialbreve.|549}}</noinclude>ger, af hvilfe 4000 Md. modtages paa Rente i den Kon 20 Martii. gelige Particulair Kasse, og 1200 Rd. leveres Societetet nu strap (x). Rescr. (ril Amtmanden over Ringsted Amt), ang. 3 April. den paa Landeveien ved Ringsted beliggende Steen bros Istandsættelse og Vedligeholdelse af de dertil Inddeelte. Neser. (til Biskoperne i Danmark og Nor: 10 April. ge, samt Notits til Generalkirke Inspectionscollegium), ang. at Præste - Enkepensioner skal fvares efter Kaldenes Tilstand. ! Gr. Collegiran bar forestillet, at endskiønt foven ikke taler em, at nogen vis faft staaende Enkepension at hvert Præste. kaid bestandig fat reguleres, men at Provsten ved hver Vas cance skal med 2 Præfer efter Kaldets Leilighed sætte Enkes penfionen; oa det saaledes forstaaer fig af fig selv, at Kals dets Leilighed skal tages efter den Tilfand, i hvilken det da befindes; det og mefører Billigbed, at ingen Draft fan raas lægges at svare Penfion af mere end det ban virkelig nyder; saa er der dog, huor et Kald er paalagt Pension til et andet Kald at svare, bleven forespurgt, hvorledes i faa Fald skal forboldes, naar Enten paastaaer samme Penfien af Kaldet, som tilform deraf er given, og Successor derimod finder fig fornærmet, dersom ban efter Loven fulde svare den 8de Deel til Enken af det, som han ifte selv. inen andre oppebære; da det ogsaa kan være at formode, at samme Controvers funde mode pan alle de Steder, hvor der i Folge Rescr. af 2den Martii 1742 skal fvares noget Bift aarligen af Kaldet til en refiderende Capellan, og følgelig ei kan taales at give Den sædvanlige Pension til Enkerne: I alle de Kald, som efter forberørte Rescript skal for synes med refiderende Capellaner, og dem af Kaldets Inde komster, ved forefaldende Vacance, skal tillægges det, som Rescriptet foreskriver og befaler, skal Sognepræsten ei svare større Pension til sin formands Enke, end som Kaldets Tilstand og Indkomster da befindes udi, da Provsteretterne, som efter Loven skal ligne Pensionen, og altid bør søge en Middelvei, at Enten kan være hjul Mm s (x) See Rescr. 5 Octobr. 1774, S. 10. pen,<noinclude><references/></noinclude> quycql02namcg7a9u69mykxu999m2re 388284 388076 2026-04-06T16:55:20Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388284 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.|Resolutioner og Collegialbreve.|549}}</noinclude>ger, af hvilfe 4000 Md. modtages paa Rente i den Kon 20 Martii. gelige Particulair Kasse, og 1200 Rd. leveres Societetet nu strap (x). Rescr. (ril Amtmanden over Ringsted Amt), ang. 3 April. den paa Landeveien ved Ringsted beliggende Steen bros Istandsættelse og Vedligeholdelse af de dertil Inddeelte. Neser. (til Biskoperne i Danmark og Nor: 10 April. ge, samt Notits til Generalkirke Inspectionscollegium), ang. at Præste - Enkepensioner skal fvares efter Kaldenes Tilstand. ! Gr. Collegiran bar forestillet, at endskiønt foven ikke taler em, at nogen vis fast staaende Enkepension at hvert Præste. kaid bestandig fat reguleres, men at Provsten ved hver Vas cance skal med 2 Præfer efter Kaldets Leilighed sætte Enkes penfionen; oa det saaledes forstaaer fig af fig selv, at Kals dets Leilighed skal tages efter den Tilfand, i hvilken det da befindes; det og mefører Billigbed, at ingen Draft fan raas lægges at svare Penfion af mere end det ban virkelig nyder; saa er der dog, huor et Kald er paalagt Pension til et andet Kald at svare, bleven forespurgt, hvorledes i faa Fald skal forboldes, naar Enten paastaaer samme Penfien af Kaldet, som tilform deraf er given, og Successor derimod finder fig fornærmet, dersom ban efter Loven fulde svare den 8de Deel til Enken af det, som han ifte selv. inen andre oppebære; da det ogsaa kan være at formode, at samme Controvers funde mode pan alle de Steder, hvor der i Folge Rescr. af 2den Martii 1742 skal fvares noget Bift aarligen af Kaldet til en refiderende Capellan, og følgelig ei kan taales at give Den sædvanlige Pension til Enkerne: I alle de Kald, som efter forberørte Rescript skal for synes med refiderende Capellaner, og dem af Kaldets Inde komster, ved forefaldende Vacance, skal tillægges det, som Rescriptet foreskriver og befaler, skal Sognepræsten ei svare større Pension til sin formands Enke, end som Kaldets Tilstand og Indkomster da befindes udi, da Provsteretterne, som efter Loven skal ligne Pensionen, og altid bør søge en Middelvei, at Enten kan være hjul Mm s (x) See Rescr. 5 Octobr. 1774, S. 10. pen,<noinclude><references/></noinclude> gmqjw6z9vbwif048gu8ju6z6nzvg12j 104 79764 387390 367364 2026-04-06T16:00:18Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387390 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.|Resolutioner og Collegialbreve.|567}}</noinclude>ect Loud og Societet, at da een af Amtsmesterne madtte 2 gange 22 Maii. om ugen bolde Collegium Chirurgicum: hvorhos det og ellers erindredes, at, som det er fornummen, at de, der lære og undervises i Anatomien, ei see nogen Slags Praparationer, men at der alene, naar Tingene ere præparerede, tales og lases derover, da det doa eraatedes fornoden, at de unge bleve anførte til selv at lægge Haand paa Cadavera, baade for at fáae desbedre Begreb derom, saa og at blive desbe hændigere i manuales operationes, ned videre. Endient Kongen vel ikke eragter det nedvendigt, at der, i henseende til de Chirurgiens og Anatomicns Opfemt udgivne Forords ninger og Befalinger, bliver forhaanden nogen nye Foran dring og anden Indretning gjort, men finder for godt, at det derved haver fit Forblivende; faa dog vorder, i Henseen be til Examina Chirurgica, anordnet og fastsat, Ar Examen Chirurgicum sal alletider holdes den første Mandag i hver Moaned, saaledes, at den skal bes gynde Kl. 2 Slet Eftermiddaa, paa det enhver Eramina tor fan vide, til samme Tid sig der at indfinde; men, skulde der til samme Tid ingen Examinandus være, da skal det Dagen tilforn gives Examinatoribus tfjende, saa velsom de øvrige, som ved Eramina bør være overparens de; da det og ellers ved forefaldende Cadavera maa sees derhen, at Præparatoria fee af Chirurgis selv, og af dem, som und rvises. s Rescr. til Biskopen over Sjellande Stift), 22 Maii, ang. Tvistigheder imellem Karise-Menighed og dens Sognepræst. Gr. 1) Præsten har med fri Forfæt ladet bortdse 2 Ver. foner af Menigheden, nemlig en Kone, som var i Barnénov, Da en Smed, uden at ville betjene dem i deres yderste med Alterens Sacramente: 2) ban bar afviit endeel Folk ra Skrifteffelen, under Foregivende, at de vare deels ukyndige, deels ugudelige. Han beraaber sig paa, at ingen af Kongens Gods eller af andre Godser har flaget over ham, men, efter negen Modstand af Beryndelfen, fiden har været fotelige, ladet sig sige, og selv fanden Notten deraf i deres Siele, samt viist Frugten deraf i deres Levnet; men at alle de Klas gende ere af Juelinge. Gods, bvilke alene skal fremture i Halsstarrighed, formodentlia, fordi de dekudi styrkes og op muntres af andre. Som det af alle denne Sags Omstæn fiændigheder bemerkes, at Præden i Hovedfagen har været redelig og vel intentioneret, men at det paa den anden Side vilde nedslaae bau, og tilintetgjore hans Arbeide paa Sies 9711 4 lene,<noinclude><references/></noinclude> loiidr2p7jsf4ozgg5vf8gmubrr6iyd 104 79765 388077 273455 2026-04-06T16:45:13Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388077 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.{{Afstand|3em}} 568|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>22 Maii, fene, om det skal staae enhver, og belt, den gemene Mand, frit for at fæætte sig op imod en Bræft, saasnart han i Sjeles forg og Behandling vil gaae videre end gammel Sædvane: faa er funden for godt, At de Klager og Beskyldninger, som offentlig imod Præsten er anbragt, ogsaa, for Consequences Skyld, offentlig skal dompes og ophæves; til den Ende Biskopen skal ved Provsten lade Menigheden bekjendtgjøre, at Kon gen med Behag har fornummen og opproberet denne Præ stes Ombyggelighed for fin Menigheds Didledelse til det sande Christendoms Wasen, og derhos med Mishag fors nemmer, at, da en stor Deel af Menigheden har skjen net det, og fundet selv Nytte deraf for deres Sjele, nogle Derimod, maaskee af andre styrkede og tilskyndede, ligesom med overlagt Raad har sat sig derimod, trodset imod saadant Præstens velmeente Diemerke, foragtet og ei vils det taale saapan special Sjelesorg, og forholdet ham der for hans Indkomster, hvilket, om det tjere skeer, Kons gen ikke vil at skulle sees igjennem Fingre med, men at saadan Banart skal straffes, naar det deres Husbonder eller Øvrighed angives; og skal enhver holdes til, at bevise deres Lærere, efter Guds Ord, den tilbørlige Lydig hed og Rettighed: men i det ovrige vil Kongen ikke appro bere, hverken at Præsten har ladet syge folk, som Sa cramentet har forlanget, hende uden Betjening, og det endda mod Provstens Advarsel, ikke heller, at Præsten vil bruge Afviisning fra Sacramentet som et Tvangsmiddel, for at bringe dem til Lydighed, hvilket ei staaer i en Præstes Magt at gjøre, uden i de Tilfælde, fom Loven siger, og naar han kan beviisliggjøre dem, en ten for grov Vankundighed eller fremturende grove Laster, da han dog, naar han mener at have saadan Aarsag, bør strax hver Gang anmelde det til sin Provst eller Biskop, og tage imod deres Belærelse og Raad. fering, og intet i saa vigtig Sag gjere af Selvraadigher; liges<noinclude><references/></noinclude> 2o7f81jpgw7g9m4nvqln256wlei1scv 104 79769 388078 378831 2026-04-06T16:45:14Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388078 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.{{Afstand|3em}} 572|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29. Maii, Rescr. (til Biskoperne paa Island, og Notits til Rentekammeret), (z) ang. at der ved ethvert Kloster skal være en Degn. Gr. Af Generalfieke Inspectoribus er bleven foredraget, at der vel ved Kong Friderich den adens Befaling den 21de Martii 1575 er bleven anordnet, at ved ethvert Kleffer i Hole Bispedømme fal være en Dean, der fal aate pan Ungdommen i Menigheden, og hver Sondag catechisere med dem, hvorfore ban og har oppebaaret af Klofterbolderen-fei Koft og Kammer, samt 12 Alen Badmel aarlig; men at der, endskiønt dette saaledes er bleven iagttaget ved de 4 Klokere i Hole Bispedemme, dog ikke skal være kommen nogen faa. Dan Befaling til Stalbolt Bispedomme, hvor deg ligeledes endeel Klofiere ere, og hvor, ligesaavel som i Hole, ved et hvert Klofter formenes saa meget lettere at kunne altid være en Degn, som udgivterne dertil skal være for Klosterholderen faa ganffe ringe, at han dog alligevel meget vel fan ved. staae, at svare den Afgivt deraf til Stongen, som bidindtil sædvanlig været haver. Der skal herefter baade i Hole og Skalholt altid ved ethvert Kloster være en Degn, som af Biskopen skal antages og beskikkes, og for sit Arbeide skal aarlig af Klosterholderen nyde og oppebære fri Kost og Kammer med Seng, Lys og al riffelig og fornøden Opvartning til Reenlighed, saa og 12 Alen Vadmel; derhos ban og saa stal nyde bedre Spise og Vilkaar end andre ordinaire Tyende paa Gaarden; og skal det ikke være Blofterhol deren tilladt, at anvise ham andensteds Bopæl end paa Klosteret, uden saa er at det kunde skee med begge Pars ters gode Villie og Biskopens Forevidende. Dersom saa dan en Degn funde have Aarsag at givte sig, maa han derfor ikke stødes fra Brødet, men skal nyde Penge af Klosterholderen efter Accord, saafremt hans Forældre, Sødskende eller andre nær Paarsrende ville give ham fri Kost og Kammer, naar de ellers boe i Klostersognet og faa nær hos Kirken, at Børnene, som han skal undervise, ikke blive derved mere forsømte, end naar han boed paa Kloster (z) Sec og næstfølgende Rescript.<noinclude><references/></noinclude> 0myfn39ed7unr1zrseigxrklwtlo9mm 104 79773 387754 332367 2026-04-06T16:31:17Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387754 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.{{Afstand|3em}} 576|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 Juuii, 1ste Junii af (h), uberegnet de imidlertid indfaldende 5 Junii. 5 Junii. Søn og helligedage, paa hvilke intet Torvs eller Markeds Holeelse maa tillades, da værende Tid alle og enhver, saavel Fremmede som Kongens egne Unders saatter, maa have Frihed til deres Vare, saavidt de ikke ere forbudne, at indføre, og efter Dansk Vegt og Maal til alle og enhver, som deraf kunde have noget fornøden, at sælge og afhænde; da det uden for bemeldte mar Fed ikke skal være enten Lybeffere eller andre fremmede fig at udsælge deres Bare anderledes end en gros til Kjøb mænd, som dermed handle en detail. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyensa Stift), ang. Boders Inddrivelse og Indcasses. ring i Fyen (i). Gr. Landstingshoreren og een af Brand Inspecteurerne i Fpen havde i Anledning af Forordn. 6te Decbr. 1743 vegret fig ved at indfordre, den Ferite Juftitskaffens Boder ved Landstinget efter Forordninger og de ergangne Rescripter, og den Sidike Brandkassens Beder efter Brandordningen, og paaftaaer, at der for disse Beder ved ovenmeldte Forordning er feiet anden Anstalt. Som det befindes, at det med disse Boders Inddrivelse skal have været paa den Fod og i den Gang, at ei nogen Forandring behovedes, men at det hellere vilde give Vidtleftighed, om den nu kulde bringes i en anden Tour: saa 'befales, At det med Justitskassens, Brandkassernes, og St. Hans Kirkes Bøders Inddrivelse og Indkassering i Fyen skal forholdes paa samme Maade, som førend Forordn. af 6te Decbr. 1743 udgif, er anordnet. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), aug. at de, de Reformerede i Fridericia meddeelte, Benaadinger og Privilegier ei skal extendere sig videre (h) See Rescr. 14 April 1747, Side 54; i seneste Calen dere staaer 6te Junii. (i) Cfr. Stiv. 30 Maii 1750 08 16 Junii 1767, same Rescr. 31 Aug. 1787.<noinclude><references/></noinclude> oxjs0vy6zir8yax3i3sxdqsl0qxiie5 388079 387754 2026-04-06T16:45:16Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388079 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.{{Afstand|3em}} 576|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 Juuii, 1ste Junii af (h), uberegnet de imidlertid indfaldende 5 Junii. 5 Junii. Søn og helligedage, paa hvilke intet Torvs eller Markeds Holeelse maa tillades, da værende Tid alle og enhver, saavel Fremmede som Kongens egne Unders saatter, maa have Frihed til deres Vare, saavidt de ikke ere forbudne, at indføre, og efter Dansk Vegt og Maal til alle og enhver, som deraf kunde have noget fornøden, at sælge og afhænde; da det uden for bemeldte mar Fed ikke skal være enten Lybeffere eller andre fremmede fig at udsælge deres Bare anderledes end en gros til Kjøb mænd, som dermed handle en detail. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyensa Stift), ang. Boders Inddrivelse og Indcasses. ring i Fyen (i). Gr. Landstingshoreren og een af Brand Inspecteurerne i Fpen havde i Anledning af Forordn. 6te Decbr. 1743 vegret fig ved at indfordre, den Ferite Juftitskaffens Boder ved Landstinget efter Forordninger og de ergangne Rescripter, og den Sidike Brandkassens Beder efter Brandordningen, og paastaaer, at der for disse Beder ved ovenmeldte Forordning er feiet anden Anstalt. Som det befindes, at det med disse Boders Inddrivelse skal have været paa den Fod og i den Gang, at ei nogen Forandring behovedes, men at det hellere vilde give Vidtleftighed, om den nu kulde bringes i en anden Tour: saa 'befales, At det med Justitskassens, Brandkassernes, og St. Hans Kirkes Bøders Inddrivelse og Indkassering i Fyen skal forholdes paa samme Maade, som førend Forordn. af 6te Decbr. 1743 udgif, er anordnet. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), aug. at de, de Reformerede i Fridericia meddeelte, Benaadinger og Privilegier ei skal extendere sig videre (h) See Rescr. 14 April 1747, Side 54; i seneste Calen dere staaer 6te Junii. (i) Cfr. Stiv. 30 Maii 1750 08 16 Junii 1767, same Rescr. 31 Aug. 1787.<noinclude><references/></noinclude> db8sf5wc75el8zlsmytfgqxl6j9xt2t 104 79781 387842 368632 2026-04-06T16:37:35Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387842 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.{{Afstand|3em}} 584|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>3 Julii, fig i Barbeerlaunet, der flebie omtrent i 60 Mar bar været agtet for en saadan fri Eiendom, som ei alene til den Heist. bydende er bleven folgt fra Mand til Mand, men endog af en trængende Mefter bar fundet pantsættes for rede Penge, bvilket saaledes skal have continueret indtil Forordn. af 30te April 1736 befalede, at de, som derefter indtræde i Lauget, fulde betale til Laugsmesterne 150 Rdlr., til den Afbodes Arvinger 1so Rdlr., en til Kongens Kasse 300 Rd., hvorudover Laugets bele Indretning skal være bleven saaledes forandret, at det, foam tilforn har været Laugsmesternes egen tilkjøbte fri Eiendom, og altid været agtet af 6 a 700 Rdlr. Bærdi, er nu for dem og deres Arvinger aldeles tabt, og bar mistet fir Bard: tbi, endfrient den 3 ite Aug. 1736 ee bevilget, at de i Amter nu værende Chirurgi maatte node Refusion af Succeffore for bead be for Amtet bar betalt, og ihvorvel Rescr. af 3die Maii 1743 bar modereret den i oven melbte Forordning befalede Afgiet til 100 Rdlr., faa Fal dog indtil denne Eid ei endnu noget Amt have fundet blive folat, ja, om end Arvingerne fulde ville overlade deres Amt for flet intet, faa skal ei nogen vacant Plads igjen kunne blive. Besat: desaarfage Barbererne befenate, at det hele Barbeers Lang vil plat udder, og derfor har begiert, at Kongen vilde bevilge og befale, at de fremdeles maa beholde deres, som en fel Eiendom, dem tilfjobte Amter og Amtérettigheder, med samme Rettiabeder og Drærogativer, fom ved Privil. og r rifle af 29de April 1684 ere Barberer Lauget tillagte, faa at det maa staae enhver af dem og deres Efterkommere frit for, herefter som tilforn, at fælge deres dem tilkiebte Amter til hvilken kunsterfaren Barberer, som meeft derfor vil betale, uden at nogen, som i Lauget vil indtræde, skal være forbunden til, noget videre, enten til Kongens Kasse eller til Lauget at betale, men at deres Amter maa berefter som tils forn være og forblive som deres egen fri og frelst Eiendom; dernas at Politiemeteren i Siebenbavn maatte befales, i Følge Rescript af 4de Novbr. 1735) ang. bporledes Fuffere og de, som fig af dem lade betjene, ber ansees, strax brevi manu at afgjore, on, efter fov og Forordninger samt Be falingery at paafjende og afbandle alle de Gager, i hvilke mtsbarbererne maatte Elage, af Fuffere og andre at være forurettede. af aagidratens Erflæring fornemmies, at Marfagerne, hvorfor Barberer Amterne ikke nu ere af den Bærdi som forben, bestaaer 1) i den afgivt, som er befalet at fal fee til Amphitheatri Anatomici laderbelbming; 2) i den Ind pas dem tilfetes i deres Amtsrettigheder formedelit de Fri heder, som adskillige Personer skal bave crboldt til at erer cere denne Profession, uden at være i Amtet; og 3) i den Fornærmelse, som Langet af Fustere tilfoies. Kongen vil hermed efterlade samtlige i Barberelauget i Kjøbenhavn indtrædende Mestere de til Amphitheatri Anatomici Underholdning paabudne Penge, saa at 253ar<noinclude><references/></noinclude> ecwmaw66bmx7nv44d2le4iurz2q0s8h 104 79785 387843 362413 2026-04-06T16:37:35Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387843 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.{{Afstand|3em}} 588|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Julii, Mars Begyndelse fastsættes til 5000 Mblr. aarlig, og at 24 Junii. 24 Julii. Eierne maa fra samme Tid, istedet for den ved Forordn. af 9be Jan. 1735 paabudne Tiende af hver Blæs: Uge, svare Tienden af ethvert Berk især efter den imellem dem selv forfattede Repartition, nemlig gaffels 350, Dikke markens 350, 23ærums 650, Uhlefos 850, fossums 500, Bolvigs 300, Bavselands eller æs 400, Eggelands 550, Edsvolds 150, hakkedals 250, Mos 500, og Lesso 150 Rdlr. aarlig. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark,) ang. at beordre Magistraterne og andre Vedkommende paa de Steder, hvor Færgeløb ere, at de Skal være de Soe Officerer, som, efter Admiralitetets Ordre, noget ved Færgeftederne have at foranstalte, i alle muelige Tilfælde affisteerlige. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Kermesters Bestikkelse ved de 3 i Kjøbenhavn octroierede Sæbeverker. Gr. Eierne af disse Sæbeverter have andraget, at, da de om forbem lote Sabeverker udgangne Forordninger befale, at en Kormefter ved samme skal beskikkes, som den her fabris querende Sabe ffal vrage og eftersee, og alle de Tender og Ferdinger, hvorudi Sæben pakkes, med det Danske Tegn, 3 Lover, merke og brænde, paa det den fremmede Sæbe, fom maatte blive indpracticeret, fra den her fabriqverede Sæbe kunde kjendes, bar de, saasom ingen bequem og dygtig Persen dertil har været at finde, udseet Peder Vinkel, til at lære alt det, som til Sæbeluden at præparere, samt god og forsvarlig Sæbe at kaage, benhorer, hvis Lære de bave b.foftet. Da, som han da nu, efter 2 aflaade Provekaag. ninger, til Kormenter Embede, og ellers et Berk, som Mefter. Erbefaaaer, at forestaae, er befunden dygtig: saa barl de udgivet deres Bestallingsbrev til ham at være Kormefter i Kjobenhavn, hvorpaq de have begjert Confirmation, og ders bos indiale, om det med Kormenters Tieneste og bans Be Fiffelse efterdags saaledes maatte forheldes: 1) at, naar en Kormefter ved Doden afgaact, altid en af de her ved Berferne værende Sæbemestere, om nogen af dem det maatte ferlange, dertil, frem for nogen anden, af dem, paa allern. Approbation, maatte beskikkes: 2) at, om ei nogen af bemeldte Mestere samme Tjenese fulde ville antage, de<noinclude><references/></noinclude> h6v3a031ga00vy034g3rltj4wbpwp32 104 79789 388285 320117 2026-04-06T16:55:20Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388285 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.{{Afstand|3em}} 592|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>31 Julii, ftanter og Delinqventer, som fast daglig forøges. Dg, fone det ved adskillige imod Kieberne i faa Fald anlagde Sager be findes, at de fleste ere enten Tjenestepiger, eller andre fattige eenfoldige Mennesker, som, uvidende om forbererte Forords ning, tan dave tilfjebt fig et eller andet Stykke Toi af mes get ringe Værdie, hvilke Mennesker, om de, foruden at miste bet Kjobte, Fulde for saadan deres forseelse kraffes med at betale fra 10 til 50 Rdlr., maatte geraade i yderste Armod og Elendighed, da der dog hos de fleste neppe fan blive at faae Rdir., end fige Mere: faa har Bofogden indstilt, om ikke den for Kieberne i Forordningen dicterte Straf maatte modereres saaledes, at de, istedet for at betale fra 10 tie 50 Rdlr., alene skal betale fra 1 til 50 Rdlr., efter Persos nernes Omstændigheder og de kjøbte Bares Bærdie. §. I. §. 2. Ovenmeldte Strafbøder maa, efter Personernes Omstændigheder og Varenes Værdie, nedsættes fra r til 50 Nole. Naar det maatte befindes, at det kjøbte eller solgte Gods var stjaalet, og Eiermanden sig ders til indfinder, og, efter Loven, beviser, det at være sir, da maa Eieren det, uden Vederlag og Betaling, bes Fomme. Efterdi det af Forordn. af 27de Julit 1742 er Elart, at de i lige Tilfælde faldende Bøder ere til po olitiekassen hiemfaldne, og at alt, hvad Forordningen §. 3. indeholder, egentlig vedkommer Politien, faa vil Kongen, at det fremdeles derved skal have fit Forblivende; og haver Politiemesteren, efter den ham givne Instruction, eller Politieretten, i disse, ligesom alle andre Politien ved kommende Sager, saavidt de Skyldige under de civile Jurisdictioner i Kjobenhavn henhøre, at dictere Bo berne (g), og, om de Skyldige ei dem at udrede for mane, da haver Magistraten, efter Fon, af 6ce Decbr. 1743 at fastsætte, hvorledes og hvor lang Tid den Skyle dige sin Forseelse med Straf paa Kroppen, enten til Are beide eller Fængsel paa Vand og Brød skal forsone; og maa ingen deslige Sager ved Bytinget eller de civile Værneting paatales, medmindre den Skyldige befindes, at (g) See Forordn. 15 Junii 1771, §. 7. 00 Rescr. 20 Aug. 1772.<noinclude><references/></noinclude> j1yqm6841kf77hxmbedk1moh1agd1u0 104 79793 387844 332294 2026-04-06T16:37:36Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387844 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.{{Afstand|3em}} 596|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>31 Julii. om gjorte Forslag og Betænkning ligeledes i alle Mander. Men hvad den 3die Post betreffer, da er samme til Krigscancelliet remitteret, for derfra at kunne forestilles til nærmere Resolution. 31 Julii. Rescr. (til Stiftsprovsten i Trondhjem), (m) ang. at de ved geistlige Skifter overværende Præster ikke skal befatte sig med Decisioner; samt om Præsters Overhørighed mod Provsterne. Gr. Stiftsprovfien har andraget, at endeel af de af Prova fterne ved Skifteforretninger antagne Præster fal (i Auledning af Norske Lovs 5-2-91, som befaler, at Øvrig beden og Rettensmiddel, som Stifter fulle forestaae, er, iblandt Geistligbeden, Herredsprovsten og 2 Præster, hvoraf Den ene skal skrive i Protocollen) bave gjort saadan Forklas ring, at de, saavelsom Prosfterne, cre Dorighed ved Stif terne, og ligesaavel som Provsten Decisores i de geistlige Stifteforretninger, saavelsom og i andre Probfteretter, faa ledes, at, naar de 2 tiltagne Præßer6 Bota vare eenstem mige og imod Provikens Botum, skulde deres faae forfulde, og hans være til inter; men, hvis Provßen vor eenstemmig med cen af dem, da alene bans Botum have Kraft: builtet Stiftsprovsten formener at være stridende imod Norske Lovs 2den Bogs 14de Cap., der viser, at Præsterne ere Provster ne, som Superintendentens Medhjelpere, subordinerede; hvorfore ban, for at forekomme deslige Disputer har udbedet fig Decifion og Regel, til Efterlevelse for Vedkommende, om Provsterne i de geiflige Sterrboer alene fal anfees som de rette Skifteforvaltere og Decisores, og som ene Dommere i Provsteretter, og de tiltagne Præster fig intet derined at be fatte, men alene til Rettens Securitet og Teftimonium, for at frive i Retten, og gaae Provsterne tilhaande; eller og om saadanne 2 tiltagne Præster tilligemed Provsterne i alt fal være Skifteforvaltere og Decisones, og Provstens Vos tum ved deres eenfemmige Bota tuldkastes. - Efterdi Provsterne alene ved forefaldende geistlige Stifters Forret ninger og derved faidende Decisioner, efter Loven, staaer til Ansvar. Saa skal de ved Skifterne tillige overværende Præster ikkun, som Assessores og Vidner, paa hans Forlangende, ved at føre Protocollen, og ellers hvora udi han deres Hjelp og Raad maatte behøve, dog uden at befatte sig med Decisioner, gaae ham uden al Vegring (m) Bentelig i Biskop Sarboes Fraværelse. tila<noinclude><references/></noinclude> g9txmlp6ylyebulyldq9rxv353lzk1h 104 79803 388286 378223 2026-04-06T16:55:21Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388286 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.{{Afstand|3em}} 606|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>25 Sept. de skulde forsee sig, medens de ere i Lære, da maae de indsættes i Tugthuset til Afstraffelse. 25 Sept. 25 Sept. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondbiem), ang. at Landstrygere maà indsættes i Fæstningen, men Omstændighederne skal strap indberettes. Gr. Efterat under 18de April sidsleden om Landstrygeve var referiberet, bar Stiftbefal til Cancelliet indberettet, at Magistraten i Trondhjem, siden den Tid, ved den foran, taltede Inquifition efter Wordbrændere og grove Tove iblandt andre bar ladet indbringe til Byen en Person, der lod sig faide Peter Petersen, som ved Examination paa Raadstuen er befunden at hede Jonas Nielsen Strøm, og at have omdrippet Landet, under det Skin at curere Hefte, da ban imidlertid skal have begaact aufkillige Insolencser, og iblandt andet overfaldet en Dragonbonde med 4 Knivfting, og, da ban derfor blev arrefteret og paalast Jern, er ban attraperet, og har fast Jernene fra sig: hvorfore Stiftamtmanden af Commandanten bar begjert eg erboldt, at han i Fæknins gen til Arbeide er indsendt, ligesom Stiftamtmanden og ellers holder det fornodent, at det ved Kongelig Befaling til Commandanterne blev faffat, at saadanne Landstrygere, som herefter paagribes uden Pas og Bevis, maatte efter hans specielle Forklaring blive indfatte i gæfninnerne at ars beide deres Livstid, eller saalænge deres Legemskræfter des tillader, saasom deslige grove og ubehændige Folk til det Arbeide, som i Zugrhuset forefalder, ei kan benyttes, de og ere saa onde af Natur og saa stærke, at de ikke i Tugtbufet Fan blive disciplinerede, bedende derhos, at fornævnte 2 Lands Strygere, andre saadanne til Advarsel, med Straf maatte blive anseete. Bemeldte P. Zielsen og og J. 17. Strøm maa hens sættes til Arbeide i Trondhjems Fæstning. Iligemaade maa andre i deslige Tilfælde udi Fæstningen indsæts tes (b), men Omstændighederne ved enhver skal strax ind, berettes til Kongelig Resolution, hvad enten de i Fæstnin gen skal forblive, eller de i Tugthuset skal indsættes. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. smaa Tvistigheder imellem Civile og Militaire i Bergen (c). (b) Cfr. Rescr. 22 Febr. 1776. Gr. (e) Efr. Infir.19 Decbr. 1746 og Sorordn..7 Martii 1749.<noinclude><references/></noinclude> gz9lxc1cv39wsxdw5uswc7u8cpe7j9w 104 79830 388080 362419 2026-04-06T16:45:18Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388080 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.|Resolutioner og Collegialbreve.|633}}</noinclude>stavnte Sager, ikke alene 2Egteftabs. Sager, men 15 Jan. endogsaa andre geistlige Sager, concurrere med Stiftbefalingsmanden og Biskopen til Doms Affigelse, og enhvers Votum indføres en dertil anordnet Protocol. Rescr. (til Missions: Collegium og det Asiati: 22 Jan. fe Compagnie), ang. at, naar de i Sachsen til den Ostindiske Mission legerede Capitaler uden Afdrag udbetales, maa lige Summer af Arv eller Les gata, som Sachsiske Undersaatter tilfalde i Tranquebar, uden Sjette og Tiendepenge udføres (c). Gr. Collegium har forestillet, at en Enke i Dresden, Sophia Probsthahnin, bar i hendes forfattede og i Naret 1740 hos det Kongel. Wolffe og Churfyrstelig Sachfie Overs Amt sammesteds deponerede eftamente, pro legato, udsat 300 Rdlr. til den evangeliffe Mission i Ostindien, men, at der efter bendes siden paafulgte dødelig Afgang paastaaes af de i samme Teffamente udnævnte Arvinger, at af Colle gio, for udbetaling Fee fan, Fulde tilstilles behørige Rever falcs, af Indhold: "at, siden de iSachsen for den evange liffe Mission i Ditindien per Teftamentum udsatte Legatu uden nogen Slags Afdrag udleveres, lige Stiel da ffulde veders fares de Sach fiske Undersaatter, naar dem noget ligt!i Ostindien kunde tilfalde." Men, da det ikke staaer i Collegii Maat, flige Neverfalier at udstede, har det indstilt, om de Sachsiske Undersaatter, naar nogen i Tranqvebar Legata eller Arv funde tilfalde, maatte forundes den Frihed, fam me, uden deraf at erlægge den sædvanlige Afgivt, eller faa faldet Gjette og Tiendepenge, i Proportion af de til Miss fionen fienkte og uden Afdrag udleverede legata, at udføre. Denne Forestilling, og derudi gjorte Ansøgning, ap proberes, saaledes, at imod forberørte til Missionen jenkte 300 Rdlr., naar de, nden Afdrag, vorde ud Betalte, bevilges, at de Sachsiske Arvinger, ved Dødsfald i Tranquebar, ligeledes maa nyde Frihed for Afdrag eller Afgivt paa 300 Rdlr., hvormed saaledes i andre lige Tilfælde skal forholdes, naar ikkuns en noie Proportion imellem de i Sachsen til missionen legerte Capis Nr 5 (c) See Declar. 7 Aug, 1772 Q8 Prom. 28 Decbr. 1776.<noinclude><references/></noinclude> 8bgowfawu0u8oy3q23okt1tt4emve0f 104 79839 388081 376966 2026-04-06T16:45:20Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388081 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.{{Afstand|3em}} 642|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>26 Febr. staacs, at blive betalt for Begravelsested til et Liig af 15 Nar 24 St., til et aldre Liig 3 Mt., oa, naar der begjeres Ringen med Klokkerne, dobbelt, da derimod ikke alenefte de Fattige i Sognet, i Folge Forordningen 1708, nude fri Jord, men endog. de, som ei i de Fattiges Tal ere indrev ne, naar det med Bræftens Atteft er beviift, at den Afdøde ingen Evne har havt til at betale Jorden: hvornæst han i evrigt formener, at, da den 21 de Art. i Forordn. af 7de Nov. 1682 befaler, at Penae for Jord og Kloffer ved Kongens Kirker paa Landet skal ordineres af Stiftamtmanden og Bis open, men af Patronen, hvor de bave Kirker; Lovens 2-22-38. ikke abfolute fritoger nogen Tiende dere, som bar Evne dertil, fra at betale Kirkegaards. Begravelse; Da Forordn. af 13de Septbr. 1737 befaler, at Forordn. af 7de Novbr. 1682 skal efterleves; det, efter slig Bekaffenhed, er enhver Kirkepatron tilladt, saadan Ligpenge Anordning at gjøre. Men, da det efter Lovens 31te og 38te Art. Wag. 388 og 390 klarlig er at flutte, at for Stirkegaardss Begravelse intet ber fræves, allermindst af dem, som tiende til Kirken; ligesom ei heller anforte Forordn. af 13de Sept. 1737 befaler, at Forordn. of 7 Movbr. 1682 skal følges videre, end i hvis som ei ved senere Anordning er bleven fors, andret: saa befales, 26 Febr. 5 At Stiftbefal. og Bisk. overalt i Fyen og Langeland lader det forbyde, at for Begravelse i Kirkegaarden paa Landet ingen Betaling maa fordres eller tages, enten af Uformuende, eller af dem, der tiende til Riefen, med mindre disse sidste selv godvillig vil give noget til Kirken for Jorden. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens Stift), ang. at tilholde Magistraten i Nyborg, at foranstalte, at Gaderne sammesteds, hvor igjennem falder stor Paffage, blive holdte saaledes istand og rene, at ingen i Mangel deraf skulde have Aarsag, sig at besvære. Martii og Rescr. (til 1) Stiftbefalingsmændene og Bis 2 April. ffoperne i Danmark og Norge, 2) Politiemeste ren i Kjøbenhavn, og Notits om Begge til Ge neralkirke Inspectionscollegium, 3) Hofprædis M fan<noinclude><references/></noinclude> 9cb7yksacs9tiymf3xk8zw1h61fxljh 388525 388081 2026-04-06T16:59:46Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388525 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.{{Afstand|3em}} 642|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>26 Febr. staaes, at blive betalt for Begravelsested til et Liig af 15 Nar 24 St., til et aldre Liig 3 Mt., oa, naar der begjeres Ringen med Klokkerne, dobbelt, da derimod ikke alenefte de Fattige i Sognet, i Folge Forordningen 1708, nude fri Jord, men endog. de, som ei i de Fattiges Tal ere indrev ne, naar det med Bræftens Atteft er beviift, at den Afdøde ingen Evne har havt til at betale Jorden: hvornæst han i evrigt formener, at, da den 21 de Art. i Forordn. af 7de Nov. 1682 befaler, at Penae for Jord og Kloffer ved Kongens Kirker paa Landet skal ordineres af Stiftamtmanden og Bis open, men af Patronen, hvor de bave Kirker; Lovens 2-22-38. ikke abfolute fritoger nogen Tiende dere, som bar Evne dertil, fra at betale Kirkegaards. Begravelse; Da Forordn. af 13de Septbr. 1737 befaler, at Forordn. af 7de Novbr. 1682 skal efterleves; det, efter slig Bekaffenhed, er enhver Kirkepatron tilladt, saadan Ligpenge Anordning at gjøre. Men, da det efter Lovens 31te og 38te Art. Wag. 388 og 390 klarlig er at flutte, at for Stirkegaardss Begravelse intet ber fræves, allermindst af dem, som tiende til Kirken; ligesom ei heller anforte Forordn. af 13de Sept. 1737 befaler, at Forordn. of 7 Movbr. 1682 skal følges videre, end i hvis som ei ved senere Anordning er bleven fors, andret: saa befales, 26 Febr. 5 At Stiftbefal. og Bisk. overalt i Fyen og Langeland lader det forbyde, at for Begravelse i Kirkegaarden paa Landet ingen Betaling maa fordres eller tages, enten af Uformuende, eller af dem, der tiende til Riefen, med mindre disse sidste selv godvillig vil give noget til Kirken for Jorden. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens Stift), ang. at tilholde Magistraten i Nyborg, at foranstalte, at Gaderne sammesteds, hvor igjennem falder stor Paffage, blive holdte saaledes istand og rene, at ingen i Mangel deraf skulde have Aarsag, sig at besvære. Martii og Rescr. (til 1) Stiftbefalingsmændene og Bis 2 April. ffoperne i Danmark og Norge, 2) Politiemeste ren i Kjøbenhavn, og Notits om Begge til Ge neralkirke Inspectionscollegium, 3) Hofprædis M fan<noinclude><references/></noinclude> ffjbjlfl3ma7r9gq2egw10tluzvxtfp 104 79859 388526 378843 2026-04-06T16:59:46Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388526 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.{{Afstand|3em}} 662|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 April. og Profeffores i Erklæring berette, at det ved Fundatserne 23 April. er fastsat, at, hvad sig Communitetet angaaer, samme da alene er destineret for fattige Danske og Norske Stu diosis, hvilke Beneficia ei endda ner kunne raffe til at Hjelpe den halve Deel af dem, og at det med andre af Privatis stiftede Beneficiis har lige Beskaffenhed, at de deels ved Fundatserne ere bundne til Danske og Norske Studiofis, og deels Fundatores at have reserveret sig og- Efterkommere Jus denominandi, at det ei heller staaer til Rector og Prof. at kunne derfra udfinde nogen Hjelp for Studiosis fra Hertugdommene og Grevskaberne; finder Kongen for godt, at det dermed efter faadan Erklæring haver fit Forblivende (x). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg, og Notits til Amtmanden over Dronningborg, Silkes borg og Mariager Amter), ang. eet Stykke Vei ved Fousings, eet Stykke ved Hornbek Kirke, og een Vei Inddeling i Viborg Stift. Gr. Benævnte Amtmand har andraget, at paa Landes seien imellem Randers og Viborg, i Dronningborg. Ant og Eynderliung Herred, befindes et Stykke brolagt Vei, Grou kaldet, som tager fin Begyndelse med Feusings Hovedgaards Marf, og gaaer der igjennem, indtil den endes lidet Befren for Foufinge Ladegaard, hvilket Styffe Bei ved Tidens l De er saaledes forslidt, og opfiort i Huller og Slumper, at det ikke uden Fare for den Meisende tan passeres, hvorfore Amtmanden, da Eieren af Foufingo fin hos ham over Beiens Breftfældighed besværede, har ladet fig være; angelegen at face oplyst, hvem samme Reparation vedkom, for dertil at kunne faie de fornodne Anstalter, og til den Ende bos Her redsfogden i Sonderliung-Herred derom requireret Oplysning; og, da det deraf erfaredes, at bemeldte Steenbroes Reparas tion og Vedligeholdelse tilkom Goufingo Birkes Bonder alene, har Amtm. tilstreven Eieren af Foußingo, at ban vilde foie de fornodne Auftalter til samme Beis Jtandsættelse; men, fom ban i derpaa givne Svar bar paaitaaet, at blive med deelt verificeret Copie af den i Forordn. af 4de Martii 1690. anbefalede Inddeling over Landeveien, forend han kunde lade Reparationen forrette ved fine under Jousings Birk sorteren (*) Borandret peb Rescr. 20 Detobr. 1758. de<noinclude><references/></noinclude> 8o0fuvorhkkr89tdl14p7eo2pvlni0l 104 79860 387845 362424 2026-04-06T16:37:36Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387845 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.|Resolutioner og Collegialbreve.|663}}</noinclude>be Bonder alene, og deriblandt Viborg: Stifts Brevfaber 23 April, ikke findes nocet Reglement om Landeveienes Reparation i bemeldte Stift, har Amtm. derefter Indet føre Tingsvidne derom ved Sonderliung Middelfom Herreders Ting, hvorved Det er bleven beviift, 1) at ingen af de under Herredet for terende Beboere nogen Tid har været begjert, lignet eller budet til at reparere Steenbroen Grou; og 2) at Foufingas Birkes Bender alletider har holdt Steenbroen Grou vedlige, bvilket ban bar communiceret benævnte Eiet, og derefter bes giert, at han vilde fille Ankalt til Reparation, da ban vel har vedkjendt fia dens Reparation, men, som endnu ikke efter faa lana Eids Forlob noget derved er forrettet, bar Amtm. adbedet fig Resolution, om ikke Eieren af Foufinge ber ved fine under Fonfinge Birk forterende Bender lade meer bemeldte brolagte Bei Grou, uden videre Henstand, reparere saaledes, at den nden Fare for Reisende Nat og Dag kan pafferes, eller at dermed i manglende Fald maa forholdes efter Forordn. ai ade Martii 1690. Ligeledes har og Amtm. forefilt, at paa bemeldte Landevei imellem Randers og Vis borg findes og desuden et andet Etykke brelagt Bei, sem tager fin Beanndelse ved Randers Byes Eiendom, eller den faa kaldede Sudderbro, og gaaer forbi Hornbek Stirke, i Længde 320 Faune, hvilket Stokke Bei og skal være særdeles brestfældig, og med ftor gare maa pafferes; og, som de der til benlagde 3 Byer under det Dronningboraffe Rotterdistrict forterende, nemlig Taanum, Over. og Neder-Hornbek, der bestaaer af 40 Gaarde og 267 Tende Hartkorn, ikke ere iftand til et faa vidtloftigt Arbeide at foretage, har han ind filt, om ifte bele Sonderliung Herreds Hartkornśbeboere (foruden den Deel, som under Fousings Birk sorterer, og bor reparere Steenbroen Grou) samt Middelsom Herred i Halds Amt, bvis Vaffage ibelig falder over bemeldte Stykfe Bet, maa befales, oftmeldte Stoffe Wei fra Randers. Byes Eiendom og forbi Hornbek Kirke, at sætte i vedbørlig og fuldkommen Stand, af fuldkommen Brede for 2 Vognes Mode imod hinanden; og de 3 Byer Laanum, Over, og Neder Hornbek samme derefter tildeles til stedsevarende Wed ligeholdelse. Af Stiftamtmandens Erklæring er fornuimen, at der tilforn har været en gammel Landevei, Mosbro fal det, men at samme er bleven ganske ubrugbar og forfalden, ved det at alle Reisende har benyttet sig af Steenbroen Grou i Henseende at derved vindes omtrent Mill i Beien. Dette forbemeldte Stykke brelagte Vei, Grou kaldet, stal herefter ansees og holdes for rette og almindelige Landeveie, og hele Synderliung Herred tilligemed Fou fings Birkes Bender skal concurrere til samme Steens bro at istandsætte, hvorefter den i Folge af Forordn. af 4de Martii 1690 paa dem skal inddeles, for samme tillige 21.4<noinclude><references/></noinclude> qr14mrmoat8wyh1n277osiq1xzlzmmq 104 79863 387300 325599 2026-04-06T15:53:38Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387300 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.{{Afstand|3em}} 666|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>665. §. 13. .01 26 April, forekomme Bidtløftigheder og Omkostninger, fremdeles vil, at, ifald nogen Tvistighed skulde opkomme imellem Interessenterne, Administrateuren eller andre Manufak tur og Tugthusets Betjente, der alene maatte betreffe Husets Vasen, da maa samme af Interessenterne decides res efter Pluraliteten af deres Portioner, som saaledes uryggeligen skal holdes og efterkommes, og ikke siden der pendere af nogen anden. Dommer eller Rettergang (d). Skulde Interessenterne til En eller Anden creditere eller udlaane nogen Slags Vare, som i Huset er forfærdiget," og hvorfor ingen Betaling hos Debitor gobvilligen var at erholde, da forundes herved Tugthuset Beneficium Paus pertatis til at indfordre saadan Gjeld, naar samme ikke efter udgiven lovlig Beviis til den foreskrivende Tib af Vedkommende betales (e). Og, da Fundationen ikke melder eller forbyder, at nogen frugtsommelig Qvindes person eller spæde og smaa Børn under 10 Aar, samt ras sende og vanvittige Folk i Tugthuset maa indkomme, saa (siden deslige Mennesker ikkun vilde vorde Verket og Hu set til særdeles Byrde) maa herefter ingen frugtsommes lig vinde eller spæde og simaa Born under 10 Aar, samt Afsindige og saadanne, som kunde være fra For §. 15. standen, derudi indsættes. Etatsraad Dyffel, Arvinger og Interessenter, antager Manufaktur og Tugthuset i 10 Har paa egen Regning. S. 14. 26 April, Rescr. (til Regimentscheferne), ang. Hver ving Disputers Afgjørelse ved Voldgivts mænd. Gr. Saafom det ved Tropperne hidindtil er nu og da i Hvervingfaaer bemerket, at, naar forfiellige Regimenter, Compaumedbefer eller ververe paastaae Rettighed til een og den samme Recrut, og Sagen, fordi man ikke i Windelighed (d) See ibid. §. 3. (e) See Forordn. 27 Mosbr. 1775, 5. 25. kan<noinclude><references/></noinclude> rbm3sd07owvlgzxs227elchgz5pnmt5 104 79877 387755 378844 2026-04-06T16:31:18Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387755 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.{{Afstand|3em}} 680|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>9 Julii. 16 Julii. Neser. (til Amtmanden over Lundenes. og Bøvling. Amter), ang. at gjøre Kongen Forslag pag de Fruet, som, til Estvardgaards. Kloster at nyde, funde an tages (g); men at det i øvrigt skal med Meublerne paa Gaarden, saavelsom med Gaards og Godses Administras tion forholdes efter Testamentet, hvilken Administration han haver at forestaae, indtil Stiftelsen er kommen i bes horig Stand. Rescr. (til Landmilitie Sessionerne i Danmark), ang. at Tvistigheder imellem Proprietairerne og Landfol daterne, om disses Hensættelse til gevorbne Regis menter, skal ved Sessionen afgjøres (h). Gr. Der ere paa nogen Zib formedelft indfaldne Tvistige heder imellem Proprietairerne eq Soldaterne aj de nationale Infanterie Regimenter Danmark, som deres Eid have uds tjent, til General Commiffariatet indkommen adfillige Kiar ger (i), at nogle Proprietarier, efter at en Soldat har taaet fin Zid ud ved Landmilitien, i Henseende til en eller anden foregiven Forseelse, paa, visse Aar fælger eller overs drager en saadan Soldat til et af de gevorbne Regimenter. Siden deslige Ganer mere henbere til Rettergang end til General Commiffariatet, hvor ifte enbvers Net i faa Fald fan undersøges, ei heller Viduer eller Centravidner afberes, som udfordres til at fiende, hvorvidt den ene eller anden Wart er grundet i fin Vaatand, Anledning af de om Land. militien udgangne Forordn. og feiede Foranstaltninger, saa befales, At alle deslige imellem Proprietairerne og landsoldatere ne i saa Maader forefaldende, Tvistigheder ved Sessionen efter Lov og Forordninger skal afgjøres. (g) Gee Rescr. 22 April 1746. Rescr. (h) See Rescr. 21 Octobr 1763, Forordn. 14 Septbr. 1774, 5.5. 14 0g 41, samt 30 Jan. 1777 6. 33. (1) Iftedet for de Ord, "at noale. gevorbne Re aimenter," staaer i Rescripter til Sesfionen for det Nordre Jydske National Regiment: og iblandt andre fra en Konz, fom besværer sig over, at Proprietairen til Dronninglund skal have folgt eller givet hendes Mand til der Siellande gevorbne Regiment paa 6 Mar, efter at ba, som er fedt paa Dronninglunds. Geds, bar (jent o Landfelsat paa 11 Mar, 16.<noinclude><references/></noinclude> j8p8vwsf4w69fqo521i3pffsj4ung48 104 79885 387846 381195 2026-04-06T16:37:37Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387846 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.{{Afstand|3em}} 688|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>13 Aug. meb enflon bave været dimitterebe; desligelle at det ved Resol. af 27de Maii 1743 skal være anordnet, at 4 Suus geraadskarle, 3 Sveisfere, og Porteur ved det Roskilde Wand, imod 2 Nole. aarlig Betaling til General. Poffaffen nyde for sig og deres Enker hver s4 Rdlr., og 30 til 24 Rd. til deres Begravelser paa den Maade, som det Huusgeraadss Farlene er forundt indhillende det efter flig Beskaffenhed, om forbemeldte de Kongelige Stald. Officerer og Staldfolk, des res efterladende Enker maa, imod anforte af dem gjorte Kils bud, node, de Forte 54 Rdlr. og de Sidße 40 Rdlr. aarlig Wenfion; om de skal have noget til deres Begravelser; og om det i øvrigt maa forholde sig med disse Pensioner paa lige Maade, som det i Fundationen for Huusgeraadskarlene er bevilget; og endelig, om forberørte to Staldfarles Venfios - ner, som ved forbererte Rescr. af 2sde Junii 1735 til vods Tidende Staldfacles Enker ere benlagde, booraf ikkun de 5 Vortioner hidindtil ere diftribuerede, maatte fremdeles con tinuere, indtil de ovrige 5 Vortioner ere blevne vacante, og iblandt fattige Enker uddeelte, hvorefter det funde være at formode, at Staldfolkenes Enker kunde blive soulager.de: ba Generalpost Amtet til Slutning bar alene dette at erin dre, at, om noget stort Autal af Staldfolfene, Huusgeraads og Arbeidskarlene med flere, hvis Enker efter Forestaaende funde vente Vensioner inden fort Eid maatte bortdee vilde samme Pensioner Cder, imod de darlia betalende Re cognitioner, vilde bedrage sig til en anicefia Summe) vel i faa Fald blive for General Boffaffen noget besværlige. - Ester. fom Generalpoft Amtet evagter, at, naar ikke inden fort Tid noget fort Antal af Stald folkene eller Arbeidskartene ved Doden fulde afgane, at forskrevne Overstaldmesterens Fors flag vel kunde lade sig gjore: Saa vil Kongen, imod det af Staldfolkene gjorte Tilbud, og at forskrevne 370 Rdlr. til General: Postkassen afleveres, herved have bevilget, at deres Enker af Salva og Silkelivrier maa efterdags, indtil Kongen anderledes til Sinds vorder, nyde, de Første 54 Rdlr., og de Sid fte 40 Rdlr. aarlig Pension, dog uden nogen Godtgjø relse til Begravelse; hvormed det ellers i alt skal for holdes paa lige Maade, som det i Fundationen for Huus geraads og Arbeidskarlene er bevilget; og kan da dertil tages til Hjelp de 10 Staldkarles Pensioner, som ved Rescr. af 25de Junii 1735 uden des til nødlidende Enker Eal være henlagt, ligesom samme efterhaanden ledig blive: men, om disse Enkers Antal fulde blive saa stort, at det<noinclude><references/></noinclude> nu80gpf5kg906h4cuulli2n4ger3pee 104 79897 387847 376967 2026-04-06T16:37:38Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387847 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.{{Afstand|3em}} 700|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 Obr. 29 Obr. 5 Novbr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Siel lands: Stift), ang. at Magistraten i Hel fingeer ei maa udgive Breve til Frihed fra Byens Bestillinger. Gr. D. V. euhaus af helsingeer bar andraget, at ban blandt andre Brens og Kirkens Betjeninger har tilsidik i næstafvigte 3 Haringer forellanet Bergemaalet for St. Olai Kirke i bemeldte Delfindeer, oa for samme aflagt tilborlig Rede og Rigtiabed; oa, da Magistraten sammeftede bar, for ikke at fee bans Negoce ved slige personelle Tonger eller Byens Beftinuer undertroffet, meddelet ham saadan Fri bed, at han, for alle Byens Bestillinger herefter at forestaae, Fulde være befriet, saa har han paa samme udbedet fig Confirmation Den af bemeldte Teuhaus i saa Maade gjorte Ane fogning fan ikke accorderes. Og befales derhos hermed, at Stiftbefalingsmanden forbyder Magistraten i for nævnte Helsingøer, herefter ifte til nogen at udgive bes lige frihedsbreve, hvilke Kongen Selv vil have Sig reserveret. Resolution, om Dragonheftes Skjæring i Norge (m). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biffo perne i Norge), ang. at de virkelig enrollerede National: Dragoner og Soldater i Norge skulle herefter være befriede for at betale nogen vis aarlig Contingent til de Fattige (saasom nationale Regimenter svare aarlig til det Norske Krigshospital) (n); men ders imod være pligtige, deres Andeel til Skolekasserne at erlægge, efterdi dog deres Børn i deres Christendom nyde Behøvende Underviisning. (m) See og Rescr. 25 Novbr. 1768, 5. 3. Rescr. (n) See Anordn. (i Rescr.) 29 Aug 1755, Cap. 3, S. 5, fatut Rescr. 27 Febr. 1761, eg 22 Decbr. 1786, S. 13.<noinclude><references/></noinclude> f2poac5rb2igxvfnj6gbjwj17g8p3rs 104 79947 387848 369249 2026-04-06T16:37:38Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387848 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 750|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>10 Junii Sovestuen, at ei Stade skal foraarfages: 3) Rærer nes Stuer: 4) en Spisestue; 5) Sygeftue for Difcivlene: Til Istandsættelsen man Biskopen tage 100 Relr. af beboldne Caviaal ved Bispestolen, som skal være igjen refunderet inden 10 Aar. Paa bet at alt Forestaaende note og tilborligen fan vorde efterkommet, kal saavel Ammanden (i) som vedkommende Laug mand hermed have Indseende, og aarligen derom in qvirere, fame Regnskab begjere. Saa stal og Lærerne vee de 2 lotinike Skoler, naar det ikke i alle Poster bliver fuldbyrdet, først gjøre skrivtlig Forestilling derom hos Biskopen, paa det derpaa strax kuude raades Bod; og, saafremt det ikke skeer, skulle de angive der for Amtman den (k), hvis de ikke selv ville staae til Ansvar, naar be herudi findes forsømmelige, og fee igjennem Fingre. 10 Junii. Anordning om, hvorledes en Officialis eller Stiftsprovst sig, medens han forestaaer et ledigt Biskops Embede paa Island skal forholde (1). lanta Sasons Autmanden paa Joland er tilfern befalet, at, naar nogen Superintendent i Stalbelt eller paa Holum. Stift enten ved Deden eller i andre Maaber afgaaer, skal ban (m) uden Ophold i Kongens Navn conftituere en babil Præste mand, Beovi cüler Præst, ut Difcialis eller Stiftsprovit i det Stift, hvor Vacancen er, til at forestaae Biskops + Em bedet, medens samme er ledig.) §. 1. §. 2. §. 3. En Offictális eller Stiftsprovst skal i Almindelighed holde over Kongens Love, Forordninger, An. ordninger og Rescripter, gamle og nye, for faavidt be Bispestolen og hans Forretninger fan være vedkom mende. Han skal og vinilere for, at de Anstalter, som i Kirke, Skole og hospitalssager, item i Eleemofynariis on circa beneficia regia afferede gjort ere, blive ikke alene noie iagttagne og efterlevede, men og til endnu forre Fremtarv on Fordeel for Kirken og Landet, især Stiftets Indbvagere, videre udførte og bragte i god Shf. I den Tid, han forretter Officialiss eller Stifts provste: Embede, skal han fornemmelig opholde sig paa Bispegaarden, saa tice hans eget Sogns og herreds Ome (i) Cfr. Forordn. 15 Maii 1770. (k) See ibib. (1) See næßifølgende 3 Rescripter. (m) See benævnte 3dn. 1770 og Rescr. 18 Octobr. 1771.<noinclude><references/></noinclude> 2xad0ldc2jq8cthhb3ceuw0pqtw0056 104 79953 388082 379273 2026-04-06T16:45:26Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388082 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 756|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 Julii. 15 Julii, Rescr. (til Biskopen over Aggershuus-Stift,) ang. at de unge Mandspersoner, som søge deres Brød ved Søefarten, maa antages til Confirmation vad den fjerde Sondag i Faste. (J Anledning af Forestil ling fra Biskopen, til bvem Clereciet i Sognene ved Soes kanten i dette Stift bar indberettet, at endeel unge Mandss personer i Sognene, som have været af Præsterne indregnede, og nogen Tid præparerede til Confirmationen, ikke have fun det indstille sig paa den første Sondag efter Paaske, som til Confirmations eten er fastsat, fordi saadanne Versoner, som søge deres Befordring ved Seiladsen, ere blevne, for den til Confirmation ansatte Eid, affordrede af Skipperne, naar Binden har været feielig til Udreisen.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggershuus Stift), ang. Expeditionen af Soepasser og Certificatser, samt Betaling derfor. Gr. Stiftbefal. har indberettet, at han, i Folge Canc. Skriv. af 18de Junii næstafvigt havde tilillet Byfogden i Laurvigen nogle sepas-Blangvetter, til at betjene de Sei lende med; men, at Stiftbefal., ved saadan Distribution med Soepas Blanqvetters Afsendelse til adskillige Steder, er kommen i Erfaring, at faadant, der alene fleer til de Trafi querendes Fordeel, dog er til deres mere Bekostning og De pence, i det, at endkjent Kongen har fastsat, hvad der skal betales for et Seepas og Certificatses Expedition, saa fornemmes dog, at Betjentene paa adskillige Steder, fordi de erpedere Coepas, lade sig give Douceur, og ventelig paastaae samme som en Net af de Seilende, der maa tage Waffene bos dem; i hvilken Anledning Raadstueskriveren i Friderichshald og har besværet fig hos ham over Magistraten sammesteds, der ei vil tillade bam at skrive Soepasserne: hvorfore Stiftb. fal. indstiller, om iske saaledes berefter med Passernes Di. ftribution maatte forholdes, som det først var anordnet, nem lig, at de skulle tages i Christiania, hvor det med Betalin gen stricte forholdes efter den Kongelige Befaling. Stiftbefal. skai foranstalte, at de Trafiqverende ikke vordé besværede med at give Douceurs, eller betale for Expeditionen af et Soepas og Certificate mere end 3 Rdlr., saaledes, som det ved Rescr. af 12te Febr. 1745 (t) allerede er anordnet; saa og, at saadan Erpe Dition forrettes, ikke af Magistraten, men af Raadstues Skriveren (u), som det pro Officio rilkommer, og ders for bør nyde den i Rescriptet fastsatte Skriverløn, hvors af han dog bør erlægge, 1 Rdlr. til Magistraten for Raad- (t) Sce de derhos paaberaabte Anordn. (u) See Forordn. 30 Julii 1756, §. 3.<noinclude><references/></noinclude> oa6wzowktfr1x4pr7ughmmca92uschu 104 79991 387391 365896 2026-04-06T16:00:19Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387391 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.|Resolutioner og Collegialbreve.|35}}</noinclude>Rescr. (til enhver af Amtmændene i Norge), ang. at 23 Dec. beordre Sorenskriverne til sig at indsende Loven og Forordninger til forbedring . • • (f). Rescr. (til Landsdommerne i Danmark (g), Hofret 23 Dec ten samt Magistraten og Byefogden i Kjøbenhavn, Høieste Rets Procuratorerne Munthe, Lovson, Sonne og Horn), ang. til det Danske Cancellie at indsende hvis de Loven og forordninger til forbedring kan have observeret. Rescr. (til Stiftbef. og Biskopen over Sjellandse 23 Dec. Stift), ang. hvorledes med de Stoelestader i Stif tets Kjøbstædkirker, som til Arv og Eiendom ere blevne afhændede, skal forholdes. Gr. Magistraten i Kjøge har foredraget, at mange af Kirs kens bedste Stolestader i forrige Tider til endeel af Indvaanerne sammesteds ere blevne bortsolgte, Kirken til Skade, som derved er bleven skilt ved sin største Herlighed og redeste Indkomster; og derfor anholdt, at det maatte anordnes, i) at de Kjøge Byes Indvaanere, som eie Stolestader i Kirken, skulde, i Henseende til at Kirken made holde Tag og Muur vedlige, af hver saadan eiende Stolestade aarligen give en Kjendelse af Deel, imod det, som ellers af slig en Stoel svares i aarlig Leie: 2) at bemeldte Stolestaders Eiere selv Fulde holde deres Stole vedlige med Laas og Hengsler, samt reparere hvis anden Brostfældighed ved dem findes; og, hvor Kirken tillige med dem har Stade i en Stoel, da deres Contingent dertil svare; og, da mange flige Stole nu skal være brestfældige, at Eierne da altid skulde være forpligtede, inden 14 Dage, efter at de derom af Kirkeværgen ere advarede, at sætte deres Stole og Stader i saadan Stand, som dem bliver betydet, og fan være egal; men, om de fulde herudin. den findes modtvillige eller forsømmelige, da Kirken paa deres Bekostning saadant at lade giere, og have Magt til, fin Be taling hos dem ved Udpanting at søge, i Sald de efter billig Regning ikke godvillig vilde betale: 3) at Vedkommende deres Eiendoms Rettighed til deres Stader hos Kirken hver 20de Alar fulde fornye, og betale for hvert Stade i de lange Sto le ved den brede Gang i Kirken, samt i de indelukte Stole a Rdlr., og for et Stade i de forte Stole ved den smale Gang 1 Rdlr. (f) I Øvrigt ligesom Rescr. af 25 Novbr. 1746 til Stifta befal. i Danmark; see Rescr. 29 Decbr. 1752. C 2 (g) See Rescr. 12 Jan. 1753.<noinclude><references/></noinclude> mnvpmbh5ugd7f1v5goayhumag1ruwar 104 80027 388094 367089 2026-04-06T16:45:48Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388094 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1747.{{Afstand|3em}} 70|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>26 Maii. ne, har forlanget 1 Rdlr., og for deres Forfegling 1 Rdlr., tilsammen s Rdlr. samt til hvert Ark stemplet Vapir 3 Mf., grundende sig paa Norske Lovs Pag. 202, Art. 13, og For, ordn. af 23 Junii 1710, Art. 9. Giden det ikke ved Lov og Forordninger, samt forbererte Rescr. af 11 Decbr. 1733 er paabuden, at Bifiddernes Decifioner i Laugene skal udskædes paa Stemplet Vapir, og mindre at nogen Skriverlen derfor skal bes tales; Magistraten derforuden i Henseende til deres Embede er paalagt at være Laugenes Bifiddere for den Løn og Ind komst, de ellers nyde: kan Magistraten ikke have meere Ret og Frihed til at paafaae Skriverlon for deres Decisioner og Resolutioner end Stiftbefalingsmændene, i sær, efterdi saadan Be taling vilde blive de Skyldige til større Byrder og udgivt, end hvad de for saadanne Forseelser, som i Laugene forefalde, skal efter Laugsartiklene til Strafbeder erlægge; og altsaa synes det, at den af pipper af Kleinsmeden paastaaede Skriverlen alene er feet af Egennyttighed og til hans egen Fordeel. Thi be fales, 26 Maii, 2 Junii. At Stiftbefalingsmanden tilkjendegiver Vice Borges mester Pipper, saavelsom de øvrige Magistratsperso. ner i de andre Lauge, at de bør være pligtige at med dele Vedkommende deres sammesteds givne Decisioner beskrevne paa flet papir og uden nogen Betaling, naar de agte samme for Stiftbefalingsmanden at paar #lage. Rescript, ang. at Sognepræsten for Gjedsted og Sjelso Menigheder, Hr. 2. Holft, mane liges som hans Formænd nyde sit aarlig behøvende Ildes brændsel af Fjelse, hede, saalange han hverken sælger, eller uden Huset bortgiver noget deraf, m. v. (y). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Island og Færse, tillige at bekjendtgjøre baade det Islandske Compagnie og Amtmanden), indeh. Adskilligt om de imellem benævnte Compagniets Betjente og Indbyggerne paa Island forefaldende Sa ger (z). (y) Af Rothes Rescripter III. 39%. Gr. (z) Dette Rescript synes endnu at kunne giefde, endskjønt Compagniet er ophørt, og andelen Kong ns.<noinclude><references/></noinclude> o8js5i1pbp2hm45n69svfiynqap7wzl 104 80050 387853 273739 2026-04-06T16:37:41Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387853 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1747.{{Afstand|3em}} 92|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Sept. Paafyn aabne og forevise, om derudi findes den Sum ma af Bancosedle, som det er angivet for; og, naar saa er, maae Eierne den afsendende Summa i en dertil af Postmesteren indrettet og selv indføre og notere, og i Postmesterens Paasyn Brevet forsynligen sammen lægge og behørigen forsegle; da Postmesteren derefter saadanne med Bancosedle besværede Breve hos sig selv til Postens Afgang vel maae fervare, og efter behørig Car tering samme under Postcontoirets Segl vel couverte, re, med Paaskrivt til den Postmester, hvorhen Breves ne ere adresserede, og i Couverten tegne, hvor mange Stykker Breve derudt skal findes, og under hvad Numer de ere carterede, hvorhos deslige Breve alligevel hver for sig bliver paa Cartet med sin behørig Franco eller Porto at ansætte; ligesom Postmesteren og ved Postens Afs gang Fel Jfenet maae ikke aleene behørig ilukke, men og med Postcontoirets Segl faa forsynligen forsegle, at ved næste Post: Station kan sees, at Fel: Isenet ikke underveis har været aabnet. Ligesaa haver han ved Pos stens Ankomst at være tilstede, naar Fel- Isenet oplukkes, og da vel tilsee, om det vel tilsluttet og med næste Post Stations Segl forseglet til ham ankommer, og derefter selv at udtage og indlægge hans Postcontoirs Pose, samt samme Convolut, som han maae eftersee, om den uafbrudt og med det afsendende Postcontoirs Segl fjendelig forseglet til ham ankommer, selv aabner, og i Øvrigt seer derhen, at de derudi befindende Breve uskad og ulæderet i alle Maader sine Eiere, som en Recepisse for saadanne Breves rigtige Behendigelse maae give, vorde leverede. Og endelig haver han alletider paa Post. memorialen at notere, at Fel Isenet hos ham saale. des, som forhen er meldet, tillukt og forseglet er ankoms men og igjen afgaaet. Forestaaende skal postmesteren see efterkommet saaledes, at han altid kan være i Stand tif<noinclude><references/></noinclude> 45bxe4pzzaxsjpmbfhbgr8bzgf1v77d 104 80054 388084 354711 2026-04-06T16:45:32Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388084 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1747.{{Afstand|3em}} 96|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 Sept. 1718 af deres iboende Gaarde ere befriede for Indqvartering, fom ligeledes paastaacs af Fridericia Garnisons- og Fæstnings: Betjente: saa er funden for godt, 6 Oct. 6 Oa. 6 Oct. 13 Oct. At alle de, som forhen, efter deres Privilegier, for Indqvartering at svare, have været befriede, frembe les derfor skal være forskaanede (a). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene over Bergens: og Christiansand Stifter, Amtmændene tillige at give Gjenpart; og til begge Grever i Nor ge), ang. at ved Landværns Indretning i Norge er iblandt andet regleret og fastsat, at Landværn Com pagnierne i fredelige Tider, i Henseende til deres Ju risdiction (b) og Commando, fal i alle Tilfælde fortere under de Regimenter, hvoraf de ere blevne oprettede. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus- Stift), det samme; saa og, at de 3 Sondenfieldske Skieløber Compagnier i fredelige Tider, i Henseende til Jurisdiction og Commando, skal sorte re under det første Oplandske Regiment, som det ved den endelige Indretning bedst kan lade sig gjøre. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Trundhjems Stift), det samme; dog saaledes, at de 3 Nordenfjeldske Skielober Compagnier skal fortere under de Trundhjemske Regimenter. Resolution, ang. at Professorerne ved Odense Gymnasium rangere med Confiftorial. Raader (c). Pas (a) Indskrænket ved Rescr. 20 Decbr. 1770, Prom. 3 Oc tobr. 1772 og R. 7 Sept. 1774; cfr. Rescr. 14 Martii 1749. (b) Cfr. Forordn. 7 Martii 1749 og Rescr. 11 Decbr. 1750; see næstfølgende 2 Rescripter. (e) Af Lybeckers Udtog I. 565; og Schous Udtog IV. 5.<noinclude><references/></noinclude> gde6delfla9ykzrykogoo3dxuh1wzv8 388527 388084 2026-04-06T16:59:47Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388527 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1747.{{Afstand|3em}} 96|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 Sept. 1718 af deres iboende Gaarde ere befriede for Indqvartering, fom ligeledes paastaaes af Fridericia Garnisons- og Fæstnings: Betjente: saa er funden for godt, 6 Oct. 6 Oa. 6 Oct. 13 Oct. At alle de, som forhen, efter deres Privilegier, for Indqvartering at svare, have været befriede, frembe les derfor skal være forskaanede (a). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene over Bergens: og Christiansand Stifter, Amtmændene tillige at give Gjenpart; og til begge Grever i Nor ge), ang. at ved Landværns Indretning i Norge er iblandt andet regleret og fastsat, at Landværn Com pagnierne i fredelige Tider, i Henseende til deres Ju risdiction (b) og Commando, fal i alle Tilfælde fortere under de Regimenter, hvoraf de ere blevne oprettede. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus- Stift), det samme; saa og, at de 3 Sondenfieldske Skieløber Compagnier i fredelige Tider, i Henseende til Jurisdiction og Commando, skal sorte re under det første Oplandske Regiment, som det ved den endelige Indretning bedst kan lade sig gjøre. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Trundhjems Stift), det samme; dog saaledes, at de 3 Nordenfjeldske Skielober Compagnier skal fortere under de Trundhjemske Regimenter. Resolution, ang. at Professorerne ved Odense Gymnasium rangere med Confiftorial. Raader (c). Pas (a) Indskrænket ved Rescr. 20 Decbr. 1770, Prom. 3 Oc tobr. 1772 og R. 7 Sept. 1774; cfr. Rescr. 14 Martii 1749. (b) Cfr. Forordn. 7 Martii 1749 og Rescr. 11 Decbr. 1750; see næstfølgende 2 Rescripter. (e) Af Lybeckers Udtog I. 565; og Schous Udtog IV. 5.<noinclude><references/></noinclude> s9uys4fqt93p9fdsh48rovm9ae9zs1s 104 80064 388085 332296 2026-04-06T16:45:35Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388085 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1747.{{Afstand|3em}} 106|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>2 Dec. 2 Dec. 8 Dec. orden og ltenighed paa begge Side vorder forekommet (x). ( Anledning af en Dispute imellem Amtsforvalteren og Provsten m. fl. om en Egteskabs- Sag mellem 2 Personer; samt til al misforstaaelse imellem begge Jurisdictioner, og deraf flydende orden herefter at forekomme). Rescr. (til Biskopen i Viborg), ang. Chordegne og Klokker Embederne til Sondre sogns Kirke i Viborg (y). Gr. Det er bleven indberettet, at Klofferen ved Sondre Sogns Kirke i Viborg, Schottenborg, er ved Deden afgangen, til hvilken Kirke Femte Lectie Herer af den Latinske Skole er Degn, og forestaaer Sangen med fine Disciple, saa at han efter Publicationen af Fon. 7 April 1739, firar funde have tiltrædet al den Rettighed, Forordn. i 62de Art. (z) tillagde ham, som dog, efterdi Schottenborg ansaacs ikke at have mange Leve Aar tilbage, hverken af da værende Hører i ste Lectie eller 2 Eftermænd er bleven paastaaet; men, da Schottenborg nu er ded, har Rector paa Horerens Rettighed efter Forordningens Bydende ladet gjøre fuldkommen Paaftand; hvorimod Sognepræsten til bemeldte Kirke har oppone ret sig paa adskillige Fundamenter, med Formening, at Klokkeriet med Skoleholderiet fremdeles burde blive combineret; hvor: udinden Biskopen dog imed Forordningens Flare Bydende ikke har understaaet sig at foranstalte noget, men indstilt, om Kon gen i lig Henseende maatte finde forneden at gjøre nogen Forandring i Forordningen. Der skal herudinden forholdes efter Forordningen om de latinske Skoler. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene over Aggershuus- og Christjansands. Stifter), ang. at foranstalte nye og dygtige Lægds Eqvipage Sorter ved Regimenterne anskaffede af Vedkommende i Lægderne. 15 Dec. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. Skriverløn for Raadstue Forhører i Confumtions Sager, og Acters forsvarlige Beskrivelse. Gr. (x) Kongen har nu hele landet, see Rescr. 2 Febr. 1750. (y) See noie i Regl. 22 Novb. 1754, udi Rothes Rescripter III. 708. (z) See Forordn. 11 Maii 1775, §. 83.<noinclude><references/></noinclude> d50oowf2xiotjgo4w3dhlhofi2bu5cu 104 80092 388528 325667 2026-04-06T16:59:48Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388528 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1748.{{Afstand|3em}} 134|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Julii. de blive hans Profector. - Stiftbefalingsm. holder det betæn feligt, om ham skulde tilstaaees, at betjene sig af alle forbes nævnte Cadavera, uden Forskjel. 12 Julii. Supplicanten maae til Underviisning i de af ham doo cerende anatomiske Videnskaber betjene sig af de i Ars resterne bortdøende Menneskers Cadavera, som for no, gen Misgjerning, saasom Tyverie, Leiermaal i fore budne Leed, 3 Gange begangne Leiermaale, res Sager eller lige grove Ting ere arresterede eller dømte; saavelsom deres, som til Tugthuset formedelst begangne Forseelser enten paa Livstid, visse Aaremaal ere dømte, eller for ugudeligt, ulydigt og liderligt Levnet der ere indsatte. Alle, som herefter udi Barbeer Amtet i Bers gen tænker at ville indlemmes, bør enten i Kjøbenhavn, eller i Bergen for Stadsphysicus, først have gjort des res Curfum Anatomicum & Operationum, hvorfra dog de i Amtet nu værende Chirurgi maae være fritagne; og mane Supplicanten holde en Gesel, som kunde være ham behjelpelig saavel ar opvarte de Syge, som at have Inds seende med de uerfarne Chirurgos og Jordemødre, dog uden derved at holde nogen Barbeerstue eller saadant, hvorved de endre Amtschirurgi kunde præjudiceres. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark, ogsaa at tilsende de øvrige Amtmænd Gienpart), ang, hvorledes Bondestanden sig med Sommer- Jbye: Riden maae forlyste (u). Gr. Da den 6te Art. i Forordn. af 12 Martii 1735 iblandt andet forbyder den forhen brugte og saa kaldede Sommer-Jbyes Riden, som Benderne paa Landet imellem sig selv paa Son- og Helligdage, og særdeles fra Pintse Festen indtil St. Hans dag, have foretaget og holdt; og det er fornummen, at En og Anden har villet forstaae denne Articuls Bydende derhen, ligesom denne Sommer Joye Riden fulde være saa aldeles afskaffet, at den endog ikke paa nogen af de Sogne Dage i Ugen paa foreskrevne Tid af Aaret af Bonderne maatte oves, da dog Diemærket af den Forordningen, som er en Sabatss forordning, sigter derhen, at Sabathen og andre Helligdage, (u) See Rescr. 14 Novbr. 1749. til<noinclude><references/></noinclude> nw3o54ric1lre5n9au2j9i4t1d2iawx 104 80099 388086 325673 2026-04-06T16:45:37Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388086 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1748.|Resolutioner og Collegialbreve.|141}}</noinclude>Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjellandss 25 Oct. Stift), ang. at ved forefaldende Executioner paa Amager skal Indbyggerne selv tilskyde hvad Skarprets teren over Reglementet til sig og fine Folk samt behøven de Reqvisita med Billighed prætenderer; saa og betale de af ham for seneste Execution, da 2 Syve bleve hængte, over Reglementet fordrende 15 Rigsdaler. (Caalom Skarpretteren i havn og paa Khavns Amt androg, at han efter Beftalling af 9 Febr. 1732 og Rescr. af 8 Jan 1734 har nydt af Staden og Landet 4 6 af en Gaard og 2 ß af et Huns i Mestermandspenge aarlig til hans og fines Uns derholdning til de ved forrettende Executioner behøvende Mas terialiers Anskaffelse og Vedligeholdelse, men af Amager-Land har han intet nydt, hvorfor han i Regning paa en for nogen Tid siden forrettede Execution har anført Materialiers Anskaffelse og Frembringelse, da de negtede at betale ham videre end efter det anordnede Reglements East; og ansøgte at nyde aarlig ligeledes Mestermandspenge af Amager: men Indvaanerne erklærede, hellere selv ved forefaldende Executioner selv at til- Fyde hvad Skarpretteren over Reglementet til sig og fine Folk prætenderet, og ikke paa de øvrige Amtets Indbyggere, som betale Mestermandspenge, kunne reparteres, end at svare aar lig Mestermandspenge). Rescr. (til Biskopen i Aalborg), ang. at den 25 Oct. for Kliim, Buust og Thorup Sogne beskik kende Residerende Capellan, i Steden for 150 Rdlr., ikkun skal nyde af Sognepræsten aarlig 100 Rdlr. Kongelig Resolution til det combinerede Admis 26 Oct. ralitets- og Generalcommissariats Collegium (com municeret den combinerede Ret), hvorved bevilges, at de virkelige Enrollerede maae være fri for at staae Skrifte, den første Gang de begaae Leiermaal; og aps proberes den efter Sse Etatens Stik forestagne Straf imod dem, som falskelig udgive sig for Barnefader (h). Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Mor: 8 Novb. ge (i), samt Notits til Generalkirke-Inspections: Colles (1) See Rescr. 15 Novbr. 1748 med det paaberaabte. (i) See og Rescr. 25 Julii 1755-<noinclude><references/></noinclude> 3iqho4y5as5y593nuslld2hknz7lea4 104 80175 387849 273866 2026-04-06T16:37:39Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387849 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.|Resolutioner og Collegialbreve.|217}}</noinclude>Aar have opnaaet, og deres Forehavende kan agtes at 26 Sept. pære til deres Gavn og Forfremmelse, tillades Borger, stab, og at handle, dog under Curators Tilson, ind til de opnaae deres 25 Aar, efter Loven. Vil og Nos gen, som har været Borger og Handelsmand paa et ans det Sted i Rigerne, og derfra producerer vedkommende Øvrigheds Attest, samt at han har gjort Rede og Nige tighed, for hvis han i Byens Bestillinger har forestaact, og ham af Øvrigheden har været betroet, etablere sig i Christiania, og der bruge den samme Handling, som han beviser paa det første Sted at have havt, da maae det og tilstedes, naar han beviser paa en tilforladelig Maade at være fornævnte Summa virkelig eiende: og, dersom nogen Fremmed af saadan Cation eller Religion som i Norge er tilladt, vil nedsætte sig der paa Stedet til at handle, da skal han neiagtig bevise at han er eiende i det mindste 1000 Rdlr.; dernæst at han forstaaer den Hand ling, som han agter at bruge; saavelsom ved fit Borgers abs Tagelse stille vederheftig Borgen for, at han skal forbice der i mindste 12 Aar, og at han ikke søger Bors gerskab i anden Hensigt end for at bruge Handling for sig selv, og ikke er enten Tjener eller Campagnon af eller med nogen Udenlandske og skal han da holde Dug og Dist i Byen, samt svare og udstaae dens Skatter, Tyngss ler og Paabudde lige med andre Borgere i Byen. Ellers er og bliver enhver Handlende tilladt, at træde fra deres første Brug til anden Næring, og sig derom hos Magi straten anmelde, og paa nye indskrive lade, naar ikkun det, som om Kjøbmænd og Kræmmere ovenmeldt er, noie vorder Tagttaget. Rjøbmænd en Gros, som derpaa ny de Borgerskab, octroierede Compagnier eller andre Societeter, som ere privilegerede, Manufacturister, Saltskibs Redere, eller de, som indkjøbe hele Skibs ladninger Salt, og Saugbrugere, naar de ei har vun 05 det S. 24.<noinclude><references/></noinclude> nwt87wwvzwnvhbs0ie3xej3ss42wskj 388529 387849 2026-04-06T16:59:48Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388529 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.|Resolutioner og Collegialbreve.|217}}</noinclude>Aar have opnaaet, og deres Forehavende kan agtes at 26 Sept. pære til deres Gavn og Forfremmelse, tillades Borger, stab, og at handle, dog under Curators Tilson, ind til de opnaae deres 25 Aar, efter Loven. Vil og Nos gen, som har været Borger og Handelsmand paa et ans det Sted i Rigerne, og derfra producerer vedkommende Øvrigheds Attest, samt at han har gjort Rede og Nige tighed, for hvis han i Byens Bestillinger har forestaaet, og ham af Øvrigheden har været betroet, etablere sig i Christiania, og der bruge den samme Handling, som han beviser paa det første Sted at have havt, da maae det og tilstedes, naar han beviser paa en tilforladelig Maade at være fornævnte Summa virkelig eiende: og, dersom nogen Fremmed af saadan Cation eller Religion som i Norge er tilladt, vil nedsætte sig der paa Stedet til at handle, da skal han neiagtig bevise at han er eiende i det mindste 1000 Rdlr.; dernæst at han forstaaer den Hand ling, som han agter at bruge; saavelsom ved fit Borgers abs Tagelse stille vederheftig Borgen for, at han skal forbice der i mindste 12 Aar, og at han ikke søger Bors gerskab i anden Hensigt end for at bruge Handling for sig selv, og ikke er enten Tjener eller Campagnon af eller med nogen Udenlandske og skal han da holde Dug og Dist i Byen, samt svare og udstaae dens Skatter, Tyngss ler og Paabudde lige med andre Borgere i Byen. Ellers er og bliver enhver Handlende tilladt, at træde fra deres første Brug til anden Næring, og sig derom hos Magi straten anmelde, og paa nye indskrive lade, naar ikkun det, som om Kjøbmænd og Kræmmere ovenmeldt er, noie vorder Tagttaget. Rjøbmænd en Gros, som derpaa ny de Borgerskab, octroierede Compagnier eller andre Societeter, som ere privilegerede, Manufacturister, Saltskibs Redere, eller de, som indkjøbe hele Skibs ladninger Salt, og Saugbrugere, naar de ei har vun 05 det S. 24.<noinclude><references/></noinclude> afchjxjdrj84oy92t41umoqi84jd6vz 104 80176 388087 382854 2026-04-06T16:45:39Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388087 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.{{Afstand|3em}} 218|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>$. 15. 26 Sept. det Borgerskabet som Kjøbmænd, maae ikke i Christiania fælge deres Bare eller Manufacturer i mindre Partier end Commerce Forordningens IIte Art. tillader, under Varenes Forbrydelse og 30 Rdlrs Bøder Ite Gang, 2den Gang dobbelt, og, 3die Gang, at have sin hans delsret forbrudt; men, vil Kjæbmænd og Kræmmere ei affjøbe Manufacturisterne deres fabriqverede Vare, da maae Vedkommende udsælge dem baade i smaa og store Partier, saaledes som de kunne, og bedst vides. Jugen Bjøbmand eller Kræmmer i Christiania maae, under Varenes Forbrydelse og 50 Noirs Beder hver Gang holde mere end een aaben Krambod, eller have offentlig Sælgested mere end i eet Suus udi Byen, Spes boderne ved Bryggene undtagen, paa det de andre Bors gere og Kjøbmænd ei derved skal præjudiceres; dog for staaes dermed ei Markedsdagene, da de paa Torvet og maae holde en aaben Bod, med hvad Bare de fan have at fælge. De som have vundet, eller herefter vinde Bors gerskab paa sokerie, Huus: Næring, eller Smaas Handel og Haandtering, maae under Barenes Fortabelse og 100 Rdlr. Strasbøder Ite Gang, 2den Gang dob belt, og 3die Gang have sin Borger. Ret forbrudt, iks ke efterdags handle med andre Ware ei heller til nogen Inden eller Uden Byesmand udsælge dem i større Pars tier paa een Gang og til een Person, end herefter mel des, nemlig 1) Hvede, Rug, Byg, Malt, Blandingss korn, Havre, Bonner, Vikker og Enebær, 3 Skjepper; 2) Salt, Kommen eller Karve, Gryn, Meel, og Ers ter, et Quarteer eller 2 Stjepper; 3) faltet Kiod, Torsk og Sei, item Tjære, Tønde; Makrel, Sild og ans dre indsaltede Fiste Vare, item Beeg et Qvarteer eller S. 16. Tønde; og Tran i potteviis: 4) røget kjød, grønsal. tet Fles, Telg, Lys, Ost, alle Slags tor Fisk, Klipe fift, faltet og røget Aal, Lar, tørre Gedder, Rave Rekling<noinclude><references/></noinclude> cnl84wfpngd8vhzbuwfwh1e1k34qbp4 104 80177 388088 383424 2026-04-06T16:45:40Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388088 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.|Resolutioner og Collegialbreve.|219}}</noinclude>Refling og fiore Flynder, et Bismerpd. eller 12 Skaal 26 Sept. pund; Smør Otting i Træer, og et Bismerpd. uden Træer; røget Fles ingen heel Side, og smaa Flyndre et heelt Bundt eller 100 Styfter: 5) brun Sirup, grøn Sabe, Humle og Tobak et heelt faalpund: 6) Øl og Kornbrændevin, som de selv brygge eller brænde, maae de sælge saa lidet og meget som forlanges, Skibs: Øl undtagen, som de ikke maae brygge eller sælge: 7) af alle andre søeverts indførende indenrigste ædende Ware, som her ikke ere specificerede, og ellers ikke strider imod disse Privilegier, samt fremmed Kornbrændeviin, tillades dem at udsælge paa een Gang og til een mand for 32 B, og af alle andre landverts indførende adende Bare saa lidet og meget, som de vil og fan. Af de fornævnte Vare, som soeverts intkomme, maae de lige med andre Byens Indvaanere og Kjøbmænd indkjøbe ved Bryggene af ind. kommende Skibe og Fartsier; men det, Landverts til Byen indbringes, maae økerne, og de som paa saa. dan Handling har vundet Borgerskab, under Barenes Confiscation og 2 Rdlrs Bøder ei opkjøbe, førend 2 Tie mer efter at Bonden eller Landmanden dermed paa Tore vet i Byen er ankommen, paa det at Stadens Indvaas nere imidlertid selv først kan lade indkjøbe af Landmans den, hvad de til deres Hausholdningers Fornødenhed be høve, hvortil Ingen maae bruge nogen Høker eller Ans dre, som igjen udsælge deslige Vare for at forebygge al Underslæb og Forprang, saavidt mueligt er; til hvilken Ende Consumtionsskriveren, under vedbørlig Straf, fal paa Consumtions sedlen rigtig og paalidelig antegs ne, hvad Dag og Klokkesæt Varene i Consumtions cons toiret er angiven eller der ankommer (); ligesom og Fis ones (1) Ovenstaaende af denne s. er noiere beftemt og forandret ved Rescr. 3 Febr. 1753, S. 2, 11 April 1755, 4 Maii 160 31 Aug. 1770, 9 Julii 1784, Prom. 2 Octobr. e. a. 9 26 Martii 1785.<noinclude><references/></noinclude> i15i60ndgimpefsetyhhn7csig8kses 104 80216 387850 371089 2026-04-06T16:37:39Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387850 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1750.{{Afstand|3em}} 258|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>20 Febr af rovfterne og Superintendenterne bifargacs, faa at de Ped kommente i det mindste ikke uden foregaaende Raadførelse med Deres i saa Maade foresatte Øvrighed dermed burde komme til Linge og Rettergang, er det dog fernummen, hvorledes sliet paa et eg andet Sted forbigaaes, og ofte uden al sand For nodenhed, og alene af en daarlig Ambition og Animosite, til ikke liden Aufled for Menighederne, anlægges Proces og Ret tergang, undertiden om Ting af en ringe eller ingen Betydens hed, af dem, der frem for andre burde elke og lægge Wind paa indbyrdes Fred; men i dets Sted, saavel herudi, som i anden Ting, vise sig selvraadige og efterladne, i at efterkom me tilborlig Pligt og Skyldighed. Til alle saadanne ufornadue processer og Disputer at forekomme, er fundet for godt, at Biskopen i slige saavela lig har havt Trempel af en imellem Sognepræffen eg Capellanen til Nyckirkens Menighed i Bergen sig reiffe Evistighed over nogen dem i Nyekirkens Fattigskole imela lem faldne Ordverling, buerover den fidle bar begynde Sag, og stævnt Præsternes Medhielpere til Bidne, uden at consulere Biskopen efter Loven, om Rettergang be hovedes eller ikke; ja, endfejent ommeldte paaberaabte Sidner, fem fal være, og af alle boldes for, retsindis ge Mænd, cre gaaen hen til Capellanen, og bedet om Ferikaanelse for Eed i en gange ubetydelig Gag, hvor væfiio alene angaaer nogle Ord, som ikkun maatte an fees, om kunne være meer eller mindre høflig talte, og bestaaer derudi, at Sognepræsten i en vis Defoute im ponerede Capellanen Silentium med de Orb, at holde fin Mund naar Sognepræsten talte, da ban, naar Capellanen talte, vilde tie; de og paa det fraftigste have forcheldt Capellanen fin forfenlighed, og raadet ham til Fred og Eenighed, ligesom de og have ved frivtlig Indgivende vendt sig til Biskopen, at ban vila de mage det derben, at de for Vidnesbyrds Afæggelse i denne Sag maatte forskaanes; faa skal dog Capella nen blive ved sin Paastand, og vil have Sagen til Tin ge, til forargelfe for heele Byen, uden at Biskopen der paa kan raade Bod, men mane see paa, hvorledes, saavel i dette som i andre Tilfælde, Sewraadighed og Efterladenhed gaaer i Svang, i sær, da intet andet Middel bavcs, fligt at bemme, forincbel Manget af tale demoder, som ovenmeldt: hvorfore Biskopen har indstilt, hvorledes Capellanen for saadan fin Serargelse ber als sees; ligesom og ellers i andre Overhorigheds- og Forsemmeligheds Tilfælde, om det ikke maatte agtes tjen ligt, at slige Præster kunde mulcteres paa nogle Rigsdaler, we." Derpaa blev befalet, at den af Capellanen begyndte eller intenderede Proces skal ophæves, og ingen Bioner derudinden fores; (og siden det sam me som til de andre Bißoper). -<noinclude><references/></noinclude> 46hg0820e330s38gwu3mh2irx52hndu 104 80227 388089 372783 2026-04-06T16:45:41Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388089 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1750.|Resolutioner og Collegialbreve.|269}}</noinclude>maatte være forsynede, da de, som saaledes maatte bes 19 Martii. træffes, skal anholdes, og til deres vedbørlige Juriss diction til videre overleveres, faa og Skipperen selv, i Fald han maatte findes in Culpa, derfor tages til Ansvar. Rescr. (til Biskopen i Nibe), ang. at Præster: 20 Martii. ne i Torning Lehn ei af Amtmanden i Hadersleb maae tillægges Befaling i deres Embeds: Forret. ninger. : Gr. Bemeldte Amtmand har befalet Præsten til Østerlinnet i Thorninglebn, under hoi Mulet at antage til hemmelig Skriftemaal og Alterens Sacramente en Bonde af sin Menig hed, der var beskyldt for et i samme Menighed besvangret Qvinde Menneskes Barnefader; hvorimod Biskopen har forbuden Præsten at antage Bonden til hemmelig Skriftemaal, efterdi Dvinde Mennesket ved Skriftestaaelse i Kirken havde udlagt Bonden for Bavnefader, det han oa i en ham paakommen Svaghed skal have tilstaaet, men, da han var bleven frisk igjen, er fragaaen; hvilken Dispute har anlediget Biskopen at vende sig til General Kirke Inspectionscollegium, hvor han har bevist, at en Amtmand i Haderslebhuus Amt, følgelig Kongelige Ordres, ei bor befatte sig med den geistlige Juris diction i Torninglehn. Kongen har ladet rescribere Amtmanden paa nye, at han ei i Fremtiden skal tillægge Præsterne i Torning. Lehn nogen Befaling i deres Embeds Forretninger, men overlade sligt til Biskopen over Ribe Stift. Men som det besvangrede Qvinde. Menneste ei hat aflagt den hende tilkjendte Eed, at Bonden var hendes Barnefader, og hun for nogen Tid siden ved Døden er afgangen, saa er, efter Ansøgning, under denne Dags Das to erpederet Bevilgning, at han maae være befriet for Kirkens Disciplin for det beskyldte Leiermaal. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Viborgs 20 Martii, Stift), ang. at Snedkerne i Viborg fra de andre Haandverkslange i Byen maae fepareres. (Pan Stiftbefalingsmandens Andragende, at Snedkerne, i Anledning of Rescr. dat. 10 Febr. 1749 have begjert saadan Separation, som vel ved Rescr. af 29 Octobr. 1734 er forbuden, men at de andre Laugsmestere paa visse Conditioner med Separationen ere<noinclude><references/></noinclude> rep5p5wl1p46ymlqqf4rc1pj3lo3giu 104 80271 388090 378868 2026-04-06T16:45:43Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388090 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1750.|Resolutioner og Collegialbreve.|313}}</noinclude>rer, og deslige de Militaires Krigstjeneste eller Huus: 26 Dec. holdning, som Militaires, uvedkommende Haandterin ger, omendskjønt de, som dem have elet, og betjent sig deraf, staae eller doe i Kongens virkelig Krigstjeneste (u). 1751. Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. at 8 Jan. Sognepræsten i Svendstrup paa Als mane beholde Capellanboligen med Tilliggende, og følgelig bør holde Bygningen vedlige; men, naar der i Kaldet er Præste Enke, skal hun nyde Voeligen og dens Jord uden Afgivt, og holde den vedlige; og, i Fald der maatte blive flere end een Ente, skal den ældste Enke nyde Boeligen. Rescr. (til samme Biskop), ang. at tilkjendegive 15 Jan. Geistligheden paa Ærse, at de efterdags skal efterleve de forordninger, som fra den Gottorfske Overgericht enten allerede ere, eller herefter blive pue blicerede, og ere af den Beskaffenhed, at det er nødven digt, at Præsterne maae være Øvrigheden assisteerlig, for at see dem efterlevede; samt at ved det Tydse Cans, cellie er føiet den Anstalt, at det Danske Cancellie i alle flige Tilfælde derfra bliver given den behøvende Commus nication, paa det at Vedkommende derom kunde blive, underrettede. (1) Saasom til det Tydske Cancellie er bles ven indberettet, at Provsten paa ree til Alterens Sacras mente har antaget en ved Leiermaal besvangret Person, om endskjønt hun, følgelig Forordn. af 3 Febr. 1738, burde forst enten have betalt de i Forordningen dicteerte Beder, eller ud staae 10 Dages Fængsel paa Vand og Brod, før hun dertil blev admitteret (v); og det derhos erfares, at Provsten, for medelst 11 5 (u) Neiere beftemt ved Forordn. 16 Junii 1752, s. 2, cft. Rescr. 27 Octobr. 1758. (v) Cfr. Rescr. 10 Junii 1756.<noinclude><references/></noinclude> oqmi4zhv0x8viimy5achuqyr7uxja7a 104 80292 388530 381075 2026-04-06T16:59:49Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388530 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1751.{{Afstand|3em}} 334|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 Mali. Gr. Bikepen bar forestillet, hvorledes den Geißlige Enke casa i Gjelland, den ældste af alle Entecaffer i beaae iger, fiftet ved Fundató af 24 Septbr. 1662, skal befindes i de vangeline Omtændigheder, at, da Distributfen til Enterne i mande Bar har overfteget Cassens aarline Indtægter, mane den befragtelig aldeles gaae til Grunde: Bvilken denne Caffed forfaldne Tilstand er feraarsaget, deels ved den Kjobenhavn i Aaret 1728 overgangne ulykkelige Ildebrand, hvorudi Cassen tabte negle Capitaler, deels ved Mistighed af adfillige Pan ter i bemeldte Kjobenhavn, som Cassen bar maattet tage til fig med Forliis, hvoraf den endnu med nogle er bebyrdet, til aarlig Tab og Skade, og ei bar fundet finde Kiebere til; deels formedelst Enkernes tilverende Natal, font, da de ved Ildebrandens Tid ikkun vare 68 i Tallet, der ned Distributs, er nu opfeget til 153: mens fornemmelig og for den største Deel at være forvoldet ved den for 30 Aar siden i Aaret 1720 foretagne Distributiens Forhoielse fra 40 til 60 pro Cento, sem vedvarede i 19 Mar, og skal have giert Cassen det ferite eg største Knæk, saa at, da Biskopen ved Embedets Tiltrædelse formærkede, at Cassen kunde ikke holde det længe ud, og at Hoved: Aarsagen var den alt for stærke Distributs, han fandt fin foraariaget, efter Fandemedets Beslutning, at anholde om Moprobation til Dißributsens Nedsættelse til so pro Cento, i Haab at Cassen derved kunde reddes; men at det dog ikke har fundet oppe, fermebelt den sterke Tilvert af Enternes Tall, fom, nagtet Venfionernes Medfattelse, bar forvoldct, at Cass sens Decadence Aar efter andet saaledes har tiltaget, at sidste Nars Udgivter til Digributs har været 8311 Rdlr., Indtæg ten derimod ikkuns 6341 Rdlr., og altsaa udgivten at overftige Indtægten 1970 Rdlr., følgelig Cassen inden fort at maatte gaae under, helft da den derved havende Increments Capital, som efter Branden var 36149 Rdlr., men var 9 Aar derefter ved Bifkopens Embedes Tiltrædelse illuns 29267 Rdlr., og nu, uagtet al Medsættelse, og at brugte Forsigtighed er falden til 16657 Rdlr.: hvorfore (paa det det ikke skul de efter haus Ded, enddog uskyldig, verde lagt ham til Bla ine, at ca faa ypperlig Stistelse i hans Tid Kulde gaae til Grunde, efterat alt, mueligt er, af ham er iverksat, til at forebygge Cassens Undergang, deels ved Distributiens Nedsættelse, deels ved utrettelig Omsorg for dens Capitalers Conferoatien, at i bans Betjenings. Eid endmu ingen Capital er bleven frugteslos, deels ved anden imellem Geistligheden id lig hjelp af 500 Rdlr. til at soutenere den, og nu tilsidst ved at sege det fide Middel, sem itaaee i de Interesserendes Maur, nemlig paa seneste tandemode at bave manttet resolvere, atter at reducere denne Enkecakes Vension fra so til 40 pro Cente; men dette sidste Hidder on fees fees tiltrækkelig at kunne redde, men alene en foie Tid at kunne forhale dens Undergang, i det at Distributien, endog efter sidste Nedsættel fe, overgaaer Indtægterne, Enternes Tal, i Steden for at tage af ved de efterhaanden uddoende, snarere vorer aarlig til og bet, bed feneste Sorerdning om Renters Wedsættelse, tent<noinclude><references/></noinclude> pbml7f54527zap9iekn4zlyzk57nvvp 104 80315 387851 379766 2026-04-06T16:37:40Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387851 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1751.|Resolutioner og Collegialbreve.|357}}</noinclude>den Birket, saa at den ydes af Birkets Bonder, skal det 22 O. tilkomme Birkedommeren at sætte den til Forpagtning paa Auction, dog at Herredsfogden, i Fald noget af Tiende Ydernes decimerende Hartkorn ligger uden for Birket, og ei henhører under Birkeherrens Jurisdiction, nyder derfor sin Anpart pro qvota af det derved faldende Sallari o Rescr. (igjennem Krigscancelliet communiceret 23 08. Commandanterne i Kjøbenhavn og Christianshavn samt Cheferne for Livgarden til Fods og Grenadeer Corpset), ang. Bedernes Nedsættelse for Under- Officerer og Gemene, der kjøbe Gods og Klæder af 27ogen, som ikke dertil er beskikket (s). Gr. Ved Forordn. 27 Julii 1742 er blandt andet anordnet, at Ingen af en Soldat, Matros eller anden Verfon, fom ikke af vrigheden dertil er antagen eller med Bevis forsynet, maae fjobe eller sig tilbandle Klæder eller saadanne Sager, under 10 til 50 Noirs Straf; hvilket ved Rescr. af 31 Julii 1744 er formildet, at golf af bor gerlig Stand, som findes at contravenere forestaaende Anordning, skulle ikkun betale fra 1 til 50 Rdlr. efter Kjø bernes Omstændigheder og de kjøbte Bares Bærd. Dette Aar 1744 i Henseende den civile Etat udgang ne Rescript skal ogsaa strække sig til de i Kjøbenhavn gars nisonerende og ellers forlagde Regimenter eller Corps, og altsaa den paa slig forbuden Handel satte Pengestraf, i Henseende til de for største Delen ligesaa uformuende og uvidende Gemene og Under Officerer samt deres Hu struer fra 1 til 50 Rdlr. efter Omstændighederne be stemmes. Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang. at An: 29 O neret Estruplund skal tages fra Ørsted Kald, og henlægges til Veere Kalb; hvorimod Sognepræsten i 3 3 Ørsted (s) Af Rothes Rescripter II. 693, og Schous uldtog af Forordn. III. 420, cfr. Forordn. 26 Decbr. 1770.<noinclude><references/></noinclude> 94gja9um3cclkjpkrv17nq23054w3gg 104 80347 387392 365500 2026-04-06T16:00:20Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387392 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1752.|Resolutioner og Collegialbreve.|389}}</noinclude>iblandt maae staae en Tid lang frugteslose, saa at Vaisenhuset i saa Fald maae lide Afbrek i fine aarlige Indkomster. Og, da Colleg. i dette Tilfælde nu finder sig i stor ste Forlegenhed, i det paa den ene Side den det paaliggen de Pligt forbinder det, at sørge for bemeldte Huses Sikkerhed og dets Midlers og Indkomsters Conservation, men det derimod paa den anden Side vil blive alt for stor Skade og Tab for Waisenbuset, om saa anseelige Capitaler skulde blive længe staaende frugtesløse i Cassen: saa bevilges: Det maae være Missions Collegium tilladt, naar andre Udveie ei kunne findes, at overlade Vaisenhusets renteledige Midler til et eller andet Compagnie i Kjø benhavn, som dem til Laans maatte forlange, imod den ved samme faldende Rente, og uden anden Forsikring end Directeurernes derfor givende Obligation, indtil Leilighed kan gives, til at emploiere dem paa bedre og fordeelagtigere Vilkaar. 9 Junii. Rescr. (til Conferenceraad Baron Gyldenero: 9 Junii. ne), ang. at en Model til et Sigil for Collegi- úm Medicum Regium er approberet, m. v. Rescr. (til det almindelige Handelscompagnie i Kjøbenhavn, og til de Deputerede for Financerne), ang. at Tiden, i hvilken Compagniet er forundt Grønlands Beseiling og Missionens Besorgning, fra I Junii 1753 af, da den erspirerer, paa 6 Alar endnu og indtil ult. Junii 1759 maae extenderes; og at Compagniet, som forhen, maae forskydes 5000 Rdlr. af Kongens Cassa. 9 Junit. Rescript, ang. at ingen flere Karle, end Fon. af 16 16 Junii. Junii 1686 bestemmer for det Antal Hopper, enhver Proprietair er befalet at holde, fan, endskjønt Nogen holder flere Hepper, for Consumtion og folkestat fris tages, m. v.; samt at Præster og Andre nyde i saa Maade ingen Frihed (t). 36 3 Rescr. (c) Af Rothes Rescripter III. 1330; ophævet ved For ordn. 23 Decbr. 1778, see dens 13de §. 2do, Circ. 16 Sept. 1780 og Anordn. 27 Maii 1785, 5. 9.<noinclude><references/></noinclude> 0q9sd7rj7ijxugg2dn4m4gu5ynody38 104 80373 388091 362111 2026-04-06T16:45:45Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388091 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1752.|Resolutioner og Collegialbreve.|415}}</noinclude>Soldaten levere ind igjen til Trondhjem, for der efter Forordningen at udstaae fin Straf med Fængsel paa Vand og Brød; det Stiftbefal. i berorte Erklæring end videre insifterer paa, indstillende derhos, om ikke Major Grøn maatte tilholdes, at give nogen Slags Reparation for sin den Civile Øvrighed og Jurisdiction herudinden tilføiede Indgreb tvertimod Forordn. af 7 Martii 1749, hvorefter Stif befal. ei andet jonner, end at jo den Civile Øvrighed er berettiget til i Slagsmaal og lige Sager, baade at kjen de og erseqvere de affigende Domme: hvorimod Obersten formener, at Soldatens Forevende ikke kunde ansees for et fimpel Klammerie og Slagsmaal, men et saadant Crimen, der kunde hentydes til Forgribelse imod Lovens 6-5-3, og følgelig ikke at kunne vedkomme den Civile Øvrighed at kjende paa, og end mindre at erseqvere den tilkjendte Straf, men overalt Forordningen af 1743 ikke at angaae virkelig enrollerede Soldater, eller at den Civile Øvrighed derefter kunde erfeqvere Straf paa Kroppen over enrollerede Soldater, forestillende derhos, hvad Uorden og Confufion imellem begge Jurisdictioner deraf maatte foraarsages, særdeles naar den Civile Øvrighed fulde tilstædes, baade Regiments- og Compagnie Chef uafvidendes, at tage en Soldat af fit Lægd, for at bringe andensteds hen, til Straf at udstaae. Omendskjønt Kongen vel ikke finder, at denne omtvistede Sag kunde falde under den militaire Jurisdictions Kiendelse og Paademme, ei heller giver Major Grøns herudinden brugte Omgang med, uden nogen Fore spørgsel enten hos Stiftbefal. eller Anmeldelse for hans forefatte Chef, at have villet af egen Myndighed fritage Soldaten af den ham tilkjendte Arrest; hvorimod, paa den anden Side, det ei heller med den militaire Etats Indret ning enten kan være overeenstemmende, eller findes anordnet, at corporlig Straf over de enrollerede Soldater erseqveres ved den civile Jurisdiction, men Forordn. af 1749 meget mere giver Anledning til, og befaler, at Straf paa Kroppen over en Militair ved Regimentet eller Garnisonen bør fuldføres: saa er funden for godt, At Stiftbefalingsmanden ei alene i denne Sag, men endog i alle andre Tilfælde, hvor nogen Dom over en virkelig Militair ved Straf paa Kroppen skal erse qveres, haver at oversende Dommen til vedkommende Militair Øvrighed, hvilken da bør foranstalte deres Ex secution saaledes som samme agter selv at an og tilsvare. 15 Dec. Rescr. (til Vice-Statholderen i Norge), ang. 22 Dec. at Geder maae paa visse Vilkaar haves i Flesborg Præstegjeld. Gr.<noinclude><references/></noinclude> chko2f5c3s1c9zrwkuswud67cg2hw03 104 80385 388092 297209 2026-04-06T16:45:46Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388092 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1753.|Resolutioner og Collegialbreve.|427}}</noinclude>sg Anordninger, samt see uforligelige gtefolk af: 16 Febr. straffede. Gr. Paa det at lorden og utilborlig Forhold imod Loven og udgivne Forordninger, som i Kjøbenhavn maatte befindes i adskillige Maader af En og Anden at begaaes, desbedre kunde være at forekomme, og de, til det alminde lige Beste, samt Undersaatternes Gavn og egen Fordeel allerede gjorte eller herefter gjørende Foranstaltninger desbedre kunde efterleves og vorde overholdne. Magistraten skal tilligemed Politiemesteren alvorli gen paasee, at Loven og de udgangne Kongelige fors ordninger og Rescripter præcise og prompte vorde efter. levede, saa at de ikke enten paa den eene Side under staae sig, efter eget Forgodtbefindende, derudi at dispen. fere, der egentlig dependerer af Kongens Velbehag, o Hans Majestæt vil have sig Selv forbeholden, eller at be paa den anden Side med Nogen seer igjennem Fingre; men, saafremt derudi, efter Tidernes Beskaffenhed, eller Sagernes Omstændigheder, skulde fornødiges nogen Forandring, da have de derom til Kongen at gjøre nær mere Forestilling. - Som det og skal befindes, at stor Misforstaaelse og leenighed iblandt gtefolk, formes delst den Eenes eller den Andens førende vidtløftige, slets te og liderlige Levemaade og Opførsel, alt mere og mere til stor Forargelse tiltager, ja ofte gaaer saavidt, at de efter egen Villie uden foregaaende 'Lov og Dom, eller Øvrighedens Tilladelse, hvad enten de have Børn same men eller ikke, separere sig, og løbe fra hinanden, og Ægtefællens Fraværelse, med Venners Hjelp, tage med sig ud af Huset hvad der findes, uden at efterlade den Anden noget at ligge eller sidde paa: saa, til slig høist, ffadelig Uorden at forekomme, er funden for godt, at Magistraten tilligemed Politiemesteren, naar de derom vorde vidende, eller af enten af Parterne derover maat. te vorde klaget, lader Sagen undersøge, og den Skyl dige afstraffe efter Anordningerne i Tugt eller Børnes Zufet<noinclude><references/></noinclude> 65kebd9cl9g8fdu5050g2i4k2ixi7hw 104 80446 388093 274140 2026-04-06T16:45:47Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388093 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1753.{{Afstand|3em}} 488|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 Dec. Gr. Benævnte Deputerede have forestillet, at der fra de Sogne, hvor Kongen eier Kirkerne, for Kirke Seffionen er indkommen mange klager fra Bonderne, der be svære sig at være forurettede, i Henseende til Stoleskaderne, i hvilke Tvistigheder bemeldte Deputerede ikke finde noget vist for fig, at de derudi maae decidere, hvorfore de have deels søgt at bilægge dem i Mindelighed, der dog skal have været forgieves, faasom Almuen skal i Almindelighed være saa paastaaende i den Post, at de ei let skal wille vige fra den Ret, de formene at have til Stolestader, førend de see en endelig Decision derfor; deels og at Seffionen har lovet, at de ville være betænkt paa et Middel, hvorved de kunde blive fornoiede, der saaledes har forvoldt, at derom ei er endnu reist Proces: og altsaa have bemeldte Deputerede, for at alting med Stolestaderne Funde komme i Rigtighed, proponeret, om Kongen vilde befale: 1) at Sessionen forderligst fulde undersøge, og enten i Mindelighed bilægge, eller efter Ret og Billigheb decidere alle Disputer om Stolestaderne i Kongens Kirker: 2) at den eller de, som ikke vare fornoiede med Sessionens Decision, fulde andrage det for Rentekammeret inden 12 Uger, efterat Decisionen var ham forkyndt, eller siden ik- Fe have Magt, at tale derpaa: og 3) at Sessionen, naar Disputen saaledes var afgjort, fulde lade forfatte for hver Kirke 4 Eremplarier af en Bog, i hvilken tydelig skulde være indført hvad Stade til ethvert Sted i Sognet henherer, til en bestondig Rettesnor i Fremtiden, da af disse 4 Eremplacier Eet fulde blive ved Amtshuset, det Andet ved Sessions: Protocollen, det Tredie ved Herredsprovsten, og det Fjerde ved Sognepræsten. - Siden Rentekamme ret har vist Sagen fra sig, som Noget der ikke dertil hen- Hører, Saa maae det vel, ang. den Ite Post i de Deputere des Ansøgning, være dem tilladt, forderligst at undersø ge, og i Mindelighed søge at bilægge alle Disputer om Stolestaderne i Kongens Kirker; men, anlangende at Sessionens Deputerede i flige Tvistigheder skulle decidere, med hvis videre som i 2den og 3die Post er proponerer, da vil Kongen, at Sessionens Deputerede, der selv tils staae, at der haves ikke noget Bist for, at de maae des cibere scriptet anføres dog som gjeldende og fuldstændig, fordi det endnu, i mindste for saavidt angaaer Sto Lestadebøgernes Bevaring til Rettesnor, og maaskee i mere, ansees at staae i Kraft, saa og fordi det maaffee fan tjene til nogen Efterretning paa andre Steder i dette ei ved Lovene bestemte Tilfælde.<noinclude><references/></noinclude> 5j7l998c1tfs6sgixucb8s20xo3sabp 104 80507 387852 325881 2026-04-06T16:37:41Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387852 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1754.|Resolutioner og Collegialbreve.|549}}</noinclude>dan En antages, hvad heller han er en fremmed, Søn eller anden Anrørende, skal strax Contract paa 1 Rdlr. stemplet Papiir af No. 2 (c) med ham oprettes. Saa danne Contracter seal publiceres saavel paa Byetinget imod den ordinaire Betaling 24 Stilling til Skriveren, som samme protocollever og med 3yefogden (d) paateg ner, som og forstanderne for Contoiret forevises, og hos dem ligeledes protocolleres og paategnes, imod lige saadan Betaling til Protocollisten, paa hvilke Steder Enhver, som det maatte fornødige, kan faae at vide paa hvilke Conditioner og med hvad Frihed en saadan Han delsforvalter er antagen, samt hvorvidt en Principals. Stue, de ved samme befindende Vare og Handel er pligs tig at svare til den Credit, Handelsforvalteren af Nogen gjøres; og, forinden saadanne Contracter ere, som fors bemeldt, bekjendtgjort og paategnede, maae saadan en antagen Forvalter ikke Handlingen forestaae, eller Leves rance af. Handlingens Bøger, Vare, Inventario eller Ander til ham gjøres, ligesom og de Contracter imellem Principaler og Handelsforvaltere, som allerede maatte være oprettede, saasnart disse Article ere publicerede, paa den forbemeldte Maade skal bekjendtgjøres og paategnes. Ligesom en Principal skal holde sin antagen Tjener og Handelsforvalter de Vilkaar, han ved Contracten forbin der sig til, ligeledes skal og handelsforvalteren paa sin Side, efter hans aflagde og underskrevne Troeftabs.Eed, være forbunden til det samme: hvorfor Ingen, som, til saadan Handling at forestaae, antages, maae, saalan ge han tjener, drive anden eller egen handel, uden den som er til Principalens og hans anbetroede Handels ftues Nytte og Fordeel, ei heller med Skiberats, Redes rie, Befragtning, Matschopi Handel eller deslige uden Mm 3 Prins (c) See nu Forordn. 27 Novbr. 1775, §. 1. (d) See Rescr. 25 Julii 1755. 7 Oct. Art. 2. Art. 3.<noinclude><references/></noinclude> 1sf559m1r98ftcwhjh7ivnrsaw6ot0u 104 80519 387301 380236 2026-04-06T15:53:38Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387301 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1754.|Resolutioner og Collegialbreve.|561}}</noinclude>7 Oct. som til Nødtørst behøver at drikke, maae, dog med For mandens Tilladelse, gaae hen til hans Husbonds Stue, for at ledske sin Tørst af det Øl, han giver sine Tjenere, og strax forføie sig til Bagten igjen; under næstbemeldte Straf, og dobbelt saa meget for formanden, i Fald han det ei anmelder. Enhver af de vagthavende Geseller Art. 8. skal bevise Formanden den tilbørlige Lydighed, og ikke give Anledning til fred og Allarm, enten imellem sig selv eller med Andre; men, naar han byder dem at tie og være stille, skal de strax adlyde, under 2 Rdlrs Mulet til Cassen. Enhver Contoirist forvandt, saavel Egens Art. 9. Handlere som Handelsforvaltere, skal holde for sig og fine Folk fornødent Gevæhr i god Stand, som i det eingeste skal være 3 Flinter og 3 Kaarder ved hver Stue, under 1 Rdlr. Mulet til Cassen for hvert Stykke, som ved Omgang og Inqvifition maatte feile; men i Fredstider skal de vagthavende Gefeller ei have andet Gevehr med sig paa Vagten, end en god Kaarde ved Siden og Stok i Haanden. Og, da denne Contoirske Nattevagt holdes Art. 10. paa saa beqvemt et Sted midt paa Contoiret, hvorfra bedre end fra noget andet Vagtsted fast den hele Bye fan oversees, da, saasnart de nogen Ildsvaade (den Gud i Naade afvende!) skulde formærke, skal de strax gjøre Ale farm, i det nogle af de Vagthavende, om det er om Natten, strax løbe til Stuerne og opvaffe Folfene, at de forsøie fig til Sprsiten og Brandredskaberne, for, som sædvanligt, med Mande Magt, uden at bie efter Hefte, at bringe det hen, hvor Ilden er; de andre Bagthaven de lukke strax Sprøitehuset op, og har Sprøiten med al Tilbehør i Beredskab til de komme, da de samtlige Con toiriske folk skal gjøre deres Bedste til Ildens Dæmpel se, og de, som søge Ilden, skal hver fra sin Stue tage en Læder Bøtte med sig i Haanden. Skulde en Zus bond . V. Deel. I Bind, Mn<noinclude><references/></noinclude> a0x6lrtxb2jgkucdtg6d7vb8ou19kvg 104 80558 388112 368660 2026-04-06T16:46:36Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388112 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Kongel. Rescripter, Resolut. og Collegialbreve. 1755. Rescr. i Danmark efer. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark 3 Jan, ang. at mange og diverse Debitorer ikke kan under eet indstevnes eller dommes (b). Gr. Af Rettens Betjente fra adskillige Steder er bleven Flaget over, hvorledes det ofte tildrager sig, og er næsten bles ven en Vedtægt, at Creditorer eller deres Fuldmægtige, naar de foraarfages ved Retten at indtale deres hos een eller fleere Gjeldnere tilgodehavende Fordringer, da holde sig berettigede til, under eet Stævnemaal at indkalde faa mange og adfile lige Debitorer for separate Forskrivelser, som dem godt synes, til for Afgang ei aleene i det templede Vapiies Intrader, men endog for Rettens Betjente i deres Embeders ringe Ind koinster; da Vedkommende i Følge Stevnemaalet paastaaer, ikke at ville bruge meere stemplet Papiir, eller betale Rettens Gebyhr, end for een Sag, endkjent Sagens Beskaffenhed og forekommende Omstændigheder udfordrer separate Domme. - Saasom flig Sædvane og Brug, at en Creditor ved eet Stevs nemaal, og under een og den samme Sag, indkalder og tils 20taler (a) Thi dette er under 20 Septbr. 1754 rescriberet. (b) Dog ere undtagelser. See Rescr. 24 Detbr. 1755 09 1982 af 23 Febr. 1759, samt 26 Junii 1778. Cft. Prom. 9 Novbr. 1776. V. Deel. 2 Bind. 2 BAC OT<noinclude><references/></noinclude> 3isjf23jba7znv3hx0nyaf9bnp9dcjp 104 80568 387855 325945 2026-04-06T16:37:42Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387855 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1755.|Resolutioner og Collegialbreve.|11}}</noinclude>II Gr. Han har forestillet, at, da Skolen befandtes i flette Omstændigheder, formedelst at dens underliggende Jordegods var forarmet, dens Bygninger forfaldne, og Skolen fat i Gjeld, men det nu Tud efter anden, og især ved Kongelige Gaver, er bragt derhen, at dens Gods er forbedret, dens Bygninger blevne reparerede, og dens Gield betalt; saa har han nu været betænkt paa, ved Skolen at lade gjøre en og anden ny Indretning, hvorved saavel Disciplenes Tal kunde foreges, og Lærernes Lon forbedres, som og Deconomien og Huusholdningen ved Skolen kunde sættes paa en meere regu lair Fed, end hidtil har været mueligt; og til den Ende fores slaaer, at der, til Skolens daglige Huusholdning, Meublers og Linneds samt andet Inventarii Tilsyn, og Opvartning ved Disciplene, naar de maatte være syge, med videre som dertil hører, at iagttage, maatte antages et huusgeraadig Fruens timmer med tillæggende aarlig Ben af Skolen, som af bam Funde accorderes og agtes billig, desligeste nogle Tjenestes piger, som under hendes Tilsyn ffulde forestaae og forrette Disciplenes Tvetten, deres Kamres Reenholdelse, og andre i en Huusholdning forekommende Eing. Kongen ei aleene approberer dette Forslag i alt, saa at han derefter haver at lade indrette alting saaledes, som han til Skolens Nytte og Tarv det for godt eragter; men endog herved vil have tilladt, at, hvis han, end videre til Skolens Beste og Opkomst med Tiiden maatte finde tjenligt og gavnligt, han Kongen sligt forea tiller, da derpaa meddeeles Resolution. 31 Martii, Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjel 4 April, lands-Stift), ang. at Magistrater og Byefogder maae mulcteres for Udeblivelse med Erklæ ringer og Efterretninger (u). Gr. Adkillige Magißrater og Bnefogder i Sjellands-Stift viiste en utaalelig Opiætsighed og Overhørighed i at tilbage. holde de af ham requirerede Erklæringer og Efterretninger. Han maae lade affordre deslige overhørige Be tjente, uden videre Proces, 2 Rdlr. Mulet til de Fattige, ifald de ikke, inden 4 Uger, indkomme med der Reqvirerende, eller i det mindste indberette, hvad Forhindringer der har været, hvorfor det ei har kuns (u) See Rescr. 13 Aug. 1783. det<noinclude><references/></noinclude> r0k2lo6f7jqgjeqh1qw4fg9gevqbetm 104 80573 388101 386939 2026-04-06T16:46:00Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388101 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1755.{{Afstand|3em}} 16|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>11 April, i forefrevne Brivilegiers 16bc Art. saaledes, som Kiebmans dene nu paastaae, er limiteret; dette Stykke af Brivilegierne og kan anfees, at have nogen Grund i Commerce Forordn. af 4 Aug. 1742 Art. 18: faa eragtes det rumeligt, at der gjøres nogen Forfiel paa de Hokere, der have nedsat sig for, og dem, der bave nedfat a den den Tiid, disse Privilegier udkom; og bleve publicerede; thi, hvad de hetere angaaer, fom bave nedfat fia fiden Privilegierne ubfom, da, fom de itte bave faact Borgerfabs.Breve uden i Conformitet af Pri vilegierne, og dem derved ei tilstaart anden eller forre Rets tiabed til at bandle, end den, Brivilegierne give Hekere, Evere med de og selv have været fornoiede, faa fan de, i den Hens feende, ikke have nogen lovlig Aariag til at flage eller bee svære fig. Derimod paastaae de Hekere, som tilforn havde nedsat fig i Christiania, at de, forend Privilegierne af Anno 1749 ubfom, bave fra umindelig Eid været i Voffesfient af en ulimiteret Handel med Jern, Tjære, Korn, gif, humle, og andre Victualier, og været berettigede til at indkjøbe og udsælge samme Vare i faa faac og foa flere, Partier, som der gaves Leilighed til, naar de aleene ikke selv forskreve dem; hvilket de og have bevist ved et Tingsvidne, der Kiøbmæn dene ikke skal have driftet fin til at næate, men formeene, at den Handel, Hokerne saaledes vare i Weffesfion af, fer Pris vilegierne udkom, var en ulovlig og tilinegen Handel. Men, da det, ved at give Christiania Bye de nye og forbedrede Vris vilegier, ikke har været Kongens Intention at betage endeel Familier i Byen den Nærings: Maade, de tilforn bestandig havde været i Voffession af, og, til briffen at continuere, de havde præpareret sig, ved at indrette deres Indkjob derefter: saa er ved Rescr. af 3 Febr. 1753 fastsat og anordnet, at de Hetere eller Smaabandlere, som forend de feeneite Priviles giers Publication havde nedsat sig, maac, naar de det maatte forlange, faae deres Borger Breve fra Gmaabandel eller Her Beric til Sjebinandab forandrede paa visse Wilfaar. Det eeneite, bvorved Cbrißiania Kjebmænd i den henseende, med nogen Skin af Rimelighed, funde fermecne sig at være for nærmede, fkal være dette: at, omendkjent alle Kjobmans dene i Almindelighed ere forbundne til at boe i Byen, og det ifte er dem tilladt at boc i forsæderne, saa er det dog bleven de af bemeldte hetere, som tilforn borde i Forstæderne, tils labt, ber fremdeeles at blive boende, uanfcet de bande faaet beres Borgerkabsbreve forandrede fra Hoferie til Kjebmand fab, og derved vare blenne berettigede til alle Kjøbmændenes Privilegier, og al den Handel, som Kjøbmændene have Ret til at fore; bvorved det maatte fones, ligesom Hoferne var forundt en Slagé Praroaatin for Stiobmændene, i det de vare blevne declaatige i Kiebmandenes Privilegier, oa dog fris tague for riffe af de dem paaliggende forbindtligheder; for nemmelig Kiebmandene paastaae, at den yokerne derved fors undte Fordeel er faa meget meere præjudiceerlig for Kiøbmæn dene, foin Bonderne maae pafere gjennem Forsæderne, fors end de kan komme til Byen, og Heferne derved faac Leilig bed<noinclude><references/></noinclude> hhgo4slcbsrfz2fncf7ljh85iqxvpuu 104 80588 388106 373594 2026-04-06T16:46:10Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388106 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1755.|Resolutioner og Collegialbreve.|31}}</noinclude>1 ningen, som Provsten selv bør staae til Ansvar for. 11 Julii. Ligesom Kongen i øvrigt, angaaende det Tordhuusiste Legatum, hvoraf Capellans Enker ved Vor Frue Kirke nyde Renten, vil have Stiftsprovsten for sammes Administration i saavidt befriet, at Capellanerne selv Skulle besørge samme, dog saa, at Stiftsprovsten stal have Indseende med Capitalernes udsættelse paa sikkert Pant. Rescr. (til Biskopen over Bergens: Stif, og 18 Julii. Notits til General Kirke Inspectionen), ang. at de residerende Capellaner, som efterdags bestikkes til Hougs: Præstegjeld, skal af Sognepræsterne sammesteds, i Stedet for de fastsatte 100 Rd., ikkuns nyde 8o Rd. aarlig. Rescr. (til Directionen for det almindelige Va 18 Julii. re:Magazin), ang. Mulcter af forsømmelige Fabricantere, og deres Inddrivelse ved Politiemesteren (i). Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at 25 Julii, en Fuldmægtig for Garnisons-Auditeuren skal lønnes af Stadens Cassa, og Inqvisitions- Commissionen undersøge Sager, som reise sig af Filouterie i Spil. Gr. Magistraten har forestillet, at, da Amtm. over Friderichss borg og Cronborg-Amter samt Horns Herred for nogen Tiid siden havde indgivet Klage, hvorledes en af Cronborg-Mints Bons Der var bleven loffet ind hos en Procurator i Kjobenhavn, navnlig Møller, og udi hans Overværelse af 2 Soldater med Spil paa en bedragelig Maade filouteret fra 5 Rd. 4 Mk., er derover paa Bolitiekammeret i Kjobenhavn bleven holdt Forher; men, som derom ikke tunde faaes nogen gilstaaelse enten af be meldte Mousqveterere eller Procurator Møller, har Politie mestercu, (i) Indeholdes i Forordn. af s Febr. 1759. See Prom. 19 Aug. 1775.<noinclude><references/></noinclude> 7hlsjwacbpy7qac2b68ndf5oscwzfvj 104 80596 387861 368656 2026-04-06T16:37:47Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387861 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1755.|Resolutioner og Collegialbreve.|39}}</noinclude>Har kjendt og demt paa en blot og bar militair Qvæftion, i Henseende til hvilken det ingen Jurisdiction havde, og derved gjort Commandanten Judgreb i den ham ined Ret, og i Følge af det ham anfortroede Embede, tilkommende Jurisdiction:" faa cr funden for godt, 8 Aug. At udi de Sager, hvor de Militaire per modum Reconventionis tiltales for Politie- og Commerce Colle gio, maae Politie: og Commerce-Collegium ikke fjende og domme paa dem, uden for deres Person og Opfør sel uden for deres Tjeneste og Commando, saavelsom den Reparation, som Contraparten for sin Person formeener sig berettiget til af dem at paastaae; men, for saavidt væstionen er blot og bar militair, og ans gaaer de Militaires forhold og Opførsel i deres Tjeneste og Commando, maae Polities og Commerces Collegium ikke melere sig med at kjende derpaa, men skal henvise samme til vedkommende militaire Netter. Og, bør den Lieutenant Schnitler angaaende Clausula i fors bemeldte Politie og Commerce-Collegii Kjendelse hermed være annulleret, og ikke komme ham eller den militaire Jurisdiction til Præjudice eller Hinder i nogen Maade, Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 22 Aug. Fyens Stift), ang. at Rescr. af 10 Aug. 1753 sal ansees som en almindelig Regel, og Provsten forrette Auctioner i Herredet over Herredets Geistliges Mobilia, samt over Kjøbstæd-Huus og Jord, som tilhører en geistlig Person eller Stervboe i samme Kjøbstæd. Gr. Provsten i Sunds Herred, Hr. Duns, har andraget, at det ved Bevilgning af 28 Julii 1696 er forundt Provsterne i Syen, selv at maae forestaac de Auctioner, som funde falde paa Stifterne efter Præster og Geiftlige der i Stiftet at forrette; hvilken Bevilgning ved et Rescript af 28 Decbr. 1736 er bleven limiteret saaledes, at Geistligheden ikke med Auctioner over det Jordegods, som forterer under verdslig Jurisdiction, fig maatte befatte, men aleene over det, som fandtes i Stervboet, og var under den geiftlige Jurisdiction, €4 09<noinclude><references/></noinclude> qffqbtrxsbbrx014wws8b6m796h7w6s 388538 387861 2026-04-06T16:59:54Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388538 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1755.|Resolutioner og Collegialbreve.|39}}</noinclude>Har kjendt og demt paa en blot og bar militair Qvæftion, i Henseende til hvilken det ingen Jurisdiction havde, og derved gjort Commandanten Judgreb i den ham ined Ret, og i Følge af det ham anfortroede Embede, tilkommende Jurisdiction:" faa cr funden for godt, 8 Aug. At udi de Sager, hvor de Militaire per modum Reconventionis tiltales for Politie- og Commerce Colle gio, maae Politie: og Commerce-Collegium ikke fjende og domme paa dem, uden for deres Person og Opfør sel uden for deres Tjeneste og Commando, saavelsom den Reparation, som Contraparten for sin Person formeener sig berettiget til af dem at paastaae; men, for saavidt væstionen er blot og bar militair, og ans gaaer de Militaires forhold og Opførsel i deres Tjeneste og Commando, maae Polities og Commerces Collegium ikke melere sig med at kjende derpaa, men skal henvise samme til vedkommende militaire Netter. Og, bør den Lieutenant Schnitler angaaende Clausula i fors bemeldte Politie og Commerce-Collegii Kjendelse hermed være annulleret, og ikke komme ham eller den militaire Jurisdiction til Præjudice eller Hinder i nogen Maade, Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 22 Aug. Fyens Stift), ang. at Rescr. af 10 Aug. 1753 sal ansees som en almindelig Regel, og Provsten forrette Auctioner i Herredet over Herredets Geistliges Mobilia, samt over Kjøbstæd-Huus og Jord, som tilhører en geistlig Person eller Stervboe i samme Kjøbstæd. Gr. Provsten i Sunds Herred, Hr. Duns, har andraget, at det ved Bevilgning af 28 Julii 1696 er forundt Provsterne i Syen, selv at maae forestaae de Auctioner, som funde falde paa Stifterne efter Præster og Geiftlige der i Stiftet at forrette; hvilken Bevilgning ved et Rescript af 28 Decbr. 1736 er bleven limiteret saaledes, at Geistligheden ikke med Auctioner over det Jordegods, som forterer under verdslig Jurisdiction, fig maatte befatte, men aleene over det, som fandtes i Stervboet, og var under den geiftlige Jurisdiction, €4 09<noinclude><references/></noinclude> hl1pyyq7ru6x5gukhs6ilycjovfmtyq 104 80660 387854 369490 2026-04-06T16:37:42Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387854 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1756.|Resolutioner og Collegialbreve.|103}}</noinclude>Stedet for Tiende, efter Tareer-Borgernes og Ligninas Men 26 Martii, denes aarlige Forretninger, made fvare, oa Mark-Jorderne doa alligevel ikke at made bruges af andre end Indvaan rne selv, ei heller Afgrøden føres fra Byen, meget inindre i Ploies eller Hesteriid at femme med golf, lov og heste paa Byens Marfer, alt under deres fulde Anpart of Mark: Jordernes Forbrydelse til Angiveren og Byens Fattige: 3) t en in Bedicat om Markvæsenet der i Byen al indrettes: og 4) at Byens Mark maatte blive indhegnet. Stiftamtmandens Erklæring er meldet, at Narbuus jebads Mark-Jerder af Kona Friderich den Anden den 7 Decbr. Mar 1561 ere givne Aarhuus.Bye, med saadanne Vilkaar, at de altid skulle være og blive til Byen, følgelig Byens, og ikke Borgernes Eien bem, builfe Marforder al i Marene 1559, 1568, 1578 og 1580 være bleven deelt i saa mange Portioner, som der da vare Gaarde i Byen, og til Gaardene, uden Bederlag der i Byen, henlagt, under Navn af Gaards Avl, saa at Brens Marf, foruden Tofter, Enebund, og den saa kaldede Old Jord, kom til at bestaae of 270 Gaards-Avl, hvilken Mark Jordernes Inddeeling paa Gaardene meenes at have givet Anledning til, at samme ved Lüdens Længde, og Mas gißratens Efterladenbed, i at baandhæve Byens Privilegier, ere blevne anseete, ikke som noget der hørte Byen til, men som Befidderne af Gaardene, deres retmæssige Eiendom, og saaledes ere blevne folgte og afhandede ved offentlia Auction, Mageffifte, eg paa andre Maader, lige faa fuldkommen, som andre Borgernes Lesere og Eiendomme; men at faadan Misbrug og Indgreb i Boens Privilegier i forrige Tüder ei er bleven anfeet fadelig for Bnen, faa lange handelen flo rerede, men nu, da Borgernes Tilstand daglig saaledes fore varres, at de fleefte ikke uden hielp af Naerdyrkningen fal være i Stand til sig at ernære, bliver denne Misbrug faa mes get meere folelig, saasom udenbyes Mænd skal have drevet Prisen paa Byens Mark-Jorder, baade til Eie og teie, saa beit, at Borgerne, som fuare Byens Statter og Ennger, næsten intet deraf skal have kundet faae, siden den eene tredie Deel af Mark-Jorderne allerede fal være til Eic, og den ferie Deel til Leie i Udenbyes-Mænds Hænder, som føre Afgrøden fra Byen til Landet til sine Bocpale, der foraarfager, at Borgerne ei al funde faae den til deres Næring og Brug behøvende Jord, men mane om Vinteren fattes Foder til de res Treature, eller samme dort betale, der gjor, at Bors gerne maae forlade Byen, og efterlade Huse og Gaarde les dige, hvoraf følger, at Byens Eonger og Besværinger falde de efterblivende Borgere faa meget haardere, saa at de tilsidst maac følge de andres Erempel. Efter hvilke Omstændigheder Stiftamtmanden har forestillet, at det vel er saa, at Mars buus Kiebstad til in Confervation Funde foncs at bave Ret, i Folge de Boen jentebe Privilegier, som ubiemmelt, at inds tale fine til udenbyes Mænd bortsolgte Mark Jorder, uden derfor at give nogen Bederlag; men, dalludenbyes: Mænd, 4 uvie<noinclude><references/></noinclude> nugginko6bk3zdtbk099v434inus4os 104 80672 388095 325923 2026-04-06T16:45:50Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388095 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1756.|Resolutioner og Collegialbreve.|115}}</noinclude>Rescr. af 23 Septbr. 1735 nyder, nemlig ved Under: 13 Maii. Retten 10 Sk., og ved Over-Retten 24 Sk. Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. 17 Maii. hvorledes skal forholdes med den Gjær, som Bryggerne overlade Bagerne. Gr. Efterat ved Forordn. af 13 Junii 1755 er befalet, hvor megen Gjær Bryggerne maae tage af hvert Brya, og bvad derfore al betales, samt at Bagerne skal overlades 6 Kjedler af den befte Hovgjær, har Magistraten forestillet, at, endffient derefter imellem Bryggerne og Bagerne skal være aftalt, hos hvilke Bryggere enhver fulde lade sin Giær afhente, og at Gjæren fulde agtes god til udlevering 16 Timer efter at llet har begyndt at fyde Gjær, faa fkal der dog uns dertiden indløbe Klagemaal fra Bagerne over Gjærens Bonis tet, endog naar de have havt Gjæren i deres egen Bærge en heel Dag og derover, da det ikke skal kunde paafkjonnes, om Bagerne ere befsiede at klage over Gjæren, naar Brygger= Svenden, som den har udleveret, paastaaer, at Gjæren har været god og forsvarlig, da den af Bageren eller hans Bud er imodtaget. - Siden bemeldte Forordn. ikke nævner, hvem der skal fjonne, om Gjæren er forsvarlig eller ei, af hvem saadant al paafjendes, og paa hvad Maade den Bryg ger-Svend skal straffes, som udleverer uforsvarlig Gjær, ana ordnes og befales: Bagerne skal være pligtige, at lade deres Gjær: Botter henbringe til de dem anviiste Bryggere saa bes tids, at samme ere hos Bryggerne, naar der begyndes med Øllets Fadning, og Brygger-Svendene være pligs tige, saasnart Øllet har skudt det første Skum, at fylde Bagernes Botter med den beste Gier, som Bagerne inden 16 Timer derefter kan lade afhente. Og, saas fremt Bagerne skulde formene, at den leverede Gjær et er forsvarlig, da skal den strap opbringes paa Provekammeret, hvor den af Brygger Laugets Oldermand, eller en af hans Adjungerede, tilligemed Prøves kammerets Committerede skal eftersees og paakjendes, om den er forsvarlig eller ei; men, ifald Bagerne beholde Gjæren hos sig, og ei klage derpaa strax og uden Ophold, da maae intet Klagemaal derover høres eller imod: tages:<noinclude><references/></noinclude> nfs0ap11wuxt2azoaozbrvfioaklz2f 104 80698 388096 378878 2026-04-06T16:45:52Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388096 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1756.|Resolutioner og Collegialbreve.|141}}</noinclude>Rescr. (til Greven af Laurvig og Vice-Stat: 1 Octbr, holderen i Norge), ang. at Auctioner hos eller efter Gemene, Officerer eller andre Betjente ved Friderichsværns Verf over Losere skal tilfalde Verfets Jurisdiction, men over fast Eiendom de civile Betjente. Gr. Siden Rescr. af 25 Julii 1755 har Bnefoged Strøm i Laurvigen, som tillige er Sorenbirkeskriver og Skifteforval ter i Grevffabet, i Anledn. af berørte Rescripts Glutnina, at med Auctionen efter afdøde Snedker eller Temmermand Busch ber forholdes efter Rescr. af 14 Septbr. 1753, andraget, at Auditeuren ved Friderichsværns-Werf ved Placat har ladet bes kjendtgjøre, at han den 25 Octbr. sidstleden agtede at forrette Auction i den afdøde Busches forhen iboede Huus i Staværn paa Grevkabets Grund, hvorimod Byefoged Strøm ved Skrivelse til Chefen ved Friderichsværns-Berf har protesteret, men faact til Svar, at han kunde indfinde sig ved Auctionen, og tilligemed Auditeuren fore Auctions-Protocollen, men at Auditeuren fulde forrette Auctionen: hvorfore Byefoged Strøm, som, i Folge Rescr. af 14 Septbr. An. 1753 holder sig bes rettiget til, at forrette den in Qvæftione værende Auction, har begjert, Chefen ved Friderichsværns Verf maatte befales at tilholde Vedkommende, til ham at overlevere den holdte Auctions Forretning, for at inddrages i hans Auctions Proto rol; dog at Auditeuren, som har forrettet Auctionen, selv bliver ansvarlig til, om nogen Mislighed under den af ham foretagne Behandling funde være indleben, ifald det maatte blive paaanket, og at erstatte al den Fortjeneste, som han ved samme Auctions Holdelse efter hans Formening burde tilkoms me; samt at entholde sig fra, efterdags at foretage nogen Auction uden for Friderichsværn paa Grevfabets Grund, og den fra Friderichsværn separerede Grund. Men, som det er bekjendt, at de ved Holmen og Soe-Etaten i Kjobenhavn i Kongens stadige Tjeneste staaende Temmermænd og øvrige Haandværksfolt ansees som Militaires, og ere paa militair Fod, saa at Holmens Auditeur forretter Skifterne efter dem, og de derved forefaldende Auctioner (b); det og er fastsat, at med Jurisdictionen ved Friderichsværns-Werf skal forholdes paa samme Maade, som ved Soc. Etaten i Kjobenhavn; hvorfore det, efter flige Omstændigheder, ikke kan negtes, at det jo tilfaldt Auditeuren ved bemeldte Berf, at forrette Aucs tionen over de tesore, som den ved Werfet i stadig Tjeneste staaende Commermand Busch havde efterladt fig, og det uden nogen Henseende til, enten hvor samme kosere befandtes, eller (b) See Krigs-Art. Br. for See. Etaten 29 Julii 1756, 9. 763, samt Plac. 19 Octbr. 1769.<noinclude><references/></noinclude> oh5gby2mriz3ixp8cqkrakri3hfxzr6 104 80731 388097 325954 2026-04-06T16:45:53Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388097 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1757.{{Afstand|3em}} 174|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>22 April, ganisten ikke maae paastaae noget Offer af dem, enten paa de tre store Haitider, eller ved andre accidentelle Forretninger. (Paa Ansøgning fra Greven til Scheelenborg, som meldte, at Oraanisten paastaaer saadant, men formeente, deels at Tarten i Bestallingen og Rescriptet grunder sig ikkun paa en Tilstaaelse af Borgerne ved et imellem Sognepræsten og Organisten fluttet Forlig, og altsaa er Bonderne uved kommende, deels at Offerets udredelse vilde overgaae Bondernes Kræfter, helst, naar de ikke forlange Organistens Tieneste.) 22 April. Confirmation paa et Reglement, hvorefter Or ganisten nyder noget Vist af Brylluper, Bernedaab og Kirkegangs-Koner, som kan forefalde ved begge Menigheder i Ribe. Brudefolk, som vies i usene i Kirken Hvad enten Orgelver Pet begjeres (bruges) eller ikke (1). med Op: uden BedBor: Ved Kirkes vartning. Or nedaab. gangs:Ros efter Kons gelig Be Kongelige vilgn. gelners In: Betjente, verf. troduc Geistlige og tion. Werdslige ird. 2mk. 1rd. 4me. 4 m. ird. Fornemme Borgerfolk I 4m. 3 3 " 4mf. Haandverks Mestere: 4 = 3 2 2 # 2 # Bonder og andre af rin ge Stand 4 Og er herved at agte, at Vertshuusmænd, Vognmænd og Avlsmænd, som ei her ere nævnte, skal, i Folge Rescr. af 19 Martii 1756, erlægge det samme til Organisten, som Haandværksfolk i dette Reglement ere ansatte for. Dog skal Fattige og 27odlidende, som intet har at betale med, fra dette Reglement være exciperede. Rescr. (1) See Prom. 27 Decbr. 1777.<noinclude><references/></noinclude> 0jfgtqy9n1ke2ksgmy760nrgrevn0rw 104 80750 388098 325966 2026-04-06T16:45:54Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388098 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1757.|Resolutioner og Collegialbreve.|193}}</noinclude>Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands: 7 Obr. Stift), ang. at, naar den eene Ægtefelle efter Testamente aleene arver den anden, nyde Skifteforvalterne intet Salarium. Gr. Magifiraten i Helsingser har andraget, at, endskjønt dem under 18 Avril 1685 er forundt Bevilgning, at, naar de og andre af Rettens Middel, som paa Stifter vleie at være overværende, ei, formedelft confirmerede Teftamenter eller bevilgede Commissarier, dertil fulde blive fordrede eller bruste, al dem elligevel i deres Rettighed derover intet af gaae, faa har dog en Kjobmand i Helsingeer . Dahl, ef terat hans Huftrue for nogen Tiid siden ved Doden var afgan gen, og han i nyt gteftab igjen vilde indtræde, negter dem Stifte-Salarium paa Fundamente, at imellem ham og hans afgangne Huftrue var oprettet Testamente, og ban altsaa for meente, at dem, efter Forordn. af 5 April 1754, ikke tile fom noget Stifte-Salavium. Men, som Magistraten derimod formener, at denne Forordn. ikke ophæver den dem forhen for undte Bevilgning, faa have de begjert, at fornævnte Dahl maatte tilholdes, uden Widtleftighed og Rettergang at etlægge til dem og øvrige Rettens Middel, hvad dem i Folge forbererte Bevilgnings Indhold, efter hans Boes Tilstand og Lovens Medfer, naar de Stiftet havde forrettet, kunde til tomme. Af Stiftamtmandens Erklæring er fornummen, at der i denne Cafu behøves ingen Resolution, siden bemeldte Dahl har affundet fig med Skifteforvalterne; men at det for en anden gang funde være forneden for alle Vedkommende, at vorde tifforladelig underrettet: 1) om den oftbemeldte Be vilgning af 18 April 1685 endnu er i sin fulde Kraft, og i Helsingoer maae bruges til Regel og Rettesnor i forekommende Tilfælde, uagtet Forordn. af 5 April 1754; og 2) om der kan være en, efter confirmeret Teftamente i uskift Boe sids dende Enke eller Enkemand, som ingen Born bar, tilladt at indgaae i nyt ægteskab, uden at affinde sig med vedkommende Stifteforvaltere ? Da Kongen ved Forordn. af 5 April 1754 bar intenderet, at etablere en uniformitet overalt i begge Riger, faa vilde saadan Henfigt ikke opnanes, oin de adikillige forhen ergangne specielle Resevipter og faa kaldede Privilegier endnu fulde faae ved Magt, faa at de paa eet Sted havde een Lov, og paa et andet Sted i det samme fælde havde en anden Lov, men det forstaaer sig selv, at de aldere Rescripter og Privilegier, som decidere de i Forordnin gen ommeldte Casus paa en anden Maade, end de i Forord ningen decideres, ikke fan staae ved Magt, eller have vim legis, efterat Forordningen er udkommen. Overalt er det klart, at Intentionen af Bevilgn. 18 April 1685 ikke har været, at gjøre nogen Forandring eller Exception i Loven, eller V. Deel. 2 Bind. N il<noinclude><references/></noinclude> ejf8t17thkqf3m0s7e1l0ipx44hm52c 104 80751 388099 368648 2026-04-06T16:45:57Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388099 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1757.{{Afstand|3em}} 194|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>7 Octbr. eller at bevilge Øvrigheden Skifte Salarium i de Tilfælde, 7 Oabr. hvor de efter Loven intet burde have med Skiftet og Delingen at bestille, men aleene at de maae nyde og lade oppebære des res Rettighed efter Loven, bvoraf følger, at, naar de, der virkelig arve den Asdede, ere alle myndige og nærværende, enten de ere hæredes er Testamento eller ab inteftato, da bor Berigheden i Følge Lovens 5-2-16 ikke befatte sig med Stiftet, og altsaa have de ei heller nogen Adkomi til at paas staae noget Stifte Safarium; og saaledes ere Skifteforval terne uberettigede til at paastaae Stifte-Salarium, hvor ens ten Manden eller Hustruen efter Testamente er eeneste r ving; ligeledes fan Stifteforvalterne ei beller, efter deres Formening, paastaae noget Stifte Salarium efter Dahl paa Grund af Forordn. af 5 April 1754 dens 3die Art., uden for faavidt Loven tilholder, nemlig, at, naar Dahl ved Deden afgaaer, og der da iblandt dem, der virkelig arve ham, ere nogle Umyndiae, tilfalder det Magistraten at forrette Stifter, og, ifald de ikke forrette det, bor de dog have deres kiftes Salarium; men, ifald de, der virkelig arve ham, ere alle amyndige og tilstæde, har Magistraten intet dermed at bestille, De intet at fordre, hvorved og tillige den af Stiftamtm. frems fatte 2den væftion er decideret, da det ny Ægteskab intet gjør til Sagen, men det aleene tommer an paa, om Magis Straten var berettiget til at forrette Skifte efter den Afdøde eller ei. Det skal i Helsingøer, saavelsom ellers overalt i begge Riger, i alle Maader og uden nogen Undtagelse forhol des efter Forordningen af 5 April 1754, hvis 3die Art., confereret med Slutningen af Lovens 5-2-16, viser, at Øvrigheden ikke bør befatte sig med saadant et Stervboe, uden det af dem begjeres, og altsaa ei heller deraf kan paastaae noget Skifte-Salarium. Refe. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. at i Kjøbstæden Kjøge skal, ligesom udi Kjes benhavn og andre Bjøbstæder i Nigerne vare Provste= Vifitats; og at Provsterne, som boe paa Landet, skulle aarlig visitere ei aleene i Landsbye-Kirkerne, men endog i Kjøbstæd Kirkerne, som ligge i deres Herred, og aars lig indsende deres Beretning til Biskopen, hvorledes de have funden Menighedens Tilstand, og hvad de til Guds Eres Befordring og hans Kundskabs Udbredelse kunde have at evindre; samt at i øvrigt Hr. Mossin Eal<noinclude><references/></noinclude> b5uw79n90ruearao3cs5o2dy1iy3vo8 104 80755 387756 360841 2026-04-06T16:31:19Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387756 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1757.{{Afstand|3em}} 198|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>21 Octbr. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at ingen Muursvend maae vegre sig ved at arbeide paa Landet, mod forheiet Daglen. Gr. Oldermanden paa egne og samtlige Muurlaugs Mes fteres Begne i Kjøbenhavn har andraget, hvorledes bemeldte Muurmestere, fom paa Landet have havt Muur Arbeide, have forhen betalt til deres paa ethvert Sted arbeidende Svende for hver Sommer-Dag 3 ME., og Winter Dag 2 Mf. 8 St., af hvilken Daglen Svendene igjen ei aleene selv betalede deres Logements-Wenge, men endog vare forbunden at være paa des res Arbeide ftrap efter Solens Opgang, og derved forblive til dens Medgang, Spise Timen undtagen; men at deres Svende nu ikte aleene fal vise fig modtvillige, naar de af Mesterne tilsiges, at holde sig færdige at reise paa Landet, til noget Sted at arbeide, men endog lade sig forlyde med, at, dersom Mesteren ei har Arbeide for dem i Kjobenhavn, vil de begjere affeed, for derved at tilfoie deres Mester Uleilighed, og at blive befriede for at reise paa Landet, uagtet Mesterne paa deres Side har vist den Feielighed, at betale deres Svende Avarteer-Penge, uden afkortning i Daglonnen: hvor imod Svendene paastaae, at vil have den samme Daglen bes talt, som forhen har været brugeligt, endfjent de nu gaae paa Arbeide om morgenen, og derfra om Aftenen, naar dem selv lyfter, efterdi deres Mefter ikke med dem kan have den daglige Opsigt, som med de Svende, der arbeide i Stas den. Derfore han har anholdet om Befaling, at, naar nos gen Muursvend, af den Mester, han staaer i Arbeide hos, bliver befalet at reise til det Sted, hvor Mesteren har Arbeide paa Landet, Svenden da skal efterleve hans Mesters Ordre, imod at han derfor nyder sædvanlig Daglen, som i Kjøben havn, deg at Quarteer.Benge af Mefteren bliver betalt, uden Decourtering i Daglonnen. Magistraten i Erklæring bolder det billigt, at enhver Muursvend bør at forrette det Arbeide, bam af hans Mefter bliver anviift, men ubilligt, at Muurs svende, som ikkun have Arbeide om Sommeren, og intet om Vinteren, fulde lade sig neie, for Land-Arbeide at nyde sam me Betaling, som naar de arbeide i Kjobenhavn, allerhelst at Mesterne selv lade sig betale hoiere Daglen for en Svend ved Arbeide paa Landet, end i Byen. Ingen Svend maae undskylde sig for, men skal være pligtig, at forrette det Arbeide, hvortil han af sin Mes fter bliver beordret, og ved Arbeidet at forblive i lige faadan Tiid fra morgen til Aften, som efter Artiklene seer i Kjøbenhavn; hvorimod Mesterne skal betale Svendene, foruden deres Logement, 8 Stilling meere Daglon, end naar de arbeide i Staden. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> a74p4p677wrcp6ir4k15seybcbqis56 104 80769 388100 369924 2026-04-06T16:45:58Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388100 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1758.{{Afstand|3em}} 212|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>27 Jan. 10 Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands Stift), ang. at Veier- og Overmaaler: Tjene ften i 17ykjøbing udi Ods:Herred maae bestandig være henlagt til Byefoged-Embedet sammesteds; dog at ders paa hver gang, naar nogen Byefoged i Nykjøbing bes stikkes, igjennem det Danske Cancellie vorder anholder om Kongelig Confirmation. (Saasom Byefogden, der tillige var Beier og Maaler, havde nogle Dage forend fin Dod afstaact den sidste Tjeneste til fin Son, hvilket er den følgende Byefoged til Fornærmelse, da Byefoged-Tjenesten er Funs ringe.) Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Christjansand), ang. hvorledes Haandværksmesterne kunne bes komme Lærebrenge fra Landet (b). Gr. Oldermanden og øvrige Grovsmede i Christiansand have andraget, at, endffient de paa Grund af Placaten 1720 have forsynet sig med Drenge af de omkringboende onders Sonner, faa fal dog Compagnie Cheferne fredse bave fogt at fille dem ved deres Drenge, ligesom og ved den udi næskafs vigte Aar holdte Session af 7, som tjente hos de der værende 5 Mestere af Smede-Professionen, de 4 til Soldater ere uds tagne, hvorfore de, siden det skulde være vanskeligt for dein at face Drenge i Bære, som ere fere og stærke, og fra ungs dom ere vante til Arbeide, have begjert, at de dem fratagne Drenge maatte dem igjen udleveres, til deres Lære-Aar at uds staac, og at Officererne, naar dem for Eftertiden ved Sess fionen forevises vedborlig Lære:Contract, ikke maatte bemestre fia deslige Drenge, men lade dem ubehindret hos deres Mes fter forblive. Men, foin af indhentede nærmere Oplysning er fornummen, at den paaberaabte Resolution, som er dateret den 21 Junii 1720, ikke tillader andre Bender-Son ner Frihed for Enrollering, end aleene dem, som bevise at bave gjort deres Mesterstykker, Saa fan Supplicanterne ikke udleveres de dem fra tagne Drenge, som endnu kuns staae i Lære, efterdi de har forsømt, først at forsyne sig med Sessionens frivilige Tilladelse, til dem at antage; men, naar Haandværks Mesterne for Fremtiiden med Magistras tens Attest kunne bevise, at behøve en Læredreng, have (b) Igjentaget ved Prom. 18 Maii 1782.<noinclude><references/></noinclude> tetp8vqsiafg6xt0gvv7yn3lfh39732 388531 388100 2026-04-06T16:59:49Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388531 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1758.{{Afstand|3em}} 212|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>27 Jan. 10 Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands Stift), ang. at Veier- og Overmaaler: Tjene ften i 17ykjøbing udi Ods:Herred maae bestandig være henlagt til Byefoged-Embedet sammesteds; dog at ders paa hver gang, naar nogen Byefoged i Nykjøbing bes stikkes, igjennem det Danske Cancellie vorder anholder om Kongelig Confirmation. (Saasom Byefogden, der tillige var Beier og Maaler, havde nogle Dage forend fin Dod afstaaet den sidste Tjeneste til fin Son, hvilket er den følgende Byefoged til Fornærmelse, da Byefoged-Tjenesten er Funs ringe.) Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Christjansand), ang. hvorledes Haandværksmesterne kunne bes komme Lærebrenge fra Landet (b). Gr. Oldermanden og øvrige Grovsmede i Christiansand have andraget, at, endffient de paa Grund af Placaten 1720 have forsynet sig med Drenge af de omkringboende onders Sonner, faa fal dog Compagnie Cheferne fredse bave fogt at fille dem ved deres Drenge, ligesom og ved den udi næskafs vigte Aar holdte Session af 7, som tjente hos de der værende 5 Mestere af Smede-Professionen, de 4 til Soldater ere uds tagne, hvorfore de, siden det skulde være vanskeligt for dein at face Drenge i Bære, som ere fere og stærke, og fra ungs dom ere vante til Arbeide, have begjert, at de dem fratagne Drenge maatte dem igjen udleveres, til deres Lære-Aar at uds staae, og at Officererne, naar dem for Eftertiden ved Sess fionen forevises vedborlig Lære:Contract, ikke maatte bemestre fia deslige Drenge, men lade dem ubehindret hos deres Mes fter forblive. Men, foin af indhentede nærmere Oplysning er fornummen, at den paaberaabte Resolution, som er dateret den 21 Junii 1720, ikke tillader andre Bender-Son ner Frihed for Enrollering, end aleene dem, som bevise at bave gjort deres Mesterstykker, Saa fan Supplicanterne ikke udleveres de dem fra tagne Drenge, som endnu kuns staae i Lære, efterdi de har forsømt, først at forsyne sig med Sessionens frivilige Tilladelse, til dem at antage; men, naar Haandværks Mesterne for Fremtiiden med Magistras tens Attest kunne bevise, at behøve en Læredreng, have (b) Igjentaget ved Prom. 18 Maii 1782.<noinclude><references/></noinclude> n5syc4p2ooelrbd83o8s4d3r2llno67 104 80781 388102 362461 2026-04-06T16:46:01Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388102 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1758.{{Afstand|3em}} 224|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Maii, hvad heller Debitors Perfon tillige blev arrefteret eller ikke, dog ikke fulde medføre nogen Ret for dem, som samme bavde erhvervet og ladet gjore, til prefererende Betaling i de be Strevne Effecter frem for andre Creditorer, som, inden Ere cution efter Dom er skeet, skulde erklære, og af vedkommende Stifteforvaltere begjere, at bans Boe maatte blive under Behandling som et Gallit, Concurs. eller Opbuds-Boe; men alle Creditorer da at have lige Mdgang til Betaling i Beet, efter deres Fordrings og Boets. Beskaffenhed, saaledes som i Loven om Opbub og i Forordn. af 28 Octbr. 1702 dens 2den Poft er foreskrevet. Som Arrest for fig, efter Lovens Hensigt og Mening, vel ikke giver den, som den har ladet giore, nogen faadan fortrin eller Rettighed, hvorefter kan erhverves nogen Pante eller prioriteret Rettighed i de arres frerede Effecter, men aleene en Ret til at paastaae, at samme Effecter ikke made forflyttes eller afhændes, men skulle blive tilstæde, paa det han efter erhvervet Dom fan giore Execution deri, fra hvilken Liid bans Prioritets-Ret frem for andre Creditorer, til at nyde fin Beraling af samme Effecter, først begynder; men Kongen dog bolder det betænkeligt, fors fkrevne Supplicanternes Anfegning van forefagne Maade at accordere: saa er derimod, til handelens og Creditens understøttelse for Indbyggerne paa bemeldte samtlige Eilande i America, funden for godt, at bevilge og anordne: 26 Maii. 26 Maii. At ingen Arrest ec. (a) Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. at Præsterne ved St. Nicolai Kirke i Kjøbenhavn skal fremdeeles, ligesom hidindtil, være be tettigede at forrette de Ministerialia, som forefalde t Rjelderen under Søe Qvæsthuset; og at Qvasthuus Præsten sig et dermed haver at befatte, efterdi de, som boe derudi, ikke ere hans Menigheds-Leminer. from boe berubi, et ber Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark, Lolland og Falster undtagen, Fame til Bice: Statholderen og Kjøbenhavns Magistrat), ang. at de til udmarch commanderende Officerer fra Fendriker til Ritmestere eller Capitainer incl., deres Fruer samt Under:Officevers og Gemenes Boner, som tilbageblive, skulle nyde fri (u) Det øvrige fees i plac. 14 Junii 1758. See Rescr. 18 Jan. 1760 og 4 Decbr. 1761 samt Forordn. 30 Sept. 1778.<noinclude><references/></noinclude> ere288m8e2il0k4bilbqq92uor27jeh 104 80789 387393 371096 2026-04-06T16:00:21Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387393 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1758.{{Afstand|3em}} 232|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 Aug, kommen i Stand, og fleere Pensionister maatte afgaae, 4 Aug. II Aug. da den norske Post Casse alle medgaaende Omkostninger paa Postens Forelse selv skal besorge, og hvorved Kon gens Cassa forbemeldte 1060 Rdlr. 78 St. igjen skal tilfalde. lisaad oo Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands: Stift), ang. hvorledes de i Cantonnement fraværende Officerers Fruer samt Under: Officerers og Gemenes Roner skal i Kjøbstæderne nyde fri varteer. Rescr. (til Amtmanden over Dronningborg, Silkeborg og Mariager-Amter), ang. hvo der af Amtmanden kan constitueres til Actor eller Defensor i publiqve eller beneficerede Sager. Gr. Amtmanden har forestillet, at, efterat Jens Schie ru af Aalborg, som Fuldmægtig for Kammer-Advocaten, i Anledning af Forordn. dat. 3 Jan. a. c., angaaende Vidners Foreffe for en Gjefte-Net i Tilfælde af Toldsvig, endskjønt de Waagjeldende ikke ere tilfæde, hos Amtmanden havde reqvi reret Forsvar for en Stipper af Norge, navlig Anders Krogh, der, formedelst at bave forfeet fig imod Forbudet af 29 Maii 3756 om Korn-Bares udforfel, er tagen under Action, og over hvem i hans Fraværelse skulde fores Bidner til Gjerlev Herreds og Mariager: Klosters Birke Eing, er Fogden ved Trudsholm i bemeldte Gjerlev Herred, Daniel Flechtner, under 16 Martii fidstleden dertil bleven beskikket, men at han, i Stedet for at lade sig Constitutionen være efterrettes lig, har ved Skrivelse til bemeldte Schierup remitteret Con ftitutionen, med Begring at efterleve samme, fordi han forretter en Joged-Tieneste; desaarsag Amtmanden, siden det vilde falde ham alt for vanskeligt, ja fast umueligt, at efterkomme de Kongelige Befalinger i denne og andre Tilfælde, hvor Actor eller Defensor behoves, naar fligt kunde være tilladt, og enhver, efter Behag, funde negte at efterleve de Ordres, dem herom vorde tiñagte, har udbedet sig Befaling, at alle og enhver, som boe eller opholde sig i de ham anbetroede Ainter, udi hvad Forretning eller Tjeneste de end maatte være, Adelen og characteriserede Bersoner samt Geistligheden aleene undtagen, skal være pligtig i alle Tilfælde, hvor Loven eller andre allern. Befalinger paalægger Amtmanden, som Øvrighed, at anordne enten Actor eller Defensor, de derom fra ham tillæggende Constitutioner at efterleve. De,<noinclude><references/></noinclude> lh2316b2xdyjn2w46ob9oj4rjgq4we9 104 80792 387856 367589 2026-04-06T16:37:43Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387856 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1758.|Resolutioner og Collegialbreve.|235}}</noinclude>Rentek. Skriv. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), 12 Aug. ang. at Amtsforvalterne skal lade Bøderne for de paa Hospitalernes Godser faldende Leiermaale være ukrævet, efterdi samme vil tilfalde Hospitalerne. Rescr. (til Amtmanden over Callee-Amt), ang. 18 Aug. at det Herred, hvor en Misgjerning er begaaet, skal forskaffe Vagthold ved Delinqventen efter Omgang, mod Betaling. Gr. En Proprietair var paalagt at faffe Bagthold til 2 Delinquenter af hans Gods, som vare arresterede i Ebbeltoft, uagtet det var 2 Mile og længere fraliggende. Et Delictum kan lige saasnart begaaes paa et Gods af 20 til 30 Tender Hartkorn, ja endog paa en Selveierbondes Sted paa 5 a 6 Kor. Hartkorn, som paa en Proprietairs Gods, der kunde bestaae af 500 til 600 dr. Hartkorn, da det vilde blive Grundens Eiere umueligt at bevogte Delinqventen. Naar slige Sager for Fremtiiden maatte forefalde, som efter Forordn. af 26 Sept. 1732 paa Publici Be kostning bør paatales, da skal det Herred, hvori Misgjerningen er begaaet, efter Herredsfogdens Anfor dring, ved Omgang i Sognene, forstaffe fornøden Vagthold imod Betaling efter Rescr. af 7 Maii 1745, uden at ansee, hvis Gods i. Sognene kunde være situeret; og, saafremt nogen efter Tilsigelse skulde udeblive, sal andre til Vagthold af Herredsfogden i deres Sted leies; og, om den Leiedes foraccorderede Dagleie ikke strax bliver betalt, skal den Udeblivende, i hvad Paaskud han endog kunde have, være underkastet Udpantning derfor, hvortil Sognets Sognefoged til Inddrivelsen af Øvrig heden skal beskikkes, som derfor med Udpantnings Ret skal nyde 8 St. hos den eller de Skyldige. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 25 Aug. Trundhjem Stift), ang. Ligning over Kirkernes Udgive<noinclude><references/></noinclude> hn0jzqlvudsl9ccwysglc0x0zqp1a8z 104 80824 388103 378889 2026-04-06T16:46:03Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388103 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1759.|Resolutioner og Collegialbreve.|267}}</noinclude>Led sendes til Finmarken, skal tjene og give 2 Martii, aarlig Afgivt; saa og Forandring i Rescr. af 5 Martii 1756 (k). Gr. Han bar Freven til Cancelliet anaaaenbe Delingoens ter, som fra Nordlandene eler andre Steder, formedel bes gangne Leiermaal i forbudne Ped, efter Domme eller Refofa tion, enten paa nogle Alar, eller paa Sivstiid sendes til Fine marken, og forespurgt sig, on med faadanne Delinquenter skal ferholdes efter Rescr. of s Martii 1756, bvorved er be falet, at de i Amtet, som besaae Leiermaal i forbudne Bed, hvorudi sædvanlig allernaad. bipenfeecs, Rulle i Sinmarken tjene 3 ar for Kost og Klæder, samt, om de efter den Tiiv givtede fig, aarlig til Kongens Caffa betale 1 Rdlr. 2c.: da Derimod ommeldte fra Nordlanden og andre Steder, for lige Forbrydelser til Finmarken kommerde, Delinquenter ei aftene ofte node, men endog paastaae den der i Landet fædvanlig be talende fulde Lon, ja endog, naar be bave været i landet ike Fun et halvt eller heelt War, uben uidere geresporgiel, eller indhentende Underretning fra Øvrigheden, om det, efter de over dem ergangne Domme, kan tillades, indlade sig, og af Vræfterne sammengives i Ægteffab; og andre, naar de, i Folge Dom Slutningerne, vorde anviste hos en eller anden at tiene, ei aleene igjen opfige faadan deres Tjeneste, naar dem lofter, men endog begive fig ben, hvor dem best funes; ligesom og haves Exempel, at en faadan fra Morbloubene fendt Delinquentinde, fom formebelft Borne-Avling i Blods fam har været dømt fra Livet, men ved allernaad. Resolution pardonneret for Deds Straf, imod at forblive i giumarten fin Livs Tiid, er, efterat være antagen i Ticneste bos Soge nepræsten i Hammerfest, fort Tid derefter i sin Tieneste ble ven befoangret af en Præfens Tienetedrena, og de, efter nogle uger, derpaa til atestab sammenviede, uagtet af Amtmanden derimod gjorte Forbud, indtil nærmere Resolu tion funde vorde indbentet, hvorledes med saadanne paa kie vet pardonnerede Delingsenter, som sendes til ginmaren at forblive og tjene deres livstiid, eller paa vife Mar, men frag paa ny lade sig finde i Losagtighed, skulde forholdes, on, om de saaledes, uden videre Straf, maatte tillades Wgteskab;" bvilket for flige Delinquenter ikke funde ansees at blive nogen Straf for deres Forbrydelse, da derimod de, som i mtet giore fig fyldige i lige Forfeelfe, skulde efter ovenmeldte Res script ansees med baardere Straf: desaarfag Amtmanden til nærmere Resolution har begiert at maatte indstilles: 1) om ikke samme Straf, Rescriptet dicterer for dem, som i ins martens Amt begaae teiermaal i forbudne Led, fulde og være for dem, som for lige Forseelse andensteds fra did benienbes: 2) 0113 (k) See Rescr. 8 Jan. 1762, 8 Julii 1763 og 23 Jund 1773 jamt gerordn. 20 Aug. 1778, S. 34.<noinclude><references/></noinclude> 1jq9i1d28krsbvfyvtna3qphda2qlhh 104 80851 387857 363488 2026-04-06T16:37:44Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387857 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1759.{{Afstand|3em}} 294|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>3 Aug. Rescr. (til Vice- Statholderen i Norge), ang. at Byefogden og Byeskriveren i Friderichshald skal begge forestaae Auctionerne og udstæde Placater dertil, samt deele Betalingen for deres Bea skrivelse. Gr. Bye os Raaditue-Skriveren i Friderichshald har ans draget, at, efterat bemeldte Friderichshald Bye var bleven separeret fra Auctions Directeur Districtet over Mosse-Fogde rie, er af Kong Friderich den Fjerde bleven anordnet, at de sammefieds efterdags forefaldende Auctioner skulle, efter Auctions Forordningen, forestaaes og forrettes af Stedets Byes foged samt Bye- og Raadstue-Skriver, imellem hvilke Auc tions Galarium on bestandig lige er bleven deelt; men at Byefogden har nu begyndt med at gjore Paastand om, at ville ogsaa have Andeel af hvis der betales for Skrivningen, og tillige i alle ved Auctionernes Forvaltning forefaldende Forretninger at have Deel og Part, eg som eene Auctions Dis recteur at ville anfces: desaarfag Bye og Raaditue Skriveren har indstilt, at det, til videre Dispute imellem dem at forekomme, maatte vorde faffat, ei aleene, at han, som Medlem i Auctions Directeur Tjenesten tilligemed Byefogden conjunctim havde at udklæde Placater til Auctioners Holdelse, og selv at faae til Ansvar for Auctions: Protocoller, imod derfor at nyde det halve Galarium; men endog, at han aleene til Vedkommende havde at give Forretningerne befres ven, og selv oppebære Betalingen derfor, uden at Byefogs den deraf skulde tilfalde nogen Andeel. Siden Auctions-Forretningen i Friderichshald er for undt 2yefogden og Byeskriveren tillige, saa skal Supplicanten og tilligemed Byefogden saavel udstæde Auctions Placater dertil, som forestaae Auctionerne, og begge dertil i alle Maader være ansvarlige; vg, hvad Beskrivelsen for deslige Forretninger angaaer, ba, som samme ikke vedkommer Byes eller Raadstue= Skriver: Embedet, men tilhører den eller de, som til Auctionerne ere berettigede, saa skal ei heller Betalingen derfor tilfalde Supplicanten aleene, men komme til lige Deeling imellem dem begge, imod at Byefogden svarer og lige Andeel, saavel til Protocollerne at anskaffe, som til Skriv Materialier og Skriver Løn af samme 402/9 Fors C<noinclude><references/></noinclude> 1a94sgjgk9ks7bfz6u4csu1rju3us25 104 80877 388104 318999 2026-04-06T16:46:05Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388104 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1759.{{Afstand|3em}} 320|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Novbr. staae Sangen ved Gudstjenesten, hvorfor af Kirken ikke endnu skal kunne nydes nogen tilstrækkelig 2on) ved alle i Menigheden, saavel i kirken som i Husene forefaldende Leiligheder, hvor hans Tjeneste behøves eller forlanges, med den tydske Skoles Born opvarte med Sang, og derfor oppebære de ved saadanne Leiligheder faldende Accidentser for sig og Skole: Børnene, saaledes som ved Holmens og Garnisons-Menighederne er brugelig: hvil ken Tilladelse og alle øvrige Kirke Betjente ved de dem tilkommende Forretninger maae være forundt. Ved Kirken §. 7. fen mane anskaffes og holdes Liigvogne, eller i ders Sted accorderes med hvem godt synes, for med egne eller accorderede Liigvogne alle Liig, som i Kirkens Capelle eller Kirkegaard begraves, at henbringe; dog dette aleene, for saavidt det ikke maatte findes at stride imod de andre Kirker i Kjøbenhavn herpaa forhen forundte Priviforben forun Gudstjenesten i Kirken skal holdes fra ro til 12 om Son og andre hellige Dage (k), og det paa den som hidindtil har været sædvanlig i Menighe den, nemlig, at der for Prædiken ikke er bleven mess set for Alteret. I Kirken maae herefter ikke ombæres andre Tavler, end dem, som Kirken og Menigheden selv kunde angaae. §. 8. legier. Maade, som bion 31791 ad 322 23 Novbr. Rescr. (til Vice-Statholderen og øvrige Stifte befalingsmænd i Norge, faa og Amtmændene heraf Gjenpart at meddeele), ang. at den civile Øvrighed i Norge skal (faasom Kongen har fun den for godt, at de betydeligste Situationer i Torge saavel ved Fæstningerne som Passer og Avenuer, især langs Grændserne, stal opmaales, og derover specielle Charter forfærdiges) assistere de 2 Ingenieurer, som (k) See Neser. 3 Maii 1760 09 s Novbr. 1762. til<noinclude><references/></noinclude> o30lses58hkofhzrnztul86s0y6g33e 104 80878 388532 365912 2026-04-06T16:59:50Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388532 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1759.|Resolutioner og Collegialbreve.|321}}</noinclude>til berørte Opmaaling blive commanderede, med fornødne 23 Novbr. Kundskabs-Mænd eller veivisere (1). lands all Rentek. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i 24 Novbr. Ribe), ang. at, naar Dreuhandlerne med Dren fremkomme til Ribe om Sondagen, eller anden gel ligdag, kan det vel lade sig gjøre, at de da dermed kan passere ester Prædiken naar Toldberjentene det fors lange, da det maae skee i deres Overværelse og forsvar lige Tilsyn. (Siren bemeldte Handlere deg maae facilite res i hvis fee fan.) Rescr. (til Amtmanden over Finmarkens Amt), 30 Novbr. ang. at den i Loveus 6-13-1 dicterede Straf ikke er applicable uden paa det Qvindfolk, der er besvangret, og den eller de Mandfolk, hun udlægger som Barnefader, og ikke med Eed vær ger lig. Gr. Amtmanden bar gjort følgende Forespørgsel, eftersom han formener, at Loven og Forordningerne ikke faa aldeeles tydelig derom determmere, nemlig 1) om fleere end een Mandsperson har havt Omgængelse med et Qvindemenneske, og hun ved Bekjenoelfe for Retten udlægger dem alle, om da alle disse Udlagte ved Tilstaaelse al betale deres Leiermaals Boder, foruden Kirkens Disciplin, eller den aleene, som bes findes at være den rette Barnefader; 2) at, naar 2 have havt Omgængelle sammen, og dog ingen Sons-Gjerning fol ger derpaa, men alligevel vorder bevisliggjort, om da og faadaune Folk skal betale deres Leiermaals Boder, eller anfees med anden arbitrair Straf, faafom Gabestokken eller paa an den Maade: hoorbes han og melder, at Jogden paaskaace Leierinaals. Beder af alle de Mandspersoner, som har havt Omgængelse med faadant Dvindemenneke, og er af bende ved Examination udlagt, samt af dem tilstaaet. Som Lovens 6-13-6, 7 vise tydelig, at Vedkommende i de der om meldte Tilfælde, og faa længe ingen Kiendsgjerning er, skulle tie med sig selv, og enhver fage sig vare for, at aabenbare saavel fin egen som en andens Skam, og altsaa Porigheden og Fogden i dette Tilfælde ikke skulle undersøge, om en saa (1) See Rescr. 3 Novbr. 1779 og 29 Movbr. 1782. V. Deel, 2 Bind. dan<noinclude><references/></noinclude> k996xgzny4u4uvdmfgkpurnbrpjenyz 104 80888 387858 326029 2026-04-06T16:37:44Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387858 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1760.{{Afstand|3em}} 330|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>11 Jan, uden at breffe, faa ansees Anteret for godt, og bliver stemplet ud hvilken Anledning, en, da de Negocerende i jo benhavn har begjert, at lige Anstalt der inaatte foies, fom Erfarenhed har lært at være forneden, Manistraten derhos har indfillet, om det ikke ligeledes udi Kjobenhavn maatte anordnes, at ingen Smed maatte levere noget Anker fra fiq, forend samme paa et dertil af Magistraten anvisende og inds rettende bequemt og beleiligt Sted paa foranførte Maade var bleven provet og templet; hvilken Stempling kunde befaae i at paaslane Stadens Baaben og Marstallet, samt Anferets Bagt, og maatte flee i Overværelse af 2 Skippere; for buil fen Proven og Stempling fulde betales 12 Sk. pr. Gkpd., hvoraf halvparten blev at erlægge af Anker-Smeden, og den anden halve Part af Kieberen, 14 Jan. 18 Jan. Dette Forslag approberes, saa at ingen Skibs An kere af Smedene i Kjøbenhavn maae leveres, førend de paa foranførte Maade ere blevne prevede og stemplede, imod 12 Sk. Betaling for Skippundet af et saaledes prøvet Anker. Kongelig Resolution, hverved det overlades de Commercerendes og Skippernes fri Villie, om de vil betjene sig af den bevilgede Convoi, eller ikke; men, begive de sig derunder, skal de derunder forblive; og imidfertiid under tilstrækkelig Straf rette sig efter Chefens Ordre. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aalborg- Stift), ang. Børnepenges Prioritet i Værgers Boer, og samme ei at præjudiceres af Arrester fra andre Crediterer, m. v. Gr. Derformynderne i Aalborg have andraget, at i Los vens 5 14 37 er det befalet, at myndiges Midler skat have første Priowter, og betales af Stervboer efter død Mand, som har været Bærge for Umondige, næst efter Kongens egne Indkomster, men at der i Henseende til Værger, som i les vende Live enten gjore Opbuo, eller blive angrebne af deres Creditorer, eller og undvige for Gield, for at gjøre deres Effecter til Fallit, intet meldes om Præference for Umyndiges Midler; hvorfore de derhos have indstift, om ikke, naar nos gen Værge paa forestaaende Maade fulde komme til fort i les vende Live, og ikke Funde betale fine Creditorer, Borne-Vens gene da bor forsades i samme Mening som efter dod and, og<noinclude><references/></noinclude> kk84ekbnj2crkh8a0obm8tbdyhvhc85 104 80914 388105 274611 2026-04-06T16:46:08Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388105 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1760.{{Afstand|3em}} 356|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Maii, deri finder Sted; dog saaledes, at Lovens Tydelighed §. 14. §. 15. staaelige og ubrugelige r og Fuldstændighed et noget fragaaer. Han maae see derhen, at Ordenes Brug, saavidt mueligt, bliver noksom indskrænket, og noie vogte sig for alle tvetydige, ufors Ord og Talemaader. Paa det han desbedre kan være i Stand til at fuldbyrde denne Befaling, er saavel Sysselmand Bjarne Haldorsen bes falet, i dette Arbeide flittig og uvegerlig at gaae ham tilhaande, som og den Ordre stillet, at de Stiftamtmændene over Island fra Cancelliet tilstillede Documen ter, den islandske Lov vedkommende, til Olavsen blive udleverede, samt at ifke aleene de fornødne Forordninger og Rescripter med videre, som herudi kunde være til Oplysning, og ham i Lovrevisions-Arbeider til nogen Nytte, af Amts: og Stifts Rister blive ham meddeelte, men endog at Over: og Underrets Domme, som imidlertid der i Landet vorde assagde, tilligemed en kort Historie af Sagens Omstændigheder, saas velsom udstædde Resolutioner, communiceres ham af vedkommende Øvrighed og Rettens Betjente. Dette Olavsen befalede Lovrevisions Arbeide har han tilligemed Haldorsen strap at foretage sig, og samme med als lerstørste Fliid og Vindßibelighed at fortsætte, at dette heele Arbeide, det snareste mueligt er, kan blive bragt til Ende. I Concepten skal han ved hver Artikle fors flare, hvorfra den er taget, hvad derudi er taget fra, eller lagt til, samt Aarsagen, hvorfor han eragter den gjorte Forandring i forrige Lov og Forordninger fornoden. Saasnart han med en Bog bliver færdig, har han derom at conferere med Amtmanden, begge Laugmens dene, og Syffelmændene paa Landet; og, naar den heele Lov Concept bliver fuldbragt, skal samme, saavel paa Islandsk som i Dansk oversat, her indsendes, for nærmere at gjennemgaaes af de til den danske og nor ste<noinclude><references/></noinclude> rtlps9ngxcykx3eiqqze8x4c3ythi6q 104 80920 388533 339183 2026-04-06T16:59:50Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388533 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1760.{{Afstand|3em}} 362|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Maii. førges nedkastet i hullerne, som med den optagne Grønsvær Bedækkes (c). 20 Junii. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Malerne i Kjobenhavn maae imodtage og bes gegne de her fra fremmede Stæder kommende Svende paa samme Maade som disse medhandle de her udlærte danske Svende, naar de dertil komme reisende. (Saas som det af en Memorial fra Oldermanden for Maler Lauget i Kjobenhavn er fornummen, at, naar nogen af de i bemeldte Kjobenhavn udlærte Malers Svende reiser derfra til Hamborg eller til Lybeck og Danzig, og der hos en Mester har staaet deves 14 Dage, fom skal være en faa faldet Forsøg-Tid imellem Mester og Svend, bliver dem tilspurgt, om de vil ers lægge det saa kaldede Gesellen-Gebühr eller Indskrivelse-Penge, og, hvis de da vegre sig at betale samme, skal Arbeidet strap blive dem negtet, og de faa godt som vises af Byen, hvori de saa meget mindre skal kunne finde dem, siden det er ligesom de paa ny ved saadanne Lauge fulde admitteres til Svende, da de dog efter Laugs. Artiklernes Indhold have forfærdiget deres Svende Teaninger, med videre; og da Magistraten i Erklæring blandt andet beretter, at have corresponderet med Magistraten i Danßig, for at faae Eenighed imellem Kjøben bavns Maler Svende og Laugene i Fri. Stæderne, der dog alt har været forgjeves.) 20 Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus, samt Amtmanden over Skanderborg- og Aakjer-Amter), ang. at under Dags Dato er Birkedommeren ved det Skanderborgske Rytterdistricts Birketing Doctor Jr. C. Muncheberg beskikket til at være herefter tilligemed Byefoged, og Birkeskriver . Vissing til at være tilligemed Byeskriver i Skanderborg. (Pad Ansøgning fra bemeldte Birkedommer, som forestillede, at, skjønt Skanderborg-Bye, i Henseende til alle Rettes Behandlinger, er henlagt under bemeldte Bi fetings Ret, tilholder sig dog Amtsforvalteren over Skanderborg. c. Amter, at forrette Stifterne, og vil ansees som Magistrat der paa Stedet (d). 27 Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aarhuus), ang. at det skal have sit Forblivende (c) Af Rothes Rescripter III. 1273. (d) Cfr. Rescr. 25 Novbr. 1768. ved<noinclude><references/></noinclude> 4bkkiv3nxozfsb13706v3ecge8x2qon 104 80927 388534 379281 2026-04-06T16:59:51Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388534 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1760.|Resolutioner og Collegialbreve.|369}}</noinclude>Sager, nyde Betaling efter Tarten i det for de tydske 5 Sept. Provindser den 13 Octbr. 1741 udgangne allernaadigste Reglement, dog at de 36 Ls. for hver Miil ikke beregnes; hvorimod de Land Physici, som have vis aars lig Gage, skal, foruden fri Befordring, aleene tils stanes 2 Rd. daglig i Diet-Penge, og 2 Nd. for Atter ften (k). (Saasom Amtmanden har forestillet, at, da han, i golge Forordn. af 21 Maii 1751, har ladet foranstalte en Obductions Forretning ved Provincial-Medicus Dr. Wirth og Chirurgis paa det Barn, der var født i Delasmaal, og henlagt i en indmuret Kiedel i Breininge paa Callundborg- Amt, faa bar bemeldte Dr. Wirth indgivet en Regning til Amtmanden, og, uagtet han bavde fri Vogn frem og tilbage, forlanget for 16 Miles Reise frem og tilbage, 6 Dages Fors sommelse, Diæt. Penge og udstedte Attest, 30 Rd., hvilket Amtmanden synes at være særdeeles dyrt, og desaarsag begiert, at der maatte sættes en Tart, hvad ham og Chirurgis i saadanne Tilfælde, enhver for sig, maatte gives, og af Ame terne tilstaaes.) Rescr. (til Biskopen over Sjellands - Stift), 5 Sept. ang. at 2den Lectie-Hører ved Koeskilde latinske Skole er afskaffet, hans Løn deelt imellem ste og 4de Lecties Hørere, og Degnekaldene fra deres Embeder separerede. Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. Af 12 Sept. givt fra Decanatet til Bibliotheqvet, Magi stri at præfereres til Embeder, og ingen uden Baccalaurei at nyde Stipendia Academica eller Horer-Pladser ved Skolerne. Gr. Det er Kongen bleven foredraget, at, da det ved Res feript under 18 April 1732, angaaende samtlige Profefforum Indkomsters Forbedring og Deeling, er iblandt andet bleven fastfat, at Profeffores Philosophiæ ved Universitetet ffulle, foruden at tage lige Deel med de andre Profefforibus i de aars lige Distributfer af Studii: Skattens og andre sige penge, nyde de ved Decanatu faldende Indkomster, der da anslaacs omtrent (k) See Rescr. 11 Martii 1757. V. Deel. 2 Bind. 2 a<noinclude><references/></noinclude> epamgmhuz34miamh2u8hvkf9915gb35 104 80928 387859 374232 2026-04-06T16:37:46Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387859 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1760.{{Afstand|3em}} 370|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Sept, omtrent tif 1200 Rblr., og alternerer imellem 6 Brofeffores Philofophiæ; men at Decanatet nu omstunder, endog naar Det er allerbest, ikke indbringer den halve Part af berørte Summa, og hvoraf Decanus efter Academicts seeneste Fun dats skal udgive aarlig 100 Rdlr. til Universitetets Bibliothes qve, hvilken i Decanatets Indkomiter faa folefiae Afgang for aarsages deels ved det, at ved bemeldte Fundation ere blevne afskaffede alle private Depefitiones, hvoraf Decanus fit tiges ligere Betaling, end af dem, som publiqve deponere, decis derved, at de philofophifke Grader gaae meer og meer af Brug, da ikkuns gani?e faa melde fa til Magifter Graden, formedelst den hverken ferer negen væsentlig gordeel eller Rang med fis; eg, angaaende Baccalaureos, at deres Takligele des meget aftager, efterti samme nu ifte nær nyde de Jura, som forben ferend fernefte Fundatien, da denge Gra gav dem en vis Adgang til Communitetets, og lettere Bei til ans dre Beneficia at nyde, end nu omftunder, da den eeneste Fors deel af Graden bestaact meet derudi, at fattige Studentere, fon nyde Regentsen eller Kleßeret, behelde det 2 War længere, naar de blive Baccalaurei, og, da de fleeste, som i denne Hensat melde sig, ere fattige, formane ei beller at betale no get: men især den betydeligte Aarsag, fem har formindket Decanatets Indkomster, at have Grund udi de, i andre Hen feender, meget nyttige Skole-Forordninger af 17 April 1739 og 23 Julit 1756, i det, da den forste paalægger den, der fra privat Information dimitteres til universitetet, at betale 10 d. til nærmeste Skole; og den fele befaler, af dem, fom deponere fra publique Gfoter, fat indeholdes af deres Skole-Stipendiis, Depoßitarit altfaa bave fibet eller intet til Decano; hvortil endnu kommer, at siden sidstemmeldte Fors ordning de Studerendes al aftager: formedelst bville Omstændigheder det tillige er bleven inddilt: 1) om ikke de 100 Rdlr., som hyert Aars Decanus fulde udgive til Unis versitetets Bibliotheqve efter forberørte no Fundation, maae være samtlige bidtil værende Decanis og deres Efterkommere in Decanatu eftergivet fra fofte Stole Forordnings Dato af 23 Juli 1756, laajem fra den Zitd af Decanatet især bar aftaget, frem for tilforn; eg, fom af disse til Bibliothequet erlæggende Venge hos vedkommende Decanis, fiden meerom meldte gerordning inbestaac for 3 lat, 300 Rd., at samme maatte følgelig ligeledes være eftergivne, der dog ikke kunde være Bibliotheqvet til nogen betydelig Affavn, ved dets nu værende Omstandigbeder; 2) om det, til Magifter. Graden at see vedligeholdet ved Academiet, ikke maatte eragtes tjen ligt, at Magistri philofopbie, naar ellers intet paa bem var at udsætte, frem for andre maatte være udi alleenaadigst Erindring til geistlige og Skolerembeber, og især at ingen tillades at søge Rectorat eller Conrectorat, med mindre ban allerede var Magister, eller sig dertil havde ladet examinere, eg funde frembringe Dreani Bevits, at han af Facultetet var antagen til, i næste Promotion at vorde Magifter, samt om itte Magistri, eller Doctores Philosophia maatte vorde ansect med<noinclude><references/></noinclude> iw59csx5yl4u3qhjqh151syfdggneb9 388535 387859 2026-04-06T16:59:52Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388535 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1760.{{Afstand|3em}} 370|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Sept, omtrent tif 1200 Rblr., og alternerer imellem 6 Brofeffores Philofophiæ; men at Decanatet nu omstunder, endog naar Det er allerbest, ikke indbringer den halve Part af berørte Summa, og hvoraf Decanus efter Academicts seeneste Fun dats skal udgive aarlig 100 Rdlr. til Universitetets Bibliothes qve, hvilken i Decanatets Indkomiter faa folefiae Afgang for aarsages deels ved det, at ved bemeldte Fundation ere blevne afskaffede alle private Depefitiones, hvoraf Decanus fit tiges ligere Betaling, end af dem, som publiqve deponere, decis derved, at de philofophifke Grader gaae meer og meer af Brug, da ikkuns gani?e faa melde fa til Magifter Graden, formedelst den hverken ferer negen væsentlig gordeel eller Rang med fis; eg, angaaende Baccalaureos, at deres Takligele des meget aftager, efterti samme nu ifte nær nyde de Jura, som forben ferend fernefte Fundatien, da denge Gra gav dem en vis Adgang til Communitetets, og lettere Bei til ans dre Beneficia at nyde, end nu omftunder, da den eeneste Fors deel af Graden bestaaet meet derudi, at fattige Studentere, fon nyde Regentsen eller Kleßeret, behelde det 2 War længere, naar de blive Baccalaurei, og, da de fleeste, som i denne Hensat melde sig, ere fattige, formane ei beller at betale no get: men især den betydeligte Aarsag, fem har formindket Decanatets Indkomster, at have Grund udi de, i andre Hen feender, meget nyttige Skole-Forordninger af 17 April 1739 og 23 Julit 1756, i det, da den forste paalægger den, der fra privat Information dimitteres til universitetet, at betale 10 d. til nærmeste Skole; og den fele befaler, af dem, fom deponere fra publique Gfoter, fat indeholdes af deres Skole-Stipendiis, Depoßitarit altfaa bave fibet eller intet til Decano; hvortil endnu kommer, at siden sidstemmeldte Fors ordning de Studerendes al aftager: formedelst bville Omstændigheder det tillige er bleven inddilt: 1) om ikke de 100 Rdlr., som hyert Aars Decanus fulde udgive til Unis versitetets Bibliotheqve efter forberørte no Fundation, maae være samtlige bidtil værende Decanis og deres Efterkommere in Decanatu eftergivet fra fofte Stole Forordnings Dato af 23 Juli 1756, laajem fra den Zitd af Decanatet især bar aftaget, frem for tilforn; eg, fom af disse til Bibliothequet erlæggende Venge hos vedkommende Decanis, fiden meerom meldte gerordning inbestaae for 3 lat, 300 Rd., at samme maatte følgelig ligeledes være eftergivne, der dog ikke kunde være Bibliotheqvet til nogen betydelig Affavn, ved dets nu værende Omstandigbeder; 2) om det, til Magifter. Graden at see vedligeholdet ved Academiet, ikke maatte eragtes tjen ligt, at Magistri philofopbie, naar ellers intet paa bem var at udsætte, frem for andre maatte være udi alleenaadigst Erindring til geistlige og Skolerembeber, og især at ingen tillades at søge Rectorat eller Conrectorat, med mindre ban allerede var Magister, eller sig dertil havde ladet examinere, eg funde frembringe Dreani Bevits, at han af Facultetet var antagen til, i næste Promotion at vorde Magifter, samt om itte Magistri, eller Doctores Philosophia maatte vorde ansect med<noinclude><references/></noinclude> g3pr5s3x2j28w3ro1dat3d23no5254y 104 80938 388288 376980 2026-04-06T16:55:22Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388288 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1760.{{Afstand|3em}} 380|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>3 Octbr. Reglement for hvad Organisten i Nyborg, Reichstein, maae nyde ved Brudevielse og Bornedaab. 14 Octbr. Rescr. (til Kjebenhavns Magistrat), ang. at Magistratens, de 32 Mænds, samt andre anfeelige Borgeres Børn i Kjobenhavn maae lige med Adelens have Adgang og Rettighed til at blive antagne ved Sorge Academie (d). 17 Octbr. Rescr. (til Vice Statholderen i Norge), ang. Laugrets Mænds Udnævnelse m. v. i Brads berg Amt. Gr. Paa Foreftilling fra Almuen i More Anner og Num medahls samt Sandsverd Fogderie, hvorledes det faldt dem overmaade besværligt, formedelft de vanskelige og lanae Fjelds Beie i Districtet, at reise til Scheen, hvor Laugmanden var boende, for at aflægge Eed efter Loven, naar de til Laugrettes -Mænd vare blevne udnævnte, er under 27 Decbr. 1754 referiberet, at Sorenskriverne i bemeldte Districter havde efs terdags at imodtage Eeden af Baugrettes Mændene, og tillige oppebære den Laugmanden derfor tilkommende Rettighed, som de aarlig til ham havde at indsende, med Designation over Laugrettes Mændene, samt Gaardenes Navne i hvert Ting- Laua; og Laugmand Lyche har i Ansøgning andraget, at, da han, fiden ovenmeldte Anordning har fra berørte Districter rigtig erholdet, hvis ham i forskrevne Maade for Laugrettes Mændenes J-Eedtagelse tilkom, saa har han derimod i Bradsberg Ant, fra hans Laugmands Embedes Tiltrædelse af i Nas ret 1745 indtil denne Tiid, for den storfte Deel maattet favne denne, ved Embedets desuden maadelige Indkomster, saa heilig fornødne iden Indtægt, ved det at, naar nogle have medt hos ham til Eeds Aflæagelfe, og betalt ham, ligesom til hans, Formænd, have andre og fleere indfunden fig hos Sorenskriverne, at gjøre Eed, uden at derfor nogen Rigtighed til kaugmanden er bleven aflagt, og nu fast ingen sig hos ham indfinder, hvortil for endeel og skal være Aarsag, at, omendikjønt der vel bliver nævnt og beskikket Mænd, naar det. fidite Ling on Aaret holdes, til at være Laugrettes Mænd for næste Aar, faa bliver det dem dog ikke bekjendtgjort, og de udnævnte ikke tilsagt, at mede hos Laugmanden til Eeds Afs lag, hvorover ei alcene andre maae sidde Retten Aar efter andet, (d) Jojentaget ved Fund. 29 Jan. 1782, 5. 6. Efe. Rescr. 3 April 1771.<noinclude><references/></noinclude> 5t2sttmj1ye42dq7xwn0mdihrbes3jn 104 80947 387860 326062 2026-04-06T16:37:46Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387860 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1761.|Resolutioner og Collegialbreve.|389}}</noinclude>Stove, stal Sognefogden tilligemed en anden Mand, 16 Jan. eller og 2 Mænd i de Byer, hvor ingen Sognefoged er, dem paa Anfordring udi saadan Randsagning assistere, til at opdage Gjerningsmændene, og derved, saavidt mueligt, see det isvanggaaende Skovtyverie afstraffet (o). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene), ang, at den, 5 Febr. som inden næste 3 Aar tilkjøber sig fra Fremmede et til Brænde: Fart beqvemt Skib, sal nyde en præmie af 4 Rd. pr. Læst af dets Drægtighed: men den, som inden fornævnte Tiid lader i de Kongelige Lande af ny bygge et platgaaende Brænde: Skib, skal nyde 6 Rd. Præmie af Kongens Casse for hver Læst; dog at Eierne af saadanne Skibe ikke maae i en Tiid af 10 Aar af hænde samme til nogen Fremmed, med mindre de vil tilbagebetale den bekomne Præmie. (Til Opmuntring, fordi preussiske Skibe ved Krigs Uroelighederne ikke har havt fri Fart at tilbringe Kjobenhavn den fædvanlige Forraad af Bræn deveed, som derfor er tegen i Prisen; og i de Kongelige Lande intet synderlig Antal af platgaaende Skibe findes (p). Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands: 6 Febr. Stift), ang. hvorledes skal forholdes med Laus gets Samlinger i Stiftets Kjøbstæder (q). Gr. Han har forestillet, at udi Stiftets Kjøbstæder skal paa et og andet Sted have indsneget sig adskillig Misbrug t Henseende til Haandværkernes Laugs: Samlinger, som i visse Maader, ved en Slags Prarin, nu ansees authoriserede, og tildeels ikke saa directe synes at fride imod Loven og Forords ningerne, men dog ere Laugene og Haandværkerne til Besvær, og bestaaer derudi, at, da Forordn. af 23 Decbr. 1681, der i saa Tilfælde endnu holdes for Rettesnor, befaler, at ingen Sammenkomst af noget Laug maae Eee uden Magifiratens Tilladelse, og, naar det forneden eragtes, i Overværelse af cen eller fleere af Magistratens Middel, som dertil verelvis moder, skal vrigheden i nogle Stæder bave taget Anledning til deres Fordeel, deels at multiplicere faadanne Laugs-Sam- 2b3 finger, (o) Cfr. Forordn. 18 April 1781, §. 32. (p) Rothes Rescripter III 902. (4) See Rescr. 17 Novbr. 1769.<noinclude><references/></noinclude> mfba6k3hn881w04ag1sqrdx62ga7e6u 104 80948 388536 365309 2026-04-06T16:59:52Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388536 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1761.{{Afstand|3em}} 390|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>6 Febr, finger, en deels at indfore en Accidents eg Bebebr for fia, fom udi oven eller Forordningerne ifte findes aufert; hvilke Launs Samlinger, som udt Dorishedens Nærværelse paa et og andet Sted er indført, og bliver holdt i Oldermandens Suus, vicier at foretages ved følgende feiligbeder: 1) naar en Svend skal giores til Meter, endfjont han tilforn har vundet Borgerskab paa Raadfuen, og der er indskreven, samt derfor a parte har betalt, da der ikke destomindre holdes en Panas Samling i Magißratens Overvarelfe; og dertil taaes Anledning, deels at han efter Forordningen og Langs: Artifs lene fal af Oldermanden indføres udi Laugs: Protocollen som Mester, deels at der ligeledes efter Forordningen fal fiendes paa hans Mesterstykke; hvilken Stik saaledes iagttages endog i de Lauge, hvor ingen Meftersyfte giores: 2) naar en Dreng bliver indskreven til Svend: 3) naar en ny Oldermand ans tages, eller Laugs Skildtet flyttes, da udi de leefte Lauge samme Tid Regnskab for Laugs-Cassen pleier at aflægges: og 4) naar der forefalder nogen Dispute at fjende paa, enten imellem 2 eller fleere Mestere, eller imellem en Meter og Svend, Haandværls Sager betraffende; da ved disse Samlinger paa mange Steder Magißraten eller Byefonden er overværende og fordrer deres Gebuhr, sem en Efefbigbed, der for dem, Bockriveren, Underfogeen. Raadikue Tjeneren: Politie:Bes tjentene og videre, kan belobe fig hver gang til 3, 4 as Rd. og derover, foruden at der endog, naar 2 eller fleere Drenge ere blevne antagne til Svende, er iblandt taget saadan Bes taling for hver især: hvorfore Stiftamtm. (i Henseende til det eragtedes, at kunne vel have fin Dytte, til at forekomme ad Fillig torden, at origbeden ved faadanne Laugs Samlinger ere nærværende, naar det kunde see uden Laugenes og Haande værkernes alt for store Belvær, men det derhos ikke synes at være Forordningens Meening, at det fulde fee hver gang, og Magistraten aleeneste dertil at skulle forordne nogen af des res Middel, naar de ansaae det fornedent, efter Sagens Bez faffenhed) tillige bar foreflaaet, hvorledes han formener, at det i ommeldte Tilfælde kunde indskrænkes saavel med Magis Bratens Modende og Overværelse ved flige Laugs-Samlinger, som og med den dem, for deres i saa Maade havende Extras Umage, betalende Douceur og Gebybr. vider a §. I. Henseende til Haandværks. Laugenes Samlinger i Sjellands Stift skal det i alle Maader forholdes efter foranførte Forordning om Laugene af 23 Decbr. 1681 dens 9de Art. saaledes, at ingen Sammenkomst maae være tilladt, uden det i Forveien skrivtlig er anmeldet for Øvrigheden, og de dertil have erholdet deres Tilladelse; ligesom det og i flige Tilfalde skal dependere af Øvrigheden, at forordne een eller fleere af deres Mid- del,<noinclude><references/></noinclude> ebkkqlezwss65ouqs6upu7erwkkrhdd 104 80974 388537 380822 2026-04-06T16:59:53Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388537 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1761.{{Afstand|3em}} 416|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 Maii, derom kan forcenes, samt at faadan Gaard maatte have Navn af Kongelig privilegeret Skyde Bane, og dertil være et frit Hottellerie med Brygger - Rettighed lige med en af Stadens Bryggere, samt Brændevinsbrænderie, imod sædvanlig Con fumtions Erlæggelse, saa og Fribed til at sælge Øl og Bræn deviin i store og smaa Vartier i og uden Huset, og at samme Friheder, tilligemed Undtagelse fra alle ordinaire og ertraordinaire Paabudde, samt af Magistraten til Skyde: Banen henlagde Rettigheder, maatte blive ved samme Gaard og Grund, saa længe Skyde Banen der befandtes, men ei læn gere; 2) at Selskabet maatte nyde Told- og Confumtions- Frihed paa 10 Orhoveder Rhinfviin og 2 Orhoveder frans Brændeviin; 3) at de 100 Rdlr., som Kongen har tillagt den, der hvert Aar bliver Fugle Konge, maatte henlægges til Compagniet; og 4) at de Sølv: Præmier, som aarlig uddeeles saavel for Fuglens Medkydelse, som de ugentlige ef ter Sfiven, maatte zires med Kongens navn med zifre og Krone. 05 29 Maii. Da, ved Privil. af 20 Aug. 1751 til Frang Chris ftoffer Sauerrach, hans paa Vester Broe havende Plads er bleven eragtet beqvem til Skydebane, og Stedets Eier, saalænge Skydebane der holdes, er bles ven bevilget Frihed for Indqvartering af hans bru gende æring, samt tillagt aarlig 50 Rd. af Stadens Caffe for hans Umage og Opsigt ved Skydebanen, med hvilke Vilkaar Magistraten beretter at Eieren er fors noiet, saa skal det og herved have fit Forblivende; liges som de øvrige af Supplicanterne udi denne Post ansøgte Friheder af fri Bryggerie og videre for Consequences Skyld ikke kan bevilges. Om den den Post have de sig ved General Toldkammeret at melde, for derfra at blive Kongen forestillet til nærmere Resolution. Men den zdie og 4de Post af Ansøgningen bevilges. Neser. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. at Raad. stue Retten i Bjøbenhavn maae herefter ikke betjenes af et mindre Antal Assessores end 7 Personer; og at der til den Ende sal altiid indfinde sig nogle saavel af Vice- Borgemestere som Vice-Naadmænd efter Tour. (Saa som bemeldte Ret har bidtil ikke bestaaet af noget vist Antal Assessores, og desaarsag skal undertiden været bolden af 3, 4 til 5.) Rescr.<noinclude><references/></noinclude> j3yfoesetaup04p5v5d39fjxeg5h4dz 104 81016 387862 326092 2026-04-06T16:37:48Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387862 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1762.{{Afstand|3em}} 458|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>S 26 Martii, for Oeconomia, da skal det derved have sit Forbli 26 Martii. vende. Rescr. (til Priorinden, Curatorerne, og de 4 Conventualinder i Vemmetofte adelige Jomfrue -Kloster), ang. Administrationen af dets Jordegods og Capitaler. Gr. Det er Kongen af dem (a) bleven refereret, at udi den for Klosteret oprettede Fundations 23 de Polk er det anordnet, at afg. Marchal Bylov Fulde forestaae Jordegodset, men ikke falfat, hvem efter hans Ded derover skulde have Inspectionen, hvorfore Curatores, for at spare Klosteret den Udgivt, som ellers dertil medgif, paatoge sig, med Godserne at have Indseende. Men, som de nu have erfaret, at Byr den vilde blive for stor, em Klosterets Curatores eene skulle forestaae Jordegodset, og desuden besorge Klosterets Capitaler, saa haye de været betænkte paa, hvorledes Klosterets Curatores ikke skulde have meere Arbeide, end den hoie Nedven dighed udfordrer, saa at de i alle Tilfælde fan spares for Reiser, Udgivter og Umage, uden at Klosteret derved kan lide noget; og til den Ende paa Kongelig Approbation forfattet efterskrevne Punkter, som ikke forandre, men aleene op= Inie Klosterets Fundation, nemlig: 1) Klosterets Direc tion stal som hidindtil bestaae af Priorinden, Curatorerne og de 4 Conventualinder, der udvælges, naar Vacance forefalder, ligesom til Datum feet er efter Fundationen. Denne Direction skal conjunctim forrette alt det, som ved Klosterets Fundations 23 de Voft afgangne Marchal Bylov i Særdeeleshed bar været paalagt: de skal altsaa conjunctim administrere Jordegodset, antage de dertil henhorende Be tjente efter Fundationens 40de Post, slutte Forpagtnings- Contracter, approbere Fræfte-Breve med videre, som af Godsets Direction maatte dependere. Dg maae ingen af Direc tionen selv egenmægtig enten fastsætte nogen aarlig eller be. ftandig udgivt for lofteret af Venge eller anden Slags Ting, ei heller foretage fig eller beordre mindste Forandring enten ved Klosteret eller Jordegodset, saavidt denne Administration vedkommer, uden den ganske Directions Bifald. Men, skulde det derimod tildrage sig, at Priorinden med de 4 Conventualinder vare af ulige Mening med Curatorerne, og saaledes i en eller anden Tilfælde af Jordegodsets Administration, og hvad deraf dependerer, overstemme dem, skal i saadan ufors modentlig Begivenhed Curatorernes Sentiment prævalere, og Resolution derefter forfattes, ligesom de fleefte Stemmer decidere Sagen, naar Curatorerne imellem fig ikke ere eenige. - 2) Priorinden og de 4 Conventualinder fal, saa (u) Dog ei af den ene Curator. ofte<noinclude><references/></noinclude> fgvx6o3pkw5y63zs64105u1eqm7bybv 104 81028 388107 378899 2026-04-06T16:46:12Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388107 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1762.{{Afstand|3em}} 470|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Junii. fra disse Provindser til Sjelland og andre Lande i Riger og til Hertugdommene (o). 17 Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands Stift), ang. at det Paalæg, som under 30 Nov. 2753 er tilladt at maae til Roroger: Skibbroes eller Kjøbmandsbroes Opbyggelse hæves af ind: og udgaaende Vare, maae, naar den til bemeldte Skibbroes Opbyggelse gjorte Gjeld fyldest er afbetalt, som formodes at kunne skee ved dette Aars Udgang, tilligemed de un der 11 Movbr. 1758 igjennem Kentekammeret bevilgede Passage og Laste- Penge henlægges til Hjelp til Havnens Opreensning, saa længe det dertil behøves. (Saasom det er Kongen forestillet, at Arbeidet ved denne Op teensning, af mangel pad Arbeidere ved den anskaffede Mud der Machine, ikke uden langsom har fundet drives, og at det derfor var fornodent, at Folk for Venge dertil bleve leiede, samt at fornævnte Passages og Lafte. Penge ikke kunne blive nær tilstrækkelig, til Mudringen med beherig Force at drive, og tillige at bestride de ved Redskaberne forefaldende Reparas tioner.) 21 Junii. Rescr. (til Vice Statholderen i Norge), ang. at de Skorsteens-Rer i Christiania, som ere saa smalle, at ingen Karl eller Dreng kan komme igjennem, skal feies 8 gange om Aaret. Gr. Skorteens Inspecteur Berg i Christiania bar andra get, at han i een Uge for 3 Skorsteens-Rer, afbrændte ins den 6 ger efterat de vare feiede, er af Brand.Commissionen i Følge Brand Anordn. af 24 Febr. 1714 dens 8de Art. dømt at udrede 10 Rd. for hvert, under Navn af skjødesløs Feining; men, da disse Rør ere tildeels krogede og saa smalle, at ingen Karl eller Dreng kan komme igjennem Piben, saa at de ikke anderledes kan feies end ved en Karl eller Dreng, der staaer oven paa Viben, og med en Linie og vedhængende Jerns Kugle og Feiefoft reenfer den, saa og ved en lang Stang med en Jern Skrabe paa Enden, for at afftrabe Goeden, saa har ban beajert, at ingen Boder herefter maatte hefte paa ham for de smalle Rer, som ikke kan udbelde Liiden af 6 uger efs ter de ere feiede, forend de afbrænde. (o) Sce Forordn. 30 Novbr. 1778. Bemeld<noinclude><references/></noinclude> nxioz166rf0wit6by1m0azalyqcb3sr 104 81056 388108 326110 2026-04-06T16:46:13Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388108 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1762.{{Afstand|3em}} 498|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Novbr. 20 Novbr. 20 Novbr. 27 Novbr. I Henseende til Præstegaardens Bygning paa An holt, og med Zaadens: Aaret udi bemeldte Kald, skal det have fit Forblivende ved det derom eengang er bleven fastsat ved Rescript af 12 August 1740, og har været Praris. Men, hvad sig Enkerne i Kaldet angaaer, skulle samme, ligesom andre Præste:Enker, nyde den i Lovens 2den Bogs 13de Cap. 10de Art. befalede, og efter deres Leilighed proportionerede Enke-Pension. Skriv. ang. Extra-Skatten (e). V. G. R. v. Gen. Toldk. Skriv. (til Tolderne), ang. Lindersnæs Syhrers Vedligeholdelse, hvorpaa Privil. har været afg. Jorgen Michelsen og Arvinger meddeelt, imod at nyde de fastsatte Syhr-Penge, men som ved Privil. af 25 Jan. 1759 er overdraget Chrefty paa Mos og Arvinger i 20 Aar, imod at erlægge 2000 Rd. aarlig til den Kongelige Caffe (f). Rescr. (til Magistraten i Kjebenhavn), ang. at 1inderfogden maae ved Executions-Forretnin ger ogsaa gjere Arrest paa Personer, samt at han maae exeqvere See-Rettens Domme (g). Gr. Magistraten har forestillet: 1) at, enfient de af den beffikkede underfogder have fra ældste Tiid af forrettet de, efter Overs on Underrets Domme ved Stadens borgerlige Jus risdiction, forefaldende Executioner, og saadant været uden for Bycfoadens Embede, saa bar dog ira seenere Eud deref ter indineget sig den Misbrug, at, naar en Creditor ved Eres cution ikke har fundet erbelde Betaling eller udlæg hos Debitor, enten formedelft Pantsætning, eller at intet har været at udlægge, og desaarfag bar forlanget Debitor beftet, Folge Lovens 1-24-33, har underfogderne ikke fundet forrette den begjerte Erecution in totum, efterdi Byefouderne have paastaaet, at personlig Heftelse aleene vedkom Byefoged. Ems bedet, (e) See Skriv. 16 Novbr. 1762. (f) See Circul. af 9 Novbr. 1782. (g) Cfr. Forordn. 15 Juni 1771, §§. 8. 12. 13., samt Regl. 13 Aug. 1777, 99. 1. 09 55.<noinclude><references/></noinclude> bu6sz48vf85if5upmci74ywg5mqwdvh 104 81126 388109 320410 2026-04-06T16:46:16Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388109 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1764.{{Afstand|3em}} 568|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>27 Jan. overlades, imod at han til Rectoratet iajen afstod en ham tilberende Gaard, Doffeland kaldet, beliggende i Qvind. Herreds Skibrede, af Landskyld 2 Bund 6 Mt. Smor Hud. Fra de Deputerede for Financerne er bleven berettet, at Rec taratets beneficerede Gods, ved saadant Mageskifte, skal være bleven foronet, og Rectors Indkomster forbedrede, men den Kongelige Caffa derved foraaríaget et aarligt Eab af to St., som nu afgaaer udi Odel on Rostjeneste: Skatten, hvorfore det beneficerede Gods, efter Forordn. af 13 Decbr. 1716, er fritaget; samt derhos bleven indstilt, hvorledes dette og ved fleere saadanne, Eid efter anden, efter Omstændighederne, bevilgende Magefifter, udi Kongens faftstaaende aarlig: Indtægter befrygtende ab funde forebygges. Da Rctora tets Judkomster, som forbemeldt, ved at have bekommt fors frcone Eiendoms-Gaard Doseland i Stedet for den sprhen beneficerede Gaard æss, mærkelig skal være blevne forbes drede: saa findes det og billigt, 27 Jan. 27 Jan. 28 Jan. At Rectoratet bør svare de 30 Sf. aarlig udi Odel: og Rostjeneste Skat, som den Kongelige Caffe ved meerommeldte Mageskifte maatte ellers afgaae. Ligesom og herved for Fremriiden anordnes og fastsættes, at, naar deslige Magestifter imellem en beneficeret og en enden Proprietair Gaard maatte vorde bevilget, de skal Odel og Rostjeneste: Skat altiid svares af Beneftciario for det Overskydende, han ved samme Majeskifte maatte bekomme meere i Jordskyld, end han fra det bes neficerede Gods har overdraget. Rescr. (til Vice Statholderen i Norge, at bes kjendtgjøre Stiftbefalingsmændene og Bisoperne udi de øvrige 3 Stifter), det samme; hvilket ligeledes skal være fastsat, i lige Tilfælde, udi de andre Stifter i Norge. Rescr. (til Rentekammeret), hvorved westfores staaende 2 Befalinger notificeres. Canc. Skriv. (til samtlige Biskoper i Dumark og Norge (c), aug. at Præsterne paa Landet skal betimes (c) See Forordn. 14 Novbr. 1772.<noinclude><references/></noinclude> tuw2v0wr4l63z9awl9abeaeec2e5qha 104 81143 388539 357019 2026-04-06T16:59:54Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388539 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1764.|Resolutioner og Collegialbreve.|585}}</noinclude>Rentek. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Ri 14 April, be), ang. at de af Fanse-Beboere, der paa Auc tienen den rode Julii 1741 selv bar kjøbt deres beboende Gaarde, blive i Henseende til Eptra Skattens Svas relse for deres Born under 16 Aat at ansee lige med Fæstebonder; men de Beboere derimod, som siden Auc tionen igjen fan have kjøbt Stederne af første Eiere, ans sees udi dette Paabud som Selveierbønder (f): og, hvad angaaer de Fattige og uformuende saavel paa Sande som de øvrige under Ribehuus Amt sorterende Insu ler, da har Rentekammeret ikke noget mod det gjorte Forslag at erindre, at jo enhver Insuls Beboere selv bør svare for deres Fattige. - (Saasom dem ved bemeldte Auction blev tilstaaet, at de, uagtet de bleve Selveiere, dog ikkun fulde svare Skat lige med andre Proprietairbender.) Rescr. (til Magistraten, Hofretten, Borgrets-Præ- 21 April. sidenten, Universitetet i Kjøbenhavn), ang. strax, og ved hvert Aars Udgang til det Danske Cancellie at indsende Fortegnelse over forefalone, usluttede og Tuttede Skifter (g). ling A 14 Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, og 21 April. Notits til Vice- Statholderen), ang. Fortegnel ser over sluttede og usluttede Skifter i Kjobstæderne og Amterne aarlig til Cancelliet at indsendes (b). 005 Da (f) De foare nu ikkun som gæstebønder, efter Prom. 2 Decbr. 1780. (g) I øvrigt som Rescr. af 13de Hujus. See Forordn. 15 Juni 1771, §. 15. (h) See Striv. 30 April 1768, og §. 10 i Rescr. 14 Nov. 1781.<noinclude><references/></noinclude> t7x9sau9pglbj1di7n4n48un8xlp3lw 104 81150 388110 364201 2026-04-06T16:46:20Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388110 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1764.{{Afstand|3em}} 592|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>11 Maii, og Collegier anordnede Paalæg er bleven henlagt indtil II Maii, videre, paa Anfordring og imod vedbørlig Qvittering vorder udbetalt, dog at Banqvens Betjente maae, for resterende Folie Penge af denne udi 22 Aar holdte Conto, beregnet efter Banqvens Reglement 5 Rdlr. aarlig til 110 Rdlr., af den nu uêtellende Beholdning godtgjø res, m. v. - I øvrigt skal Rentekammeret ved Rammer Cancellierne lade foranstalte, at hvis af meerbemeldte Paalæg enten sammesteds endnu maatte indestaae, eller herefter indsamles, i Folge for corte Befalinger af 2 Febr. 1759 og 21 Aug. 1761, til fornævnte Fris derichs Hospital vorder erlagt. Rescr. (til Ordens Secretereren, og Notits til Over Directeurerne ved Friderichs Hospital), ang. at hvad, sem indsamles ved Benaadinger med Ridder Ordener, skal betales til Friderichs- Hospital (x). Gr. Ved Befaling af 2 Febr. 1759 er tilfjendegivet, at, naar af det, til Vor Frue Taarns, Brofeffor Gaardenes, samt til den Tydfe Kirkes Jandsættelse paa Christianshavn anordnede Paalæg, som ved de Kongelige Cancellier og Cellegier af Bestallinger og Caracterer indsamles, saavelsom af dem, der med Ridder Ordener benaades, pleier at erlægges, saa meget var indkommen, som til ovenmeldte Brug forhen var bleven bevilget, maatte dette Paalæg til Friderichs-Hospital være henlagt indtil videre. Fra Rentekammeret er bleven indberettet, at, efterat alle til ommeldte Bygninger forhen anbefalede Udgivter ere afdragne, kan Friderichs Hospital nu træde til Oppeborsel af foranførte anordnede Vaalæg. Hvis i saa Maade enten endnu maatte være inde staaende, eller herefter indsamles ved Benaadinger med de Kongelige Ridder: Ordener, skal herefter, i Folge af foranførte Befaling under 2 Febr. 1759, til Friderichs Hospital erlægges og betales. (x) See bemeldte af 1772 09 1781. Rentek.<noinclude><references/></noinclude> e5jota7cjoxz1ngibd1y30osgw815yv 104 81192 388289 328822 2026-04-06T16:55:23Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388289 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1765.{{Afstand|3em}} 634|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 April. som Facultetet ved denne Leilighed har meldet, at Er: 19 April. §. I. §. 2. farenhed har viist, det ei at være tjenligt, som i Aaret 1738 (s) er befalet, saa anordnes nu, at herefter stal hver Censor ikke aleene skrive i protocollen, men endog selv sætte sit Lavn paa Manuscriptet, og at det trykkes, saa Publicums kan vide, hvo hvert Skrivt ha: censureret. Fligemaade vil Kongen og, i Henseende til de saaledes til Trykken approberede og derefter aftrykte Manuscripter selv, at den, der lader noget trykke, skal, forinden han faaer det trykte Oplag fra Bogtrykkeren til fri Debit, til Censorem indlevere det approberede Eremplar med et heftet Exemplar af det trykte Skrivt, paa det de Forandringer, som af Censor i Manuscriptet vare gjorte, i det trykte Exemplar strax kunde søges, hvorefter begge Deele stal gjemmes i sacultetets Archiv. Rescr. (til Amtmanden over Kjøbenhavns Amt), ang. den skadelige Misbrug med Lonne-Sad at hemme og forekomme (t). Gr. Det haver paa Amtet fast taget Overbaand med Lennes Sæden, som næsten enhver Bonde tvert unod Forordn. af 19 Febr. 1701 og 1 Julii 1746 maae bequemme fig til at give fine Tjenestefarle i Stedet for aarlig Penge-Lon, faafremt han vil vente at faae nogen Karl til at hjelpe fig at bestride fin jerning; og Frygt for, ikke at faae nogen Karl i fin Tjee neste, har afholdt Bonden fra at lade Klage undersøge i slige Tilfælde. I Stedet for ommeldte Forordn. af 1701 ikkun har fastsat for en heel Karl 20 Sldr., og 12, 14 til 16 Sldr. for en halv Karl, saa maae en heel Karl efterdags tilstaaes udi Lon for et Aar 24 Slov., og en halv Kart 18 Sldr. Naar en Bonde fæster sig en Tjenestekark, skal det altid skee vidnesfast, saaledes, at der ere 2 overværende, for hvem de skal udsige, hvad Accord der (s) See Rescr. 10 Octbr. 1738. (t) See neie Forordu. 23 Martii 1770, 55. 7 09 8. er<noinclude><references/></noinclude> nppo8wrupgggs67c7s15wgq4966zaad 104 81211 388111 326184 2026-04-06T16:46:35Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388111 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1765.|Resolutioner og Collegialbreve.|653}}</noinclude>at de ved Renovations: Gaarden behøvende Smedde, 4 Octbr. Hjulmænd og Remmesnidere maae som Mestere arbeide for de paa Broen og uden Byen boende Folk, endskjønt de ikke ere Mestere i Laugene, samt at Nenovations-Cas sens holdende Rjøre:Rarle ikke maae anhverves ved Militair-Etaten (b). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. ved 11 Obr. en Placat at lade bekjendtgjøre, at ingen maae #jobe af, sælge til, eller verle Penge for nogen Slave (c). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over 11 Oabr. Siellands Stift), ang. at, naar en Præste Enke fæster Huus eller Gaard paa Landet, og der døer, tilfalder det Husbonden at forrette Skiftet (d). Gr. Provsten over Boldborg Herred har, i Anledning, at Proprietairen til Sonnerup skal have tilegnet sig at holde Stifte efter en Præste-Enke, som er død udi et Fæftehuus paa bemeldte Gods, og ligeledes efter en udi Provstens Tjeneste staaende, men hos en bemeldte Godses Fæstebonde afdøde Bondekarl, forespurgt sig, om det ikke ber tilkomme den geifige Ret at holde Skifte paa Landet efter de Præste-Enker, fom boe i Proprietairernes Fæstehuse, ligesaavel som efter de Præste. Enter, der boe i Kiøbstæderne; og ligeledes efter de Eyende og Tjenestefolk, som doe i Præsters, Degnes eller Skoleholderes Tjeneste paa Landet. Naar en Præste:Enke fæster Huus eller Gaard paa Landet, og der ved Døden afgaaer, tilfalder det ikke den geistlige Jurisdiction, men vedkommende Husbonde, at forrette Skiftet efter hende; da derimod, naar en saadan Enke ikke foretager sig noget, hvorved hun forans drer sin Stand, eller erhverver en ny Stand, men aleene #jøber eller leier Huus eller Gaard i Kjøbstæden (dog uden at bruge borgerlig Næring) eller paa Landet, og der ved Døden afgaaer, tilfalder det vedkommende geistlige Jurisdiction at forrette Skiftet efter hende. Og, hvad (b) See Plac. 19 Junii 1771, og Anordn. 7 Maii 1777. 21 (c) J Plac. af 16 Octbr. 1765. (d) Cfr. Rescr. 29 Julii 1763 og 4 Aug. 1769.<noinclude><references/></noinclude> 800yq66xqkuc8lirrk0ob5xicuedtn3 104 81233 388113 371108 2026-04-06T16:46:38Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388113 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1766.{{Afstand|3em}} 12|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>7 Martii. 8 Martii. Gr. Eieren af Sollofe Molle bar andraget, at det endnu ikke er kommen til endelig Rigtighed med de i Folge Rescr. af 29 Julii 1763 af Tybjerg-Herred til ham erlæggende Broepenge, imod at han opbygger og i Stand holder Hollose- Broe, som han desaarsage ei endnu har fundet opbygge; hvil fet Ophold foraarsages af nogle Proprietairer i bemeldte Herred, som paastaae, for disse Broepenge at svare, at bør være befriede. Af Stiftamtmandens Erklæring erfares, at efter. frevne Godser i forbemeldte Herred, nemlig æsbyeholms, Bavelfe, Sandbyegaards og Ravnstrup, samt en Deel af Herlufsholms Gods, have, efterdi de alle aarlig maae svare Venge-Hjelp til æsbyes og Vetterslefs: Broers Vedli geholdelse, ikke nogen Tiid betalt til Hollose. Broe. Ommeldte Godser Fulle fremdeles være fritagne for at erlægge Noget til forskrevne Broe. Hvad angaaer Tybjerggaards, Gisselfeldt og Assendrup Godser, samt 27 Gaarde af Herlufsholms tilligemed Magle Molle, og 26 Gaarde af Holmegaards Gods, samt nogle af Universitets Gods, og det øvrige benes ficerede Gods i bemeldte Herred, som ikke til bemeldte 2 Tree Broer contribuere noget, men beraabe sig paa, deels at maae holde andre Broer vedlige, deels at de tilforn ikke have betalt noget til Hollose Broe, med fieere af dem angivne Warsager, hvorfore de for mene sig fritagne for, til ommeldte Broe noget at er lægge: da vil Kongen, at disse sidstbenævnte Godser og Gaarde, tilligemed det i Tybjerg Herred beliggen de Universitets og beneficeret Gods, skulle ansættes, Broepenge til meerommeldte Hollose Broe aarlig at erlægge og betale, alt i Følge forberørte, Befaling af 29 Julii 1763. General Ld. Dec. og Commerce Coll. Skriv. (til samtlige Stiftamtmand), ang. at Skibsfolk, som gaae med de til den Middellandske - Soe, og i sær til Sicilen eller Neapolis, bestemte Stibe, maae ikke der indbringe eller sælge nogen Slags Tobak, da de Stibe, hvormed samme inds<noinclude><references/></noinclude> lh9rb6khv9rfr1khp3mz6ogljwv3rde 104 81237 388114 365928 2026-04-06T16:46:40Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388114 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1766.{{Afstand|3em}} 16|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>14 Martii. for det Første ikkun skal bestaae af en Borgemester og 2 Raadmænd med Løn. 14 Martii. Neser. (til General Postamtet), ang. hvem, som efter deres Forestilling maae nyde fri Porto (u). 14 Martii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aalborg), ang. at ved Liigs Begravelse i Kirs ferne udi Aalborg maae holdes Sang og Musiqve, m. v. (v). Gr. En Lieutenant udi Goe Etaten har andraget, at, da han udi fidstafvigte Movember Maaned havde ansøgt og erholdet allern. Tilladelse, at maatte lade sin udi Aalborg af dode Hustrues Liig beskæde til Jorden om Aftenen eller om Morgenen, og han derefter af Vedkommende havde forlanget, at ved Liigbegængelsen af Skolen og Cantor maatte opføres en Sorge Musiqve udi Kirken, hvilket ham og af Rector Schola, imod derfor erlagde Betaling, var tilsagt, er ham dog siden ei aleene derudi bleven gjort Hindring ved Forbud, paa Grund, at saadant udi den forundte Begravelses -Bevilgning ikke var nævnet, men han endog, da Liget nogle Dage over den ved Forordn. af 1682 om Begravelser foreffrevne Tid af 3 Uger blev indestaaende, formedelft givende Lys til Kirken, som ei betimelig erholdtes, er derover geraaden i den Uleilighed, at Byefogden æsker Mulet af ham, nemlig 40 Rd. for hver Dag at Liget har indestaaet over de fastfatte 3 lger, som han anholder om, at maatte forstaanes for, i Henseende til, at han om Forordningens Bydende i faa Fald har været aldeles uvidende. Cantor ved den Latinfre Skole i bemeldte Aalborg tilligemed begse Organister ved Budolphi- og Frue Kirker sammesteds, ere derefter ligeledes indkomne med Ansogning, at, som det saavel i deres For mands, som i Supplicanternes Betjenings Tid der i Byen havde været Sfit og Brug, at ved Liigbegængelser udi Kirken, baade paa sædvanlige, og, ved Kongelig Bevilgning, paa usædvanlige Tider, som Morgen eller Aften, var, naar nogen det havde forlanget enten af Cantor aleene, eller med nogle Disciple, bleven sjunger 1 a 2 gudelige Vers, for og efter Jords Paakastelse, med Accompagnement af Organi ften, desligeste, om det begjeredes, bleven holdet en Sørge Musiqve; men saadant, ved en af Biskopen dem meddeelt Resolution, er bleven forbudet, medmindre dertil for Sognepræsten forevises expreffe Kongel. Tilladelse, de herefter fremdeles, i ommældte Tilfælde, maatte nyde samme Friched som Deres Formænd, til en liden Hjelp og Forbedring ved deres Bevebrød og ringe Indkomster. (u) See Forordn. 17 Juni 1771. (v) Cfr. Rescr. 19 Julii 1765. Hvad<noinclude><references/></noinclude> i35aes2c22ztc9ng1ji353wixyrmuhi 104 81238 388115 274936 2026-04-06T16:46:41Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388115 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1766.|Resolutioner og Collegialbreve.|17}}</noinclude>Hvad sig fornævnte Lieutenant angaaer, da (som han 14 Martii. ikke forsætlig, men af blot Uvidenhed om Forordningens Bydende, har begaaet den Forseelse at lade sin hustrues Liig nogle Dage indestaae over den ellers tilladte Tiid) maae han for den derved forbrudte Mulcts Erlængelse være befriet. Og, betreffende Sang og Spillen paa Orgelverket eller Musiqve ved Liig, som begraves i Kirken, saa, i Henseende til, at saadant ikke ved Loven eller andre Kongel. Anordninger er forbuden, vil Kongen, at, naar nogen det forlanger og vil bekoste, det hermed maae forholdes som forhen, imod at Sto len og vedkommende Kirkens Betjente derfor nyde en billig Betaling. Cancell. Skriv., hvorved Brandvæsenet i 15 Martii. Trundhjem overdrages Magistraten samme steds; men, i Henseende til Gadevægterne, da befales Politieme steren over dem at have Direction, ligesom og den, som forretter Vagtmester Tjenesten, bør for Polities mesteren anmelde, naar en Vægter befindes udi nogen Forseelse i hans Tjeneste; hvorhos det ansees meest bes qvem, at Politiemesteren, med at afstrasse slige Forseels ser, følger den samme Maade, som af Magistraten i flige Tilfælde har været brugt (x). 25 Febr). 2. G. N. o. General Toldkammer: Skriv. 15 Martii. (til samtlige Zoldere), ang. at den Amdam, som (Concession paa 2 i Friderichstad af Johan Bects Abrahams oprettede Amdams Fabriqver forfærdiges, maae udi 20 Alar overalt i Kongens Riger og Lande fri for Told, Accise og alle vorige Imposter indføres. I Føle ge (x) Af Lybeckers Udtog II. ss. Cfr. Forordn. af 18 Aug. 1767. VI. Deel. 1Bind. 3<noinclude><references/></noinclude> 4zt20vk2wys38ozrbh0tayfyb4ocbu7 104 81242 388290 339091 2026-04-06T16:55:23Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388290 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1766.|Resolutioner og Collegialbreve.|21}}</noinclude>Gruber, som ikke ligge paa Bergverks Bierens egen 4 April. Grund, saavelsom de, der ikke have fast Tjeneste, ved Hytterne, men arbeide for Dag- eller Maaneds: Len, og som Daglønnere kan ansees, sal sortere under den al mindelige Jurisdiction. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjel 4 April. lands Stift), ang. hvilke Delinqvent Omkostninger, foruden de i Forordn. af 13 Jan. 1747 ommeldte, maae lignes paa Stiftet eller Amtet. Gr. Stiftamtm. har forespurgt, hvorfra Omkostningerne skal godtgjøres udi alle de, foruden de i Forord. af 13 Jan. 3747 ommeldte 4 Slags Delingvent Sager, forefaldende publique Sager som paa Juftitiens Vegne af Øvrigheden ber paatales faasom for Arrestanters Undvigelse formedelst fjedeslos Baretægt, false Vidnesbyrd eller Meeneederie, Vold, Slagsmaal, Losagtighed, false Myntning, Ty ranie imellem 2gtefolk, og i Almindelighed alle de crimi nelle Sager for Forbrydelser, hvorved Publicum og den almindelige Landroe lider, og som Loven vil have straffet til Juftitiens Haandhævelse, enten med Beder, Krop, re elfer Liv. Hvad angaaer de Misgjerninger, hvorpaa corporlig Straf, efter Loven, bør følge, og i Henseende til hvilke Forordn. af 26 Sept. 1732 har tilladt, at de paa deres Forfølgning gaaende nødvendige Omkostninger maae lignes paa Amtet eller Stiftet, da, naar saadanne Sager ere anlagte efter Stiftamtmandens Foran ftaltning, og med hans Forevidende, og han siden har revideret og modereret Regningerne, saa han er forvisset em, at derudi ikke indeholdes, uden de nødvendige og aldeles uundgængelige Bekostninger, maae det være ham tilladt, efter Omstændighederne, at ligne saadanne Bee foftninger paa Stiftets Kjøbstæder, Stiftet eller Amtet, for saavidt den Skyldiges Midler ikke kunne tilstrekke; men, hvad angaaer Delicta leviora, hvorpaa efter Loven bør følge Straf af nogle Bøder, saasom Losagtighed, Slagsmaal 2c., da, ligesom de nødvendige Bekostninger 23 3 paa<noinclude><references/></noinclude> jlgy79gxf2vidrqxeukcz1djqq8vlx2 104 81243 388116 385911 2026-04-06T16:46:43Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388116 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1766.{{Afstand|3em}} 22|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 April. paa bisse Sagers Udførsel ikke vel kan beløbe sig til ret 11 April. 26 April, 26 April. 2 Maii. meget, fornemmelig den Skyldige eller Forbryderen ikke anholdes og forvares, saa bør og flige Bekostninger ikke lignes paa Almuen, men, for saavidt de maatte erag tes nødvendige, tages af Sigt: og Sage: Falds Cassen, hvilken Bøberne beregnes til Indtægt (c). Rescr. (til Greve Danneffjold - Laurvigen), ang. at indsende Fortegnelse over sluttede og usluttede Skifter udi Grevskabet, ved hvert Aars Begyn delse (d). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg, og Notits til Kjøbenhavns Universitet), ang, at det i Schive paa den 2 Jan. hidtil holdte Marked maae være ophævet, og samme herefter holdes aarlig næ ste Tirsdag efter Helligtrekonger. V. G. R. o. General-Zoldkammer-Skriv. (til Amtsforvalterne), ang. at, naar under Hovedgaarde i Danmark bruges contribuable Hartkorn, beregnes den i Steden for Consumtion paas budne Afgivt af saadant Hartkorn enten efter den 2den eller 6te §. i Forordn. af 24 Decbr. 1760, efter Eierens eget Godtbefindende (e). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat, til Bekjendtgjørelse ved trykte Placater), ang. at Favnsætters ne og Læsserne ikke maae gives eller tage Douceur af dem, som sælge Brænde, hvorimod de maae nyde forbeict (c) Cfe, Skriv. af 22 Aug. 1766. (d) Ligelydende med Rescr. af 13 April 1764, dog at her (i Steden for Magistraten tilligemed Byefogden i kjøb- Stæderne, og Byefogden tilligemed Byeskriveren i de Kjøbstæder, hvor ingen Magistrat er), staaer: vedkom mende Rettensbetjente. See Skr. 30 April 1768. Schous Udtog af Forordn. IV. 416.<noinclude><references/></noinclude> ros0mcn81ax44ntpcqymsg3tnp3v3go 104 81278 388544 383448 2026-04-06T16:59:57Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388544 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1767.|Resolutioner og Collegialbreve.|57}}</noinclude>- der sig hos General Gouverneuren med Klage over Skri: 8 Maii. veren i Retten, at han har forholdt at give ham hans Demme eller andre Breve beskrevne over den i Lovens 1. Bogs 8. Cap. 9. Art. fastsatte Tiid, eg Skriveren ingen skjellig farsag kan anføre, til at undskylde saadan Ophold, da skal General Gouverneuren være den Klagende behjelpelig til at nyde den ham, i Følge Lovens 1. Bogs 8. Cap. 9. og 10. Art. af Skriveren tilkommens de Erstatning (P). Som og Gjæste: Retter, der paa Eilandene skal være fomne alt formeget i Brug, til størs re Bekostning for dem, der have Processer, siden de der i Rettens Bebyhr med videre maae betale 3 a 4 Gange saameget, som i en ordinair Sets Sag: saa bør for frems tiiden Gjæste Retter ikke finde Sted, uden i de Tilfæl de, hvor Loven og Forordningerne det udtrykkelig befale eller tillade, og især hvor enten Sagsøgeren eller hans Vederpart er Gjæst, hvorunder dog ingenlunde bør eller maae forstaaes, naar en Fremmed og Fraværende lader anlægge Sag imod en af Indvaanerne ved en der paa Landet værende Commissionair eller Procurator, siden flige Sager ved de ordentlige Ketter bør orddeeles og paas fjendes. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christjansand), 8 Maii. ang. en Politie-Ret i Christiansand, 2 Politiebetjentes Antagelse, samt Politiemesteren at nyde I Skill. af hver Tønde Korn Vare, som der losses (q). Gr. Byefogden er beskikket til at være tilligemed Politie mester. I Christjansand stal anordnes en Politie: Ret, liges som udi de øvrige Stiftets Stæder i Norge er skeet, for at behandle hvis Sager, Politiet angaaende, kunde fos refalde. 25 (p) See ibid. §. 7. (q) I Endeel forandret og noiere bestemt ved] Instructios nen af 5 Junii 1776.<noinclude><references/></noinclude> tsxwrl9xum3ni9uoh58q2fstl8lck2q 104 81296 387398 319211 2026-04-06T16:00:27Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387398 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1767.|Resolutioner og Collegialbreve.|75}}</noinclude>gerskab i Fridericia, høre i Gjelds: og andre Sager un: 25 Sept. der Fridericia Byeting. Gr. Af Skrivelse til Cancelliet fra Magistraten i Fridericia med hos fulgte Ansøgning fra 2 Joder er Kongen bleven fores draget, at Over-Rabbinen i Altona skal have sat disse 2 Joder og Borgere i Fridericia i Band, fordi de ikke have villet mede for ham i en Gjelds: Sag, som 2 andre Joder havde anlagt imod dem, uanseet det formeenes, at han ikke haver noget Privilegium at befatte sig med disse Joder i Henseende til saadanne verdslige Sager, eller til saaledes at kunne drage dem fra deres Værneting, hvorved de maatte gjøre Bekostninger paa en lang Reise, og imidlertid forsomme deres Næring, med videre. Derhos er det fornummen, at forbemeldte Rabbin be raaber sig paa, at Joderne i Fridericia altiid forhen og i alle Sager uden Gorffjel have erkjendt og underkastet sig den Altonaiffe Over Rabbiners og de ldstes Kjendelse paa samme Maade; men det eragtes betænkeligt, at han over samtlige i Danmark værende Joder skulde have en saadan uindskrænket Jurisdiction, at han ei aleene skulde være berettiget til at fjende paa alle imellem dem indbyrdes opkomne Sager os Tvistigheder, hvad enten Warterne maatte være villige til at underkafte sig og Sagen hans Kjendelse eller ei, men at han endog Eulte domme uden Appel, og have Net til ftray at exseqvere fin Dom. De Jøder, som have nedsat sig og taget Borgers stab i Fridericia skal ligesom andre Byens Borgere og Indvaanere udi Gjelds: og andre Sager, som mod dem blive anlagte, være sig af Christne eller Jøder, til tales og lide Dom for Fridericia Byeting, og maae ifke imod deres Villie fra dette deres rette Værneting træf kes hen for nogen anden Ret eller Dommer: til den Ende igjennem det Tydske Cancellie foranstaltes, at denne Resolution vorder bekjendtgjort for Over-Rabbines ren i Altona, og han derhos advaret, i alle Maader at holde sig samme efterrettelig, og at omgjøre, hvad deris mod maatte være foretaget. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 25 Sept. over Trundhjem Stift), ang. at Fogderne ingen Kornkastning maae foretage sig uden Amtmans dens Samtykke, m. v. om Ziende (s). Gr. (s) udstrakt til heele Norge ved Rescr. af 12 Febr. 1768.<noinclude><references/></noinclude> 7ia7qmx5h2b46b11wzpxy5csj7zi1u0 104 81297 388120 383449 2026-04-06T16:46:49Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388120 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1767.{{Afstand|3em}} 76|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>25 Sept. Gr. Almuen ndi Drchedals Fogderie har andraget, at, da Forpagtnings Afgivten for dette Districts Kongetiende, som er henlagt til Hospitalet i Trundhjem, ved de derover hvert tre die Aar holdende Auctioner, er Tiid efter anden opdreven til saa hoi en Summa, som neppe i de bedste Aaringer kan ind bringes, skal Almuen af samme Tiendes Forpagtere Aar efter andet heilig besværes og fortrykkes, i sær da det paa nogen Tid skal være kommen i Brug, at Fooden med 6 til sig tagne Lavrettes Mænd, uden foregaaende Tilladelse fra Lovrigheden, paa Tiendeforpagterens Anmodning, indfinder sig hos Benderne, for at faste deres Korn, og, endkjent det vel kan være indtruffen, at derved undertiden kan være befunden lidet meere, end i Tiende var angivet, saa skal det dog være et betybeligt Tab for Bonden, besynderlig, naar Regnveir indfalder, at Kornet saaledes Neeg for Neeg udkastes paa Gaarden, hvorved spildes og forderves saameget, at Staden for Bonden er utaalelig, og mange, for sligt at undgaae, ere blevne tvungne til, at accordere Tiendetageren 8, 10 a 16 Rdlr. meere, eller mindre, ligesom der er bleven fordret, for at blive befriet for faadan uleilighed; desligeste, at der og nu skal blive paastaaet Liende af Huusmænd, og virkelig være holdt Liende: Inquisition hos saadanne, som aldrig tilforn derfor er frævet, eller har ydet den: desaarfag Supplicanterne have anholdet om at nyde Liende Frihed, saavel af deres Sadekorn, som af hvad ode Jord, eller faa faldet Ny-Land, de kan oprydde og dyrke, samt at Huusmændene herefter, ligesom forben, maatte fritages for at svare Tiende af deres paaboende Pladser, elfer og at Kongetienden i Drchedals Zinglaug, ligesom i andre Fogderier der i Stiftet, maatte perpetueres hver Gaardbrugere under Forpagtning, efter den Tart, som derfor har været be talt Tiendetagerne i middelmaadige Naringer. Som af Er- Flæringer er fornummet, at Tiendeforpagteren vel tildeels kan have havt Anledning at klage over Almuens Tiende Angivelse; men, at den imod Benderne brugte Omgang, ved at tvinge dem, enten til at lade deres Korn faste, eller at frafjobe sig Kastningen med Penge, er dem alt for meget til Besvær, da en Bonde, om han end rigtig havde angivet fin Tiende, heller betalede Forpagteren en temmelig Summa, end lader fit Korn udkaste, hvorved altiid en Deel forderves: faa befales: Stiftbefalingsmanden skal udi Trundhjems - Amt lade bekjendtgjøre, at "Fogderne ingen Korn: Rastning i saa Fald herefter maae foretage sig, uben Amtmandens Forevidende og Samtykke, og at, naar Kastningen er Begjert, maae ei heller nogen Optingning eller forliig desangaaende skee uden Amtmandens Vidende og Approbation, paa det at Almuens Fornærmelse i dette Fald fan forekommes, og tillige paasees, at enhver efter Lo- ven<noinclude><references/></noinclude> 8vc174drms6jei6lslaqip5lwdzq0mg 104 81310 388546 366534 2026-04-06T16:59:58Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388546 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1767.|Resolutioner og Collegialbreve.|89}}</noinclude>Gr. Af det Secrete-Raads Skrivelse til Cancelliet er Kon 27 Novb. gen foredraget: at en og anden af dem, som ere blevne cons ftituerede til at forrette Stifterne paa bemeldte Eilande, i Byefogdernes Sted, der formedelst deres andre Forretninger, trte tillige tal tunne vejiride, saadant, bave besværet sig over, at de umuelig kunde faae Stifterne sammeiteds bragte til nogen Endelighed, medmindre de ligesom Byefogderne der paa Landet, forhen imedens disse pare Skifteforvaltere, maatte tillige erholde Jurisdiction, og er til at kjende paa Stervs boernes Debitorer, hvorudover saadan Jurisdiction, paa Konelig pprcbation, ei aleene er bleven dem tilstaaet ved det Secrete Raads Resolution af 21 Octob. a. p., men end- og offentlig bekjendtgjort ved en af General Gouverneuren, for saavidt de endnu usluttede Skifter angaaer, den 26 Nov. næstefter udsædte Placat, hvoraf han har indsendt Copie til det Danske Cancellie. Hvad den Jurisdiction angaaer, som Loven i Almindelighed tillægger Skifteforvaltere, at erercere samme, hvad enten han desuden har et Dommer - Embede eller ei; men endfjent denne Jurisdiction egentlig ikkuns ftræk- Fer sig til Steroboers Creditorer, som indgive deres Fordrin ger i Stervboen, og ikke til Stervboernes Debitorer, som bor feges for deres Værneting; saa dog (da Byefogderne som Stifteforvaltere erfares bestandig at have kiendt paa Stervboernes Debitorer, og dertil at have taget Anledning af Lo bens 5.2, 17. det og efter Omstændighederne paa disse Eilande skjønnes at ville blive utaalelig Ophold, samt Tidss og Penge Spilde for Stervboerne, om der imod en ver Debi tor, i hvor tidet han end var skyldig, skurde anlægges aparte Sag for hans Værneting) bevilges: Efter anførte Beskaffenhed maae det have sit Forbli vende ved forberørte det Secrete Raads Resolution af 21 Octob. 1766, og den derefter udstedte Placat af 26 Novb. 1766, som saaledes herved approberes. Rescr. (til General Gouverneuren, over de, 27 Novb. Americanske Eilande), ang. Sportlernes Deeling imellem Byefogden og Byeskriveren i Chris stjanstad paa St. Croir; samt at Sportlerne i ledige Embeder paa Eilandene tilfalde den Constituerede, inds til den Bestikkede kommer paa Stedet. Gr. Af General - Gouverneurens Skrivelse til Cancelliet fors nemmes, at den imellem Byefogden og yeskriveren i Chris tianstad paa St. Croix fig reiste ucenighed om de ved Byetin get faldende Sportlers Deeling er bleven bilagt og afgjort ved en imellem dem den 30 Martit b. a. sluttet Foreening, der er grundet paa det, som ved forrige General Gouverneurs Resolution af 14 Julii 1760 var fafifat, og hidindtil uden nos 35 gens<noinclude><references/></noinclude> r6fgsn4jtu7qz1cavp248asgpyioa85 104 81351 387394 326213 2026-04-06T16:00:22Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387394 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1768.{{Afstand|3em}} 130|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 Julii. 9 Julii. 15 Julii. Der skal aarlig paa denne Tiid, af hvert 100 Rdlr. en Kjobstad eller Land Bygning er affeureret for, con tribueres 10 Still. til de jævnlig indfaldende Brandskas ders Erstatning, hvilke nu tilligemed de allerede eristeres de, samt øvrige forhen anførte Omkostningers Bestridels se, som beløber sig til 12 Still. af 100 Rdlr., i alt udgjør I Mart 674 Still. af 100 Solr. Og skulde man, næst den Allerhøiestes Bistand, formode, at af den saaledes aarlig indsamlende Brand Contribution. TO Gfill. af 100 Nolr. ikke aleene de jævnlig indfaldende Brandskader, som siden Indretningens Begyndelse, og Denne, som den 5te Repartition med iberegnet, i8 Aar fan regnes at have aarlig kostet 81347473 Sfill., maae bestrides, men endog at Udgivten, naar en betydelig Brandskade exifterer, maae blive Contribuenterne taales ligere, saasom Beholdningen da kan komme til Hjelp. Heraf flyder end videre en promte Erstatning for de Stas delidende, en Besparing i Renter, som formedelst Udes blivelse hidindtil er svaret af optagne Laan, en lettelse i Regnskaberne, endelig den Fordeel for Contribuenterne, at de kunne gjøre nogenledes vis Regning paa de aarlige Udgivter. Og hvorledes disse igjen distribueres, stal offentlig bekjendtgjøres, og aarlig derfor Regnskab vorde aflagt. Rentek. Skriv. (til Biskoperne), ang. Mandtallers samt Til og Afgangslisters Forfærdigelse af Præsterne, i Hens. til Salt: Afgivten (y). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Island og Færse), ang. at der i Retterne paa Færse kal betales Noget til Laugtingshuusets Vedligeholdelse. Gr. Af en af ham indsendt Skrivelse fra Lauginanden paa Færse er Kongen bleven foredraget, at Laugtingsbuuser i Thorshavn er for nogle Aar siden bleven opbygget, som sæd- (y) Ophævet ved Forordn. af 12 cteb. 1770. vanlig,<noinclude><references/></noinclude> 1v49zqvjyko6jqxxcu1zo1tzz96izd7 104 81445 387395 363496 2026-04-06T16:00:23Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387395 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1770.{{Afstand|3em}} 224|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Martii. fel, i hvilken Anledning han derhos begjerte: 1) At Foge derne maatte befales at udfærdige deres Beregninger over Veimester Pengene efter de Gaardbrugende. Opfidderes Antal, samt derefter levere Pengene hos Cassereren i Christiania: 2) at Cassereren derefter maatte tilholdes at imodtage, og til ham igjen imod Qvittering at udbetale samme Penge, naar de fra Fogderne vare indkomne: 3) At vedkommende Amtmand maatte see den for nogle Nar resterende og hos en Deel Fogder indestaaende Bet mester: Told, der er Bei Cassen tilhørende, inddreven; og 4) at Fogden Povi Hanssen paa Moss maatte tilhols des at udbetale 50 Rdlr. som han har vildet holde tilba ge for Skriv Materialier og Incaffation med videre: og faadant Andragende m. m. har været sendt til Mentekams merets Betænkning; er nu derpaa svaret tilbage: at hvad den Ite Post angaaer, fulde Fogderne Syndenfjelds i Norge, ligesom det allerede forhen for det Nordenfjeldske er foranstaltet fra Mentekammeret, blive befalede at ops pebære Veimester: Tolden, enhver af sit Fogderie, og sammes Beløb til den Norske Cassa at betale, imod at de, efter Cancellie: Skrip. under 23 Decbr. 1769 i Hens feende til det Nordenfjeldske, derfor nyde hver aarlig 6 Rdlr. samt Befrielse for Vei. Arbeide (q) og Veimester- Told af deres egne paaboende Gaarde; ligesom det og skulde blive paalagt fogderne at meddele General: Beia mesteren de fornødne Mandtaller saavel over de Gaardes brugende som over Huusmændene i enhvers Fogderie; og at hvad de øvrige Poster betræffer, var ikke aleene Cases reren allerede derfra tilskreven, paa Anfordring af Ges neral Veimesteren aarlig at udbetale ham imod Qvirtes ring de til den Norske Casse af Fogderne erlagde Veimes fter Penge, men endog Fogden Hanssen beordret at bes forge de 50 Solr., som han har indeholdt, til den Norske Cassa (a) Ophævet ved Prom. af 15 Octobr. 1774.<noinclude><references/></noinclude> ejyc8w458vfxzjlil3i5ymws6nxw5au 104 81451 387863 318299 2026-04-06T16:37:49Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387863 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1770.{{Afstand|3em}} 230|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 6. 6 April, foretages Vei: Syn, hvorefter bemeldte Betjente have at indberette til Amtmanden, hvorledes Beiene ere befunds ne, da Amtmanden igjen haver at gjøre vedkommende Proprietairer Underretning om Reparationens Foran staltning, efter forestaaende Artikuls Formelding, og hvorefter dermed i alt bør forholdes. Endeligen vil Kongen og, at saavel Grevskaber som Boronier ikke skal være unddragne fra forestaaende Anordning, om Beienes Istandsættelse, ei heller deres Bonder fra Are beidet i sig selv, lige med andre Proprietairer, men heele Amtet, uden Forskjel af Grevskab eller Baronie, skal herudinden være under Amtmandens Inspection og deres Birkedommere efterkomme hans Ordres. 6 April. 6 April. 7 April. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Trundhjem. Stift), ang. at Brands Officererne og Brandfolkene i Trund bjem maae indtil videre, efter Brand Ordningen af 30 Novbr. 1689, være fritagne for Indqvartering (s). Rescr. (til Gouverneuren i Bestindien), ang. at af Capitaler, fatte i Effecter udi America, maae betales 6 Proc. aarlig Rente (t). Gr. J Anledning af Andragende fra En, at han med fleere havde laant anseelige Capitaler i Holland mod Pant og saa Dan Rente; og da Forordn. af 13 Febr. 1767 ang. Renters Nedsættelse til 4 Procent alene handler om de Penge, som mod aarlig Rente udsættes i Kongens Riger og Lande. Det mage være Vedkommende tilladt, hvad enten Capitalerne her tigerne eller i Colonierne optages til Laans, naar Pantet alene bestaaer i Estater, Plantager eller andre i de Danske Americanske Eilande værende Effecter, at betale i aarlig Rente 6 Procento. Gen, Toldkammer og Comm. C. Skriv. (til samtlige (Conceffion Toldere), ang, at de udstædende Angivelser og Passeers 23 Jan). (s) See Refct. af 11 Sept. 1776. (+) See Prom. af 16 Octobr. 1779. fedle,<noinclude><references/></noinclude> gtz2k83gj9r331avss2v2mmjfxk7kp0 104 81456 387864 379284 2026-04-06T16:37:49Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387864 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1770.|Resolutioner og Collegialbreve.|235}}</noinclude>De af Politiens Betjente udi bemeldte Kjøbenhavn, 4 Maii. som nu eller i Fremtiden formedelst Alderdom og lang Tjeneste eller paakommende Skrøbeligheder befindes at være blevne uduelige og ubeqvemme til længere at betjene Politicn, eller at kunne forestaae nogen anden ved Sta den vacant blivende Tjeneste eller Bestilling, maae efter Politiemesterens Forestilling og Magistratens Resolution nyde Pension af de sædvanligen indsamlede Vægter- Penges Overskud, nemlig ugentligen 4, 5 til 6 Mk. Danske, efter de ved enhver befundne Omstændigheder; ligesom og hermed tillige bevilges, at, naar en Polities betjent formedelst sine Forretninger i Henseende til Poli tiens Tjeneste tilsætter sin Helsen, og derover ved Døden afgaaer, hans Enke og Børn da, i Fald han efterlader nogen, og de ere trængende, af bemeldte Vægter Penges Overskud maae tillægges en liden ugentlig Penston af 2, 3 eller 4 Mk. Danske, Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. Inde 4 vaanernes Huusnæring i Forstæderne Grønland og Leeret samt Opfloe ved Christiania (a). Politiemesteren udi Christiania skal til Indvaonerne paa Grønland og Leeret tilbagelevere alt hvad som de enten efter Politie Rettens Domme eller efter Acs cordt hav maattet udbetale, for saq faldet Handel imod Privilegierne; hvorimod det skal være benævnte Indvaas nere i begge disse Forstæder tilladt, herefter fremdeles at vedblive den Huus æring, som de forhen have havt, nemlig at fælge ædende og drikkende Vare, saavele som Tobak og Piber til Bønder og Arbeids: Folk, samt til deres Naboer i stillingstal. Paa samme Maade mage Indvaanerne udi Forstaden Opsloe eller Gamles (a) See Rescr. af 31 Aug. 1779, Rescr. 9 Julii og Prom. af 2 Octobr. 1784. Maii,<noinclude><references/></noinclude> golx4eofry9rn2k21bcye2wplsj3tvj 104 81591 387396 326330 2026-04-06T16:00:24Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387396 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1772.{{Afstand|3em}} 370|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Oat. §. 1. Alt det Salt, som paa Oldesloher Saltverk virkes og derfra over Lübeck til Kjøbenhavn eller et andet Sted i Danmark til Oplag i Qvantiteter indføres, maae, som et desuden toldfri Lands Fabricatum, paa Entrepre neurens Kammerraad Schraders medfølgende eedelige §. 2. Attest, derpaa flet Papiir udstædes, indpassere. De 29 Oa smaa Cvantiteter af samme Salt, der fra bemeldte Berks Oplag i Lybeck til andre Kjøbstæder i Danmark ind føres, maae ligeledes, naar de ikke paa cengang over stige 20 Tor., fri indføres, imod at dermed, i dette Tilfælde, medfølger Commissionairens i Lybeck, for hvem Interessenterne i alle Tilfælde iudestaae, hans eedelige, dog ikkun paa slet Papiir, udstædte Attest, samt at Ton derne med Oldesloher: Saltverks Tegn ere merkede, og over begge Bundene med Seilgarn gjennemdragne, saa og paa Nanden af begge Bund Siderne med Salta verks Seglet forsynede. Rescr. (til Kjøbenhavns Hof- og Stads- Net), ang. hvorledes den skarpe Examination maae bruges i Inqvisitions Commissionen. Gr. Udi Forordn. af 30 Decbr. 1771, ang. Inqvifitions- Commissionen, er iblandt andet befalet, at det ved Eramination i Commissionen, efter Omstændighederne, forhen brugte Tvangs Middel ved nogle Slag af en Lamp eller deslige, for at faae den rette Sandhed udledet og de Medskyldige opdaget, skulde, paa det en uskyldig ikke saaledes skulde lide, for Eftertiiden være aldeles ophævet; men Hof- og Stads Retten har siden forestillet, at endog de groveste Tyve nu ingen meere Frygt have for Inquisitions Commissionen, eller ere at bringe til Bekjendelse om meere end hvad de eiensynlig ikke kan negte, faa at med de meisommeligste Bestræbelser ofte ikke 1 af 100 Tyverier fan faaes opdaget, efterdi Tyvene negte alt endog imod de rimeligste Formodninger, vel vidende at ingen Tvangsmidler maae bruges mod dein, hvorfore bemeldte Ret holder det meget nyttigt og nødvendigt til Sandheds Opdagelse, at den saa kaldte skarpe Examination med den forhen foreslagne Indskrænkning igjen blev tilladt. Naar en Inqvisit, efterat Commissionen i Forveien har søgt at faae Sandheden udledet, saavel ved en neie Eramis<noinclude><references/></noinclude> qurtzb5l5abec607sqiw5njlrdoenm4 104 81610 388540 338225 2026-04-06T16:59:55Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388540 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1773.|Resolutioner og Collegialbreve.|389}}</noinclude>Gr. Ved Resolution af 12 Decbr. fidstleden er den anordne de Commision tilkjendegivet, at Mentekammeret igjen skal oprettes, og fæættes paa dets forrige Fod, m. v. hvoraf følger: 1) at de 3 Kammere, fom Anno 1771 bleve oprettede, aldeles ophæves og igjen omdannes til et Collegium, som bestyrer det heele Kammeral-Basen, undtagen Told- og Bergverks: samt saadanne Sager, der egentlig henbere til Finants Bæsenet: 2) at alle Told og Consumtions tilligemed de Vestindiske Sager henlægges under det Vestindiske og Guineiske Rentes samt Generaltoldkammer; og 3) at ligeledes Brand Assurance - Bæsenet, samt Commerce- og Bergverks Sager tages derfra. Bemeldte Commission bar nu forestillet, at den første Deputeredes Gage er allerede bestemt, og at af de 2 andre har Etatsraad Carstens nu 1600 Rdlr. i Gage, og Etatsraad Berner i egentlig Gage ligesaa meget, men, som han, da Forandringen 1771 gif for fig, var baade Committeret og Kammer Secteterer, og i denne fidite Ovalite havde anseelige Sportler, bles ham bevilget et Tillæg af soo Rdlr., saa han nu nyder 2100 Rdlr. aarligen. Det maae derved fremdeles forblive; dog i Fald Etatsraad Berner skulde afgaae førend Eratsraad Carstens, maae denne sidste, som anden Deputeret, bekomme 1800 Rdlr., og den 3die Deputeret, som i den Afgangnes Sted vorder beskikket, ikkun 1500 Rdlr. Det overla des til Collegii egen nærmere Overlag, hvilket Fag af Kammer Forretningerne enhver Committeret især skal forestaae. Ved Rentekammeret skal beskikkes ligesom fore hen: 1) en Danse og Norsk Rammer Secreterer med 2 Fuldmægtige og 2 Copiifter, samt en Tydsk Kame mer Secreterer med en Fuldmægtig og en Copiist, hvil fe 2 Secretairer al forfatte alle Collegii allerunderda nigste Forestillinger og opsætte alle Bestallinger, Confirmationer, Concessioner med videre, alt paa den forrige Fod: 2) fire Danske, 3 Norske og 5 Tydske Renteskrivere, med ligesaa mange Fuldmægtige og Copiister, ved hvilke al anden Correspondents og det heele Revisions Væsen skal besorges. Derhos vil Kongen: a) at, endskjønt der for Anno 1771 var et Dansk Ren. teskriver Contoir meere end foran anført, nemlig det for Rytter Godserne, saa dog, da de fleeste af disse Gods 3363 ser 14 Jan.<noinclude><references/></noinclude> 2jv1njmi0xy9o2vh92ib96cykbdv3om 104 81658 388117 379779 2026-04-06T16:46:44Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388117 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1773.|Resolutioner og Collegialbreve.|437}}</noinclude>Dispute derom, da Præsterne paastaae, at der ikke maae af Degnen synges ever Liig, uden der holdes Liigprædiken, beraabende sig paa et Rescr. af 7 Juli 1693 (*) i Rothes Sam- Ling; men Degnene derimod formene, at dette Rescript, som ei der i Stiftet er bekjendtgjort, ikke fan forbinde dem, saa meget meere, som det i Keke Ritualen siges, at ved Liigs Begravelse skal af Degnene pha landet synges een eller fleere Psalmer) (†). 2. Oct. Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ri 2 O. be), ang. at Undersaatterne paa Vesterlands- Føhr samt Sønderland Rompe og Listde under Nibehuus Amt ere forskaanede for den ved Forordn. af 17 Junii 1773 paabudne Qvart pro Cento (f). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Aggershuus-Stift), ang. en Landphysici Antagelse i Scheen og Bratsberg-Amt. Der skal herefter være en Landphysicus udi Scheens- Bye og Forstæder samt Bratsberg Amt, som uden Bes lønning skal betjene den fattige og gemene Almue, naar han dertil erholder fri Skyds, og ellers forrette de det forefaldende Syns og Obductions Forretninger, fame have neie Tilsyn med der værende Apotheqver, hvorimod ham er tillagt udi aarlig Lon 300 Rdlr., fom fra sidstafvigte Julii Maaneds Begyndelse og siden freme deles, efter de derover forfattede og indsendte Ligninger, hvilke hermed i alt opproberes, skal udredes saaledes, at Scheens Bye og Forstæder beraf svarer aarlig 106 Rdlr. 72 ß, Bratsberg Amts Geistlige og verdslige Bes tjente 102 Rdlr., og paa Matricul Skylden i Amtet a 2 ß af hver Skpd. Tunge eller Hud 117 Rdlr. 62 B. Ee 3 som (Det er ikke et Rescript, men en Zart og Anordning gjort af Stiftamtmanden og Biskopen i Aarhuus under 7 Junii 1693. (1) Af Wandalls Geißt. Anordn. II. 95. (f) Sce Resol. af x Movbr. 1768. 6 0<noinclude><references/></noinclude> adhomupihdkfvf5ka2ry6bs1zwbb0ir 104 81719 387397 361504 2026-04-06T16:00:25Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387397 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1774.{{Afstand|3em}} 498|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Aug. ansvarlig til disse Syges fuldkomne Helbredelse, og ellers paa egen Bekostning at cutere dem, om Sygdommen atter skulde udbryde. 27 Aug. 31 Aug. Canc. Prom. (til Amtmanden over Lundenes- og Bevling Amter), ang. at en Foged ikke kan henregnes iblandt de Tjenere, hvis Skifte det efter Loven tilfalder en Proprietair at forrette. (Paa Amtmandens Forespørgsel, hvem Skifter efter Fogder skal forvalte, i Anledning at en Foged paa en Herregaard i Amterne var død, og Dødsfaldet ei for ham er bleven anmeldt, efter Formening fordi Proprietairen selv maae have autaget Boet). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens Stift samt Amtmanden over Nyborg- og Tranes Fjær Amter, notificeret Greven til Langeland og Riringen), ang. at Langeland maae være frietagen for Paalæg til den veneriske Sygdoms Cuur i Fyen. Gr. Stiftbefal. og Amtm. have, i Anledning af Befal. einder 20 Octobr. a. p., ang. at de Omkostninger, som medgaae paa de med en anstikkende Svaghed beladte Menneskers Helbredelse i Gyen, maae lignes paa Landet og Kjøbstæderne anholdet, at forberørte Rescript ogsaa maatte ertenderes til Langeland, som hører under Fyens Stift, og Indbyggerne sammesteds, i tilfælde af veneriske og andre antikkende Svagheder og derpaa gaaende nedvendige Omkostninger med videre deraf dependerende, være pligtige til at efterleve og opfylde det samme som i Henseende til Fyen er anbefalet; men Grea ven til Langeland og Riringen derimod formener, at, siden hans Grevskab ligger i en anden Provints, hvor endnu flige Sygdomme aldeles ikke have yttret sig, og ei heller meer fan formodes end i de andre i Nærheden af Fyen liggende Provinte ser, bans Bonder da ikke kan paalægges saadanne dem uvedkommende udgivter, eller inddrages under Indretningen i Fyen, og, i Fald flige Sygdomine imod Formodning engang i Tiiden skulde yttre sig paa hans Godser, beretter han at have accors deret med en erfaren Chirurgus, som han selv vil betale, for at undersøge Sygdommen og curere de Syge. Langeland maae være frietagen for dette Paalæg til den veneriske Sygdoms Cuur i Fyen, imod at saavel det øvrige Land som Greeskabet skal være forbunden til, aden Tilskud fra Fyen, at besørge denne Sygdoms Cuur, 01<noinclude><references/></noinclude> d5x3epwhnblargjni2qllub5j69elhi 104 81751 388118 375153 2026-04-06T16:46:46Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388118 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1774.{{Afstand|3em}} 530|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 Dec. for Stade paa Liv og Lemmer, foruden at der ved Lig Leilig hed udoves adskillige erdener ved Slagsmaal og deslige. Af Giftbefalingsmandens Erklæring erfares, at, uagtet denne Renden ved adskillige Placater alvorligen og under Straf er bleven forbuden, har den dog ei været at hemme. Til flig Usif at afskaffe, anordnes: 29 Dec. 31 Dec. De vorne Solf, fom ei staae under Forældre eller Husbonder, og de forældre, susbonder eller Mad. mødre, hvis Børn eller Tjenere befindes at rende paa Krybbe enten ved ad Bergens Byes Almindinger eller igjennem dens Gader, sal efter Stand og Vilkaar, dog nden Skaansel af hvad Stand og Kjon de ere, straffes for hver Gang efter Politiemesterens Dom, enten med. en Maanedé Arbeide i Stadens Tugthuus, eller 5 Melr. Bøder til lige Deeling imellem Angiveren, Pos litiecassen og Byens Fattige, foruden at betale Sagens Omkostninger saavelsom Arrestens, om det skulde an fees loufat og fornødent, dem i Politie. Arresten at las de arrestere. Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. at af den nu beskikkende Sognepræst for Thorebye: Menighed, fra Naadens Karer af og efterkom.: mende Sognepræster sammesteds, maae svares til nu værende og efterfølgende Residerende Capellaner i Kal det aarlig 100 Rdlr., i Steden for de 50 Stdr. Capel lanen forhen af Sognepræsten har nydt; dog at Bisko pen forfatter et Reglement, ang. Embeds Forretnin gernes Ligning imellem dem (k). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Chri stiansands: Stift), ang. for Eftertiiden at forelægs ge saavel Ræmmeren i Christjansand som Byens 12 eligerede Mænd en nogenledes tilstræffelia Tiid, inden Hvilken den første skal aflægge, og de sidste revidere Byens (k) See Prom. af is April 1775.<noinclude><references/></noinclude> lj40o8vjga8pnftqow8cmspf8zatrch 104 81763 388541 364211 2026-04-06T16:59:55Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388541 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1775.{{Afstand|3em}} 542|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>2 Febr. ved de Ord Bonder derom boende" ikke forstaaes andre, enb de, som boe i bemeldte 4 Byer, ligesom og forbemeldte Ben. de, der er Eagleger, ikke fan drage en Borger fra hans Vær neting og Over Ret: og Stiftamtm. udi Erklæring har ind. stilt, om det ved Resolution maatte fastsættes, hvad enten ved de i Privilegio benævnte omkring beende Bender" aleene skal forstaaes de uden for Kjøbstæden beliggende Landsbyer, som Tiid efter anden under famine Jurisdiction ere inddragne, ei. ler det skal trække sig til alle i Provineen boende Bonder. 9 Febr Febr. Hermed skal forholdes efter Lovens ite Bogs 6te Cap, 9de Art., og efter det som bestandig har været Praxis, saaledes, at pefogdens Domme indstævnes for Borgemester og Raad, nemlig i alle de Sager, hvor udi han dømmer som Byefoged; men ikke udi de Sager, hvorudi han dømmer, for saavidt han tillige er Birke dommer, eller for saavidt visse Bonder omkring Kjøb. staden kunde være underlagte Byetinget. Rescr. (til Amtmanden over Nordlands-Amt), ang. at indtil videre de Delinqventer i Nordlands- Amt, som blive dømte at henrettes med Sværd, skal henrettes med Øre; dog skal deres Legemer efter 3d. af 9 Aug. 1737 begraves i Kirkegaarden, ogStraffen i øvrigt udi alle Maader ansees, som om det var feet med Sværd. (Saasom, efter Amtmandens Andragende, i Amtet ere z Skarprettere, som ere Bonder, og lonnes af vedkommende Fogderiers Almue, men mangle den velse at kunne henrette nogen med Sværd, ligesom de ei heller dermed ere forsynede, og det vilde foraarfage megen Bidtlostighed, samt stor Bekostning for Aunuen, med Skydsen frem og tilbage, naat en Skarpretter skulde hentes fra Kjøbstæden). Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuuss Stift), ang. Overformynderierne og de Umyndiges Midler i Stiftets Kjøbstæder (t). Gr. Magistraten i Christiania har andraget, at Overfor mynder Væsenet der paa Stedet har saaledes bestandig tilforn været forvaltet, at Overformynderne ved Skifternes Slutning have (c) Det samme er anordnet for Christiansands: Stift ved Rescr. 24 Maii 1782.<noinclude><references/></noinclude> tj2riz40c3c1b0pzjoqy3r9wcxaj9lk 104 81771 387865 319305 2026-04-06T16:37:50Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387865 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1775.{{Afstand|3em}} 550|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Martii. ordningen af 23 Julii 1756, S. 1 af Biskopen fagt. tages (c). 18 Martii. #3 Martti. Gen. Ed. Decon. og Commerce Collegii Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at Riebenhavn er i Henseende til Forordn. af 13 Febr. 1775 indbegreben blandt Kjøbstæderne; saa og om Kniplings handlerne. (Paa Forespørgsel fra Oldermanden for Kræm merlanget, i Anledning af bemeldte Forordning). Magistraten ville tilfjendegive Oldermanden, samt i fornøden Fald bekjendtgjøre: 1) at der ingen tvivl fan være om, at jo Kjøbenhavn blandt Kjøbstæderne er indbegreben, da det i ovenmeldte Forordning heder, at al Bissekram og Omløben meb Handels, Kram og Galanterie, samt Haandverks: Vare paa Landet og t Staberne skal herefter være forbuden, 2c.; og 2) i Hen seende til de omløbende Kniplingshandlere, da vil det indtil videre, og indtil nærmere Knordning detsangaas de udgaaer, have fit Forblivende ved. de Rettigheder, som enhver omløbende Kniplingshandler især, i Folge det ham meddeelte og eiende. Privilegium, har til saas dan Handel, bog maae ham forevise Øvrighedens Pas, og behørige Documenter, som bevise Rettigheden af hans incbhavende Vare (d). Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuuss Stift), ang. at Friderichsstad og Moss spal herefter hver have sin Magistrat, saa at Borgemesteren stal boe i Friderichsstad, og Naadmanden i Moss, uden at de skal have noget tilfælles med hinanden at gjøre, men enhver forestaae fit, og oppebære Accisen same Indkomsterne af det Sted, hvor han er; dog maae Ma gistna (Den nederste Herers Plads var allerede indganet efter Rescr. af 7 Jan. 1763. (d) See Prom. af 18 April 1773.<noinclude><references/></noinclude> 5sytv1hn1g5md0d0353tvwzkfg8r93q 104 81825 388542 382616 2026-04-06T16:59:56Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388542 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1775.{{Afstand|3em}} 604|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>10 Novb. Gr. Byefogden i Slangerup har andraget, at det ved Ren tekammerets Revision over samme Byes Kjobstad - Regnskab er ham paalagt nærmere at oplyse: 1) Hvad Adkomst der maatte haves, at den saa kaldede Eiendom en forhen har tilhørt Slangerup Bye i Almindelighed, eg til samme fra Regjerin gen skal være fjenfet? 2) Hvorefter den Jordskyld eller Af gibt 7 Rdlr. 23 6, som af nogle Byens Pladser og Jorder fvares, er fastfat, og om Byen ogsaa deraf faaer, hvad den rettelig tilkommer? 3) Hvor mange Dages frie Torveskjer Byens Kæmner aarlig ber nyde paa Byens alinindelige Torve Mose? Og 4) Hvorvidt den til Fattigfogden i Friderichssund udbetalte Løn 29 Rdlr. 72 ß fan være at tilstaae? Udi Erklæ ring beretter Stiftamtm., at der hverken udi Stiftets eller Slangerup Byes Archiv findes nogen Oplysning om bemeldte Eiendom, Den faldet, som en Deel af Indvaanerne der i Byen have indtaget og paataae at være deres private Eiendom efter derpaa havende Sfjeder og langvarig hævd, undtagen at der af et gammelt Engsvidne af 127 fan sees, at den ne Eiendom allerede da havde lagt til Byen i 50 Aar, og at det saaledes nu er benimod 300 Aar, siden den dertil er bles ven indtagen, samt at det ellers af bemeldte Tingsvidne er at formode, at Eiendommen har været Byen skjenket, ligesom en Deel andre kjøbitæder baade i ældre og nyere. Lüder med faadan Herlighed ere blevne benaadede, hvilket synes saa meget meere rimeligt, som Eingsvidnet viser, at Afgivt til Byens Caffe deraf aarlig Fulde svares, men i øvrigt have de nu i Slangerup levende Indvaanere en efter anden fjøbt deres havende Andeel deri af deres Forfædre efter Skjødernes udvisen de, og saaledes have de havt Eiendommen i umindelig Besid delse og roelig hævd, saa det ikke fecs, at den kan betages Eierne uden stor Fornærmelse og Tab af de derfor betalte Cas pitaler, og endda ikkun vilde geraade de øvrige Indvaanere til ganske liden Fordeel, ligesom ei heller jonnes, at Asgivten 10 6 pr. Tønde af disse 70 Edr. 2 Sfpr. Land, som saale. des i lang tid maae have været reguleret, da intet Spor til sammes Fastsættelse findes, fan efter Billighed forhoies, men er dog samtlige Indvaanere proportionaliter til Fordeel, da den indgaaer i Byens Kæmirer Caffe. paa det at denne af en Deel Slangerup Byes Indvaanere saaledes tilvundne private Eiendoms Ret til bemeldte Vang Den ikke ved Tiidens Lænade skulde komme i udenbyes Hænber, til Hinder i Byens, Fordeel, og Jurisdictionens Grendser derved forrykkes, anordnes: 5. T. Ligesom Slangerup Byes Indvaanere vel maae have Tilladelse fremdeles at beholde denne ved Hævd og andre Adkomster vundne Eiendom, saa maae de dog ingensinde paa nogen Slags Maade afhænde den til Udenbyes. Mand, under hvad Paaskud det være maatte, men samo me skal bestandig afhændes til Byens egne Indvaanere; 09,<noinclude><references/></noinclude> ipm0dp42unrcmk77uvssjl01pkraq3m 104 81826 388543 275527 2026-04-06T16:59:56Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388543 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1775.|Resolutioner og Collegialbreve.|605}}</noinclude>5. 2. og, i Fald anderledes herefter maatte indtræffe, hvilket 10 Novb. nu værende og efterkommende Øvrighed paa det nøieste haver at paasee og holde over, skal saadant ansees for uefterretteligt og ugyldigt, i hvor lang Hævds. Tiid, els ler anden Adkomst, hvorledes den end være maatte, saas danne uberettigede Udenbyes Eiere paa Eiendommen end maatte have, hvilken aldeles ikke skal være Byen eller dens Indvaanere hinderlig i at paatale, vindicere og nyde hvad samme saaledes urettelig maatte være frafom met: og, som det synes at have lige, Beskaffenhed med de andre af Byefogden anførte Jorder, Pottemagers Vangen og Tegl Pladsen, som med Den, da paa disse Jorder ligesaa haves Hævd, og tillige paa Tegle pladsen Adkomst af Skjøder, saa skal dermed i alt pag lige Maade, som her foran om Den er melde, forhol des. Betreffende de ellers til Byen værende Jorder og Pladser hvoraf svares aarlig Jordskyld 7 Rdlr. 23 ß, da, siden ingen Oplysning derom er at finde, men dens ne Afgivt saaledes fra umindelige Tiider skal have været bestemt, og uden nogen Anke i Henseende til Forhøielse eller Forandring passeret, kan det derved, indtil nøiere Oplysning derom maatte være at erhold, have sit Forblivende. Hvad den Slangerup Ranner efter gammel Skif tilkommende Torveskjær i Byens Moser uden Bes taling angaaer, da maae ham tilstaaes 3 Dages Sfjær med 2 Spader paa heel Eng, os dobbelt saa mange Dage med 1 Spade paa bare Bilde. De Fattigfog den udi Friderichssund i Løn tillagde 29 Rdlr. 72 §. maae herefter som hidindtil af Byen aarlig udredes og paa Indvaanerne lignes; oog skal der, naar nu værende Fattigfoged afgaaer, fees til, om nogen i hans Sted for ringere aarlig Lon maatte være at faae. Saa maae og 4 Almindelighed icke nogen tillægges noget af Byen uden Stiftamtmareens foregaaende Approbation. Canc. §. 3. §. 4.<noinclude><references/></noinclude> estux06y01hc1xyunr8sn5oyngqqne3 104 81843 388545 275544 2026-04-06T16:59:57Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388545 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1776.{{Afstand|3em}} 622|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Jan. huus Viinkjelderen sammesteds at falholde Viin, Bræn deviin og Øl, uden deraf at svare Indqvarterings. og æring Skat, i hvis Steb Kjøbmændene efter Tilbud skal betale 4 Nolr. til Byens Casa) tillige eene der i Byen være berettiget at fælge Træftoe for samte lige nu værende eller efterkommende Kjøbmænds Segning, saalænge de denne Kjelder have udi Leie; dog maae ved benne Tilladelse ikke Prisen paa Træskoe forhøtes, men de skal holde Priis herudi med Naboe Kjøbstæder; ligeles des skal det ikke heller herved være nogen formeent det i Byen at forfærdige Træskoe, og samme at udfælge. Caa Anfegning fra Magistraten, som af Arrilds Tiid har væ ret berettiget til, i Steden for anden Len, at hæve Leien af Raadfue- Vinkjelderen med en Deel af Raadhuusets Værel ser, hvilken Kjelder en Tüd lang har staaet ledig formedelt denne Narings Aftagelse, der er et betydeligt Tab i Magistratens Indkomster) (d). 13 Jan. 13 Jan. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen over Viborg Stift), ang. at den Geistligheden i Vi borg forundte Frietagelse fra al Indqvarterings Skat og Byrder bør være indskrænket til de Enker aleene, Hvis Mænd der i Byen virkelig have staaet i Em bebe, og været under saadan Friched indbegrebne. (En Præste Enke, som fra landet var indflyttet, og af et Huus blev krævet Indqvarterings: Stat, formeente sig derfra befriet paa Grund af Resce, 15 Junii 1719 samt Cancelliets Skrivelse af 31 Oct. 1774; men der vilde, om de saaledes Skulde forklares, deraf flyde fornærmelige Folger, naar fleere geistlige Enker, ligesom Supplicantinden, fik i Sinde at flyt te til Viborg, da Indqvarterings- udgivterne desuden skal fals de Byen svær nok at udrede) (e). Rentek. Prom. (ril Amtmændene), hvormed tilstilles Exemplarer af den paa Kongelig Bekostning trykkede Beretning om de med vægsygens Indpodning gjorte Forsøg og derined gjorte Opdagelser, til (d) See Prom. af 16 Aug. 1783. (e) Endnu meere indskrænkede ved Prom. 27 Decbr. 1777-<noinclude><references/></noinclude> 2zkldxizp3zfahjojonlx67z61fsbjb 104 81921 388119 386134 2026-04-06T16:46:47Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388119 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1776.{{Afstand|3em}} 700|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 Aug. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus- Stift), aug. et Skriin paa hver Kjøbstæds Raadstue til indkommende Bornepenge, saa og om Panterne (y). Gr. Af hans Strivelse til Cancelliet med derhos fulgte Forestilling til ham fra Magistraten i Christiania er Kongen bleven foredraget, hvorledes der imellem Overformynd rne og Bærgerne der i Byen er opkommen en Slags Tvistighed, an gaaende hvem af dem der skal have de for myndige indkoms ne Midler under Hænde, saalænge til de igjen kan blive ud fatte, da Bærgerne formene, at, siden de efter loven først staae til Ansvar, ber Pengene dem betroes, men Overformynberne derimod paastaae, at, siden de efter Rescr. af 9 Febr. a. p. ffal besorge Umyndiges Midler udsatte med Bærgens Vie dende og Samtyffe, faa ber de og have Pengene under Hæn ber, for at være des fikrere paa, at disse ere tilstæde og vir kelig blive udsatte. - -Og, Der skal overalt i Kjøbstæderne udi Aggershuus Stift paa Raadstuen anskaffes et jernbunden Skriin med 2 Nøgler og Laafe til, hvoraf magistraten paa hvert Sted skal have den ene og Overformynderne den an den, hvorudi alle Umyndiges Penge, naar de indkom. me, skal henlægges, indtil de igjen fan udsættes, og i faa Fald al Penge- lolaan og Tilbagebetaling fee inden Raadstuen i samtlige Paagjeldendes Overværelse. som det derhos fornemmes, at Overformynderne og Vær gerne ikke heller ere eenige om, hvilke Panter der skal præfereres, naar fra begge Sider lige god Sikkerhed fors fajfes, da de første altiid paastaae at have Fortrinet: saa, siden Bergen er den, der skal indfordre Renten, og ellers have meest leilighed med alt, hvad som ans gaaer Debitor, eg det saaledes er billigt, at det Pant, som er meest beqvemmelig for Værgen at paasee og hæve Renten af, vorder, naar det ellers er godt, først og fornemmelig imodtaget, skal Stiftamtmanden, naar derom reiser sig væstion, decidere, hvilket Pant der er det sikkerste og bedste. V. G. (y) See Rescr. af 24 Maii 1782 for Christianfands-Stift.<noinclude><references/></noinclude> onmmcx3yq8jecz514mj1vlx3j007t31 104 81975 387900 331670 2026-04-06T16:38:13Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387900 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1777.|Resolutioner og Collegialbreve.|11}}</noinclude>II 8 Martii. Enhver Personernes bond pæl ic. eller Bro prictair. I. 2. struer. afbegge Kjon. 3. bos 4. 5. 6. ne. Navne, Boe. Mænd Tjenes Aubre D: a Benel Satti og Sustefolk cbante e ge,iem, Hus ders, freben- Bebon til bonden Huus bers, Stat. fig op: mænds Huus: ten at bol og Inmands betale, dende dersters og In virkelis Persos Børn derters gen fin ner. af begge en Des Sjen, af beg ufor fom ere geion, mucn 12 Mar som ere de. og der: 16 Mar over, og dero men endnu ver, item itte ba. alle an pe foldt dre beres Born, 16 Mar, som ere ogimid-12 Aar. Tertib (n) ere frie for Er traffat ten. De under forestaaende aben, 3die, ste og 6te Rubrique inbbegrebne. Børn uden for gæstebonder, Gæstebonde: Huusmænd og Standen. Inderfters Born. Frai 2 Fra14 Fra16 Fra18 til 14 til 16 til 18 til 20 Mar. Aar. Blar. Mar. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), 12 Martii, gelse ang. 1) at Snedkerlauget i Aalborg skulde uns der Mulct antage en Svend til Mesterstykkes, Forfærdi (n) Nu svare Selveiernes Born ei heller, førend de ere 16 Mar. See Prom. 2 Decbr. 1780 til Biskoperne.<noinclude><references/></noinclude> 0bvdk6ldl852oslr1er5gn1osi2m0ve 104 81984 388155 275684 2026-04-06T16:48:20Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388155 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1777.{{Afstand|3em}} 20|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Ordre 26 2 April, verfaler deraf, paa det det altid kan haves i Agt, at det anordnede stemplet Papiir dertil er bleven brugt. 5 April. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. (Cabinets at Enhver, som nyder en Professors Indkom- Martii.) ter og Fordeele, skal og selv gjøre en Professors Embede; men i Svaghed afgive 200 Rd. til en Vicarius, m. v. om hvo der til Professor, Designatus eller Vicarius maae beskikkes. §. 1. §. 2. Gr. Universitetet i Kjobenhavn, det eeneste i to Riger, staaer i Fare for at lide et ubodeligt Lab, deels derved, at de til Videnskaberne beftemte Lærere bruges i andre Embeder, og dog nyde den Professorerne tillagte Gage, deels og fordi at Defignati opffige til Len i deres anviste Facultet, uden at holbe Collegier, i det mindste ikke i den Videnskab, som ved en Professors Ded ufortovet behøver en Lærer. Saasnart en Profeffor herefter for sin Indsigt og Duelighed kaldes til noget Embede, som med Føie agtes at betage ham Tiiden til selv at kunne i Fremtiiden ligesaa flittigen, som ny, lære den studerende Ungdom, has ver Cancelliet strap at ansee den ham som Professor til lagte Gage vacant, hvilken ingenlunde af ham mane bee holdes i et andet Embede af den fastsatte Beskaffenhed; og derfor skal Kongen strax uden Forsømmelse forestilles til det nu ledige Professorat en anden Mand, der samme behørigen kan og skal forsyne. Og vil Kongen ingen Forestilling have, at Nogen maae nyde noget af hvad en Professor er tillagt, uden den, som virkeligen laser, holder i det mindste over sin Videnskab to Collegier, og gjør hvad saaledes en Professor ti kommer. Den ældste Professor skal i Folge Universitetets Fundats være, om han det onsfer, fritagen for at læse og disputere. Men alle de Andre, som have en Professors Indkomster og Fordeele, og herefter af Svaghed skulde hindres i at læse Collegier og gjøre en Professors Embede, skal afgive 200 Rd. til en Vicarius, som igjennem Cancelliet Kon- gen<noinclude><references/></noinclude> t3wyyoyv9kl0naddk3vmlnwb5b0nnz0 104 82116 388154 369559 2026-04-06T16:48:18Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388154 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1778.{{Afstand|3em}} 152|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Sept. 18 Sept. 19 Sept. Gr. De Vanskeligheder, fom følge deraf, naar de paa Landet, som erholde Concessioner til Tobakshandel, maaneds lig skal betale den ved Fd. af 23de Martii 1778 paabudne Forhandlings: Afgivt. Rescr. (til Biskopen over Sjellands-Stift), ang. hvorledes i et Degnefalds Vacance skal forhol des med Indkomsterne. Gr. Paa det Vedkommende kan have en almindelig Negel berndi at refte sig efter, da der ere indkomne adskillige Foresporgsefer om, hvad enten de Accidentier, som indkomme ved Degnekald fra en Deans Dødsdag til Succeffors Vocation, skal tilhøre den Afdødes Stervboe, eller og de bør komme Succeffor tilgode. Da der ved, Degnefald intet 7aadens-Alar er, saa fan, faasnart en Dègu er død, hverken hans Enke eller Arvinger have nogen videre Deel i de Indkomster, som efter den Titd af Degnekaldet falder, uden aleene den Godtgjørelse, de efter Nescr. af 21 de Martii 1777 for Degnetraven bør have, men alt det Øvrige er dem aldeeles uvedkommende; og, naar Successor selv paastaaer de Indkomster, som fra Antecessors Dod indtil Successors Kaldsbrevs Datum falder, kan de ikke negtes ham, men derimod skal han da pligtig være at betale den eller dem, som imidlertiid have forrettet Embedet, samt fra Formandens Død erlægge de af Degnekaldets Indkomster gaaende Skatter og Afgivter. Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. Forstaaelsen af Fd. 15 de Maii 1761, §. 3. om Jagt paa Fællet (p). Gr. Den foiede Anstalt til en Auctions Berammelse over Jagten i visse Districter i Ribehuus-Amt har givet 2 Proprie tairer Anledning til, til Kammeret at indkomme med en Pro. memoria, hvorefter de formeene fig berettigede til Jagten paa adskillige Steber i de til Bortforpagtning inddeelte Districter, og derfor paastaae, samme der ikke at maatte bortforpagtes. Stift: (p) Man troer at kunne ansee Dette som gjeldende, da Det forklarer en Forordning, endejont Promem. i øvrigt er speciel. - Conf. ellers Reset. 3 Dec. 1772.<noinclude><references/></noinclude> 3tcduafkj2nqmwoel12a79gu1828y8a 104 82311 388156 386526 2026-04-06T16:48:23Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388156 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1780.|Resolutioner og Collegialbreve.|347}}</noinclude>Sammes Prom. (til Biskoperne i Danmark), 2 Decbr. det samme, at bekjendtgjøre det for Præsteskabet paa Landet, at de derefter fra næstkommende Aars Be gyndelse forfatte deres til vedkommende Grever, Friherrer, og Oppebørsels Betjente afgivende Mandtaller, samt Af: og Tilgangs Lifter, der i øvrigt forblive efter den Indretning, som det dem ved Kammerets Cir culaire af 8de Martii 1777 tilsendte Schema foreskriver. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark, 6 Decbr. Lolland undtagen, for ogsaa at tilkjendegives Amts mændene), ang. Exerceer, Samlings, Mynster og Campements: Pladser for Regimen. terne (g). Gr. Kongen har anordnet en Commission til at undersøge og overvete: 1) Om for Fremtiden bestandig Ererceer og Samlings-Pladser bor anvises Regimenterne i Danmark og Hertugdommene, eller om det maatte være tienligere at om verle disse hvert andet eller tredie Aar med andre; 2) om ikke saadanne Pladser kunde udvises paa Overdreve, Heder eller andre deslige udyrkede Jorder, ved hvis Brug Grund-Eierne ikke funde eragtes fornærmede eller at lide noget Tab, og for hvilke følgelig overalt ingen, eller dog ikkun en ganske ubety delig Godtgjørelse, efter hvad hidtil var Feet, kunde paastaaes; 3) Om i Almindelighed deslige Godtgjørelser for Regimenternes Samlings-Bladser, nu meere end i de fremfarne Maringer, da Land Milicen paa en anden god var indrettet, bør finde Sted; 4) efter hvilke Regler og Grundsætninger Pladserne i faa Fald bor taxeres, og Godtgjørelsen for deres Brug i de fastsatte 17 og 21 Dage aarlig bestemmes, med videre. - Og af Commissionens herpaa indkomne alleruns derdanigke Indberetning og Betænkning er Kongen bleven res feveret i Henseende til ste post, at det i Almindelighed hol des for bedst, saalænge Omstændighederne baade paa Regis menternes og Plads-Eiernes Side det ville tillade, at cen og samme Plads forblev til Afbetjening Aar efter andet. Anden Post. At, da en Samlings-Plads, for at kunne ansees bequem, bør være af den Beskaffenhed: a) at den made ligge omtrent i Midten af Regimentets District, om det er mueligt nær ved en Kivbstæd, og, for faavidt angaaer Cavalleries Regimenterne, i Nærheden af de til Munderings: og Eqvie page Sorternes Bevaring anlagte Magazin-huse, samt Sou (g) Efr. Circulairet af 1 Febr. 1780.. tage<noinclude><references/></noinclude> mybf1ismrv9q14gc6gplkzw3bnj04lb 104 82352 387901 276054 2026-04-06T16:38:14Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387901 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1781.{{Afstand|3em}} 388|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>21 Marti 18) Zachschou, ansees af Beskaffenhed med No. 4, og derfor her intet an føres. 19) Tyekjøbing paa Falster ligeledes. 20) Viborg, dens Be kostning er saavel 1775 som 1780 4200 Rd., for hvil fe den 1775 har nydt 1600 Sb., og efter 12 Procent Fulbe 1780 nyde 504 Rd. De denne Bye 1775 tillagde 1600 Rd. udgjør omtrent Deel af 1775 Aars fulde Hjelpe: Skat, og ligeledes Deel afByens fulde Indqvarterings-Be kostning, hvilket lettelig falder i Dinene at være meget trykkende for øvrige trængende Kjøbstæder, og saaledes nu den generale Indqvarterings Bekostning næsten er opstegen dobbelt, ikke for Eftertiden uden Fornærmelse for de øvrige Kjøbstæder kan tilstaaes, formenes derfor, at denne Kjøbstæd kunde nyde de 12 Procent 504Nd. Med Tillæg at nedsætte Hjelpe-Skatten til halv imod forrige Kiobfiæ: Fra hvilke Sum: derne ffulle nyde give Md. Md. F 296 = 800 == Kjøbstæder afgives. Md. 50 (a.Callund borg. b. Roess filde 50 c. Oden je 412 d. Fride richiund 96 e. Ringfted 150 f. Soree 42 ma. Rid. 800 21)<noinclude><references/></noinclude> 7de2xxe8p2ssaaxtz8pqi3bzstftki0 104 82357 388157 358341 2026-04-06T16:48:25Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388157 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1781.|Resolutioner og Collegialbreve.|393}}</noinclude>ften at ydrede af de øvrige 22 Kjøbstæder, som ei med Indqvartering ere belagde. 4031 822 4031 21 Martii. : 3 3209 140314031 Og til at proportionere bemeldte Summta 3209 Sb., Kjøbstæd imod Kjøbstad, antages Extraftats:Mandtallet til 1ste Jan. 1780, over Mænd og Hustruer i Stæderne, der belober 5040 Personer, imod en sjelpe= Skat af den Summa 3540 Rd., hvorefter i den udkommende Summa 3533 Rd., deels efter den Hjelpes Skat, Kjøbstæderne efter Planen 1775 har svaret, samt i Betragtning af Indqvarterings-Forøgelsen 1780 imod 1775, deels og efter hver Kjøbstæds Beskaffenhed, er gjort saadan Forandring, at ikkun de Netto udfordrende 3209 Rd. af bemeldte 22 Kjøbstæder udredes, nemlig: Ertraffat| Contribus I Veopor- Har Formenes efter Dm. tion af enternes 1775 ftændighes Antal af modstaaen- fvaret derne at de Antal i Mænd og kunne an tan tilkom-jel: Hustruer sættes at me at ud pes titifte Jan. rede. Stat. vare jels 1780. perStat. Personer. Rd. Rd. Nd. 1. Slangerup 142 99 60 100 2. Friderichsund 70 49 44 100 3. Storebedinge 227 159 50 100. 4. Nykjøbing i Ods-Herred= 172 120 60 120 5. Ringsted= 276 193 IIO 150 6. Sorve G 164 115 56 100 7. Steege = 338 237 100 200 8. Faaborg S 316 221 200 NB. Denne Kjøb ftad har 1775 et 2365 Sva<noinclude><references/></noinclude> r2c0kciluuc3wl5y49drn4jseqw99vp 104 82370 388158 369981 2026-04-06T16:48:27Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388158 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1781.{{Afstand|3em}} 406|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>11 April. have Indseende, saa at de imellem sig ansætte hvad en hver har at udrede til den Deel af Udgivterne, som dem vedkommer. 11 April, Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskoperne paa Joland, for ogsaa at tilkjendegive det Amtmanden og Præsteskabet c.), ang. Passer og Skudsmaal, fremmede til Sognene Ankommendes Examina tion, Sognefolkenes Antegnelse af Præsterne, samt Forbud at huse og hæle Betlere, Losgangere, Misdædere og Romningsmænd (o). Gr. For at forebygge den Misbrug og uorden, som paa Island tager Overhaand, at enhver, som ban vil, reiser fra cet Goffel til ef andet, undertiden alerne forsynet med Præstens Attest, od undertiden uden noget Studsaal, hvor ved saadanne, som staae i Reftancer for almindelige Rettig beder og Bøder eller deslige, som og for anden Gield, faae Leiligbed at komme bort og unddrage sig fra de Pligter og Forbindtligheder, dem paaligge, uden at Stedets Syffel mand kan vide noget deraf. Ingen Præst maae (under 1 Md. Straf til næste Hospital) meddeele nogen Wands: eller Qvindes Person noget Skudsmaal, med mindre Sysselmanden først har givet Personen under sin Haand og Segl Afsteed, Pas og Tilladelse, at han maae flytte, hvorudi skal anfores Aarsagen og Hensigten, hvorfore han farer ders fra, og derhos gjøre en skrivtlig Begjering til Sognes præsten paa Stedet, at han vil meddeele Personen sit Skudsmaal, hvilket Skudsmaal Præsten ligeledes uns der sin Haand og Segl skal skrive paa samme Papiir strax neden for (p). Naar saadanne Fremmede til Sognene ankomme, skal i Overeensstemmelse med Nor ske Lovs 3die B. 21 de C. de Art. den, som dem tager i Huus, strax tilkjendegive det Præsten, som deres Pas og. (o) See Rescr. 10 Martii 1784. (p) See Sb. 19 Febr. 1701.<noinclude><references/></noinclude> 3b9lny4l6h94l4rv0e3ylvooqxyb49z 104 82376 388568 360176 2026-04-06T17:00:14Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388568 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1781.{{Afstand|3em}} 412|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 April. Henseende til Broe-Regnskaberne, ligesom og i Henseende til Regnskaberne for den Accise, hvormed Kjøbstæderne selv til deres Broers og Havnes Vedligeholdelse, de Fattige, og saa videre, ere benaadede, stal i nøie Overeensstemmelse med Resol. af 23 de Octbr. 1747 samt Told Rullen af 1768 (1) have sit Forblivende derved, at aleene Gjenparter deraf med Stiftamtmandens paategnede Attest indsendes Rammeret til Efterretning, men ikke til formelig Revision eller Qvittance, hvilket til Stiftamtmanden maae være overladt paa hans Ansvar at paasee og besorge, og at Rammeret saaledes fører Over Opsynet over Indtægternes Anvendelse i det hele. 28 April. 30 April, Rentek. Prom. (til Amtmændene i Nibehuus:, Coldinghuus:, Stjernholms, Lundenes og Bøvlinge-Amter), ang. Befordring og Assistence for Landmaaleren, som i Aar udi bemeldte og nogle slesvigske Amter skal fortsætte de trigonometriske Operationer. Bergverks Directorii Prom. (til Stiftbefa, lingsm. i Danmark), ang. Salt fra Wallve- Værk. For at afhjelpe den i Kjøbenhavn værende Mangel paa smaat Salt, er tilstaaet endeel af Sørkræmmerne i samme Stad et vist Qvantum norsk Salt forud frem for andre Kjøbere; og til den Ende ere Betjentene ved Walloe-Saltværk tilskrevne, at de Fartøier, som an komme til Værket, for at afhente dette saaledes forud tilstaaede Qvantum, maae først expederes, uagtet, andre Fartøier maatte være før ankomne til Værket, for at inda tage Salt. Altsaa bliver det fornødent, at de blandt de Handlende i Kjøbstæderne, som ville lade noget Salt der afhente, først underrette sig hos Saltværks:Betjen- (t) See Cap. 27, Art. 8.1 tene,<noinclude><references/></noinclude> jhejwgabzadntd5zxt89cgjw7mo3fxi 104 82377 388159 373187 2026-04-06T16:48:30Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388159 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1781.|Resolutioner og Collegialbreve.|413}}</noinclude>tene, til hvilken Tiid Saltet vist kan være at erholde, 30 April. saasom det ellers let kunde træffe ind, at, naar Skibe blive afsendte i Uvished, om der paa den Tiid enten var Salt at faae eller ei, saadanne Skibe da kunde gjøre forgjeves Reise, eller i det mindste blive længe opholdte. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Bergen og Trund- 2 Maii. hjem), ang. at ingen af Bergens- eller Trund hjem-Byes Borgere, som handle paa Nordlandene, maae sælge til Nordlands-Amts Indbyggere, eller være dem behjelpelig til at erholde noget Slags Brændeviins -Redskaber, være sig Kjedler eller Pander, eller dertil forstrække dem hverken med Penge eller paa Credit; og at der i Henseende til Straffen for deslige Fors brydelser skal forholdes efter Fd. af 8de Martii 1757 (0). (For at forekomme utilladelig Brændevinsbrænden der i Amtet.) Rescr. (til Biskop Hr. Harboe), ang. at Frue 4 Maii. Skoles 4 øverste Hørere maae nyde Degne- Penge. Gr. 1) Disse Herere, fom tillige ere Degne til vor Frue, Nicolais, Helliggeiftes og Trinitatis Kirker, nyde intet øitids Offer; men vel Degne penge til Paaffe og Mikkelsdag, fom en ældgammel Rettighed, hvilke dog aftage, da en Deel aldeeles nægte at give, ja afvise den Samlende med Haanhed, og en Deel paastaaer noget Skrivtligt, som berettiget Horerne til disse Degne-Penges Indsamling. 2) Loven 2- 15-15 og Skoleforordn. §. 83. Bemeldte 4 øverste Horere og deres Efterkommere maae være berettigede til ovenmeldte Degne Penges Judsamling i de dem tillagde Sogne. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskoperne i 5 Maii. begge Riger, til Efterretning og Bekjendtgjørelse for (Kgl. Resol. samtlige Betjente, som henhøre under Cancelliet), ang. 7 Junii 1780 til at de uden noget Slags Paaskud maae sørge for Finants- (u) Cfr. Plac. 9 Aug. 1781. Collegium.) deres<noinclude><references/></noinclude> 7a94tiwffdac4fw1pmdx1bby9b20po5 104 82434 387902 323240 2026-04-06T16:38:15Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387902 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1782.{{Afstand|3em}} 470|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Chr. VII. Rescripter, 3 April, fte Stoler. - 3 April, (Saasom Ancherfens Grammatica havde adskillige Feil, Urigtigheder, og Mangler i Syntáris, der desuden nu kuns cre faa Gremplarer af samme tilovers, lige som Privilegium derpaa af 23 de April 1751 var udløbet i af vigte Mar.) Baden og Arvinger er under Dags Dato forundt Privilegium paa hans Grammatica Latina. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Fyens-Stift, samt Etatsraad Hans Kofoed), ang. Odense Tugthuus og dets Indkomster. Gr. Den forte Alden Fabriqve funde ifte soutenere sig ved et faa lidet Antal Bemmer af blotte Arbeidere, da hverken Uldens Forskjellighed fan i saa fiden Forfatning udbringes til noden Fordeel, ei beller Arbeidet med nogen Accuratesse i Behandlingen bestyres, fiden de fleefte ere uskiftede til at oplæres i Fabrique-Besen; Bekoftningerne til en Fabriqve med Overfiererte ffe lonner sig uden ved fierre Anlæg; faa at Luathust ved sin forte Fabrique har havt et aarligt Tab for meere end 400 Rd.; dets Indtægter, som bestaaer i frivillige Gaver og Collecter, hvilke ere formindskede, i førings Pengene 400 Rd. omtrent aarlig, fom indkomme til ubetemte der i dn 6te Deel af det stemplede Papiirs Bes leb for Skjøders Læsning, som ophorer næstkommende Aar, i de sædvanlines Procent af det første Aars Gage ved Be tienternes Forandring i Embeder, og i co Rd. af Consumtionen i Svense, have ei været tilstrækkelige til at bestride Udgivterne. Fornævnte Fabriqve skal reduceres til et blot Spinderie for det i Kjøbenhavn værende Militaire Ulden: Manufactur Huus, efter en af Stiftbefal. og Biskopen med bemeldte Manufactur Huus oprettende Con tract, og hvorefter dette forsyner Tugthuset med al den uld, som af Lemmerne kan forarbeides, da Transport: Omkostningerne paa Ulden, og Garnet tilbage, deeles lige imellem Manufacturet og Tugthuset, hvilket tillige forsynes med alt det behøvende Verktøi af Skrubber, Spinderokke og gaspeler, der dog ikkun leveres den første gang, da de derefter med Reparation paa Tugthusets Bekostning al vedligeholdes, alt saaledes som det ved Viborg-Tugthuus er indrettet (d); hvorhos (d) Cfr. Rescr. 19 Septbr. 1781. Tugt<noinclude><references/></noinclude> dfvs89opjde7tj3sf1qkmgvypuutafb 104 82463 388160 373226 2026-04-06T16:48:32Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388160 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1782.|Resolutioner og Collegialbreve.|499}}</noinclude>Capitainer indhente Ordre, om hvem der al filiged, og 3. Julii, derefter befale dem til, de anbefalede Kioffeflette at mode paa Raadstuen i Brandvagts-Stuen, hvor de af politiemesteren eller i bans Fraværelse af en paalidelig Werfen blive monstrede og efterfect, at de alle ere vidnesfaste Wandsperioner, da enhver Eier, som ikke selv vil gaae Bagten, bor være ansvarlig for, at han udfender vaalidelige golf, eller i manglende Rald taale, at politiemesteren afviser dem, som ikke findes tjenlige, og paa Eierend Beloftning leie en anden, der bos de Fiere, som ikke bare forfenet deres Brand Bagt, tunne vente of politier at blive tilkjendt en Mulet af Mdle. til Byens Caffe. Borger Capitainerne fal bave gribed, om de befinde en eller anden Huus. Eiere af saadanne Vilkaar, at de ikke enten selv formedel Alderdom eg Svaghed fan forrette denne Bant, eller formedelik Fattigdom ikke ere i Stand til at leie andre i deres Sted, enten at foreene 2 a 3 huse til Brand Bagtens Bestribelfe, effee og reent at forbigaae dem, alt efter befindende Omstændigheder. Bed Raadstuen fal være en Bog, hvori hver Aften skal indføres hvilke Huse, der forrette Brand-Banten, paa det man altid kan være uns derrettet om, at en bestandig Orden imellem Byens Indvaa. nere holdes, og at ingen bliver fornærmet; og made, naar Durigheden saadant forlanger, af Borger-Capitainerne gives Explication for de Huns-Eiere, som de enten har befriet eller famlet, som oven er meldt. Gaafnart Brand Bagten paa den anforte Maade kl. 9 om Vinteren og 11 om Sommeren er monftret, bliver straxen af dem udsendt 2de i Dürer og ade i Betre Byen for at patrouillere, hvilke oin Sommeren vede blive samme indtil Kl. 3; men om Vinteren, da Vagten bes staaer af 8 Mand, ed Vatrouilleringen continueres til l. 6 om Morgenen, afleses de bver anden Time, saa at 4 ere ale tid ude, medens de ovrige 4 bvile. Af Borger Capitainerne saavel fom de ovrige Borger Officeers formodes det, at de undertiden selv efterfee, at Brand Bagten forretter deres Sfoldighed, og paaagte de Pligter, dem herved paalægges, nemlig: 1) t paafee eg have noie Indfcende med, at i alle de finaa Vertshufe eller saadanne Stcbce, hvor Socfolk og andre bar dir's Soanina, ikke holdes Spil, Delt og andre til Liderlighed benfiatende Saingoemme, booraf ictte lig uforsigtighed med Ild og Lys kunde eriftere, men, saa snart de saadant formærke, da straxen at angive det for Vo litiemesteren: 2) Gaajaact de fulde formarte nogen Jose vaade, da straxen at ajore Aurig, ved Bagten begjere Trommen rort, advare Vægteren i Kirke Eaarnet om at lade Sloffen lyde, cen af dem at indfinde sig bes Brand Inspec teuren, paa d ban trar fan mode ved Spreit-Huset, og selv at være nærværende ved Sproiterne, bave Logte med 205, og ellers, faa meget som mueligt, jelo at sætte alle Eingi Bevægelse for at faae den udbrudte Ild dampet. Disse 2de Dester med hvad videre Politiemesteren maatte finde for 1oden, fal dem our Aftenen ved Mynstringen nore indskærpes »g betydes, paa det om nogen Forsommelie fulde dem overs bevises, Ji 2<noinclude><references/></noinclude> mggtxefk9ir0youjjypc27g540e2wgu 104 82464 388569 328998 2026-04-06T17:00:14Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388569 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1782.{{Afstand|3em}} 500|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Chr. VII. Rescripter, 3 Julii. beviles, de da alvorligen kan blive anfeete og straffede. For de pligter, Brand: Anordningen paalægger Brand Inspee teuren, ar han af Byen tilstaaet 80 Rd., hvilke han frems deeles beholder, imod at han hver Aften møder i Brandvagts: Stuen, naar den anordnede Brand-Bagt al monftre, gaacr Politiemesteren tilhaande, og ellers om Natten flittig lader sig finde paa Gaderne, og efterfeer om Brand Wagten iagttager de dem paalagde Pligter; men, fulde nogen Forsømmelse herudi ffee, bor han være undergiven at muleteres forste gang paa s Rd., anden gang 10 Rd., og tredie gang aldeeles at have forbrudt fin Len, alt efter Brand Rettens Kjendelse og Stiftbefalingsmandens nærmere Resolution. 3. Julii. Foranforte Forslag til en Brand Vagts Holdelse udi bemeldte Christjansand approberes. Rescr. (til Landmilitie-Sessionerne i Danmark), ang. hvorledes skal forholdes med det unge Mandskab, som fedes i jordløse Huse i de Byer, hvor ingen Proprietair har Deel. Gr. 1) Det er vel ved Plac. af ste Julii 1780 fastsat, at det unge Mandskab, som fødes og fylder 4 Alar i jordløse Huse, som ikke egentlig kan bestemmes, paa bvis Grund de ere beliggende, fal indføres i største Lodseiers Reserve Roulle; men saadant, endikjønt det i Henseende til Proprietairer, og hvor der ere ftore Lodseiere i en Bye, er færdeeles nyttigt, fan ikke have Sted paa alle Steder og i alle Byer, hvor der er aleene Selveier-Bender, som ongefær staae for lige Hart Forn; 2) fer at forekomme Disputer i Streelagderne, hvem fligt Mandskab skal tilhøre. I Henseende til Stroe-Lægoerne, hvor ingen Proprietair haver Deel i Byen, anordnes, at Mandska bet paa jordløse og Gade eller saa kaldede Casse:use, naar det ikke kan udgjøres, paa hvis Gaards Grund eller Fortog lige Huse ere bygte, saavelsom de i Smed. de og Hyrde-Huse, sal deeles imellem samtlige Strøe Lægder i Byen, saaledes, at, naar der ikkun er een Karl, skal samme tilhøre det Lægd, hvori den største Lodseier boer, men, om meere Mandskab findes, skal det tilhøre de øvrige Stroe Lægder i Byen, dog imod Erstatning i begge Henseender til samtlige Byens Hartkorns Eiere. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> sfwz7soig1kj33116un4bve63dpgbye 104 82476 388161 336712 2026-04-06T16:48:34Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388161 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1782.{{Afstand|3em}} 512|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Chr. VII. Rescripter, 21 Sept. bemeldte Skole med fornøden Ildebrand, oa i Silfælde at Skolen indrettes i en Bye, hvor ingen Læfe-Stole er, da at tillægge 2 Tdr. Rug og 2 Tdr. Byg om Aaret til en Familie, hvor Manden kan læse for Bornene, og konen lære dem at spinde. uagtet disse betydelige understøttelser kunde dog mues ligen foromineldte forbedrede Plan til Land-Almuens Opdra gelse favne den tilsigtende Nytte og Fremgang, naar ikke Geistligheden tillige paa en for den Kongelige Henfiats Ops fyldelse nidkier Maade vilde antage sig Ungdommens Opdra gelse til arbeidsom Dandel og den virkiomme Christendom, deels ved at opmuntre saavel vedkommende proprietairs til deslige Skolers Anlæg efter foregaaende Overleg med Landfabrique Skole Commisfionen, som Almuen at benytte sig deraf, deels ved i Almindelighed at paafee, at ingen forsømte Skolen uden Nodvendighed, blot af rfesloshed eller Lysk til Lediggang, og endelig ogsaa ved, at Herreds Provsterne i de Districter, hvor Spinde Skoler anlægges, i det mindste een gang om Aaret paa de sædvanlige Vifitationer eftersee Skolerne i deres Districter, lade Børnene i deres Neuværelse igjentage fine velser, bedomine, om nogen af dem for udmærket glid kunde fortjene en extraordinair Belouning, og med nogen Haitidelighed uddeele disse paa Commissionens Ber foftning anfaffende smaa Præmier, bestaaende af Penge eller nedvendig Klædnings-Stykker, samt i øvrigt, for saavidt det staaer til dem, bidrage til Indretningens Fremgang i alle Henseender, og derom i forekommende Tilfælde correspondere med den Kongelige Landfabriqve Skole-Commission. Ved saaledes at communicere den fra General Lands Deconomie og Commerce Collegio foranstaltede Indret ning, til at anføre Ungdommen paa Landet til Flid og Arbeidsomhed, ved at foreene deres Oplærelse deri med Underviisningen i Christendommen, skulde man eftcr samme Collegii Forlangende anmode Biskopen, at ville opmuntre Herreds Provsterne og andre Geistlige t det ham anbetroede Stift til paa alle muelige Maader at Bidrage til Opfyldelsen af allerhøistbemeldte Hans Majes stæts Villie, og udrydde de Fordomme, hvoraf muelig en eller anden kunde være indtaget imod deslige Indrets ninger, hvilket meerbemeldte Collegium formeente at ville blive saa meget des lettere, naar betragtes: 1) at Ungdommen, om den end kun gaae de 4 Vinter-Maas neder i Skole, dog kiedes ved at sidde bestandig med Bo gen i Haanden, da derimod liden Afverling med Arbeide ville<noinclude><references/></noinclude> dmhwc25eagdzq7tuk93ovo5mrnhytoh 104 82491 388162 329003 2026-04-06T16:48:35Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388162 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1782.|Resolutioner og Collegialbreve.|527}}</noinclude>gen til at antage ham, med mindre han kan bruge ham; 18 Decbr. og maae en saadan Eleve have lige Ret, som en Amts: Svend til at melde sig for vedkommende Laug, til at gjøre Mesterstykke, da deraf kan skjønnes', om han har lært og besidder de fornødne Haandgreb i Professionenmen, i Henseende til Laugs-Drengene, som have vun det den samme Præmie, da (som det formeenes, at, siden deres Lære-Aar fastsættes ved den Contract, som imellem Mesteren og dem eller deres Værger indgaaes, vilde Mesterne finde sig fornærmede, om Drengene, naar de vandt den største Sølv: Præmie, strax skulde gjøres til Svende, uden at have udstaaet deres Lære-Tiid efter Contracten, og Folgen deraf maaskee med Tiden blive, at faa eller ingen Mestere tillode deres Drenge at modtage Underviisning paa Academiet) skal det forblive ved den med deres Mester sluttede Contract, med mindre Mesterne selv ved Magistratens Mellemhandling ville afstaae deres Rettighed. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Siellands: 18 Decbr. Stift), ang. de Liigs Bortbærelse, somi Kirkegaarden uden Ceremonie begraves.. Gr. Vel er saadant bestemt ved Rescr. 17de Octbr. 1755; men i Helsingøer ere 2 Liigbærer-Laug, hvilket har foranlediget, at, da en Consumtionsbetjent der i Byen i Sygdom og Sinds Uroelighed havde ombragt sig selv, og det lidet Laug blev beordret at bortbære ham, har samme paastaaet, at det store Laug skulde bære med, hvorfore dette sidste dog undslog sig, efterdi den Afdøde ikke kunde henregnes til de Personer, som vedkommer deres Liig - Societæt 2c. For flige Disputer for Fremtiden at forekomme, anordnes: I de foranførte Tilfælde skal det Liigbærer-Laug, som det ellers kunde tilkommet at bortbære den Afdøde, om han var dod Straa-Dod, bortbære de Liig, som efter Øvrighedens Foranstaltning, uden Ceremonie eller Jordspaakastelse af Præsten, i Kirkegaarden begraves. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> agj7y6qzl2ypgzbyyf6k3zdy0irdlpy 104 82503 388163 276205 2026-04-06T16:48:36Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388163 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1783.|Resolutioner og Collegialbreve.|539}}</noinclude>Bei de cre pligtige at advare udensognsboende Tiende: 14 Febr. Tagere til Telling.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Trund: 15 Febr. biem), ang, at Reserve Dragoner fortere under Krigs-Retten. Gr. Han har, i Anledning af at det i Trundhjems Stift værende Dragon-Regiment har paastaaet, at Reserve-Dragos ner lige med andre virkelige enroullerede Dragoner i Livs. og Æres Sager staae under Krigs Retten, forespurgt, om slige Reserve-Dragoner stal, ligesom de andre virkelige, i berørte Sager fortere under Krigs Retten, eller som andet ungt Mandskab under det civile Forum. Da Reserve: Dragoner ansees ikke blot efter deres Indretning som saadanne, der skal indtræde i virkeligt Nummer ved foregaaende Vacance, men endog som de, der ved alle Mynstringer skal møde til Fods, bivaane Exercitien, forrette Tjeneste, og dannes til i Tiden at blive duelige Dragoner, saa ere de saaledes aldeeles forfjellige fra alt andet ungt Mandskab, som ikke har vi dere at gjøre, end at mode ved den aarlige Tegning, og af denne Aarsag tages de endog i Eed ved de bestemte Sessioner, fra hvilket Dieblik af de overgaae fra den civile til den militaire Jurisdiction. gen Tvivl være om, at de forseelser, som begaaes af dem, paakjendes ved en Krigs-Ret, og afstraffes ved Regimentet; hvilket og er brugeligt ved Dragon: Regimenterne i Aggershuus- Stift, og samme Regel maae ligeledes gjelde for det i Trundhjems-Stift værende Regiment. Der kan altsaa in- Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsmænd. i Aal: 15 Febr. borg og Ribe, samt Amtmanden over Dueholm: c. Amter), ang. at foranstalte, at Strand-Forpagterne og Strand Fogderne alvorligen tilholdes, ufortøvet for vedkommende Told:Betjente at anmelde, faas.<noinclude><references/></noinclude> k2bh5fc2x0ywsvqtm61zoy3a66wj8y1 104 82518 388570 327052 2026-04-06T17:00:15Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388570 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1783.{{Afstand|3em}} 554|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>3 og 10 §. I. Chr. VII. Rescripter, 25 Martii, mede Madvares nærmere Bestemmelse, Den ved Forordningen tilsigtede Indskrænkning i fremmede Madvares og fremmede tillavede Spisers Forbeugelse her i Lander, hvilke til den Ende ere forbudne at gives ved Gjestebudde, falholdes og averteres til Salg i Aviferne, skal herefter aleene iagttages ved Indførselen og Toldens Erlæggelse; hvorom de fornødne Foranstaltnin ger skal i sin Tiid igjennem General-Toldkammeret vorde B. (Kongel. publicerede (y). I Anledning af de fra Viinhand- Resolution ler, Bundtmager: og Guldsmed-Laugene i Kjøbenhavn, Martii.) saavelsom andre Handlende og Professionister indkomne Forespørgseler og Ansøgninger i foranførte Forordning: Under de fremmede syltede og tørrede frugter, som i Forordn. 15de Art. sub Litr. A. findes anførte, skal ei forstaaes saadanne tørre Frugter, der, førend de spises, blive fogte og tillavede, saasom tørre Kirsebær, Svedfter, Blommer, og fleere deslige til Huusholdning hen hørende Frugter (z). Forordn. 8de Art. bør saaledes forstaaes, at det ikkuns er paa Stadsklæder, at Peltsverk til Bordes skal være forbuden; men paa Overkjoler samt alle Slags Peltser og forede Kaaber, som bæres for Varmes Skyld, maae fremdeeles som forhen Bordes af S. 3. indenlandsk Peltsverk bruges (a). Samtlige Viinhand:" Tere uden Undtagelse maae fremdeeles falholde alle Slags Vine; men det, som i Henseende til Udskjenkningen i Viin: og Vertshuse og ellers om Vines Brug i Forordningen foreskrives, skal blive uforandret og staae i sin fulde Kraft til allerunderdanigst Efterlevelse (b).. §. 2. (y) See Prom. 4 og 29 Marti 1783. (z) See Prom. af 4 hujus. (a) (b) See Prom. af 15 hujus. - Rescr. Det øvrige, nemlig §. 4, er som 3die S. i Plac. af 3 April 1783, §. 5 som 2den S., §. 6 som 1ste 5., og 5. 7 som 4de s. i samme.<noinclude><references/></noinclude> 2p26k6vjsbcx44j8umqthum9grxmtp8 104 82540 388164 329009 2026-04-06T16:48:37Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388164 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1783.{{Afstand|3em}} 576|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Chr. VII. Rescripter, 10 Maii. c) at, saasnart nogen saadan Bager maatte befindes i Sviig med at brænde Brændeviin af saadant Korn, som ikke dertil er angivet, og hvoraf ikke Brændeviins-Consumtionen er betalt, han da skal have Friheden til at brænde forbrudt. Ingen Tye, der ikke saaledes, som meldt, have været eller ere i Possession af at brænde Brændeviin, maae tillades herefter tillige at drive denne Næring. §. 2. 14 Maii. 14 Maii. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Sned ker Svendenes Begjer-Valg. Gr. Kongen er bleven refereret, at, fiden ved Rescriptet af 3die Detbr. 1781 er bevilget, at, naar en Snedker Sv nd i et gjerdingaar eller meere upaaflagelig har været i en Me fters Tjeneste, maae det faae ham frit for siden at vælge den Mester, han vil arbeide hos, har Svendene deraf taget An- Ledning at paastaae, at, maar de cengang bave arbeidet hos en Mefter i et gjerdingaar, made de for Eftertiden have Frie hed at begive fig faa ofte og til hvilken Mester de ville, men at Mesterne ikke synes, at dette kan være Meeningen, da Fol gen deraf vilde blive den samme, som om Begier Valget i alt igjen var indført, nemlig at de Mestere, som Svendene af en eller anden, fam oftest usrundet, Aarsag finde sig miss fornoiede med, ingen golf kunde faae. Det skal betydes Snedker Svendene, at de an, førte Ord i forbemeldte Rescript saaledes er at forstaae, at Begjer-Valget ikke skal have Sted, uden en Svend hver gang beviser, at han har arbeidet et Fjerdingaar eller meere upaaklagelig hos sin sidste Mester, men at Svendene ellers, uden nogen Undtagelse, skal være forbundne at lade sig, ligesom ved andre Lauge, tilskikke til den Mester, det efter Touren kan tilfalde. Rescr. (til Biskopen i Trundhjem), ang. at Disciplene i Trundhjems latinske Skole skulle vise god Opførsel, med videre. Gr. Med synderlig misfornoielse har Kongen erfaret, at, iblandt den haabefulde ungdom i Trundhjems latinite Skole, som under den brave Rectors og de øvrige duelige Læreres om. hyggelige Anforfel skulde veiledes til Lærdom og Sædelighed, st ungt Menneske, ved Navn Johan Wilhelm Fischer, har anitif<noinclude><references/></noinclude> ln6pvsp21nbzvloua8urooy7r7t6r5w 104 82587 388165 331680 2026-04-06T16:48:39Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388165 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1783.|Resolutioner og Collegialbreve.|623}}</noinclude>de, ved ny Auction bortsælges, da bør have i Salarium. Gr. Kjebmand og Proprietair Eilschov i Odense fore spurgte, om de da bor have meere end af den Summa, som derfor bliver udbetalt, og Rentekammeret har meldet, at i Hensigt til det stemplede Papiirs Brug til Skjøder paa saadant bortsolat Kongelige Beds, som ved ny Auction bortfalges, ikke derfra forlanges hoiere Vapiir brugt, end efter den Summa, som skal betales, eftersom af den indestaaende halve Kjobe Summa gleene betales en Afgivt, der stedse hefter paa Godset. Efter slige Omstændigheder bliver Auctions: Salarium ikkun af den Summa, der betales, og hvorefter Papiret til Skjødet indrettes, at erlægge. 6 Sept. Canc. Prom. (til Biskopen over samme Stift), 6 Sept. ang. Prædike Maaden. Gr. En Provst har andraget, hvorledes det alt meere og meere bliver brugt at læse Brædikener op af papiret, hvilket han formeener burde afffaffes, og raades Bed paa den Uorden, der foregaaer i Prædike. Maaden ved at betjene sig af Gmagens heie Stiil og nye opdigtede Ord, der for Almuen ere uforsladelige. Ved herover afgivne Betænkning har Bis fropen erindret, at han vel har erfaret, at en og anden ung Candidat, som endnu ikke er saa meget ovet i at prædike, af en Slaus Frygt kan lægge papiret for fig, og iblandt nedkaste Dinene deri, men ikke den ganske Prædiken Ord for andet er bleven oplæst af Vapiret, uden at tage det fra Binene; men derimod sees i Henseende til de fleeste, at, naar flige, unge Candidater tiltræde Embedet, og faae nogen meere velse og Færdighed i at tale, de da forlade den Brug, og, emend. jont en god udarbeidet Prædiken, naar den memoreres af den, som skal holde den, kan blive behagelinere for Tilhorerie, kan dog undertiden en Prædiken, holden og udtalt ved Hjelp af papiret, hores med meere Forneielse end en andens, som kan have meere Dristighed og Færdighed til at holde den uden Vapirets Hielp: derhos Biskopen formener, at det ikke i en Prædiken kommer saa meget an paa Prædikantens udvortes Gestus, som derpaa, at de fremsættende Sandheder med Gruns dighed blive frembragte, saa at den sunde Lærdom deraf kan haves for Tilhørerne til Opbyggelse: og, ligesom Biskopen. ikke har funden, at det er almindeligt, at Brædikanterne betjene sig af for hei Stiil eller ubekjendte Ord, som for Al-. muen ere uforstaaelige, fda finder han ei heller, at en Befaling i denne Sag vilde udrette noget, men snarere at kunne free ved Raadforfel, Formaning og foregaaende eget Exempel af dem, som i Guds Kirke ere fatte til at have Tilsyn med Lærerne. Da<noinclude><references/></noinclude> q7sa5wm07zcadlj657ejisxux0pwba6 104 82592 388166 327071 2026-04-06T16:48:40Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388166 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1783.{{Afstand|3em}} 628|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Chr. VII. Rescripter, 10 Sept, ved den foreslagne Forheielse af 28 St., fulde betale dobbelt, faa haver Directionen formeent, at for disse udenbyes paa ora dinair Kost, i Stedet for 2 Mf., herefter ikkun befales tiges fom for Indenbyes 28 St. daglig, og for dem paa beste Ko med Stammer eene 3 Mt. daglig; og, naar nogen faadan Fattig og uformuende fra Landet forlanges indlagt, at Betas lingen da enten af den Proprietair, som de tilhore, Stift amtmanden, Animanden eller Kjøbstædernes Magistrat at erlægges, som og for Betalingen fulde indestaae. 10 Sept. A. §. I.. §. 4. §. 5. Betalingen for dem af Kjøbenhavn, som hidtil ere indtagne i Hospitalet, og der have nydt Cuur og ors dinair Kost for 1 Mk. daglig, sal herefter være 9 Mk. om ugen, men for dem, som ere udenbyes, skal betales 15 Mk. om Ugen; derimod skal de, som forlange Rammer for sig eene og beste Rost, det være inden- eller udenbyes, betale 3 Mk. daglig; i øvrigt, naar ent udenbyes Fattig forlanges i hospitalet indlagt, stal tillige i Begjeringen meldes, af hvem Betalingen derfor bliver erlagt, og hvem der indestaaer for sammes rigtige Erlæggelse, da Hospitalet selv saaledes i Forveien fan see sig betrygget. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Ribe), ang. hvorledes med Embeds. Forret ningerne og Indkomsternes Deeling imellem Sognepræsten og den residerende Capellan i Varde skal forholdes. Zoimesse Tjenesten forandres til afverlende Forst- og Sidst Høimesse i begge Kirker, dog altid sidst Hois messe i den Kirke, Confirmationen holdes. Forst: Hoimesse begynder om Sommeren Kl., 8, og om Vinteren Kl. ; Sidst Hoimesse om Sommeren Kl. 10, og om Vinteren Kl. 10, og skal være til Ende i seeneste Kl. 12. Onsdags Catechisation holdes i Jacobi Kirke fra Kl. 10 til 11; i Fastetiden derimod Prædiken og Catechisation i Nicolai Kirke om Onsdagen. Fre dags:<noinclude><references/></noinclude> go7dihd6i0700rkqob8peylmjfboe37 104 82597 388167 365391 2026-04-06T16:48:41Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388167 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1783.|Resolutioner og Collegialbreve.|633}}</noinclude>Tienders Hjemførsel, under ste Julii 1776 afgivne 20 Sept. Resolution at være velgrundet, da derved er fastsat, at enhvers Andeel verelviis hjemføres, saa at den, der ved Lodkastning faaer det første Les først, faaer altid det andet sidst og kan derfore denne Resolution antages til Regel og Efterlevelse for andre Tiende-Eiere. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 24 Sept. Directeurerne for Brandforsikrings-Cassen i Kjøbenhavn, saasom de daglig har med Bogholderen at bestille og staaer til Ansvar for Forretningerne, skal tilligemed Cassens Deliberations:Committerede frem deeles udnævne Bogholderen ved Brand-Cassen, og meddeele ham Bestalling og Instruction; men, da be meldte Directeurer og Deliberations Committerede skal være ansvarlig for den af dem beskikkede Bogholder, vil Kongen og have Magistraten for Fremtiden fritaget for alt Ansvar i Henseende til Bogholderens Antagelse. (Magistraten har forestillet, at, uagtet de forhen have antas get og beskikket Bogholder ved Cassen, bave dog Directeu rerne, efter afg. Justitsraad Haabers Ded, uventet tilmel det dem, at de med de Deliberations-Committerede havde an taget en Bogholder, hvilken de begjerede at Magistraten vilde meddeele Bestalling og tage i Eed, beraabende sig paa Res fcriptet af 17de Septbr. 1756, efterdi Magistraten ved Ansogning, som har anlediget Rescriptet, selv har anholdt at maatte entlediges fra det Ansvar for Cassen, som ved Fundationen af 8de Junii 1733 dens 18de §. er den paalagt; hvor imod Magistraten, fiden Slutningen af samme Rescript just viser, at det Ansogte ifte har funden Bifald, men at det ders imod er befalet, at intet af Bigtighed ved Cassen enten maae Besluttes eller afgjeres uden Magistratens foregaaende Overs Læg og Samtykke, og at aleene Directeurernes Regnskabers Qvittering, naar de af de udnævnte Intereffenteve ere revis Derede, skal være Magistraten uvedkommende, men at det evrigt ved Fundatsen fal forblive, og at denne altsaa, i Folge forbemeldte 18de S. fal indestaae for Cassens Capitaler, hav begiert, at, ifald Directeurernes Paastand, selv at antage en Bogholder, som de da og billig selv ber meddecte Bestals Ting og Instruction, fulde bifaldes, Magistraten da for Efs tertiiden mane fritages for alt Ansvar og Indseende med denne for Staden og den almindelige Crèdit faa vigtige Caffa og dens Bestyrelse. Directeurerne og de Deliberations-Cemita RF 5 tered<noinclude><references/></noinclude> 2jutuboe6tr2hcdxk75i3e82r8ob1p5 104 82662 388168 336733 2026-04-06T16:48:43Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388168 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.{{Afstand|3em}} 698|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Chr. VII. Rescripter, 31 Jan. vogtning eller andre slige Aarsager, udkommer og findes 31 Jan. 31 Jan. 31 Jan, los enten paa Byens Marker eller Gader, een for alle og alle for een blive pligtige at indestaae for de deraf i Følge Placaten af 18 de Novbr. 1778 flydende Mulcter med videre. (Saasom de have andraget, at Byens Næ ring og Gaardes Indretning staae i noieste Forbindtlighed med Landmanden, saa at Sviins Tillæg er en af de vigtigste Ind. tægter for Avlsbrugerne, hvilken de ganske maatte favne, ifald det i Folge Placaten fulde være dem aldeeles forbuden at have deres Sviin paa Byens Marker; desaarsag de have begjert Tilladelse at have Byens Sviin paa et særskilt Sted i Marken, imod at lade dein saaledes bevogte, at de ikke skal beskadige andre, eller findes gaaende paa Byens Gader.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Christjans sand), ang Len til en Jordemoder i Stavan ger. Gr. Stiftamtm. har meldet, at Stavanger Bye heilig trænger til en eramineret og eedsvoren Jordemoder, til bvils ten Mangel at fee afbjulpen, og for at afværge adskillige bes drøbelige Tilfælde, samt da ingen, som er oplært i Jordes moderkonsten, der vil nedsætte sig uden en vis aarlig gen, Byen har tilbuden fig at udrede aarlig so Rd., og at hun desuden af de Formuende skulde nyde a parte Betaling. Der haves intet imod, at, naar Byen erholder en duelig Jordemoder, hun da aarlig nyder de anbudne 50 Rd. i Løn, og at disse reparteres blandt Byens aarlige Udgivter til Vægter og Sprøiteholder-Skatten, paa det samtlige Indbyggere, som af hende skulle bes tjene sig, og kunde tage Deel i denne udgivt. V. G. R. v. Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Toldere i Danmark), ang. at Afgivten efter Plac. af 12te Novbr. 1783 og Circul. 3die Jan. 1784 af de i Bes hold værende asiatiske Silketoier, som til Stempling angives, skal til General Land Deconomie- og Com merce-Collegium med den agende Post directe indsendes. Sammes Circul. (til samtlige Consumtionss Betjente i Danmark), ang. at, naar Consume tions.<noinclude><references/></noinclude> 19ag3gf0ztbbkrigj52af75nmvnrnm3 104 82672 388571 358351 2026-04-06T17:00:16Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388571 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.{{Afstand|3em}} 708|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Chr. VII. Sescripter, 18 Febr, og denne igjen af 3 die Eftermand 20 Sldr., efter taget Syn ved hver Vacance, hvormed al Refusion skal ophøre. 20 Febr. 20 Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsm, og Biskopen over Aggershuus: Stift), ang. hvorledes med Kirkernes Reparation skal forholdes. Gr. Det er foredraget, at det ofte indtræffer, at den af Almuen, som Eiere af Kirkerne paa de fleefte Steder i Norge, antagne Regnskabsforer begjerer Udpantning bos de modtvillige Gaards-Eiere, som ikke i rette Liid erlægge de Tilskudde, som de ere pligtige at betale til Kirkernes Vedligeholdelse, hvilken Udpantning Wedkommende dog ikke skal troe fig berettigede til efter de subsisterende Anordninger at kunne siltaae. Naar nogen betydelig Reparation paa Almuens Kirker udi Aggershuus: Stift herefter maatte foregaae, kal det Overslag, som derover forfattes, først oplæ ses for Almuen inden Tinge, for at erfare, hvad de derimod kunde have at erindre, og derefter tilstilles Stiftbefalingsmanden og Biskopen, som Kirkernes Forsvar, til Approbation og Bedommelse; naar samme da af dem er bleven paategnet og approberet, inaae Kirkes værgen have Adgang til derefter at erholde Udpants ning hos de af Almuen, som ikke i Mindelighed betale deres Contingent, paa det ikke Kirkernes Istandsættelse derved skulde standse; dog skal han være forbunden til at aflægge ordentlig Regnskab til Almuen for de oppebaarne Penges Anvendelse. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Lollands Stift), ang. at 100 Rdlr., som Sognes præsten afg. Hr. Oluf Schytte til Taars og Birnesse, foruden andre Penge, har givet til disse Sognes Fattige, stal til bestandig Sikkerhed blive bestaaende og perpetuerede med 1ste Prioritet, i Taars: Præstegaard imod enhver ny ankommende Sognepræstes derfor udgi vende og behørig tinglyste Pante-Obligation, som skal indleveres til Forvaring i Stifts:Kisten, da denne Capi: tal<noinclude><references/></noinclude> qjduico8rhkals8kk1q6ybhfzaw82wf 104 82696 388169 373227 2026-04-06T16:48:44Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388169 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.{{Afstand|3em}} 732|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Chr. VII. Rescripter, 17 Martii. gel overdrevne Priser paa Levnets Midler i Kjøbenhavn, med videre. Gr. Det er Kongens Billie og alvorlige uke, at fee stio. benhavns talrige Indvaanere til alle Eider betryggede imod Levnets Midlers Mangel eller overdrevne Priser ved saadanne almindelige fraaende Forankoltninger, hvis bestandige Esters Ievelse og virksomme Overholdelse kunne opfylde denne vigtige Hensigt, uden Tab for Statens Handels-Balance eller For rykkelse af undersaatternes Handels og Nærings Foretagen der; og i denne Henseende er allerede forben ved adskillige Ans ordninger befalet og fastiat: 1) At den Østersøeiske on Guis neiste Handel hver Vinter ffal være forsynet med et Oplag af 30000 Conder Rug i Staden; 2) at Magistraten ved hver Winters Begyndelse skal være forsynet for Stadens Wegs ning med rooco Zonder Rug; 3) at Bagerne, hvis Antal er bestemt til 50, ved hver November Maaneds udgang 2c.; 4) om FriBagere (m); 5) at Hørkræmmerne hvert Mar Fulle af de are, som til den fattige Almues Fede udkræves, faafom Salt, Sild og tør Sise, være forsynet med saa stort et Sorraad, som Magistraten finder fornedent at bestem me; 6) at enhver Spekbøker, under hans Borgerskabs Fortabelse, fal sed hvert Mars Movember Maaneds udgang have i forraad i det mindste 3 Tender Smer, 2 Skpd. Flesk, 2 Sfpd. Oft, 3 Edr. Erter, 2 Cdr. Byg Gryn (n) og 1 d. Havre-Gryn: 7) at for Stadens Regning skal vedligeholdes et Brænde:Magazin, samt Oplag af Steenkul og Tørv; 8) at de angaaende Torvekjøb, Levnets Midlers Udsalg af Bønder og Skippere, med videre, udgangne Politie An ordninger hvert Efteraar noie og strengeligen fulle overholdes, saasom (o): Alt paa det at paa den ene Side Forprang, nberettiget Handel og saadant Opkjøb og orden, hvorved. de nødvendige Levnets Midlers Indkjøb for Stadens Inds vaanere i Almindelighed kunde gjores vanskelig, eller pri ferne overdrives, derved kan vorde hindret, uden paa den anden Side at standse eller besvære saadanne Vares Tilförsel fra Provindserne, hvad enten de af Stadens Indvaanere til eget Brug, til Skibs Provision eller til udførsel forskrives hers bid, eller og af undersaatterne i Provindserne hidsendes med Commission til Forhandling i Staven. Disse (m) I det øvrige er 3die og 4de §. som $5. 1 og 2 i Plas caten af 6 Septbr. 1784. (n) I denne Placats 3die §. er urettelig trykket 3 Tender Byg Gryn, og forglemt 3 Zonder Erter. (a) Her er af ligelydende med af i placatens 4de s., undtagen at i b) ftal staae Vogne og paa Arel Torvene; samt at i c) og d) fal, i Stedet for Fede Bare, staae Søde.Vare. Med c) cfr. Prom, 30 Octbr. 1784.<noinclude><references/></noinclude> siit28umthasud17svg3rlhb48e76v5 104 82699 388170 360648 2026-04-06T16:48:46Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388170 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.|Resolutioner og Collegialbreve.|735}}</noinclude>gaaer, under Grevens) Haand. (Efter Ansogning fra 19 Martii Færgemanden i Eronvig, som androg, at den hans Gaard og Færgested, hvorfra Oversætningen feer til Jarlsberg, bes vilgede Sund Told, omtrent 40 Rd., ikke nær er tilstrække lig til Bryggens, en Færges og 2 Baades Bedligeholdelse; at Orme have indfundet sig og fortæret dem alle, og Overs fætningen er meget vanskelig, hvortil han maae holde 6 a 8 foevante Folk. Horten paa den anden Side er underkastet samine Bankeligheder.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen 20 Martii. i Aalborg), ang. hvorvidt Præsten og Degnen til Mosberg og Hørmested befries fra at svare for Passagen over Mosberg-Broe. Gr. De have andraget, at Cancellieraad Broerholt paa Eskjær bar, i Anledning af Bevilgn. 13de Aug. 1783, formeent fig berettiget til at tage BroesPenge af dem i Embedseg Molle Meiser, samt naar de skal have Ildebrændsel og Tien de derover, eller Sognemændene gjere dein Villighed, hvor fore de begiere at forfaanes ligesom deres Formænd. f Er- Flæring er erfaret, at Cancellieraad Broerholt intet har forlanget eller paastaaer i Embeds Reiser af Supplicanterne, men forlanger for Overfart i deres private Reiser 2 Mt. af Praften, og 1 Dit. af Degnen; sanit at den ikke foraarfages Udgivt, naar Soanemændene forrette Villigheds-Reiser for dem, siden disse (s undtagne) have fri Stjørsel over Broen imod 8 a 12 St. aarlig. Thi vil der derved forblive. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. de i Bergen faldende Forelovs-Penge. Gr. Byefogden i Bergen har anfort, at Byen paa Grund af Lovens 5-2-76 tilegner sig dem; hvorimod Nentekams meret har paafaaet, at de burde indflyde i den Kongelige Caffe. Stiftamtmanden har berettet, at ei afeene er Byens Casse bestandig, paa Grund af forbemeldte Lovens Bydende, bleven, beregnet til Indtægt de der faldende Forelovs Penge, imen der er endog under 29de Movbr. 1738 fra Rentekammes ret falden Decision, at Byen til de publiqve udgivter bliver i Folge af Loven berettiget til de forelovs: penge, som af de Arve Midler, der sammesteds falde, og uden Byen borta fores, skal betales. Desaarsag man formoder, at det fremdeeles derved har fit Forblivende.. Reset. 20 Martii.<noinclude><references/></noinclude> aw80pzk1gjj2fpz9buxztiskmx9h554 104 82706 387903 365398 2026-04-06T16:38:15Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387903 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.{{Afstand|3em}} 742|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Chr. VII. Rescripter, 10 April, mele aleene bestaae af Bonderdrenge go Gaards: og grove Arbeids- Karle, som ikkun i Skoven have lært at bruge en Dye, hvilke i Lauget strax blive antagne, og beret iaede til fom Mestere at anmasse fia al Slags Bords og Huus Tommermands Arbeide, og for samme at fordre den Betaling, som de for godt eragte, hvorved Borgerne ikke lidet fornær mes, da Arbeidet skal være ringe oa flet; anholdende derhos, at berørte Bord Arbeidsmænds Baug maatte verde ophævet, og det være enhver tilladt, som Bord-Arbeidsmand at fortjene sit Brød, 10 April, 10 April. Det maae være alle og enhver tilladt, til alt sligt forommeldte Arbeide at betjene sig af hvem de finde for godt, uden at fornævnte Bord-Arbeidsmænds Laug derudi paa nogen Maade maae være dem hinderlig. Canc. Prom. (til Amtmanden over Nordlands- Amt, og Notits til Missions Collegium), ang. at den Lehnsmændene ved Rescr. af zote Jan. 1782 tilstaaede Tiendefriehed til Soes, af hvad de med deres egne udi aarlig Tjeneste staaende Tjenere og de res egne Børn fiske, ikke bor extenderes uden for det Fogderie, hvorunder de sortere; men Tiende skal ydes, af hvad de uden for fogderiet paa Søen avle. (Saasom Missions Kirketiendernes Forpaater bliver fornærmet i fine Indkomster, ved det at Lehnsmændene vil fortolke for berorte Rescript saaledes, at, hvad enten de selv eller ved des ves Born og Tjenestefolk lade fiske udi de almindelige Vinters og Sommer Fiskerier uden for deres iboende Præstegjelde og Fjerdinger, udi langt fraliggende Fogderier og andre Amter, af Bike vlen al de være frie for Fiffe Tiendens faivt; men saadan Fortolkning vilde geraade Missions-Cassen til Tab.) Gen. Ed. Decon. og Commerce: Collegii Prom. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark og Norge), ang. at foranstalte hosfølgende Extract af den engelske Revenue-Acts 12te Cap., saavidt Bræns devines og andre spiritueuse Vares Confiscation an gager, naar de forefindes paa en vis Distance nær Landet i Fouftager eller Kar af mindre Indhold end 50 Gala lons, bekjendtgjort for be Sandlende og Spefarende. (Pag<noinclude><references/></noinclude> 6sqdjmsi7h13i0ohxnn5go6wpmmejw1 104 82748 388171 320259 2026-04-06T16:48:47Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388171 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.{{Afstand|3em}} 784|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Chr. VII. Rescripter, 31 Julii. til forrige Maaneds Udgang er indkommen, og hvor me get der uindkommen staaer tilbage; ligesom der til samme Tiid at indsende Beløbet af den indkomne Extra: og Rang: Skat. 6 Aug. §. I. §. 2. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Aggershuus-Stift), ang. Aabods Ansættelse af Præstegaardenes Huse i Vacance, og dens Prioritet i Naadens-Aaret, m. v. om det benefices rede Godses Bortbygsling i Naadens Aaret. Gr. Det er andraget, at der skal foregaae adskillige Uordener med Aabods Svarelse af præstegaardenes Huse, som Præsternes Enter eller Arvinger skal tilsvare, da den enten opskrues faa betydelig, at Enken aldeeles ruineres, fient Ef termanden siden har sat den i Stand for langt mindre, eller og at den ansættes saa ringe, at den tiltrædende Præst har maattet sætte fig i Bekostning, for at faae den i beboelig Stand, hvilket alt bestemmes af en ofte ukyndig Laug Ret, fom jevnlig lader sig forlede af det eene eller det andet Par tie; der og ligeledes skal beganes Misbrug med det benefices rede Godses Bortbygsling af Enken i Naadens-Aaret, ved Afs staaelse fra Forældre til Born eller til Fremmede, hvorved Eftermanden fornærmes i den Bygfel; ham i Tiiden kunde tilfalde, og at Gaarden ofte besættes med uduelige Beboere. For saavidt Aggershuus Stift angaaer, anordnes og befales: Ingen Aabod af Præstegaardenes Huse, enten til Godtgjørelse eller Ansvar, maae ansættes høiere end 500 Rd., som en billig Middelvei paa begge Sis der; hvorimod, paa det Sikkerhed i den Henseende al tid kan haves, ingen Præst maae herefter pantsætte sit Laadens: Aar anderledes end med anden Prioritet næst efter Aaboden, saa at denne forst deraf skal uda redes, men de Pantsættelser derimod, som ere skeete forinden denne Anordnings Bekjendtgjørelse, skal fremdees les staae ved Magt. Intet nyt Bygsel Brev maae i Taadens:Haret af den fratrædende Præst, hans Enke eller Arvinger, udstædes, uden paa saadanne Gaarde, fom enten formedelst Mands og Kones Dødsfald eller Enkens<noinclude><references/></noinclude> 5ghm0avphfv8h6fo593407xeui7r5uo 104 82751 388172 362714 2026-04-06T16:48:55Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388172 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.|Resolutioner og Collegialbreve.|787}}</noinclude>at foranstalte, at der fra Magistraten udstedes en 14 Aug. Raadstue-Placat, for at advare alle og enhver, at, saafremt nogen ved forefaldende udskrivninger til den Kongelige Tjeneste skulde troe sig fornærmet, haver dent eller de derover at indgive deres Besværing paa beherige Steder, hvorfra dem Ner skal vederfares, men at ingent maae understaae sig med Protester og Søgsmaal at modsætte sig udskrivningen, og angribe de til samme Forretning forordnede militaire eller civile Betjente, saa fremt de ei vil vente sig, som for Gjenstridighed og Over hørighed at blive anseete: hvorhos Stiftbefalingsmanden tillige ville foranstalte, at den ommeldte Stevning, ifald den af Byefogden allerede maatte være antagen, bliver cafferet, og Sagen afviist. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Christian 14 Aug. sand), hvorved tillades, at Overformynderiet i Øster-Riisper bliver herefter forestaaet kuns af een af. de vederheftige Borgere, i Stedet for der efter Lovert Fulde være 2 Overformyndere. (Saafom det, efter Byes fogdens Ansøgning og Stiftamtmandens Erklæring, ellers, di der skulde være 2, vilde blive meget vanskeligt at udfinde duelige og beqvemme Mænd, til samme at fotestaae; og Overformynderiet, i den Orden Arv Midlerne nu ere komme, ins tet kan tabe ved, at det af een bliver bestyret.) Rescr. (til Overhofmesteren ved Soree-Acadz: 20 Aug. mie (h), hvorved tilkjendegives, at Kongen nu har funden for godt at ophæve den ved Fundat. af zyde Jan. 1782 anordnede vedvarende Commission eller Direc tion, som Fulde have Over Opsyn over alt hvad der angik Academiets Bestyrelse, og til hvilken alle Forslage og Forestillinger skulde indgives, m. v.; og befales, at Over:Hofmesteren for bemeldte Academie herefter i alle forekommende Tilfælde aleene haver at henvende sig til de 2002 (h) See os Prom. af 21 hujus. 0939<noinclude><references/></noinclude> pgaq04oa7sczbyuv4cw5gdydy6lrm8o 104 82814 387913 331131 2026-04-06T16:38:22Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387913 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.|Resolutioner og Collegialbreve.|3}}</noinclude>- manden bør beftemmes, naar derom falder Eviff, eller udpantning reqvireres: saa meldes herved, At Amtmanden og saaledes haver at forholde sig i den af ham under 2den October sidstleden indberettede Stridighed imellem bemeldte Hr. Munthe og Almuen, da man ikke finder, at disses Paastand, om ikkuns at udrede 2 ß. pr. Mark Smør, grunder sig paa nogen Accord med Præsten, men alene en vedbleven Brug fra de ældre Tider af, da Smørets Priis var saa ulige ringere end i nærværende Tider. I Janv. Generalitets- o. C. C. Prom. (til Infantes 1 Janv. rie-Regimenterne), ang. forhoiet Pension til afgaaende Officerer. Gr. Det er Kongens Billie, at allerhoissammes Armee nu al sættes udi en faa mobil Tilstand, at den stedse uforanbret kan marschere paa første Ordre. Hertil er frem for alt nødvendig, at ingen Officeer forbliver udi Regimenterne, sons er utiensdygtig, eller ei i Stand til uoiagtig at opfylde fine Pligter, saavel i Krigs. som Fredstider. Majestæten tilbyder derfore endnu for denne Gang Allerhøistsammes gamle vel forriente, eller formedelst Syg dom og Skrøbelighed vtienstdygtig blevne Officerer en fors hsiet Pension (b), hvilken Kongl. Naade Regimentschefen haver at tilbyde samtlige Officerer, som befinde sig i denne Forfatning, og iblant disse at anføre dem, som troe sig dygtige til at forestaae Kongl. Civil-Betieninger, og vilde underkaste sig vedkommende Departementers Bes dømmelse. Pensionen er saaledes bestemt: for en Obrist lieutenant aarlig 500 Nole.; Premier-Major 400 Midl Secunde eller 3die Major 350 Md.; Capitain med eller uden Majors Characteer 300 Rd.; Stabs:Capitaine 150 Rdlr.; Premier lieutenant 108 Rdlr.; Secondlieutenant 96 didir. 202 311 (b) Cfr. Forordn. 29 Febr. 1764. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> fqyxnudg74hyxu6ty3gqatq57yik32e 104 82819 387439 380826 2026-04-06T16:02:08Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387439 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 8|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Janv. finde sig tient; og saaledes overlader man til Amtmanden derom med ham at forene sig, da denne Betaling paa alle Sider synes meest passende. 14 Janv. §. I. §. 2. §. 3. §. 4. Rescr. (til Kiøbenhavns Universitet), ang. Almanakpengenes Anvendelse, og at de hidtil af Trinitatis Kirke til det runde Taarn betalte 100 Rd. maae bortfalde. Gr. Ved Rescr. af 21 de Julii 1773 er bevilget, at, naar daværende Bogtrykkerie-Directeur Sopffner ved Deden afgik, skulde Universitetet alene være berettiger til at lade trykke alle banske, og fælge alle fremmede Almanakker og Calendere; vg Vrivilegiet efter hans Dod er blevet forpagtet bort, imod der for at svare over 1000 Rdlr, aarlig; i hvilken Anledning saas vel er indkommen Ansøgning fra Professor Bugge, anlangen de at disse Indkomfter af Almanafferne maatte henlægges til Observatorio, og derhos bragt i Forslag, bvorledes samme funde anvendes, som Memorialer fra Adskillige om at nyde en vis Deel af disse Indkomster. Med denne Forpagtnings Afgivt af Almanakkerne sal saaledes forholdes: Profeffor Peder Horrebov maa tillægges 100 d. aarlig, hvorimod han skal tilforpligtet være at fortsætte sine Meteorologiste Observation ner (k). Bibliothecarius ved Kiøbenhavns Univers sitets Bibliotheke forundes 200 Rdlr. aarlig af disse Penge til Forbedring i hans Len, da det ansees fornø dent, at dette Embede bliver een Person alene betroet, og ikke, som tilforn, bør være et Appendir for een af Profefforerne; ligeledes maa Famulus Bibliothecæ eller une der Bibliothecarius tillægges 100 Rd. aarlig, saa at han i alt fan have 200 Sid. (1). De 100 Sb., som hidtil of Trinitatis Kirke ere betalte til det astronomiske Taarn m. v., maae herefter bortfalde, da Kirken skal være i træne gende Omstændigheder, og samme i dets Sted udredes af Almanakpengene. Professor Astronomie Justitsraad Bugs ge vedbliver at nyde de 200 Rd., han hidindtil har havt (k) See Fund, 7 Maii 1788, Cap. VII, §. 5. (See ibidem. for<noinclude><references/></noinclude> olp0qy3785e424lezn7cspqfl4tx403 104 82826 388175 378026 2026-04-06T16:49:07Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388175 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.|Resolutioner og Collegialbreve.|15}}</noinclude>713 tor' vil vel understane sig at give en Creditor det til Betaling Janv. hos en Bonde i levende Live, som den samme Creditor ei maa nyde i Bondens Bo efter hans Død (n). Man skulde derfor være af lige Tanker med Kammes ret, at herudi behøves ingen videre Foranstaltning. Canc, Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sial: 15 Janv. land), ang. Qvægtiende til Sognepræsten for Fensmark: og Riislov: Menigheder. Gr. Angaaende Sognepræeffen for Fensmart- og Riisløvs Menigheder Hr. Trydes indsendte Klage over, at endeel Huusmænd og Indefter paa perlufsholms Gods negte at betale ham Dvagtiende, og at forrette Softdage, har man correspondes ret med Skoleherren for Herlufsholms Stole Greve Chott, som nu har meldet: at ban strax har tilffreven Forvalteren paa Herlufsholm at tilholde Vedkommende, ufortøvet at betale Lammetienden, og ifald det befandtes, at de tilforn havde betalt Tiende af Giæs med videre, da ligeledes at beordre dem at svare samme, hvorpaa Forvalteren har beretter, at de forlængst have betalt Lammetienden, som og Præsten seiv fden skal have tilstaaet, men hvad Gaafetienden ongaaer, da vegre de sig derved, som noget der forhen ikke har været svaret; og, da Hr. Tryde hverken bar beviist eller paastaace at kunne bevise det Modsatte; Saa finder Greven ikke, at dem sligt imod Forordn. af 7de April 1740 fan paalægges, hvilket saaledes til Efterretning og Befiendtgiørelse for Vedkommende meldes. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i 15 Janv. Norge), hvorved i Relation til Prom. af 18de Decbr. 1784 (0) meldes, at Regningerne for de Media camenter, som i Tilfælbe maatte blive udleverede til 2la muens Brug, vil i fin Tid til Cancelliet være at inds sende, for af Collegio Medico at vorde undersøgte, da de derefter fra Cancelliet skal blive Rentekammeret tilrikkede, paa det samme fan foranstalte forskuddene, hvor det maatte behøves. Generalitetss og C. C. Prom. (til det Slesvigske 18 Janv. Infanterie Regiment), ang. at dets i Varde og Rings (n) Cfr. Forordn. 8 Junii 1787. (o) Kommer i Tillægget.<noinclude><references/></noinclude> gxn4sjlarwftoin0magswbi8pz855o1 388574 388175 2026-04-06T17:00:18Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388574 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.|Resolutioner og Collegialbreve.|15}}</noinclude>713 tor' vil vel understane sig at give en Creditor det til Betaling Janv. hos en Bonde i levende Live, som den samme Creditor ei maa nyde i Bondens Bo efter hans Død (n). Man skulde derfor være af lige Tanker med Kammes ret, at herudi behøves ingen videre Foranstaltning. Canc, Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sial: 15 Janv. land), ang. Qvægtiende til Sognepræsten for Fensmark: og Riislov: Menigheder. Gr. Angaaende Sognepræeffen for Fensmart- og Riisløvs Menigheder Hr. Trydes indsendte Klage over, at endeel Huusmænd og Indefter paa perlufsholms Gods negte at betale ham Dvagtiende, og at forrette Softdage, har man correspondes ret med Skoleherren for Herlufsholms Stole Greve Chott, som nu har meldet: at ban strax har tilffreven Forvalteren paa Herlufsholm at tilholde Vedkommende, ufortøvet at betale Lammetienden, og ifald det befandtes, at de tilforn havde betalt Tiende af Giæs med videre, da ligeledes at beordre dem at svare samme, hvorpaa Forvalteren har beretter, at de forlængst have betalt Lammetienden, som og Præsten seiv fden skal have tilstaaet, men hvad Gaafetienden ongaaer, da vegre de sig derved, som noget der forhen ikke har været svaret; og, da Hr. Tryde hverken bar beviist eller paastaaee at kunne bevise det Modsatte; Saa finder Greven ikke, at dem sligt imod Forordn. af 7de April 1740 fan paalægges, hvilket saaledes til Efterretning og Befiendtgiørelse for Vedkommende meldes. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i 15 Janv. Norge), hvorved i Relation til Prom. af 18de Decbr. 1784 (0) meldes, at Regningerne for de Media camenter, som i Tilfælbe maatte blive udleverede til 2la muens Brug, vil i fin Tid til Cancelliet være at inds sende, for af Collegio Medico at vorde undersøgte, da de derefter fra Cancelliet skal blive Rentekammeret tilrikkede, paa det samme fan foranstalte forskuddene, hvor det maatte behøves. Generalitetss og C. C. Prom. (til det Slesvigske 18 Janv. Infanterie Regiment), ang. at dets i Varde og Rings (n) Cfr. Forordn. 8 Junii 1787. (o) Kommer i Tillægget.<noinclude><references/></noinclude> obo0rhypvyf6jbnmdabt1nz0bvu3xbf 104 82853 387768 365597 2026-04-06T16:31:29Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387768 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 42|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 Janv. §. 9. Generalitets: o. C. C. Prom. (til ethvert af Dragon-Regimenterne (t) i Danmark og Her tugdømmene), indeh. nogle Poster, hvilke samme bør efterleve. §§. 1.4. I Følge den under ...... (u) indsendes. For det 5.8. første blive de 3 Fændriks Pladse ubesatte, og Gagen for samme...** (v) over Bandet. Dette Dragon-Regiment skal med Armaturen og Lædertsiet blive forsynet af Arsenalet, imod at det nu i Brug havende der igien bliver afleveret. Dersom af Læderrsiet ei saameget findes i Behold, som for Styrken er fornøden, i brugelig Stand, haver Regimentet at anskaffe det Manglende for de til Lædertsi i Behold værende Penge. Munderings:Styks Ferne, Hefte-Eqvipagen.....(x) Forordnings Indhold. Plan for et Regiment Dragoner (y). 9 21. 29 Janv. 29 Janv. Munderings Reglement for et Dragon-Regis ment (z). Plan (:) See Noten til Rescr. af 28de Janv. 1785. (u) Ligesom §. §. 1-4 i Prom. 29de til Rytter-Regimenterne. (v) (x) " 5-8 (til det Fyense Drag. Reg.) 9:21 0g S. 21 undtagen at i rites. staaer 1787 ogi 15de §. ikkun til Hestenes Hoide fat 10 Qvarteer. (y) Ligelydende med Plan af samme Dato for Rytteriet, dog at hvor der findes Ritmester, her staaer Capitain Cornet, Sverving, Fændrik; Recentering; Til Remontering 1750 Rd. Til Remontering 1500N. Rytter Dragon Summa 27123 Rd. 22 6. Summa 26873 R. 22 B. (z) Er ogfaa med forstaaende Munderings Reglement for Rytteriet ligelydende, kun at her, isteden for Rytter faaer Dragon.<noinclude><references/></noinclude> apkmsxjrjv4vf0m53ugx9g9uqgaxy84 104 82897 387914 327272 2026-04-06T16:38:23Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387914 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 86|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 Janv. 20 Pd. Smse, som udgiør af et saadant Hundrede, bliver at regne og yde med 40 Fiske eller 90 ß. Courant; File:Landskylden hver Vet eller 80 Pd. Fisk ligeledes med 40 Fiske eller 90 B. C.; hvorimod den ved Negl. af 17 de Juni 1782, S. I anordnede høiere Evaluation af Landskylds Fife og Smør er ophavet. Af Qvaderne eller Hoveriet, hvor samme har Sted, skal Mandelaas net beregnes og ydes med 20 Alen eller 90 ß. (undtagen i hines Ombud, hvor det efter gammel Stik maa for blive ved de 10 Afen eller 45 B., siden Beboerne selv svare Tiende), sestelaanet efter den hidtil brugelige Regning med 10 Alen eller 45 B., og ligeledes Dagsverket eller Dage Arbeidet med 5 All, eller 22, hvor ved dets ringere Ansættelse i forbemeldte Reglements Sde §. er ophævet. Tienden af fiskejorderne paa Bispes stolenes og andet beneficeret Gods man ikke fordres eller beregnes høiere end efter Qvilde og Landskyld Hun dredes Ansætning, med 90 ß. for Betten, saa at dens Ansætning ved forbemeldte Regl. ligeledes herefter er ophæver (1). Hvilket man i Anledning af 'Rentekammerets Forlangende herved har fullet communicere. 29 Jany. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i Ribe), þver for sig, ang, at de af Biskopen paa Embeds Begne efter Loven og Anordningerne Vedkommen de dicteerte Mulcter bor, i Vegrings-Tilfælde, ligesom de ordinaire staaende Kirke Contributioner, Collecter og Academiets aarlige Contingent ved Militaire Execution inddrives. (I Anledning af Forespørgsel fra Biskopen.) Canc (1) Forestaaende indeholdtes for det meefte i Anordn. af ifte Mai 1789, Cap. 1. 5. 31; men er ophævet ved Rescr. og Anorening af 9 Sept. 1791.<noinclude><references/></noinclude> 7bfbqda8aj4s811ybmm0omu91vb83yh 104 82899 387200 379082 2026-04-06T15:48:56Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387200 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 88|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 Febr Rescr. (til Stiftbefalingsm, og Biskopen i Sieftand, ang. Præstelon for Sognepræsten til St. Mortens Kirke i Læstved, samt hans Deeltagelse i offentlige udgivter. Gr. Ved Skrivelse fra Cancelliet under ifte Sept. 1781 et det falsat, at da værende Sognepræst for St. inortens Kirke Restved nu afg. Hr. Saagen og efterkommende Præ- Ber Pule være fritague for at foare Jadquarteringe, og Grundstar, samt andre deslige skatter af den iboence Preftegaard, hvorimod de Fulle fage Deel i det, som er til almindelig yrre og Sitterhed, saasom at contribuere til Delingvent: Dmotninaer, publiqve Brondes og Brands. redskabere Vedliceholdelse, Degrerløn og drolig, samt at ban og Efterkommere fulde betales den faranlige Præstes lon 100 Slelt, uden Affortning; bvis Anledning bemeldte Byes eligerede Mænd have andraget, at fornævnte Hr. Haas gen vel ved R fer. af 4de Janv. 1754 cr fienfet hans iboende Gaard til en Prafte Residents for fig og efterkommente Præster til S. Mortens Kirke, men at de formene, at ban og Efterkommere ingen Ret have til videre end alene til Refidentiens yn nger til Brug og Beboelse, men ingenfunde til nogen af Byens tilhørende og tilliggende Jorder eller andre Herlighed r, da dig Ben, efterat dens Jorder vare inddeelte og indrettede til Sademarker, har indviget He Saagen til Brug faame et Jordi alle Boss Marfer os Enghave, fom kunde toode paa de 15 tofemredeel 8. G undrart, som hans Gaard var ansat til, deg innenlunoe som nogen Eiendom, men alene til Brug for hans To, samt derefter paalagt bam af tildeelte Jord og Grund at svare Prafielen 8 8. af brer Stillings Gundtart, fem han havde ord og Grund for i Byens Marte, faa at det er ifte af tans Præstegaars Bolig, eller Grunden samme er bnaget paa, men af den Jord og Grund ban of Buen bar hast i Bug, at han fulde bes tale de benævnte Præstepenge og Indqva teringsskat: Desaar fag de eerbos have begiert, at meerbemeldte Dr. Saagen en ten maatte vorde befolet strax til Byen at aflevere de i ug Havte Jorder, og deraf til Boen, i den tid han samme har bragt, aarlig at betale a R fr. foruden den paa samme Jerd og Grund hef ende Vræft lon, eller og ban at betale samme imod at erlægge berorte aarlige Afgift og Præstelon fra Jorbernes Inddelina, o saalause ban famine baver i Brug; hvorhos de, fiden Næstved-Bu til de avrige anførte Bekoft. ningers Beftridelse ingen fertilt Kaffe bar, men disse stedse ere blevne lignede efter den Stillingstaxt, fom ethvert Steds Grund er taperet for, saaledes at af bver Stillingstaxt svares arito 12 B. fem indflyder kæmuerfaffen, eg booraf deslige Belostninger ubredes, bave begiert, at Præsterne til St. Mor tens Kirte maatte blive tilholdte at holde sig denne Indretning efterretlig, og efter Bewafteboligens Stilbingsgrundtart fuare lige med andre Grundcieve, boad som, efter en sættende ligning, til beterte<noinclude><references/></noinclude> f0t39yv7r7etu2d772qzogvbwjseon3 104 82921 387904 371176 2026-04-06T16:38:16Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387904 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 110|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>IIO 25 Febr. Gr. Børnenes Ovdragelse er ustridig det vigtigste, fom skal give et grundet Haab til en mere oplyst Almue, og der ved fremmes deres egen sande Lyksalighed i Fremtiden; siden deres Tænkemaade og Forstandens Dannelse beroer næsten alene paa den Opdragelse, det Indtryk og den anvisning, de faae i de første Aar, og uden hvilken de ei vil være Stand til at opnaae de dem fornødne og nyttige Kundskaber, men forblive i den Vankundighed, som giør dem, om ikke uduelige, saa dog mindre beqvemme til deres Pligters Op. fyldelse, og til at iværksætte det, de ellers med lyst og større Membed vilde forrette. For nu at befordre dette vigtige Fors maal, saavidt det staaer udi Grevens Kræfter, og for at rive Baronies Underdanere ud af den store Bankundighed, fom hidindtil formedelst undervisningens Forsemmelse desværre har havt Sted, og overalt kun viser sig, og for at betage al mulig Undskyldning til saadan orden i Fremti den, har han anseet det for fin Pligt, at forandre Skolens Indretning saaledes, at den herefter fan see mere ordentlig, overeenstemmende med Henfisten, og brevemmere for hvert Sted ifær. Til den Ende har han henlagt Braherrolleborg- Stole til Giærup, og desuden endnu indrettet een i Saages rup, som de 2 storfte Byer paa Baroniet, der tillige ligge beqvemmest hver for sit Skole-District; ligeledes har han i Sinde at opbygge endnu chi tredie Skole i eller ved Grønde rup, hvor det efter Beliggenbeden vil falde beleiligft, faasnart muligt og Omstændighederne det tillade; imidlertid henlægges de til ærup Skole-District, sbod undtagen, fom soger Haagerup Skole. Saaledes vil der da herefter vorde 3 Skoler, isteden for den ene, som hidindtil har været paa Hovedgaarden, og derfor langt fraliggende fra de fleste Byer, som nu alle faae det faameget beqvemmere og bedre, at de nu uden mindste Bankelighed af Bernene fan foges; tilmed har han havt den Lykke at faae en meaet brav og færdeles duelig mand til at forestaae Giærup Skole, og Haab til at fare ligeledes een til Grønderup-Stole, naar den bliver indrettet: saa at ban, med fuld Tillid paa Guds Belfignelse, haaber at kunne fee Virkningen af deres Flid, og selv at hofte Frugten ved at glædes over Børnenes Fremgang i en fornuftigere Opdra elsesmaade end hidindtil, som saa meget mere vil opvække og oplive deres egen lyst til at lære noget, on derved blive gode og nyttige Borgere i Staten. Degnen vil forestane Haagerup-fole. Da, da Hr. Birk selv boer i samme Bye og Greven er overbevist om hans Jver og Nidfierhed til at fremme sammes Bedste, er han for denne saa meget mere betrygget, da den, saa at sige, vil være under Hr. Birks daglige Opsigt. Greven troer herved at have lagt Grunden til en Begyndelse, der vil blive fuldkommen, naar alle, som han med Grund bo: formode, med lige Joer vil arbeide med ham til dette vigtige Formaals Opnaaelse, som vil giøre ham og dem saa meget lykkeligere. Intet uden fors kommelse tan vanskeliggiese sammes Joærksættelse. For nu saa meget<noinclude><references/></noinclude> 4y6sn1ez752hy2o5p7bf0aj5f2ov0oh 104 82925 387307 276630 2026-04-06T15:53:42Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387307 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 114|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>II4 25 Febr. ledes fastsat, at Bornene kun vil favnes i nogle timer §. 4. af Dagen. Greven er derfor overbevist, at enhver selv vil indsee, hvor liden hindring derved feraorsages, og saa meget mere, efter den dem af Praften givne Opmuntring, ansee det som en Belgierning, der vil glæde dem, naar be erfare den gode Undervisning de faae, forenet med det Ønske at kunne have havt samme, følgelig paasee og paas drive, at Børnene mode accurat til den dem foreskrevs ne Tid, og ei komme for fildig, hvilket alt af Skolehol derne strap vorder antegnet. Børnene maa i saa Fald tilklendegive Aarsagen, og naar de forsømme, altid lade sig undskylde ved et andet Barn, der da tillige melder, hvad Forhindringer hau har, som da anmærkes paa flids Journalen, der sluttes hver Maaned, og oplæses of fentlig i Skolen, for derefter at indleveres til Skole-Com missionen. Skulde imod Formooning Forældre eller andre holde deres Børn fra Skolen, da betale de, efter at de i Forveien forgieves have været advarede, 8 ß. til Skolefassen, og ansees som de, der ikke søge deres Børns Bedste; de Fattige betale 4 B., og de, som faae Almisse, miste samme, naar de ikke rette sig efter de dem derom givne Erindringer. Skulde dette endda være frugtesløs, miste de desuden de Fordele, dem ellers kunbe forundes, saasom Udviisning. Det samme gielder om Søndags Catechisationer og Visitationer, naar de have Sted. Endelig maa Forældrene eller Vedkommen de sørge for, at Børnene, saavel paa Veien til Skolen, som fra Skolen til sit Hiem, underveis ikke tilhændes. nogen Skade, men uden Ophold fuldføre samme. Skoletiden bliver følgende: Vinterskolen holdes fra I October til sidste April, fra kl. 9 til 12 om Formidda gen, og fra I til 4 om Eftermiddagen, og Sommerstolen fra I Mai til sidste Sept. fra kl. 7 til 11 om Formiddagen, og 2 til 6 om Eftermiddagen; dog at de 4 Uger<noinclude><references/></noinclude> 25jl8m5pc5truimf7qt5oir5xzx3hty 104 82929 387308 355810 2026-04-06T15:53:43Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387308 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 118|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>15 Febr. i Kirken, hvor de forblive, indtil hele Tienesten er forbi han maa da paasee, at de ere klædte ordentlige og reen Lige, ligesom før er meldt; hvis ikke, afvises de fra Kirs ken, og første Gang tilrettesættes de derfor, men skeer det oftere, ansees de efter Omstændighederne, thi kient de ere fattige, og beres Klæber ringe, maa de dog altid være reenlige. Skoleholderne anvise Børnene deres Plads paa Bankene paa det nederste Pulpitur, og Deg nen Confirmationsbornene i Choret, hvor de allerbedst fan være samlede under deres Opsigt. De lære dem at flaae Psalmerne op, tone dem ret; og paasees tillige, at de med sommelig Andagt og 2rbodighed opføre sig. Skulde Forældrene iblant behove et Barn hiemme for at have Tilsyn i huset, maa de altid see til, at det Barn, som har været hiemme den ene Søndag, møder den næste Søndag i Kirken. Ellers antegnes Aarsagen, hvorfor det ikke er feet; og meldes Præsten, at han i Tiden fan raade Bod paa saadan Forsømmelse. Findes fylden hos Forældrene, bøde de z ß. for hver Gang til kolekassen; er Skylden derimod hes Bornene, ansees de selv derfor. Og naar Provstien eller Biskopen lader bekiendtgiore, hvab Zid de agte at undersöge Ungdommen i deres Chris stentom, maa hele Menigheden med deres 236in og Tienestefolk indfinde sig, med mindre de derfor vil vorde anfeet: ligeledes maa 23ørnene ikke forsømme de ngents lige Catechisationer, Præsten vil holde, foruden den i Kirken, i Gjærup og Zaagerup Skole, for hver otten de Dag, at erfare Undervisningens Fremgang, og paasee Methodens rette Brug, og tillige vaage over kolehol derens Opførsel. Alle unge Sole, som have Lyst til at bestyrkes i det, de forhen har lært, eller at udvide deres Kundskab, tillades hor Onsdag- og Sondag: Eftermida dag at sege Skolen; ligesom de, Præsten finde ikke op lyste nok, maa efterkomme det, Præsten eller Skole: bol<noinclude><references/></noinclude> n2u4tmco0h9ezzhmhuxufrjwxwiuv6u 104 82932 388572 276637 2026-04-06T17:00:17Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388572 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.|Resolutioner og Collegialbreve.|121}}</noinclude>dant et Barn uden Skaansel, saaledes som enhvers Na: 25 Febr. tur og Beskaffenhed udkræver, saasom de Børn, der for: sømme Skolen 3 Gange, eller ere nordentlige, ureen: lige paaflædte, maa sidde paa Skammebænken, staae eller vende Ansigtet imod Væggen. Forsømmes Skolen en heel Uge, maa Barnet, om det findes skyldig, miste al Deeltagelse i de Fornsielser og Friheder, de andre Skolebørn tilstedes; Uflid straffes med ei at tage Deel i Leca tionerne, rykte een, to eller tre Stader ned, og naar det ikke virker, da til Skammebænken; er saadant et Barns Fremgang saa liden, at der ikke kan siennes Fors bedring, da mister det Fordelen af Stolegangen en Tid lang, kan ikke have Samqvem med nogen, endnu mindre tilstaaes at komme paa Hovedgaarden, naar de andre, der have været flittige, møde for at øves i Ting, som ere dem baade nyttige og angenemme. Den største Straf for saadanne tidt igientagne Feil bliver at ligge paa Rnæ med hænderne paa Ryggen. Alle Overtrædelser imod felen staae i lige Classe med disse. Sornærmelse imod andre maa de selv føle, og giengieldes dem, naar det ikke er saadanne, som i Forveien maa tilmeldes Commissionen. Fristelse til det Onde betager dem Samqvem og Deelo tagelse i Frihedstimerne for nogle Dage eller en heel Uge, Modvillighed, ulydighed, Synd, sammensatte Logne ansees af Stole: Commissionen. Bagtalelser, Banden, slet Opførsel, og saa videre straffes med ei ene gang at sidde paa Skammebænken, men at ligge paa Rnæ, og at bære Skammehuen; de, som fremture i det Onde, vises efter Commissionens Kiendelse ud af Skolen efter Omstændighederne til en vis Tid. Derimod maa de Børn, som vise fig føielige, flittige, gode, og udmærke sig frem for de andre, nyde følgende Fordele: opmærksomme, flittige, reenlige Børn, forundes en Time til at øve sig i adskillig moersom Leeg, imellem For: og Ef= $5<noinclude><references/></noinclude> hahwm4au4fpfmwyj5ts29nnksa9k9te 104 82948 387440 374956 2026-04-06T16:02:09Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387440 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.|Resolutioner og Collegialbreve.|137}}</noinclude>ne, og Stiftbef. samt Biskopen ansee Degnen i Heininge be 26 Febr, rettiget til at oppebære Samme: Saa sees ikke, at Waldbygaards Eier med Føie fan unddrage sig for Degnens Andeel at betale; og dersom Hører Gotschalck og Klokker Vilgaard i Slagelse, skulde ansee sig berettigede til Noget af bemeldte Degne-Ret tighed, faae de selv Saadant med Degnen i Heininge at afgiøre. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Christiansand), 26 Febr. ang. Svendenes Antagelse til Mester, og hvad de Gifte bør betale til Svendeladen ibid. Gr. J Anledning af Christiansand Magistrats Forestilling, om at Haandværks-kaugene paa Stedet vægre sig ved at antage en gift Svend til at sidde Mester-Nar med videre, har Stiftamtm. forklaret, at Lauget forlanger alene: 1) at Ins gen til efter maa antages, uden først at have fiddet Meier- Aar, og giort Mesterstykke, med mindre Koncelig Resolution. var indhentet, hvorved En eller Anden efter anbragte Grunde fan være befriet: 2) at en Svend, endstont ban gifter sig, bør vedblive, naar han i sin tid vil indgaae som Mefter i Lauget, at betale de 4 6. maanedlig, sem ugifte i Kolge Vaugs- Atiklene erlænge i Tidepenge til Svendenes Lade eller Fat tigboss. Stiftamtm. har derfore formeent, at, da den første Woft er i alle Maader overeenstemmede med Forord. af 23de Decber. 1681, at Ingen man blive Mester uden at have fiddet mester:Aar, og giort Mesterstokke, saa er det og en Folge, at beri ingen Forandring bør fece, uden efter Kongelig Befaling; og at den anden Poft synes at medføre største Billighed. Da Cancelliet med ham heri er fuldkommen enig, meldes ham ogsaa, at berefter hver gift Svend, som i Tiden vil vente at blive Mester, skal, ligesom de Ugifte, erlægge maanedlig 4 ß. til Svendenes Lade eller Fattigbøsse. Canc. Prom. (til Kiøbenh. Universitet), ang. I Martii. at besørge, at, i Tilfælde af overordentlig Kulde og overordentlig gede, sligt i Aviserne bliver bekiendtgiort. (Saasom Kulden i disseCider har været overordentlig, og man ikke bar mærket, at Noget herom er bekiendtgiort fra Observatorio, Hvilket dog tilforn for mange Aar fiden er feet, og skeer paa andre Steder, hvor der er Observatorium) (i). Same<noinclude><references/></noinclude> l9gfwi45h6fjl6imsx3d3d54v416lij 104 82953 387767 344812 2026-04-06T16:31:27Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387767 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 142|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Martii. 13 Martii, Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aalborg), ang. Herredskasse-Pengenes Krav og Inddrivelse. Gr. J Anledning af Forslag fra Stiftbefal, at Executions Gebyhret for resterende Herreds Kasse-Penges Inddrivelse ved Militair-Execution, maatte beftemunes til 6 a 8 §. daglig hos En hver, som med fit Contingent staaer tilbage, meldes herved, at det ved Rescr. af ste Martii 1734 er anordnet, at Herreds kassens Contingent skal paa samme Maade som Kongl. Skate ter indfordres af Amtsforvalteren, og at altsaa dertil kan bruges Militair Execution; men ligesom det ikke findes befalet, at en Erecutant feal for Gebybr af 6 a 8 f. være pligtig at giore en saa vidtloftig Tour, som til Inddrivelsen udfordres, faa synes det og paa den anden Side at være noget haardt, at de Skyldige for en saa liden Afgivts Skyld, skulde tillige erlægae den for en Executant anbefalede fulde Gebyhr: hvors fore Man, for at faae disse Penge indsamlede, og i fornøden Fald inddrevne, anseer det beqvemmere, At Proprietairerne for de samlede Godser lade opfordre og i Amtstuen betale, hvad der efter Præsternes Mandtal sal erlægges af Personerne paa deres Gods, ligesom Beboerne paa Strogodiet opkrævede, hver for sit Sted, hvad der bør betales, saavel af Stedet som de derpaa siddende Folk; og til at inddrive Betalingen hos de Modvillige, er det bedst at vælge Udpantning isteden for Militair: Execution, da Proprietairene for deres Gods fan tillabes at betiene sig til Udpantning af hvem de ansee for tienlige, men paa Strogodset maa saaban Udpants ning fee ved Sognefogden eller en anden paalidelig Mand, som Amtmanden dertil authoriserer, imod at nyde 6 a 8 B. af den Skyldige efter Omstændighederne (q). Canc Prom. (til Koldinghuus-Amtmand), ang. at det ved Cancelliers Skrivelse af 22de Janv. h. N., om Bes taling om Brandtarations Forretninger, vil forblive, (da dets forrige Resolution aft Mai a. p. i sig Henseende grunder fig paa mitmandens Forslag, men man nu nærmere er bleven ops lyft om Omstændighederne, ligesom og Rettens Bettente ikke bar beriges af en almindelig Forankaltning. Han har under 25 de Janv. begiert, at den ved Str. af 22 de faftiatte Moder cation ikke maatte accorderes Beilby-Sogns Beboere, da de Øvrige (9) Borandret ved Forordn. 30 Janv. 1793. 8. 9. 8, 9 cfr.. R ser, 20 Julit 1787.<noinclude><references/></noinclude> 21dlny3l448pbgxim2600ws3iq75jn9 104 82960 388573 358361 2026-04-06T17:00:18Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388573 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.|Resolutioner og Collegialbreve.|149}}</noinclude>Saa vilde det være ubilligt, at nogen af de andre 19 Martii, PleiesCommissioner til denne Menigheds Commission fulde afgive Noget af den for Enhver bestemte Andeel af de 8000 Rdlr., hvilket dog nødvendig maatte skee, naar den Fulde tilstaaes de forlangte 400 Rdlr. mere end de 800 Mol. den for dette Aar er tillagt, og naar Summen for samtlige Commissioner ei skulde overstige bemeldte ved Rescriptet fastsatt Capital (e). Hvad iøvrigt det af St. Petri Pleies Commiffion giorte Forslag, at Beløbet af Suuscollecterne for alle Sogne hvert Fierding-War til Magistraten skulde aflev res, og af dem deles imellem samtlige Pleie-Commissioner efter samme Forhold som det Narlige Tilskud af Hovedcassen, er angaaende, da er Samme ei alene ftris dende imod Fd. af 16de Nov. 1771, og foranførte Rescr. af 17de Martii f. 2., men det vilde og have en skadelig Indflydelse paa Huuscollecten til Afgang paa dens Ind tægt, naar baade de, der indsamle, og der give, ikke kunne være forsikrede om, at det hele Beløb kom de Fattige i deres eget Sogn tilgode (f). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Siælland), 19 Martii, ang. at i Storehedinge, ligesom i adskillige andre Kiøbstæder er skeet, kan en bestanig Remner antages og lønnes paa den i Rescr. af 22 Upril 1778 fastsatte Maade. (Saasom Byfogden har, for at afhielpe den Banskelighed at faae en duelig emner der i Bnen, begiert, at Stempletpas pirsforhandler, Brand-Inspecteur og Asfiftent maatte befales at være det efter Touren; men Stiftbefal, har formcent, at de, der efter kov og Anordninger ere fritagne, ei burde paalægges denne Byrde, saalænge andre udveie baves.) Canc. Prom. (til Samme), ang. at Hans 19 Martii, Sorensen i Helsingeer fan frietages for at være Medlem af det der ny oprettede Vognmandslaug, faas længe han befordrer den svenske Post, da Magistraten i $3 (e) See Forordn. 19 Martii 1792. Cap. VI, 9. 1. (f) See ibid. §. 6. hans<noinclude><references/></noinclude> 41tgcwz348ut2nzz4ojxhn956bpdlqz 104 82973 388173 381889 2026-04-06T16:49:04Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388173 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 162|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>I April. Den tiliae skulde forsikres, bvorved den altsaa kom til at udre de saameget desmere, om Ildebrand overgik en eller anden Kiebsted, have de derhos anholdet, at Kirken, sem endnu fo restaaer at lade opføre en Ringmuur, maatte fritages for at affurere dens Muur, paa det den kunde have det Fornødne til dens Wedligeholdelse; ligeledes have Inspecteurerne for Tons berg Kirke anholdet, at, som Stirfen der er fattig, og ikke kan udrede den forfaldne Brandhielp til andre af dens forsik rebe Summa 10000 r., bvorunder tillige er indbefattet Kirkens Mure, der dog ikke kan opbrændes, men i Brandfaffen ere ansatte tl 4 a 5000 Rdlr., den da maatte fritages for at affurere videre end dens Tag og Indredning). [April, Confirmation paa en af Erecutorene af afg. Frøken Juliana Helena Justina Ernstes Te stamente, Kammerherre Friderik Bulov og Doctor Med. Joh. Eichel d. 29be Dec. 1784 oprettede Fundate for et af hende skienket Legatum til Odense Latinske Skole. udi et Bilag af 28de Novbr. 1781 ved hendes den 26de Novbr. samme Aar oprettede Teftamente (r) baver bun til den studerende ungdoms Opmuntring og understøttelse givet en anseelig Capital, og derom i bemeldte Zettamentes Bilag anført følgende Ord; De Penge, som løses ved Auctionen saavelsom Overskuddet fra Legatet og Donationerne samt Bes gravelses-Bekostning og re mæssige Gields Betaling, skal is open med Professorerne og Stifteprooten i Odense ud- Sætte paa første Prioritet udi fiffert Jordegods, og af Renters ne til de 2 meeft trængende og tillige værdige Disciple, som fea Stolen blive dimitterede til Deposits og Eramen philos fophicum, betale hver so Rdlr. saaledes, at, naar de tage første. Eramen eller Depofits 20 Rdlr., og naar de tage Eraz men philosophicum, hver 30 Rdlr; og, fulde enten een eller begge disse Studerende ikke tage Examen philosophicum, fal de til den beskikkede 30 Rdlr. tilfalde een eller tvende værdige og fattige Studentere, som fra Odense Skole tage Examen philofophicum, og ikke har været udfeet til at nyde ved deres Deposits. Skulde der endnu fra saadant Overskud, som hvoraf disse detinerede 100 Rdlr. Rente funde blive saa fastsat ana bragte, overstode mere af Capitalen, fal Samine, paa lige Maade son forfemeldte, udi fikkert Jordegods udsættes, og Renterne deraf, saavidt de kan tilstrække, diftribueres til fat tige og værdige Stoedisciple, naar de fra Odense-Skole blive dimitterede til Depofits, saaledes at hver faaee 10 No., som meldt, for faa mange som Renterne kan tilstrække. De z første Stoledifcipfe, om de paa den Tid og efter min Ded maatte være udi Stolen eller paa Gymnasium, og derfra til Heademiet dimitteres, som skal, som anført, nyde so Rdlr. (r) Sce Confirm. 19 Decbr. 1783. hver,<noinclude><references/></noinclude> spujev38cqlhktobg2mehha7jmm950c 104 82983 387905 375270 2026-04-06T16:38:17Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387905 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 172|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 April. Antal Syge, er det at Dronningen, ved dette Gavebrev, for bestandig afstaaer og fienter til bestemt Brug bemeldte Gaard og Actier; forvisset om, at Kongen og Efterfølgere i Regiea ringen ikke alene lader Stiftelsen stedse beholde, foruden de til denne Anftait allerede forhen benlagte 1500 Rd., de under gde Decbr. 1783 dertil allern. fienfede 1000 Rdlr. aarligen, men endog tillægger Gamme det den endnu maatte behøve, samt allern. bifalder og confirmerer alt, hvad herudi i den bedste Hensigt er bestemt, og det paa saa kraftig en Maade, at det stedfe og altid kunde blive uryggeligt. 9 April, 9 April. Dette Gavebrev confirmeres og stadfæstes herved i alle fine Punkter og Clausuler, lige som Kongen og forbin ber Sig og Efterfølgere i Regieringen ikke alene stedse at lade denne saa ypperlige Stiftelse beholde, foruden de til Samme allerede henlagte femten Hundrede Rigsdaler, de under Sbe Decbr. 1783 dertil skienkede eet Tusinde Rigsdaler aarligen, men endog altid paa kraftigste Maade at understøtte den. Canc. Prom. (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang. at Kongen, efter Finantscollegii Meldende, har ved Resolution af 16de Martii sidst tilstaaet Doctor Mangor, som Physicus i Staden, udi aarlig Tillæg af den Kongelige Kasse 100 Rdl. til hans nu nydende Gage. Canc. Prom. (til Politiemesteren i Kiøbens havn), ang. at falde Bogtrykkerne for sig, og tilfiendegive dem, at de skal være ansvarlige under Mulce eller anden vilkaarlig Straf for hvad de trykke af Viser og andre saadanne Ting, som Vedkommende løbe om med paa Gaderne og sælge, at de ikke stride imod Ærs barhed og gode Sæder, da Bogtrykkerne til den Ende Skal derpaa sætte hos hvem de ere trykte. (J Anledning af hans Undragende ang. den i Staden overbaandtagende Omleben paa Gaderne med Wiser, som for forste Delen ere for argelige) (x). (x) See Rescr. 18 sg Plac. 23 Decbr. 1790. Cane<noinclude><references/></noinclude> i3gf28rxbtx83uze1kjefcu9l2283qt 104 83001 388174 320378 2026-04-06T16:49:05Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388174 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 190|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>14 Maii. har forundret sig over, at Juftitsraad Bugge alene havde til. budet Adresse-Contoiret fine Obfervationer, og ikke især de Sopffnerske Aviser, som han kunde være vis van at ville imod tage dem, saa erfarer Man og nu af de Svar, som Adresses Contoiret og Berlings: Bogtrykferie har givet Politiemefteren, at de aldrig have været anmodede om at indføre Sligt; og, da imidlertid den havte Winter er bortganet, uden at Man har seet det mindske derom i vore Tidender fra Kiøbenhavn, men vel fra andre Steder, 14 Maii, Saa ville Rector og Profeffores see derhen, at Saadant for Fremtiden iagttages, og at der ikke gia ves Anledning til slige velgrundede Kritiker, som Man denne Gang har maattet erfare. Canc. Prom. (til Kiebenhavns Magistrat), ang. Tillæg i Bandage-Pengene for Chirurgus Jacobsen ved det almindelige Hospital. Gr. J Henseende til den af Chirurgus Jacobsen ved det almindelige Hospital indgivne Anfegning om, at han, i Be tragtning af de Syges stedse tilvorende Mængde i dette Hospital, maatte erholde en underchirurgus, som Medhielper til de Snges Eftersyn og Behandling, dernæst at ban selv, fora medelft dette strengere tiltagende Arbeide, maatte nyde en fors holdsmæssig Forbedring i bans liden Gehalt, og endelig at den Accord, som ban hidtil har staaet i med at levere Pla fter, Salve og Bandager imod en aarlig Godtgiørelse af 80 Rd., enten ganffe maatte ophæves, eller indrettes paa en paffende Fod efter de Syges formerede Antal, fulde man, da af Maaiftratens Erklæring erfares, at den ham tilstaaede Godtgiørelse af 20 Ro. aarlig er bestemt efter det ringere Antal af Syge, som i Aaret 1771 fædvanlig fandtes paa Hospis let, saa at han efter det nu værende ftorre Antal Syge ikke dermed kan være fadesios, ei heller med det Tillæg ham er forundt af 40 d. fra dette Aars Begyndelse, meldes, At Magistraten i Tilfælde, at de Syges Antal i en Tid af 3 Maaneder eller længere i et ar fulde overs ftige 120 Personer, maa være berettigede til at bevilge Supplicanten et, efter Mængden af dem, billigt Tillæg til det ham fra dette Aars Begyndelse i Bandage-Penge i alt tilstaaede 120 Rdlr. om Naret, hvorved det ellers bør have fit Forblivende; men, hvad det Øvrige angaaer, som han har ansøgt, da vil det dermed udsættes indtil videre (y). Canc. (y) Bevilget ved Rescr. 12 Aug. 1785.<noinclude><references/></noinclude> nm33daxwwkxpxz3j3mcs3qjzjzebayv 104 83039 388176 382696 2026-04-06T16:49:08Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388176 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 228|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Junii, fet fig et Forraad i det mindste af 1 Tønde eller 20 Lod. Smør, I Skpd. Flest, Skpd. Oft, 2 Tønder Erter, 1 Tønde Byg gryn, Meel af alle Slags Korn (vede undtagen) indtil 4 Tender; lige Forraad sal enhver Sofer, under Borgerskabs Fortabelse, bevise at have anskaffet fig inden Novb. Maaneds Udgang hvert Aar: b) at falholde sunde, friske og gode Vare: c) At udsælge Barene med lovlig justeret og brugbart Maal og Vegt; d) at være Tart, som af Magistraten sættes og beftemmes, undergiven, hvorefter Varene udsælges, og ikke at tage over Tarten eller forhote Priserne, under den Straf, som i Plac. af 21de Decbr. 1773 er fastsat, naar derimod handles: e) at holde deres ering biemme i Suset, og et paa Torvet eller andre Steder, ei heller at omløbe med eller ombære Bare til Forhandling: f) ikke at opfiobe Bare paa Torvet eller i Gaderne til Forprang for Byens Indvaas nere, men herom holde sig den i Byens Privilegiers (g) 16de Post foreskrevne Tid og Orden efterrettelig: og endelig g) DI alle disse Posters Efterlevelse og Overholdelse at være Efs terforskelse og Undersøgning af 2 Borgermænd, efter Ma gistratens Foranstaltning og udi Politiets Overværelse, uns dergione. Derimod bør ingen uberettiged fornærme Spekhøkerne i deres lovlige Næring, enten ved at falholde eller ombære deslige Bare, eller at fælge dem i saadanne partier, som Spekhofer Næringen alene er forbeholden, under vedbørlig Tiltale og Faldsmaals-Straf efter Loven (h). 24 Junii, Bemeldte Reglement approberes. Rescr. (til Stiftbefal. i Christiansand), ang. forbuden Snighandel af Skippere, Giæstgi. vere og Andre ved Flekkefiord, samt Toldbetientens Opsyn. Gr. Repræfentanten i Steffeflord J. Viborg har andraget, hvorledes Christiansand-Byes Borgere, som boe ved bemeldte Flekkefjord Toldsted, i mange Aar skal være præjudicerede af Snighandlere, der bestaae af Losaængere, Strandsiddere, Skipperborgere og Giæftgivere, hvilke paastaae at være li ge jaa berettigede til Handel som Kiøbmænd: hvorfore han derhos har foreslaaet adskillige Voter til Handelens Indskræns kelse for de uden for Byen og Toldftedet boende Skippere. De uden for Flekkefiords Toldsted boende Skipperborgere ffal, ifølge Kongl. Befaling af 21 de Febr. 1771, være forbudne at drive Rigbmands:Handel. Tol deren §. I. §. 2. (g) Af 26 Sept. 1749. (h) See Rescr. 26 Maii 1786 og Confirm. 14 Martii 1788, §. 16.<noinclude><references/></noinclude> nybh6v4dfwr7w64g8k0n9y5wqbc4plr 104 83047 388177 381241 2026-04-06T16:49:10Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388177 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 236|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>I Julii. det nødvendige, og ei til Det, som alene tiener til Prydelse, og kan undværes, da aarligen i disse 5 Mar til Cancel fiet af Stiftbef. og Bisk. bør indberettes Overskudets Beløb. (Saasom den den 13de Junii 1781 Kirken bevilgede Collect Eun indbragte 3000 Rdlr., hvoraf 1000 Rdlr. bleve betalte til Kirkens Gield, men Istandsættelsen vil kofte over 8000 Rd.)" Bevilgn. paa et Vertskab og Marketente rie for de ved Øbierregaard værende Skole: og. Sabriqve Indretninger. Julii, 8 Julii. Gr. Conferentsraad Ryberg af Kiøbenhavn har andraget, at han ved det ham udi Vordingborg Amt tilhørende Gods, bierregaard kaldet, har med temmelig Befoftning anlagt en Stole Indretning, saavel til ungdommens Oplærelse i de for Menneskeligheden og Staten vigtige Kundskaber i Religion og Sædelighed, som tillige til undervisning udi Linned-Spinderie, ligesom ogsaa et Dreiels- og Lærreds-Bæverie, samt Horbegle-Fabriqve med Sorbragningsverk, til bvis vedli geholdende Drivt et betydeligt Antal Mennesker af ham sal være bleven ansat, saasom Regnskabsførere, Skolemeftere, Mestersvende og læredrenge med flere dertil borende Haandvers ker, og til hvilke Folkes Ophold han, foruden at sørge for des res nødvendige Bærelser og Ildebrand, tillige skal have været nødt til at sørge for et oeconomise Bertabs Anlæggelse, hvor de kunne erholde daglig Nedtorftighed af Mad og Drikke. Ved berørte Øbierregaard maa han anlægge og holde et saadant Vertskab og Marqvetenterie, saaledes at den Person, som forestaaer Samme, maa for billig Betaling forsyne alle de til formeldte af ham der giorte Anlæg henhørende personer saavel som Fremmede, som der kunde have nogen Forretning, med fornøden Spise- og Drikke Vare, samt Lys og Tran til Lysning. Rescr. (til Rentekammeret), ang, at de i Rytterdistricterne staaende halve Kiøbesummer ere overdragne Banken, og kunne af Debitorene opsiges (q). Gr. Da Kongen i Anledning af en ved Finantscollegio gior te Forestilling, bar besluttet, at lade betale alle de Fordrin ger, som Banken maatte have til den Kongelige Kasse, og Dertil blant andet at anvende de udi de bertsolgte forrige Ryt terdistricter endnu indestaaende halve Kiøbesummer, og at overdrage Samme til Banken til fuld Eiendom, dog saaledes (4) See Plac. 8 Julii 1785, S. 2. at<noinclude><references/></noinclude> 21y2e866teh67v4ilz241bl1jyx4169 104 83055 387906 364297 2026-04-06T16:38:17Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387906 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 244|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Julii. 16 Julii. Gr. Stadsphyficus i Christiania, Dr. Sundius, bar ane fogt om Godtgiørelse af 46 Rdlr. for en langvarig Forfleg ning i Christiania Sygehuus til B. 7. af Smaalenenes Amt med salt Flod, hvilket han vel havde anfort paa Sygehuuss Regningen for 1783, men fom af Amtmanden er bleven nega tet at erstatte, paa Grund af Rescr. af 30te Aug. 1782, som befaler, at naar en Batient, som for har været i dette Sygehuus. trænger til at blive indlagt paa ny inden et halvt Aar, Da skal denne Patientes Pleie og Kuur fee uden Betaling; men som Sundius paaftaaer, at denne B. Nielsens Kilstand ikke var nogen Recidiv af en foregaaende ufuldkommen Kuur, men at det er kommen af Patientens Uforßatigbed og Efterladena, hed, hvilket Collegium Medicum, som berover er hørt, holder for sandsynligt: saa har man iDag tilreven Amtmanden, at berørte 46 Rdlr. kan Sundius godtgieres af Smaalehnenes Amt ved Repartition paa Sammes Skyld, som andre Syges haus Omkostninger. Men for Eftertiden bør det være en Regel ved Sys gehuset, at naar En paa ny anmelder sig, til der at blive indlagt igien, som tilforn har været der, skal det afgiøres ved Indtagelsen, om han stal ansees som en Recidivant, der skal nyde Cuur og Forflegning omsonst. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Trondhiem), ang. Curens Bestyrelse i Trondhiems Syges huus, og at Stadsphysicus derom giver Attest. Gr. J Anledning af Regimentsfeldkiær Rosume Ansøge ning om, at Indretningen ved deti Trondhiem værende Sy gehuus maa blive paa den god, som ved Rescr. af 24 Martii 1779 er fastsat, og Stiftbefalingsmandens Skrivelse af 26de Martii a. c. ang. at Regimentsfeldßiær Friese, som indtil videre er antagen til at have Indseende med de i Trondhiems Stift med Radesygen befængte Menneskers Kuur, har yttret fig for ham, at til de Syges Indtagelse i Sygehuset ikke fulde fornodiges Stadsphysici Attest, meldes, At Rosums Forretning ved Sygehuset maa paa Grund af det senere Rescr. af 8de Octbr. 1784 (a), cess sere, da Regimentsfeld skier Friese ene og alene forestaaer Cuuren af Patienterne i Sygehuset, og ellers uden for besørger Rade Sygdommen, eller hvad man ellers vil kalde det Scabiesi venerea, Flod-Syge 2c. men Stadss physicus bør, som en Persona publica, attestere de Syges Inda (a) I Tillægget.<noinclude><references/></noinclude> gasdbrfxftfyt84ciuit59ug3txumwf 388178 387906 2026-04-06T16:49:11Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388178 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 244|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Julii. 16 Julii. Gr. Stadsphyficus i Christiania, Dr. Sundius, bar ane fogt om Godtgiørelse af 46 Rdlr. for en langvarig Forfleg ning i Christiania Sygehuus til B. 7. af Smaalenenes Amt med salt Flod, hvilket han vel havde anfort paa Sygehuuss Regningen for 1783, men fom af Amtmanden er bleven nega tet at erstatte, paa Grund af Rescr. af 30te Aug. 1782, som befaler, at naar en Batient, som for har været i dette Sygehuus. trænger til at blive indlagt paa ny inden et halvt Aar, Da skal denne Patientes Pleie og Kuur fee uden Betaling; men som Sundius paastaaer, at denne B. Nielsens Kilstand ikke var nogen Recidiv af en foregaaende ufuldkommen Kuur, men at det er kommen af Patientens Uforßatigbed og Efterladena, hed, hvilket Collegium Medicum, som berover er hørt, holder for sandsynligt: saa har man iDag tilreven Amtmanden, at berørte 46 Rdlr. kan Sundius godtgieres af Smaalehnenes Amt ved Repartition paa Sammes Skyld, som andre Syges haus Omkostninger. Men for Eftertiden bør det være en Regel ved Sys gehuset, at naar En paa ny anmelder sig, til der at blive indlagt igien, som tilforn har været der, skal det afgiøres ved Indtagelsen, om han stal ansees som en Recidivant, der skal nyde Cuur og Forflegning omsonst. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Trondhiem), ang. Curens Bestyrelse i Trondhiems Syges huus, og at Stadsphysicus derom giver Attest. Gr. J Anledning af Regimentsfeldkiær Rosume Ansøge ning om, at Indretningen ved deti Trondhiem værende Sy gehuus maa blive paa den god, som ved Rescr. af 24 Martii 1779 er fastsat, og Stiftbefalingsmandens Skrivelse af 26de Martii a. c. ang. at Regimentsfeldßiær Friese, som indtil videre er antagen til at have Indseende med de i Trondhiems Stift med Radesygen befængte Menneskers Kuur, har yttret fig for ham, at til de Syges Indtagelse i Sygehuset ikke fulde fornodiges Stadsphysici Attest, meldes, At Rosums Forretning ved Sygehuset maa paa Grund af det senere Rescr. af 8de Octbr. 1784 (a), cess sere, da Regimentsfeld skier Friese ene og alene forestaaer Cuuren af Patienterne i Sygehuset, og ellers uden for besørger Rade Sygdommen, eller hvad man ellers vil kalde det Scabiesi venerea, Flod-Syge 2c. men Stadss physicus bør, som en Persona publica, attestere de Syges Inda (a) I Tillægget.<noinclude><references/></noinclude> 4li9j1i7kd5s70dmtfh92ztnbdh3w1u 104 83069 388179 383908 2026-04-06T16:49:12Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388179 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 258|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>6 Aug. Allerbøistsamme en bestemt Plan til den hele Indretning til allern. Resolution, ved hvilken den Kongelige Hensigt, efter Billighed at ligne de af Konge og Fadebords Neiser tilflydende Byrder for Undersaatterne, og at befrie de fra Landeveiene langt bortliggende fra besværlige Seiser, samt at undgaae de Uleiligheder, som hidindtil ved Uorden paa et og andet Sted har kunnet indsnige sig, paa mueligste Maade kunde opnaaes; og skal Rentekammeret corres spondere med det Danske Cancellie, saavel om Bestemmels sen af hvilke Konge-Reiser, der i Medhold af nærværende Anordninger kunne paaligge Kiøbstæderne at forrette, samt om Noget, til at ligne denne Byrde for Kiøbstæders ne, fan være at foretage i Lighed med hvad nu i saadan Henseende forehaves for Landbeboerne; ligesom ogsaa, hvorvidt de øvrige Amts-Reiser, der forrettes i Sager, som angaae Justitiens Pleie, med Mere, og privative vedkomme ethvert Amt især, enten, alle eller nogle af dem, ligeledes kunne forrettes for Betaling, som da blev at ligne paa ethvert saadan Amts contribuerende Hartkorn, uden at sammenblandes med Betalingen for de øvrige als mindelige Konge-Neiser. 12 Aug. §. I. Rescr. (til Kiøbenhavns Magistrat), ang. Tillæg for Chirurgus Jacobsen ved det almins delige Hospital, men ei for Inspecteur Meden. Gr. Magistraten har andraget, at Chirurgus 7. Jacobs sen ved det almindelige Hospital bar anholdet, at maatte i Be tragtning af de Suges tidse til vorende Mængde fecundes en Under Chirurgus fom Medbielper til de Syges Eftersyn og Behandling, samt at han selv formedelft det strengere tiltagende Arbeide maatte nyde en forholdsmæssig Forbedring i hans tiden Gehalt, og endelig at den Accord, som han hidinds til bar staaet i med at levere Plafter, Salve og Bandage for 80 Rofr. aarlig, maatte enten ganske ophæves, eller indret tes paa en passende Fod efter de Syges formerede Antal. Chirurgus Jacobsen maa fra dette Aars Begyn delse tillægges 100 Stolz. aarlig til at holde en Under: chire<noinclude><references/></noinclude> 4i3e8z48y8lgjgrtkem6hiwx55f0ewb 104 83077 387907 374806 2026-04-06T16:38:18Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387907 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 266|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>27 Aug. gere og alle deslige Betieninger ere forskaanede; dog undtages Tolden og Paalæg. 27 Aug. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Fyen), ang. nogle Udgivter i Odense-Kiobstæds Regnskab, og Gieldscommissionen berefter at udrede Sine. Gr. Den suspenderede Magistrat i Odense har andraget, at ved Revisionen over bemeldte Byes Regnskaber for Aarene 1772 til 1781 incl. er i Rentekammeret udsat til Cancelliets Resolution efterskrevne Udgivts. Pofter, ferend Samme kunde passere i Regnskaberne, nemlig: 1) Caffererne for Indqvars reringsvæsenet, som i deres aflagte Rigtighed og Regnskaber. for Indtægter og udgivter aarlig have anført, som et Salarium eller Kendelse af 40 Rdlr. i det hoieste for deres Umage dermed, men undertiden mindre, alt efter Indqvarteringens Storke og Arbeidets Bidtløftighed: 2) at de 2 Raadstues Tienerel af Magistraten og de eligerede mænd ere bevilgede, fra Aaret 1777 af, et lidet Tillæg og Forbedring i deres aara lige Lon og Huusleie, nemlig hver 4 Rdir. mere end Cancel Liets Resol. af 14de Febr. 1784 indeholder; og 3) at der, ef. ter at Gieldscommisfionen i Odense var oprettet, er 1780 til Sammes Jverksættelse for Byens Regning beloftet en Cema missions Protocol og endeel trykte Blangvetter til Rettens Afbetiening til Stevninger og forelæggelser, der i alt har kofiet 12 Rdlr. 3 Mt. Siden der ikkun skal være faa Bors gere, som ere vederheftige og beqvemme til at forestaae Jude qvarteringsvæsenet som Cafferer, hvilket er Aarsag i, at Denne ei som andre Byens smaa og mindre betydelige Betie ninger fan betroes til, og forrettes af enhver Borger efter aarlig Tour og Omgang imellem dem; Saa finder man det billigt, at den Borger, som Hertil udnævnes, bør have nogen Erstatning og Godtgiøs relse for det betydelige Arbeide, som derved forefalder, Hvilket efter Byens og Indqvarteringens Størrelse ei fan være mindre end 30 Rdlr., som saaledes kan passere til Uogive i ovenmeldte Regnskaber; men om Mere skulde være beregnet, bør Saadant bortfalde. Og, da Stiftbef. i Henseende til den anden Post melder, at Byens 2 Raadstue Tienere i endeel Ular frem for tilforn har havt Endeel at forrette, som Aarsagen til, at Magistraten og de eligerede Mænd 1777, have tilstaaer dem hver 4 Rdlr. aarlig Tillæg, hvorved deres forrige Løn og Huusleie 24 Rdlr.<noinclude><references/></noinclude> a1i6b8fmre0cwnhnerbvs40h79ocns8 104 83086 388575 376220 2026-04-06T17:00:19Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388575 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.|Resolutioner og Collegialbreve.|275}}</noinclude>Saa meldes Saadant herved, og at Sagen i svrigt 10 Septbr vil forblive ved Lands Lov og Net. Canc. Prom. (til Stiftbefal, over Trondhiem zo Septbr, Stift), ang. prompte Inddrivelse af Kirkernes Tiende og Tiendepenge der i Stiftet (s). Gr. Paa hans Forespørgsel, hvorvidt Udpantning fan bes vilges Kirke Eierne, saavel til Riekens jorddrottelige Rets tigheder som Tiendes og Sunsmands-Penge med vibere, meldes, at, Da det af vedfølgende Ertract af de paa Kirkerne & Trondhiem Stift udstedte Kirke Skieders rode Post eve fares, at Kirke Eierne ved Skisderne er tilstaaet prompte Assistence til Tiendens Inddrivelse, endog in natura, faa bliver det en Folge deraf, at det Samme maa accorde res, naar den oppebæres i Penge, dog ikkun for den efterstaaende Tiende for et Mar, og med Reservation af den de Kongelige Skatter tilkommende Præference i Concurss Tilfælde; men i Henseende til andre jorddrottelige Reta sigheder bør Udpantning ikke accorderes, siden Skiøderne Inter melde derom. Rescr. (til Stiftbefal. over Aggershuus 16 Septbry Stift), aug. Skienkehuse og Keglebaneri Chris stiania, men at Viinstienkning forbydes øvrige Rigb mænd og økere. Gr. Kiøbmand P. Brandt af Christiania har i Cancelliet forespurgt, om den Kiebmandene sammesteds, endog de, som fra Hokerftanden til Kiøbmænd ere overgangne, ved Rescr. af 9de Julii f. A. forundte Fribed, at maae handle i Smaat og Stort, skal træffe fig dertil, at samtlige Kiøbmænd maae modtage Giæfter paa Keglebane, hvor disse haves, og saavel der som i deres Suse udfienfe drikkende Ware for Betaling, eller om Saadant alene fal tilhøre Bertshuusmænd. Af Er. klæring er fornummet, at Bertsbuusheld i bemeldte Christiania altid bar været aldeles affilt fra Kiebmandshandel on Næring, og at Samme hidtil alene har været en Næ singskilde for den saakaldede søkerstand (t), og Biobmands Standen formeent, for hvilken den endog vilde være yan- © 2 (s) Cfr. Prom. 25 Junii 1785. (3) Cfr. Neser, 24de Junii 1785. fæns<noinclude><references/></noinclude> 2j3pp9s0oyvvjayovp96cukyc15jio0 104 83106 387441 364300 2026-04-06T16:02:11Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387441 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.|Resolutioner og Collegialbreve.|295}}</noinclude>Canc. Prom. (til Stiftbefal, i Bergen), ang. 15 October. Beigde Almuens Forfisbs Ret til den i Nodten værende Sommerfild og Brisling (n). Gr. J Anledning af J. Madsens af Todsnes indaivne Besværing over, at de Fiskende sælge deres hele Fangst af Sommerfild og Brislinger til de fra Kiøbstæderne og Landet Udfarende, førend Almuen af Boigderne deraf have erholdet Nonet til Huusfornodenhed m. v. bar Stiftbefal. indstilt, om det maatte tillades ham ved en Placat offentlig at lade bes Fiendtgiore, at ingen odie-Eier, under hvilken Sovevending det end kunde være, maatte til nogen Jægtefører bortsælge den i Nodten værende Sommerfild eller Brisling, forinden de Beigdefolk, der, forinden Silden er taget af Nodten, have, for den samme Priis Jægteføreren Fulde betale, erholdet hvad de til egen uusfornødenhed maatte forlange, og at den Modte Eier, som overber ses derimod at bandle, maatte, til lige Deling imellem Præstegieldets Fattige og Angiveren, bode 5 Rd., bvilfe Fogden efter foreaaaende derom paa Juftitiens Beane anlagt Sag, og derpaa erhvervet Dom, havde i Mans gel af mindelig Betaling paa lovlig Maade at indfordre. Det findes billigt, at Almuen efter saadan hans Forflag tilstaaes Forkiobs.Ret, naar den for Varene vil give samme Betaling som Jægtefereren, og at i saadan Henseende det Fornødne vil være at foranstalte; men det vil ders hos være fornødent, at Stiftbefalingsmanden bestem mer en vis Tid for Nodte Eierne, paa det deres Fis, i Tilfælde at Almuen ikke affiøber den i behørig Tid, ikke skulde i Nodten tage Skade, og Eieren i saa Fald blive fat i Forlegenhed med Sammes Afsættelse til Jægtefs, rerne og andre uden for Bøigdens Almue, som maatte søge Samme. Canc. Prom. (til Stiftbef. i Trondhiem), ang. 15 October. fra hvad Tid de Reformeertes ved Priv. af 15de Maii 1747 tilstaaede 20 Aars Fribed skal regnes. Gr. J Anledning af Forespørgsel fra L. i Christiansund dess angaaende, meldes, at da det i forbemeldte for de Reformeerte allern. confirmerede Vrivilegier ikke noie er bestemt, enten de dem i den 21 de 5. tilstaaede 20 Aars Friheder fulle regnes fra den Tid de her til Kongens Riger og lande ere ankomne, eller fra den Lid de virkeligen der ere etablerede: 4 (n) Cfr. d. 21 Decbr. 1792.<noinclude><references/></noinclude> f2j98ybsekoh0qma5oujpy1ja1nlvkb 104 83113 387413 276819 2026-04-06T16:01:19Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387413 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 302|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 Novbr, de Halve hver Paaske og de Halve hver Mikkelsdag. 5) I Eriksholms Skove nyder han aarlig 10 Les Brænde udviist paa Stubben, som han selv lader fælde og hiems stove. 6) Hans Børn skal være fri for Seftelse paa Eriksholms Gods (x). 7) Naar den nu værende Klokker Hansen ved Døden afgaaer, og Skoleholderen vil paatage sig de Forretninger, hvilke ham paaligge, da maa han og nyde hvad Indkomst derved kan falde. 8) De i Aagerup Kirke aarlig indkommende Penge til Skole= Kassen overlades til Sognepræsten for Hagerup Menig hed hans Disposition til fornødne Bogers Indkiss til Hagerup Skolebørn. 9) Til Skoleholderens Antagelse eg Afsættelse giver Sognepræsten for Aagerup-Menig hed Forslag, som af Eriksholms Eier approberes. 10), Skoleholderen for Hagerup Skole skal uden videre Best taling, end herudi er meldet, oplære de Børn, som søge Aagerup Skole i deres Christendoms Kundskab og Skrivs ning, hvormed Sognepræsten for Aagerup-Menighed haver Tilsyn; thi, skulde Skoleholderen findes efterlas den i sit Embeds. Pligter, eller henfalde til nogen aabens bare Last, bliver han af Eriksholms Eier og Soga nepræsten cafferet, og en Anden antagen. Hans Teile man forbinder sig herved, til Skoleholderen i lagerup hans desto nødtorftigere Underholdning aarlig at betale ham ti Rigsdaler, de Halve hver Paaske og de halve, Hver Mikkelsdag. Forskrevne Fundats confirmeres og stade festes; og vil Kongen derhos, at de 10 R., som fornævnte Hr. Teilman har forbunden sig til at svare til koleholderen i Aagerup, skal af te tilkommende Sognepræster for Tølløse og Hagerup Menigheder bestandig paa lige Maade til de bestemte Tider erlægges og betales. (x) Cfr. Forordn. 20 Junii 1788, §. 30. Canc.<noinclude><references/></noinclude> p9is3vu6hj54y782ni139l845f4h702 104 83119 388180 361917 2026-04-06T16:49:22Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388180 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 308|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>11 Novbr. 12 Novbr, Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang. at der saavel ved Rectoratet (b) som Conrectoratet i den latine Skole sammeft:ds maa inefores Laadens. Aar i Lighed med andre geistlige Embeder. (Paa Anseg ning fra Conrector og Vice Rector Krarup derom, samt at bans Enke maatte nyde en aarlig Pension i Proportion af Embedets Indkomster). Canc. Prom. (til Magistraten i Kiebenhavn), ang. Skomagerlaugets Tidepenge, samt syge Svendes mindre Understøttelse ibidem. Gr. Oldermanden og Bifiddere for Lauget have anholdt om adskillige Vosters Forandring i Neser. af die Febr. 1779, siden Svendekassen ei kan bestride de derved bestemte egivter; men, som Saadant fornemmelig reiser fig af, at en stor Deel af Svendene ei rigtig erlegne deres Ticepenge, og at de paadragne Restancer ei siden indkomme, men tildeels fer Kassen ere tabte, bvilfet for Fremtiden vil blive heminet, fiden et nu ved Kgl. Befaling af Gaars Dato er paalagt Mesterne ved dette og de andre Haandverkslauge i Staden at indeholde Tidepengene af deres Spendes Fortieneste, og quartaliter erlægge dem i Svendekaffen: faa meldes herved, At det ikke sees, at nogen nærmere Anordning for Oldgesellerne i Henseende til Tidepengenes Nestancers Inddrivelse kan behøves, siden Samme bliver dem uvedkom mende, naar Mesterne indestaae for, og erlægge Tidepen gene til Svendekassen. Men som det ved foranførte Rescript af zdie Febr. 1779, §. 2 er fastsat, at en syg Svend, foruden Betalingen for hans Pleie og Cuur paa Hospitalet, sal af Sygekassen have ugentlig 2 Mirk. til Sukker og Thee m. v., hvilken Udgive for Cassen nu er saameget mere trykkende, som Betalingen paa Frideriks. Hospital efter den Tid er forøget fra 7 til 9 Mrk. om Ugen, og det ligeledes ved dets 4de Post er tilladt, at en Svend, (b) Paa Feresperesel af Biskopen, ved Indberetning af Rector emereti, Juftitsr. og Prof. Vorms Ded, om dette Returpt nu strax bor anvendes paa hans Arvinger? svarede Cancelliet under te Febr. 1791: Efter Omstan dighederne sees ifte, at hans Arvinger kan tustaaes Naadens Aar.<noinclude><references/></noinclude> hi43kv97sb1foo65gzj7ko0j2h8hbi9 104 83123 387198 322183 2026-04-06T15:48:46Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387198 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 312|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Novbr. for nogen d fiden tilladt Capitainen at conftituere en af Underbetientenei fit Sted, naar han formedelst Svaghed ikke selv kan baane Brændevins-Inquisitioner paa Landet, og faadanne Tilfælde fulde indtræffe, at den Kongelige Consum tionsbetient ikke heller kunde undværes i Byen: 12 Novbr. 12 Novbr. Saa anmodes Stiftamtm. at ville tilkiendegive fors nævnte Byfoged Carpe, at han uden negen Indvending haver at medfølge paa Brændeviins:Jnqvisition paa Landet, naar og saa ofte, han dertil reqvireres af Consumtionsbetientene, da det bliver altid Byfogdens Pligt at assistere Enhver, som forlanger hans Medfølge paa saadanne Inquisitioner (f), følgelig ogsaa en Unde betient ved Consumtionen, som efter Inspecteurens Befaling og paa hans Vegne inqvirerer. Generalitets- og C. C. Prom.(til Jægerkorp set), ang. at ved Skive-Skydningen skal udsættes disse Præmier: for bedste Skud 32 ß., Næstbedste 24 ß, og det derpaa følgende 16ß.. 2. G. K. o. Gen. Toldk. (til Tolderne og (Kgl. Resol. Controleurene i begge Niger, samt til Oecon. og 26 Novbr.) Commerce-Collegium), ang, at den Altonaiske Borger og Laborant Johan Jürgen Ufhausen maa have lige Frihed som den hans Fader i Aaret 1761, bevilgede, nemlig at det i hans Laboratorio forfærdigede Skedevand maa mod edelig Attest, og mod Erlæggelse af de anordnede Told: Afgivter, indpasserei Kongerigerne Danmark og Norge. 18 Novbr. Rescr. (til Biskopen i Sielland), ang. at Sognedegn for Magleby paa Moen, H. Smiths Enke maa efter hans Død af bemeldte Magles by:Degnekald nyde en aarlig Pension af 8 Rdlr. saalan ge hun lever, og i Enkestand forbliver; og skal denne Ens kepen= (f) See ber Fd. 2 Aug. 1786, §. 8.<noinclude><references/></noinclude> 4gzqrrfxgbyel2dt5vodtbd0tyxj2uu 104 83170 388181 383914 2026-04-06T16:49:23Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388181 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.|Resolutioner og Collegialbreve.|359}}</noinclude>dreas Ginge, (som har viist Kundskab, Neiagtighed og 21 Janv. Fid ved de af ham til Selskabet indsendte astronomiske og meteorologiste Observationer) er af Kongen fors undt fra indeværende Aars Begyndelse af, og saalænge han fremdeles viser Flid og Neiagtighed ved de indsendende Observationer, 30 Mt. Tillæg aarlig af de norske Auçs tionspenge, til de ham for hans Aftronomiske Arbeider tils staa de 50 Sidle. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i 21 Janv. Sielland), ang. at det kan være Holbek: Bye tilladt indtil videre at oppebære Portbrænde og Torv, uage tet den ikke nu for nærværende Tid har nogen Indqvar tering, (efter de foranførte Dinstændigheder, (og da Byens Formænd paa Byens Begne Intet have derimod) (s). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i 21 Janv. Lolland), ang, at Selveier Niels Frits i Lille- Kiøbelov, i Henseende til sine Korn. Varers Afsætning i Kiøbstæderne, maa rette sig efter de almindelige Anordninger, uden at det derfor er ham formeent, efter egen befindende Fordeel at slutte Kiøb eller Contrakt om Leves rance of Born Vahre, for saavidt hans eget Tiende Korn fan tilstrække. (Paa bans Ansøgning om Tilladelse. at sælge til hvem ham vil, hvad Korn han erholder ved sin Gaa ds av ing, samt af de Tiender, han deels har tilfiøbt fig, og deels bar i Sæfte, uden Sorbindtlighed at føre Samme til Kiøbstæden.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i 21 Janv. Ribe), ang. at Forordn. af 13de Febr. 1767 (t). ikke er publiceret i Hertugdommet Slesvig, og at man i. Als 34 funden, derselben entgegen, einige Unterhandlung vorzunehmen. Linnetschau den 17, 18, 19, 20 und 2 ite Aug. 1779. Em. Lassen. O. Zeuthen. Gutfeld. (s) See Regl. 4 Aug. 1788, 9. 25.. (c) See og Forordn. 12 Novbr. 1772 S. 4. Ambrosius.<noinclude><references/></noinclude> j0c4ff6p8zphigppl4xgtwdh8pihanj 104 83182 388182 362723 2026-04-06T16:49:25Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388182 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.|Resolutioner og Collegialbreve.|371}}</noinclude>bende. Intet har svaret, saavel for afvigte War som frem: 18 Febr. deles bar concurrere, da der nu ere 3 So-Enroullerings- Officerer i Stiftet. B. G. K. s. Gen. Toldf. Circul. (til samtli: 18 Febr ge Toldere i Danmark), hvorhos til Veiledning ved Skibsmaalingen (f) tilstilles vedlagte af Skibsa maalerne i Kiøbenhavn affattede Instruction (g), hvilken 2 a 2 ved (f) See Prom. 1 Febr. 1794. (g) Instruction, hvorefter de Herrer Toldere i Danmark ved alle forefaldende Stibes Maaling fig ville reste og forbolde, Maalets Tagelse angaaende: 1) Træffes og fastbindes en Linie langs Stibet, fra den inderite Kant af Forstavnen, hvor den meeft udstaaer, og til den inder ßte Kant af Agterstavnen, kvilken Linie skal træffes faa ftiv muligt; langs da med Samme skal Længden af Skibet maales fra cen Stavn til anden inden til, dog alle paa Stavnene anslagne Klamper, om nogen faadan ne der findes, at gaacs forbi, og det med Maal ftoffe af 10 Amfterdammer-God lang; bvormange godder, fame hele eller balve Tomer saadan Linie giver, er Stibets rette Længde, som da an egnes til Bruz ved den følgen de Udregning. Halvdelen af Skibets Længde anmærkes da paa Deffet, til Efterretning, hvor Wiiden skal tages i Nummet. 2) Dernæst gaaer man i Stummet, for at maale Biiden med tvende il gemande med Amster dammer Maal indrettede Stokke. Den første Biide, som den midterfte, tages da paa samme Sted, hvor Mærket efter første Post er giort, naar ingen knæer eller Hindringer eret Veien; thi i faa Fat tages samme næst ved hvor Skibet videst befindes at være; men er endnu allervideft tæt ved Stormaften, da der i de te er altsaa den først Viide, som ved Foo og Tommetal fal anteg ned. 3) Den anden Bide tages fortil, paa det Sted, som eftermaales at være en Sierdepart af Skibets Længde i Rummet, hvor ligeledes med Groffene tages Maalet af Fod og Tommetal, og antegnes. Skulde Knæerne det være i Beien, tages Maolet næstved; ligefaa hvor videst befindes. 4) Den tredie Bilde fal tages iligemaade agter til, paa det Sted, hvor Fierdedelen, efter Midtinærtet falder, ved forbi garende af Kncer, ifald samme der skulde møde, da Maalet tages næst ved, som meldt, hvor videft er Dets te Maal bliver da og ved Fod og Tommetal at antenne. 5) Dybden eller Huulheden skal tages paa de samme 3 Steder, hvor Biiden er maalt, nemlia 1) Paa samme Sted, bror Midt mærket er giort, og som efter første Woft skal være Skibets baloe Længde, skal trækkes en smal<noinclude><references/></noinclude> t15pyvk95exz3y49fh52w5q1memiap9 104 83209 388183 377602 2026-04-06T16:49:26Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388183 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 398|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>7.April. 7 April, 7 April Rescr. (til Landmilitie Sessionerne i Danmark), ang. at, ligesom, i Henseende til Fd. af 13de Mait 1785, om Recruter, §. 6. ikke nogen Vacance maa bevilges uden i Nødsfald, men at følgelig Tational 2Zumeret skal besættes, naar dertil findes en tienstdygs tig Karl, saa maa og det i 7de §. befalede ene Nar bortfalde, saa at den Udløsende ikke skal tiene længere end den Udløste haver at tiene, samt at ingen Karl maa tiene, længere end 12 Nar, da det maa være Jordegods:Eiera ne tilladt, i den Nationale Tieneste at anvende de fra 8 Aars gevorben Tieneste tilbageblivende 4 ar. (Saa som det i Anledning af S. 9. 6 og 7 er fommnet under Spergemaal, om, naar en Jordegods:Eier udløser en Land- Soldat, som i 10 Aar har staaen i Numer, for at sætte ham til gevorben Soldat, denne Karl da fal tiene paa ny ig Aar, og altsaa i alt i 18 Mar) (x). Rescr. (til Biskopen over Siællands Stift), ang. at Amentorps og efterkommende Degnes Enker maa af Borre:Degnekald paa Moen nyde, soalange de leve, og i Enkestand forblive, 8 Rdlr. i aarlig Ens kepension, som bestandig skal hefte paa Degnefaldet, og betales i 4 Zerminer, nemlig 2c. (y). Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at fastelavns Søndag herefter skal være bestemt til den aarlige Confira mations Forretning paa Sang. (Saasom de 2 Sognes præster paa en have for Biskopen, etter hans Strivelse til Cancelliet, anmeldt, at da Sammes Beboere henhore under Se-Limitterne, og det unge Mandskabtillige maa foge Soen, indfalde de til Confirmationsforretningen anordnede Sondage efter Mikkelsdag og efter Nytaar for tidlig, efterdi de unge Confirmandi sædvanligen hiemkomme saa sildig, at de ikke fan antages til undervisning og Forberedelse førend efter Mortensdag, og Sondagen efter Paake sædvanlig för fildig, saar Sofarten allerede er begyndt) (2). (x) Bortfaldet ved Fb. 20 Junii 1788. (y) Af Indbold som Rescr. I Julii 1778- (z) Sorandret ved Rescr. 26 Julii 1793. Bea<noinclude><references/></noinclude> fya3s7r8cns2ldamg5d0ycjjfmx4ijk 104 83213 388184 357102 2026-04-06T16:49:28Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388184 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 402|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 April, 8 April. 11 April, Det Amt, som efter Requisition af et Andet anhol der een eller flere mistænkte Personer, bliver paa denne Grund pligtig at besorge Vagtholdet uden Erstatning af det andet Amt. Generalitets: og C. Collegii Prom. (til Ges neral verver Commissionen, og Notits til Res gimenterne ze.), ang. at ingen her af Tienesten dimitteret Underofficeer maa antages, med mindre han i et heelt Aar har havt sin Afskeed. (Efterdi adfile lige ved Regimenterne staaende Underofficerer, som have tient 6 Aar og derover, prætendere den dem tilforn bevilgede, men ved den nu subsiderende ny Indretning cefferede Douceur, og i Mangel af Sammes Godtgiørelse begiere deres Afffeed, for at gaae udenlands, og der icien, imod gobe Haandpenge, strax at lade dem anhverve til Underofficerer her i Tieneses.) V. G. R. e. Gen. Toldf. Circul. (til samta lige Consumtionsbetiente i Danmark), ang. hvor ledes det Hornqvæg, som af Kiøbstæderne, mod Con fumtionens Tilbagebetaling, vorder udført, herefter stal brændes. Gr. Den i Overeensstemmelse med Consamtionsfd. af 1sde Octobr. 1778, dens 4de Cap. ste 5. vidtil brugte Indretning, med Consumtionsmærket at brænde det af Kiøbstæderne udfø rende Hornqvæg paa det andet Horn, til Beviis for at Con fumtionen ved udførselen er godtgiert, Har man befrygtet, at tunne misbruges, da dette mærke vel paa en eller anden Maade kunde uokradses, og væget, som beholder det ved Inoforselen paabrændte Consumtionsmærke, saaledes igien inoposfere uden Contumitions Betaling. At nu i dette Tilfæl de Consumtionesvig ganske kunde forebygges, Bil man ophæve bemeldte Branding paa det andet Horn, og i dets Sted fer Eftertiden have anordnet, som en almindelig Regel, at, naar Qvæg udføres, og Consumtionen godtgiores, skal lige oven paa og ind i det Consumtionsmærke, som Samme har faaet ved Indførs selen paa det ene Horn, brændes det herhos følgende Stempel, hvilket efter dets Indretning, naar det rigs tig anbringes, ganske kan udslette Indførsels: Mærket. Denne<noinclude><references/></noinclude> do4mq2jzxxdmoy3vd5qaifph571y5oa 104 83220 388185 376655 2026-04-06T16:49:29Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388185 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.|Resolutioner og Collegialbreve.|409}}</noinclude>3718 er fallfat, at ved fadesløs Betaling skal forstaaes 29 April. baade Kente og Rentes Rente, saavelsom ogsaa al den Bes Fostning, som maa giores, for at faae Betalingen, saavidt den findes lovlia; men Cancellieraad og Raadmand Vol telen i Khavn, der for nærværende Eid fører Regnskab over de bemeldte Kirke tilfaldende Boder, har meldet, at, ende fiont ban, i Medhold af berørte Reskripter, ved disse Boders Anmeloning til Inddrivelse stedse har paastaaet baade Rente og Rentes Rente fra Dommens Dato (h), skal dog Saadant ikke være feet, hvorved Kirken tider meget Tab, især da det ofte hænder fia, at en betydelig for Bøde benstaaer i a s Aar, inden den betales: Saa anmobes, i Anledning heraf, Stiftbefalings manden, at han ville paafee, at de til berørte Christia anshavns Kirke idømte Bøder stedse hos de Skyldige udi det ham anbetroede Srife vorder inddreven med sta desløs Betaling efter forbemeldte Neskripters Tilhold. Canc. Prom. (til Sorø Academies Overhof. 29 April. mester), ang. at Apotheker Kleini Sorø fan være befriet for at svare Indqvarteringskat af det tilkiøbte lin det Tidemans Huus, som han har ibygt Apothoket, (siden dette endda er mindre end den forrige Apothekergaard.) Canc. Prom. (til Samme), ang. Gravens 29 April. Kastelse for Intet til afdøde Fattige i Sorø. Gr. Da den afgivne Decision i Sore Byes Negnskab d. d. 26de Martii 1785, i kraft af hvilken ikke noget herefter Skal betales for Graven at grave til afdøde Fattige, men Saadant at skal forrettes af Byens ægter og Staaders fogden, uden at Fattigkassen derved kommer i udgivt, er i alle Maader saa overeenstemmende med Forordn. af 24de Sept. 1708 dens te Postes 21 de Art., at Ingen derimod kan giore Indvending, uden at ansees som de Kongelige Anordningers Overtræder: saa meldes, At man ikke alene Intet finder imod, at foranførte hans hele lovmæssige Decision sættes i fornøden Virksome hed; men han vilde endog give Vedkommende, sem have sat sig derimod, en alvorlig Jrettesættelse til Advarsel om vedbørlig Lydighed i Fremtiden. Cc5 (h) See Prom. 22 Desbr. 1787. Canc.<noinclude><references/></noinclude> s3qlhlrmgdqemoppwntoy81qoirdmss 104 83233 388576 365407 2026-04-06T17:00:19Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388576 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 422|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 10. 5 Mail, commissionens Medlemmer, og Fattig Forstanderen hver skal have fin Nogel, og maa den ikke aabnes uden k samtlige deres Overværelse. De Penge, som saaledes udi denne Casse blive nedlagte, maae ikke uden efter Fo restilling til Overcommissionen og Directionens Vidende og Tilladelse paa Rente udsættes, men naar Capitalen saaledes formeres, at Fattigcommissionen i Byerne ans seer Saadant at kunne free, uden at til de Fattiges Underholdning derved skulde foraarsages Mangel, bør de Derem indkomme med Forestilling, og afvarte Resolution. Det Samme skal og iagttages overalt paa Landet i Stiftet paa den Maade, at hvert Præstegield skal have sin Casse, som stat staae i Præstegaarden, hvorSognepræsten boer, hvortil han tilligemed Fogden hver bør have fin Nagel: og bør hele Commissionen være ansvarlig for Cassen. Da det alletider har været brugeligt, at foruden de sædvanlige Blokke, der overalt ved alle offentlige Judgange til Christiansand-By have været udsatte, og saa paa Raadstuen, Bytingstuen og Tolboderne saavel i Christiansand som Mandal og Flekkefiord have været Sparebøsser, hvoradi Enhver har kunnet nedlægge Noget til de Fattige, saa skal Nøglerne til disse Sparebøsser hvile hos Overcommissionen, og af den i Fattigfor standerens Overværelse, saavidt Christiansand.By an gaaer, aabnes og udtages; men ved Toldboderne saar veli Christiansand og Mandal, som Flekkefiord, hvor, efter den indførte Waade, hver Skipper er forbunden i den hos Tolderne paa hvert Sted befindende og authori ferede Bog at indføre, hvad de vil give og nedlægge i den der befindende Sparebøsse, skal Tolderne almindelige aarlig indsende Pengene tilligemed Bøgerne til Overfam: paa l commissionen, for at blive overleveret Fattigforstana gende aarli deren imod hans Qvittering. Cap. IV Om de først ge Inqvist: tioner. - Saasnart alle forans forte Anstalter ere spiede saavel ved Almissers Indsam §. I. ling, frivillige Gaver, Ligning, Lægdernes Inddeling blant<noinclude><references/></noinclude> ntu7emqnrcylo5xjpj5zjq5hbai1bgp 104 83247 387199 383918 2026-04-06T15:48:48Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387199 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 436|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 7. §. 8. 5 Maii. saalangt borteboende, at de ikke kan have den tilbørlige Opsyn dermed, og Rodemesterne enten ikke fan faae Oplysning, eller ei saa neie paaagte de Pligter, som dem i saa Tilfælde ere paalagte. Commissionen i de andre Stiftets Kiøbstæder skal beftaae af Sognepræs sten, Byfogden og 2 af den sidste paa Stiftets nærmes re Approbation udnævnte Rigbmænd; disse er pligtige at møde hver Loverdag i Ugen, for at iagttage og undersøge, samt paakiende alt til Fattigvæsenet i Byerne hens hørende, saaledes som forhen er anordnet. Sogne- eller Fattig Commissionen paa Landet skal bestaae af Sogs nepræsten, Sogden og Capellanen, hvor Mogen er, Lehnsmanden, Præstens Medhielpere og 2 af de bedste Sognemænd, der efter Sognepræstens Forslag af Sogden bestikkes, hvilke bør have vedbø lig Omsorg for alt hvad de Fattiges Vasen angaaer, og ved denne Anordning er befalet, samt ved hvert Aars Udgang indsende de befalede Regnskaber til Overcommissionen t Christiansand, samt Relationen, de Fattiges Væsen vedkommende, i de dem underliggende Præstegielde og Dis stricter. I denne Commission præfiderer Amtmanden, ligesom ved Rescr. af 6 te Novbr. 1739, for Danmark er fastsat; til hvilken Ende Regnskaberne, forinden de til Overcommissionen blive indsendte af ham bør igiennem gaaes og attesteres. En af Directeurerne i Christiansand, og i de andre Byer af Fattigcommissionen aus thoriseret og skal forstanderen meddeles, hvorudi han anfører alle de Fattige, og hvad Eid Enhver af dem erholder sine Penge: denne Bog bør være overeensstem mende med den af enhver Commission ethvert Lem overs leverede authoriserede Contrabog, der bestemmer med Numer den Claffe, Jhandehaveren er anført udi, og hvorudi af Fattigforstanderen, hver Gang den Fattige nyder §. 10. Penge, saaledes bør ansøres. Paa det Alle og Enhver §. 9. fan<noinclude><references/></noinclude> g9g3jdcop7dqccntb3ov8eni53r16j3 387908 387199 2026-04-06T16:38:18Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387908 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 436|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 7. §. 8. 5 Maii. saalangt borteboende, at de ikke kan have den tilbørlige Opsyn dermed, og Rodemesterne enten ikke fan faae Oplysning, eller ei saa neie paaagte de Pligter, som dem i saa Tilfælde ere paalagte. Commissionen i de andre Stiftets Kiøbstæder skal bestaae af Sognepræs sten, Byfogden og 2 af den sidste paa Stiftets nærmes re Approbation udnævnte Rigbmænd; disse er pligtige at møde hver Loverdag i Ugen, for at iagttage og undersøge, samt paakiende alt til Fattigvæsenet i Byerne hens hørende, saaledes som forhen er anordnet. Sogne- eller Fattig Commissionen paa Landet skal bestaae af Sogs nepræsten, Sogden og Capellanen, hvor Mogen er, Lehnsmanden, Præstens Medhielpere og 2 af de bedste Sognemænd, der efter Sognepræstens Forslag af Sogden bestikkes, hvilke bør have vedbø lig Omsorg for alt hvad de Fattiges Vasen angaaer, og ved denne Anordning er befalet, samt ved hvert Aars Udgang indsende de befalede Regnskaber til Overcommissionen t Christiansand, samt Relationen, de Fattiges Væsen vedkommende, i de dem underliggende Præstegielde og Dis stricter. I denne Commission præfiderer Amtmanden, ligesom ved Rescr. af 6 te Novbr. 1739, for Danmark er fastsat; til hvilken Ende Regnskaberne, forinden de til Overcommissionen blive indsendte af ham bør igiennem gaaes og attesteres. En af Directeurerne i Christiansand, og i de andre Byer af Fattigcommissionen aus thoriseret og skal forstanderen meddeles, hvorudi han anfører alle de Fattige, og hvad Eid Enhver af dem erholder sine Penge: denne Bog bør være overeensstem mende med den af enhver Commission ethvert Lem overs leverede authoriserede Contrabog, der bestemmer med Numer den Claffe, Jhandehaveren er anført udi, og hvorudi af Fattigforstanderen, hver Gang den Fattige nyder §. 10. Penge, saaledes bør ansøres. Paa det Alle og Enhver §. 9. fan<noinclude><references/></noinclude> myiax7vrqwwiw1md3a90h34o2c3jjuv 104 83256 388577 336814 2026-04-06T17:00:20Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388577 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.|Resolutioner og Collegialbreve.|445}}</noinclude>Canc. Prom. (til Directionen for Frideriks 20 Maii. Hospital), ang. Forstaaelsen af den 44de Artikel i dets Fundats. Gr. Directionen bar, til at forekomme misforstaaelse og Processer, begiert, at den 44de Art. i Sundatsen for bemeld te Hospital, der tillægger det alle de Benaadinger, Friheder og Privilegier, som det Fattiges Wasen her i Niset kan være forlehnet med, saaledes maatte vorte forklaret, at under disse Artikelens Ord skulde forstaaes den Ret, at hæve og oppe bære alt det Efterladenskab, Toi og Penge, som de i Hospi talet til fri Cuur og Pieie gratis indtagne Patienter efterlade flg i Hospitalet eller uden for, hvor det forefindes, naar de i Hospitalet ved Deden afgane. I saadan Anledning meldes, At i Følge dette Hospitals Indretning, hvorefter Lemmerne ikke blive der Livstid, men fun paa nogen Tid, for at prøve, om de kan helbredes, kan det, som Loven og Anordningerne foreffrive til Fordeel for Hospitaler i Almindelighed, ikke derpaa anvendes. Canc. Prom. (til Landsdommerne for Sial: 20 Maii. land og Meen), ang. Retsgebyhrens Betaling forud af Indstævnte. Gr. Paa deres giorte Forespørgsel, om ikke en indstævnt Part, naar han enten ved Indlæg eller mundtlig Procedure, som begieres Protocollen tilført, svarer i Sauen, ber, paa Grund af Rescr. af 21 de Julii 1688, ligesom Citanten betale den sædvanlige Rettens Gebyhr, hvilket hidtil bestandig har væ et brugeligt, uden at deri fra Indstævntes Side skal være feet nogen Indvending, formeldes, At det vil forblive ved det, som hidtil bestandig har været Praris, ifølge foranførte Rescript (b). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Ag. 20 Maii, gershuus Stift), ang. Bekostningerne ved So- Enrolleredes Transport til Embarqverings. Stedet. Gr. Ligesom Admiralitets- og Commissariats-Collegium forhen i Anledning af Stiftammandens under 20ce Aug. a. p. indsendte, og fra Rentekammeret til Cancelliet remitterede Forestilling, ang. de Bekostningers udredning, som forefalde ved de enrollerede Matrosers Transport til Embarqveringsstedet, (b) Cfr. tillige Forordn. 19 Janv. 1692- har<noinclude><references/></noinclude> 2xmqsj6o32d8q3zv86x26k62z37swfm 104 83257 388578 360880 2026-04-06T17:00:21Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388578 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 446|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>20 Maii. bar udlabt fa med, at Gamme, den det fra ældgamle is der af har været vedtaget og uden nogen Paaante feet, at bemeldte til Kongl. Tieneste udskrevne Sefelt ere frembragte og leverede paa Embarqueringsstedet uden Udaivt for dem eller So Staten, da end ikke i Se-Etatens Regnskaber for Aares 1779 findes nogen saadan Udgivt godtgiort til Byernes Bagts meftere eller Sognenes Lehnemænd, ikke kunde samtykke i, at denne ny udgivt paalægges So Etaten, men at samme maa udredes paa lige Maade som forben er feet: faa bar og ber meldte Collegium, efterat have været communiceret de ved Stiftamtmandens Prom. af 24de Decbr. fidftl. indsendte nærs mere Oplysninger, refereret sig til gevanforte, faameget mere som ingen Vaaanke om nogen saadan Godtgiorelse i den hele fremfarne Tid er indkommen, eller nogen saadan Forandring foregaaet, som funde give Anledning til, nu mere end for at samtykke i andre eller flere udgivter fra So-Etatens Side, end bestandig har været tilstaaet. 20 Mail, Thi communiceres Saadant herved med Formeldens be, at man formener, at det derved man have fit Fore blivende, med mindre Stiftamtmanden ellers maatte have noget Særdeles at erindre. Canc. Prom. (til Samme), ang, nogle So Enroulleredes Frised fremdeles fra at give Friskyds. Gr. Anledning af Anfeaning fra endeel Wimuesmand i Sannichedal, Bamble, Eidangers, Gierpen og So Tum Præstegield, at de enroullerede Sofolk, som beboe Gaarde i bemeldte Præstegielde, maatte tilpligtes med de ove rige Beboere at tage Deel i den ved Forordn. af 20de Aua. 1784 bestemte Friskyds, tilmeldes, at, da de Gaarde i bes meldte Sogne, som ikke beboes af enroullerede Sofolk, ude giøre mere end 4 Gange faa mange som de, der til Ss-Etas ten eve henlagte, og Friskydsen til lands i disse Sogne ei fan være af Betydenbed, især i Sannichedal og Bamble, hvor Landcociene ere af den Beskaffenbed, at Ingen reiser Gamme om Binteren, da det ei kan fee uden med stor Besværlighed, deels ved at ride, og deels ved at gaae, hvoraf flyder, at alle Reisende befordres foverts, undtagen vin Vinteren, naae Seen er innavigable, og at følgelig griffydfen, naar Sam me ifte indfalder om Vinteren, befordres soverts, samt bes frides af Beboerne langs Sofyften, hvilke, naar de tillige fulde tage Deel i Skydsen til Lands, vilde paalægges en fors øget Byrde, tvertimod Sorordn. af rte Febr. 1770 og 20de Aug. 1784, hvorefter de Enroullerebe, fom boe langs Goa Kyfterne, aldeles ere fritagne for at giere Friffyds til Lands af deres beboede Gaarde, hvortil kommer, at disse ifte bør berages dem forlangt tilkaacde Sribeder, eller derudi mod Anord<noinclude><references/></noinclude> twac64pqm262y6cmk5213jdt0qioagq 104 83266 388186 379073 2026-04-06T16:49:30Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388186 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.|Resolutioner og Collegialbreve.|455}}</noinclude>fig, maa ham gives en passelig Douceur af de indkoms ne Bøder. Ellers vil Kongen tillige, at det maa være Directionen tilladt, Tid efter Anden, naar den finder det fornødent, at indkomme med allerunderd. Forslag, om hvad videre kan tiene til at sætte Renovationsvæsenet i Staden i den bedst muclige Stand, da det i øvrigt i Alt skal forblive ved Anordn. af 7de Mail 1777 (0). 1786. 2 Junii, Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Siælland), 2 Junii. ang. Refusion til Viig Capellan for Anneygaarden. Gr. Den Residerende Capellan til Wiig og Asminderups, Menigheder Hr. Chr. Sr. Dahl har andraget, at han ved hans Ankomst til Kaldet fandt den ham til Bolig anviiste Annergaard saa yderlig forfalden, at han ikke fan beboe den, uden Frygt at den skal falde ned; anholdende derhos, at maatte fritages for alt Ansvar til denne Gaard, samt at afs staae de dertil liggende 8 Conder Hartkorn imod aarlig Refus Koni Korn; og Rentekammeret har til Cancelliet meldet, at det kunde være til Lettelse og Beqvemhed ved den Asminde rup By forestaaende udskiftning, om Kongen, ved at mod. tage denne Gaard, blev Eier af bele yen, da Capellanen, efter hans senere giorte Forslag, saavelsom og haus Efterkommere funde tilstaaes i aarlig Refusion af de Gaarden tilliggende 8 dr. 3 Fr. 1 Alb. Hartkorn, isteden for Landgiel de, Hoverie og alle 3 Tiender, 14 Sor. Byg og 4 Conder Havre, at betales efter hvert Aars Capitelstaxt, samt 2 N. 4 Mk. 1 Penge, bvorhos Capellanen tilbyder fig at etlægge til den Kongl. Kasse for Bygfæld og Besætning de 140 Rdlr., som den ene Capellan stedse har betalt til den anden. Fornævnte Hr. Dahl maa for fig og Efterkommere overdrage bemeldte Annergaard med dens Hartkorn, imod bet af Rentekammeret giorte Tilbud. 2 Rescr. (til Stiftbefal. over Aggershuus-Stift), 2 Junii, ang. Straf for lose Hunde i Stiftets Kiøb stæder (p). Gr. Af hans Strivelse til Cancelliet erfares, at der udi dette Stifts Kiebstæder findes adskillige løse og bidske Hunde, som angribe og beskadige de dem forbikommende Folk. 8f4 Samts (o) Directionen er ophævet ved Resol. 16 (i Plac. 26) Janv. 1795. (P) Efr. Prom. 21 Octobr. 1786.<noinclude><references/></noinclude> h45cvtmdq2qrdlsyfj2m5lyu9vke3lc 104 83272 388187 366172 2026-04-06T16:49:32Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388187 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.|Resolutioner og Collegialbreve.|461}}</noinclude>At det med berørte Skoes og Tornusteres Bevas 9 Junii, ring i Danmark paa lige Maade skal forholdes, som i hers tugdommene er fastsat, at Samme herefter i Lægderne Skal bevares. Generalitets- og C. Collegii Prom, (til Regi: 10 Junii. menterne 2c.), hvorved et kort Indhold af Næstforestaaende bekiendtgiøres. Canc. Prom. (til Finantscollegium), ang. at Docs 10 Junii. tor og Prof. Theol. Jansen under Gacirs Dato er besi stikket til at være tilligemed Procanceller: ved Khavns Universitet, med 300 Rdlr. Tillæg, for at holde en Person til Præstelige Forretninger, og til en Skriver, (Efter Forestilling fra Geh. Rd. Schack-Rathlon som Patron.) Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. af 10 Junii. hvem arvinglese Capitaler skal indkaldes (u). Gr. Rentekammeret har, i Anledning af en foregaaende Sviftighed imellem fogder og Sorenskrivere, om hvem det tilkommer paa lovlig Maade at indtale de for fraværende Ar vinger indestaaende Arvelodder, naar Værgerne ikke i Minde lighed rette for sig, forlangt Cancelliets Betænkning, samt derhos yttret dets Tanker derhen, at det paaligger Overfors manderne selv, at see saadanne Arvelodder som disse indcasserede, og i den Kongl. Caffe deponerede, samt at Saadant itte vel funde paalægges Fogderne, allerhelst de fleste af saadans ne Arve-Capitaler ikke blive til nogen Sordeel for den Kongl. Caffe, men udbetales til Vedkommende, naar de derom melde fig; ligesom og Hensigten med saadanne Arve-Capitalers Indfættelse i Cassen egentlig er til Sikkerhed for Arvingerne. Næst at tilbagesende den fra Stiftamtmand, Schouboe indhentede Erklæring, meldes herpaa, at, da værger, og in Subfidium Overformyndere trade i afdøde Forældres Sted, Saa er det deres Pligt at besørge alt det, som disse, om de leve, burde paasee til deres Børns Tarv, hvilket alt som Privates Ting ikke kan vedkomme publiqve Ems bedsmænd; hvorfore man ei andet kan end være enig med bemeldte Kammer. (u) Cfr. Prom. 15 Septbr. 1787. Canc. 02<noinclude><references/></noinclude> 8u09bgmg8yvoeo0auya569edsxbpjy7 104 83283 387309 355173 2026-04-06T15:53:43Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387309 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 472|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Junii.. Qvittering, og der modtaget i allerunderd. Følge allern. Resolution, communiceret Directionen for Frideriks Hospital, fra det Danske Cancellie under 21 de Aug. 1784, for at udsættes som Hospitalets egne Midler, er altsaa dette Fonds oecononiske Bestyrelse og sikre udsættelse paa Renter, til det af Teftator intenderende Reise-Stipendi aarlig Fremme, for bestandig efter Teftators Ønske os §. 3. Begiering betrygget under Hospitalets Direction. Da Kongen tillige har i bemeldte Resolution fritaget dette. Stipendii Fond for Decourten af den paabudne pro Cto anvendes aarlig til dette Reise-Stipendium der fulde Be løb af fondets aarlige Rente, saa at Stipendiarius for nærværende Tid, da Rentefoden er 4 procento, nyder 540 Rdlr. aarlig paa fine udenlandske Reiser. Stipen diarius faaer dette Stipendium udbetalt Forskudsviis i Halvaars Terminer af Frideriks-Hospitals Caffe efter Sti pendii Directeurernes Anvisning og sin derfor givende Qvittering: til hvilken Ende et halvt Aars Renter af Stipendii Fond altid ved næstforegaaende 11te Junii eller Decembers Termin maa være forfalden, for nogen An §. 5. viisning eller Udbetaling kan finde Sted. Udi 6 paa §. 4. §. 6. hinanden følgende halve Nar, men ei længere, oppebærer Stipendiarius bemeldte Forskud af et halvt Aars Gehalt, fra den Dato at regne han tiltræder sin udenlandske Neise, da han erholder det første halve Aars Forskud. Skulde Stipendiarius inden det halve Aars Udgang, hvortil han har faact Forskud, paa sin Reise ved Døden afgaae, udbetales herefter ingen af de tilbagestaaende Terminer §. 7. hverken til hans Arvinger eller Creditorer. Skulde Sti pendiarius, ved Efterladenhed og Forsømmelse af de ham (§. §. 8, 9). paalagte Pligter, give den ham (conf. §. 8) til Raadgiver anviiste Directeur nogen grundet Formoda ning om at han ikke fortsatte de Studeringer, til hvis Dyrkelse dette Reise-Stipendium er bestemt, anvis ses<noinclude><references/></noinclude> 9zifbaeedn0bsvkifnk2fqw4grob6ko 104 83286 387310 373191 2026-04-06T15:53:44Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387310 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.|Resolutioner og Collegialbreve.|475}}</noinclude>§. 15. Pluraliteten Samme; og, fulde Antallet af Stemmers 23 Janii. ne være lige, og ikke kunne bringes til Pluralitet, af giøres Valget ved lodkastning. Skulde nogen af Di recteurerne have Noget at erindre imod det skeete Valg, som han holdt for at stride imod denne Fundation, der efter Teftators Viffie skal være en Regel for de succederende Directores af dette Stipendio, skal det være ham til ladt, Sligt at anmærke udi den i følgende §. ommeldte Protocol. I en dertil indrettet Protocol, som føres §. 16 af den §. 8 ommeldte Directeur, hvorudi denne Fundas tion tilligemed allern. Confirmation, Ord til Andet ind. føres, skal herefter ved Dag og Dato anføres enhver Candidats Valg, hans Navn, af hvilke Directores. han er valge, naar han tiltraade og fuldendte fin Reise 20. og derved efter Numer bilægges hans producerede Te. ftimonia Academica in Copia vidimata, samt svrige ori ginale Attester om hans Duelighed, og endelig de §. 9 ommeldte Testimonia, for at vise, hvilke Collegia Chymica han paa sin Reise har frequenteret. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. Hvils 24 Juni te Maal og Vægt af Stæderne, samt Hvilke af Veierne og Maalerne bekostes. Gr. Forordn. af 10de Janv. 1698 i 2ben Cap. de §. be faler, at Raadstuerne paa de 5 (i) foranbenævnte Steder Pal have separate Maal va Begter uden for de, som Magis Straterne felb seal bolde; det synes og fornadent, at enhver anden Raadstue tilline har de fornødne Maal og Begier til Confrontation, naar Dispute eller Mistanke maatte forekomme: Disse Maal og Vegter, som skal være paa Raadftuerne, formener man, Stæderne selv bør bekoste og at altsaa de til Kragerø i Aaret 1777, anskaffede af Byen (i) Nu ere der 4 flere, fee Stefer. 13 Decbr. 1748, 27 Septbr. 1783, 16 April 1790 og 1 Juni 1792.<noinclude><references/></noinclude> jkiro5c6234cy2zojwlhiezznk3rwg2 104 83305 387909 377604 2026-04-06T16:38:19Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387909 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 494|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>14 Julii, til hans Formand Hr. Suhr svare 27aadens ar af alle Capellaniets visse og uvisse Indkomster, og at dermed saaz fedes fra mand til and skal forholdes. (Saasom, efs ter Andragende af B., S. bar foreret det af bam, paa Grund af, at hon har givet det til hans Formand, hvilket og i nogle Capellaners Kid skal bave været Skit.) a 34 Julii, Rescr. (til Biskopeni Aarhuus), ang. Bo rup og ald Kalds Adskillelse, samt hvorledes med Degne og Skole-Embederne i begge Pastorater skal fors holdes. Gr. Bed at indberette, at Sognepræsten for Borup- og Hald Menigheder ved Deden er afgangen, har Biopen tillige forestillet, at bemeldte Kald i Folge Rescr. af 2den Martii 1742 fulde forsynes med Resid. Capellan, hvorfor den afdø de Sognepræst har været fritagen, men at derimellem begge Kirker er fem Fierdingvei, som tildeels, og især om intes cen er meget besværlig, ligesom og kaldet har over 2 Mile i Begreb, hvilket foraarsager, at Embedet i alle Dele ikke faa nøiagtig, som fee burde, tan blive beopagtet af een Præst, da i Kirferne fra den ovrige Gudstieneste bliver liden eller ingen Eid tilovers til Catechisation, og Ungdommens Undervisning samt Forberedelse til Confirmation saavelsom Syges Besøgelse lider meget Ophold, formedelst Præstegaar dens lange Fraliggenhed, hvilket vel for endeel furde afbielpes, naar en Resid. Capellan blev beskikket, og fik fin Bopæl i Anneret; men at Lennen for denne vilde blive faa vinge, at han neppe funde have nødtorftig udkomme, og meget, fors aden den besværlige Sognereise, dog forblive ved det Forrige, til liden Nytte for Menigheden, der dog ved Offer til 2 Præs fter blev mere bebyrdet end hidtil: desaarsag is. til Me nighedernes fande Tard holder det tienligere, at Enhver fie In egen Sognepræst. Borup Sogn, som foruden Præstegaarden bestaaer af 269 Tor. 2 Skp. 3 Fr. 1 Alb. Hartkorn, sal hers efter være et Kald for sig, og hald:Sogn, som bestaaer af f. 260 Tor. 1 Stp. 2 Fr. 1 Alb., et andet Kald, hvor Annergaarden, som staaer for Ht. & Tor. 1 Fre 2 Alb., fal anvendes til Præstegaard, og den tilkoms mende Sogneprest enten svare til St. Mortens Kirke i Randers, som eier Herligheden af denne Gaard, den aarlige Rettighed af Samme, nemlig et Brændsviin, 3 Zdr.<noinclude><references/></noinclude> 7p0tfd2ga9qdfgt6javvrn7jwjlwati 104 83321 387910 363367 2026-04-06T16:38:20Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387910 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 510|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>15 Julii, respective Opsyn og Med-Opsyn dem er anfortroet, uden at melde det for Etatsraad Kirketerp (n), som da tillie I Julii, ge tilkiendegives, hvor lang Tid de tænke at være fra værende, og hvem de imidlertid conftituere til at forestaae Tienesten, hvortil deg ingen Underbetient man bruges s efter beres Hiemkomst anmeldes denne ligeledes for Etatss randen: og forholdes det i øvrigt i Henseende til de Reis fer, som de uden for Provintsen agte at foretage pas samme Maade herefter, som hidindtil; og Rammerets Tilladelse bliver altsaa til disse at indhente, forinden de antrædes. Rescr. (til Magistrateni Kiobenhavn), ang. at Lonnings Pengene for uberettigede Kreatus ce, som paa Stadens Græsmarker optages, skal fore dobles (o). Gr. Magistraten har forestillet, at, enditiont Stadens Græs marter for nærværende Eid hver for sig ere indhegnede, og et viss Antal Hoveder til enhver af dem, imod den fastsatte Betaling, aarlig blive indbrændte, indløber dog daglig den orden, at Indvaanerne udlade deres Creature paa den Mark, hvor det synes dem at Græsset taaer bedst, uagtet de til en anden ere indbrændte, hvorved Græsningen betages for dem, som bave betalt for at have deres Kreature paa samme Mark, til hvilket at paafee forebygget, samt at der ikke heller findes Sviin eller Gies, som aldeles ere forbudne at komine paa Sta dens Græsmarker, der vil holdes visse Jagere, som optage Tige uberettigede Kreature, da Eieren, naar. Saadant skeer, maa betale de sædvanlige Lesningspenge, men at disse, sous efter Forordn. af 14de April 1694, ffun ere af en Heft, Koe eller andet stort Heved 8 6., af et ungt ned eller Sviin 4 B., og af et Faar eller en Griis I B., samt efter Vlac. af 29 de Maii 1771 af en Gaas 1 s., ifte afholde Folk fra, dags ligen herimod at forsee fig. For saa meget mere at forea tomme, at flige ordener ikke forsætlig al begaaes, vil kons gen have anordnet og fastsat, Aft (n) Endeel af Jydland havde Hr. Juftitsraad Lybekker under Over-Opsyn, hvilket, saavidt vides, efter nogle Mars Prove ophørte. See Reso!, 22 Junii 1785. (o) uagtet Placaten af 24de Julii 1786, anferes dog her Refkriptet in extenfo, til desbedre at forstane Qiin.<noinclude><references/></noinclude> swx55y0pq9ba8i1xn7mt3fai0x2w720 104 83325 387311 357107 2026-04-06T15:53:45Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387311 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 514|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>22 Julii, der 50 Gallons (q). Et nyt Erempel bar afgivet Beviis paa, at denne Lov bliver overholdet efter sin bogstavelige Indhold, i det et Dansk Gfib, som i Decbr. 1784 ankom til Kork i Irland, er blevet confisqveret, for at have 400 Canavetter Genever om Bord, omendiont bemeldte Partie Genever strax ved Ankomften blev paa Toldkammeret angivet fonts Transitgods. Wel er det bragt derhen, at Skib og Lading som sædvanlig er fiøbt tilbage for 5 Engelske Stilling; men ved de kraftigste Forestillinger har den Kongl. Gesandt i Lons don doa ikke fundet udvirke Kilbagegivelsen af de 400 Cana vetter Genever. 22 Julii. Man Fulde altsaa udbede, at Stiftbefal. ved en Igientagelse af de foregaaende Bekiendtgiørelser tillige vil advare de Handlende og Søfarende i Stiftets Kiøbstæs der mod den fare, der er forbunden med at ville udsætte sig for de Engelske Loves Strenghed i Henseende til Cona trabande. Skulde ikke desmindre et eller andet af de Kgl. Undersfaatters Skibe, som havde spiritueuse eller andre contrabande Vare inde, blive nødsaget til at søge en af de Storbritanniske' Havne, saa haver Skipperen straxen, forinden Angivelsen skeer ved Toldboden, at tilstille H. Majestets paa Stedet residerende Consul eller Vice Consul en nøiagtig Specification paa de Vare, hans Ladning bestaaer af, da Consulen i saa Fald, efter derpaa havende Exempler ved det Londonske Consulat, i et ens felt Tilfælde muligen vil kunne udvirke tilladelse til, at den contrabande Deel af Ladningen bliver oplagt som Trans sitgods, da derimod ethvert andet Skridt vil være forgiæs ves, naar denne Forsigtighed ikke i Forveien er anvendt. Bergverksdirect. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at naar de handlende i Byerne lade af hente det paa enhver By ved Rescr. af 28de Junii sidstl. reparteerte Qvantum Valloiske Salt, og erlægge Betalingen derfor til bestemte Tid, er Repartitionen paa den øvrige Deel af Indvaanerne unødvendig; og at det Avantum, som de Handlende i en eller anden By godte (9) Indeholdes og i Plac. af 16 Aug. 1786. giøre<noinclude><references/></noinclude> b0awx48nuv2z9y8jp6d285eij6xltlb 104 83337 388188 378034 2026-04-06T16:49:33Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388188 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 526|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Aug. ere der flere Opfiddere, svares ham af enhver 1 Setting: paa en øde Gaard svares af enhver Opsidder 1 Setting, og af en Nydning 1 Setting. 19 Aug. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Chris stiansand), ang. at det Geistlige Skiftevæsen staner under Biskopens ene Ansvar (). Gr. J. Anledning af Forespørgsel fra Stiftbefal. om, hvors vidt det paaligger bans Embede at føre Opfyn med, og staae til Ansvar for det geiftlige Stifte-Basen og Overformynderie, meldes, at, ligesom alle Sfifter efter Geiftlige fee ved Provs ften og Prafter som Assessores efter Lovens 216-11, og disse staae efter 2171 i alle Embedsforretninger under Biskopens Befaling, til hvem de afgive den ved Rescr. af 27de April 1764, befalede Forklaring, den ban igien indfender til Cancelliet: saa stal efter Geistlighedens Privilegiers ite Poft alt, hvad Geistligheden forretter, staae under Biskos pens Befaling, og Lehnsmændene, nu Stiftamtmændene, ei have Noget dermed at bestille; i Folge Privilegiernes 11 Post tal Proosterne med Præsterne bestride Skifterne efter Lov og Ret, og altsaa have den bermed forenede Jurisdiction, bvers fore de staae til Ansvar: det er og ved Confirmationen paa de Geiftliges Privilegier af 15de Sept. 1670, S. 4. befalet, hvorledes skal forholdes, naar der i den geistlige Etat er Man gel paa Formyndere, da Saadanne fal senes hos Stiftamtmændene og andre Wedkommende; og Forordn. af 21 de April 1731, sem befaler alle Slifte Protocoller indsendte til Stifte amtmanden, naar de ere fuldskrevne, paalægger derimod Stifte forvalterne i Henseende til den aarlige Rigtighed for Stifterne at henvende sig dermed til vedkommende vrighed. Heraf synes det temmelig klart, at Bikopen ene har Opsyn med de geiftlige Stifter, og derfore staaer til Ansvar; og, naar vo vens 3-19-32 paalægger Overformynderne og Øvrighes den Ansvaret for Umyndiges Midler, fan Samme i Henseende til det geiftlige Stiftevæsen ikke hensigte til andre end Biskos pen og Provsten, ligesom de i Henseende til Kiøbstæderne, Stiftamtmændene og Magistraterne med Overformynderne, og, i Henseende til landet, Amtmændene og Sorenseriverne. Ligesom nu i andre Stifter saaledes herudi forhol des, at det geistlige Skifte-Vasen staaer under Bisko: pens ene Ansvar; saa vil og i Christiansands Stift indtil videre paa samme Maade forholdes. (e) Cfr. Rescr. 25 Julii 1788. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> iuk6aupzz8vr7v1jhh3z2fy0lt948j0 104 83343 388189 379871 2026-04-06T16:49:35Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388189 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 532|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 Aug. øvrigt bemeldte Forbud ophæves, saa at al Brændeviinss brænden, saavel paa Landet som i Kiøbstæderne samme steds, ligesom forben, tillades indtil videre. z Sept. Rescr. (til Magistraten i Kiebenhavn), ang. hvor Muursvendenes Lade og Sygebøsse bør bevares, samt hvorledes de for Gienstridighed bør at Straffes. Gr. Magistraten har forestillet Cancelliet, at ved de Muurs mesterne og Steenhuggerne i København under 31te Aug. 1742 forundte Laugs Artifle er det anordnet, at favel Mes fterkaffen som Seendenes Lade skal forvares bos Oldermanden, men at Svendenes Lade, fioen den efter, som er Olders mand, ei altid har havt saa rummelige Bærelser, at han fan modrage Samling af Laugets talrige Svende, som ikke funde undgaaes, naar Laden var hos ham, og Samling for medelft Syge og Liigvenges udtagelse jævnlig betoves, skal være henbragt til deres Herberge, og der i endeel Aar blea ven faaende, imod at Kroe Faderen har indestaaet at være derfor ansvarlig, indtil at forrige Oldermand, afg. Duurs mefter Schotman, af Aarsag, at nu værende Bert ikke vilde paatage fig Ansvaret for Laden, hvis Beholdning beleb fig ober 1900 Rdlr., og af Frogt for dens usikre Bevaring i Laugs-Stuen, lod den i afvigte Aar hiembringe i fit Huus til Bevaring, indtil ban ved Fratrædelsen fra Didermandskabet Funde med forneden Rigtighed aflevere den til sin Eftermand, hvorever, endfient Saadant var grundet paa Laugs-Artike lerne, og Omgangen dermed lovlig, endeel af Svendene dog have været misfo noiede, og især udi ferfte Samling under nu værende Oldermand J. Svendsen offentlig modsat sig Ladens Hiembringelse udi Oldermandens Huus til Bevaring; Desaarfag Magistraten har feet fig nedsaget til, ved skrivilig Ordre af 28de Septbr. a. v. at befale Oldermanden, herudi at holde fig Laugs-Artiklerne efterrerlige, og i Følge Samme strax modtage Gvendenes Lade i fit Huus til sikker Bevaring saaledes, at han for Samme, ligesom for Mefterfassen, kuns de være ansvarlig, hvilken Befalings Efterlevelse Svend ne Desuagtet fal bave modsat fig, hvorover Oldermanden, ved Magistratens igientagne Erindring, blev nødt til ved Politiets Hielp at see den iværksat; men at Oldgefellerne derefter bos Magistraten skal have ansøgt, at deres Sygeboffe, som i kas den er nedlagt, deraf maatte uttages, og herefter forblive i Bevaring paa Herberget, da dens Nabning faa jævnlig gieres nødvendig, for deraf at udtage de til Syges Forflegning og Kuur samt andre udaivter fornødne Venge, hvilket Magis ftraten, som overeenstemmende med Rescr. af 6te Aug. 1772 5. 3, der befaler at Sugebeffen fal staae paa Herberget, og at Lademesterne med Oldgesellerne og 2 saakaldte Bossesvende hver<noinclude><references/></noinclude> ku7svhfvnxoug5jtxorqtdeetcy22ba 104 83344 388190 379076 2026-04-06T16:49:36Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388190 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.|Resolutioner og Collegialbreve.|533}}</noinclude>Hver Sondag Aften der skal samtes, for at udtage de til Sy ges Underholdning nødvendige Tenge, har tilladt, med Bil faar, at Kredaocren forbandt fi til, for Samme at være ansvarlig, og imod at de Bossen tilhørende Obligationer deraf først bleve udtagne og forbleve Laden til Beraring hos Ol dermanden, men at Beviis derfor i Syceboffen fulde nedlægges, samt om det herefter indtraf, at flere Venge ved et vars tal til Suge fulde in komme end til Udgivternes Beftridelse fra den Tid til det næstfølgende Qvartal sædvanlig pleier at medgaae, at Samme da ligeledes ved Qvartalsamlingen i Laden til Bevaring kulde nedlægges, og alene et Beviis der for forblive i Bossen, alt paa det at ei fterre Summa, end fra eet Qvartal til et Andet behøves, derudi skal henligge; hvormed Svendene dog endnu ikke skal have været fornoiede, men den 23 de Junii fidstleden ved det sædvanlige St. Hans vartals Holdelse, da Laden til den Ende fra Oldermanden til Herberget var benbragt, med Magt modsat sig dens Til bagebringelse til Oldermandens Huus efter Qvartalets Hol delse, saa at Oldermanden, for ei at udsætte sig og de med ham værende eftere for voldsom Behandling, faae sig nedt til at lade Svendeladen blive staaende paa Herberget. Da faadan Sverdenes Overberighed imod Magistratens paa Lauase Artiklene grundede samt til deres egen Sikkerhed givne Befaling, og deres selvtagne Frihed, med Magt at ville holde Laden tils bage, fan for Erempels og Følgernes Skyld være af stor Big tighed, befales hermed, At Svende:Laden i Overeensstemmelse med Laugss Artiklene herefter altid skal forblive i Bevaring hos Oldermanden, men at derimod deres Syge:Boffe, der saa jævnlig behøves at aabnes, maa under de foranførte af Magistraten fastsatte Vilkaar blive staaende paa Hers berget og haver Magistraten derhos at tilkiendegive Svendene Kongens allerhøieste Mishag over deres udi denne Sag hidtil udviiste Overhørighed og Stridighed imod Laugsartiklenes Bydende, samt at de, i Fald de imod Formodning skulde understaae sig oftere at modsætte sig Sammes Efterlevelse, maa vente sig derfor efter Pías caten af 24de Novbr. 1749 at vorde tiltalte og anseete. I Sept. Rescr. (til Biskopen i Sielland), ang. at I Sept Skriftemaal for Ruthfier: Sogns Menighed paa Bornholm maa om vinteren herefter alene holdes om Sondag-Morgen; (hvilket endeel af Menigheden har 213 bos<noinclude><references/></noinclude> 7dfnfe11tf5pahojdbihrzupb9rk400 104 83360 388191 385394 2026-04-06T16:49:39Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388191 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.|Resolutioner og Collegialbreve.|549}}</noinclude>fte Stade for Handelen deraf kan befrygtes. Dog ere 16 Sept. Undtagelser muelige, f. Er. Eqvipagen har revolteret, eller og Mistanke haves, at enten false Flag, falske Dos cumenter eller noget andet for den offentlige Sikkerhed farligt Bedragerie er bleven brugt, hvilket dog Stiftamtmanden, til hvem Vice Confulen i saa Fald om Bistand har at henvende sig, vil have at bedømme, samt efter Omstændighedernes Medfør at forlange Caution: og maa det tillige paa hans Skisnnende ankomme, om ikke Skippernes Arrestering, uden at der lægges Arrest paa Skibet, kunde være tilstrækkelig, f. E. naar Consulat Rettighedernes Erlæggelse nægtes, da Consulen har en astridig Ret til at inddrive disse, og dertil at forlange Øvrighedens Assistence. I ethvert saadant Tilfælde maa imidlertid Stiftamtmanden nærmere indkomme med Indberetning eller Forespørgsel. I intet Tilfælde kan Øvrigheden reqvireres, enten at bekiendtgiore, eller ereqvere en anden Magts Forordninger, da den ikkun skylder sin egen landsherlige Regiering dette. ad 5) Her §. 5. indtræder Tilfældet, hvor den ad 2) anførte Bemærkning finder Sted (z). §. 4. Canc. Prom. (til Stiftbefal, og Bisk. over 16 Sept. Aggershuus Stift), ang. at Skifte- og Auctions -forvalterne ei befatte sig med Hospitals: og Fate tig-Lemmers Efterladenskab. Gr. Da de for Fattigvæsenet ergangne Anordninger i Al mindelighed, og særskilte Fundationer for enkelte Hospitaler og deslige Indretninger, beftemme: at hvad Efterladenskab, som forefindes efter de af Stiftelserne underholdte Fattige, ffal, efter deres Dod tilhøre den Stiftelse, bvor de have nydt Hielp; og Stiftbef. og Bisk. have andraget, at det næsten overalt har været brugeligt, at Vedkommende, som har fores staact Kaserne, have ved Auction paa beleilig Tid selv sagt des- 113 (z) Til Stiftbefal. over Aggershuus-Stift blev tillige meldt, at en til Vice-Consul udvalgt megler ikke maatte være begge Dele.<noinclude><references/></noinclude> tq2wnw1ukoimyjiyy8yk4tcr5sd8dru 388579 388191 2026-04-06T17:00:21Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388579 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.|Resolutioner og Collegialbreve.|549}}</noinclude>fte Stade for Handelen deraf kan befrygtes. Dog ere 16 Sept. Undtagelser muelige, f. Er. Eqvipagen har revolteret, eller og Mistanke haves, at enten false Flag, falske Dos cumenter eller noget andet for den offentlige Sikkerhed farligt Bedragerie er bleven brugt, hvilket dog Stiftamtmanden, til hvem Vice Confulen i saa Fald om Bistand har at henvende sig, vil have at bedømme, samt efter Omstændighedernes Medfør at forlange Caution: og maa det tillige paa hans Skisnnende ankomme, om ikke Skippernes Arrestering, uden at der lægges Arrest paa Skibet, kunde være tilstrækkelig, f. E. naar Consulat Rettighedernes Erlæggelse nægtes, da Consulen har en astridig Ret til at inddrive disse, og dertil at forlange Øvrighedens Assistence. I ethvert saadant Tilfælde maa imidlertid Stiftamtmanden nærmere indkomme med Indberetning eller Forespørgsel. I intet Tilfælde kan Øvrigheden reqvireres, enten at bekiendtgiore, eller ereqvere en anden Magts Forordninger, da den ikkun skylder sin egen landsherlige Regiering dette. ad 5) Her §. 5. indtræder Tilfældet, hvor den ad 2) anførte Bemærkning finder Sted (z). §. 4. Canc. Prom. (til Stiftbefal, og Bisk. over 16 Sept. Aggershuus Stift), ang. at Skifte- og Auctions -forvalterne ei befatte sig med Hospitals: og Fate tig-Lemmers Efterladenskab. Gr. Da de for Fattigvæsenet ergangne Anordninger i Al mindelighed, og særskilte Fundationer for enkelte Hospitaler og deslige Indretninger, beftemme: at hvad Efterladenskab, som forefindes efter de af Stiftelserne underholdte Fattige, ffal, efter deres Dod tilhøre den Stiftelse, bvor de have nydt Hielp; og Stiftbef. og Bisk. have andraget, at det næsten overalt har været brugeligt, at Vedkommende, som har fores staaet Kaserne, have ved Auction paa beleilig Tid selv sagt des- 113 (z) Til Stiftbefal. over Aggershuus-Stift blev tillige meldt, at en til Vice-Consul udvalgt megler ikke maatte være begge Dele.<noinclude><references/></noinclude> 3i8vpxvd27pwtm76f82l8bfbw1ew53o 104 83364 387442 382058 2026-04-06T16:02:15Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387442 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.|Resolutioner og Collegialbreve.|553}}</noinclude>Maaneds Begyndelse, for saavidt Indholden til den Tid 16 Sept. er anvendelig; og har man til den Ende under 12te hujus anmodet det Danske Cancellie om, det snareste mueligt at ville foranstalte, at medhielperne paa Landet og Rodemesterne i Kiebstæderne aflegge den allern. anbe falede Bed 2c. (c). V. G. R. og Generaltoldf. Cirful. (til Zola 16 Sept. derne (d) i Danmark), ang. at Kongen under 6te Dennes har tilladt Joh. Joachim Rühl i Neus myhlen Indførsel i Danmark af den paa hans Sæbesyderie sammesteds forfærdigede og med behørig Toldseddel. og Øvrigheds Attest forsynede Sæbe, mod Afgirt i alt af 40 b. for hver Tønde af 56 Pd. reen Sæbe, Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Fyen), ang. 23 Sept. Stederne til Justeringen af Landsby-Bødker nes Smør Sustager i Sunds: og Gudme:Herreder (e). Gr. Bodkerlauget i Svendborg har besværet fig over, at Landsby Bodkerne, ved at indføre deres Smor Fuftager til Svendborg for af Herredsfegden Justitsraad Bekker at blive brændte, lade dem forblive i Kiobkæden hos Kiobmæn dene, som fiobe dem dem af fordi de kan faaes for ringere Prits end bos Kiobked-Bodkerne, til hvilket at forekomme, Lauget derhos har ansøgt, at Landsby-Bodkerne maatte blive tilholdte, at henvende dem til Sunds Herreds Ling, for at faae deres Fustager justerede.. Det kan tillades de Landsby Bødkere i Sundso og Gudme:Herreder under Nyborg-Amt, som boe nærmes re ved Svendborg end Herredstinget (f), at føre deres Smør Suftager til Svendborg, for der at blive brændte eller justerede, dog paa den Maade, at saadan Justering bør free af Herredsfogden paa et af ham selv dertil uder for Byens Porte udvælgende Sted, eller og, i Fald dette Mm 5 skulde (c) See Prom. 30 Sept. 1786 med Bedtegninger. (d) I Norge den 7 Octobr. 1786. (e) Cfr. Rescr. 23 Janv. 1739 og 6 Julii 1792. (f) See Rescr. 14 Decbr. 1792.<noinclude><references/></noinclude> 3n5tt9m4q4f16esjdcr7lfqs2yrca14 104 83393 388580 277100 2026-04-06T17:00:22Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388580 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 582|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 Sept. til at fortsætte dette, med mindre han ved nye Gienstans de kan opvække deres godvillige Opmerksomhed. Bornes ne man tillige begynde ar fiende Bogstaver, som skeer ved at Skoleholderen tegner den første Dag nogle af de letteste enkelte Bogstaver, saasom i, r, saaledes som de findes tryfte paa Zavlen; de maa da noie see paa dem, fige dem rigtig og tydelig efter, og udtale dem saalænge indtil de have fattet dem, og uden Hieip kan nævne dem. Skeer det uden Ansted, igientages det med flere Nye den følgende Dag; og iagttages, at de sidste Bogstaver Blive de Sammensatte, og at de, hvis Lyd ligner sig, saasom beg p, eller d og t, ikke sammenblandes. Siden maa de lære Bogstavernes Forstiel og Enhvers kiendes tegn. For endelig at lette bem, ved at erindre dem Boga Staverne, maa de fiende dem, og tillige opvække Lysten til at indprente sig Samme, saa tages det Schema, hvor paa alle Bogstaver ere ffrevue; eet Barn maa da nævne Bogstaverne, og de Øvrige rette ham, naar han feiler; ligesaa maa Barnet opsøge det opgivne Bogstav i Schema, eg kun have Een, som hielper ham, naar han feiler. Ere nu alle Bogstaver bekiendte, og de kan sige dem uden Ans fed saavel i deres sædvanlige Orden, som omvendt, saa begynde de at stave, eller at sige Stavelser efter I a 2, heit 3 Bogstaver, eller Ord, der har kun een Stavelse, som igientages faa tidt, at de blive vante dertil; og maa Skoleholderen paasee, at de udtale alle Bogstaver ord ret, saa at Ordet allerider beholder sin rette Mening: f. Er. ikke Hand for Haand, ikke And for Aand o. s. v. for Derefter at kunne lese tydelig og forstaaelig: tillige maa dem læres at fiende Forspielstegnene, og rette sig derefter §. 10. med Læsningen. Skoleholderen man med al mulig Flid lære Børnene D. M. Luthers lille Catechismus, og nsie forklare dem ethvert Stykkes Mening, førend de lære det uden ad. Det tillades ham derfor, at bruge an dre<noinclude><references/></noinclude> mp25k2abx65pz3ovp8nr88mdt6urxjt 104 83424 387414 359196 2026-04-06T16:01:20Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387414 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.|Resolutioner og Collegialbreve.|613}}</noinclude>Husbonde, forinden Samme til Amtmandens Paategning indsendes? Har Rentef. i Prom. af 7de bujus formeent, at iomspurgte Tilfælde bør forholdes ligesom med andre For brydere, der dømmes til Fæstnings Straf, og udgivterne lignes paa Amter ligesom andre Delinqventpenge, faa og at Dommen bør forkyudes den Domtes Husbonde, og hans Erklæring indhentes, om ban, mod den givne Regres, vil udlægge Boderne eller ikke, førend Samme foranstaltes udbetalte paa Amtstuen. Og, da Gamme derom har forlanget Cancelliets Tanker, meldes, At man Intet herved har at erindre; dog formener man, at Omkostninger i flige Sager ikke fan settes i Ligning med Delinqvent Sager. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Lolland), ang. at Birkedommeren og Skriveren ved de forhen faldede Berritsgaards og Ourebygaards Birker i Lolland, der ved Baroniet Guldborglunds Oprettelse ere blevne inddragne under eet Birk, bør til Provincial Doctorens Løn i Lolland og Falster fremdeles betale det Samme, som hidindtil, (da det ikke svares af Personen, men En bedet.) 21 Oct, 21 Oct. Canc. Prom. (til Stiftbef. i Christiansands: 21 O. Stift), ang. Straf for lose Hunde i Stiftets Kiobstæder. Gr. Ligesom det for Aggershuus-Stift ved Rescr. af 2den Junii sidstleden er befalet, at Indvaanerne i Kiobkæderne ikke maae lade deres Sunde gaae løse under en vis fastsat Mulet: saa skulde man og, ved at tilstille Stiftamtm. en verificeret Gienpart af saadan Befaling efter hans Forslag, have ham tilkiendegivet, At Samme ligeledes bør gielde for Christiansand- Stifts Rigbstæder, og dertil være extenderet, da Sas ger, som maatte vedkomme denne Befalings Efterlevelse, Skal behandles som politie:Sager. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Bergen), ang. 21 Oct. de i Bergen Indqvarteredes Veedpenge. Gr. Af hans Skrivelse erfares, at Magistraten i Bergen ved den 144de Decifions-Post i Byens Regnskaber for Aarene 1773 til 1780 er paalagt igiennem Stiftet i Henseende til Weedpengene for de der Indquarterede, at indbente Cancel 243 (iets<noinclude><references/></noinclude> 06udlvkrpigq9onvzsigz1h5rwhog8c 104 83434 387911 376665 2026-04-06T16:38:20Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387911 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.|Resolutioner og Collegialbreve.|623}}</noinclude>II Oct, Canc. Prom. (til Generalitets- og C. Colles 4 Nov. gium), ang. at Garnisons: Auditeur Balle(Kgl. Resol. udi Citadellet Friderikshavn maa af Kongens Kasse lige med de vorige Regiments Auditeurer i Kiøbenhavn (k) extraordinaire godtgieres 40 Rdlr. aarlig for det Tab, han, ved de Militaire Skifters Henlæggelse under Hof, og Stadsretten, lider i hans Embeds: Indkomster, fra den Dag af han som Auditeur har giort Tieneste ved de 2 i Citadellet Friderikshavn garnisonerende Batailloner, og saalænge, Garnisonen der bestaace af samme Styrke. (Paa Finants Collegii Forestilling. Samme Collegium bar meldt Dette til Cancelliet, og om Anvisning tilstreven Si nants caffe-Directionen. Canc. Prom. (til Magistraten i Kiøbenhavn), 4 Nov. ang. hvorvidt Marchandisere ibid. maae for= Handle Jern. Gr. De have indgiven Klage over, at Smeddelauget vil forbyde dem at falholde, hvad de fisbe paa Auctioner, hvortil de dog ved deres Privilegier ere berettigede. Naar Marchandisere eller Auctionsmænd efter deres Privilegier og Bergerbreve have en ubetinget Tilladelse og Nettighed til igien at udsælge, hvad de paa Auctioner og i Stervboer indkiøbe, følger det naturligviis af sig selv, at de ogsaa maae forhandle gammelt Jern, saafremt denne Artikel ikke udtrykkelig er bleven exciperet i deres Borgerbreve, da det i øvrigt vil forblive ved Lands Lov og Ret; men hvad Forhandlingen af nyt Jerne Arbeide angaaer, da bør den specielle Rettighed, som Smedelauget og Isenkræmerne ved deres respective Laugs: Artikle have erhvervet til denne Næring, aldeles derfra udelukke Marchandiserne. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm, over Fyens 4 Nov. Stift), ang. hvorvidt de Brandvæsenet vedkommende (k) See Rescr. 10 Junii 1778, 5. 3.<noinclude><references/></noinclude> tp999se9dmsy4bw9ves0smg606cx887 388581 387911 2026-04-06T17:00:23Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388581 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.|Resolutioner og Collegialbreve.|623}}</noinclude>II Oct, Canc. Prom. (til Generalitets- og C. Colles 4 Nov. gium), ang. at Garnisons: Auditeur Balle(Kgl. Resol. udi Citadellet Friderikshavn maa af Kongens Kasse lige med de vorige Regiments Auditeurer i Kiøbenhavn (k) extraordinaire godtgieres 40 Rdlr. aarlig for det Tab, han, ved de Militaire Skifters Henlæggelse under Hof, og Stadsretten, lider i hans Embeds: Indkomster, fra den Dag af han som Auditeur har giort Tieneste ved de 2 i Citadellet Friderikshavn garnisonerende Batailloner, og saalænge, Garnisonen der bestaaee af samme Styrke. (Paa Finants Collegii Forestilling. Samme Collegium bar meldt Dette til Cancelliet, og om Anvisning tilstreven Si nants caffe-Directionen. Canc. Prom. (til Magistraten i Kiøbenhavn), 4 Nov. ang. hvorvidt Marchandisere ibid. maae for= Handle Jern. Gr. De have indgiven Klage over, at Smeddelauget vil forbyde dem at falholde, hvad de fisbe paa Auctioner, hvortil de dog ved deres Privilegier ere berettigede. Naar Marchandisere eller Auctionsmænd efter deres Privilegier og Bergerbreve have en ubetinget Tilladelse og Nettighed til igien at udsælge, hvad de paa Auctioner og i Stervboer indkiøbe, følger det naturligviis af sig selv, at de ogsaa maae forhandle gammelt Jern, saafremt denne Artikel ikke udtrykkelig er bleven exciperet i deres Borgerbreve, da det i øvrigt vil forblive ved Lands Lov og Ret; men hvad Forhandlingen af nyt Jerne Arbeide angaaer, da bør den specielle Rettighed, som Smedelauget og Isenkræmerne ved deres respective Laugs: Artikle have erhvervet til denne Næring, aldeles derfra udelukke Marchandiserne. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm, over Fyens 4 Nov. Stift), ang. hvorvidt de Brandvæsenet vedkommende (k) See Rescr. 10 Junii 1778, 5. 3.<noinclude><references/></noinclude> cj4t4jy4h0xdjiw8dpzfzni3mgsiihq 104 83435 387912 370331 2026-04-06T16:38:21Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387912 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 624|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 Nov. mende Udgivter, og Belønning for Ræmmeren maae i Middelfart af Byens Kasse udredes. Gr. Byfogden har andraget, at Rentekammeret har ved Antegnelserne i bemeldte Kiøbstæds Hoved- og Kemner Reans fab for 1783 og 1784 paalagt bam at faffe Cancelliet Res solution 1) For Aaret 1783 dets 9de Post, ang. 39 Rdlr. 4 MF. 9 f. fem udi 1783, og 22 Rele. 4 Mt. 8 . som udi 1784 Aars Regnskab er beregnet Byens emnerkaffe til uds givt, hvilke de til disse Regnskabers Revision udnævnte Ber gere have formeent, ikke at vedkomme Byens emnerkaffe, fidén disse Udgivter var Brandvæsenet Vedkommende, hvorudi, naar Samme Fulde betales af Kamnerkaffen, endeel af Ind vaanerne, og især de, som eie de sterfte Gaarde, ingen Byrde tage, men derimod holdt for, at Samme burde lignes, eftersom Gaarde og Huse i Brandkaffen ere taxerede, og derefter igien komme Byen til Indtægt m. v. 2) For Maret 1784 dets 11te Vest ans, 4 Rdlr., som Kæmneren har godtgiort fig, og ham ved en Raadfue Samling den 2den Janv. 1784 af Borgerskabet ftal værel tilstaaet aarlig foruden de ham ved Cancelliets Resolution af 17be Septbr. 1774 for Strivmaterialier tillagte 1 Rdlr. 3 mk. aarlig. Udi Er Flaring har Stiftbefalingsm. i Henseende til den ite Post meldet: at, vel syntes det, at de udgivter, som vedkomme Brandvæsenet, og burde udredes af Brandkaffen, men da Sammes Indtægter ifte skal være tilstrækkelige, er det Aare fagen, hvorfor det manglende saavel i Aarene 1783 00 1784 som adPillige af de foregaaende Waringer er taget af Byens almindelige kæmnerkaffe, hvorudi enhver Indvaaner har Deel efter fin Gaards Grund, og Bygningstaxt, og hvorved Ingen formenes at blive fornærmet; og i Henseende til den 2den Woft, at, da det er vanskeligt at faae en beqvem Borger til at forestaae emneriet, har dette foraarfaget, at Borgerfas bet ved en Raadstue-Samling bar funden det nødvendigt at tillægge emneren en liden Belonning af 4 Rdlr. aarlig, foruden de forhen tilstaaede 1 Rd. 3 mk. til Skrivmaterias lier, som lidet nok for derved faldende Arbeide og Uleilighed, Saalænge der er saadan Beholdning i Byens Kæm nerkasse, hvormed de Brandvæsenet vedkommende udgivter kan bestrides, som Brandkassen ei formaaer at udrede, fan Samme tages af Ræmnerkassen, uden nyt Oplag eller ligning paa Byens Indvaanere, med mindre Nødvendigheden herefter skulde udfordre det; og hvad de 4 Rdlr. til Ræmneren angaaer, da kan denne Beløns ning tillægges ham af Byens Kasse saavel for Aaret 1784 som for Eftertiden. Canc<noinclude><references/></noinclude> iulfz1ui6nbme2kr9ucuooi4pk4ftc7 104 83438 387312 386440 2026-04-06T15:53:45Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387312 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.|Resolutioner og Collegialbreve.|627}}</noinclude>Administrationen i Folge Forordn. af 21 de Martit 1705, 4 Nov. og derfor aflægge behørig Regnskab til Amtstuen, imod en saadan Betaling, sem den hermed følgende Gienpart af Kammerets Skrivelse under 25 October 1777 (m) bestemmer: saa anmodes Stiftamtmanden herved om at ville saavel tilholde vedkommende Rettensbetiente i det ham anbetroede Amt, at antage sig bemeldte Forstran des Administration fra næste Aars Begyndelse, efter de ergangne Anordninger, og derfor aflægge aarlig Regnskab Rra til dant til Herredsfogden at indberette, paa det de Skyl dige kan blive ftraffede. 6) Dersom imod Formodning de fulde opdage, at af nogen uberettiget Beag eller andet indstrandet Gods, hvortil ingen Eiere findes, fulde være bierget og optaget, uden tilberlig at være bleven anmeldt, have de derom at giore Indberetning paa det Samme kan blive undersøgt. 7) Skulde Strands fogderne face Oplysning om, at under Landet i Søen maatte være firandet, eller befindes noget Brags Gods, Skibsanker eller Andet, hvortil ingen Eier findes, da giore de deres Slid for at erholde Gamme biern get, og naar faa fleer, maa derom, ligesom i 3die Post free Anmeldelse til nærmere Indberetning deraf for. Amtsforvalteren. 8) I øvrigt tilforpligtes be at vise al Troskab og idkierhed udi denne deres Tieneste, samt børsommelig at efterleve hvad dem end videre en ten fra Amtsforvalteren eller Herredsfogden paa bans Begne, vorder anbefaler; og, om imod Bormodning de herudinden skulde lade see nogen Efterladenhed, eller did befindes i nogen Slags Utroskab, skal de strax uden vis dere Omstændigheder fra Tienesten udsættes, og ders foruden efter Forseelsens Beskaffenhed vedborligen tiltas les. 9) Derimod skal de, saalænge de sig i Tienesten ærligen og tro forhelde, nyde til 23elonning for deres forventende redelige Opsyn, Baretægt, og al anden ders under havt Moie, en tredie Deel af alt hvad af dent af indstrender Gods bierges, hvad enten Samme ved of fentlig Auction til Venge udbringes, eller og efter love lig Taxation igien af Landet nofores; dog at fe ft Bar renes Bærdie fradrages alle de paa Biergningen naaede Omkostninger; ligesom de og kan vente sig efter rigtig Regning at vorde godtgiort alle til det biergede Godses Conservation af dem nødvendigen anvendte Bekoste ninger. (m) Bil findes paa fit Sted i det udkommende Tillæg: see herhos Prom, s Jano, 1788.<noinclude><references/></noinclude> fko33qo7m13bto2gafxv895k9trwebo 104 83456 387313 385395 2026-04-06T15:53:46Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387313 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.|Resolutioner og Collegialbreve.|645}}</noinclude>Gr. Paa Prom. fra Stiftamtm., og det derved fulgte For 12 Deo, flag fra Herredsfogden i Bester-Herred, til nogle Forandringer i, og Tillæg til de Instructioner, som fulle udfærdiges for de Strandfogder, der antages i Ribebuu Amt, meldes til Efterretning, og Jagttagelse ved Instructionernes udfærdigelse, At Kammeret bifalder de foreslagne Forandringer og Tillæg, dog saaledes, at Herredsfogden ikke deri kals des Administrateur, og at den ved 9de Post anførte For andring derfra undtages, da Strandfogdernes Beløns ning ikke synes at kunne efter Anordningerne, og til værre Folgers Forebyggelse, være mindre end Deel, efter alle Omkostningers Fradrag: og udbeder man sig i sin Tiden Gienpart af de udfærdigede Instructioner (i) tilsendt. S$ 3 Rescr. (i) Lyde saaledes: 1) Ligefoin s. z af Juftt. i Noten til Prom. 4 Novbr. 1786. a) ligemaabe...... (Som 2den s.)... Saadant for Dis ftrictets Tolder og Herredsfogden....... Skibet eller egentlig Stranden bortføres....... Tilladelse er som s. 2 i Hiin, see Prom. 18de Maii 1793.) 3) Ligesom §. 3,,Serredsfogden," tillagt: Araren at anmel de, til nærmere Foranstaltning efter Strand Anordningerne. 4) Efter saadan foregaaende Anmeldelse, og derpaa erholdte Tilladelse beforger, (§. 4.). 5) Ganske ligesom hiin §. 5. 6) Ligeledes, undtagen, at ved det Ord derom staaer tit Herredsfogden at ic. 7) Skulde..... (som s. 7)... faa skeer, maaderom liges som forhen er meldt, see Anmeldelse til Herredsfogden og Toldbetientene. 8) I øvrigt tilforpligtes... end videre enten fra Amtman den eller Herredsfogden vorder anbefalet, 2c.] (s. 8 4de Nov. 1786.) 9) Ligesom sammes 9de §. 10) Saa fal Eder (*) og end videre til Belonning for Eders Wisie og Tilsyn ved Stranden være Ravsamlingen overs draget at besorge, imod at nyde det Halve deraf for Eders Umage, dog at J ikke fordrifte Eder til paa nogen Maas de at sælge eller overdrage Noget deraf, under hvad 80- (*) I og der staaer her i de første 9 59. altid hvor der i hine for Aalborg Stift staaer de eller §. 7 Strandfess derne.<noinclude><references/></noinclude> bskra4919m9tjtsvfooat9oje7x5q16 104 83485 387916 364324 2026-04-06T16:38:24Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387916 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 20|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Jan. vigtige og betydelige Arbeide foretage og bedrive med rincere Maat end som med 4 Trampe Maskiner og 6 Seste Møller, eller faa faldte Søebager, eftersom der alligevel til foranforte allerede forbaanden værende Mud ders og fast Grunds Optagelse vilde udfordres og medgaae en Eid af ikke mindre end 1830 Dage, eller, naar 130 Dage anfees, fom meldt, for et heelt Aar, da 14 Aar og nogle Dage, og endda er herved ikke endnu taget i Betragtning, hvormeget Havnen uden og indenfor Bommen, Farvandet til glaadens Leie, og samtlige Canaler i disse 14 Mar ville tilmudres', som dog nødvendig Dafaa maa tages med i Beregningen over den egentlige Tid on Bekosninger, som i alt vil udfordres til dette nu forestaaende Opmudrings-Arbeide. Bel melder Com miffionen, at den ikke med Noiagtighed kan bestemme Dvantiteten af denne Tilgrunding, men siden dog de i det Foregaaende foreslagne Midlers Anvendelse mod de adskillige hidtil værende Formudrings arfager ufeilbarligen vil medføre for Formindskelse i den tilflydende Tilgrunding, saa har den dog holdt for, at naar Opmudrings Arbeidet med den nu proponerede Force bliver bee dreven, funde det ansees for tilstrætteligt nof, at den under Opmudringens Drivt tilflydende Tilgrunding an fattes for det ganske Tidsrum, som denne Opmudring i det hele vil medtage, til en Sjettedeel af den fulde Qvantitet af Mudder og fast Grund tillige, som der i aft nu forhaanden er at optage; og under denné Suppofition formence da Commissionen, at det egentlige Tids cum, der vil udfordres til at kunne faae fuldført den almindelige Demudring i sin hele Omfang, fan i Følge den af Gamme antillede Beregning efter Nimelighed ansættes at ville belobe fig: A. i Farvandet mellem Findebroen og Nyholm, indbefattende Slaadens nærvæ rende og nye fete, til 1440 Dag, 11 Mar, 10 Dage; B. i det almindelige Bob fra Bommen eller Toldboden af ud ad rede Wal og Nenden, til 109 Dage; i det saa faldte Løb uden for Toldboden til 101 Dage; C. i Ho sedløbet injennem Havnen fra Toldboden til Knippelsbro, til go Dage, er 2 Mar 20 Dage; D. i Hovedløbet igjennem Havnen fra Knipsels: til Langebro, til 9 Dage; E. i Canalerne i Kjøbenhavn til 137 Dane, er i Aar, 7 Dage; F. i Canalerne paa Christianshavn til 61 Dage: Summa 2138 Dage, er 16 Mar 58 Dage. I Henseende til Omkostningerne, som denne almindelige Opmudrings drivelse med foranførte 4 Trampe og 6 Hefte Maskiner naar disse ferst haves ved Haanden, vil medtage, bar, Commissionen gjort Overslag raa, at der a.) for faavidt angaaer Maskinernes Drivt (som den bar autaget at mantte helft beregnes at fee ved Sjos vere eller ligtsfolk aleene, og ikke ved Matroser, siden dise ikke dertil fra Holmens Arbeide kan undværes) vil udkræves daglig til bver Trampe Maskine 83 Mand Sjovere<noinclude><references/></noinclude> kg2rd0dj4ax4u4h5xp0vgu8ubgdki41 104 83487 387918 381254 2026-04-06T16:38:26Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387918 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 22|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Jan. Tidsrum af 2138 Dane, eller 16 Mar 58 Dage, ven. tes filendebragt, anflaces at ville belebe fig som følger: i Barvandet A. 418421 Mdfr. 15 B.; i B. det almin delige Lab ic. 31661 Rdlr. 152 B. i det nye feb til 29337 Rdlr. 39 6. C. til 81476 Rdlr. 63 §.; i D. til 2614 d. 21 f.; E. til 39794 d. 2928 6. i F. til 17863 Rdlr. 83 B.; faa at den almindelige Opmudrings Bedrivelse med 4 Trampe og 6 Hestema Finer (naar disse forst haves ved Haanden) vil altsaa i fin bele Omfang udi det Tidsrum af 2138 Dage, eller 16 Mar 58 Dage, udkræve den totale Summa 621168 Rdlr. 76% 6., hvoraf da følger, at til Gamme mag regnes at ville medgaae i hvert af de 16 forite Mar til 3776 Rdlr. 2 6., men i det 17de Aar, eller for de 58 Daac, til 16992 Not. 44 6. Bed denne Beilige bed anmarked eller og af Commiffionen, at feigende Soranstaltning, som den melder at ikke fee fig i Stand til at anflaac til nogen vis Summa, vilde være af god Nytte til at befordre Opmudringsvæsenets daglige Drivt, om nemlig den Tømmermand eller anden Opfyusmand,. fom forestaaer hver Muddermaffines Drivt, allern. maatte tilstaaes en Douceur af 8 f. dagligen for hver Bram, fom med den Masine bliver optagen om Dagen mere, end den vantitet beleben fg til, der ellers sædvanligen pleier med den Sort Maskiner at optages, dog at der i saa Fald ogsaa maatte ved Lossestedet foransaltes en noingtig Opsigt eg Control, med hvad Antal Bramme der dagligen med hver Makine især bliver optagen, og at disse. tillige have fuld Ledning inde. Ligeledes tan Commiffionen ikke opgive noget Overslag, paa hvad Udgivtes der i Anledning af denne almindelige Oomudring mueligen fan forefalde at maatte godtgjøres vedkommende Eiere af Bolverker, som ved dens Fortsættelse til de forhen foreslagne Dybder kunde falde. ud, eller og maatte optages og sættes paa ny. Men da Havne-Commissionen herom bedst kan domme, naar Cafus fulde indtræffe, faa indstilles: at det alleen. maatte tillades bemeldte Kongelige Havne Commission, om denne Bunkt i medende Tilfælde at forestille det Fornodne. Forudsættes nu tillige, at de af Commissionen foreslagne 10 Maskiner, med de til Gamme efter dens Tanker fornødne, 32 Pramme først maa foranstaltes byagede eller paa anden Maade tilveiebragte, inden denne almindelige Opmndring i sit ganske Omfang kan vorde foretagen, faa anfeer Commissionen og for nødvendigt, at der aparte i den Henseende eengang for alle maa udsættes den til deres Anskaffelse fornodne Summa, hvilken Commiffionen har bereanet at ville i alt medføre en Udgivt af 170600 Ndir. Endelig erindrer og Commiss fonen, at faafremt den Kongelige Slaades Leie fulde forandres til at ligge for Fremtiden i Sender og Nord, vil der i faa Zald fornødiges en 100 Stytter nye Duc d'albes: fom for Bekostning og Arbeidslon, med at nedsætte dem, og<noinclude><references/></noinclude> 53je1v0q6bopsm474kfae98x7r72rof 104 83490 387920 385967 2026-04-06T16:38:27Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387920 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|25}}</noinclude>veb Opmudringsvæsenets Fremme igjen ben i Tiden 23 Jan. vilde indvinde faa meget defto ftorre Formerelse i fine Intrader, jo flere og forre Skibe der ved Dybdens Forøgelse i Farvandet bleve fatte i Stand til her i Havnen og Kanalerne at indlobe. Og, da Commissionen anseer det slutteligt, at de Kongelige Intrader af alle forommeldte Indtægter tilsammentaque, fikkert kunde an flaaes, det ene Mar i det andet bereguet, til imellems 20 a 30000 Ndir., saa overlader den til Deves Maje stats allern. Forgodtbefindende, om ikke det Kongelige, Finantscollegium, hvor disse Benge indflyde, hver: Nor ifær maatte anvise i rundt al deraf 20000 Rdlr. tif Medbielp i Opmudrings Omkostningerne, da det i øvrige aukommer paa Deres Kongelige Majeftets egen allere hotefte Bestemmelse, hvorfra Reften, som endnu mere maatte behoves til foromkrevne faa betydelige og magtpaaliggende Opmudringsvæsens Befordring og den kons gelige laades Omlægning, ifald Samme allern. fulbe blive approberet, maatte være at udrede. — ifaldes foranforte Commissionens Forsage, da holder den aller underd. for, at Bestyrelsen af det hele Opmindringss væsen under eet vel bedst for Eftertiden vilde være ale lern. at anfortroe, og overlade til en i faa Henseende nedsættende stadig o vedvarende Commission af fyns dige og erfarne golf, hvilken Commission paffeligt funde tillægges Navn af Opmudrings-Inspections Commission; men at derimod Overdirectionen derover maatte allern, paalægges det Konget. Admiralitets og Commissariats. Collegium, og dette bemyndiges til baade at giøre als lerunderd. Forslag, paa, hvilke og hvermange Lemmer nysforbemeldte Opmudrings Inspections Commission feat bestaae af, og hvad dem kunde være at tiffaae i aarlig Gage derfor, ligesom og at proponere effer ontage, hvad andre Betjente, saasom Sioverskriver, Cafferer, Opfyuse mænd v. f. v. Omstændighederne kunde vise at være fornødne at maatte antages, og hvad Gage dem derfor burde tillægges; saa og at bemeldte Momiralitets- og Commissariats-Collegium maatte fra Soeetaten overlabe de allerede havende Muddermaskiner og Ssebager (Flas demaskinerne undtagne, som ikke kan undværes) on saa mange pramme, fem Seeetaten foiefigen fra fit Brug kunde taale at miste; i hvilken Henseende Commissionen endnu anmærker, at ibvorvel den ikke tan andet end ansee det tjenligt at forffaffe faa mange Hestemollet til Opmudringen, som man tan overkomme, siden disse ere bedre dertil end Trampe Maffinerne, faa formener den dog, at man forinden gjør bedst i, at lade det forblive ved det utal af 4 Trampe og 6 Hefte-Maskiner, som den til Opmudringens Drivt har foreslaget, fiden man har allerede dette Antal Trampemaffiner ved Secetatenanskaffede til at kunne overlades til dette Brug; og endelig, at meerbemeldte Opmudrings-Inspectionscom 1235 miss<noinclude><references/></noinclude> 5syeq8ey00xaydr4e0d86x8dwjvk2dw 104 83548 387925 367031 2026-04-06T16:38:30Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387925 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|83}}</noinclude>wed det Fattiges Bæsen; og nyder han desuden de Nettige Feder, som tilforn have været tilkaaede Fattiges-Forstanderen. Bogholderen maa være en vederheftig Mand, og frille Sit kerhed eller Borgen for 500 Rdlr. Waa det ikke høiere Caution skal behoves, fan haper han af de Fattiges penge ikke torre Sum i hænder, end han maanedlig uddeler; hvorfor hans Cassebeholdning, naar den er forre, end til næste uddeling behaves, og den ikke fan frag udsættes paa Rente, bar forvares i Capiculekassen i Domfi fen; men de Venge, som Commiffionen bestemmer til forestaaende maanedlige og andre udforderlige udgivter, benlægges i et jernbundet Pengeriin, som har fit beftandide Sted i Comm ffionens Forsamlingsstue. Dette kriin deles i to Num, det ene til Arbeids Anstalten, det andet til Amissernes Kasse, hvilke, saasom de have hver fit Benholderie, ogsaa bør være filte fra hinanden. I hver af disse Rum maa altid ligge en Indtægts - og udgivts-Journal, hvori, hvad der indlægges og udtages, ftray paà Stedet indføres. Til det jernbundne Seriin haves tre Moaler, af hvilken een forvares hos een af Magistraten, den anden hos een af præsterne, og den tree die hos een af Borgerne. Til Fattigvæsenets Belateenindee antes at være qualificerede: 1.) Derkbrudne og lægelige Syge, hvis Kaar og lidelser kunne formildes ved pleie; disse indlægges i gospitalet; 2.) Syge, fom kunne helbredes, men hvilke ikke selv kunne befoffe deres Suur va Medicin; for disse er Hospitalets Kureerkammer med de Pleie Penge, fom af de angelife Revenuer gives, og Sugestuen, som here efter kunde indrettes; 3.) udlevede Fattige, Blinde og Krøblinge, som ikke have formuende Paarerende, tvis Vliat det var at forforse dem; disse hore ti Fattighuset, saavids, der kan findes Rum til dem; i andet Fald gives dem Almisse med de følgende Claffer; 4) Gamle og Svage, der ikke med Arbeide kunne fortiene det Fornødne til deres Ophold, og ikke have Slægt, som kunne tage sig af dem; 5.) Enter vg fattige eller skrøbelige Ægtefolk, som i deres vinge ær ring ere bebyrdede med saa mange uopdragne Børn, at de af egen Fortieneffe ifte fan opfostre dem; disse gives Uges penge af Fattigkaffen, eller om de dermed kunne være hjulpa He, en aarlig Gave til Guneleie og til Forforgelse mod Binteren, af Thomas Angels uddeling eller af de Huusarmes Legater, alt efter de af Commissionen forefindende Omstæn digheder; .) bjelpeløse og uforsørgede Børn under 16 Mar, hvilke udsættes til Opfostring, eller tinges i Rost, paa Vaisenhusets (1) ellev (naar dette ikke alene fan bære togivten) paa Fattigkassens Heaning. Derimod maa Ingen, som ere af den Alder og det Helbred, at de ved Arbeide eller Tjeneste kunne finde deres Ophold, eller som have nogen Pension, der overstiger 50 Rdlr., i disse Fattigvæsenets Bel , gjerninger deelaatigaiores, undtagen de, som i ste Claffe herovenfor ere ommeldte, hvilke for deres Borus Skyld nyde F 2 See derom Rescr. 13 Aug. 1790 Unders 3 April, 5. 4. 5. 5.<noinclude><references/></noinclude> pah4rpipn9pcoy59xxbkjtwzlb61twu 104 83560 387415 310149 2026-04-06T16:01:20Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387415 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|95}}</noinclude>Handels-Skibe, men dens nu værende Indretning fordrer, 17 April, det nærmere bestemmes, hvorledes flige Arrestanter paa bedske Maade kunde blive transporterede fra Landet: ved Handelse Forordningen af 13de Junii 1787 Cap. 1. §. 21 er det alle rede paalagt de fra landet afgaaende Skibe, naar Kongel. Sjeneste det udfordrer, at medtage ci alene hvad Breve, men endog Personer, som Qvrigheden maatte befale dem, samt at være ansvarlige til Sammes severing efter Ordre paa det Sted, hvor de efter Redernes Infruction retournere; men det kan mueligt foraarfage Bankelighed, at der ikke altid gives Leilighed til Khavn, og naar de andensteds af leveres, da at faae dem videre til denne Stad transporterede: Isteden for at deslige Malefitantere aleene skulde sæte tes til fæstnings eller Tugthaus Arbeide i Riga benhavn, sal de, naar Skipperen har afleveret dem til vedkommende Øvrighed ved sin Ankomst til noget Sted i Danmark og Norge (de Tyoffe Provintser unds tagne), i dets Sted befordres til nærmeste enten Fæsta ning eller Tugthuns; dog at derfra undtages de Mas leficantere eller Slaver, som afsendes fra de nærmest ved Reikevigs Kjøbstæd i Sender, Amtet beliggende Syffeler, hvis Transport skal besorges lige til Rigbens havn ved Post: eller Falke: Stibet, som aarlig gaaer fra Landet dertil, da vedkommende Syffelmand skulle være pligtige at besørge dem i rette Zid transporterebe til Reikevig: og, hvad angaaer den billige Godtgiørelse, som Rederne ved foranforte Forordning er tilsagt, for efter Befaling at tage Personer med sig fra Landet, ba maa det være Øvrighedens Sag, som afsender Arres stantere, at paafkienne og bestemme, hvad herfor bliver at godtgjøre, hvilken Udgivt, saavelsom hvad det vil Tofte vibere at besørge Maleficantere til nærmeste Fæsta ning eller Tugthuus, maa af Kongens Caffe efter Oms stændighederne udredes. I øvrigt er (2) herom tillags samtlige Stiftbefalingsmænd den fornødne Befaling. Canc (z) Under 24 April 1789.<noinclude><references/></noinclude> 705j48zxu98jhfy7jqi3mq30i4m6bmk 104 83567 387915 353949 2026-04-06T16:38:24Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387915 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 102|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 April, til at beboe det oprettede Enkesæde, og at oppebære det, som Præsterne i Kaldet er paalagt at afgive til den Enke, fom beboer Samme. 14 April, Rescr. (til Samme), ang. hvad Erstatning, der ved Vacance gives for Hald Præstegaard. Gr. Sognepræsten for Halds Menighed i Aarhuus Stift, Hr. 7. Bruun, har andraget, at den ham til Beboelse anviste Gaard er faa aldeles forfalden, at hverken Sjokken eller Storsteen eller Bryghuus tan faae Sommeren over, men at hele Ildsted-Maden, som nu bestaaer af 8 Fag Bon debygning, hvori det ikke skal være eet eneste beboeligt Værelse, maa ombygges; og derfor tillige anholdet om, at ham eller Arvinger maa af Eftermanden i kaldet godtgjøres 500 Rdlr. naar han inden Mikkelsdag ved lovgyldige og befalede Bebiser oplafer, at have anvendt denne Summa paa Præstegaardens heißtfornedne Opbyggelse og udhusenes fuldkomne landsættelse, da der i Analogie af Forordn. af 23 April 1781 funde affortes hans Arvinger en fyrretyvende Deel af beineldte 500 Rdlr. eller 12 Rdlr. 3 Mt. for hvert Aar, han herefter henlever i Kaldet. J Erklæringen have St. og B. bevidnet, at Præstegaarden maa ganske nedbry des og ombygges, samt at det vilde blive Supplicanten alt for byrdefulde for egen Regning at opbygge Samme; hvors for de formene, at han ber gives ansøgte Erstatning, da Forbedringerne har tillige Efterkommernes Bedste til For maal, og denne Præstegaard desuden ei er benaadet med den Frihed, der følge andre Præstegaarde, at kunne gaae i sæda vanlig Kjeb og Salg (f), faa at Supplicanten ikke derved kan nyde nogen Godtgjørelse for Bygningen af fin Eftermand. Naar fornævnte Hr. Liels Bruun, efter fit gjorte Forlag, i forestaaende Sommer nedtager og med gode Materialier igien opfører Baaningshuset af behørige Fags Langde og Biide med fornøden Indretning, som til en anstændig Præsteboelig behaves, og tillige istandsætter de ved Udhusene forefindende Mangler, saaledes at Alt til Mikkelsdag dette Aar ved en af Stiftbef. og Bisk. fors anstaltende Synsforretning tan paaßjennes at vore i alle Dele forsvarlig fuldført, og at derpaa i det mindste ee anvendt 500 Ndr., maae han og efterkommende præst eller deres Arvinger, ved indfaldende Bacance, godtgjøres bra (f) See dog nu Rescr. a8 Oct. 1791,<noinclude><references/></noinclude> bnfsgv9nco619aatdkjmc8scuuvmf5z 104 83583 388192 374163 2026-04-06T16:49:44Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388192 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 118|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>15 Maji, nes udsættelse og Renternes Indfordring forholdes stricte efter Rescr. af 9de Maji 1776, de publique Stiftelfer vedkommende. Han bor qvartaliter udbetale de ved denne Fundats fastsatte Lonninger til Vedkommende imod Qvittering; sørge for Brænde. Weedens Indtjeb i rette Tid, n. Prisen falder lettest, og lade Samme besørge i Huset indbragt, staaret og oplagt under Laas i de dertil indrettede Ru.n; have Opsigt med Husets Lemmer og Tjer nere, og see al orden rettet og hemmet, og naar Fors nedenheden det fulde udkræve eller noget Betydeligt forefalde, da Sammie for Inspectionen anmelde, for at indhente sedbørlig Forholds: Ordre og Foranstaltning. Med Husebygningens Bedligeholdelse og Reparation ber han ligeledes have note Opsigt, og ellers i alle Tilfælde vise sig nidkjær og vindskibelig for Stiftelsens Bedste og Fremtarv, saa og uden Modvillighed eller Efterladenhed efterleve og see fuldbyrdet, hvad han af Inspectionen eller Directionen maatte blive befalet efter den Instrux, som Til Lemmer: 7de Post. ham af Inspecteurerne vorder meddeelt. nes Opvartning vorder af Inspectionen udvalgt og beskiktet et Par Egtefolf, som maa fere et fiffeligt Levnet, da Manden antages under Navn af Portner, og hans Hustrue sam Raadskone i huset, hvilke nyde feit Huus, eg aarlig til Samme 3 Favne lang Sognebrænde, og tilsammen aarlig i Len 40 Rdlr.; de skal gaae Huset og Lemmerne tilhaande med Arbeide, Tilsyn og fornøden Opvartning, og holde Porten lukket i rette Tib, alt efter den Instrux, som dem herom af Inspectionen vorder given. sde Post. Hvad som af Trævare eller andre Materialier til Stif telsens Reparation i Tiden maatte behøves, devom indgiver Sorstanderen en Optegnelse til Inspectionen, hvorefter, naar Samme er undersøgt og beregnet, hvad deres Indkjøb eller Anskaffelse vil koste, gjør Inspecteus verne deres Forestilling til Directionen, og indhenter veds<noinclude><references/></noinclude> 3052h3jv9ipndyc8tjwxawmvxy329jh 104 83588 387443 374643 2026-04-06T16:02:17Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387443 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|123}}</noinclude>Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalings- og 16 Maji. Amtmænd i begge Niger, samt Magistraten i Kjøbenhavn), ang. ikke alene strap at indberette til Cancelliet, om nogen Memorial, Ansøgning eller forestilling i afvigte Aar fra Stiftet (Amtet, Staden] maatte være indkommen, hvorpaa endnu ingen Resolus tion er falden, men endog for Fremtiden aarlig at indberette Saadant. (Dette befaler Rescr. af 31te Decbr. 1756 (v), men Indberetning var ei derom erholdet, for faavidt det afvigte Aar betræffer) (x). Canc. Prom. (til Patronen for Khavns Uni- 23 Maji. versitet, samt til dets Rector og Professorer), indeb. Kongelig Resolution, at den aden og 4de Professor Theologia, Doctor Horneman og Profeffor Moldenhauer maae ved nu værende Vacance i det theologiste Facultet optræde til at blive rste og aden Professor Theologiæ, samt at det derved ledig blivende Corpus med Leverancerne in Natura og de øvrige Ind komster af det 4de theologiske Professorat, indtil videre Disposition, maa forblive under Avestors Forvalt ning (y). Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), indeh. Kongl. 13, Majt. Tilladelse, at Biskopen efter bedste Skjønsomhed maa anvende de i fire Aar bevilgede 100 Rdlr. aarlig af Fonbet ad ufus publicos til præmier for de meest udmær fede Skoleholdere i hans Stift, istedet for at Samme skulde anvendes til nyttige dankte Bogers Uddeling i Skolerne. Cans. (v) See derhos Skriv. 17 Martii og (som ventes i Ret telferne) 14 April 1759. (x) Dog vare Brevene til Stiftamtmanden i Sielland same til auch (em i Bergen eller Tifiad, vides ikke) noget forskjelligt fra dette Circulair, fient i det Bæsentlige af samme Indhold. (y) Dette Sidste menes bortfaldet ved Professor, Münters Ansættelse.<noinclude><references/></noinclude> 43jaj4kcnrvy1hzmqq1rya52nprvnz6 104 83589 388193 375168 2026-04-06T16:49:55Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388193 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 124|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Maji. a6 Maji. 27 Maji. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Lollands Stift), ang. Vognleie til Auctioner, og disses Debitorer at søges under Eet. Gr. 5. paa Falffer, i Anledning af, at Rettens Betiente udi et Stervbo, hvor han har paataget fig Værgemaal for Enken, itfe have villet lade sig afforte de udi deres Regwing over Auctions Omtokininger anførte 5 Rdlr. Mt. for Befordring frem og tilbage fra deres hjem til Auctionss Steder, som ei stal have været uden for deres District, har forespurgt, om ikke det under 1ste Ang. 1755 til Amtman den over Kallundborg, Drarholm, Sæbygaards- og ole beks Amter ergangne Rescript, fom bestemmer, at faas lange en Auctionsforvalter effe anmodes om at forrette Auction uden i det herred eller District, hvor han er Auctionsforvalter, bor han selv besørge fin Befordring til Auctions Stedet, uden derfor at paastaae videre end det ham efter Sorordningen tilkommende Auctions Salarium, skal gjelde for alle Rettens Betjente i lige Lilfælde; og lige- Tedes, om iste i Følge det til Stiftbefalingsmanden over Ribe Stift saa og Amtmanden over Lundenes- og Boffinge- Amter under 26de Junii 1778 crgangne Rescript, alle mislige Betalere, saavidt de hore under een og den sam me Jurisdiction, og ere Bjøbere paa een og samme Auc tion. maae indkaldes ved een Stævning, og som een Sag paadommes: hvilke to Rescripter vedkommende Rettens Bes tiente skal formeene fig et pligtige til at efterleve, siden de ei ere almindelig bekjendtgiorte. Foranførte to Rescripters Analogie bør være gjeldende. Canc. Circul. (til Stiftbefalingsmændene i Dans mart), indeh. allern. Resolution, at Ronerne af de Res gimenter i Jylland og Fyen samt i Helsingser, som enten fra deres Garnisoner allerede ere afmarscherede, effer ends nu derfra afgaae, skal, imedens deres Mænd ere fraværende, nyde fri Qvarteer af Stæderne, hvor de ligge. (Efree Meldende fra Generalitetet) (z). Kongl. Resol. (til Rentekammeret), ang. Efters givelse af den Kongl. Casses Net til 6te og rode, Penge af Midler, som udføres til de vestindiske Øer. Kongen (z) En Prom. af 28de Novbr. 1789 herom for Ribe fom mer i Regifteret.<noinclude><references/></noinclude> l2mfbada15pqet5njoh90ac8g6c73cw 104 83595 388582 370376 2026-04-06T17:00:23Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388582 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 130|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>30 Maji, hvorvidt disse saavelsom de Geißliges paaboende Gaardes Hartkorn, samt det samtlige geilige og Kirkegods ber tage Deel deri eller være fritaget derfor; hvorhos en Skrivelse fra Generalvei-Commissionen tilbagesendes) (e). 30 Maji. 30 Maji. Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalings- og Amtmænd samt Biskoper, hver for sig, i Dane mark og Norge), ang. hvem Herredsprovsterne aflægge Rigtighed til for Justitskaffens Intrader. Gr. Siden det af en fra Rentekammeret indleben Skrivelse erfares, at Herredsprovfierne paa Landet paa endeel Steder indsende Rigtighed og Attester for Juflits Kassens Intrader for deres Jurisdictioner til Amtmandene, men at de derimod paa andre Steder indsende sig Rigtighed til Stiftamtmændene, hvilket kan give Anledning til adskillige lordener; saa, for at forekomme disse, og paa det at der kan være en bestemt Regel, til hvem de geilige Jurisdictio ner paa Landet have at indsende den befalede Rigtighed og Attester for hvad Jusitskaffen er tilfalden, meldes herved, At, ligesom det ved Forordn. af 7de Jan. 1772 er befalet, at Designationerne over Justitskaffens Inde tægter skal indsendes af Stiftamtmændene for Kjøb stæderne, og af 2mitmændene for 2mterne, saa have og de geistlige Jurisdictioner at give de verdslige Øvrigheder, hver pas sit Sted, de til dette Maal sigtende Oplysninger (f). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Ribe), ang. Forstanderes udvælgelse ved den reformeerte Menighed i Fridericia. Gr. Af de til Stridigheders Bilæggelse udi den refor meerte Colonie i Fridericia allern. udnævnte Deputeredes indtomne Beretning har man erfaret den ny Tvistighed, som er opkommet imellem Præsten ved den réformeerte Menighed i bemeldte Fridericia, Hr. Delgas, og samme Menigheds Forstandere. Tvistigheden seer man at have bestaaet derudi: at, da fire af de gamle Forstandere begjerede at entlediges fra saadant deres Embede, og at Andre maatte blive (e) See Prom. 15 Martii 1794 og deri nævnte Anordninger. (f) I Brevet til Stiftbefal. og Amtmandene blev her til fat: Hvilket man og har tilskrevet Biskoperne."<noinclude><references/></noinclude> lk0u4npc3rfrm0fg1zfdahhfj0ojd6h 104 83626 388194 366188 2026-04-06T16:49:56Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388194 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|161}}</noinclude>ftemmer, at alle de, der have de faa kaldte Oplagepenge 3 Julii. af Skolerne, stulle underkaffe fig Examen philofophicum et Aar efterat de ere blevne infcriberede; men derimod ikke fastsætter, om Noget, og hvor meget, af disse Oplagspenge imids lertid skal udbetales Vedkommende, samt hvorledes der skal forholdes med de Candidaters Oplagspenge, som inden fornævnte Tid ei tage denne Eramen; og tillige forespurgt: 1.) om han, der hidtil har holdt sig Skoleforordn. af ite Maji 1775 §. 20 efterrettelig, og ikke, forend efter Juul, udbetalt Candidaterne noget af deres Oplagspenge, ligeledes herefter ikke at udbetale noget af disse Venge, naar Wedkommende i Juletiden have bekommet det Halve, forend de med Attest have bevist, at Examen philofophicum var overs staaet; og 2.) om alt det Overblevne af Oplaget skal være forfaldet, og uddeles til andre Candidater, saasnart det forite academiske Aar er forbi, og Wedkommende ei til den Tid have fremstillet sig til bemeldte Eramen. Hvad den første Punkt angaaer, da skal uddelingen af Oplagspengene, naar die belebe sig til 100 Rdlr. eller derover, see paa følgende Maade: Candidaten ers holder tre Maaneder efter Examen artium Deel af bemeldte Oplagspenge, og efter ser Maaneders Forløb den anden Deel, men intet videre, forend den fulde. Examen Philofophico - philologicum er overstaaet, med mindre han, efter de første sex Maaneder, har underkastet sig denne Examens halve Preve, da han i saa Fald, efter ni Maaneders Forløb, naar Attester fremvises om vedvarende Flid, maa erholde den tredie Deel, og altsaa ikkun den sidste Deel tilbageholdes, indtil Examen ganske er overstaaet; det øvrige af Oplaget, naar Samme overgaaer 100 Rdlr., fan i svrigt efter Biskopens nærmere Godtbefindende udbetales Candidaterne i større eller mindre Terminer, naar Samme fremvise Attester om deres academiske Flid; naar derimod en Candidat ikkun har lidet Oplag, fan Biskopen bestemme, om det maaskee kunde være fornedent, at han endog i det første ar fik sit hele Oplag udbetalt. Hvad nn'den anden Punkt betræffer, da, siden Candidaterne have faaes den Lettelse at kunne underkaste sig den philosophisk. VI Deel. 5te Bind. £ phi<noinclude><references/></noinclude> f74q0ayuvmqyi74a1e6xc1fut7zo3qj 104 83711 387917 362736 2026-04-06T16:38:25Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387917 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 246|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>$ 5. 9. 6. 5. 7. 17 Novbr, der af Elvene og Basdragene boende Bønder præfereres fom de naturlige olgningsmænd, og dem, som alle Lider ere cilfkæde, og som ved enhver, endog den mindste, Blom og paa beqvemmeligste Liber strax med liden Umage og Bekoning Fan ubrette bet, som længere fra boende golf ifte ere i Stand til; men, hvor saabanne ved Elven boende Bender ei dersil ere villige, eller findes beqvemme, maatte faste Mandskabe under hver fin Husbonde til forPjellige Districter antages, alt efter de Bestemmelser, som nærmere i vere Samlinger fal tages. For ei at tage for meget paa eengang, skal den faa faldte edrefølgning være det, hvormed enbog i denne Heft fal gjeres Begyndelse, og fal vi fiden deliberere ons det videre Arbeide længere oppe til næfe Mar, og udfinde det dertil fornødne beqvemme Antal arbeidere og Husbonder. Bed Elvenes Renfening maa al Slags Laft modtages, og Tigefaa de faa faldte Bondevafer; og, naar iblant den uved Fommende gamle Last fulde findes Noget, som ei er mærket, eller som Ingen fjendes ved, skal den feparat henlægges, og ved offentlig Auction forhandles til Fordeel for Felgnings kassen. Skulde Nogen af os ei, otte Dage efter tilstille Regning, udrede hvad os, enten efter 3die S. eller den gene cale Repartition, tilkommer, soare, som sædvanlig, Kiøbe mands. Interesse en halv pro Cento om Maaneben, og af Hans i Bommen forefindende Last ubtages og uden Lov og Dom ved offentlig Auction bortsælges saa meget, som til det Resterende med Intereffes og Omfoftningers fadeslese Betas king udfordres. Paa det benne Elverentning med fuldkom men Wished og paa hasigfte Maade skal blive iverksat og fuldendt, faa forbinde vi os hermed til, inden fem Aar fra Dato (e) at base Elvene for al gammel Laft rensede; men Skulde det af vedkommende Øvrighed blive anseet, at Arbeis det ei med tilbørlig Drivt blev foretaget, saa overlade vi eenstemmig til Hans Majeftat, at lade Arbeidet paa vor Regning fuldføre, og dermed tage de hensigtsmæssige Mess Tures. For mit Wedkommende vedtages indbemeldte under Forbeholdenbed, at den i Skovene ufremdrevne Last, som Benderne ere pligtige at fremdrive til Berdragene, ifte rette Lib frembringes, og at en duelig Mand vælges til Op Tonswand med Arbeiderne imod en accorderet Len. R. Lassen. -Forestaaende vedtages udi eet og alt, aleene, at hvad tredie Pok taler om Opsynsmanden skal bestride alle Beta- Linger, bliver at forffaae saaledes, at Samme skeer ved Un viisninger paa den fælleds Kasse, samme Post taler om. renbak den 11te Augufti 1789. Paa egne og Mab. sal. Ellef Tho. Hansons og Mad. sal. Christen Gregorsens Begne, efter Ordre, P. Thomason. Ligeledes vedtager og underskriver Mogens Graass. Hans Gerloffen. Salu Ballavi. Engelb. Fahslan, Daniel Juell, 5. 8. Fores (e) See nedenstaaende Confirmations<noinclude><references/></noinclude> mocbcn0hzh8e7dfa0pzvr374ed1zfs2 104 83730 387919 377232 2026-04-06T16:38:26Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387919 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|265}}</noinclude>Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang. Chor: 18 Decbr begn og Kloffers fame Stoleholder-Embederne i Mariager og Annerer. Gr. Af Bifopens Skrivelse til Cancelliet erfares, at Chordegnen i Mariager Torværd, som tillige var Degn til Annererne Hem og Sem (men, da det ikke var ham mueligt at beftride Degnetjenesten baade i Kjøbstæden og paa Landet, maatte i disse Annerer holde en Vicedegn, nemlig Skoleholderen for Hem og Sem Sogne, der har hæver al Degnes indkomsten, undtagen s Edr. Byg, som Chordegnen i Mas riager havde forbeholdt fig), er ved Deden afgangen, same at bemeldte Chordegn var desuden Skoleholder baade i bemeldte Mariager og de Landsbyer, som here til Mariager Sogn, hvilke dog formedel Fraliggenheden havde liden Nytte deraf, hvorfore han og der om Binteren maatte holde en Viceskolebolder; og at Saadant bar foranlediget Sognepræ ften provst Balvig at forelaae dette Degnekalds Deling, saaledes at den, som blev faldet til Mariager, fulde aleene være Chordegn og Skoleholder der i Byen, med Haab om Klokkertjenesten, samt een eller flere Stoleholdere beskikkes for Landsbyerne, som bere til Mariager Sogn, og Vicce degnen i Hem og Sem være virkelig Degn og Skoleholder for disse Sognes ungdom, samt den Sidste, istedet for at holde Skole ved Omgang i Sognene, blive ved den faste Stole i Stroftrup under Hem Sogn, eg om Vinteren Isnne en Skoleholder i Sem; og det fornemmes tillige, at Chorbegnen ikke kan have tilstrækkelig udkomme af Degne- og Skoletjenesten i Mariager aleene, men, naar Skolelonnen af Mariagers Landsbyer fulde ham fragaae, maatte han igjen soulageres med Klokkertjeneßen, hvilken han uden Hin ber for Skolen skal kunne forestaae, samt at Sognepræsten, som det tilkommer at borrgive Klokkertjenesten, frivelig har forfifret, at Gamme, om den i hans Tid bliver ledig, Eal blive henlagt til Chordegne.Embedet. Biskopen har der hos meldet, at han, fiden Skolevæsenet i dette videleftige Kald herved unægtelig maa vinde, og Degne samt Skole tjenesten i Mariager ei taalte lang Vacance, har beskikket en fortjent Skoleholder i Randers, Stud. Mammon, for det ferfte til Chordegn og Skoleholder i Mariager; men at ban, ferend den hidtil værende Vicedegn og Steleholder i Annerer ae bliver beskikket til virkelig Degn, hvortil Bif. ved Pro velse har funden ham duelig, enffer Approbation paa Indretningen, paa det Samme for Eftertiden kan blive gjelden de, og derefter tænkes paa en ordentlig Skoles Indretning for Mariagers Landsbyer, samt Chordegnen sammesteds lige. faa forfitees om klettertjenesten, da det givne Lovte ellers ikke gjelder uden for Proof Balvigs Embedstid. EX 5. Istedet<noinclude><references/></noinclude> d2mzrtn482kfzsuwzujzpqomrcj391l 104 83745 388195 277458 2026-04-06T16:49:58Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388195 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 280|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Decbr. Corpset, paa det der hverken maa fattes dem paa Kunds stab eller Øvelse, naar de skal bruges. Ethvert Grenas deercompagnie bestaaer af: §. 4. z Compagniechef, 1 Premierlieutenant, 1 Secondlieutenant, I Fændrik, 1 Sergeant, * Faureer, * Fricorporal, 5 Corporaler, 4 Wice:Corporaler, 3 Tambourer, 1 Piber, 2 Tammermænd, 144 Grenaderer, nemlig 94 Gevorbne og 50 Natios nale, af hvilke 12 tages til Starpskyttere. Beb hvert Musketeer-Compagnie staaer: $5. 1 Compagniechef, §. 6. 3. 7. 5. S. 1 Premierlieutenant, 1 Secondlieutenant, x Fændrik, 1 Sergeant, × Foureer, I Fricorporal, 5 Corporaler, 4 Bice Corporaler, 3 Tambourer, 1 Piber, 2 Tømmermænd, 174 Gemene, nemlig 99 Gevorbne og 75 Nationale, af hvilke 12 tages til Skarpskyttere, og 30 fan bruges til Flaadens Bemanding. De to Stabs:Capitainer ans stilles ved Stabscompagnierne, en Fændrik er reglemena teret istedet for Adjutanten, og anstilles ved et Compagnie i hans Sted, og en Fendrik gjør Tjeneste ved det Compagnie, hvor den Officeer, der er anstillet ved Artilleriet, mangler. Regimenterne besætte Vagterne paa Solmene, og afgive de til Skibecommandoen fornødne Folk, hvilke Sidste fremdeles, ligesom for nærværende Tid steer, beregnes som Permitterede til Fordeel for Kassen, da de ikke fan afgives, uden at Frifolk indtrækkes; Musketeers Compagniernes Styrke er derfor ogsaa formeret med 240 Mand. Enhver Stabsofficeer og Adjutanten tilstaaes to Oppassere, hvorimod de saavel i zden som zdie Deel<noinclude><references/></noinclude> r79ozgqdxb1n8eshdnzircs1lzs6xaq 104 83782 387921 372805 2026-04-06T16:38:28Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387921 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.|Resolutioner og Collegialbreve.|317}}</noinclude>paa det overhaandtagende Betlerie, men at dette Gode clene Fan oppaaes ved at forskaffe de Trængende og tillige Arbeidsføre de lovlige Næringsveie, hvorved de kunne forhverve det, som ellers ved Tryglerie maa frembringes, frivilligen have subsriberet til at erlægge hver en aarlig Sum til en Arbeidsanstalts Indretning og Vedligeholdelse, saaledes at de paa den Maade ere blevne forvissede om en aarlig contribue rende Summa af 355 Rdlr. s Mk., foruden ubestemte Gas ver, som Adskillige Fat have lovet.) Da det er umueligt, at et Arbeids Institut til Betler riets og Lebiggangs Afskaffelse kan bestaae, med mindre bet forenes med Byens Fattigvæsen, og gjøres til een publique Stiftelse, saa bliver fattigvæsenet i Nyborg og Arbeids Institutet herefter faa noie forenede med hverandre, at begge Dele ikkun udgjøre een eneste forbun den Indretning, under Navn af Pleie og Arbeids Anstalten for de fattige i Cyborg, dog saaledes, at denne Forening ikkun beroer paa Arbeids-Institutets Beds varenhed, og ophører, naar dette ikke fulde kunne bestaae, uden at Fattigvæsenet derved maa lide noget Tab. Og, paa det Fattigkassen kan være betrygget for alt Tab, kal den være særskilt fra Arbeids. Anstaltens Kasse, og begge forenede Anstalters Regnskaber føres særskilte hver for sig, om de endog skulde blive forte af een og den samme Person; saa maa og Arbeids: Institutet intet bruge eller laane af Fattigkassen, saglænge Subskribens terne svare de paa Subskriptionsplanen eller i Eftertiden ved Personernes Forandring i en dertil indrettet Protocol anbudne Gaver til Arbeids-Institutet; og saalange begge Stiftelser bestaae forenede, skal det i Følge deres Subfriptioners Reservationer være befriet for at svare den hidtil allern. paabudne Contingent, Collectpenge fals det, til Fattigkaffen ved dens arbeidsfore Almiffelemmers Anbringelse til Arbeide og Fortjeneste derved. De faa af Lyeborg Indvaanere, som have nægtet eller hers efter maatte nægte Arbeids-Anstalten deres frivillige Un Ders 22 Jan, §. I.<noinclude><references/></noinclude> jsp7xtsjetzigf23t28ys9mdfybbfdh 104 83813 387769 366598 2026-04-06T16:31:30Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387769 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 348|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Martii, Martii. Martii. Rescr. (til Amtmanden over Korsøer m. fl. Amter), Notits af næstforestaaende Rescript (P), paa det han sig derefter kan vide at rette. Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at Sogne præsten for Hjerum og Gimsing Menigheder maa for fremtiden befries for at holde personel Capel. Ian, imob at betale til Sognepræsten paa Venge 40 Rdlr. aarlig. (Efter Rescr. af 2den Martii 1742 og fenere Resolutioner fulde Capellan holdes; men siden Bense Kald, der forben har lagt til hiin, er blevet filt derfra formedelft dets Beliggenhed i Liimfjorden, som gjorde Præstens Komme til Menigheden baade farlig og ofte umuelig, er en Personel Capelan for bemeldte Sognepræst unodvendig) (q). Canc. Circul. (til Landmilitie: Sessionerne i Danz mark), ang. de af Lagderne lefede Soldater, der Lounen affortes de ved Fb. af sode Junii 1783 tilstaac Be 5 Stdir. (r). (For at afværge Eviftigheder imellem faad danne Lægder, og paa det at Neglerne i denne Henseende alledegne fanne blive lige.) Cancelliet har indstilt, og Kongen approberet: 1.) At de leiebe Folk, fom selv ere tjenstpligt ze, ikke bør nyde nogen Godtgjørelse af Lægdet, men for egen tegning vedblive at udtjene de Aar, fom mangle i, den ved Fd. af 20de Junii 1788 bestemte Tib; 2.) at devimos de Utjenst pligtige, som ere leiede, bor, foruden de ved Fb. til fagte 5 Rdlr., nyde det, som dem ved Contract af lægs det har været tilfagt, dog ei Marschpenge, om endog Samme skulde være bem lovet, efterdi de nu erholde disse af (p) Dog ifte af Grundene; her staaer aleene: at det er anordnet i Anledning af Forestilling fra Profefforerne og hans Betænkning. I tredie Poft findes, som naturlig, udeladt de Ord: hvorom Befaling." Saa sees og deraf, at Byefoged Klagenberg under Dags Dato er befales tillige at overvære den nu ved Acade miet foreftaaende latinfe juridiske Examen. (a) Cfr. Prom. as Jan. 1790. (r) Cfr. Prom. 11 Julii 1789.<noinclude><references/></noinclude> lgzzzuoyawau8ovnc4k7aa18tcktagb 387922 387769 2026-04-06T16:38:28Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387922 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 348|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Martii, Martii. Martii. Rescr. (til Amtmanden over Korsøer m. fl. Amter), Notits af næstforestaaende Rescript (P), paa det han sig derefter kan vide at rette. Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at Sogne præsten for Hjerum og Gimsing Menigheder maa for fremtiden befries for at holde personel Capel. Ian, imob at betale til Sognepræsten paa Venge 40 Rdlr. aarlig. (Efter Rescr. af 2den Martii 1742 og fenere Resolutioner fulde Capellan holdes; men siden Bense Kald, der forben har lagt til hiin, er blevet filt derfra formedelft dets Beliggenhed i Liimfjorden, som gjorde Præstens Komme til Menigheden baade farlig og ofte umuelig, er en Personel Capelan for bemeldte Sognepræst unodvendig) (q). Canc. Circul. (til Landmilitie: Sessionerne i Danz mark), ang. de af Lagderne lefede Soldater, der Lounen affortes de ved Fb. af sode Junii 1783 tilstaac Be 5 Stdir. (r). (For at afværge Eviftigheder imellem faad danne Lægder, og paa det at Neglerne i denne Henseende alledegne fanne blive lige.) Cancelliet har indstilt, og Kongen approberet: 1.) At de leiebe Folk, fom selv ere tjenstpligt ze, ikke bør nyde nogen Godtgjørelse af Lægdet, men for egen tegning vedblive at udtjene de Aar, fom mangle i, den ved Fd. af 20de Junii 1788 bestemte Tib; 2.) at devimos de Utjenst pligtige, som ere leiede, bor, foruden de ved Fb. til fagte 5 Rdlr., nyde det, som dem ved Contract af lægs det har været tilfagt, dog ei Marschpenge, om endog Samme skulde være bem lovet, efterdi de nu erholde disse af (p) Dog ifte af Grundene; her staaer aleene: at det er anordnet i Anledning af Forestilling fra Profefforerne og hans Betænkning. I tredie Poft findes, som naturlig, udeladt de Ord: hvorom Befaling." Saa sees og deraf, at Byefoged Klagenberg under Dags Dato er befales tillige at overvære den nu ved Acade miet forestaaende latinfe juridiske Examen. (a) Cfr. Prom. as Jan. 1790. (r) Cfr. Prom. 11 Julii 1789.<noinclude><references/></noinclude> pcwl3pyht9ui4z2rrtw0a7yd3fb0ox8 388583 387922 2026-04-06T17:00:24Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388583 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 348|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Martii, Martii. Martii. Rescr. (til Amtmanden over Korsøer m. fl. Amter), Notits af næstforestaaende Rescript (P), paa det han sig derefter kan vide at rette. Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at Sogne præsten for Hjerum og Gimsing Menigheder maa for fremtiden befries for at holde personel Capel. Ian, imob at betale til Sognepræsten paa Venge 40 Rdlr. aarlig. (Efter Rescr. af 2den Martii 1742 og fenere Resolutioner fulde Capellan holdes; men siden Bense Kald, der forben har lagt til hiin, er blevet filt derfra formedelft dets Beliggenhed i Liimfjorden, som gjorde Præstens Komme til Menigheden baade farlig og ofte umuelig, er en Personel Capelan for bemeldte Sognepræst unodvendig) (q). Canc. Circul. (til Landmilitie: Sessionerne i Danz mark), ang. de af Lagderne lefede Soldater, der Lounen affortes de ved Fb. af sode Junii 1783 tilstaae Be 5 Stdir. (r). (For at afværge Eviftigheder imellem faad danne Lægder, og paa det at Neglerne i denne Henseende alledegne fanne blive lige.) Cancelliet har indstilt, og Kongen approberet: 1.) At de leiebe Folk, fom selv ere tjenstpligt ze, ikke bør nyde nogen Godtgjørelse af Lægdet, men for egen tegning vedblive at udtjene de Aar, fom mangle i, den ved Fd. af 20de Junii 1788 bestemte Tib; 2.) at devimos de Utjenst pligtige, som ere leiede, bor, foruden de ved Fb. til fagte 5 Rdlr., nyde det, som dem ved Contract af lægs det har været tilfagt, dog ei Marschpenge, om endog Samme skulde være bem lovet, efterdi de nu erholde disse af (p) Dog ifte af Grundene; her staaer aleene: at det er anordnet i Anledning af Forestilling fra Profefforerne og hans Betænkning. I tredie Poft findes, som naturlig, udeladt de Ord: hvorom Befaling." Saa sees og deraf, at Byefoged Klagenberg under Dags Dato er befales tillige at overvære den nu ved Acade miet forestaaende latinfe juridiske Examen. (a) Cfr. Prom. as Jan. 1790. (r) Cfr. Prom. 11 Julii 1789.<noinclude><references/></noinclude> 4qyitckg1mdtzlr3fva85kav34wb5sf 104 83868 388298 277588 2026-04-06T16:55:29Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388298 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.|Resolutioner og Collegialbreve.|403}}</noinclude>nægte bemeldte Maalere de dem tilkommende Rettigheder, 15 Maji. hverved det da gjøres umueligt for dem enten at holde under. maalere, eller at holde Maalet i forordnet og vedbørlig Stand. Da nu disse Embedsmænd aldeles ikke ved de ommeldte Anordninger kan ansees at være paa nogen Maade bleven betagne de dem forhen tilstaaede Indkomser, men bererte Placat derimod udtrykkelig stadfæster dem i deres Meta tigheder uden Ferkrænkelse; saa har Hans Majestæt allern. behaget at resolvere, At det i alle Henseender skal have sit Forblivende ved de Maalerne i meerbemeldte Placat tilstaaede Rettig heder, og at de disse tilkommende Penge maae (for at forebygge Tretter ved Rettergang, der vilde blive dem alt for bekostelig) i Bægrings Tilfælde udpantes efter Øvrighedens Foranstaltning. Canc. Prom. (til Biskopen i Ribe), ang. at 15 Maji. Børn udi Torninglehn skulle ved Daaben af Præsterne gives Familienavne. Gr. Efter det tydske Cancellies Meldende al den ders igiennem feiede Foranstaltning, hvorefter der overalt paa Landet fulde indføres bestandige Familienavne, aldeles ikke iagttages af Indvaanerne i det Torninglehnske, som henhøre under de danske Kirker. Da nu dette ofte skal foraarsage Tvistighed og Forvirring saavel i Formender og Arvegangssom i Udskrivningssager; saa fulde man, efter forbemeldte det tydske Cancellies Forlangende, herved tilkiendegive: At det, som er befalet ved Rescript af 1ste Nov. 1771 til Overretten i Gottorf og Overconsistorium, hvoraf here hos følger Gjenpart (x), vil ligeledes være at iagttage i €¢ 2 de (x) C7. Wir haben des mehrern vernommen, daß auf dem Lande in unserm Herzogthum Schleswig fast nir. gends beständige Geschlechts-Nahmen eingeführet sind, sondern daß der Sohn den Vornahmen des Baters zu Zunahmen bekommet, und daß dieser Umwechselung bei jeder Generation geschiehet. Wann solches aber in Erbschafftsfällen in Ansehung der Legitimation zu vieler Ungewisheit und weitläuftigen Streitigkeiten, so wie bei Führung der Schuld- und Pfandprotocollen, zu mancherlei Unordnungen Anlaß giebt; so finden Wir es E. Lbd. und auch nuslich und gut, daß auf die Einführung beständiger Geschlechtsnahmen daselbft Be- dacht<noinclude><references/></noinclude> rtoress8okbr9icag0ndrakacurm96t 104 83885 388196 363801 2026-04-06T16:50:00Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388196 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.|Resolutioner og Collegialbreve.|419}}</noinclude>staae aabenbare Skrifte, dertil antages, naar de det 18 Junii. begjere, og formodes at være vel beredte; dog skal Præs sten, paa det at saabanne Folk ikke skulle være ganske liges gyldige over en saadan Forsømmelse, i Eenrum og aleene i medhjelpernes Overværelse give dem, efter Befindende, de behørige Formaninger; og haver Biskopen ved hvert Nars Udgang, efter erholdet Underretning fra Præs sterne, til det danske Cancellie at indberette, om, og hvilke Personer, der saaledes udi det ham anbetroebe Stift, uden aabenbare trifte, for forsomt Altergang, eve blevne antagne til Herrens Bord. Kongel. Resolution, ang. hvorledes nogle af 18 Junil, de i Slaveriet, Tugthusene 2c. værende For brydere aarligen maae løslades, og tildeels forud ærs liggjøres (z). Gr. For at afværge de fadelige Folger, som kunde be. frygtes, naar et alt for stort antal af saadanne Forbrydere paa cengang sættes i Frihed, har det danske Cancellie fore faaet: 1.) At der to Gange om Aaret burde gjøres Forestil. ling om Løsladelse for nogle af disse Forbrydere, som have de vigtigste Benaadningsgrunde for fg, og at Antallet, fors nemmeligen i Begyndelsen, maatte være temmeligen ind- Frænket, paa det man af disse Erempler desto bedre kunde domme om Folgerne, og derved forebygge, at ikke den offent lige Sikkerhed fulde lide; 2.) og da mange af disse Malefi canter, der ere demte efter de fiden ophævede strængere Lovgivninger for Tyverier, deels ere tagstrøgne og deels bræn bemærkede, faa holdt Cancelliet for, at de første af disse maatte, et halvt Aar forend de bleve indstillede til Losladelse, ved en Kongelig Resolution gjeres ærlige, og derefter for. flyttes fra de uærlige Slaver og Tugthuuslemmer til Beva ring og Arbeide blant de ærlige, samt derefter, naar de er holde Frihed, gives pas som ærlige, tillige en bekræftet Gjenpart af den foregaaede Kongelige Resolution, efterdi de, som ærelose, ere uffiffede til at leve i det borgerlige Selskab, og af Mangel paa Tjeneste (som de i denne Tilstand neppe kunde erholde,) vilde af Nod friskes til at begaae nye Misgjerninger. Af samme Grund kunde bemeldte Collegium ei beller tilraade, at de, som ere brændemærkede, nogensinde 202 sættes (z) Af Collegialtidenden for 1798 No. 14; see Circul. 17 Julii og Resol. 10 Sept. 1790, samt Prom. 22 Des. 1798.<noinclude><references/></noinclude> 9p10ulg3hdtavvgzbcq9hz6jqdp1vqo 104 83904 387923 372814 2026-04-06T16:38:29Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387923 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 438|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 7. 30 Julii. Steder først igjen forsynes. Originalen skal forblive i Aarhuus Stiftstifte, og en af Stiftamtmanden og Biskopen over Aarhuus Stift vidimeret Copie blive paa Rathlousdal, som altid med Stamhusets Documenter skal følge den ene Stamherre efter den Anden. 31 Julii. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. Skarpretternes Len i Sjelland. Gr. J Anledning af en forehavende Bestemmelse, i Hen feende til de to Starpretteres Len i Næved og Roeskilde, og efterat Rentekammeret desangaaende havde yttret det samme, bedst funde faffsættes til en vis Summa, hvis Belob ved en fafstaaende Afgivt af enhver Gaard og ethvert Huus saavel i Kjøbstæderne som paa Landet maatte tilveiebringes, uden Hensigt til Hartkornet, som derved ikke vel burde komme i Betragtning, og at Amtsforvalterne ikke ved denne Leilighed funde paalægges nogen ny Byrde, men at Indkrævelsen saavelsom udbetalingen rettet kunde free i Kjøbstæderne ved Kæmneren, og paa Landet ved Godseierne for samlede Godser, samt ved Sognefogderne for Strogodfet, tilskrev Cancelliet under 25 de April f. A. Stiftamtmanden at ville i Overeenstemmelse hermed, og efter foregaaende Overlæg med samtlige Amtmænd i Stiftet, for saavidt Enhvers Amt vedkommer, forfatte en Repartition over det, som ethvert Amt og enhver Kjøbstæd burde bidrage til disse to Skarpretteres Lon, som man formeente Eunde, for Enhver især, befremmes til 200 Rdlr. aarlig; men da han derpaa ved Er- Flæring af 26de Maji fidilleden over en imidlertid indkommen Ans gning fra Skarpretter Ingeman i Roeskilde, om at maatte som forhen selv oppebære fine uvisse Indkomster, har, efter de deri forklarede Omkændigheder og den gjorte Beregning over Lennen, saaledes som den, deels i Analogie af Res scriptet af 8de Jan. 1734 0 10de Jan. 1738, samt Praxis for Frideriksborg og Hirschholms Amter, og deels efter de Starpretterne tildeelte Districter, nu nydes, formeent det rettest, at det forbliver ved den i Brug værende Maade med Indretningen, naar det aleene maatte fastsættes, at Skarpretterens on maa oppebæres af Vedkommende selv efter det nu befindende og i Beregningen anferte Antal Gaarde og Huse, nemlig i Kjøbstæderne samt paa Frideriksborg og Hirschholms Amter af en Gaard aarlig 4 Still. og af et Suus 2 Still., samt paa de øvrige Amter det Halve, saa og at Rettens Betjente uopholdelig fulde være behjelpelige med den bestemte og vægrede Lens Inddrivelse hos de Modvillige; samt endelig at Ramnerne fulde, i Kjøbstæderne opkræve det for Hver udkomne Beleb, og betale det ved hvert Mars Mikkelsdag til Vedkommende (t); hvorhos han tillige (+) See Prom. 14 Jan. 1797. yttrede:<noinclude><references/></noinclude> l231b7ibyr14wx1fgtzwkasiq1zb6sa 104 83917 387924 277636 2026-04-06T16:38:29Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387924 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 450|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>31 Julii. Vederheftighed. I Henseende til dette bifalder man fuldkommen Stiftbefalingsmandens Forslag, at Løsøre, som udlægges ved Stifterne, ber sælges §. 36 §. 4. §. 5. (i) tryg. Rescriptets 4de §. befaler, at Umyndiges Midler maae ei udsættes anderledes end imod Pant paa første Prioritet i faste Eiendomme. Paa Grund heraf har Sorenskriveren forestillet, at de fleste Umyndiges Midler i hans District beroer i det Udlæg, som paa Stiftet gives deels i Løsøre og deels i Jordegods; at dette kan efter Rescriptets 2den §. betroes Fader eller Moder; og at de ere meget faa, hvis Arv er saa betydelig, at den udsættes paa Rente, da Udlæggets Indløsning sjelden skeer, førend ved Opnaaelsen af Myndlingernes myndige Nar: hvorfore han troer, at flige Capitaler, som gives i hans District, hvile under sikkert Pant, endskjont uden for de Regler, som Rescrips tet bestemmer; og han erindrer fremdeles, at dersom dette skulde forandres, vilde den trængende Debitor sættes i trykkende Bekostninger, ei aleene ved den i ste §. befalede Taxation, men endog ved ny Obligations Udstædelse. Men da det i Overeenstemmelse saavel med Loven som Rescriptet er tilladt, at give Umyndige Udlæg for deres Arvemidler, uden at i disse Tilfælde Pant bliver at æske, faa følger bet af sig selv, at Pant ei skal tilveiebringes for det udlæg, som paa Stiftet er givet deels i Losove og deels i Jordegods. Bel formener Sorenskris veren, at Caution paa det hidtil givne Pant kunde give al Sikkerhed uden Pantets Taxation og Forandring af Obligation; men herved maa man erindre, at denne foreflagne Befrielse for Tarationsforretningers Erhvervelse over de pantsatte Eiendomme imod Caution, ikke bør strække sig til andre Tilfælde end de, Rescriptets 7de §. ommelder. Sorenskriver Rofoed har end videre fore: (i) Ligesom den sidste Deel af s. 2 i næst forestaaende Por- memoria,<noinclude><references/></noinclude> o3dzv4f4mo3ewgs8cnutudhnngkxloe 104 83929 387444 358424 2026-04-06T16:02:18Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387444 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 462|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 8. .13 Aug. retnings Omstændigheder og Erfaringer ved udførelsen skulde gjøre Bestemmelser fornødne, som ikke forandre, men kunde fremme de angivne Hovedposter, f. Ex. om Hen ene af Underlærerne, eller een af de to Skoleholderes og Lærerinders Embeder og Lenninger kunde med Commissionens Samtykke blive forenede, veb det at de bleve Egtefolk, hvilket med de Omstændigheder, som 2gteskabet medfører, dog kunde blive Skoleanstalten til Fordeel. Udi denne Skole skal læres: a.) tydelig Læsning efter rigtig Bogstavering; h.) reen og ordentlig Skrivning efter de autoriserede trykte Forskrivter, som til Skolerne paa Husets Bekostning maa anskaffes, hvortil og hører den fornødne Huusholdnings Regning, som Lærerne bar selv forstaae saaledes, at de derudi fornuftig fan uns dervise; c.) Christendommens catechetiske Lære tilligemed den bibelske Historie, samt og Tildragelserna med de Christne igjennem alle Tidsaldere, hvoraf de Unge kunne lære at kjende Herrens Huusholdning over Berden; d.) web videre Fremgang læres sprogrigtig Skrivning og fornuftig utvungen Stiil, ved at dictere moralske Fortællinger af Berdens og Landets Historie; e.) ugentlig gives nogen Underviisning i Geographien efter Charter, samt hoveds tildragelserne i Berdens Historie; f.) Stolens Lærere bet kunne og altsaa være pligtige til at lære den meest fornødne Theorie om Cirkel, Winkel og Maalestok, og tillige undervise Børnene om Nytte og Brug af de mathematiske Figurer, samt anvise Pafferens og Maalestokkens Brug og Nytte, til hvilke Underviisninger de Haandverkeres Læredrenge, som behøve Tegning til deres Professionsarbeide, skulle have fri Adgang, hvad enten de eve af Husets Opfostringsbørn eller ikke, men Opfostringsbørnene bør deres Pleieforældre og Læremestere holde til denne Undervisning i den beqvemmeste Tid af Aaret, under Mulct, som Commissionen efter Omstændighederne be stemmer;<noinclude><references/></noinclude> n3v1p5i4lzjsg7axupv6y9aedwhw40s 104 83985 388197 386020 2026-04-06T16:50:02Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388197 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.|Resolutioner og Collegialbreve.|517}}</noinclude>30 Catechismuffer, 12 Pontoppidans Forklaringer, 12 nye Psalmebager, og 3 Bibler, hvilke forblive ved Stor ten, og Skoleholderen holder over, at de med korsigtige hed bruges. - Skolen holdes daglig i October og Martii fra kl. 7 til 11 For, og fra 2 til 5 Eftermids dag; i December, Januarii, Februarii fra 8 til 11 For og fra 1 til 4 Eftermiddag. J November undersøges Børnenes Fremgang. Skoleholderen nyder lige Friheder som de Andre i Riget efter Kongelige Unords ninger (d). 23 Oct. Canc. Prom. (til Stiftbef. og Biskopen! Ribe), az O ang. af hvem Skoleholdere paa Landet beskikkes. Gr. Da Rescr. af 20de Martii 1742 fynes ikkun at beret. tige en fodseier til at falde Skoleholder, naar han i Distric tet eier i det mindste 32 Lender Hartkorn, saa bar Provsten i Genderborf forespurgt, hvem det tilkommer at falde og beffitte Skoleholder i Sondervium og flere Sogne, hoor ingen Bodseier findes, som har 32 Edr. Hartkorn. Soranlediges beraf meldes herved, At i de Sogne og 2yer, hvor approberede Skoler fundatser existere, som maatte bestemme Maaden ame gaaende Skoleholderes Antagelse og Bestikkelse, bor det fremdeles, og saalænge saadanne Fundatser samt den nærværende Skoleindretning staaer, derved have sit Fors blivende; men paa andre Steder derimod, hvor ingen Lodseier forefindes, sem eier 32 Tor. Hartkorn i Skoledistrictet, og Fundatser enten ikke ere til, eller of bestemme Noget angaaende Skoleholderes Bestikkelse, Rt 3 fore (d) I dette ubtog af Planen findes Baragrapherne ie numererede, fordi de i den havende faldhandige f frist, som man endog derfor erholdt nok eengang, staas faa usædvanligen, nemlig 1, 2, 3, 4, 2, 3, 4, 5, 6, 7 5, 6, 7, 1, 8; desuden er Indholdet i Gamme hit og hes usammenhængende. Hvad som her er udeladt om Bon, Sang, Knæfald, Gudstjeneste 1., findes i de almindelige Anordninger.<noinclude><references/></noinclude> 59kodjxto78ojkwbtcm35sv3gz53n1g 104 84004 388198 375685 2026-04-06T16:50:04Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388198 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 536|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>18 Decba. blive eurerede, og Almuen for e deel bidrager til disse Guge. buses Wedligeholdelse; saa, i Anfeening af Prom. under 28de Oct. fdfl. fra Stiftbef. eg Bifopen, meldes herved 18 Decbr, At disse Amter ligesaa libet bar contribuere til udgiv terne ved den, efter Rescriptet af 2den Julii d. X., gjorte ny Indretning i Henseende til de veneriffe Syges Hel; bredelse, som de behave at deeltage i dens Fordele; hvad derimod Hirschholms Amt angaaer, da, siden sammes stevs intet Svgehuus cr oprettet, bliver det at indlemme under den almindelige Repartition, og bar i Forhold til fit Hartkorn tage Deel i Udgivterne. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aarhuus), ang. Kemnerbestillingen i Randers. Gr. Baade Randers igiftrat og eligerede Borgere ønske en bestandig og lønnet Ræmners Antagelse sammesteds, hvilken kunde tillægges 100 Rdlr. aarlig, deels af Byens Casse, deels af den Borger, der stod for Tour til at blive Ramner. Stiftbefal. formener tillige, at en saadan Kæm ners Antagelie vilde medfore Nytte for det Almindelige, og Lettelse for Borgerne, og at den foreslagne Len er det Rin gefe, han kunde tillægges; samt har i den Anledning fore. Janet: 1) Alt i faa Fald med et faft Kaniner-Embede maatte Sedie samme Ombue og Ansvar af Magistraten for det hele Regn absvæsen være forbunden, som forben med den omverlende Kemner; 2) at saadan Ræmmer ikke befales, men aleene bevilges, naar den af de fornemke Borgere, som i Følge af Loven dertil vorder aarligen af Borgemester og Raad nenævner i Randers, og ligeledes af oven forpligtes til, ikke derfor at vegre fig, heller, for at blive sin egen Rid raadig, tilbyder fig at erlægge til Byens Kasse 40 Rdlr., end at forestane denne Befilling; 3.) at 60 Rdlr. maatte af Rane ders Byes Kasse efter Magiffratens Begiering og de elige rede Mands Samtykte aarligen anvendes til ton for en fat Bicefemner, den mag raten i Overeenstemmelse med Loven udnævner, og hvis ligt skal være, naar en for Remner emaan en staaende fo.nemme Borger, og nu til Ramner #dnævnt, vælger, for at vorde fritagen, at betale 40 Rdlr. til Byens Kale, da at forrette, imod at modtage endn dife 40 Rdlr. samme Aar, Kamnert enesten aleene; men, fulde saadan til Kamner udnævnt Borger selv ville forrette Bestillingen, da skal dog Dicekamneren være ham adjunge ret, og gaae ham tilhaande efter den Constitution, som Magißraten forfatter for Kæmner beftillingen, og Stiftamt manden haber med fit Bifald bekræftet, paa det med Bished an i de Sager fyndig Mand altid kan være ved disse Forret<noinclude><references/></noinclude> moelhvii74k9zsmlnwkzndb9qoyxp15 388299 388198 2026-04-06T16:55:30Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388299 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 536|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>18 Decba. blive eurerede, og Almuen for e deel bidrager til disse Guge. buses Wedligeholdelse; saa, i Anfeening af Prom. under 28de Oct. fdfl. fra Stiftbef. eg Bifopen, meldes herved 18 Decbr, At disse Amter ligesaa libet bar contribuere til udgiv terne ved den, efter Rescriptet af 2den Julii d. X., gjorte ny Indretning i Henseende til de veneriffe Syges Hel; bredelse, som de behave at deeltage i dens Fordele; hvad derimod Hirschholms Amt angaaer, da, siden sammes stevs intet Svgehuus cr oprettet, bliver det at indlemme under den almindelige Repartition, og bar i Forhold til fit Hartkorn tage Deel i Udgivterne. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aarhuus), ang. Kemnerbestillingen i Randers. Gr. Baade Randers igiftrat og eligerede Borgere ønske en bestandig og lønnet Ræmners Antagelse sammesteds, hvilken kunde tillægges 100 Rdlr. aarlig, deels af Byens Casse, deels af den Borger, der stod for Tour til at blive Ramner. Stiftbefal. formener tillige, at en saadan Kæm ners Antagelie vilde medfore Nytte for det Almindelige, og Lettelse for Borgerne, og at den foreslagne Len er det Rin gefe, han kunde tillægges; samt har i den Anledning fore. Janet: 1) Alt i faa Fald med et fast Kaniner-Embede maatte Sedie samme Ombue og Ansvar af Magistraten for det hele Regn absvæsen være forbunden, som forben med den omverlende Kemner; 2) at saadan Ræmmer ikke befales, men aleene bevilges, naar den af de fornemke Borgere, som i Følge af Loven dertil vorder aarligen af Borgemester og Raad nenævner i Randers, og ligeledes af oven forpligtes til, ikke derfor at vegre fig, heller, for at blive sin egen Rid raadig, tilbyder fig at erlægge til Byens Kasse 40 Rdlr., end at forestane denne Befilling; 3.) at 60 Rdlr. maatte af Rane ders Byes Kasse efter Magiffratens Begiering og de elige rede Mands Samtykte aarligen anvendes til ton for en fat Bicefemner, den mag raten i Overeenstemmelse med Loven udnævner, og hvis ligt skal være, naar en for Remner emaan en staaende fo.nemme Borger, og nu til Ramner #dnævnt, vælger, for at vorde fritagen, at betale 40 Rdlr. til Byens Kale, da at forrette, imod at modtage endn dife 40 Rdlr. samme Aar, Kamnert enesten aleene; men, fulde saadan til Kamner udnævnt Borger selv ville forrette Bestillingen, da skal dog Dicekamneren være ham adjunge ret, og gaae ham tilhaande efter den Constitution, som Magißraten forfatter for Kæmner beftillingen, og Stiftamt manden haber med fit Bifald bekræftet, paa det med Bished an i de Sager fyndig Mand altid kan være ved disse Forret<noinclude><references/></noinclude> 0r5gjcdv0qfcqyi0glzbnmzjh31s4dh 104 84006 388199 378056 2026-04-06T16:50:05Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388199 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 538|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Dec. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Aarhuus), ang. 450 Rdlr. af Hospitalerne til syv Spinde stoler i Aarhuus Stift (D). Gr. Stiftbef. og Bisk. have andraget, at de, til at op hjelpe Fattigvæsenet, og hemme Betlerie i Stiftets Kjøbfte. der, især af Born som det Stadeligte, fiden disse derved opvore i Vantandighed, Ledighed og Ondskab til deres egen Ulykke, og saaledes blive Staten til Byrde, tiende intet Eraftigere Middel, end at der kunde findes udveie til underftøttelse for Arbeidshuse og Spindeskoler, og disse derved sæt tes paa en faft Fod; fremdeles, at der vel allerede ere indret rede faadanne Spindeskoler i Marhurs, Randers, Horsens og Mariager, men at disse Indretninger, fiden de næsten aleene vedligeholdes af frivillige Gaver, hvilke ere uvisse, og derimod deres udgivter meget betydelige, staae gare for at ophore af Mangel paa Indtægter, hvilket nu skal være Tib fældet med den i arbuus, der ingen anden vis Indtægt fal have, end 72 Rdlr. (r) fra Spindeskolernes Direction Kiøbenhavn, som langt fra ifte fal være tilstrækkeligt til Skolens Vedligeholdelse og dens fornødne udgivter. St. og Bis. Have end videre forestilt, at de Sospitaler i Randers, Aarhus og Horsens ere i den Forfatning, at de, efterat alle dertil Herettigede have erholdet den dem tilkommende Pleie og underholdning, samt alle andre udgivter ere fra dragne, endnu leone et aarligt Overskud, hvoraf vel endeel behaves til at bestride de overordentlige udgiveter, men dog altid Noget kan blive tilovers, som de formene ei at kunne bedre anvendes end til saadanne Belgjerninger, hvorved fattige Folf affes Arbeide, og de unge i Tide afholdes fra Lediggang og Betleric. Det maa være Stiftamtmanden og Biskopen, efter deres derhos gjorte Forslag, tilladt, af bemeldte under deres Bestyrelse varende Hospitalers Overskud at an vende til syv Spindeskoler, som deels allerede ere, deels efterhaanden kunne blive indrettede i Aarhuus Stifts Kiøbstæder, aarlig 450 Rdlr. fordeelte efter Stædernes Størrelse, de Fattiges Mængde, og de i hver Bye for Fattige værende Capitalers Bekaffenhed, omtrent faas ledes: til (a) See Rescr. 20 Jan. 1792. (r) Cfr. Prom. 21 Sept. 1782. Nu er Summen nok foranderlig, vid. Prom. 14 Maji 1791, 5. 7.<noinclude><references/></noinclude> ob2udy142vys8xatfyog9gw4fdtcy7e 388300 388199 2026-04-06T16:55:31Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388300 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 538|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Dec. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Aarhuus), ang. 450 Rdlr. af Hospitalerne til syv Spinde stoler i Aarhuus Stift (D). Gr. Stiftbef. og Bisk. have andraget, at de, til at op hjelpe Fattigvæsenet, og hemme Betlerie i Stiftets Kjøbfte. der, især af Born som det Stadeligte, fiden disse derved opvore i Vantandighed, Ledighed og Ondskab til deres egen Ulykke, og saaledes blive Staten til Byrde, tiende intet Eraftigere Middel, end at der kunde findes udveie til underftøttelse for Arbeidshuse og Spindeskoler, og disse derved sæt tes paa en fast Fod; fremdeles, at der vel allerede ere indret rede faadanne Spindeskoler i Marhurs, Randers, Horsens og Mariager, men at disse Indretninger, fiden de næsten aleene vedligeholdes af frivillige Gaver, hvilke ere uvisse, og derimod deres udgivter meget betydelige, staae gare for at ophore af Mangel paa Indtægter, hvilket nu skal være Tib fældet med den i arbuus, der ingen anden vis Indtægt fal have, end 72 Rdlr. (r) fra Spindeskolernes Direction Kiøbenhavn, som langt fra ifte fal være tilstrækkeligt til Skolens Vedligeholdelse og dens fornødne udgivter. St. og Bis. Have end videre forestilt, at de Sospitaler i Randers, Aarhus og Horsens ere i den Forfatning, at de, efterat alle dertil Herettigede have erholdet den dem tilkommende Pleie og underholdning, samt alle andre udgivter ere fra dragne, endnu leone et aarligt Overskud, hvoraf vel endeel behaves til at bestride de overordentlige udgiveter, men dog altid Noget kan blive tilovers, som de formene ei at kunne bedre anvendes end til saadanne Belgjerninger, hvorved fattige Folf affes Arbeide, og de unge i Tide afholdes fra Lediggang og Betleric. Det maa være Stiftamtmanden og Biskopen, efter deres derhos gjorte Forslag, tilladt, af bemeldte under deres Bestyrelse varende Hospitalers Overskud at an vende til syv Spindeskoler, som deels allerede ere, deels efterhaanden kunne blive indrettede i Aarhuus Stifts Kiøbstæder, aarlig 450 Rdlr. fordeelte efter Stædernes Størrelse, de Fattiges Mængde, og de i hver Bye for Fattige værende Capitalers Bekaffenhed, omtrent faas ledes: til (a) See Rescr. 20 Jan. 1792. (r) Cfr. Prom. 21 Sept. 1782. Nu er Summen nok foranderlig, vid. Prom. 14 Maji 1791, 5. 7.<noinclude><references/></noinclude> lmfkrr1c7st6rcc5sjdpfcj0aud1t4o 104 84017 388200 377615 2026-04-06T16:50:07Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388200 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.|Resolutioner og Collegialbreve.|549}}</noinclude>paa hvilken Landsdommeren i Gærdeleshed beraaber fig, tune de udledes noget Præjudicatum i Henfigt til Jurisdiction og Rettighed til den omtvidede Auctionsforretning. Af Jufti tiarii Erklæring bar man nu erfaret, at bemeldte Hoicherets. dom under 9de Maji 1776 frifandt Roeokilde Bye fra at tage Deel i den paaklagede Beis Jandsættelse og Vedligeholdelse, efterdi det var fuldkommen oplyst og bevist, samt tiltaact, at Byen ikke eiede den minde Deel eller od i disse Marfer, og endskjønt Gamme ikke vare matriculerede under Roeskilde Amt, saa var det dog ikke af den Aarsag, at Jordene hea herte til Byens District, men fordi Beneficiarti ved en Kgl. Resolution havde erholdt Befrielse fra Skatter og Contribu tioner, ligesom det ogsaa ved et Brev fra Rentekammeret, fremlagt under Sagen, var tydeligt, at Jordene quæftios nis virkelig den tid bleve anseete for at ligge under Aintet, eg at burde som andet Bendergods have svaret Afgivter, hvis de ei ved særdeles Kongel. Benaading vare blevne fritagnes endelig var det med Vidner oplyst, at den paa Beien for tree dive Aar siden feete Reparation var forrettet efter Amtsfor valterens Foranstaltning. Dette af Juftitiarius Anførte giver Herredsfogdens Paastand, om at være berettiget til den om foiffede Auction, ikke liden Bægt; thi at Roeskilde Auctionsdirecteurer to Gange have holdt Auction over nogle Duebredres Kloser tilhørende Jorde paa disse Marker, fan saa meges mindre bevise deres Ret dertil, som Herredsfoged Rosted begge Gangene har protesteret derimod. Efter saadanne Omstændigheder sjenner man ikke rets tere, end at Landsdommer Galskjøt har været og frems deles bliver berettiget til Auctionen over be paa Enge og Flenge Marker beliggende Jorde, ligesom han og bliver pligtig at forrette paa Samme alle actus judiciales. Men i øvrigt forbeholdes Parterne Lands Lov og Ret, om de ikke finde sig tilfreds med Sagens Afgjørelse paa denne Maade. 34 Dec Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. 24 Des Forsynelse af Præstefaldsdacancer paa Bornholm. Gr. Han har forlangt Resolution, i anledning af en ti ham fra Landprovsten paa Bornholm He. Transe, indløben Beretning, at Bacancen i Watier Sognefald efter afg. He.. Mahler er bleven ansat til 12 uger, da derimod Efterman den Hr. Nyholm paastaaer, at den i Overeenstemmelse med Rescr. af 6te Febr. 1789 bar være adftraft til 16 uger, og dernæst at de to Naboepræster, som efter Brook Sjorths For anstaltning maatte forsyne Embedet indtil He. Nyholms An Mm 5 tomit,<noinclude><references/></noinclude> nyle0x794xivxf8asni8gfydjktlxkr 388584 388200 2026-04-06T17:00:25Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388584 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.|Resolutioner og Collegialbreve.|549}}</noinclude>paa hvilken Landsdommeren i Gærdeleshed beraaber fig, tune de udledes noget Præjudicatum i Henfigt til Jurisdiction og Rettighed til den omtvidede Auctionsforretning. Af Jufti tiarii Erklæring bar man nu erfaret, at bemeldte Hoicherets. dom under 9de Maji 1776 frifandt Roeokilde Bye fra at tage Deel i den paaklagede Beis Jandsættelse og Vedligeholdelse, efterdi det var fuldkommen oplyst og bevist, samt tiltaaet, at Byen ikke eiede den minde Deel eller od i disse Marfer, og endskjønt Gamme ikke vare matriculerede under Roeskilde Amt, saa var det dog ikke af den Aarsag, at Jordene hea herte til Byens District, men fordi Beneficiarti ved en Kgl. Resolution havde erholdt Befrielse fra Skatter og Contribu tioner, ligesom det ogsaa ved et Brev fra Rentekammeret, fremlagt under Sagen, var tydeligt, at Jordene quæftios nis virkelig den tid bleve anseete for at ligge under Aintet, eg at burde som andet Bendergods have svaret Afgivter, hvis de ei ved særdeles Kongel. Benaading vare blevne fritagnes endelig var det med Vidner oplyst, at den paa Beien for tree dive Aar siden feete Reparation var forrettet efter Amtsfor valterens Foranstaltning. Dette af Juftitiarius Anførte giver Herredsfogdens Paastand, om at være berettiget til den om foiffede Auction, ikke liden Bægt; thi at Roeskilde Auctionsdirecteurer to Gange have holdt Auction over nogle Duebredres Kloser tilhørende Jorde paa disse Marker, fan saa meges mindre bevise deres Ret dertil, som Herredsfoged Rosted begge Gangene har protesteret derimod. Efter saadanne Omstændigheder sjenner man ikke rets tere, end at Landsdommer Galskjøt har været og frems deles bliver berettiget til Auctionen over be paa Enge og Flenge Marker beliggende Jorde, ligesom han og bliver pligtig at forrette paa Samme alle actus judiciales. Men i øvrigt forbeholdes Parterne Lands Lov og Ret, om de ikke finde sig tilfreds med Sagens Afgjørelse paa denne Maade. 34 Dec Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. 24 Des Forsynelse af Præstefaldsdacancer paa Bornholm. Gr. Han har forlangt Resolution, i anledning af en ti ham fra Landprovsten paa Bornholm He. Transe, indløben Beretning, at Bacancen i Watier Sognefald efter afg. He.. Mahler er bleven ansat til 12 uger, da derimod Efterman den Hr. Nyholm paastaaer, at den i Overeenstemmelse med Rescr. af 6te Febr. 1789 bar være adftraft til 16 uger, og dernæst at de to Naboepræster, som efter Brook Sjorths For anstaltning maatte forsyne Embedet indtil He. Nyholms An Mm 5 tomit,<noinclude><references/></noinclude> stxdilt31u0ihmamcnktc3he0zgwjum 104 84020 388201 361294 2026-04-06T16:50:08Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388201 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 552|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Dec. forhen har været hans Pligt, betale Omkostningerne; men dersom han ei paastaaer ham tilbagekaldet til Godset, kan bemeldte Omkostninger beregnes iblant Delinquent udgivterne og Karlen da have Ret til at opholde sig i Districter (x). Og ved saadan Leilighed ville Amtmanden, i Fald den Paagjeldende er confirmeret, tage ham i Ped, efter Forordn. af zode Junii 1788 §. 19 (y). I øvrigt vilde han til Cancelliet indsende speciel Regning over de saaledes medgaaende Omkostninger. 24 Dec. 25 Dec. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden over Aggershuus Stift), ang. at Sorenskriverne Sondenfields afgive en Trediedeel af Auctionssalarium til den Kongl. Baffe. Gr. Paa det at der funde haves en fa Beregning i Hen seende til det Auctionssalarium, som Sorenskriverne ere pligtige at afgive til den Kongelige kasse, har man under 9de April 178s til reven Stiftbefalingsmanden, at det for det ere paa et par Aars Tid kunde tillades vedkommende Sor nftrivere at oppebære de to Trediedele af Auctionssa. larium, hvorimod den evrige Trediedeel tilfalder og be. regnes den Kongelige Kasse uden nogen Afkortning, af hvad Navn nævnes funde. Siden den Tid har man Jntet bort til denne Sag forend nu, da man af Rentekammerets Skrivelse har erfaret, at fornævnte Auctionssalarium indtil dette Nard udgang er beregnet den Kongl. Kasse paa lige Maade med en Teediedeel af Belebet. Man har altsaa fore. last Hans Kongel. Majeftet denne Sag med alle fine Om stændigheder. Og Allerheitsamme har nu derpaa resolveret: At denne Beregning fan approberes for den forbigangne Zid, og paa lige Maade forholdes i Fremtiden. Rentek. Prom. (til Finantskaffe Directionen, (Kgl. Resol. Lector Viborg. saavelsom Amtmændene i Aal- & Dec.) borg Stift, i Amterne Dronningborg, Silkeborg og Mariager, Koldinghuus, Lundenæs og Bov. ling), ang. at Rentekammeret maa overdrage Lector Brik (x) Bortfaldet ved Circul. 8 Martii 1791. (y) Udfat ved Prom. 8 Sept. 1792 . .<noinclude><references/></noinclude> gh214d02uo40awf9ysm58qx3vghlemb 104 84050 387929 331713 2026-04-06T16:38:33Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387929 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 10|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>' 14 jan, 14 Jan. *4 Jan. 14 Jan. Rescr. (til Stiftbef. og Biskopen i Bergen), ang. at det nu ledigværende andet residerende Capellanie ved Tykirkens Menighed i Bergen skal fer Fremtiden nedlægges, c.; samt at de i denne Kirke hidtil holdte Onsdagsprædikener skulle herefter være afftaffede. (Det Forfe efter Anfegning fra Enken om Ven fion, samt fra endeet Menighedens Lemmer, Sognepræsten og den ferste Capellan; det Andet, fordi ikke formodes, at mange af denne Menighed, som for forfie Deel sal bestaae af Geefarende og Handlende, bivaane Gudstjenesten om Ons dagene eller Sognedage, og der desuden holdes Fredagspræ diken i samme Kirke, hvor de, som ikke have Tid om Sene dagen, kunne sege Altergang.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Bisk. i Trondhjem), ang. at Vaagens Sognekald i Nordlandene skal herefter henhøre til Vesteraalens og Lofodens Provstie, (ligesom det i det Verdslige hen Horer under Fogderict af samme Navne, og ligger midt imellem den Rad Der, der udgjøre fornævnte Fogderie; da det tillige foraarsager Ophold med Brevenes Omsendelse i Galtens Proofie, at de maa gaae fra Lødingen, ved hvil Eet Vaagen indtil 1735 var et Anner, fire lange Mile over Havet. Paa Biskopens Forslag.) - Bevilgn., at der i Sorse maa holdes Hestes marked hver Torsdag i Fasten. fra Byefogden paa Borgernes Vegne.) (Efter Ansegning Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Aarhuus og Mibe), at Aarhuus Magistrat ber bestandig have et Oplag af de befalede Maal: og Vægtsorter i Veile eller Fridericia, hvorfra Nibe Stift dermed kan vorbe forsynet, da ellers en af Bibe Stifts Kjøbstæder dertil for Stiftet vil blive authoriseret. (Anledning af lage fra Stiftbef. i Ribe over Mangel af behørigt Bægt og Maal i Stiftets Kjøbstæder, og yttrede Dufke) (1). (1) Gee Rescr. 1 Junii 1792. Canc.<noinclude><references/></noinclude> 1mvy2xpx86joj7wmw3zx5g7ca3vdayw 104 84054 388203 327391 2026-04-06T16:50:11Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388203 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 14|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Jan. hænder Moget fra hans Gaard til hans Aevinger, og det i samme § gjorte Forbud saaledes gjelde fot de Skjø der, som i Anledning af den 6te §. i sidstnævnte Fors orbning maatte blive udstedte. 22 Jan. §. 1. §. 2. §. 3. 25 Jan. 48 Jan, Generalitets- og C. Collegii Proni. (til Regle menterne), Noget om Vicecorporalerne. Ingen Vicecorporal fan degraderes til Gemeen uden Krigsretsdom. En til Vicecorporal avancerende Ges meen udtjener aleene Resten af hans som Gemeen ind gangne Capitulation; og naar denne er udløben, tan med ham recapituleres som med en Gemeen. En Ges meen mister sit Tillæg som Langsttjenende, naar han bliver Vicecorporal. Canc. Prom, (til Kherre Grev L. Reventlou til Baroniet Brahetrolleborg), ang. at Lægds. mændene ikke ere frie for at svare aarlig Skole: Ign. Gr. Af Kammerherrens Prom. under 22de d. M. seer man, at fagdsmanden 3. p. i Haagerup paastaaer at være, paa Grund af Forordn. om Stavnsbaandets Løsning dens 3ste 5., befriet for at erlægge den i det approberede Skole reglement fer Baroniet Brahetrolleborg fastsatte Skolelen 4 Mk. i Tenge, 1 Sfp. Rug og 1 Sfp. Byg for hver Gaarde mand. Da Kherren nu derhos fermener, at den af 5. P. paastaacde Fritagelse ber, efter fornævnte Forordnings Udtryk, aleene gjelde for de Byrder og udgivter, som betræffe Gfolebygningerne, men ikke for den aarlige Contingent, som til Skolekassen fal erlægges; og i den Anledning har for. langt dette Collegii Resolution; Saa meldes Herved, at hans yttrede Mening er baade overeenstemmende med Forordningens Ord og dens Nand. Rescr. (til Bergverksdirectorium), ang. at Samme sal ophæves, og de det tillagte Forret ninger i Fremtiden under Rentekammeret henlægges, samt Gres c. C.Reventlon nærmere indkomme til Kons gen med Forslag, hvorledes de bedst kan forbeles. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> 3t0bc5i24nz66bbwvx5if805h5ojjav 388586 388203 2026-04-06T17:00:26Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388586 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 14|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Jan. hænder Moget fra hans Gaard til hans Aevinger, og det i samme § gjorte Forbud saaledes gjelde fot de Skjø der, som i Anledning af den 6te §. i sidstnævnte Fors orbning maatte blive udstedte. 22 Jan. §. 1. §. 2. §. 3. 25 Jan. 48 Jan, Generalitets- og C. Collegii Proni. (til Regle menterne), Noget om Vicecorporalerne. Ingen Vicecorporal fan degraderes til Gemeen uden Krigsretsdom. En til Vicecorporal avancerende Ges meen udtjener aleene Resten af hans som Gemeen ind gangne Capitulation; og naar denne er udløben, tan med ham recapituleres som med en Gemeen. En Ges meen mister sit Tillæg som Langsttjenende, naar han bliver Vicecorporal. Canc. Prom, (til Kherre Grev L. Reventlou til Baroniet Brahetrolleborg), ang. at Lægds. mændene ikke ere frie for at svare aarlig Skole: Ign. Gr. Af Kammerherrens Prom. under 22de d. M. seer man, at fagdsmanden 3. p. i Haagerup paastaaer at være, paa Grund af Forordn. om Stavnsbaandets Løsning dens 3ste 5., befriet for at erlægge den i det approberede Skole reglement fer Baroniet Brahetrolleborg fastsatte Skolelen 4 Mk. i Tenge, 1 Sfp. Rug og 1 Sfp. Byg for hver Gaarde mand. Da Kherren nu derhos fermener, at den af 5. P. paastaaede Fritagelse ber, efter fornævnte Forordnings Udtryk, aleene gjelde for de Byrder og udgivter, som betræffe Gfolebygningerne, men ikke for den aarlige Contingent, som til Skolekassen fal erlægges; og i den Anledning har for. langt dette Collegii Resolution; Saa meldes Herved, at hans yttrede Mening er baade overeenstemmende med Forordningens Ord og dens Nand. Rescr. (til Bergverksdirectorium), ang. at Samme sal ophæves, og de det tillagte Forret ninger i Fremtiden under Rentekammeret henlægges, samt Gres c. C.Reventlon nærmere indkomme til Kons gen med Forslag, hvorledes de bedst kan forbeles. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> 076ap2p8ihisrc3oleg5db0ovoe2qqy 104 84077 387932 311966 2026-04-06T16:38:35Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387932 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 36|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Febr. 24 Febr. længe nogle saadanne Redtorftige Ka maatte indfinde." Man har og af bemeldte Erklæring med Forneielse erfare, at Magistraten, istedet for at oppebære Renten af de 200 Rdlr., har forft tilagt Samme til Capitalen, og derefter givet afg. Frue Rasch, og efter hende Præden Langhorns Ente, som begge af gamilien, Gamine. Men, da Capitain Sirschnach har begjort, at fornævnte Hr. Langhorns Ente smaatte tillægges den forst ledige Portion af Legato, og Magi. fraten i den anledning har anseet det tvivlsomt, om Samme ged forefaldende Bacance fan hende tillægges, da hun ei ce Borger.Enke, samt derhos har begiert dette Collegii Resolu tion til Efterretning nu og i Eiden; saa kulde man have.. formeldet, at, da denne Enke, endkjent bendes afdøde Wand sar Præst, dog virkelig henborer til den bergerlige Klaffe, og et Leffaments Fortolkning i Tvivls Tilfælde ber forklares sil Fordeel for Teftatoris Slægt, fornemmelig naar denne, faa langt fra at være udelukket fra Teftatoris Belgjørenhed, endog er tillagt Forret fremfor Andre, Saa jonnes itte rettere, end at Sr. Langhorne Ente, naar hun er trængende, ber ansees qvaitficeret til endog fortrinligen at nyde Godt af Legato. Og maatte dette communiceres Capitain Hirschnach. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Sjel land), ang. Skattekrævere og en faft, Kemner i Vordingborg. Gr. Borgerne ber i Byen have ved en Randkuesamling taget en Beslutning i Henseende til Kamneriet sammesteds, paa bvilken Byefegben har anholdt om Approbation. Da nu bersed er bestemt: 1.) at en Mand i Vordingborg fulde antages til at opkræve Ertra, og vartprocent-Skatten, samt derfor tilstaacs 8 Ndir. aarlig, og en Anden udnævnes til samme Forretning i Nyeraad mod Rdlr. aarlig (s); og 2.) at en fast emner, som fulde forestaae alt, hvad til emneriet, Indqvarteringen, Græsgangsvæsenet med bidere henhører, kunde vedblive, men ikkun gives aarlig Lon 35 ble. og Stiftamtmanden ikke aleene imod dette Intet finder at erindre, men formener endog, at Forretnin gerne paa denne Maade bedre end forhen fan bestrides, ba Samme deles imellem tre tænd, sont cre villige at modtage Biffe Embeder for hen bestemte Len, hvorved 15 Rdlr. spares darlig for yen; saa meldes heaved, At der ikke haves Noget imob Ubfarelsen af benne Borgernes Geslutning. (s) See Circul. 11 Junil 1799 Ganc.<noinclude><references/></noinclude> 39h01mybed0odjz3e3sjtcuqrox3el0 388590 387932 2026-04-06T17:00:29Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388590 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 36|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Febr. 24 Febr. længe nogle saadanne Redtorftige Ka maatte indfinde." Man har og af bemeldte Erklæring med Forneielse erfare, at Magistraten, istedet for at oppebære Renten af de 200 Rdlr., har forft tilagt Samme til Capitalen, og derefter givet afg. Frue Rasch, og efter hende Præden Langhorns Ente, som begge af gamilien, Gamine. Men, da Capitain Sirschnach har begjort, at fornævnte Hr. Langhorns Ente smaatte tillægges den forst ledige Portion af Legato, og Magi. fraten i den anledning har anseet det tvivlsomt, om Samme ged forefaldende Bacance fan hende tillægges, da hun ei ce Borger.Enke, samt derhos har begiert dette Collegii Resolu tion til Efterretning nu og i Eiden; saa kulde man have.. formeldet, at, da denne Enke, endkjent bendes afdøde Wand sar Præst, dog virkelig henborer til den bergerlige Klaffe, og et Leffaments Fortolkning i Tvivls Tilfælde ber forklares sil Fordeel for Teftatoris Slægt, fornemmelig naar denne, faa langt fra at være udelukket fra Teftatoris Belgjørenhed, endog er tillagt Forret fremfor Andre, Saa jonnes itte rettere, end at Sr. Langhorne Ente, naar hun er trængende, ber ansees qvaitficeret til endog fortrinligen at nyde Godt af Legato. Og maatte dette communiceres Capitain Hirschnach. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Sjel land), ang. Skattekrævere og en faft, Kemner i Vordingborg. Gr. Borgerne ber i Byen have ved en Randkuesamling taget en Beslutning i Henseende til Kamneriet sammesteds, paa bvilken Byefegben har anholdt om Approbation. Da nu bersed er bestemt: 1.) at en Mand i Vordingborg fulde antages til at opkræve Ertra, og vartprocent-Skatten, samt derfor tilstaaes 8 Ndir. aarlig, og en Anden udnævnes til samme Forretning i Nyeraad mod Rdlr. aarlig (s); og 2.) at en fast emner, som fulde forestaae alt, hvad til emneriet, Indqvarteringen, Græsgangsvæsenet med bidere henhører, kunde vedblive, men ikkun gives aarlig Lon 35 ble. og Stiftamtmanden ikke aleene imod dette Intet finder at erindre, men formener endog, at Forretnin gerne paa denne Maade bedre end forhen fan bestrides, ba Samme deles imellem tre tænd, sont cre villige at modtage Biffe Embeder for hen bestemte Len, hvorved 15 Rdlr. spares darlig for yen; saa meldes heaved, At der ikke haves Noget imob Ubfarelsen af benne Borgernes Geslutning. (s) See Circul. 11 Junil 1799 Ganc.<noinclude><references/></noinclude> 9ffgqkybdexz80018d193ozs5k9vn4n 104 84093 387203 379115 2026-04-06T15:49:30Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387203 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 52|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>13 Martii. Chark §. 2. Canc. Prom. (til Soree Academies Profess forer), ang. Sammes og Godses Bestyrelse. Gr. Professorerne Borch, Holst, Wissen og Molbech have, i Anledning af den Professor Steenstrup tillagte Befan fing om at paatage fig Adminiftrationen over bemeldte Aca demies Gods m. v. begjert Resolution over følgende Poster: 1.) Om samtlige Profefforer skal herefter som bidindtil have Neademiets Obligationer, Adkomstbreve og Hovedkaffe under Baretægt, for denne aflægge vedberligt Regnskab, og saale. des i almindelighed foreftaae Academiets Midlers Forvalt ning, samt om Regnskabsførerne al til dem indlevere deres Extracter? 2.) Om Brofefforerne samtlige ber paa Acade miers Begne udove saadanne dets Rettigheder, som ifte op rinde af, eller indbefattes under Eiendomsretten af Jorde godfene, f. Er. den Academiet eller dets Overhofmefter veb Fundation af 14 Maii 1751 anfortroede Execution af Dserie Kalkreutzes Stiftelse og deslige? 3.) Om Exercitium ju. rium baronatus i hensigt til Baroniet Holberg ber herefter paa Academiets Begne forblive under samtlige Profefforers Reffort? 4.) Om samtlige Professorer, ligesom Overbofmes fferen forhen, fan mod regleret Betaling til Academiets Kasse overlade det, af Kongens forpagtede Jagt paa Acade miets Grund, faldende Wildt til lærerne eller Andre? 5.) Om Opigten med Academiets Kirkers Vedligeholdelse, hvis Tiender ere bortforpagtede, og Ret til at falde Kirkesangere, fat være samtlige Professorer uvedkommende? 6.) Om Sigt, og Sagefalds.Rettens develse herefter skal tilkomme samtlige Professorer, eller overlades Professor Steenstrup aleene? Og 7.) om fornævnte Professor Steenstrup eller samtlige Profeffores ber falde Skoleholderne til Academiets Stoler efter Forordn. af 23de Jan. 1739, sammenlignet med Rescr. af 30te Martii 1742? Anledning beraf meldes til Følge for Fremtiden: Academiets egentlige Adkomstbreve, Obligationer og Hovedkaffe bar fremdeles forblive under samtlige Professorers Baretægt, og de for samme aflægge vebberligt Regnskab. Ligeledes bar Oeconomiekassens Indtægter og Utgivter beordres og approberes af samtlige Professorer; hvorimod Jordebogskassen ikke bør vede tomme dem; og saaledes bliver Hovedkassen og Oeconomies faffen deres Indtægter og Ubgivter, Extracter og Regne faber fremdeles under samtlige Professorer; men Jordes bogstafferne med alle deres Indtægter og Udgivter, Godes forvalternes Extracter, Contributions; og Jordebogsregns faber,<noinclude><references/></noinclude> ml72dd23zdttmrejojnnxoppq8voetz 387937 387203 2026-04-06T16:38:38Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387937 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 52|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>13 Martii. Chark §. 2. Canc. Prom. (til Soree Academies Profess forer), ang. Sammes og Godses Bestyrelse. Gr. Professorerne Borch, Holst, Wissen og Molbech have, i Anledning af den Professor Steenstrup tillagte Befan fing om at paatage fig Adminiftrationen over bemeldte Aca demies Gods m. v. begjert Resolution over følgende Poster: 1.) Om samtlige Profefforer skal herefter som bidindtil have Neademiets Obligationer, Adkomstbreve og Hovedkaffe under Baretægt, for denne aflægge vedberligt Regnskab, og saale. des i almindelighed forestaae Academiets Midlers Forvalt ning, samt om Regnskabsførerne al til dem indlevere deres Extracter? 2.) Om Brofefforerne samtlige ber paa Acade miers Begne udove saadanne dets Rettigheder, som ifte op rinde af, eller indbefattes under Eiendomsretten af Jorde godfene, f. Er. den Academiet eller dets Overhofmefter veb Fundation af 14 Maii 1751 anfortroede Execution af Dserie Kalkreutzes Stiftelse og deslige? 3.) Om Exercitium ju. rium baronatus i hensigt til Baroniet Holberg ber herefter paa Academiets Begne forblive under samtlige Profefforers Reffort? 4.) Om samtlige Professorer, ligesom Overbofmes fferen forhen, fan mod regleret Betaling til Academiets Kasse overlade det, af Kongens forpagtede Jagt paa Acade miets Grund, faldende Wildt til lærerne eller Andre? 5.) Om Opigten med Academiets Kirkers Vedligeholdelse, hvis Tiender ere bortforpagtede, og Ret til at falde Kirkesangere, fat være samtlige Professorer uvedkommende? 6.) Om Sigt, og Sagefalds.Rettens develse herefter skal tilkomme samtlige Professorer, eller overlades Professor Steenstrup aleene? Og 7.) om fornævnte Professor Steenstrup eller samtlige Profeffores ber falde Skoleholderne til Academiets Stoler efter Forordn. af 23de Jan. 1739, sammenlignet med Rescr. af 30te Martii 1742? Anledning beraf meldes til Følge for Fremtiden: Academiets egentlige Adkomstbreve, Obligationer og Hovedkaffe bar fremdeles forblive under samtlige Professorers Baretægt, og de for samme aflægge vebberligt Regnskab. Ligeledes bar Oeconomiekassens Indtægter og Utgivter beordres og approberes af samtlige Professorer; hvorimod Jordebogskassen ikke bør vede tomme dem; og saaledes bliver Hovedkassen og Oeconomies faffen deres Indtægter og Ubgivter, Extracter og Regne faber fremdeles under samtlige Professorer; men Jordes bogstafferne med alle deres Indtægter og Udgivter, Godes forvalternes Extracter, Contributions; og Jordebogsregns faber,<noinclude><references/></noinclude> 8xnzglnsxfv1899jxktwh5y37wavxfw 104 84096 387204 380829 2026-04-06T15:49:31Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387204 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|55}}</noinclude>tebig Gaards Bortfaffning til Bonden N. N. bavde overfe. 12 Martii.. veret ham, bave vegret fig ved at besatige og taxere Andet end det, som d. 1787 bar bestemt at bore til Gaardens Drivt, samt negtet at tage de dein forelagte Faste-Conditio aer i Betragtning ved Tarationen, m. s.) (y) Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Sjelland), 18 Marti ang. at saavel den nu værende som de efterfølgens de Sognepræster ved St. Marie tydske Kirke i Hels fingger skal indlemmes iblant de for Hospitalet kammer steds allern. bestiftede residerende Directeurer, (hvilket St. og Bif. have ansect nattigt, eftersom ansvaret saale bes, ved at deles imellem glere, vil blive mindre føleligt for hver især, og Arbeidet tillige lettes, samt et lige Forbold imellem de geiftlige og verdslige Directeurer tilveiebringes.) Confirmation paa Forening imellem Sorse 18 Martii, Academie og Sognepræsten til Gyrstinge og Birke flinternp Hr. J. D. Vedel om Refusion til Præsten for Borni og vægtiende samt al anden Prces fterettighed af de under Hellestrup Hovedgaard indtagne Benderjorde, bat. 20be og gote Maji 1785. For Sligt af fire smaa Bendergaarde & Tygestrup, og af Damholthuset, i alt Hartkorn 23 Tor. 3 Stpr. 3 Ftr., betaler Academiet til Sognepræsten aarlig 14 Rdlr., samt & Rdlr., indtil otte nye Huse ere fomne istedet for de nedlagte Gaarde; men siden betale Husene, og altid betale Tygestrup, samt Damholt og Ulvehusets Huuss mænd alle Præsterettigheder. Af Skovrider Bergs og Ole Larssens Gaard i Kirkeflinterup Hartkorn 14 Edr. 7 Sfpr. 3 Fdfr. Alb., nyder Præsten af Academiet for Korn og vægtiende aarlig 15 Rdlr., samt af Bes boerne al anden Præsterettighed, og ligesaa denne samt Tiende af tre nye Huse, der skal opbygges, og, indtil de have faaet Beboere, 3 Rdlr. fra Academiet. For 4 Tor. Stpr. 1 Alb. Ht. sde Anuerjord betales ham for Afgivt 24 (y) See Prom. 11 Maji 1793 og Circ. 16 Moo, 1799. 09 8. 8.. 5. s. 5. %<noinclude><references/></noinclude> cn67lzlymclc22dqh6ncird4wrnp9xo 104 84097 387770 364934 2026-04-06T16:31:31Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387770 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 56|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 5. $7. 38 Martii, og tre Tiender aarlig 16 Rdlr., men af Huusmændene paa Byggepladsen beholder han al Præsterettighed. For en Gaard fra Tyrstrup, og for den fri Hellestrup Gaard nyder han, fom af gammel Tib, 12 Rdlr. Refusionerne betales hver Michaelis. Det staaer til hver efter?ommenbe Præst, ved sin Ankomst og for Embedstid at vælge enten de 47 Rdlr., eller 23 Tor. 4 Skpr. Byg leveret i Præstegaarden, eller dette betalt med Penge z Mt. mindre end hvert Aars Capitelstaxt i Sjellands Stift. 28 Martii. §. 8. §. 2. §. 3. §. 4. §. 6. 19 Martii. 89 Martii. Confirmation paa Forening imellem Sorse Academie og Degnen til samme Menigheder 3. Hoff om Refusion for Degnerettighed og Ind komst af omtalte Jorde, dat. ste Sept. 1785. For de ser Gaarde (z) Hartkorn 38 Tor. 2 Sfpr. 2 Ffr. lb., leveres Degnen fra Hellestrup carlig to Traver Byg, samt for Julerente og maaredsel 2 Rdlr. 2 Mk. fra Academiet, ligesom og for Offer og Accidentser 4 Rdlr. 3 ME., indtil de elleve nye Huse vorde beboede, da han berefter af dem og altid af alle svrige Huusbeboere nyder begge Dele; end videre af Academiet 4 Rdlr. som Gave fra Hellestrup og for en Gaard fra Tygestrup. Bygget leveres paa Ageren hastet, og Pengene hvert Nytaar. Cant. Circul. (til Amtmændene i Danmark), ang. at de Landsoldaterne tilhørende Tornostere, naar de til indeværende Aars Regimentssamling af Mandabet medbringes, skulle herefter forblive ved Regimenterne, (faasom beres Bevaring bos Legdsmændene for Eftertiden sil være ubeqvem, da der i et Lægd ofte fan blive ti og Here Soldater) (a). Canc, Prom. (til Rentekammeret), ang. at man holder det rigtigt, at de Mulcter, som hos Bonder (z) See næstforestaaende Confirmation. under (a) See Plac. 31 Decbr. 1792 og Prom. 14 Sept. 1793,<noinclude><references/></noinclude> p1mvzxgqhs4p5onliz3b1hnr7qp04hw 104 84130 388594 370337 2026-04-06T17:00:32Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388594 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|89}}</noinclude>Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aalborg), 16 April. ang. at Pensionister bør være frie for Ansættelse til Skat. ( Anledning af at affediaet Premierfieutenant M. og Capitain T. i Nyekiebing have besværet dem over, at de ere blevne ansatte til Skatters Svarelse, endient de aldeles ingen borgerlig æring drive, men aleene leve afen dem tillagte Pension; og af Erklæring fra Stiftbefal. erfares, at denne Ansætning til Stat grunder fia i gammel Sfft og Brug, men Samme ikke finder Hjemmel i Lovene.) Rentef. Circul (til Magistraterne og Amtss 16 April. forvalterne i Danmark), ang. at Sandmilitaires Nangskat dem 'affortes, og altsaa ikke i Amtftuerne evlægges (o). Gr. Generalitets og Commiffariats Collegium har under 18de Jan. idleden til Kammeret communiceret: at Hans Majeftæt, ved at indskrænke og anderledes bestemme den Summa, som herefter fai godtgjøres til Militair.Etatens Underholdning, iblant andet tillige allern. har befalet, at alle Skatter, som ved bemeldte Etat ere og berefter maatte borde paabudne, Erera eller Ropfatten alcene undtagen, Fulle fra indeværende Mars Begyndelse af tilfalde den militaire Fond, og beregnes Samme til Bedite; og at, da deraf følger, at Rangskatten, hvilken Officerene og andre under Militair-Etaten henhorende Personer hidtil have erlagt directe til de Kongel. Kasser og Oppeberfelsbetjente, hers efter vil blive Vedkommende afkortet i veres Gebalt, og inddragen til den militaire Foud, saa agter bemeldte Colle gium, for at forekomme al vished i Henseende til de Perfener af Militair Etaten, der ei faae i virkelig Krigs, eller anden Tjeneste, men dog, formedelft deres Gebalt eller en fion, staae i Forbindelse med bemeldte Etat, at lade enhver faadau militair Pensionist forsyne med et Bres, som kan, til Beviis paa at Rangatten er bleven bam affortet, fai forevise, naar paafordres. Finants Collegium bar og andee 24 de Febr. fidk anmodet Rentekammeret om, angaaende denne Sag at foranialte det Fornene ved de Kongl. Opace berselsbetjente, og under 19de i f. M. nærmere tilkjendegivet, at blant de Perfener af Militair Etaten, hvis Rangkat til falder den militaire Fond, ber benregnes alle de, som af Sammes Fond nyde deres Gage, Vartpenge eller Pension, om de endog igjennem et af de civile Departements maatte have erholdet Bellalling paa civile eller Sofcaracterer, eller Have Civil. og militair Tjeneste tillige. 85 (o) See Prom. 5 October 1793. Magi<noinclude><references/></noinclude> 75dji1ke5kw9ejeb4awcxrwd9udxoqq 104 84136 387314 370491 2026-04-06T15:53:47Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387314 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|95}}</noinclude>og Brevskaber bør være i Forvaring; dog at Samme 23 April. altid, naar paakræves, til samtlige Professorers Eftersyn og Afbetjening ber fremlægges. Alle de Tvistighe: §. 16. der, som maatte opkomme mellem de i Enkesædet Bornde angaaende Bærelserne, Brugen af Bygningerne, Haven med videre, skulle ligeledes foredrages Directionen, og af den paa foranforte Maade afgjøres. Troer Vedkom. mende sig med Directionens Resolution brøstholden, maa dog derom ingen offentlig Trætte eller Rettergang finde Sted, forinden Sagen med alle sine Omstændighes der efter de Paagjeldendes Forlangende er af Directionen foredraget Kongen, og Allerheitsamme allern. maatte have resolveret, at Sagen ei paa anden Maade end ved Lands Lov og Net er at afgjore. Skulde mod Formod: §. 17. ning Sorge Academie nogensinde vorde ophævet eller forandret, saaledes at ingen Profeffores ordinarii ved Samme vare forhaanden, og altsaa ingen Professors Ente, som til Enkesædet og hvad dermed følger, var be. rettiget, fandt Sted, da skal i saa Fald Enkesædet dog vedblive, og med dertil hørende Rettigheder og dermed følgende Fordele tilfalde og nydes af andre Kongelige Embedsmænds Enker i Sorge Bye og Amt, hvis Mand ere døde i Embedet, eller derfra formedelst Alders dom eller Svaghed afskedigede, alt paa den Mande og efter den Foranstaltning, som Hans Majestæt i saa Tilfælde gjennem vedkommende Øvrighed, der da og fal have Directionen over denne Stiftelse, maatte finde for godt at lade gjøre. Canc. Prom. (til Biskopen over Fyens Stift), 3 April, ang. Regnskabet for Odense Hospital og Communitet, samt dets Revision (u). Gr. Cancelliet har erfaret de ulige Meninger, som han og Stiftamtmanden har havt i Henseende til Afleveringen (u) Cfr. Rescr. 14 Nov. 1711 og 13 Sept. 1793. samt<noinclude><references/></noinclude> rmdvndxo4gw13xznjl6gb9pgq3rlbgc 104 84142 388585 362748 2026-04-06T17:00:25Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388585 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|101}}</noinclude>clie af ode f... har berettet, at der i Slagelse ere tre 7 Maji. og i Ringed eet Qvindemenneske, som med veneriff Syge ere befante, men derhos faa fattige, at de ifte formade at befofte det Fornedne til Helbredelse og Ophold, des ar sag de, for at forekomme Smitte, ere foransaltede under Cuur, imod at de dertil medgaaende Omkostninger indtil videre forskydes af emnerkassen; saa, da det vilde være byrde uldt for en jobsæd, hvor adfillige flige Snge gaves, aleene at udrede saadanne Omfoftninger, og ve kommende Fattigfaffer ikke kan udrede denne Udaivt, uden derved at berove andre Nodlidende den fornodne undersettelse til livets Ophold, fulde man have Etiftbef, tilmeldet, 2t, ligesom foranførte Rescript befaler flige Omkosts ninger for Landet at udredes af Stiftets Amters Hait forn, maa ogsaa i Henseende til Kjøbstæderne forholdes, saaledes at de paa veneriske Sygee Cuur og Forflegning i Bjøbstæderne medgaaende Omkostninger maa, naar disse ifte formaae Samme at betale, udredes af Stiftets Kjøbstæder blant Delinquent Omkostninger. Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. 7 Maji. at med uægte Borns Daab skal forholdes efter Forordn. af 13de Junii 1771 (e). Gr. Af Biskopens Prom, under den f. M. er man bleven underrettet om den Tvil, der er opstaaet paa Bornholm imellem Landets Geinlige angaaende uægte Borns Daab, da Nogle formene, at Forordn. af 27de Febr. 177 i cet og alt har ophævet Forordn. af 13de Juni 1771, og at uægte Bern i yolge deraf fulle debes om hellige Dage efter Tjenesien, og om Segnedage efter Sloffen tolv, uden at Offer med Barnet finder Sted, samt at Barnefaderen fal Menigheden bekjendtgjeres; Andre, derimod paastaae, at, da den senere Forordning faffætter, at den uægte Fedsel ei maa blivé Barnet til nogen Stamplet, ber dets Daab forrettes paa samme Tid som ægte Borns, samt at Ofring bor have Sted, og at der ikke fal sperges i Kirken om Barnefaderen. J Anledning heraf, og paa det præsternes for Fjellige Tænkemaade ikke fal foraarsage en Ulighed i denne miniferielle Forretning, fulde man, til videre Be- Ejendtgjørelse for Geistligheden i Sjellands Stift have Bisko pen tilmeldet, G 3 At (e) See Prom. 11 Julii 1772, 22 Martii 1777 09 15 Aug. 1797.<noinclude><references/></noinclude> f1jsag0rb3feqj3ztz8vt4ph6a3gvka 104 84151 387926 356456 2026-04-06T16:38:31Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387926 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 110|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>14 Maji. §. 6. §. 7. 7 Maji. IIO Qvartal uden Hensigt til, om Spinderiet for fort eller lang Tid siden har været erlagt. Det bliver en fastsat Regel at ingen Godtgjørelse enten af fastsat Len eller Procenter af Spindelønnen herefter finder Sted eller reclameres, naar ikke Læremoderen forstaaer det regelmessige Spinderie efter Talhaspens Brug, og derpaa har aflagt den anordnede Prove, som skal fee under Opsigt af Administrator: Baden, og bebemmes af Lands fabrik: og Spindeftole:Directionen, der afgjør Spine demesterindens Duelighed. 20 pro Cento af Spindelons nen finder ikkun Sted, indtil Spindelønnen ved et enkelt Spinderie beløber til 300 Ndlr., men nedsættes til 10 pro Cento for hvad der overgaaer denne Summa. Canc. Prom. (til den for Universitetet og de latinffe Stoler ze. allern. nedsatte Commission), ang. Liigbæringen at free herefter ikke af Regentianerne, men af et Laug i Kjøbenhavn (t). Gr. Commissionens Forefilling derom af ste dennes er igjennem Cancelliet Kongen foredraget, indeholdende følgende Hovedpoffer: 1.) At, ligesom Kongen bar befalet, fiigbe. ringen herefter ei mere at forrettes af de paa Regentsen lig. gende Studerende, men af et særdeles Liigbærerlang, som Kjøbenhavn fal oprettes; 2.) at dette Laug skal bestaae af tyve personer af borgerlig Stand, skikkelige, stærke og velskabte Folk, boille Bulle bortføre alle de Biig, som bid tir af Studentere blepe bortførte, og imellem dem vælge en Formand, som paaseer, at god Orden boldes ved Ligenes Bortforsel; 3.) at Lauget, naar det er etableret, faaer under det theologifte Sacultet, hvilket bliver, dog ikkun for saavidt Liigbæringen ene og aleene angaaer, dets vrig hed og i denne Dvalitet jevner og retter alle ved liigbærin gen fra Bærernes Side indløbende Feil og Forseelser; i alt evrigt faaer derimod Lauget under vedkommende Øvrtgbed; 4.) at Sacultetet, faasnart fee fan, og efterat alle Con ditioner og hvad ellers i den Henseende vides ber, nøiagtig er beskreven, sætter Lügbæringen til offentlig Picitation after native, og saaledes at først hver Plads opbydes til afhæn delse paa Livstid, imod en Recognition eller Kjsbefum cengang () det Meefte forandret eller neiere bestemt ved Rescr. 16 og Plac. 24 Maji 1792, R. 26 og pl. 29-Juni 1795, M. 17 0g Piac. 21 Magust 1798,<noinclude><references/></noinclude> 4if2g9z69lhf57tpwyoxfitbz8r5wed 104 84152 387927 375203 2026-04-06T16:38:31Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387927 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|111}}</noinclude>gang for alle, og at dernæst det hele opraabes fil Korpagt. 17 Maji. ning af et Selskab af tove Personer, hvilke, Een for Alle og Alle for Een, indestaae for den buone Forpagtningssum paa 2 eller 3 Aar; s.) at den sædvanlige Begravelsestid fra 11 til 12 om Middagen maa forlænges, og vorde be 'ftemt fra 10 til 1 om Formiddagen; dog at paa de Dage og i de Sogne, hvor Gudstjenesten og Minierialforret ninger gjøre det nødvendigt, Lauget retter kg efter Præsterne, paa det, formedelst Liigs Bortførsel, ingen Kirketjeneste i nogen Maade skal forhindres (u); 6.) at Liigbærerne herefter ikke kjøre foran Liget, men antandigen klædte parviis til Foos følge frar bag efter fijgvognen; 7.) at Liigbærer Tarten noie skal indrettes i forhold til bead hidindtil er bleven betalt; at de fattige Liig, som bidindtil af Regent fen uden Betaling bleve bortfeste, berefter ligefaa af lauges bortfores; og at til fin Tid et ordentligt Reglement forfat tes, hvorefter Lauget haver at rette g; 8.) at de Studer rende, som nu ligge eller før det førke indlægges paa Re genesen, fulle af Communitetets Kasse nyde en Erstatning af 20 Rdlr. om karet, hvorimod Indtægten for Liigbærin gen igjen indsyder i fornævnte Kasse; og endeligen 9.) at Commissionen maa være autoriseret til end videre at corre fpondere, saavidt det behøves, med alle Vedkommende, for anstalte hvad til at opnaae Diemedet, fan udkræves, og naar Alt er tifendebragt, samt Licitationen boldt, og Laugee etableret, da allerunderdanight at referere Sagens udfald. Allerhøistbemeldte Hans Majestet har derpaa under s3de dennes resolveret saaledes: samtlige Indstillinger i denne Sag bifaldes, paa den tredie nær, som igjen forelægges, naar Sagens udfald refereres. Canc. Prem. (til Samme), ang. Indspræenks 17 Maji. ning i de til Communitetet Privilegeredes Tal. Gr. Konaen er allerunderd. bleven forekillet Commisfo nens 3orefilling af ste dennes, bestaaende af følgende Poster: 1) at berefter og fremdeles ikkun tre præceptorer paa Daisenbuset nyde Communitetets Stipendiuin, saa at, naar to af de nu værende fem, der node Kleferdaleren, afgaac, de i deres Sted Antagende ei dermed benaades; 2.) at de geographiste Landmaalere fremdeles, og indtil Arbeidet er tilendebragt, mane beholde det dem tillagte Stipendium; 3.) at den tilkommende ældste Catechet ved Holmens Kirke, naar den nu værende afgaaer, ikke længere nyder Commu nitetets Stipendium; 4. at dette Stipendium derimod maa forundes Stadens to og tredive Mænds Skole indtil videre, og indtil maafee med det hele Skolevæsen i Kjobenhavn foretages Eu) Sce Slutn. af Plac. 14 Maji 1792.<noinclude><references/></noinclude> 1kxl8vrdc5cns830tz4i6hkg47lq7b6 104 84193 387928 330903 2026-04-06T16:38:32Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387928 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 152|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 Julii. og fra kl. 4 til 9 om Aftenen, men om Vinteren fra kl. 7 til 12 em Formiddagen og om Eftermiddagen fra 1 til 4, og fra 4 til 10 om aftenen, og at han har foreslaact, at dette af Magistraten maatte blive foranstaltet, eller og at der med ham maatte indgaaes saadan Forening, som med Fabrikeur Schwars er indgaaet af Weile Kiobfiæd, der har tilkjobt denne et Huus for 740 Rdlr., os giver ham aarlig 40 Rdlr., imod at han betaler aarlig 43 pro Cento Renteaf de 740 Rdlr., samt afdrager aarlig so Rdlr. paa Capitalen, da Huset derefter tilberer ham. Og da bemeldte Fattiges Inspecteurer tillige have meldet, at der i Kolding nu er et Huus tilfiebs for 420 Rdlr., hvor Spinderiet be qvemmeligen funde anlægges; faa bevilges og anordnes, 8 Julii. At forömmeldte af de Fattiges Inspecteurer i Kolding foreslagne Huus maa kjøbes af Byens Fattigkaffes Midler for 420 Rdlr., og tilskjødes Fabriteur Rock, imod at han paa Kjøbesummen aarlig afdrager 50 Rdlr., og svarer lovlige Renter af den tilbagestaaende Capital, for Hvis rigtige Opfyldelse han haver at pantsatte Huset, hvilket, naar Capitalen er afbetalt, skal tilhøre ham; saa og at ham af bemeldte Kasse aarlig til Brænde og Lys m. m. maa udbetales 40 Rdlr.; samt at de, som modvilligen undslaae sig for at arbeide paa dette Spins Derie, skulle, naar de antræffes at betle, straffes med nogle Dages Fængsel paa Vand og Brød, eller med at fcettes nogle Timer i Gabestokken; dog maa saadan Straf ei finde Sted uden efter foregaaende Politieretss Dom, hvilken skal afgives uden nogen Betaling. Rescr. (til Stiftamtmanden i Aarhuus), ang. den Byen tilberende Riiseskov. Gr. Han har foreffiffet det danske Cancellie, at denne Kiebstæd eier en liben Sfov, Riiseskov kaldet, bestaaende af god Eeg og Bog, hvilken for Byen al være særdeles vigtig, fiden Havnen, der er Byens og Handelens florite Stette, ei fal funné, i Hensigt til dens vidtloftige Bolverker, vedligeholdes uden ved hjelp af denne Stov, men at han des nastet dog har fundet Samme aldeles uindhegnet og mang lende den fornødne Fred, samt udsat for Skade af inden og udenbyes Kreature, saavelsom for jevnlige Enverier, hvor over Byens Magistrat med dens eligerede mænd skal have begyndt at lade iverksætte Skovens Indhegning, og, til de med<noinclude><references/></noinclude> aoz7fppy6oth2wlf9elpeus1msbua59 104 84198 387930 369585 2026-04-06T16:38:33Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387930 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|157}}</noinclude>af Hartkornet, og Mandskabets udskrivning efter Folkemang den paa hvert Cted grunder sig derpaa, at det er en almin delig borgerlig og personlig Pligt at forsvare Landet, altsaa Penges udredelse Intet har tilfælles med Mandskabets An tal.- Rentekammeret bar fendt Cancelliet Amtsforvalte rens Regjering om Forholds-Ordre i Sens. til Repartitionen af Pengene for indeværende Aar, siden vedk. Regimenters Nationale ikkun fal bestaae af 194 Mand, og altsaa 58 færre end forhen, da Mandskabet udtoges efter Hartkornet, hveraf følger, at, 1 Still. a Td. t. reparteret, enten bli ver 13 Rdlr. 28 Still. Overskud, eller og 1276 dr. Ht. befries) (b). 9 Julii. Rentek. Circulaire, om Hoverieforeninger (c). 9-Julii. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene over Sjel: 15 Julii. lands og Aarhuus Stifter), hvorved Færgelobet imellem Kallundborg og Aarhuus fritages fra at opbygge to nye Smakker, m. m (d). Gr. Ved Rescript under 6te Febr. 1789 er Interessenterne udi dette Færgeleb bevilget Forheielse i Fragttarten udi to Mar, paa de Vilkaar, at de inden bemeldte to Mars Forlob fulde anskaffe to nye Smaffer, samt holde en Mand mere ved hver Smakke; og da de nu atter have andraget, at de ikke uden Velfærds Tab fan vedligeholde Transporten imellem fornævnte Kjobstæder efter den ved Forordn. af 29de April 1684 og Privilegiet af ifte Mai 1697 fastsatte Tart, ci heller i Folge Paalægget i ovennævnte Rescript formaae at opbygge og udrede to nye Smaffer, alt paa Grund af nær værende Tiders hoie Priser, især paa de fornodne Materia lier til Smakfernes Vedligeholdelse, og det paa disse nogle Gange tilfødte held m. v.; saa vorder bevilget, At oftnævnte Interessentere maae være befriede for at opbygge og udrede de ved foranførte Rescript befalede to nye Smakker, paa Vilkaar: 1.) at de skal i October Maaned hvert Aar fragte et Keffardiefartøi til at gjøre Transport som hjelpesmakke; 2.) at for de Reisende, Kreaturer eller Andet, som derved overføres, betales i Fragt til Færgeløbet ikkun efter Earten; og 3.) at om og (b) Cfr. Circul. 10 Julii 1792. (c) See Circul. 2 Julii 1791. naap (d) I det meeste bortfaldet ved R. 17 Martii 1797; cft. R. 17 Aug. 1792.<noinclude><references/></noinclude> 9bt2h3cryk0dj58ny36xuwkc8sy6xo9 104 84208 388202 386466 2026-04-06T16:50:10Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388202 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|167}}</noinclude>i Fremtiden være til Følge lige saavel i Mangers Rald 23 Julii. som paa alle andre Steder. Hvad i øvrigt Naadenss Aarets Bestemmelse angaaer, da vil dermed forholdes efter dette Collegii Skrivelse af 25 de Junii sidsil. (hvoraf følger Gjenpart) til Biskopen over Trondhjem Stift. Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), 23 Julii. ang. naar nye udskiftede Lodder maae tages i Besiddelse. Gr. Anledning af hans Foresporgfel i Skrivelse af ste denne Maaned, om ikke gorerdn. af 23de April 781, §. 29 saaledes b forstaa 6, ar, ligefom ingen Land Inspecteur i Folge Samme maa forlade en lo ftnina, eller give Ledseierne Fribed at begynde nogen Afgrovtning, ferend disse samtlige have givet deres Frivtlige Tilfaaelse, at de ere forneiede med Delingen, saaledes som den paa Marken er afs fat, faa maa ei heller fodseierne tage de nye udskiftede kodder i Besiddelse og Brug, ferend saadan Zilkaaelse af dem samtlige er afgivet; meldes: 2t, saalænge ikke enten samtlige Lodseiere, som meldt, have givet deres skrivtlige Tilstaaelse, at de med Des lingen, saaledes som den paa Marken er afsat, ere fors neiede, eller og Udstiftningen af Kammeret er appros beret, maa ingen af Lodseierne tage deres nye udskiftede Lodder i Besiddelse. Generalitetss og C. C. Prom. (til Regimens 23 Julii. terne), ang. at de Regimentsqvarteermestere, (Sgt. Mesot. 29 April,) Auditeurer, Regimentsfeldtskjærere og Underchirur gi, som ei endnu efter, Fd. 4de Aug. 1788 have gjort Indskud i Enkekassen, og ere under 60 Aar gl., skulle inden to Maaneder, eller det indeholdes, forsikre deres Hustruer af deres reglementerede Gagers Belob, Medicin: og de Førstes Omkostningspenge fearegnede (n); samt de gifte Understabsbetjente anfores paa Listen over de gifte Officerer (o). 24 (n) Cfr. Circul. 18 Junii og 2 Aug. 1791. (0) See Prom. s Martii 1791. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> aq7vsgkw4t56nvtu233jj7ein93p46y 104 84313 388204 371680 2026-04-06T16:50:12Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388204 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 272|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 Octbr, under Stiftet; og i den Anledning forefilt, om ikke ved. kommende Gaardes og Huses paamalede Numer maatte bes fales indført og benævnt i de herefter udgivende Skjøder eller pantebreve, og ethvert saadant Document, der mangs lede dette Reqvifitum, forbydes antagen til Tinglæsning. Det af ham Foreslagne bifaldes, og man overlader til ham selv, herom at foranstalte det Fornødne. 8 Octbr. $ Octbr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene og Biskos perne i Viborg, Christjansand, Aalborg og Trondhjem Stifter), ang. at den Brevverling, som Overfors mynderne i disse Stifter, paa Grund af Rescr. 2 de Julii 1788 og rode Julii 1789, nødsages at føre med Finantskaffe Directionen em Umyndiges Miolers Modtagelse i den Kongelige Kasse, kan gaae portos fri, med Paategning:,,Sager, Kgl. Tjeneste angaaende." (Dette har Generalpoft Nintet under 3die f. M. tilmeldes Rentekammeret, som med Samme, efter dertil fra Cancel liet given Anledning, har corresponderet) (k). Canc. Prom. (til Stiftbefal, over Ribe Stift), ang. hvad Andeel og Ansvar de eligerede Borgere have i Kjøbstædernes offentlige væsen. Gr. Da Rescr. af 20de April d. A. blant Andet indehol der, at Byernes eligerede mænd, tilligemed Magistraten, ere de, som i Overeenstemmelse med Rescr. af aden Martii 1787 ber paa Stiftamtmandens Approbation i visse Dele administrere og forestaae jobstædernes offentlige Basen, har dette foranlediget, at de eligerede Mænd i Ribe under 30te Maii d. A. have forespurgt, om de eligerede Bergere ogsaa i saadan Anledning staac i nogen Forbindtlighed eller Ansvar med Magistraten, i Henseende til Byens publiqve Midlers Administration, og Anvendelse, eller ikke. Dette finder man, som Stiftbefalingsmanden og udi Erklæring har anfort, at være tydelig bestemt ved forbes meldte Rescr. af 2den Martii 1787, da den Andeel, som de eligerede Borgere skal have i Kjøbstædernes Adminis stration, er derudi saaledes fastsat: 1.) I Henseende til alle Skatte:Ligninger, er det dem paalagt, efter Sam mes (k) Bortfaldet ved Prom. 21 Nov. 1795 og 16 Jan. 1796.<noinclude><references/></noinclude> e1nb9xllj0n6id3dlktchc4g73vdill 388587 388204 2026-04-06T17:00:27Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388587 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 272|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 Octbr, under Stiftet; og i den Anledning forefilt, om ikke ved. kommende Gaardes og Huses paamalede Numer maatte bes fales indført og benævnt i de herefter udgivende Skjøder eller pantebreve, og ethvert saadant Document, der mangs lede dette Reqvifitum, forbydes antagen til Tinglæsning. Det af ham Foreslagne bifaldes, og man overlader til ham selv, herom at foranstalte det Fornødne. 8 Octbr. $ Octbr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene og Biskos perne i Viborg, Christjansand, Aalborg og Trondhjem Stifter), ang. at den Brevverling, som Overfors mynderne i disse Stifter, paa Grund af Rescr. 2 de Julii 1788 og rode Julii 1789, nødsages at føre med Finantskaffe Directionen em Umyndiges Miolers Modtagelse i den Kongelige Kasse, kan gaae portos fri, med Paategning:,,Sager, Kgl. Tjeneste angaaende." (Dette har Generalpoft Nintet under 3die f. M. tilmeldes Rentekammeret, som med Samme, efter dertil fra Cancel liet given Anledning, har corresponderet) (k). Canc. Prom. (til Stiftbefal, over Ribe Stift), ang. hvad Andeel og Ansvar de eligerede Borgere have i Kjøbstædernes offentlige væsen. Gr. Da Rescr. af 20de April d. A. blant Andet indehol der, at Byernes eligerede mænd, tilligemed Magistraten, ere de, som i Overeenstemmelse med Rescr. af aden Martii 1787 ber paa Stiftamtmandens Approbation i visse Dele administrere og forestaae jobstædernes offentlige Basen, har dette foranlediget, at de eligerede Mænd i Ribe under 30te Maii d. A. have forespurgt, om de eligerede Bergere ogsaa i saadan Anledning staae i nogen Forbindtlighed eller Ansvar med Magistraten, i Henseende til Byens publiqve Midlers Administration, og Anvendelse, eller ikke. Dette finder man, som Stiftbefalingsmanden og udi Erklæring har anfort, at være tydelig bestemt ved forbes meldte Rescr. af 2den Martii 1787, da den Andeel, som de eligerede Borgere skal have i Kjøbstædernes Adminis stration, er derudi saaledes fastsat: 1.) I Henseende til alle Skatte:Ligninger, er det dem paalagt, efter Sam mes (k) Bortfaldet ved Prom. 21 Nov. 1795 og 16 Jan. 1796.<noinclude><references/></noinclude> 7qs0beaanzo2um5r0di5uq2wnh4s6d7 104 84318 388205 374646 2026-04-06T16:50:14Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388205 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|277}}</noinclude>Canc. Circ. (til samtlige Grever og Baroner 15 Octbr. i Danmark), ang. Inddrivelse af Kirke og Sedlebetjentes Indkomster (u). Canc. Prom. (til Nentekammeret), ang. at 15 Octbr. Auctionsforvaltere og andre Kgl. Betjente Intet nyde for Kongl. Tjenestes Forretninger. Gr. Af Rentekammerets Skrivelse under 24de f. M. ee Cancelliet bleven underrettet om, hvorledes Sorenskriveren over Lifter Fogderie efter indsendt Regning bar godtgjort fig i Auctions Salarium 4 pro Cento af noget fra Ballands beneficerede Stov for Kongelig Regning bortfolgt Sommer, samt 2 Rdlr. i Incassations Salario, og at der ved Revisionen i Kammeret er bleven ventileret og paastaaet, at for faadanne til Kengl. Tjeneste foretagende Forretninger ei kan fordres Betaling, hvorimod Sorenskriveren henholder sig til Sportel Reglementet af te Junii 1788, hvilket Amtmán den formener at være rigtigt. Da nu Kammeret i den Ans ledning har forlangt dette Collegii Betænkning, saa meldes: At Auctionsforvaltere, ligesaa lidet som andre Kongl. Betjente, bør efter Cancelliets Mening nyde Salarium for saadanne Forretninger, som udfordres til Hans Ma jestots Tjeneste. Canc. Prom. (til Amtmanden over Antvorskov 15 Oetbr. og Korsser Amter), ang. uformuende Afsindiges Underholdning at lignes pag Amterne. Efter hans Forlangende tilstilles ham herved vidimeret Gjenparter saavel af Cancelliets Skrivelse til da værende Amtmand over bemeldte Amter, dateret 14de Junii 1783 (v), som af Rescriptet til Stiftamtmanden og Biskopen over Sjellands Stift, dat. 13de October 1786. Og hvad angaaer Bekostningen paa Huusmand L. Hansens afsindige Kone, som ei kan blive modtaget i noget andet Hospital © 3 (u) Ligelydende med Circul. 28 Maji 1791; dog at isteder for Amtmandens Foranstaltning" her staaer,,Gre vens [Friherrens] Forankaltning, for faavidt som Grev [Friber:] ffabet angaaer. (v) Kommer i Registeret.<noinclude><references/></noinclude> bm9ih7wduhfd8h6pu0m7jm8eezfa7dw 104 84324 388588 353968 2026-04-06T17:00:27Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388588 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|283}}</noinclude>Trondhjem Stifter), ang. forte Extracter af 22 Octbr. Stiftebreve ved Overformynder Regnska berne (e). Gr. Foranlediget af Rentekammerets Antegnelser i Over formynder Regnskaberne, hvorved Samme har forlangt, at De originale Documenter, hvoraf 11dkrivter følge som Bilage med forbemeldte Regnskaber, ber forevises origbeden til Attestation om Udskrifternes Nigtighed, have nogle Overfor myndere forestillet de Besværligbeder og Bidtleftigheder, som det vilde foraarfage, naar Stifte-Protocollerne skulde indfendes til Dorigheden, for at erhelde saadan Attestation (f); hvorbos de have forespurgt, om de befalede udfeiffer af Stifte Forretningerne Orb til andet Bal indeholde alt hvad ved Stifterne pafferer? eller om det er nok aleene at meddele Extract af Stifte Decifionen, hvorved de Umyndiges Arvemidler fastsættes ? Bed de Udskrifter af Stiftebrevene, som Overfore mynderne efter Rescr. af 25 de Julii 1788 (g) samt det dermed fulgte Schema ber fremlægge ved deres Overfors mynder Regnskaber til Legitimation for de deri anførte Arvelodder, forstaaes ifte fuldstændige Gjenparter eller Affkrifter af Samme, men ikkun saadanne korte Extrace ter deraf, som kan være tilstrækkelig Legitimation for de i Regnskaberne anferre Summers Beleb. Rentef. Prom. (til Stiftamtm. over Ribe 22 Octbr. Stift), aug. at det (i Henseende til hans Skris velse af zode Sept. sidstl., hvori han har forlangt Resolution, om det ikke fremdeles maatte forblive ved den almindelige Praxis, som hidtil er fulgt i udskiftnings: Sager udi Jybland, at, nemlig, Taxationen maatte foregaae Delingsplanens Læggelse) forbliver ved Fors ordningens (h) Forskrivt. Rentek. (e) Cfr. Udkaftet, s. 25, b. web Nefce. 7 Febr. 1794. (f) See Prom. 2 Jan. 1790 og 15 October 1791. (8) Til de to fidßbemeldte Stifter staaee 1ode Julii 1789. (h) 23 de April 1781, §. 7.<noinclude><references/></noinclude> a03wp7evxxqkewg28fea5edhqd3h9qk 104 84349 387445 379098 2026-04-06T16:02:21Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387445 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 308|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>2 Decbr, Enhver geistlig mand i Siellands Stift, hvad enten §. 3. han er Sognepræst, residerende Capellan, Personelcapels lan eller Skibspræst, skal gjøre Indskud i Stiftets geist lige Enkekasse, førend han indtræder i 2gteskab (i); og Ingen, som er over 60 Aar gammel, maa have Tilladelse at indsætte i denne Enkekasse, med mindre han tilforn har gjort Indskud deri for sin afdøde Hustrue. Og naar Præsterne i dette Stift saaledes ved Pensions Forsikring af Stiftets geistlige Enkekasse, samt, i Tils fælde at flere Enker findes i et Kald, ved Tilskud fra den under Dags Dato allern. authoriserede Hjelpekasse i Stiftet (k) staffe, deres Hustruer Udsigt til en tryg og tilstrækkelig aarlig Indkomst i deres Enkestand, bortfalder derved af sig selv, i Følge forberørte Forordnings §. 2 Litr. e, deres Forpligtelse til at gjøre Indskud i den almindelige Enkekasse; dog maa det noie paasees, at benævnte geistlige Enkekasse, ved faa vidt mueligt uroks teligen faste Foranstaltninger, bliver i Stand til stedse at opfylde sine Forpligtelser, saa at den ikke, snart eller sildig, skulde findes utilstrækkelig til de bestemte Pensioners Udres delse, uden at angribe fine nærværende Capitaler, i hvilket sidste Tilfælde Biskopen derom haver at gjøre Indbe retning til det danske Cancellie, for at blive Kongen fores draget. 3 Decbr. Rescr. (til Samme), ang. en Hjelpekasse for Sjelland Stifts Præste-Enker. Gr. Fra Bifopen er efter foregaaet Overlæg med det samtlige Præsteskab i Stiftet indkommet et af Prafierne paa Landemodet den 29de Junii fiddleden samtykt Forslag til en Hjelpekasses Oprettelse i bemeldte Stift, hvorved de geistlige Enter kunne forsikres den hele Pension, omendjent der paa eengang ere flere Enter i et Kald. (i) See Rescr. 4 October 1793 S. 4. (k) See næstfølgende Rescript. Det<noinclude><references/></noinclude> e53hoe9jkenqola6lk5l7wfb43aqn3c 104 84402 387931 311965 2026-04-06T16:38:34Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387931 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.|Resolutioner og Collegialbreve.|361}}</noinclude>Canc. Prom. (til Biskopen i Aarhuus), ang. 21 Jan. Fruering og Vitved Sognes Degne, og de at være tillige Skoleholdere. Gr. Af Biskopens Soreftilling bar man erfaret, at der i Fruering Sogn, fom bestaaer af 244 Edr. Hartkorn, vel er en Skole i Birring Bye, som kan modtage omtrent 50 Bern, men at der endnu mangler Skole for omtrent 90 Born udi de andre Byer i Sognet; og videre, at der i Bitved Sogn, fom bestaaer af 118 dr. St., ikkun er en Wiskole, forsynet med en person, fom af Sognets Beboere med Præstens Raad bertil antages, og som vanskeligen har kunnet faacs, da Lennen i Bare og Penge ei fan beregnes uden til 20 Rdlr., men at denne Mangel nu ved Bacance i Degnefaldet kan afhjelpes, naar der, som Biskopen derhos har foreslaaet, iftedet for een Degn til begge Sogne med omtrent 100 Rd. Indkomst, som ikke har befattet sig med Skolevæsenet, blev beskikket to, saa at hvert Sogn fit fin Degn, som tillige blev pligtig at holde Skole; i hvilket Tilfælde den ene Degn, der fulde modtage faa mange af Fruering Sogns Bern, som dertil kunde sege, og ere Virring Skole for langt fra Liggende, fremdeles blev boende i Fruering, hvor han har Degneboelig, og ved hvilken der med Sognets Hjelp fam indrettes Skoleftue, ligesom Geheimeraad Schach Ratlan fal have tillagt denne Degneboelig en Huusmands Lod i Marken, som Fæfteren godvillig har afilaaet, med hvilket Tillæg, og Indkomsterne af Fruering Degnekald, denne Skoleholder da maatte behielpe sig, indtil nogen Forbedring ved Leilighed kan faaes af det, som Beboerne maa svare til andre Skoler, hvoraf de ei kunne benytte fig. Hvorimod Skoleholderen i Virved ffulde af Kirken forsynes med nod vendigt Suusværelse, siden det nu værende Skolehuus er for lidet, og derbos nyde Degne.Indkomsterne af Sognet uden afgang i hans bidtil havte Skolelen. Da nu denne Forandring i Henseende til Degne Embedet findes meget pas fende og hensigtsmessig; saa meldes herved, At der imod Forslaget Intet haves at erindre, men Samme bliver i alt bifaldet. Generalitets- og C. E. Prom. (til Regimens 21 Jan. terne), ang. at ingen Landrecrut eller Landsoldat maa af Regimenterne tillades at blive fra Exercitien i den foreskrevne Tid, et heller hjemvises enten formedelst Svaghed, eller Utjenstdygtighed, saa lange Ererceertiden vedvarer; men i samtlige deslige Tilfælde maa ferft haves Collegii Samtykke. 35 Rentet.<noinclude><references/></noinclude> nxp6q99dizl5h2l2x5sfxx9hcwdiubc 104 84405 388206 386781 2026-04-06T16:50:15Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388206 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 364|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>3 Febr. paa Frideriks Hospital eller Accouchementhuset, ba at tillade Saadant, saalænge de ikke derfor nyde Løn af Hospitalet. (Efter Universitetets Forslag, saasom det efter Fundatsen for bemeldte Collegium er tilladt dem af Alumnis, fom med det medicine Facultets Samtykke udove Prarin,. at beholde dette Collegium, saalænge de ville, og slikke sig tilberligen efter Sundatsen; men denne iblant Andet fordrer, at Alumni fulle ligge paa Collegio (k), hvoraf da følger, at disse, medens de bave dette Stipendium, ifte kunne be tjene sig af den paa Frideriks Hospital værende Leilighed til Fremgang i deres Widenskab.) 3 Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Ribe Stift), ang. at Skads Herreds Beboere skal i visse Tilfælde betale for Passage over Varde Broe, Gr. Byefogden tilligemed Borgerskabets Repræsentantere i Barde have andraget, at den Skads Herreds Beboere ved Kongl. Confirmation af rode Maji 1737 og Rescr. af 31te Jan. 1738 tilstaaede Frihed for Broepenges Svarelse ved Farten over Byens saa kaldede Langebroe, skal bave forans Lediget adskillige Misbruge, faasom at Nogle af samme Her reds Beboere fal i Markedstider have ind og udført anden. Herredsmands Qvæg, samt at Andre af Herredets Beboere Dite fal have ladet fig bruge som Vognmænd, og for Beta. ling fjort med udenherreds Personer eller Bare, især Kjøb. mandsgods, og endelig at endeel af bemeldte Stads Herreds Beboere, der høre under Nørholm og funderüp, fal tillige med deres forrige Husbonde have paastaaet lige Frihed, haar de fjerte i gter til og fra Hjerting eller andre Steder med Gaardenes Producter eller de til Gaardene behøvende Materialier og jobmandsvare; hvilket Alt Pal foraarsage megen Afgang i Broepengene, der heiligen al behoves til at ved ligeholde denne af fiorten fore Fag bestaaende Broe, soin formedelst stærk Jisgang fal være vanskelig at vedligeholde, og letteligen funde tage betydelig Stade. Af Erklæringer erfares, at Stads Herreds Beboere fal paa Markedsdagene i Varde, lige saavel som Andre, være blevne affordrede og have betalt Broepenge, samt at Stamhuset Nørholms nu værende Befidder Kammerherre Rosenden Teilman har er Pæret fig villig til at levere Bonderue de faksatte Broepenge, naar de med Stamhusets Producter Fjore Egter igjennem bemeldte Varde, Thi bevilges og fastsættes: Alt (1) See Fund 29 Novbr. 1691, S. 3, 5. Hofmans Fun datser T. I. Side 99 08 100.<noinclude><references/></noinclude> fzskminro5lsmkw7w6ecaofye7uqqxt 104 84410 387201 383923 2026-04-06T15:49:12Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387201 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.|Resolutioner og Collegialbreve.|369}}</noinclude>at modtage ham igien efter, næßen to Mars Fraværelse, og saaledes silde han og hustrue ifte bebolde Suusty paa det Land, til hvis Tjeneste han har opofect in nadom, helbred og Kræfter; hvorbes Stiftbef. formener, at Kiøbstæds Øvrigbederne rettere efter Politiefd. af 22de October 1701 burde undersege de personers Tilstand, som komme til Kjøbstæderne, og hellere aldeles ikke tillade Saadanne, som befragtes at blive Byen til Byrde, at boesatte fig, end efter 1a 1 Aars Ferleb at foriage dem, naar de ere syffelsatte og indrettede efter deres fattige Omstændigheder. Da man nu aldeles bifalder Stiftamtmandens Formes ning i Henseende til den omhandlede afskedigede Unders officeer C.; saa skulde man anmode ham at ville i Overs eenstemmelse dermed tilkjendegive Vedkommende det Fore nodne. Men hvad Byefogdens derhos gjorte Forslag em, at Ingen under en vis Straf maatte leie eller sælge Buus til udenbyes, uden Øvrighedens Same tykke, angaaer, da finder Cancelliet Saadant at ville være krænkende for Eiendomsretten, og altsaa ifte kan bifalde Samme. Rentek. Prom. (til Sorse Academie), ang. Processens Maade i samme Academies Skov- Sager (s). Under 28de Decbr. f. 2. har Kongen resolveret saales des: Placater af 6te Junii 1788 ang. nogle forans dringer i Proceffens Form i' de Stovsager, som efter Forordn. af 18de April 1781 til den Eid vare foretagne og paakjendte i Skovfessionen for Kjøbenhavns, Frideriks borg, Kronborg og Hirschheims Amter samt Ods Herred, extenderes til i forekommende Tilfælde at gjelde ogsaa paa Sorse Academies Gods." Hvilket tilmeldes Professo rerne til Efterretning, med Meldende at Kammeret finder det passeligt, at forvalterne ved Godset bruges som Sorst Advocater hver paa sit District. Canc. (s) See noie Prom. 26 Nov 1791 og Stefef. 22 Martii 1797. VI. Deel. 6te ind. 4 Febr. 4 Febr<noinclude><references/></noinclude> b8cgkexuvzha3n32ccphabu7mwm3i5n 104 84417 387202 386760 2026-04-06T15:49:27Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387202 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 376|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>17 Febr. lands. Amt, og en Blok til de Sorbifeilendes Caver. Gr. Fra Amtmanden er indkommet Forslag, angaaende at Baldersunds Hospitals Fond og Indtægter maatte henlægges til Medicinal Indretningen i Nordlands Amt, til Eriatning for det Lab, Indretningen lider ved. Seniens og Tromsoens Fogderies Fritagelse for at erlægge Noget dertil, saavelsom og til at beiride de nu ferhaanden udfordrende udgivter til Hospitalets Bydninger og Inventarii Aukaffelse ft. m. Af Betænkning erfares, at faasan bemeldte Baldersunds Ho spitals Henlæggelse er aldeles overeenstemmende med Sammes forse Indretning i forrige Aarhundredes Glutning, og den fenere af Laugmand Dass, i Folge Rescr. af 13de October 1741, modtagne Bygning og Capital rcco Rdlr., hvorefter det blev bestemt til tredive med Spedalshed belagte Lemmer af Helgelands Fogderie, uden at Indtægterne dog nogen Tid. har kunnet straffe til faa mange Syges Underholdning og leie, hais Helbredelse ikke beller nogensinde der er bleven forfogt. Desaarsda St. og B. ansee det snfteligt, at denne Stiftelse, hvis Capital er udsat paa Rente, og beleber sig til 2090 Rdlr., kunde, ved at komme under Medicinal- Indretningen for Nordlands Amt, anvendes til sin Hensigt, især da Indtægterne, forüden disse Renter, aleene ere de Kjendelser, som i Folge grefabs: Bevilgninger gives til Hospitalet, og kan udgiore i det hoieste 25 Rdlr., ligesom Ppg af lokken, hvori de Forbifeilende skulle erlange Noget, nu Intet indkommer, eftersom jagterne fyre uden om Baldersund; hvorhos St. og B. tillige bave foreslaaet, at Hospitalets nu værende lemmer, hvis Antal er indskræns tet til ti, maatte, naar Stiftelsen overleveres til Nordlands mt, enten forblive i Hospitalet, og der, nyde Pleie som hidtil, eller og tilbydes, imod at den nærværende Hüusholds ning, ophævedes, at tinges i Kost hos godt Folk i Beigden for deres Livstid, og med det Fornedne at forsynes, hvilke Omkostninger funde udredes af Dospitalets Senser og Ind Fomiter, saalenae nogen af Lemmerne ere i Live, da Byg ningen, naar den ei længere biev brugt, kunde gjøres i Venge; og endelig at der i Henseende til Capitalernes Forsyttelse undes Administrationen i Nordlands Amt maatte vises faadan Billigbed og Lemfældighed med Panternes Eiere, at Wengene, saalænge Panterne befindes fiffre, og Renterre rigtig erlægges, et opfiges eller inddrives, naar det ikke er nærværende Debitorer mucligt at betale dem; samt at 231oB Fen, paa det at Indtægten af de Forbiseilendes Gaver kunde udbringes til Noget, maatte forflyttes fra Baldersund til et Sted, der har mere Gegning, saasom for det første til Auneen paa Hittersen, hvorhen næsten alle Nordlandsjægter saavel paa Syd- som Nord-Reisen sege. Thi bevilges og Anordnes At .<noinclude><references/></noinclude> j54ef6f781xtp545xyyhkvcoczioy3s 104 84420 388207 278144 2026-04-06T16:50:17Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388207 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.|Resolutioner og Collegialbreve.|379}}</noinclude>maatte behøve og fortjene enten Forskud eller Understate 17 Febr. telse, gives fortrin fremfor andre Fremmede; til hvilken Ende Administrationen haver at meddele Stadens to og tredive Mænd Gjenpart af disse Love. Adminiftrationen skal desaarsag aarlig indsende en Liste over Selskabets Medlemmer til disse Stadens Represens tantere, for at de kunne erholde Forsikring om, at Sel skabet endnu vedvarer. Selskabet ansees ophævet, naar dets Representation i tre ar ingen Forsamling har holdet. Ethvert ordentlig medlem betaler ugentlig 4 Still., som erlægges ved Modtagelsen af det herefter ommeldende Ugeblad paa Trykpapiir. De, som ville have det paa Skrivpapiir, betale derfor paa lige Maade 5 St. De Medlemmer, som betale aarlig fra 5 til 20 Rdlr., skulle være Navn af overordentlige Medlemmer. Velgjørende medlemmer kaldes de, som aarlig betale 20 Rdlr. eller derover. Bidraget af de to sidste Slags Medlemmer erlægges ved hvert Nytaar prænumerando.- Andet Cap. Om Forskud og Understøttelse. Den Capital, som Selßaber nu har faaet samlet, og som nu bestaaer af 8ooo Rdlr., forbliver en urørlig staaende, og siden saaledes, som herefter forklares, altid stigende Sond. Af de Tilskudde, som gjøres herefter, skal Beholdningens to Trediedele for det første i ti Har ligeledes bespares og henlægges, som en Tilvert til berørte staaende Fond. De Renter, som falde af den staaende Fond, saavelsom den beholdne en Trediedeel af Selskabets aar lige Tilskudde, henlægges derimod til uddeling saaledes som 1ste Cap. §. 1 bestemmer. Desne Uddeling bør skee inden Udgangen af ethvert paafølgende Aar. De Medlemmer, som til forskudde kjendes værdige, kunne vente at erholde rentefri fra 5 til 50 Rdlr. uden Caution eller anden Forsikring, imed deres Forskrivelse at tilbagebetale Samme i saadanne Terminer, som Repræsentationsfor: samlingen §. 1. §. 2. §. 5.<noinclude><references/></noinclude> 5qzuu00qgkl7ks52eia3rx27lg3gybr 104 84429 388208 379320 2026-04-06T16:50:18Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388208 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 388|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>25 Febr. fom følger med dette Embede. Og hvad den anden Punkt angaaer, da ber Repræsentanterne der i Byen, i Overeenstemmelse med hvad som ved en Kongl. Befaling for Nakskov er anordnet (y), vedblive denne Tjeneste i fire, Aar, samt med deres Afgang og Forlovelse fra Embedet forholdes i Lighed med det, som er foreskrevet i Lovens 3-18-3 i Hensigt til Overformyndere. 25 Febr Canc. Prom. (til Stiftbef. og, Bisk. i Viborg), ang. Undersøgelser ved Domme til Tugthuset, om Maleficanterne ere confirmerede, samt hvorledes de ellers siden vorde det. Gr. Foranlediget af Forefpoegfet fra, Tugthuuspræsten, ang: hvorledes man skal komme til Vished om, hvilke af de til Tuathuset demte Maleficantere der ere confirmerede, og hvilke ikke, bar St og Bik beajert: 1.) at det almindelig maatte befales Enhver, som affiger nogen Dom til Tugt huset, paa det allernoiefte at undersøge, om den Anholdte virkelig nogen Eid har været confirmeret, og derefter brugt Sacramentes; 2.) at faadan Bekjendelse for Retten, naar intet andet lovligt Beviis kan haves, maatte være net for Præsten til derefter at antage et faadant Menneske til Alters, naar han tillige forefandt hos den Paagjeldende den nodvendigfte Kundab, Lyft til mere undervisning, og i øvrigt et ulaffeligt Gorhold; 3) naar Arrestanterne tilstaae ikke at være confirmerede, at da presten, uden at være bunden til de i andre Menigheder fafifatte Confirmationsdage, maatte offentlig i kirken confirmere Saadanne paa enhver anden Sondag, naar bán efter foregaaende Beredelse havde bragt dem til den nedvendige Kundskab; samt i Tilfælde ati Arretanterne paastaae sig at være confirmerede, men inter vist Beviis derfor kan haves, at da Confirmationens hois tidelige Levte, giort for Præsten i Skrifteßiolen, maatte an-s fees nodvendigt og vigtigt. Da nu enhver Dommer allerede efter Anordningerne (z) er pligtig at iagttage hvad den første Post heraf indeholder, Saa finder man det overfledigt i den Henseende at gjøre nogen videre Foranstaltning (a); men hvad de to andre Poster angaaer, da haves derimod Intet at erindre. (y) Cfr. Rescr. 22 Julii 1791. Kongl. (z) Efr. Fd. 21 Maji 1751, 9. 1 og 3 Junii 1796, §. 38, samt Rescr. 20 Decbr. 1799. (a) See Circul. 23 Febr. 1793.<noinclude><references/></noinclude> 7ket3oxob2lwx962es985umpdkazwry 104 84431 388589 374884 2026-04-06T17:00:28Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388589 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 390|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 29 Febr. løsholdelse af den Kongelige Kasse, dog at Amtmanden, fovinden derom feet endelig Bestemmelse, speciel indbes vetter til Rentekammeret, hvad Lehnsmændenes Indkom. stev i ethvert Sogn for sig, og sammenlagte, omtrent kunne udgiere. I Henseende til de under Finmarken fiskende russiske Undersaatter, af hvilke ingen Tiende hidtil er krævet, maae for det første forholdes, ligesom til denne Tid. §. 4. 3 Martii. 3 Martii. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Fyen), ang. at ingen Margen behøves i den egentlige Protocol, hvori Pantebreven: c. ved Aasum, Bjerge og Vinding Herreders Ret indføres, men at derover maa holdes Regiftere, (ligesom i begge Henseender ved Khavns Hof og Stadsret forholdes. J Anledning af, at Stiftam.m. har anholdt om, enten at blive fritaget fra det Ansvar, som Forordn. at 7de febr. 1738 paalægges Amts manden i Heni. til panteprotocoller og Sammes Registeve, eller og at han maa være bemyndiget til at bestemme, hvor bred Margen ante lineas Herredsskriveren for Fremtiden bor bruge, thi hans Vanteprotocol har Ingen, som St. forme ner at være stridende imod bemeldte Forordning.) Canc. Prom. (til samtlige Amtmænd, Grever og Baroner i Fyen og Langeland), ang. at Odense Tugthuus Fundatses 6te §. aleene har Hensigt til saadanne Personer, som ere dømte i Strafbøder, og at Samme ikke angaaer private Sordringer, hvilke efter deres Natur ei tunne ansees som Gjenstande for offentlig Paatale fra Justitsvæsenets Side; ligesom og bemeldte Fundatses 13de §. udtrykkeligen forklarer, at Ingen i Tugthuset bør imodtages, uden formedelst Fors seelser. (Anledning af, at Øvrigheden og Rettens Be tjente paa enkelte Steder bave misforstaaet benævnte 6te s., for faavidt Samme indeholder, at gemene Self, som vorde tilfundne at udrede Penge eller Bøder, hvilke, de ei formaae at betale, maae sendes til og imodtages i Manufacturhuset fem Arrekanter til at arbeide, 1. v.) Canc.<noinclude><references/></noinclude> ofyobz6rec2rayvy3485jishszq1ns5 104 84469 388209 359075 2026-04-06T16:50:19Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388209 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 428|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>7 April. §. 13. §. 14- 7 April. men eragtes fornodent og nyttigt for det Almindelige, da stal Byens Repræsentanteres Betænkning af Byefogden derover først indhentes, og derefter skal Sagen med de derover havende Betænkninger fra Byefogden Stiftber falingsmanden til forventende Resolution indsendes, forinden noget videre desangaaende foranstaltes. Det paaligger Byens Repræsentantere at vaage for Byen og dens Rettigheder, og, saafremt de maatte fornemme, at Nogen herudinden fornærmede Byen, skal de Sligt uforrøvet skrivtlig andrage for Byefogden, eller efter Omstandighederne for Stiftbefalingsmanden til vedbørlig Foranstaltning. Udi de Foranstaltninger, som vedkomme Byefogdens Embede og dets Myndighed, hvorfor han selv raader og staaer til Ansvar efter Lov og Forordninger, maa Repræfentanterne ikke indlade sig, men deriiod bevise ham den Lydighed og Skyldighed, som ham efter Loven og sin Bestilling som Byens Øvrighed med Nette tilkommer, og dem efter deres Borgerpligt og Eed paaligger, og for Resten uden Uenighed og Fjend skab i alt opfylde hvad der anstaaer ærekjære Borgere. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden og Bi- Popen over Trondhjem Stift), ang. at Bonderkarle kunne indgaae lovlige ægteskabe, uden at have Bygselfedle. Gr. Af Strivelse fra St. og 2. under 18de f. M. med Bilag er Cancelliet bleven underrettet om, at forrige Stifte amtmand ien og Biskop Hagerup have ved Brev af 9de Robbr. 1737 til Prasteskabet i Trondhjem Stift paalagt Samme, ikke at copulere unge Bonderkarle, førend disse have forevist Bygfelfeddel fra fogden eller Andre paa Gaard eller Plads, som de lovligen fulle beboe og bruge. Ligesom Cancelliet ikke finder denne Foranfaltning at have Hjemmel i fovene, saa anseer man det ei heller nodvendigt at foranledige nogen saadan særskilt Anordning for bette Stift. Det vil altsaa i denne Henseende forblive ved de almins belige Loves Forskrivt, uden at den ovenmeldte Forans ftaltning<noinclude><references/></noinclude> 3v2hhj3oqmjj0x5cyd9bl8b1luram8z 104 84486 387933 378072 2026-04-06T16:38:35Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387933 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.|Resolutioner og Collegialbreve.|445}}</noinclude>Gr. Da det ofte hænder, at der fra Byernes Magistra ter, hvor Samme bestaaer af flere Versoner, indkomme til Stifterne, og derfra til Cancelliet Erklæringer og Fore stillinger, som blot ere underskrevne af een eller flere enfelte Medlemmer, uden at de vrige melde nogen Aarsag, hvor for deres Underskrivt ikke forefindes; Saa skulde man anmode Stiftamtmanden at bekjendts gjøre for alle Magistrater saavelsom Stiftelsers Ins specteurer, Byernes eligerede mænd og deslige, hvis Forretninger forestaaes' af flere Personer i Sæl ledsskab, at naar de afgive Betænkninger enten til Collegierne eller Stiftet, bar Samme være underskrevne af alle Medlemmer, som ei formedelst lovligt for fald ere fraværende; og dersom Nogen maatte være af forskjellig Mening med Pluraliteten, da skal han ei tilkjendegive Saadant ved at negte sin underskrivt, men han ber udtrykkelig yttre fin særskilte Tante om Sagen tilligemed hans Grunde derfor. 5 Maji. Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalingsmænd 5 Maji. og Biskoper i Danmark og Norge), det Samme. Gr. Ligesom man under Dags Dato bar anmodet Stift. befalingsmanden at bekiendtgjore for alle Magistrater saas velsom andre Embedsmænd og Betjente, der here under hans Befaling, og hvis Forretninger forestaaes af flere.... (e) Grunde derfor; Saa fulde man ogsaa herved anmode Stiftamtmans den og Biskopen, at tilfjendegive Vedkommende, som ftaae under dem conjunctim, denne Regel til Efterretning og Efterlevelse. Canc. Promí. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sjel. 5 Maji. land), ang. Pension for Præste-Enken i Oure, hendes Boepæl i Annergaarden, og dennes Jorde til Præsten. Gr. Imellem Sognepræsten paa Durse Hr. 23. og hans Formands Enke er Evillighed angaaende det antal af læng (e) Det udeladte ligesom næstforanstaaende Circul. Der,<noinclude><references/></noinclude> 1l2ghek9urbbwa7n466un675xystoja 388210 387933 2026-04-06T16:50:21Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388210 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.|Resolutioner og Collegialbreve.|445}}</noinclude>Gr. Da det ofte hænder, at der fra Byernes Magistra ter, hvor Samme bestaaer af flere Versoner, indkomme til Stifterne, og derfra til Cancelliet Erklæringer og Fore stillinger, som blot ere underskrevne af een eller flere enfelte Medlemmer, uden at de vrige melde nogen Aarsag, hvor for deres Underskrivt ikke forefindes; Saa skulde man anmode Stiftamtmanden at bekjendts gjøre for alle Magistrater saavelsom Stiftelsers Ins specteurer, Byernes eligerede mænd og deslige, hvis Forretninger forestaaes' af flere Personer i Sæl ledsskab, at naar de afgive Betænkninger enten til Collegierne eller Stiftet, bar Samme være underskrevne af alle Medlemmer, som ei formedelst lovligt for fald ere fraværende; og dersom Nogen maatte være af forskjellig Mening med Pluraliteten, da skal han ei tilkjendegive Saadant ved at negte sin underskrivt, men han ber udtrykkelig yttre fin særskilte Tante om Sagen tilligemed hans Grunde derfor. 5 Maji. Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalingsmænd 5 Maji. og Biskoper i Danmark og Norge), det Samme. Gr. Ligesom man under Dags Dato bar anmodet Stift. befalingsmanden at bekiendtgjore for alle Magistrater saas velsom andre Embedsmænd og Betjente, der here under hans Befaling, og hvis Forretninger forestaaes af flere.... (e) Grunde derfor; Saa fulde man ogsaa herved anmode Stiftamtmans den og Biskopen, at tilfjendegive Vedkommende, som staae under dem conjunctim, denne Regel til Efterretning og Efterlevelse. Canc. Promí. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sjel. 5 Maji. land), ang. Pension for Præste-Enken i Oure, hendes Boepæl i Annergaarden, og dennes Jorde til Præsten. Gr. Imellem Sognepræsten paa Durse Hr. 23. og hans Formands Enke er Evillighed angaaende det antal af læng (e) Det udeladte ligesom næstforanstaaende Circul. Der,<noinclude><references/></noinclude> smbsx5ym3kq5jl3ichzojg3u2j1w5ta 104 84487 388211 278213 2026-04-06T16:50:23Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388211 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 446|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 Maji. der, som fulle regnes at tilhøre Præstegaarden, og om en Længde, som derimod formenes at være borte fra Anner gaarden, der ved Fundation af 28de Junii 1662 er henlagt til Enkerne i Kaldet, hvilke derimod ikke nyde anden pension af Samme. Af de indkomne Oplysninger fees det, at denne Annergaard i meget lang tid har været leveret saaledes som den nu er, samt at dens Jorde have været drevne i Fore ning med Præstegaardens, hvoraf Folgen har været, at Aniergaardens Bygning er bleven indrettet til Boelig og Leievaaninger, faa at den nu ikke fan bruges til Avling, efterdi Længden, hvori Kornet fulde rummes, ikke mere er til; den nærværende Enke kan altsaa ifte forpligtes til at aflevere den anderledes eller med flere Længder, end hendes Mand fit, og den i Mands Minde yar bavt. Derimod finder man det og grundet, hvad Præsten paastaaer, at enten ber Annergaarden have den til Avlingens Biergning fornødne Længde, eller og Sund. af esde Junii 1662 bør derhen for andres, at denne Annergaard maa forblive saaledes som den er, og dens Jorde drives under Præstegaarden, paa hvilken Maade der ikke vil blive for mange Længder ved denne Sidste, og Ingen favnes ved Annergaarden; dette erfares og at være baade Enkens og Eftermandens One, imod at Enten igjen nyder Godtgjørelse for Annergaarden. Da nu Proven i den Anledning bar, for at hæve den hele Tvistighed, forestaaet, at nu værende og efterkommende Enker i Kaldet maatte aflægges, ligesom enhver anden Præste-Enke i Almindelighed, med en aarlig Penfion af kaldet efter Provstens og to Herredspræsters Sigende, iftedet for den ved foranforte Funs dation dem ellers tillagte Annergaard, som en Enke sjelden eller aldrig kan benytte sig af paa fordeelagtig Maade til Avlsbrug, og at, i Folge deraf, meerbemeldte Annerjorde fredse herefter maatte være henlagte under Præstegaarden til Drivt og Brug i gorening med den øvrige Avling, dog at Enken nyder fri Boelig i Annergaardens forhaanden værende Bygninger, hvilke til den Ende i Overeenstemmelse med tidtnævnte Fundation fulle være et bestandigt Enkesæde, og af Sognepræsten vedligeholdes, som i Silfælde af, at ingen Enke fandtes ved Kaldet, eller om hun ei vilde der tage- Boepæl, bavde Raadighed derover, og kunde bortleie det til egen Fordeel; saa meldes herved, 5 Maji. At hermed kan i Alt forholdes efter foranførte af St. og B. bifaldte Forslag. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Viborg), ang. stavnbundne Rarles Pligt til Tjeneste paa Gods eller Hovedgaard, og Len (f). Gr. (f) Stavnsbaandet er nu, Anno 1800, da dette trykkes, ophævet, Prom. altsaa 'ei længer sjeldende.<noinclude><references/></noinclude> 819xk7xg9v1d1uxlw39wj6gmgqfbuzg 104 84511 387934 378076 2026-04-06T16:38:36Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387934 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 470|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Junii. 16 Junii. 16 Junii. Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark), ang. Tilsyn, at ei Selv af ringere Gehalt, end 13 lødigt, forarbeides. Gr. Sligt er ved den 6te Poft i Guldsmedenes Laugs Netikle af 7de Nevbr. 1685 'udtrykkelig forbudet. Dette uagtet har man dog bragt i Erfaring, at der i adskillige danke Kiobiæder forarbeides Selv af ringere Gehalt. 3 Anledning heraf anmodes Stiftamtmanden, At tilholde Vedkommende i Stiftet neiagtig at paasee, at der ikke i dette Tilfælde bliver handlet mod forbemeldte Artikles Bydende. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. iFyen), ang. en Commission for Fattigvæsenet i Odense, samt om dets Regnskab. Ge Byefogden i Odense har ansøgt, at der maatte, til fom Inspecteurer at forestaae Fattigvæsenet der i Byen, anl ordnes en Commission, som fulde beitane af Borgemeste ren, de tre Sognepræster og tre Capellaner ved St. Knuds, vor Frue og St. Hans Kirker, og af tre Borgere. nemlig Een fra hvert Sogn, efter Borgemesterens Forslag og Stift amtmandens derpaa fulate Beffiffelfe; samt antage sig Bea fyrelsen fra forfkommende Julii Maaneds Begyndelse, have den beherige Opfiet med forstanderen, der ei uden Inspecs feurernes Forevidende og Tilladelse maatte foretage fig Noget, og som inden hvert Aars Januarii Maaneds Udgang fulde aflægge behorigt Regnskab, som revideres af Inspecteurerne Da derefter indsendes til Directeurerne for Fattigvæsenet, Stiftamtmanden og Biskopen, inden Februarii Maaneds Udgang til Decision og Approbation (q). Da nu Stiftamtmanden paa cane og B.Topens Begne har understøttet dette- Forslag som aldeles hensigtsmessigt, saa meldes, At foranforte Forslag i Alt approberes, indtil en nærmere almindelig Anordning om Fattigvæsenet udkommer. Canc. Prom. (til samme Biskop, og Notits til Stiftamtmanden), ang. Directionen for Lundegaards Stiftelse, dens Indvarsling og Møder. Gr. I Anledning af en fra Bifopen paa ny indkommen Forefpergsel, i Henseende til Rettigheden i Folge Fundationen for Lundegaards Stiftelse at tilvarfle Directionens Sam ling, meldes, (q) See Plac, 10 April 1795. At<noinclude><references/></noinclude> niijv5k48dg1th7dh6kh3dhmmo8mo2j 104 84548 388591 368923 2026-04-06T17:00:29Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388591 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.|Resolutioner og Collegialbreve.|507}}</noinclude>da Brændet er saa dyrt, kan være tilfrækkelige til Sammes 11 Aug. Indfjeb, mindre til Betaling for Vognleie; Saa ber Kjørselen for Eftertiden ligesom tilforn forrettes af Skoledistrictet. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Ribe Stift), 11 Aug. ang. Slagteriets bedre Indretning i Varde og Ringkjøbing. Gr. J Skrivelse af 16de April forlanger ban Cancelliets Bestemmelse i anledning af to af Byefogderne sammesteds dertil gjorte Forflage (e). Cancelliet approberer ikkun indtil videre fornævnte Fors flage, da Tiden og Erfaringen vil bestemme disse Foranstaltningers Værdie; men, for at give disse en fornøden Lighed og Overeenstemmelse, bør det tillige allevegne iagttages: 1.) at Forbudene mod slagtet Rjøds Inds førsel i Byerne ikke maae begynde eller sættes i Execu tion, ferend de, 4 à 6 Uger i Forveien, have været de omliggende Sognes Almue bekjendtgjorte; 2.) at de ikke vedvare længere end Slagterne opfylde deres Forbindts ligheder; og 3.) at det i det mindste tillades een Dag om Ugen at indføre flagtet Rjød fra Landet til Salg paa Areltorvene. Rentek. Prom. (til Samme), ang. at de civile 11 Aug. Betjente, i Følge Kongl. Resol. af 18de Maji 1785, (c) J Varde, hvor ingen Slagter funde forsyne Byen, men Bonder fom fra landet med Kied somme Tidee mange paa een Dag eller nær efter hinanden, og i Avlings samt andre travle Tider, saa og naar væget blev dyrt, bleve de ude, foreslog Byefogden, at Byens Slagter fulde slagte verelviis hveranden Torsdag og bveranden Tirsdag, og en Bonde, som dertil var villig, indføre slagtet Kied, ei mere end af et Hoved, hver. anden Tirsdag og hveranden Torsdag, imod at erlægge 4 Rdlr. aarlig til Byens Kasse, men andre Landboer at forbydes Slagternæring. Denne Indretning staaee enduu i Aaret 1800 ved Magt, og bar ci været at forbedre.<noinclude><references/></noinclude> t1sfl9qp4lps17vv5eevnfnt7ruod3k 104 84563 388212 372360 2026-04-06T16:50:25Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388212 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 522|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 Sept, ningen ikke findes forsvarlig til Avlingens Drist, paastaae, at af den fratrædende gæsters Hornqvæg og øvrige Beehave bor vurderes saa meget, som til den manglende Sum ud fordres; han formener, at denne Vaaftand, endskjont baade den fratrædende og tiltrædende Fæßer derom kunde være enige, er ulovlig og fornærmende for den Fratrædendes Arvinger og Creditorer, og har forlangt dette Collegii Bestemmelse i denne Henseende. Man skulde derfor anmode Nihtmanden at tilkjendegive ham: 14 Sept. 15 Sept. At den tiltrædende Sæster ikke i det omspurgte Tilfælde har mad den Fratrædende, men blot med Husbonden at gjøre, samt at Forordn. af sde Junii 1787 §. 1, 2, 4 og 6 tydeligen forklare og bestemme de Pligter, som paaligger denne ved Gaardens og Besætningens Overles vering til Fæsteren. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Nibe Stift), ang. Forbeielse i Tarten, og et Vognmandslaug, i Ringkjøbing. Gr. Endeel af denne Kjobfæds Indvaanere have andras get, at de ikke længere uden betydeligt Tab see sig i Stand til at kunne befordée Reisende for den ved Rescr. af 14de April 1747 faffatte art, deels da Tjenestefolk at holde nu fos ffer mere end dobbelt imod den Tid og deels fordi denne Byes Marfjorde ere fregne i Prisen over tredobbelt, ligesom og Vognredskaber og Materialier ere blevne dyrere; desaarfag de have anholdt om Forheicise. Ringkjøbing Byes Indvaanere maae ..... (s). Canc. Prem. (til Hofs og Stadsretten, samt til tas gistraten i Kjøbenhavn), ang. at naar med et Skjøde paa en Eiendom, som er solgt og borthandlet førend Forordn. af 9de Martii d. 2. udkom, følger vedbørlig Attest, at de fattiges Penge ere betalte, som efter de da gjeldende Love skulde erlægges, kan og bør det til Læsning og Protocollering modtages. (Magistraten har forlangt Resolution for dette, eller om der skulde betales pro Cent efter Cap. 6, s. 7) (t). Canc. (s) I det Øvrige ligelydende med Rescr. for Lemvig af 27 April 1792. See Prom. 11 Jan. 1794 og 29 Aug. 1795. (t) Cfr. Prom. 25 August 1792.<noinclude><references/></noinclude> 339u0diboqnxc3gpl9wgu5tldhlm6a4 104 84566 387315 371208 2026-04-06T15:53:47Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387315 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.|Resolutioner og Collegialbreve.|525}}</noinclude>physicis, siden det vel i Hensigt til første tilfælde er falfat 15 Sept. ved Forordn. af 30te Novbr. 1714, ot den i Kjobenhavn anordnede Jordemoder-Commission fan ansee vedkommende Jor demedre med Mulet, elcer Caffation; dette ligesom den hele Forordning ikkun egentlig angaaer Danmark, aleene gjelder for Stjobenhavn; saa har Kongen paa Cancelliets om denne Gag alleranderd. gjorte Forestilling, under 31te f. M. resel veret: At naar en Jordemoder i Norge forseer sig i sit Embede, og Saadant kommer til Stedets Physici Kunde skab, da kan denne, naar Forfrelsen er ubetydelig, give hende en Jrettesættelse, med Formia hg om, at handle rigtigere; men naar Forseelsen er større eller igientagen, da skal han være pligtig til at indberette Samme til Stiftamtmanden i Kiøbstæderne og Amtmanden paa Landet, som efter indhentet Erklæring fra Collegio Medico eller Jordemoder Commissionen, grundet paa Physici Beretning og den Anklagedes Forklaring, bemyns diges til at dictere hende en Mulet til Stedets Fattige indtil 5 Rdlr. Skulde en större Straf ansees passende, da indberettes Sagen til Cancelliet af vedkommende Go righed, som conjunctim med Stedets Physici mane efter Omstændighederne, i Tilfælde af igientagne og grove forseelser, være authoriseret til forhaanden og indtil Resolutionen falder, at suspendere den fyldige Jor demoder. Hvad derimod angaaer de lager, som fra Jordemoderne maatte indkomme over Phyficis, da skal Samme med disses Erklæring indsendes til Cancelliets Af giørelse. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Aggerse 15 Sept. huus Stift), ang. at den norske Commissariats- Commission nu maa (efter Kongl. Resol. af 31 te f. M., communiceret fra Generalitets: og Commissariates Collegio under sde d. M.) indgaae, og de til Samme henhorende Documenter for det første afgives til, og tages i Bevaring af Stiftet i Christiania, da de endnu tilba geværende<noinclude><references/></noinclude> ayn3a99r1t52wy8i0xzyj9ji467w3br 104 84579 388213 379112 2026-04-06T16:50:26Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388213 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 538|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 Sept. 29 Septe øvrigt efter den Infrur, dem dertil af Byefogden, og Repræsentanterne meddeles og Stiftets Approbation. - Naar til andre Tider af Maret, end foran benævnt, nogen Brandvagtsholdning fulde formedelst indtræffende Omstændigheder agtes fornoden feet derom fra Repræsentanterne Anmel delse til Byefogden, som da lader indkalde Borgerskabet til Raadstuesamling (k), hvorved det efter fleste Stemmer befluttes, om, og hvorledes saadan extraordinair Brand vagtsbold skal foranfialtes, og hvor længe Samme fat vedvare. Hvad andet mere efter Anledning af Omstæn digheder maatte ansees nyttigt eller fornedent med Brands vagtsholdet, fal af Braudretten og Repræsentanterne overlægges og andrages for Stiftet, som derpaa resolverer, og, til god Sfits os. Ordens Haandhævelse, dicterer Overtræderen en paffelig og taalelig Mulct. Foranforte Forslag til en Brandvagts Holdelse i bes meldte Arendal approberes. Cant. Prom. (til Stiftbefalingsmanden og Bi ffopen i Sjellands Stift), ang. Hestdags Ydelse til Præsterne af Huusbeboere, der have Jord (1), samt Refusion for Smaaredsel af nedlagte Gaarde. Gr. Sognepræsten for Boeslunde, Hr. Beckman, bar forespurgt: 1.) Om Huusmændene, naar de, hvad enten de ere nye Beboere eller gamle Huusfæstere i Byen, ved 1ldfiftningen have faact almindeligvis udlodsjord omtrent 2 til 4 Zdr. Land, som tilførn har tilhart en Gaard, der ved udfiftningen ce nedlagt, disse da fal fritages for Hestdagsarbeide? 2.) Naar en Huusmand har ved fit Huus et lidet Bænge omtrent af 1 Stieppe udsæd, hvoraf han ei ffatter eller folder, og sem ikke er matriculeret Hartkorn, om han da fan befries for Hestdagsarbeide, især naar ingen Korn tiende fordres? Og 3.) om en Huusmand, naar han til sit Huus har et lidet Styffe Jordi Marken, som ei heller staaer under matriculeret Hartkorn, hvoraf han ei fatter eller fylder Kongen Noget, fan fritages for Hofdags-Arbeide, hvad enten der fordres Tiende eller ikke? Bed at modtage Erklæring fra St. og B., har man tinige erholdet Kammerherre og Amtmand Scheels og rovit Tops Skrivelse til dem, med vedfulgte Forespørgseler fra Gagnepræfen i Sorterup, Hr. Dasmer, ligeledes angaaende den Præsten af Huusmænd til tommende Hodag, i hvilken Anledning Amtmanden og Prob. Ben have forlangt en almindelig Beftemmelse i denne Hen feende, samt for Refufionen for Smaaressel af nedlagte Gaarde; (k) See Rescr. 14 Decbr. 1798. CD Efe. Prom. 15 Jan. 1791, 25 Julii 1789 og 16 Marti 3793<noinclude><references/></noinclude> sktca3h2exmarvmxqwk2oal4693wro8 104 84593 387935 375158 2026-04-06T16:38:36Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387935 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 552|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Octbr, mandens ved Byefogden bekjendtgjorte og til Byens Sit kerhed sigtende Forbud, af Brandretten, skal paalægges samme Mulet, som ved Brandforordningen af 24de Jan, 1761 Cap. 4 §. 8 er fastsat for andre aaben henlagte brændbare Sager, dog saaledes, at denne Straf bestems mes for en vis efter Omstændighederne fastsættende Tid, og faa ofte igjentages, 'som den Styldige lader den fore: Skrevne Tid gane forbi, uden at flytte den forbudne Stat. 30 Octbr. 30 Oetbr. Canc. Prom. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. Svende og Drenge fra Claesens Reeb flagerie udi Helsingeer at antages ved Rjøbenhavns Laug. Gr. General Land Oeconomie- og Commerce-Collegium er bleven tilmelder boad Wasiiraten har yttret i vinleoning af Kiebmand Jean Claesens Befoæring over Reebageriaus get i havn; og tilsendt ben fra dette lauas Didermans af fordrede Erklæring. Derpea har samme Collegium tiffet Cancelliet en Forflarins frá Sebmand Claesen og et teilers brep, som godtgjor, at den person. Der forestaaer Reber banen i Helinaner, allerede er Mester ved lauget i Avenrade. Da nu det af Magistraten gjorte Forlag, om bans Indtræ delse i et Lang, saaledes er opfyldt; Saa anmodes Magistraten, at paalægge Reebslagerlauget i Kjobenhavn, strax at forsyne den i Helsingser udlærte Svend M. 3. med det behøvende Laugs Reisepas eller Kundschaft; og ligeledes betyde Lauget, at de Svende pg Drenge, som fra Supplicantens Recbslagerie for Fremtiden anmelde sig, uden Begring maa antages ved Lauget i den Egenskab, hvori de ere afskedigede fra Fa. Briten. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang, at Befalingsmændene, i Følge med de Kongelige Herskaber, nyde fri Befordring. Gr. Han bar, ved Promemoria af ifte Julii fibfft., tit Rentekammeret, hvorfra Gamme igjen er Cancelliet tilillet fil fajorelle, anholdt om, at blive bemyndiget til, naarban følger de Kongelige Herskaber paa deres Reiser igjennem De<noinclude><references/></noinclude> ci0rkbw5r2g1w2w313jy2b87bpfccab 104 84595 388214 327478 2026-04-06T16:50:28Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388214 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 554|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>20 Octbr. forffaffe anordnet Rigtighed i Overeenkemmelse med Rescr. af 25de Julii 1788, og det derved fulgte Schema, for Ren terne af de under Overformynderiet henkaaende rede Penge, men at han derpaa har erklæret, at det vil medføre megen Banskelighed at tilveiebringe anden Rigtighed for disse Ren ter end Vedkommendes egen Zilstaaelse, saasom Benderne for det meefte ere ufrivkyndige, hvorfor Kammeret har forlangt dette Collegii Bestemmelse, hvorledes hermed skal fore holdes? Da nu Anitmanden i Erklæring har bevidnet, at hvad Bull i denne Henseende har anfort, er fuldkommen rigtigt, saa meldes, 26 Octbr, At der efter disse Omstændigheder kan være nok, naar Regnskaberne, efter Sorenskriverens gjorte Forslag, forklare, at Renterne ere, efter, indhentet Oplysning ved Formyndertingene, af Bargerne betalte. Men, da Amtmanden tillige beretter, at han ved sin Nærværelse paa Formyndertingene har bemærket, at fun faa af Vors gerne undertiden mede, som han formoder, er kommen deraf, at Formyndertinget da har været berammet tidlig om Foraaret, naar deels stormende Winde, deels Meeniis ide Landet gjennemfjærende lange Fjorde har hindret deni fra at kunne indfinde sig til bestemt Tid; saa, paa det at Sorenskriveren altid kan bekomme den fornødne Oplysning om, at Renterne ere af Bergerne betalte, bis falder man Amtmandens Forslag, at Jormyndertingene i dette Sorenskriverie ber afholdes midt om Sommeren (d); eg at de Værger, som ikke kan godtgjøre lovligt forfalo for deres udeblivelse, ber i Folge Rescr. af 7de Sept. 1775 mulcteres med to Lod Solvs Boder til Sognets Fattigkasse. Rescr. (til samtlige Stiftamtmænd i Danmark og Norge), ang. Lærlinge ved Veterinairskolen fra Stifterne til Kuursmede og Dyrlæger. 44 Gr. Kongen er bleven foredraget, at de fornødne Foran faltninger, i Zilfælde af smitsomme eller farlige Sygdomme blant Kreaturene, vilde med mere Birksomhed og Halighed Tunne træffes, naar der overalt i Landet findes ordentligen oplærte (d) Cfr. Rescr. 20 October 1797 og Prom. 30 Martii 1799.<noinclude><references/></noinclude> 51ebkbv9mjtuglo5lb6jwjqbzrnf5cz 104 84606 388215 373957 2026-04-06T16:50:29Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388215 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.|Resolutioner og Collegialbreve.|565}}</noinclude>§. 6. og i Magazinet tillader det, være flittig tilstede i Arbeit és a Novbr. ftuerne, for at paasee Orden der; og ingensinde maa han forlade Stiftelsens Gaard nogen Dag eller Nat over, uden Directionens Forevidende og Tilladelse. Han al og holde et ordentligt og rigtigt Regnskab over de Fattige, som arbeide, i en dertil indrettet Protocol, hvilken tillige Skal tjene som Conduit Protocol, naar Noget ved de Fats tiges Opførsel i Arbeids-Anstalten findes nodig at erindre; ligesom han i øvrigt efterlever den ham af Directionen meddelerde Instrux.-Directionen forsamles cengang om Ugen, nemlig hver Onsdag fra Kl. 3 til 1 Slet, i den Gaard Hvor Stiftelsen bliver anlagt, og da overlægges og beslute tes alt hvad som kan være Anstalten til Nytte og Fordeel; ved disse Forsamlinger kommer Forstanderen frem med sin Conduit Protocol, hvorefter de Flittige blive tilkjendt Præs mier, og dicteret Straf for de Uskikkelige, naar al Fors maning ikke har villet virke paa dem, da deres Almisse enten formindskes, eller og de ganske udelukkes fra Stife telsen. De to Sognepræster, som Meddirecteurer, inds finde sig i Arbeids:Anstalten og i Skolen derved en Dag om ugen foruden den bestemte Forsamlingsdag, for at tilholde og formane Lemmerne til Gndsfrygt og r beidsomhed, og erfare hvad Fremgang de Unge gjere t Stolen. Hvert halve Aar lader Forstanderen Subscris benternes Contingenter indfordre efter deres givne Paas tegninger paa Subscriptions: Planen; og ansees Subscris benternes Paategning som en lovlig Forbindelse for den Tid de har tegnet sig for at vedblive; i Mangel af mindelig Betaling kan og bør altsaa disses Contingenter inddrives paa den i Rescr. af ste Martii 1734 befalede Maade; dog kan de, som ikke for nogen bestemt Tid har tegnet sig, Deel Aar forud fktivtlig opsige keres Forbindelse, hvorimod de i dets Sted mha underkaste sig Ansættelse, efter allerheißtbemeldte Rescript.- Denne Arbeids-Anstalt Mn 3 staaer 9.7. §. S.<noinclude><references/></noinclude> rehevzl3l7n3buey4yy2ink9p5fm8d7 104 84613 387936 383501 2026-04-06T16:38:37Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387936 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 572|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>6 Novbr. Novbr. Novbr, Renter. Circul. (til de Samme), ang. at de Specificationer, som alle vedkommende Jorde. godseiere, Beneficiarii samt Fæftere, i Følge §. 28 af Forordn. 27de Novbr. 1775 (e), bar aarlig levere til Amtmanden, for efter Befindende at blive forsynede med hans Attestation, og derefter skulde tilstilles vedkommende Amtsforvalter til Fremlæggelse ved hans Regns. skab, ville Amtmanden for Fremtiden aarlig inden Martit Maaneds logang indsende directe til Kammeret, tilligemed en Fortegnelse derover. Rentek. Circul. (til Amtsforvalterne i Dans mark), ang. at forberørte Attester og Specifi cationer for Fremtiden altsaa bliver Amtsforvaltevens Regnskab uvedkommende, (da Kammeret i Dag har anmodet Biskopen, at Præste Attesterne om Bonderjerde tilfrilles Amtmanden, og denne, at indsende til Kammeret de ved Fd. 1775 befalede Specificationer) (f). Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Aarhuus), ang. Randers Hospitals Medicinalvæsen og PræstesEmbedes Indkomster, samt Govelberg Sogns Monges Korntiende fra dette at tillægges Rector og Convector ved den latine Skole (g). Gr. Af Skrivelse under zote Decbr. f. A. fra St. og Bisk. til Cancelliet, i Anledning af det ved afg. Hr. Ullitz's Ded ledigblevne Hospital kald i Randers, med Oplysning, hvori Dospitalspræfens Len og Indkomster bidtil har bestaact, samt hvad andre Fordele Embedet har været tillagt, Alt ansaact Wenge, med videre, er erfaret, at til bemeldte Embede er iblant andet benlagt Hovelberg Sogns Konge-Korntiende af 98 Edr. 3 Fdk. 2 Alb. tiendeydende Hartkorn, som har været bortfæftet for aarlig Afgibt 94 Rdlr., samt at præsten for nogle Værelser, som af den ham forundte fri Præsteboe lig have været bortleiede, har havt aarlig 16 Rolt. Den (e) Cfe. Circut. 11 Septbr. 1790 og Prom. 28Febr. 1795, samt næstfølgende Circulaire. (f) Circulairene til begge fees ovenfor. (2) Cfr. Prom. 1 Sepsbr. 1792.<noinclude><references/></noinclude> bf5gi5vp3wuyux4rf1n8382fubia199 388592 387936 2026-04-06T17:00:30Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388592 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 572|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>6 Novbr. Novbr. Novbr, Renter. Circul. (til de Samme), ang. at de Specificationer, som alle vedkommende Jorde. godseiere, Beneficiarii samt Fæftere, i Følge §. 28 af Forordn. 27de Novbr. 1775 (e), bar aarlig levere til Amtmanden, for efter Befindende at blive forsynede med hans Attestation, og derefter skulde tilstilles vedkommende Amtsforvalter til Fremlæggelse ved hans Regns. skab, ville Amtmanden for Fremtiden aarlig inden Martit Maaneds logang indsende directe til Kammeret, tilligemed en Fortegnelse derover. Rentek. Circul. (til Amtsforvalterne i Dans mark), ang. at forberørte Attester og Specifi cationer for Fremtiden altsaa bliver Amtsforvaltevens Regnskab uvedkommende, (da Kammeret i Dag har anmodet Biskopen, at Præste Attesterne om Bonderjerde tilfrilles Amtmanden, og denne, at indsende til Kammeret de ved Fd. 1775 befalede Specificationer) (f). Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Aarhuus), ang. Randers Hospitals Medicinalvæsen og PræstesEmbedes Indkomster, samt Govelberg Sogns Monges Korntiende fra dette at tillægges Rector og Convector ved den latine Skole (g). Gr. Af Skrivelse under zote Decbr. f. A. fra St. og Bisk. til Cancelliet, i Anledning af det ved afg. Hr. Ullitz's Ded ledigblevne Hospital kald i Randers, med Oplysning, hvori Dospitalspræfens Len og Indkomster bidtil har bestaaet, samt hvad andre Fordele Embedet har været tillagt, Alt ansaact Wenge, med videre, er erfaret, at til bemeldte Embede er iblant andet benlagt Hovelberg Sogns Konge-Korntiende af 98 Edr. 3 Fdk. 2 Alb. tiendeydende Hartkorn, som har været bortfæftet for aarlig Afgibt 94 Rdlr., samt at præsten for nogle Værelser, som af den ham forundte fri Præsteboe lig have været bortleiede, har havt aarlig 16 Rolt. Den (e) Cfe. Circut. 11 Septbr. 1790 og Prom. 28Febr. 1795, samt næstfølgende Circulaire. (f) Circulairene til begge fees ovenfor. (2) Cfr. Prom. 1 Sepsbr. 1792.<noinclude><references/></noinclude> b03hynlkkfjhtu11b91o5c2fo1w6v3o 104 84616 388216 368930 2026-04-06T16:50:30Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388216 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.|Resolutioner og Collegialbreve.|575}}</noinclude>har længe opholdt sig i Norge, og, ved at practicere iblant 10 Novbr. Almuen fanimesteds, lært neie at fjende denne Sygdom.) Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. Ren. io Novbr. ter, som for myndige oplægges. Gr. Rentekammeret har den 11te August fibil, tilfrevet Cancelliet, betreffende det Sorenskriveren har erklæret til den 12te Vot af Antegnelserne i Strinde Serenskriveries Overformynder Regnskab for 1790 i Hensgt til den derved askede Eikkerhed og Rigtighed for negle, af de i Regnskabet under No. 31 09 33 anferte Capitaler,, besparede og hos Bærgen heniaaende Renter. Man er med Stiftamtmanden (n) i denne Sag aldeles enig. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. Efter 17 Novbr. givelse af Boder for Brændevinssalg, hvor Lehnsmanden er Angiver. Gr. Rentekammeret har forlangt Cancelliets Tanker, om den Rettighed, som en angiver, i Følge Anordningerne ang. ulovligt Brændevinssalg (o), þar til det Halve af Boderne for (n) af hans Betænkning i Henseende til omtalte Renter, af Belobs Rdlr. 10 Skill., hos Bærgen S. indestaaende, blev Rentek. sendt Gienpart, lydende saaledes: Jeg er aldeles enig med hvad Sorenßriveren i Erklæring bar yttret om de Renter, som ere faldne og tilhøre Myndlingerne T. O. S. og Broder, og Rentekamme rets Mening, nemlig, at med saadanne Renter ber forholdes paa samme madde som med Arvecapitaler, der ikke overstige 20 Rdlr. Det maa efter min Formening ifte paalægges negen Værge som en absolut Fornodenbed, at oplagte Renter, som mueligen kan overtige 20 Moir., altid skal være frugtbringende, da tilfældige Omstændigheder, som lettelig fan forandre Tingene, maa her komme i Betragtning, nemlig om Myndlingen fulde blive belagt med nogen Slags Svaghed, eller, for at kunne paa en fornuftig Maade flaae fig igjennem, maatte være nedsaget at optage, hvad der af Renterne er bleven oplage; eg til at paa jenne, hvorvidt dette bor have Sted, er ingen nære mere end verformynderen, som med Antets gorevidende bør kunne faksætte, hvad heri ber tillades eHer ikke. Paa faadan Maade troer jeg at Regieringens Hensigt, at ingen Myndling skal forurettes, bliver bedst opnaaet," m. m. (0) Eft. Forordn. Martii 1757 og plac. 9 Aug. 1781.<noinclude><references/></noinclude> pazr4ua5crs82c3lhssqksjrqr3rvhs 104 84654 388593 377644 2026-04-06T17:00:31Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388593 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.|Resolutioner og Collegialbreve.|613}}</noinclude>Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. hvor: 22 Decbr. vidt en Beneficiarius af Eftermanden erstat tes Jordes forbedringer. (o) Gr. Foranlediget af den herved tilbagefølgende Fore fperafel fra Sognepræsten Hr. p. til fer Eatsborg har Kammeret forlanat Cancelliets Betænkning, om en Benefi ciarius fan paa Grund af Forordn. af23de April 1781 paas face Befolkningerne paa enhver foretagen forbedring paa Jordene, naar Samme ikke er en ganske nødvendig Følge af udfiftningen, især naar udskiftningen ikke er foretagen i hans, men i hans Fermands Embedstid, af Eftermanden godt gjorte paa den i bemeldte Forordning foreskrevne Maade. Det 243 fan • vil bekræfte, at anføre dem samtli naa hans Tilgangss liste med Fædrenes Duvne og Sonnernes Navne, gede sted, Alder, Heide, Ophefdsted og Bedtegning Opdaget siden Ertva.Sesfionen. Stulde nogen af disse paaktaae, ei at ville tilføres, fordi de enten have Fripaffe, eller ere Molleres og Professionifters Born, indforer han dem alligevel i Lægdssedlen, og henviser dem med deres Friheds-Rettigheder til næfe Session, hvor det bliver paafjendt, enten de sal blive udi, eller gaae ud af Rullen. En Lægdsmand, som sviger ved denne Leilighed, firaffes fom en Falkner. (See Prom. 31 Octobr. 1795, og Forholdsregler 11 Jan. 1799. 5. 3, 4, 10.) 21) Maar nye Lægdsruller skal indgives, er det største lodseiers Sag at forfærdige disse Ruller. Lægdsmanden Derimod ffal aleene giore Rede og Rigtighed for Lægdets Afgang og Tilgang: for Afgangen, med Følgeseddel for hver Karl, fom er flottet fra lægdet; for Tilgans gen, med Bedtegning udi Lægdsrullen bvad Lægd den Tilkommende er kommen fra. Af og Tilgang ved Dodsfald og Fedsel bevises siden nærmere ved Præstens Atteft paa den nye Rulle. (See Schema 1795, Cire. 8 Octbr. 1796, samt Forholdsregler 19Jan. 1799, 1, 2.) 12) Største Lodseier eller hans Forvalter bar tilholde de Folf, som tiene i Kjsbfted eller uden for Districtet, for inden en dem beftemmende Tid, enten at tage Amtmandens Vas imod Caution, eller og at foume tilbage til Lægdet; dog undtages derfra de, som, ved Resolution i Rullen, ere henviiffe til at reclameres af Amtet. (See Fd. 22 Martii 1793, §. 6, 7. Prom. 5 og 12. Julit 1794 14 Novbr. 1795, 11 Junii. 1796 og 14 Jan. 1797.) (0) Efr. Prom. 16 Septbr. 1786.<noinclude><references/></noinclude> h9mn92q8e054k9eb1a965rlwa3rnwoa 104 84701 387207 353987 2026-04-06T15:49:40Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387207 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 38|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>9 Febr. dragon, hvilket i saa Fald kan bevilges, da Sessionen fortrinlig skal holde over, at Seste Udrederne faae dem bekjendte og tilforladelige folk til at ride deres Heste. Dog bør de ei dertil vælge Folk, som efter Maal og Legemsdannelse skal ansættes ved begge §. 6. Garder. - Strax efter at Sessionen i hele Districs tet er tilendebragt, skal Krigs og Landcommissais ren a) sende Af: oy Tilgangslister til Regimentscheferne og til 2mtmændene, for faavidt Enhvers District og Amter angaaer, over den hele Forandring, som i det løbende Sessions or har havt Steb iblands De leverede gevorbene Rekenter og det nationale Mandskab, med Amt, Lagb, Lobe-No., Afdeling og No., Karlens Navn, Fødested og Afgangs:Aarsag; og paa Arkets anden Side i lige Linie med Amt, Lægd og Løbe No., den Karls Navn og Fødested, som igjen er indsat i den Afganendes Sted, paa det samtlige Hovedruller derved kan bringes og underholdes i vedbørlig Rigtighed og Overeensstemmelse, saa og paa det at Ubbetalingen af be aarlige Belønningspenge, uden videre Deeltagelse fra Rrigs og Landcommissairens Side, fan ffee efter Amtmandenis Hovedruller (g). Sed disse Af og Tilgangslister skal til 2mtmændene. b) følge en Liste med Amts, Lagds, og Lobe-No. ovre alle de Reserver, som ved Sessionen ere udtagne til Interims Besættelse, saaletes indrettet, at hvert Slags Udskrevne føres samlet for fig; eg endelig skal c) der ved følge til Amtmændene Enrulleringsbeviser for det paa Tilgangen anforte Mandskab, for derfra videre at vorde uddeelt til Bebkommende, som derved have et sikkert Beviis, at de ere berettigede til at modtage de 5 Rd. Belønnings og Marschpenge (h); de udi disse Enrul (g) See Circ. 8 Maji 1790 og 30 Martii 1793 med Noter. (b) Cfr. Circul. 19 Febr. og 16 Martii 1793,<noinclude><references/></noinclude> cxghs7px8hagdnu0m0juzhsdcy0l04g 104 84703 388597 379540 2026-04-06T17:00:33Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388597 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 40|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>9 Febr. læg, eller Indførsel maa af Rettens Betiente foretages eller free hos Nogen, fom oppebærer Kongl. Jutrader, forinden de Kongl. Fordringer ere fyldestgjorte, eller Resolution desangaaende igjennem vedk. Collegium er indhentet, foreverger Bufoged Siorth i hebro: om der under dette Forbud bar forstaaes Kongl. og publique Skatter, domte eller ifaldne Justitskaffe, Fattiges, Politie eller andre Slags Bøder og Strafpenge, faasom for Vedtægter i Byerne til Ordens Vedligeholdeise, deres Overtrædelie :c.? Eller om ikke flige Kongl. og publiqve Fordringer derfra burde være unddragne, og derfore skee prompte Erecution og Udpantning nden Ophold, Indberetning eller eppebiende Resolution gjen nem vedkommende Collegium? 9 Febr. §. I. §. 2. Ved dette Forbud bør ikke forstaaes Kongl. ng pub lique Skatter, dømte eller ifaldne Justitskaffes, Fate tiges, Politie eller andre Slags Beder og Strafs penge m. v. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aggershuus Stift), hvorved approberes den for Tonsberg By under 12te Octobr. 1791 bestemte, og under 2008 1. M. af Stiftet approberede Skyds Indretning. Alle til denne By ankommende fremmede Reisende eller udenbyes folk, som derfra til noget andet red vil have Befordring med Skydsheste fer sig, sit Tei eller fine Tjenere. skal derom henvende sig til Øle Larsen Stangeby, som den Eneste der i Byen blis ver berettiget til at forskaffe Sfyes for Betaling. Benævnte O. Stangeby bliver pligtig at forffaffe En hver Skydsheste for den herefter fastsatte Betaling, som Samme hos ham maatte forlange, og det, hvad enten den, der forlanger Samme, er en Fremmed, eller §. 3. hører hjemme i Byen. Maar ikkun een eller to Heste forlanges, og der ikke forhen samme Dag saa mange ere ubgaaede, ber Hestene anskaffes en Time efter Tilsigele sen; men i andet Fald maa Tilfigelsen fkce 2 à 3 Tie mer for Hestene behøves. Og da det i de fleste Tile fælde er muelig forud at bestemme Tiden til sin Reise, saa maa den Reisende, for at forekomme Disputer i besne<noinclude><references/></noinclude> f1izs252oflefleofumi6dmcjs5czlx 104 84707 387317 382729 2026-04-06T15:53:49Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387317 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 44|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Febr, og Ridetsi han anskaffer til Brug, saaledes: for en Sale, med eller uden Traktouge, pr. Miil 2 B.; §. 20. §. 21. Will 4 B.; for il 4 6; for en for en Spidéslæde for en Sadel og Bidsel pr. Kjærre med Sale og Neeb pr. Slade med Dito pr. Miil 4 B.; med Sale, naar den kan skaffes, pr. Miil 6 s.; for en Cariol med Sale, paa samme Vilkaar, pr. Will 8 §. En dobbelt Cariol, Gvori sidde to Perso ner, skal befordres med to Hefte, ligesaavel som en enfelt Cariol, naar der paa den staaer en ster Koffert. Skulde nogen udenbyes Mand eller Reisende behove Befordring fra Byen for store Læs, bestaaende af Pakkister, Tøndegods, eller andet deslige, som ikke til et almindeligt Bagagelas kan være at henregne, da maae han derom, med Skydsfareren accordere; og, on de ikke herom kan forenes, maa han lade Samme bes §. 22. fordre af hvem han dertil fan formaae. Indenbyes boende Folk, som vil have noget Læs hensendt til noget andet Steb, maa dertil betjene sig af hvad Bea fordring de beqvemmeligst kan erholde, enten ved Heste fra Byen eller Landet. 12 Febr. Canc. Prom. (til Geheimeraaderne Greve J. G. Moltke og Præsident C. v. Brandt), ang. at til Revisionscontoirene foares ogsaa af Stervboer efter fattige Gaard og Buusbeboere paa Lander. Gr. Geheimeraaberne (n) have forlangt Cancelliets Bes stemmelse, om i bemeldte Stervboer ogsaa den Afgivt af pro C., som ved Forordn. af 13de Jan. f. A. er befalet at fvares af Fallitboers Formue, fovend Creditorene kunne bekomme Noget, skal erlægges, hvilket ikke af dem formodes, da det, der skulde affortes Creditorene, ikkun vilde foroge Enkemandens Gjeld, og foraarsage, at denne blev faa meget mere bortskyldig. J Gjensvar herpaq meldes; - (n) Formodentlig som Walls Stifts Provisores.<noinclude><references/></noinclude> oklaro7hlrx2o6t9ntjl3h2j7aht5co 104 84726 388219 386124 2026-04-06T16:50:34Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388219 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 62|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Febr. efter forelæse Sognets Beboere paa Kirkestevne. Da §. 4. bet er største Lodseier særdeles magevaaliggende, at §. 5. 23 Febr 2 han har en tilforladelig mand til Lægbsmand, siden han indestaaer for, at Lægdsrullen føres vedbørlig, saa bør den af de tre foreslagne, som han anseer beqvem meft, ikke forbiganes, naar Sessionen ei har unders retning fra andre Steder, at den foreslagne Lægdsmand enten er uværdig eller uskikket til Embedet. Skulde det ved Sessionen, hvor Amtmanden er tilstede, besins des, at den ny Lægdsmand, som, paa største Lodseiers Forslag, af Amtmanden imellem Sessionerne er indsat i en afdød eller bortflyttet Lægdsmands Sted, uheldig viis var at henregne under de ved No. 4 bemærkede 1værdige eller Uffiffede, vil Amtmanden, til Tjene stens Notte, formodentlig selv paastaae Forandring og denne bor naturligvils finde Sted, saa meget mere som dette ei kan ansees fornærmende for Amtmandens Embede, efterdi Interims Conftitutionen grundede sig paa største Lodseiers Forslag. Canc. Circul. (til samtlige Amtmænd i det fyenske og begge de søndre jydske Landmilice Dis stricter (9)), ang. at de til Solimit Foreslagne, ikke til Landtjenesten maae uskrives (r). Gr. Ved Foraars Sessionerne dette Aar skeer den første ay udskrivning efter Extra-Sessionen i fornævnte Districter. Da nu ingen af det til Sølimit foreslagne unge mandskab ved disse Sessioner bør udskrives til Landrienesten, saalænge Hans Majesteet ikke har resolveret paa Salinit-Forslagene; og Landmilice-Sessionerne endnu ikke kan være underrettede om, hvilke Folk i denne Anledning bor forstaanes for Uds fkrivning: Saa have vedkommende Rettens Betjente, fom have indgivet Solimit-Forslagene, at mode paa Sess fions (q) Det er i Fyens samt i Nibe og Aarhund Stifter. (1) Cfr. Circul. 26 April 1794, Prom. 9 og 16 Jan. 1796, samt Forholdsregler 19 Jan. 1799, S. 16.<noinclude><references/></noinclude> 4hoxln4tpvz7bv4da0rwzssdpeje1g9 104 84768 387205 364936 2026-04-06T15:49:35Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387205 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 104|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>13 April. bersegning er en Vonde forekommet ham, hvis ældste San ilfun er i en Alder af 11 Aar, da derimod hans hjemmeværende Pleieson (et Stuffebarn, som Bonden har opdraget i fit ferfte ufrugtbare Wgteskab) nu er 20 Aar gammel, og faaer for Touren at blive Soldat. K. og 2. C. har i den anledning forestillet, at, ifald denne sidste ikke skal anvendes som Soldat, ferend Pleiefaderens elleveaarige Son er efter Alderen dertil dygtig, bliver hiin 29 Aar gammel, og altsaa skeer üret, om man i saadan Alder, da Andre gaae ud af Tjenesten, vilde sætte ham ind; og paa Grund deraf forlangt Cancelliets Resolution i denne Henseende. J Overeensstemmelse med hans derhos gjorte Forslag skulde man altsaa have meldet, A 13 April. gA naar Ar vedkommende Session fan i ovenmelbte og andre lignende Tilfælde udskrive en saudan Pleieson, han er 20 ar gammel, til Soldat, og derimod ude Stæde Fripas for een af Pleiefaderens Drengebørn efter Hans eget Valg. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Fyen), ang. Reisendes Befordring ved de i Faaborg Næringdrivende, der holde heste og Vogne (n). Gr. Af hans til Cancelliet indkomne Forestilling under 10de f. M. har man erfaret, at der i Faaborg ikke er noget Vognmandslang, som dog sammesteds er meget nødvendigt, for at befordre de Reisende, som jævnligen om Sommeren komme dertil fra Kiel og andre Steder, samt derigieunem tage Veien til Noborg og andensteds. Da han nu derhos Har foreslaaet, at saavel de 12 Mænd, der hidtil efter Oni gang have forrettet Kjorselen med de Meisende, samt end videre Fuldmægtig Nelleman ved Amtscontoiret, der ogsaa skal drive borgerlig Næring, saalmenge disse holde hefte og Dogne, som ellers enhver anden af Byens Indvaanere, der ere i lige Tilfælde (hvorfra dog undtages Apotheker Bøving paa Grund af hans privilegium, og Kammerherre Schuma cher, Postmester Hempel samt Procurator Petersen som Kongl. Berjente), maatte paalægges, nopholdeligen, og saaledes som Forordn. af 9 Septbr. 1763 foreskriver, efter rig tig Omgang at befordre de Reisende, imod derfor efter Onstændighederne at node enten den ved allerheistbemeldte Forordning eller den ved Rescr. af 29de Junii f. A. fastsatte Befordringstaxt, samt at Byfogden eller Postmesteren maatte befales at holde Bog over de forefaldende Meiser, og af hvem Samme forrettes, ligesom og at besorge Tilsigelser, naar Befordring forlanges, saavelsom at udstæde Time - Sedle, (n) Cfr. Gen. Postamts Prom. 17 Jan. 1795. imod<noinclude><references/></noinclude> 9f61ifj9rxj91o6p47swqn944yeezrr 104 84796 387316 362764 2026-04-06T15:53:48Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387316 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 132|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>18 Maji. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Nibe Stift), ang. at Intet findes at erindre ved det til Appros bation indsendte Udkast til en Instrux for Sognefogderne i Ribehuus Amt (p). nonpoe i) moice Canc. (p) Instrux, hvorefter Sognefogderne sig indtil videre have at rette og forholde: 1) Jagttager og opfylder han paa det noieste den heikongelige Forordnings Tilhold af lite Novbr. 1791, hvoraf ham et Exemplar til Efterlevelse er tilstillet, og især de Poster, som denne Forordnings 4de 9. foreskriver (see Fd. 30 Jan. 1793, §. 8. Mt. Circul. 20 April e. a. og Prom. 21 Junii 1794).-2) Til Forkla ring af Litr. h. i 4de S. af ovenmeidte Kongl. Forordning tjener dette, at til Breves Befordring ikkun ber beordres de Huusmænd, som eie Hartkorn eller jordlase Huse, saavelsom Fæstere og Leiere af huse, men ikke Jua derster (see Prom. og Rescr. 7 Julii og 31 Aug. 1792 26 Jan., 4 og 18 Maji 1793, samt 21 Junii 1794). 3) Ved hvert Aars Udgang skal Sognefogderne indlevere til Amtstuen en nøiagtig Fortegnelse over de Brevbefor dringer eller Reiser, som Sognets Huusmænd saaledes have forrettet. 4) Naar nogen Better eller Omløber bli ver bragt til Sognefogden, for videre at transporteres, har han ufortovet, efter rigtig Omgang, at foranstalteham bortført til det sted, som den medfølgende Ordre bestemmer. 5) Bor Sognefogden med Opsynsmanden paasee, at Veie, Broer og Vaser i hans District til alle Tider holdes i forsvarlig fjorbar Stand, og hver befin dende Mangel haver han strax at anmelde for Herreds- eller Birkefogden, for at afhjelpes (see Forordn. 13de Decbr. 1793 og 20de Decbr. 1799). 6) Skulde nogen af z hans Districts Beboere ikke efter Tilfigelse mede ved veis arbeidet, eller ikke forsvarligen fuldføre det, icies strax Folk til at forrette samme Arbeide, hvorover Sognefogs den indgiver Regning til herreds eller Birkefogden til videre forordningsmessig Foranstaltning (fee samme Fore ordninger.) 7) Bed indtræffende oversvømmelser og Vande flod tilskynder han sit Districts samtlige Beboere at være hinanden behjelpelige til Kreatures Frelse og Afgrødes Biergning, dersom det til saadan Tid vaakommer, at de Kerste ere i Marken, eller set og Sæden kunde være flaget eller opsat, men ikke indkjørt. 8) Hvad den senere Kongelige Anordning angaaende Flyvesandens Dampning foreskriver, paaseer han overalt i hans District at vorde allerunderdanigst efterlevet. 9) Hvert Dødsfald paa Selveiergodset i hans District anmelder han uforts vet ved Amts-Contoires (see Circul. 21 Decbr. 1793).- Denne<noinclude><references/></noinclude> n3auddnklavhuia5i3j38fbnr9rr65m 104 84822 387446 358500 2026-04-06T16:02:23Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387446 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 158|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>15 Junii. Indretning, behoves til Hovedbogen. Det bifaldes, §. 4. at Hovedbogen, efter AdFilliges Forlangende, blia ver til Beqvemmelighed meddeelt i 2 à 3 eller flere Bind; men i disse særskilte Bind, der indrettes paa eens Maade og samlede udgjøre een Hovedbog, ber Forordningens Forskrivt stricte følges, saa at alle de Skatter og Afgivter, En har at yde, anføres paa Conto i samme Bind paa cet Sted. Amtsforvaltes ren vilde altsaa ufortovet hertil gjøre Indberetning om, i hvor mange Bind han anseer Hovedbogen for §. 5. sig beqvemmest. 5. 6. Hvor det hidtil har været brugeligt, at Eptraftatten af Selveiere er oppebaaren byviis eller sogneviis, kan dermed fremdeles paa lige Maade forholdes, naar iagttages, at Sognefogden, eller den, som oppebærer Skatten, meddeler Skattes Yderne derfor Qvittering i deres Qvitteringsbøger, og at den indkomne Skat afskrives paa Enhvers Conto i Hovedbogen. Skatte Yderne bør saasnart mueligt, og i det seneste inden næstkommende iste Octobr., have anskaffet fig de befalede Qvitteringsbeger; og skulde Nogen, imod Formodning, til den Tid ikke have anskaffet sig behørig Qvitteringsbog, da bemyne diges Amtsbetjenten til, at anskaffe en forordnings messig vitteringsbog, og, efter han derudi har qvitteret for de af Skatte Yderen betalte Skatter, at foranstalte Bogens Bekostning inddreven hos den Modvillige paa samme Maade, som det skeer med resterende Skatter. Men de, som allerede forhen Have Qvitteringsbøger paa ligesaa heit eller høiere Stemplet Papiir, end nu anordnet er, kunne fremdes les bruge Samme, naar de indrettes og holdes efter Forordningens Forskrivt, hvorudi ingen Forandring 5. 7. kan tilstaaes. De Degne, som intet Hartkorn have, bør ikkun forsyne deres Qvitteringsbøger med stemps<noinclude><references/></noinclude> 6bwhlk94txuy3f7r38n8bdkkn64crls 104 84900 388595 366880 2026-04-06T17:00:32Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388595 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 236|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Septbr. Stiftefalarium af insolvente Betjentes Stervboar ikke bør komme den Kongl. Baffe til Last, følgelig at Sorenskriver B. (9) ei fan tilstaaes vibere end den anførte Skyds samt Dietpenge i Alt for to efter Amtets Ors bre holdte Forretninger 6 Rd. 8 6., men ei de desuden i fin Regning anførte 35 b. 88 ß., der maa tillægs ges forrige Foged Jelstrups Bors Beholdning, (paa Hvilke 42 Rd. Han har ladet følge Regning med Forklaringen over Boets Judtægt og Udgivt, samt siden vedblevet sin Paaftand.) 14 Septbr, di AI 8 Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoperne for Sjellands, Ribe, Aggershuus, Christiansand og Trondhjem Stifter), ang. at Stiftsrevisorerne skal af Kongen beskikkes, res videre alle publiqve Fonds, og indsende deres aarlige Beretninger i Cancelliet. Gr. J Anledning af Stiftsrevisorers Ansættelse i de Stif ter, hvor hidtil Ingen have været beskiftede, har Kongen under 3ote f. M. resolveret: sie "At naar nogen af de forhen ansatte eller nu ansæt tende Revisorer afgaaer, forbeholder Allerheitsamme Sig Selv at bestifte deres Eftermænd (r); ligesom og, at alle publique fonds, hvad enten de staae under Stiftamtmandens og Biskopens Overopsyn eller ikke, Fulle henlægges under denne Revision, hvorhos Cane celliet er bemyndiget til, efter nærmere indhentede Op lysninger, at fastsætte, hvem der skal decidere udsætteis ferne i Regnskaberne for de Stiftelser, der ikke stage under fornævnte Overopsyn... Man fulde altsaa, ved at melde denne allerhøieste Resolution, anmode St. og Bisk. at ville meddele Cancelliet Efterretning, om der i Stiftet maatte være nogen offentlige Stiftelser, fom ikke staae se plage under deres Overopsyn, og hvilke disse da ere, 20 ànims enlacle (a) See Plac, 10 Maji 1788. (r) See fire Stfr. Rescr. af 13 Septbr. 1793. fame<noinclude><references/></noinclude> 4h75gbd0u9um1rdgayinp7txv2uaek4 104 84916 387206 370428 2026-04-06T15:49:37Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387206 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.{{Afstand|3em}} 252|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 2. 4 Octobr, tilsammen disse Prooster med den allerasießte Fild, og saales Jedes sem de for Gud og Menneskene agte at ansvare, skulle igjennemsee og efterregue, itte efterladende at antegne end- og det mindste, hverom der kunde haves nogen Tvivl, samt derefter paa Landemodsdagen i Provsteforsamlingen gjøre reen og tydelig Forklaring om den igtighed eller urigtig hed, som er befunden ved meerbemeldte Regnskaber. Dise Provster skulle møde igjen paa Conventhuset Dagen for Vinter -Lanbemodet, for at efterfee Quieteringsbegerne, og fams menligne dem med de paa foregaaede Landemode forelagte Megnskaber, til Beviis, at hver Ente har bekommet hvad hun Fulde have, da de tillige i Quitteringsbegerne underskrive be indforte Qvitteringer. Den aarlige Distributs af den geistlige Enkekasse skal free til Enkerne i 11te Junii Termin eller ved det strax paafølgende St. Hans Landemode, fom er nottigere for Kassen, end om Distributsen, ligesom hidtil, fremdeles feede deu ode Octobr.; da det, i Følge heraf, bedre herefter kan beregnes, hvor meget Kassen tillader at ud sætte pas Rente i foranferte Termin. Naar Distributsen hæves, skal en trykt Qvittering medfølge, underskreven af Enken, og paategnet af vedkommende præst til Widnesbyrd om, at hun lever i ugift Stand, og fører et christeligt Levnet; og dersom en Enke gifter sig, eller oder imellem vars talerne, skal dog hun eller hendes Arvinger nyde det fulde Qvartal, i hvilket hun sidst levede som Enke, men Qvarta lerne skulle berefter regnes fra 11te Junit til 11te Septbr.. og fra 11te Septbr. til 11te Decbr., og fra te Decbr. §. 3. til te Martii, og fra 11te Martii til 11te Junit. Naar de Geistlige, foin have Penge til Eaano af den geistlige Ene tefafe, eller af præsternes Hjelpe-Entelaße, Skoleholders Entetafen og andre Stiftets geistlige Midler, ikke betale des res aarlige Renter til te Junii, skulle de anmeldes strax ved Landemodet som resterende, da Synodus skal bemyndige vedkommende Herredsprovst til at inddrive Renterne, enten ved at gjøre Indførsel, eller eb at sequestrere enten Tiends eller siridaoffer efter Omstændighederne, alt paa den Stola biges Bekostning. Paa lige Maade fkal forholdes med Inde drivelse af resterende Contingent til Præsternes Gielpe:Ente kasse og andre Landemods-Erpenser. Dersom en Præst, fem er forpligtet at giere Jubud i den geistlige Entetate, ikke formager ferar at udbetale Samme, ei heller fan faffe Vant, skal Enkekassen modtage simpel Obligation paa de Vilkaar, at Indskudet inden ti Aar, ved et aarligt Afdrag, i det mindste af en tiende part, bliver fuldkommen afbetalt, eg imidlertib frares den aarlige Mente af faa meget, fom Ente faffen brert Aar bebolder tilgode af Jadfadet; men i Mana gel af det aarlige Afdrag, skal Synodus foranstalte, at Samme bliver inddrevet paa saadan Maade, fom i forans ferte tredie post er fastfat angaaende resterende Renter. Dersom en saadan Intereffent ved Daden afgaaer, for bet bele Indskud er blevet udbetalt, sal haus Ente miste aarli gen det halve af sin Distributs, indtil Capitalen med Mente §. 4. herved<noinclude><references/></noinclude> b3yq48amhnnn7axng18p0zalmdbipqz 104 84925 388596 384105 2026-04-06T17:00:33Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388596 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.|Resolutioner og Collegialbreve.|261}}</noinclude>Directionen eller Skatkammer Directionen, og med 5 Octobr. Brev fra een af bemeldte Directioner bevise, at Rangs fatten bliver i deres Pension afkorter, blive fra næsts kommende Aars Begyndelse for berørte Skat ukrævede. I øvrigt ville de i den af dem for Rangskatten aflæggende Rigtighed gjøre fornøden Forklaring, hvor Afgang i dette Tilfælde maatte existere, ligesom og ved enhver saadan Afgang citere Datum af der Vedkommende meddeelte Foreviisningsbrev. 5 Octobr. Rentef. Prom. (til Amtsforvalteren i Lundes næs og Bevling Amter), aug. hvilke Sorter stemplet Papiir til Statte Qvitteringsbe gerne skal bruges. (Paa hans Forespørgsel i Skrivelse af 3die f. M.) used cal ten Forordn. af 30te Jan. fibst gjør i den 4de S. ingen §. I. Forskjel paa, enten en Jordegods-Eier besidder eet eller flere Godse, men aleene paa complette og ucomplecte Godse, altsaa behøver en Proprietair, om han endog har flere complette Godse, eller et complet tillige, Eun een Qvitteringsbog forsynet med stemplet Pas pift No. 8 til 2 Sid., hvilket Papiir Rammeret og har bestemt at bør bruges for Grevskaber og Baronier. Hovedgaarde, som ere frasolgte deres Complettering af §. 2. Gobs, men have Bevilgning paa at beholde Friheder som complette, blive ligeledes at ansee som complette, i Henseende til det stemplede Papiirs Brug til Quittes ringsbøger. Ved incomplette Godse, hvis Bøger skal §. 3. forsynes med stemplet Papiir No. 6 til Sid., fore staaes gamle Sadegaarde, hvortil er lidet eller intet Gods; og en Selveier, som foruden fin paaboende Gaard eier endnu en anden eller flere, en Beneficiarius, og en Præst, som er benaadet med Fæstebandergods, bør ansees sout ucomplette Godses Eiere, og følgelig for syne deres Qvitteringsbøger hver med et Arf stemplet R 3 Papiir<noinclude><references/></noinclude> fe542tfjjokwk59ro69a502ltzrjyws 104 85000 387547 339472 2026-04-06T16:09:13Z MGA73bot 792 Finder steb-varianter 387547 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1794.{{Afstand|3em}} 336|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Jan. Directeur, som længst har været indlemmet i Inspec tionen eller den residerende Direction, skal modtage og aabne alle Breve, som vedkomme Stiftelserne, derpaa tegne, naar det er ham præsenteret, samt skrive fine Tanker paa et Circulaire, og lade Samme med Bre vene gaae omkring i Portofeuillen til fine Medcolleger, som da hver for sig anfører fine Tanker paa bemeldte Circulaire i den Orden, i hvilken de følge paa hveran dre, efter deres Embedstid i Inspectionen eller den res §. 7. siderende Direction. Den Inspecteur eller residerende Directeur, som i Henseende til Embedstiden er den yngste, og derfor sidst skriver sine Tanker, skal udfærdige Betænkningen efter de fleste Stemmer, hvilken da sendes med Brevene og Circulairen til den ældste igjen, som derpaa lader den circulere tilligemed alle Documenterne til Underskrivt; og hvo, som da ikke har været eenig med Pluraliteten, skal neden under an føre sine særskilte Tanker, men den yngste lader Be tenkningen med alle Underskrivter og de derpaa tegnede forskjellige Tanker indføre i en Copiebog, samt besørger, at Betænkningen bliver afsendt til sit Sted. Og skal den Directeur, som udfærdiger Expeditionerne, vedblive dette sit Aar ud, naar endog en yngre Directeur ind træder, paa det at denne ei ganske uvant skal tiltræde §. 8. Forretningerne. Naar Samling skal holdes, maa i det mindste fire Inspecteurer eller refiderende Directeus ver give deres Stemme dertil, hvorefter de Øvrige skulle indfinde sig i Samlingen tilligemed disse til den berammede Tid; men hvad der skal indføres i Deliberations Protocollen, skriver Enhver af dem selv om ikke Een vil gjøre det for dem alle, og Enhver underskriver sit Navn; hvorefter Beslutningen udfærdiges af den yngste Inspecteur eller residerende Directeur paa foranførte Maade. Hvo soni da ikke kan indfinde sig, maa ind- berette<noinclude><references/></noinclude> 33t9c2q8tnow86x8cssbc5eigyb8ll9 104 85009 387447 339114 2026-04-06T16:02:24Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387447 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1794.|Resolutioner og Collegialbreve.|345}}</noinclude>indtreffer, da skal Samme udredes af det første deref. 31 Jan. ter faldende halve Aars Renter, med mindre Tabet skulde være saa betydeligt, at det ei kunde erstattes med 2 pro Cento af en Termins hele Reutes Beløb; thi da skal Samme fordeles paa to eller flere Terminer soa ledes, at der ikke hver Gang maa affortes mere end 2 pro Cento af hele Rentens Belob; og skal den regn= Babeførende Directeur herfor gjore Rigtighed, og give fyldestgierende Oplysning i det ved hans Aftredelse for fattende Inventarium og Regnskab. 3 Tilfalde, at S. 5. der maatte blive udseende til, at et Pant ikke uden Tab tunde afhændes, då skulle Overformynderne tage tre af de i Staden værende Formyndere, hvis Mynd linge ere iblant dem, der have de forste Capitaler i Overformynderiet inbestaaende, til sig, og med disse overlægge og bestemme, enten det vil være best strap at sælge Pantet med Tab, eller at lade Overformpns deriet det tilslaae eller udlægge, on for dets Regning administrere, indtil der enten ved Auction eller under haanden kunde afhændes, hvilket i sidste Tilfælde bør see uden Tab; men, fulde der i første Tilfalde tabes Moget, da maa Saadant reparteres, naar de fleste Stemmer have været enige om Salget, og det enten Samme skeer strax eller efter nogen Tids Forløb. Skulte de fleste Stemmer af benævnte Overformyndere og Formyndere ansee det tjenligt, naar Overformynde rict saaledes tiltræder et Pant, at anvende 9loget paa dets Forbedring, Oppudsning eller nyttige Indretning, da maa Saadant skee, dog med den muligste Sparsom melighed, og, i Fald der siden skulde vindes Noget ved et Pant, der var blevet Overformynderiets Eiendom, da skal den vundne Summa udsættes paa Rente, og denne, hver Gang den er 50 Rd., (eller, om det kan free, for) lægges til Capitalen, og begge Dele anven age, on for be De<noinclude><references/></noinclude> j6owxf1s0xdls1kvdgsh732mwqyr6uz 104 85197 387318 371218 2026-04-06T15:53:50Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387318 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1794.|Resolutioner og Collegialbreve.|533}}</noinclude>S6 Patent fom Søfolk, med de disse nu herefter til 6 Septbr. kommende Rettigheder. Skulde Vedkommende derimod Heller ville søge Næring paa anden Maade, give deres Frihedspasse dem dertil fuldkommen Rettighed, og de bør som Fri udslettes af Lægdsrullen. .(x) Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalings: og 6 Septbr, Amtmænd i Norge, samt Notits til Rentekam meret), ang. Umyndiges Tab ved Arvemidlers Forkommelse, der fulde i Kongens Kasse. Under 16be Movbr. 1791 har Kongen paa Finants. collegii Forestilling resolveret: At, om egen Regning. Nu har Finante collegium tilfrevet Cancelliet, at Hans Majeficet under 9de Julii fibstles den har resolveret: "At forbemeldte ved Resol. af 160e Novbr. 1791, i Henseende til Tronhjem Stift, af givne Bestemmelse ligeledes skal være gjeldende for d Norges øvrige Stifter... Canc. Prom. (til samtlige Amtmænd i Norge, 6 Septbr. Chrißijans Amt (y) undtaget), ang. den størstmus lige Deconomie ved Medicinal-Udgivterne (z). Da det er nødvendigt, at denne bruges, saa ville Amtmanden tilholde saavel Physici som Districtschis rurgi, at specificere de brugte Medicamenter, og stedse at vælge de Lettere fremfor de mere Kostbare, naar lige god Virkning deraf kan opnaaes; og maa det i ovs rigt overlades til Omstændighederne af Sygdommens Beskaffenhed og Veiens Længde, om Diætpengene funde noget forringes derved, at Practici ei forblive hele Tiden vel de Syge, men gjøre af og til Excurs sioner til dem. £1 3 Rentek. (x) See bemeldte Resolution, samt Circul. 31 Maji 1794 med Note. (y) Ham blev tilffreven under 19de Julii 1794. (z) Cfr. Circul. 7 Septbr. 1793 med Note.<noinclude><references/></noinclude> mcuvyj6l5as11jgstdve6szvo8j18pl 104 85241 388217 278975 2026-04-06T16:50:32Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388217 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1794.|Resolutioner og Collegialbreve.|577}}</noinclude>2t bemeldre Forordning.. Bvrigt kan der med det Første ventes en Anordning ang. samtlige atmænds Folks folennelle Optagelse i Borgerselskabet, hvorved man haaber, at den hidtil herskende Fordom mod disse Mennesker skal blive alde les udryddet. (9) vanærende. 29 Novbr. He Canc. Prom. (til Amtmanden over Hedemar 29 Novbr. ken), ang. Overformynder Regnskabernes Indretning. Gr. Efter at Cancelliet havde modtaget Amtmandens Fo restilling dat. 6te Maji d. A., og de med Samme fulgte Skrivelser fra samtlige Sorenskrivere i Hedemarkens Amt (hvori de forespørge: a) hvad der forstaaes ved det i Rescr. af 7de Febr. d. A. brugte udtryk Generale Regnskaber og Forklaringer? b) Om de indsendende Regnskaber maae deles sogneviis?), forlangte man herover Mentekammerets Tanker. Bemeldte Kammer har derpaa svaret i Henseende til det første Spørgsmaal, de At, ligesom Samme under det omspurgte udtryk altid har tænkt sig, at disse Regnskaber, som aarlig til Revision indsendes, skulle indeholde alle de Capitaler, som indestode under Overformynderiet ved Begyndelsen af det 2ar, for hvilken Regnskabet aflægges, og som ikke tilhørte Personer, der enten formedelst Lavalder, kongelig Bevilgning til at være fine Midler raadig, eller Dødsfald, samt Fruentimmer, der havde indlade sig i Egteskab, vare Overformynderiet uvedkommende, saa har det og, naar fra et eller andet Overformynde rie er indkommer Regnskaber, der kun indeholdt de t det forløbne Aar faldne Capitaler, tilbagesende Samme, for at omgjøres og tilføres de forhen falone og under Overformynderiet indestaaende Capitaler. Hvad det andet Spørgsmaal angaaer, da anseer Kammeret det rettest, at Capitalerne anføres i Regnskaberne i den d chrono: (9) Det udeladte kan læses i Prom, 6 Septbr. 1794; cfr. Pr. 24 Jan. 1795. VI. Deel 7de Bind. Oo<noinclude><references/></noinclude> mur2474qzdzhjfhiczlp1d92e0w2yg1 104 85247 388218 377238 2026-04-06T16:50:33Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388218 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1794.|Resolutioner og Collegialbreve.|583}}</noinclude>mode af Synodus afgiores efter den Oplysning om 5 Decbr. Skadens Størrelse, som af de imidlertid indkomne Beviisligheder kan erholdes. Og kan denne Godtgis relse, endskjønt den kun egentlig vedkommer første Klaffes Interessentere, tillige nydes af dem i anden og tredie Klasse, naar de enten oppebære Tienser af 100 Solre, aarlige Værdie, eller og have Avling i det mindste med fire Hestes Drivt. For at oplyse Brand S. 5. skadens Størrelse og derefter Brandhjelpens Bestem anelse i Overeensstemmelse med foranstaaende 3bie og 4de §§., anmelder den Brandlidte, i det seneste otte Dage efter det fete Uheld, Ildebranden for fin er redsprovst, som da vælger to ham bekjendte fyndige og redelige Tareringsmænd af Herredet, hvilke dog ikke, som Menighedslemmer eller formedelst Slægtskab eller vitterlig neie Befjendtskab, maae staae i nogen særdeles Forbindelse med den Brandlidte. Paa en bestemt Dag, som den Brandlidte i Forveien tilkjendegives, og i det seneste 14 Dage efter Anmeldelsen, moder Provsten og to Herredspræster, som ere Medinteressentere t Brand Societetet, med de to antagne Mænd paa det Sted, hvor det reddede Gods findes, for at holde en lovlig og paa ustemplet Papiir forfattet Syns: og Taxations Forretning; og, er uheldet indtruffen hos Provsten, udnævner Biskopen en anden duelig Her redspræst til i hans Sted at holde Forretningen. Msdet paa Nastedet indfinder sig den brandlidte Eier med to af sine næstboende Naboer eller to andre Mænd af samme By, som har bedst Kundskab om den lidte Stade og andre Omstændigheder ved Ildebranden, hvilke da i Forretningen paavise det Neddede, som strax efter dets virkelige Værdie stykkeviis af Taxationsmændene lovligen vurderes. Ere Kreaturene brændte, angiver Eieren med Paaviisningsmændene hvert Stykkes Alder, Couleur 204 Veb<noinclude><references/></noinclude> f06oyhsvslf9iwckb185wgb66d34hs0 104 85324 388599 279057 2026-04-06T17:00:35Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388599 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.{{Afstand|3em}} 54|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>21 Martii, Stedson P. 3. til Svend, uagtet denne formedelst et ungdoms Feiltrin, da han paa to Maaneder nær havde udstaaek fine Lære Aar, er bleven damt og hensat i Forbedringshu fet paa et Aar. Man skulde i den Anledning anmode Magistraten at betyde Blytækkerlauget, ** Martii. At Hans Majestæts velgjørende Hensigt med Inda retningen af Sorbedringshuset just har været den, der svarer til bemeldte Indretnings Navn, nemlig : at de, som der Hendømmes for de mindre Slags af Overtrædelser, sulle ved denne Straf rettes og forbe dres, og at den altsaa paa ingen Maade mga ansees bestæmmende eller vanærende; af den Warfag ev ogsaa bemeldte Stiftelse aldeles adßilt fra Tugthuset, som er bestemt til Straf for de større Slags af Forbrydelser. Der er altsaa, fra denne side betragtet, Inter imod, at fornævnte P. 5. fan vedblive sine Lære - Aar hos sin Mester, og af ham gjøres til Svend, naar han dertil findes duelig, da der fra bemeldte Straf, ingen Skamplet bør hefte paa ham. Canç. Circul. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark og Norge, samt de Amtmand (B), som have Kjøbstæder under sig), aug. Mulct for Borgere, som vegre sig ved Byens Bestil linger. Gr. Da det ved Lovens 3-4-10 er befalet, at in gen Borger, med mindre han er Skipper, Styrmand, Seis Mlingsmand, eller saadau Haandverksfolk, som Loven og polis tie Ordningen derfor forslagner, maa vegre sig veo at bes tjene nogen af Byens Bestillinger, men Erfaringen har viist, at det ofte hænder sig, at Borgere i Kjøbstæderne, naar vrigheden paalægger dem en eller anden Forretning, hvortil deres personlige Nærværelse udfordres, vise Mods villighed, og ved udflugter sege at flyde sig derfra; saa har Hans Kongelige Majestæt, for at forekomme saadan Mis brug i Fremtiden, paa Cancelliets derom gjorte Forestil ling (b) under 13de d. M. resolveret: (g) For Amtene Randers, Hjørring og Tistæd. N (h) Istedet for Ovenstaaende lyder Brevet til Sjellands Stiftamtmand saaledes: "Efter at have modtaget hans Sore<noinclude><references/></noinclude> e3uwoo44vqcdt5u881jstkc8te7uxbj 104 85345 387450 279078 2026-04-06T16:02:32Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387450 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.|Resolutioner og Collegialbreve.|75}}</noinclude>skrevne i en høiere Alder, end den, som ved den sidste 4 April, Landmilice Forordning er fastsat, maa af Sessionen udløses som gammel og stiv, naar han ikke har fylde Endnu den i Forordningen bestemte Alders 36 Aar, G mindre maa de udløses af denne Aarsag, som ere leiede for Andre, og have paataget sig visse bestemte Tjeneste- War; hvilke de ere pligtige at aftjene uden Hensyn til deres Alder, naar de eengang dertil ere blevne antagne og erkjendte dygtige. Naar en Soldat fjendes udyg: s. 7. tig ved Sessionen, og af den Aarsag udløses fra Tjenesten, bør Aarsagen til hans Uduelighed altid bestemt anføres i Lægds:Rullen og Cassations-Protos collen, Og, dersom en Soldat udløses for tilfeldig Skade, som kan læges, bør Sligt ligeledes anføres i Lagos-Nullen, og Karlen af Krigs- og Land-Commissairen antegnes i Protocollen Litr. D, for aarlig ved Sessionen at visiteres, og igjen anvendes til Tje: 114 nesten, saafuart Skaden er lægt, med mindre han da I Fald nogen §. 8. som med Amtsdeserterer, efter skulde have opnaaet 30 Aars Alder. til 12 Aars Tjeneste ansat Soldat, pas opholder sig uden for Districtet, 8 Wars Tjeneste, bør han desuagtet ikke udslettes af Rullen, men Forloverne tilholdes at stille en anden Mand paa to Aar, siden disse Langsttjenende alminde ligen udløses med 10 Aars Tjeneste. Betegningen i §. 9. Lagos Rullen som gammel Mands eller gaardbru gende Enkes Son, bor, efter Forordningens 22de §., aleene gjøres i det Tilfælde, at Reserven fulde udskrives, men af denne Aarsag forbigaaes; den gives altsaa hverken i Henseende til dem, som ere over eller under Udskrivnings-Alderen, eller som formedelst Mangel paa Vert ere uanvendelige til Tjenesten (k). Naav §. 20, el (k) Forandret ved Circul. 22 Julii 1797, S. I, vg 19 Jau. 1799, .15.<noinclude><references/></noinclude> 10alvv71hrrz4mu2vqvv57l0boyjw4j 104 85371 388301 279104 2026-04-06T16:55:31Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388301 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.|Resolutioner og Collegialbreve.|101}}</noinclude>Amtmænd (u), at de aarlig fra Generalfrigs-Com: 18 April. missairen kunne vente sig Efterretning meddeelt om det Sidste. I øvrige overlades det til ham selv at underrette samtlige Krigs og Land: Commissairer om det af denne ny Indretning, som maatte være nødvendigt for dem at vide. G 3 2. Tilgangs:Liste. Canc. Heis Wu havensi de Ops Det de, Qar. Tom: boldssted. Lit. C. No. Lebes Wavn. Fedes sted. iner. Fader N. N. C. Sen N.-M. N. 9. 9. M. N. Wedtegninger. Gammel: No. Fader N. N. C. Son N.-N. N. N. N. Fader N. N. C. Son N.-N. N. C. Fader N. N. Son N.-N. N. 97. N. Hjemme. M. 25 - N. N. dds Fader N. N. C. Son N.-N. N. N. inge N. N. C. Faber N. N. Sen N. N. N. N. N. N. er linn (a) See næstfølgende Circulaire. 2, ny No. 4, har været afgivet, men er kommen tilbage til Lægdet. Landsoldat (eller hver anden Krigsmand); antommen fra Lagdet 16 ny No. 12, N. Amt, imod qvitteret Folgeseddel. Fed 16de Ja nuarii dette Nar. Her indført, som den der ei funde bevise, til hvilket Lægd han henhørte. Opdaget i lægdet dette Mar. Omleber; har nu taget fast Tiejueste i Lægdet. Lit.<noinclude><references/></noinclude> 4s7r9x4ia5o7otnh1w35pyguwteuis8 104 85524 388220 316558 2026-04-06T16:50:35Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388220 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.{{Afstand|3em}} 254|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>e 23 Octobr. Jnqvifit (u) herefter fulde vegre sig ved at give bes stemt Svar paa de Spørgsmaale, som forelægges ham, for saavidt han maatte kunne besvare Samme,, am, for maa han foranstaltes bensat paa Vand og Brød, Indtil han beqvemmer sig dertil; dog bor Dommeren i Forveien i Negteises: Tilfælde underrette Inqvisiten 6 Dom, og Protocollen betyde ham, at dette Tvangs middel i Folge Kongens i den Henseende givne Bea stemmelse vil blive anvendt. 23 Octobr. t ana. Stiftbefal. og Bisk. over Ribes Nedes Varde - Kirkers Korna tiende overlades Indvaanere. nevens Ind Gr. Udi Ansøgning have enveel af Varde Kiebstæds Ind- Baanere meldet, at benævnte Kjøbstæd har i endeel Aar dafvaret fuld Korntiende, nemlig hver tiende Kærv, af hvad som er avlet, hvilken er bleven deelt imellem Kirkerne og præsten i to lige Dele; at Byen bestandig har lagt i Fæl ledsskab, samt at Lienden hvert sjette Mar (v) har været sat til Auction, da hverken Præsten eller Kirkerne nogen finde have oppebaaret den tu Natura, men at Samme til Auction altid er opraabt i otte Lodder efter Byens otte Moder; at det har været Stit og Brug, at den Mand t Moden, som har ladet sig Lienden tilslaae, igjen har over ladt hver Mand sin Deel uden Fordeel; at, da der nu fos 20 restaaer en Forandring med Byens Avlingsvæfen,fiden dens Marker skulle udskiftes, og hver Mand have sin Jord for sig selv, uden Fælledsskab med Andre, saa frygte de for, at enten nogen Præst kunde faae i Sinde at oppebære een eller (u) Til den 4 forgastaaende Note (1) nævnte Amtmand bes gynder Rescriptet saaledes: "Da han i Skrivelse til det banske Cancellie af 23de Septbr. d. A. har andraget, at Huusmand . J. i Kjerte, i hvis Forvaring der er funben Adskilligt, som en Auden har vedkjendt jig, skal, veb de til Sagens Oplysning over ham holdte Forhere, ganste og aldeles have vegret sig at svare paa de til ham fremfatte Sporgsmaale; saa vil Kongen, til en alminde lig Regel for Fremtiden, have anordnet, at, naar enten bemeldre . J. eller nogen anden Inqvisit. (c. ligesom det almindelige Rescript, dog at her staaer dem, de, istes den for ham, han). See Fd. 21 Maji 1751, S. 3, eg 3 Junii 1796, S. 27, samt Circ. 3 Maji 1800; cfr. Resol. 14 Maji 1793. (v) Bar egentlig hvert ottende Pass<noinclude><references/></noinclude> jwfo34hmhlhzkn6egu3ui43jnzb26u9 104 85560 387938 374613 2026-04-06T16:38:39Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387938 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.{{Afstand|3em}} 290|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>21 Novbr. Canc. Prom. (til Amtmanden over Nyborg. og Tranefjcer: Amter), Adskilligt om Forligelsesvæsenet. Gr. Af hans Strivelse under 29de Sevtbr. fidftl. med derhos fulgte Forestilling fra Herredsfoged Jvarsen (b) har man erfaret, deels hvad af Amtmanden er foretaget til Opfyldelse af Hans Majestats Befaling i Forordn. af rode Julii d. A. angaaende Forligelsesvæsenet, deels ogsaa, hvorledes Herredsfogden, som er bleven anmodet om at paatage fig Forligelsesvæsenet i Winding Herred, har paa adskillige meget svage Grunde undskyldt sig derfor. Da nu Amtmanden, ved at indberette Foransarte, tillige har fores fpurgt: 1) hvorledes der skal forholdes med Indvarslingen, Hvilken hidtil af ham er foranstaltet saaledes, at klageren har besørget Klagen communiceret til Contra Parten, hvor Hos Amtmanden har tillagt Sognefogden Ordre om at lade Klagen af Contra-Warten paategne? og 2) hvorvidt det ved Forordn. af rode Julii d. A. er paalagt Grever og Bardner at bestyre Forligelsesvæsenet i deres Grevfkaber og Batonier? Saa Fulde man i den Anledning melde: Ad Imum. At det i Henseende til Indvarslin gen vil have fit Forblivende ved Forordningens 35te og 37te §.; men i øvrigt haves Intet imod den af Amtmanden indførte Maade til at kundgjøre Klagen for Contraparten; og hvad Kaldfedlen angaaer, da kan Samme sendes Sognefogden paa lige Maade adva som andre Breve eller Ordres, der angaae offentlig Sag, og Sognefogden paa til Varselsmændene (c). Og ad 2dum, at Gre verne og Baronerne selv bør forestaae Forligelsesvæsenet i deres Grevskaber og Baronier; men, naar Sagerne enten umiddelbar eller middelbar angaae dem selv, da bør Forliget føges ved 21 ved Amtmanden (d). -Hvad i øvrigt det betreffer, som af Herredsfogden i sin Forestilling er yttret, nemlig a) og b) at, da tid, du 19 pm (b) Winding og Bjerge: samt Aasum-Herreder. Com- (c) Bortfaldet ved Rescr. 11 Octobr. 1799; eft. Prom. 31 Octobr. 1795, 2-6. sadda (d) See Prom. 24 Octobr. 1795..onds IV<noinclude><references/></noinclude> tmwmrgmo0pdpy7nv7i0e0l8zib0vxyu 104 85570 387416 362786 2026-04-06T16:01:21Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387416 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.{{Afstand|3em}} 300|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 Decbr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. Brandvæsenet, Vægtere og Lygter, fame Indtægter dertil, i Aalborg. Gr. Af en fra ham til det danske Cancellie indkommen Skrivelse er Kongen bleven foredraget, hvad han har yttret i Henseende til Brandfolkenes og Bæsternes vonninger samt de nødvendige Brandredskabers Naskaffelse i Malborg, og at ban, oa Bægter og Brand Kassens Jubtær, som har været signet efter Byens Inddeling i otte Moder, ikkun har udgjort 752 Md. aarlig, hvorimod Udgivterne til otte Vægteres ten og Huusleie, samt Brandfol'enes Lonning og nogle faa Sprsiters Underholdning har været 717 Md. 3 l. 8 8., og Beholdningen altsaa iffum 34 Mo. 2 Mr. 8 §., hvormed de befundne Manale: ved Brandvæsenet umuligen kunne afhjelpes, har overlagt med Magistraten, de eligerebe Mænd eg det samtlige Borgerskab, om Byen kunde taale at svare til bemeldte Vægter og Brand: Kasse det Dobbelte imod for, nemlig 1504 Mo, aarlig; hvorved han formeente det Fornødne kunde anskaffes, nemlig bedre Spreiter, flere Bagtere og flere vgter. Paa Grund af hvad Magistraten og de eligerede Mænd til dette Diemeeds Opnaaelse har foreslaaet, har han derhos indstilt, at det maatte tillades, at den hidtil af Aalborg Bv paa samtlige otte Roder reparterede udgivt til Byens Lygte og Vægters Kasse efter Repartition blev forhsiet til det halve mere end forben, der udgjør den Sum 1128 Md. (t), hvilke saaledes skulle anvendes: 1) Til Vægterne, hvoraf Byen istedet for 8 kunde behove 12: af disse skulde de hidtil værende & hare en bestemt Lon (nden videre Tillæg af Sfo og Qvars teerpenge som hidtil) af 52 Md. hver aarlig, nemlig det baloe ar fra Waaffe til mittelsdag 5 t, ngentligen, eg fra Mikkelsdag til Paaske 7 Mt., der for 8 Bagtere uds gior 416 MD.; de 4 uve Antagende skulde ikkun dave 39 Div. aarlig bver, eller 3 M. & ß. ugentlig om Sommeren, og 5 M. 8 . om Vinteren, imod at de efter deres Tour ey Dratighed ved Bacance freeg til hines 2en, bliver 156 Md.; en Taarnvægter til 7 Mf. 8 . ugentligen, 65 Md.; to meserye Vægtere a 2 n., 34 Md. 4 M. 2) Til Brand - Officianterne (n): Brandmajoren aarlig 100 Rd., den Næstkommanderende 30 d., den tredie 20 d., Overz spreitemesteren som hidtil 50 o., tre Spreitemeftere a 16 St., & Mb., fire Svrsite-Asistentere a 8 f., 5 Md. 2 Mt. Tambouren 4arlia 4 b., til Spretternes Smarelse 12 Md. Brandfolkene har Stiftbefal, meldet, at have als tid fquet et Tractement, naar Spreiterne prøves; for at ppmuntre dem, bar han formeent, det vil være fornabent at yed.igeholde denne Stit, aicene med den gorandring, at istedet (c) Forbeiet veb Mefer. 29 Novbr. 1799. (a) See samme Rescript.<noinclude><references/></noinclude> tmc5rdufhk9fhei3awk381na5evgww3 104 85573 387448 378129 2026-04-06T16:02:26Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387448 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.|Resolutioner og Collegialbreve.|303}}</noinclude>Aftenen, og det Sidste Kl. 3 om Morgenen, samt i 4 Decbr. Maji, Junii og Julii Maaneder det Første Kl. II og det Sidste Kl. 2; 3) Vægternes Opsigelsestid bestemmes til et Fjerdingaar; og 4) at Stormfloks Ken ei bruges til Vagtens Indringning om Aftenen, men at dertil, ligesom til fringningen, bruges en af at Stormklokken, alcene de mindre RlOEEer, faa bruges i ulykkelige tilfælde. - I øvrigt vil Kongen, at Iverksættelsen af disse Foranstaltninger skal tage sin Begyndelse fra næstkommende Nyt - Aar. Canc. Prom. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 5 Decors den Orden, i hvilken de Committerede udi Stadens Pleie Commissioner fulle tage Sade, og underskrive, Birkeværgen næst efter Sognepræsten, og Capellanen efter den ældre Medcommitteret, (hvorom Magistraten har forlangt Bestemmelse.) (v) Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sjet: 5 Decbri land), ang. at Zienden af Lundegaards Jorde ved Prests bør, efter Cancelliets Tanker, ydes i det eller de Sogne, hvor Jorden ligger, men Offer og Accidentser i det Sogn, hvor Gaarden ligger; og, skulde Præsterne ikke i Windelighed herom kunne formaa de sege Sagen ved Lands Lov og Ret af encs, it. (Cleren Deller, hoed enter gjort. Gaarden med ette ber here under Stibbinge: eller Johnshoved Sogn, da Præsterne i begge giore Waastand derpaa.) Canc. Prom. (til samme Biskop), ang. paa 5 Decbr. Hvilke Vilkaar Provsten paa Bornholm maa udeblive fra Landemodet i Roeskilde. Gr. Siden Biskopen i Skrivelse af 12te f. M. formener. at der vel kunde tilstaaes provsleni pad Bornholm, efter hans derom gjorte Ansøgning, Fritagelse for at reise til Landemodet i Moeskilde, naar han i dets Sted aarlig og (v) Bortfaldet ved plan, approberet 31 Maji 1799. pas<noinclude><references/></noinclude> ew1fzgaexub2uxhpd5o3ljz8gmc0cu5 104 85670 387417 279404 2026-04-06T16:01:22Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387417 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1796.{{Afstand|3em}} 400|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>9 April. hver, der paafianer Processes Omkostninger, frem: §. 5. §. 6. §. 7. lægge Regning over fine dertil anvendte Udgivter som Hjemmel og Beviis for hans Paastand i denne Hen seende, hvilken da af Dommeren bør paaskjønnes (h). Ad 5) I denne Post bifalder man Amtmandens Forflag (i). Ad 6) Man holder for, at enhver Sag, der kan indstævnes for Retten, uagtet Gjenstandens Ringhed ogsaa maae kunne indklages for Forli zelses-Commissio neit. Ad 7) Det er billigt, at Rlageren betaler Forligelses: Mændene og Varselsvidnerne, naar han udebliver; men, dersom Sagerne, maar ingen af Parterne møder, skulde henvises til Sietten efter Amtmandens Forslag, kunde dette bane Vei til, ved saadan Intrigue at gaae Forligelses Commissionerne forbi; det forbliver altsaa ved Forordningen, og Forligelses Commissarierne anføre blot i Protocollen, at Parterne ikke mødte. 350 and 10 9 April.] Canc. Prom. (til Amtmanden i Zisted), ang. at de Omkostninger, som medgaae til bortromte Reservers Anholdelse og Tilbagebringelse m. v., bør, i Tilfælde de ei selv formaae at tilveie bringe dem, udredes af Sigt og Sagefaldskassen. (Vaa hand Forespørgsel i Skrivelse af 26de Jan. sidstleben.) (k) 9 April. Rentef, Prom. (til Stiftamtm. over Ribee Stift), ang, at Forespørgseler og Ansøgninger til Rentekammeret bør gjøres særskilte, og ikke i Regnskaberne. Gr. J Anledning af den i Megufabet for Mike Bres tvisse Judkomster pro 1795 af Bofogden fremsatte Forespørgsel, om ikke Forlovspenge af en m. m. J. Datter i (h) Cfr. Meser. 19 Octobr. 1793, S. 2. (i) Forandret ved Mefer. II Octobr. 1799. (k) See Circul. s Martii 1791, med Note. Altona<noinclude><references/></noinclude> 7j7e2e56ngii7t2x8659uhxicaf91wv 104 85807 387418 353699 2026-04-06T16:01:22Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387418 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1796.|Resolutioner og Collegialbreve.|537}}</noinclude>hveri han forespørger: om be veb hans Embede forefaldende 23 Julii. indicielle Forretninger med videre skal afhandles i bet tydske Sprog, fom forhen skal være feet, skulde man have meldet, til videre Befjendtgjørelse for Vedkommende, at, da Birtefogdens Domme here under Landstinget, og Sa gerne behandles og dommes efter Danmarks Riges Lov, Saa følger deraf, at Rettens Forhandlinger og Domme paa ovenmeldte Steder bør forfattes i det danske Sprog. Canc. Prom. (til Amtmanden i Hjørring), 23 Julii, ang. Inddrivelse af det Bidrag, Øvrigheden har fastsat til et uægte Barn. Gr. J Anledning af, at det tilfælde uvlig skal være indtruffet under Amtet, at et uægte Barns Moder skal være fremkommen med en Fordring til sin Barnefader for resterende Bidrag til deres sammenavlede Barns Opfostring for itke mindre end ni Aar, og derbos forlangt Samme inddreven ved Udpantning, har Amtmanden forespurgt, om Udpantnings Met skal gjelbe for flige Fordringer, naar de ere nogle Aar gamle, eller om det ikke, for at forekomme Misbrug og at behandle fornævnte Fordringer analogisk med Lovgivningen for andre begunstigede Fordringer, maatte være not at foranstalte Udpantning for eet Aar, nemlig det Sidste? I Gjensvar herpaa meldes herved: At man her er af den Formening, at fra den Tid Bidraget af Øvrigheden er fastsat og Barnesades ren bekjendtgjort, maae han enten udrede det, eller taale Execution derfor, om endog Barnemoderen har givet ham Dilation med Betalingen i nof saa lang Tid; hvorimod man holder for, at de Bidrage, som angaae den forbigangne Tid, nemlig den, inden hvil fen Barnemoderen har meldt sig hos Øvrigheden 215 om det tydske Sprog fuldkommen mægtig, med Forespørgsel, hvorledes han i denne Henseende har at forholde sig; og, efter at den Sidste under 3die Junii sidstl. sendte Fores stillingen til det danske Cancellie, tilskrev dette dem begge den 1ste Julii 1797: "man formoder, han vel funde see at erhverve sig saa megen kyndighed i bet tydske Sprog, fom behøves til at forklare de danske Love, og gjøre sig forstaaelig for Indvaanerne, saa at den omtalte üleilig hed kunde bortfalde... Han har nu Embede andensteds.<noinclude><references/></noinclude> 5rsxixwixc2ofs2ofz5sm59a2mqms64 104 85832 387449 323289 2026-04-06T16:02:31Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387449 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1796.{{Afstand|3em}} 562|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>20 Aug. tracter, som førend den Kongelige Indbydelse ere oprettede (y). 20 Aug. Gr. J Anledning af en fra Proprietair Dons i Nakskov fubkommen Promemoria af 19de April sidstl., hvort han forespørger: om de Contracter, som for en bestemt Lid ere indgaaede af Tiende Eiere om Tienders Bortforpagtning, og hvorved Tiendens Ydelse in Natura er fastsat, bor staae ved Magt, eller ikke?skulde man herved melde til Bekjendtgjørelse for bemeldte proprietair Dons: at, da de Foreninger, hvilke i Overeensstemmelse med den Kongelige Indbydelse finde Steb, ikke kunne andet end ansees som frivillige Contracter imellem Tiende Eierne og yderne, Saa kunne disse Contracter, hvis Indgaaelse nu for Tiden ikke ved nogen bydende Lov er paalagt Tiende Eierne, ikke fritage disse for Opfyldelsen af saadanne om Tienderne indgangne Forpagtnings: Con tracter, hvilke, saalænge Tiendens Forandring ei ved Lov er befalet, hjemle Forpagterne Net til Tienders Ydelse in Natura. I øvrigt haaber man, at den Kongelige Indbydelse om Tiendens Forandring vil være for Tiendernes Forpagtere en tilstrækkelig Bevæg grund til, ikke at modsætte sig Foreningers Indgaaelse imellem Tiende-Eierne og Yderne. 130 Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Christiansand), ang. fældede Novdyr Skinds Foreviisning paa Tinget, og Sammes Forsegling, m. v. Gr. J Anledning af hans Skrivelse under 13de Junit fidstl. med hosfulgte Forslag fra Fogden Lynng (z) derom, skulde (y) Efr. Prom. 13 Aug. 1796 til Sjellands Biskop, og 19 Novbr. f. A. (z) J Maabsigdelauget. - Anledning af det Kgl. Rescript af 13de Jan. 1774, fom befaler, at de, der aske Præmier for Rovdyrs Fældelse, skal fremstille Vibuer, som med Eeb kunne bekræfte Dyrets Fældelse m. v., forestillede han Stiftamtmanden: "En Hændelse bringer som oftest en lytte til at opjage eller fælde et Rovdyr, uden at han har Nogen hos sig, der tunde bære Vidne derom. Det synes altsaa ikke mueligt, at Sogen, uden Skytten selv, kunde bekræfte Dyrets Fældelse. Itke desto mindre har<noinclude><references/></noinclude> fs7dr9raglcdt2c1vftsbezumitcrqs 104 85836 388598 358593 2026-04-06T17:00:34Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388598 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1796.{{Afstand|3em}} 566|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 6. 26 Aug. og Løn. Saafremt det i en Kjøbstæd er udsat, mane det være fritaget for at svare Extras, eller anden per fonel Skat indtil det haver fyldt fit 15de Aar, og §. 7. erholdet Confirmation (b). Controllen med, at Børs nene nyde en christelig Opdragelse, samt den fornødne Pleie og Undervisning hos Pleieforældrene, maae overdrages ethvert Steds Sognepræst, og denne paas lægges, qvartaliter til Stiftelsen at indsende Beret ning om de i hans Sogn udsatte Borns Forhold og deres Pleieforældres Omgang med dem, samt at drage Omsorg for, at de i deres 15 de Aar, om mueligt, kunne blive confirmerede, og derefter anbragte udi Tjeneste, eller Lære, saa at de med Tiden kunne blive nyttige Lemmer i Staten, hvorom ligeledes til §. 8. Stiftelsen maa see Anmeldelse. Herredsprovsterne mane hermed overdrages Over Opsynet, og i Særdes leshed ved deres aarlige Visitatser nøie erkyndige sig om, hvorledes de i Sognene udsatte Opfostrings husets Børn blive holdte og givne Undervisning, samt at paatale, om nogen Mangel derudi skulde bea §. 9. findes. Den Betaling, som Pleieforældrene tilstaaes, maae udi Amtsluen qvartaliter hæves, og dem udbe tales, imod at Sammes Beløb bliver den Kongelige §. 10. Kasse af Stiftelsen igjen refunderet. Paa det at den Correspondence, som denne Foranstaltning vil medføre, kan blive ført uden Bekostning for Stiftelsen og andre Vedkommende, maa Breve desangaaende, imod Mas gistratens Attest, afgives, og imodtages uden Betas Ting (c). 26 Aug. Kongl. Resolution, hvorved Amtmanden i Finmarken bemyndiges til at forstrække saavel (b) See Resol. 24 Maji 1797. (c) See Prom. 6 Decbr. 1796 med Noter. 41<noinclude><references/></noinclude> m7akpb0vmunyfyqwz3w2bh3txvm0rx1 104 85859 388221 355381 2026-04-06T16:50:40Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388221 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1796.|Resolutioner og Collegialbreve.|589}}</noinclude>Saa følger deraf, at den, som i Overeensstemmelse 1 Octobr. med den Forordn. af 20de Junii 178 leies til at udtjene den Tid af bemeldte 8 Aar, der staaer tilbage hos den Afgaaende, træder ind baade i dennes Rettigheder og forpligtelser, hvoraf naturliga viis igjen flyder den Slutning, at hiin ikke tilkommer Marschpenge, naar den, i hvis Sted han tjener, ikke havde Net dertil; man seer altsaa ikke, at den afgaaede C. J. v. v. i hvis Sted 2. 27. S. cr leveret, med Rette kan paalægges at erstatte berørte Marschpenge. den 42de §. i. 3 Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. over 1 Octobr. Ribe Stift), ang. Fridericia Latine: Skoles Vedligeholdelse af begge Kirker. Gr. Ved Skrivelse af 26de Aug. d. A. have Stiftbefa lingsmanden og Biskopen indstillet til Resolution: om ifte Trinitatis og Michaelis Kirker i Fridericia, hvoraf hver har sin danske Stoles Byguing at vedligeholde, ogsaa herefter i forhold til deres Formue bør vedligeholde den las tinske Skoles Bygning? Man er heri aldeles enig. Canc. Prom. (ti (til Amtmanden i Tisted), ang. 1 Octobr. Bestemmelse ved Resolution af Arbeidstidens Længde i Sorbedringshuset til AlimentationspensadoBO 2 ges Afsonelse; saa og om Henbringelsens Bekosts ning. Gr. J Anledning af B. J. Datters Begiering om, at Landrefrut J. L. S. i Kolby i Følge Forordn. af rode Decbr. 1790 maatte blive henfat til Arbeide i Tugthuset, da det aarlige Bidrag, som han var tilpligtet at give til et ved hende avlet uægte Barns Opdragelse, ikke paa nogen Maade hos ham har været at erholde, har Amtmanden forespurgt: 1) om han, da Tugthuns Fundatsen intet Tilfælde opgiver, i hvilket Forbryderen der skal modtages uden foregaaende Dom, blot ved Paategning paa det i hans Skrivelse indfluttede og herved tilbagefølgende Document kan bestemme, hvor lang Lid den Skyldige skal arbeide i Viborg-Tugthuns 1 Overeensstemmelse med den 14de S. i Forordn. af 6te 2000 Decor.<noinclude><references/></noinclude> 16fme6fwc80126ttfgaj3lvzyhsxe14 104 85865 388302 355948 2026-04-06T16:55:32Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388302 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1796.|Resolutioner og Collegialbreve.|595}}</noinclude>Saa skulde man anmode Stiftamt- [mt] manden 8 Octobr. at ville i paakommende Tilfælde foranstalte, at de Enrollerede erholde paa Tilbagereisen den omskrevne Skyds til deres hjem, med Reservation til den Kongl. Kasse for Betaling, i Fald Landet ikke til kommer at afgive denne Skyds fri. I øvrigt skuldeman anmode ham, at ville meddele sin Betænkning over Admiralitetets Paastand, som almindelig Regel betragtet, samt tillige indberette, hvorledes deslige Transporter hidtil have været besørgede, og om nogen Godtgjørelse derfor har funden Sted. Canc. Circul. (til Stiftamtmændene og Biskoperne), 11 Octobr. ang. daglig Ringen, samt Ophør af Ricke, og al offentlig Instrumental: Musik, formedelst at Enke dronning Juliane Maria i Gaar ved Døden er bortfaldet (y). Rescr. (til Dito), det Samme. 14 Octobr. Rescr. (til Greve Danneskjold-Samse), hvorved 14 Octobr. approberes den af ham forfattede Repartition (z) over Arrestforvarerens Lons Udredelse af samtlige Grevskabet Samsoes Gaard og Huusmænd. (Saas som Greven har meldet til det danske Cancellie, at førend et ordentligt Arresthuus blev indrettet paa Grevskabet, maatte saavel Gaard: som Huusmænd conjunctim afgive Vagthold, naar Nogen for Forbrydelser der blev arresteret, men da der i forrige Aar blev bygt et nyt Arresthuns, faa blev derved til 1ste Novor. f. A. antaget en fast Arrestforvarer med aarlig Lon, hvorved Grevskabets Gaerd: og Huusmænd ere blevne befriede for at afgive perfonligt Vagthold, hvortil de tilforn skal have viift megen Uvillie, og ensket at kunne betale Samme med Penge; og Greven nu, paa Grund heraf, har indstilt, at Grevskabets Beboere maatte udrede Arrestforvarerens Len, som skal være ugent lig 7 ME., efter ovenmeldte Repartition, i hvis Folge p 2 Gaard (y) See næstfølg. Rescript, plac. II og 14 samt Prom. 15 Octobr. 1796; endelig prom. 13 Maji 1797. (z) Repartition over Arrestforvarerens ken ved Samso-Arresthuus, beregnet af hver Gaardmand pr. Fjerding 12 fi.,<noinclude><references/></noinclude> pvotj61u4g1rkdmlkqc1oyezlqchrrd 104 85918 388222 363815 2026-04-06T16:50:42Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388222 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1796.{{Afstand|3em}} 648|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Decbr. ophøre; og saaledes skal det, som i Planen omtales, angaaende Resten eller Tilskud af By Kassen, være at forstaae; da i øvrigt den af Fattigcommissionen og de udvalgte Forstandere under Iste October sidstleden forfattede Plan og Forestilling, angaaende Arendals Fattiges Arbeids: og Pleie Huus, vedtages. 24 Decbr. 24 Decbr. Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stads- Ret), ang. at for Gjæste Rettens Sættelse naar Parterne bevirkes forenede, ei fordres bor, Gebyhr. Gr. Landvasens:Commissair Procurator Torst har ansøgt, at bet maatte bestemmes, om Gebyr ved Gjæste Retten Skal finde Sted for en Sag, som der ved Forliig afgjøres, og at de af ham betalte 4 d., udi en veb Gjæste - Retten imellem en portugisisk Stibecapitain C. og ham som Mandatarius for Drage:Bomænd forliigt Sag, maae blive ham tilbagebetalte, i tilfælde at Gebyhr itke skal erlægges. I den Anledning Fulde man herved have meldet: at det vilde være aldeles stridende imod den Aand og Hensigt, i og til hvilken Forordningen om Forligelsesvæsenet er skreven, bera fom de Gager, der ere henviste til Retternes egen megling, skulle besværes med større Bekostning end be, der ere henlagte under Forligelses Commissionen. I de Sager, som behandles ved Gjaste Net, er denne selv Forligelsess Commission, og Mettergang finder ikke Sted, førend Megling, til mindelig Afsiorelse, er forsegt, og har været fors siæves. Naar derfor forening imellem Parterne bevirkes, bør intet Gebphr for Giefte Rettens Sættelse for dres; og som en Følge heraf bør Landvæsens Commiss sair Torst tilbagebetales de omhandlede 4 Rd. Canc. Prom. (til Stiftbef. og Bisk. i Fyen), ang. at ligesom Rentekammeret ikkun under den Betingelse har approberet den af J. Hanffen 23. i Villestofte foretagne Udstykning af hans Gaards Jor de, at han nemlig, for saavidt de i Gaarden indea staaende Odense Hospital tilhørende Penge angif maatte af bemeldte Hospitals Direction for skaffe fig Tilladelse til Afhændelsen, forinden Samme foretas ges; saa bliver og Saadant ved Ansøgninger om Ud. stykning, naar Kammeret kommer i Erfaring om, at i Gaarden indestaae offentlige penge, Som iFFe maae opsiges, stedse iagttaget, saa at deslige udstyk ninger ikkun vilkaarligen, for saavidt Vedkommendes Minde dertil erhverves, af Kammeret tillades. (I An-<noinclude><references/></noinclude> jkwdgqq4dxm6yf13wp4wf1u3yyhy9c0 104 85949 388602 314158 2026-04-06T17:00:36Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388602 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 24|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>21 Febr. 25 Febr. Rentek. Prom. (til Stiftamtm. i Ribe), ang. Stranding samt Kreatures Redning af Floden, for Vilslef og Darum, Gr. Han har under 1ste i denne Maaned indsendt en Fo restilling fra sans Claussen i Vilslev, angaaende Forebyg gelse af formeentiin uskik og Misbrug ved Bjergningen af strandet Gods ved bemeldte Br, i anledning af hvilken Maadmand og Birkedommer Lund har formeent, at adskil lige Bestemmelser kunde tilfsies Kammerets Skrivelse af 21de Decbr. 1793, hvorved Bilslev- og Stordarum: Byers Beboere er tilstaaet den samme Frihed, som Fardrup-Sogns Beboere ved Kongl. Resolution af 9de Jan. 1788 er bevilget, nemlig til at bjerge, hvab som der indstrander, imod be strax aflevere det Bjergede til een af Strandfogderne,. og at dem tilstaaes Deel for Bjergningen, Det forbliver ved fornævnte Kammerets Skrivelse af 21 de Decbr, 1793, og det saaledes: at det er Enhver tilladt, naar Flod indfalder, at redde sine Kreature, som befinde sig ved Stranden. Gen. Ld. Dec. og Commerce: Coll. Prom. (til Magistraten i Kiøbenhavn, saavelsom samtlige Stiftamt og negle (e) Amtmænd i Danmark og Norge), ang. de Certificater, der ansees fornødne ved Vare Forsendelser fra Danmark til den bataviske Republik (f). Benævnte Republiks hev værende Gesandt har til Departementet for de udenlandske Sager indleveret en Note desangaaende, i Anledning af Forbudet mod engelite. For be Vare, som komme fra Indien, tillægges At de ere indførte til Kiøbenhavn directe fra Indien (Ost- eller Vestindien) med danske Stibe. Desuden erklæres: at bemeldte Vare efter deres Ankomst til Danmark ikke, ere blandede med andre Bare af brittisk Fabrication eller Handel, eller indførte fra de en gele Besiddelser i Ostindien. Undertegnede forpligte sig til, naar paaforbres,, med Eed at bekræfte denne Erklæring for Magistraten. (e) De i Danmark, der have Kjøbstæder under fig. (f) Efr. Prom. 19 og Plac. 21 Maji 1798.<noinclude><references/></noinclude> cnkoy2mm6lzmxtmfqsvrusseo5b160b 104 85969 388603 378163 2026-04-06T17:00:37Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388603 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 44|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Martii. lader det Passerede ved Byskriveren indføre i Raabfrue -Protocollen, af hvilken indsendes en Udskrivt med deres og de eligered: Mænds Betænkning til Stiftamtmandens eller Amtmandens Approbation. Og made indsendte frivtlige Valgsedle ei antages, men de, som ikke personlig ville møde, skulle være fornøiede med det af de Tilstedeværende gjorte Balg. 24 Martii. 24 Martii, Rescr. (til Stiftbefal. i Christiania), ang. en Læge i Mosse-By, og bans Lon af dens Kasse. Gr. Af frivelse fra Stiftbefal. til det danske Cancellie under 4de f. M. erfares: at Moffe By i nogle Mar har manglet en kondig Lage, hvorfor adskillige af Inde paanerne have i Søgdoms Tilfælde maattet heute Hjelp andensteds fra, hvilket dog ei har kunnet finde Sted for dem, som have været uformuende til at bestride de dermed forbundne Omkostninger; tillige, at Byens Revie fentantere i en Forestilling til Stiftamtmanden have mel det, at de tilligemeo Magistraten og Byens svrige Vorgere af foranforte Warfag ere blevne enige om at antage Tom Lage den nu værende Regimentsfelbjær ved Drago nerne, A. Lund, som herefter bliver boende i Byen, men at de iblant andet af den ham tilstaaede arlige Len have accorderet ham 150 Midir., fem til hans Sikkerhed skal indbrages under Boffatterne, imod at ban for Intet helbreder alle dem, ber of Fattigcommissionen opgives som nformu ende til at betale, bog at Medicinen ham erstatted. Anledning heraf tillades: I At Regimentschirurgus 2. Lund maae forhaanden øg indtil videre af Mosse Byes Kasse, som Læge for Byen, tilstaaes aartig 100 Solr., som inddrages uns der Byskatterne, hvorimod han skal uden Betaling helbrede alle dem, der af Fattig-Commissionen opgives som uformuende til at betale. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Christians fand, ang. at Skolelæreren ved Østerriisoers. Skole (istedet for at han hidtil efter gammel Brug har gaaet omkring for Indvaanernes Huse og sjunger med Skolebørnene Mortens og Jule- Aftenerne for at inde<noinclude><references/></noinclude> r2038qxo651wf6zybivlousuwi23lsf 104 85973 388224 362808 2026-04-06T16:50:44Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388224 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 48|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>#5 Marcii. Angivelserne [Angivelsen] ere indrettede og bekræf tede efter samme Form, som for alle Angivelser i Almindelighed til Procentskattens Erlæggelse er anord net (k). *5 Martii. 25 Martii. 25 Martii. Rentek. Prom. (til Magistraterne i Fridericia og Kolding), ang. det Samme (1). fra forrige Aars Begyndelse at regne, aarligen og indtil ny Angivelse om enten Forøgelse eller Formindskelse i Indkomsterne af fornævnte Skifs ter afgives, hos fornævnte [Saadmand Buhl indfors dre, og derefter under behørig Forklaring i dens Regnskab til Indtægt beregne Procentskatten af bes meldte 188 Rd.] (m) saaledes, at Samme tillægges hans øvrige Embeds Indkomster til Skattens Bes regning. Rentek. Prom. (til Amtsforvalteren i Tisted), ang. det Samme (n). Rentek. Prom. (til tre andre Amtsforvaltes re (o) i Jydland), ang. det Samme. Rentek. (k) See bemeldte Fb. 14 Mait 1768 S. 7. (L) Gr. og indtil "fra forrige ligesom næstfores staaende Promemoria. Næst efter. Grundene stod i det til Fridericia: Naadmand Buhl bar angloet, at hans Judkomster af Stifterne i Eldbo, Brufs og Holmandss Herreder, det eene Mar mod det Andet, belebe, efter de dermed forbundne Omkostningers Fradrag, til 188 Rd. - det til Kolding: Justitsraad Junghans har angivet, at Stifterne i Andst, Slaugs, Ferlov og Bruske Herreder kunne paa samme Maade indbringe i Alt 191 W. (m) Altsaa [] stod i sidste Prom. Justitsr. Junghans... 191 Mblr. (n) Ligelybende med Næstforestaaende, saavidt angaaer Herredsfoged øyer, som har ansat sine Judkomsters Forsgelse ved Stifterne: Hassing og Refs Herreder til 140 Rblr. aarlig. (o) Nemlig i Skanderborg, Herred, Aarhuus, fra Herrebsfogden Nings Dito i Bjerre og Hattings<noinclude><references/></noinclude> in1kqq77giia4f52pwdegpcy7emgiu2 104 86023 388600 379897 2026-04-06T17:00:35Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388600 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 96|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Maji. Professorats Jordegods og Tiender fra forrige Aars Begyndelse, men Penge: Indkomsterne fra 1ste Jan. d. A. af at regne, ligesom og at de General Auditeur og Professor Juris Tørregaard tilstaaede 1200 Rd. af Professoratets Indkomster skal udbetales ham qvar taliter. (Siben han, som bets Besidder, eusker Saadant, efter Patronens Andragende.) 19 Maji. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. Renovationskassens Udgivt til Nodemesterne, samt Lygtes og Sprpite-Skattens Indkrævning (h). Gr. Over- Brand- og Vand-Commissionen har dndraget, at saalænge den Deel af Logte- og Sprøite Statten, som Modemesterne havde at indkræve, ikkun beløb omtrent til 1244 Rdlr., udgjorde de to procent, som Rodemesterne, siden 1771, have updt af Lygte- og Spreite Statten for at indkræve Samme, ille mere, end at Kassen tunde tils lige afholde be 260 Ndir., som efter Rescr. af 26de Martit 1756 deraf skulde udredes til Modemesterne og deres Ol dermand; men, da Brand - Assurancetassen nu efter fororon. af 17de Julli 1795 ikke længere betaler, for visse as furerede Ciendomme, Lygte og Sprøite-Skatten, som udgjorde 14813 Rdlr., og Skattens hele Beløb, der er noget vver 15000 Mdir., altsak bliver at indkræve hos Judvaanerne, saa vil, med Rodemesternes forøgede Umage, Beløbet af de to Procent, følgelig Kassens Udgivt, vore omtrent til 310 istedet for 240 Ndir. Bemeldte Commission formener derfor, at der (paa en tid, da denne Kasse deels i Følge foranforte Forordning har tabt & dens Indtægter 1000 Rdlr., som den efter Rescr. af 6te Novbr. 1767 nod af Brand Assurancekassen, deels forestaaer en noe Afgang formedelst de Grunde, som til Gader og Torve udlægges, samt maa betale den til Gadernes Oplysning behøvende Tran dyrere end forhen, og tillige kan vente, at de flere Brandredskabers Wedligeholdelse vil fordre fors sgede Udgister) maa fenfes paa at befrie samme Kasse fra Byrder, som ere dey uvedkommende, og at nedsætte, fad vidt muligt, de udgivter, der vedkomme Samme at bære, men forbemeldte 260 Rdlr., som siden Rescr. af 20be Martii 1756 ere paalagte Evgte og Spreite-Kassen, for at understøtte Indqvarterings: og kæmmer-Kaserne, fordi dens Forfatning paa den Tid var bedre end disses, henhører til det første Slags, ligesom Belonningen for Lygte: og Spreite Stattens Judkrævning til det Sidste. I den Anledning bevilges: At (h) See Sefer. 2 Jan. 1801.<noinclude><references/></noinclude> e4r3pa1wlt3x0xt8n5tps3vo8zx03tr 104 86051 387451 366302 2026-04-06T16:02:34Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387451 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 124|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>10 Junii. efter afleveres til den, som forestaaer Bestyrelsen af Broen... Denne allerhøieste Resolution har man ei skuldet undlade at communicere Stiftamtmanden til Efterretning og til Bekjendtgjørelse for Vedkommende, som tillige maatte tilkjendegives, at den i Aaret 1792 pprettede Forening, om Brovæsenets Bestyrelse, er dette Kammer, aldeles uvedkommende. 16 Juniir Rescr. (fil Stiftbefal. og Bisk. i Sjelland), ang, at Sognepræsten for Everdrup-Menighed, Hr. 2. M. Vedel, maae opbygge et Huus til Enkesæde for sin egen og efterkommende Præste Enker i Kaldet paa et hjørne af Præstegaardens Jordlod, om: for fin egen trent 3 d. Td. Ager og Eng, hvilket, som geistlig Gods, mane være befriet for Indqvartering og al Slags Deeltagelse i Paalæg paa Jord eller Præstes fald, personelle Skatter aleene undtagne; nærmeste Eftermand skal til hans Enke eller Arvinger betale Huset med 200 Rd. (til den Værdie bør det altid holdes i Stand), første Eftermand skal igjen nyde af fin Eftermand 150 Rd., denne igjen af sin Efters mand 100 Rd., og denne igjen af sin Eftermand 50 Rd., da Enkesædet saaledes bliver indfriet til Kaldet; den ældste Enke, ugift, besidder det aleene, og, borte deer hun, medens Børnene ere smaa, nyde de Fors delen deraf, indtil de ere confirmerede, ellers, og naar ingen Enke er, besiddes det af Sognepræsten; enhver Enke maae bortleie det, og tage Bopæl andenfteds; Sognepræsten og herredsprovsten skal tilsee med Husets bemeldte og Hegnets Vedligeholdelse, denne derom gjøre aarlig Indberetning til Biskopen, a og Præsten, om der er Mangel, være, med prov stens Bidende, berettiget til: at indeholde det Fore Modne af Ente Pensionen, men, om Præsten i sin Be)<noinclude><references/></noinclude> 9cu2wbmkac1xuz6kt04zox2ps18ch6i 104 86102 387208 364475 2026-04-06T15:49:42Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387208 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.|Resolutioner og Collegialbreve.|175}}</noinclude>efter ligeledes vedlagte Schema. I Fremtiden tilfører 22 Julii, han aari. sin Sessions: Placat Følgende: "Logos §. 2. mændene bør medføre Udtoge af deres Lægds Muller, hvorefter de selv fremkalde Mandskabet, eftersom det til forskjellig tid skal fremstaae for Sessionen; og bør de derefter, førend. Lægdet fremkaldes, underretts Mandskabet, til hvis Klasses No. det henhører, saales des, at naar Legdsmanden, til Beviis, fremkalder Mandskabet af No. 1, dette strap samles ved Lagdas manden, og saa fremdeles med de øvrige Numeress Disse Udtoge indrettes efter det Sessions Placaten for 1798 vedlagte Schema; og afgives end videre Gjene part af Udtoget til Krigs- og Land-Commissairen, for at bruges af en anden Sessions Deputeret (f) sons Control mod den af Krigss og Land Commissairen føs rende Expeditions: Protocol, for saavidt angaaer dets syv første Klasser; og tjener udi øvrigt med Hens hold til dets five sidste Klasser i paakommende Tilfælde cil Beviis imod Udstæderne. Hvilket saaledes er t Overeensstemmelse med det Kongl. danske, Cancellies Befaling af 22de Julit 1797. Krigs og Land §. 3. Commissairen laber trykke Schemata til det under 2den Punkt omtalte Udtog, efter det vedlagte Sche ma (g), hvoraf tilstilles hver Lægdsforstander et (f) See Circul. 16 Martii 1798, §. 2. (g) tog af Lagds-Rullen for Lægget No. Eve Ame t Folge det Kongelige danske Cancellies Befaling af 22de Julii 1797. Robe 1) Mandskabet af 19 Aare virkelige Alder, som maales til næste Mars Udskrivning. No. I N. N. 7 N. N. 9 N. N. 2) Mandskabet af 20 Aars virkelige Alder, hvoraf dette Mar udskrives. 3 . . 97. 97.<noinclude><references/></noinclude> hnqb94vzfgfuu5yc6atbjsubd3qddev 104 86105 388223 366901 2026-04-06T16:50:43Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388223 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 178|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Julii. §. I. $..2. Canc. Prom. (til samtlige Biskoper i Norge), ang. norske Studerendes Examina, og Adgang til Kongelige Stipendier. Gr. J Anledning af den Kongelige Resolution, dat. 26de Febr. f. A. (i), angaaende de Vilkaar, hvorunder den stua berende Ungdom i Norge maae for Fremtiden være befriet for at tage Examen artium ber ved Universitetet, har Cona fiftorium i en Strivelse til üniversitetets Patron, som han igjen har tilstillet Cancelliet, begiert nærmere Oplysning om adskillige Poster, nemlia: 1) om det er en absolut Bes faling, at alle norske Candidater fra de offentlige norske Etoler fulle tage Examen hjemme, eller om det ikke maae staae dem frit for, om de faa ville, at reise her ned, og tage Gramen artium ved Kjøbenhavns Universitet? 2) Om der ikke fulde være godt, at Dimifforiales, og andre Bes viisligheder strax bleve nedsendte, eller en vis Tid bestemt, inden hvilken de burde være nedientze? 3) hvorledes der f Fremtiden skal forholdes med de faste Indkomster, som Universitetets Rector, Decanus i det philofophifke Facultet, Eub Bibliothecarius, Capellanen ved Runde Kirke og Pe dellerne have havt af Eramen artium, i Henseende til de Nordmænd, som tage Examen, artium ved de norske Skoler? 4) Dm det, til at erholde Kongl. Stipendier, blot udfordres, at de norske Studentere hare Forelesninger hos bet Facultet, hvor de siden ville tage Embeds:Eramen, eller om de ei tillige Fulle bevise, at de here forelæsninger i de til deres Hoved Studium henberende Forberedelses: Widenfaber? 5) Om det maae befales, at Eramen philofophicum og philologicum ffulde tages forud og forend Candidaterne stades til Embeds-Spamens skriftlige Prove?-Denne Sag har man omstændelig forestillet Hans Majestat, sem derpaa under 14de d. M. har resolveret saaledes: "I Henseende til den studerende Ungdom i Konges riget Norge fastsættes end videre herved: at enhver af dem har frit Valg, at tage Examen artium hjemme eller ved Kjøbenhavns Universitet (k). Naar denne Examen tages hjemme, bør vedkommende Skolens Rector indsende de i Resolutionen af 26de Febr. f. 2. omtalte Dimifforiales til Decanus for det philo. fophiffe Facultet i det academiske halve Aars sidste Maaned, eller førend det næste Halv. Nars Forelesnin () Prom. 27 Febr. f. A. (k) See Prom. 4 Junii 1796. ger<noinclude><references/></noinclude> m544s8b5znimg7oxaf2i4b5xrlf658w 104 86170 387209 327765 2026-04-06T15:49:43Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387209 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.|Resolutioner og Collegialbreve.|243}}</noinclude>I øvrigt ville den, i at underrette Supplicanten her 30 Septbr. om, tilfjendegive ham, at det ei kan være ham til Skade, om Sonnen staaer i Rullen, naar han forbis gaaes ved Udskrivningen. ados a Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalingsmænd 30 Septbr. i Norge), ang. at Assessorene i Stifts-Over- Stettene vel avancere til høiere Gage, men ikke til Justitiarii Embedet. Gr. Ligesom Cancelliet tilforn har underrettet Stiftamta manden om Hans Kongelige Majeftats Befalinger, i Hen feende til de norske Stifts Dveriertes Organisation; saales des skulde man end videre herved melse: At allerhøistbemeldre Hans Majestæt ligeledes under 13de Dennes har resolveret saaledes: "Som ellers Ass fefforene i disse Over Rette, ved indtrædende Vas. cance, avancere til høiere Gage, saa al dette ingen Folge have paa Juftitiari Embedet, som Kongen ved hver Vacance aldeles forbeholder Sig at besætte... I at meddele, Stiftamtmanden denne allerhøieste Reso lution, skulde man derhos anmode ham, derom at uns derrette de Vedkommende. General Postamts Placat (c), ang. hvilke Tider 30 Septör. Poften fra Viborg til Randers sal afgaae, og Indleveringer free (d). Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 6 Octobr. Forhøielse i Muursvendenes Tidepenge. Gr. De i Khavn, værende Muursvende have, udi et til Magistraten indsendt og derfra det danske Cancellie tilstillet Promemoria, andraget, at de ere blevne enige om at forhøie deres Tibepenge, saaledes at enhver Svend betaler 28 ß. mere om Halvaaret eller Qvartalet til de nu erlega geude 2 Mr. 4 ß., altsaa 4 Mk., hvorved de herefter bes Tomme 2. (c) Af Viborg-Samler i Octobr. 1797. (d) Er i det væsentlige af Indhold med Bekjendtgjørelsen under ste Octobr. 1799.<noinclude><references/></noinclude> 0m37rncfa275qt5y9bvy4mvytk4mys3 104 86216 388601 362801 2026-04-06T17:00:36Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388601 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.|Resolutioner og Collegialbreve.|289}}</noinclude>og saadanne Vare, hvoraf han ingen Veierpenge, efter 21 Octobr. de forrige Told Anordninger, kunde tilkomme, ikke kan ham beregnes. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Lolland), ang. 21 Octobr. at Lavdag er afskaffet ogsaa i ægteskabs-Stilsmisse Sager formedelst Desertion (m). Gr. Han har forespurgt, om Forordn. af zdie Junit f. A., der i Almindelighed har ophævet forelæggelsen i Processer, eller caveags Forundelse, ogfaa gjelder, i henseende til den Lavbag, som efter Forordn. af 29de Maji 1750 forhen har været tilstaaet Desertor Tamperets Sager, naar en Saadan i tre eller fov Aar har været borte fra sin Wgtefælle? I Giensvar fneldes: At Forordningen er til Regel for alle Rette (n). Canc. Prom. (til Landsdommerne i Nørre: 21 Octobr. Jydland), ang. hvorledes Documenter fun een Gang beskrives i Acter fra Viborg-Landsting, tis (o). naar begge parter have Benefic. pauperta- Gr. Landsdommerne have i deres Erklæring over Landss tingsskriver Marcussens indgivne, men siden frafaldne Anfegning, betreffende nogle fra begge tvistende parters Side forlangte Gjenparter udi en for Landstinget svævende og beneficeret Sag, aug, nog:t Rugs Confiscation, henstillet: om det ikke maatte blive bestemt, at faafremt det oftere fulde indtræffe: at flere end een Part erholdte Beneficium paupertatis teen og samme Sag, Landstingsskriveren da maatte fritages for at give de i agen fremlæggende Ind- Idegge og utingforte Documenter meer end een Gang be skrevne. I den Anledning skulde man herved melde: At naar begge Parter have Beneficium paupertatis i een Sag, kan det ikke vel lade sig gjøre, at give funs (m) Efr. Forordn. I Decbr. 1797. (n) Anlediget af en lige Forefperafel, har Caveelliet (Das tum vides ikke) tilmeldt Amtmanden over Sanders: Amt at al Lavdag er ophævet; see Collegialtidenden for 1798, No. 9, Side 141. (o) Cfr. Forordn. 19 Decbr. 1800, §. 131. VI. Deel gde Bind. I<noinclude><references/></noinclude> 85jq5syqu022t7tolrg4vr4xg1exfk8 104 86239 387319 279977 2026-04-06T15:53:50Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387319 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 312|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 3. 24 Novbr, og Bifiddere, nu værende og efterkommende, deres Samvittighed og bedste Eragtning, i Forhold til Pensionisternes Trang. Og bør de ved en ublid Skjebne i Fattigdom geraadende Kjøbmænd i Lauget, deres Enker og Born, naar de ellers leve sædelig og anstændig, fortrinlig komme i Betragtning; men uden for Kjøbmands Standen maae ingen Pensionister an tages. Skulde det nogen Tid indtræffe (som hjertelig ønskes), at saa mange Pensionister af Kjøbmandsstan den i Byen ei maatte være til, som behøvede denne Understøttelse, saa skal den overskydende Deel af Menter tillægges Capitalen; og, naar disse overskydende Senter beløbe sig til 100 Rd., besørges de ligesom Capitalen sikkert udsatte og gjøres frugtbringende. Det Samme skal og gjelde om hele Renten af den legerede Capital, i Fald aldeles ingen competent Fat S. 4. tig i et eller andet Tids - Rum befindes. Til Vished om Capitalens og dens muelige Tilvert, fastsatte Administration, samt de aarlige Renters Uddeling, skal befoftes af Over Kjøbmanden en numereret, igjen nembragen og forseglet Protocol af bemeldte Over- Kjøbmand og Bifiddere, hvorudi Enhvers frivillige Sammenskud til denne Stiftelse, dernæst denne Funa dats samt Kongelige Confirmation, og endelig de aarlige Regnskaber for Capital og Senter, skal indføres; ligesom og Protocollen aarlig ved Rentens Uddeling den 13de Julii være tilstæde paa Compagnie Huset, og Regnskabet med Rentens Distribution attesteres af alle nærværende Kjøbmænd af Lauget, som efter Inds §. 5. taldelse tage Mode. Skulde det nogen Tid hænde (som man formoder), at En eller Anden, af hvad Stand det maatte være, til denne gode Stiftelse fandt for godt at give en Capital, stor eller liden, da skal Sammes Bestyrelse i alle Dele være og blive som med fors<noinclude><references/></noinclude> ke6cqlsri18p497ebqhko81e9j4bbf5 104 86287 387452 379130 2026-04-06T16:02:35Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387452 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.{{Afstand|3em}} 360|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>3 Jan. eensstemmende Maade, anvendes, uden at enten flere Jomfruer indtages i Klosteret, hvis Bygninger neppe kunne fmodtage de un værende, naar de alle deri ville opholde fig, eller at hebungen for dem, som nu befindes i Klofteret, formeres, naar nogle af de exspectiverende Conventualinder beste Frugten af det, som aarlig oplægges af fleste. rets Indkomster; til hvilken Ende Patronerne have foreflaset: 1) at 1400 Md. af de oplæggende Revenuer maae anvendes saaledes, at otte af be ældste erspectiverende Conventualinder aarlig nyde hver 100 Md., og hver af de 10 paafølgende 60 Mb.; bog 2) at, i Fald Klosterets Capital eller Revenuer ved uforudseet ulykkelige Hændelser eller an det Tilfælde saaledes skulde formindskes, at disse 1400 Md. ikke til dette Brug kunde udredes, det da maae staae Klofterets Petroner frit for, heri at gjøre den Forandring, fom Omstændighederne udforbre; 3) at disse til de 18 erspectiverende Jomfruer saaledes bestemte Pensioner maae tage deres Begyndelse til næstkommende Aars 11te Junii; og 4) at Patronerne maae bemondiges til, i de offentlige Tidender at indkalde alle be eripectiverende Jomfruer til at indsende til dem inden næstkommende Martii Maaneds Udgang, verificerede Gjenvarter af deres Intskrivnings - Bevifer. og dermed labe følge deres Debe Attester (hvilket anfeed faa meget mere nødvendigt, fom nogle af dem, uagtet igjentagne Advarseler, ikke have underrettet Patronerne om deres Opholdssted, og altsaa mulig enten kunne være ved Deden afgangne, eller gifte), saa og at om nogle af disse Skulde udeblive med Anmeldelse til den bestemte Tid, de da forbigaaes for første Gang med den dem saaledes tillæggende hebung; og, om de skulde udeblive med Anmeldelse t to Mar efter hinanden, da uoffrives af Klosterets Protos col, og ansees som om de ikke mere henhørte til Kloste ret (f). Kongen har med Fornsielse erfaret den gode Fore mue-Tilstand, hvori Roeskilde adelige Jomfrue Kloster befinder sig, tilkjendegiver herveb Sin Velbehag over deres som Sammes Patroner derover førte Adminis stration, ligesom og hermed aldeles bifalder deres Fore flag til Forsørgelse for Fremtiden af det ommeldte An tal exspectiverende Jomfruer uden for Klosteret; dog at, saafremt deri med Tiden nogen Forandring skulde blive nødvendig, Samme forinden til Kongen bør indberettes. Rescr. See Rescr. 20 Decbr. 1793<noinclude><references/></noinclude> da600h6xdwakiu8h3vgla7okx9ubby0 104 86425 387210 361650 2026-04-06T15:49:45Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387210 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.{{Afstand|3em}} 498|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>I Maji. Forlag, nemlig: 1) at fra indeværende Aars Begyndelse be i Klosteret indtagne eller herefter indtagende 21 Frøkes ner maae nyde et Tillæg hver af 20 d. til Udgivten med det Vaisen Barn, som enhver af dem ved Fnndationen er paalagt at underholde og opdrage; 2) at fra fanime Tid atter 16 til Klosteret indskrevne nærmest exspecterende Frøs kener, som endnu ingen understøttelse nyde, maae af Stiftelsen tillægges hver 50 Md. aarlig; 3) at, i Forhold til denne til erspecterende Frofener udbetalende Eum, maae anvendes aarlig 64 Md. til fattige Bønderbørns Opdra gelse, og 48 d. til Fattiges Underholdning paa Stiftel fens Godse; 4) at efterhaanden, som Stiftelsens Formue saaleses vorer, at omtrent den halve Mente af de Capita- Ter, der oplægges fra afvigte Aars Udgang, findes tilstrækkelig til at udrede nye understøttelser, maae end videre a) enduu otte af de nærmest Epspecterende, som Intet nyde, tillægges hver 50 Mb., og dernast 16 af de nærmeste Er specterende, som ikkuns have 50 Rd., enduu tillægges en lige Eum, faa at de nyde hver 100 Rd. aarlig; og b) for hver 200 Md., der saaledes videre tillægges ældre eller vngere erfpecterende Frekener, tillige for hver Gang af Stiftelsens forøgede Menter anvendes til fattige Bønderbørns Opdragelse paa Godset 16 Md., og til fattige sammesteds 12 Rd. II Maji, Udi Eet og Alt bifaldes foranførte Poster, hvorefter saavel deres Vilkaar forbedres, der allerede nyde godt af Stiftelsen, som flere Erspecterende gjøres deel tagende derudi, samt sørges for fattige Børns Underholdning og for Godsets Fattige. Og maae det ders Foreslagne saaledes vedvare, saa længe Klosterets Fors mue og Indtægter ikke formindskes. I øvrigt har Kongen med særdeles Velbehag bemærket Priorindens og Curatorenes gode Administration, hvorved denne veldedige Stiftelse bliver mere almeennyttig for Frema tiden. Rescr. (til Amtmanden i Beile og Biskopen i Ribe), aug. Tavle og Bækkener i Michaelis Kirke til dens danske Skole, i Fridericia (r). Gr. Sognepræsten til bemeldte Kirke og Magistraten sammesteds have andraget: at bemeldte Michaelis Menig- (r) Cfr. Rescr. 3 Septbr. 1783. heds<noinclude><references/></noinclude> 40iw3p0fwqucvz796silje1ywkb9c5g 104 86477 387548 370192 2026-04-06T16:09:14Z MGA73bot 792 Finder steb-varianter 387548 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.{{Afstand|3em}} 550|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>20 Julii. Hensigten med denne ei hidtil fuldkommen har været at opnaac, beels formedelst Aftagelse i Skolens Indtægter, der for en stor Deel bestaae af frivillige Bidrag, og deels formedelst de store Bekostninger og betydelige Uleiligheder især for Bernenes Moralitet, som ere forbundne med en saa ftor Samling af Bern paa eet Sted. Fremdeles melber han: at, ligesom det vil være nødvendigt at indskrænke Skolens hidtil havte udgivter, saa vil det ogsaa være tungt for Byens Fattige, om ikke faa mange af disses Børn, som hidtil, skulde kunne nyde fri Opdragelse m. v., hvorfor han og, efter Overlæg med Skolens Juspecteurer, har foreflaaet at udsætte Bernene til Opdragelse og Pleie, især hos Bender paa Lanbet, hvorved, efter hans gjorte Bereguin vil free en betydelig Besparelse i udgivterne. Geheime: Confe rentsraaden anfører end videre, at have, for at forvises om Notten af en saadan Forandring med bemeldte Fris Stole, i Følge Inspecteurenes Samtykke i October-Maaned 1796 udsat fer af Skolens Børn til lige faa mange Gaard mænd paa Baroniet Lovenborg, og med enhver af disse sluts tet en Contract, der tillige indeholder den plan, som han suffer at maatte følges, naar be evrige Borns Ubiettelse blev bevilget. Ved at indsende en Gjenvart af denne Con tract, anfører han tillige, at det med fornævnte fer Borns Ubsættelse hos Bonder anstillede Forfeg har havt et faa heldigt udfald, at nogle fattige Forældre endog have an modet Skolens Bestyrere om deres Barns udsættelse paa samme Vilkaar. Endeligen mærker han; at denne Forandring med Skolen er ikke, i mindste Maade stridende imod det af afgangne Justitsraad Dolmer oprettebe og under 4de Febr. 1785 allern. confirmerede Testamente, ved hvilket Stolen er fjenfet en Capita!, hvis Menter dog ikkuns udgjør den ubetydeligste Deel af Skolens Indkomster, saa at samme Testamente ikke fan komme i nogen afgierende Be tragtning, naar ifkuns Intet foretages, som strider imod det, som med Wished vides at have været testators Hensigt. Paa Grund af Foranforte, og da Skole - Fundatsens 18de S. fastsætter, at om i tiden skulde forefindes. Noget af Betydenhed at forandre eller tillægge i Samme, skal Di recteuren indberette Saabant til nærmere Resolutions Er holdelse, har bemeldte Geheime-Conferentsraad Tumsen der Hos indstilt: 1) at den under 13de October 1786 allern. udstædte Fundation for Øresunds Toldkammers Fri: Stole maae for faavidt ophæves, som ben ikke stemmer overeens med foranforte Forslag til en Forandring med benævnte Stiftelse; 2) at et lige faa ftort antal af Helsingøer-byes fattigste og meest hjelpeløse Børn, som hidtil har været optaget i ri Stolen, og faa mange flere, som med tennes Inblomster kunne bestrides, maae udsættes for det meste hos Bender her i Landet og Provincerne, famit. efter bes findende Omstændigheder, Nogle deraf hos itiffelige og reta ffafne Borgere i Kiebstæder; 3) at den med ser Berus, udsættelse paa Lovenborg Baronie anstillede Preve maae diler naas<noinclude><references/></noinclude> 5byz2nuk1yxzyktmyiddd6gzxrjqgyg 104 86478 388225 369000 2026-04-06T16:50:46Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388225 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.|Resolutioner og Collegialbreve.|551}}</noinclude>naadigst approberes, og Fri Stolens Bestyrere overlabes, 20 Julii. efter den herom med Benderne indgaaede Contract og ovenstaaende Forflag, at sætte saa mange Born, som inneligt, ud for den ringeste Prits, som lan erholdes; 4) at, som en Folge heraf, Fri: Stolen i Helsingser maae for saa vidt rphæves, at ingen Samling af Bern der mere ovdrages og underholdes, men at Gaarben og dens hele Inventarium bortsælges, og de deraf indflydende penge udsættes paa Mente mod den i Loven beftemte Sitterhed for offentlige Stiftelfe:; 5) at, om endfkient Friskolen paa en vis Macbe ophæves, Bestpreisen over Børnenes udsættelse, Midlernes Anvendelse ni. m. der henberende, dog maae vedblive, her efter som forben, at bestaae af en Directent, som bestan dig maatte være den ved Øresunds Tolokammer beskikkede Directeur, og 2 Inspecteurer, hvoraf den Ene skal være en Officiant veb Øresunds-Toldkammer, og den Anden Slots: og Garnisons Præsten der i Byen, samt at bet desuden maae være Directeuren tilladt, at optage faa mange med Juspecteurer i Bestyrelsen, som maatte behoves, som Nepræfentanter for faadanne Selfkaber, der aarlig bidrage noget Anseeligt til Stiftelsen; 6) at det maae være denne Bestyrelse tilladt at giere saadanne Forandringer ved Stif telsen, som den finber nabvendige og nyttige, hvorimod den, 1 Tilfælde af vigtige Forandringers Nedvendighed som betydeligen afvige fra dette her gjorte Forslag, Intet maae foretage, uden at Directeuren derom har indhentet det banfke Cancellies Samtykke; 7) at Stiftelsen, herefter, som for, maae beholde Benævnelsen af Øresunds: Toldkammers Friskole; og 8) at den her foreslagne Foranbring (d) made Mm 4 tage (d) Efter Collegialtidenden for 1798, No. 29, S. 453 fastsætter den omtalte Plan blant Andet Folgende: a) at Ingen kan være berettiget til at tage det udsatte Baru fra Pleiefaderen, naar ten ikke godvilligen samtykker deri, og eliers omgaaes Barnet efter Contractens Forskript; men, b) dersom Barnets fette Behandling af troværdige Mænd bevidnes, da fan Stoleus Bestvrete, uden foregaaende Opsigelse, tage det tilbage; ci Almindelighed er fire Mar ben mindste Alder, i hvilken et faabant Barn fan ndsættes, med mindre nogen Gaardmand selv tilbyder sig at modtage det fet; til det 16de Mar forbliver det hos Pleteforældrene, til hvilken Tid Betalingen for det opho rer; d) den Gaardmand, som imodtager et saadant Barn, erholder, i Følge placaten af 31te Decbr. 1794, Henseende til den ældste Søn, Befrielse for Krigstjeneste; e) for et Barn betales fra dets udsættelse til dets fulde 1ode War 1 MF. 8 s. ugentligen, fra 10 til 16 Nar I Mart ugentligen; er det under 4 Mar, betales, indtil det naaer denne Auder, 2 ME. ugentligen. For Klæder, hvormed Barnet forspnes af unt ved udsættelse, betales indtil det 4de War 3 b., fra 4 til 12 ar 6 d., og Derfra<noinclude><references/></noinclude> kovcd7800s05p4woneicvtv7spi9szq 104 86485 388226 280224 2026-04-06T16:50:48Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388226 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.{{Afstand|3em}} 558|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Julii. tal, og hvem der skulle være for enhver Profession, af Commissionen nærmere maatte foreslaaes) tage Deel i Prøvens Bedømmelse. f) Da i adskillige Lauge-den yngste Mester for Mesterne, og den yngste Svend for Svendene, maa gjøre Tjeneste som Bud, saa skal Commissionen og nærmere undersøge, i hvilke Lauge Saadant maatte være en felelig Byrde for den yngste Mester og Svend, som mindre end Rogen ellers i Lauget kunne taale ar bebyrdes med Udgivter, og for de Lauge, i hvilke den synes at være trykkende, fores flaae, hvorledes den bedst kunde letres, eller Budsendelsen skee paa Laugets Bekostning. g) Da paa Ol dermændene og deres Bisiddere, og paa Oldgesellerne saa meget til Laugenes Tarv og Ordens Haands hævelse beroer, saa skal Commissionen indhente nsie Kundskab om, hvorledes hidtil Omgangsmaaden med deres udnævnelse har været, cg foreslaae saadanne Regler for Samme, for Fremtiden, at Sædelighed, Duelighed og ikke fremmede Laugs Skikke skulle vestemme, hvem der skal være Oldermand eller Oldge: §. 25:28. fel. Ligesom det (y) tilstrækkelig Viss §. 29. hed. Ingen Svend skal have Set til at befale over andre Drenge end dem, han af Mesteren er foresat, eller at bruge disse til noget Haandverks - Arbeidet uvedkommende rinde uden mesterens Samtykke, og langt mindre endnu, uden Mesterens udtrykkelige Tilladelse, at reffe nogen Dreng med Zug, eller paa anden Maade at begegne ham usømmeligen; hvorfor og Commissionen skal gjøre Forslag om, hvilke til dette Diemed passende Bestemmelser der kunne være at træffe, og Straffen at bestemme, der paa den anden Side (y) Ligelydende med 50. 10-13 (fee Pr. 22 Septbr. 1798) i Forordningen, men, naar der i §. II, IImo staaer "No. 10, findes her i S. 26 L. Pitt, k,<noinclude><references/></noinclude> mlouxvhq0l6jbeix0hl5sc2ffq3o5s5 104 86507 387453 369660 2026-04-06T16:02:36Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387453 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.{{Afstand|3em}} 580|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>31 Aug. mere forfattes af Magistraten og de eligerede Mænd, i Overeensstemmelse med de ved Auctionsforretningen af 28de Julii 1796, hvorved Overdrevs Jordene skulde have været bortforpagtede eller bortleiede, frem lagte og af dem udkastede Conditioner; dog al Auca tions Conditionerne, forinden. Auctionen, ligesom og Udfaldet af Auctionen i sin Tid, indberettes til det danske Cancellies nærmere Approbation. 31 Aug. 31 Aug. 31 Aug. Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang, at istes den for at der i Tollose By, i Følge Lovens 2-15-5, ringes om morgenen, maae herefter ringes Kl. 12 om Middagen. (Efter Anfags ning fra Assessor Zeuthen til Tollssegaard paa samtlige II Gaardmænds Begne.) Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Fyen), ang. at den Staden Nyborg ved Resol. af 18de April (k) fidstleden paa 10 Aar forundte Forhøielse i Canal: og Bro Penge maae forlænges, og vedvare i 36 2ar (1). Confirmation paa en Contract, indgaaet af Over: Brand- og Vand Commissionen med et Selskab i Kjøbenhavn, om Utterslov: eller Søborgs Moses Udskjæring og Reensning i 30 paa hinanden følgende ar fra 1799 at regne (m); med Tilføining: at de 300 d., som i Folge den aarligen indkomme, Tid efter Anden gjøres frugtbringende, indtil en Capital af i det Mindste 10,000 d. er samlet, og at denne Capital ikkun bruges til Vandvæsenets Sytte, endog med den Indskrænkning, at den ei op: tages (k) I Rescr. af 27 April 1798, see Noten ved S. 2. (1) Af Collegialtidenden 1798, No. 38, Side 602. (m) Staaer sammesteds, No. 35, S. 545-550.<noinclude><references/></noinclude> nzymduaqxlbe6cuxo78d6z2v145ja0d 104 86530 387211 322551 2026-04-06T15:50:00Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387211 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.|Resolutioner og Collegialbreve.|603}}</noinclude>ger: (t) som i Degne: Embederne udi bemeldte 28 Septbr. Stift. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Aarhuus), ang. 28 Septbr. et Vognmangslaug i Skanderborg, og Hjelpe-Penge dertil at lignes paa Andre. Gr. I en Skrivelse til det danske Cancellie, med Bilage, melber Stiftamtmanden, at de Avlsbrugere i Kjøbstæden Skanderborg, som hidtil efter hans Overtalelser have vebblevet at bestride saavel ben agende Vostes som fremmede Retsendes Befordring der fra Boen, have ved en formelig Opsigelse til Byfogden frafagt sig Samme til næstkommende Mittelsdag, og derhos tilstillet Stiftamtm. en Ansogning, fom blant audet indeholder Begjering om, at Befordringsvæsenet der i Byen maatte forderligt blive bragt i Orben, saaleses at Enhver, der har jord i Marken, bliver pligtig til at tage Deel i Befordringen efter deres pauboende Steders Hartkorn forholdsmessig til Byens falde Hartkorn; ligesom bez end videre har anført, at han ikke ved Mellemhandling fan i denne henseende udrette meget, især ba bet gjelder om at forikaffe Erstatning, som baade han og Befogben ikke formener at tunne være mindre end 100 Md. a 150 b. til de Vognmænd, der herefter fulle i et famlet Lang jere Befordringen af dem, der enten ifte kunne eller ikke ville deri tage. Deel; i hvilken niedning Stiftamtm. derfor har indstilt: 1) at bet allernaadigst maatte blive befalet og bestemt, at Befordringen i bemeldte Skanderborg skal være en Byrde for de, hver Gaard og Huus tildeelte Lodder af Byens Mark, og hvorfra Embede ei bor fritage; 2) at de Gaard Eiere, som til beres Gaardes Drivt og paa deres Lodder holde et par sefte, skulde være pligtige til enten t deres Tour at gjøre Befordrang med deres Vogu og heste, eller eg betale aarlig Erstatning til dem, som gjøre virkelig Befordring; 3) at denne Ers statning fulde lignes paa alle de Lodder, som ere over en d. Land, og i forhold til den Andeel af Jord, som derover haves, dog at denne Erstatnings-Gum ci overgaaer 150 Md., samt at fra denne Ligning og Afgivt uudtages, a) alle de, som gjøre og blive ved at gjøre Befordring; Da b) alle be, som til beres Ledder ikkun have en Tv. Sadeland og derunder (da Tørve Jord og Eng ci bor komme i Betragtning, for at undgaae Brsk, og siden Engen er liben, hvorved be Fattigste da og bleve forskaanede; 4) at benne Ligning gjøres af Øvrigheden samt de eligerede mænd og Careerborgerne efter den af Kongen appro berede Ubfifenings Forretning, og forelægges det forsam lede Borgerskab, om det derimod har Noget at erindre; (c) See Prom. 29 Septbr. 1798. Da<noinclude><references/></noinclude> gertl8wnzwlvrxpxmquy50j9dod0t34 104 86586 387320 314184 2026-04-06T15:53:51Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387320 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.|Resolutioner og Collegialbreve.|659}}</noinclude>lenge ubesat, indtil det i saa Fald gjorte Forskud kan 23 Novbr. blive erstattet af de aarlige Renter, som svares af Østrupgaards Eier efter tredie Post, hvorefter Plade sen strax igjen besættes efter forste Best i denne Fundation. Skulde Fattighuset enten ved Ildebrand F. 6. eller anden Tilfælde forulykkes, da taber alle Lems mer deres Amisse, saa længe indtil Fattighuset derfor igjen kan blive opbygt, der dog skal skee uden mindste Ophold, paa det Lemmerne stvar igjen kan nyde Huuslye. Dersom efterkommende Eiere af Østrup: §. 7. gaard aleene imod Formodning skulde efterlade de dem ved denne Fundation paalagte Pligter, saa anmo des Sognepræsten i Østrup at andrage Samme for vedkommende Øvrighed, saaledes, at Fattighusets Lemmer kan nyde deres Rettigheder i Folge Fundationen; og, skulde Sognepræsten endog imod al Vente see igjennem Fingre hermed, ombedes Herredsprovsten alvorlig at vaage for Hospitalets Ret. Paá det at denne Fundation og Stiftelse altsaa af alle Vedkommende til evindelig Tid kan blive holdet og fyldestgjort, saaledes som de for Gud og Øvrigheden efter Stifterens Hensigt vil an- og tilsvare Samme, bliver denne Fundation in triplo afskreven, hvoraf bet ene Exemplar indsendes til Directionen for de fats tiges Væsen, det Andet til Herredsprovsten, og det. Tredie forbliver paa Østrupgaard til Efterretning Fremtiden. Anordning, om Skole- og Fattigvæsenet 23 Novbr. samt Degne og Klokker Embederne i Hol bet (1). Gr. Ved Promemoria af 13de Decbr. 1794 til Stiftamt manden og Biskopen over Sjellands Stift har det danske Cancellie bifaldet et af disse Embedsmænd gjort Forslag i £t 2 (1) See næstfølgende Promemoria. Hen<noinclude><references/></noinclude> bx4w97mpe5y7s9ceqr17naqwp9dzmj6 104 86603 387939 280342 2026-04-06T16:38:40Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387939 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.{{Afstand|3em}} 676|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>f., og staae paa naar nogen Plads bestaae i sunde og hvilke skal 23 Novbr. befindende gamle og svage Fattige, hvis Tal ikke kan bestemmes, og de nyde ugentlig i Balg at indlægges i Fattighuset, bliver ledig; og tvedie Klasse skal arbeidsføre gamle Folk og fattige Børn, leveres Her, Hamp, Blaar eller Uld til Spinding, og Uld Garn til Strampers, Huers og Trøiers Strifning og Binding. Spindet skal betales med 2 a 4 Stilling for Pundet efter Garnets Strenge og Fiinhed mere end almindelig Priis, og de bundne Bare i Proportion devester ligeledes mere end almin delig, hvorved disse Fattige gives Opholdet, og fors G. 5. Hindres fra Ladhed og Lediggang. De til saadant Brug og Forfærdigelse af tredie Klaffes Fattige udfordrende Vare, søger Commissionen at bekomme hos de Handlende paa Credit til Betaling af Fattiges og Stoles forenede Kasse hvert halve Aar Junii og De cember Udgang; hvorimod Kassen tilfalder Beløbet for de forfærdigede Vare, som ved offentlig Auction §. 6. bortsælges. Een efter anden af Commissarierne skal efter Omgang halvaarsviis, fra 1ste Januarii til Udgang Junii, og fra Iste Julii til Udgang December, forestaae fornævnte Arbeids Anstalt, og derover føre Regnskab i en dertil af Commissionen gjennemdragen og forseglet Protocol. bekommende raa Bare, udleverer dem Tib efter Ans den til Arbeiderne, fra dem modtager de forfærdigede Ware, betaler Arbeids- Lønnen, hvortil Forskud modtas ges hos Fattiges Forstander; auctionerer ved det halve Aars Udgang de forfærdigede Vare, efter fores gaaet fornøden Bekjendtgjørelse; betaler de paa Credit bekomme Vare, og afleverer til Fattiges Forstander sus Penge-Beholdning, som alt tilføres Regnskabs Proto collen til Commissionens Eftersyn og Paategning, Han modtager de paa Credit hvor<noinclude><references/></noinclude> ehh4cm14hnxowa4rf9298wigeyw93xh 104 86629 387454 327835 2026-04-06T16:02:37Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387454 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.{{Afstand|3em}} 702|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>21 Decbr. saa vil Kongen og, at der ved slig Leilighed, i Hens seende til Executions Gebyhrs Betaling, skal fors holdes efter ovenanførte Rescript af 30te lug. 1743. 21 Decbr. Rescr. (til Samme), ang. hvad der af Nodta fiskere skal svares, i Landslod til Jordbesiddere, og i Mandsled til fiskens Angivere, udi Bergens Stift (y). Gr. Da ved Rescr. af 27de Martii 1795 er i Henseende til fiskeriet udi Sundhordleyns Fogderie bestemt, "at hos ten Nodt-Eier....(z) bor bortfa de; og endeel Jordbrotter sg Nodt Eiere udi Nordfjords Fogderie under Nor dre Bergenhuus - Amt have ansøgt, at ovenmeldte Rescript maae extenderes til deres Fogderie; Saa vil Kongen have forommeldte Rescript af 27de Martii 1795 extenderet til hele Bergens Stift, og derhos etifoiet følgende almindelige Bestemmelser: 1) at Landslodden, ligesom udi Forordn. af 2rde Decbr. 1792 er bestemt, ang. Sild: og Torske Fiskes riet i Fosens Fogderie udi Trondhjems Stift, og i Analogie med N. L. 3-14-27, Eal tillægges den, som besidder og svarer Skatter af Jorden, Leilending elles Jorddrot, naar ikke den imellem Jord Eieren og den nærværende Leilending oprettede Contract derudi skulde gjøre nogen Undtagelse; 2) at den, som opda ger, og for Nodtbrugerne angiver, hvor Sise staaer og Zodt fan fastes, stal for sin Umage nyde en Mands Lod, nagtet han maaskee som reisende Mand ikke maatte have Leilighed til at være ved Kastet; men, vil han tillige være veb Kaftet, skal han nyde een Mands Lod som Arbeider, og Een, fordi han advarede om, hvor Fisken stod. Bea (y) Efr. Plac. 19 Febr. 1800 og 10 Novbr. 1801. (z) Det udeladte er Texten i Rescr. 27de Martii 1795.<noinclude><references/></noinclude> 95mt5khvbpa7txo3jescw6pzcdivdnj 104 86772 387302 366424 2026-04-06T15:53:39Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387302 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 134|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>10 Maji. over Fyens Stift, at han kan have behørig Indseende Disse, som saas §. 8. med, at denne Fundats overholdes. ledes efter bemyndiges til at hæve og qvittere for Rena terne, skal og være de, der bestemme Sammes Udbeling efter det i zdie og 4de Post Ommeldte til de Fattige, og til hvilke, eller den første af dem, de Fattige, og Gaardmændene paa deres Vegne i hver Bye har at henvende sig, med deres Anmeldelse. Men, Fulde ingen af disse Commissarier eller deres Successorer i Tiden, ved de ommeldte Distributs Tider være, eller ville komme over til Fyen, staaer Det frit i deres Magt, at udnævne en anden god Mand der i Provintsen, og saa nær Boltinggaard boende, som muligt, hvilken de kan formaae dertil, som de Fattige, og Gaardmændene paa deres Vegne kan henvende sig med Anmeldelse til, som da tager imod Samme, og oversender til den af Commiffarierne nærmest boende, for at bestemme efter Overlæg med fin Med-Commissair, hvad enhver anmeldt Fattig skal have; thi ingen uden Commissarierne selv mane gjøre denne Bestemmelse, hvilket de da tillige med Pengene, der skal uddeles, oversende til benævnte deres Befuldmægtigede. Med velberaad Hu har Giveren ikke vile detat enten Boltinggaards Eier eller de Geistlige paa Stedet skulde have Noget hermed at bestille, liges som og denne Gaves Indhold aldrig maae falde til, eller i nogen Maade komme under Herredskaffen. Post-Portoen af denne Correspondence, og for Pens genes Oversendelse tages forlods af Renterne, og ana føres i Protocollen til Afgang deri. Skulde det om fort eller lang tid skee, at Bønderne af benævnte Boltinggaard og Rynkebygaards Godse skulde kjøbe fig selv, og blive Eiere af deres paaboende Gaarde og use, saa at intet Gods paa den Maade som nu, 7300 Skulde<noinclude><references/></noinclude> p6qpctchirzm6hm8l3ruc0j91ls09ru 104 86775 388121 330700 2026-04-06T16:46:50Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388121 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.|Resolutioner og Collegialbreve.|137}}</noinclude>made paastaae Salarium for saavel Forhere fom Sagers II Maji. Ubforfel, hvor de, som Actorer, fremtræde i Brændevins- eller andre Polities og deslige Justits Sager, hvoraf ikkuns henge Beder og Mulcter; om da Dommeren, der nu i Fogdens Sted ved Cancellie Skrivelse af 3ote Junii f. A. er paalagt at afholde deslige Forhere, fan, paa Grund heraf, tilfjende sig Salarium, eller om en Kongl. Befaling desangaaende først bar opvebies? I den Anledning skulde man, efterat have derom ført Brevverling med Mentekammeret, herved melde: At Præliminair Forhøre ikke behøves i Sager, som foranlediges enten ved ulovlig Brændeviinsbrænden og Salg, eller andre Forseelser imod Politie, Anordningerne, som straffes med Bøder, naar saas ja danne Forhøre ikke til Sagens Oplysning udfordres, og til den Ende af Actor reqvireres; men, naar dess lige Forhøre finde Sted, og blive afholdte, synes det billigt, at Sorenskriveren herfor tilkjender sig hos de Skyldige, faafremt Sagen gaaer dem imod, hvad Fogden forhen i lige Tilfælde er tilstaaet, i Overeensstemmelse med Cancelliets forberørte Skrivelse M af 25 de September 1790. i Ordre (til Stiftamtmanden i Fyen, Rosenørn), at vedblive Embedet for til den er opbygt, m. v. (h). TAI 5 307 Maji. Kammerherre 14 Maji. yborg, ind. Kongl. om ikke Fogberne i Norge funde tilkomme nogen Godtgjes relse for Reiser og Ubgivter i Anledning af de ved dem afholdende Forhøre og Underfagnings- Forretninger, naar Anmeldelse skeer om Brændeviinsbrænden og Salg eller ved andre lige Begivenheder, uagtet Sportel: Meglemen tet af 11te Junii 1788 ikke i dette Tilfælde har bestemt nogen Betaling, skulde man herved have formeidet: at udi Brændevins, Politie og beslige Justits: Sager, hvoraf per fe itfuas henger Bøder og Mulcter, ere Fogderne berettigede til at vaastane Salarium, saavel for Fryøre som Sagernes Udførsel, hvor be, som Actores efter Øvrighedens Foranstaltning eller ex officio have begge Dele at forrette, hvilket Salarium af Dommeren bliver at fastsætte efter Sagernes Wibtloftighed og Beskaffenhed, saaledes at det ingensinde maae overstige Part af de Beber de Sigtede blive tilfundne at udrede... (h) Sees i prom. 1 Junii 1799.<noinclude><references/></noinclude> j2nbvcfg2hpdaeec5m89x4x07cy3o18 104 86779 387399 374353 2026-04-06T16:00:29Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387399 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.|Resolutioner og Collegialbreve.|141}}</noinclude>Canc. Circul. (til samtlige Amtmand (n) og 18 Maji. Grever samt Baroner i Danmark og Norge), ang. at Fortegnelser over Afgivt til Revisions- Contoirene og af Collateral Arv for Lehnsgodsene bør af Amtmanden attesteres (o). the atte Gr. Da der til Rentekammeret er indkommen Forefvergfel, om det maatte være paffeligt, at Greverne og Friherrerne, som selv ere Etifteforvaltere, og ved deres Fulde mægtige lade forrette Sfifterne, tillige skulle attestere de af disse, i Overeensstemmelse med Forordn. af 13de Jan. 1792 og Placaten af 17de August samme Aar, forfattede Beregninger; faa skulde man, ester derom ført Brevverling med bemeldte Kammer, herved melde: At saavel disse Beregninger, som de Fortegnelser, der i Overeensstemmelse med Forordn. af 12te Seps tember 1792 ligeledes forfattes, bør af vedkommende Amtmand attesteres. Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), hvor: 18 Majt. ved, i Anledning af at Trolovelser og deres Betalinger ere ophævede, Adskilligt om Vielser be stemmes (p). Canc. Prom. (til Amtmanden over Svendborg 18 Maji. Amt), ang. at Amtmanden kan afsætte uduelige Sognefogder. Gr. Amtmanden har i Skrivelse af 9de Martil b. A. forespurgt: om han er bemondiget til at afsætte en udues lig Sognefoged, efter Birkedommer Jensens Anmodning, og at indsætte en Anden i hans Sted? Eiterat have der: M om ført Brevperling med Rentekammeret, meldes herved: At (n) Dag i Norge kun Aggershuus, Bradsberg, Buskerud og Søndre Bergenhuus, hvori Lehusgodser ligge. (s) (o) See Prom. 6 April 1799, samt Circ. 29 Decbr. 1798 og 12 Jan. 1799. (p) Kan fuldstændig læses i Schous Forordnings-udtog XII. D., S. 455 08 456, samt fortere i Collegialtidens den 1799, No. 22, S. 342-344; med S. 5, cfr. pr. 16 Julii 1796, 3) 109 1000<noinclude><references/></noinclude> 1uyvrohzz2xmkh2cjsix3eu4wam80ep 104 86792 388122 326503 2026-04-06T16:46:52Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388122 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 154|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>I Junii. Forretninger, saavidt bemeldte Nyborg vebkommer; hvorimod de Forretninger, som Stiftamtmanden efter Placat af 21 de Junii 1794 har tilfælles med Biskopen for meerbemeldte Nyborg, strax tilfalde hans Eftermand i Stiftamtmands-Embeder] (h). I Junii. Gen. Lo. Deconomies og C. Coll. Prom. (til samtlige Stiftamt og Amtmand i Danmark), ang. Brandhjelpspenge af Kjobstæderne, og Ovartal: Eptracter derover (i). Ved at communicere den Kongl. Sesolution under So Maji.. 31te f. M. (at Tilskudet fra Ifte Julii 1797 til 30te Junii 1798, 70 6. pr. 100 Rd., efter Rescr. af 30te Martii sidstleden, og de sædvanlige 10 B. til 30te Junii 1799, maae udredes Fjerdeparten Juni. hvert Qvartal), lader Collegium herhos tillige følge et Schema (k) hvorefter Magistraterne eller By: fog (h) Dette mellem [] var udeladt i Brevet til Amtmanden over Assens og Hindsgaul-Amter. (i) See Prom. 8 Junii 1799 08 14 Martii 1801. (k) Extract over de i N. Kjøbstæd for 1ste Termin ved ultimo Junik 1799 indtrævede og i N. Amitfine afleverede Brautójelpde Benge af det ved Rescript under 3ote Martii 1799 paabudne Tilskud for No. 1798. Indtægt. 1. Tilskud for 1ste Termin 20 B. vr. 100 Md. af Mb. NB. I forste Mubrik anføres bet, som af hele jobsta ders forsikrede Sum skulde indkomme, i Anden det. som kulde de indrom: Er ind Nestan me: Commmer: cer: No. Mr. Rd. Mt. se. Mt. s. gisa 240 deraf er indlevet, oui 3bielo Rubrik det, fom staaer til Mestance. endda 3370) Summa<noinclude><references/></noinclude> 7slznnsdc9sivufel5pdhavwktpa0uo 104 86800 387400 376741 2026-04-06T16:00:33Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387400 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 162|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Og da ved et 8 Junii. tommende Iste Julii af og fremdeles. Kongeligt Rescript af zote Martii sidstl. er paabudet senainitungsfe 3002101707-0 Skulde 1997 indkoms Er ind: Reftan me: kommet: cer: et Indtægt. D. t. 6. to. Mt. 8. Nd Mr. S. 1. Fra Stifters Stisbstæder: 6. f. fr. bver obstad især med den Sun, som efter Anmeldelse fra enhver v righeb skulde tudtommiet den ferie; det, som deraf Amitstuen er indleveret, den anden; og det, som ftaaer tilbage, i den tredie Rubrik. duflie et 2. Fra andre Amtstner:, N. Amtstue efter Collegit Anviioning af N. Dato o. f. fr. hver Amtstue ifær med hvad derfra efter Col legii Anvilsninger fulde instomme, i den første;] hvad beraf er indkommer den anden; og i tilfælde at noget endnu ikke er ind tommet, da samme i den tredie Nubri 110 dig er Summa 119 Skulde udbeta-Et udbe talt: Staare tt bage No. Mt. S. No. Mt. ß. No. ME.. Udgive. 1. Til Brandskader i Stiftets Kjøbstæder: R. N. Kiøbstab efter Col legit Auviisning af N. Dato de moitas (1) v. f. fr. hoer Kjøbstæd især med det, som dertil er au stist i den ferfte; det, som virtellg er udbetalt, i den og 1 (F) IV anden, R<noinclude><references/></noinclude> am2lbpub3ofxrxkokkoh5brg8t0nyq2 388123 387400 2026-04-06T16:46:53Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388123 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 162|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Og da ved et 8 Junii. tommende Iste Julii af og fremdeles. Kongeligt Rescript af zote Martii sidstl. er paabudet senainitungsfe 3002101707-0 Skulde 1997 indkoms Er ind: Reftan me: kommet: cer: et Indtægt. D. t. 6. to. Mt. 8. Nd Mr. S. 1. Fra Stifters Stisbstæder: 6. f. fr. bver obstad især med den Sun, som efter Anmeldelse fra enhver v righeb skulde tudtommiet den ferie; det, som deraf Amitstuen er indleveret, den anden; og det, som staaer tilbage, i den tredie Rubrik. duflie et 2. Fra andre Amtstner:, N. Amtstue efter Collegit Anviioning af N. Dato o. f. fr. hver Amtstue ifær med hvad derfra efter Col legii Anvilsninger fulde instomme, i den første;] hvad beraf er indkommer den anden; og i tilfælde at noget endnu ikke er ind tommet, da samme i den tredie Nubri 110 dig er Summa 119 Skulde udbeta-Et udbe talt: Staare tt bage No. Mt. S. No. Mt. ß. No. ME.. Udgive. 1. Til Brandskader i Stiftets Kjøbstæder: R. N. Kiøbstab efter Col legit Auviisning af N. Dato de moitas (1) v. f. fr. hoer Kjøbstæd især med det, som dertil er au stist i den ferfte; det, som virtellg er udbetalt, i den og 1 (F) IV anden, R<noinclude><references/></noinclude> 1yzak1j1yloogvn0kz7wpio20kulo0n 104 86888 387303 354807 2026-04-06T15:53:40Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387303 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 250|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Aug. mie skal bestaae i en nyttig moralsk Bog, smukt indbunden med Modtagerens Navn paa Bindet, samt Dato og Aarss tal. Til at bestride Omkostningerne ved denne præmies Anskaffelse, skal hver Discipel i zden klasse, naar han er lægger fit Undervisnings Qvartal, tillige betale 8 ß., som forvares af Stolens Rector i en faa taldet præmie Kasse Til samme Henfiat betaler hver Discipel paa samme Maade. 46. i 1ste Klaffe. Skulde nogen af Inovaanerne ville fiente Bidrag til Præmiernes Anskaffelse, da modtages af Giveren, ved Gavens Erlæggelfe, Qvittering fra Stolens Mector. Og naar den belønnede Discipel har modtaget den ham tilfaldende præmie, da underrettes Giveren i et Brev fra samtlige Directeurer om Discipelens Navn, Alder og Fremgang i Videnskaberne. 16 Aug. Denne Plan vorder, indtil videre, confirmeret; dog at ikke al Kirke: Opvartning, efter Planens 14de §., henlægges til Fattigskolen i Bragernas, men, at Opvartningen ved den ordentlige Gudstje neste paa Sons og Helligdagene fremdeles vedbliver at forrettes af Realskolens Disciple, som derved tilholdes til ordentlig Kirkegang samt at den Uns derlærerne i den 15de §. paalagde Indskrænkning borts falder. Rescr. (til Stiftbefal. i Aarhuus), ang. at der i Randers Kjøbstæd, foruden de der nu hols dende aarlige 2 Heste Markeder, endnu maae holdes et Heste og væg Marked den første Torsdag og Fredag i hvert Aars Julii Maaned. (Efter Anfags anning fra Sognefoged 27. J. med Flere i Randers-Aint) (m). 17 Aug. Canç. Prom. (til Kjøbenhavns Universitat), hvorved Næstforestaaende communiceres. 17 Aug. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Lolland), ang. Sager ved Forligelses- Commissionerne om bortfæstede Eiendomme og Jorddeling. Gr. I en til Cancelliet inblommen Forestining bave Forligelses -Commiffarierne i Halsted Amt begjert dette Collegit (in) See næstfølgende Promemoria. Re<noinclude><references/></noinclude> c5m7h1dnu197uupgswh6bx0iisg7ly5 104 86995 387401 357040 2026-04-06T16:00:34Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387401 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.|Resolutioner og Collegialbreve.|357}}</noinclude>§. 5. fælde at saadan Forseelse er begaaet, for hvilken Straf 25 Octobr. finder Sted. Enhver dansk Undersaat, som befinder §. 40 sig i havnen og paa Broen, skal, i alle mulige Tils fælde, være forbunden til, paa den inspectionhavende Officeers Forlangende, at være ham til hjelp, med at paagribe og anholde dem eller den, som han ans viser, enten det maatte være for Ulydighed imod hans Befaling, eller for anden Art af Lovens Overtrædelse, ved at foranledige Uenighed, Klammerie og Op løb, eller ved virkeligen at afstedkomme eller deeltage i lige Lovstridigheder. Ingen maae, om han endog er uskyldig, eller endog overfaldes med Hug og Slag, hævne sig selv, eller paa nogen Maade tage sig til Rette, men skal være pligtig at henvende sig til den inspectionhavende Officeer (i Fald denne ikke skulde have været tilstæde), som strax haver at paabyde Ord den, anholde den Skyldige, og anmærke de Tilstædes værende, som kunne vidne i Sagen, paa det at den Skyldige kan vorde anseet efter Loven, og den Fors nærmede vedbørligen tilfredsstillet. Fald Nogen skulde gjøre sig fyldig i Overtrædelse af foranførte Forskrivt, maa den vente med Straf paa Kroppen eller betydelige Pengeboder, at vorde uudebliveligen anseet, samt desuden tagle af den inspectionhavende Officeer at blive arresteret og hensat i Vagten, indtil han kan blive overleveret til Politie: Retten; bog maae det staae i Officerens Magt, naar han finder Forseelsen mindre betydelig, at forlige de Tvistende, og løslade den Anholdte, uden at overlevere ham til Retten. Den inspectionhavende Officeer maae være temyndiget til, naar og saa ofte han finder det fornodent, at requirere til hjelp i sine Embeds-Pligters Udøvelse den militaire Vagt, hvilken bør instrueres saaledes, at den ufortovet og i samme Dieblik, som 3 3 jed den G. 6. 25 Octobr .0% §. 7.<noinclude><references/></noinclude> 7sb8x5sf1hmnw6vgj7ntv56eyffue60 104 87023 387304 367606 2026-04-06T15:53:40Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387304 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.|Resolutioner og Collegialbreve.|385}}</noinclude>Gange om Aaret ved hver Terinin. - Skulde en 15 Novbr. Pensionist udeblive to Terminer med at oppebære fin Rente, da ansees den for død, og en Anden udnævnes til at nyde den forladte Deel. Hvert Aar inden Januarii Maaneds Udgang melder Directionen, hvor Capitalen er henstaaende, og hvilke Personer, som det forbigangne Aar har nydt Renterne, til det Danske Cancellie, hvorigjennem hun udbeder denne Stiftelse Hans Majestæts allernaadigste Beskyttelse. Canc. Circul. (til samtlige Amtmand, Grever 16 Novbr. og Baroner i Danmark), ang. Fæld og Skifter ved Fæstesteder, samt Disses Overlevering til nye Sæstere (u). Edw Gr. J Anledning af indkomne Forespørgseler til Cancel. liet i Henseende til adskillige Puntter, foranledigede af Forordn. d. b. 8de Junii 1787 om Mettigheder og pligter, som ber have Sted imellem Jorddrotter og Fæstebender i Danmark m. v., skulde man melde, til fornoden Efterretning og Bekjendtgjørelse for Wedkommende: En Enkes Besiddelses Ret til en Fæstegaard har, efter Lovens 3-13-4, sin hjemmel i det til hendes Mand udstedte Fæstebrev. Hun kan altsaa ikke betragtes som en ny Fæster, til hvilken Gaarden, i Folge ovenmeldte Forordning af 8de Junii 1787 Fal overleveres ved Syn. Maar der ved Skiftet efter Manden er gjort udlæg for fæld paa Gaardens Bygninger og Besætning af Boets Formue, staaer det derfor i Jorddrottens Magt, om han vil lade Ene ken beholde det udlagte, og blive ansvarlig for Mang (u) Fornben hvad Rescr. og Pr. i Assessor Schous Udtog ved Fd. 8 Junii 1787 er anfert, fee 27 Junii 1789, 31 Decbr. 1791, 17 Aug. 1793, 17 Maji §. 1 og 6 Junit 9. 3, samt 6 Decbr. 1794, 16 Julii 1796, 4 Martit 1797, S. I, og 23 Decbr. e. a., 19 Maji 1798 og 14 Novbr. 1801. VI. Deel 10de Bind. Bb G. I. 28.0<noinclude><references/></noinclude> sdomypnvbh3utf5xga7tyqpkn848jzq 104 87030 388124 369745 2026-04-06T16:46:55Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388124 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 392|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>73 16 Novbr, of Stiftbefalingsmanden og Biskopen indstilte Maas de (y); dog at enhver Skoleholder ikkun tillægges 20 Stuehuus, Fag Port, og 9 Fag Ubhuus, og desuden tilbygges 3 Fag huus til Skole: 2) at Skoleholderen beholder alle de til Degnekaldet og Stolen forben fra Nordrup Sogn lagde Judkomster af Offer, Degnetrave, Lan, Græsning til to Keer og ser Faar, Fourage og l debrændsel, hvilken Sidste ikke bør være under 30 Las Torv eller 7 Favn Brænde (Nedsat, see ovenfor); - og hvad Fouragen angaaer, da, siden dette Sogn er det største, og har over 173 Tdr. Hartkorn at tage Tiende af, samt desuden beholder de 7 Skvr. Land, som hører til Degneboligen, da synes det ikke nødvendigt at paas lægge Benderne at yde mere Fourage, end hvad de forhen til Skolen i Nordrup have leveret. For at opnaae Planens udførelse, er det rettest, at anholde om Hans Kongelige Majestats allernaadigste Befaling til at paas lægge Nordrup og Klippede Bender, der for Fremtiden eene bliver Nordrup- Skoledistrict, i medhold af Skole- Forordn. af 23de Jan. 1739, S. 22, at levere den behead vende Langhalm til Tag paa de nye byggende 3 Jag Skolehuus c., samt at forrette den behovenbe Kjørsel med Materialierne, og Huusmændene Haand-Arbeidet: at bemeldte Bonder, som tilsammen skal have lidet over 100 Tor. Hartkorn, maatte paalægges at levere 1 Læd Torv af hver 3 Tb. Hartkorn eller forholdsmessig Bes taltug for Brænde en Favn for hver 4 les Terv a 3 Std., som udgier imellem 21 a 22 ß. pr. Td. Hartkorn, der, lignet med et Las Torvs nærværende priser, ikke gier nogen synderlig Forskiel. Den, der bekommer Embedet, faaer afgjøre og indestaae Enkekassen for fine deri havende 100 Nd. Skatter c. af Degnekaldet ber udredes pro qvota af de nye Lærere, efter hvad Harts forn hver faaer i sit Sogn. - B. Farringløse: Stoles og Kirkesanger: Embede saaledes: 1) at for Skoleholde ren opbygges i det mindste 8 Fag Huus paa 4 Fags Brede, hvori kunde indrettes en Stue paa tre Fag, og advo dr derved et Kammer, et kjokken paa to Fag, og en Stole berved et Kammer, et paa to og en paa (y) Nemlig under ste Octobr. 1797 at ved A. erindredes fun, at Bonderne skulde levere Brændsel, saaledes som Forordningen fastsætter, men Gissegaards Herskab Resten af 30 Las Torv eller 7 Favne Brænde: og ved B₂ at Lodseieren bar komme Stolen til hjelp i hvad der vil mangle i 30 Las Torv og forholdsmessig Brænde; thi Renderne ville itfun levere Samme og He ligesom forhen til Nordrup; saavelsom at ved den omtalte Landgjelde forstaaes Afgivten af Klokkerhuset, som bestaaer af 8 Fags og har 3 Sfpr. I Ffr. Hartkorn.<noinclude><references/></noinclude> 9otdrgktmettjveaupqes2eh6s39g2k 104 87032 387866 367314 2026-04-06T16:37:51Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387866 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 394|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Novbr. 20 Novbr. sen, for, i ( be fra bemeldre Cleo Qvægfyge:Commissionens Circul. (til samtlige Told: Opsynsbetjente udi So Toldstederne i Danmark og Norge), hvorved meddeeles Efterretning, at Qvæg sygen er udbrudt i adskillige Kredse udi Sydpreussen, for, i Henseende til de fra bemeldte Steder til til Tolddistrictet ankommende Skibe, at kunne paasee iagttaget Det, som i Forordn. af 28de April 1779, især §. 5 og 6, er foreskrevet i Henseende til Sundheds: Attester.. Kongl. Resolution, ang. Forandring i det danske Cancellies Indretning (z). Gr. Da det er Kongen magtvaaliggende, at de under bet danske Canc lie henhørende Sager blive fremmede i ben med Sammes Natur overeenstemmende Orden, og erveberede med den Hastigheb, som undersaatternes Bedste kræ ver: faa (t Bettaatning af de under bemeldte Collegium henlagte Sagers tiltagende mængde, og Forretningernes Bidtleftighed) Pal, i Forhold deraf, Collegiums Lemmernes Antal foroges, og hvert Departement tildeeles visse Sager, fom af Sammes Deputerede forestaaes. ter (a): Zil det I ste 50 Cancelliet sal bestaae af følgende fire Departemen: Iste Departement skal henhøre alle Sager, som angaae Universitetet, de lærde Skoler, de fongelige Seminarier eller Lære-Instituter, det almin- Delige Skolevæsen, Geistlighedens og Religions Lærer: nes langt fraliggende Skole. Hvad angaaer (Sognepræstens) Hr. Fugls Anmærkninger om, at det i Farring lose værende Klofkerhaus var beqvemt til Stole og Kirkesanger: Huus, da svares dertil: at huset er gammelt og slet, ei tjenlig til det bestemte, og følgelig skulde ombpages: at det ifte ligger mere beqvemt end den anviste Plads: at den nærværende Beboer har beviist, sig det at være tilfæftet; og at han svarer Afgivt deraf, som den no Skoleholder bliver berettiget til, samt i sin Tid, naar det bliver fæsteledigt, fan giore sig meer fordeelagtig, (z) Af Collegialtidenden 1799, No. 49, S. 769-774; fee Resol. 12 Septbr. 1800, og Circul. 11 Julii 1801; cfr. Anordn. (i Rescr.) 4 Martit 1773. (a) See Resol. 22 Maji 1801.<noinclude><references/></noinclude> ny0fif6zvl0rmmlipuqpelpim6ixbt9 104 87095 387867 367275 2026-04-06T16:37:52Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387867 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.|Resolutioner og Collegialbreve.|457}}</noinclude>derveis, Da imidlertid Amtmanden har yttret, at 24 Decbr. det ikke kan have synderlig Følge, om Posten fra Hol stebro ei kommer tilbage i Ringkjøbing førend Onsdags Formiddag, saa har man under Dags Dato tilkjendes dosa ys givet Postmester Grøn (y), at Posten skal indtil vis dere afgaae fra Lemvig Kl. 10 om Tirsdage Formiddag, og bør derefter være i Holstebro inden Kl. 4 om Eftermiddagen, samt at han inden en Time dev efter skal erpedere Posten til Ringkjøbing til Af gang, hvilken derefter bør være tilbage Ringkjø bing Onsdag: Formiddag. Til Opmuntring for sidst nævnte Postbud og med hensyn til hans længere Ophold i Holstebro, vil man ligeledes tilstaae, ham et af 10 d., 09, naar han opfylder Hensigten, gjøre Hans Majestet Forestilling om dette Tillægs Wedlivelse, hvilket ligeledes udbedes ham communiceret, pg at Udbetalingen skeer paa samme Maade, som t Henseende til Varde: Postbud er ommeldt. strild defi 10 Sammes Prom, (til Postmesteren i Varde), 24 Decbr, med Forestaaende, hvorefter han fra fin Side ville jagttage det Fornødne, samt udbetale vedkommende det dem Tillagte. Postbud det Rescr. (til Høieste: Ret), ang. at Antallet 27 Decbr. af de Tilforordnede i Hoieste-Net skal ved nu værende Bacance nedsættes til 13, 4 Stedet for 14; PG at behance og at den derved besparede Gage (z) skal anvendes til at forbedre Lonningerne for de øvrige Tilforordnede fands (y) I Holstebro. 111 F Desbr be- () Efter Collegialtidenden No. 52, S. 826, er Samme 1200 Rd., og skal, tilligemed 400 d. af den Kongl. Kasse saaledes anvendes; og der fees, at Kammer- Advocat Schønheider forbeholdes ar indtræde næst efter Assessor Brovn, samt Assessor Rothe næst efter hiin.<noinclude><references/></noinclude> 8915iyq2ga9ei697xbarm9ryo0gownb 104 87145 387426 357046 2026-04-06T16:01:42Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387426 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.|Resolutioner og Collegialbreve.|507}}</noinclude>pro officio beneficerede Godse, men ille til saabanne Herlig z Martii. heder, som val, jordgravet Gods og deslige, som oprin beligen ere Regalia minora; i hvilken Kammerets Forme ning man faa meget mere bestyrkes, da endog Beneficiarit Ret til Hugst i Skoven er indskrænket til det Nedvendige, Mir og det er Kongen forbeholden at difponere over alt hvad Skoven i evrigt fan taale at afgive. For at forekomme faadan formeentlig Fornærmelse i Hans Majestæts Ret tighed, Anmodes [Stiftamt-] Amtmanden at beordre Fogderne i Amtet, i saadanne forekommende Tilfælde for Eftertiden, at paastaae Hans Majestats Ret til den ganske hval, og i tilfælde af Indsigelse fra Benefi ciarii Side, da at gjøre saadan Paastand gjeldende ved lovligt Søgsmaal, hvortil Beneficiarius og øvrige Vedkommende bør indstævnes, samt, om (Dommen skulde falde Hans Majestæt imod, da strax at indbes rette Saadant til nærmere Foranstaltning, til Doms anens Indstævning for høiere Ret. dased bado 31 M V. G. R. og Gen. Toldf. Circul. (til samtlige I Martil, Told Inspecteure og Kasserere i Danmark), ang. Hyres Tagelse af nye Solimitter, som fra Hvervingen dimitteres, samt Toldbetjentes Bereta ninger derom (d). Efter en Strivelse af x5de f. M. fra det danske Cancellie er det tilladt, at de nye Solimitter, naar de fra Hvervingen demitteres, maae (uden først at gaae tilbage til deres hjem for at erhverve Amtspas til den foretagende Søfart) tage Syre fra Kjøbenhavn eller andre Sosteder uden for det District, hvor de egentligen henhøre.. Dette meldes til Efterretning: ligesom og. at de i Instructionens 51de S. (e) bes falede maanedlige Efterretninger fremdeeles blive at (d) See Forordn. 8 Jan. 1802, §. 5. (e) See Noten til Cireul, 15 Febr. 1800 af<noinclude><references/></noinclude> 95c9wu0qjc3z8kygdxibz2ujsr7cesi 104 87146 388125 360147 2026-04-06T16:46:56Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388125 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.{{Afstand|3em}} 508|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>905% Holste I Martii. afgive til vedkommende Krigs og Land. Com missair. 1 Martii, Sammes Prom. (til Toldbetjentene i Hjerting), ang. Told Expedition til Fano Beboere, Skjøndt de ikke have Borgerskab (f). Martin F go andant dodiets Gr. J Anledning af Deres under 3die Sevtbr. f. A. inbkomne Forestilling, angaaende endeel af Fane - Beboeres Fart med Stibes uden at henvore til nogen Kjøbstæd som Borger, har Kammeret ved berem fort Correspondence bragt i Erfaring, at denne Fans Beboeres Fart noen Borgerskab grunder sig paa det Kongelige omiralitets- og Commissariats Collegii Resolution af 18de Jan. 1771, hvorved det er tilladt dem at føre smaa Fartøier i indenlandse Sart, imod at blive staaende i hoved Rullen som Matros fer til den Kongelige Tjeneste. Oftbemeldte Sang Beboere fan da indtil videre som hidtil meddeeles Told Expedition paa deres fø rende Fartsier, uden at henhøre til nogen Kjøbstæd som Borger. Dette meldes herved til Efterretning, , og til Svar paa forbemeldte Forestilling desangaaende. 4 Martii. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Lolland), ang. at Udpantninger for Præste Indkomster ber free ved Sognefogden (g). () moved spin Gr. Stiftbefal. har i Skrivelse, dat. 25de Jan. sidstles den, deels andraget, at herredsfoged Doctor Baden ei har foretaget. Udpantning efter den af. Stiftamtmanden dertil approberede Restance Liste paa de Sognefolt, som ikke i Mindelighed have villet betale Sognepræsten Hr. Nielsen den ham tilkommende Smaaeredsel for Maret 1799, fordi Hr. Nielsen ei formelig har requireret Samme, og ikke sendt ham Befordring; samt deels indstillet: om ikke ogfaa opantninger af dette Slags bar henregnes til dem, som Forordningen af 11te Novbr. 1791, 4de S. befaler at fal foretages af Sognefogderne, og disse derfor upde den i Forordningens 5te S. bestemte Betaling. I den Anled ning skulde man herved melde: At (f) Efr. Fd. Febr. 1770, S. 25, Circul. 2 Octobr. 1784, eg Fd 1797 samt 8 Jan. 1802. (g) Eir. Circul, 28 Mail 1791.<noinclude><references/></noinclude> si1l4ui0ykrigiujm3ho1svmr6gnn2b 104 87155 387402 377992 2026-04-06T16:01:11Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387402 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.|Resolutioner og Collegialbreve.|517}}</noinclude>paa Bræn= 15 Martii, Netsbetjentenes Pligt til Medfølge paa devins- Inquifitioner (v). Gr. Da der til Cancelliet ofte indløber Klage over, at en Herredsfoged vegrer fig ved at medfølge paa Inquisitio ner om utilladelig Brændeviisbrænden uden for hans In risdictions District, faa skulde man, til Efterretning og vitere Bekjendtgiorelse för Vedkommende, herved melde At Forordningen zden August 1786, angaaende §. 1. Brændeviinsbrænden og Krohold paa Landet i Dans mark, har bestemt, hvorledes en Rettens-Betjent, som ulovligen vegrer sig ved at medfølge paa Inqvist tioner om utilladelig Brændeviinsbrænden, bor ansees; og at det, i Følge bemeldte Forordning, synes In gvirenterne tilladt, at m at medtage hvilken Nettens-Bes tjent, de finde for godt, uden at denne Sidste,i den Henseende, er bunden til noget vist Jurisdictions. District. §. 2. Canc. Prom. (til Bisk. over Aalborg Stift), 15 Martii. ang. cene Amtmandens Tilsyn med Geistlighe dens civile Skifteforvaltning og Overformyndevie (x). Gr. J Anledning af en indkommen Forefperafel, om ikke Etifte og Overformyndervæsenet paa præsternes benefice r de Gods i Danmark henhører under mitmandens Opsigt, og om de dertil henhorende Protocolier aarligen skal fores vises for ham, meldes: At Geistlighedens civile (y) 20. Rentek. Circul. (til Amtmændene i Danmark), 15 Martii. ang. specielle Udskiftninger, og Jord tillagt (Kgl. Resol. Huusmændene, førend Gods tillades solgt fra fri 12 Martii.) Sedegaarde. Rf3 Fors (v) Cfr. Meser, 22 Decbr. 1780, Prom. 8 Maji 1790, 30 jul 1796 08 4 Martii 1800, med Noter, (x) Af Collegialtiden No. 13, S. 200. (y) Ligesom Prom. 22 Febr. 1800. See Sammes Note.<noinclude><references/></noinclude> 54dt3ne1unxx1i3t5nxm7equveqt5vp 104 87197 387868 375183 2026-04-06T16:37:52Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387868 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.|Resolutioner og Collegialbreve.|559}}</noinclude>10064 Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. 3 Maji. at Degnen paa Bogo skal undervise Faros Beboeres Ungdom. 3117 Gr.. De to Beboere af en Fare S. 5. og R. 3. have anholdt om, at maatte henlægges under Bogo-Stole, og yde til Degn og Stoleholder der Contingent, fom de n give til Vordingborg Stole. Men, da man af Biskop at de 6 Sfpr. Bygifombe to Beboere paa Furo ode til Rector Wordingborg ingenlunde tunne anfeed for en Afgivt til en Stole, men det er en i Følge Rescriptet af 7de Septbr. 1759, af da værende Amtmand over Meine Amt, bestemt Refusion for den saakaldte Deguetrave, boors med Skolens Mector Wordingborg er beneficeret, fom yad ingen Maade vil kunne fratages Embedet, Tamt at Degnen paa Boys, ved Rescriptet af 19de April 1754 udtrykkelig er paalagt, fimod Offer og Accidentiet, at antage Faroz Beboeres Ungdom til undervisning, uden mindste ny Byrde for de to Beboere paa Fare: SHISTO Saa skulde man herved anmode Biskopen at unders rette Supplicanterne herom, samt at Sognebegnen paa Bogø er tilkjendegivet (1) at antage sig deres Børns Underviisning. 19 le 311 age of all d Maji Maji. M Canc. Prom. (tit Bisk. over med Gjenpart af Forestaaende, a Stift), 3. Maji, og Anmodning, igjennem vedkommende Herredsprovst at underrette Sognedegnen paa Bogo om hans Pligt, med at antage sig Fars: Beboeres Ungdoms Undervisning. M Canc. Prom. (til Stiftbefal, og Bisk. iyen), 3 Maji. ang. Deel i Bacancers Forsynelse ogsaa, udi Salling Herred af Sognepræsten til Østerskjerninge eigns t og Sundstrupi dia gilarie si Gr. Sognepræsten for Østerfjerninge og Hundstrup-Mes nigheder, Hr. Struch, har ansøgt, at Anneret Hundstrup made benlægges fra Salling til Sunds-Herred, eller og at han maatte fritages, for at forfone Vacancer i Salling-hera .ijnM d red, imod at han tager fuld Tour Sunds-Herred. I dero.1%)- (k) Over Fyens Stift. (1) See næstfølgende Promemoria. Do co inter only 2 (mm) (ijaMe<noinclude><references/></noinclude> rnjlh60qtz7nmq8lamuae0c0fl1alow 104 87211 387546 366757 2026-04-06T16:09:12Z MGA73bot 792 Finder steb-varianter 387546 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.|Resolutioner og Collegialbreve.|573}}</noinclude>Amtmand (3) i Merg Canc. Prom. (sil samtlige Stiftbefalings: og 17 Maji. i Norge), ang. Ovrighedernes Balg til at dicure Fængsel paa Vand og Brød for Gr. J Anledning af en til Cancelliet indkommen Fore spørgsel, om ikke den 7de S. i Forordn. af 12te Julii 1799, ophæver Forordn. af 6te Decbr. 1743, dens 15de S., som tillader, at de Skolotge, naar deres Velfærd og Lempe ved joM Q13 offentlig Straf kunde forspildes, maae ved vrighedens Foranstaltning hensættes paa Band og Bred, skuloe man melde, til forneden Efterretningmodal ind At Præmisserne i Forordningen af 12te Julii 1799, udtrykkeligen vise, at Aran: Arbeide er substitueret Fæstnings og Eugthuus Arbeide, hvor Samme i Følge de ældre Anordninger fandt Sted. Øvrighe dernes Valg, i Følge Forordn. af 6te Decbr. 1743 til at bestemme Straf af fængsel paa Vand og Brod, naar de Paagjeldendes Lempe funde lide for meget ved hiin haardere Straf, er altsaa Øvrigheden, et betaget ved den seenere formildende Lovgivning. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Aggershuus Stift), 17 Majs ang. at Skoleholderens Lon i Friderikstad (50 Rd. i Folge Cancelliers Resolution af 7de Septbr. 1776) maae forhøies til 100 Rd. af Byens Kasse. Forslag fra Borgemesteren, bifaldet af Byens tere, da ellers ingen Duelig funde erholdes) agen Duelig fu holdes) (h) (Efter epræsentan Canc. Prom. (til Amtmanden over Friderik 17 Maji. stads og Smaalenenes Amter), ang, at kun Leensmænd nyde Godtgjørelse for Maanedstingenes Holdelse (i). 6610 Si Gr. (g) undtagen Christjansands og Bergens Stiftamtmand, Jamt Bradsberg Amtmand. Collegialtidenden No. 20, Sibe 312 siges, at de alle bleve tilskrevne. Masskee de omtalte tre gave facet Breve med andre Indledninger. (h) Menes bortfaldet ved Rescr. 21 Aug. 1801. (i) Af Collegialtidenden No. 21, S. 327. Anderledes er resolveret i Prom. 17 Aug. 1799. 01<noinclude><references/></noinclude> rnvzrrxcl3zq158l8metszv7t99b417 104 87220 387305 313834 2026-04-06T15:53:41Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387305 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.{{Afstand|3em}} 582|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Maji, Denne, saavelsom al anden nordentlig Opförsel eller 20. Forsømmelse af Lodserne, skal Oldermanden strap anmelde til Havne: Commissionen; forsommer eller fortier han dette, og Samme bliver ham overbeviist, underkastes han Havne Commissionens Tiltale. Lode ferne fulle, i alle Tilfælde, Tjenesten angaaende, uvegerligen adlyde de Befalinger, som ethvert enkelt Medlem af Havne:Commissionen giver dem mundt ligen eller frivtligen; fulde den befalede Lods for mene, at der i den mundtlige Befaling var nogen Irs ving skal han dog strax adlyde, men derefter forea drage den heele Commission Sagen paa den beskedenta S. 21. ligste Maade. Skulde nogen af Lodsene overbevises am Forsømmelighed eller Uvillie til at opfylde deres Lods Pligter, kan den hele Commission tildemme den Skyldige i Bøder, efter Sagens Omstændigheder, fra 4 Mk. til 2 Rd., uden videre Lovmaal; hvilke Bøder indeholdes ved Uddeelingen af den vedkommende, Looses Udbytte, og tilfalder Kallundborgs Fattigkasse. Naar een eller flere af Havne-Commissionens Meda lemmer vili Embeds Forretninger, fare ud paa Havnen eller Fjorden, og i saadan Henseende forlana ger Skyds eller Assistence af Lodserne, bør den §. 23. uvegerligen strax gives uden Betaling. Hvad saales des, indtil videre, er anordnet, augaaende Lodsvæ senets Indretning i Kallundborg, bekjendtgjøres veds kommende Lods Oldermand og Lodser; videre uddrager og forfatter Havne Commissionen heraf det Fornødne, som Instruction for Lods Oldermanden og Lodserne; ligesaa hvad Skipperne vedkommer, hvilket opslaaes paa et offentligt Sted, til alle Vedkommendes Eftera retning. §. 22. Canc...<noinclude><references/></noinclude> m2s7mhs30m200r8cbumykpwrc4mci71 104 87284 387869 354837 2026-04-06T16:37:53Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387869 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.{{Afstand|3em}} 646|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>21 Junii. Bilag ved Herredets Brandforsikrings:Protocol, hvor alle til dette Aars Junii Maaneds Udgang i Herredet 21 Junii. tes to G faa vil det eg forsikrede Steder af Branddirecteuren derefter skulle indføres: saa vil det og være nødvendigt, at bemeldte Designation for ethvert Herred forfattes overeensstemmende med dette Diemeed, efter herhos følgende Sche ma. Af denne Designation for ethvert Herred især vil da, som sædvanligt ved slige Afleveringer, forfat tes to Gienparter, hvoraf Branddirecteuren overleves res den Eene med de til Samme henhørende Tarations Forretninger, og paa den anden giver han sin Tilstaaelse for Modtagelsen, hvorefter Collegium udbeder sig den med bemeldte Tilstaaelse forsynede Gjenpart tilstillet, og vil for Sammes Modtagelse give Amts manden behorig Tilstaaelse. General: Postamts Prom. (til Postmesterne i Nibe og Varde), ang. deres Mellem- Regninger om Porto (o). Gr. Paa det at den vidtloftige Mellemregning, som nu finder Sted imellem be Kongl. Postcontoire i Ribe og Vara de, ang. Portoen, kan undgaaes saavidt muligt, Bille Postmesteren i Ribe, efter General: Posts amtets Skrivelse af 14de d. M., og det dermed fulgte Schema, fra Iste Julii næstkommende ved Omcartes ringen af de Sager, som med Pakkeposter ankomme til Ribe, og ere bestemte længere frem, iagttage, at den halve Porto, som tilkommer Postkassen, ane føres i Porto: Rubriken paa Cartet til Varde, hvor Samme oppebæres og beregnes til Indtægt af Posts mesteren i det af ham aarligen aflæggende Brevposts Regnskab. I Følge heraf kommer Hiin ikkun til at staae i Mellemregning med Denne, forsaavidt Hiin maatte (o) See Prom. 21 April, 8 Majt og 6 Octobr. 1798, 15 Junii, 13 Aug., 5 Octobr., 2 Novbr, og 24 Decbr. 1799.<noinclude><references/></noinclude> 63asc5ych16jdpx93r2r7jficux19sl 104 87374 388126 358222 2026-04-06T16:46:58Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388126 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.{{Afstand|3em}} 736|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 Aug. for søge at forsvare dem saalænge som muligt, og, Mandskab labe hvor det, til at redde dem, behøves, for dem ved hver Etage opsætte et Bræt paa hoi Kant, tettet ved Præsenninger, Klude eller Gjødning, for ved Siden af Trappen at kunne sætte Gulvene under Vand, og hindre dem fra at antendes. Naar Trappen ikke fan forsvares, skal han, om den ikke behøves til at redde Mennesker eller Gods, søge at nedbryde den, nog, hvor det er muligt, i Tide i Sammes Sted aabne Communication for de Arbeidende ved hjelp af Krybes kroger eller Redningsmaskinerne. Brandmajoren skal, imedens han undersøger Ildens Beskaffenhed, og føier de fornødne Anstalter imod Samme, med Officerer og lade besætte Zabo Busene, som kunne staae i Fare for at antendes, og befale dem at anvende de Midler til at fifre dem mod Antens delse, hvortil Cabinets, og Compagnie Spreiterne Skulle bruges. I det antendte Huus skal han tillige søge at afskjære Ilden i den eller de angrebne Etager, ved at sprøite saameget Band i de ikke antendte Eta ger, at Ilden ikke der kan komme til at fatte eller fane Overhaand. Han skal i den Ilden angrebne Bygning i de Værelser, som endnu ikke ere angrebne af Samme, for Dertrinnene, hvor det er muligt, lade sætte Bræder paa hoi Kant, for saaledes, som ommeldt ved Trapperne, at stemme Vandet over Gul vene, hvilke han ogsaa, hvor det er gjørligt, skal søge at tæffe og sikre mod Ildens Angreb, ved at bedække dem med Gjødning, Sand, Leer, Jord, Aske 2c. Ilden selv bør altid angribes i dens yderste Grendser, hvor den er svagest, og disse meere og meere indskrænkes, uden at tillade Ilden igjen at faae Overhaand i det, som eengang er slukket. Hvor l den findes saa heftig, at Brandmajoren ikke med den Magt,<noinclude><references/></noinclude> dt95szfqkgygjvv3t7upvrtexbbtyuo 104 87459 387870 375185 2026-04-06T16:37:53Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387870 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.|Resolutioner og Collegialbreve.|821}}</noinclude>bebe, hvis heele piffe Len kun udgjor 12 Md., hvorved til: 29 Novbr. lige aabnedes Le lighed til en Stoles Oprettelse i Nyraad= Kjøbstæd, da Borgerne sammestebs, efter den indsendte Plan, aarligen ville bidrage 26 d. 1 Mr. til den ansæt tende Skolelærer, samt derhos indstilt: 1) at nu værende Juterims Skoleholder i Vordingborg, A. Tüchsen, som paa 10 lar har forestaaet Stole Undervisningen til Vedkom mendes Fornstelse, maatte vorde ansat som virkelig Stoles lærer, og tillige som Klokker i Vordingborg, og derpaa er holde Kaldsbrev, samt at disse to Embeder herefter bestandig maatte være combinerede, imod at den sædvanlige Skos lelen og Klokker-Embedets visse og uvisse Indkomster af ham oppebæres: 2) at en ny Skole oprettes i Nyraad, hvis Lærer nyder, foruden de af Borgerne, i Følge ovenmeldte Akkord af 18de Junii d. A. belovede 26 Mb. I Me., aarlig tillige 32 Nd. af Klokkeriets visse Indkomster i aarlig Lon, som betales bam af vedkommende Kloffer med 8 Rd. qvartaliter, hvorimod han selv forskaffer sig Skole og Vaaningss huus til Leie med forneden Græsning samt Brændsel, da han i svrigt forpligtes, frit at undervise de fattige Forgeldres Bern, og fritages for alt Arbeide og for alle ulbgister Klokker Tjenesten i Vordingbor vedkommende : 3) at nu værende Kloffer: Ente, Madam Hansen, tillægges aarlig 10 d. i Pension af Kloffer Embebet; hvilken Penfion bliver aleene at udrede i to Terminer af den Mand, som beskikkes til fast Skolelærer og Klokker i Vordingborg, imod at hans Enke i Tiden nyder samme Fordeel. - I Anledning heraf skulde man herved melde: 10 At Cancelliet aldeeles bifalder dette Forslag; og overlades til Stiftamtmanden og Biskopen at forane ftalte det Fornødne i denne Henseende. Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalings: og 29 Novbr. Amtmænd, Grever og Baronen i Norge), ang. Feretagelse ved ved Forligelses Commissionerne af Torste Officerers Gjelds Sagers Gr. Generalitets- og Commissariats Collegium har under 15de Dennes tilmeldet Cancelliet, at bemeldte Collegium (for at hæve de Tvivlsmaal, som ved de militaire Jurisdictioner i Norge have fundet Sted, i Henseende til Anvendelsen af Forordningen af 1ode Julit 1795 dens 19de og 29de S. paa Gjeldssager mod Officerer ved Armeens ge=1 vorbne Deel) har fundet fornedent, igjennem det Norske Generalitets og Commisariats Collegium, at lade bekjendt giore samtlige militaire Jurisdictioner i Norge: jor ff 3 Ona At<noinclude><references/></noinclude> 26llg270pfdch1bgbin1k1vjkevsbhm 104 87558 388548 281337 2026-04-06T16:59:59Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388548 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.|Resolutioner og Collegialbreve.|43}}</noinclude>29 Jan §. I. Hæderstegnet skal i Solv fremstille, paa den ene Side det Kongelige Chiffer med Omskrift: 29 Januarii 1801 (til Erindring om dets Stiftelsesdag), samt: For god Tjenefte, og, paa den anden S.de en Ege- Krands med Indskrift: 25 War. Dette Hæderstegn skal bæres aabenlyst paa Brystet, i et rødt og hvidt Baand, saavel' under Arbeidet paa de Kongelige Verfter, som andensteds. Hæderstegnet meddeles aarligt §. 2. den 29de Januar paa en høitidelig Maade, efter Admiralitets - og Kommiffariats Collegiets nærmere Foranstaltning, (h); og skulle de med Hæderstegnet saaledes benaadede gode Tjenere, siden efter aarligen paa samme Dag nyde en Gave af 10 Groner. Ingen §. 3. mane tildeles Hæderstegnet, med mindre han har uafbrudt staaet i Kongelig Tjeneste udi fulde 25 Aar, som for Temmermændene skal regnes fra den Tid, de ere indtraadte i Haandverksstokkens 7de Klasse, og for de andre rbeidere fra den Tid, de ere fomne i deres Haandverks nederste Klasse, eller som Svende i Kongens faste Tjeneste antagne. Ei heller maa Nogen erholde dette Hæderstegn, som i sin 25 aarige Tjeneftes Tid efter Dom har udstaaet corporlig Straf, eller er bekjendt for at være hengiven til saadanne Las ster, der stade Kongens Tjeneste, eller ødelægge ham selv, og forstyrre huuslig Lyksalighed, saasom Opsæt sighed, betydelige Absenters Sættelse, Drukkenskab, flet Forhold mod Kone og Born, m. m. Dog skal §. 5. disse sidstmeldte personlige Mangler, der udelukke fra Hæderstegnets Erhvervelse, kunne hæves, ikke alene ved at beregne de fastsatte 25 Uars gode Tjeneste fra den (h) I Sammes No. 25, S. 394 og 395 fees uddelingen den 15de Junii 1801, og for 1802 den 29de Jan. i No. 8, S. 122-124+ §. 4.<noinclude><references/></noinclude> qugw289l480izjd4801tsk67q1sq6xp 104 87605 387403 326686 2026-04-06T16:01:11Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387403 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.{{Afstand|3em}} 90|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>20 Martii. opfyldes; og, skulde Nogen imod Formodning gjøre sig fyldig i Opsætsighed, Forsemmelse, eller uden Syga doms Forfald udeblive, naar han er tilsagt at møde, bodes til Corpsets Kasse første Gang 10 Ndlr., 2den Gang 20 Rdlr. og 3die Gang aldeles udelukkes som §. 4. Medlem. Uniformen skal være en trekanted Hat med forgyldt Krampe, Cocarde, en lyseblaa Fier, og -2 Cordons af mørkeblaa Silke og Guldtraad, mørkeblaa Kjole med Guld-Epaulet og fantet med Guld-Snorer paa Kraven og Opslagene, gule Underklæder, et Gehæng med et forgyldt Brystskildt, som i Aftryk viser §. 5. Tonsbergs Vaaben, samt Pallast. Til Udmærkelses Tegn bærer Chefen og den næstcommanderende Offi cier Guld-Epauletter paa begge Skuldre, og Vagtmesteren 2 Rader Guldsnorer paa Kjole-Kraven og Armes §. 6. Opslagene. Enhver i Corpset, som er Borger til Tønsberg, fritages for Tjeneste ved BorgersCompag niet. 20 Martii, 20.Martii, Rescr. (til Biskopen sammesteds), ang. at Sognepræsten for Sigdals Præstegjeld skal til den residerende Capellan i Sigdals Kald erlægge aarligen 150 Rdlr. istedet for den ham hidtil af Sognekaldet tillagte Lon 100 Rdlr. (I Anledning af Vacancens Besættelse i dette.) Kongl. Resolution, ang. nogle Mandskabers Overgang fra Land- til So-kægder i Trondhjems Stift, (antediget af en derom indkommen Forestil Jing.) (k) Folgende Compagnier af det første og andet Trondhjemske Infanterie-Regiment, hvis Lægder ere ved Søs Ensterne (k) f Colleg. Zid. No. 16 b) Side 253; fee Forordn.. 3 Junii 1803<noinclude><references/></noinclude> du1hj3g46jr2mcgk09wfb5ibdgg0xiq 104 87650 388127 382637 2026-04-06T16:47:00Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388127 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.|Resolutioner og Collegialbreve.|135}}</noinclude>Dynnevith-Mark beliggende Capellen-Jord Sendertoft, 8 Maji. af Indhold 5 Tdr. 5 Skpr., foruden Deel af det Capellaniet tillagte Byg med 8 Tor., og de 4 Tdr. 6 Sfpr. Rug, som leveres i baget Brod af Byerne Igen, Dynnevith og Stalbro, hvorimod denne Skole stat være forpligtet at afstage til Skoleholderen i Guderup den Samme paa Igen-Mark tilhørende Tofte af 2 tit 3 Skpr. Lands Størrelse; b) Skolen i Elstrup tillægges Deel af det Capellaniet tilfaldende Byg med 8 Tor. 5 Skpr. faa og den Capellaniet tilhørende Inda hegning Kirkelokken af Indhold 2 Ebr. 6 Sept., hvilken da kunde søges mageffiftet med nogen Sognekaldet tilliggende Jord paa Elstrup Mark; c) Skolen i Gus derup tillægges de øvrige 8 Tdr. af det Capellaniet tilfaldende Byg, foruden den ommeldte Dynnevith- Skole tilhørende Tofte paa Igen-Mark: 2) paa Præ ste: Enkerne i Kaldet, saaledes at de erholde fri Bolig i Capellangaarden og fri Afbenyttelse af den derved liggende Tofte paa 6 Tønder Land, samt Afgiften af de paa Capellaniets Jord bosatte Huusmænd af Belob 4 Rdlr. og 3) paa Sognepræsten i Kaldet, fom skal tilfalde de Capellaniet aarligen tillagte 23 Tor. 6 Skpr. Havre, foruden nogle faa kaldte Jerns penge hos nogle af Sognets Beboere, af Belob 1 Rdlr. I ME., saavelsom Afbenyttelsen af Capellangaarden, dens tilliggende Tofte samt Huusmænds Afgift i Tilfælde at ingen Enke er i Kaldet; hvorimod det bestandigen skal paaligge Sognepræsten at indestaae for og udrede Capellanboligens Indlesnings- Summa 166 Rdlr. 32 . Rescr. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. 8 Maji, at De, som fra Justitsvæsenets Side ere 4 hef,<noinclude><references/></noinclude> pbrixagd1auip40ghldsin747h04oeu 104 87655 387871 365985 2026-04-06T16:37:54Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387871 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.{{Afstand|3em}} 140|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>G 12 Maji, ham som Herredsfoged herefter ene at forestaae Wuctionsvæsenet, og at udelukke Skriveren fra de derved faldende Indkomster. I Anledning heraf fulde Man, til Bekiendtgjørelse for Vedkommende, herved melde følgende: Naar Sportel: Reglementet §. 191 og flere §. §., ved at bestem: - me den Betaling, som tilkommer Mettens Betjente for de til Auctionsvæsenet hørende Forretninger, bruger det udtryk Auctionsforvalteren, saa maa upaatvivleligen dette Udtryk forstaaes om den phiste eller moralske Person, som i følge de gjeldende Anordninger og de vævende Indretninger har den Embedspligt at forvalte Auctionsvæfenet paa ethvert Sted. Paa samme Maade har Steglementet i adskillige andre §. §. nævnet blot det Embede, til hvis Bestyrere eller udførere den fastsatte Betaling skal erlægges, uden at bestemme, hvilken den phyfiste, eller hvilke den eller de mo ratste Personer ere, af hvem Embedet bestyres, hvilket ei Heller kunde være denne Lovgivnings Formaal. Cancellie raad Tolstrups Forestilling kan altsaa ingenlunde deci deres alene efter Sportel: Reglementet, men maa afgjøres ved hjelp af de Anordninger, som bestemme, hvo de Embedsmænd ere, af hvilke Auctionsvæsenet forvaltes, faa at, dersom, i Følge Anordningerne om Auctionsvæsenet, Herrebsfogden og Herredsskriveren i Lysgaard- og Hids-Herreder conjunctim ere Auctionsforvaltere der, da er, forsaa vidt bemeldte Herreder angaaer, den Auctionsforvalter, som Sportelreglementets §. 191 nævner, den moralske Per Son Herredsfogden og Herredsskriveren; og det er altsaa til denne moralske Person, at den ved Neglementet bestemte Betaling skal erlægges. I Følge Forordn. 4de Marts 1690 og 19de Decbr. 1693 ere paa Landet Her redsfogderne og Herredsskriverne, samt Birtebommerne og Birfeftriverne, beskikkede til, tilligemed hverandre at forvalte Auctionsvæsenet. Paa de Steder, hvor ikke ved senere specielle Unordninger er gjort nogen Forandring i denne Indretning, bør altsaa den ved Sportel-Meglementet bestemte Betaling for de Auctionsvæsenet vedkommende Forretninger tilfalde begge disse Embedsmænd som een mo rats Person, og altsaa til lige Deling. Og da der ikke, faavidt vides, for Lysgaard- og Side Herreder er ved spee cielle Unordninger feet Forandring i de om Auctionsvæse net gjeldende Anordninger; Saa bor Herredsfogden og Herredsskriveren, paa samme Maade som hidtil, deeltage baade i Urbeide og. Indkomst, som forefalder ved Auctionsvæsenet i Overeensstemmelse med Reglementet, hvoraf følger, at Cancellieraad Colstrups Paastand ikke kan komme i Betragtning. Hvad det af ham brugte Argument an-, gaaer,<noinclude><references/></noinclude> 55tyoiw7gcpd0rrya0pz8cqzg8a9ahr 104 87660 387872 380732 2026-04-06T16:37:55Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387872 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.|Resolutioner og Collegialbreve.|145}}</noinclude>dring alene er for denne Gang, saa er bet en Folge, 15 Maji. at, naar der skeer Forandring med en af disse 2 Degne Enker, det for Eftertiden forbliver ved det Fore gaaende, saaledes, at naar til een Tid flere end een Degne Enke befindes, den ældste da alene nyder den fulde Pension af 20 Rdlr." [Den Afgivt, som efter Kongebud nu eller i Fremtiden seat erlægges af udestaaende Capitaler, fortes de Personer, som ere tillagte Capitalernes Renter.] (n). Som en Folge af forestaaende Teftatorum Bestemmelse, have nærværen de Capellan og Degne Enker i Skanderborg i de 3 sidste Uar nydt godt af dette-Legatum, og er af os (0) bleven udbetalt hvad dem er bleven tillagt; og moda tage end videre saadan Pensions Udbetaling af os i næste Junii Maaned; og, paa det de og efterkommen de Enker af disse Embeder kan være visse og forsikrede om i Eftertiden at nyde dette Gode, bliver af os i næste Junii Termin til Aarhuus Stifts Directeurer indbetalt en Capital af 1000 Rdlr., som under deres og efterkommende Directeurers Administration paa Rens te blive at udsette mod saadant Pant, som Loven befa ler, og den aarlige Rente heraf, første Gang i Junii Maaned 1802, og siden ved hvert Aars Junii Maaneds Udgang at udbetale til Capellanens og Degnens Enker i Skanderborg mod vedbørlig. Avittering, saaledes som Teftatorum i denne vor Fundats indrykkede Puncter bestemme. B. a) 12 fattige af Skanderborg - By skal aarlig nybe 40 Rdlr. til lige Deling, og er til saadan Hensigt givet en Capital af 1000 Rdlr; b) Skulde det Tils (n) Gaalebes [] stod ogfaa i E. (0) Executores. VI. Deel. 11 Bind. K fælde<noinclude><references/></noinclude> quph4qwztbxicw0ouq0r6vhlvmqv9gl 104 87698 388291 377497 2026-04-06T16:55:25Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388291 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.|Resolutioner og Collegialbreve.|183}}</noinclude>1) At Nohre Annergaard, som har været brugt til 36 Junii. Enkesæde for Præste-Enkerne i Rolloug-Præstegjeld, skal ansættes til Bolig for den resid. Capellan i samme Præstegjeld, istedet for den dertil udlagte Opdals Unnergaard, og at den til saadant Brug skal anvendes, naar nuværende Sognepræst eller hans Enke maatte aftræde fra Kaldet, eller bortdoe; samt 2) at Anner gaarden Opdal, med underliggende Præsterud, derimod Skal udlægges til Enkesæde for Præste-Enterne i Rolloug, og maae, som en Folge heraf, naar den bliver bygselledig, ei bortbygsles, undtagen paa Aaremaal. Rescr. (til de Samme), indeh. Regulativ for 26 Junii. Sognepræstens aarlige Indkomster i Modums Præstegjeld. (p) Gr. Under 4de Julii f. U. ere Provsten over Kongsbergs= Provstie Hr. F. H. Berg, og Byfoged Wulfsberg i Strømsø befalede, som Commissarier at undersøge Sognes prasten for Modum Præstegjeld Hr. C. Teilmans og bemeldte Præstegjelds Almues reciproqve Klagepofter, samt til en fast Bestemmelse for Fremtiden at forfatte et Regu lativ for Præstens Indkomster i Modum-Præstegjeld, i Liig heb med det under 25de Jan. 1788 (q) for Dvre-Tellemartens Provstie i Christianssands: Stift approberede Negulativ. Fornavnte 2 Commissarier have derpaa forfattet efterfresne Regulativ for Sognepræstens aarlige Indkomster udi Modums Præstegjeld: I. De visse Indkomster: 1) Mensal Godset. Dette nyder Sognes præsten fremdeles med alle dets lovlige Rettigheder. Here ved bliver at bemærke: A. Den egentlige vette raste gaard efter Lovens 2-12-1. Obs. Hvad denne Gaards Huuse og Bygninger angaaer, da er derved, saavel for Ulmuen som for Sognepræsten, følgelig Lovenes Orden at iagttage: 1) Almuens Pligt i Henseende til Præstegaarden.. Efter Lovens 2-12-4 haver Modum Præstegjelds Almue at bygge og forsvarlig at iftandbolde for deres Sognepræst 3 Hufe, nemlig a) en Borgestue: da dette, Huses Be stemmetse er deels den kirkesøgende Almues Samling, især den kolde Bintertid, for og efter den offentlige Gudstjeneste M 4 ved (p) Dette tefct., fiendt for enkelt Sted, menes heelf at fortjene Offentlighed. (a) Forandret ved Rescr. 30 Nov. 1798.<noinclude><references/></noinclude> h2tksamr2ht3krsdzi39e1w0mmgvum4 104 87699 387873 378954 2026-04-06T16:37:55Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387873 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.{{Afstand|3em}} 184|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>26 Junii, deb ovebkirken, samt deets Confirmandorum og den ev rige Nimue Ungdoms Samling til Undervisning og Overe horing of Præflen, faa følger heraf, at muen selv ber bekoste og fremskaffe den Brændeveed, som til deres egen og til deres Ungdoms Nytte forbruges Vinteren igjen nem, i dette Huus: b) et bertekammer: Forklaring over dette saa, ofte emtoiftebe Fuses Sterrelse, Indretning. og Beffaffenhet, haver Lovaineren selv givet, udi efcrip tet for Agger af robe Sept., 1734, hvor bet bebber, at Serrekammer efter Lovens Pag. 307 er en Stuebygning med Rammer og Kjøkken med behørige Derve, Binduer, Corfteen og Bærelser oven paa: en faaban Bygning haver Modum-Prastegies Ximus, foruden de toende andre anords nebe Bygninger, fremdeles at itanbholde paa obum- Præstegaard til Segnepræstens Brug og Benyetelfes c) en Seftestald: denne bliver af Størrelse, Indretning og Omfang, fem Brug og Sæbrane hidtil varer haver, og kan være passende til Antallet af de Heste, Præstegaarden bet ene ar i bet Audet behover og fremfobce: 2) Sognepræstens Pligt i Henseende til Praftegaarden: alle uti ge ufe pea Præstegaarden, fat Sognepræsten uden ringefe Ubgiot for Niniuen selv bygge og iftandhelde, efter bemeldte Lovsted 2-12-4, alt under Unsoar af Nabod, Folge Rescr. af 6 Xug. 1784 eg 17de Matt. 1797. - B. 2nnergaarden ved fraliggende Unner Kirker: af denne Gaard oppebarer Sognepræsten alle Zienders Deele, efter Lonens 2-12-3- Obf. Skulde der til hans rette Praftegaard ei findes fornoden Bygnings-Tommer og Brans beveeb, Gjærbefang og Braatte Ryning (vid. 2-12-1), da nyder han dette af Annergaardens Skov, om der ellers er Ston til den efter Lovens 2-12-2; men, skulde end itte anergaarden tunne levere alt i denne Senseende Forsi nebne tages bet (NB. efter Ubvitening) af de Bonber gaarde, som til hans Bord lagte ere, efter Lovens C. De aarlige landdrottelige Ref tigbeder: Disse bestaae i følgende: 1) Landskyld: De Leilændinge, der have Gaarde af Zungeskyld, betale Landptb, efter Sovens 3-14-15, eg følgelig i Docteenostems melse med den aarlig udkommende Capitels art; de Leis Tændinge derimod, heis tlibogßebe Menfalgaarde fylde Emer, Huber, Skind, hugne Borb zr., betale Landskyld. efter forordn. af ste Febr. og 3die Det. 1685, saaledes nemlig pand Smor eller i Bismer Pd. 6 E. Smor med 90 f., et Bismer Pd. Smør med 3 Ort og 3 5., en Hub eller 12 Kalvestind med 1 Ndir. 24 f., et Stpd. Salt med 2 Motr. 48 5., et Tylt hugne Bord med 48 $. e. f. v. 2) Stydefærd: Denne foares af Seilandingerne efter Lovens 3 14 19, og naar saadan Skydsfærd ei ydes in natura, ba betales ben aarlig i Penge, i Dvereenstemmeffe meb Rescr. af 19de Sept. 1749, vilket Rescript til Aggershuus Stifts Dvtighed samt det af 2den Julii. 1796 bliver 2-12-1. - at<noinclude><references/></noinclude> iw6r47i71wgky7qzr2q9lz6cd0drzzu 104 87700 388547 384267 2026-04-06T16:59:59Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388547 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.|Resolutioner og Collegialbreve.|185}}</noinclude>at sammenligne og forbinde med den almindelige Stydsfor: 26 Junii. erbning af 20be Aug. 1784 saaledes, at Beneficiarius taber sig i Skydsfærd for de i Loven bestemte 12 Mile betate paa følgende Maade: af en fuld Gaard 2 Ndir., af en halv Baarb for 8 tite 5 Drt og 85., af en gierdenbeel: eller be Gaard for 4 Mile 64 s. aarlig: tenne tydefærd, fom tillige er befatet udi tat. af 2ten Sept. 1791, haber Sognepræsten paa Modum af fine Leilandinge aarlig at tade sig betale, faafnart es faqfremt den et tilbydes og fvares in natura: 3) Den Tredie:Wars Lage: Denne haver fin Grund udi Lovens 3-14-12, og bestaaer deri, at Beneficiarius nyder hvert 3bie Nar Zillæg i Landskyld af 1 Stpb. Junge 1 Sibir. og of enover mindre Stoida l'advenant berefter: 4) Bierde Borboielfe efter 2ovene 3-14-16: naar lanebrettelige Mettigheder ei til Sognepræsten blive be talte inden Jule-sten hvert War, da haver han Met til at lade fig betale en Fjerde-Deet mere i landskyld end denne ellers fulde beløbe sig til; men denne fjerde Forhøielle maae iffur frætte sig til den ordinaire simple Santpib, og ei have Steb i Henseende til de vorige Benævninger eller Species af lands. brettelige Rettigheder. Def. Paa resterende landbrottelige Nettigheder skulle Beneficiarii i Ulmindelighed, følgelig og Sognepræsten paa Modum være berettigede til, aarlig inben puit Maaneda udgang at indlevere en Fortegnelle til Amtet, da vedkommende Amtmand haver at paåtegne dpantnings-Ordre for det Sidste War, men et for Flere, da det øvrige maa anfees som en særdeles creditered Gjeld, hvorfor uspantning ei haber Sted, alt i Analogie med Rescr. af 22de Mart. 1780; i øvrigt er det overeens Femmende med Sagens Natur, at Omkostningerne ved Udpantningen og ved de ubpantebe Effecters Salg gaaer paa den Styldiges Regning 2) Tiende; Denne er den faaa kaldede Gaardmanès-9fettighed, fom Sognepræsten af hver felbfat Gaard eller Plads oppebæret, og som bestaaee i en vis Afgivt af Korn, Smer og D denne afgivt nyder Sognepræsten paa Modum frembeles efter den Stylo eller Ansættelse af Samme, fom Gaardene og Wladfene hidtil have været ansatte for, og følgelig ere pligtige til aarlig at erlagge, dog saaledes, at bris Saardene fulde blive endnu deelte imellem flere Opsiddere, betaler og erlægger enhver ikke meer i Tiende, hvad Slags denne end maatte være af, end i forhold til den part, han af Gaarbens- Styld haber i Drugs ligesom nu Smgatienden betas," tes fremdeles i penge, som bidindtil skeet er, saa bliver derimod Korn-fenben leveret til Sognevraften in natura, tigefem forrige War havde Sted (), Def. Hoved Sognets Nimue haver antlig inden Der. Maanede gang, at freme føre deres Tiende til Sognepræstens uus, ligesom Bed. tegty 5 (1) Forandret ved d. 31 Julii 1801 og Prom. 28 Aug. 1802.<noinclude><references/></noinclude> gcmuvt9nznc70v0yrk1pckipy0wa6t8 104 87747 387427 314276 2026-04-06T16:01:51Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387427 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.{{Afstand|3em}} 232|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>15 Aug. 15 Aug. I denne Anledning skulde Man herved melde: at det overlades til Stiftsbefalingsmanden og Biskopen at advare Vedkommende om, at slige udskiftnings- og Magelægs Forretninger üden Kongelig Approbation ei ere gjeldende. Ganc. Prom. (til Amtmanden i Beile), ang.. at Foged og Skriver begge bestyre Auctions væsenet, bære ansvaret og dele Indkomsterne. Gr. Cancelliet har modtaget de med Amtmandens Stri velse af 24de Julii sidstleden indkomne Forestillinger fra By- og Herreds-Fogderne Diechmann (y), Buhl og 2ange, hvori de anbrage, at By- og herreds-Skriverne have negtet at udlevere dem Auctionsprotocollerne, da de dog, i Følge det for Rettens Betjente i Danmark udgangs ne Sportel-Reglement, formene fig ene berettigede til Auctioneforvaltningen i deres Jurisdictioner, samt de dermed forbundne Indkomster; hvilken Paaftand de bygge paa føl gende blandt andre Grunde: 1) at den 183de til 197de §. incl. i bemeldte Sportel-Reglement, nævne alene Auctionsforvalteren, uden at nævne Striveren: 2) at Auctionsfor valtningen er en executiv Retshandling, hvis udføreise ene tilkommer Fogden; ligesom det 3) ei heller udtrykkeligen i Mogen Unordning er tilstaaet Skriveren at dele Salariet med Fogden, der affiger Kjendelser og bestyrer det Heele, og som derfor ene staaer til Ansvar. I den Anledning skulde Man herved melde, til Bekjendtgjørelse for bemeld te Herredsfogder: at, naar bemeldte §. §. i Sportel-Reg- Yementet i at bestemme = (z) Formaal. I. Folge Forordn. af 4de Martii 1690 og 19de Dec. 1693 ere i Kjøbstæderne Byfogderne og Bystriverne, og paa Landet Herredsfogderne og Herredsskriverne bestikkede til med hin anden at forvalte Auctionsvæsenet. =1 Hvor altsaa senere specielle = = = (a) følgelig bortfalde. Re- (y) Cfr. Prom. 18 Apr. 1801. (z) Ligesom Gr. i Prom. 12 Maji 1801. (a) Ligesom Texten i Prom. 18.Apr. 1801, dog at, istedet for det af Canc. Nd. Diechmann" her staaer ..det af Herredsfogderne" cfr. endnu Prom. 6 Julii 1802.<noinclude><references/></noinclude> a4259vak3vv3xmklt6voabku2gdpyjt 104 87773 387874 377503 2026-04-06T16:37:56Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387874 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.{{Afstand|3em}} 258|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Septbr. 12 Septbr. 12 Septbr. Gc. Anledning af, at en Degn fat have fordret den ham tilkommende Degnetiende in natura, har Proprietair Selchou til Selchousdal forespurgt: 1) om ikke Degutn, hvor Tiende-Accord er indgaaet om Præstetienden, bør modtage en Trediebeel af den for Præsten bestemte Tiende- Afgivt? og 2) om Degnen i modsat Tilfælde kan fordre mere end Degnetraven efter Loven? Cancelliets Circul. Skrivelse afe Oct. 1799 fastsætter udtrykkeligen følgende Bestemmer: 1) at Degnetraven paa de Steder, hvor Præsten. == (s) = = = Præsternes Accordter, Man skulde derfor anmode Amtmanden, at ville give Supplicanten Besfeed i Overeensstemmelse her med, da Sagen i øvrigt, naar Vedkommende ikke i Mindelighed kunne blive forenede, henhører til Afgjørelse ved Domstolene. Canc. Prom. (til Amtmanden i Ringkjø bing), ang. Rettighed til, eller Accord om Degnetraven.. Gr. Hr. Etatsraad har ved Skrivelse af 12te f. M. indfendt 2 Ansøgninger, fra Degnen Krosp i Jdoms- og Degnen Rømmer i Sunds- Sogn, om at bemeldte Sognes Beboere maatte tilholdes at yde dem, istedet for Dega netraven, en Trediedeel af den Penge: Afgivt, som Sognepræsten er accorderet for den ham tilkommende Tiende. Cancelliets Circulair Skrivelse af 19de Oct. 1799 indeholder udtrykkeligen disse Bestemmelser: (c) Canc. Prom. (til Amtmanden i Nyborg), ang. Sager om Hoverie Fortegnelser at høre til Forligelses commissionen og ordinair Ret, samt forsvar. (u) Gr. Forvalter Degner paa Juulskov har forespurgt: 1) om de Sager, som anlægges mod Bender til Fastes For brydelse, () Det udeladte i Circ. 19 Oct. 1799; fee Pr. 12 Sept. (nasts.) og 24 Oct. 1801. (t) I det Dorige, og til Enden .. Domstolene" ligelydende med Næstforestaaende, kun at her, istedet for .. Supplicanten" staaer Supplicanterne." (u) See Plac. 5 Junii 1801, Circ. 10 Apr. 1790 09 9 Marts 1805y Prom. 15 Febr. 1794 og 28 Nov. 1795+<noinclude><references/></noinclude> mb0jsqdbrdbsezjv96j8rkcmyyar5n0 104 87784 387757 365995 2026-04-06T16:31:21Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387757 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.|Resolutioner og Collegialbreve.|269}}</noinclude>Commissionen sørge for, faa fremt det er gjørligt, at 16 Septbr. faae de ei behøvende Penge udsatte paa Rente imob behørig Sikkerhed, indtil de igjen kunde behoves; dog kommer det an paa Commissionens Medlemmers Plus ralitet, som i saa Fald alene staaer til Ansvar derfor, om Tab desformedelst hos Debitor skulde eristers. Wed ethvers Aars = (e) næsttilstundende Uar. §. 18. Alle Mulcter, som efter dette Reglement saavel af Bro- og Havne-Fogden som andre Vedkommende erlægges, tilflyde Havne-Kaffen, og beregnes Samme tits Indtægt. §. 19. Kongl. Resolution, ang. det borgerlige 18 Septbr. Artillerie Corps i Kjøbenhavn, at forøges med et fjerde Compagnie, og af hvilke Borgere (f); dog at de Personer, som formedelst. Alder og Svaghed ikke ere istand til at gjøre borgerlig Militair Tjenes ste, kunne desuagtet echolde Borgerskab paa Øltaps pers, Marftandiser og Vertshuusholder a ring. (Paa Major Boye Junges Forslag.) (g) Rescr. (til Commissionen for de til Gader: 18 Septbr.. nes Udvidelse i Kjøbenhavn henlagde Fonds), ang. Bryggervangens Afhændelse, og at den ikke maae bruges eller eies af Andre end Bjøbenhava nere. (h) Gr. Eftersom Commissionen har andraget, at der af den saakaldte Bryggervang ved Kjøbenhavn, som indeholder 127 og en halv dr. Land geometrise Maal, hidindtil ikkun er svaret 30 Rdlr. aarlig, samt hver 5te Aar 12 Rdlr. 48 s. i Res (e) Ligesom §. 21. i Regt. 1798. (f) Bortfaldet ved Regl. 13 Julii 1804 i Forordningerne, (g) Af Coll. Tid. No. 39 og 40, hvers første Side. (h) Cf Rescr. 17 Apr. 1798 09 10 Jan. 1799, famp Plac. 18 Marts 1803.<noinclude><references/></noinclude> 1zvypvmpchx2148kyov3eshuot4svuw 104 87831 388128 281612 2026-04-06T16:47:04Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388128 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.{{Afstand|3em}} 316|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Octbr, i Skjødet eller udkomstbrevet anført under urigtig Ma. tricul-Nummer og Skylb., 24 Octbr. Canc. Prom. (til Amtmanden over Hedemar kens Amt), ang., at under Udtrykket "alle af Actionen lovlig flydende Omkostninger" ogsaa forstaaes Varetægtspenge, men for Landet i Norge ei Vagthold. Gr. Ved Høiesterets-Dom af 15de October 1800 er Ole N. Im mislund, der tiltaltes for Undsigelser mod Peder D. Immistund, tilfunben at betale de af ctionen lovlig flydende Omkostninger. Shavel i Unledning af dette udtryk i Dommen, som at Vedkommende, der under Sagen have holdt Vagt over bemeldte D. N. Immis Yund, have begiert Betaling derfer, har Fogden Assessor Spård i Skrivelse til dette Collegium forespurgt: 1) om Varetægts Omkostninger ved en Heiesterets Doms Exe cution kan paastaaes godtgiorte, naar Samme i Dommen ikke udtrykkeligen findes benævnte? 2) om en Erecutor, efter Tidernes Beskaffenhed, kan bestemme, hvormeget en Bagthavende for et Jævndøgn fan tilkomme i Betaling? I den Anledning stutde Man, efter herover at have indhentet Betænkning fra Juftitiarius, i Hoiesteret, herved melde, til videre Bekjendtgjørelse for bemeldte Foged Spård: 1) At Hoiesterets-Dommen, veb at nævne: "Ale af Actionen lovlig flydende Omkostninger," ogsaa der=" under forstaaer Varetægtspenge for Arrestanter i Juftitssager: 2) Bagthold ved Arrestanter, som i Des Tingvent eller Justitsfager paa Landet i Norge ere heftede hos Leensmanden, er et onus perfonale, fem efter Organg ber afholdes af Boigdens Mænd, da hverken Norske Lov, Sportel Reglementet af IIte Junii 1788, eller nogen anden Kongl. Anordning fastsætter Betaling for de vagthavende Mænd. Varetægtspengene paa Landet i Norge fan altsaa ikke være andre eller større, end det halve Lod Selv ugentlig, fom N. 2. 122-46 tillægger den, der paa Frengflet<noinclude><references/></noinclude> 99bj0y0risp7kbca972t8rx8src5j07 104 87859 387758 386609 2026-04-06T16:31:21Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387758 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.{{Afstand|3em}} 344|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>6 Novbr. Endeligen foreftrives, hvorledes de Epauletter skulle 6 Novbr. 6 Novbr. være indrettede, som Generalkrigscommissairerne, Ge neral Auditeurerne og alle Andre, der bære Uniform med Epauletter, men ei ere virkelige Militaire, herefter Have at anlægge; samt befales, at alle Adjutanter hos Generalspersoner skulle bære til Distinction en red Fiær i Hatten. (k) Samtlige Officerer af Cavalleriet og Infanteriet tillades, strax at maae anlægge mørkeblaae lange Burer eller Pantelons, som de kunne bære uden for Tjenesten, saa og i Tjenesten, naar Overkjole bæres (1). - Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at Froprædiken i Trinitatis Kirke udi Kjøbenhavn maae herefter ganske afskaffes, undtagen paa den første Helligdag af de 3 store Heitider, og paa de 2 Confirmationsdage. (Efter Ansøgning af den refiderende Capellan Hr. Palludan, som har andraget, at det falder ham, som er paalagt, hver Sen- eg Helligdag at beforge Froprædiken og Aftensang tilligemed Altertjenesten for og efter Prædiken, samt Barnedaab i Sognepræstens Forfald, meget besværligt at holde fornævnte Froprædiken, og at denne desuden er til liden eller ingen Nytte, efterdi der undertiden er fun I eller 2, og ofte slet ingen Til- Hørere.) Rescr. (til Amtmændene over Vordingborg- og Tryggevelde samt over Soro-Amt), ang. at Tybjerggaards Birk maae annecteres Gisselfeldt Klosters Birk, saalænge Birkedommer Beck betjener dette Embede, og, ved hans Afgang fra Samme, nedlægges og under vedkommende Herres der henlægges. (Da Kammerraad Neergaard har frafagt (k) Dm Hattene see Resol. 29de Marts 1808. (1) Denne Periode staaer i Coll. Tid. Re. 46, S. 730.<noinclude><references/></noinclude> l8q9bkf0gjg5oqb5pw3fdwja4n4qxne 104 87902 387759 384286 2026-04-06T16:31:22Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387759 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.|Resolutioner og Collegialbreve.|387}}</noinclude>disse Jorder, som bruges af Bouden Hans Larsen, 12 Decbr. blive indhegnede.] (g) Canc. Circ. (til samtlige Stiftamt- og Amt-15, 19Dec. mænd i begge Niger), ang. Straffebøder for (h) Forsømmelse i havner og Bro-Regnskaber samt Ans tegnelser. Gr. Det Kongelige Bestindist Guincife Rentes og Gea neral Teidkammer har tilmeldet dette Collegium, at det ellernaadigst har behaget Hans Majestet, paa Kammerets allerunderdanigste Forestilling, Sesangaaende at resolvere saatetes: "For at paaftynde havneregnskabers Aflæggelse efter den ved Bor Resolution af 25 April 1798 þefalede Orden, Udstrækkes herved den i §. 1 af Fd. dat. 23de Februarii 1748. (i) bestemte." Hvilket here ved meldes til Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Resolution, at Kongen med særdeles Tilfredshed 18 Decbr. har erfaret de heldige Fremskridt, som forligelsesvæs senet vedbliver at gjøre. (k) 62 Reso (g) Istedet for [] staaer i Prom. til den Anden "178 dr. 6 Stpr. 2 Ftr. 2 Aib. Ht. i Honge og Tjørnes Tunde-Byer under Sæbygaards Amt, og paa 23 Idr. 3 Skpr. 2 Atb. St. i Jyderup- og Lucrnvet Byer under Holbeks Amt, fra indeværende 1801 Mars Bes gyndelse, samt paa 11 br. 5 Sfpr. Hartkorn i Baa rup og Losserup Byer under sidstnævnte Amt fra Ber gyndelsen af Aaret 1802, og til den Sidste" 69 dr. 6 Skpr. 2 Ffr. st. i Eiby: g Kyndelose-Byer under Rossiildesamt fra den Zid, da den Geheime raad Rofentrans ved Concession af 13de Julii 1762 for £ivatio forundte Ret til Jagten paa bisse 2 Byers Marter maatte ophøre." (h) I Danmark den 15, i Norge den 19de Decbr. (i) Herfra ligesom Circ. 21 Novbr. 1801. (k) Af Collegialtidenden No. 52, S. 825 og 826, hvor Seeb<noinclude><references/></noinclude> rj3cymsbrfbrcx5mjeok8zlpa8zwlly 104 87930 387428 336449 2026-04-06T16:01:53Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387428 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.|Resolutioner og Collegialbreve.|415}}</noinclude>Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Fyen), 29 Decbr. ang. Mulct for udeblivende Erklæringer, hvorledes inddrives og i Fyen anvendes. Gr. Han har i frivelse af 3die d. M. indstilt: at det maatte tillades ham at dictere enhver under hans Juris diction hørende Rettens Betjent en tulct fra 2 til 10 Rd., naar han ikke, til den ham forelagte Zid, indkom med Erklæringer og Oplysninger, som ham i Embeds Sager affordres; og at disse Mutcter, i Overeensstemmelse med dette Collegii Skrivelse af 2den Wug. 1788 eg Rescript af 31te Aug. 1792, enten maatte tilfalde Odense Lugt- og Manufactur-Huus, eller Stedets Fattige, samt at de maatte inddrives ved Udpantning i den forsømmetige Betjents Bo paa hans Bekostning. I den Anledning skulde Man itke unblade herved at melde: At dette Collegium holder for, at der ved Rescript af 13de Octbr. 1787 (s) er givet Over-Evrighederne tilstrækkelige Tvangsmidler i Hænde mod de Embedsmænd, som i den ommeldte Henseende vise sig efterladne; og derfor ei finder, at nogen ny Bestemmelse skulde være fornoden. Hvad i øvrigt Mulcternes Anvendelse angaaer, da bor Cancelliets Skrivelse af 2den Aug. 1788 i den Henseende være Regien, ligesom det og følger af sig selv, at Udpantning maae anvendes, dersom Mulcterne ei i rette Tid erlægges. Canc. Prom. (til Amtm. over Hjøring-Amt), 29 Decbr. ang. Chirurgi-Lennen af Landsaatterne paa Læso. Gr. Canc. har modtaget hans Prom. dat. 20de Octbr. sidstt. med derhos fulgte, og af (t) Amtmand Lybecker paategnede Repartition over den Deet af Chirurgi en paa Læsø, som Landsaatterne sammesteds, i Folge Rescriptet af 14de Novbr. f. 2. (u), ffat udrede. Efterat have des angaaende ført Brevverling med det Kongl. Kentekammer, fulde (s) See dets Noter (s) og (t), Pr. 25de April 1795 og Circ. 3 Maji 1800, S. 556 og 557- (t) Forrige. (u) 3 Tillægget, Side 680.<noinclude><references/></noinclude> 0h5c3axdt2iqcn9n5c6nnun0k14io6s 104 87993 388129 387017 2026-04-06T16:47:06Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388129 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.{{Afstand|3em}} 478|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>30 Jan. faa maae det anmode Amtmanden om, at han for 30 Jan. Fremtiden vil see allerheistbemeldte Befaling paa det noieste iagttaget, ligesom han ogsaa ville inden næste Martii Maaneds Udgang til Kammeret indgive en fuldstændig Beretning om, hvilke Udskiftningsforret ninger, der, fra ovenmeldte Forordnings Bekjendtgjø relse af, ere indsendte til Kammeret for det ham anbetroede Amt, samt, for faaviot Nogle ikke maatte være indsendte, inden hvilken bestemt Tid han da secr fig istand til at kunne indsende alle de resterende Udfiftnings - Forretninger til Kammeret. Rentet. Prom. (til Kammerherre og Stiftamtmand Moltke), ang. at kjøbte, men ei stiedede Langstoels Eaarde maae ikke til Andre overlades. Gr. Da det efter Indberetning til Kammeret er ind truffet, at Riebere af afhændede Laugstoels-Gaarte, som endnu ifte bave præsteret hvad de paa Kiøbet ere pligtige, og altsaa ilte selv have erholdet kongeligt Skjøde, desuag tet paa egen Saand have affeaaet Kjøbet til en anden Uvedkommende, fom i Opsidderens Sted har betalt Renter og frag m. v.: faa, for at forekomme saadanne f.. staaelser, hvortil Opsidderne ere aldeles uberettigede, Unmodes Kammerherren, at betyde vedkommende Kjetere, at de afhændede, Gaardes Afstaaelse til Anbre, saalange Kjøberne ikke selv ved erholdt kongeligt Cjede ere blevne Eiere af Gaarden, kan ikke ventes accorderet; men, skulde det indtraffe, at en eller anden Kjeber attraaede hellere at oplade Bruget til en fremmed Kieber mod et billigt Foderaad, end selv at fuldbrede Kjobet, maa saadant indberettes til Kam meret, da Opsiddernes Tarv i denne Henseende skal komme i Vetragtning ved den Beslutning, der bliver taget angaaende Gaardenes Disposition ved Bortsæle gelse eller paa anden Maade. Rentek.<noinclude><references/></noinclude> ntii7wvlftzrdbexcm6ddginvl8zrrs 104 88056 387429 368734 2026-04-06T16:01:54Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387429 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.|Resolutioner og Collegialbreve.|541}}</noinclude>ses hos levende Militaire, er bemeldte Menings Rigs 10 April. tighed sat uden for at Tvivl ved Rescriptet af 4de. Jan. 1742 (t), der bestemmer, at om Auctioner stut de udfordres hos, Over- eller Underofficerer efter Nams- Domme, sal de forlanges af de Militaire, nemlig for Stabs-Officerer hos General-Auditeuren, og fra Eapitainer til Underofficerer inclusive, hos Regiments Auditeuren (u). [Med Hensyn til foranforte Grunde, skulde Man anmode Stiftamtmanden, at ville bekjendtgjøre Vedkommende, at Regimentsqvartéermester og Auditeur Splow med fuld Ret har afholdt den hos Cornet Holst paa Roraasgaard passerede Auction, og som en Folge deraf ikke kan være forpligtet til at afgive Noget af det for denne Forretning oppebaarne Salarium til den civile Jurisdiction], saint at den sam me Rettighed, som den militaire Jurisdiction, i Følge Rescripterne af 4de Jan. 1782 og 19 de Julii 1737, har til at afholde Auctioner efter afdøde Militaire, ogsaa bør tilkomme dem hos de i Live værende og i virkelig Tjeneste staaende Militaire. Canc. Prom (til Amtm. over Stavanger: 10 April. Amt, og til Generalveimesteren i Christianssand Stift), ang. Godtgjørelse til Grund- * eier eller Leilanding for Stage ved nye veies Anlæg. Gr. Efterat Cancelliet har imodtaget faavet Amtmandens som Generalveimesterens Betænkninger i Anledning af den Skade, som Opsidderne paa Gaarden Odelstad med Flere have lidt paa beres Jorde ved den ny Poste og Landeveis (+) Er i Rosenstande militaire Rescripter, S. 811.. (u) Her har Collegialtidenden desuden hvortil kommer, at Forordn. af 16de Junii 1752 for Danmart bestemt afgjør dette Spørgsmaal til Fordeel for den militai re Jurisdiction", see nu Plac. 19 April 1805.<noinclude><references/></noinclude> t9wp2ook32jgfzybm8oymwe5gu58vte 104 88058 388130 373171 2026-04-06T16:47:08Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388130 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.|Resolutioner og Collegialbreve.|543}}</noinclude>tilkommer Jorddrotten, tilfalde Kongen, imod at Hs. 10 April. Majestæt erstatter Beneficiarius Renten, af Beløbet, hvilken Sidste igjen ber lade Leilændingen være utræe vet for et lige Beleb af Landskylden. Betræffende Godtgjørelsens Fordeling paa flere Eiere eller Leis lændinge, da bor den fornemmelig rette sig efter, hvorvidt Skaden har rammet enten noget enkelt Brug, eller Fleres fælleds Brug, hvilket ved Tarationen ber paasjonnes; og bør Godtgjørelsen, i sidste Fald, be stemmes efter det Forhold, som Enhvers Skyld staacr i til det hele. Disse Regler blive da og, i det her om handlede specielle Tilfælde, i Henseende til den Opsidderne paa Gaarden Odelstad med de Flere tilkommende Godtgjørelse, for faavidt Samme kan være applicable, at anvende. Canc. Prom. (til Trondhjems Stiftamt: 10 April. mand og Biskop), med Gjenpart af det af Sorenskriver Claus Koefoed qva Notarius forfattede, Testamente, hvorved Bonden Anders Christophers fen Haarstad af Tiller-Sogn, i Strindes og Sælboe= Fogderier har legeret Hs. Majestæt 4000 Rdlr., under Forventning at Allerheissamme allernaadigst ville anvende de aarlige Renter af denne Capital til en Indretning, der kunde tjene bemeldte Tiller-Sogns Ungdom til Oplysning og Dannelse, hvorhes Stiftbefalingsmanden og Biskopen anmodes at ville paa-, fee at disse til offentlig Brug legerede 4000 Rdlr. udbetales, og der efter indkomme med Forslag om. hvorledes bemeldte Capital paa bedste Maade, i Overs eensstemmelse med Teftators Hensigt, maatte kunne anvendes. ' Canc.<noinclude><references/></noinclude> 5b7j11awv5n51ac6wjhg5hln5nqzbad 388549 388130 2026-04-06T17:00:00Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388549 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.|Resolutioner og Collegialbreve.|543}}</noinclude>tilkommer Jorddrotten, tilfalde Kongen, imod at Hs. 10 April. Majestæt erstatter Beneficiarius Renten, af Beløbet, hvilken Sidste igjen ber lade Leilændingen være utræe vet for et lige Beleb af Landskylden. Betræffende Godtgjørelsens Fordeling paa flere Eiere eller Leis lændinge, da bor den fornemmelig rette sig efter, hvorvidt Skaden har rammet enten noget enkelt Brug, eller Fleres fælleds Brug, hvilket ved Tarationen ber paasjonnes; og bør Godtgjørelsen, i sidste Fald, be stemmes efter det Forhold, som Enhvers Skyld staaer i til det hele. Disse Regler blive da og, i det her om handlede specielle Tilfælde, i Henseende til den Opsidderne paa Gaarden Odelstad med de Flere tilkommende Godtgjørelse, for faavidt Samme kan være applicable, at anvende. Canc. Prom. (til Trondhjems Stiftamt: 10 April. mand og Biskop), med Gjenpart af det af Sorenskriver Claus Koefoed qva Notarius forfattede, Testamente, hvorved Bonden Anders Christophers fen Haarstad af Tiller-Sogn, i Strindes og Sælboe= Fogderier har legeret Hs. Majestæt 4000 Rdlr., under Forventning at Allerheissamme allernaadigst ville anvende de aarlige Renter af denne Capital til en Indretning, der kunde tjene bemeldte Tiller-Sogns Ungdom til Oplysning og Dannelse, hvorhes Stiftbefalingsmanden og Biskopen anmodes at ville paa-, fee at disse til offentlig Brug legerede 4000 Rdlr. udbetales, og der efter indkomme med Forslag om. hvorledes bemeldte Capital paa bedste Maade, i Overs eensstemmelse med Teftators Hensigt, maatte kunne anvendes. ' Canc.<noinclude><references/></noinclude> dlrnoxea9zvr2snhcitfsjy89waggrw 104 88080 387875 366545 2026-04-06T16:37:56Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387875 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.|Resolutioner og Collegialbreve.|565}}</noinclude>toiret mad ordne dem, og forsyne Pakkerne meb nyt Dm 24 April. flag og Seilgarn. For at fee forekommet de saaledes afsendende Documenters Bedærvelse og mulige Ferkommelse, Anmodes (Tit.) at foreholde Fogoerne i N. N. Amt [og øvrige Regnskabsbetjente i Stiftets Kjøbstæder] (g) ikke alene at omvinde Documenterne, sont indlægges i de afsendende Pakker, med godt Seilgarn, men tillige forsyne Pakken med saa tilstrækkeligt Omslag, at det Indeholdende ikke kan staae Fare for, under Transporten at adsplittes eller læderes. General Postamts Prom. (til Postmesteren 27 April. i Warde), ang. at Hs. Majestæt har ved Resolution af 23de d. M. udnævnt L. J. Roed til Posts mefter i Ringkjøbing, iblandt andet under Vilkaar, at Canc. Rd. og Postmester Gulgaard i Varde for sin Embedstid beholder Avisdistributionen i Ringkjø bing og tilhørende Post-District (h); og at Posten fat fra 1ste Julii befordres 2 Gange ugentlig ridende i 8 a 9 Timer, samt den Postillion, som befordrer til og fra Varde, ikke fore. Poften længere end til Tarm, hvor Poftillionen fra Ringkjobing derimod bør møde. (i) N1 3 Kongl. (g) Dette [] er udeladt i Circ. til Amtmændene. (h) Efter Gen. Poftamtets Prom. af 28 April 1804_Eat Koed udlevere vis-Patten til llgaards Coms mittered, og Patten, aaben i Hjørnerne, samt aabne Billetter derom mellem disse 2, gaae portofrie. (Blandt andet indeholder Gen. Poftamtets Prom. 1802 til Barde af 11te Maji, at til Befordringen imellem Varbe og Tarm itte tilstaaes mere end 4, samt imellem Varde og Ringkjabing 8 a 9 Timer; af 29de Maji, at mellem Barde og Tarm tilstaaes 4 Time, til Expeditionen i Ribe Time for Bankobrevenes Omkartering, og at Postsætte sendes fra Collegiet til Habersleb, for at bru ges imellem Hadersleb og Ringkjøbing; af 12te Junii, at<noinclude><references/></noinclude> 6vj6pm8o758gsmvmu3dc6ojmtinhy5c 104 88095 388131 362151 2026-04-06T16:47:09Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388131 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.{{Afstand|3em}} 580|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>15 Maji, rikshalb meddeler Borgerbreve til adskillige Svenske Underfaatter, som Baadførere m. v., hvorom Stiftet har afgivet sin Betænkning, skulde Man herved have meldet,. At, naar vedkommende Magistrater ikke udskæde Borgerbreve til fremmede Sofarende uden paa det Vilkaar, som i Enrullerings-Anordningerne ere bestemte, nemlig at de seindrulleres, kan der Intet haves imod, at deflige Fremmede meddeles Borgerbreve, som Baadmænd. 15 Maji. Ganc. Prom. (til Amtm. over Nordre-Bergenhuus -Amt), ang. Auctioner over fast Gods og strandet Skib 2c., som uden for deres Jurisdics tioner holdes. Gr. Han har tilstreven Cancelliet, at Birkebommer Rennord i Anledning af de ulige Meninger, som haves vm Forstaaelsen af 3die §. i.Forordn. af 2rde Junii 1793, har optafter følgende Spørgsmaale 1) om ben Embedse mand, som tilkommer Wuction over fast Gods, ikke er for bunden at afholde Auction derover paa hvilket Sted, uden. for Eiendommens Jurisdiction, som Sælgeren maatte forlange og anfee fig fordeelagtigst? 2) om itte Auction over strandet Stib, med dets Inventario og Ladning, tilkommer den Embedsmand, der har Jurisdiction paa Strandings: Stedet, og om ikke denne baade er forbunden og berettiget at afholde Auctionen paa hvilket Sted uden for Jurisdic tionen, som Sælgeren maatte finde sig beqvemmest, og hvor han kunde have henbragt det bjergede til Bevaring? Til Svar herpaa undlader Man ikke at melde: ad I mum: at Auctionsforvalteren i det omhandlede Tilfælde ikke kan forpligtes til at holde Auction uden for den Jurisdiction, hvor Godset ligger; men, naar Saadant af Sælgeren forlanges, og hin Embedsmand dertil er villig, maae det være ham tilladt, uden at vedkommende Auctionsforvalter paa det Sted Auctionen holdes kan være berettiget til herudi at gjøre no gen Hinder, eller af Sælgeren paastaae noget Auctions- Salarium: ad 2 dum; at Cancelliet bifalder Amtmans dens<noinclude><references/></noinclude> gxnv8c9ivpuf1rh603r452zn8rbh8yj 104 88102 387876 384325 2026-04-06T16:37:57Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387876 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.|Resolutioner og Collegialbreve.|587}}</noinclude>ne Indretningen og Seilløbets Fordybning ved 19 Maji, Randers. Af Randers-Havne: Commissions Judberetning m. M. har Kongen med særdeles Velbehag erfaret den patriotiske Iver, fom Randers-Byes Borgere i Almindelighed, dens Havne-Commission i Særdeleshed, under Stiftamtmandens Overtilsyn og Byens Borgemesters Justitsraad Cardes, som Commissionens Fore mand, virksomme Bestræbelser have viist, for at bes gynde, fortsætte og tilerdebringe, ved egne Kræfter, og alle mødte Vanskeligheder uagtede, det for Byen viga tige Berk af Hayne-Indretning og Seillebets Fordyb ning; og forvisser Kongen Sig om, at havnesComs missionen, som ved sin vel overlagte og utrettede Virksomhed allerede har udrettet saa meget, vil fremdeles vedblive at vaage over, at det begyndte Gode vedligeholdes til Hæder og Gavn for Byen og dens driftige Handel. Rescr. (til Amtmanden over Frideriksborg: 21 Maji. m. fl. Amter), ang. at Districtschirurgen paa Frideriksborg - Amt herefter maae nyde et aarligt Tillæg af 100 Rdlr. for Medicamenter til de fattige Syge, og at disse 100 Ndir. maae lignes paa Districtets Gaard- og Huusmænd. (Eftersom han, 2. Lynge, har andraget, at der af de ham i Løn og Medicamentpenge til Sygehuset og de fattige Syge paa Amtet tillagte 200 Ndir. bliver videt eller Intet tilovers til hans Families Underholdning, hvorfor han har anholdt om, at maatte, ligesom Chirurgen paa Kronborg Amt, tilstaaes 200 Rdlr. aarlig til Medicamenter for Sygehuset og de fattige Syge paa Amtet.) Kongl. Resolution, hvorved et af Thorsings 21 Maji. Eier, Kammerherre Juel, indsendt Adkast til en<noinclude><references/></noinclude> fmquvkvfi01yk8aq99p5hzsgzyo0hmg 104 88126 387183 386943 2026-04-06T15:48:03Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387183 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.|Resolutioner og Collegialbreve.|611}}</noinclude>Herpaa har Man decideret, som bliver samtlige Sø 14 Junii. og Land Krigscommissairer communiceret, at de pa Landet bosiddende Skippere, der have taget sor gerskab i Kjøbstæderne, stal indføres i Rullerne paa det Sted, hvor de virkeligen boe og opholde sig, uden Hensyn til det tagne Borgerskab; og som saaledes ligeledes tilkjendegives Chefen til fornøden Efters retning. Sammes Prom. (til Ghef og Overlods i 14 Junii. Bester Zydlands, samt Chefen i Sjellands- District), ang. det Samme. Da de U-Enrullerede, som allerede kunne være eller herefter blive beskikkede til Lodser ved de under ==> District værende, kodserier [hvorom Underretning ers holdes fra Overlodsen General-Adjutant Commandeurs capitain Lovenorn] (i), ffat enrulleres, saa haver Chefen at indføre faadanne i Rullen med den fornødne Vedtegning, i hvad Kvalitet de ere Lodser, og med hvad Befarenhed, da de danske Reserve-Lodser († Til fælde saadan Udskrivning paakom, at de maatte medtages til den Kongelige Tjeneste) ligesaalidet i sad Fald kan fritages for Udskrivning, som de norske Reserve Lodser, ei heller de, faste Lodser i Krigstid eller Nods-Tilfælde. I Anledning af, at der i Dis stricterne = (k) forneden Efterretning. Hvad Byen Dragser angaaer, refererer man sig til Collegii Skrivelse af 31te f. M. 54 2 Same (i) Dette [] ftadet ei i prom, til Wefter: Indlands Dis strict; see Næstfølgende. (k) Ligesom Næstforestaaende.<noinclude><references/></noinclude> simqq0f02v2wkfxhnzrgtk02g712oxn 104 88174 387306 374482 2026-04-06T15:53:42Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387306 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.|Resolutioner og Collegialbreve.|659}}</noinclude>veb Rettens Betjente i Delinquent og Justits: Sager ere 23 Julii. tillagte 1 Rdlr. daglig i Diætpenge, naar Rettergang hol des ever en Miil borte fra deres Bopæl, stal ansees gietdende for Sattedommere, som af Øvrigheden bestiktes tit at pleie Retten i langt fraliggende Jurisdictioner? eller om ikke disse kunne fynes at tilkomme Noir. daglig i Diætpenge. Foranlediget heraf stutde Gancelliet herved melde: At det i denne Henseende vil have sit Forblivende med Sportel: Reglementets (s) Bestemmelse. Canc. Prom. (til Magistraten i Kjøbens 24 Julii. havn), ang. at Overformynderiet, ibid. ikke fan gratis fra Skifteftriver Contoiret meddeles Noskrivier. Gr. Magistraten har, i Anledning af 2nne E. Meyers Ansøgning om at faae 200 Rdlr., som hun har indestaaende i Overformynderiet, indskudt i den almindelige Farsørget ses Anstalt, meldet: at det ved adskillige Leiligheder er nedvendigt for Overformynderne, at erholde fra Stifte Netten Udskrivter af Stiftebrevene, men at Stiftestrive ren har ikke troet sig befeiet til at meddele Samme gratis, og derfor anmodet dette Collegium om at ville udvirke en Kongl. Resolution, hvorefter Skifte:Retten for Fremtiden maatte uden Betaling meddele Dverformynoeriet de behøvende Afskrivter. Hof- og Stads Retten, hvis Betænk ning over denne Sag Man har indhentet, har nu svaret: . at det Ansøgte saameget mindre burde bevilges, som Overformynderne i alle de Boer, hvorudi Umy na dige tilfalde Ars, der til Dverformynderiet aflevetes, erholde tillige de originale Skiftebreve, hvoraf den behøvende Oplysning kunde haves. Skulde desuden, ved et eller andet enkelt Tilfælde, behøves nogen udskrivt fra Stifteftriver: Contoiret, da indseer bemeldte Net itke, hvorfor Samme fulde meddeles gratis, da dens Bekostning, ligesaaveljom Indskrivningspenge til Overa formynder Contoiret,, kan afdrages vedkommende Myndlings Urv, og disse desuden maa betale andre i Ana, ledning af deres Arvemidler forefaldende udgivter." Ved at communicere Magistraten Dette, skulde dette Collegium herved melde: at Cancelliet bifalder det af Hofs og Stads- Retten Unforte. It 2 Canc. (s) 19 Decbr, 1800, §. 17 og 56; fee Prom. 20 Decbr. f. 2., 26 Maji 1802 og 31 Decbr. 1808, cft. Forordn. 24 Octbr. 1806,<noinclude><references/></noinclude> 7v7g0mq06ebhzafsxcbzxqdrts1ui11 104 88175 388132 384334 2026-04-06T16:47:10Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388132 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.{{Afstand|3em}} 660|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Julii. 24 Julii. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. Almisse Bidrags Indfordring særskilt hos enhver Parcellist af Gaarde. (t) Gr. Førend Cancelliet afgav den Betænkning, som det Kongl. Rentetammter i Strivelse af 19de Jan. sidstt. har forlangt, over en fra Amtmand Benson (u) indkommen Forespørgsel, om det ved en Gaards Udstykning bør paalægges Hoved Parcellens Gier, imod Regres til de øvrige Parcellister, at indestaae for det Almises Korn, som den samlede Gaard var ansat for", har Man funden fornødent at indhente adskillige Oplysninger fra samtlige Amtmænd i Danmark, denne Gjenstand betrafs fende. Efter at Man nu har erholdt disse, skulde Man ikke undlade herved at melde: at, da Almisse-Bidrag ikke bestemmes blot efter den Avantitat Jord, som den ydende besidder, men især med hensyn til dennes Formues Zilstand, det derhos maaskee ofte kunde indtræffe, at det faldt Hoved-Parcellisten besværligt at udrede dette For stud, siden Man vel fan tænke sig det Tilfælde, at Hoved= Parcellens Besidder var den mindst Formuende af Parcellis sterne; fremdeles, da Erstatningen af det udlagde ofte tunde give Anledning til Tretter mellem Hovedparcellens og de øvrige Parcellers Eiere, og da Forskuddet dog ved Evangsmidler maatte inddrives, naar det ei prompté blev udredet: Saa holder Man for, at Bidraget til Fattigvæsenet bør indfordres særskilt hos enhver af Parcellisterne.. Canc. Prom. (til Amtm. over Sorø - Amt), ang. at Studentere, Haandverksdrenge og Landlæges Mandskab høre ei under Borgers Mis litairet. Gr. I Anledning af Forespørgsel i Prom. af 15de Julii sidstl., om hvilke Personer der skal henhare under det borgerlige Militaires 2den Afdeling, fulde Man herved meldes At Studentere, paa Grund of deres Rettigheder som academiske Borgere, ikke kunne ansees at henhere til Borgerklaffen, og følgeligen bør være befriede for borgerlig Militair Tjeneste. Ligeledes bor Haand (t) Cfr. Regl. 5 Julii 1803, §. 34 b, og 35. (u), i Randers. verkss<noinclude><references/></noinclude> jm6emxbcvv0oydr4wmuk0jm59x5l0dz 104 88189 388292 386131 2026-04-06T16:55:25Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388292 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.{{Afstand|3em}} 674|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>6 Aug. Terminer skal hende udbetales saalænge hun lever, men efter hendes Dod sal Capitalen henfalde for en Femte Part tit amanuensis T. Arups Born, og for 4 Femteparter eller 400 Rdlr. til hendes Mands Broderborn 2. D. Bie, J. M. Bie, 1. J. Bie og Peter Juel Bie, til lige Deling imellem disse, uden Forskjet af Kjon. 7) til en fast Fond for Fattigvæsenet i Gromstad sjenkes for Tods 1000 Rdlr., hvoraf Renterne aarligen i 2 Terminer skal uddeles til 6 Personer af de meest Træn gende i Grømstad, men saalænge Pigen J. Henrikss datter off lever, nyder hun de halve Renter. 8) til en fast Fond for fattigfkolen i Gromstad gives forlods 500 Rolt., der maa gieres frugtbringende. 9) til Mandens Brodersen Johan Peter sie gives forlods 500 Rdlr. 10) til Teftatricis Sø sterbatter J. M. Jacobsdatter, i Ægteskab med Ole Toysch, gives 200 Rdlr. forlods. II). til hendes Born gives 200 Rdlr. forlods til lige Deling imellem disse. 12) til Amanuensis C Acups Børn gives 250 Rdlr. forlods til lige Deting imellem disse. 13) til Gunder Jonsen Grebstads Son Anders og Datter Birgitte gives 200 Rdlr. til lige Deling imellem dem. 14) til Mandens Broderson A. C. Bie hans Døtre Anne Marie og Marthe Anderss datter gives 200 Rdlr. til lige Deling. 15) til Piz gen Raren Clemensdatter gives 100 Rdlr. 16) til Christian pharo gives 200 Rdir., og den store Sølvkande, vegtig omtrent 100 Lod, ligesom han og indsættes til Inkassator af samtlige Efterladen. faber, naar de ved offentlig Auction ere gjorte i Pen- ge<noinclude><references/></noinclude> mvkqu2cs2qjftdrdi3k6leyacxosffb 104 88215 387760 281998 2026-04-06T16:31:22Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387760 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.{{Afstand|3em}} 700|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>1 Aug. Afflag. Ligeledes haver Rentekammeret at lade nærmere handle med Engersvang Byes Beboere, om at afstaae indbemeldte 184 Tdr. Land af deres Eiendomme for at forenes med de Skovpiantager, som paa Over- og Nedre Juliance Hedes Coloniers Jorder anlægges. Endelig vente Vi i sin Tid bemeldte Kam mers nærmere allerunderdanigste Forslag, om hvor stort et Untal af Skovbetjente, der, i Anledning af fornævnte Strækningers Indtagelse til Stov, behove at, ansættes, og hvad Lon og Emolumenter dem kunde være at tilstaae; ligesom ellers ved Afhandlin gerne med Colonisterne om Strækningernes Afstaaelse skal tages Hensyn til, om derved tillige kan erholdes fornøden Leilighed til Bolig og Jord for de Skovbes tjente, som ansættes." Denne allernaadigste Reso- Tution communiceres herved Amtmanden til Efterret ning med Anmodning om, at han, efter indhentende Erklæring fra [Landvæsens commissair og Colonie-Forsalter Gjørup, hvem Man ved Kammerherre og Stiftamtmand Sehested under Dags Dato har ladet] (1) benævnte allernaadigste Resolution bekjendtgjøre, ville meddele Kammeret fin Betænkning om, hvilke Colonier i (Ringkjøbing-Amt] (m) der trænge til Udskiftning, og i hvilken Orden Samme kan være at fores tage. Kammeret har ellers, ved ligeledes under Dags Dato at bekjendtgjøre forestaaende allernaadigste Reso= Tution for Forst Inspecteur Briel, paalagt denne, ved en nu foretagende Reise til Hederne i Iydland at efter= (1) istedet for Dette [] staaer til Ribe Stiftamtmand [Colonie Inspecteur Lindenhahn, hvem vi ved Stiftamtmand Hellfried under Dags Dato har labet] (m) og her [Rive- Amt] Sehested var over Viborge og elfried over Veile - Amt.<noinclude><references/></noinclude> 68c2mm57mjiceyj6su5hdpmgoefcpsh 104 88229 387430 386392 2026-04-06T16:01:56Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387430 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.{{Afstand|3em}} 714|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 Septbr. 4 Septbr. 4 Septbr. Ut be lutherske Præster i Fridericia til hver Høitid, naar de nyde Offer af deres egne Menigheder, kunde, ved en af dem dertil valgt Kirkebetjent eller anden god Mand, hos, de fremmede Religions - Betfendere, som boe inden Enhvers Sogn, lade indsamle de dem titkommende Præstepenge som en frivillig Gave, men at de mod Enhver, som modvilligen skulde negte bem disse Præstepenge, maae søge deres Ne paa lovlig Maade. Canc. Prom. (til Biskopen over Fyens Stift), ahg. at Intet kan være at erindre imod, at Sans Rasmussen og Margrethe Hansdatter af Nakskov indgaae gtestab sammen, uagtet de forhen have været forlovede, og forlovelsen ophævet. (De have anholdt om, at de maae ægte hinanden.) Rentek. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand), ang. Forlovspenge og Afkalde paa Kjøbenhavns Amt. Anledning af Stiftamtmandens under 21 de F. M. meddeelte Betænkning, meldes til Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Amtsforvalter Andersen, at Kammeret finder det overeensstemmende med Unordningerne, at der af de Arve - Capitaler, som falde i de fra Kjøbenhavns Amt til det samlede Frideriks borg-Amt henlagte Farum, Gandløse og Slagslun de Sogne, ikke svares Forlovspenge, saalænge Urve:Eapitalerne indestane i Kjøbenhavns Amts Overförmynberie; men at der derimod af disse Capitaler, naar de adgaae af Kjøbenhavns Amts Overformynderie, bør fvares Fortevspenge. Og kan Kammeret i øvrigt ikke være enigt med Amtsforvalter Andersen i Nødven dig=<noinclude><references/></noinclude> ltl45n89vk8ek4aq7tfnkh2quk6tb4e 104 88272 387431 282055 2026-04-06T16:01:57Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387431 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.|Resolutioner og Collegialbreve.|757}}</noinclude>Beslutninger i Skole: Raadet holdes en fortgaaende I October. Protocol, som, naar Secretariatet ikke udtrykkelig skulde være en af Lærerne overdraget, Overlærerne, Rector undtagen, fjerdingaarsviis skiftes at føre o. f. v. Alle Indberetninger o. f. v. til Over-Directionen gaae §. 47. igjennem Skole-Directionen paa Stedet, af hvilken ogsaa indsendes til Overdirectionen de befalede Afskrivter af Lærernes Indberetninger o. s. v. (s). Skole: Direcs §. 48. tionen paa Stedet skal bestaae af Stiftamtmanden, Biskopen og hvem Kongen desuden maatte finde for godt at tilforordne. Denne Stole Direction vender fig i samtlige Anliggender til den i Kjøbenhavn væren de Overdirection, hvilken Sidste det forbeholdes i fornodent Tilfælde at gjore Forestilling til Kongen igjen nem det Danske Cancellie; ligesom og alle Kongelige, Skoten vedkommende, Beslutninger blive igjennem Overdirectionen bekjendtgjorte for den derværende Dis rection. Den der paa Stedet værende Direction er §. 49. Skole Raadets umiddelbare Foresatte. Dette corre sponderer kun gjennem den med Overdirectionen, og benne Sidste tilstiller igjen Skole Directionen Alt, hvad der skal komme Skole Raadet tilhænde. Alle foreskrevne Indberetninger af Stole Raadet ere dog stilede til Sverdirectionen, og maa tilsendes denne in originali, Alt hvad angaaer Balget af Lærebøger, §. 50. Undervisningens Anordning, Inddeling og Bestafe fenhed, Bestemmelsen af det Antal Timer, der til hver enkelt Underviisning maa anvendes, og disses Følge efter hinanden, samt enkelte Disciples Opflyt ninger i Klasserne, i Forhold til deres Modenhed og , Fremgang, bor Skole-Directionen, om den i didhobb 3 (s) øvrigt ligefom §. 45 i 2 October. 1801. ten<noinclude><references/></noinclude> sym727rixlv1ycpbz0tahjwdaujcg6l 104 88293 388133 326673 2026-04-06T16:47:12Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388133 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.{{Afstand|3em}} 778|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>13October, og 19de Decbr. 1693, tilligemed hverandre, skulle forvalte og forestane Auctionsvæsenet, saa bor de ogsaa, hvor ingen speciel Anordning deri har gjort Undtagelse, tilligemed hverandre deeltage i det Arbeide og de Indkomster, som forefalde ved Auctioner, i Overs §. II. eensstemmelse med Sportel-Reglementet (r). ad 11) Det er, i Følge Unordningerne, overladt til vedkom mende Parter, enten de ville lade Soforklaringer og Protefter fee for Notarius Publicus eller for Dommeren. I sidste Tilfælde bestemmer Sportel = Reglementets 231te §. Litr. G, hvad Gebyhr Dommeren tilkommer. Her finder ingen Extra Ret Sted; thi Dommeren fan, ligesom Notarius, modtage Forklaringen hjemme i sit Huus. Begjeres da siden en Extras Ret fat, for at faae Forklaringen besediget, da viser Sportel Reglementets 14de og 52de §. §., hvad der §. 12. i saa Fald bør betales. ad 12) i Tilfælde at de omtalte Byens Grunde ere folgte ved Auction, bør for Auctions Skjødet, hvilket af Byfogden som Aucs tionsforvalter, og ikke som Magistrat, udskædes, betales efter Reglementets 185de §., af hvilken Betaling Skriveren ogsaa bør nyde sin Andeel. Udstædes derimod Skjøder paa Byens Grunde af Magistraten, uden foregaaende Auction, da kan Byskriveren ikke paastaae nogen Andeel af det derved forefaldende Gebyhr. 150ctober. Rescr. (til Amtmanden over Roeskilde- Amt), ang. at Selfs Birketing herefter maae holdes i Roeskilde istedet for paa Selsøgaard, imod at Patronen for Selfo-Birk dertil paa egen Bekost: (r) See Prom. 18 April, 12 Maji og 15 Aug. 1801 samt 6 Julii 1802 med Noter,<noinclude><references/></noinclude> ac83gddb13jmwpj8vuvare6ihavgian 104 88312 388550 314470 2026-04-06T17:00:01Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388550 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.|Resolutioner og Collegialbreve.|797}}</noinclude>og de indsatte Executores Teftamenti kunne anfees 29 October. som Parter, eller være interesserede i Sagen, altsaa ikke kunne paakjende Vedkommendes Prætenfioner, bemyndiges til, da at udnævne Commissarier til deslige Tvistigheders Paafjendelse. (P) Canc. Prom. (til a) Generalitetet, b) Sjø- 300ctober. benhavns Politiemester, c) Directeuren for Kjø benhavns Tugt-, Rafp- og Forbedrings-huus), ang. at Slaver, som undvige, og sig paa ny forbryde, sal i Raspbufet indsættes. (9) Gr. Cancelliet har foredraget Ss. Majeftet, Wotit eme sterens Indstilling i Skrivelse af 7de d. W., om at de 2- undvegne og igjen paagrebne uertige Staver, P. Meimike og J. Ibsen, der begge tilforn have været belagte med høieste Tyvs Straf, maatte strap indtages i Rasphuset, og der forblive under streng Bevogtning deres Livstid, og at det maatte fastsættes, at enhver Slave, som allerede er paagreben, eller herefter paegribes og befindes at være undvigt enten fra Glaveriet eller fra Arbeidet, maatte,, efterat have udstaaet den Straf, han, i Eilfælde af befunden Forbrydeife, efter Lovene maatte tilkomme, isteden for at indsættes i Fæstningen, strax afleveres til Rafphuset, og der forblive under fitter Bevogtning enten for Livstid, eller indtil hans Straffetid udløb; samt Generalite tets saavelsom Directeurens i den Anledning meddeelte Be tænkninger. Da Allerheitsamme ved Resolution af Gaars Dato allern. har bestemt: 1) at fornævnte 2 undvigte og igjen paagrebne ucetlige Slaver. p. Meinike og J. Jbsen fal, uden videre, strax indsættes til Arbeide i Kjøbenhavns Rafphuus, under streng Bevogtning, paa Livstid: 2) at enhver Slave, som allerede er paagreben eller for Eftertiden paagribes og befindes at være undvigt, enten fra Staveriet eller fra Arbeidet, samt paa np har gjort sig fyldig i forbrydelser, fal, (p) 2f Coll, Tid. No. 46, S. 723- fora (1) See Plac. 19 Novbr. 1803, cfr. Resol. 18 Junii 1802, Præmisserne c)<noinclude><references/></noinclude> rgmzimu909ejb52yhpqbpu3mxohirb3 104 88337 388551 358257 2026-04-06T17:00:01Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388551 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.{{Afstand|3em}} 822|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Novbr. ere saaledes beskafne, at de kunne holdes for anstæn= 19 Novbr. dige og brugbare, hvorom Synsforretningen skal indes holde speciel Forklaring: og endelig 5) at, naar vedkommende Kirke. Eier skulde finde sig misfornviet med det tagne Syn, saa staaer det ham frit for, paa egent' Bekostning, at lade afholde et lovligt Overjpn. Rescr. (til Bornholms bestandige Commisfion), ang. Sphævelse af Rescr. 6te Julii 1742 og 19de Maji 1747, m. M. Gr. Beb Rescr. af 6te Julii 1742 er anordnet en bestan dig Commission paa Bornholm, som fulde bestaae af Commandanten, Amtmanden, Provsten og Amtsforvalte ren, hvilke 2 Gange om Maret ftulle samles, og i tvivl somme Tilfælde kunne sammenkaldes af Commandanten m. v. Ligeledes er det ved Rescr. af 19de Maji 1747 bes falet, at Indvaanerne paa Bernholm skulle indlevere deres Klager og Ansøgninger til denne Commission. Da nu Amtmand Mandir har anholdt om en nærmere Bestem melse i Henseende til denne Gommissions Birkekreds, samt derhos forestaaet, at Rescr. af 19de Maji 1747 maatte aldeles ophæves, faa, i Anledning heraf, samt Oberst- Lieutenant Fun.chs (p) i den henseende afgiv Erklæring, saavelsom vedkommende Collegiers derom meddeelte Betænkninger (q: Vil Kongen herved ophæve ovennævnte Rescripter af 6te Julil 1742 og 19de Maji 1747 og de deri gjorte Bestemmelser, hvorimod Commandanten og Amimanden paa Bornholm, naar tvivlsomme Tilfælde fulde indtræffe i deres Embedskreds, herved bemyndiges at træde sammen med hinanden for at overlægge (p) Commandant, (9) Anledning af forrige Commandants Dod gjorde Witm. Mandir d.28Decbr.1801 en fuldstændig Forestilling til Gancefict, som under zote Jan. 1802 sendte den til Rentekammeret, hvilket han efter Opfordring meddeelte udførligt Forslag under 15de Marrii, og det forlangte igjen under 3die April Betænkning derover fra Gancelliet, der ved Prom, af 4de Maji tiltraadte Kammerets og Amtmandens ytrede Mening. Cfr. Resol. 30 Maji 1787, Prom. 24 Aug. 1802 og 7 Septbr. 1808.<noinclude><references/></noinclude> 0543vpyneclda4849fl0a9jxgvdnyf5 104 88364 387184 375151 2026-04-06T15:48:06Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387184 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.|Resolutioner og Collegialbreve.|849}}</noinclude>tomne Betænkninger, betraffende, om det vilde være hen: 24 Decbr. sigtspassende og nyttigt, at alle Kirker og Menigheder, der forestaaes af een Praft, henlægges til eet perred under een og samme provst.) (£) Rescr. (til Fyens Biskop), ang, hvorledes resid. 24 Decbr. Capellan Hr. Thonboe maae vælge andre end de for=" ordnede Lepter. (g) Rescr. (til Biskopen over Viborg-Stift), 24 Decbr. ang. at de ved Rescr. af 24de Decbr. 1772 (h) fastsatte Froprædikener i Viborg-Domkirke paa den første Dag af de 3 store Heitider skal afskaffes, og at Gudstjenesten til aftensang paa disse Dage i Fremtis den skal forrettes af Capellanen sammesteds. (Saasom Biskopen har ytret, at endog bemeldte Froprædikener søges saalidet, at de som næsten unyttige kunde ophøre.) Canc. Circul. (til samtlige Stiftamt- og 34 Decbr. Amt-mænd, Grever og Baroner i Danmark), ang. at uberettigede Gjordemodre ei maae bruges. (i) Gr. Ved Plac. af 29de April 1791, 2den Post, er fastsat, at, vor examinerede Gjordemødre ere ansatte, bør Enhver, som bruger nogen uberettiged Gjordemoder, desuagtet bes tale den Eraminerede, med mindre denne, formedelst Syga dom, Fraværelse, eller Kald til Forretninger andensteds, ikke kunde paa Forlangende erholdes. Da Erfaring har Diist, at examinerede Gjordemødre, som ansættes i Provins ferne, ofte i lang tid maa savne Fortjeneste og den saa nødvendige jævnlige velse, i det de Vedkommende holde fig (f) Cfr. R. og Pr. 29 Junii 1792, 5 Jan. og 18 Maji 1799, 14 ug, og 19 Novbr. 1802. (g) I øvrigt ligesom Rescr. af 27 Novbr. 1801. 1809 ## han ei i den geistlige Statscalender at finde. (h) See tillige Rescr. 24 Decbr. 1777, i Tillægget veb I Deel, S. 316. (i) See Schous Note ved Placaten, samt . og Pr. 15 Septbr. 1792, 4 Febr. 1797, 23 Novbr. 1799, 29 Jan, og 30 Julii 1803 samt 28 Novbr. 1806. VI. Deel. 11 Bind,<noinclude><references/></noinclude> 3erff6iqu8jhpkua4qo11zkec79yqpg 104 88390 387186 378977 2026-04-06T15:48:11Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387186 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 8|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>6 Jan. at Ingen, som tillades at fore Stib fom Setteskipper, maa føre Andres end dens og det Skib eller Fartøi, Bevillingen eller Tilladelsen lyder paa, og at den, som erholder flig Tilladelse, skal blive staaende i Hovedrullen, hvilket udtrykkelig skal anføres i den. ham fra Indreulleringen saaledes meddelende Tilladelse: hvilket tilkjendegives til Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for samtlige Sø- og Land Krigscommissairer. 7 Jan, 7 Jan. Paa forestaaende Maade har man tilladt, at Mors ten Kjærulff, der ved Extrasessionen blev indrulleret i Fyens Districts So- Rolle, maae som Sætteskipper føre Jagten Anna Dorthen fra Samsø, saalæns ge han i Samme har Part, hvorfor man har res folveret, at han fat overføres i Sjellands So: Limit: Rolle, hvorom man har tilskrevet Indroullerings- Chefen Capitain Bluhme, og hvorom vedkommende Se og Land Krigscommissairer ligeledes maatte underrettes. Resolution, at Kongen, som er forelagt Beretning om hvad der ved Stovringgaard- Kloster og Gods er blevet samt vorder forandret og forbedret (i), har deraf med særdeles Tilfredshed og Bifald erfaret Directionens nidkjære og heldige Bestræbelser for Klosteret. Rescr. (til Amtmanden over Frideriksstad og Smaa lehnenes Amter), ang. Forhøielse, indtil videre paa 5 Aar, udi den Færgemandene i Cronvig og Hor ten (i) Samme fees i Coll. Tid. No. 4, Side 59-62, hvor af Resol. er tagen.<noinclude><references/></noinclude> 6y3kg7cxjly0bcejv6pt7bpq7y8qkpc 104 88400 388553 332013 2026-04-06T17:00:03Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388553 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 18|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>15 Jan, fom Suusmændene paa bemeldte Gods ere pligtige at erlægge til den ansatte Skolelærer. - I Hensigt til de øvrige Forespørgseler, tiltræder Cancelliet den af Biskopen, ytrede Formening (u), og skulde derfor anmode ham om, at tilfjendegive de Vedkommende det fornødne i Overeensstemmelse dermed. 15 Jan. Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden i Vis borg), cm Gyldigheden af offentlige Handling ri Jode Synagogen udi Viborg. (v) Gr. Fra Forstanderen for den Jodiste Menighed i Bie borg, Samson Mofes, er indkommen en Skrivelse, hvori han forespørger: om der ikke i den authoriserede Isde Synagoge i bemeldte Viborg kan foretages de samme offentlige Handlinger, som i enhver anden authoriseret Sy nagoge? Da nu dette Collegium aldeles bifatter den af Stiftamtmanden i Erklæring ytrede Formening, Ut det, der gjelder om authoriserede Synagoger andensteds i Kongens Riger og Lande, ogsaa made gjel= (n) Nemlig 1) om udtrykket Suusmand" stal forstaaes almindeligt baade om Fæfte Huusmænd og Huuseiere, og især om Inderster eller Indsiddere, samt Afbyggere paa Gaardenes Grund? Biskopen formener, at alle de, som ikke ere Gaardmænd, og ikke Ulmisfelemmer eller yderlig fattige, og som have fo lepligtige Børn fra 6 Nar og derover, bør indbe fattes derunder. 2) em hvad der gjelder om Huusmændene og de vrige, tillige gjelder om disses En ter, og om ingen Staansel maae finde Ste: Bisk.: ingen undtagelse bør finde Sted uden efter Præstens, Meshjelpernes og Sognefogdens Bestemmelse i Samfund. 3 hvorledes udtrykket "fom have Børn.. tal tages? Bisk.: fra Barnets 6te War, indtil Barnet har fyldt det 14de War, eller pæret til Gonfirmation. 4) om der ftal betales af Huusmænds Born, som have forladt Fædrenes puns, og ere for Ex. hos Gaardmand? Bisk. Nei; thi Gaardmanden erlægger jo det bestemte vantum til Skolehel det, og ber altsaa itke paalægges sterre Byrde. - 5) om Balget imellem 1 Marks Betaling og 2 Da ges Arbeide endnu maae have Sted? Bisk. nei, men Mark maa betales. (v) Cfr. Forordn. 15 Sept. 1747.<noinclude><references/></noinclude> 15zetpuv5bixzzz1iix1t3d7t7rvm3u 104 88429 387189 336602 2026-04-06T15:48:29Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387189 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.|Resolutioner og Collegialbreve.|47}}</noinclude>fat meddele Qvittering derfor, naar Udbetalingen 28 Jan. feer. 7) ved den Afdødes Disposition er bestemt, at Anne grid, Enke Efter afgangne Sergeant Follersen i Fridericia, og den Afdedes Huusholderske Bes nedicta Catrine Feprendahl, der er i 2gteskab med Degnen Steenberg i Fjeldsted, skal aarligen, saalæn ge de leve, have hver 10 Rdlr. af bemeldte Legats Renter, og følgelig blive ei de fulde Renter at dele paa forommeldte Maade, forinden disse 2 af den Afdede indsatte Pensionister ved Deden ere afgangne. (h) Canc. Prom. (til Fyens Stiftamtmand og 29 Jan. Biskop), hvorved denne Confirmation dem tilstilles. Ganc. Circ. (til begge Rigers Stiftamt: 29 Jan, og Amt-mænd), ang. at ville drage Omsorg for, at vedlagte publication, fra den herværende Franse Gesandt (i) til Deserteurerne af den Frans fe Marine, erholder (ved at ombeles paa samme Maade som i lignende Tilfælde forhen er bleven brugt) en hensigtsmessig Publicitet, i hvilket Diemeed Eps emplarer deraf ogsaa have været vedlagte det næstfor rige No. (k) af Collegialtidenden. Canc. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand), 29 Jan. ang. Noget af Helsingser Kjøbstæds Jord at overlades Vognmandslauget. (1) St. (b) Uf Coll. Tid. No. 6, S. 83-85; see næstfølgende Prom. (i) Dagueffeau, à Copenhague ce To Nivofe, an XI (Decbr. 1802): Avis aux Marins & Ouvriers de la Marine françaife Deferteurs; chez Schultz. (k) No. 3. (1) See Forordn. 27 Jan. 1804-<noinclude><references/></noinclude> jsjgguxbmuvlg20scramawh6pln3ug9 104 88436 387434 386361 2026-04-06T16:02:01Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387434 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 54|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 Febr. 5 Febr. Canc. Circul. (til enhver Land- og Sø Krigscommiffair i Danmark), ang. Forhold ved Sessionerne i Henseende til Armeens Recrutering og den forfortede Tjene Zid. (v) Ligesom Cancelliet under 4de f. M. har iblandt ans det tilskrevet ham, at ville tilstille vedkommende Regis menter en Liste over de Krigsmænd, af 7 Wars Tjene ste, som ved Lodtræk afgane ved Sessionerne, saa meldes og herved, at Saadant vil være at iagttage aarlig, saalænge Krigsfolk udloses med ringere Tjenestetid end den Forordningen af 20de Junii 1788 bestemmer, og vedvarende bør følges, indtil Udløs ningen steer med 6 Nars Tjeneste i Almindelighed: og skulde man tillige herved anmode ham, aarlig, saas fnart Af og Tilgangslisterne ere reviderede, at indsende til vedkommende Regimenter Lister over de Soldas ter, som ere siden sidste Regiments-Samlinger paa en eller anden Maade afgangne i Lægderne. I øvrigt kan han, efter en igjennem det Kongelige Generalitetss og Commissariats Collegium feied Foranstaltning, vente, hvert Aars 1ste Dechr., at erholde Efterret ning om den tilfældige Afgang i Garnisonerne. Canc. Prom. (til Sjellands Biskop), ang. Provstebreves Circulation at besørges af saavel Chordegnen fom Alofferen i Slagelse. Gr. Biskopen har indsendt en Ansøgning fra Klokkeren veb St. Michels Kirke i Slagelse Sonnenberg, hvori han anholder om, at den med hans Embede forbundne Byrde, ene at besørge Provstebrevene til nærmeste Præst, herefter maatte lettes saaledes, at den nye ansættende Chordean maatte i Forening med ham tage lige Deel i Befordrings-Bekostningerne. Da (v) See Plac. 14 Novbr. 1806.<noinclude><references/></noinclude> n9y70bygtz1ea3tsfzz3psrmp75aahu 104 88452 388142 353565 2026-04-06T16:47:24Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388142 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 70|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>79 21 Febr, vision under bestemt No., eller ved gaandverksstoks, ken, bor blive staaende i det Districts Lægds Løbe-No. samt Hoved Rulle, hvortil han efter sin Forpligtelse rettelig henhører, og indføres følgelig ikke i Kjøben havns Hoved-Rulle; derimod bør de Sonner, som ops holde sig hes Faderen i Kjobenhavn, indføres i Hovedrullen for Kjøbenhavn under fortegnet Fader. Slig leied Selimit bør udtjene den paatagne faste Tjenestetid, efter hvis Forløb Divisionen, eller Haandverks stokken, bør aflevere ham til det District, for hvilket Han har ladet sig leie; og ber den paatagne Tjenestes tib ikke regnes kam til Fordeel i Districtet, siden det paaligger ham at opfylde fuld Sømands Pligt for den Selimit, i hvis Sted han lod sig leie. Skulde faadan leied Solimit allerede være bragt til Afgang i Districtets Lægds og Hoved Rulle, bor han paa ny besørges indført efter Generalfrigscommiffairens Foranstaltning. 22 Febr. General-Postamts Circul. (til Postmesterne), ang. rigtig Tapering af Bilage i Breve, og Spsyn dermed. Gr. Ved de forhen gjeldende Anordninger og senest ved Pattepoftarten af 23de Febr. 1788 S. 21 09 22 har det vel været fastfat, at Breve med Bitage fulde taperes saaledes et Brev, der med Bilage verede indtil I fod, som 1 Brev; et Brev med Bilage, der veiede oper 1 til 2 Lod, fom 2 Brev; et Saabant, der veiede over 2 Lob indtil 3 Lod, som 3 Brev, og faa fremdeles: men ved den under 28de Martii 1801 udfærdigede Brevpofttart dens 2den §. No. 2 er denne Taxationsmaade saaledes forandret: at, naar et Brep, der bestaaer af flere enkelte Blade, eller indeholder Bilage, af Postbetjentene tjønnes ikke at veie over Lod, stat det ansees og betales for balvandet Brev, men i andet Fald skal det veies; og naar det veier over Lob indtil 1 Lod, anfees og betales det for 2 Bre: bez naar det veier over I indtil 2 Bob, for 3 Breve; over 2 til 3 Lob for 4 Breve, og faa fremdeles. I Følge. of tenne au gjeldende Anordning fan vel et Brev, der be staart<noinclude><references/></noinclude> hsah375f8xpkl1s7h40bhav8q8wbf1z 104 88453 387435 365118 2026-04-06T16:02:03Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387435 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.|Resolutioner og Collegialbreve.|71}}</noinclude>staaer af flere Blade, eller indeholder Bilage, samt efter 22 Febr. Tartens 2den §. No. 1, et enkelt Brev, der veier over et Rod, blive at ansætte i Porto fom 1 Brev; men derimod tan intet Brev (med mindre det indeholder Bancofedle, da Pakkepofttartens Side 16 Litr. C fremdeles bliver at anvende), saaledes som efter de forhen gjeldende Anordninger, blive at anfatte i 2, 3, 4 eller flere Gange fuld og tillige en halv Porto, efterbi ethvert Brev, som beftaaer af flere Dete eller indeholder Bilage, fal, naar det veier over tob, betales efter det ovenanførte Forhold med 2, 3, 4 eller flere Gange fuld Porto for et Brev. Imidlertid befindes det dog efter vedkommende Revisorers Anmeldelse, at flere af de Kongl. Postcontoirer have, efter at Brevpofttarten af 28de Martii 1801 var traadt i Kraft, paa de udfærdigede Carter anført Breve, som ikke have været besværede med Bancosedle, i 2, 3 eller flere Gange fuld og tillige en halv Porto, og at de Postcontoire, til hvilke faadanne urigtig taxerede Breve ere antomne, ikke have omtaxeret dem efter den i Brevposttarten fastfatte Zarationsmaade. Da denne manglende Efterlevelse af Brevpofttartens 2den §. har til Folge for Postkassen, at for alle Breve, der fulde taxeres efter bemeldte §. No. 2, indkommer en ringere Porto, end derved er fastsat, siden de Breve, der efter Pakkeposttaxtens Side 21 fulde taxeres fom 2, nu skal taxeres som 3; de, der efter Samme skulde taxeres fom 35, nu ftat taxeres som 4Breve, og faa fremdeles efter samme Forhold: Saa erindres det Kongl. Postcontoir herved paa det alvorligste, ikke alene selv ved Taxationen af de afgaaende Breve neie at, iagttage de om denne Gjens stand i Brevposttarten af 28de Martii 1801 §. 2 foreskrevne Bestemmelser, men ogsaa at paaagte, om disse ere fulgte ved Tarationen af de fra andre Postcentoire ankommende Breve, hvilke i andet Fald.i Overeensstemmelse dermed maa omtaxeres, og dette anmærkes paa Carterne. Skulde desuagtet for Frem tiden paa Earterne forefindes, at Breve ere ansatte i 2, 3 eller flere Gange fuld, og tillige en halv da vorder vedkommende Postcontoir for ethvert saadant Brev udsat et halvt Brevs Porto til Ansvar. Porto, ba vorber I øvrigt agter Generalpoftamtet at indgaae med 4 allet<noinclude><references/></noinclude> 5x64cd6mt3pwgvdqoal79b82k3xf17a 387887 387435 2026-04-06T16:38:04Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387887 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.|Resolutioner og Collegialbreve.|71}}</noinclude>staaer af flere Blade, eller indeholder Bilage, samt efter 22 Febr. Tartens 2den §. No. 1, et enkelt Brev, der veier over et Rod, blive at ansætte i Porto fom 1 Brev; men derimod tan intet Brev (med mindre det indeholder Bancofedle, da Pakkepofttartens Side 16 Litr. C fremdeles bliver at anvende), saaledes som efter de forhen gjeldende Anordninger, blive at anfatte i 2, 3, 4 eller flere Gange fuld og tillige en halv Porto, efterbi ethvert Brev, som bestaaer af flere Dete eller indeholder Bilage, fal, naar det veier over tob, betales efter det ovenanførte Forhold med 2, 3, 4 eller flere Gange fuld Porto for et Brev. Imidlertid befindes det dog efter vedkommende Revisorers Anmeldelse, at flere af de Kongl. Postcontoirer have, efter at Brevpofttarten af 28de Martii 1801 var traadt i Kraft, paa de udfærdigede Carter anført Breve, som ikke have været besværede med Bancosedle, i 2, 3 eller flere Gange fuld og tillige en halv Porto, og at de Postcontoire, til hvilke faadanne urigtig taxerede Breve ere antomne, ikke have omtaxeret dem efter den i Brevposttarten fastfatte Zarationsmaade. Da denne manglende Efterlevelse af Brevpofttartens 2den §. har til Folge for Postkassen, at for alle Breve, der fulde taxeres efter bemeldte §. No. 2, indkommer en ringere Porto, end derved er fastsat, siden de Breve, der efter Pakkeposttaxtens Side 21 fulde taxeres fom 2, nu skal taxeres som 3; de, der efter Samme skulde taxeres fom 35, nu ftat taxeres som 4Breve, og faa fremdeles efter samme Forhold: Saa erindres det Kongl. Postcontoir herved paa det alvorligste, ikke alene selv ved Taxationen af de afgaaende Breve neie at, iagttage de om denne Gjens stand i Brevposttarten af 28de Martii 1801 §. 2 foreskrevne Bestemmelser, men ogsaa at paaagte, om disse ere fulgte ved Tarationen af de fra andre Postcentoire ankommende Breve, hvilke i andet Fald.i Overeensstemmelse dermed maa omtaxeres, og dette anmærkes paa Carterne. Skulde desuagtet for Frem tiden paa Earterne forefindes, at Breve ere ansatte i 2, 3 eller flere Gange fuld, og tillige en halv da vorder vedkommende Postcontoir for ethvert saadant Brev udsat et halvt Brevs Porto til Ansvar. Porto, ba vorber I øvrigt agter Generalpoftamtet at indgaae med 4 allet<noinclude><references/></noinclude> a8cafhmwjnf5spoqmo0orhxazdu8ih8 104 88477 387185 386866 2026-04-06T15:48:09Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387185 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.|Resolutioner og Collegialbreve.|95}}</noinclude>99 samtlige Gaardens Lodder, uden Hensyn til, om 12 Martii. derpaa holdes Heste eller ikke. Rentek. Prom. (til Ribes og Ringkjøbing-, 12 Martis, Aalborg, Hjøring- og Tisted-Amtmænd), ang. at Herredsfogdernes Regnskaber for de Kongelige Strande sal af Amtmændene paategnes. Gr. Da Kammeret er blevet gjort opmærksomt paa, as Herredsfogdernes Regnskaber for Strandinger ikke, saales des sem andre Regnskaber over uvisse Indkomster til den Kongl. Kasse, paategnes af Amtmændene forinden de inds sendes til Kammeret, og at Amtmændene altsaa ere uvis dende om Fremgangsmaaden med det lost af Havet inddrev=' ne Gods, og derfor ikke heller ere istand til at opdage hvad urigtig Anførsel der i sige Regnskaber maatte være: Saa maa Man anmode Amts (Stiftamt-)manden om, at ville paalægge vedkommende Herredsfogder i Amtet, at de tilstille ham deres Regnskaber over Indstrandinger paa de Kongel. Forfrande til Efters spn og Attestation, eller Anmærkning om, hvad Mange ler og Urigtigheder derved maatte findes, forinden disse, Regnskaber afgives til Amtstuen, for at følge med deres til Kentekammeret. Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til 14 Martii. Indrulleringschefen for Wester Iydlands District), ang. Ribe-Pramføreres Befrielse for St-Udskrivning. Gr. Paa en fra Ribe-Byes Handlende indkommen ne søgning om, at de 8 Mænd, der besorge Kjøbmændenes Slibsvare indprammede til Ribe-Byes Losse-Sted, maatte befries for Indrullering, har Collegiet resolveret: At saavel de til dette Brug nu havende 8 Pramførere, som for Fremtiden er lige Untal Folk dertil, saalænge Samme er nødvendigt, maae fritages for Uda<noinclude><references/></noinclude> 6ndqzk17mgnjaxn2osyet173qvwfrm7 104 88484 387761 363069 2026-04-06T16:31:23Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387761 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 102|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>10% 22 Martii. Mand og Mand, om samtlige af udskiftningerne 23 Martii, flydende udflytninger ere tilendebragte, samt om Husene ere tillagte saa megen Jord, som til en Koes og nogle Faars Underholdning for Ethvert især kan ansees fornøden, og endelig om de afhændede Bondergaarde ere forsikrede i Brandkassen; hvorhos han ville indsende samtlige i Anledning af det afhændede Bondergodses Udskiftning afholdte Nastædsforretninger med tilhørende Karter og Beregninger, for saavidt Saadanne have fundet Sted, og ikke forhen til Kammeret ere indkomne, saavelsom bekræftede Afskrivter af samtlige, faavet om Bendergaardes Salg som om Salget af Parceller af Hovedgaardsmarker, oprettede Kjøbe Contracter og udstedte Skjøder (a), uden for saavidt disse maatte være eenslydende, i hvilket Tilfælde kun Afskrivt af een Kjebe-Contract og eet Skjøde bliver at indsende. Resolution, at Kongen, som er af Finantscollegio foredraget udfaldet af den Grønlandfre Handel i Narene 1797-1801, og til Forbedring af Grønlændernes Raar, har deraf med Tilfredshed erfaret den af saavel den Grønlandske Handelscommission som dens administrerende Direction og de den underordnede Betjente for Handelens gode Bestyrelse og Indvaanernes Vel udviiste Opmærksomhed og Nidkjerhed. (b) Rescr. (a) Cancelliet (som fra Rentekammeret er den zde Maji 1803 blevet tilsendt en Forespørgsel fra Assens og Hindsgauls Amtmand) svarede under 27de f. M.,. at det indfeer ikke rettere, end at de ommeldte Afstrioter, som Noget der figter til den Kongel. Tjenestes Fremme, ber, af Rettens Betjente meddeles uden Betas Ling, endtisnot det vil aarfage dem endeet Arbeide. (b) Af Coll. Tid. No. 16, S. 248 og 249; sammesteds i No. 15 09 16 S. 225-232, 241-248, staaer Beretningen.<noinclude><references/></noinclude> lyu3j5uk0ngyrdlb3i2hvy1lup391aq 104 88513 388293 386505 2026-04-06T16:55:26Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388293 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.|Resolutioner og Collegialbreve.|131}}</noinclude>Rescr. (til Stiftamtm. og Biskopen over 15 April Chrißjanssand Stift), ang. at den Biskop Hansen tilhørende Eiendoms - Gaard i Christianssand maae, til en fast Bovel for ham og efterkommende Siskoper i Christiansand-Stift, for Taras tions Summen 8000 Rdlr. indkjobes, og Kjøbesume men tilveiebringes, deels ved de 2060 Rdlr., som allerede ere indkomne ved Salget af nogle Bispestolen beneficerede Gaarde, deels ved Salget af flere saa danne Gaarde, indtil Beløbet af den resterende Summa 5940 Ndir. er ligeledes indkommen; dog bør han og Estermænd aarligen til Gaardens Vedligeholdelse fvare 50 ole. (som udsættes blandt Stiftets publique Midler, og hvoraf Biskopen selv hæver Rens ten), saalænge indtil den fulde Kjøbesumma af 8000 Rdlr. er afdraget; dog begynder dette Afdrag forst fra den Tid, den hele Summa ved Salget af de beneficerede Gaarde er tilveiebragt. (Efter hans Ansøgning.) Kongl. Resolution, at Neikévig job: 15 April. stad maae forundes egen Jurisdiction, samt at Syffelmand i Kjose-Syssel og Herredsdommer i Guldbringe Syffel, R. Frydensberg, maa tillige bestikkes til Byfoged i fornævnte jobstæd, og at der maae antages 2 Byspende eller Politiebetjente sammesteds, (hvilket, da den betydeligen har tiltaget, er anfeet passende og nødvendigt, i Overeensstemmelse med Privilegierne for de Islandske Kjøbstæder af 17de Novbr. 1786.) (i) Confirmation paa en af Landsdommer 15 April, Bendz samt Christian Iversen som Execu- I 2 tores (i) 2f Coll. Tid. No. 17, S. 257; see Plac. 22 April 1807, §. 6.<noinclude><references/></noinclude> fky5fkz5mq0wxraiz9s3mxun0nspal8 104 88542 388134 384397 2026-04-06T16:47:13Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388134 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 160|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>J 7 Maji. Hielp til hendes 5 finaa Borns Underholdning i den Tid Faderen er ude af Stand til at forsørge dem. Tillige har han fremsendt Stiftamtmandens Brev til ham, hvoraf fees, at denne grunder sin Formening om, at den Arreteredes Familie ber understøttes fra Affens og Hinds gauls-Amter, paa en Strivelse fra Cancelliet af 7de Junii 1800; og endelig har han forespurgt, om ifte Omkostnin gerne paa disse Borns Underholdning, medens Faderen er arresteret og udstaaer sin Straf, bor udredes af Odense- Amt, hvor Faderen boede, og Bernene opholdt sig, hvilket han formener at kunne udledes af dette Collegii Strivelse tit bam af 14de Aug. 1802, hveri siges, at Bornene af en Mand, som boede i Assens-mt, men i Svendborg Amt vat tiltalt og paademt for begaaet Tyberie, burde underholdes af Fattigtassen i det Herred, hvor de opholdt sig, og at udgivterne pad beres underholdning, i Fald denne Kasse dertil var uformuende, burde lignes paa Affens-Amt blandt de øvrige uvisse udgivter. - Hvad nu disse 2 dette Collegii Strivelser angaaer, da vil man ikke lade uanmærket, at der imellem dem ingen Modsigelse findes z thi det i Skrivelsen af 7de Junii 1800 omhandlede Pigebarn, hvis Moder var Omloberste, og altsaa ingen fast Bopal havde, tunde ei sizes nogensteds at høre hjemme, da hun i det faa kaldte Rodehuus paa Elmelund Mark, hvor hendes Moder havde indsat hende, med Løfte at af hente hende om 3 Dage, ei kunde anfees at opholde sig uden som Gjæst; det var følgelig intet Sted, som, paa Grund af, at hun der havde opholdt fig, var forpligtet til at underholde hende. Hun maatte imidlertid et Sted fre have sin Underholdning, imedens hun ei af sin Moder funde forsørges, og det vat altsaa nødvendigt, at Om Fostningerne derpaa maatte udredes af Svendborg Amt, hvor Moderen opholdt sig da hun begit Forbrydelsen, tilligemed de øvrige Omkostninger i denne Sag. Saadanne særdeles Omstændigheder finde derimod ikke Sted i Hen= Teende til den fornævnte M. Larsens Børn, men disse have, ligesom de i Cancelliets Strivelse af 14de Auguft 1802 omhandlede Born, et fast Opholdssted, nemlig i Wissenberg Sogn i Odense-mt. Man fulde derfor, ved at tilstille Stiftamtmanden forberørte Ansøgning, tillige melde: Ut de paa meerbemeldte T. Larsens Børns Underholdning medgaaebe Omkostninger bor, efter Forordningen af 5te April 1793, udredes af det Herreds Fattigkaffe, i hvilket Bornene opholde fig; og, dersom denne kasse, til at udrede dem, fulde være uformu ende, lignes paa dense-Amt blandt de andre offent- Lige<noinclude><references/></noinclude> 1bjeqxl3qoqfdg6s0zq1q8vh2rt6ipd 104 88547 387187 384398 2026-04-06T15:48:17Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387187 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.|Resolutioner og Collegialbreve.|165}}</noinclude>Ford, bor tillægges det Manglende; samt at Degne, 14 Maji. som ingen Jord have, bor tillægges fuld Skole:Jord. V. G. R. og Gen. Toldk. Prom. (til Stift: 14 Majit amtmanden i Ribe), ang. at det ved Resolu tion under 2den Junii 1792 er bevilget Beboerne paa den sondre Side af Coloskjellet, i Mølle- Reiser til Rolfs Molle at passere indtil videre der gamle vei over Toldskjellet, uden at være forbundne til at drage om ad den ved Dollerup tilladte ny Bei over Toldskjels Kaen; hvilken Tilladelse er given paa Vilkaar, at bemeldte Bei i Mølle-Reiser ikkun made passeres med de Hefte, som hos Grendsebetjentene ere, lantegnede, og med Toldbrændet mærkede: fra Tolds væsenets Side haves desaarsag Intet imod, at en Bro, efter Rolfs Mellers Attraa, opføres, over Toldsejels: Aaen paa bemelbte tilladte Vei. (udi Svar paa Stiftamtmandens under 2den f. M. derom indkomne Stri. velse.) (y) Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden i Kal- 14 Maji, borg), ang. Jorders Ansættelse, efter som de ere ringe eller nærliggende, og umatriculerede Broers Frihed. Gr. Den for Walborg - Amt, til at anfætte og beregne Afgivterne efter Fd. af Iste Octobr. f. 2., nedsatte Commission, har under 3die d. M. forespurgt: 1) om Pleie: Land, sem í 10 og flere 2ar ikke har været brugt til Korn, men findes overgroet med Lyng, eller optraabt i Zuer og Land, der te kan udholde ligesaalang Brug som Hvile, og i Brugstider ikkun giver 3 Fold, samt tand, som ved at bruges længere end 2 a 3 Aar, sætter Nabo-Eiendommene i Fare for at ødelægges af Sandflugt, bør beregnes til Stats Ydelse efter Tender Land, eller anfees Tom Brug af Tarters Forhøielse for de brugbare Jorder; 2) on Commissionen maae bemyndiges til at ansætte efter Skjønsom = £3 (y) See Forordn. 18 April 1792, §. 4, cft. Pr. 4 Octobr. 1800<noinclude><references/></noinclude> q0sl2vpqtdp9spvwqrs0xllm2dqoayo 104 88604 387877 357058 2026-04-06T16:37:59Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387877 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 222|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 Julii, hvad angaaer Maaden, hvorpaa denne Betaling sal inddrives, da vil dermed blive at forholde, som med andre Paalæg og Udgivter til det Offentlige hidtil er feet. $ Julii. 8 Julii. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at Vester og Norre-Ports Sluttere stal boe nær ved dem, og nyde Tillæg af Stadens Kasse. Gr. Ligesom ved Rescript af 22be Octobr. f. 2. iblandt Uneet er befalet, at, naar Ildsvaade uden for Staden ,opkommer, at den Fæstningsport, hocrigjennem Passagen til Brandstedet falder, strax aabnes: Jaa, paa det at ingen hindring i denne Henseende skal finde Sted fra de ved Vester og Norre-Port ansatte eller herefter ansæt tende Portflutteres Side, der have Bopæl i Byen,, Bit Kongen og, at det herefter paalaager bi disse at tage Bopæle i et af de nærmeste Huse ved den Port, ved hvis Tillukning og Aabning de have at forrette: i hvilken Anledning og hermed gives tilkjende, at det Tillæg, som med Hensyn dertil maatte findes passende at tilstaae de ved fornævnte Kjobenhavns Porte ans fatte eller herefter ansættende Portsluttere, for at tage Bopæl i et af de nærmeste Huse ved Portene, fal udredes af Stadens Kasse. Rescr. (til Amtmanden over Præstø-Amt), ang. Skuter og Overformynderie paa Raunstrup- Haard og Gods til Rettens Betjente. Gr. Da Baron F. E. Mebel Jarlsberg, Kherre og Major af vandeværnet, har aldeles afstaaet Stifte-Nettigs heden paa den af ham eiende Raunstrup Gaard og Gods, og overdraget Samme til vedkommende Kongl. Embedsmænd, efter Kongens nærmere Bestemmelse: Saa har Kongen med Belbehag modtaget dette Bubud, og befaler herved, at Stifterne paa be= meld<noinclude><references/></noinclude> jg04xnl7phn28z5v21ldy2vsin90ues 104 88612 388552 386043 2026-04-06T17:00:02Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388552 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 230|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Julii. 12 Julii, 12 Julii, Efterat have ladet sig denne Sag foredrage, har Hs. Majestæt ved Resolution af 8de d. M. bestemt: at Enhver, som ved det Kjobenhavnske Brandcorps er anfat, mace, i Tilfælde af at han vinder Borgerfab, fritages for at indtræde under noget andet bor gerligt Militair Corps, saalænge han vedbliver at gjøre Tjeneste ved Brandcorpset hvilken allerhøieste Resolution herved meddeles. Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til Danmarks Generalkrigscommissaire), ang. schematist Papir, c. Indrulleringsvæsenet vedkommende, til Cheferne samt Se- og Land Krigss commiffaicer. Gr. Han hor, i Anledning af hovedrullens Forandring til 3 forfjellige Ruller, samt den So: og Land-Krigscommissairene derved foraarsagede ny udgivt af schematise Papir, forestillet, hvor billigt det syntes, at Band- og Sø= Krigscommissairene enten maatte tilstaaes 50 Rdlr. aarlig til schematist Papir og Passer af alle slags, eller og, at de, ligesom Indrulleringscheferne, dermed maatte forsynes fra Admiralitetets Side. Til Bjensvar derpaa meddeles: at af de Sors ter schematiske Papirer, som Indrulleringscheferne hid til have faaet gratis udleveret fra Se Etatens Archiv til Brug ved Indrulleringsvæsenet, sal Krigs-Commissairerne paa nærmere Opgave saavel om Serterne, fom Avantiteterne, ligeledes uden Betaling erholde Samme fra Archivet tilstillet, da derved ingen ny Udgift foraarfages den Kongl. Kasse; men alle andre trykte Sager, Skrivmaterialier m. m. maa de selv for egen Regning anskaffe sig. (n) General-Postamts Circul. (til Postmesterne), ang. Porto-Frihed for det etablerede Feldtcommiffariat. (n) See Pr. 19 Aug. 1803. St<noinclude><references/></noinclude> ccft8omj6dqb4hizmtxdrnqyr7a0qgl 104 88614 388135 359924 2026-04-06T16:47:14Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388135 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 232|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>15 Julii. libe. Dette Huus ber, som beqvemmest, bygges, paa det Sted, hvor det gamle, som nu er nedfaldet, har staaet. b) Broerne paa begge Sider af Færgeløbet stal Færgemanden stedse holde i god og forsvarlig Stand baade hvad Bolverk og Pæle angaaer, som og for faas vidt Broernes indvendige Fylding betræffer: til hvilken Ende Færgemanden, naar enten hoit Bande eller Driveiis har beskadiget Pælene eller Bolverket, eller og bortskyllet Fyldingen paa Broen, strax skal besørge den fornødne Reparation paa Samme, faa forsvarlig, at ingen Klage i den Henseende skal indløbe. Færgemanden skal derfor ved lovligt Syn hvert For- og Efter-ar bevise saavel Færgernes som Broernes og Bolverkernes forsvarlige Tilstand; og, dersom Saas dant ei bevises, skal han paa lovlig Maade tiltales til 1 at foranstalte Manglerne istandsatte, og derfor uden ansees med en efter Omstændighederne passende Mulct. c) Færgemanden skal, ihenseende til de Reisendes Passe, rette sig efter de nuværende og herefter udgivende Anordninger, saaledes at han Ingen overs fører, som ei er forsynet med lovligt Pas; ligesom har altid skal holde sine Farrsier under gaas, paa det at Ingen uden hans Bidende deraf skal kunne betjene §. 2. fig paa ulovlig Maade. Naar Færgemanden nois agtigen opfylder og efterkommer forestaaende, tillades, at han hæver følgende Bro- og Færgepenge: A. Bros penge: - a) af ethvert Skib eller Fartøi, som fortgier ved en af Broerne, enten paa Falster eller paa Moen, og der losser eller lader, betales af hvert læs Gods eller Ballast, som Fartviet indtager eller ud- Yosfer 2 B. b)<noinclude><references/></noinclude> m1dhmxoqi8zyi8d2coggdpbhekmv0k0 104 88660 388136 384421 2026-04-06T16:47:15Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388136 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 278|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>27 Aug. 27 Aug. Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden, i alborg), ang. hartkornløse Jorders Ansættelse til Afgivt. Gr. Unledning af indkommen Strivelse fra Skatte- Regulerings Commissionen for Aalborg-Amt, angaaende, om den ved Fen. af 1ste Octbr. f. 2. paabudne Afgivt stal erlægges af Jorder uden Hartkorn til Skoler og Huse, feurde man melde: At der af enhver. Jord, som ikke er sat i Hartkorn, og som (v) undergiven. V. G. R. og Gen. Toldk. Circ. (til begge Rigers Toldstæder), ang. at, ligesom det ved Circulaire af 280e fulde Deel af ommeldte Renter, faafom Halvdelen af de til Michaelis indkomne Samlingspenge, om endfriendt han da ikkun havde været 35 Dage i Ems bedet, og ligeledes af de andre til enhver Betalingstermin faldne Renter: desaarsag Hr. Provst ege tund har udbedet sig allern. Resolution til Efterretning, om Successor tan tilfalde Halvdelen af faadanne Præste-Renter, fom indkomme i Naabens:Waret, strax efter at han er kaldet, eller alene faameget der< af, fom kan beregnes at være det halve deraf, for den Tid han har været i Embedet. Thi gives herved tilkjende, at, som foranførte Rescript udtrykke: Yig melder, at den Indkomst, der kan være forfalden (iendt den ikke var eller blev betalt førend efter forrige Præstes Død eller Afgang), sal alene høre den Afgaaende til; og Hr. Provst Hegelund sels tils staaer, at de udi hans Memorial anførte Indkomster, saasom Indsamlings- og Minifterii-Penge, ere ikke faldne førend efterat han var kaldet til Vor Frue Sogn, faa bor disse saavelsom alle de Indkomster, Visse og Uvisse, af Helliggeistes Kald, hvilke ikke alle rede pare forfaldne førend Stiftsprovst egetund blev kaldet fra Helliggeistes: til Vor Frue Sogn, høre til Naadens aret, og følgelig til lige Deling efter Loven mellem ham og hans Successor ved Helliggeis stes Kirke, Hr, Hansen, ba det derimod er billigt, at meerbemeldte Hr. Hegelund, naar slig Deling Teer, ifte bør tabe derved, men nyde samme Stjel, som han gier fin Eftermand, af sin Formands Ente og Arvinger. (v) Ligesom Prom. af 20be f. M. til sjøring-Amt.<noinclude><references/></noinclude> gkj1zudb59kxunaz6o9h4o2lr12cqar 104 88676 387432 386542 2026-04-06T16:01:58Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387432 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 294|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>10 Sept. Stibet er borte eet eller flere Uar, da 4 Rd. for hvert War, til Grønland, Finmarken og Island 4 d., til Portugal og Spanien 3 d., til Færøerne, Frankerig og Engeland 2 d., til Flamste og Hollandske Stæder, Hamborg og Vestkysten af Norge 8 Mt., til stysten af Norge og fremmebe Steder i Dstersoen 5 ., til Provinserne 16 s. 96 til Stæderne i Sielland 8 8.: 3) at det maatte vorde fastsat, at den i Rescriptet af 17de Novbr. 1769 indeholdende Kjendelse til Laugets Fattigkasse, som ftal bes tales veb bgaaende af de i Lauget værende og paa Drags boende Stippere, sal erlægges med det, som i Generale forfamlingen den 8de Febr. sidstleden er vedtaget, og til lige betales af dem, som toffe deres Ladninger og Fragt gods i Kjøbenhavn: samt 4) at ingen Stipper, som er pligtig at betale til lauget, maatte blive expederet ved Kjobenhavns Toldkammer, førend han med Oldermandens Attest havde godtgjort at have erlagt, hvad der til Lauget skal betales. I Anledning heraf, og paa Grund af hvad Magistraten i Erklæring over denne Ansøgning har yttret, skulde Man herved melde: Ad iste Post: Da de i denne Post benævnte 2 Rb. Sobrudne-Penge grunde sig paa hvad der i Generalforsamlingen den 11te Jan. 1781 er vedtaget, saa bifalder Cancelliet, at denne Afgivt efter Forslaget for høies: ad 2) De i denne Post ommeldte forhøiede Af givter approberes ligeledes, da de ikkun vedkomme dem, fom ere Interessentere i Lauget, og af dette ere vedtagne; derimod bør Forhøielsen ikke vedvare længere, end Nodvendigheden udkræver, hvorom Oldermanden i sin Tid bør gjøre Indberetning: ad 3) Den i denne Post omtalte forhøiede Kjendelse, som skal erlægges til Laugets Fattige, bifaldes, for saavidt Samme bliver at erlægge af de i Lauget værende Skippere; dog bør Fors Høielsen ikke vare længere, end nødvendigt er; derimos bor Samme ikke svares af de paa Drage boende Skippere, saalænge disse ere udenfor Lauget, men de bør alene vebblive at betale det, som i Rescriptet af 17de Novbr. 1769 er fastsat; ei heller bør de andre udenbyes danske, norske og holstenske Skippere, som ikke ere<noinclude><references/></noinclude> r0rb42szuidghuic8qz9cnnz7ri88x1 104 88677 387762 374442 2026-04-06T16:31:24Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387762 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.|Resolutioner og Collegialbreve.|295}}</noinclude>10 Sept. ere i Skipperlauget, dertil betale nogen Afgivt, da Kjøbenhavns Ekippere ikke betale Noget paa andre indenrigste Steder; Ligeledes bor det Asiatiske Comraghies Skippere ikke være forpligtede til at betale Noget til Lauget: ad 4) Ligesom det i Folge Rescrip tet af 17 de Novbr. 1769 blev foranstaltet, at ingen ved Coldkammeret i Khavn bliver expederet, forins den det var bevlift, at Fattiges Penge til Laugshuset vare betalte saaledes har Cancelliet Intet imod, at det samme skeer i Henseende til det hele, der nu skal betales til Skipperlauget. 10 Sept. Canc. Prom. (til Landsdommerne for Sjelland og Moen), ang. Procuratorers Udnævnelse til befa, lede Sager af Landsdommerne, Ordrer og Reqvi fitioner derom (z). 10 Sept. Canc. Promemoria, ang. at der i Skjelskjør-Kjøbstæd skal antages en Politiebetjent, ber tillige kan ansættes som Torvemester der paa Stedet (a). 10 Sept Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe, Amtmændene i Beile og Ringkjøbing: samt (b) Khavns Universitat), ang. Forandring med Markederne i Ribe-Stift. I Overeensstemmelse med det af de 2 første udarbeidede Forslag derom, approberes følgende Bestemmel- 4 ser: (z) 3 Coll. Tid. No. 43, S. 683 og 684; bortfaldet ved Forordn. 2gde Jan. 1805. (a) f Tamme, No. 38, S. 606, hvor der ei nævnes, til hvem Prom. afgit. (b) Notite, dog ei af Det, der staaer imellem [] og for at disse Forandringer kunde sorde kundgiorte i Almas natten for 1805.<noinclude><references/></noinclude> 0sdm8ev8wqp0smmsolobgi69s93np6r 104 88679 388137 363291 2026-04-06T16:47:16Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388137 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.|Resolutioner og Collegialbreve.|297}}</noinclude>og Sage-faldsretten: og endelig, at ad tillige, deels pri 10 Sept. vilegerede Personer, beels endog Bender, paastaae sig berettigede til Sigt og Sage-fald paa Grund af at samme med deres Gaarde skal være dem tilfjødet. Fogden meldes derfor til Efterretning i flige forekommende Tilfelde: at, forsaavidt adelige Sædegaardes Eiere ikke tillige have Herligheten over Retten, kan ikke heller deres Paastand til Kongens Deel af fornævnte Stags Beder antages for gyldig, men maae i Folge N. L. 1-22-4 falde bort; og da 5-3-34 viser, at ben, der skal kunne udove Sigt og Eage-faldsret, maa eie Godset, paa hvilket den skal udoves, faa kan ikke heller en saadan Reservation, ved hvilken Sagefaldsretten adskilles fra Eiendommen, ansees for lovlig, med mindre Kongen, hvem denne Ret oprindeli gen tilhører, udtrykkeligen og uden Indskrænkning har afhændet den uden Hensyn til Loven. Hvorvidt i øvrigt den Paastand, som deels privilegerede Personer og deels Bønder gjere paa Sigt og Sage-fald, fordi Samme med deres Gaarde er dem tilflisdet, kan finde Medhold, bliver i ethvert enkelt Tilfælde at bebomme efter Vedkommendes Adkomster, nemlig om Sigt- og Sage-faldet er solgt fra Kronen, og hvorledes da i Almindelighed den i Loven hjemlede Grundsætning vil gielbe, at Sigt og Sage-faldsrettens Udovelse forudfætter baade privilegered Person og privilegered Gods. 2. G. R. og Gen. Zoldk. Prom. (til Stiftamt og 10 Sept. Kjøbstæd Amt-mændene), om nogle, der ere confir merede, samt kunne regne og frive, ei over 18 Aar gamle, ville i Kjøbstæderne lade sig antegne, for til St. Croix i Vestindien som ArtilleriesLærlinge at overføres, 25 Gen.<noinclude><references/></noinclude> 3qhtdomojf4konb6sss94m58j9aqjh1 104 88706 387404 377214 2026-04-06T16:01:12Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387404 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 324|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>15 Oct. 3ndkomsterne til Skolevæsenet i Bierby: og Mygdal Sogne. 15 Oct. St. Pors Munch af Aalborg har anholdt om, at meddeles Confirmation paa en af ham og hustru forfattet Disposition, angaaende et af dem stjentet Legat paa 1000 Rd., som skal anvendes til Skolevæsenets bedre Indretning. i Bierby og Mygdal Sogne, hvilken Indretning skulde tage fin Begyndelse, naar enten Degnekaltet i Bierby eller Ske Teholder Embedet i Mygdal bliver ledigt, og det paa Biltaar, qt Degnekaldet i Bierby maatte ved indtræffende Bacance deles imellem begge fornævnte Sogne, samt Her rebsprovsten, Herredsfogden, Sognepræsten for Bierby= og Mygbal-Menigheder, tilligemed begge disse Kirkers Pa tron, maatte, uden videre Ansøgning, bemyndiges til i fin id at sammentræde, for, efter Tiderne og Omstæn bighederne, samt til Teftatorernes Hensigts Opfyldelse, at Lægge en Plan, hvorledes Indkomsterne til Skoleholderne, der tillige blive Kirkesangere, da Degnekaldet ikke maae besættes igjen, for Eftertiden tunde lignes og deles, Taa at de begge omtrent funde nyde lige Indkomst og Fore deel, hvilken Plan da, efterat være tilstillet Biskopen og vedkommende Amtmand til behørig Matification, skulde blive en uryggelig Regel for Fremtiden. Inledning heraf fulde Man herved melde: at foranførte af Pors Munch gjorte Bestemmelser, i Henseende til dette Legat, herved approberes. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Biskopen i Ribe), ang. Bortfælgelse af nogle orup-Præstes gaards Udhuse med Parceller. Gr. Det Kongl. Rentekammer bar tilstillet dette Collegium en ansøgning, hvori Sognepræsten til Norup- og Randbel-Menigheder, Sr. Steenstrup, som ved be meldte Kammers Resolution af 18de Junii sidstt. er tilladt at bortfælge 5 Parceller af Præstegaardens Jorder, paa ny anholdte om Tilladelse, tilligemed Parcellerne at af hænde nogle af Præstegaardens overflødige udhuse. Da det er oplyst, at ved Præstegaarden ere flere udhuse, end nu, efterat Tienden er bortforpagtet for bestandig, og Avlingen ved Ubparcelleringen indskræntes, er fornedent, samt da disse overflødige Huses Vedligeholdelse er bekostelig for Præsten; og det formenes at ville bidrage til sparcellernes fordeelagtigere Ufhændelse, at Bygning funde medfølge; Saa<noinclude><references/></noinclude> mnqqola4kyv5lusidg41j1evgxoj5r5 104 88707 387433 384426 2026-04-06T16:02:00Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387433 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.|Resolutioner og Collegialbreve.|325}}</noinclude>Saa skulde Man herved melde: at det efter Omstæn: 15 Oct. dighederne kan tillades, at de halve af ommeldte Præ stegaards Udhuse, tilligemed Parcellerne, stilles til of fentlig Auction, dog paa nærmere Approbation, og under Forpligtelse, at disse Udhuse udflyttes paa Pars cellerne. Gen. Ld. Dec. og Commerce Collegii Circul. (til 15 Det. Over Øvrighederne), ang. at Havnen Havre de Grace og de øvrige Havne ved Seine Floden ere af den Engelske Regjering erklærede at være under Blocade. Canc. Circul, (til Amtmændene i Danmark), ang. 18 Sct. at fra Generalitets- og Commissariats-Collegio ere samtlige Landeværns-Regimenter under 1ste d. M. bleva ne tilskrevne, snarest muligt at meddele enhver Amts mand Efterretning om, hvilke der ere ansatte som Bataillons: og Compagnie-Chefer i Amtet, samt, i Fremtiden, naar dermed ved f- eller Til-gang skulde see nogen Forandring, da ufortovet derom at underrette vedkommende Amtmand (q). Canc. Circ. (til Amtmændene i Danmark), ang. 18 Oct. hvorledes Lister over Landeværnet skal indrettes (r). Gr. Omendßiendt man ikke drager i Evivl, at jo det Fornødne, i Svereensstemmelse med dette Collegii Circulaire af 24de f. M, er foranstaltet ihenseende til de Candeværnse Regimenterne tilstillede af og Tilgangs-Lister, paa den deri ommeldte Maade; faa maa man dog, i An- Ledning af en, fra Sans Kongelige Heihed Kronprindsen, Cancelliet tilhændekommen Skrivelse, Anmode Amtmanden, uopholdeligen at meddele Cancelliet Efterretning om, hvorvidt Saabant er efter # 3 (a) See Forordn. 15de Febr. 1808. (r) See Forordn. 15de Febr. 1808. tome<noinclude><references/></noinclude> c389mheunk65h1iub1pq4th7nx29rvt 104 88778 387405 384436 2026-04-06T16:01:13Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387405 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 396|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>31 Dec. 24.09 31 Dec. Canc. Circul. (til samtlige Stiftamt- og Amtmænd, Grever og Baroner), ang. at Delinqventsagers Documenter gaae fri med Agende Post. Det Kongel. Finantscollegium har tilmeldet Cancels lict, at Hans Majestæt, paa bemeldte Finantscollegii Forestilling, har under 7de d. M. bevilget "at >>> = (a) benævnte Resolution." Hvilken allerhøiefte Resolution man ikke har skuldet undlade herved at melde til Efterretning. Canc. Circul. (til samtlige Stiftamt- og Amt-mænd, Grever og Baroner i begge Riger), ang. hvorledes Bevillinger efter Fdn. 23de Maji 180Q betales, og attester, da Blanketter udeblev (b). Gr. Da adskillige Omstændigheder have forhindret, at Blanketter til de Kongelige Bevillinger og Expeditioner, som i Overeensstemmelse med Forordningen af 23de Maji 1800, ere betroede Over-vcighederne at udstæde, ei endnu fra Cancelliet bave kunnet blive affenote: faa skulde man, til fornoden behagelig underretning og nærmere Foranstalt ning, herved melde: At, naar beslige Bevillinger, forinden forbemeldte Blanketter komme tilhænde, maatte blive ansøgte, bemyndiges han (den) herved til, i hines Sted, at meda dele Vedkommende Attester om, at Bevillingerne ere dem forundte, imod at herfor strap erlægges det samme Gebyr, som for de virkelige Expeditioner skulle erlægges; hvilke Attester (der imidlertid bør være af lige Kraft og Gyldighed med Bevillingerne selv) siden blive at omverle med disse, saasnart han (den) bliver fat i Stand (a) Ligesom Circ. herom 24de Decbr. 1803. (b) De Norske den 24de, og Danfte den 31te; see Instr. 74be Junii 1800<noinclude><references/></noinclude> 7ho78f2hbl3b76t9u4gwtj5uz0882un 104 88787 387878 384438 2026-04-06T16:37:59Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387878 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.|Resolutioner og Collegialbreve.|405}}</noinclude>som ikke af Commissionsprotokollen har været at erfare, 6 Jan. bliver Saabant af Byfogden og Byens eedsvorne Rosemestere stvar at undersøge, og derom at afgive specielle og neiagtige Forklaringer, hvis Rigtighed maae bekræftes under den af dem eengang aflagte Eed. Disse Forklaringer blive derefter af Byfegben at tilstille Hr. Kammerherren; og ville De, hvis De ef ved Samme finder Moget at erindre, forsyné dem med Deres Pantegning, men i modsat Tilfælde vilde De paa bemeldte Forklaringer anmærke Saadant til Efterretning for Byfogden, som derefter igjen maatte fils stilles Samme. Og forstaaer det sig selv, naar ved en saadan Undersøgning maatte befindes, at Nogen tilkommer temporair Frihed for en Deel af det til Afgivts Svarelse i Oppeborselsregisteret beregnede Qvadrat Indhold, saa lader Byfogden den eller de Vede kommende være ukrævet for den Afgivt, som deraf er beregnet. Saasnart Afgivten for forberørte 1ste og §. 4. 2den Termin er indfordret, som Man forventer at kunne fee inden 2 Maaneders Forløb, bliver af Byfogden hertil at indsende en Extract-Beregning, hvorudi bor tages til Indtægt det fulde Beløb af Afgivten for bemeldte 2 Terminer efter Oppeborselsregisteret; og for det, som deraf under Udgivten anføres at være indbetalt i Amtstuen, fremlægges Amtstuens Secunda- Dvitteringer, ligesom og, om noget af den til Indtægt beregnede Afgivt efter forestaaende 3die Post bor kom. me til Afgang, Samme de anføres under Udgivten. For Fremtiden bør ellers 14 Dage for Terminen, til §. 5. hvilken Afgivten er forfalden, Byfogden og Byens eebsvorne Robemestere undersøge de Forandringer, som maatte være foregaaede med Kjøbstædens Bygninger, Cc 3 fiber<noinclude><references/></noinclude> 6i1jbhhjzlgh3ke2jvbxwhtw4rmdkvu 104 88795 388138 379440 2026-04-06T16:47:17Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388138 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.|Resolutioner og Collegialbreve.|413}}</noinclude>der for Sammes Udstædelse ikke bor antages andre, 14 Jan Cautioner, end de, som ere overeensstemmende med ligeledes hoslagte Formular No. 2 (r). Angaaende Cautionernes Indretning ville de behage at lade Veda kommende det Fornødne tilkjendegive, til hvilken Ende herved for det Første følger... Erempt. of No. 2. Canc. Prom, (til Kjøbenhavns Magistrat), 14 Jan ang. Bevilling, ikke af Over-Rabbineren, til jødiske Ægtefolks Separation fra Bord og Seng. Gr. Efterat have medtaget den af Magistraten under 21de Decbr. f. 2. indsendte Erklæring fra, Over-Rabbineven 20braham Gedalia, afgivet i Anledning af en af ham foretagen Skilsmisse imellem Jacob Meyer 2mselfon og Hustvu Sophie Meyer, feutde Man, til fornøden Efterretning og Betjendtgjørelse for Vedkommende, herved melde: 77 Ut ved det tillades ham at tjene uden for Amts-Distric tet i eet Nar fra nedenstaaende Datum, efter hvis Forløb Amts paffet af Cautionisten ber fernyes, ved at fremlægge Fristligt Beviis for Reservens dahavende Opholds fted, og paalægges det Pashaveren, at ferevise denne Tillabesse for sin lægdsmand, der ber tilføre sin Lægdsfeddel Cautionistens Navn og Stedet, hvor Reserven opholder sig, samt peategne Amtspasset, at det veda borlig er ham foreviist. Endelig bør Pashaveren ille forlade sit Opholdssted, uden derom at underrette den, sem er Borgen for ham. Alt under lovlig Tiltale og Straf, i Bilfælde af modtvillig Overtrædelse, Amtecontoir den (r) No. 2. Paa det at Meserven Amts 18 af Lagd Lobe No. , kan, af cat Xmtets Øvrighed, med Sikkerhed meddeles Tilladelse til at opholde sig uden for Amts-Districtet i faa indestaaer og caberer jeg Underskrevne, at den jeg saaledes er Borgen for, ved alle forefaldende Leiligheder, og naar paafordres, til bestemt Tid ftat komme tilstede; ligesom jeg og fora binder mig, som Cautionist, at opfylde det, som paabydes ved Forordn. af 20de Junii 1788, dens 6te §., hvilket saaledes ved min Haands Underskrivt bes kræftes.<noinclude><references/></noinclude> 75f35qogli1zkjsehlrle0uhwttzy8r 104 88861 387188 365718 2026-04-06T15:48:21Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387188 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.|Resolutioner og Collegialbreve.|479}}</noinclude>Gr. Kongen har ladet Sig forelægge den til Universitæ: 28 Mart, tets Patronat fra Rector og Professorer indsendte Beret ning om de til deres Omsorg betroede Legaters Bestyrere og disses derfor aflagde Regnftaber; og, ligesom Hs. Majestæt i Fundatfen af 7de Maji 1788 har befalet, at Professorerne, saalibet som muligt, skulle være bebyrdede med oeconomie Forretninger, Pengefager og Regnskaber, saa vil Allerhøistsamme og herved paa ny tilkjendegive denne Sin Billie, og at Patronatet ftat fordre bestemte Forslag, om og paa hvad Maade de enkelte Professorer enten strap eller i Fremtiden kunne befries for Kirke: Ephorierne, for Tilsynet med særskilte academiske Bygninger, og for at føre Regnstab over samtlige hertil hørende udgivter, ved hvilke Forslag dog skal tages Hensyn til, at den academiste Fond itke paalægges trykkende Byrder, og at Universitetet ikke mister nogen af de Samme forundte Herligheder og Fordele. Disse Forslag skulle i sin Tid forelægges He. Majestæt til allernaadigst Bedømmelse og Resolution. End videre fastsættes i Henseende til Legaternes Regustabsvæsen følgende Bestemmelser, som Negler for Fremtiden: Hver Ephorus skal sidst i Junii Maaned hvert Aar §. 1. aflevere sine Ephorie Regnskaber for det afvigte Aar til Consistorium, sem strax skal besorge disse Regnskas bers Revision. Med denne Nevifion og Notaternes Dea cision forholdes som hidtil dog bør faratlige Regnska ber være reviderede og deciderede inden Aarets Udgang, og herom gjøres aarlig Indberetning til Patronatet, hvilken Indberetning sal indrettes efter samme Sches ma, som den for Meldte, og hver Gang forelægges Hans Majestæt til allerhøisteget Gjennemsyn. Hvad §. 2. de smaa Legater angaaer, over hvilke intet egentligt Regnskab fores, da bør samtlige Ephorer til samme Tid forelægge den ny Rector deres Qvitteringsbøger. Til Beviis, at denne Befaling er efterkommet, og at Legatets Renter ere blevne uddeelte i Overeensstem- 'melse med Legatets Fundats, skal Rector tegne i hver vitteringsbog fit vidi med Underskrivt og Datum. Ingen Ephorus maae indesidde med sterre Kasses Bes §. 3. holdning, end han nødvendigen behøver til de i Halv= agret<noinclude><references/></noinclude> 1houq7ln0pgacp5yi15xbpvj3tt5fd1 104 88874 387879 318957 2026-04-06T16:38:00Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387879 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.{{Afstand|3em}} 492|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>14 April. toiret, og underskrives af Landstingsseriveren, efter Rettens Anmodning (i). 14 April, §. I. Canc. Prom. (til Kongsbergs Overberghauptmand), ang. Skorsteensfeiningsvæse net paa Bergstaden Kongsberg (k). Gr. Skrivelse til dette Collegium af 28de Octbr. f. U. har han, til en bedre Indretning dermed, foreslaaet Føl gende: Feieriet bar besørges med de fornødne Folk, og Udgivterne bestrides af Feierpengene, som fremdeles indkor tes af Sølvverkets Betjente og Berg-Almuen, hvortil ber contribuere forholdsmessigen, ifte alene Borgerskabet, som eie huse, men ogsaa alle andre i Bergstaden bosiddende Kongelige Betjente, eller andre Indvaanere, efter Ligning, de Enker alene undtagne, som eie saa ringe Suse, og tile lige ere bekjendte at være faa fattige og trængende, at man med Grund kan fritage dem; men saadanne bør dog i Lige ningen anføres med Fritagelse. Ligningen bor Magistraten foranstalte at skee ved 2de Borgere faa betimeligen, at den inden Marts Maanebs Utgang hvert War kan indsendes fra Magistraten til Overberghauptmandens Forestdende og Approbation, hvorefter den, ligesom Bystatten, indfordres, eller, i Mangel af Betaling inden Septbr. Maaneds Udgang, bor strax inddrives ved Byefogdens Foran ftaltning, og ingen Restance taales, fra eet ar til An §. 2. det at henstaae. Enhver af de 2 Feiersvende, hvoraf den Ene har i maanedlig Lon 5 Rdlr., og til Huusleje 48 §., og den Anden 4 Mdir. 48 B., indbefattet Huusleie, maae i de 6 Vintermaaneder nyde 1 Rdlr. maanedlig Tillag, men i de øvrige 6 Maaneder tilstaaes dem 48 ß, udenfor beres nuhavende Løn. De ter derfor dagligen forrette Feis ningen om Vinteren alle Sognedage i ugen, og aldrig være ude af Byen uden, Brand-Inspecteuvens givne Tilladelse. Forsømmelser i Feiningen fal Feier-Opseeren andrage til Brand-Inspecteuren, som tiuige er Politièmester, og skal dictere de Paagjeldende en passende Mulct eller anden Straf for faadanne Forseelser, som maatte indløbe Feiningen ved fom (i) Af Coll. Tik. No. 16, S. 249 og 250; efter Land 6- dommernes senere Anmodning, blev dette den 29de Septbr. 1804 fra Cancelliet communiceret Sjellands Stiftamtmand og Xmtmænd, paa det at Documen terne i deslige Sager tunne af dem vorde sendte di recte til Landstingshorer-Contoiret, Bortfaldne ved Forordn. 25de Jan. 1805. (k) af Coll. Tid. No. 17, S. 263-267; Noget menes borte faldet ved Rescr. 10de Julii 1805, i Forordningsam tingen.<noinclude><references/></noinclude> 2ufbbs2p97swu15tinwsl9mmi1c9ih3 104 88892 388139 362597 2026-04-06T16:47:20Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388139 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.{{Afstand|3em}} 510|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 April, fets billigt og tillige hensigtsmessigt, da Saadant vil virke til, at det unge Mandskab befimeligen søger at lære det, som udfordres til Confirmation; og da fornævnte Collegium i Betragtning af, at saadanne Silfælde sfelden mode, er villigt til, under visse Vilkaar, at lade sige udskrevnes undervisning og Confirmation beforge ved Regimenterne; 28 April, Saa Fulde man herved tilmelde Landmilice-Sessio nerne, at naar en Karl, som ellers til Udskrivningen er qvalificeret, udskrives til Krigstjenesten forinden han er confirmeret, bør han strax fra Sessionen afsendes sil det Regiment, ved hvilket han skal tjene, paa det at han snarest muligt kan blive confirmeret, for siden med Tilgangen af de nye Recruter for samme ar at lære, Erercitien, da i øvrigt hans 2 Wars Tjeneste i Garnisonen bliver at beregne fra den Tid, da han som confirmeret indtræder i Eperceer-Skolen. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. fri Befordring, men ingen Dietpenge for Amtsdirectionens Medlemmer til Moderne. Gr. Provst og Sognepræst Hr. Seested af Janderup- Præstegaard hat, anholdt om, at nyde fri Befordring og Diætpenge til de Reiser, som han, i Folge Reglementet for Fattigvæsenet af ste Julii f. 2., tvende Gange om Waret maa fofetage til Amtsfattigdirectionen i Ribe. Da Man nu med Stiftamtmanden er aldeles enig i hvad han i sin over' denne Ansøgning afgivne Erflæring har ytret (u), saa skulde man anmode ham em, at ville i Fremtiden foranstalte det i denne Henz seende (u) Supplicantens Begiering, ihenseende til fri Befor dring, er grundet paa Billighed, hvorfore indstilles, at ikke alene han, men ogfaa enhver Provst samt de til Medlemmer af Amtsdirectionen udnævnte Lande mænd maae tibstaaes fri Befordring til de 2 aarlige Samlinger hos Amtmanden; hvad derimod Diætpenge angaaer, da vil Samme vel, for sine Folgers Skyld, ikke kunne ventes bevilgede, endfriendt Provsterne i Almindelighed ikke vil have liden Betostning af Rei- serne,<noinclude><references/></noinclude> 3digaej1iiufidlodiukd55iez22ajs 104 88917 388140 384455 2026-04-06T16:47:21Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388140 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.|Resolutioner og Collegialbreve.|535}}</noinclude>nes Personale de nødvendige Leiligheder bibeholdes, og 18 Maji, at Directionen i Overeeusstemmelse dermed maae for dele Værelserne, efter Omstændighederne: samt endelig, at den Pleie:Forældrene tilstaaede Rettighed, at stille plete Sonnerne til Soldater iftetet for deres egne Sonner, made udvides til Sølimit Districterne (h). Rescr. (til Amtm. over Sorø-Amt), ang. 18 Maji, at der udi Skjelskjor-Kjøbstæd maae, foruden de 2 Markeder, som hidindtil aarligen ere tilladte der at holdes, endnu holdes et 3die Marked aarligen 2 Dage henved St. Hansdags-Tider. (Efter Ansøgning fra de eligerede Borgere med Flere). Bevilling, at Kammer-Junker Jacob Bent: 18 Maji. zon maae udstykke og sælge Stamhuset Christjandal, imod at han i dets Sted fastsætter en Fideicommiss -Capital, 200,000 Rd., under Navn af det Christjansdalske fideicommiss, med hvilket der i Henseende til Arvefølgen, Pensioner med videre stál forholdes paa samme Maade, som ved Erectionsbrevet for Stamhuset er bestemt; dog at hans Broder Kam merherre Benzon, efter fit Tilbud, forpligter sig, som Cautionist og Selvfkyldner, at indestaae for: at den ovenbestemte Fideicommiss-Capital rigtig indkommer, og vorder udsat mod saadan Sikkerhed, som for Umyndi ges og offentlige Stiftelsers Midler er befalet, samt at Supplicanten strap ved lovligt Skjøde overdrager 214 Kon (h) 2f Goll. Tid. No. 32, S. 510 og 5r1'; Anledningen, m. M. er at fee i Noten til Resol. 17 Junii 1803; see ber nævnte Pr. af 29be Maji og a3de Junii, Bee Fjendtg. (hos Schou og i E. T. No. 33) f. D. samt R. 10de Aug. 1808.<noinclude><references/></noinclude> piw8azj0jhc0bhive8jhx8el4ecrifs 104 88967 387880 332025 2026-04-06T16:38:00Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387880 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.|Resolutioner og Collegialbreve.|585}}</noinclude>Anten af Biskopen efter Enken maatte opføres paa dette 6 Julii. Enkelæde, men at Samme maatte i det hoießte bestaae af 5 Bærelser, foruden Njoften og Drengeftue samt fornødne udhuse: og, d) at Biskopen, naar ingen Enke existerer, Fulde tilkomme Nytten og Brugen af Enkesædet fin Embedstid, men at hverken Biskopen eller Enten maatte føre Foder-Avlingen fra Bruget. Efter de derhos allerunderdanigst foredragne Omstæn digheder vil. Kongen herved have dette Forslag appro beret. Canc. Prom. (til Biskoperne i Danmark), 7 Julii. ang. at Præsterne, foruden den til hvert Aars 12te Novbr. (q) befalede Udskrift af Kirkebøgerne over Landlægdsmandskabers Fedde og Osde, fulle ogsaa hvert tredie Wars 1ste Maji paa sædvanlig Maade indsende Slige. Canc. Prom. (til Norges Stiftamt- og Amt-mænd, 7 Julii. Grever og Baron), ang. fuldstændige Forretninger, førend Godtgjørelse for ibjelstagne smittede efte fan ventes (r). Rentek. Prom. (til Amtm. over Holbeks 7 Julii. Amt), om den for visse Huusmænd og Inderster lindrede Eptraskat. Gr. Sognepræsten for Jyderup- og bolmstrup Menigheder Hr. Gatzsche har forespurgt em, paa hvilken Maade de visse uusmænd og Inderfter paa Landet i Danmark ved ptalaten af gbe Maji, fibfefeben tilstaaede Moderation i Extrastatten ful godtgjores dem; samt om Godtgjørelsen, naar den tilfalder Saadanne, der ere anførte fom uformuente, for hvilke Skatten udredes af Gods- Eieren, kan finde Sted, m. v. ? Do 5 Uns (a) Er siden forandret til Mait, see Circ. 30 Aug. 1806, §18 og 12. (r) Staaer fuldstændig i Coll. Tid. No. 28, S. 443 og 444 men (cfr. med Pr. 6 Aug. 1805) er bortfaldet ved Forordn. 28 Nopór, 1806.<noinclude><references/></noinclude> rlf86g97yugbzwgqpbcub2rxdu2bjje 104 88971 387881 372009 2026-04-06T16:38:01Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387881 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.|Resolutioner og Collegialbreve.|589}}</noinclude>kommende lade sig Samme betale, ikke unddrages fra 16 Julii, den Forpligtelse, naar de leie Befordring, at tage Samme paa Vognmandsrullen i de Steder, hvor Vognmandelauge ere oprettede; og dette gjelder ogsaa om Branddirecteurene, hvis Reise-Omkostninger af Vedkommende erstattes. Ved herved at tilkjendegive Saadant, skulde Generat Postamtet ikke undlade tillige at underrette om, at Dpfynsmændene under Dags Dato vorde tilskrevne det Fornedne til deres Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vognmændene. Sammes Prom. (til Bisperne i Danmark), 16 Julii. ang. at Kjøbstædpræster, der have Annerer, paa Landet, ikke ere forpligtede eller berettigede at tage Befordring af Vognmandslaugene i Embedsreiser til deres Annerer (z). Rescr. (til Stiftsbefal. og Bisk. i Aarhuus), 20 Jul ang. at Besidderen af Stamhuset Rathlousdahl, Kherre og Hof-Jægermester Holstein Rathlou, maae lade nedbryde den øverste Deel af Sapilds Kirke Taarn i Hads-Herred, og i Sammes Sted igjen lade opføre et Spiir af en fandan Indretning og Beskaffenhed, sem den af Supplicanten indsendte Tegning udviser; dog at det nye opførende Spiir bli (Efter at ver hvidtet, til Nytte for Sofarende. hans Suspecteur det har anlegt, og andraget, at Taarnet er faa brostfældigt, at en Hoved-Reparation ved Samme er fornøden, men at bemeldte Baarn, med hensyn til dets Bredde, er uforholdsmessig heit, hvilket foraarsager, at endog den betydeligfte Reparation ingen Barighed vil have.) Rescr. (z) See Neftforestaaende<noinclude><references/></noinclude> ptmk8dmmjad2mkhvg8jb807prp6oxi0 104 88972 388141 384470 2026-04-06T16:47:23Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388141 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.{{Afstand|3em}} 590|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>20 Julii. 30 Julii, Rescr. (til Stiftsbefal, og Bisk. i Aalborg), ang. at Johannes Berk af Vestervandet: Sogn i Tisted-Amt (som under 27de Januarii d. A. er bevilget, at maatte lade nedtage den ham tilhøren de Taarstet Rickes Zaden og den runde Tilbygning ved Øster-Enden af Kirken, imod igjen at lukke Enderne af Kirken med forsvarlige Mure og at bygge et forsvarligt Vaabenhuus, der stækkes med det af det nedbrydende Taarn nedtagende Bly, saa og af forsvarlige gode Materialier et Klokkehuus ved Vesters Enden af ommeldte Kirke) mane lade opføre et frit staaende Riokkehuus, samt betjene sig af Taarnets nederste Deel, til deraf at indrette et Vaabenhuns; dog at dette forsynes med Gulv, tæt Loft og Bly-Tag. (Saasom han i Begjering herom har andraget, at Klokken, ved at henge tet paa Kirke-Gavlen, ikke vilde give saa god Lyd fra sig, som om den hang i et frit staaende Huus med videre). Rescr. (til Aggershuus-Stiftamtmand og Biskop), ang. Kragers Kirkes Indtægter og Gjeld. Gr. Da St., og Bisk. have andraget, at de af Regnskaberne for Kragerø Kirke ere omne i Erfaring om, at bemeldte Kirkes Midler ere utilstrættelige til, at de medgadende Omkostninger til dens Vedligeholdelse deraf kunne udredes, endnu mindre dens Gjeld deraf betales; i hvil ken Anledning de have anmodet Kirkens Inspecteurer. og Bærge at sammentræde i en Commission, for at foreslaae de efter Localiteten meest passende Midler til at forøge Kirkens Indtægter, saaledes at ei alene dens aarlige Udgivter deraf kunde bestrides, men ogsaa et Overskud er Holdes til Gjeldens Ufbetaling med videre; samt da St. og Bisk derhos have indsendt Set af bemeldte Kirke-Inspec teurer i denne Henseende forfattede Forslag til allernaas digst Bifald: Saa vil Kongen indtil videre have approberet følgende Bestemmelser af benævnte Forslag, nemlig: 1) af Stolene nede i Kirken betales for hvert Sæde 32 B.,<noinclude><references/></noinclude> b97lf0x6amwbxc2y6ai545zjuiftnda 104 88999 387882 358271 2026-04-06T16:38:01Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387882 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.|Resolutioner og Collegialbreve.|617}}</noinclude>nen efter hostagte Schema (b) de i den Henseende for- 4 eller nødne Oplysninger, for faavidt disse for Tiden kunne II Aug. erholbes, og at Direct, maatte vorde underrettet om, hvorledes De formener, at de endnu manglende Op lysninger meest hensigtsmessigen kunne tilveiebringes. Det vil være Directionen Fjært tillige at mob tage faadanne Bemærkninger, der kunne veilede til 0127 245 Un- (b) tuber gorubfatning, at en Ganat anfees for mulig og nyttig der i Egnen, fremsættes følgende væstioner til nærmere Oplysning: 1) hvilken Nytte deraf kunde ventes? f. Ex. Afsætning af betydelige Stove og andre Producter, eller Tilførsel af Fornødenheder, hvori det Locale for nærværende Tid lægger store Vanskelighe der i Veien; Bands Afledning, Fabriters Anlæg, o. f. v. 2) ved Charter, eller ogfaa blotte Situas tiondegninger og bereb følgende Beftrivelle, maatte de Puncter angives, hvorfra og hvortil Canalen formenes at fulle fores, dens øvrige Direction, og de Samme tilgrendsende Egne: 3) om Canalen vilde er holde udløb til havet, eller den blot fulde have indportes Communication til Diemed; i første Bilfælde maatte tillige oplyses, 4) om Canalen formenes at Sulle blive seilbar for Stibe, eller ikkun for Pramme, og 5) om Havne-anlæg vilde blive forneden; 6) 01% Canalen tan føres igjennem lave Egne, eller om Soie befindes paa den Strækning; 7) om og hvor vibt Maturen indbyder dertil ved Søer, Flober, Aaer, Moser 2c. 8) gjennemt hvilke Jord-Urter Gravnin gen for bet mefte maatte forefalde? og om derved er noget Særdeles at anmærke, f. Er. Flyvesand, meget bieb Grund, Steenbryoning, eller deslige; 9) om Stufeverter behøves; fo) om til Bolvert, Pælverk eller gaskiner befindes bet Kernebne af Zommet, Steen, Riis, o. f. v., der i Egnen, ligeledes om der gives Teglverker i Nærheden; 11) om der uda fordres Overfart over Canalen, og i saa Fald hvortebes denne genfiatsmessigen Funde tabrettes, f. Gr. enten ved Broers Unlag. Færgers Indretning, o. d. L. 12) cm paa den Strækning, hvor formenes, at Canalen fulde føres, befindes Bandineller, som maatte neblægges; 13) om nogen fagkyndig Mand haves paa Stedet til at forestaae Arbeidet, og hvilken Drganisation ved dets udførelse maatte være den bedste; 14) paa hvilken Maade de fornødne Arbeidere tunne erholdes; 15) om, og hvilke Hjelpemidler, der i Ege nen maatte befindes til Canalens Anlæg.<noinclude><references/></noinclude> okx0ka1rdwvfrln3514toq3si9fvzx6 104 89010 388294 362168 2026-04-06T16:55:26Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388294 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.{{Afstand|3em}} 628|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>17 Aug, Gr. Biskop Bugge har i Forestilling til Cancelliet ytret, at det er særdeles vanskeligt at erholde Værelser til leie i Trondhjem, og at det er forbundet med ikke mindre Banftelighed at flytte fra et puus til et andet med et betydeligt Archiv, samt at det, da Bispe-Embedets Ind tomster ved sidste Bacance betydelig ere indskrænkede, vil Tigeledes være besværligt for Biskopen selv at kjøbe en be qvem Bopal; og, derhos anholdt om, at en fast og beqvem Bispe-Residents maatte indtiobes, samt at den Bispestolen tilhørende Have i Trondhjem og endeel af det Bispestolen beneficerede Gods maatte bortsælges til Kjøbe Summens Afbetaling m. v. 3 Thi vil Kongen hade bevilget og fastsat: 1) at den Frue Halch forhen tilhørende, men nu af Biskop Buga ge kjøbte Gaard i Trondhjem maae indkjobes til en fast Bopæl for Biskoperne sammesteds for 7000 Rdlr. med de Vilkaar, at den af Biskop Bugge strax fuldkommen istandsættes, og af nuværende og efterkom mende Biskoper vedligeholdes og afleveres i aabodsfri Tilstand: 2) at den Bispestolen tilhørende Have i Trondhjem maae stilles til offentlig Auction paa næra mere Upprobation, og at den derfor indkommende Eas pital maae anvendes til Afbetaling paa Gaardens Kjø be-Sum; dog at det forbeholdes det Militaire at er holde af Haven den fornødne Plads til derpaa at hens flytte det militaire Bagerie, imod at betale Pladsen efter Taxation af uvildige Mænd (h): at den øvrige Deel af Gaardens Kjøbe-Sum taaae tilveiebringes ved Salg af nogle af Bispestolens beneficerede Gaarde, dog saaledes at Salget fleer paa nærmere allernaadig (h) Fra Cancelliet blev den 2den Martii 180 Stiftamtmanden og Biskopen meldt, at det ommetote til det militaire Bageries Henflyttelse udseete Fordstykke af Havetomten kan overdrages til Militair Staten for den ved Taxationsforretningen ansatte Sum 200 Rdlr., hvilke, i Overeensstemmelse med den Kongl. Resol. af 17 Aug. f. ., blive at betale paa Stiftamtstuen til Afdrag paa de af Ss. Majestæt til Bispeboligens Int job forestrakte 3000 Stdir.<noinclude><references/></noinclude> 6y11f6ap7giaj9k3dambmfk0l8qmel8 104 89019 387883 384476 2026-04-06T16:38:02Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387883 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.|Resolutioner og Collegialbreve.|637}}</noinclude>Canc. Circul. (til hver Amtmand i Danmark), 25 Aug. ang. Attest om Arrest Juventarie ved Kjobstad Regnskaberne. Gr. Da det ansées nyttigt, at der ved Kiøbstædernes oeconomiske Regnskaber tillige gieres Rigtighed for Arresters nes Inventarii Sorter, og Sammes Vedligeholdelse, Saa fulde Man herved anmode ===at ville paalægge Magistraterne og Byfogderne i det ham anbetroede District, at fremlægge ved deres aarlige Regn skaber Attest om, at de til Arresterne anskaffede og til Fangefogderne efter Fortegnelse overleverede Inventarii -Sorter(o)ere tilstede og forsvarligen vedligeholdte. Ganc. I dette af 21de Aug. er efter Ordet "Regler" tilfoiet: "Saa bor og aflægges Regnskab for de ovenbemeldte 2 sidste af indeværende Wars Terminers Af givter af Jorder og Tiender, samt for Wfgioten af Landbygninger for Terminen til 1ste Octobr. næstkom mende, til samme Tid som Amtsforvalterens Contribu tions-Regnskab for indeværende War, og ligeledes for Fremtiden efter det i Forordn. af gote Jan. 1793 Fastsatte." b) Magistraten 1) afvigtelars udgang forfaldne 5 Terminer 2) 1 Termin 3) Roeskilde 4) udsættes til næstt. 2 Terminers, Afgivt 5) Liquidation for Octobr. Avartal 1802 nu itte kan finde Sted Magistraten Byfogderne i Sv. F. N. R. afvigte Junii Maaneds Udgang forfaldne 7 Terminer 3 Terminer Nyborg næstkommende 4de samt for hele Aaret 1803 nu ikke 2c. Byfogden Endelig meldes, at Oppebørsels Regifteret over f givten af Svendborg Amts Tiender, hvilken Afgivts Indfordring m. v. er ved Forestaaende tillige bestemt, kan ventes tilfenot, saafnart Protocollen berigtiget. tilbagekommer, samt Registeret derefter kan blive fors fattet og approberet. - Steders Navne og Afgive ternes Summer ere anderledes i Megnskabets Sche ma. Ellers ere No. 1, 2 og 3i Dette som i Hint, (o) See Forordn. 13 Martii 1761, § 6, og 5 April 1793, § 3, Circul. 4 (8) Octobr. 1803 og Plac. 4 ug 1807.<noinclude><references/></noinclude> phfq4rxowpopdjtxemjp4wl3ptcmg21 104 89045 387884 377217 2026-04-06T16:38:03Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387884 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.|Resolutioner og Collegialbreve.|663}}</noinclude>og Beregninger, om de ere opmaatte og udskiftede, 25 Septbr. óg i faa Tilfælde af hvem og hvilket War? (t) - Kongl. Stentekammeret tilffree samttige mtmand 1804, A den 18de Decbr.: Foruden ovenmeldte Efterretninger behøves adskillige andre specielle Efterretninger angaaende Ford-Eiendommenes nuværende Fordeling, og de særdeles Omstændigheder eller Beskaffenheder, som ved dem have Sted. Til den første Deel af disse Efterretninger, fom egentlig bestaaer i udritter af Borbebeger, indeholdende Fordbrugernes Ravne og deres Hartkorn eller Jord, har Rentekammeret ladet treffe demater, farstilt for hovedgaardene, for Præstegaardene og det beneficerede Gods, og for Bondergods, af hvilke herved følge et Antal ure til uddeling efter Godtbefindende. De andre Efterret ninger, som ikke bringes i disse Tabeller, maatte indeholde en mere neiagtig Beskrivelse over Eiendoms mene og de ved dem forefindende særdeles Omstændigheder, for saavidt disse kan komme i Betragtning ved Matriculeringen af deslige Efterretninger findes Nogle anførte til Erempel paa den herved følgende Fortegnelse. Da disfe Efterretninger, ilar de forsta meldte, seal, efter at være her extraherede og samlede i dertil indrettede Protocoller, tjene Commissio='. nerne til Beiledning ved Forretningerne, faa maa de forfattes faa neiagtig og specielt, at ikke noget Harktorn eller nogen Jord kan blive forbigaaet, ved Tarationer eller Matriculeringen, og i Hensyn til denne almindelige Regel anfees der ufornødent her at udfylde noget Ark til Erempel; hvilket desuden lettelig gab Anledning til Misforstaaelle. Efterretningerne forfattes og afgives af Jorbegods-Eierne for deres Hovedgaarde og Godser, af Præsterne for deres Præstegaarde, samt 2nner- og Mensal Gods, og indsamles af dem for Degnenes og Skoleholdernes Jorde, og af 2mtsforvalterne for Selveiergods, Kroer, Maller og alt andet Gods, hvorom Efterretningerne itte kan fordres fra Jorddrotter eller Præster; og overlades til Amtmanden at forelægge Vedkommende en vis Tid, inden hvilken samtlige disse Efterretninger, som af enhver Vedkommende uden Vanskelighed i fort Tid kan forfattes, maa være afgivne til ham, for hertil samlebe at indsendes, under passende Mulct for udeblivelse, da Rentekammeret forventer, at de alle maa være hertil indkomne inden Januarii-Maaneds udgang. - Sentekammeret har i Dag anmodet Biskopen om at lade denne Foran ftaltning igjennem provsterne bekjendtgjore for Pras - 514 sterne,<noinclude><references/></noinclude> rogoid36t5g9vai0ceh4fb6urg5ik9t 104 89068 387885 379301 2026-04-06T16:38:03Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387885 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.{{Afstand|3em}} 686|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Octobr. stemmelse deraf, Hermed befale Eder (v) at sammen. træde i en saadan Direction for Qvarantaine-Foran statningerne i Vore Riger og Lande, saaledes have Vi ogsaa ved Placat af Dags Dato (x) befalet samt lige Svarantaine- og Sundheds-Commissioner og alle vedkommende Vore civile og militaire Embedsmænd, ufortovet at iverksætte enhver Orbre, Avarantaine Wesenet betreffende, som de fra Eder modtage, og at henvende sig til Eder med alle de Beretninger og Forespørgseter i denne Henseende, som ellers til foremmeldte Bore Collegier maatte have været at afgive eller indsende. Og ville Vi i alle de Sager, som hen here under Eders Virkekreds, have Eder tillagt umid delbar Forestilling til Ds Selv. I øvrigt bemyndige Vi Eder til at antage og til Bores allerheieste Con firmation at indstille en duelig Mand til at forestaae Secretariatet i Directionen, da hans Lon af Ds, vit blive at bestemme i Forhold til det Arbeide, der bliver ham paalagt. 19 Octobr. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang at de under den staaende Regnskabsførere og Betjente, hvis Regnskaber, uden gyldig Aarsag, udeblive over den af Magistraten foreskrevne Tid, maae være underkastede lige Mulct, som ved Forordn. af 30te Jan. 1793 Cap. II § 27 er bestemt for Kongl. Oppeborselsbetjente i Riget Danmark, og med Frem gangsmaaden i øvrigt forholdes efter bemeldte For ovd- (v) Kherve St. 2. Bille, Conf. Rd. D. Malling Etatsraaderne Gold, Jansen og Lange, Genecal Adjutant Kirchhof, og Assessor Schmidt Phiseldeck. (x) See tillige Pr. 27 Octobr. 1804 og Forordn. 8 Febr 1805, cft. Rescr. 18 Rosbr. 1802, II.<noinclude><references/></noinclude> 21f1qii6bk2q25j97gvmaj2as8drz7c 104 89108 387886 384489 2026-04-06T16:38:04Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387886 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.{{Afstand|3em}} 726|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>9 Novbr. Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden i Vie borg), ang. Oppebørsel af, og Regnskab for Paabudene efter Fd. af 1ste October 1802 samt 21 de Octobr. 1803 (for Landet i Viborg-Amt). (r) 10 Novbr. 10 Novbr. Rentek. Prom. (til Amtm. over Bordingborg og Tryggevelde - Amter), det Samme for Vordingborg-Amt. (s) Canc. Prom. (til Amtmanden over Soro Amt, fam har udbedet sig Resolution, ang. hvorledes der skal forholdes med Repartitionen af de Bekostninger paa Skolebygningerne og deres Vedligeholdelse i Henseende til Arbejdslennen og de Materialier, som Benderne efter Forordn. af 23 de Jan. 1739 ikke skulle levere in natura): at Det, fom i Folge Fo. af 23de Jan. 1739 ikke stal præsteres in natura af Gaardmændene og Huusmændene, bor reparteres paa Sko- Te-Districtets samtlige Lodseieres Hartkorn. (t) Kongl. (r) Ligelydende med Prom 3 Febr. 1804 for Noeskilde: Amt, dog her: til afvigte September-Maa neds udgang, af Jorder og Tiender 8, af Landbygninger og forhøjelsen (Fd, 1803) 4 Terminer; og her intet til Magistrat eller Byfoged i Viborg og Skive, men i Slutningen meldt: at tan ventes. tilsendt Oppebørselsregisteret over Disses Jorder og over Landtienders Afgivt, hvis Indfordring m. v. er tillige ved Forestaaende bestemt. (s) Ligelydende med Prom. 5 Octobr. 1804 for Odense: 2mt, men her: Kjøbstæderne Vordingborg, Næstved og Præst e, Byfegderne; under a) en 9de Post, om nogle af de i Registerne nævnte Afgivtets Erlæggelse i Korsser og Ringstad Amtstuer (hvorom fee for Sore-Amt Pr. 4 Septbr. 1804): Oppeborselsregisteret over Afgivten af Landtiender, hvis Indfordring m. v. er ved Forestaaende beftemt, tan ventes." For det andet Amt er Prom. 1 Decbr. 1804. (t) See Prom. 25 Maji 1805, og nu Regl. 10 Octobr. 1806, §. 51+<noinclude><references/></noinclude> hv78753uiisffwdje9klsqbk5lhirxu 104 89141 387406 384498 2026-04-06T16:01:13Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387406 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.|Resolutioner og Collegialbreve.|759}}</noinclude>Rieftine Jensdotter og hendes Born den Under- 8 Decbr. støttelse, som de maatte behove. Canc. Prom. (til Lollandfalsters Biskop), at Amts 8 Decbr. manden er tilskrevet, at paalægge Meller Hans Hanse fen (som har fulgt sin Rone til Kirke efter Bar els færd, uden at hun blev indledet eller fra Prædikestolen tilønsket, og uden at han anmeldte det eller betalte) en passende Mulet til de Fattige, at affinde sig med Kirkens Betjente, og for Fremtiden efters tomme Anordningerne. Avarantaine-Directionens Prom. (til begge Rigers & Decbr. Stiftamt og Amt-mænd, Qvarant. Commiss. 2c.), at Skibe, kommende fra Livorno, hvor ogsaa den gule Seber er udbrudt, blive at behandle som de, ber komme fra Mallaga. (d) Canc. Circul. (til samtlige Amtmænd i Danmark), II Decbr. ang. at Landeværns-Under-Officerers Arrest og Tiltale skal Civile melde de Commanderende. (e) Gr. Med Hensyn til, at Landeværns-Under-Officererne ere pligtige at mode og være tilstede ved Compagnierne, naar de af Compagnie-Cheferne faldes, til hvad Tjenestes Forretning der kunde forefalde, skulde Cancelliet, i følge det Kongl. Generalitets- og Commissariats Collegii For- Langende, Herved anmode Hr. (Tit.) behageligen at ville paas lægge de dem underordnede civile Dotigheder, at de, faa ofte en Landeværns-Under-Officeer, efter deres Foranstaltning, hensættes i Arrest og tiltales for en Forbrydelse, anmelde Saadant for den paa, Stedet hoist commanderende Officeer, eller paa Landet fer den paagjeldende Compagnie-Chef. (d) See Forordn. 8 Febr. 1805. 265 4 Canc. (e) See Circ. 27 Octobr. 1804 og Forordn. 15 Febr. 1808.<noinclude><references/></noinclude> 1gxaz1xcu9s1bso3gabevs05860kcly 104 89163 388143 366054 2026-04-06T16:47:25Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388143 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.|Resolutioner og Collegialbreve.|781}}</noinclude>- - for Stævningens underskrift og forsegling, beteende 14 Jan. stemmelse med § 123, betales det, som for Afftrifter af Stævninger 2c., naar de forlange i Form af Act, Underftrift oorlegting sammested fastsatted? og d) cm den 1 Rdlr. til Landsdommerne og de 2 Mt. til Justitsiasfen, fom omtales i den roste §, skal modtages af Landstingsstriveren hes den, som begjerer Stavningen, og Stris veren derefter levere Landsdommerne deres, og herefter, Ligesom hidtil, glere Regnskab for Justitsfaslene elles om begge disse afgivter skulle erlægges directe til Landsdommerne, og disse da gjore Regnskab for Justitekassens? 2) om Landstingsstriveren herefter skal tabe den Andeel, han tilforn bar havt, af hvad der erlægges for Opfattelfer, eg de 24 5. votom Forordningens rosde § taler, altfaa alene tilfalde Landsdommerne? eller o. bisse. 24 B. Stulle, ligesom de i Lovens 1-25-4 fastsatte 20 ß., deles imellem Landsdommerne og Landstingsstrive ren i 2 Dele? 3) om de 8 s., som Landstingsserveren maa betale for hvert Ark, han lader afferive af Doms- Ucter i Delinquent og andre offentlige Sager, maae regnes iblandt de virkelige havte Udgivter, for hvilke han, i Folge Forordningens 13ite §, stal have Erstat sing? 4) em ikke Landstingsriveren i Sjelland fremdeles, ligafom Bandstingshorepen ved Rorre-Jedlands Landstina i Folge Forordningens 133te §, maae beholde 2 Mt. S Undeel of Forseglingspenge af hver Dom, som tu ges beskreven? - 5) om der ikke med de 5 Rdir. For, ordningens 134te beftemmer for Ridemands og pbudsmænds Udmeldelse, fremdeles skal forholdes, som tilforn, og disse altsaa deles saaledes, at Landsdommerne deraf erholde i Rotr., Landstingshuset 4 ME. og Landstingshørerne 3 Rdlr. 2 ME.? 6) om ikke Reglemen tets 210de §, der bestemmer, at der for Indførelsen Pante Protocollen df tinglysende Documenter, som ikke lyde paa en, bestemt Sum, ftal for hvert Aek, det tinglyste Document udgjør, betales 32 3. uden Hensyn til, hvor mange Ark det optager i Pante: Protocollen " er at forklare saaledes: at Arkenes Beregning Bal forstaaes i henhold til Placaten af 9de April 1783? - - 7) om ikke Landstingshoreren, naar Vedkommende ved Breve tilsende ham Documenter, som fulle tinglyses og protocelleres, er berettiget til, foruden den i Reglementet, bestemte Betaling, at paastaae Erstatning for hans derved havte Umage og udgivter? eller om ikke Vedkommende, naar de ei ville vederlægge ham denne udgivt og Umage ere pligtige til at lade deres Documenter indlevere og af bente paa Landstingshørerens Contoir, uden videre ude givt og umage for ham? 8) om Landstingshøreren - fat, naar Documenter tit Tinglysning og Protocollation sendes ham, uden at dermed følger den i Reglementets 214de § befalede jen part, negte at tinglyse Docus mena<noinclude><references/></noinclude> 9awh47uooquk1xu3dx3tmiew7wp9rbr 104 89165 387190 368786 2026-04-06T15:48:31Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387190 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.|Resolutioner og Collegialbreve.|783}}</noinclude>1-25-2 bestemte Betaling, at beregne, Urkviis, 14 Jan og Landstingsskriveren bor saaledes tillægges 32 ß. for hvert Ark, som Stævningen, anordningsmessigt skrevet, udgjor: ligeledes ber Landstingsskriveren, i Analogie af Reglementets 123de §, for Stævnin gens udfærdigelse i Netsform, nyde i alt 24 ß. for uden den forommeldte arkvise Betaling for Stævnine gene Skrivning. Forholdsmaaden, i Henseende til Landstings - Stævningers Udskædelse, bliver altsaa korteligen denne: at Landstingsskriveren, ligesom hidtil, i Følge Rescr. af 23 de Jan. 1739 § 5, besørger: a) Stævningens Udstædelse ved Reenskrivning efter Partens Concept, b) Landstings-Seglets Paas trykning, og derefter c) selv underskriver den; for hvilket alt han nyder 32 ß. for hvert Ark Stævnin gen, anordningsmessig reenskreven, udgiør, og dess uden 24 ß. i alt for udfærdigelsen, ligesom han ogsaa oppebærer den ved § 105 bestemte Betaling af 1 Rdlr. til Landsdommerne og 2 Mk. til Justitsfassen, for hvilke Summer han aflægger Regnskab til Landsdommerne for deres, og til Jußitskassen for dens Tilkommende. ad 2) Lovens 1-25-4 §. 2. har ikke statueret faaban Deling; og, da Skriveren deels intet Ansvar har ved Anstandens Bevilgelse og Negtelse, lige saalidet som ved andre Kjendelsers Afsigelse, deels erholder Betaling efter Sportelregle megtets § 124, naar flige Eragtninger, efter Pars ternes Begjering, gives beskrevne, saa kan Skriveren ikke tilkomme nogen Deel af den for Opsættelses Kjendelsers Afgivelse bestemte Betaling til Dommerne. ad 3) Reglementets 131te § har udtrykkelis §. 3. gen fastsat, at Skriveren ikke skal have Betaling for Dib VI, Deel. 12 Wind. det<noinclude><references/></noinclude> fshslxtz0j3vwz2d9xbmi9f54ivjzt7 104 89186 387890 379004 2026-04-06T16:38:06Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387890 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.{{Afstand|3em}} 16|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>22 Jan. 25 Jan. #5 Jan. Canc. Prom. (til Sjellands Stiftamtmand), ang. Bestikkelse af Actores og Defensores i Helsingser, naar Sofarende ere bestjaalne. Gr. Han har indstilt: at Politie.Metten i Helsingøer, fom bestaaer af samtlige Magistratspersoner, maatte bes myndiges til, i Tilfælde at Safarende sammesteds bleve beftiaalne, da at bestikke de Paagjeldende Acter og Defen for, paa det at de Sefarende, faa tibet som muligt, skulde opholdes ved faadanne Sager. Da Cancelliet anseer dette Forflag hensigtsmessigt og gavnligt for de Sefarende, saa Tulbe Man, tit Efterretning og Bekjendtgjørelse for Bedtommende, herved melde: At det indtil videre kan tillades Præsidenten og Mas gistraten i Helsingøer at bestifte Actores eg Defensores i saadanne Sager som Ovennævnte. Rescr. (til Sjellands Biskop), ang, at den mellem Sognepræsten til St. Peders Kirke i Kjøbstæden testved, Dr. C. 17. Dahl, og forhen Sognepræst tit St, Mortens Kirke sammesteds Hr. R. Fog indgaaede Forening om verelviis hver 4de Onsdag at holde ordentlig Gudstjeneste i hospital ts Byg. ning i bemeldte Næstved, samt ligeledes maanedsviis at dele de der forefaldende præstelige Forretninger mets tem sig, seal for Fremtiden være gjeldende som Neget for Sognepræsterne ved bemeldte Menigheder. (Efter det af Prasto Amtmand og Biftoppen indgivne Forslag.) Rescr. (til Samme), ang. at Præstetien den af de 2, i Folge allern. Rescript af 19de April 1754, til Bogos Kirke hentagte Gaarde paa Fars, der hidtil er paa Grund af bemeldte Rescript oppebaaret af Sognepræsten i Vordingborg Kjobs stad, stal for Fremtiden henlægges til Bogø Sog nekald. (Efter Biskoppens Forestilling.) Re-<noinclude><references/></noinclude> lfsc5mjs2rcdvru4rh59hvvp35ctc65 104 89192 387191 369546 2026-04-06T15:48:33Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387191 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.{{Afstand|3em}} 22|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>1 Febr, pligtige Barn ffulle mede i Stelen om Sommeren fra Kl. 8 til 11 om Formiddagen og fra 2 til 5 om Eftermiddagen, og om Vinteren fra de samme Timer em Formiddagen og fra r til 4 cm Eftermiddagen; eg da ber ere 2 Stolestuer, faa frulle Drengene vare i den Ene, og Pigerne i den anden. Det Forßte, Bor. nene komme i Stole, fal Læreren eftersee, om de ere §. 7. reennene meb Gagtmebigbad, en fege at unbgaae enbog Stinnet af Partiskhed; han maa vaage over ftreng Orten, og ferge for, at der ebfe i tolen et funb og reen Luft. Dan fal berife fine marmefte Fores fatte totenspecteurene, den Agtelse og Arbe dighet, han er dem seyidig, og hvortil de ved en tib og vennehuth Ongang ber giore sia perbige. Bornarmee han af dem, maa han anbrage det paa en besteden Waade bos Stifte Derlabeben 10) Undertiben ffat en Time For Her Eftermiddag faßtfettes til Greg og mittge hensigtsmessige helfer paa ben dertil ved ekoteboaningen udlagte Plate under Eares tend Opfon og Navitsning, tvorved ban drager Dms forg for, at Børnene ei tomme til Stade. 11) For jævnligen at ove Børnenes Tankekraft, ftat væreren Lade dem gjøre Rede for det de i Naturen hade fest, samt veilede dem til Dyds Decise ved at lade dem prove sig selv. 12) Bed Aarets Ende anstilles en heitidelig Examen i 3afpectionens og foratorencs Doerbarelle, fem tertit indbydes. poitideligbeben begyndes med en til Diemebet affattet paffenbe ang, beerpaa boltes en Sate af en af Safpccieurene eller af Bateren Selv. Gitet Graminationen følger etter en epleftende Sang. 13) Det tilates ifte folela tern at pantage fla nogen Borretning, fem funte aforage bam fra sin Beftemmetfe; berimob er han piiatig, naar fete afpectionen finder det nobvens bigt, at antage og tenne en duelig medhjelper, ber dog, forladen ban anlattes, bor everbercse of Eogs nepræsten fee fornavate tefer, obe aji 1806). 14) Derfom Stolelæreren ei i alle Dele opfylder fine Pligter saaletes fem be om Stolevafenet udgangne Anordninger og denne Joserar bestemmer, eller ban finted efterladen eller forfemmelig ibenfeende til fine Pligter, eller ved nogen Stage aft og übfoævelse gjør fig uværdig til sit Embede, og han ei efter Ad> Barfel forbedrer fig saaledes, at Boen og Etolen ton ware tjent med bem, ba flat han affattee, og en bustig and i bans @teb antages.<noinclude><references/></noinclude> csc6gpnft8771b00h2lz4hm2hmajyoz 104 89196 387763 379442 2026-04-06T16:31:24Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387763 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.{{Afstand|3em}} 26|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>2 Fehr. & Felr. Canc. Prom. (ril A Stiftsover - Rettene i Norge, B Landsover: Rettene i Vestindien og CIsland, Djobenhavns Politie.Net), ang. Rang for Assessorerne i disse Rette. Da Hans Majesteet, ved under 25de Jan. sidfit. at bestemme Rangen fer Assessorerne i de 2 for Dans mark oprettede Landsover. Rette (b), tillige har behaget at tillægge Assessorerne i[Stiftsovers Rettes ne i Torge] Rang med No. 8 i Rangforordningen af 14 de Oct. 1746 dens 6te Klaffe: faa ffulde Cancelliet herved melde Saadant til behagelig Efterrets ning (c). Canc. Circul. (til Landmilice. Sessionerne, districtsviis, i Danmark), ang. at ikkun jenstdygtige maae udskrives (d). Gr Bet er det ved dette Gollegii Circulair Skrivelse af 22de Jan. 1803 befalet, beertebes der ftat forholdes med Reserver, fom formedelst Svagbeber angive sig uduelige til Krigstjenesten, cg Cancelliet kan, med hensyn til de af Samme yttrede Grundsætninger, itte scafalde, at der anvendes al muelig forsigtighed med, at Ingen paa underfundig Maade unddrager fig Landets Forsvar; men, da det af en Skrive:fe fra Generatitetet erfares, at bet underriden indtreffer, at Regimenterne tildeles Soldater, som piensonligen ere utjenstbygtige, Saa skulde man herved anmode samtlige Landmi lice Sessioner i . . . . . District, behageligen at wife paasee, at deslige Folk itt: udskrives; dog at der fremdeles som hidtil forholdes i Dvereensstemnielse meb (b) See Fd. 25, Jan. 1805, §. 9, og 14 Oct. 1746. (c) Iftedet for [ ] til A staaer til B Lands over= Retten i Vestindien, tit Cants over= Retten i Island, og til D Kjøbenhavns Politie Ref. (d) See Circ. 22 Octbr. 1803 med Noten og §. 6i Cirt. 27 Decbr. 1806.<noinclude><references/></noinclude> 602apmknm5xlko0f03e32c519fnnseg 104 89281 388144 359940 2026-04-06T16:47:27Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388144 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.|Resolutioner og Collegialbreve.|111}}</noinclude>Samme paa hvad Maade, de bedst vide og kunne, uden at de 26 Martii, Desaarfag fule overgaae til So-Etaten. Denne Tilladelse zr fiten ved Piafet af 23de Upril 1804 bleven udvidet saa ledes, at Landtægternes Mantskab, som boe langs mes Fjordene, fute bestandig være berettigede til at ernære ig af Fisterie, uden desaarsag at cvergaae til Se Etaten: Da denne Platat paa nogle Steder urigtigen blev tagen i faa vidticftig en erstand, at det Pulse være Landlæge dernes Mandskab tilladt, ar fare med Kisterhuggerter og faadanne Fatteier, uagtet Disse egentlig ikke udgif paa Fiferie,, men forte Fiskevare fra Sted til Unbet, saa fandt Gellegium det fornødent, ved Rescript af 1ste November f. 2, at forbyde tandlægdernes Manistab Expedition fra So-Enrolleringen til Fart med Stibe eller Datsfartøier, Endsfiont Hensigten med dette Ferbud ikfun er at vindre vindrollerede Exfolk fra at gjøre Indgreb i de Se-Indrolteredes erclusive Set til at fare med tibe eller Fartøier, fom fra Sted til Andet fare Bare, hvad enten Samme be staae i Fisk eller 2nder, men ikke at udelukke Rogen fra at drive Havfiserie i Nordseeus saa er dog nu opficaet det Spørgsmaal: om de af Norges Beboere, der for deres Livs Sikkerheds Skyld længe Dæk i deres Baade, 'stulle med Disse være ferbudet at drive Haofisterie? For nu at hæve den viel, fem i den Henseende maatte finde Sted, fulde Man, efterat have om denne Sag modtaget Generale. Krigscommissariatets Betænkning under 1ste d. M., Herz ved anmode bemeldte Commissariat om, behagelig at bes fjendtgjøre samtlige Norste Sodistricter: at, da Havfisketiet i Nordsven, og fornemlig paa nogte der værende Banker, er saa uusiemimelig en Næringstilte, at de See Indrolleredes Rettigheter ifte tan trantes ved at udgangen til Samme taaer aaben for Alle og Enhver, og da tets birksomme Drift er af megen Vigtighed baade for Staten og det Almindelige, Saa bør det ikke være be Uindrollerede i Norge fors meent at benytte dette Sisterie ligesaavel med Dakssom aabne Fartøier, naar de kun dermed udgaae pad Fisterie og ei paa Sragt, eller for at forhandle allerede indtagne Fiskevare; ligesom det ei heller kan tillades dem, fra Fiskeriet at bringe den fangede Fist til noget andet Sted end Norge, dog bor det aldrig være noe gen Kiebmand, Skibseier eller nogen Anden tilladt at bruge Windrollerede paa Fartøier, som udredes og med forhyrede eller leiebe Tolk udsendes til Fiskerie, saas længe<noinclude><references/></noinclude> 59fal0xc4civguj4wi1be9c7ss9dac0 104 89290 387888 362618 2026-04-06T16:38:05Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387888 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.{{Afstand|3em}} 120|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>6 April. lings e) Deputat fra mistuen 5 Tor. s Stpt. Bog, es i Penge 42 6. (s): at. Gognebegnen i Wingfebølle erholder a) alle med Ringfebelle Degnekalb forbund e Indkomsters b) en Eng paa Ringjebolle. Mark; c) Deputat fra øibys gaard 14 Tdr. Byg. 6 April. 8 April, §. 1. I denne Anledning fulde Man ikke undlade berved at melde til behagelig Efterretning: at Cancelliet ikke finder Noget herimod at erindre. V. G. R. og Gen. Toldk. Prem. (til Fyens Stiftamtmand), indeh. Kongl. Resolution af 27de Marts d. A., hvorved den unter 9de (t) Jue ni 1802 til Middelfart fargebro bevilgete cent af Water nedsættes til Prosent. Pros Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til Værs gerne ved Holmens Kirke), ang. Betaling til Denne for Grave og Monumenter paa Skibe. Kirkegaard udenfor sterport. (Efter Værgernes Fors flag). (u) Fer de vorne Liig, som begraves paa fornævnte Kitkegaard, og for hvilke der, efter Reglementet af 4de Octbr. 1798, fulde betales til Holmens Kirke, ffal til bemeldte Kirke erlægges samme Betaling, som ved Reglementet af 15 de Febr. d. 2. er bestemt for Kirkes gaardene udenfor Norreport, nemlig for Liig, fom udføres med bedste Liigvogn til 20 Ndr. naar Liigvognen til 1o Rdr. bruges 8 Kdr. 6 - naar Liget udføres med Liigvogn til 5 ell. 8 Rdr. 4 for Liig, som udføres i ringere Liigvogne 2 - §. 2. At Betalingen for Born paa 5 Mar og derunder skal (+) See neftforestaaende Promemoria. (t) I Prem. 19de. (u) Us Coll. Tid. No. 16, S. 253 255. være<noinclude><references/></noinclude> 896goqilhg9j8n9ondeh0826x40dzxm 104 89358 387889 376988 2026-04-06T16:38:06Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387889 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.{{Afstand|3em}} 188|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>17 Maii. ffe Softæber, og berom medbringe anerbnet Beviis, maae nybe fri og ubehindret Abgang i de Deusfifte Havne, hvorem de i Commissionens District antema mende til Preusfiße Savne bestemte quarantainepligtige Stibes Stippere ftrap til Beroligetje maa unber gettes. 18 Maii Canc. Prom. (til Sjellands Biskop), ang. Siemmedaa & Stadfæstelse i Kirken (s). Gr. Da Concelliet har bragt i Erfaring, at pae negle Steder har indineget sig den Misbrug, at Berns Daob, fom er forrettet hjemme i bufet, ittke stadfæstes i Kirken: Saa skulde man anmobe Deres Højærværdighed om, at paalægge præsterne, i faa Henseende at iagt. tage det Fornødne, i Overeensstemmelse med Loven, Ritualet, og Anordningerne, for at forekomme denne Misbrugs Udbredelse. Canc. berseis, fan Stileføreren efter forestaaende Recepter erholte Nye af samme Stage, paa ethvert inden eller udenlandsk Sted, hvor der er pothef. - Kjo benhavn, i det Stongelig medicinst chirurgiske Sunda hebs Collegio, den 3die April 1805. (s) Af Coll. Tid. No. 35. . 555. Mibe Stiftamtmand blev fra Cancelliet tilfrevet, a) samme Dag at ville paalægge Forpagter Smith paa Hennegaard (som Degrede sig ved at lade sit Barns Hjemmedaab i Kir en stadfæfte, inden en passende Zid at lade sit Barns Daab confirmere i kirken, i Evercensstemmelse meb Loven, Nitualet og 2nordningerne, da han ellers fan bente at blive fat under Siltale; b) under ste Junii næstefter (da Smith barbe anholdt om forandring anferte Resolution), at det ved Denne vil i den Henseende forblive, med mindre han vil indløse Dis penfation, hvilken han paa nærmere Anføgning fan Dente at erholde; e) under 17de Auguft f. 2. at det web forberørt. Resolutioner vil bave fit Forblivende, ba Smith havbe ansegt om at maatte forundes Dispenfationen uben Betaling. See Forovon. 27de Jul 1771.<noinclude><references/></noinclude> 0wsh7qrb6mub38qlz8io11bmlzk5mym 104 89391 388145 283172 2026-04-06T16:47:29Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388145 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.|Resolutioner og Collegialbreve.|221}}</noinclude>Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden og samt: I Junii, lige Amtmænd i Sjelland), ang. Stempletpas pirforhandleres Frihed for borgerlig milia tair Tjeneste (o). Canc. Prom. (til Landmilice Sessionerne, 1 Junil, districtviis, i Danmark), ang. Landmilices Penges Indsendelse gjennem Amtstuerne til Cancelliet (p). Gr. Foranlediget af en indkommen Forespørgfet, om Benge, fom-til Landmilice Fondet erlægges, ikke kan indbe tales i den nærmeste Amtstue-Kasse, fulde Man, til feve noden Efterretning og Jagttagelfe, herved melde: At de Penge, som ved de aarlige Sessioner indkoms me til Landmilice: Bæsenets Ferdeel, bor strap, naar Sessionerne ere afholdte, indbetales paa vedkommende Amistuer, før derfra at indsendes til Cancelliet. Ganc. Prom. (til Amtmanden over Sven- 1 Junii. borg-Amt), ang. Attests Meddelelse til endog forhen Vaccinerede (q): Gr. Anledning af Forespørgsel fra en Districtschis rurg, om Baccinations-Attester ogsaa skulle meddeles Dem, som have været vaccinerede, førend Placaten af 19de Aprit d. X. udkom, meldes: at, da Attefkerne skulle tjene til Sitkerhed for eg Beviis em Vaccinationens Rigtighed, Saa ber Attesterne meddeles Enhver, der er vacci neret, uden Hensyn til Tiden, hvorpaa det er skeet, naar Den, der har vaccineret dem, tor indestaae for, et Baccinerne have været af det rigtige Slags. Canc (o) Sigesom Circut. 16 Febr. 1805, undtagen at iftebet [ ] her staner: "under 16de Februarii sidstleden," som dog nok var 12te. (p) See Prom. 30 Xpril 1805. (q) Af Coll. Tid. No. 31, S. 494; see tillige Pr. os Circ. 23 April 1805<noinclude><references/></noinclude> 9azldhifqmem07z4rehzdum921dut0p 104 89409 388554 384530 2026-04-06T17:00:04Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388554 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.|Resolutioner og Collegialbreve.|239}}</noinclude>me Betaling for Licitationer over almindelige Landes 22 Junii, veis Broers Opførelse eller Istandsættelse, ei er hævet ved den 194de § i det ovenanførte Sportelreglement; og hvad Omkostninger og Salatium for Spnaf-recte ninger over offentlige istandsatte Broer angaaer, da maa Man lige tjenstlig melde: at, da intet Lovbuo befaler Rettensbetjente at overvære deslige Forretning ger, og mindre tillader dem derfor at fordre Betaling, faa kunne de heller ikke paastaae eller tilkomme en Inds tægt, som ved Lovgivningen ikke er tilstaaet. Ind 22 Junii. Canc. Prom. (til Samme), at Roteppe poonings Attester (hvoraf berved tilstilles 200 Stykker), bør meddeles Enhver, Læge eller ikke, som befatter sig med at vaccinere. (Paa hans Forlangende og Forespørgsei) (o). Mentek. Gircul. (til samtlige Stiftamt- og 22 Junii. Amt mand i Danmark), ang. Alf, og il gang ved Landbygninger til Afgivt efter Forordn. 1ste October 1802. Gr. Paa Rentekammerets allerunderdanigste Forefile ting, i Anledning af et Forslag fra det Kongl. Generals Land Deconomie og Commerce Collegium, om, at vedkom mende Brand Directeurer maatte tilstaaes Godtgjørelse, for at meddele den fornødne Efterretning i penseente ti! 2f og Til gangen i Bygningsfgioten efter Forordnin gen af 1ste October 182 for Landbygninger, Har He. Kongl. Majestæt under 12te d. M blandt Andet allernaadigst resolveret, at ber i Amterne i Dans mark med Undtagelse af Kjøbenhavns Amt, ikkun fac ofte, som bet af Kammeret apfees fornodent, flat, for anstaltes Undersøgelse om Af- og Lil-gang ved den veo Forordningen af 1ste October 1800 paabudne 2f- (o) See, Forordningen af 1810. givt<noinclude><references/></noinclude> okckf6zm8wffmgkkdtbnddhzybzf1ks 104 89420 387436 377546 2026-04-06T16:02:04Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387436 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.{{Afstand|3em}} 250|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>6 Julii. 6 Julii. Gr. Af abftillige indkomne Foreftillinger har Cancelliet erfaret, at endeel af Kjøbstædernes Embedsmænd, som i denne Egenskab ere tillagte Noget af Byens Jorder, til hvis Brug de helde heste, staae i den Formening, at den Iste i Foreroningen af 27de Jan. forrige Aar ikke er anvendelig paa dem, naar den befaler, at de af vernes Indvaanere, som holde Heste til at drive de af Ryens Jorder, fem de bave i Brug, fulle i fornodent Fuld deels tage i Befordringen." Efterat bette Collegium herover har modtaget det Kongelige Generalpoft mts Betænkning, skulde Man ikke efterlade at melde til Efterretning og Be Ejendtgjørelse for Vedkommende : At Befordringsvæsenet, efter den iste § i forbemeldte Forordning af 27de Jan. forrige War, er et Onus, der, sem en reel Byrde, hefter paa Byens matrikulerede Jorder, hvad enten de ere i Beneficiarii eller Andres Besiddelse (d). Nentek. Prom. (til samtlige Stiftamt- og Amt mand i Danmark), indeh. Kongl. Resoe lution af 19de f. M. (paa Kammerets Forestilling), "at Magistraten eller (hvor ingen Magistrat er) Byfogden i Kjøbstæderne udi Canmark og Norge, Kjøbenhavn undtagen, bevilges for saavel den forbis gangne som følgende Tid til Godtgjørelse for deres forøgede Forretninger ved den ved Forordningerne af. 1ste Octbr. 1802 paabudne Sygningsafgivts Oppeberfel, og Rigtighede Aflæggelse for Samme, 2 pro Cento af det aarlige Beløb af den Bygningss Afgivt, som de oppebære og aflægge Regnskab for;" hvilke 2 pro Cente kunne under beherig Forklaring i Regnskaberne over Bygnings. Afgivten fradrages den oppebaarne Afgivts Belob (e). Canc. (d) Van Grund deraf funde Sognepræsten Provst 2. i Semvig, efter Generatpoftamtets Strivelse til Ring- Ejebing-Amtmand af 8de Octbr. 1805, ikke fritages. (e) See for Norge Circul. 29 Julii 1805, samt ellers Circul. 18 Octbr. 1806 og 27 Maii 1809.<noinclude><references/></noinclude> 7fijrcq7y2qyfxrxfxqqfazmueyc201 104 89456 388146 386950 2026-04-06T16:47:30Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388146 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.{{Afstand|3em}} 286|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Aug. vinger ben sobe Junii b. 2. forfattede eg derhos ved. lagte undate, foret af bemeldte Krissraad Bleerup og Hustrue ved Testamente af 19be Nov. 1796 for Trans gende stiftet Legat, fort 2500 Rdlr., der al inde staae i Robflet Hovedgaard i Kalborg Stift; dog at Redflet Gaards Eier, der efter Fundatsen (s) stal op pebære (s) Samme Inder saaledes: efter Madsets forrige Eierd fatig Krigerand Sens Gleerups og Frues Rite Stine Epptes teftamentariste Disposition, oprettet den rode Nsvbr. 1796, og allern. confirmeret den. zdie artis 1797, ee Menten of Capital goo 2ble., 4 pro Gente, bestemt at ubdeles il gattige i abum: Sega, og enten af Capital 1600 Rbir. udbetales earlig til en eller toende af de meest trangenbe og fatig Strigsraad (tercup nærmest Mesestede alti golge fer bemetête Difpofitions Jubboid saaledes: "Efter min e Renes tabelige afgang feat følgende Gapitater inder faati Modflets hovedgaard og nærmere of mig eller Arsinger epsione 200 Tenber pertkorn, neftcfter de Legata, fem udi Gamme cre intestaaende og fatte af terrige Gier: a) den Capitat goo ble., hvoraf las res aarlig Rente 4 pro Gento, er 36 str., hvoraf 3 uoteles den første Dag i hver Maaned til 3 eller 6 Fattige af Rotflets Bobs i Badum Sogn, ligefem bei Fattiges Mængde og rang er til, saaledes: at, nace ber, itkun ere 3 Stetter, fom Sehøve letp, foar disse hver 1 Rdlr., men naar der ere 6, da itkun 3 E per maaneblig, over hvilken Begation af vore Arvin ger forfattes Fundats, som ferbliver ves Medflet, og beraf gires 2 Gjenparter, den Ere til Stiftets riabed, eg den Anden til Segnepræsten i Vabum: b) den Capital 1600 Sbit., hvoraf feared aarlig Mente 4 pro Gente, fem ubbetales bvert Karé Snapés ting til ben 21bfte, naat ban tillige er, vederheftig, paa Montslinien i mia nebftigende kamilies t'andet Fald til den Bngre efter ham, fom tan anfees veder beftig, hvilken Mente uddetes til cen eller tvende af be i min Wamilie værende meest trængende eg mig nærmest beslægtiget, boottil for forft ubmetbes hanne leerup, berute peb Brea Præstegaard. Pea belte Peant ville vore tjære Bern ubabe uns bate, bvoruet al beftenimes, byem of Zamilien der stat være berettiget til at udmelde de Trængende, og hvorpaa anfeace Renat. Confirmation, bvorefter min aidße Son, Jørgen leerup, beholder Camme i fin Barge, og deraf udsteder 2 ligelydende Gjenparter est til<noinclude><references/></noinclude> 92qszwltsu817085dn67pot8v067zmu 104 89457 388147 368801 2026-04-06T16:47:31Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388147 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.|Resolutioner og Collegialbreve.|287}}</noinclude>pebære og uddele Renterne, aarlig aflægger Regnsfab 23 Aug. tit Stiftsrevisionen, i Aalborg for Renternes rigtige Uddeling. Confirmation paa den af de Sangme ben, 23 Aug. 20de Junii d. N. forfattede Fundats for det af bemeldte Krigsraad Cleerup og Hustine ved Testa mente af i gde Novbt. 1796 for Trængende med mere Stiftet Legat, stort 400 Rdlr., der skal indestane i Birkumgaard udi Aalborg. Stift; dog sal Birkum gdarbs til hans 2 Sedsende." - Com Følge deraf blivec herved nuværende eg efterkommende Modflets = iec forbunden til at fpare aatlig Rente 4 pro Cepto eller 36 Rdlr. af de for Bedsets Godses Fattige i Batum Sogn legerede goo dir., og af denne Mente at uddele 3 Rdlr. den første Dag i hver Micaned, til 3 eller 6 Fattige, efter den i Dispositionen gjorte og ovenforauferte Bestemmelse. Ligeledes forbindes nit værende og efterkommende Rodslets: Eier aarlig at ferrente den til salig Krigsraad Gleerups meest Fattige og nærmest beslægtede, bestemte Capital 1600 vir med 4 pro Gento eller 64 die., som udbetales i ethvert Kars Snapsting til undertegnede Severin Gleerup til Vaug, hvem der er vaigs til at udmelde den eller de af den Gleerupße Familie, fom i Folge Dispositionen bør nyde bemeldte legata efter Johanne Gleerups Deb. Disse 2 legerede Capitaler, tilsammenlagt 2500 Rdlr., bar. Giverne efter Dispofitionen, bestemt at intestaae i Rødstets- Gaard og 200 Zdr. Hartkorn; men, da falig Krigs. raad Gleerup og Frue ikke bar opgivet bemeldte Baritorn, saa have vi, som disses Born og Urvinger, derover forfattet Fortegnelse eller Jordebog, som her ved findes heftet, og viser: at Rodßets. Hepedgaard med dens Hovedgaarbstaxt af ger og Eng fame Va dum Kirke med dens Tiende og Hartters, tilligemed endeet Bundergods, ialt udgjor 200 Sdr. Hartkorn. hvilket Hartfern med dets tilhørende Eiendomme bestandig skal være til Sitterhed for ommetste legereve Capitaler 25co Rotr., og derudi have Prioritets Ret næst efter de i Rødstet allerede indestaaende ce af be Herrer a esoner I reve Capitet 4300 bir. ; og saaledes skal disse tiges Midler af nu værende og efterkommende Købstets: Eier tit fildigfte Zid være conserveret, og efter Giverens Bestemmelse anvendes.<noinclude><references/></noinclude> mpaqz18y64lnhw0w7e1u578ftg24b6v 104 89458 388148 384538 2026-04-06T16:47:32Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388148 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.{{Afstand|3em}} 288|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Aug. gaarbs: Eier, der efter Fundatsen (t) skal oppebære og 24 Aug. uddete Renterne, aarlig aflægge Regnskab til Stiftsrevisionen i Aalborg for Nenternes rigtige uddeling. Canc. Prom. (til Amim, over Nanders: Amt), ang Beedigelse af Taxation, naar der skif tes efter stoft levende gunsfolk (u). Gr. Han har med frivelle, dat. 2den . M., indsendt en Forestilling, i hvilken By: og Herreds Foged Fels I umbi 20heltoft har forespurgt, paa hvilket sted den ved Forordn. af 21de Junii 1799 § 4 befalede Geds Bes Træftelse paa de i Húusments og Inderstere Etervboer afholdte Taxationsforretninger feat affegues, em ben mace free veb Stifte Retten, eller e-edigelsen fat see til Linge efter formelig Indstævning? (t) Gamme tyder saaledes: Bed Birfumgaards forrige Giers, fatig Krigsraad Jens Gleerups og Frues Kirstine &yttes unter 19de Novbr 1796 oprets tede og den 3die Martii 1797 ellern. confirmerede teftamentariffe Dispofition er enten af 400 Rblr., som paa forste Prioritet fat intestaae i.Bittumgaard, henlagt til Skoleholdernes Lonning i den vesterste Stole paa Den Giet samt fire fattigste indfødte Giols beer, efter den i bemeldte Disposition gjorte Bestem metfe, saaledes tydende: Bigeledes stat nedsættes og indestaae paa første Prioritet udt den af mig eiende Bisgaart, Birkumgaard kaldet, i Gjøl Sogn, den Capital 400 Metr., hvoraf at svares aarlig Rente 4 pro Gento; deraf bestemmes aarlig 8 Rele til Sfo Icholbernes Bons Forbedring i den vestre Stote i Gjøts Sogn, og 8 d. uddeles af bemeldte Birkumgaards- Gier hvert are Juul til de fire fattigste indfødte Gjelboere, over hvilket Begatum ligeledes af vore Ar vinger forfattes Fundats og indsendes til Stiflets Svrigbed." I sige deraf bliver herved bestemt: at bemeldte legerede 400 Ndir. for bestandig skal være indestaaende paa forste Prioritet i Holsgaarden Bir- Eumgaard paa Siel, og hvoraf nu værende og efters tommende Birtumgaards Gier aarlig erlægger Rente 4 pro Cento eller 16 Mdir., hvoraf de 8 Midir. aarlig udbetales til Gleteholderne i den vestre Stole paa Gjet, og de evrige & Rotr. uddeles til ethverr Wars Juul til de fire fattigste indfødte Gjølboere, alt fuld, tommen og nøjagtig a fyldes efter Giverens Billie, (1) See 9, 10 April 1802, § 1 og 5, samt 21 Wug 1804,<noinclude><references/></noinclude> bd4kwpovr7p9y1ymw0kc3xp7cej95qk 104 89466 387192 373717 2026-04-06T15:48:35Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387192 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.{{Afstand|3em}} 296|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>3 Sept. 3 Sept. Gr. Zeb allerhøjeste Resolution of 24de Januarii 1798 (h) er det bestemt, at naar nogen Manes eller vindes- Perfon, der har beaadet Reiermaal, fien efter gifter sig, maae al Action imes den Styldige, i Betragtning af det indgangne gtestab, bortfalde. Cancelliet har derefter bragt i Erfaring, at adftitiae Embedsmænd forstaae denne Resolution saalei es: at den Skyldige, ved at gifte sig bør fritages for ermaalsboderne, uden Hensyn til, om Egtes fabet indgaaes med den Perfon, med hvilken Veiermaalet er begaaet, eller ikke.. I den Anledning fulde Man anmode (Tit.) at ville tilkjendegive Vedkommende, at det i Resolutionen om meldte 2gteskab, der skal befrie den Skyldige fra at erlægge Beder, ikke kan forstaaes om Andet end Det, som indganes med den Person, hvermed Leiermaalet er begaaet, da ethvert andet 2gteskab ikke staaer i nogen Forbindelse med den ved Leiermaalet begangne Brøde. Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til Kh. Driberg, Generalfrigscommissair i Danm.), ang. at af Fiskere meddeles ikkun de Indrul lerede fiskerpatenter. Gr. 3 Anledning af det, der ommeldes i Hr. Kammers Herrens Skrivelse under 20de f. . om de i- 3 Jydske District indrullerede 995 Fiftere, har Colegium resolveret: at, da Collegii Resolution af ste Martii f 2. ene taler om Se Indrullerede: Skulle saa mange af de omhandlede 995 Mand, som, ene ved en Mistydning af bemeldte Resolution, ere indførte i Ss Extra Rullen, og som i øvrigt ikke paa andre Grunde henhøre under So: Indrulleringen, fratages de dem urigtigen meddeelte Fiskerpatenter, og bringes til Afgang i Extra Rullerne; eg fulle So. Krigscommissairerne for Eftertiden iagttage, at ingen uden de virkelige So Indrullerede meddeles de omhande (h) 3ircut. 3 Febr. 1798; fee Prom. 7 Maii 1803.<noinclude><references/></noinclude> gxozuu448fdov2syo3c0xggmcrajjji 104 89475 387193 384542 2026-04-06T15:48:37Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387193 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.|Resolutioner og Collegialbreve.|305}}</noinclude>Generalpoftamts Circul. (til Postmesterne), at det 14 Sept. af Justitsraad og Landsoverrets: Assessor Bartholin i Viberg udgivende Kvartalsskrivt "Corre: Jvds lands Chemis," maa, efter Kongt. Resolution af 6te D. M., forsendes med Palke: Posten, saalangt denne gaaer, men længere hen med Sterposten. Canc. Circul. (til samtlige Amtmænd, og 17 Sept. Notits til Landmilice - Sessionerne, districtoiis, i Danmark), ang. Fothold, naar Nationale tages ved Haandverker i Lære. Gr. Da det er bragt i Erfaring, at Bandmilice Distric terne tabe enbeef værnepligtigt Wantfab berves, at Mes server, fom have erholdt Amtépasse til jobftabcrne, for der at oplæres i Haandverker, efter læretidens udløb mode tage Larebreve paa deres Profesfioner, og paa Grund af disse, af vrigheben medtage Steifepacfe, hvormed de forlade deres i Amtspassene angione Opholdssteder, og deres Kautionister siden ere befundne uformuende til at opfylde teres, for de Bortgaaede, indgangne Rautioner: saa har Cancelliet fundet forusdent at bestemme følgende: Naar en Haandverksmester i Kjøbstæderne tager en værnepligtig Dreng fra Landet i Lære, stal han, uns der Mulet af 5 Rdlr. til Byens Fattige, være pligtig at anmelde Saadant for Laugs.Didermanden og Byens Magistrat. Naar de Drenger bliver berettiget til at erholde Lærebrev, skal Laugs Oldermanden, under Mutet af 10 Ndir. til Byens Fattige, være forpligtet til at levere Samme til Byens Magistrat, eller, hvor Denne ikke er, til Byfogden, som derefter haver at fende Samme til Amtmanden over det Ummt, hvorfra Drengen er, for hos ham at blive i Bevaring, indtil Reserven har opfyldt den ham panliggende Værnes pligt. VI Deel. 13 Bind. Iste 5. U Intes<noinclude><references/></noinclude> rf4uvo241g66f2hvyvodwn1adyhix0z 104 89493 387764 379011 2026-04-06T16:31:25Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387764 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.|Resolutioner og Collegialbreve.|323}}</noinclude>villigen melder sig til de ledig blevne Nuller i Vogn. 8 Octbr. mandslauget. Rescr. (til Lolland-Falsters Stiftamtmand 11 Octbr, og Biskop), ang. 610 Rdlr. tilhørende proos ften i Collands Norre- Herred. Gr. Eftersom Selveier Niels Rasmussen af Provfielund i Collant har andraget, at han er Eier af den faakaldte Provste tund, der forben har været provsten i Nørre Herred pro Officio tillagt; men at deri staaer 610 Roir, paa første Prioritet, hvoraf Prooften nyder Renterne; og verbes ansøgt om, at maae udbetale bemeldte 610 Rigsdaler: Sag bevilges, at fornævnte 610 Rdlr. mane udbetales og inddrages under Stiftets offentlige Midler, for at gjøres frugtbringende for den vedkommende Beneficiarius. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), 12 Octbr. ang. den ny Begravelses. Plads, en Gra verbolig og et Liighuus uden for Stadens Nørres Port (r). Gr. Til Cancelliet er indsendt to Tegninger til Anlægs get og Indretningen af den ny Kirkegaard uden for Stadens Norre-Port samt til et Haus, der fulde tjene til Graverbolig, og tillige indeholde et Liigkommer, hvor £iig, imedens Gravene muredes, kunde, naar Vedkommende maatte ønske det, indsættes. Da disse Tegninger ere aldeles hen figtsmessige, metdes: 1) At dette Collegium approberer de ommeldte Lega ninger til Anlægget og Indretningen af den ny Kirs kegaard uden for Stadens Nerreport, samt til en Graverboligs Opførelse sammesteds: 2) At Gartneren ved Blaagaard, Preisler, fan antages til Gartner ved den omhandlede Kirkegaard, med 100 Rolt. aarlig Lon; # 2 (r) Uf Coll. Tib. No. 43, . 679 681; fee Regt. 48 Instr. (i Forordn.) 15 Febr. 1805<noinclude><references/></noinclude> mfp4usrj1x36rlwf5adxpddg9o625k0 104 89495 387407 384546 2026-04-06T16:01:14Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387407 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.|Resolutioner og Collegialbreve.|325}}</noinclude>Saa skulde man metde samtlige Landmilice. Ses: 12 Octbr. foner til Efterretning og Jagttagelse: at de Limitter, som have staaet i Landkrigstjenesten, førend de bleve indlemmede under de nye Selimitter, skulle meds deles Afskeedspasse som Landeværnsmænd, naar de ef ter Anordningerne ere berettigede til Udgang af Rullen. Canc. Prom. (til Amtm. over Ringfjobing: 12 Octbr. Amt), ang. Udeblivelse med attigcontingent, eg leiet Bud med Breve til Posthuset. Gr. Sognepræsten for Them Sogn, hr. Nemusfen, har indstillet: a) om det ikke maatte paalægges den, som efter Zilfigelse udebliver med sin Centingent til de Fattige de fastsatte Dag, at betale en Mulet til Cognete Kattige for hver Dag han saaledes udebliver; og om det maatte tillades Sognefogden at gibre Execution efter en ham af Cupplicanten leveret Restance-Eiste: og b) om ikke Sognet bør beforge til Postbufet de Breve, fom ere forsynede med Sogne Fattigoæfenscommissionens Segt? Foranlediget heraf maa man anmode Amtmanden at tille tilkjendegive fornævnte Hr. Namussen: ad a) at det i denne Henseende vil have sit Forblivende ved Reglementet for Fattigvæsenet; og ad b) at til de emmeldte Breves Befordring maae leies Bud for Fattigkassens Regning. Canc. Prom. (til Lolland-Falsters Biskop), at Hr. 12 Octer. Clausen maae confirmere fin Son paa en anden Sondag end den Befalede. Ganc. Gircul. (tit Landmilice Sessionerne, 19 Octbr, amtsviis, i Danmark), ang. Forholdsmaade af Lægdsforstandere, Præster og Sessio ner ihenseende til de ved Gaarde hjelpende Sønner. Gr. For at afverge Misbrug i Henseende til de gamle Gaardmænd og gaardbrugende Enker bevilgede Sønner, stev det ved dette Collegii Circulaire Strivelse af 22de Julii<noinclude><references/></noinclude> i05s4xpk9zt38ks4eyp79dm6g7wb7t9 104 89506 387765 384548 2026-04-06T16:31:25Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387765 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.{{Afstand|3em}} 336|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>26 Octbr. for: Sognefalds 17aadens, Naz, ber henvises tis Afgjørelse ved Domstolen, med udfærdiget Beneficium. 26 Octbr. 26 Octbr. 26 Octbr. 29 Octbr. Canc. Prom. (til Amtm. over Ringkjøbing - Amt), ang. em Gusbonden eller Sognet stal beforge Ljcnefte Part 3 3. hel re et. Gr. Efterat have mortaget forrige Amtmante afpione Gektering ever den fra Peter Laursen af Dabt i Foufing Sogn in temne Forestilling, tvori han har forespurgt: em booriænge han er pligtig at ferge for bans Tjenestes fart Bertet Jenssen, de bar brattet hit ene Been i bane Tjeneste, efterdi han ait bat beloftet hans Selvres deife i 19 Uger, og den Sragbed ban endnu maatte have, vel er en Fetge af det game-tilstedte Uheid, men han for længst er af Suplicantene Sjeneftr: Saa fulde man berved melde: at, dersom fornævnte Tjenestekarl B. Jenssen her nogen ondartet eller ule gelig Sygdom, fom ikke staaer i nogen umiddelbar Fore bindelse med det Becubrud, han har lidt i sin Huss Bonds Tjeneste, saa bor hans videre Helbredelse besots ges af det Sogn, hvor han er kommen til Stade. Gen. Lb. Dec. og Commerces Collegii Circul. (til Kjøbstæd Over Øvrighederne), at den Engelske Regjes ring har hævet slokaden for Biben og Vesten. Qvarantaine Directionens Bekjendtgjørelse, at den gule Seber er i Livorno ophørt oa paa Mallaga standset, dette sidste Sted altsaa alene at betragte som mistenft; fun at de Skibe, som derfra bidfore Frugs ter, kunne, i Følge Kongl. Resolution af Gaars Dato, tillades, at holde Observationsqvarantaine, uden at Frugternes Emballage aftages og destrueres (b). Ganc. Prom. (til Amtm. i Ringkjøbing), at linder: Told og Consumtions: Beijent Holmgaard er Borgervæbningen uvedkommende. (b) Ophævet og bortfaldet ves Bet. 14 Junii 1806<noinclude><references/></noinclude> oiummbs8vunmnnulah1ayv0ib2zkas9 104 89510 388149 384549 2026-04-06T16:47:34Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388149 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.{{Afstand|3em}} 340|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>I Nov. I Nov. Gr. Da Rentekammeret har i Strivelse til det Danske Cancellie ytret, at bemeldte Kammer anseer det vigtigt, at en under det Kengt Gods Petersgaard beliggende Jords ftvætning, Præstens Tjørnehoved kaldet, udi hvilken Brugs ret til Græsning og Underßov tilligger Langebels Præstegaard og som adstiller Kongens indfredede Skove, inddrages under disse Skove: og at det desaarsag, efter foregaaende Taxation, har ladet afbandle med Sognepræsten for Kalles hauge Sogn, Maaister Schionning, om Afstaaelse af ferberørte angebets Præstegaard tilberende Brugsret, imod at Præstekaldet til bestandig frit Brug overlades 21 Id. Land af Petersgaards, povedgaards Skootedmark senden for Beien, ifald disse der endnu skulde forefindes, foruden den Jord, som allerede er frastaaren Stootedmarken, og at Sognepræsten desuden udvises Tre til 10 Favne Bøges brænde, hvilket ban enten modtager paa Roden efter Uds viisning eller i klevet Favnebrænde, Favnen, beregnet 3 Ulen høi eg 3 Uten bred, samt Brændet I Alen langt, liges fom og at et Hegn omkring foranførte 21 d. Land paa Kongl. Bekostning foranstattes opfort: Saa vil Kongen have forommeldte af Rente Kame meret afsluttede Magelæg i alle dets Punkter herved approberet. Rescr. (til Amtm. over Svendborg, Amt), ang. Transportløn m. m. ved Boyden-Færgested. Gr. Eftersom Færgefellene ved Boyden- Færgefted under Svendborg Amt have anholdt om, at den Færgelen, de nu i lang Zid have oppebaaret, for at overføre Folk og Gode fra Boyden i Fyen, til Fyensbav paa 216, maatte forhøjes, da saavet Levnetemidler som de til Færgernes Vedligeholdelse udfordrende Materialier ere paa den senere Zid ftegne til en langt højere Priis end forhen: San bevilges og tillades: at Færgefolkene ved bes meldte Boyden - Færgested made herefter oppebære i Færgelon for Overfarten med de store Baade 8 Mt. om Sommeren og 2 Nd. om Vinteren, og for Transs porten med de mindre Baade 5 Mt. om Sommeren og 1 Nd. om, Vinteren, samt at de for Heftes og Bogs nes Ind- og ud ffivning og i Drikkepenge, mane lade sig betale følgende: a) for<noinclude><references/></noinclude> a9dimw6ff0ama6trnm67rnhhi12pnxe 388150 388149 2026-04-06T16:48:06Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388150 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.{{Afstand|3em}} 340|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>I Nov. I Nov. Gr. Da Rentekammeret har i Strivelse til det Danske Cancellie ytret, at bemeldte Kammer anseer det vigtigt, at en under det Kengt Gods Petersgaard beliggende Jords ftvætning, Præstens Tjørnehoved kaldet, udi hvilken Brugs ret til Græsning og Underßov tilligger Langebels Præstegaard og som adstiller Kongens indfredede Skove, inddrages under disse Skove: og at det desaarsag, efter foregaaende Taxation, har ladet afbandle med Sognepræsten for Kalles hauge Sogn, Maaister Schionning, om Afstaaelse af ferberørte angebets Præstegaard tilberende Brugsret, imod at Præstekaldet til bestandig frit Brug overlades 21 Id. Land af Petersgaards, povedgaards Skootedmark senden for Beien, ifald disse der endnu skulde forefindes, foruden den Jord, som allerede er fraskaaren Stootedmarken, og at Sognepræsten desuden udvises Tre til 10 Favne Bøges brænde, hvilket ban enten modtager paa Roden efter Uds viisning eller i klevet Favnebrænde, Favnen, beregnet 3 Ulen høi eg 3 Uten bred, samt Brændet I Alen langt, liges fom og at et Hegn omkring foranførte 21 d. Land paa Kongl. Bekostning foranstattes opfort: Saa vil Kongen have forommeldte af Rente Kame meret afsluttede Magelæg i alle dets Punkter herved approberet. Rescr. (til Amtm. over Svendborg, Amt), ang. Transportløn m. m. ved Boyden-Færgested. Gr. Eftersom Færgefellene ved Boyden- Færgefted under Svendborg Amt have anholdt om, at den Færgelen, de nu i lang Zid have oppebaaret, for at overføre Folk og Gode fra Boyden i Fyen, til Fyensbav paa 216, maatte forhøjes, da saavet Levnetemidler som de til Færgernes Vedligeholdelse udfordrende Materialier ere paa den senere Zid ftegne til en langt højere Priis end forhen: San bevilges og tillades: at Færgefolkene ved bes meldte Boyden - Færgested made herefter oppebære i Færgelon for Overfarten med de store Baade 8 Mt. om Sommeren og 2 Nd. om Vinteren, og for Transs porten med de mindre Baade 5 Mt. om Sommeren og 1 Nd. om, Vinteren, samt at de for Heftes og Bogs nes Ind- og ud ffivning og i Drikkepenge, mane lade sig betale følgende: a) for<noinclude><references/></noinclude> h9qvhy5ex2dzmw4zlw90oe9vevuloe7 104 89517 387891 363312 2026-04-06T16:38:07Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387891 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.|Resolutioner og Collegialbreve.|347}}</noinclude>5 Nov. Nigstaler om Dagen i Overeensstemmelse med det under 27 de Detbr, 1800 uoftædte Interims Reglement for Fladftrands og de dermed forenede Lodferier (k), hvilket Reglement egfan i øvrigt bliver at følge, hvad faavet Lodsernes som andre Vedkommendes Pligter og Rettigheder angaaer, for fanvidt som samme her ved dette Sted er anvendeligt, samt den beri befalede love lige Omgangsmaade, ifald Trette fulde opkomme imels lem Skibsførerae og Lodserne, Lodeningkn, og hvad deras dependerer, vedkommende. Interims Reglement (1) for Faaborg 5 Nov. Lodser. For at betjene de Sofarende, som ere det fortan gende, skal der indtil videre være en fast Zode, som maae holde en Reserve, for Indseitingen til Faaborg: disse skal boe i Fiskerteiet Dyreborg, facledes at de kunne holde Ubfik med de Stibe, som komme sonder fra, naar de gjøre det fastsatte og sædvanlige Tegn for Lots, for betimelig at Sunne møde og lodse Camme efter den herefter fastsatte Tart; og tillige ere disse Losse pligtige at holde Udkik og være agipangivende, near der i Faaborg gjøres et med dem aftalt Signal fer Stibe, som viudtodses, at de da uopholdelig mede ved Samme. Disse Lodsers Cart bestemmes at være: naar et Stib kommer i Nærheden af Stioldnes eller (k) T. Bind med I Deel, S. 650-667; fee ibid S. 671 om Nyborg - Lodser. (1) Fra Admiralitets og E. Collegio; og godsen blev samme Dag meddeelt Instruction. Foreslaget tilli gemed Mastforestaaente af Gommandeur ovenern, fom samme Dato fit dem, for at tabe trytte, og at Derte fonde fra Collegio fendes vett. Overlots; see Regl. 19 Septbr. 1805 09 7 Junii 1806. §. I. §. 25<noinclude><references/></noinclude> d0gfm7tkwuysmibaswrlh8t80w85ko8 104 89545 387892 355043 2026-04-06T16:38:08Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387892 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.|Resolutioner og Collegialbreve.|375}}</noinclude>Grindringer.. 1) Gfter forestaarabe Schema bor Lagtsforstenberne. fer be tægter, beite So-timit-Raabtabet findes anfact, beb Seoftonen 1806 indgive titer over samtlige stb Grizon Sessionen 802 til Se-Limitterne virkelig henlagte Stever og disses Beboere, i Overeenstemmelse med be veb Extra Sesfionen mobtagne Bertegnetfer ever de Beboere, hvis paabeener teber bleve bestemte til birtelige Sortimit. Stes der, hvorved neie bør paaagtes: at ingen af de Beboere, Tom benbere til Cognetiften Litr. E dens adie Klasfe, beitte race bragte i forslag efter naturlig Beliggenhed, anfores paa de indgivende Lifter. 2) Ligesom Schema udviser, tec Byerne, hver for sig, anfares paa Listen, og samttige g ers Steder anføres i løbende Orden fra No. I til sidste Stc., efter bet i tiffens Titel anforte bele al paa samtlige as Pimitteber; saaledes, at naar, til Beviis, Boyten har 14 Bebarre af dickelige Sortimit teber C3abfibberne bes regnebe), faa begynder pasfølgende Sted Dyreborg med No. 1, og continueres saaledes med de øvrige Byer eller Steber. 3) Det Tal-No. Stedet gives paa tiften, behol der bet fer bestandig, for derved at blive fjendeligt for Lagd6- forstanderen, Præsten, Land- og Sø-Krigscommissairen og for Generalfrigscommisiairen, eg afbenyttes fem, Kienbes tegn for de paa de aarlig indgivende Tilgangs: Lister anfes tente eg meb S. L. betegnebe fpate Limitter. 4) Paa de aartig indgivende Tilgangslister bør, ved de derpaa anforte Spade imitter, i Corteensstemmelse med Cancelliets Gircue taite af 22be December 1804, i Anmærknings Rubriquen anfores, under hvilket lagd og Lobe-No. Limitternes F dre enten endnu ere eller have varet anførte i lægdsrullens 03, findes en eller anden aber ikke anfort i Eægtsruden, ba bor ilgangslißen, i bemelbte amatfnings: Subrique, give Deteoning om, paa vitfet e-limit-Seeb Simitten er fobt; og dertil benyttes Gjenpart af ten tiste over Bes boerne, som ved Sessionen 1806 indgives til Lands ca Ses Krigs Commisfajren. Maar, tit Beriis, paa Zigange-Ble ften anferrs: Faber pans Nnbergfen Sen Anders S. L. fodt i Boyden ten gde Decor. 1305 faa ber Xamartnings-Mubriquen opaive: Faber findes 182agb o 195, Bullen of 1801, eg beboer Stepat Re. 3- Findes den Sonnen fortegnede Faber ikke i fagterufen, da bliver Bedtegningen: Faber ei i Rutten, men er Beboer af Grebet So. 7. 5) Da Generalfeigscommissairen hat indberettet, at be of Segdsforstanderne 1805 indgione Lifter, Medfør af Cancelliets Circulaire under 22be December 1801, ifte i Almindelighed gjore Rede for, hvor de siden Estra Sessionea 1802 febte Simitters Batre findce anfette i Lægdsrullen, men at paa mange Stedet for disse Pimittee findes opgivet Fader ei i Rullen -, elec Sonnen 14 Dec.<noinclude><references/></noinclude> m078n5fxyx0x4c2t2uvoqgsbvmv356a 104 89551 388555 362650 2026-04-06T17:00:04Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388555 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.|Resolutioner og Collegialbreve.|381}}</noinclude>fab i Nakskov desuagtet har fra Jydland on andre Steder 24 Dec. indfundet sig paa bemeldte Sted det Mandskab, sem forhen har staaet ved fornævnte Regiments Artillerie: Saa finder man sig derved foranlediget, at unders rette samtlige Sessioner om ovenstaaende Forandring med Infanterie-Regimenternes nationale Artillerister, paa det at disse af den gamle Stamme, saalange Nogen deraf endnu maatte være tilbage, kunde afgaae fra Regimenterne, og indføres i Corpfets Muller, samt fremdeles som hidtil møde ved Corpset paa den odens for bestemte Maade. Rescr. (til samtlige Stiftamtmand og Bis 27 Dec. stoper (t) i Danmark og Norge), ang. Kirfe- og Sangopvartning af danske, ci Latin-Sto ler, Opher af Choefang og Disciples Bigbæren. Gr. Ligesom ved Plakaten af 22de Martii dette War er bestemt, at Latinskolernes Disciple og lærere skulle fritages faavet for Sang-Opvartning, fom for Degne Forretninger, og at samtlige Biskoper i Danmark eg Sorae til den Ende, snarest muligt, ffulde indsende Beretninaer om den i enhver Stole brugelige Kirke: cg Sang Opvarining faavet af Lees rere som af Difciple, samt derhos ougive ei alene hvad fas ste Indtægter enhver Stole i faa Henseende er tillagt, mer ogsaa de uviste Indkomster efter Middeltat af de 5 sidste Wat meb vihere: saaledes vil Kongen og nu til dette Diemebs Fremme herved have anordnet og fastfat: 1) At den Kirkes og Sang-Opvartning, som Latinsko lernes Lærere og Disciple i de danse og norske Stæder hidtil have havt, skal derfra adskilles, og fra 1 fte Januar 1806 overgaae til de danske Stoters, især Fattigs og Fri- Skolernes Lærere og Lærlinge Sammesteds: 2) at med disse Forretninger, og fra samme Dato, overgaae tillige alle de uvisse Indtægter, hvilke, af Las tinskolerne, deres Lærere og Disciple hidtil have været oppes (c) Dog ikke Nortlandenes Biskop ; fee for Odense, Prom. 22 Maii 1802 og overalt Fdg. 7 Movbr. 1809.<noinclude><references/></noinclude> 12vhfxtoq1g3suvwskfwzmvdg9vpw0e 104 89630 388556 384577 2026-04-06T17:00:05Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388556 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.{{Afstand|3em}} 460|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>15 Martii Jobte: 2) da Se. Majestæt ved Resolution of 3bie. Junii 1803 hat befalet, at be ved Extra Cessionerne udstædte St-Ruller sulle inddeles 3 forskjellige Rule fer, nemlig i ovets, Eptta og Ungdoms-Ruller, faa bor Magistraterne, i de Kjøbstæder, hvor Sligt ikke allerede er feet, ufortovet og ved District Chefens Beiledning indføre Kjøbstædernes indrullerede Mandskab i forbemeldte 3 ferfejellige Muller og med de fams me Rubriker, hvormed Districtschefens Ruller ere inb rettede, alt saaledes, at Districtchefens og Kjøbstædernes Ruller i alle Dete blive overeenstemmende, hvil Zen Overeenstemmelse ber fiden bestandig vedligehol bes: 3) de af Magistraterne aarlig indgivende 24 og Tilgangslister ber indrettes saaledes, at paa Af gangs Listen anføres først det til Hovedrullen henho sende, dernæst det til Extrarullen henhørende, og tils sidst det til Ungdomsrullen henhærende Mandskab. Tilgangslisten bør føres i lige Orden, eg Mandskabet berpaa anføres med samtlige de Rubriker, som tilkomme enhver af forbenævnte forsjellige Nuller, paa det at Mandabet derefter kan vorde tilført Districtchefens Ruller med samtlige Kjendetegn og tilkommende Vede tegninger. 15 Martii Canc. Prom. (til Amtm. over Ringkjøbing: Amt), ang. boab Vogterffen ved Skander boresSygehune tilstaaes for fig og Patienter (s). Gr. Under 28de San. sidstieden har Cancelliet med en Skrivelse fra Stiftamtmanden over Karhuus Stift, kam methette Baron Gyibencrone, mobtaget en Begjering fra Syac Bogterten ved Sngehuset i Skanderborg, Mette Cathrine Jensdotter, om at maatte bevilges et Tillæg, fra indeværende Nars Begyndelse eg fremdeles, af (s) fr. Prom. 9 Julii 1802. 48.<noinclude><references/></noinclude> 16co6t3danfrkz36r4q2dxwnmv1vpwd 104 89631 388557 380747 2026-04-06T17:00:06Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388557 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.|Resolutioner og Collegialbreve.|461}}</noinclude>4 §. daglig til den Betaling, bun hidindtil har nydt af 16 15 Martil $. Daglia, for hver af de i bemetdie Engehuus værende Ver feners oft og underheldning; ligesom og at den hende tile staaebe on samt ofpenge maatte forgeirs fra 30 Rdlr. til 40 Rdir. cartig; verbes forberørte Stiftamtmand fil Lige har indfritt, at bemeldte Mette Eathrine Jense botter maatte indtil videre og for det førßle fra interes tende Nars Begyndetse eg til dets Udgang for hver af de t Skanderborg-Sygehuus vareabe patientere forsvarlige Stoft, Pleie og Underholdning i Overeensstemmelse med den af hende indganede Contract tilfaaed 20 f. taglia, tiacfom og 40 Rdir. aarlig for egen ton og Koflaenge, isteden for de forhen actorderede zo Rolt. Da Concelliet, paa Grund af de nærværende sie Kornpriser, samt alle andre Feder midlers forholdsmessige Dyrbed, ikke har tundet andet end bifalde boad meerbemeidre Stiftamtmand i faa Senseende har indstillet: Saa har man under 22 de Febr fitafrigt tilfre vec ham, at den af bemeldte Mette Cathrine Jense bottes ansøgte Borboietse af Lon- og Softpenge samt Epgis Underholdning funte titsaacs bende pod den af ham foreslagne Maade: hvilket man, meb Sensyn til at der i dette Sygehuus ogsaa indlægges Syge fra bet Dem betroede Amt, ikke fulde inblabe served at tilmelde Dem til behagelig Efterretning. Canc. Prom. (tit Lolland-Falsters Stiftamtmand og 5 Marti Biskop), at Grev Anuth, som Kalbsberettiget til det lebige Stokkemarkes Kalb, er bevilget Ubsættelse med at falde Præst, indtil xte Mail b. 2., samt at resides rende Capellan Hr. Clausen maae imidlertid nyde den Andeel i Zaadens Marets Indkomster, som eller vilde have tilfaldet den ny Sogneprast, m. v. (t). Admis (t) br. Claufen fagte om at bebelde Bette indtil Cas tum af dennes Kaidebreve: Confirmation, eller i vet mindste til 1ste Junii. Cancelliet tilfrev. Biskepen den 2den Aug. 1806, at det forbliver red Resol of 15de Marts f. 2., men at St. Claufen i ozigt vil tilkomme Erstatning bos Sognepræsten for te or retninger, som han siden 1te Maii 5. A. Hac udføre for. Denne,<noinclude><references/></noinclude> eipomikd9534g03uepihdc03n1ehr3b 104 89642 387408 371362 2026-04-06T16:01:15Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387408 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.{{Afstand|3em}} 472|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 Martii 29 Martii. Gr. Da der fal være Tvivl om, hvorvidt en art, ber er leiet af Een, som er udstreven til Landsoldat, førend Plataten af 16de Wartii 1804 ubfom, tan anfers pligtig tif, efter udtjent Sid, i Følge bemeldte Plakats Bydende, at møde i Eilfælde af Opbrud eller Warsch ved det Sgiment, han har staaet ved; eller om Den, der har Leiet ham, men itte tilført dette Tilfælde i Contracten, selv bac mode: Saa fulde man, i henhold til dette Collegii Circu Initskrivelse af 7de Decbr. fidstleden, til forneden Uns derretning og videre offentlig Bekjendtgjørelse for det ved Sessionerne mødende Mandskab melde: at den, der lader fig leie til at tjene i en af Landet udskreven Soldats Eteb, et pligtig til at opfylde alle de Forpligtelser, der paaligge den Stillende som Soldat, i Folge fin Værnepligt, og altsaa forbunden til at adlyde alle Un orbninger, fom angaae Krigstjenesten ved den staaen de Heer, uden Hensyn til, om de vare emanerede, ben Eid, han lod sig leie, eller ere udkomne efter den Tid, ba de vilde i begge Tilfælde have været forbindende for Den, som leiebe ham. Tanc. Prom. (til Stiftamt og Amfmændene), ang. Indmeldelse af Vacancer i Skorfteensfeier -Inspecteur. Tjenester. Gr. Da Hs. Kongl. Hoibed Kronprindsen har forlangt af Gan elliet, at blive tillilet en Fortegnelse over for steensfeier Inspecteur Tienesterne i fsmtlige Kjøbstæder i Danmark og Norge, hvorved der maatte anføres, hvad be aartig indbringe i visse og uviese Indkomstet, Saa skulde man anmode Hr. (Tit.) behageligen at ville meddele Cancelliet de i saa Henseende fornødne Oplysninger, samt Underretning om, hvem der hidtil har befat bemeldte Bestillinger (c). I øvrigt bør der, naas (c) See Rescr. 31 Juli og 3 Aug. 1670, samt Girc. 4 Aug. 1804.<noinclude><references/></noinclude> fps23ih8soc070f8dl9cryrul90065v 104 89667 387766 378020 2026-04-06T16:31:27Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387766 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.|Resolutioner og Collegialbreve.|497}}</noinclude>Da Brevene til og fra Engeland atter indtil videre 26 April. skulle befordres over Husum, eg Poffpengene til Hus fum betales af Afsenderne, men Postpengene fra Hus sum til Bestemmelsesstedet af Modtagerne; saa bliver Dette det Kongl. Poft Contoir herveb communiceret, og haver det, i Overeensstemmelse hermed, at oppebære for Breve til og fra Engeland den ved Brevpesttarter ef 28be Martii 1801 bestemte Poeto mellem det Songt. Postcontoir og Husum, samt at fartere Brevene tit Engeland i Franco paa Husum. De Correspondes rende maatte tillige berom veb forekommende Leilighed meddeles fornøden Oplysning. Resolution, at Kongen har med særdeles 30 April, Welbehag ladet Sig foredrage Vaccinationscommissionens Indberetning om Vaccinationens Frems gang, og vil, at Commissioner af det Danske Cane cellie tilfjendegives Hans allern. Bifald og Tilfredshed med dens Arbeider og Bestræbelser, hvorved denne for Menneskeligheden velgjørende Sag har havt saa hels bige Fremskridt. (e) Resolution, hvorved Kongen bifalder, at af de 2 30 April. ved Brand: Forordn., dat. 1ste Nov. 1805 §. 58, befalede Inquisitioner, mane det i at forblive ved Cen, efter forstk. Mikkelsdags-Flyttetib. () Rescr. (til Stiftamtm. og Bisk. over Ribes 30 April, Stift), at Hospitals og Froprædike Embedes (e) 2f Cell. Sib. No. 19, S. 296; i Gammes No. 18 0g 19, S. 273-223, 289:295 staaer det Bafentlige af Indberetningen for Waret 1805; fee Resol. 18 Dec. 1301, Pr. 31 Martii, 20 Satit og ? Geetbr. 17.02 Circ. 20 Decbr. 1803, 23, 23, 23 april, 1 Juni, Plas 19 April 1805 og Forordn. 3 April 1810. (f) f Coll. Sido. No. 19, S. 295. VI Deel 13 Bind. adet 6. $9<noinclude><references/></noinclude> de0vigdvcbknppyfiy36elg4rmwsqg4 104 89679 388151 372294 2026-04-06T16:48:11Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388151 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.|Resolutioner og Collegialbreve.|509}}</noinclude>Bro ved Bevilling of 22de Febr. 1752 tilstaaede Met til 16 Maji. at hæve Bropenge; Saa bevilges og tillabes: at forntonte Deber Baltzer made af de over bemeldte Uggerby-Bro Pass ferende oppebære feigende Afgivt: For en Træ. eller Bonde: Vogn en Post eller beslagen Vogn en ridende Person I f. I s tog i disse 3 Henseender ikkun for Henreifen, hvors imod de Vedkommende skal pasfere feit tilbage; end videre for hver Chaise eller Kareth for Henreisen og ligesaa meget for Tilbagereisen; fer en Mellefteen 4%. 6 = et Par Qvægehoveder eller et Par ledige Heste x. beg altsammen pas følgende Bitkaar: 1) at han først stiller faaban Sikkerhed for Broens Wedligeholdelse, some Amtmanden anseer betryggende: 2) at de Reisenbe hverken Dag eller Nat foraarfages Ophold ved Boms mens Rabning og Bropengenes Erlæggelse: 3) at bee aben for Bomhuset ophænges en sort Zavle, hoorpaa med flore hvidmalede Bogstaver og Eal anføres den allernaadigst bestemte Zart: og 4) at De, fom fiore Konge Reiser og i Embedsforretninger, samt de Bous ber, som yde Brokern, ifte erlægge nogen Betaling. Ganc. Prom. (til Land- og Sø-Krigscom: 17 Maji, missairen i det Spenste District), om de 10- tjente, der leies, helst at anvendes til det Slags Krigstjeneste, hvori de ere svede. Gr. Han har tilt Stefotution indstillet, om allerede ud Prev ne eller i Tjenesten staaende Krigsmænd mak stille ofiente i derce Sted, fom forhen have gjort anden Slags Krigs tjeneste end den, hvortil de ville lade sig leie? Soranlediget heraf, fulde Man herved melde: ac foruden at fandan Indstræutning for de Stillende ifte<noinclude><references/></noinclude> dio64ohdqnxvw8t0cg9yn2g41xdzjkf 104 89688 388295 305508 2026-04-06T16:55:27Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388295 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.{{Afstand|3em}} 518|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>$18 23 Maji. frem for dem, som ikke ere seminaristist underviist;; c) Fritagelse for Uofkrivning til Seller Lanca Reig tjeneste, dog saaledes, at Seminaristerne i Almindelighed skulle blive staaende i Lægdsrullen, indrit de have efter Kirkebogen (fyldt bet 36te Aar; is den Tid, de ere ved Seminariet, bor de aarligen for ved kommende Landmilice Session med lærerens Arrest bevise, at de endnu virkeligen ere ber; efter at de ere dimitterede fra Seminariet, fulle de dog vetblive at indsende deres Sognepræstes Attest, at de enten have facet et fast Stole Embede, eller dog i næstforegaaende Vinter der paa Stedet holdt Skole i det mindste for 6 Born; fulde en Seminarist ville undskylde sig med, at han ei har kunnet opnaae nogen Skoleplads, da Bør han med Uttest bevise, at han i Folge den 2206 §. i disse Bestemmelser) har henvendt sig til Seminas viets første Lærer, og at bet ei har været muligt for denne at forffaffe ham nogen Pinds som Skolelærer: forfemmer Nogen bed Sessionen at fremlægge den nævnte aarlige Attest, da skal han betale i Mulct a Rotr. til Landmilice Fondet; og tax ban, fordi han. ingen Efoie har holdt, si forffaffe sig vedverlig Attest, Her han udskrives til Krigstjenesten; dog, naar Nos gen, fem efter Kirkebogen har fyldt fit 28de War, beviser, at han har fanet fast Degnes elles Stoles Embede, nosettes han af lægborullen, og behover ei siden at fremvise nogen Attest; heller ikke behove de af Sessionen for utjenstdygtige erkjendte at frems §. 45. lægge nogen faadan aurlig Attest (z). Deels til Fors mindstelse af Underholdnings-Omkostningerne, og deel& til Legem Styrkelse og bestandig Øvelse i alt Slags Bone (z) See §. 25, Prom. 24 Maji og Strcule 7 Junii 1806 med Noter<noinclude><references/></noinclude> 6dxgiqtipqn5v87ule499znkwixfz97 104 89694 387893 330437 2026-04-06T16:38:08Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387893 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.{{Afstand|3em}} 524|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Maji. gjeres; fort førend den aarlige Examen indfores en Fortegnelse over Alt hvad Seminaristerne i det forlebne Uar have lært og udrettet, saavel paa Semina riet, som i Haverne: c) Conduite Protocollen, hvil Zen føres af den 1ste Lærer; enhver Seminarist har heri sit Folium, hvorpaa anføres hans fulde Navn, Alder, naar, med hvilke Attester og hvilke Kundskaber han er antaget; saa og de Caracterer han aarlig ved Examen erholder, samt alt andet hvad der kan tjene til Oplysning om hans Indsigter og Opferfel; fulde Nogen formedelst utilbørligt Forhold fertjene al vorlig Frettesættelse, indføres ogsaa dette, hvilket er ben eneste Straffemaade, som paa Seminariet mane bruges; endvidere indføres her Fortegnelse over de Seminaristen fejenkede Beger, faint og Indholdet af de aarlige Indberetninger, Seminaristen i 6 Har efter Hans Ubgang er pligtig at indsende: d) Regnskabsprotocollen, hvori indføres Seminariets aarlige Juds tægter og Udgivter, hvilke forestaaes og bestyres af den 1ste Lærer. VII. cm Seminaristernes Examen §. 30. og Dimission: J Overværelse af Seminariets Dis rection, eller Andre paa dens Begne, saa og af nogle indbudne Naboe Præster, holdes i Slutningen af hvert 31. Uars September offentlig Examen i Seminarief. Veb denne Eramen fremlægges alle Protocollerne til Efterfon og Vaategning af Directionen, faa og alle Semis naristernes Striverbøger, og andre skrevne Sager. Derpaa undersøges Enhvers Kundskab i de Videnskas Ber de have lært, hvori Lærerne eraminere dem. De ubgaaende Seminarister fulle tillige catechisere og af lægge Preve paa at undervise Bern, hvoraf Nogle til den Ende forfamles. Naar en Seminarist er exami neret,<noinclude><references/></noinclude> dozki8gruld74gj3xd07uil4419vx43 104 89723 388558 366087 2026-04-06T17:00:07Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388558 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.|Resolutioner og Collegialbreve.|553}}</noinclude>over Sartpier efter Forordningen af 31te August 17 Junii, 1804. (h) Gr. Til Cancelliet ere indkomne adßillige Forespørgfeler om: 1) hood Dietpenge Eoldbetjentene, Lode: Dis dermændene og Lehnemandene bør tilstaaes for veres Fors getningst, bes at forfatte de ved Forordn. af gite Aug. 3804 befalede Fortegnelser over Baade og Fartsier, som anfees tjenlige for Eransportvafenet, fanaf veb siden aarligen at rette og complettere Samme; og 2) paa hab Diaade de Summer, som til Disles Dietpenge udfordres, sulle udredes? Efterat have herom corresponderet med setkommende Collegier, Meices: til 1) at Toldbetjentene og 2003 Dibers rendene bør nyde 64 8. dagligen, og Lehnemændene 48 B. bagligen i Dietpenge, naar de foraatfages at gjere Reiser, for at udføre de omhandlede Forretnin ger; og til 2) at de Summer, fom behoves til disse Dietpenge og til hvad øvrige Udgister, der, i Anled ning af de befalede Fortegnelsers Optagelse, maatte finde Sted, bor, i Analogie af fornævnte Forordnings 5te §., tilveiebringes ved Ligning pan Almuen; hvil Ben Ligning, for at Byrden kan blive lettere, bør for hvert Stift free paa hele Stiftets Almue. I origt har Cancelliet, da det vil være besværligt for dem, fom optage eller complettere Fortegnelserne, om be Fulle bie efter deres Diætpenge, indtil en fagdan Ligning er fleet, hos det Kongl. Rentekammer forespurgt, om ifte diese Dietpenge hvert Aar forskudsviis kunde udredes af Fogedkasserne; hvorpaa bemeldte Rammer hat svaret: at bet Intet har imod, at fornævnte Diets penge forskudsviis udbetales Vedkommende af Fogedkasserne, naar det iagttages, at Amtmandene, naar en saadan Udgivt af den foranstaltes forstudi, ba Derom indgive Beretning til Kammeret, og tilstille ved- Com Rn 5 (b) 2f Coll. Lib. No. 27, S. 424426; fee Prom, 6 Modbr. 2804, 28 Raji 1805 og 26 artii 1808.<noinclude><references/></noinclude> o1tssc48utlebac4jpyzqy5ih0x464i 104 89727 388296 381096 2026-04-06T16:55:27Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388296 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.|Resolutioner og Collegialbreve.|557}}</noinclude>i Byen oprettebe Spinder, Strikke og Spe. Sko, 20 Junii, le (k), ligeledes de fattige Drenge, om de ei af Fattigcommissionen kunne anbringes til Haandverk, eller paa anden Maade beffiæftiges. Andre Pigeborn og Drengebern have ligeledes fri Adgang tit, i denne B. Om Foles Industrie Skole at undervises frit. lærernes Antal og Lonning. Tvende Overlærere §. 7. ansættes, Een for hvert Sogns Stole; de nyde fri Bolig og hver 250 Rdlr. i fast Lon, sen forud qvara taliter ubbetales bem. Desuden ansættes for hvert Sogns Skole, en Underlærer, som antages af Stoles Inspectionen, ber tillige bestemmer hans Underviis nings Fag. nderlæreren staaer under Overlærerens Tilsyn, og nyder, foruden et Bærelse til Bolig, 100 Rdlr. i Len aarlig. C. Om Stolebygninger og Boliger for Lærerne, samt Skolebrandfel, m. v. Til Skolebygninger anvendes: 1) den nu ledige Hospis §. 8. talepræste Bolig (1), beliggende ved Domkirkens Kirkes gaard, hvori kunne indrettes 2 fornødne Skolestuer, et Værelse for en Underlærer, samt Bolig for en Overs Tæver, der tillige nyder Brugen af den til Boligen henhørende, og paa Byens Mark beliggende Jorblob, samt Kirkegaarden lige for Boligen til Haveplads; dem faakaldte Lindegaard ved Siden af Boligen anvendes til Legeplads for Bernene: 2) den ved Vacance i Capellaniet til Cathrine-Kirke ledig blevne Capellanboa lig (m), hvori bliver at indrette 2 Stolestuer, et Værelse for Underlæreren, samt fornøden Bopæl for Overlæres Til Stole Brændsel og Skolernes Reengjørelse §. 9. bea (k) See R. 6 Febr. 1789, 28 Maji og 27 Kug. 1791, og 6 Julii 1793. (1) See Rescr. 30 April :805. (w) See Reset, 12 Mug, 1898<noinclude><references/></noinclude> jeomtipoyyqs8y5qlzguf52t12knguq 104 89738 388559 364591 2026-04-06T17:00:07Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388559 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.|Resolutioner og Collegialbreve.|567}}</noinclude>www. 1) at der i Odense: Kjøbstæd, foruben Kammers 27 Junii. Passen, fal være 2 andre særskilte Kasser, den Ene til Bestridelsen af de til vand og Lygtevæsenet (hvorunder tillige horer Bægterlønning m. m.) ub fordrende Ubgroter, og den Anden til brolægningss Bekostningernes Udredelse: 2) at Ramnerkassen maae tilstaaes følgende forøgede Iubtægter, nemlig a) at Græspengene for Steer, som græsse paa Byens Marker, sulle, istedet for at de hidtil kun have været 8 ME., herefter være 2 Notr. foruden de sædvanlige Graftepenge, der ere 3 ME.; b) at den hver Gaard= eller Huus:Eier, i Forhold til de Haveber, han har havt paa Græsning, hidtil tilstaaebe Godtgjørelse, eller Zilbagebetaling af Græspengene, beregnet til 3 s. pr. Rotr. Grundtaxt, bortfalder; deg skal det under dette og forrige Lite. Anførte kun vedvare i 6 Aar, fra den Lid, da denne Foranstaltning tager fin Begyndelse, som skal see i d. A., hvis Omstændighederne tillade xbet, men ellers i næste War: 3) at Indtægterne til Bande, og Lygtevæsenet, der hidtil kun have været noget over 1200 Ndir., fulle forheies til 2400 Note. aartigen; hvilke Indtægter (istedet for at de forhen Oppebaarne have været lignede efter Grundtarten) Sulle, da benne Maatestok er upaalidelig, herefter reparteres efter Gaardenes og Hufenes Strækning tit Baden, og deres flere eller færre Etager, vifterne undtagne; beg paa den Maade, at De, der enten have Band indledet i beres Gaarde og Huse, eller formebetst deres Næringsvei forbruge mere Wand end Andre, ane sættes til høiere Bidrag, der endog efter Omstændig hederne kan gaae til det Firedobbelte; endeligen skulle egsaa de i forstæderne liggende Huse, der ogsaa have 04 Myt<noinclude><references/></noinclude> 7ufn2virszgqdc5ll3hvr2b6m1cg4aq 104 89788 387894 355804 2026-04-06T16:38:09Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387894 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.{{Afstand|3em}} 616|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Aug. 16 Aug. 19 Aug. Gaa stulbe Man i denne Anledning herved bringe ben zden Artiket af Forordn. af 25de Maji 1759 i behagelig Erindring, med Unmodning, at D. H. ville paalægge de vedkommende Provster og Præster i bet Dem anbetroede Stift, at holde sig samme Unorbnings Bud paa det noi ste efterrettelig, paa det fagdanne Uordener i Fremtiden tunne forebygges. (0) V. G. R. og Gen. Zolok. Circul. (til Koldstederne), at den bevilgede i pro Gento af Fragts Afgivten mane beregnes af Stibe ogsaa veb Ind. gaaende, ligesom af Dem ber veb bgaaende clares res fra Teldstederne, men ikke af de Summer, som fra Derigheder indbetales til Toldkassererne. (p) Canc. Proni. (til Amtm. over Hjøring-Amf), om Værne Pligt for Kiøbstæd-Udflytteres Sonner. Gr. Cancellieraad og yfogeb Brandt hat, i Zulebning af den forestaaende udskiftning af de hjøring Kjøbstæd tilliggende Jorder, andraget, at det vilde være til Gavn for Byen, dersom De af dens Sndvaanere, hvis Hoveds Ræringsvei er Welsbrug, vilde udflytte: cg derfor fores spurgt: hvorvidt Dispenfation i ben ved plac. of ste Sovbr. 1902 bekjendtgjorte allerheießte Resolution af 29de Octobr. næst forhen funde ventes? Soranlediger Heraf skulde Man anmode Hr. Amt. manden, at ville betyde fornævnte Cancellieraad Brandt, at de Sonner, der ere fødte førend Fæs brene flytte fra Byen ud paa deres Jordlodder, kunne fritages for Værnepligt, men at der ingen Grund er tit at fritage Sem, som fedes efter at Forældrene ere bosatte pan Sjobsled-Jorder uden for Kjøbstæd. Mescr. (o) See Prom. 6 Septbr. 1794- (p) See ogfaa Eircut, 12 Febe, 1803<noinclude><references/></noinclude> a6vxrjkwai0ebury4th3p9po4jfahpu 104 89809 388560 374644 2026-04-06T17:00:08Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388560 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.|Resolutioner og Collegialbreve.|637}}</noinclude>for Dragon og Husarhefte, 9 Qvarteer 4 Tommer, 9 Septbr. fal blive uforandret. (Efter Meldelse fra Generalitets: og Commissariats: Edlegio.) Admiralitets- og E. Collegii Prom. (til Bieu, 9 Septbr. tenant Rock i Stavanger), ang. at anmeldes for civil Berighed, naar fremmede Capere til Norge ankomme. Gr. 3 Anledning af bans Ferefpargfet i Rapport under 13de f. 7. om Ferholdet med den til Tananger indkom ne franse Caper, henholder Collegium sig til sine Ordres of 25 e Julii 1799, og fenere Datis (g) om fremmede Ca peres udelukkelse af de Norske Havne; og At Hr. Lieuten. i lignende Tilfælde, ligesom De nu haver gjort i Henseende til ovenmeldte Caper, ans melder Sagen strap til den civile Øvrighed. G. Ld. Deconomie og E. Collegii Prom. 9 Sep:b. (til Amtmanden over Soro-Amt, fom har forespurgt: om det bør paastaaes, at hver enkelt udflyttet Huusmandebolig skal forsynes med en Brandhage), at, da den nærmere Anordning og Bestemmelse of 27de Martii 1793 alene nævner en eenliggende Gaard saavelsom en Bro, en Molle, en Lysts gaard og præstegaard, fan stulde Man her være af ben Mening, at udflyttede Huusmændsboliger ikke kuns me paalægges at anfaffe nogen Brandhage. Canc. Prom. (cil Lollandfalsters Stiftamtmand og 13 Septbr. Biskop), at Auctionens Heldelse efter Degnen Steen, Hvis eneste Sen og myndige Urving er en civil Person, tilfalder den civile Auctionsdirecteur. Admiralitets- og 6. Collegii Prom. (til Ind: 16 Septbr. rulleringscheferne og Overlods i Norge), at Lodserne ikke maae fare paa Fragt, c. (g) See (blandt Forordn.) Meyl. 28 Martii 1810, 65<noinclude><references/></noinclude> 4v1q8rytcayf6vqmzb7alyc38mw3lpu 104 89818 387895 384960 2026-04-06T16:38:10Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387895 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.|Resolutioner og Collegialbreve.|645}}</noinclude>ses Menighed til Jacobi Zivke, som derfor ub 26 Septbr. sides. Gr. Kongen er foredraget, at det efter holdet Syn over beage Kirkerne i Barde-Kjøbstad, Jacobi og Nicolai Kirler, stat være befundet, at de ere meget brøstfældige, og at be, efter forfattet Overslag, itte ville kunne repareres for Tingere pad omtrent 5600 tbte. Da bemeldte Sitters Barge, Byfogden i Varde, Cancellieraad Fogtman, i denne Antebning har bemærket, at Nicolai Ritte bestaaer af 2 ved hinanden staaende Bygninger, der ere i fig feto strobz Tige, og at dens Muurverk og Geraloter ete faa meget funfne, at, om den endog repareres, vil den være yderst vanskelig at vedligeholde; samt derfor har fortfaaet, at Nicolai Kirke maatte nedlægges, eg Bacovi Kirke gives en faaban Silbygning, at begge Menighederne, der allerede have fællebs Sogneprast, Chordegn, Klokker og Organist, beqvemmeligen i den kunne finde plads, ligesom og at denne Kirke maatte gires med et Epiir istedet for flatt Lag: faa (efter disse eg i øvrigt foredragne Omftandige heder, og i Betragtning af, at Jacobi Kirtis Istandsæte telse og udvidelse, i alge fra St. og Bif. over agen afgivne Erklæring, efter Aftrag af hvad for Nicolai Kirkes gamle Materialier kan inbkomme, ikkun oil tofte libet mere end det begge Kirkers Reparation beløber til) vil kongen have bevilget og tilladt: 1) at Nicolai Kirke i Kjøbstæden Varde maae nede lægges, og bene Menighed henlægges til Jacobi Kicke sammesters; samt 2) at bemeldte Jacobi Kirke maae udvides efter den herved følgende allern, approberede Tegning. Canc. Circul. (til samtlige Stiftamt og 27 Septbr. Amtmænd og Biskoper), ang. Embeder, end- og under 100 Rdlr., ei at besættes, seafremt vels tjente Under Officacer attrane bem. H. K. H. Kronprinsen har tilkjendegivet Cancelliet, at duelige og veltjente Under Officerer ofte attrane fmaa civile Embeder, uagtet dieses aarlige Indfomster maatte være mindre end den i Cancelliets Circulair Skrivelse af 4de Aug. 1804 8de Post bes nævnte Sum; og at flige Embeber desaerfag ber hens reg 2: 3<noinclude><references/></noinclude> l6xfj0derwheqx9ig480hvh10t6nlws 104 89833 387409 374823 2026-04-06T16:01:15Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387409 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.{{Afstand|3em}} 660|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>18 Octobr. Gr. Cancelliet har modtaget en Forespørgsel, om Stavningsmændene paa Bandet seulle hver for sig, eller under eet, nyde den, i den 38te §. i Spertelreglementet af 19de Decbr. 1800 bestemte Betaling for Stavningers Horkyn delse. I den anledning anmodes Amtmanden at tilkjendes give Vedkommende: at det, ved at sammenholde den 38te §. med den 2ben, 78de, 106te og endeel flere §. §., samt ved at see hen til den ned Sportelreglementet heftede a bel, hvor det hedder hver 16 ß. fer Person, erfares, 24 Octobr. 25 Octobr. 31 Octobr. At Stævningsmændene paa Lanbet ogfaa tilkom me 16 ß. hver, og at det maa være en Trykfeil, som er indloben ved den 38te §., naar den befaler, at for en Stevnings Forkyndelse betales 16 s. til Stav. nevidnerne, istebet for, at det skulde hebde til hver af · Stævnevidnerne. Canc. Prom. (tit Commissionen for Borgerfo lerne i Odense), at Landstingshuset, der er bes stemt til Skolebygning, mane uden Licitation foran, staltes istandsat efter Tegningen og de gjorte Overslage. Canc. Prom. (tit Lolland-Falsters Stiftamtmand og Biskop), at nye Kirkegaardes Anlæg ved Maris bo, Xorby, 17p2jøbing og Stubbetisbing kan beroe i 2 War; samt Mulcis Fastsættelse for Kirkes Inspecteurerne i type, om de længere vebblive at efterlade Forordningens Bud: (antediget af Stiftets Indstilling.) Resolution, hvorved Kongen approberer Admiralitets - og Commissariats Collegiets Fore stilling om, at den i Se Krigsartikelsbrevet for Lands tjenesten, §. §. 44 og 189, ommeldte Fjerdedeels Afkortning udi de So.Officerers Gage, som i eget Wrinde reise udenlants, mane vedblive, uagtet den ved den almindelige Entekasses Fundats af zote Aug. 1775 er hævet, for saavidt Samme skulde til fat<noinclude><references/></noinclude> g4dhim1wvg8v7le443b46n224jqh5w0 104 89855 387896 379403 2026-04-06T16:38:10Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387896 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.|Resolutioner og Collegialbreve.|681}}</noinclude>confirmerede Brandfocietat gjelder ogsaa for Lots 29 Novbr. lands og Falsters Stift. (Paa Forestilling fra Dettes Biskop, at Soadant maatte vedblive, uagtet dei fra pens- Stift er adstilt.) (v) Canc. Circul. ang. Indberetning om de i 29 Novbr. Vacancer constituerede Læger. 6r. Da det Kongl. Sundhedscollegium for Cancelliet har ytret det Ønske, at det maatte paalægges Vedkoms mende, naar der, ved indtreffende Bacanfer i medicine og chirurgie Embeder, conftitueres en Lege, at unders rette bemeldte Collegium om, hvem der saaledes er bestiks fet, til at forestaae den vacante Post: Saa skulde Man anmode Hr. . . . . . at ville i paas tommende Tilfælde uopholdelig herom meddele Sunds hedscollegiet den fornødne Underretning. Rentek. Prom. (til matmanden over Svens 29 Novbr. borg-mt), ang. Fæstegaardes Bortsælgelse, paa Vilkaar, at de svare Kjøberen Hoveries Penge. Gr. J Anledning af den ved Kherrens Strivelse af 11te d. M. indsendte Forespørgsel fra Landsdommer og Herredss foged Baden, om hvorvidt det, ved Bondergodfes Salg fea complette Sabegaarde, kan være Sadegaards Eierne tilladt, as bortfalae gæstegaarde til 3die Mand, paa Bila Faar, at efteren al være pligtig til, foruden øvrige Afs givter af Gaarden, at svare til Kjsberen overie-Pen se, som han iftedet for Boverie in natura har været accor Seret med Sædegaards Gieren om, hvilket landsdommer Baden formener at ftride imod den Kongl. Resolution af 9de Martii 1791? fulde Man ikke undlade herved tienft ligst at melde til behagelig Efterretning og Bekjendtgjø telse for landsdommer og Herredsfoged Baden, At Rentekammeret ikke anseer det omspurgte fee utilladeligt. Gen. Lb. Deconomie- og E. Collegii Prom., 29 Novbe. (til Amtmanden over Rseskilde-Amt), ang. * 5 (v) Fuldstændigere bestemt ved Rescr. 2 Febr. 1810.<noinclude><references/></noinclude> hysvi8nizb0rjeac5dwwkv2edq84bt7 104 89893 387195 328950 2026-04-06T15:48:40Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387195 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.|Resolutioner og Collegialbreve.|17}}</noinclude>2 Rescr. (til Justitiarius i Hoieste Ret), 16 Jan. at denne Net skal holdes om Fre- og i fornøs dent Fald Lover-dagen. (p) Gr. I en af ham indgiven Forestilling meldes, at Høies steret fra de ældre Tider er bleven holdet alle Søgne:dage, Fredagene undtagne, da disse have været betragtede paa en vis Maade som Helligdage, efterdi der var Kirketjenes fte og Prædiken paa bemeldte Dag af Ugen, og at det vet er fornedent, at een Segendag i hver uge anvendes til at læse og udarbeide de Sager, som føres ftriftligen, men at baade Hoiesterets Assessorerne og Advocaterne ønske, at Loverdagen dertil maatte bestemmes. i Fredagens Steb, saavel med Hensyn til, at Loverdagen er Postdag, som og fordi Rettens-Kitforordnede, ved at være fri for den offentlige Retsholdelse i to, hinanden paafølgende Dage, nemlig Loverdag og Sondag, kunne uafbrudt arbeide paa de skriftlige Sager, hvis Bidtløftighed træve ofte flere Das ges Anvendelse fer een Sag. Da det af Justitiarius saales des giorte Forslag findes hensigtsmessigt til at give Hoies sterets Tilforordnede Tid til, uafdrudt at kunne anvende 2 Dage til at arbeide i de triftlige Sager: Saa fastsættes, at Høiesteret herefter skal holdes om Fredagen, istedetfor om Loverdagen, dog at Nets ten ogsaa bør samles den sidste Dag i Ugen, naar Retspleien det kræver, og det af Juftitiarius vorder tilfagt. Rescr. (til Stiftamtm. og Biskopen i Ribe), 16 Jan at Organist og Stadsmusicant M. Bang i Veile, maae, fra 1ste Jan. d. 2. at regue, foruden nu havende Lon 60 Ndtr., nyde af Veile Kirkes Midler et aarligt Tillæg af 18 Rdlr., dog at 10 Rdlr. Heraf bortfalder, nage Pensionen til Formandens Ena Se ophører, (da han og Familie ei af Løn og Fortjeneste funde leve.) Rescr. (til Stiftamtm. og Biskopen i Xar: 16 Jan huus), ang. et Enkesæde paa Asferg: Præs (p) Af Coll. Tid. No. 3, S. 34 08 35+ VI Deel, 14 Bind 1ste 5. $3<noinclude><references/></noinclude> bhkjbf0ph5viemnec02eu9b8ozonna9 104 89925 387197 366134 2026-04-06T15:48:44Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387197 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.|Resolutioner og Collegialbreve.|49}}</noinclude>vørte halve Rente til gamle og nødlidende Almisse. Lem- 3 Martii. mer anmærkes: at, saafremt den gamle og fattige Enke efter forrige Degn H. Sahl i Graulef, A. M. Sarild, der er Fæster af det saakaldede Nyhuus i Stjørping, overlever mig, da indsættes hun herved til, aarlig saaleenge hun lever, at nyde den fulde Rente af Capitalen 600 Rdlr. uden nogen afkortning, og følgelig nyder andre Fattige imidlertid Intet af bette Legat, men forst da, naar hun ved Doden afgaaer 4) Da Præsten for Buderup- og Graulef: Sogne i Folge 2 den Post, oppsbærer aarlig Renten af den hele Capital, endstjoudt kuns de Dele deraf tilfalder hans Sogns Fattige, saa udbetaler han igjen den Deel inden hvert Aars ifte December til Præsten i Stjørping til samme Sogns Fattige. Og anmodes disse Sognes Hrr. Præster at ville i Ferening med Ejeren af Budderupholm, eller i Zilfælde at den maatte være bleven udparcelleret, da med Ejeren af Hovedparcellen, samt et Par Mænd af hvert Sogn, hvoraf hvert Steds Sognefoged skal være den Ene, forrette de aarlige Uddelinger af dette Legate Renter, Hvorover Protokoller, En for hvert Sogn (som af mig første Gang bekoftes) indrettes, hvorudi de Fattiges Navne, Opholdssted og tillagde Portion hver Gang indføres og underskrives af samtlige Vedkommende, og Hr. Biskopen paa sin Vifitats forevises. 5) Dette Legat seal ene og alene tilhøre Budderupholme og Teilgaard Godses Fattige i nævnte 3 Sogne, og aldrig inddrages under eller paa nogen Maade vedkoms me de almindelig anordnede Fattige:Forførgelses For anstaltninger; og i Tilfælde det om fort eller lang Tid skulde skee, at Benderne of bemeldte Budderups VI, Deel. 14 Bind 1ste 5.<noinclude><references/></noinclude> qmd20e4rsufazyjtbb75la23vpde0ks 104 89952 388567 384736 2026-04-06T17:00:13Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388567 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.|Resolutioner og Collegialbreve.|75}}</noinclude>46 tocollist Embedet i Commissionen. Han forretter 3 April. Skriveriet og Correspondencen i og uden Forsamlin gerne, har Archivet under Opsyn og Ansvar, og forfatter Regnskabet. For hans derved havende Moie tilstaaes ham af Bro og Havne: Kassen aars lig 20 Rdlr. I Commissionsmoderne beraadslaaer §. 7. eg beslutter Commissionen alt, Broen, Mudringen og det hele Havnevæsen vedkommende; eg, skulde Medlemmerne være af forskjellige Meninger, skeer Udslaget efter de fleste Stemmer, hvilke indføres i Protocollen, og hvorefter Protocollisten affatter den derpaa grundede Beslutning, som af samtlige Tilfædeværende underskrives. Commissionen maae Inter resolvere, med mindre de fleste Medlemmer eller 3 ere nærværende. Den af Commissionens Medlemmer, fom ei med Pluraliteten er enig, fremsætter korteli gen sine Mobgrunde, men han maas ei derfor negte sin Underskrivt. Betydelige Reparationer, over 100 Rblr., ber sættes til offentlig Licitation; dog, om en eller anden Undtagelse heri skulde være fornøden, da fan Commissionen derom i Forveien henvende sig igjennem Amtet til Generaltold Kammeret; ligefom. og Licitationsforretningerne titstilles Amtet, for ders fra at indsendes til bemeldte Kammer, for derover at indhente Approbation. Naar Arbeidet er tilende bragt, erhverves derover paa lovlig Maade Synsa eller Besigtelses Forretning. Udgivter paa 100 Rdlr. og derunder til Havnens og Broens Tarv og Bedste tillades Commissionen uden Approbation, af Bro- og Havne: Kassen at udbetale, dog at der i Regnskabet ved Aarets Udgang herfor bør aflægges behorig Rigtighed. Ovar ethvert betydeligt Arbeides Fremgang 09 Tilendebringelse steer Indberetning hvert Halvans §. 8.<noinclude><references/></noinclude> pt19wmz5uxpjv6r3fp8cmedwjr9c5hz 104 89975 387437 355806 2026-04-06T16:02:05Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387437 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.{{Afstand|3em}} 98|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>18 April, aarligen fal optages i bemeldte Institut: saa paa det, at Cancelliet kunde sættes i Stand til at bestem. 18 April, 3 5 J = me Valget af de Elever, som saaledes aarligen fulle optages, anmodes Hr. om at ville aarlia gen, inden September Maaneds Udgang, indberette til dette Collegium Untallet af de Dovslumme, fem findes i det Dem anbetroede Amt [District], og ere af den Alder, at de, i Overeensstemmese med Fun datsens 2den §., kunne optages i Institutet. Og skulde Man, i henhold til Fundatsens 2den og 11te §§. anmode Dem om at ville i Hensyn til enhver saadan Døvstum meddele følgende Oplysninger: 1) Attest om den Dorstummes Alder, og Erklæring fra vedkommende Stadss eller Land Physicus om Sams mes Sjæls og Legems Tilstand, hvorved især maat. te tages Hensyn paa at oplyse, om den Døvstumme giver noget Tegn til Banvittighed eller nogen Fors stands Mangel, om Samme har Svaghed paa Dis nene, eller, foruden Hørelsens Mangel, nogen saas dan legemlig Svaghed, som kan ansees at være til Hinder for Undervisningen i Institutet; 2) Attest om den Dorstummes og Forældres Formues Tilstand tilligemed Hr. Betænkning, om Eleven eller Forældre kunne udrede de i Fundatsens 11te §. for Underhold paa Institutet bestemte aarlige udgiv ter, (m) eller om Samme af vedkommende Fattige tasse skulle afholdes. Canc. Prom. (til hver Biskop i Danmark og Norge), ang. paa Confirmationsdagen en Tavle for Døvstumme-Institutet. (n) (m) Opfatte til 130 Rdlr., see Prom. 16 Octobr. 1810 (n) See næstforanstaaende Circulaire,<noinclude><references/></noinclude> sd21vfo1zzhb6rqk06c53rgg2ipciel 104 90027 388561 381737 2026-04-06T17:00:09Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388561 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.{{Afstand|3em}} 150|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Juni, Sane, Hr. 5. C. Clausen, har med Have maattet for 1500 Rdlr. aftjobe sin Formand, (da der til Embedet ei var nogen fast Præstegaard,) skal herefter være perpetueret til en bestandig Præstegaard for Nordby Sognekalb paa Fane, og Hr. Clausen for Sam me tilstaaes 1500 Ndir., pan Vitkaat: a) at 2 hans Embede tilhørende Jordstykker mane, efter Rentekam. rets Foranstaltning og Approbation, sælges ved Aucs tion, og den derfor indkommende Capital betales ham i Afdrag paa de nævnte 1500 dtr., samt b) at Gaarden i øvrigt maae indløses af Eftermanden med den Summa, som maatte blive tilovers af bemeldte 1500 Rdlr, efterat Kjobesummen for de 2 Jords stykker er fradragen, og Gaarden paa denne Made fremdeles, naar den anordningsmæssigen er vedliges holdt, indløses fra Mand til Mand. (r) 12 Junii. 12 Junii. = Rescr. (til Narhuus Stiftsøvrighed), at Viby og Thiser: Sognepræst, Hr. Vormslev, maae flytte det til Enkesæde i Kaldet bestemte Huus, der ligger paa et sumpigt Sted, hen paa et bes quemt Sted, og nyde af Succeffor de 100 Rdlr. han derfor har udbetalt til sin Formands Enke; samt at Præste: Enken, som beboer Huset, maae hente Vand, og faae baget i Præstegaarden. (s) Rescr. (til Stiftamtmanden i Aarhuus), ang. Gudenaa at opreenses, til Beseiling med Pramme, (fom Overkrigscommiffair Ingerslev har i Folge Kongl. Resol. af 15de Junii f. 2. paataget fig.) (t) (r) f Samme No. 30, G. 469 og 470. (s) f Sammes No. 38, S. 598. (1) Af Sammes No. 30, S. 472.<noinclude><references/></noinclude> o72ksoe40pc5tms928s20nmfyvm3u12 104 90051 387194 384647 2026-04-06T15:48:39Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387194 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.{{Afstand|3em}} 174|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>30 Junii. 30 Junii. Rescr. (til Fyens Biskop), ang. Forans dring med Alteret i Særslev Kirke, og Præsten at være vendt mod Menigheden. (p) Rentek. Circul. (til Grev Wedel: Jarls berg og samtl. Amtmænd i Norge), ang. at ved Salg af Kongelige Eiendomme ere Auctions Udgivter Kjøberne uvedkom mende. Gr. Kammeret er ved flere Leiligheder blevet opmærks somt paa, at det ved Conditioner, hvorefter en eller anden Kongelig Eiendom i Norge bortsælges, er paalagt jobes ren at udrede alle af Auctionen flydende Omkostninger samt Auctions: og Indrafations: Salarium. Da Auctionsforval terne efter Correspondence med det Kongelige danske Cancels lie ligesaalidet som andre Kongelige Betjente bør nyde Sa larium for saadanne Forretninger, som udfordres til Kongelig Tjeneste (Auctioner over Kongeligt Magafirkorn undtagne efter Rescr. af gde Januarii 1775) og det er Fogdernes Embet spligt at indfordre deslige Kongelige Indtægter uden aparte Salarium. Saa vil Hr. Amtmanden [Greven] tilkjendegive samtlige Fogder og Sorenskrivere i det dem anbetroes de Amt, at de anforte Udgivter ere Kjøberne af Kons gelige Eiendomme uvedkommende, og at altsaa Intet herom mane indføres i Auctions Conditionerne, da berimod de beviislig lovlige Indkomster ved saas banne Auctioner, samt Betaling for Skyds og Dixt kan efter Omstændighederne ventes Vedkommende - % (p) Ligelydende med Rescr. 23 Maii 1806 om Dure. Kirs te. Grevinde Knuth Gyldenste en søgte om at lade gjøre Forandringen ved Særslev Kirke, som Skulde repareres, men formedelst at den af særdeles Warsager ikke kunde modtage en faadan Forandring, lod hun borttage den gamle Altertavle, og i dennes Sted opsætte en Ro, samt foretage den tilladte Ind retning udi Sandager Kirke: hvilke af Grevinden trufne Indretninger bleve af Cancelliet ved Prom. bat zote Decbr 1809 til pens Stiftamtmand og Biskop aldeles bifaldte.<noinclude><references/></noinclude> 64eqibxku9b8uu9zhxthobik9hio0sb 104 90061 388562 283843 2026-04-06T17:00:09Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388562 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.{{Afstand|3em}} 184|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>10 Julii. dog imellem nogle af de nye opbyggende Huse, saaledes at der ved opkommende Ilosvaade kan haves en rimelig Sikkerhed for, at Ildens Virkning indskrænkes til et vist Qvarteer eller Samling af Huse. 4) Regules rings Commissionen har, naar nogen ny Bygning ud til Torve, Gader eller Stræber seal opføres, paa Stiftamtmandens nærmere Approbation, at bestemme den Linie, soia Bygningen bor gives til Gaden, den Godtgjørelse, som de Byggende for den Grund, de ved denne Leilighed maatte paalægges at afgive til Gaden, af Kammerkassen ber tilstaaes, og de flere Regler, som Samme i Henseende til Sikkerhed for Ildsvaade, saavel ved Bygningers indvendige som udvendige Bygningsmaade, finder fornødent at iagts tages; ligesom og denne Commission ideligen bør ha ve Tilsyn med alle nye Bygninger, medens de stane under Arbeide, og paasee, at Vedkommende noie rette sig efter de dem givne Forskrifter, og at de opfylde alt, hvad saavel ved Forordningen af 18de August 1767 er foreskrevet, som hvad Kongen har befalet at fulle iagttages ved Bygningernes Opførelse, for at forebygge Ilosvaade. 5) Enhver, som agter at opføre nogen ny Bygning, bør derfor, inden hermed seer Begyndelse, først derom gjøre Anmeldelse for Bygningscommissionen, og indhente dennes, med Stiftamtmandens Approbation forsynede, skrivtlige Bestemmelse, om og efter hvilke Regler der maae bygges: hvo som begynder med nogen Bygning, inden dette er efterkommet, bør derfor bøde fra 10 til 50 Rdlr. til Byens Fattigkaffe, efter Politieme fterens Kjendelse, og maa taale, at Bygningen, for faavidt den ikke er indrettet efter de Regler, som Commissionen finder at derved, i Overeensstemmelse med<noinclude><references/></noinclude> 83r5zkae22xpdtobb754nw0lfkpo4m6 104 90081 387897 386959 2026-04-06T16:38:11Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387897 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.{{Afstand|3em}} 204|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 Julii. 28 Julii. 2mt Lagd Canc. Circul. (til Danmarks Landmilice: Sess. sioner, districtviis), at de til Sessionerne aarlig indgivende Lister paa de Reserver, der stane i Sabrikers Tjeneste, bør være indrettebe i Overeenss stemmelse med hosfølgende Schema (r) paa det at Sessionerne derefter kunne bedømme, hvorvidt Fritas gelse for Krigstienesten bør finde Sted, eller ikke. (Paa det at de Privilegier, der ere forundte nogle Fa brikker paa Landet, og hvorved de ved Samme sig ophole dende Reserver fritages for Krigstjenesten, ei skulle blive anvendte paa Andre end Dem, der kunne henregnes til vir telige Professionister eller Fabrikantere.) General Land Dec. og Commerce Collegii Circul. (til Kjøbstæd Over Dvrighederne, til Meddelelse for de Handlende), at den fra den Storbrittaniske Regjes rings Side afgivne Erflæring, hvorefter den ved Girs culair Skrivelsen af 31te Martii sidstleden bekjendts gjorte Blokade af floderne, Elben, Deseren og Ems, skal ansees at indbefatte alle mellem bemeldte Floder beliggende Strømme, Havne og Steder. 3 (r) ifte over de værnepligtige Reserver, hvilke i Medfør af Unords ningerne ere befriede for udskrivning, saalænge de ere i Lobes Reservernes Ravne Til hvit Com | Som Som Siden og Fødested. ten Pro Mester Svend Dreng Anno fesfion. No. Ht Forestaaende saaledes forholder sig, tilbyder jeg mig, naar forlanges, at bevidne med lovens Ged.<noinclude><references/></noinclude> 442gh8ol848kt7zy1xv2xyakm2o79xo 104 90099 388152 309881 2026-04-06T16:48:15Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388152 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.{{Afstand|3em}} 222|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>31 Aug. hvis Forfergere, uden at nyde Len som Militaire, gjøre Tjeneste til Stadens Forsvar, kunne vorde mod Trang under Krigs Urolighederne betryggede, hvortil Kongen lader de fornødne Pengesummer anvise. (t) 2 Septbr. Rentek. Prom. (til Indlands Stiftamt- og Amt, olding. mænd), at de Summer, Militaire behøve, forlan ges hos Seldtcommissariatet. Felbtcommissariatet har, ved Skrivelse af 31te, tilmeldt Kammeret, at det, i Folge høieste Befaling har tilskrevet Hr. Generallieutenant Moltke (u), at den af ham med naadigst Tilladelse hidtil brugte Maade at ubstæde Interims Auviisninger til Udbetaling paa Amtstuerne i Norre Jydland paa de Penge, som muligen kunde behoves til de extraordinair forfama lebe Tropper nu ganske ophører, og at han maa tilfjendegive samtlige under hans Commando staaende Zandeværns Regimenter, at disse, ligesom de øvrige Regimenter og Corpe, have at henvende sig til Filte Commissariatet (v) med Requisitioner paa de Tib efter Anden fornødne Forskudde til Gager, Lonninger med videre, og at de deraf have at forsyne deres Batailloner med de fornødne Summer imod at disse derfor aflægge Rigtighed til deres Regimenter, hvilke igjen for det Hele til sin Tid aflægge Regnskab til Feldt Commissariatet. Ved at communicere Hr. dette til Efterretning og videre Bes Ejendtgjørelse for Amtsforvalter • A 2 - maa vi tillige, efter Feldt. Commissariatets Forlangende, ans mode Dem om, at ville tillægge fornævnte Amtsfors (t) Er fuldstændig i Coll. Tid. No 36, S. 561-563; ophævet ved Commissorium 8de April 1808. (u) Previndsens commanderende General. (v) Dette er siden indgaaet, see Prom. 17de Marts 181.<noinclude><references/></noinclude> hkr3y7k23kowirzwmzc4w4jdrfyqnfs 104 90118 387898 366122 2026-04-06T16:38:12Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387898 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.|Resolutioner og Collegialbreve.|241}}</noinclude>over fri Medicamenter til de Fattige og til 6 Octobr. Engthuset (a) Gr. Efterat Cancelliet har corresponderet med det kons gelige Sundheds Collegium, i Anledning af en fra Lands physicus log i Island indgiven Forestilling, om at det maatte paalægges Apothekeren der paa landet, med sit aarlige Regnskab, saavel over de frie Medicamenter, der ere bestemte for de Fattige, som over de Medicamenter, der leveres til Tugthuset, at lade til Landphysicus medfølge de udstædte originale Recepter paa disse Medicas menter, da han ellers ikke paa behørig Maade fan controls lere Regnskaberne, eller foretage beres Revision, fulde man herved melde: At Cancelliet efter Omstændighederne bifalder bes meldte Landphysici Forestilling, hvorefter Hr. Stifts amtmand behagelig ville tilkendegive Vedkommende det Fornødne til Underretning. Canc. Prom. (til Samme), ang. Doms 6 Octobr. mere udi Jo and ei at være Forligelses- Commissarier. 7 Gr. f Hr Stiftamtmands Forestilling, dateret eden Janv. d. 2., har Cancelliet erfaret, at Fontigelsesvæsenet har paa de fleste Stæder været forestaaet af Sysselmans dene, men at De, da De anfaae det upassende, at vesloms mende Dommere tillige vare Fertigelses Commisfairer, har inddeelt Amtet i bestemte Forligelses Distrikter, og i hveit af disse anfat særegne Forligetfes: Commissarier, som ifte tillige vare Dommere, samt derom udstadt en trykt Befjendtgjørelse til Vedkommendes Efterretning. Foranlediget heraf, skulde Man tjenstligst have Dem tilmeldet, at denne Foranstaltning finder dette Collegii fuldkomne Bifald; og har Man under Dags Dato anmodet de øvrige Amtmand i Island, om at træffe en lige Foranstaltning i deres Embeds. Dis strikter, ifald Saadan ei allerede skulde være iværksat. (a) See Rescr. 4de Junii 1808. VI. Deel 14 Bind 1ste s. Q D.<noinclude><references/></noinclude> mporva8obrudx2d8mp875yztggq6mrs 104 90130 387196 305462 2026-04-06T15:48:42Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387196 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.|Resolutioner og Collegialbreve.|253}}</noinclude>militaire Perfon, som har det militaire Overcom 17 Octobr. mando i det District, hvor Strandingen er fleet, paa det at behøvende militair Assistance fan vorde afgiven, saavel til det strandede Godses Bevogtning som Forsvar. Confirm. paa et af Laurids Truelsens Ef 23 Octobr. terleverste Marie, der skjenker 50 Ndir. til Holsted Sogns Fattige, under 11te Marts 1805 oprettet Gavebrev, lydende saaledes: G. v. at eftersom hos Ds allerunderdanigst er bles ven ansøgt og begjært Vor allernaadigste Confirmas tion paa det af Anne Marie Thomas Datter, afgangne Lauris Truelsens Efterleverse, af Sonder Holsted i Ribe Amt, i Bort Land Nørre Jylland, den 11te Martii 1805 oprettede og herved in Originali hæfa tede Gavebrev, hvorved hun sienter en Capital af 50 Rdlr. til Holsted Sogns Fattige, og hvoraf i Vort Danse Cancellie er indleveret en ligelydende Gjenpart, da ville Bi dette Gavebrev udi alle dets Ord, Clausuler og Punkter, saaledes som samme her findes, allernaadigst have confirmeret og stadfæstet, saa og hermed confirmere og stadfæste 2c. Kjobenhavn den 23 de Octobr. 1807. ad Mandatum, Gavebrevet er saalydende: Jeg underskrevne Unne Marie Thomas Datter, Enke efter Sal. Lauris Truelsen, i Sønder Holsted, tils staaer herved, at min afgangne Mand efter Overlæg med mig før sin dødelige Afgang erklærede, at ville bortgive af vores fælles Ejendom 50 Rdlr., siger og friver Halvtredsinstyve Rigsdaler, hvoraf Renters til evig Tiid skal tilfalde Holsted Sogns Fattige, og<noinclude><references/></noinclude> nqzo9ufjdf08tg02fnlp2c1yov03h00 104 90137 387438 386885 2026-04-06T16:02:07Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387438 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.{{Afstand|3em}} 260|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 Novbr. saalænge den bliver ombord i Samme, men naar fjendt. 5 Novbr. Rendsborg. ligt Gods enten omiosses eller udlosses i Danske Havne, eller og indstrander paa Danske Kyster, saa behandles det saaledes som er anordnet om andet fjendtligt Geds, der findes i Landet, uden Hensyn til om det har været indlabet i et neutralt eller vens stabeligt Skib. Dette saaledes, i enkelt Tilfælde, afgivne Svar, skulde man herved tilmelde Hr. Amtmand, til behage lig Efterretning og Jagttagelse. Canc. Prom. (til Amtmændene i Danmark), ang.forbus den Handel og Samqvem med Landets Sjender. I at tilstille Hr. Amtmand vedlagte Eremplarer af en under 30te f. M. her igjennem udfærdiget Placat, som fastsætter Straf for Handel og Samquem med Landets Fjender, fulde man, efter hoieste Befaling, tjenstligst anmode Dem, behageligen at ville i Særs deleshed vaage over, at Beboerne ved kysterne og paa Derne, som ved beres Beliggenhed meest dertil kunne fristes, ei gjøre sig skyldige i den forbudne Handel og Samqvem med Fjenden. 7 Novbr. Canc. Circul. (til Danmarks Landmilice-Ses sioner districtsviis), ang. hvorledes der skal forholdes med Reserver, som antages til Oplærelse i et Skolelærer Seminarium. (e) Gr. Paa det at de Skolelærerfeminarierne allernaadigst forundte Rettigheder kunne hævdes uden at Bærnepligtige derved tillige gives Leilighed til ulovligen at unddrage fig fra Krigstjenesten; fulde Man, til fornøden underretning og Jagttagelse samt videre Bekjendtgjørelse for Webkom mende herved melde: (e) Heraf blev sendt 10 Exemplarer til Commissionen for de danske Skolers bedre Indretning, som dertil havde gjort Forslag.<noinclude><references/></noinclude> 5y4n3d2dtrap461hio7z6ewjaqqy8pk 104 90153 387410 352964 2026-04-06T16:01:16Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387410 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.{{Afstand|3em}} 276|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 Novbr, 28 Novbr. Ganc. Prom. (til Biskoppen over Trond hjems- og Romsdals Amter), ang. Revision af Bøigde-Commissionens Regnskab, naar Provs sten af den er Medlem. Gr. Da Amtmanden over Nordre Trondhjems Amt, for dette Collegium har andraget den Uleilighed, som mos der med hensyn til Revisionen af Boigde. Commissionernes aarlige Regnskaber-efter Rescriptet af 4de Julii 1794, Tilfælde, at den Provst, som saadan Revision paaligger, selv er Medlem af Boigde Commissionen, hvorfra Regns fabet aflægges: Saa har Cancelliet, for at tilveiebringe en bestemt Drden ved Revisionen i saadant Tilfælde, ved Skrivelse til bemeldte Amtmand af Dags Dato, bestemt: at Beigde Commissionens Regnskaber skal sendes til den nærmest boende Provstes Revision, naar den Herredsprovst, som Revisionen heraf ellers tilkommer, selv ec Medlem af vedkommende Beigde-Commission (o), hvils ket Man herved tienstligst skulde anmode Deres Høis ærværdighed om behagelig at ville bekjendtgjøre Provsterne til forneden Efterretning. Canc. Prom. (til Amtmanden over Nordres, Trondhjems Amt), ang. Revision af Boigde- Commissions Regnskab, naar Provsten af den er Medlem. Gr. I Skrivelse til dette Collegium af 21de August sidstleden har Hr. Amtmand foredraget, at De, i Følge Bestemmelsen i Rescriptet af 4de Julii 1794, om at Herredsprovsten med tiltagende 2 Præster sal reviderede Boigdes Commissionens aarlige Regnskaber, samt i Analogie, af Can celliets Strivelse af 22de Junii 1805, hvorefter disse stat decideres af Amtmanden og den nærmest boende Provst, havde sendt Værdalens Wattig: og Skole: Kasses Regnskaber, som ikke kunde revideres af den constituerede Provst Brandt, fordi han selv er medlem af Bøigde: Commissionen, til Provsten over Vester Ind Herred, men at denne havde tila bagefendt Samme med den Erklæring, at han anfaae fis ubefeiet til disse Regnskabers Revision. For at flige Tila (o) See næstfølgende Promemoria,<noinclude><references/></noinclude> 66v8o8h6pvuhi1z277qowdclxly1qjf 104 90158 387411 384677 2026-04-06T16:01:17Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387411 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.|Resolutioner og Collegialbreve.|281}}</noinclude>Omkostninger at beregne, faa at Samme ikke i de 5 Decbr. udi 6 §. ovennævnte Repartitioner inddrages, og naar Tarationsforretninger fulde forefalde, blot til Afgang, nyde vedkommende Nettens Betjente og Mænd derfor halv Betaling. $ 9) Ligesom Sportel Reglementet af 19de Decbr. 1800, byder i §. 236, at Betalingen for udfærdi gende Forretninger, skal paa disse paategnes med Tal og Bogstaver, saa bor Omkostningerne paa Brandtaxationer indføres i Brandtarations. Prototollen, saavelsom og de Ligninger, som efter §. 6 foretages, og, skulde Amtmanden ved Bes regning og Ligningen have Noget at erindre, bliver Saadant meddeelt Byskriveren hvorefter slige Untegnelser ogsaa i Taxations. Protocollen indføres. Canc. Prom. (til Amtmændene i Danmark), indeh. 8 Decbr. flere Bestemmelser om hvad der ikke i offentlige Blade maa indføres. Som nærmere almindelig Bestemmelse, hvorefter de Efterretningers Tilladelighed eller Utilladelighed tunne bedømmes, som ommeldes i dette Collegii Skris velse af 14de f. M., skulde Cancelliet, i Folge He. Kongelige Hoiheds naadigste Befaling, metde, at Ho vedreglen i faa Tilfælde bliver, at enhver Efterretning, hvorved Sjenden fan faae Kundskab om en forehavende Foranstaltning eller Indretning, til det Offentliges Gavn eller Sifkerhed, som han derved bliver i Stand til at forebygge eller tilintetgjøre, ei bør finde Sted i de offentlige Blade. Ulle specielle Efterretninger om den herværende Styrke enten til Lands eller Bands, om de Steder, paa hvilke Batterier ere anlagte, om Urmeens Stils<noinclude><references/></noinclude> bfu5h4mg8265cn27xq3ul8dgko0aboo 104 90167 387899 326845 2026-04-06T16:38:12Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387899 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.{{Afstand|3em}} 290|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>35 Dechr. i Kongsberg indtil Maii Maaneds Udgang næste Nar tilstaacs 64 . pr. Hest, sanit at Skydsskafferen for Eftertiden maae nyde 4 ß. pr. Hest. 18 Decbr. 18 Decbr. Rendsborg. Admiralit. og E. Collegii Prom. (til Genes ralkrigscommissairen, Kherre Driberg), ang. at Byerne Legstor og Fladstrand bør som Sees lægder paa Sander behandles. Gr. Efter at have corresponderet med det kongelige danske Cancellie om, hvorledes med Byerne Løgstør og Fladstrand, i Henseende til Værnepligten, rettest bør forholdes? skulde Man he ved tilkjendegive: At disse Byer bør behandles som Soelægder paa Landet; og Mandskabet i Overeensstemmelse med §. 2 og 40 i Soindrollerings Forordningen af 8be Januari 1802, indføres i Sorollerne, som føres af vedkommende Eo- og Landkrigscommissair; samt, at blot de af bemeldte Mandskab, der ikke inden deres 20de Wars Alder have anvendt sig ved Søen, udfrives til Soldater, efter ovennævnte Forordnings 9de §. Herem behager Hr. Kammerherren at meds dele vedkommende District den fornødne Communicas tion. I øvrigt ville De behage at indkomme med Forslag til, hvorledes behørige Roller kunne optages over fornævnte Byers Mandskab; og i hvilken Orden disse Roller skulle indrettes. Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang. at en til Frue Menigheds Sognepræst i Uarhuus hidtil af Hundslundes Kald svaret Afgift maae ophøre. Gr. Biskopen har andraget, at der fra gammel Tiid af har været fillagt Sognekaldet ved Frue Meenighed, i Vor Kiøbstæd Aarhuus en aarlig afgivt af Hundslunds Sognekalb bestaaende af 2 Tende Rug, 3 Tdr. Byg, 5 Tdr. Havre, og som Refusion for 6 Lam 2 Rdlr., men at denne Afgivt er Sognepræsten i Hundslund meget byrdes<noinclude><references/></noinclude> o5jl7kajcalq51ncg7gpe1z6n5vml5k 388563 387899 2026-04-06T17:00:10Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388563 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.{{Afstand|3em}} 290|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>35 Dechr. i Kongsberg indtil Maii Maaneds Udgang næste Nar tilstaaes 64 . pr. Hest, sanit at Skydsskafferen for Eftertiden maae nyde 4 ß. pr. Hest. 18 Decbr. 18 Decbr. Rendsborg. Admiralit. og E. Collegii Prom. (til Genes ralkrigscommissairen, Kherre Driberg), ang. at Byerne Legstor og Fladstrand bør som Sees lægder paa Sander behandles. Gr. Efter at have corresponderet med det kongelige danske Cancellie om, hvorledes med Byerne Løgstør og Fladstrand, i Henseende til Værnepligten, rettest bør forholdes? skulde Man he ved tilkjendegive: At disse Byer bør behandles som Soelægder paa Landet; og Mandskabet i Overeensstemmelse med §. 2 og 40 i Soindrollerings Forordningen af 8be Januari 1802, indføres i Sorollerne, som føres af vedkommende Eo- og Landkrigscommissair; samt, at blot de af bemeldte Mandskab, der ikke inden deres 20de Wars Alder have anvendt sig ved Søen, udfrives til Soldater, efter ovennævnte Forordnings 9de §. Herem behager Hr. Kammerherren at meds dele vedkommende District den fornødne Communicas tion. I øvrigt ville De behage at indkomme med Forslag til, hvorledes behørige Roller kunne optages over fornævnte Byers Mandskab; og i hvilken Orden disse Roller skulle indrettes. Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang. at en til Frue Menigheds Sognepræst i Uarhuus hidtil af Hundslundes Kald svaret Afgift maae ophøre. Gr. Biskopen har andraget, at der fra gammel Tiid af har været fillagt Sognekaldet ved Frue Meenighed, i Vor Kiøbstæd Aarhuus en aarlig afgivt af Hundslunds Sognekalb bestaaende af 2 Tende Rug, 3 Tdr. Byg, 5 Tdr. Havre, og som Refusion for 6 Lam 2 Rdlr., men at denne Afgivt er Sognepræsten i Hundslund meget byrdes<noinclude><references/></noinclude> bsj2mfefcb5npaj0uqae3k9dx08s7jc 104 90199 388297 367388 2026-04-06T16:55:28Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388297 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.{{Afstand|3em}} 322|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Febr. 19 Febr, Gr. Sognepræsten for Arninge Menighed, Hr. Sørgen Egtved har andraget, a) at den ham ved Rescript af 28 Sepbr. 1798 tilstaaede Godtgjørelse af 500 Std. af Efters manden i Embedet for de af ham anvendte Bekostninger paa Præstegaardens Istandsættelse og Opbyggelse, nu, da alle Præstegaarde i Danmart skulle indioses med denne Sum, itte er mere end han efter en almindelig Lov er bes rettiget at fordre; b) anholdt om at erholde en extras ordinair Hjelp for de emmeldte of ham anvendte betydelige Bekostninger. Thi bevilges, at Hr. Jorgen Egtved, eller hans Arvinger, maae af Eftermanden i Arninge Sognefald, foruden de allernaadigst befalede 500 Rd. for Præstegaardens Indløsning, nyde Godtgjørelsess Sum 1500 Rd., dog saaledes, at for hvert Aar, fra 1799 at regne, indtil Eftermandens Tiltrædelses Dato, 50 Rbd. fragaaer i bemeldte Omkostninger. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen Rendsborg. over Christianssand. Stift), ang. en Hvidesse Præsteboels Gaard til en fast Skole. Gr. Sognepræsten til Hvidesøe Præstegjeld, Provst Hr. Niels Windfeld, her i en Ansøgning, som os allers underdanigst er bleven refereret, andraget, at han endnu, mebens han lever, ønsker at anvende en af ham legeret Cas pital ftor 1000 d. til en fast Stoles Oprettelse i Præste gjældet; men, da det ikke skal være muligt hos Private at erholde den fornødne Jord, paa hvilken en anstændig Skolebygning fan opføres, har han derhos anholet om at en videsoe-Præsteboet beneficeret liden Gaard, Kirkes graven faldet, af 1 de Skyld, beliggende ved Brunkes berg Unnerkirke i midten af to folferige Boigder, maatte ientes til en aadan Bygnings Opførelse, og at Læreren bee den samme steds indrettende fafte Stole, maae beboe og bruge Gaarden, imod at udrede de Kongelige Skatter samt Bygfel og Landfyld m. v., til videsse Præsteboel. Herved tillades, at ovenmeldte Gaard, Kirkegraven kaldet, maae paa den af Provst Windfeld ansøgte Maade skjenkes til en fast Skolebygnings Opførelse for Præstegjeldet; dog at Gaardens nuværende Bygs felsmand og Hustrue derved ikke fræntes i deres lowa lige Rettigheder.<noinclude><references/></noinclude> inn5tt5g08mjf9f6knfnpatzmagzx91 104 90204 388564 377228 2026-04-06T17:00:11Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388564 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.|Resolutioner og Collegialbreve.|327}}</noinclude>Herpaa er bemeldte Biskop Sansen ved Skrivelse 27 Febr. af Dags Dato herfra svaret: 2) At der bor forholdes efter Ritualet. b) At Amtsprovsterne bor mode ved Landemodet og tage Sæbe ovenfor Herredsprovsterne, fame forrette Gudstjenesten efter Omgang. c) At en Amtsprovst i Forening med 2 af de overblevne Herredsprovster bor, efter Omgang, revidere Regnskabet, indtil Revisionen, efter alle Herredsprovsternes Afgang falder paa Amtsprovs fterne alene. d) At Biskopen, ba han er Amtsprovsternes Foresatte, ogsaa fan visitere i deres Meenigs heder. Dette har Cancelliet ei villet forbigaae ligeledes tjenstligst at meddele Deres Hoiærværdighed til bea hagelig Efterretning. Ganc. Prom. (til Danmarks Generalkrigss 27 Febr. commissair), ang. hvorledes hjelpende Sonner bør ved Landmilice-Sessioner behandles. Gr. Hr. Kammerherre har, i Skrivelse af 25de d. M. forlangt dette Collegii Decision for, hvad enten Placat af 6te Rovbr. f. 2. endnu fraaer ved Magt, eller om de hjels pende Sønner skal behandles efter den 15de §. i Forords ningen af 15de b. M. Da denne Forordning er et senere Konge Bud end bemeldte Placat, og der tillige vilde være stridende imod Billighed om Enkelte fulde tilstaaes Fris tagelse frem for Andre, der ere i samme Stilling med bem; Saa finder dette Collegium, at der overalt i Dia ftricterne bør forholdes i Overeensstemmelse meb Forordningen af 15de d. M.; og, da bet af He. Kammerherrens Skrivelse af samme Dato fees, at De under 13de s. M. har foranstaltet, at alle til Zandeværnet i det Fyenske District udskrevne hjelpende Sønner, forderligst indsendes til Exerceer. Stolen,<noinclude><references/></noinclude> hwkmqyg2l3blghf4lebsb5dbyj5yvh7 104 90210 387412 362690 2026-04-06T16:01:18Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387412 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.|Resolutioner og Collegialbreve.|333}}</noinclude>7 dr. 2 Efpr. 1 Alb. Hartkorn m. v. skulde vi 12 Marts, * Forbindelse med Kammerets Skrivelse af Iobe Januarii 1807 tjenfiligen anmode Hr. Amtmanden om behagligen at ville tilkjendegive bemeldte Frues Generalinde Sehested, at, naar det, med det paa bes rørte Parcel udstædte Skjøde, som til den Ende fores vises vedkommende Amisforvalter, bevises, at Parcellen er Bortfolgt med fuldkommen Eiendom, blive de Kongelige Skatter deraf saavelsom af andre Parceller, der maatte være afhændede med fuldkommen Eiendom af Eieren selv, at erlægge i Amtstuen, og saaledes des med fuldkommen Eiendom afhændede Hartkorn at fras trækkes Kraagerup Godses Hovedgaards Tartes Harts forn; og maatte Amtsforvalter Safting i Overeens stemmelse hermed, behageligen tillægges fornøden Ordre. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over 12 Marts, Christiansand Stift), ang. at Kjobmand Selmut Gabrielsen af Stavanger maae overdrages den af ham ifæstehavende Deel af Jordlokkerne C. 2, D. 2 i den bemeldte By tilliggende Egenas Mart. Fors anlediget heraf skulde Man til forneden Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende tjenstligst tils melde Dem, at Cancelliet, i Betragtning af de eplyste Omstændigheder, intet haver imod, at Supplis tanten, imod at han derfor, i Overeensstemmelse med Byens eligerede Mænds over Ansøgningen afgivne Erklæring, betaler 230 Rd. til Stavanger Byes Kasse og 4 Rd. i aarlig Afgivt, samt at ved hver ny Eiers Tiltrædelse betales istedet for Fæste, 5 Ro til samme Kasse, overdraget ovennævnte Deel af Jords tofferne E. 2, D. 2. Sovrigt maae Man tilføie, at det, i Henseende til Hegn, samt Beilers og Vands<noinclude><references/></noinclude> 7ax4zhquq4iglztk1f4sibrxke4dla5 104 90401 388565 364597 2026-04-06T17:00:12Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388565 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||189}}</noinclude>Reisende, samt Fri-Skyds og Konge Reiser. 89 1802. 17 Jan. Pr. ang. hvorvidt, og af hvem, Brand-Directeurene skal gives fri Befordring. 6 Febr. Bev. for Færgestedet ved Koppang und til Betas ling og Sundtold, samt 2 Karles Usoringsfribed. Febr. Pr. ang.... Friskyds for Biskoppen paa Embeds. reiser. 7 27 Marts, R. ang. en armered Jagt til Convoi ved Korsøer og Nyborg Færgeleb, samt at Deel maae tages i Færge-Fragt. 30 Mai, Pr. ang. Fri Befordringer fra Hobro til Puurhu. fet at forrettes af Gistum Herred. 2 Juni, Circ. ang. at enhver Fremmed, der vil reise ud af Hs. Majestats Stater, bør tage Durigheds Pas. 5 Juni, R. ang. Reisepassene udi Kjobenbaen i Politieme. sterens Navn at udskædes, m. v. em ugentlige Lister til Magistraten. 20 Juni, Pr. ang. .. Sandene ved Veirs: m. fl. Byer, og Sparsomhed i Kjørfeler med Inspecteuren dertil. 5 Sept. Pr. ang. en af Maribo Kjøbstad given Befordring. 12 Sept. Circ, ang. efter Hvad Pas eller Ordre Fri-Befors dringer mane afgives. 10 Oct. Pr. ang. fri Befordringer, hvorvidt af Kjøbstædeine og af Amierne i Horsens Egn bestrides. 6 Nov. R. ang. Forheielse af Færgelebstaxten imellem Nars huus og Kallundborg. 7 Nov. Pr. ang. Tilsigelse. og Indmeldelse af Befordringer for Herredsfogder og Birkedommere i Veivesens. Forrets ninger. 21 Nov. Circ. ang. Opmærksomhed med Landsrygere, Pass sers Udstædelse og Færgeftederne. 1802, 27 Febr. Circ. ang. Neisendes Passe af Øvrighederne at paategnes. 6 Marts, Pr. ang. Convoipenges Spher veb Korseers og Nyborg Færgeløb. 19 Marts, R. ang. Passkriveriet i Kjøbenhavn. 10 April, Pr. ang. fri Befordring for Provsteine til Udskifta ninger af Jord til Skoler. 26 Juni, Pr. ang. Korseers Bro, og Canal Penge af Fære gestipperne til Told-Gassererne at leveres. 28 Aug. Pr. ang. at Districtschirurgers Befordring, naas de reise til veneriffe Soge, ber leis og reparieres. 30 Aug. Pr. ana. Færgerie of Fridericia: Radler. 18 Sept. pr. ang. at Friskyte ei tan tilstaae Oberstleutenans P. til ptning+<noinclude><references/></noinclude> t6b7cj8r1rcrbxcxldedlo23xcu97op 104 90421 388153 309964 2026-04-06T16:48:17Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388153 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||209}}</noinclude>Retten: B.den&Gef.c. C test.og Tid.d.holdes. 1807. Jan. R. ang. Dommerpenge 4 - pr. d. i det Dron ningssyfte District. 23 Jan. 8. aug. Serbeille i 3 Elias Soiefferers. Get pre. 6, Marts, R. ang. Tingbeitspenge i Jebdecens og Dahlernis Hoyderie. 13 Juli, Pr. at De, der forlange Baan fra effentt ge Stif telfer, ber for Sorenskriveren, bruif det. 18 Juli Pe. at tun een Uaflettelse af Pantebegen betales, fiondi adfeillige Arbetalinger for ere fleste. 8 Aug. Pe R., befalet Sagfører i en befpitals Sag, ci tils staacs Satarium 24. 4 Dec . ang. Linghetspenge i Een og Nord Gjerts Fogderie. 29 Des R ang berledes Cavningers getfortelle betales i Gantty Segn paa olland, samt paa Berne Encheie, Slots cg Vito 1808, a ja ang. Oppeberfel af og Rigtighed for Jadtægten til Justisvæsenets Fond. 9 Jan Pr. ang. at Dambuuspenge i Fyen cilægges til Landss Operetten i havn. Videre, aug. Salarium, fee rv, Auctioner; ang. Bes nificerede Sager, see Stemplet Paplic. Retten: C. de Stæder og Rider den holdes. 1801, 28 Febr, Pr. ang. at Stakkebergs. Herretsting mané tit Stielskjer forflyttes. 21 Marts, Pr. ang. Tingdag hver anden Uge vipelviis foe Stats og for Gjording Matt Herreder. 15 Mai, R. ang. . Tybjerg og Ringstad Herres der, og hvor Tingene holdes. 29 Mai, R. ang. at Testing Brats-Herrebers Zinghuus mage til Brædstrup forflyttes 29 Mai, R. ang. Tingsted for Indre Daler-Stiberebe, samt Zingtider i ender og Nartffords Fogderie. 16 Juli, Pr ang Stedet, hour Khavns Birke og Extra Rete Gan ger behandles. 31 Oct. Pr. Det Somme. 14 Nov. Pr. ang. paa hvilke Willaar Ramfo Thune Herres ders Ting forflyttes til Rocskude, naar og bvoclænge helbes.<noinclude><references/></noinclude> 3ymgwmos2r258elwv3rs7erh3i4m6pq 388566 388153 2026-04-06T17:00:12Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388566 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||209}}</noinclude>Retten: B.den&Gef.c. C test.og Tid.d.holdes. 1807. Jan. R. ang. Dommerpenge 4 - pr. d. i det Dron ningssyfte District. 23 Jan. 8. aug. Serbeille i 3 Elias Soiefferers. Get pre. 6, Marts, R. ang. Tingbeitspenge i Jebdecens og Dahlernis Hoyderie. 13 Juli, Pr. at De, der forlange Baan fra effentt ge Stif telfer, ber for Sorenskriveren, bruif det. 18 Juli Pe. at tun een Uaflettelse af Pantebegen betales, fiondi adfeillige Arbetalinger for ere fleste. 8 Aug. Pe R., befalet Sagfører i en befpitals Sag, ci tils staaes Satarium 24. 4 Dec . ang. Linghetspenge i Een og Nord Gjerts Fogderie. 29 Des R ang berledes Cavningers getfortelle betales i Gantty Segn paa olland, samt paa Berne Encheie, Slots cg Vito 1808, a ja ang. Oppeberfel af og Rigtighed for Jadtægten til Justisvæsenets Fond. 9 Jan Pr. ang. at Dambuuspenge i Fyen cilægges til Landss Operetten i havn. Videre, aug. Salarium, fee rv, Auctioner; ang. Bes nificerede Sager, see Stemplet Paplic. Retten: C. de Stæder og Rider den holdes. 1801, 28 Febr, Pr. ang. at Stakkebergs. Herretsting mané tit Stielskjer forflyttes. 21 Marts, Pr. ang. Tingdag hver anden Uge vipelviis foe Stats og for Gjording Matt Herreder. 15 Mai, R. ang. . Tybjerg og Ringstad Herres der, og hvor Tingene holdes. 29 Mai, R. ang. at Testing Brats-Herrebers Zinghuus mage til Brædstrup forflyttes 29 Mai, R. ang. Tingsted for Indre Daler-Stiberebe, samt Zingtider i ender og Nartffords Fogderie. 16 Juli, Pr ang Stedet, hour Khavns Birke og Extra Rete Gan ger behandles. 31 Oct. Pr. Det Somme. 14 Nov. Pr. ang. paa hvilke Willaar Ramfo Thune Herres ders Ting forflyttes til Rocskude, naar og bvoclænge helbes.<noinclude><references/></noinclude> 2hq5r4ou8oh3dy367d9zjuonlvftirf 104 90503 387419 384807 2026-04-06T16:01:23Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387419 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.|Resolutioner og Collegialbreve.|21}}</noinclude>Zoldkammeret forterende Betjente, som herved ere 26 Marts. paalagte Forpligtelser, ville desangaaende fra disse Collegier blive meddeelt den fornødne Underretning. (n) Canc. Prom. (til Amtmanden over Præstø 26 Marts. Amt), om Sognefogderne ere fri for Indqvartering i Tilfælde af overordentlige Troppe -Forsamlinger. Gr. Han har indstillet, om ikke Cognefogderne ogfaa under nærværende extraordinaire Troppe-Forsamlinger, paa Grund af deres mange og byrdefulde Forretninger ved flige Leiligheder maatte nyde godt af den dem ved Forordningen af 11te Novbr. 1791 tilstaaete Frihed for Indqvartering. 3 Gjensvar herpaa skulde man ikke undlade at melde Dem: at, da intet Privilegium i Følge den 7de §. i Forordningen af 9de Mai 1806 befrier for Indqvartering i Tilfælde af overordentlige Troppe Forsamlinger, Saa kunne Sognefogderne ei heller i Almindelighed fritages for Indqvartering i flige Tilfælde, men i svrigt maae det beroe paa de militaire og civile Aus thoriter pan ethvert Sted, der have med Indqvartes rings Fordeling at gjøre, om der paa Grund af specielle Warsager kan gives Anledning til nogen Undtagelse. (o). Kongl. Resolution, ang. de Hatte, som 29 Marts. af endeel Militaire skulle bæres. (p) Virkelige General-Uuditeurer, Generalkrigs-Commissairer, Under: General Auditeurer, Stabs: Chirurger, Over: Auditeurer, Dverkrigscommissairer, Regiments. Chirurger, Krigs- og Land Commissairer, Regiments- (n) Lige Brev afgit samme Dag til samtlige Stift amtmænd og 2mtmænd i Norge, dog med faadan Begyndelse: Cancelliet har fra Amtmanden over Romsdals Amt modtaget en Forespørgsel betreffende ze. (o) Efr. Prom. 23 Marts 1808. (p) 2f den Berlingske Avis No. 27,<noinclude><references/></noinclude> fe8gtmffvyt21a9rjyd22mlhp73txyq 104 90520 388304 385014 2026-04-06T16:55:33Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388304 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.{{Afstand|3em}} 38|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>13 April, 13 April. Rescr. (til Biskopen over Nordlandenes og Finmarkens Amter), ang. at det vacante Andenæs Sognekald i Nordlandene annecteres med Dverborg-Sognekald sammesteds: at Andenæs Præstebolig bortsælges paa Cancelliets nærmere Uppros bation, og at Kiøbesummen fem deraf løses, anvendes til at oprette en fast Skole i Andenes Sogn. (Efter Biskepens Forslag og Andragende, at Andenes Kald ikke har tilstrækkelige udkomster for en Praft.) Canc. Prom. (til Amtmanden over Svendborg Amt) ang. Amtsprovsternes Forretninger i Hensende til Fattigvesenet. Gr. Hr. Kammerherren har i Skrivelse af 15de Febr. fidstleden opkastet følgende Spørgsmaal: 1) Om det ikke for Fremtiden vil paaligge Amtsprovsterne istedet for Herredsprovsterne, at vaategne og revidere Regnskaberne for Amtets og Districternes Fattigvæ fen; og om Directioner for Kjøbstædernes Fattigvæsen ikke herefter bør bestaae af mtsprovsterne istedet for Bi foperne? Efterat have angaaende disse Spørgsmaale indhentet Erklæring fra Biskopen over Fyens Stift Ht. Doctor Theos logie Hansen, fulde Man ikke undlade tienẞtligst at melde til behagelig underretning: ad 1) At efter Forordningen af 5te Decbr. 1806, i Særdeleshed dens 6te §, kunne Amtsprovsternes Forretninger, forsaavidt de forhen have værit paas lagte Herredsprovsterne, ikkun overtages af de førstnævnte efterhaanden, som de nuværende Hers redsprovster afgaae; og ad 2) At, da Amtsprovsterne blot træde i Herredsprovsternes, men ikke i Biskopernes Sted, saa tan Opsynet med Fattigvæsenet i Kiebstæderne, som efter Reglementet for Fattigvæsenet er overa draget de Sidste, ikke paalægges Amtsprovsterne.<noinclude><references/></noinclude> r4ei27s3j0ra9vczrf4nw3qxea67nuf 104 90553 387321 359963 2026-04-06T15:53:51Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387321 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.|Resolutioner og Collegialbreve.|71}}</noinclude>Skulde Beiret være faantyft, at Signalet ikke fan fees 19. Mai. fra Strandegaarden, da maa der sendes Bud efter Lod fen. Fra Vreen tif Ankerpladsen ud for Kalkbrændes riet betales 1 Rd. i Lodspenge, naar Udlodsningen gaaer videre tilsses; men i modsat Feld betales 2 Rd. Som et ved Langebro heist Lodssignat ikke fees fra Strandegaarde, saa kan der fra Langebroe, naar ingen af de beskikkede Kallebodstrands Lodser tilfældig skulde være tilstæde, bruges andre bekjendte Mænd til Udlodsa ning, dog ei længer end til Strandegaardes Kalkbræn derie. Af ethvert Slags Fartøi, som er brændt for Lastebrægtighed, skal, naar der ikke bruges eller ved Sigs nal kaldes Lods til det, betales for de i §. 2 bestemte Mærkers eller Prikkers Webligeholdelse, og for den Veis ledning, derved gives, til Lodjen 4 B. pr. Læst for Indgaaende og ligesaa meget for Udgaaende; dog undtages herfra Kjøbenhavns Pramlaugs Fartøier. Forestanende Tart gjelder for de 6 Sommermaaneder, nemlig fra 1ste April til 30te Septbr. incl., men fra 1ste Octbr. til 3 1te Marts fal betales meer i Leds- Prikkepengene ere derimod eens hele Naret igjennem. I Henseende til Lodsernes øvrige Pligter og §. 4. Rettigheder følges den under 27de Dctbr, 1800 udstædte Interims: Anordning for Fladftrand: Lodser og dermed forenede (n) for saavidt Samme er anvendeligt paa Kallebodstrands Lodferie; men Sø Retten i Kjøben havn skal være Værneting i 1ste Instants udi alle de Sager, som vedkomme eller reise sig af det ved dette Reglement indrettede Lodsvæsen for Kallebodstrand; og skal disse Sager ved denne Ret gjesteretsvis behand les og paabommes. So-Rettens Domme i bemeldte Sager fan paaantes for Over Admiralitets-Retten (n) Er i Tillæg ved Rescriptsamlingens ifte Deel, penge.<noinclude><references/></noinclude> f83f5l13xe7tlnklkluw91jjet9012d 104 90558 388238 306765 2026-04-06T16:51:36Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388238 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.{{Afstand|3em}} 76|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>21 Mai. 21 Mai, Gr. Af Deres Hoiærværdigheds Forestilling hertil af 21de Martii sibsteden har Cancelliet erfaret, at Præsten til Kaus tokemo, Hr. Lund, for at raade Bod paa den Mangel, der paa Landet finder Steb paa duelige Skoleholdere, har ytret fig villig til at oplære nogle duelige Subjecter til dette jes med, og dertil at betjene sig af Sommertiden, fom han anseer heptil beqvemmeft, men at Saadant vil medføre Omkostninger til lige ærlinges Roft og Logie i det mindste af 5 Rdir. maaneelig, hvilke han ikke troer at kunne ventes godtgjorte af disse selv eller deres Forældre. J Anledning heraf og med Hensyn til hvad Deres Hoiærværdighed i denne Henseende Har behaget at ytre, skulde man herved tjenstlig melde til behagelig Efterretning, At dette Collegium albeles bifalder, at der til saadant Diemed af det Nordlandske Kirke og Skolefond udbes tales ham bemeldte Omkostninger med 5 Rdlr. maaned. lig for Enhver, han for dem godtgjør, at have saaledes dannet til Skolelærer for Finne Almuen. Canc. Prom. (til den Borgerlige Indront- Yerings Commission for Kjøbenhavn), ang. se-indroullerede Borgeres Deeltagelse i Kjo benhavns Borgervæbning. Gr. Da Cancelliet af en fra forrige Stabshauptmand Mylius den 29de Decbr. f. 2. hertil indkommen Forestil ting havde bragt i Erfaring, at der blandt Stadens Borgere fandtes et ikke ubetydeligt Untal, der ere So: Ind roullerede, og som paa Grund af det dem ved Forordnin gen af rfte Febr. 1770 og 8be- Jan. 1802 forundte Benes ficium unddrage sig fra de ved Placaten af 11te Febr. 1803 befalede Borgervæbnings- Pligter, men det synes ubilligt at slige Personer, til Fornærmelse for deres Mede borgere, skulde tilstaaes en saadan Fritagelse, uden at ops, fylde hensigten, hvorfor den er dem tilstaaet, indlod man sig i Correspondence med det Kongelige Admiralitet om ičke, ligefom for Selimitterne paa Landet, en vis Alder, for Erempel 25 Mar, kunde bestemmes for en Borger der staaer i Ss rullen, hvori han bør være pligtig at deels tage i Borgervabningen, saafremt han ikke virkelig staaer i Go-Etatens Tjeneste. Bemeldte Collegium har i sit derpaa afgivne Svar anført, at fo:indrullerede Borgere indtil deres 50 Aar uanseet de have Borgerskab, i paakommende Tilfælde anvendes til Orlogstjenesten med Undtagelse af dem der<noinclude><references/></noinclude> 6ieclbzqoly363apf7pngt5ld9191h6 104 90573 387942 374429 2026-04-06T16:38:41Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387942 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.{{Afstand|3em}} 90|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 Juni. 4 Juni. Ganc, Prom. (til Stiftamtmanden over Trondhjems Stift), ang. 2 ß. daglig mere til Arrest forvarere for Fangers Underholdning. Gr. Gantelliet har imedtaget Hr. Stiftamtmands Fores stilling af 26de April sidstleden med Bilage, hvori De an drager paa, at Behasmandene, i Betragtning af Leonetsmide lernes nærværende Dyrhed, maatte tilstaaes et Tillæg, i den for Arrestanternes Underholdning ved Forordningen af ste April 1793 bestemte Betaling. Foranteviget heraf stuide man, til behagelig Efterretning og videre Foranstaltning, tjenstligst metde: At Cancellies, efter Omstændighederne bifalder, at Arrestforvarerne, indtil videre tilstaaes et Tillæg af 2 ß. om Dagen til den dem, veb 'dette Collegii Circus lair Skrivelse af 15de Januari 1803, for criminelle Fangers Underholdning tillagte Betaling. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Jas land), ang, Apotheker-Regningers Paategning af Landphysikus. Ligesom Cancelliet ved Skrivelse af 6te Octbr. f. U. tilmeldte Hr. Stiftamtmand, qt Man bifaldt en af Landphysikus Klog indgiven Forestilling, om at Upos thekeren i Island maatte paalægges ved sit aarlige Regns flab, saavel over de fri Medicamenter, der ere bestemte for de Fattige, som over de Medicamenter der leves res til Tugthuset, at lade til Landphysikus medfølge de udstædte Original Recepter paa disse Lægemidler, hvilket ansees nødvendigt ved Regnskabernes Revision, skulde man i Anledning af et fra bemeldte Landphysis kus Klog, under 1ate Marti fiostleden indsendt Andras gende, tjenstligst tilmelde Hr. Stiftamtmand til forneden Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkoms mende, at Apothekerens Regninger over slige Medicas menter bor af Landphysikus revideres og paategnes, forinden Samme anvises til Udbetaling.<noinclude><references/></noinclude> 1vh698zpbf2f77xwkj4w92uwjn61z01 104 90575 388239 363424 2026-04-06T16:51:37Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388239 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.{{Afstand|3em}} 92|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 Juni, under Dags Dato er bleven det kongelige General Commissariats: Collegium meddeelt. 4 Juni. 7 Juni. 7 Juni, Canc. Prom. (til Amtmanden over Holbeks Amt), ang. Bestraffelse af Kystmisicens Forseelser i Tjenesten. Gr. 3 Anledning af hr. Kammerherrens Forestilling af 21be f. M. betreffende, hvorledes Ferfeeiler i Tjenesten, fom begaacs af Kystmilicen, bør foranstaltes paadømte og afstraffede, skulde Cancelliet tienftligft metoe, at da For ordningen af 26de Febr. d. 2. dens rode §. udtrykkelig befaler at, naar Kystmilicen i Feidetid opbydes til Lan dets Barn, skal den i alt hvad der angaaer Tjenesten staae under de allernaadigst bestiktebe Overbefalingsmænd, Saa maa det, faafremt Action mod nogen af det under Kystmilicen henhørende Mandskab ansees fornes den, paaligge den for Samme beskikkede militaire Overs befalingsmand, ligesom forhen er skeet ved de nu ophævede Landeværns. Regimenter, som heller ikke vare forsynede med Auditeurer eller Justitsprotocoller, at reqvirere Forhør og Krigs Ret hos nærmeste Militair Jurisdictions Chef, samt derefter paasee den idømte Strafs behorige Execution. Canc. Prom. (ftt samtlige Landmilice-Sess sioner districtviis), ang. Siykkudskes Tjeneste: Tid. Hs. Majestet Kongen har under 27 de f. M. befas let saaledes: "Vi ville allernaadigst, at Tjenestetiden for Stykkudskene ved Vor Urmee sal bestemmes til samme Tib, fom for Soldaterne ved Vor Urmee er anordnet". Hvilken allerhøjeste Befaling man herved tjenstlig skulde meddele til fornøden Efterretning. Canc. Prom. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. de Provste Rette, hvori ogsaa den civile Dommer fidder.<noinclude><references/></noinclude> jyhvzfjvw5h3zq4mj5gaja8l80a069n 104 90580 387455 284091 2026-04-06T16:02:38Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387455 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.|Resolutioner og Collegialbreve.|97}}</noinclude>Canc. Circul. (til de geistlige og verdslige 11 Juni. Over: Øvrigheder), ang. at al offentlig Musik, som i Unledning af heistsalig Kongens Død, har hidtil været forbudt, maae efter Kongelig Befaling af Dags Dato være tilladt. Ganc. Prom (til Amtmanden over Finmara 11 Juni. fens Am(), ang. aarlig Lon for den ved Alten Arr:sthmus antagne Arrestforvarer. Gr. Efterat have corresponderet med det kongelige Nene tekammer i Anledning af Hr. Amtmands Skrivelse, dateret 20de Jane, fiott, hvori De anholder om Approbation paa en af Dem truffen Foranstaltning, ifølge hvilken Andere Rambeek er antaget til Urreftforvarer ved deti Utten ops forte Urrefihuus med 20 Ndir. aarlig kon, foruden Underholdnings - og Varetægtspenge, naar der gives Arrestanter, skulde man til fornøden Efterretning itke undlade herved tienftligst at melde, At denne Deres Foranstaltning herved bifaldes, samt at den aarlige Lon 20 Rdlr. for bemeldte Urrestforvas rer bliper at udrede af Almuen. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bi: 14 Juni skopen, samt Amtmændene i Island), ang. 12 pre Cent. af Sportler ved Underretterne, udi Island. Foranlediget af en hertil indkommen Forespørgsel fra Provsten i Bardestrands Syssel Sr. John Orms sen, om den ved Forordningen af 25de Janv. 1805 befalede Forheielse af 12 pro Cento af de Sportler og Gebyhrer, som i Følge Sportel Reglementet ere tils lagte Embedsmænd ved Underretterne, skal være gfels dende i Island, skulle man til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende tjenstligst melde: at denne Forhøielse ogfaa i Island bør beregnes af de Sportler og Gebyhrer, som erlægges ved Underretterne VII, Deel, ifte Binds iste Sefte, $$<noinclude><references/></noinclude> me1aguqux9e580iflcubo8jiyvg54vs 104 90586 388227 384996 2026-04-06T16:50:49Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388227 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.|Resolutioner og Collegialbreve.|103}}</noinclude>lige Egenskab, som Underofficeer til de Overcomplette 18 Juni. af den Bataillon, hvorved han har staaet, og bliver saaledes uden for det Untal af Bataillonens 200 Overcomplette; thi derved vindes, at han dog ei forringes i fin Stilling, i det han bliver hvad han var, og dernæst at Bataillonerne kan, naar de mangle Under Officerer, indkalde af de overcomplette Unders Officerer til Tjeneste, ligesom de nu kan indkalde af be overcomplette Gemene il Complettering." Denne allerhøieste Befaling skulde Cancelliet herved tienstligst meddele til forneden Efterretning og Jagttagelse samt videre Bekjendtgjørelse, og bør den tillige indføres i Sessions Plakaten for næste Aar. Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), 18 Junio ang. Marschpenges Udbetaling fra Ribe-Amtstue til Gardecorpsenes Recruter. Det Kongelige General Commissariate Collegium har ved Skrivelse af 4de dennes, tilstillet os en Liste fra den Kongelige Livgarde til Hest over udbetalte Marschpenge til Recruterne for indeværende Aar, og berbos begjert af Kammeret foranstaltet, at benævnte Garde erholder disse Penge godtgjørte. I Anledning heraf, og efter berørte Liste af Livgarden er udbetalt 1 Rd. til Johannes Sansen Brørup af Ribe Amt, som er anført under No. 21 af 25de Lægd; faa kuls de vi tjenstligen anmode Hr. Kammerherren om behagelig at ville beordre Amtsforvalter Nielsen fnacest mueligt at udbetale berørte 1 Rd. til den danske Zahlkasse i Kiel, som under Dags Daio er anmodet om Sammes Modtagelse, imod at en lige Summa igjen udbetales bemeldte Livgarde paa Sahlkammeret i Kjøbenhavn. Og maae vi i Øvrigt anmode Hr. Kammer-<noinclude><references/></noinclude> fu3ooqg07ofh296atgyyf6r614705jh 104 90587 388228 386869 2026-04-06T16:50:50Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388228 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.{{Afstand|3em}} 104|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>18 Juni. herren om, at ville i Dvereensstemmelse med vores 18 Juni. 31 Juni. Skrivelse af 25 de Juli 1801, paalægge Amtsforvalter Nielsen efter de ham fra Dem meddelende Lifter, for Fremtiden at udbetale Gardecorpsenes Recruter de dem derefter tilkommende Marschpenge. (u) Canc. Circul. (til Stiftamt, og Amt: Mændene), angaaende By: og Herreds. Fogdernes Brev: Portofris hed i Krigens Tid. Det Kongelige General Postamt har underrettet Cancelliet om, at det, pan Sammes allerunderdanigste Forestilling, har behaget He. Majestæt under 11te d. M at resolvere saaledes: Bi tillade allernaadigst at Byefogderne og Herredsa fogderne i Vort Nige Danmark, saalænge Krigen ved. varer, maa meddele Attester til portofrie Forsendelse af den Brevverling, de føre angaaende Sager, som staae i Forbindelse med Vor Krigstjeneste; dog at det i Ats testerne udtrykkelig bevidnes, at det afsendende Brev angaaer denne Gjenstand." Hvilken allerhøieste Resolution, som fra Generals Postamtet er kundgjort Postvæsenet, herved meddeles Hr. Kammerherren til behagelig Efterretning og Bes kjendtgjørelse for By- og Herredsfogderne i deres Eme bedskreds. Rentet. Prom. (til Amtmændene), ang. Udsættelse af nyt Vei-Arbeide og Bro Bygning, men Lande veiene at repareres. 6. Kongelige Majestæt har ved allerhøjeste Refotution af 17de d. M. allernaadigst befalet, at alt nyt Bei Arbeide samt Bro. Bygning for den almindelige (u) Efr. Circul. 3die Deebr. 1808. 5, 9, 20be Marts 1805. R. 8be Aug. 1807.<noinclude><references/></noinclude> ltmjjw21a0qvxg30w1dn9swef43jc24 104 90594 388229 384775 2026-04-06T16:51:19Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388229 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.|Resolutioner og Collegialbreve.|111}}</noinclude>der have assureret, henvende sig til ham, der bestem: 28 Juni. mer, naar Affeilingen kan finde Sted. Canc. Prom. (til samtl. Amts-Stoles Direc: 28 Juni, tioner i Danmark, samt Biskoperne over Sjællands og Fyens Stifter, Obenses og Ruggaards, som fik særskildt Brev, undtagne, samt til Stiftamta manden og Biskopen over Lollands. Falsters Stift), ang. Adilligt om Landets Skolevæsen. (z) Gr. Til Gancelliet er i anledning af det allernaabigst approberede provisoriske Skolereglement, indkommen følgende Forespørgfeler: i) Om Præsterne ikke bør indberette Skole og Degnes- Embeders Vacance til Amtets Skole-Direction, og den, som faldes til Embedet, forevise Amtsprovstens Sitstaaelse at have efterfeet den Kaldedes Beviser om Alder og Duelighed, efter den 41de og 42de §. af Reglemen tet, forinden Kaldsbrev kan ham meddeles og Indsættelse til Embedet foretages; 2) om alle Degnekalve, som blive vacante, forinden den i Reglementets 2den 9. befalede Plan er approberet, ei bør henstaae ubefatte eller blot besættes paa de Vilkaar: at Læreren skal underkaste sig de Forandrin ger og Indrænkninger, som der siden maatte udkræves? 3) Raar Amtsskoledirectionen i Tilfælde at den tilliges med andre Lodseiere er kaldsberettiget til Skolelærers, og Kirkesanger: Embeder, kan begynde at udøve denne Net? 4) Hvorledes de 2 sidste Linier af Reglementets 47de §. fulle forstaaes? om Kaldsrettigheden af et nu nedlæge gende Degnekald stal ansees for lige med 32 Tønder · Hartkorn? 5) om Præsterne og Herregaardene ikke bør bidrage til Skolebygning og Stoleløn, efter Reglementets 53de §. i Unalogie med de seneste Bestemmelser. om Fattiga væsenet? 6) om Herregaardes sg Præstegaardes Hartkorn, i Sila fælde at disse fulde deeltage i Skole Udgivter, ikke bør regnes med til Hartkornet: Herregaarden famlet med det den tilhørende Gods; men Præstegaarden til de mindre Lodgeieres? ole 7) Hvilken den ældste Skole Patron efter Reglementets 4de §. er, enten den ældste af Alder eller den ældre & Besiddelse? (z) See nu Anordn. af 29be Juli 1814<noinclude><references/></noinclude> hd3ysp3dr1b6lmig79sd7pnyd6ynksw 104 90597 388230 384997 2026-04-06T16:51:22Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388230 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.{{Afstand|3em}} 114|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>I 14 30 Juni. besjælede af samme Fædrenelands Nand, som fordum tilvandt Frederikshald Tvillingerigets Taknemmelighed og hele Europas Agtelse. Commissionen har derhos navnligen tilfjendegivet Oberstinde Solst paa Obes berg, at Kongen med særdeles Tilfredshed paafkjenner den roesværdige Beredvillighed, hun viser til at skjænke Landets Forsvarere Vederqvægelse, som et nyt Bes viis paa, at selv det svagere Kjon er gjennemtrængt of abel Følelse for et elsket Fødelands re og Selvs stændighed og for den retfærdige Sag. (a) a Juli. Canc. Prom. (til det Kongel. Slesvig Hols stenste Cancellie), ang. viebliklig Hjelp til Trængende, om de endog ere fra Hertugdømmene. Gr. 3 Anledning af, at der er opstaaet Spørgsmaal, om Beile Amt fulde give Erstatning for de Omkostninger, fom i Glüchsburg ere anvendte paa den i Beile-Amt fødte Christine Johns Datter, mebens hun laae i Bars felfeng, samt om bemeldte Amt fulde antage sig til Fore sørgelse hendes i Glüchsburg fødte uægte Barn, har det Kongelige Slesvig-Holstenfte Cancellie i ærede Skrivelse af 4de f. M. ptret, at Samme ikke vilde have Noget imod, at Communerne i Hertugtemmene uden at derfor fordres Erstatning, gives siebliktig hjelp til Trængende fra de donske Provindser, samt forældreløse uægte Børn forsørges af den Commune, hvor de fødes, naar Hertuge dommene fun funde vente det Samme fra de danske Come muners Sibe. I Gjensvar herpaa, fulde man ikke undlabe herved tjenstligst at melde: at, da det ved de under 5te Juli 1803 udgangne 2 Reglementer, det Ene for Fats tigvæsenet i de danske Kjøbstæder, og det andet for Lans bet, i den 6te § i det første og den 8de i sidste Regle ment er paalagt det Fattigdistrict, hvor de Trængende opholde sig at give sieblitlig hjelp uden derfor at kunne vente Erstatning, Saa følger heraf, at den af velbemeldte Cancellie omspurgte Reciprocitet, i Overeensstemmelse med denne Bestemmelse, vil finde Sted i de danske Provindser. (a) f Coll. id. 1808, No. 28, Pag. 473 8 474-<noinclude><references/></noinclude> 8gq6nrcjluyqadcnooypm2hm8xs611a 104 90613 388303 387034 2026-04-06T16:55:32Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388303 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.{{Afstand|3em}} 130|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Juli. indtil Opbrud til activ Tjeneste gjør deres Nær. værelse fornøden. (g) 23 Juli, Gr. Paa en fra Det Kongelige General Pofsamt allerunderdanigst indgivet Forestilling angaaende: com de Vognmandstaxte, der med vedkommende Svrigheds Attest godtgjøre, at de staae i fast Tieneste som Vognmands: Farte, og virkelig forrette Befordring, men som dog ikke maatte overstige Cen for hver Mulle, maatte, saalænge de beviistigen forblive i saadan jenefte, fritages for at mede ved de annecterede Batailloner, saalange indtil Op brud til activ Tjeneste gjør deres Stærværelse fornøden." Har Hs. Majestet Kongen, som denne Sag allera underdanigst har været foredraget, under 18de d. M. allernaadigst resolveret saaledes: Bi billige aldeles Vort General. Postamts her anførte Indstilling i Hen seende til, at de omtalte Vognmands-Karle fritages for at møde ved de annecterebe Batailloner, saalænge indtil Opbrud til activ Tjeneste gjør deres Nærværelse forneden, og i Folge heraf ville Vi, naar de annectes rebe Batailloner ophøre at være active, og disse Folts Nærværelse et mere ved samme er forneden, strax meds dele Vedkommende Ordre til at permittere dem." Dens ne allerhøieste Resolution skulde Cancelliet herved tjenstligst melde til forneden Efterretning og Sagitar gelse. Canç. Prom. (til Amtmanden over Svendborg Amt), ang. at Brandcorpset i Nyborg maa tilstaaes en Uniform. Cancelliet har foredraget He. Majestæt ben, med Hr. Kammerherrens Skrivelse af 4de f. M., fulgte og af den i Nyborg ansatte Kommandant Klauman anbefas lede Ansøgning, fra Brand Inspecteur Holst i bemeldte Bye, om at Brandcorpset der maatte tilstaaes en Uni- (g) Gr fra Generalpoftamtet under 13de Auguft blevet tilmeldt Oversvrighederne.<noinclude><references/></noinclude> 15ehgnm7kbvkkfrqula6dwgahzq3gpg 104 90618 387549 384780 2026-04-06T16:09:16Z MGA73bot 792 Finder steb-varianter 387549 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.|Resolutioner og Collegialbreve.|135}}</noinclude>Med samme Straf bliver at anfee de mindre Forfes 25 Juli, elser, især mod Politilovene, saasom Losganges rie, Betlerie o. d. 1., dog at Straffen i saa Fald modereres fra 10 til 20 Slag med Riis, efter Fors feetfens større eller mindre Grad. 8) Den ved Platat af 2 de Matts 1786 for Saares tyverie i Island bestemte Straf af Kagstrygning og Fæstnings eller Tugthuus. Urbeide paa Livstib, sal herefter være formildet derhen, at Straffen here for fastsættes fra 2 til 5 Wars Tugthuus-Urbeide, efter Forseelsens Beskaffenhed. 9) Enhver offentlig forbannende Straf, saavelsom enhver voldsom Behandling, der har til Hensigt at tvinge den Tiltalte under Sagens Drivt til Bes Ejendelse, skal, tilligemed Fængsel paa Vand og Brød, herefter indtil videre aldeles være affaffet, hvorimod de, som ei formade at udrede idømte Bo der eller Pengebidrag, sulle aftjene Samme ved faabant offentligt eller privat Arbeide, som de findes beqvemme til efter Sysselmandens Anviisning, imod herfor at tillægges en af Amtmanden opproberet bil. lig Daglen, hvoraf den ene halve Deel gives dem til Underholdning, og den anden halve Deel leveres vedkommende Rettens Besjent, for at tilbeles den eller bem, fom de idømte Boder eller Bidrag tils tomme. Jøvrigt skal destige Beders Aftjening udsættes til de Tider af Naret, da Arbeiderne beqvemmeligen kunne bruges. 10) Straffen for Leiermaal i Island, skal herefter bestemmes analog med de i saa Henseende for Kon gens øvrige Lande gjeldende Anordninger, saaledes at Bodernes Uftjening i alle Tilfælde maae finde Sted.<noinclude><references/></noinclude> 7txx1o9xvtolipnuy7tq4jyxld2tm5r 104 90619 387212 386972 2026-04-06T15:50:02Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387212 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.{{Afstand|3em}} 136|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>35 Juli, 11) Straffen for første Gang begaaet goer skal 25 Juli. fremdeles vedblive, efter Storedommen og Rescrip terne af 5te Mai 1779 og 15de Marts 1780, bog saaletes, at Bederne herfor fastsættes til 9 Kb., og desuden bebes 2 til 10 Rd., hvilke alle tilfalde Justitskassen, hvorimod den hidtil erlagte Kjendelse til Tugthuset skal bortfalde. 12) Straffen for 2den Gang beganet Soer fastfeet tes til dobbelte Bøber, nemlig 18 Rd., og desuden bedes 2 til 10 Rd., hvilke oder ligeledes tilfalde Justitskassen, hvorimod den hidtil for denne Fore feelse gjeldende Straf, at miste Suden, skal borts falbe. 13) For 3bie Gang begaaet Soer bestemmes a ars Arbeide i Tugthuset. Endeligen paalægges Over Øvrighederne og Over-Retten, med Hensyn til be Puncter af benne Befaling, hvorved fastsættes provisoriske Foranstaltninger, nemlig No. 1, 2, 3, 4, 5, 7 09 9, efter 1 til 2 Wars Forløb fra Sammes Iværksættelse, allerunderdanigst at indber rette om og hvorvidt denne saaledes forandrebe Tingenes Orden i bet Hele, har svaret til Dieme det, og hvilke Folger Samme har havt. Rescr. (til Directionen for det Islandske Tugthuus), ang. Dettes mese hensigtmæssis ge Indretning. (1) Gr. Tugthufet paa Island, saaledes som Samme hibindfil har været organiseret, anfees ifte at svare til sin hens figt; bette Straffested derhes under Krigen, foruden det Untal Lemmer, samme allerede er opfyldt med, uundgaae ligen vil komme til at imodtage alle greve Forbrydere, fom, veb Overcriminalretten paa land, enten dømmes zil Fæstnings-Urbeide eller paa Livet Saavel med hens fon hertil, fom i Betragtning af Zilførselens Vanftelige (1) Af Coll, Sid. Ro. 38. G. 632.<noinclude><references/></noinclude> kung2shjporpmw6yk6wvvu0cdo0zvjf 104 90620 387940 331236 2026-04-06T16:38:40Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387940 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.|Resolutioner og Collegialbreve.|137}}</noinclude>hed under nuværende Conjuncturer, er fundet fornødent, deels at befale faadanne Foranstaltninger strax iværksatte, hvorved pieblikkets Krav afhjelpes, og derhos draget Omsorg for, hvorledes ovennævnte Stiftelse kunde gives en forbedret og mere hensigtsvarende Indretning. Sil den Ende tilkjendegives: 1) Ut, ligesom ved Rescr. af samme Datum til Oversvrighederne paa Island (m) er befalet, at der for 1ste Gang begaaet simpelt Tyverie og Hælerie, saavelsom for de mindre Forbrydelser, især mod Polis tilovene, fkal indtil videre istedet for den hidtil gjældende Tugthuusstraf, være substitueret Straf af Slag med Riis, saaledes vil Kongen have Directionen bemyndiget til, at løslade af Tugthuset de Lemmer, hvilke for første Gang begaaet simpelt Tyverie eller andre ringere Sorbrydelser der ere indsatte, uagtet den Tid, et saadant Zugthuuslem fuide arbeide i Samme, ifte maatte være erfpireret, dog at den løslabende i Straffetiden har viist kjendelig forbedring i fin Opførsel. 2) Den Directionen, i Folge Funbats. af 3die Marts 1784, V Ufb. 4be §., tillagte dommens de Jurisdiction, ophæves for Fremtiden, hvorimod Lan dets ordinaire Domstole, i Dvereensstemmelse meb bemeldte Rescr. af 25be Juli d. A., substitueres Summe, saaledes at Reikevig By og Jurisdiction, samt Landsovervetten, og, under Krigen, Overcrimis nal-Retten, i Tilfælde af Appel, blive de Instantser, hvor Tugthuussagerne herefter komme under Paakjen delst. 3) For at det Jolandske Zugthuus kan gives en hensigtmæssigere Indretning, bygget paa Grundsætninger, hvilke, saavidt det Locale tillader det, svare til dem, som ere fulgte ved andre Straffestebers Orgas nisation i Kongens Riger og Lande, befales Direction men at træffe saadanne Foranstaltninger, som mee (m) See Naftforestaaende. 25 Juli,<noinclude><references/></noinclude> hpun1ueph80akiqu9yeidmzf5exf02s 104 90621 388231 360186 2026-04-06T16:51:23Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388231 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.{{Afstand|3em}} 138|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>25 Juli, femme overeens med Forordningerne af 5te prit 25 Juli, 26 Juli. 1793 og 4de Aug. 1807, samt de allechoieste Refe. lutioner af 18de Juni 1802 og 11te Mai 1804. For at bestride Udgivterne til disse Indretningers Iværksættelse, vil Kongen labe Directionen anvise ert Sum af 3 til 4000 Sb., som forskydes af den Kongelige Kasse. Endeligen paalægges det Direction nen, at indkomme med nærmere Beretning til Cancels liet om de Foranstaltninger, som til Opnaaelse af det. te Diemed maatte være føiede, i Overeensstemmelse med denne Befaling, og hvorvidt de iværksatte Forans bringer i det hele. have svaret til Hensigten. Nabent Brev fra Admiralitets- og Commissariats Collegio, ang. at Lodspenge skal betales, endog af Kongens egne og befragtede Fartøier. Gr. Nogle Bobfer have anbraget: at det undertiden hænder sig, at en og anden Chef for et Kongeligt Krigss ib eller andet Kongeligt Fartøi, saavelsom de Skippere," der ere fragtede for Kongelig egning, staae i den urige tige ante, at de ere fritagne for at erlægge fodspenge, og besaarfag nægte at betale disse, hvorved Lodlerne forurettes,, laa har Admiralitetet anseet det fornødent, at bekjendtgjøre. Lobferne ere berettigede til at fordre Lodspenge, faas wel af Kongelige Krigsskibe og andre Kongelige Fars toier, som af de Fartsier og Baade, der for Kongelig Regning ere fragtede, hvad enten det saa er af Admis talitetet, af noget andet Collegium eller af en Konges Tig Commission. Kongl. Resol. ang., hvilke Bygninger, der herefter maae opføres paa de nedrevne og afbrændte Tomter indenfor Demarcationslinien om Kjobenhavn. (n) (n) Xf Col. Tit. No. 31, S. 521.<noinclude><references/></noinclude> lvtfftkaxrltiiqyxrs4p3nspu8xb07 104 90673 388232 364552 2026-04-06T16:51:25Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388232 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.{{Afstand|3em}} 190|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Sept. fore boibmatebe Bogstaver og Tal anføres denne be stemte Taxt. 16 Sept. 16 Sept. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Tronhjems Stift), ang. et Enkesæde for Frue Sognefalds Præste-Enker i Tronhjem. Gr. Fra Cancelliet er Kongen bleven foredraget en af St. og B. inofendt Ansøgning fra Prevftinde Wille, Enke efter forrige Cognepræst til Frue sitte i Trenhjem, ofgangue Stiftsprepft ille, hvori hun har anbolot om, at den bemeldte gene Rirfes Sogneprafter tillagte Menfaigaard Forbord i Strinden, som syider 2 Spand og er bortbyget til Jens Forbord, maatte ttistaars hende til Entefæde. Herved bifaldes: 1) at ovenmeldte Mensalgaard Forbord flat nævnes til et bestandigt Enkesæde for ovenmeldte Heue-Sognefalds Præstes Enter, dog at den Leilænding, fom nu beboer Gaarden, forbehol des sin Met i alie Maader: 2) at, naar der i dette Præstekald gives flere end een Enke, det da skal til komme din ældste af dem i faldet, at beboe Ente sædet, hvilket hun ber vedligeholde: 3) at naar ingen Enke er paa Kaidet, maae Præsten have Gaardens aatlige Indkomster, imod lovligen at vedligeholde de og 4) at det stal care Pligt for vedkommende Provst, garligen at fyne Gaarden, om den tilbørligen vedlis geholdes. Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift), ang, at den ved Rescr. af 5te Septbr. 1800 af Assens og Kjærum Sognekalb bestemte Enkepension maa, saalange der ere ade Enker paa Kalde fors hoies med endnu 100 No. aarligen til lige Deling imellem begge Enker. (Efter Ansøgning af saavel Professor teen pintels fom Dr. theol. Birche Gate.)<noinclude><references/></noinclude> i3itqromb8ubmzi6monxrayga7qv04v 104 90696 388233 385002 2026-04-06T16:51:28Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388233 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.|Resolutioner og Collegialbreve.|213}}</noinclude>Rescr. (til Biskopen over Aalborg-Stift), 14 Octbr. ang. der Wahrifke Reise Stipendiums For øgelse ved Oplæg af Renter. Gr. 3 en til det Danse Cancellie indsendt trivelse haver Biskopen andraget, at det af afg. Jens Wahr i Aalborg ved Testamente of 28de Aug. 1765 oprettede Legat af 1500 Md. til Reise-Stipendium for en Candidatus theologiæ Laudabilis eller Haud illaudabilis, og fem fulde staae under Biskopens Bestyrelse, er, da det endnu aldrig er blevet afbenyttet, men be aarlige Renter oplagte, voret til fulde 4000 Rd. Biskopen har derhos, faavet med hensyn til dette Stipendii Forhøielse for Can didaten, som bets Conservation for Fremtiden, allerundera banigft foreslaaet, at dette Stipendium maatte bestemmes til 100 Re. aarlig, og de overskydende Renter oplægges til Kapitalen saaledes, at dette Stipendium maae til cvig Tib vore med 25 d. aarlig Tillæg, saasnart det aarlige Oplag af Renter ikke destomindre er fulde 50 Rd. Herved bifaldes, at indbemeldte Wahriske Reise-Stis pendium nu bestemmes til 100 Rd. aarlig, at den overskydende Rente fremdeles oplægges til Capitaten, samt at Stipendiet foreges med 25 Rd. aarlig, faasnart ben oplæggende Rente desuagtet overstiger 50 Rd. antlig. Canc. Prom. (til Amtmanden over Ran- 15 Octbr. bers-Amt), ang. Salg af nogle Eiendomme, Hobro Kjøbstæd tilhørende, til Fordeel for Sammes Kasse. Hr. Kammerherren har under 9de f. M. titstillet bette Collegium 2 Raadstue. Forhandlinger med Bilas ge, hvorved Magistraten og Borgerne i Hobro have vedtaget at fælge Byen tilhørende offentlige Plabe fer, et Hyrdehuus og et Stykte Eng Hyrbe. Engen talbet, til Bedste for Byens Kasse; hvorhos de har indstillet denne Sag til Cancelliets Resolution. I benne Unledning fulde man tjenstigst melde til behas gelig Underretning, at der fra dette Collegii Side<noinclude><references/></noinclude> 3sy1jyoe91154nyqdfvhpayq04thrts 104 90703 388234 386906 2026-04-06T16:51:29Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388234 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.{{Afstand|3em}} 220|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>22 Octbr, Barerne i Afgift er blevet beregnet. Maar fremmebe ei fortoldede Barer ankomme til et Soetolbfted i deres Bestemmelse, kan og bør dette ikke efter Toldforordningen nægtes, ei heller kan det paastaars, at de der skulle fortolbes; men dette Seetoldsted bliver da for disse Ware Grændsetoldsted, og med Barerne forholdes fom ovenmeldt. 25 Octbr, $7 Octbr. Canc. Prom. (til Ribes Stiftamtmand), ang. 5 Rd. i Douceur til Mandskabet ved de nye oprettede Jægercorps. (h) Hs. Majestæt Kongen har resolveret saaledes: "Den Deel af Mandskabet ved de nye oprettede Jæ gerforps, fom ellers vare forpligtede at tjene ved Li nietropperne og de annecterede Batailloner, og fom ikke have fanet Haandpenge, maae godtgjeres 5 Rd. aarlig i Douceurpenge, saalænge de virkelig forrette Tjeneste ved et af disse Corps, og at denne Dou ceur paa sædvanlig Maade maae udredes af vebkoms mende Amtstuer. Hvilken allerhøieste Resolution man herved tjenstligst fulde meddele Hr. Kammers herren til behagelig Underretning. Admiralitets og Com. Coll. Prom. (til Hr. Commandent Lovenern), ang. Betaling til Lodser, naar disse ere ombord paa Kapere, medens Samme gjøre Priser. Gr. Under 9de Aug. d. 2. har Hr Commandeuren andraget pau en Bestemmelse, hvorved de todser, der ere ombord paa Capere, naar disse giøre Prifer, tillægges foruden hvad dem efter Lobsanordningerne kan tilkomme, Ane deel af Priispengene, som ere dem tilstaaede paa de Kons gelige Krigskibe. Da Lodsernes Fare ved at være oms bord paa Kapere, vel undertiden kan være, men ei altid (h) Menes at være gaaet til flere. See Canc. Plac. 7de Febr, 1816.<noinclude><references/></noinclude> at4e560018phuelmtj7gjb1nu29hh0z 104 90745 387771 382748 2026-04-06T16:31:33Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387771 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.{{Afstand|3em}} 262|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Dechr.fjenbegive bemeldte Byes Jordbrugere, at da det lil at drive 6 Tønder Land af Kjøbstædjørder maa an. fers nødvendigt at holde et Par Heste, saa sulle og faa alle de af dem, der have 6 Tønder Land eller berover af Byens Jorber, være pligtige til at tage Deel i at udrede de forefaldende Befordringer, og hvis nogen af beat ikke skulde holde Heste, maa de for egen Regning beforge de dem efter Omgang til faldende Befordringer forrettede ved andre. 24 Decbr. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. tinglefte Documenter at paategnes af Skriveren om Forhæftelser. Gr. Efterat have modtaget Hr. Kammerherres. Erklas ring ever den af Peder Jensen af Saderkrog i Skrivelse af 12de Juliod. 2. gjorte Forefpergfet, om itte Rettens Striver under sin aand bar paategne eller attestere paa ethvert tinglyfts Document nom der kan være noget eller ikke med det efter Pantebogen at erindre, til Brtrygge se for Vedkommende, da disse ellers brive nodfagede til at indhente ättest herom af Pantebogen, hvilket medforce dobbelte Omkostninger, fulde man herved tilmelde Dem til behagelig fteeretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende, At det er Skriverens Pligt, efter Forordningen af 7 de Febr. 1738, at efterfee Pantebogen, om Pantet, som i Obligationen nævnes, er rigtigt, og med nogen Gjeld behæftit, eller om andet der paa hæfter, end i Documentet staaer anfert, samt ved det læste Documents Tilbagelevering derom give Creditor Efterretning eller sætte det udtrykkes lig, dog generaliter paa Documentet, uden derfor at fordre anden Betaling end den, der følger af Documentets Tillysning, men hvis derimod nøiagtigere Oplysning eller særskildte Attester forlanges, bør disse betales efter §. 207, i Forordningen af 19de Decbr. 1800. (c) (c) See §. 76 i tegl, 22 Marte 1814, eft. Prom 20 Febr. 1808.<noinclude><references/></noinclude> ayanbbtk3c3apjgip13tls4aa2gk64a 104 90757 388235 358672 2026-04-06T16:51:30Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388235 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Kongl. Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve. 1809. efer. (til Fyens Stiftamtmand og Biskop), 6 Jan. ang. et Brændekilde Præstegaard tilhørende Huses Overladelse til et Fattig-Huus for. Sogne - Districtet. Gr. Fra Cancelliet er Kongen foredraget en af Stifts amtmanden og Biskopen indsendt Skrivelse fra Sogne præsten for Brændekilde og Bellinge Menigheder, Hr. holm, hvori han har andraget, at disse Menigheders Fattigdistrict i lang Tid har favnet et Fattighuus, hvor aldrende og skrøbelige Almisse. Gemmer, som vanskeligen andensteds tunne staffes busty, kunne optages, men at Fattigvæsenet nu, ved en af Entefrue Consistorialraadinde v. Westen til Sognenes Fattige fjænket Gave af 100 Rdlr. feer sig i Stand til at afhjelpe denne Man gel, hvorhos han, i Betragtning af denne Capitals Util strækkelighed til fra Grunden af at opføre et saadant Huus, samt med hensyn til, at der i begge Sogne ikke findes noget beqvemt jordløst Huus tilfals, har foreslaaet, om et af de tvende Brændekilde Præstegaard tillagte jorda lose Sufe, fom ere beliggende ved Skolen i Brændekilde, og hidtil har været bortleiet for 4 Rdlr. aarlig, maatre med den Samme tilliggende Kaalhave af 1 Skp. Lands Størrelse afhændes til Fattigvæsenet til et Fattighuys for de ommeldte 100 Mdle, imod at Capitalen blev inds staaende i Præstegaarden. VII. Deel, Iste Binds adet Softe,<noinclude><references/></noinclude> sb9425cbse05wi8h3e25te1kzg255r5 104 90795 388236 384812 2026-04-06T16:51:33Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388236 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1809.|Resolutioner og Collegialbreve.|311}}</noinclude>Canc. Prom. (til Amtmanden over Stavan 7 Febr. ger Amt), ang. Bestemmelse for Varseistid som til Underretterne skal gives dem, der boe indenlands og uden Laugdommet. Gr. Sorenßriveren i Fedderen og Dahlerne &. B. hrap har begjært Cancelliets Resolution, om den Bestemmelse, som i Lovens 1-4-9 er fastsat for Bars. ler, der til Underretterne skal gives dem, som boe indens lands og uden Laugdammet, endnu tan anfees gjeldende, eller om 1-4-8 bar, i Betragtning af, at Stifts:Overs retterne maa anfees at være traadte i taug - Retternes Eteb, tages til Følge ved Indvarsling af Enhver, der boer inden Stiftet, uden Hensyn til, enten han boer & Eaugbommet eller ikke. Foranlebiget heraf, fulde Man tjenstligst anmode Hr. Amtmand behageligen at ville tilkjendegive bemeldte Sorenskriver Thrap, at Forordningen af 11te Aug. 1797 om Stifts. Overretternes Oprettelse ikke kan antages at have bevirket negen Forandring i den ved 1-4-9 bestemte Barselstid, hvilket er saa meget mere indlysende deraf, at der ved Forordningens §. 23 angaaenbe Bestemmelsen af Barsler til Stifts-Overs tetterne er taget Hensyn til Stifternes Inddeling i Laugdommer. Og vil som Folge heraf, den ved Los eens 1-4-9 fastfatte Bestemmelse frembeles blive uforandret at tage til Folge. Canc. Prom. (til Over Øvrighederne 7 Febr. i Norge, Notits til det Kongl. Gen. Land-Des conomie og Commerce-Collegium), ang. tilba gestaaende Vragerpenges Inddrivelse ved Udpantning. Gr. Efterat have modtaget fornævnte Collegii Skrivelse bateret zobe f. M. betreffende Inddrivelsen af tilbage faaende Bragerløn i Norge, meldes berved: At Bragerpenge For de Varer, som, ifølge de eris Berende Anordninger, ere Vragning underkastede, bør,<noinclude><references/></noinclude> shm3ohx6y4f026lgri4hw7r5mh0g6ib 104 90818 387941 386601 2026-04-06T16:38:41Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387941 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1809.{{Afstand|3em}} 334|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>18 Marts have fyldt det 24de Aars Lægdsrulle Alder, uforan. 18 Marts dret bor stane ved Magt." Wed at communicere samtlige Sessioner denne allerhøieste Resolution til fornøden Efterretning og Jagttagelse, skulde man tillige tjenligst melde at alle bertit i den senere Tid indkomne Ansøgninger fra Reserver om at fritages fra Kongelig Tjeneste, hvortil de ved sidste Session" ere udskrevne, fordi de inden lovbestem: Atder have modtaget Gaard, ere henlagte som afgjorte ved fors anforte allernaadigste Resolution. Jovrigt ere samts lige Biskoper i Danmark under Dags Dató (i) becc. drede ved Tillysning fra Prædikestolene at lade bekjendt. gjore, at med de Forældrene bevilgede Sonner her efter neiagtigen bør forholdes efter de ældre nord. ninger, og at følgelig Gaards Modtagelse under til tadt Alber 28 Mar, og saalænge Forældrene ere levende, ikke kan eller vil komme i Betragtning til Fritagelse for Krigstjenesten; selv da, naar Vedkom mende desangaaende maatte indkomme med allerun derdanigst Ansøgning. Canc. Prom. (til samtlige Biskoper i Dan mark), ang. at meo de Forældre bevilgede hjel pende Sonner vil efter de ældre Anordninger neiagtig forholdes. (k) Da Cancelliet har bragt i Erfaring, at Plakaten af 6te November 1807, hvorved Gaardmænd ert fritagne for Udskrivning til den staaende Hæer, i den ba forestaaende Landmilice. Session har havt til Følge, at adskillige Reserver under lovbefalet Alder 28 Uar have forladt. deres Stillinger som hjelpende Sonnet (i) See næstfølgende Promemoria. (k) Gfr. neftforestaaende Promemoria.<noinclude><references/></noinclude> ox54v1kr7k6t3pe9opdvmxccye1ww3j 104 90930 388604 327869 2026-04-06T17:00:37Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388604 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1809.{{Afstand|3em}} 446|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 Juli Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen over Aggershuus Stift), ang. et Enkesæde ved Hittersdals Præstekald. Gr. De have i en til det Danske Cancellie indsendt Foreftilling, (i Anledning af at der imellem ben nu ved, Dos den afgangne Præste Gafe Claumann og Sognepræsten i hitterdal Hr. Grover var opstaaet Tvist angdaenbe Istandsættelsen af Kaldets aideles forfaldne Eutelæbe, Gaarden Nyhuus; samt da alle Bestræbelser af Stifts amtmanden og Biskopen for at fifte Forlig imellem. de paagjeldende Parter stedse have været frugtesløse fores flaaet: at det forhenværende Entefæde i pitterdals Præs stegi te, Gaarden Wahlen, igien maae dertil bestemmes, istedet for det nuvar nde Enkelæde, Gaarden Nyyuus, og at denne Gaard ved Auction bortsælges m. v. 1) Det forhenværende Enkesæde i Hitterdals Pra stekald Gaarden Wahlen maae igjen dertil bestemmes istedet for det nuværende Enkesæde Gaarden Nyhuns. 2) Sidstnævnte Gaard maae efter nærmere Forans staltning gjennem Rentekammeret bortsælges ved offents lig Auction paa Vilkaar, at Kjøbesummen, 600 Note undtagne, som strap erlægges, maae blive indestaaende i Gaarden med Tilliggende i 10 Aar mod 1ste Prios ritets Pante Ret; 3) Renterne af den saaledes i Gaarden indestaaende Sum maae til lige Deling tila falde Præstegjeldets Fattig og Skole: Kasser; og Sögs nepræsten i Hitterdal Hr. Crøyer. 4) For be nævnte 600 Rotr. og de 120 Roir. som efter den afdøde Præste Enke Claumanns Tilbud skal udredes af hena bes Bo eller Arvinger, opføres paa Gaarden Wahlen forsvarlige Vaanings og Ushuufe; og bei Baanings, huset bestaae af en Een-Etage Bygning, hvori 2 Suer og 4 Kamre, foruden Pofteram, et passetigt kjokken og Spisekammer samt tilstrækkelig Kjælder under Bygs ningen, og udhusene af en Stelb til 2 a 3 Heste, et Fæhuus efter Gaardens Besætning, en Tærffelo 6g fornødne Huse til at gjemme Gaardens Uvling,<noinclude><references/></noinclude> hsjte1w6j0koj4x7vew3dzq75kybu60 104 90944 388605 355451 2026-04-06T17:00:38Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388605 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1809.{{Afstand|3em}} 460|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>450 4 26 Aug. Saa bevilges og tillades, at fornævnte Johan Ernhardt Knoop maae, imod affib at holde Broen 26 Aug. i forsvarlig Stand, hæve følgende Bropenge af dem, som passere bemeldte Bro, nemlig : af en Kareth eller Chaise af en beslagen Vogn af en ubeslagen Vogn 4 B. 2 B. I B. af en Hest eller et Hoved, 2 Sviin og 2 Faar I B. Dog skulle de sædvanlige, Mollègjester, Beboerne af Beil i Torring Sogn, hvis Kirkevei falder over Broen, samt Beboerne af Tørring By, som hente Tov i Bong Mose, fritages for at erlægge de ovens meldte Bropenge, ligesom og Gaaende, saavelsom de der befordres i Kongereiser eller reise i Embeds- Serretninger bor passere frit. Saa bor og de Reisende hverken Dag eller Mat fornarsages Ophold ved Bommens Aabning og Beopengenes Erlæggelse, ligesom der og udenfor Bomhuset bør ophænges en. fort Lavle, hvorpaa med store hvidtmalebe Bogstaver og Tal anføres denne allernaadigst bestemte Tart. Endelig skal denne Bevilling i sin Tib ved Landes veienes nye Anlæg igjen bortfalde. Canc. Circul. (til samtlige Landmilice-Sessioner districtviis i Danmark), ang. hvilke Avlskarle kunne for Udskrivning fritages. Gr. Da der i Anledning af dette Collegii Circulairs Skrivelse af 3die Juni d. X. sal være opstaaet Evivl: om de Avlskarle, som ved de senere Sessioner ere bevilgede fri for Tjenesten ved de annecterede Batailloner, fremdeles bør fritages, naar de bevise at være i samme Stilling, eller om de skulle behandles til udskrivning for anneutered Bataillon? saa tulle man til fornøden Underretning og Jagttagelse tjenstligst melde samtlige Landmilice-Sessioner: At ikkun de Avlskarle, som ved de i Slutningen af Aaret 1807 afholdte Sessioner bleve forbigaaede,<noinclude><references/></noinclude> t2u70r1fnubhs1p3kj9uqk3713g0pyc 104 90947 387456 366350 2026-04-06T16:02:40Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387456 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1809.|Resolutioner og Collegialbreve.|463}}</noinclude>pligtige, skulle ansees som Overcomplette, og deres 2 Septbr. Numere besættes med Nekruter, saaledes sem ovenfor allernaadigst er anordnet. Ved at meddele samtlige Landmilice Sessioner disse allerhøieste Befalinger, skulde man tillige tjenstigst melde, at de ufortovet have til Generalfrigskommissariatet for Danmark at indberette, hvor mange udtjente Kavallerifter, der ved forestaaende Session ere berettigede til Afgang, hvorefter der fra Generalkrigskommissairen kan forventes nærmere Bestemmelser for: hvorledes der skal fora holdes med Udskrivningen til bemeldte Jægercorpser. Rentek. Prom. (til Hr. Greve Holstein til 2 Septbr. Holsteinborg), ang. varigt Hegns Deling og derved brugende Mand. Gr. Ved Skrivelse af 15de f. M. har Sr. Greven fors langt Rentefanmerets Resolution paa følgende af Dem fremsatte Forespørgsler: 1) om den mand, som efter For ortningen om Hegn og Fred af 29de Octbr. 1794 dens 11te log 12te §. vil dele fit opførte og efter Forords. ningens Forßrift i 1ste og 2den §. iftandbragte varige Hegn, under en faadan Delingsforretning, er berettiget at bruge de i Sognet efter Befaling af 17de §. allerede. udnævnte og i Geb tagne Gjarde Gynsmænd: eller at der til slige Forretninger, hvormed varigt egn deles, stal free foregaaende vedkommende Paagrandsendes Indstævning til Retten for der til Forretningens udførelse at anhøre andre Miend udnævnte. 2) Om stige Forretnine ger, hvorved varigt Hegn deles, maa afboides paa uftempiet Papir og i faadan Form efter 11te §. fremlægges og afhjemles til Tinge. I anledning heraf maae Rentes tammeret herved tjenstligst melde til behagelig Efterrete sing. Ut naar Vedkommende, som aflevere eller imodtage Hegnet ere enige og ingen Tvistighed om sammes Beskaffenhed imellem dem finder Sted, behøves i saas dant Tilfælde ingen Synsforretning m. m. Spor den behøves maae efter Rentekammerets Formening, Mænd til sammes Foretagelse af Retten søges uds<noinclude><references/></noinclude> db7xc2dem7hygqa6ad7sqim2187u7uv 104 90965 388237 379458 2026-04-06T16:51:34Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388237 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1809.|Resolutioner og Collegialbreve.|481}}</noinclude>af Harikornet, imod at han derfor nyder Godtgjørelse 7 Octbr. af Skoledistrictet. Canc. Prom. (til samtlige Landmiliee-Ses- 10 Octbe fioner i Danmark), ang. at Reserver der har udstaaet Forbedringshuusstraf, ikke derfor bør ansees uskikkede til at tjene ved den staaende Har og de annecterede Batailloner. (e) Gr. Da dette Collegium Circulair Skrioztle af 22de Junii 1805, fom befremmet: "at, naar en tandværnsmand belægges med Slaverie el! Zugthuusstraf, eller for Tyverie idømmes i Forbedringshuset, bør han udflettes af Rullen, fom uværdig til nogensinde igjen at optas ges i landværnet, ffat have foranlediget Tvivl, om en Seserve, der har udstaaet Forbedringshuusstraf, kan udstris ves til den staaende Hær, fordi han, efter den nuværende militaire Indretning i fin Sib overgaaer til de annecte rede Batailloner; fas fulde Cancelliet, for at forebygge stige Reservers ulige Behandling, til forneden Efterret ning og Jagttagelse, tjenstligst melde samtlige kandmilice Sessioner i Danmark, At da saavel foranførte fom alle øvrige angaaende Landværnet givne Bestemmelser, der ikke omtales i Forordningen af 15de Febr. 1808, nu ikke længere ere anvendelige, (f) saa kan Hendemmelse i Forbes dringshuset heller ikke gjøre nogen Karl uskikket til at tjene ved den staaende Hær og de annecterede Bas tailloner, faafremt han iøvrigt bertil befindes tjensta bygtig. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen over 13 Osth Aggershuus Stift), ang. at Bonden Ole Johnsen maae paa Vang Gaards Grund et Begravelses-Sted indrette. (e) Uf Coll. Tid. No. 55, S. 643. (f) See tillige Plac. zde Febr. 1816. VII.Deel, 1ste Binds adet Sefte.<noinclude><references/></noinclude> dkntpgewnx0qudlpbklpssthuxn8xaj 104 90997 387772 385018 2026-04-06T16:31:34Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387772 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1809.|Resolutioner og Collegialbreve.|513}}</noinclude>Embedstid maae nyde det Halve af de ovenmeldte 22 Decbr. Emolumenter, eg Rettens Betjente det øvrige Halve, samt endeligen at denne Andeel ligeledes made tils staaes Sidstnævnte af de Stifter, der vel ere begynd te, men endnu ikke sluttede. Rescr. (til Amtmanden over Randers-Amt), 22 Decbr. ang. Bropenges Erlæggelse for Passage over en Bro ved Puurhuset og over En ved Byen Handest. Gr. Eftersom Stiels Moller af Puurhuset (y) i Usferg Sogn under Randers-Amt, allerunderdanigst haver anholdt om Tilladelse til at have Bropenge af dem, som pasfere 2 paa Landeveien imellem Kjøbstæderne Randers og Hebro værende Broer, af hvilke den Ene ligger i Nærheden af Puurhuset, og den anden ved Landsbyen Hans deft, samt i Betragtning af de af vort danske Cancellie derhos oplyste Omstændigheder: Saa bevilges og tillades, at bemeldte Liels Mol. Ier mane, imod stebse at holde fornævnte 2 Broer i forsvarlig Stand, hæve følgende Brepenge af dem, som passere Samme, nemlig: af en med 6 Heste bespendt Vogn af en med 4 Heste bespendt Vogn Heste, tilhørende Folk udenfor Bondes 6 B. 4 $. af en Vognmands eller anden Vogn meb 2 standen af en Bondevogn 2 f. I f I B. I f. af en beslagen Hest og af hvert Stykke stort væg Derimod bør Gadende passere frit, saavelsom de, der befordres i Konge-Reiser eller reise i Embedss Forretninger. Saa ber og de Reisende, hverken Dag eller Nat foraarsages Ophold veb Bommens (y) I Holks Lexicon Side 29 staaer Purrehuset. VII, Deel, ifte Binds adet Sefte. R<noinclude><references/></noinclude> ncbto9h4ze8uqa3lbhe809vuspdprmj 104 91008 387550 366947 2026-04-06T16:09:21Z MGA73bot 792 Finder steb-varianter 387550 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1809.{{Afstand|3em}} 524|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>[ 30 Decbr, 30 Decbr. 30 Dacbr Gr. 8. Majeftat er berfra allerunderdanight foredra get den af den kongelige Commission hertil incsendte Fo restilling af robe August 1809, hvori velbemeldte Com mission, i leoning af den ved Joenstrups Seminarium oprettede Skole for adftillige af Omegnens Bern har inde ftilt, at Seminariets forte terer moatte erholde Sade cg Stemme i Stedets Soane Commission for Skolevæse net. Ligetedes er Hs. Majeftat bleven foredraget den af Kjobenhavns Amis Stole Direction i denne Anledning af ivne Betænkning. Det har behaget Allerhøiftsamme under 28de Decor. 1809 at resolvere saaledes: "i bifalde allernaadigst, at første kæret ved Sea minariet paa Jornstrup maa indtræde i Kirkeverloses Sogns Skolecommission. Denne allerbøieste Resolus tion som herfra, under Dags Dato er communiceret Kjobenhavns Amte Efote Direction, undlader man ikke herved tjenstligst at tilmelde den kongelige Com mission tit behagelig Efterretning. Ganc. Prom. (til Fyens Stiftamtmand og Biskop), áng. nogle i Sandager Kirke trufne Indretninger. Gr. Af den of Deres Excellence og Deres Heiærværdigs heb under 29de Skovbr. fostleden hertil indsendte Fore stilling med Bilag erfares, at Frue Grevinde Gyldensteen. Som under gote Juni rs7 er forundt allernaas duft Billadelse til i Sarflev Kirke at gjøre en forandret Indretning meb samme Rivkes Attertavle, bar, iẞederfor at gjøre denne In retaine teme dte Særslev-Kirke ladet den foretage i Sandager Kirket hvorimod hun i Særsleva Rile tes of fares arfaget itte bar kunnet modtage en faabda Forautrina, bor ladet borttage den gamle, g og opleie en terravie i bins Sted.. Cancelliet uide bene da herved tjenstligst melde til beha New Souscium, i Betrentning af de af Grevs Rebel Salater andragne Omstændigheder, albeles af benennte Gevinde Gyldensteen i webe Rufe trufue Indretninger. Stil Stiftamtmanden og Biskopen dodhjents Stift), ang. Halvdelen af en Gaard til den residerende Capellan i Meldalen.<noinclude><references/></noinclude> 89xvbygfuv3m168hgy85xiy9yhy69d1 104 91014 387951 379157 2026-04-06T16:38:47Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387951 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.|Resolutioner og Collegialbreve.|5}}</noinclude>2 Jan. nær tilstæde, det er at sige paa be Steder, hvor der ikke er placeret So. Indrollerings. Officeer, eller hver denne ikke enten selv, eller ved Fuldmægtig, er tilstæde paa det Sted, han er ansat. Hr. Capitainen har alts faa feilet i at lægge Premierlieutenant Seidelis Hine bringer i Bejen for at conftituere Toldbetjent Sejde til i hans Fraværelse at forestaae hans Indrolleringspot, og, maa Man saaledes paadrage Dem at rette bette saaledes, at det bliver Capt. Seidel n uformeent at constituere, paa hans eget Un- og Tilsvar, hvem han vil til at forestade hans Indrolleringspost, naar hart ikke selv er tilstede ved den; deg bor han melde he. Capitainen hvem han saaledes eonftituerer. Rescr. (til Stiftamtmanden over Viborg 5 Jan. Stift), indeh. Tart for at passere Flod Broe. Gr. Mikel Mogenfen af Hadbroe i Middelfom Herred under Viborg Amt har anholdt om tilladelse at bave Bropenge af dem, der passere en ham tilhørende Bro, Flobbro taldetz Det tillades, at han, imod stedse at holde bemeldte Broe i forsvarlig Stand, maae hæve, følgende Bro penge af dem, som passere Samme, nemlig: Af en Kareth med 6 Heste 8 §. Af en Ditto med 4 Hefte 6ª Af en Holstens Vogn med 4 Hefte 6. Af en Vogn med 2 Heste 2 # Af Heft, Stud eller Koe I = Og af 20 Faar eller Svin Derimod bør Gaaende passere frit, saavelsom de, der befordres i Kongereiser, eller reise i Embeds For retninger. Saa bør og de Reisende hverken Dag 21 2<noinclude><references/></noinclude> ihm35xqoou3vmzuhfsmot5fib4erz9v 104 91016 388606 386882 2026-04-06T17:00:38Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388606 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.|Resolutioner og Collegialbreve.|7}}</noinclude>Gr. Det er Hr. Kammerherre og Deres Hesiærværbtg 6 Jan. heb bekjendt, at Sognepræsten for Torkildstrup og Lilles brænde Menigheder, Provst D. Grundtwig, har i en hertil indkommen Unfegning anholdt om, at Præste Enterne i Kalbet maatte istedet for det dem ved Kongeligt Rescript af 8de Febr. 1788 bevilgede Entefæde med Have og Jord, fom de ikke, formedelft Beligens Ufuldstændighed og upass sende Beliggenhed, ere istand til at benytte med Fordeel, herefter nyde aarlig af Kaldet i Godtgisrelfer 30 Rdlr., eller 10 Rblr i Penge, 2 br. Rug og 4 Tdr. Byg efter hvert Wars Sapitelstaxt. Feranlediget heraf fuse Cans celliet til behagelig Efterretning og fornøden Bekjendtgjø relfe tjenstligst melde: At det indtil videre kan tillades Sognepræsten til Torkildstrup og Lillebrænde at benytte sig af de til Enkesædet henlagte 3 Tor. Land, samt de i Præstegaars dens Bygninger indrettede 3 Bærelser, imod derof aars ligen at svare til den eldste Enke paa Kaldet 10 Rdlr. i Penge, samt 2 Tor. Rug og 4 Tdr. Byg efter hvert Mars Capitelstaxt, dog at denne Ufgift ophører, naar en Præst i Kaldet opfører en passende Bolig og dertil af Præstegaardens Jorder henlægger 3 Tbr. Land paa et bequemt Sted, saaledes at hans Enke, i Tilfælde at der ere flere Enker paa Kaldet, har fortrinlig Ret til at beboe Enkesædet, saalænge hun lever. Ganc. Prom. (til Amtmanden over Presto Amt) ang. 6 Jan. Holdelse af en Auction, som Forpagter Severin paa Gaune lader holde. Gr. Deres Excell. har til Cancelliet indberettet: atimerlem den forhen conftituerede Byfoged i Præste og Birkedommer i Bordingborg District Paul Badstuber, og den conftituerede Birketommer i Gauns Birk, er opstaaet en Misforstaaelle om, hvem der skal være berettiget til det Auctions Salarium, der tilfalder Auctions-Forvalteren ved den Auction, som Forpagter Severin paa Gauns har Tabet holde i fibfbafvigte ai Maaned. De har derhos forespurgt: hvorledes der i denne Sag sal forholdes. Can elliet skulde i denne Anledning herved tjenstligst melde til behagelig Efterretning:<noinclude><references/></noinclude> 9gap7l07mq0qlin19vka51sfb1l6pml 104 91018 387214 380787 2026-04-06T15:50:20Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387214 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.|Resolutioner og Collegialbreve.|9}}</noinclude>feret indreone exfpecterenbe Jomfruer, fom hibtil ingen Understøttelse nyde af lofteret, fra samme Zid af maae tillægges boer so blt. aattigen: 3) at der for bver Sum af 200 Note., der saaledes uddeles til exfpecterende Jemfruer, i Dvereenstemmetfe med efcriptet af 11te Martii (b) 1798, feat anvendes 16 Rdir. aarlig til fats tige Barné, og 12 bir. aarlig til ældre Fattiges For fergelfe ved Klosterets Godser. Hvorved den fulde Udgift herefter vil blive reglementeret faniebes: a) Til Priorinden i alt b) Til hver af Klosterets 20 Jomfruer der nude fato Davning, foruden de øvrige, dem ved Fundationen tils lagte gerbele, men med det bestemte ftrag af 16 Rdlr. aarlig for pret til et fader- og mederteft fattigt Barns Forfergelfes e) Til hver af be 20 albfte exspecterenbe Jomfruer de allerede tillagte d) Zil istedet for hidtil 20 nu 60 næstælb. 500 bir. 300 Rdlr. 100 Ablr. 16 blz. fe exfpecterende Jomfruer herr e) il 76 fattige Bern paa Godset hver 50 Mdir. 1) Til 76 ældre Fattige sammesteds hver 12 Rdir. Soothes Pr. og 6. iDenfeende til Anvendelsen af den Baldoret paa ny oplagte Capitalers Rente, som overskyder det, deraf aarligen bar oplægges tit Fende Foragelse allerunderdanigft have foreflaaet: 4) beer af lofterets 60 Jomfruer, fem nu nyde deels 100 Mblr. deels 50 Rdlr. aarlig, maae tillægges, saalnart den bertil tilstrækkelige halve Rente er erhvervet 25 Rele. aarlig til hvad de nu node, indtil de 20 ældste have opnaaet hver 125 dir og de næstfølgende 40 hver 75 Rdlr. aarlig: 5) at derefter atter de 40 ældste maae tillægges hver 25 Rdlr., for saaledes at erholde de 20 første i alt 150 Rdlr. og de næstfølgende 100 die aartis gen: 6) at Antallet af forladte Bern og af albre Fattige. paa Klosterets Godser, der understattes: de Ferste med 16 Mblr og be Sidste mod 12 d!r. hver aarlig, maar i det allerede bestemte Forhold ligeledes efterhaanden oppore til i alt 100 Børn og roo ældre Fattige: 7) at der saas lebes i fin ib, naar Slofteret saaledes har kunnet, regles menteres: a) For dete Priorinde b) for 100 Jomfruer t 5 afbelinger: 150 Roir. 100, 75 og 50 Rdlr c) for 100 forældretefe Born og d) for 100 aldre Fattige aarlig 500 Mble 300 Nblr. 16 Mbit. 12 Sblr. allernaabigft maaae være yr. og 6. forbeholdt at tadtemme med nærmere allerunberbanig gereftilling om all. Bifald paa den Beslutning der maatte anfees gavniiaft tit Anvendelse af Klofterets paa ny oplagte Capitalers halve ente, enten til videre forholds (b) Skal være Mai. 9 Jan.<noinclude><references/></noinclude> b0ogudtrqwx8txu39fekfvz8icyq9q9 104 91020 388240 361664 2026-04-06T16:51:41Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388240 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.|Resolutioner og Collegialbreve.|11}}</noinclude>II og Antagelser bekjendtgjøres. Eluttelig vil Kongen, 9 Jan. have denne Stiftelses nu værende og tilkommende Direction allernaadigst befalet i et og alt allerunderdas night at rette og forholde sig efter hans foranførte aller naadigste Villie og Befaling. Rescr. (tit Amtmanden over Bornholm) ang. at Arbeide ved Frederiks Steenbrud er Straf for visse Forbrydere og for Bidrag til uægte Berns Underholdning. Gr. Ved Rescr. af 6te Mai 1803, bar Kongen, meb Hensyn til den Banskelighed og ufitterbed fom Commu nicationen med Bornholm under nærværende Conjunturer er underkastet, iblandt andet fastsat følgende temporaire Forandring, faavet i Henseende tit Executionen af Straffen for dem, som der paa Landet, efter Anordningerne, ere eller blive tilfundne at arbeide i Kjøbenhavns Forbedringss huus i nogle Raaneder, som angaaende Uffoningsmaaden af Beder og Bidrag til uægte Berns Underholdning: 1) Enhver, som, for noget paa Bornholm forsvet Delictum, sammesteds dommes til arbeide i Kjøbenhavns Forbedringss huud, paa et Nar eller kortere Tid, skal utstaae denne Straf paa Bornholm, ved at forblive eller hensættes under Bev gtning i et af landets Arresthufe, og der gives et bestemt Arbeide og en bestemt underholdning i ligbed med hvad der er fastsat for Forbrydere i Kbhns Forbedringss huud; og 2) at de, som ikke fermaae at udrede idømte Beder, eller Bidrag til uægte Barns Opfostring og desiige, fulle henvises til arbeide, enten i Frederiis teenbrud paa Bornholm, eller i Almindingen, eller og til Havne og Bei Arbeide, og hvor forresten Arbeide, enten offent lig eller privat udfordres, i saa lang Sid, som Forards ningen af 6te Decbr. 1743, i benfeente til Bøder i Almindelighed bestemmer. Men da det senere er blevet fore draget, at det bar været forbundet med Vanskelighed og Bekoning at anbringe de Paagjældende til ovenanførte Stags Arbeide, Caa vorbe følgende Bestemmelser i Anledning af ovennævnte Rescript fastsatte: At de Forbrydere, hvilke i Følge meerbemeldte Rescript af 6te Mai 1808, feat forblive paa Bornholm, og der udskane deres Straf, maae, naar de ere tilfundne Forbedringshuus. Arbeide paa et Aar eller fortere, paalægges et efter deres Kreef- 10 Jan.<noinclude><references/></noinclude> s47l45xc3ephbjj8eoubw9r6v2mrcyy 104 91022 387944 366365 2026-04-06T16:38:43Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387944 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.|Resolutioner og Collegialbreve.|13}}</noinclude>fra Balløe, og Stiftet allerede i mange ar bar forsynet 11 Jan. bospitalet med en vigtig Deel af dets Fornødenheder, og da bemeldte Provisor for Vallee Stift har erklæret, at det synes at være en pligt for Stiftet at overtage Bestyrels fen af pofpitatet da samme udesukkende er indrettet for Stiftsgodfernes boere; Saa overtager meerbemeldte Provisor (e) for Valløe. Stift, Bestyrelsen af Herfølge Hospital istedet for den forrige Direction, som derfra er entlediget, og bempa diges han til, Tid efter anden at indkomme med For. stag, der sigte til Hospitalets Tarv og forbedring. Canc. Prom. (til Amtmanden over Sorve 13 Jan. Amt), ang. at de eligerede Borgeres Antal i Ringsted er 3. Gr. Til Cancelliet er fra br. Kammerherre indkoms men en Skrivelse, hoori De, i Anledning af den eligerede Borgers i Ringsted Falcks Dedsfaid, har ineftiüet at bisses Untal maatte for Fremtiden i bemeldte Købstæd indskrænkes til 3. Man ftude i tjenstigt Giensvar bers paa, og ti Bekjendtgjørelse for Vedkommende, ifte undlade herved at melde: At Cancelliet, paa Grund af de oplyste Omftændig, heder, bifalder, at Antallet af de eligerede Borgere i Ringsted indtil videre nedsættes til 3. Gane. Prom (til Stiftamtmanden og Bi 13 Jan, stoppen over Aggershuus Stift), ang. ledigt beneficeret Godses Bortbygsling af Beneficias rierne. Gr. Cancelliet har modtaget Stiftete Forestillinger af 13de 09 25de Octbr f 2, foranlediget ved det at Amts mand Sommer eldt i uniedning af Nefcript. 19de mai f. 2. om beneficerede Godsers Sata frem atte Spetuss maal: om det burde feies nogen Foranfattning imob Bortby sing af faadanne beneficerede Gaarde om med Splabelle blive bpgfelledige, eller som en sei ending vil afstaae til en anden? after herom ar bave bet med bet Kongelige Rentekammer ftulte man til behageng Efterretning herved tjenstligst meide: (e) albis nu Quratos i Felige St, 12de Julf 1810.<noinclude><references/></noinclude> rjjet2abyyywe9ua0pt5ed33xa78ono 104 91038 388306 386767 2026-04-06T16:55:34Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388306 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.|Resolutioner og Collegialbreve.|29}}</noinclude>3 Febr. Paastand i denne Henseende, lovligen bevises førend der til deres Paastand kan tages Hensyn. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bis 3 Febr stoppen over Uggershuus-Stift), ang. at Laura vig Byes Indvaanere aarlig paalignes 200 Rdlr, til Dens Skolevæsen. Rolt, til Dent Gr. Af den under 18be Decbr, sidstleben til Gancellies indsendte Forestilling med Bilage erfares at Laurvig Byes Magistrat, Repræfentanter, og en for Deel Inds vaanere ere blevne enige om, at tillægge Byens Skole Tærer Tobberup en aarlig fast en af 200 Rdlr. foto uden den tønning, han hidtil har havt for de Børn, hvis Forældre, have bavt Formue at erlægge noget Bidrag, imod at den sidstnævnte tanning ikke forhøies, og at denne ubaift maatte lignes paa Byens Indvaanere efter deres Formue, samt at Connen fulde tage fin Begyndelse med indeværende Aar 1810; endvidere, at bemeldte Stolelærer Zobberup bar erklæret fig fornoiet med de 150 Rdlr. af ommeldte ham tilstaa de 200 Rdlr., hvorimod de overs blevne 50 Rdlr. aarlig skulle tillægges Læreren ved Fattig olen paa Fritze Bakke. Inledning heraf, samt med Hensyn til hvad Stifts origheden i Dvereensstemmelse med Foranførte har behaget at indstille, fulde Man hers ved tjensttigst metde br. Kammerherre og Deres Hsiars værdighed til behagelig Efterretning: At Cancelliet indtil videre bifalder: 1) at Laurvigs Byes Indvaanere aarlig paalignes, Enhver i Forhold til sin Formue, at udrede 200 Rdlr. til Byens Sko levæsen, og at med samme Ligning og Inddrivelse förs holdes ligesom med andre Skatters Ligning og Inddria velse; 2) at Skolelærer Tobberup, saalænge han ved bliver at være Lærer ved den Skole, han nu forestaaer, fra dette Aars Begyndelse nyder aarlig 150 Rdlr. af benævnte 200 Rdlr., imod at han ikke forboier der Løn, han hidtil har havt for de Børn, han undervisers. og endelig 3) at de øvrige 50 Rblr, tillægges Lære sen ved Byens Fattigskole paa Fritzo.Bakke<noinclude><references/></noinclude> bgqmkxg53934kz01dloaptawyjz75h7 104 91055 387219 366643 2026-04-06T15:50:30Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387219 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.|Resolutioner og Collegialbreve.|45}}</noinclude>A Skulde Man herved tjenligst anmode Hr. Kammer 17 Febr. herre at paalægge vedkommende Rettens Betjente at overtage Skifte Bæsenet og Overformynderiet paa ovennævnte Bendergods, samt underrette bemeldte Hr. Doct. Larsen om den desangaaende foiede Foranstalt ning, 2. G. Rente- og Generalfoldk. Prom. (til 17 Febr. Stiftamtmanden over Fyens Stift), ang. Veda blivelse i 10 War af Assens Havne-Jadtægter. Gr. Paa Kamrefs allerunderbanigfte gorefining om be, udi Deres Excellenc. 6 erede. Strivelse af 4de f. 9. tit todsen for Asfens. Stiebro indstillede afgivter, har det under 3dfe Dennes allerhandigt behaget be. Maicfiet Kongen saaledes at resolvere: "B: bifalde allerhandigt, at de for Assens Stitsbro under 12te August 1796 approberede og under 8de August 1798 nærmere bestemte Afgivter fremdeles made oppebæres i 10 paa hinanden følgende War, dog saales des, at herefter af hver Td. Korn, som indfribes, og passerer Broen, skal fvaresistedet for bjdtil s. faas ag at Winterlagspengene af fremmede Stibe mane for Assens bestemmes til 2 Mt. pr. Læst maanedligen.. Denne allerhoieste Resolution, hvorom Toldstedet i Assens (0) herfra i Dag er underreftet, undlader manz ikke til egen behagelig Underretning og til videre Meds delelse for Havne Commissionen paa fornævnte Steb tjenstlight at prelde. (o) Nemlig oldkassereren, for derefter at oppebære de udi Resolutionen befalede Afgifter, hvorom uti Cold Regnskaber, som hidtil, gjeres den fornødne Ferklas ring, ligesom det Oppebaarne ved Rumeld ise maas nebligen til pavne. Gommissionen imob Doittering bliver at udbetale,<noinclude><references/></noinclude> kx267vbjguuo7oor7pujp6qn6mo1mfh 104 91065 387949 330432 2026-04-06T16:38:46Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387949 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.|Resolutioner og Collegialbreve.|55}}</noinclude>forbliver i mit Værge, vælger Sognepræsten, som z Marie stedse stal have Opsynet over Bogfamlingen, en anden duelig Wand i Sognet til Bibliothekar, i Fald han ikke selv vil være det, og opmuntrer Almuen til stadig og flittig Læsning; 2) Bibliothekaren indfører i en fors feglet og gjennemdragen Protocol, Biliothekets Bøger, saavelsom de tilkommende Gaver, samt Udlaanet og Tilbageleveringen, hvilket Protocollen ligger aabent til Enters Eftersyn. 3) Saavel den første, som alle følgende Modtagelser af Bøger og Penge, indberettes til Stiftsdirectionen igiennem Sognepræsten. 4) Bøgerne forsynes med Omslag, om det er nødven digt, og ublaanes til enhver god og sædelig mand og Qvinde i Faabjerg Præstegjeld, men ci uden for Sam me. 5) Tage Begerne mærkelig Stade eller forkom. mes, erstattes de af Laanerne. Hvilke Bøger bestaae i følgende: 1) Den Danske Hausfaber af Svendsen 2) Beckers Neb. og Hjelpebog. 3) Justs Bondepractica. 4) Rafns Naturhistorie, 2 Dole. 5) Sallings Naturfære. 6) Erfaringskole for alle dem, der elske Livet it. 7) Just's Kort over Norge. 8) Salsmanns Peter Jensen. 9) Moral for Bern. 10) Carl von Carlsberg. 11) Gutmanns Familiereise. 12) Om Herremanden Brahe it. 13) Norske Jorddyrker Almanak. 14) Waur om Melkefarve. 15) Rafn om Suppe og Gelee af Been. 16) Om Tjenestefolk, e<noinclude><references/></noinclude> nyohdjmoeo1dxjrrqof8h3x9ax42fip 104 91075 388608 360900 2026-04-06T17:00:40Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388608 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.|Resolutioner og Collegialbreve.|65}}</noinclude>Ut da Indqvarterings. Byrden er et Onus reale, ro Marts der hviter paa Huse og Gaarde i Kjøbstæderne, og Lei. erne ikke ere denne Byrde undergivne, faa kan dem heller ikke paalægges den i Forslag bragte Afgift. Admiralitets og E. Collegii Prom. (til det 10 Maits Kongelige danske Cancellie), aug. at Helsingsers Færgelaug tilstaaes Se Indrollerede, samt at Svenskfødte maae reise hjem. Gr. Unledning af fra Helfinasers Færgelaug berom indkommen Ansøgning, har Collegium, ved Etcivelse af 16de Decbr f. 2. til Inbrotteringschefen i Sjællands Dio strict, Commandeur Platou, bevilget: Ut enhver gammel Færgemand og Færgemands Enke i bemeldte Laug, som ikke selv kan bestride fin Færge tjeneste, maae dertil tilstaaes en dygtig Kerl, dog faas tebes, at denne Karl noftrives i Reserve, men ikke indkaldes til den Kongelige Tjeneste, førend den høieste Medvendighed fordrer det. Endvidere har Collegium, fors anlediget af nogle derom indkomne Ansøgninger, tilladts at endeet Færgekarte i Helsingør, fom er Evenfte af Fødsel, mane reise til deres Fodeland Sverrig. Dette undlader dette Collegium ikke tjenstlight at communicere det Kgl. danske Cancellie, med Hensyn til, om velbes meldte Cancellie behagelig ville paadrage vedkommende Svrighed at have Indseende med, at de Matrofer, den saaledes ere fatte i Reserve, virkelig anvendes til Færs gelaugets Tjeneste; samt at de, der ere tilladte at reise til Sverrig, uden Ophold tiltræbe Deres Reise dertils da de, i modsat Fald igjen blive ansatte til den Konge!. Setjeneste. Efter som man har Formodning om at hiemforlovede Folk endnu skulle opholde sig i Helsingo ser, og saaledes under Paaskud af at reise hjem til Sverrig, ville unddrage sig fra Setjenesten her. VII. Deel. adet B. 1ste 5. CE<noinclude><references/></noinclude> 3d61els46vg6mqx65jxrexss26pvtn7 104 91087 387220 366977 2026-04-06T15:50:32Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387220 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.|Resolutioner og Collegialbreve.|75}}</noinclude>Canc. Prom. (til samtlige Overovrigheder), 24 Marts, ang. en duelig Medhjelper ved ethvert Apothek (d). pos Gr. Da det er af Vigtighet, at der ved ethvert thet, foruden Apothekeren feip, findes en duelig og paas lidelig, helst examineret, edhjelper, der i Apothekerens Sygdom eller Fraværeise i fortere eller længere ab kan foreftaar, Apotheket. efterfom en uduelig eller mindre. kyndig Svend eller Dreng i faa. Silfælde vilde kunne affedfemme noprettelig Slade, ved urigtige tægemidlers Udlevering, eller ved en urigtig Preparation af dem, fom ere foreffreone; San skulde man herved tjenstligst anmode bem om, behageligen at ville anmode den i deres District boende Physikus om, ved Apothekernes Bisitarion at paafee,. at der ved ethvert af dem findes en fandan Medhjel per, samt derhos tilholde samtlige Apothekere, i hans. District, at give ham i Forveien Underretning om, hvergang de paa flere Dage forlade deres, Apotheker. Canc. Circul. (til samtt. Stiftamtmænd, 24 Marts. Amtmænd, Grever og Baroner i Danmark), ang. Agtpaagivenhed med de frem og tilbage igjen nem Sverrig Reisende. Under 11te April f. 2. communicerede dette Galle gium en allerhøießte Resolution af 6te næst forhen, i Folge hvilken ingen Authoritet maatte medǝ deie Udlændinge Passe, eller paategne Samme, til Norge,. arden speciel Kongl. allernaadigst Tilladelse. Paa inds kommen Forespørgsel om, hvorvidt denne allerhoieste Resolution endnu, efter Fredens Afslutning med Sver rig, sal anfees gjeldende, har Hs. Majestæt, under 16de d. M., behaget allernaadigst at resolvere saales. des: De Personer, som det ikke er forbudrt, uden: Wor (d) Af Coll. Tib. Sto. 41. P. 242; fee Pr. af gde Febr. og de August 1811.<noinclude><references/></noinclude> pg9mionlm1nfdrib52cptbrs301gjt3 387950 387220 2026-04-06T16:38:47Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387950 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.|Resolutioner og Collegialbreve.|75}}</noinclude>Canc. Prom. (til samtlige Overovrigheder), 24 Marts, ang. en duelig Medhjelper ved ethvert Apothek (d). pos Gr. Da det er af Vigtighet, at der ved ethvert thet, foruden Apothekeren feip, findes en duelig og paas lidelig, helst examineret, edhjelper, der i Apothekerens Sygdom eller Fraværeise i fortere eller længere ab kan forestaar, Apotheket. efterfom en uduelig eller mindre. kyndig Svend eller Dreng i faa. Silfælde vilde kunne affedfemme noprettelig Slade, ved urigtige tægemidlers Udlevering, eller ved en urigtig Preparation af dem, fom ere foreffreone; San skulde man herved tjenstligst anmode bem om, behageligen at ville anmode den i deres District boende Physikus om, ved Apothekernes Bisitarion at paafee,. at der ved ethvert af dem findes en fandan Medhjel per, samt derhos tilholde samtlige Apothekere, i hans. District, at give ham i Forveien Underretning om, hvergang de paa flere Dage forlade deres, Apotheker. Canc. Circul. (til samtt. Stiftamtmænd, 24 Marts. Amtmænd, Grever og Baroner i Danmark), ang. Agtpaagivenhed med de frem og tilbage igjen nem Sverrig Reisende. Under 11te April f. 2. communicerede dette Galle gium en allerhøießte Resolution af 6te næst forhen, i Folge hvilken ingen Authoritet maatte medǝ deie Udlændinge Passe, eller paategne Samme, til Norge,. arden speciel Kongl. allernaadigst Tilladelse. Paa inds kommen Forespørgsel om, hvorvidt denne allerhoieste Resolution endnu, efter Fredens Afslutning med Sver rig, sal anfees gjeldende, har Hs. Majestæt, under 16de d. M., behaget allernaadigst at resolvere saales. des: De Personer, som det ikke er forbudrt, uden: Wor (d) Af Coll. Tib. Sto. 41. P. 242; fee Pr. af gde Febr. og de August 1811.<noinclude><references/></noinclude> 8765kqwiqad2feryp6r310bloj32uzi 104 91104 388244 385035 2026-04-06T16:51:47Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388244 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.|Resolutioner og Collegialbreve.|91}}</noinclude>Rescr. (til Amtmanden over Bradsberg: 11 April. Amt), ang. Tingstedet for Sannichedahls- Præstegjeld. Gr. Efter Gancelliete gjorte allerunderdanigste Fores stilling, samt i Betragtning af de derhos foredragne Oms stændigheder: Vil Kougen have Rescriptet af 30te Mai 1806 ophævet ved hvilket det allernaadigst er tillade: at Tinget for Sannichedahls Præstegjeld maatte holdes. paa Kragers Byes Raadstue. Confirmation paa Greve Joachim Godske 13 April, Moltkes Gavebrev, hvorved Khavns Universitet stjænkes den Moltkeffe Naturalie-Samling, (n) saaledes lydende: "Ved lang Erfaring overbevist om naturhistoriske Kundskabers fortrinlige Nytte, sanvel for Borgerne & Almindelighed, som i Særdeleshed for Statens Embedsmænd; og forvisset om, at Universitetet i enhver Henseende er det meest passende Sted til disse Kunds fabers Udbredelse i mit Fædreland, har jeg troet at kunne bidrage til dette Studiums Fremme ved Univer fitetet paa følgende Maade, og under disse Betingel fer. I fornævnte Diemed slicenker og giver jeg. Geheime Conferentsraad Greve Joachim Godfre Moltke til Bregentved, Universitetet i Kjobenhavn tht Brug, Besiddelse og Eiendom den mig tilhørende Samling of Naturalier med Sammes Tilbehør.. Bemelbre Samling, som strax til Universitetet afleveres, skal være og forblive en særskilt Samling; og til Erindring (n) I Confirmationen staaer: at Kongen med særdeles allerheiefte Belbehag anseer dette af Greven gjorte Offer. Denne har indstillet Gavebrevet til Goufire mation. §. I. §. 2.<noinclude><references/></noinclude> indqod7zdyvyw67lmq8uivzcolt070i 104 91106 388308 379907 2026-04-06T16:55:36Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388308 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.|Resolutioner og Collegialbreve.|93}}</noinclude>dets vedvarende Gavnlighed hemlægger jeg en fast aat 13 April, lig Indtægt af 200 Rdlr., hvilken Indtægt bestandig stat være forsikret i Gaardene Tryggevelde og Ais lov, hvilke jeg haver forbundet med Grevfabet Bres gentved; og fra Samme udbetales i Universitetets Qvæstur hvert Wars 3ote Juni og 31te Decbr., hver gang det Halve; og feer første Indbetaling den zote Juni 1810. Desuden skal ved hvert academise Aars §. 5. Slutning af ovennævnte Grevstabs Besidder anvises Universitetet end videre 200 Rdlr., naar det fuldstæn digen beviisliggjøres at naturhistoriske Sorelæss ninger virkeligen ere blevne holdte og tilendebragte ved Universitetet i Agrets Leb; hvilke 200 Rdlr. aarlig ftal paa samme Maade, fom de i forrige §. om talte 200 Rdlr., være forsikrede, og udbetales som et Gratiale til den eller be Lcerere, der have holdt Fores læsninger, i Forhold til enhvers Urbeide. I Tilfælde det i denne Punct fordrede Beviis ei tilveiebringes, Blive disse 200 Rdlr. at anvende efter den følgende 9de §. Det Moltkeste Vaturaltheater stal staae §. 6. aabent 2 i det mindste Dag ugentlig, baade for Indenlandske og Fremmede, under tilbørligt Tilsyn, bog mane aldeles Intet deraf, under hvadsomhelst Paastub ublaanes, ei heller forkommes, eller fra Samlingen alieneres, undtagen forsaavidt dette er en Følge af Bestemmelserne i den foregaaende aden §. Hver §. 7. 28 de Jan. at paa Universitetets Vegne til Hs. Majeffæet Kongen aflægges allerunderdanigst Rapport om Naturaliecabinettete Tilstand og Sammes hensigtmæss sige Benyttelse, tilligemed et Regnskab over hvad Not, der i sidste Aar for de tillagte Indtægter er anffaffet. Af denne allerunderdanigste Beretning, saavelsom of bet aarlige Regnskab, meddeles Besidderen af Grev-<noinclude><references/></noinclude> bc9s9d3b2a3d4w4gc6gn7m0xp1xk0jv 104 91131 387213 369020 2026-04-06T15:50:16Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387213 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.{{Afstand|3em}} 118|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>21 April. mende Magistrater og Øvrigheder mane lade sig betale, naar Skibet, for hvilket Certificatet forlanges, er paa 50 Commerce Læster og derunder I ble,, og naar Skibet er af mere end 50 Commerce Læsters Dræg tighed, 1 Ndlr., faafremt Certificatet udstedes af en famlet Magistrat, men, naar Samme pan Stæder, hvor ingen Magistrat er, udfærdiges af en enkelt Dva righeds Person, da i alle Tilfælde Deel under. 5) For Passets Expedition er ved fornævnte allerhoieste Resolution fastfat: at vedkommende Over Dvrigheder ved. Sammes Udleverelse maae af Reqvirenten labe fig, betale en Gebphr af 64 B. danse for hvert Pas 6) Efter hver fuldendt Reise, naar det med Pas fora fynede Skib kommer tilbage til sit hjemsted, eller efter Aarets Forløb, faafremt. Passet i Følge Forordningens 13de §. ikkun gjelder for eet Uar, paaligger det Magis Straten og Øvrigheberne af Sterne eller deres. Rehderier at lade sig tilbagelevere det brugte Pas med. Oversættelse og Skibs Certificatet, samt for Saadans nes Modtagelse uden Betaling at give dem en vits tering, hvilken Qvittering enhver Rehder eller Skipper, der forhen har været forsynet med Certificat og Pas maae forevise, forinden han erholdet nye papirer. 7) Naar nogen Skibsrehder, efter at have requireret og erholdet et Sopas, ved nogen indtruffen Hindring standses i sin forehavende Skibs. Udrustning, og saales des med Toldbod Attest eller paa anden fyldestgjørende Maade beviser, ei at bave benyttet de ham meddeelte papirer, ber han ved Passets Tilbageleverelse erholde det for Passet erlagte tilbagebetalt, bog saaledes, at der af Betalingssummen indeholdes 1 Rdlr. i Paskassen. Til Slutning skulde Collegium til allerunderdanigst Opfyldelse af s. Majesteets allerheieste udtrykkelige Befaling i Resolution af 8be April tilføie, at der er<noinclude><references/></noinclude> r3ec6ikio4334lwxw7nc22854p9lofh 104 91165 387322 314203 2026-04-06T15:53:52Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387322 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.{{Afstand|3em}} 152|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 8. §. 9. Efulde 1 Juni, Pension; dog bør dette ikke fee for den gamle og ny Fond ere forenede til een Masse. Skulde, som ingenlunde er at formode, ved uberegnelige Tilfælde, Kassens Fond i Tiden ei uden at synke, kunne udholde at bea tale den bestemte Pension 30 Rdlr., saa bør det Mang lende fordeles paa samtlige Interessenter; og erlægges da Tillægget med det aarlige Contingent. Det præliminaire Indskud og det aarlige Contingent man være indleveret igjennem Provsterne herredsviis, eller naar disses Embeder ophøre, igjennem Amtsprovsterne til Administrator inden hvert Mars 1ste Juni. Mogen foretrække at give simpel Obligation for Inde Fuddet til Kassen, da tillades dette, imod at Rente og Deel af Capitalen til Afdrag aarlig betales, tilligemed Contingentet. I andre Tilfælde med Pens ges Udlaan forholdes efter gjeldende Anordninger om offentlige Midler. Afviger Administrator derfra, bliver bet paa hans eget ansvar. Hvad der ved Mans dens Dod ei er udbetalt og ei af Stervboet kan erbots des, afkortes Enken i de første Pensioner. Deer Ro. nen for Manden, da ber den resterende Capitat strax være forfalden til Udbetaling, som erlægges den pacfølgende iste Juni tilligemed Contingentet, uden foregaaende Opsigelse. Og bor Manden inden 2 Maas neder efter Konens Deb anmelde Drdsfaldet for Abs ministrator under en Mulct af a Rd. om dette forsen mes. Tilligemed Contingentet ber Provsten til fie Juni lade følge Leve-Attester for de i Herredet eller Amtet sig opholdende Enker; ligesom Qvitteringer for Pensioner af Herreds eller Amtsprovsterne inden en Maaned efter Landemodet bor indsendes til Administra §. 10, tor. Ubebliver Nogen med fit Indskud, eller fin aarlige Contingent, da beregnes ham et Wars Rente af den<noinclude><references/></noinclude> r6ggvniu6v6z708zpu2z9pnj5yp2tlg 104 91168 387215 375785 2026-04-06T15:50:23Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387215 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.|Resolutioner og Collegialbreve.|155}}</noinclude>misforneiebe med den givne Kjendelse, indstilles den I Juni. til endelig Afgjørelse af Directionen, hvorved Sa gen har sit Forblivende. Dog saaledes, at Embedss mændene ved de lærde Skoler, saavel som Stifts, physicus, ikke i Følge de foreftaaende Bestemmelser i Art. aden og 3die skulle være forbundne til at inda træde som Medlemmer i Societetet; ligesaalibet som deres frivillige Deeltagelse skal kunne fritage dem for alt Indskud, de som Embedsmænd ere pligtige at gjøre i den almindelige Entekasse.. Rescr. (til Khavns Magistrat), ang. endnu en Una Juni bersegelses Protocol ved See- Retten. (0) Canc. Prom. (til Biskoppen over Ribe Stift), 2. Juni.. ang. en Degns Ret til de Kirken skjenkede og brugte Lys. Gr. Foranlediget af det fra Eieren af efter-Kirke p Meller Leth, hertil indkomne og med deres poiærværdigs heds senere indhentede Erklæring forfonede Andragende, angaaende, hvorvidt Degnen tan have Ret til at tilegne fig de Lys, der ved en eller anden Beilighed gives til Kirs. ken, naar de sammesteds et Aar have staaet;, Skulde Man tjenstligst melde til behagelig Efterreta ning og. Bekjendtgjørelse for de Vedkommende: At Degnen hertil maa anfees berettiget i Overeensstem melse med Cancelliets Resolutioner af 21 de April 1792. eg 1ste Marts 1794, faafcemt Lysene ere brændte saas nær, at Unstændighed fordrer deres Borttagelse. Gen. Ld. Deconomies og Comm. Collegii 2 Juni. Circ. (til samtlige Stiftamt, og Amtmænd i Danmark), ang. Indskærpelse af det om Rig. tighed for Kjøbstædernes aarlige Brandpenge Anordnede. (o) f Coll. Lid. No. 23. Pag. 359, fee Pr. 1zde ai og 19de Juni 18r0.<noinclude><references/></noinclude> ik6gmkharcvmv6f3mpbm5cgmp0ms88m 387943 387215 2026-04-06T16:38:42Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387943 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.|Resolutioner og Collegialbreve.|155}}</noinclude>misforneiebe med den givne Kjendelse, indstilles den I Juni. til endelig Afgjørelse af Directionen, hvorved Sa gen har sit Forblivende. Dog saaledes, at Embedss mændene ved de lærde Skoler, saavel som Stifts, physicus, ikke i Følge de forestaaende Bestemmelser i Art. aden og 3die skulle være forbundne til at inda træde som Medlemmer i Societetet; ligesaalibet som deres frivillige Deeltagelse skal kunne fritage dem for alt Indskud, de som Embedsmænd ere pligtige at gjøre i den almindelige Entekasse.. Rescr. (til Khavns Magistrat), ang. endnu en Una Juni bersegelses Protocol ved See- Retten. (0) Canc. Prom. (til Biskoppen over Ribe Stift), 2. Juni.. ang. en Degns Ret til de Kirken skjenkede og brugte Lys. Gr. Foranlediget af det fra Eieren af efter-Kirke p Meller Leth, hertil indkomne og med deres poiærværdigs heds senere indhentede Erklæring forfonede Andragende, angaaende, hvorvidt Degnen tan have Ret til at tilegne fig de Lys, der ved en eller anden Beilighed gives til Kirs. ken, naar de sammesteds et Aar have staaet;, Skulde Man tjenstligst melde til behagelig Efterreta ning og. Bekjendtgjørelse for de Vedkommende: At Degnen hertil maa anfees berettiget i Overeensstem melse med Cancelliets Resolutioner af 21 de April 1792. eg 1ste Marts 1794, faafcemt Lysene ere brændte saas nær, at Unstændighed fordrer deres Borttagelse. Gen. Ld. Deconomies og Comm. Collegii 2 Juni. Circ. (til samtlige Stiftamt, og Amtmænd i Danmark), ang. Indskærpelse af det om Rig. tighed for Kjøbstædernes aarlige Brandpenge Anordnede. (o) f Coll. Lid. No. 23. Pag. 359, fee Pr. 1zde ai og 19de Juni 18r0.<noinclude><references/></noinclude> krfz53je7d1zw83yd09lx7tui9ii1s3 104 91178 387216 379415 2026-04-06T15:50:24Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387216 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.|Resolutioner og Collegialbreve.|165}}</noinclude>viforife Skolereglement foretriver. 6) Foruten Degues 16. Juni. Bornet, som de yde i Byg, eriægge de tu Stolelæreren aartig 3 Lender Rug og 1 Tb. Boghvedegryn. 7) Alle Gaardeieres forældre give af hvert Potepligtigt Barn, fom lærer at læse, ugentlig 2 B., cg lærer det tillige at frive og regne, da i §. mere, ialt 3 B. ugentlig. Ene hver Suusmand eller Inderfte giver for fine Borns Undervisning i Læsning, Skrivning og Regning aastig 3 St., hoor mange Born han end hat. 8) Aue for vævnte udgivter i de her fremfatte første 6 Pofter betales, i Forhold til Enhvers Dartkorn, af Sognets samta liaz Lodseiere, der desuden vedblive at yde til Bjertes kote, hvad de ere denne Stole pligtige, indtil en anden Forandring kan finde Sted, enten ved Skoledis ftricternes ny Ombeling, eller ved Bierte Stolelærers Forfremmelse til et andet Embede eller ved hans. Ded. Saa skulle man til behagelig Efterretning og Bes kjendtgjørelse for Vedkommende herved tjenstligst melde: at Cancelliet bifalder ovenmeldte Forslag; dog saales des, at Sognets Beboere ere pligtige til at underkaste fig de Forandringer, som i sin Tid maatte blive fore tagne med Skole Districternes Inddelinger og Skoles lærernes Lenninger, i Overeensstemmelse med en fees ventende Anordning angaaende Skolevæsenet paa Lan det i Danmark. (r). Ganc. Prom. (til Biskoppen i Nibe), at 16 juni. tilfjendegive Pastor Steenstrup til Norup, i Anled ning af en af ham foretagen Dielse, paa det saakaldte Gemeinlogis i Christiansfeld: at geistlige Forretninger ei kunde foretages i et fremmed Sogn, uden Overs enskomst med dette Sogns Præst eller høiere Tilladelse. Rescr. (til Khavns Sø Ret) ang. en Protocoll ved 19 Juni, Denne, til en hastigere Undersøgelse af indbragte Stibe. (s) (r) See ibidem. 1) (s) See N. 17be Mai og rfte Juni 1810, bortfaldne ved den i Karet 1814 stiftede Fred. in e<noinclude><references/></noinclude> 3mfrk2mwaa317bwmyyxkn6zfd3ksn83 104 91189 387945 384876 2026-04-06T16:38:43Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387945 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.{{Afstand|3em}} 176|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>22 Juni. Men dersom ogsaa denne Straf er uden Frugt, bør Skolelæreren, efter Amtsdirectionens Foranstaltning tiltales pra fit Embede; og i dette Tilfælde gjø res Forestilling til det Danske Cancellie om hans §. 17. Suspension. Det nærværende Skolehuus bør indrets tes saaledes, at det foruden Undervisningsværelser til 3 Glasser, tillige kan afgive forneden og anstændig Bopæl for begge Laverne. Desuden forsynes Stos Ten med be fornodne Materialier, saasom Bænke, Borde, Tavler, Protocoller, Journaler og Landkort; og alt dette ordnes efter Skolerommissionens Forslag, fom indsendes til Amtsskoledirectionens Approbation. I aarlig fast Lon under første Lærer 300 Rdlr. af Skolekassen, fom ham quartaliter udbetales. Han nyder tillige sitidsoffer af Menigheden. Anden. Lærer tillægges for første i Lon 250 Rdlr., foruden Indkomsterne af Cantortjenesten, der omtrent ud. gior roo Rotr. aarlig i uvisse Uccidentser, og hvilket Embede han vedbliver at forestaae saa længe han af bemeldte Tjeneste betaler i Pension til forrige Rector Bauholm 75 Rdlr. Men naat benne Pension bortfalder, bliver bons Lon 200 Rotr. foruden de accidentelle Indkomster af Gantortjenesten. Foruden de 2 Skole-Inspecteurer udnævnes 3 af Byens agts værdigste Indvaanere, fom fælleds beforge Skolens første Indretning, og derefter vange over dens Ops retholdelse. Deres udnævnelse skeer paa følgende Maade: Forste Gang foreslaaes de af de bestandige Skoledirecteurer, Præsten og Borgemesteren, for Amts, Skoledirectionen, som udnævner dem, og skulle de være pligtige at vedblive det i 3 Aar. Siden gaaer aarlig ved Vodkasining En ud, og de øvrige Skolein. §. 18. §. 19. specteurer vælge en anden, i Stedet. Naar Skolehuset<noinclude><references/></noinclude> m24oq96zpldeul5xr212g9f559v6i2c 104 91210 388607 384882 2026-04-06T17:00:39Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388607 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.|Resolutioner og Collegialbreve.|197}}</noinclude>21 Juli. saavel i indvortes som udvortes Ergdoms Tilfælde, og hvortil hav af Stedets Øvrighed eller Fattigvæsenets Bestyrere ellers maatte requireres. Dette skulde man herved tjenstligst melde til behagelig Underretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende. 21 Juli. Canc. Prom. (til Amtmanden over Thisted Amt), ang. en Politiebetjent i Nykjøbing paa Mors med Lo.. af Kæmnerkassen. Gr. Gancelliet har allerunderbanigft foredraget Hans Majeftat det med pr. Amtmands Skrivelse, dateret 1ste f. ., hertil indkomne Forslag fra Byfoged Mailer i Nykiøbing paa Morsø til en Politicbetjents ansættelse i bemeldte By med en aarlig Løn af 30 Noir. af Byens Kamner Kasse, samt hver andet Nar en ny kjole, pat og Støvler, paa Byens Bekostning; og det har derefter behaget Allerhøistamme, under 17de d. M. allernaadig at resolvere saaledes: Vi bifalde allernaabigft, at en Politiebetjent mace ansættes i Nyjøbing-jobfted paa Morsge med 30 Rd. aarlig Løn af Byen, og øvrige allerunderdanigst indstillede Emolumenter; og at denne Betjentpost, for denne Gang, maae besættes af Stedets Øvrighed. Hvilken allerhoieste Resolution man herved tjenstligst skulle meddele Hr. Amtmand til behagelig Efterret ning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende. 21 Juli. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Aalborg-Stift), ang. at de i Hertugdømmene fødte Jøder ansees som Fremmede ihenseende til at vinde Borgerskab i Danmark. Gr. Magistreten i Halberg har i Skrivelse af 8de f. M. hos dette Collegium antraget om en nærmere Forfaring over, hvorledes Benconcifen Danmark, i placat af Ifte Mai sidstleden, ang. de Betingelser, hvorunder frems mede Jøder og andre udlændinge kunne vente Tilla. belfe at vinde Borgerskab i Kjøbstæderne, fat forstaaes; bemeldte Magistrat er nemlig uvis, cm det er fal tages stricte, og altfaa peringbemmet Holsteen, Herskabet<noinclude><references/></noinclude> k4yjlg6bajonzqz8bjmr7fb890eyqtg 104 91262 387551 363432 2026-04-06T16:09:23Z MGA73bot 792 Finder steb-varianter 387551 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.|Resolutioner og Collegialbreve.|249}}</noinclude>Ut der er ingen Grund til at paatvivle, at de i Lo I Sept. ven og Anordningerne indeholdte Regler og Bestems melser, hvorledes der i de omspurgte Tilfælde skal for holdes i Bondens Stervboe, jo ligesaavel skulle være anvendelige i Fæstehuusmænds som i Fæstegaardmænds Stervboer, og hvad Leiehuusmændene angaaer, da vil det beroe pan de i Contracten indeholdte Bestemmelser, hvorvidt i forhenmeldte Henseende nogen afvigelse fra Lovens almindelige Forskrifter kan og bør finde Sted. Renter. Prom, (til Stiftamtmanden i Ribe), 1 Sept. indeh. Noget om foreløbige Amts: Tilladelser til Bonder Joi des Udstykning. Gr. 3 Anledning af den fra br. Kammerherren under 22de f. M. hertil indkomne Strivelle, hvorudi De fores Spørger Dem, om de efter Forordningen af 25de Juni d. X kan meddele foreløbig Tilladelse til udstykningen af faadanne Steders Jorder, fom cre under 1 d. parte Zora, og ikke ere Parteller af nogen forhen udstykket Gaard, samt om De kan meddele forelebia Tilladelse til at afhande Dele fra Parceller af forhen udstykkede Gaarde i Unblade vi ikke herved tjenstlight at melde til behas gelig Efterretning: at, hvad angaaer Udstykningen af faadanne Steders Jorder, som ere under 1 Td. Hart forn, da fan Jutet derimod være at erindre, naar ber ellecs ifte enten i Folge Bevilling til nogen Gaards Nedlæggelse eller Tilladelse til Sammes Udstykning, hviler nogen færskilt Forpligtelse paa samme, i hvis Folge de bestandig med Bygninger, Beborre og Jor der skal vedligeholdes. Hvad ubebyggede Parceller af forhen udstykkede Gaarde eller Boelsteder angaaer, da fan, forsaavidt ikke nogen særskilt Forpligtelse til Bes byggelse, i Følge den til Stedets Udstykning givne Tilladelse, hviler pan dem, imod Sammes videre Ub Sipkning Intet være at erindre.<noinclude><references/></noinclude> 8ak6u9ycil165br19hc53rfb7tkoes4 104 91291 388305 361669 2026-04-06T16:55:34Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388305 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.{{Afstand|3em}} 278|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Kongelige Rescripter, 2 Octbr. Slagelse Hospitalslemmers Ugepenge, naar de med Forlov ere fraværende. 5 Octbr. Gr. Da det Danske Cancellie allerunderdanigft bar foredraget Kongen en fra dem indgiven Forestilling, hvers de allerunderdanigst bave andraget paa en nærmere Bes stemmelse af Fundatsen for Slagetfe ofpital af 17de September 1751, bens 2bet Capitet 11te §., fom fafifæts ter: at, naar noget hofpitalelem faaer Forstanderens Forlov til at reise noget af Byen, for at besøge fra værende Venner, da beregnes de halve Ugepenge Hofpi tatet tilge, for den Tid de base too til at være borte. Saa vil Kongen i Anledning heraf med Hensyn til de af Cancelliet anførte Omstændigheder allernaadigst have bestemt og fast fat, fom Regel fer Fremtiden, at, naar Hospitalslemmerne i bemeldte Hospital paa en feie Tid erholde Tilladelse til at besøge deres Venner, maae de desuagtet beholde deres fulde Ugepenge, naar Deres Reise ikke varer over a Maaneder, men i Tila fælde af at de søge forlænget Permission, eller ogsaa erholde Permission under eet for længere Tid, da skulle de halve Ugepenge affortes dem i Folge Fundationens Bud for den Tib, de paa cengang, endfjendt med Tilladelse, udeblive af Hospitalet over 2 Maaneder. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskoppen over Trondhjems Stift), ang. en fast Bopæl og en Capital paa Rente for Biskoppen i Trondhjem. Gr. Ved allernaadigst Rescript af 17de August 1804 til Stiftamtmanden og Biskoppen over Trondhjem, blep bet tilladt, at en Grund i Trondhjem-By maatte indkiss bes til en fast Bopæl for Biskopperne sammesteds for den Sum 7000 Rdlr., fom blev allernaadigst forskudt af den Kongelige Kasse paa Vilkaar: at de Summer, der maatte indkomme ved Salget af den Bispestoten tilhørende have plads, samt nogle af Bispefrolens benificerede Gearde, Puide, anvendes til hefe Capitalens Afdrag. Det danske Can cellie har nu allerunderdanigst andraget. Stiftamtmandens og Biskoppens dertil indgivne Forslag om, at den Sum 4423 Rdlr., fom er indkommen bed den under 2den Aprit dette ar afholdte og allernaabigft approberede Auction over den Bispestolen forhen tilhørende paveplads, maatte andentes paa feigende aade:<noinclude><references/></noinclude> iqzwmm8pod09g5qe1mon9rvi534c1ze 104 91308 388241 366375 2026-04-06T16:51:43Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388241 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.|Resolutioner og Collegialbreve.|295}}</noinclude>e Gr. Stiftam manden over Aagershuus Stift bar tilftile let Cancelliet bosfølgende Forslag fra pfogden i efe, Juflisraad Scheel. angaaende 4 faste Vægteres Antaaetie fer Byen og deres Lonning, med videre. Da Musses Boes Repræfentamere heri har samtykt, og den propones rebe Banning samt øvrige Emolumenter for be antagenbe Bagtere i Forhold til Tiderne maa anfees passende, Saa finder Cancelliet Intet at erindre mob bemeldte Forslays Iværksættelse; hvilket Man herved tjenstlight Fulde melde til behagelig Underretning og Bekjendtgjø reise for Vedkommende. 27 Octbr. Canc. Prom. (til Over-Øvrighederne i Nor- 27 Octbr. ge) ang. at Attester om Dedsfalds Anmeldelse for Srifteforvalterne skal uden Betaling meddeles. (g) Gr. Da det ofte var Tilfældet, at der ikke om indtræf. fende Dødsfald gjord s Unmældelse til vedkommende Skifs teres, faa bar Cancelliet, ved Circulaire af rfte Sept. tette Har til Biskopperne i begge Riger, anmodet brm om: at paalægge samtlige Præster, ikke at taste Zorb paa No. gen, som ved Dsden var afgaaet, førend det ved Atteft fra vedkommende Stifteforvaltere godtgjordes, at en faa. ban Anmeldelse ved Dødsfaldet var freet, Ved tjenstligst at melde (Tit) dette til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende maae Man tillige udbede sig, at De vil underrette Stifte. forvalterne i Deres District om, at de tester, der udsædes om deslige Anmeldelser, bør meddeles uden Betaling. Rentek. Prom. (til Stiftamt og Amtmændene), 27 Octbr. ang. Angivelse af Militaire til Indkomstskats Svarelse. (h) Gr. J Anledning af en hertil indkommen Forefpergfel em til hvem de paa Bartpenge staaende Militaire, ber ere ansatte ved Kystmilicen, fat afgive den ved Forordningen af 8de Febr. d. a. anordnede Angive,se, angaaende (g) See Prom. 4be Decbr. 18:0. (h) Bortfaldet ved Pt. 2den April 1815.<noinclude><references/></noinclude> iuyxk2janzk8d33es35g5p831eny2e3 104 91311 387946 385030 2026-04-06T16:38:44Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387946 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.{{Afstand|3em}} 298|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>30 Octbr. ges, beregnes Procenter og Sportler af det halve Beløb. Det følger af sig selv, at de Varer, som endnu. ligge paa Transits og Creditoplagene, ansees som uclarerede, og at af dem derfor ogsaa de fulde Afgivter efter §. 3 beregnes og betales. Den halve Afgivt, hvor fun den bliver at betale, anføres i en Rubrik for sig i Regnskabet. Hvor den fulde Afgivt falder at beregne, ans føres det Halve deraf i samme Rubrik, men det andet Halve fordeles i de forskjellige Rubrikker for Told, Extra og Tillægs. Afgivt. 7) De fra Hertugdommene indkommende og der, med den samme steds efter hosføl gende Forordning af 20de Dennes paabudne Afgivt, clarerebe Varer ere frie i Rigerne for videre Ufgirts Erlæggelse til den Kongelige Kasse. 8) Af Amtmanden kan De vente en Angivelse om Varerne paa Landet i Districtet, hvorefter Beregning over Afgivterne af Oppebørselsbetjenten udfærdiges, hvilken Beregning tilstilles Amtets Øvrighed, som derefter vil tilsende Oppeborselsbetjenten Afgivten til behørig Inddragelse i Regnskabet, fom ovenmeldt, og Beløbets Aflevering til Amtsluen feer paa sædvanlig Maade som ved andre Afgivier. Efterat Angivelserne ere indleverede vilde De derover til Kammeret indsende Fortegnelser. 30 Octbr 8. G. Nente og Generaltoldkammer. Tirculaire (til de Samme), ang. den af visse Cos lonialvarer paabudne Afgivt. (k) Indlagt undlader Kamret ikke tjenstligen at tilstille Herr Kammerherre 4 Exemplarer af Forordningen af 27be Dennes, angaaende en Afgivt af visse Coloniat varer i Kongerigerne Danmark og Norge. Da det af Forordningens 4de §. behageligen vil erfares, at be (k) See Naftforestaaende og Noten.<noinclude><references/></noinclude> hdaamn0b7h0xxg3tkuqgzzh1lkd062e 104 91320 387947 366635 2026-04-06T16:38:45Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387947 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.|Resolutioner og Collegialbreve.|307}}</noinclude>uben at have været ude af Havnen, hvilket synes 10 Novbr, ubilligt, herom udbedes underdanigst det høie Collegii naadige Bestemmelse. Sidstnævnte Tilfælde har ind. truffet nogle faa Gange, men jeg har troet det upas fende at hæve Havnepenge af Varer for Indgaaende, der, som meldt, igjen ere ublossede, efter at Skipper ren har ophævet Reisen og ikke været ude af Havnen, Bornholms Toldkammer den gbe October 1810. Underdanigst Seiberg. Til bet Kongelige Vestindise Guineife Rente og General. Toldkammer Cols legium. Til Svar paa de fra Toldstedet udi forestaaende Skris velse gjorte Forespørgseler meldes: At Afgivten af Kongeligt Landgilde Korn og Landgilde: Smør, hvilket udi Havnetarten for Renne af 13de Februari a807 er undtagen for Afgivrssva relse, for Fremtiden paa Grund af den Kongelige Resolution af 19de Juli d. 2. bliver at fordre. Den udi Kamrets Skrivelse af 31te December 1808 om meldte Afgivts Svarelse for Indgaaende af de Varer, som igjen tilbageføres, kan efter Omstændighederne bortfalde for de indmeldte Tilfælde, at et udklareret Stib, som har, erlagt alle for Udgaaende bestemte Uf givter, ophæver Reisen formedeist Conjuncturerne og ublosser igjen Ladningen, uden at Samme har været ude af Havnen. De erlagte Havne-Afgivter kan i i fa danne Tilfælde tilbagebetales imod vittering. Canc. Prom. (til Dr. Theolog. Hr. Biskop Beck i Christiania), ang. at Dede ikke maae begraves, uden derom at underrette Præsten. a §. I. §. 2.<noinclude><references/></noinclude> hz0akxb79375tzwsr45dz61h9n2r9ls 104 91332 388242 369025 2026-04-06T16:51:44Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388242 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.|Resolutioner og Collegialbreve.|319}}</noinclude>ledes, at den nuværende Præst i Grindsted Bagge, 30 Novbr. Taalænge han forbliver i dette Embede, vedbliver at oppebære Tiende, Landgilde og øvrige Emolumenter af Annergaarden i Scinsvig Sogn, saaledes at Samme først ved hans Fratrædelse eller Død tillægs ges Sognepræsten i Vaarbasse, samt at Degnene i bisse tvende Sognefald indtil Vacance i deres Embeder indtræffer, beholde deres hidtil havte Indtægter, med mindre de derom i Mindelighed paa anden Maade kunne forenes. Canc. Prom. (til Amtmanden over Kiøben. 30 Novbr. havns Amt), ang. 12 ß. daglig underholdnings: Penge for Fangerne i Frideriksholms Arresthuus. Gr. Politiemefteren over Kjøbenhavns Amt, Juftitsraab Nielsen, har andraget, at der i Betragtning af Tis bernes Dyrbed maatte tistaaes en Forhsielse af 4 B. i de Underholdningspenge 8 s. daglig, som ere bestemte for Fangerne i Friderichsholms Arresthuus. Cancelliet skulde i denne Uniebning herved tjenftligst melde Hr. Kammers herren til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende, At det gjorte Forslag bifaldes saaledes, at de i Frideriksholms Arresthuus indsatte Fanger indtil vi dere kunne tilstaaes 12 s. daglig i Underholdningspenge. Canc. Prom. (til Auctionsdirecteuren i Kjøbenhavn, 30 Noobs. Etatsraad Brown), ang. at det er Auctionsdirecteu sen, som bør besørge den bestemte Halvdeel af Prisers Realisations Sum indbetalt i den Kongelige Kasse. Gr. Hr. Etatsraaden har f en Strivelse til Cancellies forespurgt, om Mægleren her i Kiøbenhavn, efter hvis Foranstaltning Auction afholdes, eller Auctionsbirecteuren Wat forstaaes ved den Embedsmanb, som i Følge den<noinclude><references/></noinclude> 8yiehgv2heof5zhszv5pdjxmxybolrm 104 91346 387217 379153 2026-04-06T15:50:26Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387217 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.|Resolutioner og Collegialbreve.|333}}</noinclude>ling Man ikke undlader herved tjenstlig at melde til 15 Decbr. behagelig Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Kongelig Resolution, at Kjobenhavns 17 Dechr. Infanterie-Regiment, med hvilket Marine Regimentet til næste Nytaar forenes (b), skal for Frems tiden have samme Rang og Unciennitet i Urmeen, som Marine Regimentet nu har, samt at der veb Livgarden til Fods fal, fra nu af og saalcenge Krigen varer, reglementeres en Stabscapitain med Gage 400 Rdlr.aartigen; til hvilket Nummers Besat. telse er udnævnt den i bemelbte Garde staaende Pres mier Lieutenant Erhard Baron v. Ranzau. (c) Rescr. (til Khavns Magistrat), ang. Høiere Beta 18 Decd:. ling til det lidet Dognmandslaug i Kjøbenhavn, for Natte Renovationens Udfortelse. Gr. De af Interesfenterne i bet litet Vognmaubelang t Rjabenhavn, som udføre Ratte. Renovationen, have allet. underdanigft anholdt om at maatte, paa Grund af de sti gende priser, tilstanes Borboielle i den ved Placaten af aben Juni 1779 fastsatte art. Efterat have taget denne Sag tilligemed Magistratens derever afgivne Erklaring i Overvetelse, gives herved tilkjende, at Kongen allernaa digft har tilladt, At de af Interessenterne i det ovennævnte libet Vegnmandslaug, som udføre Natte. Renovationen, maae i eet Nar, fra iste Jan. 1811 at tegne, labe sig betale for hvert Læs af Natte: Renovationen, Tom udføres fra Kjøbenhavn 1 Rdlr. 32 ß. D. E., og for hvert Læs, som udføres fra Christianshavn, I Rote. (b) See Resol. 27be Movbr. 1810. (c) af Gollegialtid. 1811, No. 1, pag. 14+<noinclude><references/></noinclude> 6o2u9f53t16skq3dp12w013ck56mjh7 104 91350 387218 332179 2026-04-06T15:50:28Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387218 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.|Resolutioner og Collegialbreve.|337}}</noinclude>fom andre Sandelsvarer? Efter herom at have brev. 22 Decbr. beplet med det Kongelige vestindist guincite Rente, og General Toldkammer, ffuile Man fenftlig tilmelde r. Kammerherre til behagelig Efterretning og videre Bekjendt.. gierelle, At Cancelliet mane aldeles tiltrede bemeldte Sams mets i denne Sag yttrebe Formening, der gaaer ub paa, at et Forbud mod de æble Metallers Udførelse af Norge made anfees for uoverholdeligt, og derfor et hensigtsmæssigt, hvorved de under No. 1, 2, 3 og 4 fremsatte Spørgsmaal ville af sig selv botifalde, saalcenge intet Forbud imod Udførelsen eristetet; og hvad bet 5te Spørgsmaal angaaer, da vil det blive vedkommende Øvrigheds Pligt at fagttage Placaten af zdie Aprit dette War, naar Omreisen for at opp kjøbe Mynter og Selv finder Sted; i hvilket Tilfælde Factum naturligviis maa bevises, da det, at medbringe Solv og Guld, et er tilstrækkelig Beviis for, at bet paa en lovstridende Maabe er in samlet. Canc. Pron. (til Stiftamtmanden i Ri, 22 Decbr. be), (d) ang. at paalægge vedkommende Netsbetjente at overtage Stiftevæsenet og dermed forbundne Dve formynderie paa det Feus' ling og Holsted: Sognefald tillagte benefices rede Gods. Krarup.) (Efter Ansøgning fra Sognepræsten Hr. V. G. Rente og Gen. Toldt. Circ. (til Stift: 22 Decbr. amt og Amtmændene), ang. at Colonialvas rer i havarerede Skibe ei maae komme under Transit Oplag, m. v. (e) Folge Kongelig allerhøieste Rescript har Kammeret under 18de Dennes tilskrevet samtlige Toldsteder sade (d) Og til Biskopen sammesteds. (e) See Gire. (2 Stfr.) zote Dctor, 1810. VII Deel. 2oet B. 1ste 5.<noinclude><references/></noinclude> idibu9l2jxtraqg9k4yd4blwdi8a0ou 104 91353 387948 377713 2026-04-06T16:38:45Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387948 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.{{Afstand|3em}} 340|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 Decbr. 29 Decbr. At Kongen allernaadigst vil have fastsat: ) at forrige residerende Capellan. Gaard i Evindvig, Kald, Besætvig, maae sælges, og Kjøbesummen anvendes som et Bidrag til Bestridelsen af Udgivterne ved Ladevige Præstegaards Opbyggelse. 2) At Gaarden Engum med Undtagelse af de 1 Lab, som forhen virkelig har væ ret brugt af den reffberende Capellan i Viig, maae overdrages Sognepræsten for Endevig saalenge, indtil den til Præstegaard for Labevig. Kald bestemte Gaard bliver bygfelledig, imod at Sognepræsten af denne Ganedspart svarer til Præsten i Viig de samme aars lige Præstationer, som hidtil ere blevne pdede af den fors hent residerende Capellan i Viig. 3) At der til Lades vig Kald mane henlægges følgende Wensatgods: a) of det til Evindvigs Præstegjeld henhørende benificerede Gods alt det, fom ligger paa nordre Side af Sognes fjorden, og som udgjør 11 Løb 6 Mark Smør; b) af Viig Menfalgods, naar Sognepræsten der doer eller fratræder Embedet, efter da nærmere affattende bes stemte Forslag. Canc. Prom. (til Kongens Foged i Kjøbenhavn), ang. Forhøielse i Underholdningspengene for Arrestans terne i Stokhuset paa et Var. Gr. Hr. Justitsraaden har andraget, at der i Betragte ning af Tidernes Dyrhed maatte tilstaaes en Forhøielse af 4 s. i de Underholdningepenge 8 s. daglig, fom ere bestemte for de i Stokhuus Arresten hæftede og for Form brydelser ved den civile Ret tiltalte rrefranter. Cancels Tiet skulde i denne Anledning tjenstligst tilmelde Hr. Jus ftitsraaden, At det gjorte Forslag bifaldes saaledes, at de i Stokhuus Arresten hæftede, og for Forbrydelser ved den civile Ret tiltalte Urrestanter, kunne for det første paa et Nar tilstanes 12 s, daglig i Underholdningss Penge.<noinclude><references/></noinclude> oueazk8mlv5g07m4yfu1b8jwmn5h5l4 104 91421 388307 384915 2026-04-06T16:55:35Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388307 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|408||}}</noinclude>Religion, c. Rentekammeret m. m. Religion, samt Secter og fremmede Religioner. 1808, 31 Dec. Pr. ang.... Catholes Untagelse til Alters, og at ostes af Præsterne. 1810, 4 Aug. pr. ang. Sjelp af... missions og Skolefondet. til Opbyggelse af en Kiele paa Sandse. Rentekammeret, samt Kongelige Regnskabs. Betjente og fatternes Oppebørsel i Almindelighed. 1808, 5 April, Pr. ang. at Skaters Svarelse af Ellings Skoles jord ikke kan paalægge Districtet. 12 April, Pr. ang. at Bendernes Vaaben eftersees af Joga den 13 April, Pr. ang. at Embeds Sager og Breve, faavide Ren tekammeret vedkommer, herefter til det i Khavn indsendes. 21 Mai, Pr. ang. en everordentlig Gasfe Commission samt en inte timisti Kasse-Administration i Rendsborg. 14 Juni, Pr. ona. en overordentlig Finantskasse Commission, og den interimiftiße Kasle. Kominiftration at være i Kiel. 9 Juli, Pr. ang. hvorledes bar forholdes naar Pengefummer ere betalte i norfe Kasser og forlanges til betaling anvifte i Danmark. 3 Dec., Dr. ang. at Douceurpengene ei herefter fra Amtstuerne betales. 10 Dec. Pr. ang. Antagelse af en fast Skattekræver i Ribe. 1809, 4 Marts, Pr. ang. Inddrivelse af resterende Kongelige Skatter i Opbudsboer. 18 April, Rang at Beder, fom Vedkommende idømmes for forfomt Bei Reparation eller Sneekostning i Præster Amt fal indbetales i Amtstuen, for at samles til et Veikasse, Fond. 30 Dec. Circ. ang. at de ved Fed. 11te Aug. d. N. paabubne 50 Pre. fat indbetales i Skatkammer: Ufdragsfondet. 1810, 23 Juni, Pr. ang. at Finantscollegium og Finantskasses Dis rectionen i Sthavn al udføre de Sager, som Commiss fronen 2c. i Riet for havde, m. m. om Zahlkassen i Kiel. 17 Aug. Pr. ang. at de for Sepasse hævede Gebyhrer skal betales i Amtstuen imod Qvittering. 26 Sept. R. (a Stfr.), ang. Regjerings-Commissionens Opber og Contoirer, samt Forretninger at underlægges Bices Statholderent.<noinclude><references/></noinclude> hpzze13qe3bzuh7s8tdy5gajjc9kon4 104 91425 388243 363835 2026-04-06T16:51:46Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388243 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|412||}}</noinclude>Retten. B. Dens Gebyhr og Betjente m. m. 1810. 6 Oct. r. ang. Udrebelse af Omkostningerne ved de for Bre vig og Langesund holdende Maanebstinge. 181 Retten. B. Dens Gebyhr og Betjentes samt Domhuses Indkomster. 1808, 23 Marts, Pr. ang. Betaling for at fortynde Stævninger Politiefager. 10 Mai, Pr. ang. hvorlebes bet 2 Procuratorer for Made i Ju. flitslager Tilkommende bør lignes. 14 Juni, Dr. ang. 123 Pre. af Sportler ved Underretterne udi Island. 10 Dec. Pr. ang. at ved Godseiere sal i Hensigt til Justits. fondet ogfaa forstaaes Amts: eller Godsforvaltere ved Kros nens Godser. 31 Dec. Pr. ang. Sagførendes Diætpenge i beneficerede Sager. 1809, 21 arts, Pr. ang. Forstaaelsen af §. 208 i Sportel-Regle mentet af 19de Dec. 180. 25 Marts, Pr. ang. Tingsvibner gratis til · Fremlæggelse for Landmilice Sessionerne. II April, R. ang. Attefter af Pantebøgerne gratis til de ved eller under fiendligt Overfald brand eller skadelidte uus. eiere i Kjobenhavn, 22 April, Pr. ang. at Halvgaarden Wold mane udlægges til Embedsbolig for Sorenskriveren i Uggers, Usker og Bæ rum. 2115 6 Mai, Pr. ang. 6 Ptc. til Vys og Herrebsfogderne paa Born holm af de Varer, som efter Taration udtages af strandet Gods til Sa-Etatens Brug. 25 Aug. R. ang. Forhaielse af Muur og Temmermesteres Betaling for Tarations. Forretninger i Khvn. 7 Sept. Pr. ang. be ved Bombardementet i Aaret 1807 stades lidte Gaard og Huus: Eieres Adkomstbreve at læses ved Retten uben Gebyr. 30 Sept. Pr. ang. det Befogden i Bergen ved Frb. af 12 Dec. 1806, tilstaaede Gebyr for Byskatte Restancers Indfov bring, naar disse i det Samme erlægges.<noinclude><references/></noinclude> cha4kmyp7tg0fk4dtvho3olf3evwxxj 104 91455 387421 386362 2026-04-06T16:01:24Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387421 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.|Resolutioner og Collegialbreve.|7}}</noinclude>5 Jan. Gr. Repræfentanterne for den jobiße Menighed her i Staben have, ved efter dette Collogii Unmodning at ers Flære sig villige til, frembeles indtil videre at vedblive at fungere som Repræfentantere for bemeldte Menighed, tillige anholdt om, at Repræfentationens Medlemmer her efter maatte nyde samme Fritagelle for den borgerlige militaire Tjeneste, som den, der er tilstaaet Medlemmerne af Directionen for Kjøbenhavns Fattigvæsen, efterdi det jediske Fattigvæfens Bestyrelse udgjør en ikke tiden Deel af Repræfentantabets Forretninger, og disse i det Hele medtage megen Sid. Da det jødiske Fattigvæsens Bestyrelse er afsondret fra Kjøbenhavns Fattigvæsens Direction, og alene henlagt under berørte Repræsentation, samt da det fors holder sig rigtigt, at Repræfentationens Forretninger i denne Henseende ikke ere ubetydelige; saa finder man bet og billigt, at sammes Medlemmer tilstaaes samme Fritagelse for borgerlig militair Tjeneste, som Medlemmerne af Directionen for Kjøbenhavns Fattigvesen. Paa Grund heraf, skulde man tjenstligst tilmelde vel bemeldte Commission til behagelig Efterretning, at Repræsentanterne for den jødiske Menighed, hvis Ans tal er 7, maae, saalænge de fungere som saadanne, fritages for den borgerlige militaire Tjeneste. 5 Jan. General-Postdirections Circul. (til samtlige Postmestere i Danmark og Norge), ang. at Stiftsprovsternes Correspondence i Embeds: Anliggender med Amts: og Herredsprovsterue, maae i Analos gie af Forordningen af 17de Juni 1771 og Circul. Ordre af 26de Marts 1808, modtages portofrie mod Attest efter Placat af 12te Septbr. 1772. 5 Jan. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Stadshauptmandskab), ang. Borgernes Forhold til det, som Meds lemmer af et borgerligt militair Korps. Gr. Hr. Stabshauptmanden har under 24de Septbr. fibstleben i en allerunderdanigft Forestilling til hs. Ma.<noinclude><references/></noinclude> qf421lrib0492ox0jf3n0j041i2wy3r 104 91467 387459 366405 2026-04-06T16:02:43Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387459 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.|Resolutioner og Collegialbreve.|19}}</noinclude>der 7 og over 10 Aars Alder fra den Zid at regne, 8 Jan, da Ansøgningen om deres Antagelse blev indgiven. b) De, som antages, maae være sunde, frie for tilsyneladende Tilbøielighed til Laster, og frie for faa, danne Fell, som kunne me til, fuldkommen at dele, Stiftelsen tilbyder. ansees at gjøre dem ubeqvems kunne nyde godt af de Fors c) Det maa, som foranmeldt, ikke tillades nogen paa engang i Stiftelsen at faae indsat mere end eet Barn, med mindre der er Vas cance, som Directionen ikke da paa anden Maade skulde kunne besætte med andre til Stiftelsens Fors sorg qvalificerede Børn. d) Intet Barn maa ans tages, som har saadan Mangel paa Forstand, der kan skjønnes at gjøre hende uskikket til, med Nytte at modtage Stiftelsens Undervisning. e) Saalænge Børnene ere under Stiftelsens Forsorg, maae Foræl dre og Formyndere frasige sig al Ret til Børnenes Opdragelse og Pleie. Skulde de imod Formodning finde sig utilfreds med Stiftelsen, da ere de berettis gede til, efter skriftlig Anmodning til Directionen, at erhelde Eleven tilbage, dog skal det i faa Fald beroe paa Directionen, om og hvor meget Stiftelsen bør tilbagebetales af de paa Eleven anvendte Omkostninger. f) De, som i Stiftelsen indtages, skulle i det første Halve Aar knn være der paa Prøve, efter hvilken Tid Directionen bestemmer, om de bør forblive i Stifs telsen eller leveres tilbage til Vedkommende, som da eve pligtige at tilbagetage det Barn, Directionen saas ledes har fundet nskikket for Stiftelsen. g) Inter Barn, der ikke har havt Kopper eller kan fremlægge Vaccinations Attest, maa antages i Stiftelsen. De flere Regler, som i Henseende til Elevernes Antagelse 22<noinclude><references/></noinclude> 6k3mqjwutc6y86ugopi1df1xakgq3ip 104 91472 387460 374077 2026-04-06T16:02:44Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387460 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1816.{{Afstand|3em}} 24|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 12. 8 Jan. Regning og Skrivning, samt Moral, antager Direc tionen en god og retskaffen Lærer, hvis Pligter skal indeholdes i den ham af Directionen meddelende Instrux. Det maa aldeles ikke tilstedes Læreren at boe §. 11. eller logere i Stiftelsens Gaard. Ligeledes antages til Stiftelsens Tjeneste en tro, ordentlig, midaldrens de Gaardskarl samt 2de med samme Egenskaber og fornøden Duelighed forsynede Enker uden Børn, eller 2de Piger af Middel - Alder. Disse Tjenestefolks Pligter og Rettigheder bestemmes af Directionen. Skulde Stiftelsen behøve en Fuldmægtig, da udnæv nes en dertil duelig Mand af Directionen, der bestems mer hans Forretninger og Vilkaar, samt meddeler ham den fornødne Instrux, hvorefter han har at rette fig. Befindes det, at enten Lærerinderne, Læreren eller nogen anden i Stiftelsens Tjeneste værende Person skulde mangle i at opfylde deres Pligter, da bør den eller de, som efter igjentagen Advarsel vedbliver at handle imod deres Pligter og Directionens Ordres, afskediges fra Stiftelsen, faasnart Directionen siena §. 13. ner, at deres Afskeed er Stiftelsen gavnlig. Hvert Aars 22de April skal Stiftelsens samtlige Elever efter foregaaende offentlig Bekjendtgjørelse examineres i de Videnskaber, som i Stiftelsen læres, samt alle Haandarbeider forevises, til hvilken Examen Elever nes tilstedeværende Forældre eller Formyndere skulle 5. 14. indbydes. Stiftelsen skal anlægges enten i eller nær ved Kjøbenhavn, og skal dertil kjøbes en beqvem og med en rummelig Plads forsynet Gaard, hvilken bør kjøbes og indrettes saaledes, som Directionen finder det passende med Stiftelsens Hensigt og dens Fond. Stiftelsen sættes i Virksomhed saasnart mueligt, efter at Stifterindens Bo er tilendebragt, og paa det den §. 15.<noinclude><references/></noinclude> 6qxcuofr57obolynmwa1svl6x9qidiu 104 91475 387461 367008 2026-04-06T16:02:46Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387461 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.|Resolutioner og Collegialbreve.|27}}</noinclude>ges herved Deres Majestæts allernaadigste Confirmas 8 Jan. tion. Allerunderdanigst Rolderup Rosenvinge. Monrad. Canc. Circul. (til samtlige Stiftamtmænd og Amt: 9 Jan. mænd, samt Priseretter i Danmark og Norge), at dansfe Skibe, som fare fra en dansk Havn til en anden, ei maae opbringes. Gr. J Anledning af en under Cancelliet omventileret Sag, fom allerunderdanigst har været s Majeftat Kon gen foredraget, har det under 3 te Deebr. f. 2 behaget Allerheist samme, med hensyn til Opbringelser af danske Stibe, der paa behorig Maade ere udklarerede fra en danse Havn til en anden dans Havn uden at faabanne Stibe forlade deres bestemte Fart, allernaadigst at resolvere faas lebes: "Da Vi ved Vor allernaadigste Resolution af 9de Juli 1810 og 5te Novbr. f. A. alene have tilsigtet at give Skibe, der retmæssigen fare under dansk Flag, en større Beskyttelse og Sikkerhed mod Opbringelse, faa kan deraf ikke udledes nogen Forklaring, der skulde kunne derogere i de ældre almindelige Bestemmel ser, hvorved det forbydes Kaperførere at opbringe danske Skibe, der fare fra en dansk Havn til en an den." Hvilken allernaadigste Resolution man, for at forebygge videre Misforstaaelse, tjenstligst skulde tils melde (Tit.) for behageligst at kundgjøre de Dem un derordnede Undersøgelsesretter. Canc. Prom. (til den Kongelige Lands Over: samt 9 Jan, Hof: og Stadsret), ang. Skifte og Skriver: Sallas riums Erlæggelse af et Samfrænde- Skifte. Gr. Lands Overrets samt Hof. og Stadsrets Procuras tor Peter Toft har for Cancelliet andraget, at han i Anledning af et Camfrænde.fifte, fom Frue N. N. her i Etaden nyligen har afboldt med hendes og forhen afdøde Mants fællets Bern, har at indbetale paa vedkommende<noinclude><references/></noinclude> mdcbfme4ckg267b6azcbwwqn7idvxxc 104 91487 387323 371252 2026-04-06T15:53:53Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387323 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.|Resolutioner og Collegialbreve.|39}}</noinclude>Circulaire til Geistligheden. Skulde en saaledes op: 15 Jan. given Materie ei bitve behandlet, bliver den staaende udsat saalænge, indtil Afhandlingen over den har suns det Sted. Bevilling for Divisionsqvarteermester Harald Ros 15 Jan. the og Provsterne Nissen og Westengaard, at nogle Tiendeforeninger maae forstaaes saaledes, at midsommers Rente indbefattes derunder. Gr. Efterfom Eierne af Aggersvold Gods i Sjelland, Harald Rothe, Divisionsqvarteermester og Ridder af Dans nebrogen, samt proofterne Nisfen og Westengaard, i en til Cancelliet indgiven Declaration, have andraget, at den saakaldte Midsommers Rente af Eg og Oft har af samts lige Vedkommende været anfeet indbefattet under Benæv neifen af Smaarebfels-Tiende i 2de under 19de April 181 og 1ode April f. 2., imellem bemeldte Rothe og Nissen indgaaede Tiendeforeninger om en Deel af Hjernbek og Svinninge Sognes Ziende, samt en imellem Rothe og Provst Westengaard under 19de April 1811 om en Deel af Knudbye Sogns Tiende indgaaet Tiendeforening; Saa vil Kongen efter derhos gjorte Ansøgning og Begjæring allernaadigst have bevilget og tilladt, at ovennævnte Tiendeforeninger maae forstaaes saaledes, at den ommeldte Midsommers Rente ansees indbefattet under den ved Tiendeforeningerne accorderede aarlige Afgivt. Canc. Prom. (til samtlige Øvrigheder i begge Ri: 16 Jan. ger), ang. Fabrikvarers Stempling. (*) Ifølge den 13de §. i Forordningen 23be Mai 1812 angaaende sfjærpede Forholdsregler imod forbuden Handel, hvorover iblandt andet er befalet; at alle Ma nufacturs og Fabriketere salle forsyne deres Forarbeidelser med et eget, af det Kongelige Generals Land Deconomie og Commerce Collegium authoriseret (*) ft. Frd. af 2 April 1814, §. 7.<noinclude><references/></noinclude> 8ppzbzpmocds8d6nu73chdqnqv84cyq 104 91488 387424 359139 2026-04-06T16:01:26Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387424 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 40|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Jan. Mærke, har det Kongelige General Land: Deconomie og Commerce Collegium ved en Bekjendtgjørelse, hvoraf hermed følger Gjenpart, paalagt samtlige Fabrik eiere og Fabricantere, som henhøre under dets Ressort, ufortovet at anskaffe de Stempler og mærker, de skulle betjene sig af, og til sammes Authorisation at indsende nogle Aftryk af de Mærket, hvilke det er overs ladt Vedkommende at vælge. Da nogle af de i Bes fjendtgjørelsen nævnte Fabrications: Grene mueligen kunne drives efter erhvervet Borgerskab, saa skulde man tjenstligst anmode (Tit.) i deres Embeds - Dis ftrict behageligen at ville paa lige Maade paalægge dem, der i Følge Borgerskab eller Laugsrettighed maatte drive nogen Fabrications Green, uden dertil igjennem det Kongelige General Land Deconomie: og Commerces Collegium at være meddeelt Privilegium, at anskaffe fig, og til deres Approbation indsende saadanne Marfer eller Stempler. Forsaavidt nogen saadan Fabris cationsgreen skulde være af den Natur, at de i Bea kjendtgjørelsen indeholdte Bestemmelser ei paa samme Maade ere anvendelige, ville De behage at indsende de i Forslag bragte Mærker hertil, ledsagede med Des res behagelige Betænkning. Jovrigt forventer man i sin Tid Indberetning om de Foranstaltninger, som i Medfør heraf ere trufne. (Forbemeldte Bekjendta gjørelse, som er af 30te Juni 1812, lyder saaledes:) Ved den 13de §. i Forordningen af 23de f. M., an gaaende skjærpede Forholdsregler mod forbuden Handel, er det iblandt andet allernaadigst befaler, at alle Manufactur og Fabrik Eiere skulle herefter forsyne deres Forarbeidelser med et eget af dette Collegium authoriseret Mærke, hvilket, naar det ikke allerede haves, snarest muelige maa anskaffes, og at ingen Mas<noinclude><references/></noinclude> e6w36lsonq2owpba4ewi58n7qlknpul 104 91493 387956 367162 2026-04-06T16:38:51Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387956 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.|Resolutioner og Collegialbreve.|45}}</noinclude>gende faderløse Døttre af geistlige og civile Embeds: 16 Jan. mænd i Danmark og Norge for personlig Indqvartering, imod at Stiftelsen yder passende Erstatning til dem, der paa Stiftelsens Vegne maatte overtage den ne Indqvartering. Ganc. Prom. (til Biskoppen over Trondhjems 16 Jan. Stift), ang de nye Kirkebøgers Form. Gr. Biskoppen over Trondhjems Stift har forefpurgt, om den med det Kongelige Rescript af ifte Decbr. 1812 befalede Indretning af Kirkebøgerne fal forstaaes saas ledes, at hele Kirkebogen fal bestaae af trykte Blade, eller om ikkun et Exemplar af de trykte Schemata fat anskaffes til hver Kirkebog, og de øvrige Blade med Skrift linier og indrettes, hvorhos han har begiert, at det maats te paalægges Kirteeierne selv at forskrive de fornødne Ark til Kirkebøgerne fra Christiania, og lade dem indbinde for egen Regning, da det vilde foraarfage ham endeel Uts gifter at beforge Omsendingen teraf, m. m. I Anledning heraf har Cancelliet svaret, at hele Kirkebogen bør bestaae af trykte Schemata, og at dette Collegium anseer det for rigrigt, at det fornødne Antal Kirkebøger for hvert Provstie afsendes fra Chris stiania til hver Provßt, som igjen har at afsende den til Vedkommende, samt at indfordre Betalingen for Bøgerne og Porto af Kirke-Eieren. Rescript (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 16 Jan. Brændeviinsbrændere, Bagere, Urtekræmmere og an dre Detailhandlere skal indsende Priiscouranter over deres Barer. G. P. D. Circul. (til samtlige Postmestere i Dan: 19 Jan. mark og Norge), ang. at Gen. Postdirectionen med allerhøieste Bemyndigelse har besluttet, at Betalingen for Forsendelsen af Christiansands Adresse: Contoirs Efterretninger skulde fra Aarets Begyndelse erlægges<noinclude><references/></noinclude> 94r1g0feseh7tsdvep3h6cff3tn9b50 104 91494 387462 367018 2026-04-06T16:02:54Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387462 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 46|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Jan. af Abonnenterne med 9 Rdlr. pr. Sæt aarligen; hvoraf 19 Jan. 19 Jan. Postmesteren for Distributionen og Indkassationen skulde tilfalde i Rdlr., og de øvrige 8 Sidir. paa fæd. vanlig Maade beregnes Postkassen til Indtægt i Ex tracterne. Rescr. (til Courant-Bankens og den synkende Fonds Administration), ang. at de Courant Banken tilhørende Actter og Eiendomme skal afleveres til Finantser ne, og at Administrationen for de synkende Fonds skal staae under Finants Collegiet. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat og Kjøbenhavns Politiemester). Gr. Efter at Cancelliet havde modtaget Kjøbenhavns Magistrats Svarfrivelse af 23 Dec. 1817 i Anledning af det fra Kjobenhavns Politiemester, Juftitsraad Bagger, hertil indkomne Forslag, angaaenbe Evangsmidler imod de Fore ældre af den jødiske Nation her i Staden, fn ikke labe Børn søge den jødiske Friskole, har dette Gollegium ned. lagt allerunderdanigft Forestilling denne Sag bétræffende, og 6. Majeftet har derpaa under 16de dennes allernaas digft behaget at resolvere: "Da den herværende jødiske Menighed ikke er af større Omfang, end at den let kan oversees, ville Vi for det første, indtil en Anordning om en forandret Organisation af Borger:Almueskolevæsenet her i Sta den udkommer, allernaadigst have fastsat, at de jos diske Forældre, der af Repræsentanterne eller Direc tionen for den jødiske Friskole angives for, at lade des res Børn, som ere over 6 Nar gamle, forsømme Sfor leundervisning, enten i en af de her i Staden aus thoriserede Skoler, eller og Menighedens Friskole, saafremt Forældrene ikke ellers kunne godtgjøre, at Børnene nyde passende Undervisning hjemme, skulle belægges med gjentagen Mulct af 10 Rbdir. Hver<noinclude><references/></noinclude> jyx84tebilye8853cxxcfd35rclaamo 104 91497 387957 379171 2026-04-06T16:38:51Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387957 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 48|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Jan, sidderen over Lehnets Hartkorn, naar hans er størst i Districtet, og af Amtmanden, naar det øvrige Hartkorn er størst. 20 Jan. Rescr. (til Christiansands Stiftamtmand), ang. at Rescript af 13de Jan. 1792, betræffende Kjøbstædernes Veie'i Aggerhuus Stift maa vos vides til Christianfands Stift. Gr. For Kongen er foredraget et af Stiftamtmanden til Bice Statholderskabet for Norge indsendt Forslag om, at det for Aggershuus Stift under 13de Jan. 1792 emas nerede Rescript angaaende Kjøbstædernes Bie, maatte borde udvidet til at gjelde for samtlige Christianfands Stifts Kjøbstæder, med følgende Forandringer og Tillæg: a) At Kjærrer maa bruges istedet for Vogne, som ei has ves i Christiansand. b) At en Borger maatte for billig Betaling forestaae Tilfigelferne istedet for Wagtmesteren, som dertil ei antages at have den fornødne Tid. c) at Mulcter for udeblivelser maatte bestemmes til 6 Rdlr. for en Mands Dagarbeide, og til 12 Rdir. for en Kjærre med Heft, samt at Vedkommende maatte blive berettigede til at leie paa den udeblivendes Bekostning, der maatte erstatte hvad Leien oversteeg Mulcten. d) at disse Mulce ter og Erstatninger efter anmeldelse fra dem, der fores staae Arbeidet og efter Stiftets Approbation, bed Udpants ning maatte inddrives. e) Ut Havnevæsens Pramme maatte anvendes til at tage Ballast fra de med samme hjemkommende Stibe, og at denne maatte, oplægges paa Privates Brygger, men tillige derfra ftrap bortføres. f) at bgang til Leer mod billig Godtgjørelse, eller efter axation, ei maatte nægtes vedkommende Eiere. I Anledning heraf, samt i Betragtning af den af Vice: Statholderen for Norge derom afgivne Betænk ning, samt de Kongen iøvrigt foredragne Omstændig heder, vil Kongen have fornævnte Rescript af 13de Jan. 1792, angaaende Aggershuus Stifts Kjøbstæ ders Veie, udvidet til, ogsaa at gjælde for Christiansands Stifts Kjøbstæder med ovenanførte foreslaaede, Forandringer og Tillæg; og bliver derhos allernaadigst anordnet og fastsat, at det nærmere, som maatte findes fornødent i Henseende til mere hensigtsmæssig Forbe<noinclude><references/></noinclude> cay8m8fwewe8x5r9nk12a1v3am5q6kl 104 91499 387958 284917 2026-04-06T16:38:52Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387958 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 50|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Jan. 23 Jant. 23 Jan Ganc. Prom. (til Amtmanden over Hjørring Amt), hvorved Stifte. Jurisdictionen og Overformynderies Bæsenet paa Godset Aacs, under Hjørring Amt, henlægges til Herredsfogden i Børglum og Jerslev Herreder. Da Eieren af Hovedgaarden Aaes, under Hjørring Amt, Jens Winkel, har begjert sig entlediget fra den ham paa bemeldte Gods tilkommende Skiftejurisdic tion og Overformynderie: Væsen, og Amtmanden over bemeldte Amt, Emanuel Blom, Nidder, derfor har paalagt Herred fogden i Børglum og Jerslev Herreder, Cancellieraad Bank, at overtage samme, saa har Cancelliet bifaldt denne Foranstaltning. Canc. Prom. (til samtlige Over Øvrigheder), hvors ved Reskript af 18de Jan. 1813 udvides til hele Landet. Canc. Prom. (til Biskoppen over Sjellands Stift), ang. Forholdsregler, som bør iagttages, naar en Lutheraner paa et fremmed Sted vil gifte sig med en Catholik. Gr. Biskoppen over Sjellands Stift har forlangt Gan celliets Resolution med hensyn til en Forestilling fra Dr. logsprobst Andersen, i Antverpen, angaaende en forestaaende ægteskabelig Forbindelse imellem en, paa den franske Flaade anfat, udnævnt Maaneds Lieutenant og en cathol Borgerdatter i Antverpen. I denne Henseende har Cancelliet svaret, at det er enig med Biskoppen i, at Orlogsprovst Andersen bør forklare for Maaneds-Lieutenanten i hans Chefs Nærværelse, hvad Fædrenelandets borgerlige og firkelige Love udfordre, i Henseende til Copulation af en Luthersk Præst, og Forpligtelsen at lade Børnene opdrage i den evangeliske Religion, og opmuntre ham til at efterkomme deres Bud, med tilføiede Forestillin ger om de for ham selv ubehagelige Følger, som<noinclude><references/></noinclude> ftunfx4c2ogll9hwerdg9vql2qu7lz3 104 91515 387463 310902 2026-04-06T16:02:55Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387463 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 66|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>30 Jan. ftemmelse med Forordningen af 13de Maii 1769, som ved Skjøders. Gr. Det Kongelige Rentekammer har tilstillet Cancelliet en Skrivelse fra Stiftamtmanden over Kjøbenhavns Amt til bemeldte Kammer af 21de Novbr. sibstleden, med Bilage, hvoraf erfares, at Birkedommeren og Striveten paa Kje, benhavns Amts Rytterdistrict have antaget til Læsning, en af Gaardbruger Lars Difen af Herstedvefter oprettet, og under 28de Julii fidfileben allernaadigst confirmeret Disposition, hvorefter Sonnen Peder Larsen er overdras get Eiendomsret paa fin Gaard med Jordlob. af Hartkorn 11 Tbr. 1 Stpe 2 Fokr Alb., uden at der er fremlagt Beviis for, at Brandpengene ere betalte efter Forordnin gen af 29de Febr. 1792, §. 17, eller Avittering for pet. Afgivten, efter Forordningen af 8de Febr. 1810, §. 7, samt Beviis for, at den paabudne Recognition er er lagt. 2f de af Birkedommeren og Skriveren herom af givne Erklæringer fees det, at de have formeent, at for nævnte Difpofition ikke kunde have samme Retsvirkning, Som et Skjøde, faa meget mere, da der ved dens 2den Poft er paalagt Sønnen Peder Laxfen at udstede Obliga tion med Panteret i Gaarden for 30.000 Rdlr. Ligesom det imidlertid er uden for al Tvivl, at fornævnte Disposition i Analogie af Bestemmelsen i Forordningen af 13de Mai 1769, dens 5te S. overdrager Sønnen samme Net til Gaarden, som et udstedt Skjøde, saaledes synes det og klart, at den Omstændighed, at der efter Dispositionens 2den §. skulde af Sønnen udstedes en Obligation for 30,000 Rdlr. med første Prioritets Panteret i Gaarden, liges saa libet kan betage Dispositionen denne Netsvirkning, som en lignende Betingelse i et Skjøde vilde tilintets gjøre sammes sædvanlige Retskraft. Paa Grund heraf, samt da den Control, som bør finde Sted for Opfyldelsen af Forordningen af 29de Febr. 1792, §. 17, og Forordningen af 8de Febr. 1810, ved den af Birkedommer Bang og Assessor Winckel Horn brug. te Fremgangsmaade, let vilde kunne tilsidesættes; saa sfalde man tjenstligst anmode Hr. Kammerherren bes hagelig at ville paalægge fornævnte Rettens Betjente-<noinclude><references/></noinclude> 3765irtxtrbbyt1a0e5v6y7js4cru9s 104 91517 388610 384947 2026-04-06T17:00:41Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388610 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 68|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>30 Jan. hvorvidt Appel i saadanne Tilfælde bør finde Sted eller ikke. 30 Jan. Canc. Prom. (til Vice: Statholderen i Nors ge), ang. Omkostningerne ved Veivæsenet, Bøders Execution, m. m. Gr. Med Strivelse af 28de Sept f. 2. har Hs. Durchs lauchtighed tilstillet Cancelliet en Forestilling fra Beimes fteren i Nordre Trondhjems Amt, Major Bruun, hvori han andrager paa: 1) at der maa tilstaaes ham en aarlig Godtgjørelse til Bestridelse af Contoir Udgivter; 2) at der maatte træffes en Forandring i den hidtil befalede Maade paa hvilken Muleter, som forfalde ved Beiarbeidet, exequeres, saaledes at Beimesteren blev bemyndiget till, strax at labe de forfaldne Mulcter ved Lehnsmanden ind drive; og 3) at Broerne i Amtet maae opbygges og re pareres af Veivæsenet, under dets Opsigt, uden foregaa ende Bicitation, naar Arbeidet fordres haftigt udført, lige. som ogsaa at Færger, Baade og maae paa samme maade istandsættes og af ny anaffes. Cancelliet har hertil svaret: ad 1mum, at, da det ved Cancelliets Skrivelse til Hs. Durchlauchtighed af 12te Sept. f. 2. er blevet tilladt, at General Beimes fter, Oberstlieutenant Ingier og Veimester Blir i deres aflæggende Veikasse: Regnskaber, fra Begyndelsen af Aaret 1811 at regne, maatte anføre en bestemt Sum af 50 Rdlr. aarligen for hver, for deres Omkostninger ved Skrivmaterialiers Anskaffelse, saa haves der ikke heller noget imod, at Veimester Major Bruun beregner sig en lige Godtgjørelse; ad 2dum, hvad denne Post angaaer, er Cancelliet enig i, at der bør forholdes i Lighed med hvad i §. 7, af Bei Forordningen for Bergens Stift af 16de Novbr. 1792 er bestemt, hvorefter Mulcter for Veiforsømmelse foranftaltes inddrevne ved Udpantning af de Forsømmendes Øvrighed, efter derom skeet Anmeldelse; ad 3rium, i Henseende til denne Post har Cancelliet corresponderet med det Kongelige Rentekammer, og da samme<noinclude><references/></noinclude> fl9iiwdibtkb2jcsf7j22uictqvq48j 104 91530 387425 310905 2026-04-06T16:01:27Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387425 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.|Resolutioner og Collegialbreve.|81}}</noinclude>Skal levere de forlangte Medicamenter til begge Mi: 9 Febr. litair: Etaterne, imod en Fordeel af 33% pet. over Indkjøbsprisen. Gr. Hs. Majeftat har fabet fg allerunderdanight fores drage en Forestilling fra Beer Directionen for det mili faire Medicinalvæfen, betraffende den Betaling, fom tuns de være, at tilstaae Upothekerne for de Medicamenter, der reqvireres til begge Militair Etater. Efterat have taget denne Forestilling tilligemed begge Cancelliers Betænkning berover i Overveielfe, Gives herined tikjende: at Apothekerne i begge Ris ger skulle være pligtige at udsælge de hos den for. langte Medicamentet til begge Militair. Etaterne imod derfor i alt at nyde, pro labore og Indsvindingen med indbefattet, en Fordeel af 33 pet. over Indkjøbsprisen, saaledes som for den militaire Leverandeur bé, Stemmes. Canc. Circul. (til samtlige Stiftamtmænd og Amt: 9 Febr. mand), at den Tredtedeel, som tilfalder Recapteus ten af danske Skibe, efter Kaperreglementet §. 10, skal bestemmes efter Taration: Hs. Majestet Kongen har, med hensyn til den; Recapteuren ifølge Kaperreglementets §. 10 tilkommende af de fra Fjenden tilbageerobrede Skibes og Lads ningers Værdie, under 6te f. M. behaget allernaadigst at resolvere saaledes: "Vi ville aliernaadigst have fastfat, at i alle de Tilfælde, hvor danske Skibe recaptes tes fra Fjenden, den Deel, som tilkommer Recapteuren af det tilbageerobrede Skibs og Ladnings Værs die, skal ansættes og beregnes efter sammes taterede Barbie, for at ikke faadanne Skibe skulde lide noget Ophold, ved Recapteurens muelige Paastand om Auci tions Holdelse. Hvilken allerhsieste Resolution marš herved tjenstligst skulde tilmelde (Tit.) for behagelige VII Deel. 4de B. 1ste Hefte,<noinclude><references/></noinclude> pnke29d2hofzvqk324se65rx492wypy 104 91542 387420 284960 2026-04-06T16:01:24Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387420 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.|Resolutioner og Collegialbreve.|93}}</noinclude>rette Hoverie for de fraværende, eller og at Herskabet 13 Febr. selv udreder denne Byrde for disse; skulde vi ikke und; lade hechos tjenstligst at melde til behagelig Efterret ning og Bekjendtgjørelse for de Vedkommende: Ac de Huusfæstere, som have fæstet Huse paa Godset medens de stode i Krigstjenesten, have samme Net til hjælp, som de andre Huusmænd der ere fraværens de i Kongelig Tjeneste, men at iøvrigt ikkun det Huuss mænds Hoverie, hvormed Gaardmændene, i Følge Anordningerne, komme til Sjælp til Hovedgaardens Avls Drift, fan reparteres, og at Huusbondon maa Hertil selv bidrage for dem, han har gjort hoveriefrie. Rentekammer-Prom. (til det danske Cancels 13 Febr. lie), ang. hvorvidt en Beneficiarius kan synes forpligtet til at bekoste en afbrændt Annergaards Opbyggelse. Ved herhos tjenstligst at tilbagefende de es ved det Kongelige Danske Cancellies behagelige Skrivelse af 23de i forrige Maaned tilsendte Documenter, undlade vi ikke at melde, at Rentekammeret et skjønner ret tere, end at Beneficiarius som Huusbond, i Analogie af Forordningen af 8de Junii 1787, synes nærmest forpligtet til at bære Bekostningerne paa den i velben meldte Collegii Skrivelse ommeldte afbrændte Anners gaards Opbyggelse i Stubberup, imod at han i saa Fald bliver berettiget til Godtgjørelse af Eftermanden i Kaldet, i Overeensstemmelse med Forskrifterne, som indeholdes i den 26de §. i Forordningen af 23de April 1781; men at Sagen i øvrigt i Mangel af mins delig Forening imellem de Vedkommende maa afgjas res ved Lands. Lov og Ret.<noinclude><references/></noinclude> nlqoyp72bos9to0lq6mi41lrn6olfx5 104 91554 387952 360692 2026-04-06T16:38:48Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387952 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.|Resolutioner og Collegialbreve.|105}}</noinclude>fem i Bilag B. ad 2 B. ere anferte, anfees fom perfonelle, faa at vi formene dem ikkun at kunne blive at godtgjøre i Doereenstemmeife med Deres Majeftats Befaling, ved. Flacat af 5te Jan. d. X., med 1 Rbdir. for 5 Rdlr. D. 6. 5) Angaaende de Officerer og andre tilstaarde Diats penge baved en Bestemmelse af 31te Decbr. 1802. for faas vibt disse reise i de danske Stater. Senere er bestemt, at Diatpengene for de Reisende, udenfor de danske Stas. ter, forhaies med det halve. Under Krigen har dette Colo legium feet fig nobt til, at tilstaae dem, fem reise igjen nem Sverrig, istedenfor ommeldte halve gothaieffe i D. G. de i Bestemmelsen tilstaaede Diatpenge i Rigsgjeldsfedler. Men disse Diætpenge formene bi nu vel at maae udbetales i Rbdir. G. B. Daler for Daler, bog med Kerhoietfe udenrigs: a) de Officerer, der ere tilstaaede Tjenere, have faact 32 §. daglig i Dietpenge tit bisle, fiont jener Diætpenge vare indbegrebne under det for dem selv bes ftemte; b) de civile fibsbetjente have, med Benson til Lepeftedernes ulige Dyrhed, faaet Forboielle t Dietpenges ne, for@jellig i Norge fra den i Danmark; c) desuden perfonelle illæg i Diatpengene, Shefen for Prøvesteens Batterie, samt Commandeur R. R. i Trondhjem dlr. mere end efter deres Gbarge. Disle Tillæg i Diatpen gene maatte vet efter Collegis Bormening i Medhold af Pracaren of 5re Jan, godtgjøres med i Rbdir. mod 5 blr. D. G. 3 Heafeende til de i Norge tjeneade Waas neds Lieutenanter, der alle ere tilstaaebe i Defensionens Dplagstib de halve Diætpenge imod naar de ere i Actis vitet, fordrifte vi os allerunderdanigft at indstille: "at disse maar ii nategie med fornævnte allernaabigste Re fotution af 2gbe Jan., bens iste uner, angaaende Offices rernes Gagering ved de nationale Regimenter, m. v., for undes indtil videre at nyde ommeldte halve Dietpenge i Rbdir. S. B., Daler for Daler." For Underofficerer og Matrofer har ogfaa nogen temporair Forhøielle i Diate pengene havt Sted; men disse blive vel at tilbagefætte til de ældre reglementerebe, med Rbblr. S. B., Daler mob Daler D. G. For Contre-Admiral N. N. som Comman derende oder den Norske flydende Defenfion, er ved umid belbar allernaabigft Sefeript beslemt 10 Bole. ifteben for be ham efter hans Charge tilkommende 6 Rdlr., men hvort formodentlig Deres Wajeftat vel ei vil gjøre nogen gere andring. 6) Cfficerer og Betjente faavet paa de feilbare Slibe, fom paa den svrige flydende Defension paa den nors fe Ryft, ere formedelft Levnetsmidlernes faa overordent lige bore Prifer, blevne tilflaaede en Maanebs fipstoft in natura, mod derfor at fortes 48 B. baglig af deres Dialpenge. Om fligt fremdeles al tiffaacs dem, eg de i faa Tilfælde fal tortes for i ar 433 . Rigebantpens ge, og ellers betale often efter Inttjobsprisen; derover imebfee vi Deres Wajestats allerboiefle Beemme:fe. 7) Xlle saavel udkommanderede Mairofer, fem tilses udkoms 19 Febr.<noinclude><references/></noinclude> ixjeu1769pyihb783wva9oa49y89ulb 104 91556 387221 381279 2026-04-06T15:50:35Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387221 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.|Resolutioner og Collegialbreve.|107}}</noinclude>hensigtsmæssigere Organisation, dens Forslag ikke undlade 19 Febr. at indstille allerunderdanigft til Deres Majeftats allers haieste Forgedebefindende: Om samtlige Flagmand i Ss Etaten og Holmens Officerer maatte, ligefem Divis sions Chefer og Officerer, berefter erholde der's Gage maas. netlig en avance, ifteden for, som hidtil, ved Maanedens Udgang; og, da Deres Majeftæt paa vor allerunderdanigs fte Forestilling af 9de f. M., angaaende nogen Forbedring i de tjenstgjørende Styrmænds Kostpenge, har ved aller haieste Resolution under 12te d. M. befalet, at denne Sag fulde bringes i Erindring paa den almindelige Fo restilling om, hvorledes der bør forholdes med Udbetaling af alle øvrige Personalers Diatpenge, samt andre Tillæg, fom under Krigen ere givne, og som nu fulle udbetales i Rigsbankpenge. Saa indstille vi herved allerunderdanigft: "Om alle paa de feilbare kongelige Stibe og Fartsier tjenende Sty mænd maae fra dette Wars Begyndelse og indtil videre, isteden for de hidtil havende, og i bedre Ti der bestemte 6 Rdlr. D. C. maanedlig, udbetales Rbblr. maanedlig i Dietpenge, mob at de som spife Stibsfost fors tes i Overeenstemmelse med hvad under foregaaende 6te Post er foreslaaet for Officerer og Betjente paa den nors fe flydende Defenfion for indeværende ar, 43 6. Rigs bankpenge, og ellers betale den efter Judkjøbsprisen." Svilket vi i bpbefte Underdanighed saaletes alt nedlægge til Deres Majestats allerheiefte Resolution. Paa denne Collegiets Forestilling har He. Ma jestet allernaadigst ved hver Punct især resolveret saas ledes som følger: 1) Denne Punct approberes efter Collegii Indstilling. 2) Denne Punct approberes saaledes, at de paa Fredsfod for Officererne reglemente rede Qvarteerpenge udbetales herefter Daler for Das ler i Sølvværdie; hvorimod de under Krigen tillagte Forøgelser i Qvarteerpenge betales med 1 Rbdir. N. B. for hver 4 Rdlr. D. C. indtil dette Aars Udgang; thi da har Collegiet at gjøre nærmere Forestilling om og hvorledes disse extraordinaire Qvarteerpenge bør betales. Dette er saaledes overeensstemmende med hvad der er befalet for Land: Etaten. 3) Denne Punct approberes efter Indstillingen. 4) Approberes ligeledes saaledes som Collegiet har indstillet. 5) Denne Punct approberes efter Collegii Indstilling;<noinclude><references/></noinclude> bj84yo6fishztuv36s3zwpwn26o0ysk 104 91560 388245 374155 2026-04-06T16:51:48Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388245 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.|Resolutioner og Collegialbreve.|111}}</noinclude>til 6 s. i de faakaldte Politiepenge, faavidt Christianfand 20 Febr. angaaer, havde brevverlet med det kongelige Rentekams mer, samt det kongelige Vestindisk Guineifte Rente. og General Toldkammer, der intet have funtet mod Forsla get at erindre, faafremt ikkun Oppebersetsmaaden af den attraaede Forhaieise fremdeles bliver den samme, fom er bestemt for den hidtil paabudne I s. for hver Tønde Korn, der udlosses i Christianfand, Mandal, Fahrsund og Flekkefiord; indgik bette Collegium med allerunderdanigst Forestilling til 6. Majeftat, hvori man androg paa, at Politievæsenet i bemeldte By maatte organiferes paa føls gende Maade: at der ansættes en Politiefuldmægtig for at assistere Politiemefteren, paafee at hans Befalinger ef terkommes og der daglige Orden overholdes, med 600 Rdirs. aarlig Løn, og 3de Politiebetjente, hver med 300 Rdlr., foruden den dem ved Instruxen af 5te Junii 1776 tillagte Deel af politiebederne, samt at disse derhos hvert zdie Aar maatte lilstaaes en ny Uniform, hvortil Overskuddet af de neben omforhandlede Indtægter maatte anvendes, eller som Byens Kasle i modfat Falb maatte bidrage til, at disse Politiebetiente endvidere, efter H6. Durchlauchtigheds Forslag, maatte afleveres fra de mili taire Etater, og i den Tid, de vare i Politiets Tjeneste, udgaae af den militaire Tjeneste som Frimand. Til Be stridelsen af de foragede Udgivter, som denne forandrede Organisation, af Politievelenet i Christianland medfører, indstillede man allerunderdanigft, at de faakaldte Polities penge, nemlig afgioten af f. pr. Tende Korn, som uda losses i Christiansand, Mandal, Fahrsund og Flekkefjord, maatte, forfaavidt det til Christiansand indførende Korn angaaer, forhsies til s. 8. Majeftat har nu herpaa unter 6te d. M. behaget allernaadigst at resolvere saaledes: "Bi approbere allernaadigst indbemeldte af Vices Statholderen for Vort Rige Norge indgivne Forslag til Politievæsenets bedre Indretning i Kjøbstaden Chri stiansand saaledes, at til den gamle Afgivet af 1 B. pr. Tønde Korn, tillægges en nye Afgivt af 1 Sibß. pr. Tønde, og blive Gagerne for den ny ansættende Politiefuldmægtig og 3de Politiebetjente, i For hold til denne Afgivts Indbringende at beregne i Rigsbankpenge." Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Fyens 20 Febr. Stift), at Odense Jomfrukloster skal være fri taget for personlig Indqvartering af Militaire.<noinclude><references/></noinclude> 7s024gfm9n6adjce0oduyumrzt4bn7e 104 91569 387457 386052 2026-04-06T16:02:41Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387457 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 120|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>27 Fehr, tabe sig forevise Documenter og Protocoller, eftersee Kassen og Seddel Beholdningen, og i det hele forsikkre sig om Fundationens punctlige Efterkommelse. Hvorom man tjenstligst skulde meddele Dher. til at vælge en General: Controlleur for Danmark (Norge) Committerede behagelig Underretning. 27 Febr. 2 Merts, Canc. Prom, (til samtlige Over-Øvrigheder i Danmark og Norge), at Borgere, som have været Officerer Landeværnet, ei ere pligtige at tjene under Borgervæbningen som exercerende Borgere, men vel som Officerer. Hs. Majestet Kongen har ved Rescript af 14de d. 2. behaget allernaadigst at fastsætte, at de Borgere, der have været ansatte som Officerer ved Landeværnet, maae være fritagne for at indtræde i det borgerlige Militaire som exercerende Borgere, men i Tilfælde at Valget fulde falde paa nogen af dem til at være Officerer ved Borgervæbningen, da bør de derfor ikke fritages, saalænge de ere tjenstdygtige og deres Tjes nestetid ikke er udrunden. Denne allerhøieste diesojution skulde man herved tjenstligst tilmelde (Tit.) til Behagelig underretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Canc. Prom. (til Commissionerne for Losses og Ladepladsenes bedre Indretning i Kjøbenhavn, og til den Kongelige Canals, Havne. og Fyhr Direction), hvorved førstnævnte Commission ophæves. Gr. Cancelliet har allerunderdanigft forelagt 3 Ma jeftat ben af Commissionen for Losses og Ladepladsenes bedre Indretning i Kjøbenhavn indgivne Beretning, dateret den 15de Aug. f. 2., hvori den indstiller, om ikke dens Sorhandlinger derved maatte ansees endte. Det har bers<noinclude><references/></noinclude> segkkug5wi0htao6eab2xpbnnhjj6mx 104 91600 388246 377264 2026-04-06T16:51:50Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388246 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.|Resolutioner og Collegialbreve.|151}}</noinclude>ang. hvorledes Plads til Skolebygninger skal erholdes 27 Marts. i forskjellige Tilfælde. Gr. Kjøbenhavns Amts Stoledirection Sr. Geheime.Con ferentsraad og Stiftamtmand Mottke og Hr. Amisprovst Hammond have andraget for Cancelliet, at paa adskillige Steber, hoor nye Landsbyskoler frutoe opføres, er det til Bygge og Haugeplads behevende Stykke Jord enten holdt i en overdreven hoi Priis, eller har slet ikke været at faae tilljobs. Som det bedste Middel til at overvinde benne Sindring, har Umis Directionen derfor foreslaget: 1) Ut benne Ford i de Byer, hvor Gaberne ikke ere udstiftede blandt Beboerne, maatte tages af Gadejorden, naar den findes beqvem; 2) at paa de Steder, hvor Jorden sal tjebes, Landvæfens Commissionen ved et aestedsmøde i Overværetfe af Xmtsprovsten, maatte udsee den fornødne Plads og mægle Forening med Vedkommende om dens Af staaeife for billig Betaling, og endelig 3) at Pladsen, hvis laadan Forening ikke epnaacs, maatte vurderes af et Par af Retten udnævnte uvillige Mænd, og Vedkommen de da være pligtige, at afstaae den, for den af disse fatte Priis. Efterat Cancelliet i denne Auledning bavde mode taget det Kongelige entekammers Svarskrivelse af 12te Aug. 1812, har man vedlagt allerunderdanight Forestilling angaaende denne Eag for Ss. Majeftat, hvori man har anbefalet de anførte Forslag, fom henfigifvarende i det Sele; bog med følgende Modificationer: at det forsaavidt nye Skolers Opførelse angaaer, fun bringes i ubforetfe hvor Stoien ikke fan bygges paa Skotelobden, or undta gelse finder Sted i de Silfælde hvor Jorden, enten fore medelst sin Beliggenhed eller af anden gyldig Mariag bar en faaban speciel Bærdie for Befidderen, at hom ikke med Billighed kan paalægges at fille fig ved den; samt at de Byer, fom afgive af deres ei udskiftede Gadejord til Byg ge. og Haugeplads for folet, erholde forholdsmæssi: Godt. giorelle af de antre Byer i Sognet. s Majestat bar herpaa under 19de dennes ollernaadigst behaget at resol vere: "Bi approbere allernaadigst indbemeldte Kjøbenhavns Amts Skoledirections Forslag til Anskaffelse af Bygges og Hangeplads for Almueskolerne paa Landet, med de af Bort Cancellie allerunderdanigst indstillede Tilley og Modificationer." Canc. Prom (til samtlige Land. Militair 29 Marts. Sessioner), ang, den Sum, som stal erlægges til Land Milicefondet, nane nogen stilled for en anden.<noinclude><references/></noinclude> jn59lb1a0resg141sduipinwc3fmbj1 104 91604 387422 379162 2026-04-06T16:01:25Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387422 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.|Resolutioner og Collegialbreve.|155}}</noinclude>3 Kloffer 2 Rbdir. 3 t 2) for 2 Rioffer 1 Ribdir. 2 April, 2 Mif. Canc. Prom, (til samtlige Over- Øvrigheder 3 April. i Danmark), at Vægter maae udlaanes fra Gonsumtions Bæsenet for derpaa at veie det i Formalings; og Brændings:Afgivt ifølge Placaten af 27de Julii 1812 erlæggende Korn, m. m. Ge. Til Cancelliet er flere Steder fra indkommen ne dragende om, at de Væg er, der ere nødvendige ved Imode tagelsen af det ifølge plaraten af 27de Junii f. 2, i fors malings og Brændings Afgibt erlæggende Korn, maatte fa Byernes Enfumtionsvæsen udlagnes Magistraten til Brug. Cancelliet har, denne Sag angaaende, brevverlet med det Kongelige Vestindisk Guineiske Rente- og Ge neral Toldkammer, som har sparet, at samme intet har at erindre imod, at de behøvende Vægter udlaanes Øvrighederne til Brug fra Consumtions: Bæsenet, hvor de saalænge kunne undværes, imod at de paa Anfordring tilbageleveres samme i ubeskadiget Tile stand. I det man herved tjenstligst tilmelder (Tit.) saadant til bebagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende, skulde dette Collegium derhos lige tjenstligst tilføie, at paa de Steder, hvor de behovens de Bægter ikke paa denne Maade blive at erholde, maae samme for Communens Regning anskaffes, hvorimod Communen bliver Vægtens Eier, og i al Fald, naar samme i Tiden ei længere maatte behøves, igjen kan sælge den til sin Fordeel. Rescr. (til Ribe Biskop), ang. at Sognes 3 April. præsten paa Mandee skal være for Fremtiden fritagen for at deeltage i Bestyrelsen af geistlige Ems beder i Hvidding Herred, hvorimod han, naar hart<noinclude><references/></noinclude> napija38obfklnkg5pjh508xhw3b21c 104 91634 387458 360694 2026-04-06T16:02:42Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387458 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.|Resolutioner og Collegialbreve.|185}}</noinclude>direction ang. nærmere Forklaring over Circus 27 April, lairet af 22 de April s. X. om fremmede Reisende. Den Kongl. General-Postdirection har i Skrivelse under Dags Dato tilmeldt Cancelliet,, at Samme, efter modtagelsen af dette Collegii Skrivelse under 24de d. M. har paalagt Opsynsmændene for Befordringsvæsenet i Danmark, ikke at tilsige Befordring for nogen fremmed Reisende eller fremmed Coureer til et Sted udenfor den i hans Pas bestemte Reiseroute, samt for nogen Neisende, som ikke hører hjems me i Sognet eller Kjøbstæden, naar han ikke for dem foreviser Øvrighedens Tilladelse dertil. Velbemeldte Direction har derhos ytteet, at det ansees fornødent, at Politiemesteren instrueres om, at enhver som vil reise herfra Staden, kan blive forsynet med hans Tilladelse dertil. I Anlednig heraf, kan dette Colles gium ikke undlade at gjøre velbemeldte Direction opmærksom paa, at den Bestemmelse, som indeholdes i den 1ste Punkt af det Circulaire, hvoraf man tilstillede General: Posidirectionen Gjenpart, var, som dens udtrykkelige Ord ogsaa viser, ikkun givet Øv righederne, for at forebygge, at ingen Reisende skulde hos Bønder eller Andre end det anordnede Vogn mandslang kunne forskaffe sig Befordring, og paa den Maade komme frem af en anden Reiserouce, end den. i Hans Pas bestemte. Det var ogsaa med Hensyn dertil, at Cancelliet i ovennævnte dets Brev ikkun androg paa, at Opsynsmændene ved Befordringsvæsenet maatte blive instrueret om, at ingen Fremmed maatte gives Befordring af anden Reiseroute end den i hans Pas bestemte, og Man maatte, for at mulig Misforstaaelse og Standsning i Befordringerne ikke skulde finde Sted, tjenstlig udbede sig, at de For<noinclude><references/></noinclude> qg0cikphw4ct6f1dbhdtov7qsldsrol 104 91650 388609 285070 2026-04-06T17:00:40Z MGA73bot 792 Finder taac-varianter 388609 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.|Resolutioner og Collegialbreve.|201}}</noinclude>skab at forrette det vigtige Embede, de paatage sig, 30 April. saaledes som de agte at forsvare. Stedse bør det stere Maal svæve dem for Dine, at danne unge mennes sfer, som igjen skulle danne saa mange andre for Tis den og Evigheden. Enighed og Fortrolighed bør i fuldeste Maade finde Sted imellem dem indbyrdes, jevnliger bør de høre hinanden at undervise, og en hver sige den anden i Venskab, hvad ham synes at, være bedre. Hindres den ene ved nødvendigt Fors fald fra sine Forretninger paa Seminariet, betræder den anden hans Plads. I Henseende til Dagenes §. 28. og Timernes Anvendelse forfatte Lærerne i Forening en Læse og Arbeids: Plan, hvilken noie og ordentlig følges, indtil Seminaristernes Fremgang udkræver Forandring. Fornemmeligen bør paafees, at alle holdes i bestandig Virksomhed, og at alle fatte, huske og an vende bet lærte. Efter egen bedste Indsigt og Raubførsel med kyndige, vælge Lærerne i ethvert Fag passende trykte Lærebøger, som lægges til Grund for Undervisningen, oa hvoraf de anføre Lærlingerne til at gjøre Udrog. Skulde Lærerne blive enige om at dele Bidenskaberne imels lem sig paa en anden Maade, end den som i de foregaaen de §§. 10 og 11 er anført, da maa dette staae dem frit for. Over Seminaristernes hele Forhold, saavel paa som udenfor Seminariet, bør lærerne have et vaagent Die. Lærerne bør, saavidt mueligt, gjøre sig bekjendt §. 29. med nye udkommende Skrifter om Skolevæsenet, og deraf anvende sv. de finde passende. Lærerne skulle §. 30. holde 4 Protokoüer: 1) Seminariers Copie. Protokol, hvort indføres af anden lærer alle Seminariet betreffende Kongelige Befalinger, Directionens Anordnin ger, indløbne Breve og deres Besvarelse, deels ords lydende, deels de mindre vigtige efter Indholdet, saa<noinclude><references/></noinclude> ft61ru0n79xfdwk8b4many08t7l2jqs 104 91674 388309 310850 2026-04-06T16:55:37Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388309 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.|Resolutioner og Collegialbreve.|225}}</noinclude>Canc. Prom. (til Amtmanden over Kjøben: 22 Mai, havns Amt) at Auctioner over Huse, som sælges til Nedbrydelse, maae betragtes som Løsøre: Auctios ner. Gr. For Cancelliet er andraget af Herredsfoged St. S., at Stifteftcier N. N, nægter at betale ham uctionss Sallarium og afgifter til Kongens Rasje, samt Justitsfondet for en af bam den 18de Deebr. f. 2. over St. Jos Kirkes Vaabenhuus afholdt Auction, fordi ban, i den For mening, at bemeldte suus, der efter Conditionerne fals ges til Redbrydelse, ikke kunde betragtes som en fast Eiens bom, har beregnet sig Sallarium, fom for en tøsørequction. Cancelliet har i denne anledning fvaret: At ligesom Analogien af Sportel-Reglementet for Landsover samt Hof: og Stadsretten af 11te Novbr. 1812, §. 78, viser, at Auctioner over Huse, der sælges til Nedbrydelse, ei kunde betragtes som Auctioner over faste Eiendomme, men som Auctioner over Lesore, saaledes skjønnes heller ikke rettere, end at Sagens Natur tilsiger dette, da det i Grunden blot er Materialfer, som sælges. I saadanne Tilfælde udstedes heller ikke noget Skjøde, hvilket vilde være fornødent, naar det Solgte skulde ansees for en fast Eiendom. Cancelliet er derfor af den Formening, at Herredsfogden er be rettiget til at fordre det af ham beregnede Sallarium. I øvrigt staaer det dog Vedkommende, der ei finder dem pligtige til at betale dette, frit for at faae Qvæstionen paakjendt ved Domstolene. Rentekammer Prom. (til Amtmanden over 22 Mal. Frederiksborg Amt) ang. hvorledes de i den Kongl. Kasse indestaaende, Mindreaarige og Piger, som blive givte, tilhørende, Arvemidler, ville blive ud Betalte, m. m. Gr. Det Kongelige danske Cancellie har under 8de d. M., som Svar paa tvende af Amtsforvalter Fafting, blandt andet, gjorte Forespørgseler, betreffende, hvorvidt VII. Deel. 4de 2. 1ste gefte.<noinclude><references/></noinclude> in1l8xhk4brf0uo90t2iya6fn9695nn 104 91675 388247 377018 2026-04-06T16:51:51Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388247 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 226|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>22 Mai, der af den Kongelige Kasse, uden nogen Paategning paa Obligationerne, fremdeles kan ventes udbetalt, efter fores gaaende Opsigelse, hvad Mindreaarige og piger, som blive givte, have der indestaaende, og aarligen efter Om frændighederne skal udbetales; og dernæst, om det kan ven tes, at den Kongelige Kasse fremdeles bil modtage, de Umyndiges Midler, som efterbaanden indbetales i Overs formynderiet, og fom itke, imod fuldkommen Sikkerhed, til Private kunne faces ubfatte, tilmeldt Kammeret: 22 Mai, At, hvad angaaer det første af disse Spørgsmaale, da, siden alle Kongelige Obligationer, naar de gaae over til Rigsbanfpenge, blive opsigelige fra Creditors Side, og Overförmynderne forhen fra bemeldte Collegio er tilskrevet, at de aldeles ikke maae opsige Kongelige Obligationer, som tilhøre Umyndige, til Udbetaling efter Forordningen 5te Jan. d. 2. §. 14, saa følger deraf, at de Umyndige, naar de blive Mins dreaarige, eller indlade dem i 2gteskab, ikke kunne vente andet, end at faae den dem tilhørende Konges lige Obligation extraberet til fri Naadighed, eller og, Hvis flere ere deeltagne i een og samme Obligation, vil man uden Tvivl, hvis man ikke paa anden Maas de kan faae den ombyttet med mindre, der passe sig til den Udbetaling, som skal finde Sted efter fore gaaende nærmere Ansøgning, kunne vente en saadan Ombytning, naar man derom henvender sig til det Kongelige Finants. Collegium. Betreffende det andet Spørgsmaal, angaaende Umyndiges Midlers Indbe taling i den Kongelige Kasse, da bortfalder samme, efter den ved Cancellie. Placat af 20de f. M. bekjendt gjorte Kongelige Resolution. Canc. Circ. (til samtlige Biskopper i Dan mark) ang. Opfordring til ædle Danneqvins der, at antage sig Opsyn over de udsatte Pleiebørns Kaar.<noinclude><references/></noinclude> 9zhdjpdmprq7ro6sege6sx4j31fprkt 104 91686 388310 364980 2026-04-06T16:55:38Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388310 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.|Resolutioner og Collegialbreve.|237}}</noinclude>Afgivterne ere ansatte i Korn, som betales med Penge 5 Juni efter Capitelstaxterne. Dog overlades det til Vedkom mende, om de maatte ønske det, at faae Spørgsmaas let herom afgjort ved Lands Lov og Ret. 4071 Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Laal 5 Juni. lands og Falsters Stift) at Nakskov Møllere ei fan paalægges at følge de kjøbenhavnske Wollertatter eller fortrinligen at male for Nakskov Byes Indvaas nere. Gr. Nakskovs Byes eligerebe Borgere have i en til Cancelliet indkommen anføgning anholdt om, at det maatte blive denne Byes Mellere paalagt at holde dem den, Kjøs benhavns Møllere foreffrevne Sart, efterrettelig, og for faas dan Betaling først og til alle Tiber at male for Byens Indvaanere. Cancelliet har hertil svaret: At intet af det Ansøgte kan paalægges Møllerne, og at det ikke kan formenes disse, at tage Betaling i Korn efter Forordningen af 15de Jan. 1684, da det ikke ved specielle Bevillinger er paalagt dem at male for bestemt Betaling i Penge. Canc. Prom. (til Aalborg Amts Landmilice: 5 Juni. Session) at Soldater, som efter Kongelig Resolution afskediges fra Linietropperne, ei derfor ere fris tagne for Tjeneste ved de annecterede Batailloner. Gr. Aalborg Amts Candmilice Session har under 13de April sidstleden, ved at afgive allerunderdanigft Erklæring over den fra Gaardmand N N. indkomne Ansøgning om at hans Søn maa fritages for videre Tjeneste, forespurgt om de Soldater, som allernaadigst meddeles Afspeed, ogsaa ere fritagne for Tjeneste ved de annecterede Batailloner. Efter desangaaende at have corresponderet med Chefen for Generaladjutant Staben, Generalmajor, Kammerherre Bülow, har Cancelliet, for at en fast Regel kan haves i lignende Tilfælde, under Dags Dato tilskrevet samtlige Landmilice Sessioner i Danmark: At Soldater, som ved allerhøieste Resolution assfes diges fra Liniebataillonerne, derfor ei ere fritagne for<noinclude><references/></noinclude> 8obr66xdm2ybstgymurcey9fhjhk8ar 104 91703 387953 366997 2026-04-06T16:38:49Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387953 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 254|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Juni. 24 Juni. At fornævnte Poul Christophersen Blom maa besørge Transporten over Spidsed-Sundet fra Pladsen Spidsodden, og derfor oppebære følgende Betaling i Ropenge: a) for en enkelt Person 2 s.; b) naar flere paa engang oversættes, da for hver 1 s.; c) for Mand og Hest, en Ko eller 6 Faar 3ß.; d) naar flere Eves ature paa engang oversættes, da sor hver Hest, Ko eller 6 Faar 2 B. Canc. Prom. (til Biskoppen over Aarhuus Stift) om Gappellaners Ordination ved Landemodet. Gr. Bispoppen har for Gancelliet andraget, at abfinige af de i Jylland anlatte Amtsprobster have enftet at over. være og deeltage i Ordinationen af de hos dem værende perfonelle Capellaner, og i denne Anledning for slaaet, at Capellanernes Indvielse maatte fee paa felbe tandemode dagen, og gaae foran Provsternes Indfæstetfe i provstes Embedet, og med hensyn hertil bar Biskoppen foreslaaet, at den almindelige Prædiken af de Ordinerede, ligesom og det af en af Provsterne holdende religiofe Foredrag fra Præs dikestolen maa bortfalbe, faafremt Cappellanens Ordination foretages paa Eandemotsdagen, for at ikke disse bandlin ger Bulle uddrages til en trættende Længde. Cancelliet har i denne Anledning indhentet Underretning fra Biskep pen over illants Stift, om hvorledes der forholdes med Ordinationerne ved Bandsmodet i Roeskilde, og i de af ham modtagne Oplysninger erfares, at en dobbelt Fremgangs. maade i faa Henseende har fundet Sted, den ene, naar ens ten en provst er bleven indfat, eller Biskoppen selv har aabnet Landemodet med en Tale paa dets første Dag, og Ordinationen er foretaget paa den følgende Dag, boor ba een af de Ordinerede har holdt den sædvanlige Ordinationsprædiken; den anden Fremgangsmaade har derimod bestaart i, at enten Biskoppen selv, eller den provst, som holdt Sy. nobalprædikenen, har i Slutning af samme intimeret Dr. dinationen, som derpaa er gaaet for fig paa den sædvan lige Maade, dog uden at Ordinatus har prædiket, men efter Ordinationen er Communion bleven holdt, og er det stedse indrettet faa, at der var Altergang den Dag i Dom kirken. Cancelliet har derfor resolveret: At der vil blive at forholde paa samme Maade med den af Biskoppen ommeldte Ordination veb Landemodet i Aarhuus Stift.<noinclude><references/></noinclude> 3fqpo99l0ezx4aon3pzb79s9x2g01uc 104 91725 387423 285146 2026-04-06T16:01:25Z MGA73bot 792 Finder Sfulde-varianter 387423 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 276|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Juli, demodet skal lade hende levere imod hendes Qvitte ring. Og skulde nogen Velgjører i Tiden ville jente en Capital til denne Enkekasse, mod selv at udnævne første Gang de Enker, som skulle nyde godt af Rens terne, da maae disse, saalænge de leve, foruden den dem tilkommende Pension, tillige hæve bemeldte Tils læg paa samme Maade; men efter disses Død skal saavel Capitalen som Renten tilhøre Enkekassen, og §. 7. forvaltes og anvendes som dens øvrige Midler. Inds skuddene, og hvad der mueligen kan tilflyde denne En fekasse, enten ved Gaver eller fra andre Stiftelser og Foranstaltninger, skal blive en Capital, der, som Kase sens Fond, ingenfinde man røres eller formindskes. Denne skal faasnart mueligt udsættes paa Rente til Capitalens Forøgelse, og det skal paaligge Inspecteus rerne, under deres eget Ans og Tilsvar, med al Oms hyggelighed at sørge for, at ikke noget deraf skal tas §. 8. bes eller blive frugtesløs. Stiftamtmanden og Bis skoppen over Viborg Stift skulle være øverste Bestys rere og Directeurer for denne Entekasse for Degnes og Skolelærer: Enker i bemeldte Stift; og i øvrigt bør den staae under Amtsprovsterne som Inspecteurer og nogle dem coordinerede medhjelpere af Præsterne, som Landemodet proponerer og Biskoppen vælger. Disse Inspecteurer skulle under eget An- og Tilsvar for valte Enkekassens Midler, sørge for at samme uds sættes sikkert paa Rente, modtage Indtægterne m. v., hver for sine Herreder, og udtælle Pensionen til Ens ferne; samt føre skifteviis, efter en mellem Inspecs teurerne selv vedtagen Tour, det aarlige Regnskab, Hvilket skal fremlægges i ethvert Aars Landemode, og der oplæses, hvorefter det af tvende blandt Inspecteu rerne og Medhjelpere, som aarligen udvælges, skal<noinclude><references/></noinclude> exrzhi9gp8vyijjfw6f3ycjathjmyom 104 91727 387222 285148 2026-04-06T15:50:37Z MGA73bot 792 Finder faal-varianter 387222 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 278|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Juli, der i Henseende til hans Antagelse være at forholde paa anordnet Maade. 24 Juli. 24 Juli, 24 Juli. General Postdirections: Circul. Ordre (til samtlige Pakkepostcomptoirer), at, da Pakkeposten indtil videre gaaer over Derne, saa skulle Postcomptoirerne, saalan ge den gaaer ad bemeldte Route, oppebære af de Reisende, som medfølge samme over Langelandsbeltet, saa meget mere i Fragt, som Miletallet imellem Afgangss og Bestemmelsesstedet er større, end naar den gaaer over det store Belt ad den sædvanlige Route. Gen. Toldkammer-Circ. (til samtlige Toldsteder.) Gr. Da der er opftaaet Spørgsmaal om, hvorledes Tolden efter §. 28 i Soldforordningen fte Febr. 1797 skal bestemmes med hensyn til Mulcter i Confifcationsfager, der behandles efter Girculairet af ste f. M., tjener til Efterretning, At 15 pct. af Varernes Værdie, i Analogie med den Kongelige Authorisation af 6te Juli f. 2., samt §. 10 i Forordningen 23de Mai 1812 bliver at ansee for den Told, der bør fradrages foruden de i bemeldte §. 28 nævnte 5 pet. Canc. Prom. (til Biskoppen over Sjællands Stift), at Smaarente og Tiende. Dl ei er indbefattet i Bestemmelserne i Forordn. 8 Jan. 1810. Gr. Biskoppen andrag paa, at en af dette Gollegium under 7de Nov. f. 2. i Skrivelse til Stiftamtmanden og Biskoppen over Lollands og Falfters Stift afgiven Refo lution, paa efterstaaende Spørgsmaale, maatte blive uds vibet til Sjellands Stift. Disse Spørgsmaale ere: 1) om bet, som Loven falder anden Redfel, kan anfees indbefattet under den 7de §. i Forordningen af 8de Jan. 1810? 2) om Huusmænd, som ikke have Hartkorn, ere fritagne for at foare Tiende af Gjæs? 3) Om Præsterne ère plig tige at give Bønderne det i Lovens 2-23-12 omtalte Tiende Dl. Anledning heraf har Cancelliet, i Overenssteme melse med, hvad dette Collegium i ovennævnte Skri<noinclude><references/></noinclude> n92ce0jerg5hplo344dffpvll9a61vz 388248 387222 2026-04-06T16:51:52Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388248 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 278|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Juli, der i Henseende til hans Antagelse være at forholde paa anordnet Maade. 24 Juli. 24 Juli, 24 Juli. General Postdirections: Circul. Ordre (til samtlige Pakkepostcomptoirer), at, da Pakkeposten indtil videre gaaer over Derne, saa skulle Postcomptoirerne, saalan ge den gaaer ad bemeldte Route, oppebære af de Reisende, som medfølge samme over Langelandsbeltet, saa meget mere i Fragt, som Miletallet imellem Afgangss og Bestemmelsesstedet er større, end naar den gaaer over det store Belt ad den sædvanlige Route. Gen. Toldkammer-Circ. (til samtlige Toldsteder.) Gr. Da der er opstaaet Spørgsmaal om, hvorledes Tolden efter §. 28 i Soldforordningen fte Febr. 1797 skal bestemmes med hensyn til Mulcter i Confifcationsfager, der behandles efter Girculairet af ste f. M., tjener til Efterretning, At 15 pct. af Varernes Værdie, i Analogie med den Kongelige Authorisation af 6te Juli f. 2., samt §. 10 i Forordningen 23de Mai 1812 bliver at ansee for den Told, der bør fradrages foruden de i bemeldte §. 28 nævnte 5 pet. Canc. Prom. (til Biskoppen over Sjællands Stift), at Smaarente og Tiende. Dl ei er indbefattet i Bestemmelserne i Forordn. 8 Jan. 1810. Gr. Biskoppen andrag paa, at en af dette Gollegium under 7de Nov. f. 2. i Skrivelse til Stiftamtmanden og Biskoppen over Lollands og Falfters Stift afgiven Refo lution, paa efterstaaende Spørgsmaale, maatte blive uds vibet til Sjellands Stift. Disse Spørgsmaale ere: 1) om bet, som Loven falder anden Redfel, kan anfees indbefattet under den 7de §. i Forordningen af 8de Jan. 1810? 2) om Huusmænd, som ikke have Hartkorn, ere fritagne for at foare Tiende af Gjæs? 3) Om Præsterne ère plig tige at give Bønderne det i Lovens 2-23-12 omtalte Tiende Dl. Anledning heraf har Cancelliet, i Overenssteme melse med, hvad dette Collegium i ovennævnte Skri<noinclude><references/></noinclude> oemiw453p927nt38j31idqhahahwrxu 104 91790 388249 363453 2026-04-06T16:51:53Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388249 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.|Resolutioner og Collegialbreve.|341}}</noinclude>2 Oct. af Teftators Bo at forbre benne Kapital udbetalt i Rbpenge efter Testamentets Datum, eller efter Teftators Debsdag, eller om ban maa lade sig nøie met Betaling efter Indløse ningsforholdet. 2) Raar Arvingerne paa et Stifte ere blevne enige om at fjænke Rogen en vis Gapital til ben Kid at de erholdt deres Arv udlagt, om da vedkommende Donatarius er berettiget til at paastaae denne Sum er lagt i Rigsbankpenge efter Overenskomstens Datum, eller blot efter Indløsningsforholdet, og 3) naar det i et før 11te Septbr. 1807 oprettet reciproque Teftament er fafts fat ved den længstlevende Wgtefælles dødelige Afgang for. Tobs af Boet til ben ene 2gtefælles Arvinger fulde ubs betales en vis Gum, fom en lige Sum med hvad den an bens Børn forhen havde modtaget i rv, om da denne Sum ftal erlegges i Rigsbankpenge efter Teftamentets, eller den længstlevende Egtefælles Dødsdags Datum. Fors anlediget herved fulde Cancelliet tjenftligft anmode Kies benhavns Magistrat behageligen at ville tilfjendegive bee melote Sørensen: quoad 1mum) At Legatarierne, efter dette Collegti Skjønnende, ikke kunne være berettigede til at fordre den dem legerede Sum udbetalt i Rbpenge efter noget andet Omskrivningsforhold end det, der sparer til Teftators Dødsdag. Deels exifterer nemlig den med et Legat bebyrdede Persons Forpligtelse til at udrede samme først i det Dieblik, Testator døer, deels maa bet formeentlig antages, at en Teftator, saafremt han, Betragtning af Penge-Repræsentativernes neb satte Værdie, vilde, og uden at berøve fine Arvinger det dem tiltænkte, kunde have forøget Nominalbeløbet, af hvad han oprindeligviis havde legeret en anden, derom vilde have gjort fornøden Bestemmelse inden Fin Dod, ligesom der og endelig af, at beregne Reductioner af Legater til Rigsbankpenge i Forhold til den Tid, Teftator tilkjendegav sin Billie, formeentlig maatte flyde aldeles uantagelige Resultater med pens syn til Concurrencen af Legater, oprettede til forskjetlige Tider. Da i øvrigt de omspurgte Legater, efter deres Natur, maae udbetales efter Boets Stilling<noinclude><references/></noinclude> auwjakkv3ozk35fsrdjwdzm4px86wq8 104 91796 388311 285219 2026-04-06T16:55:38Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388311 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.|Resolutioner og Collegialbreve.|347}}</noinclude>taler dog Billigheden undertiden for, at en Fæster, 9 Oct. som i mange Aar ved Flid og Arbeidsomhed har forandret en udyrket Hedeftrækning til frugtbar Sabeland, og derpaa opført Bygninger, ifølge det udstedte Fæstebrev for Livstid beholder Jorden for den stipulerede Afgivt, og Cancelliet skulde, med Hensyn hertil, tjenstligst anmode Deres Hoiærværdighed om behagelis gen at ville, ved indtreffende Vacance i Sognefald i det Dem anbetroede Stift, indberette om den afdøde Præst maatte have udstedt saadanne Fæstebreve, og i saadan Fald afgive deres Betænkning, om og hvorvidt der maatte være Anledning til ved allerunderdanigst Forestilling at andrage, at saadanne Fæstebreve maatte erholde Gyldighed. Canc. Prom. (til Amtmanden over Sore 16 Oct. Amt), at Møllerne i Slagelse maa rette sig ef ter Kjøbenhavns Mølletarter. Gr. Møllerne i Slagelse har i en til Cancelliet inds given Ansøgning anholdt om at maatte oppebære den fam me Mater, og Kjøreten, som maatte vorde fast at for Mellerne i Kjøbenhavn. I denne Anledning har Gan celliet svaret: At der ikke haves imod, at de af Mollegjæsterne lade sig betale samme Malerløn, som nu eller i Tis den maatte vorde bestemt for Møllerne i Kjøbenhavn, dog saaledes, at det staaer Mollegjæsterne frit fer, om de for Grovmalingen heller ville erlægge den, ved Mollernes Laugsartikler af 15de Jan. 1684 bestemte Malerløn med 's af Skjeppen af det formalede Korn, enten leveret in natura eller betalt med Penge efter Kornets Værdie. Canc. Prom. (til samtlige Overøvrigheder i Sjel: 16 Oct. land, hvis District grændse til Stranden) ang. hvor-<noinclude><references/></noinclude> sxwv1ugsjszuj59bswvvyurcndimzli 104 91808 388250 377266 2026-04-06T16:51:55Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388250 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.|Resolutioner og Collegialbreve.|359}}</noinclude>Fremtiden med det Tømmer, som pag nye fsfulde bes 27 Oct. findes at spærre Elven, og ikke bortføres efter en næts mere af Øvrighed bestemmende Tid. Derhos befales, at dette skal overlades til Vedkommende, i Lighed med hvad der af Trælasthandlere i Arendahl ved Elvens Rensning og Trælasthandelens Fremdrift sammesteds i fin Tid blev vedtaget, selv at indgaae Forening ane gaaende værksættelsen og Udførelsen af Brangfossens Rensning, samt Reparationen indbyrdes af de derpaa medgaaende Omkostninger, hvilken Forening bliver igjennem Amtet at indsende til Approbation. Og haver Amtmanden derhos noie at have Indseende med, at Rensningen af Vedkommende foretages, og ved hvert Aars Udgang til Cancelliet indsende Beretning om, hvorvidt samme er fremmet. Rescr. (til samtlige Stiftamtmænd og "mta 29 Oct, mænd og Biskopper i Danmark) ang. Forstaas elsen af Udtrykket i Rescr. 10de Juli 1812 "hvert Aars Capitelstaxt." Gr. Da der ved allerhsieste Rescript af robe Juli, f. 2. allernaadigst var bestemt, at Amtsprovsterne iftedet for den i Forordningen af 5te Decbr. 1806 fastsatte aarlige Afgivt af 5 bir. af hver Kirke i Amtet, fulle nyde 1 Td. Byg, ber betales i penge efter hvert Wars Capitels tart, og det nu af Cancelliet er bleven foredraget, at der er opstaaet forfjellige Meninger om Forstaaelsen af bes meldte udtryk "hvert Mars Capitelstaxt", faa bliver here veb bestemt: At fornævnte Udtryk skal forstaaes om den Capis telstaxt, som sættes hvert Aar for det foregaaende Aars Afgrøde. Rescr. (til Nordlandenes og Finmarkens Bis 29 Oct. stop) ang. Bands Sognefalds Forening med Trondenes Kald i Finmarkens Amt.<noinclude><references/></noinclude> dl6g4jo6s4t45oj6s08vcho19214z1j 104 91809 387954 382768 2026-04-06T16:38:50Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387954 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 360|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 Oct. 30 Oct. Gr. For Kongen er af Cancelliet allerunderdanigft bles ven foredraget en Forestilling fra Biskoppen over Finmars ken, hvori han, med hensyn til den i Sands Sognefald i Finmarken, ved dets forrige Sognepræst hr. Gastbergs allernaabigfte Beffiffelse til Sognepraft for Strudshavns Menighed i Bergens Stift indtrufne Bacance, andrager, at dette ledige Embede forben har været lidet af Ind komster, men at det i den senere Tid, deels veb de under Krigen trykkende Omstændigheder, deels ved de hyppige Dødsfald af Indocanerne og deres Bottflytning fra Gaars bene er blevet end mindre, faa at ingen mand kan have fit knappeste udkomme deraf, og paa Grund heraf aller underdanigft foreslaaet, at bemeldte Embede istedet for at udgjøre et Kald for fis, maatte forenes med rondenas Stald, fom itfun ligger en liden Miil derfra, og fom, liges fem Sants Kald ikkun har en Kirke, saa at Sognepre ften i Trondenes bequemt kan forestaae begge Menighe der, hvortil han ogfaa bar erklæret fig villig. Billige har Biskoppen forestaaet, at Præstegaardens Bygninger og Jord iSanb maatte med Forbeholdenhed af noget deraf til Brug for en faft Stolelærer fælges til Fordeel for det nords Hande Kirkes og Skolefond. s. Majestæt har derpaa allernaadigst resolveret: At det ledige Sands Sognefald i Finmarkens Amt ffal herefter være forenet med Trondenes Kald i sams me Amt, og at Sands Præstegaard og Bygninger Fulle sælges til Fordeel for det nordlandske Kirke: og Skolefond, dog saaledes, at der for en fast Skolelærer reserveres saameget af Jorden, som er fornøden til Foder for 2 Køer og 6 Smaafe, og desforuden 1 Tønde Agerland, samt at der af Bygningerne ligelebes skulle forbeholdes saa mange, som ere fornodne for en Skolelærer. Rentekammer Prom. (til Amtmand Faye), at Bygninger, som efter Omskrivning komme til at staae for en Assurancefum af 200 Rbdir. eller derunder ere fritagne for Afgift, efter Forordningen af 1ste Octbr, 1802. Gr. Ved Skrivelse af 10de dennes har Byfegden, Krigs asfessor Lygbaff, forespurgt, om de Bygninger i Shifted, som vare ved fidfte Forsikring i Brandkassen taxerede for<noinclude><references/></noinclude> hklq2wwc1ghu7q2i6sszh8yvdta5yvd 388312 387954 2026-04-06T16:55:39Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 388312 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 360|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 Oct. 30 Oct. Gr. For Kongen er af Cancelliet allerunderdanigft bles ven foredraget en Forestilling fra Biskoppen over Finmars ken, hvori han, med hensyn til den i Sands Sognefald i Finmarken, ved dets forrige Sognepræst hr. Gastbergs allernaabigfte Beffiffelse til Sognepraft for Strudshavns Menighed i Bergens Stift indtrufne Bacance, andrager, at dette ledige Embede forben har været lidet af Ind komster, men at det i den senere Tid, deels veb de under Krigen trykkende Omstændigheder, deels ved de hyppige Dødsfald af Indocanerne og deres Bottflytning fra Gaars bene er blevet end mindre, faa at ingen mand kan have fit knappeste udkomme deraf, og paa Grund heraf aller underdanigft foreslaaet, at bemeldte Embede istedet for at udgjøre et Kald for fis, maatte forenes med rondenas Stald, fom itfun ligger en liden Miil derfra, og fom, liges fem Sants Kald ikkun har en Kirke, saa at Sognepre ften i Trondenes bequemt kan forestaae begge Menighe der, hvortil han ogfaa bar erklæret fig villig. Billige har Biskoppen forestaaet, at Præstegaardens Bygninger og Jord iSanb maatte med Forbeholdenhed af noget deraf til Brug for en fast Stolelærer fælges til Fordeel for det nords Hande Kirkes og Skolefond. s. Majestæt har derpaa allernaadigst resolveret: At det ledige Sands Sognefald i Finmarkens Amt ffal herefter være forenet med Trondenes Kald i sams me Amt, og at Sands Præstegaard og Bygninger Fulle sælges til Fordeel for det nordlandske Kirke: og Skolefond, dog saaledes, at der for en fast Skolelærer reserveres saameget af Jorden, som er fornøden til Foder for 2 Køer og 6 Smaafe, og desforuden 1 Tønde Agerland, samt at der af Bygningerne ligelebes skulle forbeholdes saa mange, som ere fornodne for en Skolelærer. Rentekammer Prom. (til Amtmand Faye), at Bygninger, som efter Omskrivning komme til at staae for en Assurancefum af 200 Rbdir. eller derunder ere fritagne for Afgift, efter Forordningen af 1ste Octbr, 1802. Gr. Ved Skrivelse af 10de dennes har Byfegden, Krigs asfessor Lygbaff, forespurgt, om de Bygninger i Shifted, som vare ved fidfte Forsikring i Brandkassen taxerede for<noinclude><references/></noinclude> fdnmjpcgku8v8h60erjwscbevvp8vaq 104 91838 387955 306115 2026-04-06T16:38:50Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 387955 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.|Resolutioner og Collegialbreve.|389}}</noinclude>fungere som Sagfører, saalænge haus Bo er under 23 Nov- Behandling. Canc. Prom. (til Directeuren for Tugt, 27 Nov. Rasp: og Forbedringshuset) ang. Uniform for Embedsmændene i Tugt, Rasp og Forbedringshuset. 1) Den paa Inspectionens, Fabrikmesterens, Contoirbetjenternes og Mesternes Uniform forhen bestemte grønne Krave og Opslag bortfalder og bliver blot for synet med en grøn Klædes Kant, hvorimod Krave og Opslag blive af samme Farve som Kjolen. 2) Inspectionens Uniform forsynes paa Krave og Ops flag med 2 Guldfløifer. 3) Fabrikmesterens med 2 Guldfloifer paa Kraven, men ingen paa Opslag. 4) Contoirbetjenterne med en Sløife paa Kraven og Opflag. 5) Mesternes med en Sløife paa Kraven, men ingen paa Opslag. 6) Opsigtsbetjentenes blive ufors andrede som de nu ee. Canc. Prom. (tit Amtmanden over Sorø 27 Nov. Amt), at en Myndling, hvis Capital har henstaaet i den Kongelige Kasse, i Forbindelse med flere andres Arvecapitaler, skal gives Obligation, naar han bliver myndig, og denne Sum afskrives paa Hoveds Obligationen m. m. Gr. Amtmanden havde underrettet Cancelliet om, at da samtlige under Sors Academies Overformynderie hen berende Arvemidler indeftaae i den Kongelige Kasse eller Deposito Kassen, saaledes, at ofte flere yndlingers Ga pitaler ere indbefattede under en og samme Obligation, faa har Ucademiets Forvalter, der forestaaer Overformynde viet, forespurgt, deels om disse midler fremdeles fulle blive staaende i disse Kasser, og deels, hvorledes der, naar en Myndling opnaaer Myndighedsalderen eller bliver gift, og forlanger fin Capital udbetalt, vil blive at forholde<noinclude><references/></noinclude> puao3duaj87mkwqb7y3esszh1uo6zkk 388251 387955 2026-04-06T16:51:56Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388251 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.|Resolutioner og Collegialbreve.|389}}</noinclude>fungere som Sagfører, saalænge haus Bo er under 23 Nov- Behandling. Canc. Prom. (til Directeuren for Tugt, 27 Nov. Rasp: og Forbedringshuset) ang. Uniform for Embedsmændene i Tugt, Rasp og Forbedringshuset. 1) Den paa Inspectionens, Fabrikmesterens, Contoirbetjenternes og Mesternes Uniform forhen bestemte grønne Krave og Opslag bortfalder og bliver blot for synet med en grøn Klædes Kant, hvorimod Krave og Opslag blive af samme Farve som Kjolen. 2) Inspectionens Uniform forsynes paa Krave og Ops flag med 2 Guldfløifer. 3) Fabrikmesterens med 2 Guldfloifer paa Kraven, men ingen paa Opslag. 4) Contoirbetjenterne med en Sløife paa Kraven og Opflag. 5) Mesternes med en Sløife paa Kraven, men ingen paa Opslag. 6) Opsigtsbetjentenes blive ufors andrede som de nu ee. Canc. Prom. (tit Amtmanden over Sorø 27 Nov. Amt), at en Myndling, hvis Capital har henstaaet i den Kongelige Kasse, i Forbindelse med flere andres Arvecapitaler, skal gives Obligation, naar han bliver myndig, og denne Sum afskrives paa Hoveds Obligationen m. m. Gr. Amtmanden havde underrettet Cancelliet om, at da samtlige under Sors Academies Overformynderie hen berende Arvemidler indestaae i den Kongelige Kasse eller Deposito Kassen, saaledes, at ofte flere yndlingers Ga pitaler ere indbefattede under en og samme Obligation, faa har Ucademiets Forvalter, der forestaaer Overformynde viet, forespurgt, deels om disse midler fremdeles fulle blive staaende i disse Kasser, og deels, hvorledes der, naar en Myndling opnaaer Myndighedsalderen eller bliver gift, og forlanger fin Capital udbetalt, vil blive at forholde<noinclude><references/></noinclude> k9v5is0forjfbvkadvdbo001i61kvwv 104 91839 388252 384943 2026-04-06T16:51:58Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388252 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 390|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>27 Nov. Amtmanden har derfor, ved over denne Sag at forlange Cancelliets Resolution, yttret: 1) at han anfeer det utvivl. fomt, at disse Arvemidler fremdeles at blive indestaaende i den Kongelige Kasse. 2) At det formeentlig vilde være billigt, at det foranstaltedes, at naar en Mondling fulde erholde en Gapital udbetalt, fom var indbegreben i en Obligation med flere andre Capitaler, der da af den Kongl. Kasle udstedtes særlig Obligation, Indende netto paa den udbetalende Sums Beløb, uden hensyn til fam mes Størrelse, imod at dette Beløb igjen afskrives paa Hoved Obligationen. Cancelliet har hertil svaret: 27 Nov, Quoad 1mum) at man aldeles bifalder den af Amtmanden yttrede Mening; quoad 2dum) at der, efter hvad Finantskasse.Directionen under 23de f. M. har tilmeldt Cancelliet, er den 15de Septbr. sidstleden afgivet en allerhøieste Resolution, som fastsætter, at naar af flere Umyndiges Capitaler, der er indbefattet i een Obligation, en eller anden maatte udtages, der da for en saadan Capital maatte udstedes en særskilt Obligation, saaledes at dens Vilkaar følge Hovedobligationens, og dens Beløb afskrives paa denne, og at bemeldte Direction ved Circulaire har underrettet samtlige Øvrigheder om denne Foranstaltning. Canc, Prom. (til Stiftamtmanden og Bis stoppen over Lollands og Falsters Stift), at det paaligger Kirfe-Eieren og ei Forpagteren af Kirketienden at udrede Afgivten til Frue Kirke. Gr. Paa Forespørgsel fra Forpagteren af Bæggerløse Sogns Kirketiende, P. D. Faber, om det paaligger ham fom Forpagter af den ommeldte Tiende, eller Kirkens Eier, at udrede den befalede Afgivt af det Kirketiende ydende Hartkorn, til Frue Kirkes Gienopbyggelse, har Cancelliet Sparet: At Afgivten bliver at fordre og udrede af Kirke- Eieren, men at det fremsatte Spørgsmaal' iøvrigt, naar Vedkommende ønsker det, bliver at afgjøre ved Lands Lov og Ret.<noinclude><references/></noinclude> 2azhkry1w1jdq7nsql9xsgqwh0sbs4v 104 91840 388253 377733 2026-04-06T16:51:59Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388253 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.|Resolutioner og Collegialbreve.|391}}</noinclude>Canc. Prom, (til Stiftamtmanden og Bi 27 Nov. Stoppen over Sjællands Stift), at jordløse Huusmænd ere fritagne for at præstere Høstdag til Præsten i det Sogn de boe i, uagtet de eie Jord i' et andet Sogn. Gr. Paa Forespørgfel fra Sognepræsten M. N. for Fers: Iov og Wellerup Menigheder, om han ikke er berettiget til at fordre Softdag af 3 jordisse uusmænd i Mellerup Sogn, uagtet dem er tillagt Jord i Sæby Sogn, har Cancelliet svaret: At de ommelbte ere at ansee som jordløse Fæstehuusmænd i Wellerup Sogn, da dem ingen Jord i Sognet er tillagt. Canc. Prom (til Viborg Biskop), at Gods: 27 Nov. eierens Ansvarlighed for Fæstebondens Tiendes afgivts rigtige Erlæggelse ikkun er subsidiair. Gr. J Anledning af Biskoppens Strivelse af 23be Septbr. sidstleden. hvori han, forespørger, om den Forpligtelfe, fom paaligger en Godseier, i en bestemt Tid at indestaae fer den af hans Feftebonde svarende Tiendeafgift fan anfees fubfidiair, eller om Tiendetageren umiddelbar fan forlan ge Tiendeafgivten erlagt af Godseieren, uden at være fors pligtet til først at føge samme inddreven hos Tiendeyderen, har Cancelliet svaret: At Godseieres Forligtelse i dette Tidsrum ikkun kan ansees som subsidiair. Rescr. (til Etatsraaderne og Deputerede E. P. Kirs 30 Nov. stein og 2. S. Ørsted, Justitsraad og Committeret M. J. C. Herbst, Bankdirekteur Kirketerp og Con ful Tutein) ang. at sammentræde i en Committee, for at bedømme den Sikkerhed, der af Berel Dibitorerne tilbydes for Hamborger Banko. Rescr. (il Geheime Conferentsraad og Overpræfi: 30 Nov. dent Adeler, Geheime Conferentsraad Malling og Kammerherre og Directeur D. J. Greve af Moltke)<noinclude><references/></noinclude> bl6z0cbne406fwoft0z1h98ey2bqyi0 104 91882 388254 310893 2026-04-06T16:52:02Z MGA73bot 792 Finder ftaa-varianter 388254 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||433}}</noinclude>Alphabetisk Register Over de Kongelige Rescripter og Resolutioner samt Kollegialbrevene, for Aaret 1813. 1813. 8 Mai. G. Academier: B. Lærde. ircul. om Stubiefkattens Erlæggelfe, Dater for Daler. 20 Novbr. Circul. om Cathedraticums Erlæggelse i Sølvværdie Daler for Daler. Arv og Skifte. 1813. 27 Febr. Circul. om Straf for Bærger, der udeblive med forlangte Oplysninger til Overformynderie Regnskabers Aflæggelse. 24 April. Pr. om Afgiften efter Forordn. af 8 Febr. 1810. 22 Mai. Pr. om hvorledes de i den Kongl. Kasse indestaaende Umyndiges Midler i Tilfælde af Mindreaarighed eller Giftermaal ville blive udbetalte. 8 Juni. Pr. at en Gaardeier, som ved Arv har erholdt en Gaard, ansees som Eier fra den Zid, Arven faldt, uden Hensyn til Skjødets Paategning. 19 Juni. Pr. at en Lehnsbesidder forretter Stifte efter forpag terne paa Godset. 22 Juni. Circul. om umynbiges Midlers, udlaan. VII Deel. 4de Bind. E e<noinclude><references/></noinclude> idk44m41ox7sg0r2eff4quf1vo6gy6i 106 99184 387152 374289 2026-04-06T13:36:37Z Johshh 9757 387152 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Dansk biografisk Lexikon]] |Bind=1 |År=1887 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde=djvu |Billede=1 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 19=1 /> |Bindoversigt= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} qccyebk2a367c9gs6fnzazjrzdagauh 106 101449 388642 377785 2026-04-07T08:31:34Z Uforbederlig 4012 flere sæsoner 388642 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Thomas Overskou|Thomas Overskou]] |Titel=[[Den danske Skueplads Bind 2|Den danske Skueplads. Anden Deel]] |Bind= |År=1856 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver=Samfundet til den danske Literaturs Fremme |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=2 |Sorter=Den danske Skueplads. Bind 2 |Status=K |Sider=<pagelist 1="-" 2="Titelblad" 4="Forord" 5to16=roman 5=3 17="Rettelser" 18=1 489="Registre" 527to533="-"/> side 176-93 indsat fra privat eksemplar |Bindoversigt=[[Indeks:Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_1.pdf|Bind 1]] |Bemærkninger=*[[Den_danske_Skueplads_Bind_2|Titelblad]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/3|<nowiki>[</nowiki>Forord<nowiki>]</nowiki>]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/4|Rettelser]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/Tiden1746-1748|<nowiki>[</nowiki>Tiden 1746-48<nowiki>]</nowiki>]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/73|Den paa Kongens Nytorv staaende Theaters og Det kongelige Hoftheaters historie og Aarbøger. I. (1748-1772)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/75|<nowiki>[</nowiki>Indledning<nowiki>]</nowiki>]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison01|Første Saison (1748-49)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison02|Anden Saison (1749-50)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison03|Tredie Saison (1750-51)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison04|Fjerde Saison (1751-52)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison05|Femte Saison (1752-53)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison06|Sjette Saison (1753-54)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison07|Syvende Saison (1754-55)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison08|Ottende Saison (1755-56)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison09|Niende Saison (1756-57)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison10|Tiende Saison (1757-58)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison11|Ellevte Saison (1758-59)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison12|Tolvte Saison (1759-60)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison13|Trettende Saison (1760-61)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison14|Fjortende Saison (1761-62)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison15|Femtende Saison (1762-63)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison16|Sextende Saison (1763-64)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison17|Syttende Saison (1764-65)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison18|Attende Saison (1765-66)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison19|Nittende Saison (1766-67)]] <!-- *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison20|Tyvende Saison (1767-68)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison21|En og tyvende Saison (1768-69)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison22|To og tyvende Saison (1769-70)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison23|Tre og tyvende Saison (1770-71)]] *[[Den_danske_Skueplads_Bind_2/saison24|Fire og tyvende Saison (1771-72)]] --> |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} aa0dpd2a85t66tr98r803km0r1ap9g0 104 104010 388618 346566 2026-04-06T19:48:25Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 388618 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||336||}}</noinclude>øieblikkeligt vilde blive arresterede, holdt de dog strax op, men marcherede støiende ud af Parterret, med Undtagelse at et Par af Forfatterindens Venner, som, da Stykket var endt, søgte at give hende Opreisning ved at klappe op imod den Loge, hun sad i, hvilket havde til Følge, at der fire Dage efter holdtes „to Møder paa Klingen, dog uden betydelig {{Lb|malheur.}}“ Debutanten Ballum var en forfalden Student, der hidtil havde været Truppens meget uefterrettelige Statistformand og nu fik Tilladelse til at forsøge sig i Londemanns Fag, som man ønskede at finde en Doublant til, da den udmærkede Comiker saaledes havde overanstrengt sine Kræfter, at han ofte skrantede. Ballum faldt aldeles igjennem. I Johanne Sophie {{sp|Bergmann}}, en 23aarig smuk Pige, som et Par Aar efter blev gift med Souffleur {{sp|Knudsen}}, fik Theatret derimod en særdeles lovende Begynderinde, der ved ualmindelig Flid hurtigt udviklede sine gode Anlæg saaledes, at hun i baade Tragedien og Comedien kom til at indtage en udmærket Plads. Hun var begavet med en meget behagelig Syngestemme, havde en god Figur og opfattede ikke alene fortræffeligt sine Rollers Charakteer og gav den med stor Naturlighed, men overraskede ofte Kjenderen ved en hende eiendommelig let, men meget udtryksfuld Nuancering i sin Diction. I Begyndelsen var hendes Holdning saa slet, at Theatret en Tidlang maatte lade hende undervise i „at gaae, bære sig og gjøre en skikkelig Compliment“, men hendes Iver og Nemme bragte det snart til, at hun deri blev et Mønster for de andre Skuespillerinder. I denne Saison fik Sacco kun tre Balletter paa Scenen: den 25de Septbr.: {{Lb|Den uformodenlige Undsætning}};<noinclude><references/></noinclude> 0m070nf6enzxe6il4qb9e6jihucpma5 104 104011 388619 359160 2026-04-06T19:50:09Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 388619 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||337||}}</noinclude>9de Octbr.: {{Lb|Enken, som søger en Mand blandt fire Nationer}}; og den 18de Novbr.: {{Lb|Den bedragne Gnier eller Trivelins Skalkestykker.}} {{streg|5em}} Da Frederik den Femte ikke i sine sidste Leveaar havde kunnet følge sin Lyst til at deeltage i offentlige Forlystelser, havde mange af hans Stormænd og deres Familier følt sig forbundne til heller ikke at lade sig indfinde ved dem; de nøiedes med de ved Hoffet foranstaltede Festligheder, som bestandig bleve færre. Endskjøndt det danske Theater begyndte at finde Naade for de Fonemmes Øine, var dets første Etage derfor i det sidste Par Aar hun sjeldent blevet beæret med de blaae og hvide Baands Nærværelse. Den aftenlige Indtægt havde det ikke skadet; den var tvertimod steget betydeligt: Middelstanden, med Undtagelse af enkelte Familier, som vare andægtige af Tilbøielighed, havde nu saa temmelig gjort sig fri fra den Fordom, der stemplede Theatret til en Vederstyggelighedens Tempel, hvilket det ikke anstod Christne at nærme sig, og som en Følge deraf strømmede Folk til Huset saa ofte der gaves noget Interessant. Men Skuepladsen havde ved de Stores Udeblivelse tabt de formaaende Talsmænd, som den høiligen trængte til at have hos Kongen paa en Tid, da det ikke mere var muligt, med de betydelig Indtægter, hvilke den havde Evne og Anseelse til selv at erhverve sig, at afvende den Ødelæggelse, der var paaført den af netop ham, som dog fordrede at gjælde for at være dens Velgjører, og havde erklæret, at han vilde see den oprettet „til det danske Sprogs Flor“ og understøttet „i hvis som maatte tjene til Truppens Vedligeholdelse og Comediernes Continuation.“ {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 1qc08mwvsjisx33i4q7wb9soh63k798 104 104012 388620 346567 2026-04-06T19:51:25Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 388620 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||338||}}</noinclude>Det hænger som en Hæder ved Fredrik den Femtes Navn, at han grundlagde den danske Skueplads, og over Indgangen paa det nustaaende Theater læses, at han har „opbygget“ det; men hvad lærer Historien om hans kongelige Forsorg for den? Han tillod Oprettelsen af en dansk Skueplads og gav — 2000 Rdlr. til et Theaters Opførelse; lod den derpaa, betynget med Gjæld for det Huus, hvorpaa der i Steenskrift fortaltes Efterverdenen, at det var en Gave af ham, skjøtte sig selv, medens han privilegerede Gjøglere og med stor Gavmildhed understøttede to fremmede Skuespil til at fravende den Folkets Besøg; tvang den, da disse Krænkelser af hans Løfte havde ført den til Undergang og han undsaae sig ved at lade et Værk, han forlangte Æren for, gaae til Grunde, med en Gjæld af mere end 11000 Rdlr. over paa Staden som en Foræring, og gav derfor af Statskassen 125000 Rdlr., imod at betinge sig og sit Hos fri Adgang i en saadan Udstrækning, at han ofte benyttede mere end den halve Tilskuerplads; overlod den derpaa atter, uden mindste Bistand, til dens Elendighed i 6 Aar, medens han rigeligt begavede dens Medbeilere; fandt sig, efter at disse og kostbare Foranstaltninger til, paa Kassens Regning, at føie hans og Hoffets Indfald, havde gjort dens Opretholdelse ved egen Kraft umulig, i at give den 3000 Rdlr. aarlig; tog deraf Ret til, igjennem en Hof-Directeur, at skalte og valte med den efter Behag; paabyrdede den, imod et Tillæg af 5000 Rdlr., Forsørgelsen af en pengeslugende italiensk Opera; fratog den igjen dette Tillæg, da Operaen, efter at have medtaget dens sidste Kraft, end mere forøget dens Gjæld og gjort endog Rentebetalingen uoverkommelig, maatte ophæves, og var siden, ved den af ham indsatte Directions Forestillinger,<noinclude><references/></noinclude> lyxz6iubkz9ckrtu097vpdcht32z8lt 104 104013 388621 359161 2026-04-06T19:53:04Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 388621 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||339||}}</noinclude>Bønner og Veeklager, kun at bevæge til i dens høieste Nød at skjænke den 1400 Rdlr., hvorvel den nu stod som en Kunstanstalt, der, trods hans saa ukjærlige Behandling, havde vundet hos Folket Deeltagelse og Agtelse i saa høi Grad, at den var bleven af national Betydning. Ved Frederik den Femtes Død var ogsaa Tilstanden haabløs: Gjælden oversteg meget hvad der kunde udbringes ved Salg af Theatret og alle det Eiendele; til den daglige Udgift eiede Directionen ikke en Skilling; Truppen havde man ikke engang endnu kunnet betale dens i forrige Vinter forfaldne Douceur, som dog kun udgjorde 250 Rdlr.; Laan hos Private var ikke mere at opdrive, og til Stadens Kasse vovede man ikke at komme; v. d. Lühe fortvivlede over sin Chefspost, Moltke vidste ikke andet at sige, end at han for Øieblikket ikke havde Tid til at tænke paa Theatret, som matte see at holde ud indtil der kom Orden i Regjeringssagerne; og de to andre Directeurer bade kun om Afsked, men forgjæves, da Ingen kunde overtale til at træde i deres Sted. Den almindelige Forknyttelse bevirkede, at Forretningerne bleve deels forsømte, deels endnu mere forvirrede, og Acteurerne raabte paa, at Bestyrelsen i det mindste burde lade dem faae deres Tilgodehavende, da de „i deres gode Tjeneste havde derfor gjort Fyldest, og der ved deres {{Lb|zèle}} og {{Lb|capacité}} havde været saa god Indtægt, at Comediekassen vel skulde kunne betale hvad dem tilkom.“ I Begyndelsen af Januar skaffede Falch endelig Udvei til Douceurens Betaling; med den gik ogsaa Kassens hele Beholdning, og alligevel havde selv de ved Contract Engagerede ikke i tre Uger faaet en Skilling i Gage. Nu lød endog det Smertens Budskab, at der „under {{Bindestreg1|Sørge|aaret}}<noinclude><references/></noinclude> eu3kb6j4vsmtccfcmmob9e8cyarz2wj 104 104014 388622 346674 2026-04-06T19:55:08Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 388622 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||340||}}</noinclude>{{bindestreg2|aaret|Sørgeaaret}} ikke kunde gives mere end halv Gage“ og selv den „var det i nærværende elendige Forfatning ei udi Directionens Formue at betale til rette Tid, hvorfor de maatte vente indtil Udvei vilde være at finde.“ Dette foranledigede, at de Nødlidende gjorde det ene stormende Anfald efter det andet paa v. d. Lühe og Falch, som i deres Forlegenhed ikke fandt bedre Raad, end at trøste dem med den unge Konges bekjendte Yndest for Skuespillet, af hvilken han sikkert, om de kun gave Tid, vilde bevæges til at raade Bod paa deres slette Omstændigheder. Da {{sp|Christian den Syvende}}, neppe sytten Aar gammel, besteg Tronen, var han meget munter, livlig og opvakt. Begjærlig efter Fornøielser af enhver Art, havde han en lidenskabelig Forkjærlighed for Theatret. Han holdt ikke alene af at see Skuespil, men deeltog særdeles gjerne i deres Opførelse. Saaledes gav han i Foraaret 1767 paa et lille Theater, der var indrettet i en Sal paa Christiansborg, to gange Orosman i „Zaire“ paa Fransk, og udmærkede sig, ifølge Luxdorphs Dom, fremfor de Høiadelige og de fremmede Diplomater, der nøde den Ære at optræde med ham, ved en ypperlig Declamation, kongelig Anstand og megen Varme. Endskjøndt han spillede Fransk, holdt en fransk Troupe og helst talte Tydsk, yndede han meest de danske Acteurer og sagde ofte, naar han havde kjedet sig over sit franske Selskab: „Hölzerne Kerls! Geziertes Zeug! Amüsieren doch die drolligen Dänen weit besser!“ Ligesom Caroline Mathilde foretrak han det Lystige for det Rørende og Moralske, og i deres lykkelige Dage morede det ham, at forklare hende de Steder, hun ikke kunde forstaae i Holbergs Stykker, som gottede ham saa inderligt, at han ofte under meget pudseerlige Scener<noinclude><references/></noinclude> 178zvq9bu7dyybgjinl15eccamo5m3m 104 104015 388623 346165 2026-04-06T19:56:11Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 388623 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||341||}}</noinclude>udbrød i vedholdende Skoggerlatter. Det var ogsaa især dem, han forlangte, naar de danske Acteurer tre, fire Gange aarligt, i Begyndelsen af hans Regjeringstid, bleve beordret at spille paa Slottet for Hoffet. Opholdt han sig i Kjøbenhavn, da var han næsten hver Aften, naar der opførtes Skuespil, i dansk eller fransk Comedie, saa at det ikke, til at betegne den større eller mindre Interesse, der af Kongehuset vistes den danske Skueplads, er for Fremtiden nødvendigt at anføre de enkelte Gange dets Medlemmer besøgte den. Selv under hans lange Aandsforvirring vedligeholdt Lysten til at see Comedie sig saa usvækket, at han, naar Hoffet laae paa Frederiksberg, hver Morgen forlangte Adresse-Avisen, blot for at see om der spilledes, da han i saa Fald ikke var at holde fra at tage til Byen, hvorfor Enkedronningen, som gjerne vilde opholde sig paa Landet til seent paa Efteraaret, lod foranstalte, at der for Hoffet trykkedes nogle Exemplarer af Avisen, i hvilke Skuespilanmeldelserne vare udeladte. Den skuespilelskende unge Konges første Resolution, Theatret vedkommende, gav imidlertid ikke meget Haab om at Personalet vilde under ham faae Forbedring i sine slette Kaar. Skuespillenes Standsning formedelst Frederik den Femtes Sygdom havde sat alle Theatrets Creditorer i Bevægelse, fordi den muligt kunde vare længe og Kassen derved vilde blive ud af Stand til at fyldestgjøre deres Fordringer, som de 32 Mænd havde ladet sig forlyde med, at Staden ikke havde nogen Forpligtelse til at betale, da der ikke af dem, paa dens Vegne, var givet Samtykke til at stifte Gjælden. For at blive af med de høirøstede Rykkere og tillige sikre sig imod personligt Tilsvar, indgik Directionen med et allerunderdanigst Andragende om, at<noinclude><references/></noinclude> gz99nd2b42xsydo3ks6sls09uio5vhg 104 104016 388624 345075 2026-04-06T19:56:57Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 388624 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||342||}}</noinclude>der maatte tillades den at laane en til Betaling af den fra 1761 gjorte Gjæld tilstrækkelig Sum imod Stadens lovformelige Caution. Dette blev under 14de Febr. 1766 tilladt, men med det udtrykkelige Tilhold, at ingen ny Gjæld maatte gjøres. Rygtet herom vakte stor Forfærdelse hos Personalet, thi det vidste meget godt, at Directionen, dersom den ansaae det nødvendigt at holde sig Forbudet efterrettelig, hverken vilde kunne udrede dets Tilgodehavende eller fortsætte Comedierne. Det begyndte saa indtrængende at forestille v. d. Lühe sin Trang og Ret, at han, som vel var Hofmand i Ordets fuldeste Betydning, men dog havde Hjerte for sine Undergivnes Nød, og med stor Samvittighedsfuldhed søgte at opfylde enhver til dem indgaaet Forpligtelse, fandt sig dreven til, igjennem sin Svoger, Grev Conrad Holck, Christian den Syvendes Yndling, at bønfalde den unge Konge om, for hans Skyld, at skjænke Theatret saa meget, at Personalet i det mindste kunde faae Brødet. Derved opnaaede i Begyndelse af April en kongelig Gave af 1000 Rdlr., hvortil efterhaanden i Sommerens Løb kom 3000 Rdlr., saa at Directionen, skjøndt med megen Møie, vedligeholdt Betalingen af den halve Gage og andre løbende Udgifter. Fik man saaledes lammet den slemme Virkning af den kongelige Resolution i denne Retning, yttrede den sig imidlertid desto stærkere i en anden og foranledigede en meget alvorlig Kamp. Under 9de April havde Magistraten sendt Afskrift af den kongelige Tilladelse til de 32 Mænd, for at de kunde vide, at de, paa Stadens Vegne, havde for Laanet at give deres Underskrift, uden hvilken det ikke lovformeligt kunde optages. Ifølge deres Beslutning, ikke at gaae ind paa, at Gjælden for en Anstalt, om hvis<noinclude><references/></noinclude> gnsw2q2t87dhu5bm093xd1f8x2z7n8u 104 104017 388625 359162 2026-04-06T19:59:54Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 388625 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||343||}}</noinclude>Overtagelse af Staden, der ikke var forhandlet med dem, og med hvis Bestyrelse man ikke havde agtet fornødent at give dem det mindste at gjøre, kunde ansees som Staden vedkommende, gave Borgerrepræsentanterne intet Svar, men betydede Magistraten, at det vel var rigtigst, om der ved en Commission tilveiebragtes Oplysning i denne Sag, hvormed de ikke vidste sig at have Noget at gjøre. Herved ængstedes Creditorerne end mere til Utaalmodighed, og v. d. Lühe, der ikke havde ventet at de 32 vovede at modsætte sig en kongelig Resolution, var færdig at gaae ud af sig selv af Ærgrelse over, ikke at kunne faae Gjælden afgjort, og Frygt for, at han med sine Meddirecteurer tilsidst skulde komme til at hefte for den. Efter at han mundlig havde gjort flere forgjæves Forsøg paa baade at bevæge de 32 til Eftergivenhed og Magistraten til at tiltale dem i en myndig Tone, skrev han fra Frederiksberg, hvor han, som Over-Kammerjunker, laae med Hoffet, den 9de Juni til Borgerrepræsentationen en Mindelse om Sagens endelige Afgjørelse. Allerede næste Dag modtog han følgende Svar: {{centrer|<poem>“Deres Excellence Høi- og Velbaarne Hr. Geheime-Conferentsraad og Over-Præsident Naadige Herre!</poem>}} Paa Deres Excellences høist respective Skrivelse til samtlige Stadens 32 Mænd af 9de hujus have vi herved den Ære i underdanigst Gjensvar at melde. Den høikongelige Resolution angaaende det danske Comediehuus af 14de Februarii er os den 9de April {{Lb|in copia}} tilsendt og derefter ved første Samling den 28de dito læst og protocolleret, hvor da blev resolveret, at Intet angaaende {{bindestreg1|Comedie|husets}}<noinclude><references/></noinclude> 2mp8hd7j4snu5x1s7zkyzv3uxbjqgwe 104 104018 388626 346342 2026-04-06T20:02:31Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 388626 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||344||}}</noinclude>{{bindestreg2|husets|Comediehusets}} Gjæld skulde foretages, forinden det sidst-indkomne Regnskab var igjennemseet, og man deraf erfarede hvad Gjælden var; saameget som der er presset paa dette Regnskabs Affærdigelse, saa har det dog ikke været muligt endnu at bringe samme til Endelighed formedelst dets Vidtløftighed, mens forhaabe dog at samme inden en føie Tid skal skee, da vi ville blive istand til ved at indsende samme til høi- og velædle Magistraten tillige at give vore ringe og uforgribelige Tanker tilkjende angaaende Gjælden, som da og uopholdelig skal skee. Det er os bekjendt at Deres Excellence efter allerhøieste Befaling fører Over-Direction for Comediehuset, hvormed upaatvivlelig mange Fortrædeligheder og Uleiligheder haver været forbundne; intet skulde være os kjærere end paa nogen Maade i Underdanighed at kunde medcontribuere til Lettelse herunder for Deres Excellence i Fremtiden, men da saadant, efter vor ringe Indsigt, paa ingen bedre Maade kunde skee, end ved en dertil af Directionen under Deres Excellences Revision forfattede Plan, efterdi Comediehusets Omstændigheder er dennem bedst bekjendt, saa skulle vi tro at samme kunde være høist fornøden. Thi det er Deres Excellence ligesaa godt som os bekjendt, at Stadens publique Kasser, der forhen have være istand til at gjøre Understøttelse i Tilfælde hvor det udfordredes, nu ere aldeles uformuende hertil, og neppe istand til at bestride de uundgaaeligste Udgifter; ligesom og af Grundene her i Staden ere saaledes belastede, at de ikke kunne taale nogen videre Tynge, da de neppe ere istand til at bære de allerede derpaa værende; Hvorfor det formodentlig efter vores ringe Skjønnende vil være fornødent, at see om andre Udveie og Midler i dette Tilfælde.<noinclude><references/></noinclude> kme7lhi1j26x22zzmti7jfn0i7dbxrw 104 104019 388627 346384 2026-04-06T20:05:38Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 388627 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||345||}}</noinclude>Næst at udbede os Deres Excellences Naade og Bevaagenhed forblive vi med underdanig Submission <small>Kjøbenhavn 10. Juni 1766</small> {{højre|<poem>Deres Excellence Naadige Herres underdanigste Tjenere. Som Formænd for de 32 Mænd R. Fincke. &nbsp; &nbsp; A. J. Andersen.“</poem>}} Af dette Repræsentationens, øieblikkeligt og kun igjennem dens Formænd givne, kolde Svar, som, langtfra at love en gunstig Afgjørelse, bebudede Modstand og desuden meget spydigt forlangte en Bestyrelsesplan, hvis fuldstændige Savn man netop fornemmelig havde lagt v. d. Lühe til Last, følte Adelsmanden sig saa fornærmet, at han ikke mere vilde have at gjøre med de 32 stivsindede Borgere, men kastede Sagens Fremme over paa Magistraten, ved i sin Hidsighed endnu samme Dag at tilskrive den saaledes: “Der gjøres mange Ting af i Raadstuen, mens den Sag angaaende Comoedierne, som interesserer mig meest, bliver immer henlagt og gjøres ei noget ved, alt beroende indtil Commissionen samles, hvilket er vidt udseende, og veed jeg ey om det ikke er mere en Sag, der kommer Magistraten til, og de 32 Mænd. Jeg kan ingen Vey komme med Spectaklerne, som dog skal opføres til September Maaned. Jeg bliver til en ridicule og en Spot herover for hele {{Lb|Publico}}. Jeg plages af {{Lb|Trouppen}}, af Figuranterne og alle til Comoedien henhørende Betjentere om Penge og Engagement. Jeg solliciterer og tigger om Penge til disse stakkels Folks Underholdning, og ingen<noinclude><references/></noinclude> 36npswurpbovrvwnb3to6jdl722tckc 104 104020 388628 345477 2026-04-06T20:09:55Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 388628 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||346||}}</noinclude>staaer mig bi, hvilket bedrøver mig mangfoldigt. Man kunde snart falde paa de Tanker, at man havde at besværge sig over Directionens Anstalter og Opførsel, at vores Huusholdning ei haver været ordentlig og menageerlig, thi at vi skulde have forrettet vores Ting interesseret, vil jeg aldrig haabe nogen kan tænke. Skulde der være Noget at sig paa os, da beder jeg, at det maatte mig og Directionen reent ud bekjendtgjøres, at vi kunde forsvare os. Jeg gjentager min Bøn at vi maatte faae vores Sag og {{Lb|sort}} at vide, hvorledes den staaer, thi i disse fortrædelige og mislige Omstændigheder kan jeg ey længere opholdes.“ Da de Magistratspersoner, som havde deeltaget i Directionen og derfor muligen kunde blive fordrede til Regnskab for de optagne Laan, fandt, at det ikke anstod dem at gjøre Forsøg paa at formaae de 32 Mænd til Eftergivenhed, paatog Justitsraad, Raadmand Hæseker sig dette Hverv, men blev svaret kort, at Repræsentationen havde taget sin Beslutning, der, saasnart muligt, skulde komme Magistraten tilhænde i en formelig Erklæring. Denne udfærdigedes den 7de Juli og var saaledes lydende: {{centrer|<poem>„Deres Excellence Høi- og Velbaarne Hr. Geheimeconferentsraad og Over-Præsident, Høiædle og Velbaarne, Høiædle, Velædle og Velbyrdige Herrer Borgemestere og Raadmænd!</poem>}} Det haver behaget Deres Excellence samt høi- og velædle Herrer, at tilsende os det fra Comediehuset aflagde Regnskab fra 26de Septbr. 1764 til 21de Septbr. 1765,<noinclude><references/></noinclude> 3ukt2e8i6nkdlnettf87z7wmixy3z35 104 104021 388629 345081 2026-04-07T07:19:35Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 388629 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||347||}}</noinclude>hvilket ved nogle af vores Middel og gjennemseet og herved tilbagesendes, da det maatte behage Deres Excellence samt høi- og velædle Herrer at fornemme dets Befindende af Revisorernes Paategning. Af dette Regnskab erfares at Comediehusets Gjæld ved sammes Slutning var: {| |- | Paa Prioritet i Huset || style="text-align:right" | 9000 Rdlr. ||style="text-align:right"| = Sk. |- | til Stadens Kæmnerkasse ||style="text-align:right"| 7987 {{ditto|Rdlr.|5}} ||style="text-align:right"| 67 {{ditto|Sk.|3}} |- | Rente deraf til 1765 Aars Udgang ||style="text-align:right"| 3722 {{ditto|Rdlr.|5}} ||style="text-align:right"| 71 {{ditto|Sk.|3}} |- | Aparte Laan ||style="text-align:right"| 11100 {{ditto|Rdlr.|5}} ||style="text-align:right"| = {{ditto|Sk.|3}} |- | Hr. Justitsraad Falch tilgode ||style="text-align:right"| 1164 {{ditto|Rdlr.|5}}||style="text-align:right"| 5½ {{ditto|Sk.|3}} |- | || 32,974 Rdlr. ||style="text-align:right"| 47½ Sk. |} hvorimod det ikke havde mere tilgode end hos Trouppen 259 Rdlr. Under 9de April haver det behaget Deres Excellence samt høi- og velædle Herrer at communicere os Copie af et kongeligt allernaadigst Rescript de dato 14de Febr., som tillader Directionen for Comediehuset den fra An. 1761 gjorde Gjæld, som benævnes at være opløben til en Summa af 14,034 Rdlr. 2 Mk. 12 Sk., foruden Renter 3083 Rdlr. 4 Mk. 5½ Sk. ligesom den forrige Comediehusets Gjæld paa Stadens Vegne imod deres Obligation, dog uden noget Ansvar for dem, tillaans at optage, mens at der ingen ny Gjæld maa gjøres, samt at der drages Omsorg for, at den allerede gjorte Gjæld, i muligste Maader, Tid efter anden vorder afbetalt. Hvorledes Comediehuset er kommet til Staden, derom er aldrig af høi- og velædle Magistraten givet Stadens 32 Mænd nogen Communication, mindre med dem overlagt, hvorledes dermed skulde forholdes, som dog efter vore ringe og uforgribelige Tanker, ifølge Stadens Privilegier<noinclude><references/></noinclude> bin41o4w03n01181r54v10lk5oto359 104 104022 388630 346568 2026-04-07T07:22:45Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 388630 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||348||}}</noinclude>og de derpaa grundede Vedtægter, skee burde naar Comediehuset blev holdt for Stadens Regning. Vel er af høi- og velædle Magistratens assigneret paa Stadens Kæmnerkasse Tid efter anden, som af Stadens Kæmner er bleven udbetalt til Comediehuset 7987 Rdlr. 67 Sk., men vi have aldrig anseet dette anderledes end en Forstrækning, som skulde igjen af Comediehuset til Stadens Kæmnerkasse betales, og hvorfor Staden havde Forsikkring i alle Comediehusets Effecter næstefter de paa Prioritet staaende 9000 Rdlr., hvorfor vi og ved Revisionen af Kæmner-Regnskabet for Aaret 1762 have forlangt at de denne Capital paaløbne Renter maatte i Kæmner-Regnskabet anføres, som og af samtlige høie og velædle Magistraten er bleven bifaldet og herefter i Regnskabet anført, saa at baade Capital og Renter bliver en Gjæld, som af Comediehuset bør betales næst efter de paa Prioritet i Huset havende 9000 Rdlr., og hvorfor vi forvente, at de som have assigneret samme til Staden forskaffer Rigtighed. Ved Comediehusets Regnskabs Revision fra 1ste Octbr. 1760 til 1ste Octbr. 1761, er erindret at Directionen ville vigilere derhen, at noget paa Gjælden kunde afdrages, men især see derhen at samme ei mere forøgedes. Ved Revisionen af Regnskabet fra 1ste Octbr. 1761 til ult. Juni 1762 befandtes Comediehusets Gjæld ei mere at være end Prioriteten 9000 Rdlr., Stadens Kæmnerkasses Forstrækning med paaløbende Renter og 192 Rdlr. 4 Mk. 9½ Sk., som Hr. Justitsraad Fædder havde tilgode, hvorimod Trouppen skyldte til Kassen 633 Rdlr. 2 Mk. Ved Regnskabet fra 1ste Juli 1762 til 1ste Octbr. 1763 befandtes at være gjort i eet Aar 5000 Rdlrs. Gjæld mere end forhen, som blev erindret at maatte betales uden at komme<noinclude><references/></noinclude> 8bnjfherqjm5m5tbfcwmcsclcpwlj90 104 104023 388631 346048 2026-04-07T07:24:31Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 388631 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||349||}}</noinclude>Staden til Last. Ved Regnskab fra 1ste Octbr. 1763 til 26de Septbr. 1764, maatte vi fornemme, at ei allene Intet paa den forhen gjorte Gjæld var afdraget, men meget mere i dette Aar endnu over 5000 Rdlr. paa ny optagne, hvorfor vi saae os nødsagede til ved Skrivelse af 23de August 1765, som fulgte dette Regnskab, at declarere, at vi i ingen Maade paa Stadens Vegne kunde tage Deel i det Laan, som enten allerede var skeet eller herefter maatte skee til Comediehusets Bestyrelse, men ansaae samme som noget Staden aldeles Uvedkommende. Og da vi nu af dette vedfølgende Regnskab endvidere maae erfare, at Gjælden endnu med 1665 Rdlr. ½ Sk. er bleven forøget saa gjentage vi herved vor udi afvigte Aar gjorte Declaration og frasige os al An- og Tilsvar for den Gjæld der af Directionen er gjort ved Comediehuset, som noget der er skeet saaledes at det ifølge Privilegierne og Vedtægterne ikke kan vedkomme Staden, efterdi Directionen samme uadspurgt haver gjort, og efter skete Erindringer ved Revisionerne ei alene Intet paa den da allerede gjorte Gjæld afdraget, men tvertimod samme saa anselig formeret, og det paa en Tid da Comediehuset haver havt saadan en Søgning og Indtægt som aldrig tilforn. Vi have forhen meldt at Stadens 32 Mænd aldrig have erholdt nogen Communication om hvorledes Comediehuset er kommet til Staden, som formodentlig saa vil befindes at være; mindre vide vi nogen Tid med dem at være overlagt, hvorledes dermed skulde forholdes, som skeet burde, naar det var for Stadens Regning og consernerede Stadens Indtægt og Udgift; ikke destomindre have vi dog nu i Anledning af det os tilsendte Kongl. allernaadigste Rescript gjort os Umage for at faae nogle af de {{bindestreg1|Do|cumenter}}<noinclude><references/></noinclude> rzewmowbh5wn5f4qewh4fqnoolvg67s 104 104024 388632 346446 2026-04-07T07:26:52Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 388632 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||350||}}</noinclude>{{bindestreg2|cumenter|Documenter}} i Hænder, som consernere Comediehuset ved dets Begyndelse; og da befinde vi den kongelige Concession paa Comediehuset til Staden at være af 23de Mai 1750, hvorved Comediehuset med Theatro og Tilbehør istandbragt overlades til Staden med derpaa heftende 9792 Rdlr. 4 Mk. 8 Sk., saavelsom og den endda resterende Gjæld paa den tilføiede Sidebygning til Opera-Machiner, og hvad ellers derpaa kunde hefte. Udi denne Concession tillodes ei videre end at høi- og velædle Magistraten paa Stadens Vegne kan, om behøves, laane den fornødne Capital til at afbetale den rejsende Gjæld, og til Sikkerhed for den Laanende pantsætte forbemeldte Comediehuus med Grund, Bygning og andet Tilbehør, samt det derpaa havende Privilegium. Den 11te Septbr. 1750 befinde vi et kongeligt allernaadigst Rescript udfærdiget i Anledning af Over-Præsident, Borgemestere og Raads gjorte allerunderdanigste Forslag, som siger i dets 5te Post: Directionen i Henseende til Oeconomien og Trouppen ved den danske Comedie, skal bestaae af een Over-Directeur, som Hans kgl. Majest. selv allernaadigst ville udnævne, og af trende Directeurer, som godvilligen og uden Belønning af Over-Directeuren dertil kan formaaes, af hvilke Directeurer den ene af bemeldte Over-Directeur udvælges til at staae for Comediehusets Indtægt og Udgifter, og derfor at aflægge aarligt Regnskab som i Raadstuen indleveres, og af de 32 Mænd, som Stadens andre publique Regnskaber revideres, ligesom ogsaa Kassens Beholdning udi Stadens kasse deponeres, for saavidt ikke til forestaaende løbende Udgifter behøves at blive beroende udi bemeldte Directions Hænder.<noinclude><references/></noinclude> sxcqusm4in3ihsp86lvpms2mnaixqba 104 104025 388633 359163 2026-04-07T07:27:55Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 388633 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||351||}}</noinclude>Under 30te Decbr. 1750 finde vi en Rapport fra afgangne Hr. Conferentsraad Falsen og Hr. Justitsraad Nissen til høi- og velædle Magistraten, hvorudi de berette Comediehusets Tilstand at være saaledes, at paa Gjælden som var tilsammen da Comediehuset blev overdraget 11,210 Rdlr. 3 Mk. 1½ Sk. var afbetalt 2210 Rdlr. 3 Mk. 1½ Sk. saa at alene da stod ubetalt 9000 Rdlr. og videre Gjæld eller Besværing heftede der ikke paa Huset. Da det nu saaledes er viist at høi- og velædle Magistraten ingen Tid haver givet Stadens 32 Mænd nogen Communication om, hvorledes Comediehuset er kommet til Staden, ingen Tid overlagt noget med dem angaaende dets Indretning og Bestyrelse; det er viist af Comediehusets Gjæld til Aarets Udgang 1750 ei var mere end 9000 Rdlr., og at den øvrige Gjæld derefter at være gjort; det er viist at Revisorerne, at Stadens 32 Mænd ved Revision af Regnskabet fra 1ste Octbr. 1760 til 1ste Octbr. 1761 have gjort Erindring om at noget af den Gjæld, som Comediehuset var i til Staden maatte blive afbetalt, og saadant ikke er skeet, men Gjælden tvertimod siden den Tid forøget med de paa andre Steder laante og tilgodekommende 12,264 Rdlr. 5½ Sk., det endelig af den kgl. allernaadigste Concession erfares at høi- og velædle Magistraten paa Stadens Vegne ikke tillades videre end at kunne, om behøves, laane den fornødne Capital til at afbetale den resterende Gjæld med, og til Sikkerhed for den Laanende pantsætte bemeldte Comediehuus med Grund, Bygninger og andet Tilbehør, samt det derpaa havende Privilegium; og det dog ved Nogle af vores Middel er blevet os proponeret af en Forskrivning maatte udfærdiges over Comediehusets Gjæld af samtlige høi- og velædle<noinclude><references/></noinclude> ncofnjnbs3ib3i2xsbnnm9fde81eh74 104 104026 388634 359164 2026-04-07T07:29:15Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 388634 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||352||}}</noinclude>Magistraten og samtlige 32 Mænd, paa Stadens Vegne; saa maa vi herved underdanig, ydmyg og tjenstskyldig melde, at vi ikke paa Stadens Vegne kunne give noget Minde og Samtykke til, at nogen anden Forskrivning gives paa Comediehusets Gjæld, end i den Orden, som den kongelig allernaadigste Concession indeholder, og saaledes at Panthaverne, om Fornødenheden det maatte udfordre, i Pantet kunne være betryggede og fornøiede, da den paa Comediehuset gjorte eller gjørende Gjæld, efter vore uforgribelige, ringe Tanker, ikke kan eller bør komme Staden til nogen Last eller Udgift i nogen Maade. Hvorhos vi for os og vore Efterkommere Stadens 32 Mænd frasige os alt Ansvar til saadanne Obligationer, som maatte være eller blive udgivne uden vores Consens og Villie, der ifølge Stadens Privilegier og Vedtægterne udfordres for at gjøre Gjæld paa Stadens Vegne. Da vi tillige ville have Deres Excellence samt høi- og velædle Herrer underdanig, ydmyg og tjenstskyldig anmodede om, at de 7987 Rdlr. 4 Mk. 3 Sk., som af høi- og velædle Magistraten paa Stadens Kæmnerkasse til Comediehuset ere assignerede med de i Kæmner-Regnskabet anførte og til Betaling skeer paaløbende Renter, maatte blive udbetalte, saa snart skee kunde, efterdi Stadens Kæmnerkasse til havende og forestaaende Udgifter dertil høiligen trænger, og derhos forhaabe at Deres Excellence samt høi- og velædle Herrer, som de, efter hvis Ordre disse Penge ere udbetalte af Kæmnerkassen, seer Staden derfor i alle paakommende Tilfælde securiteret. Skulde ellers kunde udfindes noget Middel hvorved Comediehusets Tilstand kunde forbedres uden at komme Staden til Last, ville vi samme paa alle mulige Maader understøtte og dertil med Deres<noinclude><references/></noinclude> 66gxp3l035vd213widadontsrlee4d1 104 104027 388635 345479 2026-04-07T07:32:40Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 388635 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||353||}}</noinclude>Excellence samt høie- og velædle Herrer paa det allerbedste concurere. Vi forblive med underdanig {{Lb|Soumission}} og tilbørlig {{Lb|Respect}} {{højre|<poem>Deres Excellences samt Høie- og Velædle Herrers underdanige, ydmyge og tjenstskyldige Tjenere (27 Underskrifter).“</poem>}} Denne Skrivelse gjorde v. d. Lühe yderst forbittret. At de 32 Mænd ikke alene protesterede imod Stadens Ansvarlighed for og Overtagelse af Gjælden, men endogsaa, efter at have paastaaet de paaløbne Renter lagte til Capitalen, ganske tørt og koldt forlangte denne tilbagebetalt til Staden saa snart som muligt, det var efter hans Mening, „en horrible Opsætsighed af et Collegium, som af kongelig Naade var indsat for paa hvis som Stadens Velfærd er angaaende at tage vare, og derfor burde have Respect for kongelig Majestæts allernaadigste Villie og Ordres.“ Han erklærede sig for: at, eftersom Directionen maatte forsikres imod at blive Skyldner for Spektakelkassens Gjæld, og Optagelsen af Laanet ei kunde forhales, da det ei blev muligt med Comedierne at begynde førend Creditorerne vare blevne tilfredsstillede, saa maatte Sagen henstilles til Kongens Resolution. Denne Mening tiltraadtes saa meget heller af Magistraten, da næsten alle dens Medlemmer havde, i Egenskab af Directeurer, været med at stifte Gjælden. Den indsendte, under 14de Juli, de 32 Mænds Brev til Kongen med Forestilling om, „at saa beredvillig Magistraten var i alle Tilfælde af efterleve Hs. Maj.'s<noinclude><references/></noinclude> ozf4dsrendd7igwoooxelp9h51bweel 104 104028 388636 345480 2026-04-07T07:45:24Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 388636 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||354||}}</noinclude>Befaling, kunde den dog ikke efterkomme den under 14de Februar udgaaede, da, som Brevet viste, Stadens 32 Mænd, der, ifølge deres statuta, skulde med Magistraten overlægge alt hvad der vedkom Stadens Pengevæsen, aldeles unddroge Staden fra Comediehusets Gjæld, hvorfor nærmere Resolution udbades.“ — Da Cancelliets Chef, Geheimeraad Otto Thot, ikke kunde andet end give de 32 Mænd, som, efter Magistratens egen Tilstaaelse, „skulde overlægge med den, hvad der vedkom Stadens Pengevæsen.“ og dog ikke vare blevne spurgte da den havde gjort de Laan, hvilke den nu vilde have ansete som optagne af Staden, Ret i deres Indsigelse, vilde han ikke møde denne med en kongelig Resolution, men foretrak, da Pengene dog maatte skaffes tilveie, Forsøget paa at imponere dem ved følgende Skrivelse til Magistraten: {{centrer|<poem>“Høiædle og velbaarne Velædle og Velbyrdige Velædle og velvise Herrer!</poem>}} Som Deres Excellence og høistærede og gode Herrer, udi allerunderdanigst Forestilling af 14de {{Lb|hujus}}, have indstilt, hvorledes de sig havde at forholde, i Henseende, at Stadens 32 Mænd, som, i Følge deres {{Lb|Statuta}}, skal med Magistraten overlægge alt hvad der vedkommer Stadens Indtægter og Udgifter, og følgelig tillige maa underskrive Obligationerne for Comediehusets Gjæld, som, efter den kongelige Befaling af 14de Febr. a. c., paa Stadens Vegne maa optages tillaans, have, udi deres vedfulgte Skrivelse, aldeles unddraget Staden fra bemeldte Gjæld, og sig fra at underskrive Gjældsbeviser; saa endskjøndt man ikke kan andet, end rose de 32 Mænd, herudinden, for Staden<noinclude><references/></noinclude> nw1rgz5rzgmw7emovxcr0gi4kpxbp83 388641 388636 2026-04-07T08:29:35Z Uforbederlig 4012 glemte latinske bogstaver 388641 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||354||}}</noinclude>Befaling, kunde den dog ikke efterkomme den under 14de Februar udgaaede, da, som Brevet viste, Stadens 32 Mænd, der, ifølge deres statuta, skulde med Magistraten overlægge alt hvad der vedkom Stadens Pengevæsen, aldeles unddroge Staden fra Comediehusets Gjæld, hvorfor nærmere Resolution udbades.“ — Da Cancelliets Chef, Geheimeraad Otto Thot, ikke kunde andet end give de 32 Mænd, som, efter Magistratens egen Tilstaaelse, „skulde overlægge med den, hvad der vedkom Stadens Pengevæsen.“ og dog ikke vare blevne spurgte da den havde gjort de Laan, hvilke den nu vilde have ansete som optagne af Staden, Ret i deres Indsigelse, vilde han ikke møde denne med en kongelig Resolution, men foretrak, da Pengene dog maatte skaffes tilveie, Forsøget paa at imponere dem ved følgende Skrivelse til Magistraten: {{centrer|<poem>“Høiædle og velbaarne Velædle og Velbyrdige Velædle og velvise Herrer!</poem>}} Som Deres Excellence og høistærede og gode Herrer, udi allerunderdanigst Forestilling af 14de {{Lb|hujus}}, have indstilt, hvorledes de sig havde at forholde, i Henseende, at Stadens 32 Mænd, som, i Følge deres {{Lb|Statuta}}, skal med Magistraten overlægge alt hvad der vedkommer Stadens Indtægter og Udgifter, og følgelig tillige maa underskrive Obligationerne for Comediehusets Gjæld, som, efter den kongelige Befaling af 14de Febr. {{Lb|a. c.}}, paa Stadens Vegne maa optages tillaans, have, udi deres vedfulgte Skrivelse, aldeles unddraget Staden fra bemeldte Gjæld, og sig fra at underskrive Gjældsbeviser; saa endskjøndt man ikke kan andet, end rose de 32 Mænd, herudinden, for Staden<noinclude><references/></noinclude> 92eze8p4409mur4et6icagg87i67zmm 104 104029 388637 346051 2026-04-07T07:48:37Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 388637 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||355||}}</noinclude>viste Nidkjærhed, hvortil de og, efter de af dem anførte Omstændigheder, ikke ansees at have været ubeføiede, vil det dog være fornødent, siden Gjælden, efter den forbemeldte kongelige Befaling paa Stadens Vegne maa optages tillaans, at Obligationerne derfor, udi sædvanlig Form vorder udstedte; hvilket alt Deres Excellence og høistærede og gode Herrer ville behage, de 32 Mænd at tilkjendegive. Jeg forbliver med megen Consideration og Estime <small>{{Lb|Cancelliet den 26de Juli 1766}}</small> {{højre|<poem>Høiædle og Velbaarne Velædle og Velbyrdige Velædle og Velvise Herrers tjenstberedvilligste og tjenstvillige Tjener O. Thott.“</poem>}} For denne Skrivelse troede v. d. Lühe at de 32 Mænd dog skulde være nødte til pligtskyldigst at bøie sig; den blev dem derfor, under 8de August, meddeelt tilligemed en but Anmodning om „en Samling en af Dagene, for at underskrive et Creditiv, hvorefter Directionen kunde hæve Pengene i Banken mod 4 Procent.“ Men han tog storligen feil. Allerede tre Dage efter gav Borgerrepræsentationen, med 26 Underskrifter, følgende ligefremme Afslag: {{centrer|“Deres Excellence, o. s. v.}} Da det haver behaget Deres Excellence samt Høi- og Velædle Herrer under høirespective Skrivelse af 8de {{Lb|hujus}}<noinclude><references/></noinclude> jqcgdbc2xz2hho25hjkxij4b2nm78ge 104 104030 388638 359165 2026-04-07T07:51:48Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 388638 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||356||}}</noinclude>hos os at ville fornemme, om det ikke maatte holdes bedst, at udstede et Creditiv, hvorefter Over- og Med-Directeurerne ved Comedierne kunde optage Penge i Banken eller andensteds imod 4 pCt., saa skulde vi herved derpaa i underdanig, ydmyg og tjenstskyldig Gjensvar melde: Over-Secretairens Hans Excellence Hr. Geheimeraad Thotts Skrivelse under 26 {{Lb|passato}} siger: At efterdi Stadens 32 Mænd, ifølge Deres {{Lb|Statuta}}, med Magistraten skal overlægge alt hvad der vedkommer Stadens Indtægter og Udgifter, saa vil det være fornødent at Obligationerne for Comediehusets Gjæld udi sædvanlig Form vorder udstedte. At Comediehusets Gjæld er gjort imod vores Vidende og Villie, oplyser vores under 7de {{Lb|passato}} med Comediehusets Regnskab fulgte Skrivelse; ligesom den og er skeet imod de oprettede Vedtægter. Det staaer altsaa ikke i vores Magt derfor at udstede et Creditiv, med mindre vi derved ville paadrage os et Ansvar, som vi ikke forhaabe at nogen ville ønske os til Belønning for vores Arbeide, der skeer uden det Allerringeste derfor at nyde. Thi det er Deres Excellence samt Høi- og Velædle Herrer bekjendt, at hele Staden er pantsat til Genua; at alle Stadens publique Kasser ere i en ulignelig slet Tilstand, imod hvad de forhen have været, saa at samme behøve selv Hjælp, og nu ikke kunne hjælpe andre Anlæg, som forhen kundet skeet, da de have været i god Tilstand; samt at Grundene ere saaledes med Udgifter belagte, at Eierne samme neppe kunne bestride; og at paa saadan en Tid at udgive Creditiv til at fordybe Staden endmere i Gjæld og Udgifter, end den er i, vilde blive os en altfor stor Risico, allerhelst saalænge ingen Udveie sees samme igjen uden Bebyrdelse for Indvaanerne at afdrage. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> a34r7qirnu2o4xv9l3gwhforldgnmpq 104 104031 388639 345482 2026-04-07T07:52:58Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 388639 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||357||}}</noinclude>Mens da det kongelige allernaadigste Rescript af 14de Febr. tillader høi- og velædle Magistraten Comediehusets Gjæld tillaans at optage og anbefaler at drage Omsorg for at samme Tid efter anden vorder afbetalt; Middelet det Bortskyldige at erholde nu ligesaa lidet kan mangle, som forhen da Gjælden uden vores Vidende og Villie er gjort; og Maaden hvorledes samme Tid efter anden kan blive afbetalt, uden at komme Staden til Last, allerbedst imellem Dem og den høie Direction kan afgjøres; saa ville vi forhaabe at Deres Excellence samt Høi- og Velædle Herrer holder os undskyldte at vi ikke kunne underskrive noget Creditiv, hvorefter Over- og Med-Directionen ved Comedierne kunde optage Penge enten i Banken eller nogen anden Steds for Stadens Regning. Vi forblive o. s. v.“ Nu bleve gode Raad dyre, Strax efter denne Skrivelses Modtagelse sagde v. d. Lühe i sin Modfaldenhed til Raadmand Johan Peter Suhr, at det var „den værste Chagrin, han endnu havde havt, og at det vel kunde bære til, at han og de gode Mænd, som, uden mindste Interesse, med ham havde været Directeurer, kom til med sure Miner at betale hvad andre smukke Folk med Fornøielse havde fortæret.“ Der opstod i Magistraten megen Uenighed om hvad der nu maatte gjøres, thi flere af dens Medlemmer erkjendte, at de 32 vare i deres gode Ret, og fandt det meget ubesindigt, at Directeurerne havde, fordi de vare Magistratspersoner, taget sig Myndighed til paa Stadens Vegne at gjøre Laan, uden at indhente Borgerrepræsentationens dertil nødvendige Samtykke. Først da v. d. Lühe fortvivlet erklærede, at der absolut nu maatte træffes Forberedelser til Theatrets Aabning, især da der i Saisonnens Begyndelse skulde gives flere Festforestillinger,<noinclude><references/></noinclude> 9cav3019xr9smm1fgdoz02opod5lktp 104 104032 388640 345483 2026-04-07T08:27:18Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 388640 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||358||}}</noinclude>opnaaedes saa megen Enighed, at Magistraten, under 11te September, skrev til Thott, for at underrette ham om de 32 Mænds vedblivende Vægring og spørge hvad derved skulde gjøres. — Samme Dag maatte Directionen, — hvori Raadmand Wilhelm {{sp|Bornemann}}, Oversætteren af „Polieuctes Martyr“, var bleven overtalt til at indtræde istedetfor Hersleb, som ikke kunde formaaes til at holde ud længer, — personlig, paa Tremaaneders-Vexel, gjøre et Laan af 2000 Rdlr. hos en Privatmand, Raadmand Nissen, for at faae Midler til at begynde Skuespillene. {{streg|5em}} <section end=Saison18b></section> <section begin=Saison19a></section> {{centrer|'''Nittende Saison.'''}} <includeonly><nowiki>[</nowiki>2. October 1766 til 22. Juli 1767<nowiki>]</nowiki></includeonly> <section end=Saison19a></section> <section begin=Repertoire19a></section> 1766. To. 2. Oct. 14. Gifte Philosoph (3fr. Knudsen d. s. Melite). - (Sereleb udtraadt af, Bornemann ind traadt i Direct.) Prolog; 24. Dobleren. (Gratis-Forestilling.) F. 3. M. 6. 10. Den Stolte. D. 8. 29. Den Stundesløse. 2. 11. 53. Den Ugudelige. M. 13. O. 15. F. 17. 2. 18. M. 20. Ti. 21. 2. 25. M. 27. D. 29. - - To. 30. -> M. 3. Nov. D. 5. - D. 12. 54. Den Ugudelige. 34. Gavmilde Testament. 20. Sonnette Ambition. 21. Sonnette Ambition. 29. Jeppe paa Bjerget. 34. Maskeraden. 32. Gnieren. 33. Forlorne Son. 17. Kjærlige Forbittrelse. 15. Gifte Philosoph. 6. Crispin som Fader. 14. Democrit. Prolog 19. Gjenstridige Sindelav. (Gratis- Forestilling.)<noinclude><references/></noinclude> 1w4k2h254x4r3si979001kiidp3t1yy 104 104035 388648 346257 2026-04-07T09:00:08Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 388648 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||361||}}</noinclude>Det var kun i Overbeviisningen om, at der med Christian den Syvende vilde oprinde bedre Dage for den danske Skueplads, at Personalet havde fundet Styrke til at bære Sørgeaarets Gjenvordigheder, saa at det igjen, uden at have tabt eet Medlem, kunde samle sig i det gamle Huus som det gamle Selskab. Et Par af de Dygtigste havde i deres Fortvivlelse besluttet at reise til Jylland for at søge en anden Stilling; men Directionen og deres Kunstfæller, som derved bleve satte i stor Skræk, fordi de indsaae, at det Hele da vilde styrte sammen i en Fallit, havde bevæget dem til at opgive deres Forsæt, ved ivrige Forestillinger om, at Acteurerne nu vilde blive „satte i kongeligt Sold, saasom det var Hs. Majestæts Sind at tage den danske Skueplads fra Staden til sig.“ Det var imidlertid først efter flere Aars endnu haardere Prøvelser at Skuespillerne saae denne Forventning gaae i Opfyldelse. At Debutantinden, som optraadte første Aften, „af Spectatores befandtes heel maadelig“, var ingenlunde ubehageligt for Bestyrelsen, da hun var kommen frem under saa mange „Capricer, Halter, Difficulteter og Prætensioner, at Directionen vel kunde være bange for, at hun skulde vise det Genie, at den maatte faae en saa fatal Person paa Halsen.“ Endnu nogle Timer førend hun skulde spille satte hun pludselig hele Directionen i Bevægelse ved at erklære, at den hende til Rollen leverede passende Dragt var „en Oldfætterske“, som hun ikke tog paa sin Krop; hun vilde vise sig i „en Silke couleur de rose Adrienne og Skjørt med behørig prægtigt Antog og Tilbehør“, som hun sagde, at hun havde forskrevet fra Paris for 148 Rdlr., hvilke hun paastod at Directionen havde lovet at betale. Alle Indsigelser imod denne Paastand og Forestillinger om, at<noinclude><references/></noinclude> 3svfeyi1enklats22v0qi0rce82cbq6 388649 388648 2026-04-07T09:01:32Z Uforbederlig 4012 glemte latinske bogstaver 388649 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||361||}}</noinclude>Det var kun i Overbeviisningen om, at der med Christian den Syvende vilde oprinde bedre Dage for den danske Skueplads, at Personalet havde fundet Styrke til at bære Sørgeaarets Gjenvordigheder, saa at det igjen, uden at have tabt eet Medlem, kunde samle sig i det gamle Huus som det gamle Selskab. Et Par af de Dygtigste havde i deres Fortvivlelse besluttet at reise til Jylland for at søge en anden Stilling; men Directionen og deres Kunstfæller, som derved bleve satte i stor Skræk, fordi de indsaae, at det Hele da vilde styrte sammen i en Fallit, havde bevæget dem til at opgive deres Forsæt, ved ivrige Forestillinger om, at Acteurerne nu vilde blive „satte i kongeligt Sold, saasom det var Hs. Majestæts Sind at tage den danske Skueplads fra Staden til sig.“ Det var imidlertid først efter flere Aars endnu haardere Prøvelser at Skuespillerne saae denne Forventning gaae i Opfyldelse. At Debutantinden, som optraadte første Aften, „af Spectatores befandtes heel maadelig“, var ingenlunde ubehageligt for Bestyrelsen, da hun var kommen frem under saa mange „Capricer, Halter, Difficulteter og Prætensioner, at Directionen vel kunde være bange for, at hun skulde vise det Genie, at den maatte faae en saa fatal Person paa Halsen.“ Endnu nogle Timer førend hun skulde spille satte hun pludselig hele Directionen i Bevægelse ved at erklære, at den hende til Rollen leverede passende Dragt var „en Oldfætterske“, som hun ikke tog paa sin Krop; hun vilde vise sig i „en Silke {{Lb|couleur de rose}} Adrienne og Skjørt med behørig prægtigt Antog og Tilbehør“, som hun sagde, at hun havde forskrevet fra Paris for 148 Rdlr., hvilke hun paastod at Directionen havde lovet at betale. Alle Indsigelser imod denne Paastand og Forestillinger om, at<noinclude><references/></noinclude> ltx6fq91jnfsxc210n9remtandnri2r 104 104062 388646 345508 2026-04-07T08:50:54Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 388646 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||388||}}</noinclude>Sundhed, og tillige det ganske Compagnie. Under dette Fad løfter hun sig i Veiret og skyder tvende Pistoler løs; derefter kaster hun med to Fingre dette svære Fad af hendes Liv. De Herrer Tilskuere ville meget forundre sig over denne Madame, thi hun er svag og mager af Statur.“ {{streg|5em}} <section end=Saison19b></section> <section begin=Saison20a></section> {{centrer|'''Tyvende Saison.'''}} <includeonly><nowiki>[</nowiki>5. October 1767 til 22. Juli 1768<nowiki>]</nowiki></includeonly> <section end=Saison20a></section> <section begin=Repertoire20a></section> 1767. M. 5. Dct. 17. Livet fem en Drem. D. 7. 18. Livet som en Drøm. M. 12. 15. Democrit. D. 14. 8. Gequetten. M. 19. 17. Semrit og Pernille. D. 21. 15. Listige Enfe. D. 28. 4. Galijte. F. 30. M. 2. Nov. D. 4. F. 6. M. 9. D. 11. - 13. M. 16. D. 18. 20. M. 23. D. 25. 27. M. 30. D. 2. Dec. 5. Caliste. 15. Jørgen Dingel. 10. Loddet i Lotteriet. 7. Henrik som tjener to Herrer. 28. Amphitrion. 13. Pernilles forte Frekenstand; 26. Fersøgte Troskab. 7. Huusjaderen. 19. Politiste Kandestober. 9. Uformodenlige Forhindring. 17. Scapine Stalkestykker. 8. Kjærlige Mand. 31. Den Stundesløse. 33. Gnieren. 23. Melampe. 1. Stedmoderen. F. 4. - 2. Stedmoderen. M. 7. D. 9. 11. 3. Stedmoderen. 18. Kjærlige Forbittrelse. 35. Forlorne Son.<noinclude><references/></noinclude> 8kwil5yw64mjv19hatwxbvc27a4jvgp 104 104957 387132 2026-04-06T12:10:55Z Johshh 9757 /* Problematisk */ skal være feil verdi. 387132 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude> Kjøbenhavn, naar han var nærværende. Ved Faderens Død blev Thorlacius ham foretrukken, men da han havde Udsigt til det store Præstekald i Glostrup, giftede han sig i Maj med Pauline Sofie Olrik fra Helsingør. Imidlertid døde Miniaturmaler Høyer 2. Juni, og B. mente nu at have fundet en Stilling, som stemmede bedre med hans Tilbøjelighed, ved at blive Sekretær ved Kunstakademiet og Slotsforvalter ved Charlottenborg, hvortil han udnævntes 13. Juli s. A. Her levede han nu sysselsat med litterære Arbejder i kunsthistorisk og filologisk Retning og til Dels med litterære Fejder, thi han synes ligesom Broderen at have været en stridbar Natur. Han vedblev at leve i Kjøbenhavn til sin Død 9. Febr. 1849, efter at han 17. Maj 1840 havde mistet sin Hustru. Hans kunsthistoriske Arbejder have ikke overlevet ham; det skulde snarest være «Briefe über die Kunst von und an C. L. v. Hagedorn» (Lpz. 1797). Ellers mindes han kun for den Ilterhed, hvormed han deltog i Striden om den nordiske Mythologis Ubrugbarhed for de skjønne Kunster, en Strid, hvorom se Weilbach, C. V. Eckersbergs Levned, 1872. Hans udførligste Skrift, «Et kort Begreb af det græske Maleris Historie for Kunstnere» (1825), som viser megen Belæsthed, har vist aldrig været synderlig i Brug. Selmer, Nekrol. Saml. I, 515 ff. Øst, Materialier t. et dansk biogr.-lit. Lex. Nr. 66. 77. 81 ff. Erslew, Forf. Lex. {{højre|''Ph. Weilbach.''}} – Af Torkil Badens Arbejder i klassisk Filologi staa enkelte i Forbindelse med hans kunsthistoriske Studier, som Afhandlingen «De arte ac judicio Flavii Philostrati» (1792), Indledningsskrift til en (paatænkt) Forelæsning over den antike Malerkunst paa Grundlag af Plinius’ 35. Bog, et ret interessant Arbejde; andre ere mere rent filologiske. Med særlig Forkjærlighed havde han drevet Studier over den romerske Tragedie; hans gøttingske Doktordisputats handlede «de causis neglectæ a Romanis tragoediæ» (1789), og efter en Specialudgave af «Hercules furens» (Kiel 1798) fulgte hans Udgave af «L. Annæi Senecæ Tragoediæ» (Lpz. 1819-21). Trods hans omfattende Forberedelser dertil («veteres in utraqve lingva Scriptores perlegi tantum non omnes») er Resultatet dog blevet temmelig magert; Udgaven skal væsentlig være kritisk, men Kritikken er rigtignok, hvad enten der ses paa dens Methode eller dens fleste Resultater, ganske utilfredsstillende. Overhovedet laa Konjekturalkritik ikke ret for ham, og de kritiske Bidrag til forskjellige Forfattere, som han fremsatte i flere tyske og danske<noinclude><references/></noinclude> jc1on1yrkupf70lgufglug13ie4w0wt 104 104958 387133 2026-04-06T12:11:24Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: Tidsskrifter (s. Erslew, Forf. Lex.), ere for det meste værdiløse. Han var da heller ikke i Stand til at fatte eller vurdere Madvigs og forskjellige af hans Disciples Arbejder paa dette Omraade, og navnlig mod Madvig rettede han Angreb, som fra Realitetens Side i Regelen vare saare lidet begrundede eller rent grundløse, og som i Formen efterhaanden bleve ganske usømmelige (saaledes allerede i hans Tidsskrift «Prøvestenen», 1831, men allerværst i «Kritiske Und... 387133 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Tidsskrifter (s. Erslew, Forf. Lex.), ere for det meste værdiløse. Han var da heller ikke i Stand til at fatte eller vurdere Madvigs og forskjellige af hans Disciples Arbejder paa dette Omraade, og navnlig mod Madvig rettede han Angreb, som fra Realitetens Side i Regelen vare saare lidet begrundede eller rent grundløse, og som i Formen efterhaanden bleve ganske usømmelige (saaledes allerede i hans Tidsskrift «Prøvestenen», 1831, men allerværst i «Kritiske Undersøgelser», 1845). Hans ubetimelige Gjenudgivelse af Oldefaderens «Roma Danica» 1835 (med Udvidelse af dens forskjellige Kapitler og et senere Tillæg dertil fra 1837) bragte ham i en uhyggelig Fejde med Elberling og F. P. J. Dahl, som blev til Skade baade for hans eget og Oldefaderens Ry. Mere Fortjeneste indlagde han sig ved en 2. Udgave af sin Faders «Latinsk-danske Lexikon» (1815), som han forbedrede baade ved der i at indføre den alfabetiske Ordning i Steden for den etymologiske (til Gjengjæld forsømte han rigtignok fuldstændig Etymologien) og tillige ved Forøgelse af Stoffet og Fjærnelse af mange Fejl; ogsaa var hans nye Bearbejdelse af den dansk-latinske Del (1831) en Forbedring. {{højre|''M. Cl. Gertz.''}} <section begin="Badstuber, Poul"/>'''Badstuber, Poul,''' —1739—, Fabrikejer, tilhører en Kobbersmeddeslægt og er formentlig en Søn af Kobbersmed Lorents B., der ejer en Gaard paa Nørregade i Kjøbenhavn og i April 1681 paa 4 Aar forpagter Dronning Charlotte Amalies lille Kobbermølle ved Lundtofte (d. v. s. Nymølle ved Lyngby). Sønnen, der ogsaa var Kobbersmed i Kjøbenhavn, gik videre end Faderen. 1719 erhvervede han Brede og 1738 Nymølle som sin Ejendom og drev paa disse Møller et betydeligt Kobber- og Messingværk, en Le- og Skæreknivfabrik samt et Staaltraadsværk. 31. Maj 1728 fik han et i Tidens Aand affattet Privilegium med Enerettigheder og Indførselsforbud. Han betragtede da ogsaa sin Virksomhed som noget overordentligt; ved en testamentarisk Disposition af Dec. 1739 bestemte han, at Brede, Nymølle og Gaarden paa Nørregade i Kjøbenhavn skulde blive samlede hos hans 2 ældste Sønner, Lorents og Andreas, og at Samtiden havde Tillid til ham som Forretningsmand, kan ses deraf, at endog Legatmidler indsattes hos ham til Forrentning. Men Tilliden blev skuffet, i Juni 1746 gik han pludselig fallit; for at skaffe Orden i Boet fik han under i. Juli s. A. et Protektorium mod personlig Arrest paa 3 Maaneder, men en Ansøgning fra ham om et lignende Protektorium paa Livstid blev ikke tilstaaet, og <section end="Badstuber, Poul"/><noinclude><references/></noinclude> 0cu9dadj8ay4fu093oosztnu93pev64 104 104959 387134 2026-04-06T12:12:28Z Johshh 9757 /* Problematisk */ skal være feil verdi. 387134 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>han synes saa at have forladt Landet. Brede og Nymølle bleve ved Avktionsskjøde af Dec. 1746 for 19000 Rdl. overdragne til et Interessentskab af Kjøbenhavns største Handelsmænd. B.s Hustru, Engelke f. Legang, døde i Avg. 1736 paa Brede; deres vistnok ældste Barn. en Datter Anna, var født 1714 og ægtede i 1733 Præsten i Søllerød, Anders Jensen Cramer. {{højre|''C. Nyrop.''}} <section begin="Bager, Claus"/>'''Bager, Claus,''' 1718-83, Lagmand i Bergen, Stiftsbefalingsmand. Hans Fader var Johan B., der, efter at have været Amtsforvalter i Antvorskov og Korsør Amter, i 1713 blev Vicelagmand og I737 virkelig Lagmand i Bergen, hvor han 1716 tillige fik Bestalling som Overfiskevejer. Han var end videre Raadmand og fik Titel af Kancelliraad, blev 1717 gift med Gertrud Clausdatter Fasting og døde 1744, hvorpaa han succederedes af Sønnen Claus B., der var født i Bergen 25. April 1718, 1740 var bleven Sekretær i danske Kancelli og siden i. Dec. 1742 havde været Vicelagmand i Bergen. Han blev o. 1744 Kancelliraad, 1750 Justitsraad og 1760 Etatsraad. Efter at han mange Gange havde fungeret som konstitueret Stiftamtmand, tillagdes der ham 27. Marts 1775 Titel af Stiftsbefalingsmand. Han døde i Bergen 1783 (begr. 17. Juli) og var gift i. i Bergen 8. Sept. 1744 med Gercke Wagener, d. 1761 (begr. 1. Juni); 2. 21. Jan. 1765 med Karen Elisabeth Heiberg, f. i Gloppen 13. Avg. 1743, d. 1791 (begr. 3. Sept.), Datter af Sognepræst til Nykirken i Bergen Gabriel H. H. K. Heiberg, Optegn, om Fam. Heiberg S. 79 f. {{højre|''H. J. Huitfeldt-Kaas.''}} <section end="Bager, Claus"/> <section begin="Bager, Oluf Nielsen"/>'''Bager, Oluf Nielsen,''' 1521-1602, Handelsmand. O. B. i Odense er et af de mærkeligste Exempler paa den Grad af Rigdom og Handelsomsætning, som en driftig dansk Borger kunde drive det til under Frederik II’s Regering. Forholdene vare særlig gunstige: Hansestædernes gamle Magt var brudt, og Hollænderne, der snart skulde tilvende sig den største Part af den nordiske Handel, vare foreløbig stærkt lammede ved deres Befrielseskamp mod Spanien. Under disse Forhold bragte O. B. sin Forretning op til en Højde, der forekom Samtiden usædvanlig og vistnok ogsaa efter Nutids Maalestok vilde blive betegnet som meget betydelig. Hans væsentligste Handel bestod i Udførsel af Fedestude, til Opkjøb af hvilke Odense laa heldig, omtrent midt i det daværende Danmark, og Indførsel af Kram og Klæde, hvilken sidste Handel antog meget store Forhold under den nordiske Syvaarskrig, da O. <section end="Bager, Oluf Nielsen"/><noinclude><references/></noinclude> 37rqx9txwxu8eai0jo8z2r1hwsgk52m 104 104960 387135 2026-04-06T12:12:46Z Johshh 9757 /* Problematisk */ skal være feil verdi. 387135 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude> B. leverede Beklædningsgjenstande til Hæren. Et Bevis for den Tillid, han nød hos Kongen, er, at han fik en personlig Ret til at slaa Mønt. Exemplarer af O. B.s Skillemønt med Odense Lilje som Mærke haves endnu i det kgl. Møntkabinet. Under andre Forhold vilde O. B. sikkert have anvendt en Del af sin Rigdom til Kjøb af Jordegods, hvilket paa en Maade dannede et nødvendigt Led med i hans Forretning som Middel til Underholdning af større Kvægdrifter. Men Datidens Lovgivning forbød uadelige at opkjøbe Jordegods. Han anbragte da en stor Del af sin Formue i Kjøbstadejendomme. Han nøjedes imidlertid ikke med at opkjøbe Haver, Grunde og Boliger, men opførte selv en Mængde store og pragtfulde Bygninger i ny Stil. Kun faa Privatmænd have bidraget saa meget til deres Fødebys Omdannelse og Forskjønnelse som O. B. til Odenses. Nogle enkelte af disse Bygninger have holdt sig indtil nu. Af Bindingsværksbygninger ere to paa Fisketorvet moderniseret 1867, medens flere, f. Ex. den gamle Klub, den gamle Fattiggaard og Læseforeningens Gaard, ere blevne nedbrudte eller ombyggede. Af hans Stenbygninger ere den gamle Amtstue og «Jordan» endnu saa temmelig i deres oprindelige Skikkelse, hvorimod Løveapotheket og O. B.s egen pragtfulde Gaard have undergaaet store Forandringer. Alle vare de prydede med Stensirater, Snitværk og Indskrifter samt mærkede med hans Bomærke, et opadvendt Anker, ligesom de ogsaa i Regelen vare kjendelige paa, at de ikke som Fortidens Bygninger vendte Gavlen, men Siden mod Gaden. Hans egen Gaard (Overgade Nr. 11) udmærkede sig ved sin rige indre Udstyrelse, især Storstuen, der var 150 Alen i Kvadrat, 7 Alen høj, Væggene beklædte med højt Egepanel og bibelske Billeder, Loftet tavlet med Snitværk, i hvis Fordybninger hang forgyldte Granatæbler. Den prægtige Kamin her fra, der nu findes i «Dansk Folkemusæum», er dog næppe, som Sagnet melder, fra O. B.s Tid og blot senere oppudset, men efter Stilen at dømme vistnok fra det Aar, som Indskriften angiver, 1636. Ikke desto mindre er det til denne Kamin, at Sagnet knytter den bekjendte Begivenhed i O. B.s Liv: at han for at hædre sin kongelige Velynder og Gjæst, Frederik II, skal have fyret i med Kanelbark. Sandfærdigheden af den hele Beretning er i den nyere Tid bleven dragen i Tvivl, dog næppe af afgjørende Grunde. Thi det var bevislig Skik i det 16. Aarhundrede ved festlige Lejligheder at brænde vellugtende Stoffer paa Kaminen. Og at den bekjendte Rigmand i Augsburg Anton Fugger Aar 1541 skal have hædret<noinclude><references/></noinclude> jyv46xi9c87lv0pew2x8j6efxt1fyn9 104 104961 387136 2026-04-06T12:13:04Z Johshh 9757 /* Problematisk */ 387136 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>Kejser Carl V paa denne Maade, er saa langt fra at være et Bevis imod, at O. B. kan have gjort noget lignende, at det for denne netop kunde have været en Spore til 30-40 Aar efter, da Historien sikkert var kjendt Evropa over, at hædre sin Konge paa lige saa kostbar en Vis. Det stemmer ogsaa vel med O. B.s Hengivenhed for Kongen og øvrige Sans for det storladne, at han paa Frederik II’s Forundringsudbrud skal have kastet endnu dyrere Brændsel, nemlig nogle kongelige Gjældsbreve, paa Ilden, hvorpaa Kongen siges at have udbrudt: «Ole! Ole! se dig for, hvad Enden vil blive!» Hvad enten Frederik II har udtalt disse advarende Ord eller ej, saa stemme alle Beretninger overens om, at det til sidst gik meget tilbage for O. B. Maaske har han givet for stærkt efter for sin Byggelyst, maaske har han ved Frederik II’s Død mistet sin tidligere saa begunstigede Stilling, maaske er med den «uovervindelige Flaades» Tilintetgjørelse Hollændernes hemmede Handel paa de nordiske Farvande tagen til paa ny til Skade for ham, – eller mulig have alle disse Forhold i Forening medført den Tilbagegang, der synes at kunne spores omtrent fra Aar 1588. Da han døde (21. Sept. 1602), var hans en Gang saa store Formue smeltet ind til en Ubetydelighed. O. B. nød i sin Velmagt megen Anseelse i sin Fødeby, ligesom han var yndet af Frederik II. Dog drev han det ikke videre end til at blive Raadmand, han blev aldrig Borgmester, ikke heller blev han adlet, skjønt han nedstammede fra Adel paa mødrene Side, og hans Hustru (Margrethe Clausdatter fra Bogense) var maaske af adelig Slægt. Hun fødte 12 Børn, 7 Sønner og 5 Døtre, af hvilke de fleste overlevede Forældrene og bosatte sig i Odense, Kjøge og Bergen. Alle findes de tillige med Forældrene afmalede i Tidens Dragt paa den Votivtavle, som O. B. Aar 1576 til Tak for hidtidig Fremgang lod ophænge i Graabrødre Kirke, samtidig med at han paa Kirkens Gulv lod anbringe en Familieligsten over den Grav, der var bestemt til en Gang at samle dem alle. Sagnet har, som naturligt er, haft meget travlt med O. B. Han siges at have ejet det halve Odense og opført alle derværende ældre grundmurede Bygninger. Grunden til hans Tilbagegang angives at være Søskade, fremkaldt af en Hex, der skvulpede 7 Æggeskaller i en Spand Vand, hvorved hun fik alle O. B.s 7 Skibe til paa én Gang at gaa under. Skjønt han tidligere havde overøst sine Børn med Gaver, skal han som gammel kun have kunnet<noinclude><references/></noinclude> a5atzhfzlea50ktgdkz200epwctx5nn 104 104962 387137 2026-04-06T12:14:43Z Johshh 9757 /* Problematisk */ 387137 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>finde Pleje hos dem ved at indbilde dem, at han i en tung Kiste endnu gjemte en rig Skat, der skulde tilfalde den af dem, der var bedst imod ham. Efter hans Død aabnedes Kisten, men den indeholdt kun Flintestene samt en Seddel med Ordene: «Den, der gi’er, til han tigger, — skal slaas, til han ligger». — At O. B. ikke har mødt megen Kjærlighed som gammel, kunde mulig bekræftes ved, at ingen har gjort sig den Ulejlighed at lade paa hans Gravsten indhugge den manglende Dødsdag. Engelstoft, Odense Byes Hist. Vedel Simonsen, Bidrag til Odense Byes Hist. III, 72 ff. Hanck, Kong Frederik II og Oluf Bager, Odense Skoleprogram 1837. (I øvrigt omtales to Ligstene, jvfr. Vedel Simonsen, Odense Bys Hist. III, 134 fv hvoraf den ene har Dødsdagen indhugget, medens denne mangler paa den anden). {{hørje|''Troels Lund.''}} '''Bagge,''' jvfr. Bache. <section begin="Bagge, Oluf Olufsen"/>'''Bagge, Oluf Olufsen,''' 1780—1836, Kobberstikker, født i Kjøbenhavn 22. Dec. 1780, en Søn af Svend Olufsen B., Arkivar ved General-Kommissariatets Arkiv, blev Student fra Kolding Skole 1800, tog anden Examen og lagde sig derpaa efter Kobberstikkerkunsten, navnlig i Udlandet 1821—24. Hans Hovedvirksomhed omfatter en Række Blade til «Flora Danica». Desuden nævnes «Blomstertegninger for Ungdommen» af Camradt jun. og Stik til nogle af ham selv forfattede Skrifter i belletristisk Retning. Han var gift med Karen Nielsen og døde 22. Sept. 1836. Nyerup, Lit. Lex. Erslew, Forf. Lex. Weilbach, Konstnerlex. {{højre|''Ph. Weilbach.''}} <section end="Bagge, Oluf Olufsen"/> <section begin="Bagge, Ove Georg Frederik"/>'''Bagge, Ove Georg Frederik,''' 1776—1838, Danselærer og Forfatter, født i Kjøbenhavn af fattige Forældre. Som ungt Menneske blev han Figurant ved det kgl. Theater, men opgav denne Stilling for at virke som privat Danselærer rundt omkring i Landet. En Tid lang var han Boghandler i Randers, men fik 1835 Bevilling til at give Deklamatorier i Kjøbstæderne og døde paa en «Kunstrejse» i Rønne 1838. — B., der i et og alt var Avtodidakt, og som hørte til Datidens, af alle kjendte, komiske Originaler, har skrevet forskjelligt — dels originale æsthetiske Arbejder, dels polemiske Skrifter —, men Hovedinteressen knytter sig for hans litterære Produktions Vedkommende til de (1836 udg.) «Livsbilleder», der ved den ufrivillige Komik, hvormed Forfatteren fortæller om sine kunstneriske Gjenvordigheder, danne et Slags Sidestykke til Reisers «fyrgterlige» Ildebrandshistorie. Erslew, Forf. Lex. J. Davidsen, Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn, 1880, S. 263 f. {{højre|''Sophus Bauditz.''}} <section end="Bagge, Ove Georg Frederik"/><noinclude><references/></noinclude> jy24wuxfc7ly5d0xianynsznlbdvp4s 104 104963 387138 2026-04-06T12:15:41Z Johshh 9757 /* Problematisk */ skal være feil verdi. 387138 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude><section begin="Bagge, Stig"/>'''Bagge, Stig,''' —1542 ogsaa kaldet Stig Skausten, norsk Adelsmand, Søn af Gasse Thorkelsen i Kvinesdal, tjente i det mindste fra 1525 Hr. Henrik Krummedige som Foged i Lister og flere Len og senere, da Lenene efter Hr. Henriks Død 1530 vare lagte under Bergenhus, dennes Svigersøn, Eske Bille, blev 1530 udplyndret af Christian II’s Kapere og atter 1532 under Christian II’s Ophold i Norge fanget af dennes Folk, men rimeligvis befriet ved en af Eske Bille fra Bergenhus udsendt Expedition. Hovedmanden for Christian II’s Parti der paa Egnen, Mikkel Jude paa Landvik, bød Eske Bille derfor senere, efter Kong Christians Fængsling, S. B. at skaffe sig levende eller død i sin Magt, selv om han skulde indebrænde ham. Ordren udførtes, uagtet Mikkel Jude havde kgl. Beskjærmelsesbrev; han blev overfalden og udplyndret, men undkom. Da Eske Bille havde paataget sig Ansvaret, slap S. B. dog fra denne og flere lignende Voldsomheder uden videre Følge. 1534, da Eske Bille drog til Danmark, fik S. B. Del i Befalingen over Bergenhus og viste under Eske Billes forskjellige Fangenskaber stor Fasthed og Aandsnærværelse, især under Christoffer Trundsens Angreb 1536. Da Eske Bille forlod Norge, forlenedes S. B. selv med Lister Len, viste sig som en paalidelig, men haard Lensmand, derfor udsat for voldelige Overfald af Befolkningen, brugtes ogsaa af Christian III til Søexpeditioner, men fangedes under en saadan 1542, i Nederlandene, blev halshugget og lagt paa Stejle som Spion til stor Sorg for Kongen. Daae, Norske Bygdesagn, 2. Udg., I, 88 ff. Danmarks Adels Aarbog 1885, S. 26. {{højre|''A. Heise.''}} <section end="Bagge, Stig"/> <section begin="Bagge, Svend Henrik Olufsen"/>'''Bagge, Svend Henrik Olufsen,''' 1817—95, Veterinær. Søn af ovfr. nævnte Kobberstikker Oluf Olufsen B., født i Kjøbenhavn 29. Juli 1817, Student fra Borgerdydskolen i Kjøbenhavn 1836, tog Lægeexamen 1842. Efter at have praktiseret en kort Tid som Læge, blev B. Kandidat paa Frederiks Hospital 1844 og s. A. anatomisk Prosektor ved Universitetet. Da C. Viborg døde (Okt. 1844), trængte Veterinærskolen til at faa en Mand med videnskabelig Fordannelse uddannet til Lærer i Dyrepathologi, og efter E. Fengers Raad opfordrede J. Collin B. til at slaa ind paa denne Vej. 16. Nov. 1844 blev han udnævnt til Lektor (4. Lærer) ved Veterinærskolen. I 1845 og største Delen af 1846 opholdt han sig i Udlandet for at studere ved Veterinærskolerne i Tyskland, Østerrig og Frankrig. Efter sin Hjemkomst har han indtil nu foredraget <section end="Bagge, Svend Henrik Olufsen"/><noinclude><references/></noinclude> 79e4k85jqmpooljifmq9405u8072dze 104 104964 387139 2026-04-06T12:16:21Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: Sygdomslæren og været Forstander for den stationære Klinik, i 1847—50 tillige for den ambulatoriske. Siden 1851 har han været Medlem af det veterinære Sundhedsraad og i en lang Aarrække dets Formand. I 1880 blev han tillige Veterinærfysikus. B. har næret megen Interesse for Hesteavlen, var 1861—62 konstitueret Landstutmester og 1862—74 Medlem af og i en Del af dette Tidsrum Sekretær ved Stutterikommissionen og udgav som saadan Beretningen om dens Forhandling... 387139 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Sygdomslæren og været Forstander for den stationære Klinik, i 1847—50 tillige for den ambulatoriske. Siden 1851 har han været Medlem af det veterinære Sundhedsraad og i en lang Aarrække dets Formand. I 1880 blev han tillige Veterinærfysikus. B. har næret megen Interesse for Hesteavlen, var 1861—62 konstitueret Landstutmester og 1862—74 Medlem af og i en Del af dette Tidsrum Sekretær ved Stutterikommissionen og udgav som saadan Beretningen om dens Forhandlinger. — I Oprettelsen af Kreaturforsikringsforeningen for Kongeriget Danmark har han haft væsentlig Andel og i mange Aar været dens Formand. Ogsaa af Bestyrelsen for mangfoldige andre, dels filanthropiske, dels almennyttige, dels industrielle Selskaber har B. været et virksomt Medlem og til Dels Formand, saaledes af Centralkomiteen fra 1863, Aktieselskabet for Udtørring af Kolindsund 1872, Brand- og Livsforsikringsselskabet Danmark 1872, Foreningen til syges og saaredes Pleje under Krigsforhold 1875, Maglemølles Papirfabrik 1875, Kjøbenhavns Sporvejsselskab 1880, Strandvejens Sporvejsselskab 1883. Ved de internationale Veterinærkongresser i Zurich 1867 og i Bryssel 1883 var han Danmarks Repræsentant. I 1853 stiftede han i Forening med Bendz «Tidsskrift for Veterinærer» og var Medredaktør deraf indtil 1876. I dette Tidsskrift har han i Aarenes Løb meddelt adskillige smaa Afhandlinger om pathologiske og therapevtiske Æmner. Ogsaa i Landbrugsordbogen og i «Nordisk Konversationslexikon» findes en Del Artikler af ham om veterinære Æmner. I øvrigt har B. ikke udfoldet nogen betydelig litterær Virksomhed. Hans Hovedarbejde er den i 1863 udgivne Bog «Snivesygdommens Forekomst i Danmark», en omhyggelig Bearbejdelse af det i de officielle Indberetninger nedlagte Materiale. B. fik 1859 Titel af Professor og er senere dekoreret med flere inden- og udenlandske Ordener. Ved sit 25 Aars Jubilæum hædredes han af Eleverne ved en Festgave. — B. ægtede 1849 Julie Reiersen, Datter af Grosserer R. Han døde 3. April 1895. Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 5. Udg. Erslew, Forf. Lex. {{højre|''B. Bang.''}} <section begin="Bagger, Carl Christian"/>'''Bagger, Carl Christian,''' 1807—46, Digter. Uægte Barn, født paa Fødselsstiftelsen i Kjøbenhavn 11. Maj 1807; fra det første Øjeblik i sit Liv bestemt til en halv hjemløs Tilværelse og mærket med Illegitimitetens Stempel, disse to Betingelser have været afgjørende for Carl B.s Liv og Gjerning. Hans Fader var nedfr. nævnte Justitiarius i Politiretten Peter <section end="Bagger, Carl Christian"/><noinclude><references/></noinclude> cazols6qeiwivqawc1gsupc5ueoid74 104 104965 387140 2026-04-06T12:16:35Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: Christian B. (d. 1810) af anset Slægt; Moderen skal have været Butiksjomfru paa Vesterbro. Da C. B.s Fader mærkede Døden nærme sig, bestemte han, at hans lille Søn skulde bære hans Navn og indtræde i ægte Søns fulde Ret; for øvrigt betroede han ham til sin Broders Varetægt. Men denne, en vakker Søofficer, døde des værre et Par Aar efter (s. S. 428 f., hvor Efterretningerne hvile paa officielle Aktstykker), og den 7aarige Dreng kom da i Huset hos Farmoderen, e... 387140 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Christian B. (d. 1810) af anset Slægt; Moderen skal have været Butiksjomfru paa Vesterbro. Da C. B.s Fader mærkede Døden nærme sig, bestemte han, at hans lille Søn skulde bære hans Navn og indtræde i ægte Søns fulde Ret; for øvrigt betroede han ham til sin Broders Varetægt. Men denne, en vakker Søofficer, døde des værre et Par Aar efter (s. S. 428 f., hvor Efterretningerne hvile paa officielle Aktstykker), og den 7aarige Dreng kom da i Huset hos Farmoderen, en heftig og lunefuld Kone, der aldeles ikke var skikket til at opdrage den ærekjære, blødhjærtede og ustadige Dreng. Snart kunde hun kalde paa ham med de blideste Kjælenavne, saa knubse ham og trække ham i Ørene, saa skjælde ham ud for «Horeunge» og «Hittebarn». I sit 12. Aar sendtes han til Roskilde for at gaa i Skole der. Her «frøs han stadig om Vinteren i sin tynde Bombasins Dragt og følte sig stadig sulten»; men Byens Mindesmærker om Danmarks Stortid og den første Undervisning i Historie fyldte dog den fantasifulde Drengs Hoved med Højhedsdrømme. 15 Aar gammel (1822) kom han i Sorø Akademis Skole. Her blev han snart bekjendt for sit lyse Hoved, sin Lattermildhed og sine Spilopper. Det var i Akademiets store smukke Park, han en Gang mødte den 2 Aar ældre H. C. Andersen fra Slagelse, og Bekjendtskabet mellem de to unge Mennesker, der begge skreve Vers, var snart stiftet. Trods deres meget forskjellige Naturel blev det et Venskab for hele Livet. Opholdet i Sorø behagede naturligvis ikke i Længden B. I et Brev til H. C. Andersen, der havde betegnet Sorøs Omgivelser som en «Stereotypudgave af Lagomaggiore-Egnen», siger han: «Trods det Tilnavn, som De, Velbaarenhed, behager at pryde denne lille Stad med, forekommer den mig (De véd, man ej kan kjøre gjennem Byen, men bestandig maa vende tilbage ad den Vej, hvorad man kom ind) som en hartad modbydelig Blindtarm, hvori jeg selv, et uskyldigt, rødmosset Æble eller noget lignende, er nedsvælget for der paa passende Maade at fordøjes til et nyttigt Exkrement. O Jammer, o Rædsel, i sit 21. Flammeaar med alle sine højtflyvende Længsler og Planer, som figura udviser, levende at nedputtes i en vel tiltollet Tranflaske.» I Marginen fandtes en Tegning, forestillende en tilproppet Flaske, inden i hvilken en lang tynd Person i sort Spidskjole ved umulige Krumninger af Arme og Ben gjør Forsøg paa at slippe ud. Under denne stærkt følte Tvang kan man tænke sig, hvor godt det maa have gjort ham at blive venlig modtaget i de to Skolevenner, Brødrene Fiedlers Hjem paa Herregaarden Basnæs i<noinclude><references/></noinclude> 804mihn2n200fuen982h49y5myjo21q 104 104966 387141 2026-04-06T12:17:01Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: Nærheden af Skjelskør. Her fandt den hjemløse for en Stund det Hjem, hans Livsskæbne havde nægtet ham, og da han 1827 blev Student med Laud, forlovede han sig med Husets Datter Thora. Endnu et Aar blev han i Sorø, for at tage anden Examen, og da denne var absolveret, ligeledes med 1. Karakter, tog han til Kjøbenhavn for at tænke paa Embedsexamen. Med denne havde det dog lange Udsigter. Da han ikke længer følte noget Baand paa sin Vilje, sysselsatte han sig k... 387141 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Nærheden af Skjelskør. Her fandt den hjemløse for en Stund det Hjem, hans Livsskæbne havde nægtet ham, og da han 1827 blev Student med Laud, forlovede han sig med Husets Datter Thora. Endnu et Aar blev han i Sorø, for at tage anden Examen, og da denne var absolveret, ligeledes med 1. Karakter, tog han til Kjøbenhavn for at tænke paa Embedsexamen. Med denne havde det dog lange Udsigter. Da han ikke længer følte noget Baand paa sin Vilje, sysselsatte han sig kun med den Læsning, som behagede ham, og Juraen, som hans Formynder, Højesteretsassessor A. Müller, havde overtalt ham til at tage fat paa, blev snart lagt paa Hylden. Meget sprogkyndig, som han var, hengav han sig hellere til Studiet af Ariost, Byron og Gozzi end til Dag ud og Dag ind «at opræbe Datoerne paa 50 Forordninger» (jvfr. hans Brev i «Sml. Værker» II, 546). Digterisk Produktion optog ogsaa hans Tid; og da han ved Bedstemoderens Død havde faaet en Del friere Hænder i pekuniær Henseende, bleve Besøg paa «en vis herlig Vinkjælder» ham til daglig Vane. Sin fædrene Familie havde han snart brouilleret sig med (jvfr. «Min Broders Levned», 2. Udg., S. 55); men ogsaa Forholdet til hans forlovedes Slægt var kølnet betydelig. – Den konventionelle Selskabstone kunde han ikke udstaa. Han søgte da sine «Fastnachtbrüders» Selskab, et Selskab, «hvor Ordene ikke bleve kogte, men hvor Kammeraterne slugte dem raa», en Flok af løse Fugle og gode Hoveder, der «lode Fiolen sørge» og glemte den næste Dag end sige Fremtiden for «de gyldne Sekunder», Nydelsen af Øjeblikket medførte. Blandt disse «Fastnachtbrüder» maa særlig den af den ældre Slægt kjendte Mathematiklærer Svenningsen nævnes, en Kæmpenatur, som det evige Svireliv ikke syntes at have nogen Magt over (jvfr. «Min Broders Levned» S. 135 ff.). – Hvad man nu end fra den vedtagne Morals Standpunkt vil dømme om et saadant Liv, saa er det dog sikkert, at det indvirkede stimulerende paa B.s poetiske Frembringelsesevne. 1833 udgav han Tragedien «Dronning Christine og Monaldeschi» med fri Benyttelse af omhyggelig opsøgte historiske Fakta; et Skuespil, man vel kan forstaa, det kgl. Theater forkastede paa Grund af dets sceniske Mangler, men en Digtning, hvis Skjønheder, man undres paa, kunde undgaa det læsende Publikums Opmærksomhed. Det var ikke længe siden, C. J. Boyes Klingklangsdramaer havde vakt almindelig Opsigt, og her var dog noget andet og langt mere. Aaret efter, 1834, udkom «Smaadigte» med Perler af lyrisk Romancedigtning som «den engelske Kapitajn»,<noinclude><references/></noinclude> 5x74jd26ehodfppehrzoh5y3cuim10l 104 104967 387142 2026-04-06T12:17:21Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: «Bortrejsen» og «Sophie af Hardenberg», dramatisk-episke Situationer som «Fragmenter af den spanske Kongekrønnike» og Bellmanske Genrestykker som «Promenaden om Natten». Igjen det følgende Aar, 1835, udkom «Min Broders Levned», en Novelle, hvori Digteren skildrer sit Dobbelt-Jeg og dets Forhold til Menneskene gjennem Fremstillingen af to Brødre og deres Omgivelser, og det med en saadan Virkelighedssans og plastisk Fynd, at man aldrig glemmer dem og deres Kr... 387142 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude> «Bortrejsen» og «Sophie af Hardenberg», dramatisk-episke Situationer som «Fragmenter af den spanske Kongekrønnike» og Bellmanske Genrestykker som «Promenaden om Natten». Igjen det følgende Aar, 1835, udkom «Min Broders Levned», en Novelle, hvori Digteren skildrer sit Dobbelt-Jeg og dets Forhold til Menneskene gjennem Fremstillingen af to Brødre og deres Omgivelser, og det med en saadan Virkelighedssans og plastisk Fynd, at man aldrig glemmer dem og deres Kreds, naar man en Gang har gjort sig bekjendt med Bogen. Smaa karakteriserende lyriske Digte af Værd ere indstrøede mellem de rask skitserede Situationer; der findes et Digt heri, «Arthurs Drikkevise», der vel er enestaaende i dansk poetisk Litteratur: raat, dristigt og haanende i sine Udtryk skjuler det et saaret Digterhjærtes Sorg over Livets Usselhed og Indignation over Samfundshykleriet. Havde B. ikke skrevet andet end denne Bog paa 10 Ark, vilde den sikre ham en stadig Plads mellem vore originale Digtere. Her er intet efterlignet, tillært og lavet; her finde vi Digterens ægtefødte Muse med sin barnlige Lattermildhed, sin zigeuneragtige Ynde, sit vemodige Smil, men ogsaa med sin vilde Lystighed og sine udfordrende Blottelser. – Til Skam for Datidens Kritik, der hidtil saa temmelig havde negligeret B., mødtes «Min Broders Levned» kun af en massiv Protest fra det almægtige «Maanedsskrift for Litteratur»; men den var nok til at nedslaa den lidet selvsikre Digters Mod. Det var J. N. Madvig, der bærer Ansvaret herfor; han var Anmeldelsens Forfatter. Og der kom andre Sorger til. Hans trolovede havde i sin Tid født ham en Søn; hendes Forældres Misstemning herover vendte sig, som rimeligt, i særdeles Grad mod B. Da han slet ikke syntes at ville gjøre sig nogen Umage for at komme i en Stilling, hvor han kunde forsørge en Familie, mente Thora Fiedlers Moder, at det var bedst, om Forlovelsesforholdet blev aldeles brudt, og sendte for at fremme dette Øjemed sin Datter paa en Rejse til en Slægtning i Hamborg. Men da B. fik Underretning herom, vaagnede den gamle Kjærlighed med fornyet Styrke. Angest for at miste sin elskede vandrede han til Dels paa sin Fod (thi Penge, kan man vide, havde han ikke mange af) den 14 Mile lange Vej til Korsør og kom netop, som Dampskibet «Løven» skulde føre hans Thora bort. Afskedens Smerte inspirerede ham til det Digt, som bærer hint Navn, sikkert et af de mest pathetiske, vor erotiske Poesi ejer. – Men nu var det besluttet, at han<noinclude><references/></noinclude> byj4upx0eo75jkfs8w3s1qrh2xpzhxr 104 104968 387143 2026-04-06T12:17:39Z Johshh 9757 /* Problematisk */ 387143 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>vilde rejse sig af sin sociale Elendighed. Efter at have samlet sine ældre og nyere «Digtninger» i et lille Bind, der udkom 1836, overtog han samme Aar Redaktørpladsen ved Hempels Avis i Odense; og her hen førte han Hustru og Barn i Nov. 1837. Men Digteren skuffede sig, naar han havde forment, at denne Forandring skulde frembringe et nyt Opsving i hans Liv. Den trivielle Provinsjournalistik laa lige saa lidt for ham og hans Vaner som Familielivets Prosa. Bladets Ejer var jævnlig utilfreds med sin Redaktør, og B.s Husliv blev ikke lykkeligt. Mer end én Formiddag kom han svirende fra Værtshuset, og et saadant Forhold kunde ikke andet end vække Ufred i Hjemmet. Dertil kom, hvad han først opdagede i Samlivet, at hans Hustru trods andre gode Egenskaber hverken var nogen synderlig sympathetisk eller fin Natur. Navnlig skal det en Gang have saaret ham, at hun forærede en besøgende, der bad B. om en Afskrift af «Dampskibet Løven», den, hendes Mand i sin Tid havde sendt hende. – Om egentlig poetisk Produktion var der næppe Tale: et Par komiske Smaadigte («Drankerkantate» og «Ballade») og en «Børnevise» var næsten det eneste af noget blivende Værd, han frembragte. Ideen til en Novelle «forærede» han H. C. Andersen, som derover byggede «De to Baronesser». Det er da ogsaa et synkende Digterskib, vi blive var i hans sidste Bog, «Øjeblikkets Børn», der udkom 1845. Mærkeligst er den maaske ved et Anhang, «en Ansøgning om Understøttelse til Hs. Majestæt i Avg. 1844», hvori Digtersupplikanten med ridderlig Artighed henvender sig til «Digtekunstens smagfulde Kjender Kong Christian VIII» og med poetisk Humor beder ham «tage en Ambe paa Navnene «Carl» og «Bagger»». Men dette Nødskud vilde man ikke høre. – 25. Okt. 1846, 4 Dage efter sin Søn, døde B. i Odense. En Ven af ham, en Haandværker, skrev et Sørgedigt over ham. B.s Enke ægtede senere Jærnstøber Borum i Odense. C. B. er en af de faa Bohémienexistenser, den danske Litteratur kjender; han er derfor lige saa lidt som den beslægtede, men mere aristokratiske Aarestrup nogen Tid trængt igjennem hos Publikum. Medens vore fleste Digtere vendte sig til Tyskland, er C. B.s Blik rettet mod England-Frankrig; men han er ellers en aldeles selvstændig Aand. Demokratisk i sit Anlæg bliver hans Tone undertiden burschikos, og i Bestræbelsen efter et ejendommeligt Udtryk for Tanken bliver dette stundum noget forvredent; men i Regelen viser han en skarp Sans for Farve og Form, og ofte gjør en ægte-nobel og dyb-sympathetisk Stemning sig<noinclude><references/></noinclude> 38h4gntylmbdwgyviuenzc8lan1ecg0 104 104969 387144 2026-04-06T12:18:29Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: gjældende i hans Poesi. Han fylder fuldstændig sin noget isolerede Plads i Litteraturen. Hans «Samlede Værker» udgaves 1866-67 af Vilh. Møller i 2 Bind (med Portræt). V. Møllers Biografi i B.s «Saml. Værker» II. {{højre|''H. Schwanenflügel.''}} <section begin="Bagger, Christian"/>'''Bagger, Christian,''' 1692-1741, Stiftamtmand, er født 19. Jan. 1692 i Kjøbenhavn, hvor Faderen, ndfr. nævnte Hans B., var Biskop. Han blev 1703 sat i Sorø Skole, hvorfra han... 387144 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude> gjældende i hans Poesi. Han fylder fuldstændig sin noget isolerede Plads i Litteraturen. Hans «Samlede Værker» udgaves 1866-67 af Vilh. Møller i 2 Bind (med Portræt). V. Møllers Biografi i B.s «Saml. Værker» II. {{højre|''H. Schwanenflügel.''}} <section begin="Bagger, Christian"/>'''Bagger, Christian,''' 1692-1741, Stiftamtmand, er født 19. Jan. 1692 i Kjøbenhavn, hvor Faderen, ndfr. nævnte Hans B., var Biskop. Han blev 1703 sat i Sorø Skole, hvorfra han blev Student 1709, fik 1712 Plads paa Collegium Mediceum, hvor han udgav 3 latinske Disputatser, rejste udenlands fra 1715 og blev imidlertid designeret Professor; kom hjem 1720 og blev Professor i lavere Mathematik, 1722 i Logik og senere Professor juris. 1729 blev han Assessor i Højesteret, 1733 Justitsraad og ved Jubelfesten 1736 Dr. juris bullatus. For at give Plads for den fra Gøttingen indkaldte Professor juris Chr. Ludv. Scheid, der tillige skulde være Kronprinsens (Frederik V’s) Lærer, beskikkedes B. til Stiftsbefalingsmand i Bergens Stift, som «han forestod med Ære og Berømmelse i 3 Aar». 13. April 1741 var han rejst fra Bergen til Strudshavn, men maatte allerede om Aftenen føres dødssyg hjem til Byen, hvor han afgik ved Døden den følgende Morgen. Han var siden 17. Juli 1733 gift med Maria Elisabeth f. Müller, der var Enke efter Viceborgmester i Kjøbenhavn Brandt (d. 1731) og døde i Kjøbenhavn 23. Febr. 1769, 70 Aar gammel. J. B. Hass, Ære- og Eftermæle, Mskr. Nr. 338 in fol. i Univ. Bibl. i Chra., ved Aar 1741. Worm, Lex. ov. lærde Mænd I, 53. Giessing, Jubel-Lærere II, I, 38. {{højre|''H. J. Huitfeldt-Kaas.''}} <section end="Bagger, Christian"/> <section begin="Bagger, Frederik"/>'''Bagger, Frederik,''' 1710-91, Godsejer, blev født paa Gaarden Risinge i Fyn. Hans Forældre, Poul B., Ejer af Risinge (d. o. 1722), og Hustru Pernille f. Købke (d. 1731), satte ham i Odense Skole, hvorfra han 1730 blev dimitteret til Universitetet. Efter overstaaet theologisk Examen blev han antagen som Huslærer hos Sognepræst Fr. Schurmann til Brahetrolleborg og Krarup Menigheder i Fyn. Den unge Mand, der af og til maatte prædike for Herskabet paa Brahetrolleborg, blev snart meget afholdt, og de medicinske Kundskaber, han erhvervede sig ved Læsning, oprindelig for at hjælpe paa sin egen svage Helbred, gjorde ham til en søgt Læge. Da han dog under sin Lægevirksomhed følte Trang til at faa sin Viden paa det medicinske Omraade udvidet, foretog han en Rejse til Altona og studerede der i nogen Tid. Midlerne til dette Ophold <section end="Bagger, Frederik"/><noinclude><references/></noinclude> 8wdjpedoaisfj3sshj6fb4t48d0u15o 104 104970 387145 2026-04-06T12:19:05Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: skaffede han sig ved at sælge Smykker, som de adelige Familier medgave ham til Salg for en vis fastsat Sum; hvad han kunde faa der ud over, var hans eget. Et Ophold i Kjøbenhavn benyttede han til at lægge sig efter Lovkyndighed og tage juridisk Examen for ustuderede (1737). Noget efter blev han antagen til at forestaa Husholdningen paa Brahetrolleborg. 1746 blev han Birkedommer paa Baroniet Brahetrolleborg og fik Brændegaard i Forpagtning, en Gaard under Baro... 387145 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>skaffede han sig ved at sælge Smykker, som de adelige Familier medgave ham til Salg for en vis fastsat Sum; hvad han kunde faa der ud over, var hans eget. Et Ophold i Kjøbenhavn benyttede han til at lægge sig efter Lovkyndighed og tage juridisk Examen for ustuderede (1737). Noget efter blev han antagen til at forestaa Husholdningen paa Brahetrolleborg. 1746 blev han Birkedommer paa Baroniet Brahetrolleborg og fik Brændegaard i Forpagtning, en Gaard under Baroniet, som da var meget forfalden. Han ophjalp denne Gaard og erhvervede sig saa megen Formue, at han 1760 kunde kjøbe Herregaarden Julskov, hvor han forblev boende til sin Død, ivrig optagen af mangesidige filanthropiske og landøkonomiske Bestræbelser. 1761 blev han Kammerraad, 1781 Justitsraad. Han døde som Etatsraad 23. Febr. 1791. B. er Forfatter af flere landøkonomiske Skrifter og Afhandlinger, der vidne om Grundighed og praktisk Sans. I «Økonomisk Magasin» 3. Bind offentliggjorde han: «En forsøgt Maade, hvorledes man med samme Tid, Plov og Bæster uden mindste Umage eller videre Besværlighed kan pløje smalle Furer», hvori han tager Ordet for en mere praktisk Maade at behandle sid og stiv Jord paa. Denne Artikel, der for øvrigt er af ringe Omfang, skal have haft en Del Betydning i Tiden. Hans «Instrux eller Bylav for Refsvindinge By» (1773) er et værdifuldt Aktstykke, der giver god Oplysning om, hvorledes Ordenen opretholdtes i de gamle Bylav under Trevangsbruget, om den sædelige Tilstand i Bondestanden paa den Tid og om, hvorledes man tænkte sig Standen paavirket. Han forsøgte sig ogsaa i filosofisk-historisk Retning i et Skrift: «Naturlige Aarsager til Jordgrødens Formindskelse» (1787), hvori han søgte at godtgjøre, at Jordens naturlige Ydeevne maa være aftagen. – B., der levede ugift, blev en meget velhavende Mand og satte sig et smukt Eftermæle i sin Samtid ved at stifte betydelige Legater og bekoste mange unge Menneskers Studeringer. Personalia, betreffende Fr. Bagger, udg. af J. H. Tauber, 1792. Abrahamson, Fr. Bagger den Vindskibelige, 1794. Nyerup, Lit. Lex. Rasmussen Søkilde, Brahetrolleborg S. 116 ff. {{højre|''J. P. Petersen.''}} <section begin="Bagger, Hans"/>'''Bagger, Hans,''' 1646-93, Biskop. Han blev født 23. Avg. 1646 i Lund, hvor Faderen, Ole B., den Gang var Lektor ved Gymnasiet og senere blev Professor theologiæ ved det nyoprettede Universitet. Moderen, Maria Lauridsdatter, døde, da han var 4 Aar gammel. 1656 blev han sat i Latinskolen i Lund. 1663 sendte Faderen ham til Kjøbenhavns Universitet, men efter <section end="Bagger, Hans"/><noinclude><references/></noinclude> 09bsvnp1ahhb3i7b7gkbipcv0qq4k5v 104 104971 387146 2026-04-06T12:19:20Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: Opfordring af Biskop Vinstrup i Lund lod han sig kort efter indskrive som Student ved Greifswalde Universitet, der den Gang hørte under den svenske Krone. Efter et halvt Aars Forløb rejste han til Rostock, hvor han fortsatte sine Studier under de bekjendte Theologer Varenius og Qvistorp, og 1664 vendte han tilbage til Kjøbenhavn, hvor han blev Bakkalavr. Her synes han at have været særlig begunstiget, enten fordi han som Skaaning holdt fast ved sit gamle Fædr... 387146 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Opfordring af Biskop Vinstrup i Lund lod han sig kort efter indskrive som Student ved Greifswalde Universitet, der den Gang hørte under den svenske Krone. Efter et halvt Aars Forløb rejste han til Rostock, hvor han fortsatte sine Studier under de bekjendte Theologer Varenius og Qvistorp, og 1664 vendte han tilbage til Kjøbenhavn, hvor han blev Bakkalavr. Her synes han at have været særlig begunstiget, enten fordi han som Skaaning holdt fast ved sit gamle Fædreland, eller fordi han – hvad der er den naturligste Forklaring – havde en god Støtte i sit Søskendebarn, Professor H. Vandal, og med Rejseunderstøttelse fra Universitetet drog han 1666 til Wittenberg, hvor den lærde Theolog A. Calovius tog ham i sit Hus. Han havde lagt Planen til en længere Studierejse, da Faderen kaldte ham hjem, for at han kunde være tilstede ved Indvielsen af det Skaanske Universitet 1668. Men han trak Tiden ud og kom først 1669 tilbage til Lund, hvor han tog Magistergraden. Hans kjæreste Forbindelser vare dog i Danmark, hvor han søgte Ansættelse ved Universitetet. Men alle Lærerposter vare den Gang besatte, og den svenske Regering gjorde alt for at faa ham knyttet til Lund. Han blev kaldet til Professor philosophiae og Konrektor ved Kathedralskolen i sin Fødeby, men søgte saa hurtig som muligt at frigjøre sig for denne Virksomhed, og da der 1672 sendtes et svensk Gesandtskab til England, fik han Tilladelse til at følge med for at studere de orientalske Sprog i Oxford og Cambridge. Aaret efter fik han Befaling til at vende tilbage og optage sin Embedsgjerning. Han trak dog atter Tiden ud og kom først hjem 1674 efter et længere Ophold i Holland, men allerede 4. April s. A. blev han af Christian V kaldet til Sognepræst ved Frue Kirke i Kjøbenhavn, Stiftsprovst og Provst for Sokkelund Herred. Hans Slægtning H. Vandal var den Gang Sjællands Biskop. 12. Nov. 1674 ægtede han sin Formands, Jac. Fabers, unge Enke, Margrethe Schumacher, Griffenfelds Søster. Han blev saaledes Svoger til Danmarks den Gang mest formaaende Mand, hvem han ogsaa skylder sin sidste mærkelige Forfremmelse, 1. Maj 1675 døde Biskop Vandal, og B. blev udnævnt til hans Efterfølger, kun 29 Aar gammel. Efter at han var bleven kreeret til Dr. theol., ordineredes han 27. Juni i Frue Kirke. Hidindtil havde B. haft en mærkelig Medbør. Fra nu af blev hans Stilling vanskelig. Satiren skaanede ham ikke, Uvilje og Misundelse fra Gejstlighedens Side hæmmede hans Virksomhed, og førend hans første Embedsaar var udløbet, blev Griffenfeld<noinclude><references/></noinclude> q2b2shz8rcj4hj8k615rjhmtaik4br0 104 104972 387147 2026-04-06T12:19:59Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: styrtet. Men skjønt B. under de daværende Forhold ikke kunde støtte sig til det herskende Hofparti, forstod han dog at hævde sin Stilling. Han kunde ikke gjøre sig gjældende ved Lærdom eller Veltalenhed, thi i ingen af disse Henseender ragede han frem over sine Standsfæller; men han var i Besiddelse af en sjælden administrativ Dygtighed, og til en saadan stilledes der netop særlige Krav paa en Tid, da der paa Kirkens Omraade fremkom en Række Forslag til Admin... 387147 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>styrtet. Men skjønt B. under de daværende Forhold ikke kunde støtte sig til det herskende Hofparti, forstod han dog at hævde sin Stilling. Han kunde ikke gjøre sig gjældende ved Lærdom eller Veltalenhed, thi i ingen af disse Henseender ragede han frem over sine Standsfæller; men han var i Besiddelse af en sjælden administrativ Dygtighed, og til en saadan stilledes der netop særlige Krav paa en Tid, da der paa Kirkens Omraade fremkom en Række Forslag til Administrationens Omordning. Han deltog i den sidste Revision af Danske Lovs 2. Bog. Hans Navn er særlig knyttet til et forbedret Kirkeritual, der udkom 1686, og 27. Marts s. A. udgik Forordningen om Ophævelsen af de mange enkelte Bededage, der samledes i den almindelige Bededag paa 4. Fredag efter Paasken. I denne Forandring havde B. en væsentlig Del, og han udarbejdede selv Bededagsbønnen, der giver et smukt Vidnesbyrd om hans Evne til at tale Menigheden til i et jævnt og enfoldigt Sprog. 1688 udgav han en Alterbog, der skulde tjene som Haandbog for Præsterne. Fortalen, hvormed han indledede den, indeholder et udførligt Forsvar for den kirkelige Ritus. Den blev oversat paa Engelsk og vandt fortjent Anerkjendelse i Udlandet. Han forberedte desuden Udgivelsen af en Forklaring til Luthers lille Katekismus til Vejledning for Præster og Skolelærere, men Døden afbrød dette Arbejde. B. staar som Ordfører for en Tid, hvis Særkjende var religiøs Ufordragelighed, og hans Nidkjærhed for den lutherske Orthodoxi drev ham ofte til Yderligheder, særlig over for de reformerte, som Regeringen indrømmede en begrænset Religionsfrihed, dels fordi de vare Dronning Charlotte Amalies Trosfæller, og dels af statsøkonomiske Hensyn. Ogsaa Katholikernes Forsøg paa at vinde Indgang mødte alvorlig Modstand fra hans Side og fremkaldte en Brevvexling imellem ham og Kardinal Albani, den senere Pave Clemens XI. Den førtes dog med stor Humanitet fra begge Sider og fortsattes igjennem en længere Aarrække. B. døde 30. Avg. 1693, kun 47 Aar gammel. Efter Margrethe Schumachers Død (1690) havde han 30. April 1691 ægtet Søster Svane, Datter af Ærkebiskop H. Svane og Enke efter Kancelliraad Chr. A. Walter. Zwergius, Siell. Clerisie I, 308 ff. Nyt theol. Bibl. XVI, 133 ff. {{højre|''S. M. Gjellerup.''}} <section begin="Bagger, Hans Frederik"/>'''Bagger, Hans Frederik,''' 1735—1811, Officer, en Søn af ovfr. nævnte Stiftamtmand i Bergen Christian B., blev født 23. Juni 1735 og begyndte sin militære Løbebane som Fændrik i falsterske <section end="Bagger, Hans Frederik"/><noinclude><references/></noinclude> q3o64kgthsw273w7hl7dkn1ioom9q2u 104 104973 387148 2026-04-06T12:20:54Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: Infanteriregiment 1750. Han fik tidlig det Lov paa sig at være en duelig og pligtopfyldende Officer og avancerede saa hurtig gjennem de lavere Grader, at han 1764, da ansat ved det sjællandske — fra 1768 Kronprinsens — Regiment til Fods, var naaet til at blive Major; 1779 blev han Oberstlieutenant, 1789 Oberst og i denne Egenskab Aaret efter forsat til Prins Frederiks Regiment som Chef. 1798 afgik han fra Regimentet, udnævntes til Generalmajor og blev Komma... 387148 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude> Infanteriregiment 1750. Han fik tidlig det Lov paa sig at være en duelig og pligtopfyldende Officer og avancerede saa hurtig gjennem de lavere Grader, at han 1764, da ansat ved det sjællandske — fra 1768 Kronprinsens — Regiment til Fods, var naaet til at blive Major; 1779 blev han Oberstlieutenant, 1789 Oberst og i denne Egenskab Aaret efter forsat til Prins Frederiks Regiment som Chef. 1798 afgik han fra Regimentet, udnævntes til Generalmajor og blev Kommandant i Frederiksort, en Post, han beklædte, indtil han 1803 fik sin Afsked. Døde ugift 3. Febr. 1811. {{højre|''S. A. Sørensen.''}} <section begin="Bagger, Johannes Herman"/>'''Bagger, Johannes Herman,''' f. 1841, Politiker. B., hvis Forældre ere Sognepræst Christian Erhard B. og Henriette Amalie f. Jacobsen, er født i Rær Præstegaard (Thisted Amt) 3. Nov. 1841. Han blev Student 1858 fra Viborg, juridisk Kandidat 1863 og Overretssagfører i Kjøbenhavn 1870. Han optraadte i 1871 med et Skrift «Danmark og Tyskland, Fremtidsbetragtninger», hvori han anbefalede Danmark at søge sin Styrke i en nøje venskabelig Tilknytning til Tyskland. For denne Tanke har han lige siden været en ihærdig, men ikke paaskjønnet Talsmand. Han sad i Folketinget 1873—81 som Repræsentant for Thisted Amts 3. Kreds. B. valgtes oprindelig som Højremand. I de forskjellige Gjæringsperioder inden for hine 8 Aar spillede B. i den almindelige Opinion en vis Rolle som Mellemmand imellem Partierne, men uden at hidføre synderlige Resultater. Han maatte udtræde af Partiet Folketingets Højre, efter at han i 1879 i en Piece «Forhandlinger i Rigsdagssamlingen 1877—78» havde tilsidesat Diskretionshensyn. B. savnede ikke Evner og Kundskaber til politisk Virksomhed, men han manglede et rent Standpunkt, Selvkritik og — Held. B., der i 1874 blev Højesteretssagfører, havde i 1870 ægtet Jeanna Fog, Adoptivdatter af Biskop, Dr. Bruun Juul F. og Petra Emerencia f. Høegh-Guldberg. {{højre|''M. P. Friis.''}} <section end="Bagger, Johannes Herman"/> <section begin="Bagger, Matthias Olsen"/>'''Bagger, Matthias Olsen,''' —1725—, Bibliothekar, født som Søn af Hører, til sidst Sognepræst i Christianssand Ole Hansen B., blev Student fra Sorø Skole 1701 (18 eller 15 Aar gammel); paavirket af jesuitiske Præster hos den franske Gesandt i Kjøbenhavn gik han over til den katholske Tro, opholdt sig nogle Aar ved Jesuiter-Kollegiet i Strasburg, besøgte Kjøbenhavn, hvor han 1706 tog Baccalaureus-Graden, drog atter udenlands, blev Underbibliothekar ved det kgl. Bibliothek i Madrid, maatte forlade <section end="Bagger, Matthias Olsen"/><noinclude><references/></noinclude> gslq72iov6711y5use9b0fzspz79ka1 387149 387148 2026-04-06T12:21:13Z Johshh 9757 /* Problematisk */ 387149 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude> Infanteriregiment 1750. Han fik tidlig det Lov paa sig at være en duelig og pligtopfyldende Officer og avancerede saa hurtig gjennem de lavere Grader, at han 1764, da ansat ved det sjællandske — fra 1768 Kronprinsens — Regiment til Fods, var naaet til at blive Major; 1779 blev han Oberstlieutenant, 1789 Oberst og i denne Egenskab Aaret efter forsat til Prins Frederiks Regiment som Chef. 1798 afgik han fra Regimentet, udnævntes til Generalmajor og blev Kommandant i Frederiksort, en Post, han beklædte, indtil han 1803 fik sin Afsked. Døde ugift 3. Febr. 1811. {{højre|''S. A. Sørensen.''}} <section begin="Bagger, Johannes Herman"/>'''Bagger, Johannes Herman,''' f. 1841, Politiker. B., hvis Forældre ere Sognepræst Christian Erhard B. og Henriette Amalie f. Jacobsen, er født i Rær Præstegaard (Thisted Amt) 3. Nov. 1841. Han blev Student 1858 fra Viborg, juridisk Kandidat 1863 og Overretssagfører i Kjøbenhavn 1870. Han optraadte i 1871 med et Skrift «Danmark og Tyskland, Fremtidsbetragtninger», hvori han anbefalede Danmark at søge sin Styrke i en nøje venskabelig Tilknytning til Tyskland. For denne Tanke har han lige siden været en ihærdig, men ikke paaskjønnet Talsmand. Han sad i Folketinget 1873—81 som Repræsentant for Thisted Amts 3. Kreds. B. valgtes oprindelig som Højremand. I de forskjellige Gjæringsperioder inden for hine 8 Aar spillede B. i den almindelige Opinion en vis Rolle som Mellemmand imellem Partierne, men uden at hidføre synderlige Resultater. Han maatte udtræde af Partiet Folketingets Højre, efter at han i 1879 i en Piece «Forhandlinger i Rigsdagssamlingen 1877—78» havde tilsidesat Diskretionshensyn. B. savnede ikke Evner og Kundskaber til politisk Virksomhed, men han manglede et rent Standpunkt, Selvkritik og — Held. B., der i 1874 blev Højesteretssagfører, havde i 1870 ægtet Jeanna Fog, Adoptivdatter af Biskop, Dr. Bruun Juul F. og Petra Emerencia f. Høegh-Guldberg. {{højre|''M. P. Friis.''}} <section end="Bagger, Johannes Herman"/> <section begin="Bagger, Matthias Olsen"/>'''Bagger, Matthias Olsen,''' —1725—, Bibliothekar, født som Søn af Hører, til sidst Sognepræst i Christianssand Ole Hansen B., blev Student fra Sorø Skole 1701 (18 eller 15 Aar gammel); paavirket af jesuitiske Præster hos den franske Gesandt i Kjøbenhavn gik han over til den katholske Tro, opholdt sig nogle Aar ved Jesuiter-Kollegiet i Strasburg, besøgte Kjøbenhavn, hvor han 1706 tog Baccalaureus-Graden, drog atter udenlands, blev Underbibliothekar ved det kgl. Bibliothek i Madrid, maatte forlade <section end="Bagger, Matthias Olsen"/><noinclude><references/></noinclude> o3y83a26ah7i713qze1ai91aqov07s8 104 104974 387150 2026-04-06T13:34:06Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: denne Stilling og gik til Mexiko, hvor han opholdt sig 3 Aar. Senere blev han Abbé og første Aumonier hos Grev Staremberg, kejserlig Ambassadør i London; her traadte han ud af den katholske Kirke og maatte opgive sin Stilling. Som hans Liv hidtil havde været uroligt og omflakkende, saaledes vedblev det at være, han var ved 1725 bleven ansat som Tolk ved det kgl. Bibliothek i Paris, men optog sin Løn og flygtede, senere var han i Italien. Af og til besøgte han... 387150 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>denne Stilling og gik til Mexiko, hvor han opholdt sig 3 Aar. Senere blev han Abbé og første Aumonier hos Grev Staremberg, kejserlig Ambassadør i London; her traadte han ud af den katholske Kirke og maatte opgive sin Stilling. Som hans Liv hidtil havde været uroligt og omflakkende, saaledes vedblev det at være, han var ved 1725 bleven ansat som Tolk ved det kgl. Bibliothek i Paris, men optog sin Løn og flygtede, senere var han i Italien. Af og til besøgte han Danmark, sidste Gang, som det synes, 1740—42; han besøgte da Holberg, og Hans Gram lod ham arbejde for sig med at oversætte Knytlinga Saga paa Latin. 1744 var han i London, hvorfra han indgav en Ansøgning til Christian VI om at blive ansat ved Kongens Bibliothek i Kjøbenhavn, dog uden Held. Hans senere Skæbne saa vel som hans Dødsaar ere ubekjendte. L. Holberg, Trende Epistler til ***, 1857, S. 123. Holbergs Epistler, C. Bruuns Udg., IV, 25 ff. 407 ff. Nyt histor. Tidsskr. VI, 376 ff. {{højre|''Chr. Bruun.''}} <section begin="Bagger, Peter Christian"/>'''Bagger, Peter Christian,''' 1772—1810, Justitiarius, en Søn af Etatsraad Johan Poul B. og Anne Elisabeth f. Borré, blev født 5. Juni 1772 (s. Richter, Jurid. Stat) i Kjøbenhavn, privat dimitteret 1788, juridisk Kandidat 1792, Volontær i Kancelliet s. A., konst. Assessor i Hof- og Stadsretten 1794, Protokolsekretær i Højesteret 1797, Assessor i Kjøbenhavns Politiret 1801, desuden adjungeret Politimester i Kjøbenhavn 1807 og Justitsraad 1808. Den «udmærkede Duelighed og den utrættelige Iver», han havde lagt for Dagen i sin Embedsvirksomhed, havde til Følge, at han i Aaret 1809, da det ved kgl. Resolution af 10. Jan. var besluttet, at alle de Forretninger, der hidtil havde paahvilet Kjøbenhavns Politimester som Justitiarius i Politiretten, skulde udsondres, blev udnævnt til Rettens Justitiarius og tillige s. A. blev extraordinær Assessor i Højesteret; men han døde allerede 20. Maj 1810 i Kjøbenhavn. Han var ikke gift, men havde med Sophie Margrethe Paulsen (d. i Kjøbenhavn i Efteraaret 1808 af Galdefeber) en Søn, Digteren Carl Christian B. (s. ovfr.), der efter hans Død — det være sagt til Berigtigelse af de biografiske Notitser om Carl B. i dennes «Samlede Værker» — blev legitimeret som hans ægte Barn ved kgl. Bevilling af 26. Juni 1810 i Følge Ansøgning af Bedstemoderen, Etatsraadinde B., i hvis Hjem han, endnu medens Faderen levede, havde opholdt sig et Aars Tid, og som nu, støttet af sin anden Søn, Premierlieutenant i Søetaten Carl Frederik B., der strax efter Barnets Moders Død en kort Tid havde <section end="Bagger, Peter Christian"/><noinclude><references/></noinclude> h6bccaitw1ogqodbtx7wegrhz5i79lj 104 104975 387151 2026-04-06T13:35:07Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: haft det i Huset hos sig, ved denne Ansøgning søgte at opfylde den afdøde Faders Ønske. Manthey, Ridderes Levnetsløb S. 28 f. {{højre|''G. Kringelbach.''}} <section begin="Bagger, Rasmus Langeland"/>'''Bagger, Rasmus Langeland,''' 1764-1819, Politimester, Søn af Marcus Marcussen B., Forvalter paa Hovedgaarden Saltø i Sjælland, siden Postforvalter i Korsør, er født 20. April 1764 paa Saltø; hans Moder var en Datter af den i Wessels Digt til Baggesen forevige... 387151 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>haft det i Huset hos sig, ved denne Ansøgning søgte at opfylde den afdøde Faders Ønske. Manthey, Ridderes Levnetsløb S. 28 f. {{højre|''G. Kringelbach.''}} <section begin="Bagger, Rasmus Langeland"/>'''Bagger, Rasmus Langeland,''' 1764-1819, Politimester, Søn af Marcus Marcussen B., Forvalter paa Hovedgaarden Saltø i Sjælland, siden Postforvalter i Korsør, er født 20. April 1764 paa Saltø; hans Moder var en Datter af den i Wessels Digt til Baggesen forevigede Kjøbmand Rasmus Langeland i Korsør. Han blev Student fra Slagelse Skole 1784 og 1789 juridisk Kandidat. 1796 blev han Birkedommer i Antvorskov Birk, senere tillige Borgmester i Slagelse og 1809 Politimester i Kjøbenhavn, i hvilken Stilling han udnævntes til Etatsraad. 1814 ombyttede han sin Stilling som Politimester med den som Borgmester i Kjøbenhavn og døde som saadan 19. Jan. 1819. 25. Jan. 1798 giftede han sig med Frederikke Gjersing, hvis Fader en Tid var Ejer af Nordruplund; hun døde 12. Jan. 1852. B. var en fortrolig Ven af Digteren Baggesen, hvem han havde kjendt fra Barn af fra Korsør, og som daglig besøgte ham, naar han var i Kjøbenhavn, især i hans sidste 6 Leveaar, da han stadig var syg. Personalhist. Tidsskr. I, 300. {{højre|''O. Nielsen.''}} <section end="Bagger, Rasmus Langeland"/> <section begin="Baggesen, Frederik Ludvig August Haller"/>'''Baggesen, Frederik Ludvig August Haller,''' 1795-1865, Officer og Forfatter, en Søn af Digteren Jens (Immanuel) B. og Charlotte Sophie f. Haller, er født paa Augustenborg Slot 14. Avg. 1795. Aug. B.s Barndom forløb meget urolig. Kun 2 Aar gammel mistede han sin Moder, hvorpaa Faderen tog ham med til Schweits. Efter Tilbagekomsten 1799 blev han først, da Faderen drog til Paris for her at tage Ophold i mange Aar, anbragt i Huset hos en Tante i Korsør, senere 1806 hos en Onkel i Kjøbenhavn og endelig 1810 hos gamle Oehlenschlager paa Frederiksberg. Han havde dog det Held, at Faderens mange Venner, navnlig Brødrene Ørsted, med Omhu toge sig af ham, og i Schouboes Institut, hvor han gik i Skole, gjorde han gode Fremskridt. Det krigerske Skuespil, som fra 1808 af, da Kjøbenhavn og Sjælland saa at sige dannede én stor Lejr, daglig oprulledes, og Vaabenlarmen rundt i Evropa vakte imidlertid hos Drengen, saa flittig og læselysten han end var, en uimodstaaelig Trang til at ombytte Bogen med Sværdet, og da Onkelen ikke vilde vide noget heraf, fremstillede han sig selv hos Frederik VI for at tolke sit Ønske – en Bedrift, hvorfor <section end="Baggesen, Frederik Ludvig August Haller"/><noinclude><references/></noinclude> bi2qi3tujjfl85xla96pqo8ds00qxmc 0 104976 387153 2026-04-06T13:41:04Z Johshh 9757 Ny side: <pages index="Dansk biografisk Lexikon, volume 1.djvu" from=447 to=447 fromsection="Bagger, Rasmus Langeland" tosection="Bagger, Rasmus Langeland" header=1 /> [[Kategori:Dansk biografisk Lexikon]] 387153 wikitext text/x-wiki <pages index="Dansk biografisk Lexikon, volume 1.djvu" from=447 to=447 fromsection="Bagger, Rasmus Langeland" tosection="Bagger, Rasmus Langeland" header=1 /> [[Kategori:Dansk biografisk Lexikon]] sr69pd7h17rzy8y9176w0f3cj1sub62 104 104977 387154 2026-04-06T13:45:43Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: Onkelen skal have lønnet ham med et Ørefigen – og opnaaede ogsaa 1810 at blive antaget som Frikorporal. 2 Aar efter underkastede han sig med Hæder sin Officersexamen og blev derpaa ansat som Sekondlieutenant i holstenske Skarpskyttekorps, en af de Afdelinger, der i 1813 kæmpede under Davout ved Elben. B.s Debut paa Kamppladsen var dog ikke lovende. Mindre stærk af Konstitution kunde han ikke udholde Felttogets anstrængende Marcher, og da han som syg under K... 387154 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude> Onkelen skal have lønnet ham med et Ørefigen – og opnaaede ogsaa 1810 at blive antaget som Frikorporal. 2 Aar efter underkastede han sig med Hæder sin Officersexamen og blev derpaa ansat som Sekondlieutenant i holstenske Skarpskyttekorps, en af de Afdelinger, der i 1813 kæmpede under Davout ved Elben. B.s Debut paa Kamppladsen var dog ikke lovende. Mindre stærk af Konstitution kunde han ikke udholde Felttogets anstrængende Marcher, og da han som syg under Korpsets Retræte fra Schwerin skulde transporteres tilbage til Altona, fangedes han af Kosakkerne. Muligvis har dette Uheld ikke været uden Indflydelse paa den Retning, B.s fremtidige Udvikling tog, og det blev i alle Fald mindre den praktiske Soldatergjerning, hvorom han først havde drømt, end videnskabelig Syslen, der lagde Beslag paa hans Interesse, da han efter at være udløst af Fangenskab vendte tilbage og 1814 blev ansat ved slesvigske Jægerkorps i Kiel. Det derværende Universitet frembød i saa Henseende de ønskeligste Hjælpemidler, og i Filosofen Karl Reinhold, Faderens fortrolige Ven, fandt han en dygtig Vejleder i de omfattende Studier paa forskjellige af Videnskabens Omraader, som han strax paabegyndte og efter en 3aarig Afbrydelse under Opholdet i Nordfrankrig ved det danske Okkupationskorps med Iver gjenoptog og i en Række af Aar fortsatte ved Universitetet. Ogsaa til sin Fader, som han hidtil næsten kun havde kjendt gjennem dennes Digterværker, traadte han nu i nøjere Forhold – under en Udenlandsrejse 1824-25 levede han saaledes et helt Aar sammen med Faderen i Schweits –, og det tør nok antages, at denne Omgang med «Gratiernes Digter» ikke har været uden Indflydelse paa den fine Smag og beherskede Form, der gjennemgaaende spores i B.s Skrifter. I øvrigt blev det Digterens kort efter paafulgte Død 1826 i Hamborg, der gav Anledning til, at B. første Gang betraadte den litterære Bane, i det han og den ældre Broder Karl Reinhold følte det som en Pligt at samle og udgive Faderens Værker, hvoraf det første Bind allerede udkom 1827. Imidlertid havde man i Kjøbenhavn lagt Mærke til B., der 1822 var udnævnt til Premierlieutenant og 1831 blev Kapitajn; særlig interesserede Prins Christian Frederik sig levende for ham, og 1832 blev han efter Ansøgning ansat som Lærer i Militærgeografi, Statistik og Krigshistorie ved den 2 Aar i Forvejen oprettede militære Højskole. I denne Post vandt han baade Anseelse og Indflydelse, han var en af dem, der med størst Bestemthed<noinclude><references/></noinclude> 0nxienfb8z9nusql0z0fukvyxvw1764 104 104978 387155 2026-04-06T13:46:03Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: bekæmpede Undervisningsdirektørens, Oberstlieutenant Abrahamsons noget hensynsløse Styrelse, og det var ham, der tillige med Kapitajn (senere General) de Meza ved personlig Henvendelse til Kongen foranledigede A. fjærnet. 1839 udnævntes han til Kapitajn i Generalstaben, 1842 til Major og Chef for Stabens taktiske Sektion, 1848 til Oberstlieutenant i Generalstaben. I denne Periode falder hans egentlige, frugtbare Forfattervirksomhed. Foruden hans Forelæsninger... 387155 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>bekæmpede Undervisningsdirektørens, Oberstlieutenant Abrahamsons noget hensynsløse Styrelse, og det var ham, der tillige med Kapitajn (senere General) de Meza ved personlig Henvendelse til Kongen foranledigede A. fjærnet. 1839 udnævntes han til Kapitajn i Generalstaben, 1842 til Major og Chef for Stabens taktiske Sektion, 1848 til Oberstlieutenant i Generalstaben. I denne Periode falder hans egentlige, frugtbare Forfattervirksomhed. Foruden hans Forelæsninger for Højskolens Elever over Krigshistorie og Geografi, kompilatoriske Arbejder af ikke ringe Værd (1832 og 34), fuldfører han 1832 Udgivelsen af den danske Del af Faderens Værker, 1836 den tyske, 1837-39 er han Medudgiver af «Militært Repertorium», 1840 udkom hans paa omhyggeligt Studium og Selvsyn grundede Hovedværk «Den danske Stat», og fra 1843-56 skrev han en udførlig Biografi i 4 Bind over sin afdøde Fader. Ved Oprørets Udbrud 1848 var B. fungerende Stabschef ved Generalkommandoen i Nørrejylland og Fyn, og han traf strax paa egen Haand i Generalens Fraværelse hensigtsmæssige Foranstaltninger til at sætte de jyske og fynske Afdelinger i Marche syd paa, men mere fik han ikke Lejlighed til at gjøre. Krigsministeren valgte som bekjendt Læssøe til Stabschef for den fremrykkende Hær, og B. fik i det Sted den under disse Forhold lidet sigende Stabschefspost ved Generalkommandoen i Sjælland. Ogsaa i 1849 holdtes B., der imidlertid var avanceret til Oberst og bleven ansat som Direktør for Armeens Personel, fjærnet fra Krigsskuepladsen, og først i 1850 opnaaede han en Ansættelse i den aktive Hær, hvor der overdroges ham en Brigade. Det er vistnok i Regelen betænkeligt at stille en Mand, der aldrig har kommanderet en Afdeling eller endog blot en Underafdeling, og som overhovedet ikke i 20 Aar har været i direkte Berøring med Tropper, paa en saa ansvarsfuld Post, og hans Brigades Skæbne under den Forvirring, der fremkaldtes ved Katastrofen i Stolk, turde tilstrækkelig vidne om det uheldige, der ofte klæber ved dette Experiment. Efter Krigen overtog B. igjen Posten som Stabschef ved sjællandske Generalkommando, 1854 blev han Generalmajor og Chef for Generalstaben, hvilken Stilling han beklædte indtil 1858, da han ansattes som Kommandant i Rensborg. 1860 fik han Afsked af Krigstjenesten og henlevede sine sidste Dage i Kjøbenhavn under Trykket af en daarlig Helbred indtil sin Død 18. April 1865. B. blev Kommandør af Danebrog 1849 og var dekoreret med talrige<noinclude><references/></noinclude> 07vrim10ecju2ky88s385g24ywqvp58 104 104979 387156 2026-04-06T13:46:44Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: udenlandske Ordener. 1828 ægtede han Charlotte Ditlefine Henriette Jess (f. 2. Juni 1806), Datter af Etatsraad, Borgmester J. i Kiel. Illustr. Tid. 1865 Nr. 292. Erslew, Forf. Lex. {{højre|''S. A. Sørensen.''}} <section begin="Baggesen, Jens (Immanuel)"/>'''Baggesen, Jens (Immanuel),''' 1764-1826, Digter. Kun i Omrids kan denne mærkelige danske Forfatters stærkt bevægede ydre Livsførelse og lige saa urolig springende aandelige Udviklingsgang skildres her. H... 387156 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>udenlandske Ordener. 1828 ægtede han Charlotte Ditlefine Henriette Jess (f. 2. Juni 1806), Datter af Etatsraad, Borgmester J. i Kiel. Illustr. Tid. 1865 Nr. 292. Erslew, Forf. Lex. {{højre|''S. A. Sørensen.''}} <section begin="Baggesen, Jens (Immanuel)"/>'''Baggesen, Jens (Immanuel),''' 1764-1826, Digter. Kun i Omrids kan denne mærkelige danske Forfatters stærkt bevægede ydre Livsførelse og lige saa urolig springende aandelige Udviklingsgang skildres her. Han kom til Verden 15. Febr. 1764 i den fattige lille Bæltstad Korsør, hvor Faderen, Bagge B., var Kornmaaler ved Fæstningens Oplagshus og Skriver ved Amtstuen; med sin et Aar ældre Hustru, en Skipperdatter der fra Byen, havde han ikke mindre end 10 Børn. Jens var en svagelig, stille og indesluttet Dreng, der uhyggelig tidlig blev hjemsøgt af religiøse og erotiske Anfægtelser, saa han allerede inden sit 9. Aar havde gjort flere Forsøg paa at tage sig af Dage; under «den strænge, tragisk religiøse Moders» Førelse voxede Børneflokken op «ligesom i bestandig Bøn til Gud». Modvægten til denne Kuelse dannede i Drengens Sind hans romantiske Trang til Vovestykker, om hvilken han skriver i et Brev fra sine sidste Leveaar, at «det øverste af Master og Taarne alt som Barn var hans Yndlingsopholdssted». Det tarvelige Liv i Hjemmet gav saaledes dog i visse Maader de extreme Elementer i hans Natur Næring, uden at nogen Ballast af regelbundet Arbejde tilvejebragte den fornødne Ligevægt, thi den paa én Gang umodne og overmodne Dreng nød indtil sit 13. Aar kun en højst nødtørftig, af alskens tilfældig Læsning suppleret Undervisning, medens hans smukke Haandskrift, tagen i Tjeneste af Postmesteren og Amtsforvalteren, bidrog sin Del til hans Underhold. 1777 kom han i Slagelse Latinskole. Han fandt her Tid baade til at forelske sig, at føre Dagbog over sine exalterede Stemninger og ensformige Oplevelser og at skrive Digte saa vel af munter som af alvorlig Art, og nogle af disse poetiske Forsøg, som uden hans Vidende kom Ewald for Øje, indbragte ham «et med Blyant skrevet apollonisk Opmuntringsvink» fra den dødssyge Digter. 18 Aar gammel dimitteredes B. fra Latinskolen med et meget godt Testimonium, i hvilket ogsaa hans digteriske Begavelse var omtalt. Skjønt yderst svag af Helbred maatte han i Kjøbenhavn føre den fattigste Students Tilværelse, løbe lange Veje for at ernære sig ved Timeinformationer og stundum, af Mangel paa egen Bolig, søge Nattely hos en Ven eller endog under aaben Himmel. Men <section end="Baggesen, Jens (Immanuel)"/><noinclude><references/></noinclude> jnipqptck8fhx26zjkq9gczrbc8kvf6 104 104980 387157 2026-04-06T13:46:59Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: hverken hans livlige Hoved eller hans let bevægelige Følelse tog Skade af disse Gjenvordigheder, og den usædvanlige Opvakthed, som var over ham, skaffede ham desuden snart Venner og Velyndere. Pram, som alt paa den Tid var en afholdt Digter og indtog en betrygget Stilling i Samfundet, aabnede sit nystiftede Hjem for B., hvem han i et Brev til Rahbek betegnede som «en Dreng, der har alle mulige Talenter til at blive en god og stor Digter,» og karakteriserede s... 387157 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>hverken hans livlige Hoved eller hans let bevægelige Følelse tog Skade af disse Gjenvordigheder, og den usædvanlige Opvakthed, som var over ham, skaffede ham desuden snart Venner og Velyndere. Pram, som alt paa den Tid var en afholdt Digter og indtog en betrygget Stilling i Samfundet, aabnede sit nystiftede Hjem for B., hvem han i et Brev til Rahbek betegnede som «en Dreng, der har alle mulige Talenter til at blive en god og stor Digter,» og karakteriserede som «en underlig, enthusiastisk, melankolsk, ubeskrivelig én». I et Par af Pram udgivne Nytaarsgaver for 1783 og 84 debuterede B. som Lyriker og vandt saa meget Bifald for en den Gang sjælden Fylde og Lethed i Udtrykket, at Bebudelsen af et større Arbejde fra den 2oaarige Forfatters Haand samlede det højst usædvanlige Antal af 1200 Subskribenter. I Begyndelsen af 1785 saa dette Værk Lyset under Titelen «Komiske Fortællinger», indeholdende «Poesiens Oprindelse», en Wesselsk Behandling af Eddamythen om Suttungsmjøden, «Katten eller Elskovs Magt», første Afsnit af «Deukalion og Pyrrha», en Travestering af Ovid, samt «Jeppe», hvor der over Motiver fra Holbergs Komedie og et gammelt Æventyr er bygget en Skildring af Bondens Trællestand og udtalt Tanker om hans Frigjørelse i Overens stemmelse med Tidsalderens emancipatoriske Stræben. B. har paa et senere Trin af sin Udvikling fremhævet, at det ikke var af indre Tilskyndelse, han ved sin Debut slog ind paa den komiske Digtning. Den overvejende Del af hans Læsning havde haft den alvorlige poetiske Litteratur til Gjenstand, fra den havde han modtaget de dybeste Indtryk, og det var Gjengivelsen af Saadanne, der voldte ham størst Tilfredsstillelse. Men da de Kjendere, hvis Dom han søgte, afgjort fandt mere Behag i hans komiske Forsøg, stillede han deres Indsigt over sin egen Fornemmelse og betraadte det Spor, de anviste ham. Udfaldet godtgjorde, at han derved ogsaa traf det større Publikums Smag. De komiske Fortællinger henreve Læseverdenen ved deres aandfuldt konverserende Form, ved den til en hidtil ukjendt Fuldkommenhed drevne Behandling af det metriske Sprog, ved den elegante Lethed, hvormed de foretoge Overgangene fra Alvor til Spøg, fra erotisk-lyriske Stemninger til satiriske Forstandsræsonnementer, samt ikke mindst ved den Gratie, hvormed de halvt som i Leg berørte de politiske, sociale og religiøse Spørgsmaal, som vare oppe i Tiden, og behandlede dem i dennes noget frivole og til oppositionel Kritik stemte Aand. De kyndigste i Litteraturen hilste denne<noinclude><references/></noinclude> j3j7b53hyngp92pq85s6rawtd1kmzda 104 104981 387158 2026-04-06T13:47:18Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: Forfatterdebut som noget ualmindelig lovende, og Wessel selv, hvis komiske Fortællinger disse Digtninger fortsatte, uden dog at naa Forbilledets friske Naivitet, hyldede B. som den opgaaende Sol og ønskede ham Lykke paa hans Vandring. Men ikke blot for det bredere Publikum var B. nu med ét Slag bleven Dagens Helt; ikke blot de litterære Kredse søgte at tilegne sig ham, som da han knyttedes til det nylig stiftede Tidsskrift «Minerva», hvor han bl. a. offentlig... 387158 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Forfatterdebut som noget ualmindelig lovende, og Wessel selv, hvis komiske Fortællinger disse Digtninger fortsatte, uden dog at naa Forbilledets friske Naivitet, hyldede B. som den opgaaende Sol og ønskede ham Lykke paa hans Vandring. Men ikke blot for det bredere Publikum var B. nu med ét Slag bleven Dagens Helt; ikke blot de litterære Kredse søgte at tilegne sig ham, som da han knyttedes til det nylig stiftede Tidsskrift «Minerva», hvor han bl. a. offentliggjorde de versificerede Fortællinger «Emma» og «Censurens Oprindelse». Ogsaa Samfundets øverste Cirkler, hvor tillige den videst omfattende Dannelse havde hjemme, aabnede sig for den unge Digter: hos Schimmelmanns, Reventlows, Bernstorffs og Stolbergs deltog B. i et under de fineste og yppigste Former blomstrende aandeligt Liv, der havde Tidens højeste Interesser til Æmne, og med den vidunderlige Tillempningsevne, som allerede tidlig var en fremtrædende Bestanddel af B.s Væsen, fandt den borgerlig fødte og i fattige Forhold opvoxede Digter sig hurtig til rette i de rige adelige Omgivelser, fængslende Mændene ved sin livfulde Tilegnelse af de ledende Tanker og forkjælet af Damerne som en Gratiernes Sanger, der ikke forlangte bedre end at inspireres af deres Skjønhed og Vid. I de danske litterære Kredse, hvor demokratiske og nationale Følelser begyndte at fæstne sig til Modstand mod Adelsoverlegenhed og tysk Indflydelse, var man med lige saa megen Harme som Beklagelse Vidne til et Erobringsværk, der endog – da B. havde forsøgt sig med tyske Poesier – truede med at berøve det danske Sprog dets talentfuldeste Digter. Denne Stemning fik Luft i en skarp og paa adskillige Punkter ubillig Polemik imod B.s Operatext «Holger Danske» (1789), som havde det Uheld at blive overvurderet af de tyske Kredse og derved udfordrede til Protest, uden at der til Gunst for B. toges noget Hensyn til, at han kort forinden havde godtgjort baade sin Kjærlighed til og sit Mesterskab i det danske Sprog ved sin ypperlige Oversættelse af Holbergs «Niels Klim». B.s yderst sensible Natur følte sig paa det pinligste berørt af denne litterære Modgang, og han modtog under disse Omstændigheder med dobbelt Taknemmelighed det Tilbud om en Udenlandsrejse, som hans Velynder Prinsen af Augustenborg, Universitetets Patron, gjorde ham. Medens «Holgerfejden» vedblev at brede sig her hjemme, tiltraadte B. da i Foraaret 1789 denne sin første større Rejse, hvis Begyndelsesafsnit – Turen gjennem Tyskland indtil Indtrædelsen i Schweits – han 1792 og 93 skildrede i de<noinclude><references/></noinclude> bipwafad6c02df5k2x9nipgu5e0pf9v 104 104982 387159 2026-04-06T13:47:37Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: 2 Bind af «Labyrinthen», der høre til vor Litteraturs ypperste Prosaværker og indtage en Førsterangsplads blandt Rejseberetninger overhovedet ved Opfattelsens friske Oprindelighed og den uforlignelig livfulde Fremstilling, hvis Stil og Methode paa ethvert Punkt slutter sig paa den inderligste Maade om Æmnet. At Forfatterens hyppige Extase-Tilstande, hans stundum affekterte Begejstring og usunde Sværmen hist og her skæmme Fremstillingen for en ædruelig Nutidsl... 387159 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>2 Bind af «Labyrinthen», der høre til vor Litteraturs ypperste Prosaværker og indtage en Førsterangsplads blandt Rejseberetninger overhovedet ved Opfattelsens friske Oprindelighed og den uforlignelig livfulde Fremstilling, hvis Stil og Methode paa ethvert Punkt slutter sig paa den inderligste Maade om Æmnet. At Forfatterens hyppige Extase-Tilstande, hans stundum affekterte Begejstring og usunde Sværmen hist og her skæmme Fremstillingen for en ædruelig Nutidslæsers Smag, viser jo kun, at B. gav sig, som han var, i denne lyrisk-episke Rejseskildring. B. havde endnu kun opholdt sig et Par Maaneder udenlands, da Efterretningen om den franske Revolutions Udbrud naaede ham og hensatte hans let bevægelige Sind i en fuldkommen Frihedsrus; hans Hjærte «bankede af Rædsel og af brændende Henrykkelse ved de Tings Forventelse, som skulle komme over Jorderige»; paa Rhinbroen ved Strasburg «bemægtigede Taarnet, Bogtrykkerkunsten og Revolutionen sig hele hans Fantasi», og ved Betrædelsen af Schweits’ republikanske Jord ligger Landet for ham som «det herlige, hellige, frie, lyksalige», «hvis Indbyggere endnu den Dag i Dag bevare den eneste Rest af Frihed, det forkjælede Evropa har tilbage». Efter en Bjærgvandring i den bedste Sommertid havnede han i Begyndelsen af Sept. ved Thunersøen, hvor han første Gang traf sammen med Bernerinden Sophie Haller, Datterdatter af den som Naturforsker og Digter berømte Albrecht v. H. En heftig Forelskelse betog B. ved Bekjendtskabet med den smukke unge Pige, og efter at han havde fortsat dette som Gjæst i hendes Hjem i Bern, vandt han et Par Maaneder efter hendes Haand og Familiens Samtykke. Hans nærmeste Bestræbelser gik nu ud paa at sikre sig en saadan Stilling i Danmark, at han kunde hjemføre hende som sin Hustru; efter at han havde afsendt de hertil Stræbende Forklaringer og Anmodninger, begav B. sig paa et kort Besøg til Paris, hvor han svælgede i Frihedsjubel og bl. a. «dansede en Solo paa Bastillens Ruiner» under de tilstedeværende Pariseres Bifaldsklap. Ved Tilbagekomsten til Bern fandt han alting ordnet paa bedste Maade af Velynderne der hjemme, holdt Bryllup i Begyndelsen af Marts 1790 og begav sig i Juni paa Rejsen hjem efter, en langsom Tur op igjennem Tyskland med Besøg i mange Byer og hos endnu flere litterære Berømtheder. Henimod Slutningen af Okt. gjensaa han Kjøbenhavn. Men hans Fædreland blev ham ikke længe noget blivende Sted; med hans Giftermaal begyndte for B. det ustadige Liv, som<noinclude><references/></noinclude> dtb8escmvrt943pb6sxb4nze0fc1ht2 104 104983 387160 2026-04-06T13:47:50Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: gjorde ham til en farende Svend uden Stunder til at gro fast nogensteds; hindredes han end derved fra at slaa sig til Ro paa vundet Ry og spinde sig ind i fastslaaede Opfattelsesmaader, saa fremmede paa den anden Side dette Vandringsliv hans Naturs oprindelige Drift til flygtig Omskiftelighed, til vexlende Paavirkning af de mest uligeartede Indflydelser og til at lægge Kraften stærkere paa de forjættende Begyndelser end paa den udholdende Gjennemførelse. Ef... 387160 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>gjorde ham til en farende Svend uden Stunder til at gro fast nogensteds; hindredes han end derved fra at slaa sig til Ro paa vundet Ry og spinde sig ind i fastslaaede Opfattelsesmaader, saa fremmede paa den anden Side dette Vandringsliv hans Naturs oprindelige Drift til flygtig Omskiftelighed, til vexlende Paavirkning af de mest uligeartede Indflydelser og til at lægge Kraften stærkere paa de forjættende Begyndelser end paa den udholdende Gjennemførelse. Efter Udgivelsen af «Labyrinthen» og 2 Bind «Ungdomsarbejder», blandt hvis nye Indhold Fragmentet «Forfatterens Liv og Levned» især er at fremhæve, forlod B. i Foraaret 1793 paa ny Danmark med Hustru og Barn, begge svagelige og trængende til et mildere Klima; atter ved denne Lejlighed var det Prinsen af Augustenborg, der traadte hjælpende til ved at sikre Digteren en regelmæssig Indtægt som Honorar for de Studier i – pædagogisk Øjemed, det med en Slags gjensidigt venskabeligt Bedrag aftaltes, at han skulde sysselsætte sig med i Udlandet. Efter nogle Maaneders Omflakken i Tyskland naaede Familien Bern, hvor den forøgedes med endnu en Søn (Karl Albrecht Reinhold); men kort efter havde B. den Sorg at miste sin førstefødte. Medens hans Hustru søgte Hvile i sit Barndomshjem, rejste B. til Wien og Norditalien og vendte først tilbage i April 1794, benyttede Sommertiden til en Alpevandring sammen med sin Hustru, Wielands Datter og en tredje Dame og tilbragte Efteraaret ved Genfersøen. I Begyndelsen af 1795 tiltraadtes Hjemrejsen til Danmark, for B.s Vedkommende afbrudt af en Maaneds Udflugt til Paris, hvor Jakobinerne vare paa Højdepunktet af deres Magt; skjønt B. kom i nær Berøring med flere af de terroristiske Optrin, bevarede han sin Begejstring for Revolutionen. I Juli naaede han med Hustru og Barn sin Beskytters gjæstfrie Herresæde Augustenborg paa Als, hvor hans tredje Søn (August) kom til Verden. Vinteren tilbragtes i Kiel, og først i Sommeren 1796, efter mere end 3 Aars Fraværelse, opslog han atter sit Telt bag den danske Hovedstads Volde. Heller ikke dette Ophold blev af Varighed. Ved Protektion havde B. faaet Pladsen som Viceprovst paa Regensen, en Stilling, som kun lidet passede for hans Naturel; han klager i et Brev over, at han idelig tager fejl mellem de 35 Nøgler, som vare betroede ham, og over, at han paa én Gang er bleven gjort til «Provst, Reparationsopsynsmand, Dørvogter, Husvært, Natvægter,<noinclude><references/></noinclude> ahxuor828ij43kkaiuh3ubzckaf0pzw 104 104984 387161 2026-04-06T13:48:04Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: Gaardskarl, Universitetsbud og, hvad véd jeg alt». Han kunde dog til andre Tider skjønne paa, at han havde «noget fast og en ordentlig, bestemt Stilling, Tid til overs for mig selv, Lejlighed til at udsaa megen god Sæd og opelske mangen smuk Plante, saa megen Uafhængighed, som kan forenes med et Embede, en taalelig Bolig og Udsigt til Forbedring af mine Omstændigheder». Han havde derfor, efter sit eget Sigende, aldrig været «sattere og virksommere» end da, ha... 387161 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Gaardskarl, Universitetsbud og, hvad véd jeg alt». Han kunde dog til andre Tider skjønne paa, at han havde «noget fast og en ordentlig, bestemt Stilling, Tid til overs for mig selv, Lejlighed til at udsaa megen god Sæd og opelske mangen smuk Plante, saa megen Uafhængighed, som kan forenes med et Embede, en taalelig Bolig og Udsigt til Forbedring af mine Omstændigheder». Han havde derfor, efter sit eget Sigende, aldrig været «sattere og virksommere» end da, han underviste i Dansk og Æsthetik hos Christiani paa Vesterbro og tog Del i forskjelligt litterært Organisationsarbejde. Men i Hjemmet selv laa Spiren til dets Splittelse: Sophie B.s Helbred blev mere og mere vaklende, og skulde en Katastrofe undgaas eller endog blot forhales, maatte det syge Bryst aande en mildere Luft. Allerede i Marts 1797 maatte B. bryde op paa ny. Maaneden efter er han i Kiel med Hustruen og de to Smaabørn, men kun faa Uger efter krævede Døden sit Offer. Forpint, fortvivlet, legemlig og aandelig syg, stundum Afsindighed nær, bragte den unge Enkemand de moderløse Drenge til Bedstemoderen i Bern, rejste med hende og dem fra Sted til Sted i Schweits, besøgte alene Norditalien og gjæstede sin Hustrus rige Slægt i Milano. I Sept. 1798 begav han sig endelig med Børn og Svigermoder paa Vejen hjemad, men lagde atter Routen over det tillokkende republikanske Paris. Her gjorde han Bekjendtskab med den genfiske Ministerresident Reybaz, hvis smukke og talentfulde Datter Fanny bragte den følsomme Digters Hjærte til at blusse i Luer, efter at det allerede forinden havde røbet sin Fængelighed ved forskjellige erotiske Anfægtelser, som havde ført til mere eller mindre fremskredne Planer om nyt Ægteskab. Han bejlede og fik Ja. For at ordne sine hjemlige Forhold begav han sig til Kjøbenhavn, hvor hans Embedsstilling havde været holdt aaben for ham under den lange Fraværelse, og hvor han – efter at hans Opera «Erik Ejegod», med Musik af Kunzen, var bleven opført tidlig paa Aaret – end ydermere forefandt sin Udnævnelse til Medlem af det kgl. Theaters Direktion. I Juni det følgende Aar, 1799, holdt han Bryllup i Paris og hjemførte sin Hustru. Ej heller dette Ægteskab skaffede B. huslig Hygge og rolige Livsvilkaar. Fanny, en kølig Natur, der havde ægtet B., efter at en tidligere Forelskelse var glippet, brød sig ikke om at forstaa det Sprog, hvori hendes Mand digtede, holdt sig fornemt borte fra hans Omgangskreds og betragtede med lidet dulgt Ringeagt<noinclude><references/></noinclude> 76cmpvz8y8dklpmrzpcezgj45d2gabe 104 104985 387162 2026-04-06T13:48:31Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: et selskabeligt Liv, der stod saa langt tilbage for de glimrende sociale Forhold, hvorunder hun tidligere havde levet. Sygelig og kuldskær trivedes hun ej heller legemlig i vort Klima, og efter at hun i Maj 1800 havde bragt en Datter til Verden, maatte B. paa ny tænke paa at forandre Domicil. Han fik Rejsetilladelse for et Par Aar med Bibeholdelse af sin Gage og ikke uden Ønsker om, at han vilde blive borte med det samme, thi hans Mæcener begyndte nu at blive... 387162 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>et selskabeligt Liv, der stod saa langt tilbage for de glimrende sociale Forhold, hvorunder hun tidligere havde levet. Sygelig og kuldskær trivedes hun ej heller legemlig i vort Klima, og efter at hun i Maj 1800 havde bragt en Datter til Verden, maatte B. paa ny tænke paa at forandre Domicil. Han fik Rejsetilladelse for et Par Aar med Bibeholdelse af sin Gage og ikke uden Ønsker om, at han vilde blive borte med det samme, thi hans Mæcener begyndte nu at blive noget trætte af ham. Samme Efteraar brød han med Familie op til Paris. Ved en Afskedsfest i Dreiers Klub blev der sunget en Sang til hans Pris; dens Forfatter hed Adam Oehlenschläger, og den greb B. saa stærkt, at han omfavnede den unge Digter og testamenterede ham «sin danske Lyra», som han nu ikke havde i Sinde at slaa mere. Som for at slutte af med sin danske Fortid begyndte B. paa Udgivelsen af sine «Samtlige Værker», hvoraf dog kun ét Bind udkom – en af de mange Begyndelser uden Afslutning, som betegne hans litterære Liv. Sin Overgang til en anden Litteratur manifesterede B. ved Udgivelsen af sit idylliske Epos i Hexametre «Parthenais oder die Alpenreise» (1802) og de 2 Bind «Gedichte» (1803), der især ere mærkelige ved deres Railleri med Goethe. Men samtidig var han optagen af nordisk-mythologiske Æmner og skriver i et af sine Rimbreve fra denne Periode, at han «ingen Sinde var saa pæredansk som her, hvor alt er ganske fransk», i det han «dansker, fynsker, jysker Dag og Nat». Et ganske kort Besøg i Kjøbenhavn Sommeren 1802 sikrede ham, ved Kronprinsens Anbefaling, en Regeringspension paa 800 Rdl. aarlig, og med den samme Sum lovede hans Ven og Velynder Adam Moltke at støtte ham i 3 Aar. Men dette forslog ikke til at holde Næringssorgerne borte fra det franske Hjem, hvis Uhygge forøgedes ved Fannys idelige Migraine og hendes Faders apoplektiske Hjælpeløshed, hvortil kom Sorgen over den lille Datters Død og B.s egne legemlige Lidelser. B. stod nu ved Indgangen til Fyrrerne, i den bedste Mandsalder, og havde alt bag sig en Livsbane saa bugtet og broget, saa rig paa ydre og indre Oplevelser som hidtil ingen dansk Digters. Fra et fattigt Barndomshjem og et glædeløst Skoleliv var han ligesom med ét Ryk bleven løftet op i Dagens fulde Lys, beundret som en uforlignelig Digter og henflyttet til de Samfundets Højder, hvor Kampen for det nødtørftige ikke kjendes, og hvor Livet er rigt, skjønt og indholdsfyldigt. Og med den samme Smidighed i Væsen, som gjorde ham hjemme i de fornemme<noinclude><references/></noinclude> d6kveih7zfdpoekvmxr7lwt2ypvn9od 104 104986 387163 2026-04-06T13:48:52Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: Kredse, tilegnede han sig i den tidlige Alder, da Udlandet alt aabnede sig for ham, hvad der paa hans Rejser kom ham i Møde af ejendommeligt og udmærket. Han traadte i Forbindelse med sin Tids aandelige Notabiliteter: Claudius og Klopstock, Voss og Burger, Wieland og Herder, Schiller og Iffland, Reinhold og Fichte, Lavater og Jacobi, Pichegru og Sieyes, Benjamin Constant og Mdm. Stael, – alle kjendte han dem af personlig Omgang, og med de allerfleste af dem v... 387163 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Kredse, tilegnede han sig i den tidlige Alder, da Udlandet alt aabnede sig for ham, hvad der paa hans Rejser kom ham i Møde af ejendommeligt og udmærket. Han traadte i Forbindelse med sin Tids aandelige Notabiliteter: Claudius og Klopstock, Voss og Burger, Wieland og Herder, Schiller og Iffland, Reinhold og Fichte, Lavater og Jacobi, Pichegru og Sieyes, Benjamin Constant og Mdm. Stael, – alle kjendte han dem af personlig Omgang, og med de allerfleste af dem var Samkvemmet ikke af den løse Visitart, som vore Dages hurtige Rejsemaade afføder; det fortsattes endog for en Del i betydningsfulde Brevvexlinger, omhandlende Tidens højeste Idéindhold (her maa især nævnes den efter B.s Død udgivne Brevvexling med Kantianeren K. L. Reinhold). Dette Idéindhold opfattedes i B.s klare Hoved som i et Spejl, men paavirkede af hans let bevægelige Følelse og hurtig vakte Fantasi skiftede Indtrykkene ogsaa som Spejlbilleder. Som hans erotiske Passion for en «Zemire» (Ungdomsforelskelsen i Mariane Eggers) afløstes af hans Elskovslyrik til «Seline» (Fru Pram), denne af hans Kjærlighedskvad til «Palmine» (Sophie Haller) og saaledes videre, paa lignende Vis vexlede ogsaa hans poetiske og intellektuelle Idealer. Hans tidlige Forherligelse af Voltaire fornægtedes, da han blev greben af Rousseau; med brændende Begejstring omfattede han Kants fra «den rene Fornufts» kølig-klare Sfære hentede Filosofi og hyldede den store Tænker ved at antage hans Fornavn, men med ikke mindre Varme omsluttede han F. H. Jacobis ogsaa mod Kant rettede theosofiske Mystik; han var som et Barn af sin Tid Skeptiker og Rationalist, hyppig Vælgende Dogmerne og deres professionelle Hævdere til Skive for sin Satire, men til andre Tider gjorde han «et Saltomortale» ud i Troen og søgte Hvile der. Snart var det Homer, snart Virgil, der satte ham i fyldigst Forhold til Oldtiden, og snart atter ryddede han Digtning og Fortid til Side som unyttigt Skrammel for at fordybe sig i Naturvidenskaberne med stærk, men kortvarig Energi. Men hvor hurtig end hans Interesser skiftede Æmne, havde de dog langt mere end en dilettantisk Viden til Udbytte, thi B. var et af sin Tidsalders bedste Hoveder og livligst opfattende Aander, der over for intellektuel Tilegnelse havde den samme mærkelige Selvforvandlingsevne, som satte ham i Stand til ikke blot at tækkes og vinde, men ligefrem at fortrylle de Mennesker, han kom i Berøring med. Hvorledes hans Overblik over Tidens ledende Ideer forbandt sig med hans poetiske Inspiration, have vi et Vidnesbyrd om i de<noinclude><references/></noinclude> 8xsbf2gmy3l8pxfd05cjy5hue2g8m7t 104 104987 387164 2026-04-06T13:49:06Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: storslaaede Planer til Digtning, som han undfangede: han vilde skrive sin Samtids Epos i en gjennemført Allegorisering af Revolutionens Begivenheder, han vilde behandle den sejrrig frembrydende Naturerkjendelse i en anden episk Allegori «Uranion eller Lysets Helte», han tænkte paa «et Heltedigt uden Krig» med Verdensomsejleren Cook til Midtpunkt og «Opdagelsen af Jordens Sydpol og af Menneskeslægtens Sydpol, Videnskabernes og Kunstens Triumf» til Æmne; ja han... 387164 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>storslaaede Planer til Digtning, som han undfangede: han vilde skrive sin Samtids Epos i en gjennemført Allegorisering af Revolutionens Begivenheder, han vilde behandle den sejrrig frembrydende Naturerkjendelse i en anden episk Allegori «Uranion eller Lysets Helte», han tænkte paa «et Heltedigt uden Krig» med Verdensomsejleren Cook til Midtpunkt og «Opdagelsen af Jordens Sydpol og af Menneskeslægtens Sydpol, Videnskabernes og Kunstens Triumf» til Æmne; ja han troede en Tid lang i den nordiske Mythologi at have fundet det Billedsprog, i hvilket Verdensgaaderne klarest lode sig tyde. At ingen af disse vidtspændende Planer kom til Udførelse, vidner igjen om Digterens Mangel paa Evne til at isolere sig fra de idelige nye Paavirkninger for standhaftig at fastholde en enkelt Tanke. Men man har tillige Lov til at formode, at om end et paa mange Maader fængslende Idéliv vilde have udfoldet sig i disse Digterværker, vilde det være sket paa Bekostning af den umiddelbart betagende, simple og enfoldige poetiske Skjønhed. Thi B. er som Digter størst paa det mindre Omraade; hvor han svimler odehøjt eller profeterer bardedybt, bliver han lige saa søgt og usand, som han er yndefuld naturlig i sine med al deres store Kunst saa skjælmsk legende Rimbreve saa vel som i de mange lyriske Smaadigte, hvor Sprogets sødeste Velklang forbinder sig med Stemningens harmoniske Hvile til en i dansk Digtning uovertruffen Fuldendthed. Vi nævne af Saadanne Digte det tidlig undfangne «Da jeg var lille», «Gjensyn og Tilbageblik» med de berømte Linjer «Ak, ingensteds er Roserne saa røde» osv., «Citherspilleren» («Jeg vandrer fra By og til By»), «Erindringer» («Naar Børn sig om mig slynge»). Hertil kan føjes de lige saa fortræffelige tyske Digte, som ere lagte Digterens omvankende Skjærsliber-Jeg i Munden, hans «Dichterlied» («Der Dichter liebt den guten Wein») og den navnkundige «gesammte Trinklehre» («Seit Vater Noah in Becher goss»). I det vi anføre disse Prøver paa B.s tyske Digtning, staa vi paa ny ved en Dobbelthed i hans Væsen: hans Flagren mellem de to Sprog, Modersmaalet og Verdenssproget, som skiftevis drog ham til forskjellige Sider, en Spaltning, som hans Ægteskaber med udenlandske Hustruer nødvendigvis maatte forøge. I denne splittede Personlighed, sygelig af Helbred, urolig af Temperament, ustadig flakkende imellem Ideernes Omraader som imellem vor Verdensdels Lande, hjemme for en Stund, hvor han slog sig ned, men snart atter dreven videre af sin Hvileløshed, –<noinclude><references/></noinclude> i320nyv7ptzr9phby6uxvjres7q2uhc 104 104988 387165 2026-04-06T13:49:18Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: i denne af modstridende Bestanddele interessant sammensatte Natur fik Tidsalderens Gjæring et følsomt-mærkende Udslag. B. var orienteret ogsaa paa de nye Idéstrømningers Omraade, og mere end én Gang forsøgte han at tilpasse sit Væsen efter deres Krav. Men alt som den nye Tid tydeligere og tydeligere aabenbarede sit Indhold, viste det sig, at han, i den Alder han nu havde naaet, trods alle indre Brydninger dog i det hele og store stod som et sammenfattet Udtry... 387165 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>i denne af modstridende Bestanddele interessant sammensatte Natur fik Tidsalderens Gjæring et følsomt-mærkende Udslag. B. var orienteret ogsaa paa de nye Idéstrømningers Omraade, og mere end én Gang forsøgte han at tilpasse sit Væsen efter deres Krav. Men alt som den nye Tid tydeligere og tydeligere aabenbarede sit Indhold, viste det sig, at han, i den Alder han nu havde naaet, trods alle indre Brydninger dog i det hele og store stod som et sammenfattet Udtryk for det tilbagelagte Aarhundrede i Modsætning til det nye. For Poesiens Vedkommende gav dette sig til Kjende ved hans stadig tiltagende Uvilje imod den romantiske Digtning, en Uvilje, som polemisk fik Luft i det paa denne Tid skrevne, om end først efter hans Død udgivne store dramatiske Digt: «Der vollendete Faust oder Romanien in Jauer». Hvad Romantikken ejede af dybt, gjorde nærmest et Indtryk af Uklarhed paa ham, dens Mystik var ham kras Overtro, og mod dens Vilkaarlighed oprørtes hans Formsans. I det følgende Tidsrum bliver B. derfor, med betinget Ret, Hævderen af Fornuftmæssighed i Modsætning til fantastiske Overgreb, af Lovmæssighed i Modsætning til genialsk Anarki og af sproglig Regelbundenhed i Modsætning til personligt Forgodtbefindende. Hvad B. havde lært at kjende af Oehlenschlägers Ungdomsdigtning, havde gjennemgaaende ikke tiltalt ham, hvor stærkt han end i bevægede Øjeblikke kunde begejstres for enkelte Partier af den; den unge Digters overmodige Selvfølelse havde stundum krænket den ældre, og Følelsen af, at en nyopgaaende Sol med ufortjent Hast fordunklede hans egen i det danske Folks Øjne, bidrog til at nære Bitterheden. Forholdet mellem de to Digtere var køligt, da B. i Sommeren 1806, under Oehlenschlägers store Udenlandsrejse, gjæstede Kjøbenhavn og gjorde Bekjendtskab med A. S. Ørsted og hans Hustru, Oehlenschlägers Søster Sophie. Et exalteret Venskab i Tidens sentimentale Smag opstod mellem B. og den 24aarige unge Kone, hvis Længsler Ægteskabet ikke helt havde opfyldt, og hvis for alle intellektuelle Indtryk modtagelige Natur paavirkedes livlig af den verdenskyndige og vidtbevandrede B.s fængslende Underholdning, paa samme Tid som hun «omvendte ham til Goethe» og ved at føre ham ind i denne Digters Verden tillige forberedte ham til en bedre Opfattelse af Broderens Poesi. I det Oehlenschlägers Betydning nu virkelig gik fyldigere op for B. end nogensinde tidligere, og i det han fandt det ubetimeligt at staa halvvejs paa en spændt Fod med Broderen, medens han tilbad<noinclude><references/></noinclude> i8c6cf0qm30986y36dshytl4uhumdc8 104 104989 387166 2026-04-06T13:49:31Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: Søsteren, tilskrev han paa Oehlenschlägers Fødselsdag 14. Nov. 1806 denne sit berømte indholdsvægtige og mesterlig formede Rimbrev «Noureddin til Aladdin», i hvilket han, hyldende Oehlenschläger som den største, tilbød ham Fostbroderskab og Samarbejde. Oehlenschlägers Svar røbede, at den unge Digter fuldt vel var sig sit Værd bevidst, og afslog den tilbudte Alliance; de Bemærkninger, han med rette gjør om B.s Misforstaaelse af den digteriske Aladdin-Skikkelse... 387166 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Søsteren, tilskrev han paa Oehlenschlägers Fødselsdag 14. Nov. 1806 denne sit berømte indholdsvægtige og mesterlig formede Rimbrev «Noureddin til Aladdin», i hvilket han, hyldende Oehlenschläger som den største, tilbød ham Fostbroderskab og Samarbejde. Oehlenschlägers Svar røbede, at den unge Digter fuldt vel var sig sit Værd bevidst, og afslog den tilbudte Alliance; de Bemærkninger, han med rette gjør om B.s Misforstaaelse af den digteriske Aladdin-Skikkelse, viste tydelig nok Kløften mellem de to Naturer som mellem de to Tidsaldres Livsidealer, hvad B. ogsaa med lønlig Smerte fornam og gav et vemodig-skjønt Udtryk i sit Gjensvar «til Digteren Adam Oehlenschläger». I Slutningen af 1806 udkom B.s «Skjæmtsomme Rimbreve», om hvilke Forfatteren med rolig Selvfølelse udtaler, at «dersom der i hans Modersmaal gives noget i Stil, Sprog og Versemaal lettere, rundere og mere flydende, har han haft Uret i at drage disse Smaadigte frem for Lyset»; men ikke blot i den gratiøse Form og det spillende Vid have disse uforlignelige Improvisationer deres litterære Værd: de yde tillige deres Bidrag til Opfattelsen af B.s Personlighed ved at vise os ham i Tankeudvexling med adskillige af de Kvinder og Mænd, hans bevægede Livsgang havde bragt ham i Berøring med. Samtidig med Rimbrevene udkom 1. Del af «Æventyrer og komiske Fortællinger», indeholdende af nyt den med den fuldendteste Verskunst fortalte «Theateradministratoriade»; nogle Maaneder efter udkom 2. Del med lutter tidligere trykte Fortællinger, deriblandt «Ja og Nej eller den hurtige Frier». Ved Udgivelsen af disse Bind vilde B. fastslaa i Publikums’ Omdømme, hvad hans Digtning hidtil havde ydet, hvor den havde givet sit bedste. Efter at have paapeget dette Resultat vendte han sig i «Gjengangeren og han selv eller Baggesen over Baggesen» polemisk imod den ældre Tids Poesi og den Del af sin egen, han ikke vilde have betragtet som et væsentligt Udtryk for sit digteriske Jeg; med hvas Satire svinger han Svøben over Litteraturens forkomne Tilstand, over dens lave Idealer og den inkompetente Kritik; han bebuder, at han som den hjemvendte Odysseus, i Pagt med Sønnen Telemakos, Rigets Arving (Oehlenschläger), vil slaa et Dommedagsslag for Kunstens og Sprogets af frække Bejlere hjemsøgte Penelope og atter bringe Orden i Huset. Men fra nu af ved positive Bidrag til den nye Tidsaands Digtning, ikke længer ved negativ Satire; thi i Fortalen til de strax efter «Gjengangeren»<noinclude><references/></noinclude> 3jmuozfc4t9pibyxigrvsqhojzymy2d 104 104990 387167 2026-04-06T13:49:55Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: udkomne «Nye blandede Digte» udtaler han, at den «skjæmtsomme Rolle», han hidtil havde spillet «til Dels imod sin oprindelige Lyst, til Dels ogsaa maaske imod sin egentlige Naturevne», nu er afsluttet, og at han hermed begynder paa «en ny Periode af sit Digterliv og med samme sin egentlige Kunstbane». Fortalen til den nye Udgave af «Labyrinthen» – under Titelen «Digtervandringer », hvoraf kun ét Bind udkom – udviklede omstændeligere hans forandrede poetiske T... 387167 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>udkomne «Nye blandede Digte» udtaler han, at den «skjæmtsomme Rolle», han hidtil havde spillet «til Dels imod sin oprindelige Lyst, til Dels ogsaa maaske imod sin egentlige Naturevne», nu er afsluttet, og at han hermed begynder paa «en ny Periode af sit Digterliv og med samme sin egentlige Kunstbane». Fortalen til den nye Udgave af «Labyrinthen» – under Titelen «Digtervandringer », hvoraf kun ét Bind udkom – udviklede omstændeligere hans forandrede poetiske Trosbekjendelse, i hvilken navnlig Naturfænomenernes Anvendelse som digteriske Æmner betones. Denne Tilnærmelse til Naturfilosofien i Forening med B.s nu hurtig tiltagende Anerkjendelse af den forhen forkjætrede Goethe og hans forstaaende Blik for Oehlenschlägers Betydning viser os ham stærkt i Færd med smidig at akkomodere sig efter det nye; men at han dybest inde hørte en anden Stemningsverden til, viste baade hans mangelfulde Ydelser i den nye Retning og hans nu og da spontant frembrydende Polemik imod den, saaledes den 1810 udgivne «Karfunkel- oder Klingklingel-Almanach, ein Taschenbuch fur vollendete Romantiker und angehende Mystiker». Det i litterær Henseende saa mindeværdige Timaaneders Ophold i Danmark afsluttedes i Forsommeren 1807, da B. atter begav sig til sit franske Hjem i Marly. Efterretningen om Kjøbenhavns Bombardement og Flaadens Tab i Eftersommeren samme Aar fremkaldte B.s Sømandssange, skrevne i Knud Sjællandsfars Navn. Aaret efter udkom den tyske Digtsamling «Heideblumen», indledet med et Digt «an Lilia» dvs. Sophie Ørsted, og Prøver af Heltedigtet «Oceania», under hvilket Navn Planen til det fornævnte Epos om Cooks Verdensomsejling nu forsøgtes virkeliggjort, – atter en Begyndelse uden Fortsættelse. Filosofiske og mathematiske Studier sysselsatte ham stærkt i de nærmest følgende Aar, og han kom til et nyt indre Omslag, i hvilket Troen tog Magten fra den tidligere Forstandsdyrkelse, og det forhen forgudede Kantske System viste sig for ham som «den haardeste og huleste filosofiske Nød». Sygdom og Svaghed hørte baade til hans og hans Hustrus jævnlige Hjemsøgelser, og Pengenød forbitrede ham yderligere Livet. Under disse sørgelige Forhold ansøgte han Regeringen om Bistand og kaldtes 1811 til Professor i dansk Sprog og Litteratur ved Universitetet i Kiel. Under Krigen fik B. Tilladelse til at bosætte sig i Kjøbenhavn, hvortil han ankom med Kone og Barn i Avg. 1813 og strax indvikledes i den litterære «Jødefejde», i hvilken han<noinclude><references/></noinclude> o0vu9yo131buuabhavrgivbpak08dr0 104 104991 387168 2026-04-06T13:50:11Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: navnlig tørnede voldsomt sammen med «Fritimernes» bekjendte Forfatter Th. C. Bruun. Men en langt større og mere indgribende Polemik stod for Døren: den langvarige «Baggesenske Fejde», som medførte en Partisplittelse af den bitreste Art og afstedkom en Række voldsomme Optrin, indtil efter Aars Forløb Krigstilstanden omsider endte med B.s frivillige Exil som Følge af Opinionens tiltagende Uvilje over hans Færd. B. begyndte Polemikken i J. K. Høsts Ugeblad «Dan... 387168 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>navnlig tørnede voldsomt sammen med «Fritimernes» bekjendte Forfatter Th. C. Bruun. Men en langt større og mere indgribende Polemik stod for Døren: den langvarige «Baggesenske Fejde», som medførte en Partisplittelse af den bitreste Art og afstedkom en Række voldsomme Optrin, indtil efter Aars Forløb Krigstilstanden omsider endte med B.s frivillige Exil som Følge af Opinionens tiltagende Uvilje over hans Færd. B. begyndte Polemikken i J. K. Høsts Ugeblad «Dannora» og fortsatte den siden i den samme Udgivers «Nordiske Tilskuer» saa vel som i de af ham selv stiftede Tidsskrifter «Lille Søndag-Aften», «Søndagen», «Skuddagen» og «Danfana». I Hovedstadens Dagblade og i selvstændige Flyveskrifter fremkom Indlæggene fra Modstanderne, hvis betydeligste Talsmænd vare C. Molbech (med Maanedsskriftet «Athene»), Poul Møller, Hauch, A. E. Boye (under Psevdonymet «Peder Wegner»), P. Hiort, Sibbern og paa et enkelt Tidspunkt Grundtvig, som dog senere delvis sluttede sig til B. og modtoges af ham som en saare kjærkommen Forbundsfælle. Sin kritiske Udrensning – der jo var bebudet i «Gjengangeren» – begyndte B. med en Række Anmeldelser af Oehlenschlägers Tragedier. «Hakon Jarl» betegnedes, trods enkelte Udsættelser, som Digterens Mesterstykke, «Axel og Valborg» fremhævedes, med Paavisning af Mangler ved de 2 sidste Akter, i en udførlig og værdifuld Kritik som et betydeligt Arbejde, rigt paa store Skjønheder, medens «Correggio» angav det «sceniske Vendepunkt», fra hvilket det var gaaet ned ad Bakke, og «Hugo von Rheinberg» samt Syngespiltexterne «Røverborgen» og «Ludlams Hule» stempledes som den fuldbyrdede Tilbagegangs værdiløse Produkter, hvis Usselhed lagdes frem til Beskuelse i en lige saa vittig som skaanselløs kritisk Redegjørelse. Eftertiden har givet B. Ret i denne Dom, men for hans Samtid var den en haard og utilbørlig Tale, som fortjente skarp Modsigelse. Hvad den halvhundredaarige B., som tilmed havde tilbragt saa stor en Del af sin Tid uden for Fædrelandet, ikke lagde tilstrækkelig Mærke til, var den Omstændighed, at der var opvoxet en ny Slægt med andre poetiske Idealer end hans og med en Ungdom, hos hvem just Oehlenschlägers Digtning havde aabnet Øjnene for disse Idealer. At denne Ungdom med sværmerisk Begejstring hyldede sin Digter og sluttede sig sammen til Værn om ham, naar han blev angreben, var lige saa naturligt, som at<noinclude><references/></noinclude> 9jhdhsxc7reydrjvnqkpnc7df1j8zux 104 104992 387169 2026-04-06T13:50:24Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: den ikke var noksom kritisk moden til at kunne se nogen synderlig Forskjel mellem den Oehlenschläger, hvis første rige Produktion havde indviet en Litteratur-Epoke af aldrig hidtil kjendt Skjønhed og Fylde, og den Oehlenschläger, der efter Hjemkomsten 1810 havde lagt sig til Hvile paa sine Lavrbær og i Kraft af den Myndighed, han øvede, bød sine Tilhængere umodne Arbejder og halvfærdige Fabrikater i Flæng med sin Muses ægtefødte Værker. B., hvis Kritik just g... 387169 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>den ikke var noksom kritisk moden til at kunne se nogen synderlig Forskjel mellem den Oehlenschläger, hvis første rige Produktion havde indviet en Litteratur-Epoke af aldrig hidtil kjendt Skjønhed og Fylde, og den Oehlenschläger, der efter Hjemkomsten 1810 havde lagt sig til Hvile paa sine Lavrbær og i Kraft af den Myndighed, han øvede, bød sine Tilhængere umodne Arbejder og halvfærdige Fabrikater i Flæng med sin Muses ægtefødte Værker. B., hvis Kritik just gik ud paa at indprente denne Forskjel og i Sprogets som i Smagens og Kunstens Navn at protestere imod Sjuskeriet, talte følgelig for døve Øren eller for Øren, der troede at kunne kjende Niddets Stemmeklang i hans advarende Røst og endog fandt hans Anerkjendelse fremtvungen og modvillig, naar han midt i Fordømmelsen af Oehlenschlägers paa denne Tid just særlig talrige poetiske Misfostre med ubetinget Ros fremhævede Digtninger som «Helge» og «Den lille Hyrdedreng». Tonen i B.s Persiflage blev af denne Grund mere og mere bitter, hans Spot mere og mere hensynsløs, medens just hans overlegne Vittighed bragte de pathetiske Oehlenschlägerianere i det yderste Raseri. I et Par Tilfælde blev endog det litterære Forum ombyttet med det juridiske og Hof- og Stadsretten paakaldt som Mellemmand, saaledes i Anledning af P. Hiorts «Tolv Paragrafer om Jens Baggesen» og samme Forfatters grundløse Plagiatbeskyldning angaaende B.s Operatext «Trylleharpen». B.s polemiske Hovedskrifter fra denne Fejdetid ere: den store allegoriske Fortælling paa Vers «Pindsvinet», «Kritisk Vurdering af Ludlams Hule», en versificeret Fortælling «Den nyeste skjønne Litteratur eller de sex Dages Arbejde», det komiske Læredigt «Per Vrøvler», fremkaldt af en Oehlenschlägersk Skydebanevise, det store satiriske Digt «Asenutidens Abrakadabra eller Skjaldbørnelærdommens Kjærne», «Breve til Adam Oehlenschläger fra Jens Baggesen», affødte af førstnævntes saare uheldige «Rejse, fortalt i Breve til mit Hjem»; en Fortale, hvori B. appellerede til «Fædrelandets studerende Ynglinger», havde den uventede Virkning at fremkalde en Udfordring til latinsk Disputats fra 12 navngivne studerende («Tylvten»), hvilket mærkelige Forslag B. dog ikke gik ind paa. Midt under Kampens Gjald og Gny lød der dog ogsaa bløde Toner fra B.s Harpe, og hans Aand husede baade dybe Tanker og lyse Stemninger, som ikke paavirkedes af Krigshumøret. Fra denne Tid skriver sig det forunderlig gribende Fragment «Thora fra Havsgaard», den yndefulde Digtning «Balders Igjenkomst eller<noinclude><references/></noinclude> m70lmd84ujslvfyor83futg9g6epotu 104 104993 387170 2026-04-06T13:50:45Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: Digte til Nanna» og de i Højde med Rimbrevene staaende «Poetiske Epistler» – Arbejder, som under de givne Forhold naturligvis maatte savne den rette Anerkjendelse. Gaaden «Det evige Sindbillede» sysselsatte dog nogle af Tidens bedste Hoveder, men fremkaldte ogsaa Grundtvigs «Rimelige Strøtanker ved Kalundborgs i Livet vel meriterede Stads-Satyrikus Jens Baggesens Grav». Senere stillede – som allerede kortelig nævnt – Grundtvig sig væsentligst paa Baggesens... 387170 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude> Digte til Nanna» og de i Højde med Rimbrevene staaende «Poetiske Epistler» – Arbejder, som under de givne Forhold naturligvis maatte savne den rette Anerkjendelse. Gaaden «Det evige Sindbillede» sysselsatte dog nogle af Tidens bedste Hoveder, men fremkaldte ogsaa Grundtvigs «Rimelige Strøtanker ved Kalundborgs i Livet vel meriterede Stads-Satyrikus Jens Baggesens Grav». Senere stillede – som allerede kortelig nævnt – Grundtvig sig væsentligst paa Baggesens Side med sin store Afhandling «Om Digterne Oehlenschläger og Baggesen», med Indlægget «Om Tylvten, til vedkommende» o. fl. a. Skrifter. Oehlenschläger havde kun én Gang taget direkte til Orde mod B. i en «Erklæring til Publikum», men ved adskillige Allusioner i sine Skrifter («Fiskeren», «Hroars Saga», «Robinson i England», «En Rejse») bidraget til at nære Forestillingen om ham som en af Misundelse inspireret Modstander. I sit sidste paa Dansk udgivne Skrift «Rosenblade med et Par Torne» (1819) afsluttede B. Striden med nogle satiriske Udfald imod Oehlenschläger (bl. a. Parodierne «Shak Peer eller Adam Vævers Romance» og «Robinson i England»), men tillige med det skjønne Digt «Jubelæblet eller den gamle Harpespiller», hvor Oldingen, «hvis Tid er omme», ser Sangens Livsæble gløde frem i Træet, som han har vandet med sit Hjærteblod, og fuld af Fryd vil gribe det, – da en Dreng træder ind i Lunden, og den gamle i sit Dødsøjeblik maa se, at «da hans Offers Frugt var moden, faldt den ned i Drengens Skjød»; Tanken giver et lignende Billede som i Rimbrevet «Noureddin til Aladdin», med hvilket den lange Kamp oprindelig indvarsledes ved dets Fremhævelse af Modsætningen mellem de to Digternaturer. B., der allerede 1814 var bleven entlediget fra sit Professorat i Kiel, forlod for sidste Gang Danmark i Efteraaret 1820 og drog med Familie til Paris. En Del af Vinteren maatte han her tilbringe i Gjældsfængsel, og Sygdom, hans stadige Svøbe fra Ungdommen af, tærede alt mere og mere paa hans Kraft. I et og samme Aar – 1822 – døde hans Hustru Fanny og hans Søn af Ægteskabet med hende, den usædvanlig begavede Paul. Efter deres Død opholdt han sig mest i Schweits, altid lidende, men ogsaa altid sysselsat, dels med filosofiske Studier og religiøs Tænkning, dels med Arbejdet paa sit store humoristiske Epos «Adam und Eva oder die Geschichte des Sündenfalls», der udkom efter hans Død. I Somrene 1825 og 26 brugte han Badekure i Karlsbad<noinclude><references/></noinclude> qb0wzcvw6umt7fjv2ym2k30mwv5f33f 104 104994 387171 2026-04-06T13:51:16Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: og Teplitz, men uden at hans Sygdom, en haardnakket og farlig Nyrelidelse, bedredes i nogen væsentlig Grad. I Avg. 1826 prøvedes end ydermere Marienbad, hvorfra B. dødssyg naaede Dresden. Her kom hans Søn August til ham, og B. gik gjærne ind paa hans Forslag, at forsøge paa at naa tilbage til Fædrelandet. I Sygevogn og Bærestol transporteredes Patienten langsomt den vidtstrakte Vej, saa medtagen, at man ventede Døden den ene Daglige saa godt som den anden. Da... 387171 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>og Teplitz, men uden at hans Sygdom, en haardnakket og farlig Nyrelidelse, bedredes i nogen væsentlig Grad. I Avg. 1826 prøvedes end ydermere Marienbad, hvorfra B. dødssyg naaede Dresden. Her kom hans Søn August til ham, og B. gik gjærne ind paa hans Forslag, at forsøge paa at naa tilbage til Fædrelandet. I Sygevogn og Bærestol transporteredes Patienten langsomt den vidtstrakte Vej, saa medtagen, at man ventede Døden den ene Daglige saa godt som den anden. Da man naaede Hamborg, maatte Hjemvandringen standse – ved Grænsen af Fædrelandet. Døende blev B. bragt til Frimurer-Hospitalet, hvor han udaandede ved Daggry 3. Okt. 1826. Hans Sønner bragte Liget til Kiel, hvor den afdøde efter sit Ønske jordedes hos sin første Hustru. I Danmark vakte Efterretningen om B.s Bortgang megen Deltagelse, men kaldte ogsaa for en lille Stund de hadefulde Røster til Orde igjen, indtil Forargelsen standsedes med Myndighed af den Digter og Kritiker, der tog B.s smagshævdende Gjerning i Arv: J. L. Heiberg. Til det kgl. Theaters Sørgefest havde Oehlenschläger skrevet Mindedigtet og saaledes paa den smukkeste Maade formanet al tidligere Modstand til at forsones ved den bortgangne Digters Grav. «Jens Baggesens danske Værker» udkom 1827-32 i 12 Bind, udgivne af Forfatterens Sønner og C. J. Boye; 2. Udgave saa Lyset allerede 1845-47. «Jens Baggesens poetische Werke in deutscher Sprache», ligeledes udgivne af Karl og August B., udkom i 5 Bind 1836. Hans Biografi, «udarbejdet fornemmeligen efter hans egne Haandskrifter og efterladte litterære Arbejder», udgaves i 4 Bind af Aug. Baggesen 1843-56, men er ingenlunde nøjagtig i sine Angivelser, lige saa lidt som den samlede Udgave af de danske Skrifter er behandlet med den ønskelige Omhyggelighed. 1831 udkom «Aus Jens Baggesens Briefwechsel mit K. L. Reinhold und F. H. Jacobi» i 2 Dele, 1855 «Fragmente», 1858 og 1863 «Philosophischer Nachlass» i 2 Bind. Den paalideligste og bedst orienterende Fremstilling af B.s Liv og Digtning har Kr. Arentzen givet i sit store litteraturhistoriske Værk «Baggesen og Oehlenschläger», 8 Bind, 1870-78. {{højre|''P. Hansen.''}} <section begin="Bahnsen, Julius Friederich August"/>'''Bahnsen, Julius Friederich August,''' 1830-81, pædagogisk Forfatter, Søn af Seminarieforstander Chr. A. B., er født i Tønder 30. Marts 1830, gik i den lærde Skole i Slesvig og kom 1848 til Universitetet i Kiel, hvor han lagde sig efter Filosofi og Filologi. Senere fortsatte han disse Studier i Heidelberg, hvor han erhvervede sig den filosofiske Doktorgrad, vendte saa atter tilbage til Kiel og <section end="Bahnsen, Julius Friederich August"/><noinclude><references/></noinclude> f4pg5nkv05t1xr8ggkddyvq29nvbikp 104 104995 387172 2026-04-06T13:52:14Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: blev endelig Lærer ved Gymnasiet i Anklam i Pommern. Der fra forflyttedes han til Lauenburg i Pommern, hvor han døde som Overlærer 7. Dec. 1881. Samtidig med at virke som Lærer optraadte B. som Forfatter af en Række psykologisk-pædagogiske Afhandlinger, af hvilke nogle udkom selvstændig, andre offentliggjordes i Skoleprogrammer, Skoletidender og filosofiske Tidsskrifter. Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex. 6. Jahresbericht des Progymnasiums... 387172 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>blev endelig Lærer ved Gymnasiet i Anklam i Pommern. Der fra forflyttedes han til Lauenburg i Pommern, hvor han døde som Overlærer 7. Dec. 1881. Samtidig med at virke som Lærer optraadte B. som Forfatter af en Række psykologisk-pædagogiske Afhandlinger, af hvilke nogle udkom selvstændig, andre offentliggjordes i Skoleprogrammer, Skoletidender og filosofiske Tidsskrifter. Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex. 6. Jahresbericht des Progymnasiums zu Lauenburg i. P. 1882. {{højre|''K. Kroman.''}} <section begin="Bahnsen, Martin"/>'''Bahnsen, Martin,''' 1809-75, Raadmand i Aabenraa, Stænderdeputeret. Søn af Bartholdt B., af en gammel Farver- og Raadmandsslægt i Aabenraa, og Anna Cathrine f. Nielsen fra Randers; født i Aabenraa 9. Juni 1809. Han gik først til Søs, men da Faderen ved sin tidlige Død efterlod en talrig Børneflok og en maadelig Forretning, opgav han Søen og lærte Farveriet. Han bragte snart Forretningen paa Fode og blev inden ret mange Aar en velhavende Mand. Da efter 1840 de politiske og nationale Brydninger begyndte at træde stærkt i Forgrunden, tog B. strax levende Del i Kampen for Modersmaalets Ret og det danske Folkelivs Vækkelse, som særlig i Aabenraa var forbunden med mange Vanskeligheder. I 1849 blev han landsforvist af Statholderskabet; samme Efteraar deltog han i Oprettelsen af den slesvigske Forening, som havde sat sig den Opgave at være et Organ for de danske Sønderjyders Ønsker og Forhaabninger. 1850 blev han Raadmand og fra 1853, da Stænderinstitutionen gjenoplivedes, Deputeret for sin Fødeby. 1864 blev han afskediget fra sine offentlige Hverv. Han opgav kort efter sin Forretning, men blev boende i Aabenraa og deltog til sin Død i Kampen for Bevarelsen af det danske Folkeliv. Ved Siden af sysselsatte han sig med historiske og naturvidenskabelige Studier, især Botanik. Han døde 12. Marts 1875. Gift med Marie Dorothea Hansen, Datter af Hjulmand Peter H. i Aabenraa; hun overlever ham. Nordslesvigsk Søndagsblad 27. Sept. 1885. Fædrelandet 31. Marts 1875. {{højre|''A. D. Jørgensen.''}} <section end="Bahnsen, Martin"/> <section begin="Bahnson, Carl Tholstrup"/>'''Bahnson, Carl Tholstrup,''' f. 1845, Forfatter. Han er født i Viborg 26. Sept. 1845. Faderen: Overlærer ved Viborg lærde Skole Christian Frederik Adolf B., Moderen: Christiane f. Guldberg. Blev dimitteret fra sin Fødeby 1863 og tog 1870 theologisk Embedsexamen. Han har skrevet Tragedien «Erik XIV, Konge af Sverige», som 1. Dec. 1878 opførtes første Gang paa det kgl. Theater og <section end="Bahnson, Carl Tholstrup"/><noinclude><references/></noinclude> kk1y2ygoohbyec0prz0mki0qj0hc0qg 106 104996 387173 2026-04-06T15:14:44Z Johshh 9757 Ny side: 387173 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=Smith, Lauritz (1754-1794) |Titel=Forsøg til en Fuldstændig Lærebygning om Dyrenes Natur og Bestemmelse og Menneskets Pligter mod Dyrene |Bind= |År=1800 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver=Schultz |Sted=Kiøbenhavn |Kilde=djvu |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} fl7u44up0v82mfrcfms9kzddherfr15 387174 387173 2026-04-06T15:25:58Z Johshh 9757 387174 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=Smith, Lauritz (1754-1794) |Titel=Forsøg til en Fuldstændig Lærebygning om Dyrenes Natur og Bestemmelse og Menneskets Pligter mod Dyrene |Bind= |År=1800 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver=Schultz |Sted=Kiøbenhavn |Kilde=djvu |Billede=1 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} 35oorz2bsm7not70wp3ufcxlvtzga7i 104 104997 387175 2026-04-06T15:29:30Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: Forføg til en fuldstændig Lærebygning om Dyrenes Natur og Bestemmelse og Menneskets Pligter mod Dyrene, af Dr. og Professor L. Smith udgivet efter hans Død foreget med de af ham selv i den tydske Udgave tilføiede mange Tillæg og Berigtigelser ved Professor K. L. Rahbek Kiøbenhavn, 1800. Tryft og forlagt af Direktor Johan Frederik Schultz, Kongelig og Universitets Bogtrykfer. 387175 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Forføg til en fuldstændig Lærebygning om Dyrenes Natur og Bestemmelse og Menneskets Pligter mod Dyrene, af Dr. og Professor L. Smith udgivet efter hans Død foreget med de af ham selv i den tydske Udgave tilføiede mange Tillæg og Berigtigelser ved Professor K. L. Rahbek Kiøbenhavn, 1800. Tryft og forlagt af Direktor Johan Frederik Schultz, Kongelig og Universitets Bogtrykfer.<noinclude><references/></noinclude> j5q3574ehsn91s5tww6zw69vrsqu55z 104 104998 387176 2026-04-06T15:29:37Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 387176 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 104999 387177 2026-04-06T15:30:13Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: Deres Excellence Herr Geheimeraad og Ridder Johan von Bülow. 387177 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Deres Excellence Herr Geheimeraad og Ridder Johan von Bülow.<noinclude><references/></noinclude> 8rg0i9zp79h51njwwbdemoexero01hp 104 105000 387178 2026-04-06T15:30:24Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 387178 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 105001 387179 2026-04-06T15:32:22Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: Naar jeg hermed overgiver Deres Erellence disse Blade, da skeer det ikke allene fordi Deres lyse Forstand, Deres ædle Hierte, Deres uegennyttige Fædrelandskierlighed, Deves varme Kierlighed for Videnskaberne og Deres fortrolige Bekiendtskab. med disse, gior det værdigt for en fri, selvstændig Vi- denskabers Mand at tilegne Dem et Arbei- de, han troer sig befoiet til at fremlegge for Publikum; men ogsaa, og det fornemmelig, fordi Deres Ercellence især er Aars... 387179 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Naar jeg hermed overgiver Deres Erellence disse Blade, da skeer det ikke allene fordi Deres lyse Forstand, Deres ædle Hierte, Deres uegennyttige Fædrelandskierlighed, Deves varme Kierlighed for Videnskaberne og Deres fortrolige Bekiendtskab. med disse, gior det værdigt for en fri, selvstændig Vi- denskabers Mand at tilegne Dem et Arbei- de, han troer sig befoiet til at fremlegge for Publikum; men ogsaa, og det fornemmelig, fordi Deres Ercellence især er Aarsag til, at dette Arbeide, og i Synderlighed den theo- retiske Deel deraf, er blevet til, og er ble vet, som det er. ikke<noinclude><references/></noinclude> scshbhovvwjycy7nld2h60iw1e88iii 104 105002 387646 2026-04-06T16:17:45Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: flete, paa det at Herrens Ord maatte borde opfyldt. Og Nephiternes Lidelser vare store; og der var ingen Ubvei til, at de kande befrie sig selv ud af deres Heene der; thi Lamaniterne havde omringet dem paa alle Sider. Og det fete, at Folket begyndte at klage for Kon gen over deres Libelfer; og de begyndte at faae Lyst til, at gaat til Strid imod dem. Og de plagede Kongen faare meget med deres Klagemaal; derfor tillod han dem, at giøre efter deres Duffer. Og... 387646 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>flete, paa det at Herrens Ord maatte borde opfyldt. Og Nephiternes Lidelser vare store; og der var ingen Ubvei til, at de kande befrie sig selv ud af deres Heene der; thi Lamaniterne havde omringet dem paa alle Sider. Og det fete, at Folket begyndte at klage for Kon gen over deres Libelfer; og de begyndte at faae Lyst til, at gaat til Strid imod dem. Og de plagede Kongen faare meget med deres Klagemaal; derfor tillod han dem, at giøre efter deres Duffer. Og de samledes tilsam men igjen, og toge deres Rustning paa; og de git frem imod de Lamaniter, for at drive dem ud af deres Land. Og det fete, at Lamaniterne overvaubt dem, og dreve dem tilbage, og dræbte Diange af dem. Og nu blev der en stor Sorg og Jammer iblandt Limbis Folk: En. ten sørgende for fin Mand; Sounen og Datteren før gende for deres Fader, og Brødrene for deres Brødre. Og der var nu en stor Mængde Enter i Laubet; og de Brege meget fra Dag til Dag; thi en stor Angest for Lamaniterne var tommen over dem. Og det fete, at beres bestandige Skrig opvakte de øvrige af Limbis Folk til Brede imod kamaniterne. Og de git atter til Strid; men de bleve brevne tilbage, og lede stort Zab. Ja, de gik atter, den tredie Gang, og lede paa famme Maade; og de, som ei bleve dræbte, vendte om igjen til Nepbis Stad. Og de sompgede sig i Støvet, og underkastede sig Trældoms Aag, og hengave fig til at blive slaaede, og drevne frem og tilbage, og paalagt Border efter deres jenders Duffer. Og de vomogede sig til den dobeste Pompghed; og de raabte, uophørligen til Gud; ia, hele den ganse Dag raabte de til deres Gud, at han vilde frie bem udaf deres Lidelser. Men fee, Herren var seen til at høre deres Raab, paa Grund af deres Misgjer ninger; ikke deemindre hørte Herren deres Raab og be gondte at blødgjøre Lamaniternes Hjerter, saa at de begoubte, at lindre deres Border; men Herren faae det ei tjenligt endnu, at frie dem udaf Træfdom. Og det ftete, at be begyndte at trives i Laudet lidt efter lidt, og de begyndte mere overflødigen at aple Korn, og Flokke, og jorde, faa at de tebe ikke Hunger. Og. der var nu et fort Antal af Qvinder, flere end der var af Mænd; derfor befalede Kong Limbi, at hver Mand falde give til Euternes og deres Berns Understøttelse, at de ei fulde omkomme af Hunger; og dette gjorde de, forbi faa Mange vare dræbte. Og Limhis Folt holdt sig til fammen faa meget, som bet var muligt, uden at forsømme „Google<noinclude><references/></noinclude> 024m4lpzalc76qb4l0mxvrof9utsqd3 387671 387646 2026-04-06T16:19:21Z Johshh 9757 387671 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>flete, paa det at Herrens Ord maatte borde opfyldt. Og Nephiternes Lidelser vare store; og der var ingen Ubvei til, at de kande befrie sig selv ud af deres Heene der; thi Lamaniterne havde omringet dem paa alle Sider. Og det fete, at Folket begyndte at klage for Kon gen over deres Libelfer; og de begyndte at faae Lyst til, at gaat til Strid imod dem. Og de plagede Kongen faare meget med deres Klagemaal; derfor tillod han dem, at giøre efter deres Duffer. Og de samledes tilsam men igjen, og toge deres Rustning paa; og de git frem imod de Lamaniter, for at drive dem ud af deres Land. Og det fete, at Lamaniterne overvaubt dem, og dreve dem tilbage, og dræbte Diange af dem. Og nu blev der en stor Sorg og Jammer iblandt Limbis Folk: En. ten sørgende for fin Mand; Sounen og Datteren før gende for deres Fader, og Brødrene for deres Brødre. Og der var nu en stor Mængde Enter i Laubet; og de Brege meget fra Dag til Dag; thi en stor Angest for Lamaniterne var tommen over dem. Og det fete, at beres bestandige Skrig opvakte de øvrige af Limbis Folk til Brede imod kamaniterne. Og de git atter til Strid; men de bleve brevne tilbage, og lede stort Zab. Ja, de gik atter, den tredie Gang, og lede paa famme Maade; og de, som ei bleve dræbte, vendte om igjen til Nepbis Stad. Og de sompgede sig i Støvet, og underkastede sig Trældoms Aag, og hengave fig til at blive slaaede, og drevne frem og tilbage, og paalagt Border efter deres jenders Duffer. Og de vomogede sig til den dobeste Pompghed; og de raabte, uophørligen til Gud; ia, hele den ganse Dag raabte de til deres Gud, at han vilde frie bem udaf deres Lidelser. Men fee, Herren var seen til at høre deres Raab, paa Grund af deres Misgjer ninger; ikke deemindre hørte Herren deres Raab og be gondte at blødgjøre Lamaniternes Hjerter, saa at de begoubte, at lindre deres Border; men Herren faae det ei tjenligt endnu, at frie dem udaf Træfdom. Og det ftete, at be begyndte at trives i Laudet lidt efter lidt, og de begyndte mere overflødigen at aple Korn, og Flokke, og jorde, faa at de tebe ikke Hunger. Og. der var nu et fort Antal af Qvinder, flere end der var af Mænd; derfor befalede Kong Limbi, at hver Mand falde give til Euternes og deres Berns Understøttelse, at de ei fulde omkomme af Hunger; og dette gjorde de, forbi faa Mange vare dræbte. Og Limhis Folt holdt sig til fammen faa meget, som bet var muligt, uden at forsømme<noinclude><references/></noinclude> hdfcwtors95toolxlcuvn97azlviya1 104 105003 387677 2026-04-06T16:19:38Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: deres Korn, og deres Fæ; og Kongen anfaae sig ikke selv for sikker udenfor Stadens Mure, uden han tog sin Garde med sig, frygtende for, at han maaskee sfulde falde i Lamaniternes Hænder. Og han bed, at hans Folk skulde holde Bagt i Landet rundt omkring, at de maaffee ved et eller andet Middel kunde fange bine Præfter, som fyede ud i Drken, fom havde ftjaalet Lamaniternes Dettre, og som havde foraarfaget faadan stor delæggelse at tomme over dem; thi de suftede... 387677 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>deres Korn, og deres Fæ; og Kongen anfaae sig ikke selv for sikker udenfor Stadens Mure, uden han tog sin Garde med sig, frygtende for, at han maaskee sfulde falde i Lamaniternes Hænder. Og han bed, at hans Folk skulde holde Bagt i Landet rundt omkring, at de maaffee ved et eller andet Middel kunde fange bine Præfter, som fyede ud i Drken, fom havde ftjaalet Lamaniternes Dettre, og som havde foraarfaget faadan stor delæggelse at tomme over dem; thi de suftede at fange dem, at de kunde straffe dem; fordi de vare komne ind i Nephis Land om Natten og havde bortført deres Korn, og mange af deres koftelige Ting, derfor laae de paa Luur efter dem. Og det flete, at der var ikke mere fred imellem Lamaniterne og Limbis Folt, lige til den Tid, da Ammon og haus Brødre kom til Landet. Og Kongen havde været udenfor Stadens Porte med fin Garde, og opdagede Ammon og baus Brodre, og antog dem for at være Noas Præfter; derfor befalede han, at de fulde tages og bindes, eg kastes i Fængsel. Og havde de været Noas Præster, vilde han have befalet, at de fulde dræbes; men da han fandt, at de vare det ikke, men at de vare hans Brødre, og vare fomne fra Sarahemlas Land, blev han fuld af overmaade for Glæde. Og Kong Limhi havde, forend Ammous Ankomst, udsendt et libet Antal af Mænd, for at søge efter Sarahemlas Land; men de funde ikke finde det, og de fore vild i Drken. 3kke desmindre fandt de et Land, hvilket havde været befolket; ja, et Land, hvilket var bedækket med tørre Been; ja, et Land, hvilket havde været befolket, og var bleven ødelagt; va de havde antaget det for Barahemlas Land, og vendte tilbage tit Nephis Land, og vare ankomne i udkanten af Landet, ikke mange Dage for Ammons Ankomst. Og de bragte en Optegnelse med dem, en Optegnelse af det Folk, hvis Been de havde fundet; og den var indgraven paa Plader af Metal. Og nu blev Limbi atter fuld af Glæde, ver at erfare af Ammons Mund, at Kong Mostas havde en Gave fra Gud, hvorved han kunde udtyde saadanne Jnd- ftrifter; ja, og Ammon glædede sig ogsaa. Dog var Ammon og bans Brødre fulde af Socg, forbi faa mange af deres Brødre vare faldne; sau og fordi Kong Noa og haus Præfter havde kommet Folket til at begaae faa mange Sonder og Overtrædelser imod Gud; og. de førgede ogsaa over Abinadis Deb; og ligeledes over Ulmas Bortgang, og det Folks, som gik med ham, som bavde dannet en Guds Kirke formedelst Guds Kraft og<noinclude><references/></noinclude> mabkvj7j60xo4gjmmu1xcy6gy3lrryz 104 105004 387688 2026-04-06T16:20:04Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: Styrke, og Tro paa de Ord, som vare blevne talede ved Abinadi: ja, de sørgede over deres Bortgang; thi de vidste ei, hvorhen de havde yet. Og de vilde med Glæde have forenet sig med dem; chi de havde selv indgaaet en Pagt med Gud, at tjene ham og at holde hans Bud. Og nu siden Ammons Ankemst havde Kong Limhi ogiaa indgaaet en Pagt med Gud, om og Mange af haus role, at tjene bam og at holde hans Bud. Og det fete, at kong Limbi va Mange af hans Folk suftede, a... 387688 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Styrke, og Tro paa de Ord, som vare blevne talede ved Abinadi: ja, de sørgede over deres Bortgang; thi de vidste ei, hvorhen de havde yet. Og de vilde med Glæde have forenet sig med dem; chi de havde selv indgaaet en Pagt med Gud, at tjene ham og at holde hans Bud. Og nu siden Ammons Ankemst havde Kong Limhi ogiaa indgaaet en Pagt med Gud, om og Mange af haus role, at tjene bam og at holde hans Bud. Og det fete, at kong Limbi va Mange af hans Folk suftede, at blive døbte; meu der var Ingen i Landet, der havde Fuldmagt fra Gud. Og Ammon undslog sig for, ot gjøre disse Ting, betragtende ig som en uværdig Tjener; derfor dannede de sig ikke den Gang til en Kirke, men ventede paa Hereus and. Og de ønskede, at blive ligefem ma eg haus Brødre, der vare flngtede ud i Drken. De ønskede at blive debte, som et Widnesbyrd og Beviis vaa, at de vare villige til at tjene Gud af deres ganske Hjerte; ikke desmindre opfatte de Tiden; og en Beskrivelse af deres Daab skal btive givet herefter. Og Ammons og haus Folks, og Kong Limbis og hans Folks hele Tanke var uu, at befrie sig udaf Lamaniternes Hænder og af Trældom. {{c|10 Capitel}} Og nu skete det, at Ammon og Kong Limhi begyndte at raadflaae med Folket, hvorledes de fulde befrie sig udaf Trældom; og de foranstaltede endog, at alt Folket fulde samle la fammen; og dette gjorde de, at de maatte here Folkers Stemme angaaende Sagen. Og det skete, at de kunde ingen Udvei fiude, til at redde sig ud af Træl dom, uden at tage deres vinder og Born, eg deres Fæ, og deres Telte, og fare nd i Drken; thi Lamaniterne vare saa talrige, at det var umuligt for Limbis ott, at stride med dem, eller at tænke paa, at befrie sig ud af Traidom ved Sværdet. Og nu flete det, at Gideon gik frem og stod for Kongen, og sagde til ham: Nu o Kouge, Du bar hidtil lyttet til mine Ord mange Gange, naar vi have ftredet med vore Brødre, Lamaniterne. Og nn, e Rouge, dersom du ikke har fundet mig at være en unyttig je ner, eller dersom du hidtil har lyttet til noget af mine<noinclude><references/></noinclude> fwq4dfjb7bknybj523qoj5qhfkewwy6 104 105005 387690 2026-04-06T16:20:20Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: Ord, og de have været til Notte for dig, faa enfler jeg, at bu dilde lotte til mine Ord denne Gang, og jeg pit være din jener og frie dette Folk ud af Trældom. Og Kongen tillod ham, at han maatte tale. Og Gideon sagde til ham: See, Lamaniterne, eller de lamanitiffe Bagter paa Bagveien igjennem Muren paa Bagsiden af Staden, ere brukne om Natten; derfor lader os feude en Bekjendtgjørelse ud iblandt alt dette Folk, at de famle deres æ tilsammen, at de maar drive... 387690 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Ord, og de have været til Notte for dig, faa enfler jeg, at bu dilde lotte til mine Ord denne Gang, og jeg pit være din jener og frie dette Folk ud af Trældom. Og Kongen tillod ham, at han maatte tale. Og Gideon sagde til ham: See, Lamaniterne, eller de lamanitiffe Bagter paa Bagveien igjennem Muren paa Bagsiden af Staden, ere brukne om Natten; derfor lader os feude en Bekjendtgjørelse ud iblandt alt dette Folk, at de famle deres æ tilsammen, at de maar drive dem ud i Drken om natten. Og jeg vil gaae efter din Befaling, og betale den sidste Skat af Binen til Lamaniterne; og de ville blive brukne; og vi ville gaae igjennem den lønlige Udgang tilbentre for Leiren, naar de ere drukne og sove; og saaledes ville vi fare bort med vore Qvindfolk og vore Børn, vere Faar og vort væg, ud i Drken; og vi ville vandre rundt om Sitoms tand. Og det flete, at Kon gen lyttede til Gideons Ord. Og Kong Limhi befalede, at haus Folk fulde samle deres Fe tilsammen; og han sendte Bituffatten til Lamaniterne; og han sendte ogíaa mere Bin, som en Gave til dem; og de drak rundeligen af Vinen, som Kong Limhi sendte dem. Og det fete, at Kong Limbis Folk fore bort om Natten ud i Drken med deres Fæ; og de git rundt om Siloms Land i Drken, og bøiede deres Wei henad Bara hemlas Land, veiledede af Ammon og haus Brødre. Og de havde taget alt deres Guld, og Sølv, og deres kostbare Zing, som de kunde mediere, som og deres øde midler, med dem i Drken; og de fortsatte deres Reise. Dg efter at have været mange Dage i Drten, antom de til Sarahemlas Land, og forenede sig med hans Folt og bleve hans Underſaatter. Og det fete, at Mosias modtog dem med Glæde;, og ligefaa modtog han deres Optegned fer, som og de Optegnelser, som bleve fundne af Limhis Folk. Og nu fete det, at ba Zamaniterne fandt, at Lim. his Folk vare farne ud af Lander om natten, at de sendte en Stare ud i Drten, for at forfølge dem; og efter at de havde ferfulgt dem i to Dage, kunde de ei længer følge deres Spor; derfor fore be vild i Ørten.,<noinclude><references/></noinclude> t3j3tea2huq4u04dlq7a8fwl95dqnvj 104 105006 387700 2026-04-06T16:20:53Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: {{c|11 Capitel.}} En Beretning sin Alma og serrens Soft, som bleve drevne ud i Øre ten af Kong Road Foll. Og Alma var bleven advaret af Herren, at Kong Noas Hær vilde komme over dem, og havde gjort det bekjendt for sit Folk, derfor famlede de deres væg tilsammen, og toge af deres forn, og flygtede ud i Ørken for Kong Noas hær. Og Herren styrkede dem, og Kong Noas Folk kunde ei indhente dem, for at ødelægge dem. de flygtede otte Dages Reise i Prken. Og de ko... 387700 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|11 Capitel.}} En Beretning sin Alma og serrens Soft, som bleve drevne ud i Øre ten af Kong Road Foll. Og Alma var bleven advaret af Herren, at Kong Noas Hær vilde komme over dem, og havde gjort det bekjendt for sit Folk, derfor famlede de deres væg tilsammen, og toge af deres forn, og flygtede ud i Ørken for Kong Noas hær. Og Herren styrkede dem, og Kong Noas Folk kunde ei indhente dem, for at ødelægge dem. de flygtede otte Dages Reise i Prken. Og de kom til et Land, ja, et saare ftjent og behageligt Land; et Land med reent Band. Og de opsloge deres Zelte, og begyndte at opdyrke Jorden, og begyndte at bygge Bygninger 0. f. v.; ja, de vare vindslibelige, og arbeidede saare flittigt. Og Folket anffede, at Alma fulde være deres. Konge; thi han var elftet af sit Folk. Men han sagde til dem: See, det er ikke godt, at vi fufde have en Kouge; thi saa siger Herren: I fulle ikke agte eet Kjød hsiere end et andet, eller: eet Diennefte fal ei tænke sig over et andet; derfor siger jeg Eder, at det ikke er godt, at I fulde have en Konge. Ikke desmindre, dersom der var muligt, at kunde altid have retfærdige Mænd til at pære Eders Konger, da viide det være godt for Eder, at have en Konge. Men ihukommer Kong Noas og hans Præfters Ugubelighed; og jeg selv var fangen i en Snare, og gjorde mange ting, som vare vederstyggelige for Herrens Dine, hvilket foraarsagede mig stor Anger; ikke besmindre hørte Herren, efter megen Trængsel, mit Raab, og svarede mine Beumer, og har gjort mig til et Redftab haus Haanb, tit at bringe faa mange af Eder til Kundskab om hans Sandhed. Ikke desmindre rofer jeg mig itte af dette; thi jeg er uværdig til at rofe mig felv. Og nu figer jeg Eder: I have været undertrykte af Kong Noa, og have været i Trældom under ham og hans Præster, og ere blevne forførte til Ugudelighed ved bem; og vare bundne med Soudens Baand. Og efter som nu ere blevne befriede, ved Guds Magt, ud af. disse Baand, ja, adaf Kong Noas og hans Folks Hæn der, som og fra Sondens Baand, saa snster jeg, at I fulde staae faste i denne Frihed, med hvilken I ere frigjorte, og at ikke betroe nogen Mand til, at være Konge over Eber; og ligeledes ikke betroe Mogen til, at være Eders Lærer ei heller Ebers Præft, uden han er eu Guds Mand,<noinclude><references/></noinclude> gvrxao1tex9kwnqzxl3h6qbc3lp8xtf 104 105007 387704 2026-04-06T16:21:09Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: Orb, og de have været til Notte for dig, faa suffer jeg. at du vilde lotte til mine Ord denne Gang, og jeg vil være din Tjener og frie dette Folk ud af Eraldom. Dg Kongen tillod ham, at bau maatte tale. Og Gideon fagbe til ham: See, Zamaniterne, eller de lamanitise Bagter paa Bagveien igjennem Mureu paa Bagsiden af Staden, ere drakne om Natten; derfor lader os sende en Bekjendtgjørelse ud iblandt alt dette Folk, at de famle deres æ tilsammen, at de maar drive... 387704 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Orb, og de have været til Notte for dig, faa suffer jeg. at du vilde lotte til mine Ord denne Gang, og jeg vil være din Tjener og frie dette Folk ud af Eraldom. Dg Kongen tillod ham, at bau maatte tale. Og Gideon fagbe til ham: See, Zamaniterne, eller de lamanitise Bagter paa Bagveien igjennem Mureu paa Bagsiden af Staden, ere drakne om Natten; derfor lader os sende en Bekjendtgjørelse ud iblandt alt dette Folk, at de famle deres æ tilsammen, at de maar drive dem ud i Diken om Natten. Og jeg vil gaae efter din Befaling, og betale den sidste Skat af Vinen til Lamaniterne; og de ville blive brukne; og vi ville gaae igjennem den lønlige Udgang tileenftre for Leiven, naar de ere drukne og sove; og saaledes ville vi fare bort med vore eindfolk og vore Børn, vore Faar og vort væg, ud i Drken; og vi ville vandre rundt om Silome Land. Og det fete, at Kon gen lyttede til Gideons Ord. Og Kong timbi befalede, at haus elk fulde samle deres fæ tilsammen; og han fendte Wiinfkatten til Lamaniterne; og han sendte ogfaa mere Biin, som en Gave til dem; og de drak rundeligen af Vinen, som Kong Limbi sendte dem. Og det flete, at Kong Limhis Folk fore bort om Natten ud i Drken med deres Fa; og de git rundt om Silonis Laud i Drken, og beiebe deres Bet heuad Sara hemlas Land, veiledede af 2mmon og hans Brødre. Og de havde taget alt deres Guld, og Sølv, og deres toftbare Ting, som de kunde medføre, fom og deres Fede midler, med dem i Drken; og de fortsatte deres Reise. Og efter at have været mange Dage i Drken, autom de til Barahemlas Land, og forenede sig med hans Folk og bleve hans Underfaatter. Og det fete, at Mosias modtog dem med Glæde; og ligesaa modtog han deres Opteguel fer, som og de Optegnelser, som bleve fundne af Limbis Folt. Og nu tete det, at da Zamaniterne fandt, at Lim his folk vare farne ud af Landet om natten, at de sendte en Stare ud i Ørken, for at forfølge dem; eg efter at de havde ferfulgt dem i to Dage, kunte de ei fænger følge deres Spor; derfor fore de vild i Drken.,<noinclude><references/></noinclude> 9vvidsh953yxf6f2efkkomw8sfmpm64 104 105008 387708 2026-04-06T16:21:46Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: {{c|11 Capitel.}} {{c|Beretning om Alma og herrens Folt, fom bleve brevne ud i Ø fen af Rong Roas Folt.}} Og Alma var bleven advaret af Herren, at Kong Noas Hær vilde komme over dem, og havde gjort det bekjendt for sit Folk, derfor samlede de deres væg tilfammen, og toge af deres Korn, og flygtede ud i Prken for Kong Noas Hær. Og Herren styrtede dem, og Kong Neas Folk kunde ei indhente dem, for at ødelægge dem. de fogtede otte Dages Reise i Drken. Og de kom... 387708 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|11 Capitel.}} {{c|Beretning om Alma og herrens Folt, fom bleve brevne ud i Ø fen af Rong Roas Folt.}} Og Alma var bleven advaret af Herren, at Kong Noas Hær vilde komme over dem, og havde gjort det bekjendt for sit Folk, derfor samlede de deres væg tilfammen, og toge af deres Korn, og flygtede ud i Prken for Kong Noas Hær. Og Herren styrtede dem, og Kong Neas Folk kunde ei indhente dem, for at ødelægge dem. de fogtede otte Dages Reise i Drken. Og de kom til et Land, ja, et saare sjønt og behageligt Land; et Land med reent Band. Og de opsloge deres Telte, og begyndte at opdyrke Jorden, og begyndte at bygge Bygninger 0. s. v.; ja, de vare vindskibelige, og arbeidede saare flittigt. Og Folket ønskede, at Alma fulde være deres Rouge; thi han var elffet af fit Folk. Men han fagde til dem: See, det er ikke godt, at vi fulde have en Konge; thi saa siger Herren: fulle ikke agte eet Kisd heiere end et andet, eller: eet Menneske fal ei tænke sig over et andet; derfor figer jeg Eder, at det ikke er godt, at I fulde have en Konge. Ikke desmindre, dersom der var muligt, at funde altid have retfærdige Mænd til at være Eders Konger, da vilde det være godt for Eder, at have en Konge. Men ihukommer Kong Noas og hans Præsters Ugudelighed; og jeg selv var fangen i en Snare, og gjorde mange ting, fom vare vederftyggelige for Herreus Dine, hvilket foraarsagede mig for Anger; ikke desmindre hørte Herren, efter megen Trængsel, mit Raab, og svarede mine Bønner, og har gjort mig til et Redflab haus Haand, til at bringe faa mange af Eder til Kundlab om hans Sandhed. Ikke desmindre roser jeg mig ikke af dette; thi jeg er uværdig til at rose mig felv. Og nu figer jeg Eder: I have været undertrykte af Kong Noa, og have været i Trældom under ham og hans Præster, og ere blevne forførte til Ugudelighed ved bem; og I vare bundue med Spudens Baand. Og efters som nu ere blevne befriede, ved Guds Magt, ud af. disse Baand, ja, adaf Kong Noas og hans Folks Hæn der, som og fra Sondens Baand, saa suster jeg, at I fulde staar faste i denue Frihed, med hvilken ere frigjorte, og at ikke betroe nogen Mand til, at være Konge over Eder; og ligeledes ikke betroe Nogen til, at være Eders Lærer ei heller Ebers Præst, uden han er en Guds Mand,<noinclude><references/></noinclude> 3bv3qvmb6myqvsaehxzozffef46xnp4 104 105009 387709 2026-04-06T16:22:02Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: og vandrer vaa hans Beie, og holder hans Bud. Saa= ledes lærte Alma fit Folk, at hvert Menneske fulde elske fiu Næste, sem sig selv; at der ingen Trætte skulde være iblandt dem. Og Alma var deres Deperftepræst, og han var deres Kirkes Stifter. Og Ingen erholdt fuldmagt til at prædike eller at lære, uden det skete ved ham og ha Gud. Derfor virde han alle deres Præfter, og alle deres Lærere; en ingen bleve indviede, uten de vare rets fafne Mand. Og derfor vaane... 387709 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>og vandrer vaa hans Beie, og holder hans Bud. Saa= ledes lærte Alma fit Folk, at hvert Menneske fulde elske fiu Næste, sem sig selv; at der ingen Trætte skulde være iblandt dem. Og Alma var deres Deperftepræst, og han var deres Kirkes Stifter. Og Ingen erholdt fuldmagt til at prædike eller at lære, uden det skete ved ham og ha Gud. Derfor virde han alle deres Præfter, og alle deres Lærere; en ingen bleve indviede, uten de vare rets fafne Mand. Og derfor vaanede de over deres Felt, og pleide dem med saadanne Ting, som høre til Rerfærs dighed. Og de begoudre, at trives overordentligen i Lan det; da de kaldte Landet Helam. Og de formeredes og det gir dem overordentlig vel i Selams Land; og de byggede en Stad, hvilken de kaldre Helams Stad. Ikke desmindre finder Herren det nødvendigt, at revse sit olk; ja, ban prøver deres Taalmodighed ea tercé Tro. Men alligevel skulle de, som sætte deres Liid til ham, blive ovleftede paa den fleste Dag. Og saaledes var det med dette elf. Thi see, jeg vil vise Eder, at de bleve bragte i Trældom, og Ingen kunde redde dew, uden Herren deres Gud, ja, Abrahams og faaks og Jacobs Gud. Og det skete, at han befriede dem og piste tem fin mag- tige Kraft; og for var deres Fred." Thi see, det fete, at medens de vare i Helams Land, ja, i Helams Stad, medens de dyrkede Landet rundt omkring, see, da kom der en ær af Lamaniter i Udkanten af Landet. Og Almas Brotre flnede fra deres Marker, og forfamlede sia i Helams Stad; og de bleve meget forfrækkede ver Srnet af Lamaniterne. Men Aftma gik frem og fed iblandt dem, og formauede dem, at de fulde ei være bange, men at de fulde inkomme Herren deres Gud, og han vilde redde dem; og de stillede deres Augest, og begrnete at raabe til Herren, at han vilde mitdue amauiterues Hjerter, at de vilde spare dem, og deres hustruer, og deres Børn. Og det stete, at Herren misduede Lamauiternes Hjerter. Sa Atina og Hans Brødre gik hen og overgare sig i deres Hauder; og Lamaniterne toge Helams Land i Besiddelse. Og Lamanis fernes hær, som havde fulgt efter Keng Limbis Folk, havde faret vile i Erken i mange Dage. Og fee, de havde fundet Kong Neas Præfter, paa et Sted, sem de faldte mulon; eg de havde begyndt at besidde Amu- loud Laud, og havde begyndt at opdyrke Jorden. Dg Navnet paa disse Præsters Anfører var Umnton. Og bet begav sig, at Umulon talede med Zamaniterne; og<noinclude><references/></noinclude> 86i37r788q6ixgqp93dzcfcsaphtq9h 104 105010 387710 2026-04-06T16:22:47Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: han sendte ogsaa deres Hustunter frem, som vare Sama. niternes Dottre, for at tale med deres Brødre, og bede dem, ei at ødelægge deres Mænd. Og Lamaniterne havde Medlidenhed med Amuton og hans Bredre, for deres hustruers Skeld, eg odelagde dem ikke. Og Amin- lon ea bans Brødre forenede sig med Lamaniterne; og de vandrede i Drken, for at opføge Nephis Land, da de opdagede Helams Land, hvilket Alma og haus Brødre beboede. Og det stete, at Lamanterne lovede Alma... 387710 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>han sendte ogsaa deres Hustunter frem, som vare Sama. niternes Dottre, for at tale med deres Brødre, og bede dem, ei at ødelægge deres Mænd. Og Lamaniterne havde Medlidenhed med Amuton og hans Bredre, for deres hustruers Skeld, eg odelagde dem ikke. Og Amin- lon ea bans Brødre forenede sig med Lamaniterne; og de vandrede i Drken, for at opføge Nephis Land, da de opdagede Helams Land, hvilket Alma og haus Brødre beboede. Og det stete, at Lamanterne lovede Alma og haus Brødre, at dersom de vilde vise deut Veien, sout førte til Nevhis Laud, da vilde de skjenke dem deres kiv og deres Frihed. Dien efter at Alima havde viist dem Brien, som førte til Nephis Laud, vilde Lamauiterur ei holde deres Løfte; men de fatte Bagter rundt om Hes lams Land, over Alma og haus Brødre. Og de Dorige af dem gik til Nephis Laud; og en Deel af dem vendte tilbage igjen til Helams Vaud, og medbragte Bagternes Hustruer og Børn, som vare efterladte i landet. Dg Lamaniternes Konge havde tilstaaet Amulen, at han fulde være Rouge og Regent over haus Folk, som var udi Helams Land; alligevel skulde han ingen Magt have til, at gjøre Neget imed Lamauiternes Konges Billie. Da det skete, at Amulon vandt Yudest for Lamanis ternes Rouges Diue; derfor tilsted Lamauiternes Konge ham og haus Brødre, at de falde blive beffikkede til Lærere ever haus Folk; ia, over det folk, som var i Sjemtons Land, eg i Sitoms Laub, og i Amutons Land; thi Tamaniterne havde taget alle disse Laude i Besiddelse; hvorfor Vamaniterues Kenge havde beskikket Konarr over alle disse Lande. Og Lamaniterurs Kons ges Navu var Laman, opkaldet efter haus Faders Navu; og derfor blev han kateet Kong Lamau; og han var Kouge over et talrigt Folk; og han bestikkede Lavere af Amulons Predre, i hvert Land, fem hans Fele beſad, og saaledes begyndte Nephis Sprog at blive lært iblandt alt det lamauitiffe elk. Og de vare et oft, fem vare venskabelige imod hverandre; alligevel kjendte de iffe Gnd; ei heller lærre Amulons Brødre dem Noget an gaaende Herren, deres (ud, eller Mose Lov; ei heller lærte de dem Abinadis Ord; men de lærte dem, at de fulde holde Optegnelser, og frive til hverandre. Og saaledes begyndte Lamauiterue at tiltage i Rigdom, og begyndte at handle med hverandre, og at blive store, og bes gyndte at blive et liftigt og et ftogt Folk, 'i Henseende til Verdens Viisdom; ja, et meget listigt Folk, som<noinclude><references/></noinclude> 2hgv6dugot207oq92icbmc64jk8s8vt 104 105011 387711 2026-04-06T16:23:11Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: fandt Bebag i allehaande Ondskab og Plondring, und tagen iblandt deres egne Brødre. Og nu flete det, at Ammlon begoudte at udøve Mou dighed over Alma og hans Brødre, og begyndte at for følge ham, og gjøre, at hans Barn fulde forfølge deres Bern; thi Amulon kjendte Alma, at han havde været en af Kongens Præster, og at det var ham, der troede Abinadis Orb, og blev dreven ud fra Kongen; og derfor var han pred paa ham; thi han var Kong Tamans Up derfaat; dog udo... 387711 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>fandt Bebag i allehaande Ondskab og Plondring, und tagen iblandt deres egne Brødre. Og nu flete det, at Ammlon begoudte at udøve Mou dighed over Alma og hans Brødre, og begyndte at for følge ham, og gjøre, at hans Barn fulde forfølge deres Bern; thi Amulon kjendte Alma, at han havde været en af Kongens Præster, og at det var ham, der troede Abinadis Orb, og blev dreven ud fra Kongen; og derfor var han pred paa ham; thi han var Kong Tamans Up derfaat; dog udovede han iondighed over dem, og vaa lagde dem vist Arbeide, og satte Tugtemestere over dem. Og det flete, at deres Lidelser vare faa store, at de bes gondte at raabe alvorligen til Gud. Og Amuton defas lebe dem, at de fulde standse deres Skrig; og han satte Bagter over dem, til at bevogte bem, at hvo, som blev funden at paakalde Gud, skulde dræbes. Eg Atma og hans Folk opløftede ei deres Rok til Herren, deres Gud, men udøste deres Hierter til Ham; og Han kjendte beres Hjerters Tanker. Og det slete, at Herrens Nest kom til dem i deres Ned, figende: Opløfter Eders Hoveder og værer ved godt Wiod; thi Jeg veed af Pagten, som bave gjort med mig; og jeg vil gjøre Vagt med mit Folk, og frie dem ud af Trældom. Da Jeg vil ogsaa lette Borderne, som ere lagte paa Eders Skuldre, saa at 3 endog ikke kunne føle dem vaa Eders Rygge, ja, medens 3 ere i Trældom; og dette vil Jeg gjøre, at 3 kunne staae fom Widner for mig herefter, og at kunne vide med Wis bre, at Jeg, den Herre Gud, ihnkommer mit Folk i des res Ned. Og nu fete det, at Borderne, som vare lagte paa Alma og hans Brødre, bleve gjorte lette; ja Hers ren styrkede dem, fea de kunde bære deres Border i Diag; og de hengave sig glabeligen og med Taalmodighed i al Herrens Billie." Og saa stor var deres ro og deres Zaalmodighed, at det flete, at Herrens Rest kom til dem igjen, sigende: Bær ved godt Wios; thi i Morgen vil Jeg frie Eder ud af Trældom. Og Han sagde til Ama: Du fal gaae foran dette Folk, og jeg vil gaae med dig, og frie dette Folk ud af Trældom." Da nu ffete det, at Atma og hans Folk samlebe deres æ tilsammen om Diatcen, og toge af deres Korn; ja, den ganske Nat samlede de deres fæ filiammen. Og om Morgenen lod Herren en dyb Søvn falde, paa La maniterue, og alle deres Tugtemestere laae i en overor<noinclude><references/></noinclude> 7mib250f90noqlkwcbi0ytejr2oztne 104 105012 387712 2026-04-06T16:25:59Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: bentlig dyb Sson. Og Alma og hans Folk fore bort Drken; og ba be havde vandret bele Dagen, opfloge de deres Zelte i en Dal; og de kaldte Dalen Alma, forbi ban veiledte dem i Drken; og i Almas Dal ubefte be deres Taksigelser til Gub, fordi han havde været barmhjertig imob dem, og lettet beres Byrder, og havde friet bem ud af rældom; thi de sare i Trelbom, og Jugen kunde befrie dem, uden Herren, deres Gud. Og be opfendte atsigetfe til Gub, ia, alle deres Mænd,... 387712 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>bentlig dyb Sson. Og Alma og hans Folk fore bort Drken; og ba be havde vandret bele Dagen, opfloge de deres Zelte i en Dal; og de kaldte Dalen Alma, forbi ban veiledte dem i Drken; og i Almas Dal ubefte be deres Taksigelser til Gub, fordi han havde været barmhjertig imob dem, og lettet beres Byrder, og havde friet bem ud af rældom; thi de sare i Trelbom, og Jugen kunde befrie dem, uden Herren, deres Gud. Og be opfendte atsigetfe til Gub, ia, alle deres Mænd, og alle deres vinder, og alle deres Børn, som kunde tafe, opleitebe Resten i Lovpriisninger til deres Gud. Og ut sagde Herren til Alma: Skond dig, og kom ab af dette Land, du og dette Folk; thi Zamaniterne ere opvaagnede og forfølge dig; derfor floud dig ud af dette Laud, og Jeg vil ftandse Lamaniterne i denne Dal, at be tomme ifte videre i at forfølge dette Folt. Da det flete, at de fove ub af Dalen, og begave fia vaa Reisen i Drken. Og efter at de havde været i Drken i tolv Dage, ankom de til Barabemias Land; og Kong Moflas modtog bem ogsaa med Glæde. Og nu led Kong Mo Aas alt Folket forfamte fig. Og der var ikke saamange af Nephis Bern, eller saamange af dem, som vare af Nephis Slægt, font der var af Barabemtas Folt, ſom var een af Muloks Efterkommere, og de, fom kom med ham i Drken; og der var ikke faamange af Nephis Folk, og af Barahemlas Folk, som der var af Zamaniterne; ja, de vare ikke halvt faa talrige. Da alt Nephis Fork forfamledes tilsammen, og ligeledes aft Barahemlas Folk, og de vare forfamlede i to Hobe. Og det fete, at Mofias læfte, og lod læse, Beniffs Optegnelser, for fit Folk; ia, han læste Beniffs Folks Historie, fra den Zib, ba de forlode Sarahemlas Land, indtil de vendte tilbage igjen. Og han læste ogfaa Ves retningen om Alma og hans Brødre, og alle deres Lidel fer, fra den tid de forlode Sarahemias Land, indtil den Zib, de kom tilbage igjen. Og nu, da Moslas havbe Left Optegnelserne, var hans Folk, som opholdt sig i Landet, flagne af Forundring ea Forbauselse; thi de vid ste ikke, hvad befulde tænke; thi ca de faae dem, som vare blevne befriede ud af Trældom, bleve de overordentlig glade, Og atter, naar de tænkte paa deres Brødre, som vare bræbte af Lamaniterne, bleve de fulde af Sorg, og fæl dede mange Sorgens Taarer. Og naar de ba igjen tontte paa Guds umiddelbare Godhed, og bans Magt i at frie Alma og bans Brebre ud af tamaniternes Hænder, og<noinclude><references/></noinclude> e2dy86bs4vqmq1jp30dosu91e5yn8tn 104 105013 387713 2026-04-06T16:26:21Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: ub af Trælbom, da opløftede de deres Rest, og opfendte Taksigelse til Gud. Og atter, naar de tænkte paa Laman terne, sout vare deres Bredre, vaa deres sondige og for dærvede Tilstand, bleve de fulde af Smerte og Augest, for deres Sjæles Belfærd. Og det skete, at de, som vare Amulous og hans Brødres Børn, som havde taget Lamaniternes Dettre til Huffruer, vare misforusiede med deres fædres Wan- det, og de vilde ei længer kaldes ved deres ædres Navne; derfor pa... 387713 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ub af Trælbom, da opløftede de deres Rest, og opfendte Taksigelse til Gud. Og atter, naar de tænkte paa Laman terne, sout vare deres Bredre, vaa deres sondige og for dærvede Tilstand, bleve de fulde af Smerte og Augest, for deres Sjæles Belfærd. Og det skete, at de, som vare Amulous og hans Brødres Børn, som havde taget Lamaniternes Dettre til Huffruer, vare misforusiede med deres fædres Wan- det, og de vilde ei længer kaldes ved deres ædres Navne; derfor paatoge de sig Navnet Nephi, at de maatte blive kaldte Nephis Bern, og blive regnede iblandt dem, som kaldtes Nevhiter. Og nu blev alt 3arahemias Folk regs nede med Nevhiterne, og dette fordi Niget ikke var bleven overgivet til Nogen uden dem, som vare at Nephis Slægt. Og na, da osias havde talet og læft for Folket, snskede han, at Alma tulee ogsaa tale til Folket. Og Ama talede til dem, der de vare forsamlede tilsammen. i store Hobe, og han gik fra een Forsamling tif en anden og prædikede for olket Omvendelse og Tro vas Herren. Og han formanede Limbis og hans Brødres Folk, alle te, som vare blevne friede ud af Traldom, at de skulde huske paa, at det var Herren, der befriede dem. Og det fletc, efter at Alma havde lært Folket mange ting, og havde holdt op at tale til dem, at Kong Limbi oustede, at hau maatte blive dobt; og alle hans Fole Buffede, at de maatte blive døbte rgsaa. Derfor gik ima frem udi Bandet, og døbte dem; ja, han døbte dem paa samme iis, som han døbte fine Brødre i Morens Vande; ja, og saa mange, som han debie, hørte til Guds Kirke; og dette var paa Orund af deres Tro paa Almas Ord. Og det fete, at Kong Mosias tillod Alaza, at han maatte oprette Menigheder overalt i hele Sarahemias Land, og gav ham agt til, er bestifte Præster og Læ rere over hver Menighed. Og dette blev gjort, fordi der var saa mange folk, at de kunde ikke alle blive bestyrede ved een Lærer, ei heller. kunde de alle here Guds Ord i een Forsamling; derfor forsamlede de sig tilsammen i fors Tjellige Hobe, kaldte Menigheder; og hver Menighed havde fine Præfter og Lærere, og hver Draft prædikere Ordet, eftersom det var givet ham af Almas Mund; og saaledes, uagtet der pare mange Menigheder, vare de alle een Kirke; ja, den sande Guds Kirke; thi der blev Intet prædiket i nogen af Wicaighederne, uden omven deffe og Tro vas Gnd. Og der var nu fyr Menig<noinclude><references/></noinclude> su4b7oswjf7gx164uddzmdyfxrn9lvy 104 105014 387717 2026-04-06T16:29:47Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: heber i Barahemlas Land. Og det stete, at hvo, som sulkede at tage Christi eller Guds Navn paa fla, iub lemmedes i Guds Menigheder; ea de bleve kaldte Guds Folk. Og Herren ndoste sin Aland over dem, og de vare velfiguede og lykkelige i Landet. Nu stete det, at der var Mange af den opvorende Slægt, der ei kunde forstaae Kong Benjamins Ord, fordi de vare smaae Børn paa den Tid, ban talede til sit Folk; og de troede ikke deres Fadres Udsagn. De troede ikke,. hv... 387717 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>heber i Barahemlas Land. Og det stete, at hvo, som sulkede at tage Christi eller Guds Navn paa fla, iub lemmedes i Guds Menigheder; ea de bleve kaldte Guds Folk. Og Herren ndoste sin Aland over dem, og de vare velfiguede og lykkelige i Landet. Nu stete det, at der var Mange af den opvorende Slægt, der ei kunde forstaae Kong Benjamins Ord, fordi de vare smaae Børn paa den Tid, ban talede til sit Folk; og de troede ikke deres Fadres Udsagn. De troede ikke,. hvad der var sagt em de Dedes Opstandelse, ci heller troede de paa Chrifti Tilkommelse. Og for deres Ban trees Skyld kunde de ikke forstaae Guds Ord; og deres Hjerter bleve forhærdede. Og de vilde ikke dobes; ei heller vilde de iudlemmes i Kirken. Og de bleve et særskilt Folk i Henseende til deres Tre, og forbleve faaledes altid fideuefter i deres kjødelige og soudige Tilstand; thi de vilde ei paakalde Herren, deres Gud. Og nu, f Mosle Regjerings Tid, vare de ikke halvt faa talrige, fom Guds Folk; men formedelst Frafald, iblandt Brødrene, bfeve de mere talrige. Thi det stete, at de bedroge Mange, som vare i Kirken, ved deres smigrende Ord, og forførte dem til at begaae mange Synder; og det blev derfor nødvendigt, at de, som begie Synd og vare i Kirken, maatte formaues af Kirken." Og det flete, at de bleve bragte for Præsterne, og overgivne til Præfterne af Lærerne; og Bræfterne bragte dem for Alma, som var den ypperste Præst. Og Kona Moflas havde givet Alma Fuldmagt over Kirken. Og Alma vidste ikke, hvad han skulde gjøre ved dem; thi der vare mauge Bidner imed dem; ja, Folket stod frem i Mængde, og vidnede om deres Ondskab. Og der var intet Saadant hændet tilforn i Kirken; derfor var Alma bekymret i sin Aland, og han tod dem fremstille for Kon gen. Og han lagde til Kongen: See, her ere Mauge, fom vi have bragt for dig, som ere anklagede af deres Brødre; ja, og de ere blevue grebne i forskjellige Dis gjerninger. Og de omvende sig ikke fra deres Spuder; derfor have vi bragt dem for dig, at du maa demme dem i Forhold til deres Souder. Men Kong Diosas fagde til Alma: See, jeg dommer dem itte; meu jeg giver dem i diue Hænder til at bemmes. Og Almas Aland blev nu atter bekymret; eg ban gik og adspurgte Herren, hvad han fulde gjøre i denne Sag; thi hau frygtede, at hau fulde giøre Uret for Guds Aason. Og det flete, efter at han havde udest fin ganske Sjæl<noinclude><references/></noinclude> oc50ywngtscnnlmx8uoo10fkdj6xcs9 0 105015 388643 2026-04-07T08:37:49Z Uforbederlig 4012 Ny side: <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=306 to=306 header=1 fromsection=Saison16a tosection=Saison16a /> <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=308 to=337 tosection=Saison16b /> 388643 wikitext text/x-wiki <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=306 to=306 header=1 fromsection=Saison16a tosection=Saison16a /> <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=308 to=337 tosection=Saison16b /> mf1fripcz3vhzbbdnlin4sn7g9ojpwv 0 105016 388644 2026-04-07T08:41:37Z Uforbederlig 4012 Ny side: <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=337 to=337 header=1 fromsection=Saison17a tosection=Saison17a /> <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=340 to=350 fromsection=Saison17b tosection=Saison17b /> 388644 wikitext text/x-wiki <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=337 to=337 header=1 fromsection=Saison17a tosection=Saison17a /> <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=340 to=350 fromsection=Saison17b tosection=Saison17b /> ijuatolc8ttafjq2r7uyhfong9gphkr 0 105017 388645 2026-04-07T08:44:08Z Uforbederlig 4012 Ny side: <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=350 to=350 header=1 fromsection=Saison18a tosection=Saison18a /> <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=352 to=375 tosection=Saison18b /> 388645 wikitext text/x-wiki <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=350 to=350 header=1 fromsection=Saison18a tosection=Saison18a /> <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=352 to=375 tosection=Saison18b /> 5cfkwzxjqlj4szan4fz87rdexl51gh4 0 105018 388647 2026-04-07T08:52:07Z Uforbederlig 4012 Ny side: <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=375 to=375 header=1 fromsection=Saison19a tosection=Saison19a /> <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=378 to=405 tosection=Saison19b /> 388647 wikitext text/x-wiki <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=375 to=375 header=1 fromsection=Saison19a tosection=Saison19a /> <pages index="Overskou_Den_danske_Skueplads_Bind_2.pdf" from=378 to=405 tosection=Saison19b /> ezzhsho1z5ilcw7hs2cvz0wkuq86dvd