Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.23 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 58224 394765 310980 2026-04-08T17:54:34Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394765 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||53}}</noinclude>Deserteurer. Deserteurer. 53 Videre see Pardons Patenter, Land Milice, Lands Militair Etat, Spe-Enroullering, Spemili tair-Etat. 1672.27 Febr. Fr. at Mandskabet i Norge ikke maae begive sig fra Landet. 1676.20 Nov. Fr. angaaende de Ryttere og Soldater, som fra Armeen til Sielland uden Forlov sig have begivet. 1677. 7 Jan. Kgl. Brev om de fra Armeen uden Vas og Ufskeed bortvigte Under Officerer og Gemene, it. Forbud, at ingen maae dem huse og hæle eller af Landet føre. --21 Mai. Kgl. Brev, angaaende Officerer og gemene Ryttere og Soldater, som fis fra Armeen entholde. 1684. 23 Febr. Fr. om Underofficerer, Ryttere og Soldater, som uden Bas eller Aseed entvige. 1701.19Febr. Fr. om Passer og Studsmaale it. Forbud paa bort rømmede Under Officerer, Ryttere og Soldater at huse, hæle og føre af Landet paa fremmede Steder. 19 Jun. (†) Cartel zwischen J. Kgl. Mift. zu Danemark c, und J. Großfürstl. Durchl. zu Sol. Holftein 1c. 1703.13 Oct. Fr. om Straf for Under Officerer og Gemeene, som sig uden pas og Afskeed af Riget snige, og dem som dem tilhændegaae; og Belønning for dem, som saadanne Personer tilstedeskaffe. 1732. 4 Jun. Ratific. des mit S. Großbrittanischen Majestät geschloffe nen Cartels. 1734. 13 Apr. Fr. om dem, som fra de til ud-Mard commanderede Res gimenter desertere. 3 Dec. Fr. ang. dem, som desertere fra Armeen i Danmark. 1735. 19 Aug. Wiederhohlte Ordonnance wegen Anhaltung derer deser tirenden Soldaten und Schlaven, samt anderen losem Gesindels. 12 Dec. Fr. om de Deserteurer, som i Kongens Riger og Lande Midler efterlade. 1737. 180.Fr. anl. Desertion og Munderings Forhandling- 1738.31 Mart. Cartel imellem Danmark og Sverrig. 1740. 310. Jgientaget Mandat vom Lediggiængeres og deserte rende Soldaters Examinering, Anholdelse og Indbringelse. 1744. 31 Jan. 1. om Deserteurer fra Land Lægderne i Norge til fremmede Steder. 4 Sept. Ratific. des Cartels mit S. Großbrittanischen Majestät auf 12 Jahre. 1745. 8 Febr. Ratific. des Cartels mit S. Churf. Durchl. zu Cölln auf 12 Jahre. 1759.21 Mart.Ratific. paa det forlængede Cartel med Hs. Storbritt. Majestæt og Churf. Durchl. til Brunsvig-Lyneborg. D 3 1763.<noinclude><references/></noinclude> k8e92gbhf7k36lqtyrapy8cyx96tiqw 104 58260 394766 392538 2026-04-08T17:54:36Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394766 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||89}}</noinclude>Geistligheden 2c. A. 89 1696.23Maj.Fr. at afsatte Præster ei maae forrette nogen geistlig Tieneste paa Landet eller i Kiøbstederne, uden i sær Tilfælde med Biskoppens Samtykke. 1697.23 Nov. Forbud at fremmede Studentere ei maae undervise Ungdommen, ei heller de eller andre prædike i Kiebste derne uden Testimoniis fra Universitetet; samt om rele gerede Studentere. 1699.21 Jul. Patent om den nye Psalmebogs Indførsel, samt Pri fen paa samme. -9 Dec. Fr. om Moderation i Taxten paa den nye Gradual- og Kirke Psalmebog. 1700, 23 Oct. Fr. om Vocation til Prædike Embedet. 1701.19Febr. Fr. om Passer og Skudsmaal, m. v. 1707. 1 Aug. Fr. om Examinibus og Vocation til Prædike Embedet i Danmark og Norge. 1717. 9 Jul. Anordn. ang. Evittighederne mellem Præsterne i Kiøbenhavn og Garnisons Præsterne. 1721.28Mart. Instruction for Præsterne ang. de i deres Sogne op rettede Skoler. 1724.8 Febr. Reglem. og nærmere Forklaring ang. Tvistighederne mellem Sognepræsterne samt deres Medtienere i Kigbenhavn og Garnisons Præsterne sammesteds om deres Embeds Forretning. 1728. 9 Jan. Fr. hvorledes med Huus Capellaners Bocation, samt Subsistence i Embedet herefter skal forholdes. 1730. 24 Febr. Fr. at Omslags Terminen for N. Jylland kal begyndes næ fte Fredag efter Paaske, og at Foraars Provßtemedet for Viborg Stift aarlig fal holdes den forfe Onsdag efter Midfaste Søndag. 1733. 7 Det. Anordn. hvorved al Sfienden og Larmen paa Prædikestotene, især imod de faa kaldte pietikter, forbydes. 1735.12Mart. Fr. om Sabbatens og andre hellige Dages tilbørlige Helligholdelse, og den hidindtil derved foreløbne Miss brugs Afskaffelse. 23 Dec. Fr. om noiere Kirke Disciplin mod fcandaleuse Synder 1736. 13 Jan. Fr. ang. Confirmationen. 28 Apr. Instruction for Catecheterne ved Bremmerholms Menig hed i Kiøbenhavn. -28 Apr.Anordn. anl. den sædvanlige Ben til Høimesse efter Præs Diken. --2 Nov. Fr. ang. Attefferne, fom Professores Theologiæ og Biskopperne aarlig skal indsende til Cancelliet om deres Lærdons og Levnet, som fege Præste-Embeder. 14 Dec. Fr. hvorledes Bonderne paa Landet maae holde Bryl lupper, Trolovelser og Bornedaab om Son og Hel ligedage, 85<noinclude><references/></noinclude> gxzx4h3jad0wchbcb0897gu6r0v3jzy 104 58659 394829 285796 2026-04-08T18:13:06Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394829 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1648.||17}}</noinclude>Fr. om Skydsfærd 13- §. 14.) Om nogen 24 Dec. Kiendelse, naar fandant klages. herefter findes, som vil lokke eller true sig fordring, fab til, som tilforn Feet er, eller flager og trager Bøns derne, tager læder eller andet Hestetoj fra dem, uden Villie og Betaling, bruger Passer langer, end lovligt er, afhænder dem til andre at bruge, eller tager flere med sig i Følge og befordrer videre, end Passet lyder, saadanne og andre modtvillige Personer, saadant giøre, skal alvorligen Straffes uden Forstaansel, andre til Exempel, og hendes Dem paa, eftersom Forseelsen findes stor til, saasom enten at gaae paa Bremerholm her i Riget en vis Tid, eller andre Orter i Norge ved Bergverkerne at giere Arbejde, enhver efter sin Forseelse og Dommens Indhold, som der skal sens des frem med dem (cfr. Fr. 20 Aug. 1784. II Afd. 8 §). 15.) Ingen maae belasse Benderne med noget tungt Tyns gegods at føre, være sig Adel, Fogder eller andre, ej Møllestene, Saug: Tommer eller andet saadant uden billig Betaling, med mindre det er deres egne Bender paa en passelig Vej med passeligt Las, eller man haver det i Bøn dernes Minde, eller Lensmandens særdeles Bevilling derpaa, for nogle visse Aarsagers Skyld, naar noget tungt Gods og saadant udi Skydsfærd fulle føres (See Fr. 20 Auz. 1784 III. Afd. 12 §). 16.) Solv.Verks, Jerno og Robber Verkets Tienere bør ingen fri Pas at nyde, uden nogen sig selv fra Verket paa lange Rejser agter at begive, og beviser sig dertil at være forløvet af dem, som ved Verkerne have at commandere, da søge den næste Lensherre om tilbørligt Rejse: Pas og ikke anderledes at forpasses. 17.) Ingen Præstemand, Capellon eller Geistlige maae udgive noget Rejse pas til Sydsfærd og saadant Fordringskab forpasse, uden hvoringen Lensmand er saa nær, da maae Fogden skibbruden Mand forpasse, hvilke Passe dog ikke videre skal giclde, end til næste Lends mand eller næste Fogderie, hvor ikke Lensmændene refidere; 1. Deel. Meu<noinclude><references/></noinclude> mrwxi4etqr7ruzs8d7moo07xvsde99e 104 58931 394827 323804 2026-04-08T18:12:20Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394827 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1683.||289}}</noinclude>Krigs Art. Brev XI Cap. 141s148 §. (Cfr. Kr. Art. 177 § *). 142.) Alle Passe: 9 Mart. volants, eller de, som til Mynstringen eller en Tid lang lade sig leie og bruge til Bedragerie, og saaledes ved Mynstringen fiendes og befindes, skal uden videre Proces 1ste Gang løbe Spidsrod, 2den Gang af Bodelen pidskes, og om nogen saaledes 3die Gang befindes, straffes paa Livet. 143.) Med Krigsfolkets Armatur og Mun dering skal det efter de derom udgivne Frr. forholdes; og sal Commissarierne ved Mynstringen eftersee samt anteg ne, om den er dygtig i Følge Frr.; Og dersom nogen da skulde heri findes efterladen, og ei, som det sig bør, tils fulde nødvendig forsynet og udrustet, skal han derfor strafs fes paa sin Solds Afkortelse, og derforuden efter Sagens Beskaffenhed lide paa Kroppen. 144. Med Coms pagniernes Antal eller Styrke, samt Complettering, Refryttering og Remontering skal det forholdes efter Capis tulationerne og de Kgl. Ordinantser. 145.) 500, som ei anvender Rekrytterings-Pengene, eller Remonterne ei uddeler, skal, foruden saadanne annammede og indbeholdte Penges Erstatning, have forbrudte Bestillingen 03 Wren (Cfr. Kr. Art. 174 og 1779 samt 6-4-12). 146.) Officererne skal og under deres Bestillings Fortabelse anvende tilbørlig Flid at undervise de unge Soldater i Exercitie 1 paa den af Kongen forordnede Maade, samt de gamle deri øve og vedligeholde. 147) Ingen Krigs Commissarius maae under Livs og Æres For tabelse tage Penge eller Gaver for at delge de ved Myn ftringen befindende Mangler. 148. Ingen Krigss Commissarius maae i Mynstringen, særdeles ved Garnis sonerne og i Fæstningerne, lade nogen Soldat passere, Hvis Navn ei 8 Dage tilforn hos ham er enrolleret, og 2 (*) Samt Rescr. 21 Sept. 1763. Sol 1. Deel.<noinclude><references/></noinclude> g24bngox1spg26k1hpxddwg3uuz7o5y 104 59232 394828 382246 2026-04-08T18:12:24Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394828 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1690.{{Afstand|3em}} 590||}}</noinclude>Fr. om Passer p. frie Fordringskab 1-2 §. 5 Apr. Gr. At forekomme ben derved foreløbne Misbrug, ved det at Bønderne paa de fleste Steder cre tilsagte og forskaanede af Betienterne efter egen Villie; flere Vogne paa cengang tilfagte, end behøvedes; de tilsagte ikke alle fremkomme; og de, som have mødt, i Fleng blevet optagne. 1.) Ingen Passer paa frie Fordringskab maae for gyldige passere, uden de alene, som af Kongen Selv ere underskrevne, item de, som af Ober:Jægermesteren til Vildtets Befordring til Hof-Spiisnings Forng denhed udgives, og de, som de Deputerede ved Land: Etaten til Militiens og Troppernes Forflytning, naar et Regiment eller Compagnie skal marchere, udstæde; og maae ingen, hvo det og er, uden han med saadant Pas er forsynet, nogen frie Vogn eller Forspand fordre eller begiere, langt mindre sig med Magt tiltage, saa fremt baade den, som saaledes frie Vogn eller Forspand bekommer, og den, som ham det forstaffer, ikke hver vil give til Straf for et forspand 10 Rdlr, og for en frie Vogn 5 Rdlr; Og paa det Bonderne ei stal opholdes, naar noget Compagnie eller Regiment stal marchere, og derover forsømme deres Arbeide, saa have de Deputerede ved Land-Etaten derhen at see, at arch Routerne ei udfærdiges eller Vognene derefter bestilles, 2.) Amtførend til den Tid Folket skal marchere. mændene, enhver i sit Amt, skal lade, efter den ham af Amtskriveren givne Designation paa Hartkornet af hver Bye eller eculig Sæde udi hvert Sogn, forfatte et rigtigt Gaardetal, hver Gaard til 8 Tønder Sartk. efter den nye Matricul beregnet, paa det at, naar Hof= Foureren med Hof: Marstalks Rullen ankommer, han da stray kan udtegne, hvor mange saadanne Gaarde af hvert Sogn, foruden Præsternes, Forpasternes og Herredsfogdernes, til Kongens Reises Befordring behoves; dog<noinclude><references/></noinclude> h1cilyoi01smuopiljw7gqqez7bvgo9 104 59349 394824 392171 2026-04-08T18:11:29Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394824 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1694.||707}}</noinclude>Post Ordning 11 §. undtagen) betales og frigisres til Christiania, og 25 Dec. Breve fra de andre Provintser og udenrigs Steder ffal betales til Khavn; Men hænder det sig, at nogen Breve fra fremmede Steder komme til Postmesteren i Hamborg, som ikkun der til Staden ere betalte og ei til Khavn frigiorte, da skal han dem dog annamme og med Posten til Khavn forfende, paa det Postmesteren i Khavn dem videre kan befordre, og, hvor han det best eragter, lade sig betale den Porto, som skulde betales fra Hamborg og herhid. Saa al og alle norske Breve, som gaae til Khavn (de alene undtagne, som gaae fra Christiania, Mos, Friderichsstad og Friderichshald), betales og frigiøres til Christiania; men de, som gaae videre end til Khavn, skal, ligesom de danske Breve, til deres behørige Steder betales, hvorfore den ene Postmester skal være pligtig til at giøre den anden god Rigtighed (See Fr. 31 Dec. 1734. II, III og IV, og Fr. 13 Dec. 1743. III og IV). Ang. de agende Poster mellem Khavn og Hamborg (See Pl. 21 Jun. 1777 og Taxt 23 Febr. 1788). Messageren skal svare til alt, hvis ham betroes, og det til fine behørige Steder vel forvaret for Regn, saafremt det ellers er vel indpakket, levere eller, om noget deraf bortkommer, betale dets Værd; dog, dersom han offentlig blev udplyn dret eller røvet eller leed Speskade, skal saadant ham ikke tillægges; Og paa det alting kan gaae des rigtigere til, saa skal bemeldte Messagerer, saavel i Hamborg som her paa hvert Sted, holde en rigtig Protocol, som af General Postmesteren eller den, som Directionen haver, skal være igiennembraget og forseglet, hvorudi enhver af dem, naar han skal reise, rigtig skal indføre alt, hvad ham til Befordring af nogen betroes, og det med enhver Pakkes Mærke og Addresse, samt mælde, hvad der er angiver at være i Pakken, og af hvem han det 9 y 2 har<noinclude><references/></noinclude> 8apkh9dez9c9duey46zisca1im16sng 104 59452 394802 380346 2026-04-08T18:07:40Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394802 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1701.||37}}</noinclude>Tractat med Nederlandene 32 33 §. vilegier og Rettigheder, som Staderne i Nederlandene 15 Jun. efter den Spiriste Iractat og ellers af de forrige Kon ger i Danmark ere med forlenede, eller af Kongen Selv tilforn ere udgivne, al ingenlunde eragtes ved denne Tractat at være forkortede eller paa nogen Maade at have lidt nogen Prejudice, ligesom ogsaa alle forrige med Staten giorte Tractater hermed fornyes, for saavidt som de ikke imodsige denne Tractat. 33.) Denne Trac tats Ratification skal udveries i Khavn tilligemed den af den Defensive Alliance, som iligemaade er fluttet i Dag; og skal, 2 War for denne Tractat erspirerer, Kons gens og Gen. Staternes Ministre komme tilsammen for at aftale om sammes Forlængelse. Denne Tractat ere og vedføiede: a.) Extract af Told Rullen 1691 ang. Told- Betienternes Skriver Penge. Sce Told R. 1768. 4 Cap. b.) Anordning for Toldbetienterne i Øresund, hvad hver for sig herefter af hvert igiennem Sundet passes rende Skib maae oppebære, nemlig: Told Directeus rerne Rdlr; de 4re Told: Rammererere à 1 Ort, tilsammen 1 Rdlr; Segltrykkeren, som tillige anskaf fer det stemplede Papiir til Passet, og Tofdboebuddet, som tilsiger og advarer, naar Skipperne ankomme og el lers naar noget paa Kongens Vegne forefalder at forrette, nyde tilsammen og for det stemplede Papiir i alt Rdlr. Hvorefter Vedkommende sig have at rette og for Skade at tage vare, faafremt de i en eller anden Maade oppes bære videre, end forskrevet staaer. Og skal dette Patent til alles Efterretning i Toldkammeret findes opslaget. Caasom de Skippere og Baadsfolk, som med Hollandske Stibe passere igiennem Sundet, have hidindtil nydt et vist Tantum per Cento af hvert Skib og dets Ladning til den Presundske Tolds Betaling, under det Navn af € 3 Baads<noinclude><references/></noinclude> dbclt3nphx99quu7hdqm7kl1r38wg7x 104 59555 394800 378478 2026-04-08T18:07:01Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394800 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1707.{{Afstand|3em}} 140||}}</noinclude>Fr. om Skifter 2c. efter Officerer. 30 Apr. hvorunder den Afdøde har staaet, som Rettens: Betiente 13 Maj. af den commanderende Officeer have at begiere; men er den Afdøde af hsiere Charge eller ej sorterer under noget Regiment, have Rettens Betiente sig hos Gen. Auditeuren at angive, som Kgl. Resolution derom ind Henter. Fornævnte 2de Militair Betiente skal være ved Forseglingen saavel for at tage til sig alle Carter, Afrideninger og Desseiner samt Instructioner og Bes falinger, som efter ham findes og af Kongen eller den commanderende Chef ere udgivne, som for at paaagte, efter Chefens for Regimentets eller Compagniets Vegne giørende Prætentioner, dets Interesse. De Skifte og Auctions Salarier, som ved disse Stervboer falde, deles i de lige Dele mellem de civile og de adjungerede Militaire Betiente. Forefalder noget, som egentlig funde henhøre til det Militaire Væsen, sal sligt af Clifte Forvalterne til Krigs Retten henvises, der fors derligst at afgiores, paa det Skifterne ej derover uden Aarsag skal opholdes. (See Fr. 14 Jul. 1730 *). P. 27. Fr. Ang. de Misbruge, som foregaae paa Konge Reiser, og ellers om Reisernes Befordring med Forspand og Vogne (i Danmark **). Cancel. p. 29. Nviere bestemt ved Pl. 15 Jan. 1723 09 13 Oct. 1728. (***). (*) Cfr. Rescr. 13 Nov. 1722. 1.) (**) I Saml. af Frr. er denne Fr. ved en Troffeil dateret 13 Mart. (cfr.). (***) Tillige er det ved Resol. 15 Sept. 1734 befalet: at det Fordringskab, som herefter, saavel til Kongens egne Reiser som ved Durchmarscher og i andre Tilfælde, efter frie Passer kan forefalde, fremdeles i Kongens Riger og Lande fal anskaffes i Folge de forhen om slige Befordringskaber udgivne For<noinclude><references/></noinclude> 478uv3j72tedr423nxzeawvun5c9jyy 104 59648 394801 356684 2026-04-08T18:07:36Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394801 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1708.||233}}</noinclude>Fr. om Korn Slatten i Dmk. Fr. Om Korn fatten i Danmark for 1709. 15 Oct. P. 65. Forbud paa vedes og vede Meels Udførsel 22 Dec. af Danmark. p. 67. D 1709. Fr. Om Matricul fatten . i Danmark for 4 Jan. 1709. P. 3. Forbud paa utilladelig Fiskerie pan de til Riber og 16 Febr. Hadersleb Amter hørende Østers Banke. (ece Fr. 26 Febr. 1720). P. 5. P. 7. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1709. 23 Mare. P5 For men forgieves, have formanet dem at være stille og roc lige) skal arresteres og til Raadhuset i et særdeles Kammer henføres; hvorfra, efterat det er blevet bekiendt, hvem de ere og hvad de betiene, deres Herrer, om hvis passeret er, strax ffal underrettes; paa det at de saadanne deres Betiente kan lade afhente og selv efter Befindende Justitien over dem administrere. Tillige befaler Rescr. 29 Dec. 1758 (til Stiftamtmændene i Danmark og Norge): Nt da adkillige Haandværks-Evende og Drenge samt andre, naar de finde for godt at forlade deres Tie neste, men ikke fan komme bort uden Pas, lade sig af en eller anden af de ved Hoffet sig opholdende fremmede Ministre meddele Vasse, for dermed at bortreise, uden at enten deres Meftere eller andre, som til dem maatte have nogen Slags Prætenfion, fan faae det at vide; Saa skal Stiftamtmændene (efterdi flige of bemeldte de fremmede Ministre til saadanne Verfoner, som ikke ere de res egne underhavende, udgivne Passe alene kan gielde i den Herres Land, bois Minißer samme bar udlædt) ved samtlige Magißrater i Kiebfladerne samt Færgeman dene i deres Stifter lade feranstalte, at lige bortreisende Personer ikke tillades at passere Siebladerne, galnin gerne eller ved Færge Stederne overføres, uden at kunne forevise vedkommende vrigheds Pas paa det Sted, hvor de ere reifte fra; Og haver Kongen ligeledes Land og Sec. Etats. Krigs. Cancelliet fligt til f. terretning og forneden Foranstaltning, for saavidt sams mes Departements kunde vedkomme, ladet bekiendtgiece.<noinclude><references/></noinclude> dwri9o4fyzt1jy44zlmowb0sc0v4921 104 60512 394799 295829 2026-04-08T18:06:59Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394799 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.||509}}</noinclude>Com. Tractat med Frankrig 4-9 §. tilstaaes nogen anden Nation, skal og de Franske ligeledes 23 Aug. 5.) Af Franke Undersaatters Varer, som nyde. paa Engelske, Svenske eller Hollandske Skibe føres, Skal i Sundet og Belterne betales, ligesom de i franske Skibe vare indladte; dog at det med gode Certificatser (være sig fra franske Steder eller andre Steder i Østersøen) bevises, at 6.) Varerne ei andre end franske Undersaatter tilhøre. De Franske skal af deres Gods og Varer i de Danske Lande ei erlægge større ind eller udgaaende Told end Danske Undersaatter. Samme Frihed have og de Dan Saa ere og disse frie for at 7.) Fran ske i de franske Lande. fvare Fragt: Tolden, so Sous af Tenden, i alle Tilfælde, undtagen (som det for Hollænderne og Hanse-Ste derne er regleret), naar de i en fransk Havn indtage Vas rer, at udloffe i en anden fransk Havn. ste, som besøge Danske Lande eller sig der opholde og handle, stal et betale anden Told end Danske Undersaatter; Jligemaade skal de Danske i Frankrig ei erlægge anden Told end de Franske. 8.) Told og Paalæg maae paa ingen af Siderne under noget Paaskud forhøies, saa længe denne Tractat vedvarer, som er i 15 2ar, til den 23 Aug. 1757; Og skal begge Kongerne et Nar for denne Termins Forløb forenes om at forlænge den. 9.) I disse 15 Aar skal alle Franske Skibe og Varer i Suns det ei visiteres; Men man skal aldeles troe Skipperne, naar de forevise lovlige Breve, hvormed de sig fan have forsynet, for at tiene til Passer, og at forklare, hvad Told de bør betale; Og saasnart samme er betalt, maae de frit uden videre Ovhold bortseile, og ere de ikke engang pligtige at arretere sig ved Khavn paa Drooghen. Men befindes nogen at ville giøre nogen Svig eller Underslæb i flig Told til Kongen af Danmark, da skal den Franske Konge paa Anmodning søge sligt at forekomme og af al Magt at forhindre, saa at Kongen af Danmark Net og Billigs<noinclude><references/></noinclude> 51e4i78mu6s9cb4kk7aox3qrd9sy1xp 104 60722 394804 323716 2026-04-08T18:08:11Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394804 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1747.{{Afstand|3em}} 48||}}</noinclude>Regl. für d. Infanterie 111B.27C-1VB.15€. 28.) Om de Syge. P. 424. 19 Apr. faldte Frie-Folk. p. 421. 29.) Om Arrestanterne. p. 427. og de dem meddelende Tilladelser eller Frie-Sedler. p. 428. 26 Apr. I Maj. 30.) Om de Gifte 4.) Om 5-) Om IV Bog.) Om Regiments: og Compagnie Bogerne, Protocoller, Journaler, Ruller, Lister, Attester, Passe, Afskeder, Avitteringer og Bereg ninger 2c. I Cap.) Om Negiments Bøger og Pro tocoller. P. 435. 2.) Om Compagnie: Bøger. p. 443- 3.) Om Journaler. p. 450. Rosterne og Commandeer: Nuller. p. 453- Rullerne. P. 456. 6.) Om Listerne. P. 473. Om Præsentations-Sedler. p. 488. tulationerne. P. 497. 9.) Om alle Slags Attester (*). P. 499. 10.) Om Passer. p. 513. Om Afskeder. P. 517. 12.) Om Adjutanternes ugentlige Rapporter. p. 522. 13.) Om alle Slags Beregninger. P. 523. 14.) Om de maanedlige Avance og Lonnings Qvitteringer. p. 525. Om Kasse Beregningerne. p. 526. 7.) 8.) Om Capi- II.) 15.) Til Slutning er anført: 58 til Infant. Regl. 3die Deel, men især til sammes IVde Bog, henhorende Tabeller og formularer. Forbedrings Poster i Sundationen for den civile Enke Kasse 30 Apr. 1736. p. 181. Fr. og Reglement ang. de Algierske See- Passe. [Gen. L. Oec. og Com. Colleg.]. p. 31. Notere bestemt ved Pl. 26 Febr. 1781, 21 Jan. 1782, 14 Apr. 1783 09 3 Jul. 1793 (**). Gr. Da det i Freds-Artiklerne med Republiqven Algier er bleven stipuleret, at de Skibe, som tilhøre Ron- (*) Cfr., i Henseende til 9 Cap. 2 Art., Rescr. 3 Dec. 1763. 3 §. (**) Cfr. Dec. Coll. Br. 16 Mart. 1748.<noinclude><references/></noinclude> bfulzmc54onzsmyk8ye9jbs708zsw9g 104 60723 394805 295887 2026-04-08T18:08:17Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394805 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1747.||49}}</noinclude>Regl. om de Algierske See-Passe 1-3§. Kongens egne Underseatter, med særdeles Spe Passe I Maj. skal være forsynede, hvorved de deres Fart og Reise, uden af de Algierske Skibe og Krydsere at blive forhin drebe, overalt sikkert fan fortsætte; saa er, til deslige Sse Passers Rigtighed og al Misbrug at forekomme, følgende befalet: 1.) Alle Algierske Toe-Passe skal af Gen. 2. Occ. og Commerce: Collegio alene udgives, som tillige tilseer, at denne Fr. efterleves, paa det den ved Freden med Algier intenderede Sikkerhed i Negocen og Svefare ten for Undersaatterne i alle Tilfalde kan befordres og 2.) De befæstiges. (Cfr. Fr. 21 Aug. 1747). Stibe, som med Algierske Soepasse forsynes, kai vire kelig tilhøre Kongens egne Underseatter alene, og for deres Regning equiperes, saa at (undtagen de i ten Middellandske Spe fra Sted til andet ved forefalden Leilighed tagne Fragter) ingen Fremmed derudi maae have mindste Andeel, med mindre han sig forhen i de Kgl. Lande som Undersaat har nedsat, og der i 3 Aar heldt Dug og Disk. 3.) Ligesom det derpaa ganske og aldeles ankommer, at Stibene tilhøre Kongens egne Undersaatter alene, og for deres Regning eqviperes, saa Skal til saadant at bevise, naar et Algiers Soepas forlanges, de 2de største Skibs Redere (hvorunder skal være indbegreben den, som Skibets Correspondence fø rer) fremvise et fra de samtlige Nedere underskrevet Rederie Brev, og deraf give videmeret Copie med hosføiet Efterretning, hvor Nederne boe, hvornæst de aflægge Deres corporlige Bed, at de ingen flere Redere, end de i den overleverede Efterretning anførte, vide eller kiende, saa og at Skibet ganske og aldeles tilhører Kgl. Danske Undersaatter alene, og for deres Regning eqviperes, samt at ingen fremmed Puissances Undersaat directe eller indirecte deri nogen Andeel haver.; da de tillige skal give IV. Deel. D eit<noinclude><references/></noinclude> 8yuscvdlgk5fdu81cya4v8qu7g9wvcv 104 60724 394806 307464 2026-04-08T18:08:19Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394806 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1747.{{Afstand|3em}} 50||}}</noinclude>Regl. om de Algierffe See-Passe 3-4 §. I Maj. en af dem underskreven eedelig Attest eller Caution efter nedenstadends Formular (*). Paa samme Tid sal eg Skipperen, som Skibet skal føre, hvorpaa Passet forfanges, aflægge corporlig Eed, at han Passet i ingen Maade vil misbruge, men i alt rette og forholde sig efter denne Frs Bydende. Disse Rederie-Breve og Reverser Skal til hvert Steds Magistrat indleveres, samt Eeden for dem aflægges, som det derefter til Gen. Land Dec. og Commerce Collegium strat indberetter, og Reversen samt videmeret Copie af Rederie Brevet indsender, og hvorfra dem, naar alting rigtig befindes, Soepasset skal vorde meddeelt. 4.) Foregaaer nogen Forandring med Rederiet, medens Skibet er paa Reisen, enten ved Kieb, Salg eller Arv, saa at de Redere, som efter Rederie-Brevets Indhold Skibet tilhører, nogen Part i Skibet fil en anden skulde fælge, eller og, at en Part i Skibet nogen ved Arv kunde tilfalde, da skal de 2de princis (*) Vi undertegnede 2de Hoved Redere udi Stibet N. N., hvorpaa vi under denne Dags Dato af det Kgl. Gen. Land Dec. og Commerce Collegio et Soc-Pas til Sif kerhed for de Algierske Krydiere have erholdet, declarere na herved enhver for sin paa det kraftigste forsikre, ikke atene at fornævnte Stib N. N. 05 og de øvrige udi det producerede Rederie Brev anforte Redere og Sigl. Danske Underiaatter alene og ingen anden tilhører, samt at ingen fremmed derudi hverken directe eller indirecte nogen Andeel haver; men endog tilforbinde os end ndermere hermed, at Bi det forbemeldte os meddeelte Soe Was verken skal udlaane, bortleie, pantiætte, fælge eller til noget fremmet eller indenlands Stib, undir hvad Prætert det være funde, overlade, ligesom vi og love on torfffre, at alt, hvis udi D. Kgl. Majest. allern. udg. Reglement af 1 Maj. 1747, angaaende de Algierske Soe-Passe, findes anordnet 03 befalet, af os i alle optænkelige Maader noie og fuldkommen tal vorde efterlevet og iagttaget; Til ydermere Befræstelfe underkaste Vi os, entver for fig, vores perfoner, Gods og Fors mue til fuldkommen Forsikring herudinden. Saa sandt hielpe os Gud og hans hellige Ord. (Cfr. Dcc. Coll. Br. 30 Mart. 1790).<noinclude><references/></noinclude> tscgmdu8eb8incye1bbc5y0b70wx15d 104 60726 394807 288562 2026-04-08T18:08:21Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394807 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1747.{{Afstand|3em}} 52||}}</noinclude>Negl. om de Algierske See-Passe 5-7 §. I Maj. saa stal til den Ende de tvende principaleste Redere af eta Hvert saadant Skib, foruden hvis dem i forestaaende Artikler er paalagt, endnu med corporlig Eed for Magi Straten forsikre, at de det udtagne Das til intet andet, end der Skib og den Skipper, for hvilke det er forlangt, Skal bruge, ligesom og denne Skipper ved hans Hiemkomst med Eed sal bekræfte, at Passet til intet andet fib er brugt eller af ham afleveret. Der Skipperen paa hans Reise, da skal den, som Stibet i hans Sted fører, denne Eed ved Skibets Tilbagekomst for Stedets Magistrat aflægge, som igien derom indsender deres Attest til Gen. L. Occ. og Com. Collegium. 6.) Disse Soepasser skal kun gielde for een Reise, at regne fra den Tib, at Stibet, hvorpaa Passet er taget, er gaaet under Seil, og indtil det igien i de Kgl. Lande er tilbages kommet, da Skipperen inden 8te Dage efter hans hiemkomst imod behørig Beviis indleverer Passet til vedkom mende Magistrat, som det til G. 2. Dec. og Com. Collegium indsender; Forsømmer Skipperen saadant, skal han derfor i 500 Rdlrs Strafbeder være forfalden. (See Pl. 3 Jul. 1793). 7) Dersom et med Algiersk Soepas forsynet Skib sælges og afhændes paa et fremmed Sted, imedens Reisen varer, da skal Skipperen Passet igiennemskiere og saaledes caffere, og det, med behørig Beviis in duplo, aflevere til den danske Minifter, Agent eller Consul (om nogen der befindes), som det ufortevet til Gen. L. Dec. og Com. Collegium indsender. Desuden skal Skipperen sende en af disse Qvitteringer til den Reder, som Skibets Correspondence fo rer, hvilken den til Magistraten imod behørigt Beviis overleverer, for i Gen. L. Occ. og Com. Collegium at vorde indsendt; men sælges Stibet paa saadant Sted, hver ingen dans Minister, Agent eller Consul befindes, da skal Skipperen i Overværelse af sine Skibsfolk over<noinclude><references/></noinclude> gnm2k7koyuk62g8wjxa1mjn3uffpyi8 104 60727 394808 356704 2026-04-08T18:08:23Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394808 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1747.||53}}</noinclude>Regl. om de Algierske See-Passe 7-11 §. oversiere Passet i 4re Dele, og disse Stykker med Skibs: 1 Maj. folkets vedføiet eedelig Attest, der tillige skal indeholde paa hvad Sted Skibet er solgt, uafortovet ti! Correspons dence-Rederen indsende, som samme strax til Stedets Magistrat overleverer, for at tilstilles Gen. L. Oec. og Commerce Collegium imod Beviis. Forsømmer Skipperen det ham her befalede, bøde han derfor 500 Rdlr. 8.) Skulde et Skib, som har Algiers Soepas, under Veis forulykkes, og Saepasset derved borte bliver, da kal Skipperen i hans derover givne Erklæring under Eed bekræfte, at Passet med Skibet aldeles er bortebleven; men skulde Passet uagtet saadant Skibbrud være salveret, Undergaaer da skal han sig dermed forholde efter 7 §. Skibet ganske med Skibsfolket, saa skal Correspondences Rederen det til Magistraten indberette, for at tilkiende gives Gen. 2. Dec, og Commerce Coll. 9.) Alle disse passe skal være nummererede og i Bredden indført Datum, naar Eeden af begge de principaleste Redere samt Skipperen er aflagt, og skal ved Gen. L. Occ, og Commerce Coll. en 23og indrettes, hvori indføres, naar disse Passe udgives og igien tilbageleveres. 10.) Jna gen maae noget Algiersk Pas udlaane, pantsætte eller bortsælge, men samme skal i ingen Slags Maade af an dre bruges, end af Kgl. Undersaatter, som virkeligen ere Nedere udi det Skib, hvorpaa Passet er udtagen. Hvo herimod handler, betale i Straf 5000 Solr, og desuden erstatte de øvrige Redere, som ikke i denne Fors seelse ere deelagtige, al den deraf flydende Skade og Ulampe. 11.) Forfalsker nogen, hvo det og er, et Algiers Soepas, eller det i andre Maader til frema mede Undersaatters Skibe og Tieneste misbruger, hvorved de Kgl. Undersaatters Handel og Socfart til langtfraliggende Steder kunde sættes i Usikkerhed, da skal faas dan en som en Lands-Forræder paa Liv, Ere og Gods 23 straf<noinclude><references/></noinclude> ge29n6xfjn0y85l028qvtm9a88g6h10 104 60781 394803 360390 2026-04-08T18:07:42Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394803 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1748.||107}}</noinclude>Pl. ang. fremmede Jeder ic. 1-3 §. Khavn eller andre Steder i Danmark, i hvad Pas han end 16 Dec. fra fremmede Steder medfører. (See Pl. 23 Jan. 1750). Og maae ingen af de Joder, som ere bevilgede at boe i nogen Kiøbstæd i Danmark, og sammesteds have taget Borgerskab, overføres og komme til Sielland, uden han med sig bringer Øvrighedens paa det Sted, hvor han boer, deres rigtige Reise: Pas og Beviis, at han er reist i sit lovlige Vrinde, og Stedet samt Tiden deri er determineret, hvorhen og hvor længe ban agter at reise. 2.) Ankommer nogen fremmed Jøde uden Leide Brev hemmelig til Khavn enten til Lands eller Vands, da skal de ldste for den Jodiske Nation i Khavn, saasnart han ankommer, strax melde det for Magistraten og Politiemesteren til behørig Action va Strafs Undgieldelse efter 3-20-1 og, i Mangel af den der dicterede Mulet, med Fængsel og Arbeide i Citadellet efter Pl. 9 Sept. 1726. Og saafremt de Ældste det ikke efterleve, skal de paa den Skyldiges og der ganske Nations Vegne betale for saadan uprivilegeret Person den Straf, fom 3-20-1 befaler; Men ders som nogen af de i de andre Kiøbstæder i Danmark med Kgl. Bevilling boende Jøder eller Jodiske Tienestefolk hidreise uden Øvrighedens Reise Passer, eller opholde sig her længere, end i Passet er mentioneret, at de til deres lovlige Erinde nødvendig behøve, skal de med første Skids Leilighed tilbagesendes til det Sted. hvorfra de ere komne, 03 de 2idste paa den ganske Nations Vegne betale saavel de derpaa medgaaende Oma kostninger, som deres Underholdning her imidlertid; Og saafremt den Skipper, som mod dette Forbud har hidført dem, kan antreffes, skal han efter Fr. 10 Dec. 1745 uden Betaling bringe dem tilbage igien. 3.) Enhver Jøde skal opholde sig paa det Sted, som han har Leide Brev og Borgerskab paa, og ei uden nyt Leide Brev<noinclude><references/></noinclude> dvohwsa07yvfeikwz7yf7f61x86hpph 104 61283 394809 289133 2026-04-08T18:08:29Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394809 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1760.{{Afstand|3em}} 608||}}</noinclude>7 Jan. Fr. om Gen. Toldkammeret. Gr. De dette Collegium tillagte Sager ere formes delst Forretningernes Mangfoldighed og til deres Hastigere Befordring adskilte fra Kentekammeret, efter den dertil beskikkede Commissions Forestilling. Dette Collegium (som begynder næstkommende medio Februarii, og bestaaer af 2de Deputerede og 3de Coms mitterede) skal, paa Kongens Vegne og i Hans Navn med al dertil erforderlig Pouvoir, efter dets Instruction dirigere alle de Ting, som de americanske Eilande St. Croix, St. Thomas og St. Jean tilligemed Fortet Christiansborg i Guinea, til sammes Opkomst og de Kgl. Rettigheders Jagttagelse, kan vedkomme, hvoruns der de Kgl. Plantager der i Landene og det Kgl. Sukkerraffinaderie i Khavn er begreben, saa og alt det, som angaaer Tolds, Consumtionss og Licent Intraderne i Almindelighed tilligemed Regnskaberne derfor, saavel i Khavn, som for Øresunds, Nyeborgs og Fridericia Strøm-Tolde, Øren og Heste-Tolden, og alle øvrige i de danske, norske og tydske Provindser værende Toldsieder; Ligesom og alle Forestillinger, Forordninger, Re scripter, Resolutioner, Indtægts og Udgifts Ordres, Contracter, Told og Contra Bøger, Notater, Qvitans cer, Bestallinger af det Slags, som ellers fra Rentekammeret til Kgl. Betiente i Vestindien, paa Guinea, eller ved det almindelige Toldvæsen bleve udgivne, samt Passer paa Farten til og fra bemeldte Colonier, Forbudde paa visse Varers Ind- og udførsel at give eller hæve, saas velsom andre Foranstaltninger, der egentlig angaae om rørte Colonier eller vedkomme det almindelige Toldvæsen, Skal efterdags alene fra det Vest. Rente: og Gen. Tolde Eammer expederes; Fisnt Revenuerne selv fremdeles sal erlægges i de sædvanlige Kasser, og de formelige Assignationer, ligesom tilforn, ved Rentekammeret af de Deputerede for Financerne udstædes (Noiere bes stems<noinclude><references/></noinclude> szjz38mglm87p8gaybj3ou73h6md2ek 104 61433 394810 382098 2026-04-08T18:08:30Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394810 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1764.{{Afstand|3em}} 758||}}</noinclude>Fr. om d. vestind. Hand. c. VII C. 1-3 §. 9 Apr. faasnart Ankeret er i Grund, og ei noget strengt Veir det forhindrer, forfeier han sig strax til Toldboden, for der at producere fit medhavende Kgl. Pas, om Skibet kommer fra Europa, samt anmelde, hvori hans Ladning i Almindelighed bestaaer; hvorpaa Toldbetienterne strap forsegle Skibet, og tilsee, at ingen rigtighed med de indehavende Varer imod Kgl. Anordning begaars. 2.) Dernæst skal Skipperen inden 24 Timer, efter der hos produceerte Connossementer og Toldfeddel, indlevere sin Angivelse paa Kasser, Fade, Tønder og Passer, som han for andre indehaver; Men de for sig selv indes havende Varer anmelder han special efter Stykker, Vægt og Maal, efter nedenstaaende Formular (*). Derpaa skal vedkommende Kiobmænd og andre, til hvilke Va rerne ere consignerede og afsendte, indlevere hver for sig deres speciale Angivelser, hvori Varernes Qvantitet ikke efter los Gisning maae anføres, men alle Fade, Tønder, Kurve, Passer :c. ved deres rette Antal og alt Styt og Kramgods i saadanne Kister, Pakker, Kurve og deslige accurat ved deres virkelige Indhold af Tal, Vægt eller Maal angives, hvilke forbemeldte Angivelser tillige of Styrmanden skal underskrives. 3.) Liges ledes skal ved Udgaaende til Europa giores rigtig og spes (*) Van Kl. M. Toldkammer paa N. angiver jeg under fev.ie Capitain eller Slipper N. N. mit forende og med Kl. Pas forsynet Stib, kaldet N. N., drægtig efter Macleb evet Commercelæfter, hiemmehorende i N., nu kommende directe fra N. og indehaver: For N. N. == Fade Bietualier == Fade Fabrik og Manufacturvarer == Orehoveder Vine == Orehoveder Brændevine # # Pakter med Lærreder ze. For mig Selv: Tender Orctiod Stiprund Of == Stykker Læder 1c.<noinclude><references/></noinclude> t7scmpakhjsknuq8x1mljwb04a5fv32 104 61528 394897 360015 2026-04-08T18:43:53Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394897 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1767.{{Afstand|3em}} 66||}}</noinclude>Pi. om Lotterier eller Lykkespil. 4 Dec. steren i Kiobenhavn, som vedkommende Øvrighed paa andre Steder, alvorligen og nøie skal holde. 8 Dec. § Dec. Fr. Ang. Udskrivning af Rug i Danmark til de Kgl. Magaziner mod 2 Rdlrs Gotgisrelse for Tønden. P.154. Broe og Havne Anordning for Staden Selfingser (*). Gen. L. Oec. og Com. Coll. p. 156. Gr. Da der, til Indvaanernes Beste i Helsin gser samt Spefartens Befordring og Lettelse for de Reisende, samme steds er anlagt en Skibsbroe og et Bolværk, der udgiør en indsluttet Havn, hvor smaa Skibe kan løbe ind og ud samt ligge i Sikkerhed imod paakommende Storm og veir; Saa er tillige, til denne kostbare Indretnings Vedligeholdelse, følgende befalet: 1.) De Skippere, Færgemænd eller Ssefarende, som med Baad, Pram eller Fartvi vil hale eller varpe sig til eller fra, ind eller ud af Helsingøers nye anlagte Havu, maae ei paa noget Sted fastgiore deres Touge i Broe- og Bol-Værket, men alene ved de der værende Forteinings Pæle og Ringe, under Straf af 2 Mark samt desuden at erstatte Skaden, om nogen derved Skulle foraarsages; hvormed den til daglig Opsigt over Havnen antagne Inspecteur skal have noie Tilsyn, saafremt han selv ikke vil derfor staae til Ansvar. 2.) Bed Loffen og Laden holdes god Orden, saaledes at en efter anden, ligesom de ankomme, blive befordre de, og naar nogen har lagt til Slabestederne eller ander bequemt Lossested, og det fornødne er indladt og udlosset eller dermed skeer Ophoid, saa at de ej strax kan expederes, skal Vedkommende sit Fartøi, Pram eller Baad ufortovet bortføre, at den næstvaafølgende kan lægge dertil igien; Findes nogen herudi modtvillig, efterat det ham af Inspecteuren er betydet, bliver hans Fartsi med Magt forflyttet og den Modtvillige forbunden (+) Cfr. Rescr. 15 Aug. 1781.<noinclude><references/></noinclude> ehnua0dtr3993kke1c9ldwmqnhflszm 104 61616 394843 289466 2026-04-08T18:15:12Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394843 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1770.{{Afstand|3em}} 154||}}</noinclude>Fr. om See-Enroll. i Dmk 17:19 §. 1 Febr. med sig, og det befindes, at nogen fra ham var død eller deserteret, han og, i sidste tilfælde, af sit medhafte Skibs Mandskab bliver overbevist om, at have paa Reisen, ved utilbørlig Opførsel imod Karlen, givet Anledning til hans Desertion, da skal Skipperen bøde for hver saadan Mand, som saaledes har forladt ham, 30 Rdlr; Men naar Skipperen om foranførte ikke kan overbevises, kan det tillades ham at frie sig med sin Eed for Tiltale. 18.) Enhver indenrigs Skipper, som antreffes med nogen Uenrolleret iblant fit forhyrede Mandskab, skal bøde for hver saadan 20 Ridle, hvoraf Angiveren nyder det halve, med mindre Skipperen kan bevise, at han, formedelst Dødsfald eller Desertion, har været nødt til, paa et Sted, hvor ingen andre vare at faac, at tage sig en Uenrolleret, hvil fen Undskyldning dog ej skal gicide længere, end for den ene Reise, og til næste Losse eller Lade-Plads. 19.) Ingen Skipper eller ssefarende Mand maae nogen af Kongens enrollerede eller uenrollerede Svefolk, samt Ryttere, Dragoner, Soldater eller andre Undersaatter, i deres kiberumme indtage, og fra et Sted til et an det i de Kgl. Riger og Lande, langt mindre af Landet udføre, uden Kongens, eller de af ham dertil forords nedes Passer, under 100 Rdlrs Straf for hver Person, som i saa Maade antreffes til at blive udført, ja vel endog, efter Beskaffenheden, under Skibs og Godsets Fortabelse; og skal de, som sligt aabenbare og angive, være sig af Skibsfolket, som fare med Skibet, eller andre, nyde den halve Deel. deraf, nemlig 50 Rdlr. Skulde nogen Skipper heri findes fyldig, og fligt ikke af Skibsfolkene blev kundgiort, da skal enhver af fors nævnte Skibsfolk, foruden de 100 Rdlr, som Skipperen for hver Person skal betale, have forbrudt en Maas neds Hyre. Dog skal det ikke være nogen Skipper for meent,<noinclude><references/></noinclude> rl20ik96ec1fddm40itize4ug36sa79 104 61635 394844 323903 2026-04-08T18:15:16Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394844 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1770.||173}}</noinclude>Fr. om Søe Enroll. i Norge 10-13 §. skal de og, isteden for frie Consumtion, i Kiøbstæder: I Febr ne og paa Ladestederne, nyde aarlig i Penge, ligesom forhen har været bevilget, en Heelbefaren 3 Rdlr, en Halvbefaren 2 Rdlr og en Søevant I didir. II.) De Enrollerede skal ligeledes nyde deres Fædres Gaar de og Boeliger frem for andre, naar de lovlig vorde ledige og de Enrollerede dertil ere bequemme; dog at med Odels Rettigheden efter Loven forholdes. 12.) For videre at beneficere saadanne enrollerede Soefolf, forbydes hermed alvorlig alle uenrollerede Personer Farten til Søes, og at udfare paa noget vidtløftigt fiskerie med Fragtbaade eller andre Soe-Reiser, desligeste at tage Hyre med nogen fra Danmark og Norge samt Furstendommene farende Skipper; Og som det forhen er gaaet i Svang, at endeel Uberettigede, saavel af Land-Lægderne som andre, have faret til Sees paa Sripasser og Isse Sedler; Saa forbydes herved, at ingen Civil efter Militair, i den Henseende, maae udstede lige Passer, som til stor Præjudice for de Sve-Enrollerede hidtil ere misbrugte, med mindre det hænder, at ingen Enrolle rede kan faaes, i hvilket Fald dog saadanne skal gives Certificats og i Extra-Rullen indføres (cfr. Pl. 13 Apr. 3787*). 13.) Findes nogen herved at have indsneget sig i farten, da skal han firar til Sse-Tienesten enrolleres, og den, som har udgivet saadant Pas, bode derfor 30 Rdlr, og have tabt al fin Net og Paatale til samme Karl, som siden skal bestandig henhøre under Soc Enrolleringen. Den, som saadant beviislig angiver, skal nyde Halvdelen af ovenmeldte Boder og hans Navn forties; hvorfore ingen Skipper maae an tage nogen til fit Skibe Bemanding, som ikke er forsynet med beborig Certificats, ej heller medtage negen Passagerer, som ej med saadanne Passer ere for= (*) Og Rescr. 18 Nov. 1780. synede,<noinclude><references/></noinclude> 7itrxohlahe4ldtldann67zt5tu20uq 104 61658 394845 289508 2026-04-08T18:15:38Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394845 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1770.{{Afstand|3em}} 196||}}</noinclude>Fr. om Dovnings Frihed 2c. 1:4 §. 30 Maj. 1.) Det maae være de jordbrugende Officer r of Land Militien i Norge udi de i Fr. 28 Mart. 3746 bestemte Tilfælde og Grader, ligesom andre Bonder, fra nu af igien tilladt, at indbyde Grande: eller Naboes Langet til Dovning eller Dogs: beide, imod derfor at lade dem beværte efter Skik og Sædvane, og i lige Tilfælde at være forpligtede at assistere de Arbeidende 2.) Officererne ved igien med deres Tienestefolk. Land-Mi itten i Norge maae nyde frie Befordring eller frie Skyds herefter, som forben, paa de Tider og den Maade, som Fr. 28 Mart. 1746 (II Art.) 1, 2 ca 3 § om frie Skyds fastsætter; og maae det senere Forbud herimod endog i saa Fald herefter cessere. 3.) Dog maae ingen Officeer fordre eller tage frie Skyds, med mindre han foreviser enten Statholderens i Norge eller vedkommende Stiftamtmands eller Amtmands Pas; og skal alle Friskyds Passer inden Dragon-Res gimenternes Strafning reqvireres enten hos Stathol deren eller vedkommende Stiftamt: eller Amimand, ligesom paa Soldater-Lægderne er brugeligt. For at forekomme Misbrug, sal alle Sritkpds-Passer, efter overstanden Reise, tilbageleveres der, hvor de ere tagne; ligesom og, i Fald nogen Officeer befindes, enten at misbruge den forundte Dovnings: Frihed, at tage frie Skyds, hver han ej burde have, eller at bruge det meddeelte Friskpds: Pas videre, end til den Reise, paa hvilken Passer lyder, han da ufeilbarligen maae vente derfor efter Fr. 28 mart. 1746 (som i øvrigt nu igien skal tiene til Rettesnor) I Art. 8 § og II Art. 4 § at vorde anseet. Denne Fr. Fal, ved hver Compagnies Sessions goldelse, offentlig saavel for Dragonerne og Soldaterne, som for Almuen læses og forkyndes. 4.) Von.<noinclude><references/></noinclude> ft0g3yzdfk4n7xevv3zbls040qzlhq9 104 61696 394911 387722 2026-04-08T18:45:53Z MGA73bot 792 Finder faftfæ-varianter 394911 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1771.{{Afstand|3em}} 234||}}</noinclude>Pl. om promte Just. i Gields-Sager. 8 Apr. Gr. Ved mange paa nogen Tid indløbne Ansøg ninger have adskillige Creditorer besværet sig over, at de hos en og anden af deres Debitorer ikke kunde komme til deres tilgodehavende fordringer, efterdi nogle Debitorers Stand eller personlige Anseelse enten ganske betog dem Leilighed til at faae samme deres Fordringer ved Nettens Middel inddrevne, eller i det mindste gior de dem saadant meget vanskeligt; Hvorfore følgende hermed befales: Der skal i Gields-Sager med alle og enhver i de Kgl. Riger og Lande paa een og samme maade forholdes og efter Lovens Bydende paa enhver af de Kgl. Undersaatter, fra den Fornemste indtil den Ringeste iblant dem, uden Forskiel med al Strenghed forfares, saaledes at i dette, ligesaavel som i alle øvrige Tilfælde, hverken Gunst eller Persons Anseelse skal have Sted; Til hvilken Ende samtlige Rettens-middel og Betiente skal være pligtige til, uden Hensigt til nogen Debitors Stand eller personlige Anseelse, ikke alene uden Ophold, paa Forlangende, at meddele enhver, som maatte have noget at fordre hos ham, Stevning til Sags Anlæg og paafølgende Dom, men endog ellers, efter Sa gens Beskaffenhed og Lovens Forskrift og Orden, være ham med Rettens Pleie, Beslag, Arrest, Immission og andre anordnede Tvangsmidler behielpelig, og i alle Henseender promte administrere Justitien (*). Pl. (*) Videre fastsætter Cancellie: Brev til Hof: og Stads- Ketten 20 Nov. 1773: At Bevillinger, som forun des Debitorer at være frie for personlig Hæftelse af deres Creditorer, ikke hindre, at det io staaer Vedkommende frit for paa eget An og Tilsvar at lade saadanne for formentlig begaact Underfundighed eller anden forbrydelse personlia hætte. Da fan, i Folge Cancellie-Brev til Hof og Stads-Retten 20 Aug. 1774, de fremmede Gesandte ikke tilfaaes Rettighed til at unddrage nogen af Stadens Borgere den ordinaire Jurisdiction, ved at meddele dem de saa kaldte Protectoria.<noinclude><references/></noinclude> qz3m1lo7j60mj3r2afn6n5tw00ml79o 104 61778 394846 391195 2026-04-08T18:15:40Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394846 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1771.{{Afstand|3em}} 316||}}</noinclude>Pl. om fremmede Reisende i Khavn 4-7 §. 18 Nov. føre lige Joder tilbage, at betale 10 Rdlr i Straf for hver Jøde, eller i Mangel af Betalingen at lide paa Kroppen efter Fr. 6 Dec. 1743. (See Fr. 24 Jul. 1789 *). 5.) Ligesom det ved Pl. 4 Jul. 1740 er befalet, at alle herfra reisende skal være forsynede med Reisepas; saa er det og ved Rescr. 29 Dec. 1758 befaler, at ingen Reise Passer her fra Staden maae antages, eller af nogen udgives, uden af Oberprasidenten alene. (Forandret og nøiere bestemt ved Pl. 10 Febr. 1789). 6.) Dersom nogen kipper eller anden antager nogen til udførsel, uden saadant Reise- Pas, skal han, i Folge Pi. 26 Jun, 1765, bøde i Mulke efter Omstændighederne fra 10 til 50 Rdlr. 7.) Og paa det disse Anordninger destobedre kan forblive i Erindring, skal af denne placat, og det under 2 ks Straf, stedse og alle Tider findes et Eremplar opflaget i alle Herbergeerhuse, Biinhuse og Værtshuse, saavel i Khavn, som paa Brocrne uden for Staden. 27 Nov. 29 Nov. 3 Dec. 5 Dec. Raadstue Pl. Ang. Tiden, naar Gaderne skal feies, fra nestkommende 2 Dec. af. (Ophævet ved Anordn. 7 Maj. 1777). P. 332. Von. Wegen der auf der Insel Arroe, wie auch im Amte Lordburg auf Affen, bisher streitig gewese nen Anwendung der Seste Von. 1 Jun. 1761 und 14 Apr. 1766 auf vergangene Fälle. p. 299. R. Kammer-Pl. (Resol. 16 Nov.) Ang. Tolden og Consumtionen af den paa de chinesiske Auctioner i Khavn i de forrige Naringer fiebte Thee. p. 236. Gen. Post-Amts Pl. Ang. en agende Postes Anlæggelse (3de Gange ugentlig) imellem Khavn og Bel fingper (**). p. 237. (*) Cfr. Canc. Br. 4 Oct. 1788. Taxt (**) Osberte i Folge Resol. 17 Dec. 1772 med samme Nars Udgang. See Ph 15 a. 1777.<noinclude><references/></noinclude> lwj3r3fuc5omcq755vxikyf22bx1ktp 104 61832 394847 368339 2026-04-08T18:15:43Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394847 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1773.{{Afstand|3em}} 370||}}</noinclude>Pl. ant. Betleres Paagribelse i Khavn. 17 Apr. fal af nogle af Pleie Directionen dertil forordnede examineres, og derefter afleveres hver til fit Sted, hvors om Vedkommende er tillagt Kgl. Befaling, for derom at foie den fornødne Anstalt. (Cfr Fr. 9 Mart. 1792. IV Cap.). 20 Apr. 21 Apr. 26 Apr. Gen. Told Kammer:Pl. Hvorved den 6 og 13 Post af de med Kgl. Approbation fluttede Contracter ang. Toldens og Confumtionens forpagtning i 2ggershuus Christiansands og Trondhiems Stifter til Efterretning for de Handlende bekiendtgiøres. (See Pl. 20 Dec. 1779). P.26. Pat. Wegen genauerer Bestimmung des x1 § der nåhern Einkoppelungs: Von. 26 Jan. 1770. P. 30. Pl. Hvorved Fr. 3 Mart. (*) 1749 ang. de udenlandske Confulers Forretninger fornyes, og især dens 10 § nærmere bestemmes. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 31. Gr. Saasom adskillige af Kongens Riger og Lande i fremmede Havne ankommende Skippere, hvor Con suler til Handelens og Skibsfartens Befordring ere an ordnede, paa en ulovlig Maade efterlade det, som for god Ordens Skyld og i Følge Hensigten ved disse Cone sulers Bestikkelse er foreskrevet i bemeldte Srs 10 §; faa bliver ej alene samme Fr. i alle dens Punkter og Clausuler fornyet og stadfæstet, men endog i Besynders lighed dens ro§ paa følgende Maade nærmere bestemt : Alle fra Kongens Riger og Lande til udenlandske Steder ankommende Skippere skal, under 50 Rdirs Boder til Gen. Land Dec. og Commerce Collegii Fattines Bosse, sig inden 24 Timer efter deres Ankomst hos den Kgl. Consul anmelde, og ham deres Passer, Stibe: (*) Placaten selv staaer 10 Febr., som er den tydske Frs Datum.<noinclude><references/></noinclude> 656ukosjbi2r4l2wu69631rv6szzjgi 104 61833 394848 289687 2026-04-08T18:15:45Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394848 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1773.||371}}</noinclude>Pl. ang. Consulerne. Skibs-Ruller og øvrige offentlige Documenter forevise(*). 26 Apr. Consulen skal derpaa Skipperens Passer under sin Haand attestere og samme i Consulat Protocollen inddrage, samt derhos anføre det tyrkiske Søe: Passes Nummer og Darum, hvilket i Særdeleshed forordnes dem til Nyt te, som fare med tyrkiske Soe Passer. Fremdeles sal enhver ankommende Skipper ved denne Anmeldelse tros lig indberette Confulen fin giorte Reise, hvorfra han kommer, hvad hans Ladning er, og om Ladningen er bestemt til samme steds at losses, eller til noget andet Sted et henføres. Derimod er Consulen forbunden, enhver Skipper, af en til den Ende skriftlig forfat tet zote, til hans Advarsel og Underretning at lade forelæse og tydeligen forklare alle Anordninger og Sædvaner der paa Stedet, som kan være Sfipperen vedkom mende, i Besynderlighed hvad for Varer, der ikke ere tilladte at indføres, og overhovedet alt, hvad Skippe ren kan være nyttigt og tienligt at vide. Jligemaade stal Skipperen, forend hans Alfreise, og saasnart han er clareret, atter melde sig hos Consulen, og meddele ham en fuldstændig Efterretning om den Ladning, hvormed han agter at bortgane, Seiseus videre Fortsættelse, og hvad for Efterretninger Confulen ellers er beordret at forlange; Hvorpaa Consulen skal meddele ham, uden at æske videre Betaling, cud de anordnede Consulat Penge, et Beviis, at Skipperen alt dette paa foreskrevne Maade har opfyldt. I samme Certificat anføres og, hvad Dag Skipperen ankom, og hvad Dag han er bleven clareret, tilligemed den ind og udferte Ladning, samt hvorhen den sidste er bestemt, og endelig hvad Han har erlagt i Consulat Penge (**). I øvrigt er og Confulen forbunden, saa ofte Stipperen det forlan 2 a 2 (*) See Oec. Coll. Br. 16 Oct. 1779. (**) See Oec. Coll. Br. 9 Jan. 1778. ger,<noinclude><references/></noinclude> 04pg0xqsga1ncix80ih4rep8cnxkl3b 104 61931 394839 381416 2026-04-08T18:14:46Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394839 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1775.{{Afstand|3em}} 6||}}</noinclude>Fr. mod Omleben med Varer 1-3 §. 13 Febr. Maader behandles, som en uberettiget Omløber, efter det som neden foreskrevet vorder, og skal den, der uds laaner fit Pas til en anden, erlægge 20 Rdlr til Stedets Fattige. Dersom og nogen Handlende eller Kræmmer i Stæderne skulde holde Omløbere, da skal han, foruten den Straf hans Omløbere tilkiendes, En end videre selv være Laugets Tiltale underkastet. delig bør og alle de, som reise til Markeder, naar Udreisen skeer fra saadanne Steder, hvor Toldsted befin des, forsyne sig med vedbørlige Told og Passeers Sedler over samtlige medhavente Varer, hvilke Told- og Passeer Sedler dog ikke skal kunne tiene nogen Omløber, der ikke har de herudi anbefalede lovlige Øvrigheds: Passe og Attester, til mindste Beskyttelse for den foreskrevne Tiltale, som uberettiget Omløber og Bissekræmmer. 2.) Ligeledes skal de og til deres Ziemreise, eller paa den videre Tour fra et mar. ked til det andet, lade sig fra hvert Steds Øvrighed, hvor de deres lovlige rinder efter førmeldte Pas og Attesters Tilhold have forrettet, meddele en nye At teft efter ovenforeskrevne Formular, hvorfor ogsaa bes tales 8 St. Skriverpenge; faa at de stedse paa hvert Sted underveis, hvor de blive eraminerede, kan beviss liggiore deres Reises tilladelige Hensigt, og efter Hiems komsten ved Attesternes Aflevering for Øvrigheden got giore, at de sig neiagtigen have forholdt efter Passers nes Forskrift. 3.) Naar nogen saaledes med Vas rer omreisente Person underveis, i Kiøbstæder eller paa Landet, i Giestgivergaarde eller Værtshuse, i Kroes eller noget andet Borgers og Bondehuus indkommer, for sig der kort eller længe at opholde og huses, skat Værten eller Huusbonden sig strax lade forevise de ovenmeldte Pas og Attester, og dersom den Reisende ikke havde disse Beviser at fremlægge, ham anholde, og<noinclude><references/></noinclude> mxf4itxtn9911028rmn7so15u358zdr 104 62040 394840 381765 2026-04-08T18:15:01Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394840 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1775.||115}}</noinclude>Stempl. Papiirs Fr. 8 §. samme Netter. Alle Under Nets: Domme, de 3 første 27 Nov. Arf. Besigtelser. Fuldmagter. Beskikkelser. Tingss vidner. Skuddmaal og Passer saavel for Enrollerede til Sse og Land Etaterne, som for Tienestetyende af Mands fionnet, efter Fr. 19 Sebr. 1701 (See Pl. 26 Maj. 1779 *). Kiøbmands Regninger paa Varer, som til en eller anden er afhænder, naar Summen er over 100 Rdlr, indtil 500 Rdlr. Assurance Breve eller Policer, som udstedes af det Kiøbenhavnske Assurances Compagnie, efter dets Octroi 1 Jul. 1746, saa og alle andre Assurance. Breve, som lyde paa mindre end 500 Rdlr. Forliig, som ikke lyder paa Penge, eller Pens ges Værd. Formynder Regninger paa Umyndiges Mide ler, som ere over 300 til 800 Rdlr. Auctions: Fors retninger, som udstædes, og hvorefter det Solgte giør under 300 Rdir (hvorunder Auctions Regninger ei ere at forstaae) de 3 første Ark. Stiftebreve eller Res gistere, hvor intet bliver tilovers naar Gielden er betalt, de 3 første Ark. Notarial Instrumenter, som ei lyde paa, eller angaae udlaante Penge eller Penges Værd, men til anden handling henhøre. Suppliquer til Kons gen selv, og Memorialer til de Kgl. Collegier, efter Sr. 3 Apr. 1771. Paa No. 5 til Rdlr: Domme for alle Obers Retter og bevilgede Commissioner, de 3 første Ark. Testimonier. Raadstue. Vidner. Stevninger til Høies ste: Net, saa mange Ark, som saadanne Stævninger, ester Høieste Rets Patent 10 17ov. 1774, maae være, Indlægge for Heieste. Ret, de 3 første Arf. Passer, for saavidt Stadernes Øvrighed er tilladt at udstæde. Kiøbmands Regninger, som ere paa 500 Rdlr og derover. Formynder Regninger for Umyns diges Midler, som gier goo Rdlr og derover. 52 (*) Samt Rescr. 24 Apr. 1789. Aucs tions:<noinclude><references/></noinclude> b9d5ek2ilhi4ozjwdeh7fgy3vx7enrb 104 62087 394841 360010 2026-04-08T18:15:04Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394841 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1776.{{Afstand|3em}} 162||}}</noinclude>Fr. om Skibsbyggeriet III P. 1-3 §. 2.) 18 Mart. Fremmede blive fiebte og tilforhandlede, skal erlægges en Afgift til Kongens Kasse af 20 Rdlr pr. Commerces Læst af saadanne Skibes virkelige fulde Maal. Afgiften af disse paa udenrigs Steder bygte Skibe skal erlægges enten ved sammes første Indkommende i en indenlandsk Havn, eller og ved deres første Udgaaen. de og Clarering ved et indenrigs Teldsted; hvorefter et saadant Skib, saasuart Afgiften er betalt, af Tol deren eller anden Øvrighed, som eppebær Afgiften, (om hvis Beregning dem det nærmere af vedkommende Collegio vorder tilkiendegiver) skal forsynes med et fors meligt Beviis om denne Afgifts paafulgte Erlæg. gelse, hvilket Beviis tilligemed de andre anordnede Documenter, saafom Biel og Maale Breve, Skibss Rulle og flere, skal bestandig følge med Skibet og ved alle Toldsteder samt i andre paakommende Leilig heder forevises, saa ofte et saadant Skib stal clareres, ansees og behandles som et intenlandsk Fartøi; hvori. mod alle andre Skibe, som ikke have et saadant Beviis, om den af udenrigs bygte Skibe paabudne Afaifts Erlæggelse, eller de herefter i dette Bevises Sted i 4 og 9 S foreskrevne Certificater og Attester at fremlægae, saavel ved Tole stederne, i Henseende til Told og Afgifters Betaling, samt ellers i alle andre Maader ansees og behandles, fom fremmede og uprivi legerede Skibe. 3.) Ved de Tyrkiske Soe Passers Requisition skal Magistrater, Byefogder ca andre Bed kommende lade sig forevise enten ovenmeldte Beviis, om Afgiftens Erlæggelse af et saadant udenrigs bygget fib, eller de andre nærmere ommeldende Certificater og Attester, forinden Reqvifitionen til saadant Pas til det anordnede Collegium indsendes, og at dette af Øv righeden er paaseet samt rigtig befundet, skal i Reqvis fitionen selv udtryffelig nævnes og indføres, uden hvilket intet<noinclude><references/></noinclude> q878hgjceqfoiolyof5loxp8o1sm4jx 104 62090 394842 385141 2026-04-08T18:15:08Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394842 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1776.||165}}</noinclude>Fr. om Skibsbyggeriet III P.6.9§. Tid at tilveiebringe og Toldbetienterne at tilstille veds 18 Mart. kommende Øvrigheds Bevis, at Nederen efter den herudi foreskrevne Orden er forsynet med det anbefalede Certificat. 7.) Men i Henseende til de i 2 §. anordnede Beviser, om Afgiftens Erlæggelse for uden rigs bygte Skibe, skal uden nogen Slags Undtagelse forholdes saaledes, som befalet er, umiddelbar fra denne Frs Dato af; og med de nu i Farten værende inden. landske Skibe, som efter denne Frs Publication af nogen indenlandsk Havn udgaae og clareres, skal ligeledes Øvrighedens Certificat strax medfølge; hvorefter Ree derne bør indrette sig og med deres Angivelser saa bes tids indfinde sig, at de med Certificater for deslige Skibe fra Øvrigheden uopholdelig kan blive forsynede. 8.) Bed Tyrkiske Sse-Passers Requisition for Skibe, som forinden denne Frs Dato have faret under dansk Flag, sal af alle Vedkommende det samme i Henseende til Øvrigheds Certificaterne iagttages, som i 3§ er fore skrevet, ang. Beviserne for Afgiftens Erlæggelse af de paa udenrigs Steder bygte Skibe. 9.) I Henseende til de paa noget Værf i samtlige Kongens Niger og Lande bygte Skibe skal følgende Orden iagttages: Saasnart et saadant Skib er færdigt og bliver overles veret til Rederen, lader denne sig meddele et eedeligt Beviis fra Skibsbygmesteren, at Skibet af ham paa et indenrigs Varf, som bør nævnes i Beviser, er bygget, hvilket Beviis tilligemed Bielbrevet af Redes ren bliver fremlagt for hans vedkommende Øvrighed, som da herefter udsteder til ham en speciel Attest: At han haver udsat i farten et af Skibsbygme steren N. N. paa Varfet N. N. af nye opbyg get Skib, som er kaldet N. N. drægtig Læs fter, hvorom de anordnede Beviisligheder af Rederen ere blevne producerede. Denne Øvrigs £ 3 heds<noinclude><references/></noinclude> lz18d7i9uc7gggoqkn09t2hzoyczoex 104 62272 394880 390828 2026-04-08T18:42:19Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394880 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1777.||347}}</noinclude>Pl. om Toldbetient. Skriverpenge. Toldfr. fastsatte Regel efterretlig, saa at de ikke for 18 Sept. deres Told Expeditioner enten kræve eller modtage, under hvad Navn nævnes fan, andet eller mere, end det dem derved er tillagt; da den Skyldige, naar negen forseelse herimod maatte befindes, ikke fan vente sig nogen Formildelse i den ved Toldfrs 4 Cap. 3 Art. for slige Forseelser fastsatte Straf. Ligeledes advares og de handlende, at de ikke understane sig at byde Toldbetienterne mere, enten fom Douceur eller i Skriverpenge, end det, sem saaledes er tilladt. (Saasom den i bemeldte Toldfrs 4 Cap. fastsatte Re. gel for de Kgl. Toldbetienteres Skriverpenge ikke altid eller allevegne saa noie, som tilbørligt, er fulgt, men flere, end bemeldte anordnede Skriverpenge, undertiden ere givne og tagne). Gen. Toldkammer. p. 239. Pat. wegen der Magazin Korn Ausschreibung 18 Sept. in Schleswig, Holstein und Pinneberg für 1778. P. 240. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1778. 18 Sept. P. 243. Pl. Wegen der neuen Einrichtung der Ditmar 19 Sept. fischen Posten. p. 254. Gen. Post Amts Pl. (Resol. 14 og 21 Aug.) 19 Sept- Ang. nogle nærmere Bestemmelser i Hensigt til den agende Post igiennem Danmark, Slesvig og Holsteen; hvorved den i Pl. 21 Jun. 1777 fastsatte Taxt forandres, samt bestemmes, hvorledes der skal forholdes med underslæb til den Kgl. agende Postes Fornærmelse (See Taxt 23 Febr. 1788 og Pl. 8 Nov. 1791). P. 259. Gen. Post-Amts Pl. (Resol. 140g 21 Aug.) 19 Sept. Ang. nogle nærmere Bestemmelser i Henseende til den daglige agende Post imellem Khavn og helfingser;<noinclude><references/></noinclude> 3652ets1o6i2hkl0n3dhellx7ys7x6a 104 62566 394838 376419 2026-04-08T18:14:25Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394838 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1779.||277}}</noinclude>Fr. ang. Qvægfygen 4 S. levende Creature, Heste undtagne, rane, saltede 28 Apr eller tørrede Huder, Kalve., Saare, Lammer, Ræs ve eller Hare Skind, usmæltet Talg, færst Ope Rigd, Horn, Roe Haar, Hoe, Halm og anden Soring, og hvad deri maatte være indpakket. Dog bliver det de Ovæghandlere paa ubefængte Steder i Slesvig og Holfteen, samt fra udenrigske uanstukne Provincer, som (i Følge den, ved Fr. 30 Nov. 1778. I Cap. 2 §, og den af sammes Indhold i Hertugdomme ne foranstaltede Bekiendtgisvelse af 3 samt 4 Mart. 1779, forundre Tilladelse) have indkiøbt Qvæg i Jylland, uformeent at lade det til Vands udføre, naar de ved Ind kiøbet saavelsom ved udførselen iagttage følgende ved bemeldte Fr. givne Forskrift, nemlig: Imo) At saadanne Qvæghandlere medbringe Pas fra vedkommende Øvrighed og Attest om, at de hverken hiemmehøre i, ei heller paa deres Neise have passeret Steder, som med Qvæg Syge ere befængte, om hvilket sidste, nemlig Reisen, de lade Passet paategne af Præsterne i de Landsbyer, hvorigiennem de passere, ligesom og af Magistraten i Kiøbstæderne. 2do) At de, førend de begive dem vis dere ind i Jylland, strap anmelde dem hos Amtmanden i det Amt, eller, naar denne boer afsides, hos Magistra ten i den Kiøbsted, hvor de først ankomme, og for denne fremvise det medbragte Pas, paa hvilket Amtmanden eller Magistraten, efterat have befundet, at Smittens Udbredelse ikke ved den Meisende er at befrygte, paateg ner, om Sygen haver yttret sig i Jylland, eller ikke, og, i første Fald, paa Hvilke Steder, hvor de da ei maae have Tilladelse at handle. 3tio) Naar det Indfiebte drives til Grændserne, stal Driften see ad den Vei, hvor ingen Sygdom er sporet, hvilken af det Steds Amtmand, hvor Qvæget er fiskt, ved Paategning paa Kiøberens Pas foreskrives, ligesom og bemeldte Amtmand derhos 3 bee<noinclude><references/></noinclude> ohkb0sms02b0hvawh92b8buxu9hysgp 104 62707 394835 315394 2026-04-08T18:14:11Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394835 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1781.{{Afstand|3em}} 32|Pl. om den epidemiske Syge i Pohlen.|}}</noinclude>2 Mart. Pest, d. 22 Jan. 1781 ved Befiendtgiørelse i de danske Aviser var befalet, at samtlige Stiftamtmænd, saavelsom alle Øvrigheds Personer og andre Vedkom mende havde, indtil nærmere Anordning, i alle Maader at rette sig efter Fr. 13 Jun. 1771, og de fra Østersøen kommende Skibe altsaa skulde være forsynede med Sundheds Passer, eller, i Mangel deraf, holde Quarantaine, med videre; men bemeldte epidemiske Sygdom i Pohlen nu ganske er ophørt, saa at ikke mindste Fare deraf er at befrygte, hvorfore og den imellem Pohlen og de preussiske Stater trufne Cordon allerede er bleven faldet tilbage; og følgelig den saaledes forhen anbefalede og føiede Anstalt nu ikke mere er nødvendig). p. 22. 5 Mart. Gen. Postamts-Pl. (Resol. 14 Febr.) Om nærmere Bestemmelse i Sr. 22 Mart. 1780 ang. ct taaleligt Vanlæg for dem, som med Skibsleilighed reise imellem Khavn og Lybef. p. 24. Gr. Da den til Beqvemmelighed for Handelen og de Reisende foranstaltede Overfart imellem Khavn og Kiel ikke kan opnaae sin fulde Hensigt, fordi endeel af de imellem Khavn og Lybek farende Skippere søge paa alle muelige Maader, tvertimod Fr. 22 Mart. 1780, at fordølge hvem og hvad de medføre, og med det for Indgaaende erlæggende Paalæg fielden indfinde sig, førend de igien ere færdige til at afgaae herfra; saa bliver (for end videre til Fordeel for de Kgl. Undersaatter at hemme Overfarten imellem Khavn og Lybek, som den eeneste Aarsag, hvorfore det anordnede Paalag er giort) følgende befalet: De imellem Khavn og Lybek farende Skippere skal være forpligtede til ved Ankomsten til Khavn at aflevere 2de eenslydende Angivelser, hvorpaa nstagtigen er anført alle de Reisendes Navne, Stand og hvad<noinclude><references/></noinclude> 5q6pin5gxojnm49gkk2ny5mf2n5eiit 104 62884 394830 376400 2026-04-08T18:13:09Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394830 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1781.||209}}</noinclude>Negl. ang. vestindiske Breve 18 §. derfra Stedet til Derne uden Porto, men naar de til 1 Nov. Derne ankomme, skal de samtlig afleveres paa vedkom mende Brev Contoir for derfra videre at besørges. Men da samtlige disse Skibe retournere til Khavn, er bet, som for dem paa Tilbagereisen i Henseende til Brev Befordringen bliver at iagttage, allerede i det foregaaende foreskrevet. Raadstue Pl. (Qvæg-Syge Commissionens 5 Nor. Brev til Khavns Magistrat saavelsom til Stift: og Amtmændene i Danmark 3 Nov.) Hvorved det forbydes, at inslade sig i Handel med nogen fra en anden Provinds, som agter at kiøbe Qvæg, uden Vedkom mende er forsynet med det behørige Pas, paategnet af Amtmanden eller 117agistraten; (saasom med de fra Gen. Toldkammeret udstedte Passer paa Qvægs Indkieb ikke med vedborlig Neiagtighed forholdes efter de berudi givne, paa Sr. 30 7ov. 1778 grundede, For: Skrifter). P. 311. Ophævet, indtil Qvægfygen igien yttret sig, ved Pl. for Dmk 21 Oct. 1785. 1.) Naar nogen efter Sr. 30 17ov. 1778. 1 Cap. 3 § har erhvervet General: Toldkammerets pas paa Qvægs Judkiob i en anden Provinds, maae samme see sig forsynet med de Paategninger, som efter dets Indhold derpaa skal erbverves, forinden han dermed begiver sig ud af den Provinds, som han boer eller opholder sig udi, og saasnart han ankommer i den Provinds, hvori Passet giver ham Tilladelse at giøre Inde kiøbet, maae han stray, i Folge nysberørte §s 2 Art. og den i Passet befindende nærmere Forskrift, melde fig hos Amtmanden i det Amt eller Magistraten i den Kiobsted, hvor han forst ankommer, samt forinden han begiver sig videre, for at giøre det agtende Ind fieb, erhverve sammes Paategning paa Passet efter VIII Deel. befuns 0<noinclude><references/></noinclude> o9s6zllp1019mm0uuiyft73lwwh6xyf 104 62890 394831 378517 2026-04-08T18:13:41Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394831 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1782.||215}}</noinclude>Forkl. over See-Krigs: Artikels Brevet. skal han have fit Liv forbrudt, og enten cafferes og ar: 7 Jan. qvebustres i Ryggen, eller arqvebuseres i Brystet, ligesom hans Forbrydelse kiendes at have været i større eller mindre Grad skammelig og strafværdig. (†) Confirmation paa en Convention for det 9 Jan. tredobbelte forenede Begravelses: Selskab (hvorved 3. 3oelers Convention II Aug. 1760 er forandret). Cancel. Khavn 1782. 800. Gen. Toldkammer:Pl. (Resol. 9 Jan.) Hvors 11 Jan. ved forbud 2 Oct. 1772 imod gestes Udførsel fra 17onge til Sverrig hæves saaledes: at Heste, Hopper og Ballakker maae indtil videre fra bemeldte Rige til Sverig udføres imod udgaaende Told 1 Rdir 2 Me pr. Stykket af dem, som til Dragon-Heste ere tienlige, og 4 MK pr. Stykket af de ringere. (Ophævet ved Pl. 20 Aug. 1788, men igien sat i Kraft ved Pl. 22 Febr. 1792). P. 8. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 14 Jan. samt Stiftamtmandene i Norge 9 Jan.) At de udstedende latinske Spe-Passers Indløsning og Betaling Stal (til et passeligere Forholds Tilveiebringelse imellem Bekostningerne og Skibenes Drægtighed i disse for Sses farten og Handelen fordeelagtige Tider) saaledes herefter være regleret, at alle Skibe i de Kgl. Stater Fal for deslige latinske Ssepassers Erholdelse erlægge To Mark dansk pr. Commerce-Last; i hvilken Betaling skal være iberegnet det stemplede Papiirs Beløb, som Passet er skrevet paa. p. 213. Pl. Til Advarsel mod al Misbrug af Sees 21 Jan. Passer, samt ang. algierste Passers Tagelse for de Skibe, som passere Cap Sinis Terra. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 9. 04 Gr.<noinclude><references/></noinclude> iq6b9j52njlvrw3h3jtxt4xnzl5t9il 104 62891 394832 367951 2026-04-08T18:13:44Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394832 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1782.{{Afstand|3em}} 216||}}</noinclude>Pl. om Misbrug af Seepasse 2c. 21 Jan. Gr. Endskiønt de Kgl. Undersaatter hidtil med Naiagtighed have holdet sig de, til Creditens Vedlige holdelse for det danske Flag, saavel i Lovene som i Tractaterne grundede Forskrifter og Anordninger efterretlig, og (i Overeensstemmelse med de til Ulvidinheds og Feiltagelses Forekommelse af alle Tractater cg Anordninger, som skulle tiene til de handlendes Rettesnor af Kongen foranstaltede og uddeelte Bekienstgivrelser, hvori til Undersaatternes Beste er iagttagit alt hvad, som i nærværende Forfatning kan lette og udbrede Nationens Handel i dens tilladelige Grene) have entholdet sig fra alt det, som kunde foranledige de krigførende Magter til at fatte Mistanke til det danste Flags overalt bekiendte Troskab og Paalidelighed; saa bliver dog til ydermere Sikkerheds Befordring herved følgende anordnet: Paa det intet Skib formedelst manglende Docu menter skal blive udsat for nogen Fare, skal der af Vedkommende tages algierske Soe Passer for elle de Skibe, som seile forbi Cap Sinis Terræ, dog under Forbeholdenhed af den ved Pl. 26 febr. 178: fastsatte Gotgiørelse for ubrugte Passer; Og skal af alle de Skibe, som fare paa hiin Side af bemeldte Cap og ikke ere forsynede med algierske Passer, erlægges dob belt saa meget i Straf, som Passet koster. (Cfr. Pl. 28 Nov. 1793 og 25 Jul. 1794). I øvrigt, ligesom Kongen paa det ivrigste vil lade Sig Undersaatternes Handels og Eiendommes Beskyttelse være angelegen, saa vil han ogsaa paa det skarpeste lade alle dem straffe, som paa en eller anden Maade giøre sig Hans Kgl. Beskyttelse uværdige; Og skal alle de, som befindes at misbruge de erholdte algierske Passer, uden Benaadning ansees og straffes efter Reglem. I Maj. 1747. Ligesom egfaa enhver Redere, der overbevises om vid fabr<noinclude><references/></noinclude> 4d9e8g3ch45pzyawvgrx8m008ycs7b7 104 62892 394833 290761 2026-04-08T18:13:46Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394833 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1782.||217}}</noinclude>Pl. om Misbrug af Seepasse tc. false Eeds Aflæggelse at have tilvendt sig Kgl. Passer, 21 Jan. foruden anden Straf efter Anordningerne, kan vente at vorde tiltalt og ansect som Meeneder i Folge Loven, hvorhos Kongen forbeholder Sig efter Omstændighe derne at belonne den eller dem, som beviisligen opdage og angive en saadan Overtræder. Samme paa Tydsk. p. 11. 21 Jan. Bergværks Directorii Pl. Ang. Mærkerne 26 Jan. paa de ved nogle af de norske Jernværker stobende Jerngryder. P. 13. Gr. Da adskillige Klager have været angaaende de norske Jerngryder, deels at deraf ikke vare tilstrækfelige forraader, deels at de ikke vare af de udfor drende gode Egenskaber, saa har man hver Gang ladet undersøge paa det nøieste, hvorvidt saadanne Kla ger vare grundede; men altid befundet, at de ikke kun de beviisliggiores, og at de undertiden vare ugrundede. Paa det derfor, saavel Proprietairerne af de norske Gryde Støberier, som Kiøberne, for Eftertiden kan blive befriede for de leiligheder, som de første af ubillige Klager og de sidste af mislige Leverancer kunne tils foies, er følgende anordnet: Ethvert Stoberie skal have fit Mærke, som skal anbringes paa Gryderne, hvilket Mærke ikke uden Bergværks Directorii Vidende og Samtykke herefter maae forandres. Herved sættes nu hver Kieber, som formener sig at være slet betient, i Stand til at opgive og gotgiore, ved hvilket Værk de Gryder ere støbte, hvorover klages. Disse Mærker ere saaledes bestemte : Paa de ved det grev. laurv. Værk støbte Gryder skal findes: Paa det Holdenste eller Uhlefoss Barks dito $. 05 Paa<noinclude><references/></noinclude> alfg5bem90qxhcfnm69l8fggk61q0uz 104 63005 394834 385126 2026-04-08T18:14:09Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394834 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1782.{{Afstand|3em}} 330||}}</noinclude>Tractat imellem Dmk og Rust. 18:20 §. f, Oct. Boldsomhed, er man kommen overeens om, at de første aldrig maae sende over 2 eller 3 mand i deres Stup per om Bord paa de sidste, for at lade Passerne og Skibs: Documenterne, der al beviisliggiore disse Stibes Eiendom og Ladninger, undersøge; men saa ofte flige Coffardieskibe befindes at være convojerede af eet eller flere Orlogsskibe, bor ben Convojen commanderende Officeers simple Erklæring, at disse Skibe ikke have nogen Contrebande inden Borde, betragtes som fuld= Fommen tilstrækkelig, og ingen Visitering mere finde Sted. 19.) Det er ikke saasnart bleven oplyst enten af de fremlagte Documenter eller af den Convojen commanderende Officeers mundtlige Forsikkring, at de saaledes paa Havet mødte Skibe ikke ere ladte med Contrebande, førend det skal staae dem frit for at fortsætte deres Reise uden nogen videre Hindring, og de iblant Orlogsskibene eller Kaperne paa den ene eller anden Side, der desuagtet tage sig Frihed til at tilføie de Skibe, her handles om, Molest eller Skade, paa hvad Maade være kan, skal være tilpligtede derfor at staae til Ansvar for deres Personer og Gods, for uden den behørige Erstatning for den Flaget Feete For haauelse. 20.) Skulde derimod et visiteret Skib findes grebet i Contrebande, saa maae man derfor ikke opbryde de Kasser, Kister, Pakker og Tønder, som findes i samme Skib, ikke heller borttage den mindste Deel af Varerne; men Tageren skal have Ret til at bringe bemeldte Skib med sig ind i en Havn, hvor, efterat Sagen er foredraget Admiralitets Dommerne efter de indførte Regler og Love, og efterat den ende lige Dom er bleven fældet, den utilladte eller for Cons trebande erfiendte Bare al confiskeres; imidlertid stal de andre Effecter og Varer, om deraf maatte findes noget i samme Skib, gives tilbage, uden at man Пodeit<noinclude><references/></noinclude> edr8v3441iho07gafc9wpiqp3dg7305 104 63066 394836 380052 2026-04-08T18:14:14Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394836 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1783.||391}}</noinclude>Pl. om algierske Passes Betaling 2-3 §. , gierske Sse: Passe, 4 277 danske for hver Commerce: 14 Apr. Last af Skibets Drægtighed. 3.) For algierske Passe til Reiser paa China og Ostindien eller til Cap de bonne Efperance, I Rdlr for hver Commerce Last af Skibets Drægtighed. Foruden disse Pas Penge, skal af hvert Pas herefter, som forhen, betales de sædvanlige 2 Rdlrs Omkostninger. I øvrigt skal der med alle andre em algierske Soe-Passes Brug ergang ne og endnu ved Magt staaende Anordninger have sit Forblivende. Samme paa Tydsk. p. 93. 14 Apr. Pl. Ang. noiere Bestemmelse i Henseende 16 Apr. til blinde Ankeres Opfiskning paa Helsingsers Reed og Farvand. Cancel, p. 96. Gr. Da Pl. 8 Jun. 1770 har tilladt Undersaatterne samme steds frit at fiske efter saadanne blinde An kere (de alene undtagne, hvorpaa maatte være Bøje) og samme frit at beholde, uden Tiltale af hvem end Eierne maatte være, og det ofte har handet sig, at der opfiskes Ankere, hvorved ere Bøjer, som enten bestaae af svære Træ: Klodser eller andet deslige, der af idrukker Band ere fiunkne til Bunds, hvorved an vendes samme Arbeide og spoleres ligesaa meget Redskab ved Opstagningen, som om disse Bøjer ikke vare ved dem, da Bojerne undertiden ej bemærkes, førend Anferne ere over Vandet, hvorfor de og heller ingen Anledning kunne give til Eftersøgning; Og som disse Ord i Placaten: de alene undtagne, hvorpaa maatte være Bøjer, har givet Leilighed til, at en eller anden har villet tilegne fig Set til slige Ankere, hvor paa disse med Vand igiennemdrukne og paa Bunden nedsunkne Bøjer have været, giør Finderen sin Ret disputeerlig og ikkun vil betale ham den Deel af Anferets Værdie for Omkostninger og Sindeløn, hvors 2354 ved<noinclude><references/></noinclude> 8xoikmutl6tqaa4cfiwhr45nnavpwe0 104 63179 394837 368513 2026-04-08T18:14:18Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394837 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.{{Afstand|3em}} 504||}}</noinclude>Fr. om Frieskyds i Nge 111 Afd. 10 §. 20 Aug. lagt, ved den til Dragon-Skydsents Tilsigelse comman derede Under Officeer at holdes paa et Frie: Skyde Skifte, hvorunder Dragon-Qvarterer henhøre; og de Amtmændene deraf behøve Underretning om hvad Skyds Dragon-Udrederne forrette, for at Fionne, baade hvorledes den indbyrdes imellem Qvartererne og imod Lægds: Skydsen sig forholder, saa skal dette Skyds Register, saasnart det med Aarets Udgang er fuldendt, fra Regiments Chefen tilstilles Amtmanden saa betimelig, at det tilligemed de øvrige Skyds-Registere kan komme under Revision paa Tinget, eller hvor Leilighed tillader det; finder Amtmanden deri noget, som paa Under: Officerens Conduite fan bemangles, anmelder han det for Regiments:Chefen, som derpaa raader Bod, og ellers efter Overlæg med Amtmanden foranstalter, hvorledes bemeldte Under Officeer med Skydsens Tilsigelse og Anskaffelse samt Skyds-Registerets Førelse haver at forholde sig; i Særdeleshed maae Regimentet besørge, at en Under Officeer kommer til at opholde sig paa eller i Nærheden af Frie Skyds: Stifterne, for der at imodtage Foreviisning af Passer og anden Rigtighed for Frie-Skyds, som ene vedkommer Dragon-Qvartererne; hvad derimod angaaer Passer, Marsch Router og dess lige til Hiemmel for Frie Skyds, hvori baade Lægdsmænd og Udredere tage Deel, da bor Skydsskaffere anvise samme, saasnart de falde dem i Hænde, for nærs mest boende Dragon:Officeer, som beordrer Dragons Skydsen ved Under-Officeers, som forhen meldet, uops boldelig tilsagt, efter det Forhold, som de et og det samme Frie Skyds Skifte underlagte Dragon og Soldater Gaarder have til hinanden, og som i al Fald imellem Vedkommende af begge Etater paa enhver Sta tion bliver at bestemme; men skulde Dragon = Udre derne, naar de ere tilsagte, forsømme deres Styds, stal<noinclude><references/></noinclude> duby5328fkty61h8rt4wgi3xccf0eln 104 63200 394853 391475 2026-04-08T18:16:38Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394853 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.||525}}</noinclude>Pram: og Steenfører L. Art. 12 §. For Farten fra Toldboden til Rastelspynten a) Om Sommeren, den simple Vinter- Taxt, og altsaa i dette Tilfælde fra 1ste Maj. til sidste Sept. for I Passageer for 2 Passagerer, hver F for 3 Passagerer og derover, hver 24 Sf, $ F : 16 12 og for hver forhen beskreven Kuffert, Pakke, Tønde eller Foustage, Kasse, Skrin eller deslige 8 Sf. b) Om vinteren, Deel Forhøielse i den simple Vins ter Taxt, og følgeligen i dette Tilfælde fra ifte Oct. til sidste Apr., medens aabent Vand er, for 1 Pass sageer for 2 Passagerer, hver # # : S 36 Sf. $ $ $ 24- $ 18 for 3 Passagerer og derover, hver og for hver forhen beskreven Kuffert, Pakke, Tønde eller Foustage, Kasse, Skrin eller deslige 12 Sf. Men skulde der med saadan Kuffert, Pakke, Tønde eller Foustage, Kasse, Skrin eller deslige, expresse fares, da betales derfor ligesom for Passageers. For samme Baades Fart betales under samme Classifis cationer og Bestemmelse: Fra Toldboden ud til Tre Kroner, dobbelt saa meget som til Kastelspynten, og uden for Tre Kros ner til Flinte Renden, 3 Gange saa meget som til Kastelspynten. Og saafremt der imellem Befragterne og Noersmændene opkommer nogen Tvistighed om, hvad enten Veirs ligets Beskaffenhed udfordrer 2 Mænd til at regiere Baaden eller kan tillade, at I and dertil er nok, da maae der være Befragterne tilladt, desangaaende mundtligen at henvende sig til Commandanten paa Toldboden eller, i hans Fraværelse, til Capitainen paa yeholms Hovedvagt, ved hvis Kiendelse, som da strax al afgives, om forlanges, Friftlig, Pramfolkene og Lauget med Befragterne skal være forpligtede til at lade det forblive, og Taxtens Be taling saa derefter rettes. D. For Farten i havnen og Canalerne betales 2 Sf. for hver Person, der lader sig transportere lige over men naar Transporten skeer andensteds hen i havnen eller Canalerne, da 4 f. for hver Person. @kulde 17 Sept.<noinclude><references/></noinclude> 599v6njeti87r0hq9lgfht38z397tqj 104 63405 394811 291213 2026-04-08T18:08:32Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394811 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.||121}}</noinclude>Fr. om Bompenge 4 §. Foermands eller Eiers egen Regning, uden at derfor maae 15 Febr. fordres nogen Erstatning af de Reisende eller Leierne, Fremdeles skal efterfølgende nyde Befrielse for Boms penges Erlæggelse; nemlig: a) De, som giøre Fadebords og andre Kongereiser samt frie Reiser til Kgl. Tieneste, efter medhavende Passer eller Vedkommendes Attester, saavel paa Reisen selv, som paa Reisen fra deres Hiem til mødestedet, samt paa Hiewreisen efter giort Befordring; saa og de, som reise med Kgl. Skattes eller Landgilde Korn, saavel paa Hiem som paa Hen reisen. b) Veibetiente, som, uden at have frie Bes fordring, passere til Hest eller Vogns; samt Vogne med Veimaterialier paa Hen og Hiemreiser, og alle, som til noget Veiarbeide skulle møde eller komme derfra til bage. c) Amtsbetiente og andre Embedsmænd, samt deres Folk, inden deres Embeds District, saasom : Stiftamtmænd, inden deres Stifts Grændser. Amt. mænd og Amtsforvaltere, inden deres Amters Grænds fer. Regimentsskrivere, inden deres Districters Grændser. De af Øvrigheden beskikkede Jordemødre. Provster samt Herreds. og Birkefogder og Skris vere, inden Herredets eller Virkets Grændser. Præs fter og Degne eller andre Kirkebetiente, inden des res Sogns Grændser. Proprietærer, forpagtere eller forvaltere, inden de samlede Godsers Grændser, som de eie, bruge eller forestaae. Sognefolk paa Reiser til og fra deres Sognekirke, samt Præst eller Degn. Alle nærpaagrændsende Steders Beboere, saavidt deres egen eller Huusbonds Avlsbrug og fæes drift, samt Passagen til og fra deres Mark, saavelsom til og fra Hovarbeidet, og med Landgilde Korn til He vedgaarden, samt Tiende til vedkommende Tiendetagere, angaaer; men ikke hovreiser med Korn eller andre Ting uden for Godsets Grændser fra eller til Hovedgaars 525 Dell<noinclude><references/></noinclude> 4uiotgf8mdts1m6pqswz01naa040kxt 104 63522 394812 375955 2026-04-08T18:08:34Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394812 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 238||}}</noinclude>Pl. om islandske Soepasse 5:6§. 7 Mart, fremmede Havne af de Kgl. Consuler, og paa de Kgl. Staters Havne, i Island af Sysselmændene, men andens steds af vedkommende Toldbetiente, hvilke derfor altid ved deslige Skibes Ankomst eller Afgang skal fordre dette Slags Passe til Eftersyn. Skipperne skal derhos være forbundne til at afgive den ved Pl. 18 Aug. 1786. 7$ anordnede Carga over deres Ladninger, og dermed videre forholdes saaledes, som deri er foreskrevet. 6.) Om nogen Forandring skulde foregaae mes Rederiet, ime. dens Skibet er paa Reisen, enten ved Rigb, Salg eller Arv, saa at de Nedere, som Skibet efter Rederie. brevets Indhold tilhører, sælge nogen Part i Stibet til en anden, eller og en Part iSkibet nogen ved Arv kunde tilfalde, da skal de 2de største Redere, som i Følge 3 deres Eed have aflagt, under samme Eeds Kraft tilfor. pligtede og skyldige være, saadan med de udi Redericbrevet anførte Redere sig tid efter anden tildragende Forandring vedkommende Magistrat strax behørigen at tilkiendegive, der saadant til Rentekammeret ufortovet haver at indbes rette; dog skal under saadan Forandring, Kiøb eller Salg ingen andre forstaaes, end Kongens egne Undersaatter, eftersom det forstaaer sig af sig selv, at ingen Fremmed maae i Skibet have ringefte Andeel, eg at i saadant Tile fælde inter Pas vorder udgivet. Skulde det ellers tildrage fig, at een af disse 2de største Redere, som Eeden have aflagt, døde førend Skibets Tilbagekomst, da skal i den Afgaaendes Sted en anden af de største Nedere være fors bunden, den foreskrevne Eed for Magistraten at aflægge, samt den edelige Nevers eller Caution, til videre Indfens delse i Rentekammeret, at underskrive. Men i Fald Ski. bet, hvorpaa Passet er taget, skulde, førend Reisen ans gaaer, til en eller anden indenlandsk Reder, enten tildeels eller ganske, bortsælges, da skal de forrige Nedere tilforpligtede være, det udtagne Soepas inden 14ten Dage efter<noinclude><references/></noinclude> 45471ul5pl7k46bn2afurqirijt26hi 104 63524 394813 385048 2026-04-08T18:08:37Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394813 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 240||}}</noinclude>Pl. om islandske Seepasse 7-9 §. 7 Mart, understane sig, noget islandsk Søepas at forfalske eller i andre Maader til fremmede Undersaatters Skibe og Tieneste at misbruge, da skal de straffes derfor som for False efter Loven; hvilken Straf de og skal være underkastede, som saadan grov forseelse directe eller indirecte befordre, saavelsom de der overbevises, at have været vidende derom, og ikke have aabenbas ret det. 8.) Disse Spepasse skal ikke gielde uden for een Reise, dog at Hen, og Hiemreisen ansees for een Reise, om endog Skibet, enten for at indtage eller udloffe sin Ladning, maatte anløbe adskils lige Havne; og skal Skipperen inden 8te Dage efter hans Hiemkomst, imod behørigt Beviis, indles vere Passet til vedkommende Magistrat eller Øvrig. hed, som derefter indsender det til Rentekammeret; forsømmer Skipperen det, da skal han derfor være 9.) Dersom et forfalden i 200 Rdlrs Boder. Stib, som med et islandsk Soepas er forsynet, paa et eller andet fremmed Sted, imedens Reisen varer, vorder solgt og afhændet, da skal Skipperen være forbunden, ifald sig sammesteds nogen dansk Minister, Agent eller Consul befinder, Passet, efterat han det tilforn haver igiennemskaaret og saaledes cafferet, imod behørigt Beviis in duplo, til dem at aflevere; derefter indsender bemeldte Minister, Agent eller Consul ufors tøvet saadant Pas til Rentekammeret; ligesom og Skipperen end videre skal være forpligtet, een af forommeldte Qvitteringer til den Reder, som Skibets Correspons dence forer, at indsende, som samme derpaa til Stea dets Magistrat, imod behørigt Beviis, skal overlevere, for derefter til Mentekammeret at indsendes; Men vorber Stibet solgt paa saadant Sted, hvor ingen Kgl. Minister, Agent eller Consul opholder sig, da stal Skipperen i Overværelse af sine Stibskole overs<noinclude><references/></noinclude> ddk07fbi7hm60bxq5s33ygy4zcdq4jl 104 63525 394814 380396 2026-04-08T18:08:38Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394814 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.||241}}</noinclude>Pl. om islandske Soepasse 9-12 S. overskiære Passet i fire Dele, og saadanne Stykker 7 Mart, med Skibsfolkets vedføiede edelige Attest, der tillige skal indeholde, paa hvad Sted Skibet er solgt, ufors tøvet til Correspondence: Rederen indsende, som samme strax til Stedets Magistrat overleverer, for derefter ligeledes Rentekammeret imod Beviis at tilstilles. Fors sommer Skipperen at efterkomme, hvis ham herud. inden paalagt er, da skal han betale derfor 200 Rdlr i Straf. 10.) Skulde noget Skib, som noget islandsk Soepas haver erholdet, underveis forgaae, strande eller i andre Maader forulykkes, og det medhavende Spepas ved saadan Leilighed forkomme, da skal Skipperen være forbunden i hans derover give ne Erklæring under Eed at bekræfte, at Passet med Skibet aldeles er borte bleven; men skulde han, uagtet saadant Skibbrud, have reddet Passet, da har han sig dermed at forholde, ligesom i 9 § er anført; uns dergaaer Skibet med Skibsfolk ganske og aldeles, saa haver Skibets Correspondence Reder saadant til vedkommende Magistrat at indberette, for videre i Rentekammeret at tilkiendegives. 11.) Alle disse Passe skal være nummererede og derudi i Bredden indført Datum, naar Eden af begge de største Redere saavelsom af Skipperen er aflagt; ligesom og Rente Kammeret skal foranstalte, at der ved dette Collegium indrettes en Bog, hvori skal indføres og antegues, naar disse Passe udgives og igien tilbageleveres. 12.) Alle uden Forstiel, enten det er nogen af Skibsfolket eller andre, som beviisligen kunne angive, at nogen haver handlet imod sin Eed og denne Anordning, stal nyde og uden negen Afkortning vorde udbetalt Halvdelen af den Straf, som i foranstaaende Artikler findes dicteret; men den anden halve Deel skal være Fattigbossen ved Rentekammeret hiemfalden. IX. Deel. Eedss<noinclude><references/></noinclude> itt2ekbegmjaj73epb8irhl5il5kr9e 104 63640 394815 392745 2026-04-08T18:08:43Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394815 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 356||}}</noinclude>23 Febr Agende Post-Taxt 1 Art. 2nmærkningera) Hvad Veien er under en halv tiil, bliver betalt for en halv Miil, og hvad den er over en halv Miil, betales for en heel Diil. b) For et Barn, til omtrent paa 10 Aar, men som dog ikke bliver antaget paa Posten, uden det følger med en voren Person, betales ikkun halv Fragt, ligeledes ikkun det Halve af Indskrivnings, Attest, Litsenbroders, Drikke og Jispenge; hvorimod det ikke heller nyder mere end 25 Pd frit. c) Den Reisende maae ved Indskrivningen anmelde, hvori hans Reisetsi befindes, om i en Kuffert, Kiste, Felisen 2c. 2c., og hvad det omtrent veier; hvorved erholdes den Beqvemmelighed, at der med Afleveringen kunde beroe indtil nogle Timer for Postens Afgang. d) Maar den for ethvert Post Kontor til Anmeldelsen be. stemte Tid er forløben, kan ingen, der har ladet sig indskrive til at reise med Posten, om han da skulde forandre fit Forset, forlange den betalte fragt tilbage; uden saa er, at han fan bevise ved virkeligen uovervins delige Hindringer at holdes tilbage, i hvilket Fald ham dog, ved at erholde den betalte Fragt tilbage, affortes en Vogns Fragt til nærmeste Station. e) De Reisende maae tage den plads paa Postvognen, som enhver bliver anviist af Postmesteren; dog kunne de vel forlange, at der sørges for, at de ikke faae et ubeqveme Sied. Og ligesom de Reisende ikke andensteds maae stige paa Posten, end ved Post Kontoiret, hvor de maatte indfinde sia seenest Time for Pestens Afgang, og kunne forefinde et Kammer at være i; saaledes maae De ikke heller forlade Posten paa noget andet Sted, end ved Post-Kontoiret; uden saa er, at Reisen er bes stemt til et imellem tvende Post Kontoirer beliggende Sted, i hvilket fald de paa den sidste Station maatte forsyne sig med et uden Betaling erholdende Bevits, at de ubehindret, saavel fra Postvæsenets, som Tolds væsenets Side, kunne forlade Posten. f) De Reisende maae ikke alene være forsynede med de anordnede Passer, men og paa behorige Steder rigtig n angive de med sin bringende told, on acfisbare Varer, og i manglende Fald tilskrive sig selv Folgerne deraf. II.)<noinclude><references/></noinclude> 176omv4cx3oaxlfbn5d88nm9amj5lkt 104 63641 394820 392560 2026-04-08T18:10:38Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394820 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.||357}}</noinclude>Agende Post Taxt 11 Art. = II.) Taxt for Sager efter Vægten: 357. 1788. Fragten for de med Posten forsendende Varer og Sa ger, enten i Pakker, Baller, Kasser, Kufferter, Kurve, Tønder, eller hvad anden Indpakning det end maatte være, bliver forholdsmæssig efter Veiens Længde betalt, enten efter Bagten eller Værdien. Hvad der betales efter Værdien, findes fiden efter i III Art. færskilt opregnet; alt andet betales efter Vægten. Taxten efter Vægten bar følgende Grundregler: 1.) For en Vei under 6 Mile betales for 1 Pd £ß.; for fulde 6, dog under 12 Mile, L., og siden for hver 4 Mile længere Bei betales ß. mere for Punder. 2.) Hvad der ikke veier et fuldt Pd, regnes dog altid for et fuldt Po; ligeledes, hvad der ved Taxtens Udregning ikke beløber sig til fuldt een Lybst Stil., anslaacs dog til 1 28. 3.) Taxten for de mindre Pakker bliver dog alli, gevel noget forhøict, for at sættes i et billigt Forhold med Brev Taxten. Ligesom og ingen Pakke, enten den skal taxeres efter Vægten eller efter Værdien, ansættes for mindre, end hvad et enkelt Brev foster. 4.) Men derimod betales for Pakker over 50 Pb indtil 66 Pd ikkun som for 50 Pd, og for Pakker over 66 Pd tilstaaes en Fierdedeel Afslag i Taxten. Disse Reglers nærmere Bestemmelse indeholdes i Tab, I. Lættelse i anførte almindelige Taxt for nogle Slags Varer og Sager, som og i visse Egne: 1.) Bøger, trykte Sager, alle Slags race Ma. terialier til indenlandske Fabriker, alle i Landet fors færdigede Fabrikvarer, og Viktualier af alle slags, hvorunder og indbefattes saavel vilde, som tamme Sugle, nyde Afslag i den almindelige Zart; dog med den Indskrænkning: Imo) At denne lættelse ikke finder Sted ved det, foin veier ikkun til 4 Pd, og hvad heraf veier over 4 Pd, betales som 4 Pd efter den almindelige Taxt. 2do) At det i den almindelige Taxt tilstaaebe Af flag, for bvad der veier over 50 Pd, derimod bortfals der. See Tab. II. 33 Tab. I. 23 Febr.<noinclude><references/></noinclude> qtii65j6tvnb1bgjcx8yla3axpyb1gr 104 63653 394821 392749 2026-04-08T18:10:40Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394821 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.||369}}</noinclude>Agende Post-Taxt III Art, 2.) Ligesom alt, hvad paa Posten afleveres, maae 23 Febr, være got og forsvarligen indpakket, og især de store Pakker med stærkt Reeb behørigen ombundne, ligeledes alt udvendig være forsynet, ikke alene med et Mærke, men og med Stedets navn, hvorhen det er bestemt (hvilket Mærke paa store Pakker, som ligge blotte paa Vognen, maae til desto større Sikkerhed sættes paa mere, end een Side); saaledes maae og det til Pakken henbørende Addressebrev være tydeligen forseet med samme mærke. Da har Afsenderen at tilskrive sig selv, om Godset enten formedelst slet Indpakning kommer til Skade underveis, eller af Mangel paa tydeligt Mærke bliver opholdt og fore byttet ved udleveringen. Addressebrevet maae nok være forseglet, men dog ikkun et enkelt Brev; thi ellers bliver det særskilt taxeret efter den ridende Posttaxt. 3.) De med Posten forsendende Sager maae af Afs senderen eller den, der besørger det for bam, rigtigen angives, saavel i Henseende til Jacholden, som Værs dien; og skulde der haves Mistanke om, at i en Pakke maatte være enten mindre eller andet, end det angivs ne, fan Postmesteren, enten paa Indleveringsstedet af Afsenderen, eller, hvor den skal udleveres, af Medtages ren, forlange Pakken i sin Nærværelse aabnet. Og, om de efter Værdien taxerede Varer, Sager eller Penge, da skulle befindes at være for ringe angivne, skal af den for dulgte Værdie, inden det fra Postkonteiret udleveres, erlægges den Tiendedeel i Straf, hvoraf Angiveren skal have den ene halve Deel, og den anden halve Deel tile falde General Postamtets Fattigbøsse. 4.) Derimod bliver Posten i trende Maaneder, fra Indleveringsdagen af, ansvarlig til alt det, som, i Henseende til Indholden og Værdien rigtigen angivet, er imodtaget til Befordring med Posten, om noget deraf ved Postbetienternes Forseelse fulde bortkomme; Hvilket Ansvar, i Henseende til de Bancosedler og andre Kostbarheder, hvilke, uden at forevises paa Posts fontoret, ere afgangne under Afsenderens egen Forsegling, dog ikke kan strække sig videre, end at Pakken lige saa udes skadiget, som den er imodtaget, bliver igien afleverer, ba dens ved Indleveringen uforeviste Indhold bliver Posts fontoirerne uvedkommende. Men til ydermere Sikkerhed skal ikke aleneste i det Fald, naar forsendende Bankosedler og andre Kostbare IX. Deel. Heder A a<noinclude><references/></noinclude> 9lhujyiseoilbjuht1zzcvrna16j59o 104 63657 394822 391437 2026-04-08T18:10:41Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394822 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.||373}}</noinclude>Agende Post Taxt IV-V Art. over 9 indtil 20 Lod, som for 10 Breve, 23 Febr. over 20 Lod indtil 1 Po F II Breve, over IP indtil 2 Po s 12 Breve, over 2 Po indtil 3 Pd 13 Breve, ' 14 Breve, Pund et enkelt Brevs over 3 Po indtil 4 Pd og saa videre for hvert tilkommende Porto mere. For Cr. Et Brev med Bilage, tilsammen af 34 Pors Vægt, bliver fra Hadersleb til Slesvig ansat for 4 Brev til 14 £6. En Brevpakke paa 19 Lod imellem samme tvende Steder, naar den skal forsendes med den Ridende Post, foster, som 19 Brev ikkun $ Derimod med den Agende Post, som 10 Breve, 59 2. 30 2. Efter samme Dokument Taxt betales og for saadanne Obligationer, Aktier og andre forskrivninger, som lyde paa en vis navngiven Eier; dog saa, at for den paalydende Summe, naar den er 1000 dir, eller ders under, tillægges enkelt Brevporte; naar den er over 1000 Rdlr, indtil 2000 Rdlr, da dobbelt Brevporto; naar Den er over 2000 Rdlr, indtil 3000 Ridle, da tredobs Belt Brevporto; og saa videre, som Summen er større til. For Er. Et Brev med saadanne Bilage af 2100 Rdirs Værdie, der tilsammen veier 34 20d, koster fra Khavn til Ringsted først som 4 Brev Deruest for Værdien, som for 3000 Rdlr, tredobbelt Porto 6 14 26. 9 £6. i alt 23 Lß. En Pakke paa 19 Lod med Bilage af samme Værdie 2100 Rdlr, ligeledes imellem Khavn og Ringsted, koster med den Agende Post først som 10 Breve dobbelt Porto og i Henseende til Værdien end videre tres 30 26. 9 26. tilsammen 39 Lß. V.) Kontoir Rettigheder. De Contoir Rettigheder og Extra Udgifter, som de Reisende skal betale, cre forhen anførte under Taxten for Reisende. 2 a 3 I Hens<noinclude><references/></noinclude> diach2edr1iedrm3wo1nsp8kuwjjtgx 104 63658 394823 390941 2026-04-08T18:10:47Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394823 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 374||}}</noinclude>23 Febr. Agende Post Taxt v Art, Henseende til afgaaende Sager, da betales for hvert Brev med Penge, oa overhovedet for hver Pakke, med dertil he hørende Adresse: Brev, der indleveres paa Ben Agende Post: Skriverpenge Veierpenge 2 26. 1 LB- 2 26. For Beviis om Modtagelsen, naar saadant be " $ gieres Dog maae af saadanne Sager, hvis Fragt ikke beløber fia til fulde 4 &ß., ifte forores mere, end 2 2ß. i alt, Skriver og Beierpenge, saavelsom for det paa Forlan gende om Modtagelsen meddelende Beviis. Ikke heller betales Skriver og Veierpenge mere eni een Gang, nemlia paa det Postkontoir, hvor Sagerna først komme paa Posten. I Henseende til de ankommende og fra Postfon toiret ombringende Sager betales i Bærepenge: For Breve med Penge og smaa Haandpakker, hver for skal meddeles Qvittering, for Stykket $ For andre Pakker, Kasser, Kufferter, m. v. fra 1 indtil 12 Pd over 12 indril 40 Pd over 40 indtil 80 Pd over 80 indtil 100 Po = 2 26 2 4 20 62m 8 26 sver Ico Pe forholdsmæssig mere, ea i det mindste sar meget, som paa Stedet betales for en Arbeidsvogn der hen, hvor Sagerne skal afleveres. For Poser eller Tender med Penge betales Bære penge i samme Forhold efter Vægten. 25 Febr Gen. Post Amts: Pl. ang. en fra Khavns norske postkontoir afgaaende Expresse imellem Kiøbenhavn og Kongeberg, for dermed at kunne fo sendes Bancosedler og Pakker, m. v. p. 12. Da Kongen under 30 Lov. 1787 bar tilladt, an isteden for den forhen ikkun 4re Gange om Aaret a gaaende Expresse imellem Khavn og Kongsberg, maa en saadan Expreffe paa ubestemte Tider, som forud Aviserne skal blive bekiendtgiort, oftere afgaae fr Kie<noinclude><references/></noinclude> 1j4rd7fc5g56j5amtx04t6p7e58km0k 104 63782 394825 291590 2026-04-08T18:12:13Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394825 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 496||}}</noinclude>Fr. om Stavnsbaandet 1-4 §. 20 Jun. 1.) Stavnsbaandet til Godserne skal aldeles ophøre fra 1 Jan. 1800, saa at alle af Bondestanden i Danmark, som da, i Folge de herefter anførte Bestem melser, ere heftede til noget Gods, fra bemeldte Tits punkt skal have Frihed til at opholde dem i de, til Land. Milice Indretningens Vedligeholdelse, foreskrevne Dis stricter, indtil de af Sessionen have faaet Affkeeds eller Friheds: Passer, da det derefter maae være dem tillade at nedsætte dem og søge Næring overalt i Niget. (Cfr. Fr. 7 Maf. 1790). 2.) Fra denne Anordnings Bekiendtgiørelse skal alle de, som have opnaaet en faas dan Alder, at de ikke fan antages til Krigs Ties nesten, stray gives Friheds Passer og være berettigede til at opholde dem paa hvad Steb i Lander, de lyste. Denne Ret skal ligeledes herefter tilkomme alle dem, der have udtient og faaet Afskeed fra krigstienesten (*). 3.) Alt Mandkion af Bondestanden, som ved denne srs Udstedelse ei haver fyldt det 14de Aar, skal ikke være bundet til Godserne længere, end til 3 Maaneder fra fatmes Bekiendtgiørelse at regne, efter hvilken Tid de maae ophols de dem i de herefter for det unge Mandskab og Landsols daterne bestemte Districter, indtil de af Sessionerne have 4.) De, som faaet Afskeds eller Frihedspasser. ved denne Anordntngs Bekiendtgiørelse have fyldt des res 14de Aar, skal forblive paa de Godser, til hvilke de henhøre, indtil de have faaet Afskeed fra Krigstienes sten, eller have opnaaet der Alder, at de ei dertil kunne antages; dog skal dette Baand aldeles ophøre i Aaret 1800, saaledes som tilforn er bestemt; a) Wen dersom Pros prietairen ikke kan skaffe en saadan Bondekart Tieneste paa Godset, imod billig Lon, bør det være ham tilladt, efter lovlig Opsigelse, at søge Næring paa et andet Sted i Districtet. b) Denne Net bør ligeledes tilkomme de Huus (*) See Canc. Br. 26 Jan. 1793.<noinclude><references/></noinclude> sjoi3qqzdf1wl2hgjkvcud0ixlvw07o 104 63783 394826 291591 2026-04-08T18:12:18Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394826 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.||497}}</noinclude>Fr. om Stavnsbaandet 4-6 §. Huusmænd, som ikke for billig Betaling fan faae 20 jun. Græsning til en Roe; dog at de først lovligen rette for fig. Og naar der i denne Henseende maatte opstaae Tvistigheder imellem Jorddrotterne og Mandskabet, bør samme ufortøvet paakiendes af Amtmanden (*). 5.) Sessionen bør aive dem, der virkeligen befindes at være Kroblinger, Udygtigheds. Passer i deres unge Nar, naar det af deres Foreldre eller Værger begieres. Deg bør samme ikke meddeles nogen paa den Grund, at han ei holder det bestemte maal til at være Soldar, eller fordi han har en ringe Legems Seil, som deg ei gior ham aldeles vanfør. Men saadanne Karle skal blive staaende i Reservullerne, indtil de have opnaaet den Alder, at de desformedelst ikke udskrives. 6.) Ale Mandskab, som ikke er heftet til Godserne indtil Aaret 1800, bar, faclænge det staaer enten i Reserve Rul len eller i virkeligt Zummer, forblive i der Amt, hvorunder det hører; og de, som uden Tilladelse begive dem derfra, førend de af Sessionen have faaet Afskedss eller Friheds Passer, skal ansees og straffes, som Roms ningsmænd. Naar flere Amter forestaaes af een Amtmand, da skal Districtet for Mandskabets Opholdss steder strække sig til saa mange af bemeldte Amter, som grændse tilsammen. I øvrigt maae Amemændene, naar der ikke er Mangel paa Tienestefolk i Amtet, give de Ind. sullerede, fornemmelig dem, som ere Huusmænd, Pas til at begive dem til et andet District for at søge Næring, imod at de stille en boesiddende Mands Borgen for at komme tilstede, enten til en vis bestemt Tid, eller naar det fordres og Cautionisten derom advares. Und. viger (*) Cfr. C. Br. 18 og R. 24 og 31 Dec. 1790, C. Br. 12 Mart. og 2 Jul. 1791 faine 5 Maj. 1792 v 26 Jan. 1793. IX, Deel. Ji<noinclude><references/></noinclude> srr377g1e0aiy9whf6ntae7davayc1c 104 63846 394764 359304 2026-04-08T17:53:24Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394764 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Kaffera 1 +4 28 317 15 brianfeb 34 19 174 Daberleb 67 514 33 38 40 644 482 30 35 37 3 6937 16 28 60 57 bree 721310 12 44 41 16 Dorfend 61 45 27 34 344 63542 382 Risimbas 30 15 134 36 33 248 30 Rolbing 474 14 13 18 20 63447 28 34 36 20 17 40 34 14 16 face 41 16 40 35 434 974 9 14 16 14 21 36 20 18 12419 to Mers 394 3 4 O 53 374 19 14 455 264 14 11 46 10 6 9 10 10 14 43 in 574 414 23 8 10 10 7 34 25 134 154 48 32 435 12 28 44 14 14 30 34 35 febefers 8 301 lagi 17 640 37 30 4 342 40 164 6 16 13 161 11440 asal 30/6360 92184 37 36 43 5939 39 135 8 12 41302 635 Cre 15 14 15 307 242 Bele 6136149 153 14445 147 las ters Rib 2015 ariefer 2441944 Maffe 17 43 4 7 fishing 1914 19 10 5 943 8 Drakes 19 14 11 49 3 Berfiebing g 15 10 10 14 7 9 5 16 8 12 4 6 6 6 6 Geabbefisting 674 Visbybett 127 744 6946 3 31 32 Barbingers Sabel over Miletallet imellem de Siellandske, Tvenske og Jydske Steder, samt Hadersleb, heilken (i Belge Pl. 18 Apr. 1795) iẞeden for den Pakkepost Zarten 23 Febr. 1788 vedhaftede Tabel bliver indtil videre lagt til Grund ved Tareringen paa Post-Contoire, Naar man vil vide, heve lenge der er imellem et af de ber anfacte Corder og et ord i Qretagbemmme, (ammenlagget faabanne tende re berd and fea deres efter denna og den for Herngdommene fermber fe girlbende eg Pakkepok. Zeren 23 Febr. 1788 bafede e Tabel; Digefom men eg, for at finde Banden eil et af Stederne paa den Post-Tear fra et Sted i Byen, Jolland er Sirland, mase fam melegge Wileraet fra dette ud til Kiøbenhavn med Miletaler fra h till be Bend, boiler faßte fremdeles bliver det samme, fem i Mile Tabellen ved benannte Poffpost Test er anfect. Din agrade Poß gear ikke ever Viborg uden i Omlags Te Fortegnelse paa Post-Reateiserne paa den fellandske Poẞtour, samt bet for Taseringen beleinte letal. Da ben Xembo-Peß ikke femmer til Neßt, Stege og Grußen fan farteres bet til eßeb pas pefiabing, og bet til erge og erubefi bing pas achingburg.<noinclude><references/></noinclude> stmkgb31v0ni926h196j5hrbvh5gbtf 104 64653 394898 313117 2026-04-08T18:44:09Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394898 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1796.||409}}</noinclude>Bekiendtg. om at gaae p. Isen. 3-4§. Dersom det efter anstillede Forsøg bliver umueligt at 9 Mart, bringe den Druknede igien til Live, da fel saadant af den eller de tilstedeværende Chirurger Friftligen attesteres, og da, naar hans Opholdssted ikke vides, eller hans nærs meste Frænder ikke kiendes, giøres Anmeldelse derom til Kongens Foged, som strax besørger ham afhentet og det videre fornødne foranstaltet. 4.) De udgifter, som medgaae til Medicamenter, til den Druknedes Transs port til Hospitalet eller i andre Maader, skal for det første udredes af Politie Kassen, og Tildragelsen indberettes til Cancelliet. I Følge deraf bliver denne Befaling herved offentlig bekiendtgiort til alle Vedkommendes Es terretning og Efterlevelse, hvorhos Enhver, som af Nødvendighed maae hugge Vang eller hul i sen paa Rogen af foranførte Steder, tilholdes, inden han igien forlader Arbeidet, at forsyne Stedet med en Stang af 2 en halv til 3 Allens side over Isen, som forsvare lig er fastgiort i samme, og paa Toppen bebunden med et paa en lang Afstand fiendeligt Rnippe Salm; og dersom Vaagen eller hullet er over I Alen langt, da at udmærke Stedet med en lige saadan Stang for hver af Enderne; samt, naar saadant er feet, uopholdeligen at anmelde dette paa Politickammeret. Ligeledes advares den eller de, hvis lovlige eller tilladelige Vei falder over Isen, at fortsætte samme med tilbørlia Forstatighed, da ikke alene de Steder, hvilke paa foranførte Maade deels allerede ere og deels herefter blive udmærkede, men ogsaa ethvert Jisstrøg i Nærheden af Broerne og hvor Strøm eller Vandskyl ellers har sit Løb, med Grund fan ansees for farligt til Overgang. Med hensyn til dem, hvis Ungdom og erfarenhed maae giøre det til Plist for ans dre, at vaage for deres Sikkerhed, bringes ved denne Leilighed Pl. 29 Tov. 1769 i Erindring (hvis Ind hold i Pl. selv er indrykket). Pat. r<noinclude><references/></noinclude> s2dr4fnq5fups0qc96kwv2517cwp080 104 64765 394868 334598 2026-04-08T18:20:12Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394868 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 28||}}</noinclude>I Told Fr. I. Afd. 17:20 §. Febr. lagte, III.) Afgifterne af Stibe og Barer. ved Indførsel og Udførsel af fremmede og af indenlandske Varer, under Navn af indgaaende Told, uds gaaende Told, mellemrigs Told, indenrigs Told, Con fumtion, Accife, Recognition, Stempletpapiirpenge, Veierpenge, Skriverpenge o. d. 1., skal herefter, tilsam mentagne, være indbefattede under een enkelt Afgift ved enhver Claverina, og denne enkelte Afgift gives Navn af: Indførselstold, naar fremmede Varer føres ind til Forblivelse. Transittold, naar ind komme fremmede Varer føres ud igien til fremmede Stes der, eller til de danske Øer og Grundstrækninger udenfor Europa. Consumtion, naar indenlandske Varer fores ind til consumtionspligtige Kiøbstæder i Rigerne. Udførselstold, naar indenlandske Varer føres ud til fremmede Steder, eller til Hertugdommene. Enhver af disse Afgifter har sin Tarif anført i denne Frs V Afd. 18.) Stempletpapiir, hvis Pengebeløb er inddraget under de Afgifter, som vedblive, skal ikke længere ved Told og Consumtionsvæsenet bruges. mod vedbliver Trælasttienden i 27orge, ligesom og Robbertolden sammesteds, at oppebæres efter de derom givne Anordninger, som have henlagt Oppebørselen af disse Grundafgifter til Toldstederne. 19.) Deris 20.) Ligesom Af 6.) Afgifter af Skibe. gifterne af Barer, saa skal og Afgifterne af Skibe herefter være sammendragne til enkelte, saaledes: at istedenfor de hidtil værende ordinaire Lastepenge, Accises lastepenge, Stempletpapiirpenge, Skriverpenge, skal Herefter for Skibe i Almindelighed til Told og Consum tionskassen kun svares een Afgift, under Navn af Lastes penge, og for de Skibe, som fare med algierske Passe, desuden Extralaste og Rançonpenge; Alt saaledes som denne Fre V Afd. 370 376 § foreskriver. f.) Af=<noinclude><references/></noinclude> iy6wh89n7fgczxig4g7qidfe2e8myuz 104 64796 394870 292737 2026-04-08T18:20:23Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394870 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.||59}}</noinclude>Zofd-Fr. II. Afd. 159-165 §. B.) Om Skibene ved Toldstederne. eller forsyne det med Laasning eller Forsegling, naar og saavidt de finde det fornødent. Til saadau Laas og Segl er Sfipperen i dette Tilfælde, som ellers overalt, ans svarlig efter 1 Afd. 102 § (*). 160.) Alt, hvad som udloffes efter Skipperens generale Angivelse, og for. end speciel Angivelse skeer af Skipperen selv, eller af vedkommende Eier eller Commissionair, oplægges i Toldbodens Pakhuurs, eller i Privates Pakhuse under Toldbodlaas eller Segl, og ansees som henlagt paa Tran fitoplag, indtil speciel Angivelse derover giøres. e.) Urigtige generale Angivelser. 161.) Udsniges, under Udlosningen, uangivne Passer, Fous stager 2., eller uindpakkede Varer af Skibet, forfalde de til Confiskation. 162.) Befindes i Skibet, un der Udlosningen, eller ved sammes Tilendebringelse, andre eller flere pakker, Fouftager 2c., eller uindpak Fede Varer, end Skipperens generale Angivelse og den Derefter udfærdigede Losferulle ommelder, forfalde Varers ne til Confiffation, saafremt de ere contrebande; For de derimod til Indførsel tilladte betaler Skipperen Inds førselsafgifterne 5 dobbelt, naar Beløbet ikke overganer Warernes halve Værdie; men den halve Værdie selv, elles 50 pro Cent, naar Afgiftsbeløbet var høiere. f.) Om specielle Angivelser. 163.) Naar Barernes Eiere, eller Commissionairer, det være Skip peren selv eller andre, vil være dem raadige, skal de melde fig paa Toldboden hos vedkommende Kasserer med speciel Angivelse, hver for sin Andeel.. 164.) Fra den Tid af, da den generale Angivelse er fleet, og siden freme deles, staaer det enhver Eier effer Commissionair frie for, at afgive fin specielle Angivelse. 165.) Denne Angivelse indleveres til Toldboden, eller forfattes og skri ve I Samt. af Frt. staaer ved en Trykfeil: 1 Afd. 1035 (cfr). 1 Febr.<noinclude><references/></noinclude> 9p5j8j483myjubtlqsi6v3lla0ndji8 104 64948 394862 292894 2026-04-08T18:19:12Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394862 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.||211}}</noinclude>Told Fr. V. Afd. Formularer til adftidige Documenter ved Toldvæsence. S $ dr. Kied, Zdr. Flest, den # # 2 6 = $ S 8 2II. 1797. I Febr. N. N. NB. Kun een Barefert anføres i hver Linie. c) Paa fremmede ufcigiorte Varer: Jeg angiver at forsende til per S of . C E Pakker Mærket N. N.) med Skips Kaffer Market N. N. Barbie Foust. Mærket N. N, inde. No, den den • med Skipper affra = = 0. s. v. N. N. IV.) Angivelser (generale) for Skippere til indenlandske og fremmede Steder. Jeg Skipper No. den of . . som under indkom fra 8 Skibet dr. Lester efter Mbr. af B B agter nu til 3 S og udfører for N. N. P Pakker Mærket N. N. 3 indf. No. den Kaffer Market N. N. F F Pd. Sirup Pd. Urtekram Kattuner Kaffebønner 0. s. v. Toldkammer den V.) Angivelser (specielle) a) paa Varer fra Creditoplag: Underskrevne sender til med Skipper E # Tdr. Rug 8 " Tdr. Bya # F Po. Suffer her raffineret & . B her frisiors med Skipp. af fra 8 indenlandsk N. N. førende Stibet af 0 2 Oplag: (Her<noinclude><references/></noinclude> dhc4w0s9q8l21xk52adx4wav4lln9xx 104 64955 394881 334688 2026-04-08T18:42:20Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394881 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 218||}}</noinclude>Fr. om Afg. af Vestind. Barer 1-4 §. 3 Maj. vestindiske Øer, eller fra Vestindien hidføres, blive disse saaledes bestemte : 2.) Den Got 1.) Af de fremmede Varer, som fra Transit: eller Creditoplagene her i Rigerne udføres til Vestindien, bes tales herefter den ved Udførselen til fremmede Steder fra Oplagene i Almindelighed ved Told og Consumtions. Sr. 1febr. 1797 paabudne Transittold. Alle Slage fremmede Varer uden Undtagelse kan med indenlandske, og fra indenlandske Havne udredede, Skibe tilføres St. Croix mod de i Sr. 7 Apr. 1777 fastsatte 3 Procent i Told, for saavidt de udføres fra indenlandske Steder; men mod den i Sr. 19 Apr. 1779 bestemte Told, naar Barerne der indføres med saadanne Skibe fra fremmes de europæiske eller amerikonske Havne. I Henseende til Tolden i Frihavnene St. Thomas og St. Jan forbli ver det ved Sr. 4 17ov. 1782. giørelse efter Mandskabet, som hidtil er tilstaaet de paa Vestindien seilende Skibe, i Stedet for censumtionsfrie Provisioner, ophører, mod at disse Stibes Provisios ner for Eftertiden, saaledes som det for andre Stibes Provisioner er anordnet, faae Consumtionen ved Udforses len tilbagegiven. 3.) Indenlandske Varer, som til de danske vestindiske Der udføres, udgaae toldfrie mod Losnings Attest, og indgaae der frie, ligesom og de her frigiorte fremmede Varer. 4.) De raae og dækkede Sukkere, som fra Vestindien og Amerika hidføres indgaae, de brune og hvide fra de danske vestins disse Øer i alt mod St. Pundet, men fra andre vestin diske og amerikanske Steder de brune mod Sf., og de hvide eller dækkede mod St. Pundet; hvilken Afgift erlægges strap, i det seneste inden 14 Dage efter Udloss ningen, uden Hensigt til om, de i Landet forblive eller igien udføres. Hvorimod saavel den ved Fr. 13 Maj 3791 paabudne Consumtionsafgift ophører, som de Præs<noinclude><references/></noinclude> 5otm8chmehhys3rbzfxlu8p4s03hd7i 104 64962 394863 314853 2026-04-08T18:19:55Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394863 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.||225}}</noinclude>Pat. v. d. Gerichtsb, üb. d. Canal. Kanzeley: Pat. zur Bestimmung der Gerichtsbar: 6 Maj. keit über den Schleswig-Holsteinischen Canal, s. w. d. a. p. 60. Gen. Post Amts-Pl. (Resol. 5 Mai) ang. en 13 Maj. Forandring i de for Posten imellem Stavanger og Bergen ved PL 8 Dec. 1786 bestemte Afgangsdage. P. 66. Med Hensyn til den hurtigere Brevverling og der af flydende ytte for de Corresponderende (der vil bevirkes derved, at de for Posten imellem Stavanger og Bergen fastsatte Afgangsdage forandres og ordues deels mere passende til Ankomst og Afgangsdagene for de i Forbindelse med samme staaende Poster, og deels efter den ordentligere og forbedrede Gang, som hiin Post i den senere Tid har erholdet) har Kongen tilladt: at de for Posten imellem Stavanger og Bergen ved Pl. 8 Dec. 1786 bestemte Afgangsdage maae derhen forans dres: at Posten afgaaer fra Stavanger Torsdag Middag kl. 12, men, ifald Posten fra Christianssand ikke til den Tid er ankommen, da saasnart denne indløber, og i det seneste samme Dags Eftermiddag Kl. 5; og at Pos ften afgaaer fra Bergen Mandag Middag kl. 12. Dens ne Forandring iværksættes fra 1 Jul 1797 af. Pl. at de Kgl. Undersaatter, som for deres 26 Maj. Skibe erholde Kgl. latinske Stepasse ved Stiftsbefa. lingsmændene i torge eller Ober Præsidenten i Al tona, have til disse, foruden Passenes almindelige Bes taling, at erlægge 64 Stil. dansk, som Betaling for Expeditionen. Gen, L, Oec, eg Com. Colleg. p. 67. Saasom det til Beqvemmelighed for de handlende Undersaatter, hvilke langt fra Khavn og Gen. L. Dec. og Commerce-Collegium (ved hvilket, i Følge de derom givne Anordninger og Befalinger, de Soepasse alminde XII Deel. P lis<noinclude><references/></noinclude> nlrb8lrbcq3rlavkvow375hwswot5vt 104 64966 394864 292912 2026-04-08T18:19:58Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394864 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.||229}}</noinclude>Fr. om d. ostind. Handel I. 7-13 §. Gods aleene undtagen, som udtrykkeligen er fritaget der: 16 Jun. fra ved den det Astatike Compagnie meddeelte Octroi. 8.) Fremmede maae tage Deel med de Kgl. Undersaat ter i denne Handel og de dertil bestemte Stibes Udreedning naar aleene Hoved Rederen, som forlanger de fornødne Passe udstedte paa fit Navn, er dansk Unders faat og berettiget til at erhofde Passene. 9.) Alle fremmede midler og Capitaler, som anvendes til den ostindiske Handels Drift, skal være befriede for 6te og 10de Penge, samt for al anden Afkortning og Afgift, naar de udtages af Handelen og igien udføres af Landet. b.) Den til Ostindien med Skibene udgaaende Cargaisons Clarering. 10.) Fremmede Varer, bestemte for Handelen paa Ostindien, maae, ligesom de Varer, der forskrives til anden Handel, tages og anteg nes paa Credit Oplag, saavidt de ere Credit: Ovlags: Barer, eller pan Transit Oplag i Overeensstemmelse med de almindelige Talbanordninger; fra hvilke Oplage Vas rerne siden kan afsættes ikke blot til Ostindien, men ogsaa til andre indenlandske og udenlandske Steder. 11.) Alle Varer, som udgaae fra Credit Oplag og Tranfits Oplag til Ostindien, afskrives med Frihed for alle Af gifter; Naar de paa Transit:Oplag tagne Varer udfø res inden 6 Maaneder efter Indførselen, saa betales intet for Varernes Oplæggelse paa Toldboden, og der skal være tilladt, at tilsee og ompakke de paa Transit: Oplag tagne Varer under behørigt Told Opsvn. 12.) For indenlandske consumtionsbare Varer, som ud gaae til Ostindien enten til Cargaison eller som Skibs provision, gotgieres Consumtionen ved Udførselen. 13.) Af de Varer, som paa Udreisen indlades i Skibene paa fremmede Europæiske Steder, betales ingen Afgift. 3 c.) Tol<noinclude><references/></noinclude> cl5fvhsq7rqjh83uyx0rf5g8t8nn65d 104 64973 394865 292919 2026-04-08T18:20:02Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394865 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 236||}}</noinclude>Fr. om d. ostind. Handel IV. 42:45 §. 16 Jun. IV.) Adskillige Bestemmelser: a.) ang. Handelen. 42.) Til Beskyttelse for de Kgl. Undersaatters. egen Handel imellem Ostindien og de Kgl. Eurepæiske Stater sg den dertil fornødne Anseelses Vedligeholdelse tillades herved de Kgl. Undersaacter at bruge Kgl. Split-flag, Giøs og Vimpel paa deres til denne Hanbel udredede Skibe, baade i Freds: og Krigss tider; dog skal Reglementet for Ese og Krigstienesten noie iagttages og efterleves i Henseende til Vimpels Fo relse. 43.) Dersom nogen under staaer sig, at handle eller fare til eller fra Ostindien under andre Vilkaar, end denne Anordning og den ham efter Omstændighederne meddeelte specielle Tilladelse indeholder, saa skal han derfor bede 200 Rdlr for hver Commerce-last af Skibets Drægtighed; og Gen. L. Dec. og Commerce-Collegium fal i følge heraf være authoriseret, til ydermere Betryggelse for Handelen imod saadan Misbrug, at lade effe tilstrækfelig Sikkerhed for den anførte Summe af Hovedrederen ved de af ham forlangte Passers Udstædelse. 44.) Naar et med Kgl. Pas og Tilladelse forsynet Skib paa Udreisen til Ostindien kiendes for udygtigt, til at fuldføre den bestemte Reise, eller og Expeditionen, fermes delft en eller anden ei forudseet Omstændighed, maatte ophæves og realiseres i Ostindien, saa skal de dertil medbeelte Passe strap indsendes og afleveres enten til Gen. L. Dec. og Commerce Collegium her i Khavn, eller til Gouvernementet i Trankebar, eller til Raader i Frederiksnas gor. Dersom Hovedrederen i disse Tilfælde forsømmer at aflegge Rede og Rigtighed for Passenes behorige Anvendelse inden 2de Alars Forløb fra den Dag af, at Pass sene ere udstedte, saa bøder han derfor 5000 Rdlr. 45.) b.) Bestemmelser ang. de Handlende. Kgl. Undersaatter, som udrede Stibe til Handelen imels lem Ostindien og Kongens Europeiske Stater, skal være bea<noinclude><references/></noinclude> ivr87pxa2wv6jd4lmaw44dnlmawqbwi 104 64997 394866 340533 2026-04-08T18:20:05Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394866 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 260||}}</noinclude>Pl. om Credit p. Conf. af Rom. 19 Oct, gen, er bleven betalt B. pr. Pot efter Fr. 3 Maj. 17 Nov. 1797. 5, maae tilstaaes Credit paa Consumtionen saaledes, at af den fulde debiterte Consumtions:Cum af ffrives ved Qvartals: Afregningerne Consumtionen for hvad der beviisligen, og i den for Credit:Oplaget foreskrevne Orden, er udført til fremmede og frie Sreder, og hvad der ved Losse Attest bevises at være udført til andre indenlandske Steder, og der at have erlagt den der paabudne Consumtion, og at Consumtionen da erlægges for hvad endnu mangler i Beholdningen. P. 321. Pl., som befaler, at Skippere, der komme fra Middelhavet eller Vestindien og ei ere forsynede med Sundheds Passe, fal give de vedkommende Sunde heds Commissioner Underretning om deres Ladningers Beskaffenhed, m. v. Cancel. p. 108. Gr. Da Pesten endnu ikke er standset paa adskillige Steder i Middelhavet, ligesom og den gule Seber, efter indkomne Beretninger, skal have yttret sig paa nogle Steder i de americanske Stater og Vestindien, eg Kongen, til at afværge disse farlige Sygdommes Indbringelse og Udbredelse i Hans Riger og Lande, har foranstalter at der, paa adskillige Steder i Danmark og Holsteen samt Soestæderne i Norge, ere beskikkede Sund heds Rommissioner, for at have neie Opmerksomhed paa de kibe, der ankomme fra bine Egne, og paasee, at alle muelige forsigtigheds Midler blive anvendte, til Betryggelse for Hans Undersaatter; Saa bliver (paa det at Hensigten med disse Indretninger desto siffrere kunde opnaaes) herved end videre følgende anorènet: Alle Skippere, som komme fra de fornævnte Steder, uden at være forsynede med tilstrækkelige Sundheds-Passe, skal være pligtige til, under Straf af 400 Relrs Bøder til Stedets Fattige, for de vedkommende Sundheds: Rommissioner, paa Forlangende, at give al muelig Un<noinclude><references/></noinclude> a6gs9pkqjfah5o8z6z5ffcf2dexzx4o 104 65018 394867 390561 2026-04-08T18:20:10Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394867 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||De ved Frr. f. 1797 giorte Forandringer.|281}}</noinclude>1724. 14 Jun. Forbud paa fr. Courant Myndts Indførsel: See Told Fr. I og 361 §. 15 Dec. Fr. om Paalæg paa hvidt Strandsand: Cfr. Told. Sr. 1797. 23 9. 1726. 4 Jul. Pl. ang. Oplaget i Khavn: See Told.fr. 1797. 55.75 9. 20 Aug. Pl. om Khavns 4 Species 2c.: See Told fr. 1797. 38:47 08 55:75 §. 1727. 29 Mart. Pl. ang. Passecrsedler ved Oplagsvarer i Nge: See Told Fr. 1797. 55-75 cft. 221 §. 1728. 1 Dec. Pl. ang. Tobakspinderierne, Sabesyderierne x. Nge: See Told Fr. 1797. 1730. 2 Mart. Pl. om Elsdyrs Huders Udforjel: See Told:Fr. 1797. 2 og 368 §. 17 Maj. Pl. ang. Maskerede i Nge, som tilføie Toldbetiens terne Overlast: See Told-fr. 1797. 90 § fq. 8 Sept. Fr. om Forbud paa fremmed Jerns Judførselforandret ved Told fr. 1797. 1 og 361 §.2 1733. 6 Oct. pl. ang. Pale Penge: Cfr. Told fr. 1797. 23 §. 1734. 20 Aug. Forbud paa Skinds Udførsel og Landprang med Sfind: See Told Sr. 1797. 2 og 368 § samt 1 Sr. 25 Aug. 1741. 8 Oct. Fr. ang. Taxt paa Skind, og i hvad Tilfælde de maae udføres: See Told Fr. 1797. 2 og 368 §. 1731. 19 Aug. Fr. om Justitien og Rettens Betiente i Nge: See Sr., om Stifts Overretterne, II Aug. 1797. 1740. 5 Dec. Forbud paa fremmed Kiønrøgs Indførsel, samt hvorledes Fabriken maae udsælge samme: Forandret ved Told Fr. 1797. I og 361 §. 1741. 17 Febr. Forbud paa Vimpel-Foring. Cfr. d. Ostindiske Ham dels Fr. 16 Jun. 1797. 42§. -27 Febr. Forbud paa fr. Olie og Transabes Indførsel, m. v.: See Told: Fr. 1797. 1 og 361 §. (Den aarlige © 5 Fasts<noinclude><references/></noinclude> a8sldernybc2slxt8flptkdvfkfacbo 104 65088 394882 293032 2026-04-08T18:42:22Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394882 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.{{Afstand|3em}} 350||}}</noinclude>Octr. f. Br. Asseur. Comp. 23:26 §. 4 Apr. og giemmes ved denne Protocol; paa det at beraf til afe Tider kan sees, hvorledes Compagniet er gaaet frem, og hvilke Grundsætninger i dets Bestyrelse ere fulgte. Afe Repræfentanterne ffal, saavidt mueligt, møde i disse Fors samlinger. Naar ikke med be tvende Tifforordnede i det mindste fem ere tilstede, fan inter afgiøres eller beslut tes, og mane da Forsamlingen til en af de nærmeste føl gende Dage pan ny ansiges. Alle Beslutninger tages efter de fleste Stemmer, een Stemme regnet for enhver Repræsentant og Tilforordnet. 24.) Directeurer ne sal een Gang om Maaneden, eller saa ofre de finde Det for got, eftersee Compagniets Bøger. Men 4 Gane ge om Aaret, nemlig førend Repræsentanternes Fiers Dingaars Forsamling, sal baade Kasse og Bøger eftersees ved tvende eller flere kyndige Mænd, som Repræsentanter ne af deres Middel dertil have valgt; og disse Mænd skal dernæst til Repræsentant Forsamlingen indgive beres fkriftlige Indberetning, om alle Zing ere befundne rigtige og i Orden. 25.) Aarligen til en vis Tid, som nærmere skal bestemmes, skal Compagniete Bøger og Contoer afsluttes og dets Regnskab forfattes. Til at revidere Regnskabet, vælge Repræsentanterne og de Tils forordnede to Revisorer, hvoraf den ene efter et Wars Forløb afgaaer ved Lodkastning, og siden aarlig ben Eld ste; dog kan den afgaaede vælges igien. Revisionen brine ges saasnart mueligt til Ende, hvornæst Repræsentanterne ufortøvet decidere og qvittere Regnskabet, og derefter, Overeensstemmelse med hvad foran desangaaende er fastsat, bestemme samt bekiendtgiore for Interessenterne, Hvormeget for enhver Actie bliver at uddele. Dersom nogen Tvistighed, der vedkommer Embedsføs relse, skulde forefalde imellem Compagniets Betiente indbyrdes, eller imellem Directeurerne, eller og lage føres af Betienterne over Directeurerne, da afgisres saa. 26.) dan<noinclude><references/></noinclude> kshxopxy9kxtnx8xd813hoccw14zeef 104 65110 394869 385579 2026-04-08T18:20:17Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394869 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.{{Afstand|3em}} 372||}}</noinclude>Pl. om Skibes Convoiering. 1.5 S. 25 Jul. maaer tilstrækkeligen at værne om Hans Undersaatters Handels Rettigheder, at give den bevæbnede Beskyttel se, som han hidtil har tilstaaet Sit Handelsslag, en større Udvidelse, ved at lade Hans Undersaatters Skibe til fremmede europæiske Steder, under følgende nærmere Bestemmelser, convoiere fra en indenlandsk Havn. Til den Ende fastsættes herved følgende Regler, som en uafvigelig Rettesnoer og Forskrift for dem, der vil bes tiene sig af saadan Convoi; ligesom ogsaa herved, i hen seende til denne Convoiering, følgende befales: 1.) Til Station for de convoierende Krigskibe og til Samlingsplads for de Handelsskibe, som vil gaae under deres Beskyttelse, er Slekkerges Havn ved Christiansand Morge bestemt. 2.) Sidst i August Maaned skal en Orlogsbrig og, ved September Maaneds Udgang, en Fregat afgaae fra bemeldt: Havn; ligesom ogsaa sidst i October Maaned, dersom det efter Omstændighederne bliver mueligt, en anden Fregat derfra skal afseile til Convoi for de Kgl. Undersaatter tilhørende Skibe, som ere forsynede med Kgl. Passer og øvrige foreskrevne Documenter. 3.) Disse convoierende Krigsskibe ffal afgaae fra Flekkerøe lige igiennem Lordsøen og det Atlantiske Hav indtil Strædet ved Gibraltar, og paa denne deres Fart, naar de i denne Anordning befalede Forskrifter ere opfyldte, tage under deres Beskyttelse alle de Kgl. Undersaatter tilhørende Skibe, saa langt disse Stibes forskiellige Bestemmelse tillader det. 4.) Chefen for Esqvadren i Middelhavet skal vorde forsynet med fornøden Ordre til at han, til de Tider, da de fræ Flekkerøe udgangne Convoier kunne forventes at ankoms me ved Strædet af Gibraltar, skal drage Omsorg for, at de med Convoien følgende Skibe endvidere i Middelhavet kan erholde den Beskyttelse, som disse Skibes forskiellige Bestemmelse tillader. 5.) For at kunne tage Deel i den<noinclude><references/></noinclude> ldq1f0td7gs8wp9sj0ypqtozfsg9atf 104 65757 394854 394181 2026-04-08T18:16:40Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394854 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.{{Afstand|3em}} 220||}}</noinclude>28 Mart, Brevposttaxt f. Dme. c. 1 §. 1 §.) Grund Reglerne for denne nye Tarr ere: 1mo) at for et enkelt Brev, saavidt dette befordres imod en t Postkassen indflydende Porto, beregnes for de første 9 Mile eller derunder 2 Lß, og fiden fra 9 til 9 mile tillægges 1 26; men naar den Bei, som Brevet befordres, er over 54 Mile, gives igien et Afslag af 1 LB i den hele saaledes beregnede Porto; altsaa al fer et enfelt Brev betales indril inclufive 9 Mile 2 L. over 9 indtil incl. 18 23456 18 27 27 36 36 45 45 54 54 63 63 72 72 8 r 9 81 IO 90 - go 9'9 II 2do) at Veiens Længde eller Afstanden imellem de Steder, hvorimellem Breve befordres for en Postkassen tilflydende Porto, beregnes efter de korteste bestandige Postorie, paa hvilke Bre vene, deels med Brev, deels med Pakkerosten, fredje kan vorde befordrede, endFiondt Posternes Sammentiædning medfører, at negle Breve sade vanlig eller undertiden gaae en anden Be.. Felae heraf er, for Eremvel, Afstanden imellemre Haderslev 00 Holstebroe ifte beregnet efter dets jydske Brevpostes hoved: Route over Christiansfeldt, Kols ding, Weile, Horsens, Aarhund, Randers ea Wiborg, meu efter den 6 tre ferdedeel Mitt fortere Side: Route over Ribe, Warde og Ringkiebing; on pan Tice Maade ex Afstanden imellem Rendsborg og Hamborg beregnet, ifte efter den Khavnske Brevpostes Route over Remmels, Jhehoe, Elmsborn, Dinnebera oa Aitona. men efter den Slesvigbolteenfe Pakkeposted Route over Nordtorf, Neus münster. Bramstedt, Ulgborg og Aitona, boilfen er halvs anden Miil kortere og tillige fra Meumünster af den Kicifke Brevpostes Route; derimod er Affanden imellem Odense va Kolding ifte bereanet efter Bakkepostens Route over Middelfart, da denne kun indtil videre er anordnet, ment efter den en fierdedeel Miil længere Bei over Assens, Hadersles og Christiansfeldt, som er den bestandige Posts vet for Brevposten. De<noinclude><references/></noinclude> han1t5qincybdgxfxfksp5hmzh6r8mz 104 65902 394849 340624 2026-04-08T18:16:02Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394849 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.{{Afstand|3em}} 366||}}</noinclude>Tiltr. Act. Conv. 3-4 §. Oct. Parters oprigtige Attraae efter at forene alle gtensidige Forbele, og at give et nyt Bevils paa deres uskremtede Venskab og Retfærdskierlighed, forpligte de sig herved paa det hvitideligste, for de Commanderende saavel af Krigs: som af Handelsskibe, at igientage de strængefte Forbud mod at indtage, beholde eller fordølge inden Borde nogen af de Artikler, som efter nærværende Con ventions Tilhold fan agtes at være Contrebande, og respective at holde over Udførelsen af de i deres Admira literer eller af alle andre. Paagieldende bekiendtgiorte Anordninger. 4.) For end videre at forebygge i Fremtiden enhver Anledning til Uenighed, ved at indskrænke den Ret, at visitere de under Convoi gaaende Handelsskibe, til de Tilfalde alene, da den krigførende Magt kunde ved Misbrugen af det neutrale Flag være udsat for en virkelig Skade, have de tvende contraherende Parter vedtaget: Imo) At den Ret, at visitere Handelsskibe, som tilhøre den ene af de contraheren de Magters Undersaatter, og seile under Convoi af et bemeldte Magt tilhørende Krigsskib, ikke skal udøves, uden ved den krigførende Magts Brigsstibe, og aldrig skal strække sig til Armatorer, Rapere eller andre Skis be, der ikke høre til deres Majestæters Keiserlige eller Kongelige Flaade, men ere udrustede af deres Undersaats ter. 2do.) At Bederne af alle de Undersaatterne af den ene af de contraherende Kroner tilhørende Handelsskibe, som ere bestemte til at gaae under Convoi af et Krigsskib, skal tilholdes, førend de modtage deres Na vigations Infrurer, at producere for den Høistcome manderende paa det convoierende Stib deres Passer vg Certificater eller Soebreve efter den Form, sem er vebfsiet nærværende Tractat. 3tio.) At, naar et saa dant Krigsskib, som har Handelsskibe under Con voi, modes af eet eller flere den anden contraherende og<noinclude><references/></noinclude> p2yibxercaqzj9v0xxj4pg6es31t4yp 104 65906 394850 338849 2026-04-08T18:16:05Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394850 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.{{Afstand|3em}} 370||}}</noinclude>Tiltr. Act. Conv. 9-10 §. Oct. Majestæt, og bemeldre Hans Majestæt forpligter sig, ifølge denne Forening og de Acter, der stadfæste samme, at giengive og erstatte enhver af disse Magter især alle de Priser, som ere dem fratagne, saavelsom og de Jord ftrækninger og Lande under deres Herredømme, der ved Hans Britanniske Majestats Vaaben siden Fredsbrus det ere erobrede, i den Stand, hvori disse Besiddelser befandt sig paa den Tid, da Hans Britanniske Majestats Tropper gik derind. Bemeldte Hans Majestats Ordrer, angaaende disse Prisers og disse Erobringers Giengivelse, skal vorde udstædte umiddelbar efter Udverlingen af Ras tificationerne af de Acter, ved hvilke Sverrig og Dane mark tiltræde nærværende Tractat. 10.) Nærvæ rende Convention skal ratificeres af de tvende contrahes rende Parter, og Ratificationerne udverles i St. Pes tersborg inden to Maaneder i det seneste fra Unders fkriftens Datum. St. Petersborg den Jun. 1801. Formular til de Passer vg Soebreve, som af de respective Admiraliteter i de tvende høie contraherende Parters Stater stal, i Overcensstemmelse med nærvæs rende Tractats 4 Art., leveres til de derfra afgaaende Skibe og Fartøier: Giore vitterligt, at vi have tilstædt og tilladt N- af Staden eller Stedet N Capitain eller Skipper - paa Skibet N- tilhørende Ndrægtig N-Lester, eller omtrent, som nu befinder sig i havnen eller paa Reden Nat afgane til N-ladet med N-for Regning af N efterat hans Skib før sammes Afreise er bleven efter brugelig Maade visiteret ved de dertil anfatte Betiente, og bemeldte N- eller den, der maatte befuldmægtiges til at beklæde hans, Post, skal være plig tig til i enhver Havn eller paa enhver Reed, hvor han med bemeldte sit Skib indseiler, at fremvise nærværende Pas, og at føre det N Flag, saalange hans Reise varer. Dets til Bekreftelse 2c. Ifte Separat: Artikel: Da Reiseren af Ruslands oprigtige og høimodige Sindelav allerede har be væget<noinclude><references/></noinclude> 4phgdhfo5yxq99fyaxv8bv8ftvqjj5m 104 65924 394851 373846 2026-04-08T18:16:08Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394851 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.{{Afstand|3em}} 388||}}</noinclude>Fr. om See Indr. i Dmk. III 21:27 §. 22.) 8 Jan. til Udskrivningen af Kiøbstædernes Mandskab, da bes stemmer Admiralitetet, ved Ordre til Sessionerne, hvor mange der fra ethvert Indrollerings Distrikt bør leve res. I øvrigt skal der i de Lister over det udskrevne Mandskab, som indsendes til Admiralitets: og Commiss Collegium, anmærkes, om nogle af disse Seefolk have fært enten Bødker, Seilmager: eller Reebflager: Haandværker, paa det at de kan, naar de findes dues lige, anvendes til saadant Brug i Kgl. Tieneste. Paa det at det uspevante unge Mandskab kunde giøres skikket til Søe-Tienesten, bør der, ved enhver Udskriv ning, af denne Klasse ubcommanderes et forholdsmæss sigt Untal, som af Admiralitetet bestemmes i den Udrivnings Ordre, som derfra udstædes; dog bør derved tagttages, at disse ikke maae være yngere, end 16, og ikke ældre, end 19 War. Maar de saaledes have tient paa et Togt, ubgaae de af bemeldte Klasse, og anføres i Rollen, som Søevante eller halvbefarne, efter den Karakteer, som dem gives ved at forloves fra Skibene. 23.) Udskrivningerne bør skee ved Sessionerne, under dens Deputeredes umiddelbare Bestyrelse. 24.) Alle Søe Indrollerede, som ere tilstede i Distriktet, skal være pligtige til hvert Aar at møde personligen ved Sessionerne, fra den Tid, de have fyldt deres 16 Aar. 25.) Til den Ende skal Sessionerne holdes paa beleilige Steder i ethvert Distrikt, efter de samme Regler, som følges ved Land Milice Sessionerne; saa at Veien for Folkene bliver saa kort, som mueligt. 26.) De Indrolleredes Tienstpligtighed regnes fra den, Tid, de have fyldt det 16de Aar, og vedvarer indtil dem fra Sessionen ere blevne meddeelte vedbørlige Afskeds- eller Fri: Passer, da de udslettes af Søe-Rollen. De Tids Punkter eller Omstændigheder, som berettige dem til at begiere saadanne Passer, ere følgende: 27.) a.) Naav<noinclude><references/></noinclude> tmk16vcgme9sd9qiuph6m5qmf30fonz 104 65936 394852 380106 2026-04-08T18:16:10Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394852 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.{{Afstand|3em}} 400||}}</noinclude>Fr. om See: Indr. i Dmk. IV. 54-57 §. 8 Jan. melde saadant for Lægdsmanden, skal han bøde 1 Rdlr til Sognets Fattige. b.) Flytter han ud af lægdet til et andet Lægd i Amtet, uden Følge-Seddel, straffes han med 2 Dages fængsel paa Vand og Brød. c., Begiver han sig ud af Amtet, uden at være forsynet med Pas fra Krigs-Commissairen, saaledes som i 53 § d'er befalet, da straffes han paa lige Maade med 8 Dages Fængsel. d.) Dersom han gaaer ud af Sse Androlles rings-Distriktet, uden Indcollerings-Chefens eller Krigs: Commissairens Pas, da sættes han 14 Dage paa Vand og Brød. e.) Paa lige Maade og i lige Forhold ans sees de, som efterlade at anvise deres Passer og Folges Sedler til Vedkommende saaledes, som det i sidst fores gaaende § er befalet. 55.) Dersom nogen Huusbond antager en Spe: Indrolleret i Tieneste, uden at denne er forsynet med vedbørligt Pas eller Folge: Sede del, skal han ansees med Bøder fra 10 Ridir til 50 Rdlr til Stedets Fattig-kasse, i forhold af hans For mue og Sagens Beskaffenhed; Saa bør han og udrede de Omkostninger, som medgaae til at føre den, som har flyttet uden Pas, tilbage til Distriktet eller Lægdet. 56.) En Magistrats: Person i Kiøbstæderne, og de vedkommende Herredsfogder samt Gods: Eiere paa Lander, skal selv, eller ved deres Fuldmægtiger, være pligtige at møde ved Sessionerne, saavelsom ved en= Hver Udskrivning, for at føre Lægds-Rollerne, og give de Oplysninger, som maatte eragtes fornødne; Saa stal og Lægdsmændene indfinde sig med deres Distrikters Mandskab, og blive tilstede, for at meddele Sessionen de Efterretninger, som dem kunne affordres. I Sammenhæng med det, der er foreskrevet i II Rap. 5 og 11 §§, i Henseende til Certificatzers Meddelelse til dem, som forhyres paa Reiser med Kiøbmænds Skic be, fastsættes end videre, med hensyn til Ordens Vedli 57.) gehol<noinclude><references/></noinclude> s7861paji2ff0vd398idwehqfqhserz 104 66090 394855 367970 2026-04-08T18:16:43Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394855 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.||555}}</noinclude>Regt. ang. ostindiske Breve, 7e10 §. Forbudets Overtrædelse lovligen er, beviist, skal Bederne 23 Febr. strax betales af Brevets eller Pakkens Bringer eller Afsender, hvor de beqvemmeligst erholdes, hvorimod det overlades til disse igjen at søge Erstatning hos hinanden paa lovlig Maade for den betalte Summe. Bøderne udpantes af de Skyldiges Boe, uden videre Pro ces, af vedkommende Øvrighed paa Stedet, og i Mane gel af Evne til sammes Betaling afsones Boderne paa Kroppen, efter Øvrighedens Kjendelse. 8.) Saaz vel Capitainer paa Paketskibene, som enhver anders Skibscapitain, som med sit Skib farer imellem Khavn og de danske Etablissementer i Ostindien, forpligtes her ved til, skriftligen at melde sig paa Brevcontoirerne É det mindste 8 Dage, førend de udklarere. Maar de bes stemme Dagen og Tiden, paa hvilken de ved Toldboden fan modtage Brevsækken, maae Brevcontoirerne intet Ophold foraarsage dem; men udklareres maae de ikke paa Toldboden i Khavn eller af vedkommende Berjente Trankebar og Frederiksnagor, uden skriftligt Beviis fra Brevcontoirerne, at de derfra ere erpederede. 9.) Ingen uden Skibscapitainen er berettiget til at modtas ge Breve og pakker paa fremmede Steder, hvilke Skibet anløber paa Reisen. Han skal forsyne sig med Afsenderens Beviis for de paa fremmede Steder mods tagne Breve og Pakker, og skal, strax efter sin Ankomst til Khavn eller Trankebar og Frederiksnagor, anmelde samme, og lade dem notere paa Brevcontoiret; I Fors sømmelsestilfælde er han, ligesom enhver Anden, der er uberettiget til Breves eller Pakkers Befordring, underfastet den ommeldre Straf; men i øvrigt overlades det til ham selv at affinde sig med Vedkommende om Betalingen for de paa fremmede Steder modtagne Breve og Pakker. 10.) Rederen eller, om disse ere flere, Hovedrederen af et Skib, som farer imellem de Kgl. eus TOF<noinclude><references/></noinclude> 8sms6zgq4pq9i0vbhcdhc0ez7ppk84z 104 66093 394856 294149 2026-04-08T18:16:49Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394856 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 558||}}</noinclude>Regl. ang. ostindiske Breve. 17-21 §. 23 Febr. ferne igien anføres og registreres i den dertil authoriserede Protokol paa det Brevcontoir, hvor de ankomme. 18.) Porto betales for hvert enkelt Brev af eet Arks Størrelse eller derunder, imellem Khavn og Tran febar, 24 filling Dansk Courant, eller 3 Fano 30 Kas trankebars Courant; imellem Khavn og Frederiksnagor 32 Sk. Dansk Courant, eller 9 Annah bengals Cou rant; imellem Tranfebar og Frederiksnagor i Fano tranfebarsk Courant, eller 2 Annah bengals Courant; for et dobbelt Brev over eet Ark indtil to Arks Stør relse betales dobbelt Porto. 19.) Af Brevpaks Fer, som indeholde Aviser, Dokumenter og Regninger, eller andre skrevne Papirer, betales Porto efter Væge ten: For det første Lod, som af et enkelt Brev; for ethvert Lod derover, indtil 10 Lod, det Halve af et enfelt Brevs Ports; naar en Pakke veier 10 Lod, da betales Porto for det rode Lod med mere af et enkelt Brevs Porro, og saaledes mere i Porto for hvert Lod over 10 indtil 20 fod; for det 20de Lods Begt betales Deel af et enkelt Brevs Porto, og saaledes mere for ethvert Lod derover indtil 64 Lod eller 2 Pund; og Deel af et enkelt Brevs Porto mere for det 65de Lod, og saa fremdeles for ethverr Lod indtil 4 Punds Vægt. 20.) Uden Porto modtages og befordres med Brev sækken: Imo) Alle Breve fra Kongen selv og det Kgl. Huus under Kongens Segl. 2do) De Kgl. Collegiers og Departementers Breve, som angaae Kgl. Tieneste, og saaledes ere betegnede; men angaae de private Pera soner, da betale disse den bestemte Porto. 3tio) De Kgl. Regieringers og Betientes Breve og Brevpakker til de Kgl. Collegier og Departementer i Khavn, naar de angaae Kgl. Tieneste og saaledes ere betegnede; men naar disse Breve angaae private Sager, da ere de ikke frie for Porto. 21.) Porto af Breve og Breva pakker<noinclude><references/></noinclude> hg1wydpjlj8db41igdu2uijsuktt4ur 104 66145 394857 294201 2026-04-08T18:17:49Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394857 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 610||}}</noinclude>See Inde. Fr. f. Nge. III Kap. 24-27 §. 3 Juns Indrollerede, som ere tilstede i Distriktet, skal være pligtige til at møde personligen ved Sessionerne, fra den Tib, de have fyldt deres 16 Mar. 25 Til den Ende skal Sessionerne holdes paa beleilige Ste der i ethvert Distrikt, efter de samme Regler, som føl ges ved Landmilice-Sessionerne, faa at Veien for Fol fene bliver saa kort, som muligt. 26.) De Ind rolleredes Lienstpligtighed regnes fra den Tid, de have fyldt dees 6.2ar, og vedvarer indtil dem fra Sessienen ere blevne meddeelte vedbørlige Afkeds. eller Sri Pasa ser, da de udslettes af Sve Wollen. 27.) De Tids Puncter eller Omstændigheder, som bereerige dem til at begiære saadanne Passer, eve følgende: a.) Naar de have opnadet 36 Wars Alder, og da ikke vil ernære dem af Søefarten, udgade de med Pas af Sollen. b.) Maar nogen, som er 28 War gammel, har Frobt eller byrlet Gaard, og han beviser, at denne er blevet ham overleveret, samt at han der virkelig er boes fat og har Huusholdning, da medeeles ham ogsaa Pass hvori dog, til at forebygge svigagtig Omgang, udtrykkes ligen bør anføres der Wilkaar, at, dersom han skulde fors lade Gaardebruget, førend han er bleven 36 Aar, uden at tiltræde en anden Gaard, bør han igien ansees, fom zienstpligtig, indtil det 36 Aar. Heraf følger altsaa, at han imidlertid bliver staaende i Rollen med en saadan Vedtegning. c) Paa lige Maade, og under samme Vilkaar, tilkommer ogsaa dem, som ere pngere, end 28 Aar Afsked, naar de ved Arv eller Byrel have faaet Gaard efter deres forældre formedelst disses indtrufne Dødsfald. Men, naar Overdragelsen skeer ved Salg eller Afstaaetse, imedens Forældrene ere i Live, da kom mer famme ikke i Betragtning. I øvrigt bør ingen Be siddelse af Jord ansees som Undskyldning eller Undtagelse for Udskrivning, i de fidftbenævnte 2de Tilfælde, med min<noinclude><references/></noinclude> rlfvuznx5rdpxk5xkn6qau8h4ydp3h4 104 66153 394858 376081 2026-04-08T18:17:51Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394858 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 618||}}</noinclude>Se-Inde. Fr. f. Nge. IV Kap. 41-43 §. 3 Jun. Krigscommissairen, fælleds med Stiftamtmændene og Amtmændene, samt øvrige Vedkommende. Og blive saavel Indrollerings-Cheferne, som Søe og land-Krigse commissairerne, bemyndigede til at fordre hos de Kgl. civile Embedsmænd, saavelsom hos Præsterne, Gods- Eierne og alle andre Vedkommende, de Oplysninger, som udkræves til at forstaffe Rollerne den vedbørlige Paalidelighed. Endeligen skal paa Landet Fogderne, Proprietairerne eller deres Fuldmægtiger, og lægdsmandene, og i Kiøbstæderne een af Magistraten, stedse være tilstede ved Extra Sessionerne, for at meddele disse de Efterretninger og Oplysninger, som maatte eragtes fors nødne. 42.) Mandskabet, som, i Følge I Rap. 1 og 2 §, hører til Søe: Tienesten, skal indskrives i Rollerne fra den Zib, de ere fødte, og ei deraf udslete tes, førend de af Sessionen have erholdt vedbørlige Afr skeds, Udygtigheds- eller Fri: Passer. 43.) J Kiøbstæderne skal hvert Steds Magistrat aarligen i Medio Januarii tilstille Indrollerings Chefen en rig tig fortegnelse over alle de Ssefolk eller i Soe-Roller staaende, samt disses Børn af Mandkien, som boe eller opholde sig paa Kiøbstadens Grund, og dertil føie nois agtig Forklaring om den Af og Tilgang, som er fores gaaet formedelst Fra- og Tilflyttede, samt Døde og Fødte, i det Tidsrum, som er forløbet fra den sidste Session. Det samme iagttages af Fogden for Ladestederne. Og da man i Kiebstæderne savner den fornødne Control og Opsigt med Mandskabet, fordi man ikke her har Lægds mænd at holde sig til, som paa Landet; saa skal Kiøbe og Ladestæderne med deres tilliggende Grunde inddeles i visse Qvarterer, for hvilke ansættes Qvarteet: eller Ros demestere, der have at iagttage de samme Pligter, i Henseende til det unge og indrollerede Mandskab, der i deres Avarterer befindes eller fødes, som de, der for Lan<noinclude><references/></noinclude> 2bpaa520njj8t665eytfoscyeeerewc 104 66158 394859 312931 2026-04-08T18:17:54Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394859 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 622||}}</noinclude>See-Indr. Fr. f. Nge. IV Rap. 52-53 §. 3 jun. med allerede maatte være forsynede. c.) Vil nogen af Sse Lægdernes Mandskab flytte ud af Amtet, til et andet Amt, i Indrollerings Distriktet, da skal han henvende sig til Lægdsmanden, og melde for denne, paa hvilket Sted han vil nedsætte eller opholde sig, da Lægds. manden strax skal indberette det til Søe og land-Krigscommissairen, som uopholdeligen sender det fornødne Pas. Saasnart den Flyttende er ankommen til det bestemte ny Opholdssted, skal han aflevere Passet til dette Steds Lagdsmand, som da anfører ham i sin Lægds= Lifte, og tilstiller Søe og Land Krigs Commissairen Passet, med den Paategning: at den, som passet angaaer, er rigtig bleven antegnet i hans Lægds, Seddel eller Lifte. d.) Ifald den Indrolleerte vil gaae ud af et og nedsætte sig i et andet Søe. Indrol- Terings District, skal han forholde sig efter det, som er foreskrevet i II Rap. 17 §, og da søge Pas hos den nærmeste Indrollerings Betient. 53.) Da de, i 52 §. foreskrevne Reglers Efterlevelse er af yderste Vigtighed, saa bestemmes herved selgende Tvangsmid: Ter og Straflove til at hemme Overtrædelser: a.) Der som nogen af det indrolleerte Mandskab flytter ud af sit Lægd til et andet Lægd i Amtet, uden Folge: Seddel, straffes han med 2 Dages fængsel paa Vand og Brød. b.) Begiver han sig ud af Amtet, uden at være forsytiet med Pas fra Søe og Land: Krigs Commissairen, saaledes som i 52 §c er befalet, da straffes han paa lige Maade med 8 Dages Fængsel. c.) Dersom han gaaer ud af Sve-Indrollerings:Distriktet, nden vedkom mende Indrollerings:Betients eller Søe og Land-Krigs Commissairs Pas, da sættes han 14 Dage paa Vand og Brød. d.) Paa lige Maabe og i lige Forhold ansees de, som efterlade at anvise deres Passer og følge: Sedler til Vedkommende saaledes, som det i sidst fore gaaen<noinclude><references/></noinclude> pfqnufrops5h2uhpbymyzllu411d5po 104 66165 394860 312933 2026-04-08T18:17:57Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394860 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.||629}}</noinclude>Sec-Indr. Fr. f. Nge. V. 66 §-VI. 67 §. - faatter, som ikke ere forsynede med vedbørlige Passer 3 Jun. dertil, da skal saadanne Folk strax fratages Skipperen; dog maae han, dersom der paa den Tid ingen Udskrivning til Kongens egen See: Tieneste er befalet, igien forbielpes til at forhyre et lige Antal til fit Skibs fornødne Besætning, naar han desangaaende henvender sig til den nærmeste Indrollerings-Officeer, som da, i Overs eensstemmelse med denne Anordnings Forskrift, dertil meddeler den eller de Matroser, der tillades at fare med den fremmede Skipper, behørigt Pas til Reisen. Men, dersom saadanne Folk antreffes paa fremmede Skibe i Krigstid, eller naar Udskrivning er foranstaltet, da gives Skipperen ingen Folk istedetfor dem, der borttas ges. I begge Tilfælde bør saavel det Toi, der tilhører deslige Skibsfolk, dem strax udleveres, uden Hensigt til, om dem af Skipperen kunde være forstrakt mere, end det, de havde fortient, som og den syre, de til den Tid have tilgode, udbetales dem; og maae Skipperen ei tillades, at begive sig fra Steder, forinden dette er efterkommet. I øvrigt vil Kongen benaade de Folk, der saaledes antreffés og tages fra fremmede Skibe, for den Straf, de havde fortient, som Rømningsmænd. VI.) Om de Egenskaber, der udfordres, for at blive Skippere og Styrmænd, samt hvorledes disse dertil skal antages og bestikkes. 67.) Maar nogen vil være Styrmand, da skal han derom melde sig for Sessionen, og der bevise, at han har i 7 Aar faret, som Matros, og at han i den Tid har giort i. det mindste nogle Reiser paa Engeland, Frankrige, samt at han har faret paa Østersøen, og derved er bleven fiendt i Kattegattet. Saa skal han og fremlægge fit Skudsmaal fra Navigations-Directeuren eller en anden af Kongen beskikker Examinator i Soemands Videnska ben, at han har aflagt vedbørlig Prove pan fin Dueligs ©15 hed.<noinclude><references/></noinclude> 70kvvl84lpg493fbmepo92e0a4fou45 104 66182 394861 294237 2026-04-08T18:18:00Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394861 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 646||}}</noinclude>Fr. om latinske c. Seepasse. I §. I Jul. Gr. Da det i Fr. 4 Maj er foreskrevet, hvorledes de Kgl. Undersaatter, med hensyn til Kgl. Tatinste Søepasses Erhvervelse, have at forholde sig; og da det i sammes 12 S tillige er anordnet, at dette Pas skal være giældende fra den Tid, da Skibet er gaaet ud fra sit Hiemsted, indtil det derhen kommer til bage, faafremt det ikke er bleven anden mands Eiens dom; saa er det endvidere fundet fornodent, ved noie bestemte Forholdsregler at afværge og forebygge al muelig Misbrug i denne Henseende, samt tillige at fastsætte, hvad vedkommende Nedere for Brugen af Kgl. latinske Soepasse have at erlægge, i Forhold til den Betryggelse, som de derved forskaffe sig, for deres Handelsforetagender og Skibsfart; thi bliver hermed følgende befalet: 1.) Hver Gang et med Kgl. latinsk Søepas fors synet Stib, efter deraf at have benyttet sig til nogen Reise, indløber i en Havn i Kongens Riger eller Her tugdomme, hvor det ikke hører hiemme, stal Skippe ren møde for det Steds Øvrighed, hvor han er indkom men, forevise fine Skibspapirer, aflægge den befalede Eed, at han ikke har misbrugt Passet, samt at Skibet, saavidt han derom er vidende, endnu tilhører det Redes rie, paa hvis Navn Passet er udstedt. Efter en saa dan aflagt edelig Forklaring skal Øvrigheden paa det Sted meddele Skipperen en Attest, som Toldsteders Betiente, ved Skibets Klarering, skal fordre fig fores viist, af følgende Indhold: "Undertegnede Magistrat i Staden N. N. i Kongeriget Danmark (eller i Kongeriget Norge) bevidner herved, at Skipper N. N., som befandtes under Dato N. N. at være forsynet med er kongeligt latinsk Soepas No. samt Skibscertificat fra Magistraten (Øvrighe den) i N. N. for fibet N. N., tilhørende N. N. i bes meldte Stad, N. N. Lefter drægtigt, til en eise fra N. N.<noinclude><references/></noinclude> 8gi5fk1dghw0c6n5l9hnnbhh4hg8f8j 104 67391 394908 392446 2026-04-08T18:44:59Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394908 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1809.{{Afstand|3em}} 178||}}</noinclude>Adn. f. Dannebrogsmænd. 9-10§. 28 Jan. for eet Aar fra Dedebagen at regne; samt Derigheben paa Stedet bære Omsorg for, at Bekostningen til hans tarvelige, men hædrende, Jordefærd deraf udredes. 10.) Endelig haver Ordens Rapitulet, til hvert Wars 28 Junit, at indberette Kongen be forventende gobe Følger af Hans om Dannebrogsmændene givne Befalin ger, samt hvad videre dermed maatte staae i nogen For bindelse. 30 Jan. Raadstue Pl. (Resol. 28 Jan.) om Taxt paa Orekiød for Febr. Maaneb. p. 297. 1 Febr. Cancellie - Pl. (Resol. 24 Jan.), for Danmark og 17orge, ang. Udvidelse af de Bestemmelser, fom indeholdes i pl. f. Khavn 9 Mart. 1796, betref fende Buller eller Vaager i Jsen. p. 13. Ligesom det veb Politie-pl. 9 mart. 1796 er befalet for Khavn: "at enhver, være sig fiftere eller ans bre, som af Nødvendighed hugge Vaag eller hul i Jsen, stat, under Straf af 14 Dages Fængsel paa Vand og Brød, være pligtig til, forinden han forlader Arbeidet, at forsyne Stebet meb en Stang af 2 eller 3 Ulens Heide over Isen, som forsvarligen maae være fastgiort i famme, og paa Toppen bebunden med et paa en lang Afstand fiendeligt Rnippe halm; og dersom Vaagent eller Hullet er over een Alen lang, da at udmærke Stedet med en ligefaaban Stang for hver af Enderne, samt, naar saadant er fleet, uopholdeligen at anmelde bet for Politiemefteren." Saaledes har Kongen ved Resol. 24 Jan. 1809 befalet: at de ovennævnte for Kiøbenhavn fastsatte Bestemmelser skal være ertenderede til at gielde som almindelig Regel i ethvert Tilfælde, hvor Baag eller Huli Isen hugges enten af Fiskere eller ef ter anden privat Foranstaltning. Can<noinclude><references/></noinclude> st2l01dwugyx4fctzcg9uhzrx61vnzf 104 67621 394884 390631 2026-04-08T18:42:25Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394884 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.||405}}</noinclude>vet. Kiersels Taxt for Vognmænd i Khn. Snarregaden. Magstrædet. Compagnieftrædet. 6 Jan. Læderstrædet. Naboelos. Hydskenstrædet. Badstueftræ det. Broelæggerstrædet. Knabroeftrædet. 5te District, som begrændses af Nyehavns Vester fide, Kongens Nytorv, Østergaden, Høibroplads, Slotspladsen og forved Børsen, indeholder, foruden disse, foigende: Lille Kongensgade. Viingaardstrædet. Integas den. Halmstrædet. St. Jorgensgade. Store Kirkes stræde. Bed Kirkegaarden. Lille Kirkestræde. For tunstrædet. Ulkegaden. Smedensgang. Nellikestrædet. Dybensgaden. Admiralgaden. Squaldergaarden. Hum mergaden. Boldhuusgaden. Laregaden. Reverentsgas Holmensrevier. Sterrestrædet. Gammelstrand. den. 6te District, som begrændses af Nyehavns Byens fide, Kongens Nyetorv, store Kongensgade og Toldbodveien, indeholder, foruden disse, følgende: Norgesgaden. Lille og store Strandstræde. Toldbodgaden. Qvæstbuus gaden. St. Annægaden. St. Anneplads. Academies gaden. Blancogaden. Friderichsgaden. Friderichsplads. Dronningenstvergade fra Norgesgade til store Kongensga de. Amaliegaden. Toldboden. 7de District bestaaer af alle de til Christianshavns Qvarteer henhørende Gader og Stræder. Af denne Taxt skal stedse findes et Eremplar opsla get paa en Tavle ved Bersen, Gammelstrand, Nyehavns Kanal, Toldboden, Tommerpladsene, Sandkisterne og Brændemagasinet, ligesom og enhver Risrekarl deraf skal have et Exemplar hos sig, og være pligtig paa For langende at forevise samme til den, der betiener sig af hans Kierfel, under Mulct af 2 Rdlr. Af alle de i denne Taxt fastsatte Mulcter, tilfalder Politiekassen i ethvert Tilfælde den ene Halvdeel, og Angi veren den anden Halvdeel. Fr. om Tiendevæsenet i Danmark. 8 Jan. Cancel. p. 3. Gr. Da Tiendevæsenet i Danmark i mange Dele trænger til Forandring og nærmere Bestemmelse, faafremt en bedre Agerdyrkning ikke derved skal vorde hindret; faa har det længe været en Gienstand for Kongens Ønsker, at see de Pligter og Rettigheder, som ber finde Sted imel- 365 lem<noinclude><references/></noinclude> 7p96ohyzb74u2izwhyznyujxfchuei2 104 67661 394914 380655 2026-04-08T18:46:37Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394914 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.||445}}</noinclude>Fr. om Afgift af Eiendomme. 1-2 §. til nye ier, og af al øvrig Eiendoms Værdie, hver 8 Febr. Gang famme ganer i 2rv, samt af Sæfte, Bygsel- og Arvefæstesteder, saa ofte disse af nye Fæster, Leilending eller Arvefæster tiltrædes. R Kammer. p. 46. Noiere bestemt, i Henseende til Bærdiens Bestent melse af faste Eiendomme, ved Pl. 5 Maj 1810. Gr. Kongen har, formedelst nærværende Tibs Oms stændigheder, fundet uundgaaeligen nødvendigt, til en nye Indtægt for Skatkammer-Afdrags-Fonden, iblandt andet at paabyde en Afgift af faste Eiendommes Værdie, Hver Gang disse overdrages til nye Eier, og af al øvrig Eiendoms Værdie, hver Gang samme gaaer i Arv, samt af Fæste, Byafel og Arvefæstesteder saa ofte disse af nye Fæster, Leilænding eller Arvefæster tiltræbes. Thi bliver for Danmark og 17orge med underliggende Lande ind. til videre anordnet følgende: 1.) Uf alle faste saavel Riobsted:, som Land: Eiendommes Værdie skal svares en Afgift af Procent, hver Gang de ved Kiøb og Salg, ved Arv efter Loven eller testamentariske Dispositioner, ved Gavebrev, eller paa hvilkensomhelst anden lovlig Mande overdrages til nye Eier. 2.) Henseende til Værdiens Be stemmelse, hvoraf denne Procent: Afgift skal beregnes, forholdes paa følgende Maabe: a.) Bed Bigb og Salg af faste Eiendomme at Afgiften erlægges af Kies besummens Beløb, og, naar istedenfor Kiebesum enten ganske eller for en Deel er betinget en aarlig Afgift i Pens ge eller Natural. Præstationer, da udregnes Kiøbesummen paa den Maade, at en Capital af 100 Rdlr anflaces for Hver 4 Rdir af Afgiften, hvilken, forsaavidt den bestaner i Natural Præstationer, beregnes til Penge efter gangbare Priser, og at til den saaledes anslagne Capital lægges hvad bestemt Kiøbesum, der tillige maatte være betinget (See pl. 5 Maj 1810). b.) Bed Magestifte af faste Eiens XV Deel. domme<noinclude><references/></noinclude> f96y2wvd0hrdgsrqx6lch8u0ssu2o1i 104 68266 394905 383007 2026-04-08T18:44:31Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394905 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.||179}}</noinclude>Berganordn. f. Nge. XVUI C. 126-132 §. mere, end 2 Rdlr, dog ligeledes med Forhøielse efter nps. 7 Sept. meldte Fr. I Henseende til Sportlernes Deling ved Overbergamtsretten imellem Overbergamtsforvalteren og Overbergamtsskriveren forholdes saaledes, som i den Overbergamtsforvalteren givne Instruction er fastsat, dog at Kongens Kasse deraf beregnes Undeel paa den ved Fr. 7 Apr. 1812 bestemte Maade. 127.) Rettergangs Sager, der vedkomme Kongsberg Grube, Hytte- og Forstvæsen og ei ere Bergvæsens Sager, skal i første Instants behandles og paakiendes ved Kongsbergs Byeting, ligesom for Resten alle og enhver, som opholde sig paa Bergstaben Kongsberg, fal, saavel i civile, som i criminelle Sager, svare for Kongsbergs Byeting, som des res Værneting. Ved denne Ret bør ogsaa alle Tinglys ninger skee, der angaae faste Eiendomme under Bergsta. dens Jurisdiction. 128.) Da Kongen har betroet Overberghauptmanden de Embedsforretninger i Bergstaden Kongsberg, som ellers i de norske Kiobsteder tilkomme Stiftamtmanden, saa har han i den Egenskab veb sin Paaskrift og ved Overbergamtets Segl at auctori sere alle Protocoller ved Byetinget. Han beskikker ogsaa ved denne Ret Actorer og Defensorer i Justitssager, samt Forsvar for dem, som med beneficium paupertatis eller proceffus gratuiti ere benaadede. 129.) Veb Kongsbergs Byeting skal Varselstiden være den sam me, som for Byetingene i de norske Kiebsteder er anord- 130.) I Tilfælde af Appel indstevnes Kongs bergs Byetings Domme for Aggershuus Stiftsoverret, saavidt Sagerne, i Overeensstemmelse med Fr. 11 Aug. 1797, fan for samme komme under Paakiendelse. 131.) Fatalia appellationis ftal for Kongsbergs Byetings Domme være de samme, som ellers for Byetingenes Domme i de norske Kiøbsteder. 132.) Ligeledes stal ogsaa Rettens Gebyhr og Skrivetsalarium ved net. 2 Kongs<noinclude><references/></noinclude> q5wqgl5763fzc0iu50xwb3fi9pkn0f6 104 68326 394906 386143 2026-04-08T18:44:33Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394906 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.||239}}</noinclude>Fr. om Forandr. i Pengevæs. 3-7 §. for disse Rigsbanksedler skal alle faste Eiendomme i 5 Jan. Staten hæfte til Banken for det Belob, som maae udgives. 4.) Med Bankens forvaltning skal føres Overtilsyn og Control af mænd, der vælges paa den Maade, som Bankfundationen foreskriver. Regnskab for Bankens Bestyrelse skal aarligen bekiendtgiøres ved Trykken. 5.) Myntfoden for Statens nye Penge bestemmes saaledes: at 18 Rigsbankdaler udpræges af I Mark füint Solv, Counse Vægt. En Rigsbankbaler inddeles i 6 Mark eller 96 Stilling. 6.) Rigss bankseblerne tillægges en Solvværdie, hvorefter de skal modtages i alle offentlige Betalinger, og i de private, som enten ved denne Fr. ere bestemte i Selvværdie, eller her efter betinges saaledes. Denne Sølvværdie retter sig ef ter den Cours, som af Banken bestemmes og offentliggiores 2 Gange aarligen, den 1 Febr. og 1 Aug. Alle andre Betalinger fee efter Seblernes paalydende Beløb eller 17avneværdie. De nærmere Bestemmelser om denne bankbestemte Agio eller Opgeld indeholder Bankfun dationen (See Fund. 5 Jan. 1813. 19 og 20 §). 7.) Den Sikkerhed, som Rigsbanksedlerne skal erholde i Statens faste Eiendomme, bestaaer deri, at Kongen tillægger Rigsbanken, med første Prioritets Panteret fremfor enhver anden Fordring og Hæftelse, endog af Kgl. Skatter, 6 Procent i rede Solv af hver Eiendoms Vær die, for hvis Bestemmelse Skatte Taxationerne af 1802 og Assurance: Summerne i det Hele lægges til Grund; og at Banken af disse fra dens Side uopsigeligen prioriterede Summer, saalænge indtil samme af Vedkom mende indbetales i rebe Sølv, nyder en aarlig Rente af 6 Procent i Rigsbankdaler Sølvværdie, til at ordne og befæste Pengevæsenet paa den Maade, Bankfundationen noiere forklarer. Denne Rente indkræves af de Kgl. Oppebørselsbetiente og indsendes af dem directe til 24 Ban<noinclude><references/></noinclude> 4ozhnqdb9cc9qpf8rqxvljfrz3jmm5z 104 68529 394907 299130 2026-04-08T18:44:40Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394907 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 442||}}</noinclude>Fr. om Selvmynt i Hertugd. 34:37 19 Oct. i faste Eiendomme radicerede Kapitaler, som veb Eiendommens seenere end Bekiendtgiorelsen af Fr. 5 Jan. 1813 feete Salg ere gaaede over paa den ny Rieber. 35.) Naar saadanne Rapitaler forfalde til en i Contrac ten bestemt Betalingstermin, og Desitor vil betale, faa kan dette ikkun skee i rede Sølv, ligesom og Debitor, naar han har opsagt eller i Fremtiden opfiger Kapitalen, er pligtig at betale i rede Selv. Men dersom Opsigelse fra Debitors Side allerede er fleet, forinden denne Frs Bekiendtgiørelse, da kan han endnu 4 uger efter dens Bekiendtgørelse gienkalde Opsigelsen, hvilket Tilfælde 36.) Ders denne ansees, som om den ikke var steet. fom en Creditor paastaaer Betaling af en Kapitalfors dring, forinden Forløbet af 4 Aar efter Freden, det være sig enten ved Opsigelse eller og til den i Contracten allerede bestemte Forfaldstid, saa skal han modtage denne i Rigsbankpenge N. V., og det forbliver i saa Henseende aldeles ved de Forskrifter, som derom indeholdes i Fr. 5 Jan. 1813. Naar en Fordring er forfalden til en i Contracten bestemt Termin, og Creditor vil paastaae Betaling i Rigsbanksedler til den bestemte Tid, da maae han erklære saadant 8 Uger for Forfaldstiden. Ders fom Forfaldstiben indtræffer tidligere end 8 Uger efter dens ne Frs Befiendtgiorelse, da bor der dog gives Debitor en Frist af 8 Uger til at betale i Rigsbanksedler, naar Gredis tor forlanger faadan Betaling. 37.) Terminsviis bestemte Betalinger og Rapitalafdrag begynde, i Overeensstemmelse med Fr. 5 Jan. 1813. 57 §, forst at lebe med Tilendebringelsen af det 4de Aar efter Freden, fanfremt Creditor vil oppebære samme i Sølv. Men, dersom Creditor forlanger Betaling til de bestemte Termis ner, da bør han modtage Rigsbankpenge N. V. Ikke blot i Henseende til hele Fordringen, men ogsaa med Hens syn til hver enkelt Termin, er det Creditor overladt at vælge,<noinclude><references/></noinclude> sijuw0iw8gc1ii1l5zbekkzf6zgb2vu 104 68765 394900 373068 2026-04-08T18:44:15Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394900 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1814.||149}}</noinclude>Adn. f. Færgef. m. Korser og Nyb. 23-25 §. taale, samt Stafetter, borttage det Fartøi, som behøves 31 Maj.. eller kan forventes at blive fornødent til Borten. Dess narsag bor Veckommende, naar Mangel paa Fartsier ved et af ærgefteterne kan befrygtes, foranstalte, at de paa Stedet hiemmeborende Fartøier baftigst muligt, og uden at oppebie Returfragt, vende tilbage, hvorom i fornødent Fald beimel gen forud igiennem Telegraferne eller paa anden Mance Drore bør gives fra et til andet Færgested. 24.) Da Færgelaugenes Forhold til hinanden indbyrdes muligen kunde blive faabant, at faste Regler for den Tid, i hvilken be fra den ene Side ankommende Fartøier kunne pan ben modsatte Side opp bie Returbefordring, maatte ansees gavnlige og nødvendige, saa bestemmes herved, at det under dejlige Omstændigheder skal være ethvert Fartøi tilladt i 12 Timer at søge Returfragt, og at det i sams me Tid skal have Forret til at tage den forefaldende Bes fordring frem for de paa Stedet hiemmeværende Fartøier. Disse 12 Timer seal i Cyborg regnes saaledes, at de, som forløbe, medens Fæstningsportene ere lukkede, ikke komme i Betragtning. Naar Tiden er udrunden, skal Factoiet vende tilbage, og maae ei efter den Tid indtage nogen Returlaoning, med mindre det er det eneste tilstedeværende Sarroi, i hvilket Falb det ei alene tillades at forblive og føye Returfragt, men Vedkommende bør endog, til Opfyldelse af det i 23 § foreskrevne, holde det tilbage, indtil et af Færgestedets egne eller af det modsatte Færges steds Fartøier maatte ankomme dertil, paa det at Farter ei ved hint Fartøis Afgang fulde udsættes for at standse. Disse Bestemmelser skal i alle Tilfælde gielde for de et fremmed Færgested tilhørende Fartøier, som maatte vorde befalede at indfinde sig til den offentlige Tieneste i Nyborg eller Korsør, og skal det af disse Steder, hvortil be ere beordrede, ansees som deres Hiemsted, hvad Retur angaaer, 25.) Færgestipperne og Færgefol. $5 Fene<noinclude><references/></noinclude> o375nqhry0s0piwin7e6f62ji0mdzn1 104 68959 394901 334959 2026-04-08T18:44:18Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394901 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. f. 1814.|343}}</noinclude>ning. 7.) Dm kotekaffens Inbtægter, udgifter og Bestyrelse. III 2ft.) Om Haandgiernings: Skolers Indretning i Riebstederne. IV Afd.) Om de bors gerlige Realskoler for Drengebørn i Kiebstederne. 1 Kap.) Om Børnenes Antagelse i Realskolerne, og Undervisningstiden. a.) Om underviieningen, og Stolebørnenes offentlige Doerhorelfe i Realffolerne. Bilage A.) Instruction for Lærerne ved Kiebste dernes Borgerskoler. B.) Instr. f. Lærerne i Kiøbs ftedernes borgerlige Realskoler. C.) Regler til Jagt tagelse af Kiebftebernes folecommissioner. 1814. 29 Jul. Adn. for Almueskolevæsenet paa Landet i Dmk. I ap.) Om folebiftricter, faste Skoler og Ome gangs Skolehold. II.) Om Angdommens Antagelse og Fordeling i Skolerne, og om Tiden til underviis ningen. III.) Om udeblivelse fra Stolen, og Skoz lebørnenes Kirkegang. IV.) Om Underviisningen, Stotebørnenes offentlige Overhørelse samt udgang af Skolen. V.) Om Skoledisciplinen. VI.) Om Til synet med Skolevæsenet. VII.) Om Skolelærernes Bestikkelse. VIII.) Om Skolernes Bygning og Vedligeholdelse, samt Skolelærernes Sonning. IX.) Om Stoletafens Nabtagt. Ubgift og Bestyretfe. Bier Lage: A.) Instruct. for Lærerne i Almueskolerne paa Landet i Dmt. B.) Regler til Jagttagelse af Sogs nenes Skolecommissioner. C.) underretning for Amtsfotebirectionen. - 29 Jul. Reglem, for Almue og Borger-Skolevæsenet i Khavn. Ex I Kap.) Om Befterelfen af folerne i havn og Dufo net med samme. II.) Skolegangens Diemeed. III.) Offentlige Skoler: A.) Unberviisningens Gang. B.) Haandarbeider og Legemsavelser. C.) Disciplin, Dre den og god kif i Skolerne. IV.) Private Skoler. V.) Et særskilt Slags af Skoler VI.) gorpligtelfe til Skolegang. VII.) Foranstaltninger til almindes lig Skolegang og underviisning. VIII.) Lærerne, deres Vilkaar, o. f. v. IX.) Confirmationsprøve. X.) Almindelige eg fpeciclle kolekasser. disses Jade tægter og udgifter, m. v. XI.) Overfyn over det bele Stolevalen, aarlig Judberetning om famme, o. f. v. Regler til Jagttagelse for Skotecommiss fionerne. (1721 Jnstr. 28 Mart. (for Skoleholderne); 1806 Regl. 10 Oct. 1810 PI. 21 Sept. og 1812 Pl. 15 Maj anmærkes, fom ugieldende). Stems<noinclude><references/></noinclude> 5x741mnbhwxk6z98qvkgzx2yn4qwln3 104 69247 394903 386657 2026-04-08T18:44:24Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394903 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|632|Alphabetisk Register over Frr. f. 1812-1817.|}}</noinclude>1812 1817. 1815 30 Oct. 1816. 1817. 1815. pl. ang. Forklaring af pl. om Fattigkat. 5 Dec. pl., hvorved den 3+ og 35 §i Regl. for Fat tigvæsenet paa Landet i Dmk 5 Jul. 1803 og d. 56 i Anordn. for Skolevæsenet paa Lan det i Dmk 29 Jul. 1814 noiere bestemmes. Pl. om Afgift til Khavns Fattigvæsen. Pl. ang. de Vilkaar, under hvilke det tillades de i Dmk etablerede Fabrikker at antage vær nepligtige Reserver til Arbeide, m. v. 15 Jul. 21 Jan. 20 Febr. pl. aug en Forandring i 4 § af Regl. f. Fat tigvæsenet i Kiebstederne 5 Jul. 1803, samt i § af Regt. f. Landet af samme Dato. Sinmarken. (1799 25eg. 26 Oct. anmærkes, som ugiels dende). Sisterie: A. J Danmark. 15 Sept. Pl. om Fiskeriet paa Rufterne, m. v. 13.23 Oct. Pt. om Fisteriet paa den norolige og østlige Kyst af Sielland. 1815. 26 Oct. (†) Realt. for Heltbundgarns-Fiskeriet i Tommerbye Fiord, Mellem Fiord, Østrild. Fiord og Hoperhavn. 1812. 1813. 1914. 1812. Fremmede. 28 Jul. 3 Aug. 4 Sept. 12 Jan. 1 Mart, 21 Jul. Pt., for Dmt og Nge, ang. de Bestemmelser, som skal iagttages i Henseende til fremmedes Reise igiennem og Ophold i de danske Stater, saalænge Kris gen varer. Pl. ang. fremmede Reisende, der have opholdt sig i Khavn i 2 Maaneber. Kgl. Bekg. ang. Besiddere af faste Eiendomme i Dmk eg Nge, som opholde sig i ublandet. Pl. at ingen Fremmed maae fortade Khavn uden Pas. l. ang. Bestemmelsen af Indbetalingen til Statskassen i rede Sølv, istedenfor de i Fr. 23 Jun 1809. Litr. G og l. 1 Mai 1810- omhandlede Consignationer af Banksonds. Pl. ang. Ophævelsen af Bekiendtg. 4 Sept. 1813 (om Grundeiere, fom opholde sig i udlandet). (1809 Pl. 3 Jun. anmærkes, som ugieldende). Sæe og andre tamme Creature. 17 Jut. Pl. om tefe Sunde. 12180 1812.<noinclude><references/></noinclude> 8shd9bzzdkoa05pr0lnuckqqabvmde9 104 69298 394904 334998 2026-04-08T18:44:27Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394904 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. f. 1812-1817.|683}}</noinclude>. 1814. 29 Jul. 1815. gelfe i Realskolerne, og undervisningstiden. 2.) Om Underviisningen og Stotebornenes effentlige Overhørelse i Realskolerne. Bilage: A.) Instruce tion for ærerne ved Kiebstedernes Borgerskoler. B.) Jaffr. f. Lærerne i Kiebstedernes borgerlige Realskoler. C.) Regler til Jagttagelse for Kiøbstes dernes Stolecommissioner. Adn. for Almueskolevæsenet paa Landet i Dmk. I Kap.) Om Skoledistricter, faste Stoler og Oms gangs Skolehold. II.) Om Ungdommens Antagelse og Fordeling i folerne, og om Ziden til Unders viisningen. III.) Om udeblivelse fra Stolen og Skolebørnenes Kirkegang. IV.) Om Underviisningen, Skolebørnenes offentlige Overborelle, samt ud. gang af Skolen. V.) Om Skoledisciplinen. VI.) Om Tilsynet meb Skolevæsenet. VII) Om Stoles Lærernes Bestikkelfe. VIII.) Om Skolernes Byg, ning og Vedligeholdelse, samt Skolelærernes Vans ning. IX.) Om Skolekaffens Indtægt, udgift og Bestyrelse. Bilage: A.) Instr. for Carerne i 21- mueskolerne paa Landet i Dmt. B.) Regler til Jagttagelse af Segnenes Stole: Commissioner. Underretning for Amisskoledirectionen. 29 Jul. Reglem. for Almues og Borger. Skolevæsenet i Khavn. C.) I Kap.) Om Bestyrelsen af Skolerne i Khavn og Opsynet med samme. II.) Skolegangens Diemeed. III.) Offentlige Skoler: A.) Underviisningens Gang. B.) Haandarbeider og legemsovelfer. C.) Disciplin, Orden og god Stit i Skolerne. IV.) Private Sto Yer. V.) Et farsilt Slags af Stoler. VI.) Fors pligtelse til Skolegang. VII.) Foranstaltninger til almindelig Skolegang og underviisning. VIII.) - rerne, deres Wilkaar, o. f. v. IX.) Confirmationsprøve. X.) Almindelige og specielle Skolefasser, disses Indtægter og udgifter, m. v. XI.) Overfyn over det hele Skolevæfen, aarlig Indberetning om famme, o. f. 5. Regler til Jagttagelse for Skoles commissionerne. 5 Dec. Pl., hvorved den 34 og 35 §i Regl. for Fats tigvæsenet paa Landet i Dmk 5 Jul. 1803 og d. 56 i Anordn. for Skolevæsenet paa Lan det i Dmk 29 Jul. 1814 noiere bestemmes. Pl. ang. Repartition af den Sum, fom Doostumme= Institutet i Khavn, foruden dets andre Indtægter, behøver til dets Ubaifter for 1816 og 1817. 1816. 20 Jul. 1817. 11 Apr. pl. ang. devstumme Borns behorige Underviisning. V9 4 (1721<noinclude><references/></noinclude> miptauqc0vkz9d329is5ckefmbv5vlt 104 69892 394899 391169 2026-04-08T18:44:12Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394899 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1821.{{Afstand|3em}} 582||}}</noinclude>Pl. om Arrest p Udlændings Person c. 30 Nov. mindre Sagen, efter sin særdeles Beskaffenhed, maatte henhøre under nogen anden Ret her i Niget. Dersom den Paagieldende itke personlig opholder sig her i Xi get, eller har nogen anden Mandatarius, end Godsets Jhændehaver, vil Arrestens Forfølgning kunne fee efter Stævning til denne. I øvrigt skal Arrestimpes tranten ikke ved Debitors Fallissement i udlandet, om famme endog maatte være erklæret inden Arresten blev iværksat, hindres i at forfølge Arresten paa foranforte Maade, og i fin Tid giere Execution i bet arresterede Gods. go Nov. 12 Dec. 17 Dec. 19 Dec. Raadstue-Pl ang. Taxten for Orekiød. p. 145. Pat. ang. Repartition af de af den Kyl. Kasse forskudsviis udredede Penge til Dovstumme. Institu tet i Slesvig, f. Elesvig og Holsteen. p. 117. Raadstue Pi (Rescr. t. Khns Magistrat 5 Dec.) om Oldgesell Vala, m. v. p. 146 1.) Det maa tillades Repræsentanterne for Skomager og BagersLaugenes Svende, blandt demselv, naar en Oldgesell afgaaer, at vælge en nye Olds gesell, saaledes som dette allerede er bestemt med Hen syn til Muurlaugets Svende ved Rescr. 17 Mart. 1819. 2.) Magistraten skal være bemyndiget til, naar derom indkommer Begiæring, og Omstændighederne tilraade bet, saavel at bevilge Repræsentation og Classe-Ind. deling mellem Svendene ved de Laug, hvorved denne Indretning ikke allerede med Kgl. Tilladelse er truffet, som og at tilstaae Repræfentanterne Myndighed til at vælge Oldgesell. 3.) Ingen Svend, som enten er fast Liigbærer, eller har nogen anden med Løn af Evendekassen forbunden Bestilling, maa være Repræs fentant. Fr. indeholdende Bestemmelser om den For trinsret, som saavel Postkassen og alle andre Kgl. Kass fet,<noinclude><references/></noinclude> 08bagcbkcnsf6g3qvgb67d9virqqot5 104 70287 394883 392165 2026-04-08T18:42:23Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394883 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1824.{{Afstand|3em}} 160||}}</noinclude>Pl, om Betal. for Justering. 31 Dec. Raadstue Pl. om Betaling for Justering og Oma justering ("). p. 197. 31 Dec. Raadstue Pl. om Port, og Passage. Penge. p. 201. Sus 31 Dec. 31 Dec. 31 Dec. 31 Dec. 31 Dec. 31 Dec. 31 Dec. 31 Dec. 31 Dec. 31 Dec. 31 Dec. Raadstue Pl. om Betaling for Salts, Rul, Ralk: og Kridtmaaling, samt Dragning, m. v. p. 204. Raadstue Pl. om Betaling for Liigbæringen. p. 205. 3 Raadstue Pl. om Betaling for Liigvognshefte. P. 207. 1997 Raadstue Pl. om Betaling for Liigskamler. p. 209. Raadstue Pl. em Betaling for at brænde tum mere paa Egepalene. p. 209. Raadstue Pl. om Taxten for Favnsættere og Læssere. p. 210. Raadstue Pl. om Taxten for Steenmaalerne. p. 211. Raadstue Pl. om Betalingen for Afholdelse af Taxations Forretninger. p. 212. Raadstue-Pl. om Taxten for Mollerlauget. p. 213. Raadstue Pl. om Betaling for at slagte Kreature. p. 214. Raadstue Pl. om Taxten for Stadsmusikanten. p. 215. Diaads (*) Den i denne og efterfølgende Raadstue: Placater af 31 Dec. 1824 bestemte Betaling i Sølv er overalt den samme, som den ved Placaterne af 30 Jun. 1820 fastsatte. Derimod er Betalingen i Sedler og Tegn forskiellig derfra, faasom den er beregnet efter den for Udstædelses⚫ Tiden gieldende Qvartals. Cours. See Placaterne af 30 Mart. 1825.<noinclude><references/></noinclude> l010w3yypuv2rt8a9jdroc76ew4uqd7 104 70955 394915 301881 2026-04-08T18:46:51Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394915 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1834.{{Afstand|3em}} 98||}}</noinclude>Fr. om Provindsial - Stænderne 68-70 0. 15 Mai. ne. Dog kunne Balgdistrictets Beboere forlange, at han skal forelægge de Ansøgninger og Besværinger, som de maatte ønske at bringe for Standernes Forsamling, og understøtte disse, forsaavidt det stemmer med hans Overbevisning. 69.) (k) Ethvert Medlem er pligtigt at underfaste sig Præsidentens Kiendelse angaaende Tilsidesættelse af den fornødne Orden (58) (1) og kan giøre Præsidenten opmærksom, naar han finder at denne Orden af Andre er tilsidesat. 70.) (m) Jngen Beslutning maa tages af Forsamlingen, naar ikke i det mindste af sammes Medlemmer ere tilstede. I Sager, der høre under dens egen Afgiørelse, gier Stemmefleerhed altid udslag, og dersom der ere ligemange Stemmer for tvende modsatte Meninger, maa i Almindelighed den Motion, som er sat under Spørgsmaal, bortfalde (56, 64, 72, 79, 86) (n). Dog finder Undtagelse fra denne almindelige Bestemmelse Sted i Henseende til de Forsamlingen tilkommende Balg, hvorfor Reglen indeholdes i § 57, 59, 61 eg 74 (o). Hvad de Gienstande angaaer, som Kongen har ladet Standernes Forsamling forelægge fil Overveielfe, agtes og det for dens Mening, hvorfor Sleerheden af de stemmegi vende Medlemmer har erklæret sig; men i Tilfælde af Stemmelighed blive begge de modsatte Meninger Kongen at foredrage, ligesom det og, hvor Stemmefleerhed i en Sag, der hører under Kongens Afgiørelse, finder Sted, altid staaer Minoriteten frit for at forlange, at dens afvigende Mening tilligemed de Grunde, hvorpaa den er bygget, fremsættes i den Betænkning, der til Kongen skal afgives. Over en af et Medlem giort Propofition (k) § 67. (1) § 56. (m) § 68. (n) 54, 62, 70, 77, 84. (o) § 55, 57, 59 og 72. hli-<noinclude><references/></noinclude> qa3zqx7ne1yhozj241459zef15c2df5 104 71187 394885 392066 2026-04-08T18:42:26Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394885 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1836.||335}}</noinclude>Færgemænds Laugs - Art. i Helsing. 40 §. relse for det ham paaliggende Arbeide, deels for deraf at uds 10 Mai. rede Udgifterne til Bude, Contoirhold m. m. (+) Taxt f. Færgelauget i Helsingøer. 10 Mai. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. en Eftergivelse i 11 Mai. den ved Fr. 9 Jul. 1813 consoliderede Skat af Besid delse, Nytte og Brug f. 1836. p. 120. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. en Eftergivelse af 11 Mai. 25 pet. for eet Aar i Skatten af Besiddelse, Nytte og Brug. p. 121. Canc. Pl. (Resol. 8 Mai) at de ved Regl. 1 Jun. 17 Mai. 180839 fastsatte Indtrædelsespenge af 2 Rbd. Solv for Rbhavns Borgervæbnings Infanterifter, Artillerifrer, Hautboister, Tambourer og Pibere,, i henhold til Tillægs Regl. 25 Tov. 1825 § 12, fra 1 Jan. 1837- nedsættes til 1 Rbd. Solv. p. 123. [E. T. p. 323]. (+) Specielt Regl. for Tærøe - Lodseri. 19 Mai. (Udfærdiget af Admiral. og Commiss. Coll. Kohon 4to). 1.) Paa Tærøe skal der være een Saftlods og cen Reservelods, som skulle holde en til Lodstienesten passende Lodsbaad. 2.) Fastlodsen beboer det efter det Kgl. Rentekammers Foranstaltning for ham paa Tarse opførte Huus og er berettiget til at afbenytte de dette Huus tillagte Jorder, imod at opfylde de ham ved Kgl. Resol. 22 Sept. 1824 paalagte Forpligtelser. Dersom han giør sig skyldig i et saadant Forhold, at han udsættes af Huser, afskediges han ogsaa fra Lodstienesten, og forseer han sig saaledes i denne, at han maa afgaae fra samme, saa forbryder han ogsaa sin Set til Huset, som tiltrædes af hans Eftermand. Reservelodsen er han pligtig til, imod en billig Godtgiørelse, at give Huusly for hans Person i Huser. 3.) Naar der fra de Skibe, som østerfra skulle passere Langvred, oftenfor Langse, og fra Skibe, som komme vesterfra, ferend de komme til XXI Deel. 3 Stam<noinclude><references/></noinclude> dl3xc346agnphgd58rhj5e3jrt4bvrc 104 71379 394916 302284 2026-04-08T18:46:56Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394916 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1837.||527}}</noinclude>Pl. om Længde-Examen, 1-2 §. 8 Jan. 1802, Cap. 6, § 68 paabudne Styrmands Ex- 11 Apr. amen, skal indføres en egen Længde-Examen for de Skippere og Styrmænd, der attraae at legitimere sig som sær dygtige i deres Fag, dog uden at disse skulle erz hverve særdeles Nettigheder ved at underkaste sig denne Examen. Kongen har derhos saavel i denne Henseende som med Hensyn til den almindelige Styrmands-Examen foreskrevet følgende Bestemmelser, der herved bringes til almindelig Kundskab: 1.) For Fremtiden afholdesd er 1) Den almindetvende Navigations - Examinalige Styrmands-Examen, som enhver ligesom hidindtil er pligtig at underkaste sig, førend det tillades ham at fare som Styrmand eller Skipper, og 2) Længde: Examen, som det overlades Enhver efter Godtbefindende at underfaste sig eller ikke. 2.) Til den almindelige Styr=" mands-Examen, med Hensyn til hvilken det, saavel hvad Characteren som de dermed forbundne Rettigheder angaaer, vil have sit Forblivende ved de ældre Lovbestemmelser, fordres følgende Kundskaber og Særdigheder: a) Som en nødvendig Indledning til Navigationen: Kort Begreb om Regning med Decimalbroker, Talforhold og Brugen af Logarithmer; de allerførste Grundbegreber af Geometrien samt Begreb om de trigonometriffe Linier og deres Anvendelse til retvinklede Trianglers Beregning (enten efter Capitain Tuxens eller en anden Lærebog i Styrmandskunsten, af Omfang saa meget, som indeholdes i førstnævnte Skrift fra Begyndelsen til p. 28 § 109 incl.). b) Kundskab om Compassets og Loggens Indretning og Brug. c) Kundskab til Jordens Figur, dens Bevægelser, samt de Linier og Punfter, man tænker sig paa den, og som tiene til at bestemme Steders Beliggenhed. d) Begreb om det platte og vorende Kort samt om Afsætning i Korterne og de dermed forefaldende Beregninger; om Forffiellen imellem misvisende og retvisende Kor=<noinclude><references/></noinclude> 62zu23z8d3pyu7dlhva0z524yrcw3jx 104 73047 394917 316296 2026-04-08T18:47:09Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394917 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1844.||201}}</noinclude>Pl. ang. Styrmandseramen i Aalborg. 1842, maa afholdes fildigere end 1 Mai, til den Tid, som 14 Mai nærmere bliver at aftale mellem Navigationsdirecteuren og Directionen for Skolevæsenet i Aalborg Provsti, samt uden Hensyn til om et Antal af 6 Examinander ikke maatte indstille fig. Raadft. Pl. ang. Graabrødre Torv (Resol. 2 Mai). 20 Mai. Det har behaget Kongen at bestemme Graabrødretorv til Handelsplads for de Udenbyesboende, som bringe Grønt, Frugter og Blomster tilfods til Staden, dog saaledes at det tillige kan benyttes til Udsalgssted af dem, der føre disse Artikler hertil paa Hiulbere eller andre Smaavogne, som trækkes med Haandkraft, samt at iøvrigt Vedkommende, der maatte attrame det, kunne imod en billig Betaling erholde faste Stader anviste paa Torvet, for der at sidde med de ommeldte Artikler til Salg. Cancell.-Pl. (Resol. 15 Mai) ang. Reisepasses udstedelse 21 Mai. paa de dansk-vestindiske Øer. [C. 2. 650]. Kongen har resolveret, at Reisepasse til de fremmede vestindiske Der herefter skulle udfærdiges af vedkommende Politimester paa St. Croix, St. Thomas og St. Jan, hvorimod Reisepasse til andre Steder og navnlig til Europa og Amerika fremdeles blive at udstede respective af Generalgouverneuren og af Gouverneuren. Tillægs:Bestemmelser til det specielle Reglement for 30 Mai. Fejø Lodferi 6 Mart. 1842. [Adm. og Commiss. Coll.]. Den ene af de i det specielle Reglement for Fejø Lodseri 6 Mart. 1842 § 1 nævnte Reservelodser skal herefter tage Bopæl ved Bandholm, men han bliver iøvrigt henhørende under Fejø Lodseri, saa at dettes Indtægter, som hidtil, deles mellem alle tre Lodser efter de gieldende Anordninger. Saaledes som ved bemeldte Reglement er fastsat, skulle begge de paa Fejø ansatte Lobser fremdeles besorge alle Indlodsninger til Bandholm, Oureby, Sarkiobing og Kragevig; den ved Bandholm ansatte Lods besørger i Særdeleshed alle udlodsninger frit tilsees fra disse Steter, saavelsom Lodsningen imellem dem, dog saaledes at de paa Fejø stationerede Lodser ikke ere fritagne for, efter Bestilling, at møde ved Vandholm<noinclude><references/></noinclude> d4qx5awvdtfniv3eyrvygw2oe03wc3r 104 73297 394918 369415 2026-04-08T18:47:17Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394918 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1845.||451}}</noinclude>Regl. f. Almueskolevæs. p. Færøerne IG. 1-2 §. Provisorist Regl. for Almueskolevæsenet paa Færøerne. 28 Mai. Cancell. [E. T. 625, jofr. Norsk. St. T. 1892, 3185, 3977 og CXXI.] Gr. Efter at have modtaget Betænkning fra Provindstalstænderne for Siellands, Fyens og, Lollands-Falsters Stifter samt Færøerne over et Samme forelagt Udfast til et provisos rift Reglement for Almueskolevæsenet paa bemeldte Færser, har Kongen fundet for godt herved at byde og befale som følger: 1 Cap. Om Skoledistricter, faste Skoler, Omgangsstolehold og Sielpestoler samt Forældres pligt at sørge for deres Børns Undervisning. 1) Efterhaanden skal der paa Færcerne, faasnart Omstændighederne tillade det, oprettes et saadant Antal Skoler, at alle skolevligtige Børn kunne erholde den ved dette Regl., efter de locale Forhold, anordnede Undervisning. Bestemmelsen herom bliver at afgive af Skoledirectionen, efterat Samme ved Olai Præstemede har hørt samtlige Præster desangaaende. 2) Denne Undervisning gives enten i faste Stoler eller i Omgangs- eller Hielpe Skoler. Faste Skoler blive fun at oprette paa de Steder, hvor samtlige Omstændigheder tilraade det, og Skoledistrictets Omfang bliver i saa Fald at bestemme efter Børnenes Antal og de locale Forhold. I de Sogne derimod, hvor Boigderne ere saa adspredte, eenlige og langt fra hinanden beliggende, at der ikke ved faste Skoler fan førges for Undervisningen, ber der, saavidt muligt, oprettes Dmgangsskoler saaledes, at der anvises een og samme Stolelærer 2 eller heist 3 Districter, i hvilke han skal give Undervisning, hvisaarfag ogsaa saadanne Sogne blive at inddele i visse Skoledistricter. Paa de Steder endelig, hvis Beliggenhed ikke tilsteder Anvendelsen af Omgangsskolebold, bor der, om mu ligt, indrettes Hielpeskoler, saaledes at i Beigbelaget bosiddende Mænd, der kunne bibringe Ungdommen de meest nodvendige Kundskaber, navnlig i Religion, formaaes til mod passende Godtgiørelse at give Undervisning, naar, og saa ofte, som muligt, alt efter den Accord, som derom maatte kunne træffes af Skolecommissionen, der har at paasee Accor dens Opfyldelse. Hvor der ikke paa nogen af disse Maader<noinclude><references/></noinclude> o8iw4xec3s1nd40j9hmrjhski5t1bcb 104 73341 394919 338966 2026-04-08T18:47:19Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394919 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1845.||495}}</noinclude>Pl. ang. Tapetmagere. Bestemmelse ophæres, hvorimod de, som herefter ville etablere 3 Nov. i Kbhvn., skulle, forsaavidt de fig som Tapetmagere enske at befatte sig med Drapperier, underfaste sig en Prøve, der skal bestaae i, at de, efter Opgave af tertil af Magistraten beskikkede Mænd, have at forfatte Tegning til et Drapperie med Beregning over Alenmaalet af det dertil medgaaende Stof, samt derbos, efterat Tegningen er foreviist det Kgl. Academie for de stienne Kunster og af dette approberet, at udføre efter den saaledes approberede Tegning Drapperiet i et passende Stof (ordinairt Schirting), hvilket Arbeide derefter med Vedkommendes Erklæring bliver at undergive Academiets Bedømmelse. Endvidere er bestemt, at de, som uden at være Tapetmagere, attraae at søge Erhverv ved at behandle Drapperier, ligeledes skulle underkaste sig ovennævnte Prøve, og derhos, efter deres forskiellige Kion erhverve Borgerskab paa denne Næringsvei eller af Magistraten forsynes med Bevilling til at drive den. Ligesom denne Bestemmelse imidlertid ikke skal være til Hinder for, at de Personer, som hidtil have ernæret sig ved att behandle Drapperier, jo fremdeles kunne sege Erhverv paa denne Maade, uden Aflæggelse af nogen Preve, saaledes skal den heller ikke bringes til Anvendelse med Hensyn til dem, som udenfor Tapetmagerlauget beffiæftige sig med at ophænge almindelige Gardiner, med Hensyn til hvilke det skal have skit Forblivende ved de hidtil fulgte Regler. [G. T. 870.] Raadst. Pl.-aug. Skorsteensfeining. (Reffr. 18 Oct.) 10 Nov. Det har behaget Kongen at bestemme, at den nuværende Betaling for Feiningen af Skorstene i Kbbon og paa dens Grund udenfor Bortene nedsættes til 6 Rbß. pr. Etage. [G. 2. 849.] Raadft. Pl. ang. Vægtere paa Amagerbro. (Resol. 17 Nov. 29 Oct.) Kongen har bifaldt, at der paa Amagerbro ansættes 2 Vægtere, samt at Antallet af de nu for Tiden paa bemeldte Bro værende 11 Lygter, der forøvrigt blive at ombytte med Lygter af en nyere Construction, forøges, paa Lygtevæsenets Regning, indtil 23, fordeelte saaledes, at der paa Stræknin<noinclude><references/></noinclude> 5e26mras42tpd3c26d5scy4tjsg5f4f 104 73437 394909 361211 2026-04-08T18:45:00Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394909 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1846.||591}}</noinclude>Regl. f. Arrestvæf. i Dmt. A 7-12 §. Forsaavidt Localiteterne forevrigt, i Særdeleshed i sterre Arrest- 7 Mai. huse, maatte tillade det, maa det fremdeles ansees hensigtsmæssigt, om der i Arresthuset findes et Visitationsværelse, et Babekammer og et Materialkammer. 8) Arrestforvarerens Beboelsesleilighed bør være saaledes beliggende i Arresthuset, at saavel Adgangen til den som Opsynet med Arrestlocalerne derfra er faa let, og fan være faa virksomt som muligt, samt at ligeledes fra ecet eller flere af Vinduerne Arrest - Gaarden eller Gaardene kunne overskues. 9) Er Arrestbufet, forenet med Tinghuset, eller med andre til offentlig Brug bestemte Localer, maa der, om muligt, være en særegen Indgang fil den Deel af Bygningen, som har en saadan Bestemmelse; ligesom overhovedet den Deel af Bygningen, som er bestemt til Arrestanters Opbevaring, maa være aldeles afsondret fra den Deel, som er bestemt til anden Brug. 10) Til ethvert Arresthuus skal høre eet eller flere til Arrestanternes Bevægelse bestemte Gaardsrum af passende Størrelse. Indhegningen om disse Gaarde skal være af Muur eller Planker, og, forsaavidt faadan fan ansees som en Ydermuur, 12 Fod hei. Adskil lelses Murene eller Plankeværkerne skulle være 10 Fod heie, og paa famme Maade skal det Arrestforvareren indrømmede Gaardsrum, der bør være en særegen fra Arrestantgaarden afsondret Plads, være aldeles adskilt fra denne. 11) Arresthu set og de dertil hørende Bygninger skulle holdes i god og forsvarlig Stand, hvorfor de fornødne Reparationer altid ber ffee betimeligen, saa bor og samtlige Arrestlocaler og Gange hvidtes i det mindste cen Gang aarligen, hvorved bliver at iagttage, at Hvidte-Kalfen, navnlig forsaavidt de indre Vægge i selve Arresterne angaaer, gives en graalig eller anden lys Tinte. 12) Til enhver Enkelt-Gelle skal foruden følgende Be ger, nemlig det nye Testamente, en Psalmebog og en Bonnebog, hvilke Bøger, naar de ikke afbenyttes af Arrestanterne, skulle være i Arrestforvarerens Vevaring, endvidere here følgende Inventarium; a) et i Arrestens Sidemuur fastgiort Sengested eller en Hængefeie med tilhørende Madratser, Lagener og Tepper; b) et i Gulvet fastgiort eller i Væggen indmuret Bord; e) en i Gulvet i Nærheden af Bordet fastgiort Stol,<noinclude><references/></noinclude> 5imk56oe64bcan08wvbhl6iw3d1x8pv 104 74376 394767 330919 2026-04-08T17:55:26Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394767 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||177}}</noinclude>Borring (Born) holm. 177 1685. 19 Septbr. R. ang. Afffaffelse af Herreds og Sogne Segl paa Borringholm, isteden for Anliggenders Atte. fiation af Øvrigheden. 1686, 30 Martii, R. ang. By og Herreds Fogderne med deres Gaarde og Korn samt Tingenes Holdelse paa Borring holm. 1691. 15 Aug. R. ang. Amtmandens Opsigt med Fængslerne eg Fangerne paa Boeringholm. 1692. 28 Junii, R. ang. Skifteforvaltningen paa Borringholm, 1696. 30 Julii, R. see Delinquenter. 1698. 9 Julii, O. B. at Provstiet paa Borringholm til præ. ste Embedet i Rønne henlægges. 1701. 12 Febr. Confirm. paa de Borringholm givne Breve af 29de Decbr. 1658 og 3 Maii 1659. 1705- 14 Novbr. R. ang. at enhver Proprietair og Præst samt Provsten paa Borringholm skal holde en dygtig Rytter, munderet med Hest og Gevær. 1708. 17 Novbr. R. ang. Tauleperge til Rønne. Stole paa Borringholm. 1710. I Martii, R. ang. Brændevinsbrænden paa Borring holm. 1712. 9 Febr. R. ang. at Passe paa Bornholm bor udstædes af Coms mandanten. 1714. 18 Aug. R. ang. Straf for geistl. og civile Betjente paa Bornholm, som vise og anledige Opsætsighed mod Øv. righedens Anordninger, 1731. 30 April, R. ang. Auditeurens Forretning og Salar. ved Militaire Stifter paa Bornholm. 7 Decbr. Confirm. paa de Bornholms Undersaatter givne Privilegier. 1738. 10 Janv. R. ang. Lybeffernes Udsalg i Bornholms Kiss. fræder med Dansk Begt og Maal, samt at de uden Kjøbe stæderne Boende, især Præsterne, ei maae kjøbe af dem 1739. 28 Julii, Resol. aug. nogle Menneskers Bortreise aarlig fra Bornholm og tilbagekomst fra Krigstjenesten, til Gaarde, Under Officeer og Sandemand: samt fris ver Pladse, og Haandverkeres Frihed i Kjøbstæderne. 1741. 15 Maii M. ang. at Amtmanden paa Bornholm skal aleene udstæde Passe, og efter afdøde Herredscapitainer forrette Stifter. 26 Maii, R. ang. at Delinquent Omkostninger paa Borne holm skal saavel aflkjøbstæd: som Landmanden udredes. 19 Novte<noinclude><references/></noinclude> eyj8ccpq2i5u48upheeuv7u2g48jsak 104 74551 394816 375423 2026-04-08T18:10:18Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394816 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|352||}}</noinclude>1791. Fabriker, c. 11 Junii, Pr. ang. at Affens Kamnerkasse kan tilsvare Huns leien 30 Rdlr. for Spindeskolen. 8 Julii, R. ang. et Spinderie for Fattige i Kolding. 27 Aug. Pr. ang. Præmie for Fattigkaffens Heglerie udi Ribe. I Noten til denne Prom. findes: 4 Octobr. Pr. om en Lerreds Fabrik i Ribe. 23 Decbr. R. ang. . . . . en Arbeids Anstalt Randers. : 1792. 20 Janv. R. ang. Spindeskolen. . . . i Aarhuus. 17 Martii, Pr. ang. Arbeiderne ved Eenigheds Fabriken at here under deres egne Sognes Fattigvæsen. 21 April, Pr. ang. Fabrik Bares Udsalg med eller uden Ind fatning, ligesom beqvemmest findes. 28 Julii, Pr. ang. hvorledes Klæde Fabrikanterne i Frideri cia maae tage anden Befordring end hos Vognmandslaw gene. 13 Octobr. Pr. ang. hvorledes Børnemidler i..... Sub ferhuus Actier. maae udlægges. 24 Novbr. Canc. Wr. (til Stiftbefal. Sielland), ang. at Enkun C. L. von Bornhorst i Kjøge fan, for saavidt hendes Fabrique Næring angaaer, fritages for de borgerlige udgivter, som pa Nærings Brug lignes, men ikke for at svare hvad der heite paa Grund og fast Eiendom. 1793. 2 Marts, Gen. Ld. Dec. og Commerce Coll. Pr. (til Ribe Stiftamtmand), indeh. Kgl. Resol. af 1te Marts d. A., ang. at Arbeids-Anstalten i Ribe maae af Commercens Fonds godl giores de dertil anskaffede fornødne Engelse Heglers Bekosning med 60 Rdlr, dog uden nogen Folge til saadan Godtgjørelse fa Fremtiden. (Endejondt Bekostningen af deslige Redskaber ikk henhører under de sædvanlige Understøttelser, som tilstaaes Spin derierne. Paa Fattig Inspectionens Ansogning.) 23 Marts, Pr. ang. at Tobaksfabriqverne i Sven skal efterleve n ordningerne. 5 Julii, R. ang. Heglet Hors og Hamps Udsælgelse og der Forstes Sortering i Pakker, paa hvilke sættes Fabris Mærke, Ravn og Finhed. 6 Julii, Pr. ang. at Arbeids: Anstalten i Ribe maae fritages for at svare Renter af de fra Byens og dens Fattig-Kasser optagne 1000 Rdlr. 2 Aug. R. ang. Materialiers og Ildebrændsels Transoort samt Haandlanger Arbeide til Næstved, Patriot Selskabs Spindeskoler af Bonder og Huusmænd. 24 Aug. Pr. ang. forhsiet Priis paa Valls: Saltverks Fou stager. I Novbr.<noinclude><references/></noinclude> t2pg5vrgfuxeqfvbpb5nwm0tlha8ego 104 74558 394768 377862 2026-04-08T17:58:19Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394768 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||359}}</noinclude>Fattige og Hospitaler. 359 1708. 10 Martii, N. ang. at Hospitalet i Helsingøer nyder det Halve af det, som paa Toldboden gives til Fattige, eller er udsat. 26 April, R. ang. Accisens Deling i Trondhjem imellem Byen og de Fattige. Maii, 3JR. ang. 2 Pladse i Barton til de Kgl. Stalbfolk. 3 Septbr, R. ang. de Fattiges Vasen i Kjøbstæderne udi Danmark. 3 Septbr. R. med Notits derom, og at Sogne Præsterne (Fulle være i Inspectionen, samt Menighederne til Gavmildhed formane. 26 Octobr. Instr. og Fd. ang. Fattiges Underholdning, Betleriet og Losgængere i Khavn. 26 Octobr. Anordning om fattige Borns Optugtelse i Børnehuuste paa Christianshavn. 22 09 29 Decbr R. ang. at Stiftamtm. og Biskoven bor foare paa Forespørgseler, Fattigvæsenet vedkommende. 1709. 26 Janv R. ang. Forfyndelse af Prædikestolene i Khavn, Fattigvæsenet angaaende. 6 April, R. ang. at Stiftbef. og Bisk. i Fyen et kan dispenferes fra at befatte sig med de Fattiges Dont. 4 Maii, R. ang. at det med den aarlige Bublication paa Prædikesto lene af d. 24 Sept. 1708 indtil videre i Khavn beroer. 4 Maii, R. ang. den paabudne eene Proc. of civile Betjente aarlig til de Fattiges Kasse at indeholdes og af Zahlkama meret udbetales. 29 Julii, R. ang. Bærelse og Underholdning ved Hospitalers ne for Banvittige og i Sindet Forstyrrede. 23 Aug. R. ang. Indkasseringen af de Penge, som til de Gattiges Væsen i Khavn gives. 4 Octobr. R. hvorved Anordn., 1685, 5 Decbr. ophæves. 4 Octobr. R. ang. at Stiftbefal. og Bisk. sig Ottense: Ho spital skal antage. 25 Octobr. R. ang. samme Hofpitals Inspection. 1710, 21 Janv. R. ang. Tavlepengene i Slotskirken og paa Gemakkerne. 1711. 2 Janv. R. ang. at Tavlepengene af de 2 sidste Tavler i Šlotskirken skal fremdeeles til den almindelige Fatti ges Kasse være henlagte 5 Janv. R. ang. at holde over Forordn. af 19 Febr., 1701 om Passe og 24de Sept. 1708 om Betlere, i Fyen. 5 Janv. R. ang. Ottense Hospitals og Stoles Regnsavers Indsen delse til Khavn. 34 Febr.<noinclude><references/></noinclude> mhwv3t830ss15tjtocka17ka4jdmgz5 104 74632 394769 385642 2026-04-08T17:58:38Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394769 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||433}}</noinclude>Fremmede. 1743. 25 Janv. R. fee Delinqventer. 19 Julii, fee Retten A. 1744. 6 Marts, R. see Auctioner. 433 9 Octobr. R. ang. at Ingen ved Færgeløbene maae oversæt tes eller indkomme i Landet, uden de have Pas. 1747. 10 Febr. R. ang. Fiskeri af Russerne, paa Strommene for Vardehuus Amt, imod Recognition. 1749. 18 April, R. ang. at den ved Edictet af 29de Novbr. 1748 tilstaaede Frihed ikke kan strække sig til fattige Haandverkssvende eller andre lose og forarmede Folf. 1751. 12 Marts, R. ang. Gudstjeneste for det Romerskeiserlige Ge fandtskab, T. 1753. 4 Maii, M. see Kiøbstæderne. 1754. 13 Septbr. R. ang. at Kongl. Personers Gaver til frems mede Collectanter ei maae tegnes i deres Collectbøger. 13 Septbr. R. (2 Stkr.), indeh. Notits derom og at De, der ei have Kongl. Tilladelse, ikke maae gives Roget, men skal anholdes m. v. 1757. 30 Junii, Skr. ang. at Præsten paa Læssee made uden Sfudsmaal til Alters antage de fra Sfaane kommende. 1758. 15 Decbr. R. ang. at de Svenste Underdanere ikke maae fifte under Skagens Land. 29 Decbr. R. ang. at de med fremmede Ministres Passe borts reisende Personer maae ikke tillades at passere, uden de have Øvrigheds Pas. 1759. 6 Julii, R. ang. at den Franske Ambassadeurs Couriers fritages fra at tage Magistrat Passe. 2 Novbr. R. ang. at ikkun saadanne Fremmede, som sig i Kiøbstæderne virkelig nedsætte, og for Kongens Undersaat ter fan agtes, maae meddeles Borger: Ret. 1760. 16 Maii, R. anat fring og handle. Finmarken Svenske ei maae fare com 1762. 29 Janv. N. ana. at fremmede bevæbnede Folk ei maae indqvarteres i Bergen, uden efter foregaaende Conferen ce med Commandanten.. 1767. 13 Novbr. R. ang. at Verterne i Khavn skal skrivtlig hver Aften tilkjendegive Capitainen paa Hovedvagten, naar Fremmede hos dem ankomme. 1771. I Junii Pr. ang. at Fiske. Russer ei maae huses i Fin' marfen. 7 Decbr. Pr. ang. fremmede Miniftrers Auct oner. T. 1772. 11 Junii, R. hvorved Fd. af 21 Martii 1733 om Co moediantspillere og deslige igjentages. e 20 Aug.<noinclude><references/></noinclude> 9zejqheehyi4h075pp8d4t4i3qdqe6k 104 74633 394770 374768 2026-04-08T17:58:41Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394770 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|434||}}</noinclude>1772. Fremmede. 20 Aug. R. ang. at Plac. af 10 April 1771 skal, faasel i Sens. til de Reformeerte som andre Fremmede, være op hævet. 1774. 20 Aug. Pr. ang. at de fremmede Gefandtes Profectoria ikke fan undorage nogen Khavns Borger den ordinaire Jurisdiction. 1776. 30 Martii, Prom. (9 Stfr.), ang. Adskilligt i Anledning af Indføds Retsen. 1778, 12 Decbr. Pr. ang. Hvad Khavns Hof og Stads-Ret skal iagttage, førend Sogsmaal imod fremmede Gesand tes Domestiqver anlægges, T. 1780. 25 Martii, Pr. ang. at holde over Forbudet mod Om labere. 1781. 11 April, R. ang. Passe og Skudsmaal for Fremmede til Sognene Ankommendes Examination, m. v. paa Is land. 1782. 4 Novbr. R. ang. Friheder for de til St. Thomas og St. Jan kommende Fremmede. T. 1785. 10 Decbr. Canc. Prom. (til det Tydske Cancellie), ang. at R. ikke behøver den ansøgte Naturalisation, for at antages til Stelemester i under Amtet Reinfeld. 1786. 23 Martii, see Egteskab. 25 Martii, Canc. Pe. (til Khavns Magistrat, fom har forespurgt om der, til at erholde et saadant Skoleholder: Embede, son J. R. Basedov har ansøgt, udfordres Indføds Ret), ang. at naar han ingen fast løn nyder, behever han ei nogen Naturali fation. 24 Junii, Pr. ang. hvorvidt fremmede, Gesandter, Charges d'Affaires, Agenter og Confuler for Indqvartering fiv tages, 1787. 24 Martii, Br. ang. Politiemesterens Opsyn med, at Fremmede, som sife Konster, fig ei i Khavn indfinde. 28 April, Canc. Pr. (til Gen. Ed. Dec. og Commerce-Collegium), ang, at det ei kan negtes forrige Danske Agent iPetersborg ass. Kjøbmand Groots Enke at blive anseet som en Dansk fed, hende forundes samme Protection i Handelens Fortsættelse, som hun hidtil har nydt (faasom bemeldte Enke, om hun kom het til, maatte uden Lvivl nyde den af hendes mand ved Agentbe falling n forhvervede og tilstaaede Indføds Ret.) 1791. 22 Octobr. Circul ang. noie Overholdelse af Forordn. 27de Octobr. 1773 26 Novbr. Pr. ang. Efterlevelse af Fd. 21de Martii 1738 og 27 de Octobr. 1773 i Hens. til fremmede Skuespillere udi Odense. 2793. 12 Janv. Pr. ang. Frifolks Tieneste som Domestiqver ved de her residerende fremmede Ministre. 5 Octobr.<noinclude><references/></noinclude> 1gx0tqs2c9fddp47idjsy2dw4weumaw 104 74637 394771 307003 2026-04-08T17:59:24Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394771 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|438||}}</noinclude>Fæ og andre tamme Creature. 1780. 21 Junii, R. ang. Straf for Dem, som tilføie Bonder nes Kreature paa Hoifjeldene i Hebemarkens Fogderie Kornærmelse. 8 Julii, Pr. ang. Auctioner over optagne Kreature at holdes af Kjøbenhavns Kamnere, T. 16 Septbr. Circul. ang. den i 3d. af 230c Decbr. 1778, §. 13 2.2 for de Stuttericholdende fastsatte Godtgjørelse af Consumtion og Folkeskat. 1781. 24 Febr. Pr. ang. Passe til Qvægs Indkjøb, T. 25 April, R. ang. Drive Bæster og losgaaende Kreature, som om Vinteren (ved Khavn) optages. 1783. 22 Janii, Cabinetsbefaling, ang. at Jagtbetjentene skulle ffyde allelese Hunde. 23 og 28 Junii, Prom. til Amtmændene i Sjelland, ang. at fee iverksat de Songel. Befalinger i Hens. til alle løse Hunde. 4 Aug. Pr. (4 Stfr.) om det Samme, ogsaa for Kjøbenhavn og Kjøbstæderne. 1784. 31 Janv. Prom. ang. at Storehedinge Byes Sviin maae haves paa et for sig selv afluffet Sted i Marken. 15 Octobr. pr. ang. at de Stutteric Hopper, som i 4 Aar efter hin anben ikke have havt Soll, maae cafferes. 1785. 16 Abril, W. G. R. og Gen. Toldt. Pe. (til Amtmandene og Toldstederne i Jylland), indeh. Kongl. Resol. af 13de Dennes, at Drivetiden for de Jydske Staldstude for i Aar (da var Binteren streng endnu i April og Mai) prolongeres til den 15de Maii inclusive. (Paa Kamrets Forestilling.) 33 April, Canc. Pr. (til Stiftbefal. i Ribe), ang, at, naar Raadmand B. i Kolding tager Borgerskab i samme Stad, bliver han derved (men ellers iffe) privilegeret til for Eftertiden at op stalde Stude, doa ei paa anden Maade, end at Opstaldningen i Folge d. 4de Novbr. 1776 skeer paa det Foder, som aules paa hans egen tilhorende jobstæd: Grund, da Ingen, om han endog derfor vil svare borgerlige Afgivter, til Studes Opstald ning i en kjøbstæd er berettiget. uden de, som virkelig ere Borge re, og derpaa hove vundet Borgerskab; hvorhos han dog, som en Kgl. Embedsmand, ber være fri for de personelle Byrder, ,uagtet han tager Borgerskab. 10 Junii, R. ang. at Græspenge af Kreature til Odense Kjæbfæds Gjeid maae endnu vare is Aar. 1786. 28 Febr. Pr. ang. Confumtions og Folkefkats. Godtgjørelse til Stutterie Eiere. 11 April, Circ. ang. bvorledes det Horngvæg, som af Kjobstæderne mod Consumtionens Tilbagebetaling vorder udført, berefter skal brændes. 16 Maii, Pr. ang. Districts. Stutterie Commiffarier i Aarhuus- og Ribe. Stifter, samt Stutteriekyndige i Ribehnus- Amt. 2 Junii,<noinclude><references/></noinclude> myrsvt2j5dnvui0chan9q8xwvfelhm2 104 74927 394772 391778 2026-04-08T17:59:25Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394772 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|728||}}</noinclude>1776. Joland. 28 Martii, R. at Spedalske paa Island maae ikke gifte sig eller vies. 6 Junii. Resol. ang. at de Islandske Studentere i Khavn maae nyde Vare indtil for 20 Rdlr. fragtfri hidførte fra Island. 1777. 12 Febr. R. ang. de Londers Maal, Justering og mær. fe, som herefter skal bruges til Eran ved de Jolandske 2c. .... Handeler. 30 April, R. ang. Nedsættelse af Assessorernes og Bavretsmændenes Tal i Over-Retten paa Island, og Assessorerne at node Tillæg 6 og 13 Maii, Circul. ang. Frihed for Lastepenge af den Islandske.. Handels Skibe. 28 Maii, R. ang. Leilendingernes Afgivters ydelse paa Js land. 29 Maii, Resol. ang. nogen Forandring i den Islandske Taxt. 20 Aug. R. ang. at de Rioburend, som i 8 a 10 Aar have været i Island,.... maae indtræde i et Kjøbmands eller Kræmmer Laug." 1778. 25 Martii, R. ang. Bestmans Kirkes og Præsters Ind. fomster og deres Bestyrelse paa Island. 1779. 5 Maii, R. ang. Mulet af Dem, som for Hoer fritages fra at romme Cyffelet. 5 Maii, R. ang. at Rescr. &de Decbr. 1741, om Geistliges Suspension, ogfaa stal strække sig til Island. 23 Junii, R. ang. hvad Erstatning der bør gives af opbringende Hvale til Grund Eieren. 1780, 15 Martii, R. ang. at De, som fulde for Hoer romme Sysselet, skal tiifinbes Mulet, eller, i Mangel af Betaling, straffes paa Kroppen. 7 April, R. ang. at Ingen uden Embedsmænd og Husbonder made meddele Sfudsmaal. 1781. 11 April, R. ang. Passe og Skudsmaal, fremmede til Sognene Ankommendes Examination, Sognefolfenes Antegnelse af Præsterne; samt Forbud at huse og hæle Betlere, Losgængere, Misdædere og Romningsmænd. 11 April, R. ang. ad visse ubetydelige Eager skal brevi manu ved Sysselmændenes Kjendelser afgjøres, og uden Appel exequeres. 18 April, R. ang. at Observator maae nyde aarlig føn 100 Rdlr.; og at der paa Gaarden Lambhuus opføres et Ob fervatorium. 28 April, R. (2 Stfe.) ang. at de Islandske forlægges under Rentekammeret. Sager 1783.<noinclude><references/></noinclude> 0ez9pkbnkfcwwo9xk59vykflpij2ce5 104 75061 394876 378374 2026-04-08T18:40:23Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394876 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|862||}}</noinclude>1794 Kjøbstæderne 2c. 19 Julii, Canc. Pr. (til Stiftbefal. over Ribe Stift), indes. Kgl. Resol. 11te Julii, ang. at Skjel imellem Barde og landsbyerne stray kal foretages, samt at til udskiftningen af Hede og Agermark imellem Barde Indvaanere skal, efter foregaaende Opmaaling, Bonitering og Kart, af Vedkommende først lægges en detailleret plan, og, saafremt denne ei i Mindelighed anta ges, fan Samme, naar først Rentekammeret derover er hert, Kongen forelægges til nærmere Resolutions Erholdelse. (See 1793, 16 Marts *.) 26 Julii, Pr. ang. at Jurisdictionens ny Juddeeling ingen Indflydelse har paa Muficant: Tjenestens District. i Aug. R. ang. nogen Tiendefrihed for det Barbe Kjøbstæd tilliggende og udskiftede Kjær. 9 Aug. Pr. ang. de paa Landet boende Borgeres personlige Værneting. 15 Aug. R. ang. Len til vorch for Skatters Oppebørsel i Kolding. 23 Aug. * Canc. Pr. (til Stiftbefal. over Ribe Stift), ang. at Ma. giftraten i Ribe, som bar over Tender og Kaber ladet holde a) Auction til Bortfælgelse, og ei publiceret den betids nok, paa behorige Steder, b) tilligemed Licitation over deres Udlæggelse, bor afholde udgivterne paa den Forste, hvis Belob de eligerede Mænd bave negter at anvises af Byens Kasse, men at denne bør udrede Bekostningerne pha den Sidite; samt at de eligerede Mænd (over hvilfe Stiftamtmanden besværede fia) ikke synes at have med deres Skrivelser tilsidefat den deres Foresatte fyldige Mgtelse, og følgeligen ei heller derfor at bor ansees, da Henfig. ten i Rescr. af 2den Marts 1787, at hindre Stædernes Magis ftrater fra, uden hine Mænds Samtykke, at, iverksætte nogen Handling, der er forbunden med udgivter for Stædernes Kasser, itte ved Rescr. af 20de April og Skriv. 8de Octobr. f. A. findes svekket, men meget meere beftyrket. 29 Aug. N. hvorved Sognepræst Hr. Zartman overlades et Stt. Viborg Kjøbstæd tilhørende Hedeland, mod Afgibt. 2 Octobr. Resol. ang. at Stads- Muficanten i Varde ei kan tillæg. ges ster Herred. ( Note til Prom. 26 Julii 1794.) 3 Octobr. R. ang. Overdrevets Deeling, og Lodden altiib at følge med Grunden i Skjelstjor. 3 Octobr. R. ang. Betaling af Randers Byes Kasse til Dem, som indsamle Extraskatten og holde Bøgerne. 10 Octobr. Rescr. (til Stiftbef. i Sielland), ang. at Roeskilde Byes Grundtaxt af 1791 maae fastsættes til Regel for Ligningen af dens Gade Brolægnings. Omtoftninger isteden for den 1781 i Folge Rescr. 30te Aug. 1780 (t) feete Opmaaling, fiden denne Plan ikke kan sættes igjennem, Laanet ei laae til, og det blev de affides boende Battige, der have Haver til 2 a 4 Stræder, for byrdefuldt imod dew paa den reelle Gade, der kun bavde Grand<noinclude><references/></noinclude> qxzvkvypx2pzkm6zup6o3if67n7n8ra 104 75063 394817 371516 2026-04-08T18:10:20Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394817 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|864||}}</noinclude>1795. Kjøbstæderne zc. II April, Pr. ang. Forandring i Delinquent Omkostninger. nes Ligning paa Viborg on Aalborg-Stifters Kjøbstæder. 11 April, r. ang. hvorledes Bildtets Transport med Pakke posten, fra det haderslevske til Hoffet, af Kjøbstæderne befoftes. 16 Mail, Pr. ang. Borgerbreve m. v. for en Aulsmand, Kniplingskræmmere, og Skippere, uden for Ribe boende. 5 Junii, R. ang. Mulct, naar Kemnere udeblive med Be tænkninger og efter 30te April med Regnskaber. 25 Junii, Pr. ang. hvorvidt Sors: Academies Pedel, Tro nier, bør foare Extra og By Skat. 25 Julii, Pr. ang. et Ridehuus i Odense for det Fyenste Dragon Regiment, som ogsaa af Indvaanerne maae bruges. I Aug. Pr. ang. de Kierteminde Kiøbstæd tilhørende Jorders Brug og bedre Benyttelse for Indvaanerne. 1 Aug. Pr. ang. hvorledes Ribe. Holmes Afgrøde maae til Uoenbyes overlades. I Aug. Pr. ang. at Ribe. Domkirkes Klokker maae bortleie fine Enge, som ham bedst synes. 8 Aug. Pr ang. Opsyn med Assens Byes Markvæsen. 14 Aug. R. ang. Salg af Mariager Kjøbstæds Jorder til aarlig Indtægt for Byens Kasse. 15 Aug. Pr. ang. Uoredelse af Lon for Bogteren ved Ribe Holme, m. m. 15 Aug. Canc. Pr. (til Stiftbefal. i Lolland), ana. at der Intet haves imod, at Gaarden No. 7 i Maribo, tilhørende Ss. Op budsbo, sælges med det Vilkaar, at den Kjobende kan, om han vil, nedbryde Huusene, og gjøre fig Sammes Materialier saa nyttige, som han bedit veed og fan, uden nogen Forbindelse til igjen paa Pladsen at opsætte Bygning, boilfet Oobuds. Com. missarierne have ansegt tilladt hos G. Ld. Deconomies og C. Collegium, som har sendt Cancelliet Ansøgningen til Afgjørelse. 29 Aug. Pr. ang. Forhold, naar Kammerkasse. Kapitaler udsættes eller opsiges. 26 Septbr. Pr. ang. Hoorledes Bekjendtgjørelser i Kjøbstæder ne, som angaae disse og Borgerne, skal stee. 26 Septbr. Pr. ang. det Samme, saavelsom Byskattens Lig ning og Inddrivelse i Viborg. 26 Septbr. pr. ang. Fjerdingers Juffering til Smør af Bors gemesteren i Næstved, hvor det indpakkes. 26 Septbr. Prang.jat Reisepasse i Kalundborg udstædes af Borgemesteren. 2 O&obr.<noinclude><references/></noinclude> bymceibz3hcbfablxaszpz8pesl2sph 104 75087 394773 317696 2026-04-08T18:00:09Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394773 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|888||}}</noinclude>1793. Kriig 2c. 2 Novbr. Pr. ang. de af Cavere opbragte Priifer. 1794. 1 April, Circ. ang. Passe, samt Contrabande og handel under nærværende Sekriia.... 5 April, Circ. ang. Attefter paa Skippernes Eed og med Certificaterne om deres og Reedernes Borgerbreve. 4 Movor. Gen. 2o. Occ. og Commerce Coll. Prom. (til Stiftamt mændene), med en liste over alle til Engelland opbragte Danskes og Andres Skibe og Ladninger, i alt 315, efter den Orden de ville i Admiralitets Retten blive foretagne, til Efterretning for de Vedkommende, der tilraades at befuldmægtige deres Commiffionairer. 1795. 15 Aug. Pr. ang. de af de Franse i Norse Havne indbragte Priis fet. 24 Octobr. Pr. ang Hensigten af denne Befaling. 1796. 14 Junii, Pr. ang. Krig med Tripolis. 1797. 18 Febr. Pr. ang. hvad der skal iagttages ved Vare. For. sendelser til Franferige. 25 Febr. Pr. ang de Certificater, der anfees fornødne ved Bare Forsendelser fra Danmark til den Bataviske Re publik. 29 April, Pr. ang at Certificater ikke behoves for Bøger og visse Cattuner, der sendes til Franferige. 11 Julii Dr. at Priifer ikke i de Danske Havne maae ind. bringes. 7 Octobr. r. ang. at paa Skibsdocumenter ikke maae favnes Dorighedens Caracteer og. Segl. 28 Octobr. Circ. ang. at der skal være Udstædernes Caracteer og Segi paa Mandskabsruller, samt Embede paa udg. Coldsedle. 14 Novbr. Pr. ang. haftig Appel af de ved Underretterne i Franferige tabte Danske Opbringelses. Sager. 1798. 6 Febr. Pr. ang. Engelske Barers forbudne Indførsel til Franferige, 17 April, Ve. ang. Grundsætningen for Priisdomme i Frankrige. 20 Julii, Pr. ang. Stibes Convoiering fra Flekkere til Strædet. 28 Julii, Pr. ang det samme til Middelhavet. II Aug. Pr. ang. bvad Papiirer, Seile, Flagge, Lanterner, Proviant og Vand bar haves paa Skibe under Convoi. 6 Novbr. Pr. ang Indifeervelse af Rescr. 1793, 25 Febr. 6 Novbr. Br. hvorlænge Folfe horen i Opbringelses 8 Decb. pr. Zulfælde bar betales. 1799. 19 Janv. Circ, ang. Convoi af 2 Kgl. Brigger ved Slutningen af April fra Liffabon igjennem Canalen. 19 Janv. Pr. see Auctioner. 6 April, Pr. ang. Convoi til Middelhavet ogsaa i Aaret 1799. 30 April, Pr ang. at Stibes Opbringelse strax man meldes ben Kongl. Conful. 22 Junii,<noinclude><references/></noinclude> 9b9ia62zvu2bcalmgze8r41kvsvwtmt 104 75112 394774 375556 2026-04-08T18:00:13Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394774 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||913}}</noinclude>1781. Landmilitair Etaten. 913 8 Aug. R. ang. at Militaire Delinqventinder skulle modta ges 1 borg Tugtbuus. 16 Novtr. R. ang. Militaires Pliater, i Tilfælde af Opløb, Jidebrand, Coiftigheder i Hunfene, og Uorden. 1782. 9 Marts, Cab. D. ang. aarlige Recruter til begge Kongl. Livvanter fra Norge, Danmark og Hertugdommene, T. 15 Junii, Pr. ang. en General Hvervings Etablering. 31 Aug. Pr. ang. Militair Commando ved Brændeviinse Inquisitioner. 5 Octobr. r. ang. at Passe til Soldater, som udstikkes, maae ikke være in Blanco. 1783. 1 Febr. Canc. Prom. (til Stiftsbefal. i Trondbjem, og Morits til Generalitatet), ana. at Manden, paa hvilken 2 Soldater af det tredie Trondhjemske Regiment Eal affone nogle idømte Beder, tilkommer ifte him. men Chefen, ar faffætte; og af Dommen over En, som for Leiermaat var dømt, fienot bon var Soldat 10 Maaneder førend Barnet debtes, fulde af Fogden udleveres med Renunciation, og venne trettesættes, m. m. 8 Martii Pr. ang. at Regiments. Smedene have Ret til at paastaae Frihed for Straf, første Gang de begaae Leier. maal 5 April, Pr. ang. hvorvidt det Bornholmske Regiment i Kri dericia maae holde en egen Marqveienter, og, om den maae slagte. 17 Maii, Pr. ana. Friskyhs. Passers udsæbelse for Militaire. 13 Novbr Regl. for Landcadet Compagn et. 15 Novbr. Canc. Prom. (til Stiftsbefa'. Sjelland), ang. at, da den Straf C. C. (der har skadet Tom Rytter ved det første Sjels landske Rotter. Regiment, og umidlertid ueftraet Stigrem Straf for at have taget noget Mua pad et Loft, men nu er Consum tieneb tjent i Holbef) uostod, ikke er ig ominiota, han og finn den Eid er af Regimentet bleven me deelt en forti me erlig Af feed, fáa gjør bemeldte Straf bam ifte inhabilis enten foi Dione i paakommende tilfælde eller i andre hans Forretninger, og altfea bebever han heller ikke nogen Opreisn.ng (fom han i an et galo anfegte.) 6 Decbr. Br. ang at Regimenterne ifte made foreffybe Roget til Underholdning for enrollerede Soldater, medens de ere foge. 1784. 10 00 31 Janv. Circ. ang. at Inquifitionet hos Militaire feat in Forveien meldes den heißcommanderende Off.cccr, som medgiver en Over, eller Under Officeer. 26 Maii, Intr. for Inspecteuerne ved Infanteriet. 8 Juni, Pr. med Samme. 12 Junii, Pr. ang. Officereries Reise Tilladeffer. 19 Jani, Pr. ang. sorte Cocarder at bruges isteden for Rode og Guule. Sm m 19 Junil,<noinclude><references/></noinclude> 6ymj6refz9s8bwcbk0orrhdcbr81s2v 104 75132 394775 307145 2026-04-08T18:00:16Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394775 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||933}}</noinclude>1795. Landmilitair Etaten. 933 21 Novbr. Circ. ang. at Fæfiningerne beforge indbragte Slaver derhen, hvor de som undvigte begik Forbrydelser. 24 Decbr. see Arv. 1796. 8 Janv. R. ang. Skyestad til Bolig for det Rærsiske Com pagnies Chef. 12 Marts, Pr. ang. Bidrag til uægte Born af Under Officerer og Gemeene, fem Fædre. 19 Marts, Circ. ang. 5 og 2 Rdlr. til hver i en Landrecruts Sted stillet Karl for det Har han, endog naar hun ud gaaer til afood Faders Gaard, tjener længer. Linghauset i Ners at være tillige 9 Septbr. R. ang. Bagt: Huus. 24 Septbr. Pr. ang. at Rørup Sogn bor herbergere Recruter og smaa Commandoer. 10 Dechr. Pr. ang. Liigbærerlauget i Nyborg, forsaavidt betræffer afdøde forafskedigede Militaire. 20 Decbr. R. ang. Plads til Exerceer og Depot: Huus samt daglig Øvelse for Infanterie-Regimentet i Aalborg. 1797. 1 Marts, Circ. ang. at Generalitets Passe til fri Befor dring skal paategnes om deres Efterlevelse. 11 Marts, fee Arv, det Sidste. 20 Maii, Pr. ang. hvorledes De, der nyde Pension af den Danske Krigs Hospitals Kasse, skulle ved Amtstuen ligitimere fig. 3 Junii, Pr. ang. visse Klager fra Militaire over Civile ved det 2det Bidnekammer at foretages, T. 8 Julii, Pr. ang. at tjenende Frifolks Sygdom skal af Husbonden meldes Regimentet. 18 Julii, Pr. ang. en Eperceer Skole for Regimentet i Odense. 5 Aug. Circ. (2 Stfr.) ang. at som Landrecruter ikke mane leies Nogen, der ved Capitulationens Udløb bliver over 36 Aar. 12 Aug. Pr. ang. Slavers Undvigelse af Fæstningen at fore bygge, og Omkostningerne paa en Undvigt, det begik et not Delictum. 11 Novbr. Pr. ang. de aarlige Eperceer Lider for Nationals Mandskabet. 14 Novbr. Pr. ang. den befalede Wagts Ansættelse ved Bow defrihedens Mindesmærke. 25 Novbr. fee Cancellier. 30 Dechr. Circ. ang. Eperceer. Siden for de Nationale ved 2 Regimenter. 30 Decbr. Enc. ang. Recruter til Fodgarden 179%,<noinclude><references/></noinclude> ga11cxnw8cophn7ct0132tz0o07dlg7 104 75147 394777 377927 2026-04-08T18:01:09Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394777 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||11}}</noinclude>1783. Landmilitien A. II. Christianshavn, samt at det øvrige National Infanterie af Sjelland, Lolland, Falfter og Moen skal emploieres ved Vei. Arbeidet i Sjelland, i begge ar 4 uger beregnet til Beises beidet, hvorimod Samlingerne for den samtlig bortfalde i de 2 Aar" og ere under de 4 lger ikke indbegrebne Marschdagene frem og tilbage. (See Naffølgende, og af 21 Junii *). I Marts, Canc. Prom. (til St. eg Bisk. 1 Aalborg, notificeret Generaluates), hvorved bifaldes, at et Lagd, bvorfor M. C. m. gaaer Soldat, mane forvandles til et Rotterlægd, og at derimod Rytterlagdet i Nees, hvorfor L. 5. er Lægdsmand, maac blive forvandlet til et Soldaterlægd. (Anfogt af Damsgaards Eier, fiden der blandt dennes Reserve Wandkab ikke findes Regen, som er tiensdygtig til Rotter; eg mod forvandlingen har Ta bring Præst Intet at erindre.) s Maii, Canc. Pr. (til de Samme), indeh. Kongl. Refel. under 23de April nælafvigte, "at fornævnte Mandskab skal til begge Slags Der Arbeide i indeværende og tilstundende Sommer fremkomme i deres egne Klæder." 1 Juni, Canc. Prom. (til General Beicommissionen), ang. at man et inder Noget imod, saavel at en Landsoldat, sem Dar fæsiet Gaard, men ei passeret Monftringen, udebliver fra indeværende Nars Dei Arbeide (†), imod hans Fladfes Be. fattelse af Herskabet, som og at 2 Karle, der ere Tjeneste hos Bofoged S. i Ringed ved Befordringen med Posen, ers bolde Fribed for Mode ved Veis Arbeide, imod Andres Anfaffelse i deres Sted; naar funs De, som i de Fraværendes Sted mede ved Wei. Arbeidet, ere velififfede, til Saadant at forrette. (Cancelliet er tilffrevet om den erste fra Generali tetet, og om de to Andre fra Geb. R. Raben) (†) See Pr. 22 Febr. 1783.) - 19 Julii, Pr. ang. Mandskabets Udlesning til Fæfle, naar lingen Samling feer. 8 Aug. Rescr. (til St. og Bif. i Aalborg), ang. at Sognepræ ten for Busby og Heltborg, Hr. 2., maae meddecle Bondes farlen p. . G., der er fed paa Mensalgodset i Gindrup, og i7 ar bar tjent som Rytter, Fribedspas, til at drage af læg det, og at fefte fig Gaard andensteds. 10 Septbr. Canc. Prom. (til Generalitets og C. Collegium, som bar forlangt Betænkning over hvad Sesfionen i det Gjellandske Infanterie Regiments District bar forestillet, ang. 4 til afg. Kristen Knudsens Sonner uditædte yrihedspasse): ai, for uden at dette beele Lagd tilberer een Eter, som derfor er forbunden at levere Soldat, faa er der og givet Lovte paa Passene forend Fd. af 14de Septbr. 1774 udfom, boorfore man formener, at Samme ber have deres fuldkomne Gyl dighed. 20 Decbr. Canc. Prom. (til 2. M. Sessionen i Sjelland, og No. tits til Generalitetet), ang. at Landsoldat L. 5. af Eriksholms Gods kan udløses til den ledigværende lagerup Skoleholders Tjeneste; dog paa de Vilkaar, at ban itte gaaer ud af fit Nummer som Landsoldat, eller tiltræder Skolen, forinden en anden<noinclude><references/></noinclude> pl3mv610budoq12xhywqwbgrabmeu6x 104 75149 394778 387608 2026-04-08T18:01:12Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394778 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||13}}</noinclude>178. Landmilitien. A. 13 2 April, Pr. hvorved Gjenvarter af 3 Prom. 12 Marts, om Distric terne, tillilles hver Session. 2 April see Arv. 2 April, Canc. Prom: (til Geb. Rd. Solstein, Amtmand i No borg), ang. at ban, i Betragtning af bans Alder og Reisens Besværlighed, fan fritages for at bivaane de aarlige Sessioner i Rudfjebing for Tranekjær Amt, og dertil conftituere Gent- Auditeur Flindt, som efter hans Meldende har i andre Tilfæl de været i Forfald conftitueret at mode paa bans Begne. 5 April, Pr. ang. Exerceertiden i de Nationale Districter. 14 Maii, Pr. ang. 580 Recruters aarlige Levering til Regimenterne Danmark, 26. 14 Mait, Canc. Prom. (til Amtm. over Bordingborg 1c. Kherre 23jelke), ang. at Kherre Oberst R., som har den hoieile Rang, hans tilligemed Krigs og Land Commissairens udi Sessionen, om noget Mandskab paa B. Præstekalds Mensalgods affattede Eragtning bar antages som kjendelse i Sagen, og Kherre Bjel Fes tilligemed Amtsforvalterens Betænkning ansees som et Wor tum i Samme. 28 Mai, Vr. ang. Dagene til udskrivning for i Aar af de 580 Res fruter. 28 Mail, Vr. ana. Provincialchirurgus Svensens Mede ved Sessonerne. 6 Aug. Canc. Proin. (til Kbavns Magifirat), ang. at p. n. (som har i Staden forlangt Borgerskab, men blev henvist forst at faae Amtmandens Eilstaaelse paa bans Frihedspas, at ders imod ei bavdes Noget at erindre fra Strelægdet, hvor han bar henhørt, hvorefter Amtmanden har meldt, at Passet er næsten 3 Mar ældre end Forordningen af rite April 1776, samt at Lægdet er forsynet med en tjenstdygtig Karl og 4 Reserve.Karle) altsaa er at anfee for en fri Karl, der kan begge og boe i Landet, og paa lovlig Maade ernære sig, hvor han vil, og fels gelig fan til Boraer antages. 3 Septbr. Pr. ang. at mye Lægds Jordebøger fulle indrettes. 3 Septbr. Pr. ang. Sko Terminen for Nationalmandskabet. 3 Septbr. Dr. ang. Rytter og Dragon, Heftes Mode, naar Recru ten 3 uger for Samlingen er ved Regimentet. 3 Septbr. Canc. Prom. (til St. og Bifk. i Sielland), ang, at det for St. Præstegaard vacante Nummer af Rytterbeit made, formedelst Stersboets slette Tilstand, staae ubefat indtil Suc cefors Ankomst i Kaldet, dog at Boet ingen Godtgjørelse bor nyde for den Tid Heftens No. bar været og bliver vacant, fame at dette, efter Foreening imellem Boet og Succeffor, besættes til næle Nars Samling. 1 Octobr. Canc. Prom. (til Generalitetet, fom bar, i Anledning af Anmeldelse fra Sessionen i Aalborg, betreffende 3 for dette War udtagne Recruter, der have absenteret fig, forfanat Cancelliets Betænkning, om ikke, siden Regimenterne ei kan undvære af det for dem beffemte Antal, vedk. Godser burde levere andre Re cruter i de Absenteredes Sted) ang. at det ei sees, Saadant fan paalægges dem, efterdi de ere præsenterede for Sessionen es i Rullen indskrevne, samt da Obersten i Sessionen har fors meent<noinclude><references/></noinclude> gjtzzwdupp1bhb5elcjjw26ypzr0nu5 104 75159 394783 295751 2026-04-08T18:02:00Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394783 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||23}}</noinclude>1791. Landmilitien. A. 23 rabt har begjert Cancelliets Beflemmelse), tanlaf Lagdsrullen udslettes, den Katlens Fader ei selv var af Bondestanden, og der ingen Jord ligger til hans ifæitehavende Melle. 29 Octobr. Circ. ang. nye læradsrullers Indsendelse. 31 Dechr. Pr. ang. Uden Amts Caution for Mandskabet af Bissenberg Lægd. 1792, 3 Janv. det samme, T. 7 Javv. Circ. ang. Ertrasesionernes Tilendebringelse af berre Driberg, og om tilkiendte Passe. 7 Janv. Pr. ang. Deelingen af det sondre Jydske District imellem 2 Krigs og Land Commissatier. 21 Janv. Pr. ang. Attester af Præsterne, og paa slet Pa piir, til Nationale. 28 Janv. Pr. ang. Landrecruter og Landsoldater, der ved Ankomsten til Khavn ansees for utjenstoygtige. 18 Febr. Pr. ang. hvorledes Karlene mage uden Amt mandspas flytte fra Amt til andet paa Gyldensteen Grevskab. 18 Febr. Pr. ang. at Landsoldaterne nyde ikke Sfopenge i det Aar, de udeblive fra Erefcitien. 9 Martii, R. ang. i hvilfe Tilfælde de Deputerede maae i Landmilitie Sessionerne lade andre møde for fig. 17 Martii, Circ. ligesom 1792, 18 Febr. (Det sidste.) 17 Martii, Circ. ang. Herredsfogdernes Portofrihed for Breve, Landmilitien vedkommende. 7 April, Pr. ang. at ei nogen udtjent hvervet Soldat, som er Udlænding, maae indgaae for en Landrecrut.. 7 April, Pr. ang. at 28 Aars gamle Karle maae fæste paa ander Gods. 14 April, Cire. fom 1792, 17 Martii (om Portofrihed.) 14 April, Circ. ang. aarlige Lifter fra Krigs- og Land.Commiffairer til Amimændene over de Nationale, der tilkomme Douceur og Marschpenge. l. 14 April, Pr. ang. at Benderkarle, som bave tjent 8 Mar, og som Eiere eller Fæftere beboe et Sted af Ed. f., maae usleies. 21 April, Circ. ang. endeel nationale Militaires Marsch uden. Op syn, og Markhpenge 4 St. pr. 23 April, Canc. Prom. (til Sherre C. A. v. Driberg), ang, at R. . ., der var udtagen som Recrut, til Fods, og har efter al Sandsynlighed forsætlig afßugget Vegefingeren paa den heire Haand, for derved at undgaae Krigstjenesten, bor i Folge den fidßte Periode af §. 18 i dn. 20de Junii 1788 (da der ikke er tilfratkeligt Berus for, at han funde blive domt efter dens 1fte Weriode) blive faaende i Kullen, indtil 36 Mars Folde, og i paakommende Tilfælde udskrives til Stykkudik eller defige. 21 Moril, Cauc. Pr. (til Amtm. over W. ég ryggenelde ins ter), ang. at Saferen af Norupgaarden i sidße Amt, J. Peder. sens 54<noinclude><references/></noinclude> t9zfuelh1vpj233c6clnv8ued32jot5 104 75179 394794 361799 2026-04-08T18:05:02Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394794 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||43}}</noinclude>1735. Landmilitien. B. 43 19 Aug. R. ang. Officerernes Qvarterer og Munderings pengene i Norge. 14 Octobr. Resol. ang. at Officererne ei maae oppebære Penge af nogen Soldat, naar han bygsler, eller gifter fig, og at han nyder Copulationsseddel gratis. 17 Decbr. fr. ang. Vofdrenges Antagelse og Fribed for Enrolle ting til Goldatertjenefie. 1736, 30 janv. R. ang. at Tingsvidner om forulykkede Mun deringsforter stal udstedes paa flet Papir og gratis. 1737, 31 Maii, R. ang. at de under Dragonqvartererne lig gende Huusmandspladse here under samme Admini Jiration og Jurisdiction som Qvartererne. 26 Julii, R. ang. at Reservedragoner ei ere fri for Leiermaales Straf. 20 Decbr. R. ang. at de ei straffes for forste Leiermaal. 1738, 1 Aug. R. ang. Forebyggelse af det unge Mandskabs Desertion, og Passe til dem ei at udstædes uden af den faintlige Session. 1 og 8 Aug. R. ang. samme Desertion. 17 Novbr. R. ang. at det paa Huusmandspladse under Præstegaardenes Grund fødte Mandskab ei befries fra Enrollering. 21 Nov r. R. ang. hvorledes de Karle, som ei have været til Alters, bør efter Enrollering dertil og i Eed tages, samt af Præsterne Attester meddeles. 15 Decbr. R. ang. Dovning for Officererne af Landmilitien i Norge. 1739 17 Juli, R. ang. at Præsterne i Norge maae være. forstaanede for at give aarlig Mandtaller over Lands lægdernes Mandskaber. 20 Novbr. R. ang. Salg, Bryggen og Brænden til nogle mynstrende Dragoner og Soldater, som Erstatning for den Skade, der ved Mynstringen tages paa Eien dommen. 20 Novbr. R. ang. ikkun een Samling om Aaret i Ber gens Stift til at tegne det Mandskab, som ad inte rim stal præsenteres. 1740, 7 Maii, R. ang. at Lægdsmændene i Norge Fulle er Softatte Soldaternes Mundering, som paa Qvarteret forderves. 9 Decur. R. ang. at de Militaire bør forrette Stifter efter Under Officerer ved National Regimenterne i Norge. 1741, 19 Mail, R. ang. at Officererne ved National Regi men<noinclude><references/></noinclude> 0v87q0mlmbqacyi0p11ty7dudcfiqp6 104 75210 394910 361090 2026-04-08T18:45:52Z MGA73bot 792 Finder faftfæ-varianter 394910 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|74||}}</noinclude>1792. Landvæsenet. A. 31 Janv. Dr. ang. Foranstaltning til at dæmpe Rind og at frede Madun Sandilugt. 4 Febr. Pr. ang. Protocollering af Selveierbønders sidste Billie. 4 Febr. Pr. ang. det samme, og hvorledes denne maae be stemmes. 23 Marri, R. ang. Baadesgaards Bonders trykte Arvefæste Skjøders Indbinding udi en Bog, isteden for Protocollering. 31 Martii, Pr. ang. hvilke Hoveriefaner ber at behandles som Pos litiesager, og hvilke ved ordinair Retteraana. 7 April, Pr. ang. at 28 Aars. gamle Karle maae faste paa andet Gods. 26 Maii, Pr. ang. Betaling til Landvæsens Commissionen for Aastedsmøder. 30 Maii. Resol. ang. Qvartprocentskats eftergivelse af de til Godseiere og Bønder fra Creditkassen gjorte Laan, og Godtgjørelse til denne. 16 Junii, Pr. ang. Betaling for udsædelsen af tinglæfte Hoverie forretninger. 30 Junii, Pr. ang. at Bonder maae falholde kjød, hvor intet Slagterlaug er, 14 Julii, 7 Aug. 21 Julii, Rentek. Pr. (til Amtmændene over Silkeborg, m. fl., samt Lundenæs og Bøvling Amter), ang. at firar efter Hos ften fal af de nærmeste Sogne opføres Diger 1200 Janne for Store og 900 for tille, Merlund. Marker, til Beskjærmelse mod Sandflugten. Pr. ang. Hoveriebestemmelser. 4 Aug. Pr. ang. Jurisdiction og Øvrighed i riefager, hvor Grevskab har Gods. 7 Aug. fee 14 Julii. Hove 11 Aug. Canc. Pr. (til Rentet.), ang. at fra Cancelliets Side inter findes at erindre imod Gyldigheden af en foretagen og eede lig afbiemlet arationsforretning over Brondum Bo i Viborg. Stift, fom Lodseierne vare enige om at lade free forend Planens Læggelse til udskiftningen, i hvilken Henseende, fiden Fon. af 23de April 1781 fastsætter, at Planen fal foregaae Taratio. nen, og her tillige ud ftes beneficeret Jord, Kammeret bar forlangt Cancelliets Betænkning. 18 Aug. Canc. Pr. (til Rentekammeret, fom under 21 de Julii bar meldt, at den Juftitsraad Lange til Bratfkov under izde Rovbr. 1790 meddeelte Kongl. Bevilgning vaa, at maatte ved Fæsteforandring eller med Saæfternes godvillige Samtykke neds lægge 8 Gaarbe 1 Norore By, og fordeele paa ovrige Gaarde og huse, m. m, synes at gjøre en undtagelse fra de gjeldende. Anordninger nobvendig, kan ikke iverksættes, medmindre de 8 Gaarde<noinclude><references/></noinclude> 60c0ivfba15125kk52g8gqdrpit07tb 104 75280 394776 386391 2026-04-08T18:00:20Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394776 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|144||}}</noinclude>Laug..B. 46) Skippere. 47) a. Skomagere. 1769. 17 Novbr. R. ang at Kjøbenhavns og Dragees Skippere fkal ved Udgaaende erlægge paa Langshuset en Kjen delse til Laugets Fattige. 1771, 24 Aug. Pr. ang. at Skippere, saalænge de feile, ere fri for personelle Eyngder og Bestillinger. 1773, 9 Dechr. R. ang. de Sager, som Skippere i Bergen anlægge mod deres Skibsfolk, og den fortjente Hyre da at deponeres. 1 1783, 11 April, R. 12 April, Pr. ang. at alle ind og udgaaende Skip pere skal anmelde sig hos Commandan ten over de Christiansandste Fæstninger til deres Passes Paategning. 3784, 2 Octobr. Circ. ang at indenlandske Skippere, der ikke ere Borgere, ei ved Foldederne maae erpederes. 9 Octobr. Pr. ang. at Skippere baade bør vinde Borgers stab, saa og svare deres Deel af Byens Udgivter. 1785, 25 Novbr. R. indeh. nærmere Bestemmelse i Stipperlaugets Forkjøbsret til Actier i Pram- og Steenfører Lauget. 3787, 22 Decbr. Pr. ang. at Skippere, som fare fra Kjobenhavn, fol være Rat. undersaatter. Videre, see Sø-Enrolleringen og Safarende 47) a. fom agere. 1667, 7 Martii, R. ang. Conf. Fdn. i Henseende til Skomagere. Bevilgn. for Skomagerne i Kjøge. 1668, 11 Janv. 12 Maii, Priv. for Skomagerne i Genderborg. 1670, 28 Octobr. Confirm. paa Privil. af 12te Maii 1668. 1680, 22 Maii, Bev. paa et Skomagerlaugs Indrettelse i Hilleros. 1681, 20 Junii, Art. for Kjobenhavns Skomagerlaug. 1685, 28 over. R. ang. Forbud paa fremmed Skomagers Mrbeides Indførelse i Friderikstad. 15 Decbr. R. ang. Skomagernes Haandthævelse i Trondhjem. 1687, 30 Julii, R. ang. Skomagerlauget i Aalborg at haandthæves. 1688, 28 Julii, Confirm. paa O. B. af 11 Janv. 1668. 1689, 23 April, R. indeh. Noget om Skomagerlauget Bergen. 1692, 14 Junii, R. ang. at ikkun een Skomager i bvert Sogn maae 9.Juli... R. være, 1696.<noinclude><references/></noinclude> 5k5ltpfl407bfx4tgjeru70ydfiqp7z 104 75348 394779 204660 2026-04-08T18:01:15Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394779 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|212||}}</noinclude>1761. Markeder tc. 21 Aug. Bev. og R. ang. et Marked i løgstser den Isle October. 1764, 23 Martii, R. ang. Legfteer Marked at holdes tre dage efter Bjernbolins Marked. 1766, 26 April, R. ang. et Marked i Stive udi Janv. 1768, 22 April, ev. og R. ang. to Hestemarkeder i Aalborg. 30 Septbr. R. ang. Tidens Bestemmelse for Krammarkeder ne i Junii og Julii, samt Qvægmarkedet i September, ved Vestervig. 1770, 31 Aug. Bev. og R. ang. to Markeder i Nystad. 7 Septbr. R. ang. en ugentlig Torvedag i Nibe. 1771, 21 Junii, R. ang. Aasmarkeds Forflyttelse fra Aas til Sogner. Kirke. 10 Julii, R. ang. to naentliae Torvebage i torebedinge. 31 Aug. Pr. ang. Tiden til Markederne i Fyen. 17743 Febr. R. ang. en Torvedag hver Onsdag udi Assens. 24 Febr. R. ang. en Torvedag udi Sors. 26 Febr. r. 24 Febr. R. ang. en Torvedag hver Tirsdag og tre Marke der aarlig udi Sæby. 3 Martii, R. hvorved et Marked forflyttes, og et nyt an ordnes i Præstø. - To Martii, R. ang. endnu to Markeder i Nibe. 1775, 14 Junii, R. ang. en Torvedag hver Onsdag i Hillerød. 16 Aug. R. ang. et Markeds Forflyttelse i Holbek. 26 Aug. Pr. ang. Told og Passeerfedle med Bare til Marfeber, T. 1776, 2 Martii, Pr. ang. at de om Marked. Reisende udi Fou. af 13de Febr. 1775 gjorte Forskrivter skal efter leves af Markedsøgende fra de Tydske Provindser. 24 Maii, R. ang. at Leierdals Marked begynder den 17de Septbr. aarlig. 11 Decbr. R. ang. et Marked den 29de Septbr. og to ugentlige Torvedage i Storehedinge 1777, 25 Martii, Circ. ang. Expeditionen af de ved Forordn. 13 Febr. 1775 §. anordnede Passeersedle. 26 April, R. ang. et Markeds Forflyttelse i Ebbeltoft. 13 Junii, R. ang. Marfeder i Slangerup og Roeskilde. 28 Junii, Pr. ang. Markeds Passeerfedle fra de Steber, hvor ingen Toldbetjente findes, at indføres i Passene. 26 Septbr. R. ang. et Marked i Grenaa udi Fasten. 1777<noinclude><references/></noinclude> 19jkztsm8evtmm7pzyfofs0qyt9c207 104 75369 394878 381307 2026-04-08T18:42:16Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394878 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||233}}</noinclude>1787. Medicinalvæsenet. 233 Provincial Gjordemsdres Oplærelse i Kjøbenhavns Fødselssyftelse, c. 15 Dechr. Pr. ang. at syge Barselqvinder skal fra den Kgl. ny Fødselsstiftelse modtages i Hospitalerne. 28 Decbr. R. indeh. Repartition over Lønningerne til de udi Aalborg Stift bestiftede s Chirurgi. 1788, 5 Janv. Pr. (2 Stfr.) ang. Reniernes Uddeling til Sygehusene i Christianssand Stift af de 20992 Rd. 50 St. Kongen til Radesygens Cuur har skjenker. 3 Febr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. Cheliania), ang. at M. J. D., som bar udevet Gjordemoder Professionen i Sri deriksbald, til Præjudice fee den Beifkede, folende paa Tile ladelse af Landphofico (som ikke ban, inen origbeden aleene, er berettiget til at gine), foraanes med Rdlr Mulce til Spens Fattige denne Gang, under Advarsel at blive stængere anfeet ved ydermere Overtrædelse. Martii, Pr. ang. syge Barselqvinders Antagelse fra den nye Fødselsstiftelse i Hospitalerne. 14 Martii, R. aug. Beueristes Helbredelse paa almindelig Bekostning, samt Uformuendes Underholdning imid lertid, udi Aarhuus Stift. 9 Maii, R. ang. Districts Chirurgi udi Sjellands Stift. 30 Maii, R. ang. en Gjordemoder i Nysted. 20 junii, R. ang. Antallet af de Syges Indtagelse i Frideriks Hospital. 5 Septbr. R. ang. en Gjordemoder i nogle Sogne ander Lerfenborg og Kallundborg Slots Godser. 19 Septbr. R. indeh. Beregning og Repartition over den fastsatte Løn til 12 Landdistricts Chirurgicater t Sjelland. 19, Septbr. R. ang. to Stads og Districts Chirurgi udi Kolding, Beile og Koldinghuus Ant. 27 Septbr. Pr. ang. hvorledes Renterne af den til Radefygens Cuur i Christianssand Stift stjenkede Kapital ftal reparteres. 21 Novbr. R. ang. en Landchirurgus paa Bornholm. 1789, 3 Janv. r. ang. at fuge Officerers Gage skal inde holdes, naar de indlægges paa Frideriks Hospital. 14 Febr. Br. ang.... Underofficerer og Gemene, fame beres Koner i Sygehuse. 13 Martu, X. ang. et Sygehuus i det Naudersfke Chirur gicals District. 21 Marcii, Pr. ang. hvo der kunne vente Tegn til at føre Lafe Hunde med sig i Kiøbenhavn. 5 1789.<noinclude><references/></noinclude> 5rqn3bkeo1bgiucz9j2go5jx3n4amsb 104 75384 394780 370612 2026-04-08T18:01:22Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394780 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|248||}}</noinclude>Oplob og Tumult. 1795, 19 Septbr. Circ. ang. Kjøbenhavns Magistrats Pligter i Tilfælde af Opløb. Om Opløb ved Brændeviins Inqvifitioner, see Werts huse. Pest, Foranstaltninger formedelst samme. 1660, 25 Octobr. Rescr. ang. Forbud paa Handel med Dansig. 25 Octobr. R. (2 Stfe), ang. at ingen maae indkomme i Kjoben bavn uden fra ubefængte Steder. 1661, 2 Aug. R. (2 Stfr.), ang. Veften i Konigsberg. 1710, 9 Decbr. R. ang. at Bræfterne af efterkomme, hvad de ans modes om, fmitsom Sygdom concernerende; saa og om Sundhedssedlerd Udaivelse. 1711, 22 ug. R see Medicinalvæsenet. 24 Aug R. ang at alle fiig i Sjellands Stift uden Ceremonier og snarest muligt til Jorden skulle besædes. 31 Aug. see Delinqventer. 1712, 14 Janv. R. ang. Forbud paa forargelige Samqvem me, samt for Contagionens Skyld i denne Vinter paa Kanefjørsel og Klæders Udlaan til Masovering i Kjøbenhavn. 2 Julii, R. ang. at med Ministerialia i Kjøbenhavn skal forholdes saaledes som førend Contagionen begyndtei og at Sundheds Commissionen er ophævet, m. v. 1713 23 Octobr. . fee Lang A. 1719, 10 Septbr. R. ong at Broporten i Kiøge fal flaae aaben oin Natten, (at Syge uden for kan faae Barberer og Medica menter). 10 Novbr. R. ang. at æbler og Pærer igjen udi smage Partier i Kjøbenhavn maae sælges. 1720, 17 Septor R. ang. at Nodder og Blommer ei i Kjøbenhavn maae indføres. 1752, 5 Maii, R. ang. hvorledes Passene med Bare, som ere fomne fra Levanten eller Strædet, og forsendes til Preussiske Steder, fal forfattes og udstædes. 1754 19 jul. R. ang. Betaling for de Reise- og Sund bedsvase, som af Overpräsidenten i Kjøbenhavn udslædes. 1763<noinclude><references/></noinclude> emye2vd7uhbb7cntulia1009lldai3n 104 75385 394781 385080 2026-04-08T18:01:54Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394781 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Pest &c.|249}}</noinclude>1763, 23 Decbr. R. ang. Borgemesterens Rettighed i Helfingser, samt at han, og ikke Byskriveren, bør udflæde Sundhedspasse. 1765, 20 Janv. Skr. ang. Udficedelsen af Sundhedspasse til Skippere og Nedere i Bergen, for at undgaae Qvarantaine. 1770, 24 Septbr. . hvorved anordnes n Sundbeds Commission, i Anledning af smitsomme Syge i Polen. 27 Octobr. Pr. ang. at Danske Skibe skal have Sundhedspasse til fremmede Steder. 20 Decbr. R. ang. at Sundheds Commissionen maae bave et Segl. 1771, 21 Febr. R. ang. et Qvarantaine-Hufes Opbyggelse i havn. 3 Mail, R. ang. Forholdsregler med de fra Ofterseen og Middels havet kommende Skibe, samt Passes Aflevering, m.iv. 25 Mati, Vr. ang. at alle Stibe til udenrigsbavne skal have Sundhedspasse, T. 22 Juni, Pr. ligefont 1755, 26 Janv. 1784, 7 09 11 Septbr. Ctre. ang. fordægtige uldne Bare fra Archi pelago ci at indføres. 1785, 8 Janu. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Sjelland), sana., at den Mand, som bar været forneden at antages, for Anled ning af de foiede Qvarantaine Anftalter at forefonine, at ikke Helsingsers Færgelaug lader dets golf gaae em Bord paa de ankommende Stibe, forend sammes golf ere tilladte at komme i land, vil betales at Færgelauget, for hvis Modivillighed ban maatte antages. 1793, 23 Novbe. Pr. 23 Novbr. Circ. ang. en pestartet Feber i Philadelphia, og Forsigtighed i Henseende til Skibe derfra (Nordamerica]. 1797, 12 Aug. Pr. 12 Aug. Circ. ang. Forebyggelse af Pesten, som skal herske og yttre sig i Tunis og paa den barbariske Kyst. 19 Septbr. Pr. ang. videre Foranstaltninger imod Westen, især ved. Sundet og Belterne. 6 Octobr. R. ang. en Quarantaine Commission m. m. i Christiansand. 7 Octobr. Pr. ang. det samme i de andre Norges Etifter. 7 Octobr. Circ, ang. Toldbetjente at gaae disse Commisfioner tilhaande. 11 Octobr. r. ang. Anstalt ved Gilleleie c. imod Skibe fra mistænkte Steder. 1798, 6 Febr. * Canc. Prom. (til General Adjutant Løvenørn), hvorved han, som i dette Foraar reiser til visse Steder i Jols land, Davnevæsenet m. m. vedkommende, anmodes: om at undersøge det tocale paa be vigtiglie Steder Landet, bvor Dvarantaine Forfigtigheder blive meest nødvendige i paakom mende Tilfælde. 1798.<noinclude><references/></noinclude> bdb11e06b42srt532zsovaj5mx58vu4 104 75419 394782 394120 2026-04-08T18:01:57Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394782 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||283}}</noinclude>1775 Postvæsenet. 283 Beimesteren besorger En antaget for at eftersee Deienes Be faffen bed, m. m. 12 Septbr. Plac. ang. at de, fom til Befordring med de agende Poster levere Penge c., fan tegne det i Protocollen, eller derfor erholde Attest. 16 Septbr. Pr. ang. Breve til Gibraltar, Spanien og Por tugal. 30 Septbr. Pr. ang. den almindelige Enkekasses Directions Postfrihed. 1776, 6 a 13 Janv. Ve. ang. Told Intradernes Indsendelse til Skatkamineret, Bancofedle med ridende, og klingende Myat med agende Peft. 27 April, Circ. ang. at postdagligen skal sendes Carte til ethvert Postcontoir, hvad enten dertil ere Breve eller iffe; samt ang. trykte Carter. 29 Junii, Pr. ang. Præsterned Breve om Ertraftatten at befordres fri, og ei forsinkes, men strap udleveres. 16 Julii, Pr. ang. at Brevene bør imodtages indtil een Time fer Postens Afgang. 16 Novbr. Plac. ang. Tiden til Brevenes Indlevering paa Ribe Postcontoir. 28 Decbr. Pr. ang. at Breve til Abbedissen og Provisorerne ved Valle, samt til Priorinden og Curatorerne pas Bemmetofte, Stiftelserne betreffende, stulle fran queres. 1777, 8 Martii, Plac. ang. at Indqvarterings Hjelpekatten ffal paa Amt tuen leveres fri, og den kjøbstæd, som ber bør modtage Skatten, bør ogsaa bekoste Modtagelfen. (19 April, Pr. ang. at Postillionerne bør være forsynede med Postmundering og Horn. 5 Julii, Pr. ang. hvorvidt Postmesteren i de Stæder, hvor Pofitouren gaaer, made forfriske dem, der reise med Posten; og at derfor ei maae paalægges Næringsstat. 12 Julii, Pr. ang. Opsyn af Postmesterne med de med fien Reisendes Passer. 17 Septbr. Pr. ang. at Attester for Greve udi Kongl. Eje nese stal egenhændig underskrives af Embedsman den selv. 27 Geptor. Pr. ang. Postbudet imellem Ringtjobing og Peniviig. 25 Novbr. Circ. ang. at Pometterne er maat udlevere Vaquer fra Hamborg, Gielland eller Spen, forinden paa Toldboden er gjort Rigtigbeo. 1778,<noinclude><references/></noinclude> cnv2hnhbutvcccky5ef30vpssavj75c 104 75423 394784 365013 2026-04-08T18:03:33Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394784 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||287}}</noinclude>1795- Postvæsenet. 287 30 Novbr. Cire. ang. hvorledes Brevene til Frankrige, 1. Decbr. Spanien og Portugal tageres. 5 Decbr. Circ. ligesom 1795, 21 Novbr. 12 Decbr. Pr. ang. Attefier, om Postmesternes Cautioni fters Bederheftighed, gratis og paa slet Papiir. 1796, 16 Janv. Circ. ligesom 1795, 21 Novbr. 13 Febr. Circ. ang. hvad Tid de Kjobenhavnske. Ugeblade- og to Tidsskrivter, skulle paa Poficontoirene forud bestilles og affiges. 12 Martii, Circ. ang. Brevenes Carering for Pinnebera. 26 Martii, Circ. ang. Embedssagers portofri Forsendelse med den agende Post paa den Kongl. Kasses Be fortning. 2 April, Circ. ang. hvorledes Brevene til Storpolen, Li thauen og Lillepolen taxeres. 14 Maii, Pr. ang. at Cautionsbreve for Postmesterne skulle tinglyses uden Betaling. 25 Junii, Circ. ang. endeel, ikke i det danske Sprog trykte, Avisers og Tidsskristers Forsendelse med Posten, og deres Priis. 28 Junii, Circ. ang. Portoen m. v. af Iversens Fyen fte Aviser. 19 Julii, Circ. findeh. Regler i Henseende til Penge og Passer m. m., der uden Porto eller Contoir-Rettighe der sendes med den agende Post. 26 Aug. Resol. ang... Opfostringshufets Portofrihed. 17 Septbr. Circ. ang. Portofrihed for Glyfstad Eugthuses Over Inspection. 29 Octobr. Circ. ang. hvorledes Tidsskrivtet Astræa forfen, des med Posten, og betales, m. v. 3 Decbr. Circ. ang. det samme i Henseende til Odense Adresse: Contoirs Aviser. 24 Decbr. Circ. ang. Postmesternes Fovhold, ved at indsende Post og Avis Indtrader, samt Extracter, og at modtage Qoitteringer paaftrevne, af Bogholderen. 24 Decbr. Circ. ang. Optælling af Karter paa Postdagene, og af Protocoller med Regnskaberne. 1797, 28 Febr. Pr. ang. Tiden for Ribe-Postes Gang til og fra Varde, samt hans Pligt at blæse. 8 April, Circ. ligesom 1796, 25 Junii. 15 April, Pr. ang. Fribed for borgerlig Tyngde af Bost mesteren, og for Syqvartering af bans Gaard, i Nyborg. 1797.<noinclude><references/></noinclude> ong2z92hhh392fb19noztu2mw0hvqjn 104 75425 394818 393772 2026-04-08T18:10:21Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394818 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||289}}</noinclude>1798. Postvæsenet. 289 og Barde, samt Indleveringstiderne ved Ribe Postcontoir. 19 Maii, Circ. ang. Handels og Industrie Tidendens', samt Jyoste Efterretningers Forsendelse med Brev posten. 16 Junii, Pr. ang. de Pakkers Taration, som til Brandforfitrings Compagniet paa Bare og Effecter ind. sendes. 20 Junii, Resol. ang. en Voft imellem Alten udi Finmarken og Tor. neaa i Sverrig. 20 Julii, Resol. ang. Tillæg i Lønnen for Fuldmægtige og en Copiift i General Postamtet. 21 Aug. Circ. ang. Intet Carter for Aarets fidfte Post dag, tiondt ellers noget i Qvartalet har været at cartere. 6 Octobr. Pr. ang. Posternes Gang imellem Barde og Ribe, og Ringkjøbing, samt Expedition i sidstnævnte Stad. 27 Octobr. Cire. ang. Frankering af Breve til de forrige Østerrigste Nederlande og Tydste Provindser paa hiin Side Rhinen. 3 Novbr. Circ. ang. Gods, som gaaer med Posten indenrigs, og dets Eftersyn af Tolobetjentene. 3 Novbr. Circ. ang. Postmesternes Opmærksomhed! i Henseende til eftergiorte Speciespenge. 15 Decbr. Pr. ang. Fogdernes Pligter udi Finmarkens Amt i Henseende til.... Postbønder. 1799, 23 Febr. Circ. ang. at die Hamburgische Einführlifte maae sendes med Posterne. 13 April, Pr. ang. aarlig Indberetning om, hvormange trykte Postcarter der behøves. 11 Junii, Circ. ang. hvorledes Breve og Vakkepoff Sager til Ste derne paa den Lollendske Tour carteres og taxeres, m. v. 15 Juniir. ang. Postens Gang imellem Ringkjøbing og Lemvig over Holstebro. 13 Aug. Pr. ang. Breves Forsendelse imellem Ribe, Barde, Holker bro og Lemviig, samt Portoen deraf. 24 Aug. fac. og Pr. ang. Tiden til Postens Afgang fra Varde til Ribe. 17 Septbr. Pr. ang. Forsendelse med Brevposterne af Michaelsens Liste over de Øresund passerende Cfibe. 21 Septbr, Circ. ang. at fuld Porto skal betales af Brand forsikringspenge. I 1799,<noinclude><references/></noinclude> 8a20nmbvmtj2w40wha7pj7lzki6pj5x 104 75451 394785 387617 2026-04-08T18:04:39Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394785 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||315}}</noinclude>1780. Qvægfygen c. 315 28 Octobr. Br. ang. Godtajerelse for Cordonens Qvarterer paa Grændserne imellem Slesvig og Jolland. 11 Novbr. Pe ang. at vise rbeider i ntcdning af Boranstaltnin geene til Qvægfogens Hemmelse undtages fra Omgang i Mintet. 1781, 24 geb. Pr. ang. Passe til vægs Indfieb, T. 3 Martii, Pr. ang. hver Sondag at oplæse af præbifeftolene en Ads Larfel imod Sorsommelse af Qvægfogens betimelige Ans meldelse. 9 Diartii, Canc. Pe. (til Biskopen i Ribe), ang. at de Trolovebe J. J. og 2. J. Persnede Sogn maae vies i huset, da de formebel Judicerema ei fan komme til Kirken. 17 April, Pr. see Geistligheden A. 3 Novbr. Pr. (2. Stfr.) ang. at Qvæghandlere skulle have Baffe, paategnede af Amtmanden eller Magistraten. 1782, 20 April, Pr. ang. Ophævelse af Pr. 2den Martit 1779- 15 Junii, Pr. ang. itteffer med Qvæg og Bare, som fores fra Jyl land over Toldfjellet. 1783, 25 Martii, Circ. ang. at Zolderne Pulle, i Henseende til Skibe fra Hertugdommet Curland, bvor Sygen bar otteet fig, tagte tage Fon. af 28de April 1779. 31 Mai, Circ. ang. at Skippere fra Meklenborg ei behøve længere at medbringe Sundheds Attester. 1784, 10 Janv. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Lolland, notific. Dorginge Commissionen), ang. at en Reftance of 7 Rdlr. 3 Mark 11 St, som er forfrakt til adskillige udgivter ved Foranstaltningerne imed væosygen, og udestaaer af de Br foged. Dertil foreffudte s Rdlr, samt ei bos Vedkommende igjen bar tæret at erbolde, kan ved Udpantning inddrives. 8 og 12 Junii, Circ. ang. at de i Henseende til Qvægs Indfjeb c. anordnede Kammerpasse ophæves, saalænge Qvægfygen ikke er i Riget. 1788, 30 Aug. Pr. ang. at Qvægipaen bar yttret sig i Bisland. 1790, 16 janv. Circ. ang. en Sygdom iblandt Kreaturene. 1792, 13 Octobr. Circ. ang. hvad i Indberetninger om de iblandt Heste og Kreature c. opkommende Sygdom me, stal oplyses." 4 1797, 10 Octobe. Circ. om Osægfonen i Lisland na Litbauen. 1798, 13 Octobr. Eve. bvorved Næstforestaaende ophæves. 1799, 19 esbr. Eite. ang: Qvægfogen i Sydpreussen. 1800 18 8. Circ. and Qvægfvgen i Seeland og paa Walcheren. 25 Dobr. Cire. ang. Lægfogen i Litbauen og Curland 1c. 30 Decbr. Cr. ang. dens udbredelse i Okog Bestpreussen, samt Meklenborg Bidere, see Colboæsenet. Refor<noinclude><references/></noinclude> r1u98rmrrs77qhtopxhinxvfp7h7iov 104 75459 394786 371770 2026-04-08T18:04:44Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394786 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||323}}</noinclude>Reisende c. 1673, 14 Aug. O. B. om Færgerie fra og til Falster. 1674, 2 Septbr. Confirm. paa Anordn. 18de Moii 1669. 323 11 Novbr. R. ang. Reisendes forsvarlige Befordring fra Helsingoer til Helsingborg. 1676, 25 Janv. R. ang. Sinkelse ved at overføre Kongens Folk og Helle fra Mrborg og forseer. 1677, 13 Febr. Anordn. (og R.) om gærgelebet imellem Korsøer og Moborg. Kirkebonders Egter i denne Krigstid. ..at ingen maae af landet uden Pas uds 2 April, D. B. o... 30 Junii, R. ang..... komme 1678, 22 Octobr. R. ang. at Militaire ei uden pas maac udføres. 1681, 18 Marti, R. ang. lige Næring af Siebenhavns, samt almecs og Landscrones Færgemænd. 1 Octobr. D. B. ang. Reisendes Befordring af Bender i Windby bolt og Mufebolle. 1682, 20 Janv. Confirm. paa Anordn om Hagefeens Færgeforn. 17 Febr. Was for Bp Ringo sil fri Færger. 18 Febr. R. ang. Tatere ei af Færgemænd at overføres. 19 Aug. R. ang. Frihed ... Skydsfærd for Sølvver fets Bønder. 2 Decbr. R. ang. Skydspasse fra Feldtmarschal Lieutenanten til Offi cerer i Norge. 5 Decbr. . B. ang. Befordring af andre, naar de Pligtige i Vindbyholt og Musfebelle ei ere tilfæde. Underflab ved Frifyds at forebygge. 29 Maii, R. ang. i Lovens Revision at foretage....om.. 1683, 12 Maii, R. ang... Skydsfærd. 1685, 3 Octobr. R. ang. geverbne Dragoners Fribed for Skydsfærd ...i Norge. 31 Octobr. R. ang. Bildt til Hoffpisningen at befordre. 1686, 9 Febr. R. ang. Korsser Færgesmakkers Liggetimerved Nyborg. 6 Julii, R. ang. gode Hefte og Vogne til den aaende svenske Poff. 1687, 4 Janv. R... om Sagefaldet at komme til Hjelp f de Kongl. Fadebords Reiser i Helsingser. 22 Septbr. R. ligesom 1686, 6 Julii. 1688, 2.1 Janv. Befal. om Bildtet til Hofholdningen fra Jolland at befordre. 1689, 30 Novbr. Befal. om... fri Vogne og Reisepasse, same Militiens Marfche 1690, 8 Febr. Resol. ang.. Skydsfærd fot.) .... af Gred 15 Febr. R. skabet Jarlsbergs Bonder. 1691, 25 Julii, R. ang. Misbrug med fri Befordringstab at forebygge. 25 Julii, R. derom, og især ang. fri Passe til Marsch routerne. 2 16931<noinclude><references/></noinclude> abdlcmmh1o893r52wqgnijlk0sx3hpm 104 75461 394787 394125 2026-04-08T18:04:46Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394787 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||325}}</noinclude>Reisende 2c. 325 1712, 9 Febr, R. ang. at Passe paa Bornholm bør udsædes af Com mandanten. 2 Aug. N. ligesom 1710, 14 Novbr. 2 Aug. R. indeh. Motits derom, og Forklaringen af Præ fidenten hver Aften i Geheime Conseilet at indgives. 1713, 14 Janv. R. ang. at de fra Staane til Sjelland overkommens de Folk ei af Amtmanden meddeles Passe, men til Commans banten i Kjobenhavn leveres. 16 Junii, R. ang. Crpreffernes Friskyds, og af hvem affe for be Reisende expederes i Norge. 1 Septbr. R. ang. Frifods for Fogderne til Stiftamtstuerne med Kongl. Indfomfter. 1714, 5 Martii, ev. at Benderne i Vindbyholt og Muffebelle, samt Bindbyholt Gjestgiver aleene made Ejøre fremmede Reisende. 26 Martii, R. ang. Misbrug med grifkods i Norac... 9 April, R. ang. griægter i Kolding at gjores uden Betaling af Vognmandslanget, eller, om det ei vil eller fan, af andre, der da tillige maae befordre Reisende. 14 Julii, R. bvorved Saadant igjentages. 1715, 7 Septbr. R. ang. at fremmede Beslere og ubekjendte Personer ei made føres over Beltene bid ind. 1716, 25 Septbr. R. ang. at Færgelebs, Intereffenterne ved Nyborg kal med dem ved Korseer i fælles Staffe forblive. 1718, 28 Febr. R. ang. den Norske Postes Kransport af Færgelebet ved Nyborg og Færgemanden i Affen. 28 Febr. R. ang. Stafetternes Bprtsendelse herefter. 1719, 28 April, Resol. ang. Fristydsens Indskrænkelse, og. hvormeget i Skydspenge til Lands betales stal. 20 Maii, Bice Stadtholderens Ordonnance, ang. Gjæst giverier saavelsom Skydsfærd paa Landet i Norge. 20 Mail, Dito, hvorefter de Reisende og ¡Gjestgiverne f Norge sig have at rette. 23 Decbr. R. ang. Norfkes Reise til Sverrig, og Svenkes til Norge, i værende Stilstand. 1720, 12 Febr. R. ang. at Færgelsbene ved Korsser og Mye borg hvert bør have sin egen Fortjeneste. 1721, 3 Maii, Skriv. ang. fri Befordring for Kirke Inspek teuren og Haandverksfolk til og fra Kirkerne. 1722, 31 Octobr. Skriv. ang. Forsigtighed af Vogn og Færgemænd med den Deputat Østers, som føres til Kongl. Hofholdning fra Tøndern. 1723, 15 Octobr. R. ang. Færgelsbene ved det store Belte, og ligtsfolk til at bære de Reisendes Loi. 1734, 19 Aug. R. ang. Taxt for Laafing Lands Indvaa. neres Overførsel fra Svendborg. #3 1725<noinclude><references/></noinclude> ix4tsi11fu069t6ytg41r1vt6ww5ddh 104 75463 394788 392360 2026-04-08T18:04:47Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394788 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||327}}</noinclude>734. Reisende c. 327 24 Septbr. R. ang. at det ved R. 1732, 4 Janv. skal have fit Forblivende. 1 Octobr. R. ang. Delinquenters fri Befordring. 12 Octobr. fr. ang. Befordringskab ved de Konal. Her skabers Reiser og i andre Tilfælde efter Fripasse. 735, 28 Maii, R. ang. at Anordn. af 24de April 1734 skal efterleves. 26 Aug. R. ang... Færgestederne. Opsigt at Betlere ei overføres ved 7 Octobr. Bev. for Færgemanden ved Gaunse Færge, an gaaende uberettiget Overførsel. 736, 20 Janv. Skr. ang. hvorvidt Reisende stal passere de ordentlige Færgesteder. 16 Julii. Skr. ang. at Færgemændene skal melde sig paa Toldboden, førend de lade sig bruge til Losning paa Strømmen. 1737, 15 Febr. Bev. paa Told veb Holmslands Færgefted. 12 Julii, R. ang. Eransportforvalterens Gjæstgiverie udi Affens, med Fribed for borgerlig Tonge, T. 2 Aug. R. aug. Oversættelsen ved Frideriksstad Færgefted. 2 Aug. R. (2 Stfr.) ang. at de ved Passagerne til Dan mark kommende Landstrygere og unyttige Folk skal af Magistraterne examineres, m. v. 4 Octobr. R. ang. at Sager on Betleres, Deserteurers og Delinquenters Overførsel have Beneficium paupertatis og fri Procurator. 22 Novbr. Taxt eg Reglement ved Sundby-Færgeleb imel lem Lolland og Falster, hvor Færgemanden tillige hol der Bertshuus, og gjør Befordring med Vogne. 1738, 21 Martii, R. ang. hvad en Chirurgus, som giør Reis ser paa Landet i Delinqventsager, made foruden fri Fordringskab tillægges. 1739, 5 Junii, R. ang. at til Befordringskab for Delingventer, samt Metor on Defensor, fat feies Boane. 28 julii, Resol. ang. nogle, Menneskers Bortreise aarlig fra Bornholm 31 Julii, R.... om Udstædelsen af.... Friskydspasse 31 Julii, R. om det samme. 7 Aug. R. ang. Sfyds.... til Præsterne og Degnene, naar de forrette Gudstjeneste i Annererne. 9 Octobr. R. ang. Befordringskab til Prosuratorer. 1740, 28 Junit, R. ang. Passe fra Præsidenten fer dem, som reise fea Stjobenhavn. 4 1740.<noinclude><references/></noinclude> i0tdr2qvnkg0cw45okwkudam8doiyc4 104 75464 394789 380850 2026-04-08T18:04:49Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394789 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|328||}}</noinclude>1740. Reisende :c. 28 Junii, R. ang. at Kallundborg skal fun give 40 Rdlr aarlig til Ringsted for grireffer. 14 Novbr. R. .. indeh. adskillige Poster, om Tilladelfer Reise 16 Decbr. R. ang. Ligning over Skybe og Matteholds Penge til Kirkebetjentene for Reiser til Aunerkirkerne. 1741, 10 artii, R. ang. af Moderation maae gistes i Færgetorten af 14 de Maii 1734. 15 Maii, R. ang. at Amtmandent pas Bornholm skal alee ne udstæde Passe..... 19 Maii, R. ang. Transporttaxten ved Bordingborg og Gaabense Færgelsbe for Reisende 1 Septbr. R. hvorved Taxten for Aggersund Færgefted fast sættes. 2 Dechr. R. indeh. noget om Aggershuus Stift. Passe og Studsmaal i 8 Decbr. R. ang. Frifkyds for Grændse Commissionen Nordens. fields. 29 Decbr. R. ang. hvorledes Kongl. Undersaatter, som reise igjennem Sverrig, skal forholde sig. 1742, 12 Octobr. Rescr. ang. en Præsies Reiser, see Geistligs heden A 23 Novbr. R. ang. fremmede Jeder ei uden Anmeldelse og Pas at buses. 23 Novbr R. ang... Sfydsfrihed for Annexklofferne i Finmarfen. 1743, 4 Janv. Forbus paa ulovlige Eransporter fra Falster til Sjelland. 27 Septir. R. ang. Postens Gang og Expreffers Befor dring til og fra Norge over Jylland. 8 Novbr. R. ang. at Amtmanden paa Bornholm skal bruge Forfigtighed med Passes Udstædelse, og melde det til Commandanten. 1744, 20 Martii, R. ang. Rettighed til Transporter og fri Lodd paa det Sted, hvor Smaffer fra andre Færges sleder til Kongl. Tjeneste famles. 12 Junii, R. ang. at Officerer og Statsbetjente maae paa Reiser i Kongl. Tjeneste eller Regimentsforretninger leie, hvad Vogne og Forspand de ville. 24 Julii, R. ang. at Soofficerer, som noget ved Færge stederne have at foranstalte, stal assisteres. 7 Aug. R. ang. Kanalpengenes Oppebarfel imellem Korsser og Nyborg Færgeløb. 1744.<noinclude><references/></noinclude> dt6j6mlfj8sdkbyzzttjy7x8uvxxoc6 104 75466 394790 388330 2026-04-08T18:04:51Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394790 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|330||}}</noinclude>1749. Reisende 2c. 5 Maii, R. ang. de Islandske Biskopers Friskyds og Læ ring paa Bifitatsreiser. 19 Septbr. R. ang. hvorledes Skydsen af Leilændingene til Jorddrotten skal betales. 1750, 7 Martii, Str. ang. Straf for uberettigede Transporter ved Middelfart og Snoghsi Færgesteder. 13 Martii, R. ang. at Overpræsidenten i Kjøbenhavn skal ved Passes Udstædelse til og fra Ubekjendte bruge al muelig Forsigtighed. 19 Martii, R. ang. at Koffardiestibe, som lægge ud igjen. nem Bommen fra Kjøbenhavn, skal visiteres, om der paa maatte findes nogen, som ikke har Pas, eller for dægtigt Pas, og faadanne anholdes, m. v. 2 Octobr. R. ang. Straf for Stippere og Færgemænd, som til Sjelland overføre Joder, der ei have Kongelig Leidebrev eller Øvrighedens Pas. 1751, 30 April, M. aug. at Reisendes Passe i Helsingser efterfees og paategnes baade af Commandanten og Borgemesteren. 1752, 14 April, R. ang..... Grændseskydspenge i det Søndens fietbike. 6 Octobr. Priv. for Hortens Færgested. 1753, 26 Martii, R. ang. Frißods for Generalmajor mangelsen ved Grændseforretningen. 4 Maii, R. ang. Betaling for Overfarten ved Holmsland og dets Wadsted. 1754, 19 Julii, R. ang. Betaling for de Reise og Sundhedspasse, fom af Overpræfidenten i Siebenhavn udskædes. 20 Decbr. R. ang. at Borgemesteren i Helsingser iffe] med Passes Udstædelse maae tilfeie Overpræsidenten i Kjø benhavn Fornærmelse. 28 Decbr. Skr., hvorved Resol. 1748, 16 Janv. igjen tages. 1755, Aug. R. ang. i hvad Tilfælde Auctionsbetjentene maae tils taaes fri Befordring. 15 Novbr. Skr. ang. at af dem, som for Besætningen i Fladstrand afhente Lanningspengene paa Amtstuen, maae Intet fordres for Overførsel ved Sundby- Færgested. 1756, 27 Febr. R. ang. Len og fri Befordring for S. Abildgaard, som reiser omkcing, og optegner Monumenter til Geheimes Archivet. 1757, 5 Aug. R. ang. Overførselen imellem Lolland og Fæis. 17577<noinclude><references/></noinclude> gb0mva3hoi05bzglums7p0ii8rhwuxn 104 75473 394791 375323 2026-04-08T18:04:57Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394791 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||337}}</noinclude>1788.. Reisende c. 337 fulbe Maabe kan blive ben Kongl. Staffe refunderet; fiben ben bertil udfordrende overordentlige fi Skyds ei kan præseres, naar de i Anordningerne benævnte Undtagelfee fat bave Sted. 7 Junii, Pr. ang. Sagferere for Bender, som tiltales til Festes Forbrydelse, deres Befordring. 14 Junti, Canc. Prom. (tit Amtm. over Friderikstad og Smaar Ichnene), ang. at efter det ved Resol. af 1ybe veil fiokleden beftemte vil forholdes med Sfoès for H6 D, ben commande rende General og Svite ved Campementer, med de ordinerebe 2 Holdsbeffe paa bvert Skydskifte fra Friderifeftab til eis fanimes udsædende Ordres defto baftigere frembringelse, og med de Hefte, Regimenterne dagligen behove i feiren, for at transportere Brod, Fourage, Beed 2., faa at be, ligesom Bg Bransporten ever Sunde og Broer, betales, til igjen paa Almuen at vorbe reparteret. 19 Julii, Pr. ang. hvorledes de, som Bonder, der søges til Fæfteforbrydelse, til Forsvar bestikkes, bør nyde Befordring. 9 Aug. Pr. ang. at de Nationalgevorbne bor transporte res frit over Færgefiederne. 23 Aug. Pr. ang. Stydsens Betaling i Henseende til noget af Weien over Dovrefjeld. 30 Aug. Pr. ang. Befordring for Procuratorer, font til Forsvar bestikkes Bønder, der søges til Fæstes Fore brydelse. 6 Septbr. Pr. ang. Reisepasses Udgivelse til Bonderkarle, som begive sig til Holsteen c. at tjene. 4 Octobr. Pr. ang. at Øvrigheden ved Færgestederne bør vaage over Anordningerne, der forbyde Jeder uden Leide at indføres. 11 Octobr. Pr. ligesom 1788, 6 Septbr. 1789, 17 Janv. Circ. ang. at enrollerede Matrofer og Sofolk ei bør betale noget for Reisepasse. 31 Janv. Pr. ang. at de paa Fiftefangst under Island fas rende Skibsfolk ved deres hjemreise fra Kiøbenhavn meddeles gratis Reisepas. 6 Febr. R. ang.... Befordringen i ledige Kald. 6 Febr. R. ang. hvorledes med Passenes Udstædelse i Kis benhavn for Fremtiden skal forholdes. ,6 Febr. R. ang. Færgeløbet imellem Kallundborg og Aar huus. 17 Febr. Pr. ang. udenlandske Passes Pantegning af den vagthavende Officeer, naar Fremmede indpassere i Kiøbenhavn. 21 Febr. Pr. ligesom 1789, 17 Janv. 1789 *789.<noinclude><references/></noinclude> mkyouk58fflud2trr3afol7tu2n3lhc 104 75474 394792 392081 2026-04-08T18:04:58Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394792 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|338||}}</noinclude>1789. Reisende :c. 21 Martii, Pr. ang. at Commandeerte skal melde sig hos Magistraten i Korsser, naar de ved Beltet opholdes. 23 Maii, Pr. ang. Vognleie til Auctioner 10 Julii, R. ang. Passe for de fra Kjøbenhavn Bort eller Udreisende, til Efterlevelse ved Færgestederne. 19 Septbr. Pr. ang. Toldbodvagtens netagtige Eftersyn af de fra Kjøbenhavn Udpasserendes Reisepasse. 19 Septbr. Pr. ang. Færge Transportfrihed for den Fourage, som udrederne af Rytter eller Dragonheste lade følge disse. 26 Septbr. Pr. Itgefom 1789, 19 Septbr. Det første. 7 Novbr. Pr. ang. Passe for de igjennem Helsingser til Sverrig reisende Joder og Norske. 1790, 4 Septbr. Pr. ang. at... Stifteretten ei tilkommer fri Befordring. 11 Septbr. Circul.... om Sparsomhed med Befordrin gen i Delinqventsager. 1791, 8 Janv. Pr. ang. fri Befordring af Benderne i Soffe lunds Herred for Stiftsprovst Bast til sine Skole Bisitatser. 12 Febr. Pr. ang. Kareter og Chaiser i nogle Sjellands Kjøbstæder for Reisende. 19 Febr. Pr. ang. Bei Tilsynsmænds Frihed for 2gter i forrige Koldingste Rytterdistrict. 11 Martii, R. indeh. nærmere Bestemmelser om Reisepasses Udstædelse for Vedkommende i Kjøbenhavn. 11 Martii, R. ang. at de, som fra Kjøbenhavn uden be hørigt Reisepes imodtage nogen til Udførsel af Landet, skal af Politiemesteren dømmes. 19 Martii, Dr. ang. nogle Diulcter for angel af præsteret fei Befordring. 14 Maii, Pr. ang. at ucomplette Herregaarde bør gjøre Kongereiser. 28 Maii, Pr. ang. at Skyddstafferpenge ei betales i Fil fælde af militaire Transporter. 11 Junii, Pr. ang. Gorspandsbeßes Betaling. 18 Junit, Pr. ang. Reisendes og andres Befordring i Eiffæd, fame forbeiet Taxt derfor. 15 Julii, R. hvorved Færgeløbet imellem Kallundborg og Aarhuus fritages fra at opbygge to Smaffer, m. m. 30 Julii, Pr. ang. at virkelige Embedsmænd maae uden Pas overgaae ved Færgestederne imellem Provindserne. 16 Septbr. R. ang. Reisepaffle for affedigede Militaire af begge 17 Septor. Pr. Etater, naar de begive sig fra Kiebenbarn.. 1791.<noinclude><references/></noinclude> ahidxlvuvjvdi67s68rmfh2pjp9b7w6 104 75478 394793 392523 2026-04-08T18:05:00Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394793 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|342||}}</noinclude>1795. Reisende c. 20 Febr. R. ang. Præfens og Slofferens Sfybs til og fra Aanererne af Vinie Præstegjelds Almue. 28 Febr. Pr. ang. Evifiabeders Afgjorelle om Wgter til Proprietais rer, enten ved Politie eller ordinair Ret. 14 Martii, Pr. ang. at Degnefonner.. til Reiser Pas af Herrebsfogden. .meddeles 21 Martii, Pr. ang. Reisendes Befordring fra Bogense. 4 April, Pr. ang. frt Befordring for Krigs og Land Com misfairen i det adet jydske District paa Embedsreiser uden for dette. 8 Maii, R. ang. Skyds for Reisende fra Christiania til Greverud, og derfra til Skydsiordet. 30 Maii, Circ. ang. Lægdsmændenes fri Befordring til Herredsfogden ved Af og Tilgangslisters Affattelse. 37 Junii, Cone. Pr. (til Stiftbefal. over Ribes Grift), ang. at det offentlige Gegemaal mod Bondekart 2. ., sem en 13de Martii d. A bar paa Varde Kjobfieds Gade overfjort den gamle svagelige Bonde . ., fan ophæves, mod at han udreder alle paa dennes Helbredelfe, Logis 2c. anvendte Bekofnin ger, samt betaler 10 à 15 Rdlrs Mulet til Bardebyes gattigkasse. 29 Au. Pr. ang. Vognmands Kierfelen i Ringkjobing, endos af Cold Inspecteuren. 26 Septbr. Pr. ang. at Reisepasse i Kallundborg udsædes af Borgemesteren. 24 Octobr. Pr. ang. Friffyds for Chirurger og Hautboister, naar der ere Bataillons: Samlinger. 5 Decbr. Pr. ang. Embeders Ansvar og Besættelse i Ame rica, naar nogen tillades Hjemreise. 12 Decbr. Circ. ang. Districtschirurgernes .. fri Befor dring. til Landmilitie Sessionerne. . 1796, 16 April, Pr. ang. hvorledes Andst Herreds Provst til lades Fart over Toldskjellet. 27 Aug. Br. ang... Befordring ved forgiæves Licitationer. 24 Septbr. Pr. ang. at Nirup Sogn bor... iftun besorge preffe renbe militaire Transporter. 8 Octobr. Pr. ang. fri Skydd for Seenrollerede. 1797, 18 Febr. Pr. ang. Driffepenges Betaling ved Aarhuus og Kallundborg Færgeløb af udskrevet Selimit og andet Mandskab efter Anførsel i Fripassene. 25 Febr, Cire. ang. Tilfigelsepenge, naar der reises med gripas. (See i Noten til Prom. 23 de Novbr. 1793, S. 295). 11 Martii, Circ. ang. at Generalitetets Passe til fri Befordring stal paategnes om deres Efterlevelse. 17 Martii, R. ang. Kallundborg og Aarhuus Færgelsb, heiere Taxt, Frihed for Hjelpefmakker og Havnepenge. *797.<noinclude><references/></noinclude> ajtj8x9v8fnk8va1zj4xkmsaipuvb3t 104 75668 394879 385983 2026-04-08T18:42:17Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394879 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|532||}}</noinclude>1762. 5 Skatter og Paabud, B. Octobr. Skrio. ang. Rigtighed for Skatten, faavidt Grev og Friherskaber angaaer. 9 Octobr. fr. ang. Skattens Erlæggelse af. Overlodser og Enrollerings Officerer, samt Familie, paa de Steder, hvor de opholde sig. 19 Octobr. Skr. ang. at af Jordegodfer erlægger Eieren den fulde Stat. 26 Octobr. Skr. ang. Skattens Erlæggelse af eller for Ho. spitals og andre Almiffelemmer. 2 Novbr. Str. (ang. at Extraftatten skal svares af dem, som ere fraværende paa Reiser. 16 og 20 Novbr. Skr. ang. at Skatten fkal i Amtstuen leveres udi samme Myntsorter, som den speciellement. er oppebaaren. 27 Novbr. Skr. ang. hvilke til Landmilitair Etaten hen hørende Personer bør i Extraftats Mandtallene for Civil Etaten anføres, samt der svare. 2 Decbr. R. ang. Ertraffattes og Kasse Overdirectionens Opret rettelse, og bvortil Ertrafkatten fkal anvendes. 2 Decbr. R. ang. det samme, m. m.... og Extrastattens exacte Inddrivelse. 11 Decor. Sir. med gormularer til Afs og Eilgangsliferne. 24 Decbr. R. ang. hvorvidt der ingen Extraskat erlægges af eller for de under det Fattiges Vasen i Khavn en rollerede Lemmer. 31 Decbr. Skr. ang. Statten af Arrestantere i Viborg Tugthuus. 1763, 8 Janv. Skr. ang. at Endeel af de Søetaten vedkom mende personer skulle udi Mandtallene for Civil-Eta ten anføres til Extrastats Svareise.. he Janv. Str. ang. Ertraffatten af de i Viborgs Eugthuus fra an dre Steder indfatte rreftantere. 29 Janv. 5 Febr. Str. om det samme. 17 Junit, R. ang. at Sommertingene i Norge maae bordes eller udsættes 1 eller 2 Dage længere end fastsat er, for at ops pebære Ertlafkasten. 2 Jufi, Skr. ang, at det fra Armeen til 2ægderne afgangne Mands Pab maae fritages for den paabudne Ertraffat. 7 Octobr. N. i Henseende til Hofftingene ligesom 17de Junii. 8 Octobr. fr. ang. Extraffatten for 5 i et Fattighuus udi Bium Sogn værende Lemmer, T. 1764, 14 Janv. Skr. ang. at Extraffatten skal svares for dem, som ere bortreiste, siden Fon. af 23de Septbr. 1762 udkom. 1764.<noinclude><references/></noinclude> pl8ja6hmnvkzi1um2xo2fvytzjw1o7b 104 75774 394795 385760 2026-04-08T18:06:07Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394795 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|638||}}</noinclude>1711, 1 Maii, R. Maii, Str. So Enroulleringen. ang. at So. Enroullerede ei maae antages til at Sfare, uden illadelse. 1720, 31 Decbr. Skriv. ang. Berg Officerers og Arbeide res Frihed for... Udskrivelser. 1733, 6 Martii, R. ang. noget Hartkorn i Ribehuus Birk, fom til Sslimitter skal forblive. 24 Septbr. St. ang. hvad af Ribe Stift skal drages til Selimitterne, m. m. 1734, 22 Mail, R. ang. at Nordlands Amt for So Enroulering mage være befrict. 1736, 20 Janv. R. ang. noget Geds, fom maae forblive under kandmilitien, men i fornedne tilfælde empleieres til a rinen. 21 Decor. R. ang. at enroullerede Matrofer, som begaae Leier. maal, ikke fritages fra Straf. 1737, 15 Febr. R. ang. noget fra Landmilitien til Sølimite ter udlagt Gods. 1739, 24 Octobr. Str. ang. frit Qvarteer for de til Enroul leringen beordrede Soofficerer. 18 Novbr. R. ang. Se Enrouleringen. 1740, 29 Janv. R. ang. det samme. 29 Jane. R. ang. at Præsterne fral over Mandskabet i Solimitter. ne levere Mandtalle. 6 Junii, R. aug. Assistence af Magistraten i Kjøbenhavn ved Ss Enroulleringen, og frit Qvarteer for Kapi tainen. 6 Aug. Skr. ligesom 1739, 24 Octobr. 1741, 10 Febr. R. ang. at de So Enroullerede i Bergen i alle Sager, Policien vedkommende, skal staae under Politierettens Kjendelse, m. m. 1742, 13 Julii, R. ang. at Proprietairer, som tillade deres Karle Sofart, tabe derved deres Rettigbed til dem, samt at Ombyt ning af de Enroulleredes Passe forbydes. 23 Aug. Resol. ang. at ingen Soenroullerede maae forundes Bor gerskab uden Admiralitetets specielle Billadelse. 6 Octobr. Rescr. (til Lollands Stiftamtmand), ang. eftertroffe lig at tilrettesætte 2. (som har, tvertimod en falden Kongelig Resolution, vildet lade L. Olsen, der bar faret i 14 Mar, og har Vas, indskrive til Landsoldat, ia endog notarialiter beftile fet Enroulleringschefen) for denne band Omgang, og bai derbos betyde, at ban ei maae foruleilige Enroullerings Offi cererne i deres Forretninger, men fan, om ban finder fig for nærmet, melde det ved Sessionen eller Admiralitetet. 28 Decbr. R. ang. at alt, bvad som angaaer Ss. Enroulleringen, fal ved Admiralitetet afgiores. 1743, 9 April, liacfom 1742, 22 Aug. 1744, 11 taii, M. fee Fattige, 1744.<noinclude><references/></noinclude> 1m0yld8olk5jhr8rsa4rkjl405hdk97 104 75779 394796 388820 2026-04-08T18:06:13Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394796 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||643}}</noinclude>Se Enroulleringer. 643 1799- 23 Febr. r. ang. npe Solimitter at tage Amtspas. 10 Mali, Rescr. (til Stiftbef i Ribe), ana. at nogle af Jade boggerne paa Besterlandsfehr skal have viis Modtvillighed i at ftille det antal Matrofer, fom af bemeldte Diftrift fulle ud. Skrives til de Kongl. Krigskibes Bemanding, det at under fege, m. v. 11 Maii, Pr. ang. at Seenroullerings Officerer ikke bør have flere Qvarteerpenge, fordi dem gives høiere Karafteer. 15 Junii, Canc. Prom. (til Ribes Stiftamtmand), aug. et for. bors Optagelse om Opbassmænd og Raadgivere, og Same lingsfiedet, til omtatte Dose lobed paa gebr; samt at lade, om muel at, anbolde det fra gebr udskrevne Mandskab, der ved Erensportstedet er deferteret. 29 Juni, Circ. ang. hvorledes nse Solimitters Sonner bør i Til gangélifterne og Rullerne betegnes. 3 Aug. Circ. ang. Lifter fra Toldbetjentene til Ss En roulleringschefer over Skipperes Borgerskab og Bopæle. 7 Septbr. Vr. ang. at ogfag aadførere, som nyde Toldklare. ring, skal meddeles Folkelißer, eg Staarups Ders Beboere tage Amtspas. 14 Septbr. Pr. ang. paa hvilke Steder Ssenroullerings- Forretninger vedkomme Toldbetjente. 16 Novby. Pr. ang. de Fortegnelser, som over nye Solimitter fal indiendes. 21 Decbr. Circ. om Toldbetjentenes Pligter i Henseende til.... Sos Enroulleringen. 1800, 7 Janv. Canc. Pr. (til Stiftbefal. i Ribe), ang. ubrrive ning til Sees for dette Mar, bver isde af Wandkabet, err derunder, paa Sondreland Rome, Rift, Bekkerlandsfobr, og Amrum, faut Mandtalsruller over hver af disse Der. 25 Janv. Pr. (2 Stfr.) ligesom 1799, 16 Febr. 6 Febr. Pr. ang. Amagernes Se Enroullering. 15 Febr. Circ. ang. Hyres Tagelse af nye Solimitter, fom fra Hvervingen dimitteres, samt Toldbetjentes Beret ninger derom. I Martii, Circ. ang. det samme. 21 Junii, Pr. ang. So Udskrivnings Sessionernes Berammelse, samt Fremgangsmaaden derved. s Julit, Br. ang. Passe til nye Gelimitter over 36 Mar, der ei ville fare til Socs. 4 Mosbr. Cire. ang. Afeeds eller Sripasse til 36 aarige ve Sa fmitter, og deres Sonners Beteguelfe, S. L. 38 2 1800.<noinclude><references/></noinclude> dv9el6lql21e3f4drikbnpxoy0elm3c 104 75787 394797 362964 2026-04-08T18:06:17Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394797 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||651}}</noinclude>1744. Sofarende. 651 18 April, N. hvorved Kanonering og Styben af Stibene 9 ved Bergen forbydes. Maii, Resol. ang. Lootserne overalt, og særdeles i Drags og Helsingoer. 2 Mait, R. ang. bvad de, som forlange Copeffe, bave at beebige og bevise. 12 Juni, R. bvorord fendes Formular og Blangvetter til Sopasse. 22 Julii, Resol. ang. Dragses Lootfer. 31 Julii, R. ang. at Brojektet til Goretten Pal af 20ofommissionen communiceres Admiralitetit. 7 Bug. R. ang. at intet Wandkab af landlægdene maae indtil vi dere forisves at feile oa fare. 18 Septbr. R. ang. at ingen Betaling fan med Ret fræves for Skippernes Passers Paategning af Commandan terne c. 16 Octobr. R. ang.... Søfagers Udførelse og Appel. 1745 12 Febr. Rana. Betaling for Expeditionen af de paa Stibe bebevende Sepasse on Certificatser. 26 Novbr. Mang. det samme. 26 Movbr. R. ang. at be, fom ikke tage Sepas paa deres Skibe, ei fan vente at blive reclamerede, og at brugte Sopasse fal til bageleveres, forend ny: meddeles. 1746, 22 April, R. ang. en ny Sorets Forfattelse. 23 April, Skriv. ang. aarlige Efterretninger om Skibe fra Kiøbstæderne at indsendes. 24 Maii, R. ang. et levere ftemplet Papiir til, og Gebybr for Se passe paa Stibe under 30 Later. 24 Mail, R. ang. at Raadffue Acteft og Certificats er eet od det samme, samt at for dem og Sopasse ei maae fordres utilladte Sportler. 1 Julii, R. ang. to Soofficerers udnævnelse til at betjene Se-ffu rancekammeret. 1 Julii, R. ang. til samme at udnævnes to iblandt Magifiraten. en af Kiebenboons 32 Mænd, samt Secretairen i Politics og Commerce Collegio. 8 Julii, R. ang. at Sofarende i Norge maae antages til Confirmation paa den fjerde Sondag i Fafie. 15 Juli, M. ang Expeditionen af Sepasse og Certificatsce, fam: Betaling derfor. 16 Decbr. R. ana. den ny Sorers Indsendelse. 1747 3 Febr. R. ang. at de norske Indvaanere fal entbolde sig fra al Partiskhed, i Henseende til Prisers Gioreffe af de frigforen de magter. 21 Aug. Resol. ang. at Wagtchaluppen i Sunder skal faa ledes armeres, at den kan bringe gjensiridige Skip pere til Lydighed., 1748,<noinclude><references/></noinclude> kg8w4h7c5n0xcptxyrugzvvowuw6n9i 104 75799 394798 394128 2026-04-08T18:06:19Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394798 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||663}}</noinclude>Sofarende. 663 1794, 1 April, Circ. ang. Vaffe m. v. samt Contrebande og Handel under nærværende Sofrig, for Eolovaienet at paaagte. 4 April, Resol. ang. Selagders Oprettelse der, hvor der kan drives Skibsfart.. 5 April, Circ. ang. Attefter paa Skippernes Eed og med Eertificater ne om deres og Redernes Borgerbreve. 11 April, R. ang. at Sfipperne, som gaae fra Khavn, Fulle under Mulet i Toldbodvagten aflevere dobbelt Fortegnelse over medhavende Passagerer, m. m. 12 April, Circ. ang. at vcdfemmende Toldbetjente fulle afferbre bjemkommende Skippere deres Passe, og indsende dem. 16 April, Resol. ang. at den Brenlandske Handel er i Besiddelse af Forstrands Rettigheden i Grønland. 19 April, Rentek. Prom. (til Stiftbefal. ever Ribe Stift), ana. at Kammeret ei fan indlade sig paa den for Bosoan ind Fomne Anfeaning, om Tilladelse til, under Tilson af deres egne Strandfogber, at bjerge det, som paa Skallingen maatte indstrande. 28 Junii, Dito (til samme), ang. at 5 Rdlr, som ere blevne tilovers af Auctionsbeløbet for noget i Aaret 1792 ftrandet, og i Hemmets og Bork Sogne opbjerget gammelt Era, uden Beige for gremtiden, afgives til Eieren af Lenborggaard, Ka pitain Jermiin. 18 Novbr. Pr. ang. nogle Maroffanffe Koffer, som bet er farligt for 22 Novbe. de Sofarende at nærme fig. 22 Novbr. Pr. ana. Certificater, hvormed de til Rusland afsenden de Bare fulle være forsyn de. 27 Decbr. Pr. ang. de af Landfogden paa Sonderland. Rems til Søfarende meddelende Passes Gyldighed i Hamborg. phle 1795, 7 Febr. r. ang. gjensidig Fsielighed af Poststipperne imod hinanden ved Nyborg. 26 Febr. Pr. ang, Bjergelønnens Deling paa Kronborg District. 28 Febr. Pr. ang..... Søfarts Rettigheder for Fahra fund 7 Martii, Pr. ang. hvorledes Proclamation, i Henseende til bjergede ubetydelige Ting, maae henfalde. 28 Ma tii, Pr. ang. strandede Sagers Bjergning af Ribehusere i Fardrup Sogn og nogle Byer. 4 April, Pr. ang. Frihed for Indqvartering og Byens Tyngder af Matroserne paa Postiagten Ørnen ved Nyborg. 18 April, Pr. ang. Bjergningsforeninger i Henseende til det stemplede Papir, $14 1795.<noinclude><references/></noinclude> r79e1dt549wf279r70gzw8o6w5364n3 104 75853 394819 329875 2026-04-08T18:10:33Z MGA73bot 792 Finder Paffe-varianter 394819 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||717}}</noinclude>1797. 17 Junii, Circ. 23 Junii, Circ. Porto. Toldvæsenet, A. ang. Told- 717 betjentenes Ansvar for Gods fra Pakkepesterne, og for dets 24 Junii, Circ. ang. Frihed i at stemple indenlandske To bakker, samt Passeerfedle med nogle deraf. Julii, Circ. ang. Eftergivelse af... Forhøjelsetolden ved Brændeveeds Indførsel. 19 Aug. Circ. ang. Anførselen i Told Regnskabet af den fremmede Stibe, som hidføres, ved Fon. af 20de April 1796 paabudne Afgivt. 19 Aug. Vr. ang. Fribed for Gronlandse Barer til Sane. 26 Aug. Pr. ang. Erstatning til Schmidt i Odense i Henseende til Beining, og at Fon. Febr. d. A. ei har gjort Forandring, hvad Maalerne betrefer. 26 Aug. Instrux for Embedsmændene og Betjentene ved Cold- væsenet i Kiøbenhavn. 7. Octobr. Circ. ang. Toldbetjentene at gaae Qvarantaine- Commissionerne tilhaande. 14 Octobr. Instr. for Embedsmændene og Betjentene ved Toldvæsenet i Norge, 28 Octobr. Circ. ang. Embeds Benævnelse af Udstæderen paa Folkelister og udgaaende Toldsedle, samt Segl paa de første. Novbr. Circ. ang. Attester ved Toldregnskabet, til at forebygge Tab i Lastepenge ved Udgaaende. 4 Novbr. Pr. ang. de Told... betjentene bevilgede Pro center. 14 Novbr. Circ. ang. Losnings eller Rüf Attesters por tofri Forsendelse med Posterne. 25 Novbr. Circ. ang. Underretninger om de til Toldsteder, ne indkomne og maalte fremmede Skibe, der svare Afgist. 2 Decbr. Pr. ang. Fartsiers Frihed for Lastepenge, fom indkomme, for at ligge i Vinterhavn. 2 Dechr. Pr. ang. at indfozine Bare, som til andre Toldsteder hensendes, skulle være godt emballerede og for feglede. 9 Decbr. Pr. ang. indenlands fabrikerede Tobakkers Af ffrivning fra Oplanene af Tobaksblade, til Udforfet. 12 Decbr. Instrux for Danmark, Kjobenhavn undtagen, ligesom 14 Octobr. 30 Decbr. Circ. ligesom 9 Decbr. $797,<noinclude><references/></noinclude> e3697lfbi1tkytvmrovgvw8v2mst5c1 104 76513 394886 270039 2026-04-08T18:42:27Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394886 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1777.|Rettelser &c. VI. Deel. II. B.|299}}</noinclude>og Loven iagttages lige som ved de foranførte. . 6). Da 29 Marts. det synes billigt, at Jorden No. 9, de saa kaldede Leergrave, som ved Fæstebrev ere overdragne afg. Jens Sørensen for aarlig Afgivt 4 Mt., og bruges af hans efterladte fattige Enke, der paastaaer sig ders til berettiget, fremdeles forundes hende, endskjøndt Fæstebrevet er hende frakommet; saa meget mere, som Jorden ikke er af Importance, saa kunde hun ogsaa beholde Samme, imod at meddeles et nyt Fæstebrev for hendes Livstid derpaa; men, naar hun ved Deden afgaaer, bør Jorden ved Auction bortfæstes. 7.) Det til afg. Thomas Vildschiot ved Fæstebrev af 6te April 1748 overdragne Vænge No. 13 maa nu, da denne Fæster er død, igjen bortfestes veb offentlig Auction, saasnart see fan, og hvad det i Fæstebrevet ommeldte Huus angaaer, hvorfor svares aarlig Jordskyld til Byen 1 Rd., da pil det (siden Afgiveen een gang for alle der er fastsat) derved fremdeles forblive, men derimod maa Lovens Bydende paa alle Sider veds børlig iagttages. 8.) Af den Byfogden. i Roeskilde tillagte Jord No. 14, hvoraf han svarer aarlig Jordskyld til Byen 3 ME., og som ansees at være ham pro Officio tillagt, fees ikke høiere Afgivt herefs ter at kunne fordres, hvorfore det efter de af Byfogden anførte Omstændigheder kan derved fremdeles have fit Fors blivende. 9.) Angaaende Jorderne eller Bængerne No. 15, som fra Aaret 1705 med da værende Stiftbefalingsmand afg. Geheimeraad Krabbes Samtykke. ere indtagne, og til Heede Mollen indhegnede imod, vis aarlig Afgivt efter derpaa meddeelte Fæstebreve; dá, som samme Fastebreve ikke sal være saaledes indrettede, at Jorderne kan ansees perpetuerede, eller Afgiveen for bestandig fastsat, som dog af nu værende Fæstere paastaaes, og han al agte derom at ind- fome<noinclude><references/></noinclude> hrk2ycs8dia3l489vfk4ni6vgmt2il9 104 76580 394920 270106 2026-04-08T18:47:32Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394920 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1780.{{Afstand|3em}} 366|Rettelser &c. VI. Deel. II. B.|}}</noinclude>9 Decbr. II Decor. 13 Decbr. 23 Decbr. 7 Decbr. 1793 og 8 Marts 1794, samt Plac. 31 Julii 1801. S. 350. Pr. ang. Rarles Eftersyn ved Sessióner af Chirurgi, bortfalden ved R. 14 Junii 1793, med Note. Prom. ang. Eramen Artium, bertfalden ved Fund. 7 Maii 1788. . 350 og 351. R. ang. Penge til Landstings huset i Siclland, bortfaldet, see N. 10 Junii 1791. S. 351. Til R. 15 Decbr. see Si. 5 og Plac. 10 Julii 1793- Til R. 22 Decbr. sec Fd. 2 Aug. 1786, §. 8. S. 352. Til §. I see Pr. 2 og 9 Janv. 1796, 6 October 1798, 4 og 15 Marts 1800. S. 353. Til §. 2, Lin. 2, see Prom. 8 Mait 1790. Mellem Lin. 25 og 26: Canc. Prom. (til Khavns Hofs og Stads- Ret), ang. at Militaires Koner, Enker, Børn og Tjenestefolk høre i criminelle Sager under Hof og Stadsretten (*). Gr. Ubi Skrivelse af 20 Septbr. fidsleden bave Rete tens Tilforordnede indberettet, at fra Admiralitets- og Commiffariats-Collegio er Retten bleven tilsendt et ved den combinerebe Ret antillet Forhse over et anden Gang for Betlerie til Quæfthuset opbragt tem af Go-Etaten, Marthe 5. 2. 2., fom med en Strikke har villet qvæle et ligeledes der for Betlerie opbragt Barn, navnlig Carl J., der dog er blevet reddet, og derhos af bemeldte Collegium forlan get, at benævnte vindemenneske, som er Enke af en Matres, maatte vorde afhentet fra Helmens Hovedvagt, og derefter videre arresteret, actioneret og demt. Ligele des er og under 19 October bleven indberettet, at fra Homens Chef, Commandeur Walterstorff, et Retten bleven tilstillet et forhor, som er holdet ved den combine rede Ret over Temmermand ved Holmens faste Stok, Lars (See Pr. 7 Julii 1781 (T) og Fd. 24 Maii 1793.<noinclude><references/></noinclude> t7dml72wmyhl82iyd9owzgbwa9u7vmt 104 79811 394887 352719 2026-04-08T18:42:29Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394887 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.{{Afstand|3em}} 614|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Octbr, Rescr. (til Over:See Krigssecretairen), ang. See Enroullerings- og Soesagers Udførsel og Appel (o). Gr. Under 1ste Maii fidsleden er ham meddeelt Resolu tion, hvorefter Kongen havde været betænkt paa, ang. de Sager, som i Almindeligbed funde reise fig enten af Soes Defener eller især af Søe. Enroulleringens Indretning, deres Indstævning og endelig Paadomme for Overretterne, at lade gjøre den Forandring, at beslige Sager, naar de vare paadomte for den Sagsegtes Barneting a prima inftantia, og nogen af Barterne dem videre vilde paaanke, fulle inditævnes for Overs Admiralitetsretten som sidße Ret, og derfra ei mere at appelleres, in. v., men derefter, og i An ledning af de berom indkomne Forestillinger, og derudi givne velgrundede Betænkninger, har Kongen taget i Betragtning, at, fom Rigerne ikkun styres ved een Lov, og regieres af cen Enevoldsherre og Regent, hvis Magt og obed ei kan lide nogen Deling, faa have og fremfarne Konger funden det for godt, til alle de i begge Rigerne forefaldende Tretter og Bo Rettergangsjagers fidfte og endelige Vaakjendelse, ved deres udgivne Love, ikkun een Hoieftes Ret at anordne, hvor alle og enhver i Kongens Navn indfævnes, hvilken Kongen selv aarlig begynder, boor Kongen selv i egen person vil anfees at være nærværende, og hvis Domme fal antages og fyls defgjøres med famine Erbodighed, som om de af Kongen selv personlig vare affagde; foruden at af det, hvad sig 1) an gaaer den intenderte Forandring med Søesagers Indstæv. ning og fidike Paakjendelse for Admiralitetsretten, vilde deraf flyde den Consequence, at ei alene Underdommere i alle Socfager, hvorudi de efter Lovens 4de Bog demt have, for faadanne deres afsagde Domme Fulle ftade til Ansvar for anden Overret end den, som Loven ellers for dem fastsat og beskikket haver, men at endog af alle Kongens feilende og trafiqverende Underfaatter, Skippere, Redere, Befragtere, i alle de Tilfælde, som Lovens 4de Bog omformelder, maatte brages fra deres ordentlige Overret, bvorved endog i mange Kilfælde baade det anordnede Commerce Collegium, saa og de Skipperlanget forundte Laugsartikle, maatte opbæves; og betreffende 2) de Sager, som reise fia af Søe Enroulles ringens Judretning, da, som alle deslige Sager, som ders af, efter de om Soes Enroulleringen Tid efter anden gjorte Anordninger, samt Lovens 4de Bogs 9de Capitel, kunde entitaae, ei fan, være at, benfore til anden Claffe end faa banne (o) Cfr. Enroll. Forordn. 1 gebr. 1770. D. 5. 38. M 5. 43, cg 24 Martii 1777; 15 Junii 1771; fods Anordn. 19 Maii 1763, S. 5. 21 03 45; 10 Septbr 1778, S. 23; 28 br. 1780, 5. 12, eg 19 Juni 3782, §. 9.<noinclude><references/></noinclude> kvp3flzfcz3xn0vfxeai54fejd8rn9u 104 81000 394912 363731 2026-04-08T18:45:55Z MGA73bot 792 Finder faftfæ-varianter 394912 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1761.{{Afstand|3em}} 442|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>13 Movbr. Gr. Han har forestillet, buorledes Politiemefteren i Kie benhavn, efter de forhen om Rangen udgangne Forordn., har havt Rang med Obrik Dieutenanter, med hvilke de forrige Stabshauptmand have rangeret, og den nu værende Stads hauptmand rangerer (n); men at ved de feenere Forordn. om Rangen af 11 Febr. 1734, 11 Febr. 1744 og 14 Ocbr. 1746 er Politiemesteren fat under Majorer, med hvilke Brand Dis recteuren, som Brand Major, rangerer; hvorimod i Brand Ordningen af 9 Maii 1749 er Politiemesteren allevegne, i Denfeende til hans Embeds Medfer, næent for Stadsbaupts manden og Brand-Maioren, lia fom og dens 6te Cap. om Brand Retten, eller ben 62de Art. eroe.ffe fastsætter, at Politiemesteren, som fidder Retten tilligenied Stadshauptmanden og Brand Directeuren, Bice.Branddirecteuren oa Brands Capitainen, er den ferte Coinmitterede i Retten. Da, fem denne Concurrence i Henseende til Embeder og Rang ajer Born tvivlraadig eg nois, bvorledes ban udi Politiemester. Embedet gal forholde sig, i Henseende til Sade, Underskrivt og mange andre Tilfælde, hvor ban med Stadsbauptmanden og Brand-Directeuren made træde tilsammen, hvilken Tvivlss maal og uvished ligeledes moder ham i adskillige andre Bes givenheder, hvor han i Qvalitet som Politiemefter og Ratione Officü er Committeret, faajom udi Savner Commissionen, buer de 2 Havne-Metere, fom, i Henseende til deres aones mefter Embede, ere Commissionen fubordinerede, og af dens Fond lennes, pro tempore ere See-Capitainer og tillige Committerede i Commissionen, følgeligen fem Geer Capitainer have Pas for Politiemefteren; og udi Conventhaus Commis. flonen, angaaende det Fattiges Bæjen, bror orn er befas let at indtræde som Politiemefter (o), og hvor tillige er com mitteret en Raadmand, qua Raadmand, men som desuden er virfelia Jutitsraad, og altsaa, ifald det fulde gaae efter den personelle Rang, tog Præfidium: fan baver han begjert, at Kongen ville tillægge Boliticmefter Embedet eller ham en saadan Rang, at de modende Tvivlsmaal derved kunde hæ. ves. Da, som Kongen under denne Dags Dato har bes Pittet bam til virkelig Jukitsraab: saa gives hermed tilfjen de, at Kongen udi ovrigt vil: I Henseende til de Collegier eller Retter, som Politiemesteren skal bivaane, og han udi de derom uds gangne Anordninger eller Instruxer nævnes forst, stal det forholdes, ligesom det er feet, da forrige Polities mester, Etatsraad og Borgemester Erich Torm, var virkelig Justitsraad. (n) Mu med Oberffer. (o) See nu Rescr. 4 April 1781. Gen.<noinclude><references/></noinclude> lf9ny6pvmdsvdcvia8zkyt90fpi8mi6 104 82753 394889 360877 2026-04-08T18:42:30Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394889 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.|Resolutioner og Collegialbreve.|789}}</noinclude>Directionen for Soree Academie, commu 21 Aug. niceres. Gen. Ed. Dee. og Commerce Collegii Prom. 21 Aug. (til Stiftbefalingsm. i Ribe, samt vedkommende, Amtineend og Magistrater i det Slesvigske), ang. at Kniplings Handlere, som ei have Concession, til dermed at omreise, maae ikke meddeeles Attester, m. v. Gr. J Folge Resol. af 6te Julii 1780 maae ingen uden speciel Concession gaae omkring (i) med de faa kaldte Lon berke Kniplinger; og al uprivilederet Handel med disse Knips Tinger fal med Barenes Confiscation og anden ved Toldsvig ellers fastsat Straf vorde anfeet. Ved de siden den Tiid uds færdigede Concessioner er det giort Impetranterne til udtryk. Eelig Pligt, at de skal fremlægge deres originale Concessioner ei alcene for Øvrigheden, men endoa Cold Betjentene paa det Sted, hvor de, for at fælge deres Kniplinger, ankomme. Men, da adskillige Omreisende (k) ere forsenede med Conces fioner, som ere udfærdigede ferend benævnte Liid, og hvori hiin Clausel ikke indeholdes; det og af indløbne klager maae formodes, at adskillige saavel privilegerede som uprivilegerede Omreisende (1) pasfere, uden at forevise nogen Concession, Coldstederne i de Kongelige Lande, naar de ikkun, efter de i Aarene 1766 og 1774 foiede Anstalter, medbringe de anbe falede Attester, at de medbragte Kniplinger virkelig i Bandet ere forfærdigede, og derunder ingen fremmede Knipfinger be grebne: faa, for at forekomme den herved befrygtende Illus fion af bemeldte Resolution, anmodes at foranstalte: At disse Attester, naar de af en omkringgaaende (m) Kniplings Fabricant eller Handler forlanges, meddeeles ikke nogen Uprivilegeret, men aleene de virkelige Indehavere af de forevisende Concessioner; ligesom og General Toldkammeret under Dags Date er anmos det, at befale de Kongelige Told-Betjente (n), at de 2dd3 skulle. Prom. er expederet i det ydske (i) Hauffren gehen. Sprog. (k) (1) Haufirer. (n) See Prom. 11 Septbr. 1784. (m) Hanfiren gehenden.<noinclude><references/></noinclude> i643zrjoxth997nh69b8jgdbxq2biuw 104 82778 394890 339849 2026-04-08T18:42:31Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394890 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.{{Afstand|3em}} 814|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 Octbr. 30 Oabr. Chr. VII. Rescripter, Gr. Sognepræsten for Renninge- og Rolfited-Menigheder har andraget, at i Aaret 1734 skal afg. Geheime Raad Chri stian Sehestedt, som da værende Eier af Ronningsvegaard,, have legeret 240 Slettedaler til Ronninge Kirke med 3die Prioritet i bemeldte Gaard og Gods, hvis aarlige Rente, fastsatte til s Procento, belober fig til 12 Slettedaler, hvoraf de 6 Sldr. ere benlagte til fimac Reparationer ved Kirken, og de andre 6 Glor. at leveres til Sognepræsten, som selv fulde beholde de 2 Sldr. for fin Umage, og gjemme de øvrige 4, indtil de vare vorne til 20 Sldr., da han udsætter dem paa Rente, hvilket og saaledes fkal være efterkommet, at til fidite 11te Decbr. a. p. var samlet en Capital af 430 Sidr.; men, som denne aarlig tilvorende Capital ikke er bestemt til noget vist Brug, og det er vanskeligt at faae hver 20 Sldr. fikkert udsat, har han derhos anholdet, at af bemeldte Capis tal de 400 Sldr. maatte herefter bestandig blive staaende i Ronninge-Præstegaard imod 32 Procento aarlig Rente, med første Prioritet i Maadens Maret, og disses Renter tillige med de forbemeldte 4 Sldr., der aarlig fulle oplægges, hver 1 ite Junii uddeeles til Renninge Segns. Fattige, men de øvrige oplagte 30 Sldr. at leveres Kirke: Patronen Frue Rasch, til Hjelp til den store Reparation, hun i Aar lader gjøre paa Sirken. De samlede 430 Sldr. skal udsættes iblandt Fyens Stifts publiqve Midler, og Renterne, som bemeldte 430 Sldr. Herefter faste af sig, have Stiftamtmanden og Biskopen aarlig at levere Sognepræsten for Sonninge: og Kolssted-Menigheder, for af ham i Kirke: Pas tronens og 3 Sognemænds Overværelse hver IIte Junii at uddeeles til Rønninge: Sogns Fattige, tillige med de 4 Sldr., som aarlig af en Deel af den første legeerte Capitals Renter skulle oplægges, og af bemeldte Geheime: Raad Sehestedt ikke til noget vist Brug vare bestemte. I øvrigt skal det i alle Maader forblive ved bes meldte Geheime-Raads Disposition. Canc. Prom. (til Politiemesteren i Kjøben havn), ang. Tilsyn med, at Waldbyerne ei drive forbudet Opkjob af Levnets-Midler. Gr. Da det allerede ved Plac. af 2den Detbr. 1741 og að: fillige feenere Anordninger, ja endog ved Rescr. af 17de Mare tii fidstleden, er under Warenes Confiscation forbuden Bes boerne i Waldbye at opfiebe Fleft, Gryn, Meel, Erter, Smer eller<noinclude><references/></noinclude> 6xuvt6hrrwvvme2eaz4yk8zkh4xnjne 104 82982 394913 366162 2026-04-08T18:45:57Z MGA73bot 792 Finder faftfæ-varianter 394913 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.|Resolutioner og Collegialbreve.|171}}</noinclude>en Pitkelige Borgerkoner, hvilke uden nogen Slags Betas 8 April ling, og, hvorom Dronningen hierteligen beder, adilte fra de andre Fedende, sulle pleies og der forblive, indtil de med Fostrene, hvilke de stedse maatte medtage, kunne uden Fare igien udgaae: 2) maatte der og være nogle af de bedste Væ relser udseete for andre gifte Roner af alle Stænder, for nemmeligen Saadanne, som formedelst deres Legems-Skrøbe lighed eller Frygt for deres Tilstand tomme andensteds fra, for der at finde den behøvende Bistand af de kyndige Fødselshielpere, hvorfor de dog ikkun skulle erlægge en frivillig Gave til Stiftelsens Fattigbaffe; men for deres anden Forpleining maatte betales efter Personernes og Tidernes Beskaffenbed, hvilket paa det billigfte af Directionen bliver at fastsætre: 3) At de Fruentimmer, som maatte komme fra Provindser nei Kongens Niger og lande, for ved dette Fødselshuus at oplæres og oves, kunne undgaae be betydelige Befoftninger, deres Opheld og undervisning na forvolder, fulde i Stiftel fen stedse modtages og frit underholdes og oplæres 10 til 12 Saadanne, som til denne beiftnedvendige Konik ere bequeme me og vel fittede; ligeledes 2 saadanne Studentere, en Medicus og en Chirurgus, hvilke og der kunne have frit Væs velse og Ildebrændsel, men selv betale deres Underholdning, og ikkun ligesom Fruentimmerne, hvilke sidste skulle alle have fri Underholdning imod at de til alle Tider giøre Stiftelsen Tie nefte som Opvartningskoner, maatte forblive i Stiftelsen i en vis Lid, som Direccionen bestemmer, paa det at Andre, naar disse vare oplærte. tunne efterhaanden have samme Ads gang og Fordele: 4) fulde den ved Stiftelsen værende Pros feffor for disse Lærende og Andre, som i samme Henseende maatte indfinde sig, holde paa bestemte Tider frie, dog tilstræk Felige forelæsninger, bvorfor beerfen maatte fræves, tages eller gives nogen Betaling, ikke beller af Vedkommende, for den anordnede Examen oppebæres mere end det i Folge der berom ergangne allern. Resolution er bestemt; for hvilken Bes taling dog de uformuende, i Særdeleshed de som udi Stiftel sen vare oplærte, burde saavidt giørligt være fritaane. Men, paa det at denne ny Stiftelse ved foranførte Forbinde ligheder, endient de ere til fiendelig Nytte for det Almin delige, dog ikke skal blive Samme til al for for Byrde; Pros fefforerne ikke heller derved tabe i deres lovlige Indkomster: faa, til nogen hielp for Samme, ligesom det og allerede har bebaget Kongen dertil og til Stiftelsens udvidning, Under holdning og understøttelse at siente af fin Staffe aarligen 1000 Rd., ligeledes endnu vil Dronningen til en ftebfevarende Fond forære as ctieri der Vestindiske Sandels-Selskab, sem fer menes at kunne fortaffe Stiftelsen 4 til 500 Roly. aarlig Indtægt, der fornemmelig fulde være til en bestandig under fottelse for nogle af ommeldte fattige Koners fornødne Ophold og Pleie. Paa forommeldte Wilkaar, og ellers ikke, og aleneste iden Henßigt (det igientages) at griderits-Hospital (Fal Bunne toed Bedfels-Anfaltens Sosottelse indtage dets fulde Antal<noinclude><references/></noinclude> 25cr4slgty5wjjy4a6q0jeq9ywjcw0f 104 83219 394891 386806 2026-04-08T18:42:32Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394891 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 408|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>22 April, være at reane til de uretmæssige, faa kan dog Saadant, da denne Molle er bygget førend dette Regulativ udkom, efter den Eterne af adelige Godser i Hertugdommene da tilkommen de Rettighed, ikke paa denne anvendes, eller Melleren forbydes at antage Landbeboere, som have Ret til at holde sig til hvil ten Molle de vil; men, naar han maler for andre Molleres Evanggiæfter, faa er han, ved en i Aaret 1782 udi Hertugs donimet Slesvig feiet almindelig Foranstaltning, forfalden i 10 Rdlrs Boder foruden E ftatning af Malepengene, samt Skade og Omkostninger; 'og, saalænge Fri. Giæfter beholde denne Egenfab, tan ingen Amis eller adelig Møller forbydes under Straf at antage disse; hvortil kommer, at Indvaaners ne i de 3 Steder, fter og Befter Bedsted, samt Senders Fardrup, efter deres Affindelses-Contract med Molleren i Stale lebek, til hvis Tvangsgiæster de egentlig benbere, unægtelig ere at regne til saadanne Frigiæter, som ikke ere bundne tik nogen Molle, da det, omenofkient de endog uafbrudt i 20 Aar havde bessut Mellen i Ribe, dog ikke kan give dens Eier nogen juftum titulum poffeffionis, fiden res mere facultatis efter al Ret og Sagens Natur ingen hævd kan være underkaftet;- og bemeldte Cancellie derbos, siden den Forbindelse imellem foranførte 3 Steder og Molleren i Skallebek skal være ophæ vet, og, dette forudfat, den i Aaret 1782 foiede Foranstalt ning altsaa i Henseende til disse 3 Steder vil finde Sted, los vet (efter indhentet Oplysning om den virkelige Ophævelse af Contracten og den paa ny af Molleren i Skallebek udøvede Tvangsrettighed) at forbyde Mølleren i Raahede.Mølle at antage de i bemeldte fter, og Vester Vedsted, samt Sons. der jardrup boende til fin Melle, under den allerede fastsatte Straf, hvorved den i Ribe klagende Moller dog Intet vil vinde: 29 April, Saa melbes Saabant herved, med Formening, at der efter foranførte Beskaffenhed intet videre i denne Sag fan være at foretage, og at den Frygt, at Lindevitter. Godses Eier kunne anlægge flere Meller paa fine Strø Grunde, allerede ved det forommeldte Regulativ af 1783 tilstrækkelig er forebygget. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark og Norge), ang. de til Christians. havns Kirke idemte Bøders Inddrivelse med skadesløs Betaling. Gr. Som det ved Rescr. af 22 de Aut. 1711 er befalet, at tefterende idømte Beder til vor Frelseres Kirke paa Christians havn af de Skyldige skadesløs seal betales, og i manglende Fald enten ved Militaire Erecution eller Indførsel udi deres Boer, inddrives; og det ligeledes ved Rescr. af 18de Nov. 13718<noinclude><references/></noinclude> ibnl9osf2thoy66f1y7rsxv8k0ohgjb 104 83406 394892 374693 2026-04-08T18:42:32Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394892 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.|Resolutioner og Collegialbreve.|595}}</noinclude>Tid til Degneboligen er henlagt, er tilstrækkelig til at 7 03. fore og græffe de Kreature, som de efter Skole Forordnin gen bør have fri Græs og Foder til; men, hvor den ikke er saa tilstrækkelig, maa dem vel ved Jord Udskiftnin ger udlægges, hvad deri kunde mangle. Canc. Prom. (til Khavns Magistrat), ang. 7 Oct. at der ikke kan være Noget imed, at Secretair Pram, som Med Udgiver og for en Deel Forfatter af MaanedskrivtetMinerva, beholder den i sig selv naturlige Frihed, at lade besorge Indheftningen af dette Skrivt ved fin Berient; dog at denne ei befatter sig med andet Arbeide. (For at forekomme det af Prau fra Bogbinder-Baugets Side befrygtende Sogsmaal: faasom han har forestilt, at uagtet den Noiagtighed, med hvilken der stræves for at levere Hef terne netop hver Maaned paa den fastsatte Dag, har det dog, formedelst Bogbindernes efterrettelighed, adskillige Gange ikke været udgiveren mueligt at kunne lade Hefterne ombrin ge færdige til den bestemte Dag, samt at denne Hestning, hvor simple den end er, dog er Entrepreneurene til en betydes lig udgivt, der ikke bliver betalt, da de heftede Cremplarer ikke fofte mere end de uheftede; hvorfore han, for at fee Are Heidet med større Noiagtighed og mindre Bekofining forrettet, Har bestemt at lade fin Tiener hefte dette Maanedskrivt, men at han, endfient han ikke indseer, at Saadant tan nægtes ham, dog har Grund til at formode, at Lauget vil hindre bam beri.) Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Siælland), ang. 7 0, at det gierne kan være Slangerup Vognmands: Laug tilladt at føre Postmundur, naar den af dem selv anffaffes. (I Anledning af laugets Ansøgning, om at maatte bruge den, samt Skildt og Horn, og at dem for første Gang maatte sientes 4 Mundurer.) B. G. R. o. Gen. Toldf. Circul. (til de Kon. 7 0. gelige Toldbétiente i Danmark), ang, at for Eftertiden skal de fra Hertugdommene indførende og der forfærdigede vævede Kniplinger være forsynede med behørig Toloftempel ligesom de kniplede, foruden den ellers i Almindelighed for Holsteenske Kniplinger anbefas Ppa lebe<noinclude><references/></noinclude> 8bekswdlehq7chtxjqy1ndse9pmbiel 104 83444 394893 327260 2026-04-08T18:42:33Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394893 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.|Resolutioner og Collegialbreve.|633}}</noinclude>efter Forordn. af 6te Decbr. 1743. (Sansom Placaten 17 Nov. bar anordnet Sagernes forte Afgiorelse, og at den Skuldige seal dicteres en corporlig Straf efter Sagens Omstændighe der; men Generalvei Commisfionen nu har andraget, at de ved Vet Væsenet værende underbetiente ere 3 Slags, neme lig staaende Piqueurer, som af Kongens Kasse nyde aarlig Gage, Underofficerer af Regimenterne, som imidlertid nyde Diætpenge, og Interims - Piqveurer, som ligeledes node Diætpenge, hvilke alle ikke ere af det Slags, at de kunne underkastes corporlig Straf.) Rescr. (til Stiftbefalingsm, i Christiania), 17 Nov. ang. at Hosttingene i Dore-Nommeriges Fogderie sal herefter holdes saaledes: For Næs Præstegield den ite Ullensager Ste Gierdrum 8de December. Nannestad Edsvold IIter 14de (Saasom Stiftbef. har forestillet, at den ved Resc. af 6te Aug. 1783 fastsatte Bekemmelse skal medføre den Uleiligbed, at Samme indfalder paa den Eid af Aaret, da der ofte falder en Mængde Snee og Slud, som næsten giør Beiene ufremkommelige; samt at det er nødvendigt for Betientene, og til Forretningernes bedre Jagttagelse, om Gierdrum-Ho feting blev forlænget 1 Dag.) Bevilgn. at Sandager-Gaard i Fyen, Ru: 17 Nov. gaards Amt Skovby. Herred, maa herefter kals des Brinkenslyft, (efter Ansøgning af Oberst C. v. Brin. ten.) Generalitets: og C. C. Prom. (til samtlige 18 Nov, Regimenter i Danmark og Holsteen, og til det Norske Generalitetet), ang, at Mandskabet ei uden i yderste Nødsfald maae tilstaaes Siorter for Betaling. Rescr. (til Magistraten i Kiøbenhavn), 24 Nov. ang. Lygte- og Spreite Skattens Forhøielse og Ligning. St.<noinclude><references/></noinclude> nqijizgjarzq9ny06buurlg1yqw2vyd 104 83694 394894 377607 2026-04-08T18:42:34Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394894 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|229}}</noinclude>legerer og fjenker en saadan Capital af 100 Rdlr. paa fol 30 October, gende Vilkaar: 1) at eet eller flere faders og moderløse Børn, som ere fødte i Holbek og Udbye Sogne, nyde Renten af denne Capital ved deres Skolegang om Vinteren; 2) men, skulde ingen af dette Glags Born findes i Sognene, at Renten da uddeles til de Fattiges og meest Trængendes. Børn; 3) at Sognepræsten i Holbet, nuværende og efter kommende, med fine medhjelperes og solbekgaards Eieres Raadførelse og Samtykke uddeler disse Renter til de meest Trængende efter første og anden poit; 4) at Sognepræsten anfører i fin Sogneprotocol for de fattiges Væsen, hvilke Born der have nydt Deel i den aarlige Rente, og hvor meget Enhver er bleven tillagt; 5) at bemeldte Capital eet hundrede Rigsdaler perpetueres for bestandig i Holbeks Præstegaard med forte Prioritets Panterettighed, imod ac enhver Præst deraf svarer lovlig Rente til uddelingen paa ovenmeldte Maade; og 6) at nuværende og efterkommende Præster i Holbek udskæder en lovlig og behørig tinglyst Pans reforskrivning for disse 100 Rdlr., som nedlægges i Stifts. kisten til Bevaring, og hvoraf Solbeksgaards Eiere med" meddeles en rigtig Gjenpart. Foranferte Poster confirmeres og stadfæstes til Regel og Rettesnor for nuværende og efterkommende Sogne præster i fornævnte Holbek Bald, samt alle andre Beds kommende. Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. 31 October. de en Personel Capellan tilkommende Indkomfier (y). Gr. Den personelle Capellan i Sundbye Hr. T. Børresen har ansøgt, at Sognepræsten Hr. Urfin maatte blive paa lagt at lade ham for Eftertiden beholde alle hans ved Forordn. af 9de Jan. 1728 tillagte Indkomster, uden Indgreb eller Fornærmelse i nogen Maade, samt at betale ham hans Andeel af dette Aars Korntiende efter den heießte Priis, som i Mar er betalt for nogen Præstes Korntiende pr. Ed. Hart- Forn der i Herredet, m. v. Herved meldes: da Fd. af 9de Jan. 1728 udtrykkelig befaler den 4de Art., at de Forskrivelser, som en Capellan har indgaaet med fin Sognepræst under ringere end de deri fastsatte Biltaar, fulle være uefterrettelige og aldeles ugyldige, 3 Saa (y) Der er, faavidt vides, ei Capellan i indbemeldte Kald; ikke desto mindre ansees Bestemmelserne anvendelige overalt, og derfor er denne Promemoria trykt som jeldende. 5. %.<noinclude><references/></noinclude> kkcyeyhihzm8m4rxaaiy8aty1cjghvk 104 84131 394895 327492 2026-04-08T18:42:34Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394895 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 90|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 April, 16 April. 20 April. Magistraten [Byefogten, Amtsforvalteren] vilde altsaa iagttage, at de sig i... Kjøbstæd [mt] opholdende Personer af tilitair Etaten, eller paa nogen Maade til Samme henhørende, som hidtil have erlagt Rangskatten til dem (Amtstuen], naar de med Breve fra Generalitets: og Commiffariats: Collegio bevise, at Range flatten bliver udi deres Gehalt eller Pension afkortet, fer Eftertiden blive for samme Stat ukrævede, ligesom og, i Fald nogen af benævnte Personer for det allerede forløbne Qvartal maatte have betalt Rangskatten, Sams me da igjen bliver dem tilbagebetalt. I øvrigt ville de, i den af dem for Rangstatten aflæggende Rigtighed, gjøre forneden Forklaring, hvor Afgang i dette Tilfælde maatte eristete, ligesom og ved enhver saadan Afgang citere Data af de Vedkommende meddeelte Foreviisningss breve. B. . . og Gen. Toldk. Circul. (til Tolderne), ang. at Tolddistricterne Christjansand, Mandal og Flekkero ere ved Kongl. Resolution indtil videre forundte samme Moderation i Afgivterne af spansk, portugisist og Middelhavets samt det franske Salt, som de nors denfjeldske Stader ved Forordn. af 2den Martii 1785 ere givne; 2c. (P). - Rescr. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Dans mark (q) og Norge), ang. Bestyrelsen af, og Forestillinger om Kjøbstædernes offentlige Væsen, saa og ang. Raadstue: Samlinger. Gr. Ved Rescr. af 2den Martii 1787 er billigt fastsat. Nu er Kongen bleven foredraget et til Cancelliet indkommet Forslag Com nærmere Bestemmelse i Henseende til Bestyrel fen af Kjøbstædernes offentlige Basen) med Rentekammerets og Stiftamtmændenes Betænkninger. J Anledning heraf vorder (p) See Forordn. 1 Febr. 1797 i Præmissernе og 5. 361. (q) Gamt Amim. over Antvorskov 2c. fer Sorge Bye.,<noinclude><references/></noinclude> r5whdtonegx4psnh16ytrqale5tw9ke 104 89185 394888 363569 2026-04-08T18:42:30Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394888 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.|Resolutioner og Collegialbreve.|15}}</noinclude>at entrer af de Herrer Insrolleringschefer eq Se eg anb: 21 Jan Krigscommissairer oppebiede Collegii Approbation, paa Sessionsberammelserne, inden de lobe Samme trekke og offentlig bekjendtgjøre. Men da dette ikke er Tilfældet i alle Districterne, foen Sellegium allerede for det Fyenske eg Langelandse, det iste Sjællandske og det 3die Jydske Golimit District, har modtaget trykte Platater til Ses fions Holdelsen i War, Saa skulde man herved anmode Kammerherren om, at titfjendegive samtlige Danske So: Districter: at Berammelserne til de almindelige So Sessioners Afholdelse ikke made trykkes eller offentlig bekjendtgjøres, førend der er paa de i saa Henseende indsendende For flage imodtaget Collegii Approbation, eller det ved Udskrivnings. Ordre er afgjort, at disse Sessioner tan berammes og afholdes. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 22 Jan Mulcten, naar en Slagtermester udebliver fra Liigs Bortbærelse. (Gr. Da Oltermanden for Slagterlauget i Staden har andraget, at den ved Slagterlaugets Artifte, af ste Majt 1683, §. 16, fastsatte Mulct af 1 Rdir. fer en Slagtermesters udeblivelse fra at bertbære tiig, er befunden at være et utilstrekkeligt Tvangsmiddel for den ildeblivende, desaarfag Pluraliteten af de i Staden varende Slagtermes stere have vedtaget at forheie denne Mutet fra 1 til 4 dr.: Saa, efter Oldermandens derhos gjorte Ansøgning, vil Kongen herved have approberet forommeldte Bedtægt, hvorved den ovenanførte i Slagterlaugets Laugs Artikle fastsatte Mulet foroges fra 1 til 4 Rdr. Rescr. (til Sjellands Biskop), ang. at 22 Jan. Hoimesse-Gudstjenesten i Kjøge Kirke maae Herefter ansættes til kl. 9 Formiddag. (Derom, istedet for Kl. 8 hidtil, har Segnepræsten Sr. R. Fog anholdt hos Biskopen, i Folge endeel af Menighedens ytres de Duske.) (v) (v) ft. Rescr. 29 Julii 1803.<noinclude><references/></noinclude> 0nwxzwx1i12qbk0g6tcbhlpu959fiud 104 91323 394896 371694 2026-04-08T18:42:35Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394896 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.{{Afstand|3em}} 310|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Novbr. 17 Novbr. Gr. Kongen er af det danse Gancellie allerunderdanig bieven foredraget en fra Sognepræsten til Stibsted Sogs nefald i Viborg Stift, Sr. Solft, dertil indgivne Ansøg. ning, tilligemeb Biskoppens derpaa afgivne Erklæring, hvorover Rentekammeret ligeledes har afgivet bets Bes tentning, og hvori andrages, at fornævnte br. boilt har lidt et betydeligt Tab i fine Snetomster af den bes meldte Kald tilliggende Annexgaard i Ferndrup derved, at denne Gaards eldre temmelig betydelige Nateral Pres Station var ved en senere Overeensfomft bleven vurderet til & Moir, aarlig, og saaledes bleven svaret, hvorhos benævnte Sognepta ft hat anholdt om, at erholde nogen Erstatning herfor nu da bemeldte ännergaard er bleven caerladt Festeren i arvefake. blandt andet paa Vilkaar, at han, ved at medtage Arvefafte, at criagge 100 Mbit. og de følgende Atbefæstere hver 20. dlr. i Recognition til Skibsted Kale, hvite Penge fulle udsættes blandt Stiftets offentlige Midler, til Forbeet for Kaldet, faas ledes, at den aarlige Rente deraf oppebæres af præsten m. m. Efterat hade taget denne Sag under Over. veielfe, Gives hermed tiltjenbe, at det allernaadigst er bes stemt eg fastsat, at Sognepræsten for meerbemeldte Skibsted. Menighed, Hr. Solft, maae oppebære de 100 Motr., hvilke den nuværende Fæster af dette Sognes falds Annergaard i Ferndrup skal erlægge i Recognis tion ved at modtage denne Gaard i Arvefæste, og lige ledes de 200 Rdlr., der af den næstfølgende Arvefæs ster skal betales i Recognition, faafremt denne Forans bring af Gaardens Bruger indtræffer i Hr. Solstes Embedstid. Canc. Prom. (til den Kongel, interimistiske Regierings Commission for Norge), ang. forhøiede Maalepenge i Mos og i Arendal. Gr. Paa Grund af de ved Regjeringscommissionens Skrivelse af 22bde forrige Maaned meddeelte Oplysninger i Anledning af tvende Enkegninger fra Overmaaterne Ju fitsraad og Byfogeb Schees i Moss, Over-Ruditeur eg Birkedommer Bendtz i Laurvig og Stadshaupts mand Beth i Arendal, om Forhøielse i de fastsatte Mae. lerpenge, bifalder Cancelliet herved,<noinclude><references/></noinclude> awmsihfyt2wu1tyelbserxy1ba5ort4 104 100101 394930 339867 2026-04-09T11:58:05Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 394930 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" /></noinclude>{{nop}} <div style="text-align:center"> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;">Registre til førte Deel.</div> '''1. Person-Register.'''</div> {{sp|Adelbert}}, Ærkebisp i Hamborg. Side [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#27|27]]. {{sp|Ahlefeldt}}, Benedict, Conferentsraad. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#143|143]]. {{sp|Alexei}} Michailowitsch, Czar. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#112|112]]. {{sp|Andersen}}, Jens, kaldet Beldenak, Biskop. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#37|37]]. {{sp|Anna Sophia}}, Dronning. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#163|163]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. {{sp|Anna Sophia}}, Prindsesse [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#106|106]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#107|107]]. {{sp|Arnold}}, Hans, Jacob, General. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#152|152]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#226|226]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#227|227]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#246|246]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#250|250]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#252|252]]. {{sp|Bagger}}, Prof. {{Lb|log.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Bang}}, Th. Prof. {{Lb|theol.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#48|48]]. {{sp|Baptista}}, Johan, Sanger. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#68|68]]. {{sp|Bartholin}}, Caspar Conferentsraad [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{ditto|Bartholin,|10|—}} Johan, Prof. {{Lb|theolog}}. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{ditto|Bartholin,|10|—}} Thomas, Prof. {{Lb|phil.}}[[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#210|210]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Bastiari}}, Harlekin. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]]. {{sp|Beck}}, Joh. Theod. Hans Wurst og Tandbrækker. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#132|132]]. {{sp|Belleroche}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Bernardi}}, Capelmester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#121|121]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]]. {{sp|Beson}}, Caspar, fransk Violinist. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#114|114]]. {{sp|Birch}} ({{Lb|Betulius}}) Sixtus, tydsk Forfatter af latinske Skuespil. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#49|49]]. {{sp|Bluhme}}, Hofpræst. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#258|258]]. {{sp|Borch}}, Prof. {{Lb|philol.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#55|55]]. {{sp|Brandt}}, Over-Rentemester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#115|115]]. {{sp|Breteuil}}, Hofviolon. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]]. {{sp|Brinchmann}}, Dandser. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Burchard}}, Operaforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#117|117]]. {{sp|Cajus Organist}}, tydsk Comediespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#66|66]]. {{sp|Camilly}}, fransk Ambassadeur. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#231|231]]. {{sp|Capion}}, Theaterentrepreneur. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#150|150—154]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#213|213]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]].<noinclude><references/></noinclude> et1s8gah6091lr9t4i0negrpkoaxy7z 104 104064 394752 346065 2026-04-08T16:43:53Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 394752 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||390||}}</noinclude>4. Marts. 21. Ferøderen. 16. Gifte Philofovb. M. 7. D. 9. - 13. Landsbypocten. 11. - 21. Barselstuen. D. 6. Apr. 4. Merope. 34. Plutus. F. 8. M. 11. D. 13. 7. 15. D. 20. F. 22. M. 25. D. 27. D. 15. Jun. F. 22. D. 29. - 7. Timon Misantrop. Første Gang Maskerade. 30. Trungne Giftermaal; 8. Sicilianeren. 28. Bulcani Kjæp; 14. Ved Verelb. l. 26gtestab. (Balletmester Martin afgaaet.) 15. Uformodenlige Hjemfomit; 9. Sicilianeren. Anden Gang Maskerade. 25. Nanine; 21. Gjenstridige Sindelav. 27. Myndlingen; 4. Coquette Ente; 43. Florentineren. 15. Kildereisen; 12. Modrenes Stole. 13. Beloide; 10. Mændenes Stole. F. 22. Jul. 10. Artarerṛes. ef f. Act. og Tands. <section end=Repertoire20a></section> <section begin=Saison20b></section> De to nye Originaler: „Den kjærlige Datter“ af Jfr. Biehl og „Stedmoderen“ af Peter Topp {{sp|Wandal}}, vare begge fremkaldte ved en af „Selskabet til de skjønne Videnskabers Fremme“ udsat Præmie for den bedste Comedie. {{sp|Comedie }}var intet af disse Grædestykker, men Selskabets egenlige Formaal var heller ikke at opmuntre Comedieskrivere: formaaende Velyndere, der vilde skaffe Jfr. Biehl Udmærkelse og Indtægt, havde dertil opfundet denne Priisudsættelse, som de ventede, at Ingen uden hun vilde melde sig til. Selskabets skamløse Uretfærdighed gik ogsaa saa vidt, at Wandal for sit Stykke, som virkelig, baade i Anlæg, Charakteerskildringer og Sprog, viste et ikke ringe Talent, kun tilstodes en Understøttelse til dets Trykning, og Jfr. Biehls tilkjendtes Prisen, endskjøndt det i enhver<noinclude><references/></noinclude> 3tqut6252rjjt8orol5uaaotndjluqc 104 104065 394753 346450 2026-04-08T16:45:37Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 394753 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||391||}}</noinclude>Henseende stod endog under hendes tidligere Fabrikarbeider og var i høieste Maade baade udramatisk og utheatralsk. Leonore er gift med et gjerrigt Afskum, som holder hende indesluttet, lader hende lide Mangel, tyvter hende, sigter hende for at have betalt Galaner og vil kaste hendes syge Fader, der ved Godtroenhed er bleven forarmet og som maa holde sig skjult, i Gjældsfængsel for en Sum, hvilken han, igjennem en Commissionair, har laant ham imod udblu Rente. Hvorledes hendes Mand i oprørende Raahed mishandler hende, hendes Anstrengelser for at understøtte og skjule Faderen, og at denne tilsidst, da han ved en Arv pludselig bliver hovedrig, lærer at kjende sin Svigersøns Nederdrægtighed, dette er Stykkets Handling, som er udtværet ved lange Monologer, hvori Personerne fortælle sig selv deres Tanker og Følelser. Til at være det Moersomme i dette modbydelige Billede har Forfatterinden indskudt Leonores Broder: en uforskammet Bengel, der gjør Gjæld for at leve i Suus og Duus, kryer sig af at være Forfører, spotter sin ulykkelige Fader, og ikke lader det blive ved at sige sin Søster i Øinene, at hun holder Galaner, men ærgrer sig over, at han ikke selv har skaffet hende dem, da det „havde været ham et sikkert Middel til at erhverve Venner“, ja en ublu nok til at tilbyde: „Jeg skal ved alle Leiligheder være Dig behjælpelig i Dine Kjærlighedssager, naar Du vil gjøre det samme imod mig.“ Opløsningen paa denne Comedie er i alle Henseende forbausende sørgelig: Forfatterinden lader Broderen med eet gaae over fra den skjændigste Forvorpenhed til den dybeste Anger og pludseligt blive et dydigt Menneske; men endskjøndt hun saa lidet gjør sig Skrupler over at byde Publikum den groveste Urimelighed som Menneskeskildring,<noinclude><references/></noinclude> ep4qwf0qbbf85mfwmqorr2h79mr18ge 104 104066 394754 346678 2026-04-08T16:47:32Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 394754 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||392||}}</noinclude>vover hun ikke at gjøre et saadant Uhyre som Manden om til en skikkelig Person: hun lader ham ikke alene blive hvad han er, men giver ham Anledning til at blive endnu værre, ved at lade Faderen sige, at han ikke skal faae en Skilling af de arvede Penge; og til en fornøielig Ende paa Comedien bliver „den kjærlige Datter“, som Løn for sine Opoffrelser og Lidelser, ved at være den uforbedrelige Kjæltrings Kone. — Til sin Skam maatte Selskabet optage dette Makværk, som „et kronet Priisskrift“, i sine Skrifter. Publikum viste sig retfærdigere: „Stedmoderen“ mødte, som forkastet af Selskabet, ikke større Forventning, end at den første Forestilling kun gav 116 Rdlr., men Stykket tog sig saa rask op, at den anden indbragte 187, den tredie 190, den fjerde 226 Rdlr., og den holdt sig i jevn Opførelse paa Scenen til 1778; „Den kjærlige Datter“, som ved første Forestilling gav 177 Rdlr., sank derimod ved den anden til 154, ved den tredie til 133, og lagdes derpaa til evig Hvile. For „Stedmoderen“ tilstod Directionen Forfatteren et Honorar af — 50 Rdlr! Jfr. Biehl maatte lade sig nøie med Æren. — „Themistokles“, en Tragedie efter Metastatios Opera af samme Navn, havde allerede for flere Aar siden været paatænkt til Opførelse. Da betalte man Wintmølle 12 Rdlr., for at oversætte den fra Italiensk paa Prosa, og Prahl 30 Rdlr. for „at indrette samme Prosa paa Vers“; nu gav man Reerslew 15 Rdlr. for at gjøre disse Vers „smukke og coulante“, saa at Honoraret for dette Kluderie blev større end for Wandals Original. Den første Forestilling gav 214 Rdlr., den fjerde 124, og uagtet Hortulan i Hovedrollen feirede sin Triumf som Heltespiller, opnaaede denne Tragedie kun 7 Forestillinger. — Jfr. Biehl „beskjænkede Truppen med<noinclude><references/></noinclude> 2d338jr6trx6wuqo74l4f9h2hzj3j7k 104 104067 394755 346506 2026-04-08T16:59:03Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 394755 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||393||}}</noinclude>en smuk curiøst Nytaars-Prologus: Den forvundne Angst“, som, uagtet dens Trivialitet, tilhører Historien, da den giver adskillige Træk af det datidige Theatervæsens Eiendommelighed. Hele Truppen er i sin Pynt, til „Parade“ ved Roses Fremsigelse af den forventede Prolog, og Als staaer, som Inspecteur, i Begreb med at ringe til Forestillingens Begyndelse. {{centrer|<big>'''„Første Scene.'''</big>}} <small>Mess. '''Als, Londemann, Rerslew, Hortulan, Musted.'''</small> {{sp|Als.}} Nu er Klokken i al Sandhed allerede paa Slaget fem, jeg veed aldrig hvordan dette skal gaae til! Jeg frygter, der vil overgaae Theatret en stor Skam i Dag. {{sp|Musted}}. Vi kan gjerne tøve lidt længere end sædvanligt; thi siden alle Folk gjør Nytaars-Visiter, saa vil de kun komme sildig i Logerne. {{sp|Reerslew}}. Men Parterret er fuldt, og dersom vi bier forlænge, saa maatte det blive utaalmodigt. {{sp|Hortulan}}. Ah Snak! De veed jo, at alle vore Fruentimmer skal lade sig see i Dag, og at det udkræver megen Tid af faae deres Pynt i Stand. {{centrer|<big>'''Anden Scene.'''</big>}} <small>De Forrige, Jfr. '''Bøttger''', Mad. '''Hallesen''', Mr. '''Clementin'''.</small> {{sp|Bøttger}}. Saa! mener De det, Mr. Hortulan? Da kan jeg have den Ære at sige Dem, at Fruentimmerne ere ganske paaklædte, og at der kan begyndes for dem, naar det skal være. {{sp|Londemann}}. Ja det tænkte jeg vel, at de vilde blive hastig paaklædte i Dag, paa det man ogsaa skulde<noinclude><references/></noinclude> cwi1z620kfudzh290y20uzf2u7csfeg 104 104068 394756 346171 2026-04-08T17:01:55Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 394756 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||394||}}</noinclude>miste den Undskyldning; det er dog besynderligt, at de endog skal være gjenstridige, naar de synes meest føielige. {{sp|Bøttger}}. Hvad vil det sige? {{sp|Als}}. At her er en stor Ulykke paa Færde i Dag! {{sp|Bøttger}}. Hvormed? {{sp|Reerslew}}. Rose er ikke kommen endnu. {{sp|Bøttger}}. Er der da ikke gaaet Bud til ham? Jeg er bange, at han er bleven syg, thi naar pleier han at komme saa sildig! {{sp|Clementin}}. Nei, han venter efter den forhexede Versemager; thi da jeg kom herhid, saa havde han ikke faaet Verset endnu, som han skal recitere i Aften. {{sp|Hallesen}}. Det maa ogsaa være den største Dosmer iblandt Poeterne. Jeg var tilfreds, at jeg havde fat paa ham, saa skulde jeg varme hans Øren, og ikke holde op, førend at Heden var stegen op i hans Hjerne, og han talede i lutter Vers. {{centrer|<big>'''Tredie Scene.'''</big>}} <small>De Forrige, Mad. '''Linckwitz''', Jfr. '''Samuelsen''', Jfr. '''Bergmann''', Mr. '''Ørsted'''.</small> {{sp|Linckwitz}}. Er det sandt Ørsted siger, at vi ingen Prologus har faaet endnu? {{sp|Als}}. Ja desværre. {{sp|Samuelsen}}. Det er jo en grumme Fortred! {{sp|Linckwitz}}. Men hvordan gaaer det til? {{sp|Als}}. Det gaaer saaledes til, at Mr. Versekræmmer har fixeret os, og er ikke bleven færdig med det endnu. {{sp|Bergmann}}. Han burde faae Skam for den Angst han sætter os i. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 8x5058rjpl6sxzm0awwnougjorl6cq2 104 104069 394757 346574 2026-04-08T17:04:02Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 394757 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||395||}}</noinclude>{{sp|Musted}}. Han har maaskee Ulykke nok paa sin viis, hvo veed hvor tidt Pegasus har gjort ham til Græs-Rytter i denne Tid? {{sp|Londemann}}. Ja, maaskee det gaaer ham endnu værre; thi dersom han er klavret op paa Parnassus, for at faae sig en Lædskedrik af Hypocrene, og hans Hoved ikke er desstærkere, har han maaske faaet en Svindel, saa han skal have ondt ved at komme paa Jorden igjen. {{sp|Bøttger}}. Og imidlertid sidder vi her i tusende Angester; det mindste der rører sig, saa gaaer mine Been under mig. {{sp|Bergmann}}. Jeg kan sige Dem at Klokken er slaget fem. {{sp|Samuelsen}}. Og at Huset allerede er fuldt. {{sp|Ørsted}}. Alt det veed vi, men siig os et godt Raad i det Sted. {{sp|Bøttger}}. Jeg veed ikke hvad jeg gad ønsket den, der har været Ophavsmand til den Nyt-Aars Gratuleren; staaer vi nu ikke her ret som nogle Narre. {{sp|Hortulan}}. Det gjør der saa mange ved slige Leiligheder. {{sp|Reerslew}}. Hør, kjære Venner! Tiden er forløben nu maa her fattes en Slutning; siig, skal vi begynde Comedien, thi Prologus faaer vi neppe i Aften? {{sp|Ørsted}}. Det gaaer aldrig godt; Noget maa der siges til Tilskuerne, det er vor Pligt at takke dem. {{sp|Musted}}. Det negter ingen, men hvem tør haranguere et Publikum extempore. {{sp|Londemann}}. Det kan Een af Fruentimmerne gjøre; thi de kan ved venlige Miner og Øiekast erstatte det, der mangler i Veltalenhed. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> ip0cwcglih2ec75u3yzkbf1t6l3sh0b 104 104070 394758 346679 2026-04-08T17:08:17Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 394758 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||396||}}</noinclude>{{sp|Als}}. End om vi tog en Prologus, der var brugt for nogle Aar siden? {{sp|Reerslew}}. Nei, vi bør have mere Ærbødighed for Publicum, end at give det noget opkaagt Tøi. {{sp|Hortulan}}. Naar man er i Knibe, saa hjælper man sig, som man kan, og desuden, er ikke alt hvad der kan siges ved slige Leiligheder allerede sagt tusende Gange? I Aar takker vi Publicum fordi der aldrig har været Pladser ledige, og forsikrer det om vores Erkjendtlighed og Flid, ad Aare takker vi det, fordi Huset stedse har været fuldt, og forsikrer det om vores Taknemmelighed og Nidkjærhed. Er det nu andet end at skifte Ord? {{sp|Bøttger}}. Ordene ere ogsaa mindste, allerhelst, da vores Gjerninger bør tale for os, da vores utrættelige Flid at fornøie og behage Publicum kan langt kraftigere udtrykke vores Glæde og Kjærlighed, end de meest veltalende Tunger. {{sp|Clementin}}. Altsaa kunde vi maaskee endda til Nød hjælpe os, ved at tage et Stykke hist og et andet Stykke her, dersom vi alene kunde faae lidt Stunder til at læse over paa det. {{sp|Samuelsen}}. O, Jomfru Bøttger har saadan en skjøn Hukommelse, at naar hun kun har læst det een Gang igjennem, saa kan hun vist recitere det. {{sp|Hallesen}}. Og Souffleuren kan hjælpe hende. {{sp|Bøttger}}. Nei, jeg er Deres skyldige Tjenerinde, det er et Arbeide, som jeg ingenlunde kan paatage mig. {{sp|Ørsted}}. Men hvorfor ikke? veed hun ikke, at det er uerkjendtligt at vægre sig for at yde en skyldig Tak! {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> mn1t4zzgxsaa9x6dy4jfcbsq2w1fig2 104 104071 394759 345128 2026-04-08T17:12:14Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 394759 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||397||}}</noinclude>{{sp|Bøttger}}. Det er sandt, saa snart det skeer af Modtvillighed, men ikke naar det skeer af Overbeviisning om sin egen Ufuldkommenhed. {{sp|Reerslew}}. Er nogen Veltalenhed stor nok til at frembringe en Taksigelse, der kunde veie op imod den Forpligtelse, som Publicum dagligen lægger os under? {{sp|Linckwitz}}. Hvor stor Kjærlighed viser det ikke imod vort Selskab? {{sp|Hortulan}}. Har vi ikke dets Godhed at takke for vort Levebrød? {{sp|Bergmann}}. Hvor kjærligt seer det ikke igjennem Fingre med vores Ufuldkommenheder! {{sp|Clementin}}. Vi bør, vi maa takke det, og — — {{centrer|<big>'''Fjerde Scene.'''</big>}} <small>De Forrige, Mr. '''Printzlau'''.</small> {{sp|Printzlau}}. Giv Eder nu tilfreds, den Angst er forvunden; thi nu er Rose her. {{sp|Londemann}}. See! nu skulde han komme, just da jeg var paa Veie til at blive Poet, Orator, og jeg veed ikke selv hvad, for at hjælpe disse stakkels Pigebørn af deres Angst, men jeg haaber ogsaa, at I belønner mig for min gode Villie. {{sp|Hallesen}}. Aa! Ja! Lønnen skal blive ligesom Tjenesten; thi den kom ikke længere ned til Forsættet. {{centrer|<big>'''Femte Scene.'''</big>}} <small>De Forrige, Mr. '''Rose''' (kommer).</small> {{sp|Als}}. Har Du faaet Verset? {{sp|Rose}}. Ja, for en halv Time siden, saa smukt som det er. Jeg har læst saa det svier i mine Øine. Men<noinclude><references/></noinclude> ec4ko2dv830n8puect32imiblj1hlvf 104 104072 394760 345129 2026-04-08T17:16:06Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 394760 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||398||}}</noinclude>gaaer nu hen og stiller Eder i Orden, medens jeg tager mine Klæder paa, og lad Christopher (Nielsen, Maskinemesteren) være i Beredskab til at lade Dække gaa op, saa skal jeg strax være her. {{sp|Als}}. Ha, det lettede, — aldrig har jeg udstaaet saadan Angst tilforn. {{sp|Bøttger}}. Himlen skee Tak, at den er forsvunden. {{sp|Londemann}}. Saa Piger! Enhver hen paa sit Sted, og gjører mig nu ingen Hocus pocus. {{sp|Rose}} <small>(forundret idet han kommer ind)</small> Hvad! Er Dækket alt oppe? {{centrer|<small>(Til Tilskuerne.)</small>}} <poem>Blandt Lasters store Hær, som Mennesket beskjæmme, Er den vist allerstørst, Velgjerninger at glemme, Ei mindste Gnist af Dyd kan findes i det Bryst, Som ei beviset Godt erindrer sig med Lyst. Da Skuespil et Speil for Mennesket bør være, Hvori det Lyst til Godt, og Had til Ondt kan lære, Os som Thaliæ Børn en dobbelt Skam det blev, Om vi Velgjerninger i Glemme-Bogen skrev. Men ak, Velyndere! for alt det Godt vi nyde, Kan vi til Vederlag end ydmyg Tak kun byde, For Ævnen Villjen tag, vor Flid, vor Nidkjærhed For Eder vidne skal om vor Erkjendtlighed. Ved Eders Kjærlighed er vi for Modgang trygge, Og Eders Godhed er den Grund, hvorpaa vi bygge, Om den unddrages os, strax alting undergaaer, Men den vi see — vi har —</poem> {{centrer|Alle.}} {{højre|Et glædeligt Nyt-Aar.“}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 8x2wj0kimrtgsrmn7oczfd8d8qr54v4 394761 394760 2026-04-08T17:16:59Z Uforbederlig 4012 394761 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||398||}}</noinclude>gaaer nu hen og stiller Eder i Orden, medens jeg tager mine Klæder paa, og lad Christopher (Nielsen, Maskinemesteren) være i Beredskab til at lade Dække gaa op, saa skal jeg strax være her. {{sp|Als}}. Ha, det lettede, — aldrig har jeg udstaaet saadan Angst tilforn. {{sp|Bøttger}}. Himlen skee Tak, at den er forsvunden. {{sp|Londemann}}. Saa Piger! Enhver hen paa sit Sted, og gjører mig nu ingen Hocus pocus. {{sp|Rose}} <small>(forundret idet han kommer ind)</small> Hvad! Er Dækket alt oppe? {{centrer|<small>(Til Tilskuerne.)</small>}} <poem>Blandt Lasters store Hær, som Mennesket beskjæmme, Er den vist allerstørst, Velgjerninger at glemme, Ei mindste Gnist af Dyd kan findes i det Bryst, Som ei beviset Godt erindrer sig med Lyst. Da Skuespil et Speil for Mennesket bør være, Hvori det Lyst til Godt, og Had til Ondt kan lære, Os som Thaliæ Børn en dobbelt Skam det blev, Om vi Velgjerninger i Glemme-Bogen skrev. Men ak, Velyndere! for alt det Godt vi nyde, Kan vi til Vederlag end ydmyg Tak kun byde, For Ævnen Villjen tag, vor Flid, vor Nidkjærhed For Eder vidne skal om vor Erkjendtlighed. Ved Eders Kjærlighed er vi for Modgang trygge, Og Eders Godhed er den Grund, hvorpaa vi bygge, Om den unddrages os, strax alting undergaaer, Med den vi see — vi har —</poem> {{centrer|Alle.}} {{højre|Et glædeligt Nyt-Aar.“}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> ho5huuzcc91k2r19mar10fvs4sjmbyu 104 104073 394762 346261 2026-04-08T17:20:46Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 394762 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||399||}}</noinclude>Debutantinden Jfr. {{sp|Conradi}} skulde spille unge Piger og, i Nødsfald, Perniller, men tiltalte ikke meget Publikum og var desuden svagelig, saa hun blev kun af ringe Nytte for Theatret. Det var Balletten, hvorved denne Saison især udmærkede sig; dog paa ingen Maade for Compositionernes Skyld, thi man fandt strax, at Martin deri stod meget tilbage for Sacco. Hans gav 7 Balletter: den 5te October {{Lb|Soldaterne}}; den 9de Novbr. {{Lb|De latterlige bedragne Herrer}}; den 9de Decbr. {{Lb|Glauci og Scyllæ Kjærlighed}}; 4de Jan. {{Lb|De smukke Kunsters Skole}}; 1ste Febr. {{Lb|Gratulationsballet}}, i Anledning af Kongens Fødselsdag; den 22de Febr. {{Lb|Gratulationsballet}}, i Anledning af Kronprindsens Fødsel; 6te April {{Lb|Danmarks og Norges Indbyggeres Høitid}}, i Anledning af Dronningens Opkomst. I alle savnedes Handling, Sammenhæng og Opfindelse, men Udførelsen vandt overordentligt Bifald og lokkede mange Tilskuere, thi Martin var i Virtuositet, Gratie og Lethed den første Dandser, der endnu havde ladet sig see i Kjøbenhavn, og hans Dandserinde, den deilige Mad. Dutillet, der kappedes med ham i Kunstfærdighed, og tillige udmærkede sig ved sit henrivende mimiske Spil, gjorde sig forgudet ved den naturlige Ynde og Elskværdighed, som vare udbredte over alle hendes Bevægelser og skaffede hende Tilnavnet: den Uforlignelige. Endnu mange Aar efter at disse to Publikums Yndlinger havde forladt Kjøbenhavn, bleve de af gamle Comediegængere og Balletpersonalet erindrede som det, baade ved Kunst og Skjønhed, meest indtagende Par, der nogensinde her havde viist sig i den høiere Dands. Det kongelige eller, som det almindeligt kaldtes, Byens Theater beholdt dem kun for denne Saison, thi Martin<noinclude><references/></noinclude> irfqrbzjoni2w0b6h41xmx7yj1i4858 104 104074 394763 346452 2026-04-08T17:25:50Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 394763 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||400||}}</noinclude>gik fra dens Udgang til det af hans Kone bestyrede Hoftheater, hvor han, da Sacco var Balletmester, blot virkede som første Dandser, og Mad. Dutillet tog ogsaa imod Tilbud om Engagement derved, saa meget mere som hendes Mand havde fra næste Saisons Begyndelse faaet Ansættelse i det franske Selskab som første Elsker og Regisseur. Ligeledes gik Dandseren Barch i Mai til Hoftheatret fra det kongelige Theater, hvorved fra samme Tid, Frederik {{sp|Schwarz}}, som fortrinligt havde udmærket sig blandt Laurents Elever ved en Lethed, Kraft og Smidighed, der vakte Forventning om, at han vilde blive en fortræffelig comisk Dandser, blev antaget til, under navn af Figurant, for 150 Rdlr., i et Aar at udføre hvilkesomhelst Partier, der af Balletmesteren tildeeltes ham. Han fik strax Leilighed til at sætte sig i Publikums Yndest, da han optraadte i Intermediet til „Kildereisen“ og bidrog meget til at det modtoges med saa stort Bifald, at man fandt sin Regning ved at gjentage det særskilt den {{rettelse|29de Juli|29de Juni}}. Samme Dag fremkom Soelberg, som atter var paa rede Haand til at erstatte Savnet af en Balletmester, med en ny Ballet: {{Lb|Ariadne forladt af Theseus}}, men den gjorde aldeles ingen Lykke. I November havde, i forgjæves Haab om Engagement, „en fremmed her kommende saakaldet Skotter“ (hvis Navn var Gilly) givet „nogle Præsentationer med sin Datter“ og derfor faaet 50 Rdlr. Han udførte en engelsk Matrosdands „i Træskoe“ (med Smæktøfler) og en frieslandsk Pas de deux med Datteren, som, efter Balletdandserindernes tidligere Viis, ogsaa sang franske og italienske Arier. Den franske Directrice havde, „til bedre {{Lb|soutien}}“, anholdt om at maatte paa Hoftheatret give „{{Lb|Redouter}} eller {{Lb|Masquerader}}“, hvilket fandt meget ivrig Anbefaling hos<noinclude><references/></noinclude> a4adz4zvqbz58jydi5c6i1by0c7izs9 394871 394763 2026-04-08T18:25:50Z Uforbederlig 4012 glemte latinske bogstaver 394871 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||400||}}</noinclude>gik fra dens Udgang til det af hans Kone bestyrede Hoftheater, hvor han, da Sacco var Balletmester, blot virkede som første Dandser, og Mad. Dutillet tog ogsaa imod Tilbud om Engagement derved, saa meget mere som hendes Mand havde fra næste Saisons Begyndelse faaet Ansættelse i det franske Selskab som første Elsker og Regisseur. Ligeledes gik Dandseren Barch i Mai til Hoftheatret fra det kongelige Theater, hvorved fra samme Tid, Frederik {{sp|Schwarz}}, som fortrinligt havde udmærket sig blandt Laurents Elever ved en Lethed, Kraft og Smidighed, der vakte Forventning om, at han vilde blive en fortræffelig comisk Dandser, blev antaget til, under navn af Figurant, for 150 Rdlr., i et Aar at udføre hvilkesomhelst Partier, der af Balletmesteren tildeeltes ham. Han fik strax Leilighed til at sætte sig i Publikums Yndest, da han optraadte i Intermediet til „Kildereisen“ og bidrog meget til at det modtoges med saa stort Bifald, at man fandt sin Regning ved at gjentage det særskilt den {{rettelse|29de Juli|29de Juni}}. Samme Dag fremkom Soelberg, som atter var paa rede Haand til at erstatte Savnet af en Balletmester, med en ny Ballet: {{Lb|Ariadne forladt af Theseus}}, men den gjorde aldeles ingen Lykke. I November havde, i forgjæves Haab om Engagement, „en fremmed her kommende saakaldet Skotter“ (hvis Navn var Gilly) givet „nogle Præsentationer med sin Datter“ og derfor faaet 50 Rdlr. Han udførte en engelsk Matrosdands „i Træskoe“ (med Smæktøfler) og en frieslandsk {{Lb|Pas de deux}} med Datteren, som, efter Balletdandserindernes tidligere Viis, ogsaa sang franske og italienske Arier. Den franske Directrice havde, „til bedre {{Lb|soutien}}“, anholdt om at maatte paa Hoftheatret give „{{Lb|Redouter}} eller {{Lb|Masquerader}}“, hvilket fandt meget ivrig Anbefaling hos<noinclude><references/></noinclude> m9yo22989x7yvhmj65nj9f55nc3hyjy 104 104075 394872 359166 2026-04-08T18:27:42Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 394872 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||401||}}</noinclude>Hoffolkene, som dreve igjennem, at det, da Theatret var paa Slottet, blev, uagtet Adgangen skulde være offenlig og betales, betragtet som en kongelig Huussag og bevilgedes ved en blot Tilladelse fra Overhofmarskallen. For at den danske Skueplads dog ikke skulde kunne siges, at have lidt Skaar i sine Privilegier, idet man ved en saa folkelokkende ny Forlystelse endmere trak Besøget fra den, gav man ogsaa den, „til allernaadigst Understøttelse“, uden Ansøgning, Privilegium paa at give Maskerader, med den, ligesom til Spot, vedføiede Betryggelse, at de „ikke maatte holdes andetsteds end der, {{sp|undtagen paa det kongelige Slot}}“. Directionen indsaae meget godt, at der ogsaa denne Gang blev gjort Staden en Foræring, som den helst maatte være fri for. Det var ikke nok, at denne Forlystelse, der var beregnet paa at sammenbringe en stor Masse Mennesker, vilde, da der var To, som skulde kappes om at tage Fordeel af den, gaae hyppigt paa og derved i det Hele betydeligt skade Skuespilbesøget, men det maatte antages: — at de kongelige Herskaber jevnligere vilde besøge Hoftheatret end Theatret paa Kongens Nytorv, som de skulde kjøre til, og at derved ogsaa de Fornemme især vilde tager derhen; — at det maatte blive den danske Skueplads til føleligt Tab naar Hoftheatrets Maskerader faldt paa dens Forestillingsaftener, og at den lavere Adgangspriis, som den franske Directrice kunde tage, da de fornødne Indretninger paa Hoftheatret bleve gjorte for Kongens Regning, medens de paa det kongelige Theater, hvor de desuden maatte blive langt betydeligere, kom Kassen til Byrde, ogsaa vilde bringe Middelstanden til fornemmelig at søge Hoftheatrets Maskerader. Directionen maatte imidlertid beqvemme sig til at gjøre Brug af den beviste kongelige Naade, der lagde<noinclude><references/></noinclude> 6nzqcmi2wop3ig4ee64p65cvjn2bwch 104 104076 394873 346262 2026-04-08T18:29:22Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 394873 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||402||}}</noinclude>endeel nye og meget ubehagelige Forretninger til dens ulønnede Embede. Under Prof. Harsdorffs Ledning bleve endeel nødvendige Forandringer ufortøvet iværksatte, samt et borttageligt Gulv og en pragtfuld Decoration forfærdigede, hvorved Kassen sattes i en Udgift af 1767 Rdlr. De to i denne Saison givne Maskerader, hvortil en Billet kostede 1 Rdlr., medens den paa Hoftheatret betaltes med 5 Mk., var, uagtet det blev tilladt at holde Bank paa dem, ikke stærkere besøgte, end at de kun indbragte 724 Rdlr. Det franske Selskab havde mere tjent til at forherlige end at fordunkle de danske Acteurer i Publikums Øine. Endogsaa det Fremmedes ubetingede Tilbedere begyndte at finde de Franske, med Undtagelse af Dinezi, temmelig maadelige. Deres smaa Syngestykker lokkede, ved den melodiøse, behagelige og livfulde Musik, der var Publikum noget aldeles Nyt, endeel af Byens Folk til at anmode om Billetter til de første Forestillinger, men ellers havde Selskabet sjeldent andre Tilskuere end de kongelige Herskaber med deres Følge og endeel Store og Embedsmænd, som troede at behage Kongen ved at indfinde sig med deres Damer. Fra Kongen, den 6te Mai, tiltraadte sin Udenlandsreise indtil hans Hjemkomst, 14de Jan. 1769, gaves de franske Forestillinger for Betaling: Første Loge og Amphitheaterlogen kostede 4, Amphitheatret 3 og Anden Loge og Parterret 2 Mk. Da viste det sig ret iøinefaldende hvor saare lidet Publikum brød sig om dette fremmede Skuespil, thi gaves et allerede opført Stykke og Mad. Dutillet ikke dandsede, var det ikke sjeldent at næsten alle Loger stode tomme og der paa Gulvet var kun en Snees Tilskuere, hvorfor ogsaa Directricen kun spillede fordi Dronningen undertiden befalede et af hende selv bestemt<noinclude><references/></noinclude> sz4mov1i9sf1lhhk40rhn5y7swer7by 104 104077 394874 346575 2026-04-08T18:35:56Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 394874 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||403||}}</noinclude>Stykkes Opførelse, og da i Almindelighed gav en Foræring i Betragtning af det slette Huus. Til Nytaarsgave havde den danske Skueplads af Kongen faaet en betydelig Foræring, som Directeurerne forudsaa vilde blive den meget bedrøvelig, og virkelig blev det i langt høiere Grad end de havde forestillet sig. Vi vide, at Hoffet med megen Smerte havde seet den italienske Opera vandre bort. Ogsaa havde det allerede Aaret efter at den tog Afsted, været betænkt paa at faae den kaldt tilbage i en ny Skikkelse. Da Sarti i Sommeren 1765 reiste til Italien, bade endeel af de meest formaaende adelige Familier ham, endelig at underhandle med nogle dygtige italienske Operister og, naar han havde Sikkerhed for at kunne faae et godt Selskab og hvad det vilde koste, at skrive hertil, da de saa nok skulde bevæge Kongen til at give Theatret et saadant Tilskud, at der igjen kunde blive Opera. Sarti opfyldte med megen Fornøielse denn Anmodning, og Sagen var just paa Veien til at blive bragt til ønskelig Afgjørelse, da Frederik den Femte blev saa syg at man ventede hans Død og derfor opgive den. Efter Sørgeaaret havde Holck flere Gange søgt at interessere Christian den Syvende derfor, men han svarede bestandig, at allerede det franske Selskab kostede nok og duede dog ikke, ja engang havde han endog, skrev Holck til sin Søster, utaalmodig raabt: „Schaffe mir wieder das Franzosengesindel vom Halse, schmiere mich aber nicht noch mehr von Deiner verdammten Firlefanzerey an!“ Generalinde Gähler, en munter ung Kone, som var lidenskabelig indtaget af Musik og stod i stor Yndest hos Dronningen benyttede imidlertid sin Indflydelse saaledes, at Kongen pludseligt, den 6te Januar, ved Rescript „tillagde det danske Comediehuus<noinclude><references/></noinclude> 6dqv33dmbwy7rbwz7qudiji52elco1n 104 104078 394875 346453 2026-04-08T18:38:46Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 394875 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||404||}}</noinclude>8000 Rdlr. aarlig til en god comique Opera“, hvorved naturligviis fortodes en italiensk. Rescriptets Mening var ikke, som man skulde troe, især da Skuespillet {{sp|alene}} havde for i Aar havt en Understøttelse af 7000 Rdlr., at det kongelige Tilskud blev forøget med 8000 Rdlr., for hvilke Skuepladsen skulde underholde en italiensk Opera, men at den {{sp|i det hele}} skulde have denne Sum og {{sp|af den}} bestride Operaens Underhold, hvilket ganske var at sætte den i dens tidligere ulykkelige Forfatning, da den til de 3000 Rdlr., som det hed, at Kongen for bestandig havde bevilget den til Understøttelse, fik 5000 Rdlr. for at vedligeholde Operaen, der fordrede et meget betydeligere Tilskud. De bedre Kaar fremfor dengang skulde, efter deres Paastand, som havde bevirket dette fordærvelige Arrangement, ligge i, at: „en {{Lb|comique}} Opera vilde koste meget mindre end en {{Lb|serieuse}}, saasom Sangerne lode sig billigere accordere og Garderoben var næsten for intet at regne.“ — Scalabrini, der strax blev ansat som Capelmester ved den forventede Opera, med 500 Rdlr. i Gage, afgik ufortøvet til Italien, for at samle Personale og tillige at engagere en Balletmester. Et italiensk Operaselskab, som, „paa Gjennemreisen til Kjøbenhavn“, den 3die Februar begyndte at spille i Hamborg, kom ikke hertil, formodenlig fordi det der erfarede, at Kongen stod i Begreb med at tiltræde en Udenlandsreise. De 32 Mænd fik allerede i denne Saison Erkjendelse af, at heller ikke de formaaede, igjennem deres to dygtige Committerede, at styre Theatret efter Plan og Forsæt. Indtægterne vare bedre end i forrige Aar: de 69 Forestillinger — hvoraf den bedste, 15de Febr., gav den hidtil høieste Indtægt: 284 Rdlr., og den sletteste, 22de Apr.<noinclude><references/></noinclude> r5xud1yuizs0q1rca3nr9zgvhlty8vs 104 104079 394877 346576 2026-04-08T18:41:55Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 394877 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||405||}}</noinclude>59 Rdlr. 2 Mk. — indbragte 10907 Rdlr., altsaa i Gjennemsnit hver 158 Rdlr., og Kassen havde, med det ved Maskeraderne Indkomne, et Laan paa 2500 Rdlr. og 9000 Rdlr., der af den kongelige Understøttelse anvistes i denne Saison, havt en Total-Indtægt af 23602 Rdlr.; men Udgiften havde beløbet 25261 Rdlr., hvoraf kun 3000 Rdlr. var anvendte til en af den forrige Direction efterladt Gjælds Betaling, og ved Skuespillenes Ophør stod Bech, uagtet alle sine Anstrengelser for i det mindste at holde Indtægt og Udgift i Ligevægt, uden en Skilling i sin Kasse og maatte berette, at nu var Theatrets Gjæld steget til 31242 Rdlr. Dette sørgelige Resultat bevægede Revisorerne til at anmærke: „at det ved første Øiekast havde været dem ubehageligt at see det, men at de ved nøiere Undersøgelse havde bemærket, at ligesom Kassen havde havt en extraordinair Indtægt af 4500 Rdlr. ved et Laan og ved at et Qvartal af det kongelige Tilskud til Opera at foranstalte var blevet betalt, dog Operaen først skulde tage sin Begyndelse til October, saaledes havde den ogsaa til Laans Betaling og Maskeradernes Indretning havt en extraordinair Udgift af 4500 Rdlr.“ — „Vi haabe,“ vedbleve de, „at Kassens Indkomster for det kommende Aar ville blive tilrækkelige uden ny Gjælds Paadragelse, men Skulde dette, imod Forhaabning, feile, da see vi ikke hvorhen vil, dersom dette Værk uden Hjælp af et besynderligt kongeligt {{Lb|Gratuité}} skal bygge sit {{Lb|soutien}} paa Publikums foranderlige Yndest.“ — Deres Haab slog dem mærkeligt feil; men det var hos dem, som paatvang Publikum Foranderlighed, ikke hos Publikum, som modtog den, at de skulde have søgt Skylden; hidtil havde Publikum virkelig med stor Selvstændighed afviist alle de bekostelige og taabelige {{bindestreg1|For|søg}}<noinclude><references/></noinclude> 8l9do61dgz3jmp1u8z4g4hevampwcep 104 104080 394902 345138 2026-04-08T18:44:24Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 394902 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||406||}}</noinclude>{{bindestreg2|søg|Forsøg}}, man havde gjort paa at give det Afsmag for Skuespillet, som nødtes til at betale dem. {{streg|5em}} <section end=Saison20b></section> <section begin=Saison21a></section> {{centrer|'''En og tyvende Saison.'''}} <includeonly><nowiki>[</nowiki>30. September 1768 til 21. Juli 1769<nowiki>]</nowiki></includeonly> <section end=Saison21a></section> <section begin=Repertoire21a></section> 1768. 30. Sept. 26. Nanine. D. 5. Dct. 7. Grispin fem Fader. 7. - 19. Turcaret. (Gambuzzi Balletmester.) D. 12. 14. - Ti. 18. D. 19. . 21. O. 26. J. 28. D. 2. Nov. 4. 9. 7. 11. D. 16. 18. D. 23. . 25. D. 30. - 9. Seende Blinde. et po 8. Cavaleren og Damen. Tredie Gang Maskerade. 32. Den Stundesløse; 27. Forsøgte Troskab. 9. Sererie eller blind Allarm. 25. Tartuffe. 36. Forlorne Søn. 1. Den Adelmodige. 2. Den Adelmodige. 26. Tartuffe. 19. Kjærlige Forbittrelse. 6. Stedmoderen. 26. Debleren. 5. Themistokles. 28. Jndbildt Syge: 29. Doctorgraden. 16. Democrit. 14. Landsbypoeten. 58. Den Ugudelige. . 2. Dec. D. 7. F. 9. 59. Den Ugudelige. Ti. 13. Fjerde Gang Maskerade. C. 14. 15. Kjærlige Kone. F. 16. 24. Melampe. Ti. 20. Femte Gang Maskerade.. C. 21. F. 23. C. 28. F. 30. 18. Don Ranudo. 20. Crispin Lakei; 46. Merlin Dragon. 36. Maskeraden; 31. Julestuen. 25. Aftvungne Samtykke; 14. Kjærligheds Maskerade.<noinclude><references/></noinclude> 3nrpoj9uwky4m3ilv7r7eg70rcn35tj 104 104082 394921 345520 2026-04-09T07:27:23Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 394921 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||408||}}</noinclude>M. 17. Apr. 17. Lyffelige Prøve; 20. Ny Prove; 7. Tobbelte D. 19. - M. 24. - 7. 28. - D. 3. Mai. 2. 6. D. 14. Jun. D. 21. - D. 28. J. 21. Jul. Prøve. 18. Scapins Stalfestyffer; 15. Ved Verelb. fl. Ægteskab. 9. Coquetten. shad 11. Mændenes Skole; 4. Tre Friere.. .81 8 Liniedandseren Maddox giver Forestilling. Ligeledes. 10. Ellerte Juni; 22. Gjenstridige Sindelav. 37. Forlorne Son; 47. Merlin Dragen. 16. Kildereisen; 26. Aftvungne Sam inffe. . 36. Plutus.dimme at Act. og Dands. 60 <section end=Repertoire21a></section> <section begin=Saison21b></section> Til at gjøre denne Saison glimrende og indbringende havde man fornemmelig regnet paa Operaen. Allerede længe førend dens Medlemmer ankom, gik et stort Ry af deres Fortræffelighed, og for en Deel blev det virkelig retfærdiggjort. Selskabet var meget lidet, men Scalabrini havde været særdeles heldig med at faae de første Fag besatte. Det var engageret fra 1ste Octbr. til 1ste Mai for at spille comiske Operaer, dog med Forpligtelse til ogsaa at optræde „i nogle alvorlige Operaer, dersom det skulde fordres“, og bestod af Følgende med vedføiede Lønninger, indbefattet hvad der var dem accorderet til Logis, Vogn og Pynt: Mlle. Teresa {{sp|Torre}}, Primadonna, med en udmærket smuk Stemme og god Skole, men stærkere i Roulader og Cadencer, end i følelsesfuldt Foredrag: 1090 Rdlr.; Mad. Teresa Coppola {{sp|Lione}}, der i den comiske Opera sang „det alvorlige Partie“, i den alvorlige „første Mandspartie“, og vel ikke kom Mlle. Torre nær, men dog vandt meget Bifald: 914 Rdlr.; Mlle Giovanna {{sp|Lazzari}}:<noinclude><references/></noinclude> tkk8h3p08hrvkdpj2157g0tuu8hhmip 104 104083 394922 346578 2026-04-09T07:34:44Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 394922 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||409||}}</noinclude>590 Rdlr.; Tenoristen Michel Angelo {{sp|Potenza}}, der fik megen Anseelse som grundigt musikalsk dannet Sanger: 1090 Rdlr.; Francesco {{sp|Simonini}}: 715 Rdlr. og Matteo {{sp|Liverati}}: 710 Rdlr. Til anden Tenorist antoges Musted med kun 232 Rdlr., endskjøndt han maatte gjøre lige Tjeneste med enhver af de to Sidstnævnte. Medregnet Scalabrinis Gage og 150 Rdlr., som han fik i Douceur for at have gjort et saa lykkeligt Valg; 96 Rdlr. der accorderedes Lars Knudsen for at soufflere; 2354 Rdlr., som Trouppens Hidreise kostede, og „Douceurer i indkjøbte Stoffer og Nips“, kom „hvad som til Operisternes Betaling var medgaaet“ for denne Saison paa 8772 Rdlr., hvorimod der „til de danske Acteurers og Actricers samt Inspecteurs og Souffleurers Lønninger for Aaret“ kun betaltes 5165 Rdlr. Orchestret kostede 1890 Rdlr. I hvilket Forhold til Comedien Opera og Ballet medførte uvisse Udgifter, sees allerede deraf, at der for at sye og reparere Klæder udgaves i denne Saison: for Comedien 20 Rdlr., for Balletter 364 Rdlr. og for Operaen 195 Rdlr. — Til Operaen blev ei alene, ligesom i 1761 og sildigere, taget forhøiede Billetpriser, men ved Forestillinger, som ventedes at ville give godt Huus, kostede Adgangen til Amphitheatret 1 Rdlr. — Hvor meget man end havde udskreget Truppen, hvor gode dens faa Personer end vare, opnaaedes dog ikke efter den første Aften nogen Indtægt af 300 Rdlr., og dens fleste Forestillinger gaves for mindre end 200, de sidste tre endog for under 100 Rdlr. Den vigtigste Aarsag var, at det lille Personale matte frem i enhver Forestilling og havde kun et meget indskrænket Repertoire, som det ideligt heglede paa. Der gaves blot: „{{Lb|La schiava riconosciuta}}“, som gik 18 Gange; „{{Lb|Il tutore}}<noinclude><references/></noinclude> a9taw2je9crp0auj9k3ekcsunqi2jr0 104 104084 394923 346073 2026-04-09T07:36:03Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 394923 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||410||}}</noinclude>{{Lb|burlato}}“, 14 G.; „{{Lb|La sposa fedele}}“, 13 G.; og „{{Lb|Demetrio}}“, som opførtes 10 Gange, men kun gjorde liden Lykke. En anden Aarsag til at Publicum kjølnedes stærkt i sin Yndest for Italienerne laae i deres Opførsel. Uagtet man, ledet af Erfaring, i Alles Contracter udtrykkeligt havde indført den besynderlige Forpligtelse, at „de hverken paa Scenen eller i den dem anviste Loge maatte gjøre nogensomhelst Støi eller skrige, men skulde have hele deres mulige Agt paa deres Rolle, og bære al mulig Respect for Publicum, særdeles naar de stode paa Theatret for at agere, da det var dem forbudt at lee eller tale med hvem det saa matte være, der ikke havde med deres Spil at gjøre; alt under Straf af 1 Rdlr. dansk Courant for hver Gang“, tillode de sig ikke blot, midt under Spillet, at fnise, lee, hilse paa enkelte Tilskuere, og kjævles med hverandre, naar de kom ud af Musiken, men endog at gjøre spottende Grimacer og skjælde ud, naar der efter en Arie blev hysset, som ogsaa at skraale og gjøre Løier fra deres Loge under de danske Comediers Opførelse. Dette fandt vel Undskyldning hos deres Velyndere med, at det var „en italiensk Maneer, som ogsaa var brugt af Operisterne i forrige Tider“, og paa deres Forbøn blev Straffen hver Gang eftergivet, men Parterret, som fire Aar havde gjort uvant med dette Uvæsen, tog det meget ilde op og revsede det nogle Gange saaledes, at der opstod Tumult i Huset. Til Balletmester havde Scalabrini i Bologna engageret Innocenzo {{sp|Gambuzzi}}, med ialt 1050 Rdlr. for denne Saison, og til første Dandserinde Mlle. Veronica {{sp|Cocchi}}, med 960 Rdlr. Man havde paalagt ham ikke at accordere saa høie Lønninger, som hidtil var givet, dermed undskyldte han, at han havde gjort meget slettere Handel for<noinclude><references/></noinclude> 1bwe8f8l10a5ko2zlpd6ybrtmpfib9t 104 104085 394924 346074 2026-04-09T07:38:58Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 394924 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||411||}}</noinclude>Balletten end for Operaen, men hans Fjender paastode, at han, som „{{Lb|véritable italien rusé}}“, havde sørget for at Balletten ikke skulde stille Operaen i Skygge. Gambuzzi var en meget velskabt Person, men slet Balletmester og endnu slettere Dandser; imellem ham og Martin paa Hoftheatret blev ideligt anstillet Sammenligninger, der faldt ud til at han blev udtrampet og beleet. Langt bedre var Dandserinden, som, endskjøndt hun i Ynde og Tækkelighed matte vige for den tilbedte Mad. Dutillet, behagede for sin ikke ringe Færdigheds Skyld. Gambuzzi gav følgende Balletter: 30te Septbr. {{Lb|Kjærlighed, som overvinder Hexerie}}; 12te Octbr. {{Lb|Jægeren eller Landsbyphilosopherne}}; 9de Novbr. {{Lb|De i Seraillet indbragte Elskende}}; 30te Novbr. {{Lb|Gratulationsballet til Dronning Sophia Magdalenes Geburtsfest}}; 11te Jan. {{Lb|Maskinen}}; 30te Jan. {{Lb|Skibbruddet}}; 31te Marts {{Lb|Det boulevardske Kaffehuus}}; og 21de Juli (i Anledning af Dronningens Fødselsdag) {{Lb|Den af Nordenvinden nedslagne og af Vestenvinden og Flora opreiste Rose}}, om hvis profetiske Allegorie der i Januar 1772 blev vakt megen Snak. Et Par af disse Balletter voldte Kassen betydelige Udgifter til Decorationer, Maskinerie og Dragter; maadelige fandt Publikum dem alle. Skuespillet blev aldeles forsømt. „Den Ædelmodige“ var en yderst kjedsommelig, kun 3 Gange opførlig, Femactscomedie af Jfr. Biehl, som for første Gang — i 100 Rdlr. „for at have leveret to Comedier og nogle Prologer,“ — modtog noget Honorar fra Theatret. I hele den udenlandske Comedieliteratur havde man ikke vidst at finde andet end et særdeles slet Eenactsstykke til Repertoirets Forøgelse. Debutantinden var en daarlig Tilvæxt for Personalet; hun blev mange Aar ved Theatret og opnaaede<noinclude><references/></noinclude> 1rgcpbadpqcceo6b6xb2hqbz0w0r4xb 104 104086 394925 346266 2026-04-09T07:40:55Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 394925 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||412||}}</noinclude>omsider 370 Rdlr. i Gage, men fik aldrig en Rolle uden fordi man ikke havde andre til den. — Ogsaa i Aar skulde Skuepladsen, med en Nytaars-Prolog af Reerslev, gjøre sin Reverens „For Hver og Een, som den i Fjor med Gunst beæred“, men at Prologen i Jammerlighed lignede den Tilstand, som den takkede for, viser følgende moersomme Begyndelse: <poem>“Tillad vor ringe Tak, Stormægtige Mathilde! Vor Konges Elskov og den hele Nordens Ziir, Som vores Skue-Plads i Dag bestraale vilde, Ansee i Naade det, som Skue-Pladsen giir; Ach kunde vi formaae! vor Dronning at forlyste, At bringe noget frem, som vandt Din Velbehag, Hvor storlig vilde vi os frem for mange bryste, At Majestæter Selv! befordre Folkets Smag. Stormægtigste! bliv ved os Naade at forunde, Lad vore Skue-Spil Dig til en Tidsfordriv Iblandt og tjene — Tilskuerne da kunde, Saavelsom hver af os, bekomme dobbelt Liv. —“</poem> Den Mr. Mackoll Maddox, som med Udsigten til en Bifortjeneste fristede Directionen til at vanhellige Skuepladsen med Liniedands og tilhørende Bajas, hvilken „han selv, til allerstørste Forundring, meget kløgtig og adræt skal have den Ære Tilskuerne at vise“, havde, efter Contract, Tilladelse til i en Maaned to Gange om Ugen at give Præsentationer, hvorfor han skulde „salarere med ¼ af Indtægtens Overskud og en Loge til Directionen“, men da Fortjenesten var saa lille, at Kassen kun fik 31 Rdlr. ud af de to Præsentationer, lod han det blive ved dem. En anden „berømmelig Kunstmester“, Bergami Carrata, gjorde, fra Begyndelsen af Marts til Saisonnens<noinclude><references/></noinclude> a1el4fkfdrv9znkh3v1kmgbpz5aqxfy 104 104087 394926 345525 2026-04-09T07:49:11Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 394926 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||413||}}</noinclude>Slutning, baade Operaen og Comedien stort Forfang, ved i Bergs Huus at give Forestillinger af „Liniedands og Marionetter, som have været sete og berømte af kronede Hoveder“, og her gjorde en saadan Lykke, at „Stadskarosser holdt langt forbi Nissegangen op mod Høibroplads“. De 32 Mænd fandt i Regnskabet et endnu sørgeligere Resultat end forrige Aar. Det viste for {| |- |style="text-align:center"| {{sp|Den danske Comedie}} || &nbsp; &nbsp; ||style="text-align:center"| {{sp|Operaen}} |- |style="text-align:center"| 57 Forestillinger, || &nbsp; &nbsp; ||style="text-align:center"| 67 Forestillinger; |- | style="text-align:center" colspan=3| med Indtægt: |- | style="text-align:center"| 6855 Rdlr.; || &nbsp; &nbsp; || style="text-align:center"| 11,349 Rdl.; |- | style="text-align:center" colspan=3| hver Forestilling i Gjennemsnit: |- |style="text-align:center"| 120 Rdlr. 1 Mk. 10 Sk.; || &nbsp; &nbsp; || style="text-align:center"| 169 Rdlr. 2 Mk. 10 Sk.; |- | style="text-align:center" colspan=3| den bedste Indtægt: |- | style="text-align:center"| 13 Febr.: 263 Rdlr. 3 Mk.; || &nbsp; &nbsp; ||style="text-align:center"| 3 Oct. 316 Rdlr. 3 Mk. |- | style="text-align:center" colspan=3| den sletteste Indtægt: |- |style="text-align:center"|24. Apr. 48 Rdlr.; || &nbsp; &nbsp; ||style="text-align:center"| 29. Apr. 87 Rdlr. 3 Mk. |} Med Indtægten for Maskeraderne: 2422 Rdlr., et Laan paa 2000 Rdlr. og de 8000 Rdlr. kongeligt Tilskud var Total-Indtægten 31,627 Rdlr., men Udgiften beløb 35,475 Rdlr. — deraf til Maskeraderne 1523 Rdlr., — og Gjælden 35,604 Rdlr.; — 4362 Rdlr. mere end ved sidste Regnskabs Afslutning! Allerede inden Saisonnen var endt havde Bechs Colleger i Borgerrepræsentationen spurgt ham, om det var sandt, hvad der ymtedes om: at Spectakelkassen var i saa Maade belemret med Skyld til Kræmmere, Haandværksfolk og Andre, at der ei alene intet var at vente om Gjælds Betaling, men samme vilde med flere Tusinder blive formeret; og paa hans Bekræftelse udbrød en frygtelig Storm,<noinclude><references/></noinclude> nxkc0kkjh48cg5cory2l8w4313jzn90 104 104088 394927 346355 2026-04-09T07:55:06Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 394927 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||414||}}</noinclude>som især vendte sig imod v. d. Lühe. Man bebreidede ham: at han, uagtet Erfaring noksom maatte fraraade det, havde, for at være Hoffet tilgedan, rakt Haanden til at bebyrde Theatret med den ruineuse Opera; at han, istedetfor de 8000 Rdlr., der alene til Operaen var givet Staden Haab om, og som Kongen virkeligen havde været tilsinds at tilstaae, havde ladet Staden afspise med denne Sum til begge Spectakler, hvilke han dog vidste, ikke dermed kunde holdes; og at det var hans Skyld naar der, for at gjøre Hoffet tilpas, ruttedes med Penge til Italienerne, medens den danske Comedie var i største Nød og plat ud truedes med Forfald og Ruin. Derhos lode de ham vide, at ifald han ikke var mægtig at udvirke saadanne Conditioner, at Stadens Kasse turde holde de to Spectakler uden med hvert Aar at komme dybere i en Gjæld, som man nu vel saae, at der ganske ikke kunde limiteres af nogen {{Lb|raisonnable}} Plan, da skulde de 32 Mænd alle tilsammen heller forlade deres {{Lb|station}}, end consentere, at der af Skatter og Afgifter fremdeles contribueredes til et saa dispendeuse Værks Fortsættelse. — Denne alvorlige Tiltale satte v. d. Lühe saaledes i Bevægelse, at han tog Mod til sig og personlig forestillede Kongen, hvem hans Svoger Holck og Over-Hofmarskallen Grev Moltke havde stemt gunstig for Sagen, at „Comediens Omstændigheder vare, sær formedelst den {{Lb|comique}} Opera, som Hans Majestæt, Hoffet og alle Folk af Qvalitet til stor Fornøielse, allernaadigst havde ladet indforskrive, tournerede til saa yderlig {{Lb|desperation}}, at den ei, uden en besynderlig {{Lb|offerte}} af kongelig Majestæts {{Lb|grace}} og {{Lb|magnanimitet}} længer kunde bestaae“. Kongen bevilgede nu af sin Kasse, „til Skuespillenes Underhold“, for et Aar, fra 1ste Mai 1769, 13,000 Rdlr., hvormed<noinclude><references/></noinclude> r5w5oyklkcqwg9q9ycn3rs1j5cahh4c 104 104089 394928 346173 2026-04-09T07:59:31Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 394928 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||415||}}</noinclude>ikke allene v. d. Lühe, men de 32 Mænd troede sig sikrede imod i det mindste Gjældens Forøgelse; ja han var saa sjeleglad over dette glimrende Udfald, at han, ved at underrette Meddirecteurerne derom, udbrød: „{{Lb|Eh bien, Messieurs!}} nu troer jeg, at vor Comedie kan passere for et ret kongeligt funderet Værk!“ og strax lod for Theatret stikke et stort Signet, — det første — som skulde bruges fra 1ste Mai og hvori der stod: {{centrer|{{Lb|<poem>Det kongelige Danske Comedie Husses Seigl.</poem>}}}} {{streg|5em}} <section end=Saison21b></section> <section begin=Saison22a></section> {{centrer|'''To og tyvende Saison.'''}} <includeonly><nowiki>[</nowiki>2. October 1769 til 22. Mai 1770<nowiki>]</nowiki></includeonly> <section end=Saison22a></section> <section begin=Repertoire22a></section> 16. Kjærlige Kone. 21. Grispin Lakei (Buurman Ald's sidste Roue); 8. Fruentimmerhaderen. 1769. M. 2. Oct. 16. Listige Eufe.. F. 6. M. 9. - - F. 13. M. 16. . 20. F. 27. M. 30. 11. Loddet i Lotteriet. 188 9. Kjærlige Mand. 11. Knurvorne Doctor; 5. Tre Friere. 14. Beleide; 4. Kjærlighede liftige Paafund. 5. Kjærligheds listige Baajund; 23. Gjenstridige Sindelav. F. 3. Nov. 25. Sonnette Ambition; 16. Ufermodenlige Hjem- M. 6. - F. 10. - M. 13. - fomst. Thus 1. Det uovervindelige Had; 27. Hver Mands Ven. 2. Uovervindelige Had; 10. Arabiske Pulver. 15. Ferliebtes Galenskaber; 32. Trungne Giftermaal.<noinclude><references/></noinclude> fvx19f25dru4aqgrjeru939iss2w12c 104 104091 394929 344692 2026-04-09T09:30:05Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 394929 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||417||}}</noinclude>M. 12. Feb. 61. Den Ugudelige. To. 15. 38. Forlorne Sen. M. 19. 27. Nanine; 48. Merlin Dragon. Ti. 20. To. 22. M. 26. Syttende Gang Maskerade. 27. Tartuffe. 22. Barselstuen. To. 1. Marts. 20. Kjærlige Forbittreffe; 6. Coquette Ente. M. 5. 9. Henrik den Fjerdes Jagt. 10. Henrik den Fjerdes Jagt. 27. Dobleren. To. 8. M. 12. To. 15. 6. Merope. M. 19. Ti. 20. To. 22. D. 26. D. 28. To. 29. M. 2. Apr. Zo. 5. To. 19. M. 23. Ti. 24. To. 26. M. 30. Ti. 15. Mai. Ti. 22. 14. Bernilles forte Frøkenstand; 7. Tre Friere. Attende Gang Maskerade. 16. Forklædte Doctor; 18. Didrif Menschenstræt. 15. Lykkelige Stibbrud; 15. Kjærligheds Maskerade. 27. Hommette Ambition; 28. Aftrungne Samtykke. 17. Democrit. 12. Bantfatte Bondedreng; 21. Ny Prøve. 18. Giste Philosoph. 3. Den Adelmodige. 10. Hererie eller blind Allarm. Nittende Gang Maskerade. 11. Henrik den Fjerdes Jagt. Gambuzzi ajgaaet.) - (Balletmester 7. Coquette Ente; 28. Hver Mands Ven; 30. Myndlingen (Mad. Lindwig spillede i de to første Stykker, s. Flaminia og Dovaminta, sidste Gang); f. Acteurerne. Tyvende Gang Maskerade. En og tyvende Gang Maskerade. <section end=Repertoire22a></section> <section begin=Saison22b></section> Alle Italienerne vare blevne engagerede paa ny for denne Saison, men havde forlangt et anseligt Tillæg, hvilket man, fornøiet over det kongelige Tilskuds betydelige Forøgelse, som de paastode at være bevilget for deres Skyld, og i Betragtning af, at man da ikke igjen skulde<noinclude><references/></noinclude> 66j3tvhgfw7li19r3iujhvkxtrv6dfx