Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.23 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 59663 394958 386997 2026-04-09T19:01:32Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394958 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1710.{{Afstand|3em}} 248||}}</noinclude>Politie-Anordn. f. Bergen IP. 25. 24 Jan. lerede Baadsfolk, Præsidenten i Bergen (hver efter fin Chata Denne Jnrur er egiaa indfert i Tronbiem, i golie Reset. 23 Sept. 1763 til Bice Statbolderen i Dorge, hvorved det (for at forekomme Dispece ang. Politie Balenet cg paa det enbeer, faarel Pelitic-Commi fienen fom Voliticmeteren, fan viice hvorvidt deres Embede og Forre:ninger sig heridi bor traite) er befalet: at det i penicende til Jo litiens Administration i Tronhiem paa lige Maaie, og for saavidt det der kunde finde Sted, fal ferboldes, fem udi Bergen til boilfen Ende Bices Statholderen tilfendes Gienparter af Pet. Jiste. for Bergen 9 Dec. 1746, samt Rescr. 22 Dec. 747 (til de Tifferordnede i Bergens Politie.Net, bosved bem betales abige Poster fer at bamme be imels Iem Politie Commisfionen og Politicmefter fant Pe litie-Mctor oefowne Misforßaaelfer) og 17 Jan. 1749 (til Stiftamtmanden i Bergen, at tilbelbe Manie raten fammekeds under vedberfia Straf, efter ber res Embeds Tligt og Politicmekerens Infrur, at bevise ham den fornødne Assistance i hans Embeds Levlice Forretninger); Hvilke Starbolberen baver Politie Commissionen i Trenbiem at tilstille og dem berbes tilkienbegive: at mebbele Politiemefteren til fin Efterretning en rigtig udfkrift deraf, samt at be bave at fee berben, at Indretningen med Teles tie Basenet og sammes Administration der paa Stes det (for faavidt ellers en eller anden forefindende færdeles Beskaffenhed derudi ikke fulde udfordre HO- gcn Roranbring) fan Fee paa famme aade, fem for Bergen er fastiat: boerbes deu al berndes Tes litiemefteren i Erontiem, at han nu eg i Serknitte gen, indtil Politiet der paa Stedet kan blive fat i god Gfif og Drift, feger at bringe det dermed i fin Riatiabed paa den moderatene og lemfældigke Maade, som mueliat fee fan, og at han især maae tage fia vare for at være negen hinderlig i at ernære fie paa hvad lovlig Maade de best veed og kan, saalange det ikke ftrider imod Lov og Frr. eller og imod andres Privilegier, sem tale derpaa; doa at derved ei skal forstaaes neaen Frihed for bam til at befrie eller moderere Straffen og Bederne for dem, som sig med de Kgl. Anordninger forsee. Tillige befales, at ligesom det i havn, Christiania ca Ber gen er anordnet, at Volitie-Commissionen skal tols des en vis Dag om ugen, fal det ligeledes fee i Erenbiem, beg at den itfun ber Pal beldes paa en<noinclude><references/></noinclude> d67f52jnzf5a66po4f8lt6w3xjxaep4 395051 394958 2026-04-09T19:28:03Z MGA73bot 792 Finder fastiat-varianter 395051 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1710.{{Afstand|3em}} 248||}}</noinclude>Politie-Anordn. f. Bergen IP. 25. 24 Jan. lerede Baadsfolk, Præsidenten i Bergen (hver efter fin Chata Denne Jnrur er egiaa indfert i Tronbiem, i golie Reset. 23 Sept. 1763 til Bice Statbolderen i Dorge, hvorved det (for at forekomme Dispece ang. Politie Balenet cg paa det enbeer, faarel Pelitic-Commi fienen fom Voliticmeteren, fan viice hvorvidt deres Embede og Forre:ninger sig heridi bor traite) er befalet: at det i penicende til Jo litiens Administration i Tronhiem paa lige Maaie, og for saavidt det der kunde finde Sted, fal ferboldes, fem udi Bergen til boilfen Ende Bices Statholderen tilfendes Gienparter af Pet. Jiste. for Bergen 9 Dec. 1746, samt Rescr. 22 Dec. 747 (til de Tifferordnede i Bergens Politie.Net, bosved bem betales abige Poster fer at bamme be imels Iem Politie Commisfionen og Politicmefter fant Pe litie-Mctor oefowne Misforßaaelfer) og 17 Jan. 1749 (til Stiftamtmanden i Bergen, at tilbelbe Manie raten fammekeds under vedberfia Straf, efter ber res Embeds Tligt og Politicmekerens Infrur, at bevise ham den fornødne Assistance i hans Embeds Levlice Forretninger); Hvilke Starbolberen baver Politie Commissionen i Trenbiem at tilstille og dem berbes tilkienbegive: at mebbele Politiemefteren til fin Efterretning en rigtig udfkrift deraf, samt at be bave at fee berben, at Indretningen med Teles tie Basenet og sammes Administration der paa Stes det (for faavidt ellers en eller anden forefindende færdeles Beskaffenhed derudi ikke fulde udfordre HO- gcn Roranbring) fan Fee paa famme aade, fem for Bergen er fastsat: boerbes deu al berndes Tes litiemefteren i Erontiem, at han nu eg i Serknitte gen, indtil Politiet der paa Stedet kan blive fat i god Gfif og Drift, feger at bringe det dermed i fin Riatiabed paa den moderatene og lemfældigke Maade, som mueliat fee fan, og at han især maae tage fia vare for at være negen hinderlig i at ernære fie paa hvad lovlig Maade de best veed og kan, saalange det ikke ftrider imod Lov og Frr. eller og imod andres Privilegier, sem tale derpaa; doa at derved ei skal forstaaes neaen Frihed for bam til at befrie eller moderere Straffen og Bederne for dem, som sig med de Kgl. Anordninger forsee. Tillige befales, at ligesom det i havn, Christiania ca Ber gen er anordnet, at Volitie-Commissionen skal tols des en vis Dag om ugen, fal det ligeledes fee i Erenbiem, beg at den itfun ber Pal beldes paa en<noinclude><references/></noinclude> 5hcdwx5ltaxhb6s2zf8k633g4ygmhtp 104 60384 394957 392409 2026-04-09T19:01:29Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394957 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.||381}}</noinclude>Anordn. for Kgl. Betiente c. 6-7 §. de noget og af Stiftamtmanden udnævnes, een til Anflager og den 31 Jul. anden til Delinqventens Forsvar, hvilke derfor ei skal nyalarium eller videre enten for Vognleie eller Taring, end af Stiftamtmanden med Kgl. Approbation fastsættes; med mindre Delinqventen er faa formuende, at han kan selv betale Processens Omkostninger, da det er billigt, at Procuratorerne ogsaa faae deres image belon net (*). 7.) fulde nogen af disse Fiscaler opdage nogen vitterlig Overtrædelse eller utilborlig Sorsoms melse hos negen af de Kgl. Betientere, geißlige eller verdslige, hvad Bestilling de end betiene, som siden ved lovlig Undersøgning befindes rigtig, skal den Skyldige for: I uden (*) Dette er neiere bestemt ved Rescr. 9 Oct. 1739 til Stiftamtmændene i Danmark, bvorved befales: 1.) Fr. 31 Jul. 1739. 65 Pal saaledes forstaaes, at naar de til Delinquenters Tiltale og Forivar anoronede Procurato res foraarfages at giore Reiser paa Landet, skal demisaa Maade alene, men ellers ikke, tillægges til Sortæring for en halv Dag 1 Wit, eg for en Dag og Nat 2 Mit, bvils fet ligesom andre Delinquent Cmfotninger af lignes paa Amtet eller Stiftet; hvormed de fal lade sig note, uden at prætendere noget videre til Salarium eller Tæring, med mindre Delinquenten er faa formuende, at han kan selv betale Proceffens Omioftninger, da Kongen finder det billigt, at Procuratorerne ogsaa faae deres Image belønnet. 2.) Med Procuratorernes Fordring. skab i berørte Tilfælde skal det fo blive ved Kgl. Befas ling 5 Jun. 1739, saa at Stiftamtmanden, uden derpaa at indhente videre Sel. Approbation, fastiætter en vis og billig Taxt, hvad af Milen for hver Vogn skal gives. (See Fr. 13 Jan. 1747.55). 3.) Ang. Actor og Forsvar skal saaledes ferholdes, at Amtmandene i Delinquent Sager, som i ingen Maade findes difficile, selv beskikke en god mand i Segnet, Herredet eller Birket til Des linqventens Forsvar, naar ingen anden end fraværende Procuratores ellers dertil kunde baves; Ligesom og be. treffende den, som skal være actor, i Henseende til der vel fielden falde Sager for, som io ere af den Beskaffen hed, at det tilfalder Regiment rivere eller Forvaltere paa Embeds Wegne, samt Ridefogderne ved Proprietairs og andre Godser, samme at udføre, det derved skal have fit Forblivende. Cfr. og Rescr. 2 Dec. 1740 29 23 Sebe. 1748.<noinclude><references/></noinclude> 2xyqboxlri9we66z7f5nxoj4lpq0feg 104 61021 395066 382187 2026-04-09T19:31:13Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395066 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1753.{{Afstand|3em}} 346||}}</noinclude>Fr.om Fiskerierne Nordenf. 11 C. 7-8 §. 12 Sept. i Loren prioriterede, med mindre nogen af Almuen vil den bekomne Credit i rede Penge betale. De Fiskende mane ikke optage af Nodterne mere Sild, end de selv eller de, som den fersk Eisbe, fan strax og beqvemmeligen falte og virke, eller og, om det er inden de 3 og 6 Miles Distance, den da ufortøvet fan fares til nærmeste Kiøbsted, saasom det ingenlunde tillades, at Sild og Fisk i Dynger paa Landet mane opfastes til Forraadnelse; heller ikke maae den efter 4 § faa længe holdes i Nodten, at den creperer, thi naar ben ikke beqvemmelig kan faltes on virkes, er det bedre at den bliver i Søen, end til ins gen Nytte optages og bedærves, hvormed alle Betiente paa Landet, og især Fogder og Lensmandene, skal have noie Indseende, og paaagte, at de, som saa uforsvarlig med Guds Velsignelse omganes, uden Persons Anseelse vebbarligen blive straffede i Liighed af de i denne Fr. an forte Forseelser og den derfor dicterede Wulct. 8.) Silden skal strax i Ferftningen gives fit fulde og tilbør lige Salt, Tønderne være i behørig Stand og tet tilflaacs, at Silden kan beholde sin første Blodlage og til Kiøbmandsgods være tienlig, og maae ingen Sild, hvad Elags det er, sprenges, eller sprengt til Kiøbstæderne indføres, meget mindre paa nogen Maade i Handelen bruges og udskibes, uagtet den siden enten i Kiøbstæderne eller paa landet med mere Salt er bleven forfonet. Hvo herimod handler, skal med lige saadan Straf og Erecu tion ansees, som i 5 og 6 § om fersk Sild med Aadt i, samt om ankommen Sild er befalet; til hvilken Ende Under Sistevragerne og Veierne ved Tiende-Bryggen og Oplosningen skal have neie Indseende med den Sild, som i Bergens Stift er faltet og i Fustager indføres, fame Tønderne opslaae, og naar de deri befinde Sild, som ikkun er sprengt, skal de strax angive det for Politiemesteren, at han dens Udførsel til udkastelse paa Eie rens<noinclude><references/></noinclude> 1azsf19jl9jii8pur9o0mmj1vm4j76l 104 61369 395067 380930 2026-04-09T19:31:18Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395067 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1762.{{Afstand|3em}} 694||}}</noinclude>Fr. om Tyverie p. Slottene. 6 Aug. arbeide i Jern sin livstid; men er det 10 Rdlr eller der over, da have han sit Liv i Galgen forbrudt. 27 Aug. I Sept. Von. wegen künftiger Einrichtung und Verwal tung der Juftig in dem vormals fürstlichen plonischen Antheil am Herz. Holstein. p. 147. Naadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 27 Aug.) Om Haandværks-Laugene i Khavn, hvad Omkostningerne ere at komme i Laugene, og hvad Prove eller Svendestykke der skal forfærdiges, med vis bere. P. 171. Kongen har approberet en (i Pl. selv indrykket) Tabel, hvorved Tabellen i Pl. 3 Mart. 1756 forans dres og deels ophæves, deels modereres (*). Tillige bes fales følgende: 1.) Til en general Regel for samtlige Laugene fast sættes, at der efter Sr. 6 Maj. 1682 (10 S) skal beta les for en Læredrengs Indskrivning 4 Mk og for hans Udskrivning til Svend ligeledes 4 Mk, samt at en Svend, for at blive indskreven at staae sit Mester-Aar, skal betale i Rdlr; men naar Mestersvends-Haret er forbi, da intet at betales for Udskrivningen. 2.) Den Betaling, som i 7de Rubrik af den ved Pl. 3 Mart. 1756 publicerede Tabel er anført for Laugs: Samlins ger, bør være afskaffet og Svendene ei dermed bebyrdes, enten naar de begiere Samling for at ind- og udskrives paa Mester-Nar, eller for at giøre Mesterstykke. maae Oldermandene oppebære denne hidtil sædvanlige Bea taling for deres Umage og Tids Sinkelse, naar nogen Mester eller Svend begierer Lauget samlet i Stridigheds og Uenigheds Tilfælde, som ved Laugets Mediation soges at faae afgiorte. Ligeledes fritages og de unge Me- Dog stere (*) Cfr. R. 22 Jun. 1767 og 10 Maj. 1780.<noinclude><references/></noinclude> 26k3mk746nalr1pc4349kfdodgx6zgk 104 63145 395069 394164 2026-04-09T19:31:29Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395069 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.{{Afstand|3em}} 470||}}</noinclude>Instr. for Natte - Vægterne 5-9 §. 24 Jun. (†) Instruction for Natte Vægterne i Khavn (udstedt af Magistraten *). 5 §) Vægterne al med Flid, Aarvaagenhed og druelighed tage vare paa deres Poster, fra den Tid de samme antræde, som er hver Aften præcise ved. følgende Tider: I Jan. og Febr. Maaned Kl. 7; Mart. 8; Apr. 9; Maj., Jun. og Jul. 10; Aug. 9; Sept. og Oct. 8; Nov. og Dec. 7; og indtil om morgenen, nemlig i Jan., Febr., Nov. og Dec. til kl. er flagen 7; Mart. og Oct. til kl. 6; og Apr., Maj., Jun., Jul., Aug. og Sept. til kl. er slagen 5; og bliver da deres Raab saaledes: for Jan., Febr., Nov. og Dec. forste Raab kl. 8, og sidste Kl. 5; Mart., Sept. og Oct. første Raab kl. 9 og sidste Kl. 4; Apr. og Aug. første Raab kl. 10 og sidste Kl. 3; Maj., Jun. og Jul. første Raab kl. 11 og sidste Kl. 2. 8.) Vægterne anbefales hermed alvorligen, at de med Bes Redenhed begegne alle Folk, og med Gode styre til rette og forhindre Klammerie, werd og Tyverie af yderste Evne, og ikke, uden de personlig anfaldes, nogen med hug og Slag begegne; og udi saadanne eller andre Tilfælde skal Vægterne komme hverandre til Hielp og ufortøvet løbe til, hvor Vægter-Floiten eller Anskrig høres og de pankaldes, og da hinanden uden Falskhed bistace og de fyldige i Arrest føre. 9.) De skal raabe hvert Time Slag, efter den i 5 § fasta satte Tid, de sædvanlige Vers, saa og hvad Vinden er, og desuden flittig gaae deres Post igiennem samt opholde sig midt paa Posten, for at paaagte om l debrand, Mord, Tyverie eller anden Uleilighed skulde fores (*) Disse de Instructioner ere, tilligemed Vægter Pos sternes nye Inddeling ikhavn samt Vægternes Watte. Sang, paa Magistratens Foranstaltning udgivne, Shavn 1784. 800.<noinclude><references/></noinclude> aj6yw7tc32ljfsdvtojufsgy406xvv6 104 63314 395068 291121 2026-04-09T19:31:24Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395068 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 30||}}</noinclude>Fr. om Executores Teftamenti 2-4 §. 29 Apr. Befaling, som Skifte. Commissarier, eller overles vere Tvistighedernes Paakiendelse til den ordents lige Skifte Ret, dog at Executorerne herved intet afgaaer i det, som Testamentet dem tilgode har faste fat. 3.) Behandle Erecutorerne, som ei tillige ere Sfifte Commissarier, Testamentets Execution anders ledes, end Arvinger og Creditorer ere fornøiede med, da have Vedkommende Magt til saadan deres forrets ning for vedkommende Net at paaanke, eller og at giore Ansøgning om Commissarier, samme at paas kiende, dog at det i alle Maader skal forblive ved det confirmerede Testamente og Testaters Villie. 4.) De, som Kongen har forundt facultatem teftandi, fan vel i deres derefter forfattede Testamente indsætte Executorer, men disse have aldeles ingen Jurisdiction; men, naar Teftators Billie er, at de tillige skal være Skifte Commissarier, skal han derom sin Ansøgning indgive; saa kan og Erecutorerne selv i fornødent Til fælde derom anholde, hvilket Kongen ikke, uden syn derlig Aarsag, vil nægte. 2 Maj. 4 Maj. 13 Maj. Wiederholte Vorschrift für die Partheyen und Advocaten bey den Holsteinischen Landgerichten: Daß und wie sie zur Verhandlung der Rechtssachen sich parat halten sollen. P. 249. Pat. wodurch die Eröfnung eines neuen inns ländischen Canals bekannt gemacht, und die Durche fahrt auf selbigen für einheimische und fremde Flage gen näher bestimmet wird. (Cfr. Pat. 13 Jun. 1792). P. 37. Fr. ang. et vist Antal Recruter til de gevorbne Regimenter, som Jorde Godserne i Dans mark skal afgive. (Saasom Kongen til Hans Landes destobedre Forsvar har besluttet at sætte de gevorbne Regis<noinclude><references/></noinclude> 0g4tm4z0kz74d8q9s7jrwl8tq3th92a 104 64162 395003 335881 2026-04-09T19:11:37Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395003 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 380||}}</noinclude>P1. om Liigbæringen i Khavn 15-17 §. 24 Maj. sen liggende Studerende ere blevne bortbragte, enten for 1 Jun. en modereret eller aldelesingen Betaling, skal herefter paa samme Maade af Liigbærerne bortbringes. 16.) Tvende Dage for Litgbegiængelsen sal Liigbærerne be stilles, ved en skriftlig Anmeldelse, hos Formanden; og Dagen derpaa, som er Dagen for Liigbegiængelsen, efterat Formanden med Vedkommende er bleven eenig om Bærernes Antal, skal Berepengene, ligeledes ved en riftlig Note, betales til Kassereren, og maae i Liigs huset ingen Penge betales til Baærerne, ei heller gives dem der nogen Frokost. Baade Formandens og Kasse rerens Navn og Boepæl skal offentlig bekiendtgiores. 17.) Ved de af Regentsen med visse Laug sluttede Con tracter, hvorefter disse selv kan bortbringe deres Liig, imod at betale til Regentsen den derfor fastsatte Gor giørelse, skal det fremdeles have fit Forblivende. Endelig har Kongen, i Anledning af denne Foran dring med Liigbæringen, ved Resol. 13 Maj 1791 fast sat: at den sædvanlige Begravelses Tid fra kl. 11 til 12 om Formid. skal forlænges fra RI. 10 til 1 om Eftermiddagen, dog at Liigbærer-Lauget, naar Gudstie nesten og Ministerial-Forretninger indfalde, skal rette fig efter Præsterne. R. Kammer Pl. hvorved nogle Poster ang. Handelen paa Island nærmere bestemmes. p. 84. Notere bestemt ved Pl. 23 Apr. 1793. Gr. Da de Handlende paa Island for endeel have mistydet nogle Steber saavel i Sr., angaaende den is landske Handel og Skibsfart, 13 Jun. 1787, som i ane dre hertil henhørende Anordninger, tvertimod disse Fres Hensigt, saa har Kongen ved Resol. 30 Maj givet disse Steder en mere bestemt Fortolkning, som vedkommende Amts Øvrighed i msdende Tilfælde kan rette sig efter, til<noinclude><references/></noinclude> 824v3ugmtzqmikj6ex8a7ahb1t1bkdm 104 64953 395013 394197 2026-04-09T19:17:08Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395013 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 216||}}</noinclude>27 Mart, 4 Apr. 8 Apr. Pl. ang. uaffordrede Livrenter.] 'Alle Interessenter i forbenævnte 2de Livrente: Societes ter, som enten allerede have ladet eller i Fremtiden befindes at lade deres Livrenter fem Aar efter hinanden henstaae uafs fordrede i Kassen, skal af General Postomtet i Adresses Kontoirets Efterretninger, de Berlingske Tidender og den Altonaiske Mercur, 3 Gange med Aar og Dags Var. sel fra sidste Bekiendtgiørelses Dato af at regne, perem torisk indkaldes til at hæve samme; og i Fald de ikke inden bemeldte Lids Forløb dertil melde dem, da skal de ansees, som bortdøde, og udslettes af Societeterne, same de af deres eiende Portioner forfaldne, og derefter videre forfaldende, Livrenter uddeles blant de øvrige Interess senter i den eller de Claffer, hvori de ere indtegnede. Dernast befales og, efter General Postamtets derom giorte Forslag, at Arvingerne efter afdøde Interes senter i bemeldte Livrente:Societeter, som ikke have ladet de, fra den sidst hævede Livrente Termin og til ens Hver Interessents Dødsdag, forfaldne Livrenter af fordre, skal af samme, paa den Maade, som foran er ommeldt, med Alar og Dags Varsel indkaldes til at Have disse Livrenter; og at alt, hvad af disse Restancer ikke inden benævnte Tids Forløb er affordret, sal hiem falde de Fonds, hvoraf de i sin Tid have været anviste. Disse her anordnede Indkaldelser skal have samme vir kende og udelukkende Kraft, som om de vare foranstals tede ved sædvanlige Proclamatis, laste for Netterne. Kanzeley-Patent, zur Einschränkung der Forme lichkeiten in Pråclusions:fällen, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona u. Ranzau. P. 44. R. Kammer Pl. (Resol. 5 Apr.) at den ved Instructionen, for de til Hoveriets Bestemmelse i Dan mark anordnede Commiffarier, 5 Jun. 1795. 32 § fast. satte Tid, fra hvilken Hoveriet efter den nye Bestem melse skulde tage fin Begyndelse, er udsat til 1 Maj 1798<noinclude><references/></noinclude> 85d8mzsz9im5bgwtf5ymieb0hiaq0x1 104 65488 395070 386594 2026-04-09T19:31:49Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395070 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 750||}}</noinclude>Regl, om Sneefastn. i Dmk. 1-3 §. 20 Dec. gen, ikke allevegne hensigtsmæssigen og betimeligen ere blevne anvendte; hvoraf følgen har været, at det usæds vanlig stærke Sneefog, der indtraf i bemeldte Vinter, saaledes opfyldte og fordærvede Veiene, at de Reisende vare, paa mange Steder, udsatte for Livsfare; saa at bet har været fornødent, at anvende overordentlige For anstalminger og betydelige Omkostninger, for at giøre bet mueligt for de Veifarende, at komme frem. Mid Hensyn til at afværge saadan Uleilighed i Fremtiden, og paa det at Færselen, den hele Vinter igiennem, med Sikkerhed skal kunne vedligeholdes og være ubehindret, saavel for Posterne, som de Reisende, blive, i Overeensstemmelse med General Bei Kommissionens derom indkom ne Forestilling og Forslage, følgende Forholdsregler hers ved fastsatte: A.) Om Deeltagelse i Arbeidet og dets Indde: Ting. 1.) Sneekastningen kan ikke henregnes til det sædvanlige Vei: Arbeide, men er en Forpligtelse, der, til det Almindeliges og fælles Nytte, paaligger ens Hver Gaard og Huus Beboer, som grændser til Veien, i den, ved denne Anordnings 2 og 5 S, bestemte Fra stand, uden Forskiel af Jurisdiktion, og uben Hensyn til den Repartition, hvorefter Veien ellers er inddeelt, til bestandig Vedligeholdelse. 2.) Da dette Ar beide uopholdeligen bør gieres, soafnart Sneen falder, og samme desuden forefalder paa en Aarets Tid, i hvil ken de forte Dage, og Vanskeligheden i at komme frem igiennem Sneen, giør det umuligt for de langt fralige gende Beboere, at udføre det saa haftigen, som Nedven digheden udfordrer; saa bsr (saalænge det i 5 S omtalte Tilfælde ikke indtræffer) Miil i lige Linie fra Veiers vare den længste Frastand til Inddelingen. 3.) Alle Gaard og Huus: Beboere, der ikke boe længere, end Miil, fra Veien, henlægges, uden lindtagelse, tif Disse<noinclude><references/></noinclude> 5ls7wkrogmsk6mu3dd6unw7gayjykf4 104 65681 395012 329421 2026-04-09T19:17:03Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395012 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.||143}}</noinclude>Sportel Fr. f. Dmt. II Afd. II-III Cap. For hver af de følgende Dage, Forretningen vaver, 19 Dec. Betales Retten det halve af foranførte Gebyrer. Til hver af mændene, som bivaane Forretningen, betales 32 Sk. for hver Dag, Forretningen varer. 161.) Maar der under een og samme Forretning reqvireres Execution baade i rörligt Gods og i faste Eiendomme, da betales Metten, ligesom for Execution i urørligt Gods, efter Summens Størrelse, men da ins set for Execution i det rørlige. 62.) Execution, for resterende Kgl. Skatter, bes tales efter Fr. 30 Jan. 1793; Men naar virkelig Execution feer, da betales for saadan Forretning, som for Executions Forretning efter Dom, i Forhold til den Sum, for hvilken Executionen skeer. 163.) For en Forretning til at bestemme yderste Formue, i Følge Fr. 6 Dec. 1743, betales til Metten Gebyrer, ligesom for en Seqveftrations Forretning. 164.) Gebyrerne erlegges af Reqvirenten paa den Tid, han indleverer Reqvifition om Forretningen. I øvrige tiener der til Regel, som i 147 § er bestemt. E165) For at overvære Syns og Besigtelsess Forretninger, betales til Retten for hver Dag, For setningen varer, 2 Rdlr. 166.) For Fogdens Forretninger, i offentlige og befalede Sager, betales intet; Eiheller for Besigtels fer over fundne dode Mennesker. 167.) For Hovedlods: Forretninger betales, liges fom for en Stifteforretning, efter de Regler, som i det Folgende bestemmes, angaaende Stifter. 2010 168.) For Beskrivelse af alle foranførte til Foged Embedet henhørende Forretninger, naar saadan Beskris velse forlanges, betales Skriver. Salarium efter de Bestemmelser som findes anførte i dette Reglem. I Afd. 1 Cap. 2 Art. Litr. B. 169.) For at overvære Syns og Taxations. Forretninger, som foretages, i følge Fr. 8 Jun. 1787. 21 §. betales til Retten efter foranførte Lovsteds Bec stemmelse, samt frie Befordring til og fra Stedet. p III Lap.) Landsdommerne, dola med 170.) For Executions Forretninger, som iværk fattes af Landsdommerne eller Ridemænd, ifølge Sr. 4 Mart. 1690, betales til Landsdommerne eller Ridemændenes hver 8 Solr, for hver Dag Forretningen varer,<noinclude><references/></noinclude> clolxha2py9cvv630f0jorfetmke826 104 66077 394965 368445 2026-04-09T19:03:59Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394965 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|540|Alphab. Register over Frr. f. 1802.|}}</noinclude>540 Tractater og de i Anledning deraf føiede Soran ftaltninger. 1801. Oct. (†) Kongen af Danmarks Tiltrædelfes. Act til den mellem Rusland og England fluttede Convention og Separat Artiffer Jun. 1801 samt Tillægs Art. Oct. 1801 (XIII Deel p. 361). Tyverie. 1802. 8 Nov. 1. ang. en Befonning for Opdageren af mislig Handling med Transit: Gods, som forsendes over Eybef og Kiel til Khavn. Veie. 1802. 20 Febr. Pl. ang. Nepartitionen af de af den gl. Kasse til Arbeide paa Hovedlandeveienes nye Anlæg i Dmk forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1800. 15 Oct. Pl., hvorved Fr. 13 Dec. 1793. 26 § i Henseen. de til den, alle privilegerede Jordegodfers Eiere i Dmk paalagte, Pligt, at bidrage til det offentlige Beiarbeide, udstrækkes til Norge Vestindien og Guinea. 1802. 1 Oct. Fr. ang. en Afgift af faste Eiendomme og sammes Production m. v. paa de danske vestindiske Øer.<noinclude><references/></noinclude> p9m9gcel7bqkz87hvy50516tlislvbl 104 67139 394966 295200 2026-04-09T19:04:04Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394966 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.{{Afstand|3em}} 842||}}</noinclude>Fr. om Landeværnets Ophav. 3-7 §. 15 Febr. ner lette Tropper, og ro Compagnier Artillerie; hvil ke Batailloner og Compagnier, paa den Maade, som i dens ne Anordning foreskrives, blive at complettere og recrutere. 3.) Af forommeldte 19 Batailloner Infanterie, flal tven de forbindes med ethvert af de 9 Infanterie-Regimens ter, som udskrives i Danmark, under Navn af disse Regimenters 3die og 4de Bataillon; hvorimod den Batails Ion, som paa Derne Langeland og Tasfinge oprettes, skal udgiøre en Afdeling for fig, under Navn af den Lans gelandske Infanterie Bataillon, med hvilken det paa 2rge anordnede Auriliair Compagnie sættes i Forbins Delse. 4.) Infanterie Bataillonerne inddeles til 4 Compagnier, hvert paa 200 Mand; og naar en Bas taillon, saaledes bestaaende af 800 Mand, er samlet, uds tages af hvert Compagnie de 40 mindste og behændigste Karle, af hvilke dannes et 5te Compagnie, og som blive Jægere. Men foruden ovennævnte faste Styrke, bor endvidere for hvert af de 4 Compagnier ansættes 50 Ov r complette, pan det at samtlige Compagniet, ved indtræf fende Bacancer, frar igien fan giores fuldtallige. Den nye oprettende Bataillon Jægere, ligeledes bestaaens de af 800 Mand faste og 200 Overcomplette, fal forbins des med det Siellandske Jæger Corps; og de zde nye Batailloner lette Tropper, hver af samme Styrke, med den første og anden Siellandske Bataillon let Ins fanterie. 6.) Af de ovennævnte 10 Compagnier Artillerie, skal de 8, som ubtages i Sielland, formere een Bataillon, og denne, saavelsom de øvrige 2de Coms pagnier, fra Nerre Jylland, forbindes med den danske Artillerie Brigade. Ethvert af disse 10 Artillerie-Compagnier skal bestane af 160 Mand, og desuden tillægges 40 Overcomplette, som ved forefaldende Vacancer strap kan indtræde i de faste Nummere. 7.) Under foroms 5.) meldte, til de danske Regimenter og Corps annecte= rede<noinclude><references/></noinclude> aqad93qcpnml99hojw0ezfnun1lqw92 104 67555 394960 330252 2026-04-09T19:02:06Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394960 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1809.||339}}</noinclude>Fr. om de lærde Skoler. VIII C. 89-92§. lig Examen, til hvilken Adgangen staaer aaben for Di 7 Nov... sciplenes Forældre, Værger og Belgiørere, saavelsom for alle Belyndere af videnskabelig Undervisning. Ved de Skoler, hvor det hidtil har været brugeligt, indbydes til denne Examen ved et trykt program, hvilken Indbydel sesmaade Directionen sørger for, efterhaanden at blive giort almindelig. 90.) Skole Ephorerne paa see, at denne Eramen holdes til bestemt Tid, med pass sende Heitidelighed og i Overeenstemmelse med hvad i den Henseende er foreskrevet. Skolens første Lærer til stiller dem en Liste, som angiver Ordenen, i hvilken Specialklasserne fat følge efter hinanden paa de bestemte Eramensdage, og Tiden, som skal anvendes til at prøve en hver af Klasserne især. 91.) Faste Censorer ved benne Eramen ere, foruden Specialklassens Lærer, som altid selv examinerer, Skolens første, og i det mindste een af de øvrige faste Lærere. Naar Skolens første Lærer examinerer, og ingen af de overordentlige Censorer kan være tilstede, da ere tvende af de øvrige faste Lærere Medcensorer. Overordentlige Censorer ere: a.) Medlemmerne af Directionen, naar de kan være tilstede. b.) Stole Ephorerne, naar andre Forretninger dem det tile lade. c.) Andre Stedets eller Omegnens agtbare Videnstabsmænd, som af Skolens første Lærer foreslanes Ephorerne, og af dem indbydes til at være tilstede, eg, efter deres Leilighed, at deeltage i Censuren. De faste Censorer bør altid være tilstede; udeblivelsen af de overordent lige Censorer mane ikke standse Examinationens eengang bestemte Orden. 92.) Forend Proven i en Special klasse begynder, fremlægges af den Lærer, der skal eraminere, en skriftlig Anmeldelse af det, som i det sidste Skoleaar er læst. Derefter vælger den første Lærer, men, naar han selv examinerer, en af de overordentlige Eensorer, de Themata og Opgaver, som nu til Prove skat giena<noinclude><references/></noinclude> 9hsrunx9eynshl11kcycmqizo0987s0 104 67650 394999 380652 2026-04-09T19:10:58Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394999 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.{{Afstand|3em}} 434||}}</noinclude>r. om Indkomstskat i Dmk. 1-4 §. 8 Febr. Lonninger, Pensioner og al Slags Brugs- og Næringsdrift, af hvad Navn nævnes fan, stal i 8 paa hinanden følgende Aar, fra I Jan. 1810 at regne, fvares 4 Procent aarligen. Dog bliver Statten paa Bornholm ikkun at etlægge med det halve Beløb eller aarligen 2 Pro- 2.) Enhver, uden Hensyn paa Stand, Kion, cent. eller Alder, er underkastet denne Skat. 3.) Den beregnes af enhvers rene aarlige Indkomst, hvor under forstaaes al netto Provenie, saavel i rede Penge, som i Naturalpræstationer, Emolumenter og Producter, endog dem, den Skatteydende anvender til egen eller Fa milies Underholdning. Naturalpræstationer, Emolumen ter og Producter anflanes til Pengeværdie efter de gangbare Priser paa hvert Sted. 4) Dog made: a) for enhver, der lever paa Landet, eller i saabanne Ste: der, som af en saadan Stiftelse har Indkomil i Penge eller Penges Værd, er vliatia til deras at fpare Skatten; 7.) Enhver Fatrepligtig Boefdoende, Logerende og Tie nende paa Landet og i Riebkederne, der ei som Em bedsmand eller Denfionist nyder sterre Skattefriched, tilkommer Skattefrihed for respective so eller 100 Rdlr af deres Indkomier, men det forfaacs at fig fetu at en Huusfader ikke fan være berettiget til at giore faadant Afdrag i sin egen Indkomst for hvert. Medlem af bans Families 8.) De Embedsmænd, fom nyde Skattefriebed for 300 Rdlr af deres faste Embeds Indkomst, eller det mindre Beløb, samme maatte udgiere, fan ifte tillige nyde den andre Skatteydende tilkkaaede Skattefriched for so eller 100 Rdlr; 9.) Embedsmænds Enker tilkomuner iffan Afgiftsfrie hed for den Deel af deres Indkomst. indtil 200 Rdlr, som de nyde i Vension af den Kgl. eller nogen anden Kasse; 10.) Den gangbare Priis paa Kornvarer maae være den, hvori samme sod paa Stedet, det Aar den Skattendende fik dem; 11.) Herredsfogderne, fom efter Instructionerne fal fore Herredsprotocollers ne, bør ogfaa strax indrette disse; 12.) En af Riob stæd Commissionernes Medlemmer maae indrette og fore disse Commissioners Protocoller; 13.) De Mili taire ved den Kgl. Soe.Etar bor, ligesom de civile Embedsmænd og Andre, anmelde for Commissionen for de Steder, hvor de opholde sig, til de bestemte Ti der, deres skattepligtige Summer.<noinclude><references/></noinclude> eegx8dbbfu8icriw2d3x82ycw8ele26 104 68203 395016 394277 2026-04-09T19:18:50Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395016 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.{{Afstand|3em}} 116||}}</noinclude>Adn. f. Sallings. og Vildsund. 23 Jun. 24 Jun. 24 Jun, Anordn. for Færgefarten over Sallingfund og Vildfund i Norrejylland. Efter Kgl. Befaling udfordiget af Gen. Post Directionen. p. 228. 7.) De af Morslands Beboere, som ifølge Fær gestedernes Privilegium yde disses Eier aarlig Sundkorn til deres Vedligeholdelse, skal være berettigede til fri Overfart for dem selv og deres Familie, indbefattet de i fast Tieneste hos dem staaende Tyende, og for de heste og Vogs ne, Qvæg og Gods, som de selv eller deres fornævnte Trende føre med sig og ere dem selv tilhørende, hvad enten de fare til eller fra Den. 10.) Færgemændene ved Sallingsund og Vildsund skal være ene berettigede til for Betaling at overføre Reisende med deres Toi, Hefte og Vogne, alle Stags Kreature, samt Gods og Varer, imels lem Den Mors, Thyland eg Sallingherred paa en Mills Strækning paa begge Sider af Landingsstederne; deg stal Postvæsenet have Ret til i fornødent Fald at indgane Forening med Hvilkensomhelst bet finder for godt om Posternes Overførsel. 11.) Den, der befindes at giore Indgreb i fornævnte Færgemændene tillagte Færgerettighed, skal første Gang bode dobbelte Færgepenge til den Fornærmede og derhos erlægge til Gen. Postdirektionens Fattigkaffe en Mulet af 2 til 4 Rdlr, efter Sagens Omstændigheder, samt, hvis han oftere forseer sig paa samme Maade, erlægge hver Gang en Mulet, som skal ubgiøre det dobbelte af det, der første Gang er bleven erlagt. Jevrigt bør den, der saaledes forseer sig, holbe Færgemanden for at deraf flydende Bekostning skadesløs, om denne skulde nodes til at søge ham ved Retten. Pl., hvorved Udførsel af Rapsed fra Slesvig og Holsteen til fremmed Sted forbydes. p. 234. R. Kammer Pl. (Resol. 22 Jun.) ang. hvorvidt Indkomstskat bliver i Lorge at svare af Indtægs ter<noinclude><references/></noinclude> tdkusdkfl2fde3hyq2ywi0zwah4cvw0 104 68245 395017 369869 2026-04-09T19:18:55Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395017 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1812.{{Afstand|3em}} 158||}}</noinclude>Perganordn. f. Mge. VII C. 44-48 §. 7 Sept. ved na mere Ansøgning, der inden 14 Dages Forløb fra den Tio, han har erholdt Afslaget, ber indgives, og hvore med Bergmesterens ham meedeelte originate Svar ber følge, at henvende sig til Rentekammeret, som da afgier Sagen. Og, indtil Resolution derfra indieber, kan Grus ben eller Skierpet ligesaa lidet i dette, som i andre Tilfæl de, imedens der er Sporgsmaal, om en Grube eller et Sfierp maae komme under Frist, eller en derpaa bevilget Frist fornyes, framuthes Eieren. 45.) For en Frift bevilling, hvortil bør bruges stemplet Papiir af 2den Klasses No. 4, betales Bergmesteren 1 Ndir Toldspecies foruden det stemplede Paviirs Belob. Og ber en saadan Bevilling, inden 2 Manneders Forløb fra dens Udstæ delse, læses fra Kirkebakken i det Sogn, hvor Gruben eller Skierpet ligger, faafremt Eieren deraf vil nyde got.. 46.) Det paaligger Bergmesteren og Geschworneren faa meget mueligt at have Tilsyn med, at intet af faste Inventarier, som til en Grubes eller et Skierps frem. deles Drift ere nødvendige, af Eieren under Fristen borts føres. 47.) Saasnart Frist paa en Grube eller et Skierp er udløben, uden at være fornyet, og der heller ikke, i Overeensstemmelse med 44 S, om sammes For nyelse er Ventilation, maae Gruben eller Skierpet strap tages under Belag, faafremt samme ikke skal falde i det frie, og Bygningerne samt Inventarium ikke skal forbry des til Fordeel for den nye Muther, om nogen inden 2 Aars Forløb optager Gruben eller Stierpet. Men efter den Tids Forløb sælges Bygninger og Inventarium til Fordeel for Bergbygningskaffen, med mindre Eieren, i Overeensstemmelse med hvad i VIII Capitel et bestemt, era Elærer, at han er findet at forlade Gruben eller Stierpet. 48.) Naar Frift er bevilget eller fornyet, bor Bergmesteren indberette saadant til Overbergamtet. Desuden skal Bergmesteren over de Frister, som bevilges eller fornyes, holde<noinclude><references/></noinclude> cjt7mi0vz89z0jpr9angxmxbeybfd8e 104 68418 394998 369185 2026-04-09T19:10:51Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394998 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.||331}}</noinclude>Pl. om Capitalbetal. i Species. 1-3 §. aller Slesvigholsteenfe Courant, som forfalde i en af de 5 Maj. fædvanlige Betalingsterminer, skal ogsaa anvendes paa de Rapitalbetalinger, som forfalde i en, imellem Con trahenterne alene vedtaget, og førend d. 1 Aug. 1813 indtreffende Betalingstermin, hvilket skal gielde, saas vel om Udbetaling af Kapitaler, der udlaanes, som om Tilbagebetaling af allerede fyldige Kapitaler. 2.) Ligeledes stal Frs Forskrifter, i Henseende til de Betalin ger, som forfalde i de sædvanlige Terminer, anvendes paa Bestemmelsen i 48 §, i Henseende til de, efter Junii Maaned 1812, oprettede Kiøbecontracter, om faste Eiendomme, ved hvilke Betalingen, forend den 1 Aug. 1813, er betinget i klingende Mynt. 3) Ovennævnte Frs Bestemmelser i Henseende til de Kapitalbetas linger, som forfalde i den første, estet Frs Bekiendtgiøs relse, indtreffende sædvanlige Termin, skal ligeledes ans vendes i Henseende til de, ester Frs Bekiendtgiørelse, opsagte Rapitaler, saaledes, at de af Skyldneren op fagte og, førend den 1 Aug. 1813, forfaldne Kapitaler skal, naar Skyldneren vil betale samme, erlægges i den betingede Myntfort, efter Forskrivelsernes Indhold, dog at det staaer Skyldneren frit for at tilbagekalde den steete Opsigelse, naar han inden 4 uger, efter denne Resolutions Bekiendtgiørelse, anmelder saadant. Hvilken Resolution, ifølge senere Kgl. Befaling, herved, med Hens fyn til de Forpligtelser i Species eller Elesvigboisteense Courant, som i Kongerigerne maatte finde Sted, bes kiendtgiores til alle Vedkommendes Efterretning og Efters levelse. Cancellie Pat. ang. de i Sr. 30 Mart. 1798 til 6 Maj. Opmuntring for Beste-Arlen udsatte Præmiers Uda betaling i Rigsbankpenge, f. Slesvig og Holsteen. p. 244. Gen. Toldkammer Pl. f. Dmt og Nge (Resol. 8 Maj. 8 Maj) ang. Zedsættelse i Indførselsconsumtios V 2 nen<noinclude><references/></noinclude> hdoiyga0ge4m0zpic3f73pcteptxp8j 104 68484 394959 369188 2026-04-09T19:02:02Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394959 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.||397}}</noinclude>Pl. om S. V. Beregn. i Hens. t. Skatter rc. 375 mod 200 (*), saaledes har Kongen endvidere bez 28 Aug. stemt at de directe Skatter og Afgifter til den gl. Kasse, som af Amtsforvalterne og Fogderne paa Landet og af Magistraterne og Byefogderne i Kiobstederne i Dan mark og Norge oppebæres, stal, fva nu af og indtil Udgangen af Mart. 1814, oppebæres og beregnes efter bemeldte nu af Rigsbanken bestemte Solvværdie Cours; samt at for Fremtiden den Bankcours, som sættes den 1 Sebr., skal tages til Følge for benævnte dis recte Skatter og Afgifter i Halvaaret fra I Apr. indtil den paafølgende 30 Sept.; den Bankcours derimod, som sættes den 1 Aug., i Halsaaret fra I Oct. til paafølgende 31 Mart.; men at Restancer af disse Skatter vg Afgifter bliver at beregne efter den Sølvværdie Cours, som var gieldende ved sammes rette Sorfaldstid. Hvil ket herved til alle Vedkommendes Efterretning kundgieres, da det i øvrigt, i Overeensstemmelse med Fr. for Dan marf 9 Jul. 1813. 11 §, er en Selvfølge, at ovenan E3 førte Afgiften erlægges. Den ved nysnævnte Frs 6 § befalede Afgift ble pr. Zde Hartkorn, naar samme overdrages til nye fastere eller Arvefæstere, bliver at svare med 2 Nodir Solvværdie efter den Bankcout, som er fat for den Tid Afgif.en erlægges. Bed at anmode Stift og Amimændene at ville bekiendtgiøre dette, ei atene for Amtsforvalterne og Rettensbetiente, men og for Alle i Almindelighed, som det kunde vedkomme, bedes tillige Rettensbetiente paalagt, de Fortegnelser, som de i Overeensstemmelse med Rammer Circul. 4. Apr. 1812 forfatte og afgive over Stieber. Gavebrese, Magefifter breve og deslige Documenter, faa og over tinglaste Fæste= og Arvefaste Breve, at afsætte en ny Rubrik, og deri indføre den betalte Afgifts Belob i Mbp. N. V. efter den Bankcours paa S. Værdien, som fandt Sted paa den Tid, Amtstuen meddeelte sin vittering for Afgiftens Erlagaelle. 2f forommeldte Finants Collegii Tabel, saavelfem af dette Circulaire, følger indsluttet nogle Eremplarer til behagelig afbetiening og uddeling til Oppeberfelsbetienterne med flere Vedkommende i deres 20mt. (*) Denne Tabel er uden Datum trykt i 4te..<noinclude><references/></noinclude> kxhrt4vhuhkxxt86s9m93j8w4iixin0 104 69242 395015 299815 2026-04-09T19:18:45Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395015 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. f. 1812-1817.|627}}</noinclude>. 1814. 7 Jan. Pl. om Betaling for Liigbæring. 25 Jun. 1816. 1 Jul. 1817. 627 Pl. om ordener paa Assistents Kirkegaarden. pl. ang. Uorden paa Assistents:Kirkegaarden. 8 Jan. 1. at Tegning til Mindesmærker og Udkast til Inskriptioner skal indsendes til Kunstacademiet. Bergværker. 1812. 7 Sept. Berganordn for Norge. 1812. 1815. 1 054 ted (1735 on. 19 Dec. anmærkes, som ugieldende). Brandforanstaltninger. 1 Apr. Befg. ang. det ved Ildebranden i Christians sand borteblevne og biergede Gods. 21 Apr. Adn. om Khavns Bandvæsen. 21 Apr. 14 Sept. 15 Jan. 2 Febr. Reglem. for Spring, og Pompevandets Afbes nyttelse i Khavn. Pl. om Lygteftatten 1812. pt., for Khavn, ang. bvorledes Assurance paa Byg ninger fan erholdes i Rigsbankpenge. Pl. om Storfteensfeiernes rt; ligel. 26 Jul. 13 Mart. Pl. ang. Assurancernes Ansættelse og Erstat ningernes Udbetaling i Abp. for Bygningerne paa Landet i Dmk. 13 Mart. Pl. ang. det samme for Gaarde og Huse i Kiebstederne i Dmk. 13 Mart. pl. ang. det samme for Bygningerne i Nge. 21 Maj. pl om Bandflatten i havn. 1 Jun. Pl. ang. Betaling for Taxationsforretninger under den almindelige Brandforsikring for Landbygningerne i Dmk i Rbp., Daler for Daler. 15 Jun. Pl. ang. den aarlige Brandcontingents For udbetaling i Rbp. under den almindelige Brandforsikkring for Kiebstederne i Dmk. (†) Pl. ang. det samme for Landbygningerne i Dmk. 15 Jun. 10 Jul. 7 Sept. Pl. ang. Forudbetaling af en bestemt aarlig Contingent til Brandskader i Norge, og de siden 1 Jan. 1813 indtrufne Brandskaders Ers statning i Rbp. Pl., hvorved det forbydes Beboerne nær Kysterne at faste Raferter eller afbrænde Fyrværkerier. 28 Sept. Pl., for Khavn, ang. de i dansk Courant tegne. de Assurancers Omsætning til Rigsbankpenge. 1813,<noinclude><references/></noinclude> siksiqyjozr4a5k9nt70poh9onvv5s1 104 70358 394961 301236 2026-04-09T19:03:35Z MGA73bot 792 Finder Lakritsfaft-varianter 394961 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1825.||231}}</noinclude>Fr. om Afgifter af Varer og Skibsfart 1 §. Transittold rede Sølv. 28 Maj. Rbd. §. Rugellak . 100 Pd. I Rugler af Jern, see Jern. Rul af Træ 12 Edr. 2 Aurvemagerarbeide, uafbarket] afbarket 1 Procent. flækket Lakmos Lakritssaft Lak, at forsegle med, alle Slags 100 Pd. Lakrits Rod, som Rodder for Apothe I 100 9 24 IOO S 28 ferne. Lam, see Faar. Laurbær Laurbærblade] Lar, see Fist. Læder, see Skind. Lærkesvamp (Agaricus) Lærreds: eller linned Garn farvet og bleget. ubleget 100 Pd. 2 100 100 P 100 12 16 2 en a 3 B 40 tvundet eller Traad, alle Slags IOO Lærred, alle Slags: ubleget, bleget, mas let, farvet, trykket, tærnet, figureret, naar Striberne og Figurerne ere ind. vævede, om end nogle af Striberne ere af Bomuld eller Uld, Lærredstørklæder, om end i Randen noget Silke er inds vævet, i af Tomme 90 Traade og Derover . fra go Eraade til 80 incl. # 4 6432H 100 Pd. 6 100 B 4 48 98 80 9 • 70 100 $ 70 # : 60 : IOO 60 H • 5° 0 100 24 5° 36 • G 100 : 80 36 : 26 = 4 IOO 48 26 = 20 100 32 19 og derunder 100 = 12 Glandslærred, see Trille. Lærredsbaand, alle Slags, eller Bæns deler . . 2.4 100 Pt. I 24 Lærredss<noinclude><references/></noinclude> jxeqhroikruccdv9iqkgmfvjzh19ozg 104 70397 395014 393266 2026-04-09T19:17:45Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395014 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1825.||269}}</noinclude>Pl. ang. Verler p. udenrigske Steder. nodne, at forlænge den i Fr. 18 Maj §9 fasts 21 Sept. fatte Tid, hvorpaa Verler, som træffes paa udenrigske Steder, maae lyde; i hvilken Henseende befales: At den i Fr. 18 Maj 1825. § 9 i Almindelighed bestemte Tid af 3 Maaneder, hvorpaa en Verel maa lyde, med hensyn til Verler, der stiles à Dato og trækkes paa udenrigske Steder, maa forlænges til 6 Maaneder; dog at der til de Verler, som saaledes træffes paa længere tid end den i fornævnte Lovsted tils ladte, bruges det i Fr. 26 Jun. 1824. § 2 ommeldte stemplede Papiir af 2den Classe efter Summens Størrelse; ligesom foranførte Bestemmelse bliver wans vendelig paa de i den førstnævnte Fre § 10 omhandlede paa Rigsbankrepræsentativer eller paa Sølv, betalt: 14 Mai 1835 bart efter vartalscoursen, lydende Verler, med Hens syn til hvilke det forbliver ved de hidtil gieldende Regler. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. en Straffebes 24 Sept stemmelse for utilladelig Varetransport over Støren. p. 160. (†) Gen. Postdirections. Pl. (Resol. 23 Sept.) 24 Sept. at Vognmandstaxten f. Oct., Nov. og Dec. 1825 maa forblive uforandret. (See Pl. 25 Sept. 1824). Bekiendtg. fra Politiet om hundetegns Udlevering 26 Sept. gieldende fra Oct. 1825 til 31 Oct. 1826. p. 235 (*). Cancell. Pl. f. Kbhvn (Resol. 28 Sept.) at 29 Sept. Daglønnen for Muur: og Tømmersvendene maa fra 1 Oct. 1825 inclusive til 1 Apr. 1826 exclusive fastsættes til 3 Mf. 8 B. Solv. p. 161. 30 Sept. Naadstues Pl. om Taxt for Opekigd. p. 207. Raadstue Pl. om Broes, Port og Passage: 30 Sept. penge. p. 225. (Er ligelydende med Pl. I Sept., fun at Betalingen i Tegn er ansat efter den gieldende Qvartalscours). (*) Cfr. C. Str. 8 Jan. [C. I. p. 14]. Raadstues<noinclude><references/></noinclude> dogy1x4tmi5vyug1yw0jwcbptvazcyb 104 70878 395000 324053 2026-04-09T19:11:14Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395000 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1834.||21}}</noinclude>Regl. f. Fattigv. p. Island VI. 19-VII. 22 §. Indberetning om Sagen med alle dens Omstændigheder 8 Jan. til det danske Cancellie. Det VII. Om Fattigvæsenets Politie. 20.) 2 paaligger Sysselmanden selv at vaage over, og ved Repstyreren at lade vaage over, at arbeidsdygtige Solk, som ei ere Huusfædre og drive en lovlig Næring, ikke sidde paa egen Haand og derved unddrage sig fra fast Tieneste til Skade for Boigdernes Næringsveie. Alle flige Folk have Repstyrerne og vedkommende Sysselmand uden nogen Skaansel at behandle efter Fr. 19 Febr. 1783 og anvise dem en fast Tieneste, men hvis denne ei strax kan anvises, maae de om muligt henvises til anden midlertidig Bestiæftigelse. Hvis det befindes, at Repstyrerne have feet igiennem Fingre med Losgiængerie i Repperne, bor Sysselmanden anmelde det for Amtet, og skal Amtmanden da, i Analogie med nysnævnte Fr. § 4, dictere den Paagieldende en Mulet fra 2 til 10 Abdir til Districtets Fattigkasse, og skeer det oftere, bor Rep styreren, som en utroe Betient, afsættes fra sin Bestilling. 21.) Ligeledes paaligger det Sysselmandene, i Overeensstemmelse med Kgl. Resol. 21 Jul. 1808, at vaage over, at der ei nedsætte sig ved Sockanten et i Henseende til de derværende Næringsveie og sammes sædvanlige udbytte uforholdsmæssigt Antal Strandsiddere, kaldte Tomthuusmænd. Og maa herefter Ingen nedsætte sig som Strandsidder uden Sysselmandens Tilladelse under en Mulct, som dicteres af Sysselmanden af 1 til 5 Nbdir til Districtets Fattigkasse. Den Husbond, som har indtaget en slig Strandsidder uden Ovrighedens Tilladelse, skal derhos bøde til samme Kasse fra 2 til 8 Rbdlr Solv første Gang, hvilken Mulct fordobles hver Gang Nogen gientager slig For feelse. 22.) All Omflakken og Betlerie, saavidt samme ei ved Rescr. 10 Mart. 1784 er tilladt i den 23 yder=<noinclude><references/></noinclude> s9x6yvszbn60s1un47t8oq4iz9rn8j0 104 70915 395002 357628 2026-04-09T19:11:32Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395002 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1834.{{Afstand|3em}} 58||}}</noinclude>pl. ang. Straffen f. Tyverie 1-3 §. 14 Mai. den ikke overstiger 3 Mar. 14 Mai. 2.) At Straffen for anden Gang begaaet Tyverie, naar den Skyldige forhen kun har været dømt til Fængsel paa Vand og Brød eller paa sædvanlig Fangekost, eller til en militair Straf, der ikke overgaaer fornævnte Straffe, eller, forinden Fr. 12 Jun. 1816 udkom, til Forbedringshuusarbeide i 6 Maaneder, eller paa fortere tid, og naar derhos den Forbrydelse, hvori han nu findes skyldig, heller ikke er fors bunden med Omstændigheder, der kræve Strenghed i Straffegradens Bestemmelse, maa nedsættes til Forbedringshuus -Arbeide i 2 Aar. 3.) At de Fruentimmer, som findes skyldige til Arbeide for Livstid, men uden at blive æreløse, herefter overalt skulle inddømmes til Arbeide i vedkommende Provindfial-Tugthuus. Fr. for Island ang. Tiende af Inventarie - Qvilder samt udleiede Creaturer m. v. Cancell. p. 60. [C. 2. p. 561 og 577]. all Gr. Da det er blevet ansect tvivlsomt, hvorvidt Selveiere paa Island kunne, naar de selv beboe deres Eiendomsgaarde, ansees berettigede til at undtage en Deel af Gaardens Besætning, under Navn af faste til Eiendommen hørende Avilder, fra Lesegods - Ziende, ligesom der ogsaa savnes en fast Negel for det Antal Avilder, som en Gaardbruger, være sig Eier eller Leilænding, er berettiget at holde paa. sin Gaard, uden særlig Tiendesvarelse, saa har Kongen anseet det hensigtsmæssigt ved et almindeligt Lovbud at give en til Forholdenes Natur svarende Regel desangaaende. J Forbindelse dermed har han og fundet for godt at afgive Sin Bestemmelse til Afgiørelse af nogle andre, Tiendeydelse af Creature paa Island vedkommende, Spørgsmaal. 1.) Der Thi bydes og befales som følger: bliver ingen særlig Tiende at svare af faste Qvilder eller den til en Gaard hørende Creaturbesætning, hvilken Tiende der=<noinclude><references/></noinclude> 7t87e5fmt8mzbihjjgtt41d94rha011 104 71418 395001 368494 2026-04-09T19:11:26Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395001 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1837.{{Afstand|3em}} 566||}}</noinclude>Pl. om Præmie f. Stibet. Robbef. 30 Sept. 1838 at regne, for Stibes Udrustning fra Havne i Danmark og i Hertugdømmerne til Robbes og Hvals fiffe-Sangst i Strat-Davis og ved Spitsbergen. p. 72. [§. 2. p. 828]. 30 Sept. ner Ligesom der siden Aaret 1817 deels ved Pl. af 12 Mart. samme Aar, deels ved forskiellige Kgl. Resolutios senest under 22 Mai 1833 for 5 Aar indtil Udløs bet af 1837, har været tilstaaet Understøttelse for Skis bes Udrustning til Robbe og Hvalfiske-Sangst, saaledes har Kongen bemyndiget Nentekammeret til, endnu for 1 Aar, fra 1 Jan. 1838 at regne, et tilstaae dem af Kongens Undersaatter saavel i Danmark som i Hers tugdømmerne, der først melde sig som Udredere af Skibe til Robbes og Svalfiffe-Sangst i Strat-Davis og ved Spitsbergen, den ved Pl. 12 Mart. 1817 fasts fatte Præmie af 10 Rbd. rede Solv for hver Commers celast indtil 130 Lester for hvert Skib, dog i det Hele 130 Lefter for fun indtil et Antal af 2000 Læfter, Alt under de nærs mere Bestemmelser, som indeholdes i bemeldte Placat i Forbindelse med de i samme paaberaabte ældre Anordnin ger, hvorimod, efter udløbet af det nysnævnte Aar, ingen videre Præmier i den omhandlede Anledning Funne ventes. Derhos har Kongen tilladt, at Adgang til, i det ovennævnte Aar at erholde forberørte Præmie ogsaa maa staae aaben for dem af Hans Undersaatter, der i en indenlandsk Havn udrede noget Skib til Hvals ros- og Nobbe-Fangst med det hele til saadan Fangst fors nodne Materiale og Mandskab, om Skibet endog paa Udreisen eller Tilbagereisen maatte anløbe nogen fremmed Havn. Pol.-Bekg. ang. Bestemmelser for aarligen at erholde Oplysning om Antallet af de Revaccines rede. p. 225. Efterat Cancelliet ifølge Kongens Befaling har ta get<noinclude><references/></noinclude> bn6abp4f6vy85jwstmv3dfd7bq24ret 104 71633 394962 372153 2026-04-09T19:03:36Z MGA73bot 792 Finder Lakritsfaft-varianter 394962 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|116||}}</noinclude>Fr. ang. Told og Skibs: Ufg. Tarif A. minStykketal.. Lak til at forsegle med, alle Slags Florentinerlaf, Kugellak, see Ma= Lac-dye Tervarer. Gummi-Laf, som Gummi. Lakmos Lakritssaft Bagt, Macl eller Indf. Told efter Netto Bagt. Rbd. GL 100 Pd 16. 64 100 pd 4. 16 100 d 12. 48 100 Pd 1. 48 Rod, see Rødder for Apotheker. Lam, see Faar. Lamper af lakeret Blif, af Bronze, af Jern c., som Materialer, hvoraf de bestaae. jammenfatte af flere Materialier, - samt Lanterner til Vogne og deslige... . 100 PD 16. 64 Menage Lamper paa Kort og paa Træ. 100 Pd 8. 32 *Lampevæger 100 PD 20. 80 Lampretter, see Fisk. Laurbær og Laurbærblade. [100 Pd 80 Lax, see Fiff. Leer, saasom Pibeleer, Eufferjord, Porcelainjord, Mergel, Engelsfjord og andre ei særskilt nævnte Leerarter 100 Zdr frie Legetsi eller saakaldet Nyrubergerfram. 100 Pd 8. 32 Lemoner, see Oranger. Lemonsaft, see Oranger. Lidser af Bomuld, Linned, Uld og Silfe, som Possementmagerarbeide. Liim. 100 Pd 3. 12 Likører, see Brændevin. Lin, som Hør. Lindser 100 Pd - 24 24 Linned: Garn: utvundet: *- ubleget. 100 Pd 4. 64 - bleget og farvet 100 Pd 6. 124 tvundet eller Traad:<noinclude><references/></noinclude> f1ipv7qndokwwbcs0kal4qvx82ckc6s 104 71710 394967 367823 2026-04-09T19:05:47Z MGA73bot 792 Finder Udfaft-varianter 394967 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1838.||193}}</noinclude>Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger. af Spørgsmaalet om almindelig Værnepligt; 34) om at de Talendes Navne maae nævnes i Stændertidenden; 35) angaaende Danmarks Finantser. 3 Anledning af Petitionen Nr 1*) har Kongen resolveret, at en Oversigt af den almindelige Enkekasses Fremgang, affattet efter et af Directionen for bemeldte Kasse udarbeidet Schema, nu stray for Tidsrummet fra 1 Apr. 1836 til 31 Mart. 1837 og siden aarligen for det nærmest forløbne Aar bringes til offentlig Kundskab, efterat samme har været Kongen forelagt **). Derhos er det Kongens Billie, at en fuldstændig Prove- eller Probabilitets-Beregning over Kassens Status den 31 Marts 1836, snarest muligt og siden hvert femte Aar, foredrages Ham, samt at Resultatet deraf ligeledes bringes til offentlig Kundskab. I Henseende til Udlaan af Kassens Midler har Directionen fremdeles at iagttage de for offentlige Stiftelsers Midler lovbestemte Forskrifter. I Overeensstemmelse med den under Nr 2***) anførte Petition vil Kongen lade Provindsialstænderne forelægge et Udkast til en Anordn. ang. Midlerne til at hemme Bisseframhandelen, ligesom Kongen og i Anledning af disses Indstilling angaaende Oprettelse af et Grændse-Politie i Giording - Malt, Skads, Andst og Brust Herreder have indledt de fornødne Overveielser, hvilke imidlertid endnu ikke ere tilendebragte. Endvidere vil der blive forelagt Stænderne et Udkast til en Anordn. ang. de faakaldte Prevehandlere. Hvad Petitionen Nr 3****) angaaer, da har Kongen igiennem Cancelliet foranstaltet et Circulaire udstedt til Amtsfattigdirectionerne +), figtende til at fremme Indretningen See Vib. Stændertid. f. 1836. II. 341. **) Sce Goll. Tid. f. 1338 S. 717. ***) See Vib. Stændertid. II. 619. ****) See Vib. Stendertid. II. 986 ff. +) See Coll. Tid. f. 1838 S. 153, XXII Deel, N af quel, salied md g 9 Mai.<noinclude><references/></noinclude> p0s0jcm7f76cwf65m5dlpmyfvgn3q4w 104 71713 395018 388272 2026-04-09T19:19:12Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395018 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1838.{{Afstand|3em}} 196||}}</noinclude>Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger. 9 Mai. det Untal Familier, som der bosætte sig i jordløse Huse, eller i Huse, der dog intet tilstræffeligt Jordtillæg have, faa har Kongen dog fundet overveiende Betænkeligheder ved det Middel, der i den under Nr 4*) anførte Petition er foreslaaet til Afhielpning af dette Onde, da samme vilde medføre en sær betydelig Indskrænkning saavel i Eiendomsretten som i den arbeidende Classes Adgang til at kunne erhverve fast Bopæl, samt give Unledning til Bilfaarligheder og Misbrug, der ikke ved nogen Foranstaltning lode sig forebygge; hvorhos det endda er meget usikkert, om det nærmeste Diemed vilde opnaaes ved den foreslaaede Indskrænkning. I Anledning af den under Nr 5 **) nævnte Petition, saavelsom den, der angaaende samme Gienstand var indkommen fra Provindsialstænderne for Siællands med flere Stifter, har Kongen foranstaltet, at et Udkast til en ny Anordning angaaende Journalfø ringen ombord i danske Skibe bliver Provindsialstænderne forelagt. Med Hensyn til Petitionen under Nr 6***) har Kongen ved Pl. 25 Febr. 1837, under visse nærmere Bestemmelser, ladet Stutteriebesigtigelserne og den dermed forbundne Præmie-Uddeling, hvilken Kongen har ophævet forsaavidt Hans øvrige Provindser vedkommer, endnu i et Tidsrum af 6 Aar vedblive i Nørre - Jylland. Ligesom Provindsialstænderne for Siællands med flere Stifter havde forfastet en Proposition af i det Væsentlige lige Indhold med Petitionen Nr 7****), saaledes har Kongen, efter omstændelig at have ladet Sig foredrage de Grunde, der kunne anføres saavel for som mod den tilsigtede Forandring i den Forpligtelse for úgifte Bønderfarle til at tage fast Tieneste, som D. £. 3-19 og fes *) See Bib. Stændertid. II. 1229. **) See Bib. Stændertid. II. 880. go ***) See Bib. Stændertid. II. 709. ****) See Bib, Stendertid. II, 746, ne<noinclude><references/></noinclude> 05cvh7d6hi90hxsxp8x1fyfxzk4bvnh 104 71931 395004 357669 2026-04-09T19:11:45Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395004 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.||27}}</noinclude>Fr. om Kbhons Communalbestyrelse 41 §. Slags, saa have de derom at indkomme med Forslag, hvorpaa 1 Jan. de kunne forvente Kongens Resolution. modif Cancell. Pl. (Rskr. 2 Jan.), hvorved en allerhøieste Bee 3 Jan. faling ang. Oprettelsen af et Statssecretariat for 17aadessager m. m. bringes til almindelig Kundskab. S. 23. Gr. Det har tildraget sig Kongens Opmærksomhed, at de Gratialer, der deels af den egentlige Finantskasse, deels af adskillige særskilte Fonds, der i deres Natur udgiøre Dele af Statskassen, ere blevne uddeelte til civile og militaire Embeds mænd, saavelsom til disses Enker og Børn, saa og til andre Trængende, ere stegne til et saa betydeligt Belob, at en Indskrænkning deri er uomgiængelig fornøden for at frembringe den Forbedring i Landets finantsielle Tilstand, der er et af de vigtigste Formaal for Kongens landsfaderlige Bestræbelser, og hvortil han vil have ethvert tienligt Middel anvendt. Han har derfor fundet det nødvendigt, at der aarlig bestemmes en fast og efterhaanden aftagende Sum til fornævnte Brug, hvilken Sum under ingen Betingelser maa overstiges, og for at fiffre den hensigtsmæssigste Anvendelse af denne Sum, og tillige, forsaavidt Omstændighederne tillade det, endog at undgaac dens fulde Anvendelse, har han fundet for godt at henlægge Behandlingen af alle Sager angaaende Gratialer under et Statssecretariat, der, efter at have veiet alle Ansøgninger, som i saa henseende maatte indkomme, haver at foredrage Kongen famme. Det er Kongen vel en smertelig Følelse, at Enkelte ville komme til at favne en Understettelse, hvortil de ere vante, og hvortil de for den sterfte Deet i hoiere eller ringere Grad kunne være trængende; men da han erfiender, at den for Hans fiære og troe Undersaatters Velfærd saa vigtige Besparelferi Statsudgifterne uomgiængelig kræver den foranførte Indffrænkning, saa har hiin Felelse ikke kunnet holde Ham tilbage fra at iværksætte samme; ligesom han er overbevist om, at selv de, som derunder komme til at lide noget Affavn, ville indsee, at det kun er for heiere Pligter, at Han lader Hensynet til de Enkelte, hvis Trang Han ellers saa gierne vilde af hiælpe, træde tilbage. Han byder og befaler derfor som følger: 1) Herefter ophører den Adgang, som de Kgl. Collegier, Dis<noinclude><references/></noinclude> l5bxy4kpkm94p6hfxj2qc2ac5z3xqtw 104 72398 394963 303332 2026-04-09T19:03:37Z MGA73bot 792 Finder Lakritsfaft-varianter 394963 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|492||}}</noinclude>Øresunds og Strømtoldrulle 3 §. Spec. Styn Rigsd. Blæde, saafom: Klædelister Fierlod eller grovt hollandff, forsaavidt ei særskilt benævnt, samt al andet grovt Klæde 16 Stykker Anm. 25 Alen af al Slags Klæde regnes for 1 Stykke. .1 Dusin 36 17 Klæder, syede, nye, fortoldes efter Værdien. dolls Knickers, see Sfistler. brugte, toldfric. A Knupels (Gange) Rnæer, see Holt. Ro 1 stort Hundrede eller 48 Skok 1 A Een Robber. Robberarbeide, som Kobber. Robberblik, som Kobber. 1 fu WW 18 24 54 Robberrøg 1 SF Robbertraad, som Kobber. Robbervand Robolt eller Roboltmalm 1 Sfu 100 663 Rohuder, see Huder. Kommen 100 = 9 Korki Bundter 5. Bundter = 6 200 F 9 Rork i andre Emballager fortoldes efter Værdien. Rorkpropper fortoldes efter Værdien. Kraftmeel, see Stivelse. Krap Kreaturbeen, see Been. Kridt hvidt, umalet, og Kridtsteen, toldfrie. Anm. 12 Tender pr. Læft. hvidt, malet eller stedt, fortoldes efter Bærdien. Rødkridt, fortoldes efter Bærdien. Sortfridt, fortoldes efter Værdien. Krudt Krumholt, see Holt. Kruse heila 100 6 1 Kurv 36 Anm. I andre Emballager og stykkeviis, fortoldes Kruse efter Bærdien. Kruje efter 30 Kugler, see Jernfugler.c Kultringer beregnes efter Dimensionen som norske og svenske Sparrer, see Sparrer. Rummen, see Kommen. Labberdan eller Abberdan, see Fiff. dime teore Lakrits eller Lakritssaft Lakritsrod, see Sodtholt paa Holt. 100 M 9<noinclude><references/></noinclude> oczsptmvkhn53t40e1tmi5z1hogsc6a 104 72506 394968 357699 2026-04-09T19:05:49Z MGA73bot 792 Finder Udfaft-varianter 394968 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1842.{{Afstand|3em}} 598||}}</noinclude>Befg. om Provindsialst. Betænkninger. Jul. Staver; 17) d. 21 Mai f. A. Pl., ang. Nedsættelse af Indførselstolden for Skibsforhudningsplader, Bolte og Sem; 18) d. 28 Jul. f. A. Fr., indeholdende nærmere Bestemmelser om Underpant i rørligt Gods m. m.; 19) d. 13 Aug. f. A. Anordning om Landcommunevæsenet; 20) d. 8 Sept. s. A. Fr., indeholdende nærmere Bestemmelser om Beviset i criminelle Sager; 21) d. 24 Sept. f. A. Pl., indeholdende, hvore ledes den i visse Tilfælde skal ansers, der findes i Besiddelse af stiaalne Koster m. m.; 22) d. 29 Sept. 1. A. Fr., inde holdende adskillige nærmere Bestemmelser af hvad i Fr., 13 Dec. 1793 er foreskrevet om Beiarbeidet og Veiudgifternes Fordeling m. in.; 23) d. 13 Oct. f. 2. Pl., ang. Udnæv nelsen af Medhiælpere for Secretairerne i Forsamlingen af Provindsialstænderne for Siællands, Fyens og Lolland-Fals fters Stifter samt for Island og Færøerne; 24) d. 16 Mart. 1842 Fr., ang. Dykkervæsenet; 25) d. 6 Apr. s. A. Fr., ang. de Tvangsmidler, ved Hiælp af hvilke de Domme, der gaae ud paa enten at foretage eller efterlade en Handling, kunne giøres gieldende m. m.; Af de foranførte Anordningers Indhold ville Provindfialstænderne for Siallands, Fyens og Lol lands-Falsters Stifter samt for Island og Færøerne erfare, hvorledes de Bemærkninger, der saavel af Dem som af Provindsialstænderne for Norrejylland have været fremsatte ved de forelagte Udkast, ere blevne tagne under noieste Overveielse, og hvorledes udkastene i Overeensstemmelse dermed have modtaget adskillige Forandringer, nærmere Bestemmelser og Tilfoininger. Endvidere har Kongen ladet Provindsialstænderne forelægge Udkast til en Fr., ang. Ophævelsen af Tallotteriet i Danmark og en interimistiff Forhøielse i Afgiften af det stemplede Papir samt af Arv og i Anledning af Eiendoms Overdragelse, saavelsom et andet Udfast ang. en Forhøielse af enkelte Told- og Consumtions afgifter*). Men, ligesom Stænderne, uagtet det af Samme yttrede Onske om Tallotteriets Ophævelse, dog have fundet, at denne Forholdsregel hellere maatte udsættes nogen Tid, end, forsaavidt Kongeriget angaaer, fremsfyndes ved *) See Roest. St. 3. f. 1840 G. 2245.<noinclude><references/></noinclude> 6w4yzh2mja534kzkl3tuc74gypxeogl 104 72926 394964 308428 2026-04-09T19:03:38Z MGA73bot 792 Finder Lakritsfaft-varianter 394964 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|80|Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A.|}}</noinclude>Vægt, Maal, Indf. Told Kurvemagerarbeide: uafbarket, samt groveste Kurve af Spaan afbarket, samt andre Kurve af Spaan. flækket. Rønrøg Læder, see Sfind. Læder Arbeider: Handskemagerarbeide, see . Sadelmagerarbeide, see S. Skomagerarbeide, see S. Andre Arbeider af laferet, presset og figureret Læder, samt af Corduan og Saffian, fee Sfind. Lahn, som Guldtrækkerarbeide. Lak til at forsegle med, alle Slags Lac-dye. Florentinerlak, Kugellaf, see Malerbarer. Gummi Laf, som Gummi. Lakmos Lakritssaft Rod, see Rodder for Apotheker. Lam, see Faar. Lamper af lakeret Blik, af Bronce, af Jern 2c., som Materialet, hvoraf de bestaae. fammenfatte af flere Materialier, samt Lanterner til Vogne og deslige. eller Styffetal. efter Netto Vægt. Rbd. St. 100 1. 100 B 100 60. 100 4918 1982 4. 10. 40. 2. 8. 100 B 16. 64. 100 4. 16. $100 100 2- 2. 48. 1. 48. 100 16. 64. Menage Lamper paa Kork og paa Træ. 100% 8. 32. *Lampevæger 100 20. 80. Lampretter, see Fisk. 100 80. Laurbær og Laurbærblade Lar, see Fist. Leer, saafom Pibeleer, Sufferjord, Porcelainiord, Mergel, Engelsfjord og andre ei særskilt nævnte Leerarter. Legetøi eller saakaldet Nyrnbergerfram 100 Tor. frie 100 8. 32.<noinclude><references/></noinclude> llawr78buqj4xjdzmmq4q2q6ps2f0bl 104 73192 394969 370518 2026-04-09T19:06:01Z MGA73bot 792 Finder Udfaft-varianter 394969 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1845.{{Afstand|3em}} 346||}}</noinclude>Pl. ang. fg. til Amtsfattigkasserne 1-2 §. 9 Jan. herover at have modtaget bemeldte Stænders Betænkninger, byder og befaler Kongen som følger: 1) Den Afgift, som forhen har været tillagt de forrige Herredskasser, men som nu ifølge Regl. for Fattigvæsenet paa Landet 5 Jul. 1803, § 47 Litr. a tilkommer Amtsfattigkasserne, skal med Udløbet af Aaret 1845 ophøre, hvorimod Amtsfattigkasserne fra den Tid af skulle nyde Vederlag for bemeldte Afgift ved et aarligt Bie drag, som indbetales af Sogneforstanderskabet for hvert Fattigdistrict, og i Forbindelse med det, som til Fattigvæsenets øvrige Fornødenheder paalignes Districtets Beboere, udredes af disse. 2) Ved Fastsættelsen af fornævnte Vederlag bliver det Beløb at lægge til Grund, som den omhandlede Afgift efter Giennemsnittet af de sidste 5 Aar, indtil 1 Jan. 1845 at regne, har udgjort, og vil dette Beløb af vedkommende Amtsraad bære at fordele paa de enkelte Sognedistricter i Forhold til deres Hartkorn, hvorved Skov og Molleskyld som sædvanligt ikkun regnes halvt imod Ager og Engs Hartkorn. 9 Jan. Bl., ang. Forlængelse af Terminen for Forsørgelsess rets Erhvervelse i de under Loe og Møgeltønder Herreder hørende Fattigcommuner, der bestyres efter de for K. Danmark gieldende Anordninger. Cancell. [6. T. 56, jvfr. Vib. St. T. f. 1842 Bet. LVIII, f. 1844 G. 344, 920, 1048 og V, Roest. St. T. S. 448, 1154, 1351 og VIII.] Gr. J Anledning af en af Provindsial-Stænderne for Nørres Jylland i deres i Aaret 1842 ober et Samme forelagt Lovudkast, giort Indstilling, har Kongen taget under Overveielse, hvorledes den Ulempe bedst funde afhielpes, som de Fattigcommuner i Loe og Megeltønder Herreder, der bestyres efter be for Kongeriget Danmark gieldende Anordninger, ere underkaftede, som Følge af den forskiellige Termin, der i bemeldte Rige og i Hertugdømmene Slesvig og Holsteen er fastsat til Erhvervelse af Forsørgelsesret; og derefter har han i 1844 ladet begge Forsamlinger af Provindfial-Stænderne for Danmark forelægge Udfast til en Placat ang. denne Gienstand. Efter at have modtaget disses Betænkninger, byder og befaler Kongen nu, som følger: Fra 1 Mai 1845 fan Forsørgel sesret ikke erhverves i de til Loe og Møgeltønder Herreder hø<noinclude><references/></noinclude> fphnddmk00l0lf6qiyrh6p6xhpun0m6 104 73470 394970 390690 2026-04-09T19:06:03Z MGA73bot 792 Finder Udfaft-varianter 394970 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1846.{{Afstand|3em}} 624||}}</noinclude>Bekg. om Provindsialst. Betænkninger. 10 Jul. f. A. Pl. ang. Tilfiobsafgiften af Dampskibe; 19) b. 14 Mai s. A. Fr. om ulovlig Brændeviinsbrænden paa Landet i Danmark; 20) d. 21 Mai f. A. Fr. indeholdende nogle Forandringer i Lovgivningen om Arv; 21) d. 28 Mai s. A. provisorist Negl. for Almueskolevæsenet paa Færserne; 22) d. 4 Jun. f. A. Pl. ang. Veimateriales Afgivelse til Biveienes Istandsættelse og Vedligeholdelse; 23) under f. D. Pl. ang., at samtlige de ved Fr. om Veivesenet 13 Dec. 1793 paabudne Boder skulle tilfalde vedkommende Politifasser; 24) b. 23 Jul. s. A. Pl. ang. Jagts Udevelse i Haver m. v. ; 25) d. 10 Dec. f. A. Pl. ang. Rigtigholdelsen over det i Kbhavn sig opholdende værnepligtige Mandskab; 26) b. 28 Jan. 1846 Pl. ang. adskillige Forandringer i Toldtarifferne. Desuden er der respective under 14 Jan. og 22 Mart. 1845 udfærdiget Vekiendtgiørelser om, at Interims- Regl. og Taxt 17 Jun. 1844 for Kierteminde Lodserie, og Interims Negl. med Taxt 22 Dec. 1842 for Korseers Lodferie, hvorover Kongen, forsaavidt enkelte i samme indeholdte Bestemmelser angaaer, har indhentet Stændernes Betænkning, fremdeles skulle være gieldende, samt endvidere, under 22 Mart. 1845, specielt Regl. med Taxt for Karrebeksminde Lobferie, hvilket ligeledes, med Hensyn til nogle Puncter, i Udkast har været Stænderne forelagt. Af de anferte Anordningers Indhold ville Provindstalstænderne for Siallands, Fyens og Lol land-Falsters Stifter samt for Færøerne erfare, hvorledes de Bemærkninger, der deels af Dem, deels af Provindstalstænderne for Norrejylland have været fremsatte ved de forelagte Udkast, ere blevne tagne under noieste Overveielse, og hvorledes udkastene i Overeensstemmelse dermed have modtaget adskillige Forandringer, nærmere Bestemmelser og Tilfeininger. Forsaavidt Provindstalstænderne i de Betænkninger, som De have afgivet over de Dem forelagte Lovudkast, have fremsat Indstillinger og Henstillinger angaaende en eller anden yderligere Anordning eller Bestemmelse, som De, ved, at giennemgaae Udkastene, have fundet Anledning til at sætte under Spergsmaal, ere ogsaa disse tagne under neieste Overveielse. Hvad saaledes angaaer den Henstilling, som Stænderne i Anledning<noinclude><references/></noinclude> aiwpnmiz0muejmaazqqyxht8zvo5e64 104 73491 395005 356346 2026-04-09T19:12:20Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395005 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1846.||645}}</noinclude>Anordn. ang. Bands Afledn. 2 Afd. §§. 40-43. over Andres mangelfulde Oprensning eller Vedligeholdelse af et 29 Jul. mindre Bandleb, skriftligen at henvende sig. Og ber Klageren nøiagtigen opgive de Mænd, hvis Jorder Vandløbet paasteder.. Gaaer det igiennem flere af de i foregaaende § 37 nævnte Districter, har Klageren at henvende sig til Synsmændene i hvert af disse Districter. 41) Districtets eller, i det i Slutningen af foregaaende § 40 ommeldte Tilfælde, Districternes Synsmænd i Forening have derefter uopholdeligen at beramme en Synsfors, retning, hvorhos de have at forsyne Klagen med Vaategning om, naar Synet vil blive afholdt, og med en Indkaldelse til alle Vedkommende om at overvære samme. Denne Indkaldelse har da Klageren vidnesfast at besørge forkyndt for de Paagieldende, saaledes at disse erholde i det Mindste 2 Dages Barsel. 42) Ved selve Forretningen, der bliver at foretage til den bestemte Tid, have Synsmændene, efter bedste Stiennende, at bestemme. Hvor bredt og hvor dybt Vandlebet bør være; om Steenkister, Broer eller Sluser bor omsættes eller udvides; hvorledes der skal forholdes med den opfastede Jord, om den nødvendigviis bør bortføres, eller hvor langt den i ethvert fald bør fiernes fra Kanten af Vandløbet; om der findes Steen, Træredder eller andre for Vandets Flugt binderlige Gienstande, der ber borttages; inden hvilken Tid Arbeidet ber udføres; for hvis Regning dette bør skee, og hvo der har at udrede Omkostningerne paa den afholdte Forretning, Alt i henhold til den disse Mænd, efter foregaaende § 39, meddeelte Instruction. Naar Vandløbene danne saadanne Bugter, som ere hinderlige for Vandets tilbørlige Aflob, ber Synsmændene derhos sege at formaae de Vedkommende til at rette saadanne Bugter. Dog kan saadan Retning ikke af Synsmændene anordnes uden med alle Vedkommendes Samtykke. 43) Ved deres Forretninger have Synsmændene at iagttage følgende almindelige Regler, der blive at optage i den i § 39 omtalte Instruction: 1) Breden af en Grøft eller Vandledning bestemmes i Forhold til Bunden, og Sidernes Skraaning bør aldrig være under 45 Grader, saa at Grøften bliver 2 Alen videre for hver Alen, den er hei i lodret Maal. Naar til Grem, pel et Vandløb er 1 Alen i Bunden og 12 Alen dybt i lodret Maal, bør det foroven være 4 Alen bredt; i løst Jordsmon<noinclude><references/></noinclude> jhaza1fvtkv07hc0hnisru0xpa3gxso 104 73503 395006 391126 2026-04-09T19:12:55Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395006 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1846.||657}}</noinclude>Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger. ang. Beimateriales Afgivelse til Viveienes Istandsættelse og Ved- 13. Det. ligeholdelse; 20) under f. D. Pl. ang., at samtlige de ved Fr. om Veivesenet i Danmark 13 Dec. 1793 paabudne Bøder skulle tilfalde vedkommende Politikasser; 21) b. 23 Jul. f. A. VI. ang. Jagts Udevelse i Haver m. v.; 22) b. 28 Jan. 1846 Bl. ang. adskillige Forandringer i.Toldtarifferne; 23) d. 29, Jul. s. A. Anordn., indeholdende nogle nærmere Bestemmelser om Vands Afledning og Asbenyttelse til Torders Forbedring. Desuden er der d. 17 Oct. 1844 udfærdiget Befiendtgiørelser om, at Interims - Regl. og Taxt 29 Jan. 1843 for Læssø Lodferi og Interims - Regl. og Taxt af 20 Apr. 1844 for Aggercanalens Lodseri, hvorover Kongen, forsaavidt enkelte i samme indeholdte Bestemmelser angaaer, har indhentet Provindstalstændernes Betænkning, fremdeles skulle være gieldende. Af de anførte Anordningers Indhold ville Provindstalstænderne for Nørrejylland erfare, hvorledes de Bemærkninger, der deels af Dem, deels af Provindstalstænderne for Siællands, Fyens og Lollands: Falsters Stifter samt for Færøerne, have været fremsatte ved de forelagte Lovudkast, ere blevne tagne under noieste Overveielse, og hvorledes udkastene i Overeensstemmelse dermed have modtaget adskillige Forandringer, nærmere Bestemmelser og Tilføininger. Forsaavidt Provindstalstænderne i de Betænkninger, som De have afgivet over de Dem forelagte Lovudkast, have fremsat Indstillinger og Henstillinger angaaende en eller anden yderligere Anordning eller Bestemmelse, som de ved at giennemgaae Udkastene have fundet Anledning til at sætte under Spørgsmaal, ere ogsaa disse tagne under neieste Overveielje. Forsaavidt Provindstalstænderne i Deres Betænkning over Uefastet til den under Nr. 4 nævnte Blafat *) have andraget paa, at der maatte fastsættes en passende Mulkt for de vedkommende Lodser, naar de forsømme inden 3 Dage, efter at være giorte opmærksomme derpaa, igien at udsætte de bortkomne Mærker, da har Kongen ikke anfeet det fornødent, at der specielt foreskrives Mulkter for de oven- *) See Vib. St. E. f. 1844 S. XXX. jvfr. 6. 2. f. 1845 S. 97.<noinclude><references/></noinclude> iwlybskefpr06sn5l55ifo0rtawt1xr 104 74275 394950 388325 2026-04-09T19:00:06Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394950 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|76||}}</noinclude>3786. Arv, :c. 260 Rdlr, ban i Stervboet baver, men ved Forretninger er bleven hindret fra at paatale, medens Skiftet stod under Be handling. 10 Junii, Pr. ang. af hvem arvinglase Capitaler skal indbe tales. 7 Julii, R. ang. at Umyndiges Arveparter i Odense, ikke over 20 Rdlr, maae til deres Opdragelse og Klæder uds betales. * Julis, Canc. Pr. (til Stiftbefal. i Aggershuus: Stift), ang. at J. M. af Gaarden B. maae i Henseende til hans Myndi lings 2. Ps. frøbelige Tilstand ved Fledforings- Contract, som oprettes og paasees opfyldt af Overformynderen, til nogen Ers ftatning for hendes Ophold og Tilsyn, node hendes Arve Midler 137 Rdlr, naar foraconte Gaard bliver til Pant for dem, saafremt J. M. og Hustru, der er Moder til A. P., forend hun ved Doden skulde afgaae, od Bir. i and 15 Julii, Canc. Pe (til St. og Bif. i Ribe), ang. at den geifte lige Skifte Rets i forrige Provst Es og Hustrues Bo begyndte originale Forretning ikke Fan paastaaes de i samme Bo bejaleve. Stifte Commiffarier udleveret, men bør være under vedk. Provsts Bevaring; derimod bor den geistlige Skifte - Ret udlevere de under dens Administration fremlagde originale Documenter, nok, at den har deraf rigtige Copier, samt aflægge behorig Rigtighed for Beets oppebaarne Penge. 21 Julii, R. ang. Skifte. Rettens Forhold og Skiftebrevenes Tinglysning, naar Creditorer i Aggershuus. Stift lade Arvingerne beholde Jordegodset. 29 Julii, Canc. Pr. (til Khavns Hof og Stads Ret), ang. at til 2. m. Efterleverse af 5., og hendes Mands Arvinger maae (uagtet . ved Teftamente har fastfast, at en af hans myndige Arvinger M. J. ei maae blive Capitalen raadio) ertraderes deres felleds Bo uden nogen Stifte Actes udfærdigelse,, unod at en billig Recognition tages af Boet efter Sportel Reglementet for de i Boet Feete Forretninger; dog at den m. J. i Folge en over Boets Tilstand forfattet Beregning tilfaldende Arv indsættes i Stadens Overformynderie (Saasom Retten i Erklæring har anseet det tungt, om Enten A. m. 5., sou, i Fald Stif te Net Fulde udstæves, og fuldt Salarium betales, fom til at betale det Halve, skulde lide ved, at hendes mand har fundet for godt, at den en ellers myndig Arving tilkommende Andeel ei til Samme maae udbetales.) 29 Julii, Canc. Pr. (til Stiftbefal. i Ribe), hvorved i Anledning af Anfagning fra P. Sjelme Born, at Magistraten i Kolding maaste tilholdes, i Folge det imellem bemelote deres Fader og Stedmoder d. 11te Janv. 1777 oprettene og under 2den Junii fidftl. allern. confirmerede Testamente, strap og uden Ophold at aflevere dette Sterobo til dem, hvilket Magistraten har negtet, meldes, at, da det imellem afg. p. 5. og Kone den te Janv. 777 oprettede Testamente er confirmeret under Forbehold af hans forste Hustrues Arvingers lovlige Ret uforkrænket, om de fres<noinclude><references/></noinclude> o0eua9r8bqjwisemv4zbn34cvruohq2 104 74735 395061 377311 2026-04-09T19:29:01Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395061 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|536||}}</noinclude>1800. Geistligheden ic. A. 24 eller 29 Maii, Circ. ang. det Samme i Almindelighed, og det Kongl. Kapells Rettighed til Tjenesternes Besæts telfe. 30 Maii, R. ang. hvad Klokkere, Sangforstandere og Andre have at iagttage i Henseende til Frue-Stoles Indkomfter ved Bryllupper, Barnebaab og Zigfærd i Khavn. 14 Junii, Pr. ang. Indretningen af Præsternes aarlige For tegnelser over Copulerede, Fødte og Døde, samt Dod. fødte. 4 Julii, R. ana. Slotspræst D. Rofoeds Embedsforretninger i og uben for Runde Kirke. 1 Aug. R. ang. Forandring med Torsdags- og Faste Prædi fener paa Kongsberg. 8 Aug. R. ang. Stiftsprovßten samt de særskildte Borfrue- og Holmens saavelfom Sokkelunds Provstier, og Deel tagelse i Landemodet af de 2 Sidstes Provstier. 8 Aug. R. ang. Degne eller Kloffer og Skoleholder Embe dernes Foreening i Norge. 15 Aug. R. ang. Ejenesternes Besørgelse af Præsterne og Refen. i Sfive 22 Aug. R. ang. Foreening af Capellans og Skolelærer Em Frideriksstad. bedet. 5 Septbr, R. ang. Skoleholdere og Kirkesangere i Holtug og Magleby Sogne. 6 Septbr. Pr. ang. Copulationer, som forrettes af Præsten ved St. Hans Hofpital. 4 Octobr. Pr. ang. Underretninger fra Præsterne paa Als og Ers i Henseende til Hertugdommenes Landmilice. 11 Octobr. Circ. indeh. Et og Andet om Provste og Bispe Visitatser. 24 Octobr. R. ang. Kjettinge: og Bregninge Degnefalds Foreening med Capellaniet, samt Skoleholdere at forret te Sangen 2c. 7 Novbr. R. ang..... Kirkesangere, paa Landet i Bergens Stift. 7 Novbr. Rescr. (til samtlige Biskoper i begge Riger), ang. at paa næst. Nytaarsdag maae overalt udi Kirkerne, ikteden for Da gens anordnede Text, prædifes over en anden bibelsk Sert, som Præsten vælger tilligemeb Psalmerne, og Sondagen forud be fjendtgjør det, samt forbigaaer Dagens sædvanlige Bon, og gjor en anden. (Efter Forslag fra Sjellands Biskop, da man gen en Chrißen, fom paa benue Dag, ved at indtræde i et nyt Aarhundrede, faster Diet tilbage paa det forløbne, og efter. tænker Guds store Baretægt over Fædrelandet i Samme, vil for modeutligen onske ved Gutstjenesten at ledes til saadanne Be tragt<noinclude><references/></noinclude> 8deqoola2d45z75lzdlrmo6lmc5w6ej 104 74831 395062 377343 2026-04-09T19:30:02Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395062 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|632||}}</noinclude>Gjeld. 1744. 11 Maii, R. indeh. adskillige Friheder for Christiania Tugthuus, saasom dets Prioritet 26 Junii, R. ang. Regnskab for Jyllands Landstingsdomhu ses Midler, Pante og andre Protocollers Istandbrin gelfe 1746. 28 Janv. R. ang. Assistentshuset i Khavn. 4 Martii, fee Retten A. 3 Junii, R. ang. at Dronningens Fordringer skal ligesom Kongens forlods udlægges. 19 Hug. fee Arv. 1748. 1 Maii, Bev. at ingen Arrest eller Immission maae mod Enkernes Billie gjøres i deres Pensioner af den Lollandste Enkekasse. 27 Decbr. R. ang. 2) Assistentshuset. 1749. 11 April, Bev. fee Arv. 12 Septbr. see Geistligheden B. 1750. 23 Janv. R. ang. at Roesfilde: Byes Jurisdiction ikke made befatte sig med nogen Dom eller Execution for Gjeld hos Duebrødre Hospitals Lemmer. 1 Mai, R. see Geistligheden B. 15 Maii, R. ang. at Biskopen i Gjelland maae udlaane pu blique Penge til de octroierede Compagnier. 1751. 5 Febr. Rescr. (til Bis. i Ribe), ang. at, som Sognepræsten til Jfast or 3. ifte i nogle Aar bar betalt Enke: Pensionen, men har pantfat alle fit Kalds Indkomster uden Erception, saa ffal De, join saaledes have Kaldets Indkomster, enten i rede Penge eller i Korn, til Underpant, pro qvora concurrere til den af kaldet forben svarende Pensions Udredelse, efter derom af Provsten med Assessores nærmere gjørende Inddeeling i Proportion af de pantsatte Indkomsters Beløb. 3 Febr. Rescr. (til Magistraten i Khavn), ang. at Dorthea (gift med en Skræder A. S., som Jntet til hende og Born for tjener, men lader Det, de erhverve, ved ei til fælles Nytte gjort Gjeld uden Huuset, Domme og Executioner dem fratage, samt har forladt dem), maas være befriet for den Gjeld, han efter dags maatte gjøre. 5 Febr. fee Arv. 23 April, Bevilgn. at en til Joden J. R. af lieut. J. A. v. d. 2., som Hovedmand, og af Capitain A. 5. v. d. L., som Cautionist og Selvskyldner, udgiven Berel-Obligation af 29de April 1750 for 250 Mbit. maae og fal beholde fin fulde Kraft, endskjondt den ei i rette tid efter 8d. af 26de Movbr. 1731 et bleven paatalt; bog stal J. R. saadan Sag strax lade paatale. 1752. 9 Junii, R. ang. at Vaisenhusets Midler maae laanes Compagnierne i havn, naar de ei bedre kan udsættes. see Arv. 31 Julii, 1753.<noinclude><references/></noinclude> gr4fdk8tivjlw7np2235lxql0lqyki2 104 75164 394952 371320 2026-04-09T19:00:20Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394952 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|28||}}</noinclude>1793. Landmilitien. A. de forlod jebenhavn, hvor deres Fader var Berger indtil Maret 1786, men anferte under 2ide Lægd, febe. e. 66 og 67) ikke fan næstes at nyde Godt af denne Bestemmelse, efterdi Fdn. af 1788 ei fan gives nogen retroactiv Birfning; faa ber de, fom golf, der ikke vedkomme Bondestanden, uds gaae af Rullen. (J. 2. fegte om deres udløsning og Fripas.) 27 Julii, Pr. ang. at Sesfionen for Rugaards Amt mage holdes i Odense. 24 Aug. Circ. ang. Tienestetid ved Fodgarden for Nationale, der forben have faact ved Regimenterne. 14 Septbr. Pr. ang. Tornisteres Afleverelse fra af og tik gaaende Landsoldater, og de Forstes Godtgjørelse. 14 Septbr. Pr. ang. Undersøgelse af det Chirurgiske Aca demie, naar Tvivl haves mod en af Chirurgerne cas feret Karls Utjenstdygtighed, m. m. 14 Septbr. Canc. Pr. (til Bik. i Fyen), ang. at forelægge Sog nepræsten hr. G. i B. Com for 11 Mar fiden bar meddeelt Huusmand R. J. Gribedspas for dennes Son L. R., nu Lands dragon, imod 30 Rd., men hvilket Pas ved kandmilitle.Sess fionen er blevet cafferet), om ban enten vil betale Karlen 30 Rd. for dette ugyldig fiendte pas, eller være underkastet Kiltale, til at bode de i Plac. af 11te April 1776 fastiatte 100 Rd., fordi han som uberettiget ulovligen har uditædt dette Vas. (Efter Ansøgning fra 2. R.) 21 Sept. Circ. ang. af de længsttjente Landsoldaters Losning aarlig. 21 Septbr. ligesom 1793, 13 Julii. 28 Septbr. ligesom 1793, 14 Septbr. (den første.) 5 Octobr. Circ. ang. fuld Lon for Landrecruter og Solda ter, stjondt de ere 7 Uger ved Regimentet. 5 Octobr. Pr. ang. Schema til Af og Tilgangslister. 5 Octobr. Circ. ang. det Samme. 5 Octobr. Br. ang. at Diætpenge for Districtchirurgers Mode!ved Landmilitie Sessioner ei kan finde Sted. 12 Octobr. Canc. Pr. (til kandmilitie. Gesfionen for Aalborgs huus Ame), ang. at, da 7. A. (Son af Steleholder 2. 7., og indført ved Ertrasessionen i Lægdsrullen som Reserve. Lands soldat, samt af Faderen ansøgt fritagen) er fed, førend den ne blev Skoleholder, og følgelig, er Bondesen, ber ban bi drage til Landets Forsvar. I øvrige fan der med første ven tes en almindelig Bestemmelse om, hvorvidt Skoleholdersons mer berefter bør være fri for Krigstjenesten. 19 Octobr. Circ. ang. hvorvidt Skovfogders og Udrederes Sonner for Militairtjeneste fritages. 2 Novbr. Pr. ang. Stabs Officerer isteden for Cheferne, samt Underchirurgi til Sessionerne, og Disses Holdelse hvert Mar. 1791<noinclude><references/></noinclude> sryfcoin4l4f9dgx12ybhqgwd6u54ua 395050 394952 2026-04-09T19:28:02Z MGA73bot 792 Finder fastiat-varianter 395050 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|28||}}</noinclude>1793. Landmilitien. A. de forlod jebenhavn, hvor deres Fader var Berger indtil Maret 1786, men anferte under 2ide Lægd, febe. e. 66 og 67) ikke fan næstes at nyde Godt af denne Bestemmelse, efterdi Fdn. af 1788 ei fan gives nogen retroactiv Birfning; faa ber de, fom golf, der ikke vedkomme Bondestanden, uds gaae af Rullen. (J. 2. fegte om deres udløsning og Fripas.) 27 Julii, Pr. ang. at Sesfionen for Rugaards Amt mage holdes i Odense. 24 Aug. Circ. ang. Tienestetid ved Fodgarden for Nationale, der forben have faact ved Regimenterne. 14 Septbr. Pr. ang. Tornisteres Afleverelse fra af og tik gaaende Landsoldater, og de Forstes Godtgjørelse. 14 Septbr. Pr. ang. Undersøgelse af det Chirurgiske Aca demie, naar Tvivl haves mod en af Chirurgerne cas feret Karls Utjenstdygtighed, m. m. 14 Septbr. Canc. Pr. (til Bik. i Fyen), ang. at forelægge Sog nepræsten hr. G. i B. Com for 11 Mar fiden bar meddeelt Huusmand R. J. Gribedspas for dennes Son L. R., nu Lands dragon, imod 30 Rd., men hvilket Pas ved kandmilitle.Sess fionen er blevet cafferet), om ban enten vil betale Karlen 30 Rd. for dette ugyldig fiendte pas, eller være underkastet Kiltale, til at bode de i Plac. af 11te April 1776 fastsatte 100 Rd., fordi han som uberettiget ulovligen har uditædt dette Vas. (Efter Ansøgning fra 2. R.) 21 Sept. Circ. ang. af de længsttjente Landsoldaters Losning aarlig. 21 Septbr. ligesom 1793, 13 Julii. 28 Septbr. ligesom 1793, 14 Septbr. (den første.) 5 Octobr. Circ. ang. fuld Lon for Landrecruter og Solda ter, stjondt de ere 7 Uger ved Regimentet. 5 Octobr. Pr. ang. Schema til Af og Tilgangslister. 5 Octobr. Circ. ang. det Samme. 5 Octobr. Br. ang. at Diætpenge for Districtchirurgers Mode!ved Landmilitie Sessioner ei kan finde Sted. 12 Octobr. Canc. Pr. (til kandmilitie. Gesfionen for Aalborgs huus Ame), ang. at, da 7. A. (Son af Steleholder 2. 7., og indført ved Ertrasessionen i Lægdsrullen som Reserve. Lands soldat, samt af Faderen ansøgt fritagen) er fed, førend den ne blev Skoleholder, og følgelig, er Bondesen, ber ban bi drage til Landets Forsvar. I øvrige fan der med første ven tes en almindelig Bestemmelse om, hvorvidt Skoleholdersons mer berefter bør være fri for Krigstjenesten. 19 Octobr. Circ. ang. hvorvidt Skovfogders og Udrederes Sonner for Militairtjeneste fritages. 2 Novbr. Pr. ang. Stabs Officerer isteden for Cheferne, samt Underchirurgi til Sessionerne, og Disses Holdelse hvert Mar. 1791<noinclude><references/></noinclude> ce6ci2i19bcss7sh8m8m6kpu3heph7k 104 75176 394955 389452 2026-04-09T19:01:14Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394955 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|40||}}</noinclude>1799. Landmilitien. A. 8 Junii, Vr. ang. Qvarteer i Svendborg for Krigs og Landcommiffairen. 8 Junii, Pr. ang. at Arbeiderne ved en Ulden og Linneb Fabrik i Mogeltender ere for Krigstjenesten befriede. 15 Juni, Pr. ang. at Fødsels Stiftelsens og Opfostrings husets udsatte Drenge ei ere udskrivningsfri. 15 Junii, Pr. ang. Staansel og Lettelse for Lægdsforstan dere vg Lægdsmænd, ved indløbende Feil, m. v. Land militievæsenet vedkommende. 27 Julii, Pr. ang. Artillerie Kudskes Mode, første Gang den 29de April. 27 Julii, Pr. ang. nationale Recruters Permission til des res hjem. 31 Aug. Canc. Be. (til Stiftbefal. i Lolland), ang. at den ge Dorbne Soldat ved Landlagderne S. J. (der et formaaer lat udrede 13 Rdr 3 Mk Bedre, som ban den 2ode Martii 1797 er idemt) fan, til at affene Boderne, bensættes paa Vand og Brod i saa lang Eid, som gen. Ste Decbr 1743 bestemmer (Stiftamtmn, har forespurgt, hvilken Straf han ber udßkaae fedet for det ved ovennævnte Forordning faffatte Fæfinings Arbeide? Cfr. Circ. 1 Decbr. 1798). 7 Septbr. Circ. ang. enhver Vedkommendes Pligt i Henfeende til sygt National Mandskabs Helbredelse, og Omkostningernes Ligning for de Udskrevne. 14 Septbr. Pr. ang. Recrut Fordeelingen i det første Jydste District. 26 Octobr. Circ. ang. at første Lodseiere ikke lentlediges fra Landmilitievæsenet. 23 Novbr. Pr. ang. Udskrivningsfrihed for Donse Krudt verfs faste Arbeidere. 23 Novbr. Pr. ang. Landmilitievæsenet udi Nim og Gal. ten Herreder, hvilke under andre Amiter ere henlagte. 21 Decbr. Circ. ang. Udskrivningsfrihed for de ved Fabrifer uden for Kjøbstæderne værende Udlændinges og frifødte Svendes Drengebørn. 21 Dechr. Pr. ang. Udskrivningsfrihed for Senner af en Degn, men ei, om han bliver Avisbruger. 1800, 10 Janv. R. ang. Lægdsmænds Frihed for Bidrag til Skolers Opbyggelse. 14 Janv. Pr. ang. Ombytning af nogle Nationale, til Are tilleriet paa Kronborg. 18 Janv. Pr. ang. gevorbne Landsoldaters Extraskatte Fri hed, medens de ere udcommanderede. 1800.<noinclude><references/></noinclude> tihoji3eqrin3xkyftwt9ge4t2mv4jm 104 75186 394956 375405 2026-04-09T19:01:19Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394956 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|50||}}</noinclude>1788. Sandmilitien. B. Fogderne om Leiermaale, begangne af det unge and stab, anføre, om den Skyldige er Militair eller ffe. 1791, 7 Janv. gl. Befal. ang. Land Reservers Enrollering i Norge. 29 Janv. Pr. ang. Completterings Sessioner hvert fjerde Mar, og alt Mandskabs Enrollering Norge. 2 Septbr. R. (2 Stkr.) ang. Boliger for National-Compag nikcheferne i deres Districter udi Norge. 3 Decbr. Pr. g. Synsforretninger over de til samme Bor liger udnævnte Bygselgaarde. 1792, 13 April, R. ang. at Gaarden Egelund maae være Bolig for Chefen ved det første Stavangerske Com pagnie. 15 Decbr. Pr. ang. at Fogderne oppebære Leiermaalsbøder af Reserver, samt Regiments- og Artilleriekudske. 4793, 16 Febr. Pr. ang. Synsforretninger over Compagnie Chefs Boliger at afleveres til Amtscontoiret, hvorfra Gjenparter fan erholdes. 19 April, R. ang. Gaarden Lindtjern til Bolig for Chefen sed det andet Stavangerske Compagnie... 6 Julii, Pr. ang. Udvisning og ulovlig hugst i Officeer gaardenes Skove udi Norge. 12 Octobr. r. ang. Skydsen ved Syns og Tarations Forretninger over udlagte Officeergaarde at betales af den Kgl. Kasse. 1794, 1 Febr. Pr. ang. at Regimentskasserne i Norge bekoste Mandskabets Udeblivelsesbøders Affonelse. 1795, 24 Jonv. Canc. Prom. (til den i Christiania nedsatte Come mission, til at forfatte et 1ofast til en ny Landmitities Forord ning for Norge), hvorved det, som Commissionen har, paa Grund of Cabinetsordre 31 Decbr. 1770 (der hverken i Al mindefieb appliceres paa saadanne Corpora fom Commissio ner, befalede eller besilgede (t), ei beller er tagen til Regel ved denne Commission, hvori ethvert medlem sledse vid sin Ind trædelse har taget Plads efter sin Rang) nttret, bifaldes, saa at kommer here Raas taner Sæde i Commissionen for Cons ferentsraad Lachmann. (†) Cfr. Ploc. 14 Junii 1771, §. 4- 24 Octobr. Pr. ang. Friffyds for Chirurger og Hautboi frer, naar der ere Bataillons Samlinger. 1796, 8 janv. R. ang. Skyestad, til Bolig for det Næreiste Compagnies Chef. 1797, 8 April, Pr. ang. Lister over det unge Mandskab i Norge af Præster at holdes og aarlig indleveres. 1797.<noinclude><references/></noinclude> tnycemolv2vz6nnxqp8v67j1tg4vbzt 104 75211 395065 375506 2026-04-09T19:30:55Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395065 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||75}}</noinclude>1792. Landvæsenet. A. 75 Gaarde paa cengang tunde nedlægges, [fasteledige blive de neppe paa eengang], og ei komme hom til Rotte, naar han ifte maae paa dem udskæde gæstebreve med Vilkaar, at Fafferne efter Mars foregaaende Opsigelse ber fratræde samme, dog de for. rige gæftere at bebolde Ret efter Fon. 19de Martii 1790), at Cancelliet Jntet finder imod dette at erindre. 25 Aug. Pr. ang. at til Gjødningen ved en Skole har Formanden ingen Ret. 25 Aug. Canc. Be. (til Rentekammeret), ang. at man finder det retteft, at Tarationen over Ullerslev Byes udskiftende Jorder efter Podseiernes nfte foregaaer Delingsplanens Lentemmelse. (Derom har Land Inspecteur 11. i Kammeret forlangt Res folution.) 8 Septbr. Pr. ang. Gaardes og Besætnings Overlevering til Fæstere. 15 Septbr. fee Ryttergods. 22 Septbr. Circ. ang, en forbedret Indretning ved Haffelser fifter, at Bønderfarle ikke ffal af dem faae Skade. 13 Octobr. Circ. ang. et Er. af Fon. 19de i f. M. at være if hver By, hvor der er Sandflugt. 6 Novbr. Circ. (3 Stkr.) ang. Præsternes Attester ont ned eller henlagte Bonderjorder aarlig at sendes til Amtmændene, og fra dem til Rentekammeret. 21 Dechr. ab. Brev, ang. at det ved Resol. 30 April 1783 fal bave fit Forblivende. 22 Decbr. Pr. ang. hvorvidt en Beneficiarius af Efterman den erstattes Jorders, Forbedringer. 29 Dechr. Pr. ang. Skattefrihed for noget fra Treiborg bortsolgt Hartkorn. 1793, 5 Janv. Pr. om Communication til Præsterne, naar Bøndergaarde bevilges nedlagte, T. 12 Janv. fee Geistligheden, B. 16 Janv. Resol. ang. Betaling eller Inddrivelse af Kjens delsepenge ved visse Selveiergaardes Tiltrædelse paa Bornholm, T. 16 Febr. Pr. aug. Huse paa Levenholms Grund at fæstes til virkelige Soldater. 2 Martii, Pr. ang. en Reserve, naar Fader eller Moder siden kommer til at behove ham. 9 Martii, Pr. ang. Caution for det Mandskab, som tjener i Alhedens Colonie. 9 Martii, Pr. ang. at ucomplette Sædegaarde tage Deel i Beiarbeide og Kongereiser. 16 Martii, Pr. ang. at de ved Plac. af 2den Aug. 1786 befa<noinclude><references/></noinclude> e4x7ct9fr51ihinendpywzll2vax6m4 104 75250 395063 311244 2026-04-09T19:30:17Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395063 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|114||}}</noinclude>1785. Laug... B. 2) Barberere. efter Pærebrev lært begge Dele baade Baders og Bartskjærs eller Chirurgi Kunsten, samt stedse fat have conditioneret hos H- Amtschirucaus paa abillige Steder. (Antagelsen blev nægtet of Oldermanden, fordi V. har lært Bader Professionen.) 1786, 13 Octobr. R. ang. at ikkuns Examinerede maae kjøbe og nyde Barbeer Amt i Kjøbenhavn. 1787, 23 Jual, R. ( Kiebenbovns Magistrat), ang. at Amtés cargus S. maae være fritagen for at under faste sig den ved Fon. af 22de Junii 1785 befalede dirurgjike Eramen, eg at tre andre maae forundes Dilation med samme til ikke April 1788, doa at de, i Mangel af, da at bave ubitadet den Pal bave beres Amtsrettighed uden videre Omstændigheder fors brudt. (Efter Unfeaning fra dem, som i endeel Aar have etet og besiddet deres bovend Barbeer Amter.) 1789, 18 Julii, Pr. ang. hvorvidt de ved det borgerlige Are tillerieforps i Kjøbenhavn engagerede Barbeersvende maae af deres Profession ernære sig. 1793, Junii, ang. de paa Kjøbenhavns Gader fore findende Syges Optagelse i Barbeer eller Sygestuerne. 1795, 12 Dechr. Pr. ang. Rasering i Odense af Stadschirurgen. 12 Decbr. Pr. ang. det samme i Faaborg. Bidere, see medicinalvæsenet. 3) Billedhuggere. 1759, 27 April, R. ang. at de Billedhuggerne meddeelte Laugs Artikle maae være ophævede, m. v. 4) Blytæffere 1731, 16 Novbr. R. ang. at de, som ville lade Bygninger taffe med Robber, maae dertil betjene sig enten af Blytækkerne eller Kobbersmedene. 1668, 13 Mait, gens, Beger. 5) Bogbindere. ev. for Bogbindere at have forrige Bind af Kon 1669,<noinclude><references/></noinclude> jo37tgc514jk7wy8q0l7ldf3umffo36 104 75394 394951 394116 2026-04-09T19:00:14Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394951 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|258||}}</noinclude>1741. Politiens Betjente :c. 2 Dechr. R. ang. at Politiebetjentene i Trondhjem antages af Magifiraten. 1742, 6 April, R. (2 Stfr.) ang. Politiesagers Paatale og Forfølgning, saavelsom Politiebeders Deling. 1743, 19 April, R. ang. Politie Inquisicion efter stjaalne Koster i Kiøbenhavn. 1744, 1 Julii, Resol. ang. at Holmens faste Stof straffes med Camp, og ei med Bøder, for Helligdagsbrøde og Nattesæde. II Septbr. R. ang. at den Politiemesteren i Christiania til lagte Løn stal ved Toldboden oppebæres. 1745, 12 Febr. R. ang. at Polities Anordn. for Chrißiania skal tryk. fed, og i Forordningerne incorporeret. 12 Martii, see Geistligheden A. 30 Julii, Resol. ang. Militaires Made for Politieretten. 6 Aug. R. ang. det samme, og hvorledes bør forholdes, naar de af samme Ret vorde arresterede. 1 Octobr. R. ang. at Politieretten i Bergen maae efterdags holdes om Onsdagen. 1746, April, R. ang. Militaires Made for Politieretten i Bergen, og hvorledes bør forholdes, naar de af samp me Ret vorde arresterede. 9 Dechr. Jnfir. for Politiemesteren i Bergen. 23 Decbr. R. ang. at alle skal efter Aftensvarsel møde pan Politiekammeret i Christiania. 1747, 22 Decbr. R. indeh. adskillige Poster, til at hæve og forekomme Misforstaaelser mellem Politieretten og Politiemesteren i Bergen. Om Politicbetjente og en Eag, iss. 7 og 8. 1749, 17 Janv. R. ang. at Magistraten i Bergen skal assi fiere Politiemesteren i hans Embeds lovlige Forret ninger. 28 Martii, R. ang. Mulct for dem i Kjøbstæderne, som ikke til Magistraten eller Politiemesteren strax melde Fremmedes Anfomst. 5 Septbr. R. ang. at Slagterne i Christianie Forstæder skal holde sig Byens Privilegier og Politie Anordning efterretfige. 1750, 10 April, R. ang. at det i Henseende til militaire Per soners Mode paa Politiekammeret c. i Christiania i Sager om Tyverie, samt god Skif og Orden, skal for holdes efter Politie Forordningerne. 1750.<noinclude><references/></noinclude> 04fwne6yoycakod3thkdqxqg6otk4dy 104 75435 395064 375288 2026-04-09T19:30:23Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395064 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||299}}</noinclude>Privilegerede Personer. 299 1777, 19 April, Pr. ang. at de Deputerede i Sessionerne tage Sæde efter deres Rang. 15 Octobr. Bev. at Vemmetofte Klosters Priorinde maae have Rang med Kammerherinder, og Jomfruerne med Oberstinder. 1783, 5 Julii, Pr. ang. at Privilegerede, Geistlige og Gra duevede i Fridericia ei fan fritages for Bei Reparas tioner. 1785, 14 Octobr. Rescr. (tit Biskop See iarhuus), ang. at bans Datter Anna see maae, dog uden golge for Andre, ansees lige med Adel i Henseende til at nyde det iblandt den Herningfe Stiftnings Emelumenter (builfe m. m. Biskopen, ved det Betfrißiße Stamgodses Bortsælgelse til Fremmede, er bleven raadig over) horende Legatum til 6 fattige adelige Jomfruer. 786, 31 Martii, Pr. ang. at hsiere Caracterer for Officerer ei maae foreslaaes eller søges.. 15 Novbr. Resol. ang. den Rang, som landvæsens Com miffarier forundes, T. 1787, 31 Martii, Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. at man ikke fienner, at Grevfabet Goldenfteen bor afgaae det bidtil beregnede privilegerede Frihedsbariforn 291 Tdr. 2 Sfpr. 2 gr., fordi deri mangle 60 dr. 6 Sfor. Alb., feafone ved et i Maret 1784 med Gres Moltke indgaact Magefifte, dog Greven paalægges snarest mueligt at indfjobe dette Mang lende Cefterdi 7291 Roir 84 Sf. blive et Fidei Commis til Gresskabet, indtil samme Manglende derfor kan indtjebes.) 10 Novbr, Pr. IV. ang..... Udmeldelse til Syn over Fæstesteder, fra Herredstinget, endog for Lehngodsene. 8 Decbr. Pr. ang. at Foranstaltninger i Anledning af ulov ligt Krohold og Brændevinsbrænden foies paa Grevs faber og Baronier af Amtmandene. 22 Decbr. Pr. III. fg. Udmeldelse til Syn over Fæsteste der, fra Herredstinget, for Grevskaberne. 29 Dechr. Pr. ang. at Alimentations Bidrag af Børnefæ dre paa Baronier tilkommer det Friherrerne at fast. sætte. 1788, 10 Novbr. Pr. ang. Rang for Prof. extraord. ved Kiss benhavns Universitet. 1789, 26 Septbr. Circ. ang. Forfeining af Amtmændene om ulovligt Krobold og Brændevins Brænden paa Grev- og Frizerskaber. 1790, 31, Juli, Pr. ang. Sikkerhed for Umyndiges Midler, endog paa Lehngodser. 1791, 7 janv. R. ang. at Assessorerne i Haiesteret rangere med virkelige Jufitsraader. 1791.<noinclude><references/></noinclude> b5nvpraehonw1ki6byk8036i4wnblq9 104 75487 394953 377357 2026-04-09T19:00:23Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394953 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||351}}</noinclude>1749. Religeonen-c. 351 de fal undervises af Guds Orb, eg forelægges 4 Maaneder; samt em en Vige, 25 Mar gammel, hvis Broder af lige Grund afholder bende fra at komme til Guds Bord; fuaveliom at Collegium fal med andre lærde og geiftlige Mænd overlægge. fligt og mere, Separatißerne betreffende, samt gjøre Konaen Forefilling derom, da de kan vente nærmere Ordre. (See 22 April.) 22 Janv. Rescr. (til det beologie Facultat), ang. at over. lægge, og indsende Betænkende over 1) om fummus Imperans per maridatum, falva confcientia, kan lade debe et Barn af Forældre, der ere Separatifter, og ei bave bekjendt fig til no gen anden bis Sect, men forfaßte Daaben som unyttig i det mindße indtil Bornenes Stielsalder? 2) Hvad fummus Imperans, falva confcientia, med flige Separatißer af Kongens Uns bersaatter fal anfange, for at forebygge gorargelse og andre onde Suiter? 4 Martii, R. ang. at Octroien til.... Misflonens Fortsættelse paa Grønland er approberet. 18 Martii, R. ang. at Sans gebe er forundt Caracteer af Su perintendent, og fal bave Inspection over det Grønlandike Misonsvæfen. 22 April, see Bøger. 22 April, Nefer, (til Professor C. 2. Leth og Sognepræst . Brorson), ang. at de to gtefolk S. 2. og Hufru, der ei bave villet efterkomme Rescr. af 15de Janv., skal end videre undervises, og maae endnu dilateres 6 Uger til at erflære fig; men, bvis dette ikke skeer, skal de forfoie flg til gridericia eller ud af Landet; og, opponere he fig ei imod Barnets Daab, maae Sognepræst Brorson vei foie dem i, om de skulde støde fig over nogle udvortes Omstændigbeder ved Daaben, at fam me da blive udeladte, waar alcene intet af effentialibus farbigaacs. 23 Septbr. R. ang.... at ingen fordegtige, til nogen mod den evangelifke Religion fridende Lærdom figtende, Bøger blive indførte. 1741, 24 Febr. R. ang. at de fra, Grønland hjemkommende Missionairer maae nyde 20 Rdlr qvartaliter af Misfionskassen, indtil de vorde befordrede. 1 April, R. ang. Oprettelsen af to faste Kolonier og et Missionss tuus i Grenland. & Mail, Rescr. (til Bift. i Sjelland), ang. at Indfidderkonen m. J. o. i Stres Sogn (som, for at bave ladet et Sold lebe om, i Tanke derved at faae aabenbaret den, der havde fraffiaalet bendes Son nogle penge, er ved grideriksboras Birketing demt efter 2ovens p. 864 Art. 12, men af Amtman den er meldt vanfundig, og ellers ei at bave anden udod) at Baar aabenbare Skrifte, og derefter for den hende tildomte Straf pære befriet. 28 Septbr. fr. ang. at Kongen vil selv kalde Præster i de Kirke Eieres Sted, som ere af fremmed Religion. 4741.<noinclude><references/></noinclude> 81aah31sd4laqenpwu3qxssvne1xb41 104 75550 394954 373527 2026-04-09T19:01:11Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394954 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|414||}}</noinclude>1743. Retten: A. bere, at Sorenskriver Bugge, endfjendt ban selv sar Widne i Gagen, maatte afbere de evrige Vidner, eg Tingsvibne ber efter udskæde, samt bans eget Bidnesbyrd friv lig, effer for den over A. anordnede Provsteret aflægge) at ovenmeldte Fore flag bevilges. 19 Julii, R. ang. hvorledes en Cancellift fra Krigscancelliet, som bivaanede Borgretten paa Cancellieforvalterens egne, Pat tage Sabe. 19 Julii, Rescript, at en Riebenbavns Roabffue Stævning, hvorudi den svenske Minister i en Sag imellem nogle arter tillige var indvarslet, fulde tilbagefoldes, og en anden uden bans Navn udftades. (Lybeckers Uldtog I, S. 39). 19 Julii, Rescr. (til Landsdommerne i Sjelland), ang. at en ved Botinget i Korsoce paademt Sag, boori Magistraten er impliceret, inaae gaae Raadftueretten forbi, og i dets Sted indstævnes til Landstinget. 30 Aug. R. ang. en Gields Commission i Bergen. 13 Septbr. Rescr. (til Stiftbefal. i Aalborg), ana. at Suppli cantinden M. N. (ion Dommeren bar domt til Faldsmaal, nagtet hun havde onsivet fit Forfald af vaghed, sa af bun ikke var det danske Sprog fag magtig, at bun fig tilstrækkelig Funde erplicere) hendes Widne i Sagen bi mme ved Eed i to lovfaste Mænes daber fal, naar bet vorder affet, eftce 20. ren aflægges, oa derefter saaledes til Tinge fremføres. 4 Detoor. fee Geistligbeden A. 18 Octobr. R. (2 Stfr.), ang. at Provsteretterne hverken maae sættes uden Biskopens Foranstaltning, ei heller i Kirkerne, undtagen hvor der er Sacristie. 15 Novbr. Rescript, at et Herskabs Ridefoged, som ikke havde aflaat behorigt Regnskab, og nu var kommen i Kongl. Betje ning, fulde svare til Herifabets Birketing som Forum adminiftrationis, for faavidt bans havte Ridefoged Tjeneste og de dermed forbundne Regnskaber angif. (Lybeckers Udtog II, Gide 10.) 29 Novbr. R. ang. hvad Notario Facultatis Juridica er tillagt af dem, som til Juftits Embeder vorde be stikkede. 1744, 21 Febr. R. ang. at Bergretspræfidenten Kal forrette alle be faqvel veb Hof fom Borgrettens Jurisdiction forefaldende r reder og Executioner. 5 Junii, R. ang. Bøbers Inddrivelse og Indkaffering i Fyen. 26 Junii, R. ang.... Pantes og andre Brotocollers Jftanbbrine gelie, fams Dommence Under Privt og Borsegling Coed Viborg. Landsting.) 11 Septbr. R. ang. at Edelgave Gods maae igjen under lægges Ballerup Birketing. 25 Septbr. R. ang. fmaa Tvistigheber imellem Civile og Militaire Bergen. 8744.<noinclude><references/></noinclude> orws6azv4sdq9wwopfcqka2zbv62mb7 104 76480 394971 362993 2026-04-09T19:07:03Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394971 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1775.{{Afstand|3em}} 266|Rettelser &c. VI. Deel. I. B.|}}</noinclude>2 Aug. balers Straf, at antegne bois der, Funde forefalde paa bans Bagt, som kunde være stridende imod Bagt og Brand. Ordningen, og det under fin Haand, saaledes som han agter af ferfvare, og beljende vil være. Under fidibemeldte Mulets Erlæggelse er han og forbunden, inden 24 Eimers Forløb at indsende Rundfedlen til Capitainen med forberørte Rapport. Ingen Underofficeer, fom commanderes til Kund gang, maae uden goieste Nedsfald undskylde eller undslaae fig derfor; men, dersom ban bar lovligt forfald, da bor pan ftrap og uden ringeste Eids Forsommelie lobe Capitainen Saadant vide, og, med Capitainens Samtyffe, være for pligtet paa fine Begne, og paa fit Anjvar, at faae en anden convenable og brav Borgermand at forrette Tjenesten; og det Alt under Rd. Straf forske Gang, anden Gang dobbelt, og tredie Gang 3 Rd., samt derforuden svare til al den Ulempe, som ved hans udeblivelse eller Forsommelse funde foraarfages. Dersom det enten ved Rundgangen eller andre Compagniet vedkommende Tjenester fulde indtræffe, at den bestikkede Underofficeer et var nærværende, men af Byen forreift (hvorom ban dog, forend bons Afreise eer, fal give Stadshauptmanden og Capitainen vedborlig Kundskab), da belilles af Capitainen med Stabshauptmandens Sam toffe en anden convenable og brav Borgermand udi Com pagniets Diftrict, som adinterim udi den Andens Sted fan forrette alt hvad Uuderofficeren tilkommer. Denne abintes rim befittede ber ikke uden goldige og lovantagelige Narfas ger pagre fig at efterkomme Capitainens Debre, og det under samme Mulct, som udi 6te Woit et fastiat. De, som Runben tulle gaae, ber til forbesagte Sted og Tid mede med forsvarligt undergevær, som fal bestaae af en dogtig, tjen lig og god Kaarde eller Hirtsfænger i fit vedbørlige Gehæng. Dg, hvis Regen ville indfinde fia, uden dermed at være forionet, antages han ifte til Sundgang, og bode som dem, ber aldeles bavde forfemt deres Bagt og Rundgang. Lige ledes forholdes det med dem, som mede med et forruftet eller i andre Maader udygtigt Gevær. Borgerskabet, om com manderes Runden at gaae, fulle vare Officererne eller bem, som udi deres Sted ere beskikkede, borige og lydige, og ikke med Foragt eller Opsætgbcb i nogen Maade begegne dem, under Straf efter Stadshauptmandens ca 2 Stabócapitai ners Sigelse. Eibeller maae nogen af de Wagthavende uden nadvendig Marsag lægge Geværet fra fig, iaalange Vagten varer, og det under Bevarets Forbrydelse. Evende Dage, forend Bagten Puttes det eene Compagnie, Pal Vageme (teren tilfjenbegive Capitainen for det nææfølgende Compag nie, paa boilfen Tid Vagten igjen udi hans Compagnie be gundes, og da lader Capitamen Saadant, efter Magistra tens Resolution af 29de Marts 1727, rap Lieutenanten tilkjendegive ved Bagtmesteren, hvorefter Bieutenanten efter Omstændighederne, og saaledes som udi 3die Post er an meldet, inddeler Bagterne. Han ndstæder Rundfedlene une der fin Haand, og lader Dagen forud ved Rodemesteren til 9. 8. 5. 9. fige<noinclude><references/></noinclude> fkufsw00sk1gsjfa9cui76gj54d68ra 395052 394971 2026-04-09T19:28:04Z MGA73bot 792 Finder fastiat-varianter 395052 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1775.{{Afstand|3em}} 266|Rettelser &c. VI. Deel. I. B.|}}</noinclude>2 Aug. balers Straf, at antegne bois der, Funde forefalde paa bans Bagt, som kunde være stridende imod Bagt og Brand. Ordningen, og det under fin Haand, saaledes som han agter af ferfvare, og beljende vil være. Under fidibemeldte Mulets Erlæggelse er han og forbunden, inden 24 Eimers Forløb at indsende Rundfedlen til Capitainen med forberørte Rapport. Ingen Underofficeer, fom commanderes til Kund gang, maae uden goieste Nedsfald undskylde eller undslaae fig derfor; men, dersom ban bar lovligt forfald, da bor pan ftrap og uden ringeste Eids Forsommelie lobe Capitainen Saadant vide, og, med Capitainens Samtyffe, være for pligtet paa fine Begne, og paa fit Anjvar, at faae en anden convenable og brav Borgermand at forrette Tjenesten; og det Alt under Rd. Straf forske Gang, anden Gang dobbelt, og tredie Gang 3 Rd., samt derforuden svare til al den Ulempe, som ved hans udeblivelse eller Forsommelse funde foraarfages. Dersom det enten ved Rundgangen eller andre Compagniet vedkommende Tjenester fulde indtræffe, at den bestikkede Underofficeer et var nærværende, men af Byen forreift (hvorom ban dog, forend bons Afreise eer, fal give Stadshauptmanden og Capitainen vedborlig Kundskab), da belilles af Capitainen med Stabshauptmandens Sam toffe en anden convenable og brav Borgermand udi Com pagniets Diftrict, som adinterim udi den Andens Sted fan forrette alt hvad Uuderofficeren tilkommer. Denne abintes rim befittede ber ikke uden goldige og lovantagelige Narfas ger pagre fig at efterkomme Capitainens Debre, og det under samme Mulct, som udi 6te Woit et fastsat. De, som Runben tulle gaae, ber til forbesagte Sted og Tid mede med forsvarligt undergevær, som fal bestaae af en dogtig, tjen lig og god Kaarde eller Hirtsfænger i fit vedbørlige Gehæng. Dg, hvis Regen ville indfinde fia, uden dermed at være forionet, antages han ifte til Sundgang, og bode som dem, ber aldeles bavde forfemt deres Bagt og Rundgang. Lige ledes forholdes det med dem, som mede med et forruftet eller i andre Maader udygtigt Gevær. Borgerskabet, om com manderes Runden at gaae, fulle vare Officererne eller bem, som udi deres Sted ere beskikkede, borige og lydige, og ikke med Foragt eller Opsætgbcb i nogen Maade begegne dem, under Straf efter Stadshauptmandens ca 2 Stabócapitai ners Sigelse. Eibeller maae nogen af de Wagthavende uden nadvendig Marsag lægge Geværet fra fig, iaalange Vagten varer, og det under Bevarets Forbrydelse. Evende Dage, forend Bagten Puttes det eene Compagnie, Pal Vageme (teren tilfjenbegive Capitainen for det nææfølgende Compag nie, paa boilfen Tid Vagten igjen udi hans Compagnie be gundes, og da lader Capitamen Saadant, efter Magistra tens Resolution af 29de Marts 1727, rap Lieutenanten tilkjendegive ved Bagtmesteren, hvorefter Bieutenanten efter Omstændighederne, og saaledes som udi 3die Post er an meldet, inddeler Bagterne. Han ndstæder Rundfedlene une der fin Haand, og lader Dagen forud ved Rodemesteren til 9. 8. 5. 9. fige<noinclude><references/></noinclude> 9gtrp4awswg9skcb2xmune8dvob5h53 104 76482 394972 394328 2026-04-09T19:07:06Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394972 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1775.{{Afstand|3em}} 268|Rettelser &c. VI. Deel. I. B.|}}</noinclude>2 Aug. meb, at alle vægter Poster vedberlig findes befatte, og at Vægterne ere adrne og aarvaagne. Skulde det fore faide, at de ikke finde een eller anden Bægter paa fin Post, fal Runden staae ftille, for at undersøge, om han for lovlige Mariager fulde være fra Pollen; men findes ban da ifte da besættes Posten med en Compagnic-Mand. Skulde de befinde nogen af ægterne at være drukne, da have de Magt til at benfore bam udi Corps de Guorden, og imidlertid forfone Poßen med en Compagnie Mand. Og ligesom Vægterne ber begegne Runden med tilberlig Respect, samt raabe den an, faa bor og Runden ligele des paa en annanbig eg fomumelia, samt billig og fornuf tia Maade opfore fig imod Bægterne, og med deres gode Conduite foge at forekomme al nledning tit Klagemaal Dver nogen Overilclie. Daar en Bægter findes Sovende paa sin oft bor de advare ham om sin ligt, men in genlunde tage Gevaret fra bam; teg ber det meldes, paa det han derfor fan vorde anfeet som vedbar. Paa det Runden desbedre fan være bekjendt om Wægterne, da bor Vagemesteren beforge, at der fedfe udi Corps de Guar den findes et Manital paa Bagternes Dianne og bereb Voster. Dg fal den, som commanderer Borgerskabet, naar han indsender Rapport om hvad der paa Bagten er pafferet, tillige indberette, om nogen Vægter ifte uide have forholdt sig som han burde. Daar saaledes Borgers Runden fra fin gjorte Cour udi Corps de Guardes er tilbagekommen, og Wandkabet efter den ste Vest er bleven opraabt, da tilfiges Brand-Runden at udgaae, boilfen da paa forhen befreone aade gjer Touren omkring i Byen, som ved Borger-Runden meldt er. Naar og disse ere tilbagefomne, ubcommanderes atter fra Bergersagten, iser Binternætterne, en anden Division at patroullere, saaledes som forben er fastiat. En faadan Division kali der Ringeke med gormanden bestaat af 6 Wand, og efter Bagtens Styrke formeres til et sterre Antal. Near Runs den paa Gaden antræffer Nogen, som enten over nogen 5. 32. Barm, Dold, Slagsmaal, Tyverie hier gjør Vægterne nogen leilighed paa deres Poster, da bor de uden al Undskyldning henfore dem til Corps de Guarden, hvor den sagthavende Officeer anbolder Rige Versoner i Bagten, og derefter overleverer dem til Bagtmederen, der bor efter beres gorbrudelies Beranenbed tage dem under Baretægt, og ufortovet, samt paa vedbørlig Maade, melde det paa fit behørige Steb, paa det at bet videre Forneone med dem fan vorde foranstaltet. Dersom og Nogen om attetider Fulde behove Borgervagtens sfidence, til at afværge Siagemaal og Overtat, saavelsom Drab og Tyverier eller andet deslige, da bor de, naar det af dem begjeres, være behjelpelige, og fee til, at al lllciligbed og lempe fan forekommes, eller og at den Skyldige fa vorde paa greben og arrefteret, ifald ban nogen gjerning fulde have begaact. Hvad der i saa Maade forefalder, bor den Dagt<noinclude><references/></noinclude> orswra4tk28iwk7oemkjegdgwha7tra 395053 394972 2026-04-09T19:28:06Z MGA73bot 792 Finder fastiat-varianter 395053 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1775.{{Afstand|3em}} 268|Rettelser &c. VI. Deel. I. B.|}}</noinclude>2 Aug. meb, at alle vægter Poster vedberlig findes befatte, og at Vægterne ere adrne og aarvaagne. Skulde det fore faide, at de ikke finde een eller anden Bægter paa fin Post, fal Runden staae ftille, for at undersøge, om han for lovlige Mariager fulde være fra Pollen; men findes ban da ifte da besættes Posten med en Compagnic-Mand. Skulde de befinde nogen af ægterne at være drukne, da have de Magt til at benfore bam udi Corps de Guorden, og imidlertid forfone Poßen med en Compagnie Mand. Og ligesom Vægterne ber begegne Runden med tilberlig Respect, samt raabe den an, faa bor og Runden ligele des paa en annanbig eg fomumelia, samt billig og fornuf tia Maade opfore fig imod Bægterne, og med deres gode Conduite foge at forekomme al nledning tit Klagemaal Dver nogen Overilclie. Daar en Bægter findes Sovende paa sin oft bor de advare ham om sin ligt, men in genlunde tage Gevaret fra bam; teg ber det meldes, paa det han derfor fan vorde anfeet som vedbar. Paa det Runden desbedre fan være bekjendt om Wægterne, da bor Vagemesteren beforge, at der fedfe udi Corps de Guar den findes et Manital paa Bagternes Dianne og bereb Voster. Dg fal den, som commanderer Borgerskabet, naar han indsender Rapport om hvad der paa Bagten er pafferet, tillige indberette, om nogen Vægter ifte uide have forholdt sig som han burde. Daar saaledes Borgers Runden fra fin gjorte Cour udi Corps de Guardes er tilbagekommen, og Wandkabet efter den ste Vest er bleven opraabt, da tilfiges Brand-Runden at udgaae, boilfen da paa forhen befreone aade gjer Touren omkring i Byen, som ved Borger-Runden meldt er. Naar og disse ere tilbagefomne, ubcommanderes atter fra Bergersagten, iser Binternætterne, en anden Division at patroullere, saaledes som forben er fastsat. En faadan Division kali der Ringeke med gormanden bestaat af 6 Wand, og efter Bagtens Styrke formeres til et sterre Antal. Near Runs den paa Gaden antræffer Nogen, som enten over nogen 5. 32. Barm, Dold, Slagsmaal, Tyverie hier gjør Vægterne nogen leilighed paa deres Poster, da bor de uden al Undskyldning henfore dem til Corps de Guarden, hvor den sagthavende Officeer anbolder Rige Versoner i Bagten, og derefter overleverer dem til Bagtmederen, der bor efter beres gorbrudelies Beranenbed tage dem under Baretægt, og ufortovet, samt paa vedbørlig Maade, melde det paa fit behørige Steb, paa det at bet videre Forneone med dem fan vorde foranstaltet. Dersom og Nogen om attetider Fulde behove Borgervagtens sfidence, til at afværge Siagemaal og Overtat, saavelsom Drab og Tyverier eller andet deslige, da bor de, naar det af dem begjeres, være behjelpelige, og fee til, at al lllciligbed og lempe fan forekommes, eller og at den Skyldige fa vorde paa greben og arrefteret, ifald ban nogen gjerning fulde have begaact. Hvad der i saa Maade forefalder, bor den Dagt<noinclude><references/></noinclude> lov290d8fawq4lizq3gtnoca23kkqnv 104 76546 394973 377407 2026-04-09T19:07:08Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394973 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1778.{{Afstand|3em}} 332|Rettelser &c. VI. Deel. II. B.|}}</noinclude>§. 4. 5. 5. §. 6. Rettelser 2c. VI. Deel. II. B. 25 Novbr. nedlige bestemte Udgivter, skal ham af Laden udleveres saamange penge, som til næste Maanebs udgivter fan være tilstrækkelige, for hvilke han giver en Revers, der i Laden hos Pengene nedlægges, og ham tilbageleveres, efter derom fremlagte Regnskab og Rigtighed, hvorefter Venge igien udleveres Præsten, og saaledes maanedlig con tinueres. Saa fal der og, som i 2den Post er vedrørt, indrettes en ny Protocol, fom bor være igjennemdraget, nummereret, og af Øvrigheden authoriseret, hvori skal indføres alle Fattigkaffens Indtægter, Ubgister, saavels som Beløbet af Sognepræstens maanedlige udgivter, som uddrages af hans fremlæggende Regnskab, der i en liden dertil indrettet Bog elfer Protocol af ham bor være inds ført. Det overlades til Sognemændenes egen gode Villie, hvad de vil sammensyde og indsamle til det første Aars Udgivter, for om muligt at conservere den i Behold væ rende Capital, saavelsom hvad der for Eftertiden bliver beftemt aarlig til Kassen at fulle erlægges af hver Otting Jord, og af Husene, hvilket da paa denne Concession anføres og bestemmes med underskrivt af Sognepræsten og forstanderne, hvilke sidste den aarlig opkræve, og til Kassens Judtægt beregne det saaledes fastsatte efter Mandtaller, som af Præsten da tilligemed Fogderne til den Ende forfattes saavel over Beboerne, fom Tienestefolk. Desforuden bør det i Forordn. af 24 Septbr. 1708, Art. 13de bestemte aarlig at svares af Gaald og Huusmænd, samt Tjenestefolk, især da disse sidste vil ikke tilstaae no gen godvillig Gave til de fattige. Saa bor der og ved forefaldende Bjøb og Salg, saavel paa Gaarde som Jorder og Huse, til Fattigfaffen at betales I f. 8 B. af 100 d., som alle Lider af Rjøberen skal betales; men skulde Kiebesummen overstige 1000 Rd., betales som forbemeldte Mt. 8 6. af hvert roo Nd. af det første tufende Riasdaler, og 12 ß. af hvert Hundrede derover indtil 2000 Rd., og af den het overstigende Summa 8 §. af hvert 100 Rd.: hvilke Venge, fal af hvert Steds Fo ged modtages og tegnes paa Sfjodet at være betalte, over hvilke hver ved det aarlig aflæggende Regnskabs Slutning fal forfatte Designation, og derefter Samme aftevere, og i den Anledning skal den Anstalt blive feiet, at inter Skjøde til Læsning ved Tinger skal blive antaget, med. mindre det er forsynet med Sogdens vaategnede vittering for Fattigfaffens saaledes bestemte Contingent, hvorunder dog ikke fal forstaaes det, som ved Forordn. af 24 Sept. 1708 er bestemt at fulle betales ved forefaldende Auctio ner, samt kjøb og Salg paa Hufe, Gaarde og andre faste Eiendomme, om hvis Betaling efter Forordningen aleene foreviifes Atteft. Hvad Søder der ved Bedtægters Overtrædelse fan falde, skal ogfag indflyde i fattiges Kassen, og modtages, samt derover forfattes Specification af fogderne, som dertil, saavelsom til de i forrige Post bestemte Penge, ere ansvarlige, indtil Samme ved dee 5: 7- §. 8. aaro<noinclude><references/></noinclude> 691b3bgqspq9p20z592slis99j3q5bx 104 76660 394974 365790 2026-04-09T19:07:15Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394974 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.{{Afstand|3em}} 446|Rettelser &c. VI. Deel. II. B.|}}</noinclude>28 April. I Mali. 15 Maii. bortfaldne ved Fb. 2 Aug. 1786, §. 5. 6. 749. Til Circ. 24 April fee Fb. 1 Febr. 1797 §. 4. (5.749 09750). R. ang. Laugtingene paa Jea land, bortfaldet ved Fd. 11 Julii 1800. (S. 750 09 751). Pr. ang. Brandtaxationer, see Pr. 22 Janv. og 12 Marte 1785, 27 Mit og 16 Decbr. 1786, fame 16 Junii 1787; bortfalden ved Anordn. 29 Febr. 1792 09 80. 26 Marts 1800. . 751, næst efter Confirm. 5. Mati: Canc. Prom. (til Khavns Hef- og Stads= Ret), ang. Skifternes hastige Tilendebringelse og aarlige Indberetning. Gr. Jævnligen heres Klager over, at Stifternes Be bandling og Eilendebringelse ved Hef, og Stabs Rettens Glifte Commission meget feendrægtig og langsom gaaer for fig; meget længe efter at Proclama er udrunden, fal bene faae med et Stiftes Slutning, længe med den forfattende Udlodning, og endnu længere med Stiftebrevets Expedition, hvorved Vedkommende foraarfages meaen leilighed, kids fpilde og Tab. Dette kon ei andet end opvække Cancelliets Opmærksombed, da Stifternes Forvaltning, hvorunder Saamanges Bel verferer, er af yderste Wigtighed. Og, da man er forvisset om, at naar Alle ved Skifteretten med den. behorige Drivt og Daapaffenhed efterkom de dem paaliggende Bligter, Stifterne da ufeilbarligen nu, der er en aparte Stifte Commission, hvis eeneßte Forretning er denne Sag, kunde og burde, om ei burtigere end forhen, faa dog i det mindste gesaa burtig behandles og tilenbebringes: det og vilde gjøre Cancelliet ondt, om beele Hof- og Stads. Retten, fom, ellers har vist fin gode nytte, fulde underfastes Om. Somme for en Mangel i denne cene, men vigtige Sag: saa fulde Man have meldet: At Skifte Commissionen bør, paa det Skifterne ikke skal have, den paaklagede lang somme Gang, samles, ikke (som i de seenere Tider skal være feet) fra Klokken halv I til Klokken halv 3 eller til Kloffen 3, men hver Søgnedag, saavel For:, som Eftermiddag, og det saa tidlig, sem i andre Collegier als min:<noinclude><references/></noinclude> lc4vmxuc2ld6g9v61q07ow6u2hswcoj 104 76774 394975 364430 2026-04-09T19:07:20Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394975 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.{{Afstand|3em}} 560|Rettelser &c. VI. Deel. VIII. B.|}}</noinclude>17 Janv. blev tilfjendegivet, at Kiobet var for Kirkerups Regning, ligesom de ogsaa ere vidende om, at G. Jacobsen i en til Rentekammeret indkommen og Cancelliet tilsendt Skrivelse har begjert, at Auctions. Sljede paa Huuset No. 46 paa Ditergabe maatte udfærdiges til ham, endskjont m. D. A. Meyer & Trier have som Hoiftbydende den rode Martii f. M. ladet sig Samme tilslace pr Commission, Efterat have modtaget de Lilforordnedes Erklæringer over begge Ansøgninger, og ligeledes angaaende det opfastede Spørgs maal fort Bresverling med Rentekammeret, fulde Man herved melbe: at, da Cancelliets, Skrivelse af zide Junii f. A., som fastfætter, at Auctions. Skjøder bor i ethvert Tilfælde udstedes til den Werson, der ved Auctionen er an givet og i Protocollen indført som kjeber, ikke har falt. fat nogen ny Bestemmelse, men aleene hævet en indsnes gen Misbrug, 6 Martit 7 Martii 14 Martii, Saa holder man for, at de ommeldte Skjøder bør udstædes til de i Auctions Protofellen nævnte Kjøbere, og at i øvrigt alle Auctions Skjøder i Fremtiden bør udstædes til Commissionairerne, naar disse ikke uds trykkeligen i Protocollen lade indføre de Kjøberes Navne, som have givet dem Commissionen; hvilket maatte tile kjendegives de Vedkommende. S. 23, M. (i): see og Regl. 5 Julii 1803, §. 57. S. 34, 9. (g) og Fo. 25 Mati 1804, §§. 2, 33. S. 44. Til Pr. 28 Febr. Com Protocoller) see Fb. 25 Maii 1804, §. 28. S. 47.) R. ang. Viigs Capellanbolig, bortfaldet ved R. 29 Julii 1803. (S. 48.) Pr. ang. Capellan: Gaarden i Mar ribo, bortfalder i Følge R. 30 Septbr. 1803. S. 50. Til Circ. 10 Martti: see 3d. 8 Janv. 1802. S. 52. Mellem Lin. 13 og 14. Canc. Prom. (til samtlige Krigs- og Land-Commissairer i Danmark), ang. at de maa med- Deele<noinclude><references/></noinclude> jlftzofb1n9v94zcitdh3odxuwuhaj6 104 78439 394977 272111 2026-04-09T19:07:28Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394977 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1732.|Resolutioner og Collegialbreve.|43}}</noinclude>5. 2. faa og derom medføres lovlig Beviis, at de deres Tje. 5 Febr. nefte Aar for Dreng og Svend redelig have udlært og udtjent (k); dog maae det ikke være Saadanne, saas længe de ikke ere virkelig Borgere og bofaste Mænd, tilladt at udsælge deres hjemførende Wave anderledes end som i denne Punkt forhen er meldt om Skippere og Søfarende, og det under lige Straf. De, som ere, eller Herefter blive Enker efter de i Byen bofaste Skippere og Styremænd, maae saalænge de i deres Enke Sæde forblive, nære sig af Rrambodhandel eller skerie, som de kunne udvælge sig, og bedst afsted komme.. 'Freme mede Rjøbmænd, Skippere, og Styrmænd eller Baadsfolk, som indføre Kramvare, maae ikke under Barenes Confiscation sælge Noget deraf, enten i Smaat eller Partier, uden alene ved Mekleren paa Comparice til Kjøbmændene, hvorunder ogsaa de faa kaldede 17yrn bergere skal forstaaes. Skibe, som med Koen til Trondhjem ankemme, enten fra Danmark, Fyrstendoms mene Slesvig og Holsteen, eller og fra Udenrigs Stee der, skal efter Byens Privilegier, og saaledes som game mel Stif og Sædvane været haver, de første 8 Dage, efter at de fra Toldboden for Indkommende ere expedes rede, ligge for menige Almues Tarv at sælge i Ton® de Tal, som Enhver til fin Fornødenhed kunde have Raad til at kjøbe, men, naar be & Dage ere forløbne, skal den øvrige Labning ved Mekleren og 2 dertil af Øvrigheden beskikkede Kjøbmænd paa offentlig Comparice fælge til Bjøbmændene samt Bergverkernes Partici pantere og Saugbrugende som boe inden Trondhjem By (1). Bagerne i Trondhjem maae kjøbe paa Com parice, hvad deres Brug udfordrer, saasom Hvede, Hve (k) Cfr. Forordn. 1 Febr. 1770, S. 5. 13, 15, 17, 18, 20, 21, 22, 26. (1) Cfr. Forordn. 4 Aug. 1742, §. 8. §. 3. S. 4.<noinclude><references/></noinclude> rs8s5bd0wzu0ws52v3xegvnmunvb80u 104 78810 394976 371054 2026-04-09T19:07:24Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394976 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.|Resolutioner og Collegialbreve.|413}}</noinclude>ser ud paa deres Haandverk, vil Mesterne og Svendene af Sværtfeier Haandverket i Lybek og Hamborg ei give dem Arbeide, forend de maae lade sig straffe, nemlig be tale til deres Caffa fra 2 til 10 Rdlr.; foregivende at de Kjøbenhavnsmestere, som de have lært hos, ere Guskere, og derfor ei holde dem for gode; og, om end saadan en Dank Svend har ladet fig paa deres Maade straffe, og tient nogle Mar bos en Mester i deres Laug, vil de dog ikke antage en saadan Svend ind i Lauget som Mefter til fig: derfore dette Laug beder, at disse 2 Stæders Sværtfeiere maatte befales, enten at ansee Kjobenhavns Svende for code, uden at afftraffe dem, eller det maatte være Sværtfeierne i Khavn tilladt at begegne de Lybske og Hamborger paa samme Maade, naar nogen Svend der fra o kommer. 2) Feldberederne ang., der andrage, at de Lybske og Hamborgste Mestere og Svende anfee alle Danske Svende for de saa kaldede Beutlere (endkjent Beutlere og Reiniffe ere feparerede efter Kongel. Befaling), og afstraffe de Danske uden Forffiel, under foregaaende, at de ere Beutlere og ikke Reiniske. 3) Ana. Randestø=" berlauget, der foreaiver, at Mestere i Lybek ikke vil give de Danske Svende Arbeide, forend de maa lade sig ftraffe paa 2 a 3 Rdlr., fordi Mesterne i Kjobenhavn ei vil un derkaste sig deres Vedtægter, som ere at de holde en General Forsamling hvert 7de Nar for alle So og Hansee- Stæder, da enhver af saadanne Staders Mestere contribuerer til deres Casa, hvilke de Danske ikke har vildet accordere; og, som Sandeffeberne i Holsteen og Oldenborg har underfastet fig Lybeffernes Bedteater, faa for mener lauget i Kjobenhavn, at det var billigere de holdt Rettigheden med Mesterne i Kbavn, siden de alle ere Kons gens underfaatter. 4) poffementmagerne anlangende, som foregive, at, naar en Dans Svend reiser ud, pafferer han i det Romerike Mice overalt for god, med mindre han bar arbeidet hos en Mester i Hamborg, da antages han ikke, fordi det er tilladt i Hamborg, at Svende gifte fig; hvorover, saasom de andre Staders Mestere og Svende kalde dem Weiber Revls, de da blive bestaaende i Hamborg od ikke reise paa Haandverket, altsaa fan ikke heller nogen Dan Svend tage Arbeide i Hamborg hos en Meßer, uden at blive af andre Steders Meftere og Svende foragtet, oa ligefaa holdet for Weiber: Keris. 5) an gaaende Snedkerlanget, som har klaget derover, at, naar en Svend kommer til Lybek, bliver han ikke alene imod hons Billie tvungen til Arbeide, men endoa sættes til en Bygherre, som lader en og anden Bygning forfærdige, og maa ei quittere, førend Bngningen er færdig; og, sætter han fia derimod, indtegnes hans Navn i en faa taldet Sorte Bog, dem til Cort; faa fal det oa være skeet, at Lybekkerne med. Magt have tilbagehentet Svende fra Travemonde, fordi de ei vilde tage Arbeide hos dem, ta ge fra dem deres Gods, og plage dem med Merest: hvorover 14 Dec.<noinclude><references/></noinclude> me15blz8zan09jnh37mccw75bx3kh5g 104 78988 394978 394385 2026-04-09T19:07:31Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394978 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1738.|Resolutioner og Collegialbreve.|591}}</noinclude>ved Tidernes Forandring, kan findes Leilighed, den alde 4 Julii. les at ophæve; men imidlertid vil Kongen, at, naar ved Man kan nicht gleich ein Meiffer abgeben, Man muß er in das Gesellen Leben, Auf viele Ortern herum spatfiren Wiel zeilen Bücher lernen, und darin studiren. So wil ihnen nun zeigen auch, Daß ich hab' gehalten den Gebrauch, Ob ich zwar nicht Latein habe studirt, So hab ich doch gelernt was ein Tischler ziirt, Deswegen besuchte ich die Städte so viel, Bon die i jesund melden wil. Ich båtte zwar einen hohen Sinn, hgedachte gleich nach Corintica hin, wie mancher baut sich Schloffer in der Luft, Eh' er hat fasten Grund gesucht, und hatte mir auch so mögen ergeben, Wen mir nicht ware beffer Rath geschehen, Tuscanne wäre die erste Stadt, Die ich zu erst besuchen that, Die nahm ich in gar guten Acht, Doch fand ich an fie keine Pracht; The Stärke ist an fie zu preisen, Wie daß ihre wenige Theile gut bereisen. Ich merfte wie ein jedes Theil hiese, Als Postement, Schaft und haupt Carnife; Ich war fast tommen in Berdruß, en nicht wäre gekommen Doricus, und hatte mir getröstet wieder: Ich wil Euch zeigen beffere Glider; Die andre Stadt, Welche den Nahmen Dorica hat, Ist einen Helden zu vergleichen, Deffen Schönheit muß Tuscanna weichen. Ich observirte an ihren Stüken, Daß sie that Tuscanna unterdruken. Da gedachte ich schon ben mir, Nun wil ich jezund bleiben hier; Bald tam Einer her geschritten, und that mich ganz ernstlich bitten, Ich folte mich dahin verfügen, Wo die Menschen Eugend trieben, Welche auch gebracht An der Jonischen Seulen Vracht. Als ich nun dahin gekommen, Hab ich alsobald bernommen Dieser Seulen shone Site, Weiches ist nicht zu erzeblen hier s Doch weicht alle Corintica, Snede Sie<noinclude><references/></noinclude> gmzxzxtjyqjz10r35zvy0lxjf01ie6o 104 79021 394979 365270 2026-04-09T19:07:35Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394979 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1738.{{Afstand|3em}} 624|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>21 Novb. a tempore primi conjugii eller Ordinationis, dog aldrig over 10 Aar, og i den Fald ikke være nogen Forfjel paa Ny- Ankomne og Dem, som før har boet i Stiftet: oa 4) at de, som begiere, at indsætte i Ente-Cassen, skal ikke aleneste begjere det frivtligen til Landemoder, hvilket for Tal være fastiat, og d. 9 Septbr. (g) 1720 confirmeret, meu endog med Begjeringen lade følge Beviis, at de ere ved sædvanligt selbred, og ikke ligge paa deres Syge- Seng; og aldrig antages Begjering, som er freet paa Sotte Seng, mindre efter Mandens Dod antages noget Beviis, at Manden paa sit derste har begjert at indsætte. 21 Novb. Forffrevne 4 af Biskopen til forbemeldte Ente Caffes Conservation foreslagne Poster vorde hermed udi alt aps proberede. Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. hvorledes de Karle, som ei have været til Alters, bør efter Enroullering dertil og i Eed tages, samt af præs fterne Attester meddeles. (h) Gr. Den commanderende General i Norge har til Krigscancelliet andraget, at ved adskillige af de Norske Nationale Regimenter at der befindes de alt i nogle Aar vir kelig enroullerede Soldater, som endnu ikke har været til Gudsbord, og dog alligevel skal have aflagt Troffabs-Eden til Kongen, som er stridende imod Loven oa Krigs-Artiklene; hvorfor han ved Circulair-Breve til alle Regimenternes Chefs skal have anordnet, ei alene at de med vedkommende Geiftlighed fulle beforge, at faadanne Soldater straxen til deres Gudsfrygt og Altergang vorde befordrede, inen endog at observere, at herefter ingen af det unge Mandkjen bliver enroulleret, forend han har været til Gudsbord; hvorpaa endeel Regimenters Chefs skal have tilmeldet ham, at paa nogle Steder hengaae det unge Mandkjon, uden at de Vedkommende, naar de ere fomne til Aar og Forstand, sig dem antage, og til Oplysning i deres Christendom befordre, saa at Officererne ved Enroulleringen maa tage dem saa godt som med Magt, for at lade dem oplære saavidt, at de kan admitteres; bes fryatende derbos, at, om de vidste, at de desformedelst kunde undgaae Enroulleringen, fulde de paa endeel Ste der saameget mueligt sig fra Altergangen vide at entholde desaarsag han har indstilt, om Biskoperne i Norge maatte befales, at lade tilholde det dem undergivne Bræsteskab, (g) Maaßfee 9 Febr. (h) Cfr. Rescr. 17 Julii 1739 og 16 Febr. 1742, §.19, samt Forordn. 25 Mait 1759, §. 2.<noinclude><references/></noinclude> 125nn0hgyzvdmquoefq2jidg15xp9o4 395054 394979 2026-04-09T19:28:07Z MGA73bot 792 Finder fastiat-varianter 395054 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1738.{{Afstand|3em}} 624|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>21 Novb. a tempore primi conjugii eller Ordinationis, dog aldrig over 10 Aar, og i den Fald ikke være nogen Forfjel paa Ny- Ankomne og Dem, som før har boet i Stiftet: oa 4) at de, som begiere, at indsætte i Ente-Cassen, skal ikke aleneste begjere det frivtligen til Landemoder, hvilket for Tal være fastsat, og d. 9 Septbr. (g) 1720 confirmeret, meu endog med Begjeringen lade følge Beviis, at de ere ved sædvanligt selbred, og ikke ligge paa deres Syge- Seng; og aldrig antages Begjering, som er freet paa Sotte Seng, mindre efter Mandens Dod antages noget Beviis, at Manden paa sit derste har begjert at indsætte. 21 Novb. Forffrevne 4 af Biskopen til forbemeldte Ente Caffes Conservation foreslagne Poster vorde hermed udi alt aps proberede. Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. hvorledes de Karle, som ei have været til Alters, bør efter Enroullering dertil og i Eed tages, samt af præs fterne Attester meddeles. (h) Gr. Den commanderende General i Norge har til Krigscancelliet andraget, at ved adskillige af de Norske Nationale Regimenter at der befindes de alt i nogle Aar vir kelig enroullerede Soldater, som endnu ikke har været til Gudsbord, og dog alligevel skal have aflagt Troffabs-Eden til Kongen, som er stridende imod Loven oa Krigs-Artiklene; hvorfor han ved Circulair-Breve til alle Regimenternes Chefs skal have anordnet, ei alene at de med vedkommende Geiftlighed fulle beforge, at faadanne Soldater straxen til deres Gudsfrygt og Altergang vorde befordrede, inen endog at observere, at herefter ingen af det unge Mandkjen bliver enroulleret, forend han har været til Gudsbord; hvorpaa endeel Regimenters Chefs skal have tilmeldet ham, at paa nogle Steder hengaae det unge Mandkjon, uden at de Vedkommende, naar de ere fomne til Aar og Forstand, sig dem antage, og til Oplysning i deres Christendom befordre, saa at Officererne ved Enroulleringen maa tage dem saa godt som med Magt, for at lade dem oplære saavidt, at de kan admitteres; bes fryatende derbos, at, om de vidste, at de desformedelst kunde undgaae Enroulleringen, fulde de paa endeel Ste der saameget mueligt sig fra Altergangen vide at entholde desaarsag han har indstilt, om Biskoperne i Norge maatte befales, at lade tilholde det dem undergivne Bræsteskab, (g) Maaßfee 9 Febr. (h) Cfr. Rescr. 17 Julii 1739 og 16 Febr. 1742, §.19, samt Forordn. 25 Mait 1759, §. 2.<noinclude><references/></noinclude> 1us8ioj797p8n58g3n29leqj5gn3ok8 104 79125 394980 378780 2026-04-09T19:07:38Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394980 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.{{Afstand|3em}} 728|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>25 Sept. sig andensteds forskaffer, og hvorefter alvorlig bestandig skal inquireres, samt Enhver, ved hvem man maatte finde Noget, med uudeblivelig haard Legems Straf bes lægges men for det Mandskab, som til Vagt comman deres, maa derimod stedse ved hver Corps de Garde være 3 Tarpe Patroner a Mand i Forraad under god Fore varing hos den vagthavende Officeer, paa det han Samme i forekommende Nodsfald kunde uddele og bru ge. (9) 9 Oct. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Sjels lands Stift (r), det og Amtmændene at bekjendt gjøre), ang. Fortæringspenge til Procuratorerne, Befordringskab, samt Actors og Forsvars Bestikkelse i Delinqventsager. Gr. Stiftbefal. har forestillet: 1) at, efterdi Forordn. af 31 Julii fidftafvigt, ang. Landfiscaler i 6te s. befaler, at Anklagere og Defensores i Delinqventsager ikke skulle nyde noget Salarium eller vide.c, enten for Vognleie eller Kæring, end af Stiftamtmanden med Kongel. Approbation. fastsættes, faa formener Stiftbefal., at, naar en Procus rator i Delinquentsager ned dagligen, naar han fulde gjøre Reiser, en Sletdaler, han da dermed burde være fornoiet, og ei videre Salarium eller Tæring prætendere: *) hvad hans Fordringfab angif, da var Stiftbefal. af Tanke, derom ei videre at kunne determineres, end at Milen efter Vognmandstaxten, naar han ved Vognmænd blev befordret, og eilers efter den af Stiftbef. i Følge Rescr. af 5 Junii fiditafvigt fatte Taxt, blev betalt, hvorbos han endog indstiller, naar Procuratoren boede eller opholdt sig paa Stedet, hvor Sagen ageres, og han saaledes ikke behøvede forommeldte Daler til Tæring og Logemente, hvad ham i saa Fald kunde, som et Salarium, for hver Gang han i Rette comparerede, tillægges: 3) fom Delinquentfager ofte i ingen Maade, enten formedelst Des linqventens egen Bekjendelse eller andre Omstændigheder, fandtes difficiles, faa boldte han fore, at Amtmanden, i Anledning af Lovens 1ste ogs 9de Cap. 7de og 15de Art. kunde selv beskikke en god mand i Sognet, Herredet eller Birket til Delinqventens Forsvar, m. v. (a) Af Rothes Rescripter II. 687. (r) Til de Øvrige i næstfølgende Rescript. Den<noinclude><references/></noinclude> nz5j6ze9ksqsv1dmhj0g67x5kq568m3 104 79273 395010 358089 2026-04-09T19:14:38Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395010 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1740.{{Afstand|3em}} 76|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Junii, de ere, eller for andre deres Embedes Forretninger, derfra forhindres.) 23 Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. hvad Handel Indbyggerne paa Læsø maae Drive. Gr. Af en Memorial fra Landfogden paa Læsø og vede fulgte Skrivelse til ham fra endeel Landets Beboere er Kongen bleven foredraget, hvad de, efterat Anordningen our Landprang der paa landet er bleven publiceret, have forestillet, at, da Den Læso ligger henved 4 Mile fra det faste Land, og der undertiden baade Vinter og Sommer ikke fan tomme Nogen til eller fra Sandet formedelft paakommende Storm og veir der paa landet, ei heller findes nogen Kjob. stab, mindre samlet Landsby, hvor enhver kunde soge at bes tomme hvis dem til Lusophold maatte fattes, saa var det uundgangelig fornødent, at den ene Indbygger i Nødsfald saatte komme den anden til Hielp med hvis deres Huusholdning udfordrede: hvorfore de have anholdet, at læse Land maatte fremdeles ubehindret beholde deres gamle Frihed med at fælge og fjobe med hinanden paa Landet indbyrdes, og at den ene maatte tiene den anden, som han bedst vidste, vilde, og kunde formace. Af Erklæring er fornummen, at, i Henseende Læsø er et omflevt Land, der næsten ligger 4 Mile fra Sæby, som er nærmeste jobftad paa falte Land, hvor deels ved længe flaaende Modvind, deels ved Storin og vetr, Deels formedelst Jus og anden Ulempe særdeles om Hoften, Vinteren og Foraaret, hele uger, og undertiden Manneder fan forefalde, at læse aldeles ingen Communication tan have med berørte Sæby, for at bente hvis Bare derfra, enten til Huusholdning eller anden daglig Brug kan behoves, kunde det ei negtes, at jo samme Lands Beboere kunde behove Killadelse og Frihed til saadan Handel og Bandel at drive. De af Indbyggerne paa Læsø, som dertil have Ævne, maa kjøbe i nærmeste Rjøbstæd af Salt, Humle, Sæbe, Tjære, Beeg, Jern, Tobak og andre deslige Ting, som til daglig Brug behaves, saadan Qvantitet, at de ogsaa kunne sælge deraf til de andre ore af Landets Indvaanere, som ei kunne formade at tilkjøbe sig nos gen Forraad deraf paa cengang, men maa kjøbe det i Fillingstal, eller med andre Vare at betale, ligesom det Hidtil der paa Landet skal have været brugeligt; saa maa og de, som indkjøbe Forraad af deslige Vare i Kjøbstæden, igjen<noinclude><references/></noinclude> 6z6rlik57v2j6ykt9dtekksvknxps08 104 79395 394981 391240 2026-04-09T19:07:45Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394981 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 198|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>15 Maii 15 Mali. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Sjelland), ang. Kirke Kiebets Sættelse i Ringsted: Amt. Gr. Biskopen bar forestillet, at, naar Capitelskjöbet af Stiftamtmanden og Boven er bleven reguleret, blwer det alle Amtmændene i Stiftet bekjendtgjort, som da med Provsterne træde tilsammen, for at fastsætte Kirkekjøber, hvorefter Regnskab for Kirkernes, Stolernes, Hospitas lernes og andre Stiftelsers Korn fal aflægges, ved briken Anledning det i indeværende Aar har tildrager sig i Rings fted. Amt, bvor ifkuns er een Vrooft, at Amtmanden og bes meldte Provst ei ere blevne enige om den sættende Taxt, bes raabende fa beage paa Landekjebet, og at ingen af parterne vil fravige fin Mening, hvorudover de, som fulde aflægge Regnikab, ere fatte i uvished, og bave begiert Stiftamemans dens og Biskopens Décision, den de dog have taget i Bes tænkning at meddele, saasom de have anseet saadant at være dem uvedkommende, og alene under 15de April næstafvigfe have tilkrevet Amtmanden og Herredsproven, at, eftersom Differencen i den Taxt, som enhver for fia bavde fat, var ikkun liden, om de da ei vilde gaae Mellemveien derudi, og, for at forekomme Disputer efterdags, om de ikke vilde tage et War Præster til fin af landet, og et Var Mænd af Kiebstæ derne, og da fintte efter luralitetens men at Amtmanden skal ville vedblive fin Mening, med Paaland, at Regnskabers ne efter samme, fal fores: desaarsag er bleven forespurat, hvorledes hermed, saavel nu som efterdags, naar saadanne Disputer fan forefalde, skal forholdes. Amtmanden og Provsten skal sætte Kirkekjøbet, og, naar de ei kunne forenes, da sættes det af Fors manden. Rescr. (til Amtmanden paa Bornholm), ang. at han, og ikke Commandanten, skal alene udstade Paffe (1), saa og forrette Stifter efter de afs dede Herreds Capitainer (m). (Saafom Comman danten bar andraget, hvorledes han, som bidindril sædvan ligt har været, bar continueret med at udgive Passe, men at ban derimod af Amtmandens Skrivelse bar fornummen, st Amtmanden formener sig ligeledes at være berettiget til Baffe at udgive; ligesom Amtm. pgfaa i en anden Skrivelse skal have ladet ham forstaae, at den civile Jurisdiction der ved (1) See Rescr. 8 Movbr. 1743 og 25 Febr. 1746. (m) Sée Rescr. 2 Decbr. 1741 og 7 Sept. 1742, cft. Rescr. 2 April 1743 og 21 Julii 1746.<noinclude><references/></noinclude> 0l99fnkqboq9k8py9tkbjjcbngww4m1 104 79421 394982 362099 2026-04-09T19:07:53Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394982 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 224|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>27 Octbr, Rettighed til Andre paa faadanne Vilkaar, som imellem dem indbordes frivilligen indgaaes, og at de Amts: Chirurgi, som efter uditanden Examen i Riebenhavn (k) sætte fig ned i de smaa Kiobstæder, skulle i faa Fald iftun erlægge til Kongens Kasse i de ftorre Stæder (hvoriblandt Bergen er bleven regnet) 40 Rdlr. C): saa er funden for godt, 27 Obr. At det herudinden indtil videre ester berørte Rescript af 28de Junii 1737 skal forholdes. Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge, samt Notits til Generalkirkes Inspectionscolle gium, ang. dem, som over den i Loven fore skrevne Tid holde sig fra Alterens Sacra. mente. (m) Gr. Af Forestilling fra Generalfirfe Infpectoribus et for. nummen, hvorledes paa endeel Steder nogle af de Folk, som en Tid lang have været bengivet til Separatismum, og i faadan Tilstand entholdet sig fra den offentlige Gudstjeneste og Kirkens Gode, efterhaanden begynde at komme til Eftertanke, soge Kirken, og med Langfel begjere at antages til Alterens Sacramente, om det kunde see uden Skam, og, fom de kalde det, uden at ove Evang over Samvittigheden, hvilket tidt og ofte skal have foranlediget Geiftligbeden, at indkoms me med Forespørgseler, hvorledes der fulde forholdes med saadanne Menneffer, som enten af Blødhed, frygt, eller falske forudfattede Meninger, over Aar og Dag fra Alterens Sacramentes Brig fig have entholdet, men ders hos intet forargeligt i andre Maader bave begaaet; hvad en ten de prævia Informatione, et Preparatione paa deres inders lige Langsel og Attraa maatte uden offentlig Afbigt antages til Communion, eller om der endeligen skulde urgeres, at de for deres Antagelse Fulde efter Lovens 2den Bogs ste Cap. 27de Art. ydstaae Kirkens Disciplin? Paa det slig lorden saavidt mueliat og paa bedfle Maade kunde afbielpes, saavel som og forebygges, at saadanne Folk ikke fulde paaskyde, at der oves Tvang over Samvittigheden, og saaledes deraf tage Anledning at faste Skolden fra sig paa Andre, at de ikke kunne blive i Kirkens Samfund: saa anordnes og befales bermed, (k) See Rescr. 13 April 1742 og 15 april 1773. Alt (1) See Rescr. 3 Maii 1743, 5. 2, og Skriv. 22 April 1769. (m) See 4 Octobr. 1748, 27 Decbr. 1754 og 17 Decbr. 1756, sauit Prom. 15 Octbr. 1774; eft. Rescr. s Martii 1745.<noinclude><references/></noinclude> oqbqqi4hglnkn8x2fowtvla4up0f7rs 104 79506 394983 394396 2026-04-09T19:08:30Z MGA73bot 792 Finder faftsætt-varianter 394983 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.|Resolutioner og Collegialbreve.|309}}</noinclude>riet ved Colonien, eller famle Brænde paa andre Siber om 10 Martii, Aaret, end naar Coloniens Golf tillige fare ud paa Brænde Samling, paa det de ei for i Veteu fulde opsanke alt bvad Der var forbaanden; ligesom ogsaa, betreffende den 2den Post, Severin har forsikret, at, endsfient Kongen har bes fatet, at de Mabrike Bredre pro quota fulle concurrere, i Henseende til Transporten, faa skal han dog aldrig endnu, enten af deres personer eller Gods, undertiden over so dr. tillige, foruden deres mange Byaningsmaterialier, ja itte engang for deres Rost og Tæring underveis have forlanget, pg mindre oppebaaret nogen. Skilling, og derforuden asifter ret dem med Proviant i landet, naar de har manglet. Efter hvilke Omstændigheder Colleg. onster, at denne Post om Transporten hen og tilbage eengang for alle maatte regles res og fastsættes, saaledes at hverken Handelsmanden Ses verin dermed alt for meget blev graveret, ei heller de Mahrifte Brødre foraarfaget, derom at molefteze Kongen, men at de sidste i saa Fald, naar nogen af dem agtede til Grenland, maatte melde sig fa'a betimelig, og give en neie Specification paa bvis de vilde fore med sig, at Anitalterne Dertil ved Skibenes Tilladning kunde feics, belt siden Seve. rin fig meeft i Jydland opholder, og Tiden forløber, naar om fligt ofte maa frives frem og tilbage. Denne ordinerede Schach maa herefter være de Grøn landske Mæhriske Brødres ordentlige Lærer, og i den Qvalite forrette Daabens og alle hos dem forefaldende actus minifteriales. Udi det øvrige bifalder Kongen i alt Collegii Betænkende i denne Sag; dog kunde Colles gium vel betyde den her værende Syndicus Nitschman, at han formaaer de Mehriffe Brødre, som herefter ville gaae til Grønland, at de sig betids til Kjøbmanden Jas cob Severin derom have at melde (q). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), 16 Martii. ang. at Fridericia Stad maa tilfjebe sig den Grund og Eiendom, som har været tillagt et uden for Staden indrettet, men nylig afbrændt Teglbrænderie; og at samme til fælles Drivt, Græsning og anden for noden Brug maa anvendes, samt Teglbrænderiet der imob 11.4 (9) See Rescr. 13 Febr. 1750 og Prom. 22 Martii 1777 faint Regt. 2 Julii 1781. §. 13.<noinclude><references/></noinclude> 8llfwqug9c2rhono11awav6eajex3hw 104 79556 395007 358056 2026-04-09T19:13:47Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395007 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.|Resolutioner og Collegialbreve.|359}}</noinclude>at leve af, og vil endda falde happere for dem, faafremt 7 Sept. de med den militaire Jurisdiction, som har fiu fastifdaende Gage, skal dele hvad ved Skifterne kunde fortjenes, det han ined flere. Inconvenientier cragter at kunne pracaveres, ifald Kongen vilde henlægge under den civile Jurisdiction alene be samtline Stifter, foin forefalde hos Borgere saavelsom hos Landmanden, endtient de tilligemed basse nogen militarise Betjening, m. v. Endelia bar ban berettet, at det, som Amtmanden har af fifterne, er faa ringe, at, naar det Ansvar og Tongfel med Bergemaalene for de Umyndige og deres Gods han maatte betages, vilde han ajerne lade Sfif terne fare, hvilken tiden Importance af Stifterne, hvoraf endda en temmelig Andeel, ved hans Embedes Tiltrædelse, kal være bleven Amtskriveren tillagde, Amtm mener, at have forvoldet, at det altid har været brugelig der paa Lan det, at tage 1 Rdlr. af 100 af Boens hele Masse, det han, da han fandt at være mod Lovens Pag. 198, ifte bar unders faaet sig, uden Kongelig Tilladelfe at efterfølge, saa at hans Formand har taget dobbelt Salarium imod ham, saa og havt alle Stifter baade hos de civile og militaire Personer, hvorfore han har proponeret, om Kongen, naar den nu værende aparte Stifteskriver der paa Landet afgif, vilde an nectere Skriverier mes Forvaltningen, for det Sidste derved nogenledes at incliorere. Skifterne paa Borringholm efter de saa kaldede Haandlangere, Borger Officerer eller herredsbondernes Officerer skal herefter som tilforn forvaltes alene af den civile Jurisdiction; og, hvad sig den 1ste, 2den, 3die, 4de, ste og 6te Post i forberørte Amtmandens Forestilling anbelanger, da vil Kongen, at i de Stervboer, hvor Skifterne conjunctim of Civile oa Militaire skal forvaltes, skal den civile Jurisdic tion Boens forsegling, Registering og Vurdering foranstalte, men de faa kaldede Tinglysningssedle eller Proclamata skal udstedes af begge Jurisdictioner tillige; og skal den civile Jurisdiction, som altid er in loco, rette fig, saavidt lovlig muelig, i Henseende til Tiden, efter den militaire Jurisdiction, da der ellers, Hvor 2 Jurisdictioner til een Forretning samles, intet Præsidium skal statueres, men det skal komme ant paa de fleste Stemmer, eller naar de ere ikkun 2, da paa det, 34 Som<noinclude><references/></noinclude> emfj2189xse665v3xdj4q7r77jloiqo 104 79578 394991 378819 2026-04-09T19:09:15Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394991 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.|Resolutioner og Collegialbreve.|381}}</noinclude>Gr. Af Commissariernes over en fra Stiftbefalingsman: 23 Novbr. den over Aggersbuus.Stift indkommen goreftilling, betreffen de Stifternes Behandling i Christiania, og derbos gjorte Forslag, hvorledes al derved foregaaende Mislighed on Op hold efter Formening funde hemmes og forekommes, indhen tede Erklæring er fornummen, at Commissarierne bave olles rede og forben været betænkt paa, hvorledes Stifterne funde paa en bedre Maade indrettes, og al Disorden, som herved funde inlobe, saaledes forebygges, at ci lettelig noget faas dant fulde fee, uden at blive opdaget, og til den Ende bar forefat fig (i den Sted, at Loven udi ste Bogs 2det Cap. paa eet Sted handler om Brev og Skifte) at dele denne vigs tige Materie i 2de Capitler, nemlig i den fte Boa, soin bor bandle om Juditiens Administration, at afhandle den Materie om Skifter, og hvorledes de af Skifteforvaltere ber afbandles, og derimod i den ste Bog, der handler om Ad tomster, at fastiætte, hvad der egentlig borer til Arv, som en modus acqvirendi; samt at Commiffarieene i der Capitel om Skifter, som de tænke at indføre i Lovens iste Bog, agte at igjennemgaae Stifteforvalternes pligter, saavel ved almindelige Arveskifter, som ved arveløse Stifter og Fallitboer, og ved samme Materie saaledes at indskrænke Skifteforvalterne, at de ei lettelig ffulde kunne begaae nogen Egennyttighed: men, som dette var et Berk, der behovede grundelige og dybere Eftertanke, end at det med nogen Tillid fortelig fan udføres, men nedvendig udfordrer nogen Tid, saa indstille de, hvad enten det maatte beroe endnu paa no gen Eid ved den hidtil brugelige Stik, indtil Tingen af Grunden kan blive overlagt, og med tilborlig Flid udarbeis det, eller og Kongen maatte finde for godt, at de uden Ope hold fulde foretage sig den Materie om Skifter, og den saas fedes udføre, som de formene at kunne udgiore et Capite! i begge Rigernes Love, og samme til Approbation at indlevere. Commissarierne skal strax foretage sig dette Verk om Skifter og deres Behandling, og, naar samme saaledes, som deres Forslag ommelder, er udført, det da til Appro bation og nærmere Resolution indsende. Reglement (og Rescr. til Borgerrets Præsidenten), 29 Novbr hvorefter de Tilforordnede i Borg Retten efterdags udi samme Ret skal rangere og tage deres Sæde (x). Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Vasen 23 Novbr. i Danmark), ang. Betleries Afskaffelse og Collect: bogers Ombærelse i Kjøbenhavn. (x) See Rescr. 19 Julii 1743 08 Fbn. 15 Junii 1771. Gr.<noinclude><references/></noinclude> 7iunihozcclgezq8t5nm9b11p8lukix 104 79873 395008 377968 2026-04-09T19:14:27Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395008 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.{{Afstand|3em}} 676|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>11 Junii. Huller, sal af fabriqvanterne foranstaltes tilfastede, og paa forhen anbefalede Maade tillukte. 11 Junii. Rescr. (til Justitsraad H. Gram), ang. af Particu lairefaffen at modtage 600 Rdlr., og dem til Studiosus Langebech, som continuerer det Danske Lexicon, som af Conferentsraad Rostgaard har været begyndt, at distribuere, samt at drage Omsorg for, at dette Verk saasnart mueligt, og forsvarligt vorber til Endskab befordret. 11 Junii. Rescript, hvorved den 3die Art. i Ordon. af 30te April 1731 derhen forandres, at Regimenterne ikkun fulle betale det, som af Soldaterne anden effer tredie gang vorder ftjaalet (v). 18 Junii. 18 Junii. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), ang. hvor nær fremmede Rapere maa ved de Norske Koster gjøre Opbringelse, og at en Raper ei maa udløbe af Havnen, forend 24 Timer efter at hans Fiendes Koffate dieskib er afgaaet; som for de fremmede Consuler bes fjendtgjøres (x). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Aggershuus: Stift), ang. Officerernes og Festningsbetjentenes Fribed for Ligning til Fattigvæsenet, og hvorvidt Tugthaus Anordningen skal extendere sig til Byrde for dem. 7120 Gr. Af Memorial fra den commanderende General er Kongen bleven refereret, at Stiftbefal. og Bisk. Som Direc teurer over Eugtbufet og det Fattiges Wæfen i Aggershunds Stift have for bain besværet fit over, at Officererne ved de gevorbne Regimenter i Norge, saavelsom Fæstningsbetjentene, under en og anden Forevending fal negte Betaling af hvad de selv have indicanet fig for at pille contribuere til de Fats tiges Underbel ning; med derhos gjorte Begjering, at han wilde befale Regimenternes Chefs og Commandanterne, at ligne paa deres underhavende Officerer, bvormeget de aarlig burde (v) f Rothes Neferipter I. 690. (x) Se Weser. 22 Jul 1746 03 10 Novbr. 1779-<noinclude><references/></noinclude> 4g2i0jtv2cq3qsauax6zza2wlml0fih 104 79874 394984 379754 2026-04-09T19:08:31Z MGA73bot 792 Finder faftsætt-varianter 394984 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.|Resolutioner og Collegialbreve.|677}}</noinclude>burbe udrede til de Fattiges Underholdning, hvilket bar an 18 Junii Lediget ham til at erfyndige fia berem hos det i Christiania in quarterede Regiments Chef samt Commandanten, som have forsikret, at det var dem ubekjendt, om negen af deres un derhavende Officerer oa Betjente skulde have negtet fra sia at lægge, hvis de fa have tenner før, som en godvillig Gave at ville betale; hvorfore ban og i den Henseende af Stiftbefal. og Bisk. har forlanget en accurat Difte paa de Officerer og Militaire. Betjente, som til deres Besværing i den Post maatte have aivet Anledning, paa det de kunde været blevne silholdte, deres frivillige Leute at indfrie; men ang. den af Stiftbefal. og Bife. begierte Lioning, bar Generalen ikke fundet fig befeiet til at fastsætte nogen Byrde for Officererne, helft siden han eraater, at Tugtbufets Anordn. ste Cap. 1ke og 9de Art ci padbyber nogen saaban, men at de Fat tiges Underholdning fal bidrere af hvad alle og enhver addvillig vil give, og boorudinden de i Garnisonen liggende Officerer ei heller bave ladet sig finde uvilline, da de i indeværens de War skal have contribueret til de Fattiges Underholdning over 200 Rdlr.: indstillende derbos, at, saasom of Offices rernes tillagde Gage beregnes adskillige Affortninger, det og udfordres, at de Givte maa bestræbe fig paa al muclig Mes nage, for at lade noget indeffaa af deres Befoldning, til at kunne indskyde noget i den oprettede Militaire Vensionskaffe til Subfiftence for deres efterladende Enker, desligaste at de Ugivte ikke maa indlade sig i noget Egteskab uden saadan giorende Indud, foruden at Officererne maa aarlig lade sig decourtere for Mundering og andre udkrævende udgivter, samt at dem, naar de avancere, bliver fortet 2 Maaneders Gage, til fornævnte Krigshospitals Enkekasse (y) med Here Udgivter; fom af deres Gage og Mundportion maa bestrides; em ikke Offlecrerne i Norge maa, ligesom i Danmark, for faadan Baasland af Ligning og Paalæg være forstaanede. Kongen har approberet, at Generalen ikke har forans staltet den af Stiftbefal. og Bisk. begjerte Ligning over hvad der af Officererne og Sæftningsbetientene i orge skulde aarlig godtgjøres til de Fattige, saavelsom alt, hvad han i saa Maader har forestillet; til den Ende Kongen, og vil, at Officererne og Fæstningsbetjentene for saadan Paastond af Ligning og Paalæg skal være befriede (z), faa og ellers, at den for Tugthuset i Christiania gjorte Anordning ikke skal extendere sta til 11 3 videre (y) See Fund. 30 Aug. 1775, §. 2. (z) See Rescr. 5 Novbr. 1745 og 27 Febr. 1761, samt Anordn. (Rescr.) 29 Aug. 1755, Cap. 3, 5. 5.<noinclude><references/></noinclude> jjfm9i83mo7jycsk0b6hjy5g5quay66 104 79911 395009 381197 2026-04-09T19:14:34Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395009 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 714|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 Jan, og indtil han til Daaben bliver befordret, nyder Underholdning, leder, Bøger og saadan Jornodenhed, saa oste Ordenen tilfalder een af disse Kirker. 28 Jan. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Ribe), ang. en til den papistiske Religion for. fert Pige af Fridericia, og Straf for slige For førelser. Gr. Efterat ved Rescr. af 30te Julii a. p. er resolveret, at de pavistike Patres i Fridericia Fulle kasse Maren Boyess dotter, fem er bleven forført til den papiftiffe Religion, og berfra bemmelta bortskiftet til Hambora, inden 3 Maaneders Forløb tilbage til bendes Forældre i Fridericia, eller betale 1000 Rdlr. in. v., bave de papififfe Patres andraget, at de have gjort fa al limage, for at faae hende tilbage, men at det har været forgjeves, beflagende sig derbos, at, end Pient de ere uskyldte i bendes Frafald og undvigelse, er dog de til deres Capel henierende huse bleven vurderede, deres Hunsgeraad og Bibliothequer reniftrerede og forseglede, sat en Sildvant for buer af deres Befiger, fequeftreret en deres Capel alhorende Capital af 140 Rdlr., saa og Dagen fast fat til deres Huses ou Meublers Auction; hvorudover de have begjert, at Kongen vilde fritage dem fer umuelige Ting, og ophæve den imod dem brugende formeentlig baarde Omgang, og nyde Kongeliat allernaadiafte Privilegium Men, som ved Resol. af 4de Novbr, næstafvigt er befalet, at Maren Boyesdotter skulde forføre sig herind i Danmark igjen, da det ikke var Kongens Intension, at tvinge hendes Camvit tighed, men af lade hende Frihed, enten hun vilde beholde den papiffiffe, eller antage vores evangeliffe Religion, i bvils ten hun har været opfod: saa, siden det ikke er ubekjendt, hvor denne Vige fig opholder, og disse Patres i faa Maade have viit fig opsætfige og ulydige imod saadan Befaling, er funden for god!, At det skal forblive ved ovenbemeldte Rescript, saa at de papistiske Patres i Fridericia skal betale 1000 Rd. (k),, om ikke Maren Boyesdotter kommer tilbage til Fridericia inden førstkommende Martii Maaneds Udgang; men, saafremt hun hverken bringes tilstæde, eller for: Skrevne Patres betale de dicteerte 1000 Rdlr., der skal udredes saavel af den Capellet tilhørende Capital, som af de (k) Til Jacobi Kirke i Barde, efter et andet Rescr. af samme Dato.<noinclude><references/></noinclude> ct05dzfvebap2l1qijy9r25qjqdskll 104 80009 395011 382992 2026-04-09T19:16:43Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395011 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1747.|Resolutioner og Collegialbreve.|53}}</noinclude>der med aabne Boder og andet Rjøb og Salg paa 14 April. Landet, saasom ved Kirkerup, Mønstrup, Gicehsi og 23 Mørkes ger (f. R. 1747 og 22 Aug. 1760); den 7 i Elverom og Grumset i Østerdalen (f. R. 20 Aug. 1756); den i Kongsberger (s. R. 27 Decbr. 1754; Mariager, s. R. 26 April 1748); den 11 i Odense; den 12 i Ring Kjøbing, Kramv. samt Heste og Stude, Torvedag hver Onsdag den 13 ved Lymkloster, først med heste og Qvæg, fiden Kjøbmandsvare; (Stive, s. R. 21 April 1779); den 20 i Bragnæs og Strømsøe, holdes i z Dage; Lemviig den 27 Hefte- og vægmarked i 2 Das ge, Lorvedag hver Tirsdag; den 25 i Skjelskjør; den 28 i Fridericia; i Vordingborg hver Man- og Livsdag i Fasten; i Holbek, Assens (. M. 1747, og Torvedag, R. 3 Febr. 1774), og paa Langeland Heftemark. hver Onsdag i Fasten; (yborg, f. R. 1747); i Roeskilde hver Loverdag, og akskov hver Torsdag i Fasten Hefte og Qvægmart., naar ellers ingen Helligdage indfalde, undtagen Paaffe Aften eller Loverdagen for Paafe; i hvis Sted Heftemarked udi Roeskilde holdes aarlig paa den næste Fredag efter Paaffe; (Sæbye, 1. R. 24 Febr. 1774; Aalborg, f. R. 22 April 1768); i Randers (N. 1747 Torsdagen for Midfaste, Heste- og Fæemark; Flensborg paa Midfaste; Varde næste Tirsdag efter Midfaste Hefte og vægm. i 2 Dage; i Saa borg Heftemarked hver Torsdag i Falten, og i Ballundborg hver Mandag i Fasten; Ribe den 29 Heftem. i 3 Dage, Torvedag hver Tirsdag; Rolding vægm. 4 Dage (1. R. 1747; Slangerup, f. N. 13 Junii 1777)-- Aprilis. Den 21 Viborg, Suapsting (. . 1747, Fd. 26 Decbr. 1750 og 21 Jan. 1778, Prom. 23 Mau 1778) varer 14 Dage med Kramvare og Hefte; den 4 i Klip lov Heste og vægmarked; (Rolding, R. 17475 Thise, s. R. 7 April 1752; Hillerød, s. R. 25 Jan. 1754 og 12 Aug. 1778); Veile Torvedag hver Onsdag, den 12 Heftes og Qvægm. i 2 Dage; Varde næste Torsdag efter Paaske Kram- og Træevare i 2 Dage; (Skanderborg, Marked og Torvedag, f. N. 25 April 1750); den 18 i Kongsbak; den 24 i Haderslev; (Vibe, og Torvedag, f. R. 7 Sept. 1770 og 10 Martti 1774); Mariboe Heste, Qvæg- og Kram Marked Torsdagen for Dimmelugen; Husum 8 Dage for Vaa- SEC. Majus. Den i obroe; Ribe, Kram og Træe-Bare: Rye; Vaarbasse (om Baarbasse og Kolding f. R. 1747); Veile Kramvare; Dislebye He Ge- og vægmarked; i Skive Hestem.; den 3 Mait udi Tinner: Bye i Nykirke Sogn udi Koldingh. Amt Marked med Heste, Qvæg og alle levende Creature, samt Haandverksfolks Arbeide, Træevare og andre Landman- den<noinclude><references/></noinclude> 5nd3tzcssf5si5h67lvvw2tyyzawwvs 104 80699 394985 325936 2026-04-09T19:08:33Z MGA73bot 792 Finder faftsætt-varianter 394985 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1756.{{Afstand|3em}} 142|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>I Octbr. lee hvor Auctionen blev holdt: faa er funden for godt, som en bestandig og almindelig Reael, at fastsætte, 8 Octbr. 8 Obr. 15 Oabr. At de Auctioner, som hos eller efter de i virkelig Tjeneste ved Friderichsværns: Verf staaende eller afdøde Gemeene, Officerer eller andre Betjente maatte forefalde over Mobilier og Losore, sal, uden nogen Inds sigelse, og uden nogen Henseende til, hvor samme Mo bilier befindes, tilfalde Verfets Jurisdiction at forrette; men de Auctioner, som hos eller efter bemeldte Personer maatte forefalde over Immobilia og fast Eiens dom, være sig Jordegods eller Kjøbstæd-Huus og Jord, Skal det tilfalde de Civiles Betjente at forrette, som ere Auctions Directeurer paa det Sted, hvor Tingen er beliggende. Det combinerede Admiralitets- og Søe: Etats General-Commissaria.s-Collegio er og heraf givet fornøden Communication. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark og Norge), ang. at foranstalte, at Magistraterne paa de Steder, hvor Certificatser eller Raadstue: Attester, for at kunne erholde Spe-Passe, begjeres, vorde jo før jo bedre med de dertil behørige trykte formularer efter Forordningen af 30 Julii nestleden forsynede. (Saasom det fra adskillige Steder fornemmes, at disse Certificatser ud stædes ikkuns skrivtlige.) Bevilgning (samt Notits til Amtmændene over Ringsted og Vordingborg Amter), at Ringsted- og Tyberg-Herreders Ting, som hidtil er hols det i Sandbye paa Conradsborg-Gods, maae forflyttes og holdes i Tuberg; saa og at Tyberggaards Birketing, som hidtil er holdt om Tirsdagen, maae herefter holdes om Onsdagen, da Herredernes Ting holdes. Rescr. (til Etatsraaderne Politiemester Torm og Maitre des Requetes B. W. Lurdorph), ang.<noinclude><references/></noinclude> kpdilnceswbhtd5bcsg2j0pgidv8cmq 104 80749 395019 367196 2026-04-09T19:20:23Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395019 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1757.{{Afstand|3em}} 192|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Sept. saaledes opbragte Stibe, naar det er bevist, at de har taget Stade i Soen, eller og Barene ere af den Beffaffenhed, at de kunde fordærves ved at benligge i Skibet, maae tillades at opleffe? om et neutral underfaats Stib maae opfoffes, for at inquirere hvad contrabande Ware der maatte findes i fasten? om Caperen maae labe tage Skibsfolkene under eedelig Examination og forklaring, hvad enten nogen af dem miss tænkes for, selv at være Eiere eller ikke? og om det kan være en Caper Capitain tilladt, efterat ban bar vedtaget et Steds Jurisdiction og Protection, og forend Pris: Dom er ankoms men, at træffe fit formeente Priis-Skib fra et Sted til et an, Det? - Som under den 23 Julii 1756 er rescriberet, at de krigende Magters Armateurs og Capere maae, aleene imod at forevise deres Commission, fælge og forhandle deres ope bragte Skibe, saa er funden for godt: S. I. §§. 2. 3. 4. 30 Sept. Naar nogen af de i de norske Havne opbragte Priser tilhører nogen af de i Krig begrebne Puissancers Underfaatter, al Caperen være berettiget til, ei aleene at lade sælge og loffse, men endog disponere over sin priis, ligesom han finder for godt (e); men, naar den opbragte Priis er et neutral Skib c. (f) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Trundhjem), ang. Ansætning til de Fattige af villige i Trundhjem. (Saasom adskillige undsloge fig for at betale noget til de Fattige.) Hermed skal i Trundhjem forholdes, ligesom det i den 1ste §. af Rescr. 5 Martii 1734 for Danmark er anordnet, nemlig, at saadanne uvillige Indbyggere, under, hvad Jurisdiction de end kunde henhøre, de Militaire, som staae i Kongens virkelig Krigstjeneste, undtagne, sal aarligen af Magistraten sættes for noget vist til de Fattige; dog at det, som de saaledes ansættes for, før det indkræves, skal indsendes til Stiftamtmans dens og Biskopens Approbation. (e) Ophævet ved Rescr. 10 Novbr. 1779: Rescr. (f) Det øvrige af denne §., samt 56. 2, 3, 4 indeholdes i Slutningen af samme Rescript VI. D. 2. B. G. 249 09 250.<noinclude><references/></noinclude> eqzwnzjnopootsqu8s4lqi40iusnrmn 104 80983 394992 367202 2026-04-09T19:09:26Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394992 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1761.|Resolutioner og Collegialbreve.|425}}</noinclude>saadanne maae gives Beneficia ved Academiet, saasom 26 Junii. at indrages i et af Collegierne, eller nyde et Par Kos ster paa Communitetet (d); hvorom Kjøbenhavns Unis versitet under denne Dags Dato er rescriberet, saavelsom og at lade det runde Taarns Observatorium sætte i behørig Stand, som forbemeldt, hvor de, som antages eller have Lyst til Landmaalingen, kunne øve sig i at observere. Og, naar de have distingveret sig, og et om endeel Aars Forlob kunne emploieres ved Cart Vases net, vil Kongen have dem i Erindring til andre Betjes ninger. Naar og enten Landmaalerne eller de Stus de dentere, som forrette de mindre Operationer, blive bestikkede til noget Embede i Danmark og Norge, skal de tillige være faste Landmaalere i den Provinds, hvor de blive emploierede, og forpligtes til, Tiid efter anden at opmaale samme, efter den speciellefte Maade til Landvæsenets forbedring, og desuden bruges til at opmaale Eiendeele, og forfatte Carter i paakommende Processer til Oplysning for Retterne, dog for billig Betaling af Vedkommende (e). Som So- §. 6. cietetet og beretter, at foruden de Instrumenter, som Professor Rofod havde tilkjøbt sig til det geographiske Arbeide, kunde endnu behøves Instrumenter for 5 a 600 Rd. (allerhelft der skal være 2 Landmaalere), og desuden 100 Rd. aarlig til Instrumenters Reparation, Papiir, Blyant og andet deslige, hvorimod Carterne over Sjelland, som ei behøves at være meere end 4 spes JAVIE cielle og et General: Cart, forhaabes at kunne forfærdi ges paa 5 a 6 Mar, at regne fra den Tiid, Operatio nerne i Marken begyndes: saa approberes og dette, saas 205 velsom (d) See Rescr. 18 Decbr. 1761 og Fund. 25 Junii 1777, 5. 21. d. (e) Cfr. Forordn. 23 April 1781.<noinclude><references/></noinclude> jdnst4vplz1yiu54u90ctqvrwfn509d 104 81126 394993 388109 2026-04-09T19:09:31Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394993 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1764.{{Afstand|3em}} 568|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>27 Jan. overlades, imod at han til Rectoratet iajen afstod en ham tilberende Gaard, Doffeland kaldet, beliggende i Qvind. Herreds Skibrede, af Landskyld 2 Bund 6 Mt. Smor Hud. Fra de Deputerede for Financerne er bleven berettet, at Rec taratets beneficerede Gods, ved saadant Mageskifte, skal være bleven foronet, og Rectors Indkomster forbedrede, men den Kongelige Caffa derved foraaríaget et aarligt Eab af to St., som nu afgaaer udi Odel on Rostjeneste: Skatten, hvorfore det beneficerede Gods, efter Forordn. af 13 Decbr. 1716, er fritaget; samt derhos bleven indstilt, hvorledes dette og ved fleere saadanne, Eid efter anden, efter Omstændighederne, bevilgende Magefifter, udi Kongens faststaaende aarlig: Indtægter befrygtende ab funde forebygges. Da Rctora tets Judkomster, som forbemeldt, ved at have bekommt fors frcone Eiendoms-Gaard Doseland i Stedet for den sprhen beneficerede Gaard æss, mærkelig skal være blevne forbes drede: saa findes det og billigt, 27 Jan. 27 Jan. 28 Jan. At Rectoratet bør svare de 30 Sf. aarlig udi Odel: og Rostjeneste Skat, som den Kongelige Caffe ved meerommeldte Mageskifte maatte ellers afgaae. Ligesom og herved for Fremriiden anordnes og fastsættes, at, naar deslige Magestifter imellem en beneficeret og en enden Proprietair Gaard maatte vorde bevilget, de skal Odel og Rostjeneste: Skat altiid svares af Beneftciario for det Overskydende, han ved samme Majeskifte maatte bekomme meere i Jordskyld, end han fra det bes neficerede Gods har overdraget. Rescr. (til Vice Statholderen i Norge, at bes kjendtgjøre Stiftbefalingsmændene og Bisoperne udi de øvrige 3 Stifter), det samme; hvilket ligeledes skal være fastsat, i lige Tilfælde, udi de andre Stifter i Norge. Rescr. (til Rentekammeret), hvorved westfores staaende 2 Befalinger notificeres. Canc. Skriv. (til samtlige Biskoper i Dumark og Norge (c), aug. at Præsterne paa Landet skal betimes (c) See Forordn. 14 Novbr. 1772.<noinclude><references/></noinclude> kngdexo9ilna1ss34lxjqo8n1gp5mr7 104 81393 395020 385599 2026-04-09T19:20:30Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395020 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1769.{{Afstand|3em}} 172|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>7 April. Det forslag, som Hofbrgmester Anthon samt 4 af Ma 14 April. gistraten udnævnte Muur og Tømmer. Mestere have gjort til Forbedring i Sukkerverkernes Indretning, blandt andet at forsyne alle Ovne med Jern Dørre, hvor faas bant maatte mangle, approberes, m. v. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), ang. Maaler Penge der i Byen. Gr. Beier og Maaleren i Aalborg har beklaget sig, at, omendskjønt Forordn. af 5 Maii 1683 tillægger ham i Skilling udi Maalepenge af hver Tønde Korn, naar han dertil for- #affer Sætte, skal han dog for sig og 6 forordnede undermaa- Lere ikkun nyde Stilling af Tønden, formedelst at de Hand- Lende der i Byen holde Gække ikke aleene for sig selv men end- og for Fremmede, foruden at de lade alt det Korn, som kommer oven fra Fjorden med Fartøier, ved Arbeidskarle opmaale; og, da der nu ikke nær udskibes saameget aarlig fra Br, fom ferben, fan ban derudover fast ingen Undermaalere bekomme, ligesom han og udi fit i sig selv ringe Levebrød ikke lidet fornærmes, ved det at de fleefte og bedste handlende formeent tig imod Coldforordningens Bydende selv holde store Vegter i deres Huuse, hvormed de udveie alle de Bare, som de udskibe i steve Partier til andre Steder; hvortil endnu kommer, at de Deele af Veierpengene, hvis heele Belob aarlig ikkun er omtrent 300 a 320 Rdlr., er efter allernaadigst Anordning henlagt til Byen og Magistraten sammesteds; formedelst hvilke Omstændigheder ban ikke skal funde have nodtorftig Underhold ning for fig og Sine, og des Aarsag har begjert, at det maatte tillades ham, ligesom paa adskillige andre Steder steer, at oppebære Stilling i Maalerpenge af hver Tønde Korn, siden han dog dertil holder og made have Sæfte, naar forlanges; samt at Beierpengene maatte deles i 2 lige Deele imellem Magistraten og ham, imod at de paa egen Bekostning holde Begten vedlige; og endelig, at Kjøbmændene og Borgerne der i Byen maatte tilholdes at afskaffe deres store Wegter. - Som det af Stiftamtmandens Erklæring er fornummet, at, uamjeet forbemeldte Forordn. af 5 Maii 1583 udi dens te Po ftes 6te §. tillader Stadsmaaleren fer fia eg fine Undermaalere at oppebære i Lon af hver Tende Stilling, imod at han Faffer Maaler Conde og rigtig Strygbolt, samit Sæfte til Barene at opføre, skal det i bemeldte Aalborg være kommen i Brug, at der ikkun er betalt Stilling Maaler-Penge pr. Tønde, hvilket Stiftamtm. finder for billigt at burde afffaf, fes; men derhos beretter, at, i Fald Supplicanten fulde my de Halvdeelen af Weierpengene, i Steden for den Deel, som ban, ligesom hans Formænd, hidindtil haver nydt, vilde saadant fride imod hvis derom i forrige Lider er anordnet og fasta fat; og det, naar der ved Toldvæsenet i Henseende til ind og<noinclude><references/></noinclude> 0zqpk7i8znlxvn1sr2wweh59ubo29ov 104 81518 394994 275216 2026-04-09T19:09:39Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394994 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1771.|Resolutioner og Collegialbreve.|297}}</noinclude>Gr. En Foged har indstævnt nogle af Almuen for saadanne 25 Forseelser, hvorfor Loven har fastiat Boder, og derefter over Dem erhvervet Dom til samme Boders udredelse med Omfoftninger; men Sorenskriveren vegrede fig for at give forberørte Domme beskrevne, forinden det stemplede apir og Rettens Gebyhr derfor var ham leveret. Som Kongen af forrige Statholders Erklæring har fornummet, at der vel ikke udi de om Justirs Sagers Udforfel ergangne Anordninger findes fafffat, at deslige Sager paa slet Papiir skal udføres; men at det derhos ei vel fan paalægges en Foged at gjere udlæg til Stemplet Papiir eg Rettens Gcbyhr i det Slags Sager, som han efter Loven og de udgangne Anordninger paa Embeds- Begue er pligtig til at paatale, da de Skyldige som oftest eve uvederheftige, og maae affone Bederne med Straf paa Kroppen; i hvilken Anledning det ogsaa overalt skal have været brugeligt, at deflige Sager paa fler Papiir og uden Penges Erlæggelse i Retten ere blevne udforte, imod at Fogden har beregnet sig det stemplede papiirs Belob til Indtægt og be talt Dommeren det tilkommende Gebyhr, naar den Skyldi ges Boe ved Executionen har frættet til at betale, foruden Bederne, de domte Omkostninger; saa befales: Det skal og dermed for Eftertiiden fremdeles saaledes have sit Forblivende. Martii. Gen. Toldf. og Comm. Coll. Prom. (til samtlige 26 Martii. Stiftbefalingsmænd i Danmark), ang. Indretnin gen af Kjøbstædernes Brandtarations-Forretninger. = $ Derudi skal ordentlig anføres, forst Kjøbstædens Navn; dernæst, øverst paa hver Pagina Stadens Inddeling zc. == heele Kjøbstædens Værdic eller Taxations. Summa udkommer (x). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i begge 30 Martii. Riger, Viborg- og Aggershuus: samt Christiansand Stifter undtagne), ang. at de Skipperne medde lende Raadstue Attester om deres Eeds Af- Læggelse i Følge Forordn. af 1 Febr. 1770 bør Skippers ne paa flet Papiir og uden Betaling beskreven meddeles, 5 (da (x) Det udeladte er forresten som den 4de 5. af Brandfors fikrings Anordningen for Norge, dat, 18 Aug. 1767.<noinclude><references/></noinclude> srdfw7x5f714e2aaxm5pekwzbqometm 395055 394994 2026-04-09T19:28:09Z MGA73bot 792 Finder fastiat-varianter 395055 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1771.|Resolutioner og Collegialbreve.|297}}</noinclude>Gr. En Foged har indstævnt nogle af Almuen for saadanne 25 Forseelser, hvorfor Loven har fastsat Boder, og derefter over Dem erhvervet Dom til samme Boders udredelse med Omfoftninger; men Sorenskriveren vegrede fig for at give forberørte Domme beskrevne, forinden det stemplede apir og Rettens Gebyhr derfor var ham leveret. Som Kongen af forrige Statholders Erklæring har fornummet, at der vel ikke udi de om Justirs Sagers Udforfel ergangne Anordninger findes fafffat, at deslige Sager paa slet Papiir skal udføres; men at det derhos ei vel fan paalægges en Foged at gjere udlæg til Stemplet Papiir eg Rettens Gcbyhr i det Slags Sager, som han efter Loven og de udgangne Anordninger paa Embeds- Begue er pligtig til at paatale, da de Skyldige som oftest eve uvederheftige, og maae affone Bederne med Straf paa Kroppen; i hvilken Anledning det ogsaa overalt skal have været brugeligt, at deflige Sager paa fler Papiir og uden Penges Erlæggelse i Retten ere blevne udforte, imod at Fogden har beregnet sig det stemplede papiirs Belob til Indtægt og be talt Dommeren det tilkommende Gebyhr, naar den Skyldi ges Boe ved Executionen har frættet til at betale, foruden Bederne, de domte Omkostninger; saa befales: Det skal og dermed for Eftertiiden fremdeles saaledes have sit Forblivende. Martii. Gen. Toldf. og Comm. Coll. Prom. (til samtlige 26 Martii. Stiftbefalingsmænd i Danmark), ang. Indretnin gen af Kjøbstædernes Brandtarations-Forretninger. = $ Derudi skal ordentlig anføres, forst Kjøbstædens Navn; dernæst, øverst paa hver Pagina Stadens Inddeling zc. == heele Kjøbstædens Værdic eller Taxations. Summa udkommer (x). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i begge 30 Martii. Riger, Viborg- og Aggershuus: samt Christiansand Stifter undtagne), ang. at de Skipperne medde lende Raadstue Attester om deres Eeds Af- Læggelse i Følge Forordn. af 1 Febr. 1770 bør Skippers ne paa flet Papiir og uden Betaling beskreven meddeles, 5 (da (x) Det udeladte er forresten som den 4de 5. af Brandfors fikrings Anordningen for Norge, dat, 18 Aug. 1767.<noinclude><references/></noinclude> e9hjsrpja3fxo4f4k9xj1j5bh6vg52c 104 81725 394986 378930 2026-04-09T19:08:35Z MGA73bot 792 Finder faftsætt-varianter 394986 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1774.{{Afstand|3em}} 504|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>1 Oct. Arve Midler, som efter forbemeldte Anstalt hidtil i den Kongelige Caffe ere modtagne, for saavidt Vedkom mende ikke derfor allerede have erholdet Overstatte Di rectionens Obligation, med derom foiende nærmere aftalt. I Oct. 5 Oct. 5 Oct. 5 Oct. Gen. Ld. Dec. og Commerce Coll. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), med Uotog af Seiladsions Anordningen, udgaaen i Nas ret 1774 i Sverrig, hvorved for fremmede Skibes fart og Handel paa dette Rige ere feete adskillige Inde skrænkelser. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellands Stift), ang. hvorledes 100 Rdlrs. Bekostninger paa Rønne Raadstues Réparation, m. v. skal erstat tes, ved at svare noget Wist ved hver i Retten forefals Dende Sag. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Viborg- Stift), ang. Landeveiens og dens Broers Istandsættelse imellem Schive og Domimerbye; og at i Henseende til dens Vedligeholdelse skal forholdes efter Resol. af 5 April a. p., saaledes at, naar Veien er fær big, skal med dens Vedligeholdelse, efter derover gje. rende Juddeling, forholdes paa samme Maade som med andre Landeveic. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aalborg: Stift), ang. de Thisted Bye tilkommende Reiser. Gr. Han har indberettet, at der udi Thisted intet sluttet Vognmands Lang til Reisendes Befordring, formedelst den der værende liden Fart, skal kunde erheldes, hvorudover Byefogden sammesteds, til orden on Ophold at forekomme, bolder det nedvendigt, at samtlige Byens Judvaanere, fom med Hefte og Vogne findes sprsynede, blive paalagte de Byen til tommende Reiser efter rigtig Omgans at forrette, saaledes, fom Forordn af s Martii 1683 fastsætter udi Kjøbstæderne at ber stee; men at han derhos har forespurgt sig, om den der væren<noinclude><references/></noinclude> 1c8zd7ts44cun2e5wnf9jryckmo0yhk 104 81733 395021 390054 2026-04-09T19:20:34Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395021 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1774.{{Afstand|3em}} 512|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>27 Oct. Gr. Ved Rescr. af 28 Junii 1737 er anordnet, at, fiden Regiments- og Divisions Chirurgi, formedelst de dem paalig. gende indvortes Cuurer, ere meere at anfee fom Reaiments: og Divisions Medici, end som blotte Chirurgi, saa skulle de paa en Slags Maade tillige examineres in Medicis af Facultate medica, som samme paa Amphitheatro Anatomico Chirurgico Fulle bivaane; og Collegium Medicum i indkomne Forestilling, fiden det er Kongens Tieneste hoist magtpaaliggende, at der haves beherig Bished om, at de Chirurgi, som blive antagne til Land- eller See-Tjenesten, have den fornodne Kund Fab i at behandle de indvortes Sygdomme, holder det tjenligt, at ovenmeldte Resolution, som næsten ikke hidtil er bleven opfyldt, maatte fornyes, og vedkommende Departements tilkjendegives, at ingen maatte foreflages til Regiments- eller Devisions-Chirurgus, undtagen deres Attestatum bevidnede, at de ogsaa in medicis vare examinerede; i hvilken Anledning det har foreflaaet: 1) om denne Eramen, ligesom andre Examina mane holdes paa Consistorii Sahl for aabne Dore, om aftenen fra Kl. 5 til 7, og afgjøres for cen gang, og omtrent i 2 Timer: 2) at ingen Candidater maatte admitteres til denne Eramen, ferend de have aflagt den offentlige Exainen Anatomico- Chirurgicum, og derpaa fremlægge Atteftatum, samt, at alle de, som søge at blive antagn som Regiments: eller Divisions Chirurgi, fulde i Forveien være forbundne til at underfaste fig denne Eramen, og at fremvise det erholdte Testimonium derover; og endelig, at denne panliggende Forbindtlighed maatte communiceres vedkommende Collegier af Land: og See-Etaten, paa det at samme ved disse Enbeders Bortgivelse kan bli ve paaseet: 3) at denne Examen maatte blive uden al videre Bekostning for Candidaterne, end at de for Expeditonen af Teftimonio erlægge til Notarium to Rigsdaler: 4) formene nogle af Collegio, at, siden denne Eramen ikkun bliver anlagt for at udforske Candidaternes Kundskab i at behandle Soldaternes og Matrofernes Sygdomme i deres adskillige Situa tioner, burde den ikke medføre nogen Slags Rettighed til Praris i andre Stænder, eller uden for det gag, hvor de be fiffes, medmindre de paa beherig Maade efter Medicinal: Forordn. af 1672 ved Universitetet legitimere deres Kundskab ved at aflægge offentlige Specimina og promovere; hvorimod andre af Collegio holde det baade ubilligt og fkadeligt at beta ge Regiments, Divisions; og Provincial Chirurgis, naar de have souteneret deres Examen Medicum, saavelsom en Candidatus Medicine, praxin civilem internam. Foranførte 3 første Poster af Forslaget approberes i alt; og derom er saavel Admiralitets- og Commissari ats, som Genevalitets, og Commissariats: Collegium, samt Professores Facultatis Medicæ meddeelt den fornød ne Communication til Efterretning; men, i henseende til ben 4de Post, vil Kongen, at, naar Chirurgi in Exa- mine<noinclude><references/></noinclude> 11uzqqsywjhs9suuj4oyb9p4cm1z4ew 104 81956 395022 313800 2026-04-09T19:21:40Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395022 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1776.|Resolutioner og Collegialbreve.|735}}</noinclude>baade strider imed Lovens 2den Bogs 2 de Cap. 35te Art. og 30 Novb. foraarfa er Stank, ja kan forvolde Syedom, har Stiftbefalingsmanden og Bikepen indsendt et udkast til en Placat (e), som de formene vilde forekomme saadan Misbrug for Fremti den, helft naar derfor blev efter Forslaget dicteret i Rdlrs. Mulct for hver Gang til Sognets Fattige. De kan gjerne lade samme Placat udgaae, og paa lægge Vedkommende den at efterleve, med det Tillæg, at (e) placat. Eftersom os er indberettet, at Almuen paa Landet, uagtet Lovens 2den Bogs 21 de Cap. 3ste Art. fastsætter Gravene at stal tastes vel dybe, 3 Alen i det mindste, dog ei faste deres Grave dybere end at Laaget af Litafiffen vel kan blive fejult, og paa en Deel Steder foretage fig om Winter n, naar Jorden er fros fen, at indsætte Liigene i Kirken, og der lade dem bliz De staaende indtil de om Foraaret med Magelighed kan faae deres Dede begravede: saa, da denne deres Ade færd foraariager Forraadnelses: Stank, hvoraf smitsom og anden Syadom kan enttaae, bliver herved af os som Kirkernes Forsvar efter det Hoikongelige Danske Cancellies derpaa erholdte Approbation, folaende an ordnet og fastsat: 1) Alle Grave fal være kaftede vel dybe 3 Alen i det mindste, og det saavel Vinter som Sommer, saa at Liigene strax blive begravede, uden at indsættes i Kirken til Tælen eller Froften er af Jor den. 2) Skulde nogen befindes herimod at handle, og ikke i det mindste kaffe Gravene 3 Alen dybe, eller indsætte deres fiig i Kirken, for der, indtil Frosten er af Jorden, at lade dem blive befiaaende, bøde for hver Gang Rdlr. til Sognets Fattige. 3) præsterne og Klokkerne ber paasee Gravene saaledes at blive kaftede, og, om de skulde befinde nogen Grav ei saa. dybt at være fastet, maae de uopholdelig anmelde det for Stedets Foged, som derefter uden og Dom stray udpanter den derfor ved forestaaende 2den Post fallsatte Mulet, hvilken mod Ovittering leveres til hvert Steds Sogne Commission, som udi det aflægs gende Regnskab anfører samme til Indtægt. 4) Lia geledes bor præsterne og Klokkerne ei tillade noget Liig, som paa Kirkegaarden fal begraves, udi Kirken at indsættes, men strax anmelde det for fogden, som ei aleene indfordrer ovenanførte Mulct, men endog paa Vedkommendes Bekostning besorger Liiget 3 Alen dybt nedgravet, og Bekostningerne hos Vedkommende i Man. gel af mindelig Betaling ved Udpantning inddrives. - Hvilket til alle Vedkommendes Efterretning saavel af Prædikestolene oplæses og af Kirkebakkerne bekjendtgjø res som paa föreffaaende Einge publiceres. VI. Deel, 1 Bind. 2aa<noinclude><references/></noinclude> rdyopttbk3754yt0gfb4p5pwucuny4w 104 82397 395041 319544 2026-04-09T19:27:16Z MGA73bot 792 Finder faftiat-varianter 395041 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1781.|Resolutioner og Collegialbreve.|433}}</noinclude>Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopeni Chri- 12 Sepr. stjansand), ang. de med Rade Syge Befængtes Cuur, og derfor i Flekkefjord indrettede Sygehuus. Gr. Inspecteurerne for dette Huus have andraget, at endffient en for Deel Snge der eve blepne cuverede, viser dog Almuen fig uvillig til at indgaae i huset til Cuur, hvilket de befrygte vil forvolde at det maae helde til fin undergang, da de fastsatte udgivter derved stedse ere de samme; og derfore fore flaaet nogle Voster, fansom huset, der er indrettet til 20 Patienter, ikke i lang tid har hast det halve Antal deraf, og faasom de ofte, naar Batienternes Antal bar aftaget, have havt ondt ved at faae Spise-Berten til at vedblive for de bam tilstaaede 64 Still. ugentlig for hver Patient m. m. Præsterne i Stiftet skal hver 3die Maaned forfatte ordentlige Lister over de enten aabenbare befængte eller derfore mistænkte Patienter af den saa kaldede Rade Syge, som findes i deres Sogne, hvilke Lister de skal meddeele Øvrigheden, paa det de enten ved Overtalelse eller andre passende og alvorlige Midler kunde bringes til at lade sig curere enten i fornævnte Syge-Huus i Flekkefjord, eller et af de andre oprettede, hvorhen de havde meest Lyst til at komme. Tillige bevilges, at en Stue med 10 Senge for de incurable Syge af Nades Sygen ved bemeldte Sygehuus i Flekkefjord maae indrettes, og de der nyde Ophold og Forslegning; samt at Spise Verten for de Syges Spiisning sammesteds maae tilstaaes ugentlig for hver go Still., saalenge Antallet af de Syge er under 10 Personer, men, naar samme er derover, ikkuns 64 Still. ugentlig. Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang. en 12 Sept. Boepæl for Præste Enker eller Børn i Vistofte Kald,, at Provsten lader Dødsfald eller Bortflyttelse derfra bekjendtgjøre 3 gange i de berlingske Tiden der, og i Vacance lader Avlingen drive, samt at Bisko- VI. Deel. Bind. Ee pens<noinclude><references/></noinclude> 0pmycz65cs2zuaxgfvvt3prhkx42gu3 104 82610 395078 383477 2026-04-09T19:34:30Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395078 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1783.{{Afstand|3em}} 646|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Chr. VII. Rescripter, 3 Novbr. fom ikke holde deres Børn og Myndlinger til, flittig at foge Skolen, skal være samme Omgangs:Maade og Straf undergivne, som de paa Landet. (Saasom Sog nepræsten og Capellanen i Callundborg have andraget, at en Deel af den ringere Almue der i Byen skal vise fig meget ffies deslos i deres Borns Opdragelse, da de lade dem uden Sko legang opvere i uvidenhed, saa de blive vante til allehaande Ryggesløshed og Betlerie; og, uagtet mange givne Advarse ler on alvorlige Formaninger, blive dog Forældrene bestandig i deres Branuvillighed, og under adskillige Forevendinger lade deres unge Barn forsømme Stolen, hvor de dog kunde have fri undervisnina, og faae den fornodne Kundskab om Reli gionens hellige Sandheder og Pligter.) 3 Novbr. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Aggershuus Stift), ang. I St. af hver Tønde Korn-Vare og Salt, som indføres til Christia nia, at erlægges til Opfostringshuset. Gr. Bikopen har andraget, at de Gaver af Christiania- Byes Indvaanere, hvorved den der paa Stedet oprettede Stiftelse til fattige Børns Opdragelse og undervisning hidindtil fornemmelig er bleven vedligeholdt, nu Aar efter andet virkelig formindskes, deels fordi der af Mangel paa en fast Indkomst for Stiftelsen ikkun haves lidet Haab our dens Ba righed, deels oa formedelft Tidernes Besværlighed, som gjor, at manae, der skal have den beste Willie til at give, fkal holde deres Gaver tilbage, boerfore dei befrugtes, at denne saa nyttige indretning inden fort Tid fkal undergaae; i hvilken Henseende han og har igjentaget den af Stiftamtm. forben gjorte Anfegning, at til bemeldte Opfostringshuses Opkomst og Vedligeholdelse maatte i 6 Aar betales af Korn Bare og Salt, som indkommer, da han er forfifret, at i saa Fald blandt Byens Inovaanere vil findes mange saa ædelmodige, at de vil give til denne Stiftelse noget Anseeligt af deres For mue. Der maae udi nogle Aar af hver Tende Korn-Vare af alle Slags, saa og Salt, som indkommer til bemeldte Christiania, erlegges og betales een Skilling, for at understøtte Opfostringshuset sammesteds, og til at oplægge en Capital til dette Huses Vedligeholdelse; dog haver Stiftamtmanden og Biskopen som Directeu rer aarligen til det Danske Cancellie at indberette, hvor stort<noinclude><references/></noinclude> j5yiuj27cdr09kvhbugd8cbd4m7uob2 104 82696 395057 388169 2026-04-09T19:28:11Z MGA73bot 792 Finder fastiat-varianter 395057 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.{{Afstand|3em}} 732|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Chr. VII. Rescripter, 17 Martii. gel overdrevne Priser paa Levnets Midler i Kjøbenhavn, med videre. Gr. Det er Kongens Billie og alvorlige uke, at fee stio. benhavns talrige Indvaanere til alle Eider betryggede imod Levnets Midlers Mangel eller overdrevne Priser ved saadanne almindelige fraaende Forankoltninger, hvis bestandige Esters Ievelse og virksomme Overholdelse kunne opfylde denne vigtige Hensigt, uden Tab for Statens Handels-Balance eller For rykkelse af undersaatternes Handels og Nærings Foretagen der; og i denne Henseende er allerede forben ved adskillige Ans ordninger befalet og fastsat: 1) At den Østersøeiske on Guis neiste Handel hver Vinter ffal være forsynet med et Oplag af 30000 Conder Rug i Staden; 2) at Magistraten ved hver Winters Begyndelse skal være forsynet for Stadens Wegs ning med rooco Zonder Rug; 3) at Bagerne, hvis Antal er bestemt til 50, ved hver November Maaneds udgang 2c.; 4) om FriBagere (m); 5) at Hørkræmmerne hvert Mar Fulle af de are, som til den fattige Almues Fede udkræves, faafom Salt, Sild og tør Sise, være forsynet med saa stort et Sorraad, som Magistraten finder fornedent at bestem me; 6) at enhver Spekbøker, under hans Borgerskabs Fortabelse, fal sed hvert Mars Movember Maaneds udgang have i forraad i det mindste 3 Tender Smer, 2 Skpd. Flesk, 2 Sfpd. Oft, 3 Edr. Erter, 2 Cdr. Byg Gryn (n) og 1 d. Havre-Gryn: 7) at for Stadens Regning skal vedligeholdes et Brænde:Magazin, samt Oplag af Steenkul og Tørv; 8) at de angaaende Torvekjøb, Levnets Midlers Udsalg af Bønder og Skippere, med videre, udgangne Politie An ordninger hvert Efteraar noie og strengeligen fulle overholdes, saasom (o): Alt paa det at paa den ene Side Forprang, nberettiget Handel og saadant Opkjøb og orden, hvorved. de nødvendige Levnets Midlers Indkjøb for Stadens Inds vaanere i Almindelighed kunde gjores vanskelig, eller pri ferne overdrives, derved kan vorde hindret, uden paa den anden Side at standse eller besvære saadanne Vares Tilförsel fra Provindserne, hvad enten de af Stadens Indvaanere til eget Brug, til Skibs Provision eller til udførsel forskrives hers bid, eller og af undersaatterne i Provindserne hidsendes med Commission til Forhandling i Staven. Disse (m) I det øvrige er 3die og 4de §. som $5. 1 og 2 i Plas caten af 6 Septbr. 1784. (n) I denne Placats 3die §. er urettelig trykket 3 Tender Byg Gryn, og forglemt 3 Zonder Erter. (a) Her er af ligelydende med af i placatens 4de s., undtagen at i b) ftal staae Vogne og paa Arel Torvene; samt at i c) og d) fal, i Stedet for Fede Bare, staae Søde.Vare. Med c) cfr. Prom, 30 Octbr. 1784.<noinclude><references/></noinclude> e4mckzx27v21j80b6wvglunqlfbs0jn 104 82770 395058 392335 2026-04-09T19:28:12Z MGA73bot 792 Finder fastiat-varianter 395058 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.{{Afstand|3em}} 806|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Chr. VII. Rescripter, I Obr. i Proportion af deres Hartkorn, en Favn dobbelt Boge Brænde, hvorimod de befries for Ting-Husets Vedlige holdelse.) 2 Octbr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Aggershuus -Stift), hvorved Rescr. af 9de Julii 1784, om nogle Forstæders Indlemmelse under Christianta, m. v., i endeel Poster nøiere bestem mes (z). Gr. Magistraten bar til Stiftamtm. indgiven Forestilling, angaaende noiere Bestemmelse i Henseende til visse Poster ndi bemeldte Rescript: Om de i Stor Gaden, Batterlands-Gas den til Batterlands Broe og det faa kaldede Batterlands Torb beliggende Grunde Kal henlægges til Byens Grund, aleenre for saavidt de eies og beboes af Kjøbmænd, som derfra drive Handel, eller om de i Almindelighed, saavel de bebyg gede, som de Tomter, der bruges til haver og Loffer, ffal uden Hensigt til deres Eieres Næringsveie anfees som Byen underlagde, og Skatter deraf svares efter den art, som paa Tomterne i Byen er reguleret og fastsat; 2) om de Hakere, fom ikke boe enten i den ovenanforte Strækning eller i Byen selv, men adspredde hiß og her i Forstæderne, og ere tilladte, uden Hensigt til deres Boepæl, at træde over til Kjøbmands: Handel, og samme for deres Levetiid at vedblive, fal af de paaboende Grunde svare Skatter lige med de i Byen og den udvidende Strækning, eller om Skatten fal beregnes efter den Taxt, fom er faflfat for de Tomter i Forstæderne, hvor Bopælen er beliggende; 3) om de Hokere, som ville træde over til Kjøbmands Handel, ikke bør forundes og fallsættes en vis Tid hertil, og, om de, som ikke kunne eller ville ans tage denne Forandring, men herefter som Bertshuusholdere og Spekhakere skal drive deres Næring, dog bør tilstaaes en vis tid til at affatte de Beholdninger af Ware, som de maatte være forsynede med, og hidindtil efter Byens Priviles gier har været tilladt at handle med, men som Spekbofere ikke maatte blive dem tilladt herefter at udsælge; 4) om Ho teres Enter tillades at træbe over til Kjøbmands-Handel, eller at vedblive den efter deres Mænds Borger-Brève i Overeens stemmelse med Byens Privilegier, eller om de berefter aleene skal drive Vertshuushold og Spekhoferie; 5) hvorvidt Spek hofernes Næring, til hvilke Bare, og hvilke Qvantiteter den stal ftrække sig og indskræntes; og 6) om Tilladelsen, at handle med ostindiske, chinesiske og veftindiske Bare, skal forstanes ef ter placaten af iste Novbr. 1748, for saavidt de med Compagnier (z) J Henfeende til 65. 2, 3, 5 beraf maae sees Brom, af 26 Marti 1785.<noinclude><references/></noinclude> euj9jr6u9runqetdu7gmqy5xm6uj8k0 104 82818 395042 393464 2026-04-09T19:27:18Z MGA73bot 792 Finder faftiat-varianter 395042 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.|Resolutioner og Collegialbreve.|7}}</noinclude>nødent Verksted, naar han efter Generalitets: c. Collegii 8 Janv. Anviisning der man eftersee og reparere Gevæhrene (h). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Christi- 8 Janv. ansand), ang. at Procuratorers Mulcter efter Rescr. af 27de April 1771 udbetales til de fattige. Gr. Paa Stiftbefalingsmandens Skrivelse, betreffende, hvortil den Mulet af 10 Rdlr., som Procurator P. i Solge R. af 27de April 1771 bar erlagt for Forsømmelse af den ved bemeldte Rescript anbefalede Indberetning, i den imod M. S. for Toldsvig anlagte Sag, fal anvendes, meldes herved, At saadanne Bøder kan indtil videre udbetales til de fattige. Canc. Prom. (til Amtm, over Lister og Mandal, ang. Forbeielse i de Syges Spisetaxt udi Flekkefjords Sygehuus. Gr. Ved indsluttet at lade følge tilbage den med hans Prom. af 19de Martii a. p. indsendte Contract imellem Inspecteurerne for Flekkefiords Sygehuus og Spiseverten samme steds, hvor ved denne iblant andet, isteden for de ellers fastsatte 64 B. ugentlig for hver Srg (i), tilstaaes i Betragtning af Fødeva renes Kostbarhed 80 ß. om ugen, meldes herved, at man vel i Anledning af de hoie peiser, fom i de senere Mar har været paa Levnetsmidler, finder, at Spiseverten ei forsvarligen kan bespise de Syge for de ham for enhver tillagte 64 5. om ugen, men da disse Priser og meget have forarmet den almindelige Mand, og det er ligesaa fornødent som billigt, at der forges for, saa meget mueligt, at moderere de nødvendige Paalæg, at de ikke formeget fal overftige de Fattigste blant Almuen des res Vilkaar til sammes Betaling. Saa skulle man formene, at en efter de Syges Antal forholdsmæssig Forøgelse, nemlig et Tillæg af 8 ß- om ugen over de fastsatie 64 B., naar Patienternes Untal overstiger 25, og naar de ere under 25 til 15, da 12 ß. ugentlig, semt for det mindre Antal end 15, da 16 ß. ugentlig bedre kunde bestemmes, end de omcontra herede 80 ß. ugentlig uden Forskiel af de Syges Antal, med hvilket foranførte Tillæg man troer Spiseverten bør 21 4 finde 8 Janv. (h) See Regl. 4 Aug. 1788% §. 9. (i) Cfr. Rescr. 12 Septbr. 1781 og Prom. 27 Septbr. 1788.<noinclude><references/></noinclude> n4ki5ah91w9mks2yfzb60lcqdqn2bck 104 82953 395043 387767 2026-04-09T19:27:20Z MGA73bot 792 Finder faftiat-varianter 395043 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 142|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Martii. 13 Martii, Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aalborg), ang. Herredskasse-Pengenes Krav og Inddrivelse. Gr. J Anledning af Forslag fra Stiftbefal, at Executions Gebyhret for resterende Herreds Kasse-Penges Inddrivelse ved Militair-Execution, maatte beftemunes til 6 a 8 §. daglig hos En hver, som med fit Contingent staaer tilbage, meldes herved, at det ved Rescr. af ste Martii 1734 er anordnet, at Herreds kassens Contingent skal paa samme Maade som Kongl. Skate ter indfordres af Amtsforvalteren, og at altsaa dertil kan bruges Militair Execution; men ligesom det ikke findes befalet, at en Erecutant feal for Gebybr af 6 a 8 f. være pligtig at giore en saa vidtloftig Tour, som til Inddrivelsen udfordres, faa synes det og paa den anden Side at være noget haardt, at de Skyldige for en saa liden Afgivts Skyld, skulde tillige erlægae den for en Executant anbefalede fulde Gebyhr: hvors fore Man, for at faae disse Penge indsamlede, og i fornøden Fald inddrevne, anseer det beqvemmere, At Proprietairerne for de samlede Godser lade opfordre og i Amtstuen betale, hvad der efter Præsternes Mandtal sal erlægges af Personerne paa deres Gods, ligesom Beboerne paa Strogodiet opkrævede, hver for sit Sted, hvad der bør betales, saavel af Stedet som de derpaa siddende Folk; og til at inddrive Betalingen hos de Modvillige, er det bedst at vælge Udpantning isteden for Militair: Execution, da Proprietairene for deres Gods fan tillabes at betiene sig til Udpantning af hvem de ansee for tienlige, men paa Strogodset maa saaban Udpants ning fee ved Sognefogden eller en anden paalidelig Mand, som Amtmanden dertil authoriserer, imod at nyde 6 a 8 B. af den Skyldige efter Omstændighederne (q). Canc Prom. (til Koldinghuus-Amtmand), ang. at det ved Cancelliers Skrivelse af 22de Janv. h. N., om Bes taling om Brandtarations Forretninger, vil forblive, (da dets forrige Resolution aft Mai a. p. i sig Henseende grunder fig paa mitmandens Forslag, men man nu nærmere er bleven ops lyft om Omstændighederne, ligesom og Rettens Bettente ikke bar beriges af en almindelig Forankaltning. Han har under 25 de Janv. begiert, at den ved Str. af 22 de fastsatte Moder cation ikke maatte accorderes Beilby-Sogns Beboere, da de Øvrige (9) Borandret ved Forordn. 30 Janv. 1793. 8. 9. 8, 9 cfr.. R ser, 20 Julit 1787.<noinclude><references/></noinclude> dg86ksvyebbdjfhj2zyic2nfyod3gdz 104 83036 395044 377594 2026-04-09T19:27:21Z MGA73bot 792 Finder faftiat-varianter 395044 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.|Resolutioner og Collegialbreve.|225}}</noinclude>Stiftamtm. ved Cancelliets Skrivelse af ste Gebr. a. c. til 18 Junii. fiendegivet, at det, hvad denne Post i Byens Regnskaber an gif, som under No. 14 var anfort, vilde forblive ved det Kongl. Rentekammers Decifioner. Efter bemeldte Kammers Meldende til Cancelliet, var derfra for disse ommeldte Qvars teerpenge til Chaloupvens Mandskab ikke ved Revisionen og Decisionen fordret nogen Approbation, men Byfogden derimod paalagt at bevise med de eligerede Mænds Attest, at udgivten har været fornoden, og fri Qvartere ei for ringere Betaling at erholde. Det er altsaa ikke nægtet Chalouppens Mandskab at nyde disfe Ovarteerpenge, men alene fastsat, at Syfogden med de eligerede Mænds Attest skulde godtgiore Nodvendigheden deraf, med videre. Da nu Admiralitets- og Commissariats Collegium i Skrivelse til Cancelliet har vist, at dette Mandskab ikke mere nu end forhen af deres desuden liden Mund-Portion kan udrede denne udgivt, som det paa ingen Maade kan vente fig erstattet af So Etatens Fonds: saa meldes, At Mandskabet paa berørte Kongelige Vagt-Chaloupe pe bør fremdeles som hidtil nyde de ommeldte varteers penge, men Byfogden bør derhos holde sig Rentekam merets Dcision efterretlig, og godtgiøre med Vedkoms mendes Attest, at fri Qvarteer ikke for ringere Betas ling har været at erholde. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i 18 Junii. Ribe), ang. Harbo-Deboerne, som paa Liimfiorden fiske ved Tornissum: Sogn, ei fan paalægges Afgivt til Sognepræsten. Gr. J Henseende til den fra Sognepræsten for Nornisums Menighed indkomne Ansogning, at Beboerne fra Harbo-Der, som komme til Sognet om Sommeren med Baade og 18- vaade, for at fire i Liimfiorden, maatte under Evangsmide del af Arrest eller Rettensbetientes Inddrivelse, vaalægges at give ham en aarlig Afgiot af 10 Snese Aal for hver Puls vaad; meldes herved: at da de Motiver, han beraaber fig paa om Vedtægten i Nabo-Sognene, ikke i dette tilfælde fan tome mei Betragtning, siden de ikke ved nogen Lov ere bekræftede, men beroe paa de Fißendes fri Willie, og de paaberaabte n ordninger om Siffetienden Nordenfields i Norge ikke heller Fant paffe fi paa dette gifferie, eller give nogen Anledning til at bea svære de fatige beboeres Fiskerie i Limfiorden med nye Byra der og Paalæg: Saa fan man ikke indlade sig i at forandre en Bed, tægt i Nabo-Sognene, som den fiskende Almue holder sig VI. Deel 3 Bind, P. efters<noinclude><references/></noinclude> he7iqm8lx0bsxul8zx4mhycgttgw5vr 104 83135 395079 386905 2026-04-09T19:35:28Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395079 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 324|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 8 Decbr. have bort Hiemme, vilde deraf følge, at deres Tilgodehaven. de da umiddelbar maatte fra Admiralitets, og Commissariats Collegio leveres vedtommende Stifteforvaltere, faa mel des herved, at, da vrigheden eller Sunsbonden paa det Sted, hvor Enhver har Bopæl eller siem, er i Folge Lovens -290 den ordentlige Stifteforvalter, saa følger deraf, at, dersom nogen doer paa et Sted, hvor han et har Bopal eller Hiem, men fun til en Lid opholder sig, eller han har Gods, lost eller fast, andre vegne, fan ei andet tilkomme famine Steds Stifte:Jurisdiction, end at forsegle den Deel af Boet, som der forefindes, og derefter extradere Samme til den vedkommende Skifteforvalter in loco domicilii defuncti, som i Henseende til de Militares, der staae i fast Tieneste, er det Corps, hvorunder de tiene; men hvad de Enrollerede angaaer, da maa de vel for deres Personer svare under bet militaire Foro, saalænge de ere commanderede i den Konge- Lige Tieneste, men saadan udcommandering, hvorved de kun for en Zid forlade deres Hiem, kan dog ei ansees at give dem et nyt Domicilium, da de for den Tid alene kan betragtes som enhver anden, der i Kongens Erinde opholder sig paa et andet Sted, end hvor han har Bopæl, og hvorved hans forum domicilii ikke forandres. Maar derfore en enrolleret Matros deer til Orloas, bør Stiftet efter bam forrettes af bans Huusbonde, om ban borer til Proprietairgods, og ellers af Ste dets vrighet, hvorfra ban er udskreven: og, om So-Milis tair-Etaten endnu havde sin Skifte Jurisdiction, seer Man ikke, at Samme funde tilholde sig at stifte efter de under Udcommandering bortdøde Enrellerede, og altsaa Hofs og Stadss Retten, der nu bar de Stifter i Staden, som forhen tilhørte Go-Etaten, heller ingen Adkomst har til denne Stifte-Juris diction, som forben ikke tilkom hiin Etat; hvortil endnu kommer, at den Praris, hvorefter Hof- og Stadsretien har antaget disse Stifter, synes endog novereenstemmende med den, som samme Ret følger i andre Tilfælde af lige Besaf fenhed, chi, skulde Stifterne efter de enrollerede Matrofer, naar disse ere commanderede paa Kongens Krigskibe, tilhøre Hof- og Stadsretten, maatte det samme, ob paritatem rationis, giclde for de af Soldatesqven, der fra Regimenterne uden for Kiøbenhavn ere commanderede ombord paa Kongelige Skibe, men efter disse vides ikke, at Sof, og Stadsretten tilholder sig at forrette Stifter. Da man altsaa efter foranførte Grunde holder for, at det tilkommer usbonden eller Øvrigheden i Di ftricterne at forrette Stifter efter de Euroullerede, som til Orlogs bortdee, og det ogsaa i de fleste Tilfælde for Arvingerne paa Stedet er til mindre Bekostning og Uleilighed, end naar disse skal nedes til at bolde en Commissionar i Kiovens havn, for ved de holdende Skifter at iagttage deres Tarv: Saa maa Man end videre anmode Hof- og Stads- Retten, ikke herefter at befatte sig med deslige Skifter videre,<noinclude><references/></noinclude> rwnh61fmfarse5ujb2c1k7yq0baan3d 104 83162 395080 355165 2026-04-09T19:35:54Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395080 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.|Resolutioner og Collegialbreve.|351}}</noinclude>14 Janv. mission forfattede Regulativ (r). 20 Janv. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at Vognmændene i Veile og Fridericia maae her de sowohl denen, die solche zu entrichten haben, als auch denen, die fie cenießen, zur Vorschrift dienen und darin nur von dreißig zu dreifig Jahren, wenn von einem oder andern Interessato eine Henderung verlanget und ben gehöriger Untersuchung die Billigkeit dieses Ver- Langens fich ergeben würde, eine andere Bestimmung Statt finden solle. Wornach alle, die es angebet, fich alleruntherthänigst zu achten haben. Urkundlich ic. Chris ftiansburg den 23ten Decbr. 1785. 8) Wann von Sr. Königl. Majeft. immediate, sub Dato Copenhagen den 31ten Decbr. 1777, wir allergnädigst committiret find, die Misbräuche, welche in Ansehung der Korn, Bich und Butter Zehnden, in den Kirchspielen der Hvidding Harde, Amies Hadersleben, eingeriffen find, nach vergänziger Bernehmung der benkommenden, vorzüglich durch den Weg der cütlichen Vereinberung abs zustellen; und dann wir in solcher Absicht uns versamme let über die dienlich geachteten Maasrequin und Hülfsmitteln, uns vereinbaret, und nach Convocation der von benkommenden Obrigkeiten, hiezu im voraus schon beordeten Herren Prediger und Deputirte der Gemeinen jeden Kirchspiels, sowohl von Seiten der Kdniglichen Aints Untherthanen, als auch der fremden Untergehö rigen, gütliche Unterhandlungen gepflogen: fo find die Herren Prediger, als Zehend-Empfanger, eines beils, und Deputati der Zehendpflichtige, andern theils, wegen. aller Urter Korn-3ebnden und geldfrüchte auch sonstiger Abgaben, zur funftigen beständigen Gelebuna, unter unser Vermittelung, verglichen worden, und Partes hea ben solche, mit einem Handfchlage beffarfet: 1) Im Kirchspiel Arrilt: Jeder halbe hof der Dérfer Merilt, Honning und Deberg, welcher aus zweenen Ot tingen beftebet, soll jährlich um Weinachten, ftati aller Getrayde-Arten und Sehnden, dreizehn Scheffel guten, untadelhaften reinen Reeken an der Prediger, hingegen aus der Dorfschaft Roost, von jedem Marklubisch mos natlicher Contribution, jährlich um gleiche Zeit, fünf Scheffel dergleichen ausgedroschenen Rocken liefern, wogegen die Ablieferung in Garben nicht mehr statt finden, und das Stroh den Behnd Gebern verble ben soll. Die Dieh Zehnden und übrige kleine Gebühre würden durch die vermittelte Vereinberung folgenderges ftalt fastgefeßet; a) von jeder neu gefäßberten Stub zwo Marken Butter, und gehören drei Marke zu zwei Pfun ben;<noinclude><references/></noinclude> 98f8rleplv4ayct58wnpsn5zhr5h63j 104 83178 395081 386527 2026-04-09T19:36:01Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395081 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.|Resolutioner og Collegialbreve.|367}}</noinclude>Gr. J Anledning af Anfegning fra Birfedommeren ved II Febr. Nyffensteens Birk om, at det med Indstrandings Anmeldelse eg dets Judiciale Forretninger maatte forblive ved de forben berom giorte Anordninger, Rettigheder og dermed fulgte Ges neraltold-Kammerets Ordres af ste Martii 1768 og 13 de Sept. 1783, meldes, At naar Strandfogderne ved Baroniet Ryssensteens Forstrande, eller Andre, efter Forordn. af 21 Marti 1705, §. 5 anmelde for Baronen, eller hans Inspec teur eller Forvalter, at Indstranding er skeet, haver han strax ei alene selv efter Forordningen at møde ved Indftrandingen, men endog strap at underrette Birkedoma meren derom, som efter Generaltoldkammerets frivels se af 13de Sept. 1783, haver at forfare, og tillige i for noden Tilfælde efter Cancelliets Skrivelse af 16de April. 1785, at optage de fornødne Forhører, hvilke krivelser i ingen. Maade fan ans es som hinanden modstridende. Canc. Prom, (til Stiftbefalingsm, i Aggers: 11 Febr. huus-Stift), ang. Byfogdens Embede, naarder t Opbudsboer udi Friderikshald skal free Taration. Gr. Vel har Friderikshalds Magistrat udi Erklæring over den fra Byfogden sammesteds Juftitsraad Risker indkomme Besværing over, at Opbudsforvalterne i adfillige Opbudsboer have taget sig selv den Rettighed at udnævne Mænd til at tas pere Opbyderens Loser, ja endeg selv at taxere de fast: Eis endomme, uden dertil at requirere Dam, desaarsag han, siden denne Forretning udgier en Deel af hans Embeds-Indkomst, hvoraf han maa soare Procento-Skat, har begiert at har i Samme maatte blive soutineret, anført, at saalænge der har været Magistrat paa Friderikshald, har aldrig nogen Bys foged havt Ret til, eller paaftanet, at taxere faste Eendom me udi forefaldende Stifter, men for Mænds Udmeldelse er ham tillagt 32 ß., hvis faßtfatte art strax af Stifteskriveren er tilført Protocollen; men, da det Første af Foranførte er afbevist ved den af loker ved hans Ansøgning fremlagte Extract af Frideriksbalds Jurisdictions Earationsprotocol, hvilken viser, at Byfogden har forrettet Earationen over fas fte Eiendomme i adskillige Boer paa Stedet, og det ifte meder K'agen, som gaaer ud paa, at Opbudsforvalterne selv udinelde Mænd til Taxationen, og selv taxere de faste Eiendomme: faa (da Byfogden i enhver Kiebstæd desuden er det Samme som baade koged og Sorenskriver er paa Landet, ag Forordn. af. 19de Hug. 1535, 9. 24 samt Norske Lovs orige 2-23<noinclude><references/></noinclude> b9fwmlp2qr2da71h8u84wprfjedprda 104 83183 395082 385392 2026-04-09T19:36:10Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395082 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 372|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>18 Febr. ved Toldstedet bliver at iagttage og bevare, som Toldes ren bliver ansvarlig til; og, for saavidt Tilfælde maatte indsmot ginie tet under Daffet det ftioefte muligt fra den ine derfte Hud tvert over Skibet til den anden Sides inders fte ud, fra hvilken Linie Dnbden eller Huulheden af Stibet med een eller to Maalestoffe, ligesom forneden giores, sal maales ned ad indtil oven paa Bugdelingen tet ved Kiol vinet, men ingenlunde paa Kielsvinet. Eit hvilken Ende Baglaften vel paa det Sted skal opfastes og renses, at Maaleftoffene fan staae frit paa Bugdes lingen, eller det som almindelig kaldes Sandbordet, hvor efter Skibenes Bygningsmaade, dybest befindes, hvil fen Hoive ved Fod og Tommetal annoteres, og der tillægges for Tyfheden af Waterbordet, enten det er et ned finkende Waterbord, eller og det ligger plat paa Bielkers ne, paa ore Stive af ungefahr 80 Trælas-taster og derover 4 Tomer, paa middelmaadige af 40 rd 80 L fter 3 Tommer og paa Skuder 20 til 40 Læfter 2 Commer, og de under 20 Trælast Lafter for dette Tillæg være fri; og skal iligemaade iagttages, om et Sitb, som ingen Bagla haver, fulde maales, da 2 Sommer i Huulheden at tillægges; haver det ikkun halv Baglast, da i Tomme hvilke 2 og 1 Tomme alene een Gang overalt skal til lægges, og det af Aarsag, naar Skibet er uden Bage laft, da reiser Bunden af Skibet faameget som 2 Tommer kan belobe. 2) Den anden Huulhed af Skibet tages for, hvor Fierdedelen er anmærket, og paa samme Sted Vii- Den er maalt, hvor iligemaade en smal Linie trækkes tet under Dækket, hvorfra da maales paa Bugdelingen eller faakaldet Sandbord, som før er meldt, og vel observeres ved Fod og Zommetal, og der tillægges forbemeldte 41 3 09 2 Tommer efter Skibets Storhed for Sykkelsen af Waterbordet. 3) Den tredie Suulhed eller Dybde tages. Agter, paa samme Sted som Biden, ligeledes med en smal stiv trækket Line, og derfra maales paa Bugdelina gen, som før er meldt, hvilket maal iligemaade obfers veres ved Fod og Commetal, og der tillægges forbemeldte 43 09 2 Commer, efter Skibenes Størrelse for Tykbes den af Baterbordet: og, dersom samme maal fulde falde paa et Katspor eller Bandstof, eller og kahytten bag til fulle hænge faa langt ned paa det Sted, hvor Heiden fulle tages, at man ikke samme Heide paa det rette Sted kunde faae, da gaaes den forbi, enten til den ene Side forved, eller til den anden Side bag ved, og da tages Maalet, hvor Skibet høieft er. 6) Efs terat Stibets Længde, Wiide og Dybde, saaledes som foran er meldt, er maalt, og disse Maal annoteret, tils kommer endnu Huulheden cace Dybden af Sordækker, book<noinclude><references/></noinclude> djbwj68p04inno14xtl52n67r7wswvx 104 83186 395083 276892 2026-04-09T19:36:48Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395083 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.|Resolutioner og Collegialbreve.|375}}</noinclude>Sammes Prom. (til Tolderen i Hierting), ang. 18 Febr. ben behørige Rigtighed af Tolderen for Consumtionen af fremmede til Toldstedet ankommende Vare (h). 2 a 4 Gr. Erempel. Lang 107 Fod 10 Tom. er tilsammen 1187. Bild Midt 24 8. 7 E. Huul M. 11 F. 22. Daff. M. 3 F. 10. For 24 9 = For 113 Agter 24 7 = Agter 134 For 3- 7 # Tillæg for Waterb. 12 3 Agter 4 = Tillæg for Waterb. 4# 9 d 74 3.1 T. 37. 12 F. 8 . er tilsammen 815 T. er tilfam. 407 T. er tilsammen 140. ) 270 170 46364 ) 135 35 170 35 1187 322767) 5503495 170 eller 170 Trælast.æster. NB. Her tillægges efter sde post 7 Læfter, isald Skibes befindes med glat Rum. Commerce maal udfindes saaledes: Eftersom 5200 Bund regnes paa en Commerceleft, og 4000 Bund paa en ælast-left, saa reduceres Samme til Compa mercelafter efter Kongel. allern Resol. af 25 de Martii 1760, nemlig: 170 Trælast faster multipliceres med 4000 divideret med 5200) 682000 131 Læser Commerce.Maal. Sed Fordækkens udregning til Læftet iagttages efter foregaar ende rite og 13de Punkter, som følger: Næt ommeldte St.b auføres at have Dæk, og Samme at Dyb Midt 3 Fod 10 Comer acce For 3 Aater 4 7 4 # 9 12 Jod 8 Tomer Tillæg paa bvert Sted 3 Tomer Er 140 Tomer. Divis<noinclude><references/></noinclude> dfaprh34ut0q1vs846f1qkdr5yksly2 104 83187 395084 371184 2026-04-09T19:37:09Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395084 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 376|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>18 Febr. Gr. Af hans Erklæring under 23 de f. M. ang. de uno der ite og 20de Septbr. f. A. fra Hjerting til Sans udførte 72 Tur. Divideret med 4 naar det er et beelt Dæk, bliver 35 Tom. med 6 om det er og med 8 ifald det er Dæk, bliver Dæk 23 17 Sorommeldte Stib lang 1187 Comer, den middelbare Wiide er 271 Tommer, og Dæeffet 35 Tommer, samme med hinana den multipliceret, gior 11288381 Com. Divideret med 322767) kommer 342 eller 35 Læfter udgier 27 Laker Commerce-Maal. og det øvrige Rum beleber 135322989 eller 135 udgier Commerce-Maal 1043 Bitsammen det anførte Maal 170 læfter 131fefter. Da fanledes fal Dækket aparte anføres udi Maalebrev ne fit Læsters Drægtighed beregnet udi de Tilfælde, som force gaaende 13de Peft ommelser. Erempel paa et mindre Sarteis dregning. En Jast befindes at have folgende Maal: Lana imellem begge Stannene 48 F. 6 T.; Biid Midt 14 3. 8 %. ; Dyb M. 63. 7. er 534 omer. For 146= Agter 13 3 = Agte 71# For 6 8 42 J. 6. }) 20 8.5 . 14 F. 2. 65. 9. er 156 Zomer. er 75 Tom. multipliceret med 75 Comer 11700 Med Længden 534 . Divideret med 322767) 6247800 1998 er 19 Trælast-Laster, multipliceres med 4000 Divideres med 5200) 78000 15 Commercefaster. Naar en Brok udgier en fierdedeel Left, bort alder den, uden at regnes; er den over en fierbe til Krefi rdeparansættes derfor med en balv, og for Trefferdepartet og derover en beel tæt, Dersom paa et Kartoi findes durfgaaende, enfelt eller halvt Def, eller og noget Lilla af læfter er ffect for glat Num med vicere, mane saadant udi Maalebrevene behørig anføres. Angaaa ende aabue Baade uden fast Dak: 16) 1) Da, isteden for<noinclude><references/></noinclude> riizjv4rbffahr8sa3de92izw9qcijb 104 83199 395045 375230 2026-04-09T19:27:22Z MGA73bot 792 Finder faftiat-varianter 395045 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 388|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>To Martii. Høiesteret; men deraf er den taget Anledning at indstævne Sager til Høiefieret, hvilke have været af den Beskaffenhed. at den Tiltalte under Actionen bar været paa fri Fed, og ikke siddet Publico til Besvær. Til nærmere Forklaring af foranførte Befaling, anordnes herved, 11 Martii. 11 Meitij, At de egentlige Delinqventsager alene, hvor nos gen af de Tiltalte sidder arresteret paa Publici Bekosts ning, skal gaae Overhof Retten forbi, og fra anden Ins ftants indstævnes lige til Høieste Reti Overeensstemmelse med Forordn. af 7de Junii 1760; men de Justits:Sa ger derimod, hvor den Tiltalte imod eller uden Caution er paa fri fod, eller hvor deres Arrest og Forpflegning ikke kommer Almuen til Byrde, skal ligesom andre civile Sager forfølges fra Met til Ret efter Loven. Canc. Prom. (til Heiesteret og Norges Overs hofret), hvorved Næstforestaaende communiceres, Canc. Prom. (til Stiftbefal, og Bisk. over Fyens Stift), ang. Skoleholderens Indkomst i Roelberg af Suusmænd. Gr. Skoleholder Cort i Koelberg paa det bortfolgte Kon gelige Rytterdistrict har flaget over, at nogle Huusmænd nægte at betale ham den ved Skole-Instrux af 28 Maii 1721 fastsat te Afgift af 16 f. aarlig ifteden for 2 Dages Arbeide, fordi de svare af Hartkorn, hvilket dog Tid efter Anden er komment fra Gaardbeboerne, der følgeligen svare af saameget mindre Hartkern til den virkelige Skolelen; faa og, at Beboerne af adskillige nye use formene at være befriede for at svare Nos get til Skolen. I Overeenstemmelse med hvad herom ved o Kongelig Befaling for Koldinghuus Amt er blevet anordnet, meldes: Uagtet en Huusmand (ligemeget hvad enten han er Beboer af et nyt tilkommer uus eller ei) eier eller bes sidder Hartkorn, bør han ligefuldt svare Skoleholderen aarlig en Mark, naar han har Born (a) saalænge.....(b) miste den aarlige Mark. Naar 2c. (c). (a) Forklaret ved Prom. 14 April 1787. (b) Dertil ligesom Rescr. af 21 Octobr. 1785, §. I. (c) Det Øvrige er ligesom Sammes 2den §. Canc<noinclude><references/></noinclude> 85v6iwaxe1der06mvlqi0to6slvm7jh 104 83288 395046 386584 2026-04-09T19:27:24Z MGA73bot 792 Finder faftiat-varianter 395046 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.|Resolutioner og Collegialbreve.|477}}</noinclude>maa være forundt, andensteds at bringe det dem tildeelte 24 Junii. Mandskab under: 4) endelig at de Huus Eiere, som have bortleiet endeel af deres Huus til de sub No 2, anførte Personer, vel i Proportion af den øvrige Part af deres Huus til Indqvartering maae ansættes, at det derimod ikke alene maa være tilladt, men at de endog maa vorde tilholdte, for Betaling andensteds at leie Bolig for det dem tildeelte Militaire. - Thi communiceres Saa dant herved til Efterretning for den følgende Tid. Canc. Prom. (til Stiftbefal, i Fyen), ang. 24 Junii. at det fremdeles fan forblive ved den imellem det Fyenste Regiment Dragoner med Indqvarteringscommissionen i Odense indgangne Forening, at Byen er fritagen for at levere Hakkelsekifte, imod at hver Esta dron bekommer aarlig en Stiærekniv, (fiden en Kniv ved idelig Brug ei kan udholde saalænge som Indqvarterings- Reglementet beftemmer, og Regimentet, i. Uniedning af Rentekammerets giorte udfattelse 1 Magistratens Reanikab, har hos Generalitetet begiert, at det maat e have fit Forbl.. vende ved Foreningen) (k). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ri 24 Junii, be), ang. den Veile By tilhørende Nørre Skovs Fredning, og der havende Skovfoged. Gr. Ved indsluttet at lade følge tilbage den med Prom. fra Stiftbefal. af te April floftl. til Cancelliet remitterede Fo restilling fra Byfoged Carde i Beile (1), betreffende den Byen tilhørende Nørre Skovs Fredning i Fremtiden, in. v., meldes, At (k) Stient i Slutn. af Regl. 4 Aug. 1788 ophæves alle foregaaende Anordninger, fynes dog, naars. 17 i samme Holdes ved 17 i Real. af 8de Mail 1775, nærværende Promemoria at være gieldende. (1) Svoraf ber det Fornødne i dtea: B. 1. f. at cheel maatte beholde fin livstid den visse len 22 Rd., samt Eftermanden saalænge ikkun Huset og Toften. — 3. a) b) at Byens Indvaanere maatte bitve paalagt, un der eu vis fastsat Straf at opfyloe det Byfogden i Aar givne Lovte med levende Gierders Plantning, i noale af de udi Beile og paa dens Marke befindende undvære lige<noinclude><references/></noinclude> f4zpoye9b18lgqekp03r4t2pg1gkbrp 104 83299 395085 394545 2026-04-09T19:37:11Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395085 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 488|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 Julii, ben ligger; 6) at enten Hirschholm Kirkes første Tavle maa henregnes ganske til den forfte Tavle i Birkerød, for at kuns ne svare det Tilborlige til. Helfingoer Hospital, eller og at Birkerød Kirkes forfte Tavle maa flippe med 4 Rdlr. aarlig til Hospitalet; 7) at Hrichholm - Sogns Liig maae vedblive at begraves til Birke od Krfe; 8) at den anden Hirschholm Kirkes Tavle maa fom i Birkerød tilhøre Birkerød-Kirke; 9) at de 8 ß. til kirken efter Loven maa af Bollerved, Runds fred, Smidstrup og Husene samme steds erlægges til Birkes rod-Kirke; og endelig 10) at Præstex i Birkerød maa tillægs ges aarlig Godtgiorelse af Vræften i Sollerød og Hirschholm, for at faste Jord paa Hirschholm-Sogns Liig. Hvad den ite Post angaaer, da, fiden Birkerød Sognefold nu ikkun indbefatter 294 Tor. 1 Sfp. 2 Fr. trefierdedeel Alb. contri buerende Hartkorn, og ei fan ansættes boiere end til 300 Rdlr. om Aaret, da det for har været ansat til 480 Rdlr., §. I. §. 2. §. 3. Saa vil det tilfalde Sognepræsten i Søllerød, som den der har bekommet alt hvad Birkerød:Kald er fragaaet, herefter at svare de overskydende Afgivter, som efter forrige Ansætning blive tilovers at erlægge; 09, hvad Afflag angaaer i procento-Skatten for den af Kale det svarende Enkepension 36 Ndlr., da findes det billigt, at Samme bortfalder, saalænge Samme spares til een Enke i Kalder, hvorom og fra Mentekammeret bliver føict den fornødne Anstalt. I Henseende til den zden Post, da beregnes vel Birkerød Kalds Afgivter ikke høiere i Amistuen end efter Antallet af de Tender contribuerende Hartkorn, som nu ere tilovers i Sognet; og hvad Supe plicanten fan have betalt for meget i Naadens Aaret, bør ham godtgiøres saavel af Skifteretten i afg. Hr. Dischers Stervbo, som af r. Blicher efter sine indgivne Regninger, hvilket ogsaa bemeldte Hr. Blicher har erklæret at skal skee i Proportion af Indtægterne. Hvad Rytters hestes Holdelse efter den 3die Post angaaer, da er vel de Sognefald paa Landet fritagne for Rytterheste, som deels ingen Præstegaards Avling have, og deels i Henseende til det tiendeydende Hartkorns Beløb ikkun have ringe Ind komster, af hvilken sidste Aarsag Søllerød Kald er fritaget; og, da Samme endnu har mindre Harikorn end Birs kerød,<noinclude><references/></noinclude> kr0be96wswkipqyfp21on027e6z33un 104 83638 395047 380763 2026-04-09T19:27:24Z MGA73bot 792 Finder faftiat-varianter 395047 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|173}}</noinclude>og 23 de April 1781 (g), hvis Indhold adskillige Betjente 18 Julii, have begjert sig underrettede om. Canc. Circ. (til samtlige Stiftamtmænd i Dan 18 Julii, mark og Norge), ang. Fruentimre at oversendes til den Kongelige Fødselsstiftelse i Kjøbenhavn til Oplærelse i Jordemoderkunsten. Gr. Paa det at samtlige Provindser i de Kongelige Rigee og Lande kunne, faasnart mueligt, blive forsynede med duelige Jordemodre, er det ved Kongl. Befaling af 23de Martii 1787 (h) til Commissionen for bemeldte Stiftelse blesen fastsat, at i det første Aar fulde sendes to Læredattre fra hvert af de fer Stifter i Danmark, og det andet ar to eller tre fra hvert Stift i Norge, og saa fremdeles, for at oplæres i Jordemoderkonsten; men, da det af en Skrivelse fra Commissionen erfares, at der for nærværende Tid ikke er det Antal af læredettre, som fornævnte Rescript tillader, og at endnu Ingen dertil har meldt sig, saa, paa det at Vedkommende kunde nyde den Fordeel, som denne milde Stiftelse tilbyder, til Nytte for det Almindelige, anmodes herved Stifta (2) Igiennem Kentekammeret udvirket, og lydende saaledes:,, Kongen stadfæster hermed den Kammeret igjennem det danske Cancellie bekjendtgjorte allern. Resolution af ste Julii f. A., at, naar Born, Forældre eller Sedffende af en fraværende Arving ansøge at udbetales imod Caution, endog forend de ved Lovens ste B. 2. C. 11te Art. fastsatte 15 Aars Forløb, nogen Arv, som en saadan udebleven Arving er tilfalden, deslige deres Ansegninger da altid udi Tilfælde af dette Slags maa bevilges, og Dispensationerne desangaaende igjennem Rentekammeret udfærdiges. I øvrigt skal Rentekam meret i Fremtiden forestille Kongen de Ansøgninger, som betræffe deslige Arvelodder af forre Belob end 100 Refr., og derover indhente Kongl. Resolution i ethvert enkelt Tilfælde, men derimod skulle de, som angaae Arvelodder af mindre Belob end 100 Rdlr., uden foregaaende Forestilling afgjøres ved Kammeret, og efter Omstændighederne enten bevilges eller afslaaes, same derefter Bevilninger udfærdiges paa Arvelodders Eftergivelse af 100 Rdlrs. Belob og derover, Rescripter paa saadanne, som belebe so indtil 100 Rdlr., men Kammerskrivelser paa dem, der udgjøre mindre end 50 Rdlr. (h) See Sammes P. III.<noinclude><references/></noinclude> 8qamfdepqpp3mqpwy68tjbjd5nqkkch 104 83817 395086 381257 2026-04-09T19:37:14Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395086 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 352|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Martii, §. 3. Rescr. (til Priorinden og Curatorerne for Bemmeltofte adeltge Jomfruekloster), ang Forandring med Præste - Embedet og Kirketje nestens Holdelse ved Samme. Gr. J Anledning af at den danske Præst ved dette Klo fter, Hr. J. Clod, nu ved Deden er afgangen, have Prior inden og Curatorerne andraget, at de ved bemeldte Kloster hidtil værende to Præffer, nemlig en Tyd og en Dank have været saaledes asagte, at den Danske har bast 400 Rdlr. aarlig samt 12 Favne Brænde og fri Boelig, foruden Græsning til 2 Hoveder, imod at betale i Rdlr. for Stykket til Forpagteren af Hovedgaardens Jorde, og den Tydske 300 Rdlr. Lon, samt Brænde, Boelig og Græsning ligesom den danske Præst, fornden Offer af Menigheden og andre Acci dentser; men at disse Præster i de senere Tider ofte have be #laget dem over, at de ei havde udkomme, og især den tydske Bræst, hvis Menighed nu ikkun fal bestaat af to Betjente uden for Klosteret, fag og at den der nu værende tydske Præst hr. Chr. G. Zable findes beqvem til det ledige danske Præste-Embede; samt endelig, at en tyd Præst nu, mindre end forben, er forneden, fiden ingen udenrigs Jomfruer her efter, i Følge Indfodsretten, maa indfrives. Det danske og tydske Præste Embede ved meerbemeldte Bemmeltofte Kloster maa herefter samles i eet Kald, og den dertil kaldende Præstes aarlige faste Tillæg blive fors uden Offer og andre Accidentser Penge 500 Rdlr., fri Boelig, Brænde 18 Favne, og den Græsning, som før har været tillagt begge Embeder. Gudstjenesten for Klosterets Menighed skal herefter holdes saaledes, nems lig: a) at der til øimesse holdes, dansk Prædiken hver Sondag og andre hellige Dage, men Aftensangsprædis ken, som hidtil har været tydsk, ophøre, hvorimod paa be Søndage, da ingen Altergang haves, fal holdes Cas techisation efter Prædiken for Stedets Børn og Valsens Sørnene; og b) at der hver anden Uge holdes tydse Prædiken om Onsdagen, Sasten undtagen, i hvilken Tib Hver Onsdag prædikes Danst. Rescr<noinclude><references/></noinclude> 3yiynfwtrmjkfxo1i9hhzh9eqdd4mv9 104 84018 395048 381740 2026-04-09T19:27:26Z MGA73bot 792 Finder faftiat-varianter 395048 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.{{Afstand|3em}} 550|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>34 Dec. 34 Dec. tomst, ikke ere fornoiede med de i bemeldte Rescript for hver lige ansatte 2 Rdlr, efterdi Zafteprædiken og geftdage indfaldt i deres Betjeningstid, men fræve a Noir. for hver præ- Diken, de saaledes paa extraordinaire Dage have forrettet. - Hvad det Forte angaaer, da, endfont forberorte Rescript ansætter Bacancen til 16 1lger, naar Succeffor kaldes fra Bornholm, ndca at melbe, om bet Gamme fal bhave Sted, naar han faldes til Bornholm, faa fones dog Karfagen i begge Kilfælde at være den Samme, og Weienes længde aleene at være tagen i Betragtning; herom forvises man faa meget mere, som lige Bestemmelse er fastsat for dem, som kaldes fra ertygdsmmene, hvor den af bemeldte Præster anførte Grund til Rescriptets Bestemmelse angaaende den, der kaldes fra Bornholm, findes upassende. Paa Grund heraf tan man ikke andet end bifalde Bir opens Mening, at præsterne paa Bornholm lige saavel ber i ferten Uger uden Betaling forsyne Raldet i Bacancen, naar Præsten er kaldet andensteds fra til Bornholm, som naar han derfra er kaldet anden steds hen. Hvad den anden Post betreffer, at panlægge Eftermanden større Betaling, naar flere prædikedage indtræffe i Ugen, da finder man ligeledes med Biskopen aldeles ingen Grund dertil i Rescriptet, som i Almindes lighed fastsætter, at Raldet skal forsynes sed een eller to Herredspræster imod 2 Rdlr. ugentlig af Succeffor. Canc. Prom. (til Amtm. over Roeskilde Amt), ang. hvorvidt Stervboer betale de Syns- og Tarationeforretninger, som deri holdes. Gr. Svenfrupgaards Birkedommer har i Anledning af Cancelliets frivelse til Amtmanden af 17de Julii d. N. (u) forespurgt, om Gamme fal forstaaes saaledes: at de Synsvg Zarationsforretninger, som afholdes i Stervboer, for at opgive Sammes Indtægt og libgivt saavel i Denfigt til Bygningsfældet, som Besætningen og videre Inventarium, maae og fal paffere til Udgivt for Stersboet, eller Gamme aleene fal indtrænkes til de Forretninger, der ene og aleene tilkom. me Bygfæld. Forespørgeren tilkjendegives, at det er en Folge bande af Tingenes Natur og af disse udtrykkelige Ord i forber meldte Cancelliets Resolution:,,og ber Omkostningerne paa Syns (u) Cfr. det der Vaaberaabte.<noinclude><references/></noinclude> fsxxupqrmh4zwuc5b2fmfmqmcmn04qf 104 84051 395087 355238 2026-04-09T19:37:16Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395087 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|11}}</noinclude>II Canc. Prom. (til Landmilitie Sessionerne is Jan. Danmark), ang. Forandring i Fordelingen af de Landrecruter, som aarlig udskrives i Danmark, approberet af Kongen den 26de Nov. f. A. nemlig (m). De den kronborgske Bataillon, som er indgaaet, tilbeelte 20 fandrecruter, og af Artillerie Corpsets 48 Res cruter: 16, tilsammen 36 Landrecruter, skal fra dette Aars Begyndelse deles imellem følgende Corse og Regis menter: Garden til Fods, foruden de forhen bestemte 44 Mand, $ Livregimentet Ryttere, foruden de nu has vende 2 Wtand, ** Det sjellandske Rytterregiment, foruden de nu havende 16 Mand, 4 16 $ L 2 2 2 Det fyenske Dragonregiment, ligeledes Det slesvigske Rytterregiment, ligeledes Det jydske Dragonregiment, ligeledes Det holsteenske Rytterregiment, ligeledes Ethvert af de i Khavn værende 6 Infans terieregimenter, foruden nu havende 65 Mand, 1 Mand, er 2 6 Som udgjør svenmeldte 36 Landrecruter. Canc. Prom. (til Mentekammeret), ang. Softdag 15 Jan. til Præsterne endog of Suse, der ere tillagte Jord (n). Gr. Sporgsmaalet, som Amtmanden over Frideriksborg 3c. Amter har opfastet, ang. hvorvidt de Huusmænd, fom ved udskiftningerne have faact Jord til deres Huse, fre pligtige (m) See Circul. 6 Febr. 1790 og dets Noter, samt Prom. 29 Dec. 1792. (n) See Prom. 29 Septbr. 1792; bortfaldne ved Prom. 28 Julii og 8 Decbe. 1798 samt 2 Febr. 1799.<noinclude><references/></noinclude> pmzs2rj1kfpjqbeyychdl47hi4kh1vg 104 84077 395090 388590 2026-04-09T19:46:33Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395090 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 36|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Febr. 24 Febr. længe nogle saadanne Redtorftige Ka maatte indfinde." Man har og af bemeldte Erklæring med Forneielse erfare, at Magistraten, istedet for at oppebære Renten af de 200 Rdlr., har forft tilagt Samme til Capitalen, og derefter givet afg. Frue Rasch, og efter hende Præden Langhorns Ente, som begge af gamilien, Gamine. Men, da Capitain Sirschnach har begjort, at fornævnte Hr. Langhorns Ente smaatte tillægges den forst ledige Portion af Legato, og Magi. fraten i den anledning har anseet det tvivlsomt, om Samme ged forefaldende Bacance fan hende tillægges, da hun ei ce Borger.Enke, samt derhos har begiert dette Collegii Resolu tion til Efterretning nu og i Eiden; saa kulde man have.. formeldet, at, da denne Enke, endkjent bendes afdøde Wand sar Præst, dog virkelig henborer til den bergerlige Klaffe, og et Leffaments Fortolkning i Tvivls Tilfælde ber forklares sil Fordeel for Teftatoris Slægt, fornemmelig naar denne, faa langt fra at være udelukket fra Teftatoris Belgjørenhed, endog er tillagt Forret fremfor Andre, Saa jonnes itte rettere, end at Sr. Langhorne Ente, naar hun er trængende, ber ansees qvaitficeret til endog fortrinligen at nyde Godt af Legato. Og maatte dette communiceres Capitain Hirschnach. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Sjel land), ang. Skattekrævere og en fast, Kemner i Vordingborg. Gr. Borgerne ber i Byen have ved en Randkuesamling taget en Beslutning i Henseende til Kamneriet sammesteds, paa bvilken Byefegben har anholdt om Approbation. Da nu bersed er bestemt: 1.) at en Mand i Vordingborg fulde antages til at opkræve Ertra, og vartprocent-Skatten, samt derfor tilstaaes 8 Ndir. aarlig, og en Anden udnævnes til samme Forretning i Nyeraad mod Rdlr. aarlig (s); og 2.) at en fast emner, som fulde forestaae alt, hvad til emneriet, Indqvarteringen, Græsgangsvæsenet med bidere henhører, kunde vedblive, men ikkun gives aarlig Lon 35 ble. og Stiftamtmanden ikke aleene imod dette Intet finder at erindre, men formener endog, at Forretnin gerne paa denne Maade bedre end forhen fan bestrides, ba Samme deles imellem tre tænd, sont cre villige at modtage Biffe Embeder for hen bestemte Len, hvorved 15 Rdlr. spares darlig for yen; saa meldes heaved, At der ikke haves Noget imob Ubfarelsen af benne Borgernes Geslutning. (s) See Circul. 11 Junil 1799 Ganc.<noinclude><references/></noinclude> 5aqu3j452bz9s8d4ijsa2xxlmkzo0la 104 84245 395088 368908 2026-04-09T19:37:18Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395088 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 204|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>2 Sept. Rescr. (til Biskopen over Sjelland), ang. en vis Betaling til Kirkebetjentene for Brude vielser i Holmens Kirke Mans og fredage, men Ofringen at ophere. Gr. Menighedens Sognepræst, Provst Boyer, har andraget, at den ved Holmens Kirke endnu brugelige Sfif, at Der ved Brudevielser, som holdes Mandag og Fredag Formiddag imellem Klokken 11 og 12, istedet for anden Betaling til Kirkebetjentene, ofres af Brudeparet og dets Følge, ei aleene er til betydeligt Tab for Betjentene, men ogsaa til Spot og Forargelse under denne Forretning, da det ikke sjelden skal indtraffe, at Brudeparret har intet Folge, og altsaa selv blive de eneste Ofrende, hvilke endog undertiden Sal have viist den Foragt for Præsten, at der i en stor Sed del er bleven ofret en heel eller halv Stobberstilling, og nogle Gange let Intet; desaarsag han derhos har anholdet om, at bemeldte Ofring aldeles maatte ophore, og en vis Beta- Ling til Kirkebetjentene derimod fastsættes." Den hidtil brugetige Ofring ved de Brudevielser, som holdes i Holmens Kirke Mandag og Fredag Formids dage, skal afskaffes, og Kirkebetjentene derimod for disse Brudevielser nyde følgende bestemte Betaling, nemlig: Henseende til dem, som tjene ved Divisionerne og Holmens faste Stok, a) ved Divisionerne: 1.) Overkanonerere, Kanonerere, præsten. Klots Sergeanter, Baadsmænd og Skibsmand til 2) Underĉanonerere, Baadsmcends Mather, Qvarteers og Justits:| qvarteermestere : 3.) Confiabler, Underconstabler og Matroser teren. Overs Undere graves graves reu. Iren. 58 B. 20 B. 10 6. 88. 44 6. 16 §. 86. 8 §. 24 B. 8 B. 4 B. 46. b) ved Haandverksstokken: 1.) Mestere betale 3 Rd. 1 Rd. 48 6. 32 6. 2.) Skippere og Mestersvende 2- 48 B. 32 B 24 B. 3.) Qvarteermænd og Formænd 64 6 32 6. 16 B. 16 B. 4) Heibaadsmænd og Qvavteer: mestere 5.) Tømmermænd ved 1ste, 2den og 3die Klaffe, Smede, Seils læggere, Dreier og Bødker svende samt Justitsqvarteerm. 48 6. 24 6. 12 B. 12 6. 48 6. 16 B. 86. 8 8. 6.) Tom:<noinclude><references/></noinclude> 52y393wqw8up0kcw2ccb2bis5rgcko7 104 84293 395049 391680 2026-04-09T19:27:27Z MGA73bot 792 Finder faftiat-varianter 395049 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 252|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16. Sept. Østre og Vestre Porsgrund, saaledes at disse, i Over? eenstemmelse dermed, ligeledes skulle nyde: 1.) ved Brus devielser, naar Vielsen skeer i huset, 2 Rdlr.; men hos de mindre Formuende af Haandverksstanden, naar Bielsen skeer i Kirken Klokken 10, 1 Rdlr., af Arbeidss standen 64 Still., hvorimod de fattige folk, som ingen Boelig have, eg gaae ene frem i Chorfangene, betale Intet. For denne Betaling stal Organisten, naar det begjeres, opvarte i kirken, og med andre hans Instru menter i husene ved Copulationsforretninger for halv dobbelt saa meget, som foran er meldt; 2.) ved Børnedaab hos de fornemme og bemidlede Folk, uden Opvarts ning 64 Still., af middelmaadig Borgerstand 48 Still., af Haandverksstanden 24 Still., og af Arbeidsstanden 12 til 16 Still., undtagen Daglønnere, som ingen Boelig have, hvorimod Organisten skal opvarte for dem alle paa Søndagene for den her anførte Taxt. 16 Sept. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Reise passe for afskedigede Militaire af begge Etater, naar de begive sig fra Kjøbenhavn. Gr. Ligesom ved Rescr. af 11te Martii fidftl. er fastsat adskillige noiere Bestemmelser i Henseende til Reisepakes Udfrædelse i Staden; faa vil Kongen, for saavidt de affedigede militaite Personer angaaer, hvilke, ved at erholde deres Affeed, overgaae i den civile Stand, end videre have an prdnet: At de fra begge (v) .... 17 Sept. Canc. Prom. (til Generalitetss samt Admiralitetss og Commissariats Collegia), hvorved Indholden (x) af nastforestaaende Rescript Samme tilmeldes. Canc (v) Det vrige findes i Slutn. af plac. 28 October 1791; fee Prom. 17 Septbr. og 1 October 179i; bortfaldet ved Rescr. & Novbr. 1793. (x) Dog ikke Grundene<noinclude><references/></noinclude> a2bzuastzdzgiyg3oiwaja0jw2vmaz3 104 84302 395089 366239 2026-04-09T19:46:19Z MGA73 457 395089 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|261}}</noinclude>17 Sept. Forordn. af 3die i f. M. paabudne Afgivt, (saasom denne Forordning iblant Andet befaler, at med denne Afgivt i Eet og Alt skal forholdes paa lige Maade, som angaaende Extraskatten i Anledning, Inddrivning og Oppebørsel er, anordnet; fcio, at Vedkommende, der er betroet Oppebørselen af Extraskatten , skal for Beløbet af forberørte Afgivt indsender særskilt Regnskab) (g). 17 og 20 Sept. Sammes Circ. (til samtlige Amtmænd (h) i Danmark), ang. at under den i Forordn. af 3die i, f. M. almindelige Benævnelse af Tjenestekarle paa Landet bør, foruden alle de Karle, som bruges til Bonde:Arbeide, hvad enten de tjene hos Folk i eller uden for Bondestanden, item Ladefogder, Ladekarle, forstaaes ogsaa de, som bruges til personlig Opvarts ning eller uusgjerning, saasom alle Tjenere, hvad enten de bære Livree eller ikke, saavelsom Jægere eller Skytter, Løbere, Rideknegte, Rudske, samt Stald, og Gaardskarle; ligesaa og Mølleres Svende eller Rarle, samt Haandverksfolk paa Landet med deres Drenge eller Haandlangere; derimod ere Skrivers Farle og Drenge for Afgivten fritagne. Dette, saavel som at Kammeret under 3die dennes har anmodet det danske Cancellie om Foranstaltning til Attester (i) . . . . skulde man, i henhold til Circul. af 20de Pass, herved melde til Efterretning og Bekjendtgjørelse. 17 og 20 Sept. Dito Circul. (til samtlige Stiftamtmand (k) i Danmark), ang. at under den i Forordn. af 3die f. M. almindelige Benævnelse af Tjenestekarle i Kjøbstæderne bør forstaaes: 1.) alle de, som bruges til pers sonlig Opvartning eller Huusgjerning, saasom alle Tjenere, (g) See Circul. 20 Aug. 1791. (h) Til Indland under 2bde, maaffee til de øvrige Stifter den 17de. (i) Saaledes som Circul. af 10de Hujns indeholder. (k) Til Nogle den 20de, ventelig ligesom Næstforrige.<noinclude><references/></noinclude> 6kldb2bjn2sczlbth7jyomqhiamvfnm 104 84347 395059 331717 2026-04-09T19:28:13Z MGA73bot 792 Finder fastiat-varianter 395059 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 306|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 2. §. 3. 26 Novbr. berettiget til at modtage nye Beviser. Ad adum, at, da Amtmanden i det omhandlede Slags Sager er Overdommer, følger det ligeledes af Tingens Natur, at han er bemyndiget til at paakjende. Underdommerens Be handling. Ad 3tium, at Stokkemænd ere ufornødne i Overretten, der beklædes af Amtmanden aleene (g). Og ad 4tum, at Amtmandens Kjendelse meddeles uden Betaling, i Folge bererte Forordnings zote §., og de til Overretten indkomne Beviser kunne vedheftes Acten, naar Sagen er af den Beskaffenhed, at den kan paaans kes til goiesteret, og de vedkommende begjere Samme appelleret, da dermed i øvrigt forheldes efter 31 te §. §. 4. 26 Novbr. 2 Decbr. Generalitetss og C. C. Prom. (til Regimens terne), ang. at samtlige Postcontoirer ere, i Henseende til Attesters Modtagelse for Breve angaaende Hvervingen og Frifolkenes Indkaldelse, fra Gene ralpost: Amtet tillagt Ordre, at antage den ved ethvert Regiment eller Corps hoistcommanderende Officeers Attester, naar Samme ere indrettede efter Plac. af 12te Septbr. 1772. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. Indskud i Stiftets geistlige, og Præsters Frihed fra at indsætte i den almindelige Enkekasse, samt anden Gang blevne Enkers Pension af den Første (h). Gr. Paa det samtlige Vrateffabs Begne udi dette Stift har Biskopen anholdet om, at der i Fundationen for Stiftets geiftlige Enkekasse maatte gjores nogle faa Forandringer, som efter Tidernes Beskaffenhed agtes fornødue til Kassens Frema vert og Betryggelse, og til den Ende andraget: 1.) at der i det Kongl. aabne Brev af yde Sept. 1720 5. 6 er fastsat, at hver den, som vil indsætte Noget for fin Hustruc i be meldte Enketasse, skal give Saadant tilkjende for Landemos det, da ingen Begjering, om at indsætte Capitaler, imellem Landes (g) See Prom. 9 August 1796. (h) Cfr. Confirm. 28 Martii 1794, S. 3.<noinclude><references/></noinclude> ob1ymfeitf6x3o1k706ucgqq0ndzekr 104 84555 395091 374901 2026-04-09T19:46:35Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395091 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 514|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>25 Aug. maa antages til Tinglysning (x), og bemeldte Punkt forudstikker disse Udtryk, hvad enten det skeer ved offentlig Auction eller underhaanden, saa følger deraf, at disse Penge strax ber betales til Hospitalet, paa det at Tinglysningen ikke skal opholdes; dog skal denne Afgist af de faste Effecter, der sælges ved Auction, fremdeles imodtages af Auctionsdirecteurerne, og derfra tilstilles Hospitalet, samt anføres til Indtægt og udgivt i det aarlig aflæggende Regnskab, paa det at dermed kunde haves faa meget sikrere Control. Og betraf fende den tredie Post, da bifaldes Auctions-Contoirets Beregningsmaade paa den anførte Grund. §. 3. 25 Aug. 125 Aug. Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. at til Gjødningen ved en Skole har Formanden ingen Net (y). Gr Af Biskovens Skrivelse dat. 1ste d. M. med derhos fulgte Promemoria fra Sognepræsten i Boeslunde har man erfaret, at den forrige Skoleholder i Sonderup, 5. formes ner, at den ved Stelen samlede Gjedning tilhører ham, hvor imod hans Eftermand, S. troer, at Samine Gjedning bor følge Stedet. I den Anledning fulde man berved melde: at, da det ved Cancelliets Resolution af 26de October 1782 er fastfat, at Efterkommeren i et præstekalo ei tan betages Gjedningen til Gaarden, fiden dens Jorde ellers for det føl gende Aar vilde blive ufrugtbare, samt Saadant i ovrigt er fridende imed en retffaffen Agerdyrkning; og den samme Grund finder Sted i Hensigt til Skolejord, som er henlagt til Stolen isteder for Græsning: Saa bør den Gjødning, som er samlet af det Straa eller det Gras, der avles paa Skolejorden, forblive ved Skolen, og anvendes til dens Jordes Forbedring, uden at Formanden maa tage den bort, eller kræve Bes taling for Samme. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Aalborg), ang. hvorledes der for Huusmænd maa arbeides paa Son og helligdage. Gr. (x) See Prom. om Tinglysningen, af 15 Septbr. 1792. (y) See Prom. 9 Aug. 1794.<noinclude><references/></noinclude> pcd2oioaz8zrsghnhsmjmod1axwly6w 104 85406 395060 368970 2026-04-09T19:28:14Z MGA73bot 792 Finder fastiat-varianter 395060 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.{{Afstand|3em}} 136|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Maji, indstilt til Eencelliets Approbation, med Tillæg, at fo lens første Lodacier, som nu er Elansheims Cier, maatte panlægges at inoticeve Pengene, oa levere Samme til folebolderen hvert Mars Michaeli uden Mestance, for første Aar til anstundende Michaeli. Foranlediger heraf meldes, At foranforte Forening, tillige med det foreslagne Tillæg, herved bifaldes. 19 Maji, Generalvci: Commiss. Prom. (til Stiftbefal, over Ribe Stift), ang. at det, i Analogie mied den i Forordn. af 15de Febr. 1786, §. 3. fastsatte Grundsætning, ingenlunde kan forbydes de Reisende imellem Varde og Hjerting at tage Veien over Als: Lev Tolle, saa meget mindre, da derom Intet er bestemt ved Auctionen over 2'slev:23ro; samt at Alslev: Sogns Beboere, som i Følge Auctions-Conditionerne ere fritague for Bropenge, naar de kjøre i deres egne rinder, alligevel bor svare Bropenge naar de kjøre for og med Andre, og derfor faae Betaz ling; m. m. (I henhold til Commissionens Skrivelse. af 13de Decor. f. A., efter at have modtaget de under 27de Jan. d. A. indsendte Oplysninger.) 22 Maji, I. Instruction for nu værende og efterkommende. Decanesser ved Valle-Stift (c). Gr. Den uv Bestemmelse, som i Henseende til Vallo Stifts og dets Eiendommes Administration er skeet ved den af Kongen under 4de Junii 1783 approberede Jnstruc tion for Abbedissen ved benævnte Stift, har gjort en Forandring i den Decancssen ved Stiftet meddeelte og den 1ode Julii 1772 approberede Instruction nødvendig. Tillige er Kongen til Approbation bleven forestillet den, i Følge heraf, ester Hendes Majestats Dronning Juliana Marias Befaling, og med hendes Bifald, forfattede Instruction for nærværende og efterkommende Decanesse ved Vallo- Stift, hvilken Isder Ord efter Andet, som følger: De have troligen at efterleve Stifts Staruterne, samt andre i Hen feende til Stiftet fastsatte Anordninger, og derhos med vedberlig Nibkjerbed at paasee, at Samme af Vedkom mende iagttages til Stifterindens Hensigts og Stiftelsens Barig- (c) See nastfølgende Instruction, og aabet Brev af 18 Novbr. 1796.<noinclude><references/></noinclude> 9orpq7b5ap0xay1u55zk0ft9ghp02su 104 86894 395023 374614 2026-04-09T19:21:43Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395023 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 256|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Aug. diget i Dvereensstemmelse med Stiftamtmandens For Hag.) 30 Aug. Kongl. Resolution, at Stiftamtmanden overns Fyens Stift, Kammerherre Gersdorf, overdrages at vedblive "Bestyrelsen af Middelfart: og Assens Kjøbstæder; og at Amtmanden over Assens- og Hindsgauls Amter, Kammerherre Grev vedel, saaledes kan være fri for at paatage sig Samme. Paa Reutekammerets Forestilling) (r). QUA A 31 Aug. Canc. Prom: (til Stiftbefalingsm. i Bergen), ang. at de Bergenske Provisorer høre i Gjelds- Sager under Krigs-Retten (s) aldadi 19 19 Gr. J Anledning af en fra det Kongelige Artilleriforys Bergen til Cancelliet in kommen Klage over Indgreb i dets Jurisdiction, er det Spergsmaal opfastet: om de ved Det Norske Artilleri-Detachement staaende faa kaldte Provi forer i Gields Sager fortere under det civile eller militaire Forum? Efterat forbemeldte Collegium har ført Brevver 86 fing herom med Generalitetet, meloes herved: 1520 At det holder for, at benævnte Provisorer, hvilke ikke udskrives, men hverves, og tage Tjeneste paa piffe Way, mod at nyde de dem tilstaaede Privilegier, samt desuden i alle Tilfælde ansees behandles som hvervede Soldater, bør i Gjelds: Sager sagsøges ved Krigsretten; hvilken Mening findes bestyrket ved Rescr. af 16de Julii 1772 betreffende Gjen- Oprettelsen af Provisorerne, hvorved disse benævnes Overs ag Under Konstabler, samt sættes i Klasse med andre Artillerister, uden at den Omstændighed, at allerhøistbemeldte Rescript befaler, at de skal væls ges af det ringe Borgerskab, heri gjør nogen Forans pA a dring, da herved betegnes Provisorernes Status for 350 pa go iooo na medu saol 20 det (r) Af Collegialtibenden No. 37, Side 590, see Prom. I Junii 1799. (s) Af Samme No. 38, Side 602 og 603 1 s (p)<noinclude><references/></noinclude> d6ln2pv5cqtfpudxeevr4de7gs7auhk 104 87190 394995 336387 2026-04-09T19:09:53Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394995 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.{{Afstand|3em}} 552|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>26 April tjentene [Politiebetjentene] angaaer, da sulle disse have en overknapped Kjole af frapredt Klæde med rødt Raskes Underfoer, gule Knapper, grøn Krave og grønne Opslage, samt det Kongelige Chiffre af Mes fing: Blit, fastsyet paa den venstre Side af Brystet 23 April uden paa Kjolen, men naar de gjøre Forretninger i Busene (saasom Ingyisitioner og deslige), er det ikke gA de fornødenti at de bruge denne klædedragt, efterdi det, sædvanlige Politietegn fan være tilstrækkeligt, til ved saadan dem den vedbørlige Ag- Baffe at for staffe telse svrigt maae den første Anskaffelse af Uni- 22 April forilen for Underbetjentene bekostes af Byens Kamners Denne allerhøieste Resolution har man alts saa ikke skuldet. efterlade herved at melde, til Efterrets 15 og Beffendtgjørelse for Bebkommende; ligesont det Fornødne herom ogsaa maatte i 26 April. $5 Apri 26 April. ning staltes offentlig bekjendtgjort ved en Placat. (v) forans side Ribe), Canc. Prom. (til Stifbefal. og Bisk. angat Intet haves imod den af den resid. Capellan Hr. Lund (x) i. Skjærbek tilbudne gratis Underviiss ning af Byens Skole Ungdom i adskillige for Bons bestanden nyttige Videnskaber. 90 Canc. Prom. (til Stifbefal. og Bisk. over Aggerhuus Stift), ang. Præsternes og Brand Inpecteurenes Frihed blot for ordinair Natural Indqvartering. 10 deveolog tom Gr. Af Stiftamtmandens Skrivelse under 17de Aug. f. A. har man erfaret, at der ikke sjelden er opkommet Tvistigheder imellem Præsterne i Kjøbstæderne og Judgvarterings -Commissionerne, i Henseende til Indqvarteringen, da hine paastaae sig fritagne for Indqvartering sing natura, bvorimod disse troe is hiemlede til at paalægge præsterne faa (v) Her stod Stiftsstadens Navu. S Lollands Stift ce Det Nakskov. dey mor (x) Han er siden til andet Kald forflytteblos (1)<noinclude><references/></noinclude> 43jex5d6vs8ndw62aowf7bu40oe624p 104 87213 395024 385350 2026-04-09T19:21:49Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395024 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.|Resolutioner og Collegialbreve.|575}}</noinclude>.0.2 Collegium det Fornødne, og communicere vedkommende 19 Maji. Enroullerings Chef, eller Land: vg Krigs.Coms missair, alt hvad som bor anmærkes. Saavel Ol- §. 4. dermanden, hvad hans Lodstjeneste angaaer, som Lodserne i samme Henseende skal, ved deres Antagelse, i Havne: Commissionen aflægge den sædvanlige Troskabs ed, at ville opfylde deres Pligter. I alt, hvad som angaaer Lodstjenesten og Lods: Indrets ningerne, skal samtlige Lodser være deres vedkommende Oldermand hørige og lydige, og denne, tilligemed. Lodserne, ansee Savne-Commissionen i Kallundborg. som deres nærmeste Øvrighed, samt adlyde alle de Befalinger, som directe eller indirectes udstedes fra Admiralitetet. Ligesaa sulle de være bemeldte Kongegelige Over: Lods (horige og lydige, og efterkomme hans Ordres, Lodstjenesten angacende, hvad enten disse ubstædes directe til Lobseriet, eller, hvilket vil blive Tilfældet, communiceres Havne-Commissionen til Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Til Lodser bør Ingen antages, uden de, som dertil have eller snart kunne faae paalidelig Duelighed, hvorfor, i Henseende til nye Antagende, sal, efter Omstændighederne, fasts sættes en vis Tid, inden hvilken de skal gjøre sig befjendte med Lods-Farvandet, dets Marker, og Øvrigt, der udfordres til at være en duelig Lods, hvorefter de, i Overværelse af Havne Commissionen og især af dens søkyndige Medlemmer, som da maa være tilstæde tilligemed Lods Oldermanden, sal, af denne, naar han besidder den udfordrende Kundskab, og de ældre sagkyndigste Lodser, examineres, hvorved man ei aleene bedømmes de Eramineredes Kundskab om Lods- Farvandet, Mærker o. f. v., men og, om de veed at styre efter Kompas, at manøvrere med Skibers Seil, lette Anker, og gaae til Ankers, fornemmelis gen 9. 5.<noinclude><references/></noinclude> as79cjiwbt4gf0tt0u09h325pxh43fv 104 87508 395025 365096 2026-04-09T19:21:53Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395025 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.{{Afstand|3em}} 870|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Decbr. Rd.) mane Imane for Fremtiden bestandigen: være en fast Bopæl for de refiderende Capellaner paa Læsø, og han eller hans Arvinger for Samme af Efterman- 19 Decbr. den nyde 300 Rd.; imod at Stedet, efter lovligt adood or Synafleveres, udi alle Maader i forsvarlig Stand, far at den i Dagligstuen værende 2 Skpds Vinds 0011, taxeret i Brandforsikrings Forretningen for 12 Rd. 3 Mk. følger Gaardensom Inventarium. (Eiter hans Ansegning, som har maattet kjøbe den; ba han nu og Cavellanerne ofte have været i ftor Forlegenados QI heb for at finde nedvendig Bolig; den bemeldte er en antændig og vel indretted Bolig.) 39 Decbre 19 Decbr. adnance suns 100g Gardes Bevilgning, at Kammer Junker og Ritmester Friderik Anton Adam von der Maase maae bortsælge enten enkelte Gaarde og Huse eller som Leilighed gives) det heele ham tilhos rende Fideicommis Kraagerup med alle dets tilhø rende Herligheder af Skov og Fiskerie, saavel Hos dos QI vedgaardstatt som Bendergods, naar Renten af Kis. besummen for hver Gaard og Huus iser, eller for heele Godset, i det mindste udgjør saameget som den deraf nu havende Indtægt samt at de indkom mende Kjøbe Summer maae deponeres i Kongens Kasse, indtil der kan gives Leilighed til, for Sams me at fjøbe et meere bequemt liggende Jordegods: og skal samtlige for de deponerede Suminer udstadende Obligationer paategnes af det danske Cancellie, at de tilhøre dette Fideicommis, og maae ei, uden dette Collegii ii. Samtykke, pantsættes, opsiges eller udbetales. øvrigt skal det i Tilfælde af enfelte Gaardes eller Huses Salg, udtrykkeligen indføres i Skjøderne, at Samme aldrig maae henlægges un 91e madreditinisso? Der<noinclude><references/></noinclude> ftuw1r1h5szg6ez2sqmiszsoqnu1dj5 104 87684 395026 387130 2026-04-09T19:22:00Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395026 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.|Resolutioner og Collegialbreve.|169}}</noinclude>Følge paaberaabte Fd. af 17 Junii 1771 eller Circut. 2 Junii. af 5te Decbr. 1795, der i denne Henseende er tilbages kaldet ved Circul. af 19de Julii 1796, da efter denne Sidste Brevene, Formyndervæsenet angaaende, naar de ere til Collegierne, gaae portofri uden Urtest, og, naar de ere til Over: Øvrigheden, kan denne meddele Attesten. (0) Rescr. (til Magistraten og til Politiemefte- 5 Junii. ren (p) i Kjøbenhavn), ang. Neisepaffene udi Kjobenhavn i hans Navn at udstædes, m. v. om ugent lige Lister til Magistreten. Gr. Da ved Rescr. af ste Dec. f. 2. er befalet, at Pase contoiret i Kjøbenhavn stulte henlægges under Politiets Opfyn, men at dermed skulde berde indtil det ny Na a de og Dom-huus blev opbygget; og nu er bleven andras get, at Politiet allerede har erholdet faaban Leilighed ved dets øvrige Værelser paa Charlottenborg, at Pass contoiret der kan henflyttes, og denne Befaling saales des strax vorde udført: saa vorder herved anordnet og fasts fat: 1) At Pas Contoivets Henlæggelse under Politiets Spfyn nu stat iverksættes, og bemeldte Contoir strap forflyttes til Politiekammeret; 2) at Rescriptet af 6te Febr. 1789 for saavidt skal forandres, at Reisepaffene i Kjobenhavn herefter udstedes i Politiemesterens Navn, forsynede med hans Underskrivt og Politiets Seg! (q), og at det Ansvar for Samme, der hidindtil har paas lagt Magistraten i Almindelighed, og Overpræsiden= 25 ten (0) Medvendigheden fordrer end videre Brevverling meb fraværende saavel Præster om umyndiges Døbe Attefter fom Retspersoner om Arve - Capitalere Staaendei Pantebogen, til Regnskabsbilage: og fri ubleve ring til ogtman, som Herredsfoged i Karet 1798 af 2 Breve i flig Materie anlebigede anførte Prom. (P) Der, naar Pascontoiret af ham er overtaget, haver Saabant til Efterretning offentligen at bekjendtgjøre. (9) See Rescr. 19 Marts 1802<noinclude><references/></noinclude> bgkrmvro2oy7k44bhyzyjk1jze21btk 104 87873 395027 376984 2026-04-09T19:22:53Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395027 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1801.{{Afstand|3em}} 358|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>13 Novbr. dertil, efter Jordegodfers nuværende Priser, utilstræk: 14 Novbr. felige Capital (1), som med oplagte Renter udgjor 55,600 Rd. m. v.), i Følge heraf under 5te August fidstleden oprettede Erectionsbrev for dette Fideicommis (m) med vedføiede Jordebog; og bevilges derhos, at denne Confirmation ikke skal være hinderlig i at afhæn de det Palsgaard underliggende Bøndergods til Fæsterne selv, eller træffe Foreninger om Tienderne, naar der i første Fald deponeres i Kongens Kasse til Forrentning en saadan Capital, som svarer til den formindstede Sikkerhed i det øvrige Pant. Canc. Prom. (til samtlige Biskoper i begge Niger) ang. selvvalgt Text og Psalmer paa næste dag, i Anledning af den endte Krig. ytaarss Gr. Da den Fare og de med Krigen uadskillelige ulyk fer, som truede Fædrenelandet, nu heldigen ere afvendte, vil det upaatvivleligen for enhver god Christen og sand Fædrenelands-Ben være faare behageligt, ved den offentlige, Gudstjeneste, paa næste Nytaarsdag, i at faste et Blit til bage paa det forbigangne War, at ledes til saadanne Betragtninger, som tunne stemme Hjertet til at takke Forsnnet for Freden og Befrielse for de, ved Warets Begyndelse truende, Farer; men da hertil ingen Anledning givesi Dagens befalede Text, har Hans Majestæt, efter Cancelliets allerunderdanigste Forestilling, allernaadigst bifaldet: At der paa næste Nytaarsdag maae overalt i begge Riger, istedet for den anordnede, prædikes over en anben bibelsk Tert, og at det made være Præsterne overs ladt, selv at vælge den Text, som de finde meest pasfende (1) 50000 Rdlr. (m) 2f Dette, som privat, meddeles her ikkun §. 1, at de 55600 Rd. ftat samlet staae i Palsgaard og Godset efter Jordebogen paa. Unden-Prioritet næstefter Frue Uhrenfeldts Donation af 200 Rdlr. til Assens Sogns meeft trængende Skolebørns Underviisning. See Hofmans Fundatfer T. XI. S. 349.<noinclude><references/></noinclude> 3x9imduw4ibjkko39ebhuuip5uozbsm 104 87975 394987 378962 2026-04-09T19:08:36Z MGA73bot 792 Finder faftsætt-varianter 394987 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.{{Afstand|3em}} 460|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Jan, Artillerifterne ved det 1ste og 2det Compagnie hidtil have nydt; og betale de saaledes ved samtlige 4te Compagnier herefter ikkun halv Extra-Stat for fig og Hustru. (s) 22 Jan. Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. Bolig og høiere Lon for Kjøbelov- og Vindeby Capellan. Gr. Eftersom Biskopen har andraget, at der nu, i Anledning af det ved Sognepræsten Hr. Hahns Død ledig blevne Kjøbelov- og Bindeby Sognefald i Lolland, gives Leilighed at forbedre det residerende Capellanie sammesteds, hvis aarlige Indkomster, som betates af Sognepræsten, Eun beløbe sig til 112 Rdlr., saavelsom at forstaffe Samme en fast Bopæl, som det hidindtil har savnet; samt til dette Siemeed forestaaet: 1) at det maatte paalægges den tiltommende Sognepræst, at afhende og overlade den resid. Capellan i Kaldet, Sognekaldets Unnergaard i Vindeby) faasnart Samme bliver ledig fra den afgangne Segnepræs stes forpagter, hvilket i det seneste formodes at ville see til Staadens Marets udgang, imod at den resid. Capellan strap ved Modtagelsen a) udbetaler afg, Dr. Hahns Stervbo den for bemeldte Unnergaard allern. anordnede Inblesnings-Sum 200 Rblr., hvorimod p. t. refid. Capel: Tan peb Afgang eller forflyttelse modtager af sin Eftermand en lige Summa; b) samt ligeledes udbetaler hvad Samme for Unner-Præstegaardens Udstiftning, efter appro berede udgiftsberegninger, saaledes som d. af 23de April 1781 §. 20. fastsætter, maatte kunne tilkomme, hvilken Refusion og paa lige Maade godtgjøres den nuværende refid. Capellan hr. Larsen, ved fgang eller Forflyttelse, af hans Eftermand: 2) at den aarlige fgift af Sognefaldet til det refiderende Capellanie maae forhøies indtil 160 Rdlr., men i Naadens Maret til det halve af denne Summa: faa, paa Grund af dette Forslag, hvorved det resid. Capellanie, hvis hele Indkomst efter ngivelse beløber sig til 130 dtr., og endda savner fast Bopal, uden føleligt Affavn for Sognekaldet kan vorde forbedret, bevilges og fastsættes: 1) At den Kjøbelov- og Vindeby-Sognekald i Lol land tilhørende Annergaard i Vindeby herefter maae bestemmes til fast Bopæl for den resid. Capellan i dette Kald, (s) Samt Børn, efter §. 22 af Regt. (i b.) 13 Julit 1804; see Regt. I Junii 1808.<noinclude><references/></noinclude> sz5u7n88ax1edr7gbl3mw5hrnq55mku 104 88037 395028 316739 2026-04-09T19:23:35Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395028 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.{{Afstand|3em}} 522|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Martii, ro Rdlrs. Værdie og derunder maae ansættes til Ud. 26 Martii. forsets Told 1 Rdlr. saavel til fremmede Steder, som til Hertugdommene: 9) at samtlige disse nærmere Bestemmelser ved Teld- og Consumtions Forordningen, maae, ligesom i de forrige Nar er skeet (t), samlede bekjendtgjøres fra Generaltoldkammeret i en Platat til hver Mands Underretning. Resolution, hvorved Kongen, som har igjennem det Danske Cancellie ladet Sig foredrage Beretning og Forslag fra den for den Anden- Aprils Qvæftede anordnede Commission (u), samt med Glæde og Taknemmelighed seet de umiskjendeligste Bes viser (t) Skeede i den af 3rte Marts 1802, men alligevel ikke overflødig anfeet her at trykkes. (u) Findes (cfr. Stefcr. af ste April 1801) i Collegialtidenden No. 12, S. 177-186, No. 14, S. 210-213, No. 15, S. 225-232, No. 16, S. 242-247, samt No. 18, S. 273-283, og hvoraf sees, at der er til Aarets udgang 1801 indkommen goddadige Bidrag 228,987 Sbr. 23 og en halv Stilling; ved Skuespil ler Knudsens Concerter i Stæderne 14,702 Mbit. 69 og en halv Stilling, og fra Admiralitetet Gave 19,600 Rdlr. (der alt med Bished vil kunne anstaaes til 256,000 Rdlr.) foruden aarlig Pension 1248 Rdlr. efter §. 935 i Sokrigs-Artikulsbrevet, aarligen af 2ndre 237 Rdlr., Rente. 100 Rdir. af den Capital Gen. G., Roepstorff har givet (see Resol. 24 April 1801) og af andre udsatte Capitaler, saavelsom at Understøte telserne da havde været omtrent 20,000 Rdlr., og ville i Maret 1802 blive 17,348 str., nemlig til a) vaftede 11,116 dtr., b) 160 Enter og 216 Børn til 18 Rdlr. med Tillæg for Uvisse 7,232 Rdlt, ligesom at deres Untal, som vorde understøttede, er 740, og at Nogle nyde 45 Rdlr.; endeligen foreslaaes 1) en fast Fond af 210,000 Rdlr., 2) en Extra-Fond af 26,000 Rdlr., og 3) Overskud fra begge, en Fond til at understøtte og hjelpe Dem, som herefter i Krigstib qvæftes for Fædrenelandet, samt Enter og Børn af Dem, som ba falde (cfr. Præmisserne i Fd. 21 Octbr. 1803); 4) at hver Pensionist gives et Document.<noinclude><references/></noinclude> g3yy2smt1wom11ohnan5izy6ixt6zto 104 88052 394996 384320 2026-04-09T19:10:01Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394996 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.|Resolutioner og Collegialbreve.|537}}</noinclude>at betegne de Sorter, hvoraf i Almindelighed ber gives to April. Tiende, nemlig deels af det, der faaes, og deels af det, der fødes; og, da der i sidstnævnte Art. ilfe er Spørgsmaal, om de i Samme som tiendepligtige nævn te Personer besaae Bonde Jord, men om de have Qvæg, Lam, Kalve, 2c., faa kan det ikke antages, at Art. Herfra undtager dem, fordi de ingen Bonde Jord besace, følgeligen fan Smeden Anders Ziel fen ikke fritages for at yde Tjende af de Gjæs han opføder. Canc. Prom. (til Amtm. over Svendborg. 10 April. Amt), ang. hvilke Vitterlighedsvidner ved Forhøre i Delinqventsager tages i Eed. Gr. Herredsfoged Brorson i Gunds-Gudme-Herréber har forestilt, hvor byrdefuldt det er for dem af Almuen, der bruges som Bitterlighedsvibner ved præliminair-For hører i Detinqventsager, jiden at indstævnes ved Sagens Incamination, for at beebige det afholdte Fothor. I den Unledning fulde Man herved melde til Bekjendtgjørelse for bemeldte Herredsfoged Brorson: At naar andre end beedigede Stokkemænd bruges til Vitterlighedsvidner, kunne de strax tages i Eed ved Forhørets Begyndelse. Canc. Prom. (til Greve Ahlefeldt-Laurvig), 10 April. ang. Lodsedles Tinglysning, Vurderin gers Beedigelse og Sognefogoers Mede ved Stif ter m. v. Gr. Han har fremsat følgende Spørgsmaal: 1) om der for Tinglysning af Lodsedle, hvorved Umyndige gives udlæg og Sikkerhed i Lobore eller faste Eiendomme, blot stat betales efter Forordn. af 21de Junii 1799, hvad enten saa te Boer, i hvis Eiendomme de ved Lodsedlene gives udlæg, ere de i Forordningen omtalte Suusmands og Indersters Boer eller ikke? 2) om der af fodsedle stal, naar de tinga Tafes, indleveres Gjenparter i Retten? 3) om Sognefoga derne, efterat Forordn. af 19de Decbr. 1800 er udkommen, 215 ftulle<noinclude><references/></noinclude> t2aeql61b5ka3d58ic91vmpdi5wtglv 104 88164 395029 386576 2026-04-09T19:23:50Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395029 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.|Resolutioner og Collegialbreve.|649}}</noinclude>Gr. Eftersom han i Skrivelse til Cancelliet har andra: 16 Julii. get, at der udenfor Nibe-Byes Nørreport befindes en Weiftrækning af omtrent 1400 Alen, bekjendt under det Navn Weilen, paa hvis Istandsættelse og Forbedring der ofte forgjæves er gjort Forsog, indtil der nu endeligen er tilveiebragt en vel opheiet, bred og med Gruus belagt, Bei; og i den Anledning foreslaaet efterfølgende Poster, fom Neglement til Veiens Vedligeholdelse, nemlig: 1) at alt aan de 2rbeide ftal bestrides af Byens Kasse; 2) at Byens Borgere og Indvaanere, som holde heste og Vogne, fulle forrette hver aarligen en Dags Kjørsel til Beien, efter Ramnerens foranstaltende Tilfigelse 2 Dage forud; 3) Ramneren har Zitsyn med Kjerslerne, og Kjøresven dene rette fig efter hans Ordrer; 4) Hvis Veien i overort dentlige Tilfælde bliver usædvanligen beskadiget, forrettes be flere behøvende Kjørsler efter rigtig Smgang; 5) Den, fom driver Avlsbrug, og ikke holder beste, men leier disse til Arbeidet, bør alligevel sende en velbespændt Vogn, cller i dets Sted betale 1 Rdlr. for ver Dags pligtige Kjørfel efter Omgang; 6) Den,, som efter Tilsigelse udebliver, des taler 1 Rdlr., som, naar Zilfigelsen er beviist, ud pantes i Mangel af mindelig Betaling; og 7) Tilfigelsen bes gynder det første War med Byens første Avarteer, og gaaer derfra til det 2bet, 3die og 4de, som er det Sidste, mensiden begynder Samme ved ben, Tilsigelsen Karet forhen hørte op ved: saa, i anledning af denne Forestilling og General-Bei-Commissionens derover afgivne Betænkning, Bil Kongen have ovenanførte Puncter approberede, fom et Interims - Reglement, saalænge indtil hoveds Landeveienes ny Anlæg, i Folge Bei Forordningen af 13de Decbr. 1793, der paa Stedet foretages for den almindelige Beikaffes Regning, og derefter Inddelin gen, for bestandigt, fleer ofter Forordningens For Erivt. Endvidere (i Henseende til Stiftamtmandens i forommeldte Skrivelse gjorte Forslag, til at fores bygge, at ikke de ved den omhandlede ny Vei anlagte 2 Planteskoler samt de ved siden af Veien plantede Træer skulle, enten af Vanartighed eller Egennytte, oprives, afbrækkes eller beskadiges) vil Kongen have fasts $ 5 bestemt ved Rescr. 3 Maji 1780, S. 750 i Regifteret," hvor den ei kom iftand; cfr. ibid. S. 755 og 758, Pr. 25 Septbr. 1790 og 25 Julii 1794.<noinclude><references/></noinclude> lfzs0gqkq0p8c6r8s7t8asp3i65mif2 104 88243 394988 394016 2026-04-09T19:08:37Z MGA73bot 792 Finder faftsætt-varianter 394988 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.{{Afstand|3em}} 728|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>11 Septbr, lægge Offer i Overeensstemmelse med Rescriptet af 22 de Nobbr. 1754 til Sognepræsten øvrige Kirkea betjente i Kallundborg, i alt at udrede 2 Rdir. til samts lige Kirkebetjente, hvilket Offer, i Manget af minde lig Betaling, bør inddrives i Overeensstemmelse meb Cancelliets Circulaire Skrivelse af 28de Maji 1791. 11 Septbr. II Septbr, V. G. R. og Gen. Tolok. Circul. (til samtlige Toldbetjente i Danmark), ang. den Jtalienske Republiks Skibe venskabelig at modtages og bistaaes i Havnene. (d) Generalpostamts Prom. (til Postmesteren i Varde), ang. Postbefordringen imellem Ringkjøbing og Varde, Postens Afgang fra Side fte, eller, i Opholds-Tilfælde, Estafetter. (e) Gr. Med Hensyn til den lagte Plan for Postens Befor bring imellem Holstebro og Hadersleb, hvorefter denne Post altid vil kunne komme betids til Hadersleb, om den endog imod Forventning blev forsinket flere Timer unders veis, hvilket dog ikke bør finde Sted ved en god Post-Indretning, har General Postamtet ikke troet, at det nogen Tid feulde blive nødvendigt, at fastsætte en vis Afgangstid for Posten i Barde, i det Tilfælde at Posten fra Ringe tiobing ikke dertil fulde ankomme saa betide, at den, i Forening med Posten fra Barve, kunde naae Hadersleb forinden Hovedposterne dertil ankom; thi, naar Posten efter Planen afgaaer fra Holstebro hver Tirsdag og Fre bag Formidoag Kl. 10, fulde den være i Ringkjøbing de Jamme Dages Eftermiddag Kl. 5, og i det seneste afgaae berfra kl. 6, hvorefter den fulde indtræffe i Varde hver Onsdag og Loverdag - Morgen Kl. 3, og naar den derfra efgaaer Kl. 3, skulde den indtræffe i Nibe bemeldte Dags Formiddag Kl. 10, hvorefter den fulde afgaae fra Ribe Kl. 12 Middag, og kunde være i Hadersleb hver Onsdag- og Loverdag aften Kl. 7, fom er 4 a 5 Timer forinden Hovedposterne, især om vinteren, kan ventes at ankomme i Hadersleb. For at være vis paa, at Postens Befordring fune (d) Ligesom Circut. 28 Kug. 1802. (e) See Pr. 27 April 1802 med Noter, Placat 12 Junii f. 2., Prom. 40g Plac. 8 Jan. 1803.<noinclude><references/></noinclude> r6k6djevkx0wm6p7vy241xidauld4tg 104 88324 395030 392369 2026-04-09T19:24:24Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395030 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.|Resolutioner og Collegialbreve.|809}}</noinclude>Fæsterens Navn, Indfæstningen og den aarlige Leie, 5 Novbr. tilligemed Auctionsdagen; da saadan Untegnelse stat tjene Fæsteren til fuld Sikkerhed for sit Fæste uden videre Fæstebrevs Meddelelse, som ei tilstaaes. §. 3. Indfæstningen betales uvægerligen inden 6 Ugers Forleb ligesom den aarlige Leie til hver Paasfe. I Tilfælde af udeblivelse med Betaling til bestemt Tiv, bliver efter en Meaneds Frist Pulpituret eller Stolen eller Stadet paa Fæsterens Regning stillet til ny Auction. §. 5. Ingen Faster maae ved nogen Indretning eller Forandring give sin Steel en anden Stikkelse i Rum, Længde eller Brede, uden at have forbrudt sit Fæste. — §. 1. Klokkerne maae ikke Art. 4. om ringes for Liig, ingen Plads i de aabne Begravelser tilstædes, ei heller Grav fastes, forend Vedkommende, gaards som begjere Plads, Jerd og Ringen, have fremvist Jorden: Klokkeren og Graveren Kirkeværgens, rivtlige Beviis for, at de have betalt Kirken efter den fastsatte Taxt. §. 2. Intet Liig maae nyde fri Jord uden Inspec teurenes frivelige Tilladelse. Klokkerne og Kirke Rescr. (til Stiftamtm. over Christjanssand- 5 Novbr. Stift), ang. Arendal-Kjøbstæds og Egns Defensionsvæsen mod fiendtligt Overfald. Gr. Af en til det Danfte Cancellie indkommen Ansøg ning erfares, at der i afvigte Aars Jan. Maaned blev af Borgerskabet i Arendal, efter foregaaende Indkaldelse, holdet Møder paa Raadstuen, hvor da, i Anledning af et af afg. Major Soulfeldt indgipet Forslag til Byens og Havnens Defenfion, i Tilfælde af fiendtligt Overfald, blen af de Tilstedeværende blandt andet vedtaget: at Byens Borgerskab sulle indestage Vedkommende for alle de Be testninger, som de foreslagne Foranstaltninger til Byens, Havnens og Egnens Defenfion maatte medtage, samt dertil siere udlægget, indtil Kongl. Resolution kunde afgives, om hvorvidt disse Bekostninger eller hvad Deel deraf tulle, enten mod eller uden Deeltagelse af de udenbyes Boende, forblive Byen og Borgerskabet til udgivt, eller refunderes Gee 5 Sant<noinclude><references/></noinclude> 9tmv1nhzt0zuben1rngsn538indwy20 104 88439 395033 364239 2026-04-09T19:24:53Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395033 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.|Resolutioner og Collegialbreve.|57}}</noinclude>Gr. Da Biskopen har andraget, at have (i Unledning 10 Febr. af et Forslag fra Provsten i Boldberg-Herred Hr. He is berg, om Forandring med de sædvanlige ugeprædikener i Fasten over Christi Lidelses Historie, efterdi meget faa Tilhørere som oftest ved Samme indflyde fig) indhentet adstillige Provsters og Præsters Betænkninger desangaaende, samt derhos ytret den Formening, at det vilde være gavnligt og ønskeligt, at der i Fasten, istedet for de anordnede Sognedage, om Søndagen blev prædiket over Christi Lidelses Historie istedet for over Evangelier og Epistler i Kirkerne saavel i Kjøbstæderne som paa Landet m. v.: Saa vil Kongen have tilladt og bevilget, at der i Fasten mane præbikes om Søndagene over Christi Lidelses Historie istedet for over de sædvanlige Evange lier og Epistler saavel paa Landet som i Kjøbstæderne i Sjelland, Kjøbenhavn ikke undtagen: herfra skal de Præster ikke heller undtages, som have etholdt Tillas delse at vælge fri Terter for deres offentlige Foredrag fra Prædikestolene; dog skal i dette Tilfælde om Onsa dagen eller Corsdagen i Fasten, naar paa en af disse Dage holdes Communion, prædikes enten over et enkelt Stykke af Christi Lidelses Historie, som ikke blev igjennemgaaet om Sendagen, eller over andre Stykker af den hellige Skrift, som staae i nær Forbina delse hermed; men naar ingen Communion finder Sted, stal paa fornævnte Dage af vedkommende Præst holdes offentlig Cathechisation over den 2 den Artikel i Gaa techismo i Forbindelse med Lidelsens Historie verelviis i Hovedsogn og Annersogn; og skal faadan Fors retning begynde med en passende Pfalme, og endes paa samme Maade, til hvilken Ende Degnen eller Kirkesangeren da ogsaa maa være tilstede. Men paa den 5te Sondag i Faste, til hvilken Maria Bebudelses Dag er henlagt (c), skal, som hidindtil, prædikes enten sver det anordnede Evangelium, og til Aftensang den (c) See Forordn. 26 Octobr. 1770. 5 fasta<noinclude><references/></noinclude> 6vd06xerjiz0g60a7jjbciygosuizz7 104 88690 395031 379299 2026-04-09T19:24:27Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395031 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 308|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>30 Sept. Gr. Kongen har ladet Sig foredrage de til det Danske Cancellie af forrige Biskop afgivne Betantninger og Op= Iysninger, betreffende refiderende Capellaniers Nedlæggelse i Fyens samt Collands eg Falsters Stifter; og fundet, at disse geistlige Embeder, med hensyn til Folkemæng den paa nogle Steder, kunne som undværlige nedlægges, samt at Skolevæsenet, ved deres Nedlæggelse, kan ev holde betydelige Hjelpekilder til dets Opkomst, derved at disse Embedets faste Indkomster anvendes til Sammes For bebring (s), og Menigheden tillige kan lettes for den Byrde, som Erlæggelse af Offer og Accidentser, til flere geistlige Embedsmænd medfører. I Betragtning heraf, samt efter de iøvrigt fortedragne Omstændigheder, anordnes og fastsættes: I. I Henseende til de i Kjøbstæds-Menighederne værende residerende Capellanier, hvormed ikke ere forenede Annerer (t): A) at de resid. Capellanier ved Frue- og St. Hans-Menigheder i Odense, saa og i Nyborg, ved St. Nicolai-Menighed i Svendborg, samt i Nordborg og Ærøeskjøbing, skulle, ved indtræffende Vacancer, nedlægges, og de disse Embeder tillagte visse Indkomster tilflyde Skolevæsenet i de vedkommende Sogne, dog saaledes: a) at nu værende Sognepræst ved Frue-Menighed i Odense maae, for sin Embeds tid, tillægges af Accidentserne, som hidtil er svaret til Capellanen, saa og Capellaniets Jordskyldspenge og Renten af den Capital, som Capellangaarden ved Salg vil udbringe, men at de to sidstnævnte Indtægtsposter ved hans Afgang skal tilfalde Skolevæsenet: b) at Høiby-Sogn, efter Capellaniets Ophævelse ved St. Hans Kirke i Odense, skal henlægges som Anner til Nørre (s) Det vinder, efter S. 637 og 638 i No. 40 af Coll. Tid., i begge Niger omtrent 20,000 Rdlr. aarligen, og der stal nedlægges i Danmart 62, samt i Norge 16 Capellanier, hvorom see 9 Rescripter foran, 1803, 29de Julii, 12te og 26de Aug. samt 9de Sept. (t) See den første Note til Rescr. 29de Julii 1803-<noinclude><references/></noinclude> 9htkders898p0d2umohmrv5tizbvyfb 104 88752 395032 389032 2026-04-09T19:24:29Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395032 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 370|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>372 2 Dec. 3 Dec. 3 Dec. 3 Dec. Gen. Postamts-Circul. (til Postmesterne), ang, at Circ. af 18de Detbr. 1800 ftal iagttages, ihenseende til Breve fra Skibe, der ankomme fra tiddelhas vet (a). Canc. Circul. (til begge Nigers Øvrigheder), ang. at den epidemiske Sygdom i Mallaga meget udbre der sig. Ganc. Prom. (til Amtm. over Ringkjøbing- Amt), ang. at ihenseende til Fattigvæsenet høter ethvert Sogn under fit Amt (b). Gr. Canc. har modtaget bans Skrivelse af 18de d. M. og dermed fulgte Extract af Amts-Directionens Protocol for Fattigvæsenet i Ringkjøbing-Amt, hvoraf erfates, at bemeldte Direction anseer det efter Reglementet af 5te Julii sidst uafgjort, under hvilken Amts-Direction Annerernes Fattigvæsen skulle henhore, naar de ere beliggende i andre Amter end deres Hovedsogne; i hvilken Anledning han i berørte Skrivelse har ytret, at det, for at undgaae Tvivl; som en almindelig Regel formeentlig burde bestemmes, at Anneperne skulle følge deres Heved:Sogne, og at denne Tamme Regel burde fastlættes, med hensyn til Sogne- Commissionerne, for faavidt Politiemefter er Medlem af disse. I den Anledning fulde Man melde: at, da den side §. i Reglementet ang. Fattigvæsenet viser, at hvor Hoved og Unner-Sognet ligger i forskjellige Amter eller Herreder, skal der aflægges færskilt Regnskab for et hvert Sogn især, Saa er det en Følge deraf, at ethvert Sogn, ihenseende til Fattigvæsenet, maa henhøre under det Amt, hvori det ligger, og at politiemefter tiltræder Fattig- Commissionen, og deeltager i Fattigvæsenets Besty relse, for saavidt hans Jurisdiction betreffer. Canc. Prom. (til Stiftsbefal. over Uggershuus Stift), hvorved bifaldes hans Indstil- (a) Cfr. Circ. 15de og 26de Novbr. 1803. (b) Cfr. ellers Reset. 24de Decbr. 1802, fing,<noinclude><references/></noinclude> boks0z8z7cpi71fm5vasv3ol1qgch4g 104 89050 395034 362169 2026-04-09T19:24:56Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395034 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.{{Afstand|3em}} 668|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 Septbr. Rescr. (til Stiftsbefal. og Biskopen i Aalborg), ang. en ny Begravelse-Plads ved Aalborg, Afgift fra Birkerne til Hospitalet, og Veiens Vedligeholdelse af Staden. (a) Gr. Kongen er foredraget en af dem til det Danske- Cancellie indgiven Forestilling, betreffende, at en ny Plads til Ligenes Nedsættelse i Aalborg er aldeles nødvendig, med hensyn tit, at de der værende Kirkegaarde, i Forhold til Folkemængden, ere for smaa og aldeles opfyldte; og efter deres derhos gjorte Forslag har anordnet og fastiat: Ut Parcellen No. I af Aalborg Kloster-Marks Jor der uden for Byens Bester-Port, som omtrent indeholder 7 Tdr. Lare, fat overlades Aalborgs 2 Kirker til Begravelses-Sted, mod 80 Rdlr. aarlig afgivt til Hospitalet, under følgende Vilkaar og Bestemmelser: 1) at bemeldte Afgivt erlægges til hvert Wars 1ste Novbr. med 50 Rdlr. af Budolphi og 30 Rdlr. af Frue Kirke; men, i Fald Frue-Kirke i Tiden fulde faae beqvemmere Plads til Kirkegaard uden for Osters Port, hele Afgivten 80 Rdlr. da betales af Budolphi -Kirke; ligesom og bemeldte Kirker eller Kirke skat betale alle Skatter og Afgivter af denne Parcet, som bliver at ansætte i Hartkorn af en Land-Inspecteur, i Forhold til Hospitals-Klostermarkens øvrige Jorderlds 2) at Sospitalet fritages for at deeltage i den Bekostning, som udfordres til at vedligeholde, forbedre eller forandre Judhegningen til bemeldte Parcel; hvorimod Hospitalet bør holde den Indhegning vedlige, som nu findes omkring Hospitalets Kirkegaard: 3) at det skal være Hospitalet uformeent at indrette en Port paa Indhegningen til Communication imellem Byens og Hospitalets Kirkegaard; og i Bekostningerne deraf bor faas (a) See Forordn. 22, Negl. og Instr., 15 Febr. 1805.<noinclude><references/></noinclude> pvt6pbjqj22r2ckcksqaqepgpnupoep 104 89060 395035 389055 2026-04-09T19:24:58Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395035 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.{{Afstand|3em}} 678|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Octobr. 12 Octobr. Rescr. (til Khavns Hof- og Stads-Net), ang. hvad Tid Documenter, der forlanges i Retten læste om Mandagen, skal være indleverede. Gr. I en af de Tilforordnede til Cancelliet indsendt Forestilling har Secretair, Stifte og Brev-Skriver i Ret ten Cancellie-Assessor Borch, for at tilveiebringe en bedre Orden i Henseende til Læsningen ved Retten af de dertil indleverede Documenter, indstilt: at det ved lov maatte vorde fastsat, at Enhver, som vil have Documenter læfte ved Retten om Mandagen, skal være pligtig til at indlevere disse paa Brevskrivercontoiret, i det seneste inden Fredag-Middag kl. 2 Stet, ugen forben; og at Brevfriveren maatte berettiges til at lade de Documenter, fom senere maatte vorde indleverede, overligge til Læsning næste Rets-Dag. Efterat have taget benue Sag i noieste Overvejelse, gives hermed tilkjende, at Kongen vil have fastiat: At Enhver, som vil have Documenter læste ved kjø benhavns Hof- og Stads-Net om Mandagen, skal ind- Levere disse paa Rettens Brevfkrivercontoir i det seneste inden Loverdag - Middag kl. 2 Ugen forhen, og at Retten maae være bemyndiget til at lade de Docu menter, som senere indkomme, overligge til Læsning den paafølgende Retsdag; dog undtages derfra Arrestforretninger, hvilke skulle antages til Læsning om Mandagen, naar de indleveres samme Dags Morgen inden kl. 9. (0) Rescr. (til Amtmanden over Sorø - Amt), ang. hvorledes til Sikkerhed mod Ildsvaade i Slagelse maae bygges. (p) Gr. Kongen er bleven foredraget en af Amtmanden til det Danske Cancellie indgivet Ansøgning, om at der, i Anledning af den i Kjøbstæden Slagelse nylig indtrufne betydelige Ildsvaade, maatte vorde anordnet en Bygnings (o) See Placat 16 Octobr. 1804. com (p) Det Samme er anordnet i Rescripter for Skjel siør under 16de Maji og for Ringstad den lite Julii 1806,<noinclude><references/></noinclude> ee1vfeteu59fyddrxopg0rf0fjy4ds6 104 89081 395036 376684 2026-04-09T19:25:22Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395036 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.|Resolutioner og Collegialbreve.|699}}</noinclude>som Arrestantere i de civile Urrester, paa hvad Sted 27 Octobr. og fra hvilken Tid de ere arresterede; (paa det at i Regimenternes Maanedslister de befalede Meldinger des angaaende kunne blive gjorte). (p) Canc. Prom. (til Amtmanden over Sorø 27 Octobr. Amt), ang. Skifte og Arv hos Antvorskovs og Falkensteens Arvefæstere. Gr, Forvalter Bech af Antvorskov har forlangt Cancelliets Decision paa følgende Spørgsmaale: 1) paa hvad Maade de paa Antvorskov og Falkensteens-Godser værende Urvefæste Gaarde bør ved forefaldende Stifter vurderes? 2) hvorledes Arvingerne paa et faadant Stifte kunne, uden Gaardens Salg, gives tilstrækkelig Sikkerhed for deres Arv, naar den, som Gaarden overdrages til, er uformuende til at udrede Arven? og 3) om det er nødvendigt, at den originale Pante Obligation, som Urvefæsteren har udstadt til Herligheds Eieren for Gaardens Kiøbesum, ftat fremlægges paa Stiftet, eller en verificeret Copie deraf kan være gjeldende? Efterat have corresponderet med det Kongl. Rentekammer og den Kongl. Landbo Commission, angaaende denne Sag, fulde Cancelliet, til Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Vedkommende, melde: ad 1) Ut naar Gaarden, uden Bortsælgelse, for= Bliver i en af Arvingernes Befiddelse, bor Vurderin gen skee ved tvende kyndige og uvildige af Retten ders til udmeldte Mænd: - ad 2) at, for faavidt de paa Antvorskov og Falkensteens Godser værende Arvefæftere kunne sættes i Klasse med de Selvejerbender, om hvilke Lovens 3die Bogs 2 Capitel (q) handler, bor Medarvingerne være panteberettigede i Eiendommen og dens Tilliggende for det der, efter den ved Stiftet fleete Bestemmelse, tilkommer dem som Arv, naar der ikke ved Stifte Behandlingen anderledes er fast (p) See Circul. II Decbr. 1804 og Forordn. 15 Febr. 1808. (9) Saaledes staaer baade i udskrivten og i Coll. Tid. No. 46, S. 732; men skal være 3die Bogs 12te Capitel.<noinclude><references/></noinclude> bf3as1fe3ycmpt0bv9kgp4bj47ogxx1 104 89207 395038 379017 2026-04-09T19:26:26Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395038 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.|Resolutioner og Collegialbreve.|37}}</noinclude>Tour og Omgang. Ere Sagerne af den Natur, at 15 Febr. de i Committeen veb yozliig imellem vedkommende Parter kunne afgjores, feer dette; og i saa Fald bør Magistraten ved næste Raadstue. Samling gjeres en kort Beretning om det Forhandlede; i modsat Falb bor Sagen, naar den i Committeen er applaneret eller udarbeidet, fiden paa sædvanlig Maade foretages i en ordentlig Raadstue-Samling. De ved Magistratus ren ansatte 2 Secretairet tillægges Rang med Cans cellie Secretairer. Kongt. Resolution, at Under Officerene ved det 15 Febr. borgerlige Militaire i Biobenhavn maae, efter 4 Aard Tjeneste, have Ret til at træde tilbage iblandt de simple Borgermilitaire, og have lige Adgang tit Entledigelse med Disse (q). Rescr. (til Fyens Stiftamtmand og Biskop), 15 Febr. ang. Skolevæsenet og en Fattiges-Arbeids- Anstalt i Kjerteminde. Gr. Kongen er foredraget det af St. og 3. indsendte samt af Sognepræsten i Kjerteminde, Sr. I. p. Muller, cg Byfogden sammesteds, J. Bluhme, samt Byens Res præsentantere afgivne Ferslag til et nyt Skolebuses Op førelse og en Arbeids-Anstalts Indretning i bemeldte Kjer teminde; og vil allern. have bevilget og fastiat: 1) At det nu værende Skolehuus paa Kirkegaarden, fom til dets nu værende Bestemmelse er anfeet uskik fet, maae istandsættes, og derefter afbenyttes saaledes, at de 2 Stuer paa heire Side af Indgangen blive ved Mellemvægens Nedbrydelse gjorte til een Stue, fom skal vedligeholdes til en Urbeids-Stue for de af Byens Fats (1) Af Coll. Tib. No. 8, S. 124 og 125; ophævet seb Regl. 1 Junii 1808.<noinclude><references/></noinclude> pg7dbvrczjmwczj6bpijukhwral38pz 104 89353 395037 371656 2026-04-09T19:25:42Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395037 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.|Resolutioner og Collegialbreve.|183}}</noinclude>Maii, Tarlene, at de, naar Sygdom eller andre Hindrin: 14 ger indtræffe underveis, som maatte foraarfage, at Befordringen ikke fan see med den anordnede Hurtigs hed, da uden Ophold henvende sig til de i Nærhes den Boende om den fornødne Hjelp, bet være meb Karl, Hest eller i andre Maader, til Befordringens ffyndigste Fremkom til den Station eller det Sted, Hvor Estafetten efter Zimesedlen skal afleveres. Etuldedisse Pligter efterlades, enten af Wedkommende, som afgive eller befordre Estafet Befordringen, eller af Landbeboerne, da maa den Skyldige tilskrive sig selv de beraf flydende Følger. Rescr. (til Stiftamtmanden i Viborg), at 17 Maii, et Heste, væg- og Kram: Marted maae fra Mar 1806 af og faa fremdeles aarlig holdes ved Vinderslev By den anden Beredag i Mai Maaned og den første Torsdag i October Maaned. (Efter Infog ning fra to Selveiere i Binderslev.) Rescr. (til Biskop Vidalin og landsover: 17 Mai. rets Assessor Grondahl), at Underholdningsbetalingen for Lemmerne i Hergslands Sospital maae, indtil videre, ansættes til 30 Rdlr. aarlig for en Mandsperson, vg 24 Rd. for en vins desperson, dog altid beregnet til Penge og ikke til Lanbgres Værdie; men, dersom Hospitalets Udgifter ders web skulde overstige dets Indtægter, da have Biskopen es G. at melde Saadant til vedkommende Amtmand, som flat fee Hospitalets Kasse det Manglende refuns deret ved Repartition paa Amtet. (Forstanderen har, i Betragtning af Geonetsmidlernes stigende Dyrbed, ans holdt em Forhøjelse i ten veb nord.1. af 27de. Maiz 1746, Art. 5, for hospitalsleminerne fastfarte Betaling.). Genes<noinclude><references/></noinclude> co1qv5jycqo0yg6n2l013jka0p4ddm3 104 89680 395039 380749 2026-04-09T19:26:32Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395039 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.{{Afstand|3em}} 510|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>17 Maji. er befalet i Anordningerne, vifte ben ogfan blive heist 20 Maji. Byrdefuld for dem, som nu desuden ere pligtige til at stille paa fulde 6 Har, hvad enten de have tjent i længere eller fortere Lib. Derimod Ean Man ikke andet end bifalde Sessionens hidtil brugte Fremgangsmaade, helst at anvende de stillede Ubijente, naar bet laber sig gjøre, til det Slags Krigssjeueßte, hvori de allerede ere onebe. Ganc. Prom, (til Tandsover: samt of og Stads Retten), ang. Sedsættelse i Salario ved Auctioner over Guld og Solo samt Pretiofa, Rjobmandsgods og Reamvare (u) Gr. Retten har forlanat bette Collegii Bestemmelfe, om Hoorledes den 69de §. i Sportelreglementet af rgbe Zug. 1777 bør forstades, for faavidt ved Samme tillabes, under visse Omstændigheder, Stedsættelse of Wuctions Salarium indtil 2 pro Gente, og i den henfeende, for at have en fast Regel, hvorefter Retten, naar fadban Stedfattelse fortans ges, kan hanbte, forespurgt: beets om, naar Zing af de i bemeldte §. benævnte for@jellige Slags ved en frivillig Auction sælges, bet er not, for at kunne bevilge Retfæts telse, at de samtebe udgjøre en Gum, der oberftiger 500 Mbir.; eller om det er nødvendigt, et enhver Artiket for fig (i hvilken Senfeende velbemeldte et formener, at Guld og Solo samt Pratiofa maa betragtes som een Ars tiket, og Kjøbmandsgods og Kramvare fem Cen) feat bee Iobe sig til ben ommeldte Sum; beete, om det udfordres, at de paa een 2uction folgte Zing fulle tilhøre een og den samme Gier, eller om de kunne tilhøre flere Eiere, naar ikkun alt samtet udbringes til over 500 blr. ? Efter herom at have brevvertet meh det Kongl. Rentetammer, Fulle man ifte undlade i den anledning at melde: Xt, naar den i bemeldte Sportelreglements 69de §. bevilgede Medsættelse i Auctions: Salarium tal finde Steb, ber enhver Artikel af de der benævnte fors fjellige Slags veb Auctionen udbringes til mere end 500 Rdlr., ligesom de og bør tilhøre een og derz femme Eier; hvorhes dette Collegium tillige bifalder bets (u) Efe. Prom. 12 Martii 1769 og plac. 2 Septbr. 1809.<noinclude><references/></noinclude> 7sna2x2nflmpdihqmlg4bgjqzv0hmg6 104 89704 395040 378021 2026-04-09T19:27:14Z MGA73bot 792 Finder faftiat-varianter 395040 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.{{Afstand|3em}} 534|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>$34 30 Maji. lovligt Syn aflevere den saaledes istandsatte Capellan bolig i aabobofri Stand. 30 Maji. 30 Maji, Rescr. (til Biskopen i Bergen), at det residerende Capellanie til Kintzervig Præste gjeld mane neblægges, og dets faste Eiendomme og Indkomster tilfinde Skolevæsenet, saaledes at Sog neprest n til oftmeldte Kingervig Præstegjeld Berefter Setaler aarligen 50 Noir, til Skolevæsenes, istedet for de 100 Rele, som hidtil of Sognefaldet have været svarede til Capellaniet. (Efter Bispens Forslag, da Gas pellaniet nu er vacant, og de geistlige Forretninger i Pra Regieldet tunne. af een Praft bestrides.) (p) Rescr. (til Stiftamtm, og Bisk. over Tronds biems Stift), ang. StotekassensGaard Stors mo og Pastoratets Joeftad i Efognens Prestes gjeld. (q) Gr. Gt og Bisk. have foredraget, at bet, efter feet Undersøgelse, befindes, at Formen, hvorefter Gaarden Foes. stad er udnævnt til Gapellangaard i Slognens Præstegjeld, ikke fal være tilstrækkelig hjemmet for Stole:Kassen til at vindicere Gaarden ved indtreffende Barance i Capellas niet, desaarfag de, paa det Skoletaofen funde undgaae at indvikles i en vidtisftig og muelig tvivlsom Proces om benne Gaard, have foreslaget, at den Stognens Sognekald beneficerete Gaard Stormoe, som ved Saig formodes at Sunne udbringes til 500 Rdlr., og hvis Opsidder er en albe rende Mand, maatte ved nu varende resib. Capellans Fras træbelse utnævnes til Capellangaard, ifteden for Gaarden Feestab: saa, da nu værende Beneficiarins, Cognepræsten Sr. Heide, Intet har habt imod ovenmeldte Forslag at erindre, vit Kongen herved have fastsat: 1) at den beneficerebe Gaard Stormoe mane veb nue værende resid. Capellans Fratrædelse i Slognens Gog nefald tilhøre den almindelige Skolekasse i det sondre og (p) See Rescr. Martii 1742, I, No. 2, S. 305, 08 8 Martii 1765. (9) Dette er nævnt tftah oug i Rescr. 25 Martii 2803, fee N, 22 Febr, 1805 09 10 april 1807.<noinclude><references/></noinclude> fbblrf8u3udwmlg0j4fw0u1mlrhw0qr 104 89716 395071 383902 2026-04-09T19:32:53Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395071 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.{{Afstand|3em}} 546|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>6 Junii. Hartkorn med 2 ß. for Tonben; og det af Dmfoẞn: 6 Junii. 6 Junii. gerne, som ved dette Bidrag af Hartkornet ikke inds tommer, stal lignes paa samtlige Kiøbstæder. Rescr. (til Amtm. over Svenborg-Amt), at 1) den ved Rescr, af 2den Maji 1800 bestemte Maade, hvorpaa eligerete Borgere i Kjøbstæderne udi Norge (Bergen undtagen) skulle bælges, mane udvides til Kjøbstæden saaborg (2); og 2) be Eligeredes Untal udi denne Kjebsteæb maar, ligesom de nu værende Tid efter Anden afgaae, for Fremtiden fastfottes til 4. (Derom bar Bofogden anholdt i en af amtmanden til Came telliet indsendt frivelse, det Stofte, ta Antallet er der i Byen p. t. bestemt til 8, paa Grund af, at det som ofte faber vanseligt i de mindre Byer at finde faamange fyns pige og duelige Mænd til at være Byens Repræsentantere.) Rescr. (til Stiftamtm. og Dist. over Aggers haus.Stift), at Enebaks Sognefald i dette Stift mase benlægges til Aggersbuuss bispestoel til dens Indkomsters Forbedring, bog saaledes: a) at en Pastor Vicarius befitkes til, paa Aggershuus-Bis flops Begne og under Dennes færbeles Opfyn, at ub. fore de Sognepræsten paaliggenbe Ferretninger og Pliater: b) at Biskopen over Aggershuus-Stift made tillægges Embedets faste Indkomster, nemlig Korn og Smaa Tienden, Indtægten af Embedets beneficerede Gods, Renterne af Frue Zests Legat, og desforuden, af Præstegaardens bling, 16 Zdr. Mug, 16 Tbr. Byg, og 16 Tor. Havre aartigen: c) at Paftor: Wie carius tillægges Offer og Accidentser samt Præstegaar den, imod den ovenmeldte Afgivt til Biskopen, og imob at afholde de paa Embedet hvilende Afgister: og d) at denne Indretning ikkun fal vedvare inbrit Ug. (z) Bed Reset. 26 Junii 1807 udvidet til alle jobstabes.<noinclude><references/></noinclude> goplb3zh95tr64arun4295prdpn98c0 104 89787 395056 389621 2026-04-09T19:28:10Z MGA73bot 792 Finder fastiat-varianter 395056 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.|Resolutioner og Collegialbreve.|615}}</noinclude>Gr. Kongen har ladet Sig forebrage det af t, og Bif. 15 Aug. inklendte Forslag, angaaende anvendelsen af det ved Ne fcript af 15de Decbr. 1779 befalece Paalæg af enhver. Bog af Torse og Langer, virket 3ersist og Klipfif, som udferes af Kjøbstæden Bergen efter farag af de Summer, hvis Anvendelse er bestemt ved rescriptet af 2den Julii 1784 (n), samt vil herved have fastsat: At det ved ovennævnte Rescr. af 15de Decbr. 1779 for Bergen befalede Vaalæg pan Tersist, Tran og Regn mane fremdeles vedvare i 3 dr, fra 1ste Jan. 1805 at regne, og at Anvendelsen deraf i disse 5 Har made bestemmes saaledes: 1) at den almindelige Friskose i Bergen samt Domkirke.Sognets Jats tigftole mane fremdeles beholde bes Samme heraf tillagte aarlige Indtægter, den erste 400 Notr. og den Sidste 200 Rdlr.: 2) at Rotskirkens Sogns Fattigfkole sammesteds, Christi-Krybbe kaldet, dec. har havt 200 Note. aarlig, maae tilftanes 400 Rdlr.: 3) at Lipe Kirke Sogns Fattigskole sammesteds, Betlehem kalbet, ligeledes istedet for 200 Note., maae tilstaaes 400 Rdlr, aarlig: 4) at Korskirken i samme Kjøbstæd maae tillægges 500 Mbit. aarlig: 5) at Stiftamtmand onll maa fremdeles af ovenmeldte Paalæg nyde 300 Ndir. aarlig og 6) at det Overs skydende maae tilflybe bemelbte Kjøbstæde fattigkanje. Ganc. Circul. (til samtlige Biskoper i Dan: 16 Aug. mark og Norge), ang. Efferlevelse af Art. 2 i dg. 25de Maji 1759. Gr. Da Ganceltiet er blevet gjort opmartfomt paa, at det undertiden indtræffer, at recrutter, som ere udskrevne til H6. Majestats Tjeneste, ere befundne hverken at kunne lafe eller skrive, og som en Feige deraf ei heller at være confirmerede, endstiendt de have været 20 War gamle; Rr 4 Saa (a) See tillige Rescr. 1 Julii 1785 og 13 Novbr. 1795; samt 28 Junii 1811, som forlænger det til udgang 1813+<noinclude><references/></noinclude> ps8ng4beo70a4dgo3v25rt1kae87wse 104 89810 395072 379035 2026-04-09T19:33:08Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395072 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.{{Afstand|3em}} 638|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Septbr. Gr. Da Collegium bar bragt i Erfaring, at nogle Bobfer paa den norske kyst stat uden Zilladelse af deres gerefatte fare med Fragtbaade, og saaledes ere fruta:ende fra deres Lobestationer, at Samme derved kunde forfemmes til grundet Paaanke af de Etibførende, der behore at totfes; Saa paadrages Hr..... herved at indskærpe deres vedkommende Lobselbermænd og Lobfer, den 41de §. i Forordn. af 19de Maji 1763, og betyde dem: at ved Samme forbydes itte alene de faste Lobfer at begive- fig i Coffarbie-Fatten, nemlig: at tage Hyre som Matros, Styrmanb eller Skipper, men endog at paatage sig faadan Fragtfart uden for beres Districter, der kunde gjøre ankommende Skibe, der behøve Lodsning, fortegne, og derved sætte dem i Fare eller foraarfage deres Ophold. Men som det ikke er - forbudet Ledserne at fifte under Kesten, og fælge deres Fiste og andre Bare, fanit tilhandle fig Hornodenheder, endog uden for deres Districter (hvilken Bifortjeneste de fleste Ledfer behøve), og dette kan forenes med deres Lodstjeneste: fua har Man ikke noget imod, as Saadant fremdeles vedblivers dog maae Lodsningen herved ikke forsømmes; men de Sefacende altid kunne blive betjente med Lobsning, samt hvad Ordres, som, Losserne vedkommende, indiobe, uden Forsømmelse blive exequerede. (h) 19 Septbr. Rescr. (tit Magistraten i Kjøbenhavn), at hver Stabens Slagterlaugs-Svend stal, ved smaa ugents lige Bidrag, fear skyde 2 Rolt til Laugets Spge Fasse, (vedtaget ved en Lauge Forfamling, og af de fleste Goende, da den ei er i stand til at bestride fine ubgivter.) Rescr. (h) Bit Commandeute Bierce var met benne Stutnin gen saaledes: Web Modtagelsen af Hr. Command. Promemoria, havde Collegiumi ollerede resolveret som ovenanfert; hvortil Man t Henseende til r. E. Forespørgsel i bemeldte Promemoria refererer fig.<noinclude><references/></noinclude> 559xtx8wo67mavqpd4zu6wmzjyncypv 104 89817 395073 368827 2026-04-09T19:33:10Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395073 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.{{Afstand|3em}} 644|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>so Septbr. de et ugift Stuentimmer) begaarde Brode (fiden den er forøvet efter, at han havde erholdt Øvrig hedens Bevilling til at leve adskilt fra sin Hustru) ikke ansees som Hoer, men bor snarere ansees sem Leiermaal; og i Følge heraf blive de sædvanlige Bøder at affordre ham. 25 Septbr. 26 Septbr. 26 Septbr. Udmiralitets- og C. Collegii Prom. (til det Danske Cancellie), ang. Betaling for Reise- Passe til Volunteurer. Collegium finder fra sin Side Intet at erindre imod, at de Bolunteurer, der omtales i Forordn. af de Jan. 1802 §. 13, betale de Reisepasse, de maatte behøve, og af vedkommende civile Øvrighed maatte forlange. Hvilket, i Anledning af det Kongt. Danske Cancellies Skrivelse under 20de Dennes, saaledes tilfjendegives i Gjensvar. Etatsraad Haagene Brev følger hermed tilbage. Rescr. (til Lolland-Falsters Biskop), at Enke Pensionen af Vice Pastoratet ved Vesterborg og Birket. Menigheder herefter stal være 35 Mole. aarlig. (Saafem Paftorvicarius Sr. D. 5. Birch har a) andraget, at han agter at indlate sig i 25gteffab, og at han, da der ei er bestemt nogen Enter Pension af hans Stald, samt da hans faste Indkomster bes labe sia til 600 Stdir aarlig, var pligtig at indflyde 435 vir. I t. 8 8. i den almindelige Entekasse, for at kunne forsikre sin Enke en aarlig Pension af 120 Ric., men at det i hans nuværende Stilling er ham umuligt at kunne afbetale en faaban Sum; b) af disie Karfager ane boldt om, at der enten maatte allern. blive beßemt en Ente Pension af Kaldet, eller at hans Ente maatre fets undes en aarlig Pension af det allern. oprettede Seminariis Fond, i Betragtning af at bhan er tærer ved det Besterborgske Skolelærer-Geminarium.) Rescr. (til Stiftamtm. og Bisk. over Ribes Stift), at i Varde beulægges Nicolai Kir Pes<noinclude><references/></noinclude> edbs2xatokr2umkpltrrvu23yxkw3ry 104 89879 394989 385811 2026-04-09T19:08:38Z MGA73bot 792 Finder faftsætt-varianter 394989 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.|Resolutioner og Collegialbreve.|3}}</noinclude>Fremtiden at forebygge Fondets Tab, da det erfares, Jan. at Bestemmelsen i Collegii Skr. 17 de Novbr. 1804 ikke svarer til sin Hensigt) (c) Canc. Prom. (til Stellands Biskop, ang. 3 Jan. Skifter og Auctioner efter og hos nogle Geistlige. Gr. J Skrivelse af 15de f. M. forespørger han: I. om de 2 i Siellands Stift constitserede Interims: Provster maae forvalte Auctioner og forrette Skifter hos de Geistlige i Herredet, som bare afgangne ved Doven forend Forordnin gen af te December f. 2 angaaende Skifter og Auctiones efter Geistlige Personer, udkom 2. Om Auction og Stifte, hos Geistlige Mænd, fom afgaae efter at bemeldte Fororda ning er udkommen i disse Herreder, strap stal overtages af vedkommende civile Svrighed uagtet Interims: Provst ved bliver? I Giensvar herpaa meddeles i Henseende til! 1. At de conftituerede Interims Provstet kunne tilendebringe de Skifter, hvilke de allerede have bes gyndt, og tillige forrette de forefaldende Auctioner; og til 2. at Auctionet og Stifter efter Geistlige Mænd, der i samme Herreder afdøe efter at den nævns te Forordning var udkommen bør overdrages til veda kommende civile Rettens Betiente (d). Canc. Circul. (til samtlige Amtmænd i 3 Jan. Danmark), angaaende Caution for Amtspasse og dette ikkun paa 1 Nar. Gr. Da Cancelliet har bragt i Erfaring, at der ende nu gives Amtspasse imod uvederheftige Cautioner, hvilke ifte ere bleene Pashaverne affordrede, fordi de ere udsædte førend dette Collegii Circulair-Skrivelse af 22de Januari 1803 udfom, der fastsætter, at ikke andre end fuldkommen vederheftige Cautionister maae antages; men det er nøda (c) Disse 2 sidste Membra vare fun til Magistraten; op hævet og bortfaldet ved Negl. Ifte Juni 1808, Præs misfer, § 6, og Slutningen (hvor Rescr. not stat vare Placat); see 15 Octbr. 1811. (d) See Prom, 10de Decbr. 1808, 2 a EROSINE<noinclude><references/></noinclude> 2km97ppw9m3wscvzwv78o2yrgfe1mm9 104 90030 395074 368834 2026-04-09T19:33:13Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395074 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.|Resolutioner og Collegialbreve.|153}}</noinclude>Kongsberg Kirke, ved Rescriptet af 15de Junii 1804 12 Junii. henlagte Gaarde Rynningbalen, Buen, Nuo og Bagtien, at lade deres Børn, indtil de sulle confirmeres, sege Omgangsskolen i Granherreds Ammersogn, naar og faa ofte denne efter Touren holdes enten paa disse eller paa de i Nærheden af Samme beligs gende Gaarde; og skal Sognepræsten i Hjerdal ei alles ne dermed have tilbørligt Indseende, men og af bes meldte Opsiddere indfordre den Skoleton, som disse ere pligtige at erlægge. (v) Canc. Prom. (til Sjellands Biskop), at 13 Junii. han kan tillade fremmede Confulers Børn at dobes om Eftermiddagen. Gr. Præsten ved Garnisons Meenigheden her i Staden, Hr. Thye, har andraget, at han i Følge den Svenske Handels Agent Grams Anmodning har døbt dennes Barn Anden. Paaskedag om Eftermiddagen Klokken 5, da bemeldte Agent fal formene sig som Svense Consul at være berettis get til at lade dobe, naar og hvor han vil, og der ingen Zid gaves til i Forveien at indhente nærmere Resolution desangaaende, samt at Præsten Thyei den Unledning har udbedet sig Cancelliets Bestemmelse, hvorledes han for Fremtiden i lignende Tilfælde havde at forholde sig. Det Kongelige Departement for de udenlandske Sager, med hvilket man desangaaende indlod sig i Correspondance, har nu tilskrevet Cancelliet følgende: "Over fremmede Confulers Prærogativer haves ingen tilstrækkeligen bestemte og faste Regler og Grundsætninger; dog kunne de i Almindes lighed ingenlunde sættes i Lighed med fremmede Gesandter. Confulernes Prærogativer bestaae fornemmeligea deri, at an in perfonalibus, hvor ingen Relation til den af dem drevne Handel eller borgerlige Mæring finder Sted, anseer dem som undtagne fra landets Jurisdiction, og tilstaaer dem Befrielse for personlige Statter og borgerlige Tyngs der. At de paa deres prærogativer, som Consuler, stulde kunne grunde en bestemt Ret til at forlange, at Præsterne fulle dobe deres Barn til andre Tider eller paa andre. Steder end i Ulmindelighed er foreskrevet, kan Departes mentet ikke finde, dog ville imidlertid paa den anden Sis de maastee uden Betænkelighed Presterne tunne gives Tillas delse enten eengang for alle eller i forekommende Zilfælde, (v) f Sammes No, 29, S. 456 458.<noinclude><references/></noinclude> fvmk24ugw8laxtd9siz4x1b8xxkw7ih 104 90084 395075 384654 2026-04-09T19:33:46Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395075 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.|Resolutioner og Collegialbreve.|207}}</noinclude>Canc. Prom. (til Fyens Stiftamtmand, og No: tits til Bispen), at ville foranstalte fra Bonde Sans Mikkelsen i Aasum (som har den ste April siost fulgt sin Sustru efter hendes Barnefødsel til Birke, uden at lade hende paa den anordnede Maade intros ducere, eller derom Noget til Kirke Betjenterne mels de) til Præsten Offer 4 Mt. og til Degnen 2 Mt., samt ligefaameget i Mulet til Amtsfattigkaffen era lagt, eller og udpantet. Aug. Canc. Prom. (til Aggershuus Stiftamt: I Ang. mænd), hvorved bifaldes, at Skeens Indvaas nere og de derfra Reisende, som forsynes med Skyds fra Gjestgiveriet paa Bradsberg Kleven, paalags ges at betale til Skydsskafferen samme steds i Tilfis gelsespenge for hver Hest 8 6. (forestaaet af Bradss berg Amtmand.) 3 2. G. R. og Generaltoldk. Prom. (til I Aug. Zoldstederne), at, naar Maculation i Tolda fedle ved deres Udstædelse finder Sted, maa Sams me af Toldcaffereren ved Navns Underskrivt anmær kes, "at Samme er feet fra Told- Erpeditionens Side", og desuden at omskrive de maculeerte Anførs feler med fulde Bogstaver. Canc. Circul (til Danmarks Landmilice = 4 Aug. Sessioner, districtviis), at de fra Opfostringshuset paa Landet udsatte Drengebørn ere fritag me for at indføres i Lægdsrullen: saaledes bør den 4de §. i Rescr. 26 Aug. 1796 forstaaes. (Derom var Spørgsmaal for Cancelliet opfastet. (v) (v) Bandmilice: Sessionen for Sors. Amt fit samme Dag faadan Promemoria:" Efter at have modtaget dens<noinclude><references/></noinclude> 0zvt77q4qqv8y5o4r517yy7xfmg9vnw 104 90199 395076 388297 2026-04-09T19:33:47Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395076 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.{{Afstand|3em}} 322|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Febr. 19 Febr, Gr. Sognepræsten for Arninge Menighed, Hr. Sørgen Egtved har andraget, a) at den ham ved Rescript af 28 Sepbr. 1798 tilstaaede Godtgjørelse af 500 Std. af Efters manden i Embedet for de af ham anvendte Bekostninger paa Præstegaardens Istandsættelse og Opbyggelse, nu, da alle Præstegaarde i Danmart skulle indioses med denne Sum, itte er mere end han efter en almindelig Lov er bes rettiget at fordre; b) anholdt om at erholde en extras ordinair Hjelp for de emmeldte of ham anvendte betydelige Bekostninger. Thi bevilges, at Hr. Jorgen Egtved, eller hans Arvinger, maae af Eftermanden i Arninge Sognefald, foruden de allernaadigst befalede 500 Rd. for Præstegaardens Indløsning, nyde Godtgjørelsess Sum 1500 Rd., dog saaledes, at for hvert Aar, fra 1799 at regne, indtil Eftermandens Tiltrædelses Dato, 50 Rbd. fragaaer i bemeldte Omkostninger. Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskopen Rendsborg. over Christianssand. Stift), ang. en Hvidesse Præsteboels Gaard til en fast Skole. Gr. Sognepræsten til Hvidesøe Præstegjeld, Provst Hr. Niels Windfeld, her i en Ansøgning, som os allers underdanigst er bleven refereret, andraget, at han endnu, mebens han lever, ønsker at anvende en af ham legeret Cas pital ftor 1000 d. til en fast Stoles Oprettelse i Præste gjældet; men, da det ikke skal være muligt hos Private at erholde den fornødne Jord, paa hvilken en anstændig Skolebygning fan opføres, har han derhos anholet om at en videsoe-Præsteboet beneficeret liden Gaard, Kirkes graven faldet, af 1 de Skyld, beliggende ved Brunkes berg Unnerkirke i midten af to folferige Boigder, maatte ientes til en aadan Bygnings Opførelse, og at Læreren bee den samme steds indrettende faste Stole, maae beboe og bruge Gaarden, imod at udrede de Kongelige Skatter samt Bygfel og Landfyld m. v., til videsse Præsteboel. Herved tillades, at ovenmeldte Gaard, Kirkegraven kaldet, maae paa den af Provst Windfeld ansøgte Maade skjenkes til en fast Skolebygnings Opførelse for Præstegjeldet; dog at Gaardens nuværende Bygs felsmand og Hustrue derved ikke fræntes i deres lowa lige Rettigheder.<noinclude><references/></noinclude> 9xkp1gs4d7m36sy6htutzzzewllc2fn 104 90307 395077 383468 2026-04-09T19:34:25Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395077 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||95}}</noinclude>1801. Geistligheden, især Præsterne; B. m. v. 95 14 Novbr. Pr. ang. Frihed i Bei Arbeide for Sillinge-Ans nep (der forhen har været Præstegaard.) 20 Novbr. R. ang. Lens Tillæg for Organisterne i Frides ricia. 20 Stobr. * R. ang. en vefaster under Chrißiansland-Bispestort. 21 Novbr. Pr. ang. Foged- og Skriver: Korn af Helligse Præstegaard.. 4 Decbr. R. ang. 60 Rdir. Entepension af Slangerup. Sog nekalb. 5 Decbr. Pr. ang. Pension til Enterne i Ringsted-Capellanie. 8 Dechr. Pr. ang. aarlig Korn, foruden Kjøbesummen, naar Geistliges beneficerede Eiendomme afhendes. II Decbr R. ang. 1oo Nole. aarlig af Aarhuus. Kammers. fasse til Organisten. 1802, 2 Janv. Pr. ang. Bortfælgelse af Grunden til Balls-Dege nebolig. 8 Jan. R. ang. Zon for Ullensager Organister. S Jan. Pr. ligesom 1801, 15 Aug. 23 Jan. R. ang. Bolig og hoiere Lon for jobelov og Bin. deby Capellan. 22 Jan. R. ang. Præstedatter i Besterhæfinge udi Cukes Stes at nyde dennes Bolig. 30 Jan. Pr. ligesom 1801, 15 Aug. 2 Febr. Pr. ang at kun Magelæg, men ei Udskiftning af bes neficeret Gods forelægges Kongen. 6 Febr. Pr. ang. 150 Roir. for Oslos-Degrebolig. 19 Febr. R. ang. 400 Rdlr. for Frue Kalds Sognepræstes bolig i Odense. 27 Febr. Pr. ang. hvo Stifte efter Præstegaardes Huusber boere tilkommer. 27 Febr. Pr. ang Præsten ei af Hillested: Sogns Tiendes Voere kan paastane Smaaredsel. 9 Marte, Pr. ang. Præsteboeligen for Sognepræsten ved Garnisonens tydske Menighed i Kjobenhavn. 26 Marts, R. ang. Capekangaarden og Mensalgodset i Stø rens Sognefald. 23 April, R. ang. at Provsterne skal træve og indsende bes vilged Brandhjelp af Kirkerne til afbrændte Præstegaa:des ° Opbyggelse. 23 April, R. ang. et gaan paa Birkerød Sognefald til Jors bens Inbhegning. 30 April, R. ang. det Samme paa Pedersborg og Kinders tofte Ratb. 1 Mai Pr. ang. Ufgivt af en Klokker Ford til Chordegnen i Ringsted.<noinclude><references/></noinclude> 1xhevch5vagztkxwjoii9eoty68cyvh 104 90898 395092 384835 2026-04-09T19:46:38Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395092 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1809.{{Afstand|3em}} 414|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>27 Mai telse af Lyngbye og Albøges Kald, hvoraf Noget er til Amtsprovsternes Lønningsfond er henlagt. 27 Mai Gr. Deres Hoiærværdighed har i Sirivelse dat. 18de f. M. indstillet til dette Collegit Resolution, om den Præste Enten emmer af lyngbye og Alboge: Sogne kald tilkommende Pension, som synes med Billighed at burde ansættes i Forhold til Kaldets fulde Indkomster, bør êne ubredes af den nuværende Sognepraft Hr. Bare foed eller om endeel deraf bar titstydes af Indtægten. af den til Amtsprovsternes Lonnings-Fond henlagte Præs tetiende af 200 Tdr. af Kaldets tiendeydende Hartkorn? denne Anledning stulde Cancelliet ifte undlade herved tjenftligst at melde Dem til behagelig Efterretning og fornøden Bekjendtgjørelse: At den nuværende Enke Hemmers Pension bos ansættes efter Kalders fulde Indkomster, saaledes fom de befandtes ved hendes Mands Dob, og at denne Pension bør udredes af bes af Eftermanden og af Amtsprovsternes Lennings Fond i Forhold til Sndtægterne af den til Fondet henlagte Præstetiende af 200 Tor. of Kaldets flendeydende Hartkorn. For Fremtiden Bliver Enkepensionen af Kaldet at ansætte i Forhold til Kalbets tilbageblivenbe Indkomster. Canc. Circul. (til samtlige Stiftamt- og Amt-mænd i Danmark), ang. Gave til Fattigvæsenet ved Skjøders Ling Læsning og Retsbetjentenes Forhold derved. Web Cancelliets Skrivelse af gbe Octbr. 1802 et det bestemt, at Rettens Betjente paa Landet ikke maae antage noget Skjøde til Læsning for Retten, maar ikke dermed følger Præstens Attest, om nogen frivillig Gave ved Handelen er givet af Kjøber og Sælger til Sognets Fattigkasse eller ikke, og i første Fald, hvormeget af disse er erlagt, og ved pette Col legii Skrivelse af 9be Juli 1805 er det fastjat, at<noinclude><references/></noinclude> i6kgalv3npmv0dy0z4gc2e7gghgb9br 104 90946 395093 389371 2026-04-09T19:46:39Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395093 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1809.{{Afstand|3em}} 462|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>2 Septbr. af 23 de Juni fibftleden hertil indsendte Forestilling fra Ragiraten og de eligerebe Borgere i arbuus, om en fast Kræmmers Ansættelse i Byen, har det behaget Allerhøistsamme under 260e f. . allernaadigst at refowere faaiebed: 2 Septbr. "Bi ville allernaadigst have tilladt, at der i Wars huus Kjobsted mass antages en fast Kammer med 60 No. aarlig Lon, samt 10 No. til Skrive Materialier, fau og at denne Tjeneste af Øvrigheden paa Stee bet mane besættes." Hvilken allerheieste Resolution man herved tienftligst skulde meddele dem til behages lig Efterretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Ganc. Circul. (til samtlige Landmilice-Sess fioper districtviis i Danmark), om de nye oprettede Jægercorpfers Recrutering. He. Majestet Kongen hat, under 28de f. M., allernaadigst befalet: at den samtlige nye oprettede Jæger Corpfer givne Tilladelse at rekrutere sig deb de aarlige Sessioner af Landets værnepligtige Mandskab, skal ophøre, og disse Segercorpser rekruteres paa en og samme Maade, og som den øvrige Deel af Armeen, nemlig ved Uskrivning af Sessionen, med den Forandring, at de ridende Afdelinger af disse Corpser skulle rekruteres paa samme Maade, som det, under 9 de Juli sidstiden, allernaadigst er befalet i Henseende til det fyenske ridende Jægercorps, nemlig ved de fra Kavallerie. Regimenterne, efter uds tjent Zio, afgaaende Folk; dog skulde de Nummere,, som ikke saaledes kunne besættes ved de ribende Afdes linger, refruteres paa overmeldte Maade, ved Folk af samme Størrelse, som de ældre Jæger: Corpser. Fremdeles har allerheißtbemeldte Hs. Majestet allers naadigst resolveret, at de Herregaards Skytter, som for Tiden tjene ved disse Gorpfer, og ikke eré værnes,<noinclude><references/></noinclude> nt9xpzd2k99cc4wsbpqyz2zh0fmm7dn 104 91003 395094 377692 2026-04-09T19:47:22Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395094 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1809.|Resolutioner og Collegialbreve.|519}}</noinclude>ment (c) hvorved de griftlige Embeds Ferretninger ere 29 Decbr. bestemte mellem Sognepræsten og den residerende Capel Ian i Sjabstæden bjerring og de annecterede St. Hans og St. Olai Menigheder og har Biskopen derhes, i anledning af den i Sognefaldet, ved Hr. Provst Glaufens Gnto ledigelse, indtrufae Bacance foreffaaet, at adskillige Bestemmelser i faa Genteende maatte vorte fastfarte. Ofter at have taget dette Forslag, tilligemed Cancelliets derhos gierte Bemærkninger i Overveielse, gives hermed tilkjende,. Ut Kongen herved allernaadigst vit have fastsat følgende Bestemmelser i Henseende til de gudstjensta lige Forretninger i bemeldte Kjøbstæd Hjering eg Ans niper: 1) Aftensangsgudstjenesten i Hjøring mane Herefter ophøre. a) Heimessetjenesten i Sjøbstædens Kirke, saavelsom i Annererne bør forrettes verelviis af Sognepræsten og den refiderende Capellan, saaledes, at naar den Ene prædiker til Heimesse i Byens Kirke, prædiker den Anden i begge Annepkickerne, da Enhver tillige skal besørge de accidentelle Forretninger, med Cominunion, Barnebaab, o f. v. som maatte forefalde i den eller de Kicker, hvori han har Forretning. 3) Den, der prædiker til Heimesse i Hovedkirken, skat tillige samme Dag catechifere fra 2 til 3 Efters middag; og bør begge Præster gjere sig al mulig Umage for, at denne Catechisation beseges af Ungdommen. 4) Den af Menighedens Lærere som prædiker i begge Annerkirker, bør hver Sen og Helligdag verelviis catechifere i den ene eller den anden af Kitferne, med mindre andre Embedsforretninger maatte nødvendig afbryde denne Deden. 5) Sognepræsten ffat alene forrette alle Fredagsprædikener; men, naae Antallet af Communitanterne maatte overstige 40, bør den refiderende Capellan tillige møde i Rira ken, for at komme til hjelp ved Communionen. (c) See beg (i Rescripterne) det Almindelige af 26de April 1754<noinclude><references/></noinclude> dmg3pua34gnt6y5ivqovjfm40xo7qjz 104 91070 395101 379156 2026-04-09T19:48:06Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395101 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.{{Afstand|3em}} 60|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>7 Marts Bettelfe for bemeldte Skibrede Almue, men at bisle 2 Sorenskriveriers Indkomster ogsaa derved vilde blive mere 9 Marts 9 Marts Cap. I. §. I. lige, Saa fastsættes: at Setlands Pibrede, der som formeldt hidtil har henhørt under, Ryefølle. Sorenskri verie, herefter skal henlægges under Carmsund og Hæs bye Sorenskriveries Jurisdiction. Rescr. (til Amtmanden over Frederiksborg Amt, ang. Udsættelse af Paasfemarked i Hillerød d. A. Gr. Da Hertz Michel, Mendel Cohn, David Benjamin og ejer Israel af den jodiste Nation i Kjøbstaden Hillerød have, andtaget: at Paaffe-Markedet i Hillerød som er anfat tit 26de April næstkommende, inde falder Deres Paaste Helligedage, og desaariag anholdt om, at bet maatte udsættes til 3die Mai næstefter: faa gives hermed tilkjende, at paa Grund af hans samt Prof. Ustron. Erklæring at den anføgte Dag hverken inde falder paa en Loverdag eller Mandag saa bevilges: At bemeldte Paaskemarked i Hillerød, der er bestemt at holdes den 26de April næstkommende, maae for indeværende Aar udsættes til 3die Mai næstefter. Reglement for Trondhjems ridende Polities Corps. Om Corpsets Organisation. Trondhjems ridende Politie Corps skal bestaae af 24 Personer, hvilket Untal ikke maae forøges, med min. dre en eller anden civil Embedsmand, til den gode Sags Fremme, maatte attraae at antages veb Corpset. §. 2, Det saaledes fastsatte Untal Medlemmer af dette Corps fritages for al anden borgerlig militair Tjeneste eller Ombud, og ligesaalidet som nogen af Corpfet uden Stiftets Resolution maa forlabe Sanime fan nogen fra de andre borgerlige militaire Corpfer, aden Stiftets Resolution lade sig antage ved dette §. 3. Corps. Skulde derfor en eller anden af Corpsets faste<noinclude><references/></noinclude> enhnteyyv820833m24xxq1d58czh41u 104 91123 395095 284629 2026-04-09T19:47:45Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395095 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.{{Afstand|3em}} 110|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 10. a1 April, beger, og for den bibelske Historie. Dermed bør for bindes passende Læsning i Biblen, især i det nye Testamente, og, naar besynderlig Skabelsens Historie giennemgaacs, forbindes dermed, nogen Kundskab til Naturen, f. Er. til Luften, Lyset, Planteriget, Huusdyre. ne, Mennesket, Kundfeb til Globus og nogen physisk og ma thematis Geographie. I Tegning bringes de til Haand. værker bestemte, hvorfra dog undtages Slagtere, Gar vere og Feldberedere fandidt som muligt, og i Sang bibringes dem alle Taktfølelsen og et dannet Øre for reen og sonor Intonation og Harmonie. Undervisning i det tydske Sprog, som den til Spandel og Søfart Bes ftemte især maatte ønske, gives Onsdag og Loverdag Eftermiddag. Hensigten bør være, at kunne læse og forstaae en tydse Bog, at skrive et forstaaeligt Breo i Handelsaffairer og at kunne gjøre sig nedterftig fors Faaelig for en Tydsker. I den ene af Onsdags-Ti nerne kunne geographift Kundskab med hensyn til Lærlingenes Bestemmelse erholdes, og een af Loverdags- Timerne anvendes til større og hensigtmæssig Kundskab i Regne konsten. Disse Eftermiddage anvende Boin af en anden Bestemmelse til Øvelse i Tegning, Stjonskrivning af Vers og Prosa zc. Delingen af Arbeidet og Tiden mellem Lærerne, samt Undervisningsmethoden i disse forskjellige Fag bestemmes nærmere i den Lærerne meds delende Instruction, og den til hvert Fag i hver Klasse fornødne forholdsmæssige Tid bestemmes i Lectionsplas nen. Til begge disse Dele har Stole Commissionen at gjøre Ubfast, som indsendes til det Danske Cancellies 5. II. Approbation. Skulde Børnenes Untal, eller meget forfjellige Fremgang gjøre Afdelinger i den ene eller den anden Klasse absolut nødvendig, da maae det skee ved at bestiæftige nogle af Børnene med Skrivning, opgivne<noinclude><references/></noinclude> jxn9sgacem4nyj9ttqc6p6fgk3iyren 104 91155 395096 366627 2026-04-09T19:47:47Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395096 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.{{Afstand|3em}} 142|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>22 Mai, Borigt for de Seminatiffer, fom i fremtiden antages til 1ste Mai, bestemmes etter den af Seminariets Regnfobsfører indgirne Beregning cser hvad der for deres Unders holdning betales til Seminarieté Deconomus; hvilken Bes taling derefter bliver uforandret for dem under deres Op. hold ved Seminariet. 22 Mai, 26 Mai. 8. Majestæt har derpaa under 14de d. M. allers naadigst behaget at resolvere saaledes: "Vi bifalde allernaadigst, at Betalingen for de Seminarister, som til efte Mai d. 2. ere antagne til Oplærelse paa Stoleseminariet paa. Joenstrup, mane bestemmes til So Rdlr. aarlig for de 3de Aar, de tilbringe ved Sea minariet; samt at Betalingen for de Seminarister, som Herefter hvert Aars 1ste Mai antagés, maae faste sættes paa den af Directionen foreslanede Maade". Denne allerbøieste Resolution unblader Cancelliet ikke herved tjenstligst at melde til behagelig Efterretning. Kongel. Resol., at til de Cautioner, som for Stemps le Papiirs og Spillekaarts: Forhandlere (i Danmark og Norge udstædes til Stempletpapiirsforvalteren) mane bruges Stempletpapiir af 2ben Classes No. 6 (f). Canc. Circ. (til samtlige Amts Fattig-Di. rectioner saavel for Kjøbstæderne som for Landet i Danmark og til samtlige Over. Øvrighes der i Norge), ang. Militaires Afgivt til Fattigvæsenet. Ge. Til Gancelliet er inbkommet Forespørgfel om, hvors vidi Rescripterne af ste Febr. 734 og 18de Juni 1745. der beftemme, at de i virkelig Krigstjeneste staaende iti taire fulle være fritagne for afgivt til Fattigvæsenet, uden forsaaviot de bave faste Eiendomme, endnu skulle aniers gjeldende, da Meglementerne af 5te Juli 1803 ans gaaende Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Besty relle i Danmark fastsætte fom Grundregel, at de Summer, hvilke Fattigvæfenet aarlig behøver, og som ikke kunne erholdes ved frivillige Gavet, eller, forsaavidt Kjøbstæderne (f) af Goll. Zid, Re, 23, Pag. 358.<noinclude><references/></noinclude> 9urbefomzzml2nzuqm8uv7d6oshaion 104 91194 395097 391636 2026-04-09T19:47:56Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395097 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.|Resolutioner og Collegialbreve.|181}}</noinclude>lægges be i ovenmeldte Spnsforretning omtalte Jorbs 2a Juni. stykker af Præstegaardens Jord, fom, i Overcensstema melse med Forordningen af 18de December 1764. paa lovlig Maade bør skyldsættes til Afgang Prefegaardens Skyld; 2) at Præste-Enten maae i Præs ftegaardens Udmark tage den aarlig fornødne Brænde ved og Gjærdselsfang, samt der nyde fri. Havnegang for fine Creature, og fornedent Lovbrud; 3) at hans Eftermand i Kaldet, i Tilfælde at bemeldte Lunds Hustru, ferend han ved Døden afgaaer, skal være pligtig at erstatte hans Bo hans pan Enkesædets Opbyggelse og Istandsættelse anvendte Bekostninger eftce lovlig Taxt; 4) at han il Enkesædets Opførelse made tage be fornødne Bygningsmaterialier i Præstegaars bens Skov; 5) at Hr. Lunds, og de følgende præ. ste. Enker i Wardals. Kald desuden mane beholde Raas digheden og Fordelen af den i Kaldet værende Enke sæde Gaard Sevald; 6) at naar der er flere Enter paa Kaldet, den Widste da alene maae beboe og nyde Fordelen af Enkesæbet; 7) at Præsten, naar der ingen Enke er paa Stalbet, maa afbenytte Enkesædet og Jorden, mod at aflevere Bygningen vel vedligeholdt, og Jorden vel dykket; og 8) at Bygningen aarligen sal synes af vedkommende Provst, naar han taget Syn over Præstegaarten.. Canc. Circul. (til samtlige Amts Stole- 23, Juni, Directioner i Sjelland, Syen, samt Lolland og Falster), ang. Brændsel til Skolerne af Arvefæsterne. Gr. Foranlediget af en inbkommen Forefpergfet: om Arvefasterne i Henseende til Prestationen af Brændsel til Steterne i Overeensstemmelse med det under 10be Detbr. 1806 allernaabigft approberede provisorißße Regles<noinclude><references/></noinclude> lv03erqwc0eqvijxkl9l4lsop2hlwez 104 91323 395098 394896 2026-04-09T19:47:58Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395098 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.{{Afstand|3em}} 310|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Novbr. 17 Novbr. Gr. Kongen er af det danse Gancellie allerunderdanig bieven foredraget en fra Sognepræsten til Stibsted Sogs nefald i Viborg Stift, Sr. Solft, dertil indgivne Ansøg. ning, tilligemeb Biskoppens derpaa afgivne Erklæring, hvorover Rentekammeret ligeledes har afgivet bets Bes tentning, og hvori andrages, at fornævnte br. boilt har lidt et betydeligt Tab i fine Snetomster af den bes meldte Kald tilliggende Annexgaard i Ferndrup derved, at denne Gaards eldre temmelig betydelige Nateral Pres Station var ved en senere Overeensfomft bleven vurderet til & Moir, aarlig, og saaledes bleven svaret, hvorhos benævnte Sognepta ft hat anholdt om, at erholde nogen Erstatning herfor nu da bemeldte ännergaard er bleven caerladt Festeren i arvefake. blandt andet paa Vilkaar, at han, ved at medtage Arvefaste, at criagge 100 Mbit. og de følgende Atbefæstere hver 20. dlr. i Recognition til Skibsted Kale, hvite Penge fulle udsættes blandt Stiftets offentlige Midler, til Forbeet for Kaldet, faas ledes, at den aarlige Rente deraf oppebæres af præsten m. m. Efterat hade taget denne Sag under Over. veielfe, Gives hermed tiltjenbe, at det allernaadigst er bes stemt eg fastsat, at Sognepræsten for meerbemeldte Skibsted. Menighed, Hr. Solft, maae oppebære de 100 Motr., hvilke den nuværende Fæster af dette Sognes falds Annergaard i Ferndrup skal erlægge i Recognis tion ved at modtage denne Gaard i Arvefæste, og lige ledes de 200 Rdlr., der af den næstfølgende Arvefæs ster skal betales i Recognition, faafremt denne Forans bring af Gaardens Bruger indtræffer i Hr. Solstes Embedstid. Canc. Prom. (til den Kongel, interimistiske Regierings Commission for Norge), ang. forhøiede Maalepenge i Mos og i Arendal. Gr. Paa Grund af de ved Regjeringscommissionens Skrivelse af 22bde forrige Maaned meddeelte Oplysninger i Anledning af tvende Enkegninger fra Overmaaterne Ju fitsraad og Byfogeb Schees i Moss, Over-Ruditeur eg Birkedommer Bendtz i Laurvig og Stadshaupts mand Beth i Arendal, om Forhøielse i de fastsatte Mae. lerpenge, bifalder Cancelliet herved,<noinclude><references/></noinclude> 909q65jddt68s7jixm1fmaxu4owpxic 104 91334 395099 366382 2026-04-09T19:48:01Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395099 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.|Resolutioner og Collegialbreve.|321}}</noinclude>fortrinlig Befordring; det har derefter behaget allerbeift. I Decbr. samme, under 21de Novbr,, allernaadigst at resolvere saaledes: "Vi ville allernaadigst have Lærerne ved Søecadet. Corpset, som ere Candidati theologiæ, forundt Tilfagn om, at komme i fortrinlig Betragtning til passende geistlig Befordring, naar de, efter 4 Uars troe Tieneste, erhverve Widnesbyrd om at have med Midkiærhed og Held andervist Soe-Cadetterne.", Hvilken allerheieste Resolution herved tienstligst meldes til behagelig Uns berretning og Bekjendtgjørelse for Vedkommende. Canc. Prom. (til Ribe: Biskop), ang. yoors 1 Decbr, ledes Ribe Bispestol og Cathedralskoles F Rector mellem sig dele Indtægterne af Apolloniæ Alters Vicariat. Gr. Efterat dette Gollegium havde modtaget Deres Haiærværdigheds Forestilling af de Februarii 1810, bveri de nærmere har fremfat Deres Tanter em Bispesto. lens og Rectoratets Andeel i Indtægterne af Apollonia Alters Vicariat, har an paa ny inblabt sig i Correz Spondance med den Kongelige Direction for Universitetet og de lærde folet; denne var i sin hertil indsendte Stria velse yttret denne Formening: Da Biskop Middelboe i fin Erklæring ifte nægter at fyldestgjøre Rectoratets Paastand om, at Afgivten af de 3 til Apollonia: Alters Bicariat henhørende fibstfolgte Gaarde, for hvilke Bevillin gerne itte fastfaætte nogen Refusion i Penge, beregnes til Korn at betale efter Capitels Zarten, faa kunne begge Parter, Biskoppen og Ribe.Cathedraloles Rector, om benne Punct anfees at være enige. Svab angaaer Pen geAfgisten af den Deel af Godset, der blev folgt i Aar ret 1794, Talde Directionen i henhold til fin Skrivelse af 15de Mai d. A. tjenstlig formene, at det maa bave fit Forblivende ved den om dette Godses Salg ubstædte Bevilling, i Falge hvilken Rector beregnes tilgode Halvs delen af Renten af den Capital 1178 Rbir. 1 ONE. 3 B.; for hvilken bemeldte Gode i fin Eid blev afhændet. Wen, da Sagen ikke fra Restoratets Side før er sat unter vation, faa formener Directionen, i Medhold af Stut ningen af Biskoppens Erklæring, at Forandring i Betas lingsmaaden ikke finder Sted for den forbigangne, men for den følgende Tid. VII, Deel. 2det B, 1ste . *<noinclude><references/></noinclude> mrmistrl7ez118qh3so81tn143qydj8 104 91342 394990 384904 2026-04-09T19:08:39Z MGA73bot 792 Finder faftsætt-varianter 394990 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.|Resolutioner og Collegialbreve.|329}}</noinclude>7 for den der i Egnen gangbare Priis. At Gjødningen 8 Decbr. bør forblive ved Degnekalbet eller Skolen, følger af sig selv, og er desuden bestemt ved Resolution af 25de Aug. 1792, 9de Aug. 1794 og 10de Decbr. 1803. Canc. Prom. (til Amtmanden over Svend 8 Decbr. borg-Amt), ang, at den civile Stetsbetjent overtager Skiftevæsenet i Nocre Broby-Sogs nekalds Huse. Gr. Sognepræsten til Norre Broby Menighed Sr. I p. fen, har i en hertil indgiven ansøgning anholdt om, at Stifteva fenet paa Sognefaldets tilhørende Suse maatre overtages af vet tommende civile Rettens Betjent. I Anledning heraf maa Man tjenstligst have Hr. Kammerherre anmodet om, behageligen at ville i Overs eensstemmelse hermed foranstalte det Fornødne. Canc. Prom. (til Vice-Statholderen i Norge, Hs. 8 Decbr. Durchl. Hr. Frederich Prinos til Sessen, Ridder af Elefanten), ang. forhøiet Bagerlon i Bergen paa 2 War. Gr. Bergen-Byes Bagere have i en til Stiftet indkommen Forestilling, som Cancelliet fra samme er bleven tilstil. let, anholdt om at blive tilstaaet efterfererne Forhøielse i Bagerlønnen: For en Vog samfengen Ragmeet, der ættes og bages, og som forben er bleven betalt med 12 eiling-18 Stilling, Vog sigtet Rugmeel, der ligeles des æltes og bages, og som tilforn betalt.& med 2 3 M., 1 Bog Dito Rugmeet til tørrebe Ravringer, did." til beralt med 3.-4 Ex 6, og faateose forholdsvis til Storrelfen; samt at for hjemmeatiele Brød af sam. fengen Nugmeel, der altene bages og forhen er betalt meb 16. uden hensyn til Brødenes ulige Storrelse, Betas lingen maatte fastsættes saaledes: For hvert Brød der veier indtil 7. f. 1 s., fra 7 til 9 Mt. 14 B*x fra 9 til 11. 15, fra 11 til 14 E. 2., fra 14 tit 16 ME. 2 S., fra 16 tit 18 E. 3 B., og at endelig biemmeæltede Brad af figtet ugmeel paa 15 Marts Vægt, der ligeledes blot bages, maatte betales med 6 8. Efterat on herom har modtaget Betænkning fra den forhen anordnede Kongelige interimistiße Regjerings Come mission for Norge i Sammes Skrivelse, dateret late for rige Maaned, bifalder Cancelliet<noinclude><references/></noinclude> 0m87vuam3byoealrbgmvxxp47h2l0u8 104 91352 395100 357158 2026-04-09T19:48:03Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395100 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.|Resolutioner og Collegialbreve.|339}}</noinclude>Rescr. (til Biskoppen over Sjællands Stift), 28 Decbr. ang. det danske Sprogs Brug ved Guds Tjes nesten og Skole Undervusningen i Stores Magleby Menighed. Gr. Kongen er af det danske Cancellie allerunderdanigst bleven foredraget det af Biskoppen indgivne Forslag om, at den ved allernaadigst Rescript af 18de Rovbr. 1735 fastsatte Bestemmelse, at Gudstjenesten i Store Magleby paa Amager Pal holbes veretviis hveranden Eendag i det danske og tvetanden Sondag i det tydske eller bollandske Sprog, maatte, da den nu ei længere kan anfees passen. be, ophæves; med videre. Efterat have taget denne Sag med de derbes oplyste Omstændigheder i Overveielse, gio ves hermed tilfjende, at det allernaadigst er fast'at, At det danske Sprog herefter eene al bruges saa. vel ved Gudstjenesten som ved Skole.Undervisningen i Store Magleby Menighed paa bemeldte Amager. (f) Rescr. (til Stiftamtmanden og Biskoppen 28 Decbr. over Bergens Stift), ang. Præstegaard og Mensalgods for Ladevig-Kald. Gr. Kongen er af det danske Cancellie, efter foregaaet Brevverting med Rentekammeret, allerunderdanigst blevet foredraget, at, da det ved Kongeligt efcript af 186e December 1807 er bestemt: 1) at Evindvig-Sognefald i Bergens Stift fulde deles i Sognefald Evindvig og Ladevig, og til sidstnævnte Kalb lægges Annexet Kirkeboe af det tilgrændsende Biigs Præstegjeld, naar Bacance der indtræffer, samt at den beneficerede Gaard Ladevig, naar den bliver bygselledig skal blive Præstegaard for Ladevig Kalb; 2) at det da vacante refiderende Capellas nie i Evindvig fulde nedlægges strax, og det i Viigs Sognekald ved indtræffende Vacance, faa have Stiftamts manden og Biskoppen nu Anledning af, at det resides rende Capellanie i Biigs Sognekalb, ifølge foranferte Be ftemmelfe, nu er nedlagt, indgivet Forslag om adilligt bet ny oprettede Ladevig Kald og Præstegaarden samme. steds vedkommende m. m. Foranlediget heraf og efter at have taget denne Sag tilligemed de derhos oplyste Om stændigheder i Overveielse, gives hermed tilkjende: (f) Skal være 29de Decbr. efter Coll. Bid. 1811, No. 4 Pag. 50. 2<noinclude><references/></noinclude> 13sydlg6i61mqljhwwpn7nbtv4j5fr4 104 91500 395107 284918 2026-04-09T19:48:34Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395107 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.|Resolutioner og Collegialbreve.|51}}</noinclude>Overtrædelse af Lovene kunde have, naar han med 23 Jan. de i Ægteskabet avlede Børn maatte komme tilbage. Saa bestemmes og endvidere, at Provst Andersen, hvis Vielsen forlanges af ham, bør forrette samme, naar Ægteskabet, Overeensstemmelse med den franske Lovgivning, er indgaaet for Dvrigheden; og Waaneds: Lieutenanten udsteder den befalede Forpligtelse, i Hent seende til Børnenes Opdragelse i den evangelisk lu therske Religion, men üben en saadan foregaaende Fora pligtelse maa han ikke forrette Vielsen. Tillysning fra Prædikestolen og Indskud i Enkekassen falde bort i nærværende Tilfælde. J Tilfælde af, at Vedkommende maatte henvende sig til en cathols Præst, et Provsten ikke berettiget til at nedlægge nogen Proz test imod, at Vielsen skeer af denne Præst. Canc. Prom. (til Mariboe Amts Skoledis 23 Jan, rection), ang. nogle forandringer i Degnes Embedernes Indtrader i Carleby og Nørre Drslev pad Falster. Gr. Directionen har forefladet: 1) at Degneboligen i Catlebye med tilliggende Jord, omtrent 4 Tbr. Land, maats te fælges ved offentlig Auction, med den Bestemmelse, at for Degne Enten forbeholdes frit Ophold i Degneboligen hendes livstid, og at hun, imod at udrede Penfion til forri ge Degn Winthers Ente, ligesom forhen er svaret, erhols der i Penfien Renterne af den Gapital, som indkommer for Degneboligen og Jorden, samt det Byg, der af Reno tekammeret fastiættes for hver Tende Land; dog, bersom der i hendes Sevetid bliver endnu een eller flere Enter, deles Pensionen lige mellem dem, ligesom og i fremtiden Skoleholder-Enkerne tage lige Deel i Pensionen; 2) at et Degnekaldet tilhørende libet Huus og Hauge, beliggende i Nørre Brslev Sogn, maatte forblive ufoigt, som En. kefade for vordende Skoleholder. Enter i Paftoratet, faas ledes at nuværende Eier bliver i bufet uden afgivt, imod at vedligeholde det under Skole-Commissionens Sitfyn, beforge Klokkeringningen som hidtil, frafige sig al Paas ftand paa Godtgjørelse for de paa Huset og Haugen ane vendte Bekostninger, og dersom han, forinden 10 ar fra Accordens Begyndelse, maa vige for en vordende Enke, 22<noinclude><references/></noinclude> 2xksxrxb509rbl0y3fsmifhd0wiglwq 104 91585 395102 393736 2026-04-09T19:48:08Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395102 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 136|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>18 Marts, ebicinal Eastena Dvertrædelse indeholdse Bud, andraget paa, at det, forfaavidt Forordningens Anvendelse i Norge angaaer, maatte fastiætte, at naar nogen enkelt Mand eller offentlig authoritet maatte finde sig befoiet til at klage pver Overtrædelse af Medicinal Taxten det da maatte paas lægges Vedkommende at indsende Regningen eller Receps ten, hvorover fiages, til Sundheds Collegium, og at fald det da maatte findes, at Feilen var uforfætlig indløber, sammes Eriltering maatte have alt videre Sagemaal, og den indløbne Feil ilke tomme Apothekerne eller Medbjets pere videre til East. end at det formeget anførte blev af Bortet, samt at, naar geilen derimod jeanedes at værz forsætlig, velbemeldte Collegies Erklæring da maatte berettige Vedkommende til at anlægge Sag. Endvidere har det Kongelige Norte Sundheds Collegium forespurgt: 1) om den i Forordningens §. 5 paabudne Indberetning, forsaavidt Norge angaaer, fulde free til det Norske Sunb hebs Gollegium, ligesom ved alter potefte Resolution af 29de Julii f. U. er befalet angaaende den i . 2 befalede Inde beretning, og om Bekjendtgigrelle da derfra fulde free i Morges Stifts Aviser og Statstidender. 2) Hoorledes der Pal forholdes, naar Districts:Chirurgerne og Porsici i dea res Regninger for leverede Medicamenter til Snge, fors nemmelig faabanne, fom det Offentlige tager i Guur, liges lebes gjøre fig fyldige i Overtrædelse af Taxten. 3) Svorledes der fat forholdes, naar en Apotheker eller Pros visor for Taxtens Overtrædelle suspenderes fra at fore faae Apotheket, og ingen examineret Pharmaceut findes i Riget, som Bestyrelsen kunde overdrages? Efter om denne Sag at have brevverket med, dee Kongelige Sundheds Collegium her i Staden, har Cancellies, hvad det, af det Norske Sundheds-Colles gium gjorte Forslag angaaer, svaret, at da Forord ningens Aand er, at forsætlige Overtrædelser af Wes dicinaltaxten skulde straffes, og saadanne Overtrædelser ikke kunde tænkes mulige, hvor Apotheker Regninger eller Læge: Regninger ere underkastede en offentlig Aus thoritets Revision; saa kan Spørgsmaalet fun blive om Tarationen af de Lægemidler, som kjøbes privas tim; men med hensyn til disse kan Apothekerens Diss traction neppe være en tilstræffelig Undskyldning for begangue Feil. Politiet maa derfor i saadanne Til fælde dømme efter Billighed. Hvad dernæst de af det Kongelige Norske Sundheds-Collegium fremsatte<noinclude><references/></noinclude> q75cijmu4wlesoz7gj9jq9m9y7svt00 104 91593 395103 391703 2026-04-09T19:48:27Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395103 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 144|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Marts, fastet, betales kuns det halve for Udløsning og Fors toining. e) Lobs Oldermanden haver firap at indfinde sig paa Stranden, naar der bliver ham meldt, at Fare toter ere i Begreb imed at landsætte. C. Om Bagt hold. For Vagt ved Stranden efter Oldermandens Tilfigelse betales til hver Wand 4 Mk. for Nattevagt om Vinteren, og 3 ME. om Sommeren. Dagvage om Vinteren 3 Mr. og om Sommeren 4 f. D. Om Gangpenge. For ethvert Fartøi, som landfeet. tes over Miil fra Ladepladsen, betales daglig enhver af Skibningsfolkene med hensyn til den lange Vei 12 ß. i Gangpenge, desuden hvad dem ifølge fors anstaaende Taxt er tillagt. E. Om Betaling for Uds fibning af Kornvare. a) For hver Tønde Kornvarer, som bringes ombord i Fartsier, betales 4 s. b) J Sekkelele til den eller de som holde Sække til Ud ffibning 3 s. c) Baadleie 1 s. d) Bropenge 3 ß. e) For at nedkjøre fra Magasinerne til Stranden bes tales: 1) ved Klitmøllen fra alle, saavel private som Kongelige Pakhuse 2 ß.; 2) fra Viro Magasin til Stranden 2 ß. Men fra de private huse i Virs By betales 5 B. pr. Tønde at kjøre til Stranden; 3) ved Thorupstrand for hver Tønde 2 ß. F. Om forgjæves Mode og Udeblivelse. a) Naar Folfene blive tilsagte og formedelst urolig Søgang eller andre indtrufne Omstændigheder ikke kunne arbeide, betales af den eller de reqvirerende Skippere, følgende: 1) fra en Vogn ved Klitsmøllen, Psters eller Vestervans det, som er een Mill, beregnet fra midten af begge Sogne, og som skal holde i 2 Timer, naar det skulde gjøres fornødent, ved Stranden 3 M.; 2) fra Virs eller Næhr Sogne til Vira Strand, som er at reg<noinclude><references/></noinclude> j6syivnx80hpcclfm4wa5z284z7fq8y 104 91631 394997 353041 2026-04-09T19:10:23Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 394997 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 182|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 April, Værdie ved kjøb og Salg bortfalder i de Tilfælde, hvor en Eiendom er skjødet fra en Arying til hans Medarving, og hvor den ved samme Forordn. paa budne Arve: Afgivt allerede af samme Eiendomme er erlagt. 24 April. Gr. J Anledning af den indkomne Str. fra Kjøbmand NR. i Thisted, hvori han, ved at andrage, at Arvingers ne efter hans i Aaret 1810 afdøde Coigerfader ved mins delig Forening have fiftet sig selv imellem paa den Maas be at den Afbødes San fulde beholde hans efterladte faste Eiendomme, Effecter og Bosore, samt Capital For mue m. b., imod at betale 50.000 Rdlr. D. E. til fine Metarvinger, hvilke have til ham udstedt kjøde pas de faste Eiendomme, og deri anført berørte Capital som kjø befum. har anboldt om, at fornævnte Skjøde maatte antages til Læsning, uden at i den Untedning den ved Forordningen af 8de Febr 1810 paabudne fgiot af faste Eiendommes Bardie ved Kjab og Salg tillige fal erlag, ges, men at det i dette Tilfælde alene maatte beroe ved den ved samme Forordning paabudne Arveafgivt, bar Kammeret fvaret, efterat hape modtaget Opipsning om at nysnævnte Arve Afgipt saavel af forbemeldte den Afdødes Sons, som af dennes Medarvingers Arveafgivt er erlagt. At den ved Forordningen af 8de Febr. 1810 paas budne Afgivt af faste Eiendommes Værdie ved Kjøb og Salg bliver i nærværende Tilfælde efter Omstæns dighederne ikke at fordre erlagt, og det ommeldte Skjøde altsaa uden den foranførte Afgivts Erlægs gelse antages til Tinglæsning. Canc, Circ. (til samtlige Over Dvrigheder i Dans mark og Norge) ang. Forsigtigheds Regler, som skal iagttages ved fremmede Reisende. Gr. Da nogle Foranstaltninger for nærværende Dieblik anfees nødvendige for at komme til nøte Kundskab om Freme mede, der reise igjennem Hertugdømmerne, faa er følgen be anordnet: 1) Ingen Fremmed, han være blot Reisende, eller Coureer, maa under nogetsomhelst Paaskud meddeles Befordring, udenfor den almindelige Landevei, som findes betegnet paa hans Passe, af Øvrigheden paa<noinclude><references/></noinclude> juxmmf2kl0if9zvazzaz42jbujkhuxv 104 91729 395104 363450 2026-04-09T19:48:29Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395104 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 280|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>27 Juli. Ved allerhsieste Resolution af 6te dennes har det behaget Hs. Majestet Kongen paa Kammerets aller underdanigste Forestilling allernaadigst at bifalde, at enhver, som ei inden Indleveringstiden indkommer med sin Fjerdingaars Angivelse i Folge §. 7 i Fors ordningen af 23de Mai f. 2. af Commissionen paalægges en Mulet fra 2 til 20 Rigsbankdaler M. V. til Stebets Fattigkasse. 27 Juli. Canc. Prom (til Juftitsraad og Høiesteretss Advocat Klingberg), at Forordningen af 5te Jan. 1813 et er anvendelig paa Fordringer i vestina disk Courant. Gr. Justitsraaden bar hos Cancelliet forespurgt, om ikke Beviser lydende paa veftindi Courant og udstedte af danske Underfaatter maatte være at behandle efter de samme Regler, som ved Forordningen af 5te Jan sidstle. den ere fastsatte om Forferiveifer lydende paa D. E, dog med Jagttagelle af den Forfiel af 25 pet, der finder Sted mellem Værdien af dans og vestindise Courant, og da derhos Beviser paa viftindis Courant almindeligviis Ipde paa 6 pt. Rente, saa har han endvidere forespurgt, hvorledes Renterne af deslige til Rbpenge omskrevne Doo cumenter burde være dt fastfaætte. Cancelliet, som over denne Gjenstand har modtaget saavel det Kongl. Finants- Collegii, som det Kongl. vestindis guineiske Gen. Tolds kammers Betænkning, har i denne anledning yttret føle gende Mening, hvori bemeldte Gollegier med Gancellies ere enige: Da Forordningen 20de Marts 1770 ikkun har gjort dansk grov Courant og nogle danske amerikanske efter samme Myntfod reducerede Penge gjeldende i de vestin diske Etablissementer, og Forordningen 11te Maii 1775 alene har sat et vist Antal af den kjøbenhavnske Banks Sedler i Omløb sammesteds, saa at ingen for vestindisk Courant var pligtig til at modtage andre end de Banksedler, som vare forsynede med den i Forordningen nævnte Paategning, af hvilke der desuden efter hvad General Toldkammeret derom har tilkjendegivet ei skul.<noinclude><references/></noinclude> 3phjz5zv0braxiwkxzy388dj3zjoey8 104 91790 395105 388249 2026-04-09T19:48:30Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395105 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.|Resolutioner og Collegialbreve.|341}}</noinclude>2 Oct. af Teftators Bo at forbre benne Kapital udbetalt i Rbpenge efter Testamentets Datum, eller efter Teftators Debsdag, eller om ban maa lade sig nøie met Betaling efter Indløse ningsforholdet. 2) Raar Arvingerne paa et Stifte ere blevne enige om at fjænke Rogen en vis Gapital til ben Kid at de erholdt deres Arv udlagt, om da vedkommende Donatarius er berettiget til at paastaae denne Sum er lagt i Rigsbankpenge efter Overenskomstens Datum, eller blot efter Indløsningsforholdet, og 3) naar det i et før 11te Septbr. 1807 oprettet reciproque Teftament er fasts fat ved den længstlevende Wgtefælles dødelige Afgang for. Tobs af Boet til ben ene 2gtefælles Arvinger fulde ubs betales en vis Gum, fom en lige Sum med hvad den an bens Børn forhen havde modtaget i rv, om da denne Sum ftal erlegges i Rigsbankpenge efter Teftamentets, eller den længstlevende Egtefælles Dødsdags Datum. Fors anlediget herved fulde Cancelliet tjenftligft anmode Kies benhavns Magistrat behageligen at ville tilfjendegive bee melote Sørensen: quoad 1mum) At Legatarierne, efter dette Collegti Skjønnende, ikke kunne være berettigede til at fordre den dem legerede Sum udbetalt i Rbpenge efter noget andet Omskrivningsforhold end det, der sparer til Teftators Dødsdag. Deels exifterer nemlig den med et Legat bebyrdede Persons Forpligtelse til at udrede samme først i det Dieblik, Testator døer, deels maa bet formeentlig antages, at en Teftator, saafremt han, Betragtning af Penge-Repræsentativernes neb satte Værdie, vilde, og uden at berøve fine Arvinger det dem tiltænkte, kunde have forøget Nominalbeløbet, af hvad han oprindeligviis havde legeret en anden, derom vilde have gjort fornøden Bestemmelse inden Fin Dod, ligesom der og endelig af, at beregne Reductioner af Legater til Rigsbankpenge i Forhold til den Tid, Teftator tilkjendegav sin Billie, formeentlig maatte flyde aldeles uantagelige Resultater med pens syn til Concurrencen af Legater, oprettede til forskjetlige Tider. Da i øvrigt de omspurgte Legater, efter deres Natur, maae udbetales efter Boets Stilling<noinclude><references/></noinclude> 4vpoedopyfq304a9gv3bus3k2gzuukj 104 91884 395106 379167 2026-04-09T19:48:32Z MGA73bot 792 Finder faft-varianter 395106 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||435}}</noinclude>Banken og Bkos., Begravelse og Sergedragt. 1813. 19 Jan. Rescr. at Courantbankens Eiendomme skulle afleveres til Finantferne. 29 Jan. Pr. at Sølvværdie maa anfees lige med Navneværdie til Coursens Sættelse den 1 August 1813. 1 Febr. Rescr. hvorved Kongen forærer Banken et Guld Service og Toilet og Banken bemyndiges til at indbyde til Laan til Banken. 16 Febr. Pr. om en Committees Nedsættelse for at besvare Spørgs maal i Anledning af Forordn. af 5 Jan. 1813. 27 Febr. Pr. om den Committeen for at vælge Rigsbankens Generalcontrolleur paaliggende Pligter. 5 Juni. Pr. at Forordn. af 5te Jan. 1813, §. 37 te er anven delig paa Afgiften i Korn. 12 Juni. Circul. om Betaling for Omskrivelsespaategninger efter §. 24 i Forordn. af 5 Jan. 1813. 27 Juli. Pr. at Forordn. af 5 Jan. 1813 ei er anvendelig paa Fordringer i vestindis Courant. I Aug. Resol. at Gratificationer og personlige Tillæg altid forstaaes i Navneværdie. 30 Sept. Resol. om Anviisninger paa 3ahlkassen eller Amtstuer paa 3 Maaneder at udstedes af Finantstasse Directio nen. 2 Octbr. Pr. om Testamentets Datum eller Teftators Dod kommer i Betragtning ved Legaters Omskrivning. 16 Octbr. Circul. betreffende Regnskabet over Bankhæftelsen. 20 Octbr. Rescr. om en Laanes og Disconto-Kasses Oprettel se i Norge. 30 Novbr. Rescr. om en Committees Nedsættelse for at bedømme den Sikkerhed, der af Wereldebitorerne tilbydes for Hamborger Banco. 8 Decbr. Pr. om Transportering af Bankens Interimsbeviser for indbetalte Hæftelser. 31 Decbr. Circul, at Pl. af 9 Juli og 28 Decbr. 1813 have afgjort alle Spørgsmaat om faste Pengebetalingers udredelse i Rigsbankpenge. Begravelse og Sørgedragt. 1813. 2 Jan Pr. at Sognepræsten i Rønne maa foretage Jordspaakastelse og holde Gravtale hjemme, hvor Liget findes. 23 Jan. Pr. at Liigbærerne i Vordingborg maae bortbære Liig i affarvebe Klæber. 27 Febr. Pr. om Afgift til vedkommende Kirke i Kjøbens havn, naar Jerngitter med Navnetræk eller Vaaben opsættes om Gravene. Ee 2<noinclude><references/></noinclude> 5ys9x45v38sqobnkvnsq13hgeah35vz 104 100101 394931 394930 2026-04-09T12:04:00Z Uforbederlig 4012 glemt person 394931 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" /></noinclude>{{nop}} <div style="text-align:center"> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;">Registre til førte Deel.</div> '''1. Person-Register.'''</div> {{sp|Adelbert}}, Ærkebisp i Hamborg. Side [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#27|27]]. {{sp|Ahlefeldt}}, Benedict, Conferentsraad. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#143|143]]. {{sp|Alexei}} Michailowitsch, Czar. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#112|112]]. {{sp|Andersen}}, Jens, kaldet Beldenak, Biskop. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#37|37]]. {{sp|Anna Sophia}}, Dronning. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#163|163]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. {{sp|Anna Sophia}}, Prindsesse [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#106|106]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#107|107]]. {{sp|Arnold}}, Hans, Jacob, General. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#152|152]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#226|226]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#227|227]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#246|246]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#250|250]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#252|252]]. {{sp|Bagger}}, Prof. {{Lb|log.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Bang}}, Th. Prof. {{Lb|theol.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#48|48]]. {{sp|Baptista}}, Johan, Sanger. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#68|68]]. {{sp|Bartholin}}, Caspar Conferentsraad [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{ditto|Bartholin,|10|—}} Johan, Prof. {{Lb|theolog}}. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{ditto|Bartholin,|10|—}} Thomas, Prof. {{Lb|phil.}}[[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#210|210]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Bastiari}}, Harlekin. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]]. {{sp|Beck}}, Joh. Theod. Hans Wurst og Tandbrækker. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#132|132]]. {{sp|Belleroche}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Bernardi}}, Capelmester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#121|121]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]]. {{sp|Beson}}, Caspar, fransk Violinist. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#114|114]]. {{sp|Birch}} ({{Lb|Betulius}}) Sixtus, tydsk Forfatter af latinske Skuespil. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#49|49]]. {{sp|Bluhme}}, Hofpræst. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#258|258]]. {{sp|Borch}}, Prof. {{Lb|philol.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#55|55]]. {{sp|Brandt}}, Over-Rentemester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#115|115]]. {{sp|Breteuil}}, Hofviolon. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]]. {{sp|Brinchmann}}, Dandser. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Broby}}, (see Pontoppidan). {{sp|Burchard}}, Operaforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#117|117]]. {{sp|Cajus Organist}}, tydsk Comediespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#66|66]]. {{sp|Camilly}}, fransk Ambassadeur. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#231|231]]. {{sp|Capion}}, Theaterentrepreneur. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#150|150—154]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#213|213]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]].<noinclude><references/></noinclude> kiy2vlhyi599pm4tojy72npy3nenxba 394939 394931 2026-04-09T13:07:28Z Uforbederlig 4012 sideskift 394939 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" /></noinclude>{{nop}} <div style="text-align:center"> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;">Registre til førte Deel.</div> '''1. Person-Register.'''</div> {{sp|Adelbert}}, Ærkebisp i Hamborg. Side [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#27|27]]. {{sp|Ahlefeldt}}, Benedict, Conferentsraad. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#143|143]]. {{sp|Alexei}} Michailowitsch, Czar. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#112|112]]. {{sp|Andersen}}, Jens, kaldet Beldenak, Biskop. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#37|37]]. {{sp|Anna Sophia}}, Dronning. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#163|163]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. {{sp|Anna Sophia}}, Prindsesse [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#106|106]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#107|107]]. {{sp|Arnold}}, Hans, Jacob, General. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#152|152]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#226|226]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#227|227]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#246|246]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#250|250]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#252|252]]. {{sp|Bagger}}, Prof. {{Lb|log.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Bang}}, Th. Prof. {{Lb|theol.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#48|48]]. {{sp|Baptista}}, Johan, Sanger. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#68|68]]. {{sp|Bartholin}}, Caspar Conferentsraad [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{ditto|Bartholin,|10|—}} Johan, Prof. {{Lb|theolog}}. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{ditto|Bartholin,|10|—}} Thomas, Prof. {{Lb|phil.}}[[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#210|210]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Bastiari}}, Harlekin. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]]. {{sp|Beck}}, Joh. Theod. Hans Wurst og Tandbrækker. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#132|132]]. {{sp|Belleroche}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Bernardi}}, Capelmester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#121|121]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]]. {{sp|Beson}}, Caspar, fransk Violinist. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#114|114]]. {{sp|Birch}} ({{Lb|Betulius}}) Sixtus, tydsk Forfatter af latinske Skuespil. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#49|49]]. {{sp|Bluhme}}, Hofpræst. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#258|258]]. {{sp|Borch}}, Prof. {{Lb|philol.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#55|55]]. {{sp|Brandt}}, Over-Rentemester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#115|115]]. {{sp|Breteuil}}, Hofviolon. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]]. {{sp|Brinchmann}}, Dandser. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Broby}}, (see Pontoppidan). {{sp|Burchard}}, Operaforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#117|117]]. {{sp|Cajus Organist}}, tydsk Comediespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#66|66]]. {{sp|Camilly}}, fransk Ambassadeur. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#231|231]]. {{sp|Capion}}, Theaterentrepreneur. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#150|150—154]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#213|213]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]]. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 5ql44ngj8ujshfswa47n0ual7dg5jyp 394940 394939 2026-04-09T13:08:44Z Uforbederlig 4012 394940 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" /></noinclude>{{nop}} <div style="text-align:center"> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;">Registre til førte Deel.</div> '''1. Person-Register.'''</div> {{sp|Adelbert}}, Ærkebisp i Hamborg. Side [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#27|27]]. {{sp|Ahlefeldt}}, Benedict, Conferentsraad. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#143|143]]. {{sp|Alexei}} Michailowitsch, Czar. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#112|112]]. {{sp|Andersen}}, Jens, kaldet Beldenak, Biskop. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#37|37]]. {{sp|Anna Sophia}}, Dronning. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#163|163]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. {{sp|Anna Sophia}}, Prindsesse [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#106|106]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#107|107]]. {{sp|Arnold}}, Hans, Jacob, General. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#152|152]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#226|226]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#227|227]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#246|246]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#250|250]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#252|252]]. {{sp|Bagger}}, Prof. {{Lb|log.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Bang}}, Th. Prof. {{Lb|theol.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#48|48]]. {{sp|Baptista}}, Johan, Sanger. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#68|68]]. {{sp|Bartholin}}, Caspar Conferentsraad [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{ditto|Bartholin,|10|—}} Johan, Prof. {{Lb|theolog}}. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{ditto|Bartholin,|10|—}} Thomas, Prof. {{Lb|phil.}}[[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#210|210]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Bastiari}}, Harlekin. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]]. {{sp|Beck}}, Joh. Theod. Hans Wurst og Tandbrækker. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#132|132]]. {{sp|Belleroche}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Bernardi}}, Capelmester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#121|121]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]]. {{sp|Beson}}, Caspar, fransk Violinist. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#114|114]]. {{sp|Birch}} ({{Lb|Betulius}}) Sixtus, tydsk Forfatter af latinske Skuespil. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#49|49]]. {{sp|Bluhme}}, Hofpræst. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#258|258]]. {{sp|Borch}}, Prof. {{Lb|philol.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#55|55]]. {{sp|Brandt}}, Over-Rentemester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#115|115]]. {{sp|Breteuil}}, Hofviolon. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]]. {{sp|Brinchmann}}, Dandser. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Broby}}, (see Pontoppidan). {{sp|Burchard}}, Operaforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#117|117]]. {{sp|Cajus Organist}}, tydsk Comediespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#66|66]]. {{sp|Camilly}}, fransk Ambassadeur. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#231|231]]. {{sp|Capion}}, Theaterentrepreneur. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#150|150—154]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#213|213]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]]. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 02gy52tubl8blyk0psai57nckis4rfb 394942 394940 2026-04-09T13:14:54Z Uforbederlig 4012 394942 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" /></noinclude>{{nop}} <div style="text-align:center"> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;">Registre til førte Deel.</div> '''1. Person-Register.'''</div> {{sp|Adelbert}}, Ærkebisp i Hamborg. Side [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#27|27]]. {{sp|Ahlefeldt}}, Benedict, Conferentsraad. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#143|143]]. {{sp|Alexei}} Michailowitsch, Czar. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#112|112]]. {{sp|Andersen}}, Jens, kaldet Beldenak, Biskop. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#37|37]]. {{sp|Anna Sophia}}, Dronning. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#163|163]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. {{sp|Anna Sophia}}, Prindsesse [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#106|106]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#107|107]]. {{sp|Arnold}}, Hans, Jacob, General. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#152|152]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#226|226]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#227|227]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#246|246]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#250|250]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#252|252]]. {{sp|Bagger}}, Prof. {{Lb|log.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Bang}}, Th. Prof. {{Lb|theol.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#48|48]]. {{sp|Baptista}}, Johan, Sanger. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#68|68]]. {{sp|Bartholin}}, Caspar Conferentsraad [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{ditto|Bartholin,|10|—}} Johan, Prof. {{Lb|theolog}}. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{ditto|Bartholin,|10|—}} Thomas, Prof. {{Lb|phil.}}[[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#210|210]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Bastiari}}, Harlekin. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]]. {{sp|Beck}}, Joh. Theod. Hans Wurst og Tandbrækker. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#132|132]]. {{sp|Belleroche}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Bernardi}}, Capelmester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#121|121]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]]. {{sp|Beson}}, Caspar, fransk Violinist. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#114|114]]. {{sp|Birch}} ({{Lb|Betulius}}) Sixtus, tydsk Forfatter af latinske Skuespil. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#49|49]]. {{sp|Bluhme}}, Hofpræst. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#258|258]]. {{sp|Borch}}, Prof. {{Lb|philol.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#55|55]]. {{sp|Brandt}}, Over-Rentemester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#115|115]]. {{sp|Breteuil}}, Hofviolon. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]]. {{sp|Brinchmann}}, Dandser. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Broby}}, (see Pontoppidan). {{sp|Burchard}}, Operaforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#117|117]]. {{sp|Cajus Organist}}, tydsk Comediespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#66|66]]. {{sp|Camilly}}, fransk Ambassadeur. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#231|231]]. <p> {{sp|Capion}}, Theaterentrepreneur. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#150|150—154]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#213|213]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]].</p><noinclude><references/></noinclude> p7xn9ygyak6nvrtcdfurod9js74rb5p 394944 394942 2026-04-09T13:18:22Z Uforbederlig 4012 394944 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" /></noinclude>{{nop}} <div style="text-align:center"> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;">Registre til førte Deel.</div> '''1. Person-Register.'''</div> {{sp|Adelbert}}, Ærkebisp i Hamborg. Side [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#27|27]]. {{sp|Ahlefeldt}}, Benedict, Conferentsraad. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#143|143]]. {{sp|Alexei}} Michailowitsch, Czar. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#112|112]]. {{sp|Andersen}}, Jens, kaldet Beldenak, Biskop. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#37|37]]. {{sp|Anna Sophia}}, Dronning. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#163|163]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. {{sp|Anna Sophia}}, Prindsesse [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#106|106]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#107|107]]. {{sp|Arnold}}, Hans, Jacob, General. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#152|152]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#226|226]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#227|227]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#246|246]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#250|250]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#252|252]]. {{sp|Bagger}}, Prof. {{Lb|log.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Bang}}, Th. Prof. {{Lb|theol.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#48|48]]. {{sp|Baptista}}, Johan, Sanger. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#68|68]]. {{sp|Bartholin}}, Caspar Conferentsraad [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{ditto|Bartholin,|10|—}} Johan, Prof. {{Lb|theolog}}. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{ditto|Bartholin,|10|—}} Thomas, Prof. {{Lb|phil.}}[[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#210|210]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Bastiari}}, Harlekin. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]]. {{sp|Beck}}, Joh. Theod. Hans Wurst og Tandbrækker. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#132|132]]. {{sp|Belleroche}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Bernardi}}, Capelmester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#121|121]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]]. {{sp|Beson}}, Caspar, fransk Violinist. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#114|114]]. {{sp|Birch}} ({{Lb|Betulius}}) Sixtus, tydsk Forfatter af latinske Skuespil. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#49|49]]. {{sp|Bluhme}}, Hofpræst. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#258|258]]. {{sp|Borch}}, Prof. {{Lb|philol.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#55|55]]. {{sp|Brandt}}, Over-Rentemester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#115|115]]. {{sp|Breteuil}}, Hofviolon. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]]. {{sp|Brinchmann}}, Dandser. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Broby}}, (see Pontoppidan). {{sp|Burchard}}, Operaforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#117|117]]. {{sp|Cajus Organist}}, tydsk Comediespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#66|66]]. {{sp|Camilly}}, fransk Ambassadeur. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#231|231]]. {{sp|Capion}}, Theaterentrepreneur. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#150|150—154]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#213|213]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]]. <br/> {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> oc81wmyydi2wslmbc5bbab7ar46zxuc 104 100102 394932 338142 2026-04-09T12:28:27Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 394932 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||269||}}</noinclude>{{sp|Carl}}, Prinds. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. {{sp|Carl Andreas}}, Bandeprincipal. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#112|112]]. {{sp|Chambli}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#131|131]]. {{sp|Charlotte}}, Prindsesse. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. {{sp|Chevaux}}, Sangen [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#114|114]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#116|116]]. {{sp|Chilian}}, Mysterieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#37|37]]. {{sp|Christensen}}, Hans, (see Sthenius). {{sp|Christian den Anden}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#35|35]]. {{sp|Christian den Tredie}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#41|41]]. {{sp|Christian den Fjerde}}. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#56|56]]. (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#69|69-101]]. (Ynder af Musik og Opfinder af musikalske Instrumenter). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#81|81]]. {{sp|Christian}}, Prinds (hyldet som Christian V). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Christian den Femte}}. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#77|77]]., (spiller og dandser i en Ballet). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#102|102]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#107|107]]. (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#111|111-119]]. (Slet Betaler). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#109|109]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Christian den Sjette}} (som Kronprinds). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#205|205]]., (som Konge). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#252|252]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#258|258]]. {{sp|Christofferfen}}, Hans, Professor. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#81|81]]. {{sp|Cicognini}}, italiensk Skuespilforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#126|126]]. {{sp|Coffre}}, Mad, dansk Skuespillerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|186-188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#215|215]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]]. {{sp|Colding}}, Niels, dansk Hofprædikant. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#68|68]]. {{sp|Cormartin}}, tydsk Skuespilomarbeider. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#128|128]]. {{sp|Corneille}}, Pierre, fransk Tragediedigter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#128|128]]. {{sp|Darmstädter}}, BandeprincipaL [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#260|260]]. {{sp|d’Avaur}}, Greve, fransk Gesandt. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Denner}}, Jfr., Skuespillerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#138|138]]. {{sp|Denner}}, Fader, Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]]. {{sp|Denner}}, Søn, Harlekin. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#188|188]]. {{sp|De la Garde}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|De Marais}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|De Meuers}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Des Mars}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Doville}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Dorfeus}}, Pickelhering. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]]. {{sp|Dubuison}}, Mad. {{sp|Dubuison}}, Mlle. {{sp|Dubuison}}, franske Skuespillere. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Du Ville}}, Mad. {{sp|Du Ville}}, franske Skuespillere. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Eckenberg}}, Joh. Carl v., den stærke Mand. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#154|154]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]]. {{sp|Fine}}, Arnold de, Capelmester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#67|67]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#68|68]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Frankenau}}, Prof. {{Lb|med.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Frederik}} med Biddet i Kinden, Landgreve. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#29|29]]. {{sp|Frederik den Første}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#35|35-40]]. {{sp|Frederik den Anden}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#41|41-68]].<noinclude><references/></noinclude> px1aqqalhcbar05jwx876p51zyvyk2z 394938 394932 2026-04-09T13:06:56Z Uforbederlig 4012 sideskift 394938 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||269||}}</noinclude>{{sp|Carl}}, Prinds. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. {{sp|Carl Andreas}}, Bandeprincipal. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#112|112]]. {{sp|Chambli}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#131|131]]. {{sp|Charlotte}}, Prindsesse. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. {{sp|Chevaux}}, Sangen [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#114|114]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#116|116]]. {{sp|Chilian}}, Mysterieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#37|37]]. {{sp|Christensen}}, Hans, (see Sthenius). {{sp|Christian den Anden}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#35|35]]. {{sp|Christian den Tredie}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#41|41]]. {{sp|Christian den Fjerde}}. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#56|56]]. (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#69|69-101]]. (Ynder af Musik og Opfinder af musikalske Instrumenter). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#81|81]]. {{sp|Christian}}, Prinds (hyldet som Christian V). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Christian den Femte}}. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#77|77]]., (spiller og dandser i en Ballet). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#102|102]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#107|107]]. (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#111|111-119]]. (Slet Betaler). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#109|109]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Christian den Sjette}} (som Kronprinds). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#205|205]]., (som Konge). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#252|252]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#258|258]]. {{sp|Christofferfen}}, Hans, Professor. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#81|81]]. {{sp|Cicognini}}, italiensk Skuespilforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#126|126]]. {{sp|Coffre}}, Mad, dansk Skuespillerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|186-188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#215|215]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]]. {{sp|Colding}}, Niels, dansk Hofprædikant. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#68|68]]. {{sp|Cormartin}}, tydsk Skuespilomarbeider. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#128|128]]. {{sp|Corneille}}, Pierre, fransk Tragediedigter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#128|128]]. {{sp|Darmstädter}}, BandeprincipaL [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#260|260]]. {{sp|d’Avaur}}, Greve, fransk Gesandt. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Denner}}, Jfr., Skuespillerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#138|138]]. {{sp|Denner}}, Fader, Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]]. {{sp|Denner}}, Søn, Harlekin. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#188|188]]. {{sp|De la Garde}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|De Marais}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|De Meuers}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Des Mars}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Doville}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Dorfeus}}, Pickelhering. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]]. {{sp|Dubuison}}, Mad. {{sp|Dubuison}}, Mlle. {{sp|Dubuison}}, franske Skuespillere. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Du Ville}}, Mad. {{sp|Du Ville}}, franske Skuespillere. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Eckenberg}}, Joh. Carl v., den stærke Mand. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#154|154]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]]. {{sp|Fine}}, Arnold de, Capelmester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#67|67]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#68|68]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Frankenau}}, Prof. {{Lb|med.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Frederik}} med Biddet i Kinden, Landgreve. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#29|29]]. {{sp|Frederik den Første}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#35|35-40]]. {{sp|Frederik den Anden}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#41|41-68]]. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> r692fuyz66pbsvn4v2kozhm6dg2ap7q 394941 394938 2026-04-09T13:10:06Z Uforbederlig 4012 394941 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||269||}}</noinclude> {{sp|Carl}}, Prinds. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. {{sp|Carl Andreas}}, Bandeprincipal. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#112|112]]. {{sp|Chambli}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#131|131]]. {{sp|Charlotte}}, Prindsesse. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. {{sp|Chevaux}}, Sangen [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#114|114]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#116|116]]. {{sp|Chilian}}, Mysterieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#37|37]]. {{sp|Christensen}}, Hans, (see Sthenius). {{sp|Christian den Anden}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#35|35]]. {{sp|Christian den Tredie}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#41|41]]. {{sp|Christian den Fjerde}}. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#56|56]]. (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#69|69-101]]. (Ynder af Musik og Opfinder af musikalske Instrumenter). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#81|81]]. {{sp|Christian}}, Prinds (hyldet som Christian V). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Christian den Femte}}. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#77|77]]., (spiller og dandser i en Ballet). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#102|102]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#107|107]]. (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#111|111-119]]. (Slet Betaler). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#109|109]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Christian den Sjette}} (som Kronprinds). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#205|205]]., (som Konge). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#252|252]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#258|258]]. {{sp|Christofferfen}}, Hans, Professor. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#81|81]]. {{sp|Cicognini}}, italiensk Skuespilforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#126|126]]. {{sp|Coffre}}, Mad, dansk Skuespillerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|186-188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#215|215]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]]. {{sp|Colding}}, Niels, dansk Hofprædikant. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#68|68]]. {{sp|Cormartin}}, tydsk Skuespilomarbeider. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#128|128]]. {{sp|Corneille}}, Pierre, fransk Tragediedigter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#128|128]]. {{sp|Darmstädter}}, BandeprincipaL [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#260|260]]. {{sp|d’Avaur}}, Greve, fransk Gesandt. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Denner}}, Jfr., Skuespillerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#138|138]]. {{sp|Denner}}, Fader, Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]]. {{sp|Denner}}, Søn, Harlekin. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#188|188]]. {{sp|De la Garde}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|De Marais}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|De Meuers}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Des Mars}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Doville}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Dorfeus}}, Pickelhering. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]]. {{sp|Dubuison}}, Mad. {{sp|Dubuison}}, Mlle. {{sp|Dubuison}}, franske Skuespillere. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Du Ville}}, Mad. {{sp|Du Ville}}, franske Skuespillere. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Eckenberg}}, Joh. Carl v., den stærke Mand. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#154|154]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]]. {{sp|Fine}}, Arnold de, Capelmester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#67|67]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#68|68]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Frankenau}}, Prof. {{Lb|med.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Frederik}} med Biddet i Kinden, Landgreve. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#29|29]]. {{sp|Frederik den Første}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#35|35-40]]. {{sp|Frederik den Anden}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#41|41-68]]. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 8wd7wud063zv20enyp2zl8zwpvrtpwu 394943 394941 2026-04-09T13:15:58Z Uforbederlig 4012 394943 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||269||}}</noinclude>{{nop}} {{sp|Carl}}, Prinds. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. {{sp|Carl Andreas}}, Bandeprincipal. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#112|112]]. {{sp|Chambli}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#131|131]]. {{sp|Charlotte}}, Prindsesse. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. {{sp|Chevaux}}, Sangen [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#114|114]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#116|116]]. {{sp|Chilian}}, Mysterieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#37|37]]. {{sp|Christensen}}, Hans, (see Sthenius). {{sp|Christian den Anden}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#35|35]]. {{sp|Christian den Tredie}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#41|41]]. {{sp|Christian den Fjerde}}. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#56|56]]. (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#69|69-101]]. (Ynder af Musik og Opfinder af musikalske Instrumenter). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#81|81]]. {{sp|Christian}}, Prinds (hyldet som Christian V). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Christian den Femte}}. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#77|77]]., (spiller og dandser i en Ballet). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#102|102]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#107|107]]. (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#111|111-119]]. (Slet Betaler). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#109|109]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Christian den Sjette}} (som Kronprinds). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#205|205]]., (som Konge). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#252|252]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#258|258]]. {{sp|Christofferfen}}, Hans, Professor. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#81|81]]. {{sp|Cicognini}}, italiensk Skuespilforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#126|126]]. {{sp|Coffre}}, Mad, dansk Skuespillerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|186-188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#215|215]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]]. {{sp|Colding}}, Niels, dansk Hofprædikant. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#68|68]]. {{sp|Cormartin}}, tydsk Skuespilomarbeider. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#128|128]]. {{sp|Corneille}}, Pierre, fransk Tragediedigter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#128|128]]. {{sp|Darmstädter}}, BandeprincipaL [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#260|260]]. {{sp|d’Avaur}}, Greve, fransk Gesandt. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Denner}}, Jfr., Skuespillerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#138|138]]. {{sp|Denner}}, Fader, Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]]. {{sp|Denner}}, Søn, Harlekin. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#188|188]]. {{sp|De la Garde}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|De Marais}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|De Meuers}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Des Mars}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Doville}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Dorfeus}}, Pickelhering. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]]. {{sp|Dubuison}}, Mad. {{sp|Dubuison}}, Mlle. {{sp|Dubuison}}, franske Skuespillere. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Du Ville}}, Mad. {{sp|Du Ville}}, franske Skuespillere. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Eckenberg}}, Joh. Carl v., den stærke Mand. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#154|154]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]]. {{sp|Fine}}, Arnold de, Capelmester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#67|67]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#68|68]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Frankenau}}, Prof. {{Lb|med.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Frederik}} med Biddet i Kinden, Landgreve. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#29|29]]. {{sp|Frederik den Første}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#35|35-40]]. {{sp|Frederik den Anden}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#41|41-68]]. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 4cvmz2jw5tpp8qnydrbw0deqw44w3l9 394945 394943 2026-04-09T13:20:01Z Uforbederlig 4012 394945 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||269||}}</noinclude>{{sp|Carl}}, Prinds. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. {{sp|Carl Andreas}}, Bandeprincipal. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#112|112]]. {{sp|Chambli}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#131|131]]. {{sp|Charlotte}}, Prindsesse. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. {{sp|Chevaux}}, Sangen [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#114|114]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#116|116]]. {{sp|Chilian}}, Mysterieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#37|37]]. {{sp|Christensen}}, Hans, (see Sthenius). {{sp|Christian den Anden}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#35|35]]. {{sp|Christian den Tredie}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#41|41]]. {{sp|Christian den Fjerde}}. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#56|56]]. (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#69|69-101]]. (Ynder af Musik og Opfinder af musikalske Instrumenter). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#81|81]]. {{sp|Christian}}, Prinds (hyldet som Christian V). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Christian den Femte}}. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#77|77]]., (spiller og dandser i en Ballet). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#102|102]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#107|107]]. (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#111|111-119]]. (Slet Betaler). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#109|109]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Christian den Sjette}} (som Kronprinds). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#205|205]]., (som Konge). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#252|252]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#258|258]]. {{sp|Christofferfen}}, Hans, Professor. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#81|81]]. {{sp|Cicognini}}, italiensk Skuespilforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#126|126]]. {{sp|Coffre}}, Mad, dansk Skuespillerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|186-188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#215|215]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]]. {{sp|Colding}}, Niels, dansk Hofprædikant. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#68|68]]. {{sp|Cormartin}}, tydsk Skuespilomarbeider. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#128|128]]. {{sp|Corneille}}, Pierre, fransk Tragediedigter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#128|128]]. {{sp|Darmstädter}}, BandeprincipaL [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#260|260]]. {{sp|d’Avaur}}, Greve, fransk Gesandt. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Denner}}, Jfr., Skuespillerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#138|138]]. {{sp|Denner}}, Fader, Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]]. {{sp|Denner}}, Søn, Harlekin. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#188|188]]. {{sp|De la Garde}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|De Marais}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|De Meuers}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Des Mars}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Doville}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Dorfeus}}, Pickelhering. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]]. {{sp|Dubuison}}, Mad. {{sp|Dubuison}}, Mlle. {{sp|Dubuison}}, franske Skuespillere. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Du Ville}}, Mad. {{sp|Du Ville}}, franske Skuespillere. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Eckenberg}}, Joh. Carl v., den stærke Mand. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#154|154]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]]. {{sp|Fine}}, Arnold de, Capelmester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#67|67]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#68|68]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Frankenau}}, Prof. {{Lb|med.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Frederik}} med Biddet i Kinden, Landgreve. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#29|29]]. {{sp|Frederik den Første}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#35|35-40]]. {{sp|Frederik den Anden}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#41|41-68]]. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 7icf8xgger2guaf813qx0yt8bkmppzv 394946 394945 2026-04-09T13:21:02Z Uforbederlig 4012 394946 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||269||}}</noinclude>{{sp|Carl}}, Prinds. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. {{sp|Carl Andreas}}, Bandeprincipal. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#112|112]]. {{sp|Chambli}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#131|131]]. {{sp|Charlotte}}, Prindsesse. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. {{sp|Chevaux}}, Sangen [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#114|114]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#116|116]]. {{sp|Chilian}}, Mysterieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#37|37]]. {{sp|Christensen}}, Hans, (see Sthenius). {{sp|Christian den Anden}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#35|35]]. {{sp|Christian den Tredie}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#41|41]]. {{sp|Christian den Fjerde}}. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#56|56]]. (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#69|69-101]]. (Ynder af Musik og Opfinder af musikalske Instrumenter). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#81|81]]. {{sp|Christian}}, Prinds (hyldet som Christian V). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Christian den Femte}}. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#77|77]]., (spiller og dandser i en Ballet). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#102|102]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#107|107]]. (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#111|111-119]]. (Slet Betaler). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#109|109]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Christian den Sjette}} (som Kronprinds). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#205|205]]., (som Konge). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#252|252]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#258|258]]. {{sp|Christofferfen}}, Hans, Professor. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#81|81]]. {{sp|Cicognini}}, italiensk Skuespilforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#126|126]]. {{sp|Coffre}}, Mad, dansk Skuespillerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|186-188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#215|215]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]]. {{sp|Colding}}, Niels, dansk Hofprædikant. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#68|68]]. {{sp|Cormartin}}, tydsk Skuespilomarbeider. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#128|128]]. {{sp|Corneille}}, Pierre, fransk Tragediedigter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#128|128]]. {{sp|Darmstädter}}, BandeprincipaL [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#260|260]]. {{sp|d’Avaur}}, Greve, fransk Gesandt. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Denner}}, Jfr., Skuespillerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#138|138]]. {{sp|Denner}}, Fader, Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]]. {{sp|Denner}}, Søn, Harlekin. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#188|188]]. {{sp|De la Garde}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|De Marais}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|De Meuers}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Des Mars}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Doville}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Dorfeus}}, Pickelhering. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]]. {{sp|Dubuison}}, Mad. {{sp|Dubuison}}, Mlle. {{sp|Dubuison}}, franske Skuespillere. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Du Ville}}, Mad. {{sp|Du Ville}}, franske Skuespillere. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Eckenberg}}, Joh. Carl v., den stærke Mand. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#154|154]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]]. {{sp|Fine}}, Arnold de, Capelmester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#67|67]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#68|68]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Frankenau}}, Prof. {{Lb|med.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Frederik}} med Biddet i Kinden, Landgreve. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#29|29]]. {{sp|Frederik den Første}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#35|35-40]]. {{sp|Frederik den Anden}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#41|41-68]]. <br/> {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 1pws7d262tbvoqhzrypwjk2aq8m7cug 394948 394946 2026-04-09T13:24:13Z Uforbederlig 4012 394948 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||269||}}</noinclude>{{sp|Carl}}, Prinds. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. {{sp|Carl Andreas}}, Bandeprincipal. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#112|112]]. {{sp|Chambli}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#131|131]]. {{sp|Charlotte}}, Prindsesse. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. {{sp|Chevaux}}, Sangen [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#114|114]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#116|116]]. {{sp|Chilian}}, Mysterieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#37|37]]. {{sp|Christensen}}, Hans, (see Sthenius). {{sp|Christian den Anden}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#35|35]]. {{sp|Christian den Tredie}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#41|41]]. {{sp|Christian den Fjerde}}. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#56|56]]. (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#69|69-101]]. (Ynder af Musik og Opfinder af musikalske Instrumenter). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#81|81]]. {{sp|Christian}}, Prinds (hyldet som Christian V). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Christian den Femte}}. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#77|77]]., (spiller og dandser i en Ballet). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#102|102]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#107|107]]. (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#111|111-119]]. (Slet Betaler). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#109|109]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Christian den Sjette}} (som Kronprinds). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#205|205]]., (som Konge). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#252|252]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#258|258]]. {{sp|Christofferfen}}, Hans, Professor. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#81|81]]. {{sp|Cicognini}}, italiensk Skuespilforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#126|126]]. {{sp|Coffre}}, Mad, dansk Skuespillerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|186-188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#215|215]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]]. {{sp|Colding}}, Niels, dansk Hofprædikant. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#68|68]]. {{sp|Cormartin}}, tydsk Skuespilomarbeider. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#128|128]]. {{sp|Corneille}}, Pierre, fransk Tragediedigter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#128|128]]. {{sp|Darmstädter}}, BandeprincipaL [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#260|260]]. {{sp|d’Avaur}}, Greve, fransk Gesandt. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Denner}}, Jfr., Skuespillerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#138|138]]. {{sp|Denner}}, Fader, Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]]. {{sp|Denner}}, Søn, Harlekin. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#188|188]]. {{sp|De la Garde}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|De Marais}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|De Meuers}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Des Mars}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Doville}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Dorfeus}}, Pickelhering. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]]. {{sp|Dubuison}}, Mad. {{sp|Dubuison}}, Mlle. {{sp|Dubuison}}, franske Skuespillere. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Du Ville}}, Mad. {{sp|Du Ville}}, franske Skuespillere. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Eckenberg}}, Joh. Carl v., den stærke Mand. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#154|154]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]]. {{sp|Fine}}, Arnold de, Capelmester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#67|67]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#68|68]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Frankenau}}, Prof. {{Lb|med.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Frederik}} med Biddet i Kinden, Landgreve. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#29|29]]. {{sp|Frederik den Første}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#35|35-40]]. {{sp|Frederik den Anden}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#41|41-68]]. <br/><noinclude><references/></noinclude> o7ufr942j4bhkiymdv2y0oyrbn0gcdu 394949 394948 2026-04-09T13:27:21Z Uforbederlig 4012 394949 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||269||}}</noinclude>{{sp|Carl}}, Prinds. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. {{sp|Carl Andreas}}, Bandeprincipal. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#112|112]]. {{sp|Chambli}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#131|131]]. {{sp|Charlotte}}, Prindsesse. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. {{sp|Chevaux}}, Sangen [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#114|114]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#116|116]]. {{sp|Chilian}}, Mysterieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#37|37]]. {{sp|Christensen}}, Hans, (see Sthenius). {{sp|Christian den Anden}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#35|35]]. {{sp|Christian den Tredie}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#41|41]]. {{sp|Christian den Fjerde}}. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#56|56]]. (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#69|69-101]]. (Ynder af Musik og Opfinder af musikalske Instrumenter). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#81|81]]. {{sp|Christian}}, Prinds (hyldet som Christian V). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Christian den Femte}}. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#77|77]]., (spiller og dandser i en Ballet). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#102|102]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#107|107]]. (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#111|111-119]]. (Slet Betaler). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#109|109]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Christian den Sjette}} (som Kronprinds). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#205|205]]., (som Konge). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#252|252]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#258|258]]. {{sp|Christofferfen}}, Hans, Professor. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#81|81]]. {{sp|Cicognini}}, italiensk Skuespilforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#126|126]]. {{sp|Coffre}}, Mad, dansk Skuespillerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|186-188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#215|215]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]]. {{sp|Colding}}, Niels, dansk Hofprædikant. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#68|68]]. {{sp|Cormartin}}, tydsk Skuespilomarbeider. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#128|128]]. {{sp|Corneille}}, Pierre, fransk Tragediedigter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#128|128]]. {{sp|Darmstädter}}, BandeprincipaL [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#260|260]]. {{sp|d’Avaur}}, Greve, fransk Gesandt. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Denner}}, Jfr., Skuespillerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#138|138]]. {{sp|Denner}}, Fader, Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]]. {{sp|Denner}}, Søn, Harlekin. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#188|188]]. {{sp|De la Garde}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|De Marais}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|De Meuers}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Des Mars}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Doville}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Dorfeus}}, Pickelhering. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]]. {{sp|Dubuison}}, Mad. {{sp|Dubuison}}, Mlle. {{sp|Dubuison}}, franske Skuespillere. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Du Ville}}, Mad. {{sp|Du Ville}}, franske Skuespillere. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Eckenberg}}, Joh. Carl v., den stærke Mand. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#154|154]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]]. {{sp|Fine}}, Arnold de, Capelmester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#67|67]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#68|68]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Frankenau}}, Prof. {{Lb|med.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Frederik}} med Biddet i Kinden, Landgreve. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#29|29]]. {{sp|Frederik den Første}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#35|35-40]]. {{sp|Frederik den Anden}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#41|41-68]].<noinclude><references/></noinclude> 7xrnc49yr1qawimot2siegueetmdwio 395113 394949 2026-04-10T09:50:37Z Uforbederlig 4012 problem med sideskifte 395113 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||269||}}</noinclude>{{sp|Carl}}, Prinds. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. {{sp|Carl Andreas}}, Bandeprincipal. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#112|112]]. {{sp|Chambli}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#131|131]]. {{sp|Charlotte}}, Prindsesse. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. {{sp|Chevaux}}, Sangen [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#114|114]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#116|116]]. {{sp|Chilian}}, Mysterieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#37|37]]. {{sp|Christensen}}, Hans, (see Sthenius). {{sp|Christian den Anden}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#35|35]]. {{sp|Christian den Tredie}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#41|41]]. {{sp|Christian den Fjerde}}. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#56|56]]. (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#69|69-101]]. (Ynder af Musik og Opfinder af musikalske Instrumenter). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#81|81]]. {{sp|Christian}}, Prinds (hyldet som Christian V). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Christian den Femte}}. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#77|77]]., (spiller og dandser i en Ballet). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#102|102]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#107|107]]. (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#111|111-119]]. (Slet Betaler). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#109|109]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Christian den Sjette}} (som Kronprinds). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#205|205]]., (som Konge). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#252|252]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#258|258]]. {{sp|Christofferfen}}, Hans, Professor. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#81|81]]. {{sp|Cicognini}}, italiensk Skuespilforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#126|126]]. {{sp|Coffre}}, Mad, dansk Skuespillerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|186-188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#215|215]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]]. {{sp|Colding}}, Niels, dansk Hofprædikant. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#68|68]]. {{sp|Cormartin}}, tydsk Skuespilomarbeider. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#128|128]]. {{sp|Corneille}}, Pierre, fransk Tragediedigter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#128|128]]. {{sp|Darmstädter}}, BandeprincipaL [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#260|260]]. {{sp|d’Avaur}}, Greve, fransk Gesandt. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Denner}}, Jfr., Skuespillerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#138|138]]. {{sp|Denner}}, Fader, Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]]. {{sp|Denner}}, Søn, Harlekin. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#188|188]]. {{sp|De la Garde}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|De Marais}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|De Meuers}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Des Mars}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Doville}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Dorfeus}}, Pickelhering. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]]. {{sp|Dubuison}}, Mad. {{sp|Dubuison}}, Mlle. {{sp|Dubuison}}, franske Skuespillere. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Du Ville}}, Mad. {{sp|Du Ville}}, franske Skuespillere. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Eckenberg}}, Joh. Carl v., den stærke Mand. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#154|154]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]]. {{sp|Fine}}, Arnold de, Capelmester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#67|67]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#68|68]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Frankenau}}, Prof. {{Lb|med.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Frederik}} med Biddet i Kinden, Landgreve. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#29|29]]. {{sp|Frederik den Første}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#35|35-40]]. {{sp|Frederik den Anden}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#41|41-68]]. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> j3czevm8ynx6z528al5atwm0osvkqcb 104 100103 394933 338141 2026-04-09T13:00:45Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 394933 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||270||}}</noinclude>{{sp|Frederik den Tredie}} (optræder, som Hertug Frederik, i en Balle) [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#100|100]]. [Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#101|101-111]]. (Slet Betaler). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#108|108]]. {{sp|Frederik den Fjerde}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#119|119-255]] {{sp|Friis}}, dansk Poet. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#170|170]]. {{sp|Frølund}}, Prof. {{Lb|ling. ebr.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Förster}}, Caspar, Capelmester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#106|106]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#108|108]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#265|265]]. {{sp|Gamborg}}, Anders, VandeprincipaL [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#124|124]]. {{sp|Georg}}, Hertug af Sachsen, [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#27|27]]. {{sp|Georg}}, Prinds [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#115|115]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#116|116]]. {{sp|Gram}}, dansk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#187|187]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#188|188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#199|199]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#207|207]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#257|257]]. {{sp|Gräff}}, Moralitetforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#70|70]]. {{sp|Gröben}}, Anna Elisabeth v. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#76|76]]. {{sp|Gumphius}}, tydsk Skuespildigter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#136|136]]. {{sp|Gumprecht}}, Opera-Directeur. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#143|143]]. {{sp|Gyldenløve}}, Grev Christian Ulrik, (dandser i en Ballet). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#85|85]]. {{sp|Gyldenløve}}, Grev Ulrik Frederik. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#77|77]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#117|117]]. {{sp|Hald}}, dansk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#187|187]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#188|188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#199|199]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#207|207]]. {{sp|Hammer}}, Souffleur. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#199|199]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]]. {{sp|Hans}}, Konge, (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#33|33-35]]. {{sp|Hansen}}, Albert, dansk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#56|56]]. {{sp|Hansen}}, Christen, dansk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#35|35]]. {{sp|Hatteaunert}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#207|207]]. {{sp|Hauteville}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Hegelund}}, Peder Jenssøn dansk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#50|50]]. {{sp|Helholm}}, Hans, Hofviolon. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]]. {{sp|Helvaderus}}, Nicolaus, Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#75|75]]. {{sp|Hjorth}}, Sophie, dansk Skuespillerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#208|208]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#225|235]]. {{sp|Hoe}}, tyde Operaforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#147|147]]. {{sp|Holberg}}, Ludvig. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#159|159]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#170|170]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#185|185]]. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#206|206]]. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#225|225]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#227|227]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#246|246]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#261|261]]. {{sp|Holstein}}, U. A., Storkantsler. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#162|162]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#210|210]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#220|220]]. {{sp|Holzwart}}, Mathias, Mysterieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#23|23]]. {{sp|Horn}}, Niels, Student [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#210|210]]. {{sp|Horrebow}}, Prof. {{Lb|math.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Høberg}}, dansk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#187|187]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#188|188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#199|199]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#210|210]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#212|212]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]]. {{sp|Høg}}, Jacob, Hofviolon. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]]. {{sp|Høg}}, Peder, Skolemester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#57|57]]. {{sp|Jacob den Sjette}}, Konge af Skotland. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#69|69]]. {{sp|Jean-Michel}}, Mysterieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#12|12]]. {{sp|Jensen}}, Jørgen. dansk Comedieforfattet. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#74|74]]. {{sp|Jersin}}, Jens Dinesen, Biskop. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#76|76]]. {{sp|Jodelle}}, fransk Tragedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#79|79]]. {{sp|Jonson}}, Ben, engelsk dramatisk Digter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#176|176]].<noinclude><references/></noinclude> lc9xoll6c3lbv61vqlycrlri2u5o55o 394934 394933 2026-04-09T13:02:56Z Uforbederlig 4012 394934 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||270||}}</noinclude>{{sp|Frederik den Tredie}} (optræder, som Hertug Frederik, i en Balle) [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#100|100]]. [Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#101|101-111]]. (Slet Betaler). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#108|108]]. {{sp|Frederik den Fjerde}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#119|119-255]] {{sp|Friis}}, dansk Poet. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#170|170]]. {{sp|Frølund}}, Prof. {{Lb|ling. ebr.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Förster}}, Caspar, Capelmester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#106|106]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#108|108]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#265|265]]. {{sp|Gamborg}}, Anders, VandeprincipaL [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#124|124]]. {{sp|Georg}}, Hertug af Sachsen, [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#27|27]]. {{sp|Georg}}, Prinds [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#115|115]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#116|116]]. {{sp|Gram}}, dansk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#187|187]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#188|188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#199|199]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#207|207]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#257|257]]. {{sp|Gräff}}, Moralitetforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#70|70]]. {{sp|Gröben}}, Anna Elisabeth v. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#76|76]]. {{sp|Gumphius}}, tydsk Skuespildigter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#136|136]]. {{sp|Gumprecht}}, Opera-Directeur. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#143|143]]. {{sp|Gyldenløve}}, Grev Christian Ulrik, (dandser i en Ballet). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#85|85]]. {{sp|Gyldenløve}}, Grev Ulrik Frederik. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#77|77]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#117|117]]. {{sp|Hald}}, dansk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#187|187]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#188|188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#199|199]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#207|207]]. {{sp|Hammer}}, Souffleur. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#199|199]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]]. {{sp|Hans}}, Konge, (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#33|33-35]]. {{sp|Hansen}}, Albert, dansk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#56|56]]. {{sp|Hansen}}, Christen, dansk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#35|35]]. {{sp|Hatteaunert}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#207|207]]. {{sp|Hauteville}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Hegelund}}, Peder Jenssøn dansk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#50|50]]. {{sp|Helholm}}, Hans, Hofviolon. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]]. {{sp|Helvaderus}}, Nicolaus, Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#75|75]]. {{sp|Hjorth}}, Sophie, dansk Skuespillerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#208|208]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#225|235]]. {{sp|Hoe}}, tydsk Operaforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#147|147]]. {{sp|Holberg}}, Ludvig. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#159|159]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#170|170]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#185|185]]. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#206|206]]. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#225|225]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#227|227]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#246|246]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#261|261]]. {{sp|Holstein}}, U. A., Storkantsler. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#162|162]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#210|210]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#220|220]]. {{sp|Holzwart}}, Mathias, Mysterieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#23|23]]. {{sp|Horn}}, Niels, Student [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#210|210]]. {{sp|Horrebow}}, Prof. {{Lb|math.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Høberg}}, dansk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#187|187]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#188|188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#199|199]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#210|210]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#212|212]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]]. {{sp|Høg}}, Jacob, Hofviolon. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]]. {{sp|Høg}}, Peder, Skolemester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#57|57]]. {{sp|Jacob den Sjette}}, Konge af Skotland. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#69|69]]. {{sp|Jean-Michel}}, Mysterieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#12|12]]. {{sp|Jensen}}, Jørgen. dansk Comedieforfattet. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#74|74]]. {{sp|Jersin}}, Jens Dinesen, Biskop. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#76|76]]. {{sp|Jodelle}}, fransk Tragedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#79|79]]. {{sp|Jonson}}, Ben, engelsk dramatisk Digter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#176|176]].<noinclude><references/></noinclude> 561vb3afvy1k69naa0me2m776faaqt1 394935 394934 2026-04-09T13:03:42Z Uforbederlig 4012 tatsefejl 394935 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||270||}}</noinclude>{{sp|Frederik den Tredie}} (optræder, som Hertug Frederik, i en Ballet) [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#100|100]]. (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#101|101-111]]. (Slet Betaler). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#108|108]]. {{sp|Frederik den Fjerde}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#119|119-255]] {{sp|Friis}}, dansk Poet. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#170|170]]. {{sp|Frølund}}, Prof. {{Lb|ling. ebr.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Förster}}, Caspar, Capelmester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#106|106]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#108|108]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#265|265]]. {{sp|Gamborg}}, Anders, VandeprincipaL [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#124|124]]. {{sp|Georg}}, Hertug af Sachsen, [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#27|27]]. {{sp|Georg}}, Prinds [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#115|115]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#116|116]]. {{sp|Gram}}, dansk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#187|187]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#188|188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#199|199]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#207|207]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#257|257]]. {{sp|Gräff}}, Moralitetforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#70|70]]. {{sp|Gröben}}, Anna Elisabeth v. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#76|76]]. {{sp|Gumphius}}, tydsk Skuespildigter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#136|136]]. {{sp|Gumprecht}}, Opera-Directeur. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#143|143]]. {{sp|Gyldenløve}}, Grev Christian Ulrik, (dandser i en Ballet). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#85|85]]. {{sp|Gyldenløve}}, Grev Ulrik Frederik. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#77|77]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#117|117]]. {{sp|Hald}}, dansk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#187|187]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#188|188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#199|199]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#207|207]]. {{sp|Hammer}}, Souffleur. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#199|199]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]]. {{sp|Hans}}, Konge, (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#33|33-35]]. {{sp|Hansen}}, Albert, dansk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#56|56]]. {{sp|Hansen}}, Christen, dansk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#35|35]]. {{sp|Hatteaunert}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#207|207]]. {{sp|Hauteville}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Hegelund}}, Peder Jenssøn dansk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#50|50]]. {{sp|Helholm}}, Hans, Hofviolon. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]]. {{sp|Helvaderus}}, Nicolaus, Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#75|75]]. {{sp|Hjorth}}, Sophie, dansk Skuespillerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#208|208]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#225|235]]. {{sp|Hoe}}, tydsk Operaforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#147|147]]. {{sp|Holberg}}, Ludvig. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#159|159]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#170|170]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#185|185]]. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#206|206]]. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#225|225]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#227|227]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#246|246]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#261|261]]. {{sp|Holstein}}, U. A., Storkantsler. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#162|162]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#210|210]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#220|220]]. {{sp|Holzwart}}, Mathias, Mysterieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#23|23]]. {{sp|Horn}}, Niels, Student [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#210|210]]. {{sp|Horrebow}}, Prof. {{Lb|math.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Høberg}}, dansk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#187|187]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#188|188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#199|199]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#210|210]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#212|212]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]]. {{sp|Høg}}, Jacob, Hofviolon. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]]. {{sp|Høg}}, Peder, Skolemester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#57|57]]. {{sp|Jacob den Sjette}}, Konge af Skotland. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#69|69]]. {{sp|Jean-Michel}}, Mysterieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#12|12]]. {{sp|Jensen}}, Jørgen. dansk Comedieforfattet. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#74|74]]. {{sp|Jersin}}, Jens Dinesen, Biskop. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#76|76]]. {{sp|Jodelle}}, fransk Tragedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#79|79]]. {{sp|Jonson}}, Ben, engelsk dramatisk Digter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#176|176]].<noinclude><references/></noinclude> t3eihqqdxqiqaywg1wgbuvk783os048 394936 394935 2026-04-09T13:04:27Z Uforbederlig 4012 OCR-fejl 394936 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||270||}}</noinclude>{{sp|Frederik den Tredie}} (optræder, som Hertug Frederik, i en Ballet) [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#100|100]]. (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#101|101-111]]. (Slet Betaler). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#108|108]]. {{sp|Frederik den Fjerde}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#119|119-255]] {{sp|Friis}}, dansk Poet. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#170|170]]. {{sp|Frølund}}, Prof. {{Lb|ling. ebr.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Förster}}, Caspar, Capelmester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#106|106]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#108|108]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#265|265]]. {{sp|Gamborg}}, Anders, BandeprincipaL [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#124|124]]. {{sp|Georg}}, Hertug af Sachsen, [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#27|27]]. {{sp|Georg}}, Prinds [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#115|115]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#116|116]]. {{sp|Gram}}, dansk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#187|187]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#188|188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#199|199]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#207|207]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#257|257]]. {{sp|Gräff}}, Moralitetforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#70|70]]. {{sp|Gröben}}, Anna Elisabeth v. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#76|76]]. {{sp|Gumphius}}, tydsk Skuespildigter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#136|136]]. {{sp|Gumprecht}}, Opera-Directeur. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#143|143]]. {{sp|Gyldenløve}}, Grev Christian Ulrik, (dandser i en Ballet). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#85|85]]. {{sp|Gyldenløve}}, Grev Ulrik Frederik. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#77|77]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#117|117]]. {{sp|Hald}}, dansk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#187|187]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#188|188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#199|199]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#207|207]]. {{sp|Hammer}}, Souffleur. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#199|199]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]]. {{sp|Hans}}, Konge, (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#33|33-35]]. {{sp|Hansen}}, Albert, dansk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#56|56]]. {{sp|Hansen}}, Christen, dansk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#35|35]]. {{sp|Hatteaunert}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#207|207]]. {{sp|Hauteville}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Hegelund}}, Peder Jenssøn dansk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#50|50]]. {{sp|Helholm}}, Hans, Hofviolon. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]]. {{sp|Helvaderus}}, Nicolaus, Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#75|75]]. {{sp|Hjorth}}, Sophie, dansk Skuespillerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#208|208]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#225|235]]. {{sp|Hoe}}, tydsk Operaforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#147|147]]. {{sp|Holberg}}, Ludvig. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#159|159]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#170|170]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#185|185]]. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#206|206]]. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#225|225]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#227|227]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#246|246]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#261|261]]. {{sp|Holstein}}, U. A., Storkantsler. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#162|162]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#210|210]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#220|220]]. {{sp|Holzwart}}, Mathias, Mysterieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#23|23]]. {{sp|Horn}}, Niels, Student [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#210|210]]. {{sp|Horrebow}}, Prof. {{Lb|math.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Høberg}}, dansk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#187|187]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#188|188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#199|199]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#210|210]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#212|212]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]]. {{sp|Høg}}, Jacob, Hofviolon. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]]. {{sp|Høg}}, Peder, Skolemester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#57|57]]. {{sp|Jacob den Sjette}}, Konge af Skotland. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#69|69]]. {{sp|Jean-Michel}}, Mysterieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#12|12]]. {{sp|Jensen}}, Jørgen. dansk Comedieforfattet. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#74|74]]. {{sp|Jersin}}, Jens Dinesen, Biskop. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#76|76]]. {{sp|Jodelle}}, fransk Tragedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#79|79]]. {{sp|Jonson}}, Ben, engelsk dramatisk Digter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#176|176]].<noinclude><references/></noinclude> ce132h3qb32bra17e3mxxy6jlmvixrc 394937 394936 2026-04-09T13:06:20Z Uforbederlig 4012 sideskift 394937 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||270||}}</noinclude>{{sp|Frederik den Tredie}} (optræder, som Hertug Frederik, i en Ballet) [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#100|100]]. (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#101|101-111]]. (Slet Betaler). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#108|108]]. {{sp|Frederik den Fjerde}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#119|119-255]] {{sp|Friis}}, dansk Poet. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#170|170]]. {{sp|Frølund}}, Prof. {{Lb|ling. ebr.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Förster}}, Caspar, Capelmester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#106|106]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#108|108]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#265|265]]. {{sp|Gamborg}}, Anders, BandeprincipaL [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#124|124]]. {{sp|Georg}}, Hertug af Sachsen, [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#27|27]]. {{sp|Georg}}, Prinds [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#115|115]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#116|116]]. {{sp|Gram}}, dansk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#187|187]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#188|188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#199|199]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#207|207]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#257|257]]. {{sp|Gräff}}, Moralitetforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#70|70]]. {{sp|Gröben}}, Anna Elisabeth v. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#76|76]]. {{sp|Gumphius}}, tydsk Skuespildigter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#136|136]]. {{sp|Gumprecht}}, Opera-Directeur. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#143|143]]. {{sp|Gyldenløve}}, Grev Christian Ulrik, (dandser i en Ballet). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#85|85]]. {{sp|Gyldenløve}}, Grev Ulrik Frederik. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#77|77]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#117|117]]. {{sp|Hald}}, dansk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#187|187]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#188|188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#199|199]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#207|207]]. {{sp|Hammer}}, Souffleur. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#199|199]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]]. {{sp|Hans}}, Konge, (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#33|33-35]]. {{sp|Hansen}}, Albert, dansk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#56|56]]. {{sp|Hansen}}, Christen, dansk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#35|35]]. {{sp|Hatteaunert}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#207|207]]. {{sp|Hauteville}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Hegelund}}, Peder Jenssøn dansk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#50|50]]. {{sp|Helholm}}, Hans, Hofviolon. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]]. {{sp|Helvaderus}}, Nicolaus, Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#75|75]]. {{sp|Hjorth}}, Sophie, dansk Skuespillerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#208|208]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#225|235]]. {{sp|Hoe}}, tydsk Operaforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#147|147]]. {{sp|Holberg}}, Ludvig. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#159|159]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#170|170]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#185|185]]. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#206|206]]. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#225|225]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#227|227]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#246|246]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#261|261]]. {{sp|Holstein}}, U. A., Storkantsler. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#162|162]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#210|210]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#220|220]]. {{sp|Holzwart}}, Mathias, Mysterieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#23|23]]. {{sp|Horn}}, Niels, Student [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#210|210]]. {{sp|Horrebow}}, Prof. {{Lb|math.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Høberg}}, dansk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#187|187]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#188|188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#199|199]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#210|210]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#212|212]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]]. {{sp|Høg}}, Jacob, Hofviolon. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]]. {{sp|Høg}}, Peder, Skolemester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#57|57]]. {{sp|Jacob den Sjette}}, Konge af Skotland. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#69|69]]. {{sp|Jean-Michel}}, Mysterieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#12|12]]. {{sp|Jensen}}, Jørgen. dansk Comedieforfattet. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#74|74]]. {{sp|Jersin}}, Jens Dinesen, Biskop. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#76|76]]. {{sp|Jodelle}}, fransk Tragedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#79|79]]. {{sp|Jonson}}, Ben, engelsk dramatisk Digter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#176|176]]. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> llbguhd7uj11p19neh1hn85j86qjca8 394947 394937 2026-04-09T13:21:38Z Uforbederlig 4012 394947 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||270||}}</noinclude>{{sp|Frederik den Tredie}} (optræder, som Hertug Frederik, i en Ballet) [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#100|100]]. (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#101|101-111]]. (Slet Betaler). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#108|108]]. {{sp|Frederik den Fjerde}} (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#119|119-255]] {{sp|Friis}}, dansk Poet. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#170|170]]. {{sp|Frølund}}, Prof. {{Lb|ling. ebr.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Förster}}, Caspar, Capelmester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#106|106]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#108|108]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#265|265]]. {{sp|Gamborg}}, Anders, BandeprincipaL [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#124|124]]. {{sp|Georg}}, Hertug af Sachsen, [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#27|27]]. {{sp|Georg}}, Prinds [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#115|115]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#116|116]]. {{sp|Gram}}, dansk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#187|187]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#188|188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#199|199]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#207|207]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#257|257]]. {{sp|Gräff}}, Moralitetforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#70|70]]. {{sp|Gröben}}, Anna Elisabeth v. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#76|76]]. {{sp|Gumphius}}, tydsk Skuespildigter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#136|136]]. {{sp|Gumprecht}}, Opera-Directeur. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#143|143]]. {{sp|Gyldenløve}}, Grev Christian Ulrik, (dandser i en Ballet). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#85|85]]. {{sp|Gyldenløve}}, Grev Ulrik Frederik. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#77|77]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#117|117]]. {{sp|Hald}}, dansk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#187|187]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#188|188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#199|199]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#207|207]]. {{sp|Hammer}}, Souffleur. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#199|199]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]]. {{sp|Hans}}, Konge, (Skuespil i hans Regjeringstid). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#33|33-35]]. {{sp|Hansen}}, Albert, dansk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#56|56]]. {{sp|Hansen}}, Christen, dansk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#35|35]]. {{sp|Hatteaunert}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#207|207]]. {{sp|Hauteville}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Hegelund}}, Peder Jenssøn dansk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#50|50]]. {{sp|Helholm}}, Hans, Hofviolon. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]]. {{sp|Helvaderus}}, Nicolaus, Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#75|75]]. {{sp|Hjorth}}, Sophie, dansk Skuespillerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#208|208]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#225|235]]. {{sp|Hoe}}, tydsk Operaforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#147|147]]. {{sp|Holberg}}, Ludvig. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#159|159]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#170|170]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#185|185]]. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#206|206]]. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#225|225]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#227|227]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#246|246]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#261|261]]. {{sp|Holstein}}, U. A., Storkantsler. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#162|162]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#210|210]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#220|220]]. {{sp|Holzwart}}, Mathias, Mysterieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#23|23]]. {{sp|Horn}}, Niels, Student [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#210|210]]. {{sp|Horrebow}}, Prof. {{Lb|math.}} [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Høberg}}, dansk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#187|187]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#188|188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#199|199]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#210|210]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#212|212]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]]. {{sp|Høg}}, Jacob, Hofviolon. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]]. {{sp|Høg}}, Peder, Skolemester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#57|57]]. {{sp|Jacob den Sjette}}, Konge af Skotland. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#69|69]]. {{sp|Jean-Michel}}, Mysterieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#12|12]]. {{sp|Jensen}}, Jørgen. dansk Comedieforfattet. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#74|74]]. {{sp|Jersin}}, Jens Dinesen, Biskop. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#76|76]]. {{sp|Jodelle}}, fransk Tragedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#79|79]]. {{sp|Jonson}}, Ben, engelsk dramatisk Digter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#176|176]]. <br/> {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> kgc3tk5k3u7e0ihtvjue7p90g17h0nz 104 100104 395108 338140 2026-04-10T09:30:25Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 395108 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||271||}}</noinclude>{{sp|Josepho}}, italiensk Musikant. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#111|111]]. {{sp|Justi}}, Hjeronimus (see Ranch). {{sp|Jørgen}}, Prinds (spillet Comedie). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#107|107]]. {{sp|Kaas}}, Niels, Kantsler. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#57|57]]. {{sp|Kalthow}}, Peber. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#105|105]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#264|264]]. {{sp|Keyser}}, Reinhard, Componist og dansk Capelmester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#143|143]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#144|144]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#147|147]]. {{sp|Keyser}}, Johann, Operist. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#207|207]]. {{sp|Keyser}}, Mad., Sangerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#150|150]]. {{sp|Keyser}}, Jomfruerne, Sangerinder. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#150|150]]. {{sp|Kjeldsøn}}, Jens, dansk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#76|76]]. {{sp|Kingo}}, Biskop. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#77|77]]. {{sp|Kjær}}, Solen, Skuespiloversætter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#56|56]]. {{sp|Knoff}}, Hofprædikant. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#68|68]]. {{sp|Koußer}}, Capelmester i Hamborg. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#143|143]]. {{sp|König}}, Joh. Ulrich v. tydsk Operaforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#149|149]]. {{sp|La Barre}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|La Febure}}, Dandser og Hofviolon. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Lambert}}, Dandser. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Langeweld}}, Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#71|71]]. {{sp|La Rochemore}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Laurenberg}}, Joh., Skuespilforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#86|86]]. {{sp|Le Noble}}, Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#234|234]]. {{sp|Lerke}}, Mad., dansk Skuespillerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#186|186-188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#207|207]]. {{sp|Lindorf}}, Hans, dansk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#208|208]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#212|212]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#214|214]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#215|215]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#257|257]]. {{sp|Lucoppidan}}, dansk Poet. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#170|170]]. {{sp|Löcke}}, Nicokaus, Bandeprincipal. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#113|113]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#265|265]]. {{sp|Lønborg}}, dansk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#77|77]]. {{sp|Magdalene Sybille}}, Prindsesse. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Magnæus}}, Arnas, Prof. antjq. dan. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Mandern}}, Carl v., Maler, (som første Balletmester). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#83|83]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#84|84]]. {{sp|Mejer}}, Conrector i Husum [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#38|38]]. {{sp|Meyer}}, Hofviolon og Componist. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Meierkrone}}, dansk Ambassadeur. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#114|114]]. {{sp|Michaelis}}, Henrik, Præst i Haderslev. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#39|39]]. {{sp|Monja}}, Søstrene, Sangerinder. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#150|150]]. {{sp|Montaigu}}, Rene, fransk Skuespiller og dansk Theaterdirecteur. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#122|122]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]], 144 (fransk Digt af ham) [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#145|145]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#159|159]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#160|160]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#174|174]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#186|186]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#205|205]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#213|213]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#214|214]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#223|223]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#225|225]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#232|232]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]] [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#236|236]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#251|251]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#257|257]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#266|266]]. {{sp|Montaigu}}, Mad., Skuespillerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#123|123]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#181|181]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#186|186]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#188|188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#203|203]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#208|208]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#212|212]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#215|215]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#232|232]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]]. {{sp|Montaigu}}, Mlle. F. S., Skuespillerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#227|227]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#232|232]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]]. {{sp|Moth}}, Sophie. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#114|114]]. {{sp|Müller }}(lille), Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]]. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 44eca2kx9ktc08p8tets0yu456f8dl1 395109 395108 2026-04-10T09:31:42Z Uforbederlig 4012 glemt henvisning 395109 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||271||}}</noinclude>{{sp|Josepho}}, italiensk Musikant. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#111|111]]. {{sp|Justi}}, Hjeronimus (see Ranch). {{sp|Jørgen}}, Prinds (spillet Comedie). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#107|107]]. {{sp|Kaas}}, Niels, Kantsler. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#57|57]]. {{sp|Kalthow}}, Peber. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#105|105]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#264|264]]. {{sp|Keyser}}, Reinhard, Componist og dansk Capelmester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#143|143]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#144|144]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#147|147]]. {{sp|Keyser}}, Johann, Operist. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#207|207]]. {{sp|Keyser}}, Mad., Sangerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#150|150]]. {{sp|Keyser}}, Jomfruerne, Sangerinder. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#150|150]]. {{sp|Kjeldsøn}}, Jens, dansk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#76|76]]. {{sp|Kingo}}, Biskop. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#77|77]]. {{sp|Kjær}}, Solen, Skuespiloversætter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#56|56]]. {{sp|Knoff}}, Hofprædikant. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#68|68]]. {{sp|Koußer}}, Capelmester i Hamborg. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#143|143]]. {{sp|König}}, Joh. Ulrich v. tydsk Operaforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#149|149]]. {{sp|La Barre}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|La Febure}}, Dandser og Hofviolon. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Lambert}}, Dandser. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Langeweld}}, Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#71|71]]. {{sp|La Rochemore}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Laurenberg}}, Joh., Skuespilforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#86|86]]. {{sp|Le Noble}}, Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#234|234]]. {{sp|Lerke}}, Mad., dansk Skuespillerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#186|186-188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#207|207]]. {{sp|Lindorf}}, Hans, dansk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#208|208]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#212|212]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#214|214]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#215|215]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#257|257]]. {{sp|Lucoppidan}}, dansk Poet. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#170|170]]. {{sp|Löcke}}, Nicokaus, Bandeprincipal. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#113|113]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#265|265]]. {{sp|Lønborg}}, dansk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#77|77]]. {{sp|Magdalene Sybille}}, Prindsesse. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Magnæus}}, Arnas, Prof. antjq. dan. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Mandern}}, Carl v., Maler, (som første Balletmester). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#83|83]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#84|84]]. {{sp|Mejer}}, Conrector i Husum [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#38|38]]. {{sp|Meyer}}, Hofviolon og Componist. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Meierkrone}}, dansk Ambassadeur. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#114|114]]. {{sp|Michaelis}}, Henrik, Præst i Haderslev. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#39|39]]. {{sp|Monja}}, Søstrene, Sangerinder. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#150|150]]. {{sp|Montaigu}}, Rene, fransk Skuespiller og dansk Theaterdirecteur. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#122|122]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#144|144]] (fransk Digt af ham) [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#145|145]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#159|159]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#160|160]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#174|174]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#186|186]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#205|205]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#213|213]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#214|214]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#223|223]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#225|225]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#232|232]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]] [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#236|236]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#251|251]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#257|257]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#266|266]]. {{sp|Montaigu}}, Mad., Skuespillerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#123|123]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#181|181]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#186|186]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#188|188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#203|203]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#208|208]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#212|212]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#215|215]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#232|232]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]]. {{sp|Montaigu}}, Mlle. F. S., Skuespillerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#227|227]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#232|232]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]]. {{sp|Moth}}, Sophie. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#114|114]]. {{sp|Müller }}(lille), Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]]. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> btb6w0fr06h0u0qpb1rdxbkp2bkd6om 104 100105 395110 338135 2026-04-10T09:39:58Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 395110 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||272||}}</noinclude>{{sp|Müller }}(sorte), Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]]. {{sp|Nosemann}}, hollandsk Bandeprincipal. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#121|121]]. {{sp|Olai}}, Petr., svensk Mysterieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#33|33]]. {{sp|Oldenburg}}, Rector i Husum. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#88|88]]. {{sp|{{Lb|Omichius}}}}, {{Lb|Franciscus}}, tydsk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#48|48]]. {{sp|Opitz}}, Martin. tydsk Digtet. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Palaprat}}, fransk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#250|250]]. {{sp|Pandßen}}, Andreas, BandeprincipaL [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#110|110]]. {{sp|Pas}}, Simon de. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#83|83]]. {{sp|Pauli}}, Kammerraad, dansk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#213|213]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#215|215]]. {{sp|Pederson}}, Mogens, Instrumentist. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Perlis}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]]. {{sp|Pilloy}}, Barth. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#107|107]]. {{sp|Pillov}}, Daniel, Dandsemester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#107|107]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#109|109]]. {{sp|Pilloy}}, Frederik, Dandser, fransk og dansk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#185|185]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#172|172]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#186|186-188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#199|199]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#208|208]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#212|212]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#214|214]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#215|215]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#232|232]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#258|258]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#261|261]]. {{sp|Pignani}}, Girolamo, Balletmester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#106|106]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#108|108]]. {{sp|Platen}}, F. W. v., Operahusets Bygmester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#120|120]]. {{sp|Poirson}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]]. {{sp|Pontoppidan}}, Erik, den Ældre, Skuespiloversætter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#76|76]]. {{sp|Poulson}}, Anna, Skuespillerinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#112|112]]. {{sp|Postel}}, Chr. Heinr., tydsk Operaforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#147|147]]. {{sp|Qvoten}}, Julius von, Bandeprincipal. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#202|202]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#249|249]]. {{sp|Qvoten}}, Samuel Pauetsen von, Bandeprincipal og Tandbrækker. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#132|132]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#200|200]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#202|202]]. {{sp|Raben}}, Hofmarskalk. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#115|115]]. {{sp|Raffwensborgi}}, Christof., dansk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#35|35]]. {{sp|Ramel}}, dansk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#208|208]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#212|212]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#215|215]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]]. {{sp|Ranch}}, Hjeronimus Justi, dansk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#56|56]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#61|61]]. {{sp|Rantzau}}, Greve. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#255|255]]. {{sp|Reenberg}}, Tøger, dansk Poet, (Hans Mening, at Skuespil ikke passe for Danmark). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#165|165]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#170|170]]. {{sp|Reuchlin}}, Johann, Skolecomediernes Opfinder. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#44|44]]. {{sp|Rollenhagen}}, tydsk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#55|55]]. {{sp|Rosenplüt}}, Hans, kaldet der Schnepperer, Fastelavnsspilforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#31|31]]. {{sp|Rosette}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#134|134]]. {{sp|Rosidor}}, fransk Theaterdirecteur og Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#111|111]]. {{sp|Rostgaard}}, Frederik, Oversecretair. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#139|139]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#161|161]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#179|179]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#203|203]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#210|210]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#223|223]]. {{sp|Rotrou}}, fransk Tragediedigter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#140|140]]. {{sp|Ryndorf}}, hollandsk Bandeprincipal. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#121|121]]. {{sp|Sachs}}, Hans, tydsk Digter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#31|31]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#71|71]]. {{sp|Schernitzky}}, Pickelhering. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#130|130]]. {{sp|Schoch}}, Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#80|80]]. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> kzhq5idwsnvqtv32aw2hemdftff76tm 104 100106 395111 338127 2026-04-10T09:43:54Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 395111 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||273||}}</noinclude>{{sp|Schou}}, Magnus; dansk Skuespiller, [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#186|186-188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#199|199]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#215|215]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]]. {{sp|Schumacher}}, dansk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#227|227]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#257|257]]. {{sp|Schütze}}, Operacomponist. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Schwarz}}, Frederik, Dansk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#186|186]]. {{sp|Schwarzbach}}, Martin, schlesisk Poet. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#80|80]]. {{sp|Sconæus}}, Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#76|76]]. {{sp|Scott}}, Buchanan, Forf. af latinske Skuespil. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#55|55]]. {{sp|Scriffuer}}, Seffren, (see Kjær). {{sp|Shakespeare}}, William. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#140|140]]. {{sp|Sigismund}}, Hertug til Brunsvig og Lüneburg. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#75|75]]. {{sp|Skram}}, Niels, Lehnsmand. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#57|57]]. {{sp|Sophia Amalia}}, Dronning, (spiller i en Ballet). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#102|102]]. (Bidrag til Hoftruppens Lønning). [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#115|115]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#116|116]]. {{sp|Sophia Hedevig}}, Prindsesse. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#164|164]]. {{sp|Sophia Magdalene}}, Dronning. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#258|258]]. {{sp|Sotterup}}, dansk Poet. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#170|170]]. {{sp|Sparkjær}}, Peber, Musikus. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#199|199]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#200|200]]. {{sp|Spiegelberg}}, Joh. tydsk Skuespiller og Bandeprincipal. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#127|127]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#135|135]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#138|138]]. {{sp|Stapelius}}, Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#81|81]]. {{sp|Steenbuch}}, Prof. {{Lb|theol.}}[[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Stege}}, Hans Thomisson, dansk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#74|74]]. {{sp|Sthenius}}, Hans Christensøn, dansk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#41|41]]. {{sp|Still}}, John, engelsk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#66|66]]. {{sp|Stranitzky}}, Hans Wurst. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#130|130]]. {{sp|Stymelius}}, Christof, Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#80|80]]. {{sp|Svane}}, Hang, Bistop. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#103|103]]. {{sp|Swencke}}, Christoffer, Overtøimester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#83|83]]. {{sp|Theophilius}}, Olaus, Rector. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#48|48]]. {{sp|Thielo}}, Major. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#222|222]]. {{sp|Thøgersen}}, Peder, Bistop. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#57|57]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#60|60]]. {{sp|Thøgersen}}, Peder, dansk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#69|69]]. {{sp|Toubelle}}, fransk Skuespiller [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Trechow}}, Gregorius, Capelmester. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Trellund}}, Prof. theolog. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Treu}}, Haupt-Agent i en hollandsk Bande. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#264|264]]. {{sp|Tujon}}, Viinhandler, [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#224|224]]. {{sp|Tybo}}, Anders Kjeldsøn, dansk Comedieforfatter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#75|75]]. {{sp|Ulfeldt}}, Flemming. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#76|76]]. {{sp|Ulsøe}}, Joh. Nie. dansk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#172|172]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#186|186-189]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#199|199]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#208|208]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#214|214]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#214|214]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#215|215]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#236|236]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#257|257]]. {{sp|Walter}}, Rudolf, Forf. af latinske Comedier. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#45|45]]. {{sp|Wegner}}, Henrik, dansk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#173|173]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#186|186]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#188|188]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#199|199]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#214|214]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#215|215]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#219|219]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#257|257]]. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 56of22bnsvap4rip5cv01okcvpg81v0 104 100107 395112 338118 2026-04-10T09:47:52Z Uforbederlig 4012 395112 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||274||}}</noinclude>{{sp|Veltheim}}, tydsk Bandeprincipal. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#125|125]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#137|137]]. {{sp|Veltheim}}, Mad., tydsk Bandeprincipalinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#126|126]]. {{sp|Verstang}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Westerholz}}, Opera-Entrepreneur. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#150|150]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#207|207]]. {{sp|Wibe}}, Ditlev v., Storkantsler. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#136|136]]. {{sp|Winstrup}}, Prof. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#81|81]]. {{sp|Wolff}}, J. J., Forf. af latinske Comedier. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#45|45]]. {{sp|Vondel}}, hollandsk Skuespildigter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#122|122]]. {{sp|Worm}}, Bistop. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Wormser}}, Carl, Forsanger. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Wulff}}, Andreas, hollandsk Bandeprincipal. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#103|103]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#111|111]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#262|262]]. {{sp|Zinzendorf}}, Greve. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#259|259]]. {{centrer|<big>'''2. Skuespil Register.'''</big>}} Abel og Kain, af Hegelund. 55. Abraham, af Hegelund. 55. Abrahams Liff oc Leffnet, af Nollenhagen. 55. Absalen, af Tybo. 75. Les actes des apôtres, Baaffespil. 22. Amphitrion, af Molière. 230, 254. Andromache, af Racine. 208, 232, 253, 254. Aquile, af Laurenberg. 86. Det arabiske Pulver, af Holberg. 214, 253. Arion, af Laurenberg. 82. Attendes moi sous l'orme, Loftivil. 232, 254. Die Auferstehung Christi, Paaskespil. 16. Aulularia, af Plautus. 41, 69. Barselstuen, af Holberg. 214, 253. Die Besuchung des Grabes, burlesk Mysterie. 18. Bien-avisé, Mal-avisé, Moralitet. 20, 70. Den borgerlige Adelsmand, af Molière. 202, 234, 253. Cadmo, Ballet af Pignani. 106. Cleopatra, af Stege. 74. La conception de la vierge Marie, Mysterie. 12. David og Goliath. 49. Daniel, af Omichius. 48. Den danske Comedies Ligbegængelse, af Holberg. 223, 235, 254. Daphne, ferste tydske Opera. 82. The devil is an ass, aj Ben Jonson. 176. Didrif Menschenstræf, af Holberg. 230, 254. Dionysii Syracufani vnd Damonis vnd Pythiæ Brüderschafft, af Omichius. 48. Dobleren, af Regnard. 254.<noinclude><references/></noinclude> rdyssag0fobypxh2ukjdxajme5uurje 395114 395112 2026-04-10T10:35:59Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 395114 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||274||}}</noinclude>{{sp|Veltheim}}, tydsk Bandeprincipal. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#125|125]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#137|137]]. {{sp|Veltheim}}, Mad., tydsk Bandeprincipalinde. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#126|126]]. {{sp|Verstang}}, fransk Skuespiller. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#267|267]]. {{sp|Westerholz}}, Opera-Entrepreneur. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#150|150]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#207|207]]. {{sp|Wibe}}, Ditlev v., Storkantsler. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#136|136]]. {{sp|Winstrup}}, Prof. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#81|81]]. {{sp|Wolff}}, J. J., Forf. af latinske Comedier. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#45|45]]. {{sp|Vondel}}, hollandsk Skuespildigter. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#122|122]]. {{sp|Worm}}, Bistop. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#211|211]]. {{sp|Wormser}}, Carl, Forsanger. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{sp|Wulff}}, Andreas, hollandsk Bandeprincipal. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#103|103]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#111|111]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/5#262|262]]. {{sp|Zinzendorf}}, Greve. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#259|259]]. {{centrer|<big>'''2. Skuespil Register.'''</big>}} Abel og Kain, af Hegelund. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#55|55]]. Abraham, af Hegelund. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#55|55]]. Abrahams Liff oc Leffnet, af Rollenhagen. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#55|55]]. Absalon, af Tybo. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#75|75]]. {{Lb|Les actes des apôtres}}, PaaskespiL [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#22|22]]. Amphitrion, af Molière. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#230|230]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#254|254]]. Andromache, af Racine. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#208|208]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#232|232]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#258|258]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#254|254]]. Aquilo, af Laurenberg. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#86|86]]. Det arabiste Pulver, af Holberg. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#214|214]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#258|258]]. Arion, af Laurenberg. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{Lb|Attendes moi sous l'orme}}, Lystspil. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#232|232]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#254|254]]. Die Auferstehung Christi, Paaskespil. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#16|16]]. {{Lb|Aulularia}}, af Plautus. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#41|41]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#69|69]]. Barselstuen af Holberg. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#214|214]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#253|253]]. Die Besuchung des Grabes, burlesk Mysterie. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#18|18]]. {{Lb|Bien—avisé, Mal—avjsé}}, Moralitet. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#20|20]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#70|70]]. Den borgerlige Adelsmand, af Molière [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#202|202]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#234|234]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#253|253]]. {{Lb|Cadmo}}, Ballet af Pignani. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#106|106]]. Cleopatra, af Stege. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#74|74]]. {{Lb|La conception de la vierge Marie}}, Mysterie. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/2#12|12]]. David og Goliath. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#49|49]]. Daniel, af Omichius. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#48|48]]. Den danske Comedies Ligbegængelse, af Holberg. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#223|223]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#235|235]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#254|254]]. Daphne, første tydske Opera. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#82|82]]. {{Lb|The devjl is an ass}}, af Ben Jonson. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#176|176]]. Didrik Menschenskræk, af Holberg. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#230|230]], [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#254|254]]. {{Lb|Dionysii}} Syracusani vnd {{Lb|Damonis}} vnd {{Lb|Pythiæ}} Brüderschafft, af Omichius. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/3#48|48]]. Dobleren, af Regnard. [[Den_danske_Skueplads_Bind_1/4#254|254]]. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> rfgs1je7j5yykoxguh63vamk0vupwlt 106 104996 395118 387174 2026-04-10T11:23:04Z Johshh 9757 395118 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=Smith, Lauritz (1754-1794) |Titel=Forsøg til en Fuldstændig Lærebygning om Dyrenes Natur og Bestemmelse og Menneskets Pligter mod Dyrene |Bind= |År=1800 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver=Schultz |Sted=Kiøbenhavn |Kilde=djvu |Billede=1 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt= |Bemærkninger={{Side:Forsøg til en Fuldstændig Lærebygning om Dyrenes Natur og Bestemmelse og Menneskets Pligter mod Dyrene.djvu/543}} {{Side:Forsøg til en Fuldstændig Lærebygning om Dyrenes Natur og Bestemmelse og Menneskets Pligter mod Dyrene.djvu/544}} |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} sjdx1s2tev7ma0kt40t9k2pyi14uwoy 0 105019 395115 2026-04-10T10:36:11Z Johshh 9757 Ny side: {{AuxTOC|title=Bind|width=20em| * [[/Bind 1/|Bind 1]] * [[/Bind 2/|Bind 2]] }} 395115 wikitext text/x-wiki {{AuxTOC|title=Bind|width=20em| * [[/Bind 1/|Bind 1]] * [[/Bind 2/|Bind 2]] }} oi2cak9x07p8oaoqcgdlgmfe3xb03g1 395116 395115 2026-04-10T10:37:16Z Johshh 9757 395116 wikitext text/x-wiki {{AuxTOC|title=Bind|width=20em| * [[/Den danske Skueplads Bind 1/|Bind 1]] * [[/Den danske Skueplads Bind 2/|Bind 2]] }} by4tt38l77lmyxew0qx1fahcy0n7gkn 395117 395116 2026-04-10T10:37:40Z Johshh 9757 395117 wikitext text/x-wiki {{AuxTOC|title=Bind|width=20em| * [[Den danske Skueplads Bind 1|Bind 1]] * [[Den danske Skueplads Bind 2|Bind 2]] }} sna96xdcgco6nl11m1jt1pjoae68nx9 104 105020 395119 2026-04-10T11:23:29Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: Ind holdsliste. ! Indledning * - Første Deel. Om Dyrenes Natur og Be liemmelse ' fte Kapitel. Om Dyrenes Forestillingskraft og deres Forestillingers Oprindelse - 7 Side 6. 356. - 7. adet Kapitel. Om Fortsættelsen og Udviklingen af Dyrenes Forestillinger - 3die Kapitel. Om Dyrenes Begiæreevner p2det (1. 4de) Kapitel. Om ØDyrenes Vardighed og Hensigten af deres Tilværenhed her paa Kloden – 300. 5te Kapitel. Om Dyrenes tilkommende Be stemmels... 395119 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Ind holdsliste. ! Indledning * - Første Deel. Om Dyrenes Natur og Be liemmelse ' fte Kapitel. Om Dyrenes Forestillingskraft og deres Forestillingers Oprindelse - 7 Side 6. 356. - 7. adet Kapitel. Om Fortsættelsen og Udviklingen af Dyrenes Forestillinger - 3die Kapitel. Om Dyrenes Begiæreevner p2det (1. 4de) Kapitel. Om ØDyrenes Vardighed og Hensigten af deres Tilværenhed her paa Kloden – 300. 5te Kapitel. Om Dyrenes tilkommende Be stemmelse ] ] - zæ0. Anden<noinclude><references/></noinclude> taedlcun2htqlh033t7z7wgwvam33ai 395121 395119 2026-04-10T11:25:22Z Johshh 9757 395121 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{TOC begin}} {{TOC row 1-1-1|Indledning|6}} {{TOC row 1-1-1|Første Deel. Om Dyrenes Natur og Bestemmelse|7–356}} {{TOC row 1-2-1|1ste Kapitel. Om Dyrenes Forestillingskraft og deres Forestillingers Oprindelse|7}} {{TOC row 1-2-1|2det Kapitel. Om Fortsættelsen og Udviklingen af Dyrenes Forestillinger|108}} {{TOC row 1-2-1|3die Kapitel. Om Dyrenes Begiereevner|190}} {{TOC row 1-2-1|4de (1.–4de) Kapitel. Om Dyrenes Værdighed og Hensigten af deres Tilværenhed her paa Kloden|300}} {{TOC row 1-2-1|5te Kapitel. Om Dyrenes tilkommende Bestemmelse|320}} {{TOC end}}<noinclude><references/></noinclude> 06mb5b6yivkx4iqfus9w7lux6uwqywe 395122 395121 2026-04-10T11:40:36Z Johshh 9757 395122 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>'''Indholdsliste.''' {| style="width: 100%;" |- | '''Indledning''' || || 6 |- | '''Første Deel.''' Om Dyrenes Natur og Bestemmelse || || 7–356 |- | 1ste Kapitel. Om Dyrenes Forestillingskraft og deres Forestillingers Oprindelse || || 7 |- | 2det Kapitel. Om Fortsættelsen og Udviklingen af Dyrenes Forestillinger || || 108 |- | 3die Kapitel. Om Dyrenes Begiareevner || || 190 |- | 4de (1. 4de) Kapitel. Om Dyrenes Værdighed og Hensigten af deres Tilværenhed her paa Jorden || || 300 |- | 5te Kapitel. Om Dyrenes tilkommende Bestemmelse || || 320 |} '''Anden'''<noinclude><references/></noinclude> qvbmv08y0qd1up4d11coaivigxe3wfv 10 105021 395120 2026-04-10T11:24:49Z Johshh 9757 Ny side: <includeonly><!-- --><templatestyles src="TOC templates/styles.css" /><!-- --> |- class="__toc_row_1-m-1 __toc_row_1-2-1 {{{class|}}}" {{#if:{{{style|}}}|style="{{{style}}}"}} | style="{{#if:{{{chapter-align|}}}|text-align:{{{chapter-align}}};}}" | {{{1|}}} |colspan=2|{{{2|}}} |{{{3|}}}</includeonly><noinclude> {{documentation|Template:TOC templates/doc}} </noinclude> 395120 wikitext text/x-wiki <includeonly><!-- --><templatestyles src="TOC templates/styles.css" /><!-- --> |- class="__toc_row_1-m-1 __toc_row_1-2-1 {{{class|}}}" {{#if:{{{style|}}}|style="{{{style}}}"}} | style="{{#if:{{{chapter-align|}}}|text-align:{{{chapter-align}}};}}" | {{{1|}}} |colspan=2|{{{2|}}} |{{{3|}}}</includeonly><noinclude> {{documentation|Template:TOC templates/doc}} </noinclude> eiuo3601llshsdem33v9zbjlwv7f8jr 104 105022 395123 2026-04-10T11:40:49Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Ny side: Anden Deel. Om Menneskets Pligter mod Dyrene - 35 fie Kapitel. Har Mennesket Pligter mod ñren ?3 » 2Abdet Kapitel. Om Menneskets absolute og almin delige Pligter mod Dyrene =- + - 3die Kapitel. Om Menneskets bekingede og be 366. qhhynderlige Pligter mod Dyrene - g 4de Kapitel. Nærmere Betragtning over de an givne Pligters Sammenhæng med Menne skets Moralitet Historiske Oplysninger fom Bidrag til Læren om Dyrenes Natur »449 » 431. 51$. 395123 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Anden Deel. Om Menneskets Pligter mod Dyrene - 35 fie Kapitel. Har Mennesket Pligter mod ñren ?3 » 2Abdet Kapitel. Om Menneskets absolute og almin delige Pligter mod Dyrene =- + - 3die Kapitel. Om Menneskets bekingede og be 366. qhhynderlige Pligter mod Dyrene - g 4de Kapitel. Nærmere Betragtning over de an givne Pligters Sammenhæng med Menne skets Moralitet Historiske Oplysninger fom Bidrag til Læren om Dyrenes Natur »449 » 431. 51$.<noinclude><references/></noinclude> 7j6bd9uetklbzyjhi3k4nmgfi48245b 395124 395123 2026-04-10T11:41:37Z Johshh 9757 395124 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>'''Anden Deel.''' {| style="width: 100%;" |- | '''Anden Deel.''' Om Menneskets Pligter mod Dyrene || || 357–448 |- | 1ste Kapitel. Har Mennesket Pligter mod Dyrene? || || 359 |- | 2det Kapitel. Om Menneskets absolute og almindelige Pligter mod Dyrene || || 366 |- | 3die Kapitel. Om Menneskets betingede og besynderlige Pligter mod Dyrene || || 366 |- | 4de Kapitel. Nærmere Betragtning over de angivne Pligters Sammenhæng med Menneskets Moralitet || || 431 |- | '''Historiske Oplysninger som Bidrag til Læren om Dyrenes Natur''' || || 449–518 |}<noinclude><references/></noinclude> ghx6garopfeuyhkki83l5ezacg0hkkw