Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.24 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 104077 400337 394874 2026-04-15T19:37:57Z Uforbederlig 4012 400337 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||403||}}</noinclude>Stykkes Opførelse, og da i Almindelighed gav en Foræring i Betragtning af det slette Huus. Til Nytaarsgave havde den danske Skueplads af Kongen faaet en betydelig Foræring, som Directeurerne forudsaa vilde blive den meget bedrøvelig, og virkelig blev det i langt høiere Grad end de havde forestillet sig. Vi vide, at Hoffet med megen Smerte havde seet den italienske Opera vandre bort. Ogsaa havde det allerede Aaret efter at den tog Afsted, været betænkt paa at faae den kaldt tilbage i en ny Skikkelse. Da Sarti i Sommeren 1765 reiste til Italien, bade endeel af de meest formaaende adelige Familier ham, endelig at underhandle med nogle dygtige italienske Operister og, naar han havde Sikkerhed for at kunne faae et godt Selskab og hvad det vilde koste, at skrive hertil, da de saa nok skulde bevæge Kongen til at give Theatret et saadant Tilskud, at der igjen kunde blive Opera. Sarti opfyldte med megen Fornøielse denne Anmodning, og Sagen var just paa Veien til at blive bragt til ønskelig Afgjørelse, da Frederik den Femte blev saa syg at man ventede hans Død og derfor opgive den. Efter Sørgeaaret havde Holck flere Gange søgt at interessere Christian den Syvende derfor, men han svarede bestandig, at allerede det franske Selskab kostede nok og duede dog ikke, ja engang havde han endog, skrev Holck til sin Søster, utaalmodig raabt: „Schaffe mir wieder das Franzosengesindel vom Halse, schmiere mich aber nicht noch mehr von Deiner verdammten Firlefanzerey an!“ Generalinde Gähler, en munter ung Kone, som var lidenskabelig indtaget af Musik og stod i stor Yndest hos Dronningen benyttede imidlertid sin Indflydelse saaledes, at Kongen pludseligt, den 6te Januar, ved Rescript „tillagde det danske Comediehuus<noinclude><references/></noinclude> c0y0847xfwimjqmiq04he2wch40wxaf 104 104136 400330 346389 2026-04-15T17:26:00Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 400330 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||462||}}</noinclude>„Fordømte Comedianter! I gjøre Oprør imod al Regjering, og fortvivle dog, naar I skulle regjere Jer selv!“ siger Gaudenzio i Intermezzet: „{{Lb|L'impresario in rabbia}}.“ Dette stadfæstedes ved den Tilstand, hvori de danske Acteurer befandt sig da forrige Saison endte. Sarti, som var saa beskeden at erkjende, at han ikke duede til at bestyre den danske Comedie, havde vel overladt dens Ledelse fornemmelig til Soelberg, men da han vidste, at denne stod i meget ringe Anseelse hos Personalet, hvis Dygtigste endog reent ud havde erklæret skriftligt: at det „aldrig kunde anstaae dem udi theathralske Sager at underlægge sig nogen Ordre eller Critiqve af en maadelig Springer, der var ligesaa uforfaren paa deres {{Lb|metier}}, som indbildsk og ufordragelig hvad hans Omgængelse anbelangede,“ vovede han ikke at give ham Myndighed ved en Embedsstilling. Soelbergs Virksomhed havde derfor, hvad de danske Skuespil angik, indskrænket sig til at yttre Meninger, som Sarti gjorde til sine Befalinger. Da Soelberg imidlertid ofte, om Rollebesætninger, Stykkers Antagelse og sceniske Forhold, havde gjort saa taabelige Forslag, at Acteurerne, efter at have spottet dem, henvendte sig med alvorlige Indsigelser til Sarti, der i sin Ukyndighed blindt hen maatte give dem Medhold, saa havde man savnet al ordnet Forretningsgang og Tingene vare gaaede saaledes som Tilfældet, Indflydelse og Caprice fandt for godt at lede dem. Hvad der skulde opføres var aldrig blevet bestemt førend naar det skulde offenligt bekjendtgjøres, og da ei blot i Reglen af Skuespillerne selv, men efter saa megen Splid og Kjævlen imellem dem, at man i Forveien vidste, der fra en eller anden Person, som var imod den bestemte Forestilling, vilde komme Sygdomsanmeldelse nogle Timer forinden Husets<noinclude><references/></noinclude> 9s406v0p9ejews8hwqhwh3crz87kx2b 104 104137 400331 346466 2026-04-15T17:28:13Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 400331 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||463||}}</noinclude>Aabning, hvorpaa Sarti, der savnede al embedsmæssig Bistand i just Det, som han aldeles ikke kjendte til, havde maattet fare omkring til Acteurer og Actricer, for at bede dem at foreslaae et andet Stykke, som de vilde finde for godt at spille i. Der havde været Strid om Roller, om Paaklædning, om hvorledes Personerne skulde staae paa Scenen; der var opstaaet en hidtil ukjendt indbyrdes Uenighed, Uvillie til Opfyldelse af de almindelige Pligter og stor Utilfredshed hos Alle, da Enhver indsaae, at Savnet af en Villie, som kunde sammenholde det Hele, maatte, især siden Theatrets Pengeforhold vare saa yderst slette, føre til en Opløsning, hvorved han vilde blive brødløs. „Fortvivlede over at skulle regjere sig selv“ henvendte Rose, Hortulan, Ørsted og Jfr. Bøttger, som oftest og stærkest havde besværet sig over „Magistrats-Directionen“, sig endelig i August til Grev Grandt med Forestilling om, hvorledes der, „dem til største Ængstelse, som derpaa fra Ungdommens Aar have anvendt stor {{Lb|Zèle}} og Møisommelighed, hartad ikke mere, særdeles i Henseende til de danske Comedier, er ved den kongelige Skueplads noget gouvernement, hvilket baade afføder Uenighed i Truppen og anlediger saa stor Usikkerhed og Forvirring, at dette nyttige Værks totale Nedlæggelse billigen maa befrygtes; som det ogsaa uforskyldt geraader Acteurerne til Skam og tør slutteligen blive dem til deres Levebrøds Forliis, at der hverken sørges for nye Comediers Anskaffelse, ei heller for de gamles ordentlige Vexling og skikkelige Repræsentation.“ Brandt havde, igjennem Rose, ladet Personalet underrette om, at han baade vel havde mærket, hvorledes den danske Comedie, som var Nationen til saa stor Ære, begyndte at komme i Forfald, og holdt sig, som {{Lb|Directeur des spectacles}}, {{bindestreg1|for|bunden}}<noinclude><references/></noinclude> tvfkg7021im9n2g9oi1mrixyjenuc4d 104 104138 400332 345561 2026-04-15T17:31:37Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 400332 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||464||}}</noinclude>{{bindestreg2|bunden|forbunden}} til, saa vidt skee kunde, at bringe dens Sager i Orden, hvorvel den ved Contract var lagt under Sartis Entreprise. Over-Capelmesteren havde havt saa megen Ærgrelse af sit Forhold til det danske Skuespil, at han med Glæde gik ind paa Brandts Forslag om, for det at ansætte en med 600 Rdlr. lønnet Directeur, der vel skulde betragtes som Entrepreneurens Embedsmand og ham ansvarlig, men dog have frie Hænder i Alt, hvad der vedkom de danske Acteurer og Stykker. {{sp|Bredal}}, som allerede tidligere havde gjort sig megen Umage for at opnaae en saadan Stilling, blev baade af Sarti, der havde særdeles store Tanker om hans Indsigt i Theatervæsnet, og Brandt anseet for at være den rette Mand dertil. Han blev sat i Virksomhed inden den kongelige Bevilling endnu var givet, og Personalet, der vidste, at han var en retskaffen, forekommende og i Omgang meget behagelig Mand, som med stor Begeistring antog sig Alt, hvad der vedkom Skuepladsen, glædede sig meget over dette Valg, som ogsaa fandt Bifald hos Publikum, med Undtagelse af Studenterne, der vare stærkt mod Operaen og af hans Fortid formodede, at han fortrinlig vilde tage sig af den. Hans allerførste Foretagende syntes at bekræfte det, men ikke paa en stor Poesie og Smag ugunstig Maade. Endskjøndt Sarti ikke mere vilde vide af dansk Opera sige, bestilte Bredal nemlig, i Haab om dog at overtale ham til at componere endnu een, hos '''Ewald''' en Oversættelse af Pfeffel's „Philemon und Baucis“, hvilken den store Digter gav i et meget poetisk Sprog, men, med Hensyn til Syngenummernes Anbringelse, Indhold og Form, ganske efter det Mønster, som Bredal havde fulgt i „Tronfølgen“, uden i en eneste Sang at<noinclude><references/></noinclude> 4mj315z8a4je9w4k7324uynnaxzt9q0 104 104139 400333 346686 2026-04-15T17:34:28Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 400333 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||465||}}</noinclude>rive sig løs fra det Conventionelle, for med digterisk Frihed at udtrykke Følelser, saaledes som i Duetten, der slutter anden Handling af hans to Aar tidligere digtede „Adam og Eva“. At Stykket ikke kom paa Scenen, fordi Saisonnens sildigere Begivenheder gjorde baade Sarti og Bredal utilbøielige til at have med det at bestille, kan derfor, hvor overordenligt høit det end i poetisk Værd staaer over Datidens lignende Frembringelser, ikke beklages som Noget, hvorved en friere og kunstmæssigere Udvikling af et dansk Sangspil forhaledes. Et andet Foretagende, som Bredal øieblikkeligt tog fat paa, viser, at han ikke var en saa eensidig og smagløs Mand, som man har villet give ham ud for, men tvertimod besjeledes af Iver for at bringe det erkjendt Bedste i Udlandets dramatiske Literatur paa den danske Scene. I den Hensigt, saa værdigt som muligt at faae Lessings fortræffelige Charakteer-Lystspil „Minna von Barnhelm“ frem i Begyndelsen af Saisonnen, bad han ei alene Wandal om at oversætte det og skyndte hver Dag paa ham, men var utrættelig i, paa Prøver og i Samtaler med de Rollehavende, at raade og lede til en rigtig Opfattelse af de med stor psychologisk Indsigt udkastede og genialt gjennemførte Charakterer, som det faldt de danske Acteurer meget vanskeligt at give deres hele Eiendommelighed i Udførelsen. Endogsaa Rose maatte erkjende, at hans mesterlige Spil som Tellheim for en stor Deel skyldtes Bredals Vink og mange gode Bemærkninger. — Ved samme Tid som Bredal havde den Glæde at see „Minna“ optaget med meget Bifald, udkom den kongelige Bevilling til hans Ansættelse som Directeur, og han tiltraadte sit Embede med et Beviis paa oprigtig Bestræbelse for ogsaa at fremelske {{sp|en}} {{bindestreg1|{{sp|natio}}|nal}}<noinclude><references/></noinclude> 9ruzyt0heo2hvg6g023f6upyduu5qn4 104 104140 400334 346687 2026-04-15T17:36:38Z Uforbederlig 4012 /* Korrekturlæst */ 400334 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||466||}}</noinclude>{{bindestreg2|nal|{{ap|national}}}} Skueplads, idet han udstedte følgende Bekjendtgjørelse: „Originale danske Comedier have i nogen Tid været meget rare; enhver Patriot og Elsker af Sproget længes efter at see den første danske Original-Tragedie. Man er allerede overbeviist om, at dette har sin Grund, ikke i Mangel af Genier iblandt os, men maaskee i Mangel af Opmuntringer og Belønninger. For nogenlunde at afhjælpe denne Mangel, er der bleven besluttet, at naar et nyt originalt dansk Hovedstykke til Skuepladsen er indleveret og spillet et Par Gange med Bifald af Publikum, bliver en heel Aftens Indkomst overdragen til Stykkets Forfatter, mod selv at bestride de paagaaende Omkostninger; og skal det i saa Maade staae Forfatteren frit for, enten han selv vil disponere over Billetterne til en saadan Aften, eller han vil lade dem udsælge paa den sædvanlige Maade.“ Den dristige Mand stod i Begreb med at forsøge endnu flere Forbedringsplaner, hvoraf to gik ud paa at skaffe Personalet en fastere Stilling og høiere Lønning; men just da gjorde hans meget ubesindige Fremfærd, i Anledning af en, efter hans Følelse, personlig Krænkelse, ham saaledes til en Gjenstand for Spot, Foragt og Harme, at han, langt fra at turde tænke paa at kunne gjennemføre Forandringer, maatte lade Alt gaae som det bedst kunde, og forudsee sin Bestyrelses nære Endeligt ved en total Opløsning af den Anstalt, hvis Frelser han havde smigret sig ved at skulle blive. Det var ikke hidtil fremkommet Noget, som endog blot skulde gjælde for en Bedømmelse af Theatrets Forestillinger eller Forhold. Meningen om Stykker og Acteurer udgik kun fra Tilskuernes i selskabelige Kredse yttrede vag Forestillinger om, hvad det var, som i et Stykke havde moret<noinclude><references/></noinclude> gptznzr0vvxio4fuwe0eec192ei0md8 400335 400334 2026-04-15T17:38:52Z Uforbederlig 4012 fejl i spatiering 400335 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||466||}}</noinclude>{{bindestreg2|nal|{{sp|national}}}} Skueplads, idet han udstedte følgende Bekjendtgjørelse: „Originale danske Comedier have i nogen Tid været meget rare; enhver Patriot og Elsker af Sproget længes efter at see den første danske Original-Tragedie. Man er allerede overbeviist om, at dette har sin Grund, ikke i Mangel af Genier iblandt os, men maaskee i Mangel af Opmuntringer og Belønninger. For nogenlunde at afhjælpe denne Mangel, er der bleven besluttet, at naar et nyt originalt dansk Hovedstykke til Skuepladsen er indleveret og spillet et Par Gange med Bifald af Publikum, bliver en heel Aftens Indkomst overdragen til Stykkets Forfatter, mod selv at bestride de paagaaende Omkostninger; og skal det i saa Maade staae Forfatteren frit for, enten han selv vil disponere over Billetterne til en saadan Aften, eller han vil lade dem udsælge paa den sædvanlige Maade.“ Den dristige Mand stod i Begreb med at forsøge endnu flere Forbedringsplaner, hvoraf to gik ud paa at skaffe Personalet en fastere Stilling og høiere Lønning; men just da gjorde hans meget ubesindige Fremfærd, i Anledning af en, efter hans Følelse, personlig Krænkelse, ham saaledes til en Gjenstand for Spot, Foragt og Harme, at han, langt fra at turde tænke paa at kunne gjennemføre Forandringer, maatte lade Alt gaae som det bedst kunde, og forudsee sin Bestyrelses nære Endeligt ved en total Opløsning af den Anstalt, hvis Frelser han havde smigret sig ved at skulle blive. Det var ikke hidtil fremkommet Noget, som endog blot skulde gjælde for en Bedømmelse af Theatrets Forestillinger eller Forhold. Meningen om Stykker og Acteurer udgik kun fra Tilskuernes i selskabelige Kredse yttrede vag Forestillinger om, hvad det var, som i et Stykke havde moret<noinclude><references/></noinclude> ovkj4bu18ufbparn7hljbafmuup3xyn 400336 400335 2026-04-15T17:41:21Z Uforbederlig 4012 400336 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||466||}}</noinclude>{{sp|{{bindestreg2|nal|national}}}} Skueplads, idet han udstedte følgende Bekjendtgjørelse: „Originale danske Comedier have i nogen Tid været meget rare; enhver Patriot og Elsker af Sproget længes efter at see den første danske Original-Tragedie. Man er allerede overbeviist om, at dette har sin Grund, ikke i Mangel af Genier iblandt os, men maaskee i Mangel af Opmuntringer og Belønninger. For nogenlunde at afhjælpe denne Mangel, er der bleven besluttet, at naar et nyt originalt dansk Hovedstykke til Skuepladsen er indleveret og spillet et Par Gange med Bifald af Publikum, bliver en heel Aftens Indkomst overdragen til Stykkets Forfatter, mod selv at bestride de paagaaende Omkostninger; og skal det i saa Maade staae Forfatteren frit for, enten han selv vil disponere over Billetterne til en saadan Aften, eller han vil lade dem udsælge paa den sædvanlige Maade.“ Den dristige Mand stod i Begreb med at forsøge endnu flere Forbedringsplaner, hvoraf to gik ud paa at skaffe Personalet en fastere Stilling og høiere Lønning; men just da gjorde hans meget ubesindige Fremfærd, i Anledning af en, efter hans Følelse, personlig Krænkelse, ham saaledes til en Gjenstand for Spot, Foragt og Harme, at han, langt fra at turde tænke paa at kunne gjennemføre Forandringer, maatte lade Alt gaae som det bedst kunde, og forudsee sin Bestyrelses nære Endeligt ved en total Opløsning af den Anstalt, hvis Frelser han havde smigret sig ved at skulle blive. Det var ikke hidtil fremkommet Noget, som endog blot skulde gjælde for en Bedømmelse af Theatrets Forestillinger eller Forhold. Meningen om Stykker og Acteurer udgik kun fra Tilskuernes i selskabelige Kredse yttrede vag Forestillinger om, hvad det var, som i et Stykke havde moret<noinclude><references/></noinclude> pody580wchognjk6zbyzw3ijfj5iigz