Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.24 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 37487 403608 231918 2026-04-19T18:59:54Z MGA73 457 403608 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>nier. Christoffer Columbus havde opdaget de vestindiste Øer 1492 og anlagde først en Colonie paa St. Domingo, der blev af Vigtighed for Spanien formedtist Guldgruberne & Cibaobjerget. De forsøgte derpaa at sætte sig fast paa Cuba, Portorico og Jamaica saavelsom paa det faste Land. Lykkelige Eventyrer grundede Spaniens herredømme paa det faste Land. {{sp|Fernando Cortes}} erobrede det mægtige Rige Mexico i Nordamerika (1519 — 1521), og {{sp|Frants Pizarro}} med hans Vaabenbrødre, Peru, Quito og Chili (1529 — 1535). Ogsaa Terra firma og Nye-Granaba faldt i Spaniernes Hænder, De Landes Beskaffenlige, som Spanierne betraadte som Erobrere, bestemte snart deres Coloniers Characteer, vilken og siden i Hovedsagen verblev. De leverede ei lige kostbare Produkter som Ostindien, efter hvilke man heller ikke søgte derimod fandt man Guld og Sølv. Ligesom altsaa Portugisernes Colonier i Indien, fra Begyndelsen vare {{sp|Handelscolonier}}, blev de spanske {{sp|Bjergverkscolonier}}; først siden antoge de tildels en forskjellig Characteer. For at vedligeholde deres udbredte Herredømme i det Indre af Landet, tildeels over Jægernationer, søgte Spanierne yed Missionærer, at bringe dem til Christendommen og til faste. Boliger Coloniernes Grundforfatning blev alerede bestemt under Keiser Carl den 5te 1632. J Europa flod Ngadet af Indignos merita Bices konger og Generalcapitajner, i Spidsen af forvaltningen. Der vare i Førstningen to siden fire, Vicekonger og 8 uafhængige Generalcapitainer. Der opkom Stæder, deels for Handelens Skyld, eller som militare Poster, først ved kysterne og siden i det Indre, hvor, der, fandtes Bjergværker; saaledes opstode Bera Cruz, Cumana, Porto bello, Carthagena, Balencia, Carracas, ved Kysten af det stille Hav Acapulco, Panama, fiden Lima, Conception og Buenos-Ayres. Moderlandets firkelige Indretning, overførtes til Colonierne, kun med den Fordkiel at Kirken her blev i langt større uafhængighed af kongen. Hand len med Colonierne holdtes under en saa streng Opsigt som muligt. Den var indskrænket til en eneste Havn i Spanien, herfra aarlig udløbe to Eskadrer, Galleonerne, omtrent 12 Ceilere gik til portobello og en laede af 15 store Skibe gik til Vera Cruz. Fra den Tid Spanien 1564 tog Philippinerne i Besiddelse, dreves fra 1572 en regelmæssig andel mellem Manilla og Acapulco ved nogle Sydfeegalleoner men Handelens store Indskrænkelser bevirkede, at disse er, font ifølge deres Beliggenhed kunde bringe Spanien store Fordele, nu kun foranledigede udgifter for Regjeringen; kun religiøst Hensyn bevirkede at man ei strax opgav dem. — En ulige større politisk Vigtighed, fik det europæiske Colonialvæsen ved Hollænderne og Englænderne. Det var først {{sp|Hollæn}}- 2 a 2<noinclude><references/></noinclude> rqu1lf7fucp6v8leafv0cohz2vbhov0 104 105047 403596 402339 2026-04-19T13:30:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403596 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|7}}</noinclude>Hornum-Herred , à Mf. Østerhan-Herred 6, à 4 Mk. Dronningborg Amt, Norhald- Herred , à 4 Mk. Gierlef-Herred 5, à 4 Wf. Onsild Herred 5, à 4 Mk. Silkeborg-Amt, Hits-Herred, 4 Sognepræster à 4 Mf. 7 1787. 4 d. 4 MkSf. 5 Jan. 4.- 44 3 3 2 I residerende Capellan 2 Lysgaard Herred 8, à 4 ME. 5 21= De i forbemeldte Herreder værende 118 Degne, hver 8 Sk., er 9-5-- samt de deri værende Forvaltere, Ridefogder og Sorpagtere. 19-514- Er 600 Sid. Mt. Sf. hvorunder er reparteret de 90 Rdlr., som Aarhuus: Stift, i Følge Befal. af 19de Novbr. 1777, skal er lægge til Viborg-Stift for Mariager-By og Norhald, Onsild, Gierlef, Hits og Lysgaard Herreder, som Viborg og Hobro - Kjøbstæder efter bemeldte Rescript og forestaaende Inddeling er underlagt (b). Af disse 600 Rdlr. faaer da de 4 Chirurgi i Viborg-Stift hver 150 Rdlr. aarlig Løn. Hvad der, efter Samme, af Kiøbstæderne bør udredes, skal hver Steds Magistrat eller Byfoged aarlig besorge lignet paa samtlige Indvaanerne i samme Forhold, som Delinqvent-Omkost ningerne reparteres, eller sædvanlig af Stæderne be tales, 24 (b) Da disse 90 Rdlr. aarligen for 1778-1786 vare blevie indkrævede, jont Chirurgi ei vare beskikkede, saa holdt Cancelliet i Prom. til Rentek. af 29de Martii 1788 for, at Summen 810 Rdlr., som i Atstuen var deponeret, maatte Wedk., siden de have bidraget til Chirurger uden nogen Nytte, gotgieres i det de for doden følgende Tid skal berale, nu da Chirurgi ere be flikkede, og ei til Viborg Byes Caffe, som blev ansøgt, betales.<noinclude><references/></noinclude> lh1nx9efq03v4fba93j879o84h3cvfm 104 105048 403607 402349 2026-04-19T14:31:21Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403607 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 8|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 Jan. tales, og af dem besørges indkrævet tilligemed det de Kongl. Betjente, Geistligheden og Andre, Hospitalerne og Tugthuset cre ansatte for, og derefter i nærmeste Amtstue leveres; men det, som af Amternes Pro prietairer, Præster og Degne, Herreds og Birke-Fogder samt Herreds og Birkeskrivere med andre Betjente, saasom Forvaltere, Ridefogder og Forpagtere, skal svares, skal af vedkommende Amtsforvaltere hver i sit District, saaledes som herefter bliver fastsat, indfore dre i 4 Qvartaler aarlig, paa samme Maade som Kongelige Skatter, hvoraf Amtsforvalteren, da i 2 Terminer aarlig udbetaler hver Chirurgus sin Løn, nem lig hvert Aars 1ste Termin, der, for at have Tid til Judkrævningen, skal være den 1ste Augusti, og den 2den Termin paafølgende iste Februarii. Hvad angaaer de Forvalterne, Ridefogderne og forpagtere ansatte 19 Rdlr. 5 Mk. 14 St., da skal disse af hvert Steds Fattiges Inspecteurer nærmere paa Enhver især lignes saaledes: at de i Halds-Amt skal svare i Martagers Ame i Aalborghuus-Amt i Østerhan-Herved t Dronningborg-Amt i Silkeborg-Amt i Skivehuus:Amt 4 d. 1 f. 8 f. I 6 G B I 4 I ° 4 I 3 I 8 hvilken Ligning, naar derudi formedelst indfaldende Deosfald, og om een eller flere af dette Slags Contri buenter enten nedsatte sig i, eller reiste fra Amterne, eller deres Wilkaar forandres, eller og af andre Aarsager maatte behøves forandring, maae den ved de aarlige Sessioner angaaende fattiges Væsen omlægs ges: og skal ved disse Repartitioner være Reglen, En- Hvers Vilkaar, formue og Indkomster. - De 600 Rdlr.,<noinclude><references/></noinclude> l525etpsev8u47ieau2fgfzqp9jrj40 104 105178 403593 402335 2026-04-19T13:29:51Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403593 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 138|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 Julii. præfentanterne ibid. foreslague Maade (h) antages i Vinter Maanederne, (efter endeel Borgeres Begjering). 28 Julii. 3 Aug. Canc. Prom. (til Samme), ang. for hvilket Aar Indqvartering og Byskat i Bragernes erlægges. Gr. Stiftbefat. har afgiven Erklæring over en fra Bor gemefteren paa Bragernes indkommen Forespørget, fra head Tid Postmesteren med flere sammesteds skal svare deels Indqvartering, deels Byskar. Bemeldte Skatter fan ikke vel blive at erlægge for det Uar, i hvilket Resolutionen om Betaling for Ens hver er falden, men fra Begyndelsen af det paafølgende Aar, siden Skatternes Ligning foretages først i Aaret. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. at Politiets Betjente i Bergen maae indtil videre i alle under Politiets Jurisdiction henhørens de private Sager (dog de som ere yderlig fattige, der forudsees at lide Uret, derfra undtagne) for hver Pers son, de indkalde, eller forelægge, nyde 4 Skilling, hvilke af den Sigtende, førend Sagen i Retten tages, eller de Indkaldte afhøres, skal erlægges, og hvormed ligeledes, om Nogen efter Contra - Klage indkaldes, bør forholdes. (Paa Andragende fra Stiftbefal., at oms 116 talte (h) Nemlig ) at de ei blive antagne uden for Bin termaanederne, ei præjudicere de forrige Vægtere i deres Indkomster, og ikke længere vedblive i Tjene ften end de efter afgivende Instrux opfylde deres Pligter: 2) at de til deres Løn efter billigste Accord medgaaende udgivter reparteres i fit Fulde paa Byens Hufe efter derpaa satte Taxt: 3) reserveres Tangens Indvaaneres Ret, om de ligesaa agte fornøden, flere Vægtere at faae beskikket, det da bliver af lige Forhold med Dette. Nogle Bore gere sogte hos Byfogden, at, da formedelst Byens vide Omkreds, dens 2 Vægtere ikke funde have udfordrende Opfigt, af den Aarsag maatte, foruden dem, i de 6 Vintermaaneder, fra ifte Oct. til ult. Martii, antages 4 Vægtere, a maanedlig 4 Rd., og hver gives en proportioneret Distance til Omgang udi. - Dette Forlangende anledigede det Øvrige.<noinclude><references/></noinclude> d1bgk5475blbtacgtdc69xvi1wukfm0 104 105179 403594 402336 2026-04-19T13:29:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403594 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|139}}</noinclude>talte Politicbetjente have forestillet, hvor umuligt det er for dem at have nedtorftig udkomme, med mindre dem, sem forben, Noget for Indkaldelserne maae tillægges, da Vedkommende, paa Grund af Befalingen 17de Dec. 1777, der bestemmer Sagerne for Politiekammer-Retten og for Politie-Commissionen uden Betaling at skal udfo res, end ikke i private Sager Samme vil erlægge, uagtet de Fleste fom oftest i saadanne Sager blive efter Vedkommendes Forlangende indkaldede, og i Mangel af Mode forelagte: samt da Politiemesteren bekræfter Rigs tigheden af det Andragne, med Tillæg, at de fleste under Politie Jurisdictionen, henhorende private Sager have Erettekjerhed til Grund, og desformedelst, efterat Bidnerne ere afhorte, enten af Wedkommende forlades, eller som ugrundede afvises, uden at Retten og Betjentene nyde det Mindste; og Stiftbefal. anseer det billigt, at disse Betjente ikke i private Sager bør arbeide for Intet). 3 Aug. Canc. Prom. (tit Politiemesteren i Khavn), 4 Aug. ang. at paakjende Sager om Malts og Humles Uforsvarlighed hos Bryggerne. Gr. Khavns Magistrat har meldet, at, efterat de, tik at eftersee Bryggernes Malt og Humle, i Følge Forordn. af 13de Junii 1755, §. 8, udnævnte 2 Mænd ved Anmeldelse havde indberettet, at de hos endeel af Laugets Intereffentere havde forefunden deels Malt, deels Humle, der ikke kunde ansees at være forsvarlig, har Samme, for at erholde ydermere Wished herom, ved 4 andre fyn dige Mænd ladet et nærmere Eftersyn foranstalte, og da Anmeldelsens Rigtighed derved bestyrkes, samt da bemeldte Post i Forordningen paalægger Magistraten i faa Fald at lade de Skyldige tiltale, anmodet Politiemeste ren, at lade Sagen til nærmere undersøgelse og Paa- Ejendelse imod Vedkommende ved Volitie-Retten foretage; men at han udi Svar af 26de April ei dertil har anseet fig competent, desaarsag Magistraten har indstilt, paa hvad Maade Forordningens Bydende i dette Tilfælde skal iverksættes. Politiemesteren haver at paakjende deslige Klager efter de gjorte Anordninger, og saaledes som Samme give Anledning til. Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stads Ret), 4 Aug. ang. Execution udi Tilgodehavende hos det islandske Handelshuus. Gr. Efter Meldende fra Directionen for den Kgl. iss landske Handel have de 2 Studentere fra Island J. og 2. Intet tilgode hos Handelen, og altsaa vil derved bort- talde<noinclude><references/></noinclude> ia1gohrtqk8toexklv3bz8n5is52qw9 104 105180 403595 402337 2026-04-19T13:30:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403595 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 140|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 Aug. falde Skrædermester Smits Ansøgning om, at Erecutions. forretning efter Hof oa Stads Reitens Dom i deres Tilgodehavende maatte anfyndiges paa den islandske Handels Huus, og anmeldes for Bogholderen, hvilket underfoged Grønlund havde negtet, under Foregivende, at Rescr. af 10de Martii 1786 forbyder ham at gjere Erecution i Ting, som befindes i de Kongelige Bygninger. Endskjønt alt. faa saaledes Jntet herved er at gjøre, skulde man dog have meldet, Aug. 4 Aug. A 9 At berørte Rescript ikke kunde hindre Executionen i det omquæstionerede Tilfælde, da det taler om langt andre Personer end Studentere, og om langt andre Steder end Pakhuse; og i øvrigt vil det have sit Fors blivende ved berørte Rescript. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aalborg), ang. at, naar mange Skyldnere efter Bevilgs ning saggives under eet Sogsmaal, nyde Retsbetjentene fun Gebyhr som for een Sag. Gr. Herredsfoged Vadsted og Herredsskriver Henneberg have, i Anledning af at Opbudscommissarierne i Kjøbmand Christen Lundes Bo udi Legstoer, efter dertil erholdet Be vilgning (i), have saggivet mangfoldige Skyldnere i fer- og Vester Hanberreder under eet Sogsmaal, udbedet sig Resolution, om dem ikkun tilkommer Salarium for eet Søgsmaal, hvilken den Kgl. Bevilgning ikke indeholder. Ligesom det i Følge den meddeelte Bevilgning, naar flere Debitorer tiltales ved eet Sogsmaal, ikkun bliver een Sag, og altsaa ei i Salario fan ansees anderledes, saa vilde og Bevilgningen blive til liden Nytte, naar Rettens Betjente paa anden Maade fulde betales: I Tilfælde derfor som Dette bør Rettens Betjente lade dem noie med Gebphr som for een Sag, i hvor mange Debitorer der og ved Stevnemaalet maatte være saggivne. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Tronds hjem, og Notits til Amtmanden over Nordlan dene), indeh. Forbud paa Udliggerhandel i Zordlandene om Vinteren. Gr. Vel har Stiftbefalingsmanden i Prom. af 23 de April fidstleden søgt at anfore Adilligt til Forsvar for de 2 Trond- (i) See i Regifteret paa Retten A. * bjems<noinclude><references/></noinclude> clzfxxpu7ycv3xn4f8lawzan2u0zyzj 104 105182 403597 402340 2026-04-19T13:30:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403597 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 142|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 Aug. al Vold og underfundige Renker veb Hvervingen, og 4 Aug. 10 Aug, 10 Aug. ei at betjene sig af borgerlige eller Bønder Blæder, men altid, naar de offentligen labe sig see, at bære des res sædvanlige Regiments-Mundering. Sammes Prom. (til Regimenterne i Norge), ang. at De, som beordres til Øvelse i Canons Exercicen maae, saalænge de ere fraværende, tilstaaes daglig, i Tillæg, en Officeer 64 Sk. og en Underofficeer 4 SE. (1). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Sjela land), ang. at der udi Lyngby- Kirke maae for Stoleholderen paa Brede ombæres en Tavle næst efter den for Helsingsers Hospital om Son og Helligdagene samt ved alle Forretningerne; og af det, som derudi indsamles, maae han nyde 30 Rdlr. aarlig, men det, som maatte overskyde, skal være til Jndtægt for Sognets Fattige. (Paa Ansøgning fra Sognepræsten, som har andraget, at Etatsraad Semmert i Aaret 1784 har ladet bygge et smukt Skolehuus paa Brede:Robberverk, dog uden nogen fast Løn for Skoleholderen, videre end at han foruden 2 Savne Brænde skulde af Arbeiderne paa Vere fet nyde 8 St. ugentlig for hvert Barn, som søgte Skoten, men Børnenes Zal meget er formindset, saa at Skoleholderen ikke kan have mere end 5 Mk. ugentlig for fig og Familie, som er ei tilstrækkelig til underholdning). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Aggershuus-Stift), ang. at de Borgere i Christiania (de Kgl. Betjente undtagne), som holde geste, skal forrette Skydsen for den for Vognmændene der i Byen bestemte Taxt; og Tilsigelsen see af en dertil eedsvoren Vognmester un der Politiets Opsigt, som og ugentlig skal give Politiemesteren Rapport, af hvilke Skydsen er forrettet, samt derover holde en af Magistraten authoriseret Journalda denne Foranstaltning igjen maae ophøre, naar et nyt Vognmandslaug paa en eller anden Maade kan (1) Ferandret ved Prom. 15 Decbr. 1787. ops<noinclude><references/></noinclude> cak01w5hzo1y0lg4wbbwu27ked2n18s 104 105183 403598 402341 2026-04-19T13:30:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403598 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|143}}</noinclude>oprettes (m). (Saasom Stiftbefal. har andraget, at 10 Aug. Vognmændene ibid., som nu tilsammen ikke have mere end 12 Heste, have, da Byens Repræsentantere, satte sig mod Tillæg i Skydsen, frasagt sig al videre Befordring for de Reisende, saa han veed intet andet Raad, end at samtlige Borgere der i Byen, som holde Heste, bør liges som det ved Fd. af 9de Sept. 1793, §. 3 er befalet, indtil et nyt Laug kan oprettes, forrette den lebende Skyds, hvortil og Laugs Artiklerne af ste Martii 1683 give Anledning). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), 11 Aug. ang. hvorledes extraordinair Indqvartering i Kjøbstæderne beregnes. Gr. J Anledning af den forskjellige Maade Extra-Indqvarteringen i Kjøbstæderne beregnes vaa, har Stiftbef. foreslaaet, at i extraordinair Indqvatering ved Durchmar cher, Commandoer eller i Ererceertiden, hvor ingen ordinair Indqvartering er henlagt, maatte fastsættes saadan Betaling, nemlig: 1) For en Stabs-Officeer og Capitain en Stue og Sengekammer Nat og Dag I Mt. St. 2) For en subalterne Officeer, Regiments- Dvarteermester, Auditeur, Adjutant, Regimentsfeldfjær, et Kammer 118- 3) For en Underofficeer, Compagniefeldfjær, Santboist, Regiments-Sadelmager, Boffemager, Justits Bagtmester, Regimentstambour og Vauker, en Garde 2- 4) For en Grenadeer, Artillerift, Rytter, Dragon, Husar, Soldat, Herretjener, Kone med Barn og andre didhenhørende 5) For en est 1 Da denne saaledes foreslagne Betaling synes ganske billig, kan Samme gjelde til Regel ved Kjøbstæders nes Indqvarterings Betaling i de ovenmeldte Tils fælde; og lader man derhos følge tilbage den indsendte Beregning fra Korsver for Aaret 1786. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 17 Aug. at de Vurderingsforretninger, som af udmeldte Haandverksmestere over Gaarde, huse og Eiendom. me ibid. samt paa Stadens Grund nden Portene (m) See Laugs-Art. 14de Martit 1788. fores<noinclude><references/></noinclude> ig16k6hjb87ysz856nlv4bp6fq2b8ul 104 105184 403599 402342 2026-04-19T13:30:22Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403599 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 144|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>17 Aug. foretage, skal inden & Dage indleveres; samt hvad Bes taling de nyde for de Sidste (n). 17 Aug. 18 Aug. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Aarhuus), ang. at Karup Sogn henlægges fra Torningtil Alhedens Rald. Gr. Sognepræsten for Colonifterne paa (Alheden Hr. Munch har, i Anledning af at Corning- og Karup Sognes fald er blevet ledigt, anfegt, at bemeldte Anner Karup maatte henlægges til hans Kald som meget lidet af Ind Fomit, allerhelft Samme desuden ligger ikkun halv saa Ianat fra hans, som fra Torning-Præstegaard; og Eieren af Torning-Kirke har Intet derimod, dog at Korn-Afgivten af denne Annergaard blev Torning-Kald forbeholden; men det vilde være ubilligt, at den ene Præst skulde forrette Embedet, og den Anden have Fortjenesten. Rarup Sogn maae henlægges til Alhedens Rald saaledes: 1) at Torning-Rald bliver herefter et Sog nefald for sig selv, og Karup-Anner som meldt at sils les derfra, og for bestandig herefter at høre under Als hedens Kald med alle sine præstelige Indkomster og Rettigheder, saavelsom Annergaarden: 2) at den nu væ rende Degn til Torning og Karup beholder begge Sogne saalænge han lever, imod at lade Embedet i Karup fors syne ved en duelig Person, men, naar han afgaaer, bliver Torning Sogn et Degnekald for sig selv, og Karup Degnekald forenes med Skoleholder:Embedet der i Sognet: 3) at til nu værende Enke paa Kaldet svares Naadens Aar og Pension af begge Sogne efter Loven. Canc. Prom. (til Amtm. over Assens og Hindse gaul Amter), ang. at Godtgjørelsen, som den Bonde bør nyde, der har en Recrut i Tjeneste, for de 3 Ugers længere Afsavn af saadan en Karls Arbeide og Tjeneste end en anden Enrolleret, fan indtil videre være 2 Mk. 4 Skill. for hver Uge eller 6 Søgnedage. (Siden Lægderne (n) Findes i Plac. 22 Aug. 1787; see Anordn. 29 Febr. .1792, §. 3.<noinclude><references/></noinclude> eepkpgsbux1go1goaosofcd2qt80tc4 104 105185 403600 402343 2026-04-19T13:30:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403600 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|145}}</noinclude>derne og vedk. Bonder under Frideriksgave Gods ikke kan 18 Aug. derom forenes) (o). Generalitets- og C. C. Prom. (til samtlige 18 Aug. Regimenter), ang. at Udgivterne for Confirman terne fremdeles som hidtil i Caffe-Regnskaberne [maae pasfere. Rescr. (til Biskopen i Aggershuus-Stift, og 24 Aug. Amtmanden i Hedemarken), ang. Klokkerens Indkomster i Tonset Præstegjeld. Gr. Af deres til Cancelliet indløbne Skrivelse med Bi lage erfares, at Bonderne i Tenset-Præstegjeld ei, uagtet al anvendt Umage, have været at overtale til at erlægge til Klokkeren sammesteds, L. Søby, en billig Betaling for hans Tjeneste og Arbeide. Paa det Klokkerens Ind fomiter der i Præstegjeldet kan sættes paa en vis og fast Fed, anordnes indtil videre: 1) At Rlokkeren i Steden for Offer, Skyds til og fra Annererne, samt Lattehold samme steds, skal nyde aarlig 20 Still. af hver Opsidder eller Gaardbrugende; 2) af hvert Brudepar 24 Skill., naar det er Gaards brugere, og 12 Sfill. naar det er unsfolf; 3) for Sang og Opvartning ved Liigbegaængelse af Gaardmænd 24 Still., og af Huusmænd 12 Skill.; 4) for Opvartning ved Barnedaab 8 Skill. af en Gaardmand, og 4 Skill. af en Huusmand: og, paa det han fan vare vis paa, aarlig at erholde foranførte Indkomster, maae det være ham tilladt ved hvert Aars Slutning at indsende en Liste over det udestaaende til Amtet, for ved Sammes Foranstaltning, efter foregaaende Begje ting, at faae Saadant ved Udpantning inddreven; men, skulde han længere lade samme Indkomster hens staae, bliver hans Ret til Inddrivelse ved Udpantning derved tabt og uden Virkning. A 29 A 18 Canc. Prom. (til Overhofmarskalken), ang. at 25 Aug. Hof- og Stads-Netten rettest, efter Cancelliets (o) See Prom. 12 Jan. 1788 med Note. VI Deel 4de Bind. K Fore<noinclude><references/></noinclude> ayqbsc00pvhyc18jd7zwttdzudy9xmc 104 105186 403601 402344 2026-04-19T13:35:17Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403601 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 146|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>25 Aug. Formening, beskikker Taarngjemmer ved Blaataarn, ligesom ved Stadens Arresthuus og Stokhuset. (Paa Overhofmarskalkens Forespørgsel samt Hof- og Stads-Rettens indkomne Forklaring, som ham herved communiceres) (p). A 35 Aug. 25 Aug. 25 Aug. 31 Aug. Canc. Prom. (til Landsdommeren paa Bornholm), ang. at han nu ligesaa lidet som hans Formand haver sig med Over-Opsigt ved Jndstran dinger videre at befatte, men er for slig Forretning fritagen. (Saasom denne Over-Opsigt, der efter Rescr. af 27de Maii 1785 var overdragen ham tilligemed Amtss forvalteren, er endeel af de Amtmands - Forretninger, som i Følge Rescr. af 23 de April 1781, §. 4 paalaae dem som Lemmer af den under zote Mail d. A. ophævede saa kaldede bestandige Commisson, nu ene og alene paaligger den beskikkede Amemand. Paa Landsdommerens Forespørgsel, om derved tillige Rescr. af 1785, som paaligger Landsd. Over-Opsynet over Brag, skal være ophævet). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Agnerss huus Stift), ang. at det ved den nu gjorte Bea stemmelse, hvorefter den Grevlige Laurvigste Resis dentse med tilliggende Gartnerbolig skal henhøre under Laurvigs Præstegjeld in ecclefiafticis, fan have sit Forblivende, (siden Sognepræsten til Laurvigen Hr. Lakier dermed er fornoiet). Generalitets og C. C. Prom. (til det norske General. Coll., den commanderende General i Norge og Livgar den til Fods), indeh. Kgl. Resol. af 10de hujus, at naar de fra Norge til Garden leverede nationale Recruter have efter 8 Aars Forløb udtjent, og ere blevne hjemsendte, men igjen indfinde og opholde sig i Kjøbenhavn i 6Maas neder, al de være forbundne at indtræde i Garden, og tjene 6 Aar imod sædvanlige Haandpenge, hvorefter de kan nedsætte sig i Kongens Riger og Lande, hvor de ville (q). Rescr. (til Khavns Hof og Stads Ret, Sors Academie, samt til Stiftbefalingss og Amtmændene i Danmark og Norge), ang. at Boder til Ju (p) See Prom. 22 Septbr. 1787. stits (9) Ophævet ved Kgl. Resol. af aden Sept. 1791 og com municeret til samme steder.<noinclude><references/></noinclude> qflg83es83pusexw3zsn52mb5s37s3q 104 105187 403602 402345 2026-04-19T13:35:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403602 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|147}}</noinclude>ftitscassen, Christianshavns Ritke, hospitaler eller 31 Aug andre publiqve Stiftelser, i Mangel af Betaling, skal afsones raa den ved Forordn. af 6te Decbr. 1743 bes stemte Maade. (For at forekomme al Evivl i flige Tile fælde, saasom det, efter Rentekammerets Meldende til Cancelliet, ofte ved Regnskaberne for Justitscassens Indtægter forekommer, at de bemeldte Caffer tildomte Beder formedelst de Skyldiges Uformuenbed ikke blive erlagte; og der in praxi have været forskjellige Meninger om, hvorvidt deslige Boder bør henregnes iblandt dem, som i Manael af Betas ling efter Fd. af 6te Decbr. 1743 Fulle affones med Fængs fel eller ikke, endstjent berorte Fd. nævner Beder i Almindelighed). Bevilgn., at Baron M. H. Lovenskiold i 31 Aug. Tudse By maae oprette et Vognmandslaug med samme Rettigheder og Privilegier som Vognmændse laugene i Kjøbstæderne, og at de maae befordre til Rallundborg og Roeskilde og andre Steder i Landet alle til Tudse med Vognmænd ankommende Reisende, hvor alle Kjøbstæders Vognmænd skal være forpligtede at afsætte dem, de dertil ere ankomne med, samt for Befordringen at nyde samme Betaling som Vognmæns dene i Kallundborg; dog med Vilkaar, at Indvaanerne i holbek og Reisende fra og til Holbek skal beholde de res uindskrænkede Frihed, og forskaffe sig Befordring, hvor de kunne erholde den, uden at være forbundne at tage den i Tudse; t øvrigt skal dette Laug rette sig efter Forordningen af 5te Martii 1683, samt andre om Befordringskabet allerede udgangne Anordninger liges som og være forbundne til, at opfylde de Pligter, som ved den udkommende ny Anordning og Befordrings væsenet kunde blive dem paalaate. (Eftersom Baronen har andraget, at de Baroniet Lovenborg i bemeldte udse tilberende Bender, som bestaae af 27 Gaardmænd, have hidindtil efter de Reisendes, og deels efter Vognmændene i Roeskilde og Kallundborg, deres Begjering, befordret de Reisende, som med disse Vognmænd der til Byen ere anfomue, efterdi det ikke var disse Kiobstæders Vognmænd mueligt, i den anordnede Zid at befordre de Reisende lige igjennem, da der imellem disse 2 Kjøbstæder er over 9 Mile; ST 2 men<noinclude><references/></noinclude> 3svdzoddc9q2ej9ifc760xi39g036ap 104 105188 403603 402346 2026-04-19T14:30:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403603 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 148|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>31 Aug. men denne saaledes forrettede Befordring have Benderne, da Foringen nu i nogle Aar har været usædvanlig dyr, fras sagt sig, medmindre dem maatte forundes samme Rettig heder og Privilegier, sem Vognmændene i Kjøbstæderne have, og lige Betaling med dem i bemeldte Kallundborg). 1 Septbr. Canc. Prom. (til første Hofprædikant), ang. (Sgt. Resol. Præsteboligen i Frideriksborg. 1 Aug.) Kongen bifalder Rentekammerets Forslag, betreffende en Forandring i det forrige Slotspræst ved Friderikss borg Slot afg. Provst Reiersen under 2den April 1781 meddeelte Forsikringsbrev, i Henseende til den derudi A bestemte bestandige Værdie af Præsteboligen i Frideriks borg, samt bemeldte Presteboligs Istandsættelse og Bedligeholdelse for Fremtiden med Mere; og vil saaledes: 1) at den i forbemeldte Forsikringsbrev gjorte Bestems melse, hvorefter Prasteboligen i Frideriksborg bea standig skulde være 2950 Rdlr. væd, skal bortfalde, og derimod fastsættes som en Regel til bestandig Følge for Fremtiden ved Præsteboligens Aflevering og Modtagelse, at Gaarden stedse skal afleveres og modtages udi forsvarlig og vel vedligeholdt Stand, hvilket hver Gang ved en derover holden og becdiget Synsforrets ning, hvoraf fidemeret Gjenpart indsendes til Mentes kammeret, bør godtgjøres: 2) at til bemeldte Præstes boligs Istandsættelse maae Fientes nu værende Slotepræst, Provst Rehling, 400 Rdlr. af Rentekammerets Extrafond, samt 60 Alen Fodstykke af Ecg, og 30 Stfr. Egegrene; og 3) at Provst Rehling, imod at nyde den i næstforegaaende Post tilstaaede Hjelp, ber saasnart mueligt besorge Præstegaardens fuldkomne Istandsættelse, og for hvad, som dertil mere end Beløbet af bemeldte ham bevilgede Hjelp maatte medgaae, selv gjøre Fors skud, hvilket i Hensigt til den Fordeel, som han selv nyder af Forbedringen, erstattes ham vaa lige Maade som Forordn. af 23 de April 1781, §. 26. 1ste Post har fast:<noinclude><references/></noinclude> 1pd4rosiq07tqu0onc75uaqcqnquzcq 104 105189 403604 402347 2026-04-19T14:30:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403604 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|149}}</noinclude>fastsat i Henseende til Jordforbedringer paa beneficeret 1 Septbr. Gods, at nemlig, dersom han inden 3 fulde Aars For: (Kgl. Resol lob, fra den Tib at regne, da Istandsættelsen er fuld: Aug.) ført, enten ved Forflyttelse eller ved Dødsfald, afgaaer fra Embedet, da erstatter Eftermanden det fulde Fore skud, men efter disse 3 Aars Forløb afkortes Hr. Rebs ling for hvert af de næstfølgende 20 Aar en tyvende Deel af Forskudet, og, naar altsaa Hr. Rehling, efters at de bemeldte 3 første Aar ere forløbne, maatte forblive endnu i 20 Aar i Embedet, nyder han eller Arvinger aldeles ingen Erstatning for berørte Forskudtil hvilken Ende Provst Rehling haver at forsyne sig med behørig qvitterede, og af en af de Kgl. Bygmestre gjennemgaaede og attesterede Regninger, for hvad der i alt maatte anvendes til Presteboligens fuldkomne Jstandsættelse, og hvoraf tillige fan erfares, hvad han af Ve løbet selv har forstrakt, hvorfor han i anferre Tilfælde tildeels kan vente Erstatning; af hvilke attesterede Regninger, som Hr. Rehling beholder i sin Forvaring, ve rificerede Gjenparter blive at indsende til Kentekamme ret til Efterretning i fornøden Fald. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), I Septbr. ang. at Physico kan herefter, dog uden at oppe bære Salarium, tilstaaes 1 Rdlr. daglig i Diætpenge, saa ofte han af Øvrigheden forlanges til almindelige Epidemier uden for fin Bopal. (Paa Forespørgsel fra Stiftbefal., hvorvidt Landphysicus Doctor Lafond maatte efter hans Regning kunne nyde godtgjort 10 Rdlr. i Sa lario, for at have underseat en i Præste-Kjøbstæd i Aaret 1785 udbrudt smitsom Sygdoms Natur, samt ordineret fornødne Lægemidler til de Syge, eller og være pligtig til, imod den ham tillagte aarlige Gage og med fri Befordring at forrette flige undersøgelser og Ordinationer. Efter Fd. af 17de April 1782, s. 8 tilstaaes alene Phyfico fri Befordring, og det ansees billigt, at ban for fin af Griftet oppebærende faste Løn maae være det Almindelige til Ejenefte i paakommende Epidemier faavidt den fattige Almue augaaer; men det dog vilde være for haardt og trykkende, $3 01<noinclude><references/></noinclude> 4h66frs83yeiu2r8gvduf32rfd8dqdn 104 105190 403605 401037 2026-04-19T14:31:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403605 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 150|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>1 Septbr. om han fulde af egen Bung udsættes for de med Reiser uadskillelige udgivter) (r). I Septbr. 1 Septbr. Canc. Prom. (til Landsdommerne i Sjelland og Møen), aug. Forholdet, naar Indstævnte ved at tegne paa Stævning eller forelæggelse, inde lade sig i Sagen selv. Gr. Paa den fra landsdommerne indkomne Forespørgsel il Anledning af, at det ved Landstings-Retten nogle Gange skal være indtruffen, at de indstævnte Varter enten paa Hovedskævningen eller Forelæggelfen under Skin af Paas tegning om Forfyndelsens Rigtighed, tillige contrabeaegne Sagen, og saaledes forfatte hele Indlæg, til Fornærmelse i de Kongelige Stempletpapirs Intrader, meldes herved til Efterretning for Fremtiden, At, naar den Indstævnte enten paa Stævning eller Sorelæggelse tegner andet end det, som hører til Sammes Jorkyndelse, og indlader sig i Sagen selv, hvad enten det er dens Formalia eller Realia, da, naar han intet andet Forsvars Skrivt i Sagen fremlægs ger, skal han ved endelig Dom tilpligtes at betale, hvad han ellers burde betalt, om han saadan fin Paategning ved ordentlig Indlæg havde fremlagt; men, lader han derimod indgive fit ordentlige forsvar, Deduction og Frettesættelse frivtlig i Retten, betaler han Intet for den enten paa Stævning eller Forelæggelse gjorte Paas tegning. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aggershuuss Stift, og til Amtmanden i Christiansands Amt), ang. at Straffen paa Delinqventer fra Landet, som i Følge Forordn. af 13de Jan. 1747, §. 6. blive indsendte til Byens Arresthuus, medens den mod dem anordnede Action bliver ført for Over-Netterne, fan ereqveres paa det Sted, de ere arresterede, da alene den endelige Dom og dens Fuldbyrdelse be Ejendtgjøres til Alles Efterretning der, hvor Misgjer ningen er begaaet. (Saasom Amtmanden har foreslaact, () Sec Rescr. 14 Martii 1788 og 2 Julit 1790. at<noinclude><references/></noinclude> fxtdyfonn1r9jq8mq4gvj4njxjxxqym 104 105191 403606 402348 2026-04-19T14:31:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403606 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|151}}</noinclude>at de over Delinqventer der fra Amtet, som blive ind- I Septbr. bragte til Christiania, affagte Over-Rets-Domme til Kage ftrygning m. v. maatte ereqveres i Christiania eller Aggershuus Fogderie, for at spare Omkostninger, og afværge Des linquenternes Undvigelse; og dette efter Stiftamtmandens Betænkning meget vilde bespare baade Omkostninger og Almuen for Skyds). Generalitets- og C. C. Prom. (til hvert Res 1 Septbr giment), ang. herefter altid i dets Forestillinger, om Forsørgelse for de derfra afskedigende folk, uds trykkelig at anføre, om de virkelig findes uformuende til at tjene ved Garnisons Compagnierne, saavelsom Warsagerne, der gjøre dem uskikkede til denne Tjeneste. (Saasom den danße Krigs- og Hospitals-Caffe ikke har Evne nok til at udrede Pensioner til alle de fra de forskjellige Corps og Regimenter afgaaende Folk, der dog ellers enten maatte have optjent de til Pensions Nydelse fastsatte 24 Aar (s), eller formedelft et eller andet Tilfælde ere blevne udygs tige til den gevorbene Tjeneste, naar deres Tilstand ellers er af den Beffaffenhed, at de kunne modtage den for saadanne Invalider bestemte Underholdning ved Garnisons- Compagnierne). Rescr. (til Biskopen over Fyens og Lollands 14 Septbr. Stift), ang. at der for bestandig maae svares Maadens ar aftykjøbings refiderende Capellaner paa falfter. (Saasom Biskopen har andraget, at Saa dant deraf fra Eftermand til Formand er svaret i 6 Capel laners Tid, uagtet derfor ikke er nogen authoriserende Drs dre, og at p. t. Capellan Mag. Seidelin ikke heller dertil er uvillig, naar han kunde betrygges, at han eller hans Stervbo fulde i fin Tid see Vederlag af Estermanden). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. over 14 Septhr. Viborg Stift), ang. Gaardes og Huses Vurdering i Viborg til Efterretning for Prioritet, Stifte og Auction, og at i dem samt i Grunde maae af pu bliqve og Umyndiges Midler (t) udlaanes af deres Vurderings-Summa. Dele Gr. Stiftbef. og Bisk. have indberettet, at der, sær i de sidste Naringer, ofte er begjert Laan af de under deres S4 (s) See Skriv. 4 Maii 1764. (See Rescr. 25 Julii 1788, §. §. 3-8. Be-<noinclude><references/></noinclude> scv93hy7msdwqqfcfyycjub4shszlym