Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.24 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 102 1806 403632 28694 2026-04-22T10:55:06Z ~2026-24464-60 11184 403632 wikitext text/x-wiki {{Forfatter |Navn=Bernhard Severin Ingemann |Datoer= (28. maj 1789 – 24. februar 1862) |GemUnder=Ingemann, Bernhard Severin |Wikipedia=B.S. Ingemann |Wikiquote= |Wikicommons= |Biografi=Dansk salmedigter og forfatter af historiske romaner. |TOC= |Billede=Ingemann.jpg }} === Salmer/sange === *[[Dagen går med raske fjed]] *[[Dejlig er jorden]] *[[Der står et slot i vesterled]] *[[Fred hviler over land og by]] *[[Glade jul, dejlige jul]] *[[I sne står urt og busk i skjul]] *[[I østen stiger solen op]] *[[Julen har bragt velsignet bud]] *[[Kong Valdemars Jagt]] *[[Lysets engel går med glans]] *[[Nu titte til hinanden]] *[[På Sjølunds fagre sletter]] *[[Stork, stork langeben!]] [[Kategori:B.S. Ingemann forfatter| ]] [[en:Author:Bernhard Severin Ingemann]] [[fo:Høvundur:Bernhard Severin Ingemann]] [[no:Forfatter:Bernhard Severin Ingemann]] [[sv:Författare:Bernhard Severin Ingemann]] icqbswsz730j1da01ili13dg3tdp9l0 102 1984 403633 64689 2026-04-22T11:02:24Z ~2026-24464-60 11184 403633 wikitext text/x-wiki {{Forfatter |Navn=Johan Nordahl Brun |GemUnder=Brun, Johan Nordahl |Biografi=Norsk digter }} *[[Beder, og I skulle få]] (1786) *[[Jesus lever, Graven brast]] (1786) ([[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|Grundtvigs]] danske version) *[[Jesus, som iblandt os står]] (1786) [[Kategori:Johan Nordahl Brun forfatter| ]] [[fo:Høvundur:Johan Nordahl Brun]] 1nw98qb6lykjnhuduypa7d2wlv87s1n 104 105049 403620 402360 2026-04-21T18:45:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403620 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|9}}</noinclude>Rofr., foranførte Ligning indeholder, skal af Amtes 5 Jan. forvalterne i Skive, Randers og Aalborg imodtages, og igjen til de 4 Chirurge de foranmeldte Terminer aarlig udbetales, nemlig: 1) Skive Amtstueaf Viborg Byes Magistrat og i Byen værende Hofoital og Tugthuus af Skive-Byes Byfoged af Skivehuus:Amts 4 Herreder 72315 af Halds-Amts 4 Herreder af Præsterne i Haldss og Skives 38 d. mf. 8 f.. 5 5.4 95 113- huus Amter 30 4- af 45 Degne sammesteds 3 48 - af Forvaltere, Ridefogder og For pagtere i bemeldte Amter 7-3- Tilsammen 253 Rd. 5 Mt. - 2) Randers Amtstueaf Hobro By 3 Rd. Mk.8. af Mariagers By 2111 af Dronning borg Amt, Nørhald, Onsild og Gierlef-Her reder af Mariager Amt,Gislums Herred af Silkeborg Amt, Hitss og Ensgaard- 55 2-4- 18 53 - #203 27 79-5-7- Latr. 332 Rd. 4 Mt. 7 St. Here X 5<noinclude><references/></noinclude> hhi4k4mdyhwy9xjvc4e36qfww5ib6hn 104 105192 403610 402350 2026-04-21T18:31:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403610 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 152|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>252 14 Septbr. Bestyrelse værende publiqve Midler imod Pant i Huse og Gaarde, udi Kjøbstæden Viborg, hvilket, at tilstaae, hidtil er blevet holdt betænkeligt i Betragtning af Kjøbstædbygningernes ustadige Priser og det deraf flydende Ansvar. 5. I. §. 2. 6. 5. 3, 4. $. 5. a 14 Septbr. Anledning af deres derhos gjorte Begjering, samt til Sikkerhed saavel for Capitalerne som for Administrateu rerne og dem, der udi Stiftet have Samme under Hæn der, anordnes og befales: Der skal herefter som hidindtil forholdes med Gaar. des og Huses Vurdering, hvad enten Samme maatte behøves til Efterretning... .. (u) Muurmestere. Disse Mestere, som skal udmeldes efter deres Tour, skal staae til Ansvar for... (v). De saaledes... (x) Forretninger. Udi Gaarde, use og Grunde....(y) fri for Ansvar og Tiltale; dog at der over saadanne Eiendomme hvert tredie Aar tages ny Taxation paa Debitorernes Bekostning, og det i Øvrigt stedse paa sees, at Pantet ikke forringes, thi, skulde det bevises, at Pantet, siden det blev vurderet, og i den Tid Pen gene derudi have været bestaaende, formedelst Mangel af Tilsyn samt behovente Reparation og Vedligeholdelse er blevet ruineret, eller fjendelig forværret, da skal den herfor tagne Vurdering ikke tjene dem til nogen Befrielse for herudinden paaliggende Ansvar: og maae intet Laan af publiqve Capitaler bevilges, uden at dekom først er indhentet Approbation fra Directeurerne for de publiqve Stiftelser (z). Rescr. (til Regjeringen over de americanske Eilande), ang. Udlæg for resterende Auctions 51 (u) Ligesom §. 1 af Plac. 31 Julii 1754. penge (v) Det Øvrige er ligesom Sammes 2den §., dog (i Ste den for staaer til Ansvar for) her alene findes: ansvare. See Rescr. 1788, §. 4. (x) Begge S. Spher lyde som §. §. 3 og 4 i Placaten. (y) Hertil som §. 5 ibid.] (z) See Rescr. 1788, S. 5. 5, 6.<noinclude><references/></noinclude> dckk410afcp8pisw66h5758u3dvdhu2 104 105193 403611 402351 2026-04-21T18:38:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403611 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|153}}</noinclude>penge paa St. Croix, og den Præference, Borger: 14 Septbr. Raadet har for dem hos dets Indcassator (a). Gr. Samtlige Medlemmer udi Borger-Raadet paa St. Croir have andraget de Vanskeligheder, som ere forbundne med det dem paalagte Embede af Judcassationen af Aucs tionernes Beleb i de derpaa Eilandet forefaldende Sterv og Fallit Boer, hvorefter de tillige ere pligtige at indes flade og være ansvarlige for Betalingernes rigtige Erlæggelse af Vedkommende; og derhos begjert, at Kongen enten vilde fritage Borger Raadet for bemeldte Indcassation, eller og, i Sald Samme fremdeles derunder skal forblive, tillade, at Borger-Raadets eller Indcassatorernes Fordringer, som reise sig af fjøbte Effecter paa Auc tion i Sterv og Fallit-Boer, maaire, ved Kiebernes paa tommende Dødsfald eller Uvederbaftighed, være beretti gede til fortrinlig udlæg af Bocts Midler udi ethvert her efter forefaldende Sterv eller Fallito, foregaaende Pant alene undtagen, samt at Auctionsforvalterens Protocol ftedse maatte ansees som et tilstrækkeligt Beviis for flige Fordringers Rigtighed, og endelig at den almindelige Skifte Ret maatte paalægges, faasnart mueligt at give Borger- Raadet eller Sammes Indcasator udlæg af de for Auctionerne indkommende Penge, for hvad de saaledes for Auctions-Gjeld udi Boerne maatte komme tilgode. J Anledning af saadan Ansøgning, ca, da Kongen fremdeles vil, at Borger-Raadet skal vedblive foranforte Indcassation, bevilges, At det, naar en Kjøber paa Auctioner i Sterv: og Fallit Boer ikke betaler det Kjøbte til den i Auctionss Conditionerne bestemte Betalings Termin, maae være Borger Raadet eller dets Indcassator tilladt, efter en af Auctions directeuren udstedt og af bam attesteret Regning at gjøre ved Rettens Middel Udlæg hos De bitor, uden videre Lov og Dom; dog skal Borger: Raadet eller dets Indcassator ikke have Ret til paa saa dan Maade at gjøre Erecution længere end 6 Uger, efterat Regningen er forfalden til Betaling, men, naar længere Tid gaaer forbi, være pligtige til paa ordentlig Maade at søge den Skyldige: hvorhos tillades, at Borger:Raadet maae hos dets Indcassator i Tilfælde af Concurs have samme præference i hans Bo som Kongens Caffe efter 5-14-37 haver hos Kongelige K 5 Op= (a) See Rescr. 19 Aug. 1791, P. II, og deraf især §. 8.<noinclude><references/></noinclude> elip1iw2lfmmelb3cpk8iwdz23427t9 104 105194 403612 402352 2026-04-21T18:38:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403612 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 154|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>14 Septbr. Oppebørselsbetjente; hvorimod det skal være pligtig, saavel ved Retterne som udi de paa St. Croir og i Kjøbenhavn udgivende offentlige Tidender at bekjendtgjøre, hvem Indcassator er, paa det Enhver derom fan være underrettet. 15 Septbr. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. Forskudde af den Kongelige Caffe til Procuratorernes Omkost, ninger i beneficerede Sager (b). Gr. J Anledning af at Procurator Birch i Slagelse, fom anbefalet Defensor for Vonden B. Chr. i Svenstrup paa Næsbyholms Gods imod samme Godses Herskab, bes gjerer et Forskud i Sagen af Kongens Caffe 40 Rdlr., har Rentekammeret forlanget Cancelliets Tanker om, hvil fe Udgivter ber tilveiebringes fra den Parts Side, som har Beneficium Paupertatis under Gagens Drivt. I de Sager, som føres efter Beneficium Paupertatis, betales Intet i Rettens Gebyhr, i Opsættelsespenge, til stemplet Wapir, til udtoge for Domme, og Intet i Procurator- Salarium; derimod fan Procuratorum Reiser til og fra Retterne samt Stevningers og Forelæggelsers Forkyndelse ikke haves uden Wenge. ubilligt vilde det være, om en Procurator, foruden den Umage han har med saadanne anbefalede Sager, tillige skulde betale Vognleie til eller fra Linget. Men, da Procuratorerne have som oftest Wenge Sager for Retterne at udføre, hvorfor dem Reises Omkostninger af deres Principaler blive godtgjorte: faa fynes det billigt, at ingen Procurator ber have Reise-Om- Fostninger betalte i beneficerede Sager, naar han samme Rettesdag udfører Sager for Betaling. Vanskeligheden herudi er, at man ikke forud fan vide, naar Procuratorer have Sager for Betaling, og naar ikke; dersom den forehavende Plan kommer til Fuldkommenhed, at ligne alle anbefalede Kjorseler paa Landet, og paa hvert Amt, kunde det beqvemmere lade sig gjøre, at flige Reisers Betaling, som andre Delinqvent-Omkostninger funde lignes paa Amtet, i Fald de ei funde erstattes af dem, som havde Beneficium Paupertatis; men herved møder den Uleilighed, at, naar en Procurator figer, at han ei fan faae i Forskud, kan han ei heller bie med Vengenes Betaling til Sagens Uddrag. Saalænge forommeldte Indretning ei endnu er kom men til Fuldkommenhed, er der vel ei andet for, end at dertil maae skee Forskudde af Kongens Casse. Lia geledes har det sig med Stævningers og forelæggel fers (b) See Forordu. 24 Julii 1789 og Prom. 17 April 1790.<noinclude><references/></noinclude> k1p5p6qwbfpxg4mv9wunu4x7bul6j0h 104 105195 403613 402353 2026-04-21T18:38:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403613 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|155}}</noinclude>fers forkyndelse: om de anbefalede Procuratorer ends 15 Septbr. og vilde afgive dem til Parterne selv, stod det dog at befrygte, at disse ved Forkyndelserne vilde begane Feil, fom funde spilde Processen. Det er vel derfor sikrest, at Procuratorerne besørge flige Forkyndelser, og dertil faae Sorskud. Hvad Procurator Birchs Begjering angaaer, da Fulde man være af den Formening, at han i denne anbefalede Sag kunde forstrækkes 20 Sidlr. af Kongens Caffe, til Vognleie og Stævningers same Forelæggelsers Forkyndelser paa Vilkaar, at han ved Sagens Uddrag beviser med Udtog af Justitsprotocollen, hvor mange Reiser, han i den Sag har havt til Tina get, saaledes at han for de Dage, han enten i andre anbefalede Sager, eller i Sager, som han udfører for Penge, har været paa Tinget, ikke begjerer sig Vogne leie for denne Sag tillige. Ligeledes burde han med Netrens Middels Artest godtgjøre, for hvor mange Pera soner, Stævninger og Forelæggelser have været forkyndte; samt med Stevningsmændenes Qvittering. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), 15 Septba ang. Markedsøgen i Ribe af Skomagerne fra de flesvigske Kjøbstæder. Gr. Efter senere erholdte Oplysning ang. den fra Skomagerlauget i Ribe indkomne Ansøgning, at det maatte forbydes de slesvigske Kiøbstæders Skomagere at indfinde fig paa Ribe Byes aarlige Markeder med deres Arbeide, hvorimod Supplicanterne vil forbinde sig til, ei at komme til de flesvigske markeder, befindes det, at Skomagerne i Hadersleb (c) og Tendern hidtil ikke have besøgt Ribe. Markeder, eller agte at komme der, men at det alene er Skomagerne i Apenrade og Lygomkloster, som pleie at betjene sig af markedsfriheden, og allerede i lang tid have været i Besiddelse af Samme. Da nu Ophævelsen af den derved forlængst tilveiebragte Concurrence ei alene vilde være til Skade for Laugene i Alpenrade og Lygomkloster.. men deslige Indskrænkelser desuden vilde tilintetgjøre Mar Federnes almindelige Hensigt ved flere Sælgere at lette Pri ferne paa de forekommende Bare: saa meldes herved, 17000 (c) See Prom. 26 Aug. 1786. 208<noinclude><references/></noinclude> 81hd008vsrkk945dfivsgz2seiscs7c 104 105196 403614 402354 2026-04-21T18:38:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403614 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 156|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>15 Septbr. 15 Septbr. 15 Septbr. 19 Septbr. At Supplicanternes Ansøgning ikke kan være at bes vilge. Canc. Prom. (til Baronen til Konradsborg), ang. at, naar ham enten fra Cancelliet eller nos get andet Kongeligt Collegio bliver tilsendt nogen Forordning eller Kongl. Befaling, som skal læses for Retten, haver han næste Rettes Dag at lade mode for Retten, førend Samme tager sin Begyndelse, og der at fremlægge Forordningen i Sietten til Læsning; og, naar Samme er læst, skal den forblive i Rettens Bes varing til videre Jagttagelse og allerunderdanigst Est terlevelse. (I Anledning af Klage fra Birkedommeren ved Baroniets Birk over, at ham ikke siden 9de Jan sidst er fra Baronen bleven tilsendt nogen Anordning at læse til Tinge). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Christiansand), ang. af hvem arvinglese Capitaler skal indtales (d). Gr. J Anledning af Fogdens Krigsraad Dahls Begjes ring til Rentekammeret om Befrielse for at indtale de i Nedenæs Foaderie udestaaende arveløse Capitaler, og da bemeldre Kaminer ei heller finder, at Saadant kan tilkomme Fogden, meldes, At en procurator fan befales at indtale sline Capi taler, paa Vilkaar, at Vedkommende, som ere in mora, tilpligtes at betale ham Omkostningerne. Kongl. Resolution, hvorved Rentekammes ret bemyndiges, imod Stemplernes sædvanlige firedobbelte Betaling, eller, efter Omstændighederne, imod at paalægge Vedkommende, foruden nyemeldte firedobbelte Betaling, endnu en passende ulet til ders Fattigboffe, i Almindelighed at antage til Stempling eller Omstempling de til første Classe henhørende, paa ustemplet eller uret Sort stemplet Papiir ud.. stædte Documenter, hvis Indhold eller Værdie ikke (d) Cfr. Prom. 10 Junii 1786. over=<noinclude><references/></noinclude> fax0ekbgg9d374p3j689fzd3ybn6ans 104 105197 403615 402355 2026-04-21T18:38:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403615 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|157}}</noinclude>overstiger 300 Rdlr., naar gorseelserne reise sig af 19 Septbr. Ukyndighed, og ingen forsætlig Sviig fan spores; dog at Kongelig Approbation over saadan Kammerets Foranstaltning indhentes ved Maaneds-Forestillingen. 36 Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aarhuus), 21 Septbr. ang. 300 Ndir. aarlig af Kirkerne i Horsens til 4 Skoleholdere. Gr. Sognepræsen og Magistraten have andraget, at Skolevæsenet der i Byen er i Borfald, som al reise fig deraf, at Ingen, som dertil bar Andfiar oa Duelighed, har villet paatage sig at være Skoleholder af Mangel paa vis Len og Levebrod; og, som ingen anden üldveie findes til at faae dugtige og duelige Skoleheldere, end at de kunne nyde noget Bit aarlig til Duusleie, Jldebrand og Lys, samt Byens Skatter af Grunden, med vid.re, foruden Stetelennen, fem af gorældrene gives quartalis ter, hvorudi Kirkerne der i Byen ligesom paa andre Steder bor komme til spielp, for at befordre dette betydelige Werk, allerhelft de, naar de afgive 300 dir. aarlig til Skolerne, endda beholde 002 Rdlr. aarlia til deres Udgivter og Vedligeholdelfe, fea have de derbes fereaaet, at, naar denne aarlige Hicip fra Kirkerne blev Skolevæ fenet tilfaaet, og Skoleine bleve forfanede med duelige af Skole Forstanderne med Flid valgte og vel instruerede Skolelærere, kunde Samme efter deres Formening bedst deles saaledes: 1) En Skoleholder, fom foruden almindelig undersiiónina funde lære i det tydske Sprog, Bog holderie, lider Sistorie, Geographie, Naturhistorie, og andre Videnskabers ferde Grundiætninger, en derfor nyde aarlig 100 Rdlr.; 2) til en Stoleholder, dervise Ungdommen i den oprettede Spindeskole i Chriftendommen og faa mange, som havde Genie og loft at reaue og skrive, med videre, der og skulde paaiwanes uden Betaling i ville foreskrevne Timer at give Saadanne unders visning, og derfor node aarlig 2on 80 Rdlr.; 3) den zdie Skoleholder maatte nyde aarlig 70 Rdlr.: og, da endnu een Skele der i Byen teiligen behaves, saa maatte den dertil antagende 4de Skoleholder nyde aarlig fen so Rdlr. med Haab om at kunne forflyttes til boiere fon efter udviste Flid og Dueligbed. Stiftbefal. og Bik. have nu udi Erklæring meldet, at det er Byens vigtigste Indvaaneres Ønske, at det forfaldne Stolevæsen der i Byen maatte opbielpes, og at Kirkerne efter neiagtig underfegelfe fan taale disse 300 Rdlr. aarlige Afgivt til et faa nyttigt og beißnedvendigt Brug: faa bevilges, 2t<noinclude><references/></noinclude> f9aw1ek17vm5o0zlwyirtnib57i3g0q 104 105198 403616 402356 2026-04-21T18:39:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403616 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 158|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>21 Septbr. 21 Septbr. 21 Septbr. At deraf Kirkerne i bemeldte Horsens maae udren des 300 Rdlr. aarlig, for deraf at lønne de foranførte 4 Skoleholdere. Neser. (til Stiftbef. on Bisk. i Aggershuuss Stift), ang. at Desen Kirke (som de Aamodt Præstegjeld tilhørende og ved Sven Oesen nedsatte Nybyggere, 25 i Tallet, have i Aaret 1777 med Kongl. Tilladelse faaet opbygt, hvor der, foruden Læsning af Rlokkeren hver Sons og Hellig-Dag, skal af præs sten holdes Gudstjenste 4 Gange om 2aret, og hver Gang 2 Dage, nemlig en Søn- og en Uge-Dagsprædis fen) og Menighed maae adskilles fra Aamodt: Præster gjeld, og for Eftertiden med alle dets præstelige Met tigheder og Indkomster henlægges som et Anner til Tryffild Rald. (Efter Ansøgning fra Sognepræsten til Aamodt, siden det nu ledige Tryffild Præstegjeld ingen Annerkirke har, eg til bemeldte Oesen-Kirke ligger endvg endeel af Trofild Menighed nærmere end deres egne Kirker, da Aamodt desuden at være et vidtleftigt og besværligt Kald; samt da, efter Erklæring, Defen-nner beqvemmeligst kan henlægges til Tryffild, fom desuden er et lidet Kald, da og alle præffelige Rettigheder af Anneret vil blive en Erstatning for den Moie, Præsten derved tillægges). Bevilgn. for et i Svendborg værende Liigs bærer-Selskab. Gr. Anders Rasmussen med flere Borgere i dette Selskab har andraget, at, efter en i Aaret 1716 indgaaet Fores ning, er bemeldte Selskab bleven oprettet, og at det til Sammes bestandige Bedligeholdelse der i Byen har vær ret en ubrudt Stik og Sædvane, at, naar noget Liig Fulde i Jorden hensættes eller begraves, har dette Selskab alle Tider maattet besorge Saadant imod en billig Bee lønning, og for en bestemt Mulet for enhver af Selskabss bredernes udeblivelse, da vedkommende Afdødes Paarørens de, indtil for nogen Tid siden, endog have fordret saadan Henbærelse af dem som en Pligt, men at, efterat de til dette Brug bave for faa Aar siden gjort en Bekostning paa over 150 Rdlr., for at see denne gode Indretning af deres Forfædre vedligeholdt, skal nogle Afdødes Paares rende have begyndt at lade den Afdedes Liig henbære ved unge Karle der i Byen, fient ikke med ringere Bekostning end<noinclude><references/></noinclude> g9sdylnsxmw9jmuzd8rg69sfds2ueki 104 105199 403617 403510 2026-04-21T18:44:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403617 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|159}}</noinclude>end det de pleie at nyde, hvoraf følger, at hvad saavel 21 Septbr. forben som nu paa ny af dette Selskab er anskaffet, vil blive ikke alene uden Nytte og Brug, men endog til et vist Tab af den Summa, som der indestaaer, og denne gamle Stif og Sædvane desuden derved aldeles ophævet og tilfidesat. Fornævnte i Svendborg værende Selskab maae som et Liiglang fremdeles, som Brug og Skif forhen har været, af vedkommende Afdødes Paarerende holdes og bruges, naar et Liig skal hensættes imod en billig og hidtil brugelig Betaling efter Enhvers Omstændigheder og det bekostede Liigtois Brug ved Henbærelsen; dog skal dette Liiglaug ikke nyde nogen Betaling, hvor de ikke bære bort. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Hof- og Stadse 22 Septbr. Ret), ang. at Intet haves imod, at Hof- og Stads Retten besætter Taarngjemmertjenesten ved Blaataarn, ligesom ved Stadens civile Arresthuus og ved Stokhuset keer, hvormed Overhofmarskalken og er enig. (Efter de af Retten i Erklæring anførte Omstæn digheder) (e). Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), 22 Septbr. ang. Qvartal Fortegnelser over dem i Gjentofte- Sogn, som bør svare Stolestadepenge til Kirken. Gr. Forstanderen ved Bartou-Sospital har, efter Mas giftratens Meldende, i Anledning af den Samme den 19de Maii a. c. communicerede Resolution, angaaende Stolestade-Venges Erlæggelse til Gjentofte Kirke af dem, som ere fyft-Steder i Sognet paa Gade-Grunde, hvoraf ikke svares Tiende, forespurat, hvorledes med de fra 11te Juni 1781 til denne Tid forfaldne og resterende Stoles fadepenge af slige Luftfteder, hvoraf endeel imidlertid have været underkastet Forandring af nn Beboere, skal forholdes. For at undgaae videre Vidtløftighed, kan det fors hen Resterende af denne Afgivt bortfalde, men Samme alene svares for den følgende Tid; og har man ellers anmodet Statsminister Geheimeraad Grev Bernstorff at ville lade bemeldte Vartou: Hospitalsforstander (e) Cfr. Prom. 25 Aug. 1787. med<noinclude><references/></noinclude> sjo3b8r4ed9k3h0x83npxmjc78tlfow 104 105200 403618 402358 2026-04-21T18:44:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403618 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 160|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>22 Septbr. meddele en fuldstændig fortegnelse over alle i Sognet værende Huusmænd, Indefter og Lyststeder, af hvilke denne Afgivt til Kirken skal svares, og herefter qvartaliter Underretning om de med dem forefaldende Fors andringer. 22 Septbr. diget 22 Septbr. Canc. Prom. (til Samme), ang. Vægtlod der til raffinerede Sukkere og Sirup, samt smaat 177aal til Steenkul. Gr. Da det vil geraade til de Handlendes &c.....(f) 25 til 100. Pd., hvilke hidtil for endeel sal mangle i Kjøbenhavn saa meldes herved, enhavn: faa me Art der ikke kan haves noget imod, at Magistraten efter dens under 9de Julii fidftl. indsendre Forslag, lader ved Justeerkammeret forfærdige, og til Alle og Enhver udsælge justerede Lodder af 25, 50 og 100 Punds Vægt (g), samt halve Tønder og mindre Maal til Steenkuls Maaling; og at Disse, for at filles fra.de ordinaire Kornmaal, paasættes det Kongl. Chifre og Bogstaverne St. R. Generalitets- og C. C. Prom. (til samtlige militaire Jurisdictioner i Danmark og Hertugdommene), ang. at ingen Inqvisit, saalænge han staaer for Retten, maae flaaes, eller paa anden Maade i Ord eller Gjerning mishandles, under Straf af en Maas neds Gages Forliis for Den, der saadan Mishandling maatte befale eller foranstalte; og at Auditeurerne, under samme Straf, fal, naar mindelig Forestilling ikke nytter, være pligtige Saadant i Protocollerne at anmærke, og det ufortøvet til Regimentscheferne at rapportere, som uden Lov og Dom have at foranstalte forbemeldte Gagens Indeboldelse, Cbvilket Stongen, som ved Relationen af en Krigsrets Act og Dom erfarede, at den Anklagede er under Forhøret bleven belagt med Stokkeprogl, har, for at see sig uit for Fremtiden (f) Ligesom i Plac. af 21 de Novbr. 1787. (g) Cfr. Rescr. 19 April 1788.<noinclude><references/></noinclude> fkp63kvpxjqkqb5x9kk7y6aqwj529yl 104 105201 403619 402359 2026-04-21T18:44:39Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403619 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|161}}</noinclude>tiden aldeles afskaffet, befalet Collegium at tilkjendegive 22 Septbr. samtlige militaire Jurisdictioner). V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til samtlige 25 Septbr. Zoldere i Danmark), ang. at Borgeren Christen (Kot. Resol 5 Septbr.) Bahnsen i Hadersleb frit maae udføre raae Huder fra Danmark paa samme Maade som det tilforn er tilstaaet Garver Petersen samme steds, følgeligen inds til videre, og kun for saavidt de om vægsygen udgangne Anordninger ikke for Fremtiden derudi maatte være til Hinder. Rescr. (til Stiftbefal. over Lollands Stift), 28 Septbr. at 10 Bendergaarde i Gloslund, der tilforn have tilhørt Gammelgaard, og nu ere lagte under Baadesgaard, herefter skal henhøre under Sønders Serreds Ting; dog skal nu værende Birke-Betjente ved Gammelgaard, saalænge de i dette Embede forblive, beholde det hidtil tillagte Korn. (Eftersom det er blevet andraget, at, ved denne Forandring af Herskab, Baadesgaards Inspecteur og Rettensbetjente have paa staaet, at disse Gaardes Beboere Enlle tilligemed Herskab have forandret Værneting, og herefter burde henlægges under Sender Herred tilligemed Baadesgaards øvrige Bes boere; hvorimod Rettensbetjente ved Gammelgaard paa staae fin Fogedjeppe, som endeel af deres Embedsind tomster, hos disse Bonder herefter som tilforn). Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Ribe), ang. 28 Septbr. at ved den agtende Reparation paa Gammels Sogns Kirke paa Holmsland maae dene Eiere forandre Taarnet med den derpaa værende firkantet høie Spidse til et toßidet skraa opstaaende Tag, imod at Mus ren opføres 2 eller flere Alen høiere end den nu er, og den øverste Fjerdedeel af Murens Heide fra ovenaf og neds efter blive stærk hvidtet, samt de øvrige 3 Fjerdedele farves med rød Muursteens Farve, ligesom Taget og igjen belægges med Blye. (Efter Ansøgning fra samme Eiere, som have andraget, at bemeldte Kirkes Taarn ex saa breftfældigt, at det, saasnart de fornødne Materialier fan faacs, maae tages under Reparation, men at de bes VI Deel 4de Bind. frygte, ge<noinclude><references/></noinclude> ecabrz0wob5pafjtki86gyk17wizfqt 104 105202 403621 401049 2026-04-21T18:45:21Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403621 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 162|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 Septbr. frygte, at endog den bedste Islandsættelse ikke vil være af nogen Barighed, formedelft den særdeles Skikkelse Taars nets Overdeel har, bestaaende af en imellem 4 Gävle op ført fiirkantet hoi Spidse, og Kirkens Beliggenhed paa en Banke tet ved Ringkjøbing Fiord, hvor den er udsat for de der herskende idelige stærke Storme). 28 Septbr. Rescr. (til de Samme), ang. Annergaardens Bortsælgelse, samt en Enke- eller Capellan-Bolig ved Bork:Bald. Gr. Sognepræsten Provst Fogtman har andraget, at han paa allern. Approbation har ladet hans Annergaard i Nor borf, af f. 6 Tdr. 1 Sfp. 1 Fr. 1 Alb., og som beboes af 2 Beboere, stille til offentlig Auction, da den ene Be boer Ole Jensen er bleven den Hoifbydende for den halve Gaard med 490 Rdlr., men den anden halve Gaard, som Fæsteren ikke vilde kjøbe, blev bemeldte Hr. Fogtman til flagen for 480 Rdlr., og hvorpaa han udbeder allern. Ap, probation, eg i Henseende til den ham tilslagne halve Gaard, at Samme maatte tilhøre ham og efterkommende Sognes præster, saaledes, at den kunde bruges til en Bolig for en personel Capellan, naar Samme behoves, eller til et Præste Enke Sæde, men, naar ingen af Defene fandt Sted, da at bortforpagtes; on maatte præste Enken, som beboede Gaarden, imodtage Bygningerne ved Syn, og holde dem i samme Stand, samt selv svare til alle Skats ter af Hartornet, saa og lade sig neie med en tredie Deel Pension af Kaldet, men derimod Intet betale i Landajelde, Tiende eller Indfæstning; blev der flere end een Enke i Kaldet, fulde den Første blive i rolig Besiddelse af Gaar den, men derimod ingen Vart have i Pensionen, ikke heller maatte han tvinges til at ryddiggjore Gaarden for en personel Capellan. J Erklæring have St. og B. meldet, at de finde Intet at erindre ved den af den ene Beboer tilkjøbte halve Gaard, da det er til fjendelig Fordeel for Præstekaldet, ei heller at den anden halve Gaard bliver til Belig enten for Enten i kaldet eller en personel Capellan, dog at Saadant ikke finder Sted, førend denne halve Gaard bliver fæsteledig, saa og at Enken eller Capellanen selv vedligeholder Gaarden, og hvorover Provsten skulde tage et aarligt Syn, og Sam me til Biskopen indsende. Det paa bemeldte Annergaard gjorte Auctionsbud approberes, og de 490 Rdlr. for den ene halve Gaard maae imodtages i Kongens Casse imod derfor udskæden de Obligation, og deraf at svares 4 pr. C. til Sogne præsterne i Kaldet; ligesom og, at den af Provst Sogt man<noinclude><references/></noinclude> dutlvdn0yg23rs0mepn9paun516zma0 104 105203 403622 401050 2026-04-21T18:45:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403622 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|163}}</noinclude>man tilkjøbte halve Gaard maae bruges til Bolig for 28 Septbr. Enkerne eller den personelle Capellan i Kaldet efter forberørte Erklæring. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Aar: 28 Septbr. huus), ang. Buchvalds Legatum til Galten- Skole samt til hendes Begravelse og Epitaphium i Kirken. Gr. Sognepræsten for Stoering, Stier og Galten: Menigheder Hr. M. Thisrup har andraget, at ved en af Margarethe Arntil, forrige Skov- og Jagt Sessionsfris ver afg. B. Buchvalds Efterleverske, under ste Jan. 1754 oprettet Fundation, har hun deels fiftet en Skole for fats tige Indesters Born udi Galten. Sogn, og dertil skjenket et hende i Galten By tilberende Huus samt en Capital af 600 Rdlr., hvoraf Skoleholderen skal nyde den aarlige Rente saavel til Løn som til Skolehusets Vedligeholdelse, deels skjenket en Capital af 100 Rdlr., hvis aarlige Rente skal anvendes til hendes Begravelses og Epitaphii Vedlige holdelse; men at Skolehuser nu behover en Hoved-Reparas tion, hvis Omkostninger Skoleholderen formedelst hans ringe Indkomster og ellers trykkende Omstændigheder ikke efter Fundationen er i Stand til at bestride, og at dere imod Begravelset og Epitaphium, som forsvarligen er ved ligeholdt, endnu ikke behover nogen Reparation, da af den dertil legerede Capitals Renter endog haves 30 Rdlr. i Bes hold. Overskuddet af Renterne af de af fornævnte MT. Buchvald til hendes Begravelses og Epitaphii Vedlige holdelse i Galten-Kirke legerede 100 Rdlr. maae anvens des til den af hende i Galten By stiftede Skoles Res paration; dog at der stedse bliver en Beholdning af 10 Rdlr. af disse Renter, til at afhjelpe uventet paas kommende Mangel ved Begravelset og Epitaphium, men, naar Beholdningen bliver større, da maae det Øvrige af Supplicanten og efterkommende Præster i Kalder med Herredsprovstens Forevidende og Samtykke ans vendes til Skolens Brøstfældigheders Afhjelpelse, efters som fornøden eragtes. Bevilgn. (og Notis til Khavns Universitet), 28 Septbr. at der i Friderikssund maae holdes Heste-Mar- £ 2 ked<noinclude><references/></noinclude> 3pu8ic94wvuj68c42451eoka0zde374 104 105204 403623 402361 2026-04-21T18:45:36Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403623 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 164|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 Septbr. Fed hver Tirsdag i Fasten, og Tirsdagen efter Paas fe (h) med gefte: og Kram-Vare. (Efter Indvaaner nes Ansøgning). 29 Septbr. 29 Septbr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Sjelland, Fyen, Lolland, Aalborg, Viborg, Aarhuus, Chris stiania, Christiansand og Trondhjem; Biskoperne i Sjelland, Ribe, Christiania og Trondhjem; Amtmændene til Vestervig- m. fl. Amter, Chris stians, Ringerig &c. Amter, Bradtsberg, Sta vanger, Nordland: og Finmarkens Amter; Gres verne til Laurvig og Jarlsberg), med Schema til Skifte Designationerne (1). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. over Ags gershuus: Stift), ang. at Sognepræsterne af ethvert Huus, som ingen Jord haver, bør gives 2 Softe. dage, eller i disses Sted 24 Still. i Penge, hvorun der tillige Offeret bør være indbegreben; de Guusmænd derimod, som have Jord, bør, foruden det alminde lige Offer, tiende in Natura, naar de derom ei paa anden Maade med Præsten fan forenes. (Saasom det af Skrivelse fra St. og B. med Bilage erfares, at efter- at Sognepræsten for Borge Sogn for dem havde anmel det, at Amtmanden vegrede ham Udpantning hos Huusmændene for det, han beregnede disse for Host-Arbeide og Offer, efter Lovens 2-12-7, har Amtmanden vel paa Anmodning fra St. og B. at assistere Præsten efter Loven, adstædt Udpantnings Ordre for 12 Gfill. af hvert Haus, beraabende sig paa Rescr. for Viborg- og Fyens Stifter af 31te October 1766 og 30te Martii 1770, hvormed Præsten ei har funden fig fornøiet, men paastaaet efter gammel Skif 48 Sfill. af Mand og Kone; og det tillige fornemmes, at det for det meeste er almindeligt, at hvad Huusmanden giver i Penge, det giver han baade for Tiende, Offer og Hoftdag, men at der ere forskjellige Meninger, om saavel Mand som Kone ere pligtige hver for sig at giøre Hostdag; og om Loven skal forstaaes saaledes, at, naar en one sidder som Huuskone, skal hun ajere fin Host dag, men naar hun er gift, gjør Manden Sin, men hun Ingen, (h) See Prom. 9 Febr. 1788. (i) Prom. og Schema er ligesem Prem. af 3ote Junii: 787.<noinclude><references/></noinclude> g2of70gdjmjog1bcijxvax9bhsa0jx1 104 105205 403624 401052 2026-04-21T18:45:41Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403624 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|165}}</noinclude>Ingen, saa at Præsten ikkun skal have een Hofidag af et 29 Septbr. Huus). Generalitets- og E. C. Prom. (til Comman: 29 Septbr. danten i Kjøbenhavn), ang. at, efter Kongl. Approbation af 21 de Hujus, af Stadens Garnison maae afgives I Underofficeer og 4 Soldater med Behold af deres Tractemente, den Første for at bruges som Skriver, og de Sidste som Tjenere ved det militaire Selskab paa Gjethuset, som udi Garnisons Tjeneste maae godtgjøres; samt at disse Folk foranstaltes afgiven, naar de af Directionen for Selskabet forlanges. V. G. N. og Gen. Toldk. Circul. (til samtlige 2 Octbr. Zoldere i Danmark), ang. at Borgeren Johan Diderich Zieronymus Losekam i Glykstad har, efter Kongl. Bevilgning, fra Toldvæsenets Side Tilladelse til at indføre toldfri i Danmark de af ham forfærdige de Meubler, paa Vilkaar, at dermed følger Magis ftratens Attest, grundende sig paa hans edelige Fors flaring, til Beviis for, at Meublerne, som saaledes indføres, ere blevne forfærdigede af indenlandske eller saadanne raae Materialier, som ere fomne fra de dans ste vestindiske Eilande, og imod at han af det til Speilene forbrugte fremmede Glas ved Indførselen erlægger 10. p. C. Told og p. C. i Accise, som bea regnes efter det ufolierte Glasses Indkjobspriis. Rescr. (til Khavns Universitet), ang. at der af 5 Octbr. Vorfrue: Kirkes Midler maae eengang for Alle gives 200 Rdlr. til den af Sognets Pleie:Commission gjorte Indretning til Arbeide og Fortjeneste for dets Fattige, saa og til en fri Skole for fattige Børn. (Gaasom Comm, har anmodet universitetet om Understøttelse, og dette er villig til de 200 Rdlr.) Rescr. (til Biskopen i Aggershuus: Stift), 5 Octbr. ang. at i Rolloug Kald skal bestandig være en 23 CA<noinclude><references/></noinclude> fc2qoldlhfdyffldlp2ay32pnf6wzr6 104 105206 403625 402362 2026-04-21T18:45:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403625 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 166|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 Octbr. Capellan pro loco, som af Biskopen skal foreslaaes, og af Kongen beskikkes, hvilken skal nyde 200 Rdlr. aarlig af Sognepræsten, da disse 200 Rdlr. aarlig ligeledes skal gives den i Kaldet nu værende personel Capellan, indtil han andensteds befordres. (Saasom Bikopen har, ved at indberette dette Præstekald som vas cant, forestillet, at det er af den Vidiloftighed, at det var godt, om det enten funde deles eg indrettes til 2 Paftos rater, eller og derudi sætres en refiderende Capellan; men det af Erklæring fra St. og Bisk. erfares, at det vil have fine fove Vanskeligheder, at der hverken findes Leilighed til Bolig for den ene Bræft, som fulde boe i Anneret, eller til Klokkerbolig, saa at de have indseet Nedvendigheden af, at bemeldte Kald for det første bliver udeelt som det er). 5. Octbr. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Bergen og Trondhjem (k), det ogsaa Amtmændene at til, kjendegive), ang. hvorvidt og hvorledes Obduc tioner Nordenfjelds, hvor ingen Physicus eller Chirur gus er, bør foretages. Gr. Det erfares, at der findes Vanskelighed ved at faae den ved Forordn. af 21de. Maii 1751 anbefalede Obduca tionsforretning iverksat, deels formedelst Mangel af Chirurgus og Physicus ved Stedet, hvor Cadaver findes, deels og fordi det vilde blive alt for vanskeligt, lang Beis fra, endog til Bands, at erholde Nogen saa betimelig, der med nogen Nytte kunde foretage fig Obduction, da Cadaveret i saadan Tidsrum fettelig kan være kommen i Forraadnélse; i hvilken Henseende det er foreslaaet, at, naar slige Obductionsforretninger udfordres, maatte Cadavera indbrin ges, hvor en Physicus opholdt sig, i en for Luftens Ind trængelse forvaret Kife, paa det de der kunde obduceres: og Collegium Medicum udi Betænkning har formeent, at det gjorte Forslag vilde blive saavel til Lettelse i Omkost ningerne, som og tjenligt for at faae slige Cadavera paa den sikkerste Maade obducerede, dog at der over Cadavera, førend de afsendes, en lovlig Synsforretning holdes af Stedets Foged, eller i hans Fraværelse af Lehnemanden med 2 kyndige Mænd, hvortil og den for den Skyldige beskikkede Forsvar kunde tilkaldes, hvilken Forretning maatte følge med Cadavera, naar det bortsendes; saa maatte og een eller flere paalidelige Mænd følge med Liget, for at drage alt muelig Omsorg for, at det paa Reisen intet Boldsomt tilfoies, ligesom og ved Synsfor retnin (k) Til denne Sidste stod desuden i Slutningen: dog, for saavidt Nordlandene angaaer, ikkun indtil videre.<noinclude><references/></noinclude> danm8nsr600v8t0aef6m3tloj3yoiil 104 105207 403626 402363 2026-04-21T18:45:57Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403626 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|167}}</noinclude>retninger paa Stedet over spæde Børn maatte en Jor 5 Octbr. demoder strax tilkaldes, som i Præstens Overværelse, naar han var saa nær ved Haanden, kunde give saa megen Op lysning om Fødselen, som mueligt. Hvor Obductionsforretninger ikke kunne foretages paa Stedet af en Physicus eller Chirurgus, skal ders med forholdes paa foranførte Maade; men i Sommer. Maanederne, naar Cadavera ikke kunne indsendes, maae Dommerne, uden foregaaende Obduction, domme i Sagen, naar alene af Actor er forskaffet en lovlig Synsforretning over Liget, hvilken dog saa noie som mueligt maae oplyse det ved Forordningen Befalede. Canc. Prom. (til Khavns Hof og Stads: Ret), 6 Octbr. ang. at ikke Hoieste Rets-Procuratorer i befa lede Sager, men de ved Under-Retterne, ere pligtige at føre nye Vioner. Gr. I den Anledning, at Byne bar af Hof og Stads. Retten begiert at en af Rettens Procuratorer maatte bes fikkes for ham ved et Forhør, som skal optages i en Sag imellem ham paa den ene, og Procuratorerne Ritter og Haagen paa den anden Side, have de Tilforordnede fors meent, at, da dette Forher skal erhverves, efterat Dom i Sagen selv er afsagt, vilde det være upaffeligt, at en af Hof og Stads-Rets-Procuratorerne skulde beordres vaa Byüks Vegne, men at det derimod paaligaer Hoießte Retss Procurator Skibsted, som er befalet at udføre Sagen for Bynt i Hoiefte Ret, i saadan Qvalitet at iagttage hans Ret ved det erhvervende Forhør, hvorhos Retten har fores spurgt, hvorledes saavel i dette som i andre lige Tilfælde vil blive at forholde. Man finder ikke, at Hoieste-Rets : Procuratorer, fordi de befales for en eller anden fattig Mand gratis at udføre Sager for Høieste-Net, derfor ogsaa skulde være pligtige, for Samme at føre nye Vidner, og ers hverve nye Forhører; men, da den Procurator, der haver ført Sagen for Under-Retten, ansees at være den beqvemmeste til at afhøre de agtende Vidner, og erhverve de fornødne nye Forhører, saa vil det tilkomme ham at optage slige Forhører, og i vidrig Fald beor £ 4 drer<noinclude><references/></noinclude> hzzkyo239dbfj9oyj8674hgssjnulgs 104 105208 403627 402364 2026-04-21T18:46:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403627 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 168|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>6 Octbr. drer Retten dertil en Anden af dens Procuratorer, som den maatte finde for godt. 6 Octbra 6 Octbr. 6 Octhr. Canc. Prom. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. at Kandestober-Frimester J. Nordstrom ibid. skal i Hens. til Tins Gehalt rette sig efter Laugsa Artiklerne. Gr. Magistraten har indberettet, at, efterat Samme havde bekjendtgiort Kandefteber-Lauget Rescr. af 17de Aug. fidstl., hvorved det er bleven Kandestobersvenden J. Wordfrom tilladt, med egne hænders Arbeide i Staden at ernære sig af dette hans lærte Haandverk, har Oldermanden for Bauget forespurgt fig, om han ikke dog, uagter han et er mester i Lauget, ber, ligesom alle andre Kandefobere i Kongens Riger og lande ved Laugs Artiklernes ite Post er vaalagt, i Henseende til Gehaltet af hans Arbeide rette fig efter Kjobenhavns-Prove. Paa det at Publicum ikke med flet og forfalsket in skal blive bedras get, endog af Fußere, som under denne Frimesters Navn kunde forarbeide og sælge Samme, meldes herved, At fornævnte J. 27ordstrom, endskjent han ei er Mester i Kandestoberlauget, bør dog i Henseende til det af ham forarbeidende Tins Gehalt at rette sig efter dette Laugs Artikler af 14de Maii 1685, og ligesom Laugsmesterne i Særdeleshed være underkastet disse Ar tiflers 5te, 6te, 7de, 8de, 1ode og 12te Post. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Fyens Stift), ang. at med Skoleholdernes Tiendes pligtighed, naar de dyrke og befaae de dem til Græse ning udlagte Jorder, bør i Fyens Stift forholdes efter Cancelliers Skrivelse til Stiftbefal. og Bisk. over Aar huus-Stift af 4de Maii 1782; samt at Skoleholderne i Tommerup og Brylle bør eftersvare den af dem indes holdte Tiende. (Anledning af Disses Ansøgning om Befrielse for at yde Liende af det Korn, som de maatte avle paa de dem tillagte Græsningslodder). Canc. Prom. (til Amtmanden over Nordlan dene), ang. i hvilke Justitssager Sagefalds- Eierne ere fri for stemplet Papiir at bruge, og Rets gebyhr at betale. Gr.<noinclude><references/></noinclude> 5h10dleb829eualolvc8peghrarcdxf 104 105209 403628 402365 2026-04-21T18:46:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403628 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|169}}</noinclude>Gr. Laugmanden over Nordland og Finmarken har an: 6 Octbr. draget, at i Følge Rescr. af ste Octbr. 1764 have alle til Sagefald Berettigede i Nordlandene (hvad enten de have denne Rettighed til cu fri adelig Sædegaard, eller de bes fidde Stregods med saadan Rettighed) Frihed for at bruge templet Papir, og at betale Rettens Gebybr, i de Saz ger, som de paa Justitiens Begne ere forbundne imed. Des linquenter at udfore. Denne Rettighed har enhver Sagefalds Eier saaledes været i Besiddelse af, indtil Reute kammeret under 24de Decbr. 1785 ved Skrivelse har tils fjendegivet Amtmanden, at saalænge de Kgl. Rettigheder. indrales for Kongens Regning, behoves ei dertil stemplet papiir, men, naar saadanne Rettigheder ere i private, Hænder, og disse finde det fornødent ved Søgsmaal at indtale Samme, maae stemplet. Papiir dertil som i pris vate Sager bruges, saalange Vedkommende ikke ved nogen fpeciel gl. Resolution derfor ere fritagne. hvilken Anledning for fidite Aars Laugting skal være indsævnte 4 Sager, som alle for Under's Retten ere førte paa stemplet Papiir af saadanne Sigt og Sagefalds-Berettigede, hvoraf den Ene var for Barnefødsel i Delgsmaal, og de 3 andre for begaaet Leiermaal i forbudne Led; og, da Laugmanden holder for, at den anførte Rentekammerets Skrivelse er imod det Kongl. Rescript, saa har han derhos forestaaet, om ei i alle Delicta publica, som ere de, der nævnes i Forordn. af 13de Jan. 1747, nemlig Tyverie, Roverie, Mord og Mordbrand, Sagefalds-Eierne maatte tilkomme at bruge usteme plet Papiir, men derimod formeent, at i alle ander Sager, hvis Omkostninger ikke lignes paa Amtet, men hvor Kon gens Foged tager Omkostningerne af Kongens Sigt og Sagefalds-Caffe til Sagernes Beftridelse, der skulde Sagefalds Eierne udføre Sagerne fom private Sager, bruge stemplet Vapiir, og betale Rettens Gebyhr. Da nu det forbemeldte Rescript af ste Octobr. 1764 udtrykkelig anfører, at Sagefaldsberettigede have Frihed for at bruge Stemplet papir i de Sager, som de paa Justitiens Vegne ere forbundne mod Delinquenter at udføre; og under Delinqventsager er alene at forstaae de Sager, hvor de Saga søgte efter Loven fan dømmes paa Liv, Ære og Frelse: " Saa maae Sagefalds: Lierne i disse Sager bruge uftemplet Papiir, og være frie for at betale Rettens. Gebyhr; i andre Sager derimod, som ærlige Bøder vedhænge, som Slagsmaals: og Leiermaals: Sager m. v., der bør de betale stemplet Papiir og Rettens Gebyhr, hvormed og kommer overeens benævnte Kam merets Skrivelse. 5 Reser<noinclude><references/></noinclude> 9pfgl2b6x3kzbld04iay3dzen51jyv7 104 105210 403629 402366 2026-04-21T18:46:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403629 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 170|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Octbr. 12 Octbr. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Nibe Stift), ang. Varde Landemodes Afskakkelse, og et Extraordinairt i Ribe, m. v. om Expensers Indsendelse af Provsterne. Gr. Samtlige Provster i Stiftet have ansøgt, at det i Warde holdende Dionyfii Landemode maatte afskaffes, siden Weiene paa den Marets Zid 'skal være meget vanskelige over Vande og Aaer for endeel af dem at passere, og der sjelden er Sager ved dette Landemode, men ikkun de til Stiftets Øvrighed ankomne Kongelige Anordninger, som dog allerede ere Vedkommende bekjendtgjorte, at oplæse og registrere, hvilket de formene lige saa godt og betids at kunne see for hele Aaret ved Ribe Landemode. Bemeldte Varde-Landemode maae afskaffes (1) paa de Vilkaar: 1) at vedkommende Stifts Provster skal besørge alle de Contingenter og Collecter, som enten ere eller herefter allernaadigst vorde bevilgede, saavelsom og alle sædvanlige Erpenser, Intet undtagen, til Ribe inden Onsdagen for hvert Aars Dionysii Dag paa sæde vanlig Sted postfri indsendte; og 2) at naar Geistlige have Sager ved Landemodet, eller i Tilfælde af at noget Extraordinaire med Geistligheden kunde være at afhandle, der da holdes Landemode i Ribe paa en vis Dag, som Stiftbefal. og Biskopen maae bestemme, og til Samme at indkalde enten alle eller saa mange og hvilke af Stiftets Provster, som de efter Omstændig hederne finde fornødent. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aalborg- Stift), ang. 3 nye Chirurgi udi dette Stift. Udi dette Stift skal være 3 Chirurgi hver med 150 Std. aarlig Løn foruden de 2 i Sæby og Skagen forben Beskikkede (m); og til den Ende er under denne Dags Dato beskikket: 1) Chr. P. Scheel til at være Chirurs gus i Kjøbstæden Aalborg; og bør han betjene saavel Byen, (1) Cfr. Rescr. 13 Detbr. 1788. (m) See Rescr. 30 Dec. 1773, 22 April 1778 og 17 Jan. 1781.<noinclude><references/></noinclude> jvle4vz0b2er6gwzgo1inn1l74ryimz 104 105211 403630 402367 2026-04-21T18:46:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403630 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|171}}</noinclude>Byen, som deri værende Hospital og Sygehuse, saa og 12 Octbr. Kjær og Hvetbo Herreder i bemeldte Stift, saavelsom Flestum-Herred i Viborg-Stift, samt boe i Aalborg; 2) J. Chr. Schvarts, til at være Chirurgus i Kjøbstæden Nykjøbing paa Morsøe, samt i de 4 Herreder, Sønder, Norres, Hassings og Refs-Herreder i Aalborg- Stift, og skal han boe i 27pkjøbing; og 3) Chirurgus 2. Teve til at være Chirurgus i Kjøbstæden Tisted samt Hillerslev, Hundborg og Vesterhan Herrederne i bemeldte Aalborg Stift, og skal han boe i bemeldte Tisted, ligesom og frasige sig den med Proprietairene i Han Herrederne indgangne Contract, saa og være forpligtet til at tage Examen medico-practicum. Der hos befales, at bemeldte Chirurgi skal betjene Enhver, (n) end 6 Rdlr. og derefter i Forhold til længere Tid. Uden for Districtet maae forbemeldte Chirurgi betjene dem, som deres Tjeneste maatte forlange, naar deres Embeder ikke derved blive forsømte. Over de aarlige Lønninger, som til disse Chirurgi medgaae, haver Stiftbefal. at forfatte en Repartition over Kjøbstæderne, geistlige og verdslige Betjente, samt Herregaardene og Hartkornet i ethvert District, og Sams me derefter til nærmere allern. Approbation at indsende (0). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Bergen), ang. 12 Octbr. aarligt Arbeide ved Veiene, eller Betaling derfor, af nogle havbeboere i ordhordlehns Fogderie (p). Gr. Af hans Skrivelse til Cancelliet erfares, at, efter at han, i Overeensstemmelse med den anordnede Beicommissions Beslutning under 27de Aug. 1785 og 30te Sept. 1786, havde tilskreven Fogden Vangensteen at betyde Havbeboerne af Sartar, Herløs og Rado Skibreder, at (n) Det udeladte er ligesom Rescr. af s Jan. 1787. (o) See Rescr. 28 Decbr. 1787. (p) Cfr. Forordn. 16 Novbr. 1792. De<noinclude><references/></noinclude> 2zfx6tm0x23wnnyr3b084dsj2lhng75 104 105212 403631 402369 2026-04-21T18:46:36Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403631 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 172|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Octbr. de paa de alfare og postveiene havde aarlig 3 Dage at arbeide, medmindre de hellere, imod for Arbeide paa disse. Beie at befries, vil bequemme fig til, pr. Mand aarlig i 12 Aar af betale 24 Still., samt, efterat nogle af disse. Havbeboere havde valgt, i Steden for Arbeide, aarlig i de bestemte Aar, hver Wand at betale, og Andre at ar heide, have de fiden ikke villet beqvemme sig til enten at arbeide paa disse Beie, eller betale det Bestemte, forinden, de derfor faae en Kongelig trykt Anordning, ligesom de og, endskjønt Stiftbefal. derefter ved Skrivelse til Fogden har søgt paa den meest lemfældige Maade at overtyde dem om deres Bildfarelse, ei i Mindelighed have været at overtale, men vedblive deres utilladelige Modvillighed. Da Bei-Arbeidet derunder vilde lide, og Stiftbefal. derbos, melder, at foranforte Bei Commissionens Beslutning er grundet paa noieste Undersøgning og mueligste Billighed, gives bermed tilkjende, At Kongen Samme ei alene vil have confirmeret, men, og i Overeensstemmelse dermed anordner: at Havbebos erne udi fornævnte Sartars, og Rado: og Herlo-Skibreder i Nordhordlehns Fogderie fal, uden mindste Vegs ring enten Dage om Aaret arbeide paa de uden for deres Skibreder værende alfare og Post: Veie, eller hver mand aarlig i 12 Aar til Wei-Cassen betale 24 St.,, til hvilken Ende deres Erklæring om, enten de vil ars, Beide eller erlægge den bestemte Betaling, ffal, faasnart denne Befaling, hvilken Stiftbefal. maae lade trykke, af Kirke Bakkerne er bekjendtgjort, ved Lehnsmændene.. indhentes, og paa næstanstundende Tinge modtages, da hvad som da af dem vedtages, skal være og blive til fredsevarende Følge saaledes, at den anordnede mulct hos dem eller de, der maatte vælge at arbeide, og efter Tilsigelse skulde udeblive, maae, ligesom Betalingen hos dem, som sig dertil erklære, og ei Samme til Fogden i det seneste paa ethvert Aars Søftetinge, i Min delighed erlægge, ved militair Execution efter Amsets Foranstaltning inddrives: og skal dette her befalede med anstundende Aar tage Begyndelse; da i øvrigt endskjønt fornævnte Almuers Forhold og Begring har været uundfyldelig, af sær Kongelig Naade, og i Betragtning af<noinclude><references/></noinclude> 279w7z9vbraqcfbsdomhghw80j6zpii