Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.24 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 102 1806 403833 403632 2026-04-22T18:11:22Z Aschroet 2194 Links moved to Wikidata 403833 wikitext text/x-wiki {{Forfatter |Navn=Bernhard Severin Ingemann |Datoer= (28. maj 1789 – 24. februar 1862) |GemUnder=Ingemann, Bernhard Severin |Wikipedia=B.S. Ingemann |Wikiquote= |Wikicommons= |Biografi=Dansk salmedigter og forfatter af historiske romaner. |TOC= |Billede=Ingemann.jpg }} === Salmer/sange === *[[Dagen går med raske fjed]] *[[Dejlig er jorden]] *[[Der står et slot i vesterled]] *[[Fred hviler over land og by]] *[[Glade jul, dejlige jul]] *[[I sne står urt og busk i skjul]] *[[I østen stiger solen op]] *[[Julen har bragt velsignet bud]] *[[Kong Valdemars Jagt]] *[[Lysets engel går med glans]] *[[Nu titte til hinanden]] *[[På Sjølunds fagre sletter]] *[[Stork, stork langeben!]] [[Kategori:B.S. Ingemann forfatter| ]] g0cx92h544s63n2rsukl0yn2szeucgy 102 1984 403832 403633 2026-04-22T18:09:20Z Aschroet 2194 Links moved to Wikidata 403832 wikitext text/x-wiki {{Forfatter |Navn=Johan Nordahl Brun |GemUnder=Brun, Johan Nordahl |Biografi=Norsk digter }} *[[Beder, og I skulle få]] (1786) *[[Jesus lever, Graven brast]] (1786) ([[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|Grundtvigs]] danske version) *[[Jesus, som iblandt os står]] (1786) [[Kategori:Johan Nordahl Brun forfatter| ]] ie9nyelt50b2zlxt14crccskkteznz5 104 35840 403834 154367 2026-04-23T05:15:19Z MGA73 457 /* Proofread */ 403834 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Åb. brev 1560 15. decbr.|91}}</noinclude>2. Item {{sp|de østerske ansesteder}}, som ere Dantzken, Køningsberg, Rige, Revel, Parnov, Stettin, Gribsvold, Volgast, Elbingk, Kolberg, Anklam, gifver hvert skif til told en rosennobel, hvad heller de ere ladde eller ei, om det er deris egit skif och gots, och det at bevisse met besvorne certificatier hver reise, de seigle egennom {{sup|1}}. Item er de och ladde met fremmet gots, som icke hører hiemme i dend samme bye, der skibbet hør hiemme udi {{sup|2}}, da gifve 2 rosennobel. Item end er en fremmet part i skibet af en anden bye, gifve der af en rosennobel. Item hafve de och rinske vin eller nogen anden vin {{sup|3}} inde, da skulle de och der af gifve den {{sup|4}} 30te pendinge til told och sielf setten, som fore er sagt {{sup|5}}. Item nar deris skif komme fran Lisbon, Spannigen eller Frankrige ladde met salt, da skal hver skipper føre i land 6 tønner salt i sine egne tønner vel packet {{sup|6}}, och der fore hannom egien gifvis eller i tollen afkortis en goltgylden. End hafver samme skif salt inde, son de en anden steds hafve indtagit, eller flamske sild, da gifve de af hverre 20 lester en goltgylden til told; men hører skif och gots hiemme i en af de østerske ansesteder, da gifve af skif och sild en rosennobel, om det beveris met certificatier, och icke ellers {{sup|7}}. 3. Item {{sp|de vendiske steder}}, som som ere Lubke, Hamborg, Rostok, Vismer, Strolsund, Lyneborg, tisse steders skibe, nar de ere ladde met deris egit gots {{sup|8}}, ere toldfri {{sup|9}} och gifve intet; dog skulle de giøre bevisligt met {{Smallblock/s}} <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''K tilf.:'' Sundet. # ''For:'' som . . . udi, ''har K:'' end dieris eget. # ''K forbig.:'' eller nogen anden vin. # ''K tilf.:'' 30te amme eller och den. # ''K tilf.:'' item hafve de och hed vien inde, daa gifve de och den 30. pibe eller och den tredugste pending. # ''K forbig.:'' i sine . . . packet. # ''K forbig.:'' End hafver . . . ellers. # ''K forbig.:'' tisse . . . gots. # ''K tilf.:'' her udi Sundet. </div> {{Smallblock/e}}<noinclude><references/></noinclude> 5lunq9k4wbnnh7jdn05k21uniiq60e9 104 105052 403662 402389 2026-04-22T14:19:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403662 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 12|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>6 Jan. Hjorths Forespørgsel, gaaer derhen, at ham kunde svas res: at Arrest:, Sequestrationss, Forbuds og Res Tarations Forretninger blive herefter som hidtil (c) paa 24 Skill. stemplet papir at udstede beskreven. (Thi vel er det faa, at den seneste Stempelpapiirs-Forordning ikke opregner Arrests og Seqvcftrations Forretninger blandt dem, som skal skrives paa 24 Skills. Papiir; men, da disse Slags Forretninger alle Tider have været anseete som Tingsvidner, da de efter deres Natur ikke ere andet end Dommernes og Mænds Attester, at Reqvirenten har forbudet sin formeentlige Debitor at afhænde eller pantsætte fit Gods, indtil han har faaet Betaling for fit Til godehavende, uden at Creditor derved vinder nogen fortrinlig Betaling frem for de andre Creditorer, hvorfore og fige Forretninger efter Norske Lovs 1-19-1 kan gjøres ved 2 Dannemand, og siden som et Tingsvidne ved Retten afbjemles). 6 Jan. 6 Jan. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. at det kan tillades de Vognmænd i Rjøge, som efter Undersøgning befindes, ikke at have Evne til formedelst Foderets Kostbarhed at holde Heste, eller formedelst den store Mangel paa Foder ikke deraf kan skaffe det Fornødne til Heste, indtil indeværende Aars Augusti Maaneds Udgang, paa Stiftamtmandens nærmere Approbation at fritages fer at kjøre Vognmands-Reiser; hvor imod Udenbyes Boende maae efter Tour og Omgang med de af Vognmandslauget, som fremdeles fan og efter Omstændighederne bør vedblive Vognmands-Kjørselen, besorge Vognmands Reiserne imod den Vognmændene i Kjege bevilgede Taxt. (Efter Forestilling fra Stiftbefalingsm.) (d). Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. at i Hensigt til Bjergningen og Udlosningen af et strandet Skib maae forholdes efter Toldrullens 16de Cap. 9de og rode Art., samt at det i Henseende til Anmeldelserne om Indstrandinger for Toldes ren (c) See Forordn. 19 Aug. 1735, S. 20, og Prom. 5 Juli 1788. (d) See Prom. 16 Junii 1787.<noinclude><references/></noinclude> ggsk37pg7x7ek87a08m0j2xoxdc3vb3 403757 403662 2026-04-22T16:49:21Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403757 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 12|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>6 Jan. Hjorths Forespørgsel, gaaer derhen, at ham kunde svas res: at Arrest:, Sequestrationss, Forbuds og Res Tarations Forretninger blive herefter som hidtil (c) paa 24 Skill. stemplet papir at udstede beskreven. (Thi vel er det faa, at den seneste Stempelpapiirs-Forordning ikke opregner Arrests og Seqvcftrations Forretninger blandt dem, som skal skrives paa 24 Skills. Papiir; men, da disse Slags Forretninger alle Tider have været anseete som Tingsvidner, da de efter deres Natur ikke ere andet end Dommernes og Mænds Attester, at Reqvirenten har forbudet sin formeentlige Debitor at afhænde eller pantsætte sit Gods, indtil han har faaet Betaling for sit Til godehavende, uden at Creditor derved vinder nogen fortrinlig Betaling frem for de andre Creditorer, hvorfore og fige Forretninger efter Norske Lovs 1-19-1 kan gjøres ved 2 Dannemand, og siden som et Tingsvidne ved Retten afbjemles). 6 Jan. 6 Jan. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. at det kan tillades de Vognmænd i Rjøge, som efter Undersøgning befindes, ikke at have Evne til formedelst Foderets Kostbarhed at holde Heste, eller formedelst den store Mangel paa Foder ikke deraf kan skaffe det Fornødne til Heste, indtil indeværende Aars Augusti Maaneds Udgang, paa Stiftamtmandens nærmere Approbation at fritages fer at kjøre Vognmands-Reiser; hvor imod Udenbyes Boende maae efter Tour og Omgang med de af Vognmandslauget, som fremdeles fan og efter Omstændighederne bør vedblive Vognmands-Kjørselen, besorge Vognmands Reiserne imod den Vognmændene i Kjege bevilgede Taxt. (Efter Forestilling fra Stiftbefalingsm.) (d). Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. at i Hensigt til Bjergningen og Udlosningen af et strandet Skib maae forholdes efter Toldrullens 16de Cap. 9de og rode Art., samt at det i Henseende til Anmeldelserne om Indstrandinger for Toldes ren (c) See Forordn. 19 Aug. 1735, S. 20, og Prom. 5 Juli 1788. (d) See Prom. 16 Junii 1787.<noinclude><references/></noinclude> sp6tvgf29rv05fev592b6konmd1554l 104 105053 403672 402400 2026-04-22T14:27:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403672 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|13}}</noinclude>ren og Herredsfogden (e) ligeledes maae forblive ved Toldrullen og den for Strandfogderne vedtagne Ins struction (f). (I Anledning af Forslag fra Birfedommeren i Ballum til nogle Forandringer i de Instructioner, som skulle udfærdiges for Strandfogderne paa Sønderland. Rømø og Liftø), 6 Jan. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Aal- 12 Jan. borg), ang. at alle de Bønder og Tiendeplig tige i ethvert Sogn, hvor Konge og Kirke: Korna og væg: Tiender ere tillagte 2lalborg latinske Skoles Rectorat, og som henhøre til eet Værneting, maae inddrages under eet Søgemaal i alle de Sager, som angaac bemeldte Tiender. (Saafom Rector bar andraget, at den betydeligste Deel af bans Embeds Indkomster ved bemeldte Stole bestaaer i fagdanne Tiender af nogle Sogne i forskjellige vidt adfitte og langt fealiggende Egne i Aal borg Stift, samt at der ved disse Tienders Oppeborsel for ham skal mede adskillige Wanskeligheder og gertrædelighe der, som især ved Tiende-dernes Brangvillighed skal foraarsages, da disse sole paa, at saa mange enkelte Sogsmaale imod hver især af dem vilde koste meget mere end Tiende Afgivterne kan belobe, m. v.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus og til 12 Jan. Khavns Universitet), ang. at det ved Knudstrup-Bro i Lysgaard Herred udi Junio holdende arked maae fastsættes til at holdes den 28 de Junii hvert Aar. (Efter Begjering af Herredsfogden, fordi det, nu da Enapstingstiden er udsat til den 4de Junii, og varer til den 20de indfalder midt i bemeldte Snapstingstid, hvilket er abeleiligt baade for kjebere og Sælgere, m. v.) (g). Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at et Observa: 12 Jan. torium maae ved Aastrup-Præstegaard opbygges, og af de norske Auctionspenge bekostes. (Saasom det er blevet Sognepræsten Hr. Soeborg paalagt at gjøre neiage tige astronomiske Obfervationer, som især paa den vestre Kant af Jydland eragtes at kunne være nyttige; og ban til den Ende er bleven forsynet med de fornødne Instru menter, (e) See og Circ. 18 Maii 1793. (f) See Prom. 12 Decbr. 1786. (2) Forandret ved Rescr. 19 Oct. 1787.<noinclude><references/></noinclude> deei9eg6aphv7ug53jfsug2zdutmcvq 104 105054 403687 402411 2026-04-22T14:39:39Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403687 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 14|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Jan. menter, men har andraget, at hans Præstegaard er brofffældig, og taaler ikke en Bygning oven paa sig). (h). 12 Jan. 13 Jan. 13 Jan. Confirm. paa en imellem Eieren af Ebels, Geh. Rd. og Greve G. Moltke, og Sognepræsten til Klinte, Provst S. Broge, for sig og Ef terkommere, indgangne Forening af 29de Aug. 1786 om, at for Præste Forretningerne i Kirken og paa Den skal bestandig til hvert Aars Martini af Dene Eier svares 1 Rdlr. 1 Mk. 11 Sk. af hver Tønde Agers og Engs Hartkorn, Den nu er matriculeret for, der er 7 Tdr. 6 Skpr. I Frk. I Alb., altsaa tilsammen 9 Rd. 5 Mt. 14 St., hvorimod al Villighed, Tiende-Reta tighed og Prætension af Den med videre af hvad Navn nævnes og haves fan (Offer af Beboerne alene undta get) aldeles bortfalder. Canc. Prom. (til G. 2. Decon. og Commerce= Collegium), ang. at, da den til Zions Kirke i Tranqvebar beskikkede Præst Hr. Engelhart er paas lagt at anstille astronomiske Jagttagelser, og til den Ende er bleven forsynet med de fornødne Instrumenter, saa kan han af det dertil bestemte Fond nyde 100 Rdlr. aarlig, som kan blive udbetalt til Commerce-Collegium, naar han aarlig indsender et tilstrækkeligt Antal af nøiagtigen gjorte Observationer. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Lolland), ang, at det, at der i Almanakken er til et Heste-Marked i Laks stov anført hver Tirsdag i Fasten, er en Trykfeil i Steden for Torsdag (i). (I Anledning af Magistratens Forespørgsel om, hvilken af de Dage, det skal holdes). Canc. (h) Dertil blev ved Prom. 29 Martii 1788 (til Biopen) anviift 195 Rdlr. 72 Sk., og Bønderne ved Prom. af 26de Maii 1787 (til Samme) for Transport af Ma terialier fritagne; cfr. Prom. 14 Jan. 1786. (i) Er rettet i 1788 og følgende Aars Almanakker.<noinclude><references/></noinclude> li0nryygx6q4kl0607d7lzh88x5tkk5 104 105055 403698 402422 2026-04-22T15:05:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403698 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|15}}</noinclude>Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aalborg), ang. 13 Jan. Fritagelse for Græsnings- og Torveskjærpenge af Eiendommene ved Hjørring By til dens Casse. Gr. Af Skrivelse fra Rentekammeret med Bilager ers fares, at Samme ved Decision af 16de Octbr. 1784 har paalagt Byfogden i Hiorrina, ved uvillige Mænd at lade fastsætte, hvad af et Hoved i Græsningspenge, samt hvad der for ethvert Læs Torv, som fjæres paa Byens Hede, bør betales til Byens Casse; men at Judvaanerne, i An ledning af denne Decisions Bekjendtaierelse, have bevist, at det ikke forholder sig med denne Byes som med de fleste andre Kjebstæders Jorder, at de ere henlagte under Byerne til menige Mands Tarv, men at de derimod ere Eiendom, som tilhører deels Byens Indvaanere, deels- Udenbyes -Golf, samt sælges, kjebes og arves som anden Bondes Eiendom, og at den Græsning og Terveskjær, som mange Fattige i Byen har havt paa denne Hede, er dem forundt af Eierne, som ofte have indskrænket Saadant efter Omstændighederne: hvorfor og Borgerskabet har erklæret, ikke at kunne underkaste deres Eiendom anden Disposition end den, som en almindelig Anordning vilde underkaste hver Mands Eiendom. Efter foranførte Omstændigheder seer man ikke, at Hjørring Byes Indvaanere kan paalægges negen Byrde paa deres Eiendom imod deres Villie. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aal: 13 Jan. borg), ang. et Porthuus ved Alsted: Kirke til Præstens Heste og Vogn. Gr. Af deres Skrivelse med Bilager erfares, at de i Anledning af at Soanepræsten i Sfarum paa Marss Hr. Lillelund har forestillet Nødvendigheden af, at det forhen værende, men for endeel Aar siden nedfaldne, Vortbuus ved Alsted Kirke igjen blev opbygger, paa det hans Heste og Vogn derunder kunde bave Skiul, imedens Gudstjenes ften varer, og derhos forespurgt, hvo Saadant skulde bee fofte, have indhentet Erklæring fra Kirke Eieren, hvorudi han sætter i Evivl, at der nogensinde har været et Vorte huus, og formener dets Opbygaelle ufornoden, siden der fra Præfenaarden til Kirken funs er 690 Savne god Bei, imen at Præsten derimod, ved et af Rettens Betjente foretaget Forher, har med gamle Folks derunder gjorte Forkla ring godtgjort, at der ved Alsted Kirke har været et Porthuus (hvor Præstens Bæster under Gudstjenesten ere blevne indsatte) fra den første Zid de kan huske, at Samme i et Widnes Mindetid er bleven belagt med ny Tække, hvor ved Sognets Beboere efter Tilfigelse gjorte Pligis-Arbeide, gjorte fom<noinclude><references/></noinclude> ows2lrmsl0evtyy97isffoqz3x3zi0t 104 105056 403707 402431 2026-04-22T15:12:41Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403707 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 16|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>13 Jan. som til andet Kirke-Arbeide, ligesom og at, da Portbufet for 30 a 40 ar fiden af Elde faldt ned, blev Tommeret efter flere Vidners Forklaring fort af Sfarum Mænd, under Navn af Reise for Kirken, til Kirke-Eierens Gaard i Nokiobning, eg der aflæsset, men Straatæffet oplagt paa Kirke Loftet, hvorfra det siden efter et Widnes Udfigende er blevet afhentet ved Kirke Eierens Tjenestekarl m. v., som alt enfpfer, at det omkrevne Porthuus ikke alene virkelig har været ved Aliked-Kirke, men og at faas vel den forrine som nu værende Eier af Kirfen har tillige anseet fig som Eier af Vortbufet, og dette igjen som hens berende til Kirken. Saavel paa Grund heraf, som da Bræften efter Provens Attest bar en Fjerding - Vei til Alsted Kirke, der ligger paa vild Mark. 13 Jan. Anmodes Stiftbefal. og Bisk. at tilholde meerber meldte Kirkes Eier at lade i Steden for det gamle og nedfaldne Portbuus, hvis Materialier han og forrige Kirke Eier have fort sig til Nytte, opbygge igjen et nyt og forsvarligt Portbuus, hvor nu værende og efters kommende Sognepræsters hefte og Vogn kunde have Skjul, medens Gudstjenesten varer; og, skulde han derfor vegre sig, kau Præsten forundes Beneficium paupertatis. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Bergen), ang. at ingen Præst maae sammenvie Landsoldater uden Sessionens tilladelse. Gr. Sognepræsten til Indresholmedals Præstegjeld bar aden Sessionens Tilladelse efter eget Andragende copuleret en Landsoldat med en denne beslægtet Brud, da han var forinnet med Kongl. Bevilaning til ateab. Siden Anerdningerne, som ere almindelig bekjendtgjorte (k), for byde Landsoldaten uden Sesfionens Tilladelse at indlade fig i Egteskab, ligesom og befale, at ingen Præst maae uden saadan Tilladelse sammenvie dem. Haver Præsten for Fremtiden at holde sig de ergangs ne Anordninger efterretlig, hvorudi ingen Forskjel gjør ben udstedte Egteskabsbevilgning, som alene dispenses rer i Henseende til Slægtskabet, og som var fornøden, om en Tilladelse til Ægteskab havde været meddeelt af Sed= (k) Cfr. Refer 16 Febr. 1742 09 11 Junii 1745; borts faldet ved Fd. 30 Aug. 1793.<noinclude><references/></noinclude> eedzdsfcy0smt6f9xdk5m3ktd21dwy3 104 105057 403718 402442 2026-04-22T15:15:39Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403718 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|17}}</noinclude>Sessionen i Cancelliet finder derfor ikke, at efter Stift: 13 Jan. befalingsmandens og Biskopens Forslag nogen ny Ans ordning i saa Maade skulde være fornøden, siden det allerede ved de bekjendtgjorte Anordninger, som foranført, er befalet, at ingen Præst maae sammenvie. Landsoldater uden Sessionens Tilladelse. Rescr. (til første Hofpræst), ang, at de 66 Rd. 19 Jan, 4 Mk., som den resid. Capellan ved Slots- og Garnisons: Menigheden i Helsingøer forhen har nydt af Sognepræsten, skal herefter af Denne aarligen betales til hiin. (Efter Ansøgning fra Capellan Hr. Dar berg, at den, som i afg. Hr. Bjørnsens Sted blev beskik ket til at være Sognepræst, maatte blive paalagt at bes tale dem til ham, siden den Grund, hvorpaa samme Afgivt blev ophævet, at Garnisonen var incomplet, nu ikke mere finder Sted, og han tillige dertil skal være saameget mere trængende, som han har en gammel og svag Moder at understøtte.) Neser. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), 19 Jan. ang, at et Stk. Hede eller Lyng - Jord, ved Alveien og Magretenlund samt Raadmandsfjær beligs gende, maae tilligemed 2 udtørrede Damme ved Blaas kjær Mose til nu værende og efterkommende Magistrat i Viborg pro officio overlades til Agerland, samt de derpaa lade bygge de fornødne Huse, og i 10 Aar være befriede fra at svare Tiende (1) af den Jord, som de til Agerland opbryde, ligesom og til Grovter, Vands Udledning og husene forbruge de for et Stk. i Naret 1758 bortsolgt Raadmandskjær indkomne 210 Rdlr. (Efter Magistratens Ansegning, for desbedre at kunne føre fig til Nytte endeel Embeds Eug, Raadmandskjær kaldet.) Rescr. (til Samme), ang. at alle de, som ens 19 Jan. ten allerede i det forbigangne Aar ere overladte, eller fremdeles overlades gde Jorder af Viborg-Selle (1) See næftfølgende Rescript. VI Deel de Bind. der,<noinclude><references/></noinclude> 6t09g0jzusm32ow96it7js2iyzyjvr9 104 105058 403729 402453 2026-04-22T16:43:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403729 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 18|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Jan. der, Moser eller slige udyrkede Eiendomme, maae i 10 Aar, fra den Tid de ere blevne Eiere af deslige Jorder, være befriede for Tiendens Svarelse deraf til Kirken og Præsten. (Saasom Byens Eligerede have andraget, at endeel Saadanne kunde endnu optages og dyrkes samt gjøres beqvem til Korn-Avling, hvorved nogle af Indvaanerne ved Arbeide kunde finde nødtorftig underholdning, og Byen, hvis næsten eneste Næringsvei kal være Mark-Jorder, faae en betydelig Fordeel, men at Tienden er en betydelig Byrde for Dyrkerne). (m). 19 Jan. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Bergen), ang. at samtlige Kirkers Værger i Bergen og Forstanderne for de offentlige Stiftelser samme steds maae til de publiqve Bygningers Opførelse og Vedligeholdelse, uden Hinder eller Tiltale af Laugene, betjene dem af hvilke Haandværksfolk, de dertil ansee meest beqvemme og for billigst Betaling kan erholde (n). (Saafom St. og B. have forestillet, at ved Domkirkens Reparation, der i Følge Kgl. Befal. af 1ste Julii f. A. med den meest muelige Sparfomhed skal foretages, møder dem uventet den Banselighed, at, som Kirkens Barge, fiden Malerlauget sammesteds ved den afholdte Besigtelse forlangede 1100 Rdlr., havde antaget 2 uden for Lauget, til, imod den halve Betaling, forsvarligen at forrette det derved forefaldende Maler-Arbeide, har Lauget paa Grund af dets Privilegier anlagt Sag imod disse, som ved Politic Commissionens Dom ere fjendte til Arbeidet uhjemlede, pa desformedelst tilpligtede til Lauget at udrede Bøder med videre, hvorved Kirken er sat i den Forlegenhed, at den, om den af Lauget skal betiene fig, maae ikke alene betale hvad forlanges, men endog være forneiet, hvorledes end Arbeidet bliver, hvilket ved de øvrige Lauge vil have sams me Beskaffenhed, saa at, om derpaa ei raades Bod, for udsee St. og B. at hverken fornævnte Domkirke eller ne gen offentlig Stiftelse kan uden overordentlig Betaling lade foretage nogen Reparation, eller være forvisset om Arbeidets Forsvarlighed, siden Laugene paa Grund af deres Privilegier ikke alene kan foreskrive Betalingen, men ends og ajere Arbeidet af liden Barighed, for deshaftigere igjen at faae Noget at fortjene, der alt for de offentlige Stife telser, hvis indskrænkede Indtægter udfordre, at Udaivters ne, saameget mueligt er, bør bespares, er til megen Skade). Cons (m) Cfr. næstforestaaende Rescr. og R. 12 Aug. 1746. (n) See herom et almindeligt Rescr. 9 Apr. 1790.<noinclude><references/></noinclude> 0m666wsbhs0fltsek78ifntlxbg8lhh 104 105059 403740 402463 2026-04-22T16:45:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403740 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|19}}</noinclude>Confirm. paa Studiosus David Davidsens Jan. Testamente af 22de Novbr. 1786 paa Gods (der lettes i Byrder, og fifres for Hoverie), samt paa aar lige Renter til Skoler, fattige, Præste-Enker, og Landsoldater. Naar dette (0) saaledes er fradraget og hans øvrige Eiendom (saavidt Samme maae sælges) er gjort i Penge, og alt hans Tilhørende saavidt mueligt er indsamlet under en Summa, tages den 3die Deel deraf, og anvendes til publiqve og gudelig Brug, paa den Maade, som herefter bestemmes, da og derved hans sal. Broders Villie i det imellem dem oprettede og Kgl. confirmeret Testamente, i Henseende til de deri benævnte 400 Rdlrs. Bortgivelse meer end tilstrækkelig er blevet opfyldt. Til denne Tredie - Deel henlægges først det Gods, som han eter i Rude-By, Sarild-Sogn, Habs Herred, Aakier Amt, bestaaende af Hartkorn Ager og Eng 47 Tor. I Sfp. 1 Alb.; og skal samme Gods i Beregningen over hans Boe ansættes til 3000 Rdlr., da dernæst det øvrige, som udfordres til at udgjøre Tredie Delen af hans Boe, tages af hans efterladte andre Midler. Med bemeldte Gods skal efter hans Død forholdes saaledes: a) af det samtlige ovenbenævnte Hartkorn har hidtil aarlig været svaret i Afgivt 130 Rdlr. I Mf. 11 Sf.; men, som han i saa mange Aar har høstet Fordele af dette Godses Bønder, vil han nu, at de og skal nyde godt fra ham igjen, og derfore herved nedsætter den aarlige Afgive en Fjerdedeel mindre end de hidtil have svaret, saa de fra hans. Dod af til første Forfaldstid alene svare 97 Rdlr. 4 Mk. 4 Sf., reparteret efter deres Hartkorn til aar lig Landgielde, Hoverie-Penge, Arbeidspenge, samt for 2 (o) Noget Boffab, Tilgodehavende, Begravelse, 50 Rd. til de Fattige strap, &c. 5. 4. §. 5. 5. 5.<noinclude><references/></noinclude> tcrh22jercc4xshg6zujr6xamo9q2cb 104 105060 403749 400907 2026-04-22T16:46:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403749 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 20|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Jan. for al slags gt og Reiser, uden for saavidt som a Reiser maatte udfordres til Godsets Nytte og Tilsyn dog forstaaer det sig af sig selv, at alle Kongelige Con tributioner saavel som Konge Reiser ikke herunde fan være eller ere begrebne. b) Dette Godses Bonde maae ingensinde under nogen Slags Prætert eller Fore vending komme til at gjøre noget Slags Hoverie, hvor fore de ei heller nogensinde maae sælges, men dett Gods altid skal være og blive urørt og uafhændet, a hans Hensigt til dette Godses Fordele til de sildigst Slægter kan opfyldes: til hvilken Ende ogsaa, saafnar noget Sted paa Godset herefter bliver fæsteledigt, fa Samme strax ved Arvefæste overlades den Afgaaen des første og nærmeste Arving, da der stedse for Frem tiden, ved Forandring af Fæste ingensinde maa tages heiere eller mere til Indfæstning end 3 Rdlr. af hver Tønde Hartkorn, det fæsteledige Sted staaer eller e ansat for. c) Det unge Mandskab paa dette Gode skal ei anderledes bindes til Stavn, end at dera i Overeensstemmelse med de allern. Anordninger skal tages og leveres Soldater til Kongens Tieneste, th for Resten skal de have Frihed til at tage Tjeneste, hvor dem lyster, dog at det ikke skeer uden for Amtet ligesom de og ved hver Forandring af Tjeneste an melde sig hos Godsets Administrateurer, paa det dis stedse kan være vidende om, hvor de ere at finde; og naar en Karl har udtjent, eller er over de Aar, i hvilk han maae antages til Kongelig Tjeneste, eller og for medelst en eller anden Bræk er uduelig til Kongeni Tjeneste, da er saadan en Karl strax ganske entledige fra Godset, og fan reise og nedsætte sig i de Kongl Riger og Lande, hvor han lyster, efter meddeelt Pas som Godsets Administrateurer have at meddele, imo en Douceur af 2 Rdlr. og det stemplede Papiirs Bett<noinclude><references/></noinclude> acd2twyf1kh21fwu66jcucai3kxismo 104 105062 403787 400909 2026-04-22T17:03:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403787 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 22|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Jan. fattige og fikkelige Disciple i Aarhuus latinfte Stole hver aarlig 10 Rdlr., og ligeledes aarlig til 2 fattige og fkkelige Disciple i Horsens latinske Skole hver 10 Rdlr., i alt 40 Rdlr.; d) til 5 fattige Præste Enter af Aarhuus Stift, som dog først udvælges af hans egen Familie, om Nogen af Samme er til, eller Andre, hver aarlig 12 Rdlr., udgjør 60 Rdlr. Enda skjønt denne Gave egentlig er bestemt for Præste-Enker saa dog, dersom enten nogen af hans sal. Søsters In geborg Cathrine Davidsen, der har været gift med Præst A. Raarup i Ølsted, hendes Datter, eller Kiøb mand J. Moller i Horsens, hans hustrue Zidsel Ma grethe, fulde blive Enke, og være trængende til denne Gave, skal de, saasnart nogen Portion efter deres Enke Stand bliver ledig, dertil antages, endskjønt deres Mænd ei have været Præster; og skal den af disse Bea nævnte, som først er bleven Enke, ogsaa først antages til den ledige Portion. e) Til 8 fattige Mennesker, som Gud har paalagt Strobelighed, at de ere enten blinde, vanvittige, Aroblinge eller i andre Maader udygtige til selv at forhverve Brødet, hvilke Elen dige først vælges af ovenmeldte Gods, om nogen Saadan der maatte være, ellers af Hads og Bjerres Herreder, og helst af Bonde Standen, hver aarlig 8 Rdlr.; dog skal den blinde Jens Ropp i Assens Præs stegaard, formedelst Bekjendtskab og Venskab med ham og hans Familie, strax antages til at nyde 2 af disse Portioner, nyder altsaa, saalænge han lever, aarlig 16 Rdlr., hvilke hans Svoger Hr. Rosenstand i s sens Præstegaard oppebærer, foruden hvad ham ellers forhen er accorderet til denne hans elendige Svogers fornødne Klæder af Ulden og Linned at anskaffe. f) Til Hjelp til 4 fattige fader og moderløse Børns Opdragelse og Skolegang af Bonde - Stand, forst paa<noinclude><references/></noinclude> t274gs4nybk1in29jta9ya7t0vi0xyu 104 105063 403797 402501 2026-04-22T17:16:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403797 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|23}}</noinclude>§. 10. paa Godset, og ellers i bemeldte Bjerres og gads: 19 Jan. Herreder, hver aarlig 6 Rdlr., er 24 Rdlr. Og endelig g) stjenkes til dem, der gaae og tjene som Soldater for Godsets Hartkorn, dem til en Opmuntring, aarlig til lige Deling imellem dem, proportio neret efter det Hartkorn, Enhver gaaer for, 8 Rdlr. Hvad Gaver der endnu skulde kunne blive tilovers til aarlig Uddeling, som først ved Stiftets Slutning fuldkommen kan sees, det overlades til Directeurerne selv at bestemme, hvortil Samme skal anvendes, ei paas e or tvivlende, at, som de glæde sig ved at faae Leilighed til at gjøre got, de da ogsaa bestemme Overskudet til det, som de troe at være Gud til meest re, og Efterslægten til største Nytte: i den Henseende recommen deres dem Landsby-Skolerne i Hads- og Bjerre-Hers reder: og, skulde mueligt (det dog ei formodes) den tillagte en tredie Deel ei tilstrække til de benævnte Gas ver, da overlades det ligeledes hoibemeldte Herrer, at formindske og forandre deri, som de bedst skjønne; dog Rude Skoles samt Odder- og Barret-Sognes Sats tiges Andeel uformindsket. De fornødne og behørige S. 11. Fundatser over alle de aarlige Gaver, som udredes af den bortskjenkede en Tredie Deel ønsker og beder han, at Stiftets Øvrighed selv ville lade forfatte, faasnart Stiftet er sluttet, og en egentlig Summa med Bished fan vides. Kgl. Resolution, at Under-Officererne ved 19 Jan. Landkadet Compagniet, ved Avancement til Officerer, skal nyde Anciennetet som Fændriker fra den Dato af, de ere blevne Under-Officerer (9). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Vis 20 Jan. borg), ang. at den i Følge Cancelliets Skrivelse (a) See Prom. 4 April 1788. af<noinclude><references/></noinclude> plzryummmvt0cqansg2h2repuzyyba9 104 105064 403808 402510 2026-04-22T17:17:36Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403808 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 24|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>20 Jan. af 2den Sept. 1786 (r) over Hobro Byes alminde lige Bede af uvillige Mænd fastsatte Græs og Torve. Taxt, som herhos følger, fan approberes. 20 Jan. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Ribe), ang. at nu værende By- og Raadstu-Skriver H. Deichman i Kolding endnu fan tilstaaes den hans Formænd fra ældgammel Tid af Byens Caffe tillagte aarlige Løn 33 Rdlr. 2 Mt., saalænge de eligerede Mænd Intet have derimod. 20 Jan. Canc. Prom. (til Samme), ang. hvorledes de, som fra Fohr og Amrum fare til Sees, skal meddeles Paffe, og Beretninger aarligen hjems fende. 717 Gr. Efter den under Tite Movbr. næstafvigt communicerede Kongl. Resolution er det bleven Sofolkene paa Westerlandsføbe tilladt saavel med udenlandske som inden- Jandske, Grønlands og andre Coffardie Stibe at forhyre fig, saalænge indtil Omstændighederne gjorde en anden Fors anstaltning nødvendig. Til det Tydske Cancellie har Land- og Birke Fogden berettet, at de Sofarende paa Fohr og Amrum ere af de Tanker, at de efter foranforte Resolution ikke behøve det dem hidtil gratis meddeelte Pas, og derfore herom fra Admiralitets- og Commiffariats-Collegio har udbedet fig en Forskrift. Dette Collegium holder for, at der fremdeles over de Sofarende maae holdes en saa dan fortegnelse, hvoraf man kan see, hvor de ere, og fil hvad Tid de Fraværende kan forventes at komme tilbage; og at paffene gratis maae meddeles dem, samt Saadant sættes paa den trykte Formular. Imidlertid er det af den Mening, at den i hoslagte brugelige Formular indes holdte Forpligtelse i Efterhøsten hver Aar igjen at komme hjem, formedelst de Sofarende derved foraarsagede ulei lig, (1) Samme tilholder, at Rentekammerets Decifion over Antegnelserne i Hobro Byes Regnskaber ber følges, hvorved Byfogden er bleven paalagt at henvende fig til Stiftamtmanden, for at faae Græs og Tørves Tarren af Byens publiqve eve fastiat og bestemt til Indtægt for Byens almindelige Caffe, og til Beder- Lag for de Indvaanere, som ei have Kreature, ei Heller fjære Torv; i hvilken Henseende de efter Ordre af Byfoaden dertil udnævnte mænd have opgivet ad feillige Omstændigheder, der gjøre saadan Bestemmelse vanskelig.<noinclude><references/></noinclude> qzfjkf33xa3zv3m3miqrk0vfck5nge4 104 105065 403819 402521 2026-04-22T17:24:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403819 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|25}}</noinclude>ligheder m. v. kan udelades, og dem derimod paalægges, 20 Jan. ved Slutningen af hvert Aar paa behørigt Sted skrivtlig at melde, hvor og paa hvilken Reise de ere, samt naar de tænke at komme tilbage, paa det,man derom kunde være underrettet, i Fald deres Tieneste fulde gjøres fornøden. Fra bemeldte Tydske Cancellie er Over-Retten i Gottorf overdraget, efter Admiralitets-Collegii Formening at fors anfalte alle Vedkommende bekjendtgjort, at de i Henseen de til Passenes Forfattelse have at rette sig efter vedlagte Formular (s), og Samme gratis at meddele. Thi anmodes Stiftbefal. at ville, for saavidt af disse Øer hörer under Ribe-Stift, føie den samme Anftalt, paa det der i den Henseende kan blive en Unifor mitet paa alle Derne ved den vestlige Kyst. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Christiansand), 20 Jan. ang. at der Intet haves imod, at jo den til Engelst Vice-Consul i Arendal bestemte Kjøbmand Peter Tomsen dertil san admitteres, (fiden han besidder alle hertil udforderlige Egenskaber, og derimod en Vice-Consuls Ansættelse paa bemeldte Sted Intet vides med Soie at Eunne indvendes). Canc. Prom. (til Amtmanden i Hedemarkens 20 Jan Amt), ang. hvorledes Rescr. af 11te Aug. 1786 om Arve, som ei overgaae 15 Rd., at udgaae af Overformynder -Rullerne, bør forstaaes (t). Gr. Han har andraget, at ommeldte Rescript har givet nogle af Sorenskriverne Anledning til at tree, at de derved ere befriede for alt Ansvar for alle Arve Midler paa #5 Rdlr. eller derunder, og at, naar de alene tilstille Amntmændene $55 (s) Vorzeiger diefes N. N., welcher frey und sonst ungebunden ist, kann nach N. reisen, und auf fremden Schikken fahren. Es wird demselben aber die Bere bindlichkeit auferleget, fals er im bevorstehenden Herbst fich nicht wieder einfinden sollte, mit dem Schlusse ei nes jedes Jahres hieselbst schrifftlich anzuzeigen, wo und auf welcher Reise er ist, und wenn er zurück zu tommen gedencket. Königl. Dänische Standvogtey Birdkvogten auf N. N. den gratis 17 (t) Cfr. Pr. 27 Octbr. 1787, Rescr. 17 Decbr. 1790, 09 7 Febr. 1794-<noinclude><references/></noinclude> sy6vh1vznp5wh54l6n8t9147pdifodo 104 105066 403829 402531 2026-04-22T17:38:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403829 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 26|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>20 Jan. mændene en aarlig Fortegnelse paa de Arvemidler, som aarlig falde indtil den Summa, saa vilde det blive Amtmændenes Sag at være Overformyndere derover: derfor meldes, 20 Jan. 20 Jan. At ovenmeldte Rescript saaledes skal forstaaes, at Amtmændene derved ere bemyndigede at tillade saadanne smaa Arvelodders Udbetaling til myndlingerne, enten paa eengang eller successive efter Omstændighederne, og lige som Myndlingerne dertil formedelst en eller anden 2larsag kunde være trængende, og at det Amtmændene derved paalagte Tilsyn i Følge deraf alene skal forstaaes derhen, at de paasee, at de saaledes til Udbetaling bevilgede Arvemidler anvendes til Mynds lingernes sande Bedste, samt at de Arveparter, som ikke udbetales, men efter ovenmeldte Rescript dog tillades at udslettes af Overformynder: Rullerne, ikke destomindre fremdeles skal forblive under Jurisdics tionens Opsigt, og Sorenskriverne og Værgerne derfore fremdeles staae til Ansvar, da Amtmændene over disse alene tilkommer det ved Forordn. af 19de Aug. 1735 befalede Opsyn, nemlig efter Sorenskrivernes Indberetning at paasee, at de anordnede Værger ere ves derheftige og beqvemme til at forestaae Samme til Myndlingernes Gavn. Generalitets og C. C. Prom. (til Commans danten i Kjøbenhavn), hvorved en Forestilling fra Commandanten over Rorsøers Fæstning om at de der værende 3 Slaver maatte gives en Kjole og et Par Burer &c. aarlig, communiceres, til nærmere Bekjendt gjørelse og Jagttagelse for Slavecassens Sorstandere efter befindende Nødvendighed. Gen. Veicommissionens Prom. (til Grev Skak, og Notics til Stiftbefal. i Nibe), hvorved Greven tilstils les Afskrivter af Rescr. 13 de Maii og Circul. 11te Nov. 1786 om Veiene med de deri paaberaabte Resolutioner. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> deplykave7viap9asotnnkk2zsjx5a8 104 105135 403651 403547 2026-04-22T14:17:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403651 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|95}}</noinclude>Maii. B. G. R. og Generaltoldk. Circul. (til Kjø- 5, 8 og 12 benhavns Magistrat (x) Stiftbefalingsmændene (y) (Kgl. Resol. samt Zolderne og Controleurerne i Danmark (2) 25 April.) og til Tolderne i Norge (a)), ang. at Staver, Magler, Eeger, julfeld, og andre lige uforarbeidede Vare af Leg maae, ligesom al anden Ege: Last fri for Told til Danmark og Norge indpassere (b). §. 1. §. 2. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn, Stiftbefa: II Mail. lingsmændene og Biskoperne, samt Regimenterne og Bvrige Militaires Corps i Danmark, saavelsom til Sø- Etaten), ang. at der den 1ste Julii skal free en almin delig folketælling i Danmark, saaledes: at de, som efter den Dag fødes, ansees som ufødte, og tælles ikke; eller og døe, tælles som levende: at Fremmede sig her, og Indfødte sig paa Reiser da opholdende tælles: at der løbende, men ei det fyldte Alders-Nar anføres, for Er. ved nyfødte Born anføres 1, og ved den, som er i sit 26de Aar, skrives 26: alt efter Schema, og, naar Listerne ere rettede, at indsendes i Rentekammeret, (til Oplysning og Veiledelse i de dermed forbundne adskil lige nyttige Indretninger). §. 4. §. 5. §. 6. Rescr. (til Professorerne ved Sors-Academie), 11 Maii. ang. at der i Sore skal 2 Gange om ugen, nemlig om Onsdagen og Loverdagen, holdes Torvedag, paa hvilken Bønderne paa Landet og øvrige deromkring boende Almue dertil kan henføre og sælge hvad af Bare de maatte have at overlade. (Efter Ansøgning fra Bor gerne, at Bevilgn. af 14de Junii 1641, fom Saadant bestemmer, igjen maatte sættes i Kraft, og overholdes, til Indvaanernes desbedre Subsistence, og Levnetsmidlernes, formedelst Tilførselens Ringhed, overdrevne Prisers Nedsættelse). (x) under ste. Rescr. (y) (z) Ogsaa under ste til dem Alle i Sjelland, men i de øvrige danske Provincer den gde (a) den 12te. (b) See Plac. 9 Mai 1787.<noinclude><references/></noinclude> c4prkdjejq25gc6lee25amheg3366yq 104 105144 403750 403558 2026-04-22T16:48:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403750 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 104|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Maii. saa, da Beboernes personlige Stand ikke kan fritage dem for de Afgivter, som ellers hefte paa Sted og Bopæl, meldes, 19 Maii. 19 Maii. 19 Maii. 25 Maii, At Gjentofte Kirke bør nyde sin Set af disse Lyst steder (n), ligesom af andre Huusmands-Baaninger. Canc. Prom. (tit Biskopen over Fyens og Lollands Stifter, som har andraget, at, naar han pan Embeds Begne aarligen skal reise til Lolland og Falster, er hans hjemvet til Odense baade kortere og mindre vanskelig igjennem Sjelland fra Vordingborg til Korsøer, end tilbage over Lolland, Langeland, Taars singe og Svendborg; og derfor begjert, at han aarligen maae legge hjemveien fra Salfter igjennem Sjelland, Ejønt uden for det ham anbetroede Stift), at Intet haves herimod at erindre. Canc. Prom. (til Stiftbefal.. i Aalborg), ang. at Landmaaler Hall bør være befriet for den hand af Tareerborgerne i Aalborg iskrevne saa kaldede Skil lings-Skat, (efter Ansogning, siden han efter Magiftrae tens Erklæring ingen borgerlig Næring bruger). Canc. Prom. (til Amtmanden over. Lundenæs og Bøvling Amter), ang. Bidrag of Fædrene til nægte Borne Underholdning. Gr. Da det af Amtm. i Prom. af 17de Febr., fidsleden gjorte Forslag til at erholde af en. Barnefader det, som han efter Forordn. af 14de Octbr. 1763. er pligtig at give til sit Barns Underholdning, er forbunden med saa mange Vanskeligheder, at det ikke kan sættes i Berk, faa meldes herved, At det i lige Tilfælde vil have sit Forblivende ved Lands Lov og Net (o). Rescr. (til de Kgl. Collegier og Hofchefs (p)), ang. om mueligt udi hvert Aars sidste Maaneder (n) See Prom. 22 Septbr. 1787. og (o) See Prom. 2 Maii 1789, Forordn. 10 Decbr. 1790 og Pr. 7 Julii 1792. (p) Nemlig 1) tydse Cancellie, 2) udenlandske Departes ment,<noinclude><references/></noinclude> nbkqjzle8n489futxm7das3xmcaqqvi 104 105146 403682 403560 2026-04-22T14:35:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403682 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 106|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>25 Maii. ordentlige Udgivter, hvorom enten Kongen allerede er gjort Forestilling, eller med Finantscollegio allerede er corresponderet, de hidindtil subsisterende Anordnin ger følges, og tjene til Regel. (Saasom Kongen, i Anledning af en ved Finantscollegio gjort allerunderd. Fores stilling, har under 25de f. M. allern. befalet, at Finants- Collegium skal inden hvert Mars Madtii Maaneds Udgang forelægge Hans Majestæt de neiagtigste muelige Overflage over det forbigangne Wars Jndtægter og Udgivrer tilligemed de fra vedkommende Departementer enten til Kongen umiddelbar gjorte Forestillinger, eller ved Finants Collegio seete Requisitioner om nye udgivter, eller med Pension afaaaende Betjente udi det lebende Aar, samt de foreslagne forbøielser af Reglementerne, og de indkomne Ansøgninger om Gage-Tillæg, Vartpenge og Pensioner, for saavidt disse ikke skulle henhøre til, eller kunne afholdes af Generalpost Amters Pensions-Casse, paa det Hans Majestæt inden forommeldte Tid, efter de Ferstes befundne storre eller mindre Nodvendighed og Nytte, kunde befale, hvilke af dem paa forrige Aars, efter de allerunderd. fores lagte Overflage, befundne Overskud skal anvises, og hvilke til en anden eller beqvemmere Eid al udsættes; og i Henseende til de Sidte, nemlig Reglementernes af Kongen for uomgængelig nødvendig befundne Forhoielser og de allern. bevilgede Gage Lillaa, Vartpenge og Pensioner, kunde fastsætte, hvad dertil af de til disse Hensigter bestemte Fonds, efter deres befindende Formaaenhed skal udredes). 25 Maii, Rescr. (til Stiftbefalings- og Amtmændene i Danmark), ang. Behandlingen af de Sager, som angaae smaa Sorbrydelser og Slagsmaal ved Vei-Arbeidet (r). Gr. Da det ved Placat af 30te Junii 1786 er befalet, at de Sager, som angaae smaa Forbrydelser og Slagsmaal ved Bei-Arbeidet, skal for en politie.Ret undersøges og behandles; men nu er bleven forestillet, at dette skal medføre baade Vanskelighed og Bekostning, da, inden den vedkommende Rettens Betjent, som ofte boer langt fra Bei Arbeidet, kan blive hentet og indfinde sig der, Vidnerne fan være dragne til deres hjem, og Sagen derved foraarsage megen Bidtloftighed: saa anordnes, At Af samme Rescr. 2den Junii 1784 blev nu tillige sendt Gjenpart til No. 12:18. (r) Cfr. Prom. 1 Decbr. 1792 og Fd. 13 Decbr. 1793, især §. 96.<noinclude><references/></noinclude> dnbpgald48orcwvdz8y4v942mxrk6np 104 105156 403751 403571 2026-04-22T16:48:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403751 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 116|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>9 Junii. taling at være tilstæde, naar Joder som Widner tages i Eed. 9 Junii. I flige Sager bør saavel Professor hebrææ lingvæ som antre Vedkommende være tilstæde uden Betaling. Canc. Prom. (til Samme), ang. at Stadsphysicus bør møde og vidne i Embedssager, men ei dømmes i Faldemaal, naar han melder forfald, m. m. Gr. J Anledning af at Stadsphyficus Doctor Mangor af Kammer Junker Levegans Frue er indstævnt som Bidne i den mod hendes Maud anlagte Sag, samt at han for hen har været indstævnet i Sager, om hvilke han efter sit Embede har maattet have nogen Kundskab, har han, deels paa Grund af, at hans Forretninger ikke tillade ham, og ofte gjøre ham det úmueligt, at anvende saa megen Kid som personligt Mode medtager, deels og for at und gaae i Tilfælde af udeblivelse, at blive demt i Faldsmaals- Beder, begjert, at, naar han af Vedkommende var anmodet om, enten selv at angive alt hvad ham i en eller anden Sag kunde være bevidst, eller at besvare visse af dem fremsatte væftioner, og han under fin Haand og Signet havde tilstillet Vedkommende dette besvaret, han da for al personlig Mode og Vidnesbyrds Aflæggelse maae være befriet. Da det Ansøgte vilde hindre Rettens Pleie og lovlige Fremme, og det desuden vilde foraarsage Ops hold, om Retten i Tilfælde, at de fra Stadsphysico inde komne Forretninger kunde give Anledning til dobbelte Mes ninger, fulde correspondere med ham, da Svaret after kunde foranledige flere Spørgsmaale, Saa fan Stadsphyficus hverken i den benævnte Sag imellem Kammerjunker Levegau og hans Frue, eller i Sager, hans Embeder vedkommende, hvor Retten finder forneden at have hans yderligere Fors flaring, fritages for personlig møde; dog bør det ikke komme an paa Actors eller Defensors Paastand, naar Stadsphysicus for Retten til yderligere Vidnesbyrd skal indkaldes, efter at hans Attestata ere fremlagte, men derom maae først af Retten afsiges en Rjens delse, at Saadant var af uforbigængelig Fornøden hed: og, da hans Indkaldelse for Retten let fan komme i Collision, i Henseende til Tiden, med andre Em<noinclude><references/></noinclude> qj7ps72uf1q6fki91qitah44qhfpqwj 104 105157 403652 403572 2026-04-22T14:17:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403652 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|117}}</noinclude>Embedsforretninger ved Obductioner, Besigtelser :c., 9 Junii. eller uopsættelig practise Forretninger, bør han ei for Udeblivelsen ansees med Saldsmaals:Bøder, naar han forud for Retten har anmeldt sit lovlige Forfald; ligesom det og findes billigt, at, naar han for Retten er indkaldet, han da og strax og uopholdes lig til den bestemte Tid bliver afhørt, at han ikke ved lang Tids Spilde for andre Forretninger bliver forhindret. I øvrigt, naar Rettens Tvivl maatte hensigte enten til Dunkelhed eller uforstaaelighed i Physici afgivne Obductionsforretninger, anseer man det passeligt, at Retten til Collegii Medici Bedøm melse indsender deftige Forretninger tillige med de Tvivl, Erindringer, eller Mangler, som man formeente derudi at finde. Canc. Prom. (til Amtm. over Antvorskov: &c. 9 Junii. Amter), ang. at formaae samtlige Soro ca demies Godses Bønder til at ofre. (Saafom det af Skrivelse fra Stiftbefal. og Biskopen erfares, at præsterne paa Godset for det meste besvære fig over, at mange Gaard og Huus Mænd saavelsom Indeter og Tjeneste folf, uantet gjorte Erindringer, tilbageholde hver Søitid deres Offer, og saaledes efterlade den dem ved Loven an befalede Skyldighed) (e). Rescr. (til Biskopen i Sjellands Stift), ang. 15 Junii. at den hidtil brugelige Maade paa Bornholm, efter hvilken Paaske Rettighed beregnes fra Paaske til Alles helgen, fremdeles skal der paa Landet være gjeldende fom en almindelig Regel, hvorefter Indkomsterne af Degne Embeder bør deles imellem Formand og Eftermand. (J Anledning af Forespørgsel fra Sognedegnen til Poulskjær). til Paaske, og Degnestjeppe fra at være gjelbe Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjet 16 Junii. land), ang. Vognmandslauget i Kjoge, og Reisende at tage af Samme. 33 (e) See Rescr. 4 Junii 1790 og dets Note. Gr.<noinclude><references/></noinclude> thlcabsv9qpvyo4r401cx7qem4xsczf 104 105160 403752 403575 2026-04-22T16:48:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403752 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 120|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Junii. ved hvee Forretning kan udfordre Forandring, faafremt Bil ligheden paa begge Sider skal iagttages. Paa Skrivelse fra Amtin. betreffende Betaling for Brandtarationerne over nogle Selveiergaarde i Norvangs Torrild - Herreder uden for det forrige Koldinghusike Rytterdistrict; hvilken Betaling vedf. Rettens Betjente paastaae bør være efter Pr. af ifte Maii 1784, men Selveierne efter Resol. af 22de Jan. 1785) (g). 16 Junii. 16 Junii. 16 Junii. Canc. Prom. (til den ang. Island anordnede Commission), om Amtmændenes Over: Opsyn over Rjøbstæderne ibid., og Forandring i Evendes Districter. Gr. Betræffende det af Commissionen i Skrivelse af 26de Maii fiditafvigt meldte, at den, i Henseende til de Kjøbstæderne i Island tillagte Districter, finder det med Districternes Beliggenhed mere passende, at Reikevigs Dis ftrict ifte gaaer længere end til Hvitaaen, og at Grønne fiords District der begynder (h), saa og at det, formedelst Amternes Bidtløftighed, ansees raadeligt, at Amtman dene i Island gives Over Opsigten over Kjøbstæderne Enhver i sit Amt, i Stedet for at disse i Danmark og Norge faae under Stiftamtimændene, hvorom Samme har bes gjert Cancelliets Tanker: meldes, 2t man imod berørte 2de foreslagne Poster Intet haver at erindre. Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang, at det bør forblive ved den af ham trufne Foranstaltning, hvorefter Strandfogderne ved den for dem approberede Instruction alene er paalagt at antage de til Ravsamlingen nødvendige Folk. (Anledning af Ansegning fra endeel af Opby:Sogns Beboere om Tillas delse til at opsamle Rav paa Forstranden samme steds) (i). V. G. R. og Generaltoldk. Circul. (til hver Consumtionsforvalter og Inspecteur i Danmark), hvorved den zdie Post i Instruxen forandres saas ledes, at Underbetjentene ved Consumtionen vel hers efter som hidtil af ham antages, men at ingen saadan Be (g) Bortfalden ved Anordn. 29de Gebr. 1792, S. 3. mil (h) Cfr. Anordn. 17 Nov. 1786, §. 21. (i) See Prom. 29 Martii 1788.<noinclude><references/></noinclude> 2rakp3e0wpxv8crzm9w5hsfmni0w43h 104 105162 403753 403577 2026-04-22T16:48:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403753 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 122|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>22 Junii, 23 Junii. Bevilgning, at det i Kjøbenhavn værende islandske Litteratur Selskab, som til nyttige Kundskabers Opkomst og udbredelse udi Island har i Aaret 1779 forenet sig, for at udgive i det islandske Sprog Afhandlinger i de Videnskaber, som Menaden i bemeldte Island meest har savnet, særdeles i Occonos mien, der staaer i en saa noie Forbindelse med dette Lands Opkomst, hvilket Selskab nu skal bestaae af hene ved 80 Medlemmer, og hvoriblandt mange Kgl. Em bedsmænd, maae føre Navn af det Kongelige islands fe Litteratur:Selskab, Canc. Prom. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 3 bevilgninghavende Snedker-Mesteres og deres Svendes Frihed for Deeltagelse i Laugets for, bindtligheder. Gr. Da de Snedkermesterne Simon og Jens Brøttrup forundte Bevilgninger, samt Joseph Lillies i Følge Rescr. af 18de Decbr. 1782 havende Rettighed, uden Mestersinks kes Forfærdigelse med behovende Folk at drive deres Haand værker, vilde være dem til liden Notte og Fordeel, naar disse i sit Fag meget duelige Arbeidere tilligemed deres ha vende Svende og Drenge ikke derved tillige kunde befries. fra de sædvanlige Laugs. Samlinger samt deraf flydende Nordener og udsvævelser: Saa finder man ikke, at bemeldte 3 Mestere kan, efter Snedkerlaugets derom indkomme Ansøgning, paas lægges, imod deres Villie at lade sig indskrive, og tage nogen Deel i Snedkerlaugets forbindtligheder, eller for deres Svende være ansvarlige til de saa kaldte Tidepenge i den forbigangne eller følgende Tid, saaa lange disse ikke gjøre Paastand paa, i Sygdoms: Til. fælde at tage Deel i Svendenes Syge Caffe (); hvors imod det ansees nyttigt, at de og deres Arbeidere frems deles blive uden for al Forbindelse med Lauget, uden for saavidt deres Drenges Ind- og udskrivning ans gaaer (1) See Prom, 30 Jan. 1790.<noinclude><references/></noinclude> lvqdahsahyfjditib3idofvs00bddll 104 105169 403653 403584 2026-04-22T14:17:41Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403653 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|129}}</noinclude>dens Aaret saa nyttig som de bedst vide, og paa hvils 6 Julii. ken Maade de helst ville. Og betreffende det tredie Paastaaede, da bør Vedkommende beholde den Ret, som dem stedse har været forundt i Zaadens Aaret, at an vende deres Andeel af Tienden, ligesom af Avlingen, paa hvilken Maade de bedst kunne til deres egen For beel. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), 6 Julii. ang. at saavel det resterende Bro Byg af Seilstrup, Rakkeby og Hæstrup-Sogne, fra den Tid af at Laurids Hastrup blev Eier af Vreilef: Bro, som og fremdeles maae, i Mangel af mindelig Erlæggelse, uden Lov og Dom udpantes hos de Skyldige; ligesom og, at Forordn. af 4de Martii 1690 om Herredsfogdens Korn maae være Regelen i Henseende til Brokorns Oppebørsel. (Saasom han har andraget, at, endskjønt han bestandig skal have boldet Broen i god og forsvarlig Stand til de Reisendes Sikkerhed, skal der dog møde ham adskillige Vanskeligheder, ved at faae det under 7de Jan. 1785 bevilgede Brokorn inddrevet; saaledes skal han ikke alene have maattet udholde Proces baade til Under: og Over-Retten med Rennousholms-Bønder i Breilef Sogn, som efter deres Husbondes Ordre skal have negtet at le vere Samme; men endog, foruden adskillige Andre, skal Beboerne i Borglum, Seilstrup, Rakkeby- og Hæstrup- Sogne vise sig modvillige i at levere noget Bro - Byg, uagtet de ikke contribuere Noget til andre Broer paa Konge eller Lande-Beie). Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Trond: 6 Julii. hjems Stift), ang. at hvad en Almisselem i Stif tet maatte efterlade sig, skal for Eftertiden ved dens Død tilhøre den Fattigcaffe, af hvilken Samme har nydt Forflegning, og ligesaa en i Næsne Præstegjeld afdød mand og Kone, (hvilke have levet af Menighedens Almisfer, men efter Konens, den Sidstes Dod, befindes det, at deres Fattigdom har været forstilt, oa bun foruden endeel Madvare og klæder tillige bar efterladt fig 58 Rdlr. i Benge, samt at deres udarvinger, fiont de i deres levende Live for deres Pleie vare ubekymrede, have gjort Paafand paa at ville arve dem). VI Deel 4de Bind. I Rescr.<noinclude><references/></noinclude> j993byl7zpgtp2j77vja06r2yeuf4yb 403683 403653 2026-04-22T14:35:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403683 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|129}}</noinclude>dens Aaret saa nyttig som de bedst vide, og paa hvils 6 Julii. ken Maade de helst ville. Og betreffende det tredie Paastaaede, da bør Vedkommende beholde den Ret, som dem stedse har været forundt i Zaadens Aaret, at an vende deres Andeel af Tienden, ligesom af Avlingen, paa hvilken Maade de bedst kunne til deres egen For beel. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Aalborg), 6 Julii. ang. at saavel det resterende Bro Byg af Seilstrup, Rakkeby og Hæstrup-Sogne, fra den Tid af at Laurids Hastrup blev Eier af Vreilef: Bro, som og fremdeles maae, i Mangel af mindelig Erlæggelse, uden Lov og Dom udpantes hos de Skyldige; ligesom og, at Forordn. af 4de Martii 1690 om Herredsfogdens Korn maae være Regelen i Henseende til Brokorns Oppebørsel. (Saasom han har andraget, at, endskjønt han bestandig skal have boldet Broen i god og forsvarlig Stand til de Reisendes Sikkerhed, skal der dog møde ham adskillige Vanskeligheder, ved at faae det under 7de Jan. 1785 bevilgede Brokorn inddrevet; saaledes skal han ikke alene have maattet udholde Proces baade til Under: og Over-Retten med Rennousholms-Bønder i Breilef Sogn, som efter deres Husbondes Ordre skal have negtet at le vere Samme; men endog, foruden adskillige Andre, skal Beboerne i Borglum, Seilstrup, Rakkeby- og Hæstrup- Sogne vise sig modvillige i at levere noget Bro - Byg, uagtet de ikke contribuere Noget til andre Broer paa Konge eller Lande-Beie). Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Trond: 6 Julii. hjems Stift), ang. at hvad en Almisselem i Stif tet maatte efterlade sig, skal for Eftertiden ved dens Død tilhøre den Fattigcasse, af hvilken Samme har nydt Forflegning, og ligesaa en i Næsne Præstegjeld afdød mand og Kone, (hvilke have levet af Menighedens Almisfer, men efter Konens, den Sidstes Dod, befindes det, at deres Fattigdom har været forstilt, oa bun foruden endeel Madvare og klæder tillige bar efterladt fig 58 Rdlr. i Benge, samt at deres udarvinger, fiont de i deres levende Live for deres Pleie vare ubekymrede, have gjort Paafand paa at ville arve dem). VI Deel 4de Bind. I Rescr.<noinclude><references/></noinclude> guen7edffey8fc87xr0kmj63wjgsp8j 104 105170 403754 403585 2026-04-22T16:48:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403754 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 130|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>13 Julii. 14 Julii. 14 Julii. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Trondhjems Stift), ang. naar og hvorledes Situationss charter i Aasteds: og Markegangs-Sager behøve at tages. Gr. Han har til Cancelliet meldet, at Adskillige af Be tientene i Trondhjems Amt have forestillet, hvor besvær ligt det falder Almuen og andre Vedkommende, som beho vede enten at forsvare eller forvise sig fine Land-Eiendomme ved Aasteds; og Markesfiels: Sager, strax in limine litis at lade optage Situations chart; og derhos indstilt, om det i den Henseende for Bergens Stift under 9de Novbr. 1781 udganane Rescript ikke maatte blive crtenderet til Trond hjems Stift, siden Grundene og Motiverne til Samme ere lige paffende paa begge Stifter. Thi anordnes og befales, 1) At i alle lasteds: og Markegangs: Tretter udi Trondhjems Stift bør Citanten &c. (v). Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. at, naar En forundes Beneficium Paupertatis og fri Procurator, til at udføre en Sag, har han vel i Følge deraf Proceffen fri til Sagens Uddrag, men de Udgivter, som maae nødvendig gjøres, medens Pros cessen varer, kan en procurator ikke paalægges at fore skyde, ja tibt og ofte er han vel ikke engang i Stand dertil. (Paa Prom. fra Rentek., ang. et forlangt for Fud paa 40 Rdlr. af den Kongl. Casse til Procurator Birch i Slagelse, som er befalet at udføre en Sag for en Bonde i Svenstrup). Canc. Prom. (til Amtm. over Kallundborgs &c. Amter), ang. Præsternes Skudsmaale til Mandskab hen i et andet Sogn. Gr. J Anledning af en fra Eieren af Aggersvold indkommen Foresporafel, om Sognepræsten ikke bør lade sig forevise hans Sølgeseddel, forend han udskæder Skuds maal til Mandskabet af hans Geds, som drage til et andet Sogn, endskjønt paa samme Gods, meldes, At det vil have sit Forblivende ved Plac. af 26de Maii 1779 (x), og at der følgelig Intet paa hans t saa Maade gjorte Klage fan være at reflectere. Canc (v) I det øvrige udi s. 5. 1-6 ligelydende med omtalte Rescr. af 9de Nov. 1781. (x) Cfr. nu og Fd. 20 Junu 1288.<noinclude><references/></noinclude> sn380kb75w9zrefdockvje2assmdez8 104 105173 403654 403588 2026-04-22T14:17:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403654 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|133}}</noinclude>gistrat og eligerede Mænd bortleiede Eng, Alkjær fals 21 Julii. det) kan forblive ved Contracten, men herefter maae slige Contracter i Forveien indsendes til Stiftamtmandens Approbation, og, naar han ikke finder Sa gen af den Sammenhæng, at han kan approbere den, indsendes Samme til Cancelliet. Canc. Prom. (til Amtm. over Dueholm &c. Amter), 21 Julii. ang. at de Afskeder, som meddeles de afgaaende nationale Recruter, rettest leveres Karlene, til Beviis for at de have gjort Tjeneste, (allerhelst der i Samme ikke nævnes, at de frit maae paffere og repassere, men alene at de have udtjent deres Aar tro og vel. Paa Forespørgsel, om de skulle leveres dem selv eller deres Huss bønder). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aggershuus: 21 Julii.' Stift), ang. at den svenske General - Consul Martinau ikke kan tilstaaes mindre Friheder og Rets tigheder, i Henseende til de af ham beskikkende Vice- Consuler, end den engelske General Consul i Norge ere forundte, (siden det, at en svensk General-Consul tillades at være i Norge, og derfor bliver erkjendt, grunder sig paa Reciprocitet og det, som er tilstaaet andre Magter i de Kongelige Stater); og af denne Grund kan vel ingen Tvivl være, at, for saavidt den svenske General: Conful og hans Ret til at bestikke Vice Consuler angaaer, vilde samme Præcautioner være at iagttage, som ere bestemte i Henseende til den engelske General Consul. (Paa Stiftbefalingsmandens Forespørgsel). Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. Straf 21 Julii. for Dem, som udi Island skyde Rensdyr. Gr. Rentekammeret har forlanget Cancelliets Betænk ning om, hvad Straf der kunde være at bestemme for Forbrydelser imod den agtende Anordning, ang. at der for det Ferfte i 10 Aar ikke maatte bruges Skydegevaæhr mod de i Island værende Rensdyr. I 3 Man<noinclude><references/></noinclude> bfkepxprj78csuomhclqa55pp6megmp 104 105174 403655 403589 2026-04-22T14:17:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403655 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 134|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>21 Julii. 21 Julii. Man formener, at der i Henseende til Straffens Bes stemmelse maatte gjøres Forskjel paa Kongelige Betjente, paa Gaard-Eiere, Huusmænd og Tjenestefolk, og paa Fremmede, som komme til Landet for at handle, og at til den Ende Straffen kunde fastsættes saaledes: at, naar Kongi. Betjente eller Præster befandtes at have skudt Rensdyr, skulde de for hvert Stykke, de bevis ses at have fudt, betale i Mulct 20 Rdlr.; enhver Gaard Eier 10 Rdlr.; enhver Huusmand, Leilæns ding, Tjenestekarl eller Losefolk 5 Rdlr.; enhver Fremmed, som kommer til Landet for at handle, 30 Rd.; men enhver bosiddende fremmed med den Straf, som for Kgl. Betjente fastsættes: foruden denne Straf skulde man formene, at Rensdyrets Værdie burde betales, Aft til Stedets fattige; og, dersom den Skyldige ikke Skulde kunne betale, da maatte de i den 3die Classe Be nævnte straffes med 2 Slag af Riis for hver Rigsdaler, de ikke kan betale, dog at denne Straf regnes alene for Boderne, og ikke for Dyrets Værdie; og de igjentagne Forseelser maatte straffes med det Dobbelte af den fasts sættende Mulct. Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at tilholde ørholms Bønder (der have besvæ ret sig over, at de af deres Huusbonde Etatsraad Teils man fornærmes i Henseende til Hoveriet, men af med fulgte Bilage sees, at det ved Contracter med Bønderne er bestemt, hvad Enhver af dem skal forrette, og at T. Har erklæret, at, naar de ikke længere ville vedblive Contracterne, maae Samme frafaldes, og deri mod Hoveriet forrettes efter Fd. af 12te Aug. 1773 samt det allern. approberede Hoverie-Reglement), enten at forrette det hoverie, de ved Contracten have paataget sig, eller og at opsige Contracterne, og da at fors Kette<noinclude><references/></noinclude> j73ioo45gz5kct3guokplddep6qqoq9 104 105178 403755 403593 2026-04-22T16:48:45Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403755 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 138|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 Julii. præfentanterne ibid. foreslague Maade (h) antages i Vinter Maanederne, (efter endeel Borgeres Begjering). 28 Julii. 3 Aug. Canc. Prom. (til Samme), ang. for hvilket Aar Indqvartering og Byskat i Bragernes erlægges. Gr. Stiftbefat. har afgiven Erklæring over en fra Bor gemefteren paa Bragernes indkommen Forespørget, fra head Tid Postmesteren med flere sammesteds skal svare deels Indqvartering, deels Byskar. Bemeldte Skatter fan ikke vel blive at erlægge for det Uar, i hvilket Resolutionen om Betaling for Ens hver er falden, men fra Begyndelsen af det paafølgende Aar, siden Skatternes Ligning foretages først i Aaret. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. at Politiets Betjente i Bergen maae indtil videre i alle under Politiets Jurisdiction henhørens de private Sager (dog de som ere yderlig fattige, der forudsees at lide Uret, derfra undtagne) for hver Pers son, de indkalde, eller forelægge, nyde 4 Skilling, hvilke af den Sigtende, førend Sagen i Retten tages, eller de Indkaldte afhøres, skal erlægges, og hvormed ligeledes, om Nogen efter Contra - Klage indkaldes, bør forholdes. (Paa Andragende fra Stiftbefal., at oms 116 talte (h) Nemlig ) at de ei blive antagne uden for Bin termaanederne, ei præjudicere de forrige Vægtere i deres Indkomster, og ikke længere vedblive i Tjene ften end de efter afgivende Instrux opfylde deres Pligter: 2) at de til deres Løn efter billigste Accord medgaaende udgivter reparteres i sit Fulde paa Byens Hufe efter derpaa satte Taxt: 3) reserveres Tangens Indvaaneres Ret, om de ligesaa agte fornøden, flere Vægtere at faae beskikket, det da bliver af lige Forhold med Dette. Nogle Bore gere sogte hos Byfogden, at, da formedelst Byens vide Omkreds, dens 2 Vægtere ikke funde have udfordrende Opfigt, af den Aarsag maatte, foruden dem, i de 6 Vintermaaneder, fra ifte Oct. til ult. Martii, antages 4 Vægtere, a maanedlig 4 Rd., og hver gives en proportioneret Distance til Omgang udi. - Dette Forlangende anledigede det Øvrige.<noinclude><references/></noinclude> 8j5q22zovrvgwuyb8fhrv2c56sde0sz 104 105185 403656 403600 2026-04-22T14:17:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403656 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|145}}</noinclude>derne og vedk. Bønder under Frideriksgave Gods ikke kan 18 Aug. derom forenes) (o). Generalitets- og C. C. Prom. (til samtlige 18 Aug. Regimenter), ang. at Udgivterne for Confirman terne fremdeles som hidtil i Caffe-Regnskaberne [maae pasfere. Rescr. (til Biskopen i Aggershuus-Stift, og 24 Aug. Amtmanden i Hedemarken), ang. Klokkerens Indkomster i Tonset Præstegjeld. Gr. Af deres til Cancelliet indløbne Skrivelse med Bi lage erfares, at Bønderne i Tenset-Præstegjeld ei, uagtet al anvendt Umage, have været at overtale til at erlægge til Klokkeren sammesteds, L. Søby, en billig Betaling for hans Tjeneste og Arbeide. Paa det Klokkerens Ind fomiter der i Præstegjeldet kan sættes paa en vis og fast Fed, anordnes indtil videre: 1) At Rlokkeren i Steden for Offer, Skyds til og fra Annererne, samt Lattehold samme steds, skal nyde aarlig 20 Still. af hver Opsidder eller Gaardbrugende; 2) af hvert Brudepar 24 Skill., naar det er Gaards brugere, og 12 Sfill. naar det er unsfolf; 3) for Sang og Opvartning ved Liigbegaængelse af Gaardmænd 24 Still., og af Huusmænd 12 Skill.; 4) for Opvartning ved Barnedaab 8 Skill. af en Gaardmand, og 4 Skill. af en Huusmand: og, paa det han fan vare vis paa, aarlig at erholde foranførte Indkomster, maae det være ham tilladt ved hvert Aars Slutning at indsende en Liste over det udestaaende til Amtet, for ved Sammes Foranstaltning, efter foregaaende Begje ting, at faae Saadant ved Udpantning inddreven; men, skulde han længere lade samme Indkomster hens staae, bliver hans Ret til Inddrivelse ved Udpantning derved tabt og uden Virkning. A 29 A 18 Canc. Prom. (til Overhofmarskalken), ang. at 25 Aug. Hof- og Stads-Netten rettest, efter Cancelliets (o) See Prom. 12 Jan. 1788 med Note. VI Deel 4de Bind. K Fore<noinclude><references/></noinclude> c8lzdz50y4h5mznjd4iug27vh1sh484 104 105190 403756 403605 2026-04-22T16:48:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403756 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 150|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>1 Septbr. om han fulde af egen Bung udsættes for de med Reiser uadskillelige udgivter) (r). I Septbr. 1 Septbr. Canc. Prom. (til Landsdommerne i Sjelland og Møen), aug. Forholdet, naar Indstævnte ved at tegne paa Stævning eller forelæggelse, inde lade sig i Sagen selv. Gr. Paa den fra landsdommerne indkomne Forespørgsel il Anledning af, at det ved Landstings-Retten nogle Gange skal være indtruffen, at de indstævnte Varter enten paa Hovedskævningen eller Forelæggelfen under Skin af Paas tegning om Forfyndelsens Rigtighed, tillige contrabeaegne Sagen, og saaledes forfatte hele Indlæg, til Fornærmelse i de Kongelige Stempletpapirs Intrader, meldes herved til Efterretning for Fremtiden, At, naar den Indstævnte enten paa Stævning eller Sorelæggelse tegner andet end det, som hører til Sammes Jorkyndelse, og indlader sig i Sagen selv, hvad enten det er dens Formalia eller Realia, da, naar han intet andet Forsvars Skrivt i Sagen fremlægs ger, skal han ved endelig Dom tilpligtes at betale, hvad han ellers burde betalt, om han saadan fin Paategning ved ordentlig Indlæg havde fremlagt; men, lader han derimod indgive sit ordentlige forsvar, Deduction og Frettesættelse frivtlig i Retten, betaler han Intet for den enten paa Stævning eller Forelæggelse gjorte Paas tegning. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aggershuuss Stift, og til Amtmanden i Christiansands Amt), ang. at Straffen paa Delinqventer fra Landet, som i Følge Forordn. af 13de Jan. 1747, §. 6. blive indsendte til Byens Arresthuus, medens den mod dem anordnede Action bliver ført for Over-Netterne, fan ereqveres paa det Sted, de ere arresterede, da alene den endelige Dom og dens Fuldbyrdelse be Ejendtgjøres til Alles Efterretning der, hvor Misgjer ningen er begaaet. (Saasom Amtmanden har foreslaact, () Sec Rescr. 14 Martii 1788 og 2 Julit 1790. at<noinclude><references/></noinclude> 2gf0xdnysdggcqrmszjmokr18vepzaz 104 105191 403684 403606 2026-04-22T14:35:51Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403684 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|151}}</noinclude>at de over Delinqventer der fra Amtet, som blive ind- I Septbr. bragte til Christiania, affagte Over-Rets-Domme til Kage ftrygning m. v. maatte ereqveres i Christiania eller Aggershuus Fogderie, for at spare Omkostninger, og afværge Des linquenternes Undvigelse; og dette efter Stiftamtmandens Betænkning meget vilde bespare baade Omkostninger og Almuen for Skyds). Generalitets- og C. C. Prom. (til hvert Res 1 Septbr giment), ang. herefter altid i dets Forestillinger, om Forsørgelse for de derfra afskedigende folk, uds trykkelig at anføre, om de virkelig findes uformuende til at tjene ved Garnisons Compagnierne, saavelsom Warsagerne, der gjøre dem uskikkede til denne Tjeneste. (Saasom den danße Krigs- og Hospitals-Casse ikke har Evne nok til at udrede Pensioner til alle de fra de forskjellige Corps og Regimenter afgaaende Folk, der dog ellers enten maatte have optjent de til Pensions Nydelse fastsatte 24 Aar (s), eller formedelft et eller andet Tilfælde ere blevne udygs tige til den gevorbene Tjeneste, naar deres Tilstand ellers er af den Beffaffenhed, at de kunne modtage den for saadanne Invalider bestemte Underholdning ved Garnisons- Compagnierne). Rescr. (til Biskopen over Fyens og Lollands 14 Septbr. Stift), ang. at der for bestandig maae svares Maadens ar aftykjøbings refiderende Capellaner paa falfter. (Saasom Biskopen har andraget, at Saa dant deraf fra Eftermand til Formand er svaret i 6 Capel laners Tid, uagtet derfor ikke er nogen authoriserende Drs dre, og at p. t. Capellan Mag. Seidelin ikke heller dertil er uvillig, naar han kunde betrygges, at han eller hans Stervbo fulde i fin Tid see Vederlag af Estermanden). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. over 14 Septhr. Viborg Stift), ang. Gaardes og Huses Vurdering i Viborg til Efterretning for Prioritet, Stifte og Auction, og at i dem samt i Grunde maae af pu bliqve og Umyndiges Midler (t) udlaanes af deres Vurderings-Summa. Dele Gr. Stiftbef. og Bisk. have indberettet, at der, sær i de sidste Naringer, ofte er begjert Laan af de under deres S4 (s) See Skriv. 4 Maii 1764. (See Rescr. 25 Julii 1788, §. §. 3-8. Be-<noinclude><references/></noinclude> 56tas8d1gporzk4jdqwhsj7t4n8qopn 104 105201 403657 403619 2026-04-22T14:18:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403657 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|161}}</noinclude>tiden aldeles afskaffet, befalet Collegium at tilkjendegive 22 Septbr. samtlige militaire Jurisdictioner). V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til samtlige 25 Septbr. Zoldere i Danmark), ang. at Borgeren Christen (Kot. Resol 5 Septbr.) Bahnsen i Hadersleb frit maae udføre raae Huder fra Danmark paa samme Maade som det tilforn er tilstaaet Garver Petersen samme steds, følgeligen inds til videre, og kun for saavidt de om vægsygen udgangne Anordninger ikke for Fremtiden derudi maatte være til Hinder. Rescr. (til Stiftbefal. over Lollands Stift), 28 Septbr. at 10 Bendergaarde i Gloslund, der tilforn have tilhørt Gammelgaard, og nu ere lagte under Baadesgaard, herefter skal henhøre under Sønders Serreds Ting; dog skal nu værende Birke-Betjente ved Gammelgaard, saalænge de i dette Embede forblive, beholde det hidtil tillagte Korn. (Eftersom det er blevet andraget, at, ved denne Forandring af Herskab, Baadesgaards Inspecteur og Rettensbetjente have paa staaet, at disse Gaardes Beboere Enlle tilligemed Herskab have forandret Værneting, og herefter burde henlægges under Sender Herred tilligemed Baadesgaards øvrige Bes boere; hvorimod Rettensbetjente ved Gammelgaard paa staae fin Fogedjeppe, som endeel af deres Embedsind tomster, hos disse Bønder herefter som tilforn). Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Ribe), ang. 28 Septbr. at ved den agtende Reparation paa Gammels Sogns Kirke paa Holmsland maae dene Eiere forandre Taarnet med den derpaa værende firkantet høie Spidse til et toßidet skraa opstaaende Tag, imod at Mus ren opføres 2 eller flere Alen høiere end den nu er, og den øverste Fjerdedeel af Murens Heide fra ovenaf og neds efter blive stærk hvidtet, samt de øvrige 3 Fjerdedele farves med rød Muursteens Farve, ligesom Taget og igjen belægges med Blye. (Efter Ansøgning fra samme Eiere, som have andraget, at bemeldte Kirkes Taarn ex saa breftfældigt, at det, saasnart de fornødne Materialier fan faacs, maae tages under Reparation, men at de bes VI Deel 4de Bind. frygte, ge<noinclude><references/></noinclude> jbtusv61gtozcz7br55cq4ww33kj0w5 104 105209 403685 403628 2026-04-22T14:36:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403685 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|169}}</noinclude>Gr. Laugmanden over Nordland og Finmarken har an: 6 Octbr. draget, at i Følge Rescr. af ste Octbr. 1764 have alle til Sagefald Berettigede i Nordlandene (hvad enten de have denne Rettighed til cu fri adelig Sædegaard, eller de bes fidde Stregods med saadan Rettighed) Frihed for at bruge templet Papir, og at betale Rettens Gebybr, i de Saz ger, som de paa Justitiens Begne ere forbundne imed. Des linquenter at udfore. Denne Rettighed har enhver Sagefalds Eier saaledes været i Besiddelse af, indtil Reute kammeret under 24de Decbr. 1785 ved Skrivelse har tils fjendegivet Amtmanden, at saalænge de Kgl. Rettigheder. indrales for Kongens Regning, behoves ei dertil stemplet papiir, men, naar saadanne Rettigheder ere i private, Hænder, og disse finde det fornødent ved Søgsmaal at indtale Samme, maae stemplet. Papiir dertil som i pris vate Sager bruges, saalange Vedkommende ikke ved nogen fpeciel gl. Resolution derfor ere fritagne. hvilken Anledning for fidite Aars Laugting skal være indsævnte 4 Sager, som alle for Under's Retten ere førte paa stemplet Papiir af saadanne Sigt og Sagefalds-Berettigede, hvoraf den Ene var for Barnefødsel i Delgsmaal, og de 3 andre for begaaet Leiermaal i forbudne Led; og, da Laugmanden holder for, at den anførte Rentekammerets Skrivelse er imod det Kongl. Rescript, saa har han derhos forestaaet, om ei i alle Delicta publica, som ere de, der nævnes i Forordn. af 13de Jan. 1747, nemlig Tyverie, Roverie, Mord og Mordbrand, Sagefalds-Eierne maatte tilkomme at bruge usteme plet Papiir, men derimod formeent, at i alle ander Sager, hvis Omkostninger ikke lignes paa Amtet, men hvor Kon gens Foged tager Omkostningerne af Kongens Sigt og Sagefalds-Casse til Sagernes Beftridelse, der skulde Sagefalds Eierne udføre Sagerne fom private Sager, bruge stemplet Vapiir, og betale Rettens Gebyhr. Da nu det forbemeldte Rescript af ste Octobr. 1764 udtrykkelig anfører, at Sagefaldsberettigede have Frihed for at bruge Stemplet papir i de Sager, som de paa Justitiens Vegne ere forbundne mod Delinquenter at udføre; og under Delinqventsager er alene at forstaae de Sager, hvor de Saga søgte efter Loven fan dømmes paa Liv, Ære og Frelse: " Saa maae Sagefalds: Lierne i disse Sager bruge uftemplet Papiir, og være frie for at betale Rettens. Gebyhr; i andre Sager derimod, som ærlige Bøder vedhænge, som Slagsmaals: og Leiermaals: Sager m. v., der bør de betale stemplet Papiir og Rettens Gebyhr, hvormed og kommer overeens benævnte Kam merets Skrivelse. 5 Reser<noinclude><references/></noinclude> g5yf1p2x1rb759cf8l1q6q66sz9k6kn 104 105213 403634 402370 2026-04-22T14:10:26Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403634 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|173}}</noinclude>af det mislige Fiskerie, de allern. befries for den ellers 12 Octbr. fortjente Straf og Mulet, hvorimod de have uvegers lig dette at efterkomme. Canc. Prom. (ril Biskoperne i Danmark og 13 Octbr. Norge), ang. fordrede Erklæringers hastige Indachi g sendelse i Cancelliet (q). G. Saavel udi Cancelliet som og ved Hoffet indlöbe jævnlige Klager over, at Supplicanterne fænge blive opholdte, og maae vente, inden de kan erholde Resolutionee paa de af dem indgivne Memorialer; og, da saadant Ops hold reiser sia deraf, at de over Ansøgningerne forlangte fornødne Erklærinaer undertiden i lang tid udeblive, saa, paa det Hans Majestæts Tjeneste med den behørige Proms titude og uden Ophold kan blive befordret, tilkjendegives Bistopen, At han udi alle Sager, som blive sendte til hans Erklæring eller Betænkning, i det seneste ... (r) Uger, haver at indkomme med Samme, og i vidrig Fald strap at indberette, hvorfor Saadant ikke har kuns net stee; ligesom han og, for at kunne efterkomme dette, haver i ethvert Tilfælde at forelægge Underbetjentene og Vedkommende, hvis Oplysninger han behover at inda hente, en vis bestemt kort Tib, inden hvilken de skulle være forbundne at meddele ham Samme, da han i Tile fælde af Forsømmelse herudi kunde ansee dem med en passende Mulet (s) efter Omstændighederne, som da tillige til Cancelliet maatte indberettes. adioO Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat samt 13 hver Stiftbefalings- og Amtmand i begge Riger), det Samme (t), og i øvrigt i Følge Cancelliets Skris (q) See næstfølg. Prom., samt af 3 og 10 Nov. 1787. (r) I Kjøbenhavn 3, i Siellands Stift 4, i Fyen og Jydland 6, Sondenfjelds 8, og Nordenfjelds 10 Uger; dog i Nordlandene og Finmarken, saavidt Posternes Gang det vil tillade. (s) See Prom. 10 Maii og 2 Aug. 1788. ing (t) Dog cfr. noie Rescr. 3 Junii 1785 og 31 Aug. 1792 EX Octbr. samt Prem. 31 Octbr. 1789.<noinclude><references/></noinclude> pzt8uon801l2vfgbybe4hgbptvwhhme 104 105214 403635 402371 2026-04-22T14:10:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403635 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 174|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>13 Octbr. Skrivelse af 26de Febr. 1774 ved Indberetning af en, hver verdslig Vacance at anmelde, hvad saadant Em bedes Indkomster omtrent, og, saavidt vides kan, aarlig beløbe sig til. 13 Octbr. 13 Octbr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden over Island), ang. at de, som have begaaet Hoer eller Leiermaal, ei maae blive i Bopæl eller Sogn sammen. Gr. Saavel i Anledning af en fra Syffelmanden i ftre Skaftefjelds Syffel indkommen Forespørgsel, fom Sfrivelse fra Stiftbefal. om de, som, i Steden for i Følge Stor dommen af 1565 og Forordn. af 3die Junii 1746 at remme Syffelet formedelft Horerie eller 4de Gang begaaet Beiermaal, nu efter Rescr. af 15de Martii 1780 betale en Mulet fra 2 til to Rd., maae boe i Huse sammen, meldes, at, da bemeldte Forordnings 12te Art. befaler, at de, som have begaaet Leiermaal, maae, naar de ikke ægte hverandre, ei blive i cen Bopæl sammen, eller i et Sogn, og denne Forordning i faa Maade ei er ophævet ved fors anførte Refeript af 1sde Martii 1780, men alene Stordommen, for saavidt Rømning af Syffel og Landsfjerding angaaer, Saa bor i saa Fald forholdes efter meerbemeldte Forordning af 3die Junii 1746 dens 12te Art., hvilken, som meldt, i ingen Maade ved det benævnte Rescript er forandret. V. G. N. og Gen. Toldk. Circul. (til Tolderne i Fyen og Indland), ang. neie at iagttage Fore budet i Forordn. af 8de Octbr. 1734, paa uberedte Faar og Lamme: Skinds Udførsel, og ei ar tillade deslige uberedte Skinds Udførelse af Riget, forinden det med Feldberedernes Attester beviisliggjøres, at Samme ikke Skindene ere behøvende, hvilke Attester da ved Toldregnskaberne fremlægges under de Numere, Skindenes Udførsel seer. (Saasom de til Kammeret indløbne igjentagne Besværinger fra Feldberederne og Handremagerne i Provincerne, over Mangel paa de fornødne Sfind til deres Professions Drivt, give Formodning, at bemeldte Forordning ikke tilbørlig overholdes ved Toldskederne) (u). (u) See Circul. 20 Sept. 1788. Same<noinclude><references/></noinclude> 4e6m2lti2pyafibgjy0mqpd3yjalnaz 104 105215 403636 402372 2026-04-22T14:10:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403636 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|175}}</noinclude>Sammes Prom. (til Amtmanden i Lundenæs, 13.Octbr. og Bøvling: Amter), ang. at tilfjendegive de klas gende Nørholms Bender, til Resolution: at Forordn. af 24de Decbr. 1760 i dens Iste §. udtrykkes lig tillægger Proprietairer og Jordegods:Eiere Folkes statten af deres Bonders Tjenestefolk, imod at svare selv 8 Still. af hver Tondt Hartkorn, og at følgelig Folkeskatten, hvilken er og bliver den Samme som den i Forordn. af 31te Decbr. 1700 findes paabuden, aft Supplicanterne bør erlægges; men at derimod de i klas gen ommeldte Søringspenge ikke i Forordningen ere befalede (v). Rescr. (til Khavns Hof og Stads Ret), ang. 19 Octbr. af hvem Skifterne efter det til Feiningen Christiansøe udcommanderede Divisions: Mandskab fors rettes (x). Gr. Admiralitets- og Commiffariats Collegium bar til Cancellier meldet, at Auditeur Lemich paa denne sæsning 8190 cz har anlegt, at Stifterne efter det ubetydelige Antal af Divifions Mandskab, som fra Kiøbenhavn til Fæstningen commanderes, da der bortdee, maatte af bemeldte Fastnings Stifte-Ret der behandles, i Ereden for at Saadant seer af Hof- og Stads-Rettens Stifte Commission, hvilket ofte foraarsager megen leilighed. Bemeldte Christiansges Fæstnings Stifte:Ret maae behandle og endelig afgjøre Stifterne efter det til sams me Festning udcommanderende Divisions:Mandskab, samt dets hustruer og Børn, uden at Hof: og Stads- Retten dermed Noget for Fremtiden skal have at bes stille, undtagen i det Tilfælde, at det afdøde Mandskab maatte have efterladt sig deres hustruer i Rjøbenhavn, i hvilket Fald Skiftebehandlingen fremdeles forrettes af of og Stads:Rettens Skifte-Commission. (v) Cfr. Prom. 1 Decbr. 1787. (x) Cfr. Plac. 29 Decbr. 1791. Rescr. ad:0 on<noinclude><references/></noinclude> q4x45znf4zk8b51xpkyq5c23vgj7f1a 403658 403636 2026-04-22T14:18:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403658 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|175}}</noinclude>Sammes Prom. (til Amtmanden i Lundenæs, 13.Octbr. og Bøvling: Amter), ang. at tilfjendegive de klas gende Nørholms Bender, til Resolution: at Forordn. af 24de Decbr. 1760 i dens Iste §. udtrykkes lig tillægger Proprietairer og Jordegods:Eiere Folkes statten af deres Bønders Tjenestefolk, imod at svare selv 8 Still. af hver Tondt Hartkorn, og at følgelig Folkeskatten, hvilken er og bliver den Samme som den i Forordn. af 31te Decbr. 1700 findes paabuden, aft Supplicanterne bør erlægges; men at derimod de i klas gen ommeldte Søringspenge ikke i Forordningen ere befalede (v). Rescr. (til Khavns Hof og Stads Ret), ang. 19 Octbr. af hvem Skifterne efter det til Feiningen Christiansøe udcommanderede Divisions: Mandskab fors rettes (x). Gr. Admiralitets- og Commiffariats Collegium bar til Cancellier meldet, at Auditeur Lemich paa denne sæsning 8190 cz har anlegt, at Stifterne efter det ubetydelige Antal af Divifions Mandskab, som fra Kiøbenhavn til Fæstningen commanderes, da der bortdee, maatte af bemeldte Fastnings Stifte-Ret der behandles, i Ereden for at Saadant seer af Hof- og Stads-Rettens Stifte Commission, hvilket ofte foraarsager megen leilighed. Bemeldte Christiansges Fæstnings Stifte:Ret maae behandle og endelig afgjøre Stifterne efter det til sams me Festning udcommanderende Divisions:Mandskab, samt dets hustruer og Børn, uden at Hof: og Stads- Retten dermed Noget for Fremtiden skal have at bes stille, undtagen i det Tilfælde, at det afdøde Mandskab maatte have efterladt sig deres hustruer i Rjøbenhavn, i hvilket Fald Skiftebehandlingen fremdeles forrettes af of og Stads:Rettens Skifte-Commission. (v) Cfr. Prom. 1 Decbr. 1787. (x) Cfr. Plac. 29 Decbr. 1791. Rescr. ad:0 on<noinclude><references/></noinclude> 6a99vgpk77eh7bcc3ee6oza7h2tgz9k 104 105216 403637 402373 2026-04-22T14:10:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403637 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 176|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>.19 Octbr. 19 Octbr. 20 Octbr. 20 Octbr. Rescr. (til Professorerne ved Soro-Academie), ang. at Repetent J. Chr. Molbek er beskikker til at være herefter Professor Mathefeos og Philofophie ved Academier, med 500 Rdlrs. aarlig Løn, saalænge han er den yngste Professor, og tillige paalagt uden Betaling at paatage sig Opsigt med Instrumentfalen, hvorved altsaa de for saadan Opsigt hidtil betalte 50 Rdlr. ophøre, m. m. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Aarhuus, og Notits til Khavns Universitet), ang. at det Mar ked, som under 12te Jan, er bevilget at holdes den 28de Junii ved Knudstrup Bro, maae fastsættes til at holdes aarlig den 2den Julii. (Efter Ansøgning fra Herredsfogden, som har andraget, at dette Marked nu, da Snavstingstiden i Følge Forordn. af 22de Sept. 1786 er forandret til at begynde den 13de Junii, og sædvanligen bedvarer i 16 Dage, indfalder i benævnte Snapstingstid, hvilket giver megen Uleilighed og Lab for Kjøbere og Sæls gere). Canc. Prom. (til Mentekammeret), ang. at man ligesom Samme ikke seer Andet, end at Officerernes Befordring, som commanderes paa Execution, vil være at betale af dem, som paadrage sig Erecutionen. Anledning af Kammerets Promemoria) (y). (J Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. at Kongen har approberet det af ham indsendte Segl (2) til Brug for Hillerød Kjøbstæd ved Breve, som Øvrigheden afsender med Posten, og ved andre udstædende Documenter. Canc. (y) See Prom. 3 9700. 1787; bortfalden ved Fd. 30 Jan. 1793. (z) Et Hylde Træe med Frugt paa en Helm i Goen, frem skydende til begge Sider fine Rodder, under en Kons gelig Krone. Efter Etymologien af Navnet, tagen af Inscriptionen paa Frideriksberg Slot, for at ere indre det gamle Sylderødsholms komme under den danske Krone ved Magestifte med Skov-Kloster i Nar ret 1560.<noinclude><references/></noinclude> je7zwcas33pb9ynrddw780fbql6eetj 104 105217 403638 402374 2026-04-22T14:10:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403638 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|177}}</noinclude>Canc. Prom. (til Amtm. over Antvorskov: tc. 20 Octbr. Amter), ang. at Sore Academies Professorer og Betjente bør svare Delinqventpenge. Gr. J Anledning af hans Forespørgsel desangaaende, meldes, at, da Rescr. af 23de Julii 1734 tilpligter Enhver, uden Hensigt til andre havende Fortrin, efter fin formue at contribuere Delinqventpenge, hvad enten de ere geiftlige, verdslige eller militaire Betjente, til Statens almindelige Sikkerhed, Saa kan Academiets Professorer og Betjente (a), som boe i Sorø, ikke derfor være at fritage, saame get mindre, som det forhen og i Aaret 1779 ligeledes er fra Cancelliet bleven tilkjendegiver, at de ikfe, for Delinqventpenge at svare, kunde befries, da disse saas velsom andre slige til almindelig Nytte sigtende Udgivter henhøre under de Publiqve, for hvilke Ingen bør holde sig fritagen, og hvorudi ei heller den seneste Fundats for Sors: Academie af 29de Jan. 1782 Art. 50 §. 51, som in hoc paffu er ordlydende med den Wldre af 7de Julii 1747, fan gjøre nogen Forandring. I øvrigt, ligesom Academiet ikke efter Amtmandens Forslag fan paalægges at betale denne Delingvent: Uds givt for dets Professorer og Betjente, saa fan og ikke Professor Riese, der ei staner i nogen Forbindelse med Academiet, befries for denne udgivt, men Samme vil efter (a) J. Anledning af at de Samtlige besværede sig over Signingen af Delinqvent-Omkostninger, m. v., bleve Professorerne fra Cancelliet den 15de Decbr. 1787 tilmeldet, at, da Academiet eller dets Betjente ikke kan ansee sig undtagen fra Sore Byes Jurisdiction i en befalet Skats udredelse, ligesaa lidet som andre Indvaanere af forskjellig Stand geistlige og militaire, denne Skat og tilforn paa lige Maade har været lignet, og af Vedkommende paa Mcademiets Side erkjendt; og den seete Ligning allerede af den conftituerede Stiftamtmand, som derved Intet har fun det at erindre, er approberet: saa vil det derved have sit Forblivende." VI Deel 4de Bind. M<noinclude><references/></noinclude> lhrfi4i35miaasuybvsl0hp22y7qegf 104 105218 403639 402375 2026-04-22T14:10:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403639 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 178|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>20 Octbr. efter Rescriptets flare Ord være at ligne paa ham som en i Sors bosiddende Indvaaner. 20 Octbr. V. G. R. og Gen. Toldf, Circul. (til Stift (Kal. Resol. befalingsmændene saavel Told- og Consumtions: 3 Octbr.) Betjentene i Danmark), ang. at, naar Nogen for Told og Bøder i Mangel af Caution arresteres, maae Saadant af Told. og Consumtions:Betjentene paa Stedet tilmeldes vedkommende Øvrighed, med Anmodning om at constituere den Arresteerte et lovligt Forsvar, paa det at Sagen mod ham kan have sin ordentlige Fremgang. 26 Octbr. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Aalborgs Stift), ang. nogle Markeder i dette Stift. Gr. Kongen er bleven refereret den Uorden, som nogle Steder paa Landet der i Stiftet gaaer i Svang med ad feillige selvgiorte og uauthoriserede Markeders Holdelse, og vil, til Sligt at forebygge, have anordnet, At der til Nytte for Landmanden i Vendsyssel maae Herefter holdes følgende Markeder, nemlig: 1) Jørre Sundby ved Aalborg 2 Markeder, det Ene paa den anden Søgnedag efter Pintse Helligedage, med Tra Vare, og det Andet først i October Maaned tilligemed Slagtehøveder; 2) ved Vrangsbek: Rro med Slagte hoveder 1 a 2 Dage efter det Marked, som udi Hjør ring holdes i October Maaned; og 3) ved Lille : 27ygaard Torsdagen efter hvert Aars 6te Januarii med Træ Vare: hvorimod alle selvgjorte Markeder og Samlinger alvorlig forbydes under vedbørlig Straf efter Omstændighederne. Derhos bevilges, at det til den 4de Sept. i bemeldte Hjørring Kjøbstæd fastsatte Marked mane afskaffes, og derimod, i Steden for det sidst i Octbr. Maaned holdende Marked, holdes Et forst i bemeldte Maaned med Slagtehoveder, Sædeforn og andre Landets Producter; hvorhos og Byen maae for undes<noinclude><references/></noinclude> th8cpmapsu5f7g3weacyjtdrm3yzeof 104 105219 403640 402376 2026-04-22T14:10:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403640 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|179}}</noinclude>undes 2 Heste Markeder den rode Febr. og den 1ode 26 Octbr, Martii hvert i 2 Dage, saa og en Torvedag hver Lø verdag. Ligeledes bevilges og, at der i Kjøbstæden Sæby maae holdes 2 Heste-Markeder den 12te Febr. og 12te Martii i 2 Dage, hvorimod det den 9de Martii bevilgede Heste Marked bortfalder; og skal det Heste- Marked, som holdes der i Byen den 22de Junii, fors andres til den 29 de Mait, og det den 3die Octbr. holdende Kram-Marked forandres til et Marked med Slagtehoveder, Sædekorn og andre Landets Producter; hvors hos og 2 Markeder med Kram og andre Landets Pro ducter maae holdes den 7de Julii og 19de Octbr. Canc. Prom. (til Gen. Kirke Inspectionscol: 276 legium), ang. Afgivt af Justits- Embederne til Skole:Anstalten paa de vestindiske Eilande. Fra det vestindiske guineiske Rente: og Generaltolds Kammer er Cancelliet bleven tilmeldet, at Kongen, efter derfra at være bleven foredraget Forholdet med de af Justitsbetjeningerne paa St. Croix til Skolerne der paa Landet allern. bevilgede Afgivter, har under 19de Sept. næstafvigt resolveret:,,at Afgivten af Justits- Embederne paa de vestindiske Eilande, som vare be vilgede Skolerne der i Landet, maae indtil 1785 Aars Udgang tilfalde missionens Fond samme steds, men fra 1ste Jan. 1786 og den følgende Tid bliver denne Afgivt, eller de 500 Rdlr., som til Skolerne der i Landet ere bestemte af den Byskriver:Embedet i Chris stianstad paa Eilandet St. Croix paalagte aarlige Af- Afgivt, at beregne til Indtægt for den ny almindelige Skole-Anstalt paa Derne, som nu forehaves (b). Octbr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), 27 Octbr. ang. at det tilkommer Byfogden i Kolding at forrette Auctioner over de der værende Kongelige 2 (b) Cfr. Rescr. 21 Decbr. 1787. Ma<noinclude><references/></noinclude> 9bo3jqjf1w8445cbwrn5tkewqqvmosn 104 105220 403641 402377 2026-04-22T14:12:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403641 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 180|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>27 Octbr. Magaziners Kornvare, naar disse der forauctione res, lige saavel som over andre der foranctionerede Mobilia, (saasom der imellem Byfogden Borgemester Bang, og Herredsfogden Justitsraad Junghans var Di spute, hvem af dem det tilkom at forrette Auctionen over endeel Rug, som den 13de Aug. forben blev solgt af Korns Magazinet: men Rescr. af 1ode Aug. 1753 er saa reent, at ingen Tvivl kan være derimod, og disse Korn-Vare ere Losore, beliggende i Kolding) (c). 27 Octbr. 27 Octbr. 27 Octbr. Canc. Prom. (til Samme), ang. at Apothes ker Faber i Holstebro bør være befriet for at svare Læringsskat, saalænge han ikke med sin handel og Be drivt gaaer uden for sit Privilegium. (Saasom ban har besværet fig over, at han af Tareerborgerne samme steds er sat i Næringskat, endfient han ingen borgerlig Næring driver, eller bruger anden Handel end den Forordn. af 4de Decbr. 1672 §. 18 tillader; og det erfares, at det Eneste, som kunde synes at drage ham ind under Næringskat, maatte være det af ham drivende Avlsbrug, men Gamme efter den meddeelte Oplysning bestandig har lagt til Grunden, uden at nogen af Supplicantens Medborgere deraf have svaret nogen Næringsskat) (d). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Christians sand), at Kjøbmændene Daniel Isaaksen i Chris stiansand og Friderik Gjertsen i Mandal kan til engels fe Vice Confuler paa sædvanlig Maade tillades udnævnte, siden Stiftbefal. imod deres Valg Intet har at erindre. (Paa hans Meldende, at den forbrittannisfe Generalconsul Jon Mitchel har begjert dem erklæret ders for). Canc. Prom. (til Amtmanden over Frideriks stad og Smaalenene), ang. hvorledes Rescr. af 11te Aug. 1786 om Arve, som ci overgaae 15 Rd., at udgaae af Overformynder Rullerne, bør fors ftanes (e). (c) See Forordn. 21 Junii 1793, §. 3. Rentel. (d) See Prom. 2 Junii 1787 til Aarhuus, med Bedteg ning. (e) Ligesom Prom. 20 Jan. 1787 om det Samme.<noinclude><references/></noinclude> kn2agla0qkgh8wnnq9wa1aabkwe289k 104 105221 403642 402378 2026-04-22T14:12:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403642 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|181}}</noinclude>Rentef. Circul. (til Amtsforvalterne i Danmark), 27 Octbr. ang. saavidt mucligt, at besørge for Eftertiden de 22 St. af hvert Lægd, som i Følge Plac. af 13de Maii 1785, §. 5 aarlig skal godtgjøres for de Tationales Munderingsorters Bevaring ved Regimenterne, indfordrede, og ved de aarlige Seffions Samlinger Betalte til vedkommende Regiment, (hvilke Samlinger, cfter Correspondence med Generalitetet og Cancelliet, ansees for den beqvemmeßte Termin) (f). V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til samtlige 27 Octbr. Toldere i Danmark), aag. saasnart sem mineligt til Kammeret at indberette, hvad Qvantiteter af Smør, faltet og røget Flest samt Zorn Vare fra Toldstedet er blevet udført til fremmede Steder i afvigte Augusti og Septbr. Maaneder; saavelsom ved denne, og herefter indtil videre ved hver Maaneds Udgang indsende en lige Fortegnelse til Kammeret over hvad der i den forløbne Maaned af disse Vare Sorter til fremmede Steder er udført (g). Gen. Ld. Dec. og Commerce Collegii Prom. (til 30 Octbr.\ Stiftbefalingsmændene og til Amtmændene (h) i (Kgl. Resol. Danmark), Forsikringens Begyndelse ved de 24 Octbr.) danske Kjøbstæders almindelige Brandcaffe og en bedre Orden i Henseende til de derunder forsikrede Landbygninger. Forsikringens Begyndelse i Kjøbstæderne skal herefter regnes fra den Dag Tarationsforretningen er hol den, underskreven og attesteret; og Magistraten eller Byfogderne skulle derfor i det seneste inden 8 Dage efter Tarationen udfærdige Forretningen in forma, og A 3 med (f) See Prom. 3 Novbr. og Circul. 21 April 1787 med Bedtegning. (g) Ophævet ved Circul. 18 Junii 1791. (b) Til Disse gik ikke uden 2den og 3die 8. soles Indhold, der endog bleve aparte communicerede Stiftamemans dene som Amtmænd. §. 1.<noinclude><references/></noinclude> ehx2ty4qr9r1ig99l5wfo8j2nh3rfy8 104 105222 403643 402380 2026-04-22T14:12:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403643 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 182|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 2. 30 Octbr. med næste Post derefter indsende Gjenparter deraf saa vel til Stiftamtmanden som directe til Commerce-Cola legium (i). Forsikringen for Landbygningerne stal regnes fra den Dag, Tarationsforretningen tilligemed Attest om Brandredskaberne er indleveret til Amtmans den; og Amtmændene, som forfatte de aarlige Beregninger over de forsikrede Landbygningers Contingent til Brandcassen, og foranstalte Pengene indcasserede, skulle til den Ende herefter, i Stedet for Stiftamtmændene hidtil, paategne Taxationsforretningerne, som i tre Gjenparter, tilligemed behørige Attester om Brandredskaberne, til Amtscontoiret indleveres, hvor af Amtmanden med sin Paategning tilbageleverer Eie ren det Ene, henlægger den Anden i Amts-Arkivet til Efterretning ved de aarlige forfattende Brandcontina gents-Beregninger, og næste Post derefter, med samme Paategning som paa den Eieren tilbageleverede Gjens part, indsender den Tredie directe til Commerce Colle gium (k). Amtmændene skulle herefter i Henseende til Brandforsikringen handle directe med Collegium, og Stiftamtmændene derimod befries for det Arbeide, som dem hidtil derved har været paalagt. 5. 3. 2 Novbr. Neser. (til Biskopen over Sjellands: Stift), ang. en Præste-Enke-Bolig i Ferslov og Vels lerup Rald. Gr. Refigneret Sognepræst Hr. Rødberg har andraget, at han for 3 til 4 Aar siden har af nyt opbygt et Huus paa 6 Fag af Bindingsverk, samt muret med brændte Muursteen, hvilket i Præstegaardens estre Have er belig gende, men dens Huse i øvrigt ganske uvedkommende, hvil ket tilligemed en liden for sig selv fra det øvrige af Haven indhegnet Haveplads, der tilligemed Huset indtager et Rum af 900 Dvadrat-Alen, han ønsker at maatte for Fremtiden blive en Bolig for Præste-Enkerne der af Kaldet. Be (i) See Anordn. for Kjøbstæderne af 29 Febr. 1792, §. §. 3 og 4; er ellers ophævet ved Slutn. af dens Præmisser. (k) See Dito for Landet af samme Da:0,5.5. 1, 3, 4, 5, 15, 16 og 18.<noinclude><references/></noinclude> h7hy1rc1c8swj9x5s3tgqxu3yczat8g 104 105223 403644 402381 2026-04-22T14:12:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403644 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|183}}</noinclude>Bemeldte af ham opbygte Huus med dertil hørende 2 Novbr. Haveplads maae for Fremtiden være en Bolig for Præste Enkerne i fornævnte Fersløv og Vellerup Kald, paa følgende Vilkaar: 1) at, naar flere Enker ere i Kaldet, den Første da altid skal have Fortrin og Ret tighed til at boe i huset, saalænge hun lever; 2) at Huset bestandig under Herredsprovstens Opsigt af Kaldets Præster Mand efter Mand forsvarlig vedligeholdes; 3) at Enkerne stedse tillades fri Adgang til den ved den ene Ende af Enkehusets Have staaende Brønd; og 4) at Præsterne i Kaldet paa egen Befoste ning lader Enke-Haven indhegne, dersom de ikke ville tilstæde Husets Beboere andensteds Udgang end til Gaden. Hvorhos og bevilges, at fornævnte Hr. Rødberg maae selv beboe dette til Enkebolig bestemte Huus, saalænge han er i Live; hvorimod han paa egen Bekostning skal besørge Havens Indhegning og Sammes Vedligeholdelse, ligesom og hans hustru, om han til næstkommende Paaske bortflytter derfra, alligevel efter hans Dod maae, om han vil, strax dert igjen indflytte. Rescr. (til Samme), ang. at Degne Enkerne 2 Novbr. ihvedstrup- og Flyng Degnekald maae af Samme nyde en aarlig Entepension af 12 Rdlr., der skal betales dem i 4 Terminer, nemlig &c. (1). Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aalborg), 2 Novbr. ang. de Skoleholderen i Hals tillagte Indkomster.. Gr. Af deres Skrivelse til Cancelliet er bleven refereret, at det, siden Hals Ladegaard og Gods er publiceret, til Bortsælgelse ved offentlig Auction, og Bøndergodset og Skoven skal separeres fra Gaarden, vil være fornedent, at der søges Sikkerhed for den Skoleholderen i Hals tils lagte Løn og Jndkomst, som efter den af høisalig Prindsesse Sophie Sedevig i Aaret 1719 oprettede Fundats er 4 Tønder Rug, 4 Tønder Byg samt 20 Rdlr. i Penge, der alt M4 stal (1) Ligesom Fortsættelsen i Rescr. 1 Julii 1778.<noinclude><references/></noinclude> etd4cadd0xb4w1f6xegce1wbq6y1ns3 104 105224 403645 402382 2026-04-22T14:12:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403645 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 184|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>3 Novbr. skal betales af Godsets indkomne redeßte Midler, saa og 3. Skovlæs Brænde. 3 Novbr. 3 Novbr. 3 Novbr. Foranførte Skoleholderens aarlige Indkomster skal befte paa gals: Sogns halve Rougetiende, og derudi være første prioriteret. Canc. Prom. (til Khavns Universitet), ang. fordrede Erklæringere haftige Indsendelse i Cancelliet, og vacante Embeders Løn (m). Canc. Prom. (til Enhver af Biskoperne i Dans mark), ang. at foranstalte Forordn. af 31te Octbr. 1740 om Deserteurers Anholdelse overalt paa Landet i det ham anbetroede Stift bekjendtgjort hvert Aar paa en Søndag i Junii eller Julii Maaned ved Kirkes Stævne efter foregaaende Tillysning af prædikestolen, i Overeensstemmelse med Rescr. af 22de April 1740, alene at Bekjendtgjørelsen paa hvert Sted sseer ved Degs nen i Steden for ved Sognefogderne, og følger til den Ende herved... (n) Exemplarer af bemeldte Forords ning, for deraf at tilstille hver Præst et Exemplar, som forbliver ved Kaldet, da til Forvisning om Be kjendtgjørelsen kan efter Requisition fra Amtstuen ved Aarets Udgang meddeles Attest. (Saasom Generalitets- og Commiñariats Collegium onfer Forordningen til Alles Efterretning læst fra Prædikestolen, i Steden for paa Cin gene (o), hvor ikkuns faa Folk ere tilfæde, og det er tros ligt, at der findes Mange især blandt menige Mand paa Landet, der ikke kjende denne Forordning). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. Vognmandslauget i Stege, samt Reisendes Befordring af Bønder til og fra denne By (p). Gr. Under 16de Junii fidskleden har man, i Anledning af en fra Stege-Vognmænd indkommen Klage, over at (m) Ligesom Prom 13 Octbr. 1787 til Khavns Magistrat. (n) Til Stifterne: Sjelland 300, Fyen og Lolland 240, Ribe 200, Aarhuus 200, Viborg 120, og Aalborg 120. (o) Cfr. Rescr. 24 Decbr. 1751 og Prom. 20 Jan. 1773. (P) Cfr. Rescr. 9 Decbr. 1785.<noinclude><references/></noinclude> btnoqnb93jzpjj2boyw7uws4whidjwu 104 105225 403646 402383 2026-04-22T14:12:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403646 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|185}}</noinclude>at Bonderne paa Landet befordre de Reisende til Fornær= 3 Novbr. melse for Vognmændene i de dem under zote Julii 1784 forundte Privilegier, tilskreven Amtmanden over Moen at ville paa det alvorlige tilhelde Bonderne, ikke at fornær me Stege Vognmandslang i den dem efter de ergangne Anordninger tilkommende Rettighed; men, da kan derpaa udi indkommen Skrivelse har meldet, at, naar de paa Landet eller underliggende Der Boende, som ei kan beferdre sig selv, leie en Bonde-Vogn til Kjobftæden, paastaae Vognmændene, at de skal tage deres Befordring fra Kjøbe fæden til deres hjem, hvilket er dobbelt Befoftning, og foraarsager Folk Ophold i deres Forretninger, da. enhver paa Landet Boende accordérer om Betaling frem og tilbage, og under saadan formeent Rettighed anholde Folk paa Landeveien uden for Byen, og aftvinge dem Betaling, samt at Bonder, som komme til Kirke, og underveis have optaget en eller anden af Nyord Bes Beboere, hvilke here til Stege Sogn, og om Vinteren, naar der er Jis, maae paffere over illvshale-Strom, hvorfra de have en Miil at gaae til Kisken, ligeledes ere blevne anholdte, og aftvung ne Penge; desaarsag Ingen mere tor befordre denne es Beboere tilbage paa deres Kirkevei: saa meldes herved, At man ikke seer, at det kan formenes dem, der med Bonderhefte komme ind til Byen, at betjene sig af de samme Heste samme Dag tilbage; men i ovrigt vil det forblive ved Laugs-Artiklerne og Lands Lov og Net. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Fyen), 3 Novbr, ang. Løn for den ældste Raadstue Tjener, som tillige de Eligeredes Bud, i Odense. Gr. Da Raadstue Tjener J. Gorm i Odense har anfogt, at maatte betales af Byen aarlig 10 Rdlr. for de Erinder, som han i Byens Affaires forretter for de eligerede mænd: saa, siden Stiftbefal. udi Erklæring melder, at der nu fremfor tilforn falder meget at forrette i Byens Affaires, som Eal overlægges og afhandles med de elige rede Mænd, hvortil et vist og paalideligt Bud for dem er nodvendigt, da det ei kan forlanges, at de selv for egen Regning fulde lenne en saadan Person, meldes, At fornævnte J. Gorm, som nu skal være den ældste af Byens 2 Raadstue-Tjenere, kan antages og beskikkes til at være Bud for Byens eligerede Mænd, imod derfor at nyde en aarlig Lan 10 Rdlr. af Byens Caffe, at regne fra ifte Julii dette Nar; og fan Samme blive en staaende udgive for de følgende Aar til den ældste Raads 507 5<noinclude><references/></noinclude> cm3vmjccc5lo5imqshbayx9h13f9fyq 403659 403646 2026-04-22T14:18:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403659 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|185}}</noinclude>at Bønderne paa Landet befordre de Reisende til Fornær= 3 Novbr. melse for Vognmændene i de dem under zote Julii 1784 forundte Privilegier, tilskreven Amtmanden over Moen at ville paa det alvorlige tilhelde Bønderne, ikke at fornær me Stege Vognmandslang i den dem efter de ergangne Anordninger tilkommende Rettighed; men, da kan derpaa udi indkommen Skrivelse har meldet, at, naar de paa Landet eller underliggende Der Boende, som ei kan beferdre sig selv, leie en Bonde-Vogn til Kjobftæden, paastaae Vognmændene, at de skal tage deres Befordring fra Kjøbe fæden til deres hjem, hvilket er dobbelt Befoftning, og foraarsager Folk Ophold i deres Forretninger, da. enhver paa Landet Boende accordérer om Betaling frem og tilbage, og under saadan formeent Rettighed anholde Folk paa Landeveien uden for Byen, og aftvinge dem Betaling, samt at Bønder, som komme til Kirke, og underveis have optaget en eller anden af Nyord Bes Beboere, hvilke here til Stege Sogn, og om Vinteren, naar der er Jis, maae paffere over illvshale-Strom, hvorfra de have en Miil at gaae til Kisken, ligeledes ere blevne anholdte, og aftvung ne Penge; desaarsag Ingen mere tor befordre denne es Beboere tilbage paa deres Kirkevei: saa meldes herved, At man ikke seer, at det kan formenes dem, der med Bønderhefte komme ind til Byen, at betjene sig af de samme Heste samme Dag tilbage; men i ovrigt vil det forblive ved Laugs-Artiklerne og Lands Lov og Net. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Fyen), 3 Novbr, ang. Løn for den ældste Raadstue Tjener, som tillige de Eligeredes Bud, i Odense. Gr. Da Raadstue Tjener J. Gorm i Odense har anfogt, at maatte betales af Byen aarlig 10 Rdlr. for de Erinder, som han i Byens Affaires forretter for de eligerede mænd: saa, siden Stiftbefal. udi Erklæring melder, at der nu fremfor tilforn falder meget at forrette i Byens Affaires, som Eal overlægges og afhandles med de elige rede Mænd, hvortil et vist og paalideligt Bud for dem er nodvendigt, da det ei kan forlanges, at de selv for egen Regning fulde lenne en saadan Person, meldes, At fornævnte J. Gorm, som nu skal være den ældste af Byens 2 Raadstue-Tjenere, kan antages og beskikkes til at være Bud for Byens eligerede Mænd, imod derfor at nyde en aarlig Lan 10 Rdlr. af Byens Caffe, at regne fra ifte Julii dette Nar; og fan Samme blive en staaende udgive for de følgende Aar til den ældste Raads 507 5<noinclude><references/></noinclude> lvmtq8vnxgt8ryf0e8gpq1wdimxv4x2 104 105226 403647 402384 2026-04-22T14:12:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403647 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 186|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>3 Novbr. Raadstue Tjener, som ligeledes bør være forbunden at være et bestandigt Bud for de eligerede Mænd, saa vidt Byens Affaires i Almindelighed strække sig. 3. Novbr. 3 Novbr... Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Ribe), ang. Distrup Præstegaards Frihed for at tage Deel i Broers og Veies Bekostning. Gr. Sognepræsten for Olstrup og Hover Menigheder Hr Müller har besværet sig over, at Amtmanden har paa lagt hans Præstegaards Hartkorn at tage Deel i Bekostningerne paa Veies og Broers Reparation. For saavidt Præstegaardene, som Præsternes egentlige Bopæle angaaer, have Stiftbefal. og Bisk. udi Erklæring forklaret, at de i Almindelighed fritages for at tage Deel i Beies og Broers Reparationer, hvilket ansees billigt, saalænge de complette Hovedgaarde skal være frie; men for deres Anner eller Mensal Gods formenes ei at kan paastaaes saadan Frihed, da Rescr. af 7de Julii 1682 befaler, at Veienes Indde- Ting skal see i Proportion af Tønder Hartkorn og intet Bendergods derfor forskaanes, eftersom det skeer til Alles Nytte, ligesom og Rescr. af 12te Jan. 1775 bestemmer, at ingen Jordegods Eier, hvad særdeles Privilegier han enten allerede maatte have eller herefter maatte blive for Tenet med, for saavidt hans eiende Gods angaaer, skal være unddragen fra Veienes Istandsættelse. Supplicanten. bør være fritagen for at betale No get af Bekostningen paa Veies og Broers Reparation og Istandsættelse, for saavidt hans paaboende Præstegaard angaaer (9), men det ovrige til Raldet liggende Hartkorn bør lige med andet Bøndergods tage Deel i Vei Arbeidet og Broers Bekostning (r). Rentek. Prom. (til Amtm., over Lundenæs og Løv- Ling-Amter), ang. at de til Executioner fornødne Of ficerer vel, efter Generalitetets Betænkning, kunne forskaffes af Rytteriet, men bør dog, lige saavel som Officerer af Infanteriet, gives den fornødne fri Bes fordring, der ikke kan falde det Almindelige til Byrde, og ei heller betales af den Kongelige Casse, men bør be= (q) Cfr. Prom. 5 Maii 1787; bortfaldet ved Fd. 13 Dec. 1793 og Prom. 15 Martii 1794. (r) See Prom. 17 Maii 1788 og 30 Maii 1789.<noinclude><references/></noinclude> dpxvbxvyzxwmkg5c1x8ielwtllybxcc 104 105227 403648 401074 2026-04-22T14:12:45Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403648 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|187}}</noinclude>(I 3 Novbr. betales af dem, som paadrage sig Erecutionen. Anledning af Forslag fra Amtm om, at disse Officerer maatte, til Bekostningers Besparelse paa Befordringen, forskaffes af Rytteriet fra de Garnisoner, som ligge Erecus tions Stedet nærmest m. v.; samt efter derom med Gene ralitetet og Cancelliet (s) ferte Correspondence) (t). V. G. R. og Gen. Toldk. Prom. (til Amt: 3 Novbr. mændene i Ribe og Kolding), indeh. Kgl. Resol. og Befaling: at, naar Brændeviin føres fra Christiansa feld eller andensteds i Hertugdommet Slesvig til Kola dinghuus Amt eller andensteds Lorden for Kongea Waen, eller om det kun føres over et Sted under Kols dinghuus-Amt til et Sted i Haderslebhuus:Amt, for Er. til Farkrog &c., skal det i Forveien meldes til Rols ding eller Ribe, der betales Consumtionen deraf, og derfra erholdes Passeerseddel derpaa; samt at alt Korna brændeviin, som fra Hertugdommet Slesvig antrefs fes nogensteds i Roldinghuus Amt, være sig Sønden eller orden for Konge-2aen, ligesom og paa andre Steder i Jydland Norden for bemeldte Aa, uden saa dan Passeerseddel, være Confiskation underkastet, naar det ei er under Anker eller 20 Potter (u). Generalitets- og C. C. Prom. (til Regimenterne). 3 Novbr. ang. at Rentekammeret nu har (v) givet vedkommende Amtsforvaltere tilkjende, at de 22 Sf., som pr. Lægd aarlig godtgjøres for de ationales Munderingsfor ters Bevaring ved Regimenterne, skal afleveres til Samme ved de aarlige Seffions-Samlinger, for saa vidt de til den Tid maatte være indkomne i Amtstuerne. Sammes Prom. (til Commandanten i Kjøben havn), med Afskrivt af General-Toldkammerets (s) See Prom. 20 Octbr. 1787. (t) Bortfalden ved Fd. 30 Jan. 1793. (u) Cfr. Forordn. 18 April 1792, §. 5. (v) See Prom. 27 Detbr. 1787. Pre- 3 Novbr<noinclude><references/></noinclude> hhoorqikgoim7eshtk1crxyrwce7tiu 104 105228 403649 402385 2026-04-22T14:12:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403649 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 188|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>3 Novbr. Promemoria (x), om at det maatte befales, at den Post, som staaer ved Bommen uden for Porten, paa For langende af Betjentene maatte hindre den eller dem, som ham anvises, fra at passere, meddeles Comman danten til Foranstaltning, hvilken underretter Genera litetet om Det, som herom bliver anordnet, paa det at benævnte Collegium Svar kan meddeles. 3 Novbr. Sammes Prom. (til Generalhvervings-Commissionen), ang. Deserteurers Anhverving paa Pardon (y). I Henseende til Jndskrænkninger af den givne Tilladelse, at anhverve Deserteurer paa Pardon, skal det forblive ved Ordren af 12te Nov. 1783; dog maae ingen dansk Deserteur loves Pardon i Hamborg og Lybek, ei heller nogen deserteert Under Officeer, undtagen han vil tjene som Musqveteer uden gaandpenge. 9 Tydskland fan Deserteurer vel antages (z); men Haandpengene først gives dem i Rendsborg. Deser teerte Under Officerer, som meddeles Pardon, skal først (x) f 27de Detbr. fidsleden, hvorved, siden den feiede Foranstaltning, til forneden Assistence fra Ravelins: Pagten for de der tillige posthavende Kgl. Consumtionsbetjente, naar Disse maatte finde fornødent at anholde de Gjennemfavende, der modsætte sig Visis tation, vil, med at være henvist til den vagthavende Underofficeer, eller, naar fornedent eragtes, til Officeren ved Portvagten, være uden Nytte, naar den Karl, som flaaer for Gevahret ved Bommen, ikke bliver befalet, paa Anmodning af Betjentene at hindre den eller dem, som ham paaviscs, fra at pasfere, hvilket han saa meget bedre synes at tunne, som paa hans Udraab hele Vagten fray er i Gevæhr, og det devimed er klart, at inden en af Betjentene i forneden Fald har været hos Under Officeren, en gienstridig Kud da letteligen Funde egenmægtiger bortfiere, anmodes om, at Ravelins Vagterne maatte beordres i Overeenstemmelse hermed. (y) See hertil Prom. 25 Junii 1792. (z) Cfr. Prom. 29 Decbr. 1786.<noinclude><references/></noinclude> kbkjag9ad1ah32ncdztd4go8oefk5vw 104 105229 403650 402386 2026-04-22T14:12:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403650 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|189}}</noinclude>først udbetales Zaandpengene ved Regimentet, og et 3 Novbr. engageres uden som Gemene. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Fyen), 9 Novbr. ang. Reens og Ordentlig samt Luftighed i Odense Tugthuus. Gr. Af deres Forefilling er refereret, hvorledes de tik Lemmerne i Odense-Tugthuus, deres reenligere Paaklædning og til bedre Matteleie for Samme, have ladet fors færdige saa mange Skjorter og Særke, at de kunne have til Skifte, og desto ideligere faae reent Linned, ligesom St. vg B. og have ladet forsyne den store Spindestue og begge Soveværelserne med nye Vinduer, saa og foranftaltet, at Binduerne imellemkunder aabnes, for at faae frisk luft, Bærelserne 2 Gange om ugen renses og feies af Lemmerne, saa og kalkes cengang om Aaret; hvorhos de, til Lemmernes varmere Leie især om Vinteren, have beordret indkjøbt til enhver Seng en Over on Underdyne samt et Var Blaargarns Lagener, hvorved Tugthuset har havt en udgivt af 161 Rdlr. Den saaledes foiede Foranstaltning approberes, da de foranførte 161 Rdlr. maae passere til udgivt for Odense Tugthuus. I øvrigt have Stiftbefal. og Bisk. fremdeles at sørge for, at saavel. Lemmerne som væs relserne i Tugthuset holdes rene og ordentlige, dog at det skeer paa den sparsommeligste Maade. Kgl. Resolution, at de nationale Infanterie 9 Novbr. Regimenter skal forsynes med 5 Fahner, ligesom de Gevorbne (a). Canc. Prom. (til samtlige Grever og Baroner 10 Novbr. i begge Riger), med Gienpart af den til Sriftamtmændene :c. ergangne Prom. 13de Octbr. 1787 om Erklæringer og Indberetning af ledige Embeders Indkomster, for sig derefter at rette. Canc. Prom. (ril Mentekammeret), ang. Proceffens 10 Novbr Maade i Sager om Brændeviinsbrænden paa Bornholm. (a) See 8 Junii 1787. Gr.<noinclude><references/></noinclude> i8hsiec9houayqjy0rv8bjpzrkaj6kj 104 105230 403660 402387 2026-04-22T14:19:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403660 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 190|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>10 Novbr. IO Novbr, §. I. Gr. Siden Forordn. af 2den Sept. 1773 09 26de April 1776 (b), efter hvilke Generalprocureuren, udi den Rentekammeret under 2sde Aug. fidit. communicerede Erklæ ring, har formeent, at den over Chr. J. af Byfoged Gad affagte Dom, for imod Rescr. af 26de Detbr. 1785 at have brændt Brændeviin, kunde paa samme Maade som andre flige Domme i Danmark henvises til Amtmanden paa Bornholm, ikke ere gjeldende for Bornholms Land (c), har bemeldte Kammer under 22de Sept. næftefter forlangt Cancelliets nærmere Betænkning; i hvis Anledning og her ved meldes, At man Intet har imod, at der i denne Sag in fpecie tillades Appel, men i A'mindelighed synes det mere overeensstemmende med Lovens Maade, at der omgaaes med lige Sager paa Bornholm saaledes som ved bemeldte Forordninger er befalet, og at disse altsaa gjøres gjeldende der paa Landet, da det vel ikke er at tvivle paa, at, dersom Brændeviinsbrænden hav de været forbuden uden for Kjøbstæderne paa Bornholm i Aaret 1773, havde Processens Maade der og bleven den Samme som ellers overalt i Danmark. Cancellie-Promemorier, indeholdende Adskil ligt i Hens. til Forordn. af 8de Junii 1787 om Rettigheder og Pligter imellem Jorddrotter og Fæstebønder: 1. (til Provisorerne for Valle- Stift), ang. Fæld, og Synsmændenes Udmeldelse. ( Gjensvar paa deres Skrivelse om en Forespørgsel fra Stiftsforvalteren). Fæld paa en Gaards Bygninger er en Gjeld til Husbonden, der hefter paa den afdøde Festers Sterns boes hele Massa, og bør altsaa naturligviis deraf fyldestgjøres paa samme Maade som andre Fordringer til Boet, men Gaardens Overlevering til en ny Sæfter efter Synsforretningen er derimod en Pligt, der paas ligger Eieren; og, naar en Enke indlader sig i Ægteskab, og Gaarden overdrages hendes sidste mand, har dennes (b) See tillige Forordn. 2 Aug. 1786 og Plac. 31 Maii (e) Cfr. Prom. 13 Aug. 1785. 1790.<noinclude><references/></noinclude> 4asrmz38hx32po9tg7iv8eucpb1rxdb 104 105231 403661 402388 2026-04-22T14:19:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403661 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|191}}</noinclude>§. 2. dennes Ret til Gaardens Brug ikke sin Grund i hans ro Novbr. Hustrues forrige Besiddelse, men i det ny Fæstebrev, hvoraf følger at de Forholdsregler, som Anordningen bestemmer i Almindelighed at skulle iagttages ved en Fæstegaards Modtagelse af en ny sæster, ogsaa bør følges i dette Tilfælde: i øvrigt, da Forordningens 4de §. paalægger Jorddrotten selv at besørge Forbedringerne fuldførte, og at bevise Samme med Synsforretning, naar han ved en ny Fæsters Tiltrædelse vil have de brøstfældige Bygninger istandsatte, saa synes det tydeligt, at han ikke kan give Sæsteren Erstatning for Mang ferne i Barc. Naar de Paagjeldende ved Retten erflære at de intet have at erindre imod Mands Udmel delse til en Synsforretning, følger det af sig selv, at det er unødvendigt at lade dem Stævningen forkynde ved Mænd, efterdi deres egen Tilstaaelse er det fuldfomneste Beviis paa, at de ere kaldte til Forretningen, hvilket er den eneste Hensigt af Varsel ved Stævnevidner; hvilket og er tydeligen bestemt i Lovens I-4-1. At Syns: og Taxations Mænd skal udnævnes af Herredsfogden, har vel fornemmeligen den Grund, at, da Mændene skal tages af et fremmed Gods, kunde ilds meldelsen ikke see af Birkedommeren, der i Alminde lighed ikke har andre end Godsets Bønder under sin Jurisdiction; men, da hensigten tillige har været denne, at Udmeldelsen skulde skee af en Rettens-Betjent, som ikke stod i nogen Forbindelse med Godseieren, paa det at al Adgang til, og Sfin af Partiskhed kunde fores bygges, saa bør Forordningen følges, uagtet der i Valløs Birk skal være Bønder, som ei høre til Stiftets Gods, i Særdeleshed da Kongen har befalet, at de i Anordnin gen bestemte Forholdsregler nøie sal iagttages; ligesom og Afvigelser og Undtagelser uden høieste Nødvendighed altid bidrage til en Lovgivnings Svækkelse. At Herredss §. 3. §. 4.<noinclude><references/></noinclude> qv014wzp6fkb92og4bh80uos1x26aig 104 105232 403663 402390 2026-04-22T14:19:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403663 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 192|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>10 Novbr. rebsfogden til Bjeverskov Serred (som efter Stiftss forvalterens eget Andragende ikkun skal have faa Bons der under sin Jurisdiction) har udnævnet 2 Mænd af Stiftets Gods, til at holde en Synsforretning paa Jullunds Gods, synes ikke at kunne fornærme Birkedommeren, som derved Intet taber i sine Embeds-Indkomster, og, naar der iblandt de faa Bønder, der sore tere under Herredsretten, enten ikke har været nogen, som Herredsfogden har anseet beqvem til at holde Fors retningen, eller disse kan have boet langt fra Aastedet, synes han ikke at have handlet uretteliger i at udmelde Mænd af Valls:Gods dertil, da Forordningens 3die §. byder: at 2 uvillige og erfarne Mænd af et fremmed Gods skal udnævnes ved Herredsfogden i det Herred, hvorunder Gaarden ligger, og dens 11te §. endog hjemler ham at være tilstæde ved Forretningen, og uns dervise Mændene i Henseende til Formen, uagtet den holdes i Birkedommerens Jurisdiction. 10 Novbr. S. I. II. (til Oberste samt Krigs- og Land. Commiss faire Castenskiold), om Fæld og Syn, blandt Andet, naar der er Enke. (Vaa hans Forespørgsel af 26de Julii fidskleden). En Enkes Besiddelses-Ret til en Feftegaard har efter Lovens 3-13-4 sin hjemmel i det til hendes Mand udstædte Fæstebrev. Hun kan altsaa ikke betragtes som en ny Fæster, til hvilken Gaarden i Følge Forordningen af 8de Junii a. c. skal overleveres ved Syn. Naar der ved Skiftet efter anden er gjort Udlæg for fæld paa Gaardens Bygninger og Besætning af Boets Formue, staaer det derfor i Jorddrottens Magt, om han vil lade Enken beholde det udlagte, og blive ans svarlig for Manglernes Istandsættelse, i hvilket Tilfælde ingen ny Synsforretning er forneden, forend Gaars den igjen bliver bortfæftet; men, dersom han strax vil have<noinclude><references/></noinclude> aw3wjdrquwqr58xjqfvvnk7k43gugg7 104 105234 403664 402392 2026-04-22T14:19:36Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403664 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 194|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>zo Novbr. ffrives ved Modtagelsen, har man den sikkerste Regel for hvad der ved Afleveringen skal tilsvares. §. 6. §. 7. zo Novbr, Det under denne Post fremsatte Spørgsmaal forklares ved Lovens 3-13-1, 4, og er den sidste om Jorddrotternes og Fæsternes indbyrdes Rettigheder og Pligter udgivne Anordning uvedkommende. Hvad enten Fæsteren med Husbondens Samtykke afstaaer sin Gaard til nogen af sin Slægt, eller til en Fremmed, bliver dog denne at betragte som en ny Fæster, efterdi hans Ret til Gaardens Brug grunder sig paa en senere Faste-Contract med Jorddrotten; følgelig bør Gaardens og Besætningens Overlevering skee paa den i Forordningen befalede Maade, nemlig ved Syns- og Tarations Forretning; og saameget mindre kan nogen Undtagelse i dette Tilfælde finde Sted, som det ansees vigtigt for Agerdyrkningsvæsenets Opkomst, at Fæstegaardene i Landet efterhaanden kan blive satte i god Stand (d). Dersom det virkelig skulde være umueligt, at besigte Lade Bygningerne, saalænge som den indhøftede Afgrøde ligger deri, saa er det naturligt at Synsforretningen derover udsættes, indtil det bliver mueligt for Synsmændene at iverksætte den. Det synes ellers ikke, at Besigtelser over Fæstegaardes Huse skulde kunne medføre mere Vanskelighed, end over Præstegaar des og andre Ufufructuariorum Bygninger, som dog, ved en Brugers Fratrædelse, maae overleveres til Eftermanden ved Syn. III. (til Samme), ang. Dommerens Kiendelse ved Skifter i Bønderboer, samt Inven tarii og Besætnings Levering. (Efter hans under 18de Aug. a. c. giprte Begjering om Decision i Henseende til nogle forekomne Dvæñioner i Anledning af hans Fordrin ger i forskjellige saadanne Boer). (d) Cfr. Prom. 29 Decbr. 1787, §. 1. a) Da<noinclude><references/></noinclude> 56j4ody03en07xt4x9zsyfx6d7siw0y 104 105235 403665 403511 2026-04-22T14:19:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403665 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|195}}</noinclude>a) Da den 15de §. i bemeldte Forordning af gde 10 Novbr. Junii d. 2. befaler Stedets almindelige Dommer at indtræde i Skifte-Retten over en afdød Fæsters Stervbo, og bedømme saavel Husbondens Fordringers Gyldighed som deres Fortrins-Ret, bliver det en nødvendig Følge, at Dommerne tillige maae gives Oplysning om de øvrige Creditorers Krav i Boet, for at sammenholde Disse med Hine, uden hvilket det vilde blive umueligt at paakjende, hvorvidt Debitor til Jorddrotten tilkoms mer Jus prælationis, frem for de Andres anmeldte Til godehavende; men deraf flyder ikke, at Gods Eieren som Skifteforvalter skal ansees uberettiget til at classi ficere de øvrige Creditorers Fordringer, naar der imellem dem indbyrdes skulde opstaae Tvistighed i denne Henseende; thi det er blot for saavidt som de komme i Collision med hans Fordeel, han ikke kan ansees at være of or Judex competens. b) I.Henseende til Creditorernes og Arvingernes Indkaldelse, da har den omhandlede Forordning ikke gjort den ringeste Forandring i Lovens Forskrivt. c) Ligesaa lidt har den svækket eller formidset den fortrins: Ret, som visse Slags af husbon: Ret, som dens fordringer tilkomme i Fæsternes Bo: Disse maae altsaa bedømmes efter den Lovgivning, som har været gjeldende, førend Anordningen udkom, og det indsees ikke, hvorfor det herefter skulde blive mere vanskeligt for den almindelige Dommer, end det hidindtil har været for Husbonden, at paakjende deslige Sager efter Loven. Hvorvidt en Fæsters Pantoforskrivning bør ansees gyls dig eller ikke, er i øvrigt et Spørgsmaal, som maae besvares for Domstolene, i Fald Tvistighed derom stulbe opkomme. d) Naar Obersten finder, at en ny Fæster, der selv inter eier, umueligt kan sætte sig ned, og mods tage en Gaard med et saa ringe Inventarium som det, der er paalagt Husbonden at levere ham med Gaarden, 972 staaer<noinclude><references/></noinclude> rcvz5kt84b704w70l44daig3ja9yy3u 104 105236 403666 402394 2026-04-22T14:19:41Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403666 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 196|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>10 Novbr. staaer det Obersten frit for at lægge Saameget dertil, at Fæsteren kan blive holden dermed; hvilket aldeles ikke er ham formeent. At Forordn. af 15de Jan. 1701 09 23 de Febr. 1722 herefter skulde være Reglen for Ins ventarii og Besætnings Bestemmelse (hvilket han yttrer), er en Feiltagelse, thi den 6te §. i Forordn. af 8de Junii sidstleden befaler, at uvillige Mænd herefter skal paajonne, hvormeget der udfordres til Gaardens og Hoveriets Drivt i Forhold af de locale Omstændigheder. De førstbenævnte 2 Anordninger, som fastsætte Besæts ningen, i Forhold af Hartkornet, ere altsaa i denne Henseende blevne forandrede ved den Sidste, der over lader det til 2 fyndige og upartiske Synsmænds Be dømmelse, hvilket altsaa herefter bliver den Regel, som bør iagttages. Io Novbr. §. 1, IV. (til Amtm. over Vordingborgs og Trygs gevelde Amter), ang. de førend Forordn. mode tagne Besætninger, Udmeldelse ved Herredstinget endog for Lehngodserne, samt Betaling for, og Papir til Arrester i en sæfters Bo. (Efter Forlangende fra Herredsfogden i Ringstæd- og Eyberg Herreder om nær mere Forklaring over adskillige Poster i Forordningen). Som ingen Lov efter Lovkyndighedens Grundsætnin ger tilkommer effectus retroactivus, og dens Kraft, til at forpligte, først begynder fra dens Bekjendtgjørelse, saa følger heraf, at de fæstere, som have modtaget deres Gaardes Besætninger, førend Forordningen udkom, ikke ere forbundne at tilbagelevere dem i fulds fomnere Tilstand, end de i Følge den ældre Lovgive ning havde været pligtige at tilsvare Samme; og Forordningens 6te §. synes i denne Henseende aldeles ty delig, da den, i at bestemme Husbondens og Fæstes rens indbyrdes Rettigheder og Pligter i dette Tilfælde, ndtrykkelig siger: at enhver Jorddrot, som herefter borts<noinclude><references/></noinclude> nolhms6s4nz2aaoymsv7ks4pubz1dyj 104 105237 403667 402395 2026-04-22T14:19:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403667 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|197}}</noinclude>§. 2. §. 3. bortfæster en Bondegaard, skal overlevere Fæsteren fuld: 10 Novbr. kommen Besætning &c., og at denne derimod skal være pligtig til at vedligeholde den Besætning og Invens tarium, som han ved Tiltrædelsen har modtaget, og være Husbonden ansvarlig derfor (e). I Forordnin gens 3die §., som befaler, at Syns- og Tarations: Mænd skulle udnævnes af et fremmed Gods ved Herredsfogden, undtager ikke Grevskaber og Baronier fra denne almindelige Regel, hvis Hensigt er at forebygge al Adgang til Partiskhed ved Besigtelferne over Fæstegaarde og de dertil hørende Besæt ninger; ligesom der ei heller er nogen Grund til at unddrage Lehngodsernes Indbyggere fra den Bestiers melse og Betryggelse, som denne Lovgivning sigter til (f). I Hensigt til Arrestforretninger i en Fæsters Boe: da gjør Forordningen i dens 12te §., hvor der handles herom, ikke nogen Forandring i Bestem melsen af Salario for Rettens Betjente i denne Henseende, hvoraf altsaa af sig selv følger, at disse bør nyde den sædvanlige og lovlige Betaling for en saadan Forretning, uden Hensigt til, om den gjøres hos en Bonde eller hos en Anden. Det er blot Syns forretninger over Fæstegaarde og deres Besætninger, som i Forordningens 1ode §. ere tilladte at skrives paa flet Papiir, hvilken Eftergivelse af det stemplede Papiirs Brug altsaa ikke med nogen Grund kan udstrækkes til Arrester, som aldeles ikke kan henreg nes til det Slags Handlinger, der fortjene Opmun tring ved særdeles Beneficia. §. 4. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. over 10 Novbr Lollands Stift), ang. at det i Henseende til den af Stangerup Godses Eier paa Falfter indkomne An- (e) Cfr. Prom. 22 Decbr. 1787. VI. Søg: (f) Cfr. Prom. 22 Dec. 1787. III. og 29 Dec. e. a. §. 1.<noinclude><references/></noinclude> g52vs7o78o5mmml0n76pdthqz0oqdgz 104 105238 403668 402396 2026-04-22T14:19:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403668 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 198|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>10 Novbr. søgning om Tilladelse at nedtage Tegl:Taget af 3 for dum Kongelige Skolehuse i Skovby, Gundslev og Maglebrænde per, og igjen at paalægge Straa-Tag, vil have sit Forblivende ved Skriv. af 20de Decbr. 1766, hvorefter Skolerne skal vedligeholdes paa samme Maade som forhen. Io Novbr. Canc. Prom. (til de virkelige Landsdoms mere, og Notits til Vice Landsd. i Nørre-Jyds land), ang. at de strap uden Ophold have, efter be Anordningerne, at aflægge Regnskab for Domhusets Penge for den forbigangne Tid, og herefter fremdeles aarlig i Følge Rescr. af 29de Jan. 1762. (Saasom det af en fra samtlige Vice-Landsdommere indkommen Fores ftilling erfares, at dem ei siden deres Embeders Tiltrædelse er bleven forevist noget Regnskab for Domhusets Wenge i Følge Landstings-Anordningen af 23de Jan. 1739 samt foranførte Rescript, ligesom de ei heller vide, hvor samme Penge ere udsatte, og at de, for derom at blive vidende, have for længe siden skrivtlig anmodet de virkelige Landsdommere, at forelægge dem Domhusets Regns faber til Eftersyn, men at Saadant endnu ei er efterkommet). pla) 10 Novbr. Canc. Prom. (til Stiftbef. og Bisk. over Aggershuus Stift), ang. at Doctor Gislesen paa Bragnæs bør i Følge Rescr. af 20de Maii 1785 uvæs gerlig uden Betaling betjene de Fattige, da i vidrig Fald en Anden dertil bør antages, og dette fortes i Hans Løn. (Saasom det, endejont det saavel ved foranførte Rescr. af 20de Maii 1785 som de Landphysici meddeelte Bestallinger er falfat, at de skal betiene de Fattige for Intet, erfares af en fra Fattig-Commissionen indkommen Foreftilling med Bilag, at Doctor Gislesen, uagtet han af Byen har 40 Rdlr. aarlig Løn, har negtet, frit at eurere Konen E. V. og Barn; desaarsag Commissionen dvol bar anholdt om Resolution, om han ikke uden Betaling bor som Medicus opvarte de fattige Snge der paa Stedet, hvis pleie, Medicin og chirurgiske Hjelp bekostes af Fattigeassen). IO Novbr. V. G. R. og Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Tol- (Kgl. Resol. dere og Controleurer i Danmark og Norge), ang. at 31 Detbr.) 10 pesos naar<noinclude><references/></noinclude> qcpv5llmnt9dmtd9aicp9dm1dkskam7 104 105239 403669 402397 2026-04-22T14:19:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403669 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|199}}</noinclude>naar fremmede Tobaksblade maae indgaae fra anden 10 Novbr. Haand, eller de henføres til de Kongelige Riger med uprivilegeret Skib, bliver den i disse Tilfælde befales de Forhøielses:Afgivt, respective en halv og en Fjerdes Part, alene at beregne af den halve Skilling pr. Pd., som var Tolden af Tobaksblade fra fremmede Steder, inden denne i Følge af Consumtions Afgivtens Ophæs velse blev forhøiet ved Forordn. af 12te April 1786 (g). Rescr. (til Stiftbefal, og Biskopen i Aarhuus), 16 Novbr, ang. at Kongetienden af 1r Edr. 7 Skpr. 1 Fr. Hartkorn af Tammestrup Hovedgaardstaxt, som un der Ousted Sogns Kongetiende er henhørende, maae overlades Gaardens Eier imod aarlig Afgivt i Korn, Rug 3 Tdr. 2 Sfpr., Byg 3 Tdr., og Havre 3 Tdr., som med Penge efter ethvert Nars Capitelstaxt skal betales, Chvilken Tiende er legeret til Sorsens Hospital og 6 Dis sciple i den latinske Skole udi Horsens. Efter Etatsraadinde Lichtenbergs. Ansøgning). Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen over Ribe: 16 Novbr Stift), hvorved approberes de paa Auctionerne og siden over det Stiftets Phyficat tillagte Jordegods gjorte Budde 8631 Rdlr., hvilke Justitsraad Frisch selv besørger udsatte imod 4 p. C. Rente og sikkert Pant paa et saadant Sted, som efter Overlæg med Stiftbefal.. og Biskopen maatte ansees betryggede nok, da Original: Beviserne skal gjemmes i Stiftskisten, men Renterne maae tilhøre ham og Efterkommere i Embes det, som selv besørger Samme indkrævede, ligesom og Capitalen sal staae under Physicorum nærmeste Ans svar, c. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Aggers: 16 Novbr. huus-Stift), ang. Afgivt til Tugthuset i Christiania af Korn, som indføres i Kjøbstæderne (h). 4 (g) Bortfalden ved Forordn. 31 Maii 1793, §. 4. (h) Cfr. Forordn. 6 Junii 1788. 3 g Gr.<noinclude><references/></noinclude> dz7jck97n5g6l0s0642nfi0ep57e5rs 104 105240 403670 402398 2026-04-22T14:20:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403670 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 200|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Novbr, Gr. De have andraget, at til Tugt, og Manufacturhus sets understøttelse i Christiania er ved Rescr. af ifte Maii 1782 bevilget, at af alt det Korn, som bliver indført i Stiftets Kiebstæder, fulde i 6 Aar betales 1 St. af hver Conde, Christiania undragen, hvor denne Afaivt er henlagt til Politiet og Waisenhuset, hvilken Afgivt i næste Aar op hører; men at de ved denne Indtægt ei har kunnet bringe det videre, end at betale Stiftelsens Gjeld omtrent 7000 Rdlr., samt holde Fabriqverne og Indretningerne i Gang, saa at der endnu mangler at faae det Forfaldne af Bygningen istandsat, samt fra Grunden af et nyt Baghuus opført, hvortil udfordres de fornødne Venge. Bemeldte til Tugt og Manufactur:users Understøttelse ved berørte Rescript af 1ste Maii 1782 bevilgede Afgivt af Korn, som indføres i Kjøbstæderne i Aggershuus Stift mane fremdeles fra 1788 vedvare i 6 paa hinanden følgende Aar (i), Christiania herfra undtagen, saavel som Friderikshald, hvor i Følge Rescr. af 20de April b. a., skal fra næste Aars Begyndelse til det afbrændte Fattighuses Opbyggelse svares 1 Sf. af hver Tønde Korn, som indføres samme steds, i 10 paa hinanden følgende Aar. Og skal saadan til berørte Tugt og Manufactur Huses Understøttelse bevilgede Afgivt fremdeles som forhen af Tolderne oppebæres, imod deraf at nyde I p. C. for Incassationen; dog skal dette Paalæg ikkun have Sted i de Aar, hvor ingen Mis vert af Korn er i Riget Norge. I øvrigt have Stiftbefal. og Bisk. ved hvert Aars Udgang til det danske Cancellie at indberette, hvad dette Paalæg har indbragt. 16 Novbr. Rescr. (til de Samme), ang. at Boestadgaard i Aas-Præstegjeld, som er Spydberg bes neficeret, uagtet Samme ligger i et andet Præstegjeld, Fogderie og Amt, maae udnævnes til bestandig Enke sæde for Spydberg Prestegjeld under Forbeholdenhed af nærværende Leilændings og hustrues Besiddelsese og Brugs: Ret, saalænge de leve, og sig efter Bygselsedlen forholde, da Enken, om Nogen imidlertid bliver, (i) Forlænget ved Rescr. 30 Aug. 1793. paa<noinclude><references/></noinclude> 6bjacmtg1vrtgnq3eiviiwvftrckvof 104 105241 403671 402399 2026-04-22T14:27:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403671 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|201}}</noinclude>paa anden Maade af Præsten skal forsørges. (Gaa: 16 Novbr, fom Opsidderen af Kollerud Gaard, hvilken efter Rescr. af 9de Junii 1769 til St. og B. nu har andraget, at denne Gaard skylder 24 Lpd. Tunge, af hvilke Spydberg-Præsteboel er beneficeret de 12 Lpd., og de ovrige 12 Lyd. eies af ham, men at Heftelsen paa denne Eiendom gjør den min dre beqvem til Enkesæde, end adskillige andre Svydbergs Præsteboel beneficerede Gaarde, blandt hvilke bemeldte Boes kad vilde være beleiligst frem for Kollerud m. v.). Canc. Prom. (til samtlige Biskoper i begge 17 Novbr. Riger), ang. at Vielsebreve af en uvedkommende Præst nu og for Fremtiden blive udfærdigede efter den herved følgende Formular (k), (faasom det efter Omstændighederne er fundet fornodent at forandre den hidtil brugte). Canc. Prom. (til samtlige Amtmænd (1) i Dan: 17 Novbr. mark), ang. Hesteskjærere, samt de fra Veteri nærskolen udlærte Smede. 975 Gr. (k) C7. G. . . At i efter herom allerunderdanigst sgiorte Ansøgning og Begjering allernaadigst have bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tillade, dat N. N. og N. N. af N. N. maae uden foregaaende Trolovelse og Lysning af Prædikestolen hjemme i Huset sammenvies af hvilken Præst, de det begjere, og der til godvilligen kan formaae, naar den paabudne Accise efter Consumtions Forordningen (See nu Fd. 12 Sept. 1792) er bleven betalt, og ellers Intet befindes deres Egteskab lovligen at kunne forhindre, hvorom de, forinden Vielsen maae see, skal for den Præst, som de agte at lade sig sammenvie af, forevise et skriftlige Beviis fra den rette Sognepræst, som det ellers Funde tilkomme, samme Bielse at forrette, hvilken saavelsom Kirken og dens øvrige Betjente, samt Stolen, Fattige og andre Vedkommende derover Intet udi deres Rettighed skal afaaae; faa skal og Brudevielfen forrettes af en ved en ordentlig Menighed beskikket Præst, som for gteskabets Rigtighed kan være ansvarlig. Givet &c. (1) Dog lyder den Prom., der afgif til Stiftbefal. i Aarhuus som Amtmand, saaledes: Paa hans Forefpergfel af 6te Julii a. c. ang. den paa Veterinairffolen udlærte kuursmed R. Larsen af Valsgaards Gods, som troer sig berettiget, i Følge Fund. for Beterinairfolen, til at fjære Hefte for hvem det forlanger, meldes, at, da det ved Plac. af 19de Sept. 1781, b. 3. er<noinclude><references/></noinclude> 84h2iv33pjjuv308n2uf0doecut770v 104 105242 403673 402401 2026-04-22T14:27:22Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403673 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 202|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>17 Novbr 17 Novbr Gr. Endßiont under de Rettigheder, som bevilges de fra Beterinairffolen udlærte, ikke fan være at forstaae den Rettighed at fjære Heste, da Fundationen for samme Skole ikke nævner Saadant; og det ved Placaten af 19de Sept. 1781, S. 3 er forbuden alle Andre, end de af vedkommende Amtmand bestiftede og tilladte Gildere at fjære Heste og andre Creature, Anmodes dog Amtmanden at ville see derhen saas meget mueligt, at disse antagne Gildere ei fit for udstrakt Monopolium paa deres Haandtering, og især at de fra Veterinairskolen udlærte Smede, naar paa deres Duelighed Intet var at udsætte, blev forundt al muelig lovlig frihed til at ernære sig med deres Haandtering (m), samt at Saadanne,, hvor de havdes, frem for Andre bleve beskikkede til hesteskjærere.. Canc. Prom. (til Mentekammeret), ang.. at man Intet finder imod, at Forslaget fra Stiftamtmanden i Sjelland om Militair Execution til Byskatters Jnds drivelse i Almindelighed approberes, dog, saaledes, at Samme alene maatte see for det sidste Aars resterende Afgivter, og ingen Executant for lovlig ansees, førend den af Stiftamtmanden approberede Liste forevises; ligesom ogsaa, naar den Paagjeldende, som Executio nen skulde skee hos, var udenbyes borte, burde den til Execution approberede Restance-Liste sendes dette Steds Øvrig er forbuden alle Andre end de af Amtmanden beskik kede og tilladte Gildere at fjære Hefte og andre Kreature, og det tillige ikke hidtil har været Sædvane, at Kuursmedene her i landet have befattet sig med at fjære Hefte, saa kan denne Haandtering, som og i Fundationen for Veterinairskolen ei nævnes, ikke være medforstaaet under de Rettigheder, som bevilges de fra Veterinairskolen Udlærte, og at altsaa R. 2. eller hans Herskab for ham ei med Rette fan paafaac, at han uden Amtmandens Tilladelse maae fjære Hefte; men man ønskede derimod,. at Stiftamtmanden faameget mueligt ville see derhen, at disse antagne Gildere ei fit &c. ". (m) See Rescr. 26 Detbr. 1792.<noinclude><references/></noinclude> rgypg99yl9zwxf42q6rbsp75w42xhe3 403758 403673 2026-04-22T16:49:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403758 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 202|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>17 Novbr 17 Novbr Gr. Endßiont under de Rettigheder, som bevilges de fra Beterinairffolen udlærte, ikke fan være at forstaae den Rettighed at fjære Heste, da Fundationen for samme Skole ikke nævner Saadant; og det ved Placaten af 19de Sept. 1781, S. 3 er forbuden alle Andre, end de af vedkommende Amtmand bestiftede og tilladte Gildere at fjære Heste og andre Creature, Anmodes dog Amtmanden at ville see derhen saas meget mueligt, at disse antagne Gildere ei sit for udstrakt Monopolium paa deres Haandtering, og især at de fra Veterinairskolen udlærte Smede, naar paa deres Duelighed Intet var at udsætte, blev forundt al muelig lovlig frihed til at ernære sig med deres Haandtering (m), samt at Saadanne,, hvor de havdes, frem for Andre bleve beskikkede til hesteskjærere.. Canc. Prom. (til Mentekammeret), ang.. at man Intet finder imod, at Forslaget fra Stiftamtmanden i Sjelland om Militair Execution til Byskatters Jnds drivelse i Almindelighed approberes, dog, saaledes, at Samme alene maatte see for det sidste Aars resterende Afgivter, og ingen Executant for lovlig ansees, førend den af Stiftamtmanden approberede Liste forevises; ligesom ogsaa, naar den Paagjeldende, som Executio nen skulde skee hos, var udenbyes borte, burde den til Execution approberede Restance-Liste sendes dette Steds Øvrig er forbuden alle Andre end de af Amtmanden beskik kede og tilladte Gildere at fjære Hefte og andre Kreature, og det tillige ikke hidtil har været Sædvane, at Kuursmedene her i landet have befattet sig med at fjære Hefte, saa kan denne Haandtering, som og i Fundationen for Veterinairskolen ei nævnes, ikke være medforstaaet under de Rettigheder, som bevilges de fra Veterinairskolen Udlærte, og at altsaa R. 2. eller hans Herskab for ham ei med Rette fan paafaac, at han uden Amtmandens Tilladelse maae fjære Hefte; men man ønskede derimod,. at Stiftamtmanden faameget mueligt ville see derhen, at disse antagne Gildere ei sit &c. ". (m) See Rescr. 26 Detbr. 1792.<noinclude><references/></noinclude> dmszyyt9f1xhd4ej1g5nxhlw1jrah11 104 105243 403674 402402 2026-04-22T14:29:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403674 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|203}}</noinclude>Øvrighed, med Anmodning at foranstalte Inddrivels 17 Novbr. sen (n). Canc. Prom. (til Khavns Hof og Stads:Ret), 17 Novbr. ang. Execution efter Domme i beneficerede Sager Gebyhret forud erlægges. Gr. I Anledning af en fra E. S. i Kjobenhavn indkoms men Ansøgning, hvorudi hun, som har havt Beneficium Paupertatis en Sag imod hendes Mand Ch., anholder om, at underfogden maatte ereqvere den deri afsagte Dom, omendiont hun ei forud kan betale Executionsgebyhret; og, da underfogden derhos har begiert Resolution til Efterretning for fig i denne og andre Sager af lige Beskafa fenhed, meldes, den i Staber, feve At Underfogden i Staden, saavel i den omqvæftios nerede Sag som i andre Sager, hvor Dom er afsagt efter erholdet Beneficium Paupertatis, maae gjøre Ere cution paa Domhaverens Forlangende, endog naar denne ikke forud kunde betale det Kongens Casse tils kommende Executionsgebyhr, imod at han tillige gjør Udlæg for Executions Omkostninger, efterat Doms haveren er skeet fyldest for Dommen. 1907 Canc. Prom. (tit Magistraten i Kjøbenhavn), 17 Novbr. ang. Handel med Blomster, Zvibler, Planter og Træer ibid. yon an aufbed Gr. J Anledning af at en Jede fra Amsterdam navnlig 3. S. i endeel Aar har indfunden sig i Staden, og til Alle og Enhver en Detail udsolgt alle Sorter Blomster, Svibler og Frø, har J. Fr. Mohr med flere her værende Handelsgartnere ansøgt, at det maatte blive saavel denne Jode som enhver anden Fremmed forbuden, en Detail at forhandle Blomster, Have Frøer, Svibler og Træer til Præjudice for Supplicanterne i deres Næring, og at ingen Andre end de maatte drive denne Handel: men, da Gartnerne ved de Kongelige og andre store Haver her i landet vilde see sig fornærmede, om de ei, ligesaavel som de ved Khavn værende Borgere af deres Profession, maatte have Frihed i Staden at afsætte lige til Havevæsenet henhørens de Sager; og det ei heller kan negtes Liebhavere at lade deraf til eget Brug fra fremmede Steder forskrive hvad de behove, saa meldes herved, at, ligesom det allerede under 28de Maii 1735 er blevet forbudet alle Fremmede at om (n) See nu Forordn. 30 Jan. 1793. reise<noinclude><references/></noinclude> d5yr36s5zck8km38sarg8xpfzjwxtm6 104 105244 403675 402403 2026-04-22T14:29:55Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403675 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 204|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>17 Novbr. reise med nogen Slags Frøsæd i Sjelland, og mindre der med til Khavn eller til Amager at komme, for Samme at forhandle, under Barenes Forbrydelse &c., hvorimod det er bleven Urtegaardsmændene ei alene i Staden, men og de paa Landet Bærende, som have fært Professionen, tilladt, uformcent at sælge alle Slags Frøer og Sæd baa de i Staden og paa Landet, samt dem derhos udtrykkelig paalagt altid at have friske og gode Vare og til billig Priis at fælge, 17 Novbr. Saa bør og Saadant for Fremtiden strække sig til Blomster, Svibler, Planter og Træer, dog fun for saavidt de Joder angaae, som ei have Lov til. at handle eller opholde sig her.. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aggershuus- Stift), ang. Christiania Sygehuses combinerede Be styrelse i Henseende til Cuur og Oeconomie. Gr. Da Doctor og Landphyficus Vandel har erklæret fig villig til faadan Bestyrelse at antage fra sidstafvigte iste Julii, og det paa samme Vilkaar, som afg. Doctor Sundius har havt det, nemlig for 8 St. daglig for hver Person, Cuur og Medicamenter uberegnet, hvori ellers Ingen har villet entrere, samt for Curer af enhver voren Werson saavel som Medicamenter at nyde 8 Rd., og Amternes Sygehuses Indretning for nærværende Tid holdes betænkelig, saa meldes herved, At, ligesom man Intet har imod, at Indretningen saaledes fra Julii Maaned tager sin Begyndelse, og indtil videre vedvarer, saa finder man der og billigt, at Doctor Vandel efter derover indgivende Regning erstattes det allerede Forskudte, samt at ham under de samme Betingelser, som det var tilstaaet Doctor Sundius, fremdeles tilstaaes et forskud qvartaliter, som dog ei bør overstige 300 Rdlr. for hvert Qvare tal, da dette dog kuns egentlig skal være til de vir felige udgivrer, som vel med saadan Summa qvartaliter fan bestrides, og i Følge heraf vilde Stiftbefal. tilkjendegive saavel Doctor Vandel som samtlige Amtmænd det Fornødne, da man i øvrigt reserves rer sig herudi at gjøre Forandring, naar andre Inde retninger med Amternes Sygehuse kan foretages, dog saaledes<noinclude><references/></noinclude> mibq8dhj1devbfup970d4yzt7zh19vv 104 105245 403676 403512 2026-04-22T14:30:00Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403676 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|205}}</noinclude>saaledes, at Doctor Vandel godtgjøres de beviislig 17 Novbr. havte Udgivter: og er ellers Rentekammeret bleven tilskreven, at tillægge Cassereren Ordre til de alles rede havte udgivters Betaling, og til et staaende Forskud af 300 Rdlr. qvartaliter. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Island, og 17 Novbr. Biskopen over Holum-Stift), ang. at det med Maarstade Annerkirke i Hunnevad-Syssel vil forholdes efter Rescr. af 17de Maii 1765 (at den efter Rest 1765 (at maae afskaffes), og at altsaa Intet haves imod, at af Sognet henlægges de 6 Gaarde til Hoved Kirken Underfelle og de 2 nordligste Ørl og Bjarnestade til Tingøre Kirke, samt at Maarstade Kirkes Coils der henlægges til bemeldte Hovedkirke Underfelle, men dens øvrige Inventarium eller Utensilia til den eller de Kirker i Stiftet, som efter Biskopens Sigelse maatte trange til Samme. (Saafem Maarfade Kirke er faa forfalden, at den er ganske ubrugelig til Gudstjene ste, uden i ret godt Weir, og nærværende Sognebønder have ingen Formue, at bidrage Noget til Kirkens Ikandfattelse, ligesom vedkommende Proprietairer og kirkevær ger heller ikke vil befatte sig dermed, og alle Vedkommende ere enige i, at den ikke behoves). advok Rescr. (til Magistraten i Kjebenhavn), ang. 23 Novbr. Arvemidlers Udbetaling til Myndtlinges Fors nedenhed ibid. indtil 50 Rdlr. incl. Gr. Magistraten har andraget, at det ved denne Stads Overformynderie jævnligen indtræffer, at umyndige, som ikkun have en tiden og ringe Arv, kunde udi et og andet Tilfælde, saasom naar de enten Eulle til Confirmation, ud for at tjene, eller ved andre Leiligheder, hvor extraordi naires udgivter forefalde, til hvis Bestvidelse Renterne af deres Arvemidler ere utilstrækkelige, behove at optage Noget af deres Arvemidler, eller det bele af Samme, naat Arven er ubetydelig, hvilket Magistraten formener, ikke beller med Soie at burde negtes dem, naar deres beskikkede Formyndere og Overformynderne bevidnede Nødvendigheden. deraf, og de Forte bleve paalagte at aflægge Rigtighed for Anvendelsen af det, som af Arven saaledes blev optaget. Staar AS<noinclude><references/></noinclude> 9v1ln58dzt5kip0ku4mco7qn39d5vod 104 105246 403677 402405 2026-04-22T14:30:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403677 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 206|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Novbr. Naar nogen Myndtling, som haver Arvemidler under denne Stads Overformynderie indestaaende, eller dens Formynder, maatte i nogen af foranførte eller andre Tilfælde hos Magistraten begjere at faae Samme enten Alt eller Noget deraf udbetalt, og Magis dro straten ved Undersøgning befinder, at den Umyndige virkelig dertil er trængende, maae det være Magis straten tilladt, saalenge Saadant ei overstiger 50 Rd., at lade Samme af Overformynderiet udbetale uden videre Ansvar i Tiden for Værgen, Overformyne derne og Magistraten. 23 Novbr. advo E TA Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at den ved den latinske Skole i Ribe nedlagte Første Lec tie-gorers Indkomster maae til Conrectoratet sam mesteds henlægges, og Conrector fra afg. Mag. Han sens Enkes Dødsfald strax begynde at hæve Samme; dog skal forrige Rector Falsters Enke, saalange hun lever, nyde deraf de hende tillagte 20 Rdlr. aarlig, ligesom ogsaa Degnen i Sardrup skal herefter være befriet for at svare de dertil erlagte 4 Pd. Smør. (Saasom Hansens Efterleverse, der i Følge Befal. as 16de Martit 1775 har været tilladt at nyde disse Indkomster, angivne til 13 Rdlr., nu ved Deden er afgangen; og Conrectoratet af slige Embeder mindst er aflagt, 1c.) 24 Novbr. 2 Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Danmark), ang. at Kongen, efter Rentekams merets Meldende (paa Sammes gjorte Forestilling, * Anledning af en dertil indkommen Taxationsforret ning over den Godtgjørelse, som en vis Byes Be- Boere kunde tilkomme for den i indeværende Aar brugte Eperceerplads paa samme Byes Marker, hvorved den af Byens egne Borgere taperede Godtgjørelse bes fandtes temmelig høi og overdreven ansat), har re folveret, at Taxationer af Godtgjørelse for slige Ererceerpladses Brug herefter altid bør foretages ved upare tiske<noinclude><references/></noinclude> d3lky5kbswz1nlxj04akhb4641wrxme 104 105247 403678 402406 2026-04-22T14:30:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403678 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|207}}</noinclude>tiske Udenbyes Mænd fra en af de nærmeste Ju- 24 Novbr. risdictioner (o). Canc. Prom. (til Regjeringen over de ameri: 24 Novbr. canske Eilande), ang. hvorvidt Parterne ere forbundne at bruge Notarius publicus ibid., og han at arbeide gratis. Gr. Ved at beklage det Tab, som den paa St. Croix beskikkede Notarius, Seer. Müller, lider derved, at En og Anden af Rettens Betjente lader sig gjore fremmede Vide ners Udsagn, tilligemed de i fremmede Sprog produceres de Documenter, ved uberettigede Personer saa forstaaelig, at han som Notarius ikke derved bliver brugt, har han tillige forespurgt, om enhver danse Rettens-Betjent i de europæiske danske Stater er forbunden, i Henseende til de i et fremmed Sprog frembragte Widner eller Documenter, at bes tjene sig af den beskikkede Notarius, eller om det er ham tilladt at ftole paa egen ved Ben eller Bens Ben seete Oversættelse, saa og, om ikke Notarius i Kjøbenhavn nyder Betaling for at forklare fremmede Vidners Udsagn 1 anbefalede og criminelle Sager, og hvem i saa Fald be taler ham. I alle publiqve og befalede Sager bør Tatarius publicus forrette sit Embede uden Betaling, men saa ofte Retten paafordrer et Documents Oversæt telse, bør det see af Notario paa den fremlæggen des Bekostning; dog bør ei Notarius tilkaldes, naar begge parter ere enige i, at hans Tjeneste ei bes høves; og for Resten er Ingen forbunden at betjene sig af Notario, uden han selv vil. *Generalitets- og C. C. Prom. (til Livgardens 24 Novbr. Commandeur, og til Kjøbenhavns Commandant), hvorved til Efterretning communiceres et fra Stas dens Havne-Commission indkommen Promemoria, om at den Kongelige Livgarde til hest og andet Cas vallerie, som maatte passere Holmens og den sag faldte (o) See Rescr. 14 Aug. 1789 og Prom. 17 April 1790.<noinclude><references/></noinclude> b856s583pdjyh68svqv5vg2coa1eihd 104 105248 403679 402407 2026-04-22T14:30:31Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403679 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 208|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Novbr. faldte Knippels Bro, ikkun maatte ride 2 Mand jævnsides i Midten af Klapperne (p). 30 Novbr. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sjelland samt til Baronen af Conradsborg), ang, den til Skoles holderen i Nordrup reparterede Løn. Gr. Af Skrivelse til Cancelliet fra Stiftbefal. va Bisk. erfares, at Forvalteren ved Baroniet Conradsborg ikke bar villet holde sig den Repartition over Skoleholderens Løn i Nordrup efterretlig, som af Amtmanden og Provsten under 29de Octbr. og 2sde Novbr. 1786 paa ni er forfat tet i Overeenstemmelse med den under 24de Aug. 1741 forfattede og under 12te Decbr. næstefter allern. approberede Inddeling af Skoledistrictet, uagtet bemeldte igientagne Repartition af Stiftbefalingsmanden og Biskopen under 22de Decbr. f. A. paa ny er bleven approberet; samt at af faadan Forvalterens Modstand skal være fulgt en almindelia Indsigelse fra de andre Lodseiere i Skoledistrictet, saa at Skoleholderen af Mangel paa Indtægt maae gribe til Bettelstaven, oa Skolen faae ledig; og de af Forval teren gjorte Indvendinger saameget mindre kan være antagelige, som Placaten af 29de April 1740 §. 5 udtrykkeligen befaler at, omendßjønt det overlades til Lodseierne selv at fastsætte.... (q) nogen Forandring undergivet. - Da denne sidste Repartition er indrettet i Overeenstem melse med den i Aaret 1741 af Lodscierne antagne vg behørig approberede Inddeling, befales hermed, At vedkommende Lodseiere i Følge Fd. af 23 de Jan. 1739 §. 22, haver at tilholde hver sine Bønder i rette Tid at levere hvad dem i saadan Henseende er paalagt, da de ellers selv derfor skal være ansvarlige under Execution naar Provsten det af Amtman den begjerer. Rescr. (p) Hvilket, figer omtalte Prom., der er dateret 16de Nov. 1787, ønskedes, paa det klapperne ikke ved alt for svær en Tyngde dessnarere fulde svækkes; desuden formener Commissionen, at Cavalleriet beqvemmere og fifrere passerer, naar det seer 2 Mand jævnfides i Midten af Klapperne, hvor Lægter i Frost og Regn- Beir for Kjørfelen paaflaaes, da i det Sted, naar Der er 3 a 4 Mand jævnsides, begae Sidemand maae ride ved Refverferne uden for Lægterne, hvor de Gaaende ellers paffere, og Broen er glattere. (a) See i samme Placat.<noinclude><references/></noinclude> 0jrcsyr3a026ndu1po6b3zg1urs3kjb 104 105249 403680 402408 2026-04-22T14:30:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403680 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|209}}</noinclude>Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Nibe), ang. 30 Novbr. nogle Pladse i Fridericia, som overlades til Klæ de:Manufacturet, mod aarlig Leie. Gr. Directionen for Dug-Manufacturet paa Blaagaard har anholdet om, at det i Fridericia anlagte klæde Mas nufactur (r) maatte til sin Brug og Fornødenhed overla des det faa kaldede gamle Torv sammesteds, der nu bru ges til Hoslæt, til en Ramme Plads, saalange Torv der ei holdes, saa og nogle ubebygte pladse i den nordøstelige Deel af Byen, som nu skal bruges til Pleieland uns der No. 22, 23, 35, 36 og 69, tilligemed No. 5 af Gades Græsningen til Have-Pladse, saalænge andre Byggepladse ellers der kan haves, imod af Samme i alt at svare aarlig Leie til Byen 14 Rdlr. 13 Skill., for hvilke det nu alt paa Manufacturets Vegne er blevet forpagtet; deels ogs saa, at Samme af en der værende Eng, de Reformeer tes ng kaldet, maatte forundes 75 Alen i Ovadrat, for paa Samme at opføre et Farverie for Manufacturet, imod deraf at erlægge faa meget aarlig til den reformeerte Kirkes Vedligeholdelse, som det Forlangte af Engen i Proportion af den hele Engs sædvanlige Vagt efter uvillige Mænds Taration tan beløbe fig til. Thi bevilges, At til Klæde - Manufacturet i Fridericia maae overlades saavel fornævnte gamle Torv og ubebygte Byggepladse, saalænge Byen ei selv behover Sams me, imod aarlig Leie af 14 Rdlr. 13 Sk., som de ommeldte 75 Qvadrat: Alen af de Reformeertes Eng til et Farveries Opbyggelse; dog skal den reformeerte Colonie alene tilkomme den Afgivt, som Directionen for Dug-Manufacturet paa Blaagaard af berørte 75 Qvadrat-len, efter Forening med bemeldte Colonie, haver at afgive. Rescr. (til Amtm. i Koldinghuus-Amt), ang. 30 Novbr. at det maae være Byfoged Carse som Herreds foged i Torvangs: Torrild Herreder tilladt, naar han har længere at reise end 3 Mile fra hans Bopæl til Stervbohuset, hvor Skiftet holdes, at afsige de i Forordn. af 8de Junii 1787, §. 15 omhandlede Skifte Kjendelser paa det sædvanlige Tingsted, uage (r) Cfr. Resol. 19 Martii 1786. . VI Deel 4de Bind. tet<noinclude><references/></noinclude> lvt5jvz1tfkaq4iytuzbgtkg1osqngf 104 105250 403681 402409 2026-04-22T14:30:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403681 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 210|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>30 Novbr. tet Husbondens Fordring udi Boet overstiger 20 Rdlr. 30 Novbr. Decbr. (Saasom han har andraget, at, da Husbondens Fordrius ger udi alle Fæstebønders Boer i Almindelighed ere større end 20 Rdlr., og der udi de ham anbetroede Herreder eve mangfoldige Sæftebender, til hvilke han skal have 5 a 6 Mile og derover at reise, vilde der saaledes især om Vin teren for ham medgaae 4 a 5 Dage til Reisen, frem og tilbage; samt derfor anholdet, at det maatte være ham tilladt, paa det sædvanlige Tingsted at paakjende deslige Fordringer, hvad enten Sammes Summa var over eller under 20 Rdlr.) Rescr. (til Amtm. over Lister: og Mandal Ama ter), ang. hvorledes med Skudpenges Betaling for Novdyr i disse Amter skal forholdes. Gr. Da han har til Cancelliet indberettet, at de ved Fd. af 8de Maii 1733, d. 8 bevilgede Skudpenge for Novdyr hæves udi de ham anbetroede Amter efter Prayin paa forskjellige Maader fremfor i de nærmest angrændsende Nedenæs og Raaboigdelaugets Amter, hvoraf flyder, at de, som skal hæve Skudpengene, maae vente derefter, indtil de af Fogden kan blive indcasserede efter en Ligning paa det Soans Almue, hvorudi Dyret er skudt, hvilken Ligning maae blive byrdesfuld for det Sogns Almue, hvor mange Dyr paa een Tid fældes; og under 13de Jan. 1774 i Hen seende til Nedenæs og Raabsigdelaugets Amter er bevil get, at, naar Den, som havde fældet et Rovdyr, paa Tinget inden Retten...... (s) ligefaameget til Soren- Eriveren: saa er efter hans Forslag funden for godt, At der udi Lister og Mandals:Amter med Skutpenges udbetaling for Rovdyrs Ombringelse skal forholdes paa samme Maade som udi Nedenæs og Raabsigdelaugets Amt; og haver Fogden c. (t). Canc. Prom. (til Amtm, i Lundenas: vg Beve ling Amter), ang. Fattigvæsenet paa Holmsland. Gr. Da det i Henseende til Gamme allerede ved Cancelliets Resolution af zote Junii fidsleden, som den paafølgende 23de Julii i Følge hans til Cancelliet under 2den Sept. næstefter afladte Skrivelse, er bekjendtgjort de Fattiges Inspecteurer i Hind-Herred, er blevet bestemt, at, siden begge Sogne y- og Gammel-Sogn paa bemeldte Holmsland i det mindste over 30 Aar, samlede have contribue ret (s) Alt udeladte ligesom Fortsættelse i Grundene af Rescr. 13 Jan. 1774. (t) Det Øvrige er ligesom Slutningen af samme Rescript.<noinclude><references/></noinclude> o2vkr8l9muncbyk73ylmbnpx30yh96u 104 105251 403686 402410 2026-04-22T14:39:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403686 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|211}}</noinclude>ret til de fattiges Underholdning sammesteds, saa vilde 1 Decbr, med Samme som hidtil være at forholde i Overeenstem melse med Sognepræstens nu afg. Hr. Gerriges Skrivelse af isde Maii d. A., og hvoraf Inspecteurerne ligeledes er meddeelt Copie: faa Fulde man herved have Amtm., i Anledning af foranforte hans Skrivelse, tilmeldet, Ar det vil paaligge Inspecteurerne og Enhver at holde sig bemeldte Resolution efterrettelig, saameget mere, som derved ikke indføres noget Nyt eller Usæds vanligt, men alene den hidtil brugte Maade med det Fattiges Væsen, hvorved Holmsland hidtil har seet sig saavel tjent, er stadfæstet; og, hvad det angaaer, hvem der som Fattige bør antages, da kantados Saadant aarlig undersøges og ved Fattigsessionen bes stemmes: men i øvrigt maae paasees, at Holmslands Fattigcasse bliver, i Følge fornævnte Hr. Gerriges Forslag, fremdeles separeret fra Herredscassen, samt at hvad de Fattige sammesteds, som et fra Herredet afsondret Sted, tillægges, bliver forordningsmessig reparteret paa begge Sognes Beboere, uden at see paa, i hvilket Sogn de Fattige opholde sig. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i 1 Decbr. Norge), ang. hvorvidt de i Kongens Riger etaba lerede fremmede Consuler fan være berettigede til at udstæde Reisepasser (v). Gr. J Henseende til dette Spørgsmaal har Departemene tet for de udenlandske Affaires (v), efter herom at have indhentet Kgl. allerhøieste Befaling, til Cancellieti meidet, At i Følge almindelig antagne Grundsætninger fant en fremmed Consul (der efter sit Embeds Natur egents 0 2 lig (u) Cfr. Plac. 10 Febr. 1789, §. 1, samt Rescr. 10 Julii e. a. §. 1. (v) I Steden for forestaaende Præmis, lyder Prom. til Aggershuus Stiftbefal. saaledes: Anledning af hvad han har indberettet, ang. det af den svenske Generalconsul Martinau udfædte Reisepas til en Sven Arbeider, navnlig B., som for en tid har op sid holdt sig i Norge, har Cancelliet corresponderet med Departementet for de udenlandske Affaires, og Sama me har *.<noinclude><references/></noinclude> t8y6oo3ozvzke49h2e0v2rdthlqpwyr 104 105252 403688 402412 2026-04-22T14:39:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403688 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 212|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>1 Decbr. lig ikkun har at besørge sin Nations Commercial-Antiga gender) ikke udstede noget Pas af fuldstændig Virkning, da en fremmed Reisende dermed allerede forhen bør være forsynet, og en slig Consul ikke kan give et pas til en Kongelig Undersaat: et saadant Pas kan derfor i de Kongelige Stater ikke have anden Virkning end den, at vidne om Sandfærdigheden af de deri anførte Ome stændigheder, og bliver altsaa af vedkommende Øvriga heder at ansee som et blot Skudsmaal, og ingenlun de som et Pas. 1 Decbr. Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. hvorvidt Nørholms Bender ber betale Fø ringspenge af Kongelige Skatter (x). 7 add Decbr. Gr. Af Stiftamtmandens Prom. med Bilage, ang. deres Klage, at de af de Kgl. Skatter, endog af Extraskatten, maae betale Feringspenge, erfores, at saadan Indretning med Foringspenge overalt der i Egnen skal være sædvanlig. Paa Bøndernes Klage fan altsaa for den forbigangne Tid ikke noget være at reflectere; men, dersom Bønderne ikke selv godvillig ville vedblive, og ikke ved Contract have forpligtet sig til fremdeles og bestandig at betale disse Foringspenge, saa seer man ikke, at Saadant mod deres Willie kan dem paalægges, men at de, om de forlange det, bør være fri for at betale Fo ringspenge, imod at de tillige miste den letteste, som de nu nyde, at Skatterne modtages i deres egne Buse, uden at de selv befordre Samme. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang, at det efter hans Forestilling, som Kongen med Belbehag har ladet sig foredrage, maae være de Præster paa Landet i dette Stift, som selv ville, tila ladt, at prædike verelviis den ene Søndag over Evans gelium og den Anden over Epistelen, samt at Capels lanerne i Bjøbstæderne, som hver anden Søndag præs (x) Cfr. Prom. 13 Detbr. 1787. dife<noinclude><references/></noinclude> dnaadbpauknnzb2v0g0ann6eoulkeai 104 105253 403689 402413 2026-04-22T14:56:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403689 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|213}}</noinclude>dike til Heimesse i den annecterede Landsby: Kirke, 7 Decbr. og samme Dag skal prædike til Aftensang i Bjøbstæden, maae paa begge Steder lægge Epistelen til Grund for deres Afhandling. (Saasom Biskopen til Cancelliet har meldet, at endeel Præker paa Landet, hvor ingen Aftens sang holdes, ofte have udladt fg med det Onse, at maatte undertiden til Heimesse, i Steden for Evangelium, prædike over Dagens Epistel, hvilket han troer at ville være en on Felig Foranstaltning til Guds Ords desto rigere Forplan telse i Menighederne). Canc. Prom. (til Nentekammeret), ang. at 8 Decbr Cancelliet med Samme derudi, at Forordn. af 2den Aug. 1786 bør forklares derhen, at Foranstalt ninger i Anledning af ulovligt Krohold og Brændes viinsbrænden paa Grevskaber og Baronier, for saa vidt de skee efter Angivelse, skulle foies ved Amtmæns dene, og ikke ved Greverne og Baronerne, ligesom det Skeer i Sager, som angaae Landvæsenet (da Grever og Baroner i dette Slags Sager tillige maae betragtes som Jordegods-Eiere), er enig (y) (thi, da disse Domme ikke ere Appel undergivne, men af Amtmanden skal paategnes, forend Boderne maae oppebæres, og Greverne og Friherrerne selv ere Amtmænd paa deres Gresskaber og Baronier, saa er just den Casus der, at de i visse Maader blive Dommere i deres egne Bønders Gager, eller i det mindste kunde gjøre en medholdig Dom vanskelig for en Angiver at faae ereqveret. Anledning af, at Greven tif Ledreborg har erklæret, at han efter Amtmandens Begiering, og paa Grund af en til denne skeete Angivelse, har som Amtmand paa fit Grevskab, og ikke som Jordegeds-Eier, foranstaltet Huusmand P. L. under Grebskabet tiltalt, samt paategnet Dommen til Erecution, i Overeensstemmelse med Fd. 2 Aug. 1786, hvorefter Metor har oppebaaren Boderne i Amtstuen, og tilsendt Amtmanden dem, for at udbetales til vedkommende Angiver). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i Ribe), ang. at det, at Capellan Mag. Lisberg ibd. har 4 Disciple af hans Families og Fremmedes Børn i Information og Rost, ikke fan ansees for borgerlig æring, og at han altsaa bør være befriet 03 (y) See Circul. 26 Septbr. 1789. for, 8 Dechr.<noinclude><references/></noinclude> 9llvzcb12qrkw0d5jv6te3un77fm1mr 403759 403689 2026-04-22T16:49:42Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403759 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|213}}</noinclude>dike til Heimesse i den annecterede Landsby: Kirke, 7 Decbr. og samme Dag skal prædike til Aftensang i Bjøbstæden, maae paa begge Steder lægge Epistelen til Grund for deres Afhandling. (Saasom Biskopen til Cancelliet har meldet, at endeel Præker paa Landet, hvor ingen Aftens sang holdes, ofte have udladt fg med det Onse, at maatte undertiden til Heimesse, i Steden for Evangelium, prædike over Dagens Epistel, hvilket han troer at ville være en on Felig Foranstaltning til Guds Ords desto rigere Forplan telse i Menighederne). Canc. Prom. (til Nentekammeret), ang. at 8 Decbr Cancelliet med Samme derudi, at Forordn. af 2den Aug. 1786 bør forklares derhen, at Foranstalt ninger i Anledning af ulovligt Krohold og Brændes viinsbrænden paa Grevskaber og Baronier, for saa vidt de skee efter Angivelse, skulle foies ved Amtmæns dene, og ikke ved Greverne og Baronerne, ligesom det Skeer i Sager, som angaae Landvæsenet (da Grever og Baroner i dette Slags Sager tillige maae betragtes som Jordegods-Eiere), er enig (y) (thi, da disse Domme ikke ere Appel undergivne, men af Amtmanden skal paategnes, forend Boderne maae oppebæres, og Greverne og Friherrerne selv ere Amtmænd paa deres Gresskaber og Baronier, saa er just den Casus der, at de i visse Maader blive Dommere i deres egne Bønders Gager, eller i det mindste kunde gjøre en medholdig Dom vanskelig for en Angiver at faae ereqveret. Anledning af, at Greven tif Ledreborg har erklæret, at han efter Amtmandens Begiering, og paa Grund af en til denne skeete Angivelse, har som Amtmand paa sit Grevskab, og ikke som Jordegeds-Eier, foranstaltet Huusmand P. L. under Grebskabet tiltalt, samt paategnet Dommen til Erecution, i Overeensstemmelse med Fd. 2 Aug. 1786, hvorefter Metor har oppebaaren Boderne i Amtstuen, og tilsendt Amtmanden dem, for at udbetales til vedkommende Angiver). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i Ribe), ang. at det, at Capellan Mag. Lisberg ibd. har 4 Disciple af hans Families og Fremmedes Børn i Information og Rost, ikke fan ansees for borgerlig æring, og at han altsaa bør være befriet 03 (y) See Circul. 26 Septbr. 1789. for, 8 Dechr.<noinclude><references/></noinclude> gm3t1syzl7hv1nt2m0bq4vuw54xlg6p 104 105254 403690 402414 2026-04-22T14:56:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403690 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 214|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 Decbr. for, desformedelst at ansættes i Stat. (Anledning af hans Ansøgning om at befries for den ham af Byens Tareerborgere derfor paalagte Næringskat). 8 Decbr. 14 Decbr. 14 Decbr. Rentek. Prom. (til Amtmanden over Lundenæs og Bøvling Ameer), ang. at tilholde Rettens Betjente i Fremtiden neie at efterleve de ved Kammerets Circul. af 25de Junii 1768 foreskrevne Negler ved Tingsvid. net om afbrændte Bøndergaarde. (Saasom et indsendt Tingsvidne om en Gaard i Ørbek, ikke efter For- Skrivten giver Forklaring o af hvor mange fag Gaardens Bygninger for Branden have bestaaet, men alene oplyser, at dens Salshuus, som bestod af 13 Fag, er afbrændt, og at Samme kan ansees for de Parter af Gaardens Bygninger) (z). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Sjelland), ang. Afgivt af geistlige og verdslige Embeder paa Bornholm, ved Vacance, til Skolelærerne i Rønne, m. v. Gr. Under denne Dags Dato er Mag. Chr. Schr. Ans dresen beskikket til at være Rector ved den latinske Skole 1 Kjøbstæden Ronne paa Bornholm, imod strax at begynde med undervisningen, samt at lade sig noie med Rectoras tets nærværende Indkomster (a) og de 39 Rd., som nogle af Indvaanerne der paa Landet skal have ladet sig tegne for. Og befales hermed, At Stiftbefal. og Biskopen ved Vacance af geistlige og verdslige Embeder paa bemeldte Bornholm fór Fremtiden til Kongens nærmere Approbation fores slaae, hvormeget ethvert Embede fan taale at afgive til Skole Lærernes 2ons Sorbedring. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Bergen), ang. at, siden det er beviist, at der i Ons Re siderende Capellanie bestandig fra 1718, om ikke før, er svaret Laadens:Alar af Mand efter Mand, saa og ligeledes, at endeel af Gaarden Dfstestue (1 Lob Smør) er gjort til Enkesæde, bevilges, at saavel Enkesædet som (z) Bortfalden ved Prom. af 29 Decbr. 1792. (a) Cfr. Rescr. 13 Julii 1742, 23 Julii 1745 og 15 Dec. 1786.<noinclude><references/></noinclude> t3laxod2mnhx2ff4ou44osr49euvisv 104 105255 403691 402415 2026-04-22T14:56:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403691 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|215}}</noinclude>som aadens:2aret maae vedblive. fra afg. Capellan Sr. Krügers Enke). (Efter Ansøgning 14 Decbr. Canc. Prom. (til Commissionen for den ny 15 Dechr, Fødsels-Stiftelse), ang. en Placat imod at Jordemødre huse Besvangrede, og en Bekjendtgjørelse i Aviserne om Provincial-Jordemødres Oplærelse i Stiftelsen, samt Notits om næstfølgende Promemoria. Gr. Commissionen har andraget, at det vil være nødven digt, ved en placat offentlig at bekjendtgiore, hvad Rescr. af 23 de Martii a. c. befaler, ang. at Stadens Jordemødre herefter ikke maae huse (bvormed Huus Eierne maatte have Indseende) besvangrede Fruentimmere uden dertil erholdende Tilladelse fra Stiftelsens Direction, og, indtil denne bliver udnævnt, fra dens nærværende Commission; samt forespurgt, om denne Placat, saa og om Bekjendtgjørelsen i de offentlige Tidender, ang. de oplærende Jordemodre fra provincerne at benytte sig af den i Fodfels -Stiftelsen bestemte fri Modtagelse eg Undervisning, skal udskædes fra Commiffionen, eller fra Cancelliet. Den forberørte Placat (b) og Bekjendtgjørelse kan udfærdiges og foranstaltes af Commissionen. Can. Prom. (til Magistraten i Kjøbenhavn, 15 Decbr. og til Directionen for Frideriks Hospital), ang. at syge Barselqvinder skal fra den Kongl. ny Fødsels: Stiftelse modtages i hospitalerne (c). Da Kongen, ved under 23de Martii a. c. at appro bere den foreslagne Plan til samme Stiftelses Indret ning, som til næstk. Iste Jan. bliver aabnet for alle vedkommende Frugtsommelige, tillige har befalet,,,at de Barselqvinder, som efter deres Barselferd blive beladte. (d) i Forveien underrettes:" saa tilfjendegives Saadant herved til Efterretning og videre Foranstaltning. 24 (b) See Placat 24 Decbr. 1787. Gee (c) Korteligen notificeret Commissionen i næstforefaaen- Promemoria. (d) Sees i Rescr. 23 Martii 1787 noget for Slutningen i P. I.; dog at Steden for de Ord, maatte, burde, her fager sal. See Prom. 1 Martii 1788.<noinclude><references/></noinclude> ry6nby4jno2v61gukdzew1ab5k999ln 104 105256 403692 402416 2026-04-22T15:04:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403692 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 216|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>15 Decbr. 15 Decbr. 21 Dechr. Generalitetss og C. C. Prom. (til Regimens terne i Norge), ang. at det ved Ordre af 4de Aug. 1787 accorderede Tillæg for dem, som oves i Canon- Epercicen, skal fra nu af bestaae i dobbelt Tractement for Under Officererne af Zational Regimenterne i den Tid de ere fra deres hjem. Sammes Prom. (til det norske Generalitet), ang. at Skydeskafferne, der ere tilstaaede Frihed at forlange en Rari af Seffionen, skal gives hver en dugrig og tilforladelig Karl, hvormed han kan være tjent, og som tillige kan skrive de fornødne Lister og Tabeller. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Sjellandss Stift), ang. at de ved Plac. af 18de Novbr. 1778 fastsatte Løsningspenge for optagne Sviin maae i Henseende til Beboerne udi Lille-Læstved-By see saadan Forandring, at, naar nogen af bemeldte Beboeres Sviin ved den Vogtendes Forseelse indkom mer paa æstved:Rjóbstædgade, og af den Vogtende, eller Eieren til Samme, blive forfulgte, sal de for Løsningspenge aldeles være befriede: men, naar derimod, Svinene indkomme paa Næstved Kjøbstædgade, uden af Bogteren eller Eieren at forfølges, seal herefter første Gang betales 8 Still. for Styffet udi Løsningspenge, anden Gang 3 M. for Stykket, eller de i Mangel deraf sælges; og skulde det skee tredie Gang, al de være confisqverede, og sælges til Fordeel for de Fattige. (Saasom Beboerne i Lille Næstved By vaa Herlufsholms Gods have besværet sig over Borgerskabet i Næstved, dets Forhold, med at optage af deres Sviin, hvilke til visse Tider om Sommeren, og om vinteren i stærk Frost lette Lig skal kunne komme over Aaen, der skiller Lille Næstved fra bemeldte Næstved-Kjøbstæd; og de derhos have anboldet om, at Borgerskabet paa det sidste Sted maatte blive tilholdt, forsvarligen at lukke alle Tilgange til Byen, eller og at de ved Placjaf 18de Novbr. 1778 fastsatte Losningspenge for optagne Giin maatte, saavidt denne Bye vede kommer, nedsættes til 2 og 4 St. for Stuffet). Rescr.<noinclude><references/></noinclude> 9diqf8wbcsz2v02xfn3gc4twa6wrtz7 104 105257 403693 402417 2026-04-22T15:05:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403693 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|217}}</noinclude>Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), 21 Decbr, ang. hvo der skal paatale de Forbrydelser, som begaaes af eller paa Apostelsgodset i Vosse- Fogderie, saavelsom bestride Omkostningerne derved. Gr. Han har til Cancelliet meldet, at der i Anledning af det i Boffe-Fogderie beliggende faa kaldede Apostel Gods, fom fra Kronen er bortsolgt med Sigt- og Sagefalds- Rettighed, og hvortil Krigsraad Fleischer er nu værende Eier, forekomme (siden dette med det øvrige Gods er saa indviklet, at en Forbrydelse ofte begyndes paa det ene, og endes paa det andet Gods) saamange og adskillige Foresporafeler, i Henseende til de indfaldende Forbrydelsers Paatale hvem Samme egentlig tilkommer, og af hvem de medgaaende Omkostninger skal erstattes, at Nedvendigheden udfordrer en vis Bestemmelse derfor. Efter de her modende Omstændigheder anordnes og fastsættes følgende: S. 1. 5. 2 Apostelsgodsets Eier skal være pligtig, efter den ham tilkommende Sigt: og Sagefalds-Ret, paa egen Regning og Omkostning at tiltale og hænde Dom efter Loven over samme Godses Beboere, samt deres Børn og Tjenestefolk for de Misgjerninger og forbrydelser, som de paa Godset begaae; dog skal han have Frihed til efters Forordn. af 6te Dec. 1743, §. 23 at anmelde for Øvrige heden til publiqve Forfølgning de, som holdes for at være fyldige i de Misgjerninger, som Forordn. af 13de Jan. 1747. Art. I befaler at maae lignes paa Amtet, sem er Tyverie, Roverie, Drab og mordbrand. Maar nogen af samme Godses Vedkommende begaaer nogen af de fors nævnte Misgjerninger uden for Godset, skal dermed omgaaes efter N. L. 1-2-21 og Forordn. 21 Maii 1751. 2. 6, men kommer en saadan Misgjerningsmand ind paa Godset i sin Frihed, da haver Godseieren, naar han om saadant bliver vidende, enten at forfølge Sagen eller an melde den for Øvrigheden til Forfølgning. Andre Forbrydelser, som af Godsets Vedkommende begaaes uden for Godset, skal af Godseieren forfølges, naar han derom er vidende, da Sagen følger Manden hjem; dog at i Leiers maals:Sager søges andfolket for fit Værneting til Boder, 05<noinclude><references/></noinclude> bsmyhgt8k5t4l9qu1x32kslvp2qvl8o 403760 403693 2026-04-22T16:49:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403760 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|217}}</noinclude>Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), 21 Decbr, ang. hvo der skal paatale de Forbrydelser, som begaaes af eller paa Apostelsgodset i Vosse- Fogderie, saavelsom bestride Omkostningerne derved. Gr. Han har til Cancelliet meldet, at der i Anledning af det i Boffe-Fogderie beliggende faa kaldede Apostel Gods, fom fra Kronen er bortsolgt med Sigt- og Sagefalds- Rettighed, og hvortil Krigsraad Fleischer er nu værende Eier, forekomme (siden dette med det øvrige Gods er saa indviklet, at en Forbrydelse ofte begyndes paa det ene, og endes paa det andet Gods) saamange og adskillige Foresporafeler, i Henseende til de indfaldende Forbrydelsers Paatale hvem Samme egentlig tilkommer, og af hvem de medgaaende Omkostninger skal erstattes, at Nedvendigheden udfordrer en vis Bestemmelse derfor. Efter de her modende Omstændigheder anordnes og fastsættes følgende: S. 1. 5. 2 Apostelsgodsets Eier skal være pligtig, efter den ham tilkommende Sigt: og Sagefalds-Ret, paa egen Regning og Omkostning at tiltale og hænde Dom efter Loven over samme Godses Beboere, samt deres Børn og Tjenestefolk for de Misgjerninger og forbrydelser, som de paa Godset begaae; dog skal han have Frihed til efters Forordn. af 6te Dec. 1743, §. 23 at anmelde for Øvrige heden til publiqve Forfølgning de, som holdes for at være fyldige i de Misgjerninger, som Forordn. af 13de Jan. 1747. Art. I befaler at maae lignes paa Amtet, sem er Tyverie, Roverie, Drab og mordbrand. Maar nogen af samme Godses Vedkommende begaaer nogen af de fors nævnte Misgjerninger uden for Godset, skal dermed omgaaes efter N. L. 1-2-21 og Forordn. 21 Maii 1751. 2. 6, men kommer en saadan Misgjerningsmand ind paa Godset i sin Frihed, da haver Godseieren, naar han om saadant bliver vidende, enten at forfølge Sagen eller an melde den for Øvrigheden til Forfølgning. Andre Forbrydelser, som af Godsets Vedkommende begaaes uden for Godset, skal af Godseieren forfølges, naar han derom er vidende, da Sagen følger Manden hjem; dog at i Leiers maals:Sager søges andfolket for sit Værneting til Boder, 05<noinclude><references/></noinclude> a7mbhyi8scbu8qrqvwxo8akjqf93x5j 104 105258 403694 402418 2026-04-22T15:05:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403694 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 218|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 3. §. 4. 21 Decbr. Bøder, og Qvindmennesket der, hvor hun har født fit uægte Barn. De Misgjerninger og Forbrydelser, som fors oves paa Apostelsgodset af fremmede, hvilke ikke der have deres hjem, bør ei vedkomme Godsets Eier at for følge; dog skal han være pligtig at anmelde alle flige For brydelser for Øvrigheden. De Misgjerninger, til hvis Forfølgning Godsets Eier har udtaget Stævning, mage ikke siden overgives Øvrigheden til Forfølgning, eller deres Omkostninger lignes pan Amtet, men han skal vedblive at udføre Sagen til Enden. De Omkostninger, sem ere an vendte paa Sagens Forfølgning imod Soldat H. Olsen, der, efterat at være undvigt af Arresten i Stavanger-Amt, har begaact Tyverie paa Apostelsgodset, maae lignes paa Amtet; og til Delinqventsagers Forfølgning, som skeer af Sigt og Sagefalds Eierne, maae disse efter Siefer. af ste Octbr. 1764 være fri for at bruge ftemplet Papiir, samt at betale Rettens Gebyhr. §. 5. §. 6. 21 Decbr. 22 Declr. Rescr. (til Gen. Kirke Inspections Collegium), ang. at Samme (e), maae ved Missions-Inspec teuren i Vestindien lade udsøge 4 Skoleholdere af de skikkeligste og dueligste Fri tegere, der tillige skal være Degne og edemænd ved Missionen, og nyde i Løn hvad som falder udi Tavlepenge ved Negernes Gudstjeneste paa hvert Sted, saavidt Samme fan tilstrække, da det Øvrige maae tages af Miffionens Indtægter, m. m. (Paa Collegii Forestilling). Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Underretning fra Hoieste Ret qvartaliter om idømte Boder til Christianshavns Kirke, samt Tis den, fra hvilken Renter deraf beregnes. Gr. Magistraten har under 7de Novbr. d. A. meldet, at det sikkert vilde tiene til at befordre de til Christianshavns Kirke idomte Boders baftigere Inddrivelse til Kirkens For deef, naar Sorstanderen, saaledes som det i den ste Post af Forordn. af 21 de Julii 1714 er befalet, hvert Fjerding- Aar fra Hotefte-Rets Justitscontoir blev meddeelt underretning (e) See Rescr. 28 Octbr. 1791.<noinclude><references/></noinclude> adjo5kv9v8z2pd9igiixeizijkbzqjr 403761 403694 2026-04-22T16:49:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403761 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 218|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 3. §. 4. 21 Decbr. Bøder, og Qvindmennesket der, hvor hun har født sit uægte Barn. De Misgjerninger og Forbrydelser, som fors oves paa Apostelsgodset af fremmede, hvilke ikke der have deres hjem, bør ei vedkomme Godsets Eier at for følge; dog skal han være pligtig at anmelde alle flige For brydelser for Øvrigheden. De Misgjerninger, til hvis Forfølgning Godsets Eier har udtaget Stævning, mage ikke siden overgives Øvrigheden til Forfølgning, eller deres Omkostninger lignes pan Amtet, men han skal vedblive at udføre Sagen til Enden. De Omkostninger, sem ere an vendte paa Sagens Forfølgning imod Soldat H. Olsen, der, efterat at være undvigt af Arresten i Stavanger-Amt, har begaact Tyverie paa Apostelsgodset, maae lignes paa Amtet; og til Delinqventsagers Forfølgning, som skeer af Sigt og Sagefalds Eierne, maae disse efter Siefer. af ste Octbr. 1764 være fri for at bruge ftemplet Papiir, samt at betale Rettens Gebyhr. §. 5. §. 6. 21 Decbr. 22 Declr. Rescr. (til Gen. Kirke Inspections Collegium), ang. at Samme (e), maae ved Missions-Inspec teuren i Vestindien lade udsøge 4 Skoleholdere af de skikkeligste og dueligste Fri tegere, der tillige skal være Degne og edemænd ved Missionen, og nyde i Løn hvad som falder udi Tavlepenge ved Negernes Gudstjeneste paa hvert Sted, saavidt Samme fan tilstrække, da det Øvrige maae tages af Miffionens Indtægter, m. m. (Paa Collegii Forestilling). Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Underretning fra Hoieste Ret qvartaliter om idømte Boder til Christianshavns Kirke, samt Tis den, fra hvilken Renter deraf beregnes. Gr. Magistraten har under 7de Novbr. d. A. meldet, at det sikkert vilde tiene til at befordre de til Christianshavns Kirke idomte Boders baftigere Inddrivelse til Kirkens For deef, naar Sorstanderen, saaledes som det i den ste Post af Forordn. af 21 de Julii 1714 er befalet, hvert Fjerding- Aar fra Hotefte-Rets Justitscontoir blev meddeelt underretning (e) See Rescr. 28 Octbr. 1791.<noinclude><references/></noinclude> n7etjg94sgfc7xqdumautjwp56cm3em 104 105259 403695 403513 2026-04-22T15:05:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403695 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|219}}</noinclude>ning om de ved bemeldte Ret Kirken tildemte Boder, i Stedet 22 Dechr. for at Samme ikkun 2 Gange om Aaret blive ham meddeelte. Ved Høieste-Nets Justitscontoir er nu føiet den Anftalt, at Anmeldelse om disse Beder vil blive Kirkeforstanderen tilstillet ved hver Qvartals Slutning. I øvrigt, hvad det Spørgsmaal betreffer, ang. fra hvad Zid Renter skal beregnes af de Christianshavns Kirke tildømte Bøder, da, ligesom Renter og Renters Rente ikke kan beregnes af Bøder, førend fra den Tid, da Bederne, formedelst den Skyldiges udeblivelse med Betaling, af Øvrigheden foranstaltes ham affordret: saa vil dette Spørgsmaal og af sig selv bortfalde, naar Bøderne strax ereqveres; hvilket maatte paasees af Vedkommende at vorde besørget. Canc. Prom. (til Samme), ang. at Skippere, 22 Decbr. som fare fra Kjobenhavn, skal være Kongelige Undersaatter. Gr. J Anledning af Stipperlaugets Oldermands og Ældfres indgivne Ansøgning om, at Fremmede og udenlandske, som ikke ere Kongens virkelige underiaacter, eller ere boende her i Rigerne, ei maatte saaledes som under 31te Julii 1781 (f) er bleven bevilget, tillades at faae Borgerskab som Stippere, eller at fore Stibe fra Kjøbenhavn, men at det maatte forholdes efter Reglementet af zote Julii 1756 og Rescr. af 2den Novbr. 1759, meldes at, da Anledningen til den i Aaret 1781 givne Dispensarion i berørte Reglement og Rescript ikke mere har Sted efter Fragtfartens ved Freden foraarsagede Indskrænkelse: Saa bør disse Anordninger igjen træde i deres forrige Kraft, og de Kongelige Underfaatter alene forbehol des Rettighed til at emploieres fom Skippere for de fra Kjøbenhavn farende Skibe. Canc. Prom. (til Generalitets og C. Colle: 22 Decbr. gium), hvorved dette anmodes om at ville paasee, at Regimenterne altid meddeelte de til dem i Følge Forordn. af 13de Mati 1785 afgivne nationale Res cruter den dem ved Forordningen tilsagte Permission (f) Cfr. Prom. 2 Dctbr. 1784. til<noinclude><references/></noinclude> 5ivt8azh9ca0gsurom8ynntnjnsh5xp 104 105260 403696 402420 2026-04-22T15:05:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403696 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 220|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>22 Dechr. til deres hjem, saasnart hvert Aars Mynstring er 22 Decor. tilen bebragt. (I Anledning af, at der har været Spørgs maal, om en susbonde, i hvis Tjeneste en saadan Recrut fraaer, skal vaa iige Maade, som ved Placaten af samme Dato i Henseende til de enrollerede Soldater og Ryttere er anordnet, nyde Godtgjørelse af Lægder for det længere end almindelige savn af en saadan Karl; og paa det Udgivten heri saa meget som mueligt funde lettes for Vedkommende) (g). Canc. Prom. (til Amtm. over Kallundborg &c. Amter), ang. Godtgjørelse til Brødhusbonden fer det længere Savn af nationale Recruter, Soldater og Ryttere (h). Gr. Han har forespurgt: 1) Om den Husbonde, i hvis Zieneste en.... . (i) en saadan Karl; og 2) om en Jordegods-Eier kan tillades at repartere vaa Godsets fulde Hartkorn, for faavidt Samme ei er inddeelt i Stro-Lægdet, den Godtgjørelse, som vedkommende Husbonde ber nyde, i Følge bererte Placat, for Assavnet af en national Soldats Tjeneste i de 3 uger, denne i det første Aar længere end ellers skal exercere ved Segimentet? Herpaa meldes, hvad fe Post angaaer, at, da Forordningen om disse Recruter ikke, saaledes som Placaten om Landsoldaserne, har beftemt nogen God gjørelse af lægdet for Karlens længere Fraværelse ved Regimentet, formodentlig af den Aarsag, fordi Hine nyde i Haandpenge.16 Rdlr., som ndbetales dem med 2 Rdlr. aarlig, og ere forresten lige Wilkaar undergivne som andre gevorbene Militaire, undtagen at de i Tilfælde af Gaardfæste kunne udløses ved andre Karle, og at de maae frem for Andre, som gjore Tjeneste ved Regimenterne, permitteres til deres hjem: Saa vil denne Question i hvert Tilfælde blive at afgjøre imellem Recruten og hans Madfader uden udgivt for Lægdet. I Henseende til den 2den Post, da seer man ikke, at den ommeldte Repartition af Godtgjørelsen for Affavnet af en enroulleret Soldat paa et heelt samlet Gods, i Stedet for paa det enkelte Lægd, er overeensstemmende med Placatens Esprit. Can (g) See næstfølgende Prom., samt af 8 og 15 Martii 1788 med Note. (h) See Pr. 12 Jan. 1788 (til Kalls-Amt) med Wedteg ning. (i) Det udeladte sees i Grundene af neftforest. Prome Moria.<noinclude><references/></noinclude> fj5uhtiwcd1rpv807q06ddpuoe8i900 104 105261 403697 402421 2026-04-22T15:05:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403697 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|221}}</noinclude>Cancellie-Promemorier, indeholdende Adskil: 22 Decbr. ligt i Hens. til Forordn. af gde Junii om Rettigheder og Pligter imellem Jorddrotter og Fæstebønder: 1. (til Amtmanden i Kallundborg &c. Amiter), ang. Dommerens Kjendelse ved Skifter i Bønderboer, og Taxation i Samme efter Udmeldelse. (I Anledning af Forefpergsel fra Kammerjunker Barner paa Alkestrup). Uagtet Husbonden, naar der holdes Skifte efter en afdød Fæster eller hans Hustru, tillader den efterlevende 2gtefelle, som i Følge Loven er berettiget at vedblive Gaardens Brug og Besiddelse, at beholde det ham af Stervboets Midler udlægges til Godtgjørelse for fæld paa Bygninger og Besætninger (k), er dog denne For dring i Stervboet Jorddrotten selv saameget vedkommende, at han, som Skifteforvalter, ikke kan ansees som Judex habilis, men Samme bør efter bemeldte Forords nings 15de §. paakjendes af Stedets almindelige Doma mer; og er i berørte S. ligeledes tydeligen bestemt, at Salarium i dette Tilfælde, som er fastsat til 3 MF., skal betales af Husbonden (1): af anførte Aarsag bør og Synsmændene udnævnes af et fremmed Gods ved Herredsfogden, ligesom ogsaa de paa denne Forretning medgaaende Omkostninger bør udredes af Boet (m) i der Tilfælde at den Efterlevende vedbliver Gaardens Brug, og beholder det, som udlægges til Fæld, thi det er alene i der Tilfælde, at Samme ved Festerens Fras J2 trædelse eller Dødsfald tilbageleveres Jordbrotten, at denne er pligtig til at betale Syns: og Taxations= Forretningens Bekostninger, LE II. (k) See Prom. 17 Julii 179 ). (1) See ibid. a). (m) Cfr. noie herined Prom. 24 Decbr. 1790, 21 Jan. 1792, 0017 Maii 1794, §. 1.<noinclude><references/></noinclude> 49yrxmjt0pny9hiuw023d0rblzt38dh 104 105262 403699 402423 2026-04-22T15:08:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403699 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 222|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>22 Decbr. 22 Decbr. 22 Decbr. 5. I. II. (til Baron Adeler), det Samme. (Henseende til Forespørgsel fra bans Forvalter. Saasom be meldte Forordnings 15de 4., i at befale, at Stedets almindelige Dommer, naar Husbonden har noget Krav i et Stervbo, der behandles af ham selv som Stifteforvalter, skal paafjende Samme, aldeles ikke gier nogen undtagelse i det Tilfælde at der holdes Skifte efter Sæsterens hustru, thi den længstlevende af begge gtefæller tilkommer, i Følge Lovens 3-13-1, 4, lige Ret til at vedblive Gaar. dens Brug og Besiddelse for deres Livstid, og det felleds Boes Masa er pligtig at tilsvare Fæld paa Gaarden og Besætningen, hvad enten Manden eller Konen doer først, følgelig fan Det, der udlægges paa Stiftet i Erstatning for Fæld, ligesaavel overleveres Enken efter Fæfterens Dod som Enkemanden efter Hustruens) (n). III. (til Grev Ahlefeldt-Laurvig), ang. Udmeldelse fra Herredstinget til Syn over Fæstes steder endog for Grevskaber. (I Henseende til hans (o) indgivne allerunderdanigste Forestilling). ..... (P) figter til. Forordningens 3die §., som Hvad i øvrigt den ste Art. af de grevelige Privilegier angaaer, som Greven anfører, da hjemler Samme blot Lehnsbesidderne Birke-Nettighed paa deres Grevskaber, i hvilken Henseende Forordningen ingen Forandring har gjort. IV. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. samme Udmeldelse, og Varselets Besvarelse, blandt andet, naar Afdødes Arvinger ere fraværende. CJ Anledning af en fra Major Lüttichau paa ferkenfeldt med flere Proprictairer i Halds- og Mariager-Amter indkommen Ansøgning om nogen Forandring i Forordningen). Naar Jorddrotten og den afdøde Fasters Enke og Arvinger ere enige i at begjere Synsmænd udmeldte til at besigte Gaarden og Besætningen til Fælds Ansæts telse, (n) Disse Grunde, jont denne Prom. ellers er af lige Indhold med næstforest. I., staae næst efter de Ordalmindelige Dommer. (o) Som Greve til Langeland &c. (p) Ligelydende med den 2den §. i Prom. 10 Nov. 1787, IV., dog findes ikke her de Ord; og Baronier; cfr. Pr. 29 Dec. 1787, §. I.<noinclude><references/></noinclude> iyho91lsv1dnp3nzi8yjfv678g3r7z6 104 105264 403700 402424 2026-04-22T15:08:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403700 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 224|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>22 Decbr. Besætning ansatte Sæld, imod at hendes tilkommende Mand forbandt sig til at sætte Manglerne i behørig Stand efter den holdte Synsforretning) (q). Intet kan være imod, at Enken beholder det paa Sfiftet udlagte, og bliver Husbonden ansvarlig til Manglerne, naar Gaarden bliver fæsteledig, efterdi hun i sels ge Lovens 3-13-4 vedbliver dens Brug og Besiddelse i kraft af hendes afdøde Mands Fæstebrev, der Har været udstædt førend Forordn. af 8de Junii stidstles den udkom; men, naar hun indlader sig i et nyt Ægtes skab, ophører hendes Besiddelses Net, følgelig maae Gaarden i dette Tilfælde ved Syn overleveres Manden som ny Fester. Naar Jorddrotten, som han i sin Erflæring paa Supplicantindens Ansøgning har yttret, ønsker, at hun vedbliver Gaarden med sin tilkommende Mand, og anseer det fordeelagtigt for dem, at de be holde de Effecter, der paa Skifte efter hendes afdøde Mand ere udlagte for Fæld, fan Saadant uden Overs trædelse af Forordningen eller Tab for Husbonden see paa denne Maade, at han kommer hende til Hjelp med Istandsættelsen, førend Gaarden overleveres til den ny Fæster, som ægter hende; hvorimod de, for hvad han til dette Brug har forstrakt, kan give ham Pantefore skrivelse i de Ting, som paa Stiftet efter den afgangne Fæster ere blevne udlagte til Erstatning for Fæld, da al Vanskelighed paa denne Maade hæves. 22 Decbr. VI. (til Stiftbefalingsmanden i Aarhuus), ang. Fæld paa de førend Forordningen mod. tagne Steder og Besætninger &c. ( Anledning af at Herredsfogden i Voer- og Nimb-Herreder, samt Birkedoms merne ved Steensballegaards og Boller Birker bave foredet spurgt, om en Jorddrot, som har bortfestet en Gaard, førend Forordningen af 8de Junii fidfit. udkom, kan fordre Erstatning for Fæld i Fæfterens Bo, uagtet det ei kan bes vises, i hvad Stand Gaarden og Besætningen har været imodtaget) (r). (a) Cfr. noie hermed Prom. af 21 Jan. 1792. (r) Cfr. Prom, 10 Novbr. 1787. IV. §, 1. Naar<noinclude><references/></noinclude> 7v94s59eyw3qnom9cg3fo2eaa6ykwts 104 105266 403701 402426 2026-04-22T15:11:01Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403701 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 226|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>22 Decbr. 28 Decbr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aggershuuse Stift), ang. Staders Udviisning af Byfogden til Markeder i Bragernæs. Gr. Stiftbefal. har indsendt et Forslag, som Bragernæss Byes Repræsentantere har gjort Byfogden sammesteds, og. af denne er tilstillet Christiania Magistrat, hvorefter ens hver Handlende skulde lade sig af Byfogden, qva politie. mester, udvise plads til deres Bod paa det der holdende Marked, og derfor betale en vis Stadeleie, der skulde bes regnes Byens Casse til Indtægt, deels da Bragernæs-By selv maae betale en aarlig Afgivt af det der paa Stedes havende Torv eller Markedsplads, og deels ogsaa, for at forekomme de ved Krambodernes Opførsel forefaldende Dis spyter og Uordener om Pladsene, som hidtil ere valgte efter Enhvers Forgodtbefindende; hvorhos Stiftbefal. har fors meent, at denne Indretning vilde medføre Nytte i Henseende til Ordens og Roligheds Overholdelse. Da Can celliet ligeledes finder det gjorte Forslag ganske nyttigt, meldes, At enhver Handlende skal i Markedstiden i bemeldte Bragernæs være forbunden til, af Byfogden sammes steds, som Politiemester, at lade sig udvise Plads til deres Bod, og derfor betale Stadeleie fra 48 til 24 St. pr. Stade, efter dens Beliggenhed, hvilke erlægges strax, naar Pladsen anvises, og Boden opsættes. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aalborg- Stift), indeh. Repartition over Lønningerne til de udi dette Stift beskikkede 5 Chirurgi. Gr. I Følge Befal. under 12te Octbr. sidstleden har han forfattet Samme saaledes: 1) Fra Aalborg-Rjøbstæd: 1) Af Byens Borgerskab 36 Rd. Mr. 2) Af Hospitalet i Aalborg 20 3) Af Fattighuset sammesteds 20 4) Af verdslige og geistlige Betjente: 1 Rd. 3 Mk. Stiftamtmanden Biskopen Amtsforvalteren Hospitalsforstanderen Borgemesteren 2 Raadmænd, a 4 Mk. By: og Raadstu - Skriver Byfogden. 8 Rd. 5 Mk. Vatr. 84 Rd. 5 Mr. Rec-<noinclude><references/></noinclude> rbi0lv0k1f1sm20exm3pshs29v3cpjg 104 105267 403702 401114 2026-04-22T15:11:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403702 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|227}}</noinclude>Rector Schola Conrector 2 Sognepræster, a 1 Rd. Hospitalspræsten . Transport 84 Rd. s Mt. 28 Deebr. I Rd. = Mk. 2 2 resid. Capellaner, a 3 ME. 1 Apothekeren Land Inspecteur Seip Solderen Toldcontroleuren 2 Toldvisiteurer, 'a 3 Mk. Weier og Maaler Postmesteren 1) Af Byens Borgerskab 2) Af geistl. og verdsl Betjente 1 Sognepræst 3 I = I # I 11 Rd. 1 Mk. Tilsammen af Aalborg By 96 Rd. - Mk. 2) S-13) Ska: 4)Siør(s) Ti 16) 7 y by ring stæd kjøbing gen Rd.1 6. Rd. 13. Rd. 18. 1Rd.1 8. Rd. 18. 5 st 4 S 7 8 I I I I I 1 resid. Capell. 48 48 48 48 48 1 Degn 24 24 2 Degne, a24ß. 48 48 48 1 Byfoged. 32 32 32 32 32 1 Byskriver 24 24 24 24 24 1 Amtsforv. 64 1 Tolder 32 32 64 1 Toldcontrol. 24 I Strandcontr. 24 1 Fyhrs Inspect. 64 1 Apotheker 48 1 Beier og Maaler. 16 12 12 16, 16 7 72 7 448 4 TI 80 10 72 Af Landet i Aalborgbuus, Aastrup, Børglum og Seils strup: Amter: 1) Flestum Herred i Aalborghuus Amt udi Viborg-Stift, som, imod at fterhan-Herred er tillagt Viborg-Stift, igjen derfra er inddraget og tillagt Aalborg-Stifts Inds deling, samt Kiær, Hvetbo, Borglum, Jerslev-, Horns, Wenneberg- og Wefterhan Herreders Agers og Engs samt Skov- og Molle-Skylds Hartkorn, i alt 19168 Tdr. 2 Fr. 2 Alb., a 1 s. 199 Rd. 65 B. 2) Af de i forbemeldte Herreder værende 51 completterede Hovedaaarde, a 1 Rd. 3 Mk., og 11 ucomplette Gaarde, as Mk. 85 - 64- 3) Af verdslige Betjente, som ere: 2 Flabe<noinclude><references/></noinclude> h8t3bjwh88ovfjah7a2s2bo2puekr2y 104 105268 403703 402427 2026-04-22T15:11:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403703 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 228|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 Decbr. Fladßrand By, en Tolder en Toldeontroleur en Pomeßer en Veier og Maaler = Hals-By en Boldcontroleur en Postmester 8 Herredsfogdek, a 4 Mk. 8 Herredsskrivere, a 2 Mt. . 6 Birkedominere, fc. tilDebelms, Berg- Lum-Klosters, Gaare bor, Gabogaarbs, Baargaards: samt Dronninglunds og Rd. 2 Mt. St.13 M 5-2 214 Hals Birker, at. - 6 Birke@ripere, a 24 Of. 4) f Geißtlige i forbe meldte & herreber, nemlig 53 Soane 13-- præster, a 1 Rd.. 53- 5 refid. Capellaner, a 3 Mt. 23-- 53 Degne, a imi. 13 1 8- 8 St., er 5) Af gorpagtere, For valtere og Fogder 20-= Dueholm, Grum- og Vestervig Amtera) Af contribuerende Hartkorn 11264 Tbr. 3. Skpr. 3 Fr. 2 Alb., a Td. 1 Sf. 2) f 23 complette Hovedgaarde, a 1 Rd. 3 Mr. 10156- 11733 - 34 3) Af 10 privilegerede Gadegaarde, a smk. 8 4) Af verdslige Embedsmænd og Betjente: 1 Amtmand I Rd. St. 3 Herrebsfogder, a 4 t. 2 3 Herredsskrivere, a 2Mk. I I Birkedommer og en Skriver ved Beffervig Flesters Birk 5) af aeil. Embedsmænd: 41 Sognepræster, a 1 Rd. 41 44 Degne, a 24 Sf. 6) Nf Borpagtere, Sorval tere og Fogder II 474- Tilsammen de aarlige Senningers fulde do Summa - 48 32 d ap dos mo 742 61 36 750 Rd. = For<noinclude><references/></noinclude> bfkpakff9hy1csdgov8iunbm4ezp10i 104 105269 403704 402428 2026-04-22T15:11:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403704 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|229}}</noinclude>Foranførte Repartition approberes. Det, som ved 28 Decbr. Samme er fastsat, skal oppebæres paa følgende Maade: Paa Aalborg-Amtstue: Fra Aalborg-Rjøbstæd, som Magistraten opfrever, og i Amtstuen erlægger 96 Rd. Fra Sæby:Rjøbstæd, som Byfogden indfræver og erlegger, Fra Skagen Bjøbstæd, som Byfogden 20 St. 7-72- indfræver og erlægger 7-44- Fra Hjørring Kjøbftad, som Byfogden indkræver og erlægger 8-4- Af geistlige Embedss mænd i Flestum, Kjær,vetbo-, Børge lum, Jerslev, Horns, Venneberg samt Ve fterhan-Herreder, hvis Contingenter af Provsterne, Enhver i sit Herred, indkræs ves og erlægges End videre, som er lægges i Aalborg- Amtstue: Af det contribuerende Hartkorn i forbemelds te Herreder, samt see mo 68-72- verdslige Betjente, Forpagtere, Fogder og Forvaltere (hvilke Sidstes Antal af (ALF 3 Uwite<noinclude><references/></noinclude> autdvgo6wjv6xgakifmfoe1g9qio2y6 104 105270 403705 402429 2026-04-22T15:11:17Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403705 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 230|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 Decbr Amtmanden nærmes re bliver imellem dem at ligne, og Proprie tæren derefter vorder ansvarlig for især hvad Forvalternes og Fogdernes Contingenter angaaer) indfræs ver Amtstuen selv 318-17- Tilsammen, som i Aalborg-Amtstue erlægges Udi Tisted Amtstue: Fra Tisted, som Bys fogden indkræver og erlægger Fra ykjøbing, som Byfogden indkræver og erlægger Af geistlige Embedss 506 Kb. 17 Sf. II Rd. 80 Sf. G 10-72- mænd i Dueholms, Drum og Vestervigs Amter, fra Prov fterne 52 Af det contribuerende Hartkorn i bemeldte Amter, samt de verdse ligeBetjente, Forpags tere, Fogder og Fors valtere (hvilke Sida stes Andeel, som forhen meldt, lignes af Amtmanden, og tils foares af Propriete= So 156 C ren)<noinclude><references/></noinclude> raspmhn7fq8c8zzfsb0nh2nxcqi2tcg 104 105271 403706 402430 2026-04-22T15:12:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403706 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|231}}</noinclude>ren) indkræver Amtstuen 169 Er - 28 Decbr. 23- 243 79 Tilsammen foranførte 750 Nd. St. Som igjen udbetales saaledes: at de i Aalborg, Bjør ring og Sæby beskikkede Chirurgi erholde hver fra Aalborg Amtstue 150 Rd. aarlig, som for dem alle 3 udgjør 450 Rd., og Overskuddet 56 Rd. 17 St. afsendes fra Aalborg-Amtstue til Tistad Amtstue, som derved erholder netto den Summa 300 Rdlr., hvilke Derfra udbetales de 2 Chirurgi i Tisted og Lykjes bing paa Morsse. Og skal den for de sidstbeskikkede 3 Chirurgi fastsatte Løn først angaae fra næstkommende Nars Begyndelse. Canc. Prom. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 29 Decbr. Indqvartering ibid. af de Tationale og Recruterne i Eperceer og Campement Tiden 1788. Gr. Generalitets- og Commissariats Collegium har meldet, at Kongen har resolveret, at det sjellandske Rytters og det fjellandske Dragon-Regiment i næste Aar skal came pere ved Khavn fra d. 22de Maii til d. 14de Junii, og at de til Artillerie Corpset og de sammesteds garnisonerende 6 Infanterie-Regimenter henhørende Nationales sal inds træffe der den 17de Maii, og afgaae d. 1sde Junii, og imidlertid, undtagen Artilleristerne, fom cantonere paa Ama ger, indqvarteres i Staden. Saadant communiceres herved (s); og ville Magia straten i Følge heraf, saaledes som tillige allernaadigst er resolveret, paa de i Staden garnisonerende Regimens ters nærmere Forlangende, anvise de dertil hørende Lationale og Recruterne, som 3 Uger førend de Øvrige indkomme, de fornødne Qvartere imod I Skill. Be taling for hver Mand daglig, samt ligeledes anvise Qvars tererne P4 (s) Er ogsaa samme Dag communiceret Landmilitie-Sesfonerne i Sjelland og Moen, for at anstalte det Fornodne derom, samt om de Tider og Steder Rytterne bør møde med de nationale Heste.<noinclude><references/></noinclude> 5roc5vh2lykny2ce0k6piyl6w8mxomk 104 105272 403708 402432 2026-04-22T15:12:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403708 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 232|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Decbr. tererne for de ved ethvert af Infanterie Regimenterne staaende 80 nationale Artillerister med 8 Under - Offis cerer paa Christianshavn, ligesom og som sædvanlig bes førge et Sygehuus med Tilbehør anviist. 29 Decbr. 29 Decbr. Canc. Prom. (til hver af Stiftbefalingsmændene i Danmark), med Udskrivt af en Beregning over Ind qvarterings-jelpestatten for faret 1787, som viser, hvad enhver Kiebsted i Stiftet for samme ar bør svare eller nyde, hvilken Stat han vilde foranstalte udredet paa den hidtil befalede Maade (t). Canc. Prom. (til Amtm. over Kallundborg.. Amter), ang. at Alimentations Bidrag af Bars nefædre paa Baronier tilkommer det Friherrerne at fastsætte. Gr. Foranlediget af hans Forespørgsel, hvem det tiltommer at bestemme de Alimentations-penge, som en vaa et Baronie udlagt Barnefader efter Forordn. af 14de Oct 1763 skal erlægge til et avlet uægte Barns Underhold ning og Opdraaelse til dets rode Nars Fylde, meldes hers Ded, at, da bemeldte Forordning bestemmer, at Øvrighe den skal efter den Skyldiges Formue fastsætte dette udre dende Bidrag, og de Friherrerne forundte Privilegier af 25 de Maii 1671 Art. 14, forbyder Amtmændene at befatte sig med Friherrernes Friherskaber, Saa følger heraf, at de selv ere Amtmænd i deres Friherskaber, og altsaa Dvrighed i Samme, hvorfor Bet upaatvivlelig tilkommer dem at fastsætte den omspurgte Alimentations Bidrag af den paa Friherskabet adlagte Barnefader, men ingenlunde Amtmanden, som da maatte imod Privilegierne, befatte sig med Friher skabet. 29 Desbr. Canc. Prom. (til Amtm. over Antvorskov og Korsser Amter), ang. Fældsætning og Taxation paa Bas roniet holbergs Veier Molle med dens Inventarium og 23 fætning. Gr. Fæsteren af samme Molle, P. Th. Moller har bes været sig over, at der paa Stiftet efter hans afdøde Hu- #rue (c) See Prom. 5 Jan. og 23 Aug. 1788. HI 20<noinclude><references/></noinclude> ntjw0x9x7qqp6l1uon11tykn7759y8o 104 105273 403709 402433 2026-04-22T15:12:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403709 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|233}}</noinclude>frue moder ham den Omstændighed, at det, endfiont han 29 Decbr. efter Gæstebrevet paa bemeldte Molle er forbunden til, ved Dødsfald eller Fratrædelse at aflevere Samme med dens Berker og Inventarium, samt bvis Besætning han har modtaget, i lovlig Stand, negtes af vedkommende Rettens Betjent, at Fæld og Besætning maae komme under Liquidation paa Sfiftet, og det paa den Grund, at ingen Proprietair i Følge Forordn. af 8de Junii fidstl. skal kunne faae nogen Godtgjørelse for Samme enten ved Skifter eller en Bondes Afsættelse fra Gaarden, med mindre det bevis fes, at Samme efter bemeldte Forordning er leveret ham i fuldkommen Stand; men, da det følger af sig selv, at, ligesom Supplicanten ved Mollens Fratrædelse er i Følge Loven og sin Fæfte-Contract forbunden til at levere Samme tilbage i lovlig Stand, og bliver ansvarlig for det gæld, som da maatte blive sat der paa, saa bor og den Forrins gelse, som nu befindes ved hans Hustrues Dødsfald, ansees fom en Gjeld, der hefter paa deres hele Boes Massa, og ikke tilsvares af Mauden alene, da Mollen indtil Hustruens Dod har været brugt af dem begge in communione, og Onera, naar Emolumenta have været lige, naturligvis bør udre des paa samme Maade, og da Forordn. af de Junii fidftl der betager Husbonden Ret til at kræve Godtgiørelse for Fæld af Fæsteren, naar denne ikke har modtaget Stedet og Besætningen paa den i bemeldte Forordning anbefalede Maade, er af Birkedommer Jessen aldeles upaffende an vendt paa dette Tilfælde, siden Samme ikke var udgivet, følgelig ei heller kunde efterleves paa den Tid Supplicanten fik Mollen i Fæfte, som steede den 30te April 1785, faa meldes, At man finder fornævnte P. Th. Mollers derhos gjorte Begjering, at bemeldte Birkedommer Jeffen maatte blive befalet, i Følge Rescr. af 11te Novbr. 1785 at besørge Fældsætningen og Inventarii samt Besætningens Taration, paa det at Saadant paa Skiftet efter Supplicantens hustrue af hele Boets Massa kan blive udlagt, grundet paa Net og Billighed. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aalborg), 29 Decbe. ang. Gaards og Besætnings Overleverelse til Enkers Mænd eller forrige Fæsteres Slægt, saavelsom Tidens Bestemmelse af Dommere til at indtræde i fæsteres Boer. Gr. Pors Munch paa Odden har i Anledning af Forordn. af 8de Junii a. c. forespurgt: 1) Dm, naar en gader, fom har en Bondegaard i Fæste paa livstid, vil afstaae Gamme 35<noinclude><references/></noinclude> 6fb7gzwbtiz92djp1x74zjgf600wfbk 104 105274 403710 402434 2026-04-22T15:12:57Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403710 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 234|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 Decbr. Samme til fin Son, eller til en Anden, eller en Enke, der efter hendes Mands Ded har erklæret at ville vedblive hans i Fæste havte Gaard, siden faaer i Sinde at indlade sig i nyt g teskab, Formandens Fæftebrev i saa Fald ikke bør være en gjeldende Lov saavel for Jorddrotten som den ny Fæster, der indtræder til faadant et Boe; og om saadan ny Fæster. ikke bør i Henseende til Besætning og Bygfæld med videre holde sia Formandens Fæfte Pligter efterrettelig m. v.; og 2) om Herredsfogdens befalede Mode ved Stifte i en Bons des Bo skal see, naar han af Skifteforvalteren dertil kal des, og Modet udfordres, eller Skiftet skal udsættes efter Herredsfogdens Beqvemmelighed, og i faa Fald hvorlænge? S. 1. Hvad enten en Fæster, med Husbondens...... (u) fatte i god Stand; ligeledes, naar Enken gifter sig, afbrydes hendes Besiddelses Ret, og Gaarden maae altsaa overgives til den ny Fester ved Syn, hvad en, ten denne indgaaer i Ægteskab med hende eller ikke, og det bliver da hendes Pligt at svare Hubonden til Fæld paa Bygning og Besætning; men deraf følger ikke, at hendes Bo skal tages under Behandling, og deri gjøres Udlæg for Bekostningerne, med mindre der ikke til forn har været holdt Skifte efter den afdøde Mand; Enken kan selv foranstalte Istandsættelsen, og Husbonden kan negte at udstæde Fæstebrevet til den Person, som vil ægte hende, indtil Saadant er bleven opfyldt; udlæg i Boet har altsaa i dette Tilfælde ikke Sted, men alene ved Stifte eller efter Dom. Naar Stedets almin delige Dommer bliver opfordret til at paaffende Husbondens Fordring i en Fasters Bo, maae han naturs ligviis være berettiget til at bestemme en saadan Tid til denne Forretning, som formedelst andre Embedspligter er ham beqvemmest dertil; men, dersom han ufors zdro ps svarlig udsætter Sagen, eller negter at afsige Kjens rlig udf delsen, kan den fornærmede Part paaanke hans Bes handling, og tiltale ham for den vedkommende Over- Ret, formedelst Rettens Ophold eller Zegtelfe efter Lovens Forskrivt. §. 2. (u) Ligelydende med Pr. 10 Novbr. 1787. II. §. 7. Canc<noinclude><references/></noinclude> 3bqgkhp2ahttec0vw53ivymy21kf3fb 104 105275 403711 402435 2026-04-22T15:13:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403711 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|235}}</noinclude>Canc. Prom. (til Grev Schimmelmann), ang. 29-Decbr. Udmeldelse for Herredstinget til at syne Fæstesteder &c. paa Grevfkabet Lindenborgs Gods, og Birkedommer Peiterfen ei at kunne kjende i dets Stifter. Gr. Af Birkedommeren ved Grevfkabet Lindenborg er, i Anledning af Forordn. af de Junii b. a., bleven fores spurgt: 1) Om han af de under Grevskabets Birk værende Bender, fient de ei beboe nogle af Lehnbesidderens Gaarde, maatte udmelde Mænd til at forrette de ved berørte Fors ordning af 8de Junii fidstl. befalede Besigtelser og Larationer over Fæld paa Grevfabets Fæftegaarde og dertilhø rende Besætninger, uagtet bemeldte Forordnings gde s. befaler, at Saadant skal see ved Herredsfogden; og 2) om han, endient han paa nogen Tid har paataget sig at have Opsigt med de der paa Grevfabet oprettede Spinderier og andre der skeete Indretninger, samt at indraffere de Kongl. Skatter paa Grevfkabet, maae desuagtet paa- Fjende Husbondens Fordringer i Bøndernes Stervboer, hvil fet fornævnte Forordnings 15de §. forbyder, naar Birkes dommeren tillige staaer i Gods Eiernes private Tjeneste? Thi meldes: At Syns og Tarations Mænd skal udnævnes af Herredsfogden, bar vel fornemmelig den Grund, at, da Mændene skal tages af et fremmed Gods, kan udmeldelsen ikke see af Birkedommeren, der i Almindelighed ikke har andre end Godsets Bønder under sin Jurisdiction; men, da Hensigten ogsaa tillige har været denne, at udmeldelsen skulde see af en Rettens-Betjent, som ikke stod i nogen Forbindelse med Gods - Eieren, paa det at al Ad gang til, og Skin af Partiskhed kunde forebygges, Saa bør Forordningen følges, nagtet der under Grev Fabet Lindenborgs Birk skal være Bønder, som ei høre til Grevskabets Gods, eller ikke beboe nogle af Lehnbesiddernes Gaarde, i Særdeleshed, da Kongen har bes falet, at de i Forordningen bestemte Forholdsregler noie skal iagttages, og dens 3die S., som befaler at Syns og Tarations-Mænd skulle udnævnes af et frem med Gods ved Herredsfogden, ikke undtager Grevs skaber og Baronier fra denne almindelige Regel, hvis Hensigt, som meldt, er at forebygge at Adgang til Partiskhed ved Besigtelse over Fæstegaarde og de dertilhø rende Besætninger (v). Eftersom Birkedommer Peis terfen (v) Cfr. Prom. 10 Nov. 1787. IV. §. 2, 09 22 Dec.... III. §. 1. §. 2.<noinclude><references/></noinclude> ay9bplc499ts3k0670fgf62e0peb8ls 104 105276 403712 402436 2026-04-22T15:13:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403712 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 236|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 Decbr. terfen, for saavidt som han forestaaer Forvaltningen over det paa Grevskabet indrettede Fabrikvasen og øvrige oeconomiske Indretninger, unegteligen staaer udi Gres vens private, Tjeneste, kan der ikke heller i Henseende til ham see nogen Undtagelse for den i fornævnte Forordnings 15de §. bestemte Regel, der ingen Afvigelse taaler. 29 Decbr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. at Brand: Inspecteuren i Kolding har Opsyn og Bestyrelse af Brandvæsenet endog paa Slottet. Gr. De ved Slots-Spreiterne i Kolding ansatte Brand folt have ansøgt, at de, paa Grund af en imellem Rente tammeret og deres Formænd oprettet Contract om bemeldte Slots Sprotters Opvartning, maatte blive fritagne for at faae under Borger-Compagniet i bemeldte Kolding, hvorunder Magistraten sammefeds har villet inddrage dem; men af den paaberaabte Contract, som fra Rentekammeret er bleven meddeelt, erfares det, at Supplicanterne ikke, paa Grund deraf, kan tilfkaaes den anfogte Fritagelse, og det saa meget mindre, som Kammerets allerunderda nigste Forestilling af 17de Julii 1747 oplyser, at den af disse Folk paa den Lid ansøgte Fritagelse for Byens Indquartering er bleven anseet for betænkelig, og at dem i dets Sted er bleven accorderet en større aarlig Betaling. Thi meldes, At man er fuldkommen enig med Stiftamtmandens gjorte Forslag, at Alt, hvad som vedkommer Brands væsenet, saavel paa Rolding Slot (x), som i Rol dings 10 (x) Bed Kronprindsens Nærværelse i Kolding udi Aaret 1788 ere de ved Slots-Spreiterne som Brandfolk anfatte 4 Borgere vedbleven at unddrage fig Borger- Capitainens Befalinger. Derpaa blev Stiftamtm. fra Cancelliet under 1ste Nov. 1. 2. tilstreven, at de skulde paa lovlig Maade tiltales. De ansøgte siden Ac tionens Ophævelse, og erkjendte at have som Enfoldige forseet fig. Cancelliet tillod da i Prom. af 3die Jan. 1789 til St. Sagen at ophæves, imod at de betale en paffende Mulet efter hans Sigelse til Byens Fattige, og for Eftertiden efterkomme Cancelliets Reso lution, da denne Sag ellers skal faae dem aaben. - See herhos Prom. 8 Martii 1788.<noinclude><references/></noinclude> 4cfaq2az6br4pdgljauxgy8d38u5nhs 104 105277 403713 402437 2026-04-22T15:15:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403713 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|237}}</noinclude>ding:By, bor staae under Brand-Inspecteurens Op: 29 Decbr. syn og Bestyrelse efter Brand-Anordningerne. Rescr. 1788. Leser. (til Khavns Magistrat), ang. at Poffement: 4 Jan. mager Lauget i Khavn i Adresse-Contoirets Efterret ninger maae indkalde alle Handlende, til at lade alle dem solgte ustemplede Vare, naar de det til deres egen Sikkerhed forlange, stemple hos Oldermanden inden en Maaned fra Bekjendtgjørelsens Dato, dog at saas dan Stempling for den forbigangne Tid foretages for Intet for Laugets Regning. (Saasom Oldermanden med Bifidderne for bemeldte Laug have i Anledning af Rescr. 27de Julii 1787 andraget, at denne Stempling vil være nødvendig, paa det at Wedk., naar i Eiden uftemplede Bare hos dem findes, ikke skal undskylde sig med, at Samme endnu ere af de forrige uftemplede Bare, hvilket ellers stedse vilde tjene til et sikkert middel for bestandig, frit at kunne falholde og sælge Contrabande) (a). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), 4 Jan. ang. at Vognmændene i Vordingborg og Vindbyholt maae for Veien imellem disse 2 Steder tage Betaling af de Reisende for 3 Mile. (Efter Ansøgning fra Begges Oldermænd, saasom de ved 2 udmeldte Mænd under Land Inspecteurens Bestyrelse have ladet samme Bei opmaale, og derved befunden, at den er Miil og 625 Alen længere, end der hidtil er betalt for) (b). Rescr. (a) Cfr. Prom. 9 Aug. 1788. (b) Paa Land Inspecteur 3ølners Forespørgsel, om ham efter disse Vognmænds Requisition kan være tilladt at opmaale denne Bei, og om dens Længde at give Ata test, blev Stiftamtm. fra Cancelliet under ste Maii 30 3787 tilmeldet, at 3. fan foretage Veiens Opmaa ling, men skal medtage 2 af Retten udnævnte upare tiske Mænd, for at paavise Beien, samt at aftegne #Stedernes Mærker; og i Prom. af 23 de Junii 1787 (til Samme) formenes det at kunne være nok, naar Veiens Længde bliver opinaalt med kjæde, og med Mærker eller ele paa Beien in Natura afmærkes sun hele, halve, Sjerdings- eller Dttendedeel-Mile.<noinclude><references/></noinclude> rliu4xzfbd88zsodhlbw21nzhgpkh1o 104 105278 403714 402438 2026-04-22T15:15:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403714 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 238|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 Jan. 4 Jan. Rescr. (til Biskopen i Sjellands Stift), hvor ved til dette Stift extenderes Rescr. af 22 de Febr. 1754 om Degnes Mulctering, (i Anledning af, at Degnen til Neerslev og Bindinge fal, efter at Sognepræ ften ved sidste Mortensdag havde fra Prædikestolen i Reerslev Kirke tillyst, at den sædvanlige Aftenlæsning skulde be gynde og af Degnen holdes i Skolen, have tilladt sig den Frihed, saasnart Præsten var udgaaet af Kirken, strax at fige til Sognemændene, at, uagtet hvad Præsten havde sagt, fulde doa Aftenlæsningen holdes hos dem i deres Gaarde, ligesom han ogsaa Dagen efter skal i Bindinges By have ladet blæse i By-Hornet, for at tilkjendegive Byens Mænd det Samme, og hvorefter han paa begge Steder har vedblevet siden at opfylde, hvad han i saa Fald egenmægtig havde fastsat, endskjønt han som Degn saavel efter Loven som hans aflaate Embeds-Eed er pligtig at vise sig herig og lydig imod hans foresatte Sognepræst i alt hvad christeligt va ret er, og denne, ved at anordne Aftenlæsningen i Skolen, ei har foreffrevet bam andet end det, han havde hans Biskops Foranstaltning for at fulle følges: hvilken Degn skal for slig hans egenraadiae og ops sætsige Forhold betale en Mulet af 2 Rdlr. til Entecassen, samt derhos giore Sognepræsten Afbigt for den imod hans Tillysning viifte Trodsighed, bos Provsten i 2 Herredspræsters Nærværelse, hvor da Beretning desangaaende skal indføres i Herredsprotocollen, og af alle Tilstedeværende underskrives). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Aarhuus), ang. Gjæs af Gluds- og Hjarne- Sogne til Præsten, at de skal betale de Resterende efter hvert Aars Priis, den Stiftbefal. og Bisk., i Mangel af at Bedf. ei enes, fastsætte, samt herefter aarlig paa lovlig Maade efter gammel Skif og Brug til rette forfaldstid yde eller betale Samme. (Efter som han har andraget, at til bans Indkomster ogsaa hører en Gaas aarlig af hver heel Gaard, og af nogle halve Gaarde en Heel, af Andre en Halo, oppebaaret deels in Natura og deels i Penge: at hans Formand for fin Levetid med Benderne enedes, at de skulde yde ham enten en Gaas eller Mk., paa den Tid et paffeliat Vederlag: at han 1780 ved Embedets Tiltrædelse forestillede dem Billigheden i, at de, som havde Gies, gave ham til Mikkelsdag en ung Gaas, og de Andre saameget i Penge, som han efter ethvert Aars forskiellige Priis fulde give dem for en mager ung Gaas, men de svare, at de nu flet Intet vilde give, da denne Præstegaas fra første Oprindelse ikkun skal chave<noinclude><references/></noinclude> elovsc8kninp43v7n3dm53xybb5fhpp 104 105279 403715 402439 2026-04-22T15:15:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403715 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|239}}</noinclude>have været en Billighed, og ere, Paamindelser uagtet, i 7 Mar udeblevne). 4 Jan. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), 4 Jan. ang. at Vognmændene ibid. for de Reisendes Befordring maae lade sig betale det samme som er tils staaet Vognmændene i Aarhuus og Randers, nemlig om Sommeren for hver Miil 2 Mf. 13 Sfill. og om Vinteren 3 Mk. 4 Skill. (Efter deres Ansøgning). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. 4 Jan. at Veile Vognmænd maae, indtil videre, for de Reisendes Befordring lade sig betale 8 Skill. mere for Milen end forhen (c). (Efter Begjering fra Byfogden, siden de have lerede Beie med besværlige Bakker at kjøre, og endeel af dem mistede alt, hvad de eiede, ved den sidste ulykkelige Jldebrand). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, 4 Jan. det ogsaa Amtmændene at tilkjendegive), ang. at der med de Sager, som angaae Brændevins- Brænden og Salg, stal paa lige Maade forholdes, som ved Rescr. af 17de Martii 1779 i Henseende til Brændeviinsprit Sager og Omkostninger er befalet; samt at enhver Angiver derforuden skal anmelde slige Forseelser strax, eller i det seneste inden Aar og Dags Forløb efterat de ere begaaede, saafremt han vil vente at nyde de for Forbrydelsen fastsatte Bøder (d). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Christiansand 4 Jan Stift), ang. Proclama om uaflyste Pantebreve og deres udslettelse for procentskattens Skyld. Gr. J Henseende til Oppebørselen af den paabudne pro Cento Skat af de i Norge tinglyste Pante: Obligatios ner befindes det, at der efter en Ansøgning fra endeel Almuesmænd i efter Raabeigdelauget befindes endeel uaflyste Vante Obligationer, som ere Panternes nu værende Eiere aldeles uvedkommende, og formodes at være inds friede. (c) Cfr. Bev. 6 Jan. 1758 og Prom. 11 Junii 1791. (d) Cfr. Forordn. 22 Junii 1792, samt Prom. 19 Jan. og 9 Martii 1793.<noinclude><references/></noinclude> 66xx7owsogfr4hcfxxfpwksjcp788rz 104 105280 403716 402440 2026-04-22T15:15:26Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403716 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 240|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 Jan. friede. J Anledning heraf, og for at forebnage de ned berørte Skats Indfordring derover medende Vanskelighe der, befales hermed, 4 Jan. At Stiftbefal. i de offentlige Tidender (e) 3 Gange efter hinanden med Aar og Dags Varsel efter den sidste Publication indkaldes alle de, som maatte formene fig panteberettigede i noget urørligt Gods udi Christiansands Stift, efter Pante-Obligation, som ei er udstedt af den nu værende Eier af samme Gods, dermed at melde sig hos den Jurisdiction, under hvilken Obligas tionen findes tinglyst, og af samme Obligation give under fin Haand en verificeret Gjenpart, hvilken Pu blication tillige skal læses 3 Søndage efter hinanden af Birkebakkerne; og, skulde Vedkommende ikke det længste til første almindelige Ret, efter saadan Tids Forløb, anmelde sin Obligation, og deraf give under fin Haand verificeret Gjenpart, haver Rettens Betjent som død og magtesløs at udslette en saadan Obligation af Pantebøgerne; og skal tillige enhver Rettens Stris ver derefter meddele ethvert Districts Foged eller anden Incassator af den paabudne p. C. neiagtig Fortegnelse over de saaledes udslettede Obligationer, for med Sam me det aflæggende Regnskab at bilægge: ligeledes skal ogsaa, naar saadan udslettelse efter forestaaende Proclama er skeet, Enhver være betænkt paa, for Eftertiden enten at svare den p. C. af alle paa hans Eiendomme uaflyste Pante Obligationer, eller og selv paa egen Bekostning efter lovlig Omgang besorge dem udslettede. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Bergen), ang. af Oberstlieutenant Nicolai Friderik Krogh maae beholde Sundmgers Fogderie, men, naar han enten ved Døden afgaaer, eller nedlægger Generalveis mesters (e) udgiverne af de Berlingske og Khavnske Adresse, samt Norske Aviser, hvori denne Barsel var indfort, kunde efter Canc. Prom. (til omtalte Stiftbefal.) af 19de April 1788, ei i dette Tilfælde fordre Betaling.<noinclude><references/></noinclude> harwxmj4djwj1a5jvassi6zbce0c426 104 105281 403717 402441 2026-04-22T15:15:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403717 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|241}}</noinclude>mester: Embedet, skal Samme igjen henlægges under 4 Jan det bergenske Generalveimefter District, og saavel i dette som ellers i alle andre Tilfælde henhøre under Bergens Stift. (Saasom forrige Generalveimester i Christiansands Stift Capitain Hammer under iste Junit fidst er beskikket til Generalveimester i Bergens Stift, med de af fornævnte Krogh af hans Gage som Generalveimefter Nordenfields tilbudne sio Rdlr.; men Denne, ved at ville afstaae Bergens Stift til Capitain Lars Jngier, hvem samme Dag er beskikket til Generalveimester i bemeldte Christiansand Stift, havde tænkt at forbeholde sig Sunde moers Fogderie under fit District, da han ellers vilde tabe formeget i sin Gage, og at han, fiden Intet derom er meldet i Capitain Hammers Bestalling, derom har begfert Kongelig Resolution) (f). Rescr. (til Amtmanden i Bradsberg - Amt), 4 Jan. ang. at han i de aarlige Tingberammelser maae Herefter fastsætte høste:Tingene i Gore-Tellemarken saaledes, at de, i Steden for at være til Ende til Septbr. Maaneds Udgang, maae først være sluttede ved October Maaneds Udgang. (Saasom deb Rescr. af 28de Jan. 1785 er bevilget, at Sommertingene for Nedre Tellemarten og Bamble Fogderier maae være ophævede, men at derimod Hestetingene i bemeldte 2 Fogderier skulle begynde midt i Julii Maaned, og at Hoftetingene i Øvre-Telemar Een ligeledes skulle tage sin Begyndelse, naar hine ophørte, saa at Tingene for hele Amtet funde være til Ende ved Septbr. Maaneds udgang; men han nu har forestillet, at det af de fra Fogden og Sorenskriveren til ham indkomne Beretninger erfares, at det falder Almuen pad nogle Steder i dette vidtloftige District vanskeligt, enten at mode ved Tingene formedelst deres Indhostnings Arbeide, eller at betale deres Skatter, fordi de til den Tid endnu ei have faaet solgt deres Kreature og videre Effecter til Sammes Udredelse). Rescr. (til Regjeringen paa de vestindiske Eie 4 Jan. lande), ang. at til Umyndiges Mødvendigheder maae Noget af Arve-Capitalerne, og de af 50 Rdlr. ganske, udbetales. Gr. Regjeringen har forestillet, at det ikke sjelden inds falder, at, naar en Myndlings Arvemidler ere saa ube- (f) Cfr. Forordn. 16 Novbr. 1792. VI Deel 4de Bind, tydes<noinclude><references/></noinclude> 9h2vb758cebf5c0ras2pjzwkh86w7zv 403762 403717 2026-04-22T16:50:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403762 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|241}}</noinclude>mester: Embedet, skal Samme igjen henlægges under 4 Jan det bergenske Generalveimefter District, og saavel i dette som ellers i alle andre Tilfælde henhøre under Bergens Stift. (Saasom forrige Generalveimester i Christiansands Stift Capitain Hammer under iste Junit fidst er beskikket til Generalveimester i Bergens Stift, med de af fornævnte Krogh af hans Gage som Generalveimefter Nordenfields tilbudne sio Rdlr.; men Denne, ved at ville afstaae Bergens Stift til Capitain Lars Jngier, hvem samme Dag er beskikket til Generalveimester i bemeldte Christiansand Stift, havde tænkt at forbeholde sig Sunde moers Fogderie under sit District, da han ellers vilde tabe formeget i sin Gage, og at han, fiden Intet derom er meldet i Capitain Hammers Bestalling, derom har begfert Kongelig Resolution) (f). Rescr. (til Amtmanden i Bradsberg - Amt), 4 Jan. ang. at han i de aarlige Tingberammelser maae Herefter fastsætte høste:Tingene i Gore-Tellemarken saaledes, at de, i Steden for at være til Ende til Septbr. Maaneds Udgang, maae først være sluttede ved October Maaneds Udgang. (Saasom deb Rescr. af 28de Jan. 1785 er bevilget, at Sommertingene for Nedre Tellemarten og Bamble Fogderier maae være ophævede, men at derimod Hestetingene i bemeldte 2 Fogderier skulle begynde midt i Julii Maaned, og at Hoftetingene i Øvre-Telemar Een ligeledes skulle tage sin Begyndelse, naar hine ophørte, saa at Tingene for hele Amtet funde være til Ende ved Septbr. Maaneds udgang; men han nu har forestillet, at det af de fra Fogden og Sorenskriveren til ham indkomne Beretninger erfares, at det falder Almuen pad nogle Steder i dette vidtloftige District vanskeligt, enten at mode ved Tingene formedelst deres Indhostnings Arbeide, eller at betale deres Skatter, fordi de til den Tid endnu ei have faaet solgt deres Kreature og videre Effecter til Sammes Udredelse). Rescr. (til Regjeringen paa de vestindiske Eie 4 Jan. lande), ang. at til Umyndiges Mødvendigheder maae Noget af Arve-Capitalerne, og de af 50 Rdlr. ganske, udbetales. Gr. Regjeringen har forestillet, at det ikke sjelden inds falder, at, naar en Myndlings Arvemidler ere saa ube- (f) Cfr. Forordn. 16 Novbr. 1792. VI Deel 4de Bind, tydes<noinclude><references/></noinclude> g12ig5k0f6p5pkupixd6i6muua1p42a 104 105283 403719 402444 2026-04-22T15:15:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403719 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|243}}</noinclude>Canc. Prom. (til Mentekammeret), med Beregning 5 Jan. over Indqvarterings-jelpeskatten for Aaret 1787. samt hvad enhver Kjøbstæd i Danmark (Kjobenhavn undtagen) bør deraf svare eller myde (g). Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalingsmænd 5 Jan. i Danmark), ang. at det maae være Kjøbmæn dene i Kiøbstæderne fremdeles, som hidtil, uformeent at sælge Drikkevare til Nodtorftighed til de Bønder, som paa Torvedagene komme til dem, for at afsætte og indkjøbe Vare, dog uden at holde ordentlig Skjenker stue; men at i Følge den 19de Art. af Fd. 2den Aug 1786 sligt Udsalg af Brændeviin for Bønder de andre Dage om ugen ikke bør tillades uden de Borgere, som dertil i hver By udnævnes (h): hvilket Kongen, efter Rentekammerets Meldende, har resolveret, (i Betragts ning af de foredragne Omstændigheder, endßjønt bemeldte 19de Art. befaler Stiftamtm. at foreslaae i enhver kjøbstæd een eller flere Bertshuusholdere, som alene fulle have Tile ladelse til at udstjenke Brændevin for Bønder til at drikke paa Stederne). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aalborg), 5 Jan. ang. at Naadstue Tjeneren i Aalborg kan inds til videre tilstaaes Løn i alt 70 Rdlr. af Byens Caffe. (i Betragtning af Tidernes Forandring og den mere Opvartning). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. 5 Jan. at de eligerede Mænds Antal i Veile maae nedsættes til 6 (i). Canc. Prom. (til Samme), ang. at Brand: 5 Jan. Inspecteur Elbek i Holstebro kan for det første tilstaaes 12 Rdlr. i aarlig Løn af Byens Caffe. (Dan sogte om at de tillagte 6 maatte til 20 Rdlr. forhøies, men var nylig kommen til Ejenesten). 22 (g) See Prom. 29 Decbr. 1787 og 23 Aug. 1788. Canc (h) Cfr. Trom. 28 Detbr. 1786, 20 Junii 1789, ** 5 April 1794. (i) Bortfaldet ved Rescr. 8 Julii 1791. §. 1.<noinclude><references/></noinclude> azq3cyscwpgr5fbh7xbma71xf29fo5i 104 105284 403720 402445 2026-04-22T15:28:37Z MGA73 457 403720 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 244|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 Jan. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aggershuus-Stift), ang. at Borger-Officererne i Friderikshald, som have ansøgt Tilladelse, fremdeles som tilforn at maae bære Guld-Galoner paa Hat og Klæder, som til deres Mundering ere indrettede, ikke Saadant kan være at bevilge, (siden det er stridende mod Anordningerne). 5 Jan. Canc. Prom. (til Biskopen ibid.), ang. at der intet haves imod at den ny Psalmebog indføres i de Menigheder, som selv ønske det. (Siden adskillige Præster have tilskreven ham, at deres anbetroede Menigheder nu ere forsynede med de ny Psalmebøger, hvis. Brug de nu ønskede indført) (k). 5 Jan. Canc. Prom. (til Finants-Collegium), ang. Renternes Uddeling til Sygehusene i Christiansand Stift af de 20992 Rdlr. 50 Skill., Kongen til Radesygens Cuur bar skjenket (l). Gr. Til virksomme Foranstaltninger imod den i Norge sig mere og mere yttrende saa kaldte Radesyge har Kongen skjenket en Fond af 20992 Rdlr. so Skill., hvis Renter til saadant Brug skulle anvendes, og hvilken Summa efter Finantscollegii til Cancelliet under 20de Novbr. og 5te Decbr. 1786 afladte Skrivelser til Forrentning er modtaget i den Kongelige Zahlcasse. Da nu disse Renter ikke ville blive tilstrækkelige til Anvendelse over hele Norge, men Samme derimod, ved at anvendes i Christiansand Stift, Hvor Sygdommen fornemmelig hersker, samt hvor Indbyggerne især finde sig besværede ved Udgivterne til de der oprettede Sygehuse, kunde blive en betydelig Lettelse for Almuen: saa har man, efter foregaaende Correspondence med Rentekammeret, tilskreven Stiftamtmanden over bemeldte Stift, at disse Renter, som udgjore aarlig 839 Rd. 68 St., indtil videre kan reparteres saaledes: at Flekkefjords Sygehuus erholder 425 Rd. Sk. Mandals 125 Øvre Tellemarkens 200 og Stavangers 89 68 Og (k) Til Biskoperne i Danmark, Sjelland undtagen, skeede under samme Dato Forespørgsel, om ikke denne Psalmebogs Indførsel kunde skee paa Landet i Stiftet første Advents-Sendag d. A., og den fornødne Befaling der om strap bekjendtgiøres, saasom den fornødne Forraad nu er trykt. See Prom. 12 Martii 1791. (1) See næstfølg. Prom.<noinclude><references/></noinclude> t7sd3tbyxhqiunds4unmf9mdufphdi7 403725 403720 2026-04-22T16:40:02Z MGA73 457 403725 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 244|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 Jan. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aggershuus-Stift), ang. at Borger-Officererne i Friderikshald, som have ansøgt Tilladelse, fremdeles som tilforn at maae bære Guld-Galoner paa Hat og Klæder, som til deres Mundering ere indrettede, ikke Saadant kan være at bevilge, (siden det er stridende mod Anordningerne). 5 Jan. Canc. Prom. (til Biskopen ibid.), ang. at der intet haves imod at den ny Psalmebog indføres i de Menigheder, som selv ønske det. (Siden adskillige Præster have tilskreven ham, at deres anbetroede Menigheder nu ere forsynede med de ny Psalmebøger, hvis. Brug de nu ønskede indført) (k). 5 Jan. Canc. Prom. (til Finants-Collegium), ang. Renternes Uddeling til Sygehusene i Christiansand Stift af de 20992 Rdlr. 50 Skill., Kongen til Radesygens Cuur bar skjenket (l). Gr. Til virksomme Foranstaltninger imod den i Norge sig mere og mere yttrende saa kaldte Radesyge har Kongen skjenket en Fond af 20992 Rdlr. so Skill., hvis Renter til saadant Brug skulle anvendes, og hvilken Summa efter Finantscollegii til Cancelliet under 20de Novbr. og 5te Decbr. 1786 afladte Skrivelser til Forrentning er modtaget i den Kongelige Zahlcasse. Da nu disse Renter ikke ville blive tilstrækkelige til Anvendelse over hele Norge, men Samme derimod, ved at anvendes i Christiansand Stift, Hvor Sygdommen fornemmelig hersker, samt hvor Indbyggerne især finde sig besværede ved Udgivterne til de der oprettede Sygehuse, kunde blive en betydelig Lettelse for Almuen: saa har man, efter foregaaende Correspondence med Rentekammeret, tilskreven Stiftamtmanden over bemeldte Stift, at disse Renter, som udgjore aarlig 839 Rd. 68 St., indtil videre kan reparteres saaledes: at Flekkefjords Sygehuus erholder 425 Rd. Sk. Mandals 125 Øvre Tellemarkens 200 og Stavangers 89 68 Og (k) Til Biskoperne i Danmark, Sjelland undtagen, skeede under samme Dato Forespørgsel, om ikke denne Psalmebogs Indførsel kunde skee paa Landet i Stiftet første Advents-Søndag d. A., og den fornødne Befaling der om strax bekjendtgiøres, saasom den fornødne Forraad nu er trykt. See Prom. 12 Martii 1791. (1) See næstfølg. Prom.<noinclude><references/></noinclude> m4snylvrisgjx6orh8tl53w48se8s78 104 105285 403721 402446 2026-04-22T16:37:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403721 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|245}}</noinclude>Og i Følge heraf anmodes Finants-Collegium at for: 5 Jan. anstalte, at foranførte Renter blive Stiftamtmanden anviiste. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Chris 5 Jan. ftiansand), ang. det Samme. Gr. Da han ved Svar paa Cancelliets Skrivelse til ham af 1ste Sept. sidstl. ang. hvorledes. Renterne af den af Kongen til Radesygens Cuur fjenkede Capital 20992 Rdlr. 50 Skill. kunde være at repartere paa Christiansand Stifts Syge huse, og komme Almuen til Hjelp i udgivterne ved Sams me, har indsendt de fra Amtmændene erholdte underret ninger om hvad et hvert Eygehuus aarlig kunde behove til udgivternes Beskridelse, hvorefter Samme omtrent fan anslaaes saaledes: ved Lifter- og Mandals Amts 2 Sygehuse: Flekkefjords og for Stavanger-Amts Syge Mandals Stavanger-Amts 1500 Rd. 300 1800 Nb. 500- -350- og Bradsberg-Amts imellem 2100 til 2500 Rd.: saa vor der ham herved til videre Bekjendtgjørelse for vedkommen de Amtmænd tilmeldet, At Renterne af foranførte Capital, som beløbe fig til 839 Rdlr. 68 Still., fan i Proportion af forbemeldte Udgivter indtil videre reparteres saaledes, at Flekkefjords Sygehuus erholder 425 Rd. St. Mandals Øvre-Tellemarkens og Stavangers 4 = 725 200 89-68- som udgjør bemeldte 839 Rd. 68 St. og, naar der af Stavanger: Amts yge indlægges i Flekkefjords Sygehuus, og af Zedenas: og Raaboigdelauget i Mandale, ber de i Proportion af hvad Syge, der fra Lister og Mandals-Amt indkomme, nyde en Godtgjørelse af foranførte Sygehusene tillagte Sum (m). I øvrigt er i Dag det Kgl. Finants Collegium tilfre ven, at foranstalte, at meerbemeldte Renter blive Stifte amtmanden anviiste. 23 (m) See Prom. 27 Sept. 1788. Rentek.<noinclude><references/></noinclude> akloxczezvsr34gh5u8krsn3f5s5z92 104 105286 403722 402447 2026-04-22T16:37:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403722 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 246|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 Jan. Rentek. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), aug. Auctioner over de den Kongl. Casse tilhørende strandede Vare, samt at Rettens Betjente derved ikke tilstaaes Diætpenge; og i Hen seende til Omkostningerne, naar de ikke af Auctions beløbet kan bestrides. Gr. J Anledning af den fra Birkedommer Arenzen i Ballum indsendte Birkeskriverens Regning over Auctions befoftningerne for nogle paa Sonderland-Rome bortsolgte indstrandede Ware, med Forespørgsel, om de deri anforte Diatpenge maatte ham godtgjøres, meldes herved, At det fremdeles, som hidindtil, maae forblive ved det under 4de Novbr. 1786 communicerede Regulativ, hvorefter Rettens Betjente ingen Diætpenge ved Auc tioner over strandede Vare er tillagt; og følgelig fan de udi Birkeskriverens Regning opforte 2 Rdlr. Diæta penge heller ikke passere. Og, da bemeldte Birkedom mer end videre har forespurgt, om slige Auctionsforretninger skal skrives paa stemplet papir, samt, naar Auctions Summen ikke kan betale Omkostningerne, om Strandfogderne da skulle tilskyde det Nesterende: saa tilkjendegives ham, at deslige Auctionsforretninger, som holdte til Kongl. Tjeneste, kunne udfærdiges paa uftemplet Papir; og i Tilfælde, naar Jntet, efter Omkostningernes Afdrag, bliver tilovers af Auctions- Summen, kau heller Intet blive at godtgjøre vedkommende Strandfogder; derimod kan det heller ikke tilkomme dem at tilskyde det Manglende, men naar saa ubetydelige Auctioner maatte indtræffe, at Omkostningerne overstige Auctions Summen, da maae Herredsfogden, enten i samme eller næste Aars Regnskab, afkorte det Manglende fra Belobet af andre Auctioner, hvor Auctions-Summen har oversteget Omkostningerne. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> tmrjjnhdfxi9pfqoq4cbrophlqkw84d 104 105287 403723 402448 2026-04-22T16:38:21Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403723 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|247}}</noinclude>Rescr. (til Stiftbefal, og Biskopen i Fyens 11 Jan. Stift), ang. at det af Sognepræsten for Gamborg, Hr. Maalo, udflyttede Huus maae være et Enkes Sæde for Præste-Enkerne i Gamborg Kald, som de tilligemed den dertil lagte Jord frit og uden Afgive skal nyde; og, naar der skulde være mere end een Enke i Kaldet, skal Samme af den ldste beboes; men, naar ingen Enke er i Kaldet, maae Præsterne benytte sig af berørte Huus og Jord, imod i den Tid at holde Sams me i forsvarlig Stand, der ogsaa skal see af Enkerne, saalænge de Samme bruge og beboe. (Efter Ansøgning fra ham, som har andraget, at under Præstegaarden hen horer et jordløs Huus i Gamborg By, hvilket ved Byens udskiftning er befunden at ligge særdeles ubeqvem baade for at blive tillagt Jord, som ogsaa for en nær derved lig gende Bondegaard, hvorover han under udiftningen har indgaaet og besluttet at udflytte bemeldte Huus paa et beqvemt Sted, og at tillægge Samme af Præstegaardens Jord omtrent 5. dr. Land, for at derpaa kunde holdes I a 2 Steer, men at han derhos ønskede, at den paa dette Huses udflytning gjørende Bekostning maatte komme Gamborg -Præste-Enker i Fremtiden til Nytte). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Fyens 11 Jan. Stift), ang. en Omverling med Brændekilde Præstegaard. Gr. Efterat Sognepræsten Confiftorialraad v. Vesten haver begjert, at han, som selv har jus vocandi til dette Kald, maatte til Eiendom overlades Præstegaarden, naar han enten formedelst hans Helbred blev nødsaget at refignere, eller og ved Deden afgif, imod igjen til en Præstegaard at overdrage den bami Brændekilde tilhørende Bondegaard No. 5 af Hk. 9 Tdr. 4 Skpr. 2 Fkr., saa og desuden at eftergive hans Efterkommere i Kaldet de 500 Sldr. han efter Loven skulde betale for Præstegaarden; ere saavel Præstegaardens som Bondegaardens Jorder af Land-Inspecteuren blevne opmaalte, og deres Forhold noie bestemte hvorefter det af Landvæsens Commissarierne er befunden, at Bondegaardens Jorder ere ligefaa store og gode som Præstegaardens. Naar han enten refignerer, eller ved Døden afgaaer, maae den nu værende Præstegaard i Brændekilde med alt sit med Rette Zilliggende overdrages ham eller Ar= 24 vinger<noinclude><references/></noinclude> h0hxxmsjrftaqbanscwilfuwlzu9t3q 104 105288 403724 402449 2026-04-22T16:38:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403724 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 248|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>11 Jan. vinger til Eiendom, imod at hans Eftermand erholber lovligt Skjøde paa forbemeldte Supplicanten tilhørende Bondegaard No. 5 i bemeldte Brændekilde med alle fine tilliggende Jorder og Rettigheder, som da stedse forbliver en Præstegaard for Præsterne ved disse Menigheder, saa og eftergives de efter Loven for Præste gaarden erlæggende 500 Slbr.: og skal v. Vesten eller hans Arvinger derhos tilforpligtet være at holde hans Eftermand i alle Maader fri og fravesløs for Fæsteren af Bondegaarden No. 5, efter Lovens Bydende, samt at indfrie den i bemeldte Gaard endnu indestaaende Kons gelige Prioritet med 502 Rdlr. 3 Skill., saa at den nye Præstegaard kan tiltrædes fri for alle Prioriteter, saa og, i Steden for de 7 Indsidderhuse paa Præstegaars dens Grund, afgive til den nye Præstegaard det ham nu tilhørende og i Nærheden af Samme beliggende Gadehuus, samt derhos paa den ny Præstegaards Grund opbygge saa mange Sag Suus, som efter en lovlig ers hvervet Syns og Taxations-Forretning kan være fuldkommen Vederlag for foranførte 7 Indfidderhuse; da i svrigt bevilges, at meerbemeldte Bendegaard, naar den til en Præstegaard afleveres, maae nyde alle de Sriheder og Rettigheder, som andre Præstegaarde have og nyde. 11 Jan. 11 Jan. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Ribe), ang. at Skoleholder Ludvigsen ved den danske Menighed i Fridericia maae, dog uden Følge for hans Eftermand, tillægges 15 Rdlr. af Kirkens Casse. Rescr. (til Stiftbefal. ibid.), hvorved et imeslem Justitse. P. Fridsk og Søn Justitsr. A. F. Fridt i Ribe passeret Magelæg, nemlig, at Faderen har solgt Sonnen den af hans Gaarde, Denne nu beboer, og tillige overladt ham den Lod af Byens Jor der,<noinclude><references/></noinclude> amlj5w7o4gr7u65pa4uviiv6tt6636m 104 105289 403726 402450 2026-04-22T16:43:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403726 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|249}}</noinclude>der, som ved udfiftningen i Aaret 1771 (n) var til: 11 Jan. falden Faderens egen Gaard, og forbeholdt sig den Lod, der var tilfalden Sonnens Gaard, approberes, dog saaledes, at Jorderne, saaledes som de nu befindes, skal herefter bestandig forblive ved enhver Gaard, uden nogensinde at skilles derfra. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), 12 Jan. ang. at Byerne Slangerup og Frideriksund bør selv forskaffe sig ny Maal og Vægt, m. m. om Pen fionen fra p. t til forrige Veier og Maaler. (J Anledning af Dennes Ansegning, at maatte betales for Protocoller samt Vægt og Maal, som han ved Embedernes Til trædelse selv har maastet an affe; og da vægt og Maal efter Stiftamtmandens Meldende skal være gainle og udues lige, samt Veier og Maaler Embedets Indkomiker saa ringe, at Betjenten ei uden sin Stade kan afholde de Be- Eoininger, som Sammes Anskaffelse og Vedligeholdelse adfordrer &c.) Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Lolland), ang. 12 Jan. at Magistraten i Nakskov ikke bør gjøre nogen Udgivt af Bro-Cassen, med mindre Samme i Forveien af de eligerede mænd er bleven paaskjønnet, ligesom Regnskaberne og for bemeldte Casse bør være deres Revision undergivne. (Efter de Eligeredes Anseguing). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aalborg, notific. 12 Jan. Generalitetet), ang. at de af det aalborgske Regiments Officerer, som selv besorge sig varteer, kan udbe tales de fulde Qvarteerpenge, nagtet de have 10 Dage været commanderet til Sanders. (Saasom det er billigt, at de, som maae betale Leie af deres Værelser for den fulde Tid, nyde deres Qvarteerpenge uden Affortning; og Aarsagen til Aalborg Magistrats Begring har alene været, at Rentekammeret mueligt vilde bemangle i Regnskaberne, om den tilftod Qvarteerpenges udbetaling for en Tid, som Beregningerne udviße, at Regimentet ikke havde været tilstæde i Byen) (o). 25 (n) See Rescr. 13 Mail 1773. (o) Cfr, Regl. 4 Aug. 1788, S. 2. Cance<noinclude><references/></noinclude> e3itcp17cx16h7kmv3ksv4lxptr58uh 104 105290 403727 402451 2026-04-22T16:43:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403727 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 250|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Jan. 12 Jan §. I.. S. 2 Canc. Prom. (til Amtm. i Kallo-Amt), ang, at den Mand, hos hvilken en ny Recrut er i Tjeneste, bør af Lægdet godtgjøres daglig 6 Skill. for de 3 uger, Recruten foruden Exerceertiden er ved Regimeutet, altsaa 1 Rd. 1 Mk. 14 Still. (Efter Amtmandens Forslag, fiden Rosenholm som Ephorus ikke har kunnet erholde saadan Godtgjørelse) (p). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Christians sand), ang. Bestemmelse af Arendal Kjobstæds Territorium, og Enhver sammesteds at have Grunde breve. Gr. Som St. i Erklæring over den fra Arendal - Byes Repræfentantere og endeel Borgere sammesteds indkomne Ansøgning, om Befrielse for at lade deres huse og Tomter opmaale, har forklaret, at det er nødvendigt, saavel at Byens Territorium bliver fastsat, for at forekomme alle Bentilationer imellem Byen og Landets Jurisdiction, som og at Husenes Tomter opmaales, hvorved baade undgaaes Dispyter imellem enhver Huuseier især, og tillige erholdes en fast Regel, hvorefter Tomte Skatten kunde bestemmes: saa meldes, efter hans derhos gjorte Forslag, at, da der ved nye Huses Opbyggelse lettelig kan ops komme Tvistighed, om Samme skal høre under Byens eller Landets Jurisdiction, Bor en Forretning afholdes af fogden, Sorenftriveren, Byfogden og Byens Repræsentantere, i Overværelse af Grund-Eierne, hvorved med ordentlige Dolestene kan blive bestemt, hvorvidt Byens Strækning al regnes; hvilken Forretning derefter af Stif tet approberes og da Fd. af 29de April 1752 befaler, at Alle og Enhver, der ved Kjøb og Ladestederne have bebygte Grunde, skulle af Eierne være meddeelte Grundes breve, saa bør ligeledes Alle og Enhver i Arendal, som ikke have Grundebreve, strap dermed forsyne sig, og Samme til Byfogden overlevere, for af ham at blive indførte i den dertil authoriserede Protocol. Canc. (p) Cfr. Plac. 13 Maii 1785, S. 3 og Pr. 18 Aug. samt 22 Decbr. 1787; bortfaldet ved Fd. 20 Junii 1788, §. 41.<noinclude><references/></noinclude> 43ujly2ozysiyz5hcn8hlkbm6lf62i3 104 105291 403728 402452 2026-04-22T16:43:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403728 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|251}}</noinclude>Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden over 12 Jan. Island, og Biskopen i Skalholt-Stift), ang. Præsters Vocation paa Island. Gr. Cancelliet har erfaret de ulige Meninger St. og B. ere af, i Henseende til det ved Rescr. af te Mait a. p. befalede Forslag, som af Biskopen skal gjøres paa 3 Candidater til hvert Præstekald paa Island, hvortil Stiftamtmanden udskæder Collation, og af hvilke denne udvælger een, da Stiftbefal. formener, at der altid skal foreslaacs 3, men Bisk. derimod, at det Befalede ikkun fan have Sted, naar der findes 3 duelige og beqvemme Candidater at foreslaae. Men, da det er en bekjendt Saa, at der i Island gives adskillige faa ringe og ubety lige Kald, at neppe Een, end sige Flere, vil dertil lade fig foreslaae, og berorte Refeript ikke anderledes kan være at forstaae, end at Biskopen, saavidt mueligt, bor fore flaae 3 af de Dueligste, som hver Gang søge det ledige Kald, og dertil kan findes eller beordres: sua weldes, At, naar 3 Candidater aldeles ikke ere at udfinde til et ledigt værende Kald, bor Menigheden af den Aara sag ikke undvære Præst, men Kaldet besættes efter Bis stopens forslag (9); ligeledes bør det være Biskopen uformeent at tilkjendegive, hvad ham er bekjendt om enhver af de foreslagne Candidaters Duelighed og Beqvemhed til Embedet, da dette er noget, som han efter det ham anbetroede Embede bedst kan vide og inds see, uden at han derfor kan mistænkes for selv at ville bestemme Valget. Rescr. (til Stiftbefal, og Biskopen i Sjelland), 18 Jan. ang. at Skoleholderne i Brondby: Vester- og Øster Sogne maae under Navn af Kirkesangere tiltræde al Degne Forretning, hver i fit Sogn, og ligeledes strax i sit Sogn oppebære de til Degnekaldet hø rende Indkomster; dog at de, naar den forehavende Skoleplan bliver iverksat, holde sig Samme efterretlig, saavidt den i Almindelighed kan være at efterfølge, alt i Overeensstemmelse med de nærmere Forskrivter, som i Følge deraf ved Stiftets Øvrighed blive dem forelagte:- (a) See Rescr. 2 Decbr. 1791. samt<noinclude><references/></noinclude> i98aw824v4t8o2z59hfjl4x5trc4dac 403763 403728 2026-04-22T16:50:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403763 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|251}}</noinclude>Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden over 12 Jan. Island, og Biskopen i Skalholt-Stift), ang. Præsters Vocation paa Island. Gr. Cancelliet har erfaret de ulige Meninger St. og B. ere af, i Henseende til det ved Rescr. af te Mait a. p. befalede Forslag, som af Biskopen skal gjøres paa 3 Candidater til hvert Præstekald paa Island, hvortil Stiftamtmanden udskæder Collation, og af hvilke denne udvælger een, da Stiftbefal. formener, at der altid skal foreslaacs 3, men Bisk. derimod, at det Befalede ikkun fan have Sted, naar der findes 3 duelige og beqvemme Candidater at foreslaae. Men, da det er en bekjendt Saa, at der i Island gives adskillige faa ringe og ubety lige Kald, at neppe Een, end sige Flere, vil dertil lade fig foreslaae, og berorte Refeript ikke anderledes kan være at forstaae, end at Biskopen, saavidt mueligt, bor fore flaae 3 af de Dueligste, som hver Gang søge det ledige Kald, og dertil kan findes eller beordres: sua weldes, At, naar 3 Candidater aldeles ikke ere at udfinde til et ledigt værende Kald, bor Menigheden af den Aara sag ikke undvære Præst, men Kaldet besættes efter Bis stopens forslag (9); ligeledes bør det være Biskopen uformeent at tilkjendegive, hvad ham er bekjendt om enhver af de foreslagne Candidaters Duelighed og Beqvemhed til Embedet, da dette er noget, som han efter det ham anbetroede Embede bedst kan vide og inds see, uden at han derfor kan mistænkes for selv at ville bestemme Valget. Rescr. (til Stiftbefal, og Biskopen i Sjelland), 18 Jan. ang. at Skoleholderne i Brondby: Vester- og Øster Sogne maae under Navn af Kirkesangere tiltræde al Degne Forretning, hver i sit Sogn, og ligeledes strax i sit Sogn oppebære de til Degnekaldet hø rende Indkomster; dog at de, naar den forehavende Skoleplan bliver iverksat, holde sig Samme efterretlig, saavidt den i Almindelighed kan være at efterfølge, alt i Overeensstemmelse med de nærmere Forskrivter, som i Følge deraf ved Stiftets Øvrighed blive dem forelagte:- (a) See Rescr. 2 Decbr. 1791. samt<noinclude><references/></noinclude> jwcq00ong6bjpist4xwspcufvx9phsv 104 105292 403730 402454 2026-04-22T16:43:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403730 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 252|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>18 Jan. samt at Degneboligen maae sælges, Enken nyde indtil 100 Ndir., og Overskudet, om Noget bliver, til Skoles cassen henlægges. (Vaa Sognepræfens Begjering, at Degnekaldet i Følge Canc. Skriv. af 12te Aug. 1786 (r) maatte nu forenes med begge Sognes Skoler). 18 Jan. Rescr. (til Biskopen i Sjellands-Stift), ang. hvorledes Lutheranere maae af reformerede Præster, et vice verfa, paa de vestindiske Eilande med Sacramentet betjenes. Gr. Biskopen har forestillet, at den danske Præst paa St. Thomas, Hr. Breidal, har forespurgt, om det i Tilfælde, at enten den lutherske eller reformeerte Præst paa bemeldre Eiland var fraværende, syg eller ded, funde være den tilbageværende enten lutherike eller reformeerte Præst tilladt, vaa Forlangende at meddele Alterens Sacramente til et medlem af den anden Menighed, som enten i Syg doms Tilfælde eller paa Dedssengen viser Længsel efter deri at vorde declagtiggjort, og at saaledes en luthersk Præst, naar han derom blev anmodet, maatte paa Sygefengen betjene en Reformeret med Sacramentet, og en reformeret Præst ligeledes paa den anden Side have Tilladelse at meddele en Sutheraner Samme. Paa de vestindiske Eilande maae det i Sygdoms Tilfælde, naar ingen luthersk Præst er at bekomme, være en Lutheraner tilladt at lade sig betjene med Alterens Sacramente af en reformeret præst, og ligeledes en Reformeret af en luthersk præst, dog under følgende Betingelser: 1) at slig Tilladelse skal alene have Sted i det tilfælde, hvor en Præst af den Kirke, hvortil den Communicerende bekjender sig, ikke fan haves: 2) at den, som i saadan Nodstilfælde forlanger Sacramentet, selv er fornoiet med at modtage det af en protestantis-luthersk, eller reformeret Præst, som kunde være tilstæde, uden at gjøre sig Samvittigs heds-Scrupler over, at Præsten var af en anden Kirke; og (s) Samme tillader, at dette nu ledige Degnekalb maae staae ubefat, og ved de 2 Skoleholdere mod Betaling af Kaldets Indkomster besorges, indtil den iverkvæ rende Skoleplan kan blive fuldkommen indrettet og udført. See Rescr. 16 Maii 1792.<noinclude><references/></noinclude> t265a21dc9lp9ct478sivuhhcut6acc 104 105293 403731 401140 2026-04-22T16:44:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403731 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|253}}</noinclude>og 3) at de reformerede saavelsom lutherske Lærere i 18 Jan. saadant Tilfælde aldeles skal afholde sig fra alt hvad der kunde høre til afvigende og stridende meninger, og ved Handlingen selv blot forblive ved Indstiftelsens Ord, og hvad der kan tjene til ved Sacramentet at befordre den rette christelige Tenkemaade, uden i nogen Maader at indlade sig i de forskjellige Forklaringer om Indstiftelsens Ord, som af den ene eller anden Kirke fan være antagen. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Aarhuus), 18 Jan. ang. at af Essenbek Avlsgaard maae i Steden for Korn og væg-Tienden in Natura for Fremti den til hver af dem, som dermed ere beneficerede, nemlig Biskopen i Aarhuus for Konge, og Præsten i Virring for Præste: Tienden, svares 4 Tdr. Rug, 4 Tdr. Byg og 4 Tdr. Havre, som betales efter hvert Aars Capi telstaxt, inden en Maaned efter at Samme er sat, og hvorfor Beneficiarii skal være prioriterede i bemeldte Effenbek Ladegaard, hvor Sognepræsten for Virring desuden skal nyde frit Stalderum til sine heste, saa ofte han i Embedsforretninger reiser til Annerkirken, og saalænge han der opholder sig. (Efter Ansøgning fra Eierne af Tuftrup Hovedgaard, hvorunder meerbemeldte Avlsgaard Effenbek ligger). Rescr. (til Biskopen i Nibe), ang. Forans 18 Jan. dring med nogle Prædikener i Kolding. G. Rectoren ved den latinske Skole i Kolding bar an draget, at det er paalagt Rectores der, afternatim med Catecheten at forrette Aftenfangsprædiken der i Byen, hvil fet falder bam saa meget mere byrdefuldt, som der ingen Convector er ved Skolen, og at bans Formand vel har forenet fig med en af de 3 Herere at paatage sig denne Af tensangsprædiken, men at Saadant, foruden at medføre Uleilighed, nu tillige er forbuden i Skoleforordningen; dess garfag han har begjert, at maatte for disse Prædikener fritages. Den<noinclude><references/></noinclude> 6pk3adnyytl83jdh1g32o47okoconl6 104 105294 403732 402455 2026-04-22T16:44:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403732 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 254|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>18 Jan. §. 1. §. 2. §. 3. §. 4. 18 Jan. 18 Jan. Den residerende Capellan i Kolding skal nu og herefter prædike til Aftensang samme steds fra Paaske til Mikkelsdag inclusive, da Aftensangen formedelst Capellanens lange Annervei maae begynde Klokken 2. Catecheten i Kolding skal nu og herefter forrette 2ftenfangen fra Mikkelsdag til Paaske. Passionsprædi Fen om Onsdagen i Fasten maae ophæves, siden den refiderende Capellan, som forsyner Samme, maae formedelst Annerets lange Fraliggenhed, hvor der og skal prædikes, begynde saa tidlig i Kjøbstæden, at han der ingen Tilhørere haver, hvorimod Catecheten som sæd=" vanlig skal catechisere disse Onsdage, og Passionstextens Forklaring henlægges til Fredagen. Skriftemaa let om Torsdagen skal nu igjen (s) henlægges til Eftermiddagen Kl. 2, da Disciplene forud møde i Kirken, og synge en passende Psalme, læse Skriftebønnen, og slutte med et Par Vers, som brugeligt er paa andre Steder. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Bergen), ang. at de 4 yngste ligesom de 4 aldste deputerede Borgere i Bergen maae være fritagne for alle Byens Ombudde, de alene undtagne, som disse ved Rescr. af 3die Martii 1786 ere paalagte, og bem ellers som Dea puterede tilkomme. (Efter Ansøgning fra de 4 ældste Des puterede, hvilke have andraget, at dette deres Embeds Besværlighed forøges ved Alderdommens Kiltagelse, der og vil sætte dem ud af Stand til at opfylde Diemedet af.bemeldte Befaling, som er Byens Wel, om de skulde favne deres 4 yngere meddeputerede Collegers understøttelse derved, at Disse af Magistraten blive paalagte andre Byens Ombudde, hvortil der dog ikke skal fattes Borgere, m. v. Rescr. (til Khavns Hof: og Stads- Ret), ang. Gage for Sammes Assessorer (t). Gr. Under denne Dags Dato er Etatsraad Lugge efter Ansøgning entlediget fra hans Assessor-Embede, dog at han, efter (s) Cfr. Rescr. 1 Maii 1739 (S. 696) og 21 Julii 1741, (t) See næsfølgende Promemoria.<noinclude><references/></noinclude> 4q8g7nprfio0igghi4bmth299j3t6gc 104 105295 403733 402456 2026-04-22T16:44:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403733 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|255}}</noinclude>efter eget gjorte Tilbud, vedbliver de af ham begyndte 18 Jan. Stifter, indtil Samme enten ere tilendebraate, eller han for deres Forfatning fan aflægge vedborlig Rigtighed; og derhos bevilget, at han fra den 1ste Octbe. a. p., da han har renunceret paa Gage, maae være fritaget for alt Ansvar, som i Følge Instruxen og i andre Maader i Almindes lighed paaligger Retten, for faavidt ikke angaaer de Forret ninger, hvorudi han selv maatte været deelagtig. I saadan Anledning er funden for godt, At den ham tillagte Gage 900 Rdlr. skal fra bemeldte afvigte 1ste Octbr. af deles paa de andre Assessores til deres Løns Forbedring saaledes: Justitsraad Fogh, som nu har 700 Rdlr. faaer Tillæg 100 Rdlr., og altsaa Herefter 800 Rd. Justitsraad Falbe paa samme Maade 800 Rdlr., hvilket skal blive en bestandig Gage for de 2, næst efter den øverste Assessor i Netten, følgende Assessorer: Justitsraad Zeger, som har 500 Rd., nyder 100 Rdlr. Tillæg, og altsaa herefter 600 Rdlr., hvors til en Assessor ligeledes efter Touren fan affcendere, naar han ellers ikke for nogen af Vidne-Kammerne er tillagt aparte Gage. Assessor Bang, som foruden 400 Md., har, for at betjene det criminelle Kammer, 300 Rd., og altsaa 700 Rdlr., faaer Tillæg 100 Rdlr. Assessor Fleischer, som har 100 Rdlr. Gage og 300 Rdlr. for at betjene det 3die Vidne Kammer, faaer Tillæg 100 Rdlr. Assessor Stendrup, som har Gage 300 Rdlr., faaer Tillæg 100 Sidlr. Assessor Rothe som ældste surs numeraire Assessor tilfalder de øvrige 300 Rdlr. Canc. Prom. (til Finantscollegium), hvorved 19 Jan. Indholdet af næstforestaaende Rescript communiceres. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Lollands Stift), ang. 19 Jan. at Capitainlieutenant Vulf, som ad interim forestaaer Enrolleringschefs Posten i Lollands, Falsters og Møens District, og boer i Stubbekjøbing, bør tilstaaes Qvarteerpenge lige med Land-Etaten efter sin Charac teer, og ikke efter sin Charge, og de udredes, af Stif tets<noinclude><references/></noinclude> 66ga18iqds3mkyoot6j5s9z8wylfz79 104 105296 403734 403514 2026-04-22T16:44:22Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403734 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 256|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Jan. tets Kjøbstæder. (Saasom han, efter Admiralitetets Meldende, umuelig kan faae anstændig Bopæl for de 12 Rd. aarlig, ham hidtil har været tilstaaet i Huusleie, der desuden er ulige mindre end hvad en Secondlieutenant af Land-Etaten nyder). 19 Jan. 19 Jan. 25 Jan. 25 Jan. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Tronds hjem), ang. at i Almindelighed blive de sædvanlige Justitsprotocoller for Sættedommere i Sager, hvor den virkelig beskikkede Dommer har maattet fras træde fit Sæde, at bruge; men, fulde nogen synderlig Omstændighed indtraffe, hvori dette ikke kunde have Sted, fan Stiftamtmanden paa ustemplet papir authorisere en Protocol, dog at han strax lader sig udkes vere en saadan Protocol, naar Sagen er paademt, og de fornødne Acter ere erpederede. (Paa hans Forespørge fet). Generalitets- og C. C. Prom (til Regimen terne), ang. at de ved Forslage til Avancements i Alt have at rette sig efter Rescr. af 23 de Maii 1761 og 31te Aug. 1765. Rescr. (til Kjøbenhavns Hof- og Stadss Ret), ang. Tiden til dens Stævningers Udstædelse og forkyndelse (u). (Saasom Retten har fores stillet, at efter L. 1-4-2 Eal Stævninger forfyndes ine den Solens Medgang; men, da ofte udsædes 60 Stævs. ninger ugentlig, hvoriblandt endeel Vidne Stævninger, som indeholde mange Personer, er det umueligt, at de kan blive forkyndt for dem Alle inden Solens Nedgang). Rescr. (til Amtmanden over Frideriksborgs c. Amter, og Hofprædikanten), ang. at Lemmernes Antal i Hillerød:gospital indtil videre maae være nede sat til 26. (Saasom udgivterne overstige dets Indtæg ter, og Antallet i de sidste Directeurers Tid ei skal have været heiere end 28, endient Fundatsen beftemmer 30 Lemmer, hvilket skal være aarfaget ved Betjentenes Cons ningers Forøgelse formedelst de senere Tiders dyre Levemaade; ved det at Bygningens Reparation. Sengeklæder m. v. er ulige dyrere end da Hospitalet 1726 blev stiftet; samt ved (u) Sigesom Plac, 28 Jan. 1788,<noinclude><references/></noinclude> e78pkdztoetbwubsjb9a0r46w8xdtin 403764 403734 2026-04-22T16:50:17Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403764 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 256|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Jan. tets Kjøbstæder. (Saasom han, efter Admiralitetets Meldende, umuelig kan faae anstændig Bopæl for de 12 Rd. aarlig, ham hidtil har været tilstaaet i Huusleie, der desuden er ulige mindre end hvad en Secondlieutenant af Land-Etaten nyder). 19 Jan. 19 Jan. 25 Jan. 25 Jan. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Tronds hjem), ang. at i Almindelighed blive de sædvanlige Justitsprotocoller for Sættedommere i Sager, hvor den virkelig beskikkede Dommer har maattet fras træde sit Sæde, at bruge; men, fulde nogen synderlig Omstændighed indtraffe, hvori dette ikke kunde have Sted, fan Stiftamtmanden paa ustemplet papir authorisere en Protocol, dog at han strax lader sig udkes vere en saadan Protocol, naar Sagen er paademt, og de fornødne Acter ere erpederede. (Paa hans Forespørge fet). Generalitets- og C. C. Prom (til Regimen terne), ang. at de ved Forslage til Avancements i Alt have at rette sig efter Rescr. af 23 de Maii 1761 og 31te Aug. 1765. Rescr. (til Kjøbenhavns Hof- og Stadss Ret), ang. Tiden til dens Stævningers Udstædelse og forkyndelse (u). (Saasom Retten har fores stillet, at efter L. 1-4-2 Eal Stævninger forfyndes ine den Solens Medgang; men, da ofte udsædes 60 Stævs. ninger ugentlig, hvoriblandt endeel Vidne Stævninger, som indeholde mange Personer, er det umueligt, at de kan blive forkyndt for dem Alle inden Solens Nedgang). Rescr. (til Amtmanden over Frideriksborgs c. Amter, og Hofprædikanten), ang. at Lemmernes Antal i Hillerød:gospital indtil videre maae være nede sat til 26. (Saasom udgivterne overstige dets Indtæg ter, og Antallet i de sidste Directeurers Tid ei skal have været heiere end 28, endient Fundatsen beftemmer 30 Lemmer, hvilket skal være aarfaget ved Betjentenes Cons ningers Forøgelse formedelst de senere Tiders dyre Levemaade; ved det at Bygningens Reparation. Sengeklæder m. v. er ulige dyrere end da Hospitalet 1726 blev stiftet; samt ved (u) Sigesom Plac, 28 Jan. 1788,<noinclude><references/></noinclude> f14l8xtz6afq395x3xzphqlc80v5h3w 104 105297 403735 402458 2026-04-22T16:44:42Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403735 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|257}}</noinclude>sed det at i Fredensborg Slotskirke ikke falde faa mange 25 Jan, Tavlepenge som tilforn, der var 44 Rdlr. aarlig, men hvoraf siden ult. 1783 ingen Indtægt er falden). Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Christian 25 Jan. fand), indeh. et Regulativ for Præsternes Ind komster i Øvre Tellemarkens Provstie. Gr. Stiftbefal, og Bisk. have foredraget, at af enhver af Præsterne i dette Provstie er bleven opgiven de Ind Fomster, som efter hidtil værende Praxis paa ethvert Sted har været fordret og taget, saa oa at der er bleven corre sponderet med Amtmanden over Bradsberg Amt, for at erholde al muelig Oplysning, hvorefter er forfattet efter frevne Regulativ for Præsternes Indkomster i bemeldte Dore Tellemarkens Provstie. I. De visse Indkomfter, hvortil høre: 1) det til hvert Præstegjeld allern. henlagte Mensalgode med alle dets lovlige Rettigheder: 2) den saa kaldede Gaardmands.Rettighed, det er egentlig den Tiende, som Præsten af hver fyldfat Gaard aarligen oppebærer, og bestaaer i en vis Afgivt af Korn, Smør og Ost, men i de Fieldbeiader, hvor lidet eller intet Korn avles, da Smør alene, men dobbelt saa meget som hvor Korn tillige falder og ydes; denne Afgivt skal Bonden udrede herefter, ligesom hidtil brugeligt har været, dog saaledes at, hvis Gaarden skulde blive deelt imellem flere Opsiddere, betaler Enhver ikke mere af Korn, Smør og Ost, end i Forhold til den Part, han har i Brug af Gaardens Skyld: 3) Suusmands Rettigheden, Huusmænd ere 2 Slags, Nogle som beboe skyldsatte pladse, og have Kornsæd, Andre ikke. De Forste skal i Følge Lovens 2-22-1 give Tiende, da de til Præsten yde Korn- og Smor-Tiende, som skal fremdeles vedblive, dog saaledes, at de ligesom Gaardmændene skal udrede Afgivten i Forhold til Pladsens Skyld; og maae disse som Tiendendende ikke bebyrdes med nogen Arbeidsdag, eller i dens Sted med Penge Afgivt til Præsten. Andre Sunsmænd derimod, som ikke have Kornsæd, skal i Følge 2. 2-12-7 gjøre Præsten en sostedag, eller i Mangel deraf Manden betale 24 Still. og Konen 12 Still.; dog skulle de Fattige, som trænge til underholdning af Fattig-Cassen, og gamle folk, som have givet fig i Falloug hos deres Børn eller Andre, være forfkaanede for saadan Arbeidss dag, eller Penge-Afgivt i dens Sted: 4) Hovedtienden. Denne saa kaldede Hovedtiende skal fremdeles vedblive som hidtil, og udgives af hver Bondekarl, som første Gang gifter sig bliver han Enkemand og atter indlader fig i gtefab, skal han hverken betale for fig selv denne Afaivt, ei heller for fin Brud, enten bun er Vige eller Enke: og, for at forekomme al Eviftiabed angaaende Taxten paa denne Afgivt, skal derved saaledes forholdes: VI Deel 40e Bind. S<noinclude><references/></noinclude> pc4epnwapw72l7wc1gif0ko8eegujw1 104 105298 403736 402459 2026-04-22T16:44:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403736 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 258|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>25 Jan. Hovedtienden udgives fra 2 til 16 d., men aldrig maae den overgaae 20 Rd., saaledes som Præsten og Bonden derom kan blive forligt, men fulde de ikke om Summen kunne forenes, skal Præsten dog være pligtig uden Opheld at forrette Trolovelsen og Vielfen, naar Saadant af ham forlanges, og Sagen imidlertid andrages for Amtmanden, som Samme med sin Betænkning indsender til Stiftamtmanden og Biskopen, der skal afgive en ins appellable Decifion, hvorefter Bonden uden Ophold bor betale Præsten, hvad ham er bleven paalagt, og i Mangel af Betaling efter lovlig Omgang lide Udpantning. 5) Offer paa de 3 store Hoitider. Det er Enhvers Pligt, som med Alterens Sacramente betjenes, i Følge Lovens 2-12-7 at give Offer; men, som det fornemmes, at Bonden lidet eller intet ofrer paa de boitidelige Fester, skal de i Følge den 8de Art. give een Gang om Aaret til Offermaal, en Stieppe eller Ottendedelen af en d. Korn; og skal det, hvad denne Afgivt angaaer, fremdeles have fit Forblivende ved Loven saaledes: at paa de Stes der, hvor Bonden lidet eller intet ofrer paa de 3 store Heitider, der skal han være pligtig at yde Offerffieppen.- II. De faa faldte Accidentfer eller uvisse Indkomfter af adilliae Ministerialforretninger: 1) Trolovelser og Brus devielser angaaende, da fal, foruden den ominetdre ferite elle: Hovedtiende, som Bonden ved fit ferie Giftermaal erlægger, bead Betalingen for disse Forretninger angaaer, berefter saaledes forbeldes som Rescr. af 20 Febr. 1767 beftemmer: 2) Børnedaab og Barfelqvinders Kirkegang; dermed skal det for Eftertiden have fit Forblivende ved Loven og Refer af so Febr. 1767, hvorimod de 18 Mk. Smer, som paa nogle Steder har været i Brug ved Barselkoners Kirkegang at ndrede, sal herefter være af ffaffet: 3) Confirmationen; da Fd. af 13de Jan. 1736 tillader, at hvor det hidtil har været brugeligt at give Moget for Borns Examen, naar de første Gang til Herrens Bord blive antagne, maae lærerne fremdeles beholde for deres Arbeide, deg saaledes at de Fattige vorde for faanede, men Rescr. af 6te Nov. 1744 forbyder Præsterne at tage nogen Gave af Fattige og Almues folk for denne Forretning, foa, naar præsterne troligen forbolde fig ved de unges undervisning og Beredelse til Confir mationen, maae det fremdeles være dem tilladt, af dem, som det formade, at imodtage en liden Kjendelse for deres Arbeide, ligesom hidtil brugeligt haver været, dog saa, at de Ingen foreskrive, hvad de skulle give, ei belfer tage noget af de fattige: 4) Jordspaakastelse og Liigprædiken; i Følge Lovens 2-10-1 maae paa Lan det, for Jorden at paakaste, Intet fræves, men begieres der Liigprædiken, da under Bræften Betaling, dog saa, at Jordefærdekøren efter Lovens 2-12-8 kal være afskaffede; men da Litaprædikener ere fast ganffe af Brug, saa maae det være Præsterne i bemeldte Provffic tillabt<noinclude><references/></noinclude> ldgasc10r284adqvwlf36iwy4pzngor 403765 403736 2026-04-22T16:50:21Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403765 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 258|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>25 Jan. Hovedtienden udgives fra 2 til 16 d., men aldrig maae den overgaae 20 Rd., saaledes som Præsten og Bonden derom kan blive forligt, men fulde de ikke om Summen kunne forenes, skal Præsten dog være pligtig uden Opheld at forrette Trolovelsen og Vielfen, naar Saadant af ham forlanges, og Sagen imidlertid andrages for Amtmanden, som Samme med sin Betænkning indsender til Stiftamtmanden og Biskopen, der skal afgive en ins appellable Decifion, hvorefter Bonden uden Ophold bor betale Præsten, hvad ham er bleven paalagt, og i Mangel af Betaling efter lovlig Omgang lide Udpantning. 5) Offer paa de 3 store Hoitider. Det er Enhvers Pligt, som med Alterens Sacramente betjenes, i Følge Lovens 2-12-7 at give Offer; men, som det fornemmes, at Bonden lidet eller intet ofrer paa de boitidelige Fester, skal de i Følge den 8de Art. give een Gang om Aaret til Offermaal, en Stieppe eller Ottendedelen af en d. Korn; og skal det, hvad denne Afgivt angaaer, fremdeles have sit Forblivende ved Loven saaledes: at paa de Stes der, hvor Bonden lidet eller intet ofrer paa de 3 store Heitider, der skal han være pligtig at yde Offerffieppen.- II. De faa faldte Accidentfer eller uvisse Indkomfter af adilliae Ministerialforretninger: 1) Trolovelser og Brus devielser angaaende, da fal, foruden den ominetdre ferite elle: Hovedtiende, som Bonden ved sit ferie Giftermaal erlægger, bead Betalingen for disse Forretninger angaaer, berefter saaledes forbeldes som Rescr. af 20 Febr. 1767 beftemmer: 2) Børnedaab og Barfelqvinders Kirkegang; dermed skal det for Eftertiden have sit Forblivende ved Loven og Refer af so Febr. 1767, hvorimod de 18 Mk. Smer, som paa nogle Steder har været i Brug ved Barselkoners Kirkegang at ndrede, sal herefter være af ffaffet: 3) Confirmationen; da Fd. af 13de Jan. 1736 tillader, at hvor det hidtil har været brugeligt at give Moget for Borns Examen, naar de første Gang til Herrens Bord blive antagne, maae lærerne fremdeles beholde for deres Arbeide, deg saaledes at de Fattige vorde for faanede, men Rescr. af 6te Nov. 1744 forbyder Præsterne at tage nogen Gave af Fattige og Almues folk for denne Forretning, foa, naar præsterne troligen forbolde fig ved de unges undervisning og Beredelse til Confir mationen, maae det fremdeles være dem tilladt, af dem, som det formade, at imodtage en liden Kjendelse for deres Arbeide, ligesom hidtil brugeligt haver været, dog saa, at de Ingen foreskrive, hvad de skulle give, ei belfer tage noget af de fattige: 4) Jordspaakastelse og Liigprædiken; i Følge Lovens 2-10-1 maae paa Lan det, for Jorden at paakaste, Intet fræves, men begieres der Liigprædiken, da under Bræften Betaling, dog saa, at Jordefærdekøren efter Lovens 2-12-8 kal være afskaffede; men da Litaprædikener ere fast ganffe af Brug, saa maae det være Præsterne i bemeldte Provffic tillabt<noinclude><references/></noinclude> e8uhrw3zbhn6lsv96gzeacg4oqc6whz 104 105299 403737 402460 2026-04-22T16:44:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403737 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|259}}</noinclude>tilladt for Jordspaakastelse at imodtage, hvad enhver, 25 Jan. som dertil haver Formue, af god Villie vil give, dog maae de Ingen foreskrive, hvad de fulle give, ei heller tage noget af de Fattige. Og, da den Afaivt, Bonden haver at udrede til Præsten, berved er sat paa en fast God, saa at Enhver fan vide, hvad han haver at betale, saavel hvad de visse Indkomfter angaaer som for Ministerial Forretninger, faa skal da al anden Praxis, som ikke ved dette Reglement eller Loven og andre Anbrdninger er stadfæstet, herimod være ophævet. Og, som Præsterne herved ere forbudne, intet hoiere for deres Forretninger at fordre end son foreskrevet er, men meget kulle de overveie de Fattiges Wilkaar, og ei over deres Evne fordre det yderste, saa skal dog, i Følge Lovens 2-12-9 ingen Almuesmand betages fin fri Villie at betænke videre fin Sialeforger efter Formue, og at dele allehaande Godt med dem, som ham undervise. Foranførte Regulativ approberes, hvorudi udtrykkeligen skal indføres, hvad saavel efter forberørte Rescript som Loven og de gjorte Anordninger skal betales for ens hver Ministerial Forretning, saa at Almuen deraf kan see hvad Præsten for hver Slags Forretning maae for dre eller tage, da bette Regulativ derefter skal tryks kes, og saa mange Exemplarer deraf uddeles i Sognene, sem Almuen til deres Efterretning behøve. I øvrigt sal Almuen opmuntres til, ikke at forbigaae de rest. derende Capellaner med Offer paa de 3 store Hvitie det, dog Gaven efter deres egen fri Villie. Generalitets: og C. C. Prom. (til de i Kis. 26 Jan. benhavn garnisonerende 6 Regimenter, og Notits til Commandanten), ang. Protocollens Forelse i Garnisons: Forhøre og Krigsrette af Regiments: Auditeurer efter Omgang. Gr. Sligt har, som bekjendt, været Brug i Khavns Fæstning, naar Garnisons: Auditeuren enten har været fyg, eller havt andet lovligt forfald; men, da man ere farer, at berimod gjøres, Indvendinger, saa finder man, til den Kongelige Tjenestes Befordring, fornodent herved at anordne og fastsætte, At, naar Commandanten i ovenberørte tilfælde reqvirerer den for Touren staaende Regiments Auditeur 2 til<noinclude><references/></noinclude> 0a1329ss7vks6m6ss08b0eqdm0hh303 104 105300 403738 402461 2026-04-22T16:45:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403738 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 260|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>26 Jan. til nogen saadan Forretning, han da uden Begring ders 26 Jan. 26 Jan. til skal commanderes og være følgagtig, samt at den samme Auditeur, som har begyndt en Sag, ogsaa bør fuldende den. Rentek. Prom. (til Amtmanden over Lundenæs og Bøvling-Amter), ang. at Amtmandens Authorisation udfordres til Militair Execution hos Bønder for Skatter (v). Gr. Han har forespurgt, om den Tilladelse, som Bolda berggaards forrige Eier, General Auditeur Høyer, ved Kammerets Skrivelse under 20de Julii 1776 er bleven meddeelt, skal ansees som en almindelig Forandring i Fors ordningen af 9de Junii 1683, eller ikke. Endskjønt en Undtagelse i det ommelbte enkelte Tile fælde er bleven bevilget, holder Kammeret dog betænkes ligt i Almindelighed at fravige Anordningernes bestemte Regel i den Henseende, hvorefter militair Execution for resterende Skatter ikke fan foranstaltes uden Amtmandens Authorisation. V. G. R. og Gen. Toldf. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at Beboerne paa det faste Land omkring Sang, nemlig fra Darum-a til Sonden forbi Vilslef, Jedsted, Fardrup til Ribes Aa, samt Sønden for Ribe Qværnstehe, Vesterved sted, Hvidding, Øster og Nor-Side af Mande (hvilke ønske helst saavel i Strandings-Tilfalde som ellers i Almin delighed at søge deres Toldklarering ved Ribe Toldkammer i Steden for paa Fans) kunne for Eftertiden søge deres Toldklareringer paa hvilket af disse 2 Ste der de selv ville, og for dem finde beqvemmest (x). Rescr. (v) Cfr. Pr. 17 Jan. 1789; bortfalden ved Fd. 30 Jan. 1793. (x) Dette blev resolveret, efterat i Følge Fr. fra Gen. Coldk. af 15de Sept. 1787 var indbentet Underret ning om hvad Sted der er beqvemmest at sørge for disse Beboere, der, førend de 2 Coldcontroleurer paa Sawo<noinclude><references/></noinclude> s3gyci5x7rq7xoqk4ch5sc59qbtz6au 104 105301 403739 402462 2026-04-22T16:45:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403739 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|261}}</noinclude>Rescr. (til Biskopen i Aggershuns Stift), 1 Febr. ang. at Sandsvær Kald maae indtil videre fritages for refiderande Capellan, og i dets Sted forsynes med en Capellan pro loco, som af Biskopen stal foreslanes, og af Kongen beskikkes; hvilken skal beholde Capellansgaarden, og af Sognepræsten nyde aarlig, 110 Rdlr., samt en Offerdag om Naret af Menigheden. (Efter Anfegning fra Sognepræsten tilligemed Almuen, da Disse derved bleve befriede for 3 Offerdaoe om Aaret, hvilke falde dem alt for besværligt, især i Aaringer, da Misvert er indtruffen, og han er villia at give en Capellan pro loco 30 Rdlr. aarlig over den fastsatte Residerendes Len, som er 80 Rdlr.) Rescr. (tit Præsten for den lutherske Menig 1 Febr. hed paa St. Thomas og St. Jan), ang. at gaae Generalkirke-Inspectionscollegium (y) tilhaans de som Missions-Inspector paa samtlige Kongens vestindiske Øer, have noie Tilsyn med Missionairerire, og aarlig til bemeldte Collegium indberette, hvorledes de antage sig egernes Underviioning, hvad Frems gang dette Missionsverk har, og hvorledes det kunde fremmes til Guds Kundskabs Udbredelse iblandt de blin de Hedninge; samt at rette sig efter de Foranstaltnina ger, som samme Collegium i dette Diemærke maatte finde fornødent at gjøre. (Saasom Præsten paa St. Croix, Sr. Ohm, i hvis Kaldsbrev det er ham bleven paalagt at være tillige Inspector ved Missionsverket sammesteds, nu har frasagt sig al Tilsyn med Samme). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), 2 Febr. ang. at ingen i Tjenesten værende, og i Kjøbstad boende. Militair bør give sin Andeel til Delinqvent- 3 Om: Fane bleve ansatte, vare under Opfyn af Colderen i Ribe, men Hine siden ved Justrurerne tillagte, tilligemed Strækningen fra Tjereborg til Darum Aa, hvilken, som ei nævnt i Vr. af 26de Jan. 1788, følge lig blev ved at ligge under Fang. Men nu maae jees Prom. 21 Maii 1791. (y) Ophriet, see 2 Rescripter af 28 Octbr. 1791.<noinclude><references/></noinclude> bm3zii7p6x001e1q0zo5ukt0nwxcaar 104 105302 403741 402464 2026-04-22T16:45:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403741 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 262|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>2 Febr. Omkostninger, uden de, som selv der eie Huus og 2 Febr. Febr. Gaard. (Saafom af Rescr. 23 de Julii 1734, skiont der vare Rytter-Regimenter indquarterede i Kiøbstæderne liges som nu, og det altsaa paa de nu Indqvarterede synes at kunne anvendes, er under 26de April 1737 fra Generalia. tets og Commiffaviats Collegium udgaaet til Regimentet i Slagelse en Explication derhen, at under de i Samme benævnte Militaires ikke skulle forstaaes indquarterede Offi cerer, men alene de, der uden for Tjenesten beboe Huse, hvilket i bemeldte Slagelse har havt den Virkning, at de Militaire der i Byen ei ere blevne ansatte til at svare disse Omkostninger; og bemeldte Collegium, med hvilket desuden nu er corresponderet i Anledning af den af Stabsa Officererne i Kallundborg udviste Vegring, er af de Tanter og Buffer, at de Militaires herefter som tilforn maae fritages for disse Venges udredelse, hvilke og efter Sagens Matur og deres Forfatning synes dem uvedkommende, siden de selv paa Regimenternes Bekoßining lade afstraffe deres egne Militaires Forbrydelse; hvortil endnu kommer, at det ved Kgl. Befal. af 18de Decbr. 1744 (z) er i Henseende til Kolding limiteret derhen at ingen i Tjenesten staaende Militair, uden de Officerer, som fely eie Huns og Gaard, skal udrede Delinquent-Omkostninger). Canc. Prom. (til samme Stiftbefalingsmand), ang. at Delinqventers uundgængelig fornødne Blæder i Arresten bør henregnes til deres forflege ning, og bekostes paa lige Maade som denne, nemlig ved Repartition paa Stiftet eller Amtet, for saavidt de Delinqventer angaaer, der tiltales for Tyverie, Roa verie, Drab og mordbrand; og af Sagefalds-Cassen, for faavidt angaaer de fer andre Misgjerninger ans holdte Delinquenter; men Børnenes Underholdning bør i deslige Tilfælde bekostes af Fattigcassen. (I Anledning af Forespørgsel fra Bergemesteren i Kallundborg) (a). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i Aalborg), ang. at Skoleholderen i Sterup ikke imod Brug og Sædvane saavel i denne som de øvrige Landskaber i Stiftet, kan paalægges noget Skolehold om Sommeren, med mindre Beboerne i Skole:Dis strictet vil tillægge ham saadanne Indkomster, at han (z) See og Skriv. 22 Aug. 1739. (a) Ece Forordn. 5 April 1793, Cap. 1. §. 6. 00<noinclude><references/></noinclude> npbzpga1wumck1h328tin6u9lfqwygj 104 105303 403742 402465 2026-04-22T16:45:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403742 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|263}}</noinclude>og Familie deraf fan have nodtorftig udkomme. (Saa 2 Febr. som han og øvrige Skoleheldere i Stiftet, der ei tillige ere Sognedeane, ere saa rinae aflagte, at de ikke, uden at fortjene Noget ved en eller anden Haandtering om Sommeren, fan have nedtorftig udkomme; og de derfor er fra disse Skolers Indretning have været paalagte længere Skolehold end fra Efterhoften til Foraaret, ligesom ei heller videre af ham i hans Eid, 20 Aar, er bleven fordret forend nu). Generalitets- og C. C. Prom. (til de 3 i Khavns 2 Febr. Caserner indquarterede Regimenter), indeh. Kongl. Resolution,,,hvorefter den ostre Militair Skole sal, til større Beqvemmelighed for de fattige Soldaterbørn, til førstk. Mikkelsdag udlægges i Caserne Bygningen, og det saa kaldte Vaskerhuus, som nu bru ges af Christiane-Pleiehuses Depot, for hvilken Stif telse igjen skal gjøres de fornødne Indretninger i det hidtil ledige Theehuus, indrettes til Skolen, ligesom og, at Omkostningerne skal bestrides af den danske Brigshospitals-Casse, imod igjen at spare den Huusleie, deraf har maattet udbetales for bemeldte Skole;" hvorved meldes, at Ingenieur-Corpset i Dag er opgivet at besorge Indretningerne istandbragte. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i 8 Febr. Sjelland), ang. Skolerne paa det forrige vordingborgste District. Gr. Kongen har befalet en Repartition forfattet over Hartkornets Inddeling for disse Skoler, for at tjene til eit bestandig Regel for Fremtiden, samt storke Lodseier i de Byer, som henlægges til hver Skole, at indkræve og betale, saavelsom indestaae Skoleholderne for det, de til komme quartalviis, med videre; samt approberet og fastfat følgende: Da det hele vordingborgste Districts Hartkorn, som i Aaret 1774 blev bortsolgt, samt deriblandt be liggende Strogods beløber i alt 3669 Ebr. 6 fpr. hvoraf ikke forhen har til Skolen været inddeelt følgende: 4 Latr. 3669 Tor. 6 Spr. a) De §. I.<noinclude><references/></noinclude> 6idmfoat9y663kel7bkyrnk8coakdd4 104 105304 403743 401151 2026-04-22T16:45:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403743 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 264|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 Febr. Transport 3669 T. 6. a) De saa kaldte Præste-Dde-Jorder, der forhen har været drevet af Præstø Kjøb stæds Indvaanere, men siden henlagt til Faringe By, og lige med andet Strøgods. Hendraget under det Hartkorn, som med Beldringe Hovedgaard er solgt, bestaaena De af 43 T. 3 S. 3. 6) Vordingborg Færges gaards Hartkorn, som forhen har været befries for at Afgivt, men er ved Districtets Salg paalagt at svare og cons tribuere som andet ufri Hartkorn ligesaa e) Kallehauge-Færgegrd. 5-7-m 32 - fom tages med under denne ny Inddelinga Hvorfor det er beregnet under forbemeldte Summa; og der af foranførte Hartkorn Befindes inddeelt til Skolerne uden for Districtet, nemlig : 1) Lekkende Gods til Allerslev- Skole 2) Engelsholms- 117 T. 6 S. 2 F. 1 A. Gods til Sneesere 62-6-2-1- 3)Dito tilSkibbinge 52--2-2- 4) Øbjerregaards- Gods til Nestelse 25-6-21 5) Dito til Vester- Egitsborg 6) Iselingens Gods til Dito 19 4 3 1 70 5 2 1 er 348 2. 6 S. 2 8. N. 3669 2.6 S. hvor:<noinclude><references/></noinclude> hvbk5if7ayobqxp6xx2xaarc5rtbc8y 104 105305 403744 401152 2026-04-22T16:45:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403744 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|265}}</noinclude>Transport 3669 T. 6. 8. Febr. hvorimod der af andet og saa kaldet Pros, prietair Gods er henlagt til Skolerne paa Districtet: 1) Til Viemose Stole af ddyss og Joende, hoved Gods 2) Mehrn Skole af Dito 3) Øster-Egitsborgs Skole, Dito 71 2. 6 S. 3 F. 1 A. 73 4 3 - 15 12: 4) Lindby-Skole, dito 4-5-3-- 5) Til Baarse-Skole, Dito • Dito Skole af Gaung: Gods 6) Knudsby-Skole af Dito 7) Dieurlev Skole, Bekkeskovs 8 6 1:4 86-4- 54 4 2 9 4 1 324 T. 5 S. 2 F. = A. Saa skal Samme imod hinanden ombyt tes, dog saaledes, at der betales tilliges, med Andre, indtil denne ny Inddeling tas ger sin Begyndelse, samt at Skolerne uden for Districtet, og som ikke ere denne Inds. deling vedkommende, ei formindskes i deres Hartkorn: følgelig bliver endnu af det fors rige Districts Hartkorn under Skolerne uden for Districtet, som ikke paa anførte Maade fan omskiftes, nemlig af Engelsa, holms-Gods til Sneesere-Stole, der afe gaaer i forestaaende Hartkorn 241 og altsaa igien 3645 T. 5 S. Samme inddeles i 15 Skole-Districter, hvoraf Ethvert skal have fit lige hartkorn, altsaa 243 Edr. 1 Fr. 1 Alb R 5 §. 2.<noinclude><references/></noinclude> 0aqxtn5oash49wzy50sc93u3uxo691g 403766 403744 2026-04-22T16:50:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403766 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|265}}</noinclude>Transport 3669 T. 6. 8. Febr. hvorimod der af andet og saa kaldet Pros, prietair Gods er henlagt til Skolerne paa Districtet: 1) Til Viemose Stole af ddyss og Joende, hoved Gods 2) Mehrn Skole af Dito 3) Øster-Egitsborgs Skole, Dito 71 2. 6 S. 3 F. 1 A. 73 4 3 - 15 12: 4) Lindby-Skole, dito 4-5-3-- 5) Til Baarse-Skole, Dito • Dito Skole af Gaung: Gods 6) Knudsby-Skole af Dito 7) Dieurlev Skole, Bekkeskovs 8 6 1:4 86-4- 54 4 2 9 4 1 324 T. 5 S. 2 F. = A. Saa skal Samme imod hinanden ombyt tes, dog saaledes, at der betales tilliges, med Andre, indtil denne ny Inddeling tas ger sin Begyndelse, samt at Skolerne uden for Districtet, og som ikke ere denne Inds. deling vedkommende, ei formindskes i deres Hartkorn: følgelig bliver endnu af det fors rige Districts Hartkorn under Skolerne uden for Districtet, som ikke paa anførte Maade fan omskiftes, nemlig af Engelsa, holms-Gods til Sneesere-Stole, der afe gaaer i forestaaende Hartkorn 241 og altsaa igien 3645 T. 5 S. Samme inddeles i 15 Skole-Districter, hvoraf Ethvert skal have sit lige hartkorn, altsaa 243 Edr. 1 Fr. 1 Alb R 5 §. 2.<noinclude><references/></noinclude> g9umnh3dvwb7ksq5vt43m4zbnw3tyir 104 105306 403745 402466 2026-04-22T16:46:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403745 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 266|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 Febr. og endskjønt Knudsby Skole ikke forhen har havt no- $. 3. 5. 4. get District, da den er opbygt efter de andre Skoler, men alene et lidet Overskud fra de øvrige Skoler, skal den dog nu tillægges lige med de Andre. Til disse 15 Skole Districter skal udredes i Penge saaledes: a) Løn nen a 24 Rdlr. til hver Skoleholder; b) Brænde til hver Skole 3 Favne, a 3 Rdlr., hvorfor hver størfte Lodseier skal være forbunden i det høieste at staffe det forsvarlig og godt til sin Skole; og c) aarlig Repa ration paa Skolehusene, a 4 Rdlr., under hvilken Reparation skal forstaaes, foruden alt hvad til Bygnin gen paa Tag og Fag henhører, ogsaa Gavepladsens Indhegning, Brøndens Vedligeholdelse, Bogers Anskaffelse til fattige Børn, Bordes og Bænkes forsvarlige Vedligeholdelse og Skorstenens Renovation 2 Gange om faret af Storsteensfeieren, som største Lodseier i Districtet besørger heraf udbetalt, hvilke 3 Udgivter saaledes for alle 15 Districter beløbe sig til 555 Rdlr. og hvad Græsningen til 2 Kver og 6 Faar angaaer, da, siden det hele Skoledistrict, i Følge Plac. af 7de Octbr. 1784, skal udrede Vederlag for den Skoleholderne paa Landet tilkommende og ved Jord-Udskiftningen udlæggende Græsning, og der efter Skole: Inspectionens derom gjorte Forklaring ere de Steder, hvor Udskiftningen imellem Mand og Mand allerede er foregaaet, uden at Jord er bleven udlagt til Skolen, saa skal i Steden for fri Græsning for det første godtgjøres Skill. af Tønde Hartkorn til den, som græsser Skoleholderens Kreature, indtil Skolen faaer Jord, og Erstatningen kommer i Rigtighed, efter forbemeldte Placat; men, fulde denne Penge Afgivt befindes util strækkelig til at betale Skoleholderens Kreatures virkes lige Græsleie i et eller andet District, maae Samme siden derefter forandres eller forhsies. Forbemeldte 555<noinclude><references/></noinclude> pqrgbetpstl26z116uskss7b0oudlj6 104 105307 403746 401154 2026-04-22T16:46:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403746 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|267}}</noinclude>555 Rdlr. bliver som virkelig Penge Udgivt at repare 8 Febr. tere paa det hele under denne Inddeling henlagte Hart, forn, som i Følge 1ste §. er 3645 Tor. 5 Sfpr., og bes leber altsaa paa hver Tønde 143 St., og paa ethvert Skoledistrict, som faaer et lige Hartkorn af 243 Tdr. I Sfp. 1 Alb., til 37 Rdlr. Inddelingen og Repars titionen i de 15 Skoledistricter, hvorefter enhver ders under lagt skal contribuere, bliver da saaledes: Hartkorn. 1) Bjøng Skole: Kjøng-By Objerregaards Gods Koestræde Lundbytorp Vintersbølle og Kia IQI. 2. 2. I I. 3. 2. 28. 1. 3. 2. 5. 5. denange 13. 4. 2. 2. Ring a 80.2 Stamhuset Rosen feldt af Koestræde 18. 3. 2. 2) Knudsby Skole: Stamhuset Rosen feldt Knudsby By 37.4. Skaverup Næs Dreby • Stuby Kastelev en Kirkebonde af Sallerup " e Eiendommen Vors dingborg Færge= • 35.2. 1. 2. 21. 4. 3. I. 12. 4. 20 37.2.3. 29. 2. == I. 2. 62. 3. 20 gaard 243 S. 18. 12. 5.7. 243 T.S. 1 F. 1 A. 3) Sver<noinclude><references/></noinclude> d0d4d1w9zhwuuojc293anzq7nfe2tvk 104 105310 403747 401157 2026-04-22T16:46:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403747 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 270|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 Febr. en Eiendom Eskeberg-Gaard Taaestrup Skovhuse .. 37. 5. I. I. 2. 3. 2. = 33. 2. I. I. af Kindvig 58. I. == B 243 2. S. 1 F. 1 X. 9) Steensby Skole: Petersgaards Gods, Kallehaus ge Langebek Steensby af Viemose Eiendommen Kalle 107. I. 27. I. 3. I 78. I. 3. * -> 2. 3. 2. 2. hauge-Færgegaard .3.2. Langebeks-Molle nogle Vænger Ellebrudgaarden Røsbjerggaard · 5. 6. 2. = 7. 2. > 6. 3. 1. 2. 5.3.2.2. 243 . S. 1 §. 1 A. 10) Viemose: Skole: Petersgaards Gods Nest af Vie mose 121. 7. 2. I. Lilliendal &c. Baffes By 56. 6. 3. 2. Sageby 41. 1. 2. Sageby-Mølle Rest af Kindvig af Nørre-Mehrn I. 5. I. 10. 3. 1. . II. 2. 2. I. 11) Mehrn Skole: Lilliendal c. Søndermehrn- By 71. 2. 3. 2 Rest af Nørremehrn 83. 4. 3. 2. Staarby 243 2. S. 1 F. 1 A. 39.7. I. $1.<noinclude><references/></noinclude> 32pghe0ts2tht8es0kb65xpt2fzr92d 104 105311 403748 402469 2026-04-22T16:46:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403748 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|271}}</noinclude>gl. Skuderupgaard 10. 5. 3. 1. af Røestofte. . 32. 3. 2. I. 12) Øster:Egiteborg-Skole: Lilliendal &c. Øster - Egitsborg- 8 Febr. 243 T. S. 1 F. 1 A. By en Anner-Jord 23. I. 2. 6. I. I. Resten af Roestofte 20. = 2. I, Eiendom i Roestofte, Jens Pedersen Mehrn-Kirke, Roestofte et Gaardsæde Beldringe og Lekken de-Godser, Lekkende 3.2.2. 2. I. 2. By 37.3. 1. 1. Lekkende Mølle 2. 2. I. 2. Ugledie 117. 2. I. I. af Skallerup 34.5.3. 243 T.-S. 1 F. 1 A, 13) Diurlev Skole: Beldringe &c. Diurlev-By Faringe Dito Nygaard Dito Præsts Eskeberg Staarby Ammedrup Allerslev Ørslev af Hadstrup • 78. 2. 2. 2. 109. 1. 3. 3.5.3.. 3.5.3.. -I. 2. 3. 3.2. 5.3. I. = 7.3. = 6. 2. 42. 2. I. 14) Udby: Skole: Beldringe &c. Udby-By 84. I. I. 243 2. S. 1 3. 1 A. en<noinclude><references/></noinclude> hd0t9nrg5rurxifvrf8g7ctr06j035c 104 105312 403767 402470 2026-04-22T16:50:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403767 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 272|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 Febr. en Mensalgaard. 2. 2. 2. % Universitetet en Baato 5. I. 3. = Gromløse 80. 5. 1. Teilstrup 32. 3. 3. Rest af Skallerup 17.5. s Hadstrup 20. 5. 3. 243 . . 1. 12. 15) Baarse Skole: Engelsholms Gods i Baarse 144. 7. 2. 2. 3 Mensalbønder 17. 1. 2. 1. Store Nyttinge 34. 4. I. Lundby §. 6. i Kulefjærs Mark Steensby-Mølle. af Smidstrup 9. 1. 3. 2. 4. 3. I 5. I. 3. 2 21. 2. af Vrangs-Gaarde 10. 1. 3. 1. 243 . S. 1 F. 1 A. Over de Penge, som saaledes af Hartkornet til alle Skoler skal betales, udgiver Stolepatronen en Liste til enhver af de under hans District værende Lodseiere paa det, som han eller hans Bønder skal betale, hvil fet enhver Lodseier skal 2 Gange om Aaret til Paaske og Mikkelsdag opkræve, og inden 14 Dage derefter til Skolepatronen imod hans Qvittering levere, da Amtmanden i vidrig Fald, paa Skolepatronens Klage, haver at udstæde Execution paa den resterende Lodseier; og haver Skoleholderne saavel om deres Løn, hvilken dem ved hvert Fjerding-Aars Udgang skal betales, som om Brændet, der inden Mortensdag skal dem leveres, iligemaade om Torven og Souragen, samt Skolehu. sets Reparation med hvad videre deraf dependerer, at henvende sig alene til Skolepatronen, og, i Fald, de et til<noinclude><references/></noinclude> qu7hjxn7x2umwwpxeowp5igc9ofzfam 104 105313 403768 402471 2026-04-22T16:50:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403768 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|273}}</noinclude>5. 7. 5. 8. 8. 9. til bemeldte Tider skulde faae hos ham hvad de bor, da 8 Febr.. at soge Assistence hos Amtmanden, der ved Execution paa Skolepatronen haver at inddrive det. I Følge: Instructionen af 28de Martii 1721. §. 22, stal Skoleholderen af de ethvert District tildeelte 243 Tdr. 1 Fr. 1 Alb. leveres in Natura af hver 20 Tønder Ht. et Læs Torv, af det bedste Slags Bonden har, i rette Tib og til 6 Sække fulde paa hvert Las, samt af hver Td. Ht. I pd. ø og 1 Lpd. Halm; de oppebære ogsaa efter bemeldte 22de Art. 1 ME. aarlig af Huusmænd, som have Børn, i de Byer og Huse, der herefter fin des hvert Sted tillagte, for at søge Skolegang. Til hver af forommeldte Skoler skal efterfølgende Byer og Steder henlægges, i Henseende til Ungdommen der at søge Skolegang, nemlig, til No. 1) Kjøng By, Dbjerregaard, og de paa Hovedgaardstaxten værende Huse, Sallerup By, Aunge og Koeftræde; 2) Kundsbys By, Rosenfeldt og de paa Hovedgaardstaxten værende Huse, Oreby, Næs og Skaverup; 3) Sværborg By, Neble Torp, Snertinge, Overvindinge, Kustelev og Hellevads-Melle; 4) Neder-Vindinge, Ørnebjerg, Kas strup, Svindinge, Nemkolde og Stuby; 5) Ørslevs By, Fæby, Græsbjerg, Iselingen og de paa Hovedgaardstaxten liggende Huse; 6) Hammer, Hammerss Thorup og Ring; 7) Lundby-By, Lundby-Torp og Lunds bygaard, med de paa Hovedgaardstaxten værende Huse; 8) Bakkebølle, Westerbek, Vintersbolle, Nyraad, Hules mose Molle, og Vordingborg Færgegaard; 9) Steensby= By og Molle, Vrangsgaarde, Langebek, Langebeks Molle, Ellebrudgaard og Rosbjerggaard; 10) Viemoser By, Kallehauge, Kallehauge Færgegaard, Petersgaard med de paa Hovedgaardstaxten værende Huse, Kind vig, Sageby og Bale; 11) Sonder Mehrn, Nørres Mehrn, Lilliendal, og hofdingsgaard, med de paa Hoveds VI Deel 4de Bind. gaardss<noinclude><references/></noinclude> tmq6tq4wwh269cu64mas781h2k5dwwr 104 105314 403769 402472 2026-04-22T16:52:41Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403769 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 274|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 Febr. gaardstaxten værende Huse, samt Sandvig, Skalsby',. og Taageby af Nyso-Gods; 12) Øster-Egitsberg, Roese, tofte, Lekkende By, Lekkendegaard og de paa Hoveds gaardstaxten værende Huse, Lekkende-Mølle, Staureby, Taastrup, Esteberg og Skovhuse, samt Vallebo Gaars den og Kræmmervænge af Nyse Gods; 13) Diurlev By, Faringe-By, Nygaard, Beldringe og de paa Hovedgaardstaxten værende Huse, Teilstrup By; 14) Udby By, Skallerup, Hadstrup, og Gromløse; 15) Baarse, Riisby, Store-Nytringe, Engelsholm og de paa Hoved, gaardstaxten værende Huse. Og vedbliver Uglede By af Beldringe-Gods fremdeles at søge Allerslev Skole. §. 10. Haandverksfolk og lige med dem, Mollere, Kros mænd og Selveiere, som intet Hartkorn have til deres Steder, saavelsom og Huusmænd, Indester, ugifte. Rarle, Piger og Drenge, som have været til Confirs mation, boe, opholde sig og tjene i de Byer eller paa. deres Grund, som til enhver Stole efter 9de §. ere henlagte, skal aarlig til Sammes Casse erlegge hvad. Forordn. af 23de Jan. 1739 §. 32 befaler, hvortil Proprietairerne hver paa sit Gods inden 14 Dage efter Mikkelsdag aarlig skal lade opkræve og til Skolepas tronen levere, som derover holder Regnskab; og, skulde de herved indkommende Penge et eller andet ar kunne undværes fra Stolehusets Reparation og Bogers Indkjøb til fattige Børn, og da beløbe saa meget at I eller 2 Skill. derved kunde spares af Tønden for det cons tribuerende Hartkorn, bør Sligt til Bondens Soulas gement ogsaa see. Dog undtages fra disse Penge at give, i Medhold af Rescr. af 19de Martit 1779 §. 5 de Huusmænd, som have Born og altsaa efter 8de § her foran betale til Skoleholderne, saavelsom og de yderlige fattige og Almisselemmer, hvorudi, om Dispute skulde opkomme, kjendes af de Fattiges In: Jos spec<noinclude><references/></noinclude> 037al38m79oe5ihiyr6esi3v855j9f8 104 105315 403770 402473 2026-04-22T16:52:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403770 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|275}}</noinclude>8 Febr §. 1 1. specteurer paa Amtet. Men, skulde i Henseende til det, som efter bemeldte Fd. af 1739 skal svares af gaandverksfolk c. efter Formue, opkomme nogen Tvistig hed, skal Amtmanden undersøge og endelig paakjende Samme, og hvad da efter hans Resolution fastsættes at enhver skal give, derved skal det uden videre Inds vending have sit Forblivender Af den nu ommeldte Stole Casse skal da de fornødne Reparationer pas Skolehusene med hvad derunder i Følge S. 3 er inds begreben paa den Maade besorges, som Rescr. af 19de Martii 1779 befaler, nemlig: at største Lodseier lader forfatte et noie Overslag, som han bekjendtgjør de øvrige Lodseiere i Districtet, om Nogen af dem vil paa de af ham foreskrevne Conditioner paatage sig Reparationen ringere, hvorom de da strax skal erklære fig; hvis ikke, besorger han selv Alting herved upaas talt; dog skal dette Overslag og Forespørgsel ei finde Sted, naar Neparationens Bekostninger alene beløbe sig til nogle Skillinger eller Mark, men ikkun, naar Samme maatte overstige Rdlr. Og, fulde denne Reparation nogensinde ved et eller andet Ulveir eller ulyk felige Tilfælde blive faa betydelig, at de ei af Skoles cassens værende Fond og de dertil bestemte aarlige Indkomster kunde bestrides, da haver største Lodseier at indberette til Amtmanden alle Omstændighederne, hvil ken da, saafremt han Intet derimod haver at erindre, tilli gemed Herredsprovsten reparterer det fornødne Mangs lende paa samme Skoledistricts contribuerende arte Forn. Men fulde nogen Ulykke ved Jldsvaade exis stere, giøre Skole Inspecteurerne igjennem Stoles Directionen derom til Kongen allerunderd. Forestilling, i Forventning af allern. Resolution hvad da bør skee. Materialiernes Sørsel fra nærmeste Rjøbstæd, hvor de ere at faae, saavelsom Pligtsfolk til Reparationen, 2 mage §. 12. §. 13.<noinclude><references/></noinclude> kanv5l1sl6f76bl40qlh7gheieqsteh 104 105316 403771 402474 2026-04-22T16:52:55Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403771 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 276|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 14. 8 Febr. maae gives, efter rigtig Omgang og Tilsigelse fra største Lodseier, af Skole-Districtet, saavelsom og til Bræns dets Skovning og Sjemførsel; men, skulde nogen Skoles Contribuenter have alt for langt enten i første Fald til Kjøbstæden, eller i sidste Fald til Skoven, staaer det Hartkorns Eieren frit for, saavidt hans Anpart deraf kan bedrage, at lade paa billig Maade leie dertil, og repartere Bekostningen paa deres Hartkorn: og maae ingen Tilsigelse til Materialiers eller Skovs Kjørsel eller Pligtsfolk see i Ploie, Sæde eller øst- Tiden, heller ikke ved meget onde og dybe Veie. Hvad Forskud Enhver fra Godsets Salg indtil nu forestaaende Iste April d. A., fra hvilken Tid denne ny Repars tition og Inddeling skal tage sin Begyndelse, har gjort til Skoleholderne, i hvis Distritcter han hidtil har anseet sig som største Lodseier, skal ham godtgjøres, saas vidt han ikke allerede af det Hartkorn, som saaledes til hver Skole har været henlagt, maatte have erholdet Samme. Og, da det befindes, at i nogle Stole Dia stricter er skeet aarlig Indfrævning til Udgivternes Bes stridelse, men denne derimod i andre Districter ganske efterladt, saa, da det var ubilligt, at Bønderne paa det Hartkorn, som har udredet deres Andeel, skulde paa un tage Deel med dem, som ikke have betalt, skal hvert Skoledistrict efter sin gamle Inddeling udrede hvad som efterstaaer. Til hvilken Ende enhver af bemeldte største Lodseiere haver til Amtmanden at indgive en Forteg nelse paa det virkelige havte Forskud, hvorunder dog. alene forventes Skoleholdernes aarlige Løn 24 Rdlr. anført, og hvorefter da Amtmanden tilligemed Herreds provsten forfatter en Repartition hvad deraf pro Tønde bør svares; efter hvilken Repartition Amtsforvalteren, som i Fd. af 23de Jan. 1739 et lige Arbeide i Henseende til Skole-Indtægters Indkrævelse er paalagt, bør ind- drive<noinclude><references/></noinclude> 63dskndsr54zsje7j2gj4ad5ft6qjyd 104 105318 403772 402476 2026-04-22T16:53:01Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403772 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 278|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 Febr. ftige de herudi til Repartition fastsatte 4 Rdlr., til §. 17. .DY 2 §. 18. meldes Amtmanden, da han over Samme tilhobetagne, saavelsom og over de af Enhver, som her nylig meldt er, i dense Begivenhed for den forbigangne Tid havte Udgivter, gjør en Hoved. Repartition paa det til ethvert Skole-District efter den gamle Juddeling henlagte Hartkorn, som da af Amtsforvalteren indkræves, og af Amtmanden til enhver Vedkommende imod virtering ud Betales. Denne Skolernes første standsættelse skal saasnart mueligt være til Ende bragt, da Amtmanden, tillige med Provsten i ethvert herred, skal eftersée Samme, og til Directeurerne for Skolevæsenet indgive deres Beretning, hvorledes de har befundet dem, og den Første i Mangel af forsvarlig Reparation ved Militair Execution nede vedkommende største Lodseter, inden en fort af ham forelagt Tid, at lade dem sætte i Stand, saa de kan blive beqvemme til det Brug, de ere indrettede, nemlig Ungdommens Underviisning og Skoles holdernes Bopæl, samt til at bjerge den Fourage og Torv, som de skal have til Vinterbrug tør og ubeskadiget. Aarlig skal og saavel Amtmanden som Herredsprovsten eftersee disse Skoler, at de bestandig holdes i forsvarlig Stand, og i øvrigt med hele Skole væsenet i disse indbemeldte Skoler have samme Tilsyn som Instr. af 28de Martii 1721 og Fd. af 23 de Jan. 1739 paabyder. Men, hvad Skoleholdernes Antas gelse ved Vacance angaaer, dermed forholdes efter sidstmeldte Forordnings 22 de Art., at Sligt skeer af største Lodseier i Districtet. Da i øvrigt endeel Bønder have besværet sig over, at dem affordres hvad af deres Herskaber for den foregaaende Tid er udlagt til Skolernes Reparation og Vedligeholdelse, saavelsom til Skoleholdernes Løn paa foranførte District, og det nu efter denne Skole-Inddelings Tilhold er afgjort, hvor meget<noinclude><references/></noinclude> 44ecc1yl5r0p9gbet8d6shloe72k4yf 104 105319 403773 402477 2026-04-22T16:53:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403773 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|279}}</noinclude>meget enhver Vedkommende vil paaligge at udrede i 8 Febr. Skole Udgivter fer den forbigangne Tid, saa, paa det at Inddrivelsen kan skee paa den taaleligste og lemfæls digste Maade, vil Kongen, at, naar den i foregaaende 14de S. ommeldte Repartition er forfattet, skal Amts manden indhente vedkommende Lodseieres Erklæring, om og paa hvor lang Tid, samt til hvilke Terminer de vil dilatere Bønderne, hvad disse i Følge Repartitio nen blive pligtige at svare, eller om de ganske skulde ville eftergive Bønderne Noget heraf, hvorefter Amts manden haver at indsende disse Erklæringer tillige med Gjenpart af Repartitionen til det danske Carcellie med fin Betænkning, da det derefter vil vise sig, om og hvor vidt Proprietairerne paa saadan Maade vil soulagere Bønderne eller ikke, i hvilket sidste Fald Kongen da forbeholder Sig Afbetalingen nærmere at bestemme i visse taalelige Terminer. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i 8 Febr. Sjelland), ang. at Borup-Præstegaards Skov maae overdrages til Svendstrup, imod at nu værende og efterkommende Eiere svare aarlig 50 gode Bønderlæs 236ge Brænde til Præsterne i Borup. (Siden disse dermed bedre fan være tjent end med Skoven, som er faa ubetydelig, at den neppe i 10 Aar kan forsyne Præsten med forneden Jldebrændsel, og Præstegaardens Jorder ere blevne udskiftede). Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Lollands 8 Febr. Stift), aug. at Kirken i Nodby maae afkjøbe Sognepræstens Hr. Clementins eiende Gaard for 666 Sidir. 4 Mk. til bestandig Præstebolig, hvilke Præ sterne selv skal vedligeholde i forsvarlig Stand, saa at Birken for Fremtiden aldeles skal være befriet for baade at give Huuslele til Præsterne, saavelsom og for Gaars dens Vedligeholdelse, men Præsterne derimod Mand efter Mand nyde af Efterkommeren 500 Sldr., da bes 4. meldte<noinclude><references/></noinclude> jo2j7med0os9ln038j7ry49186xisot 104 105320 403774 402478 2026-04-22T16:53:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403774 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 280|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 Febr. meldte Præstegaard bliver ligesom Landsby-Præstegaarde Præstens Eiendom ad diem vitæ til Vedligeholdelse og Ansvar. (Efter Ansøgning fra Hr. Clementin, som har an draget, at ved hans Ankomst til Kaldet 1783 var ingen Præstegaard, siden Samme var ved allern. Tilladelse 1754 bleven følgt, hvorimod Præsten var tillagt 25 Rdlr. aar lig Huusleie of Kirken; men, som der ingen Gaard var at faae til Leie, maatte han kjobe, og opføre Bygning, taxeret for 1470 Rdlr., hvorved han er geraaden i Gjeld) (b). 8 Febr. 9 Febr. Febr. Rescr. (til de Samme), ang. et Enke-Sade for den ældste Præste Enke i Torkildstrup- og Lillebrænde: Rald med 3 Tor. Land til 2 Keers Underholdning, men, naar hun enten ved Døden afgaaer eller indlader sig i et nyt Ægteskab, da den næstefter Ældste, hvilke ikke modtage eller aflevere det ved Syn men alene, saalænge det af dem beboes, forsvarligen holde det vedlige, undtagen med Halm og Leer, som Præsten staffer, da han og nyder Brugen og Nytten, samt vedligeholder det, naar ingen Enke er. (Efter Ansegning fra Provst Hr. Ingeman, som har ladet opføre. og udlægge det). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Sjelland), ang. at det Frideriksund-jobstæd under 28 de Sept. 1787 bevilgede Marked med heste og Kramvare Tirsdagen efter Paaske ei bør forstaaes anderledes end at Markedet skal holdes Tirsdagen i næste uge efter Paaske. (Saasom det ved de Konal. Anordninger er befalet, at intet Marked maae holdes Dagen efter en hellig Dag. Paa Byfogdens Forespørgsel). Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. at tilholde Sognepræsten Hr. Horster, ei herefter paa egen Haand at holde Nogen fra Alterens Sa cramente uden foregaaende Raadførsel med sin Provst og Biskop, samt at indrette Tiden til Gudstjenestens Holdelse efter Menighedens Leilighed, saa at den herefter, hvor der er Forst-Tjeneste, ikke begynder om Vinter (b) Cfr. Rescr. 22 Decbr. 1741. ren<noinclude><references/></noinclude> 9n0i4nn18ky9b2el51pp8aziyg5qt0c 104 105321 403775 402479 2026-04-22T16:56:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403775 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|281}}</noinclude>ren fer om Morgenen Kl. 8, og om Sommeren Sl. 7, y Febr. (paa det at Folk ei imod deres Willie ved en alt for tidlig Begyndelse med Gudstjenesten skal afboldes fra Kirkens Befogelfe. Anledning af Anjegning fra forpagteren. paa Gyldenholm om samme Tilladelse, som Eieren er forundt, med Familie on Tjenestefolk i deres Saligheds Sag at maatte lade sig betiene af uvedkommende Præst;- og for at forekomme, at ikke flere af Menigheden derved Bulde opvækkes til at ansege en lige Tilladelse, som dog ikke, uden at foraarfage orden og give andre Menigheder et forargeligt Erempel, uden gerfjel kan indremmes Ensver). Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland og 9 Amtm. over Meen), ang. Confirmation og Skolegang i Magleby-Sogn paa Moen. Gr. Biskopen har indsendt en til ham indkommen Be sværing fra nogle Bønder i Byen over Sognepræsten fam mesteds Hr. Sandal, at han af Prædikestolene har tillyft, at der ikke fulde holdes Confirmation til næstk. Paaske, omendiont et Antal af 21 Born er dertil bleven anmeldt, boorover Bisk. bar indhentet Hr. Sandals Erklæring, boor udi han forklarer, at al Formaning til Skolegang har væ ret forgjeves, da den yderste Fersemmelse hersker, og Bor nene bendrive baade Loverdag eg Sendag aften, alminde ligvis til lang Tid paa Natten, under Skrig og Stei ved deres Spille og Kafe Gilder, og Skole-Journalerne udvise ogiaa saadan gorkommelse, faa at Præsten til Advarsel har oplæft de Kongelige Anordninger om Skolegang for Menigheden; dernæst egfaa, at ban ved sidste Mikkelsdag har tillyst til Confirmation, men ved Proven over de fig Meldende fundet dem alle udygtige, og derfore lovet ved egen undervisning i Skolerne at ville berede dem fuldkommen i næste Aar, hvilket Lovte han og troligen skal have opfyldt; desuden har han ved en fremlagt Label over de til Confirmation Antegnedes Fremgang bevist deres Udygtighed, saa at de i fuldkommen Medhold af de Kgl. Anordninger burde ved næst. Vaaste afbeldes fra Confirmation, da ei alene ingen af dem befinde sig i saadanne Omstæn digheder, som udkræve en tidligere Confirmation, men Mange af dem ere endog af umoden Alder og Forstand, og adskillige af dem ikke engang ret fiende Bogstaver, mindre tunne læse i Bog. Ved Præstens Forhold kan vel saaledes intet findes at erindre, dog havde det været bedre, at han ei fra Prædikestolen havde tillyft, at der ikke blev Confirmation til næste paaffe, da han efter Confirmationsforordningens 8de Art. funde, naar han ved lindervisnin gen havde befundet, at de eller de Born ikke vare i den Stand, at de kunde tages til Conflemation, i Benlighed have forestillet Saadant for deres Forældre, da han dervaa, om de ikke havde villet lade sig beqvemme med det Gode, havde G5 Febr.<noinclude><references/></noinclude> s0e45vh12a4fyo8v1bu9si6jwfojac9 403776 403775 2026-04-22T17:01:38Z MGA73 457 403776 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|281}}</noinclude>9 Febr. ren før om Morgenen Kl. 8, og om Sommeren Kl. 7, (paa det at Folk ei imod deres Willie ved en alt for tidlig Begyndelse med Gudstjenesten skal afholdes fra Kirkens Befogelfe. Anledning af Anjegning fra forpagteren. paa Gyldenholm om samme Tilladelse, som Eieren er forundt, med Familie on Tjenestefolk i deres Saligheds Sag at maatte lade sig betiene af uvedkommende Præst;- og for at forekomme, at ikke flere af Menigheden derved Bulde opvækkes til at ansege en lige Tilladelse, som dog ikke, uden at foraarfage orden og give andre Menigheder et forargeligt Erempel, uden gerfjel kan indremmes Ensver). 9 Febr. Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland og Amtm. over Møen), ang. Confirmation og Skolegang i Magleby-Sogn paa Moen. Gr. Biskopen har indsendt en til ham indkommen Besværing fra nogle Bønder i Byen over Sognepræsten sammesteds Hr. Sandal, at han af Prædikestolene har tillyst, at der ikke fulde holdes Confirmation til næstk. Paaske, omendskiønt et Antal af 21 Børn er dertil bleven anmeldt, hvorover Bisk. bar indhentet Hr. Sandals Erklæring, hvor udi han forklarer, at al Formaning til Skolegang har været forgjeves, da den yderste Forsømmelse hersker, og Bor nene bendrive baade Loverdag eg Søndag aften, alminde ligvis til lang Tid paa Natten, under Skrig og Stei ved deres Spille og Kaste-Gilder, og Skole-Journalerne udvise ogiaa saadan Forsømmelse, faa at Præsten til Advarsel har oplæft de Kongelige Anordninger om Skolegang for Menigheden; dernæst egfaa, at ban ved sidste Mikkelsdag har tillyst til Confirmation, men ved Proven over de sig Meldende fundet dem alle udygtige, og derfore lovet ved egen undervisning i Skolerne at ville berede dem fuldkommen i næste Aar, hvilket Lovte han og troligen skal have opfyldt; desuden har han ved en fremlagt Label over de til Confirmation Antegnedes Fremgang bevist deres Udygtighed, saa at de i fuldkommen Medhold af de Kgl. Anordninger burde ved næst. Vaaste afbeldes fra Confirmation, da ei alene ingen af dem befinde sig i saadanne Omstændigheder, som udkræve en tidligere Confirmation, men Mange af dem ere endog af umoden Alder og Forstand, og adskillige af dem ikke engang ret fiende Bogstaver, mindre tunne læse i Bog. Ved Præstens Forhold kan vel saaledes intet findes at erindre, dog havde det været bedre, at han ei fra Prædikestolen havde tillyst, at der ikke blev Confirmation til næste paaffe, da han efter Confirmationsforordningens 8de Art. funde, naar han ved Undervisningen havde befundet, at de eller de Born ikke vare i den Stand, at de kunde tages til Conflemation, i Benlighed have forestillet Saadant for deres Forældre, da han dervaa, om de ikke havde villet lade sig beqvemme med det Gode, havde<noinclude><references/></noinclude> 8e496cpdc7yhshgwf9nf1w4n84yx4zx 104 105322 403777 402481 2026-04-22T17:02:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403777 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 282|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>9 Febr. havde havt Ret til at vise dem bort; men, som ingen leet i sig selv er skeet ved Confirmationens Opsættelse, Skoleganaens Nodvendighed derimod herved er gjort begribelig for Bønderne; faa anmodes Biskopen at ville tilkjendegive best melte Hr. Sandal, 9 Febr. At han haver at vedblive med Confirmanternes omhygelige præparation saa tidt om ugen, som hans og deres Leilighed kan tillade, indtil næstkommende Mikkelsdag, da han haver at antage dem til Confirmation enten Alle eller saa mange, som kunne med frelst Sams vittighed holdes dygtige; Amtmanden anmodes alvor ligen at lade Menigheden tilholde at skikke deres Børn til Skole, med Tillæg, at ved første Klage over deres heri beviiste Vrangvillighed, den Straf uudebliveligen Skal paafølge, som i de Kongelige Anordninger desangaaende er fastsat; hvorhos han vilde paalægge Godsets Suldmægtige, efter Forordningen at være Præsten bes hjelpelige til at fremme Underviisning, og hindre lordener, saa fremt de ikke selv ville drages til Ansvar for alt det Mislige, der i slig Tilfælde ved, deres Forsøms melse funde indløbe. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang., at. da Tiende Yderne i Følge Lovens 2-23-5 ikke ere pligtige at kjøre Tienden længere end een Miil, saa vil deraf følge, at de ei heller ere pligtige at advare nogen Tiendetager om Tællingen, som boer mere end een Miil fra Kirken i det Sogn, hvor Tienden ydes, i hvilken Henseende Tiendetageren, som boer længere end een Miil fra Sognets Kirke, maae have sin fuldmægtig boende inden een Miil fra Samme (e) at Bønderne beqvemmelig kunne advare ham, naar de ville have talt. (Paa Forespørgsel fra Soanemændene i Tommerup udi Odense-Amt, hvor langt de al reise, for at advare Ziendetagerne om at imodtage Tienden, siden det, da Kongetienden nu er bortfæftet til en Selveierbonde omtrent 2 Mile fra de Længffraliggende i Sog= (c) Cft. Rescr. 14 Febr. 1783.<noinclude><references/></noinclude> 7b53qhqyjmb5k0sxibb0c7oeupbpbfo 104 105323 403778 402482 2026-04-22T17:02:39Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403778 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|283}}</noinclude>i Sognet, og Kirketienden til en mand i Assens, som er 9 Febr. 3 Mile derfra, vilde blive dem tungt, om de skulde være pligtige at sende Bud til den ene Tiendetager, som ligger 2, og den Anden, som ligger 3 Mile borte, da deres Host ved denne Leilighed let kunde blive bedervet). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), 9 Febr. ang. de Strandinger, som skee for de riberske Indvaaneres Grunde i Fardrup-Sogn, Hadersleb huns Amt. Paa Rentekammerets Forestilling derom har Kongen under 9de Jan. næstafvigt allern. resolves ret:,,At Stranden for de riberske Indvaaneres Grunde i Fardrup ligeledes hører til Hadersleb: Amt, og at det, i Henseende til de sig der indtreffende Strandins ger, skal forholdes efter de for Hertugdommene gjorte Soranstaltninger; derimod skal det staae de riberske Indvaanere frit for at bjerge strandede Sager, dog skal de strax aflevere Samme til de haderslebste Offi ciales, og da kunne de vente, at dem vil blive anviist den de Bjergende tilkommende Deel." Rentek. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. at Decimation efter Anordningerne ikke haver Sted uden i Emigrations: og Arvefalds-Tilfælde, hvor Gods og Formue virkelig af Riget udføres, men ingenlunde, naar Fremmedes laante eller betroede Midler udgaae; og at den følgelig ei heller i nærvæ rende Tilfælde (da Magistraten i Kolding har anseet fig befsiet til at indeholde 6te og 10de Penge af de Summer, som forrige Kjøbmand..s Creditoreri Ham borg og Lybek ere blevne tildeelte for deres Fordringer i hans Fallitbo) fan paastaaes, men det Indeholdte bør tilbageleveres Vedkommende. Rentek. Prom. (til Samme), ang. at det er uden for al Tvivl, at Kongereiser, i Følge Anordningerne, bør forrettes af ucomplette Sadegaarde paa lige Maade som alt andet contribuerende Jordes geds, 9 Febr. 9 Febr.<noinclude><references/></noinclude> lyrjzumz3gois3z8v9px1rimaok65rp 104 105324 403779 402483 2026-04-22T17:02:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403779 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 284|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>J 9 Febr. gods, hvilket maatte bekjendtgjøres Amtsforvalteren og Birkebommer Smidt paa den ucomplette Gaard Frostrup, (som bar søgt om Befrielse for at gjøre Kongereiser og udrede Delinqventpenge af hovedgaardens Taxt, eller at tillades denne Sags Afgjørelse ved Lands Lov og Ret; da Kammeret ikke kan indlade sig paa Ansognina gerne, for saavidt Kongereiserne angaaer, og der i Henfigt til Delinqventpenges udredning kan ventes nærmere Resolution (d) fra Cancelliet). 15 Febr. 15 Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Sjelland), ang. at det, med at beskikke Skoleholdere paa de ved Auctionen over Kongens Gods bort følgte 2 moenske Godser, No. 2 og 3 kaldet, skal forholdes saaledes: at Præsterne skal foreslaae for Lodseierne, Amtmanden og Provsten saadanne Personer, som have de fornødne Egenskaber og gode Vidnesbyrd saavel om Lærdom som Levnet; og, naar de af Provsten ere provede, skal den største Lodseier (eller Enhver, som har over 8 Tdr. Hartkorn, efter sin Tour) tilligemed Amtmanden og Provsten til Skoleholder beskikke den dueligste af dem, efterat derom er indhentet Stiftamtmandens og Biskopens Samtykke, naar de ere enige, eller Decision; om Tvistighed indfalder. Amtmandens Forespørgsel, om de Bender, som ved fornævnte Auction have tilkjobt sig bemeldte Godser No. 2 og 3, hvorved de i Interessentstab ere blevne Eiere af complette Godser med fri Hovedgaardstaxt, tan, i Følge Rescr. af 30te Martii 1742, tilegne fig Rettighed at falde Skoleholdere til 3 under berørte Godser værende Skoler, uagtet disse Bønder hver for sig ikke eie mere end deres paaboende Gaards Hartkorn, samt, i Forhold dertil, Rettighed til Hovedgaardstaxten). (Paa Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskoperne paa Island), ang. Ægteskabsagers Paadomme og Appel sammesteds. Gr. Stiftbefal. har forestillet, at Ægteskabsskilsmisse- Sager paa dette Land ere i første Instantse behandlede ved den geistlige Ret, hvilket han dog holder for, beqvemmeligere kunde skee ved den verdslige Ret; og at der ingen (d) Given under 1 Martii 1788. fast<noinclude><references/></noinclude> hapq303ix4bt0uripysng2kwttznkmx 104 105325 403780 402484 2026-04-22T17:02:57Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403780 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|285}}</noinclude>fait Regel er, hvorledes Ægteskabs-Sager i anden Instants 15 Febr. skal behandles. Alle Ægteskabssager skal paa Island herefter paadømmes af Syffelmanden, Herredsprovsten og to Præster i det Herred, hvor Sagsøgeren opholder sig: og skal denne Ret tillige være bemyndiget, at afhøre Vidner, hvilke, efter foregaaende lovlig Rald og Varfel, skal møde for denne Ret, og der paa lovlig Maade aflægge deres Vidnesbyrd; dog skal ingen andre Vidner dertil være pligtige, end de, som boe inden samme Præ stekald, men Andre deruden for skal afhøres for deres Værneting, med mindre de godvillig møde. Naar Dom af denne Ret i Sagen er afsagt, skal Provsten indsende Doms Acten til Stiftamtmanden og Biskos pen, hvilke, omend skjønt ingen af Parterne appellerer, skal være bemyndigede til at lade Sagen indkomme for dem, dog alene i de Tilfælde, naar de holde for, at de Paagjeldende have connivendo søgt at faae de indgaarde gteskabssager ophævede. Naar nogen af de Paagjeldende vil appellere en saadan Dom, eller og Stiftamtmanden og Biskopen skjønne, at saadan Sag skal appelleres, da skal saadan Appel see for den geist lige Ret, der skal bestaae af Stiftamtmanden og Bifopen, hvilke begge præsidere tilligemed 2 andre lærde Mænd, som Stiftamtmanden udvælger, hvilken Dom da skal staae under Heieste-Ret. Paa 27ordlandet skal Amtmanden med der værende Biskop i disse Sager forrette det Samme, som Stiftamtmanden paa den an den Deel af Landet. §. I. §. 2. §. 3. §. 4. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i 16 Febr.. Sjelland), ang. at Degnen Cardes til Alsted og Fjenneslev bør svares Jule- Rente af hver Gaard med 2 f. 8 Still. aarlig. (Siden det af St. og B. er anseet gavnligst baade for Degnen og Benderne, at samme Rente, som ban sogte at maatte oppébere in Na- IUFQ,<noinclude><references/></noinclude> g1yf5v79xjf4cx4ro0g2fdi89pekchy 104 105326 403781 402485 2026-04-22T17:03:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403781 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 286|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Febr. tura, nu hans Formands Enke er død, til hvis Penkon deri var gjort Beslag, herefter som hidtil betales med Wenge). 16 Febr. Rentek. Prom. (til Byfogden i Varde), ang. at den Foranstaltning, hvorefter Byfogderne eller Magistraterne i Kjøbstæderne ere forbundne til, hver 2den Jan. hos Stempletpapiirsforhandlerne at forfatte fortegnelse over Beholdningerne af stemplet Papiir og Spillekort, grunder sig paa den med Stempletpapiirsforvalteren ved hans Embeds Tiltrædelse indgangne Contract, hvis Indhold ved Kgl. Resolution er authoriseret. ( Anledning af Byfogdens Forlangende om Gjenpart af de desangaaende gjorte Anordninger). 22 Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Sjelland), ang. hvorledes skal forholdes i Henseende til Offer og Accidentser samt Smaa-Redsel og Ovægtiende af den fra Pollerup.By i Kjeldby-Sogn under det møenske Gods No. 3, paa bemeldte Godses i Elmelunde-Sogn beliggende Hovedgaardstaxt, udflyttede Gaard, som nu beboes af Christopher Jensen, hvortil saavel Sognepræsten til Kjeldby Hr. Ballum, som Sognepræsten til Elmelunde Hr. Holm formener sig berettigede, nemlig, at fornævnte 2 Præster maae, saafremt de derom fan forenes, dele forberørte af ovenmeldte Gaard faldende Indkomster saaledes, at Sognes præsten til Kjeldby beholder al Smaaredsel og vægtiende af Gaarden, hvorimod Sognepræsten til El. melunde beholder Offer og Accidentser af samme Gaard, hvis Beboer derfor vedbliver at søge hans Kirke; dog forbeholdes Vedkommende i al Fald Lands Lov 09 Ret. (I Anledning af Amtmandens Forespørgsel). 22 Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. nogle udi Roeskilde ledig værende Vogna mandslaug. Gr.<noinclude><references/></noinclude> igdkhdhyj2ebk6y2bl4fp3gka8offfd 104 105327 403782 402486 2026-04-22T17:03:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403782 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|287}}</noinclude>Gr. Forrige Stiftbefal. har indberettet, at af det i Roess 22. Febr. filde fastsatte Antal af 24 Vognmandslaug fode 4 ledige, saaledes, at hverken deres Eiere ei heller Leierne af de dem tillagte Jorder, som dog bleve drevne af dem, forrettede de deraf efter Omgang ved Vognmandslauget flydende Vognmands-Reiser, men at de øvrige Laugs Fiere til den Lid havde forrettet Samme, hvilket ligesaa lidet med Billighed funde paatvinges disse, naar de ifte dertil vare vils lige, som det kunde paalægges Byens ovrige Indvaanere, i Følge Forordn. af 9de Sept. 1763, at gjere Befordring, saalænge ikke det hele Vognmandslaug var i Reise, men at Nødvendigheden dog fordrede, at der til de Reisendes vedbørlige Befordring ogsaa gjortes Reiser for de ledige Laug. Vedkommende Eiere af de ledige Vognmandslaug i bemeldte Noeskilde have at opfylde de med disse Laug forenede Pligter, med efter rigtig Omgang enten selv, eller ved Leierne af de dem tillagte Jorder, at gjøre Befordring, samt for Magistraten at forevise de der til holdende Heste; og, i Fald de ikke Saadant inden en dertil af Magistraten dem nærmere forelæggende Tid præstere, skal de saaledes ledige værende Laug ved offent lig Auction bortsælges, og i dette Fald de nye Biere af disse Vognmandslaug være forbundne, at opfylde de dem i saa Maade paaliggende Pligter med Neisendes Befordring, saaledes som foran er meldt. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i 22 Febr. Christiansand), ang, at de vorne og arbeidsfore Qvindfolk i Stavanger By, som befindes i Betlerie, maae efter Fattigcommissionens Kjendelse og Overcommissionens Approbation hensættes til Ar beide i Bergens Tugthuus, i Steden for den hidtil fastsatte Straf at hensætttes paa Vand og Brød (e). (Saasom Fattig-Commissionen i Stavanger-Kjøbstæd have andraget, at det vel ved den under ste Maii 1786 appro bede Plan for Fattigvæsenet i Stiftet dens ste Cap. 10. er fastsat, at friske og arbeidsfore Betlere af Mandkjennet i bemeldte Stavanger og paa den nordre kant af Byen maae, (e) Dette Samme saavidt, blev ogsaa refcriberet Stifts amtm. og Biskopen i Bergen; forandret ved Fundats for Tugthuset i Christiansand af 24de Julii 1789.<noinclude><references/></noinclude> 9jorg0hk11hvdtnkgko8uo4zec49ujj 104 105328 403783 402487 2026-04-22T17:03:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403783 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 288|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>22 Febr. maae, i Følge Fd. af 9de Aug. 1754, forsendes til Bergens Fæftning, men at det derimod i Henseende til Qvindekjønnet er fastsat, at de, efterat være advarede og an viste Tjeneste, fal, naar de Samme ei vil tiltræde, ftraffes hver Gang med Fængsel paa Band og Brød efter Overcommissionens Kjendelse og Directeurernes paafofaende Approbation, om hvorlænge faadant skal vare; hvilket ei alene forvolder Fattigcassen anseelige udgivter med den imidlertid forefaldende Baretægt og underholdning, men og synes utilstræffeligt til at forekomme Betlerie). 23 Febr. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. at i en Selveier og Annex Bonden Rasmus Andersen ved Høverbyes Udskiftning tilfalden Græslod i Geheime Naadinde Voidas Benders Skovpart aldeles ingen Jagtret hende, efter Cancelliets Formening, fan tilkomme; men, dersom hun eller nogen Anden troer sig berettiget til at hindre denne Bonde fra den ham paa denne sin indhegnede Grund og Enemærke i Følge Fd. 18de April 1732, §. 18 (f) tilhørende Jagt, staaer Lands Lov og Ret dem aaben for. (Der ventil- Teredes, om og hvorvidt han er berettiget til at udove Jagten, samt fælde stort Vildt i fornævnte Lod). 23 Febr. Canc. Prom. (til Samme), ang. at Intet haves 23 Febr. at erindre imod, at Vedkommende ved Militair:pecution tvinges til Leverance af Sorraads: og ordinair Sourage til Cavalleriet. (J Anledning af Prom. fra Rentek. og Indberetning fra Amtm i Nyborg - Amt, at endeel Strobønder endnu staae tilbage med paabudne Fourage, og at lige Omstændigheder almindeligen mode) (g). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Lolland), ang. hvorledes Kgl. Jorder i Maribo skal bortleies. Gr. Fra Rentekammeret er Cancelliet bleven tilstillet saavel en der indkommen Klage fra Muurmester Lars Wielsfen i Maribo, over at han er bleven skilt ved nogle Kgl. Jorder, hvilke han sammesteds omtrent i 18 Mar bar havt i Leie, og deraf i rette Tid betalt alle Skatter og Afgivter med videre, som og Stiftamtmandens Erklæringer d Bilage. Og, da det af disse erfares, at Supplicanen rigfig nok er bleven overladt 4 Kongelige Jorder uden nogen Frivtlig Contract eller Leies Document, alene med den mundt (f) See og Fd. 23 April 1781, §. 1. (g) Bortfalden ved Fd. 30 Jan. 1793, §. §. 7, 8.<noinclude><references/></noinclude> fewems14xu2z7sgz9h9q7ozcf0m1x72 104 105329 403784 402488 2026-04-22T17:03:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403784 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|289}}</noinclude>mundtlige Betingelse, at disse skulle dyrkes og drives paa 23 Febr. sædvanlig Maade, samt at 3 af disse Jorder nu ere ham fratagne, og aivne en Kiebmand, deels fordi denne havde dem bedre nodig, og deels fordi Supplicanten, imod den gjorte Betingelse, til En og Anden skal have overladt For ring af den indavlede Kornfæd, hvorved Jorderne svækkes, samt ladet disse drives ved Bender undertiden i urette Tid; men Saadant lige saalidet som den foregione Betingelse i den mundtlige Leie-Contract er bevist, hvorimod det ikke er imodsagt, at Supplicanten aarlig har betalt den paabudne Afgivt, samt bar gjort Bekostning med huse og Mere paa disse Jorder: saa, da det desuden er imod Lo vens 1-1-3 at tage sig selv til rette, men enhver skal tale og dele sig til rette, vorder herved meldet: At Lars Zielfen strax bør have de 3 ham fratagne Jorder tilbage, hvorimod Vedkommende ved Lands Lov og Ret kan tiltale ham til Jordernes Forbrydelse, om de sig dertil troste (h); og i øvrigt bør slige Byens Jorder herefter ikke overlades Nogen uden enten Sæftes Leie-Contract, hvori baade den stipulerende Afgivt og Conditionerne tydeligen ere indførte. Rentek. Circul. (til Amtmændene i Danmark), 23 Febr hvorved, for og at bekjendtgjøres Amtsforvalterne, communiceres den Kgl. Resol. af 8de Martii 1768, ,,at de Proprietairer her i Riget, som beviisligen eie 150 Tor. Hartkorn Strogods og derover, samt ere t Rangen, maae, paa derom gjorte og herefter gjørende Ansøgninger, for Rangskattens Betaling, lige med Eierne af samlede Godser, fritages, hvorefter Sentes fame (h) Fra Cancelliet blev Stiftamtm. den 7de Junii 1788 end videre, i Anledning af Ansegning fra vende i Byen, om at maatte tilbagegives nogle dem i forrige Nar af Byfogden og Jord-Inspecteuren overladte, men fiden igjen fratagne Kgl. Jorder, tilmeldet, at, da det med disse Jorder formodentlig har samme Bea faffenhed som med de i Prom. af 23 de Februarii Ome meldte, at de ere uden Dom tagne fra andre Byens Borgere, der havde dem i Besiddelse, og givne til Supplicanterne, saa bor de og igjen paa lige Maade mifte dem, naar alene Pleie - Løn og Sæde Kornet leveres dem tilbage. VI Deel 4de Bind.<noinclude><references/></noinclude> d2hv6xrlt28j8h94p3jc29qz6hn3o9a 104 105330 403785 402489 2026-04-22T17:03:36Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403785 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 290|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Febr. kammeret den fornødne Anstalt herom kan fote." (Svilfen Resol. man erfarer at have hidtil ikke været almindelig bekjendt). I Martii. I Martй. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Hof: og Stads- Net), ang. at der intet haves imod en ved Nettens Justitscontoir oprettet fattigbøffes Indretning, fom Canc. anseer at være god og nyttig, dog at der aarlig aflægges Regnskab til Rettens Tilforordnede for Cassens Indtægter og Udgivter; men at det holdes betænkeligt, dertil at paalægge den foreslagne Kjendelse for saadanne Attester, som i Følge Fd. 27 Nov. 1775, §. 17 bør udstædes af Rettens Middel, Stedets Øvrig hed eller 2 troværdige Mænd, uden at derhos forudsæt tes nogen Byrde eller Udgivt for Vedkommende, og hvilke Attester følgelig for Ordens Skyld, i Khavn li gesaavel som ved alle øvrige Jurisdictioner i Rigerne, bør meddeles uden Betaling. (Justitssecretairen foreslog 1 til 16 Skill. i Forhold af det stemplede papiirs Værs die af dem, som lade det af ham til Ombyttelse paategne). Canc. Prom. (til samme Net), ang. at den kan beskikke Umyndige Defensores. Gr. Procurator 7. 23., som befalet for Enken m. m. 35. til at udføre en Sag imod et Fruentimmer, A. C. S. af Khavn, har ansøgt, at Magistraten maatte authoriseres til at bestifte S. en Bærge som kan tage til Gjenmæle, og møde for hende i den mod hende af Enken 23. ved Hof-'og Stads Retten anlagte Sag m. v. Siden det egentlig bliver S. om at gjøre at erholde et Forsvar under Sagen, meldes, At Hof og Stads Retten, hvor Sagen, i hvilken den Umyndige sagsøges, behandles, kan beskikke hende et forsvar enten paa egen eller Sagsøgerens Begjering, og det uden Bekostning for Impetranten, hvilket Retten og for Fremtiden kunde gjøre i andre lige Tilfælde. I Martii. Canc. Prom. (til Khavns Magistrat), ang. Barselqvinder, som efter deres Barselfærd i den ny Sødsels. Stiftelse blive beladte med langva- rige<noinclude><references/></noinclude> d1yzggcwfue9l4rfjsydnrc30dlcxkt 104 105331 403786 402490 2026-04-22T17:03:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403786 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|291}}</noinclude>rige ud eller indvortes Sygdomme, deres Antagelse i I Martii. Hospitalerne efter Commissionens Anmodning. Denne Commission, som er bleven communiceret hvad Magistraten under 28de Decbr. sidstl. i den Henseende erine drede, har nu meldet, at Meningen af dens Forlangende har ikkun været og er, at ethvert Hospital fulde deraf modtage saadanne Syge, som det i Følge Indretnin gen er forbunden til, og som Frideriks Hospital dagli gen modtager, til Erempel, alle Slags feberagtige og curable chirurgiske Sygdomme, thi de egentlige smit somme og vanvittige Syge bor besorges til St. Hans Hospital; hvilket herved til Efterretning meldes, liges som og, at bemeldte Commission har anført, at, da den ny Fødselsstiftelse aldeles ingen Leilighed har til at befordre sidstbenævnte Syge til dette langtfraliggende Hospital, hvortil dog det almindelige Hospital har de fors nødne Anstalter, saa vilde det, uden at dette Hospi tal derved kunde bebyrdes, være til Lettelse for Fødsels: Stiftelsen, dersom de Patienter, som skulle til St. Hans Hospital, kunde blive befordrede ved den i det almindelige Hospital dertil værende Anstalt, om og derfor af Fødselsstiftelsen skulde betales en aarlig liden Kjendelse. Canc. Prom. (til Khavns Magistrat), ang. at Pass I Martit ferne i Overpræsident Embedets Vacance kunne udstædes i samtlige Magistratens Navn under Stadens Segl og Raadstueskriverens Haand, efter indsendte Formular (i). Canc. Prom. (til Samme, og til Stiftbefal. I Martii. iSjelland), ang. at Befordringer imellem Kjøbenhavn og Helsingøer maae betales for 6 Mile (k). (I Anledning af Ansøgning fra Oldermanden for Vogne mandslauget i Khavn). 2 Canc. (i) Den Samme, som endnu bruges; see Rescr. 6 Febr. 1789. (k) Indeholdes i plac. s Martii 1788.<noinclude><references/></noinclude> g0ffcp270vaj0fu9j0d4315dhoxirh0 104 105332 403788 402491 2026-04-22T17:04:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403788 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 292|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>I Martii. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sjel land), ang. Refusion til Jyderup Sognepræst for nogle under Aggersvold lagte Gaarde. Gr. Af Erklæring over den imellem Sognepræsten for Jyderup og Halmstrup-Menigheder Hr. Götsche, og Proprietair Frost paa Aggersvold opkomne Tvistighed, ang. Refusion for de præstelige Rettigheder af de 4 i Hald-By nedlagte Gaarde, hvis Hartkorn er inddraget under Hovedgaardens Avling, og belober sig til 26 Tdr. 5 Skpr. 1 Fr. 1 Alb., har man erfaret, at parterne ere enige saavel i Henseende til Korntienden af de ufrie Jorder, hvilke un der Hovedgaarden ere henlagte, som og i Henseende til Refufionens Bestemmelse for vægtienden Offer og Aecis dentser for de 4 nedlagte Gaarde, men at Proprietairen paastaaer, at han tilkommer Refusion for Gjæs, Lam, Hoitids Offer og andre muelige Accidentser, samt 7 Hostedage, fom Præsten bekommer af de 7 Huse, hvilke beviisligen fulle være oprettede paa de Steder, hvor 3 af de nedlagte Gaarde forhen have staaet, og som nu beboes af 7 Huusmænd; hvorimod Sognepræsten ei vil lade sig dette fraregne, men paaftader Proprietairen uberettiget til at unde nogen Godtgjørelse for bemeldte 7 Huse, siden det ikke skal være saa aldeles beviisligt, at de ere byggede paa de nedlagte Gaardes Pladse, men snarere paa 2 andre øde Gaardes Grunde, som efter ældre Landmaalingsforretnin ger findes i Byen, hvorfore han tillige fordrer, at, oil Hovedgaarden skal nyde Godtgjørelse for hvad de saaledes oobygte Huse kunde afgive til Præsten, bor Samme give Godtgjørelse igjen for de nedrevne Huse, blandt hvilke i faa Fald 2 andre af Godsets Huse i Jyderup, som for faa Nar fiden ere nedrevne, bør komme i Betragtning, hvilket nagtet Proprietairen dog ei vil frafalde sin Paafkand, troftende sig til, lovlig at bevise, at der nu for Tiden ere 7 Huse, hvor 3 af de nedlagte Gaarde have staaet. Men, da Eieren til Aggersvold dog ferst maatte bevise, at det ved den Kongelige Bevilgning til Gaardenes Nedlæggelse var bleven ham paalagt i disses Sted af ny at oprette de omtvistede Huse, og dem bestandig med Beboere at forfone, hvilket ikke har Sted, ligesom han ei heller har godtgjort, at Husene eve opbygte af nye, eller at de for bam ikke have været til i Byen, og det altsaa ikke kan gjøre noget til Sagen, at de nu staae paa de nedlagte Gaardes Pladse, siden det tillige er mueligt, at de kunde være didhen fors flyttede fra deres gamle Steder, og det, efterdi Præsterne ikke have samme Net til at paastaae Refusion for deres Rettigheder af nedlagte Huse som af nedlagte Gaarde, fol. ger af sig selv, at de ligesaa lidet ber tabe Noget i deres lovlige Indkomster af Bønderne, fordi en Godseier selvvillig kunde faae i Sinde, paa en eller anden Gaards Grund at opbygge eet eller flere Huse, af hvis Tilværelse han i det mindste har ligesaa megen Fordeel som Præsten: Saa<noinclude><references/></noinclude> qmzbs5soa554qq2exh8k5zxydqh0tq2 104 105333 403789 402492 2026-04-22T17:09:17Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403789 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|293}}</noinclude>Saa meldes, at Sognepræsten Hr. Götsche for 1 Martii. disse Huses Skyld ikke bør lide nogen Afgang i sine love lige Rettigheder af meerbemeldte nedlagte Gaarde og deres under Hovedgaarden indtagne Jorder, medmindre han af Hovedgaarden nyder lige Godtgjørelse for andre Huse, som der i Sognet maatte være nedbrudte; og, i Fald Proprietairen henskyder sig under Lands Lov og Set, fan Præsten paa nærmere Ansøgning erholde Beneficium Paupertatis. M Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), I Martii, ang. at Birked. Smidt ikke efter Anordningerne kan fritages for Delinqventpenges udredelse af den ucompletterede Frøstrup Gaards Hovedgaardstaxt. (Han fogte Befrielle, eller og at tillades Sagens Afgjarelse ved Lands fov og Ret) (1). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Christia I Martii. nia), ang. at den Byes Repræsentantere made indtil videre nyde 100 Rdlr. af Byen til en Skriver, (siden det, naar de skal opfylde Rescr. af 2den Martii 1787, vil være dem umueligt for so Rdlr. dertil at faae en duelig Mand). Canc. Prom. (til Amtmanden i Buskeruds I Martii. Amt), ang. hvorledes Restancer af Forings- og Ledings Afgivt hos Bønder ved Udpantning fan inddrives. Gr. Peder Grønbek og Christian Holst af Lier = Vræfte gield have ansogt, at maatte ved Udpantning indfordre Restancerne af saadan dem i dette Præstegjeld tilhørende Afgivt.. I saadan Anledning tilkjendegives Amtet til Efterretning, At naar iagttages hvad N. L. 5-13-51 har bes falet om, at Bønderne, som ere bosidende i et Eings laug, og fylde nogen Restance eller Gjeld, skal hvert Aar engang lovligen indstævnes, og deres Restance da afgjøres ved et Tingsvidne m. v., fan Udpantning 23 (1) Cfr. Prom. 9 Febr. 1788. skee Ma<noinclude><references/></noinclude> 2gy58kget88kbhd5fztd3j3gu8xr55d 104 105334 403790 402493 2026-04-22T17:09:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403790 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 294|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>I Martii. see for berørte Afgivt, dog ikke uden for det sidste Aars Siestance, saa og ei uden efter Amtets foranstaltning. 7 Martii. 7 Martii M M 8 Martii. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Aalborg), ang. at Vognmændene ibid. for de Reisendes Befor dring maae lade sig betale det Samme, som allern. er tilstaaet Vognmændene i Aarhuus, Horsens og Rans ders, nemlig om Sommeren 2 Mk. 12 Still., og om Vinteren 3 Mt. 4 Skill. af Milen. (Efter Anfogning). Rescr. (til Stiftbefalingsm. paa Island og Biskopen over Skalholt), ang. at Domme for Helligbrode paa Island skal af Stiftamtmans den paategnes. Gr. Efter at af Stiftbefal. i Skrivelse til det danske Cancellie var bleven forestillet, at Geiftligheden paa Island søger at extendere Forordn. af 29de Maii 1744 om Sabbathens Helligholdelse alt for vidt, saa at de endog til Forbrydelser imod Samme henregne Reiser af Posten, Erpresser og Andre i Embedsforretninger, samt at udlægge Fiskegarn om hellige Dages Eftermiddag, m. v., og angive Saadant for den verdslige vrighed til Paadomme for Helligbrøde, haver han i Anledning af Rescr. af rite April 1781, og i Følge bemeldte Cancellies Skrivelse til ham af 29de Julii 1786 tilkjendegivet alle vedkommende Syffelmand og Repfyrer, at ingen Dom for Helligbrøde maatte nyde Execu tion, forend den af Stiftamtmanden, som efter Omstæn dighederne kan forandre slige Domme, er bleven approberet; men at Biskopen i Skrivelse til fornævnte Cancellie af 4de April f. A. har formeent, at Stiftamtmanden ikke var bemyndiget til at forandre de inden Retten afsagte Domme. Foranførte af Stiftamtmanden gjorte Foranstaltning har fundet Kongens Approbation. Canc. Prom. (til samtlige Amtmænd (m) i Danmark), ang. at ligesom samtlige gevorbne Regimenter ere pligtige i Følge Fd. af 13de Maii 1785 præs ferablement at permittere de efter bemeldte Forordning til Samme afgivne Recruter til deres hjem, saa Eal (m) Dog til Aarhuus og Flere den 15 og 29 Martii; see Fd. 20 Junii 1788, 5. 41, og 25 Martii 1791, S. 9. 1, 2.<noinclude><references/></noinclude> 1zphmbc5diier0sqaz1fjuynpnm403v 104 105335 403791 402494 2026-04-22T17:09:42Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403791 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|295}}</noinclude>skal og enhver Proprietair sørge for, at, naar en saa: 8 Martii. dan Recrut permitteres til sit hjem, han da og kan finde Plads til at tjene, og, om dertil ei fulde findes Leilighed, at da Regimentet, tit hvilket han er afgivet, derom betids underrettes, paa det han kan permitte res til et andet Sted. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Nibe), 8 Martii.. ang, Kolding Slots Brandredskabers Efters syn og Brug (n). Gr. Saavel i Anledning af Stiftamtmandens Skrivelse, betreffende at Slotsforvalter Lund paa Kolding-Slot ikke har villet udlevere Kolding Brand-Inspecteur de paa Slots tet værende Brandredskaber, til hvis Forvaring og Ove syn Denne paa Grund af Cancelliets Skrivelse af 29de Decbr. a. p. har troet fig berettiget, som et fra General- Land Deconomic og Commerce Collegio i samme Begi venhed indløben Promemoria, meldes herved, At Brand: Inspecteuren i Rolding ligesaalidet kan anmasse sig de Brandredskaber, hvilke Hans Majestæt har ladet anskaffe ved Sine Bygninger, som han er berettiget til at affordre en privat Mand dem, han har anskaffet Fer ved fin Eiendom, da af bege itke da af begge ikke kan fordres mere, end at Redskaberne ved Visitation forevises, for at eftersees, om de holdes i forsvarlig Stand, og ved paakommende Jldebrand udleveres til Brug efter Brand Inspecteurens Requisition, samt under hans Commando: og i Følge heraf ville Stiftamtm. altsaa. tillægge Vedkommende Ordre, ikke at tiltage sig anden Net over Slottets Brandredskaber, end at Slotsfogden efter Rentekammerets og Overhof Marschallens For flag uvegerlig aabner Brandhuset paa Brand Inspec teurens Forlangende, naar Redskaberne skulle eftersees, og ligeledes udleverer dem, naar de ved paakommende Jldebrand under Brand Inspecteurens Commando skal bruges, men at Samme i øvrigt fremdeles som hid= 4 . (n) Cfr. Prom. 29 Decbr. 1787. til<noinclude><references/></noinclude> px3csbcoc37foq9oh20mviil0z51i8m 104 105336 403792 402495 2026-04-22T17:10:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403792 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 296|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 Martii. til forblive under Slotsfogdens Forvaring og Opsyn, da han derfor staaer til Ansvar, og aarlig derover afs lægger Regnskab til Rentekammeret. 8 Martii. 8 Martii. 8 Martii. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i Ribe), ang. at Torsted: Sogns Beboere ber istandsætte den Degneboligen efter Plac. af 29de April 1740 tilbygte Skoleftue, saaledes at Sognets Ungdom deri samtlig kan nyde Underviisning efter den Skole- Fundars, som Lodseierne og andre Vedkommende efter de allern. ergangne Anordninger have at forfatte, og Degnen, som tillige beskikket Skoleholder, derfor nyde Indkomst af Lysepenge m. v. Canc. Prom. (til General: Jndqvarterings- Commissionen i Christiania), hvorved approberes, at de Høistcommanderende ved Geniet og Artillerie: Detachementet i Norge have nydt, og fremdeles nyde de for en Oberstlieutenant bestemte varteerpenge. (Saasom Commissionen, i Anledning af, at ved Revisionen af General Jndqvarterings-Cassens Regnskab for 1786 af Rentekammeret er til Antegnelse bleven udsat, at for Oberste Clasen, saavel i dette som forrige Aars Regnskaber. har været anført 60 Rdlr. aarlig Quarteerpenge, da han dog som Major i Ingenieur- Corpset, efter den om Ind qvarteringen i Norge subsisterende Kongelige Befaling, ikkun burde være ansat for so Rdlr. aarlig, har meldet, at den har anseet det ganske overeenstemmende med Billighed, at omtalte Hoist commanderende maatte i det mindste tilflyde Oberflieutenants Qvarteerpenge med 60 Rd. aarlig for Enhver, hvilket kun er 10 Rd. mere end Major-Qvar teerspenge, da det er bekjendt, at disse ved Geniet og Artilleriet høistcommanderende Officerer maae ei alene for den betydelige Correspondences Skyld holde Contoirer, men og deels Tegne-Stue, deels Parole Stue, samt Leilighed til Archivernes og Cassernes Forvaring). Generalitets- og C. C. Prom. (til Jægerkorp (Kgl. Resol. set), ang. at Mandskabet skal have lange, eller 29 Febr.) de saa kaldte ungerske Burer, Paille Couleur, og en foret Livgyrt i Steden for Vest. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> e845foh7811ib44yquxsi2trkty320x 104 105337 403793 402496 2026-04-22T17:10:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403793 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|297}}</noinclude>Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i 14 Martii. Aarhuus Stift), ang. Veneriskes Helbredelse paa almindelig Bekostning, samt Uformuendes Underholdning imidlertid, udi dette Stift (o)." Gr. Kongen er bleven refereret, at den veneriske Syg dom i endeel Aar har hersket i Stiftet, og at de vigtigsre Aarsager til Sammes Bedvarenhed skal være, at de Befængte, deels af undseelse, og deels for at spare Udgivter paa deres Helbredelse, enten fiule Svagheden, eller betjene fig af vaksalvere, indtil de paa det haardeste trykkes af Sygdommen, og imidlertid besmitte Andre. Til herpaa at raade Bod, anordnes, At alle og enhver af Almuens folk med veneriske Svaghed Befængte, hvad enten de ere formuende eller fattige, skal i alle Henseender nyde fri Cuur af den for det District, hvorunder de henhøre, ansatte Chis rurgo, som for sin Umage med enhver saadan Patient Skal nyde 2 Rdlr.; og maae alle de Syge, som, efter indhentet paalidelig Underretning ere uformuende til selv at betale deres forflegning i Sygdommens Tid, ogsaa nyde Samme frie: hvilke samtlige udgivter, A nemlig til Medicamenter, for Lægens Umage og hans Befordring, samt til de Uformuendes Underhold. ning, skal udredes af hele Stiftets Amters contria buerende Hartkorn: hvorhos Kongen og vil, at de Syge fra flere Sogne skal, naar og hvor det kan lade sig gjøre, samles i en 2p, for paa den beqvemmeste og korteste Maade at cureres; samt at de af Almuen, som ikke betimelig anmelde sig, for at blive curerede, skal, naar de ere helbredede, straffes med fængsel paa Vand og Brød, eller med en anden arbitrair Straf, efter Amtmandens, paa Grund af Omstændighederne, afsigende Kjendelse. Og haver Biskopen alvorligen at formane Præsterne, at anmelde de Syge eller mis tænkte, som funde være eller blive dem bekjendte. 25 Rescr. (o) See Rescr. 13 Martii 1789, 2 Julii 1790 og 5 Febr. 1791.<noinclude><references/></noinclude> lwtnpn1llzmesnnaqw3eas28ha3c5wv 104 105338 403794 402497 2026-04-22T17:16:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403794 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 298|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>14 Martii. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christiania), ang. at den ved Rescr. af 12te Junii 1761 givne Tilladelse til at holde Marqvetenterie ved Bryggerne i Christiania skal være ophævet, og al Slags Marqvetenterie sammesteds herefter være aldeles afskaffet (P). (Saasom han har forestillet, at i hvorvel det ved berørte Refeript er bleven tilladt en og anden af Indvaanerne i denne Kjebkad, som ville ernære sig af Hoferie, at bruge faadan Handel ved den saa kaldede Nordre-Brygge sammesteds, skal det dog være meget vanskeligt at holde god Orden, og at paasee, at disse Marqvetenter, hvis Tal har været indskrænket til 6 om Sommeren og saalænge Skibsfarten varer, ikke vefatte sig med utilladelig Handel, eller af Begjerlighed til utilladelig Fordeel tillade deres Gjæster i gylderie at fortære, hvad de fortjene, ligesom og at forekomme den lykke, som ved saadan ryggeslos Levnet kunde entstane af uforsigtig Omgang med antændte Tobakspiber, m. v.; vg hvorfor Byens Repræsentantere ogsaa Bal til Magistraten have indgivet Begjering om fornævnte Marquetenteries Afskaffelse ved Bryggerne, siden der ikke er lang Wei til de omkringliggende huse og Kjeldere, fons beboes af saadanne Folk, der ernære sig af Heterie og Vertshuushold, hvor det Fornodne af Mad og Drikke kan erholdes. 14 Martii. Confirm. paa Laugs. Artifle for Vognmæn dene i Christiania, forfattede af Magistraten, (saasom det er bleven fundet fornodent, at et nyt Laug vorder oprettet, for at see de Reisende med fornøden Skyds og Befordring forsynet). §. 1. §. 2. Ingen maae være Vognmand i Christiania, sine Heste til Skyds eller noget Arbeide at bortleie, enten inden eller uden Byen førend han har taget &c. (9). Den, som vil være Vognmand i Christiania skal angive sig hos Magistraten, og for den beviisliggjøre at eie i det mindste to dygtige Heste, hvilke af 2 kyndige Mænd i Oldermandens og 2 Vognmænds Overværelse besigtes, og af dem forsvarlige erkjendes, førend Bors gerskab som Vognmand maae erhverves og meddeles. Ligeledes bør den, som vil være Vognmand, bevise at have (p) Cfr. Rescr. 13 Junii 1788 og 26 Aug. 1791. (q) Ligefom Laugs Art. 27 April 1753, §. 1.<noinclude><references/></noinclude> 69esel8uqjllnisciy600k16ri7vlc3 104 105340 403795 402499 2026-04-22T17:16:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403795 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 300|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>25 Martii. for Byen, og Vognmændene til Fornærmelse for Be taling at bortleie heste og Vogne, dog Møllere og Blege-Folk hermed ei formeent at føre til og fra Mollerne og Blegedammene hvad Enhvers Næring kan vedkomme ei heller Nogen betaget at betjene sig af egne Beste og Vogne udi hvad ham til eget Brug fornødi ges; men Bønder og andre Uberettigede er det aldeles forbudet, det være sig under Paaskud af Laan, eller Leie uden Betaling, at gjøre nogen Slags Føring, Kjørsel eller Skyds enten for En eller Anden; dog for bydes ingen husbonde ved egne Bønder at lade kjøre til og fra Byen, hvad han til eget Brug og Nytte fornøden eragter; ei heller skal det være Forældre, Sødstende, Børn og de der med dem lige kan ansees, formeent at være hinanden behjelpelig med al Slags Kjørsel; men alle Andre maae ei udlaane, mindre bortleie fine Heste til nogen Skyds og Kjørsel, til Ind- eller Udlosning for Stibe, som enten ligge ved Bryggerne eller pak Fjorden indtil saadan Distance fra Byen, som til Linger. De Sribe, som ligge uden for denne Strækning i Fjorden, staaer det Enhver frit for at besorge indladt og udlodset af hvem de vil og kan ders til antage. De, som besøge offentlige Markeder, er det fremdeles uformeent at leie, hvem de bedst kan forenes med, til at frembringe Lesene til Markedspladsene; men naar i lige Begivenhed Skyds udfordres enten til Suss bondens eller Tjenerens Befordring, da skal Vogns mændene alene dertil være berettigede, og Vedkommen de, som herimod befindes at handle, skal med den i 1ste Art. foreskrevne Straf til Vognmandslauget an sees. Endelig og i Henseende til den Kjørsel, som en eller anden af Indvaanerne, der har Lykker paa Byens Mark, og ei selv holder Heste, fornødiger til Pløining, Indhøstning eller Avlingens Frembringelse til Byen, staaer<noinclude><references/></noinclude> mt83x4muugkuv97d20u9qxz2h6e8xdw 104 105341 403796 402500 2026-04-22T17:16:42Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403796 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|301}}</noinclude>§. 6. staaer det Enhver frit for at lade forrette ved hvem eller 14 Martii. hvilke de derom kunne forenes, uden Hinder eller Tiltale af Vognmændene: hvorimod den Gjødsel, som fra Byen om Sommeren eller Vinteren paa Vogn eller Slæde. udføres til Lykkerne, bør Vognmændene være beretti gede til at frembringe med forsvarlige Læs for den Bes taling, som i den herefter følgende Taxt fastsættes; men, fan og vil de ikke paa Vedkommendes Forlangende, og i det længste 2 Timer derefter, fremsende Heste, Kjøre selen at forrette, staaer det Enhver frit for at antage hvem som dertil vil lade sig bruge. Naar Reiser enten i Kongens eller 23pens rinde forefalde, da skal enhver Vognmand kjøre efter den Orden, han hos Ol dermanden staaer antegnet for. Og skal han have Tilsyn og Opsigt med, at de 3 Vognmænd, som staae først for Reisen, altid have deres Heste saa nær, at den Reisende, under Forevending at Hestene ikke ere tilstæde, ei imod sin Villie udi Reisen skal opholdes, men strax eller i det seneste inden en Times Forløb fan fortkomme. Forseer nogen Vognmand sig herimod, bøde for den første halve Time over den fastsatte Time 24 Skill., for den anden halve 48 fill., men, uder bliver han over Timen, da 1 Rdlr., og siden 1 Rdlr. for hver Time, naar derpaa af den Reisende klages; hvilke Bøder tilfalde Laugets Fattige: hvorimod den Reisende heller ikke maae opholde Vognmanden over en Time, naar han med Hesten til det bestemte Sted er ankommen, hvilket, om skulde skee, bør den Reisens de betale Vognmanden, forinden han er pligtig til at forrette Skydsen, for den første halve Time 8 Skill., og for den Anden 16 Skill. over den benævnte Tid; men, bier Vognmanden over en Time, da 24 Skill., og siden for hver Times Ophold 24 St. for hver Hest. Oldermanden skal paa skrivtlig eller mundtlig Tilsigelfe for: §. 7<noinclude><references/></noinclude> bzpadcavd0iqds7ithjrankhagpj1h6 104 105342 403798 402502 2026-04-22T17:16:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403798 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 302|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>14 Martii. forstaffe den Reisende, hvem han og er, naar han ellers §. 8. paa sit Sted vedbørlig har forklaret sin Stand og Ærins de, Heste til Skyds og Befordring fra Byen til efterfølgende Skifter: Fra Christiania til Ravnsborg 1 Mill. til Jonsrud under Krog-Skoven a Mile. til Bjertnæs i Nedalen til Romsaas til Løken paa Løven-Skoven mod Hammers Kirke -til Siggerud Saugen eller Pladsen-Saugen i Schie Sogn 2 Miil. I til Rullestad ved Schie-Kirke 2 til Schisjordet i Aas-Præstegjeld Og, naar Jisen ligger, at den fan kjøres til 2- I + 1 2 Mile. Næsset i Bunden i Aas-Præstegjeld Oldermanden nyder af den Reisende 4 Skill. d. for hver Hest, som ham strax paa Stedet betales; men, tager han Mere, da bøder han for hver Gang til Laugets Fattige I Rdlr. De Reisende skal uden Omvei reise den almindelige Vei lige frem til Skifterne; og maae de ingenlunde tage Hest længere end til de bestemte Skydsskifter. Skulde nogen Vognmand fors driste sig at sidde Oldermanden overhørig, naar han dem tilsiger at reise, enten med at negte at skydse, naar han staaer for Touren, udygtige eller vanartede Heste med flet og uduelig Kjøre-Toi at fremsende, eller og mere af den Reisende at fordre end den her satte Taxt tilholder, da skal Oldermanden Saadant for Politiemesteren andrage, som uden videre Proces og Rettergang strap skal til Straf af den Skyldige for første Forseelse oppe bære 4 Rdlr., anden Gang, dobbelt, under Udpantnings:<noinclude><references/></noinclude> 1qhr2ybvqbfnz9j76bs4gfj3oxhm9kl 104 105343 403799 402503 2026-04-22T17:16:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403799 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|303}}</noinclude>nings Tvang, naar ei mindelig Betaling erholdes, 14 Martii. hvilke Bøder tilfalde Laugets Fattige men 3die Gang ganske at udslettes af Vognmands: Roullen, og ikke mere tilstædes sig for Vognmand at lade bruge, samt have sit Borgerskab forbrudt. Findes Oldermanden forsømmelig eller modvillig, da skal den Reisende advare Politiemesteren derom, som strax skal forhjelpe den Reisende til Heste, og siden have Tiltale til Oldermanden for lige Bøder som før er meldt. Skulde og Børten nogen Vongnmand tilfalde, som det for den Tid ei var mueligt, formedelst een eller anden gyldig Aarsag at kyose, da skal Oldermanden strax leie en Anden paa dens Omkostning, som Skydsen tilkom at forrette, saa at den Reisende ingenlunde opholdes paa hvad Tid af Aaret det endog være maatte. Paa det de Reisende ingen ubillig Sragt skal affordres, og Vognmændene paa deres Side kunde conserveres og bestaae, bliver til Enhvers Efterretning efterfølgende Taxt an ordnet og fastsat: 40 Sf. Den Reisende betaler for en Hest, Sommer og Vinter det hele Nar igjennem for hver Miil For en Hest uden for Skydsstifterne betales efter Veiens Længde pr. Miil 48 1 Og for Retouren ikkun halvt derimod pr. Miil 24 Samt for hver halv Time, Vognmanden maae bie og opholdes over en Time, betales for hver Hest 8- Forlanger den Reisende derhos Kjøre eller Ride-Tsi, betales som følger: Af en Bagage-Vogn med 4 Hjul med Behør og tilhørende Touge at anbinde Førin gen med, pr. Miil .. 16 Sf. For en Kjærre med 2 Hjul og Tilbehør pr. Miil 8- Af en Ride-Sadel med Bidsel pr. Miil Af en Slæde om Vinteren pr. Miil 4 6 For §. 9.<noinclude><references/></noinclude> trs0nn9kr8ykajrwvzvbp9xpt65qvdn 104 105344 403800 402504 2026-04-22T17:17:00Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403800 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 304|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>14 Martii. For en Carosse eller heel Vogn pr. Miil. 6. 10. For en Calesche eller Halv: Vogn med Seletsi - 24 Sf. 20- og Tilbehør pr. Miil For en Chaise eller Kariol med Seletsi pr. Miil 12 - Men, naar Vognmanden ikke selv er eiende de sidste meldte Vogne, skal han dog ikke være pligtig Samme at forstaffe, men den Reisende være forbunden at besørge sig samme til Afbetjening. Naar Lauget derimod anskaffer sig saa mange pre-Vogne, som i Byen maatte fornødiges, skal for hver Tour efter Længden af Magis straten med Stiftets Bifald sættes en billig Taxt. Forlanger den Reisende løse heste med Seler og Træktouge for Caroffer at forespænde, sal Oldermanden dem ans Staffe; dog nyder Vognmændene ei Mere i Skyds end forestaaende Taxt indeholder. For Rjørsel i Byen og forstæderne, som Indvaanerne maatte fornødige ved Vognmændene at lade forrette, anordnes følgende Taxt: For en Favn Brændeved at kjøre fra Bryg gerne og op til Kongens Gade. 8 Sk. Der over for t Byen og op til Torvet 10 } Et Læs Sand at kjøre fra Bryggen og op som forbemeldt De øverste 6 Sf. 8- For en Tønde Steenkul efter det store Maal, fra Bryggerne til overalt i Byen 5 Sk. For Dito over Jisen til Søboderne, nems lig fra den Strækning i Skibsløber, som fan regnes i lige Linie imellem Blegøens Huse og Hovedsen samt der inden for fra en lige Linie imellem Slotsbryggen og Allunverket Naar der kan kjøres forbi Søboderne paa fremkommelig Slædefore, betales fra Skis bet til overalt i Byen ° I alle Byens Forstæder, 12 Sf. IO 6 4- 6 Sf. 7- Fra<noinclude><references/></noinclude> kxah3a2rl51b949l5v041r0xiv417l5 104 105345 403801 402505 2026-04-22T17:17:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403801 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|305}}</noinclude>Forstäder. Fra Linsen og inden for til forbemeldte I alle Byens 14 Martii, Strækning imellem Blegs og Hovedsen, betales for I Tønde Dito til Søbodere ne Og naar der kan kjøres forbi, som fore bemeldt, overalt i Byen 6 Sf. 9 St. 8- For en Tønde Salt og Sand efter nærvæs rende Maal betales fra Bryggen, overalt i Byen Over Jisen til Soboderne fra forbemeldte Iste Losse Strækning til overalt i Byen 3 St. 4- 2 f. 1 4 3 9011010 S Fra 2den Losse Strækning til Søboders ne Overalt i Byen 3 St. 4 For en Tønde Rug, Byg, Hvede og Errer, fra Bryggene i Byen 2 Sf. 3- Over Jisen frå Iste Strækning til Søboderne Overalt i Byen Sf. Fra 2den Strækning til Søboderne wait Overalt i Byen 3 4- dond volls 2SE. 2- For en Tønde Malt og Havre fra Brygges ne i Byen Over Jisen fra Iste Strækning til Søbos derne Overalt i Byen Overalt i Byen I St. Fra 2den Strækning til Søboderne 2- 3 For en Pibe Viin eller Brændeviin, fra Bryggene overe alt i Byen og Forstæderne R 12 Gf. Et Orehoved Dito Dito g Et Terse Dito Dito 6 For en Tønde Smør, Sæbe og saltet Sild 4 VI Deel 4de Bind. 11 For<noinclude><references/></noinclude> dhfzaaoscdiwj7xy0194zkkuhip02ge 104 105346 403802 401193 2026-04-22T17:17:10Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403802 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 306|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>14 Martii. For et Sfpd. Flest, Ost, Jern, Kobber og Bly 4 St. For et Læs, som skal regnes til 4 Skpds. Vægt, af Ho, Hor, Hamp, Humle og andre kjøb. mandsvare i Pafker og Foustager For en Last Kalk For 1200 hollandske og 1000 enkelte norske Muursteen For 1000 Tagsteen 24 24 32 48 Hvad der af Forbemeldte maatte indtræffe at losses og kjøres over Jisen, betales i Forhold med den fastsatte Taxt paa Salt og Kornvare. For 1 Tomme Fur og 1 Tomme tyffe Gran-Bord af 10 til 12 Fobs Længde at kjøre fra Grønland og An fers Bordgaard, betales for 100 eller 10 Tylter over Jisen til den forbemeldte 1ste Strækning til Bleg og Hoved-Dens Linie i Skibsløbet Linden 24 Sf. 36- og deruden for til Alle andre Bordtykkelser og Længder betales i Propors tion; men, skulde det indtræffe, at Elven hindrede at fjøre paa Jisen fra Grønland, da maae et forholds messigt Tillæg efter Forets Beskaffenhed igjennem Byen eller hvad anden Bei der beqvemmeligst kunde kjøres, efter Billighed accorderes. - For et Læs Gjødsel fra til Lykkerne, som er beliggende i den Distance til og omkring Aggers Kirke, betales om Vinteren paa Slade Byen eller Forstæderne at berne at henføre til 2 10 St. men om Sommeren paa Vogn 20- Til de længere bortliggende Lykker derimod, for et Læs om Vinteren paa Slæde 14- og om Sommeren paa Vogn 28' For en Tønde Rug, Byg, Hvede og Erter at fjøre til og fra Mollen For en Tønde Malt og Havre ligeledes For et Læs Leer at kjøre til Byen 8 6 12 Saa<noinclude><references/></noinclude> csw6gjiqf2c2ewe61r4eg2uf7mj0ihs 104 105347 403803 402506 2026-04-22T17:17:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403803 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|307}}</noinclude>Saa og for et Las Muursand und #03 1011 20 Sf. 14 Martii, og for et Læs Skol Berg at kjøre til Byen 12 For at forekomme al Tvist og Uenighed imellem de Rets sende og Vognmændene om det Antal Beste, som efter de forskjellige Kjøre Equipager og de medfølgende Per foner skal tages og bruges, samt den Tyngde og Vegt Bagagen maae besværes med, bliver i denne Henseende fastsat og anordnet: For en enkelt Cariol med en ers son og Kuffert eller Vadsek til 4 a 5 kpd. Vegt, een Hest; men for 2 Personer eller en dobbelt Cariol med 2 Personer, samt en Kuffert af og til 8 Lpd. Vegt, 2 Heste. Om Vinteren en Slæde med en Person og Kufs fert af førstmeldte Vegt, 1 Hest. For en Careth med 3 Personer, Kudsk og Tjener indbegreben, med een eller to Kufferter of 12 til 15 Lpd. Vegt skal tages 4 Heste; men til flere Personer med Kufferter fra 15 indtil 20 fter fra 15 ind Lpd. Begt skal tages 6 Heste. For en halv Vogn med eller uden Dæk til 3 Personer samt Kufferter fra 12 til 15 Lvd. Vegt skal tages 3 Heste. Men til 4 Perfoner med Kufferter fra 15 til 20 Lpd. Begt skal tages 4 Heste. For en aaben Phaeton med 2 Personer samt en Kuffert af 7 til 8 Lpd. Vegt, 2 Heste. Det Antal Heste, som de Reisende formedelst Skydeskifternes Langde saaledes ere forbundne at tage fra Byen, skal være uden Følge for den videre Reise, hvormed forholdes efter de om Skydsen paa Landet ergangne Anordnin ger. For Bagage om Sommeren paa en Kjærre, naar en Tiener eller Karl medfølger, skal føres indtil 12 Lpd. Begt; men, naar Ingen medfølger, da til et Skippund Vegt. Om Vinteren paa Slæde bliver Vegten i fam= 21 90031 5 me Forhold. Paa en Vogn med 4 Hjul og 2 Heste skal fores Bagage indtil 2 Skpd. Vegt, enten en Tjener §. II. eller Karl medfølger eller ikke. Paa det og i Henseende S. 12, til Tiden for de Reisendes Befordring fra Byen til 1 2 Skydds<noinclude><references/></noinclude> gk7j14wj1wa2gfd9p3isvop8mopaslw 104 105348 403804 402507 2026-04-22T17:17:17Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403804 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 308|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>14 Martii. Skydsskifterne kan haves en vis og ordentlig Bestems melse, da Bal for en ridende Person regnes I Time paa hver Miil. Ril. For For de adskillige Kjøre-Eqvipager saas velsom Bagage Læs, skal regnes 1 Time for hver Miil i godt Føre Sommer eller Vinter, men i slemt Fore Host og Foraar 2 Timer paa hver Miil eller dere over efter Førets Besværlighed, som en skjønsom Rei sende anseer at være fornøden til en forsvarlig Behande ling med hestene, saa at, naar Vognmændene holde Hestene i den Stand, at de Reisende i forskrevne Tid vel og sikkert befordres til Skifterne, og disse ikke med The late me en stærkere Ridt eller Kjørsel forjage Hestene, og gjøre dem uduelige til at udholde Skydsen, skal de indbyr des ingen Anke eller Tiltale til hinanden have at føre. Befindes det derimod, Vognmændenes Heste ere saa flette og uduelige, at de under saadan Behandling ikke kunne udholde til Skifterne, men underveis gaae trette, at den Reisende maae tage anden Befordring, skal Vognmændene ikke alene have Skydspengene forbrudte, hvorfor de Reisende heller ikke ere forbundne at betale dem, førend de til Skifterne frem: komme, men og derforuden, naar Saadant Ophold af de Reisende paaflages til politiemesteren, stal Vognmændene betale Rdlrs. Straf til Laugets Fattige, hvilke uden proces og Rettergang strap ved Udpantning inddrives, naar ei mindelig Rettelse seer. Skulde de Reisende med uforsvarlig Ride eller Rjørsel mishandle hestene, at de af saadan Aarsag ei kunde udholde, og desuden befindes at have faaet Skade, da skal de Reisende derfor staae til fuld Ansvar. I saa Fald skal Gastgiveren eller Skyds stafferen være forbunden at forskaffe Vognmændene eller deres Tjenere; men, om ingen af dem er tilstæde, skal dog Gastgiveren være pligtig at tilfalde 150 2 re<noinclude><references/></noinclude> hcd9nlf7j370rrxey3t60pz1v2z6zsq 104 105349 403805 402508 2026-04-22T17:17:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403805 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|309}}</noinclude>5. 13 1 2 redelige, paalidelige og kyndige Mænd til at under: 14 Martii. søge og besigte Hestene, samt afgive deres Skien, om de til Skade eller aldeles Ubrugbarhed ere medhandlede, da den Reisende strax bør tilfredsstille Vogns manden, eller og stille Borgen for Skadens Godts gjørelse, førend han mane tilstædes fra Skiftet at nyde videre Befordring, hvilken Ophold og leilig hed den Reisende maae tilskrive sig selv, som forvol det af en uordentlig og utilladelig Behandling; men, skulde derunder forøves mindste Misbrug enten af Vognmændene, Gastgiverne, eller de til Besigtelsen tilkaldte mænd, alene til at fortrædige og opholde de Reisende, og saaledes dem overbevises, maae de vente et alene at blive ansvarlige for alt ubefsiet Ophold, Hinder og Bekostninger, men og derforuden med svær vilkaarlig Straf at blive anseete. Oldermanden saas velsom Vognmændene skal paa en sommelig og ans stændig Maade begegne de Reisende, og ikke med Grovhed søge at tage sig til Rette, om Tvist imellem dem maatte opkomme, men henskyde sig og Sagen til Afgjørelse for Politiemesteren eller Bisidderen. Handler nogen Vognmand herimod, da straffes med Mulce fra 48 Skill. til 1 Rdlr. til Laugets Fattige, fors uden for Sagens Urigtighed i sig selv efter Omstæn dighederne at ansees.. Vognmændene skulle og være forbundne at holde troe, skikkelige og paalidelige Tjenere, som forstaae vel og forsvarlig at kjøre en ten Vogn eller Stæde, naar de Reisende nogen dertik maatte forlange, uden at paastaae eller aftvinge dem særdeles Drikkepenge derfor, men lade sig noie med hvad dem godvilligen gives. Vognmændene eller deres Tjenere skulle og med Flid og god Tilsyn forvare det Gods, som dem betroes at føre, saavel inden som uden for Byen: tager Nogen af deres Uagtsoms hed # 3<noinclude><references/></noinclude> tmgk91vxlysbewn178ihys209zgubo4 104 105350 403806 401200 2026-04-22T17:17:22Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403806 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 310|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>1783. 14 Martii, hed eller Forsømmelse Skade, da skal de betale den, §. 14. og derforuden efter Sagens Beskaffenhed straffes. Da Vognmændenes Styds og Kiørsel efter ste Art. er saa udstrakt, at der kunde indtræffe de Tider, da det var dem umueligt enten begge eller hver for sig forsvarlig at bestride samme, saavelsom saadanne Omstændigheder der udfordrede, især ved Skibets haftige Losning og Ladning, et større Antal este end de enten have eller kunde tilveiebringe: saa, naar i deslige presses rende Tilfælde Vedkommende 12 Timer forud af Ola dermanden har forlanget saa mange heste, Vogne eller læder, som til Kiørselen ansees fornøden og som Samme ei betimelig nok kan skaffe, maae det være Enhver tilladt at leie og betjene sig af hvem der vil og kan antage sig den paatrængende Bjørsel upaaanket og upaatalt af Vognmændene, indtil den er fuldført eller fuldendt. I Henseende til den dags lige forefaldende Kjørsel i Byen, da skal Vogns mændene efter Fartens og Handelens Beskaffenhed altid have Heste og Vogne tilstæde ved Bryggene til at forrette den forefaldende Kjørsel; men skulde de hera udi mangle, og Vedkommende ved et paalideligt Buds Afsendelse til Oldermanden ei forhjelpes i det længste efter 2 Timers Forløb til den behøvende Befordring eller Kjørsel, staaer det Enhver frit for at besørge Kjørselen ved hvem, som vil paatage sig Samme at 6. 15.. forrette og udføre. Samtlige Vognmænd skal frems vise de holdende geste, naar de af Magistraten og Politiemesteren derom tilsiges, som ved tilkaldte kyn dige Mænd lader Hestene besigte og skjønne, om de ansees duelige og forsvarlige, hvilken Undersøgning i det mindste een Gang hvert Sjerding-Aar skal fores tages: moder Vognmanden ikke med sine heste til bes femte Tid efter tilsigelsen, straffes med 48 Sf., men, ade-<noinclude><references/></noinclude> 5chf4frggy9k945x04wjvugajrceu6p 104 105351 403807 402509 2026-04-22T17:17:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403807 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|311}}</noinclude>§. 16. udebliver han aldeles uden at være i Skyds med He: 14 Martii. stene, da 1 Rdlr. til Laugets Fattige. Skulde nogen Vognmand fordrifte sig ved saadan Leilighed at forevise andre end de ham selv tilhørende geste, og det siden erfares, at Hestene vare slette og uduelige, skal han for saadan svigagtig Omgang ansees med 4 Mdlrs. Mulet til Laugets Fattige, og derhos forelægges en vis fort Tid at forskaffe sig gode duelige Heste; men, om han det ikke efterkommer, da have sin Langsret forbrudt, og af Vognmandslauget aldeles udgaae. Det maae fremdeles som hidindtil være Vognmændene forundt og tilladt at drive Spekhoker.7æring pg Vertshuushold, naar de have Middel og Formue at anskaffe fig de Partier Bare, som Negl. af 24de Junti 1735 fores skriver, hvilket saavel som andre om Vertshuushold udgangne Anordninger de skal iagttage og efterkomme, dog at de til Byen svare Lærings Stat efter Tareerbor gernes aarlige Ligning og Ansættelse. Vognmanden skal, om han selv er tilstede, kjøre for hvem det begje rer for den her fatte Taxt under Straf af 1 Rdlr. til Laugets Fattige; men, fulde hans Dreng negte at kjøre, da maae han uden videre Rettergang paagribes, og sættes i Stadens Fængsel Natten over; gjør han det 2den Gang sidde 2 Dage og Nætter i Fængsel til Vand og Brød, og 3die Gang gaae i den Spanske- Rappe med Seddel paaslagen, hvad hans Forseelse været haver. Derimod maae ingen Vognmand opholdes efter Læs længere end som udfordres til at lægge paa og afs lesse Vognen; hvo, som længer opholder, skal give for hver Times Ophold 10 Sfill., og, gjør Vognmanden forgjeves Reise, betales ham dog sin fulde Fragt, med mindre den, som havde fragtet, skaffer ham strax ans den Fragt. Den Vognmand 2..... (t). Naar nogen §. 18. 5. 19. 11 4 Vogna §. 17. (t) Ligesom Laugs Art. 1753, S. 17.<noinclude><references/></noinclude> 57j8nk6sy3qipy5ljla5r3yy3f1r8sk 104 105352 403809 402511 2026-04-22T17:21:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403809 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 312|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 20. 14 Martii. Vognmand ved Döden &c. (u). Vil nogen Vognmand udtræde af Lauget, bør han 6 Maaneder forud til kjendegive det for Oldermanden, som derefter med Lauget overlægger, hvem i hans Sted fan blive at antage, under Opfyldelse af der her Anbefalede og foreskrevne; og naar den Aftredende har gjort Rigtighed for det, som ham maatte paahefte, samt til magistraten inds leveret det ham meddeelte Borgerbrev til Cassation, fan han af Lauget udgaae, og i Borgerroullen udslettes. Skulde det og indtræffe, at samtlige Vognmænd ei kunde eller formedelst anden Næringsvei eller Borte flyttelse fra Byen vilde vedblive det indgaaede og opret tede Laug, skal de i det mindste et halvt Aar forud give det tilkjende ved skrivtlig Opsigelse til Magiftra ten, efter hvis Forløb Laugets Ophævelse er tilladt, men imidlertid skal Vognmændene forrette, hvad dem efter disse Artikler tilkommer og paaligger, under vedbørlig Tiltale og Ansvar. I tilfælde at nogen Forandring eller bedre Indretning til de Reisendes Befor dring i Fremtiden maatte ansees nyttig og forneden, skal Magistraten paa Byens Vegne give Vognmændene lige Opsigelses Tid, efter hvilken Lauget ophæves og af skaffes. Den Vognmand, som reiser fra Staden &c. (v). Udi paakommende ulykkelige Jldsvaade (den Gud i Naade afvende!) skal Vognmændene Dag eller Nat ftrax og uden Forhaling indfinde sig med heste og Vogne eller Slæder med Vandkar paa det Sted, hvor Ild cr pad der Gred, bu antændt, og af yderste 2Evne og Formue efterkomme og udrette, hvad dem ved denne Leilighed, saavel ved Christiania Byes Brand Anordning af 24 de Febr. 1714, som Byens Politie Anordning af 12te Febr. 1745 cr befalet og foreskrevet, under Tiltale og Straf i hvert Tilfælde af Overtrædelse, Overhørighed eller Forsoma $. 21. melse (u) Som Sammes iode s. (v) Ligesom den 21de S.<noinclude><references/></noinclude> e6rtd2i5je9tb8jtncknhjek5v482pi 104 105353 403810 402512 2026-04-22T17:21:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403810 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|313}}</noinclude>melse efter de anførte Anordningers Indhold og Fores 14 Martii. figende. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aarhuus som 15 Martii. Amtmand, saavelsom til samtlige Grever og Friherrer i Danmark), ang. at hjempermitterede Rea cruter skal skaffes Plads til at tjene, m. m. (x). Canc. Prom. (til Generalitets- og C. Collegium), Notits at samtlige Amtmænd, Grever og Friherrer i Danmark Saadant er tilskrevet, i Overeensstemmelse med Generalitetets yttrede Ønske; da Canselliet formoder, at Generalitetet derimod intimerer Res gimenterne at rette sig efter foranførte Forordning, ved præferablement at permittere disse Recruter til deres Sjem (y). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Sjel land), ang. at Byskriveren i Roeskilde kan tilstaaes aarlig 6 Rdlr. 4 Mk. for Indqvatterings- Beregninger og Billetter at udstæde, samt at Leien af de 2 under Raadstuen værende Kjeldere bør for Fremtiden tilfalde Byen, og beregnes Sammes Casse til Indtægt, ligesom det skeer paa andre Steder. 15 Martii. 15 Maitii. Canc. Prom. (til Generalveimesteren i Chri: 15 Martii. stiansands: Stift), ang. en Vei imellem Soterien og Lundefaret. Gr. Han har indberettet, at han i Følge Cancelliets Skrivelse til hans Formmand af 16de Sept. 1786 har befaret den omtvistede Be imellem Soterien og Lundefaret, og befundet, at den af gden Justitsraad Clouman propones rede og begyndte ny Wei paa Westreside af en der rindende Els bør fuldføres i Henseende til den beqvemmere Situation og mindre Befestning, hvormed den kan istandsættes tit Kiovevei, med den gainle Vei paa Prefide, som formedelst den der værende kraa Field bliver bekosteligere at bringe i saadan Stand, at den kunde befares med Kjærre og 4 11 5 Hjuls (x) Ligesom rom. af ade Hujus, see næstfølg. Prom. (y) Fra Generalitetet er Sligt notificeret og intimeret Regimenterne under 29de Martit.<noinclude><references/></noinclude> ogny640k403p12xigciwlmg1ehl0lui 104 105354 403811 402513 2026-04-22T17:21:21Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403811 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 314|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>15 Martii. Hjuls Begne: ligesom han og formener, at faadan Kjørevei for de overste Boigder vil lette Transporten i en ikke liden Mængde Kornvare, som der passere, og paa hver Tønde af de lette Kornvare i omtrent miils Distance bespare 4 Skill. 15 Martii, 19 Martii, 22 Martii, Efter hans Forslag kan den af Justitsraad Clouman paa Vestreside fra Lundefaret mod Pladsen Hegna paas begyndte ny Kjørevei oparbeides, dog saaledes, at fra Samme ved Gjerpedals Bek igjennem Ulsnes-Dal til Gaarden Ulsnæs en Vei anlægges, hvorved den saa faldte Streng eller Fos, som skal være meget vanskelig at passere, forbigaaes. I Henseende til den af Generalveimesteren forlangte Ordre til Generalveimesteren over Aggershuus Stift om at afgive sin Fuldmagt til bemeldte Justitsraad Clouman at besørge det fornødne ved denne Bei, for saavidt den vedkommer Aggershuus- Stift, da tvivler Cancelliet ikke paa, at dette jo efter Hans Løvte steer, naar ham tilmeldes, at Veiens Bes stemmelse er approberet (z). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Aggershuus: og Christiansand.Stifter), ang. at ville paa mueligste Maader understøtte Generalveis mesteren i Christiansand Stift ved dette Forehavende Vei:Arbeide. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Sjelland), ang. at paatage sig Directionen over det Harboefke Enker Kloster i Kjøbenhavn, og til Inspecteur at foreflaae En med 200 didir. aarlig gen &c. (Saafom Conf. Raad Hersleb, som under 16de Jit 1758 er befalet at paatage fig Inspectionen, nu er dois og det efter Stifterindens Disposition af 23 de Novbr. 1735, ved Kgl. Befal. af 7de Jan, 1736 ftadfæftet, er bestemt, at St. og B. fulle have Directionen) (a). Canc. Prom. (til de Samme), ang, at, naar Hvedstrup Kirkes Eier enten selv anskaffer tils børlig (z) Billige blev Generalveim. notificeret næstfølg. Prom. (a) Bortfaldet ved Rescr. 4 Aug. 1788.<noinclude><references/></noinclude> oxg4pgfpbla0v8m4htf00w8c4f9exl7 104 105355 403812 402514 2026-04-22T17:21:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403812 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|315}}</noinclude>berlig Brød og Viin til Kirken, eller betaler Sognes 22 Martii. præsten efter Accord visse Penge for Gammes Anskaffelse, sees ei at han kan tilpligtes at ophæve sir Fæstebrev paa Kirke Jorderne, (hvilke vare fæftede forrige Vræft, men af bam afstanden til en anden Fæster; ved udskiftningen ei incorporerede Præstegaardens til 11 Tdr. Ht. liggende Jord, men p. t. Præst na segte sig tillagte). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aalborg), 22 Martii. ang. at en bestandig Kemner i Sæby kan ans tages med 14 Rdlr. aarlig Løn af Byen, og den af Byfogden foreslagne Instrux efter Befindende af Stiftbes fal. approberes, dog at i Samme bliver anført, at Inds Frævelsen af de Kongelige og andre Skatter skeer af Remneren paa Byfogdens eget An og Tilsvar. (Efter Borgerskabets nske). Canc. Prom. (til Stiftbef. i Aggershuus-Stift), 22 Martik ang. at det for det første og indtil videre i Nedre- Rommeriges fogderie kan forblive derved, at endnu eet Sæt justeret Vegt og Maal anskaffes, saa at hvert Tinglaug faaer 2 Sat i Stedet for 4. (Efter Almuens Anfegning, for Bekostningernes Skyld, om Befrielse for at an affe mere end eet Sat, i Steden for 4 efter R. 18de Octbr. 1782; og saasom det, efter Erklæring fra Stiftamtm., ei er at formode, at en saa for Uorden og Forskjellighed i Maal og Begt udi dette Fogderie tan finde Sted, som i de længere fra Kjøbstæden beliggende, ligesom og, at derom ingen Klage eller Dispyte er fornummen). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Trondhjem), 22 Martii. ang. det borgerlige Militair-Corps sammesteds. Gr. Af hans Skrivelse erfares, at der vel tilforn i Trondhiem har været nogen Indretning med Borgerskabet, for at gjøre Vagter i fornedne Tilfælde, og at famles til velse i militaires Haandgreb og Parade Marcher m. v., da Borgerskabet har været inddeelt i 4 Compagnier, endient Mandskabet i Samme ikke har naaet, og i Andre ikke overgaaet 60 Mand, hvilken Indretning har staaet under samtlige Magistratens Bestyrelse, men dog Ingen især har havt nogen særskilt Opsyn dermed, ligesom der ei heller derom har været nogle sær bestemte Artikle: desaar fag, samt da forhenværende Capitainer og Officerer ved dette Borger Corps deels ere døde, og deels have frafagt fig<noinclude><references/></noinclude> grndgkascmcnsb7qdk7uzkt78dha1rr 104 105356 403813 402515 2026-04-22T17:23:26Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403813 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 316|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>22 Martii. fig denne Forretning, den hele Indretning lidt efter lidt er kommen ud af Orden, og tilsidst ganske ophørt; hvorfor de, for at bringe denne Sag igjen i Orden, og om mue ligt paa samme Fod, som i andre Rigets Hovedkjøbstæder, har ladet affatte Mandtals-Ruller over Borgerskabet, efter hvilke der kan blive 2 Compagnier, hvert paa 120 a 130 Mand, som den paffeligste Inddeling, saameget mere som dertil haves 2 ny Sahner, samt at de har overtalt 2 Mænd, om hvis Duelighed, Anftændighed og Respect blandt Bor gerskabet de ere forsikrede, til at være Borger-Capitainer, naar de selv ville paatage sig den hele Beftyrelse, og at begge Capitainer maatte bære Vortepec, og den Forste faae Navn af Stads-Capitain, samt at de tilligemed de andre Officerer maatte befries fra Jndqvarteringsskat og Byens personlige Ombudde, fra hvilket Forste de altid have været befriede, men derimod svare af deres Huse Byens Skatter saint Brug- og Handels-Skat efter Proportion med andre Borgere; huorhos de forlange at bære guldsnorede Hatte og en paffende Uniform. Der haves intet imod, at de bringe Borgerskabet i Trondhjem til at lære de for saadant Corps meest pass sende militaire Øvelser, og under tjenlige Officerer at iagttage alt hvad dertil hører, samt og at Øvelserne aarlig vedligeholdes, dog uden kjendelig Tidsspilde for Officerer og Gemene, som ellers have borgerlige Næs ringsveie at beopagte, samt at Mandskabet inddeles i 2 Compagnier under særskilte Fahner, hvorefter de og fan vælge 2 duelige Mænd af Borgerstanden, som fan commandere hvert af disse Compagnier, og hvoraf den Første under Navn af Stadscapitain fan ansees som Commanderende for det samtlige Corps, samt derhos ligeledes udvælge af unge og tjenlige Borgere 2 a 3 Lieutenanter efter Fornødenhed for hvert Compagnie; hvilke samtlige Officerer fan bære rød Bjole uden distingves rede Rabatter og Silfe Vester af samme Couleur som Fahnen, samt hatte-Sløifer af samme Couleur, men hvad den for Borger Capitainerne tillige foreflaaede Rang med Premierlieutenanter i Armeen angaaer, da vil Samme saameget mindre være at udvirke, som Bor gercapitainerne i Kjøbenhavn endog ikke have nogen Rang, ligesom og den Zilladelse, at bære jelttegn, alene i de<noinclude><references/></noinclude> 4rzwltpiho6l87vlxyh13u5r84ia802 104 105357 403814 403515 2026-04-22T17:23:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403814 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|317}}</noinclude>i de nyere Tider er forundt Borger:Capitainerne ibid., 22 Martii. og ikke kan strække sig til Borger-Capitainerne i andre fan firaffe fig til Bor Kjøbstæder. Naar i øvrigt denne Indretning under Stiftamtmandens Bestyrelse er bragt i vedbørlig Drivt, samt Officererne antagne og Compagniernes Mandskab med fornødne Under Officerer er afdeelt, ville han efter Overlæg med kyndige Folk forfatte saadanne 2rtikle til Corpsets fremdeles Indretning i alle Poster, som kunde. forestilles Kongen til Approbation. Rescr. (til Amtmanden over Kjobenhavns Amt), 28 Martil. ang, at Taarnby: Birketing, som i nogle Aar har været holdt i Sundby Oster, maae igjen forflyttes til Taarnby paa Amager, som, da nu Veiene til Samme ere iftand: og der herefter, mod den sædvanlige Betaling, holdes iBirfedommer Rindlers tilhørende Huus. (Efter den nes Anfegning) (b). dinol qo Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Viborg- 28 Martii. Stift), ang. dette Stifts verdslige Entecasse.. Gr. Byfoged Splid i Nyfjobing paa Morse har andras get, at i Aaret 1717 er bleven oprettet og allern. confir meret en Fundats for en Ente Caffe i Viborg Kjebsiæd, falder Viborg Stifts verdstige Ente Caffe, hvilken han, og nu ved Deden afgangne Borgemester Soegh i fornævnte Wiborg, som de eneste tilbageværende Interessentere, i endeel Aar have forestaaet som Directeurer, men at det, da han nu som den eneste Interessent og Directeur er tilbage, og tillige er saa langt fra Viborg bochde, hvor Cassen faaer, og dens Seffioner paa Raadstuen skal holdes, vil være ham alt for besværligt, længere at befatte sig med Directionen og Cassen, for hvilken Sidste han ikke heller anseer sig selv vederheftig nef, da dens Fonds til sidste Snapse ting belobe sig til 7149 Rdlr. 5 Mt. 10 Still., og paa Samme nu ere 7 Enket, boorover ban derhos bar fore spurat, hvorledes med denne Enke Caffes Direction herefe fer fulle forholdes. J Erklæring have Stiftbef. og Bisk. erklæret sig villige til at paatage fig Directionen over bee meldte Enke-Casse. Til næstkommende Viborg-Snapstingstermin skal de imodtage berørte Enke-Casses Capital 7149, Rd. 5 Mk. 10 Skill., (b) Gorandret ved Rescr. 14 Junii 1793. iM Q<noinclude><references/></noinclude> 5vha9knrk9hxbqh3yjmmu1z2riuxad6 104 105358 403815 403516 2026-04-22T17:23:39Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403815 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 318|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 Martii. 10 Still., og besørge Samme ligesom andre publiqve Midler sikkert paa Rente udsat, samt af Renterne ud betale Enkerne aarlig deres Pension, i Proportion af deres Indskud, dog at en Enke ei maae nyde mere end 30 Rdlr. (e) aarlig; og skal det Overskydende af Ken terne lægges til Capitalen, da Kongen forbeholder Sig naar de nu værende 7 Enker ere uddøde, til den Tid nærmere at bestemme og fastsætte, hvorledes i Henseens de til en ny Fundation, for den hele da eristerende Cas 29 Martii. pital skal forholdes. Den af fornævnte Byfoged Spliid indsendte trykte Fundats med Bilag for bemeldte Enkee Caffe følger efter hans Begjering herved igjen tilbage. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Sjelland), ang. at Byfoged Gjerlev i Roeskilde kan fra dette Aars Begyndelse af tilstaaes en tredie Deel af de 3 MF., som efter Rescr. af 29de Decbr. 1758 betales af Landa in godserne for Arreftanteres Bevogtning i Noeskilde Byes Arresthuus, og ham Samme imod Qvittering af Ramnercassen udbetales efter den Migtighed, som ved Regnskabet regnskabet aarlig for det hele Beløb af denne Arresthuusleie bliver at fremlægge; hvorimod Byfogden bor staae til lige Ansvar for slige Arrestanteres Bevogts ning, som ham paaligger for Byens egne, samt i Følge deraf have Opsigt med Arrestforvarerne og Arrestanternes forflegning, optage Forhøre ved Arrestanternes udbrud, efterlyse dem, og, naar de opdages, bes sørge deres Afhentelse. (Efter Byfogdens Ansøgning). 29 Martii. Canc. Prom. (til Amtm. over Frideriksborg-rc. Amter), ang, at de Bender, som paa Slangerup -Mark eie Jorder, bør deraf vare Bpfkat. Gr. Af en Forestilling fra Byfogden i Slangerup er det bragt i Erfaring, at endeel af de Byen tilgrændsende Bons der paa. Frideriksborg Amt have Tid efter anden ved offents lig Auction tilkjøbt fis Jorder paa Byens Mark, under den ud (e) Forandret ved Rescr. 28 Novbr. 1788.<noinclude><references/></noinclude> lkouvpfd9j9crwe4l1z7wvcrhjuwccw 104 105359 403816 402518 2026-04-22T17:23:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403816 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|319}}</noinclude>udtrykkelige Betingelse i Auctions conditionerne, at 1tben: 29 Martii. byes-Stiebere af disse Jorder Fulle deraf svare til Byen, hvad med Rette svares burde, og i hvis Følge Tareerborgerne aarlig have ansat Sjoberne, som alle ere Bender paa bes meldte Amt, men at Disse have negtet at betale under Foregivende, at Jorderne vare matriculerede, og at der for ingen udgivter til Slangerup kunde finde Sted, samt at der om denne Sag forhen er ført Correspondence imel lem Amtm. og Stiftamtmanden, ved hvilken Leilighed Amtm. Har ytret den Formening, at han ingen Foranstaltning Funde foie til Reftancernes Inddrivelse hos fornævnte Bønder, siden de ikke dertil godvillig ville beqvemme fig, men paastode, at foranforte Betingelse i Auctions conditionerne var stridende imod Fd. af 14de Aug. 1741, som forbyder, at Jorder, som fra Kjøbstæder afhændes, skal sættes i Matricul, og at det altsaa var uret, om de af deres tilkjøbte Jorder fulde svare baade Matriculfat og Byskat. Men, da Kiebstæd-Jorders Kjob er en frivillig Handling, og saavel Auctions conditionerne som Skjøderne tilholde Benderne paa Frideriksborg-Amt, som bave fjobt af Slanges rup Byes Jorder, at de skal svare Byskatter af Samme til Byen, ligesom andre dens Indvaanere, og Matricul sætningen ikke kan fritage dem for denne Pligt, da Bidraget af Skatter er den eneste Afgivt, Byen har for Herligheden over den afhændede Jord: saa meldes herved, At meerbemeldte Bønder ere pligtige at svare Bystatter af foranførte kjøbte Jorder, ligesom Amtmanden og ville behage at foranstalte de hos dem resterende Afgivter inddrevne, efter en af Stiftamtmanden approberet Restance-Liste. final of Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aalborg), ang. 29 Marth. at Intet haves imod, at de 3 Borgere og Han delsmænd C. og 2. Qvistgaard samt Th. Jepsen t Lykjøbing paa Morss efter Begjering anlægge et Bassin eller indelukt Havn, hvortil de som en beqvem Plads have udseet et Hjørne i Byens Havn, dog med det Vilkaar, at, om Sartsier derudi skulde blive indlagte, Byen da af Disse nyder de sædvanlige Vinterlagspenge. lsd 160 frem. Dile mper be Canc. Prom. (til Amtm. i Christiansands Amt), 29 Martii. ang. fri Skyds for Regimentsqvarteermesterne og Capitainlieutenanterne i Norge. Gr.<noinclude><references/></noinclude> p78m01v3pf8adi0x1dbl6gbshf87h07 104 105360 403817 403517 2026-04-22T17:23:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403817 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 320|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 Martii. 29 Martii, Gr. Til Rentekammeret har han gjort Forespørgsel, om Regimentsqvarteermesterne i Norge skal nyde fri Befordring til Forhøre, Krigs-Ret og Commiffioner, og om Saadant skal see med 1 eller 2 Hefte, samt om Capitainlieutenanter i Henseende til Hestenes Antal skal ansees lige med Capitainer eller med Lieutenanter, da Saadant ikke i Skydsfor ordningen af 1784 er bestemt. Foruden at en Regimentsqvarteermester, som veb de Nationale tillige er Auditeur, virkelig henhører til Understaben, og altsaa, som Officeer, unegtelig maae indbefattes under dette Navn, samt følgelig efter fore anførte Forordnings 2den Afd. 7de S. Litr. u har den samme Set til fri Skyds, som de øvrige Officerer, der commanderes til flige Forretninger; saa er det og klart af denne Forordning, at Regimentsqvarteermestere skal have fri Skyds til andre Neiser end de, som i gde S. Derøres, saasom efter 7de §. Litr. z til Dragondeputas tioner, og efter Litr. e naar et heelt Regiment skulde da han, omend skjønt her ikke udtrykkelig nævnt, dog maae forstages under den almindelige Benævnelse af Officeer, ligesom og Fororde ningens Mening er, at han stedse skal have 2 Heste, siden han, qva Auditeur, skal føre Protocol m. m. med sig; og hvad Capitainlieutenanterne betraffer, da bør de i dette Tilfælde ansees som Capitainer, siden de stedse forrette Capitains-Tjeneste. #7 10 btine affordret Troskabé-Feb, da han, Nentek. Skriv. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. Navsamlen samt Marsvin og Sælhunde Fangst paa Orby Strand. (I Anledning af Ansøgning fra adskillige enrollerede Sefolk og Sikkere af Orby Sogn om samme Tilladelse, som de forhen, forend Sognets for strande bleve tagne under Administration for Kgl. Regning kal have havt til Ovenmeldte, samt til at opsamle Zvol mel og Kruger), Kammeret holder i Almindelighed raadeligt, at bet förbliver ved den i Strandfogdernes Instruction indes holdte Bestemmelse i Hensigt til Ravsamlingen, og saaledes henholder sig til de derom forhen meddeelte Ree<noinclude><references/></noinclude> j16hu9hqrlqvrjdzy4obzgq19dz2gu4 104 105361 403818 402520 2026-04-22T17:24:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403818 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|321}}</noinclude>Resolutioner (d), men samtykker dog tillige, at en og 29 Martii. anden Person, af bekjendt Eikkelig Opførsel, ved Stifts amtmanden kan tillades Marsviin og Sælhundes Sangst eller Jagt (e), for saavidt han maatte kunne have vis Formodning om, at ingen lorden ved Strans den derved bliver foranlediget. Rescr. (til Stiftbefal. og Bis. i Sjelland), ang. 4 April. at hr. Platou, resid. Capellan til St. Mittels Kirke i Slagelse maae af Ritken nyde 30 Rdlr. aarlig til Huusleie, dog uden Følge for hans Eftermænd i Embedet. Rescr. (til Stifbefalingsm. i Lolland), ang. 4 April. at et Byfoged-Embedet i Stubbekjobing til liggende Stk. Jord med Eng, af Størrelse 37084 Alen, udi Byens Skovmark imellem Landeveien og Stranden, maae ved Magelæg overlades Byfoged Scheel og Arvinger til Eiendom, imod at ligesaa mange Qvadrat Allen af hans Eiendoms-Jord paa Marken i det saa kaldte Paare: Skifte ved Stranden igjen udlægges til Byfoged: Embedet, efter den derover afholdte og indsendte Taxations- og Opmaalings Forretnings Formeldning. (For at faae Forstnævnte under Indhegning med et ham tilhørende Venge vesten for hans Gaard, og at tomme ud af Selledskab). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i 4 April. Viborg), ang. at Gr. Baadsgaard, Inspecteur ved Viborg: Tugthuus, maae af Dettes Overskud tillægges aarlig 4 p. C. indtil det kan oplebe til 150 Rd. om Aaret, dog ikkun for hans Betjenings:Tid, og uden Følge for hans Eftermænd. (Siden det har oplagt en Capital, og han med Familie ei kan holde Livet af100 Rd.). Recfr. (d) See Prom. 12 og 23 Dec. 1786, samt 16 Junii 1787. (e) Cfr. d. 15 Julii 1791. VI Deel 4de Bind. 38<noinclude><references/></noinclude> okl0p65a1svooww7mujb5yixnzekb8y 104 105362 403820 401212 2026-04-22T17:24:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403820 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 322|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 April. 4 April. 4 April, 4 April. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Christian sand), ang. at det maae staae Overcommissio nen for det fattiges Væsen sammesteds frit for at ligne Enhver efter sin Læring og formue fra 10 til 50 Rd., ligesom i de øvrige Stifter er bevilget. (For at Fat tig-Indretningen i denne Kjobstæd kan vedligeholdes. Saa som Stiftamtm. og Bisk. have andraget, at, formedelst at Handelen ibid. ved den sluttede Fred for nogle Aar siden aldeles er kommen i Afmagt, saa at Skibsbyggeriet er ophørt, og de mange Arbeidere, som frå alle kanter søgte til Byen for at fortjene Brodet, ere desformedelst uden Næring, er de Formuendes Tal sammefeds aftaget, og de Fattiges derimod saameget foroget, at Byens Fattig caffe ei er i Stand til at bestride udgivterne; meldende derhos, at en stor Deel af Byens formuende Indvaanere have taget til Regel, ei at give mere til de Fattige end 10 Rdlr. aarlig, om deres Formue endog er nok faa for hvortil de skal have taget Anledning af den i Aaret 1786 approberede Plan for gattigvæsenet i Stiftet, der ikkun bestemmer Ansættelsen til 10 Rdlr. aarlig). Kongl. Resol. med reglementerede Priser for Üldmanufacturets Officeer-Klæde, og at Offi cererne ei skal være forbundne til at tage deres klæde paa Manufacturet, men maae kjøbe det paa indenlande ste Sabriker. Generalitets- og C. C. Promt. (til Regimente terne), ang. at den en Cadet-Under-Officeer reserverede Fændriks: Anciennetet (f) skal blive hant reserveret saaledes, at naar en under-Officeer avanceret til virkelig Fændrit a la fuite eller Secondlieutenant i den Tid han staaer ved Compagniet, skal han dog behol de Anciennetet for ham. Sammes Prom. (til Landcadets Compagniet), ang. at de Landcadetter, som ikke have fulds endt deres Cursum, ei maae meddeles Affkeed, meó mindre Forældrene eller De, der betale for dem som Rostcadetter, eller og de selv, om de ere confirmerede, (f) See Resol. 19 Jan. 1787. uds<noinclude><references/></noinclude> e8lotsvf9p8o7l66zv0llp3tbg1dhmk 104 105363 403821 402522 2026-04-22T17:24:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403821 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|323}}</noinclude>udstæde en Revers, at de aldrig vil søge nogen Offi- 4 April. ceerplads, hvilket skal anføres i Afskeden. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), 5 April. ang. at Over: Auditeur Peter Mathiesen, som allerede i Aaret 1783 er given Expectance paa Landfogedtjenesten paa Østerlands Fehr, under 19de Martii sidstl. er forundt den nu tillige ledigværende Bir #efogedtjeneste paa Vesterlands-Sohr og Amrum, dog med det Tillæg, at det ikke skal drage til Følge i Henseende til disse Embeders Combination i Fremtiden; ligesom og bemeldte Mathiesen, for saavidt hans Embeds forretninger som Birkefoged angaaer, skal vedblive at sortere under Ribe Stift og det danske Cancellie. (Communiceret i Anledning af Stiftamtmandens Anmært hing i Hens. til at den paa B. Fohr, ang. hogle ved Sd= Enrolleringen sammesteds opkomne Tvistigheder i Aaret 1781 nedsatte Commission har foreslaaet, at . Lands- Fehrs-Birk og det dertil hørende Amrum, ved forefaldende Vacance, maatte beskikkes en egen Birkefoged, som ei havde med Østerlandet at bestille). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Christia- 5 April. nia), ang. at Vagtmester Michelsen ibid. kan nyde 80 Rdlr.. aarlig Løn, saalænge Heybroch (der formedelst Alderdom er afgaaen, og af M. nyder zo Rd. Pension) lever, men efter dennes Dod bliver Lønnen at nedsætte til 60 Rd. aarlig efter Cancelliets Reso= Turion af 8de Martii 1777. (Efter Ansogning frå m). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Js: 5 April. land), ang. Obligationernes Bevaring for Jus ftitscassens og Tugthusets Capitaler, samt Renters nes Hævelse og udsættelse. Gr. Han har beajert de originale Obligationer fig tile sendte, for at hæve Renterne, samt derhos forespurgt, hvors ledes samme Renter skal hæves for Fremtiden, da den des troferede Handel ophører, saa og hvor de Penge kan ind leverès, som igjen paa ny maatte blive paa Rente at udsætte. Da Rontekammeret har holdt det risqueerligt at Lade<noinclude><references/></noinclude> dc1ymeguerg5obd6g0hkuxnqybocvxe 104 105364 403822 402523 2026-04-22T17:24:57Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403822 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 324|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 April. lade foranforte Obligationer gaae frem og tilbage over Bandet. 5 April. Saa ere de der tagne i Bevaring; og, da den bedste Maade til at faae Sienterne udbetalte, vil være at Landfogden fra Kammeret beordres forskudsviis at betale dem i Island, og at Beløbet, naar hans Regning derfor til Kammeret indsendes, igjen ved den Kongl. Finantscaffe-Direction foranstaltes erstattet den Kongl. Casse, og afskrevet paa Obligationerne, saa har bemeldte Kammer lovet derom at tillægge Landfogden den fornødne Ordre og i øvrigt fan Renterne ikke ventes modtagne i den Kongl. Casse til atter deraf at svare Renter, men maae udsættes paa Rente der i Landet, i Overeensstemmelse med Fd. af 13de Junii 1787 dens 2det Cap. 19de S. Canc. Prom. (til Samme), ang. aarlige Stifte Fortegnelser fra Island til Cancelliet at indfendes. Gr. Som han har meldet, at han har forlangt af Syss selmændene i Amtet, at de ved hvert Aars Ende skulle indsende til Stiftet en Extract af alle i samine Aar forefaldne saavel som usluttede Skifter, hvilken Foranstaltning han indstiller, ogsaa at maatte indføres for de øvrige Amter i Landet; og det ansees nyttigt, at flige Ertracter, liges Tom for Danmark og Norge er befalet, ogsaa for Island aarligen tilsendes Cancelliet, for der at igjennemgaacs og revideres: Saa anmodes han at ville tilholde samtlige Spffel mænd i Island, herefter ved hvert Aars Udgang efter hosfølgende Schema (g) at indlevere Fortegnelser, saavel paa de i samme Aar sluttede, som de fra forrige Naringer usluttede og aabenstaaende Skifter; og at han derhos ville sørge for, at de saa betimeligen som mue ligt til Cancellier vorde indsendte tilligemed hans Bes tænkning, hvad derved maatte være at erindre. (g) See Rescr. 6 Martii 1789. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> 9uyzplyfzc58807bk6jr8wknmgxapyc 104 105365 403823 402524 2026-04-22T17:25:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403823 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|325}}</noinclude>Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i 11 April. Sielland), ang. Degnepenges Indsamling til Horerne ved den latinske Skole i Helsingser. Gr. Disse have andraget, at de lide megen Formindskelse i det dem tilkommende Heitids. Offer som Chordegne ved St. Olai Menighed i bemeldte Helsingeer, endskjønt faadant Offer ikke alene fra gammel Tid har været dem tillagt som Cherdegne ved Kirken, men endog ved Rescr. af 23de April 1756, der befaler Magistraten at tilholde Borgerskabet at give Skolen sit Offer som Chordegne, &c. er bleven dem forundet, da Borgerfabet alt mere og mere skal lade af at sende dem Offer, uden at ville agte paa de derom givne Erindringer, og hvorved denne Deel af deres Indkomster saaledes skal være bleven forringet, at hele Summen, som indkommer hver Hoitidsdag, neppe be leber sig til 10 Rdlr., uagtet Samme tilforn har udgjort henimod 30 Rdlr.; anholdende derbos, at de maatte blive haandhævede ved denne dem een Gang tillante, men nu igjen næsten forfaldne Rettighed, og at, ligesom Cher degnene i Kjøbenhavn have deres visse aartige Penge af enhver Familie i Menighederne, det allern. maatte blive beftemt, hvorm get enhver Borger udi St. Olai Menig hed fulde være pligtig at yde dem aarlig som Kirkens Chor degne med videre. Det maae være Dem tilladt, ligesom paa andre Stea der brugeligt er, at oppebare, Degnepenge i Steden for Hoitids-Offer af St. Olai Menighed i Helsingøer, hvilke Degnepenges Indsamting dog alene skal have Sted hos de Familier, rige eller fattige i Menigheden, som ellers ikke sende høitids Offer til Skolen, hvoris mod de, som ofre hver Hoitidsdag, for videre Krav skal være forskaanede: og fat Enhver have Frihed tik at give efter egen gode Villie, uden at noget Vist maae dem foreskrives, men Enhver, sem ikke ofrer, skal være pligtig til at give Noget ved Indsamlingen. Og skal Magistraten i Helsingøer, efter Anmeldelse fra Hø rerne, tilholde dem, som heri maatte vise sig modvila lige, at iagttage denne deres Skyldighed. Bemeldte Degnepenges Indsamling skal tillige see 2 Gange om Aaret, ligesom andensteds brugeligt er, og strække sig saavidt som Menighedens Grendser, hvortil Skolens # 3<noinclude><references/></noinclude> neg1aqsz4bsyw3cnx5e3antabr1pzat 104 105366 403824 402525 2026-04-22T17:25:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403824 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 326|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>In April. Horere ere Chordegne, naae. Og skal Saadant paa Raadstuen af Magistraten bekjendtgjøres for samtlige Borgere, og disse derhos alvorligen tilholdes at iagte tage, hvad saavel denne Befaling som Ret og Billighed forbinder dem til. II April. Rescr. (til Stiftbefat. og Biskopen i Aggerss huus-Stift), ang. et nyt Fattig- samt Bytings, Arrests, Sprøite- og Arbeids-guus i Tønsberg. Gr. Inspecteurerne for de offentlige Stiftelser i Conse berg bave i indgivet Gorslag andraget, at denne By vel cier et af afg. Tolder Muds Gregersen oprettet Fattighuus for 3 nødlidende Enker, som har været vedligeholdt for Renterne af en Capital paa so Rdlr., hvilken Gives rens Broders Ente Kirsten afg. Anders Gregersens Ef terleverse dertil bar fjenket, og som ved endeel tilfældige Indtægter under Giverens Families Bestyrelse nu er ops voret til 150 Rdlr.; men at denne Bygning nu er gam mel og meget broßfældig, samt ligger paa et ubeteiligt Sted for dens robelige Beboere, og er Byen til ingen Bir, hvorfore de anholde 1) at maatte til Kjøbmand Andreas Føyen, der onsede Fattighusets Tomt tillagt den Tomt han beboer, overdrage bemeldte Fattighuses Tomt, imod at han derfor betaler 300 Rdlr.; 2) at bemeldte Kattighuses Bygning maae sælges ved Auction, og Pros venuet, med de 300 Rdlr. for Tomten, som Søven erlægs ger, samt de 150 Rdlr. Capital, fom Stiftelsen eier, ana vendes til et nyt fattighufes Opbyggelse til 3 a 4 Enter efter Giverens Hensigt; og 3) at dette gattighuses Bug ning maatte foretages enten feparat, eller i Connerion med andre forehavende offentlige Bygninger, og i begge Tilfælde Givernes, Tolder Gregersens og Rirsten Gres gersens, Navne conserveres ved en Inscription. Da, da Byfogden. i bemeldte Tonsberg end videre har oplyst, hvor nødvendigt det er, at Byen forsynes med et nyt Bytings 93 Arrest Huus, oa at et Arbeidshuus, til at farmindse Betleriet, tillige vilde have en velgjørende Indflydelse paa Byen; hvorbos han har berettet, at Byens formuende Indvaanere have sammenskudt en Capital af 795 Rdlr. ( dette Diemeed; anholdende tillige: 1) at det maatte tilla des fornævnte Kjobmand Søyen, som tilkjeber sig Byens Fattighuus, ogsaa at indhegne til sin Eiendom et saa taldet Stræde, eller en liden Gade, som lober imellem hans Tomt og Fattigbufet, imod at han for Samme, foruden de 300 Rdlr. for Fattigbufet, ogsaa betaler 300 Rdlr.. nemlig de 300 Ndir, til Bytingshusets Forandring, og 100 Rdie, til et Arbeidsbuus, og forbinder fa til vaa den nordre Side af baud Bygning, hvor dette Stræde meder, at<noinclude><references/></noinclude> 6kiyyggcbd89wgagb200oj802sll2r3 104 105367 403825 402526 2026-04-22T17:25:18Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403825 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|327}}</noinclude>at holde aaben port til Vandførsel i Ildsvaade og i 11 April. andre nødvendige Tilfælde: 2) at nu værende Bytings, Arrest og Sprøite Suus separat eller med paastaaende Tomt, ved Magestifte til en anden Tomts Erhvervelse, eller yed Auction, maae afhændes, og Prevenuet med Indvaanernes frivillige Sammenfkud at anvendes til et nyt Bytings, Arrest og Sprøite: samt et Arbeids uses Indretning: 3) at cndeel af denne Sum maae anvendes fil at kjøbe en beleiligere eller ftorre Tomt til disse Bngninger, om den behøvende omt ei kan erholdes af Indvaanerne uden Betaling: 4) at Brandhjelp og Vedlige holdelses lldgivter ved de ny Bygninger maae udredes af Byens almindelige Casse, og gage ind under Kammer-Regnskabet 5) at udførelsen heraf mage af Stiftbef. og Bisk. overdrages visse Opsynsmænd, der vælges blandt Giverne af de 795 Rdlr., og som for Indtægt og udgivt aflægger Borgerne offentlia Regnskab, der decideres af St. eg B., og forvares paa Bytingshuset, uden at komme under det aarlige Kjøbstæd-Regnskab. Det foranførte hele Forslag, saavel i Henseende til et nyt Fattighuses Bygning, som et nyt Bytings, Arrest og Sprgites samt et Arbeids Huses Indret ning, approberes herved; dog at Fattighuset bliver opbygget separat (h), Bevilgn, at Kammer Raad P. Herschend 11 April. af Skanderborg Amt maae af de faste Eiendomnie af Tiender og andet Jordegods, som han nu eier paa samme Amt, omtrent 150 Tdr. Hk., med hvad lidet. Mere han kan overkomme dertil at fjøbe, tilligemed al hans øvrige Formue og Efterladenskab oprette et bestan digt Familie eller Slegte:guus, under Navn af Herschendsgave, for een af hans eller nu afdøde Kones (der har aftalt det med ham) Familie efter den Suc ceffions Orden, han nærmere fastsætter, alt paa samme Maade og Vilkaar, som Lovens 5-2-65 tillader Privilegerede at oprette deres Sedegaarde til Stamhuse, med hvilket Slegtehuus tillige skal, under Navn af Elisabet Dorothea, følge et Fattighuus for 3 Ngdlidende, hvis Vedligeholdelse og Udgivter skal hefte par 4 (h) See Rescr. 15 Maii 1789 og 30 Decbr. 1791.<noinclude><references/></noinclude> pqpxcvbd17pw1t7z8ekb1ld5w7h3zyb 104 105369 403826 402528 2026-04-22T17:33:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403826 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|329}}</noinclude>maae godtgjøres af Regimentskassen, hvorimod de 12 April. ved Ordren af 10de Junii 1786 beregnede Omkostnin ger paa Gevæbrenes Reengjørelse skal bortfalde. V. og Guin. R. samt Generaltold Kammer: 12 April. Prom. (til Tolderen i Hjerting), ang. at han maae oppebære Consumtionen af alle fremmede Vare, som ved Toldstedet fortoldes, uden Forskjel, enten Varene forblive paa Landet, eller ere destinerede til andre Kjøbstæder eller consumtionpligtige Steder, hvilken Consumtion i hans Toldregnskab uuder en aparte Forklaring beregnes til Indtægt, og tilligemed Told Intraderne maanedlig i Amtstuen erlægges, da der i de til Kammeret indsendende maanedlige Extrac ter under en separat Rubriqve gjores Forklaring over Belobet, hvorved Amtstuens Secunda Qvittering frems lægges, men de originale Qvitteringer følge Toldregnskabet (1): Tolderen ville derfor iagttage, at der for Eftertiden ved Passeerfedles udfærdigelse paa deslige fremmede consumtionsbare Vare tydeligen forklares, at Consumtionen tilligemed Tolden deraf er bleven betalt. (Hvilket, i Steden for at Zolderen efter Prom. af 18de Febr. 1786 blot fulde yaafce Rigtigheden for dem, som til an dre consumtionspligtige Stæder vare definerede, Kamme ret nu har resolverer, for at undgaae den Vidtloftiahed, som foraarsages ved Anskaffelsen af de udfordrende Attester til Beviis for Consumtionens Betaling paa det rette Indførsels -Sted). Sammes Prom. (til Tolderne i Ribe, Barde 12 April. og Ringkjøbing), ang. at Lindersnæs Fyhrpenge blive af de Skibe, som komme fra Østersøen, Kjøbenhavn, Helsingøer, &c., og seile til Toldstederne paa Vestkanten af Jydland, for den følgende Tid at beregne, (siden de paa saadan Reise passere Fyhret, efter at have paseret Skagens Rif, eller i det mindste komme saa hoit, at de have Nytte af Fyhret) (m). (1) See Circul. 10 Jan. 1792. (m) Cfr. Prom. 1 Julii 1786. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> lx0tbg9sjzriq1dsfj2scnqksu88w7p 104 105370 403827 402529 2026-04-22T17:37:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403827 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 330|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>+ 19 April, Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. den botaniske Haves Indkomster, Bestyrelse og Bibliotheqve, samt forelæsninger i Haven. Gr. Af Forestilling fra Geb. Rd. Solmskjold og Conf. Rd. Friis Rottbøl er Kongen refereret, at i Følge de til dem fom Commiffavier allern. ergangne Befalinger ere alle Byg ninger og øvrige Indretninger i den ny botaniske Have ved Charlottenborg, efter de approberede Tegninger, nu ganske færdige, og indrettede saaledes, at de formene, at denne faa vel befiagende og nyttige Have kan sættes i Ligning med de Bedste i Europa, samt at det i flere Henseender kunde have sin Nytte, om disse botaniske Indretninger offentlig bleve bekjendtgjorte, hvorfore Tegningerne, som desaarsag ere giorte med saa megen Flid, maatte stikkes i Robber, men at dertil, som og til Trykningen, vil medgaae førre Summer, end der af den til Botaniqvens Dyrkning benlagte Fond, som for Tiden bestaaer i 563 Rdlr. fra Universitetet samt 800 Rdlr. af den agende postes Overskud, og saaledes i alt 1363 Rdlr. aarlig kan befrides. Bekostningen, som maatte medgaae til at lade de over bemeldte Haves Anlæg med videre forfattede og herhos følgende Tegninger stikke i Robber, samt til at betale Trykkerlønnen for Beskrivelsen, maae udredes af Overskudet af den agende Postes Indkomster, af hvilke, foruden foranførte 8oo Rdlr., endnu fra indeværende Aars Begyndelse maae udbetales 400 Rd. aarlig, hvoraf de 200 Rdlr. skal anvendes til Bygnin gernes Vedligeholdelse og Bibliotheqvets Forøgelse, samt nye Planters aarlige Anskaffelse, og 100 Rdlr. tillægges Lector Viborg efter hans derom gjorte Ana søgning, hvorved han ligesom hans Formand altsaa nyder 200 dir, aarlig, samt endelig Urtegaardsmanden Bache, efter lige Ansøgning, tillægges 100 Rdlr. til at holde en Svend for, som i Sygdoms Tilfælde fan gage ham tilhaande; om hvilke Penges Betaling under denne Dags Dato er tillagt General Postamtet den fornødne Befaling, samt at bemeldte 1200 Rdlr. under Eet skal anvises Qvastoratet ved Universitetet, der<noinclude><references/></noinclude> 80sm1qmyth6k0vhugxecurun9ik0shh 104 105371 403828 402530 2026-04-22T17:38:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403828 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|331}}</noinclude>der efter Anviisning udbetaler Samme til Professor bo- 19 April. tanices, som fører Havens Regnskab, hvilken igien haver at besorge Udbetalingen til vedkommende Betjente (n), og for dette saavel som for alt Andet, Haven vedkommende, aflægge Regnskab til Universitetet, som nu haver at modtage denne botaniske Indretning, over hvilken Kongen bestandig vil udnævne en meddirecteur, og til den Ende ligeledes under denne Dags Dato allern. har befalet fornævnte Geh. Rd. Holmskjold (o) at paas tage sig saadan Direction tilligemed Professor botanices, og i Tilfælde, at disse maatte være af ulige Mes ning, al Sagen til Decision indberettes til det danske Cancellie. Og, som Kongen i øvrigt er foredraget, at der af det botaniske Bibliotheques Boger, hvilke aarli gen skal forøges, cre endeel Verker deels blevne beder vede, deels bortkomne, saa befales hermed tillige, at Professor botanices eller, om han, som ikke stedse kan være tilstæde, derfor skulde undslaae sig, da Lectoren, som faaer frie Værelser i Have Bygningen, skal, for at forekomme Saadant for Fremtiden, have noieste Ops sigt med Bibliotheqvet efter derover forfattet Fortegs nelse, og deraf ikke udlaane Bøger uden til Professor Vahl, efter den dertil erholdt allern. Tilladelse, i hvile fet Fald han dog maae forsyne sig med Beviis for Moda tagelsen, og paasee, at de i lige saa god Stand blive tilbageleverede; men, om Andre vil benytte sig af Bis bliothequet, bør det skee paa Stedet, som dertil bes qvemmelig er indrettet. Endelig vil Kongen og, at forelæsningerne i Haven skal holdes saavel af Professor botanices, som og af Lector, der i Professorens Syge doms-Tilfælde besørger hans Forretninger, paa det de i denne Videnskab Oplærende intet derved skal tabe; same (n) See næftfølgende Rescript. at (a) San sit tillige Gjenpart af Referiptet til Universitete.<noinclude><references/></noinclude> ihbbls1rr191xbnxi1aba39n40t22td 104 105372 403830 402532 2026-04-22T17:38:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403830 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 332|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 April. at disse Forelesninger aarlig stal anmeldes i fortegs nelsen over Sorelæsningerne ved Universitetet, og, angaaende Tiden at holdes, bekjendtgjøres i Adresse- Contoirets Efterretninger, hvor og Dagene fastsæts tes, paa hvilke ugentligen de sædvanlige excurfiones botanices free; og skal, foruden de sædvanlige Lase-Timer, de flittigste og meest lærbegjerlige Tilhørere forstaffes Adgang og Leilighed til at kjende planterne, hvortil og Urtegaardsmanden, efter professorens eller Lectorens Anmodning, skal aflevere de Planter, som stedse leveres efter given Fortegnelse, ved de offentlige Fores læsninger, og som kunne undværes, paa det de for sig selv kan eraminere dem, og deraf samle sig Herbaria. 19 April. Rescr. (til Generalpostamtet), ang. hvad af Overskudet af den agende Postes Indkomster skal til Botaniqvens prkning anvendes. Gr. Kongen er bleven refereret, at alle Bygninger og øvrige Judretninger i den un botaniske Have ved Charlottenborg, efter de approberede Legninger, nu ganske ere færdige, samt at det i flere Henseender kunde have sin Nytte, om Samme offentlig bleve bekjendtgjorte. Bekostningen, som maatte medgaae til at lade de over bemeldte Haves Anlæg forfattede Tegninger stikke i Robber, samt til at betale Trykkerlønnen for Be skrivelsen, maae udredes af Overskudet af den agende Postes Indkomster, af hvilke tillige, foruden de allerede til Botaniqvens Dyrkning henlagte 800 Noir. aarlig, endnu fra indeværende Aars Begyndelse maae udredes 400 Rdlr. aarlig, hvilke 1200 Sidir. aarlig under Eet skal anvises Qvastoratet ved Bjøbenhavns Universitet, derefter Anviisning og imod Qvittering udbetaler Samme til Professor botanices, som fører Havens Regnskab, hvilken igjen besørger Udbetalingen til vedk. Betjente. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> hbo1c45gi9qp5xldhdjtxggxfhte3m9 104 105373 403831 402533 2026-04-22T17:38:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403831 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|333}}</noinclude>Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 19 April. ved Justeerkammeret i Kjøbenhavn maae forfærdiges, og til hvem, som det maatte forlange, udsælges, justerede Bismere paa 6 Stippund til Brug ved Plantagerne paa de americanske Eilande. (J An ledning af Begjering fra Etatsraad P. v. Hemmert af samme Stad, som til Cancelliet har andraget, at en af hans Correspondentere paa St. Croir, som er Planter samme eds, bar tilmeldet bam, at da hans Plantage er saa langt bortliggende fra Byen, at han er nedt til at sende fine tilvirkende Sukkere rundt om landet til Wands, for at indlades i de i en af Havnene liggende Skibe, hvor han til sin store Skade altid maatte erfare, at Barqve-Forerne have tjaalen af hans Suffere, uden at han nogensinde har kunnet faae Erstatning for sit Tab, eller de Skyldige paa lovlig Maade overbevifte af Mangel paa forneden Ans staft til at levere Sufferne efter Best til Barqve-Forerne, fiden det baade er for besværligt og bekosteligt, at føre en stor Balance med dertil hørende Ledder over lange og slette Bete fra et Sted til et Andet; desaarsag Etatsraaden efter hans Begjering har henvendt fig til Jufterkammeret, for at erholde en saa for Jern-Bismer, at et Fad Suffer paa 10 a 120 Lyd. dermed kunde veres, men erfaret, at der ikke uden boiere Tilladelse blev tilstaaet at faae en saa stor Bismer justeret). Rescr. (til samtlige Stiftbefalingsmand og 19 April. Biskoper i Norge, det ogsaa Amtmændene at tilkjendegive), ang. at Præsterne skal i deres Angivelser til Fogderne om Leiermaale, be gangne af det unge mandskab, anfore, om den Styl bige er Militair eller ikke. Gr. Ved Rescr. af 23de Jan. 1784 et befalet, at ingen Foged i Norge maae indkræve Leiermaalsbeder hos noget ungt Mandab, forinden han først har tilstillet vedk. Amtmand en Fortegnelse paa Forbryderne, og paa Same me erhvervet hans Vaategning om, hvorvidt de ere Milis taire eller ikke, samt fra hvilken Dato Indiættelsen skal regues, m. b.; men Kongen nu er bleven forestillet, at det skal medføre mange Vanskeligheder, og næsten være umuefiat, for Amtmændene at tunne attestere oa forsyne de af Foaderne til dem indsendende Lifter paa de Mandfolk, som have begaaet Leiermaaf, med den i berorte Mefcript befalede Paategning om, hvorvidt disse ere Militaire eller ikke, og fra hvilken Dato Indsættelsen skal regnes, ved det at i de hos Amtmændene værende Seffionsruller over de Enrollerede enhver Mands Navn er anfort med de Gaar- Des<noinclude><references/></noinclude> nctcy4pb11bcjq6llovny9qekv91zsw