Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.24 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 35841 403873 154368 2026-04-24T05:26:23Z MGA73 457 /* Proofread */ 403873 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|92|Åb. brev 1560 15. decbr.|}}</noinclude>besvorne certificatier hver reigse, de seigle egiennom, østert eller vestert, at ingen fremmede hafver der part eller del udi. Item hafve de ingen bref paa deris skif af det samme aar och ere ballast met sand, da gifve de en rosennobel. Item ere de ladde met fremmet gots af andre steder, som icke ere af de sex vendiske steder, och hafve dog gode bref paa deris skif, da gifve de der fore 2 rosennobel. Item hafve de och ingen gode bref paa deris skif, da gifve de, om de ere ladde met fremmet gots, 3 rosennobel. End hafve de engelske, skotske, frantsoske och embder gots inde, da gifve de der fore uden der af dend hundertste pendinge {{sup|1}}. Item hafve de och en fremmet part udi deris skif, som icke hører hiemme udi de sex vendiske steder, da gifve der fore en rosennobel. Item af rinsk och ald anden vin gifve de i lige maade, som før er rørt. Item dersom de komme af Lisbon, Spannigen eller Frankrige och ere ladde met salt, fremmet gots, da skal hver skipper føre i land 6 tønner salt i sine egne tønner vel packede {{sup|2}}, och hannom der fore egen gifvis en gylden. Item af hverre 20 lester salt och flamske sild, fremmet gots, som icke er certificerit, en gylden {{sup|3}}. 4. {{sp|Engelske, frandsøske {{sup|4}}, skotter och portugalske}} de gifve tild told af deris skib saa ofte de seigle, frem eller tilbage egen, en rosennobel, och af deris gots dend hundertste pendinge undertagit vin; deraf gifvis den 30te pendinge {{sup|5}}. 5. De Embder gifve til told af skibbet, som det er stort til, lat eller ballast, och af deris gots dend {{Smallblock/s}} <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''K forbig.:'' End hafve . . . pendinge. # ''K forbig.:'' i sine . . . packede. # ''K forbig.:'' Item af . . . gylden. # ''K tilf.:'' Embder. # ''K forbig.:'' undertagit . . . pendinge. </div> {{Smallblock/e}}<noinclude><references/></noinclude> pixutpciz2avhfkluxzoh20yzrp8ij1 403874 403873 2026-04-24T05:27:24Z MGA73 457 403874 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|92|Åb. brev 1560 15. decbr.|}}</noinclude>besvorne certificatier hver reigse, de seigle egiennom, østert eller vestert, at ingen fremmede hafver der part eller del udi. Item hafve de ingen bref paa deris skif af det samme aar och ere ballast met sand, da gifve de en rosennobel. Item ere de ladde met fremmet gots af andre steder, som icke ere af de sex vendiske steder, och hafve dog gode bref paa deris skif, da gifve de der fore 2 rosennobel. Item hafve de och ingen gode bref paa deris skif, da gifve de, om de ere ladde met fremmet gots, 3 rosennobel. End hafve de engelske, skotske, frantsoske och embder gots inde, da gifve de der fore uden der af dend hundertste pendinge {{sup|1}}. Item hafve de och en fremmet part udi deris skif, som icke hører hiemme udi de sex vendiske steder, da gifve der fore en rosennobel. Item af rinsk och ald anden vin gifve de i lige maade, som før er rørt. Item dersom de komme af Lisbon, Spannigen eller Frankrige och ere ladde met salt, fremmet gots, da skal hver skipper føre i land 6 tønner salt i sine egne tønner vel packede {{sup|2}}, och hannom der fore egen gifvis en gylden. Item af hverre 20 lester salt och flamske sild, fremmet gots, som icke er certificerit, en gylden {{sup|3}}. 4. {{sp|Engelske, frandsøske {{sup|4}}, skotter och portugalske}} de gifve tild told af deris skib saa ofte de seigle, frem eller tilbage egen, en rosennobel, och af deris gots dend hundertste pendinge undertagit vin; deraf gifvis den 30te pendinge {{sup|5}}. 5. De {{sp|Embder}} gifve til told af skibbet, som det er stort til, lat eller ballast, och af deris gots dend {{Smallblock/s}} <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''K forbig.:'' End hafve . . . pendinge. # ''K forbig.:'' i sine . . . packede. # ''K forbig.:'' Item af . . . gylden. # ''K tilf.:'' Embder. # ''K forbig.:'' undertagit . . . pendinge. </div> {{Smallblock/e}}<noinclude><references/></noinclude> of6sjwh442do8ph7wjbo1gwtb33qg4y 104 35842 403875 154369 2026-04-24T05:30:37Z MGA73 457 /* Proofread */ 403875 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Åb. brev 1560 15. decbr.|93}}</noinclude>hundertste pendinge, men af vin den 30te pendinge. Och nar de komme af Frankrige eller Spannigen met salt, da skulle de och føre i land 6 tønner salt, och der fore betallis dennom en gylden. 6. De {{sp|vesterske ansesteder}}, som ere Bremmen, Kampen, Deventer, Svolle och Stade, gifver it skif under hundrit lester, ballast met sand, en rosennobel. Item it skif ofver hundrit lester, ballast met sand, 2 rosennobel. Item it skif under hundrit lester lad gifver 2 rosennobel. Item it skif ofver hundrit lester lad gifver 3 rosennobel. Item hafver samme skif engelske, skotske, frantsøske. embder gots inde, de gifve der foruden dend hundertste pendinge. End gifve forskrefne steder af hvert skif salt, som de hente af Frankrige, Lisbon eller Spannien 6 tønner salt vel packede, och dennom der fore betallis egen en gylden. Item af salt, som de anden steds indskibe, och flamsk sild hvere 20 lester en gylden. Item af ald vin den 30. pendinge. Item af lest kobber, ehvem det tilhører, 3 goltgylden {{sup|1}}. Item alle de skif och gots, som hører her hiemme i rigit, gifve ingen told, men hafve de fremmet gots inde, da gifve det gots en rosennobel, och skifvit vere toldfri. Och skal vor tollere gifve skipperne sin bevisning paa, hure møgit och hvad de fortollit hafve, der met de kunde bevise udi andre vore toldsteder, hvad de udlagt och betallit hafver. {{Smallblock/s}} # ''K forbig.:'' De {{sp|Embder}} gifve . . . goltgylden. {{Smallblock/e}}<noinclude><references/></noinclude> ki8vrsuezdo33hxtjn10u3brp077eye 106 58151 403835 154626 2026-04-23T16:32:06Z CommonsDelinker 83 Removing [[:c:File:Anhang_til_den_1ste_Udgave_af_Chronologisk_Register_over_Forordningerne_1-10_Deel.pdf|Anhang_til_den_1ste_Udgave_af_Chronologisk_Register_over_Forordningerne_1-10_Deel.pdf]], it has been deleted from Commons by [[:c:User:MGA73|MGA73]] b 403835 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel]] |Bind= |År=1795 |Oversætter= |Redaktør=[[Forfatter:Jacob Henric Schou|Jacob Henric Schou]] (1745–1840) |Udgiver=Zacharias Breum |Sted=Kiøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=5 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to4="-" 5="Titelside" 6="-" 7="Fortale" 8to15=highroman 8=4 11=11 16="Info" 17="Forside hæfte 1" 18="-" 19="Start" 20=2 261="Forside hæfte 2" 262="-" 263="Start" 338=2 335="Forside hæfte 3" 336="-" 337="Start" 264=2 407to408="-" 409="Forside hæfte 4" 410="-" 411="Start" 412=2 531="Forside hæfte 5" 532="-" 533="Start" 534=2 745to749="-" /> |Bindoversigt={{nop}} * [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne.pdf|Alphabetisk Register]] * * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf|Bind 1 – I Deel (1670–1699)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf|Bind 2 – II Deel (1699–1730)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf|Bind 3 – III Deel (1730–1746)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf|Bind 4 – IV Deel (1746–1765)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf|Bind 5 – V Deel (1766–1774)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf|Bind 6 – VI Deel (1775–1777)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf|Bind 7 – VII Deel (1778–1780)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf|Bind 8 – VIII Deel (1781–1784)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf|Bind 9 – IX Deel (1785–1788)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf|Bind 10 – X Deel (1789–1792)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf|Bind 11 – XI Deel (1793–1796)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf|Bind 12 – XII Deel (1797–1799)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf|Bind 13 – XIII Deel (1800–1803)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf|Bind 14 – XIV Deel (1804–1808)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf|Bind 15 – XV Deel (1808–1811)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf|Bind 16 – XVI Deel (1812–1813)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf|Bind 17 – XVII Deel (1814–1817)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf|Bind 18 – XVIII Deel (1818–1822) og Anhang]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf|Bind 19 – XIX Deel (1823–1828)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf|Bind 20 – XX Deel (1829–1833)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf|Bind 21 – XXI Deel (1834–1837)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839).pdf|Bind 22 – XXII Deel (1838–1839)]] * [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf|Bind 23 – XXIII Deel (1839–1843)]] * [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf|Bind 24 – XXIV Deel (1844–1847)]] * [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf|Bind 25 – XXV Deel (1848–1849)]] |Bemærkninger='''OBS der er fejl i scanningen. Der mangler flere sider efter pdf-side 10.''' |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger (1670–1849)]] btq3s1vfs586ilmyc7vvsgjn9n9ej5i 403836 403835 2026-04-23T16:50:19Z MGA73 457 Manglende sider er nu tilføjet 403836 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel]] |Bind= |År=1795 |Oversætter= |Redaktør=[[Forfatter:Jacob Henric Schou|Jacob Henric Schou]] (1745–1840) |Udgiver=Zacharias Breum |Sted=Kiøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=5 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to4="-" 5="Titelside" 6="-" 7="Fortale" 8to19=highroman 8=4 20="Info" 21="Forside hæfte 1" 22="-" 23="Start" 24=2 265="Forside hæfte 2" 266="-" 267="Start" 342=2 339="Forside hæfte 3" 340="-" 341="Start" 268=2 411to412="-" 413="Forside hæfte 4" 414="-" 415="Start" 416=2 535="Forside hæfte 5" 536="-" 537="Start" 538=2 749to753="-" /> |Bindoversigt={{nop}} * [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne.pdf|Alphabetisk Register]] * * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf|Bind 1 – I Deel (1670–1699)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf|Bind 2 – II Deel (1699–1730)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf|Bind 3 – III Deel (1730–1746)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf|Bind 4 – IV Deel (1746–1765)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf|Bind 5 – V Deel (1766–1774)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf|Bind 6 – VI Deel (1775–1777)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf|Bind 7 – VII Deel (1778–1780)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf|Bind 8 – VIII Deel (1781–1784)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf|Bind 9 – IX Deel (1785–1788)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf|Bind 10 – X Deel (1789–1792)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf|Bind 11 – XI Deel (1793–1796)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf|Bind 12 – XII Deel (1797–1799)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf|Bind 13 – XIII Deel (1800–1803)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf|Bind 14 – XIV Deel (1804–1808)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf|Bind 15 – XV Deel (1808–1811)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf|Bind 16 – XVI Deel (1812–1813)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf|Bind 17 – XVII Deel (1814–1817)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf|Bind 18 – XVIII Deel (1818–1822) og Anhang]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf|Bind 19 – XIX Deel (1823–1828)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf|Bind 20 – XX Deel (1829–1833)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf|Bind 21 – XXI Deel (1834–1837)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839).pdf|Bind 22 – XXII Deel (1838–1839)]] * [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf|Bind 23 – XXIII Deel (1839–1843)]] * [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf|Bind 24 – XXIV Deel (1844–1847)]] * [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf|Bind 25 – XXV Deel (1848–1849)]] |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger (1670–1849)]] tcslrh8fc0b4ekn7pedn2lwhs8b853p 403837 403836 2026-04-23T16:57:25Z MGA73 457 Fjerner version 403835 af [[Speciel:Bidrag/CommonsDelinker|CommonsDelinker]] ([[Brugerdiskussion:CommonsDelinker|diskussion]]) 403837 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel]] |Bind= |År=1795 |Oversætter= |Redaktør=[[Forfatter:Jacob Henric Schou|Jacob Henric Schou]] (1745–1840) |Udgiver=Zacharias Breum |Sted=Kiøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=5 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to4="-" 5="Titelside" 6="-" 7="Fortale" 8to19=highroman 8=4 20="Info" 21="Forside hæfte 1" 22="-" 23="Start" 24=2 265="Forside hæfte 2" 266="-" 267="Start" 342=2 339="Forside hæfte 3" 340="-" 341="Start" 268=2 411to412="-" 413="Forside hæfte 4" 414="-" 415="Start" 416=2 535="Forside hæfte 5" 536="-" 537="Start" 538=2 749to753="-" /> |Bindoversigt={{nop}} * [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne.pdf|Alphabetisk Register]] * [[Indeks:Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel.pdf|Anhang til den 1ste Udgave]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf|Bind 1 – I Deel (1670–1699)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf|Bind 2 – II Deel (1699–1730)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf|Bind 3 – III Deel (1730–1746)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf|Bind 4 – IV Deel (1746–1765)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf|Bind 5 – V Deel (1766–1774)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf|Bind 6 – VI Deel (1775–1777)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf|Bind 7 – VII Deel (1778–1780)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf|Bind 8 – VIII Deel (1781–1784)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf|Bind 9 – IX Deel (1785–1788)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf|Bind 10 – X Deel (1789–1792)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf|Bind 11 – XI Deel (1793–1796)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf|Bind 12 – XII Deel (1797–1799)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf|Bind 13 – XIII Deel (1800–1803)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf|Bind 14 – XIV Deel (1804–1808)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf|Bind 15 – XV Deel (1808–1811)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf|Bind 16 – XVI Deel (1812–1813)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf|Bind 17 – XVII Deel (1814–1817)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf|Bind 18 – XVIII Deel (1818–1822) og Anhang]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf|Bind 19 – XIX Deel (1823–1828)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf|Bind 20 – XX Deel (1829–1833)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf|Bind 21 – XXI Deel (1834–1837)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839).pdf|Bind 22 – XXII Deel (1838–1839)]] * [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf|Bind 23 – XXIII Deel (1839–1843)]] * [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf|Bind 24 – XXIV Deel (1844–1847)]] * [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf|Bind 25 – XXV Deel (1848–1849)]] |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger (1670–1849)]] ngmiawqp8l7idtc8uy8p4v2neakhaq0 403838 403837 2026-04-23T17:01:00Z MGA73 457 403838 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel]] |Bind= |År=1795 |Oversætter= |Redaktør=[[Forfatter:Jacob Henric Schou|Jacob Henric Schou]] (1745–1840) |Udgiver=Zacharias Breum |Sted=Kiøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=5 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to4="-" 5="Titelside" 6="-" 7="Fortale" 8to19=highroman 8=4 20="Info" 21="Forside hæfte 1" 22="-" 23="Start" 24=2 146=164 265="Forside hæfte 2" 266="-" 267="Start" 342=2 339="Forside hæfte 3" 340="-" 341="Start" 268=2 411to412="-" 413="Forside hæfte 4" 414="-" 415="Start" 416=2 535="Forside hæfte 5" 536="-" 537="Start" 538=2 749to753="-" /> |Bindoversigt={{nop}} * [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne.pdf|Alphabetisk Register]] * * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf|Bind 1 – I Deel (1670–1699)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf|Bind 2 – II Deel (1699–1730)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf|Bind 3 – III Deel (1730–1746)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf|Bind 4 – IV Deel (1746–1765)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf|Bind 5 – V Deel (1766–1774)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf|Bind 6 – VI Deel (1775–1777)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf|Bind 7 – VII Deel (1778–1780)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf|Bind 8 – VIII Deel (1781–1784)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf|Bind 9 – IX Deel (1785–1788)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf|Bind 10 – X Deel (1789–1792)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf|Bind 11 – XI Deel (1793–1796)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf|Bind 12 – XII Deel (1797–1799)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf|Bind 13 – XIII Deel (1800–1803)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf|Bind 14 – XIV Deel (1804–1808)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf|Bind 15 – XV Deel (1808–1811)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf|Bind 16 – XVI Deel (1812–1813)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf|Bind 17 – XVII Deel (1814–1817)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf|Bind 18 – XVIII Deel (1818–1822) og Anhang]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf|Bind 19 – XIX Deel (1823–1828)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf|Bind 20 – XX Deel (1829–1833)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf|Bind 21 – XXI Deel (1834–1837)]] * [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839).pdf|Bind 22 – XXII Deel (1838–1839)]] * [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf|Bind 23 – XXIII Deel (1839–1843)]] * [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf|Bind 24 – XXIV Deel (1844–1847)]] * [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf|Bind 25 – XXV Deel (1848–1849)]] |Bemærkninger='''OBS der er fejl i scanningen. De trykte sider 124-163 mangler efter pdf-side 145.''' |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger (1670–1849)]] bimu88bx4vv47oplj9imey5qm3ajhs1 104 105067 403847 402541 2026-04-23T17:46:07Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403847 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|27}}</noinclude>Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at, da 26 Jan. de 1000 Rdlr., som afg. Viceborgemester Etatsraad Hæseker har havt, er en virkelig Raadmands Løn, maae Justitsraad Hofgaard i Følge Rescr. af 3die Mail 1780 som ældste Biceborgemefter tiltræde 1400 Rdlr., Justitsraad Thulstrup 1000 Rd., og Raadmand Vaage som yngste virkelig Raadmand 500 Rdlr., da Confer rentsraad og Borgemester Hjorthøi saaledes oppebier den Tid, da en virkelig Borgemesters Gage paa 1600 Rdlr. bliver ledig (u). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 26 Jan. iViborg), ang. at Romlund- og Fiskbek-Sogne maae saavel nu ved den paa Fiskbek Kirke fores staaende Reparation, som i den tilkommende Tid, com bineres til at udvise felleds Hjelp ved forefaldende Ritke Reparationer. (Saasom Eieren af Romlund- og Fiffbek-Sognes Kirker, af hvilke giftbet Sivke i Særdeleshed skal behøve en Hovedreparation, har andraget, at fiden Fiskbek-Sogn ikkuns er lidet og alene bestaaer af ho dr. Hartkorn, det vil blive alt for byrdefuldt og næsten umueligt for Sognets Beboere ene at bestride Arbeidet ved en saa betydelig Hovedreparation; anholdende derhos, at begge Sogne, der ere under eet Kald, nemlig Annerer til Vorre, og ligge tet ved hinanden, maatte combineres, og som eet blive betragtet ved Kirke Reparationer, paa det at det ene af disse smaa Sogne i slig Tilfælde kunde tomme det andet til hjelp). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aggers: 27 Jan. huus Stift), ang. at Intet haves imod, at 4 Personer, som den engelske Consul Mitkel har constitueret, for paa hans Vegne at gaae hans Nation tilhaande i hans Fraværelse, nemlig i Friderikstad Kjøbs mand Peter Bull, i Mos Kjøbmand Peter Herfordt, i Drams (u) I Aaret 1784 bles ham tillagt 1800 Rdlr. af Stadens, som igjen sit dem af Kongens Caffe. Ved Rescr. af 11te April 1788 traadte han op i Herslebs Sted til 1600 Rdir, og fik Levte om de 200 Rdlr. af Kongens Caffe (See Prom. 5 Febr. 1791), m. 1.<noinclude><references/></noinclude> feozajd8fkc6s1tzylqikn9qhs21zwk 104 105068 403858 402551 2026-04-23T17:50:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403858 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 28|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>27 Jan. i Drammen Kjøbmand Alexander Bruun, og i Pors 27 Jan. 27 Jan. grund Jørgen Vright, ansees som Vice Consuler. (Siden Stiftbefal. ikke tager dette Balg i Betænkning, og man ikke tvivler paa, at han jo har prøvet Samme efter de faste Regler). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Christiansand), ang. at der Intet haves imod, at de i Byens Segnskab for 1784 Byens 2 Raadstue-Tjenere, i Stes den for Blæder, tilstaaede 10 Rdlr. aarlig for hver, imod at de selv see sig med anstændige Klæder forsynes de, bliver en staaende Udgivt for Fremtiden. (Saa som Rentekammerets Antegnelse har derpaa begiert Approbation, og Stiftbefal. har meldet, at det er skeet med de deputerede Borgeres Samtykke, samt er til Lettelse saavel for Byen som de 2 Raadstue-Tienere). Generalitets: og C. C. Prom. (til Infanteries (Kgl. Resol. Regimenterne), ang. en degraderet Underoffis ceers Tjeneste-Tid som Gemeen. 5 Jan.) 5. T. §. 2. 27 Jan. Gr. Ved Rescr. af 23de Jan. 1754 er vel Saadant forordnet, naar han tilforn har havt en Capitulation, eg afgivet Samme; men, paa det de gev. Inf. Reg. ogsaa i andre Tilfælde kan have en bestemt Regel for sig heri, befales: At, naar en Under Officeer, som enten har tjent over 6 Aar, eller er engageret paa de Vilkaar, at han altid paa Forlangende kunde faae sin Afskeed, bliver for en eller anden Forseelse degraderet for bestandig, bør han tjene 1 Aar som Gemeen; og, i Fald han paadrager sig denne Straf, forend hans 6 Tjeneste Aar ere udløbne, skal han tjene saa lang Tid, som derudi endnu staaer tilbage. Sammes Pr. (til Landmilitie Seffionerne i Dans mark), ang. Recruters Levering, naar i et Lægd af 532 Tdr. Hartkorn mange Lodseiere ere deeltagendeet Hovedlægd inddeles da ril 8 smaa Lægder, hvert til 66 Td. Hr., hvilke 8 udi 8 Aar med en Recruts Fremstillelse aarligen alternere, og ved Lodkastning fast sættes<noinclude><references/></noinclude> anxn9hxabj24uaqa2j495wc210trff8 104 105069 403868 400916 2026-04-23T17:51:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403868 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|29}}</noinclude>+ sættes Ordenen, og bør tilsammen have en Hovedlægds: 27 Jan, mand eller Ephorus, hvortil Sessionen kan holde sig om Recruten, men for ethvert den største Participant at udnævnes til Formand, som Hovedlægdsmanden igjen holder sig til, og som dennes Substitut betragtes (v). Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Sjelland), 2 Febr. ang. at det med de i Slagelse indqvarterede Militaire skal herefter have sit Forblivende efter Loven, efter hwilken Enhver skal søge sin egen Sognekirke, som han hører til, og der give fin Rettighed, som Kirken og Kirkens Tjenere tilkommer. (Hvilket begge Kirkers Sognepræster og Betjente ere blevne enige om, og hver for sig nu haver anfegt; og Stiftbefal. og Bisk. have formeent, at dette kunde være det sikkerste Middel til at forebygge al videre Tvist og Uenighed) (x). Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Ribe), hvor 2 Febr. ved Bortsælgelsen af adskilligt Ribe Rectorat Beneficeret, i Lundenæs og Bøvling Amter langt fra liggende Strogods, ved Auction opløbet til 3204 Rd., approberes; dog at de 4 af Fæsterne (der hare begiert at beholde deres Gaarde for Auctionsbuddet, ja endog 3 af dem gjort Overbud af 5, 30 og 50 Rdlr.) beholde deres Gaarde efter det gjorte Tilbud, og at Capitalen ubsættes paa sikre Steder, da Skolens forstandere dermed skal have Tilsyn, under Indseende af Stiftbef. og Bisk., i Følge Forordn. af 11te Maii 1775, §. 71, og Renterne tilhøre nu værende og efterkommende Rece tores. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang, at 3 Frideriks Hospital formeentlig ikke kan tilkom me 6te og 1ode Penge. Gr. Rentek. har forlangt Cancelliets Betænkning, hvor vidt dette Hospital paa Grund af dets Fundation og evrige af Directionen anforte Omstændigheder kan tilkomme 6te (v) Ophævet ved Fd. 20 Junii 1788, §. 41. og (x) Cfr. Rescr. 24 Decbr. 1777, som dersed er ophævet. Febr.<noinclude><references/></noinclude> az91snn6t6d1p0otvwgbj9iueysecf7 104 105374 403839 401224 2026-04-23T17:45:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403839 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 334|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 April. des eller det lægds Navn, hvorunder de ere fødte, men at derimod i Fogdernes Forteanelser over Leiermaals: Be gængere ere disse anferte med Tilnavne af de Gaarde, paa hvilke de sidst have tjent, eller hvor Forseelsen er begaaet, hvilke som oftest ei alene skal være forskjellige fra Lægderne, men endog ofte henhøre under et andet Præstegjeld, eller et andet Compagnie-District. J Anledning heraf, og for at see disse Vanskeligheder hævede, anordnes og befales, 19 April. 19 April, At Præsterne skal være pligtige til herefter i deres Leiermaals Angivelser for Fogderne stedse at anføre, om den Skyldige er Militair eller ikke, hvorom de, forinden Angivelsen skeer, fra vedkommende Compag nie Chef sal lade sig meddele fornøden Attest, som paa Forlangende üvegerlig skal meddeles dem, og paa ustemplet Papiir udstædes. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i Sjelland), ang. Auction over Kjøbstæd Byg ninger og Eiendomme, som tilhøre Geistlige. Gr. Anledning af Forefpergsel fra Byfogden i Svanike paa Bornholm, ang. Auctions Holdelse over Gestliges tils horende Kjøbstæd:Huus og Jord, meldes, at, da det ved Cancelliets Skrivelse af 31te Martii 1787 (p) er fastsat, at det tilkommer Provsten at forrette Auction, naar et Kjøbstæd Huus eller Gaard og andre Eiendomme, som til hore en i samme Kjøbstæd boende geistlig Person, skal sæls ges; men, dersom saadanne i Kjøbstæderne værende Hufe eller Gaarde tilhøre udenbyes geistlig Mand, tilkommer det derimod den civile Auctionsforvalter at forrette Auce tionen: Saa vil det ved saadan Cancelliets Skrivelse, hvor ved Spørgsmaalet er afgjort, have sit Forblivende. Canc. Prom. (til Conferentsraad Hans Kos foed), ang. en Skole-Indretning ved Moens Tugthuns. Gr. Han anseer det fornødent, at der ved dette Tugte huus gjøres en Skole Indretning for dem, som ei have været til Confirmation, eller vil beqvemme sig til at lære at læse, og saaledes, for ved Tvangsmidler at bringes der til, indsættes i Eugthuset, og har til den Ende efter fores gaaende Correspondence med Eugchusets Inspecteurer for madet (p) Er en speciel Decision, og vil altsaa blot komme i Dette Werks Register; eft. M. 22 Aug. 1755.<noinclude><references/></noinclude> kwxy8jl31efag0omdt56ki6316r37pn 104 105375 403840 402534 2026-04-23T17:45:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403840 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|335}}</noinclude>madet Provst Lund i Stege at paatage sig Opsynet dermed, 19 April. hvortil Denne og er villig, naar han for den Student, han bruger til at ferrette Gudstjenesten paa Eugthuset, hvorfor han nyder aarlig 20 Rdlr., tillige maatte vorde tillagt faameget for Skole-Forretningen, at dette Menneskes Tidss spilde og Arbeide derved kunde erstattes. Der haves Intet imed, at denne Skole-Indretning saaledes iverksættes, at Provsten Hr. Lund, som Med= Inspecteur af Moens Tugthuus, overdrages Opsynet med Skolen, og at der for den Person, som Provsten beskikker til at forrette Skole Lesen paa Tugthuset 3 Timer daglig, vorder tillagt 30 Rdlr. aarlig af Tugthusets Casse, foruden de 20 Rdlr., som Provsten for Gudstjenestens Holdelse i Tugthuset hidtil har været tillagt. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Chris 19 April. stiansand), ang. at Arresthuusleie for visse und vigte, og igjen paagrebne Maleficantere ei har Sted. Gr. Byfogden i Arendal har forlanget Cancelliets Mefolution, i Anledning af Rentekammerets Decifion over Antegnelserne i Byens Regnskab for Maret 1785, ved hvilket Regnskab forrige Byfoged har paa Grund af Rescr. af isde April 1773 forlangt Byens Caffe refunderet Arresthuusleien ugentlig 24 Still. for en fra Kongsvinger-Festning deferteret Slave Profos, som den 2den Martii 1785, var ant holdet i Arendal, og indsat i Byens Arresihuus, hvor han forblev til den 26de April næftetter, da han til Fæstningen blev transporteret, hvilken Godtgjørelse skal være bleven negtet Byen, paa Grund af, at for civile Arrestantere, som Øvrigheden til Festningen indleverer, ikke fordres nos gen Betaling for Arreskammeret, eller af Vedkommende betales. Da forbemeldte Rescript af 15de April 1773 (q) alene har Hensigt til det Tilfælde, naar noget Sted paa Landet, for at spare Baarbold, begjerer at faae en Arres fant indsat i Byens Arrehuus, da Landet altsaa skulde, foruden den fastsatte Baretægts Befoftning 24 Skill., og saa betale Arrehuusleie 24 Skill.: faa, ligesom ethvert Sted skylder at paagribe, og indtil Afhentelsen at forvare en undvigt Maleficant, Sees ikke, at Arresthuusleie ved saadan Leilighed fan have Sted. (a) Cfr. og Prom. 23 Octbr. 1773 Ge<noinclude><references/></noinclude> 11azn2w9qn5100e6gnynt8i2d67gych 104 105376 403841 402535 2026-04-23T17:45:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403841 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 336|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 Martii). 19 April. Generalitets og C. C. Prom. (til samtlige (Kgl. Resol. militaire Jurisdictioner i Danmark og Hertugs dommene), ang. at naar en Under Officeer eller Ges meen, enten som selv uconfirmeret, eller med et ucon firmeret Fruentimmer, maatte befindes at have begaaet Leiermaal, skal han ikke straffes efter Forordn. af 2den Septbr. 1745, men nyde godt af det ham ved Fd. af 29de Decbr. 1696 forundte Beneficio, saafremt det er hans første Leiermaal; hvorimod Straffen for Den, som befindes oftere at have forført og besvangret et uconfirmeret Fruentimmer, saaledes skal være bestemt og fastsat, at han anden Gang vorder anseet med 4 ugers Fængsel paa Vand og Brød, og tredie. Gang hensat til Arbeide i nærmeste Sæstning paa Kongens Naade. (For at hæve al Tvivl i Henseende til Fd. af 1745, hvorvidt den, nemlig, er applicabel i Milis tair-Etaten; og paa det de militaire Retter, i Tilfælde af flige Forsectier, kan have en vis bestemt Regel at følge). 25 April. 26 April. Rescr. (til Biskopen i Sjellands-Stift), ang. at der af det residerende Capellanie i Korsver Eal betales 80 Rdlr. til Vederlag for Zaadens-Naret, hvilket bliver en Megel for alle efterkommende Capellaner sammesteds. (Saasom denne Sum i lang tid har af Mand efter Mand været svaret, af den nu derfra bes fordrede. Cap. Hr. Brandt til sin Formand er betalt, og ban fordrer af sin Eftermand Hr. Dahl, som er villig at betale Samme, naar han igjen kunde vente dem af sin Eftermand). Canc. Prom. (til Generalitetss og C. Colles gium), ang. Skræderlaugets Inquisitioner hos Militaire i Helsingser uden Medfølge af Nogen fra Garnisonen (r). Gr. Vel har Cancelliet af Generalitets Prom. af 29de Wassato erfaret Grunden til den ved Garnisonerne i Ale mindelighed indførte Sfit, at en Officeer eller under Offi ceer i forveien requireres til at overvære de Inquisitioner, som af Haandverkslaugene under Politiets Opfigt foreta ges (r) See næstfølgende Promemoria.<noinclude><references/></noinclude> 7fsz3f2ltbqppgsxj5j1msh912nqvfw 104 105377 403842 402536 2026-04-23T17:45:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403842 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|337}}</noinclude>ges hos Militaires, som de troe at fornærme dem i deres 26 April. borgerlige eller Laugs-Rettigheder; men, da bemeldte Colle gium derhos melder, at ingen udtrykkelig Anordning fore- Friver Laugene dette som en Regel, de bor iagttage ved ligAda den dem tilladte Jagen, saa anmodes, efter Samme gjorte Lovte Ut intimere Garnisonen i Helsingser at lade Skræs derlauget under Politiets Opsigt inqvirere hos de Militaires, som formenes at fornærme Lauget i dets Rettigheder, uden i Forveien at melde Saadant for den høistcommanderende Officeer, eller at være forbun den til at medtage Nogen fra Militair-Etatens Side. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), 26-April bet Samme. Gr. Det Kongl. Generalitets og Commissariats Collegium, med hvilket er bleven corresponderet, i Anledning saavel af den fra Skræderlauget i Heffingeer indkomne Ansogning, at det maatte være Samme tilladt under Volie tiets Opsigt, uden videre at melde eller bekjendtgjøre det, eg uden nogen Militair at medtage, at inqvirere hos de Militaires, der fornærme Lauget i dets borgerlige og Laugets Rettigheder, m. v., som af Stiftamtmandens Erklæ ring, har nu til Cancelliet meldet, at, da Erfarenhed har lært, at der ved den saa kaldte Jagen af Haandverkslaus gene, naar ben foretages hos Militaires, Tetteligen fore falde større ordener, saafremt ikke en Officeer eller une derofficeer derved er tilstæde, som deels ved fin Myndighed kan sætte Grændser for Soldatens Selvraadighed, deels tære ham en Slags Borgeèn for, at ham ingen uret til føies, faa er dette Grunden til den ved Garnisonerne Almindelighed indførte Skik, som gaugene formodentlig selvhave givet Anledning til, at en Officeer eller underofficeer i Forveien requireres til at overvære slige Inquifitioner, men at bemeldte Collegium imidlertid, siden ingen udtryk, felig Anordning foreskriver Laugene dette som en Regel, de bor iagttage ved den dem tilladte Jagen, er villig til at intimere Garnisonen i Helsingeer at lade Skræderlanget sammesteds under politiets Opfigt inqvirere hos de Militaires, som formnenes at fornærme Lauget i dets Rettighe der, uden i Forveien at melde Saadant for den hoistcome manderende Officeer, eller at være forbunden til at medtage nogen fra Militair Etatens Side. Og, da Cancelliet efter saadan Generalitetets udladelse, har anmodet Sam me i Følge deraf at foranstalte det Fornødne (s): (s) See naftforestaaende Prom. VI Deel 4de Bind. Saa<noinclude><references/></noinclude> o5wsxkui967fohlw1444gbs10rzagoc 104 105378 403843 403518 2026-04-23T17:45:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403843 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 338|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>26 April. 26 April. 26 April. Saa communiceres Sligt til Efterretning og Bes kjendtgjørelse for Vedkommende. Canc. Prom. (til Samme), ang. at Ole Jenssen Bødker i Noeskilde maae efter Rescr. af 10de April 1761 nære sig af Bager Professionen, jont han har taget Borgerskab som Bødker; men han skal være forbunden til at melde det for Stedets Magistrat, og være de samme Pligter undergiven, som de andre Bagere i Byen. (I Anledning af deres Klage, at han, dem til Fornærmelse, foruden sit Bodkerhaandverk, tillige bager og udsælger Huusbager-Brød). Canc. Prom. (til Professorerne ved Sors- Academie), ang. Repetenten, og Indskjærpelse af Rescr. 24 de Febr. 1786. Gr. G. . Olsen, som ved Rescr. af 28de Decbr. 1787 er antagen til Repetent ved Academiet, har ansøgt: 1) at maatte forundes Kongelig Beftalling paa dette Repetent- Embede: 2) at, da de forrige Repetenter alle have nydt 150 Rdlr. aarlig Gage, fjent den forbedrede Fundats if- Fun tillægger en Repetent too Rdlr., men derimod forud fætter 2 Repetenter, ham da maatte forundes samme Gage sem hans Formænd; og 3) at han selv maatte oppebære de tilstaaede Koßpenge, og accordere med Spisemesteren om hans Koft ved Academiets Bord, hvorved hans oeconomiske Forfatning kunde lindres. I Henseende til det første Petitum, da, ligesom Repetenterne forhen have været antagne uden Kongl. Bestalling, saa vil og herefter paa samme Maade forholdes. Hvad den 2den og 3die Punkt af Ans søgningen angaaer, da kan Supplicanten, ligesom alle hans Formænd i Embedet, nyde 150 Rdlr. aarlig Len, og 104 Rdlr. om Naret i Kostpenge, for derom at gjøre en fordeelagtigere Accord med Spisemesteren, tillige med 20 Rdlr. aarlig Viinpenge, ligesom ham og kan tillades at logere paa Academiet, og der efter Sædvane nyde fri Jldebrand og Lys, da de 30 d., som forrige Repetent, nu Professor, molbek som gift har nydt i Huusleie, og de ham tillagte 12 Favne Bræn= De<noinclude><references/></noinclude> nqpp4qptnq3kjgsu7b63u3c3bd03hd4 104 105379 403844 402538 2026-04-23T17:45:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403844 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|339}}</noinclude>de aarlig, bortfalde herefter Academiet til Bedste.- I øvrigt kan Professorernes Forslag om, at Rescr. af 24 de Febr. 1786, som bestemmer, at Professorerne saavelsom Repetenten efter Tour om Aftenen skal spise ved Academisternes Bord, maatte blive tilbagekal det, aldeles ikke finde Bifald; men man vil derimod have dem indskærpet Samme til nsiefte Efterlevelse. 26 April. Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. 26 April. en Lærebog for Amager-Hollanderbyes Skole og Menighed. Gr. J Anledning af den tydse Compaftor i Hollænder- Byen paa Amager Hr. F. C. Schmitto, hans indgivne Ansøgning om, at en af bam forfattet Forklaring over Lutheri Catechismus paa plat Tyd, under den Titul: Ordnung des Heils ic, maatte trykkes og indføres som Lærebog i Skolen i Hollænder Byen; og Biskopens Erklæ ring, meldes, at, da denne Catechismi Forklaring, efter Biskopens Meldende, skal baade i Henseende til Spørgs maale og Gjensvar i Almindelighed være tydelig, frivemesfig, og derhos i behorig Korthed forfattet, faa at ungdommen deraf med Nytte vil kunne betjene sig: Saa kan det tillades, at denne Bog indføres til Brug for Ungdommen i Hollænder-Byen; dog skal ikkun de Børn, som nu først skulle begynde at læse, være forpligtede til at bruge den, da derimod de andre Børn, som allerede have læst den sædvanlige Fragen Book, maae vedblive den Samme, naar deres Forældre det begjere. I øvrigt, naar denne af Sr. Schmitto for fattede Ordnung des Heils eengang er bleven gangbar i Menigheden, skal den beholdes, indtil det ans derledes maatte blive befalet, da det ikke kan tillades en Eftermand paa egen Haand at lægge den til Side, eller gjøre ny Forandring. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Fyen), 26 April. ang. at Skoleholderen i Assens kan tilstaaes i aarlig Løn af Byens almindelige Caffe 15 Rd., fornden, som forhen, 5 Rd. til Ildebrændsel, og fri Bopæl. 2) 2 Ge=<noinclude><references/></noinclude> 0ldrktvumhkyfvt3dvgqftt8rcu7plz 104 105380 403845 402539 2026-04-23T17:45:57Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403845 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 340|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>26 April. 2 Maii. ▲ Maii. 2 Maii. Generalitets- og C. C. Prom. (til Garnisonss compagnierne), hvorved Instruxen af 25de April 1740 igjentages derhen, at ingen Frifolk mane holdes, uden deres Gebyhr regnes Cassen tilgode, hvorfore samtlige Compagnie Officerer paa Tal Rullen stal anmærke, hvilke Under Officerer, Gemene, og hvors længe de ere permitterede, saa at Lønning og Brød for den Tid vorder fortet. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang, Ureenligheders Udfyllelse i Canalerne og Havs nen samme steds at forekomme (t). Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Viborg), ang. at 16 FagHuus paa Vestervelling-Præstegaards Grund med 16420 Alen Agerland, opbygt af R. Poulsens Enke Maren, maae af hende og Børn samt siden den ældste Præste: Enke i Kaldet, imod aarlig Afgivt 8 Rdlr. til Sogneprästen, og Vedligeholdelse, beboes og bruges, men ei af dem til Andre bortleies; samt skal af Præsterne, naar de bruge eller til Andre bortleie det, holdes forsvarligen vedlige, paa det at Huset, som ei nogensinde maae nedrives, stedse til Beboelse for Præste Enker i Kaldet kan være i vedbørlig Stand. 3304 Bós contli Confirm. paa A. Hogstads og Hustru Kirs sten Christoffersdotters Testamente af 10de Sept. (c) Indeholdes i Plac. 8 Maii 1788) hvorhos anmærkes, at, naar deri, A. 5. 1 beder, at Enhver, som eier Koer, alvorligen skal tilholdes, at &c. B. §. 5. 1 og Begyndelsen af 2, derimod skal de 2) paa det als vorligste tilholdes" (Schons udtog S. 185 og 188), saa staaer i Rescriptet paa forske Sted,,,hvorhos Magistraten og alvorligen haver at tilholde Enhver, som har Koer, at &c., og paa Andet, derimod has ver Magistraten 2) paa det alvorligste at tilholde sem." See Rescr. 8 opbr. 1788, R. 23 Jan. og Prom, 18 Julii 1789.<noinclude><references/></noinclude> cvw5l5b3xrgsvsbu2yxqegi4a2ysa4d 104 105381 403846 402540 2026-04-23T17:46:00Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403846 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|341}}</noinclude>Sept. og hans Forklaring af 13de Novbr. 1787, paa 2 Maii. a) 2000 Solr., af hvis Renter lønnes en Skolehol der, der underviser Fattiges Børn i Skjesmo: og Littedals Hovedsogne samt Lørenskovs Annex uden Betaling i Skrivning og Regning m. v.; b) 1000 Rd. for Skjesmo: og 600 Rdlr. for Uhrskov Hovedsogn, samt 400 Rdlr. for Lørenskovs Anner, af hvis aars lige Renter uddeles Præmier til 10 Fattige, men flita tige Tjenestefolk, for at animere Ungdommen til Gudss frygt, Arbeidsomhed, Troskab, Edruelighed og Tare velighed; c) lige Summer, som de 3 i 2den Post, hvis aarfige Renter uddeles til virkelig Fattige i bemeldte Sogne. 1) Disse 6000 Rdlr. skal som andre publiqve eller Fattiges Penge ansees; Stiftamtmanden og Bir stopen have Directionen derfor, Provsten og Fogden paa Neder Nommerige ere Inspecteurer, samt Præ sterne, ved Skjesmo- og Uhrskov, hver i sit Districe som Distributions Inspecteurer, paa samme Maade som med andre publiqve Penge. 2) Til forsikring sættes Gaarden Littesund med huse og Jord, Wittefunds Sund og Bro og Privilegier, hvis Besidder svarer deraf Renten 240 Rdlr., den halve Deel til St. Hansdag, og den anden halve Deel til Mikkelsdag hvert Aar til en suffisant Mand i Nærheden, som af Directeurerne er udmeldt, og som ved hvert Aars Udgang leverer dem til Distributions Inspecteurerne, da Directeurer og Inspecteurer tilsee, at Gaard og Bro af Besidderen holdes i forsvarlig Stand af overskydende Bropenge. 4) Procentstat svares ikke af disse Penge. 6) Præsten ved Skjesmo, ved hjelp af Stedets Boigdes Lehnemand, Præstens medhjelpere vælger Skoleholder, der examineres og confirmeres af Proosten, og i Tilfælde af Directeurerne, samt maae være et skif feligt Menneske baade i Lærdom og levnet, og i Fald 29 3 han<noinclude><references/></noinclude> 29l0i54482vr71b4sejs27zvn1mcj57 104 105382 403848 402542 2026-04-23T17:48:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403848 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 342|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>2 Maii. han ikke vedbliver sin Pligt, da af forbemeldte udsæt tes, og en Ny af Dito igjen vælges; han underviser alle Fattiges Born, som melde sig, frit i Skrivning og Regning, men af Formuendes Børn, som han kan vente Betaling for, maae han ei antage flere end 6 a 8 om Gangen, at ikke de Fattige blev forsømt, hvorom Formeldte bør have noie Opsigt, samt Præsten 4 a 6 Gange aarlig eftersee Skolens Tilstand. Intentionen er vel, at for omtrent en 400 Rdlr. af de 2000 Rdlr. skal fjobes en fast Skolebolig beqvem i Skjesmo-Sogn; naar det skeer, at da med Sammes Vedligeholdelse maae omgaaes som med andet beneficeret Gods i Følge Loven. Skoleholderen nyder denne Bolig uden Afgivt, men svarer deraf de paagaaende Onera; og nyder desuden Renterne af det Overblevne. 7) Til Præmiernes Uddelelse til fattige Tjenestefolk maae ogsaa de i 6te §. være berettigede, saa at i Skjesmo-Sogn nyde 2 Drenge og 3 Piger, og i Lørenskougen I Dreng og 1 Pige, i Uhrskov Hovedsogn I Dreng og 2 Piger hver aarlig 8 Ndir. 8) De Fattiges Andeel skal ligeledes i hvert Sogn uddeles af ovenmeldte Personer, efter Planen, Testamentet er vedheftet. 9) Forestaaende Personer ere over Uddelelsen pligtige at holde en Bog, hvorudi Uddelingen rigtig anføres hvert Aar med Samtliges Underskrivt, samt at anmelde Samme aarlig til Dis recteurerne, Stedets Foged og Provst, at Pengene rigtig ere distribuerede efter Planen, og for dem at forevise Bogen, naar paafordres. Skulde Nogen imod Formodning have Noget at erindre mod Gavens rigtige Uddelelse efter Testators Villie, da haver den eller de at henvende sig til Directionen, som derfor vist skafs fer Ret, om Klagemaalet er vel grundet. 10) Begges Udd lelse, nemlig Præmierne og de Fattiges, steer ved hvert Sogns aarlig holdte Fattigcommission, ba et<noinclude><references/></noinclude> 0nzltw0sd5vv8n10n56uy69fdfh20en 104 105383 403849 402543 2026-04-23T17:49:02Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403849 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|343}}</noinclude>et alene forestaaende Mænd ere nærværende, men endog 2 Maii. den øvrige Almue, som dertil kan give den fornødne Oplysning, og om Samme ei bør være uvidende, samt paa det Alting kan see offentlig med fellebs Overlæg. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), 3 Maii. ang. at af Husar Regimentets Understab nyder Regimentsqvarteermesteren og Auditeuren Qvarteer paa Jægersborg, men Regiments felt skjæren og Bossemageren vil fremdeles forblive i Noeskilde. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i 3 Aggershuus Stift), ang. at Stuarts Legat til Immanuels Kirke i Friderikshald, 1000 Rd., bør fremdeles bemærkes i Regnskabet, og saavidt mueligt bringes til forrige Eristence, hvorom Inspecteu rerne aarlig bør underrette Directionen. (Efterdi det holdes betænkeligt, at ophæve eller mortificere Samme, fom er stjenket paa den Maade, at Capitalen ikke maatte rores, men desuagtet er anvendt, desaarsag Inspect. har anholdet om, at Gavebrevet ei mere maatte ansees som gjeldende). Maii. Vest. og G. R. samt Generaltold-Kammer-Prom. 3 Maii. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. at Told-Expedi tionerne ved Roborghuus bør forrettes af Controleur Mascou i Nordby, for saavidt Lossen og Laden der skeer ved de i Nordby hjemmehørende Fartøier, men i alle andre Tilfælde af Controleur Junghans paa Fange (u). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), 9 Maii. ang. Districts Chirurgi udi Sjellands Stift. Gr. Da Kongen har funden for godt, at der udi dette Stift ftal ansættes 12 Districts Chirurgi, som hver skal anvises sit Diftrict; og nu allerunderd. er bleven refereret, at der til deres Løn udfordres 2300 Rdlr., hvortil kunde komme til Hjelp de 300 Rdlr., som har været tillagt den forhen værende provincial Chirurgus, hvilken Post nu indgaaer, samt de øvrige 2000 Rdlr. inddeles og udredes af Hoved og Sadegaarde, contribuable Bendergeds samt Y 4 Kongl. (n) Skal nok være Senderho: see Prom. 21 Maii 1791.<noinclude><references/></noinclude> 2s6zkogy3petmymf265ogphj29payy3 104 105384 403850 402544 2026-04-23T17:49:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403850 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 344|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>9 Maii, Kongt. og andre Betjente, saa og af Kiobstæderne med videre, hvorover Stiftbefal. ved Skrivelse til det danske Cancellie haver indsendt en af bam forfattet Repartition, efter hvilken 1) Kjobenhavns Amt svarer,, som af Amtsforvalteren indcasseres 2). Roeskilde Amt 3) Tryggevelde-Amt 4) Vordingborg-Amt 154 Rd. 4 M. 5 St 280. 15 230 248 3- 5) Antvorskov og Korsecr-Amter 31% 6) Kallundborg, Draxholm- og Sæbygaard-Amter 7) Holbek-Amt 8) Sore Amt 9) Ringsted-Ant 10) Frideriksborg, Kronborg- og Hirschholms-Amter som med den indaaaende Provincial -Chirurgi Løn . 33251.4 192 62. 1-25.3 IL 60- 300- udgier foranførte 2300 Rd. f. G1. faa og tillige en Inddeling over de til enhver af disse 12 Chirurgis bestemte Herreder med de derudi værende Kieba stæder, og den enhver Chirurgo formeentlig tilkommende Een: faa gives hermed tilkjende, Ar foranførte General Repartition samt den af Stiftbefal. gjorte Juddeling for de 12 Chirurgi, fora uden hvilke endnu 2de Extra-Chirurgicater, det Ene paa Amager, og det Andet paa Samsø, hver med 100 Rdlr. aarlig Lan, maae oprettes, allern. approberes: hvorhos for det første under denne Dags Dato allern. er beskikket: 1) O. . Kongsted tit at være Chirurgus i Sokkelunds-Herred, Kjobenhavn og Amager undtagne, samt i Smørum-Herred, og af Ofstykke= Herred, Farum, Værløse, Slagslunde- og Gandløses Sogne, med 200 Rdlr. Løn, og at tage Bopæl i Bala lerup; 2) 2. Petersen til at være Chirurgus i Thunes og Ramsoe-Herreder, samt af Bjefverskov-Herred Bola lerslef, Gjørslev, Lidemark og Bjefverskov Sogne, med 150 Rdlr. og tage Bopæl i Rjøge; 3) 3. J. Ditmar til at være Chirurgus i Resten af Bjefverskovs Herred, samt i Stevens Herred, og af Fars-Herred Freeslevs, Dalby-, Turebys, Karlse- og Alslev-Soane, mcd<noinclude><references/></noinclude> 46ha5fx46yr3milnqit9dj937n2e66t 104 105385 403851 401235 2026-04-23T17:49:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403851 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|345}}</noinclude>med 200 Rdlr. Løn, og at tage Bopæl i Trygevelde; 9 Maii. 4) Sr. C. Schreiber til at være Chirurgus i Resten af Fars-Herred, BaarsesHerred, af Hammer-Herred Kas strup, Svendborg, Kjong- og Lundby Sogne, samt af Tybjerg-Herred Østers og Vester Egede-Sogne med. 200 Rdlr. aarlig Løn, og tage Bopæl i Vordingborg; 5) 5. Fr. Møller til at være Chirurgus i Vester-Flakkes berg-Herred, og af Slagelse-Herred i Boeslundes, Kors søer, Tornborg, Lundforlunds, Gjerlevs, Vemmeless og Hemmershoi Sogne, med 200 Nolte, og at tage Bopæl i Skjelstjór: 6) 3. Chr. 2. Gjer, til at være Chirurgus i Resten af bemeldte Stagelse Herred, saa og i Love-Herred med 150 Rdlr., og tage Bopæl i Slas gelse. Til den 7de er allerede under 6te Maii 1785 beskikket . Chr. Ceumann, som nu skal tillægges Arts, Skippings og Ods Herreder med 200 Rd., og frems deles have Bopæl i Kallundborg. - Bemeldte Chis rurgi, indtil dem en nærmere Inftrux allern. vorder meddeelt, skal betjene Enhver, ..... (v) end 6 d. og derefter i Forhold til længere Tid. I øvrigt haver Stiftbefal, til nærmere Approbation at indsende en spea ciellere Sorklaring over hvad saavel fri som ufri Hos vedgaarde, det contribuable Bøndergods, verdslige Bes tjente, Geistligheden, Forpagtere, Forvaltere, Kros mænd, Mollere aarlig have til vedkommende Amtstuer at erlægge (x). Rescr. (til Stiftbefat. og Bisk. i Sjelland), 9 Mail ang. at Skoleholder og Chordegn 3. Fack i Storehedinge maae, imod at give alle Byens fattige Born fri Underviisning, for det første tillægges af Storehedinge Kirkes Midler 30 Noir. om Aaret, da han i Fremtiden, naar han vedbliver at fortjene sine V 5 (v) Ligesom Rescr. 5 Jan. 1787. (x) See Rescr. 19 Sept. 1788. Fores<noinclude><references/></noinclude> b6dqta2n2x2qhlwtzoogo8f93r5qazv 104 105386 403852 402545 2026-04-23T17:50:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403852 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 346|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>9 Maii. Foresattes Bifald, og har en veloplyst Ungdom at frem 9 Maii. JIM 9 Maii. stille, kan vente efter Omstændighederne at faae Samme forøget. (Han kunde ikke leve af tillagte Chordegne-Embede, uden at han beholdt Skoleholderens 50 Rdlr. af Kirken) (y). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Christiansand), ang. Laugmandstoldens Erlæggelse ved Forflyttelse af Laugmænd (z). Gr. Juftitsraad og Laugmand 5. Anoph, fom i Etatsraad Fjelsteds Sted, der er besfikket til Stiftamtmand over Trondhjem Stift, er bleven forfattet fra Stavanger til Christiansands Laugdomme, har andraget, at han uventet har maattet fornemme, at Land Almuen i Lifter - Fogderie aldeles negter at betale den ham efter Loven tilkommende Laugmands-old, førend de see Kongl. Ordre derfor, paa Grund af Lovens 1-25-26, som indeholder, at, om nogen Laugmand afstaaer Bestillingen til den Anden, da maae denne ikke oppebære Laugmands - Told, forend den, som affiod, ved Deden er afgangen; og saaledes formener Almuen, at den ikke bør betale, forend Stiftamtmand Fjeldsted er dod. Men, som Supplicanten ikke formedelst Affaaelse, men ved Forflyttelse er befordret til Christianfands Laugstoel, saa haver han derhos ansøgt, at Almuen maatte befales, strap at svare ham Laugmands-Told. Fornævnte Laugmand Justitsraad Rnoph maae nu strax hæve den halve Laugmands-Told; men den anden halve Deel al ham ei betales, forend ester bemeldte Stiftamtmand Fjeldsteds Deb, da de af Almuen, som have udbetalt den fulde Laugmands-Told, skal, om de der forlange, igjen tilbagebetales det Halve; men for Fremtiden vil Kongen, at, ved Forflyttelse af Laug mand, Tolden ei skal hæves, førend efter den Fora flyttendes Dod (a). Generalitets: og C. C. Prom. (til Commans danten i Kjøbenhavn), indeh. Kongl. Resolution, (y) Cfr. Rescr. 9 Febr. 1787. at (z) Cfr. Sportel-Regl. 11 Junii 1788. IV. §. 23. (a) Derefter blev Amtm. over Stavanger-Amt fra Can celliet den 11te Octbr. 1788 tilskreven, at veding, som sit Stavanger Laugdomme efter Knoph, ikke forend Dennes Ded kan tilstaaes Laugmands-Told.<noinclude><references/></noinclude> o6nf6wt88h8m8myvffhnlbfbmq4c9ea 104 105387 403853 402546 2026-04-23T17:50:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403853 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|347}}</noinclude>at de ved Kjøbenhavns Fæstning anstillede Over: 9 Maii. Officerer fra tilstundende 14de Hujus af sal anlægge de for de i Staden garnisonerende Infanterie-Regimens ter allern. approberede Gehenger med Skildter, hvilke skal bæres i Tjenesten over Kjolen, og uden for Sams me, samt naar de ere til hest, over Vesten, saaledes, at det derpaa befindtlige Skildt kommer til at sidde lige for Hjertefulen (b), om hvilkes Erholdelse fornævnte Officerer kan henvende sig til det militaire Vare-Magazin. Canc. Prom. (til Generalkirke Inspections: 10 Maii. Collegium), ang. det vestindiske Skolevæsen. Fra det Vestindiske-Guineiske Rente- og Generaltold= Kammer er Cancelliet bleven tilmeldet, at Kongen, paa den fra bemeldte Kammer skeete Forestilling under 27de Febr. sidstafvigt har resolveret. ,,Den heri foredragne Plan til en Skole:Indretning paa de vestindiske Eis lande approberes, ligesom og tillades, at Under Læs rerne ved Skolerne maae, naar Degne Embederne ved de Blankes Menigheder blive ledige dertil beskik fes; og haver Kammeret ved de nu værende Degnes Afgang nærmere til Kongen at forestille, hvilke af dette Embedes Forretninger og Indkomster bedst og beqvemmest kunne forenes med bemeldte Skolelæreres Tjenes ster, og hvad maaskee af den til disse henlagte aarlige Gage i den Henseende kunde fortes; end videre maae, foruden den til dette Institut allerede bestemte Capital, de overskydende Indtægter ved den vestindiske Post- Indretning saavel for den forbigangne Tid som for den følgende, være henlagte til Skolevæsenets fond, ligesom og fra dette Wars Begyndelse Deel af de Bøder, som ved Retterne bestemmes til gudelig Brug;" samt at Kongen paa den af fornævnte Kammer end - (b) Dog see Prom. 26 Junii 1789. videre<noinclude><references/></noinclude> siv48c5x21wslnmy7d8vlryoacjiep8 104 105388 403854 402547 2026-04-23T17:50:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403854 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 348|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>10 Maii, videre nedlagte Forestilling om det Skoferne paa St. Croix egentlig vedhørende, og de dertil antagende Læ rere (da det med Skolens Indretning paa St. Thomas for det første er bleven sat i Beroe, indtil der haves Underretning om Skolevæsenets Fremgang paa først meldte De) under 16de Febr. har udnævnt Hans Vest til Første Lærer ved Skolen i Christianstad, med Predicat af Rector og Gang og Sæde nast efter Præsterne, og Friderik Steensen til anden Lærer ved bemeldte Skole med Prædicat af Subrector, samt Jens Ferslev til Lærer ved Skolen i Friderikstad ligeledes med Præ dicat af Subrector; hvorhos Allerbøistsamme tillige har befalet, at Directionen over disse Skoler skal bestaae af Generalgouverneuren og samtlige Medlem mer af den vestindiske Regjering, Stadshauptman den, den lutherske Præst og Rector Scholæ i Chri stianstæd. IQ Maii. 10 Maii. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i Sjelland), ang. at de for udeblivende Erklas ringer efter Prom, af 13de Octbr. 1787 efter Omstændighederne kan fastsætte Mulcten fra 2 til 10 Rdlr., som henfalde til næste Hospital. (Saasom de, ved at melde Aarsagen til nogle Erklæringers Ophold, tillige have anført, at det ikke er bestemt, hvor stor denne Mulet skal være, og hvortil den skal anvendes) (c). Canc. Prom. (til Biskopen i Fyen), ang. at Skoleholderen i Ommel og Fragnis-Skoledistrict paa Ærø Chr. Rasmussen bør, som grundet i Billighed, af enhver halv Boelsmand i Ommel betales 16 Lybsk Skilling Skoleløn, og dertil af Over: Retten i Gottorf forhjelpes. (Efter hans Ansøgning at nyde efter Beftalling 2 Mk. af hver halv Boelsmand, der, formedelst nogle Boels Deling i 2 Halve, af disse nye Boclsmænd er bleven ham negtet). (c) Cfe. Rescr. 3 Junit 1785. Cance<noinclude><references/></noinclude> 55vmq9lphiqz4vyjylrc23tndhunly8 104 105389 403855 402548 2026-04-23T17:50:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403855 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|349}}</noinclude>Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. over 10 Maii. Lollands Stift), ang. at Præsten til Utterslev bør, for den ünder Vintersborg Hovedgaard henlagte afbrudte Byes Bispeballes forhen tiendeydende Jorder, af Baronen for 1787 og fremdeles svares aarlig Refus sion 12 Rdlr., i Steden for hvilke han og 2 Formænd Have faaet 20 Læs Brænde, indril afvigte Aar, da Ba ronen aldeles ikke vilde give Noget. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Fyen), ang. at 1o Maii. feie den fornødne Anstalt, at det fyenske Dragon Regiments nationale Mandskab med heste bliver indqvarteret i Odense i Samlingstiden baade t dette og de følgende Aar, da Cancelliet nærmere vil tilmelde Stiftbefalingsmanden (d), om og hvorvidt Byen for den saaledes forøgede Indqvartering kan nyde nogen Godtgjørelse. (Paa Regimentets Begjering derom, i Stedet for at dem tilforn ere blevne anviiste Qvarterer i de nærmest omkringliggende Bønderbyer). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden paa ro Maii. Island), ang. Arrestanteres Transport sams mesteds (e). Gr. Han har meldet, at, fordi der i Island ingen fuldkommen Bestemmelse har været, hvorledes og af hvem Arrestantere bør transporteres, har tildeels disse faget Anled ning til at bortromme, og tildeels har der om Transpor ten været forskjellige Meninger, ved det man har troet, snart at Almuen, og snart at Sysselmændene som Sagefaldsforpagtere vare dem, som Transporten paalaae. I Anledning af hans derhos gjorte Forslag, og paa det herudi kan haves en almindelig Regel, vorder ham herved tilmeldet: Paagrebne Misdedere, Tugthuus: Sorbrydere og Rømningsmænd samt Arrestanter i Almindelighed bør (d) Er skeet den 7de Junii 1788 saaledes, at Borgerne for dette og forrige Aar nyde Godtgjørelse efter Reglementet af Indqvarteringscassen; men at Forbeickfe Hjelpekatten ei har Sted, efter Prom. 16 Julii 1787. (e) Cfr. Rescr. 17 April 1790. §. 1.<noinclude><references/></noinclude> 6jswd3eg96kjwxi4tlmj710vw55q5p6 104 105390 403856 403519 2026-04-23T17:50:22Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403856 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 350|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>10 Maii. bør transporteres af Almuen, nemlig af Bønder §. 2. §. 3. paa de ved Veien beleiligst liggende Gaarde imod fors holdsmessig Erstatning af de øvrige Bønder i Syfselet, dog de Arrestanter undtagne, som Sysselmandene have at sende til Laugtinget, hvis Transport i Følge med Arrestholdet vedkommende Sysselmænd ved egne Folk selv bør besorge, ligesom og flige Arrestanteres Transport fra Laugtinget bør forblive paa Syssela mændenes Regning; og hvad de Arrestantere angaaer, som ere rømte fra Tugthuset, da vil disses Paagris belse og Transport blive for Tugthusets Regning; hvors hos i Henseende til Transporten for Losgængere, som skal til Tugthuset, den ved Fundatsen af 3 die Martii 1784 anbefalede Erstatning af det Syssel, hvor en saadan Person i de sidste 2 Aar for den længste og meeste Tid har opholdt sig, fan, siden denne Erstatnings-Maade skal have megen Vanskelighed og Tidspilde i Følge med sig, bortfalde, og denne Transport blive for Almuens Regning, især siden Rescr. af 1 Ite April 1781 befaler, at den, der huser Løsgængere eller Andre, skal bøde Rdlr. for hver uge, hvilket, naar det overholdes, formeentlig vil gjøre den attraaede Virkning (f). Disse af Almuen transporterede Arrestanter bør føres, ikke fra Gaard til Gaard, men fra Sogn til Sogn imellem Repstyrer og Repstyrer med bagbundne hænder, og forsynede med fornøden Sølgevagt; og, i Fald nogen Arrestant undviger de Vagthavende, bør disse ansees med Penge: eller Tugthuus Straf efter Omstændighederne, hvad enten Undvigelsen er skeet af Uforsigtighed eller med fri Villie. De af Almuen, som forrette denne Arrestantflytning, kan derfor tillægges 32 St. for en Tingmanne-Leid for hver Arrestant, eller i Forhold dertil, hvor Veien ikke er saa lang. Og, paa (f) Cfr. Rescr. 24 Juni 1789 §. 6. Det<noinclude><references/></noinclude> nkfmw97jg6vs2z2881te3sxxymvoyj8 104 105391 403857 402550 2026-04-23T17:50:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403857 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|351}}</noinclude>det disse Flytningspenge, hvilke Bønderne, der have 10 Maii. forrettet Flytningen, skal opgive for Syffelmanden, bes fraftede af Repstyrerne for det afvigte Aar, fan blive saameget mindre trykkende ved at lignes paa Flere, skal Belobet reparteres paa hele Amtet, efter enhver Bons des Lesegods Tiendehundrede, som for Ligningen tages til Grund, dog at de, som ikke tiende af mere end et Hundrede, fra denne udgivt befries; og hvad der da bliver af enhver Bonde at svare, indcasseres af Sysfelmændene paa næste Mandtalsting, under paaføl gende Execution, og igjen paa samme Ting udbetales til de Bønder, som have forrettet Transporten, saaledes at den hele Sag for det forløbne Aar kan være afgjort ved det næstpaafølgende Mandtalsting. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 14 Maii. Linvæverlauget i Kjøbenhavn ikke maae optage flere mestere, m. v. (g). Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at en 16 Maii. aarlig Pension af 50 Rdlr. af det residerende Capellanie udi Rallundborg maae tillægges Hr. Suhrs og alle efterfølgende Capellans Enker, dog at Hr. Suhr derimod erlægger en billig Kjendelse til den geistlige Enke Caffe efter Biskopens Sigende, (siden hans Enke nyder Dette, fom ikkun er Deel af Kaldets Indkomster, uden at han har svaret nogen Ente-Pension). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Bergen), ang. 16 Maii. at de for det forrige Saltpeter Compagnies bortsolgte Zuse ibid. i Overskud værende 432 Rd. 80ß. maae til Byens Bedste anvendes, og især til at bevare den ene af Byens Pram Sprøiter fra Forraadnelse, samt at istandsætte den Anden, dog at, om Nogen skul de indfinde sig, som dette Overskud kunde tilkomme, skal (g) Indeholdes i Plac. 22 Maii 1788; see Prom. 23 Martii 1793.<noinclude><references/></noinclude> mr8wucpmmkj9884dg0o3e2ema5r5whd 104 105392 403859 402552 2026-04-23T17:50:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403859 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 352|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Maii. skal Samme igjen af Byen erstattes, til hvis Nytte 17 Maii. 17 Maii. det nu bliver anvendt, (Saasom Ingen i Følge den efe ter Bevilgn. af 15de Septbr. 1786 Beete Indkaldelse har meldt fig). Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), àng. den forhoiede Lygte og Spreite-Skats Üdredelse af Stadens Brandforsikrings Caffe. Gr. J Anledning af den fra Directeurerne for denne Casse indkomne Ansøgning om at erholde Kongl. Approbation paa den af Sorietetets committerede Interessentere i Generalforsamlingen den 6te Martii fidil. tagne Beslutning, at den i Følge Rescr. af 24de Nov. 1786 og 27de Juli 1787 foretagne Forheielse i den aarlige Lngte: og Sproite-Skat, maatte is a 6 Aar udredes af denne Case for de Eiendomme, af hvis første forfiftede Summer er svaret 13 Aars Præmie, meldes herved, at, da det ved den 13de Post af de forbemeldte Brandforsikrings - Casse under 9de Jan. 1769 allern. approberede Forandrings- og Forbedrings-Poster er fastfat, at den aarlig requirerende Lygte og Spreite Stat af Cassen maaè udbetales for de Interessentere, som af deres affurerede Eiendommes ferite forsikrede Summer i 13 Aar have contribueret til dens Fremvert, uden at denne Skattens Beleb er fastsat til no gen vis Summa, eller at det er bestemt, at Saadant alene Fulde forstaaes om Skatten saaledes, som den paa den Tid var lignet: faa følger herafy At den Forhøielse i bemeldte Skat, som Omstæns dighederne have udfordret, og Hans Majestat desaarsag ved bemeldte Rescripter har tilladt at maatte free, af Cassen paa lige Maade maae udredes, som det med Skattens efter forrige Ligning hidtil værende Beløb er steet; og man finder altsaa ikke, at derpaa behøves nos gen særdeles Approbation. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. at de paa Græsvagt udcommanderede folkes Cvartere billigen betragtes ligesom de øvrige Tjenestegjørendes, samt Stalderummene, som om Her stene bestandig vare derpaa; og at altsaa Borgerne Kallundborg efter Ansøgning blive godtgjorte fulde Qvarteers og Stalderums-Penge i den Tid Folkene ere paa Græsvagt med Hestene. (Siden Vertene dog i de 3 Maa-<noinclude><references/></noinclude> 5m72q0nvragbh1lz8xl8kqwv778pt9x 104 105393 403860 402553 2026-04-23T17:50:41Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403860 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|353}}</noinclude>Maaneder, Heftene ere paa Græs, hverken af Folkenes 17 Mali. vartere eller Staldene kan have nogen Nytte, fordi Fols kene, der udgaae paa Græsvagt, ikke medtage alt det, dem tilhører, men Noget deraf forbliver i Qvarterene) (h). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Fyens 17 Mail. Stift), ang. at 2 Gaarde, af hvis samlede Jors der Noget ligger inden Grendsen af Zabo Sognet, bør til dets Præst og Kirke svare Tiende. Gr. J Anledning af at en Gaard, som ligger i et Kirkes Sogn, har endeel af sit Hartkorn liggende i et andet Sogn, eller hvoraf dog Tiende er ydet til det andet Sogn, og denne Jord ved det Hean eg Stjet, som efter Fælledskabets Ophævelse og udskiftning er fat, skal være kommen til at ligge inden for Grendse-Linien af Nabo Sognet, til hvilket Besidderens Boelfed og gvrige Hartkorn ligger, hae Greve Ahlefeldt-Laurvig gjort Forespørgsel, om den Præst og Kirke, der fer hævede Tiende af denne Jord, skal ogs saa herefter dertil være berettiget? Herpaa meldes, At Sognets Kirke og Præst bar fremdeles beholde Ret til Tiende af alt det Hartkorn, hvoraf de hidtil efter lovlig Adkomst have oppebaaret den. Dg, da det ellers i Henseende til det her in fpecie omhandlede Tilfælde er bragt i Erfaring, at til en Gaard i Brands by i Humle Sogn har lagt noget Hartkorn paa Fodflette -Sogns Fang, hvilket Hartkorns Jord var adspredt paa forskjellige Steder, men ved Udskiftningen blev denne Jord samlet paa et Sted, og for Besidderen* desto større Beqvemmeligheds Skyld udlagt næst ved Skjellet imellem Bransby og Fodslette, saa at Skjels let imellem Fodslette og Bransby eller Humle:Sogn der ved ikke er bleven forandret: saa er saa meget mindre Evivl om, at jo denne Jord, som, endskjønt den tile hører en Gaard i Bransby og Humle Sogn, dog lig ger, ligesom den altid har lagt, til Fodslette: Sogn, og inden samme Sogns Skjel, bør herefter som hidinds til yde sin Tiende til sidstbemeldte Sogn. (h) Cfr. Regt. 4 Aug. 1788. VI Deel 4de Bind. 3 Canc<noinclude><references/></noinclude> 159yqae00xj0a5wdnba8ahbod2th9cx 104 105394 403861 402554 2026-04-23T17:50:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403861 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 354|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>17 Maii, 5. 1. §. 2. 5. 3.. 17 Maii. Canc. Pron. (til Stiftbefalingsm. og Bisko pen i Ribe), ang. Delinqvent Omkostningers Ligning, samt ucomplette Hovedgaardes, Præstes geardes og Degneboligers Deeltagelse deri, men Ras sendes og hittebørns Forfleguing at bestrides af Herredscassen. Gr. For saavidt Amtmanden over Lundenæs og Bov linge-Amter i en Skrivelse har ønsket, at det maatte blive bestemt, om Præsterne ber tilligemed Amtet concurrere til Forslegnings Bekostningen paa rasende Mennesker, Hitte born &c., samt om de ucomplette Sædegaarde bør tage Deel i Amtscassens udgivter, saa og endelig, om Degnes gaardenes Hartkorn ligeledes dertil bor contribuere, mels des herved: inc 0: Under Delinqventpenge bør ikke Amtets Beboere paalignes noget andet Slags Udgivter, end alene de, der medgaae til at paatale Tyverie, Roverie, Drab og mordbrand (i), men at derimod Omkostninger yaa Rasendes (k) og hittebørns Forflegning bør be strides af Herredets Fattigcasse. Ucomplette vedgaarde bør tage Deel i Delinquent-Omkostnin ger lige med Præstegaarde (1) og det contribuerende Hartkorns Beboere. Degneboligers Hartkorn, naar dette er saa meget, at der kan holdes 1 a 2 Heste, fan i samme Henseende ikke fritages for de Byrder, som paaligge Præstegaardenes Hartkorn. og Canc. Prom. (til Amtm, i Lundenæs Bove linge Amter, samt Notits til Stiftbefal. i Ribe), ang. at Amtmanden kan til Actor og Defensor i publiqve Sager beskikke Procuratorer i Bjøbstæ derne (m). Gr. Amtm. har andraget, at han ikke har kunnet formaae Procurator Timmerman til at møde i Retten som (i) See Forordn. 5 April 1793. Des (k) Dog see Rescr. 31 Decbr. 1790. (1) Cfr. Vrom. 3 Movbr. 1787 09 30 Maii 1789. (m) Cfr. Rescr. 28 Oct. 1785 og Prom. 25 Oct. 1788.<noinclude><references/></noinclude> mz0ewouqldzrn6uuohgixnrq3xm29si 104 105395 403862 402555 2026-04-23T17:50:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403862 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|355}}</noinclude>Defenfor for en af Herningsholms Godses Bender, som 17 Maii. var under Tiltale til Fæstes Forbrydelse, da Timmerman har undskyldt sig for at imodtage hans Constitution i Sagen, deels fiden han boer i Ringkjøbing, og deels da han troede, det ikke kunde blive hans Tour at modtage denne befalede Sag, naar de øvrige Procuratorer Fulle bære lige Byrde med ham. Da det nu vilde foraarsage Sagernes langsommere Gang, om en Amtmand ikke skulde have den Myndighed, enten i de Sager Fd. af 8de Junii 1787 §. 12 berører, eller andre publique Sager, at kunne berikke de af Procuratorerne, som ellers i Amtet udføre private Folks Sager, til Actor eller Defenfor, fordi de have taget Bopæl i Kjøbstæderne: saa meldes, At lige Procuratorer for Eftertiden bør opfylde Hans Constitution som Amtmand, og ei uden vedborlig Straf sidde Samme overhørig, da, i Fald de i Forhold til de øvrige Procuratores formene sig for meget at medtages, de kunne paa behørig Sted ind give deres Besværing. Generalitets- og C. C. Prom. (til Cavallerie Regimenterne i Danmark, og Notits til Kjøbenhavns Commandant), hvorved paa ny igjen. tages den disse Regimenter, i Følge en under 12te Nov. 1763 ergangne allern. Befaling, skeete Intimation, at de i Rigbenhavn anhvervede Recruter skal, førend de blive bortførte, præsenteres for Commandanten; med Tilføiende, at beordre de sig i denne Stad befindende ververe, noie at efterleve den dess angaaende ergangne Anordning, 17 Maii. Rescr. (til Overhofretten i Norge), ang. 23 Maii. Lønningerne i samme Ret. Gr. Som det er bleven foredraget, at ved Generalkrigscommisfair Fleischers og Justitsraad Races Dedsfald i Aa rene 1786 og 1787, ere de dem som Assessorer i Overhef- Retten tillagte Lønninger blevne ledige: saa er funden for godt, At den Fleischer tillagte Løn 900 Rdlr., Races 500 Rdlr. og de Kammer Junker Raas tillagte 200 Rdlr., fra den Tid han blev entlediget fra Overhof 3 2 Retten,<noinclude><references/></noinclude> 794rbwoyneq6mtkgms8tjgwf3ooo36k 104 105396 403863 401246 2026-04-23T17:50:55Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403863 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 356|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Maii. Stetten, skal inddeles til de øvrige Assessorers Løns Fore bedring, saaledes, at fra Fleischers Dødsdag den 1 ode Febr. 1786 tillægges: 1) Justitsraaad Gram, sem er den ældste Assessor i Retten, og hidtil har havt 700 Rdlr. Gage, 200 Stblr., saa at han i alt nyder 900 Rdlr.; 2) Justitsraad Steen, som nu har 700 Rdlr., 200 Rdlr., og altsaa herefter ligelebes 900 Rdlr.; 3) Assessor Salsen, som nu har 500 Rdlr., tillægges 300 Std., og saaledes herefter 800 Rd.; 4) Assessor Zielsen, som nu ingen Løn har, maae tillægges, i Følge hans Bestalling, den nederste Assessors Løn 200 Rd. - Fra Baaes Dod den 1ode Martii 1787 maae tillægges af hans havte Løn 500 Nolr.: 5) Kammer Junker von Ross, som nu har 400 Rdlr., 300 Relr., altsaa fra den Tid 700 Rdlr. De øvrige 200 Rdlr. Skal tillægs ges Assessor Zielsen, saa at han fra den Tid af mane nyde 400 Rdlr.: 6) de 200 Sidlr., som Kammer-Jun fer Ross har havt, fal, fra den tid han gik ud af Retten, nemlig den 28 de Martii 1787 tillægges Hof= Junker Rosenkrants. Men, som bemeldte Justitse raad Gram, efter hans gjorte Ansøgning, den 16de Jan. sidstl. har formedelst Alderdom og Svaghed erhols det sin Dimission fra Overhof-Retten, saa bliver hans tillagte Løn 900 Rofr. end videre at inddele saaledes: at Assessor Zielsen endnu fra den Tid af tillægges 100 Rdlr., og Hof Junker Rosenkrants 200 Rdlr. Derhos anordnes, at de bestandige Lønninger i Overs hof Retten skal for Fremtiden bestemmes saaledes: 1) En Gage paa 900 Rdlr. 2) En Gage paa 800 3) En Gage paa 700 4) En Gage paa 500 5) En Gage paa 400 Og, som der saaledes endnu bliver til Deling imellem 2 113<noinclude><references/></noinclude> 4gbg91pys1z7niawnk72ph4da59i3k3 104 105397 403864 402556 2026-04-23T17:51:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403864 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|357}}</noinclude>2 nye Assessorer 600 Rdlr., hvoraf Assessor Sons, som 23 Maii. under 9de Hujus allern. er beskikker til virkelig Assess sor, nu erholder de 300 Rdlr., saa sal herefter for yden Justitiarius være 7 lønnede Assessorer (n). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Tronds 23 Maii. bjem Stift), ang. en Stiftsrevisor for dette Stift. Gr. Af deres Skrivelse til Cancelliet er refereret, at det formedelst deres mange andre og vigtige Embedsforretninger ikke er dem mueligt, selv at revidere og igjen. nemgaae de mange Regnskaber, som vedkomme de i Stif tet værende publiqve Midler af alle Slags, hvis Beholdninger aarlig vore, og, tilsammenregnede, udgjøre med Jordegods og Herligheder nogle Tender Guld; anholdende besaarfag, at maatte antage en Person, om hvis Due lighed, Ordentligbed og Redelighed de kunne blive forvis sede, der under Navn af Stiftsrevisor kunde til deres Decifion revidere alle Stiftets publique Regnskaber, og under deres Opsyn holde dem i behorig Orden, samt indfordre dem i tilfælde af udeblivelse, med videre, alt efter den Instrux, som de, der i al Sald sal staae til Ansvar for de publiqve Midlers Bestyrelse, til ham udskæder; hvorhos de og, hvad Lønnen angaaer, have indstilt, om den antagende Revisor maatte for hans Meie og Arbeide nyde 1 pro Mille af Stiftelsernes Midler eg Beholdninger, hvil fen Udaivt ikke vilde være til Afsavn i Capitalerne, men tjene til Panternes nøiagtige Control, og vedkommende Regnskabsføreres betimelige Expedition; ligesom St. og B. og have forpligtet sig til aarlig til det danse Cancele Jie at indsende summarist Extract af bemeldte Stiftelsers Regnskaber, efter en af dem til Approbation indsendende Formular. Zhi bevilges, At Stiftamtmanden og Biskopen paa ovenanførte Vilkaar samt deres eget Ans og Tilsvar, maae antage en Stifts Revisor for det dem anbetroede Trondhjem- Stift; dog maae ham ikke tillægges mere end 300 Rd. aarlig (0), i Fald den foreslagne I pro Mille fulde overs ftige den Summa. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Sjel: 24 Maii. land), ang. at Hosekræmmerne i Helsingser ikke 3 3 (n) Cfr. Rescr. 25 Martii 1791. (o) See Rescr. 13 Aug. 1799, D. §. 3. fan<noinclude><references/></noinclude> ls63kwjs4zaytfdqia3ycqvsy6u370p 104 105399 403865 402558 2026-04-23T17:51:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403865 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|359}}</noinclude>bliver Saadant herved bekjendtgjort, for derom, naar 24 Maii. Casus indtræffer, at underrette den Afgaaende, og intimere ham at holde sig denne Forskrift efterretlig. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Lolland), 30 Maii. ang. at Chirurgus Flemmings Hustru maae ana tages til Jordemoder i Lysted med en aarlig Løn af 20 Rdlr., som af Byfogden skal lignes paa Byens Indvaanere. (Saasom der i endeel Aar har manglet en duelig og eramineret Jordemoder, hvorover adskillige baas de Modre og Fostre bave sat Liv og helbred til, men Byfogden har mod denne Len formaaet hende dertil, som har aflagt Examen). Canc. Prom. (til Generalitetet), ang. Land- Officerernes Møde i Inquisitions Commis fionen. Gr. Efter Fd. 30te Decbr. 1771, S. 1, al der af hvert Regiment, som garnisonerer i Kjobenhavn, mede en Lieutenant i denne Commission. Men, da Justitsraad Pizzler bar andraget, at Officererne ikke forrige Aar mødte i Commissionen fra medio Maii til medio Junii, formedelst deres yderlige Ererceringer, hvilken udeblivelse igjen i Gaar indtraf: saa, siden de Officerer, som have Sæde i Jnqv. Commissionen, formodentlig, saalænge Dette varer, ikke commanderes til anden Tjeneste, 31 Maii. Anmodes Generalitets: og C. Coff. at ville foranstalte, at bemeldte Officerer tagttage deres Pligter, da Forretningerne i Inqv. Commissionen ei taale Op: là hold (9). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. at Udgiveren af Ribe-Adresse Contoirs- Avis ikke i sine udgivende Blade og Aviser maae indføre nogen eller andre 27yheder og Efterretninger om det fyrstelige of i Horsens, end hvad som af of chefen bliver begjert derudi at indrykkes, eller som steer med hans foregaaende Tilladelse. (Saasom det er fornummet, at i denne Avis er bleven indført Adskillige ang. benævnte Hof). 34 (y) See Prom. 21 Junii 1788. 23. 31 Maii.<noinclude><references/></noinclude> hmlk1ycpwaz9qw6q4gk0e1pabmoemmj 104 105400 403866 401250 2026-04-23T17:51:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403866 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 360|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>31 Mai 6 Junii.. 6 Junii. 6 Junii. B. G. N. og Generaltold Kammer-Circ. (til Tole derne), hvorved meldes, at det i Zeustadt for C. P. Sahiman og 5. Sus privilegerede Sæbesyderie forts sættes med lige Frihed af benævnte Sahlman og Joh. C. Melman, hvilken Sidste er ganen ind i Anlegget i Stedet for us (4). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. at Fridericia Vognmænd maae nyde samme Bea taling for Befordringen som Vognmændene i Horsens. og Beile, nemlig for Milen 3 Mk. 12 St. om Some meren og 3 Mk. 4 Sf. om Vinteren (s). (Eftersom Magistraten har andraget, at formedelst de forrige dyre Naringer og den i Samme værende almindelige Foder- Mangel, geraadede det i Byen værende Vognmandslaug i faa fattige Omstændigheder, at det ikke kunde holde de fornødne Hefte, og følgelig ei heller bestride den forefals dende Befordring med Reisende, men gif saaledes reent overfor, at Magistraten faae sig nedt til, indtil videre, at ligne de forefaldende Befordringer paa den Deel af Byens Indvaanere, som holde saadanne Heite og Vogne der kunde bestride Kiorselen, hvilken Ligning af Stifts amti. blev approberet, men medfører megen Uleilighed og Besværlighed, ifær for de Judvaanere og Embedsz mænd, som alene holde heste og Vogne for deres For noielse, hvilke det er ubehageligt at gjøre Vognmands reiser, naar de ofte helst ville selv bruge deres Heste og Vogne; og paa det Magistraten igjen med Tiden kay faac et Vognmandslang der i Byen oprettet). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), ang. at Vognmændene i Hobro maae for de Reisendes Befordring lade sig betale det Samme som Vognmændene i Viborg ved Befal. af 4de Jan. H. a. er vorden tilstaaet, nemlig af Miten om Sommeren 2 Mf. 12 Sf. og om Vinteren 3 af. 4 St., samt i Forspand Deel mere. (Efter deres Ansøgning). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Christiansand), ang. Brandvæsenet i Eggersund, Mandal, Slekkefjord og Sahrsund. (r) Forandret ved Circ. 23 Jan. 1790. (s) See Prom. 11 Junii 1791. Gr.<noinclude><references/></noinclude> jsg38ldr35a5pdatxn7i73ayn8i2r1i 104 105401 403867 403520 2026-04-23T17:51:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403867 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|361}}</noinclude>Gr. Af General-Land-Deconomie- og Commerce-Collegii 6. Junii. Skrivelse til Cancelliet erfares, at, efter at Indbyggerne i Eggersund under Stavanger-Amt havde begjert, at faae deres Gaarde og Huse indlemmede under de norske Kiebs Stæders Brandforsikring, og til den Ende til behørige Stes der havde indsendt fornødne Larationsforretninger over Bygningerne, er det befundet, at endeel af de fornøden eragtende Brandredskaber endnu manglede, ligesom og endeel af Indbyggerne igien have begjert at blive udsets in y tede af Brandforsikringen, for at undgaae Bekostningen paa disse Brandredskabers Anskaffelse; men, da de Inds vaanere i Almindelighed, hvis Huse ikke ere indlemmede i Brandforsikringen, have i Tilfælde af Ildebrand den samme nytte af de affurerede Huses Brandredskaber fouz disse selv, saa befales hermed, At de Omkostninger, som maatte medgaae saavel til de fornøden eragtende Brandredskaber som andre nødvendige Indretninger ved Brandvæsenet i fornævns te Eggersund samt i Mandal, Slekkefjord og Sahr fund, skal af Stedernes samtlige Indvaanere saa og af Ritkerne eller deres Eieve, efter derover gjørende Repartition, udredes under Udpantnings.Evang; og for at bestemme, hvilke og hvormange Brandredskaber, der maatte behøves, eller hvad andre Indretninger der kunde ansees nødvendige, skal de der til, saavelsom til Ligningen af Omkostningerne at afgjøre, paa hvert Sted være en bestandig Brand Ret, som skal bestaae af Amtmanden, Sorenskriveren og nogle af de fornems meste Indvaanere, hvis Forretninger derefter til Stifte amtmanden skal indsendes, for derpaa at erholde Kongl. Approbation. Canc. Prom. (til enhver Stiftbefalings: () 7 Juni og Amtmand i Danmark), ang. saavel ved indes værende Aars Udgang, som og herefter aarligen at ind fende til Cancelliet en Fortegnelse over de under hans Jurisdiction i samme Aar sluttede, saavelsom fra fors rige Haringer aabenstaaende og usluttede Skifter, inds rettet i alt efter det herved følgende Schema (u). (Sag 3 5 (t) Dog ei til Stiftamtmanden over Gielland, (u) See Rescr. 6 Febr. 1789 med Noter. I<noinclude><references/></noinclude> n73r2fr38hktxpi7jvrs5ejy1l0lino 104 105402 403869 402559 2026-04-23T17:52:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403869 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 362|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>7 Junii. (Saafom det, for at paasee, at Stifterne overalt ordent ligen behandles, og ikke uden Nodvendighed opholdes, an sees fornedent, at, ligesom det ved Rescr. af 13de April 1764 er befalet, at fra Kjobstæderne skulle indleveres aar lige Stifte Ertvacter, saadanne Fortegnelser ogsaa fra Amtmændene over de af dem under Hænder havende Skif ter maatte indsendes til Cancelliet, for at igjennemgaaes og revideres). 7 Junii. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i Ribe), ang, at de Fattiges Inspecteureri Hinds 7 Junii. 7 Junii, Herred bar antage under deres Administration en Cas pital, legeret i forrige Seculo til Stadil Sogns Fattige af L. J. Sondervang, og sørge for Sammes sikre udsættelse, paa det den fremdeles kan bevares disse Fattige i til Bedste (v). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Viborg), ang. at det viborgske Regiment med den Samme anviste store perceerplads (naar det forholder sig saa ledes rigtigt, som Byens eligerede Mænd i Ansøgning om Befrielse for at levere Regimentet en daglig Exer ceerplade, have, andraget, at den ikkun Miil fra Byen er beliggende) maae være fornoiet saavel til den daglige Exercice, hvortil desuden beqvemme Pladser i Byen skal findes, som i Samlingstiden. Canc. Prom. (til Amtmanden i Kalls-Amt), ang. Sagfereres Udnævnelse for Bønder, som tiltales til Fæstes Forbrydelse, samt Hines Befor dring. (Gr. Han har forlanget Cancelliets Resolution, hvorle des han, siden ingen beskikkede Procuratorer opholde sig i det ham anbetroede Amt, skal forholde sig i Henseende til de frie Procuratorer, som i Følge den 12te s. i Forordn. af yde Junii 1787 skal af vedkommende Amtmand beskik kes de Bender, fom of deres Husbonder tiltales til gæstes. Forbrydelse, samt disse Procuratorers Befordring. Naar ingen beskikkede Procuratorer i Amtet fin des, kan dertil bestikkes saadanne Personer, som efter Ame (v) See Prom. 12 Decbr. 1789.1 (0)<noinclude><references/></noinclude> 9ax7ebwi46nfa3dsbo7tgo83koh3j28 104 105403 403870 402560 2026-04-23T17:55:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403870 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|363}}</noinclude>Amtmandens enten almindelige eller specielle Constitu. 7 Junii. tion lade sig bruge til private Sagers Uldførsel; men, skulde heller ingen Slige findes i Kalle-Amt, maae der of Stiftamtmanden requireres en af de i zjo Kjøbstæderne værende Procuratorer, som dertil af bam conftitueres: og bør den i lig Tilfælde befalede Procurator nyde fri Befordring af den Bonde, hvis Forsvar han er, om hans Leilighed Saadant tillader, men i andet Fald af andre under Godset henhørende Bønder, eller fra Amtet ligesom i publiqve Tilfælde (x). Canc. Prom (til det Nordre Bergenhuus Amt), 7 Junii. ang. at Sorenskriveren udi Ytre og Indre- Sogns Fogderier ber, ligesom af andre Sorenskrivere skeer, lade Sorelovspengene følge med de desangaaende til Fogden aarlig afgivende Designationer. (Saas som der i Fogderiets Contributions-Regnskab for Aar 1784 ingen Forelovspenge af 2 Arveparter vare beregnede, og Soren Friveren i Erklæring formener, at det er Fogdens Sag, Samme at indfordre; men Sorenskriveren lige med enhver anden Overfermynder med sin Defignation er forbunden at lade følge Beløbet af dens indeholdende Fore lovspenge). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Viborg), 13 Junii. ang. at Borgerne i Skive maae for de Reisendes Befordring lade sig betale det Samme som under 4de Jan. sidstleden er tilstaaet Vognmændene i Viborg, nemlig om Sommeren 2 Mf. 12 Sfill: og om Vinte ren 3 Mk. 4 Still. af Milen. Rescr. (til Stiftbefal. i Aggershuus Stift), 13 Junii. ang. at, ligesom alt Marqvetenterie ved Bryggene i Christiania under 14de Martii sidstasvigt er afskaffet, saa skal og Saadant ligeledes være ertenderet til Bryggene i Bragernæs, saa at ingen Borger eller Indvaaner samme steds maae herefter befatte sig med noget Marqvetenterie ved Bryggene der paa Ster (x) Sea Fd. 24 Julii 1789. det,<noinclude><references/></noinclude> 1tk2shed6q4bubir5y1pbpv31dmv2ti 104 105404 403871 403521 2026-04-23T17:55:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403871 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 364|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>13 Junii. det, men Saabant skal være albeles ophævet; og skal Host 13 Junii. Byfogden som Politiemester dermed have nsie Opsyn. (I Anledning af den fra Stiftamem, til Cancelliet indfendte Forestilling fra Magistraten i Christiania og endeef Borgeve i Bragnæs, hvorudi disse have anholdet om, at den ved Bryggene i bemeldte Bragnæs i nogle Aar brugte Sfit, at endeel Marqvetentere sammeffeds have falholdet Mad og Drikke-Bare tilligemed Brændevin, maatte blive ophævet og forbudet, for at forekomme den derved givne Anledning til Forførelse til Fylderie og andre faster for Arr beidsmanden og ungdommen, saavelsom den Farlighed af Ildebrand, Byen er udsat for ved Kobaksregen med videre, især da Borgere i Nærheden af Bryggene ere boende, som udsælge de behøvende Fornødenheder af Mad- og Drikke Vare, og følgelig ved ligt.Marqvetenterhold udi deres Næring blive fornærmede). Confirm. paa Testamente under 28de Martii 1788 af Mad. Anna Schram, sal. A. G. Nit ters, i Bergen, at hendes Efterladenskab, naar 600 Rdlr. til yndlinge, samt hendes Gjeld og Begravels ses Omkostning ere fradagne, skal efter hendes Dob tilfalde og aldeles tilhøre de 4 ældste Fattiglemmer i bet saa kaldte Enke: Fattighuus ved Stadsporten i Berz gen, til dets sædvanlige Forstander udtalles, og siden af ham alletider besorges paa diente imod rescriptmess figt Pant udsat, samt Renterne til hvert Aars Jules boitid, i 4 lige Dele reparterede, leveres dem, hvilke skal have og nyde hver ligemeget med Part deraf, liges som og ellers, naar nogen af bemeldte 4 eldste fattige Enker dser, da successive igjen i Sammes Sted skal indtræde den eldste af de øvrige Enker i bemeldte Fats tighuus; og ved det Ord Ældste stedse skal forstaaes ikke de Eldste af Alder, men de Elofte Lemmer i Fattighuset; hvilket saaledes in perpetuum skal cons tinuere under Navn af det Schramte Legatum, samt under Til og Opsyn af Magistraten saavelsom og den høie Direction paa Stedet, til hvem Forstanderen for dette Ente: Fattighuus hvert ar skal aflægge ders for behorig Rede og Rigtighed, samt stage til Ansvar med<noinclude><references/></noinclude> pvuncfax98q99q91yoojccnuif73fav 104 105405 403872 402562 2026-04-23T17:56:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403872 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|365}}</noinclude>med videre, ligesom for de andre publiqve Stiftelser i 13 Junii. Byen er allern. foreskrevet. Canc. Prom. (til Politiemesteren i Kjøben: 14 Junii. havn), ang. Tvistigheders Paakjendelse mellem Srimestere og deres Soik. Gr. Frimester Weruqvemager og Haarfjærer 2. G. Flo Berg af Khavn, som har tilladelse at holde 2 Drenge i fære, og endnu at antage 2 Andre to Aar for de Forftes Tid udløber, har ansøgt at maatte nyde de samme Rettigheder, som andre Laugsineflere have over Svende og Drenge, naar de skulde forsee sig imod de værende An ordninger, saa at de maae frade under Politimefters Kjens delse til Strafs Lidelse, hvilket er blevet ham negret, paa Grund af, at Supplicanten ikke er Meftet i noget Laug. I saadan Anledning meldes, At alle de Tvistigheder, som maatte forefalde saa vel imellem Peruqvemäger og Haarstjærer Floberg paa den ene og hans i Lære havende Drenge, imedens de lære, paa den anden Side, hvad enten han eller de maatte flage, og hvad enten Klagen maatte angaae des res Tjeneste som Tjenestetyende, eller deres Arbeide og Opførsel som Haarfjærer og Paruqvemager Drenge, bør ved Politiekammeret antages og paakjendes, saa velsom og fot alle dem, der ere i lige Tilfælde som han; derimod, dersom ved Lære:2arenes Ende nogen Tvist Fulde opkomme om den imellem dem indgaaede Contracts Opfyldelse, da henvises Sagen til or dentlig Lands Lov og Ret. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Fyen), 14 Junii. ang. at foranstalte, at der til Odense: Skovby og Lunde Scham-gerreders Tingstues Varme aarlig Bliver af Herrederne leverede 24 Læs forsvarlig og god Torv, som kan inddeles sogneviis at levere. (Efter al Herredsfogdens Begjering, til fornoden Bintervarme for dem, som have ved Linget at forrette, ligesom til andre Tingværelser skeer; og da samtlige Proprietairer ei alene finde dette nedvendigt, men endeg ere enige i Stuens Forsynelse med fornævnte Qvantitet aarlig efter Cour 99 Omgang fognevis i Herrcderne). Cane<noinclude><references/></noinclude> 2fln7algwphcatwdlpffi4kexuc7w65