Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.24 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 58178 404307 398136 2026-04-24T18:56:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404307 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Academier: A. Ronsternes paa Charlottenborg. 1754. Mart. (t) Statuta og Anordninger f. d. Kgl. danske Maler- og Sculptur Academie i havn. -31 Mart. Fundats for Skildres Bildhugger og Bygnings Academiet. 3758.31 Mart. (t) Forbedring og Tillæg udi Fundat. 31 Mart. 1754 for Skildre: &c. Academiet i Kiobenhavn. 1759. 31 Mart. Fundats for den Kongel. Danite Charlottenborge Natus ral Huusholdnings-Samling i Kiøbenhavn. 1767.25Sept. (t) Confirmation paa de det Kgl. danske Skildre- Bild. hugger og Bygnings-Academie i Khavn forhen forundte Bevillinger og Friheder. 1771.21 Jun. Reglement for Maler Bildhugger og Bygnings Academiet paa Charlottenborg. 1783. 6 Jan. (†) pl. hvorved Maler Bildh. og Bygnings Acade miets Reglement 21 Jun. 1771, IV. Afd. 3 § noiere bestemmes.<noinclude><references/></noinclude> a01swzf2uas5ic0gj77krdebf3i72r5 104 58179 404313 389818 2026-04-24T19:01:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404313 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|8||}}</noinclude>Academier. B. B. Lærde, nemlig: Kiøbenhavns Universitet og Ridderlige Academier, samt det chirurgis ste Academic. Bidere see Geistlighed, medicinal-Væsen, Skoler. 1682. 4 Febr. Fr. om Studii-Skat, Cathedratico og Proofke-Venge. 1685.29Sept. Fr. om hvor højt Studentere og Skole Discipler i Khavn maae betroes. 1691, 26 Sept. 8r. om et Koneel. Academies Indrettelse i havn. 1695. 14 Sept. Stiftelse for det Kongel. Ridderlige Academie i Khavn. 1696. 4 Jan. Fr. om adskilligt samme vedkommende. 1697. 24 Apr. r. om Tidens Forlængelse, som sammes Academister er forelagt sig der at opholde, m. v. --23 Nov. Forbud at fremmede Studentere ei maae undervise Ungdommen, ei heller de eller andre bruges paa Præ dikestolen, uden Testimoniis og Attestatis fra Khavns Universitet; med videre, ang. relegerede Studentere. 1699. 24 Jan. Fr. om den hos Proprietairer og andre, som med Kirker i Danmark ere forlenede, resterende Studi Stats Betaling. 1701. 5 Apr. (†) Friderich IV. forbedrede Stiftelse for det Ridderlige Academie i havn. 1707. 1 Aug. Fr. om Examinibus og Vocation til Prædike Em bedet. 1714. 21 Dec. Artikler for Studenterne, ang. Liigbæren. 1732.18 Mart. Anordning om det, som aarlig skal betales til Khavns Universitet. -31Mart. Fundation for Kiøbenhavns Universitet. 1735.28 Jan. 1. at vedkommende Præster og Kirke-Eiere skal be tale, hvis de til Universitetet ere fyldine, og i rette Tide crlægge Studii Slat og Cathedraticum under Execution. 1736. 10 Febr. Fr. hvorledes med Examinibus juridicis ved Khavns Universitet skal forholdes. -2 Nov. Fr. om Attester fra Professores Theol. og Bisperne i Dan mark og Norge til Cancelliet for dem, som søge Præste Embede. 1743. 15 Mart. Anordn. hvorledes ved Khavns Universitet skal forholdes med dem, som vil reise Udenlands, deres Studeringer videre at fortsætte. 1747 7 Jul. Fundats for Soree Ridderlige Academie. 1773. 6Dct. Fr. ang. hvad de, som indstille sig til Eramen Theolog., skal giore Rede for, foruden hvad Kundatsen af 31 Mart. 1732 tilholder. 775.11 Maj. Fr. vm Skolevæsenets Forbedring ved de publique latinske Skoler, og hvad den studerende Ungdom ved Academietskal giøre Rede for. 13775.<noinclude><references/></noinclude> bs3y6hcv9mci67z0vdkttmzc4xfw8w8 104 58181 404350 398171 2026-04-24T19:58:10Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404350 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|10||}}</noinclude>Anmeldelse af fordulgre &c. Midler. Anmeldelse af fordulgte eller seqvestrer. Midler. 1676. 21 Mart. Vatent om Griffenfeldts Godies og Formues Seqveftration. 1705. 23 Oct. Pasent, at enhver, som noget af Justitsraad Sverin Ras muffens Gods og Midler haver, eller derom er vidende, skal til en vis Tid give Forklaring derom i Cancelliet. 1717. 11 Jan. Pl. om Gen. Krigs-Commiss. v. Platens Midler og Effecter at angive. --13 Maj. Patent, at H. H. Mansaus Midler og Effecter skal angives ved Regierings-Cancelliet i Glykskad. 1722. 22 Dec. Pl. om Feldt Kasserer Sørensens Midler og Effecter at angive. 1741. 18 Aug. l. ang. Cancellieraad og Kasserer Kolles Effecters Opdagelse. 1772. 27 Jan. Pl. at de, fom indesidde med noget tilhørende de den 17 Jan. arresterede Personer, skal angive samme for In avis. Commissionen paa Christiansborg. 1773. 15 Sept. 1. ang. O dagelse af Amtsfors. Mollers og frups Effecter. 1774. 21 pr. l. ang. Opdagelse af forrige Anitsforv. Zeuthens Effecter. 21 Sept. pl. ang. Opdagelse af forrige Amtsforv. Foghs Effecter. 1775.23 Aug. l. ang. Anmeldelse af Schougaards Midler. 1776. 10 Jun. l. ang. Opdagelse og Anmeldelse af Waagers, Man dulfs, Spiesmachers, Prams og vifts Midler. 1779. 17 Nov. 1. ang. Anmeldelse af Hauridses Midler. 1783. 31 Jan. Vl. ang. Qodagelse og Anmeldelse af Regimentsqvarteer mefter og Foged Adrian Kebfes Midler. 1788. 10 Maj. pl. ang. Opdagelse og Anmeldelse af D. Jelftrups Midler og Effecter.<noinclude><references/></noinclude> nd98iec4726b0dqbs6z3z4sfb9t38dh 104 58182 404319 395787 2026-04-24T19:16:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404319 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||11}}</noinclude>Arv og Skifte. Arv og Skifte. Videre see Auctioner, Gield, Retten. 11 1680. 16 Nov. Fr. om Skriver og Procurator Løn, samt Arve-Stifter, Brude og Fadder Gave i Bergen. 1686. 10 Apr. Fr. om Stifter, Formynderskaber og andet, Hof-Retten vcd- Dinmende. 1688. 14 Febr. Fr. om publiqve og Berne-Penges udsættelse i Silke Manufactur Huset. 1690. 4Mart. Fr. 1.) om Moderation i Tiden til Arv og Gields Fragaaelse, 2.) Forhold med Mortificationer paa Oblig. vg Reverser :c. -- 8 Jul. Fr. om Just tiens Administration og Stifternes Fore valtning ved Militien i Norge. 1692, 19Jan. Fr. vm Rettens Betientes Salarium i Danmark, hvor Arv og Gield fragaacs; m. v. 1697.10Aug. Fr. hvorledes med Stervbver skal forholdes, naar enten Husbond eller usi ne ved Døden afgaaer. 1701. 15 Jan. Fr. hvad af Bondens Boe skal udredes, før noget for Gield c. maae udlægges. 11 -10Sept. Fr. inden hvad Tid Sorenskriverne skal udstæde Skifte Breve. 1702. 280. Fr. om Debitorer, som fallere og for Gield undvige, og hvorledes med deres efterladte Gods og Midler skal forholdes. 1707, 30 Apr. Fr. om Stifters og Auctioners Forretninger efter Obers Officererne ved Militien i Danmark. 1708.24 Febr. Regiem. for Over- og Under-Rettens Betiente i Norge paa hvad de for deres Forretninger, samt Reiser, Fortæringer og Umage, paa Aasteder og Stifter maae nyde. 1714. 26 Oct. Fr. at de af Khavns Borgerskab, som bekomme Kgl. Tilla delse at fifte med Samirander, skal give Magistraten og Over formyndernе forneden Rigtighed for de Umyndiges Arvedeel. 1719.31 Mart.r. ang. adskilligt Justitien vedkommende. 1720. 24 Jun. Fr. at Amtmand og Magistrater ej maae tilegne sig 10de Penge. 1726.3 Maj. pl. hvorledes Jurisdictionerne i Khavn skal forholde sig, naar de Fattige ved Conventhuset noget i Muleter efter Domme eller i Gaver ved Tefiamenter og i andre Tilfælde vorder tillagt. 172 9. 23Dec. Decl. at de, som have forvaltet publique og Umyndiges Midler, fritages fra ansvar for de ved Ildebranden i Khavn tabte Capitaler. 1730.<noinclude><references/></noinclude> o9y2ubbyo0w06g9vqu3cxevvjddz9l5 104 58183 404323 396429 2026-04-24T19:28:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404323 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|12||}}</noinclude>Arv og Stifte. 1730. 14 Jul. Fr. hvorledes med militaire Personers Stifter Herefter fkal forholdes. 1731,21 Apr. r. at Sorenskriverne og Stifte Forvalterne i Norge skal holde rigtige igiennemdragne og forseglede Protocolier, m. v. 1735. 19 Aug. Fr. at Arvinger i Stervboer maae forundes Nar og Dag, erter at Proclama er publiceret, for at erflære sig, om de Arv og Gield ville vedblive eller frasige. - r9Aug.Fr. om adskilligt Justitien og Rettens Betiente i Norge vedkommende. 12 Dec. Fr. om Deserteurer, som i Kongens Riger og Lande Rogen Midler efterlade. 1736.21Dec. Fr. at de ordinaire Skifte Skrivere tal nyde Stri ver-Løn efter Loven, for hvis Stifte Acter af fifte Commiffarier eller Samfrænder udstedes, enten de ved samme have forrettet Skriver Tieneste eller ei, hvor imod de bør føre Protocolien, og Skifte-Acten udstede, naar de derom anmodes. 1737. 31 Maj. gr. hvorledes M. L. 5-2-63 Com Masædes-Retten) skal forstaaes. 1739.26Febr.r. om Regnskabsbetienters Straf, som for Oppebørfeler fyldig blive. 1749.5 Dec. Fr. at naar nogen, som er i Hospital, eller nyder af Fattiges Kasse, tilfalder Arv, skal samme tilhøre Hos Spitalet eller Kassen. 1750. 12 Jan. 1. ang. Dodsfald at angive for vedkommende Skifte Fore valter. --12 Jun. Fr. hvorledes med Efifterne efter de i virkelig Tieneste afdøde militaire Personers Enker skal forholdes. 1752.26Maj. Fr. om Nasades Retten og Hovedbøllets Tiltrædelse i Norge. 1754. 5 Apr. Fr. aug. Elifte Forvalteres Salarium, hvor den Længstlevende sidder i uskift Boc, eller efter Testamente beholder hele Boen uden at skifte. 31 Jul. 1. ang. Vurdering over Huse og Eiendomme i Khavn. 1757.18Nov.Anordn. hvorledes Opbuds Boer skal behandles, m. v. 1767.30 Oct. pl. hverfedes med Stervbvers Midlers Ind. assering skal forholdes. 178. 15 Jan. 1. hvorledes med den Arv, som tilfalder nogen, der gaaer i Slaveriet, skal forholdes. 8 Apr. r. at Arvinger i Sterobocr maae forundes Beneficiuin Inventarii. 1769.14Apr. r. ang. hvorledes dels og Selvejer-Bander i Norge maae feiste og dele deres Gaarde imellem deres Børn. 1769.<noinclude><references/></noinclude> omrdgcfa2009lqr8nc93c7wnty6bww4 404352 404323 2026-04-24T19:58:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404352 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|12||}}</noinclude>Arv og Stifte. 1730. 14 Jul. Fr. hvorledes med militaire Personers Stifter Herefter fkal forholdes. 1731,21 Apr. r. at Sorenskriverne og Stifte Forvalterne i Norge skal holde rigtige igiennemdragne og forseglede Protocolier, m. v. 1735. 19 Aug. Fr. at Arvinger i Stervboer maae forundes Nar og Dag, erter at Proclama er publiceret, for at erflære sig, om de Arv og Gield ville vedblive eller frasige. - r9Aug.Fr. om adskilligt Justitien og Rettens Betiente i Norge vedkommende. 12 Dec. Fr. om Deserteurer, som i Kongens Riger og Lande Rogen Midler efterlade. 1736.21Dec. Fr. at de ordinaire Skifte Skrivere tal nyde Stri ver-Løn efter Loven, for hvis Stifte Acter af fifte Commissarier eller Samfrænder udstedes, enten de ved samme have forrettet Skriver Tieneste eller ei, hvor imod de bør føre Protocolien, og Skifte-Acten udstede, naar de derom anmodes. 1737. 31 Maj. gr. hvorledes M. L. 5-2-63 Com Masædes-Retten) skal forstaaes. 1739.26Febr.r. om Regnskabsbetienters Straf, som for Oppebørfeler fyldig blive. 1749.5 Dec. Fr. at naar nogen, som er i Hospital, eller nyder af Fattiges Kasse, tilfalder Arv, skal samme tilhøre Hos Spitalet eller Kassen. 1750. 12 Jan. 1. ang. Dodsfald at angive for vedkommende Skifte Fore valter. --12 Jun. Fr. hvorledes med Efifterne efter de i virkelig Tieneste afdøde militaire Personers Enker skal forholdes. 1752.26Maj. Fr. om Nasades Retten og Hovedbøllets Tiltrædelse i Norge. 1754. 5 Apr. Fr. aug. Elifte Forvalteres Salarium, hvor den Længstlevende sidder i uskift Boc, eller efter Testamente beholder hele Boen uden at skifte. 31 Jul. 1. ang. Vurdering over Huse og Eiendomme i Khavn. 1757.18Nov.Anordn. hvorledes Opbuds Boer skal behandles, m. v. 1767.30 Oct. pl. hverfedes med Stervbvers Midlers Ind. assering skal forholdes. 178. 15 Jan. 1. hvorledes med den Arv, som tilfalder nogen, der gaaer i Slaveriet, skal forholdes. 8 Apr. r. at Arvinger i Sterobocr maae forundes Beneficiuin Inventarii. 1769.14Apr. r. ang. hvorledes dels og Selvejer-Bander i Norge maae feiste og dele deres Gaarde imellem deres Børn. 1769.<noinclude><references/></noinclude> 3znzz9v8lm5zs1ukaa234s79uokkycb 104 58184 404355 373378 2026-04-24T19:58:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404355 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||13}}</noinclude>Arv og Skifte. 13 1769. 19 Oct. 1. hvorved Krigs-Art. Brevet for Landtienesten ved Soe Etaten 763 9, om Slifters Forvaltning efter See-Etatens Officerer og Betiente, bekiendtgiores.. 1771. 14 Jun. 1. ang. de i Commissoriis hidtil indforte Claufuler. 15 Jun. Fr. ang. Khavns Hof og Stadsrets Indretning. 1773. 140ct. Fr. oni Selvejer-Gaardes Arv paa Bornholm, m. v. 24 Nov. (t) Reglement eg nærmere Anordning om Juditiens Administration i Tranquebar og Indien, samt Skifte-Behand linger, m. v. 29Nov. Fr. ang. hvorledes herefter i Henseende til crediterede Told-Rettigheder udi Sterv, Opbuds og Fallit-Boer i Norge skal forholdes. 1774.31 Aug. Fr. at Umyndiges Midler, naar de ei paa sikkert Pant kan udsættes, maae modtages i den Kgl. Extra- Skatte Kasse. 1775. 2Febr. pl. at Stifte Forvalterne aarlig skal aflægge Rigtigh. for Justits-Kaffens Indtægter. 1778. 10 Jun. l. ang. nogen Forandring i Fr. 15 Jun. 1771, for faa vidt den militaire criminelle Jurisdiction angaaer; samt om Dommes Execution hos Militaire og deres Stifter i Khavn. 1779.17Nov.Anordn. ang. en eeneste alm. Skifte-Ret paa St. Croix. 1780, 10Maj.Anordn. hvorledes Executores Teftamenti paa de Dan se Bestindiske Eilande ved deres Forretning skal fore holde sig, med videre. -12 Jun. l. at naar nogen Svend ved Haandværks Langene deer, skal vedkommende Mestere, saavelsom Oldge sellerne strax anmelde Dødsfaldet for Skifte Retten. 1781. 8 Jan. Reglem. om Justitiens Administration samt Stifte Be handlinger, m. v., i Tranqvebar og samtlige Kgl. Etablissementer i Ostindien. 8 Jan. Sportel Regl. for Efiftebehandlinger m. v. i Trans qvebar og samtl. Kgl. Etablissementer i Ostindien.. 1783. 9 Apr. 1. ang. hvorledes Skifte Acter og andre, af Rettens Betiente for Penge udstædende, Breve i Rettergangs- Sager skal gives beskrevne. -18Sept. Fr. ang. Ophævelse af Siette-Penge-Afgiften af Arve- Capitaler og andre Midler, som udføres fra Dmark og Norge og de derunder henhørende Lande til Sver rig og de derunder liggende Lande. 1784. 7 Jul. Fr. ang. de den Kgl. Kasse tilhørende 6te og rode Penges Eftergivelse og Ophævelse af alle de Midler, fom herefter fra Dmark og Norge udføres til Slesvig, Holsteen, Pinneberg, Altona og Rantau. 1785.<noinclude><references/></noinclude> 1vwnyxgmb5sgcndyy14dbg84uusxt7h 104 58185 404330 353097 2026-04-24T19:29:00Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404330 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|14||}}</noinclude>Arv og Skifte. 1785. 29Apr.r. ang. hvorvidt Executores Teftamenti maae være berettigede til at øve Jurisdiction. 26Aug. Pl. ang. adskilligt til Skifternes haftigere Tilendebringelse i Khavn. 1787. 8 Jun. r. ang. Rettigheder og Pligter, som bør have Sted imellem Jordbrotter og Fæficbønder i Dmark ved Fæ ste-Gaarders Til og Fratrædelse (i Hens. til Fæld paa Byung og Besætning, Gaards-Forsidderes Ud sættelse, Paakiendelse af Husbondens Fordring i Fæ sterens Stervbve, samt Hørighed og Lydighed mod Jorddrotten). -22Aug. 1. hvorved bestemmes, hvad Salarium Tommer og Muurmestere i Khavn tilkommer for Vurderings-For retninger over Eiendomme uden for Staden paa dens Grund, m. m. 1788.7 Nov. Fr. font bestemmer en Enkemands Ret til at fordre Erstatning ved Skiftet efter sin afdøde Hustrue for den Capital, som han for hende har indskudt i Enkekassen. 1789. 23 Jan. pl. at enhver, som til Confirmation indsender Testamenter, Watepagter eller andre slige Documenter, skal tillige deraf late følge rigtige Gienparter. 1790.12 Febr.r. Din Skifte Forvaltningens bedre Indretning i Dmark. --19Mart. Fr. at, naar Medarvinger eller Creditorer, ved Skifte, gives Udlæg i Jordegods i Norge, som forbliver i den efterlevende Ægtefælles eller Aasædes berettigede Arvings Besiddelse, da skal denne ikke have fornøden, naar han udløser dem, der have faaet saadant Udlæg, at tas ge noget Skiede af disse, men blot Qvittering, for at have indfriet det paa Eiendommen hæftende Udlæg. -:6Mart. pl. at tifte Retterne i Opbuds samt Fallit og Sterv boer ikke bør antage de Fordringer, som anmeldes, efter at den i Proclama foreskrevne lovlige Barsels. Tid er udløben. --23-Apr. pl. at alle Stifte-Behandlinger efter Organisier, naar de ikke tillige have nogen geistlig Betiening, herefter bør forvaltes af den verdslige fifteret. 18Aug. 1. som tillader Vedkommende, ved i de offentlige Tidender at indkalde Creditorer eller andre, blot i samme at paaberaabe sig den Kgl. Bevilgning og indføre det Bæsentlige af denne. 1791. 3 Jun. pl. aug. Skifte Forvaltningen i Grønland. 1791.<noinclude><references/></noinclude> mh94exzhv8bvwqdbov2qnu7do7kshaq 104 58190 404340 385407 2026-04-24T19:36:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404340 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||19}}</noinclude>Asiatiske Handel zc. Asiatiske Handel og Etablissementer. 1680. 13 Oct. Oftindiske Compagnies Skibs-Artikler. 19 1688. 1 Dec. (t) Chr. V Skibs Art. for det Ostindiske Compagnies Beriente. 1698. 29 Det. (t) Octroi d. Oftind. Compagnie. 1699. 9 Sept. (t) Det Oftindiske Compagnies Skibs-Artikler. 1729.24 Mart. Pl. hvorved Kongen endnu forunder det indiske Com pagnie 2de Maaneders Betænknings Tid til deres Decla ration ang. Dctrojen. 1732. 12 Apr. (†) Octroi for det Asiatiske Compagnie i 40 Mar. 12 Apr. (†) Convention, Regt. og Forening imellem det Asiatiske Compagnie. -17 Oct. (t) Chr. VI Skibs Art. for det octroierede affatiske Compagnie 1748. 1 Nov. l. at alle maae handle med Ostindiske og Chine fiske Varer, som med det Asiatiske Compagnies Skibe hiembringes. 1752. 28 Jul. (t) Art. hvorefter alle. som i det Danske Afiatife Come pagnies Tieneste sig begive, enten det er civile eller mili taire Betiente, sig, saavel til lands som til Vands, skal forholde. -29 Jul. Rescr. (28 Jul.) Om det Asiatiske Compagnies Præference hos fine Betiente, og deres, som betroe dem Penge eller andet, til deres Udreedning. 1772. 23 Jul. Detroj for det Kongl. danske ufarike Compagnie i 20 Aar. 3 Aug. (t) Convention for der Asiatiske nye Compagnie. 4 Dec. Pl. hvorved bekiendtgiores adskilligt af det Asiatiske Come vagnics Detroj. 1773. 240v. (†) Reglem. og nærmere Anordning om Justitiens Adminis ftrationi ranqvebar og Indien, samt Stifte Behandlin ger, m. v. 1776. 24 Dct. (+) Regulativ, betraffende particulaire Erpeditioner til og fra Ostindien, samt det Asiatiske Comp. egne fra China og Indien retournerende Skibe; tilligemed Konget. Resol. 12 Dec. 1774 09 24 Oct. 176. 1777.3 Nov. Fr. om den ostindiske Handel for samtl. Kongel. europæiske Stater og Ostind. Etablissementer. I Cap.) om Handelen herfra til Ostindien. II) Ang. Handelen og garten i Ostindien. III) Ang. Handelen fra Ortindien til uropa. IV) Ang. den Ostindiske Handel i Almindelighed. 1778. 12 gebr. (t) Convention for det Kgl. Danske octrojeeede Asiatiske Compagnie, samt 5 Tillæg til samme. 1781. 8 Jan. Reglem. om Justitiens Administration samt fiftebe handlinger, m. v., i Tranqvebar og samtl. Kgl. Eta blissementer i Ostindien. -8 Jan. Sportel-Regl. for Skiftebehandlinger m. v. i Tranqve bar og famil. Kgl. Etablissementer i Ostindien. Ba 1783.<noinclude><references/></noinclude> gsfffi2cmw2m9ezyn56dieqhz7vjak1 104 58191 404344 398045 2026-04-24T19:39:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404344 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|20||}}</noinclude>Asiatiske Handel &c. 1783.30 Oct. 1. ang. Udsalget i smaa Partier af de nied det Asia tiske Compagnies Skibe hiemkomne Barer. 12 Nov. Pl. ang. en Forhøielses Afgift, som af de chinesiske og oflindiske Silke-Baret indtil videre skal betales. *784. 5 Jan. Pl. hvorved den anordnede Afgift af 8 og 10 p. C. af offins disse og dinefife Silkevarer, som ikke lan bevises at være indforte og toldklareerte for Aarets Begyndelse 1776, nede fattes til en tredie Deel. 1785.20 Jul. Regulativ for de particulaire Handels-Expeditioner til og fra Ostindien. 26 Jul. pl. aug. Mulet, som skal betales, naar Forhøielses Afgiften af ostindiske og chinesiske Silketøier ikke erlæg ges til den fastsatte Tid. 1787.18Apr. Fr. hvorved Bodmerie-Breves Rettighed ved den osiin. diske Handel, samt yderligere Sikkerhed for de i Ostindien hertil forbodmede eller til Forhandling consigne rede Varer, nærmere bestemmes og fastsættes. -21 Nov. (t) Det Kgl. octroierede danse afatiske Compagnies Cone. vention. Samt Tillæg og Forandringer i samme indtil it Jun. 1790. 1789.19Aug. Reglement for den Indianske eller saa kaldede Sorte-Net i Tranquebar. I Cap.) Om Rettens perfoner. II) Om Rettens Behand ling. III) Om Widnesbyrd. IV) Om Politiesager, 1791. 14 Det. Sgt. approberet udkast til en nye Octroi for det afatiske Compagnie; tilkgemed General- Land Dec. og Commerce: Collegii Skrivelse. 3792.21Mart Octroi for det danske Asiatiske Compagnie i 20 Mar, fra 12 Apr. 1792; tilligemed ade dertil hørende Rescripter. 1793. 3 Oct. pl. ang. Ophævelse af 6te og rode Penge af Midler, som fra de danske Stater i Europa udføres til de danske Etablissementer i Ostindien, m. v. 3794. 9 Apr. Art. for Mandskabet, som färer med det asiatiske Compagnies Skibe, saavel Officerer og Gemene, som Handelsbetiente og andre, saalænge de ere inden Borde og paa Reisen.<noinclude><references/></noinclude> qhjio0bc6kywweg43fi07quc2op1fs2 104 58197 404378 397347 2026-04-24T21:08:42Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404378 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|26||}}</noinclude>Begravelse &c. Begravelse og Sørge-Dragt. Bidere ang. Begravelse og Enke-Kaffer, f. Enke. Kasser. 1682.7Nov. Fr. om Begravelser. 1699. 15 Apr. Reglem. og Anordn. om Sorgedragt; ligeledes 1724. 24 Mart. og 1737. 3 Mai. 1717. 30 Nov. Fr. om Paabud af Liig-Kiker af Eege-Træe. 1737. 9 Aug. Fr. om Delinquenters Henrettelse og Begravelse. 13 Sept.Fr. at Fr. om Liig Begravelser 7 Nov. 1682 i Danmark og Norge, skal efterleves, og især den 4 Art. om Eege- Liig Kisters Brug. 1748.27Mart. pl. om Kiøbenhavns Bedemænd og Stadens Qvarterers Inddeling til enhver Bedemand. 1750. 29 Jul. (†) Confirm. paa en Pensions: og Begravelses- Kasse, i Særdeleshed for Fattige. 1751.20Sept. Pl. og Extract af Fr. om Begravelser, samt ang. Marskalks Stave :c. at bruge. 1752.14Apr. Reglem. og nærmere Anordn. om Sørgedragt, og hvad Slags Klæder dertil skal bæres. -31 Maj. pl. ang. at overtrufne Vogne ei mage bruges ved Liig færd, ei heller Tienere i sorte Klæder, men vel Skole Discipler. 1755.14Aug. (†) Fundats til en Liig og Begravelses Kasse for Under Officererne ved See Artilleriet, med Tillæg af 7 Febr. 1765. 1760.19Maj. (†) Art. for det efter Kgl. Befaling af z1 Dec. 1722 bevilgede Liig Laug. --29 Oct. pl. ang. Assistents Kirkegaardenes Afskaffelse i Kiøbenhavn, og andres Indrettelse uden Nørre-Port. 1762.16Apr. (†) pl. at Betalingen for de i Frideriks Hospital ind lagte Patienters Forflegning og Begravelse maae ded Udpantning inddrives. 1763. 10 Dec.Reglement for See-Etatens Lüg, som begraves 'paa libs-Kirkegaard. 1765. 11 Jan. (†) Confirmation paa en af S. Fiellerup m. fl. oprettet Liig Kasse. 1766. 9 Apr. pl. at de, som lade deres Liig begrave paa Assistents- Kirkegaard, og dertil bruge Liig-Klæde, skal lade sam me ved Bedemændene paalægge og aftage. 1771.22Apr.pl. hvorved Fr. 7 Nov. 1682, 11 Som Bedemænd igientages; samt tillades, at de i Kiøbenhavn, som ei have overtrukken Kiste, maae lade samme uden Liig Klæde henbære. 1771.<noinclude><references/></noinclude> 269jfjr8ek3owou8q6b73oxsqlq4bq2 104 58242 403921 399937 2026-04-24T18:28:35Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403921 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||71}}</noinclude>Fattige og Hospitaler. Fattige og ospitaler. 71 Bidere ang. Pensioner for fattige Enker og Børn, sce Enke Kasser, Post-Kassen. 1675. 1 Febr. Fr. om Confiscation, som Qvæft og Borne-Huset er tillagt 1683. 5 Maj. Fr. om Betlere. 23 Jun. Fr. om Qvasthuset og Hospitaler i Danimark. 1694. 6Febr. Fr. om Kirkers, Skolers og Hospitalers uclarerede Regnskaber. 1697. 1 Maj. Fr. om 2de Terminer aarlig, til hvilke de Venge, fem godvilligen gives til de Fattige i Børne- og Pesthuset, modtages; samt at ingen maae bindre Tiggeres Paagtibelse, eller give nogen af de i Børnehuset indsatte Personer Anledning til sig deraf at udpractisere, mindre dem huse eller hæle. 14 Aug. Fr. om Betleres Vaagribelse. 1698. 18 Oct. (+) Art., hvorefter Oldermanden og de gattiges Forfans dere i Kiøbenhavn tilligemed Conventbuus Skriveren dens have at forbolde. 1699. 9 Jun. Fr. ant. at den Almisse, som paa Auctioner i Riobenhavn nives, fal til de Fattige i Børnehuset henlægges. 1708.24 Sept. Fr. om Forhold med Betlere, fattige Børn, rette Almisse Lemmer og løsgiængere i Kiøbenhavn, saa og om Almisse til deres Underholdning. I Post) Om Forhold med samme. II) Om Indkomsterne Dertil. 24Sept. Fr. om Betlere i Danmark. I Post) J Kiøbstæderne, Kiøbenhavn undtagen. II) paa Landet. 1712.14Nov.Beneficium paupertatis i tvistige Sager de Fattige vedkommende. 1713. 1 Apr. Seddel, at de Fattige, naar deres i Pant Havende Suse paa Auction opbydes og ei sælges, mane være frie for Auctions Salarium. 1715.18Dec. Forbud, at ingen Skipper, Færgemænd eller andre ved Søekanten maae transportere fremmede Betlere fra et Sted til et andet. 1725.23 Febr. Fr. og nærmere Forbud ang. fremmede Betlere og deres Overførelse til Siælland. 1726. 3 Maj. pl. at Jurisdictionerne i Khavn skal, naar Convent husets Fattige noget i Mulcter eller Gaver :c. vorder tillagt, tilkiendegive det for Conventhusets Committe rede. 1727. 21 Jul. Mabet Brev, hvorved de til fattige Fader og Moderløse Børns Optugtelse ved Waisenhuset i Kiøbenhavn giorte Anstalter kundgiøres. €4 1727.<noinclude><references/></noinclude> orrey4ziagsc55vtw3r30c7qw2kpnw6 104 58278 404308 399901 2026-04-24T18:56:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404308 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||107}}</noinclude>Bandel. Handel. 107 Videre, see Confuler, Kiøb og Salg, Kiøbstæder, Politie, Tractater. ang. Kiobmænd, Kræmmere og andre Handlende, som ere i Laug, f. Laug. den Chinesiske og Ostindiske, Finmarkske, Farsiske, Grønlandske, Islandske og Bestindiske samt Gvinciske Handel, s. Asiatiske Handel, Finmarken, Sælge, Grønland, Island, Vestindien. Laugenes og Fabriqvernes Handel, s. Laug, Sas brigver. hvad de Handlende have at iagttage i Henseende til Maal og Vægt, Consumtion, Toldvæsenet og Oplags-Barer c., f. Maal, Consumtion, Toldvæsen c. Berler, f. Gield. : Tommer Handelen i Norge, f. Skovvæsenet i 17orge. 1671. 8 Nov. Forbud om usommeligt Spil ved Contoiret i Bergen. 1680. 12 Febr. Aabet Brev ant. Bersen. 12 Febr. Fr. om Salt Handelen og Defenfions:Stibene. -9 Oct. Forbud anl. Kiebmands Handling paa Landet. 1681.16Apr. r. om Commerciens og Navigationens Befordring, saa og Berel-Retten. 1 Cap.) Om Kiebmandskab i Gros. II) Om den particu laire Handel. III) Om Societeter. IV) Om Arbitrage. V) On Meglernes Forretning. VI) Berel-Reglement og Ret Danmark og Norge. 26 Nov. Forbud paa Silke-Toi og Stof i Kiøbenhavn, som ei der er fabriqveret. 1683. 26 Jan. Fr. om dem, som med adskilligt Gods og Varer til at sælge, eller mod laante penge at udsætte, betroes 18 at omgaac. 20 Nov. Fr. om Heste.Market i Kiøbenhavn. 1684. 26Jan. (†) Meglernes Artikler i Khavn. 28 Jul. Fr. om Torvene i Khavn. 1686, 26 Oct. l. om Hamborgernes fri Commerce, samt anholdte Stibe og Gods at relareres. --27 Nov. Fr. om fremmede Silfe-Stoffer og Tafter, som imod forris ge Forbudde her i Rigerne indsniges. 1687. 18 Jan. Fr. om de i kiøbenhavn fabriqverede Silke-Varer og Vosses ment Arbejde at stemples og de beholdne fremmede Stofa fers Forhandling uden Riget inden en vis Tid. -22 Mart. (†) Bevilling for H. de Moor i 12 Aar at forfærdige og fælge alle Slags rare Meubler og Galanterier. 1687.<noinclude><references/></noinclude> 0n8c8nejbgy5u4nd6i89ywftd26y0t0 104 58279 404309 399902 2026-04-24T18:56:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404309 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|108||}}</noinclude>Handel. 1687, 26 Nov. Forbud paa fremmede Silke-Stoffer at handle med eller i Klæder at bære. 1688.31 Mart. Forbud, at de tyde Joder ej mage fpinde eller handle med Tobak ber i Rigerne, med mindre de bygge Huse udi Chris frians barn. F 1692. 30 Jan. 8r. om de i Kiebenbavn fabriquercbe Silfe Stoffers For handling i ftore og smaae Partier, samt Alen-al. 18Jun. Bers-Ordonnance i Kiøbenhavn. 13 Dec. Forbud paa Forprang med Korn paa Landet i Dan mark. 1596. 11 pr. Privilegier og Netikler for dem, som fælge Fugle og Fieberverf i havn. 14 Apr. Ligeledes for dem, fom sælge fare gik i Kbavn. 1697. 29 Jun. St. at Bender i Norge maae til 1697 Mars Udgang fiebe Korn af Skibene lige ved Borgere. 7 Aug. Fr. om Kræmmere og Kræmmer-Leier i Nordlandene. 7 Aug. Sr. om Liquidation og Afregning i Nordlandene mellem Inds byggerne og de Trafiqverende. 1704. 26 Jan. Pl. om et i Kiøbenhavn anordnet Commerce-Collegium, hvor til de Negotierende og de, som Manufacturer ville indrette, sig bave at addreffere. 16 Febr. Pl. om Slots Loven. 1705.21 Febr. Fr. at Tingene og Markederne c. skal udsættes i Norge 11 Dage, efter den nye Stiil. 1713. 9 Maj. Sr. om Siebenhavns Broviantering f. 1713. 1716. 5 Sept. Pl. om Tilførselen til Armeen i Ekaane og Kiøbenhavn, og de desangaaende forundte Friheder. 1717. 17 Dec. Fr. at ingen Barer om Son og Helligedage i Sielland made sælges eller falholdes, m. v. 1718. 14 Febr. 8orbud at de, som nyde udviidning af Kongens Stove, ej maae afhænde, i gavnebrænde fiare, eller udføre saadan deres udvisning. 1721. 21 Jul. pl. ang. Oummer Handlingen i Norge. 1725.10Mart. Fr. ang. Jurisdictionen i Politie, Eager, samt den borgerlige Næring, hvorvidt samme de Militaire i Khava kan tillades. 1726. Jun. Pl. at Siebenhavn alene skal node Oplags Bribed paa de 4re Species. -10 Dec. Fr. om Handelens Ophævelse med Hamborg, og nærmere Anordning em Forbud paa Hamborger-Mondts Indførsel. 1727. 20 Febr. Vatent og forsikkring, at det ved Fr. 10 Dec. 1726, om Handelens Ophævelse med spamborg, skal have sit Forbiivende, -21 Febr. Sr. at over Fr. 10 Dec. 1726, om Handelens Ophævelse med Hamborg, stricte skal holdes. 12 Dec. l. at Varer fra fremmede Steder fra første Haand sal for Prives 1730. 2Mart. 1. at ingen Elsdyrs-Huder i Norge til Fremmede maae sælges eller af Riget udføres. 1730.<noinclude><references/></noinclude> redn9r430w8ndpefaz7s5r35lx6q544 104 58283 404310 375801 2026-04-24T18:56:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404310 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|112||}}</noinclude>I12 Handel. 1766. 21 Jul. Fr. hvorved Handel med Thee forbydes Matroferne paa de fra Danmark og Norge til Stor-Brittannien farende Skibe. fde - 1 Dec. pl. at de nye. Tommer-Pladse bag ved Ryssensteens Bolværk ikke maae bortleies til andre, end virkelige Tømmerhandlere. 1768.12 Febr.gr. ang. Silke og Uldne Barers Forhandling paa Markederne i Danmark. 15 Febr. Kr. om General Coldkammerets og Commerce-Collegi Jud. retning. 5 Maj. pl. om den Kiøbmændene i Norge ved Fr. 18 Maj og Pl. 12 Oct. 1759 lovede Præmie. 30 Jul. l. hvorved den Almuen paa Landet Søndenfields i Norge forundte Frihed af Korns Indkiøb paa Skibene til 14 Dage, efter hvert Skibs Ankomst, indskrænkes. --26Nov. Fr. ang. indenlands fabriqverede Kobber og Messing Barers Forhandling i Danmark. 1769. 4 Ost. Fr. vin Sølvets Gehalt til Guldtrækker Arbeide, m. v. Guldtrækkere og Handlere vedkommende. 1770.26Dec. Fr. ang. hvorvidt Handel, Salg og Pantsætning til lades eller forbydes See Etatens Under-Officerer og Gemene, samt deres Hustruer og Børn, m. v. 1771. 10 Apr. l. at Bønderne ej made indsætte deres Varer hos nogen i Kiobenhavn. 18 Jul. Fr. ang. Gen. Commerce-Collegii Ophævelse. 2 Oct. Pl. hvorefter al Handel med fremmed Glas fra Mai Maaneds Udgang 1772 ophører. --11 Nov. pl. ang. hvad til Børs-Commissarien skal betales. 1772. 10Apr.. at de, som have Privilegium at handle med Urte Kram og andre Varer, skal, ligesom Laugene, om Son og Helligdage entholde sig fra al Handel. 19 Nov. Pl. ang. Havres Indførsel til Norge samt Præmie derfor. 5 Dec. Pl. om Præmies udiovelse paa Rug, Byg og Jord-blers Indførsel til Norge. 1773. 21 Jan. r. at R. Kammeret skal sættes paa forrige Fod. 16Sept. Pl. ang. de fra St. Croix fil Europa afsendende raae Suffere og sammes Oplags Tid i Kiøbenhavn; samt ang. Præmier og Tolds Gotgiørelse for de i Kiøben havn raffinerede og til fremmede Steder udskibende Suffere. 20 Oct. Fr. ang. hvilke Sager til det D. Cancellie og hvilke til R. Kammeret og de ovrige Collegier skal henhøre. 1774. 8 pr. (t) Convention mellem. Intereffenterne i det almindelige Handels- samt Isländske og Finmarkste Compagnie. 1775.<noinclude><references/></noinclude> 86vcq2antpo1phj9qdx1feodeh13ugu 104 58284 404311 399905 2026-04-24T19:01:01Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404311 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Handel.|113}}</noinclude>1775. 13 Febr. Fr. hvorved al Omileben med Handels, Kram- og Ga lanterie samt Haandværks Barer i Danmark forbydes -22 Febr. Pl. at Siebenhavns Induganere skal forevise Privil. og Fri. heds Breve paa at reise til markeder. -28 Sept. Nærmere Anordning om Tømmer Handelen i Kiøbew havn. 1776. 18 Mart Fr. ang. det indenl. Skibsbyggeries Opmuntring og Forfremmelse. 1 Post) Ang. Defensions Gfibe, bygte paa indenrigs Vær fer. II) Om uarmeerte fibes Bygning paa indenrigs Warfer. III) Ang. Afgifter af Stibe, som ere bygte paa udenrigs Værfer, med mere. IV) Ang. Farten paa Bests indien. Samt Formular til Contract med en Skibsbygmester. 1 Aug. pl. ang. Præmie af 5 pr. Cento for Danske Hattes Udførsel til Bestindien og fremmede Steder. 4 Nov. Fr. ang. den Jydske Dren-Handel og Staldning, med videre. I) Ang. de Staldgaardene forundte Fordele og Rettigheder, Drens Drift og derfor tagende Rigtighed, samt vægs Confiscationers Deling m. v. Drenhandelen betreffende. IT) Ang. visse til Salteriernes Opmuntring bevilgede Fore dele og Benaadninger. 23 Dec. (†) pl. ang. Omilebere med Brød i Khavn. 1777. 25 Jun. Pl. hvorved pl. 26 Jul. 1756, om at fiobe og sælge Hoe paa Landevejene uden for Kiøbenhavns Grund, igientages; samt bestemmes, hvor Weien paa Kiøbenhavns Grund nu begynder. --24 Nov. Pl. som nærmere bestemmer. Fr. 13 Febr. 1775. 6 § ang. Prøvebøger og Carter paa forbudne og contras bande Varer. 1778. 23 Mart. Fr. ang. Tobaks Forarbejdningen og Tobaks-Handelen i Dmk (see Fabriqver). -23 Mart. Fr. ang. samme i Norge. 8 Apr. l. at Ansøgninger om Tobaks-Handelen skal forevises Kio benhavns Magistrat. 18 Maj. Pl. at Bønderne i Campement Eiden skal holde paa Siis dentorvet med deres Barer. 17 Jun. Pl. at Sobaks Handlere i Kbavn maae beholde og bruge deres Skiære og Rive-Værker. 18 Jun. Pl. ang. Tobaks Forbandlings Afgift af visse Tobaksblade. 9 Jul. Fr. ang. Salt-Handelen og Salt-Afgifterne i Danmark og Norge. --21 Sept. pl. ang. Tobaks Forbandlings-Afgiften af Tobak, som af Handlere paa Landet udsælges. - Det. l. at Lobafs Handlere i Sthavn, som ej i en Maaned have solgt nogen Tobak, dog skal indgive deres Angivelse maas nedlig. --16 Nev. l. ang. Tobaks. Salg af Kroe og Værtshuusholdere i Kiebstederne og paa vandet i Dmk). 1779.<noinclude><references/></noinclude> hte7mefqb7u9bc0arjijtfn2pgt4p9l 104 58286 404312 376253 2026-04-24T19:01:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404312 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||115}}</noinclude>Handel. 115 1783. 2 Jul. pl. at alt det Krud, som indføres og leveres til Bagts tibet eller Krud-Magasinerne, skal forinden være forsp net med forsvarlige Træ eller Kobberbaands Fustager; At Coffardieskibene skal afhente deres paa Bagtskibet ved Ankomsten hertil oplagte smaae Qvantiteter Krud, naar de igien samme Reise udgaae herfra; hvor de handlende videre skal anmelde deres Krud til Oplag i Maga finerne; og at intet Coffardieskib maae have anstukket Ile ombord, naar de passere Lunetten og Flagget der paa Huffen er heiset, da samme Signal tilkiendegiver, at i Magasinet arbeides med Krud. 23 Jul. Pl. at de, sem have oplagt Krudt paa Bagtskibet og Søe. Etatens Laboratorium, skal inden 3 Maaneder melde sig hos Holmens Chef. --29 Oct. l. Hvorved de Handlende advares i Henseende til Inds fmugling af Thee med videre i Storbrittanien. --30 Oct. pl. ang. Udsalget i smaae Partier af de med det asias tiske Compagnies Stibe hiemkomne Barer. 1784.6 Sept. Bl. hvorved de Kgl. Anordninger, til at forebygge Bennets. midlers Mangel og overdrevne Priser i Khavn, bekiendte giores til Efterretning for Laugsbagere, Fribagere, Spe Hefere, Skippere, Beboerne af Valbye, Stadens Indvaa nere samt Handlende og Leverandeurer. --24 Nov. pl. mod uberettiget Klude-Samling i Fyens Stift. 1785.20 Jul. l. hvorved Forbudet imod Forprang med Hee paa Landes veiene igientages, og fastsættes, paa hvad Steder voe sour i dette Mars peetid feres til Steden, alege made fælges. 1786.14 Jun. Fr. ang. Tobakshandelen, Forarbeidningen og Plant ningen i Danmark. -14Jun. Fr. aug. Tobaks-Handelen og Tobaks-Forarbeidningen i Norge. -26 Jul. pl. hvorved Forbudet imod Forprang med Hoe uden for Khavn igientages, og Stederne at sælge og kiøbe Hoe paa inden Stadens Grund anvises, m. n. --16Aug.pl. til nye Advarsel imod Indsmugling af Liqueures eller Brændevine og andet Contrabande i Engeland. --18Aug pl. ang. den Islandske Handels Frigivelse. 1787. 13 Jun.r. ang. den Islandske Handel og Skibsfart. I Cap.) Om denne Handel og de Handlendes Friheder Almindelighed. II) Om de handlendes Rettigheder og Blister i Island. I) Om de islandske Land- og Søl brugs samt Manufactur-Barer. --5 Sept. Fr. ang. den Finmarkske Handels Frigivelse, me mere. 02 1728.<noinclude><references/></noinclude> hq0yw7z94ji0tx7hj4oqjt9e4bpx30m 104 58292 404314 399907 2026-04-24T19:01:31Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404314 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||121}}</noinclude>Bellig, Seft og Bede Dage &c. 121 Bellig, fest og Bede-Dage, samt Sabbatens Helligholdelse. Videre, see Geistlighed, Politie. 1673. 10 Jul. Fr. om 3de almindelige Bededage. Ligel. 1675. 27 Jul.; 1676. 28 pr.; 1677. 16 Febr.; 1678 7 Mart. 1679. 3 Mart.; 1682. 18 Mart.; 1683. 24 Marf; 1684. 8 Mart. 19 Maj. Fr. om Bede-Stunde og Sabbatens Selligholdelse. 1674.11Mart.(t) Anordn. om 3de Bededage paa Island og Færse. 1677. 15 Febr. Fr. om Bededagene paa Island og Færee. Pigel. 1678. 7 Mart. 1679. 3 Mart.; 1682, 18 Mart. 1679. 9 Sept. Fr. om Sabbatens Helligholdelse. 3686.27Mart.Fr. om en extraordinair Bededag. 1696.4Mart. Fr. at ingen made indfinde sig i Drikke Huse om Hellige dage, før Aftensang er til Ende. 1702. 11 Apr. gr. fornyet om Bededagen paa 4de Fredag efter Peaffe. 1717. 17 Dec. Fr. at ingen Barer om Son og Helligedage i Siælland maae sælges eller falholdes, 11. v. 1730. 21 Apr. Fr. om Sabbatens og andre Helligedagés tilbørlige Hellig. holdelse. 1731. 19 Jan. Fr. ang. Sabbatens og andre Feft- og Bede - Dages Helligholdelse. --10 Apr. Vatent om den ertraord. Bededags fremdeles Helligholdelse. --14 Sept. Fr. ant. en aarlig Bededag og Taksigelses Fest i Kiøbenhavn den 23 Oct. 1735. 21 Jan. Fr. at Heftemarkedet i Nyekiobing paa Langfredag og i Marieboe Paaffe ften skal være ophævet. --12 Mart. Fr. om Sabbatens og andre Helligedages tilbørlige Helligholdelse, og den hidindtil derved foreløbne Miss brugs Afskaffelse. 8 Aug. Pl. at intet stemplet Papiir om Helligedage maae udle veres. -26 Sept. Politic-pl. ang. Sabbatens og andre Helligedages til borlige Helligholdelse. 1736.14Dec.Fr. hvorledes Bønderne paa Landet maac holde Bryllupper, Trolovelser og Bornedaab om Son og Helli gedage, saa og at deres Gilder samt Spil og Leeg paa de Dage ej maae holdes, men paa en Segendag i ugen. 1743. 15 Nov. Anordn. ang. Vaaske Feftens Holdelse 1744. 1744.29Maj. Fr. om Sabbatens og Helligedages Holdelse paa Island. 1770.26 Oct. Fr. ang. nogle af de anordnede aarlige Festdages Af- Staffelse. 5.5 1772.<noinclude><references/></noinclude> rws7zoq6aoqpk3btvsawm12rouali8c 104 58300 404315 391490 2026-04-24T19:06:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404315 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||129}}</noinclude>Island. 129 1776.15Apr. Fr. om adskilligt, vedkommende Forpagtningen af det Kgl. forbeholdne Gods i Joland, samt de deraf skal dende Afgifters Erlæggelse. --15Apr Fr. om Friheder for dem, som ville optage sde Jor der eller ubebygte Steder i Island. 13Maj Fr. om Gierder samt Tuers Jævning m. v., Jordbru get i Island vedkommende. -30 Mai. Fr. om den Islandse Taxt og Handel. 1777.19Mart. l. at Tran Tønder ved de Kgl. Handeler paa Island, Finmarfen, Færøe og Grønland, skal ansættes paa 120 i Steden for 136 Botter. 1778.22Apr. Fr. at Danske Banko-Sedler, især de paa 1 og 5 Rdlr, mage indføres i Island, m. v. --4 Maj. pl. ang. Forstrands Rettighed i Island. 1781. I Maj. pl. at de Islandske, Grønlandske, Finmarkske og Færoiske Sager skal herefter forlægges fra Gen. Cold kammeret til Rentekammeret. -2 Jul. (†) Realem. om den Kgl. Grønlandske, Islandske, Finmarkske og Færøiske Handel, og sammes Privile gier paa 30 Aar. 1783.19 Febr. Fr. ang. de faa faldede Losemænd paa Island, deres Afskaffelse, med videre. 1784. 3 Mart. Fundation for Tugthufet paa Island. 18 Jun. Fr. ang. Vægt og Maal paa Island. 1786.24Mart. pl. ang. hvorledes de Tyverier, som paa Island be gaaes ved Indbrud og paa Marken, m. v., skal straffes. 19 Apr. Pl. ang. Provideringens Indskrænkning for Island i den føle aende Tid 18Aug. Pl. ang. den Islandske Handels Frigivelse. 1 Sept. Pl. ang. hvorledes Tiende-Svig i Island skal straffes. --17 Nov. Anordn. ang. de Friheder, som forundes de paa Island oprettende Kiøbstæder. 1787.7Mart. l. ang. Islandske Soe-Passe. 18 Maj. l. ang. de Præcautioner, som skal iagttages, for saa vidt mueligt at forekomme, at ikke Børne-Kopper og Mæslinger skal indsnige sig i Island. 6 Jun. l. ang. nogle almindelige Opmuntringer og Unders støttelser for Slibes Udrusininger til Fiske-Fangst uns der Island. 13 Jun. Fr. ang den islandske Handel og Skibsfart I Cap.) Din denne Handel og de Handlendes Friheder i Al. mindelighed. 11) Om de handlendes Rettigheder og Pligs ter i Island. III) Om de islandske Band. og Søebrugs faint Manufactur-Barer. 1787.<noinclude><references/></noinclude> 8c7f9w6vrv91j0afd3h9tmkwnlc5c6l 104 58302 404316 304970 2026-04-24T19:13:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404316 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||131}}</noinclude>Jøder. Jøder. 131 1684. 30 Jul. Fr. om Portugiser af den Ebraiske Religion.. 1688.31 Mart. Forbud, at tydske Joder ej maae spinde ellee handle med To bak her i Rigerne, med mindre de bygge Huse i Christianss hayn. 1726. 9 Sept. Magistratens Anordn. i Khavn, ang. hvad Jøder sig her maae nedsætte. 1734.16Aug.Kgl. Befaling, som ophæver Forbud 23 Mart. 1725 vm Christne Folks Antagelse af Joderne. 1745. 10 Dec. Pl. at ingen fremmede ankommende Berrel-Jeder, som ikke have andet rende, end at ville besøge deres Slægt og Benner, maae ved Færge-Stederne antages til Overførels se, med videre. 1747.15Sept. Fr. om Jodernes Eed i Tingsvidne-Sager. 1743.16Dec. 1. ang. fremmede og andre reisende Joder, som ingen Kgl. Leidebrev have, med videre, samme Nation og deres Tienestefolk betræffende. 1750.23 Jan.l. ang. at de Portugisiske Joder maae ubehindret dri ve Handel i Kongens Riger og Lande. 7 Oct. pl. ang. at Skippere eller Færgemænd ef maae til Khavn eller Sielland indføre nogen Jøde uden Leide Brev eller Øvrighedens Pas, de Portugisiske undtagne. 1757.24 Oct. l. ang. Præste-Penges Betaling i Khavn. 1769. 23 Jan. 1. hvorved Joderne i Khavn forbydes i deres Huse at have Smelte Ovne eller Digler. 1783.26 Nov.1. ang. omløbende Joder. 1788.29 Sept. 1. ang. Jodeborns Antagelse som lære-Drenge hos Haandværksmestere, m. v. 1789. 24 Jul. Fr. fom bestemmer de Forholds Regler, der bør lagt tages i Hensigt til fremmede Feder. 1793. 30Dec.pl. om at hæmme den Uvrden for Fremtiden, at frem mede Jøder, uden at være forsynede med Kgl. Lejde. Brev, ankomme og boesætte sig i Khavn, m v.<noinclude><references/></noinclude> iz0a8vadzv6sr5mwxq48ej52oyt59wa 104 58311 404317 383530 2026-04-24T19:15:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404317 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|140||}}</noinclude>Kiøbenhavn. A. 1782.12Aug.(†) Pl. ang. Favnestiærerne i Khavn. 1784. 18 Aug. P. at Huusejere i Khavn skal angive for Rodemefterne Ans tallet af de sig i deres use d. 1 Sept. 1784 opholdende Ver. soner, som noget, der udfordres til en Bedømmelse af Stadens Trang til Eiliovfel af Korn og andre Jedevarer. 6 Sept. Pl. hvorved de Sal: Anordninger til at forebygge Levnets midlers Mangel og overdrevne Priser i Khavn bekiendtgisres til Efterretning for Laugsbagere, Friebagere, Spekho. fere, Skippere, Beboerne af Valbye, Stadens Indvaanere, faint Handlende og Leverandeurer. 1786. 24 Jul. Pl. hverved Losnings Pengene for de paa Kbavns Græs marker optagne uberettigede Kreature fordobbles. - 18 Oct. Pl. ang. Den aarlige Angivelse af Menneskernes faint Heftes og Keers Antal i havn og paa dens Grund. 1787. 30 Jun. 3 Aug. l. ang. en almindelig Optælling over Folkemængden i Khavn, saaledes som den d. Jul. befindes. l. at med løse Sviin, som i Khavns Forstæder og paa Stadens Grund uden for Portene, i Hauger, Tofter, eller andensteds findes, skal forholdes efter pi. 18 Nov. 1778, m. v. 1790.26Maj. Pl. at ethvert Skibs Hoved-Reder herefter skal være ansvarlig for den Nærings-Skat, som den for ham farende Skipper er ansat for, m. v. 1791. 3 Sept. 1 at de, som ved riasøvelserne betræde noget Indeluffe ze, skal blive anholdte og alvorlig straffede. 19Sept. 1. at Snorrebroen skal for Eftertiden vedligeholdes af Christianshavns Beboere, som nyde den nærmeste Nytte af samme. 1793. 22 Jul. pl. at de Beboere, som efter Amager Fælleds Udskift. ning enten have fastet eller herefter fæste Grunde af Khavn, og derpaa opføre Bygninger, skal høre under, Staden og dens Jurisdiction.<noinclude><references/></noinclude> g12aqbsdtdseuxpd9q7o71iu46i0v16 104 58313 404318 371703 2026-04-24T19:16:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404318 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|142||}}</noinclude>Kiøbenhavn. B. 1731. 19 Jan. 1. at Indvaanerne i Shawn paa de afbrændte labsee maae bogge med Geundmuur og Bindingsvært, m. D. 1742.17 Oct.pl. hvormeget Stads-Conducteuren i Khavn, naar han en rund opmaaler og Maalebrev derpaa udfærdiger, Skal nyde, med videre. 1746. 9 Mai. l. ang. Gadernes Neenbeldelse og Broelægning i barn. 1749. 15 Sept. Pl. at Kongen overlader Amalienborg Hauge og plads i Khavn, til hvem derpaa vil bygge, med Frihed paa 30 Aar. 1750, 19 Jan. pl. ang. dem, som vil bogge paa Amalienborg. 1751. 30 Jul. 1. ang. Skarns udkastelse paa Gaden. 1753.19 Mart. pl. om Gadernes Brotiægning og det dertil brugende Sand. 1754. 21 Aug. 1. ang. Gabers og Fortogers Broelægning paa Amaliens borg. 1757.28Mart.. ang. Seminerhandelen og de nye anlagte Sommerplad se i havn. 1758. 5 Jul. Pl. hvorledes Broelæggerne i Khavn skal forholde sig Henseende til Bevelægningen. 3759. 28 Febr. pl. at Vandledningerne i Khavn paa adskillige Steder skal forandres, og Rendestenene bedre indrettes, hvorfor Renes vations-Skatten for dette Aar forbøies. 1762. 22 Dec. I. om Vognmændenes Forskud af Renovations-Kassen. 1764. 10 Maj. Pl. ang. Gadernes ordentlige Broclægning i Khavn. 12 Jun. Vl. ang. publiqve Fejeres Antagelse. - b 8 Aug. l. at til Gadefeierne skal betales ligesaameget, fom fil Bagterpenge. 1765. 4 Jan. 1. ang. Sendetenenes Ophugning. 10 Jan. Pl. at ingen maae undslaae sig for Gejerpengenes Betaling. 14 Febr. l. ang. Koe-Starns udførsel, Priveter, m. v. 19 Oct. Bl. at Khavns Indvaaiere ej maae udfaßte eller udfylle Bogen Slags Ureenlighed paa Gaderne eller i Renbestenene. 19 Oct. Forholds-Ordre for Kiore Karlene ved Khavns Renovations Vogne. 1766.23Jun. l. at ingen maae benlægge Gruus eller andet saadant ved Boldene i Khavn.. 1767. 28 Oct. l. ang. Feje-Starnet at føres paa Renovations-Vognene. 1768 26 Oct. Pl. om de Steder uden Porten, boor Koe: eg Hefe Meg skal losses. 1769. 3 Apr. 1. at ingen maae ride, trille med Diulbør eller hvile med Dragter paa Trottoirerne. 1770. 14 Nov. 1. ang. en Repartition til at betale Snee og Jses udførsel af Khavns Gader i forrige Aar, samt Broelægnings-Penge. 1771.29Apr.pl. om Ratførernes Juddeling, m. v. 8 Maj. - em Gaardes og Huses Nummerering i Khavn. 19 Jun. l. om Gadernes og Bladsernes Renovation i havn. 26 Jun. 1. em varteer Commiffariernes Sorbold i Henseende til dem, som forfemme deres Gader6 c. 3eining og Ophug ning. 1. om Feiningen i Nye og Friderichsberg-Gaden. -27 Nov. PL. ang. Tides, naar Waderne skal fejes. 1772.<noinclude><references/></noinclude> a2bovlqupk8ysz0izf757xjfyagyqk4 404351 404318 2026-04-24T19:58:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404351 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|142||}}</noinclude>Kiøbenhavn. B. 1731. 19 Jan. 1. at Indvaanerne i Shawn paa de afbrændte labsee maae bogge med Geundmuur og Bindingsvært, m. D. 1742.17 Oct.pl. hvormeget Stads-Conducteuren i Khavn, naar han en rund opmaaler og Maalebrev derpaa udfærdiger, Skal nyde, med videre. 1746. 9 Mai. l. ang. Gadernes Neenbeldelse og Broelægning i barn. 1749. 15 Sept. Pl. at Kongen overlader Amalienborg Hauge og plads i Khavn, til hvem derpaa vil bygge, med Frihed paa 30 Aar. 1750, 19 Jan. pl. ang. dem, som vil bogge paa Amalienborg. 1751. 30 Jul. 1. ang. Skarns udkastelse paa Gaden. 1753.19 Mart. pl. om Gadernes Brotiægning og det dertil brugende Sand. 1754. 21 Aug. 1. ang. Gabers og Fortogers Broelægning paa Amaliens borg. 1757.28Mart.. ang. Seminerhandelen og de nye anlagte Sommerplad se i havn. 1758. 5 Jul. Pl. hvorledes Broelæggerne i Khavn skal forholde sig Henseende til Bevelægningen. 3759. 28 Febr. pl. at Vandledningerne i Khavn paa adskillige Steder skal forandres, og Rendestenene bedre indrettes, hvorfor Renes vations-Skatten for dette Aar forbøies. 1762. 22 Dec. I. om Vognmændenes Forskud af Renovations-Kassen. 1764. 10 Maj. Pl. ang. Gadernes ordentlige Broclægning i Khavn. 12 Jun. Vl. ang. publiqve Fejeres Antagelse. - b 8 Aug. l. at til Gadefeierne skal betales ligesaameget, fom fil Bagterpenge. 1765. 4 Jan. 1. ang. Sendetenenes Ophugning. 10 Jan. Pl. at ingen maae undslaae sig for Gejerpengenes Betaling. 14 Febr. l. ang. Koe-Starns udførsel, Priveter, m. v. 19 Oct. Bl. at Khavns Indvaaiere ej maae udfaßte eller udfylle Bogen Slags Ureenlighed paa Gaderne eller i Renbestenene. 19 Oct. Forholds-Ordre for Kiore Karlene ved Khavns Renovations Vogne. 1766.23Jun. l. at ingen maae benlægge Gruus eller andet saadant ved Boldene i Khavn.. 1767. 28 Oct. l. ang. Feje-Starnet at føres paa Renovations-Vognene. 1768 26 Oct. Pl. om de Steder uden Porten, boor Koe: eg Hefe Meg skal losses. 1769. 3 Apr. 1. at ingen maae ride, trille med Diulbør eller hvile med Dragter paa Trottoirerne. 1770. 14 Nov. 1. ang. en Repartition til at betale Snee og Jses udførsel af Khavns Gader i forrige Aar, samt Broelægnings-Penge. 1771.29Apr.pl. om Ratførernes Juddeling, m. v. 8 Maj. - em Gaardes og Huses Nummerering i Khavn. 19 Jun. l. om Gadernes og Bladsernes Renovation i havn. 26 Jun. 1. em varteer Commissariernes Sorbold i Henseende til dem, som forfemme deres Gader6 c. 3eining og Ophug ning. 1. om Feiningen i Nye og Friderichsberg-Gaden. -27 Nov. PL. ang. Tides, naar Waderne skal fejes. 1772.<noinclude><references/></noinclude> i02hjkbif5foipti19zhg2s7llinqr1 104 58319 404320 383536 2026-04-24T19:27:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404320 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|148||}}</noinclude>Kiøbenhavn. D. D. Dens Skyde-Compagnier. 1594. 8 Sept. Artikler, som paa Skydebanen uden for Khavns Norre-Port iskal iagttages 1751. 20 Aug. Confirmation paa Skyde Compagniets Artikler. 1765.19Apr. Confirmation paa Skyde Compagniets Convention i Shann. 1776. 90. (†) Confirmation paa Convention og Reglement af 28 Jun. 1776 for det borgerlige militaire Skyde-Compagnie. 1779. 27 Jan. (†) Anordn for Brødrene i det Kiøbenhavnske Skyde Selskab, ang. Compagniets Wre-Tegn. 2309<noinclude><references/></noinclude> da4bwiwcsxn52v3umv3q6u3vkkjicq8 104 58320 404321 399355 2026-04-24T19:27:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404321 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||149}}</noinclude>Kiøbstæderne &c. 149 Kiøbstæderne, deres Magistrat, Borgerskab og tilhørende Jorder. Videre ang. Khavn, see Khavn. Kiøbstædernes Brand- og Band-Basen, Bræn deviinsbrænden, Consumition, Fattige, Han del, Havne, Indqvartering, Laug, Politie, Tienestefolk &c., s. Brand: foranstaltn., Verta huse, Consumtion, Fattige, Handel, Gapues væsen, Indqvartering, Leng, politie,. Tienestefolk &c. 1671. 21 Sept. Privilegier for udlændiske, som sig ber i Rigerne ville indbegive og i Kiebstæderne nedsætte og Borgerskab tage. 1672, 12 Aug. Fr. om Soefarende, som her i Rigerne tage Borgerskab og dog andensteds voc. 1675. 6 Det. (†) Anordn. at Kiobstæderne i Norge skal forsyne Militien med nedtorttig Underholdning efter Gen. Krigs-Commiss. Reparti tion oe Anordning 1676. 14 Jan. Forbud at ingen i denne Sid maae flytte fra Kiebfæderne. 1678. 28 Dec. Forbud paa Borgere at antages under Militien, uden de lovlig opsige deres Borgerskab. 1679. 6 Febr. Mandat om Hindring udi Matrosers verving og de Borgere, som tilforn have taget Tieneste under Artilleriet. --12 Sept. Forbuds Continuation, at ingen, indtil anderledes tilsiges, maae flytte fra Riobfiæderne. 1682.28 Jan: Fr. ant. Kiobstæderne i Danmark. 11 Mart.Fridericia Stads Privilegier. --25 Apr (†) Grændse Fæstningen Friderichstads Byes forbedre de Privilegier. 1683. 5 Maj. Fr. om Kiøbstædernes Grund-Taxt i Danmark. 1686. 12 Jun. Fr. om Frihed for Postmeierne i Danmark og de Færgefolk, som Bot Saffen transportere. 1687. 7 Aug. Fr. om Her, Hamp, og Roe-Free at faac. 1688.26Maj. Fr. om Terve Stiæringen for Helsingøer. 15 Sept. Fr. om Magistratens Indkomsters Deeling i Kiøbstæ derne. 1689.30Mart.gl. Brev og Forklaring over det Fridericia Stad givne Jus Afyli. 1692.10Dec. Forbud paa ode Mladser ud til Gaden i Kiøbstæderne i Danmark til Hauger at indrette. 1694. 29 Dec. Fr. om Matricul Stat, it. om Grund- og leje Skattens Ophævelse i Kiøburderne i Danmark. 1696. 8 Dec. privil. for Stege Byes samt Moens Lands og Baagocs Indbyggere. 1707. 16 Dec. Fr. om Frihed for Formynderskaber samt borgerlige og Byens Bestillinger til en vis Tid for dem, som sig K3 for<noinclude><references/></noinclude> kkuznbdxoxj4fg1ehyonujsdawpr9u7 104 58322 404322 392529 2026-04-24T19:27:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404322 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||151}}</noinclude>Kiøbstæderne 2c+ 151 1790.19Mart.pl. som forbyder, at afhænde enkelte Stykker af Kiøbsted -Huses Grunde, førend de ere blevne opmaalte og ansatte i Grund-Taxt. 1794. 20 Jun. Anordn. ang. de Friheder, der forundes den Kiøbsted, der anlægges paa Tromsøen. --21 Jun. l. ang. Amternes Inddeling for Eftertiden i Dane mark.<noinclude><references/></noinclude> m6d16uayapxn4aohgl0fq3382h6cg09 104 58329 404353 375808 2026-04-24T19:58:36Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404353 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|158||}}</noinclude>Land Militair-Eraten. Land Militair: Etaten. Bibere, see Deserteurer, Indqvartering, Land Militien, Pardons Patenter, Ryttergods. 1670. ** -- Krigs Folkets Ecd. Mart. Rr. om Milition til lands og Bands af Bornehuset i Sieben havn at klæde. 1675. 1 Sept. (t) 8orfegnings-Ordinance, bvorefter Militien i Morge ber efter og ad interim al tracteres. 6 Det. (†) Ancron. at Kiøbabernet Morde at forfone ifitien med nedtorftig Underholdning efter Gen. Krigs-Commiss. Repartis tion og Anordning. 1676. 29 gebr. (†) Anordn. om Reftancers Inddrivelse i Norge ved milita riff Execution. -- Sept. Necrutirungs-Won. wegen d. geworbenen Infanterie. 1 Scot. Samme for Cavalleriet. 1677. 24 Jan. (†) Ordon. w. Distribution d. Verpflegungs- Gelder bey d. Milice. --24 Jan. (†) Ordon, mornado b. Infanterie zu verpflegen. Ligeledes for Artillerie-Betienterne; for Dranonerne; for Cavalleriet. --26 Jan. (†) March Ordn. f. d. Bagage, Artillerie- und Proviant Wagens bey der Armee. -- 23 Jul. (†) Ordon. wornach d. Infanterie zu verpflegen. Ligeledes for Cavalleriet og Dragonerne. --15 Dec. Ferb. at Rottere, Dragoner eller Geldater deres Mundering ei maae afhænde, 1678. 28 Dec. Forb. paa Borgere at antages under Militien, uden de love lig opsige deres Borgerskab, 1679. 6 gebr. Mandat, beerved Forb. 28 Dec. 1678 noiere beffemmes. 1 Nov. (†) Ordon. wornach d. Infanterie zu verpflegen. Ligeledes for National-Cavalleriet og for Artilleriet. 1683.9Mart. (†) Art. Brev og Krigs Rets Juftruction ang. Krigen til Lands. Art. Brevet: I Cap.) Om Gudd-Tieneste, 1-8 §. II) Om Befaling og fodighed, 9.16 5. III) Om Krigs. golkets Pligt og Arbeide, 17-20. IV) Om Forbrydelse, almindes Lige Misgierninger og Mishandlinger, 2140 1. V) Dm Tumult, Oprer, Misdaderes Delgsmaal samt Borthielp ning, 41 525. VI) Om Borraderie, Bert og Overleben, Capitulation med Fienden, eller Accord og Fæstningens Overgivelfe, 53 75 %. VII) Om Bagt, Allarm, Maricher, ellce Legs-Ordninger, Slagt-Ordninger og Storme, 76.107 5. VIII) Om Dvarteer, Leire og Garnison, 108: F 122 §. IX) Om Gevat, Mondering og andet Krigs-Rebab, 123. 128 X) Dj Stædernes, Fatningernes og feirenes Inds tagelse, samt Fanger og Bytte, 129 134 6. XI) Dm Monftringen, 135 151 XII) Om Sntagen, Tractement og Mitakken, 152187 §. XIII) Om andre ubenævnte Til fælde og ydermere Bud og Forbud, scant Artillernes Jagitagelje, 188 192 §. Krigs<noinclude><references/></noinclude> akkmzx9hpb3o0zgmr56nhv0wurxwlr7 104 58330 404324 399358 2026-04-24T19:28:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404324 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||159}}</noinclude>Land Militair Etaten. 159 Krigs-Rett. Instruction: I Cap.) Om Rettens Holdelse, 1. 9. II) Om Under- eller Regim. Retten, 10-20 §. III) Om Stand Retten, 21 . IV) Om Garnisons Retten, 22 09 23 §. V) Om Confiftorial eller geistlig Krigs-Ret, 24:27 6. VI) Om General og Over-Krias-Retten, 28 47 §. VII) On Dommens Slutning ved Straffene, 48- 52 S. 1683. 9 Jun. Fr. om Executionen. 24 Jul. (†) Ordon. wornach d. Infanterie zu verpflegen. Ligeledes for Cavalleriet og Dragonerne. 1685.21 Mart. Reglem. hvorefter Liv. Garden til Heft skal forsleges og ders med paa Meen forholdes. --25 Apr. (t) Berpflegungs-Ordonnance für d. Cavallerie. 3 Oct. Fr. om Liv Garden til Het og Bønderne paa Moen. 1688.18 Dec. Fr. om Insolentiers Afskaffelse ved Hverving. 1690. 8 Apr. Fr. om Teihuus-Betienternes Arbeide ndi deres Roes Timer. 8 Jul. Fr. om Justitiens og Skifters Forvaltning ved Mili tien i Norge. 1696.29Dec. Fr. om Straf for Under-Officerer og Gemeene, som adskillige Gange Leiermaal begaae. 1698. 23 Apr. Privilegier for endeel Mandskab, som ved Regimenterne er afaaaet, og sig i de Kongel. Lande vil nedsætte. 1701, 14 Jun. Ordonn. ang. Munderingen &c. ved Infanteriet i Danmark, Fyrstendommene og Grevfkaberne. 1703. 8 Jan. (†) Regl. wornach d. Cavallerie erercirt werden soll. 20Mart. (†) Regl hvorefter Officererne, Ingenieurerne og Fortifications Regimenterne, samt de Gemeene paa Arbeidet ved Fæstningerne sig have at forholde. --19 Jun. (†) Forklaring over Krigs Rettens Jnftruction. 1704. 8 Jan. (t) Regl, wornadhd Dragoner erercirt werden sollen. 8 Jan. (+) Samme for Infanteriet. --10 Oct. Ford. paa Overving af Soldater og Baadsfolk i Dan mark og Norge. 1705. 7 Aug. Fr. om Insolentiers Afskaffelse i Hverving og Recru tering ved de gevorbene samt Land-Regim. 1707. 30 Apr. Fr. om Skifters og Auctioners Forretning efter Over-Offices rer i Danmark. 1710. 8 Aug. (†) Ordonnance, wornach die samtliche Offic. v. d. Armee, mann felbige im Felde ist, sowohl bey d. Artillerie, Caval ferie, den Dragonern u Infanterie, auch sonst månniglich fich richten u reguliren follen. 1713.15Apr. r. om Insolentiers og Eractioners Afskaffelse ved Armeen i Danmark, Hertugdommene og Grevskaberne. --3 Nov. Reglem. daß eine Ober, und zwey Unter Mondirungen beŋ d. Infanterie alle 25 Monathen angeschaffet werden soll. 1714. 9 Mart. (†) Reglement, wornach bey denen Regimentern Cavallerie denen Unter-Officiers und Gemeinen in dem Milit. Reglein.<noinclude><references/></noinclude> k7zau46i6k3s8ebzl0048fbnoqbpek6 104 58333 404325 375809 2026-04-24T19:28:41Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404325 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|162||}}</noinclude>Land Militair-Etaten. und eines jeden Pflichten; von d. Montirung und dem Anzuge; von d. Ceremoniel und sonst gewöhnlichem Dienste; wie auch von d. Regim. u.Compagnie Büchern, Protocollen, Journalen, Rollen, Listen, Attesten, Passen, Abschieden, Quitungen u. Berechnungen c. 1747 5 Jun. Von wodurch d. Conft. 16 Jan. 1723 u. 3 Dec. 1725 (we gen der Ehe und Schwängerungs-Klagen wider Unt. Officiers u. Soldaten) erläutert u. verändert werden (Som not fun cr for de tydske Provindser). 1751.20Sept.pl. ang. Hyrekudskene; samt at de, saavelsom Vogns mændene, skal, naar de med fremmede Reisende til Kiøbenhavn ankomme, samme ved Bagterne angive. 1752.23 Febr Fr. hvorledes de Under Officerer og Gemeene af de hvervede Tropper skal ansees, fom, for at undgaae den idømte Straf, attentere paa deres eget Liv eller Lemmer. 1753. 5 Jan. Fr. og Forb. at handle med Under Officerer og Ge meene. -27 Oct. (†) Anhang zu denen drei Theilen des Reglem. für d. geworb. u. National Infanterie. 1754.13Apr. Fr. Hvorved Fr 5 Jan. 1753 crtenderes til Norge; samt at ingen maae creditere Under Offic. og Gemeene noget, uden Comp. Chefens Consens, m. v. 1757.12 Febr. (†) Jufieur for Over- og Under-Officerer ved Borger. Compagnierne i Khavn. 1762. 10Mart. Fr. at de udtiente Capitulanter i 6 Maaneder maae tage Ties neste ved Fri:Corpset. 6 Sept. pl. at Huusværterne i Khavn stal anmelde fremmede Reisende, samt om tilbørlig Respect for Skildtvag terne. 1763. 3 Aug. Fr. hvorledes den Danske Armee herefter skal forfleges. 28 Oct. Fr, hvorved Gen. Krigs Directorium oprettes. 1764.29Febr. Fr. om Vartpenge for Officererne. 4 Apr. Fr. hvorved Krigs-Directorium i Norge oprettes. 1765.20Febr. Fr. ang. de dimitterede og paa Pension staaende Offi cerers Uniform. 1766.4 Febr. pl. at Khavns Indvaanere ei maae indlade sig i Kiøb eller Handel med de Militaire, om Brød eller andet, m. v. 1767.26Aug.pl. at Laugs-Mefterne i Khavn ei maae giore Forskud til de Svende, som staae i Militair Tieneste. - 50. pl. at alle Over og Under Officerer samt Gemeene stal paa deres Bagter forskaffe sig tilbørlig Respect. 12 Oct. Bon. betreffend die Subordination bei d. samtlichen Trouppen. 1767.<noinclude><references/></noinclude> b8kocxn97doe2xalde5fc1mh2wq2kki 104 58336 404326 397646 2026-04-24T19:28:45Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404326 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||165}}</noinclude>Land Militien. A. 165 Land Militien: A. Samt Mandskabet paa Godserne i Dans mart. Videre, see Land Militair.Etat, Pardons Patenter, Ryte tergods. 1653. 28 Jul. (†) Fr. om Land-Monstring, Bagt og Værn (hvorefter Straffen for Forseelser paa Landet Bornholm, i Følge Kgl. Befaling 21 Jul. 1741, skal reguleres). 1670, 9 Apr. Fr. om udskrivning, og hvorledes med de udskrevne Soldater skal forholdes. 5 Dec. Fr. om Bornede. 1672.10 Sept. Fr. om Soldater, som af Lægderne maae kaffes. 1673. 4 Febr. Fr. om Soldaters Udskrivning. Ligeledes 1676. 15 Dec. og 1677. 23 Jan. 1676. 15 Dec. Fr. om Soldaterhold. 1678. 5 Nov. Fr. om en halv Soldaters Udskrivning. 1682. 7 Nov. Forbud, at ingen Bønder Karle eller andre Gemene af Almuen maae af Rigerne udreise eller til Bands bortføres. 1701.19Febr. Fr. om Passer og Skudsmaale &c. 22 Febr. Fr. om Land-militien i Danmark. 23 Apr. Fr. om unge Karle, som, for at undgaae Enrollering, foge ind under Rytter Godsets Frihed; it. om dem, som have tar get Tieneste i Kiøbstæderne, eller kan fremvise Fæstebreve, daterede for Fr. om Land-militien; saa og om are Aars Frihed for øde Jordegods at inddeles i Lægd. 14 Jun. Fr. om Misbrugs Afskaffelse ved Karles Indskrivning til Land. Militien. 27 Dec. Fr. om 2de Seffioner for Land Militien i Danmark aarlig at holdes &c. 1702,21 Febr.Fr. om Bornede Frihed. 30 Dec. Fr. om adskilligt, Land Militien i Danmark vedkommende. 1704. 9 Jul. Fr. om Paabud til Land-militiens Mundering. 1707. 19 Febr. Fr. om Forandring i Land-Regimenterne i Danmark, deres Bataillons og Compagniers Forsamling, samt de Gemeenes Lesladelse og Tillæg for dem, som ikke firar loslades. 1710.29Mart. Fr. om en Soldat af hver 60 d. 5. K. i Danmark. 3711. 3 Apr. Fr. om Reduction ved National-Regim, til Fods i Danmark, og at ingen af Proprietairernes, Bøndernes eller Lægdernes Folk maae hverves, men alene Tienestelose antages. 13 Jun. Fr. at naar nogen Proprietair vil bringe nogen Vorned, fom staaer i Kongens Tieneste, til hans Fodestavn, skal han først give Obersten og Gen. Commiffariatet det tilkiende, it. at Oberfterne ei maae antage nogen Borned i Tieneste, uden han har Pas og Skudsmaal, at være frie for sin Borned-Pligt. 13 Jul. Fr. om deserterede National-Soldater fra de gevorbne Regis menter paa Udmarchen til Holsteen. 2 3 3712.<noinclude><references/></noinclude> 2y4gqrfklvm16u234z5yl294qyx42tk 404354 404326 2026-04-24T19:58:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404354 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||165}}</noinclude>Land Militien. A. 165 Land Militien: A. Samt Mandskabet paa Godserne i Dans mart. Videre, see Land Militair.Etat, Pardons Patenter, Ryte tergods. 1653. 28 Jul. (†) Fr. om Land-Monstring, Bagt og Værn (hvorefter Straffen for Forseelser paa Landet Bornholm, i Følge Kgl. Befaling 21 Jul. 1741, skal reguleres). 1670, 9 Apr. Fr. om udskrivning, og hvorledes med de udskrevne Soldater skal forholdes. 5 Dec. Fr. om Bornede. 1672.10 Sept. Fr. om Soldater, som af Lægderne maae kaffes. 1673. 4 Febr. Fr. om Soldaters Udskrivning. Ligeledes 1676. 15 Dec. og 1677. 23 Jan. 1676. 15 Dec. Fr. om Soldaterhold. 1678. 5 Nov. Fr. om en halv Soldaters Udskrivning. 1682. 7 Nov. Forbud, at ingen Bønder Karle eller andre Gemene af Almuen maae af Rigerne udreise eller til Bands bortføres. 1701.19Febr. Fr. om Passer og Skudsmaale &c. 22 Febr. Fr. om Land-militien i Danmark. 23 Apr. Fr. om unge Karle, som, for at undgaae Enrollering, foge ind under Rytter Godsets Frihed; it. om dem, som have tar get Tieneste i Kiøbstæderne, eller kan fremvise Fæstebreve, daterede for Fr. om Land-militien; saa og om are Aars Frihed for øde Jordegods at inddeles i Lægd. 14 Jun. Fr. om Misbrugs Afskaffelse ved Karles Indskrivning til Land. Militien. 27 Dec. Fr. om 2de Seffioner for Land Militien i Danmark aarlig at holdes &c. 1702,21 Febr.Fr. om Bornede Frihed. 30 Dec. Fr. om adskilligt, Land Militien i Danmark vedkommende. 1704. 9 Jul. Fr. om Paabud til Land-militiens Mundering. 1707. 19 Febr. Fr. om Forandring i Land-Regimenterne i Danmark, deres Bataillons og Compagniers Forsamling, samt de Gemeenes Lesladelse og Tillæg for dem, som ikke firar loslades. 1710.29Mart. Fr. om en Soldat af hver 60 d. 5. K. i Danmark. 3711. 3 Apr. Fr. om Reduction ved National-Regim, til Fods i Danmark, og at ingen af Proprietairernes, Bøndernes eller Lægdernes Folk maae hverves, men alene Tienestelose antages. 13 Jun. Fr. at naar nogen Proprietair vil bringe nogen Vorned, fom staaer i Kongens Tieneste, til hans Fodestavn, skal han først give Obersten og Gen. Commissariatet det tilkiende, it. at Oberfterne ei maae antage nogen Borned i Tieneste, uden han har Pas og Skudsmaal, at være frie for sin Borned-Pligt. 13 Jul. Fr. om deserterede National-Soldater fra de gevorbne Regis menter paa Udmarchen til Holsteen. 2 3 3712.<noinclude><references/></noinclude> rbjdbt5ne11p55xhhnqr2jbkwmvaqc9 104 58337 404327 398450 2026-04-24T19:28:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404327 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|166||}}</noinclude>Land-militien. A. 1712. 4 art. 8r. at Rational-Regim. til Fods i Danmark (skal completeres proportionaliter af Hartkornet. 17 Oct. gorbud, at ingen Bonde-Son over 17 a 18 Aar maae antas ges i latinske Skoler. 1713. 6 Sept. Fr. om en Soldat af hver 80 Td. Hartk. i Jylland at leveres. 1715.11 Mart. Fr. hvorledes Land-Regimenterne i Danmark deres vacante Goldater lab fer-formedel Erecutions Gebors Betalning og paa anden Maade skal besættes = 3723. 28 Oct. Fr. om de paa Dragon og Soldater Lægderne dilaterede March og Udreednings- Venges Efterladelse til 1720 Aars Uogang; samt om sammes Svarelie fra 1721 af 1 Nov. (1) Gage oa Wonderings-Regl. for National Infanterie Regimenterne i Danmark. 1 Nov. (+) Gamme f. National Dragon Regimenterne i Dmk. 1724. 8 Febr. Fr. og nye Indretning om Land Militien i Dmt. 3725.7Mart. 8r. os Sorflaring om adftillige Poder, Land Militien i Dmk vedkommende. 1730. 30 Oct. Fr. om Land Militiens Ophævelse i Dmk. -15 Dec. Fr. at det fra Land Militien dimitterede Mandskab ei maae antages ved de gevorbne Regimenter, for de deres Tieneste hos Proprietairer eller Bønder lovlig have opsagt og Sardag kommer 1731. 5 Mart. gr. at holde det unge Mandskab ved Jordegodset i Dmk. 1733. 12 Jan. Fr. at ingen Benver Karle eller andre ubekiendte Personer maae passere ud af Landet uden rigtigt Pas og Afsked. 4 Febr. Fr. om en mye Land Milities Indretning i Dmt. 1734. 29 Jan. Fr. og Forbud om Stienf og Gaves Annammelse af de til National Deifitien benberende unge Karle. 3735. 9 Dec. Fr. anl. hvad ydermere ved Land Militien skal iagttages. 3737. 17 Jul. Fr. ang. Mandskabet i de af Riverhuus og Aalborg Stifter til Marinen henlagte Limiter. 3738.31 Jan. Se, at de Sager, fom Kgl. Betiente eller Proprietairer fore til Land Milicicns Conservation, skal paakiendes ved Sessio -- nerne. 9 Maj. Fr. at ved Land Militien i Dmk skal Compagnie-Samling herefter lægges til Bataillons-Samlingen &c. 3741. 30 Jun. r. boerledes med tand-militiens Mandskab og deres Afgang skal forholdes, m. v. 1742.30Mart. Fr. om Land Militiens Forstærkning med en Reserve. 14 Sept. l. at ingen Bonde maae negte en enrolleret Bondekarl den Len, han, om han ikke var enrolleret, burde nyde. 12 Oct. Pl. at Proprietairernes Ret til det unge Mandskab skal bes gynde fra de ere 9 Aar gamle, og at Soldater samt Refers ver maae fra 18 til 40 Aar enroйeres. 3745. 12 Nov. 1. at de 6 Mand, som fra Land-militien aarlig afgaae, maae engagere sig ved de gevorbne Regimenter. 1746. 1 Jul. Fr. ang. adskillige Poster, Landgodset fornemmelig ved kommende. I Jul. (†) Pl. hvorved Fr. om Landmilitien 9 Dec. 1735. II . 25 ang. den Omtuning mellem Proprietairevne, naar det ene foger den andens Karl til gæste, ophæves. 1764.<noinclude><references/></noinclude> hshmc4rt19io48727y5j53dr9e3hy42 104 58345 404328 399071 2026-04-24T19:28:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404328 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|174||}}</noinclude>Landvæsenet &c. A. 1719. 10 Apr. Fr. om Lotterie af 3 Gadegaarde og andet Jordegods imob authoriserede Sedlers Indskud. 1720. Jun. l. hvorledes Selveier Gaarde, som af Ryttergodset bortsælges, af de Kiebende maae eies og bruges. --4 Nov. Fr. om den Misbrugs Afskaffelse, som skeer af en og anden Betient ved Melknings og Skieppe-Korns An nammelse af Bønderne. 25 Nov. Fr. at ingen uden Kongl. Tilladelse maae indtage eller inda hegne noget af lidmarks Jorderne paa Bornholm. 25 Nov. Fr. at ingen paa Bornholm maae oprive det paa San det vorende Marre Græs, eller deslige Bært, hvor ved Flyve Sanden kan løsnes. 22 Dec. Fr. at ingen i Danmark maae noget af Kongens Rytter- eller andet beholdne Jordegods, uden Kgl. Bevillings Foreviide ning, indtage. 3 over Fr. 15 Jan. 1722. 13 Febr. Fr. om nærmere Forklaring over Fr. 15 Jan. 1701, om Be sætningen til en Bonde Gaard, som er over 8 Tdr. H. Korn. 1723. 7 Maj. Fr. og nærmere Forklaring om Eiendom og Selveier Rettighed paa det af Kongen bortsolate Ryttergods. --26 Maj. Fr. om Frihed for dem, som ville bygge og sig nedsætte i adedral heeden udi Jylland. --13 Sept. Fr. om Lotterie af en Sædegaard og andet Bøndergods i Folland. 1725.16Mart. Fr. at ingen Landsbye eller Bøndergaarde i Danmark maae odelægges. 8 Maj. Pl. at Lott. Godset i Lolland overleveres ved Commissarier til dem, som Gevinst have faaet. 1727. 9 Sept. P. ang. Udmarks-Jorderne eller Almindingerne paa Borne holm. 1728. 4 Aug. Fr. om ode Gods i Danmark, at det ikke maae forlades, og hvorledes med Contributionernes Oppeborsel deraf skal forholdes. 13 Oct. pl. at Proprietairernes Fuldmægtige skal møde paa Stifte Stederne ved Konge-Reiser, m. v. (Bidere, see Reisende). 1731.10 Febr. Fr. om adskilligt ang. Jordegods i Dmk, og at Frem medes Penge, som til Dmk indbringes, maae ved Ud førselen være frie for 6te og rode Penge, ved 1736.14Dec. Fr. hvorledes det tillades Bønderne at holde Bryllup. per c. om Helligedage; dog uden Leeg og Spil, undt, Søgnedage. 1737.19 Jul. Fr. hvorledes Auctions Salarium af Forde Godses, Tienders og andre deslige Forpagtninger skal betales. 1739. 28 Jul. Fr. hvorved Forbudene, paa at indtage noget af Uds marks Jorder paa Bornholm, samt at rive Lyng og hugge Eener inden de omkring Skov-Almindingen fatte Stene, igientages. 1739.<noinclude><references/></noinclude> fk9kph26ogc76s5r0w2ueudb6j870w6 104 58346 404329 397818 2026-04-24T19:28:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404329 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||175}}</noinclude>Landvæsenet &c. A. 175 1739.11 Sept. Fr. hvorledes med døde Creature paa Landet, som paa Beie og Marker ligge, deres Nedgravelse eller Bortførelse skal forholdes. 1740. 14 Jan. gr. og Forbud, at ingen Landsbyer eller Bønder. Gaarde i Dmk maae ødelægges, men bor vedligeholdes. 1746. 1 Jul. Fr. ang. adskillige Poster, Land-Godset fornemmeligen vedkommende. 1751.30Nov. Fr. om videre Frihed for dem, som vil bygge og neds sætte sig paa Heederne i Jylland. 1758. 28 Jun. pl. at ingen i Kiøbenhavns, Friderichsborg og Cronborg Amters Bildbane maae udi deres Mark og Hauges Gierder sætte spidse Stager, hvorpaa Bildtet kan kom me til Skade. --20 Dec. pl. ang. Hvorvidt Selveiere maae betiene sig af deres Torve Jord. --29 Dec. Fr. ant. Landvæsenets Forbedring ved Fælledskabets Ophæ velse i Sielland, Meen og Amager, m. 1. 1759. 28 Der. Fr. samme ang. i Fyen, Lolland, Falster og underliggende Der, m. v. 1760. 8 Mart. Fr. samme ang. i Jyllands 4re Stifter; hvilken og, saavidt Omstændighederne tillade, gielder for Siellands, Fyens og 130 Lollands Stifter. 1761. 15 Maj. Fr om landvæsenets Forbedring i Danmark ved Fælledskas bet at ophæve og hindre. 14 Jul. Pl. betreffend die Strafe derer jenigen Colonisten in Jutland, welche sich auffähig u. widerspenstig bezeigen. 4 Oct. (†) Instruction for de i Danmark udnævnte Landmænd ang. Falledskabets Ophævelse m. v. Landvæsenet vedkommende. 1766. 310. pl. ang. deres Straf, som skiedesles omgaaes med Ild paa Heederne i Jylland. 1768. 15 Apr. Fr ang. det til landvæsenets Forbedring i Dmt oprettede. Gen. Land: Væsenets Collegium. 9 Jul. Fr. ang. en nye Landmaaling i Dmk. 1769 6 Maj. Fr. om Hoveriets Bestemmelse i Dmt. 13 Maj. Fr. om Selveier Bønder i Dmk og de dem forundte Fordele. 6 Jun. Fr. om Straffens nærmere Bestemmelse for dem, som have ødelagt Bender Gaarde eller lade øde Gaarde. ubebygte henligge, m. v., i Dmk. 28 Jul. Fr. om Fælledskabets videre Ophævelse i Dmk. 1770.23 Mart. Fr. ang. Tienestefolks Opsigelses- og Skifte-Tid, m. v., paa Landet i Dmk. --14 Sept. Fr hvad Erstatning af Succeffor Beneficiarii i Dmk nyde for Bekostninger til landvæsenets Forbedring. -21 Sept. (†) Forklaring paa de Bornholmns Indbyggere givne Privilegier og de dem paa Grund af samme forundte Friheder og Benaadninger. 1770<noinclude><references/></noinclude> k1qnuymhk0qw1m0pkrhz30afeq945oz 104 58347 404356 399910 2026-04-24T20:46:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404356 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|176||}}</noinclude>Landvæsenet &c. A. 1770. 7 Dec. St. hvorved Landvæsenets Collegium ophæves og igien en Gen. Landvæsens-Commission anordnes. 1771. 20 Febr. Nærmere Anordning om Bestemmelsen af Hoveriet eller Bon dens Arbeide for Husbonden i Danmark." 10 Apr. Pl. at ingen Bonde maae hensætte fine Korn eller gedes Barer hos nogen i Kiøbenhavn &c. 3772. 16 Jul. Pl. ang. hvad Landmaalerne skal nyde i Betaling af dem, som deres Tieneste forlange. 1773.12Aug.Fr. om nsiere Bestemmelse af Hoveriet for Fæstebon den i Dml. 14 Oct. Fr. om Selveier-Gaardes Arv paa Bornholm, m. v. 3776. 13 Maj. Fr. om Fælledskabets nærmere Ophævelse i Dmk. 1778. 29 Jul. Fr. at Sognemændene bør komme beneficerede Strøe- og Selveier Bønder til hielp ved deres afbrændte Gaare des Opbyggelse (i Dmk). 1779.22 Febr.pl. ang. nziere Bestemmelse af D. L. 3-13-14 hvor lang Bei en Hoverie-Bonde i Danmark skal hen føre sin Landgilde. DO. 5 Maj. pl. ant. Tiende af Tobak, avlet paa tiendeydende Hkorn (i Dmk). 26 Maj. pl. ang. Skudsmaale, som af Præsterne paa Landet i Dmk meddeles Tienestefolk af Bondestanden, m. v. 1781.23Apr. Fr. om Jord Fælledskabets Ophævelse, med flere For anstaltninger til Landvæseners Forbedring i Dmk. 1784. 70. pl. hvorledes den Degnene og Skoleholderne paa Lanane dicandu det i Dmk tilkommende Græsning ved Jord-Udskifte ninger bør udlægges, og Vederlaget derfor af Lods. eierne udredes, m. v. . 1785. 8 Mart. 1. hvorved forbydes at grave Sand ved Baldbye Bakke uden for Søndermarken og Klemmen ved Fri derichsberg. 1786. 2 Aug. 1. hvorved Selveier Bønder og andre i Dmk forby, mdes, fra deres Gaarde eller under eet matriculerede Jorder at afhænde enkelte Stykker, forinden samme ere ansatte til Hartkorn, med mere. 1787. 8 Jun. Fr. ang. Rettigheder og Pligter, som bør have Sted imellem Jorddrotter og Fæstebønder i Dmk ved Fæste Gaardes Til og Fratrædelse (i Hens. til Fæld paa Bygning og Besætning, Gaards-Forsidderes Udsættel se, Paakiendelse af Husbondens Fordring i Fæsterens Steroboe, samt Hørighed og Lydighed mod Jorddrotten). 8 Jun. Fr. Hvorved nærmere bestemmes de Tilfælde, i hvilke Gæstebønder i Dmk kan af Husbonden imod Gotgie relse<noinclude><references/></noinclude> gqyrpilz310zx3u9h4qol8hpjxgfjf1 104 58348 404331 397428 2026-04-24T19:30:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404331 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||177}}</noinclude>Landvæsenet &c. A. 177 relse fratages nogen Deel af deres fæftede Gaardes Jor der, samt hvorvidt Fæstebønder ere forpligtede til at lade deres i Fæste havende Gaarde udflytte. 1788. 7 Jun. V. hvorved bestemmes, hvorledes det Hegn, som af Grund beboerne paa Frideriksborg og Cronborg Amter herefter sæte tes, ber være beskaffent. 1789. 16Jan. Fr. hvorledes D. L. 3-13-3 skal forstaaes, i Hens seende til en hunsvild Jorddrots Ret til at udsige Fæ steren fra sin Gaard. 1790, 12 Jan. pl. at enhver Bonde eller udenbyes Mand til Areltor, vet maae indbringe og udsælge saavel færst som saltet Svinekiød, dog ci ringere end halve Sider. -19Mart. Fr. som indskiærper Lovens 3-13-1 og 4, og be faler, at ingen Fæste Bonde, eller hans Enke, saa længe de opfylde deres Pligter, maae udvises af deres Gaarde, uagtet Jorddrotten kunde have forbeholdt sig Ret til Opsigelse, eller blot overdraget Fæsteren Gaar den paa visse Aar, hvilket, som lovstridigt, bør ansees at være ugyldigt, m. v. 7 Maj. Fr. som forbyder, at antage nogen af Bondestanden fra Slesvig og Solsteen, til Fæster eller i Tieneste, med mindre han er forsynet med sin Øvrigheds Pas, samt at ingen af Mandskabet i Danmark maae flytte ind i Hertugdommene, uden Amtmandens Tilladelse, eller Land-Milice Sessionens Pas, m. v. -31Maj. pl. ang. Maaden; paa hvilken Boder for ulovlig Brændeviinsbrænden, som forøves af Qvindespersoner, samt for ulovligt Krochold, som forøves af Mands eller Qvindes Personer af Bondestanden, paa Landet i Dmk, herefter bør afsones. 25 Jun. Fr. ang. skadeligt Bands Afledning til Agres, Enges og Mosers Forbedring i Dmk. --28 Jun. Pl. hvorledes det Hegu, som af Grundbeboerne paa det Kgl. Gods i Odsherred under Draxholms Amt i Sielland herefter. sættes, bør være beskaffent. 3 Dec. Fr. som bemyndiger Amtmændene at straffe dem af Almuen, som ikke mode, naar de af Amtmændene, paa Embeds Begne, indkaldes 1791.25 Mart.Fr. ang. Bestemmelse af de Tilfælde, i hvilke det maae være tilladt at nedlægge Bøndergaarde i Dmk, samt de Forholdsregler, som derved bor iagttages. --25 Mart. Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jordegodserne i Dmk. 1791.<noinclude><references/></noinclude> 48pfybh64bkkgn1w7hcb3hfufg7fqjm 104 58349 404332 399120 2026-04-24T19:30:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404332 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|178||}}</noinclude>Landvæsenet &c. A. 1791.24 Jun. pl. hvorved saavel Jorddrotterne, som de hoveriegis rende Bender, i Dmk, indbydes til frivillige Force ninger om bestemt Hoverie, samt Godseierne befales at opgive visse foreskrevne Oplysninger om det til des res Hovedgaardes Drift nødvendige Hoverie, m. v. 3 Sept. Pl. at de, som ved Krigsøvelserne betræde noget Inde luffe c., skal blive anholdte og alvorlig straffede. --10Nov.pl. ang. visse Regler for det ved Fr. 25 Jun. 1790 befalede Rivellations-Arbeide, samt hvorledes i Henseende til Flodemaal i Søer eller Aaer bør forholdes, m. v. --11 Nov. Fr. om Sognefogders Bestikkelse, deres Embeds-Forretninger og Belønninger. 23 Dec. 1. hvorved den under 24 Jun. 1791 bekiendtgiorte Indbydelse til Foreninger om bestemt Boverie igien tages, og adskilligt, saadanne Foreninger vedkommen de, nærmere fastsættes.ne 1792.3 Febr. pl. at Amtmændene maae paalægge vedkommende Lods- Eiere Strafbøder, naar de ikke møde, efter at være betimeligen af Herredsfogden indkaldte, for at give Oplysning, i Hensigt til Beics Anlæg og Islandsættelse. 15 Jun. Fr. ang. adskillige Fordele, der tilsiges Jordbrotterne iPml, som Opmuntringer til at udskifte Bøndergods af Fælledskab. -19Sept. Fr. ang. Sandflugtens Dæmpning i Dmk. I Afd.) Om Opinnet ved Flyvesanden. II) Om Udskiftnin gen og Delingen af Klitterne. III) Om Klitternes Fredning. IV) Om Sandens Beplantning. 1793. 11 Jan. Fr. hvorved det tillades Jorddrotter, ved et Stevnes maal, at indkalde saa mange af deres Godses Bønder, som hore under det samme Bærneting, til at lide Dom for skyldige Restantser. --22Mart pl. at alle Bønder i Sielland, hvad enten de ere Gaardebrugere, Hunsmænd eller Inderster, maae paa Landet opkiøbe, samt til Kiøbenhavn indføre og sælge Kalve, Faar, Lam, Grise, Gies, Ender, Hens, Eg og Fist, uden at Fr. om Land og Forprang deri skal være dem hinderlig. -21Aug. Pl. hvorved de Commissioner, som i Følge pl. 24 Jun. og 23 Dec. 1791 skulle bestemme Hoveriet paa de Ste der i Dmk, hvor Foreninger desangaaende ikke treffes, udsættes til Foraaret 1794. 1794-<noinclude><references/></noinclude> awbztx9ag9ffrsk0qwlihp58gc1dywb 104 58352 404357 398742 2026-04-24T20:46:57Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404357 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||181}}</noinclude>Landvæsenet &c. B. 181 B. J 17orge. Videre, see Bergværker, Siferie, Jagt, Land: Mili tien, Skov: Væsenet. ang. Landvæsenet paa Færse og Island, f. Færøe, Island. Brændevins Drik, Consumtion og Folfe-Skat ten, Skatterne, Skolerne c. paa Landet i Morge, s. Vertshuse, Consumtion, Skatter, Skoler c. Stemplet Papiir til Documenter, Landbruget vedkommende, f. Stemplet Papiir. Post Bønder og Skydsfærd, s. Postvæsen, Reisende. 1682. 7 Nov. Forbud, at ingen Benderfarle eller andre Gemeene af Al muen made af Rigerne udreise eller til Bands bortføres. 1684. 9 Febr. Fr. om lese Mandfolk udi Norge, som sig ikke til nogen fas dig Tieneste vil beqvemme. -4 Mart. Fr. om ulovligt Paalæg i Norge, hvormed Almuen besværes. 1685. 5Febr. Fr. om ulovligt Paalægs Afskaffelse i Norge tydeligere forklaret. 3 Oct. Fr. om Landskyld-Taxten i Norge. 1696, 25 Jan. Fr. om Sæde-Kornets Forstrækning for Proprietairernes Bon der i Norge. 1697. 29 Jun. Fr. at Bønderne i Norge maae til 1697 Aars Udgang fiobe Korn af fibene lige ved Borgerne. 1698. 11 Oct. Fr. ang. samme til 1699 Aars Udgang. 1715. 26Jun. Fr. hvorledes Betienterne og Jorddrotterne i Norge sig mod Bonden og den gemeene Amuc med Oppebør felerne skal forholde, til alle Eractioners Afskaffelse. 1721.21 Apr. Fr. om Leilandinger, fom beboe Kongens cact beholdne Gods ved Kongsberg Sølv-Berk, og ulovlig mis bruge Gaardenes Skove. 7 Jul. Nabet Brev, at alle Betientere i Norge sal gaae Matricul Commissionen tilhaande. 7 Jul. Nabet Brev em en nye Matriculs Indrettelse i Norge. 1722. 19 Oct. Fr. ang. Matriculeringens Befordring i Norge. 1723. 26 Maj. Pl. ang. to Maaneders Prolongation paa den de Norske fores laate Tid med deres Fordrings Angivelse for Matricul-Commissionen. 18 Jun. Fr. at naar nogen Jordprot i Norge vil afhænde den Gaard, som Leilændingen med Borel og Lips-Fæste besidder, skal han den Leilændingen først tilbyde. -2 Aug. Pl. ang. endnu to Maaneders Brolongation til Fordringers Angivelse for Matricul Commissionen. M 3 1732.<noinclude><references/></noinclude> oz6u6oz5398t7mumco0q58t0g36saox 104 58354 404333 398161 2026-04-24T19:32:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404333 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||183}}</noinclude>Landvæsenet &c. B. 183 1764. 18Dec. Fr. ang. hvorledes Land Eiendomme i Norge maae adstilles. 1765. 5 Jul. Fr. hvorved al utilladelig Forsamling og Sammenkal delse af Almuen i Norge paa det alvorligste forbydes. 1768.30 Jul. pl. hvorved den Almuen paa Landet forundte Frihed, at kiøbe Korn paa Skibene, indskrænkes til 14 Dage efter Skibets Ankomst. 1769. 31 Jan. Fr. hvorledes med Udpantninger og Erecutioner for Kongel. Skatter paa Landet i Norge skal forholdes. -- 14 Apr. Fr. ang. hvorledes Odels og Selvcier-Bønder i Norge maae skifte og dele deres Gaarde imellem deres Børn. 1771. 14Jan. Fr. om Odels Retten i Norge og dens noiere Bestemmelse. 1774.30Mart.pl. at de Bønder, som ere henlagte til noget Bergs værk, maae for deres Pligt Arbeide nyde deres Til godehavende for cet Aar forlods for andre Creditorer. 1780. 180. Fr. at det N. L. 3-13-1 fastsætter ana. en Jorddrot, at han, naar han selv er Bocslidsmand, kan udsige Leilændingen &c., skal alene forstaaes om den Jorddrot, som selv har bygslet Leilændingen Gaarden. 1781.18Apr. Fr. ang. hvorledes med Udpantninger og Executioner for efterstaaende Kgl. Skatter paa Landet i Norge, Nordlandene alene undtagen, herefter skal forholdes. 1787. 13 Apr. Pl. at alle Berelbreve, som udit des af Beneficiarus og ans dre Vedkommende, tal for Fremtiden indeholde denne Claus sul: at Leitændingen, om den ham tilbørlede Gaard maatte blive udnævnt til Officeer-Boelig, da skal fravige samme, imed at erholde hans udawne Borelvenge tilbage. -24 Oct. pl. aul. Dobbelte Skatter og dobbelt Mandskab, der efter N. L. 3 14 26 bør udredes af alle Jorder i Norge, som bruges til Undervrug. 1790.19Mart.Fr. at, naar Medarvinger eller Creditorer ved Skifte gives Udlæg i Jordegods, i Norge, som forbliver i den efterlevende Egtefælles eller Aasædes berettigede Arvings Besiddelse, da skal denne ikke have fornødent, naar han udløser dem, der have faact saadant Udlæg, at tage noget Skiode af disse, men blot Qvittering for, at have indfriet det paa Eiendommen hæftende Udlæg. 19Maj. pl. ang. visse Tilfælde, i hvilke den for Morge paas budne Odels Skat herefter ikke skal kræves. --11 Jun. Pl. at tinglyfie Indførsels-Forretninger i uprivilegeret Jordegods, for tilbagestaaende Kgl. Skatter hos Al muen i Norge, ber have samme Virkning, som om de 4 ved.<noinclude><references/></noinclude> k5pct172q3r6tzq3ujb6epyh8m0k77i 104 58369 404334 329644 2026-04-24T19:32:18Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404334 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|198||}}</noinclude>Lang og Haandværker. B. 1742.31 Aug faugs-Artikler for Muurmesterne og Steenhuggerne i Kiøbenhavn. 1746.7Febr Laugs-Art. for Muurmesterne i Aalborg. -27 jul. pl. at ingen Khavns Indvaaner maac antage Fustere eller uberettigede til Muur-Arbeide. 1754.28 Aug 1. hvorved approberes en af Munrmester Lauget i Khavn Anno 1724 giort Anordning. 1766, 1 Dec. 1. at de nye Tommer-Pladse maae alene bortleies til virkelige Tømmerhandlere, og ei til Muur eller Tom mermestere eller andre Uberettigede. 1785.14 Sept. pl. ang. hvad Beboerne paa Khavns Besterbroe, same Commer og Muurmesterne, ved herefter foretagende Bygninger efter Hoved Byg-Reparationer, i Henseen de til den der uye broelagte Gades Linie, have at iagttage. 1787.22Aug.pl. hvorved bestemmes, hvad Salarium Tommer og Muurmefiere i Khavn tilkommer for Vurderings-For retninger over Eiendomme uden for Staden paa dens Grund, m. m. 34.) Møllere. Videre, ang. Maleværket zc., see Consumtion. 1684. 15. Jan. (†) Meller Langs Artikler. 1758. 20. pl. ang. hvad Bagere og andre skal betale, for hvad de paa Sigte-Mellerne lade sigte. 35.) Taalemagere. 1755.3 Febr. Langs Art. for Naalemagerne i Khavn. --24 Febr. pl. ang. Forbud paa fremmede Knappenaales og Saar naales Indførsel i Khavn, m. v. 36.) Parytmagere. 1742.13Mart.Peruqvemagernes Laugs-Artikler i Khavn. 1747.<noinclude><references/></noinclude> 2uyp5f2gd6efnhaufeqjp0ecj49luhn 104 58373 404335 398618 2026-04-24T19:32:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404335 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|202||}}</noinclude>Lang og Haandværker. B. 1741, 16 Jun. Fr. om adskillige Slags fremmede Klæde-Barer, som i Danmark ikke maae sælges, forarbeides eller bæres. 4 Sept. 1. at ingen af Kiøbenhavns Indvaanere maac lade noget Skræder Arbeide forfærdige hos Fustere eller Uberettigede. 1744. 3 Jun. l. at ingen Skræder maae lægge Estafage til de af dem forfærdigede Klæder. 1768.25Apr. pl. hvorved Rescr. 23 Apr. 1762 (at enhver maae sye Klæder til Sørn) igientages, samt tillades enhver med egne Hænder at sye ordinaire Klæder til Tieneste- Piger &c. 1790. 6 Jan. 1. hvorved det tillades enhver i Almindelighed af Khavns Borgere at falholde nye klæder til Brug for Haandværksfolk &c., naar samme bevisligen ere for færdigede af Laugs eller Frimester-Skrædere i Khavn og af tilladte Barer, m. v. 49.) Slagtere. Bidere, see Sæe, vægsygen. 1683. 5 Maj. (†) Slagter-Laugs-Artikler. 1745.31Aug.pl. ang. Slagte Tiden uden for Khavn. 3764. Maj. l. ang. Douceur af 2 Rdlr for den, som angiver en Slagter for at have taget mere for sit Kiod, end Taxten tillas set mere for sit Kised, end Laxten der, m. v. 1766, 8 Jan. Pl. som igientager Slagternes . Art. 5 Mai 1683. 79, at Slagter Lauget alene maae falholde ferse eller grønsaltet Orefied, m. v. 1772. 4 Mart. Pl. hvorved Slagterne fritages for at fælge Lammckied efter Taxten 6 Jul. 1771. 6 Jul. Taxt for Slagterne i Khavn paa Lammefiod. 1776.11 Dec. pl. anl. Slagternes Gaardes Indretning i Khavn, m. v. Slagteriet vedkommende. 1782. 24 Apr. Vl. at Slagterne, indtil videre, maae tage en halv Skill. mere for Pundet af Orefiod, end ved seneste Kiedtagt er fastsat. 23 Sept. (†) Politie Pl. ang. Slagterne i Khavn. 1784. 9 Det. Pl. hvorved Anordn. 31 Aug. 1745 ang. Slagteriet i Kis benhavns Forstæder, paa nye ftadfæstes og bekiendtgiores. 1789. 2 Nov. 1. at den sædvanlige Slagtetid maae forlænges til Nov. Maaneds Udgang, m. v. 1799.<noinclude><references/></noinclude> sdcjztzyzrz2zo8o2cvsi9oajh6xpnv 104 58375 404358 317862 2026-04-24T20:47:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404358 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|204||}}</noinclude>Laug og Haandværker. B. 53.) Stolemagere. 1706. 23 Aug. (†) Rescr. til Siebenhavns Magistrat om Stolemagernes Mefterstykke. 1742.27 Febr. faugs-Artikler for Stolemagerne i Khavn. 1746.25 Maj pl. at inaen Uberettiget maae i havn forfærdige no. gen Slags Stolemager Arbeide, eller samme for nogen fælge. 54.) Strømpevævere. Bibere, see Fabriquer. 1751. 30Sept. Laugs Artikler for Ulden Strømpevæverne i havn. 1777.26Maj. pl. ang. Strømpevæver-Eaugets Ophævelse. 55.) Sverdfegere. 1685.14Maj. (†) Sverdfeger-Laugs-Artikler. 56.) Tobakspindere. Ang. Tobakspinderierne i Norge og Tobakshandelen, see Fabriquer, handel. 1750.11 Maj. Laugs-Art for Tobakspinderne i Khavn. 1778. 23 Mart. Fr. ang Tobaks-Forarbeidningen og Tobakshandelen i Danmark. 1786. 14 Jun. Fr. ang. Tobakshandelen, Forarbeidningen og Plant ningen i Danmark. 14 Jun. Fr. ang. Tobakshandelen og Tobaks Forarbeidningen i Norge. 57.) Toimagere. Videre, see Sabriqver. 1741.30.Jan. Toimagernes Laugs Art. i Khavn. .58;)<noinclude><references/></noinclude> 3o4alsiyf3lujjeoq1rtl5ziis9k4n4 104 58378 404336 399913 2026-04-24T19:35:45Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404336 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||207}}</noinclude>Laug og Haandværker. B. 1771.29 Apr. pl. ang. Natførernes Inddeling, m. v. 207 -3 Maj pl. ang. Hyrekudske og Vognmænd, som tage over Taxten, at angive. 18 Jul. pl. om Gadevognenes (neml. det nye Bryghuses, Frif t bryggernes, Muur og Temmermesternes samt Bræns deviinsbrændernes og Sandagernes Bogues) Nume rering. 1778. 13 Maj. pl. om Hyrekudskes og Vognmænds Betaling for at fiore til Campementet, m. v. 1779.19Apr. l. ang. hvor Gadeskarn og anden Ureenlighed (af Khavn) skal henlægges. 2 Jun. pl. ang. Priveters og Koeskarns Udførsel (i Khavn), med videre. 1783.17Mart. pl. at Vognmændene og Hyrekudene maae til 1783 Aars Udgang tage 4 Skill, mere for Touren. -11 Jun. Pl. hvorved Vognmændene ved Nattefiorfelen tillades til 1783 Aars Udgang at tage 4 Sfill, mere for Læffet. - 17 Dec. Pi. hvorved den Vognmændene, Dyrekudene og Natførerne i Khavn bevilgede Forhvielse tilstaaes endnu til 1784 Mars Udgang. 1784. 19 Jan. Pl. ang. Forhoielse af Vognmands-Taxten i Kiøbenhavn til 1 Oct. 1784. 1785. 7 Mast. Pl. hvorved Vognmændene, Hyrekudene og Natførerne i Khavn tilstaaes en Forhoielse i deres Taxter indtil Oct. 1785. --19Sept. Pl. at Khavns Vognmænd maae tage Betaling for 5 Mil fra Khavn til Helsingoer, indtil den nye Landevei kommer i Stand. 1786. 6 Febr. Pl. hvorved Vognmænd, Hyrekudske og Natforere i Khavn bevilges en Forhoielie i deres Taxter til 1 Oct. 1786. 24 Apr 1. at Veien imellem Khavn og Kiøge skal betales Bonnmændene paa begge disse Steder for 5 Mile. -11 Dec. Pl. hvorved den Vognmændene, Hyrekudene og Matførerne Khavn tilstaaede Forhøielse i deres Taxter forlænges paa eet Nat. 1788. 5 Mart. . hvorefter Befordringen imellem Khavn og Helsin geer skal betales for 6 Mile. 14Mart (†) Mye og forbedrede Laugs-Art. for Vognmændene i Christiania. 28 Oct. pl. at Vognmandskarlene eller Postillionerne skal lade Deres Time Sedler ordentlig paätegne, og at der paa Fragtvognenes Bagfmekker skal males den Byes Navn, hvorfra de ere. 1789. 2 Febr. pl. at Vognmandskarlene ikke maae bruge Leiesvende, eller paatage for svært Læs c. 4 Maj. Pt. hvorved Vognmændene 13 Maaneder tilikaaes 4 Still. mere pr. Miil af hvert Par Heke til Neiser, 2 Skill. mere for Gadetouren, og byrekudikine a Still. were for Touren. 1793:<noinclude><references/></noinclude> 95c3uxxo1teusf2eyxl96ezwqk8gvzs 104 58384 404359 397548 2026-04-24T20:47:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404359 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|212||}}</noinclude>Lykkespil. 2ykke spil. Bidere, aug. Politiemesters Opsyn med Dobbel tc., font strider mod Erbarhed og gode Sæder, see Politie. 1685. 10 Jan. Forbud paa usommelig Dobbel, Spil og Lykkepotter i Khavn. 1719. 10 Apr. Fr. om et Lotterie af 3 Sæde Gaarde mod authoriserede Sedler. 1721. 7 Jul. Vl. om et Lotterie i Khavn til Digernes Reparation i Šles vig &c. 1723. 13 Sept. Sr. om et fotterie af en Sadegaard zc. i Lolland. 1724. 18Sept. pl. om Transport-Skattens Indsættelse i det Lollandske God ses Lotterie. 1725. 8 Maj. Pl. ang. Lotterie-Godset i Lolland, som Commissarierne skal overlevere til dem, som Gevinsterne ere tilfaldne. 1735. 20 Jun. Kgl. Befaling, at fremmede Lotteriers Collecteurer sig ikke, i Khavn maae opholde, ei heller nogen Collectering deraf imods tages. 1738.21 Mart. Fr. at ingen Comoediant Spillere, Linie Dandsere, Tasken Spillere, eller de, som holde de saa kaldede Lykke Potter, sig i Danmark eller Norge maae ind finde, eller deres Spil og Exercitier der nogensteds forestille og øve. 1753. 29 Jun. l. ang. fuaae Lotteriers Afskaffelse i Danmark. 6 Oct. Fr. hvorved alle Slags Hasard Spil med Kort eller Terninger forbydes. 1756.10Nov. Fr. om Forbud paa fremmede Spille-Korts Indførsel i Khavn, samt deres Stempling, og hvorledes videre dermed skal forholdes. 1757. 4 Jan. Fr. om Forbud paa fremmede Spille-Korts Indførsel i Danmark og deres Stempling, samt Skierpelse i Fr. 10 Nov. 1756. 2 §. -13Maj. From Forbud paa fremmede Spille-Korts Indførsel i Norge, samt deres Stempling, m. v. -31 Oct. pl. hvorledes Boderne skal deles, som betales for at handle eller spille med ustemplede Kort. 1758. 7Febr. Fr ang. Lotteriets Præference hos Collecteurerne i Hen seende til Lotterie-Penges Oppebørsel. 1759. 18 Maj Fr. om alle fremmede stemplede Korts Cassation, samt hvorledes med indenlandske stemplede Korts Brug og Handel i Dmk og Norge skal forholdes. 1763. 4 Jul. l. at Vertshunsholdere ei maae tillade Lære-Drenge eller andre slige unge Tieneste-Folk at opholde sig i de res Huse, for der at drikke eller spille. 1763.<noinclude><references/></noinclude> myk31oj3ff6ol7mhbasob1ns1i5v3f7 104 58386 404337 399914 2026-04-24T19:35:51Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404337 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|214||}}</noinclude>Løsagtighed. Løsagtighed. Bidere, ang. Politiemesters Opsyn over 2Erbarhed og gode Sæder, see Politie. 1682. 4 Nov. Fr, om deres Straf i Norge, som sig i feiermaal i de fors budne Leed oftere end eengang forsee. 1684. 9 Febr. Fr. om Ryttere, Soldater og Dragoner i Norge, som sig Leiermaals: Forseelse svigagteligen paatage. 1696.29Dec. Fr. om Militaire af Under Officerer og Gemene, som adskillige Gange Leiermaal begaae, deres Straf. 1709.20 Sept. 1, at de, som uchristelig henlægge deres spæde Børn paa Gaderne i Kiøbenhavn, skal straffes paa Livet. 1714. 5 Jan. Fr. aug. dem, som forsee sig med feiermaal og ikke formage Boderne at betale. 1724.19Aug. Anordn. hvorledes, efter Fr. 5 Jan. 1714, al förs holdes med Leiermaal paa Kongens Gods, nemlig at ved Ret og Dom skal see Aftingning. 1725,11 Aug.r. at om Leiermaals-Boderne udi Kiøbstæderne maae see Aftingning, og hvorledes de Personer skal straffes, som ikke formaae noget at betale. 1728. 28 Jul. pl. ang. Fæstemændene i Khavn, m. v. 1734. 5 Mart. Fr. ang. Besvangrelse og det deraf paasiaáende Ege teskab. -16Aug. Kongel. Befaling til Khavns Magistrat, som ophæver Forb. 23 Mart. 1725, om christne Tienestefolks Antagelse af Joderne, m. v. 1735.23 Dec. Fr. om neiere Kirke Disciplin mod scandaleuse Synder. 1745. 9 Jul. Fr. hvorledes de Informatores, som besvangre og i Uære beligge de dem til Undervisning anfortroede Pige børn, skal straffes. 2 Sept. Fr. hvorledes Ungdommen, som, førend deres Confir mation og imidlertid de dertil præpareres, begaae Leiermaal, skal straffes. 1746. 3 Jun. Anordn. ang. Egteskabs Sager og Løsagtighed paa Island. 1751.19Mart Fr. at de Qvindespersoner i Danmark, som 3 Gange have avlet Børn i Løsagtighed, skal hendømmes til nærmeste Tugthuus, 1755.26Apr. Samme for Norge. 1763. 140ct. Fr. at Faderen til et nægte Barn skal erlægge Halv. delen af dets Opdragelses Bekostninger, til det er 10 Aar. 1767. 8 Jun. Fr. hvorved aabenbare Skriftemaal for Leiermaal op hæves. 1771.<noinclude><references/></noinclude> 99d6dj27b4hlttjh06sd3r7diypf9i6 104 58391 404338 392533 2026-04-24T19:35:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404338 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||219}}</noinclude>Medicinal Væsenet. Medicinal Væsenet. Bidere, see Academie, Pest. ang. Barbererne, s. Laug. Veterinær Skolen, s. Sæe. 1671. 11 Jan. (f) Apotheker Ordinance. 219 1672. 1 Aug. (†) Apotheker.Taxt paa alt, hvis i havn hos de 4re privi legerede Apothekere til Kiobs findes. 4. Dec. (†) Fr. om Medicis og Apothekere. 1677, 21 Aug. Forbud om Nodder og nogle andre Slags Frugter i Khavn at indføre. 1686.6 Febr. r. om Apotheker-Varer, som paa Credit udtages. 1687.12 Nov Forbud om Ureenlighed i Peblinge Søen. -19Nov. Fr. om hvilke Barer og Species Sufferbagerne, Urte kræmmerne, Destillateurerne, Droguisterne og Mate rialisterne i Khavn maae, tilligemed Apothekerne, skal halde. 1690, 5 Apr. Forbud paa Medicamenters Indfarsel fra fremmede Steder. 1714.30Nov. Fr. anl. Jordemsdres Examen, Antagelse og Forhold i Khavn og overalt i Danmark. 1735. 17 Jan. Extract af Apothekernes Privileg. 4 Dec. 1672. 9 Nov. Ertract af Kgl. Befaling 4 Nov. 1735, ang. Uberet tigede, som antage nogen i Cuur, m. v. 1736.30Apr. Anordn. anl. saavel Anatomiens som Chirurgiens Indretning og Opkomst, 1740. 9 Apr. Fr. ant. et Collegii Medici Regii Stiftelse og Ind rettelse i Khavn. 1743. 6 Maj. pl. hvad enhver nye Chirurgus i Khavn og andre Steder til Kongens Kasse skal betale; saa og hvad enhver, der bliver examineret, skal betale, og hvad enhver Amtsmesier, til Amphitheatri Underholdning, saavels som Barbeersvende skal betale. 1756, 6 Aug. Fundats for det i Khavn af Kongen oprettede Fride richs Hospital. 1760. 23 Jart. pl. at den Kgl. Stiftelse for Hitte Børn skal, i. Hen seende til Accouchement Væsenet, kun være til Beskyt telse for de Qvinder, som betimelig søge ordentlig at blive betiente, m. v. 1762.16Apr. (†) Pl. at Betalingen for de i Friderichs Hospital indlagte Patienters Forflegning og Begravelse maae ved Udpantning inddrives. 1764. 5 Dec. pl. om adskillig Misbrug og Uorden ved Friderichs Hospital at forekomme. 1768. 24 Oct. 1. hvorved Pl. 9 Nov. 1735 igientages, ang. Uberettigede, som antage nogen i Cuur. 1769.<noinclude><references/></noinclude> e7ke21tz6x1njxhvlm3z1yccmwfaqr5 104 58394 404339 375813 2026-04-24T19:35:57Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404339 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|222||}}</noinclude>Myndtvæsenet. Myndtvæsenet. Bidere, see Banqven, Opgelt, Penge.Sedler. ang. Politiemefiers Opsigt imod falsk og forbuden Myndt i Kiøb og Salg, f. Politie. 1670. 12 pr. Fr. om Ferbud paa smaae Myndts Indförsel. 1671. 22 Mart. Forbud paa samme i Danmark og Norge. 22 Mart. (t) Myndt Ordning. 1674.24 Febr. Forbud, at Specie-Rigsdaler ei maae omsmeltes eller af Landet udføres. 1675.8Mart. From fremmed Myndts Medsættelse. 1676. 30 Mai. Fr. om Myndten. 5 Jun. Jr. om Solv Kiebet. 1680. 10 Febr. Fr. om fremmede Dutkeners Afsættelse, samt Forbud pad Venges udførsel. --18 Sept. Fr. om fremmede Dytkeners Afsættelse i Norge, 1682. 28 Oct. Fr. om Kobber-Penges Afskaffelse, som i sidste Krig i Norge ere myndtede. 1687.26Febr. Fr. om Ducatons, Realers, Albertus og Kryds-Daleres Forhøielse. -30Apr. Fr. om fremmed smaae Myndts Afskaffelse og Fyrste lig Holsteensk grov Myndts Reduction; it. grov Myndt, undtagen Specie, at maae udføres. 1689. 18 Maj. Fr. om Solv-Kiøbet. 1693. 25 Febr. Fr. om de i Kongsberg myndtede Specie-Rdir. 1701. 26 Apr. Fr. om Forbud paa grov Myndts Udførsel, sad og Opgelt paa Kroner. 1705. 21 Aug. Forbud paa finade Myndt, under halve Danske Kroner, Specier eller Kryts-Orter, at indføres udi Norge. 1709. 25 Nov. Fr. om Danske Penges Gyldighed uned Svenske Penge f Skaane. 1710. 24 Oct. Fr. om Solvs Judkieb til Myndten. 1720. 4 Nob. Forbud paa smaae Myndts Indførsel i Norge. 1724. 14 Jun. Fr. om fremmed smaae Courant-Myndts Indførsel i Danmark, Norge og Slesvig. 1725. 3 Jul. Forbud paa Kroners og anden grov Myndts Udførsel. 1726, 15 Jul. Fr. om 12 og 2 Skillrs Reduction. 31 Jul. Fr. om 16 Skilles Reduction. 14 Aug. Fr. ang. hvad Myndt Kiebmands Regninger skal betales udi, fom før Reductionen vare forfaldne. 8 Oct. l. ang. de udenlandske Varers Betaling i den reducerede Myndt, om den inden 22 Oct. præsteres. 1 23 Nov. Vl. ang. Forbud paa 12 86 Udførsel. 10 Dec. Fr. om Handelens Ophævelse med Hamborg, og nærmere Anordning om Forbud paa Hamb. Myndts Indførsel. 1727. 9 Jul. Fr. om de courante Ducaters Nedsættelse, samt nogle redu cerede 2 65 Opsættelse til deres forrige Værdie. 9 Jul. Fr. om Sølvs Indkiøb og de reducerede 2 ßs Levering til Myndten. 1728.<noinclude><references/></noinclude> aeopcvjzafdkw56fzjkx084c194s2my 104 58398 404341 305001 2026-04-24T19:36:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404341 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|226||}}</noinclude>Opløb og Tumult. Opløb og Tumult. Ang. Opløb ved Inqvisition om ulovlig Brændevinsbrænden i Danmark, see Vertshuse. 3677. 24 Dec. Patent ant. Baadsfolkenes Tumult. 1690. 31 Maj. Forbud om Oplob og Tumult ved Kongsberg Bergfolf i Norge. 1707. 26 Mart. Kongl. Mandat imod al Stempling, Opleb og Oprør udi Bergen i Norge. 1730.17Maj. Pl. ang. Straf for dem i Norge, som masqvere sig, og derunder søge at tilføie Cold-Betienterne og andre Udsendte Overlast. 1749.24 Nov.pl. ang. Haandværks og Laugs Svendene i Kiøben Havn, deres Sammenrottelse, m. v. 1759.30 Jul. l. imod al Slags Opløb paa Gaderne. 1765. 5 Jul. Fr. hvorved al utilladelig Forsamling og Sammenkal delse af Almuen i Norge paa det alvorligste forbydes. 1772. 9 Jun. Ordre ang. Svefolkenes uordentlige Sammenløb i Kis benhavn. 1773. 6 Jan. Pl. ang. den almindelige Roligheds Wedligeholdelse i Khavn. 1777.26Febr. Fr. at ingen Overlast maac tilfoies de Fattiges Fogder ved Betleres Paagribelse i Kiøbenhavn. 1787. 23 Mart. Vl. ang. C. T. Lofthuuses Arrest. 30Mart. Pl. ant. den Fogden Krigsraad Dahl paalagte Arrest af Almuen. 19 Jul. Pl. hvorefter alle Huuseiere og Huusbonder i Khavn, i An ledning af de i nogle aftener antillede Uroeligheder, tilhols des, ikke at lade deres Born, Svende, Drenge eller Tience. folk indfinde sig paa Gaderne efter Kl. 8, m. v. 28 Jul. Pl. hvorefter l. 19 Jul. 1787, ang. de i men hæmmede Uroeligheder, igien ophæves. havn anskillede, -3 Aug. pl. at ingen af Civil eller Militair Etaten i Khavn maae fornærme hinanden, m. v. 1792. s Dec. Pl at alle livedkommende, Følge de forhen ergangne Anordninger, skal afholde sig fra Opleb, Tumult og Ildsvaade, m. v. 1793. 4. Apr. 1. hvorved de forhen udgangne Anordninger, om at afholde sig fra Tumulter og Sammenlob, paa nye indskierpes. 1794. 9 Aug. Kgl. Bekiendtgiereise ang. Opleb.<noinclude><references/></noinclude> 0pd6ucaok18y7vm66lihnjkm3eh58sk 104 58402 404360 398245 2026-04-24T20:47:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404360 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|230||}}</noinclude>Pest &c. 1738. 7 Nov. Anordning, hvorledes med Skibe te. fra Danzig og omlig gende Steder her skal forholdes, formedelft Sygdommen i Wolen og Ungarn. 1739. 8 Maj. Batent, at foregaaende Waabud ved Jun. Begyndelse ophæves. 1752 30 Oct. 1. ang at Skibe fra Algier eller Softerne deromkring skal holde 40 Dages Qvarantaine. 1754. 23 Dec. Pl. at Skibe fra det adriatike Hav od dets Kyfter (Venedig og Trieste undtagen) skal bolde 40 Dages Dvarantaine. 1756. 19 Maj. 1. at de fra Algier kommende Skibe skal holde 40 Dages Quarantaine. 1771. 13 Jun. Fr. at alle Ekibe fra Øster-Esen, især Danzig og omliggende Havne, samt fra Middel Havet, skal have Sundheds-Passe. 28 Oct. Anordning, hvorefter Lootferne fra Dragse og udi Sundet med Skibe fra Øster Søen og Middel-Havet, samt sammes Skippere og Foff sig i Henseende til An meldelse og Quarantaine, med videre, skal forholde; hvilken Anordning og paa andre Steder i Kongens Lan de skal iagttages efter hvert Steds Beskaffenhed. 19Dec. Quarantaine-Reglement for de fra mistænkelige Steder kommende Skibe. 1772.24 Dec. pl. hvorved Qvarantaine Anstalterne, i Henseende til Besten i Rusland og Polen, ophæves, m. v. 1781. 2 Mart. Pl. at den i Henseende til den i Polen grasserende epides. miffe Syge, som blev anfect for Peft, giorte Goranstaltning nu skal være ophævet, og at altsaa Stibe, som tomme fra Ofter-Seen, maae være befriede for at medbringe Gunds heds Pas og holde Quarantaine. 1782. 17 Jul. pl. ang. hvorledes de Søefarende, naar Pest paa et eller andet Sted yttrer sig, have fra Vedkommende at see sig forsynede med fornødne Beviser og Attefter.<noinclude><references/></noinclude> krrha5zna8po3mmsfz0fvrn30wd7rwk 104 58403 404342 397696 2026-04-24T19:38:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404342 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||231}}</noinclude>Politiens Betiente &c. 231 Politiens Betiente og Behandling i Almindes lighed. Ang. Politiets særdeles Pligter i Henseende til Aager- Sager, Begravelser, Brandvæsenet, Hasard-Spil, Laugene, Losagtighed, Maal og Bægt, Sabbatens Helligholdelse, Tienestefolk zc., see Gield, Begra velse, Brandforanstaltninger, Lykkespil, Laug, Losagtighed, maal og Vægt, Helligdage, Tieneftefelt c. 1683. 24 Febr. Fr. aut. hvis som om Volitien allerede paa Tryk er udgaaet eller fremdeles fkal udgaae. -13Mart. Fr. om Klædedragt, Brylluper, Barseler og Giefte. bude. 26 Jul. Fr. om Gade-Lygterne og Nat-Vægterne i Khavn. 1684. 8 Apr. Kongl. Mandat, at Herreds og Birkefogderne paa Landet saavelson Byefogderne i Kiøbstæderne skal parere Politieme ferens Ordre. -29Apr. Forbud, at giøre Politiens Betiente Hindring i deres anbefalede Forretninger. 1687. Nov. Kongl. Brev om Volitiemesterens Embede. 1688. 21 Jan. r. om dem, som sig masqvere, formumme eller sværte. 1691. 5 Sept. Instruction for Politiemesteren i Danmark. 1692. 19Jan. Fr. hvor og inden hvad Tid Politiemefter og hans Bes tiente til deres Politie Forretninger skal spare, saavg at ustemplet Papiir i Politie-Sager maae bruges. 1701.22Oct. From Politiens Administration. I Vost. Om Politiens Administration i Almindelighed. II Post. Om Polit. Adminiftr. i Særdeleshed. I Cap.) I geiftlige Sager. II) Ang. Hellige, Feft og Bede-Dage. III) Om Wrbarhed og gode Sæder. IV) Om Fremmede og Losgiængere. V) Om Stit og Orden. VI) Om Torve. VII) Om Gaderne. VIII) Om Bandvæsenet. X) Om Kiøb og Salg. X) Om Laugene. XI) Om Bægterne, Lygterne og Brand-Basenet. XII) Om Reisende. 1702.13Maj. Fr. at alle i havn stal, faavidt Politien vedkommer, for Politie Retten være ansvarlige. 1710. 24 Jan. Anordn. om Politiens Administration i Bergen. 1 Post. Om Politieus Administration i Almindelighed. II Post. Om Polit. Administration i Særdeleshed. I Cap.) Udi geistlige Sager. II) Ang. Hellige, Geft og Bedes Dage. III) Om rbarhed og gode Sæder. IV) Om Fremmede og Vosgiængere. V) Om Stik og Orden. VI) Om Torve, Almindinger og Gader. VII) Om Havnen eller Vaagen. VIII) Om Sieb og Salg. IX) Om Lauge X) Om Brand- og Bagt: Ordning. XI) Om Reis Пе. fende. P4 1725.<noinclude><references/></noinclude> ezr2rj17jq2roi2zvflx7qoqbnlq8o3 104 58406 404343 397615 2026-04-24T19:38:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404343 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|234||}}</noinclude>Politions Betiente &c. 1791.11 Nov. Fr. om Sognefogders Bestikkelse, deres Embedsfor retninger og Belønninger. --18Nov. Fr. at der, i alle Justits- og Politie Sager, ikke skal være flere, end cen Jurisdiction, i noget Sogn eller Bye. 1793.25 Mart.pl. at Politiemesteren i Khavn maae nægte Modta gelsen af Besværinger og Klager, naar de ikke ere paategnede, af hvem de ere forfattede, m. v. 13 Apr. Pl. at den paa nogen Eid fra visse Forretninger dispenseerte Politiemester igien har tiltraadt sit Embede. 5 Jul. Fr. om en forbedret Politie-Indretning i Khavn. 5 Jul. Fr. at der, i Høieste-Ret, Herefter skal holdes overordentlige Sessioner i de sidste Dage af Jul. og Aug., for at afgiøre de dertil indstevnte Delinqvent- og Politie- Sager. - 15 Jul. pl. ang. den ved Fr. 5 Jul. befalede Uniform for Politiemesteren og de ham underordnede Betiente. 15 Jul. Pl. hvorved den ved Fr. s Jul. befalede forbedrede Polities Indretnings Begyndelse bekiendtgiores. 9 Sept. Pl. at de, som have bedærvede Fødevarer, og vil have disse bragt ud af Khavn, skal af Politiemesteren lade sig anvise Pladsen dertil. --13 Dec. Fr. om Bei-Bæsenet i Danmark. 1 Cap.) Almindelige Forskrifter om Veienes Inddeling og Indretning. II) Om Forpligtelse til Bei Arbeidet, samt Arbeidets og de øvrige Bekostningers Fordeling. 111) Om Arbeidsmaaden. IV) Om Opfonet over Weiene og Beiar beidet. V) Qm Bei-Politiet.<noinclude><references/></noinclude> gpo37y14o8045z2id1mlgywwwg5s8ry 104 58408 404345 394658 2026-04-24T19:39:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404345 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|236||}}</noinclude>Postvæsenet. Postvæsenet. 1685. 28 Febr. Fr. om Norffe Bost-Breves Betalings Underslab. 1686. 19 jan, Sr. om linderslæb med Posts Brevene fra og til havn. 12 Jun. Fr. om Frihed for Postmesterne i Danmark og de Færgefolt, som Post Saffen transportere. 1687. 22 Jan. Fr. at Post-Breve imellem Khavn og Helsingøer maae ei ved Vognmændene forcs. 19Mart. Fr. om Eiden, naar den Norske Post Kal afgade, og Post. betienternes Privilegier. 9 Jul. Fr. om Tiden, naar den ridende Post skal afgaae. 1694.25 Dec. Post-Ordning i Danmark, Norge, Slesvig og Hol steen. 1708. 13 Apr. Forbud, at ingen Breve maae sendes med den Svenske Post, som passerer igiennem Danmark og Fyrstendommene, til og fra Hamborg. 1712. 19 Jul. Fundation ang. det Danske Post-Besens Indkomsters Henlæggelse til det Ostindiske Missions Bærk, samt til gamle Betiente, fattige Eufer og umyndige fader- og moderløse Børn. (See Post-Kassen). 1714. 2 Febr. Forbud, at ingen Breve i Danmark maae sendes med Leilighed. 1715. 8 Apr. Fr. om Boders Udpantning for Breve, som sendes med anden Leilighed, end med Posten, og deres Deling. 1720. 29 Apr. Fr. om Taxtens Forandring paa de Norske Post-Breve. 1723. 18 Jun. Fr. hvad Tid den rivende Pont imellem Khavn og Hamborg skal afgaac, faint inden hvilken Tid Brevene i Posthuset skal leveres. 1724.31 Mart. Fr. hvad Tid Posten fra Christiania til Bergen, Trond hiem, Christiansand og Khavn, samt fra Khavn til Norge skal affærdiges. 1727. 150t. Fr. ang. de ridende og agende Posters Expedition i Gen. Postamtets Huus i Khavn. 1732. 2 Dcc. (†) Zara, hvorefter enkelte Breve, som sendes med Posten fra Danmark, Norge, Slesvig, Holsteen zc. til udenrigs Steder, skal fra Hamborg af betales. 1733.14Mart. Fr. at de Norske ei maae befordre deres Breve til Hamborg og udenrigs Steder med den Svenske Post. 10 Apr. Fr. at forekomme adskillig Misbrug ved Post-Intraderne. 1734.31 Dec. Fr. ang. Taxten for Brevene, som sendes med Posten imellem Stæderne i Danmark, Slesvig og Holsteen. 22 Jan. Convention imellem Danmark og Sverrig, ang. de 2 Febr. ridende Posters Passage 2 Gange om ugen igiennem begges Lande. 1735. 4 Febr. Taxt for den imellem Khavn og Altona agende Post. 1739. Maj. Fr. ang. de Breve, som til portofrie Befordring leveres. 1743.13 Dec Fr. ang. Taxten for Brevene med den Norske Post. 1750. 17 Jul. Fr. om den Jydske agende Post imellem Khavn og Aalborg. 3751.<noinclude><references/></noinclude> 9cn3ypfbfg9clhdgu2rvt72xyca0hf2 104 58411 404361 397397 2026-04-24T20:59:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404361 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||239}}</noinclude>Privilegerede Personer. Privilegerede Personer. 239 Ang. de Privilegeredes Sigt og Sagefalds samt Birke Ret, Jagt Rettighed, Jus patronatus & vocandi, Copulations Penge, Skatter &c., see Retten, Jags ten i Danmark, Kirker og Geistlighed, Cons sumtion, Skatter &c. 1661. 24 Jun. (†) Kiobenhavns Privilegier. 23 Nov.) Kongel. Betienteres Privilegier i Kiøbenhavn. 1671.25 Maj. Grevernes Privilegier. 25 Maj. Friherrernes Privilegier. 1679.11 Febr.Kongel. Betienteres Privilegier confirmerede og for bedrede. 1680. 31 Dec. Fr. om Rangen. Ligeledes 1693. 11 Febr.; 1699. 11 Febr.; 1717. 11 Febr.; 1730. 13 Dec.; 1734. 11 Febr.; 1744- 11 Febr. 1693. 1 Dec. (†) Elephant-Ridder Ordens Statuter. 1 Dec. (†) Dannebrog Ridder Ordens Statuter. 1694.6 Febr. Fr. om Egteskabs Lofte med Ja-Ord. 1726. 28 Jan. 1. ang. Consumtions, Familie og Folke-Stats Fri hed for Adelige, som paaboe Bender Gaarde, hvoraf Matricul Skat svares. 1746. 140ct. Fr. om Nangen. 1748.12Aug 1. at Kongel. Betiente og Rangs-Personer i Khavn, som ere i Laugene eller drive Handel en detail, stal aflægge Borger-Eed, m. v. 1778. 21 Jan. pl. ang. Dommes Execution hos privilegerede Personer.<noinclude><references/></noinclude> m342itj66mmgk4vptp20wtj16ewps7r 104 58412 404346 361051 2026-04-24T19:41:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404346 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|240||}}</noinclude>Qvæg Sygen xc. Qvæg Sygen, Soranstaltninger formedelst samme. Bibere, see Toldvæsenet.. 1729. 21 Dec. Patent, at i Danmark og Norge maae intet vag eller dets Huder, Kiod ze. fra fremmede Steder indføres. 1730. 11 Dec. 1. ang. samme for Danmark. 1732. 94 Nov. 1. ang. dette Forbuds Dobavelfe. 1745.29Mart. Fr. om veg-Sygen i Slesvig. 21 Maj. Nærmere Forbud og Ertension af Fr. 29 Mart. 1745 pad Kiods . Indforsel fra de formedelt Avag-Syge mistænt. te Steder. 9 Jul. Fr. em videre Ansialter imod vægfogen i Eielland og Foen. 29 Jul. Fr. hvorledes, ang. Dvæg-Sogen i Danmart, skal forholdes. 8 Det. Sr. om adfilligt, Doag-Sogen vedkommende. 9 Nov. Fr. at Callen maae udtages af det dede væg. 3746. 7 Rebr. Rérbud paa Drag-Markeder i Jolland. vag 1 Jul. Fr. om Skatters Eftergivelse i Danmark formedel Sygen. Ligeledes 1747. 2 Maj.; 1748. 21 Febr.; 1749. 12 Maj. 1750. 20 Jul.; 1751. 13 Apr. 1747. 19 Raj. Fr. om Forbud at indføre Kalve i Kiobüæderne; og For bud paa Sviins udførsel af Danmark. -- 26 Jun. Forbud paa Qvæg og Kalve og deres raae Huder og Skind til Norge at indføre. 1748. 15 Jan. Fr. at ingen (Slagterne i Khavn undtagne) maae føre Horn-væg fra Jylland til de andre Provincer i Danmark. 4 Nov. Fr. at Qvæg-Markeder mage holdes i Sielland. 10 Dec. l. hvorved Forbudet paa Salves Indførsel i Kiøbstæderne, saavidt Turkalve anaaaer, opbæves. 1749. 15Sept. 1. boorved vag-Markeder i Sielland forbybes. 1751. 6 Apr. Pl. om Straffens Stierpelse for dem, som indføre Qvæg fra befængte Steder. 11 1753. 4 Oct. Pl. hverved Forbud paa Raars ze. Udførsel af Danmar, samt vie-Salves Indførsel i Kiebstæderne, ophæves. It. Moderation i Kolden paa fremmed Smør og Faar. Dct. gr. hvorved Forbud paa væg-Markeders Holdelse i Dan mark ophæve6. 1762. 3 Sept. 8r. em vibere Untalt imod Derg-Engen i Jolland og Fyen. 17 Dec. Fr. hvorved de forrige Anffalter, ang. Dag-Engen, foran dres og forbedres. 1771. 12 Jul. Pl. on Qvægs Transport fra Jylland og Fyen. 1775. 7 Dec. gr. hvorledes i Danmark skal forholdes, om yttrede sig. vag-Engen 1777. Dec. Pl. ang. visse Foranstaltninger til at hindre den grasserende Dag Snges Udbredelse til de Danke Provintier. 1778.30Nov.Almindelig Anordn. imod Horn-Qvægets Sygdom for Danmark. Cap.) Hvorledes i Almindelighed ber forboldes, naar Dvæg-Sygdommen yttrer sig i Danmark eller andre paas grandfende Lande. 11) Om Forholds-Maaden, naar væg. Syden<noinclude><references/></noinclude> 3sd5994h2yk0wqrigcwd8kfw00fei8m 104 58413 404347 398481 2026-04-24T19:41:07Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404347 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||241}}</noinclude>Qvæg-Sygen &c. 241 Sygen indtræffer, medens Qvæget er paa Stald. III) Om Forhoids.Maaden, naar Qvæg-Sygen yttrer sig, naar væs get er paa Græs. IV) Hvorledes bør forholdes, naar væ gets Thielslagning ikke længere vorder fortfat, m. v. 1779.13Jan. pl. at ingen maae passere igiennem Cordonen imellem Slesvig og Nørre Jylland, uden ved Colding, Fot dingbroe og Gredstedbroe, m. v. 1 Febr. 1. hvorved Forbud 26 Jun. 1747, imod vægs og Kalves samt raae Huders og Skinds Indførsel i Nor ge, igientages. -5 Mart. l. at de til Indsperringen for Qvæg Sygen udsættende Bagter have deres Geværer skarp ladede, m. v. 8 Mart. Pl. ang. Forhold ved Qvæg Sygen. 28Apr. Fr. anl. hvis, i Overeensstemmelse med og i Anledning af Qvægfyge-Anordn. 1 Mart. 1776 og 30 Nov. 1778, skal iagttages. 1780.20Sept. Fr. hvorefter visse Omkostninger, som til Qvægfygens Hæmmelse i Danmark i Fremtiden forefalde, ved aarlig Ligning skal erstattes; men derimod en vis Skatte Frihed eller anden Lettelse tilstaaes Beboerne af de Steder, som ved Qvægfygen hiemsøges. --29Nov. 1. at, naar den competente Rettens Betient boer langt borte fra det Sred, hvor Qvægfygen formenes at have yttret sig, skal Vedkommende giøre den befa lede Anmeldelse for en anden nærmest boende Rettens Betient, som skal uvægerlig mede, og føie alle anordnede Anstalter. 1781. 5 Nov. pl. hvorved forbydes at indlade sig i Handel med no gen fra en anden Provints, som agter at fisbe Qvæg, uden Vedkommende er forsynet med det behørige Pas, paategnet af Amtmanden eller Magistraten. 1782. 22 Apr. pl. hvorved Anordn. 8 Mart. 1779, ang. Attesters Beug ved Qvægs Drift, m. v., for Siellands Stift, indtil videre ophæves. -- 30 Det. Pl. ang. Kammerpasses Meddelelse paa Græsftudes og ans det Slagteqvægs Transport fra Jylland og gyen til Borts sælgelse i havn og sammes Forstæder til Maj. 1783. 1784. 14 Jun. l. hvorved tillades Ophævelse af de formedelsk vægsygen anordnede Kammer Passer. --10 Nov. Fr. ang. Repartitionen af de Omkostninger, som paa visse Foranstaltninger til Qocasygens hæmmelse i Dmk udi Aaret 1781 ere anvendte, og af den Kgl. Kasse foreskudte. 1785. 17 Oct. Pl. ang. efter hvad Ligning de 7000 Ndir, som Khavns Ind vaanere tilkommer at udrede af de til vægingens Stands ning i Haret 1781 af den Kgl. Kasse foreskudte udgifter, skal erlægges. D 3785.<noinclude><references/></noinclude> f7xm3vnra8gi23m7yfoek5ny53jw2cq 104 58417 404348 399916 2026-04-24T19:41:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404348 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||245}}</noinclude>Reisende &c. 245 1725.23 Febr.gr. og nærmere Forbud om Betlere og deres Over førelse til Sielland. 1728. 130. l. at Proprietairernes Fuldmægtige skal møde paa Stifte Stederne ved Konge-Reiser; it. Straf for de Udeblevne. 1733. 12 Jan. Fr. at ingen Bønder-Karle eller andre ubekiendte Personer maae paffere udaf Landet uden rigtigt Vas og Afskeed. 1738.21 Mart Fr. at ingen Comoediant Spillere, Linie Dandsere, Tasken Spillere eller Lykke Potte Maud maae sig i Danmark og Norge indfinde, m. v. 1740. 4 Jul. Pl. at ingen i Kiøbenhavn, uden Præsidenten, maae give noget Reise-Pas til nogen. 1741. 30 Dec. Pl. hvorledes Kongel. Undersaatter, som reise igiennem Svers rig, skal forholde sig. 1743.15 Mart. Anordn. hvorledes ved Kiøbenhavns Universitet skal forholdes med de unge Studerende, som agte at reise Udenlands, deres Studeringer videre at fortsætte. 1744. 4 Maj. Pl. at Indvaanerne i Kiøbenhavn skal angive for Vedkoms mende alle fremmede og reisende Personer, som komme i Los gement hos dem. 1745. 10 Dec. Pl. at ingen fremmede Bettel Jeder af Færgemænd, Skippe re og andre, maae overfores, m, v. 1746.28Mart. Fr. hvorvidt Dovning og Fri Skyds tillades Offices rerne ved National Militien i Norge. (Bidere, see Land:ilitien i'17orge). 1748.16Dec. pl. ang. fremmede og andre reisende Joder, som ingen Kgl. Leide Brev have, m. v. samme Nation og deres Tienestefoif betreffende.. 1750. 7 Oct. pl. at ingen Skipper eller Færgemand maae til Khavn eller Sielland indføre nogen Jøde, uden Leide Brev eller vedkommende Øvrigheds Pas, (de Portugisiske undtagne). 1751.20Sept.pl. ang. Hyrekudskene, samt at de, saavelsom Vogne mændene, skal, naar de med fremmede Reisende til Khavn ankomme, samme ved Baaterne angive. 1760.16Maj. Fr. ang. Straf for dem, som Fabrique-Folk forføre, eller hemmelig af Landet udbringe, m. v. 1762. 2 Apr. Fr. at ingen ugifte eller ledige Qvindes-Personer af Danmark sig til fremmede Steder og Lande maae bes give, uden lovlig Afskecd og Pas fra Vedkommende. 6 Sept. l. at Huusværter i Kiøbenhavn skal anmelde fremmede Reisende, samt om tilbørlig Respect for Skildt vagterne. 1763. 9 Sept. Fr. ang. Reisendes Befordring fra Khavn til Haders leb igiennem Sielland og Fyen. 23 1765.<noinclude><references/></noinclude> 33xkklh9jhkyfpexsv4oqqsh30wyikh 104 58423 404349 305010 2026-04-24T19:41:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404349 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||251}}</noinclude>Rente-Rammever 2c, 251 Rente Rammeret samt Kgl. Regnskabs: Betiente og Skatternes Oppebørsel i Almindelighed. Videre, see Anmeldelse af fordulgte Midler, Landvæ fenet, Skatter. 1671. 4 Sept. Sv. om alle Regnskabers rigtige Indlevering og Clarering paa Skat Kammeret. 1676, 29 Febr. (†) Anordn. om Restancers Inddrivelse i Morge ved militarise Execution. 1680. 7 ct. Fr. om Studiigaardens, Hospitalers, Kirkers og Skolers Rega Eaber paa Rente-Stammeret at levetes. 1683, 9 Jun. Fr. om. Erecutionen. 1684. 4 Mart. Fr. om, ulovligt Vaalæg, i Norge, hvormed Almuen besværes. 30 Jul. Kammer Rete-Ordning. 1685, 5Febr. Fr. om ulovligt Paalægs Afskaffelse i Norge, i visse Bunkter tydeligere forklaret. 1688.11 Dec. Fr. vm Contributioners Oppebørsel sg det øde Godses Afhændelse ved Amtstuerne. 1691. 6 Jun. Fr. om, Misbrugs Afskaffelse, Justitiens Administra tion og Kgl. Intraders Ligning og Oppebarsel i Fin marken. 1692.23 Febr.Fr. om ubillige Afkortningers Afskaffelse ved Assigna tioners Betaling, 1696, 9 Jun. Fr. om Rettens Betienters Forhold med deres Forret ninger, hvor Kgl. Intrader oppebæres. 1700.10Mart.Patent, hvorledes Expeditionerne skal udfærdiges af Cancellierne og. Rente-Kammeret. 1711. 5 Sept. Vatcut om Kgl. Regnskabs.Betiente og deres. Cautionister. 1715.26Jun. Fr. om Betienterne og Jorddrotterne i Norge, hvor ledes de sig mod Bonden og. den gemene Almue med Oppeborselerne skal forholde, til alle Exactioners Af Staffelfe. 1717.20Febr. Fr. om Suppliqver og Memorialer. 20Febr. pl. om Suppliqper yg Memorialer, 1) Danske og Tydske Cancellie, II) Krigs-Cancelliet, III) Rentes Kammeret vedkommende. 1718.14 Febr.Fr. om promte Assistence af Rettens Betiente, at skee for efterstaaende Told og Consumtion af Oplaget fant resterende Skatter. 1719.6 Febr. Patent, at Extra-Skatter i Khavn skal oppebæres af Magistraten. 1720.18 Mart. Kammer Rets Ordningen. I Cap.) Om Rente-Kammer Sager og Proceffens Maade. II) Din Regmifaber. III) Om Caution. 1722.<noinclude><references/></noinclude> gl6w16ml9ibr30kq5ch7960rsvtwgjb 104 58427 404362 398874 2026-04-24T21:04:42Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404362 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||255}}</noinclude>Retten. A. 255 Recten: A. Dens Personer og Behandling. MD 7 Bidere, see Arv og Stifte, Boigde:Ting, Delinqven ter, Gield, Politie, Stemplet Papiir. ang. Berg Amtet, Grevernes Gaards Net, Land Milice Seffionerne, Skipper Laugs eller Sse Retten i Khavn og, Bergen, Sorse Ridd. Acad. Hof- og Borg Retter ., see Bergværker, Privilegerede, Land mit litie, Laug, Academier &c. 1670, 29 Jun. 3. om Hoieste-Nets Respect af Barterne; it. Referendariis og Sagernes indlagte Documenters Affordring. 1672. 9 Mart. Fr. naar Heiefte.Ret skal holdes. Ligel. 1673. 13 Mart. og 11 Dec. 1677. Febr. Fr. om Heieste.Ret. Ligeledes 1678. 4 Febr.; 1679.4 Febr.; Ret. Ligeledes 1678. 1680, 19 Febr.; 1681. 22 Mart.; 1682. 24 Mart.; 1683. 26 Febr.; 1684.15 Jan.; 1685.17 Febr.; 1686. 19 Jan.; 1687. 18 Jan.; 1688. 14 Jan.; 1689. 18 Jan.; 1690. 25 Jan. Maj. Fr. om Heiefte-Rets Respect og nogle andre den vedkommens de Poster. 1679. 12 Jun. Fr. hvorledes i Gields Sager og med Opbud skal forholdes, derom i Hoieste-Ret demmes, og hvorledes Kongl. Frr. og Bes falinger samt Heiefte Rets Domme skal efterkommes. 1683. 9Mart. (†) Krigs-Art. Br. og Krigs-Rettens Instruction (see Land:Milit. Etaten). 27Mart. ). C. V. See-Art. og Krigs-Rets Instruction (see Søe- Milit. Etaten). 23 Jun. Fr. om den nye Lov. 26 Jul. Anordning, hvorledes i Sager for Heiefte-Ret skal procederes. 1684. 8 Apr. Mandat, at herreds, Birke og nefogder skal parere Poli tiemesters Ordre. 30 Jul. Kammer-Rets-Ordning. 1686. 10 pr. Fr. om Skifter, Formynderskaber og andet Hof-Retten ved kommende. -13Apr. Fr. om en Inquisitions Commissions Indretning i Tyvs. Sager i Khavn. 1688.14Apr. Fr. om Kirke Ritualets og den nye Norske Lovs Intro duction udi Norge. 1690, 4Mart. Fr. om 1) Moderation i Tiden til Arv og Gields Fra gaaelse. 2) Forhold med Mortificationer paa Obli gationer og Reverser. 3) Procuratorer, som sig Sa ger tilforhandle. 4) Herreds og Birkefogders Korns Oppebørsel. 5) Stoffe og andre Mænds Udnævnelse til Tinge. 6) Landstings-Rider Penges Afskaffelse." 1690.<noinclude><references/></noinclude> 9de1h4l3xhr44mufv0952ad5ooz42lx 104 58429 404363 367906 2026-04-24T21:04:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404363 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||257}}</noinclude>Retten. A. 257 1710. 24 Dec. Mandat, at Kongel. Ordres og Befalinger af alle Vedkome mende med Jver og Midfierhed kal efterleves. 1714, 21 Jul. Fr. om Boders Inddrivelse til vor Frelseres Kirke. 1718.14 Febr. Fr. om promte Affifience af Rettens Betiente for Told og Consumtion af Oplaget, samt resterende Skatter. 1719.31 Mart. Fr. om adskilligt, Justitien vedkommende. 1720,18 Mart Rammer Rets Ordningen. 1721. 23 Jun. Fr. at Confiscations-Sager skal appelleres fra Under-Retten til Kammer Retten, og Toldbetienterne myde, naar de el selv ere Angivere, beneficiun paupertatis. 1723. 4 Jun. Fr. om hvorledes og paa hvad Sort Stempl. Papiir Kald og Barsel til Rytter Districternes Birke-Retter maae og skal antages, samt om Dom og Brev-Penges Betaling saaog hvad Slags Bønders Sager først af de til Sessionen Committerede skal søges at forlige. 30 Jun. Fr. om Medhielpere og Medvidere i Told og Cons sumtions Svig og deres Widnesbyrd. 3501 5 Nov. Fr. oin naar Sigtelses- eller Benægtelses Eeder maae aflægges. 1725.10Mart. Fr. om Jurisdictionen i de til Politien henhørende Sager, og den borgerlige Næring, saavidt samme de Militaire i Kiøbenhavn kan tillades. 1726. 3 Maj. pl. hvorledes Jurisdictionerne i Khavn skal forholde sig, naar de Fattige ved Conventhuset noget i Mulcter efter Domme, eller i Gaver ved Testamente og i an dre Tilfælde vorder tillagt. 1727. 6 Oct. Pl. ant. hvor de Confiscations-Sager, som om Prens og Hes fes Udpractisering ved Colding forefalde, skal paadommes. 1729. 18 Nov. Pl. hvorledes med Confiscationer i Khavn, sem ei overgaae 100 Rdlr, skal forholdes, og hvem derpaa al domme. 30 Dec. Fr. ang. hvor Consumtions Forpagterens Processer med Una dersaatterne i Norge til videre Vaakiendelse skal indstevnes. 1730. 17 Jan. Pl.om ren eller efte Coldvig i Jylland at angive for de forordnede Commissarier te. 24 Febr. Fr. om Omslags-Terminen i Norre Jylland aarlig at begyn de næste Fredag efter Paaske, og Foraars Provste-Modet soe Viborg Stift første Onsdag efter Midfaste Sondag. -12 Maj. Pl. at ingen anden Jurisdiction i Khavn maae antage, eller paadomme nogen Sag, hvori Cold-Inspecteurernes i Sthavn Resolution er passeret. 1731. 5 Jan. Fr. ang. Politiens Administration og de Commercien vedkommende Saders Paakiendelse i Khavn. -- 23 Febr. Anordning om 3de Hoieste R ttes Commissioners Holdelse til de efterstaaende Saders Afgiorelse. 23 Febr. (†) Soieste Rets Instrux. 21 Apr. Fr. at Sorenskriverne og Skifteforvalterne i Norge skal holde rigtige igiennemdragne og forsegl.Protocoller, m.v. 1731.<noinclude><references/></noinclude> pk4x43zr4u664uuknbljzforlp048z7 104 58430 404364 339800 2026-04-24T21:04:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404364 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|258||}}</noinclude>Retten. A. 1731. 25 Maj. Anordn., hvorledes skal forholdes med de Sager, til hvis Af handling Kongen bevilger Commissarier. 26 Jun. l. inden hvad Tid de, som have inditevnet Sager for Hoiestes Ret, sig hos Juftitiarium skal melde. 1735.19Aug. Fr. om adskilligt, Justitien og Rettens Betiente i Norge vedkommende. -23Dec. Fr. om Lovens Skierpelse imod temere litigantes samt uretvise Dommere og Procuratorer. -23 Dec. Fr. ang. en Justits-Kasses Indretning. 1736. 27 Jan. Fr. ang. en Inquisicions Commission over Sølv-Tyve riet ved Kongsberg. 10Febr. Fr. anl. hvorledes med Examinibus juridicis til Ju stitiens Befordring herefter skal forholdes. 1737. 30 Aug. Pat. at Kongen, til Lovens og Frrs Efterlevelse, samt til Undersaatternes Befte, i hvert Stift vil beskikke særdeles Fiscaler. 1738. 31 Jan. Sr. at de Sager, som Kongel. Betiente eller Proprietairer føre til Land-militiens Couservation, skal paakiendes ved Seffionerne. -- Febr. Fr. om Pante-Bøgers og deres Extracters tilforlade ligere Indretning efterdags. 18Apr. Fr. at Justits Kassen skal være under de Deputerede for Financerne deres Opsyn. 30Dec. pl. hvorledes de Rettens Betiente skal ansees, som et til rette Tid indkomme med Rigtighed, for hvis Justits- Kassen ved enhvers Jurisdiction er tilfalden. 1739. 31 Jul. Anordn. hvorefter saavel Kgl. Betiente i Danmark og Norge, som især Land-Fiscalerne, sig skal forholde. 3740. 15 Febr. Vl. at alle, som for den combinerede Ret pad Holmen inds faldes at vidne, skal der mode, fient de sortere under an dre Jurisdictioner. --20 Oct. pl. ang. Ansøgning om Commissarier, og hvem dertil maae foreslaaes. 1741.3 Mart. Fr. hvorledes med Vidners Indflevning, Forelæggelse og Falsmaals Kiendelse imod modtvillig udeblivende Bidner, Opsættelser, Spørgsmaal til Vidner og de res Afhørelse skal forholdes. -25Aug. Fr. vm Land og Forprang, og de sig deraf reisende Sagers, samt alle Politic Sagers, Paatale og Paa Fiendelse. 1742.31 Dec. Fr. om adskilligt til Kammer Rets-Ordningens noiere Efterlevelse.. 1743. 6 Dec Fr. ang. idomte Penge-Bøders Inddrivelse, og hvorledes den Skyldige, naar deres Betaling ei kan erhol des, bør straffes paa Kroppen med Arbeide i Fæstning 0g<noinclude><references/></noinclude> 882y7kqt1s2jdyodo1aegsns50e3697 104 58432 404365 374097 2026-04-24T21:04:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404365 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|260||}}</noinclude>Retten. A. 1759.28 Sept. Anordn. at naar nogen ved Commissions Dom dom mes i Bøder til Kongens eller en public Kasse, da Stal Commissarierne til Stiftamtmanden strax indsende Gienpart af Dom-Slutningen, samt Designation over Bederne. 1763. 2 Sept. Fr. at med Gen. Forst Amtets Jurisdiction i Norge skal for holdes ester Fr. 26 Febr. 1744 eg Norske Lov. 1766.13 Aug.pl. hvorledes det, til Rettens Pleie og Justitiens Be fordring, samt bedre Orden ved Sagers Udførsel og Vidners Forelse, ved Khavns Bycting skal forholdes. 1767. 15 Dec. Vl. hvorved den i Told Rullen til Appel for Kammer Retten anfatte Lid af 6 Uger for Norge prolongeres til 10 Uger. 1768.1 Nov. pl. at de i Brand Fr. 24 Jan. 1761. 8 Cap. 3 og 5 S opregnede vigtige Sager skal fra Grand-Ketten indstevnes lige til Høießte Ret. (Widere, ang. Brand- Retten, see Brand: Foranstaltninger). 1771. 8 Apr. 1. at Justitien i alle Gields-Sager, uden Henseende sit Debitors Stand eller personlige Anseelse, promte skal administreres. - 14 Jun. l. ang. de i Commissoriis hidindtil indførte, sædvan lige Claufuler. 15 Jun. Fr. om en eeneste almindelig Jurisdiction i Khavn, som skal kaldes Kiøbenhavns Hof og Stads-Ret. 15 Jun Reglement for samme. 6 Dec. 31. at med alle til læsning og Protocollation ved Hof- og Stads Retten leverende Skioder og andre Docu menter skal tillige følge verificeret Gienpart. 7 Dec. (†) Bieste Rets Instrux. -30 Dec. Fr. at Inquisitions Commissenen i Khavn skal fvies til Hof vg Stads-Retten. 1772. 7 Jan. Fr. ang. Juftits. Kassens Indtægters Forvaltning ved det. Danke og Norske Kammer. 1773. 24 Nov. (†) Reglem. og nærmere Anordn. om Justitiens Administra tion i Tranquebar og Indien, samt Skifte Behandlinger, m. v. 1774.17 Febr. Fr. hvor de Sager, som tilforn have hørt under Rame mer Ketten, herefter skal paademmes. --10Nov. Høiefte Rets Parent for 1775 og siden fremdeles for de efterfølgende Aaringer indtil videre. 1775. 2 Febr. pl. at Skifte Forvalterne skal aarlig aflægge Rigtig hed for Justits Kassens Indtægter. 1776.7 Aug. 1. hvorledes med Nams Domme, især over Almuess Folk i Norge, som fraskrive sig deres Bæructing, skal forholdes. 1778. 14Jan. (†) Over-Hof-Rettens Instrux. 1778.<noinclude><references/></noinclude> 0ufb8gxdd317610fbpw075cwpg6mzpt 104 58433 404366 367907 2026-04-24T21:04:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404366 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||261}}</noinclude>Retten. A. 261 1778. 21 an. l. ang. Dommes Execution hos privilegerede Personer. 21 Jan. Sr. at Viborg Omslags-Zermin fat aarlig begynde d. 4 Jun. og endes d. 20de; og Landstinger holdes 2den Dusdag efter sammes Begyndelse. --10 Jun. l. ang. nogen Forandring i Fr. 15 Jun. 1771, for saavidt den militaire criminelle Jurisdiction angaaer, samt om Dommes Execution hos Militaire og deres Skifter i Khavn. --16Sept. pl. ang. i hvilke Tilfælde den ene Egtefælle ikke maae stevnes til at vidne mod den anden. --30Sept. Fr. hvorledes, til at forekomme Misbrug udi de i Hens seende til Arrester for Gield anlæggende Sager, skal forholdes med Dommes Afsigter og Beskrivning. 1779.17Mart.pl. anl. at Saug Bevillinger skal læses til Tinge den første Reties Dag, efterat de Vedkommende ere til hændekomne. 12Maj. pl. om den militaire Jurisdiction over enroullerede Landsoldater og Ryttere i Dmk i Forsamlings, eller Exerceer-Tiden. 1780.29 Nov.. at, naar den competente Rettens Betient boer langt borte fra det Sted, hvor Qvægfygen formenes at have yttret sig, skal Vedkommende giøre den befa lede Anmeldelse for en anden nærmest boende Rettens- Betient, som skal uvægerlig møde og føie alle anord nede Anstalter. 1781. 8 Jan. Reglem. om Justitiens Administration, samt Stifte Behandlinger, mv, i Tranquebar og samtlige Kgl. Etablissementer i Ostindien. 29 Jun. pl. hvorved Pl. for Khavn 13 Aug. 1766. 5S extenderes til alle Jurisdictioner i Dmk. 1782. 7 Jan. Anordning for Justitiens Pleie i en og anden Deel ved Ese Militair Etaten. I Maj. Fr. ant. Bidners Førelse, med videre, ved Netterne i Dmk. 1783.5 Febr. pl at de i Anledning af utilladelig Brændevinsbræn 885 den og Krochold paa Landet i Danmark afgende Domme fal, inden 8 Uaer efter deres Afsigelse, indsendes til Vedkommendes Approbation, og i vidrig Fald være uden Kraft. --26Nov. pl. at ingen Erecution efter de Domme, som i Følge Fr. 17 Febr. 1774 afsiges, maac stce, førend den i samme til Høicfic Rets Stevnings Forkyndelse bestem te Tid er udløben. 3 1784<noinclude><references/></noinclude> o2qst395vm2jieepk6tw9ih5uttfhsz 104 58435 404367 306857 2026-04-24T21:05:02Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404367 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||263}}</noinclude>Retten. A. 263 føres, findes det fornødne Antal af kyndige Mænd, til at bedømme det, som er Gienstand for Grandskningen. 1790,12 Mart. Fr. der fastsætter Straf for de Betiente i Norge, som efterlade, i Følge Sportel-Reglem. 11 Jun. 1788, at tegne paa de af dem udstædende Forretninger, hvormes get de før samme have ladet sig betale. 3 Dec. Fr. som bemyndiger Amtmændene at straffe dem af Almuen, som ikke møde, naar de af Amtmændene paa Embeds Begne indkaldes. 10 Dec. Fr. ang hvad der bør iagttages, naar nogen vil lade en Kgl. Betient hefte paa sin Person, formedelst Gield eller anden civil Sag. 50.15 1791,25 Mart. Fr. om adskilligt, der vedkommer Politie-Bæsenet paa Landet i Dmk, fornemmelig i Hensigt til Tienestefolk, hvis Rettigheder og Pligter bestemmes neiagtigen, saavelsom Rettergangsmaaden, der skal have Sted, naar Husbond eller Tiener forsee sig imod denne Anordning, eller føre nogen Klage over hverandre. --12Apr. pl. at Politiemesteren i Khavn skal i blotte Polities Sager ansees for eene competent Dommer, endog over militaire Personer, som deri befindes deelagtige, m. v. 18 Nov. Fr. at der, i alle Justits- og Politie-Sager, ikke skal være flere, end een Jurisdiction, i noget Sogn eller Bye. -29Dec. pl. at Over Admiralitets Retten herefter skal være den Ret, hvortil Stifterets Behandlinger fra Frides richsværn og Christiansøe skal paaankes, i tilfælde af Appel. 1792. 13 Jan. Fr. som noiere forklarer 1-6-23 M 21, ang. Ind førsel efter Domme, som af Skyldnere ere paaankede, ved Stevning til Høieste-Ret og Over Hof Retten. --3 Febr. pl. at Amtmændene maae paalægge vedkommende Lods- Eiere Strafbøder, naar de ikke møde, efter at være betimeligen af Herredsfogden indkaldte, for at give Oplysning i Hensigt til Veies Anlæg eller 56 sættelse. stand- --24Aug. Fr. hvorledes i beneficerede og befalede Sager bør forholdes med Stevningers Forkyndelse i Kiøbstæderne, samt med udnævnelfer til Syns og Taxations-Forret ninger i deslige Sager, saavel i Byerne, som paa Landet, i Dmk og Norge. 14 Sept. Fr. om de Forholds Regler, der bør iagttages ved Execution af Domme, hvorefter Sigtelses- eller Bes nægtelses-Eed er paalagt. R 4 1792.<noinclude><references/></noinclude> nr7zkvz6lhnzk0a4db9g0k22bsobg4d 104 58439 404368 396197 2026-04-24T21:05:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404368 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||267}}</noinclude>Retten. B. 267 B. Dens Gebybr og Betienters Indkomster. Bidere, ang. Skifte og Auctions Salarium, fce Arv og Skifte, Auctioner. beneficerede Sager, f. Stemplet Papiir. 1680. 16 Nov. Fr. om Skriver og Procurator Løn, samt Avve-Stifter, Brude og Fadder-Gave i Bergen. 1684.22 Mart. Reglement om Over- og Under Rets Skriveres og andre Betientes Brev Penge og Løn i Khavn. 1685. 10 Jan. Kongel. Brev om Landstings- Rideres Venges Indfordring, og Landstings: Dommernes Forseglings-Penge. 1688.13 Mart. Fr. em Herreds- og Birkefogders aarlige Korn, samt Forseg lings og Skriverpenges Annammelse. 15 Sept. Fr. om Magistratens Indkomsters Deling i Kiøbstæ derne. 4 Dec. Fr. om Landstings-Penges Judfordring ved Bye-, Herreds- og Birkefogderne. 1690. 4Mart. Reglem. og Anordn. om Commissariers Belønning, og hvorvidt af Forseglings og Skriver-Penge forud maac tages. 4 Mart. Fr. 1) Om Moderation i Tiden til Arv og Gields Fra gaaelse. 2) Forhold med Mortificationer paa Obligationer og Reverser, 3) Procuratorer, som sig Sa ger tilforhandle. 4) Herreds og Birkefogders Korns Oppebørsel. 5) Stokke og andre Mænds Udnæv nelse til Tinge. 6) Landstings Rider Penges Afskaffelse. 1692, 19 Jan. Fr. om Rettens Betientes Salarium i Danmark, hvor Arv og Gield fragaaes eller Udlæg efter Fallitter steer, saaog om fulde Forseglings- og Skriverpenge forud af Citanten at annamme. 1708.24 Febr. Reglem. for Over og Under-Rettens Betiente i Nor ge, paa hvad de for deres Forretninger, samt Reiser, Fortæringer og Umage, paa Aasteder og for Skifter maae nyde. 1712.14 Nov. Beneficium paupertatis udi tvistige Sager, de Fattige vedkommende. 1715. 11 Jun. Fr. at med Herreds og Birkefogder og deres Korns Oppeborsel skal forholdes efter Loven og Frr. 1720. 4 Nov. Fr. om Misbrugs Afskaffelse ved Melknings og Skieppe Korns Annammelse af Bønderne. 1721. 20 Jan. Fr. hvorvidt Regimentskrivere og andre Betiente ere bes friede for stpl. Papiir og Rettens Salarium i de Proces Eager, som de paa Kongens Godses Begne bør føre. 1721.<noinclude><references/></noinclude> gy8diviln529wom23qoq369422makl2 104 58440 404369 254888 2026-04-24T21:05:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404369 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|268||}}</noinclude>V 268 Retten. B. 1721. 23 Jun. Fr. at Confiscations Sager appelleres fra Under Retten til Kammer-Retten, og Toldbetienterne nyde, naar de ei selv ere Angivere, Beneficium paupertatis.ty -29Dec. Fr. at Prafter paa Landet i Dmk al aarlig, i Steati den for Midsommers Rente, bave et Pand Ost af Tv. H. K.; og Rettens Betiente, hvis Loven dem tils lagt haver. re 1723. 4 Jun. Fr. hvorledes og paa hvad Sort stemplet Papir Kald og Barsel til Rytter Districternes Birke-Ketter stal antages, faaog om Dom- og Brev-Penges Betaling, med videre. 1730. 3 Mart, Fr. at Rettens Betiente i Norge maac forud af Citanten oppebære fulde Forseglings og Skriverpenge. 1733.300&t. Anordning, at til alle Retternes Bettente i Danmark og Norge for en Continuations Stevning skal betales lige faa meget, som for en Hoved-Stevning efter Loven. 1735.19Aug.Fr. om adskilligt, Justitien og Rettens Betiente i Nor ge vedkommende. 23 Dec. Fr. ang. en Justits-Kaffes Indretning. 1736. 21 Dec. Fr. at de ordinaire Skifte Skrivere skal nyde Skri verløn efter Loven, for hvis Stifte Acter af Stifte Commissarier eller Samfrænder udstedes, enten de ved samme bare forrettet friver Tieneste eller ikke, hvorimod de bør føre Protocollen og Skifte Acten udstæde, naar de derom anmodes. 1738. 31 Jan. Anordning, hvad der skal betales for Notarial Instru menter og Bestikkelser, for Dommes og Tingsvidners Beskrivelse ved Under-Retterne i Danmark og Norge (Kiøbenhavn undtagen), samt for Borger-Breve og deres Beskrivelse. --7 Febr. Fr. vm ante-Bøgers og deres Extracters tilforlade ligere Indretning efterdags. 1742. 24 Aug. l. ang. hvad der skal svares til Norre-Jyllands Landstings- Buses Reparation. 1754. 5 Apr. Fr. ang. Stifte Forvalteres Salarium, hvor den Længstlevende sidder i uskift Boe, eller efter Testamen te beholder hele Boen, uden at skifte. 1762. 29Jan. l. ang. hvad der herefter skal ved Landstings-Retten i Nørre Jylland svares til Domhusets Vedligeholdelse. 1763.25 Febr.pl. ang. hvad der af Parterne ved Siellands Lands ting skal svares til Landstings Huset. 1773.20Dec. pl. aug. at der ei skal betales noget for Afskrivning paa Pante Obligationer ved Hof og Stads- Retten, saa-<noinclude><references/></noinclude> 0b4pjto8ml6h64b8uvt751azpxx030c 104 58443 404370 399161 2026-04-24T21:05:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404370 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||271}}</noinclude>Rytter Godset &c. 271 Rytter Godset, same Rytterne paa Landet i Danmark. Videre, see Landmilitien, Landvæsenet. ang. Rytter-Districternes Birke-Retter og Skoler, f. Retten, Skoler. 1670. 9 Jul. Fr. at ingen maae fræve Restants paa Gaarde, som til Ryt, terhold ere udlagte. --30Sept. Fr. hvorledes Ryttere, som paa Landet i Sogne ere fordeelte, skal tracteres. 5 Oct. Fr. om Land-Rytteriet, og hvorledes med de til Rytterhold udlagte Gaarde skal forholdes. 16 Nov. Fr. om Stovene til de udlagte Ryttergaarde. 1671. 27 Jul. Fr. om adskilligt, anl. Land Rytteriet og de udlagte Gaarde. 1672. 2 Mart. Fr. om Land Rytteriet og de til Rytterhold udlagte Gaarde. 1680. 5 Jun. Fr. om Sogne Ryttere. 25 Jul. Fr. om Bønder-Ryttere. 27 Oct. Fr. vin Land-Rytteriet i Danmark. 1683. 12 Jun. Fr, hvorledes med Rytter-Gaardene, naar de nationale Regimenter opbryde, skal forholdes. 1684. 15 Dec. Fr. hvorefter Rytterne paa Landet hos Bønder i Fredstid skal tracteres. -15 Dec. Fr. hvorefter Sogne-Rytterne paa Landet skal forsleges. 20 Dec. Fr. om Land Rytteriet i Danmark. 1685. 6 Jan. Fr. om alle Insolentiers Afskaffelse ved Land Rytteriet i Dammart. --21 Mart. Reglem. hvorefter Liv Garden til Heft skal forsleges paa Meen. 3 Oct. Fr. om Liv-Garden til Hest og Bønderne paa Moen. 1686. 15 Jun. Fr. om Rytter-Godset i Danmark. 1692. 18 Jun. Fr. vm de frie Benderkarle, som Gaarde paa Meen eller Rytter Godset i Sielland fæste, deres. Senners Worneden Frihed. 1695.10Aug. Fr. om Rytter Godset i Dmk. 1701. 9 Apr. Fr. vin misbrugende Kiørsels og Arbeids Afskaffelse ved Rytter Godset i Dmk, samt Officeer Knegtes Præfentering. 31 Dec. Fr. om udskrivning til Dragoner paa Rytter Godset i Danmark. 1704. 29 Apr. Fr. om Dragonerne paa Ryttergodset i Danmark, at forsy, nes med heste og Mondering, og om Qvarteer for Offices rerne. 1707. 19Febr. Fr. om Forandring i Land Regimenterne i Danmark, deres Battaillons og Compagniers Forsamling, samt de Gemenes Losladelse, og Tillæg for dem, som ikke strax løslades. 5 Aug. Fr. om National-Regimenterne til Heft deres Munderings. Penges Jorvaring. 1717130 Dec. l. om noget af det gamle Rytter-Godses Forhandling i Fyens Stift. 1720.<noinclude><references/></noinclude> osiurl4z7o4xuuzhb9g5f6omgy63zwl 104 58445 404371 399363 2026-04-24T21:05:18Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404371 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||273}}</noinclude>Skatter og Paabud. A. Statter og Paabud. 273 Videre, see Consumtion, Stemplet-Papiir, Told. ang. Kopskatten af Neger-Slaver, s. Vestindien. Renovations Skatten samt Lygte- og Spreite Skatten i Khavn, f. Riobenhavn. Bergværkernes Tiende, Delinqvent Penge, Afgift til Fattige c., f. Bergværker, Des Tingventer, Fattige &c. Skatternes Oppeborsel i Almindelighed, f. Rente Rammeret. A. Embeds Skatten i begge Rigerne. 1768.14Maj. Fr. ang. Ertra Paabud af Gage og anden Embedse Indkomst, samt Pensioner og Benaadninger i Dmk, for 2 Aar. 14Maj. Samme for Norge. 29 Jun. pl. om Oppeberselen af Embeds-Skatten. 1770.12 Jun. Fr. ang. fremdeles Paabud af Gager c. i Dmk. 12 Jun. Samme for Norge. 2<noinclude><references/></noinclude> qsht19ezfyvq3oq0jt8nuhlpawsno55 104 58446 404372 399917 2026-04-24T21:05:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404372 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|274||}}</noinclude>Skatter og Paabud. B. B. Extra og Rang Skatten i begge Rigerne. 1762.23 Sept. Fr. om Ertra Paabud for Danmark. 23Sept. Samme for Norge. 27 Sept. Pl. at Huusværterne i Kiobenhavn skal anmelde de hos dem boende, fornemmelig de virkelige Militaire. -29 Dec. Pl. ang. hvortil Ertra-Skatten skal anvendes. 30Dec. pl. om dem, som udeblive med Mandtaller og Gen. Registere til Extra-Skatten. 1764. 17Jan. r. ang. visse Forandringer i Extra-Skatten for Dmk, samt om Rang-Skatten. 30 Jan. Pl. at Huusværterne i Kiøbenhavn skal give skriftlig Forklas ring om Af og Tilgang, og ved hver Maaneds Begyndelse Tevere Vengene. -- Febr. Fr. om visse Forandringer i Extra-Skatten udi Norge, samt om Rang Skatten. 1765. 2 Apr. Fr. ang. Extra-Skatten i Norge. 24 Dec. Forklaring over Fr. 2 Apr. 1765. 2 Art. 1767.12Maj. Rærmere Anordn. om Extra-Skatten i Khavn. 3 Jul. Nærmere Anordn. om Extra Skatten paa Landet i Norge. --13 Oct. Pl. hvorledes Huuseierne i Khavn skal tegne Af- og Tilgang af dem, som betale Extra-Skat. 1768. 2 Jan. Tydeligere Forklaring af pl. 13 Oct. 1767. 7 Art. 8 Apr. Pl. yderligere Forklaring af pl. 2 Jan. 1768. 2 Art. 1772.14 Nov. Fr. om Forandring med Extra-Skatten i Norge. 1774-31Aug Fr. at Umyndiges Midler, naar de ei i sikkert Pant kan udsættes, maae modtages i den Kgl. Extra-Skatte- Kasse, m. v. 1775.28Mart.pl. om en Extra-Skatte Foged i Khavn. 1786.12Apr. pl. hvorved den ved Fr. 23 Sept. 1762 for urigtig Angivelse til Extraskats Erlæggelse fastsatte Mulet af 10 Rdlr forandres, for saavidt Kiøbenhavn angaaer, med videre. T. 22 Jan. l. at intet, uden beviislig Sygdom, skal ansees som lovligt Forfald for Præsternes Medhielpere, til at udeblive ved Extrafkats-Listernes Forfattelse, m. v.<noinclude><references/></noinclude> 0vqkrejj3pjxmd92twuswuferydk4ff 104 58451 404373 353100 2026-04-24T21:06:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404373 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||279}}</noinclude>Skatter og Paabud. F. 279 F. Matricul Stat og Rytterholds-Penge, samt Ore og fleste Staxten i Danmark. Ang. Eftergivelse af disse Skatter formedelst Qvægfygen, see Qvægfygen, 1689. 3 Aug. Fr. om 2 B. maanedlig af Td. H. K. til Rytterhold i Dmk. 1692, 6 Dec. Fr. om Matricul-Skat og Rytterholds-Penge, samt Ore og Fleske Skatten i Dmt for følgende Aar. Ligeledes 1693. 9 Dec.; 1694. 29 Dec. (tillige om Grund-Skatten i Kiebs ftæderne); 1696. 14 Jan. 1696. 19 Dec.; 1697. 31 Dec.; 1699. 3 Jan. og 19 Dec.; 1700. 28 Dec.; 1701. 27 Dec.; 1702. 30 Dec.; 1703. 22 Dec.; 1705. 3 Jan.; 1706. Jan. 1707. 8 Jan.; 1708. 19 Jan.; 1709. 4 Jan. 1710. 7 Jan.; 1711. 12 Jan. og 19 Dec.; 1713. 17 Jan. 1714. 2 Jan. 1715. 26 Jan.; 1716. 15 Jan. og 28 Dec.; 1718. 10 Jan. og 5 Dec.; 1719. 25 Dec.; 1720. 30 Dec.; 1721. 22 Dec.; 1722. 23 Dec.; 1723. 14 Dec. 1724. 19 Dec. 3. 1725. 8 Dec.; 1726. 21 Dec.; 1727. 12 Nov.; 1728. 17 Nov. 1729. 29 Nov.; 1730. 13 Dec. 1731. 24 Dec.; 1732. 24 Nov.; 1733.30 Nov.; 1734. 26 Nov.; 1735.5 Dec.; 1736. 13 Nov.; 1737.19 Nov. 1738. 18 Nov.; 1739. 26 Mov.; 1740. 15 Nov.; 1741. 4 Nov. 1742. 12 Mov.; 1743. 19 Nov. 16 Nov. 1745. 4 Nov. 1744. 1700. 9 Nov. Fr. om en Deel af Matricul Skattens Avance for Aar 1701. 1712. 28 Maj. Fr. om en Avance af Jordegods og Konge Tiender til ult. Jun. 1712, fom igien med Rente af Matricul- Skatten 1713 skal betales. 1746.29 Nov. Fr. om Matricul Skatten og Rytterholds-Penge, samt Ore og Fleske-Skatten i Dmk for 1747 og følgende Naringer, indtil anderledes befales.<noinclude><references/></noinclude> rfg1toodbw9ct94oaz4c2amyftqfa06 104 58454 404374 392179 2026-04-24T21:08:31Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404374 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|282||}}</noinclude>Skatter og Paabud. H. 1723. 28 Oct. Fr. om de dilaterede March- og udrednings Venges Eftergivel je til 1720 Bars ltdgang, samt om sammes Gvarelse fra 1721 af. 1724. 18Sept. Pl. om Transport Skattens Indsættelse i det Lollandske Godses Lotterie. 1727. 15 Maj. Fr. om Baabud til de i Wiborg afbrændte Kirkers og publique Hufes Opbyggelse. 1728. 21 Dec. Fr, ang. en Brand-Styrs Udskrivning for 1729, 1730 09 1731. 1739. 10 Jan. Pl. om ertraorb. Korn offrioning i Dmk. 1743. 18Sept. 1. ang. Angivelser i Siebenhavn til Commissionen om Ertra Paabud af 20 Aug. 1743. 1749. 4 Nov. Fr. ang. Printfeffe-Styrs Paabud i Dmk. 1764. 20 Aug. 1, om Printsesse Styes Eftergivelse i Dmt og Norge. Ligel. 1766. 6 Det. 1767. 8 Dec. Fr. om udskrivning af Rug i Dmt for Betaling. 1768. 14 aj Sr. om personel Afgift af Salt i Steden for Told og Cons sumtion. = --19 Nov. Pl. en Salt Taxternes Efterlevelse i Dmk (Kiøbenhavn undtagen). 1770. 13 Bebe. Pl. om Salt. Taxtens Ophævelse. 1 Mart. Fr. om Procento og Salt Skatten paa Bornholm. 24Sept. Fr. em Galt Skattens Ophevelle og Moderation i Procentos Skatten paa Bornholm. 8 Oct. Fr. on Salt Afgiftens Ophævelse i Dmk. 10 Dec. Pl. ang. Skat af Hefte i Ktiebenhavn til Opfostrings-Stif telsen. 1784. 10 Nov. Fr. ang. Repartitionen af de Omkostninger, som paa visse Foranstaltninger til Dagfngens væmmelse i Danmark udi Aaret 1781 ere anvendte og af den gl. Sasse foreskudte. 1785. 17 Oct. Pl. ang. efter hvad Ligning de 7000 Rdlr, som Khavns Ind vaanere tilkommer at udrede af de til Qvægfygens Stands ning i Aaret 1781 af den Kongel. Kasse foreskudte udgifter, skal erlægges. 1788. Jan. 8r. ang. Repartitionen af den Deel af de af den Kgl. Kasse forrudte udgifter til væglogens Dæmmelse i Dm 1781, som ved Fr. o Nov. 1784 har været dilateret. 1789.11Mart. gr. for Danmark, ang. et Vaalag af Formue, Indkomst og Næring, til at bekride de overordentlige udgifter til Sta tené nedvendige udrukninger. 1790. 9 Jul. gr. ang. Repartitionen af de for Maret 1789 af den, Raf. Kasse forskudte Udgifter til den Landsoldaterne i Danmark, ved Fr. 20 Jun. 1788. 325, tillagte aarlige Gotgierelse. 1791.3 Aug. r. ang. Repartition af en Deel af de Udgifter, fom forskydes af den Kgl. Kasse til den Landsoldaterne i Dmk, ved Fr. 20 Jun. 1788. 37 §, tilfagte aarlige Gotgiorelfe. 10 ug. Pl. ang. Repartitionen af de af den Kgl. Kasse til landsol. daterne i Dmk forskudsvis udbetalte Marschpenge for 1789 og 1790. Ligel. 1792. 21 Nov. (for 1791 og 179); 08 1794. 16 art. (for 1793). 1791.<noinclude><references/></noinclude> 7ycih0qmvjy6qw9nbz2ttf44v1nvhgy 104 58460 404375 397921 2026-04-24T21:08:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404375 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|288||}}</noinclude>Skoler 2. Skoler og Ungdommens Undervisning. Ang. Beisen og Opfostrings Husets Børns Undervisning, see Fattige. Catechisation og Ungdommens Undervisning til Con firmationen, f. Geistlighed. Born af blandede Egteskaber, deres Skolegang, f. Religion. 1680, 7 Det. gr. at Studii Gaardens, Hospitalers, Kirkers og Skolers Regnskaber skal paa Rente-Kammeret indleveres. 1685.29Sept. Fr. om hvor høit Studentere og Skole Discipler i Khavn maar betroes. 1694. 6Febr. Fr. om Kirkers, Skolers &c. uclarerede Regnskaber. 7 Apr. Fr. om den studerende Ungdom i Skolerne og deres Lærere. 1697.23 Nov. Forbud, at fremmede Studentere ei maae undervise Ungdommen, ei heller de eller andre prædike i Kiøb stæderne, uden Testimoniis fra Universitetet :c. 1701. 8 Nov. Fr. om en Navigations samt Regne- og Skrive Skoles Indrettelse i Stege paa Moen. 1702. 3 Jan. Fr. om Tiendernes Oppebørsel paa Moen, samt Deg nenes Pension til Skolerne, og Substituterne i Stege Sogn, deres Boliger og Tillæg. 1712. 17 Oct. Forbud, at ingen Bonde Son over 17 a 18 Mar maae i las tinske Skoler antages. 1716. 12 Jun. Fr. anl. Danske Skoler og Skoleholdere i Khavu.. 1721.28 Mart. Instruction for Skolemesterne i Rytter-Districterne. -28 Mart. Instruction for Præsterne, ang. Sognets Efoler. 1736.28 Apr. Instruction for Catecheterne ved Bremmerholms Me nighed i Khavn. 1738.29Aug. (†) Confirmation paa en Fundat. af 12 Jul. 1737 til en Fattig-Skole for Korskirke Sognet i Bergen, under Navn af Christi Krybbe. 1739. 23 Jan. Fr. om Skolerne paa Landet i Dmk, og hvad Degne ne og Skoleholderne derfor mane nyde. -- 23 Jan. Instruct. for Degne og Skolemestere paa Landet i Dmk. 23 Jan. Fr. om Skolerne paa Landet i Norge, og hvad Kloks ferne og Skoleholderne derfor maae nyde. 23 Jan. Instruction for Degne, Klokkere og Skoleholdere paa Landet i Norge. 17 Apr. Fr. hvor mange latinske Skoler i Dmt og Norge skal vedblis ve, samt om Informationen, Ingeniorum Prove, Examen og Stipendiers Diftribution, med videre. 1740.29Apr. pl. og nærmere Anordning, ang. Skolerne paa Landet i Duif. 1741.<noinclude><references/></noinclude> n1yqehsj1gw6d4cs8z2nrm3zd6d8x20 104 58463 404376 203885 2026-04-24T21:08:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404376 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||291}}</noinclude>Skovvæsenet. A. 291 Stovvæsenet. A. J Danmark Bidere, see Landvæsenet, Toldvæsenet. ang. Brændeveds Længde, f. Miaal. 1670. 15 Febr. Forbud om Huggen i geistligt Godies Stove. 20 Oct. Fr. og Stov Ordinance i Danmark. 16 Nov. Fr. om Skovene til de udlagte Nyttergaarde. * 1672. 24 Sept. Fr. om Olden-Gield. 1676. 12 Oct. r. om Boder for ulovligt Skov-Hug. 1680. 31 Aug. Skov-Fr. i Danmark. 1681. 29 Dec. Fr. om Skov-hug 1687.13 Sept. Skov Fr. i Danmark. 1688.26Maj. Fr. vm Torvestieringen for Selfingser. 1691. 29 Aug. Fr. at hele Skibstadninger Brændeved, som fra fremmede Steder indiores, skal være frie for Told og Consumtion, og Skibene for Late-Penge. 1695. 17 Aug. Fr. om Steengierders Indrettelse i Danmark. 1696, 130. Fr. om ung Skovs Plantning. 1710. 21 Jan. Sfov Fr. i Danmark. 1718. 14 Febr. Forbud for dem, som nyde udvisning i Kongens Skove, paa samme at afhænde, i Fabne Brænde at fiære eller udfore. 1720.4 Nov. Fr. vm Misbrugs Afskaffelse ved Mælknings og Skieppe Korns Annammelse af Bønderne. 1726. 24Maj. l. at ingen Slags Eege-Tommer maae fra Danmark og Norge til fremmede Steder udføres. 1727.29Mart. Pl. at ingen paa Bornholm maae inden de nedsatte Stene omkring Skov-Almindingen rive Lyng eller hugge Eener. 1733. 26 Jan. Skov-Fr. i Danmark. 1739.28 Jul. r. hvorved Forbuddene paa at indtage noget af udmarks -Jorder paa Bornholm, samt at rive Lyng og hugge Eener inden de omkring Skov-Almindingen satte Stene, igientages. 1758.20Dec. pl. ang. hvorvidt Selveiere maae betiene sig af deres Torve Jord. 1760. 9 Jan. Pl. at Khavns Indvaanere, som behove Træful, maae see fis forsynede fra andre Steder, end Khavns, Friderichsborg og Cronberg Amter. 1761. 25 Maj. Pl. ang. Torveffiæringen i Utterslev See ved Soeborg Huus. 1765. 8 Nov. Pl. om deres Tiltale og Straf, som bortitiele Temmer og optablet Brændeved i Kongens Stove paa Khavns', Fride. richsborg og Cronborg Anter. 1781.18Apr. Fr. ang. de Kgl. Skove og Torvemoser i Dmk. I Afd.) Hvad der maae afgives af de Sgt. Skove, og om disses Besparelse. II) Om udvisning, Skovning og Aflevering af 'Skovene. III) Om Stov-yverier, andre Forbrydelser og Hordener ved Stovene. IV) Om Kulbrending. V) Om 2 Stops<noinclude><references/></noinclude> n7l1qg6db1rcng0yznk7juj8foug3g2 104 58466 404377 339429 2026-04-24T21:08:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404377 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|294||}}</noinclude>Skovvæsenet. B. 1743.20 Jun. l. om videre Benaadning for dem, som Ertsgange opbage, og hvorledes med Bergværkernes Circumfe rence Skove skal forholdes. -10 Jul. pl. ang. Overskuur, og at de Saugbrugende i rette Tid skal levere deres cedelige Angivelser paa den aarlige Skiersel til Fogderne. 1744.26Febr. Fr. Hoorledes og hvor de Sager, som angaae Forseelser mod kov og Forst Væsenets Anordninger, samt Skov Betienternes Forseelser i deres Embede, skal paatales og forfølges. 1746.24Mart Fr. hvorved den paa en Deel Steder i Norge brugte Stadelige Handel, Lodsbrug kaldet, aldeles afskaffes. -31 Det. Bl ang. Gen. Forf-Amtets Ophævelse i Norge. 1750.21 Sept. Fr. ang. hvorvidt Contracter mellem Tommerhandlere, Saugbrugere og Bønder i Norge, om Leverance af Tommer-Last, maae oprettes; til hvem Saug-Tommer maae afhændes, og hvorledes de, som Skove for Fode omhugge og ødelægge, skal ausees. 1752.7 Aug. 1. om Forbud paa Trælastes Udførsel af Nordlandene. --27 Dec. gr. om nogle Poster, ang. Bergværkerne og de ders paa grændsende, Gaarde, samt omliggende Skove i Norne. 1754. 22 Jan Fr. og Forbud paa Brændeveds Upførsel fra Norge til fremmede Steder. --12Mart.l on Forbud Sondenfields i Norge paa Smaaclast derfra til fremmede Steder at udføre. 1756.10Maj. pl. og Forbud paa Smaaclasis Udforsel Nordenfields. 1760. 15 Nov. Fr. ang. det i Norge oprettede Gen. Fotft-Amt. 1763. 2 Sept. Fr. at med Gen. Forst Amtets Jurisdiction Eal forholdes efter Fr. 26 Febr. 1744 og N. Lov. --26Sept.. og Forbud paa Eege-Lastes og Eege-Barks Udførs sel fra Norge, saavel til fremmede Steder, som til Danmark og de tydske Provintser. 1770.27 Febr.pl. ang. til hvad Tid Saugbrugerne i Norge skal an give hvert Aars Skiersel paa deres Sauger, samt om Straf for dem, som ei til rette Tid giøre saadan Angivelse. 1771. 14 Jan. Fr. om det Norske Gen. Forst Amts Ophævelse. 1779.17Mart.pl. anl. at Saug Bevillinger skal læses til Tinge den første Rettes Dag, eft efterat de Bebkommende ere til hændekomne. 1781. 4 Apr. Fr. Hvorved det nærmere bestemmes, hvorledes mied Braatebrænden i Norge skal forholdes. 1784<noinclude><references/></noinclude> g3us65tdi4q408g78trqpg115egpblq 104 58650 404009 285595 2026-04-24T18:34:31Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404009 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1645.{{Afstand|3em}} 8||}}</noinclude>Zoll Rolle im Derefund. Lærred. 13 Aug. Et Fad Hollandsk Lærred 12 Stfr Hollandsk eller Slees-2ærred 100 Dreiels: Duge 8 Stfr Kammerdug 8 Stfr eller Buller dobbelt breed Frans eller Danhiaer Boldaver eller Kannifos 20 Stfr enf (te Melbings Boldavet eller Kannifas 40 Stke Haardag 20 Stfr Lærred. 20 Sifr Pommers Lærred eller desliae 12 Sikr Rostisch Kammelot eller Damast 20 Stfr Drejel 30 Stfr Stettinsk Lærred 40 Stfr Cracaus Lærred eller Bolkran 80 Stfr fort Blaariærred 1000 Alen ftist Lærred 8 Stfr fiin Burenverk 50 Sifr grov Burenverk 8 Baller Papiir 50 Pd Traad 16 Stfr Kattuner to og ett > halv R. Ort. Urtekram og Specerie. En Balle eller 300 Pd Peber 3:0 Po Ingefær 150 Po fyltet Inaefær 100 Td Nellifer, Kaneel, Muskater, Muskatenblomme, Folie og Indigo 8 Pd Saffran En Last Refiner eller Figen, 36 Kurve eller 1600 Po Et Fad lange Rosiner paa 400 Pd 400 Po Mander 800 Po Riis 8co Po Laurbær 400 Pe Tobak tre R. Ort. 400 Po Spans abe 4 Baller hviid Sabe En Last Sebe 400 Ps Maniget 1Fad eller Balle Galæbler paa 400 Pd. en og en halv R.Ort. 4 Bal=<noinclude><references/></noinclude> t4ceaauukyh1f63bmqccspflo36ydsm 104 59655 403999 367919 2026-04-24T18:34:23Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403999 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1710.{{Afstand|3em}} 240||}}</noinclude>Politie-Anordn. f. Bergen IP. 1-2 §. I: 24 Jan. 22 Oct. 1701. I. 1 §. 2) Hver Mandag (+), og i Folge Fr. 24 Jan. 1710. 10 Cap., over Vægterne og Brand Væsenet have Direction og tilsee, at hver, fom dertil er betiffet, efterkommer fin Pligt; Da gal Baatmeseren Chris Embede det er i Bergen at bave Opigt med Bagterne) beer Morgen, saajuart Bags Terne paa Raabbuset bave anmeldet, hvis noget om Statten kan være passeret, derom indberette og ellers, en fornodiacs, levere riftlig Rapport til Velitieme steren, saavelsom og om nogen af Vægterne, enten formebelit Druffengab eller i andre Maader, cr befun bet efterladen og forfemmelig, da Politicmefier ang alt, hvad paseret eller ham tilkiendegivet er, skal lade holde Forher og kiende paa Vægternes Forfeelfer til Benac Malet, Straf paa Kroppen eller til Caffation og Borgerkabs gorbrydelic eiter Sagens Bekafenbed. Skulde Bagtmesteren findes forsømmelig i at have nøie Opfon med Bægterne, eller at bave med nogen deres Forfectfer feet igiennem Fingre, eller og om Borger Munden fame Brand Bagten, som em Ratten patrol Jerer paa Gaderne, kulde finde Vægterne sovende eller drukne paa deres Poster, eller og om nogen andre For feelfer og ordentligbeder ere begaaede, eg Vedkommende ikke samme strax om morgenen angive; da, saasnart Politiemesteren derom bliver vidende, al ban derover holde Forhør og efter Sagens Beffaffenhed enten sætte ben, fom Serieelsen bave dulat, i Bober, eller og, em Sagen er af Bigtiahcd, lade dem derfor til ydermere Strafs Lidelse for Volitieretten tiltale; Men faafremt enten Borger eller Brand Vagten paa Corps de Guarden eller ved Rundgangen skulde forsee sig enten med Drukkenkab, Slagsmaal, eller i andre Maader begaae nogen ordentlighed, da, faafremt Skylden findes paa nogen af Borgervagtens Side, haver han, efter holdte forbar, bet for Magistraten at titfiendegive, som de Skyldige, om de ere af Borger-Wagten, kat lade straffe; Men er Forseelsen begaact af nogen af Brand-Vagten, da dommer Politiemesteren dem enten i Boder eller til Straf yaa Kroppen efter Beffaffenhed: eg om noget derunder fulde være forefaldet, hvoraf Bos der til Kongens Gagefalbs. Kaff: funde benbere, da gis ver han det Byeföyden tilkiende, som besorger, at famme strax bliver paatalt og inddrevet. Og som Væg terne i alle Tilfælde al staae under Politiemesters Bes faling; faa ffal han see derhen, at Bægterne ei bru ges til anden Tieneste, end Byens Mattevagt og Po litiens Tieneste i Folge Byens Vægter Anordning 14 Apr. 1704, som d. 25 Dev. samme Aar er confirmeret, samt<noinclude><references/></noinclude> cy7nome4w96hoyjd3es9p4qitc024f4 104 59660 404000 396798 2026-04-24T18:34:24Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404000 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1710.||245}}</noinclude>Politie-Anordn. f. Bergen IP. 25. Politie Ret, hvori skal være Etiftbefalingsmanden, 22 Jan, 23 som brigvant eller Langsmefter klager over nogen fin Arbeideres, Svends, Daglonners eller Drengs evede Forhold, Op atsighed, Skiedesløshed, uflittig Eilwyn, Drukken Fab, Arbeides Feriemmelse, Borteblivebe eller deslige; ligeledes om negen Svend, Dreng eller Daglonner be sværer sig over fin Huusbend eller Mester, samt om nogen, som Arbeide haver bestilt, haver at klage over, at Arbeidet ikke er saa forsvarligt, sem det burde, eller i rette Kid forfærdiget, da haver Politiemesteren efter indkomne Klage Sagen at undersøge og derudi efter Fur. 23 Dec. 168 og 6 Maj. 1682 samt de hvert laug i Særdeless hed forundte Laugs Art. og ellers Manufacturiser og Fabriqvanter enten i Almindelighed eller hver i Særde- Teshed forundte Privilegier, Octroi eller derom givne Reglement at fiende og domme. 15.) Naar Prisen paa Hveden oa Rug, saaledes som den fiabes og sælges for, er hvert Firding Har efter Bager-Langs Art. 6s indleveret, og den Priis og Bægt, efter hvilken alt Slags Brod af Hvede og Rng fali naufølgende icrbing ar fælues, er saaledes, som ved Laugs Artiklerne allerede feet er, blevet i Politiemesterens Overværelse og med Hans Samtykke regleret, skal Taxten af Magißraten pu bliceres, som paa Laugets Befoßning fal trykkes, publiceres og uddeles og derudi anforcs, efter hvad Priis paa Rug og Hvede den er sat. Maar det er ffect, fal Pelitiemefter este eg i det mindle boer 14 Dade, efter Yause Art. 79, lade Bagernes Huse visitere og lade det af dem bagede Brod veic, og saatremt det ikke befindes fundt og forsvarligt baget, eller om det befindes af min dre Vægt, eller og til beiere Priis at udsælges, end Earten tilbeider, ba baver ban strax at tiende alt det Bred, som hos Bageren findes, til Bocus fattige ler og Manufacturhuset forbrudt, eg derforuden at dem me de Skyldige i Beder og anden Straf efter Fr. Ligeledes haver han og, som forbemeldt, at paasee, at ved andre Taxter som enten efter Loven eller fær Kgl. Anordninger fornediges at sættes, som da og i hans Dr. værelse og med hans Samtykke skal regleres) bliver den Billigbed iagttaget, at beerfen Publicum ri beller de, som deres Varer efter Taxt skal udsælge, blive fornær mede; og i øvrigt holde over, at Vedkommende holde sig Taxten efterrettelig; Og faafremt neuen Mislighed findes eller derover bevislig klages, da firar eg uden nogen Forskaansel derpia fiende og demine. 16.) Pelitiemeste ren maae i alle slige og andre Politien vedkommende Sager domme og straffe til 4 Lod Sølvs Værdie, hvilke Beder Politiementer, fanfremt bans Nicubelic ette fo inden<noinclude><references/></noinclude> f60vveesybpy07e1cyzqnpb9d0dbjaw 104 59688 404001 397727 2026-04-24T18:34:24Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404001 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1712.||273}}</noinclude>Fr. om Delinqvent-Omkostn. Fr. At Omkostningerne skal deles paa Am 9 Dec. tet i de Sager, som imod tyvagtige Mennesker, der stiale fra Bender, samt imod mordere og Mands drabere, naar Eftermaals Mændene ere uformuende, ved Retten skal udføres. (Forandret ved Fr. 20 Aug. 1723, men igientaget og nøiere bestemt ved Fr. 26 Sept. 1732). P. 45. I 71 3. Fr. Om Matricul: Skatten &c. i Danmark for 17 Jan. 1713. P. 3. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1713. 17 Jan. P. 5. Fr. Om Krigs Styr i Danmark for 1713. 20 Jan. P. 8. Seddel. Hvorved, efter Ansøgning af Dis 1 Apr. recteurerne over de Fattiges Vasen i Danmark, bevilges, at de fattige, naar deres ipanthavende Huse, endsient de paa Auction have været opbudne, ej blive folgte, mane for Auctions: Salarium at betale als deles være frie og forskaanede (*). [Cancel.]. p. 14. Fr. Om authoriserede Sedler i Danmark paa 8 Apr. 100, 50, 25, 10, 5 og 1 Rdlr. (See Pl. 12 Oct. 1728). P. 14. Fr. Om adskillige Insolentiers og Eractio: 15 Apr. ners Afskaffelse ved Armeen i Danmark, Hertug dommene og Grevstaberne. p. 18. (Gr. lers eller Fattiges Midler ere betroede, at de, naar Processer forefalde, som lige Midler angaae, saadant strax til deres forefatte Stift-Amtmand og Biskop movee rette, hvilkes Pligt det da skal være, derfore esser Los ven, som forsvarligt kan være, at vigilere. (*) See Bevil. 28 Jul. 1720. Il Deel,<noinclude><references/></noinclude> o8pbbjvn9oysqtplwtfwgg7iogkhnhp 104 59834 404002 376846 2026-04-24T18:34:25Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404002 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1720.||419}}</noinclude>Kammer-Nets Ordning IC.7.10§. Rammeret om Hovedmandens, Regnskaber, ber det 18 Mart, ham uværgerlig meddeles, paa det han kan altid vide, hoorledes Hovedmanden sig forholdet, og derefter søge sin Sikkerhed. 8.) Enhver maae fin Caution for Regnskaber paa Rente Kammeret opfige og i Opsi gelsen give tilkiende, om Betientens Forhold ham ders til har bevæget. Sfeer Opsigelsen efter Michaelis,. bsr Cautionisten svare tilligemed Hovedmanden for de Mangler, som i efterfølgende Aars Regnskaber falde; med mindre Hovedmanden kan strax staffe anden nøiagtig Caution, som i den opsigende Cautionistes Sted derfor vil svare; kan og imod Opsigelsen strax forskasfes en anden neiagtig Cautionist, der vil svare til de Prætensioner, som paa Hovedmandens forfaldne Regnskaber kan falde, skal hans Caution fra den Tid af op høre. Ere de 2de eller flere Cautionister, skal de, om Opsigelsen skal antages, deres Cautioner tillige opfige. 9.) Straf: Boder, som ved urigtige Regaskaber falde, skal Hovedmanden alene og ej Forlove ren svare til, dog skal Forloveren derimod (saasnart. ham fra Rente Kammeret tilkiendegives, hvor meget af Kongens rede Midler hos Hovedmanden er i Behold, eller og Gienpart af Beregningen over hvis, som Ho vedmanden efter Regnskabets Decision til Kongen blis ver skyldig, ham tilsendes) strap forskaffe Betaling ders for, eller svare Rente deraf tilligemed Hovedmanden, fra den Tid det ham er tilkiendegiver. 10.) Naar nogen Forlover doer, skal skifteforvalterne sirar give Rente Kammeret det tilkiende, og bliver hans Boe under Forsegling udi 4 Maaneder; imidlertid skal hoveds manden strap clarere sine Regnskaber paa Rente- Kam meret, og anden nøiagtig Caution forskaffe, som vil stane i den Afdødes Sted, med mindre een eller flere af Arvingerne eragtes suffisant nok at kan svare til de Pras 202<noinclude><references/></noinclude> 1azfjoyy5301olycl43kfidzf3kr67t 104 59842 404003 359253 2026-04-24T18:34:26Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404003 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1720.||427}}</noinclude>Forb. paa sinaae Myndts Indf. iNorge. aldeles ingen smaae Myndt under halve danske Cro: 4 Nov. ner (*), Specier eller Cryts Orter enten af Kongens egne Undersaatter eller Fremmede i Norge indføres; da af al fra fremmede Steder indkommende smaae Myndt ej ringeste Skilling herefter i Norge maae emploieres. Overalt maae ingen smaae Myndt efter 1 Jan. 1721 fra fremmede Steder til Norge fares; Og dersom nogen Kiøbmand, Skipper eller Skibsfolk (Passageers, som aldeles ingen Stegoce bruge, undtagne, hvilke ef ter Stand og Condition maae medbringe fra 10 til 50 Rdlr smaae Myndt) antreffes imod denne Fr. at handle og anden Slags Selv eller ringere Myndt, end forben er specificeret, fra fremmede Steder der til Riget at indføre, da skal samme forbudne Penge være confisqverede, til Kongen og til Angiveren, og han desuden betale lige saa meget til Straf: Boter, som de forbudne Penges Summa sig bedrager, til Deling, som for er mældt. Overbevises negen Toldbetient med nogen at colludere og ej ved Indgaaende paa det allerneieste at inqvirere, al han uden al Naade have forbrudt sin Be stilling, og den, som samme aabenbarer, nyder den Angi veren tillagte Deel af de attrapperede Penge. Magistra terne og, hvor ingen er, Byefogderne skal med største Slid stræbe at forebygge og hemme denne Misbrug og Uns derslab, eg saafremt noget ved deres Flid alene opdages, da skal den Angiveren forhen tillagte Lod dem til lige Deling hiemfalde. Heieste Rets Patent for 1721. P. 158. 4 Nov. Privilegier for de fremmede nye Colonier 15 Nov. af den reformerede Religion, som sig i Fridericia ned= (*). Samt. af Frr. er ved en Trykfeil følgende udeladt: og aldeles ingen smaae Myndt under halve danske Croner (cfr.).<noinclude><references/></noinclude> lxejjvod3om15ljeme2k1laibj9krkr 104 59953 404004 339474 2026-04-24T18:34:26Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404004 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1727.{{Afstand|3em}} 536||}}</noinclude>Aab. Br. ang. Beisenhuset 5-10 §. 21 Jul, eller andre kan nyde deres Underholdning og forflegning; Dog mase ingen uden for nyde noget af Weisenbufets Kasse. 6.) Dog formanes Forældre, ikke at misbruge denne Kongens Naade til desto mere at øve Ødselhed; thi hvor saadan Forældrenes Liderlighed befindes at have foraarsaget Børnenes Fattigdom, udelukkes saadanne Børn fra denne Kgl. Naade og andensteds henvises. 7.) Børnenes Opdragelse skal skee saaledes, at de kan opvore reenlige og farske, samt vel undervises i gode Sæder, og hvad videre, som kan giøre dem beqvemme til Arbeide og Tieneste. 8 Aug. 9 Sept. 8.) Ron: 10.) gen giver hertil aarligen 2000 Rdlr; desuden har Han til Hunsværelse for Børnene foreret Sin paa nye Torv liggende Gaard, tilforn det Ridderlige Academie falder, samt 60000 dir; Og skal Stiftelsen bestyres af de Tilforordnede udi Missions Collegio. Børnene skal oplæres i Guds Kundskab, samt i Læsen, Ekriven og Regnen, og Pigebornene desuden lære at toe, spinde, sye, kaage og andre Qvindekiønnet fors neone Videnskaber, og skal de Børn, som vel hos deres Forældre eller Venner kan nyde deres Forflegning, men ej hos dem finde Leilighed til videre, for en billig Betaling have Deel i denne Opdragelse. Fr. Ang. en oe Leverance af Sielland mod Betaling. P. 57. Pl. Ang. de Kongen tilhørende faa kaldede Ud, marks: Jorder eller Almindinger paa Bornholm; hvorover ved visse dertil Committerede en ordentlig Jordebog er forfattet, hvorefter de Kgl. Skatter fra I Jan. 1726 skal oppebæres. Og da alle Kongens Udmarks Jorder nu i Jordebogen for en vis skyld ere ansatte, saa skal vedkommende Betiente der paa Landet engang Hvert Aar flittig tiffee, at hvis til Eng og kløvgang er bevilget og udlagt, ikke til Sadland forandres, men for-<noinclude><references/></noinclude> o1ril8l80p1cimfaxgswttypuzk3ir3 104 60006 403998 381553 2026-04-24T18:34:23Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403998 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1731.||3}}</noinclude>Fr. ang. Politiens Adminifte. Gr. Saasom Kongens Hensigt ved det i Sr. 22 Oct. 5 Jan. 1701 indrettebe polities og Commerce Collegium ei altid til Khavné Indbyggeres Sikkerhed og en god Ordens ea Sfits Handrhævelse er opnaaet, bliver samme herved ophævet, og derimod Politiens Administration igien overdraget Magistraten i Khavn, som samme tilforn har været anbetroet. 21 2 Magis bigbed, end ban tilfern bavde) hvis fornemße Ind bold er felaende: 1) anartige teneftefolf, som ikke kan betale de af Politiemefter i Folge Pol. Fr. 22 Oct. 1701. 3 Cap. 65 tilkiendte Boder, skal ved hans Sigelfe efter Sagens Beffaffenhed straffes paa Kroppen enten med Fængsel paa Band og Bred, Gabeftoffen, Span Kappe eller Arbeide i Spindehuset paa nogen Tid. 2.) Han haver og Magt efter Loven at kiende imellem Hosbonder og Tienestetoende, naar for ham flages, at nogen har lovet eller antaget Tieneste, og den ei i rette Eid tiltraadt; saavelsom om nogen forinden rette Fare dag uden fin Hosbonds eller Herskabs Samtokke er viget eller undløbet af fin Tieneste; liaesom han og skal kiende paa Tienestefolks Slager over, at de uden lovlig Aarsag ikke i virkelig Tieneste ere imodtagne eller i urette Tid bortjagede (cfr. Pl. 3 Dec. 1755). 3.) Klager nogen for ham af onde Mennesker at være bedragen eller beftiaalen, og begierer Politiens Hielp til at faae de fyldige Dovcbmand, Halere eller edvidere pangrebne, eller og at de paa Politiefemmeret maae indkaldes til Forber oa Examination, ba fal Politiemesteren pligtig være (dog paa Klagerens Ansvar, efter Loven, om han nogen uffiellig figter og beskylder) paa Politiekammeret at indkalde de i Klagen navngivne Personer, samt dem, som ved deres udsigende findes i Sagen implicerede, til Forber og Eramination; behøves der og Vidner i flige Sager at føres, da maae de og paa Politiekammeret afbores; Og fal de, som saaledes angives, (Fient de ikke sortere under Stadens men anden Civil Jurisdiction) samt hvis Bidner til Oplysning behøves, alle være i flige, ligesom i andre Politien vedkommende Sager, plige tige efter Aftens Varsel paa Politiekammeret, i Følge Fr. 13 Maj 1702, at mede; Skulle de anklaaede og som foldige angione Perfoner udeblive, da haver Politic mefter Magt dem ved Betientere eller Bægtere at lade hente; men Vidner, som efter første Barsel udeblive, skal gives Friftlig Forelæggelse til en bestemt Tid under 2 Rdlrs Straf at møde; dersom de endda udeblive, da<noinclude><references/></noinclude> 1b5rouzse5ir1qy31rthgrnu790jri7 104 60020 403992 379936 2026-04-24T18:34:19Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403992 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1731.||17}}</noinclude>Fr. om Fattig Væsenet i Danmark. 30 Jul. 1745): Til hvilken Ende alle udenlandske Bets 6 Oct. lere stear sal bringes ud af Landet, og i hver Stad og hvert Sogn giores Anstalt, at de fremmede Betlere, som ei der biemmehore, i Følge bemeldte Frr., vorbe ben førte til det red eller Sogn, hvor de bor at vare (*); 09 (Selge Rescr. 14 Sept. 1736 (til Stiftamtmændene i Danmark) al Betlere, som have i 2 Aar opholdt sig paa et Sted, holdes for samme Steds Fattige, endient de have Hiemme paa et andet Sted, og altiaa forfleges der, hvor de have opholdt sig 2 Aar; Andre Betlere, som have Diemme i Danmark og ei opholde sig 2 Aar paa det Sted, hvor de paagribes, fal befordres efter lovlig holden Examination, som medfølger, fra Amtet til Amtet, hvor de befindes at hiemhere. De udenrigs Betlere (enten be bave Diemme i Norge, Cles. via og andre Kgl. Lande, eller ogsaa ere ganffe fremmes de,) skal skikkes paa samme Maade med en lovlig holden Examination til Directeurerne for de Fattiges Bæsen i Danmark, hvor der tilligemed skal følge for en oren Perion 4 Rdlr, og for et Barn indtil 12 Aar 2 Rdlr; imod hvilke Venge Directeurerne fal tage oa befordre faadanne Personer ud af Riget til de Steder, hvor de have Hiemme, i Norge, Slesvig eller andre Kgl. Provintfer. Og skal Directeurerne anordne et vist Sted i Fyen og et i Jylland, for de der værende Bettere, hvor fra Directeurerne siden kunde lade den befordre til deres Hiem. De Betlere, som ei have Diemme i Kongens Riger og lande, ffiffes paa ovenmeldte Maade alle til Khavn, og befordres fiden af Directeurerne for de Kats tiges Bæsen, til Bands eller hvorledes det best kan lade fig giore, ud af Kongens Niger og lande, saafremt der ei findes iblant dem stærke og dygtige til Arbeide, hvilke med Tiden, naar et Arbeids- eller Raspehuus er indrets tet, dertil kan gives og bruges. Dog er dette noget fors andret ved Rescr. 10 Maj. 1737 til Stiftamtmændene i Danmark, (hvorhos dem blev tilsikket Gienpart of Rescr. 15 Apr. 1737 til Ober Retten i Gottorff, Regier. Cancell. i Glykstad, Ober App. Retterne i Pinnes berg og Altona, samt Administratoren over Gr. Nangau, som ertenderer d. 115 af Fr. 7 Sept. 1736 ang. Betleriets Afskaffelse i Slesvig Holfteen) hvilket befaler: at de fig i Danmart befindende og i Spekendommene Slesvig Holfteen og dertil herende Lande fødte Betlere skal, naar de sig her i Danmark paa et Sted, faasom i et Amt, Herred eller Sogn, udi 2de Aar (til Datum af ovens III Deel. meldte<noinclude><references/></noinclude> 5gkjpvb66p1m7vcx59wspmmh9zkjpaw 104 60043 403995 379946 2026-04-24T18:34:21Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403995 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1732.{{Afstand|3em}} 40||}}</noinclude>Fund. f. Universitetet 102-103 §. 31 Mart, eftersee Universitetets Bygninger, lade ved kyndige Haand værksmestere tage Syn paa den Residence, han beboede, og underrette Consistorium, i hvad Stand den befindes. Er den i mindste Maader, brosifaldig, da skal den sættes i fuldkommen Stand, samt dertil anvendes saa meget, som til Reparationen udkræves, af det Anno gratiæ, hvilket tilkommer enten den Professor, som i levende Live afgaaer, eller den Afdødes Arvinger. Til hvilken Ende enhver, som indflytter i nogen Residence, skal, forend han den be boer, pantsætte fit Annum gratiæ til Confiftorium; hvor saadan hans Pante-Obligation al lasts, paaskrives, pros tocolleres og forvares til Universitetets Forfiffring, at hvad paa Residentsen mangler forlods deraf skal repareres; der for maae og ingen Profeffer pantsætte Naadsens Naret til nogen anden end til Confisterium. 103.) Naar nogen i Cancelliet affordrer fit Kalde eller Confirmations Brev til Præste: Embede, skal han der lade betale de Universitetet efter 2-3-10 tilkommende 2 Lod Selv eller 1 Rdlr, da Rector Universitatis hos Cancellie For valteren kan til hver Michaelis lade affordre det indkomne, eg meddeles ham et Beviis, hvor stor Suimen er, som han til Universitetets Rentemester imod hans Qvittering haver at levere. (See Fund. 7 Maj. 1788. VII Cap.). 12 Apr. (†) Octroj for det Asiatiske Compagnie udi 40 Aar. Samt Convention, Reglement og forening mellem det Asiatiske Compagnie. (See Octroj 23 Jul. 1772). Khavn 8vo. 16 Apr. 16 Apr. Gen. Pardon für alle Deferteurs v. Land: u. See Etat als auch für die von den Land Gütern entwichene Mannschaft. p. 8. Gin. Pardon for alle Deserteurer og dem, som enten fra Kongens eget eller Proprietair Gods cre undvigte, hvilke uden Straf og uden Tiltale af Regimentet eller Proprietairen sig inden Aar og Dag maae indfinde. p. 10. Fr.<noinclude><references/></noinclude> kzwfy6rfxmvaqoft7851idu1nj0z5xq 104 60088 404218 370805 2026-04-24T18:40:50Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404218 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1733.||85}}</noinclude>Skov Fr. i Danmark 42 = 43 §. Skovriderne skal have tilbørlig Tilsyn; Og skal ved Tor: 26 Jan. beskiæringen overalt iagttages følgende: Imo.) Sfal Udviisningen og Skiæringen, saafremt Veirliget det nogenlunde tillader, aarlig være til Ende i det seneste 8 Dage efter St. Hans Dag. 2do.) Igen Jord maae, under Paaskud ikke at være god nok, spildes eller forkastes, og Gravene skal skiæres saa dybe, som Jorden fan være tienlig til, dog at der paa Bunden i Graven bli ver liggende saa meget som et Qvarteer af den rette Tørvejord, hvorpaa nedkastes al den Jord, som ved Tørves fiæren er spildt, og igien over Graven udjevnes og tils dækkes med de grønne Torv, som øverst ere afstaarne, paa det Torve Grunden igien fan tiltage. 3tio.) Ingen Terve Jord maac formedelst Bænke adskilles, og i Fald Bænke eller Skillerum behøves, skal det skee med faa ringe Jord som mueligt. 4to.) Torve: Gravene al i Enderne med lovlig Opgang forsynes, og saa vide, at et Best, Qvæg eller Dyr, som af hendelse deri kom mer, kan vende sig og nogenlunde selv redde sig deraf, saafremt den, som har giort slig ulovlig Graven, ikke vil fvare til al den Skade, derved kunde skee. 5to.) Enhver, som kommer paa dette Arbeide, forbydes stren gelig at antænde eller have nogen Ild, hvorved Mosen og Skoven fan komme i Brand, under 3 Lod Sølvs Straf. 43.) Da de Bønder, sem fiøre til Torvs med Torv, pleie overalt at bedække og bebinde Tør velassene med Elles eller Heffelriis, som de Kongens Skov til Skade borttage, saa forbydes saadant; Til hvilken Ende Commandanten i Khavn og Magistraten i Kiøbs stæderne skal foie den Anstalt, at 3 Uger efter denne Frs Publication ingen Bonde eller andre, som Torvelæs paa ovenmeldte Maade have bebunden, tillades igiennem Portene at passere, og om Skovbetienterne nogen. underveis antraffe, skal de pante den Skyldige for 2 Mk. 8 3 44.)<noinclude><references/></noinclude> 9pjo5nwf15vnp9m5mqcdibhssm11s6m 104 60301 403993 396797 2026-04-24T18:34:20Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403993 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1737.{{Afstand|3em}} 298||}}</noinclude>Fr. ang. Gen. Kirke. Inspectionen. 1 Oct, spectionens Consens inden eller uden de Kgl. Lande tryk fes eller i Kongens Lande falholdes, om de end af Cen. fore ordinario vare approberede (*). Og fient Gen. Kirke Inspectores et al befatte sig med at fiende og bom me i de faa taldede geistlige Confiftorial: eller Matris monials Proceffer, eller bemotes med nogen Slags Jus dicial Sager, men stedse fravife dem til deres rette Værneting; Saa bog, naar de blive videndes om, at af eller imod nogen Geistlig reises Proces, hvis Bes faffenhed eller Folger be ansee saa vigtige, at samme til Kirkens Opbyggelse og Rolighed Kongen Selv burde refereres, mane de i slige Tilfælde requirere Acterne og al anden fornoden Oplysning af vedkommende Dommere ellev Parter, (Bed Rescr. 14 Sept, 1770 (til havns Universitet, Biskopperne i Danmark og Norge, samt Overbofmeftes ten paa Sorse) har Kongen tilladt i Sine Riger og Lande i Almindelighed en uindskrænket Frihed for Boge trykkerierne saaledes: at ingen efterdags skal være plig tig eller forbunden til at lade fine Boger og Skrifter, fom han vil overgive til Leyffen, underkaste den hidtil anordnede Censur og Approbation eller til den Ende at indlevere samme til at igiennemfees af dem, som slig Fors retning hidtil har været overdraget. Hvilket dog ved Rescr. 7 Oct. 1771 (til de samme samt til Stiftamts mændene i Danmark og Norge) er indskrænket saale. des: 1.) At den d. 14 Sept. 1770 bevilgede Trykke Frihed ikke maae misbruges til derved at overs træde andre borgerlige Love, hvorfor og alle Injurier, Pasquiller og oprariffe Skrifter fremdeles, ligesom fors hen, skal være underkafede den derfor satte Straf. 2.) Omendskiont al Censur er ophævet, saa skal dog enhver Autor, som skriver noget, være ansvarlig for, at faa dant ikke strider imod de nu værende Love og Frr. Det maae ikke være nogen Bogtrykker tilladt, at trykke nogen Bog eller Skrift, hvortil han ikke veed Autor, da han derfor skal faae til Ansvar, naar ban ikke fan angive Autor, til hvilken Ende oa ingen Bog maae trykkes, hvorpaa ikke staaer Autors eller Bogtrykkerens Mavn. Endelig er det og ved Rescr. 24 Dec. 1772 til Universitetet og Politiemesteren i Stavn (i Anleds ning af den Homiletike Journal) befalet: At ingen maae ndaive nogen trykt Censur over Præfener, fom af Bed- Fommende mundtlig ere frembragte og ei i Trykken ere frembragte oa befiendtgierte (Noiere bestemt ved Pol. P. 4 Dec. 1790). 3.)<noinclude><references/></noinclude> 6ygk7wxepkc34n3dsyfilml90luyb1n 104 60384 403994 394957 2026-04-24T18:34:20Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403994 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.||381}}</noinclude>Anordn. for Kgl. Betiente c. 6-7 §. de noget og af Stiftamtmanden udnævnes, een til Anflager og den 31 Jul. anden til Delinqventens Forsvar, hvilke derfor ei skal nyalarium eller videre enten for Vognleie eller Taring, end af Stiftamtmanden med Kgl. Approbation fastsættes; med mindre Delinqventen er faa formuende, at han kan selv betale Processens Omkostninger, da det er billigt, at Procuratorerne ogsaa faae deres image belon net (*). 7.) fulde nogen af disse Fiscaler opdage nogen vitterlig Overtrædelse eller utilborlig Sorsoms melse hos negen af de Kgl. Betientere, geißlige eller verdslige, hvad Bestilling de end betiene, som siden ved lovlig Undersøgning befindes rigtig, skal den Skyldige for: I uden (*) Dette er neiere bestemt ved Rescr. 9 Oct. 1739 til Stiftamtmændene i Danmark, bvorved befales: 1.) Fr. 31 Jul. 1739. 65 Pal saaledes forstaaes, at naar de til Delinquenters Tiltale og Forivar anoronede Procurato res foraarfages at giore Reiser paa Landet, skal demisaa Maade alene, men ellers ikke, tillægges til Sortæring for en halv Dag 1 Wit, eg for en Dag og Nat 2 Mit, hvils fet ligesom andre Delinquent Cmfotninger af lignes paa Amtet eller Stiftet; hvormed de fal lade sig note, uden at prætendere noget videre til Salarium eller Tæring, med mindre Delinquenten er faa formuende, at han kan selv betale Proceffens Omioftninger, da Kongen finder det billigt, at Procuratorerne ogsaa faae deres Image belønnet. 2.) Med Procuratorernes Fordring. skab i berørte Tilfælde skal det fo blive ved Kgl. Befas ling 5 Jun. 1739, saa at Stiftamtmanden, uden derpaa at indhente videre Sel. Approbation, fastiætter en vis og billig Taxt, hvad af Milen for hver Vogn skal gives. (See Fr. 13 Jan. 1747.55). 3.) Ang. Actor og Forsvar skal saaledes ferholdes, at Amtmandene i Delinquent Sager, som i ingen Maade findes difficile, selv beskikke en god mand i Segnet, Herredet eller Birket til Des linqventens Forsvar, naar ingen anden end fraværende Procuratores ellers dertil kunde baves; Ligesom og be. treffende den, som skal være actor, i Henseende til der vel fielden falde Sager for, som io ere af den Beskaffen hed, at det tilfalder Regiment rivere eller Forvaltere paa Embeds Wegne, samt Ridefogderne ved Proprietairs og andre Godser, samme at udføre, det derved skal have fit Forblivende. Cfr. og Rescr. 2 Dec. 1740 29 23 Sebe. 1748.<noinclude><references/></noinclude> p39ijoqx6a93dvivrhvb83pn8anfso0 104 60493 403996 381343 2026-04-24T18:34:21Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403996 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.{{Afstand|3em}} 490||}}</noinclude>, Fr. om Handel med gl. Klæber it. 2 §. 27 Jul forfenede, under Straf for bver, som fia berimod forseer, fra 10 til 50 ble efter Personernes Omstændigheder og de kiøbee Varers Vardie (cfr. Fr. 5 Jan. 1753"); Og Eal (*) Dette er forandret ved Rescr. 31 Jul. 1744 til &batus Magistrat, booceed (inleoning af en fra Byefogden indgivet Forestilling, at de Slefte af saadanne Stiebere eve enten Tieneste Piger eller andre fattige enfoldige golf, fom uvidende om Fr. fan have tilkiebt fig et eller andet Stoffe Ter af meget ringe Værdie, hvilke Mennesker, oin de, foruden at miste det fiebte, fulle for saadan deres Forfeelse straffes paa 10 til 50 Rdlr, maatte geraade i den yderste Armod og Elendiahed, da der dog hos de fleste neppe kan blive at faae i Rdlr, end sige mere) befales: 1.) At de fer Kioberen i Fr. 27 Jul. 1742 dicterede Strafbeder maae, efter Versonernes Omstændigheder og Barernes Værdic, nedsættes fra 1 til 50 Rdlr. 2.) Maar det maarte befindes, at det fiøbte eller solgte Gods var staalet, og Eiermanden fig dertil indfinder og efter Loven beviser det at være fit, oa maae Eieren det uden Vederlag og Betaling bekomme. Og 3.) Efterdi det af bemeldte Jr. er klart, at de i flige Tilfælde faldende Beder ere til Politie Staffen hemfalone, og at alt, hvad Fr. indeholder, egentlig vedkommer politien, saa skal det freinde es derned bave fit Forblivende; og haver Polities mester ester fin Instruction eller Politic-Retten udi disse, ligesom alle andre Politien vedkommende Sager, saavidt de Skoldige under de civile Jurisdictioner i Khavn hen here, at dictere Bederne, og om de Sfyldige ei formaae dem at udrede, da baver Magifiraten efter Fr. 6 Dec. 1743 at fastsætte, hvorledes og hvor lang tid den Skyldige fin Forseelse med Straf paa kroppen, enten til Arbeide eller Fangsel paa Band oa Bred, skal affone. Og maae in gen deslige Sager ved Byetinget eller de civile Bar neting paatales, med mindre den Styldige befindes at have været Hæler eller Medvider. when derimod skal det med Matrofir og Soldater samt deres Hustruer, som maatte befindes imod Fr. at have været overherige, forholdes efter Frs 2 §, og de, bver ved den Jurisdiction, hrorunder de staae, tiltales og den i Fr. dicterte Straf der over dem ereqveres. Dog fal, i Folge Rescr. 23 Oct. 1751 (som igiennem Keigs Cancelliet er com municeret Gen. Namien, Kelt Marskalk Schulenborg, samt Gen. Maj. Kaltenborn, Caftonier og pauenfeind), det i Henseende til Civil Etaten den 31 Jul. 1744 ud gangue Rescript ogjaa frække fig til de i havn garniso nerende og ellers forlagte Regimenter og Corps; og altsaa den for sig forbuden Handel fastsatte Penge Straf efter Omstændighederne beftemance fra til so Rdlr for ige (for<noinclude><references/></noinclude> 29t3np1xr4l3hx9dlg327syhxbyjdnp 104 60571 403997 368302 2026-04-24T18:34:22Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403997 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.{{Afstand|3em}} 568||}}</noinclude>P1.om Desertion f. Ed. Lagd. i Nge 1 §. 3 Jan. vile eller militaire Bettente om nogens Undvigelse faae Underretning, under deres Embeders Fortabelse, uden no gen udsættelse med Rettens Ophold, ved Extra-Ting strap profeqvere saadanne Deserteurers Sag til Execu tion (*), med Confiscation af deres eiende eller arvende Odel og Eiendom; hvorfore til den i Norge commande rende General ved hvert Nars Udgang fra Regimenter nes Chefs stal indleveres en tilforladelig Lifte paa deres Navne, som desertere af Lægderne; Og skal Fogderne li geledes til samme Tider til Stiftbefalingsmændene indsende en lige indrettet Designation paa det aarlig undvigte I― 4 Mand (*) Dette er noiere bestemt ved Rescr. 13 Aug. 1745 (til Stiftamtmændene i Christiania, Bergen og Trend bim), hvorved befales: at da den Action, som i Følge l. 31 Jan. 1744. 19 imod de lindrigte sal anlægges, ei bringes til faa raftig Erecution, at Kongens Henigt til deflige Sagers Fyndige Afgierelse bliver opnaaet; saa som baade de, der saadanne undvigte fal actionere, som de, der i fl ge Sager skal domme, undertiden ere af ulige Meninger om den Barsel, som skal gives den Undrigte til at lide Dom; det nogle mene, at de funde inditev. nes ined 14 Dages Barfel, og andre, at de, efter 2. -12, med Ars Barsel bor indkaldes Men efterdi lig en undvat ikke kan ansees, som en frie Per son, de uden Tilladelse kan reise ud af Riget og bvor ban lyfter, en altsaa bør ftevnes med Mars Warfel; men en undvigt derimod er forbunden altid i Lændet eller Dis frictet at være tilftede og i alle Tilfælde at indfinde fig til Kongens Tienere; Saa anordnes, at naar en fra Sse eller Landlægderne er undvigt, skal han ansees, som den, der ftuler og fertiffer sig eller (fom - 410 figer) ikke vil lade sig finde, og alene nyde 6 Uzers Barsel, der, hvor han fir fiofte Tilbold i Lægdet eller Districtet haft baver, ou 6 Uaers Barsel tillige til Laugt nge. Jitgemaade fioen 2. 1 32 be. faler i Almindelighed, at naar nog n er ftevnet oa han beert n selv eller bans Fulomægtig mode, da skal ham lægges Laugdag for; faa fal og famme i Loven befales de Formalitet i denne Casu, ligesom i alle andre Sager, tagttoges, hvilken Laugdag ligefaa lang Tid foru, fom om Grevningen forben er meldet, der, hvor den Und vigte floft fin Bocpal eller Tilholdssted baft baver, al feitubes. - - 4- -<noinclude><references/></noinclude> qsd0kdyo7bm0qomzvpw7a5o821a39xb 104 60868 404219 288712 2026-04-24T18:40:51Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404219 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1750.{{Afstand|3em}} 194||}}</noinclude>r. om Bygsel-Sedler for Huusmænd. 9 Oct. og Datum samt paa det i Fr. 23 Jan. 1719 anordnede Stemplet Papiir (See St. Papiirs Fr. 27 Nov. 1775 10 §), uden nogen Skriverpenge derfor at tage, hvilken Bygsel Seddel skal lyde paa Suusmandens Livetid og paa hans Hustrues efter hans Dod, saa længe Hun sidder Enke; og bør deri indføres ikke aleene Husets og Jordens Leilighed samt Bygselens Summa, men endog den øvrige Tieneste, Huusmanden bør bevise Bonden, og hvis de paa begge Sider ere pligtige at efterleve; alt i Overeensstemmelse med det Lovens 3 2. 14 C. om Leilendinger anordner. Og skal saadan Byg sel Seddel paa Tinge, til alles Efterretning, imob halve Læsnings Penges Betaling forkyndes, og i alle sine Ord og Punkter uryggelig holdes og blive uforandret af Bonden eller Huusmanden; med mindre denne sidste eller hans Enke ved Opsætsighed, Utroskab eller i andre Maader sig derimod forseer; da de efter foregaaende lovlig Rettergang og Sagens Beskaffenhed bør dømmes til at have deres Fæste eller Bygsel forbrudt. Forsommer nogen Bonde saaledes at give sin Huusmand lovlig Bygsel-Seddel eller nogen paa mundtlig Bygsel ef terdags antager, da bør han ei alene betale det stemplede Papiir dobbelt, men endog desuden bøde til Sognets Fattige 1 Rdlr, som uden Lov og Dom af ham skal udredes, og hvormed de Committerede for de Fattiges Væsen i hvert Præstegield paa Landet bør have noie Ind seende. 12 Oct. 16 Oct. 2 Nov. Patent. Betr. d. ord. Mag. Korn - Ausschreibung in Schleswig, Holstein, Pinneberg f. 1751. p. 104. Hoieste Rets Patent for 1751. p. 108. Patent. Wegen der in Arroeskiöping und d. Amte Gravenstein auf Artoe einzuführenden Justig. Vers fasfun. p. 116. Raad-<noinclude><references/></noinclude> 6xsocfrpx7hd93hthnssiuib8836pum 104 61020 404220 382186 2026-04-24T18:40:51Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404220 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1753.||345}}</noinclude>Fr. om Fiskerierne Nordenf. 11 C. 7§. men for billig Betaling, naar Vedkommende dem selv 12 Sept, ikke bruge, enten leie den deres Noster. Boder og Huusværelse til Fiske og Salteriernes Fortsættelse, eller for en accorderet Grundleie tillade den at opbygge sig imod Søen saadanne Boder og Noster, som dertil behaves; dog uden at drive anden Handling med Bønderne i de Districter, hvor nogen er privilegeret, end den, som enhver Undersaat er uformcent, men for rede Penge at tilfiobe sig Fisk og fersk Sild. Til hvilken Ende hermed for saavidt ophæves de Privilegier, en og anden kunde være givet, hvorudi et vist District er henlagt til noget Kræmmerleie eller Fiskevær, saaledes at al den Fisk, som der fanges og fiskes, skal alene til den privilegerede Krammer sælges og afhændes. Derimod maae de Fiskende i Fiskeriernes Tider paa den herudi foreskrevne Maade selv virke og berede deres fangede Fiske, og samme afhande, som de best kan; Saa tillades og alle Undersaatter af de Fiskende for rede Penge sig den ferske Fist at tilhandle; dog at dermed ingen Land- eller Forprang begaaes, un der Varernes Confiscation, og 10 Rdlrs Straf for hver Gang nogen heri betrædes, hvormed hvert Steds Øvrig hed skal have nsie Indseende. Det skal ei heller være nogen af Indbyggerne selv, som dertil har Redskab, forbuden at fiske; dog skal al den Sild, som fanges længer borte, end de 3 og 6 Mile, useilbar ved Fangsten strap faltes og virkes. Og for deemere at opmuntre Undersaatterne med Flid at lægge sig efter Fiskevarernes gode og oprigtige Virkning og Tilberedning, saa tillades, at hvilken Kiøbmand, som til Nordlændingerne og andre udens eller indenbyes Folk, som Fiskerierne vil fremme, udborger Penge, Salt, Tønder, Korn, Meel eller andet til deres Underholdning og fiskeriernes Fortsættelse, fal være prioriteret til Betaling derfor at nyde deres Varer og Avling imod Markeds Priis, næst efter Dant og de 95 * Los<noinclude><references/></noinclude> oxht8yqm547g8mf61u7nx1lvmzxo5c9 104 62069 404013 387703 2026-04-24T18:34:33Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404013 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1776.{{Afstand|3em}} 144||}}</noinclude>15 Jan. Indføds: Retten. Venders og Gothers, Hertug udi Elesvig, Holsteen, Stormarn og Dytmersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, zc. zc. Giøre syn og Approbation, og, naar den er erholdet, da derefter alene benges. (Heraf er den 1 § ogs faa bekiendtgiort Directeurerne for det Kongelige Skatkammer, og den 2 § Departementet for de udenlandske Affaires). C.) Til det tydske Can. cellie: 1.) De i de Kongelige tydske Provintier, som efter Indfeds Rettens 3 og 4 5 fan vente Naturalisation, skal for vedkommende Durighed gotgiore, at de eie de fastsatte Capitaler, dog tal Dorighedens Attester først indsendes til det tydske Cancellie og der erfiendes at være saaledes rigtige; Dorigheden skal indestaae for Attefternes Rigtigs hed, og i dem anfore de Bevisligbeder, hvorpaa de ere grundede. 2.) Alle de, som nu ere i Klos flerne, ligesom alle de, som bevise, at de den 29 Jan. 1776 bave haft Ret til Plads, og fom inden den 29 Jan. 1777 begiere Naturalisation, o kan vorde naturaliseerte; Hvorom de i de Kgl. tyofke Stater værende Stifter og loftere ffal advares. 3.) Alle de, som ere fødte i den Riels ste Andeel af Holsteen for, fom efter, den 16 Nov. 1773, og med Dobe Geddel bevise det, behove ingen Naturalisation, men ogtes for Indfodte; De, som med DebesSeddel bevise at være fødte i Ol denborg og Delmenhorst for den 16 Nov. 1773. og, hvisset noie mærkes, tillige kan beviislinen gotgiore, at de den 29 Jan. 1776 opholdte sig, som undersaatter, i Kongens Riger og Lande, de skal og ansees for Indfedte; Alle andre fra Olden. borg og Delmenhorft ere nu at agte for Fremmede. D.) Til Admiralitets og Commisariats Colle gium: 1.) De a la fuite enten ved Regimenterne eller ved Armeen eller og de paa Bartpenge staaen. de Officerer ere at anfee, sem i Kongens virke. lige Tieneste, da de tvertimod, som med Vension ere offedigede, ikke fan, naar de ere fremmede, vente Naturalisations Brev, hvorfra de efter Indfeds Rettens 25 ere udelukte, med mindre de efter 3 og 4 eller s 5 dertil kunde være befeiede 2.) De nu værende Kongelige Pager og Cadetter, samt de, som inden 29 Jan. 1777 gotgiere med et<noinclude><references/></noinclude> 9698bqaq3pquy5ys0jruilt5fswy2n2 104 62083 404222 289937 2026-04-24T18:40:52Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404222 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1776.{{Afstand|3em}} 158||}}</noinclude>I Fr. om Skibsbyggeriet 1 P. 1 §. 18 Mart. Tilfælde kan behøves mindre Defensions - Skibe, skiont ikke saa almindelig og ei heller i betydelig Mængde, samt alene af et vist Slags; saa tilstaaes ogsaa sams mie Præmie, respective as 16 og 8 Rdlr pr. Com merce: Læst, for de i Kiøbenhavn og paa andre indenrigske Steder bugte og til Defension indrettede mindre Ski be, hvilke dog ikke bør bygges mere dybgaaende, end 7 til 10 god, og indrettes til at føre i det mindste 8 Stkr 4 Pundige Canoner; af hvilke Stibe ei heller, med Præmiens Nydelse, nogen større mængde skal bygges, end den, som efter Hensigten ved Kgl. Resol. til Gen. 2. Oec. og Commerce Collegium er fastsat, hvorfore da enhver, som vil have Præmien ndtællet for deslige mindre Defensions Skibes Bygning og Indretning, først skal melde det for Gen. L. Occ. og Commerce. Collegium, og derfra erholde Forsiffring om Præmiens Nydelse under samtlige Forskrifters Jagts tagelse, saa længe indtil det bestemte Antal af disse mindre Defensions. Skibe er opbygget og haves i Brug. 170. 3.) Saavel til de under 270. 1 bemeldte store Defensions-Skibe, som og til de under 20. 2 omtalte mindre dybgaaende Defensions Skibe, for hvis Bygning paa indenrigs Steder Præmien maae udtalles, skal Rederne, forinden med Bygningen begyndes, til Gen. 2. Occ. og Commerce:Collegium indsende føle gende Ridser og Tegninger, som, efter foregaaende Undersøgelse og Bedømmelse af den ved Holmen ans ordnede Constructions Commission, med forbemeldte Collegii paategnede Approbation blive Reberne tilbages givne, for derefter at lade Skibenes Bygning fuldføre: a.) En Side Tegning af Skibet med sit Spandre Rids, hvorpaa anføres Skibets cubiske Indhold under Vandet efter Cubic Fødder. b.) En Tegning af Stibets Middelspandt, som viser Judtømmeret, Biels fer<noinclude><references/></noinclude> 6zj7ajgf7xi0ui8n7wzkuu6plsqw0ut 104 62878 404010 312698 2026-04-24T18:34:31Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404010 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1781.||203}}</noinclude>Regl. ang. vestindiske Breve 10:12 §. Men skulde han underveis fra Derne til Khavn blive 1 Nov. overliggende i nogen indenrigs gavn, f. Er. i 27orge, da ber han ufortovet besørge den medhavende Brevsæk eller Brevpakke til nærmeste Toldsted, hvor samme da af der værende Tolder skal aabnes, og de Breve udtages paa hvilfe er tegnet Cito, for at samme med den derfra gaaende Post kan strap vorde afsendte til def vestindiske Brev: Contoir i Khavn. De øvrige Brevs Skaber tilligemed en Designation over de udtagne Breve lægges igien i Brevsækken, som forsegles med Toldseg let, og gives tilbage paa Stibet, for at følge samme. Skulde Skibet ved en eller anden Hændelse løbe ind i en udenrigs Havn, hvorfra Brevene dog over Land kunne afsendes, eller og paa en Udhavn indenrigs, og det kan forud sees, at det der en Tidlang vil blive opholdt, da maae Skibs Capitainen eller Skipperen med Styrmanden, begge tillige, aabne Brevsækken og udtage de Breve, hvorpaa er tegnet Cito, og lade samme med Posten afsende, hvornæst paa Cartet anmærkes, hvilke der ere udtagne, og forsegles derpaa Brevfakten igien med begges Segl. 11.) Brevsækkene maae ingen beskadige og ingen ellers aabne, uden dertil at være berettiget. Skulde nogen handle herimod, enten ved at brække Segiet eller aabne Sækkene, uden dertil at være berettiget, da skal han med haard Straf, saas som høi Penge Mulkt, eller efter Omstændighederne med Fæstnings Arbeide ansees. 12.) En Time efterat Brevsækken er ankommen til Brev Contoiret, udhænges til enhvers Efterretning Cartet over de saas vel i som uden for Brevsækken efter 2 § ankomne Breve, og dernæst keer Brevenes Udlevering strax i fulde 24 Timer, og paa Derne i 8 Timer, efterat Cartet er ndhængt; men alle de Breve, som ikke inden den Tid ere afhentede, skal den, som Brev-Contoiret forestaaer, lade<noinclude><references/></noinclude> hh98xg0hy5f273j88p5rwsmntbo0n6x 404244 404010 2026-04-24T18:42:36Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404244 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1781.||203}}</noinclude>Regl. ang. vestindiske Breve 10:12 §. Men skulde han underveis fra Derne til Khavn blive 1 Nov. overliggende i nogen indenrigs gavn, f. Er. i 27orge, da ber han ufortovet besørge den medhavende Brevsæk eller Brevpakke til nærmeste Toldsted, hvor samme da af der værende Tolder skal aabnes, og de Breve udtages paa hvilke er tegnet Cito, for at samme med den derfra gaaende Post kan strap vorde afsendte til def vestindiske Brev: Contoir i Khavn. De øvrige Brevs Skaber tilligemed en Designation over de udtagne Breve lægges igien i Brevsækken, som forsegles med Toldseg let, og gives tilbage paa Stibet, for at følge samme. Skulde Skibet ved en eller anden Hændelse løbe ind i en udenrigs Havn, hvorfra Brevene dog over Land kunne afsendes, eller og paa en Udhavn indenrigs, og det kan forud sees, at det der en Tidlang vil blive opholdt, da maae Skibs Capitainen eller Skipperen med Styrmanden, begge tillige, aabne Brevsækken og udtage de Breve, hvorpaa er tegnet Cito, og lade samme med Posten afsende, hvornæst paa Cartet anmærkes, hvilke der ere udtagne, og forsegles derpaa Brevfakten igien med begges Segl. 11.) Brevsækkene maae ingen beskadige og ingen ellers aabne, uden dertil at være berettiget. Skulde nogen handle herimod, enten ved at brække Segiet eller aabne Sækkene, uden dertil at være berettiget, da skal han med haard Straf, saas som høi Penge Mulkt, eller efter Omstændighederne med Fæstnings Arbeide ansees. 12.) En Time efterat Brevsækken er ankommen til Brev Contoiret, udhænges til enhvers Efterretning Cartet over de saas vel i som uden for Brevsækken efter 2 § ankomne Breve, og dernæst keer Brevenes Udlevering strax i fulde 24 Timer, og paa Derne i 8 Timer, efterat Cartet er ndhængt; men alle de Breve, som ikke inden den Tid ere afhentede, skal den, som Brev-Contoiret forestaaer, lade<noinclude><references/></noinclude> tm0yhp1r78z4vt5k1sbqc29a7glsltb 104 62899 404011 389907 2026-04-24T18:34:32Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404011 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1782.{{Afstand|3em}} 224||}}</noinclude>Fund. for Soree Academie 1. 7:10 §. 29 Jan. som saaledes aarlig udgives, ikke overstiger 600 Rdlr i alt (*). 8.) Naar nogen, som nyder Værelser paa Academiet, vil have egen Hofmester med sig, maae han indrette Oeconomien for bam, som han selv finder for got, og dersom han alene forlanger at have ham paa fit Rammer paa Academiet, stal han for hans Opvarmning samt Lys og Ildebrand til hans Fornødenhed betale 40 Rdlr aarlig til Academiets Kasse; men dersom han tillige vil have ham med sig til Acade miets Bord og i alt unde ham lige Beqvemmelighe der med sig selv, skal han for ham, ligesom for sig selv, betale til Academiet 200 Rdlr aarlig. 9.) For at de Studerende ellers kunne undgaae den Bekostning at holde egne Hofmestere, skal Academiet holde tvende Repetentere for at igiennemgaae med dem, hvad der offentlig leses, enhver i de Videnskaber, som Collegium Professorum nærmere bestemmer for ham. Hver saadan Repetent nyder af Academiet aarlig 100 Ndir, foruden frie Værelser, Lys, Ildebrand og Spiisning ved Academiets Bord; og enhver Studerende, som behøver at bruge Repetenternes Tieneste, hvilke ligeledes bestemmes af Collegio Professorum i behovende Tilfælde, betaler derfor til Academiets Kasse 30 Ndie aarlig i de samme Terminer, som ansættes for hvad der ellers af de Studerende betales til Acade miet; dog blive de, som efter 7 § nyde Stipendium af Academiet, fritagne for al Udgift i Henseende til Repetenterne (**). 10.) Naar noget Embede eller Betiening ved Academiet bliver ledigt, serundes Overhofmesteren med Collegio Professorum Rettighed til at indsende Forslag til sammes Besættelse til den for Academiet anordnede Direction, hvilken derom glor (*) See Rescr. Oct. 1784. 2 §. (**) See Canc. Br. 26 Apr. 1788. nærmere<noinclude><references/></noinclude> 17jh01fq6c15ditiqn49n0tq3m7w4cs 104 62909 404221 389911 2026-04-24T18:40:52Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404221 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1782.{{Afstand|3em}} 234||}}</noinclude>Fund. for Soree Academic II. 19:21 §. mes. 29 Jan. da de desuden ved Leilighed af saadan Eramination baade kan bespørge sig nærmere om et eller andet, som de ikke fuldkommen have forstaaet ved Forelesningerne, samt fremsætte de Tvivlsmaale, som de have fattet ved en eller anden Sætning. Skulde nogen forlange Collegia privata eller privatisfima enten i nogen af de Hoved Videnskaber selv, hvorover publice læses, eller i en eller anden af de derhen hørende Dele, tillades dette Slags Collegia med billige Honoraria, dog at den offentlige Undervisning derved i ingen Maade forsøms 20.) Over de offentlige forelæsninger i Bidenskaberne stal Overhofmesteren med Collegio Professorum udgive for hvert Aar et Reglement, paa hvilket tillige fal ansættes de fornødne Undervisnings- Timer for enhver af Læremesterne i Sprog og Øvelser. Dette Reglement, som udgives i Trykken, skal være opslagen paa Academiets Auditorio, og desuden bekiendtgiøres i de offentlige Tidender. 21.) Enhver Stus derende maae vel udvælge det Hoved-Studium, hvortil han finder sig meest tilbøielig eller beqvem, hvilket de Dog made erklære strap ved deres Antagelse til Academiet, paa det de kunde fra Begyndelsen af desbedre bestemme, hvilket Slags Videnskaber de frem for andre meest bor lægge Vind paa. Ellers maae: Imo) De, som vil tiene ved Krigsstanden, foruden at fortsætte og forøge deres Kundskab i Historie og Geographie, fornemmelig lægge sig efter Mathematiken og især Krigs- Videnska berne, men af de juridiske ikkun egentlig jus militare samt den fornødne fundamentale Theorie af jure univerfali og den danske Lovkyndighed. 2do) De, som attraae Justite Betieninger, giøre det egentlige ftudium juris naturalis & civilis saavel Romano - Germanici som Danico - Norvegici til deres Hovedsag. 3tio) De, som vil lade sig bruge ved Gesandtskaber eller De<noinclude><references/></noinclude> 7v8i86hvz6lwpdq5ay9ofwbrfpsl77w 104 62947 404012 376403 2026-04-24T18:34:33Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404012 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1782.{{Afstand|3em}} 272||}}</noinclude>Octroj for Canal: Compagniet. 10 Maj. Gr. I Betragtning af de Fordele, som de Kgl. Staters Beliggenhed tilbyder Undersaatterne, naar de ved indbyrdes Handels Forbindelser og med forenede Krafter søge at føre sig dem til Nytte, har Kongen end videre henvendt Sin Opmærksomhed til saadanne Midler, hvorved Statens naturlige Fordele kunde nyttes og formeres, og flere Næringsveie aabnes i Hans Stater. Til den Ende har han iblant andet ogsaa med betydelige Omkostninger foranstaltet en feilbar Canals Anlæg paa Grændserne af Slesvig, hvorved en nærmere og mere sikker Vei vil aabnes imellem Østersøen og Vesterhavet; og nu end videre besluttet at Fienke og alene at forbeholde Sine egne Undersaatter de Fortrin, som Farten igiennem Canalen, formedelst dens Sikkerhed, vil medføre. Paa det de da samtligen af disse Niger og Lande heri kunde tage Deel, har Kongen besluttet, herved at oprette et nyt Handels: Compagnie, hvis Hoved Hensigt bestandig skal være, naar Canalen bliver færdig, som ventes at skee til : næste gen videre Erklæring bliver modtaget. Endelig er fra Directionen for den danske Manufactur. Handel, under 10 Dec. 1792 (i Adresse-Contoirs Efterretnin gerne samme Aar No. 290), befiendtgiort: At Kongen har, ved aldeles at ophæve det Handels- Selskab, som forhen har været bekiendt under Navn af Det Kgl. octroierede danske, norske, fesviaffe og bolfteenske forenede Handels- og Canal Compagnie," resol veret, at den Deel af bemeldte Compagnies Handel, som har bait til Gienstand at lette Indkiøbet af raae Materialier for Manufacturerne og befordre deres færdine Varers Afsætning, tal under Navn af. Den danske Manufactur: Handel fremdeles vedblive at fortsættes under en dertil af Commerce Collegii Medlemmer anordnet Directions Overbestyrelse. Til Ade ministratorer for benævnte Manufactur Handel ere udnævnte Canal Compagniets forrige Administrator 3. C. Musmann og Compagniets ferte Bogholder C. Avist; til hvilken Administration, som har Fors retningernes daglige Bestyrelse, alle Vedkommende i Handels- og Commissions Sager have at henvende sig.<noinclude><references/></noinclude> 7w1eapii94kpo5bw9jc6l950y5dpsdt 104 63316 404007 398181 2026-04-24T18:34:28Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404007 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 32||}}</noinclude>Fr. om Land Recruter 5-8 §. 13 Maj. eller som National Soldat i 12 Mar. c) Den, som er under 18 og over 30 Aar, med mindre han god. villig formaaes dertil, da han i saa Fald maae anta ges, naar han ikkun har fyldt 16 og er ikke over 34 Aar. d) En Præstes Avlskarl, saalænge Præs sten beholder ham i sin Tieneste. e) lle gifte folk, især gifte Huusmænd, saalange andre ugifte af de fore noone Egenskaber, og foruden de her oven for und tagne, kan haves. 6.) Skulde det hænde sig, at et eller andet Gods i Danmark beviislig maatte have Mangel paa tienstdygtigt Mandskab, maae hertil tages den beste af de udi Rullen anførte Nationale, og dennes Nummer indtil videre staae vacant, hvilket ved Sessionerne provisorie maae afgiøres og til vede kommende Collegier indberettes. 7.) Enhver saadan Recrut annammer for 8 Aar 16 Rdlr i Haandpenge, som dog ei udbetales paa cengang, men alene 2 Rdlr aarlig; og maae ingen af saadanne Recruter ombyttes, uden alene i Tilfælde af Gaardfaste, og da stal den, som kommer i hans Sted, tiene eet Aar længere, end den Afgaaende havde tilbage; dog saaledes, at denne hans Tieneste ikke varer meer, end 8 Aar, og skal den Afgaaende gotgiere den i hans Sted kommende den oppebaarne gratis Undermundering (*). 8.) Disse saaledes udtagne Recruter maae Præferablement per mitteres til deres Ziem (**); og skal de, imedens Permissionen varer, i Henseende til alle Gields: og alle civile Sager, saa og Politie Forbrydelser, saas som Ulydighed imod Herskabet og Hoebonden, Slags maal &c., staae under den civile Øvrighed; ligesom de og i den Tid uden Tilladelse fan gifte sig, imob at deres Koner ei følge tilbage med til Regimentet. (*) Cfr. R 7 Apr. 1786. Deer (**) Cfr. Canc. Br. 22 Dec. 1787 09 9 Aug. 1788.<noinclude><references/></noinclude> fhap88ph8beasbmq37qske3j0uu5h2c 104 63460 404005 381654 2026-04-24T18:34:27Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404005 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 176||}}</noinclude>Fr. om Tobakshand. c. i Nge II. 5-7 §. 14 Jun. utilladte fremmede fabrikerede Tobakker, som indenrigs ske; da forbryder han ikke alene fit Privilegium, men straffes endog for flig svigagtig Omgang, med at bøde 200 Rdlr; hvoraf Angiveren faaer det Halve, og det øvrige tilfalder Kongens Kasse. Kan han ikke betale dem, straffes han med Tugthuus eller Fæstnings: Ara beide ester Omstændighederne, og i saa Fald maae An giveren de ham lovede 100 Rdlr af Kongens Kasse udbetales. 6.) Skulde nogen angives for at have tillavet Tobakker med en eller anden for Sundheden stadelig Sauce, eller at have blandet uvedkommende og skadelige Ingredientser i Tobakken; saa skal Politiemesteren eller Øvrigheden neie undersøge Sagen, og, naar Angivelsen befindes rigtig, tilbømme den Sfyldige at have forbrudt sit Privilegium, samt at betale en Mulet af 20 Rdlr (*) til Angiveren, for uden anden Straf efter Omstændighederne. Dersom ellers nogen i Almindelighed anklages for at have sat sit Mærke paa saadan Tobak, som befindes beskas diget, fordærvet og uforsvarlig; saa skal Sagen ber handles og paakiendes af Politiemesteren i den behørige Orden, og naar da nogen findes skyldig i slette, fordærs vede og uduelige Tobakkers Forarbeidelse, skal han af Politiemesteren med Bøder fra 4 til 10 Rdlr (der halve til den fornærmede Kiøber eller anden Angiver, og det halve til Byens Fattige), foruden billig Erstatning til den Klagende, ansees. Den Tobaksspinder eller Fas brifor, som oftere befindes i lige Forseelse, skal aden Gang bøde dobbelt, men 3die Gang, foruden dobbelte Boder, være underkastet vilkaarlig Straf efter Omstæn dighederne og Forseelsens Beskaffenhed. 7.) 200 som (*) Sr. selv faaer 200 Rdlr, fom er en Tryk. feil: hvilket og fees af næstforegaaende Kr. for Dane narf, dens II Cap. 8 §, samt Anordn. 25 Maj. 1778. II Cap. 39, booraf denne ser tagen.<noinclude><references/></noinclude> l14ga0ir1ob5a347tlor9ubylby8gor 104 63490 404006 372559 2026-04-24T18:34:28Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404006 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 206||}}</noinclude>Fr. om Credit: Kassen 9-11 §. 16 Aug, og Alle for Een, for de af Selskabets Lemmer indtil Belobet af den i Obligationen nævnte Capital modtagne Forskudde, for Renternes og de for hvert separate Laan bestemte Afdrags Terminers Betaling, for Forskuddets rigtige Anvendelse til det angivne Brug, samt i Almins delighed for alle, disse Laan ved denne Fr. eller ved deres Forskrivelser paalagte, Vilkaars neiagtige Opfyldelse, hvorimod Selskabet forbeholdes samme Rettigheder imod hver af dets Lemmer, som Credits Kassen i Kraft af den udstædre Forskrivelse har til Selskabet og hver af dets Ins teressentere. e) De Laan, som efter Ansøgning fra et af Selskabets Lemmer af Credit: Kassen bevilges, udbe tales til Repræsentanterne imod deres derfor givne Qvittering; hvilke saavelsom Stedets Durighed bor, naar Forskuddene gives terminviis, saaledes som forhen i 7§er befalet, atteftere og forklare, at de forrige Termis ner ere anvendte i Overeensstemmelse med den angivne og bifaldte Plan, forinden en nye Forskuds. Termin kan mod. tages, hvilket Beviis ogsaa for Anvendelsen af de paa een Gang mottagne Forskut de tilveiebringes efter 7 § Fors skrift. 10.) For desmere at befordre Kongens med disse Understøttelser havende Hensigt, skal Credit Kassen af de egentlig til Forbedrings-Indretninger laante Capitas ler ikke tage mere, end to procent aarlig Rente, samt alle i Anledning af slige Laan til Credit Kassen udfærdis gende Documenter og udstædende Forskrivninger, saavels som de imellem de sig consoliderende Associationer sluttede Foreninger, være fritagne for der ellers anbefalede ftemplede Papiirs Brug; dog bor Tinglysningen, hvor den udfordres, af Debitor bekostes. 11.) Derimod stal Debitor, foruden Capitalens Renter, aarlig af drage noget paa Capitalen, hvilket Aforag skal bes regnes til visse Procenter af den oprindelige Capital, saaledes at Debitor hvert Aar fvater den selvsamme Sume<noinclude><references/></noinclude> o7hj61yr2oruwv9w8mot4qc0e5gwcdt 104 63726 404008 389902 2026-04-24T18:34:29Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404008 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 440||}}</noinclude>Fund. for Universit. VII C. 9 §. 7 Maj. uden nu alle Professores, der kan have Residents, dermed ere vel forsynebe; saa skal fra nu af ingen saadan Oms bytning mere finde Sted, men hvad Residents en Pros fessor een Gang har opteret, den skal han beholde og altid holde i god og forsvarlig Stand, hvormed jevnligen skal haves Tilsyn, og det samme især ved en Residentses Afles vering noie paaagtes; dog skal de Professores, ber nu allerede have Residentser, og endnu ikke anden Gang have opteret nogen, beholde Fribed til, efter deres Tour, cen Gang at vælge en anden Residents, om de dermed kunde finde sig tiente. De andre Universitetet tilhørende offentlige Bygninger skal ligeledes holdes i Stand, samt tilbørlig e Orden og Anstændighed derved iagttages. Og, som de ovens for anordnede Handlinger og Examina, naar famme i den a foreskrevne Zid ordentlig skal holdes og fuldendes, vil ud fordre mere Plads og Leilighed, end nu i de academiske s Bygninger findes; saa skal Procanßleren derom overs = lægge det fornødne med Vedkommende, og derefter ind komme med forslag til disse Bygningers bedre Jstands sættelse, især angaaende de dertil fornødne Omkostninger, og hvoraf disse best funde tages; hvilket Forslag ved Patronum Univerfitatis til Kgl. Resolution skal forestilles. Som det nu er Kongens alvorlige Hensigt, at den i alle disse ovenstaaende Poster befalede Forbedring ved Khavns Universitet skal udføres og iværksættes, saa skal til yders mere Stadfæstelse 2de Exemplarer af denne Fundation, under Kongens egen Haands Underskrift og med det Kgl. Segl bekræftede, in Originali henlægges, det ene i det danske Cancellie, og det andet ved Universitetet, til Efterretning og bestandig Efterlevelse; thi befales hermed Patronus for Universitetet at vaage over denne Fundas tion og Anordning, at samme bliver opfyldt og efterkom met; dernæst befales og Procangleren (ligesom dette allerede er paalagt ham i hans Instruction) under Patrono Uni<noinclude><references/></noinclude> jzx1wn8xk5l98om3ptj9nbjmefrz4jn 104 63963 404232 380204 2026-04-24T18:40:58Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404232 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.||181}}</noinclude>Detr. f. Spec, Banken 1Afd. 9 §- 11Afo. 12§. særdeles og overordentlige Omstændigheder skulde møde, 16 Febr. som kunde giøre det for Statens Vel gavnligt, og derhos for Banquens Vel fordeelagtigt, at overskride dette Forhold, da maae dog, i hvad Anledning der gaves, i hvad Sikkerheder der tilbødes, og i hvad Tider og Tilfælde end indtraf, de i Omløb værende Sedlers Forhold til Banquens Forraad af rede Valuta aldrig overgaae Forhols det af 22 til 10, og det endda ikke, uden Kgl. særdeles Tilladelse, under Betingelser, som da nærmere fasts sættes, er erholdt, og kun for en vis bestemt Tid, til hvilken, ja endog forinden, saafremt noget for Banquens Credit Fulde befindes befrygteligt, Summen af Sedlerne igien skal nedsættes indtil Forholdet af 19 mod 10, eller og lavere, om fornødent findes. 10.) Alle, som ved Banquen have at forrette, skal der indfinde sig paa de Tider, som for Forretningerne ere eller vorde bestemte og bekiendtgiorte, og da begegne dens Foresatte og Be tiente med al tilbørlig høflighed og Beskedenhed, hvorimod dem igien vises lige Begegnelse; ligesom de og, i den Orden de indfinde sig, skal uden Ophold expederes (f. 13 §). II.) Om Banquens fond og Indskuddene til samme. 11.) Enhver Actie i Banquen skal være paa 400 Rdlr Species, og da Banquens første Fond er bestemt til ikke at overgaae 2400000 Rdlr Sp., saa bliver det Antal Actier, hvortil kan subskriberes, 6000 i alt. 12.) Det første Indskud, som skal være 10 pro Cent eller 40 Rdlr Species af hver Actie, maae de, som subscribere, erlægge i Kiøbenhavn strax, og i det seneste inden 14 Dage efter at Subskriptionen er sluttet. J11 Jun. Termin næstefter erlægge de paa nye 5 pro Cent eller 20 Rdir Sp. af hver Actie. Siden efter indskydes, indtil den fulde Indskuds: Sum er betalt, i hver II Dec. og 11 Jun. Termin saa meget, som de, M 3 · der<noinclude><references/></noinclude> t0z7tfh9rytltfyrqof0fzcizz61ma8 104 64302 404228 356238 2026-04-24T18:40:56Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404228 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.||59}}</noinclude>Regul. v. d. Deichkosten in Eyderst. - Regulat. weg. der Concurrenz zu den Deichkosten 28 Maj. in der Landschaft yderstedt. p. 198. Fr. ang. Credit: Oplagenes Udvidelse i 31 Maj. Danmark og Norge. Gen, Told-Kammer. p. 63. Cfr. Fr. 17 Dec. 1794. Gr. Ligesom Kongen stedse er betænkt paa at fremme enhver Frihed, som kan bestaae med god Orden og med almindeligt Vel, saa er det ogsaa Hans Ønske, at kunne, saa meget som Tider og Omstændigheder det tillade, lette enhver Byrde, som til Hans Staters Bestyrelse, Be skyttelse og Fremtarv i det hele, uomgiængeligen fordres. Til den Ende har Han ladet og lader endnu nøiagtigen undersøge om, hvorvidt og hvorledes ogsaa Handelen i Hans Riger kunde gives en friere og stadigere Gang, og Handels Afgifterne enten nedsættes, eller i rigti gere forhold bestemmes. Efter saadanne Undersø gelser cre allerede enkelte Anordninger udgivne om Korn Handelen, om Qvæghandelen, om Pengevæsenet m. v., alle sigtende til at forberede til en almindeligere Handels- og Toldforfatning, bygget paa lige Grundsætninger, hvilken i en nye Toldforordning, som i den Orden og til den Tid, der er nødvendig at oppebie, vil kunne ventes. Imidlertid er det befundet, at det, efter al Anseende, vil kunne fremme Vare Ombytningen imellem vore og andre sse: Handlende Stater, ligesom og lette Erlæggelsen af de nedvendige Told-Afgifter, saavel i nuværende Toldforfatning, som i den nye og tilkommende, naar de Credit-Oplage, som hidtil have været bevilgede til visse Steder og for visse fremmede Varer, udvides til flere Steder og til flere Barer. Denne Sag, som nu ikke behøver Udsettelse, er da taget under Overvetelse til stray at iværksættes, hvor om følgende befales: 1.) En<noinclude><references/></noinclude> 65ts4fpo3sbciflbr8n2cjje5p8oxp4 104 64639 404299 383227 2026-04-24T18:46:23Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404299 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.||395}}</noinclude>Alphabetisk Register over Frr. f. 10 Jul. Fr. om Forfigelses Commissioners Stiftelse overalt i Danmark, samt i Kiøbstederne i Norge. 1.1 I Cap.) Om Forligelses - Basenets Indretning i Khavn. 11.) Om Indretningen i de øvrige Kiobiader i Dmk og Nge. III.) Om Indretningen paa Landet i Omt. IV.) Hvilke Sager, der ere Gienstande for Forligelses Commissionernes Mellemhandling og Mag fing. V.) Om gorlig. Commissionernes pligter og Fremgangsmaade ved Sagernes Behandling, samt Foreningernes Virkning og de flere Bestemmelser, der vedkomme Forligelse - Bæsenet i Almindelighed. 31 Dec. P. at Forhørerne i de Sager, der høre til Sverettens Behandling og Paakiendelse, bør optages ved bemeldte Net. Skatter og Paabud B. Ertra og Rang-Skatten i begge Riger. 1795. 17 Aug. Pl. on Maj. og Jun. Ertraffats Eftergivelse for Khavns Brandlidte. 1795. D. Gavre, øe og Balm: Leverance i Dmk til Armeen. 11 Apr. pl. ang. Repartitionen af den extraord. Bekostning paa den efter Fr. 28 Jul. 1784 anskaffede Fourage. E. Kornskatten i Dmt. 1795. 7 Oct. Fr. om en extraordinair Korn Leverance af det contribuable Hartkorn i Dmk, for en bestemt Betaling, til Kgl. Tieneste i Aaret 1796. H. Andre meest extraordinaire Skatter i Dmk. 1795. 16 Maj. pl. ang. Repartitionen af Landsoldaternes Marschpenge f. 1794. Skoler og Ungdommens Undervisning. 1795. 10 Apr. Pl., som indeholder Regler og Bestemmelser, der bør iagttages, i Hensigt til Sikkerhed for de offentlige Stiftelsers Midler. Skov:<noinclude><references/></noinclude> teyaejwjqno18l1htrk3r95qtai04o3 104 64807 404020 292749 2026-04-24T18:34:38Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404020 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 70||}}</noinclude>Told Fr. II. Afd. 214-220 §. F.) Om Barer, som indføres til Lands. 1 Febr. nes Erlæggelse, at udleveres. 215.) Det, fom i det Foregaaende er bestemt for Varer, som til de consum tionspligtige Steder indkomme fra Landet, eller fra an dre Kiøbstæder, skal ogsaa, og under lige Straffe, iagt tages i Henseende til levende Creature, saavidt det paa dem er anvendeligt. G.) Om Qvartalsafregningerne med Creditops lagene. 216.) For Varer, som sælges i Landet fra Credits oplagene, erlægges Afgifterne hvert Sierdingaar, nem lig: til 1 Jan., 1 Apr., 1 Jul. og 1 Oct., paa hvilke Tider Afregning skeer med bemeldte Oplage for de nast forløbne 3 Maaneder. 217.) Til Fierbingaars Afregningen indleverer enhver Oplagshaver til Oplagss regnskabsføreren paa Stedet en af ham selv forfattet og underskrevet Angivelse over: a.) De Varer, han har udført til fremmede eller frie Steder; til Bevils om hvilken Udførsel han afgiver til Bilage ved Regnska bet de ihændehavende Prima- Passeersedler, om hvilke tales i III Afd. 235=240 §. b.) Dem, han har af sat til andre Oplagshavere i og udenfor Byen. c.) Hvilke og hvormange Varer han har udtaget til Afsætning og fortoldning. d.) Hvormeget han af et hvert Slags har i Beholdning, og hvor samme fores findes (See Pl. 30 Dec. 1797). 218.) Efter denne Angivelse udftader Oplagsregnskabsføreren for ved kommende Toldopsynsbetiente en Inquisitionsseddel eller Fortegnelse over Oplagshaverens Beholdning. 219.) Nu foretages Eftersynet, faafnart free fan, af bemeldte Toldopsynsbetiente i Oplagshaverens Barelager, for at erfare Beholdningens Rigtighed. 220.) Ved dette Eftersyn, som foretages paa den Dag og til Den<noinclude><references/></noinclude> oga6js120e7d9wipphsyvct147p3h0v 104 65086 404015 380131 2026-04-24T18:34:35Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404015 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.{{Afstand|3em}} 348||}}</noinclude>Octr. f. Br. Asseur. Comp. 20:21 §. 4 Apr. paaagte, at alle Ting til dets Fremvært og Vedvarenheb paa beqvemmeste, hastigste, tienligste og sparsommeligste Maade iværksættes og fuldføres. De skal have special Tilsyn med alle Ting, undertegne Policerne og fordre neiagtig Rigtighed af Vedkommende, der assurere, baade ved Assurancens Antagelse og indtræffende Skade; de beordre Erstatningens Udbetaling, og endelig paasee, at Kasse Beholdningen ikke overstiger de i 6§ ommeldte 500 Rdlr, samt sørge for, at Compagniets Midler, saaledes som 4 § tilholder, i den Kgl. Kasse indleveres, eller paa anden Maade giores frugtbringende. Disse Directeurer vedblive at være det i 3 Aar, efter hvis Forløb een af dem afgaaer efter Lodkastning, og næste ar ligeledes een efter Lodkastning, og siden afgaaer aarlig altid den ldste. I enhver, paa foranførte Maade eller ved Dødsfald af gaaende, Directeurs Steb al en nye igien af Repræs sentationen udvælges; dog kan den afgaaende Directeur vælges igien. I Directionens Forsamlinger afgiores Alting ved de fleste Stemmer, og tilføres Protocollen, for derefter at bringes til udførelse; men i vigtige An liggender, hvori Directionen ikke tiltroer sig at tage no gen Beslutning, sammenkaldes Repræsentanter og Tils forordnede, som da ved de fleste Stemmer afgiore Sagen. 21.) Saavel Repræsentanter, som Directeurer, stal være boesatte i Khavn, eller boe denne Stad saa nær, at de altid kan være nærværende, naar deres Embede og Forretninger udfordre det. Repræsentanterne skal og væs re Interessenter i Compagniet, dog uden Hensyn til, en ten de eie fane eller mange Actier; men til Directeurer kan og, i fornødent Fald, vælges duelige Mænd udenfor Compagniet; ligesom Kongen og forbeholder Sig til Res præsentant Tilforordnede at udnævne hvilke han finder for got; men hverken Repræsentanter eller Directeurer, fem tillige ere Interessenter, have ved Generalforsamlin gerne<noinclude><references/></noinclude> n82znlpb0q8f4cqnw1nuvaooho8rqxi 104 65209 404016 394204 2026-04-24T18:34:36Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404016 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.||471}}</noinclude>Pl. om d. lollandsk: Post 1-3 §. Postcontoirer i Kiebstederne. g) Til Sikkerhed og Op: 4 Jun. lysning for de Corresponderende, skal paa forbenævnte Expeditions: Steder holdes ordentlige authoriserede Jours naler over alle til Forsendelse med Posten der afleverende Breve, og saavel Breve, som Aviser, skal forsendes imellems disse Steder og Postcontoirerne i dertil indrettede og med Laas forsynede Posttasker. h) De, som ønske at modtage deres med Posten ankommende Breve paa et af disse authoriserede Expeditions. Steder, maae anmode deres Correspondentere om, at anmærke dette paa Brevenes Addresse, da Brevene ellers, i Mangel af saadan Paategning, blive liggende paa Postcontoiret i den Kiøbsted, hvortil de ere addresserede. i) Imellem Postcontoirerne og Expeditions: Stederne betales ingen Porto; men til Erstatning for Post Expediteurernes Uleilighed og Ansvar skal de være berettigede til, at hæve I Lß for ethvert enkelt privat Brev, som afgaaer fra eller er addresseret til Expeditions. Stederne, ligesom de og oppebære den ved Postanordningerne fastsatte Porto, for hvilken sidste de aflægge Rigtighed til nærmeste Postcontoir; Ligeledes maae de og oppebære 43 Skill. Dansk for hver argang af Aviser, foruden det, som for disse skulde erlægges til vedkommende Postcontoirer. 2.) I Præstøe oprettes et Kgl. Postcontoir, saavel for Brevs som Pakkeposten; men da derfra hverken til Vors dingborg eller Vindbyeholt gives nye Befordring, sa fan ikke Passagerer der modtages paa Posten, men de, som fra Præstøe agte at reise med Posten, maae selv forskaffe dem Befordring til enten Vordingborg eller Windbyeholt. 3.) Den lollandske Post skal, for at kunne i Kiøge (over Ringsted) istedenfor i Kioden. havn modtage de med Brev og Pakkeposterne fra Ham borg til den lollandske Posttour ankommende Breve og Pakkepost Sager, for det første til et Sorsog paa eet § 5 a 21sp<noinclude><references/></noinclude> 0e1zxf10uv6tcf03hz8aqgfnly31xv0 104 65364 404017 338944 2026-04-24T18:34:37Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404017 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 626||}}</noinclude>Brand Fr. f. Khn. VI C. 123 124 §. 19 Jul. Frner, med videre, hvortil neie Kundskab om Spreis terne og tilhørende Redskaber behøves. Og ba bemeldte Folk skal afverle Dag og Nat med at have Vagt hos Brandmajorerne og paa de Kgl. Palaier, samt være tilrede, naar befales, og for alting paasee, ved opkommende Ildebrand, at være de første paa Stedet; saa skal de, foruden den Løn, de nyde af Brandmajoren, fremdeles have den dem hidtil, ved Rescr. 6 Sebr. 1733, givne Frihed, som Frimestere, at ernære sig ined de Haandværker, de have lært. Og skal de ligeledes fremdeles nyde den Gave af 40 Rdlr, som de hidril have nydt, til Deling. Disse Folk skal, som hidtil, 124.) Naar en nye være klædte i sorte Kitler. Brandmajor skal beskikkes, skal Over Brand: og Wand-Commissionen derom giøre sit Forslag, hvilket den skal indsende til Generalitets: og Commiss. Collegium, som, esterat have om samme corresponderet med det danske Cancellie, paa dets Forestilling, skal erholde Resolution, hvem Kongen til Brandmajor vil beskikke. Naar nogen anden Brand Officeer fra Brand-Corpset afgaaer, skal Brandmajoren, som den, der best kan kiende de dueligste og meest erfarne Mænd, og desuden nærmest staaer til Ansvar for deres Forretninger, forestaae den, som han anseer meest duelig og skikket til at indtræde i den ledige Plads; hvorefter han skal indgive fit Forslag til Over: Brands og Vand Commissionen, hvilken, med dens Betænkning, skal sende Forslaget til Generalitets: og Commiss. Collegium, som skal förestille Kongen det giorte Forslag, til nærmere Resolution. Brand Mynstrings: Sessionen skal, efter Brandmajotens Forslag, antage Over: eg Under:Brandmestere, Straalemestere, Assistenter og Brandsvende; dog maae ingen Borger foreslaaes til Officeer eller Officiant ved Brand: Corpset, som allerede er Over- eller Under Offis<noinclude><references/></noinclude> 9a6t5daby1h7onjjwr8o9ed21ss00i7 104 65400 404018 293346 2026-04-24T18:34:37Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404018 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 662||}}</noinclude>Brand Fr. f. Khn. No. II. D-E. 19 Jul. hentes Band fra Naar Jidebrand er i Stedet, hver Dom: Kanal: pomper Springs vands perue staae. Stedet, Boor Nags lerne ere. dito Amagerstræde Wolden Baadsmandsstræde St. Annegaden Torvet Store Torvegade Sophiegaden Gender Boldstræde No.43 Overg. neden Wandet No. 160 44 Dito 45 Dito den Requisition . No. 41 ved Knivvelsbroe 42 ved Dogven 38 37 36 35 3die Reqvifition 920. 39 $ 40 - 34 $ No. 124 - ved Borfen peb Knippelsbroe Slotspl. ved Høibroe. Dito v. Holmensbroe Vortn. ved Cancelliet Konalen bag Berfen Dito Dito ved Slotskirken Dronningensgade 125 Bernebuustorvet 126 Dronningensgade 121 Konsensg. v. Diornet| af St Annegaden 122 lille Kongensgade 155, 56 <-166 I 51 10 under Bersen -I 3 Bortn ved Generalit. 970. 92 3 318 242 318 - 139, 140 -108 E. Anviisning om, igiennem hvilke Gader Vandet i Jlbe brande Tilfalde fal Fioreo meb Karrerne. Kieres med Wandkarrerne Naar Ildebranden er i Dertil Derfra Habenraae Slippen Landemarket. Selfingoersgaden Helsingeersgaden Adelgaden, Dronningens Zveraade oy St. Kons gensgade. Adelgaden og Gottersgaden. Dronningenbande Dito dito. Adelgaden fra Sotterdaaden tu Helfingeersgaden. fra Belinseers til Dronningensgade fra Dronningens til Vrindiensgade fra Brindsensgade til Hiortelangen delgade, fee lille Nne Academicgaden Grenneaade. Admiralgaden Amagertore File Umagerstræde Store Amagerstræde Amaliegaden fra Garnisonss til Friderichs Plads' fra Friderichs Pladsen til Toldboden et Annaaden i Kobenhavn Sr. Aunapiads eller Garnisonspla Prindsensgade orgesgade Boldhuusgaden Heibroeplads Store Torvegaben Dito orgesgade og fonspladsen Friderichs Blads Garnisonspladsen Norgesgaben Dito dito. Blancoaaden. Admiralgaden til den Side, boor den ikke.er. Bender og samme Wei tils bage. Lille Amagerstræde. Store Amagerstræde. Garni Toldbodgaden. Blanconaden eller Frides richsgaden. Toldbodgaden til begge Sis Der. Dito dito. @t.<noinclude><references/></noinclude> kxsm4gzvk96s2lq0z1hqc4nibneowq1 104 65429 404019 388850 2026-04-24T18:34:38Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404019 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.||691}}</noinclude>Fr. om Laugretterne i Nge. Sysler have faldet dem til at giøre Reiser andensteds; Saa anfees det gavnligt, at bortrydde den Hindring. som derved forvoldes i Rettens hurtige Pleie; dog paa saadan Maade, at Lovens Diemærke, nemlig Betryg gelse for de udstædende Akters Rigtighed, ikke sættes ud af Sigte. Og da denne Betryggelse ikke alene kan ops naaes med fuldkommen Vished, naar Laugrettesmans dene, ved enhver Sessione Slutning, underskrive Ting protokollen, tillinemed Dommeren; men saadan Befræss telse om Sandheden og Rigtigheden af det, som deri er anført, endog da kan af dem gives med større Sikkerhed, end naar de, efter nogen Tids Forlab, forsegle Akterne ; efterdi det er mueligt, at de paa den Zid ikke kunde ngi agtigen erindre alt hvad der, i enhver Sag, ved Ketten har været foregaaet; Saa bliver herved følgende befalet: Laucretternes Forsegling paa Doms Akter og Zingsvidner al berefter være afffaffet; Derimod skal Laugrettesmændene, hvad enten de have Sæde i Nets ten, som Meddomsmænd, eller som Vidner, under, Skrive Protokollen, tilligemed Dommeren, ved ethvert Rettergangs Modes Slutning; og dersom nogen af dem ei fan frive, al ban, i dets Sted, tegne fit Bos mærke i Protokollen, til Bekræftelse om Sandheden af det, som deri findes anført. Bed Afternes Udstædelse stal Dommeren derefter vaategne, at samme ere overs eensstemmende med Protofoffen, og at Laugrettesmen dene virkeligen deri have underskrevet det, som i 2ften, under deres Navne, findes anfert; hvilken Paateaning kal have Troværdighed, og give den saaledes udfærdigede Aft fuldkommen Goldighed i dens Form. Oct. Gen. Post Amts T. (Refel 18 Oct.) ot, i Bes 21 Det. tragtning af de vedvarende høie Priser saavel paa Havre, fom Hee eg Halm, maae Vognmandslangente paa Hoved Touren i Stelland og Fyen, nemlig i bern, Roess<noinclude><references/></noinclude> p1uo6vfx6w4yut8gadlk57a2wqknqxn 104 65525 404021 338946 2026-04-24T18:34:39Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404021 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphab. Register over Frr. fra 1797 til 1799.|787}}</noinclude>I Cav.) Ang. Forligelses-Bæsenets Indretning paa Landet i Nge. II.) Ang. hvilfe Slags Sager, der hore til Mæating ved Forligelses Bæsenet. III.) Om Forligelses Commissionernes pligter og deres Fremgangsmaade ved Sagernes Behandling, samt Forenin gernes Bifning og de flere Bestemmelser, der vedkom me Forligelsesvæsenet i Almindelighed. 1797. 20 Jan. Fr. at Vidner et maae fores, forinden Hovedsas gen er bleven indflaget for Forligelfes Commis stonen, samt at Segsmaale, efter Berel Obliga tioner, ikke herefter skal være undtagne fra at indkomme for bemeldte Commission, forend des angaaende rides til Rettergang. 5 Maj. Fr. at der herefter skal, paa Landet i Norge, hol.. des overordentlige Tinge, til Rettergangs. Evi stigheders hastigere Fremme og Afgiorelse, ved Underretten, m. v. 11 Aug. Fr., hvorved der i Norge beskikkes Stifts Over. retter, i Over Hof-Rettens og Laugtingenes samt Raadstue Retternes Sted, m. v. I Cap.) Ang. 4 Overretters Stiftelse i Norge, i Over-Hof-Rettens, Laugtingenes on Raadstue-Retter nes Sted. II) Ang. Overretternes Birkekreds og hvilke de Sager ere, der skal hore under disse Domioles Af giorelfe. III.) Ang. Kald og Varsel til Overretterne, samt Rettergangsmaaden ved bemeldte Domstole. 20 Sept. Di. ang. Portofrihed for Sufts Overretterne i Norge. 12 Oct. (†) pl. at hvad, som til de aarlige Reparationer, paa det Beboerne paa Westerbree bevilgede Wand, udfordres, hæfter paa Gaardene og Husene, og at intet Sfiode paa disse Eiendomme maae læfes, uden Attest fremlægges, at ingen saadan Restance derpaa hæfter. 1 Dec. Fr. at Politie Commissionernes Domme, i Norae, skal herefter staae umiddelbar under Høiefte Rets Paakiendelfe, naar Sagen angaaer 50 Noir eller haardere Straf, end 14 Dages Fæng fel paa Band og Brød; men at de, i mindre vigs tige Tilfælde, bør være inappellable. I Dec. Fr. om Tamper Retternes Afskaffelse i Dmk og Nge, samt at de Norske Confiftorit Retters og Landemoders Behandlinger og Domme, i geistlige Sager, skal herefter indstevnes umiddelbar for Høieste Net, m. v. 1797-<noinclude><references/></noinclude> 089vugr4ljl3uihsnqnum5akvpvbzdh 404245 404021 2026-04-24T18:42:37Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404245 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphab. Register over Frr. fra 1797 til 1799.|787}}</noinclude>I Cav.) Ang. Forligelses-Bæsenets Indretning paa Landet i Nge. II.) Ang. hvilke Slags Sager, der hore til Mæating ved Forligelses Bæsenet. III.) Om Forligelses Commissionernes pligter og deres Fremgangsmaade ved Sagernes Behandling, samt Forenin gernes Bifning og de flere Bestemmelser, der vedkom me Forligelsesvæsenet i Almindelighed. 1797. 20 Jan. Fr. at Vidner et maae fores, forinden Hovedsas gen er bleven indflaget for Forligelfes Commis stonen, samt at Segsmaale, efter Berel Obliga tioner, ikke herefter skal være undtagne fra at indkomme for bemeldte Commission, forend des angaaende rides til Rettergang. 5 Maj. Fr. at der herefter skal, paa Landet i Norge, hol.. des overordentlige Tinge, til Rettergangs. Evi stigheders hastigere Fremme og Afgiorelse, ved Underretten, m. v. 11 Aug. Fr., hvorved der i Norge beskikkes Stifts Over. retter, i Over Hof-Rettens og Laugtingenes samt Raadstue Retternes Sted, m. v. I Cap.) Ang. 4 Overretters Stiftelse i Norge, i Over-Hof-Rettens, Laugtingenes on Raadstue-Retter nes Sted. II) Ang. Overretternes Birkekreds og hvilke de Sager ere, der skal hore under disse Domioles Af giorelfe. III.) Ang. Kald og Varsel til Overretterne, samt Rettergangsmaaden ved bemeldte Domstole. 20 Sept. Di. ang. Portofrihed for Sufts Overretterne i Norge. 12 Oct. (†) pl. at hvad, som til de aarlige Reparationer, paa det Beboerne paa Westerbree bevilgede Wand, udfordres, hæfter paa Gaardene og Husene, og at intet Sfiode paa disse Eiendomme maae læfes, uden Attest fremlægges, at ingen saadan Restance derpaa hæfter. 1 Dec. Fr. at Politie Commissionernes Domme, i Norae, skal herefter staae umiddelbar under Høiefte Rets Paakiendelfe, naar Sagen angaaer 50 Noir eller haardere Straf, end 14 Dages Fæng fel paa Band og Brød; men at de, i mindre vigs tige Tilfælde, bør være inappellable. I Dec. Fr. om Tamper Retternes Afskaffelse i Dmk og Nge, samt at de Norske Confiftorit Retters og Landemoders Behandlinger og Domme, i geistlige Sager, skal herefter indstevnes umiddelbar for Høieste Net, m. v. 1797-<noinclude><references/></noinclude> g7nr4g2vzawzafy3wi0l6wwzve4c6zh 104 66051 404223 394189 2026-04-24T18:40:53Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404223 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1802.{{Afstand|3em}} 514||}}</noinclude>: 12 Nov. 13 Nov. Pl. om Depofitofaffen. Pl. ang. den under 13 Nov. 1799 oprets tede Deposito:Kasses Indskrænkning. Cancel. p. 164. Gr. Ligesom Kongen, ved den, ved Pl. 13 Tov. 1799, befalede Oprettelse af Deposito:Kaffen, har haft til Diemeed, at denne Indretning alene for en Tid skul de træde i den Danske og Norske Species:Bankes Sted, indtil denne, under forandrede Omstændigheder, kunde naae sin forrige Virksomhed, og at i øvrigt den, for Pengevæsenet i Hans Riger og for Courant Bankens Siealisation lagte, Plan skulde vedligeholdes; Saa har Han, da det er Hans uforandrede Hensigt, at denne Plan, uagtet de siden indtrufne Omstændigheder, frems deles skal overholdes, befalet følgende: Deposito Kassens Fond skal herefter være ind frænket til den Summa, som, imod foreskrevne Sifkerhed for nærværende Tid af den er udlaant, hvilken ikke ved Bank-Sedlers Udtagelse fra Courant: Bans fen fan forøges; og skal altsaa fra nu af ingen flere Sedler af dette Slags sættes i Omløb, men derimod Inddragelsen saavel af den ældre Masse Courant-Sedler, efter den for Courant: Bankens Realisation forhen bes kiendtgiorte Plan, som af den, der ved Deposito-Kassen er sat i Omløb, ved de dertil anviste Midler, Aar for 2ar gaae frem, og Pengevæsenet derved igien efterbaanden sættes paa den Fod, sem var Formaalet for den, ved Den Danske og Norske Species Bankes Oprettelse, force Erevne Plan. Gen. Postamts. Pl. (Resol. 3 Nov.), som noiere bestemmer pl. 31 Dec. 1795 ang. urigtig Angivelse af Indholden af det, som forsendes med Pak- Ee:Posten. p. 165. Ligesom Pakkepost Taxten 23 febr. 1788. III Art. Anmærkn. 27o. 3 (der vel udtrykkelig bestem mer<noinclude><references/></noinclude> lpaw5u738mmsp1epuewvdxymylljko2 104 66069 404224 293776 2026-04-24T18:40:53Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404224 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|532|Alphab. Register over Frr. f. 1802.|}}</noinclude>532 Krig: Foranstaltninger formedelst samme. 1802. 4 Jun. Regl. for Borgervæbningen i de danske Kiøbsteder. (1794 Pl. 28 mart. og 1798 Pl. 20 Aug, an mærkes, som ugieldende). Land Militair Etaten. 1802. 11 Jun. Fr. aug. Landeværnets Inddeling til forsfiellige Klasser, i Forbindelse med kandmilice - Tienestens Forkortelse til ó Aar m. v. (1785 Sr. 13 Maj. anmærkes, som ugieldende). Land Militien. A. Samt Mandskabet paa Godserne i Dmk. 1802. 11 Jun. Fr. ang. Landeværnets Inddeling til forskiellige Klasser, i Forbindelse med Landmilice. Tienestens Forfortelse til 6 Aar, m. v. 12 Jun. Pl. ang. Repartitionen af de af den Kgl. Kasse til Landsoldaterne i Dmk forskudsviis udbetalte Marschpenge for 1801. 5 Nov. Pl. at de Sonner, som fodes af Forældre, der boe paa Kiøbsteds-Jord, udenfor Kiebstederne, og alene ernære sig af Jordbrug, skal ansees værnes pligtige. (1785 Sr. 13 Maj. anmærkes, som ugieldende). Landvæsenet, Proprietairer og Bønder. A. J Danmark. 1802. 6-Jan. 1. ang. Paafiendelse af de Sager, der hidrøre fra Fr. 8 Jun. 1787, ang. i hvilke Tilfælde Fæstebøne der i Dmk fan af Huusbonden imod Gotgiorelse fratages nogen Deel af deres fæstede Gaardes Jorder. 1802.<noinclude><references/></noinclude> edihocrfn9q369emr080u113oe84awr 104 66099 404225 374926 2026-04-24T18:40:54Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404225 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 564||}}</noinclude>Pl. om transport. Statsfonds. Mart. Placats 12 §, saavel i Freds som i Krios Tiber, fuldt udbetales, uden nogen Slags Afkortnina, Ove hold. Beslag eller udsættelse, under hvilket Paaskud det end maatte være. Kiøbenhavn, den Hovedbogen Folioso Conto 317 in N. N. Noteret Contrabogen Folio Conto odno e N. N. Bestandige transportable Stats: Fonds til 44 Pros 17031 impijcent Rente i Courant. Reg. Folge den os dertil allernaadigst meddeelte Authorisation, bevidne vi underskrevne Bogholdere og Registrator ved Comptoiret for de ved Kongelig Placat af 18 Februarii 1801 oprettede bestandige transportable Stats: Fonds, at Shandehaveren af dette Beviis, i Overeensstemmelse med bemeldte saavels som senere allernaadigste Placat af 2 artit 803, er i benævnte Comptoirs author ferte Hovedbøder, under nedenstaaende Datum, Nummer, og Mærkerantegnet som Eier af den Summa Ndir. Skill., fkriver Rigsdaler = Stilling Courant, af hvilken aartia betales 44 Procent Mente i Courant, hvilken, i Følge førstnævnte Placa s 12V, saavel i Freds: som i Krigs: Zider, fuldt udbetales, uden negen Slags Affortning Ophold, Beslag eller udsættelse, under hvilket Paaskud det end maatte være. Kiøbenhavn, den 80 i Hovedbogen Folio Conto N. N. Noteret i Contrabogen Folio Conto N. N. 4 Mart, Bestandige transportable Stats Fonds til 42 Pros cent Rente i Courant. Duplicat-Beviis. Raadstue-Pl. (Canc. Br. til Khavns Magis. ftrat 25 Febr) at de udenbyes Vand- Participantere al bruge Khavns Vandmestere. p.425. Gr.<noinclude><references/></noinclude> jcxqw0bpqag1cflb50i995gyebcz7e6 104 66198 404226 378215 2026-04-24T18:40:55Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404226 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 662||}}</noinclude>Regl. f. Kivbst. Fattigv. VIII. 48-54 §. 5 Jul. Gang med Fængsel i 8 Uger, og 3die Gang med 2 Wars Arbeide i Forbedringshuset, hvilken sidste Straf, paa lige Maade, fordobles for hver igientagen Forbrydelse. 49.) Naar en fremmed Betler efter udstanden Straf løslades, har han ufortovet at begive sig bort, saafremt han ikke der paa Stedet strax kan finde og modtage Arbeide. Til Reisepenge meddeles ham, for vedkommen de Fattigkasses Regning, saamegen Understøtning, som fan være tilstræffelig for ham til at naae sit Hiem, hvilken Understøtning beregnes til 4 St. pr. Miil; hvorhos han af Øvrigheden forsynes med det til Reisen fornødne Pas. 50.) Forældre eller Pleieforældre, som en ten have befalet deres Born at betle, eller dertil have givet dem Medhold, eller ikke have hindret dem der fra, naar de vidste, at de betlede, ansees, som om de selv havde betlet. 5.) Børn imellem 10 og 15 Aar, som befindes at betle uden Foreldrenes eller Pleies forældrenes Forevidende, advares og sættes under stræns Men hvis de vedblive saadan Vandel, gere Tilsyn. straffes de med Riis. 52.) Befindes en Skipper eller Færgemand at have overført nogen fattig, der ei var forsynet med lovligt pas, da straffes han ikke alene derfor efter Anordningerne, men tilpligtes desu. den, saafremt den Fattige inden 3 Maaneders Forløb derefter antreffes i Betlerie, at erstatte alle paa en saa dan Betlers Paagribelse og paa Sagens Forfølgning, til dennes Afstraffelse og Bortsendelse, medgaaende Om fostninger. 53.) user nogen en fremmed Fattig i mere, end een Nat, uden derom at have giort Aumeldelse til Politiet, bøder han 48 St. for hver Nat Han saaledes tilsteder den Fattige Ophold hos sig. 54.) Kommer en Fattig fra et Zaboe District saa svag til Kiøbsteden, at han ikke formaacr at gaae videre, da be fordres han med Vogn ester Politiets Foranstaltning til nær<noinclude><references/></noinclude> in4nfoqjysiyb6v2f25g4u7ffw8rfj7 104 66289 404014 372600 2026-04-24T18:34:34Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404014 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphab. Register over Frr. fra 1800 til 1803.|753}}</noinclude>Suppliquer. 1800. 6 Maj. Pl. at Ansøgninger til Kongen forfi skal leveres vedkommende Øvrighed. 23 Maj. Fr. at visse Slags af de Bevillinger, der hidtil have været udfærdigede fra Cancelliet, ftal af Staffes og ansees unødvendige, samt at endeel af deslige Dispensationer ffal herefter foges hos v righederne, som bemyndiges til at meddele Bed Fommende famme. I Afd.) Ang. de Tilfælde, i hvilke Bevillinger bort falde, som ufornødne. 11.) Ang. hvilke Bevillinger herefter maae udstædes af Magistraten i Khavn og, paa andre Steder, af vedkommende Stiftamt- og Amtmænd. JII.) Ang. de Kgl. Bevillinger og Expeditioner, der ere betroede Khavns Magistrat saavelsom Stiftamt og Amtniændene, for herefter af disse Øvrigheder at over leveres Wedkommende. 12 Aug. Pl., hvorved Fr. 23 Maj 1800 udvides til de danske destindiske Øer. 1801. 19 Jan. Pl. om stemplet Papiir til Ansøgninger om Bes villinger. Soe Enrolleringen. 1800. 17 Jan. Pl. ang. Reglerne for den frie Befordring eller Skyts, som tilkommer de Ssefolk, der udskrives til Orlogstienesten. 1802. 8 Jan. Fr. ang. See Indrulleringsvæsenet i Dmk. I Cap.) Ang. hvilket Mandskab, der skal benregnes til Soefolt og i denne Egenskab indføres i Rullerne. II) Ang. de Friheder, Rettigheder og Fordele, some de indrullerede Soefolk sal nyde. III.) Ang. de For holdsregler, som bor iagttages og følges ved Mandfabets udskrivning til den Kgl. Soetieneste. IV.) Ang. Rullernes Berigtigelse og Førelse, samt de Plig ter, som i denne Henseende paaligge Magistrater, Prester, Jordegodseiere, Lægdsmænd og alle andre Bed Fommende. V.) Ang. Straf for Remningsmænd og disses Medskyldige, samt Benaadning for dem, som fom me frivillig tilbage. VI.) Om de Egenskaber, der udfordres for at blive Skippere og Styrmænd, samt hvors Tedes disse dertil fal antages og beskikkes. VII.) On Sessionerne. VIII) Ang. den Maade, paa hvilken denne gr. og Krigs-Art. skal kundgiøres for de indrul terede Soefolk. €3 1802.<noinclude><references/></noinclude> 25cpexhzun99w2kmpf8zjs4ug5ui34j 104 66532 404022 359388 2026-04-24T18:34:40Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404022 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.{{Afstand|3em}} 236||}}</noinclude>Fr. om Forheielse p. Sportler se. 2-3 §. 25 Jan. imod Qvittering in duplo; af hvilke vitteringer den ene, med en Qvartals- Ertract, tilstilles det danske Cancellie. 3.) Ved Aarets udgang indsendes af Rettens-Betiente paa ethvert Sted, til bemeldte Collegium, et fuldstændigt Regnskab for Beløbet i det afvigte Aar, forsynet med Dommers og Skrivers, eller om begge Embeder ere fores nede i een Person, da med dennes, Paategning under Embeds Eed, om at intet videre er oppebaaret, end hvad der findes anført. 25 Jan. 26 Jan. Fr. ang. at Erecution af Domme hos adelige og privilegerede Personer i norge berefter bor skee ved Fogderne. Cancel. p. 20. Gr. Da Dommes Execution hos privilegerebe Personer, naar denne skal foretages ved Commissarier, i Folge N. L. 1-22-38 09 44 Art., si alene er besværlig for Sagsøgeren, men endog til Tab for Sagvolderen, som derved paadrages flere Omkostninger end de sædvanlige; og da Kongen finder det paffende, at der i flige Tilfælde forholdes efter samme Regler paa Landet, som i Kiøbstæderne, af hvilke Aarsager Han ogsaa, ved den under Dags Dato udgangne Fr, om Lands Over Retter i Danmark, har giort Forandring i D. L. 1-24-36 og 42 Art., forsaavidt Ridemænd ans ganer; Saa befales hermed følgende: Executioner af Domme hos Adelige eller lige med Adelen privilegerede Personer i Norge fal i alle de Tilfælde, hvor faadanne Forretninger tilforn ere blevne udførte ved Commiffarier, herefter paa ethvert Steb free ved de Kgl. fogder, hvilke, for disse Forretninger, nyde den ved Sportel: Reglem. II Jun. 1788 ellers for dem fastsatte Betaling. Gen. Postamts Pl. ang. at Brevposten sal gaae 2de Gange om ugen imellem Christiania og Kongsberg. p. 21. I Con<noinclude><references/></noinclude> kdfgwo4gjz485ts125lugv2t1zs8wrg 104 66820 404023 399282 2026-04-24T18:34:40Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404023 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.||525}}</noinclude>Schema Litr. A. 9 Maj. A.) Schema tif en Quatterslifte og Beregning over baft ertenordinair Indqvartering Basnet paa de Regimenternes med Judquartes ring belägte Ster der. eller Corpserned Naar og hvorlenge Indqvarteringen har fundet Sted. 9 den til Sommer:Cans, den til Winter Cans tonnement bestemte tid tonnement bestemte tid. 6 6. daglig pr. Mand. 48. daglig pr. Mand. Belobet fen. Dages web Navne. fra tif Antal fra til incl. Dages Mands Danes skabets tes Antal Antal. Autal. incl. af Got: med 119 gierels nerf. Rdlr B. M. N. Kiebstad 92.9. Regiment 15 Jul. 24 Jul. 10 25 Jul. 31 Jal. 7 295 308 2950 122 88 2156 89 So den 25 Jul. ere Sum. 212 72 endnu 13 Mand tomne til. effer 9. M. Amts N. M. Landsbne 8de Compagnie af N. N. Regiment 9. N Landsbye] 20. 11 11 11 1 Oct. 14 Oct. 14 96 1344 84 IC. &c. IC. 20. 3C. &c. den 140ct, afmars scherte den bele Styrke igieu. Anm. For ethvert Regiment etter Eorpd forfattes en ferilt fiste, builfen i tilfælde af Cantonnements indsendes til Genes ralquarteermefterstaben i det seneste 14 Dage efter enhver atender maaned udgang. En lignende liste med tils berende Bilage over des Gotgierelfe, fom i tilfælde af Giennemmarfeber tilstaaes for Spife. ber i det seneste 14 Dage efter Troppernes Afmarsch indsendes til Generalasarteermesterstaben. OversOfficerer, Regiment&quarters Kun Under Offi mestere Auditeurer, Regimentdfeltitiarer og underchirurger regues ei med for deres Personer. cerer, Spillemænd og Gemene, og andre, som kan sættes i Claffe med dem, faafom Compagnie-Feldtskiærer, Besses Te med dem manere, Gevaldigere. Officerernes Zienere med fiere, anferes." Gotgierelfes Dagene beregnes inclufive, B. e. den Daa, paa boilken en Mand ankommer oa eeholder et varmt Maaltid, regnes med, men den Daa, paa hvilken ban iaien afmarfcherer faa tiblia, at ban intet saadant Maaltid bekommer, kan ikke regues wed, da der fer samme tilstaaes Gorgiorelse i det næste Lonrteer. B.) Liste 214<noinclude><references/></noinclude> prwhoxi52dq4ler3pflqfw7zbidh13r 104 66822 404024 373048 2026-04-24T18:34:41Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404024 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.||527}}</noinclude>Schema Litr. C. 9 Maj. 7 C.) Biste over, be Wagtstuer, som i Tilfælde af ertenorbinair 3ndobartering amvises af Riobftaben N. N. (eller Amtet N. N. eller Godset N. N.) Din der ans vifes eller en Uns ders Naar og hvorlænge Waatstuerne ere auviste. I den til SommersCans 3 den til Winter Cons connement bestemte Tid. tonnement bestemte Tid.. Anmærk. D.) Liste Baa hvilket Sted Anviidningen er steet. For hvilket Troppe Corv6. Offis offis ceerss ceerss Baat. Bagt. Dages nes Dages Belebet af Summa ues Gorgias fra til Antal fra til Antal relsen. Sums marum. incl. incl. eller 52. M. Kiebstad 92 92. Stegme i . 9. Aime bet samme Desuden Apr. 30 Apr. 30 II Rd. - 1 Apr. 30 Apr. 30 6107. 17 Rd. Landsbyen N. i landsbyen N.M. 6te Compag. af M. N. Megmt Gren. Comp. af N. N. Negmt I 6 Jun 30Jun. 25 - 75 9. 39 8. 1 No. 188.1 11 Jun 23Jun. 13 uw. Alle Beregninger over Gorgisrelfedpenge forfatted fra den ene afendermaaned til den anden, og en særkite Bitte for hver manned, endog i det tilfælde, at der kan ere fan Daae at anfore af den følgende Maaned. Disse Dersom Bags Lister indsendes drar efter udgangen af enhoer Maaned til Genecafqvarteermesterstaben. terne paa et ted ei have været anviste eu heel Calendermaaned, da bar Gotgierelfen beregnes dagviis (undtagen i det tilfælde, fom is 39 6 omtaler), f. Er. dersom der i M. N. har været en Vagt fra 17 Jun. til 17 Aug., saa beregnes Junii og Augusti Maaneder dagviis, men Julii Maaned derimod som en heel Calenderimaaned. I den til Sommersantonnement bestemte Zid (fra maj til 30 Sept.) gotgieres den hele Enlendermaaned bande for Officeerss og UnderofficeerdsWanter med 1 Rd. I den til Binter Cantonnement bestemte Tid (fra I Det. til 30 ur.) betales berimod en Officeers Wagtstue med 5 Rd., og en Underofficeerd Bagtstue med 6 d. maanedlig I den til om meran tonnement bestemte Zid aufertes eubver Officeers og enhver Underofficeers Bogt til 3 . daglig, naar Beregningen skeer dagviis. I den til inters Eautonnement bestemte Eid gotgieres efter avrigs denne Bereguing daglig 16 St. for eu Officeers Baat, ca 19 St. for en Underofficeers Baot. ahmærtes det, at Gotgiere!fesdagene anfores inclufive paa liften, d. e. man beregner Dagen, hvor der trafted pan Bagt, men te den, boor der afmarscheres, da denne gotgieres i naste vartere 913<noinclude><references/></noinclude> 6q7k0y37s8s5kbrabaoy4jq9qsjim5p 104 67012 404025 329889 2026-04-24T18:34:42Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404025 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.||715}}</noinclude>Pl. om Reg. Commissionen i Norge. Resolution, samt befalet, at alle Over: og Under-v: 24 Aug. righeder i Norge uden Undtagelse skal indhente forholds Ordre fra denne Commission (*). Pat. Politie Pl., hvorved Khavns Indvaanere (da 26 Aug. det kunde være mueligt, at Fienden vil afftiere Vandet fra Staden) anmodes om, at de faa hastig murligt søge at forikaffe sig et Vandbehold af Pompevand, og Ind retning til at opbevare det Regnvand, som mueligen kunde falde, samt at spare alt mueligt færst Vand. p. 163. Be= (*) Bed Ordre 2 Sept. 1807 blev Amtm. over Smaaleh. nenes Aint Shr. M. G. Rosenkrans befalet at tiltræ de denne Regierings-Commisfion. Tillige blev den under samme Dato tillaat Kgl. Befaling: At da Regierings Commissionen fal levnes Tid til at tænke og virke for det heles Beste, faa skal den paa ingen Maade bebyrdes med Forretninger og Expeditioner af den Natur, fom enten fan uden Skade udfattes eller uden Betænkelighed overlades til Stiftebefalingsmændenes Afgierelic. Stiftsbefalingsmændene kal derfor, une der nærværende Omstændigheder, meddele temporaire Bes villinger, og afgiore alle Sager af det Slags, som i Folge de Kgl. Anordninger kan anfers, som expediti juris. Til den Ende bemyndiges berved Regierings. Commissionen til at bestemine, hvilke Sager der kan henlægges til Stiftsbefalingsmændene at afgiore; lige som Kongen og har tillagt Collegierne og Departemens terne Ordre om at meddele Commissionen alle fornødne Oplysninger i saa Henseende. J evrigt overlades det til Regierings Commissionen selv at organisere fine For retningers Gang. Di Hensigten med Reg. Commissios nen alene er, at den i alle paatrængende og for Sorges Earv vigtige Tilfælde fal være i Besiddelse af den Myndighed, at kunne iværksætte alt, bvad kongen ellers igiennem Sine forfiellige civile Collegier og Departes. menter lader foranstalte, saa vedkommer dens Forret ninger ikke den egentlige Commando, som er overdra get vedkommende Generaler, hvilke derimod i deres Instructioner ere beordrede at henvende sig til Reaierings Commissionen i alle de Tilfælde, hvor Forsvarsvæsenet og det Militaire maatte træve civile Seranstaltninger at det Slags, som Stiftsbefalingsmændene ei ere bes myndigede til at iværksætte. (Collegial Tidenden f. 1807 0. 43. P. 677).<noinclude><references/></noinclude> 2lnkhnw7wd6mudtc3xe934l9ayxcafw 104 67020 404026 372622 2026-04-24T18:34:42Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404026 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1807.||723}}</noinclude>Fr. om engl. Perf. og Varer c. III. 30 §. gaaer de Personer, som i Følge 2 §, efter aflaat Eed, ere 9 Sept. frigivne, og med hvilke det er Øvrigheden paalagt at have vaaget Die, da er denne, i Tilfælde af mistænkelig Brevs verling fra disses Side, befsiet og forpligtet til, paa behørig Maabe at forvisse sig om Brevverlingens Uskadelighed (*). Gen. Major Peymanns Pl. at det ved Pl. 16 9 Sept. Aug. 1807 paa al her værende engelsk Eiendom lagte Beslag herved ophæves. (See Pl. 23 Oct. 1807). p. 171. Cancellie Pl. at de, som under Khavns to Sept. Bombardement have modtaget fremmed bierget Gods, skal anmælde det for Politiemesteren, m. v. p. 171. Efr. Pl. 17 Oct. 1807. I Følge de Grundsætninger, som under lignende Omstændigheder ere værdigede allerhøjeste Bifald, og med den højstcommanderende Generals Forevidende, befaler Cancelliet herved i Kongens Navn: 1.) De, som under Hovedstadens nyelig foregaaede Bombardement have modtaget fremmed bierget Gods i deres Værge, uden at samme af Eierne er dem betroet til Bevaring, ffal uopholdeligen, og i det seneste inden 8 Dage fra denne Befalings Kundgiørelse, enten skriftligen eller mundtlis gen anmelde det for Politiemesteren, og neiagtigen fors klare, hvilke saadanne Ting ere, som de have i deres Giem Aa a 3 me. (*) Den særskilt udgivne Fr. er vedfoiet: Schema, hvor efter et Inventarium over de auboldre Varer, iføl ge 145, bør forfattes; som indeholder følgende Ru brikker: 2.) I hvis Bevaring 3.) Afsenderen. 1.) Anholdelses-Stedet. det Anholdte forefindes. 4.) Modtageren paa Anholdelses Stedet. 5.) Ejerens Navn og Opholdssed. 6.) Barernes Avantitet og Qvalitet. 7.) Den angivne Bærdie. 8.) Rede Denge og Fordringer, som maatte tilbere Engelffe. 9.) Om det anholdte er bestemt eller formodentlig engels Ejendom 10.) Andre Bemærkninger, som Anholdels fen eller Undersøgelsen maatte foranledige.<noinclude><references/></noinclude> 7qretrxcfe1n195cf1vq556h95daa3z 104 67097 404027 396662 2026-04-24T18:34:43Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404027 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.{{Afstand|3em}} 800||}}</noinclude>Krigs-Art. Br. XII Cap. 160:162 §. 9 Mart. 8 Jan. Successorer i Regieringen tree, hulde og lydige, deres Gavn og Beste med heieste Flid befordre, Skabe og Fordærv 16 3. af yderste Evne hindre og afværge; Især af al Evne derhen tragte og stræbe, at H. K. Majestæts Souverainitet og Arve- Rettighed over Allerhøistfammes Riger og Lande uforanderligen vorder vedligeholdt, og paa H. K. Majestats resmæssige Arve Successorer forplantet. Og skal enhver af os adly de og følge sin Officeer, eller den som har høiere Comman do; ciheller tillade, meget mindre fortie, at ved Mynstringen eller andetsteds noget Underslæb eller Bedragerie fores gaaer, men strax Generalitetet og Krigscommissairerne det aabenbare. Desligeste skulle og ville vi os, mod alle H. K. Majestæts Fiender, og overalt til Lands og Vands, med Liv og Blod uvægerligen lade bruge. H. Kgl. Majes stats Artikelsbrev og Krigsrettens Instruction, samt alle andre allerede udgangne og herefter udgaaende Kgl. Forordninger, os allerlydigst efterretteligen holde, og i øvrigt os saaledes forholde, som troe Tienere og ærlige Krigsfolk egner og vel anstaaer. Saa sandt hielpe os Gud ved Jesum Christum, Amen!" 161.) Officerernes Tienere skal ikke indføres i Mynster-Rullen, men ikkun deres Navne sættes for sig selv neden for, eller bag efter de sluttede Ruller. Dog skal saadanne Tienere aflægge Troeftabs: Eed. til Kongen og være Artikelsbrevet undergivne, og made ingen forlade fin Herre, før Karet er ude, eller til rette Tib; men skulle nogen Officeer bruge en Soldat til fin Opvartning og Tieneste, sem Tiener, skal ban straffes fom trolos. 162.) Det i Kongens Tieneste staaende Krigsfolk skal rigtigen erholde cg nyde fit Tractement, eller sin maanedlige Underholdning, (to og tredive Dage regnede for een maaned) efter Forflegnings: Ordonnan cen, hvilken Kongen forbeholder Sig at forhøie eller at nedsætte efter Tid og Omstændigheder. Og skal en saadan, i Kongens Navn bekiendtgiort, Ordonnance, som byder, hvor<noinclude><references/></noinclude> orwuhp7at8fe2dc0mmcfay1a68b8pzl 104 67206 404028 391688 2026-04-24T18:34:43Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404028 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphab. Reg. over C. VII Frr. f. 1804-1808.|909}}</noinclude>1807. 14 Nov. Pl., hvorved Kaper: Neglem. 14 Sept. 1807 nærmere bestemmes i Henseende til Skibe, som passere Øresund. 1808. 24 Dec. Fr. ang. hvorledes der bør forholdes med Skibe, fom ankomme fra de storbrittanniske Øer, Co lonier og Besiddelser, eller medbringe Barer af engelsk Oprindelse. 6 Jan. Pl. om opbragte Skide, som mangle Øresunds Toldpas. 9 Jan. Befiendtg. ang. Afurance imod fendtlig Opbringelse eg Goemolest for Skibe, som, efterat have sort Leve netsmidler til Norge, derfra inden Midten af Mart. 1808 feile tilbage, m. v. 10 Febr. 1. om Afgiftsfrihed af fremmede priisdømte Sk be. (1771 Adn. 28 Oct.; 1797 Pl. 17 270v. og Taxt 1 Dec.; 1800 Sr. 14 Zov. og Instr.. 18 Dec.; 1802 Pl. 5 17ov. og 15 Dec. ans mærkes, som ugieldende). Soe Militair: Etaten og Holmen. 1804. 23 Mart. Kgl. Bekiendtg. om Rosse Udbæringend Ophas velse fra det Kgl. Værft. 3 Sept. Pl., hvorved det forbydes at optage effer flytte de eenstigede Ankere, som efter Admiralitets- og Commis. Collegii Foranstaltning udlægges paa Khavns Reed. 1805. 17 Maj. Pl. ang. Straffen for dem iblandt Søe Eta tens Mandskab ved Divisionerne og Toihuus Compagniet, soni ere forsømmelige i Tienesten. 5 Jul. (†) Tillæg til Anhanget til See Krigs Art. Brevene, betr. nogle Forandringer og nøiere Bestemmelser i Adn. 21 Mart. 1794 ang. Ceres moniellet ved Søe-Etaten. 1806. 30 Apr. Fr., indeholdende Overadmiralitetsrettens Instruction. I Cap.) Om Overadmiralitetsrettens Indretning og dens Lemmer. II.) Ang. dens Wirkekreds og hvid fe Sager, der skal here under dens Vaakiendelse. IIJ.) Ang. Rettergangsmaaden, samt Kald og Barsel. Nna 1806.<noinclude><references/></noinclude> dr25b75c802maetdxynyavmlhjiva3l 104 67550 404042 381043 2026-04-24T18:34:52Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404042 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1809.{{Afstand|3em}} 334||}}</noinclude>Fr. om de lærde Skoler. VII C. 72-76 §. 7 Nov. i 67 § beftemte Bidrag til Unskaffelsen af Lys, Varme 0. f. v., hvilket Bidrag ogsaa enhver, der nyder Skolebes neffeier, sal erlegge. Det andet Slags bestaaer i Pengeftipendier, hvilke de Disciple, der allerede have fri Skolegang, endnu desuden kan nyde til videre Understøts telse. 73.) Det høieste Antal af Disciple, som gives fri Undervisning, stal i Cathedralskolen i Khavn være 40, i hver af de andre Cathedralskoler 30, i de øv rige fuldstændige foler 20, i Middelskolerne 12. 74.) Pengestipendier skal have 3 Grader: 20, 35 og 50 Roir aarlig. Det heieste Antal af saadanne Stipen dier skal være: i Kiobenhavns Cathedralskole to af første Grad, hver til 20 Rdir; 10 af anden Grab til 35 Ndir, og 10 af tredie Grad til 50 Rdlr. I de andre Cathedralskoler: 7 Stipendier af bver Grad; i de øvrige fulbs stændige lærde Skoler 6 Stipendier af den laveste, og 4 af hver af de tvende høiere Grader. I Middelskolerne, Hvor den høieste Grad, 50 Rdlr, ikke finder Sted, 3, hver paa 35 Rdlr, og 6, hver paa 20 Rdlr. .75.) Til at udrede forbemeldte Stipendier skal ved enhver Skole oprettes et Stipendiefond. Til Grundvold for dette Fond skal henlægges alle Privatlegater, fom ere givne, eller herefter gives til duelige, flittige og trængende Disciples Understøttelse og Opmuntring. Men hvor disse Legater ikke ere tilstrækkelige, skal Tilskudde, indtil Beløbet af de Stipendiesummer, som for enhver Skole ere bestemte, efa terhaanden som fornødent giores og som Omstændighederne det tillade, udredes fra andre Hielpekilder, som Sko ferne enten allerede maatte være i Besiddelse af, eller for dem kunde udfindes. 76.) Disciple, for hvilke Skolebeneficier søges, kan ikkun under følgende Betingel ser dertil komme i Betragtning: imo.) at de ere beftemte til, efter fuldendte Stoleaar og lovformelig Dimis fion, at studere ved Universitetet; 2do.) at det fat:<noinclude><references/></noinclude> oboxj243dtsh5sk99xv4n9vtha0yrgv 104 67868 404043 382446 2026-04-24T18:34:53Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404043 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1811.{{Afstand|3em}} 652||}}</noinclude>Pl. om Levnetsm. Indf. t. Nge. 8 Febr. Smør, Flest, faltet eller reget Kisd, Hvede, Rug, Erter, 8 Febr. Mait, Byg og Havre, samt Gryn og Meel af fornævnte Kornforter, som med fremmede eller indenlandske Skibe indføres til noget Sted i Norge fra Steder udenfor famme (cfr. Pl. 13 Mart. 1811). Derhos forundes ogsaa Skipper og landskab paa ethvert Skib, hvormed saaledes indføres Korn og Febevarer til Norge og som dermed er laddet i det mindste til Halvdelen af Drægtigheden, en Belønning af 3 Rblr pr. Commerceleft af Stibets fulde Drægtighed, naar Indførselen seer til et Sted i Tron hiems eller Bergens Stifter, og 2 Rdlr pr. Commerces læst, naar Indførselen skeer til et Steb i Aggershuus eller Christiansands Stifter, hvilken Belønning bliver at dele saaledes, at hver Mand af Besætningen faaer I Deel og Skipperen 2 Dele, naar ingen Styrmand foruden Skipperen er ombord; men naar tillige er Styrmand, da saaledes, at hver Mand af Mandskabet faaer 1 Deel, Styre manden 1 Deel og Slipperen 2 Dele. Eaavel Ind førselspræmien som denne Præmie for Skipper og Mands fab udbetales i alle Tilfælde i dans Courant, og funs for den førsel, som skeer sondenfields efter d. I 117art. og nordenfields efter b. 8 art. 1811; steer Indførselen respective for I eller 8 Mart., faa betales ders for ingen Præmie, med mindre faadanne Stibe beviislis gen medføre denne Plakat fra Udklareringsstedet. De her bestemte Præmier fan erhverves indtil 1 Oct. 1811. For Kartofler, som indføres fra 1 Aug. til 1 Oct. 1811, tilstaaes ligeledes en Indførselspræmie af 48 St. pr. Tønde. (Forlænget indtil videre v. Pl. 28 Sept. 1811). Gen. Toldkammer. p. 13. Regl. for Sundbye Færgested paa Lolland (Efter Kgl. Befaling udfærdiget af Gen. Postdirec tionen). p. 15. 6 §.) Det<noinclude><references/></noinclude> gq540mmwb2iezzjdhdsowh2kir2x90p 104 67915 404044 359647 2026-04-24T18:34:54Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404044 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1811.||699}}</noinclude>Fr. om fr. Fabrik- c. Producter. 1-3§. ligen anmelde, hvilke og hvormange af de benævnte Vas 11 Jun, rer, ham selv eller andre tilhørende, han er i Besiddelse af eller har i Forvaring, nemlig: Aquaviter eller Liqueuzer Bomulds Alenvarer, Schavle, Torklæder, Veste, Strømper. Bundtmager-Arbeide. Zoier vævede af Ulde elfer Cameelgarn. Castor eller Væverbaar spunden og fora arbeidet. Cattuner hvide, trykkede og farvede. Chagrin. Chalon. Essenser. Kajance farvet. Filt. Floretvarer. Fiver. Fresec. Gazer. Uægte Galoner og Kniplinger. Gulvdækkener. Slebne Glasvarer. Hanskemager: Arbeide. Hatte. Jern og Staal. Arbeide, poleret og flebet til Drydelse. Musikalske Instrumenter. Klædedragter fpede til Forhandling. Klæde. Knapper af Metal. Knapmager Arbeide. Kniplinger. Linon, broderet og figureret. Lugtende Vande. Messing Urbeide. Multum. Muffeli ner. Papiirs Tapeter. Poppen eller Legetoi. Porcel lain. Nast. Silkevarer alle Stags, undtagen glatte Silkebaand, hvide eller forte alatte Toier, hvide eller forte Strømper, samt Silke, vane, spunden eller tvunden. Sirts fer. Steentoi, fleerfarvet. Tobakspiber. Teimager: Arbeide. Utone Varer. Ubre. Bævede Foier af blon dede Materialier. 2.) Denne Anmeldelse, som skal fee paa den Maade, der nærmere af vedkommende Authoriteter bestemmes, bør være ledsaget med nøingtig Angivelse af Varernes Værdie og, forsaavidt det er tenvarer, tillige med vedtegnet Alenmaat. Anmeldelsen eer iKiøbenhavn og Helsingøer til de af Kongen paa disse Steder anordnede Commissioner til at undersøge indførte Varers Neutralitet, inden 2 Gange 24 Timer efter denne Anordnings Bekiendtgiørelse; i de andre Kiøbsteder i Kongerigerne, til Stedets Øvrighed og Toldembedsmænd inden 24 Timer efter Bekiendtgiørelsen; og forsaavidt Barerne forefindes hos Landbeboerne, da til den Øvrigheds: Person, som Amtmanden dertil udnævner, inden 3 Gange 24 Timer efter Anordningens Bekiendtgiørelse. 3.) De Vare-Sorter, som efter deres Beskaffenhed og Mæng be bør underkastes den i 1 8 befalede Angivelse, og enten aldeles ikke eller urigtigen ere angivne, forfalde til 384 Cens<noinclude><references/></noinclude> fhksxtt4sxhndfdkwmf2r0hx2jhb7q1 104 68361 404040 392031 2026-04-24T18:34:51Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404040 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 274||}}</noinclude>Pl. om stempl. Pap. f. 2-3 §. 25 Jan. piir vedblive at stige efter Documenternes Indhold, ind til dette overstiger 500000 Rigsbankdaler, ligesom hid til 500000 Roir dans Courant; anden Klasses Papiir, indtil Documenternes Indhold overstiger 100000 Rigs, bankdaler, ligesom hidtil 100000 Röle dansk Courant, og Papiret for ovenmeldte Slutsedler og Transporter, indtil deres Indhold overstiger 200000 Rigsbankdaler, ligesom hidtil 200000 Rdir danfe Courant. Maar derfor et Document udstedes paa saa stor en Sunn i Rigsbank penge, at fammes ferdobbelte Beløb udgigi mere, end det hidtil i Henseende til Papirets Stigen bestemte Marimum i danse Courant, sal dertil bruges stemplet Papir fil 6 Gange faa hoi Taxt, som hidtil til et lige Document af samme Indhold i dansk Courant. Saaledes stat, far Erempel, til et Document, hvortil udfordres iste Klaffes Papiir, naar det tyder pan mere, end 500000 Rigsbankbaler, bruges stemplet Papir til en Taxt af 10200 Rbir dansk Courant med Tillæg af den ved v. 9 Dec. 1809 paabudne Forhøielse af 50 Procent. Dg, forsaavidt til et Document stemplet. Papiir af den saaledes heiere, end den hidtil i dansk Courant anordnede Taxt, ikke i vedkom mende Stempletpapiirsforhandling kan erholdes ved Sammenlægning af flere Stykker stemplet Papiir til lavere Taxt, paa den ved Fr. 25 Maj 1864. 21 § bestemte Maade, maae det være Vedkommende tilladt at udstæde Documentet paa ustemplet Papiir, imod uden Ophold at indsende det til Rentekammeret til Stempling, hvilken da foranstaltes imod enkelt. Betaling. 3.) Naar efter 1 Aug. 1813, da Rigsbank, Coursen for første Gang sættes, Documenter udstædes, Ipdende paa Rigsbankpenge Sølvværdie, bør tillige, i Documenterne selv eller ved Pantegning paa samme giores forklaring om, hvormeget de paalydende Summer paa den Tid udgiore i Zavneværdie, eftersom det er denne, der bliver at<noinclude><references/></noinclude> pe8r2ijt1wq7g7jqmgyiflywi90eq7f 104 68433 404041 370090 2026-04-24T18:34:52Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404041 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 346||}}</noinclude>Pl. om Lobseriet ved Hals. 26 Jun. Efil. Rbkp. pr. Læst af ethvert for Læstebrægtighed mær ket Fartøi, der passerer Fiorden (See Pl., om S. B., 30 Aug. 1813). p. 276. 96 Jun. (†) Reglement for Pas-Gebyrer og andre Ome toßninger, fom ifølge Sgt. Refet. 21 Jun., 1813 ete at erlægge til varantaine Væsenet i Danmark, Nor se, samt Stedvig og Delfteen. Ubfarbiget af Directionen for Quarantaine Feranstaltningerne. Pat. : 1.) Ethvert Skib, indenlandsk eller fremmed, fom, fra hiin Site Cap Finis terræ, eller fra fremmede Stedet paa denne side bemeldte Cap indtil Indlebet i Gattegattet, antommer til nogen dansk, norse eller bolsteens Havn, eller passerer Drefunder, Belterne eller den holsteenke Kanal, og ved Undersøgning af vedkommende Avarans taine Commission befindes saaledes umistænkeligt, at det kan tillades ubehindret Samquem, Losning og Labning, sal derom og dertil af vedkommende Quarantaine: Commission gives et Pas, for hvilket pas der, fom Gebyr, sal erlægges til Quarantaine Kassen paa Stee det, efter Antallet af fibets Besætning og Passagerer: a.) naar tibet kommer fra bim Side Cap Finis terræ, for hver perfon, Stibsføreren derunder ind befattet, 2 Rbdir S. V. 5 b.) naar det kommer fra Søiden af Cap Finis terræ indtil hoiden af Stagen, ligeledes for hver Perfon 1 Rbdir S. V. Belobet af det hele Gebyr fal tegnes paa Paffet selv, og videre end dette maae intet, af hvad Nava nævnes tam, fra barantainevesenets Side kræves eller tages. 2.) Naar et Pas engang er betalt, gielder det, for samme Reise, overalt i de Kgl. Miger og kande, uden at noget Slags nyt Gebyr for Paategning eller i anden Maade bliver at erlægge. 3.) Gebyrerne oppebæres ved ethvert Steds Quarantaine Commission og beregnes i Rigsbankpenge S. V. 4.) Intet Stib, som er pligtigt at tage faadant Pas, uds Flareres fra vedkommende Foldkammer, førend Sunds beds Passer er Loft og kan forevises. 5.) Aue Stibe fra Østersøen til Nordsøen, og alle fibe, fom komme fra nogen havn i Gattegattet inden for Sta gen, ligesom og alle Stibe i Farten imellem Sanmart eg Norge indbyrdes, samt mellem Rigerne og bertug dommerne, ere paa disse Reiser fritagne for at udgift til Quarantaine væfenet. 6.) Fra forbemeldte Gebyr ere ogfaa de Stibe fritagne, som lægges i Observations Quarantaine; derimod betales af ethvert faadant Skib: a.) for det første Sundheds Besøg, d. e. den første undersøgning, som efter Sr. 8 Febr. 1805. 10 § fos retas<noinclude><references/></noinclude> 5rxbk6mmr4ejblx9g9br7xs31zmdho7 104 68649 404036 330361 2026-04-24T18:34:48Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404036 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1814.{{Afstand|3em}} 34||}}</noinclude>Fredstractat m. Sverrig. 20:22 Art. 14 Jan. at boesætte sig i det andet inden et Tiberum af Sep Aar, at regne fra den Dag, da Ubverlingen af nærværende Trace tate Ratificationer steer, og skal forpligtes til i ovennævnte Tidsrum at sælge eller afhænde deres Eiendom til en un dersaat af den Magt, hvis Stater de ønske at forlade. Det er ligeledes forbeholdt de tvende contraherende Stas ters Underfantter, der ere boesatte i ect af de to Lande, nemlig i Sverrig eller Pommern med Den Rygen, at boesætte sig i det andet inden Forløbet af samme Tid, og under samme Betingelser, som her ovenfor ere anførte. Eiendomme, tilhørende de Personer, som ved udløbet af denne Tid ikke have fulgt denne Bestemmelse, skal sælges ved offentlig Auction efter Øvrighedens Foranstaltning, for at Beløbet kan indbændiges Eierne. Det skal staae enhver frit for, i de Sep Nar, der ere fastsatte ovenfor, at giøre saadant Brug af deres Eiendomme, som de finde for godt, i det den fredelige Nydelse deraf er dem heitides ligen lovet og garanteret. De kan, saavelsom deres Agen ter, frit begive dem fra een Stat til en anden, for at be:: styre deres Anliggender, uden at derved den ringeste Forhindring skal lægges dem i Veien i deres Egenskab af den ene eller anden Magts Underfaatter. 21.) Alle Domaine: Adkomster, Archiver og andre offentlige og pri vate Documenter, Planer, Korter over fæstnins ger, Brer og Lande, der ved nærværende Tractat ere aftraadte til Kongen af Danmark eg Kongen af Sverrig, derunder indbefattet de Korter og Papirer, som henhøre til Landmaalings.Contoiret, skal uden Undtagelse udleveres fra begge Sider ved de danske og svenske offentlige Embedsmænd inden Ser Maaneder, eller, hvis bette erfiendes for umueligt, i det seneste inden Eet Aar. 22.) Saavel ben offentlige som private Gield, der er giort af Pomeranere i Sverrig, og omvendt af Svenske i Dommern, saavelsom af Zorfte i Danmark og af Danske<noinclude><references/></noinclude> 5ex77bkevah98zg8joheocp6mylf6t9 104 68697 404038 330472 2026-04-24T18:34:50Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404038 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1814.{{Afstand|3em}} 82||}}</noinclude>Sportel Regl. f. Retspl. IV Afd. 22 Mart, En Udskrift af Decisionen meddeles uden særskilt Betaling. 92.) Naar Skifteforvalteren har taget et oe under Behandling, og samme før dets Slutning bliver Vedkoma mende ertraderet, beregnes der, istedenfor det i 86 § fastsatte Salarium, i Forhold til Boets Forfatning og Stifteforvalterens med dets Behandling hafte Umage, fra 2 til 120 Rbblr, og til Stifteskriveren imod det, der betales til Stifteforvalteren. Hvis der udenfor Kiøbenhavn opstaaer Ueenighed ont Recognitionens Størrelse, haver Overøvrigheden, ved sin Resolution, at bestemme samme. 93.) For Seiftedctens Beskrivelse tilkommer der Stifteskriveren 50 Sk. for hvert Art, som Acten udgier; men ved Beskrivelsen af Skiftebreve efter Huusmænd eller Inderster af Land: Almuen betales ikke for meere end 4 Ark. I øvrigt erlægges for alle Slags Udskrifter af Stifteprotocoller, eller de ved Stifteretten fremlagte Documenter, den Arkebetaling, som er bestemt i 14 §; dog meddeles een Udskrift af Registeringsforretninger til Brug veb Auctioner, eller til Efterretning ved Eatalogers Trykning, uden Betaling, og for Uffkrifter af Stiftepros tocollerne, eller for Gienparter, fom af Skriveren, dersom han ikke tillige selv er Stifteforvalter, meddeles til Efters retning ved Decifionet, som skal affiges, betales fun 15 St. for Arket. For forseglingen, hvis den finder Sted, betales 80 St, som deles lige imellem Stifteforvalteren og Stif teskriveren; men, for Bekræftelse af en Looseddel, ti: den første 30 St. Naar Attester, paa Ferlangende, meddeles af Stif teskriveren, bliver 15 6 at tage til Folge. 94.) 3 Skiftebrevet bor intet andet indføres, end det, der nødvendigen behoves til Actens Sammenhæng by Orden. Heller ifte bor i Sfiftebrevet inbfores saadanne (enten fer eller efter Bocts Foretagelse) pafferede judicielle og andre Forretninger, af hvilke der igien kan erboldes authentiste Afskrifter, i det Tilfælde, at den under Skifte behandlingen brugte Original ved en eller anden Hændelse bortkom. 2f dette Stags ere Demsacter, Tingsvidner, Auctionsforretninger, gamle Stiftebreve o. f. v. Saas Banne Documenter, saavelsom den under Boets Behands ling<noinclude><references/></noinclude> 2dv5589fd0tb26nygn86fioznm7rn34 104 68703 404039 369181 2026-04-24T18:34:51Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404039 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1814.{{Afstand|3em}} 88||}}</noinclude>Sportel Regl. f. Retspl. V Afd. 22 Mart. Placaten, hvis den kun er I Ark, 32 Skilling; naar den er et halvt Aar, 64 Skilling, og naar den er I Ark, I Rbdlr. Denne Betaling erlægges fun een Gang, om der end ved samme Auction maatte sælges Varer af forskiellige Slags, eller endog forskiellige Personer tilhørende. 113.) Naar faste Eiendomme eller andre af de i 100 § benævnte Gienstande opraabes, men ei sælges, betales for enhver fandan forgiæves Forretning 2 Rbdlr 24 B. 114.) Naar faste Eiendomme opraabes til Salg, deels i mindre Dele og deels samlede, og hverken de partielle Auctionsbud, eller Budet paa den hele samlede Eiendom, approberes, nyder Auctionsforvalteren Betaling for hvert enkelt forgiæves Opraab, og altsaa baade for Op. raabene paa de enkelte Dele, og for Opraabet paa den bele famlede Eiendom. Men skulde Budene paa de enfelte Opraab ikke approberes, og derimod Budet paa den samlede Eiendom antages, eller Budet paa hele Eiendommen fama Tet forkastes, og derimod alle de giorte enkelte Bud antas ges, bør Auctionsforretteren lade sig noie med Betaling, beregnet til fuldt Salarium af det approberede Auctions Bud, og i saa Fald intet kræve for de forgiæves Opraab. Dersom derimod et eller flere enkelte Bud, men ikke alle, ei heller det samlede Bud approberes, ber Auctionsforsal teren have fuldt Auctions Salarium af de approberebe Buds Belob, og desuden 2 Rbble 24 ß for hvert af de uapproberede enkelte Opraab, samt 2 bdtr 24 ß for det uapproberede Opraab paa den hele Eiendom samlet. 115.) Naar, ved Auction over Losore, Boger og deflige, den Sælgende ikke vil lade Tingen bortfælge for den ved Auctionen budne Sum, da betales for hvert opraabt Nummer, som, uden at sælges, tages tilbage, 4 St., hvilket og gielder, naar intet Bud skeer. 116. I lige Tilfælde betales for et forgiæves Opraab over et Partie Handelsvarer, af den i 104 § bestemte Størrelse, 20 Sk., men af et Partie, som er un der denne Størrelfe, ikkun 10 Sk.; dog, hvis Betalingen for samtlige forgives Opraab, i Ferbindelse med Salariet af de Handelsvarer, som sælges, ei udgiør 2 Rbble 24 ß, bør der dog betales en saadan Sum. 117.) I det Tilfælde, hvor Auction er holdt og Tilsag skeet under Vilkaar af Sælgerens Approbatis on, bor, naar Approbation paa det giorte Bud nægtes af Sælges<noinclude><references/></noinclude> r11fylucoy4fuwj52uwpkm6q58xzktm 104 68834 404034 330481 2026-04-24T18:34:47Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404034 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1814.{{Afstand|3em}} 218||}}</noinclude>Adn. om Skoler i Kiebsted. Bil. A. 16:21 §. 29 Jul. at giøre Beregninger i Hovedet, uden Hielp af Tavle eller Skrift; paa Tavlen derimod bør de oves i at opsætte Rega ninger og Overslag, som kan vorde anvendelige i det dags lige Liv. Med Undervisningen i Geographie forbin des en kort Udsigt over Landenes, og især Fædrenelanders, Historie, ligesom ogsaa over deres Natur- og Kunst-Pros ducter. 17.) Da Undervisningen bør skee efter en bestemt plan, skal Skolelæreren udkaste en Tabelle, som indeholder hans Forslag til de Slags Undervisninger, han formener at være de meest passende til hver Dag i Ugen i de bestemte Timer, fra 1 Maj til 1 Nov. eg fra 1 Nov. til Maj; hvilket Forslag bliver, med Skolecommissio nens Betænkning, at indsende til Skoledirectionens Apa probation eller Forandring. Derefter skal Tabellen ops Slanes i Skoleftuen, paa det at Enhver kan læse hvad der i hver Time skal foretages. Skolelæreren maae ikke, uden vigtige Aarfager, afvige fra denne Tabelle; og naar saas dant skeer, bør han antegne det, tilligemed Aarsagen ders til, i fin Journal over Børnenes Skolefliv. 18.) Ordenen, ester hvilken Bornene skal sidde i Skolen, blis ver at bestemme ved de anordnede Eramina, efter de bers ved meddeelte Characterer for Flid og Fremgang, saavelsom og for sædelig Opførsel; hvorved tillige iagttages, at Drengene og Pigerne sættes paa særskilte Bænke, saa at ikke begge Kion sidde imellem hinanden. 19.) Det skal være Skolelæreren tilladt, at lade Børnene gaae ub af Stolen eengang om Formiddagen og eengang om Efters middagen, hver Gang eet Qvarteer, for at forfriske sig. 20.) Af Skolecommissionen modtager Læreren en For tegnelse over alle Born i bans Skoledistrict, som endnu ikke have været til Confirmation, og som ere pligtige til at føge Skolen, fra den Tid, de have fyldt deres 6te War. 21.) Det paaligger Skolelæreren at paasee, at 2ørnene ikke forsømme Skolen eller Kirken. For at opfylde Den<noinclude><references/></noinclude> 6vts80bim3ej11aikyxdxrb4izjfasx 104 68961 404035 398541 2026-04-24T18:34:48Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404035 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. f. 1814.|345}}</noinclude>1814. 1814. Søe Militair Eraten og Holmen. (1811 Pl. 27 Febr. og 1 Maj samt 1812 Fr. 30 Jun. anmærkes, som ugieldende). Toldvæsenet: A. i Almindelighed. 10 Mart. Fr. ang. Transithandelen i Dmk. Fr. ang. Tolden i Dmk. 2 Apr. 20 Maj. 16 Jun. 17 Jun. 19 Sept. I Afd.) Om hvilke Varer, der maae ind- og udføres. II.) Om Former og Forholdsregler ved Toldvæsenet. III.) Om Creditoplag. IV.) Om Afgifterne. (†) Bekg. om Stavers Stempling. Fr., hvorved Afgiften for Brændeviinsbræn den, samt for Consumtionen af indenlandsk Brændeviin bestemmes Pl. ang. Boeningsattest for udskibede Korn og Feder varer. pl. ang. Ophævelse af Pi. 17 Jun. 1814 om oss. ningsattests Tilveiebringelse for udßibede Korn og Fedevarer. (1808 1. 6 Jan. og 15 Jul.; 1809 Pl. 11 Dec.; 1811 Pl. 10 Dec.; 1812 PI. 31 Mart. og 30 Apr.; Sr. 23 Maj; Pl. 27 Jun.; Sr. 2 Sept. ; Pl. 9 Sept. og 23 Oct. anmærkes, som ugieldende). B. i Særdeleshed. 10 Jun. Pl., hvorved Udførsel af Monter og ædle Metaller tillades, samt Pl. 28 Oct. 1811 ophæves. (1808 St. 14 Oct. ; 1809 Pl. 3 Taxt.; 1810 Pl. 14 Mart.; 21 Apr. og 91aj; 1811 Ph. 20. Febr.; 1812 Pl. 31 Mart. og 17 Jul. samt 1813 Bekg. 15 Jun. anmærkes, som ugieldende). Tractater &c. 1814. 14 Jan. 14 Jan. 18 Jan. 5 Febr. (†) Fredstractat mellem Danmark og Svers Storbrittane rig. (†) Fredstr. mellem Dmk og nien. (†) Nab. Br. ang. Norges Afstaaelse til Sverrig. (+) Bekg. til de Embedsmænd i Norge, som ikke der ere indfødte og ei vil vedblive under den nye Regies ring, at overlevere til deres Eftermænd alt Embeders ne vedkommende. 1814+<noinclude><references/></noinclude> 1dm3m0v60hmglqymtpxfda3o7m2e371 104 69209 404037 393610 2026-04-24T18:34:49Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404037 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1817.{{Afstand|3em}} 594||}}</noinclude>Færgetaxt m. Corsøer og Nyborg. 12 Jul. 12 Jul. 15 Jul. (†) Taxt for Færgefarten imellem Corsoer og 27yeborg; Under hvilken er indbefattet den v. 2dn. 31 maj 1814. 31 § paabudne og v. Resol. 13 Oct. 1815 forbøiede Afgift til Befordringsvæsenets Fond. Efter Kgl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Postdirectionen. Pat. (†) Taxt for Færgelauget i Helsingøer. Efter Kgl. Bemyndigelse fundgiort af Gen. Postdirectionen. Pat. Cancellie-Pl. at al Indsmeltning for Pri vate i Kiøbenhavn af Guld og Sølv skal henlægges til den derværende Mynt. p. 81. Kongen har fastsat, at den, afdøde Guldsmedmester Borrebyes Enke, S. C. Wulff, forhen meddeelte Eneret til at indsmelte Guld og Sølv at indtil videre overdrages den herværende pnt, der, som en Folge deraf, er pligtig til at udføre alle Smeltninger for Private, hvilke, efter de gieldende Anordninger, og i Særdeleshed det ved Pl. 4 27ov. 1761 kündgiorte Rescr. 30 Oct. f. 2., ere uberettigede til at smelte Guld og Solv, ligesom de, der ere berettigede til at smelte for dem selv, dog ikke maae smelte for Andre, alt under Straf efa ter bemeldte Rescript. I øvrigt ere følgende Regler foreskrevne for den Smeltning, der saaledes skal finde Sted ved Mynten: 1.) Enhver Masse Guid eller Sølv, sem af Private leveres Mynten til Indsmeltning, veies med Folnsk Vægt. Efter den paa denne Maade fundne brutto Vægt bliver Værdien af Godset at bestemme, saaledes at eet Lod brutto Guld ansættes til 8 Species eller 16 Rbdir Selv, og een Mark eller 16 Lod brutto Selv ligeledes til 8 Species eller 16 Rbdir Solv. Heraf beregnes da Smeltelønnen, efter det nedenfor under No. 3 anførte Forhold, og erlægges enten i rede Solv eller<noinclude><references/></noinclude> 0a7cs6sdun1sdifcqy5g9i4hmo7okw1 104 69835 404229 300437 2026-04-24T18:40:57Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404229 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1821.||525}}</noinclude>Fr. om det Juridiske Studium 9-11 §. Færdighed, den Examinerede har udvist ved begge de afe 26 Jan. lagte Prover, saavel den skriftlige som den mundtlige, hvilke i denne Henseende sammenholdes, tilkiendt en af de hidtil brugelige Examens Characterer: Laudabilis, Haud illaudabilis, Non contemnendus, og skal det derhos være Censorerne overladt, naar nogen Eras minand særdeles udmærker sig, da at tilkiendegive faadant ved en passende Tilføining til bedste Characteer. Har den Examinerede ikke viist saadan Kundskab, at en af ovennævnte Characterer kan tildeles ham, da afvises han. 10.) Efterat saavel den skriftlige som den mundtlige Examen for alle anmeldte Eraminander er tile endebragt, foretages Prove med Specimen practicum for dem, der hertil melde sig som færdige. Denne Pros ve bestaaer i Udarbeidelse af de vigtigste ved en Retss Sags Behandling forekommende Acter og Documenter, indrettede og samlede i Acts Form, saasom Klage til Forligelsescommissionen, Hoved- og Doms-Stevning til Retten, Contrastevning, ifald Opgaven giver Anledning dertil, Saggivelses og Erceptions Indlægge med Paas stande og Dom, og, dersom Opgaven har været en Skiftes sag, da Indlægge og Decision. De Characterer, som tilkiendes for denne Udarbeidelse, stal, ligesom for den theoretiske Eramen, være: Laudabilis, Haud illaudabilis og Non contemnendus. Ved Censuren over Specimen practicum, i hvilken ogsaa tvende af de i 9§ nævnte tilforordnede Censorer deeltage, henfees for nemmelig til, at Candidaten er vel bekiendt, ikke alene med Theorien om, og Lovbestemmelserne for den Mates rie, der er Gienstand for Opgaven, men tillige, at han fiender Proces-Lovene, Forretnings-Gangen, Formen og Eurialstilen i Retssager. 11.) Naar alle fores skrevne Prøver ere af Candidaten aflagte, og der ved Gensuren over samme er tilkiendt ham Examens-Characs tet<noinclude><references/></noinclude> 26tmj6kb6m0789ojsb2okbwy94qrxj5 104 69871 404032 300473 2026-04-24T18:34:46Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404032 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1821.||561}}</noinclude>Pl. ang. Told og Cons. Fr. det disse 4 pet., da bodes for det fulde befundne Overs maal eller Overvægt. Ere de urigtigen angivne Varer ansatte til heiere Afgift end de forefundne, bodes intet; ere de ansatte til lavere Afgift, da er det det femfolde Belob af Forstiellen i Afgiften, som bliver at erlægge. Til 191 §: Strandede bedærvede Varer, som ved Auction bortsælges og hvis Bedærvelse bevidnes saavet af Øvrigheden, der afholder Auctionen, som af Toldops synet, maae, naar vedkommende Eier eller Commissionair ønsker det, fortoldes med faamange Procenter af Auctionsprovenuets Bruttobeleb, som Indførselstolden er i Tariffen, sammenholdt med Transittolden og Tolds Frs 364de §, ansat at udgiere Procenter af deslige ubes dærvede Barers Værdie. Til 289 §: Angives Brændevine til Consum, tions Gotgiørelse af boiere Gradestyrke, end bes findes, forfalde samme ikkun da til Confiscation, naar Forsfiellen er over 1 Grad; for en Forskiel fra indtil I Grad inclusive bodes femfold Beløbet af den Cons fumtionsgotgiørelse, som uretteligen kunde tilvendes; Forstiel af en halv Grad og derunder straffes ikke, men Denne Bes anfores of Toldvæsenet paa Angivelsen. stemmelse gielder saavel for landværts som soeværts Udførsel. Til Pl. 27 Jan. 1816 ad 290-297 §: Det paas ligger Vedkommende, som forlange Toldpasseersedle udstædte i den foreskrevne Form, for Kassereren at opgive Fortoldningsdagen. Til 314 09 377 § samt Fr. 23 Oct. 1811. Maar Svede og Rug er bestemt at formales til Brød, Stis velse eller Kreaturføde, regnes for I Tde uformalet Hvede 13 Lpd og for 1 Tde uformalet Rug 12 2pd. Feres Kornet, eller det som deraf er formalet, i flere 90 2 enb 9 Jul.<noinclude><references/></noinclude> fe47if1ukpywu092exuzrejeva4uimb 104 69963 404033 359585 2026-04-24T18:34:47Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404033 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1822.||653}}</noinclude>Pl. ang. Told- og Consumt. Fr. gifterne fordrede tilbagebetalte inden 3 Maaneder fra 2 Nov. Udførselsdagen. 162 §. Ligesom de, ved en Skippers generale Angivelse uangivne, contrabande Varer forfalde til Confiscation, saaledes hæfte uangivne toldbare Vas rer for Boderne, og kan altsaa Halvdelen af samme tilbageholdes til paafølgende Stealisation, naar Stippes ren ikke betaler Boderne. 166 § samt Pl. 9 Jul. 1821 til 166 c. Maar de Klarerende ikke troe sig istand til, at opgive Salts ladningernes Indhold i dansk tandemaal, staaer det dem frit, at angive Ladningen efter det fremmede Waal, hvorpaa deres egne og Skipperens Documenter lyde, hvilke Documenter da blive at fremvise. Men i dette Tilfælde skal Ladningen af den Klarerende besørges opmaalt under specielt Tilsyn af Toldvæsenet, hvorhos der, foruden de almindelige Told Afgifter, erlægges 8 pCt. af Indførsels: Toldens Beløb, som tilfalde Tolds stedets Betiente. 290 til 297 S samt pl. 17 Jan. 1801 til 297 §. Raffinerede Sukkere, som forsendes fra Kiøbsted til Kiøbsted, eller fra Kiøbsted til Lan det, bør, foruden at være forsynede med authorises rede Raffinaderiemærker, naar de ere i hele Kasser eller Topper, stedse ledsages med behørige Passeersedle, hvilke sidstnævnte dog bortfalde for 25 Pd og derunder, som forsendes til Landet. Passeersedlene bör indeholde, at Sufferne enten ere fiøbte ved et indenlandse Rafa finaderie, eller at de ere, med saadant Beviis, inds førte fra en anden Kiøbsted. Mangel af stige Pass seersedle begrunder Paastand om Suffernes Confisca tion. Befindes ved udførselen færré Suffere, end de, den udstedte Passeerseddel lyder paa, confiskeres Værdien af de Manglende. - 361 §:<noinclude><references/></noinclude> a66qnkuw6w1bplcnchsxl9wkif8wxly 104 70226 404227 393523 2026-04-24T18:40:55Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404227 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1824.||99}}</noinclude>Pl. om Seeindrolleredes Rettigh, 1-2 §. Slags Arbeide, som han med egne Hænder er istand til 25 Mart. at udføre. 2.) Derimod er det ikke de Sveind rollerede tilladt at forene sig flere i Fælledsskab til at forrette eet Haandværks Arbeide, hvortil de ellers hver især funde være berettigede; men enhver bør for sig ers nære sig med egne Hænders Arbeide; dog skal det være dem uformeent til deres Haandværks Drift at bruge Haandlangere til saadant Arbeide, hvortil ingen Haandværks Rundskab udfordres, ligesom og den Sveindrollerede maa benytte sin hustrues og sine Børns hielp til at arbeide i hans Haandtering. Cancellie-Pl. f. Danmark (Resol. 17 Mart.) 25 Mart. at ligesom det ved pl. 8 Jun. 1770 og 16 Apr. 1783 er tilladt Enhver paa Farvandet fra Helsingøer indtil Dragser at opfiske blinde Ankere, eller saadanne, ved hvilke der ikke findes Boier flydende paa Vandet, og frit at beholde samme uden Paatale af Eieren; hvilken Tilladelse ved Pl. 25 Mart. 1814 og 27 Dec. 1816 er udvidet og nærmere bestemt; saaledes har Kongen paa Cancelliets Forestilling resolveret: "at det maa være Enhver tilladt at opfiske Ankertouge eller andet Gods, der findes paa Havbunden ved Helsingsers Rhed, imod at saadant Gods oplægges paa Toldbod: Pakhuset, og Anmeldelse derom steer saavel til Øvrig heden, som i Helsingsers Avis, og at, hvis Eieren ei inden 2 Maaneders Forløb reclamerer det Fundne, dette da maa tilhøre Finderen." [C. E. p. 169]. P. 51. (†) Gen. Postdirections Pl. at Vognmands: 27 Mert. taxten f. Danmark for Apr., Maj. og Jun. 1824 vedbliver uforandret (see Pl. 23 Dec. 1823) Khvn. 4to. Raadstue Pl. om Taxten paa Orekigd fra 1 29 Mart. Apr. 1824. p. 157. Can-<noinclude><references/></noinclude> ac30tkbdsal03qj8qqpgu6hy3e8k6om 104 70329 404029 301207 2026-04-24T18:34:44Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404029 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1825.{{Afstand|3em}} 202||}}</noinclude>Fr. om trasserede Verler 31:35 §. 18 Maj. dem, der skulle optage Protesten, tilligemed Overleve ring af Berlen, er tilstræffelig. 32.) Protesten sal optages i tidsløbet fra kl. 8 om morgenen til Kl. 8 om Aftenen, og bør, foruden en fuldstændig Gienpart af Berlen og alle paa samme giorte Paatega ninger, indeholde Tiden og Stedet, da Forretningen er iværksat. Saa bør det og bemærkes, om Verlen er bleven foreviist Trassatus selv, eller for hvilken anden Person, der er blevet truffen paa hans Boepæl eller Handelscomptoir, Foreviisningen er feet, samt hvad Erklæring, der af Trassatus eller den i hans Sted antrufne Person er afgivet. Ogsaa, naar Trassatus aldeles ikke er at finde, og intet Etablissement har paa Stedet, bliver Protest at optage, som da fan fee paa Notarialcomptoiret. 33.) Dersom Trassatus, under Protesten, anmoder Præsentanten om igien at melde sig til eller inden Forfaldstiden, saa er denne dog ikke dertil forpligtet, ligesom han ikke er berettiget til, paa Grund deraf, at udsætte hvad der nedenfor foreskrives om de Præsentanten efter passeret Protest paaliggende Pligter. 34.) Om Protesten bør præsentanten give Enhver, hos hvem han vil søge sin Betaling, Underretning inden 24 Timer, hvis denne boer paa Stedet, og ellers med første Post, som afgaaer efter 24 Timers Forløb; og dersom han kun er Fuldmægtig, haver han med samme Post, eller hvis Protesten ei inden dens Afgang er blevet expederet, med naste Post derefter, at tilsende sin Mandant den modtagne Verel med protest. Den Endossent, til Hvem Præsentanten har henvendt sig, er aldeles paa samme Maade forpligtet til at give Underretning til den eller dem af hans Formænd, til hvem han vil holde sig om Betaling. 35.) Tager Præsentanten nogen forsømmelse i hvad der er foreskrevet med Hen: syn<noinclude><references/></noinclude> ibb34qb9nt6vwtlh6zdbp1wbrshx3sn 104 70342 404030 330938 2026-04-24T18:34:45Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404030 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1825.||215}}</noinclude>Pl. ang. Blikkenslagernes Mesterstykke. Raadstue Pl. om Mesterstykke for Blik: 27 Maj. kenslagerne, at Magistraten har, i Overeensstemmelse med den ved Rescr. 24 Dec. 1823 dertil givne Be myndigelse, forandret det, ved Laugs: Art. for Blikkenslagerne i Kbhvn af 6 Mart. 1686 anordnede Mesters stykke derhen, at der for Fremtiden, i Stedet for det i fornævnte Lauge Artikler bestemte Arbeide, bliver at forfærdige i Messingblik en Thefiedel med dertil hørende Fyrfad og Spirituslampe, og i blank fortinnet Jerns blik en Themaskine eller et Par Potpourris eller Blom ster Baser med drevet Arbeide. p. 203. D Cancell. Pl. f. Dmk (Resol. 18 Maj) ang. 28 Maj. Behandlingen af Sager, som angaae Opfostrings hielp til uægte Børn. p. 69. [C. E. p. 382]. Kongen har resolveret følgende: Naar et udenfor Egteskab besvangret Fruentimmer henvender sig til Øve righeden om Opfostringshielp af den udlagte Barnefader, uden at der forud haves Wished om, at denne med Nette kan ansees som saadan, bør Øvrigheden foran, ftalte Sagen behandlet ved den politieret, hvorunder han henhører, hvilken, saafremt mindelig Afgiørelse ikke finder Sted, bar, paa den for private Politiesager foreskrevne Maade, at undersøge og paafiende Sagen, saavelsom og at modtage den Eed, der ifølge Forening eller Dom maatte blive at aflægge. Retten har derhos, hvis, som Folge af Sagens udfald, Opfostringshielp af Øvrigheden bliver at fastsætte, at meddele denne fornøden Underretning om alt, hvad der er foregaaet. Jøvrigt bliver der i fornævnte Sager intet Gebyhr at betale i første Instants, enten til Dommeren eller Skriveren, eller til Stævningsmændene, men, forsaavidt Sagen indankes til høiere Ret, bliver der i eet og alt at forholde efter de sædvanlige Regler. P4 Fr.<noinclude><references/></noinclude> 4k8g11f58olst2ol5limhylraaqmaus 104 70357 404031 301235 2026-04-24T18:34:45Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404031 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1825.{{Afstand|3em}} 230||}}</noinclude>Fr. om Afgifter af Barer og Skibsfart 1 §. 28 Maj. Knappe af Been eller Horn 100 Pd. - af Metal og Perlemoer, see Messings og Giørtler Arbeide. -af Silfes og Kameelgarn, see Posses mentmager Arbeide. Knappenaale, see Naalemager Arbeide. Kniplinger af Traad og Silke vævede kniplede } . Transittold rede Sølv. Rbd. B. 80 1 Pe. 48 100 Pd. 32 Robber, Garkobber og Kobbermontplader - Platkobber, Plader til Bygninger, til Fiedler, Kobberbunde, Kobberblik, alt valset Kobber, samt Kobbertraad, Kobberbolte og Kobbersom 100 Pd. Robbersmedarbeide, alle Slags - upoleret - • 48 100 Pd. I poleret, eller anløbet, eller med Zi rater 100 Pt. 2 Robberstykker, Steentryf, Malerier, Gipsafstøbninger, og andre saadanne Konstsager • I Procent. - Steentryk, som høre til Bøger, see Bøger. Rommen eller Karve Konrog • Kork. Propper Rolber, see Glas. Krap Krebsgine Kridt, rød 100 Pd. 100 9 JO 7 100 : 12 IOO # 64 9 100 $ : 24 0 IOO I B IOO # # 4 - sort og alt andet Slags Tegnekridt, - see Pastelfarver. hvidt, malet, see Malervarer. Steen, see Kalksteen. Krølhaar Kroge til Fisterie eller Angler, see Jern. Krudt. Krudthorn, som Dreierarbeide. Kufferter, see Træarbeide. B 3° 100 Pd. 36 Rugel<noinclude><references/></noinclude> rlkj2hyg7mdsd1vxq88e64ps6l1xsxd 104 70945 404230 301819 2026-04-24T18:40:57Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404230 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1834.{{Afstand|3em}} 88||}}</noinclude>Fr. om Provindfial- Stænderne 44-47 §. 15 Mai. Henseende kunde være Spørgsmaal, lige mange Stemmer, bliver det ved Lodkastning at bestemme, hvo af dem, der skal foretrækkes. En af Protocolførerne indrets ter det Fornedne for Lodtrækningen, og, saafremt den, for hvem Lod skal træffes, er fraværende, opfordrer Valgs Directeuren eller den, som træder i hans Sted, en Anden af de tilstedeværende Vælgere til at træffe i den Fraværendes Sted. Protocollerne blive derpaa at underskrive af Valgbestyrelsens samtlige Medlemmer. 45.) (u) Forsaavidt derimod Valget for et District skeer igiennem flere Afdelinger, bliver der, efterat i (v) Kbhavn Magistraten og ellers Valgdirecteuren har modtaget samtlige Protocoller, snarest muligt at beramme en Dag til Valgets endelige Afgiørelse. Bed dette Møde blive Protocollerne for de flere Afdelinger at sammenholde og det fælles Resultat at uddrage, ligesom det og bør oplæses og protocolleres. Ved denne Handling ber, saavidt muligt, alle Valgbestyrelsernes Medlemmer være tilstede (x), og een af dem føre Protocol over Forhandlingerne, hvilken Protocol underskrives af alle tilstedeværende Medlem mer af Valgbestyrelsen. Om det saaledes berammede Balgmøde skeer offentlig Kundgiørelse, for at ogsaa de, der ellers maatte ønske det, derved kunne indfinde sig. 46.) (y) De foregaaede Valg kundgiøres i Valgdifrrictet paa samme Maade, som Berammelsen af Valge mødet, ligesom og derom bør skee Indberetning til det Danske Cancellie, til hvilket Collegium Protocollerne tillige blive at indsende. 47.) (z) Saasnart Indberets ningerne og Protocollerne angaaende de fuldbyrdede Walg ere indkomne til det Danske Cancellie, vil Kongen af=. (u) § 43. give (v) Drdene: "i Kbhavn..... ellers" ere udeladte i Fr. for Iylland. (x) Jofr. E. Str. 1 Jul. (6. 3. p. 541). (y) § 44. (z) § 45.<noinclude><references/></noinclude> kunlk68qxwyws3p5foi2qm3lm8ixhti 104 71957 404239 302889 2026-04-24T18:41:03Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404239 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.||53}}</noinclude>Pl. ang. Postfors. af Tidender og Tidsstr. 4-9 §. postdirectionen finder det nødvendigt, bliver der at forfatte og 10 Apr ved Trykken at bekiendtgiøre en fuldstændig Fortegnelse over de Tidender og Tidsskrifter, som en lettet Postforsendelse er tilstaaet, med vedfoict Oplysning om Abonnementsprisen, samtlige Postudgifter, hvorefte samme udkomme o. s. v., af hvilken Fortegnelse, som stadigen bliver at supplere og overeens stemmende med de sfete Forandringer at rette, der paa ethvert Postcontoir skal forefindes et Exemplar til Efterretning for Alle og Enhver. 5) Alle Tidender, som en lettet Postforsendelse er tilstaaet eller herefter maatte blive tilstaaet, kunne forsendes ei alene med de egentlige Brevposter og paa alle Postdage, men og med alle Postleiligheder (Diligencer, Dampskibe, Dagvogne o. s. v.), forsaavidt disse af Postvæsenet afbenyttes til Forsendelse af Breve, altsaa i Forening med disse, dog med Dagvognene i Danmark fun forsaavidt dertil maatte være Plads; hvorimod Forsendelsen af periodiske Heftefkrifter indtil videre bliver indskrænket til Pakkeposten. 6) Portoen for alle Tidender og Tidsskrifter, der enten udkomme eller distribueres i Danmark eller i Hertugdommene, skal, med Undtagelse af dem, som ifølge særegne Bestemmelser ere eller blive fritagne for Porto, herefter erlægges med 12, hvilke 12 med Hensyn til indenrigske Tidender og Tidsskrifter skulle beregnes af Abonnementsprisen paa Udgivelsesstedet, men med rigste af Postvæsenets Indfiebspris. 7) Enhver afsendende Postmester eller Avisexpediteur nyder for sin Uleilighed, Udgift og Regnskabsførelse i Anledning af Tidenders og Tidsskrifters paa foranførte Maade lettede Forsendelse et Emballagegebyr af 3, der beregnes paa samme Maade som Portoen. 8) For de distribuerende Postmestres Uleilighed ved Distributionen og Risico ved Indkassationen tillægges dem, istedetfor det for Tidender og Tidsskrifter hidtil forskielligt bestemte Distributionsgebyr, 10, der blive at beregne paa samme Maade som Portoen. 9) Saafremt nogen af Udgiverne af de indenrigske Tidender eller Tidsskrifter, hvilke en lettet Postforsendelse er eller bliver tilstaaet, skulde foretrække, ved en dertil antaget Commissionair, paa vedkommende Postcontoir at lade afhente de med Posten forsendte Exemplarer, samt selv sørge for Distribuhensyn til de uden=<noinclude><references/></noinclude> kjyjrylmsxxgv8o4wsccwcrwprb4jd4 104 72018 404233 368136 2026-04-24T18:40:59Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404233 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.{{Afstand|3em}} 114||}}</noinclude>Fr. om Jagten i Danmark 28-32 §. 30 Mai. ling af alle Slags vilde Fugles g, ansees med en Mulet af 5 til 10 Rbd. Solv efter Omstændighederne. 29) Ingen Jagtbetient maa, uden Bemyndigelse af vedkommende Jagteier, fælge noget Slags Bildt under Mulct af 10 Rbd. Sols for hver Gang, han maatte overtræde dette Forbud, og skulde han forresten derved, eller ved Maaden, hvorpaa han er kommen i Besiddelse af saadant Bildt, have giort sig skyldig i no=" gen anden ulovlig Handling, er det en Selvfølge, at han desuden bliver derfor at ansee efter Anordningerne. 30) Ingen Uvedkommende mga med Skydegevær eller Jagthunde lade sig finde i Nogens Jagtdistrict, med mindre hans lovlige Reise fører ham derigiennem, og bør da Geværet være uladt og Laasen samme fraskruet, saavelsom Hundene bundne. For Overtrædelse heraf bødes 10 Rbd. Selv, og skal desuden Jagteieren være berettiget til at lade Hundene nedskyde. Have derhos Hundene ftroifet omkring i Jagtdistrictet udenfor de alminde lige Beie, forøges nysnævnte Mulet til 20 Rbd. Sølv, hvilken sidste Mulet ligeledes skal være anvendelig, naar nogen Uvedkommende med Skydegevær, om samme endog er uladt og Laasen fraffruet, eller med Jagthunde, om endog disse ere bundne, lader sig finde udenfor de almindelige Beie i Districtet paa Steder, hvor Leilighed kunde gives til ulovlig Jagt. 31) Alle andre løse Hunde, saavelsom Katte, naar de antræffes at omvanke i Nogens Jagtdistrict, er vedkommende Jagteier berettiget til at lade nedskyde, og skal det derhos være forbudet, ved forefaldende Markarbeider at medtage saadanne lese Hunde i Marken, under en Mulct af 32 Sfilling Sølv for hver Gang. Foranførte Bestemmelser skulle imidlertid ikke være anvendelige enten paa saadanne Hunde, som ere afrettede til at vogte Faar og Kreaturer, naar de dertil bruges, og det af Eieren er anmeldt for den Jagtberettigede, at slige Hunde benyttes, eller naar Hunde af det ellers i denne § omhandlede Slags følge med deres Herrer eller andre Vedkommende paa almindelige enten Veie eller Spadseretoure saafremt ikke Stedet, hvor Hunden antræffes, eller andre Omstændigheder giøre det sandsynligt, at Krænkelse af Jagteierens Net har været til figtet eller er skeet. 32) Foranstaaende Paragrapher, nemlig aelssct XX<noinclude><references/></noinclude> 4jyu4y5814rx0buuxtiibnchiha96x3 104 72049 404234 370553 2026-04-24T18:41:00Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404234 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.{{Afstand|3em}} 144||}}</noinclude>Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm.12-13§. 8 Jul. har Kassebetienten ved hvert Uars Regnskab til den ovenanførte Autoritet at fremlægge Atteft fra Retsskriveren, om han er Eier af faste Eiendomme og i faa Fald af hvilke, samt hvorvidt de ere beheftede. Samtlige disse Attester, der blive at meddele uden Betaling, bør tillige være forsynede med Paategning af vedkommende Overøvrighed, om hvorvidt samme finder Noget derved at erindre. De paagieldende Reviserer have neie at paasee, at Ovenstaaende iagttages, og at hvad der i §§ 4 og 9 er foreskrevet om Tinglæsningerne af Cautionerne og Bestallingerne eller Beffiffelserne er efterkommet.. 13) Hvad der bør iagttages, naar en Kassebetient tiltræder Embedet, eller Togen for en Tid constitueres i et Kasse-Embede. Naar Kassebetienten tiltræder Embedet, overleveres ham, foruden Kassen med hvad dertil hører,. tillige neiagtige Fortegnelser over tilbagestaaende Indtægter, forsaavidt de af den tiltrædende Embedsmand blive at indkræve, Hvilke Restancers Rigtighed af denne noie undersøges; ligeleledes attesterede Fortegnelser over beordrede men endnu ikke præsterede Udgifter, med tilhørende Bilage, og samtlige Embedet vedkommende Bøger, Concept-Regnskaber og andre Documenter, Alt efter ethvert Embedes særegne Beskaffenhed ;. dog er det en Selvfølge, at Formanden eller den, der paa hans Begne skal opgiøre hans Regnskabssager, foruden at beholde i sit Værge de Documenter, der hiemle de passerede Indtægter og Udgifter, tilstedes fremdeles Adgang til de afleverede Bøger og Documenter, forsaavidt de behøves til Regnskabets Aflæggelse. Aflevereren bør forfatte Registratur in triplo over det, som afleveres, af hvilken Registratur, der af den Til-- trædende paategnes Qvittering for det Modtagne, det ene Exemplar forbliver ved Embedet, det andet overleveres den Fratrædende, hans Bo eller andre Vedkommende paa hans Begne, og det tredie indsendes til den Autoritet, under hvilken den Fratraadte forterede. Den tiltrædende Embedsmand kan vel ikke vægre sig ved at overtage de Restancer, der maatte indestaae fra hans Formands Tid, ligesom han og under vedbørligt Ansvar er pligtig at drage Omsorg for deres Inddrivelse; men det skal dog staae ham frit for at tage Forbeholdenhed<noinclude><references/></noinclude> 2hk58fyb47ryx4umbxbni8y36289zt8 104 72086 404235 388455 2026-04-24T18:41:00Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404235 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.||181}}</noinclude>Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 5-6 §.. angaaende det offentlige Kasse og Regnskabs-Basen i Almina 8. Jul. delighed, bestemte Maade, skal tillige ved hver Indtægtssum Henvises til det Folium i Hovedbogen, hvor den videre findes fpecificeret. Onsfer nogen Amtsforvalter at føre udgiftsbogen adskilt fra Indtægtsbogen, eller at føre en særskilt Indtægtsbog for de directe og en særskilt for de indirecte Oppeberseler, eller at indføre Indtægterne under flere Rubriker, end de ovenmeldte, da skal dette staae ham frit, naar alene Kassebogen er saaledes indrettet, at man af samme fan see enhver Indbetafing, som er ffect, og paa hvilken Dag den har fundet Sted, samt, ved at opsummere de forffiellige Rubriker og fradrage Udgiften, til enhver tid ftrag erfare saavel hele Amtstuckade sens Status som den specielle Tilstand af de forskiellige Kasser eller Fonds, hvoraf den bestaaer, og, ved at fradrage det, der er indkommet paa de directe Oppeberseler, fra hvad der skulde indkomme, tillige de Nestancer, der for hver Termin udestaae. Paa lignende Maade føres ogsaa Kassebogen af Magistraterne eller Byfogderne i Kiøbstæderne. Dog kan Kassebogen for deres Vedkommende være mere summarist, saa at, naar Skat terne og Afgifterne oppebæres ved Nodemestere eller andre Skatteopkrævere, alene det samlede Beløb for hver Classe af Oppeberseler indføres i Kassebogen hver Gang, Afregning skeer med Opkræverne, hvilket dog idetmindste bør foregaae hver uge. Saavel Amtsforvalternes som Magistraternes og Byfogdernes originale Kassebøger blive, naar Rentekammeret forlanger Saadant, at indsende til samme, for at sammenholdes med Regnffaberne, Alt i Overeensstemmelse med Forskrifterne i den ovens anferte Forordning af Dags Datum angaaende det offentlige Kasse og Regnskabs-Basen i Almindelighed. 6) Om Bøger for Kornvarer, Fourage m. v. De Betiente, som tillige have Kornvarer, Fourage eller andre Natural - Præstationer at aflægge Regnskab for, skulle desforuden derover føre særskilte Bøger, saavel nemlig specielle Oppebørselsbøger som Journaler, indrettede efter de famme Regler, som ovenfor i 4 og 5 ere foreskrevne for Hoved og Kasse Bøgerne, saa den specielle Oppebørselsbog viser, hvad enhver enkelt der har at levere af hvert Slags Natural - Præstationer og hvad han at altsaa<noinclude><references/></noinclude> fs59vgwdc9gvgzrae4xqltsq2r5k8rk 104 72096 404236 376179 2026-04-24T18:41:01Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404236 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.||191}}</noinclude>Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 14-15 §. nen iværksættes. Og, om end Restancen maatte være betalt, 8 Jul. naar dette ikke betimeligen legitimeres for Fogden, inden han forlader sit Hiem for at foretage Forretningen, eller, dersom Restancen betales under selve Forretningen, saa at Udpantning eller Execution for Restancen bortfalder, skal Gebyret alligevel erlægges, og Fogden være berettiget til, i mangel af Betaling, strap at foranstalte Udpantning eller Execution for Omkostningerne aldeles paa samme Maade som for selve Afgiften. 15) Om udlagt Løsøres Indløsning eller Salg ved Auction. Det udlagte Lesore kan forblive hos Skyldneren, indtil det realiseres, saafremt han vil indestaae for samme, og Fogden eller Sognefogden ffionner, at det kan betroes ham. I modsat Fald hensættes det, under Fogdens eller Sognefogdens Forvaring, paa det nærmeste beqvemme Sted, og, dersom det er Creaturer, indtinges de paa Foder faa billigt som muligt. I 6 Uger efter Udpantningen staaer det Udlagte til Indløsning, saafremt nemlig Sfyldneren betaler Restancen, Gebyret og de Omkostninger, der allerede maatte være medgaaede til Godsets Opbevaring, m. m. Naar disse 6 Uger ere forløbne, uden at Indløsningen er sfeet, hvorom Sognefogden, forsaavidt Udpantningen er skeet ved ham, uopholdeligen har at giere Indberetning, ledsaget med fuldstændige Fortegnelser over 'det Udlagte, til Herreds- eller Birfe -Fogden, foranstalter denne, eller i Kiøbstæderne Byfogden, saasnart det for den fornødne Bekiendtgiørelses Skyld, der maa gaae forud, er muligt, Løsøret absolut bortsolgt ved cen eneste Auction under saadanne Betingelser, at han kan være ansvar lig for, at Restancen, saavidt Kiebesummen dertil er tilstrækfelig, vorder indbetalt til Amtstuen eller vedkommende Oppebørselsbetient i det Seneste inden 4 uger efter Auctionens Afholdelse. For denne Forretning tillades det ham at beregne sig i Indcassations-Salarium 2. Procent, naar Auctionsbelsbet betales contant, og 4 Procent, naar Credit gives, hvilket Salair forlods fradrages Beløbet eller betinges af Kiøberne. Dersom der enten i det givne Tilfælde, eller fort forinden i lignende Tilfælde, forgiæves har været afholdt Auction Sognet, uagtet det har været betydet de Mødende, at Flyt-<noinclude><references/></noinclude> 6q0plm89217dxrdxs6tiub8ocjwcupc 104 72195 404237 392084 2026-04-24T18:41:02Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404237 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.||289}}</noinclude>Regl. for Lodseriet paa Giedser-Odde 2-5 §. ferne, foreslaaer Fyrinspecteuren for den Kgl. Overlods, hvem 19 Oct. han til den ledige Lodsplads anseer dueligst, og dersom Overs lodsen ikke troer at kunne ansætte den i Forslag bragte Person, 8 bør han desangaaende giøre Indstilling til Admiralitets- og Commissariats -Collegiet. Den Lods, som i den ene af ovennævnte . Of Stillinger forseer sig saaledes, at han fra den ham betroede Post vot maa afskediges, har derved ogsaa sin Ret til den anden Be ftilling forbrudt. 3) Lodserne bør om de dem paaliggende Forretninger imellem sig træffe saadan Overcenskomst, at de til enhver tid baade kunne iagttage de dem i Henseende til Lodsningen paaliggende Pligter og tillige passe Fyret. 4) De mane ikke lodse til andre, end de i Taxttabellen anførte Steder, og altsaa i det længste til Grønsund; det forbydes dem saaledes at paatage fig Lodsning til noget paa den holstenske, meklenborgske eller pommerske Kyst beliggende Sted; men forlanges saadan Lodsning, da skulle de henvise Vedkommende til Lodserne i Nysted. Vil en Skibsfører lodses til Nysted, da fører Giedser Lodsen ham til Flinthorne, hvor han lader sig. 08 afløse af Lodsen fra Nysted, til hvilken Ende han paaminder ste Skibsføreren om betimeligen at heise Signal efter sidstnævnte Steds Lods; men skulde denne ved Ankomsten til Flinthorne ikke fees at komme ud, eller haardt Beir, Modvind eller Strøm giør det umuligt for ham at komme betids til Skibet, da er det Giedser Lods tilladt at føre Skibet lige til Nysted, i hvilket Tilfælde Tegnet efter Lods bør vedblive at vaie og ikke nedtages, før Stedets Lods er kommen ombord og Skibet er bragt til Ankers. 5) Ved dette Regl. hæves de tidligere specielle Bestemmelser, som ere givne for dette Lodseri, forsaavidt de ikke héri indeholdes. Jøvrigt bliver den almindelige Lovgivning for Lodsvæsenet i Danmark, nemlig Fr. og Regl. 27 Mart. 1831, at følge, forsaavidt samme der er anvendelig. (t) Taxt f. Lodseriet paa Giedser-Odde. 19 Dct. Canc. Pat. f. Slesvig indeh. Berigtigelse af en feil 20 Def. tagelse ved den danske udfærdigelse af Fr. 9 Jul. 1840 ang. de Bestemmelser, hvorefter de fra privatretlige Forpligtel sesgrunde hidrørende Fordringer mod Rentekammeret eller an= XXIII. Deels 1ste Sefte. (19)<noinclude><references/></noinclude> fqiqn03iw0a6v0vj63cojeqr7701c33 104 72357 404238 359497 2026-04-24T18:41:02Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404238 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1841.||451}}</noinclude>Pl. ang. Opkieb af Barer paa Kbbons Torve. Kongen har resolveret, at den Indskrænkning, der, uagtet 13 Dec. : Pl. 31 Jul. d. A., endnu finder Sted med hensyn til de Handlendes Berettigelse til at opfiebe Várer paa Kbhavns Torve, maa bortfalde, forsaavidt fersk Fisk angaaer. Cancellie-pl., ang. den i Pl. 5 Mai 1841 § 1 bestemte 16 Dec. yderligere tedsættelse af Brandcontingentet af de i Kiøbstædernes Brandkasse forsikkrede Bygninger. I henhold til Pl. 5 Mai 1841 § 1 befiendtgieres herved, at Kiebstædernes almindelige Brandforfiffrings rentebærende Fond har opnaaet en Storrelse af 500,000 Rbd. og at, som Følge heraf, i Overeensstemmelse med bemeldte §, det ved Pl. 23 Apr. 1834 § 1 til 10 ß. for hvert 100 Rbd. Forsikringsfum nedsatte aarlige Contingent af de i fornævnte Brandforsiffring assurerede Bygninger, fra næstkommende 1 Apr. 1842 evil ophere for de Bygninger, som have havt deres fulde daværende Assurance førend den 1 Oct. 1834; hvorhos der iøvrigt med hensyn til alle yngre Assurancer og Assurancefor høielser, saa og med Hensyn til de Bygninger, der have nogen Mangel, paa Grund af hvilken de, ifølge Anordn. 6 Apr. 1832 8 og 12 ere forbeiet Contingent undergivne, bliver at forholde efter ovennævnte Pl. 5 Mai 1841. Bekg. fra Finantsdeputat. (Resol. 16 Dec.) om et foran- 18.Dec. dret præg paa Rigsbankdaleren og dens Underafdelinger, samt om udprægning af Rigsbankpenninge eller Rigsbankskillinger.h 13 Forbindelse med Befiendtgiereffe d. 12 Sept. 1840 om det af Kongen befalede forandrede Præg paa Speciesdaleren, - bringes til offentlig Kundskab, at Kongen har bestemt, hvilket Præg for Fremtiden ffal gives Rigsbankdaleren og dens Underafdelinger paa 32, 16 og 8 Rigsbanksfilling, samt Skillemynterne i Sølv paa 4 og 3 Sfilling, og i Kobber paa 2, 12 1 og Stilling. Adversen paa dem alle bliver Hans Maje- Stats Brystbillede med Omskrift: CHRISTIANUS VIII. D. a G. DANIE V. G. REX. Dieversen: paa Rigsbankdaleren: Hans Majestæts Baabenskjold med Baabenkappe, Krone, Sværd, Scepter og Elephantordenens Kiade; paa 32 Rigsbanksfillingen: Baabenskioldet med Kappe, Krone og Ordensfiæde; paa 16 Rigs=<noinclude><references/></noinclude> eciw3ep2pd5u4p4zkpipifxb95dk0pd 104 72709 404240 370963 2026-04-24T18:41:03Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404240 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1843.{{Afstand|3em}} 798||}}</noinclude>Octroi for Ass. Comp. paa Var. og Eff. 12-14 §. 24 Mai. forsaavidt denne kan ansees tilstrækkeligt anlediget, under hvilken Forudsætning ogsaa de derpaa medgaaende Omkostninger erstattes. Overstiger Skaden den forsikkrede Summa, bliver det Overskydende Compagniet uvedkommende; men dersom det forsikkrede Gods har været af større Værdie, end den tegnede Assurance, og noget deraf bierges, skal Skaden fordeles paa den samlede Værdie, f. Er. er Værdien 5000 Rbd., men deraf fun forfiffret for 4000 Rbd., følgelig af Værdien er uforfiffret, erstattes en Stade af 3000 Rbd. fun med 2400 Rbd. eller af Skaden. Erstatningen udbetales, selv i Tilfælde af at Policen maatte være forkommet og altsaa ikke kan ertraderes i quitteret Stand, uværgerlig til de Forsiffrede 3 Maaneder efterat Skaden for Compagniet er beviisliggiort, medmin-, dre derimod inden foranførte Frist maatte være giort lovligt Forbud. Herom bor Policerne indeholde den fornødne Glau ful, paa det at de, som ved Pantsætning eller paa anden lovlig Maade ere komme i Besiddelse af samme, kunne være opmærksomme paa at giore deres Net betimelig gieldende. 13) Enhver, som vil have noget assureret, maa herom under sin Haand indgive en Anmeldelse, hvortil trykte Blanqvetter i Compagniets Contoir kunne erholdes, og hvori navnlig bør anføres, om Assurancen skal tages alene paa samme Vas rer eller ogsaa paa andre, som komme i Stedet for dem, som udtages, og naar det Modsatte ikke udtrykkeligen tilfiendegives, antages stedse Indtegningen kun at angaae Gienstande, der tilhøre Anmelderen selv. Til Oplysning om hvad der i Tilfælde af opstaaet Ildsvaade af Ilden er fortæret eller beskadiget og hvad dets Værdie er, skal den Assurerede være pligtig til saadant med sine Bøger og Regnskaber at bevise, eller, om saadant ikke er muligt, med sine Folks Vidnesbyrd bekræfte; skulde dette ei heller være muligt at erholde, som det staaer Compagniet frit for at lade undersøge, skal den Assurerede troes paa sin edelige Angivelse, saalange ingen gyldig Aarsag er til at formode, at den er falst. 14) Har Nogen andetsteds assureret Varer og Effecter, som tillige ere eller blive forsikkrede ved dette Compagnie og derved giør sig skyldig i dobbelt Assurance, eller erfares det i ulyk-<noinclude><references/></noinclude> cqz8umk7bh66xbrfegp8b097i2ost29 104 72726 404047 400071 2026-04-24T18:34:55Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404047 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1843.||815}}</noinclude>Pl. om Repart. af Udg. ved Provindfialst. 1-2 §. 9,223 Rbd. 69 f. Solo, samt for det under Litr. d nævnte 12 Jul. Hartkorn, i Forbindelse med de ovenanførte 10,707 Nbv. 67 ß. Solv, en Sum af 2,276 Rbd. 15 B., saa at for dette Hartkorn følgeligen bliver at erlægge 12,983 Rbd. 82 ß. Sølv. Endeligen er ved den ifølge Resol. 8 Sept. 1841 og den igiennem Rentekammeret under samme Datum udfærdigede Placat foretagne Repartition af de Udgifter, som ere foranledigede ved den i Aaret 1840 afholdte roeskildske Provindstalftænderforsamling, indkommet: for det foran under Litr. c nævnte Hartkorn et Beløb af 236 bb. 62 ß. mindre, end det, der skulde have været erlagt, hvilket Beløb altsaa bliver ⚫ at tillægge de ovenfor anforte 9,223 Rbd. 69 B., hvorefter det hele Udskrivningsbeløb for bemeldte Hartkorn nu kommer til at udgiøre 9,460 Rbd. 35 B. Selv, men derimod for det foran under Litr. d nævnte Hartkorn et Belob af 174 Rbd. 32 ß. Solv mere, end det, der skulde have været erlagt, hvilfet Beløb bliver at fradrage de dette Hartkorn vedkommende Udgifter, 12,983 Rbd. 82 f. Selv, hvorefter følgeligen det egentlige. Udskrivningsbeløb for samme Hartkorn ikkun vil komme til at udgiøre 12,809 Rbd. 50 B. Selv. Med Hensyn til Repartitionen af samtlige disse Summer har Kongen under Dags Datum, i henhold til Fr. 15 Mai 1834 og den ovenfor citerede Pl. 1 Jun. 1836, resolveret, som følger: 1) Den Kiøbenhavn paahvilende Andeel af det forommeldte, forskudsviis af den Kongelige Kasse udredede, Beløb, 6,424 Rbd. 60 ß. Sølv, bliver at betale, med Halvdelen den 1 Oct. dette Aar og med den øvrige Halvdeel den 1 Apr. næste Aar, af Stadens Kæmnerkasse, imod at dette Beløb igien erstattes Kæmnerkassen paa den ved Pl. 1 Jun. 1836 § 4 foreskrevne Maade. 2) Den de øvrige Kiebstæder paahvilende Andeel af de ovennævnte Udgifter, eller 5,889 6b. 23 ß. Sølv, bliver, i Overeensstemmelse med samme Pl. § 5, at udrede af Roesfilde Kiebstad med 234 Rbd. B. Selv, af Kiøge med 155 Rbd. 54 ß. Selv, af Helsingør med 569 Rbd. 53 f. Sølv, af Frederikssund med 26 Rbd. 94 ß. Selv, af Hillerød med 135 Rbd. 79 ß. Solv, af Kallundborg med 164 Rbd. 65 ß. Sølv, af Holbek med 156 Rbd. 91 ß. Selv, af Nykiøbing<noinclude><references/></noinclude> antupz0cbxs6awt2obq9iy576r3c9dd 404246 404047 2026-04-24T18:42:37Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404246 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1843.||815}}</noinclude>Pl. om Repart. af Udg. ved Provindfialst. 1-2 §. 9,223 Rbd. 69 f. Solo, samt for det under Litr. d nævnte 12 Jul. Hartkorn, i Forbindelse med de ovenanførte 10,707 Nbv. 67 ß. Solv, en Sum af 2,276 Rbd. 15 B., saa at for dette Hartkorn følgeligen bliver at erlægge 12,983 Rbd. 82 ß. Sølv. Endeligen er ved den ifølge Resol. 8 Sept. 1841 og den igiennem Rentekammeret under samme Datum udfærdigede Placat foretagne Repartition af de Udgifter, som ere foranledigede ved den i Aaret 1840 afholdte roeskildske Provindstalftænderforsamling, indkommet: for det foran under Litr. c nævnte Hartkorn et Beløb af 236 bb. 62 ß. mindre, end det, der skulde have været erlagt, hvilket Beløb altsaa bliver ⚫ at tillægge de ovenfor anforte 9,223 Rbd. 69 B., hvorefter det hele Udskrivningsbeløb for bemeldte Hartkorn nu kommer til at udgiøre 9,460 Rbd. 35 B. Selv, men derimod for det foran under Litr. d nævnte Hartkorn et Belob af 174 Rbd. 32 ß. Solv mere, end det, der skulde have været erlagt, hvilket Beløb bliver at fradrage de dette Hartkorn vedkommende Udgifter, 12,983 Rbd. 82 f. Selv, hvorefter følgeligen det egentlige. Udskrivningsbeløb for samme Hartkorn ikkun vil komme til at udgiøre 12,809 Rbd. 50 B. Selv. Med Hensyn til Repartitionen af samtlige disse Summer har Kongen under Dags Datum, i henhold til Fr. 15 Mai 1834 og den ovenfor citerede Pl. 1 Jun. 1836, resolveret, som følger: 1) Den Kiøbenhavn paahvilende Andeel af det forommeldte, forskudsviis af den Kongelige Kasse udredede, Beløb, 6,424 Rbd. 60 ß. Sølv, bliver at betale, med Halvdelen den 1 Oct. dette Aar og med den øvrige Halvdeel den 1 Apr. næste Aar, af Stadens Kæmnerkasse, imod at dette Beløb igien erstattes Kæmnerkassen paa den ved Pl. 1 Jun. 1836 § 4 foreskrevne Maade. 2) Den de øvrige Kiebstæder paahvilende Andeel af de ovennævnte Udgifter, eller 5,889 6b. 23 ß. Sølv, bliver, i Overeensstemmelse med samme Pl. § 5, at udrede af Roesfilde Kiebstad med 234 Rbd. B. Selv, af Kiøge med 155 Rbd. 54 ß. Selv, af Helsingør med 569 Rbd. 53 f. Sølv, af Frederikssund med 26 Rbd. 94 ß. Selv, af Hillerød med 135 Rbd. 79 ß. Solv, af Kallundborg med 164 Rbd. 65 ß. Sølv, af Holbek med 156 Rbd. 91 ß. Selv, af Nykiøbing<noinclude><references/></noinclude> spvqqgnxwljcmpw6x9pahrl43rtrui3 104 72745 404241 397479 2026-04-24T18:41:04Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404241 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1843.{{Afstand|3em}} 834||}}</noinclude>Bekg. ang. en særst. Eram. i Botanik, Chemie &c. 4 Nov. Nogen mere end eengang indstiller sig til denne Examen, maa han ikke førend et Aar efter at han sidste Gang har underkastet sig samme, stedes til den lægevidenskabelige Eramen. Dog skal. denne Forskrift om en Mellemtid af et Aar imellem begge Eramina først indtræde for dem, som underfaste sig den lægevidenskabelige Eramen i 1846, hvorimod det med Hensyn til dem, som tidligere tage Lægeeramen, er tilstrækkeligt, at de forinden have underkastet sig den nu anordnede Examen. 3. Ved den her anordnede Gramen examineres alene mundtlig af Universitetets Professorer i vedkom mende Videnskabsfag, i Overværelse af 2 Censorer, som, efter Forslag fra disse Professorer i Forening med det lægevidenskabelige Facultet, udnævnes af Directionen for Universitetet og de lærde Skoler, saaledes at den ene vælges blandt bemeldte Facultets Medlemmer, den anden udenfor samme. 4. Efter nærmere Forslag fra det lægevidenskabelige Facultet i Forening med Professorerne i de Videnskabsfag, hvori der ved bemeldte Examen skal eramineres, har Directionen at bestemme, i hvilket Omfang Prøven i de forskiellige til Gramen henhørende Fag skal anstilles. 5. Ved denne Eramen anvendes de samme Characterer som ved den lægevidenskabelige Examen, efter de nærmere Regler med hensyn til Specialcharactererne, som af Directionen, efter Overlæg med det lægevidenskabelige Facultet og Professorerne i de vedkommende Videnskabsfag, blive beftemte. 6. Af Enhver, som vil indstille sig til denne Gramen, bliver at erlægge et Gebybr af 3 Rbd., hvoraf & Dele tilfalde Traminatorerne og Deel Pedellerne til lige Deling. 6 Nov. 10 Nov. Raadstue-Pl. ang. Bagepenge. Pl., indeholdende nærmere Bestemmelse af Fr. 3 Jun. 1796 § 42. Cancell. [C. T. 865. jofr. Noest. St. T. 368. 1160. 1590 XII. og Vib. St. T. 591. 1153. 1302. VIII.] Gr. Efter at have modtaget de af begge Forsamlingerne af de danske Provindstalstænder afgivne Betænkninger over et dem forelagt Udkast til en Placat, indeholdende forandrede Bestemmelser angaaende det de befalede Sagførere i beneficerede og visse offentlige Sager tilkommende Salair, har Kongen fundet for godt at byde og befale som følger: 1) Fr. 3 Jun.<noinclude><references/></noinclude> amtr6yoc8zpuocclb8ddjt8xnn0idjx 104 72747 404242 391618 2026-04-24T18:41:05Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404242 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1843.{{Afstand|3em}} 836||}}</noinclude>Bekg. ang. Opret. af Realklass. ved Røn. Skole. 11 Nov. Academies Skole forbundne Realundervisning; 2) at Contingentet for Disciplene i Realklasserne fastsættes til det samme Beløb som for de studerende Disciple, nemlig 20 Rbd. aarlig, hvilke erlægges efter de samme Regler, som ere gieldende for sidstnævnte Disciple. 18. Nov. 21 Nov. 5 Dec. Admir. og Comm. Coll. Pl., (Resol. 5 Nov.) ang. For andring af den ved Taxten for Tyborg Lodferi 13 Febr. 1834 bestemte Betaling for Sømærker, forsaavidt angaaer Stibe, der, blot for at flarere Stromtold, indløbe inden for noget af Mærkerne i Nyborg Fiord, uden at benytte Lods. Det har behaget Kongen at resolvere: at den ved Taxten for Nyborg Lodferi 13 Febr. 1834 bestemte Betaling for Sømærker forandres derben, at der af ethvert for Læstedrægtighed brændt Skib, som, blot for at klarere Strømtold, indlø ber inden for noget af Mærkerne i Nyborg Fiord, uden at benytte Lods, herefter kun skal betales 13 Rbß. pr. Commerce= Læft for Indgaaende og ligesaameget for Udgaaende. Gen. Postdir. Pl. f. Slesvig, Holsteen og Lauenborg ang. Oprettelsen af en Brev: og pakkepost-Expedition i Flekfen Lygomkloster. Cancell.-P., (Resol. 28 Nov.) indeholdende et Tillæg til $ 11 i Octr. 24 Mai 1843 for det Rbhavnske Assus rance Compagnie for Varer og Effecter. [C. T. 932.] Kongen har, foranlediget ved et Andragende fra Directionen for det octroierede Kbhavnske Brandassurance Compagnie for Barer og Effecter, resolveret, at § 11 i den bemeldte Compagnie under 24 Mai d. A. forundte Detroi, hvilken $§ lyder saaledes: "Foretages Flytning udenfor Ildebrandstilfælde af de forsikkrede Gienstande til et Sted, der vilde have en Forhøielse i Præmien til Følge, da maa saadant strax behørigen anmeldes i Compagniets Contoir og den forøgede Præmie betales. Fordelger den Forsikkrede Flytningen, mister han sin Ret efter Policen, forsaavidt de bortflyttede Gienstande angaaer." gives det Tillæg: at det i de Policer, der meddeles de Forsiffrede, maa paalægges disse, i ethvert Tilfælde, at anmelde i Compagniets Contoir, naar Flytning af de forsikkrede Effecter foretages, samt at de i Forsømmelsestilfælde have at be-<noinclude><references/></noinclude> n8dj37z29ssfi9bpkkj85fsrmxm6k7b 104 72910 404048 303886 2026-04-24T18:34:56Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404048 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|64|Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A.|}}</noinclude>Vægt, Maal | Indf. Told eller Styffetal. efter Netto Vægt. Rbd. St. Jaconetter, som Bomuldsmanufacturvarer. Jalapperod, see Rodder for Apothefer. Jalousier, som Galanterievarer. Jern Ruejern samt gammelt Støbe- og Smedejern, fun tienligt til Omarbeiening. 100 frie Stang og Baandjern samt Emningsjern og, provisorist, Jernba nestinner Ballastjern 100 36. 100 20. Smedet Jern: Jern og Staaltraad 100 1. 48. Som og Spiger: af 3 Tommer og derover. 100% under 3 Tommer 100 12 1. 32. 2: 8. Jernplader, smeddede og valtsede: af og over Tommes Tykkelse. 100 1 36. under Tomme, eller Blikplader: sorte eller ufortinnede 100 hvide eller fortinnede 100 2. Skibsankere. 100 B 121 1. 48. 32. 1. 54. 100 100 6 TT 1. 54. 1. 4. Kiæder, Vandkasser, iligemaade Ambolte Dampkicdler Skibsanfere, opfiskede ved, indenlandske Strande eller i indenlandske Farvande.. andre smeddede Jernvarer, see Jernfram. Støbegods: - Sem, som Søm og Spiger, fee smedet Jern. fortinnet og emailleret Støbegods samt stebte Jernfnapper, Knive og Sare Kanoner, Bomber, Grana- 100 frie 100% 3. 12.<noinclude><references/></noinclude> njry57svxwaha0kl4s9nck78jg0h398 104 73005 404243 303925 2026-04-24T18:41:05Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404243 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1844.||159}}</noinclude>Fr. ang. Skolevæsenet i Kbhvn. 21-26 §. tionen maatte finde fornødne, og til hvilke den afgiver Sche- 20 Mart. mata. e. Examen. 22) Engang om Aaret skal der holdes offentlig Examen ved hver Skole, ved hvilken samtlige Børn skulle giøre Rede for, hvad de have lært, hvornæst Opflytning til høiere Klasse eller Afdeling og Udskrivning af Stolen, forsaavidt dertil fornøden Kundskab er erhvervet, skal finde Sted. I Indbyrdes - Undervisningsklasserne afholdes denne Gramen om Efteraaret, efterat Sommer-Skolegangen er endt, men i de øvrige Klasser om Foraaret efter Vinter Skolegangen. Naar denne Eramen er afholdt i det ene Halvaar, afholdes i det næste en Opflytnings-Eramen, dog ei offentlig, ved hvilken de Børn, som af Lærerne ansees modne til Opflytning, eller som selv forlange at proves, examineres. Saavel ved den aarlige offentlige som ved Opflytnings: Gramen bør idetmindste det Medlem af Skolecommissionen, som har det specielle Tilsyn med Skolen, stadigt være tilstede, og af dens øvrige Medlemmer mode desuden et eller flere, eftersom de have Leilighed. Eraminationen udføres af Lærerne, men det overlades til de af Skoledirectionens og vedkommende Skolecommissions Medlemmer, der ere tilstede, at opgive Gienstandene derfor. Enhver Gramen bør anmeldes faa betimeligt for Skoledirectionen, at dems Medlemmer, om de ønske det, kunne overvære samme. 23) Directionen bør foreskrive et Schema, som ved Eramen skal udfyldes saaledes, at deraf kan erfares hvert enkelt Barns Alder, Evner, Skolegangstid, Flid og Opførsel. Til disse Oplysninger bør da ved Charakterernes Meddelelse, som bestemmes af det tilsynhavende Medlem af Skolecommissionen og Læreren, ikke mindre tages Hensyn end til Børnenes Svar. 24) Forend den offentlige Gramen afholdes, skulle de Bern, som ansees duelige til Opflyttelse i Høiere Klasse eller til Udskrivning af Stolen, af Læreren anmeldes og foreslaaes for Stolecommissionen, for at den under Prøven især fan være opmærksom paa disse. f. Skolebøger. 25) Undervisning i Religion gibes efter de allernaadigst autoriserede Lærebøger. Jovrigt maa ingen Lare- eller Læsebøger bruges i Skolerne, forinden Skoledirectionens Approbation derpaa erhverves. 26) Læsebøgerne leveres frit i alle<noinclude><references/></noinclude> jtvgninajyg89lngc5xeiw3m4tbv4r5 104 73032 404247 373823 2026-04-24T18:42:38Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404247 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1844.{{Afstand|3em}} 186||}}</noinclude>Pl. om Faareskabs Behandling. 1-3 §. 3 Apr. Fornødne foranstaltes til Sygdommens Afhiælpning og Fore byggelse af Smitte. I denne Henseende bliver det at iagttage, at Faarene holdes forsvarligen afsondrede, og at ikke noget af disse sælges, ei heller flyttes udenfor Eiendommen uden under Jagttagelse af de af en Dyrlæge foreskrevne Forholdsregler; ligesom Gieren iøvrigt haver at rette sig efter den Anvisning for de syge Faars Behandling, som indeholdes i den vedhæftede Veiledning. *) 2) Hvad enten den Paagieldende selv vil hel- TA22 *) Den efter Kgl. Befaling af Lærerne ved den Kgl. Veterinairskole C. Viborg, G. C. With, 5. C. Tscherning, H. Bendz ubarbeidede Veiledning til Faareskabets Behandling lyder saaledes: 1) Stab hos Faaret forekommer temmelig almindelig, og fiendes derfor uden Tvivl ret godt af de fleste Jordbrugere. I Begyndelsen overseer man let Sygdommen, da den ikke strax for Fyrrer Dyrets Velbefindende, og den ændses sædvanligvis ikke førend Faaret faaer Uldfald og taber i huld; men da ere allerede flere Stykker (eller hele Flokken) skabede. Fra først af er Skabet indskrænket til enkelte Steder af Kroppens Overflade, som oftest der, hvor Huden er meest uldrig, dog ogsaa paa de mindre uldrige Steder, f. Gr. bag ved Albuen. Huden viser fig paa disse Steder rød (hos de hvide Faar), og der kommer Blegner, som give Anledning til Skorver, Saar eller Bylber. Ulden gaaer løs, Huden bliver haardere, mørkere, mere ujævn at fele vaa, og faaer Nevner. Dyret viser Tegn til stærk Klse paa de syge Steder, og naar man fleer disse, mimrer det med Læberne. Fra de saaledes angrebne Steder udbreder Sygdommen sig ufeilbarligen til hele Kroppens Overflade, hvis den overlades til sig selv. Stabsygdommen, som fra først af synes af saa liben Betydenhed, gier omsider ved sin Fremskriden Faaret utienligt til dets Bestemmelse, da Ulden mere eller mindre gaaer tabt, Dyret magrer af og vrages til Slagtning, eller faaer en eller anden Svækkelsessygdom, saasom Blegfot eller Bandsot, avler et svagt Affom, og bortrives ikke fielden ved Døden. 2) Sfab hører til de meest smitsomme Sygdomme hos Faaret. Det smitter vel ikke igiennem Luften, men en fortvarig Berørelse med et skabet Faar, med Steder eller hvilkensomhelst Gienstand, hvor et saadant har opholdt sig, kan være tilstræffelig til at paaføre Sygdommen, og denne kan saaledes fort Tib udbredes til den største Flok. Men Skabet synes<noinclude><references/></noinclude> ld9h7l4jqpbkq1yb3lqwpwhz5cqufwg 104 73263 404248 369996 2026-04-24T18:42:39Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404248 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1845.||417}}</noinclude>26 Fr. om Krudts Bevaring 4-5 §. timester. Saa stal og Enhver, som enten land- eller foeværts 4 Apr. indfører Krudt, lade medfølge en skriftlig Anmeldelse om, for Hvem Krudtet er bestemt, hvilken Anmeldelse til Toldopsynet bliver at aflevere, forinden Krudtet tillades at indpassere; ligesom Toldopsynet uopholdeligen har at afgive faadan Anmeldelse til Politimesteren, der atter har derom at underrette Brandinspecteuren. 5) Hvo, som giør sig fyldig i Overtræ delse af denne Anordning, straffes med en Mulct fra 10 til 100 Rbd., og er det iovrigt en Selvfølge, at det større Ansvar, som maatte hiemles ved Fr. 24 Jan. 1761 Cap. 4 § 10 og Fr. 26 Mart. 1841 § 14, vil indtræde, hvor disse Anordninger maatte være anvendelige. Fr. om Jords Afstaaelse til Birkegaardes Udvidelse. 23 Apr. Cancell. [6. T. 422, jvfr. Vib. St. T 276, 1092, 1310 og XIX., og Roest. St. T. 396, 1019, 1202 og VI.] Gr. Med Hensyn til de i den senere Tid idelig forekommende Tilfælde, hvori Kirkegaardes Udvidelse er nødvendig, og dertil behøves et Jordsmon, som ei tilhører selve Kirken eller dens Eier, har Kongen ladet begge Forsamlinger af Provindstalstænderne for Danmark forelægge Udfast til en Forordning angaaende den saaledes fornødne Idrds Afstaaelse mod vedbørligt Vederlag, eg, efter desangaaende at have modtaget bemeldte Standers Betænkninger, .byder og befaler Kongen herved som følger: 1) Ligesom det, naar en Kirkegaard, formedelst Menighedens tiltagende Folkemængde eller af andre Aarsager, ikke er tilstrækkelig til at afgive de fornødne sommelige Begravelsessteder, paaligger Kirken eller dens Gier at afhielpe denne Mangel, hvilket paa Landet i Almindelighed ber free ved den gamle Kirkegaards Udvidelse, saaledes skal og den dertil fornødne Jord, hvis den ikke paa anden Maade kan erhverves, udlægges til dette Brug imod fuldstændigt Vederlag af Kirken eller dens Gier. 2) De Spergsmaal, der kunne opstaae om Nødvendigheden af saadan Jords Afstaaelse til Kirkegaarden, eller om den Maade, hvorpaa samme bør iværksættes, blive at afgiore ved Cancelliets Resolution. Hvis Parterne ei kunne komme overeens om Vederlagets Størrelse, hvilken Overeenskomst iøvrigt ikke uden Gancelliets Samtyffe fan<noinclude><references/></noinclude> 9spncwsgafbmggbxi4u0mh7mr6qb6ly 104 73342 404300 373397 2026-04-24T18:46:24Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404300 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1845.{{Afstand|3em}} 496||}}</noinclude>Pl. ang. Vægtere paa Amagerbro. 17 Nov. gen fra Amagerport til Stadens Grændse anbringes 18 og paa Veien fra Broen til Natterenovationskulen 5 Lygter. De Udgifter, som den ovennævnte Indretning vil medføre, ―derunder dog ikke indbefattet Ombytningen af de ældre Lygter eller Bekostningen til Belysningen i de 6 af Lygterne udenfor Porten, med Hensyn til hvilke den nugjeldende Norm fremdeles vedbliver, lignes under Eet med udgifterne respective af Stadens Vægter- og Lygtevæsen, mod at Amagerbroes Be boere, i henhold til Forskrifterne i PI 27 Dec. 1830, ansættes til at bidrage hertil med et forholdsmæssigt Antal Portioner. [C. T. 881.] 20 Nov. - Canc.-Pl., hvorved Oprettelsen af et historisk-genealo gist Archiv under de Kgl. Ordeners Capitul bringes til offentlig Kundskab. (Refkr. 27 Aug) Da Kongen er bleven opmærksom paa, at der i det geheime Archiv saavelsom i de collegiale Archiver og i historiske Selskabers Samlinger findes mange Affkrifter af historiske Documenter, der indeholde vigtige Oplysninger om den danske Stats Historie siden den Oldenborgske Stammes Regieringstid, om Personal-Historie, Genealogi og Heraldik, og Kongeu har fundet det hensigtsmæssigt, at slige Afskrifter ikke opbevares paa samme Sted, som Originalerne, har han befalet, at der ved Capitulet for de Kgl. Ordener under Kantslerens Tilsyn skal samles et historisk genealogist Archiv, som skal forbindes med Ordens - Capitulets for Personal-Historien vigtige oor Samlinger og gives Plads i Ordens-Capitulets Gaard. Hvilket herved bringes til offentlig Kundskab med særdeles Hensyn til, at Alle, der maatte være i Besiddelse af Documenter af foranførte Slags, kunne side, hvor disse kunne ventes sikkert opbevarede og hensigtsmæssig benyttede. 20 Nov. Pat. f. Holsteen ang. Publicationen af en af den tydske Forbunds-Forsamling tagen Beslutning mod Eftertryk. 25 Nov. Handels- og Skibsfarts Convention imellem H. M. Kongen af Danmark og H. K. H. Storhertugen af Meklenborg -Sverin. Gr. H. M. Kongen af Danmark og H. K. Heihed Storhertugen af Meklenborg - Sverin, i lige høi Grad besjælede<noinclude><references/></noinclude> qbhu0o8wdtbfa6m60j8v5a6wq7hnplk 104 73605 404249 369233 2026-04-24T18:42:39Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404249 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1847.||759}}</noinclude>Fr. ang. Umynd. Midler i Island 15-17 §. in duplo, hvoraf Værgen erholder det ene Eremplar, hvilket 18 Febr. han, saafremt han ønsker det, er berettiget til at foranstalte thinglast paa den hidtilværende Myndlings Bekostning, for hvilken Thinglæsning-Gebyret bliver at erlægge efter Sportel Regl. 10 Sep. 1830 § 30, og Overformynderen det andet, der bliver at vedlægge Overformynderens generale Oversigt (§ 19) til Legitimation for, at sandan Formue udgaaer af Overformynderiet. Paa lignende Maade forholdes, dersom den Umyndige deer, i hvilket Fald vedkommende Stifteforvalter eller Arvinger have at udstede Affaldet. 16) Deer, forloves eller afsættes en Værge, skal han eller hans Etersboe aflægge Regnskab til Estermanden, overeensstemmende med de i forestaaende foreskrevne Regler. Saafremt Værgen tilligemed den Umyndige skulde forlade det Overformynderiedistrict, hvori de hidtil have opholdt sig, bør Tilsynet med Værgemaalet gaae over til Overformynderiet paa det Sted, hvor de flytte hen. Overformynderen paa hiint Sted har da directe til Overformynderen paa Værgens nye Opholdssted at sende en Gien part af Værgens sidstaflagte Regnskab (saafremt Værgen ifølge § 4 Litra b er pligtig at aflægge aarligt Regnskab) eller af det Document, der afgiver Reglen for Værgens Forpligtelse (S 4 Litra a) tilligemed de øvrige Documenter, som maatte være nødvendige til Legitimation ved Værgemaalets Inddragelse under Overformynderitilsyn paa det andet Sted. Jevrigt bør Overformynderen paa det Sted, som Værgen forlader, uopholdelig herom giore Anmeldelse til sin Amtmand, ligesom ogsaa, saafremt det Sted, hvor Værgen tager Ophold, er beliggende i et andet Amt, Overformynderen paa det sidste Sted herom bør giøre lige Anmeldelse til dette Steds Amtmand. Begge Overformynderne have derhos om saadan Overdragelse at giøre behørig Forklaring i deres næstaflæggende generale Oversigt. Naar derimod Værgen fraflytter Overformynderidistrictet, og den Umyndige bliver tilbage, eller omvendt den Umyndige bortflytter og Bærgen bliver tilbage, bliver det af Overformynderen at indstille til Amtets Afgiørelse, om en ny Bærge skal besfiffes eller Capitalen overføres eller hvorledes der iøvrigt skal forholdes. 17) I de Tilfælde, hvori Sogs-<noinclude><references/></noinclude> pkgdmuehruecrrzzkdkgtqv8z80mn58 104 73616 404250 385312 2026-04-24T18:42:40Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404250 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1847.{{Afstand|3em}} 770||}}</noinclude>Tractat med Grækenland 5-10 Art. 10 Mart. Gienstande, som ere tilførte i den andens Skibe, Ret til at tages paa Oplag og til at transitere giennem Landet og tilstaae dem ligeledes de samme Præmier og Told-Godtgiørelser, som vilde være kommet saadanne Ind- eller Udførseler tilgode om de havde fundet Sted i nationale Skibe. 6) Man er kommet overeens om, at den giensidige Tilladelse til at drive Indenrigsfarten fra Havn til Havn skal rette sig efter de Love og Forskrifter, som ere gieldende i de hoie contraherende Parters Stater; det er imidlertid en Selvfølge, at begge Landes Stibe skulle nyde samme Behandling som de meest begunstigede Nationers, forudsat at der ikke er Spergsmaal om en Be handling, som udelukkende maatte være begrundet paa Tilfagnet om særegne Fordele; i saavant Fald vilde nemlig den Ene af de contraberende Parter ikkun kunne giøre Krav paa den nævnte specielle Behandling, ved at indrømme den Anden tilsva rende Begunstigelser, saaledes at Forholdet bliver lige fordeelagtigt for begge Lande. 7) Der skal ikke hverken umiddelbart eller middelbart, ved Riobet af nogensombelft Bare tilstaaes noget Fortrin i Betragtning af det Skibs Nationalitet, som maatte være indkommet med sin lovligen tilladte Ladning i en af Danmarks eller Grækenlands Havne, da det er de høie contraherende Parters Hensigt, at ingen Forskiel skal finde Sted i saa Henseende. 8) Den i foregaaende Artikler fastsatte almindelige Handelsfrihed, strækker sig imidlertid ikke til H8. M. Kongen af Danmarks Colonier, derunder indbefattet Grønland, Island og Færøerne; men H8. M. Kongen af Grækenlands Underfaatter saavelsom de græske Skibe kunne besøge dem og Handle der fuldkomment under de samme Betingelser, som hvilkensomhelst anden begunstiget Magts Undersaatter og Skibe. 9) Ved Farten igiennem Sundet og Belterne skulle de græske Stibe og deres Ladninger ikkun erlægge de samme Afgifter og behandles paa famme Maade, som de meest begunstigede Nationers Stibe. 10) Man er kommet overeens om, at ingen af de tvende contraherende Parters Skibe skulle kunne anvendes til tvungen Tieneste i de respective Lande, og at Øvrig heden, i Skibbruds- eller andre Nødstilfælde, uopholdelig skal yde dem al mulig Hiælp, enten for at redde Besætningen og Lad-<noinclude><references/></noinclude> ki5h55dnfjmtwku0qmphp6y8c5w9arc 104 73698 404251 368564 2026-04-24T18:42:40Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404251 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1847.{{Afstand|3em}} 852||}}</noinclude>Pl. ang. en helbredelsesanst. f. Sindssv. 3-4 §. 13 Oct. nes paa Indvaanerne efter disses Formue og Vilkaar. De øvrige udredes af Amternes Hartkorn, saaledes at ethvert Amts Repartitionsfond tilsvarer en til sammes Hartkorn, un der Jagttagelse af det sædvanlige Forhold imellem de flere Slags Hartkorn, svarende Andeel, der som Følge heraf bliver at inddrage under den sædvanlige Ligning til bemeldte Fond. 4) Til Datning af et saadant aarligt Beløb, som maatte anfees fornødent til Vedligeholdelse af Bygningerne, til Lønninger for Lægepersonalet og Stiftelsens øvrige Embedsmænd og faste Betiente, saavelsom til Patienternes Underholdning, Lægemidler, Lys, Brændsel, Opvartning, Vedligeholdelse af Inventarium, bliver der for hver i Nørre-Jylland hiemmehørende og der forsørgelsesberettiget uformuende Patient, at normere en aarlig Betaling, der indtil videre bestemmes til 50 Rbd., hvilken Betaling erlægges af de Private, der ere pligtige at sørge for Patienten, eller den Commune, for hvis Regning famme er indlagt. Dog skal enhver uformuende i Nørre-Jylland hiemmehørende Patient ifølge motiveret Andragende derom nybe aldeles fri Forpleining i Eet og Alt under de tre første Maaneders Ophold i Anstalten, naar Anmeldelse om Optagelse beviislig er skeet kort efter Afsindighedens første Udbrud, inden en vis Tid, som nærmere i Reglementet for denne Anstalts Indretning og Bestyrelse bliver at bestemme, og Patienten ellers qvalificerer sig til Behandling i Helbredelsesanftalten. For de Patienter, der høre hiemme i Nørre-Jylland, men ikke kunne henregnes til Uformuende, bliver Betalingen at normere saaledes, at der ved denne kan antages at være dækket de Udgifter, som ville medgaae til hver Patients Underholdning, Lægemidler, Lys, Brændsel, Opvartning og Vedligeholdelse af det Inventarium, som meest er udsat for Slid, hvilken Betaling udredes af Patientens egen Formue eller af bem, som dertil ere pligtige. Forsaavidt der i Helbredelsesanstalten maatte optages Affindige, som ikke here hiemme i Norre-Jylland, bliver der at fastsætte en vis heiere Betaling, der fan antages at indeholde fuld Godtgiørelse for samtlige paa Patientens Ophold, Forpleining, Lægebehandling v. s. v. medgaaende Udgifter, deri beregnet Bygningernes Vedligehol-<noinclude><references/></noinclude> beic34jm11feq5v5z2y19d7hfp9eub1 104 73805 404252 304102 2026-04-24T18:42:41Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404252 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphab. Regist. over C. VIII. Frr. f. 1844 til 1847.|959}}</noinclude>Handel. 1844. 22 Mart. Pl. ang. den asiatiske Handel. 27 Mart. Pl. ang. nogle Begunstigelser for den directe Handel paa andre Verdensdele. Havnevæsen. 1847. 3 Febr. Pl. om Brugen af Ild og Lys i Kbhvns Havn. = Sellig fest og Bede-Dage, samt Sabbatens ellig holdelse. 1845. 26 Mart. Fr. om Son og Helligdagenes vedberlige Helligholdelse. Jagten. 1845. 23 Jul. Pl. ang. Jagts Udevelse i Haver. Island. 1844. 6 Mart. Vat. Hvorved det islandske Althing fammenfaldes. 1846. 22 Sept. *Fr. ang. en forandret Formular til Formaningstaungi len ved Geds Aflæggelse. 27 Nov. *Anord. ang. Reikevig Kiøbstads oeconomiske Bestyrelse. 23 Dec. VI. ang. Autorisation af 2 Handelssteder. 1847. 6 Jan. Anordn. ang. Præstekalds Tiltrædelse. 27 Jan. Fr. ang. nærmere Bestemmelse af Anordn. f. 38- land 17 Jul. 1782. 10 Febr. Pl. ang. Ophævelse af Pligten til at afgive fri Befordring in natura til de i offentlige Anliggender reiin sosende Embedsmænd. 10 Febr. Pl. ang. Mandtalsbogs- Afgifter. 18 Febr. Anordn. om Umyndiges Midler. 17 Mart. Pl. ang. Foregelse af Thingstederne i Myre- og Hnappedals Sysseler. 21 Apr. 1. ang. nærmere Bestemmelse af Tiben, paa hvilken Repstyrerthingene skulle afholdes. 21 Apr. Pl. ang. fuldkommen Fredlysning af Edderfugle. 11 Mai. Pl. ang Befeilingen af Thorlakshavn, Straumford og Krossvik i Island. 21 Mai. Kgl. Befg. til Althinget ang. Resultaterne af de under bete Mebe i 1845 afgivne Betænkninger og Andragender.<noinclude><references/></noinclude> 46upwidrdyj5klamfgv42is1cj5tm3k 104 73813 404253 391001 2026-04-24T18:42:42Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404253 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphab. Regist. over C. VIII. Frr. f. 1844 til 1847.|967}}</noinclude>1845. 29 Jan. Fr. ang. famme Gienstand. 15 Dec. 30 Dec. 1846. 27 Mart. 1847. 27 Jan. Raadst. Pl. om Bygningsafgift af Kieldere. Pl. ang. Ophævelsen af den ved Rescr. 10 Apr. 1745 paabudne Afkortning af 5 pet. i visse Embedssager. Fr. ang. en Eftergivelse f.ar i Landskatten. Fr. ang. samme Gienstand. Skoler og Ungdommens Undervisning. 1844.20 Mart. 1845. 28 Mai. - Anordn. om Borger- og Almue-Skolevæsenet i Kbhvn. Provisor. Regl. for Almueskolevæsenet paa Færøerne. Instr. for Skolelærerne paa Færøerne. 25 Jul. Provisor. Plan for Undervisningen i Metropolitanskolen, Odense Kathedralskole og Kolding lærde Skole. Skovvæsenet. 1847. 11 Dec. Bekg. ang. Domaineskove. 2001 Stemplet Papir. 1847. 25 Mart. Pl. om hvilket stemplet Papir der skal bruges til de i Fr. 21 Mai 1845 § 18 ommeldte Dispositioner. 7204 Søfarende. 1844.25 Febr. Spec. Regl. f. Mariager Fiords Lodferi. Taxt f. Mariager Fiords Lodferi. 14 Mai. Taxt f. Lunds Lodferi paa Sydkysten af Stevns. 20 Apr. Interims Regl. og Taxt f. Agger Canalens Lodseri. Pl. ang. Forandring med Hensyn til Tiden, paa hvilken Styrmands-Gramen i Aalborg skal afholdes. Tillægsbestemmelser til det specielle Regl. for Feis Lodseri. 30 Mai. 17 Jun. 9 Aug. 17 Oct. Inter. Regl. og Taxt for Kierteminde Lodseri. Befg. om Dampskibe. Befg. ang. Inter. Regl. f. Lasso Lodseri. Befg. ang. Inter. Regl. f. Agger-Canalens Lodferi. 1845. 14 Jan. Bekg. at Inter. Negl. f. Kierteminde Lodseri 17 Jun. 11:11 19 Febr. 1844 fremdeles skal være gieldende. Pl. ang. Betaling til Legsters og Aalborgs Lodfer for Mærker. Pl. ang. en Forandring af § 19 i Fr. 4 Aug. 1824. 22 Mart. Befg. at Inter. Negl. for Korsørs Lodferi 22 Dec. 1842 fremdeles skal være gieldende. Specielt Regl. med Taxt for Karrebeksminde Lodferi. 8 Mai. Pl. ang. Tilkiebsafgiften af Dampskibe.<noinclude><references/></noinclude> fdzd8a5pavqbq3kha1uilsjjllmodxq 104 74215 403925 389835 2026-04-24T18:28:41Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403925 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|16||}}</noinclude>1781. Academier. B. 8 Aug., R. ang. nogle Sors Bye af Academiet overladte Jorbe. I Novbr., R. ang. at Eramen Theol. skal holdes 4 Gange om Maret, og Dagene fornd opslaaes, m. v.; samt at Dimis Prædikenerne fremdeeles deeles imellem alle Theologer. 1782. 15 Maji, R. ang. 2 Set astronomiffe Instrumenters Forfærdigelse, til Brug i Grønland og et andet til Ob servationer bestemt Sted. 24 Maji, Prom. at det medicinske Facultat skal, i Sager som komme til Dets Erklæring, altid indhente Defignatorum Mening. 9 Octobr., R. hvorved Medlemmerne af den vedvarende Direction ved Sorg Academie udnævnes.. 29 Novbr., . ligesom 1779, 3die Nov. 1783. 31 Martii, Vr. anc. at Ingen uden Candidati Philologia maae frædes Adgang til de Academiffe Stipendia majora. 3 Maii, Pr. ang. de tilfælde, hvor Professores defignati ved det Medicine Facultat hores. 1784. 27 Martii, Pr. ang. at Universitetet maae nyde Gte og 10de Wenge, men ei arvinglofe Capitaler. 20 Aug., R. ang. Ophævelsen af den ved Fund. for Sors- 21 Aug., Pr. Academie anordnede Direction. 3 Sept., R. hvorved Adskilligt ang. Examen artium for det første og indtil videre anordnes. I Octobr., R. indeholdende adskillige Poster om Sors-Academie. 3 Decbr., R. ang. der forhen ved Khavns Universitæt væren de Qvastor Embedes Besørgelse ved en Consistorii Fuld. mægtig, og Tilsyn dermed. 17 Decbr., R. ang. hvilke, der maae antages til juridi Eramen paa Latin, uden i Forveien at fuftinere Eramen Philofophicum. 24 Decbr., R. ang. Ferierne ved Gors Academie. 1785. 14 Janv., R. ang. Almanakpengenes Anvendelse, og at de hidtil af Trinitatis Kirke til det runde Taarn betalte 100 Rdlr. maae bortfalde. 11 Febr., Rescr. (til Khavns Universitat), ang. at Studiosus Ju ris G. L. B., som er Alumnus paa Collegio Elerfiano, made beholde bemeldte Collegium i fulde 5 Mar, uden at være forbun den til at underkaste sig den dertil ved Fd. 11 Maii 1775 anbe falende Er. Philologicum. 1 Martii, Pr. ang. Bekjendtgjørelse fra Observatorto i Avie ferne, naar Kuld eller Hede er overordentlig. 14 Maji, Pr. ang. Tilsyn af Universitatet, at Saadant skeer. 1785.<noinclude><references/></noinclude> fy08o5k6kij3nn4c4jl1jhm21zqpjj8 104 74221 404209 396170 2026-04-24T18:40:45Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404209 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|22||}}</noinclude>1791. Academier. B. 24 Junii, R. ang. Løn for Organist, Fegte og Tegne, men ingen Dandse Mester ved Sors-Academie. 19 Aug. R. (til Soro Academic), ang at G. og 2. V. J. mane, uagtet deres Fader var hverken Abelsman eller Kgl. Embeds anand, antages at studere ved dette Academie, samt nyde lige Forveele og Benaadinger med andre der Studerende, dog at der i alle aader forholdes efter Fundationens 14de § og da væren de Directions Skrivelse af 16de Septor, 1783. 26 Novbr., Pr. ang. Processens Mande i Sors Academies Skov Sager. 1792. 3 Febr., R. ang. hvilke Stud. Medicina af Eilersens Collegio, der maae tillades at ligge paa Frideriks Hospi tal eller Acouchementhunset. 4 Febr., ligesom 1791, 26 Movbr. y Martii, Bev. at de indenlandske Medlemmer af det Norske Videnskabers Selskab maae concurrere til udsatte theore tiste Præmier. 16 Maii., R. ang. Naturhistorie Selskabet i Khavn, hvad Natur og Bog Samling samt Bærelser det overlades, og om dets Forelesninger. 7 Juli, Vr. ang. at Byfoged Klagenberg fal overvære de latinske juridiske ramina veb Sore. Academie. 19 Julii, Canc. Mr. (til det Theologiske Facultat), indeb. Kongl. Resol. af 13de d. M., huerved dispenseres fra Cap. 5, Art. I Fund. 7de Maii 1788, iaa at Sacultatet fan meddeele Overconfiftorial Naab og Generalsuperintendent Løfler i Gotha ben af ham attraaede Theologie Doctor Værdighed, uden at han forpligt's til, derfor at indsende Dissertation, da han skal være en bekjendt lærd Theolog, og desuden i 6 Mar har været Pro cos for ved Universitetet i Frankfurt ved Oderen. (Patronen har berom indsendt Facultætets Skrivelse.) 27 Novbr., Pr. ang. de Theologiske Candidaters Catechifas tions Prøve. 2 Decbr., Canc. Dr. (til Patronen for Khavns Universitat), indeh. Kongl. Resol. af 23de f. M. hvorved hans Forslag, at et af Professor Schrader i Kiel efter den Herschelske Maade forfær diget 12 Gods Zeleskop maatte for 1200 Rdlr. anskaffes tit Unis versitætats Observatorium, bifaldes; og kan de ved Observatorio Behold værende soo Rdir. forundes Pref. Schrader i Forskud, samt de øvrige 700 bir. laanes rentefri af Fondet ad ufus publicos, imos 100 Mofrs, aarligt Afdrag, naar samme Bond deri er eenig. $793. 9. Gebr. Canc. Pr. (til Stiftbefal. paa Island), ang. at m. O., Svend ved Mees Apoteke paa Island, som han bestyrer, fore mebelt at Apoteker J. er fag og findsyg, maae aflægge Examen pharmaceuticum for Phyfico i Island, men bor til Cancel liet indsende Attestatum om udfaldet. (Siden hans Graværelse fra Apoteket vilde være til State for ber mindelige.) 1793.<noinclude><references/></noinclude> ft9pszzt62mfnkfwltugoqrarg3ww2s 104 74230 403929 330930 2026-04-24T18:28:47Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403929 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||31}}</noinclude>1684. Arv, c. 31 være, faafom Loven ei melder om 6te og rode Penge at gives af hvis til congens egne Riger eller lande bortferes. 20 Septbr., D. B. om Rettighed paa Skifter for Magistra ten og andre Rettens Middel i Aarhuus, endstjondt de ei derved bruges. 20 Septbr., O. B. at Jomfru p. S. Reeg efter fin Halvbrober, Fr. Reeg (som 1679 ved Deden er afganaen, og hvis Gifte, uagter Commissorium, af. Arpingerne er opholdt, og ci slutter,. ferend man sig efter en ny Lov ful rette) maae med hendes andre Godkende fulb Aro tage, saasom den forrige Bov var ge mas, da Arven faldt. 1685. 18 April, O. B. for Helsingver ligesom 1684, 20 Sept. 8 Aug., R. ang. det Bergense Contoirs Fordringer i Stervboer udi Nordlandene. 31 Octobr., O. B. for Makskov, ligesom 1684, 20 Septbr. 1686. 7 Marts, Anordn. paa ny (fom 1582, 7 Marts.) 8 Junii, O. B. for Taarnby Sogn paa Amager, at Søster tager lige rv med Broder. 1687. 19 Febr., R. ang. nogle myndiges Arveparter i Slagelse lemfældig fra Bonden at indieges. 19 April, Bevilgn. at Arvingerne efter afg. 3. C., Forpagter paa Billesbolle, Chilfe fig ei i ringeffe Maader med hans Efterla benstab have befattet, eller rv nogen Eid efter ham sogt) mage herefter, lige faa fuldt som de i lovlig og rette Eid sig Arv og Gjeid havde frafagt, være fri for bans Creditorers Tiltale i alle Maader, dog denne Bevilgning paa behorige Steder efter Loven strap at læses og forkyndes. 21 Maii, D. B. for Othenie: Byfoged paa Rettige 21 Maii, O. B. for Svenborg bed ved Stifter, uagter Zeftamenter eller Commiffarier. 30 Julii, Coinmiff. See Gjeld. 1688. 22 Maii, Anordn., hvorledes Byfogden i Aarhuus sig Stifters Horetagelse feal forholde. med II Septbr., St. ang. Cancellie og Rentetammer-Betjentes Frihed for Bærgemaale. 8 Decbr., O. B. o Arveskifter i Bibarg. 8 Decbr., D. 3. om borg. 1689. 12 Janv., O. . om Middel i Ribe. Rettighed for Rettens Middel paa det Samme for Byskriverne i Aaldet Samme for Rettens 12 Janv., O. B. om det Samme for Magifraten i Randers. 11 Junit, Bev. til det Samme for Byfogden i Rudkjobing. 29 Octobr., O. B. for Aalborg, ligesom 1684, 20 Sept. 36 Novbr., Rescr.. (til Magistraten i Bergen), ang, at Gamme, saavelsom og Overformynderne, maae være fri for at svare til det af de Umyndiges Gods, som i sceneßte ulykkelige Ildebrand et<noinclude><references/></noinclude> 8e080tgppbb5kcrdjg11mzdbnm4dn8g 104 74258 403942 399468 2026-04-24T18:33:46Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403942 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||59}}</noinclude>Arv, &c. 59 1767. 20 Febr. Rescr. (til Amfm. over Nykjøbings Ame), ang. at tilholde Forvalteven Kammer Rd. Reblet og Birkedommeren Kierulf (der, omendfjendt Studios. Schou, den Giang over 18 Mar, og cenefte Arving efter Moder, Præste Ente S. Schon, ikke forlangte af dem at forrette Stifte Her Auction, dog indtrængte fia til beage, og have indeholdt, den ferske Stifte. Sas lar. 21 Ror. 3 Mt. 8 B., og den Anden Auctions. Cal. 43 Rdr. 3 Mt. 6 B. hvilke de, uansect Resol. af 17de Aug. 1765, ei have vildet tilbagebetale), strax at tilbagelevere Samme; og, ere de uvillige, haver Wintm. at anlægge Sag imod dem derfor, og for ei at have efterkommet Resol. 1765. 9112 16 Maii, Skr. ang Stifte efter Indvaanere i Trondhjem, fom have Avlsgaarde paa Laudet. 16 Junii, 6 Julii, Skr. ana Penge ere je fede Justitskassen at 6te og 10de 9 Octobr. R. at Sorenskriverne skal tilkiendegive Stiftebes rammelfer for Districtets Foged, som skal anmelde reste rende Skatter e3 Octobr. Reier. (til Laurvigs Greve ea til Admiralitatet), ang. at Auditeur berhardt ved Frideriksværns Bærft (som med Son, Capitain Eller, da i Laurvigen ved Deden var afgangen Seib mager v. Blom, hvilken der var Borger, der i eget Eiendomss Huus boeve, vrugte borgerlig Næring og svarte borgerlig Tynge, samt aleene nu og da for sin Person har arbeidet i Frideriksværn, uden nogensinde der at have havt Bopæl, bave i Stervboen indfunden fig, og begyndt Forretning til paafølgende Forsegling, Registering, Auction, Stifte og Deeling, paa Grund af, at Blom fta som Seildugmagersvend have staaet nogle Aar i Kgl. Tjeneste ved Beeftet, samt Følge Rescr. af 25 Julii 1755 og 1 Oca tobr. 1756) ber aldeeles ikke befatte sig med nogen Gorretning i Bloms Stervboe, men lade Gamme ankomme paa Byfogden som rette vedf. Stifte og Auctions Forvalter, da Auditeuren ved Beritet aldeeles ingen Jurisdition har i Laurvigen. See R. 6 Julii 1782. 27 Novbr. R. at Gfifteforvalterne paa de Americanske Eilande maqe fjende paa Stervboernes Debitorer. 5 Decbr. fr. ang. de aárlige Stifte Designationer, T. 1768. 30 April, Str. ang. De Forklaringer, som i Følge Rescr. af 13 (2de) og 27de April 1764 aarlig skal indsendes til Cancelliet over sluttede og usluttede Skifter. 22 Julii, R. ang. at alle de Arveparter i Norge, som ikke op løbe til ro dr., fritages for at foare Forelovs Penge. Septbr. R. at næste Raadmand altid skal i Trondhjem fuc cedere den Afdøde eller Fratrædende i Touren i Henseens de til Sfifterne. 20 Decbr. R. ang. at de fra Militair Tjenesten Forlovede, Commiffariats Betjente sc. og Entrepreneurer for Mili- tair<noinclude><references/></noinclude> dxp070u31pujcp3erwqog51rs71efvo 104 74261 403944 377910 2026-04-24T18:33:48Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403944 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|62||}}</noinclude>1773. Arv, 2. 18 Martii, R. at af Børnepenge i Steen maae uolaanes Parter af Pantets Bærdie. 20 Martii, Pr. med Declar. af 7de Aug. og 3ote Octobr. 772, og om Indberetning desangaaende. 27 Martii, Canc. Prom. (til Stiftsbefal. og Bi. Aarhuus), ang. at, da den afdede G. B. (Hustru af fufpenderet Præst 7. G. 3.) ber anfees for Præstefone, tilfalder bet Provsen i Hats ting Herred, hvori Bryskeborg: Hovedgaard ligger, i Folge Rescr. 12 April 1715 26 April 1743 (*), 3 Decbr. 1751 og 19 Mait 1752, at holde Stifte saavel efter hende som efter an dre Verfoner af geistlig Stand, saameget meere, som hun hverken har fæftet Gaard eller Huus paa Brykeborg. Gods, men alleene onholdet sig som en Inderfte hos Forpagteren paa denne Gaard. (Stat være ligesom Rescr. 11te Janv. 1743, hvilket Provs iten paaberaabte, da derimod Proprietairen henholdt sig til Rescr. 25 Junii 1725. 15 April, R. ang. at uopdragne Borns i Khavn tilfaldende Arveparter, under io Rdlr. for hvert, maae til Foræl brene eller Værgerne udbetales. 8 Maii, Declar. ang. at 6te og rode Penge ei erlægges af Midler, som føres fra Danske til de Meklenborg Stre litzfke Lande, eller fra Disse til Hine. 16 Octobr. Canc. Prom. (til Stiftsbefal, oa Bisk. i Fyen), any. at det efter: Rescr. af 9de Aua. 1754 (**) tilfalder Byfogden i Middelfart at forrette Stifte efter en der i Byen afded Præstes datter, B. C D., hvis Forældr for adskillige Aar siden ere bortdede, og hun altsaa i Følge deraf ikke længere kan ansees for at høre under geiftlig Stand og Foro, (hvilket Provsten ans massede sig at forrette.) (**) see Auctioner *. 6 Decbr. R. ang. at Magistraten i Khavn skal paatage sig og bestyre alle Stendernes Overformynderier fanimesteds. 9 Deebr. R. ang. de myndiges Midler og Overformynde riet paa Landet i Bergens: Stift. 18 Decbr. pr. med Declar. 8 Maii 1773, og om Indbe retning desangaaende. 1774. 20 Janv. R. ligesom 1773, 6 Decbr. 26 Febr. Pr. ang. Fortegnelser over sluttede og ufluttede Stifter fra Khavns. Hofi og Stads Ret til Cancelliet at indsendes. T. II Maii, R. ang. at Umyndiges Midler ved Bidstrupgaard og Gods made indtages under Overformynderiet ikhavn. 4 Junii, Canc. Prom. (til Stiftsdefal. eg Bisk. over Aggershuuss Stift), ang. at det tilkommer Provsten, og ikke Vyfogden, at forrette Skifte efter den i Kongsberg afdbbe Skoleholder B., fiden det er fastsat, at Skoleholderne saavel i Byerne som paa Landet henhore under geistlig Jurisdiction, saavelsom de efter dem holdende Skifter. (Proven anførte R. 14 April 1747 fom Grund.) 13 Julii,<noinclude><references/></noinclude> prfyc54wvvr473ozm8umrds27yisawb 104 74320 403922 378270 2026-04-24T18:28:37Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403922 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||121}}</noinclude>1726. Auctioner. I2I Auction med hvis videre deraf dependeres, maae og skal deekes imellem Auctionsdirecteuren i Christiania og Auditeuren, naar først Kongen og Regimentet tilfulde ere blevne forneiede. (v. var i Gje d til Kongens Kasse for tilfore tommende ved Aggers huus Fæstning manglende Leverancer, og F, der stod ved et gevorbent Regiment, til dette, formedelik gjorte Fallit). 1728. 7 Juni, R. ang. at, naar Nogen i Trondhjem vil der af Autionsdirecteuren sammesteds lade auctionere deres Landgods, decles Salarium lige mellem ham og Sorenskriveren, 12 Novbr. R. ang. at Geistlige Perfoners eller Stervboers Mobilier og Andet, som ikke paa Stedet til Nytte kan udbringes, maac auctionetes paa andre gavnlige Steder. 1729. 13 Maii, R. (som 1718, I April) for Aalborg Stift. 25 Julii, R. ang. at Herredsbetjentene skal forrette Auctio nerne paa de Sfifter, som Amtmanden har Rettighed at forvalte. 1730. 3 Martii, R. ang. den Indpas, som Auctions directeus ren i Christiania og Bragernæs gjøres i hans Embede, samt om Auctionsregningers Uoftædelse. 7 Julii, Rescr. (til Amem. over Antvorskov où, K. Amter), ang. at Birkebetjentene ved Borreby Birk stal forrette Auctionerne efter afg. Frue M. Rosencrans over saavel Borreby og Espe gaarde som Meublerne samt alt Andet, som saadanne Rettens Betjente ved Skifter pleie at forrette, eller hvis de ere holdte, da nyde det faldne Salarium; og, dersom Herredsbetjentene i Flakkeberg Herres (hvilke Amtmanden imod samtlige Arvingers Protest have tilkjendt Auctionerne, endiandt den forste Deel of Bondergodset skal liage under Birket) derved finde sig for. I nærmede, kan de søge Birkebetjentene ved Lands Lov og Ret. 1731 16 Julii * 28 September * R. 1. Arv. 28 Decbr. R. ang. at Hof Etatens Auctionsdirecteur holder Auction efter Hof Apotekeren. 1732. 4 Janv. R. ang. at Auctioner efter Over Officerer bør forrettes af de Militaire. 7 Martii, Bev. for Provsterne i Lolland og Falster pan Auc tions Rettighed efter Geistlige. 21 Novbr. R. ang. Grendser imellem Auctionsdirecteuren i Trondhjem og Sorenskriveren paa Landet. 1734. 23 Julii, Rescr. (til Khavns Universitat), ang. at tilholde dets Pedel G. (fom skal have holdt Auction paa endeel Boger og Meubler efter en forhen ved Kongens Hof værende Svenst Minister Ø, hvilken var G. uvedkommende, som han burbe have tilkjendegivet Frue .), strax til Conf. Raad von der Osten (som den tilkom) at fra sig levere hvad Penge han for samme Auction at forrette, kan have oppebaaret, men ei videre. 10 Septbr,<noinclude><references/></noinclude> selbgsom6bogzx47tn9hnitlg3s9v9k 104 74343 403923 399029 2026-04-24T18:28:38Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403923 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|144||}}</noinclude>*789. Auctioner. fom Birkeherren selv i tilfælde af Sogsmaal m. v. svarer under Birketinget; der paa Moesgaard Bortfolgte, saavelsom Stedet, hvor de bleve solgte, tilberte nu af ode Birkeherre, og ei nogen Fremmed; og det desuden vilde være ubilligt, at Birked. ved Sogsmaale og i andre Silfælde, hvorved der kun falder liden Fortjeneste, fulde bave Arbeide og Ansvar, men derimod ude lukkes, naar det gjelder om Auctioner, der give meere Indkomst og mindre Ansvar. 15 Ang. Pr. ang.. betimelig Licitation over Khavns Gade Renovations Bortførelse i Fremtiden. 12 Septbr. Canc. Pr. (til Aamiralitetet, og til Greve Vedel Jarls berg), ana. at den efter Contra Adeniral Arenfeldt holdte Auction tilfaldt den ordinaire Auctionsforvalter, og ifte Generals Auditeuren eller haus Fuldmægtia, (fiden Arvingerne, Detrene paa Grund af veniam fexus, erholdet igjennem Cancelliet, have selv paa egne, og ikke paa General Auditeurens Begne, admi nistreret og deelt Boet, der ei vides af anden Skiftebehandling, og intet Proclama er udsædt.) 19 Septbr. Canc. r. (til St. og Bif, i Sjelland), ang. at Auctionen over et Præste Enken S. tilberende Eiendomshuus 1 Eg segitsloomagle bor (paa de Prom. af 17de Decbr. 1785 anforte 2001 Grunde, siden, dette er et lige faadant Tilfælde, og Omstændig hederne de samme) tlfalde Herredsfoges E. (som troede den i Folge Rescr. af 28de Decbr. 1736 at være sig tilborende), men Provsten F. bor derimod holde Auction over hendes Effecter og Losere, som ved samme Leilighed skulle bortsælges. (Paa dennes Stye Forespørgsel.) 10 Octobr. pr. ang. at den Geiftlige Jurisdiction bør fors rette Auctioner efter Reformeerte Geistlige og deres Enker i Fridericia. 24 Octobr. Canc. (til Amtm. over Antvorskov &c.), ang. at den af Grevskabet Bregentveds Birkebetjente ved Auctionen over Fares Kirketiender gjorte Paaftand, at tilkomme Salarium af den f givt, som maatte tilkomme for Varlese og Kafferup Byers Hartkorn, hvilke ligge under Birket, findes af Cancelliet at være grundet i Rescr. af 22de Octobr. 1751; dog forbeholdes Vedkommende Bands Bov og Ret. (Stevns og Karo Herreders Betjente henholdte sig dertil, at Kirken ligger under deres Jurisdiction, og Tienden maa følge Kirken som dens Eiendom, hvorfore de have negtet at afgive det forlangte Salarium.) 26 Decbr. * see Urv. 1790. 16 Janv. Pr. ang. at Auctioner paa Grevernes Gods tilkomme Birkebetjentene. 6 Marts, Canc. Pr. (til Stiftbef. og Bis. i Aarhuus), ang. at Birkebetjentene ved Marsellisborg Birk (der have besværet sig over, at de geiftlige Auctionsdirecteuver i Ming-Herred have afholdt en Auction over Holme. Præstegaards Avlings Bortforpagt ning, u. v.) itfe, efter Cancelliets Skjønnende, kan være berete tigede til denne i Holme: Præstegaard holdte Auction, hvorved Græsningen af dens Mark er bortleiet, men at det tilkom Prev fien<noinclude><references/></noinclude> 67m9z8xvhszf45lt3n3zfcg236s1bgf 104 74369 404298 363851 2026-04-24T18:46:21Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404298 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|170||}}</noinclude>1798. Begravelse og Sorgedragt. 15 Novbr. R. ang. at ingen af Præsterne i Khavn made ud. stæde Attester om Dødsfalde paa Hospitalerne. 27 Novbr. Confirm. paa Moltkes Testamente paa Legater til. ..z Begravelsers Vedligeholdelse. T 1799. 10 Maii, R. ang. Præstlige Forretninger, og Indkoms sternes Deeling, naar Liig af So Etaten jordes paa Skibs Kirkegaarbene. 17 Aug. Pr. ang. Syn over besvangrede Qvindfolks døds fundne Børn, ferend de jordes. 18 Octobr. R. ang. et samlet Lügbærer Selskab i Beile. 7 Decbr. Pr. ang. Tilladelse for Overskjærerne i Khavn at bortbære deres Døde. 1800. 11 Janv. Canc. Circ. (til Biskoperne), ang. Betænkning, om Noget kunde være til Hinder, at det som almindelig Regel blev fastsat, at ingen Lig maatte begraves i Kirkerne, (da de derved tilfoies for Skade paa Stole oa Gulve, og det i meere end cen Henseende er skadeligt for Mennekers Sundhed.) zo Maii, Rang. Dode ei at begraves, forinden deces Optegs ning og Jordspaataftelse af Præsten er sfeet. 30 Maii, R. ang. hvad Klokkere, Sangforstandere og Andre have at iagttage i Henseende til Frue Skoles Indkomster ved... Liigfærd i Khavn. Døde 14 Junii, Br. ang. Indretningen af Præsternes aarlige Fore tegnelser over. 27 Juni, Bevilgn. at Kiobmand C. Fürst, i Arendal mage paa hans Gaard, Marienlund, eller et andet Sted paa Hisecoen i Diestads Sogn indrette .et Begravelse Sted for fig og Familie, dog uden at Kirken eller dens Betjente derved afgaaer Noget i deres Indkomster og Rettigheder. 4 Jalii, R. ang. .. vha Hvilke Steder Lijg af Nicolai Menighed maae begr. 8. 22 Julii, Pr. ang. Uhrmagersvendenes.... Begravelses Kaffe. 30 Julii, Zilladelse, at Voftmefter Christie af Christiansund made paa bans Eiendoms Gaard, Anesfornøielse kaldet, lade indrette Gravsted for fig og Samilie. 15 Aug. Resol. ang. afovde So. Etats Mandskabets Jorde færd, og Folkets Lilladelse at følge deres Slægt til Jor den. 24 Octobr. R. ang. Begravelses .... Penge, Nogle til Garnisonskirkes Fattig, og Dorige til Frue Skole. 19 Décbr. R. ang. hvorvidt Liigs Begravelse er forbuden i Kirkerne under Gresskabet Langeland. 19 Decbr. R. ang. det Samme under Gresskabet Laurvig. 19 Diebr<noinclude><references/></noinclude> 2o3jj9usohh9w6c1mqict1jynue0sdm 104 74400 403924 378285 2026-04-24T18:28:40Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403924 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||201}}</noinclude>1798. Brand-Foranstaltn. med Bandvæsenet :c. 201 29 Maii, R. ang. Kongelig Gave, og Laan deraf, til Brandlibte i Nyborg, samt Rentepengenes Fortrins Ret og Inddrivelse. 16 Junii. Pr. ang. at Brandtarations Forretninger foranstaltes [of den ordinaire Ret. 26 Julii, Pr. ang. at nogle udgivter paa Vaaninger for fattige Brandlidte i Khaou maae fee for Collectens Regning.. 31 Aug. Confirm. paa en Contract om Uttersløb og Seborg Moses Udskjæring og Reensning, til Bandvæsenets For deel. 27 Octobr. Canc. Dr. (til St, oa Bisk. i Syen), ans. at ben til Hjelp for de brandlidte Indvaanere i Nyborg bevilgede Collect (der beløber sig til 24606 Rdlr. 1 ME, Bjondt der endnu mangler fra Ribe Stift, Nordlandene og Finmarken) eene bør, uden Hensyn til Bygnings Tab, repatteres paa Tabet af. Indbo, og inddeeles i 4 Klasser, saaledes at der bliver s Procents Forfiel i hver Klasse. (Pan Forespørgsel.) Af Collegialtid. No. 45 716. 5 Decbr. R. ang. Frihed til udslettelse af Kale Amts og til Indtrædelse i den almindelige Brand Forsikring. 1799. 15 Janv. Canc. Pr. (til Khaons Magistrat), hvorved bifal des, at de i Sjelpe- Vaaningerne ved Stadens Gsterport boende Fartiae Familier maae af Collecten for de Brandlidte tilstaaes et halvt Aars Huusleie, og de i Garderstalden 6 Rdlr, paa det at de derved kunne sættes i Stand til at forstaffe fig andre Leiligbeder. 25 Janv. R. ang. Brandvæsenet i Nykiøbing, i Odsherred. 25 Janv. Rescr. (til Stiftbefal. i Christianiand), ang. at et Huus i Arendal, tilhørende Enken M. R. B., der formedelit Broßfældighed er meget farlig for Jidsvaade, og ftaner paa en sumpig Grund, maae nedrives, og Compten anvendes til en fri eg aaben plads for Publicum, samt hende derfor af Byens Kasse erfiatres de forlangte 380 Rdlr. I Febr. R. ang. at ikke nærmere Christiania end 300 Alen maae i Forstæderne opføres Cræ: Bygninger. Febr. Canc. Pr. (til mem. iBeile), ang. at udredelsen af den sidste halve Deel for en ny Sproeites Anskaffelse, som Beile.Byes Staffe 1791 har gjort læg. til, og i Maret 1793 fulde have været betalt, ber, fom ct Onus reale, hvile pac Gaarde og Huuse, uden Hensyn til de nye Eiere, fom maatte være fomne til at besidde dem siden1793. (Derom har Amtmanden forlangt Resolution.) 22 Febr. Bev. paa Gorkyndelsers fovlighed af Obligationers Opsigelser fra Khavns Brandforsikrings Direction. 23 Febr. Pr. ang. at Bagterstatten i Fridericia bør lignes. efter Brandforsikrings Summen. 6 April, Pr. ang. Uniform for. Brand Inspecteuren i Odense. 17 April,<noinclude><references/></noinclude> j58sqs8eyhv53ux4wox06hww4tlmcbk 104 74504 403926 399205 2026-04-24T18:28:43Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403926 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||305}}</noinclude>Egteskab &c.. 305 1741. 5 Maii, R. ang. at de, font søge Bevilgn. til Ægteskab i forbudne Led, skal ved Ansøgningen fremlægge Præste-ttest, at de have været til Alters. 13 Octobr. R. ang. en Clausul, som skal infereres Copula tions: Breve 1742. 16 Febr. R. ang. af hvem Giftesedle for Landsoldater made imtmandens Fraværelse udsædes. 17 Martii, R. ang. de A rejter, som Præsterne efter Rescr. af ste Maii 1741 skal give dem, der søge Bevilgning til 2gteskab i forbudne Leed. 13 April, Rescript, ang. at en hustru maatte fuldkommen være alle Midlerne racdig, fordi Manden ved liderligt Levnet og Drukkenskab foredte deres Eiende. 23 Novbr. Rescr. (til Stiftsbefal. i Aarhuus), ang. at, faafremt 3. S. 2. (Dotter af Etatsreadinde R. paa 25., som har bes Elaget sig, ot Dotteren skal uden hendes Killadelse og Forevidende have begivet sig af hendes Huus, farer omkring fra et Sted til Andet, og foreder de hende tilfaldne Arve Midler udi en hendes Stand og Kien uanstændig Opførsel og Levnet) udi hans Stift eller Amter skulde forefindes, eller være at opfperge, saa fal han hende udi Kongens hoie Navn betyde og tilholde, strap at begive sig til sin Moder, hos hende at forblive, og sig som en lydig Dotter at opfere. (See R. 1743, 25 Janv.) 21 Decbr. R. ang. Bedemands Forretninger til Trolovelser, Copulationer .., samt Præsternes og Kloffernes Indkomster af Fattige derfor, i Bergen. 1743. 25 Janv. Rescr. (til St. i Aarhuus), ang. at saalænge Dot teren J. S. 3. (fom, 2 Dage forend R. af 230e. Novbr. f. 2. er udgivet, skal være bortreift fra Fridericia, formodentlig til Holsteen, og der ei at opsperge, da ved hen es freise fal være foregivet, at hun agtede sig til Syen, hvilket dog er bes fundet urigtigt; ligesom og at anden hendes Forhold aleene hen sigter til hendes egen Vanære og liden Fædre: Arvs delæggelse 1000 Rdir.) opfører fig paa saa uanstændig en Maade, made hun ikke oppehære det ringefte af denne Arve Capital, der sal forblive urørt, og hun lade sig note med den aarlige Rente. 29 Martii, Rescr. (cil Direct. for de Fattiges Bælen i Danmark), ang. at C. J. Svanevedel, som, for at have indlade sig i nyt Ægteskab, medens hans forrige og endnu levende Sukru var i Live, d. 4de Febr. i Heieffe. Ret er dømt at miste fin Hals, pardonneres fra Livet, imod at sættes til Arbeide Livstid udi Meens Tugthuus. 1744. 14 Febr. Rescr. (til geldtprovst Jensen), ang. at Qvinde Mennesket, som en Tydse Soldat havde bragt hid med fig, og forlangt at ægte, og hun til den Ende i Mangel af Caution ellet Forlovere har aflagt Eed, i Anledning af Regl. 8de Febr. 1724, der dog aleene handler om Soldaters Eed, maae uden Cau sion imod Eeds Aflæggelse tillades at komme i Ægteskab. 27 April,<noinclude><references/></noinclude> 6ve2lcwbd0k2qwadpmspbrrwqjzorsd 104 74517 403927 396818 2026-04-24T18:28:44Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403927 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|318||}}</noinclude>1785. Egteskab zc. givne Erindringer, holdt Bryllup, ikke af Modtvillighed, men af Nod og Trang) eftergives, imod at de strax og uden al Op. hold lade sig sammenvie. 21 Ma il Canc. Pr. (til Samme), ang. at med 2 Trolovede J. 4. og Enten M, C., hvilke eenstemmigen have begjert Trolo velsen ophævet, som Sognepræsten, ikke har funden sig berettiget ti, siden hun er frugtsommelig ved Sæstemanden, og 3d. 19de Febr. 1783 el nævner dette Tilfælde, vil for det første forholdes ligefrem ester Forordningen. 40 Septbr. Rescr. (til St. og Bi. i Sjelland), ang. at Sonen 17. 7. maae indlave fig i nyt og andet Egteskab, endifionde det kun er 3 og et halvt Aar siden hun havde Efterretning fra fin Mand, der i Febr. 1782 affeilede fra Norge med et Stib, som med alle Mand holdes for at være forlik, og saaledes an feet af Assurance Compagniet, hvilket lader den forsikrede Sum som total Stade udbetale. (f Balles Magazin, II. 2. 90 og 26 2091) * Canc. Pr. (til St. og Bift. i Sven), and, at Dearch 21. i St. (som bar søgt om Tilladelse at ægte et hos fig i Huset værende vindemenneske A. M. 5, der ei aleene forhen har været besvangret, men endog 2den Gang for 2 Aar siden, me dens hun i hans nu afdøde hustrues Tid har tjent ham selu, da hun til Barnefader udlagde en fremmed Reisende, hvis Opr hold hun ikke vidste, og som heller ei siden har været at opspor ge) efter disse mistænkelige Omstændigheder ikke bør pag Grund af Rescr. 9de Maii 1738 tilstædes Egteskab med et faa berygtet Fruentimmer, men han at stille sig af med hende, siden den noie Forbindelse, hvori de live, er til Ansted og Forargelse for Mes nighederne, blandt hvilke han tjener som Degn og Lærer. 30 Decbr. Rescr. (til Bisk. over Skalholt Stift), ang. at B. Jensdotter, som i sit 15de Aar blev forført af en ledig Person, og med ham har avlet et Barn, men ellers fredse ført et dydigt og anstændigt Levnet, maae indlade sig i ægteskab med en gei lig Person, naar Leilighed dertil maatte gives. 786. 3 Martii, Bevilgn. at Ægteskabet imellem 2. 2. og 2 M. R. maae være ophævet, og Enhver af dem tilladt, udi nyt og andet gtestab fig at indlade, (efter Bigges Ansøgning, og saasom . in. R., da hun for 4 Aar siden var bleven besvans gret af en i bendes Faders K.. ... Raad Rs Huus værende Militair, som kort derefter gjorde sig usynlig, segde, at skjule det for Faderen, indtil hun gjorde Barsel, da han, som troede, at 2. L., i Huset værende, var hendes Barnefader, som og tog sig Skylden paa, i Sanke derven i Tiden at have nogen Fordeel, tvang hende til, strax efter Barnefødselen at lade sig vie til ham paa Sengen, men at han, noget eenfoldig, og som aldrig har været skiftet til nogen reel Handling, mindre til Mand, stedse har været og endnu er hende alueeles modbydelig, ligesom hun ham, de og neppe siden bave feetes, mindre talt sammen, da bun strax flyttede til sin Moster, og aldrig nogen Tid skal have bavt legemlig Omgjængelse sammen. 23 Martii,<noinclude><references/></noinclude> ee0vp6ycv61f22c87m0ninn5hba37qy 104 74521 404208 399416 2026-04-24T18:40:44Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404208 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|322||}}</noinclude>1788. Egteskab &c. igjentagne Advarseler have igjen forladt hinanden, og au vil han ej holde Bryllup; dá og de ved Fd. i sigt Tilfælde fastsatte Mulcter her intet vilde nytte, fordi de have Intet at gjelde med) bor forelægges 14 Dage, inden hvilke han skal fævne hende til at holde Bryllup; og, iSald han ei opfylder det, fulde Bif. indberette det. 13 Septbr. Canc. Prom. (til is. i Sjelland), hvorved bifaldes, at Fæstemand 17. 17. (som formedelft Sygdom ei funde komme af Sengen) og 7. 7. ere blevne hjemme i Huuset sammenviede; og de bevilges Fritagelse for at lose Vielsesbrev. (See Balles Magazin, II. 2, S. 229.) 20 Septbr. Canc. Pr. (til Bis. i Sjelland), ang. at D. p, hvis Sastemand skal være bleven syg 14 Dage efter deres Trolo velse, og siden være død af samme Sygdom, kan ægte den f dodes Broder . ., siden Erolovelse ifte efter Fd. 19de febr.. 1783 er at ansee som gtekab, men fun som en vidnesfast o offentlig Surfovelle (tif St. og 3. indeb. Sat. 33 22 Novbr. Canc. Pe. (til St. og B. ibid.) indeh. Kgl. Resol, at den i Maret 1778 mellem Enken E. J. og Karlen p. 2. ind gangne Trolovelse kan ophæves paa den ved Fd. 19de Febr. 1783 foreskrevne Maade, saasom han, efter at hun var bleve svanger ved ham, bar forladt hende, uden at hun siden har hat Soget til ham, og hun nu atter kan blive gift. 5 Decbr. R. ang. . . . . Tiden til.... Barnedaab, Bav felfoners Kirkegang og Kirke Bryllupper i Trondhjem og Sang til dem Alle. 6 Decbr. * Canc. Prom. (til Bisk. i Sjelland), ang. at Sæfteman den . . (som uden lovlig Grund, og uagtet paalagt Mult, vegrer fig i at fuldbyrde Egteskabet med Enken fin Fæfteqvint, i hvis Huus han for tidlig er draget) skal af hende inden 14 Dagindstævnes, til at bolde Bryllup. (See 1789, 7de Marts.- Begge af Balles Magazin, II. 2. S. 235 238.) 13 Decbr. Canc. Vr. (til Bit. i Sjelland), ang. at den imellem p. 2. M. og Enten M. 5. Sv. af Ronne indgangne Trolo velse (irar efter hvilken der af et Fruentimmer blev gjort og forfulgt Forbud, følgelig Bielsen udsar, men imidlertid er de imellem disse Trolovede opkommen faaban Uenighed, at de ere blevne hinanden afskyelige) tan efter deres Begjering ophænd paa den i Fd. af 19de febr. 1783 foreskrevne Maade, og benda fom er den lidende Versen og har et godt Rygte, tillades at inde lade sig i andet yteskab. 1789. 24 Janv. Canc. Dr. (til Biskopen i Aggershuus. Stift), ang. at O. Evensen, som negtes at ægte fin-Erolovede B. 2. uden Bevilgning, paa Grund af, at hun er kommen for tidlig i Bar felsena ved ham efter hans forhen afdode Hustrues Dod, kan nden Bevilgn. vies, siden han forsikrer at være fri for Sammen Teie med hende, imedens hans ferite Hustru levede, og der ikkun fra dennes Død findes en Mangel af 6 a 7 Üger i den sædvanli ge Kid, som hans Trolovede muelig kan være kommen for tidlig, begge desuden have et ustraffeligt Rygte, 7 Martii,<noinclude><references/></noinclude> 6sfx4rcmtvnbytrtswuggxi0467bux7 104 74532 403928 399418 2026-04-24T18:28:45Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403928 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||333}}</noinclude>1798. Egteskab &c. 333 uægte Barn, og ved Amtets Resolution paalagt at bidrage til Barnets Opdragelse, men, uagtet han ved remkaldelse tilftod at være Barnefader, vegrer fig ved Resolutionens Opfyldelse) ikke, da han blev indkaldet for at erlægge Leiermaalsbeder, har benegtet fin Forseelse, men inbladt sig i Aftingning om Boderne; saa kan de Indsigelser, han nu gjør, ikke fritage Bam for at udrede Bidraget. 25. Julii, Bev. til Frihed for Beslag og Arrest i.... Brus degape Penge udi Helsingøer. 4 Aug. r. ang. at Tjenestefolk skulle udtjene, skjøndt de gifte sig. 22 Septbr. Pr. ang. fraskilt Kones Rettighed til at fortsætte Haandverker. 22 Septbr. Pr. ang. at de i Leiermaal Sfyldige fun fritages for Action, naar de inden Aar ægte hinanden. 10 Novbr. Canc. Pr. (til Bif. i Sjelland), ang. at tilfjendegive en Præst, (som har forespurgt, om ban, fin Ede og Samvittigbed ukrænket, kan fortie, eller bor for Hs Majeftæt anmelde et Barnagtigt Barn af hans Sogn, som har bandet og fladet fine Forældre): at det tilkommer Forældrene selv, som de fornær mede, enten at tiltale Forbryderen, eller at angive ham for Justitien, for af denne at vorde tiltalt; men omend sonst ingen Klage af forældrene indgives, bor dog præsten advare og fors mane den eller de Personer, hvis Forhold er saadant, fom foran er opgivet. (Coll. Zid. No. 46 . 731 09 732) 14 Decbr. Bev. at de af det Khavnske almindelige civile Enke. Understøttelses Selskab No. 1 og 2 uddelende Brudegaver maae være for Arrest og Beslag fritagne. 14 Decbr. Rescr. (til St. og Bift. i Gielland), ang. at en Bors ger og Handelsmand af den Jødiske nacion i Kalundborg (som er en moralsk god og oploit Mand) og hans Forlovede (en Borgerdatter, nogle og tyve War gammel, altsaa over den Alder, at Letfind fluide forlede hende til at forlade hendes egen, og an tage den Josife Religion) maae ægte hinanden, uagtet ban ci lader sig dobe, fra hvilken Handling han skal holdes tilbage af Aarsager, som ere vigtige for hans Samvittighed, hvilken ongen ei vil tvinge; dog fal Bornene af dette gefab, hvad enten de blive af Mand effer Coinde Kjon, i den driftelige lutherske Religion oplæres, hvilket vedk. orighed noie skal panfee. (Dette forpligtede han sig til i Ansogningen.) Coll. Lid. No. 50. S. 799. 1799. 12 Junii, Pr. ang. at Militaires Skilsmisse: Sager høre under de civile Domstole. 9 Febr. r. ang. Straffens Eftergivelse for 2 Par Stuprantere, der giftede sig. CI Note til Circ. 3 Gebr. 1798.) 15 Febr. Rescr. (til Bit. i Sjelland), ang. at J. . af Khavu made indgaae gteskab med Dorte. Arensen af pen Jodike<noinclude><references/></noinclude> b4ht81v4359oi3q6an14faxjnad9osg 104 74658 403930 388264 2026-04-24T18:28:49Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403930 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||459}}</noinclude>734 Geistligheden :c. A. 459 se, af Connivence), ang. af de fal udgive en ny estalling paa Catechete, stlokker og Graver. Tjenesten, da Magistraten fan beififfe en Bedemand. 17 Decbr. R. ang. at Biopen ei maae intkomme med Recommenda tioner om Præstetaldes Aftagelse til Nogen; men svage Præster fal sættes Capellaner. 1755. 25 Febr. R. ang. af hvilke Præster Erolovelser og Brudevielser i det Thorninglehuske forrettes. 12 Martii, Str. ang. at om Leiermaale paa uprivilegerede Fieres Goofer skal af Bræsten anmeldes eller attesteres til Amtsinen. 2 Júlii, fr. ang, ot Præster ei maae faste Jord paa de Liig, ved hvis Begravelse er handlet mod Fd. 7 Noobr. 1682. 19 08 26 Aug. R. ang. hvorvidt der made dømmes til aabena bare Skriftemaal. 26 Aug. R. ang. Præsternes Assistence, ved de Fattiges Bæsen, Auctioner efter de Fattige, og Opsigt at Betlere ei overføres ved Færgeftederne.. 7 Octobr. Rescr. (til Bisk, i Ribe), and. at Dr. T., som afrigte Har blev kaldet til Præst i Farup, og fandt Præstegaarden uops bygt, mace, indtil den (hvortil er forundt Dielp af Kirkerne) fan vorde opbyge, boe i Ribe, samt, naar, formedelst hoi Elod for Ribe, Ingen fan komme ind eller ud, foreene sig med Cen af fine Herredsbrødre at komme ham til Hjelp i bans Embeds Forretninger. 21 Octobr. R. ang. at det tilkommer Biskopen i Fyen at falde Degn til Skovby Sogn. 21 Octobr. R. om Bielse, see i Noten til R. 25 Febr. 1735. 11 Novbr. R. ang. Catecheter og Fattigskoleholdere samt Deres Len i Christianssand Stift 18 Novbr. R. ang. vexelvis Dansk og Hollandsk Sang i Store Magleby Kirke, og en Danst Stole i Menighe den, 16 Decbr. Anordn. om Ungdommens Confirmation. 16 Decbr. R. (2 Gtke.) dermed. 30 Decbr. R. ang. at Biskopen skal indsende aarlig Beretning over Fødte og Dode. 1736. 20 Janv. R. ang. den Geistlige Under Rets Betjening af Provsten og 2 Præster, samt om Disses udeblivelse. 28 Febr. fr. ang. at Leiermaale, hoor Kongen tilkommer Boderne, skal strap af Præsterne anmeldes. 16 Martii, R. ang. at Frideriksberg By skal have fin egen Kirke, og de, som boe paa Besterbro, henlægges til samme Sogn. 6 April,<noinclude><references/></noinclude> 457y4h7z1rm0e29tsfochddfml57imp 104 74671 403931 398203 2026-04-24T18:28:52Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403931 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|472||}}</noinclude>1742. Geistligheden &c. A. efter paa begge Deele skal gjøres Ansøgning om Kongl. Confirmation. 13 April, R. ang. Gudelige Forsamlinger i Hillerød. (Ex. deri.) 27 April, R. ang. Sognepræsten i Windblæs, og en Resid. Capellan i Mariager. 27 April, R. om de, Geistligheden angaaende, Breves Forvaring i Stiftstiften. 29 Junii. R. ang. Skriftemaal og Altergang paa een og samme prædifedag. 29 Junii, R. ang. at hvor der i de kald, som med 2 Præster skal for. synes, findes ductige Personet- Capellaner, fal de ved Vacance fota Res. Capellaner beskikkes. (Anledning i Gr.) 29 Juni, ser. (til Politiemesteren i havn), ang. at tilfjende give Skomager . . i Skindergaden, (som siden Fo. om For samlinger har ofte i fit Huus havt utilladelig Forsamling af Mands og vindes-Versoner, hvorudi er brugt Sacramenterne), at verte fal være bau pardonneret, dersom han forskriver fig, ei meere at holde eller lide holde sige Forsamlinger i fit Huus; men, betrædes han derudi herefter, skal han have fit Lang forbrudt; v3, befindes han atter ulydig, bor bau strax forfeie sig til de Steder i Kongens Lande, hvor alle Slags, Religioner forundes fri Øvelse, saasom Altona eller Frideriksstad, der ogfaa fal strax efterkommes, i8ald han ei nu giver omtalte Forpligt. 18 Aug. Str. ang. at Kjøbstædpræsterne strap skal angive Lei ermaate. 31 Aug. Rescr. (til Bife. i Ribe), ang. at tilkjendegive Provst p. i Fridericia, at 2 Masqueterere (hvilke han har vegret sig ved at antage til Skrifte, forend de, der have deserteret, og derfor Lobet Spidsred, forst have udikaaet Kirkens Disciplin) skal være fri for denne at udstaae, siden de ved Regimentet ere blevne af straffede. 12 Octobr. Rescr. (til Bise, i borg), ang. at lade Sognepræsten for Torup og Ovals: M. p. 7., (som imod Loven 211 -8 og 8d. ite Aug. 1707, §. 6, aflagte Eed og givne mange Waamindelser, bar foretaget sig idelige Reiser uden Stiftet og lang udeblivelse fra Embedet, uden fin foresatte Øvrigheds Tib ladelse, samt tillige begaact Usommeligheder i Embede og Lev net) for fit Forhold paa lovlig Maade tiltale; til hvilken Ende Stiftamtm. er befalet, at bestikke Procurator R. til Actor i Sagen. (See R. 20 Decbr. 1743. Geistligheden B.) 22 Novbr. Skriv. ang. hvilfe Ansøgninger til Generalkirke-Inspectio nen ikke maae indsendes. 14 Decbr. R. ang. Provsters Udvælgelse i Kongsberg Prov. ftie. 21 Decbr. R. ang. Bedemands Forretninger til Trolovelser, Copulationer og Liigbegængelser. . . . i Bergen. 1743.<noinclude><references/></noinclude> pvf4pptr7awcdwyovs0p965ohr3smhu 404210 403931 2026-04-24T18:40:46Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404210 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|472||}}</noinclude>1742. Geistligheden &c. A. efter paa begge Deele skal gjøres Ansøgning om Kongl. Confirmation. 13 April, R. ang. Gudelige Forsamlinger i Hillerød. (Ex. deri.) 27 April, R. ang. Sognepræsten i Windblæs, og en Resid. Capellan i Mariager. 27 April, R. om de, Geistligheden angaaende, Breves Forvaring i Stiftstiften. 29 Junii. R. ang. Skriftemaal og Altergang paa een og samme prædifedag. 29 Junii, R. ang. at hvor der i de kald, som med 2 Præster skal for. synes, findes ductige Personet- Capellaner, fal de ved Vacance fota Res. Capellaner beskikkes. (Anledning i Gr.) 29 Juni, ser. (til Politiemesteren i havn), ang. at tilfjende give Skomager . . i Skindergaden, (som siden Fo. om For samlinger har ofte i fit Huus havt utilladelig Forsamling af Mands og vindes-Versoner, hvorudi er brugt Sacramenterne), at verte fal være bau pardonneret, dersom han forskriver fig, ei meere at holde eller lide holde sige Forsamlinger i fit Huus; men, betrædes han derudi herefter, skal han have fit Lang forbrudt; v3, befindes han atter ulydig, bor bau strax forfeie sig til de Steder i Kongens Lande, hvor alle Slags, Religioner forundes fri Øvelse, saasom Altona eller Frideriksstad, der ogfaa fal strax efterkommes, i8ald han ei nu giver omtalte Forpligt. 18 Aug. Str. ang. at Kjøbstædpræsterne strap skal angive Lei ermaate. 31 Aug. Rescr. (til Bife. i Ribe), ang. at tilkjendegive Provst p. i Fridericia, at 2 Masqueterere (hvilke han har vegret sig ved at antage til Skrifte, forend de, der have deserteret, og derfor Lobet Spidsred, forst have udikaaet Kirkens Disciplin) skal være fri for denne at udstaae, siden de ved Regimentet ere blevne af straffede. 12 Octobr. Rescr. (til Bise, i borg), ang. at lade Sognepræsten for Torup og Ovals: M. p. 7., (som imod Loven 211 -8 og 8d. ite Aug. 1707, §. 6, aflagte Eed og givne mange Waamindelser, bar foretaget sig idelige Reiser uden Stiftet og lang udeblivelse fra Embedet, uden fin foresatte Øvrigheds Tib ladelse, samt tillige begaact Usommeligheder i Embede og Lev net) for fit Forhold paa lovlig Maade tiltale; til hvilken Ende Stiftamtm. er befalet, at bestikke Procurator R. til Actor i Sagen. (See R. 20 Decbr. 1743. Geistligheden B.) 22 Novbr. Skriv. ang. hvilke Ansøgninger til Generalkirke-Inspectio nen ikke maae indsendes. 14 Decbr. R. ang. Provsters Udvælgelse i Kongsberg Prov. ftie. 21 Decbr. R. ang. Bedemands Forretninger til Trolovelser, Copulationer og Liigbegængelser. . . . i Bergen. 1743.<noinclude><references/></noinclude> nsgaoosyu8gemq7wdl27o4jm5ccj72u 104 74722 403932 399441 2026-04-24T18:28:53Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403932 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||523}}</noinclude>1794. Geistligheden &c. A. 523 8 Aug. R. ang. Rebsager og Bjerre Degnefalds Deeling til Bedste for Skolevæsenet i disse Sogne. 23 Aug. Pr. ang. at Præstens Skudsmaal samt Mandskabets Pas eller Folgefedler ei vedkomme hinanden. s Septbr. R. ang. at Degne. Embedet ved Dronninglunds. Menighed maae med Capellaniet være foreenet. 5 Septbr. R. ang. Staværns Henlæggelse, under Frideriks værns Kald. 6 Septbr. Pr. ang. de uden Foie fra Confirmation afviiste Berns Antagelse af en anden præst. 27 Septbr. Canc. Vr. (til Bif. i Fyen), ang. at Verfonel. Capel lan Hr. C. (der ikke vil modtage Ejenefte som Capellan hos Gog nepræsten for Senderkirkeby &c. paa Salfter) 1) taber, efter hvad Biskopen rettelig aumærker, hvis han afflaner denne Plads; fin Ret til den ham af Svanninge Kald efter Lobens 2 13 13 og Rescr. af 230e Decor. 1729 tilkommende Alimentation fra Afflagets Dag, femt fin Ret til, som Tjenefteledig at komme i Forslag, naar nogen anden mand i Stiftet maatte forlange Ca pellan; 2) i Fremtiden ansees som en mand, der i alle Henseender er Stiftet uvedkommende. 10 Octobr. R. ang. Overdrevsgaard og nogle Huufe at here under Skamstrup Sogn. II Octobr. Pr. ang. Præsternes Attester og Opmuntringer til Bonderfolk paa Landet at antage Barn fra Opfostrings Stiftelsen for nyfødte Børn. 11 Octobe. Pr. ang. Underretninger til Præsterne om de nye So Li mitter. 11 Octobr. Canc. Pr. (til Bift. i Byen), ang. at da Theologist Examen ved Overconfiftorium i Slesvig, (som J. 7. A. paa Als har udholdt, og derved er anfeet beqvem til et geißligt Em bede) paa samme Maade, som Eramina ved Universitetet i Khavn., berettiger Candidaterne til Befordring i Danmark, naar de (som han efter Biskopens Atteft) have Færdighed i at præ dike Danse fan er der ingen tvil om, at han jo er berettiget til at antage Præstekald i Danmark, uden at indstille sig til Theo logisk Examen her ved Universitetet. 18 Octohr. Canc. Pr. (til Bisk. i Aarhuus), ana. at han kan til lade de Præster, som begjere det, efter den forrige Forklaring at confirmere Sondagen efter Mytaar den velforberedte Ungdom, som ikke til afvigte Michaelis blev færdig. 8 Novbr. see Retten B. 15 Novbr. Pr. ang. de af det Danske Skolevæsen fortjente Præsters Forfremmelse til bedre Kald og Skole holderes Forfremmelse til Degne. Embeder, i Norge. se Novbr. Canc. We. (til Bis. i Sjelland), ang. at Pigen m. c. af Lille Næstved (som har hos Sognepræsten ladet fig antegne sil Confirmation og rimeligviis maa være debt) mane dertil anta<noinclude><references/></noinclude> p60f82imji2rlxgrqdvf6h68j2f0igg 104 74790 403933 392401 2026-04-24T18:28:54Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403933 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||591}}</noinclude>1789. Geistligheden c. B. 591 10 Julii, R. indeh. en anden Deeling imellem begge Præster ved Frue Kirke af.... Indkomster. . . . udi Nal borg. 10 Julii, R. ang. forhsiet Pension, men ingen Bolig, for Bispe Enkerne i Skalholt. Stift. 10 Julii, R. ang. at. Gaarden Nup til Præsten hen. lægges. 25 Julii, Pr. ang. den Præsterne af Huusfolk tilkommende Høstdag. 13 Septbr. R. ang. en Degn. med Bolig... i hvert af Sognene Sondervising og Boer Ladegaard. 24 Octobr. Canc. Prom. (til Bis. i Sjelland), ang. at Stroes Sognepræst hr. 5., (fom har andraget, at Formanden Hr . ffal i forrige Selledskab med. Bonderne have ladet sætte adskillige Stykker Steen Gjerder her og der, men et efterladt fig Bereg ning over Befoffningerne, og at disse Steenbobe vilde foste . meget at lade henfiore og opsætte paa Præstegaardens Grendser;.. samt derfore anholdt, at de maatte frit uden Betaling afhente Samme fra alle Kaldet, forend udskiftningen, tilliggende Mar ter: men af Erklæringer erfares, at disse faafalote Hobe ere virkelige 75 Favne Steen Gjerder, paa hvilke Hr. E. barlan vendt store Bekostninger, og der ingen Grund findes, hvorfore de fulde overlades Hr. . for Intet, men det derimod ansees billigt, at hans Formands Stervbo bor erholde billig Godtgjø relse), ber til hans Formands Sterobo betale bemeldte Steen Gjerder efter lovlig Earation. 31 Octobr. Pr. ang. de en Personel - Capellan tilkommende Indkomster. 13 Novbr. R. ang. Pension mi. m. for Breininge Præste:En. fer, og hvad videre veb Enkesædet er at iagttage. 28 Novbr. Pr. ang. at Odense Stoles Rector yorer til St. Knuds Kirke, skiont boende i et andet Sogn, hvis Præst nyder Præstepenge. 11 Decbr. R. ang. 16 Rble. Pension af Gjentofte Degnekald til Vess bergs Ente. 11 Decbr. R. (til Stiftbef. og Bis. i Viborg), ang, at en Kornlabe, som Sognepræst Scheffer i Lem (der bar fat over 600 Mblr. paa Præstegaarden) endnu behøver at lade opføre, maae af ham meb 2 uvillige Mænd fættes i Taxt, og denne, ei over 200 Rdlr., af Eftermanden erstattes ham eller Arvinger, som Forbedringer efter Gorordn. af 23be prii 1781, saaledes at der fragaaer Deel for hvert Nar Sch. efter den Süd forbliver i Kaldet. 26 Decbr. Br. ang. Udredelse i Maadens: Maret af den ved Fd. ite Marts 1789 paabudne Embedskat. 26 Decor. see Arv. 1790. 5 Janv. Pr. ang. Præsternes. ficererne i Næstved. Indkomster hos Ofe 23 Janv.<noinclude><references/></noinclude> rxg93ku5gmmhg0u1l5ser335b6n0lxz 104 74803 403934 381135 2026-04-24T18:28:56Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403934 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|604||}}</noinclude>1793. Geistligheden tc. B. Rdlr. og Stat 24 Rdlr. 2 Mf. 7 B., Fom til i Maadens Aaret at arbeide for Intet, samt til at udlægge 2 Moir. 1 Mt. 7 B af sin egen lomme; ligesom desuden ingen Pension falder i Naadens Aarer, det altsaa ei bor tomme Estermanden til Laft, at Hr. Bang har betalt Hr. R. den. 4 Octobr. R. ang..... Restancer af Geiftliges Landemóds. Expenser og publiqve Renter, i Sjellands Stift. 4 Octobr. R. ang. Pension til Sognepræst Hr. Sabricii Hu stru ved Christianshavns Menighed. 5 Octobr. Pr. ang. Læggelsen af en plan til Degnefaldenes Fordeeling imellem Skoleholderne ved Bacance i Sjellands Stift. 12 Odobe. Pr. ang. at Sonnerupgaards uden Hvalsø Sogn boende Eier ikke fan vaalægges at ofre til Præsten. I Novbr. Confirm, paa Rosenhofs Legat til Geistlige i Kragere. 1 Bovbt. Rescr. (til Stiftbef. og Bif. i Aarhuus), ang. at af Gjessing Præstegaard, (fom efter Præstens Andragende skal være af en uforholdsmessig Storrelse, af hvilken 15 Sag staae ganske ledige og ere aldeeles unødvendige, samt ham besværligt at ombygge og vedligeholde saamegen Bygning, der aldrig bruges) maae bemeldte broftfældige 153 Fagy nemlig 13 af den oftre og 2 af den sondre Længde, nedbrydes, for dermed at reparere de øvrige 78 Bag. 2 Novbr. Pr. ang. Præsternes Erindring om Tiende, nden at Hogden medvirker eller betales. 8 Novbr. R. for Aalborg Stift oa dets Kjøbstæder ligesom R. 1791, 30fe Decbr. om Offer. 15 Novbr. R. ang.. ... Enke Pension af Simmested Hvilsom og Hvam Capellanie. 16 Novbr. e. ang. at.... Sager om Præsternes Ind. fomster i Torninglehn here under Haderslev - Amt, m. m. 16 Novbr. Canc. Prom. (til Bif. i Sjelland), ang. qßinantsfaffe Directionen er af Finantscollegio anmodet om at foranstalte i ben Konet. Kasse modtagne de fra Wacancen i Kjong Degnekald overblevne Indtæg er 59 Rdlr. 3 E. 4 B., hvilfe Biskopen har forestanet at maatte lægges til den Sond, som af de fer den bortsolgte Degnebolig sammesteds overblevne, og i samme Kasse indfatte 97 Rdlr. 3 me., er oprettet til Bedste for de fattige Skolebørn i Sognet, hvilke udmærke sig ved glid og god Opførs fel, m. v. 22 Novbr. R. ang. Maadens ar i Henseende til de Præs fterne udi Trondhjem beneficerede Molsgaarde. 30 Novbr. Pr. ang. Styld Gjæs til Sognepræsten i Far drup. $ 6 Decbr. R. ang. Enke Pensionen of Ronne: Sognefald. 13 Decbr.<noinclude><references/></noinclude> hhg67wj38ppc932hk1j32gchu5zf4ot 404211 403934 2026-04-24T18:40:46Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404211 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|604||}}</noinclude>1793. Geistligheden tc. B. Rdlr. og Stat 24 Rdlr. 2 Mf. 7 B., Fom til i Maadens Aaret at arbeide for Intet, samt til at udlægge 2 Moir. 1 Mt. 7 B af sin egen lomme; ligesom desuden ingen Pension falder i Naadens Aarer, det altsaa ei bor tomme Estermanden til Laft, at Hr. Bang har betalt Hr. R. den. 4 Octobr. R. ang..... Restancer af Geiftliges Landemóds. Expenser og publiqve Renter, i Sjellands Stift. 4 Octobr. R. ang. Pension til Sognepræst Hr. Sabricii Hu stru ved Christianshavns Menighed. 5 Octobr. Pr. ang. Læggelsen af en plan til Degnefaldenes Fordeeling imellem Skoleholderne ved Bacance i Sjellands Stift. 12 Odobe. Pr. ang. at Sonnerupgaards uden Hvalsø Sogn boende Eier ikke fan vaalægges at ofre til Præsten. I Novbr. Confirm, paa Rosenhofs Legat til Geistlige i Kragere. 1 Bovbt. Rescr. (til Stiftbef. og Bif. i Aarhuus), ang. at af Gjessing Præstegaard, (fom efter Præstens Andragende skal være af en uforholdsmessig Storrelse, af hvilken 15 Sag staae ganske ledige og ere aldeeles unødvendige, samt ham besværligt at ombygge og vedligeholde saamegen Bygning, der aldrig bruges) maae bemeldte broftfældige 153 Fagy nemlig 13 af den oftre og 2 af den sondre Længde, nedbrydes, for dermed at reparere de øvrige 78 Bag. 2 Novbr. Pr. ang. Præsternes Erindring om Tiende, nden at Hogden medvirker eller betales. 8 Novbr. R. for Aalborg Stift oa dets Kjøbstæder ligesom R. 1791, 30fe Decbr. om Offer. 15 Novbr. R. ang.. ... Enke Pension af Simmested Hvilsom og Hvam Capellanie. 16 Novbr. e. ang. at.... Sager om Præsternes Ind. fomster i Torninglehn here under Haderslev - Amt, m. m. 16 Novbr. Canc. Prom. (til Bif. i Sjelland), ang. qßinantsfaffe Directionen er af Finantscollegio anmodet om at foranstalte i ben Konet. Kasse modtagne de fra Wacancen i Kjong Degnekald overblevne Indtæg er 59 Rdlr. 3 E. 4 B., hvilke Biskopen har forestanet at maatte lægges til den Sond, som af de fer den bortsolgte Degnebolig sammesteds overblevne, og i samme Kasse indfatte 97 Rdlr. 3 me., er oprettet til Bedste for de fattige Skolebørn i Sognet, hvilke udmærke sig ved glid og god Opførs fel, m. v. 22 Novbr. R. ang. Maadens ar i Henseende til de Præs fterne udi Trondhjem beneficerede Molsgaarde. 30 Novbr. Pr. ang. Styld Gjæs til Sognepræsten i Far drup. $ 6 Decbr. R. ang. Enke Pensionen of Ronne: Sognefald. 13 Decbr.<noinclude><references/></noinclude> i3fvx9dx2k7lmg2fzupo6q3sehitxot 104 74829 403940 398699 2026-04-24T18:33:45Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403940 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|630||}}</noinclude>Gjeld. 1725. 23 Febr. R. ang... de folgte Kirker udi Norge.. . deres.... til andre Kirker forend Salget gjorte Laan. 1728. 7 Junii, M. om Renter af Boder, fee Kirker. 1729. 10 Jany. Resol. ang. Sogsmaal og Execution for Gjeld hos Admiraliteters Medlemmer og subalterne Go Officerer. 18 Marts, see Arv. I April, R. ang. at Pantebreve eller Skjøder ei maae tinglæ ses i Aalborg uden Overformyndernes Attest, at derved ingen Umyndiges Penge hefter. 20 Junii, R. ang. Prioriteter paa uafbrændte huse og Gaarde i Daph. 23 Decbr. 1730. 9 Janv. R. ang. Prioriteterne i de afbrændte Huse udi Khavn. 1731. 10 Febr. Confirm. paa Bevilgn. til Geh. Rd. Raben om Assistents. huset. 7 Dechr. R. ang. at Kongen ikke foil confirmere noget Mo. ratorium eller Protectorium. 1734. 27 Martit, Kongl. Resol. at Juftitsraad Jørgen Rosencrants (paa hvis Begne var indkommen Ansøgning, betreffende hans Gield), kan begive fig hen til Fridericia, og der nyde Jus afyli, i Anledning af de Staden forundte Privilegier. 11 Junii, Commisferium (til Stiftsbefal. W. og Præsident W. i Christianssand, i anledning af Klage over Proces mod Bonder, af hvilke Adskillige i Medenæs: Ame have hos Borgere i Kiøb. ftæderne faact Credit og Forskudde, der fulde betales med Tom. merlast): at confrontere Borgernes Beger med Bondernes Con traboger, dem foreene, eller, saavidt de ei ere afgjorte, domme efter Lovens 512-49, faaog derved iagttage, om Afreg ning i rette Side med Bondeene var bleven boldet, eller ikke, &c. 30 Aug. Rescr. (til Selfingeers Magistrat), ang. at Samme fal Dronningens Fordring 178 Rdlr. 4 Mt. 7 6., (som en Kieb mand p. O. St. ibidem fulde for befomne Korn fra Hircholm have betalt d. 11te Junii næstafvigt till Hendes Majestats Amts kasse, men udeblev, uagtet adskillige Erindringer, hvorfore Forvalter B. lod dertil feqveftrere bans Bo og Effecter; men han declarerede Fallit imod al Forhaabning, hvorpaa Magistraten skal have antaget fig Boen under Concurs, og vil ansee Bratentionen som en particulair gororing) udi p. O. Stranges Fal litbo ansee som Kongens egen Fordring, saa at den og skal nyde samme Dræferents til Hendes Majeftats fuldkomne Betaling af hans Bo ferud frem for alle andre Creditorer. 10 Decbr. Rescr. (til Magistraten i Fridericia, som har indberettet, at til Staden skal være ankommen endeel Svenske, Norske og andre landets Indfødte, imod 90 Personer, da dog deres Reisepas fra Kjobenhavns Politiemefter afeene tyder paa 61 Svenske, men de ikke ville erklære sig at aflægge allerunderdanigk Tro fabs Eed, og derimod have begiver sig derfra hen til Fæno): at disse Folk, saafremt de ikke efter Stadens Privilegier ville af. lægge<noinclude><references/></noinclude> r4b2kjvtjctuh0r75vgk3ta1mipfi5g 104 74880 403941 390156 2026-04-24T18:33:46Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403941 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||681}}</noinclude>1787. Handel. 681 hvilket bam af Magistraten er bleven forbudt, saa Grund af Byens Privilegier og Commerce Forordn. af 4de Aug. 1742. 1788. 4 Janv. M. ang, de Handlendes Indkaldelse at lade stemple alt til dem solgt Poffementmager Arbeide inden en vis Titd. 5 Janv. Pr. ang. at Kjøbmændene maae fælge Driffevare til Bonder paa Torvedagene. 12 Janv. Pr ang. Hofefræmmernes Handel, T. 14 Marts, R. ang. at Marqvetenterie ved Bryggerne i Chri ftiania skal være afffaffet. 24 Maii, Pr. ang. Hosekræmmernes Handel i Helsingser. 13 Junii, R. ang. at Marquetenterie ved Bryggerne i Bra gernæs (kal være afskaffet. 15 Aug. R. ang. Liggedage, til at udsælge Bare af Skibe ved Laurvig. 16 Aug. Canc. Prom. (til Stiftbef. i Sjelland), ang. at 3. M. i Helsingser, som har søgt om Privilegium paa at nedsætte fig i havn for at handle med Myrnberger Bare samt mechani fe og optike Instrumenter, behøver ikke Dette, men fan, naat han med Bevis fra Magißraten i Helsingeer om, der at have opsagt fit Borgerskab, melder sig i havn, for at vinde Vorgerskab paa denne Handel og Næringsdrivt, vente, dertil at porde antagen, (siden denne Handel, samt med Charter og Kobberftokker, de faakaldte Nornbergere i Khavn drive, ikke henho rer under noget Slags Laugsrettigheder, men tillades Enhver, som derpaa vinder Borgerskab.) 1789. 3 Janv. Pr. ang. at det ei kan paalægges de Danske Kiøbmend at iagttage den Engelske Consul Browns Consu latrettigheder i Trondhjem. 21 Febr. Pr. ang. at Repartitionen af Valloist Salt maae ophore. 21 Marts, Pr. ang. at Land Almuen ligesaavel som Borger. ne ere berettigede til at fjebe Kornvare af Skibe i Ligge dagene. 4 April, Pr. ang. Anordningernes Overholdelse af Justitsbe tjentene i Henseende til Land og Forprang. 2 Mail, Pr. ang. Commiffionairer til Huders og Skinds Indkjob paa. Landet. 12 Junii, R. ang. Sager om Gjeld, reisende sig af Trælashandel med Arendal, deres Henvisning til en Commission. 14 og 18 Julii, ligesom 1789, 2 Maii. 15 Septbr. Pr. ang. at endog enkelte Professionister have denne Frihed. 26 Septbr. Pr. ang, at i Aggershuus Stift maae ei tillige drives Handel af Skippere, undtagen de i Skeen nu Bærende. Uu 5 27 Novbr.<noinclude><references/></noinclude> g0k7z661qsek10hmkcxienbnx686oh3 104 74921 403943 340736 2026-04-24T18:33:47Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403943 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|722||}}</noinclude>Island. 1692. 30 April, R. ang. Kirkernes Inventarium paa Island at bortsæt. ges. 1693. 11 April, R. ang. endeel Platfifes Silvirkning paa Island. 1698. 19 Marts, R. ang. den Jolandske Amtmands Ophold i Kjøben havn om Vinteren. 1700. 10 April, Forordn. om den ny Stiil udi Island. 1702. 25 Martti, R. ang. et Project til en Politie-Ordning paa Island. 22 Maii, R. ang. Jordebøger over Island. 1704. 19 April, R. ang. at Amtmanden og 24 Mænd ndi Island kjende paa kaugmændenes Domme. 10 Mait, Rescr. (til Amtm. paa Island, som om Kong Haagens ud givne Retterbod om Arve Ret, Moder efter Barn, paa hvilken 6 tilnævnte Mænd udi Island have funderet deres Domme udi en Sag mellem Provsten 2. paa fin Hustrues Vegne og en Ente C. 3., anl. Arvs Eagelse (†), men Laugmændene paa Altinget skal derimod ikke have reflecteret paa, men ladet i deres Protocol indføre, at det tilforn fulde have været faldet Rettav Fillen, forespørger, til Efterretning for fig og de 24 Mænd, for hvilke bemeldte Sag til Vaakjendelse er indstævnet, enten er ved Magt kjendt eller abrogeret): at Han al derom med de af Kongen forordnede Commissarier conferere, og derefter følge den Slutning, som han og de samtlige berover tjenligst befinde. (†) See Gr. R 19 April 1704. 1705. 24 Martii, R. ang. Lavrettesmænds aarlige udnævnelse paa Island. 1711. 15 Maii, R. ang. at udi Island fal i Arve. Processer dømmes efter Kong Magni Lov. 1712. 11 Junit, R. ang. Bispe Enkernes Underholdning og Pension, samt Præste-Enkernes Naadens Aar og Pension paa Island at regleres. 1717. 18 Junii, R. ang. Geißiige Sagers Appel i Island. 1718. 15 Aug. R. ang. hvorledes Supplicationer fra Island skulle være indrettede. 1719. 11 Decbr. R. ang. at Kongens Uldmanufacturs Fabriqve har For kjobs Ret til de fra Island, med hvid Uld paa, komne Skind, 11. m. 1721. 9 Junii, R. ang. en Politie Ordnings Forfattelse paa Island. 9 Junii, R. Notits derom; og duelige Mænd at udnævne til hjelp : Lov Arbeidet. 1724. 8 Febr. R. ang. at det eene Wars ved Landstinget affagte Domme, som en af Parterne vil paaanke, bor til næste Nars Over Net in ftævnes, og da foretages. 11 April, R. ang. at det, ang. Projectet til en Politie. Forordning, kal forblive ved Befalingen af 9de Junii 1721. 1726. 3 Mail, R. ang. Indberetning om Præstekalds. Vacancer aarligen, og nu stray over alle Præstekald paa Island. 1727. 19 Mail, R. ang. at behevende grovt Klæde til den Islandske skal tages af Ulden - Manufacturene ibid. Handel. 1728.<noinclude><references/></noinclude> b611dgn75qhk2xawowf9rmpkbyd8n5d 104 74947 403945 396207 2026-04-24T18:33:48Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403945 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|748||}}</noinclude>17.12. Kirkerne. nes Bargemaale, faa at Kirkerne derover ikke ringe Sfade til foies): at de ffat samme Personer for saadan deres Modtvillighed ved Lov og Net lade tiltale, og Dom over tem hænde; og paa det Kirkerne kan forstaanes for Bekoftning derved, sendes verbos allern. Bevilgning paa Frihed for stemplet Paptir samt Dom- og Skriver Loni samine Sager. 1713. 8 Decbr. R. ang. at Kirketenderne i Norge fal bortforpagtes. 1714. 26 Julii, Privil. for Bremmerholms Kirke at holde Liigvogne. 2 Septbr. R. ang. Beffen for Kirkeborene og aarlig 2 Mt. af bver Kirke til den danske Lutherse Kirke i London. 2 Septbr. R. ang. denne Kirkes Regnskab aarlig at indsendes og revi deres. 21 Septbr. R. hvorved Befal. 1711, 22 Aug. sendes, m. v. 7 Decbr. R. ang. Boder til Vorfrelseres Kirke at betales i Mynt eller Pengesedle. 14 Decbr. R. ang. Præstegaarde. Hjelp af Kirkerne til afbrændte 1715. 23 Novbr. R. ang. Testamenter til Kirkerne. Sharn. 27 Novbr. Rescr. (til St. og Bife. i Ribe), ang. at holde sig stricte efter Loven og Anordningerne i Henseende til Andsager- Kirkes Breftfældighed, som dens Eiers afg. Justitse. L... ns Arvinger ei have vildet reparere, saa at den er færdig at nedfalde. (See R. 9 Junii 1719.) 1716. 14 Febr. Resol. ang. Kirke Jorders Bortfæstning til de Bender, under hvis Gaarde de ligge. 18 Febr. Str. hvorved Samme communiceres. 30 Octobr. ang. Kirken og dens Tiende i Kolding. 6.No br. Rescr. (til Stift befal. over Ribe Stift, hvis forrige 2 Biskoper M, 03 O. samt p. t. Biskop Th. bave flageligen an draget, hvorledes endeel Patroner i Stiftet bave imod Fd. af 4de Febr. 1682 og 24de Janv. 1699 Aar efter Andet indeholdt men Det, som be af deres Kirker burde betale), ang. strax at tilholde Vedkommende, deres ubetalte Reflancer til Provsterne i indeværende Aar at erlegge; eller og at beordre Herredsfogderne uden videre proces og lovmaal paa de Skyldiges Bekofkning ved Nam udi deres Boer at udsage. 20 Novbr. ab. Br. ang. Penge af Kirkerne i Norge aarlig til Missionsverket i Finmarken. 1717. 4 Janv. R. med denne Anordning. 16 Febr. Str. ang. at Kirkefriveren al aarlig indsende en Gjenpart af Kirke. Regnskaberne til Mentekammeret. 7 Junii, Rescr. (til Stiftsbefal. i Danmark og Norge, Sjellands Stift undtaget), ang. at indgive Betænkende, hvorvidt det i Kjøbstæderne og paa landet er gjørliat, til Chriffianshavns Kirke at henlægge de visse Indkomster af vacante verdslige Bestillin ger, i den Tid de staae ledige (dog Lennen of Kongens Kasse Berfra ereiperet, saa at den, der sættes til saadant Embede, skal være fornoiet med Løn og Indkomst fra tiden, han tiltræder Em.<noinclude><references/></noinclude> trbm3eob1irhhai10z8olfsnpjjcs5v 104 74969 403946 377922 2026-04-24T18:33:49Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403946 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|770||}}</noinclude>1792. Kirkerne. 2 Octobr. Canc. Prom. (til By- og Herrebsfoged Ole Selmer i Sfive), ang. at Cancelliet har med Forneielse modtaget hans ved Landstinget læste Sfjede, hvorved han overdrager Kongen for bestandig Kaldsrettigheden til Durup og Tandrup Kirker; det bifalder hans Ytring, at det vilde være til sand Nytte for Staten, om alle dens Embedsmænd af Hans Majestæt Selv bleve beskikkede; og tilfjendegiver bam Collegii Agtelse for denne hans udmærkede gode og underfaatlige Handling. 6 Octobr. Pr. ang. Afgivten fra Bremerholms Kirke til Frue og Trinitatis Kirke for Liigvogne. 28 Decbr. R. ang. hvorledes Beneficiarii nyde af Eftermænd Godtgjørelse for Annergaarde og de dem beneficerede Kir fers Forsikring i Brandkassen. 1793. 19 Janv. Pr ang Deeltagelse i Kirke. Arbeide for Cfo, leholdere, Rodemestere, Medhjelpere, Fierdingsmænd, Postbønder og Brevdragere, m. fl., men Frihed for vir felige Lotfer. 25 Janv. R. ang Stolestade: Inddeelingen. i Kjerum: Kirke. 25 Janv. Rescr. (til St. og Bift. over Aggershuus Stift), ang, at Enringdals Kirke, som er Anner til Joe, tilhører Bebeerne, lig, ger yderst i Sognet tet ved den Svenske Grendse med en ufrem kommelig Bei dertil, og nu meget broftfældig, hage henflyttes paa Gaarden Præstebakkens Eiendom midt i Sognet. (See Binas Norges Beskrivelse, Khavn 1796.) Marts, 13 April, see Brandforanstaltninger. Canc. Pr (til Bisk. i Aarhuus, af hvis Vifitats. Beret ning erfares, at Etatsraad Thygeson ikke aleene har af ny og meget fjen opbygget Hatting Kirke, men endog anvender endecl paa Skolernes gode Indretning, uddeeler Bibler og andre nyt rige Lærebøger blandt de unge), ang. at tilfjendegive ham, at Cancelliet med færdeeles Velbehag har imodtaget Efterretningen herom. 5 Octobr. Pr. ang. hvorledes Gaardmænd og Huusbeboere med hinanden bør deeltage i Reparationer paa Bring ftrup Kirke. 15 Novbr R. ang. Odense Latin Stoles Wedligeholdelse af Communitetet isteden for af St. Knuds Kirke. 30 Novbr. Pr. ang. utilladt Forandring med Kirker, Ægter for dem, og Sognefogden at tilsige ved deres Reparationer. 13 Decbr. R. ang. hvorledes med de Residentser i Ribe, som Domkirken har vedligeholdt, herefter skal forholdes. 14 Decbr. r. ang. 11 Noir. fra Farsø Kirke til Sognepræ sten, for Bin og Brød at holde. 20 Dechr. R. ang. Inostrænkning afliigs Begravelse i Ribes, Domkirke 1794<noinclude><references/></noinclude> dahpje8n044w9ji35lg8m2k8e7nzsaa 104 75061 404212 398819 2026-04-24T18:40:47Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404212 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|862||}}</noinclude>1794 Kjøbstæderne &c. 19 Julii, Canc. Pr. (til Stiftbefal. over Ribe Stift), indes. Kgl. Resol. 11te Julii, ang. at Skjel imellem Barde og landsbyerne stray kal foretages, samt at til udskiftningen af Hede og Agermark imellem Barde Indvaanere skal, efter foregaaende Opmaaling, Bonitering og Kart, af Vedkommende først lægges en detailleret plan, og, saafremt denne ei i Mindelighed anta ges, fan Samme, naar først Rentekammeret derover er hert, Kongen forelægges til nærmere Resolutions Erholdelse. (See 1793, 16 Marts *.) 26 Julii, Pr. ang. at Jurisdictionens ny Juddeeling ingen Indflydelse har paa Muficant: Tjenestens District. i Aug. R. ang. nogen Tiendefrihed for det Barbe Kjøbstæd tilliggende og udskiftede Kjær. 9 Aug. Pr. ang. de paa Landet boende Borgeres personlige Værneting. 15 Aug. R. ang. Len til vorch for Skatters Oppebørsel i Kolding. 23 Aug. * Canc. Pr. (til Stiftbefal. over Ribe Stift), ang. at Ma. giftraten i Ribe, som bar over Tender og Kaber ladet holde a) Auction til Bortfælgelse, og ei publiceret den betids nok, paa behorige Steder, b) tilligemed Licitation over deres Udlæggelse, bor afholde udgivterne paa den Forste, hvis Belob de eligerede Mænd bave negter at anvises af Byens Kasse, men at denne bør udrede Bekostningerne pha den Sidite; samt at de eligerede Mænd (over hvilke Stiftamtmanden besværede fia) ikke synes at have med deres Skrivelser tilsidefat den deres Foresatte fyldige Mgtelse, og følgeligen ei heller derfor at bor ansees, da Henfig. ten i Rescr. af 2den Marts 1787, at hindre Stædernes Magis ftrater fra, uden hine Mænds Samtykke, at, iverksætte nogen Handling, der er forbunden med udgivter for Stædernes Kasser, itte ved Rescr. af 20de April og Skriv. 8de Octobr. f. A. findes svekket, men meget meere beftyrket. 29 Aug. N. hvorved Sognepræst Hr. Zartman overlades et Stt. Viborg Kjøbstæd tilhørende Hedeland, mod Afgibt. 2 Octobr. Resol. ang. at Stads- Muficanten i Varde ei kan tillæg. ges ster Herred. ( Note til Prom. 26 Julii 1794.) 3 Octobr. R. ang. Overdrevets Deeling, og Lodden altiib at følge med Grunden i Skjelstjor. 3 Octobr. R. ang. Betaling af Randers Byes Kasse til Dem, som indsamle Extraskatten og holde Bøgerne. 10 Octobr. Rescr. (til Stiftbef. i Sielland), ang. at Roeskilde Byes Grundtaxt af 1791 maae fastsættes til Regel for Ligningen af dens Gade Brolægnings. Omtoftninger isteden for den 1781 i Folge Rescr. 30te Aug. 1780 (t) feete Opmaaling, fiden denne Plan ikke kan sættes igjennem, Laanet ei laae til, og det blev de affides boende Battige, der have Haver til 2 a 4 Stræder, for byrdefuldt imod dew paa den reelle Gade, der kun bavde Grand<noinclude><references/></noinclude> nwpz5exldzp5q692soqj3hljbl7pfjz 104 75094 403947 388679 2026-04-24T18:33:50Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403947 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||895}}</noinclude>Landmilitair Etaten. 895 1731. 3 Febr. R. ang. de Tilfælde, naar nogen af Livgarden til Heft for Politie Forseelser bør tiltales, eller vorde arresteret. 26 Febr. Rang. at beafffedigede Gemene og Under Offiserer maae ikke igien tage Tjeneste uden ved det Compagnie, hvorfra de afgif. I Junii, Resol. ang. at Militaire, som et af Regimentet fra Claverie tilbage forlanges, skal forblive i Castellet, indtil de af landet kan transporteres. 10 Octobr. Resol. ang. Forhold, naar Under: Officerer, Gemene, og Officeertjenere have begaaet Leiermaal. 27 Octobr. Skr. ang. hvor Regnskabsbetjentene skal anmelde faadanne og Over Officerers Reiermaale. 1732. 4 Janv. R. ang. at Auctioner efter Over Officerer bor forrettes af de Militaire. 30 Jans. R. ang. at Bonderkarle, fom lade sig hverve, fal lovlig opfige og fuldende deres ved landvæsenet havende Tieneste. 27 Febr. Resol. ang. at de i egne Forretninger forreisende fubalterne Officerer decourteres ikkun af deres Gage. 30 April, Resol., hvorved Resol. 1731, I Junii igjentages. 30 April, R. ang. at Officerer af høiere Rang stal forrette Sieneste efter Chargen de nyde Gage for. 1733. 13 April, R. ang. hoormange Gifte ved et Infanterie. Compagnie tillades, og at Compagnie Cheferne maae ei udgive Frisedle uden Regiments Chefens Forevidende. 8 Maii, R. ang. saavel militaire som civile Gattiges Underholdning i Khavn. 16 Octobr. R. ang. at dimitterede Militaire vel maae slagte, men ei fælge slagtet Kisd. 1734. 6 Janv. Skriv. ang. at Ingen med Tvang maae hverves. 14 Mait, R. ang. hvilke gattige, Krigshospitalet fal forsørge. 2 Junii, R. ang. de i Keiferlig Ejenede Ubcommanderedes Hustruers og Borns Frihed for Folfe-, Samilie og andre Stätter, same borgerlig Synge. 13 Aug. R.. hvorved R. af 13de Octobr. 1719 igjentages. 8 Octobr. R. ang Straf for Grenaderer, som findes drutne. 1735. 25 Febr. fee Egreffab. 18 Martii, R. ang. at det Medicinske Facultet gratis skal give General Auditeuren Responsa. 26 Marts, R. ang. Land Etatens Fattiges Forpflegning, Ladegaards. lemmernes Betlen, samt En paa Land Etatens Begne at være paa Conventhuset ved Betleres Eramiration. 22 April, R. ang. at Cadetter eller Bolontairs ikke maa fore flaaes til Over Officeers Caracterer eller Charger, medmindre de have været Under Officerer. 13 Maii,<noinclude><references/></noinclude> t4asrr53wrkmuchp0hmpl11flgeid5a 104 75143 403948 385695 2026-04-24T18:33:51Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403948 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||7}}</noinclude>1761. 28 ua. fee Rjøb. Landmilitien. A. 5 Septbr. Skr. ang. at Indbringer Penge og Omkostninger for deferterede gevorbne Landsoldater godtgjøres Com pagnie Chefen af Regimentskaffen. 1763, 21 Octol r. R. ang. at ingen Landsoldat maae for For brydelse hensættes at tjene ved et gevorbent Regi ment. 20 Dechr. Skr. ang. at Bonderfarle uden Pas mane ikke hverves, men skulle anholdes og tilbageleveres. 1764, 19 Mail, R. ang. Læadernes Juddeling, m. v. 14 Jalii, Skr. (3 Stfr.) ang. at det Mandskab, som fra Armeen afgif til Lægderne, bør svare Extrastat, og ligeledes de Nationale, undtagen naar de ere ved Regimenterne. 27 Octobr., Skr. ang. at Proprietairerne ei maae tilegne sig Ret over de Born, hvis Forældre af de gevorbue Regimenter selv ere anhvervede. 1767, 28 Aug. R. ang. frivillig verving af 100 Mand paa visse 7 Septbr. Amter i Sielland, isteden for de ved Forordningen af 21 Aug. 1767 befalede Recruter. 1768, 8 og 15 Janv. R. ang. at, teden for verving i Sielland efter Rescr. af 28 Aug. 1767, skal Recruterne nu derfra leveres ligesom fra de ovrige Districter. 3 Sep-e. Str. ang. at National Recruter made ikke udpermitteres uden til deres Diem., 23 Septbr. R. ang. hvor Sessionen for Tryggevelde-Amt maae holdes. 1769, 27 Maii, Skr. ang. Ovarteer for Over og Under Officerer ved Nationals Bataillonerne. 1770, 27 Janv Ve. ang. Frieseddel til de Nationale Recruter. 22 Decbr. Skr. ang. Sagernes Behandling og Decision samt snareste Endskab, og aarlige Beretninger om Betjentene. 1772, 7 Martii, Ve. ang. Landsoldaternes Adinterims. Præfentation. 1773, 30 Martii,, Pr. ang. at de afgivende aarlige Recruter, maae uds lofes af Andre end deres husbonder. 30 April, Vr. hvorved Næstforestaaende taienfaldes. 1774 21 Septbr. N. indeholdende Noget om Land Ryttere og Soldater i Danmark. 15 Novbr. Br. ang. at de ved Fd. af 13de April 1764 utrenne Landsoldater ikke i den no Tieneste godtgjores de Mar de have tjent fra 1764 til 1768. 1775, 19 Jan R. ang. National Districterne udi Jydland at om. byttes. 18 Febr. Pr. ang. Karles Levering af Strolægder, og at en Selv ciers Son maae tjebe Faderens Gaard uden at være Soldat. 20 April, Bev. om et Frihedsbrev, see Landvæsenet A. A4 1775<noinclude><references/></noinclude> ewo1p9u56dbahxhud02f1btkaatk4f7 104 75148 403949 375223 2026-04-24T18:33:51Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403949 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|12||}}</noinclude>1783. Landmilitien. A. anden tjenstdygtig Karl i bans Sted for Amtmanden ad inte rim er præsenteret og antagen, og at ban, faafremt ban. i Tiden til Skole. Embedet fjendes udygtig, igjen skal indtræde i Numiner fom Landsoldat, og udtiene den Eid han har til lbage, i Fald Sessionen da dertil finder ham duelig. (Paa Anfeaning fra Godsets Eier.) 1784, 17 Janv. Pr. ang. at .. Landsoldatere og Ryttere. skulle staae ud i Catechisationer. - 24 Septbr. R. ang. Nationale til Fodgarden. 2 Octobr. Canc. Prom. (til Generalitets, og C. Collegium), ang. at med Samme er Cancelliet cenigt, at den for meere end Mar fiden fra Brahesborg Gods i Fyen undvigte P. ., som siden bar været i fremmed Ejeneste, og i Lybek er hvervet, samt uden nogen Tiltale fra Godset kunde været engageret af frems mede Puissansers ververe, fan ikke af Godset reclameres. 23 Octobr. Pr. om Rotterbeft, see Geistligheden B. 5 Novbr. R. ang. Nationale til Fodgarden. 3 Decbr. Rescr. (til St. va Bif. i. Aarhuus), ang. at Sogne. præsten for Gosmer og Halling, Hr. S. (paa hvis Eiendom, 6 Sfpr. Ht., i Bjerreager - Sogn, der af 3 beboes, ere 3 Karle imellem 20 og 30 Aar, samt 2 Drenge, 14 08 16 Aar, hvilke ikke kunne i mange Aar vente Plads paa Stederne. og ei heller gaae ud fra Fedeйavn til andre Steders Erholdelse) maae meddeele Frihedspas til een eller fleede af bemeldte Karle, imod at han forbinder sig til at levere en Sarl til Landsoldat, naar det efter Anordningerne maatte kunne tilfalde bam. 1785, I Janv. Pr. ang. en Regiments Exerceerplads i Lol land. 8 Janv. see Arv. 12 Martii, Pr. ang. om Bræfternes Autskarte uden Opsigelse kan antages til Enrollering 1c. 12 Martu, Pr. ang. Nationaldiftricternes ny Inddeling til Artilles rict og Infanterie Regimenterne. 32 Martii, Pr. (2 Stfr.) ang. Samme til Infanteries Regimens terne. 19 Marts, Canc. Pr. (til Geh. Rd. Ch. Sehestedt Juul), ang. at Cancelliet ei fan indlade sig i Sagen, betreffende en under forrige O. Regiment værende Landsoldat 5. 5., som havde uds tient, og hvilken Geh. Rd. har foræret til Kronprindsens Regis ment, uden i forveien at anmelde saadan udløsning, eller ad interim at præfentere en anden Karl, der ansees stridende imob So. af 30 Janv. 1777, §. 7. (fiden saavel Bandmilitie-Sesfios nen som Generalitetet har anseet denne Sag af den Natur, at den henhører til Sessionens Bedemmelse.) 26 Marts, fee, om en Motterbeft, Geistligheden B. April, Rescr. (til Sessionen for Roeskildes Amt), ang. at Ungkarl m. p., med hvem den afgangne Fæftebonde J. 5. paa Universitetets Gods hans Ente bar, til fin og Gaardens Conservation, været nedsaget at forlove fia, maae være befriet for at være Landsoldat. (Efter Ansøgning af Professor R., paa Dois Corpus Gaarden er.) 1785.<noinclude><references/></noinclude> 0jveuhwrtx48vl1ybhnvxjjcw85mazo 104 75157 403954 399516 2026-04-24T18:33:54Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403954 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||21}}</noinclude>1791. Landmilitien. A. 21 fom Katlen Jntet eier, bvoraf dog' følger, at denne da ikke berer til Godset, men blot til Diftrictet &c. 22 Jan. Carc. Pr. (til Amtm. i Skanderborg), ang. at of Reg ningen fra Herredsfogden i Andst &c. Herreder ved Kolding over de paa en fra Standerborg Amt undvigt Reserves J. J. 238 Anboldelse m. v. anvendte Befonninger bor udgaae 4 Nor., anfarte for Forbøret og paalagt Arrest tilligemed Reisen; men Herredsfogden (sem ber uden Betaling forrette) alt, hvad ham af bans forefatte vrigbed anbefales til Kgl. Tienelles Befordring) godtgjøres i dr. Diætpenge fer den Kid hans Reise medrog; samt at disse tilligemed det vrige kan udredes blandt Delingvent udgivter. 25 Janv. Pr. ang. at Lægdsmændene ikke ere fri for at svare agrlig Skoleløn. 29 Janv. Pr. ligesom 1790, 31 Dechr. om Huusmænd. 26 Febr. Pr. ang. hvorledes Omkostningerne paa undvigt Mandskabs Reclamation c. udredes. 26 Febr. Pr. ang. Frihed for de 6 Beboeres Sonner paa den nedlagte Hovedgaard Hagsholm. 5 Martii, Pr. ang. hvad Tid de nye Nationale Recruter skal ved deres Regimenter og Corps indfinde fig. 5 Martii, Pr. ang. Krigs og Land Commissarier i det fondre indste District. 5 Martii, Canc. Pr. (til Amtmanden over Kallundborg tc.), ang. at der er Intet imod, at Landsoldat L. 2. 2. af Bs God6 (fom bar forladt det, tiener i A., og paa Reclamation har sva ret, at han forblev, hvor ban var) med Evang foranstaltes tilbagefort til Godiet, faafremt ben kan erbolde Tjeneste paa Godset imod saadan' Løn, som efter Landets Skit paa det Sted kan anfees billig, hvilket af Amtmanden bliver at paafienne; men Omkostningerne ber befoftes af Husbonden, som reclames rer bam. Covrigt som Prom. 26 Febr. og 8 Martii 1791.) 5 Martii, Canc. Pr. (til Stiftbefal. i Ribe), ana. at det i hen feende til Lægdsmand 17. T. 3. i Beffervedited (fom bar an boldt om, at han, der er ugift, maatte faae En af fin Fami lie fritagen for Ertrakats Svarelse, paa det at ban ikke for samme Borde fulde have mindre Fordeel end de ovrige Lagds. mand) vil forblive ved §. 35 i Fon 20de Junii 1788, hvis udtrykkelige Ore ikke toale nogen udvidende Fortolkning. 8 Martii, Circul. ang. undvigt Mandskabs Tilbagebringelse, og Sammes Omkostninger. 8 Martii, Prom. ang. at Landrecruter forsynes ikke længere med Capitulationer, men med Enrolleringsbevis. 10 Martii, Pr. ang. Vedblivelse i Rullen af uudskrevne 28 Aars Gaardbesiddere, og Anmeldelse af Landrecra ters og Soldaters Dødsfald. 10 Martii, Circ. ang. samme Anmeldelse. $ 3 1791.<noinclude><references/></noinclude> 9ff36orjxyktbwwziv8tzimdfk67uqp 104 75159 404213 394783 2026-04-24T18:40:47Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404213 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||23}}</noinclude>1791. Landmilitien. A. 23 rabt har begjert Cancelliets Beflemmelse), tanlaf Lagdsrullen udslettes, den Katlens Fader ei selv var af Bondestanden, og der ingen Jord ligger til hans ifæitehavende Melle. 29 Octobr. Circ. ang. nye læradsrullers Indsendelse. 31 Dechr. Pr. ang. Uden Amts Caution for Mandskabet af Bissenberg Lægd. 1792, 3 Janv. det samme, T. 7 Javv. Circ. ang. Ertrasesionernes Tilendebringelse af berre Driberg, og om tilkiendte Passe. 7 Janv. Pr. ang. Deelingen af det sondre Jydske District imellem 2 Krigs og Land Commissatier. 21 Janv. Pr. ang. Attester af Præsterne, og paa slet Pa piir, til Nationale. 28 Janv. Pr. ang. Landrecruter og Landsoldater, der ved Ankomsten til Khavn ansees for utjenstoygtige. 18 Febr. Pr. ang. hvorledes Karlene mage uden Amt mandspas flytte fra Amt til andet paa Gyldensteen Grevskab. 18 Febr. Pr. ang. at Landsoldaterne nyde ikke Sfopenge i det Aar, de udeblive fra Erefcitien. 9 Martii, R. ang. i hvilke Tilfælde de Deputerede maae i Landmilitie Sessionerne lade andre møde for fig. 17 Martii, Circ. ligesom 1792, 18 Febr. (Det sidste.) 17 Martii, Circ. ang. Herredsfogdernes Portofrihed for Breve, Landmilitien vedkommende. 7 April, Pr. ang. at ei nogen udtjent hvervet Soldat, som er Udlænding, maae indgaae for en Landrecrut.. 7 April, Pr. ang. at 28 Aars gamle Karle maae fæste paa ander Gods. 14 April, Cire. fom 1792, 17 Martii (om Portofrihed.) 14 April, Circ. ang. aarlige Lifter fra Krigs- og Land.Commiffairer til Amimændene over de Nationale, der tilkomme Douceur og Marschpenge. l. 14 April, Pr. ang. at Benderkarle, som bave tjent 8 Mar, og som Eiere eller Fæftere beboe et Sted af Ed. f., maae usleies. 21 April, Circ. ang. endeel nationale Militaires Marsch uden. Op syn, og Markhpenge 4 St. pr. 23 April, Canc. Prom. (til Sherre C. A. v. Driberg), ang, at R. . ., der var udtagen som Recrut, til Fods, og har efter al Sandsynlighed forsætlig afßugget Vegefingeren paa den heire Haand, for derved at undgaae Krigstjenesten, bor i Folge den fidßte Periode af §. 18 i dn. 20de Junii 1788 (da der ikke er tilfratkeligt Berus for, at han funde blive domt efter dens 1fte Weriode) blive faaende i Kullen, indtil 36 Mars Folde, og i paakommende Tilfælde udskrives til Stykkudik eller defige. 21 Moril, Cauc. Pr. (til Amtm. over W. ég ryggenelde ins ter), ang. at Saferen af Norupgaarden i sidße Amt, J. Peder. sens 54<noinclude><references/></noinclude> pliu30mll6rjdxcqp54lerwme24zdqt 104 75193 403975 385758 2026-04-24T18:34:08Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403975 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||57}}</noinclude>1732. Landvæsenet. A. 57 18 April, R. ang. Landgjeldens Redsættelse og Meftances paa offentlige Stiftelsers Gods. 21 April, Resol. ang. Gods, som af Sandflugt er be ftadiget.. 18 Octove. Rentek. Skrivelse, ang. at Fæftet af tre Bendergaar de, hvis Landajelde var beneficeret, fulde betales: Amrituen (Lybeckers drog II. S. 317) 1734, 29 janv. R. ang. Landgjeldens Oppeborsel af Less til Stiftelserne og de Geistlige i Viborg. 10 Septbr. fee Geistligheden A. 2 Octobr. R. ang. hvor Gjæssene paa Vesterlands Fabr maae græffes. 1735, 9 Septbr. Approbation paa den over Landskylden af Less forfattede Beregning. 9 Septbr. R. med Samme *Deri om en Beboer N., soa vile fig opfæetfia og med Tru fel, at ban fulde arresteres, og fiscaliter tiltales. 1736, 9 Janv. R. ang. Amtmandskab. ... et Occonomie. Collegium i bvers 9 Julii, R. see Sifterie A. 14 Julii, Skr. ang. det Gods, som ved Sandflugt fan være beskadiget, og søger Skattefrihed. 5 Octobr. R. ang. at det ved Rescr. 1734, 1 Octobr. stál have fit Forblivende. 1737, 22 Martii, R. ang. Vandløbenes og Broernes Ved ligeholdelse i Lolland. 6 Septbr. see Geistligheden A. 1739, 17 Julii, R. ang. Betalingen af det, som fraværende Bras prietairer fulle svare til gattigkaffen. 28 Julii, Resol. ang. nogle Mennesters Bortreise aarlig fra Bornholm og Tilbagekomst fra Krigstjenesten til Gaarde... 740, 18 Martii, R. ang. Græsgjeldpenge af Bygge- eller Havepladser, som i Taarnby Sogn paa Amager ere eller vorde indtagne. 1741, 30 Septbr. Skr. med Model til Forklaring, hvad Steengjers der, Jordgrester og Pile af Benderne aarlig sættes. 1743, 11 Janv. fee Fattige, om Drenge fra Bernehuset. Martii, R. ang. at de af Lillelund til 60 Gaarde stjen febe Bibler maae ifte af husbonderne tages i Res stance. 13 Septbr. 15 Novbr. 174417 3oup. see, Geistligheden. B. see Resten A. 21 Febr. fee Bjøbstæderne. fee Fattige. ℗ S 1745,<noinclude><references/></noinclude> r15m7lko0zl1052jf2vt3x7h28ffgnw 104 75197 403979 387633 2026-04-24T18:34:11Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403979 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||61}}</noinclude>1766. 25 Landvæsenet. A. 61 Octobr. Skr. ang. at, Gfieder og Pantebreve paa enfelte Bøndergaarde læses ved Hjemtinget, men paa Sadegaarde ved Landstinget. 6 Dechr: Skriv. ang. at Adkomstbreve paa Bøndergaarde, Møller og Tiender behøve ikkun at læses ved Hjem tinget. 7 Novbr. Skr. ána. at den til landvæsenets Forbedring og Opkom 1757 anordnede Commission fal ovbore. T. 21 Decer. R. ang. at den til kandvæsenets Borbedring anordnede Come mission maae node fri Brevporto. 21 Decbr. R. ang. at samme ffal gives al ben Underretning og Ops 25 Decbr. R Insning, fom den maatte forlange. 1768 Miau, Inde. for Landvæfens Commiffarierne i Danmark. 25 Junii, Str. ang. at Amtmandene, naar Bendergaarde afbræn de, fal undersøge og attestere om Stadens Storrelse, samt bund Skattefribed fan være at tilstaae. 13 Septbr. fr. ang. at den halve Part af Landvæsens Commissarier maae ikke eie Jordegods. 1769, 24 April, R. ang. General Landvæsenets Collegium. 10 Junii, Rentek. Skriv. (til Amtm. over Lund næs og B. Amter), ang. at forsone, efter Befindende, et Tingsvidne (erhvervet ved Herningsholms Birkeret om en i Arnberg afbrændt Bon degaard, Hl. 5dr 1 Sfp., paa hvilket ban ei bar vildet atte fiere, men har opboldt fig over, ikke at være faldet til Tinas. vidnets Forelse, hvilket Kammeret bolder ufornebent, tc.) meb faadan Atteft, som dets Skriv. af 25de Junii 1768 indes bolder. 23 Junn, R. ang. at Ingen paa Vefterlands Fehr mane fælge Kampefteen til nogen uden for Birket. 30 Septbr. fr. ang. at Fon. af 13 de Mait 1769 stræffer fig til alle Selveierbønder. 24 Novbr. R. ang. dem, som vise Opsætsighed ved Hove riet, at advares og tiltales, T. 25 Novbr. Skr. ang. aarlige Beretninger om Borbedringer i kand væsenet. 22 Decbr. Refce. (til Amtm. over Drums m. fl. Amter), aug. at Bonderne al i Stilhed, og uden at give mindste Tegn til Modtvillighed, Opsætsiabed eller motterie Chris Stiftere barr paa det skarpefte ffal tade efterfoge til strængeßte Straf), efters tomme alle dem med deres Forefatte paaliggende Pligter, mider Straf. (Lybeckers dtog, II. S. 316.) 1270, 23 Octobs. Str. ang. Kornberetninger, fra Amtmandene ti Rentekammeret, T. 29 Decbr. Skr. ang. Tilsyn med Bøndergaardenes standholdelse. 1771, 9 Matti, Dr. at Fon. af 20de gebe. 1771 Pal forblive hos boer Præst til Efterretning. 20 Martii, Pl. ang. Præmier for Gaardes udsyttelse. 1771.<noinclude><references/></noinclude> 9hfxre1z84fe5545zdqopxy4vv5c4lf 104 75205 403986 375570 2026-04-24T18:34:15Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403986 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||69}}</noinclude>1789. Landvæsenet. A. 69 oate om, Cefterdi det om Defenfores i fad Fats Anordnede flater til Haandtbanelsen af Godsets fauntlige Bendees fælleds Rettigheder, der folaelig dertil be: bidrage.) 4 April, Circ. ang. Exemplarers Uddeling af Forordn. af 8 de Junii 1787. 18 April, Pr. ang. Ansøgninger om faan af Kreditkaffen, især til Fæftebender, som fiebe deres Gaarde. 13 Jun. Pr. ang. Landvæsens Commiffairer for Grevfkabet Schaffenborg, hoor de bruges. 20 Junii, Pana. Bowserbygningers Befaffenbed, og Beskrivelse efter Schema over de Uoflyttede, for hvilke Bygningss bjelp faces. 27 Junii Pr. ang. at ikkun til Syns og Tarationsfor retninger over Fæstegaarde, med Afhjemling og Ud meldelse, mane bruges flet Papir. 4 Julii, ang. Viem Bocs Hoverie til Vosborg og Brotold med Water. F11 Julii, Pr. ang. at det skal ved Fon. af 16de Febr. 1789 forblive ogsaa i Henseende til nuværende Faste res Udsigelse. 18 Julii, Pr ang. Hoveriesager at behandles ajæsteretsviis. 18 Julit, . ang. daglig Mulet for Bender, der imod Pligt efter lade Hoverie. 19 Septbr. Pr. ang. Forstaaelsen af §. 12 i gd. 8de Junii 1787, om Ben. paupertatis. 26 Septbr. Pr. ang. Selveieres Tilstaaelse for Retten af alt, hvad de have indgaaet om Udstiftninger. 24 Octobr. see Geistligheden B. 31 Octobr. Pr. ligesom 1789, 19 Septbr. 31 Octobr. pr. ang. Opsyn med de Bonders Skove, der have faaet Laan af Kreditkassen. 21 Novbr. Canc. Pr. (til Amtm. over Kalundborg tc.), ang. at forelægge 23. (som efter Befaling 1786 af Generalfiicalen veb Befuldmæatioet T. var tiltalt for at bave vildet poateunge fine Bender utilladeligt Honerie, og fordi han med Ringeagtelse bavde talt om Amimanden, men umed boken etionen ved Kongl. Befaling af 17de Octobr. 1788 er ophævet, imod at betale de paa Sagen anvendte Omkostninger) en vis Tid til at indsende enten Erindring, imed Reeningen 196 Rer. Her dens Betaling, samt, om de forte indkomme, da at bringe det til mindelig fejorelse; men feiler denne eller Betalingen, da tile Kaaes T. Proceffens fri Ferelse paa flet ir ved Bande Lov og Ret lige med Generolfiscalen i de ham betalche Sager, 28 Novbr. r. ang. Hjelp af Bymændene ved Bondergaar des Udflytning. 28 Rovbr. jee Gjeld. €3 1789.<noinclude><references/></noinclude> ex1nj0psw0y64hc39owk5ye3oy5qfpy 104 75223 403991 370641 2026-04-24T18:34:18Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403991 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||87}}</noinclude>1799. Landvæsenet. A. 87 det Øvrige af Stjernholms Amt under Veile, Galten. Herted under Randers, fame Slaugs og Andsi-Herreder under Ribe Amt. 2: Junii, Pr. ang. derlagt By. Frihed for en Gyldensteen un- 6 Juli, Pr. ang. de aarlige Beretninger om Flyvesandene, og disses Eftersyn af Amtmændene 20 Julii, Pr. ang. at Selveiere ikke kunne tilkomme Stifte ret efter Huusmænd. 20 Julii, Pr. ang. Materialiers Meddelelse til D. Bege trups Beskrivelse over Agerdyrkningen i Danmark. 3 Aug. Pr. ang. hvorledes Reiser og Gangdage for Surfer og Skoler, samt ellers for det offentlige bør free af udstykkede Bøndergaarde. 6 Aun. Rentet. Dr. (uf Stiftamtm. i Ribe), inbeb. Kat. Resol. a 2 Aug. an. Dofiut over Sandfinater i flers og Vester berres der (Noten til 7 Novbe 1795.) 17 Aug. Pr. ang. Sager ved Forligelses Commissionerne om bortfæftede Eiendomme og Jorddeeling. 14 Septbr. Circ. ang. Beregning af Hartkornet paa Jorder, fom til Skovs Opelsining indtages. 24 Septbr. Circ. fee Bergverker. 28 Sep br. Br. aug. Sasers Behandling om Huusmænds nægtelse af Doverie i Folge deres Fiebreve. 19 Octobr. Pr. ang. hvorledes Fæld og Restancer i Fæste res Stervboer paafjendes af Dommeren, og fastsættes af udmeldte mænd. 19 Octobr. Pr. ang. at Kolonisterne for endeel maae slaae i Flyvesandene ved Christianshede. 26 Octobr. Pr. ang. Syn over Fæstegaardes Bygninger paa Treiborg Gods. 16 Novbr. Circ. ang. Fæld og Sfifter ved Fastesteder, famit disses Overlevering til nye Fæflere. 23 Novbr. Pr. ang. hvilke Beboere, der i Henseende til Stifter bør anfees som Huusmænd. 14 Decor. Rentek. Pr. (til Amtm. Ringriebing), indeb. Kongl. Resol af 4de d. M., at Opsigten over Sandflugten i Brabs. Herred indtil videre anbetroes Landvæsens Commitsfaire og Herredsfoged Moller alcene, uden Medcommiffarier, samt at bam tillægges 2 Nor dagligen Dietpenge for de Dage, hon herefter anvender paa Kilsynet ved Sandflugterne i Brads og Hamrums Herreder. 28 Decbr. Circ. ang. at Fon. 6te Decbr. 1799 ikkun bør udleveres til de Byer, hvis Beboere endnu forrette Hoverie. 4 1800<noinclude><references/></noinclude> t1v6132p89m845z2jpmdddt1ejlqs4a 104 75317 403950 385833 2026-04-24T18:33:52Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403950 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Løsagtighed.|181}}</noinclude>1734. 17 Decbr. R. ang. hvor Boderne for de paa Præstegaarde begaaende Leiermaale, skal henfalde. 17 Decbr. R. ang. de Qvindfolks Undervisning og Aflesning paa Joland, hvis udlagde Barnefader sig det ved Ceb ftalegaer. 1735, 12 Martii, Skr. ang. at Leiermaale paa uprivile gerede Eieres Godser skal af Præsten anmeldes eller Attest derom indsendes til Amtstuen. 1 April, Rescr ang. at En i Danmark, som for Omgangelfe imod Naturen, var domt til Beal og Brand, ffal ferit qvæ les, og oppen thichikydes, forend den paa Jiden vorder kajet. 8 Julii, see Begravelse. 23 Septbr. R. ang. Landsoldaternes feiermaafe. 23 Decbr. R. ang. hvorledes i Island mod dem, der have begaaet Leiermaal, og ægte hinanden, skal forholdes. 1736, 28 Febr. Skr. ang. at Leiermaale, hvor Kongen til kommer Boderne, skal-strax af Præsterne anmeldes. 2 Martii. Rescr. ang. at en Mand uoi Norge, som havde i fit tefkab bedrevet 3 Gange Horr, pardonneres paa Livet, imod at arbeide sin Livstid i Fækningen. Ang. Blokam, see Delinquenter i R ser. 23de Martii 1736. 21 De br. R. ang. at enrollerede Matroser, som begaae Leiermaal, ifte fritages fra Straf. 1737, 18 Janv. R. ang. ot Præsterne paa Island af Brædikestolene fal oplæse, og advare imod, de Grader, som henregnes til Blodkam. 25 Janv see Fattige, om Hospitalslemmer. 7 Junii, R. ang. at Præsterne i Trondhjems Stift stal bringe Almuen i Kundskab om, hvor grov en Synd unaturlig Omgængelse og andre store Lafter ere. 26 Juli, R. ang. at Reserve Dragoner ei ere fti for Letermaals. Straf. 20 Decbr. R. ang. at de ikke ftraffes for første Leiermaal. 1738, 15 Febr. Skr. ang. Attest til Regnskabsbetjente, som anmelde Militaires Leiermaale, 3 Febr. R. ang. hvorledes med Soldaters ferite Leiermaal, naar Besvangrelsen er begaaet, for Enrolleringen 14 Martii, fede, men Factum fort efter den Tid bleven bekjende, fal forboldes. 9 Maii, R. (2 Stke.) ang. Geiftlige, som sig med Leiermaal forfee. 17 Octobr. R. ang. at en vinde, fom bavde avlet Barn med bendes afdede Fæstemands Sen, ffulde arbeide paa Sikers leterne in Livstid. 29 Novbr. Skriv. ang. at Kiøbstædpræsterne stray skal ana give Leiermaale. 19 Decbr. R. ang. at besovede Qvindfolk, der udlægge Ro 3 gen<noinclude><references/></noinclude> pvmmh07y0f3w464gksvfm35el54ubpz 104 75358 403951 383952 2026-04-24T18:33:52Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403951 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|222||}}</noinclude>Medicinalvæsenet. 1752, To Martii, R. (2 Stfr.), ang. at Kongen fienfer aar lig 400 Rblr til Collegium Medicum, som skal corre spondere med Medieis og andre Vedkommende. 9 Junii, R. ang. et Sigil for Collegium Medicum Regium. 3753, 2 Martii, R. ang. Jurisdictionen for de to Garnisons- og Stads Chirurgi udi Friderikshald og Christians fand. 5 Octobr. Rescr. (til Stiftbefal. i arbuus, som har andraget, at, efterat forrige Apotheker ibid. J. s og duftrues Arvin ger ere allernaadigst bevilgede at maae fælge deres Apothek og Privilegium, bar den anden Apothefer sammelteds; St., fore spurgt, om ban ikke maatte tiebe forbemeldte Apotheke, og bruge begge potbeker for egen Regning, hvilket Stiftbefa lingsmonden ei funde tilstaae bam, siden baus Supplique for. hen, om at være ene Apotheker der paa Stebet, var afflaast; men at St. bog paa Auction den 7de Septbr fod fig tillaae Apotheket, som Stiftbefalingsmanden da bar ladet ved Magi fraten forsegle, indtil Kongl. Resolution funte erholdes) at denue Foranstaltning approberes; og fal irvingerne det snares fte mueligt sætte Apotheket i Belge Conditionerne til ny Auction. (See R. 1754, 19 April). 1754, 12 Febr. fr. ang. Obductioner over de ved Regimen terne af Blessürer døde Personer, og derom udgivende Attester. 19 April, Rescr. (til Stiftbefal. i arbuus), ang. at, som St. formedelst de i Rescr. af ste Octobr. 1753 anfette Marfager, og at der i Aarhuus skal fremdeles være to Apotheker, ifte tan nyde det Arvingerne efter 5. tilberende Apotheke, og det lige. ledes findes fridigt imod Medicinalforordningen af 1673, §. 27, at en Medicus Practicus Fulbe bolde offentlig potheke (Arvingerne have sat Apotheket til anden Auction; og ere ba blevue budne meget mindre derfor, men have overladt det til Doctor 5, om det ham maatte allernaadigst tillades, samme ved en dygtig Provisor at lade forefane, indtil en af bans Bern dertil kunde blive durlig, brorom Doctoren og selv bar ajort Ansøgning): faa fal det og hermed efter Rescr. af ste Octobr. 1753 og Forordningen bave fit Forblivende, saa at Sirvingerne fan fille Apotheket til nye og flere Auctioner, fom dem for gode sones, og følgelig faaer at tabe det, hvad der paa er blevet budet mere forfte Gans, end siden tan erboldes, efterdi St. det ikke fon bebolde, ligesom Apotheket ei heller til nogen Medicum Practicum maat sælges, men til en anden era mineret Person, der er funden beqvem til et Apothefe at foreffaac. 9 Aug. R. ang. Betaling til Chirurgi for Obductionsfor retninger i Delinqventsager. Novbe. R. ang. en Chirurgi Bestikkelse for Ribeby, og Enbeel af Ribebaus Amt. 17557<noinclude><references/></noinclude> acw62uhudvmqd9ticz3glrf9azp9dqz 104 75365 403952 396051 2026-04-24T18:33:53Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403952 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||229}}</noinclude>F783. Medicinalvæsenet. 229 leiede Huus, deres Cuur, og paagaaende Omfoft ninger. 6 Septbr. pr. ang. Inoculations Anstaltens Overlevering til Accouchement Anstalten 1784, 31 janv. Pr. ang. Len til en Gjordemoder i Sta vanger. 25 Febr. R. ang. et Landphyficats Oprettelse i Romsdals Ant, og ben dertil lagte Løn 12 Marrii, R. (2 Stfr.) ang. hvilke Slags Apothekervare Kiøbmændene i Christiania og Trondhjem fremdeles maae handle med. 27 Martii, Canc. Prom. (til Stiftsbefal. over Lollands Stift), ang. at der intet babes mod, at de, paa at eurere den i Halfted me grafferende finitiomme Sone, giorte Befournin ger, til Belob 628 Rdlr 5 Mart, blive paa bele Stiftet res parterebe. 24 April, Pr. ang. hvorledes Beboerne af Meerstrand maae fælge deres Haveurter, deraf destillere Bandes og fælge dem. 8 Octobr. R. ang. Euren af Radeinge i Trondhjems Stift, T. 6 Novbr. Pr. ang. hvorvidt Apothekeren. . . . i Kolding bør til Næringsskat ansættes, T. 18 Decbe. Br. ang Sygdommes Jorebyggelse af bet Nordenfjelds frosne Korn, T. 1785, 8 Janv. r. ang. Forhsielfe i de Syges Spifetaxt udi Fleffefiords Sygehuus. is Janv. Vr. ang. at Regninger over Medicamenter til Almuen i Norge fal til Cancelliet indsendes, m. v. 22 Janv. Pr. ang. Betaling for Obductionsforretninger i Morge, samt at de nærmere Chirurgi og Regiments feltstjærere sig samme bør at foretage. 29 Janv. Pr. ang. Indberetning af Præsterne i Christians fand Stift om farlige Sygdomme, og deres Forhold med Lægemidlerne, II Febr. R. ang. at Stadsshyficus i Kjøbenhavn maae af Stadens Kasse tillægges 100 Rdlr aarlig. La Bebr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i folland, som bar spurgt, om ifte foirgne ou de fornødne Medicamenter til de iRobby af smitfom Soge befængte Versoner bor udredes af bes melbte iebilæd efter Repartition, eg ikke blive Amtet eller Hartkornet til Byrde), affg. at, saalænge ikkuns faa ufors wuende Versoner blive angrebne, kan Radby nef aleene paas lægges at afholde bemeldte bgivt; men, angribes mange Werfoner, maae samtlige Kjøbleder i Lolland, ja maaskee eg mterne tage Deel i samme, hvilket alt vil ankomme paa f V3<noinclude><references/></noinclude> lckssc0di8pb45wsyjhilx8b2nrfa1y 104 75374 403953 397541 2026-04-24T18:33:54Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403953 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|238||}}</noinclude>1793. Medicinalvæsenet. 7 Septbr. Circ. ang. Sparsomhed, naar Syge paa offent lig Bekostning helbredes og underholdes. 14 Septhr. Pr. ang. Undersøgelse af det Chirurgiske Acade mie, naar Tvivl haves mod en af Chirurgerne cafferet Karls Utjensidygtighed, m. m. 1 Octobr. Tane. Prom. (til Kiobenbaund of oa Stadsret, samt til Commissionen for den gl. Fødsels Stiftelse, hvilken fidfte bar berettet, at Assessor B. i en Gag, ang, . C., der for Fort Eid den ital bave benfat og forladt et Barn paa Raadmand Lundings Trappe, hvilket bun al have fedt paa. Fødsels Stiftelfen, har ved et paa bemeldte Stiftelse hos Gjordemoderen L. foretaget Forber forlangt hendes Forklaring i den Henseende, hvilken bun skal have negtet at efgive poa Grund af bendes Instrux og den hende i Folge Rescr. af 13de Martii 1750 paalagte Eed), at da Delinquentinden er den, til hvis Fordeel Giordemaderens Vidnesbyrd er krævet, og da den Taushed, som er paalaat Gjordemodrene ved Fedfeistif tellen, blot er foreffeeven med Henson paa Bernemødrenes Sikkerhed om, at Fodfelen ikke fulde aabenbares til deres Skade, og de desformedelst fristes til at fede i Delasmaal, og til at begaae Barnemord, faa ber L. aflægge det æskede Vid. nesbyrd, hvori den af bende aflagte Embeds Eed ei bor være til Hinder. s Dctobr. Pr. ang. at Diætpenge for Difrictchirurgers Mede ved Landmilitie. Sesfioner ei kan finde Sted. 5 Octobr. Pr. ang. Physici Attesters Gyldighed, endog i Chirurgien, og om de Practiserendes Salarium. 25 Octobr. R. ang. Diætpenge for Provincialchirurgus paa Langeland i offentlige Forretninger. 1 Novbr. R. ang. en Gjordemoder paa Baroniet Vilhelms borg, med vis Len, &c. I Novbr. Confirm. paa Rosenhofs Legat til... Læge midler og køn for Uformuende i Kragers. 2 Novbr. Pr. ang.... Underchirurgi ved Sessionerne 23 Novbr. Circ. ang. heftede Forbryderes Lægedom og Hel bredelse. 14 Decbr. see Fattige. 1794, 1 Janv. Pr. ligesom 1793, 2 Novbr. 11 Janv. Pr. ang. Regimenternes Sygelister. 25 Janv. Pr. ang. Eleverne ved det Chirurgiske Academie at undervises og examineres i de mindst bekostelige Cuurmaader. 8 Febr. Pr. ligesom 1793, 2 Rovbr. 22 Febr. see Landvæsenet. 1794.<noinclude><references/></noinclude> 83omvy08pqsm935rxcu7knq7lr06q1j 104 75411 403955 394655 2026-04-24T18:33:55Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403955 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||275}}</noinclude>1784. Postkassen. 275 talte for bvert of be fiden Resolutionens Date forladne ne og indtil nu, hvilken Hielo vil blive facmeget mere vafebe tif nærværende elændige Eid, fom faa mange fattige Vræste Ence fukke under den yderste Mod og Mangel (anlediget af Biforns Erklæring over en Enkes Ansogning om Venfion i hendes can gende Dinstændigheder). 1786, 21 April, R. ang.... hvorledes med Poffaffens Res venuer .. skal forholdes. 21 April, R. ang. Frideriks Hospitals Indkomster af den Norske Postkasse. 1788, 9 April, R. ang. hvab af Overskudet af den agende Postes Indkomster skal til Botaniqvens Dyrkelse an vendes. 1791, 31 Decbr. pr. fee Enkekasser. 1793, 23 Martii, Pr. ang. inden hvilken Tid Qvitteringer for Pension af Generalpostfaffen skulle indsendes. 1795, 23 Septbr. Resol. ang. Kammer Advocatens Sagførelse for Generalpostkassen. 1796, 25 Febr. Circ. ang. hoad Pofsimesterne i Henseende til Pensioner have at iagttage og indberette. 20 Maii, Circ. ang. at ogsaa de nyere Postkasse: Pensio nifter skulle ved hvert Qvartals Udgang forstaffe Attester. 1798, 6 Octobr. Circ. ang. at Pensioner under forskjellige Rummere maae sammendrages. 1799, 12 Janv. Pr. see Geistligheden B. Postvæsenet. 1661, 9 April, R. ang. et gaaende postbud i Jylland. 24 Decbr. R. ang. Boftvæsenet i Norge. 1662, 11 Janv. D. B. om Beie og Gangftier i Jylland for Woft. buddene. 1663, 20 Martii, R. ang. Postvæsenets Antettelie i Nordfandene. 1655, 18 Novbe. Son. om boiere Straf for Postens Forfemmelse i Norge. 1669, 19 Febr. R. ang. Poßens Overførsel af 9yborg Færgemænd.. 1670, 1 Nus. R. ang. Ophævelse af... 900 Roir. for Generals Bokmesteren i Norge. 1671, 20 gebr. R. ang. Portofribed for Commerces Collegium. 167A, 10 Febr. R. (4 Stft.) ang. Kgl. Breves Befordring ved Ex preffer imellem Gielland og Jylland. 6% 1679<noinclude><references/></noinclude> t6x6m83jbcafpmk4jorxgejspxa4840 104 75424 403956 394715 2026-04-24T18:33:55Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403956 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|288||}}</noinclude>4797. Postvæsenet. 10 Junii, Plac. ang. Brevpostens Gang imellems Viborg og Randers. 17 Junii, Circ. ang. Told, og Consumtions Betjentenes Ansvar for Gods fra Pakkeposterne, og fer dets Porto. 20 Junii, Bek. ang. Pakkepostens ugentlige Gang i Jylland. 23 Junii, Circ. ligefom 1797, 17 Junii. 15 Julii, Circ. ang. nogle Tidsskrivters og Tidenders For sendelse med Posterne. 30 Septbr. Plac. ang. hville Tider Voften fra Viborg til Randers fal afgaae, og Indleveringen fee. 21 Octobr. Circ. ang. Olufsens oeconomiste Annalers Forsendelse med Posterne. 28 Octobr. Circ. ang. Collegialtidendens Forsendelse med Brevposten. 14 Novbr. Circ. ang. Losnings eller Rück Attesters portofri Forsendelse med Posterne. 2 Decbr. Circ. ang. Postcartering, og hvorhen, samt om nindløste Breve fra fremmede Steder. 9 og 16 Decbr. Ordre, ang. Bievenes Tarering til Bondsbek og Elmshorn. 26 Decbr. Circ. ang. to fremmede Skrivters Forsendelse med Posterne; og. Cartering af Breve til Mariager. 1798, 27 Janv. Circ. ang. tre tydske Tidenders Forsendelse med Posterne. 30 Janv. Circ. ang. Karter og Fortegnelser m. v. over kost bare Eager til Transport over det store Belte udi Jisvintre. 3 Febr. Pr. ang. to Post Expressers Antagelse i Tistæd Amt. 14 Febr. Resol. ang. de Kjobenhavnffe og Siellandfle 1c. Breves haffigere Befordring ind ad Jolland. 6 Martii, Pr. ang. Portofrihed for to Commissioner i Nyborg. 6 Martí, Pr. ang. Postridtene imellem Varde og Ribe paa den ene, samt Ringkjøbing, Lemvig og Holstebro paa den anden Side. to Martii, Circ. ang. den Medicinfch chirurgische Zeitungs Forsendelse med Posterne. 24 Martii, Pr. ang. Porto af Breve imellem Barde og Ringkjøbing. 21 April, r. ang. Bancobrevenes Cartering til og ifra Barde, m. v. 8 Maii, Bekjendtg. ang. Breves Forsendelse imellem Ribe 20<noinclude><references/></noinclude> 8mlezxzhejfzq80rwet6n15l48bco3m 104 75487 403957 394953 2026-04-24T18:33:56Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403957 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||351}}</noinclude>1749. Religeonen-c. 351 de fal undervises af Guds Orb, eg forelægges 4 Maaneder; samt em en Vige, 25 Mar gammel, hvis Broder af lige Grund afholder bende fra at komme til Guds Bord; fuaveliom at Collegium fal med andre lærde og geiftlige Mænd overlægge. fligt og mere, Separatißerne betreffende, samt gjøre Konaen Forefilling derom, da de kan vente nærmere Ordre. (See 22 April.) 22 Janv. Rescr. (til det beologie Facultat), ang. at over. lægge, og indsende Betænkende over 1) om fummus Imperans per maridatum, falva confcientia, kan lade debe et Barn af Forældre, der ere Separatifter, og ei bave bekjendt fig til no gen anden bis Sect, men forfaßte Daaben som unyttig i det mindße indtil Bornenes Stielsalder? 2) Hvad fummus Imperans, falva confcientia, med flige Separatißer af Kongens Uns bersaatter fal anfange, for at forebygge gorargelse og andre onde Suiter? 4 Martii, R. ang. at Octroien til.... Misflonens Fortsættelse paa Grønland er approberet. 18 Martii, R. ang. at Sans gebe er forundt Caracteer af Su perintendent, og fal bave Inspection over det Grønlandike Misonsvæfen. 22 April, see Bøger. 22 April, Nefer, (til Professor C. 2. Leth og Sognepræst . Brorson), ang. at de to gtefolk S. 2. og Hufru, der ei bave villet efterkomme Rescr. af 15de Janv., skal end videre undervises, og maae endnu dilateres 6 Uger til at erflære fig; men, hvis dette ikke skeer, skal de forfoie flg til gridericia eller ud af Landet; og, opponere he fig ei imod Barnets Daab, maae Sognepræst Brorson vei foie dem i, om de skulde støde fig over nogle udvortes Omstændigbeder ved Daaben, at fam me da blive udeladte, waar alcene intet af effentialibus farbigaacs. 23 Septbr. R. ang.... at ingen fordegtige, til nogen mod den evangelifke Religion fridende Lærdom figtende, Bøger blive indførte. 1741, 24 Febr. R. ang. at de fra, Grønland hjemkommende Missionairer maae nyde 20 Rdlr qvartaliter af Misfionskassen, indtil de vorde befordrede. 1 April, R. ang. Oprettelsen af to faste Kolonier og et Missionss tuus i Grenland. & Mail, Rescr. (til Bift. i Sjelland), ang. at Indfidderkonen m. J. o. i Stres Sogn (som, for at bave ladet et Sold lebe om, i Tanke derved at faae aabenbaret den, der havde fraffiaalet bendes Son nogle penge, er ved grideriksboras Birketing demt efter 2ovens p. 864 Art. 12, men af Amtman den er meldt vanfundig, og ellers ei at bave anden udod) at Baar aabenbare Skrifte, og derefter for den hende tildomte Straf pære befriet. 28 Septbr. fr. ang. at Kongen vil selv kalde Præster i de Kirke Eieres Sted, som ere af fremmed Religion. 4741.<noinclude><references/></noinclude> 32otrxzvwc2azslx39pnck0exqxwywo 104 75489 403958 399265 2026-04-24T18:33:57Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403958 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||353}}</noinclude>Religionen c. 353 1745. sa Jane. Rescr. (til Stiftbefal. i Ribe, som bar, i anledning af Rescriptet under aben Octobe. næfiafvigt, r) berettet, at den deti meldte Maren Boiesdatter Ral opholde sig i Hamborg, eg at de catbotske Præster i Fridericia have beflaget mulighe den at lade hende paagribe og derfra med Gevalt nefese, fame feat at undyide fig, at de ei bove forfort bende til den pavis fiffe Pardom, men at bun selv af egen Driot bar hongeret; 2) indfilt, at bun fra Hamborg maatte forfanaes til bemeldte Præter ud, oa igien til hendes Forældre overleveret, faa og, naar de saaledes have efterlevet fornæente Kongel. Befaling &c., at de Catholfe ba maatte forunde6 Confirmation paa de res bovende privilegier) at fandant Borflag appreberes, og Kons gen lader bende reclamere. (See 1745, 30 Jul). 5 Martii, R. ang. hvorledes skal forholdes med dem, font 2 April, til Separatismum, Anabaptismum og andre Bild. farelser ere henfaldne. 10 April, Canc. Skriv. (til Biskopen i Ribe, fom, i anledning af at et ugiot Qvindemenneffe, C. m. 3., af Emmerlefs Sogn, fal forgangen Nar, uden at nogen vieste det, være reift til Herrnbut, bar forespurgt, om hun og andre forend Fon. af 29de Janv. floftafvigt Bortreifte fal ved deres Kilbage Fomit lide efter samme Forordning, eller om den aleene ertens deser sig til dem, som efter dens Publication, ber af Nigerne til de i samme Forordning mentionerede forbudne Steder ere udreifte?) at det vil efter meerbemeldte Forordning bave fit fors blivende. 18 Junii, R. ang. at Softeneermester Verhagen ef maae forføre Folk til den papiffiffe Religion, eller fortrive Papier, men fal antage Landess Rolf og Lutherske til at lære hans Konf. 30 Julii, Rescr. (til Stiftbefal. i Ribe, oa Motité til Gen. Kitter Insp. Coll.), ang. at det under 1000 Rdiré Straf fal være paalagt Jefuiterne eller be to Patres i Fridericia, at skaffe ben forførte bortiffede Pige Maren Botesdatter (som de bave faact oefea bort fra Hamborg, paa det ikke den Konal. Geo fandt fulde faae bende udleveret) inden tre Maaneder tilbage til Fridericia, og leveret til bendes Forældre, og, er det ikke, da inden 6 uger derefter at betale de 1000 Mole, hvilke, hvis de er godvikligen betales, han fal ved Execution lade inde drive, hvorforuden pigen absolut fal affes tilstede igjen, eller alle Cath like derfor efter Fortjeneste, anfeed. (See * 1745, 22 Janv.) so Juli, Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Ribe, hvilken sidste bar indberettet i Folge gon, af 18 de Junu Bestleden; at Enten 2., bois Mand var fuerit, laber fine Born, og of Stræder B., bois kone og Daiter ere lutherffe, lader sin Sen blive catbolt), and. at Forældrene ikke maae glove dece, under vilkaarlig Straf. 6 Wug. Rescr. (tit St. og Bisk. (Vibora, faint Notits til Gen. Rieker Infpect, Coll.) aug. at 2. St., forben Guldsmed i Viborg, og den frivillig til bam reifte Sufiru mane, efter band, Anseguing, (gjengines og til boem de begge med Suldmagt dertil Hastie Sear<noinclude><references/></noinclude> gwmw1a6ihzrauihwun4ljpvhsxc0wkc 104 75495 403959 377358 2026-04-24T18:33:57Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403959 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||359}}</noinclude>1783. 19 prit, Religionen c. pr. fee Kiøbstæderne. 359 1785, 9 April, Canc. Prom. (til Stiftbefal. eg Biskopen i Siel land), ang, at den af endeel Bender i E. (der, for at befrie fla fels for indbyrdes Mistanke om Toverie, bave, siddende i en Mandé Poeder, foiit Salt og Bred i den helliae Breenigheds Navn, med det One, at Gud vilde slaae Somvittigbeden paa det ondskabsfulde Menneske, fem til anden Mands Skade havde udtrect nogle Kornvare imellem to Gaarde, m. v.) be gangne gorfeelfe fan af Sognepræsten i en Prædiken foreholdes bem paa en overbevisende Maade af Gues Ord, til at opvaffe Fortrydelse og fiku bos dem for flige Daarlic heder, med det illeg, at konden som en Fjerlia Fader vil for denne Gang have deres Brede anfeet som en geil, der alene var begaaet af forftandighed, og derfor lade dem for videre Straf være forkaanede, i bet Haab, at de berefter lægge Vind paa at ære Guds bellige Navn baade med Ord og Gieruing, som det femmer fia for oplofte Ebrifne og gode Underfaatter under en driftelig Reajerins. (Siden de væmodelig fortryde det Fores sagne, og deres Sognepræst bar givet dem dat Vidnesbyrd, at de ere gode og duclige golf, og at ingen er driffældig iblandt dem). 3 Junii, R. ang. at Missionsbetjentene i Grønland maae af Grønlænderne selv tilforhandle sig det Fornødne af Landets Producter. 1786, 29 April, see Geistligheden A. 10 Junii, Pr. ang. de til den Bestindiste Mission bestemte Penge. 8 Juli, see Geistligbeden A. 19 Novbr. Dr. see Reformerede. 25 Novbr. Pr. ang. at de catholske Præster i Fridericia ikke for Indqvarteringsskat kan være at fritage. 1787 6 Janv. fee RirFerne. 14 Julii, Pr. ang. at Biskopen ei fan beregne sig Procento for Missionscontingentets Indsamling. 8 Decbr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i lagershuus Stift), ang. at en Bige 13, en Dreng 12, og en Dito 11 Mar, hvilfe babe foraarfaget og ivertfat, at Seboerne » a Gaarren G. ere under et foregivet Spegerie blevne foruroligede, samt tildeels tilfoiet Slade, fan saavel til Exempel for ondre, som for at betage dem Loft til i Fremtiden at udeve fligt, afiraffes med Riis, bog ei offentlig, da i ovriat Jntet mod den af Fogden foreslagne Bekjendtgjørelse om Sagens Sammenhæng og Udfald baves at erindre. 35 Decbr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bifopen i Viborg), ang at, da Oldermanden 1 Norup, for at opdage den of Byens Koner, som ikke bavde betalt en igjennemreisende Grydes mand for af bam fiebte Kar, bar ladet Band fremfaite paa Gaden, taget deraf med et lidet Kar, og drukket med lydelig frem 34<noinclude><references/></noinclude> m6ybhvmcmgzx2ycl94y2v8hq2fsre7l 404214 403959 2026-04-24T18:40:48Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404214 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||359}}</noinclude>1783. 19 prit, Religionen c. pr. fee Kiøbstæderne. 359 1785, 9 April, Canc. Prom. (til Stiftbefal. eg Biskopen i Siel land), ang, at den af endeel Bender i E. (der, for at befrie fla fels for indbyrdes Mistanke om Toverie, bave, siddende i en Mandé Poeder, foiit Salt og Bred i den helliae Breenigheds Navn, med det One, at Gud vilde slaae Somvittigbeden paa det ondskabsfulde Menneske, fem til anden Mands Skade havde udtrect nogle Kornvare imellem to Gaarde, m. v.) be gangne gorfeelfe fan af Sognepræsten i en Prædiken foreholdes bem paa en overbevisende Maade af Gues Ord, til at opvaffe Fortrydelse og fiku bos dem for flige Daarlic heder, med det illeg, at konden som en Fjerlia Fader vil for denne Gang have deres Brede anfeet som en geil, der alene var begaaet af forftandighed, og derfor lade dem for videre Straf være forkaanede, i bet Haab, at de berefter lægge Vind paa at ære Guds bellige Navn baade med Ord og Gieruing, som det femmer fia for oplofte Ebrifne og gode Underfaatter under en driftelig Reajerins. (Siden de væmodelig fortryde det Fores sagne, og deres Sognepræst bar givet dem dat Vidnesbyrd, at de ere gode og duclige golf, og at ingen er driffældig iblandt dem). 3 Junii, R. ang. at Missionsbetjentene i Grønland maae af Grønlænderne selv tilforhandle sig det Fornødne af Landets Producter. 1786, 29 April, see Geistligheden A. 10 Junii, Pr. ang. de til den Bestindiste Mission bestemte Penge. 8 Juli, see Geistligbeden A. 19 Novbr. Dr. see Reformerede. 25 Novbr. Pr. ang. at de catholske Præster i Fridericia ikke for Indqvarteringsskat kan være at fritage. 1787 6 Janv. fee RirFerne. 14 Julii, Pr. ang. at Biskopen ei fan beregne sig Procento for Missionscontingentets Indsamling. 8 Decbr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i lagershuus Stift), ang. at en Bige 13, en Dreng 12, og en Dito 11 Mar, hvilke babe foraarfaget og ivertfat, at Seboerne » a Gaarren G. ere under et foregivet Spegerie blevne foruroligede, samt tildeels tilfoiet Slade, fan saavel til Exempel for ondre, som for at betage dem Loft til i Fremtiden at udeve fligt, afiraffes med Riis, bog ei offentlig, da i ovriat Jntet mod den af Fogden foreslagne Bekjendtgjørelse om Sagens Sammenhæng og Udfald baves at erindre. 35 Decbr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bifopen i Viborg), ang at, da Oldermanden 1 Norup, for at opdage den of Byens Koner, som ikke bavde betalt en igjennemreisende Grydes mand for af bam fiebte Kar, bar ladet Band fremfaite paa Gaden, taget deraf med et lidet Kar, og drukket med lydelig frem 34<noinclude><references/></noinclude> jk2tp3lzexkxvqcabs4i0k2lyrb5tc5 104 75504 403960 385838 2026-04-24T18:33:58Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403960 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|368||}}</noinclude>1762 Rentekammeret c. 2 Decbr. . ang. det samme, m. m., samt at Caffererne nyde Tillæg i deres Lan, saa og om penge til Ban qven.. 1763, 22 April, R. ang. nærmere Bestemmelse af de Expe ditioner, som fra det Bestind. og Guin. Rente: samt General Tolokammer skal fee.. 17 Septbr. fr. ang. Haftarbeiders Ophævelse for Fogder, ne, og Penge derfor, T. 1765, 10 Septbr. Rentek. Skriv. (til Amtmanden over 2. sa Beve ling mter), ang. istedet for den til Reflancers Inddrivelse paa Bregningegaard udnævnte afraffebe Militair de to andre, der sare af Eleren bleven flet begegnede, dt requirere dertil nærmest liggende husarer, der underrettes om at opfere fig forfigtiae, fald de usommelig begegnes, da de bør nyde Ge bybr fra deres Udreise, og fan fordobles. 19. Octobr. Skr. ang. de Tilfælde, i hvilke andre end Militaire kan ordineres til at erequere for Glatter. 1766, Martii, Skr. ang. at Etæderne, Byfogderne og Fogedsvendene maae nyde noget Bist af den Kongl. Staffe, istedet for det dem af Sigt og Sagefaldet (for hvis fulde Beløb altsaa skal aflægges Regnskab)- bevilgede. 24 Maii, Str. ang. Indskrivningspenge til Fogderne, naar en Jordbruger første Gang indføres i Oppebørsels: Mandtallerne. 1767, 29 Aug. Skr. (2 Stfr.) aug. Attefter med Gigt og Sager falds Regnskaberne om at de udi Leiermaal foldig befundne Personer have udffaaet Straffen istedet for aabenbare Skrifte :c. 9 Octobr. R. ang. at Sorenftriverne skal tilfjendegive Skif teberammelser for Districtets Foged, som stal anmel de resterende Skatter. 1768, 25 Junii, Str. ang. at Amtmændene, naar Bondergaarde afs brænde, fal underfage og atteffere om Skadens Størrelse, samt bvad Skattefrihed fan være at tilstaae. 25 Junii, Skr. ang. Oppeborsel af Munderings, Udred. nings og Standqvarteerpenge, samt Rigtighed derfor af Fogderne, T. 1770, 30 Julii, R. ang. Auctioner uden Betaling over det, som er udpantet for Kongelige Skatter. 23 Octobr. Sfe. ana. Korn Beretninger fra Amitmændene til Rentekammeret, T. 22 Decbr. Skriv. ang. Sagernes Behandling og Decision, samt snareste Endstab, og aarlige Beretninger om Betientene. 1771<noinclude><references/></noinclude> 8wuu47jj6njnjx51lg5djet0v42qytk 104 75545 403961 398706 2026-04-24T18:33:59Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403961 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||409}}</noinclude>Retten: A. 409 1738. 24 Janv. R. ang. de Sagers Bebandling, som paa Altinget i 36. land tildrage fig imod Fredsommelighed, Stiffeligbed og barbed. r a gebr. R. ang. at Generalfirke Inspectionen ei dommer i Judi cialfager &c. 7 Martii, R. ang. Øresunds Toldbetjentes Separation fra Helsingver Byes Jurisdiction. (Ex. om Auction.) 18 April, R. ang. Juftitskaffen og be Betjente, iom deraf aarlig Pen tillages. 18 April, R. ang. at Friisholt Birketing med Dommer og Skriver skal forsynes. 6 Juni, R. see Gjeld. 20 Junii, R. ang. Attester og Efterretninger af Pantebo gerne ved Kiøbenhavns Byting, og Betaling derfor. 25 Julii, R. ang. Bærneting for Provsterne og Præsterne i Thorninglehn. (Ex. i Grundene, samt Noten). 29 Mug. R. ang. Fuldmægtiges Befiftelse i Provindserne for de tre i Generalfifcalens Steb Beff ffede. 29 Aug. R. ang. at Geistlige, fom have Proces ved Pros. fteretten eller Landemodet, skal selv møde i Retten. 29 Ang. R. ang. at .for de enten ved sig selv ombragte eller hastig død befundne Menneskers Begravelses Paa fjendelse maae holdes Extraret. s Septbr Rang. Affores Aufcultances i heiefteret. 1739, 2 Janv. Rescr. (til Amtm. Dronningborg, S. og . inter), ang. at Rosborg (der bar bekikket fin Ladefoged til Dommer, on Staldtaxt 2. S. til Skriver ved Friisbolts Birk, hvilken sidste bar underskreven en Eed, som ban ei for. fod, og er overfenot, samt bar bedet fig fri for Ejenesten, den ban saalidet som bin kan betjene, og begge ere ueraminerede) Pal fra fig levere de to for Dommer og Skriver ved Frissholt Birk erhvervede Bestallinger, og derimod i deres Sted gjøre Borflaa med forderlige paa to andre beqvemme og efter Bore ordningen lovlig eraminerede Perfoner; men, veed han ikke no gen Saadan hertil at foreslaae, da bover Amtmanben at ind sende fit Forslag herom til videre Resolution. (See R. 18 April 1 1738.) 2 Janv. R. hvorved en ny Dommer Eed i alle Krigsretter anordnes. 33 Janv. Anordn (og Refee for Landstingene i Danmart." 13 Febr. fee Geistligheden om en Præstes Eed. 27 April, R. ang..... Fri Stævnings og Bestikkelfes. mænd i Delinqventfager, samt ang. Actores eller De fensores, som forhale fiffe Sager. 27 Apal, R. ang. det samme. 27 April, R. om bemeldte Actores og Defensores. € 5 1739.<noinclude><references/></noinclude> g0mf4ec3o9dgvn8is8ls9y2i7og64os 104 75559 403962 385730 2026-04-24T18:33:59Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403962 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||423}}</noinclude>Retten: A. 423 1755- 17 Octobr. Rescr. (til Notarius Publicus Turen), ang. ei alene Franzosen R. (m bverken forstaaer Danske eller ook, og hvis Widnesboro i en Jrqv fitionsfag om Drab skal være heit fornedent, samt ei anderledes end coram Notario fan affores) men endoa alle andre i denne Jnevisitionsfaa videre behavende Bidner, som fin bverken i det danske eller todske Sprog kunne explicere, uden Betaling over de indleverede Sperasmaale afbere, og fin derover forfattende Forretning Generallieutnant Bumsen communicere. 24 Octobr. R. ang. at Herredsfogden i Skads og Gjør bing samt Malt Herreder, skal, i Henseende til Proprietairernes Tilgodehavende hos deres Bonder, holde sig Lovens 5-14-53 efterretlig. 12 Decbr. R. ang. at Hospitalsforstanderen i Aalborg herefter skal fortere under Magistratens og Byens Jurisdiction., 1756, 30 Janv. R. ang. Hoieftcrets Stævningers 1lbtagelse i nogle ved Overretten paa de Mericanfte Eilande paademte, og derfra til det forrige Betindiske Compagnies Ret appellerede Sager. 9 April, R. ang. at Consulerne i Bergen vel i deres Com mercefager høre under Magistratens Jurisdiction, men at der veb Executioner hos dem skal beskeden forfares, m. b. 7 Maii, Bev. ang. Sender og Mols:Herreders Tings Hol delse, og Benderne at betale Penge, imod at fritages fra at sidde Stokkemænd. 9 Julii, R. hvorved den Overbofretten givne Instruction i endeel Voster forbedres og extenderes. 9 Julii, R. ang. at Vices Statbolderen bor aarlig indmelde om be ongte Assessorer, samt møde ved Rettens Holdelse, naar bans Omstændigheder det tillade. 17 Septbr. R. ang.....ufcultantes og Jukits Secretairen i Overbofretten. 10 Decbr. Canc. Steis. (til Amtmanden over 2. sg Bovlings Amter, fom i Erklæring over en Demorial fra Kim Birkes bommer S. om at face, formedelft bans Bopal er 4 Wile fra Tinget, en Sættebommer beftiffet til Baretagelse af gors retninger i Forfald, bar otteet vivl, om ban eller Birke Eleven F. L. falde udgive slig Conftitution), ang, at det pad Embeds Begne tilfalder Amtmanden at beskikke Sættedemmes ren, naar ban finder, at det beboves. 3757, 27 Mati, R. and. at Procuratorer i Riebenhavn, fom efter Eiffelse ei mode i Raadstuen, maae af Magistraten muieteres. 2 Julii, Skr. ang. at Stiftamtmanden forfyner Byfoged men Amtmanden Sorenskriver Tjenester, som ere lebige. D5 4 1757.<noinclude><references/></noinclude> g469cuq1p2dldlsgo7n53jljftibyom 104 75567 403963 399526 2026-04-24T18:34:00Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403963 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||431}}</noinclude>1768. Retten: A. 431 5 Martii, Skr. ang. Efterretninger i Strandings Tilfælde fra Ryffensteens Birkebetjente til Toldbetjentene, T. 22 Julii, R. ang. at Brandretternes Domune udi vigtige Sager i Danmark maae appelleres lige til Høiesterer. 29 Julu, R. ang. 2augretsmændenes antal ved Laugtinget, samt i Matteds: Sager. 12 Aug. S. ang..... at Bofogden i Kjobenhavn ikke made fore tage fig noget i Politiefager. 16 Septbr. R. ang. at Byfogden i Bergen ei mane befatte fig med Politiefager.... 21 Octobr. R. ligesom 1752, 15 Decbr. 28 Octobr. R. ang. at de om Justitskaffen udgangne For ordninger paa de Vestindiske Eilande skal efterleves. 25 Novbr. R. ang. Bebblivelsen af nogle bortsolgte Kongl. Rotters 9 Decbr. difrifts Birketings Jurisdictioner. 20 Decbr. R. ang. at de fra Militairtjenesten Forlovede, Commiffariats Betjente &c. og Entrepreneurer for Mi litair Etaten i Norge, høre med deres Skifter under Civil, men Krigs Commissarier under Militair Ju risdiction. 1769, 6 Jono Bevilgn. for de handlende i Nokov (der have ladet Kammerberre Baron B. for abfillig Slags af ham til deres Fornærmelse i nogle Mar bed Benderne foretaget Kiebmands fab, i Fior til Morres Herredsting indtavne for Widnesering at anbere, hvilken ban forud protesterede imod, men Domme ren tilod, og Heiefteret confirmerede, hvorefter ban erindrede, at Sagen nu efter ass gorlab ifte i Belge f. 1-13-22 ved Bidne maae oplosed), at se maae lade Gagen med fine Dms ftændigbeder ved Bibner og andre Beviser oplose, omendskjendt samme for mere end et Aar siden kunde være pafferet. 6 Octobr. Rescr. (til Stiftbefal. i Ribe), ang. at 9 Mænd, som ved en foretagen Executionsforretning ei vilde være Fogden bes bjelpelig fal ei aleene af Amtmanden tilrettesættes for deres bike Opsæifigbed med Fegden i bans Embedsforretninger, men endog betale hver 2 Mark til de fattige, fiden saadan Begring Funde fatte vedkommende Rettensbetjente i Forlegenhed forme belf Wangel af forgeden Hjelp i deres Forretninger, og meds fere adskillig lorden. 3 Novbr. Bevilan. for J. D. m. i Aamodts Præstegield og Op. lands Amt (fom for omtrent 4 Aar siden ved Forening overlod endeel af Gaarden Nordres Deset til J. R, hvilken derfor Fulde betale 140 Rdlr, antog oa bruger Jorden, nen eriagde ikkun Halvdelen, samt i Bidners Overværelse forbandt fid, forn at erlægge de øvrige 70 Ndir, der ei fede, desaarsag J. O. 7. for et ar fiben anlagde Sag med ham, on indstævnte Bionerne, der ikke bleve til Forbor antagne paa Grund af B. 1-13-23), at ban, uden hinder af foranforte Levens 1- 13-3, maat lade fere og afbore de fornødne Bidner til for. Prevne<noinclude><references/></noinclude> phguvgj7pxj61xoai0bceyqhrwt49ph 104 75568 403964 361790 2026-04-24T18:34:01Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403964 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|432||}}</noinclude>1769. Retten: A. (Erevne Gags Oplysning, uanfeet at den Forening, samt Orb og Tale, hvorom de skal vidne, er pafferet for mere end Mar fiden. To Novbr. R. ang. at Bofogden paa Kongsberg ikke maae omme i Odelsfager. 8 Dechr. R. ang. hvilke Sager Politiemesteren i Trond hjem maae paakjende, og hvilke han skal overlade tif Byfogden, som ereqverer Politierettens Domme. 1770, 9 tertii, R. ang. hvilke Rangspersoner, der skal fortere uns der Borg og hvilke under Hofretten. 4 Maii, R. ang. Boliticbetjentenes Corum i Kjobenbavn. 4 Maii, R. ang. Politiebetjentene, samt deres Enker og Børn, saa og om deres Forum i Kjøbenhavn. 15 Junii, R. ang. en aarlig Afgivt til.... Juftitskaffen fra Byfoged Embedet paa St. Croix, T. 12 Octobr. R. ang. at Bader til Justitskassen og publiqve Stiftelser skal betales eller afsones, om endog Dom men er over Aar og Dag gammel. 16 Novbr. R. ang. at alle Desertionsfager i Kjøbenhavn fal foretages ved Inqvisitions Commissionen. 30 Novbr. R. ang. det Koldinghusiske Birk at deles imel lem Byfogderne og Skriverne i Fridericia og Kolding. 1 Decbr. fr. ang. Sættedommeres Bestikkelse ved Proprietair Birker. 14 Decbr. R. ang. at de 7 Baadsmandshuse paa Stege Slots Grund maae indlemmes under Stege By og dens Jurisdiction 1771, 8 Febr. R. ang. at Stiftamtmanden i Christiania stal være Bicepresident i Overhofretten. 8 April, R. 33 April, ang. de Friheder og Pligter, som alle her i Rigerne bestiftede fremmede Agenter og Consuler skulle nyde og være undergivne.. 27 April, R. ang. at Procuratorer, som føre anbefalede Sager, skal derom hver tredie Maanes indberette. 13 Junii, R. aug. 5 Sogne af Brust Herred tillagte By fogden i Kolding. 25 Junii, R. ang. Hof: og Stadsrettens Begyndelse ... m. v. 26 Junii, Pr. ang. Juftitiarius, og band fon, samt Assessores i Dofs og Stadsretten, T. 5 Julii, Pr. ang. et Segl for samme Ret, T. 26 Julii, Pr. ang. hvo ber for bemeldte Ret maae pro cebere, T. 1771.<noinclude><references/></noinclude> 5xcgxwcy89gb2s5y3h7q0pv77okr6wo 104 75572 403965 389451 2026-04-24T18:34:02Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403965 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|436||}}</noinclude>1775- Retten: A. 11 Mail, H.) ans, as entegning of Domme over Dra- 13 Maii, Pr. gon Udredere skal ophøre. 13 Mail, R. (til Greve Vedel Jarlsberg), ang. at ake de Bidner, som Actor udi den mod Sorenfriver S. Cant. Ophold med et fiftebrevs ublebeeelse og Overberigbed, m. v) ans lagte Sag behover, fal, naar de i boiekte et boe længere end 3 Mile fra Borre Sogns Eingfred i Grepffabet, pære pligs tige til, fine exceptione fori, og under Faldsmaals Straf, for den befrikkede Gaisedommer, efter Actors Indiævning og 14 Dages Barfel, for bemeldte King at mede og Bidnesbyrd aflægge (Af flige lukte Befalinger gives flere.) 17 Junii, Pr. ang. Undersøgningsforretninger om Fiskeriet i Lümfjorden af Retsbetjentene to Gange aarlig at holdes og indsendes, T. 2 Aug. R. ang. at intet Sfjode mane i Bergen tinglyses, uden Attest, at der er betalt, hvad de Fattige til kommer. 19 Aug. Pr. ang. at den Directionen over General Maga zins Contoiret forundte Myndighed ikke er ophævet ved Fdn. af 15de Junit 1771. 7 Septbr. R. ang. at Eviis Klosters Birk og dets Bonder henlægges under Hjerm Ginding Herreds Ling. 3 Novbr. R. ang. at fra Dronningborg Districts Birketing appelleres til Landstinget. 23 Novbr. R. ang. at Herredskriveriet i Besterherred stal henlægges til Byskriver Embedet i Barde. 2 Decbr. Pr. ang. at Vaisenhuset i Kiøbenhavn ikke til foumier nogen Jurisdiction. 7 Decbr. R. ang. at den Korsser By forundte Landstings. ret stal indgaae. 1776, 19 Janu, Rescr. (til, Hoiefterets Juftitiarius), ang. at D. og J. samt St. (forrige Directeurer for det forb n værende Beraenite Suffer Raffinaderie, imellem hvilke on Conf. Raad felin et C. er opkommen Eviftiabed. reisende fa af dennes Fordring paa Raffinaderiet, 6989 Mblr, eg deres Contra fordring til bain med Cominisflonatt i Anledning af r. ret og Sequestration, disse i april 1766 lode gjere paa Sut fere og Siruper m. v. ved Naffinaderiet og i Sælgeboden, hvil fen Sag at afaiore Varterne skal bave undergivet Etatsraad 2. og Gen. Aud. 5. fom Voldgiotsmænd, saa og Stammer herre St. L. fom Opmand, beorefter denne, uden at træde til noget af Boldgivismændenes Bota, selv den rode Junii 1774 afgav en Beslutnings Affigt i Sagen, som D., J. og St. formene de være firidende imed Compromis. Guldmagren og fos bens 1-6-1, samt gon. af 16de April 1681, da vistighe. den ei i fin Sammenbang skal være bleven paakjendt, men Meget<noinclude><references/></noinclude> 1oi46aw8mg3kvz78ipqxe1wqv2hxnhn 104 75579 403966 386920 2026-04-24T18:34:02Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403966 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||443}}</noinclude>1784. Retten: A. 443 bør firar paa Kongen eller publique Stiftelser, Anfordring, uden ordentlig. Forfyndelse, betales. 20 Mar ii, Canc. Prom. (til Byfoged G. i Nakskov og Provst Hr. St., der have begiert, at den oft i det til dem ergangne Commiffem udi Sagen imod r. ., fom befaler "Widness Foring for Commissionen, faavidt de ikke for andre Retter ede lig ere afberte" maatte, fiden der ei al være andre Bidner, end de, som ere allerede afborte, og blandt hvilke de fleste fal af Dr. L. være bespldte for partiffe eller forførte, forandres), ang. at de i denne Sag ber afbere Vidnerne, e blot faavist bans gjorte Beskyldningce dertil give Anledning, men endog for saavidt Parterne kunne finde fornedent yderligere at omsperge til Sagens Oplysning i Overeenstemmelse med de om Vidners gorelse ergangne almindelige Anordninger; thi saaledes et e. mingen af anforte Clauful, og feer daglig ved Widnernes Bar. niting, fun at deres forrige Forklaringer ere tilstede og lægges. til Grundvold, for at undgaae modsigelser, c. April, R. ang. hvorledes skal forholdes med de Gagers Paadomme i Høiesteret, hvorudi ikkun, een Part lader møde. 10 Apr, R. ang. at for Overbofretten Pal foretages publiqve Sas ger, uagtet Retten for Liden var ftandset. 25 Junii, R. ang. at udi de octroierede Compagniers Sa ger stal ikkun de Høiesterets-Assessorer, som ere en In tereffent i den nedstigende eller opstigende Linie beslæg tede eller befvogrede, gaae ud af Retten. 2 Julii, R. ang. et tredie Biduekammers Oprettelse ved Hof og Stadsretten, Widnesagernes Deling imellem alle tre Kamre, og deres snareste Tilendebringelse. 7 Aug. Pr. ang. at Gaardbeboere, eudstjendt de forhen have været Underofficerer, bør dog sidde Laugret. 9 Octobr. Pr. ang. at Laugtinge Procuratorer bestiftes af Stift amtmanden aleene. 22 Octobr. R. ang. en Politie og Gjæsteret til at paadem me de Klager, som føres af eller imod de sorte ostindiske Matroser i Kjøbenhavn, 19 Novbr. R. ang. at Sager, om Handlens Fordringer i Finmarken, maae afhandles ved Extraret. 24 Decbr. R. hvorved, saavidt de vestindiske Der angaaer, Fon. af ste Decbr. 1743 i noget forandres. 1785, 8 Janv. Pr. ang. at Procuratorers Mulcter efter Rescr. 27 April 1771 udbetales til de Fattige. 15 Janv. Pr. ang. at Anordning ikke behøves om Fremt visning for en Proprietair af Gjeldstævninger til, eller Kjøbe, Pantes effer Leie-Contracter med en Bon- de,<noinclude><references/></noinclude> eqe9yc6zoy9p2zswylrkshinc6e6bdp 104 75583 403967 388336 2026-04-24T18:34:03Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403967 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||447}}</noinclude>1786. 130 Retten: A. 447 bortbed, fal bringe til Endeligbed, hvad som maatte faae til bage ved den, ans. det forrige Guineike Compagnies Sagers Alfajorelle, anbefalede Commission, eller en teebie Commiffa rius fulde befales at tiltræde Commissionen i Te Sted): at der beboves ingen flere Commiffarier. 15 Julii, fee Gjeld. 21, Julii, R. ang.... Stiftebrevenes Tinglysning, naar Creditorer i Aggershuus Stift lade Arvingerne behol de Jordegodset. 22 Julii, Pr. ang. at Birfedommer Meden i Beile ei fan fritages for Medfølge paa Brændevins Inqvifi tioner. 29 Julii, Pr. ang. at Præster i Island ikke maae affige. Domme for Helligbrøde, m. v. om disses Approbation og fuldbyrdelse. ved 4. Aug. Rescr. (til Amtmanden i Koldinghuus Amt), ang. at en Herredere Ting den ste Novbr. 1784 over endeel Bender i G., der havde overfaldet Rettens Middel og Kolds betientene, affagt Dom, uden derpaa at erhverve gornoelfes. Dom (iem efter Andragende fra D., der af Amtmanden er bea falet at labe Dommen i Henicende til Omfoffningerne eres quere, vilbe blive meget vihtleftig og befefteligt at erhverve, formedelft de Skuldises forfiellige Opholdssteder), maac, uage tet den bar overtaaet facalia executionis, bos de Skoldige ereqberes. 12 Aug. Pr. ang. Fortegnelse til Mentekammeret fra Overbofrettens Justitssecretair over Juftitskaffeboder. 12 Aug. Canc. Prom. (til Amtmanden over Bradsberg Amt), ang, at da 3 Marks Beder ligesaavel som Evigield tilbore Saga fegeren efter L. 5-3-23, 26, samt 5-8-3, 15, og ei tifa bore Kongen uden bvor de bam expreffe tildemmes; og Sdn. af 6te Decbr. 3743, S. 2 befaler alene de Beder at inddrives. og ved corporlig Straf afsones, som enten tilhøre Kongen eller gudeligt Brug; saa er det Rogden C. uvedkommende, bror. ledes de Bonden G. G. for Ran, foruden Igield oa Evigield, idemte private Boder 3 Mark (hvortil saavelsom Erecutions Omfofuingerne ei bar været at erholde mere end 3 Rd. 2 Mk., bvori blev gjort Udlæg til Afdrag paa Omkostningerne, hvila Ben Borretning ogden tilstillede Amtmanden, for at erbolbe en Bestemmelse, hvorledes G. G. ftal afsone dem) til Sag. fegeren kan vorde betalt. 19 Aug. Pr. ang. at Befalinger til Amtmandene, at an ordne fri Procurator til beneficerede Sagers Udførsel, gjelde tillige for Overretterne og Overhefretten. 19 Aug. fee Confuler. 2 Septbr. Pr. ang. at Skriveren skal føre Protocollen ved Dommerens judicielle Forretninger. 1786.<noinclude><references/></noinclude> m0u55l94i2u953u4ys7korinfd3wtgp 104 75588 403968 375388 2026-04-24T18:34:04Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403968 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|452||}}</noinclude>*788. 396 Retten: A. for Bandstinget til Vaakjendelse foretages uden Opreisning, som ikke her behoves. 27 Febr. Resol. ang. det Bestindiske Skolevæsens. Anpart af Bøder, T. 1 Martii, Pr. ang. en ved Hof, og Stadsrettens Juftits Contoir oprettet Fattigbosse, ze, 1 Martii, Pr. ang. at Hofs og Stadsretten kan bestikke Umyndige Defensores. 22 Marti, Canc. Prom. (til Kammerberre Chr. Abeles, som forfte Contras, og Juffitsraad J. Bang, fom ferite Hoved Commiffarius i en Gag imeBem 2. og grue), ang. at 23. ber til 2. aflever Commisfionsprotocollen med de til samme beren de og i Commissionen fremlagte Documenter, flden faav 1 Rescr. af 8de Janv. 1740, fom en eießterets Dom af 20de Junii 1774 i lige Eilfide som dette, hvor den forfte Contra Come marius bar ben beießte Rang, tilfinder denne at beholde Pro focol og Documenter. 29 Martti, Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Sven), ang. at ba Bondstingshorer R. er formaaet Commiffarius i afa. Rs Bo, faaer det til ham at frafige fig Commissionen, hvilket i øvrigt er en Cancelliet uvedkommende Sag. 5 April, Pr. ang. Combination af Birkefoged Embedet til Besterlands Fehr og Amrum med Landfogedtjenesten paa Østerlandet, 5 April, Pr. ang... Justitsfaffens Kapitaler, samt Renternes Hævelse og Udsættelse paa Island. 26 April, Canc. r. (tf Amtmanden over Frideriksberg: c. Ame ter), ang. at Bondin p. 2., som i Sølge Kongl. Resol. af 13de Junii 1787 er actioneret for Befoldninger mod R., og Actor uden for denne Befaling bae laber arreftere, ber af ben Grund leslades. 3 Mati, vil Canc. Prom. (til Bice Landsdommer Galschjøt, som i Anledning af Etatsraad eergaards Dod har forespurgt, om det tilkommer Juftitsraad Bartholin eller hom at have Ses num i landetinaet, fiben de begge under esde April 1781 ere belfiff be til BicesLandsdommere i Gjekond), at, da ban tacite i faa lang ib bar cederet B, og underskrevet efter ham, det derved have fit Forblivende. 16 Mail, R. (til Stiftbefal. i Viborg), ang. at p. 7. for bans driftige Procedure, at have indtævnet Stiftamtmanden til Bis borg Boting, for at vidne i en Gag, og at bave fremlage endgel Qvæftioner til dennes fvarelse om de af bam til Sone gen paa Klage fra P. M. afgione evtlæringer, hvilken love Kridige Strening fra Retten er bleven afvust, feal betale 20 Rdir Mulet til de Fattige i Wiborg under udventning, faas fom Stiftamtmanden ikkun af Kongen fan fordres til Regnskab for de af bam afgivne Erklæringer, og p. m. altsaa ved den udtagne Stævning bar tilfidesat den Agtelse og Erbodighed ban Kylder St. som sin Dorighed. 1788.<noinclude><references/></noinclude> ibk9wc8w86unveg08w751bonv07bc79 104 75592 403969 387627 2026-04-24T18:34:04Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403969 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|456||}}</noinclude>1789. Retten: A. f anlægger med Byfogden og flere for Reftancer, bor be Pifte en Sætiedommer, dog saaledes, at det forbeholdes den a mindelige Dommer at paakjende, om han pil vige fit Sæde eller ikke. 14 Febr. Canc. Prom. (til samme), ang. at Boffriveren i Biberg. Cancellieraad Gjerulf bor til Sættefriveven i en bam angaaen. de Sag, Raadmand Vissing, udlevere Botinas Justitsproto collen, og saameget mindre nægte den, som V. selv er Dom mr ved den Ret, hvor G. alcene er Skriver. 21 Martii, see greskab. 21 Martii, see Landvæsenet. 27 Martii, Confirm. paa Anordn. af 1676, 17 Junii. 4 April, Pr. ang. Anordningernes Overholdelse af Justits. betjentene i Henseende til Land og Forprang. 18 April, see Retten B. 15 Maii, R. ang. Meddomsmænd udi, Sager om Stibes Paaseiling i Helsingser. 23 Maii, Pr. ang.... Auctions Debitorer at søges un der eet. 30 Maii, Pr. ang. hvem Herredsproosterte aflægge Rigtighed til for Justitskaffens Intrader. 12 Junii, R. ang. Gager om Gjeld, reisende sig af rælafhandel med Arendal, deres Densiisning til en Commisfion. 13 Junii, Pr. ang. aarlige Conduitlifter til Cancelliet. 13 Junii, r. ang. at Beder ved Friderikshalds Politieret bor beregnes i Sigt og Sagefalds Regnskabet. 13 Junii, Pr. ang. Mulcten for Procuratorer efter Rescr. af 31 Octobr. 1788. 20 Junii, Pr. ang. aarlige Conduitlifter til Cancelliet. 17 Juli, R. ana. Erklæring over Ansøgninger om at udsætte Sagers ne ved Overbofretten. 18 Julit, Pr. ang. Hovericfager at behandles gjæfferetsviis. 25 Julii, Canc. Prom. (til Amtmanden over Assens og Hinds, gaul), ang. at Stævninger og Varsler i en Gag (fom Birke dommer og Procurator B. er befalet at udføre for forrige Gaardmand L. 2. imod Greve T., men derfor bar undskylde fis, fer, medmindre ban fit Caution for Diatpenge, og for Befordring, hvilken faa bles bam tilffaaet, og dernæst bar forlangt Sikkerhed for Omteftninger til Seuss og Stævning 6 anand, samt for Diætvenge) bor forfondes af tenderne ( Sognet uden Betaling, Sousmændene ci node noget, og lDiats penge tilstaaes ei ., men ban bør suspenderes, om ban lan gere vedbliver fin Begring. 31 Jul, R. ang. at Domsacterne ved Sjellands Landsting Runder. frives aleene af den forfte Landsdommer, m. m. 1 Aug. see Kjøbstæderne. 15 Aug. r. ang. Caution for Oppeborseler af Justitsbe tjentene paa de Danst Americanske Øer. 1789.<noinclude><references/></noinclude> eq58xuizll4nmyml9b57n4f9hizr6mu 104 75615 404215 396835 2026-04-24T18:40:48Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404215 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||479}}</noinclude>Retten: A. 479 1799. 15 Junii, Pr. ang. Bærnetinget for Ægteskabssager udi Joland. 13 Junii, Pr. om Tinglæsningen ved Landstinget af et Stifte udiog, fun paa 24 Shillings Bapiir. (Er i Note til Circ. 10 Gebr. 1798.) 21 Junii, R. ang. Salbo Tinglaugs Henlæggelse under Strinde Sorenskriverie. a2 Junii, Pr. ang. Amterne Skanderborgs og Aakjærs Henlæggelse under Aarhuus 27 Julii, Circ. ligesom 1797, 30 Martii. 17 Aug. Pr. ang. Syn over besvangrede Qvindfolks dødfundne Born, førend de jordes. 31 Aug. Pr. ang. at de Bergenste Provisorer høre i Gjelds Sager under Krigsretten. 31 Aug. Pr. ang. nogle Gaardes Henlæggelse til Balle og Borgens Skibsreder. 31 Aug. fee Landmilitien. 7 Septbr. Pr. ang. at Politiefager fra Kjøbstæderne høre under den almindelige Overret. 17 Septbr. Pr. ang. at resterende Leie for Suus til Vandfarrer inddrives af Underfogden. 20 Septbr. R. ang. at Laugretsmændenes Antal ved Eien doms og Odels Granfening nedsættes til 4. 28 Septbr. pr. ang. at Bygselbreve uden Landskyld ei til Tinglysning maae antages. 28 Septbr. Pr. ang.... stemplet Papir til Reqvifitioner om Forliges Execution. 28 Septbr. Pr. ang. Affældingsforretninger, efter Ansøg ning til Amtmændene, at foretages paa cengang ved Omreiser. 18 Septbr, irc.7 28. Geptbe. r.fee Forligelsesvæsenet. 19 Octobr. Pr. ang. hvorledes Fæld og Restancer i Fæste res Stervboer paakjendes af Dommeren, og fastsæt tes af udmeldte mænd. 19 Octobr. Pr. (2 Stfr.), ang. nogle Herreders Henlæg gelse under andre Amter 26 Octobr. r. ang. Ophævelse af Maanedstinge, samt Ertraretters Anordning, i Nordlands Amt. 26 Octobr. Pr. ang. Det samme i Senjen og Tremss- Fogderier. 29 Octobr. Pr. ang. i hvilke Tilfælde overordentlige Lane demoder bør holdes. *799.<noinclude><references/></noinclude> 3dfb6akv8l3j2lghimzenb3ypcd9gs4 104 75625 403970 317770 2026-04-24T18:34:05Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403970 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||489}}</noinclude>1736. Retten: B. 489 24 Febr. R. ang. hpad der i Eager for Ootesteret skal gives til Jujitskaffen. 23 Martii, R. ang. Byfogdens Sportler... i Bergen. 7 Decbri Rescr. (til Stiftsbifaf Ribe), ang. imellem .. (fem er betiffer til Bofoned i Ringtjobing og Foach i Bolling Herred, med at fute til Sormanden taalelig Penfion, samt bar foreflanet Deel af udkomiterne, liig 2. 2-13-10) 08 Ant ceffor at reglere Bendenen naa oprobation. 1737, 11 lanv. R. ang. at Stads Herred skal gnnecteres Giardingmalt Herred, m. v. om Fogdens Len 5 April, R. ang. de Drabantgarden tillagte Penge af Sa ger, som ved Høiesteret vindes. 24 Maii, R. ang. Borgerskabsbreves Tagelse... og Ber talingen derfor. 5 Julii, Rescr. (til to Stiftes Commiffarier), ang., i Folge det Temmermand Spaa Holmen giene Beneficium paupertatis, uden Betaling at meddele bam Stifteacten lovlig beskreven, som de bave negtet. 23 Mua. 6 Septbr. 6 Septbr. fee Rjøbstæderne.. anat... Sore Skole maae have Benef. paup. e Geistligheden A. 4 Octobr. R. ang. at Sager om Betleres, Deserteurers og Delinquenters Overførsel have Beneficium paupertatis og fri Procurator. 15 Novbr. R. anu. hvad for Stiftamtflue Retternes Stavninger og Domme Pal betales til Jufir6faffen 1738, 10 Janv. Rescr. (til Stiftsbefal. i Aalborg), ang. at Ens ten efter e, forrige Herredsforen i Kjærs og velbo Herres der, kal nyde den Deel af Herredsfogedkornet, som fra Mar. tini 1736 t bans Dedsdag den 22de Martii 1737, Pre.. postion af et Aars Belsb, kan være forfalden, hvilket Suc ceffor, allig vel ban ei, tiltraadte Embedet ferend i Julio, negtede hende. 17 Janv. R. ang. Procuratorernes og Chirurgernes Fortæringspenge i Delinqventsager, samt at slet Pa pir og Indbinding i disse og beneficerede Sager ei betales. 38 Nord, Rana. Julitsfaffen og de Betjente, som deraf aarlig Len tillægges. 19 Maii, N. ang Landstingskriverens Betaling ved Obligatio. ners Udflettelse. 20 Junii, R. ang. Attester og Efterretninger af Pantebo gerne ved Kjøbenhavns Byting og Betaling derfor. 25 Julii, R. ang. at Rettensbetjente i Norge ci maae tage for hai Betaling af Almuen. 1739, 23 Jouv. R. ang. Fußtagers Justering. . . udi Fyen, og Betaling derfor. 565 1739.<noinclude><references/></noinclude> ar4pnrxid32yjgmb9l2ktui46u1ublh 104 75632 404216 379922 2026-04-24T18:40:49Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404216 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|496||}}</noinclude>Retten: B. 1771, 25 Martii, R. ang. at Fogderne & Norge maae ud føre Justitssager mod Almuen, uden at bruge stemplet Papiir eller betale Gebyhr, hvilke Dele beregnes ved Executionen. 30 Mart, Dr. ang. Roodfue Atteffer til Skippere.... aratie: 22 Junii, Pr. ang. at Judførselsforretninger, som i Norge gieres for efterstaaende Skatter, skal tinglyses uden Betaling. 25 Jum, R. ang. Hof og Stadsrettens .... Sport fer, m. m. 26 Junu, Pr. ang. Juflitiarius, og band Ben... i Kjøbenhavns Hof eg Stadsret, T. 24 Aug R. ang., Brandrets Dommes Indstevning i Norge, og deres Betaling. 13 Septbr. R. ang. at brandftsdte Bonder i Norge, hvis Skattefrihed er under s Rdlr, skal meddeles Tings vidne uden Betaling. 7. Decbr. Pr. ang.... Den ringefte Gage for en Assessor i Høiesteret, T. 1772, 22 Febr. Pr. ang. Len for de Inquisitions Commissio nen udi Kjøbenhavn Tilhørige, T. 1 Octobr. R. ang.... de Hof og Stadsretten tillagte Indkomster... 8 Octobr. R. ang. hvorvidt Udskrivter fra Inqvifitions. Commissionen i Kjøbenhavn gives uden Betaling. 1773, 21 Janv. R. ang. Betaling ved Hof, og Stadsretten for Tingsvidner i Gjeldssager, som ei overgaae 20 Rd. 11 Febr. R. ang. at Plae. af 25 Febr. 1763 maae vedblive indul indeværende Aars Udgang. 25 Febr. R. ang. Betaling, af Hof, og Stadsrettens Sportelfaffe til Motarins Publicus for militaire Delinquentsager at oversætte Documenter af fremme de Sprog. 18 Martii, R. ang. at Leensmændene i Nordlands Amt maae for deres Forretninger nyde det samme, som de i Aggershuus Stift. 16 Dechr. R. ang. at for Afskrivninger af de Summer, som, medens Procentofkatten vedvarer, paa Pante Obligationer betales til Aforag, og er ei over 200 Rdlr, erlægges ved Hof og Stadsretten intet, m. v. 30 Decbr. Beneficium paupertatis for Missionernes og Bais senhusets Kasser. 17741<noinclude><references/></noinclude> o3d6zd59zlwifg0yskdljdydj98tzgs 104 75634 403971 388808 2026-04-24T18:34:05Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403971 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|498||}}</noinclude>#778. Retten: B. Philofophiæ, for den ved samme Rets Etablering havte Afgang 12 Junii, R. ang. at Politiemesterne, som fer deres Be handlinger indstævnes for Overhofretten, nyde Beneficium paupertatis og fri Procurator. 26 Septbr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Ribe), ang. at Enten. efter forrige Byriver L. i Varde og den efter bans Ded cons ftituerede B. ber for hvad Arbeide, der allerede ved Skiftet efter afa. Bofoged S. (da decis . i levende Live, og deels 23. fiben bar forrettet den første Deel af Mrbeidet desved, somt af Stiftebrevet reenffrevet en for Decl Arf, der til p. t. B friver Cancellieraad . ere overleverede, hvilken forlanger det fulde Salarium) er forrettet, nyde Betaling indtil den id. modtog Tjenesten, og i samme Proportion are Juffitsfaffens Eukommende; dog dem i al Bald Lands Lov og Ret for beholden. 1779, 12 Febr. Rescr. (til Stiftsbefal. i Christiansfand), ang. at 23. fom er conftitueret Byfoged og Skriver i Arendal, maae beholde Embedets Indkomfter indtil Succefforernes Befallings Datum, samt forrette det paa eget Univar; men de Judkom fter, fom falde fra deres Befallingers Dato og indtil de selv modtage Emdederne, fal deles imellem dem og 2. 17 Martii, R. ang.... Omkostningerne i Sager for rene Forseelser, som medføre Bøder, ei at overgaae disse, i Norge. 30 Julii, R. ang. at Sager paa Bornholm, som angaae Umyndiges Midlers Sikkerhed, stal udføres af Pro curatorerne gratis og med Beneficium. so Aug. R. ang. cu Sporteltaxt ved Bornholms Landsting. 27 Aug. R. ang. Laugmandstolden at tages efter Anordn. af 8de Febr. 1690. 8 Septbr. R. ang. Godtgjørelse til Skriveren i Khavns Inquisitions Commission for Udskrivter. 9 Octobr. Br. ang.... Kettensbetjentes Gebyhr i benefi cerede Sager. 1780, 26 Febr. pr. ang. nogle Udgivter ved et af Hof- og Stadsrettens Contoirer, T. 13 Decbr. R. ang. at ved Gjellands Landsting ben tabenbe Wart endnu i to Aat al crlægge fra 2 til 4 Rdlr til Sands. tingshuset. 1781, 12 Janv. R. ang. at Tingsvidner om opbrændte Munt deringsforter i Lægderne paa flet Papir og gratis skai udstades. 8 Febr. R. ang. at Overretsriverne i Danmark maae tage 16, f. for artet af Domsacter, som overgaae 18 Art. 1781.<noinclude><references/></noinclude> c8g0fhacxa5med8m6ha53o4tcrfehgg 104 75638 403972 381318 2026-04-24T18:34:06Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403972 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|502||}}</noinclude>1785. Retten: B. 27 Aug. Pr. ang. .. Odense. Gjeldscommission herefter at udrede fine Udgivter. 10 Septbr. Canc. Prom. (til Kjobenhavns Hof, og Stabéret), ang. at underfonden G. paa Grund af Sportelreglementets 6te og 7de §, endfjendt ei i s. 55 igjentagne, ikke aleene har været befeiet, men endog pligtig at beholde og i Sportelŝaffen til Judtaat beregne de for en ved ham af 5. begjert, men ikke iverkfat. Erecution bes Verlagte 4 Noir 4 Mark, der altsaa ikke efter Forlangende af 5. tan eller ber bam tilbagebetales. 17 Septbr. Pr. ang.... Udgivter til ... Verdslige i Aakirkeby. 17 Sotbr, Canc. Prom. (til Stiftbef. i Ribe, samt til Amtman den over Friderikstad 1c.), ang. at Sorenskriver T., som ved Befalling er paalagt at iñtandsætte det ved Bos og Herred. friver Embederne i Holstebro for bens gerinand Sorenskriver 2a, endnu manglende Arbeide, og nu af skriver Ab. ajores en Fordring for 1) Arbeidet 1320 Art, a 16 8. 220 Rdlr, 2) a) Juftitstaffepenge 80 Rdlr, og b) til ftemplet papir op pebaaret 12 a 16 bit, ikke fan komme til at betale mere end det virkelig koster at Tribe, 4 a 6 B. Artet; men at 2 a) og b) har udredes af a's Bo, siden T. er dertil bar forbunden fig. (See Næstfølgende). 19 Novbr. Canc. Prom. (til de samme), ang. at naar Ab. og T. ei paa denne Maade Chvormed den Sorse var misforneiet) tan forenes, faae de at afajore bet imellem fig, da T. bar at beierge, brad bas i bans Beftalling er paalaat. 35 Novbe. Rescr. til Stiftbef. i Ribe), ang, at 2., fom-bar for. rettet Bnfoaed Emb det i L., medens B. var fufpenderet, Fal iftedet for forlangte 1 Rdlr godtgiores 4 art daglig i Diat penge, pg 10 Rdlr maanedlig i Solarium, hvilke 25. bor be tale inden en vis Tid, som St. ham forelægger, og de ellers ved Execution bos bam inddrives. 26 Novbr. Pr. ang, at Banken skal betale Executions. gebyhr. 1786, 21 Janv. Pr. ang. i bvad Orden Hoießterets fefforerne nu ryffe op til botere Gage. 6 Mail, Pr. ang, so Rdlr aarlig i Byens. Regnskaber til Byfoged Payngf i Skjelstjor. 33 Maii, Pr. ang. at Procuratorer nyde intet Salarium naar de forsvare beneficeret Gods, der blot som Angrændsende er stævnet. 19 Maii, R. ang. Overladelsen af en Hornum og Flestum Herreders Foged tillagt Eng. 30 Mai, Vr. ang. Retsgebybrens Betaling forud af Indstævnte ved Sellands Landsting. 3 Juni, Pr. ang. Stattegodtgjørelse til Sorenskriverne i Østerbaten og Soløer c. 3 Junii. Pr. ang. Leensmandstolden i Lesse og Annexer.. 1786.<noinclude><references/></noinclude> kvipcksocfgihkgkl6am51ibadlmofk 104 75640 403973 388338 2026-04-24T18:34:07Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403973 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|504||}}</noinclude>1787. Retten: B. 14 Julii, Pr. ang. at en befalet Procurator i fri Sager ei fan paalægges at forestyde nødvendige Udgivter. 14 Juli, Canc. Pr. (tif Rentekammevet), ang. at man forme per, at Jufiitsraad Lange, fox Commiffarius i Sagen ang. Reend lens minding, kan tilstaaes & 6. for Arfet af Acten, foruden Papiret. 4 Aug. Pr. ang. at, naar mange Skyldnere efter Bevilg. ning faggives under eet Sogsmaal, nyde Netsbetjen tene fun Gebyhr for een Sag. as Aug. Canc. Pr. (til Amtmanden over Kallundborgs re. Win ter), ang. at en Gas, betreffende, at 25, E. bar labet hos en Communitetsbonde i T. ubpante Beloftningen paa et Hegn, fom ban formeentlig ikke var pligtig at opfore, imod Commu nitetets Billie va Samtokke, unegtelig angaaer dets Eiendoms og Rettigheds Beskjermelse; og at derfor til sammes udførelse efter Buudatfen ber bestikkes en fri Procurator, som Amtman den ville udnævi. 22 Septbr, Canc. We. (til Stiftbefal. i Viborg), ang. at, da Lovend 1-3-s befaler, at Herredstingene fal heldes ec Gang om ugen paa de Dage sædvanligt er, og Rescr. af 13de Mortit 1688 nævner Dagen for ethvert Herrcosting i Norre Jolland; saa synes beraf at flyde, at det blot er een Gang og paa denne ene Dag ugentlig, at Rettens Administration er fallfat, og at Dommeren følgelig ikke er pligtig til at fortfäre med Linget i de paafølgende Dage, ligesaalidet som ban fan forbindes til at sætte Extraretter i de Sager, bois Forfølgelfe benborer til de faædvanlige Eingdage, faint at Herredsfoges. jort, fom, imod det ban saaledes var forbunden til, bar (ved efter inmodning fra Magistraten i Viborg, fom Stifte forvalter efter 5, i en Eingsvidneiag imellem dem og dennes Broder C. . S. at bolde Ertrating i 15 Dage uden for de almindelige Rettens Dage, imod Leute derfor at nyde Godt Biorelse, men hvilken, da han for Reiser eg Diætpenge fordres dez Mele daglig, Magistrat n ei vilde tiltage) fremmet be. meldte Ringsvidne paa ertraordinaire Dage, bar nyde den be lovede Erstatning af de llogivier, bans Reise til, og bans Ovbold ved Eingebet bar medført, hvilken Erkatning saa meget mindre fan rettes efter den Betaling, der er bestemt for Bogle af de til hans Embede benborende Forretninger, som han intet fordrer for fit Arbeide i sig selv, da dette dng paa. laae bam de fædvanlige Dage, men som meldt for bans Reise og Diet Rdlr-daglig, der efter Omflændighederne ikke .fan anfces ubilligs; dog forbeholdes Magistraten Lands Lov Da Ret as Septor. Canc. De: (til Amtmanden i Ringerigte. Amter), ang. at at det vil tilkomme bam at revidere, moderere og des tidere den af V. i omgvaktionerede Sag, hvilken ban som Sattsdommer bar behandlet mellem Soren Priver M, ey S. 117,, fortatrende Regaina. (Saasom Amtmanden bar diret Toivl, om sro den i Reice. af 3die April 1761 befalede orig Wedens<noinclude><references/></noinclude> ehoplpp975lu1amveww6on6qphvwlt1 104 75655 403974 376278 2026-04-24T18:34:07Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403974 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||519}}</noinclude>Retten: C. 519 1692, April, R. ang. Heießerets Holdelse Mandag Eftermiddag. 1693, 20 Maii, R. ang. hvilke Eider om Mandagen den boldes.. 4 Julii, R. ang. dens holdelse om Mandagen. T3 Septbr. R. ang. at den ikke Fredag Eftermiddag holdes. 3695, 28 Mali, R. ang. bens Holdelse Mandag Formiddag. 1696, 25 April, R. ang. dens Holdelse Fredag Eftermiddag. 1699, 20 Mail, R. ang. Friderikstads og Rensbergs Baugtinge at boldes paa 06. 14 Octobr. R. ang. Ribe Raadstues Holdelse om Tors dagen. 1701, 10 Septbr. R. ang. at Landstinget for Lolland og Bolfter fat holdes paa Nokjebings Raadhuus. 1703, 10 Sept. R. ang. Rue Birks Tingbufes Forflyttelse fra fans derborg. 1704, 19 Aug. R. ang. det sidste aarlige Provstemodes Sid og Termin i Sjellands Stift. 11 Novbr. R. ang. et Landstingshuus i Ottenfe, samt det6 Bribed for Kongl. Statter og Contributioner. 25 Novbr. R. ang. at Kjær og vetbo Herreders Ting huus maae forflyttes til Vorberg. 1705, 14 8ebe. R. ang. Nervangs Torrild-Herreders Ringbuses Bed ligeholdelse. 1 Decbr. Anordn. at Leire Herredsting stal herefter omt Mandagen holdes. #707, 22 Janv. R. ang. Bytingsdag i Skanderborg. 1708, s Aug. R. ang. at Krobold ved Kingbufet for Odense-Skovby Herred skal være affaffet, m. m. 17 Aug. R. ang. at Landstingsretten i Lolland og Falster bholdes paa Raadbufet i Maribo. 7 Deebr. R. ang. Forandring i Kingtiderne udi Moss, bunes, Dnses og Bembe Fogderie. 1710, 1 Febr. R. ang. at Birketinget for Nibe sal beldes der i Byen. 1712, 30 Septbr. R. ang. Siellands Stifts Hofe aarlige Provstemos des feenere Holdelse for Kongens godselsdags Skold. 30 Novbr. R. ang. et Tingbuus midt i Salling Herred. 1717, 4 Junii, R. ang. et Ting og Arresthaus i Tistæd for Byen, samt Hillerslef og Hundborg Herreder. 1719, 3 April, R. ang. Raadstuerettens Holdelse i Randers om Onsdagen Kl. 9. 15 April, R. ang..... Eingebet for Odenses og Skovby Herreder. 1721, 20 Janv. R. ang. et fælles Tingbuus i Nykiøbing paa Mors saavel for Byen som for Sønder og Nørres Herreder. 1726, I Febr. R. ang. Forandring med nogle Lingtider og et Tinglang i Fosens Fogderie. Rt 4 1726.<noinclude><references/></noinclude> 0bniyxocbt7j8bugobjcast0qdulr5h 104 75763 404217 375851 2026-04-24T18:40:49Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404217 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||627}}</noinclude>1791. Stemplet Papiir. 627. 10 Septbr. Cire, ang, ubtoge af Kirkebøgerne paa et Papiir... tit Kattefri jeneftekarle. 12 Novbr. Pr. ang. flet Papiir til Synsforretninger, naar Gaardforfiddere udsættes. 19 Novbr. Pr. ang. at til Vidneqvæstioner og adskillige Documenter i Retten ikke behøves stemplet Papiir. 1792, 14 Janv. Pr. ang. at Forretninger over smaa Auctioner efter Forbrydere bar... paa slet Papir udstædes. 21 Janv. Pr. ang. Attester fra Præsterne, og paa flet Pa piir, til Nationale. 18 Febr. Pr. ang. det foreenede Understøttelses Selskabs Frihed i Henseende til stemplet Papiir 28 April, Pr. ang. at Attester for, at Ansøgninger om Prolongations Bevilgninger ere indsendte, skrives paa flet Papiir. 28 Julii, Vr. fee Gjelb. 25 Aug. Dr.S 3 Novbr. Pr. ang. at Kjøbstæderne ikke synes at tilkomme Fritagelse for stemplet Papiirs Brug. 6 Novbr. Circ. (2 Stfr.) ang at Specificationer fra Jor degodsbesiddere, i Henseende til det stemplede Papiir, skal hvert Aar tii Rentekammeret indsendes. 1793, 26 Janv. see Fattige 6 Febr. Resol. ang. stemplet Papir til Cautioner for Tallotterie Collecteurer, T. 6 April, Pr. ang. Tilfældene, i hvilke Beneficia paupertatis og Proceffus gratuiti gives, samt hvorledes de gjelde og virke. 4 Maii, Pr. ang. stemplet Papiir til Skifteprotocoller for Commissarier og Executores Testamenti. 25 Maii, Circ. ang. aarligen af Magistraterne, naar de eftersee Stempletpapird... Beholdningen, at gives Attester om Forhandlernes Cautionister. 6 Aug. Canc. Prom. (til Herredsfogden i Bellings Herred, samt Notits til Amtmanden over fundenæss og B. Amter), ang. as fire Panteobligationer, udstedte af negle forben under Boldberg Gods benbarende Bender, for Gield, gjort af dem, tie dermed at betale Kiøbesummen for deres Gaarde, fani Over censstemmelse med den Kongl. Resol. af ste Decbr. f. 2. til Sæsning antages, uagtet de ere paa uftemplet Papiis; men at det Bonderne beeved meddeelte Beneficium ikke kan trække sig til nyt eller andet Laan. 31 Aug Pr. ang. stemplet Papiir til Stifte Commissariers Protocol. 7 Sepror. see Geistligheden A. Nr 2 1793-<noinclude><references/></noinclude> sj5bl5adwkpjqqytusj62e660jl2s48 104 75776 403976 357295 2026-04-24T18:34:09Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403976 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|640||}}</noinclude>Se Enroulleringen. 1780, 18 Nosbr. R. ang. at So Enroullerede med fremmede Nationers Stibe. ei maae fare 18 09 21 Novbr. R. det samme, og ang. de civile Committeertes personlige Mode ved Sessionerne. 1781, 29 Dechr. Pr. ang. at Fon. af 1 Febr. 1770, §. 10 ikke befrier Enroullerede fra Straf paa yderste For mue for Hoer. 1782, 25 Mai, Vr. ong. at Sætteflippere maae, uden at tage Junti, Borgerskab, erpederes ved eldstederne, naar de aleene forevise Enroullerings Chefens Tilladelse. 10 Julii, R. ang. aarlig gertegnelse paa confirmerede Drenge fra Præsterne til Goenroullerinas Officianterne. 1784, 14 Aug. Pr. ang. at de, som ved Udskrivninger til Setjenesten i Bergen troe sig fornærmede, kunne bes svære, men maae ei modsætte sin. 1785, 28 Maii, Pr. aug. at Ss Enroullerede i Holmestrand fal lignes til Byskat. 11 Junii, Pr. ang. Brandtjeneste af So Enroullerede i Stavanger. 3 Decbr. Pr. ang. hvorvidt Khavns Hof og Stadsret maae befatte sig med Skifter efter Coenroullerede, som til Orlegs bortdse. 1786, 18 Febr. Pr. ang. Quarteerpenge af Kjøbstæderne i Fyens Stift til Søenroullerings Officerer. 20 Maii, Pr. ang. Befoftningerne ved So Enroulleredes Transport til Embarqveringsstedet. 20 Maii, Pr. ang. nogle See Enroulleredes Frihed frem deles fra at give Friskyds. 31 Noobe, Pr. ang. hvorledes Sofolfet paa Derne ved Befterback maae tage pre uden og indenlands. 9. Decbr. Vr. ang. lands District. sarteerpenge for Soofficererne i Bester Jol. 1788, 19 Janv. Dr. ang. Qvartecrpenge af Kiebstæderne til Sokapit. Lieut. Wulf. 13 Septbr. Pr. ang. at Ssenroullerings Districterne ikke under Beregningen til Artilleriekudske og Heste bør indbefattes 27 Decbr. Pr. ang. nogle Klæder, m. v., som Enroullerede, naar de indskrives, skulle have. 1789, 17 Jan Sofolf et bør betale noget for Retfepasse Circ. ang. at enroullerede Matroser og 21 Febr. 28 Febr. Pr. ang. Secnrouleredes Altergan i Holmens Kirke, hvilke bave været paa Flaaden, og ei tunne vise Attest. 24 April, R. ang. Skudsmaal til Søenroullerede, som ud frives, gratis og paa flet Papiir. 1789.<noinclude><references/></noinclude> au17j9ek8d113howrai5611wjl5au3v 104 75778 403977 374688 2026-04-24T18:34:09Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403977 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|642||}}</noinclude>1796. Se Enroulleringen. 16 Janv. Dr. ang. hville nye Selimitter, der ved udskrivning waac forffaanes. 16 Janv. Circ. ang. deres Soffardifart. 16 Febr. Br. ang gulbitendiabeb i Ge Enroulleringsrullerne, 20 Febr. Circ. og ingen Pliatige Frinivelie. 30 April, Circ. ang. at So-Enroullerede ikke uden Tilla delse maae meddeles Borgerskab. 3 Maii, Circ. ang. mtspas for nye Selimitter, der fare til Secs. 4 Junit, Cire. ana. det samme. 30 Julii, Cire. ang... So Enroullerinaschefers. i Hens it til nye Solimitters Keffardiefart med Passe. 8 Octobr. Dr. ang. fri Stoos for Go Enroullerede. Forbold 15 Octobr. Pr. ang. Fortegnelser at indsendes over Stederne, som fuune blive nye beffondige Solemitter. mit 1797, 18 Febr. Pr. ang. Driffepenges Betaling ved Aar huus og Kallundborg Færgelab af udskrevet Soli Mandskab efter Anførsel i Fripassene. 1798, 2 Janv. Pr. ang. cnroullerede Matrofers Waffer, near de reise fra Kjobenhavn. at disse Reisepasse for dem stai paategnes af Hvervingschefen. 12 Febr. Pr. ang. so Febr. Rescr. (til Stiftbefal ever Uggersbuus Stift), ang, at tiltræde den anordnede Ertrafesfions Commission til at op. naae den fornødne Orden ved So Enroulleringen i grideriks balds Dftrift. 24 Febr. Canc. Prom. (til Biffepen sammested6), and. at til. holde alle Præster i dette Diftrift, uopboldeligen til Griftamt manden at indsende en nøiagtig Fortegnelse over alt det Mand fab, som i de seneste so Mar er født under Selimmitterne, paa det at derefter fan indrettes saavel en Hovedrulle, som og tillige en Rulle for det unge Mandskab. (Begge af Coll. Tid. 1798, No. 9, 129, 130.) 24 Martii, Circ. ang. aarlige Skibs, eg Bemandingslister til Enroulleringscheferne 30 Martii, R. ang..... i Sessionstider en Politievagt udi Listed. 3 Aug. Pr. ang. Lodfers Udtagelse endog af de nye Seli mitter, og Udskrivningsfrihed. 29 Septbr. Bev. at 144 til Fahrsund indkomne hollandske Fiskere maae nyde Frihed for So Enroullering. 22 Decbr. Circ. ang. Toldbetjentenes Agtpaagivenhed i- Henseende til Skibsbemandings Lifter. 1799, 16 Febr. Pr. ang. Amagerlands Pligt til Ss-Enroullering. 16 Febr. Circ. ang. Oplysninger fra loftederne til Se Enrculle ringscheferne om Enroullerede fra andre Diftrifter. 1799.<noinclude><references/></noinclude> 6jjhn9tre4zngqe6ey87z7btohby2aq 104 75789 403978 381329 2026-04-24T18:34:10Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403978 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||653}}</noinclude>1752. Sofarende. 653 fom forlange Algierste Sepaffe, endvidere skulle pro ducere, førend de til Eed maae stædes; og at Stip. perne bør melde sig hos Confulerne udenlands. 22 Decbr. R. ang. Hore, see Retten A. 1753, 3 Febr. R. ang.. Skippere, som have faret visse Aar, at nyde Borgerskab som Kiøbmænd i Chris ftiania. 16 Martii, R. ang. at Danske Sfippere maae, ligefaafuldt som Norske og Bergenske, tage Fragter fra Bergen. 30 Novbr. R. ang. Bropenge til Skibbroen i Korsøer. 1755, 4 Julii, R. ang.... Brandredskabers nuffelse paa ... Skibsverferne i Kiebenbavn. 1756, 31 Janv. Skr. ang hvilke neutrale Skibe de franske eg engel fe Kapere lade passere. 3 April, Regl. over Strygningen i Sundet. 23 April, R. ang. sammes Bekjendtgjørelse, og Anslagelse ved Toldboderne. 30 April, R. ang. Arrester til Skippere, om boor de og deres Re dere boe. 25 Junit, R (2 Stkr.), hvorved sendes Blangvetter til Sepaffe, for i Norge at udklædes. 6 Aug. R. ang. at Sepaffe paa Stibe under 30 tafter mode ud. fades paa 2 Rdlrs femplet Papiir og for 6 Rdlr 12 St. 14 Decbr. Str. ana. mere end sædvanlig Bragt for Magasinkorn, som udiribes fldig paa Haret. 1757, 14 Martii, Str. ang. Beffenpengene til de Fangnes Ranzon af Tyrkiet. 10 Septbr. Str. ang. at der til Landkadet Kassen skal kor tes Procento af Skibsfragterne. 1758, 21 Septbr. R. ang. Publicationen af St bsartiklerne for deme som gaae paa lange Sarvande om de Veft. 1759, 16 Janv. Str. ang. Efterlevelse af Strandings Fon. 21 Martii 170. 16 Febr. R. ang. at danske Gefarende ei maae tage Tjeneste bes de i Krig hearebne Magters Rapere. 21 April, Skr. ang. Jgjentagelse af Str. 1759, 16 Janv. 14 Julii, Regl. hvorefter Delingen af Bjergelønnen for det, som strander ved og omkring Christianss, stal free, T. 14 og 21 Julii, Sfe. ang. Convoi for de Commercerendes Skibe, og Convoipenge. 1760, 11 janv. R. ang. at ingen Stidsaufere af Smedene i Kjøbenhavn maae leveres, førend de ere blevne prevede og stemplede. 14 Janv. Resol. ang. Convoi for Sofarende. 1760.<noinclude><references/></noinclude> 19mqgn2runzr8lqqskglmptuy8fv975 104 75813 403980 374700 2026-04-24T18:34:11Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403980 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||677}}</noinclude>1800. Somilitair Etaten og Holmen. 677 15 Aug. Resol. ang. Seetatens afdøde Mandskabs Jorde færd, og Folkets Tilladelse at følge deres Slægt til Jorden. 31 Octobr. Resol. om nogle Seetatens Sfofer. 14 Novbr. Resol. ang. 8 Stilling Underholdningspenge for Arrestantere af Esetaten i Kjøbenhavn. 6 Decbr. Canc. Crec. (til Stiftamtmændene), ang. at fee et vift Antal Grovfmedivende og duelige Huustemmermænd fra boert Stift af Kjøbstæderne og tandet afsendte til Holmens og Stibsbyggeriets uppholdelige Sremme. (Baa Admiralitetets Forlangende). 9 Decbr. Canc. Vr. (til Krige og Land Commissarierne), ang. at udskrive og oversende i samme hensigt duclige Skibstem mermænd af de nye Selimitter. 20 Decbr, Tane. Br. (til Stiftamtmændene), ang. at hvis be meldte Grovsmedesvende og huudtommermænd ikke alle gode billigen ville være at erbolde, maae de Manglende afgives, om det endog fulde være imod deres Willie. 13 Deebe. Resol. ang. Monßringen paa Holmene i Kjobenhavn udi nærværende Binter. Bidere, see Ssenroulleringen (især om Officerernes Qvarterer), Sofarende, samt Krig (ogfaa em Convoi), Tractater. Tiende. #661, 16 Martii, O. B. om Slagelses Hospitals Biender. 663, 2 Janv. R. ang. Biendeforn af Guldbrandsdalen til Bul lichius. 27 Janv. Confirm. paa Ben. til 2 Wark pr. Tiendeforn i fer. dalen. 25 Febr. D. B. at Almuen paa Meen ffal tilbarligen tiende. 1666, 27 April, R. ang. Tiende til Præsterne af bortfisdede Lade gaarde. 9 Octobr. D. B. om Tiende til Sognepræsten i Nokiebing. 19 Novbr. R. om Kirkernes... Tiende... af ede Jorder. 1667, 24 Julii, R. ang. nogle med Tiender benaadede Præster. 1670, 2 April, R. ang. at ingenl maae node Kongens eller Kirkens Tiende... i Norge. 6 lug. Confiem. paa Breve om Betaling for Tiendeforn i fere balen. 8 Febr. ang. Tiendernes 2674, 15 April, R. ang. Taarnby Kongetiendens Afgivt. Forpagtning i Norge. Sognemænds Frihed for.... # 3 1681,<noinclude><references/></noinclude> obrao39c1n3999efa753trvj686j9xr 104 75831 403981 398262 2026-04-24T18:34:12Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403981 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||695}}</noinclude>Toldvæsenet, A. 695 1663, 23 Febr. R. ang. Told..... Bribed for de sctr. Islandske Varticipanter. 26 Septbr. R. om Lybeks Privil. ved Bereens Contoir, og Told. 1664, 13 Janv. Bev. for Borgemefter og Raad i Nyborg paa Accife 17 Novar. ev. for Stabeladen Korsoce paa Loffes og Ladesteders Afkaffe, samt Accife... 13 Decbr. Bev. for Borg. og Raad i Kiere til Accife... 30 Diche. Bev. til Accise for Berg. og Raad i Aalborg. 1665, 31 Janv. Bev. til Aecife for Bergen og Lusthuset 2. 10 Martu, Bev. for Christianssandi Henseende til Tralaftienden. LI Martii, R. ang. samme. 29 Martit, R. om Bev. 1664, 30 Dicbr. 30 Martii, R. om Ringes og Confiscationspenge til Fattige i Trond biem. 20 April, R. om Accisen til Nokjebings Skibsbro paa Falfter. 22 April, R. ang. at Bergen noder det halve af Mecisen. 13 Mail, Bev. paa ceise til Holbeks Havn. 2 Junii, Bev. til Accise for Slangerups Berg. og Raad, samt Daun. 19 Junii, R. ang. Told Ordinantiens Efterlevelse. 10 Octobr. D. B. ang. Christianssands Rettighed, ferend Skipperne toldklareres. s Deebr. R. ang... Boldbetjentes... Wrotoceller at besegles i det norske Cancellie. 1666, 11 Janv. R. ang. eplagte, og ei udfibede Bare. 18 Janv. O. B. om Toldernes Session og Gang over Raadmændene i Bergen, 1667, 9 Febr. Rescr. (til Tolderen for Kjobenhavn), ang. at ene deel Skippere sammesteds, hvis Stibe, ere befundne at være nogle after mere end som de tilforn, efter Songl. Befaling af Aluno 1663, paa Saltlæfter ere taxerede for, maae efter dene ne ældre Maaling fortolde. 28 Febr. Bev. til Accise for Borgemester og Raad i Ringkobing. 29 April, R. derom. 30 April, Bev. til ydermere Accife for Borgemefterne i arbuus. 4 Junii, O. B. ang. paa hville Steber Salt maae indføres. 7 Julii, R. ang. Frideriksund Coldfeds Forlæggelse. 36 Julii, R. med de bredaffe Tractater til Toldstederne. 17 Decbr. Bev. paa Naadensaar efter nogle oldskrivere. 1668, 9 Janv. O. B. paa... Accise... for Borgemester og Raad i Barde. 27 Janv. O. B. om Accisens Oppeberfel i Trondhjem. 28 Janv. Rdn. om Kiebmandsvares Oplæggelse... 28 Janv. R. dermed. 6 Febr. R. ang. anforte Forordnings &c. Indsendelse. 29 Martii, R. ang. besligt Forbold mod Svenske.... og andre! iSundet. 4 April, ev, paa Accise til Borg. og Raad, samt Havnen i Horsens. 4 16687<noinclude><references/></noinclude> n4bbu5ndogupg7mjovnm9cdp2o4rw6b 104 75836 403982 399542 2026-04-24T18:34:13Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403982 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|700||}}</noinclude>Toldvæsenet, A. 1711, 18 prif, R. ang. Commisfareres gribed for Cold &c., og Accord med Dommerne. 1714, 2 Juni, Ste. ang. Lafrevenges Bribed for de Stibe, som føre Greentul til Skagen og "nholt, gore. 1715, 25 Martii, Rang. at Colebetjentene i Kjobenhavn noic fal eftersee Indforfelen af Kaardefæster. 1717, 25 Aua. R. ana. at Slotsloven ikke maae befatte fig med be nordenfieldre Told Jutrader. 1720, 6 Martii, R. ang. at enhver Amtmand skal 4 eller 6 Gange aarlig besøge Toldstederne, m. v. 3721, 1 Matti, Er. ang. at ingen Angivelse eller Koldfeddel bebo ves paa Oren, og om goersedle. 14 Julii, R. ang. de Øresundste Toldbetjentes Deeltagelse i Indqvartering, Byskat og Kongl. Paabudde, samt om deres Rang. 14 Julii, Bevilgn. og Anordn. om deres Rang. 1722, 15 Mai, R. ang. naar Told og Confumtion ei foares af confisqveste are. 21 Decbr. Briv. at de fibe, som fore Leer, Brændeveeb ze. til Porcellainsfabriken i Riebenbarn, ere fri for Saftepenge. 1723, 10 Aug. Skr. ang. at Amtmændene bør have Opsyn med Toldbetjentene og begaaet Toldsviig. 2 Octobr. R. ang at Participanterne ved Kobberverferne fulle oge faa til Controleur Roggers aiore Angivelser. 1725, 31 Decbr. Resol. ang. Frihed for Samss Judbyggere, fra at anmelde sig, faint at tage Toldsedle... 1726, 12 Octobr. Skriv. ang. at de Skibe, som feile paa Grønland, ere fri for Lastepenge at betale. 1727, 14 Juli, R. ang. Toldsvigs Hemmelie i og ved Trondhiem. 18 Octobr. Str. bvad der fat iagttages veb Udførsel af de i Frede og Kalund Herreder opdragne hefte og væg. 31 Octobr. R. ang. at enhver af Betientene ved Øresunds Toldsted stal forrette fin Tjeneste. 22 Novbr. R. hvorved Næstforestaaende igjentages, m. v. om visse Documenter fra Østersøen ei at translateres. 1729, 10 Octobr. N. indeh. nogle Poster, Told Officianter ne ved Øresund Toldsted have at efterleve. 10 Decbe. Skriv. ang. i hvilke Tilfælde Færgefimafferne i arbuus bar betale Lastepence, samt maales og brændes. 1730, 24 April, R an, et de hollandike Stibe ved. Coldstederne sam Fremmede og utenlande fal behandles. 12 Maii, Benef. paup. for Told og Consumtions Betjen tene i Kjøbenhavn. 1731, 10 Aug. Resol. at Friderikshalb maae nyde Oplagsfribed paa Sven Jeen. 1732, 14 Janv. R. ang. Hollandske Undersaatters Frihed. 1792.<noinclude><references/></noinclude> om8z399ux2ro9warfcl04vj8lk5r61i 104 75844 403983 385100 2026-04-24T18:34:13Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403983 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|708||}}</noinclude>1778. Toldvæsenet, A. 26 Septbr. Circ. ang. at den det Belfindiske Handels: Selskab for undte Mulet udbetales til Toldbetjentene, som bevirke Confis fcationen. 15 Octobr. Resol. ang. Godtgjørelse eller old fribed af det Salt, 31 Octobr. Prom. fom fra Oplagene til fremmede Steder udføres. 9. Novbr. Resol. ang. tefter, og ikke Told Passeersedle, paa o bakker, sem landverts udføres fra Fabriqverne i Kjobenhavn. 1779, 10 Febr. R. ang. at Mandal maae fortolde alle Slags lovlige Bare hos sig selv. 29 Martii, Circ. ligesom 3 April. 31 Martii, Tire. ang. at faivten af Skibe og Bare efter bu. af 19 Martii, samt af Salt og Tobak fal leveres i Amtftuen. 3 April, Circ. ang. at Boldbetjentene made for den ertraordinaire. Afaives Oppeberfel nyde 2 St. af over Rdlr. 23, 24 09 27 April, Circ. ang. ftemplet Papiir til Told Angivelser. 6, 8,00 29 Maii, Circ. ang. at Ertra Afgiten efter Sdn. af 19de Martii skal indsendes til Skattammeret. 1s, 15 09 18 Wait, Circ. ang. hvilke Bare fat forstaaes under de for denne Extras Afgivt fritagne indenlandske gabrifs og Mas nufakturvare. 10 Julit, Pr. ang. at ved de Toldfteder, som ligge uden for Rieb. feden, oppebæres ikke Consumtionen af de der ankommende fremmede Bare, fem ere bestemte til noget andet confumtions pligtigt Sted. 14 Aug. Circ. ang. at Ertras Afaisten efter gen, af 19de Martii d. A. ber svares af alle ftrandede Bare, som ber forblive. 18 Septbr. Circ. ang. Boldbeijentene at maae anbolde contrabande og toldforsvegne Ware endog i andres Distrikter, samt der inqvirere. 18 og 25 Sevibr. Circ. ang. Told og Tiende af Tiare. 16 Octobr. Circ. ang. at Vaffeersedlene fulle indforce blandt orb. Troeditionerne under lobende No. med disse. 16 og 23 Octobr. Circ. ang. Fribed for Havnes Laffepenge af bag. laftebe Stibe. Bo 03 30 Octobr. Circ. ang. Bærdiens Bestemmelse til Tolds og Boders udredning af anboldte Vare, som ikke ved Auction bosisælges. xe og 13 Novbr. Circ. ang. at Colderne og Controleurerne fulle dagligen indføre Expeditionerne i tilsendte Boger, under Mullt. 31 Decbr. Circ. ang. at Boldbetjente ei indbyrdes, eller imod Con fumtionsbetjente, maae fere Rettergang om Embedsforretnin ger uden Kammerets Tillabelfe. 1780, Janv. Eire. ang. det samme. 8 og 22 Janv. Circ. ang. Ertracternes og Intradernes maaneblige Indsendelse til Stats og General Coldkammeret. 19 Janv. R. ang. at Borgerne i Flekkefjord maae fortolde Bare hos fig selv. 27 of 9 Janv. Circ. ang. Udførselstiden for firandede contrabande 5 Febr. Barer. 1780<noinclude><references/></noinclude> rdo5wx3ks0idmaaxu8ouu6jzp11scf2 104 75845 403984 385101 2026-04-24T18:34:14Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403984 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||709}}</noinclude>1780. Toldvæsenet, A. 709 19 Febr. Circ, ang. Forbsiclfetold af uprivilegerede Skibe, og af Bare, fom føres dermed. 8 April, Cic. ang. at, naar Told og Confumtion af fremmede Bare ved Indferfelen er betalt, sættes de Ord: her frigjort, i Passeersedleh. 13 Mail, Circ, ang. at Goldbetjentene endnu i to Mar maac nyde 20 Prec. af Intraderne over Annum. 22 Juni, Jafiruction for Kammer Advocaten. 30 Junii, Dr. ang. at Vaffeersedle for ved udgaaenbe betalt Cons 8 Julu, Cire fumtion, oa trefter med beredte houder og Skind fal bilægges Told Regnskabet, og deres Judbold ved udgaaende i Toldsedlene anføres. 5 og 12 Aug. Circ ang. noiere Bestemmelse og forklaring af Kolb. rullen om Errea Lakepengenes Erlæggelse. 26 Aug. Cre ang. Opfen af Betjentene ved Jud og udribnin 1 Septbr. ger uden fer Kjobs og Koldstederne efter Toldforordnine gens 6te Kop. 7 Octobr. Circ (2 Stfr.) ang. Extract af Boldsedlene til Consumtions Rennskabsføreren. 17, 21 Octobe. Circ. ang. Laftepenges Eftergivelse for de Skibe, som indtage bjerget Redfab af fraudede Skibe. 23 D'cbr. Circ, ang. at Zolderen i Contras, og Controleuren i Hoved Coldbogen hver Aften fal tegne: mig i Dag forevlist., 1781, 13 Rebr. Pr. ang. at den alphabetiffe Bare: Extract ftal aat. lig følge med General Ertracten. 3 Martii, Vr. ang. Procenternes Deling imellem Koldbetjentene. 31 Martii Circ. ang. at de russiske Skibe stal nyde fam me Friheder og Rettigheder, som de meest privilegerede Nationers. . 7 April 28 April Pr. ang. Regnskaberne for Broer og Accise 19 Maii ikkun til Kammeret at indsendes i Gjenpart. 16 Junii. ang. Bortsaigelsen af faadanne strandede Bare, som 7 Julii itte efter Anordningerne maae forblive i Landet. 30 Junii, Vr. ang. Orden fra Boldvæsenets Side i Janderup Mae. 25 Julii, R. ang. Friheder for Gebyhr og stemplet Pa piirs Brug i de Sager, Told Procureurerne i Nor ge føre. 13 Octobr. Br. hvorved Kammerets Ordre af 23be Decbr. 1780 communiceres Amtmændene, for at undersøge, om den efters leves. #782, 11 og 13 April, Pr. ang. Koldprocenter for Boldbetjentene i Danmark. 1 Mai, R. ans. Afgist af Korn, som indføres, i 6 War til Chris, ftiania Tuathuus. 11 Maii, Br. ang. inden hvilken Eid ftrandede Bare fulle ub Fibes. 14 Junii, R. ang. at Koffardiefartsier maae, i Mangel af Smaffer, bruges til Transport imellem Aarhuus og Kalundborg, samt med lige Toldfriheder. 9 y 3. 178.<noinclude><references/></noinclude> bgmjzzlp03scsdkjlavam2e14tcfut4 104 75878 403985 381333 2026-04-24T18:34:15Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403985 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|742||}}</noinclude>1792. Tyverie. quisitions Commissionen, samt tillige sidder i Hof og Stadsretten, T. 1793, 19 Asti, see Fattige. 31 Aug. Pr. ang. at Meddomsmænd i Sager om fimpelt Tyverie første og anden Gang ikke finde Sted. 19 Septbr. 9 Movbr e. fee Delinquenter. 7 Decbr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i arbuus, fom, i ne Ining af den over T. C., der bar været tiltalt for Heftets. verie, ved Herredsretten affaate Dom, hvilken tilpligter bam, der er befunden at være vanvittig, at færtes i Bevaring efter. Øvrighedens Foranstaltning, bar forefilt, at ban, fiden intet beqvemt Std for ham baves til Bevaring, maatte imodtages i Bibora Tuathuus, bvorved bans Tilfand ei vil blive for verret, m. m.), at det ved Demmen vil have fit Forblivende, on, dersom til bans Bevogtning ei findes and niteds beqvem Leillabed. ber samme fee i det almindelige rrehuus; thi ben borgerlice Gilferbed taaler ikke, at nouen ben ættes i Eugtbufet uden efter Dom, boilket er faa vigtigt for Staten, at deri ikke fan inoromines nogen Undtagelse, for ei at aabne Wet til Misbrug. 1794, S pril, fee Delinquenter. 1795, 12 Septbr. * 1796, 16 Julii, Pr. ang. Appel, som i Tyssager af den Actionerede forlanges. 3797, 21 Jann. e. fee Delinquenter. 31 Martit, Rescr. (til Stiftbefal. Ribe), ang. at 17. T. maae affone fin begangne lloriatiabed, med at bave taget nogle Tobaksblade fra Tobaksfabrifor S. i Barde, med en Mulkt af s Rdlr til Stiebilædens Kasse. 20 Decbr. Pr. fee Delinquenter. Videre, see Delinqventer; tillige Fiskerie og Jagt, samt Skovvæsenet (om Tyverier ved disse); og samme at forekomme ved Smeltning af Guld og Sølv, fee Lang B, 19 a). Veie.<noinclude><references/></noinclude> cg8yw16fl6u00vpbwyuzu0u5d8ceo9j 104 75883 403987 370783 2026-04-24T18:34:16Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403987 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||747}}</noinclude>Veie. 747 1746. 19 Aug. R. ang. Landeveienes Istandsættelse og Bedlige holdelse i Ringsted Amt. 1748, 22 Martii, R. ang. et Stykke af Landeveien imellem Randers og Hobro. 1750, 22 Maii, Bev. paa Penge for Paffage over Skjerm Bro, T. són ve 1751, s Bebr. R.fcr. (til Stiftsbefal. i arbuus), and. at for anftalte vidberlia, faavidt mueligt, iftandiat de imellem Mar huus oa Randers værende flette Beie, pe chivad, over Sporting Nae, over Diftrad, og ved en Baf, Strommen Paldet, forend man kommet til Randers, bvorover er flaget of 5.0 T., der anlægge ben doende Noff. 4 Septbr. fr. ang. Landeveienes og Broernes Istandsæt atelse i Lundenæs og Booling Amter. 1753, 12 Junii, Resol. ang. Velm tertolden, samt Beienes og Broer. nes Vedligeholdelse Nordenfjelde. 14 Septbr. R. ang. Sold af dem, fom paffere Levanger Bro. 14 Septbr, fer. (til Aintinanden over Lundenæs og B. Am 1754, ser, som bar indberettet, at efter en lanasarig Broces er 1736 Lundenæs Stambuus blevet benaadet med en temmelig god Brotold, oa Bafernes Inddeling paa Earmkjær kommen Stand, men kry bro fioftafvigte Vinter ved Bandfod bleven ru neret, og igjen af Lundenæss Forvalter med forrige længde, 4 Bag, oplat, dog faa nær ind paa Vium Soans Bale, at den ferter 2 a 3 8ag i sendre Cade vcd Digod Sogns Base, hvilket umuefig fan dempe det blevne Dob, som ikke med 3 a 4000 Las fal kunne foldes, og endda uben Norte, desaarfag ban bar fordret Groens Forlængelse, der blev searet): at For valteren fol uben Ophold opsætte en forsvarlig Bro efter ri vilegii Kilbold paa det Sted, boor den tilforn bar faaet. Marti, R. ang. Vaarie Broes Opbyggelse. 1756, 20 Febr. Bev. for Aaby Bro i Henseende til Ind tægter, T. 23 Julii, R. (2 Stfr.), ang. at ingen maae fiebe eller fælge Hoe paa Landeveiene uden for Kjøbenhavns Grund. 1757, 3 Junii, R. ang. Landeveiene i Daureballegoards Amt. 1758, 10 Novbr. R. ang. at Storvorde og Seilflod Sognes halve Kongetiende med Storvorde Bro hen lægges til Klarupgaard, og hvorledes Indkomsterne deraf deles imellem Viborg Capituls Residerende. 1763, 30 April, Bev. paa Færge og Badstedet imellem Ring fisbing og Holmsland, 10 Junii, R. ang. Levanger Broes Istandsættelse og Bed ligeholdelse. 3763.<noinclude><references/></noinclude> i64or1nh52cs838lqeggu00ldbn88f5 104 75890 403988 380798 2026-04-24T18:34:16Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403988 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|754||}}</noinclude>1788. Veie. 15 Martii, Pr. (2 Stfr.) ang. en Vei imellem Soterien og Lundefaret. 29 Aug. Bevilgning paa Passagepenge for to Broer paa Bording Mølles Grund. 17 Octobr. R. ang. Arbeide ved Veiene, og deres Anlæg, samt Sneebrydningen i Christianssand Stift. 24 Detobr. R. ang. Bropenge af Westervandrup Kirkebro. 1789 20 Febr. Bevilgn. paa Passagepenge af Meltrupbro. 28 Martii, Pr. ang. Seem Anrerbondes Frihed for Deel. tagelse i Landeveie. 3 April, Bevilgn. paa Bropenge for en nye Bro fra Son derskov Molle. 30 Maii, Pr. ang. at Annex og Mensalgaarde skulle bis drage til Vei og Broarbeide. 30 Junii, Dr..ang. Tvits Sogns Beiarbeide, og af hvem det for. anfaites. 14 Norbr. Br. 21 Novbr. r. 5 Decbr. Pr. 8 Decbr. Circ. holdelse. ang. det samme. ang. Herreds og Birkefogdernes Syn over Landeveiene, samt Opsigt med deres stand- 1790, 29 Janv. R. ang. hvo der paa Bornholm skal deel tage i Beiarbeidet. 30 Janv. Canc. Br. (til Amtm. over Lundenæs og Bovling), ang. at Fæneren af Grimstrups Molle (som har besværet fig over, at Melles Eieren 2. paa Moltrup har anlagt en Bro over Moltrup Aac, og deraf bæver Bropenge, Fasteren til Skade, da Mellegiæfterne, for dem at spare, soge andre Moller; samt begjert Veien med den anlagte Bro benflyttet paa fit forrige Sted, eller Giæfterne fritagne for Bropenges varelse) fones ifte fornærmet ved Broanlægget, faameget mindre, som Bonderne fjere saa mange Steder igjennem Meltrup Mac, endfionde Broen findes der, brillen er til Gavn for bom, naar disse Kiorefteder ei fan pafferes, foruden at dette er en privat Sag imellem gæfter og Eier, hvis Contracter ei fom. me i Betragtning ved Landeveies Anlæg, da og, uagtet disses Forbedring, alle forneene Melles og Sogneveie blive i gelge Kongl. Resol. af 3ote Dobbr. 1785 vedligeholdte. 5 Junii, Pr. ang. Vei over Toldsfjellet ved Bilslef. 23 Julii, R. ang. Penge for Passage over Holstedbro. 14 Aug. Circ. ang. Landes og andre Veies Uddeling af Herreds og Birkefogderne, samt Tilsyn af Sognets største Lodseier, at de sættes og holdes i Stand. 20 Aug. R. ligesom 1785, 23 Septbr. 21 Bug. Cauc. Dr. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. at be 148 Rdlr, fom efter Licitationen vise medgaae til Istandsæt. telsen<noinclude><references/></noinclude> nqee8jtq3tw8w5n3916ti2wzux4qah4 104 75897 403989 397865 2026-04-24T18:34:17Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403989 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||761}}</noinclude>1797. Veie. 761 7 April, R. ang. Sneebryoningen, af Enhver paa fit Beistykke. 11 April, Gen. Bei Com. Pr. (til Siftamtm. i Fnen), ang. at for det arbeide, fom paa Veiene ved Ullerslev, Eiby, Bulbro, Indslev og Wiffenberg i Maret 1796 er forrettet mere end til 1 Mart 8 St. pr. Ed. Hartkorn, tilkommer efter 5. 29 og 30 i gon. Obenfe Amt 4871 Mblr 5 Mark- 7 St., Ruggaards mt 1182 Rdlr s Mark 14 St., Odense Riobftard 82 Rd. 2 Mart 1 St., og Nyborg kjeblad 24 Md. 5 Matt St. A 18 April, Circ. ang. hvorledes Paabudet til Weibekostninger for 1795 ber beregnes. 20 Maii, Pr. om Sognefogder, som Angivere, kunne nyde Andeel i Veinzulcter. 30 Septbr. Br. see Landvæsenet A. 27 Octobr. R. ang. hvilke Bro Omfofininger reparteres paa Stiftet og hvilke ikkun paa Ameet. 27 Octobr. R. ang. hvilke deraf, der for Lifter og Man dal lignes paa Roden, Sognet, Præstegjeldet, Fogs deriet, Amtet eller Stiftet. 4 Novbr. e. ang. Beipaabudet for 1795 af Riebfæderne i Fyens Stift. 10 Novbr. R. ang. at Friisenborg Grevstab skal til publis qve Brug af Randers betales 60 Rdlr aarlig, isteden for fri Passage over Broen. 11 Novbr. Pr. ang. Beipaabudet for 1795, af Siebstæderne i Ribe Anit. 1798, 6 Janv. Pr. ang. det samme for Ribe Riebstæd. 24 Febr. Pr. ang. en Stylleplads ved Vardebro for Byens. Farvere og Feldberedere. 3 Martii, Pr. ang. Tiltale ved Politieret, naar nogen overfjører andres Agre eller Enge. 10 Martii, Pr. ang. Pligtsarbeidets Ophævelse ved Beiene i Chris ftiansand Stift. 30 Martii, R. for Trondhjems Stift, ligesom 1797, 27de Octobr. for Lifter &c. 13 April, R. ang. endeel Beie i Aggershuus Stift, og Beifaarters aarlige Indsendelse til Cancelliet. 14 April, Pr. ang. lige Kaarters Indsendelse ogsaa fra de andre tre Stifter. 18 April, Resol. hvorved Nyborg bevilges paa 10 Aar Forhsielse i... Bropenge. 25 Maii, R. (2 Stfr.) ang. at Beiarbeidet i Christianssand Stift skal betales med Penge, ved Forskud og Ligning. 26 Maii, Pr. aug. Sognefogdernes Frihed for at svare Beipaabudde. 23665 1798.<noinclude><references/></noinclude> t2i4pm53swj7skpyo10559pul95p4u8 104 75908 403990 399544 2026-04-24T18:34:18Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 403990 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|772||}}</noinclude>1786. Vertshuse c. Byens ungdom bave gjort Sommenfud, og Fiebt Matt, hvoraf J. bar brygget I, som med noget Brændeviin, der hentedes fra Præste Siebstæd, er fortæret i bans Huus; hvorudi G. bar anføgt forandring. 21 Octobr. Pr. ang. hvorledes de, fom for Brændevinssalg stal til Fæstningen, bør besørges, forfleges &c., og Dom men forud forkyndes. 28 Octobr. Pr. ang. Brændevinsbrænden og Udsalg i Kjøb stæderne at indskrænke. 31 Octobr. Circ. ang. at noe Eiere af Mellee end itke maae bræn de Brændeviin til eget Huusbrug. 5 Decbr. Pr. ana. Inquifitioner paa landet om Brændeviinsbræn den og Krobold. 1787, 17 Martii, Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aalborg), ang. at Dommen i en Brændevins Inquifitionsfag, affant ved V. King den 19de Decbr. a. p., der frifinder J. C. og bons Husbonde for oder da Omkodninger, er velgrundet, fiden denne ulovlige Brændevinsbrænden ved Inqvifition er opda get den 3die Decbr. 1784, men forst paaftævnt den 28de Octobr. 1786, da imidlertid gdn. af 2den Aug. 1786 bar udkommen, hvis rode Art. fallsætter, at alle lige Sager skal anbangiagieres inden lar og Dag, og 13de Art. fris tager Dusbonden fra at betale Beder &c. 31 Martii, Pr. ang. Herbergerernes Frihed i Slagelse for Næringstat e Junii, Canc. Prom. (til Amtmanben over Kiøbenhavns Amt), ang. of . fom boer uden Amagerport, og er demt at bede 60 Rdlr &c. for Strobold, ei efter Anordningerne fan paas lægges beiere Mulct, end 20 Rolt, samt Omkostningerne; og, for saavidt han bar udbeængt Stildt, uagtet bans An fegninger om Krohold ere afflaaede, berndes bam at nedtage det, saafremt bau ci vil vente derfor at vorde tiltalt. 10 Novbr. Dr. ang. Proceffens Maade i Sager om Brændevlinde brænden paa Bornholm. 8 Decbr. Pr. ang. at Foranstaltninger i Anledning af ulovligt Krohold og Brændevinsbrænden foies paa Grev skaber og Baronier af Amimændene. 1788, 4 Janv. R. ang. at der med de Sager, som angaae Brændevinsbrænden og Salg i Norge, skal forholdes ligesom ved Rescr. 17 Martii 1779 er befalet &c. 5 Janv. Dr. ang. at Kiøbmændene maae sælge Drikkevare til Bonder paa Torvedagene. 1789, 20 Junii, Pr. ang. at Brændevins-Udsælgere maae tillige være Jordbrugere i Kjøbstæderne, m. m. om de første. 26 Septbr. Circ. ang. Forføining af Amtmændene om alov ligt Krohold og Brændevins Brænden paa Grev og Friherskaber. 1789.<noinclude><references/></noinclude> 6ostnssp9qmam1x4l99sv3rx8ra6c7c 104 76167 404049 388500 2026-04-24T18:34:57Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404049 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1667.|Resolutioner og Collegialbreve.|195}}</noinclude>om Accise fra den Dag til Borgemester og 29 April. Raad. Bevilgning for Borgemesterne i Aarhuus, at 30 April. nyde (mod Raadhuusets Vedligeholdelse) en Hvid af hver Sletdalers Bærd, som i Bare til Skibs der for Byen ved Ind- og udlændiske ind og ud gane, foruden de 2 Hvide, som af udlændiske ved Kongens Bref Anno 1663 den 20de Octobr. samtlige Borges mestere ou Raad er tilstaaet, (især formedetft at hvis Jord og Engslet i Holmstrup. Mark, de forhen havde, nu til Andre Betaling er uolágt) (u), Obet Bref, ang. strax s Rdr. og aarlig r Rör. I Mait. af hver Gaard i Kjøbenhavn, som Pompevand haver af de Render, hvilke fra Peblinge Seen ind løbe, til deres samt den udbrudte Ladegaards Dæmnings og andre Dæmningers Reparation, Omlæggelse formedelst fortificationens Udvidelse, samt Vedligeholdelse, Kemneren at betales (v). Obet Bref, at Alle, som boe, eller have Eien 4 Maii. domme, i Randers, skal med hinanden deeltage i Paalæg og Indqvartering (x). Odet Bref, om det Samme for Othense:Kjøbstæd; 6 Mail. de virkelig Geistlige saavidt undtagne, som den Frie hed tillader, hvilken Kongen dem den aden Janv. sidstleden forundt haver. Anordning, at Oluf Pedersen Abel maae have 7 Maif. Directionen over Commishandlen i Christiania, M2 Bras (u) See Confirm. 28 Septbr. 1670, samt Circ. 21 Septbr. 1793. (v) See Fund. 20 Novbr. 1680. See Confirm. 12 Octobr. 1670.<noinclude><references/></noinclude> qykoatg0y2gc7mdv5t241w4dzmpzd68 104 76184 404050 363648 2026-04-24T18:34:57Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404050 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1668.{{Afstand|3em}} 212|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>II April. fra 17ordlandene 6, og Finmarken 8 Maane: 14 April. ber. Forbud med borgerlig Tæring og Haandverk at bruge ved Bjóge paa fremmed Grund, hvorhen nogle af Borgerskabet have flyttet formedelst borgerlig Bea sværings Skyld. 14 April. Rescr. (til Herman Gaarman), ang. at Borges mester Peter Trgiel i Bergen den 2 Janv. sidst. forleden er bevilget ved Toldboden at lade oppebærge hvis Lastpenge samt Viin: Accise og Prouf: Penge, som Præsident, Borgemester og Naad sammesteds til. forn er bevilget, og skal i Oppebørselen hjelpes af Toldbetjentene (y). 15 April. 16 April. 16 April. 16 April. Rescr. (til Byfoged J. Mourigen i Kjøbenhavn, og til Directeurene for Børnehuuset i Christianshavn), ang. at befovede Qvindespersoner i Kjøbenhavn Skulle i Spindehuuset udi Christianshavn aftjene B. derne efter Recessen de ei have Middel at betale. Forbud mod Gjerders Afbrydelse udi Vangene ved Frederiksborg, til nogen Vei derigjennem at have, under Straf paa Bremmerholm og Hestenes Forbrydelse. Rescr. (til Helmuth Otto von Vinterfeld), ang. at de udi Frederiksborg-Amt til Eiendom bortforundte tillige med Kongens eegne Friheds Bonder skal Alle deres sædvanlige Lodskifter gjøre (z). Befaling (til Ridefoged . Rostgaard over Cros nenborg: Amt), at dets Bonder, hvad heller de til Pant eller Eiendom ere overladte, eller Kongen tile (y) See Rescr. 30 Octobr. 1669. (z) See næstfølgende Rescript, og R. 16 Maii. 1668.<noinclude><references/></noinclude> 8yrjrgswr4p1li4gvi2idhur290h5wl 104 76395 404051 389954 2026-04-24T18:34:58Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404051 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1767.|Rettelser &c. VI. Deel. I. B.|181}}</noinclude>S. 51, Lin. 20: See Rescr. 16 Junii 1797. S. 52, Lin. 37: see R. 7 Maii 1802. S. 54. Til Rescr. 21 Marts see Pr. 20 Junii 1772, T. S. 55. 1797, S. 49. Til Skriv. 13 April see Fd. I Febr. R. ang. Storehedinge Præstebolig, bortfaldet ved R. 14 Decbr. 1792, cft. R. 15 Junii s. A. Lin. 21. larium. Procuratorernes, læg til: Sa Til S. I, see S. 6 Maii 1791. 6. 58, N. (s); see Regl. 11 Junit 1788, I., §. 26, Fd. 21 Junit 1793, §§. I og 2, Pr. 9de Aug. 1794 og 16 Janv. 1796. S. 60. Til R. om. Veiene, see R. 17 Marts 1786, Instr. 15 April 1791, Fd. 16 Novbr. 1792, og Pr. 21 Maii 1803. S. 62, mellem Lin. 8 og 9: 17 April. Confirmeret Fundation til en bestandig Pen 5 Junii. sionskasse for Professorum Enker ved Kjøbens Havns Universitet (*). Gr. Rector og Professores ved Universitetet i den Kon gelige Residentsstad Kjobenhavn bave for Kongen aller underdan gft andraget, at, paa det Professorum Enker ved bemeldte Universitat kunde herefter vorde betænkte med nogen bedre Pension til nødvendigt underholdning, end de hidindtil have nydt efter ældgamle Statuta, hvor efter de neppe have havt 30 d. aarlig, have de til det Ende frivillig indgaaet og underßreven efterfølgende Con vention og Foreening, hvorpaa de have anholdet om Kgl.- allern. Confirmation, hvilken Convention og Foreening saaledes lyder: "Da fast alle Entekaffer hidindtil synes ei at kunne være ved Magt, og den fra ældgammel Tid ved Universitetet fastsatte Pension for Professorers Enter er 11 3 faa (*) Af Badens Universitats. Journal 1798, adet Hefte.<noinclude><references/></noinclude> kpyojuqskqyzfud2otpyv1lqhiktcmo 104 76402 404052 324282 2026-04-24T18:35:00Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404052 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1768.{{Afstand|3em}} 188|Rettelser &c. VI. Deel. I. B.|}}</noinclude>9 Janv. 32 Janv. 23 Janv. 6 Febr. S. 95, sverfte Lin. i Marg. sættes 8 Janv. Mellem Lin. 16 og 17: Canc. Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at ved Skindere, som nævnes i Lovens 3 13 23, forstaaes de, der forarbeide og berede raa Huder og Skind, saasom Feldberes dere og Garvere, faaat bet, iFolge af denne Artikel, er Saadanne tilladt at boe paa Landet. (Vaa Fore sporgfel fra a) Stiftamtmanden, og b) Proprietairen til Sonnerupgaard, som tillige med sine Bender, da deres Kreature vare af vægingen døde, havde ladet Huderne behandle og tilberede af en Huusmand paa Godset, hvilket Roeskilde Skomagere bavde sat sig imod) (*). (*) Af Stampes Erflæringer, V D. G. 399 09 395; fee Circul. 27 Decbr. 1794- S. 97. Rescr. ang. Trondhjems Borger: Offi ceter, bortfaldet ved R. Marts 1798, Cap. I., §. 8; see Prom. 22 Marts 1788 og 9. 21 Janv. 1791. Til R. 22 Janv. om veie, see Fb. 16 Novbr. 1792, Pr. 20 Junii 1795, R. (2 Stfr.) 27de October 1797, 30 Marts 1798, og 12 April 1799, samt Pr. 27 Aug. 1803. S. 98 09 99. Skriv. ang. Manchester fra Altona, er længe siden bortfalden. 6. 99, mellem fin. 18 og 19: Canc. Skriv. (til Amtmanden over Lunbenæs og Bøvling Amter), ang. at bet, i Henseende til Ting stedet for Bolling Zerred, ved den Kgl. Befaling af 30te Marts 1753 og hans derpaa grundebe Res. folution, bat. 3de Novbr. 1766 (: at det forflyttes fra<noinclude><references/></noinclude> k2oxuedfohmueduly0zphmrf33mbajw 104 76481 404053 386649 2026-04-24T18:35:00Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404053 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1775.|Rettelser &c. VI. Deel. I. B.|267}}</noinclude>7 Tae alle Vedkommende fom Bundgang ber feare: Brerefter 2 Aug. Demefteren ved sin Baafkrift betrætter Varielend Rigtige bed, og overleverer en til ben vanthavende Officeer, eller been i hans Sred bliver beordret Vagten at antage, som maa have den med sig paa Cerps de Guarden, hvorefter Runden at ham bliver indrettet. Dersom Rodemesteren enten forsommer in Ptige, eller vegrer fig at parere Orere, da bede han første Gang 3 Mt., anden Gana dobbelt, og berforuden sættes tilrette som vedber. Til enhver Bagt bli §. 10. ver en Compagnie Tambour paa Listen anfert, som tillige af Rodemesteren varsles at mede med fin Baat Tomme udi Corps de Guarden til det bestemte Ktoffeflet, til bv iken Tid han under forben fastsatte Strat med de andre Vacthavende inaa indfinde fia, og der forblive saalænge Basten vedvarer, fom, om negen Ildsvaade Fulle opfomine, rar efter den. bagtbay.nde O ficers taling al rere Erommen, og flane Muacm; dog mage Ingen understane fig om atten, under heiefte Straf og Tiltale, at rore Trommen, uden der er fiendelige sager af Ildsvaade, Jald det og falde bande fig, at mgen Tambour var tilffæde, da befales en af Com pagnie Bagten at rere Trommen, en faae Alarm; a Bor. gervageen tilligemed Brandvagten () forfeier fig til nær meste Spreitebuus, hvortil Brand Directeuren lader en Megel henge paa Borgernes Corps de Guarde, og Een paa Brandvagtens; og tillige udi Borgernes Corps de Guarde Jader opslaae en Fortegnelse over de Steder, hvor de øvrige Spreitehuses Negler ere forvarede, paa det man efter Om ftændighederne, ub bindrer og mopbelbelia, fan komme til Brandredaberne, og ved samlet hielp anbringe dem til Stedt, boor Ilden er, og dermed af yberte Magt søge til at dæmpe Ilden, indtil mere hjelp erboldes, og ellers rette sig efter Anordningerne om Brandvæsenet, som enten allerede ere udgangne, eller berefter vorde udgivne. Naar S. Wegternes Voffer ere befatte, ber Vagemesteren eftersee, om den fernebne Compagnie Vagt ved Borger Mun en er tilitade bois ifte, ba drar at faffe bet fornodne Antal, Som hver Nat maa være 4 Mand. En Times Tid efter at Bagten er iat, hvilict Bagtmeieren skal give Barsel om, bliver af den vagthavende Officeer, eller hvem i hans Sted er beskikket, anbabet opraabt, og derefter Runs den eller Barroullerne afdelede og udcommanderede. Denne Mund eller Patroulle maa ei alene gaae i de reelle Gader, men endog bave Tilson udi Smuer og Sonaatbe, og overalt noie undersøge, om nogen befrygtende Ildsfare formodes; og near Saadant fulde befindes, maae d ikke vige fra Ste det, men firar derom ei alene fremsende Rapport til Corps de Guarde, men goemanden med de øvrige Udcommande rede maa endog ufortovet gjøre Allarm, og raabe Brand, samt opsatte de Næstboende tilligcined Bubre, og af yderste Mage sege af bampe 31den, faasibt som floaer i deres ger Sue. Derforuden bor og Runden have flittig Indseende (2) See Confirm. 4 Moobr. 1796, især ss. 9 og, 10. med 11.<noinclude><references/></noinclude> 017c6v73kjkklg9e2qcaun99miz8a1o 104 76510 404054 387374 2026-04-24T18:35:01Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404054 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1777.{{Afstand|3em}} 296|Rettelser &c. VI. Deel. II. B.|}}</noinclude>12 Marts. Umyndiges Midler vare forfrakte den Kongelige Kasse, ofte have været forlegne for igjen at faae fige Penge, gjorte frugtbringende, siden en ftor Deel af Publico, ved at Jaane saadanne Midler, frygte for Uleiligheder og Bekoffs ninger, naar de Umyndige enten bleve myndige eller gifte, for hvilket at undgaae, Overformynderne i de sidste Aar, iffeden for at er tilforn i hver Debitors Obligation blev tilført saavel Myndlingernes Ravne, som hvor meget Ens bver især i Obligationen participerede for, have vedtaget, aleene at nævne i Obligationerné, "at Debitor til Overs formynderiet er fyldig en Capital, som ham af myndi ges Midler er forfraft", og dernæst have de over Obligationerne forfattet Designationer, hvori under enhver For mynders Navn er anført, hvad Summa hans Myndtling eller Myndtlinger i den eller den Obligation er lodtagen for, og hvilke Designationer ved de aarlig aflæggende Regnskaber saavel med Inventario som Hovedbøgerne ere blevne confererede, paa vilken saaledes af Nodvendighed brugte Omgang og Maade Overformynderne haabe at nyde Bifald; men, da derhos funde befeygtes, at i Fald der, uanseet at anvendt Forsigtighed og Neiagtighed med Taras tion og Assurance, skulde epiftere Tab ved et eller andet Want, Vedkommende da ei vilde lade sig noie med hvad i Designationerne findes tilført, have Overformynderne end videre begjert, at det maatte tillades dem, over alle Overformynderiets Pante Obligationer berefter at holde slige Designationer, i hvilke foran kunde tilføres den til denne Omgangsmaade erboldte Tilladelse, og som dernæst med Magistratens Hænder og Segl funde authoriferes ved Hver Overformynders aflæggende Regnskab, naar Samme af Revisorerne var approberet, saa at den tiltrædende Overformynder i den saaledes authoriserede Designation kunde tilføre, hvad Forandring med Til og Afgang i hans Betjenings-Tib maatte forefalde, og naar det nødvendige meb Assurance og Taration var iagttaget, da fulde Des fignationen være Vedkommende til fuld og uvegerlig Efterrets ning; og Kjobenhavns Magistrat i den Anledning der paa har erklæret, at dersom de Umyndiges Midler ikke #al faae frugtesløse, men de Laanende være lige faa fikre ved at tage imod umyndiges Midler, som at laane af andre publiqve Kasser, er det beist fornodent, at den af Overformynderne allerede begyndte Maade approberes; til den Ende Magistraten bar tillige indstillet, at der i de for Umyndiges Midler udstædende Obligationer maatte aleene som Creditor nævnes Stadens Överformynderie paa Umyndiges Vegne; men at over alle saadanne Obli gationer maatte holdes en Designation efter det derom forfattede og indsendte Schema, hvoraf en Gienpart hers hos til ydermere Bished følger tilbage, hvilfe Designas rioner fulde holdes og indføres udi en dertil hvert andet Mar, naar en Overformynder afgaaer og aflægger Regn- Eab, af Magistraten authoriseret, igjennemdraget og fors feg<noinclude><references/></noinclude> scma23qcezh000p63ln0cttwaivq3wj 404254 404054 2026-04-24T18:42:42Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404254 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1777.{{Afstand|3em}} 296|Rettelser &c. VI. Deel. II. B.|}}</noinclude>12 Marts. Umyndiges Midler vare forfrakte den Kongelige Kasse, ofte have været forlegne for igjen at faae fige Penge, gjorte frugtbringende, siden en ftor Deel af Publico, ved at Jaane saadanne Midler, frygte for Uleiligheder og Bekoffs ninger, naar de Umyndige enten bleve myndige eller gifte, for hvilket at undgaae, Overformynderne i de sidste Aar, iffeden for at er tilforn i hver Debitors Obligation blev tilført saavel Myndlingernes Ravne, som hvor meget Ens bver især i Obligationen participerede for, have vedtaget, aleene at nævne i Obligationerné, "at Debitor til Overs formynderiet er fyldig en Capital, som ham af myndi ges Midler er forfraft", og dernæst have de over Obligationerne forfattet Designationer, hvori under enhver For mynders Navn er anført, hvad Summa hans Myndtling eller Myndtlinger i den eller den Obligation er lodtagen for, og hvilke Designationer ved de aarlig aflæggende Regnskaber saavel med Inventario som Hovedbøgerne ere blevne confererede, paa vilken saaledes af Nodvendighed brugte Omgang og Maade Overformynderne haabe at nyde Bifald; men, da derhos funde befeygtes, at i Fald der, uanseet at anvendt Forsigtighed og Neiagtighed med Taras tion og Assurance, skulde epiftere Tab ved et eller andet Want, Vedkommende da ei vilde lade sig noie med hvad i Designationerne findes tilført, have Overformynderne end videre begjert, at det maatte tillades dem, over alle Overformynderiets Pante Obligationer berefter at holde slige Designationer, i hvilke foran kunde tilføres den til denne Omgangsmaade erboldte Tilladelse, og som dernæst med Magistratens Hænder og Segl funde authoriferes ved Hver Overformynders aflæggende Regnskab, naar Samme af Revisorerne var approberet, saa at den tiltrædende Overformynder i den saaledes authoriserede Designation kunde tilføre, hvad Forandring med Til og Afgang i hans Betjenings-Tib maatte forefalde, og naar det nødvendige meb Assurance og Taration var iagttaget, da fulde Des fignationen være Vedkommende til fuld og uvegerlig Efterrets ning; og Kjobenhavns Magistrat i den Anledning der paa har erklæret, at dersom de Umyndiges Midler ikke #al faae frugtesløse, men de Laanende være lige faa fikre ved at tage imod umyndiges Midler, som at laane af andre publiqve Kasser, er det beist fornodent, at den af Overformynderne allerede begyndte Maade approberes; til den Ende Magistraten bar tillige indstillet, at der i de for Umyndiges Midler udstædende Obligationer maatte aleene som Creditor nævnes Stadens Överformynderie paa Umyndiges Vegne; men at over alle saadanne Obli gationer maatte holdes en Designation efter det derom forfattede og indsendte Schema, hvoraf en Gienpart hers hos til ydermere Bished følger tilbage, hvilke Designas rioner fulde holdes og indføres udi en dertil hvert andet Mar, naar en Overformynder afgaaer og aflægger Regn- Eab, af Magistraten authoriseret, igjennemdraget og fors feg<noinclude><references/></noinclude> gebunsnjbxegc0qza7d1on0dvljye8f 104 76675 404055 387106 2026-04-24T18:35:02Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404055 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.|Rettelser &c. VI. Deel. II. Bind.|461}}</noinclude>Canc. Prom. (til Stiftsbefalingsmanden i 6 Novbr. Ribe), ang. hvorvidt Apothekeren og Embeds. mænd c. i Kolding bør til Næringsskat ansættes. Gr. Da Apothekeren i Kolding, M. eilschon, som, efter ben ban dertil givne illabelfe, hat, for at fee fig befriet for den ham paalagbe Næringskat, og for at bes vise, at saavel Magistranten fom Geiftligheden sammeskeds ligesaavel som han, eie Hause og Eiendomme, samt at endog nogle af de ferste bruge borgerlig Næring, uden at Nogen af dem ere ansatte i Næringsskat, derom erhvervet et ordentligt Kingsvidne, hvilket ban, ved igientagen Ans føgning om Befrielse, tif Cancelliet bar inofendt; men det, ligesaalidet som Supplicanten har fundet imodsige, at ham jo tilberer Huuse og Fjendomme der i Byen uden for fin iboende Gaard sammesteds, og fra Samme kan sælge He, m. v., end ydermere ved bemeldte Kingsviene er beviist, at han, foruden foranforte, brænder Brændeviin, og deraf gier udsalg, samt desuden driver en Tobaksplantage, der alt ikke fan betragtes anderledes end for bargerlig Nærings Greene, og uden for det Privilegium ham som Apotheker er forundt, Saa følger deraf, at han ikke for tæringsskat fant fritages, hvilket og forhen i lige Tilfælde fra Cancelliet er decideret, men bør svare det, som Tareerborgerne paa deres Samvittighed og efter bedste Overlæg have ansat ham for at svare, hvorimod og de, som med ham have lige eller større Bedrift uden for deres Privilegium, bør ligesaavel som han i Proportion deraf ansættes til at svare Næringsskat, da Enhver bør behandles med lige Net, hvor specielle Anordninger og Privilegier ikke gjøre forana dring, hvilket ikke at være iagttager, tydelig sees af ovenmeldte Tingsvidne, som Supplicanten har været Befsiet til at erhverve,ba, Samme iblandt andet bes viiser deels at forrige Borgemester Justitsraad Jung hans som tillige Toldcontroleur har endog imod Tolda rullens 1ste Cap. 3die Artikel baade aleene og i Inters essentskab med Andre handlet med Brænde og Korne vare, deels at Raadmand Bahnsen, foruden Avlings. drivt,<noinclude><references/></noinclude> 4cqzm893ohffuk495ao68st7p9ewum7 104 76710 404255 386193 2026-04-24T18:42:43Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404255 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 496|Rettelser &c. VI. Deel. IV. B.|}}</noinclude>3 Novbr. undlade de Tilforordnede & Retten til fornøden Efterretning at communiceres. S. siden No. 1754, da Stokhuufet paa den tid me Inqvisiter var saameget opfyldt, og der for de Syge in en Plads bastes, at imodtage disse i Bornes huuset til Cuur og Pleie, imod at derfor blev bes talt for enover daglig 4 B. til Forlegning tilligemed Medicamenters Belob, men for Sengeslid, Va og Opoartning er ei noget blevet betalt; saa har man ei heller vægret fig for at imodtage alle indbragte syge Arrestantere, uden for faavidt, naar Syg. dommen alene har været veneris, boilfe ikke lan imodtages efter Born buusets Anordning, da dertil el haves den fornødne Indretning; men, da det ofte er bemærket, at der iblandt de til Barnehuuset un der andre angione Sygdoms Tilfælde insbragte In qvifiter tillige have været befængte med veneris Svaghed, som har foraarfaget Klagemdal over at Sengeflæderne ere bleone saa ra nerede, at de til andre Sage ikke have været at bruge, da ci til Sengeslid pp., som forben meldt, Noget er betalt, faa har dette foranlediger en for nylig igjentagen Erin dring til Wedkommende, at man i Bornebuuset ei funde imodtage slige Patienter, fom med venerise Sygdom vare befængte; man var derimod af der Formening, at der enten i Stokhuuset til disse vene riffe Syge kunde indrettes en feparat Sygeftue, ligesom set for Slaverne er anordnet, hvor der til lige lønnes en Chirurgus, som dermed kunne have Tilsyn, eller og et dette Slags Syge blive i St. Hans Hospital indsendte til Cuur, hvor der haves de fornodne Indretninger. Men da dette Sidste fin der Vanskelighed efter Magistratens herveb tilbane følgende Erklæring, og naat Indretningen i Stok Huuset ei heller fan finde Sted saa er man ikke uvillig til i Børnehuset dertil at gjøre en feparat Indretning for de veneriske Sage med de fornoons Genge; men, da dette vil foraarsage Børnebuufet en ny og uvedkommende udgist, saa, naar det fulde fee, er jeg af den uforgribelige Meening, at der be tales for alle Vatienter daglig 2 ß. for Genaeslið, Base og Opvartning, til Erstatning for den gjørende Betoftning med de fornødne Genge m. m., hvilket alt til det Kongelige danske Cancellies nærmere forgodts befindende Resolution underdanigft indstilles. Slut telig maa jeg ellige anfore, at man i Boen huujet ikke faa gan ke fan være fiffer for Udbrud af stige til Cuur indsente Inquifiter, der vove Alt til det Voerste for at undvige; thi saalænge de ere Patien.<noinclude><references/></noinclude> etgyaia1874m5tbcjcoy1setg4t9yoy 104 76722 404056 381163 2026-04-24T18:35:02Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404056 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 508|Rettelser &c. VI. Deel. IV. B.|}}</noinclude>. 453, øverste Linie: 23, las 13. 20 Septbr. 6. 480. Circ. om raa Suders forbudne Ub førsel, ophævet, see Instr. 12 Decbr. 1797 §. 9. S. 482, 2in. 17 og 19: Sleicher, les Slei scher. 26 Septbr. . 483 09 484. R. ang. Tert for Roldings Vognmænd, 16 Octobr. bortfaldet ved Fd. 27 Janv. 1804. . 488. Til R. (om Snode) sec R. 15 April 1803. S. 489, N. (s), samt Circ. 2 Novbr. 1793 08 So. 3 Junii 1796, §. 35. S. 491, mellem Lin. 15 og 16: Rescr. (til Over Berghauptmanden og Aggershuus Stifts Biskop), ang. Kirke- og Skole Kassen paa Bergstaden Kongsberg, samt Udlaan fra den Sidste. Gr. Under 29 de Octobr. 1779 ere Jaftitsraad og Gen neral Auditeur O. Chr. Vessel tilligemed den siden ved Doden afgangne Jagijunker S. 2. Slangbusch befalede at undersøge og paafjence: 1) I hvilken Forfatning Kir- Ee og Stole Kassen paa Bergfta en Kongsberg befindes, samt hvorvidt baase Kirkens og Skolens Capitaler ere betryggede ved nærværende Panter; 2) om der for evens tuel ab bor heite noget Aasvar paa dem, som forend de nu værende Directeurers Ltd have administreret begge Kassers Spitaler; samt 3) paa hvad god Kirkens og Skolens Capitaler bedst kunde uosættes for Eftertiden, saa Iedes at baade de su værende Directeurer kunne være uden Ansvar, og Bergfolkene, fom disse Capitaler ere be troede, tillige conserveres. Af den fra bemeldte Juftitsraad Dessel indkomne Betænkning, hvorefter Overbergb. og Biskos pen som bave udvirket foranferte Befaling, have frafaldet den Del af Sagen, som funde udfordre judicial Befaling, er allerunderdanigt Kongen bleven refereret, i Henseende til ifte Post, at Skolekassens egentlige Sond, som i Moret 1775 da Over Berghauptmanden og Biopen tiltraadte Divers fionen, sar 34988 Rdlr., er ved 1786 Aars Uonang foroget til 48737 Rdlr, hvorunder dog indbefattes endeel, resterende R.nter og udestaaende Extra Restancer, som 1775<noinclude><references/></noinclude> nejyzqr2mko47h0tn2vpe6cotx4o29j 104 76725 404256 386610 2026-04-24T18:42:44Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404256 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Rettelser &c. VI. Deel. IV. B.|511}}</noinclude>6. 497, mellem Lin. 9 og 10: Canc. Prom, (til Khavns Hof og Stads: 11 Octobr. Ret), ang. at ville for det Første strax, og siden hvert Fjerding Aar, indsende til Cancel liet en moie og udførlig Fortegnelse over alle under Forfølgning værende Criminel Sanger, deres Navne og begangne Forbrydelser, samt den Tid, ndi hvilken de have været under Inquisition og Tiltale. (For fredse at kunne være defio neieve underrettet om, poorvide Delinquentiage ne paadrives med den befalede Nidkjærhed og Hurtighed.) (*) (+) See Prom. 25 Jauv. 1794, T. S. 503, M. (d) og 27 Decbr. 1799. S. 504, N. (f) og 25 Marts 1797. ..505. 1797. . 509. 1791. Til §§. 2 og 5 see Rescr. 7 April Til R. 24 Octobr. see Rescr. 13 Maii (S. 510). R. ang. Vognmandsfarle og fragt 24 Octobr. vogne, bortfaldet ved Fd. 27 Janv. 1804. Wellem Lin. 26 og 27: Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stads: 25 Octobr. Ret), ang Forst Advocatens Frihed for at udfere Delinqvent- og andre publiqve Sager. Gr. Fra Rentetamme et Cancelliet bleven tilmeldet, at det paa bemeldte Kammers Forestilling, om en forandring i Skovfagernes Behandling og Paafjendelse for Frem tiden, allernaadigst har behaget Hans Majestæt iblandt Andet at resolvere: At der, til at udføre Skovsager i første Instants, maae af Rentekammeret antages en duelig Mand af de ordentlige Procuratores, som befries for at føre Delinqvents og andre publiqve Sager, saalænge Slove<noinclude><references/></noinclude> grrz80e8dwu973gea00izfk16v9usk6 104 76853 404057 396222 2026-04-24T18:35:03Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404057 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.|Rettelser &c. VI. Deel. X. B.|639}}</noinclude>Corps maae, saalænge det i Kjøbenhavn forbli 24 Maii ver i Garnison, nyde den for de Militaire Stifters Henlæggelse under Hof og Stads Retten ved Rescr. af 10de Junii 1778 bestemte Godtgjørelse 40 Rdlr. af bemeldte Nets Sportelkaffe. (Efter Auditeur Andre fens Begjering.) (†) (t) Bed geiltagelse er dette Rescript i Registeret Arv bles vet trykt som ugjeldende, hvilket Enhver behagelig fan rette. S. 168 og 169. Circul. ang. Lollandske Post, II Junii menes bortfaldet, see Circ. 19 Decbr. 1801 og Plac. 15 Junii 1802. S. 176 og 177. Pr. ang. Posten til Solftes 15 Janis bro og Lemviig, bortfalden ved Plac. 12 Junii 1802. S. 179, N. (); see Prom. 11 Aug. 1804. S. 180, Lin. 38 (i N. u): Dr. skal være Hr. mellem Lin. 10 09 II: . 184, Rescr. (til Kjobenhavns Magistrat), ang. 28 Juni at der Stadshauptmand Mylius (hvilken ved Rescr. af 14de Junii 1793 er som Vice Raadmand tilstaaet 400 Rdlr. aarligt Tillæg af Stadens Kasse, indtil han opnaaer halv Raadmands Løn, som han med 500 Rdlr. nu ved Vissings Død erholder, men ei førend et Aars Forløb formedelst Naadens Aaret) saaledes forundte Tillæg maae vedvare i det Nar, han svarer Naadens Aar til hans Formands Enke; hvor Hos tillige fastsættes, at Zaadens: Aaret, paa 100 Rdlr. nær, skal ved den nederste Raadmands Løn Herefter bortfalde (†). (t) See Prom. 28 Janv. 1802. M. (b): 1749 las 1799.<noinclude><references/></noinclude> kvwdhl6isv0izqdehkeml9tk3udt7hn 104 77088 404058 364063 2026-04-24T18:35:04Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404058 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1682.{{Afstand|3em}} 190|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>7 Martii. 7 Martii. II Martii. 8 Martii. 20 Martii. Obet Bref (og Rescr. til Kammercollegium) om nogle den afbrændte Trondhjem. Kjøbstæd jenkede Capitaler og i 5 Aar forundte Benaadinger. afler og i 5 Nar forund Anordning om Skriver og Procurator Lón, Documenters Tinglysning, Execution, Arves stifter, Begravelsers Bekostning, samt Brude og Fadder Gave i Trondhjem (g). Rescr. (til Otto Krabbe), ang. at tilholde Herredsfogderne (h) paa Moen, aarligen herefter i General Dom tilsammen at lade indføre og befatte alle dem, som vorde tilkjendte, deres Res stancer at betale, saasom det paa andre Steder i Danmark brugeligt og sædvanligt er. (Efter Andras gende af Friherre Vilhelm Gyldencrone, at Bønderne paa dette Land med Dompenge Enhver for sig, naar Dom over dem for deres Restancer tages, vorde besværgede.) Obet Bref, om Borgrets. Skriver Peder Todsløf at være tillige Auctionsdirecteur for alle Dem, som i Kjøbenhavn svare under Hof- og Borg Retten; samt at rette sig efter Confirmationen 16de Martii 1680 (); dog at han og Stadens Auctionsdirec teurer ei sætte Auctioner til een Tid. Rescr. (til Superintend. over Sjællands Stift), ang. hvad Præsterne i Kjøbenhavn skulle sige deres Menigheder om Lydighed, og om Efterlevelse af politie Ordningen, som forfattet vorder (k). Gr. (g) Ligesom Anordn. 17 Decbr. 1681 for Christiania; hvis Note ogsaa her gjelder; see Anordn. 7 Martii 1686. (h) Su er der iffitu Een; see Fd. 11 Jan. 1793, Pr. 17 Maji 1794, og Fd. 19 Decbr. 1800, S. 42. (i) See, hvad derved er henvist til. (k) See Ritual 25 Julii 1685 (hos Schou) Cap. I.<noinclude><references/></noinclude> she6r6y7allwlis2sw1kw1hkurmwndg 104 77200 404059 391973 2026-04-24T18:35:04Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404059 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1685.|Resolutioner og Collegialbreve.|301}}</noinclude>I. 8. Wriis til Berg-Roltene og arbeiderne efter rigtig Maal og 26 Septbr. Regt udleveres, end som de af Over Berg Amter ere blevne fatte og taxerede for. Men, skulde, efterat Barene til Berket ere fremsendte, nogen Afgang eller Stade befits des eller paskomme, enten paa Undermaal, Bareuss Fordervelse og byatighed, Ildebrand eller i andre Maader, fvare de aleene dertil, som dem leveret have; og præjudicerer det i ingen Maade dem, som deres Indskud med rebe penge gjort have. Jligemaade haver og Directeuren med de tilforordnede participantere flittig at eftersee, at ingen andre Vare eller proviant leveret, end hvis til Ara beidernes og Folkets Forusdenhed uforbigængelig behaves, og til Directeuren i Særdeeleshed med at forsone, faa at ingen af Arbeiderne og Folker noget andet Proviant paas trænges, end det, som han selv er begjerende. Crediteres nogen af arbeiderne og Folket noget enten udi Vare eller Penge, videre end dem med Mette fan tilkomme paa een Maaneds Len, da svare de selv dertil, uden Varticipantera nes Slade, som dem noget Mere borget have. Materis alierne skal for rede penge indtjebes, saavelsom og Bønderne, som enten sælge Korn, eller levere andre Bare til Werkets Fornedenbed, med rebe Penge betales, naar Leve ransen er skeet. Kul, Satte eller anden Deed, og Maima Riørselen, fal Halvdeelen strax contant betales, den anden halve Deel udi to Terminer, nemlig den fjerde Deel til Johannis, og den fjerde deel til Martii, som næst fols ger, dog alt med rede penge; men de, som gjør nogen Føring imellem Trondhjem og Verket, ber at have en Seddel af den, som dem affærdiget haver, paa hvis, fott de medbringer efter rigtig Maal og Vegt, som udi den korendes Paason og Nærværelse ham ber at tilstilles, hvilken Seddel til Directeuren eller hvem han dertil forerdner, naar de til Verfet ankomme, bor at leveres, og da de ops forte Ware eftermaales og veies, og den Forende derfor rigtig qvitteres, samt ham bans Ferings Len udi rede Penge strax tilstilles til heilte samtlige udgivters Fornedenbed de tilforordnede participantere bor at forelægge og tilholde samtlige Med: Participantere, at de Enhver for sin Andeel fremskaffer i rette Liber saa mange penge til Verket, som til beslige daglige udgieters, Betaling erfordres, fauftemt de skyldig Befundue ikke ville, at deres Anvart Kobber af Directeuren skal antastes og fælges til dets afbetaling. Eftersom og adskillige uitteligbedet hidindtil paa Bertet 9. ere befundne ved alovlige Kroer og Drikkehuse, da skal af be tilforordnede participanter efter dets Overlægning med Directeuren faa mange visse Huse forordnes, som forneden eragtes, hvilke (imod en vis dervaa fat Taxt og Kjendelse hver Qvartal til Verket, Kirke og Fattige for faadan Fris hed at erlægge) Øl og anden deslige Fornødenhed kinde tillabes at falbolde og fælge for billig Betaling (s). Deg ftal (x) See Fororba. 8 artii 1757, S. 3, og plac. 9 g. 1781, §. 2.<noinclude><references/></noinclude> gv4ekn3e5qke3qkc9szarcxyh7ppoxs 104 77229 404060 390552 2026-04-24T18:35:05Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404060 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1686.|Resolutioner og Collegialbreve.|329}}</noinclude>At Stiftbefal. menige Bønder og Almue under og Almue i Stiftet 20 April. alvorligen tilholder, deres Tiende Hovder rigtig at angive, og derhos, som før er meldt, af hvert HM RI ved, sem løber over eller under det Tiende, som in natura tages, Penge efter den sædvanlig Taxt at Betale. 690 dhe suside Rescr. (til de Samme), ang. at Præsterne 20 April. skal nyde den sædvanlige Rettighed (g). Gr. Saasom af indgivne Klagemaal fornemmes, hvorles des Benderne i det Stiftamtmanden anbetroede Stift, siden Loven ubgik, gane skal negte at give deres Præster den dem tilkommende sædvanlige gamle Rettighed, med Juul, Paaste og St. Hans Redsel, som udi Kage, Oft, Æg, og andet Sligt skal være bestaaende, hville de og deres Formand, eller siden Meformationen, uden Klage dy Modsigelse i deres Len have updt og oppebaaret; brugende til Beimpfteise Saadant i Loven ei at være omtalt: ba (fom Kongens Tanker et have været, Præsterne noget af beres sædvanlige gamle Rettigbed at betage, Kongen og Geistliga beben i de dem givne privilegier bar bevilget, fremdeeles som tilforn at nyde og beholde alle de Benaadinger og gris heder de tilforn hast have) befales, At Stiftbefalingsmanden, Bønderne, Enhver i fit Sted, der i Stiftet tilholder, deres Præster den sæds vanlige Rettighed, i hvad Navn det og have fan, ligesaa fuldkommen fra Loven udgif, og herefter frem deeles at lade nyde og bekomme, som de det tilforn nydt og bekommet have. Rescr. (til Hr. Ove Juel), ang. at den 8 Maji Accise, som ved Grindaa Toldsted falder, skal til gavnens Reparation anvendes, og af en ve derheftig Mand, som derfor Regnskab kan gjøre, op pebæres. (Saasom af Indbyggernes Supplication for nemines, at Byfogden det Meeste af Accisen sig tilegner, da den dog altid forhen til havnen skal have været anvendt, hvore 25 (g) See M. 21 Julii 1638, Fd. 20 Decbr. 1721, Prom. 16 Decor. 1797, og Circ. 22 Martit 1800.<noinclude><references/></noinclude> 0ckh9exsqi09mc9gb183qnqjxj73i0u 104 77476 404061 382564 2026-04-24T18:35:06Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404061 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1691.|Resolutioner og Collegialbreve.|575}}</noinclude>eller hvem han det bedst formaaer, at lade forfærdige, 23 Maji.* paa det de i rette Tide kunne vorde indleverede. Rescr. (til de Tilforordnede udi Capitulet i 23 Maji. Viborg), ang. at Viborg-Domkirke og Skole skal altid vel repareres og vedligeholdes, førend Capitulet Noget af Less Lands Indkomster bør at nyde samt at derfor de og efterkommende Tilfors ordnede udi Capitulet ved bemeldte Domkirke have for nu værende og efterkommende Stiftsbefalings mand og Superintendent over Viborg. Stift aarlig rigtig Rede og Regnskab for bemeldte Lands Indkoms ster herefter i rette Tid at indlevere (paa det des bebre deraf fan forn mmes, hvorledes samme Inblomster blive anvendte, og i hvad Stand bemeldte Kirke og tole Tib efter id finces) (d). Rescr. (til omtalte Stiftsbefalingsmand og 23 Maji. Superintendent), at rette sig derefter, og, om imod Formodning skulde fornemmes, at bemeldte Kirke og Skole ei blive vedligeholdne som det sig burde, Kongen det da strax at tilkjendegive. Rescr. (til Kamercollegium), ang. at hvis Rus, 23 Majisom Indbyggerne i Bergen med deres eegne Stibe, der henføre Fiskevare i Østersøen, fra denne tilbages skibe, maae med I Rigsort i Told pr. Tønde inds fores; hvorimod den Bergen i den ny Toldrulle paa Rug forundte Oplagsfrihed imidlertid skal ops høre (e). Rescr. (til Statholderen i Norge), ang. Aecisen, 23 Maji. som efter den ny Toldrulle skal i Bergen betales, at bortforpagtes i 3 Aar, deraf at tilfalde Præsidenten (d) See næstfølg. Mefcript, og R. 20 Febr. 1692. (e) See N. 30 Junii 1691, og Fd. 1 Febr. 1797. 800<noinclude><references/></noinclude> rp7gd7unrpi8qoau0bbaix2r9mysscz 104 77660 404062 320711 2026-04-24T18:35:06Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404062 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1699.|Resolutioner og Collegialbreve.|759}}</noinclude>Soestatens Qvasthuus og Børnehuset om 22 Maji. bærende Tavler (x). Gr. Saasom udi Kirken paa Slottet Kjobenhavn under Prædikenerne ombæres 3 Tavler, af hvilke den Forse er ordineret for adskillige Fattige og Nodlidende,, som Kongens Confessionarius og sofprædikant er betroet at ud dele af, som han for godt befinder, den Anden, med hvis derudi gives, lagt til Søetatens væftorus, og den Tredie til Børnehuset paa Christianshavn; og, som aller naad. fornemmes, at hvis udi de 2 fidike Tavler gives, ei altid skal komme de Fattige udi Seeftatens væßhuus og Børnehuset, til hvilke det, som før er rørt, lagt og forordnet er, til gode, men til Andre blive uddeelt: saa befales hermed, At Dr. Jespersen, som Kongens Confessionarius og Hofprædikant, den Anordning gjør, at alt hvis udi fornævnte Soestatens Qvæsthuses og Børnes husets Tavler bliver given, ei til anden Brug vors linu er der anvendt, end den, hvortil enhver af samme Tavs ler, og det derudt lægges, er anordnet, hvorfore han og den Anstalt haver at gjøre, at hvis udi forbemeldte Ssestatens væsthuses og Børnehusets Tavler gives, bliver lagt og forvaret udi den Blok, som for ethvert og ved Steds Fattige der i Kirken er beskikket, og ved hver Qvartals Udgang til ethvert Steds Directeurer eller deres Fuldmægtig leveret. Reglement og Anordning for det Vestindiske og 29 Maji. Guineiste Compagnie. 16 open spa Reglement og Anordning for det Ostindiste Com 29 Maji. pagnie. Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. 12 Junii. at han inden 4 Uger, og herefter ved hver Maaneds Udgang, skal de Børnehuset tilfaldne og hjemfals (x) See Rescr. 10 Febr. 1705 og 21 Jan. 1710, II. Deel, C¢¢ dende<noinclude><references/></noinclude> jbgkvvo9dug1dm6hj72ny5fvsj778up 104 77820 404063 379234 2026-04-24T18:35:07Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404063 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1707.{{Afstand|3em}} 152|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 Julii, Rescr. (til Dragon Sessionerne Sønden- og Mordenfjelds), ang. Straf for Dem, som misbruge Dragonheftene, saa og om dygtige Dra gonheftes Anskaffelse (b). Gr. Kongen har ugjerne maattet fornemme, hvorledes Dragonheftene paa endeel Steder saaledes al vorbe misbrugte, forkjørte og udslæbte, at de til Tjenesten ei findes saa dygtige, som de, efter Ordonancen, ber at være; saa og, at endeel af Dragon udrederne skal findes meget modvil lige til at forinne sig med saa dygtige Heste, som Rytter- og Dragon Forordningens 40de Art. tilholder, og den Kongelige Tjeneste udfordrer. Dragonhesten skal forstaanes for lange Reiser, samt Bord, Tommer, Malm og Jerns Sørsel, item for tungt og besværligt Arbeide, som Pløining, Skydefærd og deelige; men til anden fornøden Brug, saasom til Kirken og smaae Ridte, item til at spændes for Harven, samt Korns, Hoes og Brændeveeds Ind førsel med anden smaae Brug ved Gaarden, tillades Udrederen sig af hesten at betjene: og, hvis udrede ren til noget andet Arbeide, eller og Dragonen fulbe fordærve Hesten eller lade den være ude af Qvartere ne om atten, medmindre den funde være comman deret i Kongelig Tjeneste, bødes derfor 1ste Gang til Cassen 1 Rdlr., 2den Gang dobbelt, og 3 die Gang straffes som Kongelige Mandatevs. modvillige Overtræde re; bar bar ikke at betale med, da at straffes paa Vand og Brød, 1ste Gang i 8, og 2den Gang i 14 Dage om han er udreder, og, om Dragonen selv rider for Qvarteret, da at straffes paa Pælen, alt ligesom Enhvers Leilighed bedst funde taale. Naar Noget herimod hands les, skal det strax angives til enhver Chef af Compag nierne, som vidnesfast lader sig om Sagen informere, derefter Obersten det relaterer, og derfra til Sessionen, hvor de Skyldige udi forommeldte Straf vorder far, (b) See Rescr. 25 Nov. 1768, §. 5. 8<noinclude><references/></noinclude> nlyzeooffz13gv2ktalruy8zibcdzf5 104 77874 404064 356893 2026-04-24T18:35:07Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404064 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1707.|Resolutioner og Collegialbreve.|205}}</noinclude>5. 5. melig Forseelse, da skal han uden ringeste Forskaansel 26 October. strap gjenne dem af deres Tjeneste, og vise dem Do ren; men er det Spisemesteren, som derudi forseer sig, da skal han under Straf, som under forrige Articul meldt er, det for de Committerede strax angive, som det siden Directeurerne til videre Dom og Kjendelse have at give tilkjende. Tugtemesteren skal og aarligen af de Mib ler, han dertil af Directeurerne eller de Committerede over de Fattige gives, indkjøbe og forsone de Indsatte med læder af Uldet og Linned, som skal bestaae af en Vadmels Kjortel, et Par Vadmels Burer, en Vade mels Undertrøie, en ulden Hue, 2 Par Strømper og 2 Par Skoe, saa og 4 Skjorter og 4 Halsklude; desligefte skal han have Opsyn med Spisemesteren, at han efter den Forening, som med ham af Directeurerne er sluttet, forsyner de Indsatte i det ringeste hver gde Dag, med rene Linklæder; og bringer nogen af de Indsatte Sengeklæder med sig ind, da skal ban befale Under tugtemesteren eller Portneren at have Tilsyn dermed, at de blive conserverede, ikke alene med at reenholdes, men endog at de om Sommeren blive udlagte i Solen og Binden, naar Beirliget det tillader, saa og at de blive flikkede og bødte, naar de det behove; men, brin ger den Indsatte ingen Seng med sig ind, da skal han lade ham forsyne med et Daffen at have over sig, og en Straaes Saf, at have under fig, med reen Halm udi, saa tibt det behøves, saa at derved ingen Sygdom eller fuul Stank foraarsages, indtil den Indsatte selv fortjener sig saa meget ved sit Arbeide at ham en god Seng fan forstaffes, hvilfen Seng fiden, naar den Indsatte kommer ud, skal blive ved Huset; men de Senge, som de Indsatte indbringe, skal følge dem ubehindret, naar de igjen udkomme, til hvilken Ende han i hans Mandtalsbeg ved den Indsattes Navn skal indføre hvis<noinclude><references/></noinclude> kr1ivhpg37knbllidxbccatsc620iiv 404257 404064 2026-04-24T18:42:45Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404257 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1707.|Resolutioner og Collegialbreve.|205}}</noinclude>5. 5. melig Forseelse, da skal han uden ringeste Forskaansel 26 October. strap gjenne dem af deres Tjeneste, og vise dem Do ren; men er det Spisemesteren, som derudi forseer sig, da skal han under Straf, som under forrige Articul meldt er, det for de Committerede strax angive, som det siden Directeurerne til videre Dom og Kjendelse have at give tilkjende. Tugtemesteren skal og aarligen af de Mib ler, han dertil af Directeurerne eller de Committerede over de Fattige gives, indkjøbe og forsone de Indsatte med læder af Uldet og Linned, som skal bestaae af en Vadmels Kjortel, et Par Vadmels Burer, en Vade mels Undertrøie, en ulden Hue, 2 Par Strømper og 2 Par Skoe, saa og 4 Skjorter og 4 Halsklude; desligefte skal han have Opsyn med Spisemesteren, at han efter den Forening, som med ham af Directeurerne er sluttet, forsyner de Indsatte i det ringeste hver gde Dag, med rene Linklæder; og bringer nogen af de Indsatte Sengeklæder med sig ind, da skal ban befale Under tugtemesteren eller Portneren at have Tilsyn dermed, at de blive conserverede, ikke alene med at reenholdes, men endog at de om Sommeren blive udlagte i Solen og Binden, naar Beirliget det tillader, saa og at de blive flikkede og bødte, naar de det behove; men, brin ger den Indsatte ingen Seng med sig ind, da skal han lade ham forsyne med et Daffen at have over sig, og en Straaes Saf, at have under fig, med reen Halm udi, saa tibt det behøves, saa at derved ingen Sygdom eller fuul Stank foraarsages, indtil den Indsatte selv fortjener sig saa meget ved sit Arbeide at ham en god Seng fan forstaffes, hvilken Seng fiden, naar den Indsatte kommer ud, skal blive ved Huset; men de Senge, som de Indsatte indbringe, skal følge dem ubehindret, naar de igjen udkomme, til hvilken Ende han i hans Mandtalsbeg ved den Indsattes Navn skal indføre hvis<noinclude><references/></noinclude> h8ddxhbovglsv8idsu83izgft6kbts9 104 77927 404065 386329 2026-04-24T18:35:08Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404065 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1711.{{Afstand|3em}} 258|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>3 October. Kongen En eller Anden af Kirkerne at nyde, har fors undt, maae og bør ved Udpantning inddrives, efter den Specification, som Stiftbefalingsmanden og Bi stopen paa Restancerne under deres Hænder udgive, faas ledes som de til, dets Nigtighed ville være ansvarlige. (Saasom det er fornummet, at der i Stiftet endeel Broprietarier og Kirkers Patroner skal findes meget efterladne og modvillige i at betale Samme, uagtet de af Stiftbefalingsmanden og Biskopen til dem ofte gjorte Erindringer og Anmodninger; og disse derfor have foreslaaet, at det enten ved Execution eller Udpantning maatte inddrives) (c). 20 October. 14 Nov. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Jyland), ang. at med lose Folk og Pak, saasom Tatere og Andre, deres Paagribelse, Straf og Udjagning af Lander efter Loven og vedkommende Forordninger uden Ophold skal forholdes. (Siden det er fornummet, at et Partie saadanne Folf sig fkal have sammenrottet, og paa adskillige Steder i Nerre Indland fra Indbyggerne ei alene stjæle og rove, men endog dem med Mordbrand true) (1). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden med flere Meddirecteurer for Ottense: Hospital), ang. hvilfes Meni iger, naar de ere forskjellige, der skal selges. Gr. Der spørges, om Stiftbefalingsmandens og Bifkopens Meninger skal prævalere imod pluralitatem votorum i Sessionerne, Hospitalsvæsenet vedkommende. I de Decisions Poster, hvor der falde stridige Vota, hvad heller de maatte være paria eller ikke, skal beage Partiers, ja om der var ikkun eet eneste Votum stris digt, det saavel som de Andres, naar Regnskabernes Decision til Directeurerne for de Fattiges Vasen i Dan mark deres Approbation oversendes, tilligemed oversik fes, og saalænge flaae in fufpenfo (m); men, skulde der (k) Gjelder vel endnu i Noget, uagtet Plac. 28 Febr. 1727; cfr. Plac. 28 Jan. 1735. (1) Cfr. Rescr. 14 Sept. 1736 og 10 Maii 1737, samt- Fd. 18 Martit 1778. (m) Bortfaldet, see Noten til Rescr. s Jan. 1711, Ho spitalet og Skolen angaaende.<noinclude><references/></noinclude> kgu9in6c6dd9cy6pwxucw30l59lj1o0 404258 404065 2026-04-24T18:42:45Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404258 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1711.{{Afstand|3em}} 258|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>3 October. Kongen En eller Anden af Kirkerne at nyde, har fors undt, maae og bør ved Udpantning inddrives, efter den Specification, som Stiftbefalingsmanden og Bi stopen paa Restancerne under deres Hænder udgive, faas ledes som de til, dets Nigtighed ville være ansvarlige. (Saasom det er fornummet, at der i Stiftet endeel Broprietarier og Kirkers Patroner skal findes meget efterladne og modvillige i at betale Samme, uagtet de af Stiftbefalingsmanden og Biskopen til dem ofte gjorte Erindringer og Anmodninger; og disse derfor have foreslaaet, at det enten ved Execution eller Udpantning maatte inddrives) (c). 20 October. 14 Nov. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Jyland), ang. at med lose Folk og Pak, saasom Tatere og Andre, deres Paagribelse, Straf og Udjagning af Lander efter Loven og vedkommende Forordninger uden Ophold skal forholdes. (Siden det er fornummet, at et Partie saadanne Folf sig fkal have sammenrottet, og paa adskillige Steder i Nerre Indland fra Indbyggerne ei alene stjæle og rove, men endog dem med Mordbrand true) (1). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden med flere Meddirecteurer for Ottense: Hospital), ang. hvilkes Meni iger, naar de ere forskjellige, der skal selges. Gr. Der spørges, om Stiftbefalingsmandens og Bifkopens Meninger skal prævalere imod pluralitatem votorum i Sessionerne, Hospitalsvæsenet vedkommende. I de Decisions Poster, hvor der falde stridige Vota, hvad heller de maatte være paria eller ikke, skal beage Partiers, ja om der var ikkun eet eneste Votum stris digt, det saavel som de Andres, naar Regnskabernes Decision til Directeurerne for de Fattiges Vasen i Dan mark deres Approbation oversendes, tilligemed oversik fes, og saalænge flaae in fufpenfo (m); men, skulde der (k) Gjelder vel endnu i Noget, uagtet Plac. 28 Febr. 1727; cfr. Plac. 28 Jan. 1735. (1) Cfr. Rescr. 14 Sept. 1736 og 10 Maii 1737, samt- Fd. 18 Martit 1778. (m) Bortfaldet, see Noten til Rescr. s Jan. 1711, Ho spitalet og Skolen angaaende.<noinclude><references/></noinclude> ktf4098z472gb9oulr5n71p9k6facfz 104 78062 404066 378724 2026-04-24T18:35:08Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404066 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1718.|Resolutioner og Collegialbreve.|393}}</noinclude>Gr. Af hans Erklæring paa en fra Liebers udgiven An 30 Decor. ogning om at nyde 2 Lodder Jorder, er fornummen, at ei negen Vodder Jorder er tilovers ved Staden, men for lang tid siden til En og Anden bortskiedet, hvoraf en temmelig for Deel endnu ere ubebygte, uden de, som af Kong Christian den ste kan være bevilget Endeel, foruden derfore at bygge; derbos Stiftbefal. har forestillet, om ikke de, som efter Anordn. af 18de Novbr. 1707 ei have bebygget deres tilhørende Pladse, fulle miste de der for tillagde Jorder, og Samme enten være forfalden til Staden, eller overlades til dem, som enten kunde have bygt paa gamle og øde Steder eller og til dem, som inden en vis Tid ville bygge derfore. Naar Gud forlener Fred igjen, da fal Vedkommende tilholdes, uden Forhaling at opbygge deres Pladse; 03, hvis det ikke skeer, da at miste Jorderne; og, dersom Liebers da ville bygge paa de Pladse, som Jor derne ere tillagte, maae hun nyde Jorder med Andre, ligesom de først erbyde dem at bygge, og deres Tilbud fiden virkelig fuldbyrde til.. Rescr. (til Missions: Collegium), ang. at Colle gium skal, saalænge det gode Boger i alle Formater lader trykke, mainteneres ved de det meddeelte Privilegier. (I Anledning af Besværinger 1) fra Kgl. Bogtrykker Director J. Lauridssen, at Collegium lader, ham til Skade, trykke Bibler og Pfalmeboger i de Formater og saaledes conditionerede, som han dem oplagt haver; 2) fra Boghandler H. Chr. Pauli, at Coll. lader en og anden dansk Bog trykke, da dog deraf ingen Mangel hos ham skal have været; begge derhos begjerende, at berudi maatte fee Inhibition) (n). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at han ikke kan tillade en fra sit Embede dømt Dommer, under Sagens Appel det at betjene. Gr. Saasom A. Saaby, Herredsfoged i Gjørding-Malt Herreder i Ribehuus Amt (som af Landsdommerne i Jydland er domt fra fit Dommer-Embede, men, efter at han havde appelleret, fal have faact Stiftbefalingsmandens Bb5 (n) See Rescr. 22 Jan. 1723 med Henvisninger. Til 1719. 2 Jan. 6 Jan.<noinclude><references/></noinclude> ck5x8a0hppetaukj8wcdd53ih8q76jj 104 78114 404067 377192 2026-04-24T18:35:09Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404067 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1720.|Resolutioner og Collegialbreve.|445}}</noinclude>indbrændes i de Skove, som Cavallerie Regimen. terne i de indrettede Districter til Græsning eller Ho Huling ere anviste; og at Rytterne maae ihjelskyde hvad Sviin, som de derudi antraffe, samt bortage og beholde hvert tredie af dem, som findes brændte. (Efter Kongl. Resol. af 26de Hujus, saasom Resol. af, de Aug. 1718 blev sat til Side) (r). S 27 Aug. Confirmation paa nogle Poster til Forbedring i 9 Septbr. Præste Enkernes Caffe udi Sjelland, Tid efter onden paa Landemodet, nemine contradicente, sluttede. (Efter Ansegning fra Bißopen og Stiftsprovsten, i Anledning af Confirm. 24de Septbr. 1662)(s). Som Præste Enkernes Regnskab, er for Landeme. det tilforn aleneste blevet oplæst, hvilket har taget en stor Tid hen, da dog Provsterne ei have kunnet efters regne, Summerne og igjennemsee Regnskabet med den Agtsomhed, som sig vedburde, saa skal herefter af hele Landemodet udnævnes 4 Provster, hvilke saa betime ligen møde i Rocéfilde, at de, Dagen før Dionyfii Landemode holdes, kunne, paa Conventhuset nøie igjen nemsee og med Flid efterregne Præste Enkernes Regnskab, samt om dets Rigtighed eller Urigtighed for det ganske Landemode Dagen derefter gjøre forkla ring; og skal Biskopens Amanuensis bemeldte Dag betimeligen indfinde sig paa Condenthuset i Rveskilde med Regnskabet, underskreven af Biskopen og Stiftsprovsten i Sjellands Stift, hvilket da de 4 af Lande modet udnævnte Provster med allerstørste Flid, og saa ledes som de for Gud agte at ansvare, igjennemsee ikke ladende at antegne endog det mindste, hvorom de kunde have nogen Tvivl. Naar saaledes Regnskabet til et ' (1) Anhang af Rescriptar, 1779; see Forords. 18 April 1781. (s) See Rescr. 22 Julii 1720 og 21 Nov. 1738 samt 2 Decbr. 1791. 5. %<noinclude><references/></noinclude> li1qlcpxoz3dpptnq0vz0uc6axu6n9g 104 78115 404259 271779 2026-04-24T18:42:46Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404259 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1720.{{Afstand|3em}} 446|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>9 Septbr. et Dionyfii Landemode er af 4 Provster igjennemfeet, 5: 2. 5. 3. udnævnes St. Hans Landemode næstderefter 4 andre Provster, som det til følgende Dionyfii Landemode Fulle forhøre, og dermed continueres, indtil alle Prov. sterne have efterseet Regnskaberne, da det begynder fra dem igjen, som tilforn have havt saadan Forretning. Endskjønt fra Præste Enkernes Fundations Dato til Aar 1712, den 19de Octbr., Regnskaberne ere blevne aflagte, ikke for det da værende, men det næstforbi. gangne Aar, efter Fundationens 7de Art., saa har man dog befundet, at Præste Enkernes Casse ved slig Omgang nu og da har taget Skade; thi skal hver Dios nysii Landemode samme Aars Regnskab gjøres, og af de 4 Provster forhøres, men til St. Hans Lans demode næstderefter medtager Biskopen Qvitterings. bogen, hvilken confereres med det i forrige Dionyfii Landemode forhørte Negnskab, til Bevlis, at hver Enke har bekommet, hvad hende tilkom, som og samme Qvitteringer i Qvitteringsbogen bør hvert Aar unters skrives af de til Regnskabets Revision udnævnte Provs ster. Paa det og Præste Enkernes Regnskaber fan ind rettes paa en fordeelagtigere Maade, end forbum feet er, samt at de strap fan forstaaes af Enhver, der laser eller hører dem, da skal først iblandt Regnskabernes Indtægt anføres forrige Aars Beholdning, med Forklaring, hvori den er bestaaende, enten i Obligationer, Restancer, eller rede Penge; dernæst det Aars Rente og Indsættelser, med andre ordinaire og extraordinere Inds komster; siden indføres udgieter, og lignes med Ind tægten; hvorefter Cassens Beholdning forklares, mes Underretning, hvor alle dens Midler ere bestaaende. Saa oplæses og for hvert Dionyfii Landemode lydeligen, hvor alle Capitalerne staae paa dente, paa det om en eller anden af Provsterne formeente, at nogle af dem, særdeles<noinclude><references/></noinclude> a556qnw0axzwvt6elm9bx7k3a0s5d5n 104 78270 404068 400153 2026-04-24T18:35:10Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404068 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1726.|Resolutioner og Collegialbreve.|601}}</noinclude>Om have ladet fig finde, og derefter at forføie sig af Byen og 2 Septbr, Landet, og da de undskyldte sig for faadan Betaling, fore vendende baade deres uformuenhed og uvidenhed om Loven, skal de fleste iblandt Magistraten have overstemmet det mindre Partie (som har været af de Tanker, at de skulle forelægges en vis Eid inden hvilken de sig under vilkaar lig Straf fulde forføie ud af Riget), og boldt det for tjenligt at lade dem arrestere og tiltale efter Loven, og hvilken nu skal hvile under Dom ved Bytinget. endiont Kongen finder de fleste iblandt Magistraten deres Sentiment i denne Sag aldeles conform med Loven; faa dog, i Henseende at bemeldte s Jøder daglig sidde Publi cum til Bekosining, og at Intet formedelst deres Fattigdom til Erstatning af dem kan ventes, er funden for godt, at de af Landet skal bortføres, og at s at Magistraten strax all ftalter dem med. allerførste fra Kiobenhavn, enten til Lybek eller og andensteds i Lydkland, afgaaende Skib bortførte, ingenlunde til Lands, samt for deres Afreise tilfjendegive dem, at saafremt nogen af dem skulle Fulle underfaae fig, uden allern. Leidebrev, euten i Kjobenhavn eller paa andre Steder i Kongens Riger og Lande, igjen at indfinde, fal de saadan deres Formaßtelse uden al Naade ade straffes med at arbeide i Jern paa Bremmerholm, hvorefter den imod ovenbemeldte ved Bytinget begyndte Action kan ophæves, el Joder og videre forfølges. Hvad sig ellers Magi firarens i forberørte deres Erklæring gjorte Forslag anbe Tanger, angaaende at de Joder, som herefter kunde soge og erholde Kongeligt Leidebrev, maatte tilholdes enten paa visse Steder og inden en vis Tid at opfatte nogle visse Fag Huus og Bygning Kiøbenhavn, eller og til Publici Bedste forpligtes at indrette og fortsætte Manufacturer: faa gives hermed tiffiende, 9 DE At Kongen saadan Magistratens Forslag har appros Beret, og derfor efterdags ikke vil tillade, at nogen Jode sig i Rjøbenhavn maae nedsætte, medmindre han selv eier 1000 Röir., eller og enten reverserer fig, inden en ham præfigeret Tid paa visse Steder i Kjøben havn, Byen til Zirat, af egne Midler at opsætte nogle visse Fag Huus og Bygning, eller at indrette og fort sætte et Manufactur, af Sarger, Rafk, Chalong, Strømper, Flonel, og alle Slags Uldne Vare; og skat de Joder, som agte at sege Kongeligt Privilegium, sig i Kjøbenhavn at nedsætte, være pligtige for cen af oven anførte 3 Poster at stille Magistraten bergerlig Caution, saafremt de ellers vil vente saadant allern. Privilegium P.P 5 at<noinclude><references/></noinclude> pq9sh9wcgc4y5rgx2ryb53cbtv5lyru 104 78280 404069 356925 2026-04-24T18:35:10Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404069 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1726.|Resolutioner og Collegialbreve.|611}}</noinclude>ffulde nogen af forskrevne vedkommende Smeltere befinde noget af Jødernes Guld eller Sølv at være fordæg, tigt, da have de det at anholde og paa behørige Steder angive. 1 Nov. Rescr. (til Amtmændene i Sjelland), ang. 8 Nov. deres Efterforskning og Paagribelse, som bryde. ind, i Kirkerne (r). Gr. Stiftbefal. og Biskopen have forestillet, at endeel uendelige og tyvagtige Mennesker en Eid lang, fal have indbrudt ei alene i Sufene paa Landet, men endog i ad- Fillige Birker i Sjelland, u di indeværende War over i 30 Kirker, og, naar de intet Andet fan finde, siden Kirkernes Ornamenter samt Kalf jog Diff forvares i Præsternes Huse, understaae de fig at bryde. Blokkene og borttiæle hvis Penge derydi findes. Cmendfiont Loven Pag 564 forffarer, hvorledes Carrere og de, som dem berbergere og huse, tal flraffes, faa fal dog alligevel nu nyligen være bleven feet en Sværm af dem i bemeldte Land, saaveffom og endeel Personer med Jernlænker, som udgive fig for Italienere, oa at bave været fangne i Tyrkiet, hvilke fal forove de allergroveste Sta.kestykker. Amtmanden skal gjøre den Anstalt, at foreskrevne ugudelige og tyvagtige Menner i Amterne med al muelig Flid vorde efterforskede, og, saafremt Nogen af dem der skulde findes, arresterebe, samt flitteligen eras minerede, ved hvilke Færgesteder de ere oversatte, hvile fet han derefter til Kongl. Resolution indberetter, paa det at baade deslige ugudelige mennesker, saa og den eller de, som fan overbevises, dem at have overført, ess ter Fortjeneste kan vorde straff de. Iligemaade haver han, naar noget Indbrud herefter i nogen af Ries Ferne i de ham anberroede Amter fulde skee, ved Sog nefogderne eller Andre straxen at lade inqvirere, om der i Sognet paa de Tider har været nogen Fremmede indlogeret, og hvorledes hans Gestale eller Klædedrage har været, at han derefter kunde vorde eftersøgt og paagreben. 292 (r) See næstfølgende Rescript. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> f3dk6hgpe45lh8kapadgkhf8w2f8iwy 104 78302 404070 376939 2026-04-24T18:35:11Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404070 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1727.|Resolutioner og Collegialbreve.|633}}</noinclude>Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. 18 Aug. at Byfogden i Bogense skal til sig tage de ham af Stiftbefalingsmanden adjungerede 2 Mænd, naar noget vigtigt forefalder, til det gemene Bedste at bes forge og derover med dem deliberere. (Saasom Stift befalingsmanden den 14de Junii næstafvigt havde befalet 2 Borgere at være Byfogden adjungeret til hielp i alle de Forretninger, som Byens Tarv og det gemene Bedste kun de angaae, saavidt Tingfager ikke vedkommer, men Byfogden med Taushed, og uden i ringeste Maader at udlade sig til disse Borgere, indeholder samme Anordning, ei heller den for Borgerskabet har ladet oplæse og protocollere). Rescr. (til Rentekammeret), ang. at Kradser 15 Septbr. og Skrubber ikke fra fremmede Steder i Kjø benhavn eller Sjelland maae indføres, førend anders ledes tilsiges. (Efter Ansøgning fra Job. Gotfr. Næder, fom til Saadanne, der ellers fra Holland og Tydskland bleve forskrevne, at, ferfardine til her værende Ulden-Manufac turers Fornedenheder, er antagen, saasom han ikke derved fal fubfiftere, og at han vil levere dem lige saa gode og til samme Priis som de Udenlandske, da og Pengene fun ne blive i Landet) (t). Rescr. (til Missionscollegium), ang. hvilfe 22 Septbr. Born i Vaisenhuset maae indtages, samt at dets Anordninger maae trykkes. Gr. Collegium har, faafem i aabent Breb af 21 de Julii næstafvigt, s. 5, meldes, at de Børn, som i Vaisenhuset maae antages, skulle være de, som hverken have Fader eller Moder, ei heller af egne Midler kunne nyde deres Underholdning og Forpflegning, eller finde den hos deres Waarørende eller Andre, og nu ved Børnenes Angivelse og Antegnelse, til at indtages i huset, skal yttre fig en og anden væftion, som Collegium ikke fal understaae fig at decidere udi, udbedet Resolution paa 3 Poffer. De Børn, som baade have Stedfader og Stedmos der, eller og ikkun Een af Begge, som ere fattige, og Rr 5 hos (t) See i de 3 senere Toldtarifer Art. Karder til Uldaltsaa burde Skriv. af 14de Nov. 1741 været trykt sem gjeldende. 5. 1,<noinclude><references/></noinclude> 2znxr3hbtzns6bue0tfe5cl6kylupfa 404260 404070 2026-04-24T18:42:47Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404260 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1727.|Resolutioner og Collegialbreve.|633}}</noinclude>Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. 18 Aug. at Byfogden i Bogense skal til sig tage de ham af Stiftbefalingsmanden adjungerede 2 Mænd, naar noget vigtigt forefalder, til det gemene Bedste at bes forge og derover med dem deliberere. (Saasom Stift befalingsmanden den 14de Junii næstafvigt havde befalet 2 Borgere at være Byfogden adjungeret til hielp i alle de Forretninger, som Byens Tarv og det gemene Bedste kun de angaae, saavidt Tingfager ikke vedkommer, men Byfogden med Taushed, og uden i ringeste Maader at udlade sig til disse Borgere, indeholder samme Anordning, ei heller den for Borgerskabet har ladet oplæse og protocollere). Rescr. (til Rentekammeret), ang. at Kradser 15 Septbr. og Skrubber ikke fra fremmede Steder i Kjø benhavn eller Sjelland maae indføres, førend anders ledes tilsiges. (Efter Ansøgning fra Job. Gotfr. Næder, fom til Saadanne, der ellers fra Holland og Tydskland bleve forskrevne, at, ferfardine til her værende Ulden-Manufac turers Fornedenheder, er antagen, saasom han ikke derved fal fubfiftere, og at han vil levere dem lige saa gode og til samme Priis som de Udenlandske, da og Pengene fun ne blive i Landet) (t). Rescr. (til Missionscollegium), ang. hvilke 22 Septbr. Born i Vaisenhuset maae indtages, samt at dets Anordninger maae trykkes. Gr. Collegium har, faafem i aabent Breb af 21 de Julii næstafvigt, s. 5, meldes, at de Børn, som i Vaisenhuset maae antages, skulle være de, som hverken have Fader eller Moder, ei heller af egne Midler kunne nyde deres Underholdning og Forpflegning, eller finde den hos deres Waarørende eller Andre, og nu ved Børnenes Angivelse og Antegnelse, til at indtages i huset, skal yttre fig en og anden væftion, som Collegium ikke fal understaae fig at decidere udi, udbedet Resolution paa 3 Poffer. De Børn, som baade have Stedfader og Stedmos der, eller og ikkun Een af Begge, som ere fattige, og Rr 5 hos (t) See i de 3 senere Toldtarifer Art. Karder til Uldaltsaa burde Skriv. af 14de Nov. 1741 været trykt sem gjeldende. 5. 1,<noinclude><references/></noinclude> 9g79m3lrhf1h0ow8zj0l9o70z61m0wz 104 78566 404071 384228 2026-04-24T18:35:12Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404071 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1734.|Resolutioner og Collegialbreve.|169}}</noinclude>Island i Amtmandens Forfald, og Laugmen: s Martii. denes Assistence derved. Gr. Stiftbefal. har forestillet, at der ved 2 Konger. Befalinger af 6 Decbr. 1593 og 19 April 1704 er paa Island anordnet en Ret, som af Amtmanden tilligemed 24 af de fornemste, bedste og forstandigste Mænd fulde administreres til at paakjende de Sager, som fra Laugmande ne maatte indstævnes, og hvilken Ret almindeligen kaldes Landets Over: Ret eller Amtmands: og 24 Mænds: Retren; men denne Ret er t afvigte Mar ifte bleven holden, fiden Umimand Furman ved Doden er afgangen; og Stiftbefal. skal derforuden have erfaret, at der undertiden imel sem bemeldte nu afdøde Amtmand og de Betjente eller Sysselmænd, som han har vildet constituere til at præfidere i bans Sted, har været Dispute, naar det en eller anden Gang har tildraget fig, at Amtmanden kunde have agtet fig interefferet i Sagerne, og derfor ikke betjenede Retten, hvilket endog i et urigtigt Zingsvidne; som d. 25 Julii 1732 i Over Retten blev paakjendt, skal have gi bet saa meget defo mere Bidtloftighed og Ophold. Waa det saadan Dispute, Hinder og Ophold i Rettens Betjening herefter fan vorde forekommet, anordnes og befales, At i de Sager, hvor Amtmanden herefter, formes delst en eller anden Aarsag, ikke kan betjene Stetten, skal Landfogden, eller i hans Forfald den af Laugmænde we, som ikke forhen har dømt i Sagen, eller og, om Nogen af disse ere lovlig aarsagede, da den ældste af de ved Altinget tilstedeværende Sysselmand, præfidere i den anordnede Over Ret, og samle de dertil fornødne Meddomemænd (o); saa skal og Laugmændene ellers (siden de, Enhver for sig, domme det dem andetroede District (p)) endog i de Sager, hvor Amtmanden eller Landfogden præfiderer, assistere ved Over Rettens Bes tjening, naar de selv ikke maatte være interesserede i Sas. gerne; m. v. om de Sager som til næstafvigte Aars Over Ret have været indstævnte, men formedelst Amtmandens Død, og siden ingen Met skal være bleven hole den, ikke ere foretagne. 25 Rescript, (o) See Rescr. 3 Junii 1754 09 18 Octobr. 1771, samt Forordn. 15 Maii 1770. 6p) See Rescr. 7 Maii 1735 em langtinget.<noinclude><references/></noinclude> 6r2rsna591hg4cpktws31f8em143ml8 104 78581 404072 365831 2026-04-24T18:35:12Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404072 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1734.{{Afstand|3em}} 184|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>To Maii. eftersom det ved Forordn. af 26 Septbr. 1732 saaledes er bleven regleret og anordnet, at Sagfegerne, hvad heller de ere Eftermaalsmænd, Herskab eller Øvrighed, kunne nyde Omkostningerne erftattet, men i Steden for, at i Kjobsæderne burde findes bedre eller i det ringefke lige god Justits og Midfjerhed til det Ondes Affaffelfe, skal det findes langt fettere beffaffen især med Tyse, at, endkjent de attraperes, skal de Vedkommende dem alligevel under adskillige Præterter lade ehapere, hvilket alt, det være fig Justitiens flette Haandhævelse, eller det paafølgende Onde, af intet Andet skal reise fig, end fordi der findes egentlig ingen Omkosninger i Kiobstæderne for Haanden, fom der paa Landet efter ovenmeldte Gorordning haves, hvormed de funde forfølge saadanne Sager til de Sfyldi ges Afftraffetfe, hvorover, naar en fattig Borger bliver Sagsøger, maae han lade det gaae som det fan, og tie med fin Skade, og, naar det træffer paa en Anden af en bedre Tilfand, sparer han heller fine Pence, end anvender dem paa saadan Maade, booraf ban seer fig at have Skade; og, hænder det sig, at faadan Gag af Øvrigheden burde forfølges i Steden for andre Vedkommende, skal Samme af dem ikke vise mere Ombyggelighed derfor end Andre, og det fordi de forud fee, at de hertil erfor drende Bekostninger vil tages af Byens uvisse Indtægter,' der da vil blive en Afgang for dem (s): over saadanne og deslige Omstændigheder fal Misgjerningerne i Kjobkæderne iblandt faa uformærkt uftraffet hengaae. Imidlertid forestiller Stiftbefal. Derhos, at dog for nogen Eid siden 2 deslige Sager al være udforte, dog ikke efter de Wedkem mendes egen Drivt, men efter Ordre og lovlig Formaning, nemlig den ene ved By og Raadßne Skriver D. Horneman i Nyborg som Eftermaalsmand imod hans Broder afg. Hr. Horneman i Kjerteminde, hans Ente, A. . vid, og en Student ved Navn 2. Mørk, som begge ved oplagt Naad bavde dræbt bemeldte Hr. Horneman, i hvilken Sag Omfoßningerne skal oplebe til ongefær 2000 Rdlr., paa hvilke ekostninger ventelig af bemeldte A.. Svids og Mørks Midler skal kunne blive betalt 600 fil 800 Mole., men til det ovrige fat intet være, hvilket Byfriver Horneman fom Eftermaalsmand vel fulde betale, men at være ham umuligt den anden Sag udført ved Borgemefter J. Jacobsen i Faaborg, som vrighed, imod Abigael Møller sammesteds, der blev beskyldt, med Fors givt i Belling at have ombragt en Vige, og hvilken Sag hun dog efter den erganane Landstings Dom skal med Eed have fralagt fio, til hvilken Sags Befoßninger, der fal opløbe til henimed 250 Mblr., ikke heller al findes Noget, da hun imod den aflagde Eed er befriet for Omkostninger, og uvisse Indkomster, som deftige Omtof nine ger ellers efter Loven fulle tages af, skal i de fleste Kiøb- (s) Cfr. Skriv. 1 Martii 1766. Kæder<noinclude><references/></noinclude> qsqlvdv47lsdr2cc31exixkg27uzwu2 104 78592 404261 325122 2026-04-24T18:42:47Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404261 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1734.|Resolutioner og Collegialbreve.|195}}</noinclude>saavel Militaire som Civile Betjente, der ei alene eie Hu 22 Junii. se og Eiendomme, men endog deels besidde Midler, hvilke dog vegre sig, at komme Borgerskabet til hjelp i den adelige efter Loven og Forordningerne paalaagende Service og Byskat; og derfor bete, at alle og enhver Civile og Militaire Betjen e, som i Bergen ere boende, og der eie Huus eller Eiendom, samt drive Handling og Negoce, maae efterdags svare den ordinaire Service og Byskat, faa og komme Borgerskabet til Hjelp i Indqvartering og Bagthold. De, som have erholdt Kongelige Caracteers, skulle ogsaa beholde den deraf flydende Frihed for Byens og borgerlige Bestillinger; men de Borgere, som ders med efterdags blive benaadede, skulle, naar og saa læns ge de drive Rjøbmandskab og borgerlig Læring, ders for ei forstaanes (k); og, hvad de angaaer som allerede have erholdt particulaire Kongel. Friheds: Breve, da skal de derved i alle Maader blive mainteneret, og ei med bemeldte Byens og Borgerlige Bestillinger bebyrdes. Siden de Serten Mend ei alene efter den ved Sammes første Indretning No. 1679 gjorte, og den 31 Jan. 1680 allern. confirmerede Anordning, men endoa efter Byens Privilegier af 29 April 1702 og den 2 Martii 1714, hidindtil for Byens andre Bestillinger, fødde Værs gemaale undtagne, altid have været befriede, skal det og derved fremdeles have fit Forblivende, med mindre Mogen af dem sig det frivilligen ville paatage (1). Det skal forblive ved Lovens 2den B. 9de C. Ite Art., der foreskriver, for hvilke Byens Bestillinger Præsternes medhjelpere bør være befriede, nemlig for formyn derstab, Ræmners, Tingmænds og deslige Tjene ster, men ikke for at være Kirkeværger og Fattiges Forstandere, hvilke Loven fornemmelig befaler at tage til Præstens Medhjelpere: og, som det ikke dependever M2 af (k) See Rescr. 24 Aug. 1736, 4 Aug. 1747 og 9 Octobr. 1776. (1) See nu Rescr. 3 Martii 1786, §. 1. §. 2. §. 3.<noinclude><references/></noinclude> 3th8ap5wzudra3e1911hlpugb6jnekm 104 78607 404073 372734 2026-04-24T18:35:13Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404073 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1734.{{Afstand|3em}} 210|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>I Oa. dets Beboere, som have 8 a 9 Baltring Græsning, og med Heste og Vogne til Dig og Dam drives, tilladt at holde 2 Gjæs med deres unger paa Græsgang, hvilken Stik ogsaa ved en imellem dem selv oprettet Vedtægt ei alene skal være bleven stadfæstet, men endog saavel af forrige som nu værende Stiftbefalingsmand approberet; men at et Par Mænd, navnl. M. Flor og Sonche Peters, fom en ringe Deel af samme Græsgang, besidde, skal ha ve understaaet sig, til største Skade, saadan Indbyggernes Græsgang for deres Gjæs at affaffe, og til den Ena de nogle Befalinger fra Stiftbefal. udvirket, hvor Supplicanterne visse Grendser skal være blevne anviste deres Gjæs at vogte, m. v. Af Erklæring fra Stiftbefal. er refereret, at, efterat Landets principalise Interessenter den 8 Febr. 1732 for bam bavde beklaget sig over den Morden, som for nogen Tid siden hos dem havde indsneget sig, i det at Indbyggerne skal lade en stor Mængde Gjæs græffe paa de almindelige Drivter og Græsgange, hvor deres Kreature og Hefte ellers burde have deres Gang og Fede, som derover næsten maae crepere, dem og landet til forse Skade og Fordervelse; skal han den 28 Junit neffefter have udstad saadan Resolution til Rettens Betjente, at de straven fulde lade foranstalte og inhibere, at angen derefter maatte lade. deres Gjæs gaae paa de Steder, hvor Kreaturene have deres Drivt, og, dersom Nogen derimod handlede, da at lade deslige for hver Gang frapante til Sognets Fattige 4 Skl. d. af hver Gaas, og, om Landfolkene ikke kunne undvære deres Gjæs, da at an vises dem en plads ved Havdiger, hvor de dem, og el- Ters ingen andensteds, ved en orde kunde lade vogte; men, da denne til Landets Conservation foiede Anstalt blev de af Indbyggerne bekiendt, som eie lidet eller intet af Landerier, al endeel af disse være indkommen med Paafrand derimod af 14 Novbr. 1732, hvilfen ban derefter skal have remitteret til Landets Fuldmægtig M. Flor og Med Interessenters Erklæring, som og fra bemeldte M. Flor og den anden Fuldmægtig paa landet Sonche Peters den 14 Decbr. næst efter skal være indkommen, hvoraf er faves 1) at de, som have klaget over Gjæffenes Afskaffelse eller Bevogtning, skal have Græs for 109 Koer mere end dem tilkommer, foruden soo Lam on 60 Kalve og over 3000 Stf. Gjæs, hvilket Hovedleds Eierne dog ville lade paffere, naar de ville holde Gjæffene under Baretægt, og ikke lade dem gaae over alle Drivterne og Fenner, til Bes derv og Skade for Græsningen; 2) at Giæffene paa Dfterlandsfehr aldeles ere afskaffede, undtagen i een By, Midlum kaldet, som endnu holder Giæs, men under Hyrde og Bevogtning ved Havdiget; hvormed Stiftbefal. Bal bave, ladet Alting beroe, indtil han den 9 Junii afvigte Aar var paa Landet Westerlandsfohr, da han selv skal have seet, hvor skammelig Gjæffene med deres Ureenlighed havde tilred og ganske fordervet ikke alene Mærsken og de Fen<noinclude><references/></noinclude> 3cknrljjtx6ldqo7exuc49fdsel4yvu 404262 404073 2026-04-24T18:42:48Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404262 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1734.{{Afstand|3em}} 210|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>I Oa. dets Beboere, som have 8 a 9 Baltring Græsning, og med Heste og Vogne til Dig og Dam drives, tilladt at holde 2 Gjæs med deres unger paa Græsgang, hvilken Stik ogsaa ved en imellem dem selv oprettet Vedtægt ei alene skal være bleven stadfæstet, men endog saavel af forrige som nu værende Stiftbefalingsmand approberet; men at et Par Mænd, navnl. M. Flor og Sonche Peters, fom en ringe Deel af samme Græsgang, besidde, skal ha ve understaaet sig, til største Skade, saadan Indbyggernes Græsgang for deres Gjæs at affaffe, og til den Ena de nogle Befalinger fra Stiftbefal. udvirket, hvor Supplicanterne visse Grendser skal være blevne anviste deres Gjæs at vogte, m. v. Af Erklæring fra Stiftbefal. er refereret, at, efterat Landets principalise Interessenter den 8 Febr. 1732 for bam bavde beklaget sig over den Morden, som for nogen Tid siden hos dem havde indsneget sig, i det at Indbyggerne skal lade en stor Mængde Gjæs græffe paa de almindelige Drivter og Græsgange, hvor deres Kreature og Hefte ellers burde have deres Gang og Fede, som derover næsten maae crepere, dem og landet til forse Skade og Fordervelse; skal han den 28 Junit neffefter have udstad saadan Resolution til Rettens Betjente, at de straven fulde lade foranstalte og inhibere, at angen derefter maatte lade. deres Gjæs gaae paa de Steder, hvor Kreaturene have deres Drivt, og, dersom Nogen derimod handlede, da at lade deslige for hver Gang frapante til Sognets Fattige 4 Skl. d. af hver Gaas, og, om Landfolkene ikke kunne undvære deres Gjæs, da at an vises dem en plads ved Havdiger, hvor de dem, og el- Ters ingen andensteds, ved en orde kunde lade vogte; men, da denne til Landets Conservation foiede Anstalt blev de af Indbyggerne bekiendt, som eie lidet eller intet af Landerier, al endeel af disse være indkommen med Paafrand derimod af 14 Novbr. 1732, hvilken ban derefter skal have remitteret til Landets Fuldmægtig M. Flor og Med Interessenters Erklæring, som og fra bemeldte M. Flor og den anden Fuldmægtig paa landet Sonche Peters den 14 Decbr. næst efter skal være indkommen, hvoraf er faves 1) at de, som have klaget over Gjæffenes Afskaffelse eller Bevogtning, skal have Græs for 109 Koer mere end dem tilkommer, foruden soo Lam on 60 Kalve og over 3000 Stf. Gjæs, hvilket Hovedleds Eierne dog ville lade paffere, naar de ville holde Gjæffene under Baretægt, og ikke lade dem gaae over alle Drivterne og Fenner, til Bes derv og Skade for Græsningen; 2) at Giæffene paa Dfterlandsfehr aldeles ere afskaffede, undtagen i een By, Midlum kaldet, som endnu holder Giæs, men under Hyrde og Bevogtning ved Havdiget; hvormed Stiftbefal. Bal bave, ladet Alting beroe, indtil han den 9 Junii afvigte Aar var paa Landet Westerlandsfohr, da han selv skal have seet, hvor skammelig Gjæffene med deres Ureenlighed havde tilred og ganske fordervet ikke alene Mærsken og de Fen<noinclude><references/></noinclude> kqwa9xqwdl574lrvxoiyzbojcewqkbx 104 78612 404074 325130 2026-04-24T18:35:13Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404074 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1734.|Resolutioner og Collegialbreve.|215}}</noinclude>og til hvis Forsegling ban laante Sorenskriveren fit Sigmet, men hvilket vigtige ban (5: Bonden) paa en Be fiffelse negtede at have lader indfrive, og declarerede, at det falskelig var indført ham uvidende, blev, da han med sin Skattebog modte ved sidste Beregnings Ting paa Maby, af bemeldte Amtmand faldt ind i Tingstuen, og, fordi han efter sin Samvittighed havde svaret Sandhed paa ovenmeldte Bestikkelse, uden videre Eramination, Lov effer Dom, ved en med sig førende Profos eller Gevaldiger med Magt taget i hele Mettens Paafyn, bunden, fængslet, og kaftet uden for Zingdøren, ligesom han bavde været en Tyv eller anden misgjerningsmand, hvor han en Tid maatte henfidde, Almuen til Fortreffelfe, og til. Vanære og Bestemmelse for sig, Hustru og Børn: desaarfag har han anseat Benefic. Paup. og fri Procurator mod Amtmanden og Sorenskriveren, eller og ved Kongelig Resolution Vederlag og Opretning. Amtmanden for=" svarer dette Adfærd alene dermed, at han havde forbudet Almuen, ei at forsegle nogen Atteft, efter hvis Forlangende det endog maatte være, uden paa Tingstedet inden Retten. Amtmanden stal sig fra saadan gaarthed og Justitiens Hemmelse efterdags entholde, saafremt han ikke vil være Kongens høieste Unaade underkastet, efterdi han maae vide, at ham paa Tingene ei videre paalægger end at vigilere for Kongens Interesse og Almuens. Tarv; og i det øvrige bør han lade Justitien sit fri Lob. Ellers er Bonden forundt Benefic. Paup. og fri Procurator. 15 Oct. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), hvorved 22 Oct. ephæves S. §. 5 og 6 af Garvernes Laugs-Artikle dat. 3 Aug. 1731, og tillades, at Skomager, Sas belmager og Bogbinder Laugene maae fra Kongens Riger og Lande lade komme det Læder, de behove. (x) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen, 22 0. samt til Amtmændene i Fyens Stift), ang. Erlægs gelsen og Inddrivelsen af det Landphysico i Fyen tillagde Salarium. (y)) 4 Gr. (x) I Plac. 25 Octobr. 1734; cfr. R. 13 Martii 1733 og 28 April 1739. IX. (y) Cfr. Rescr. 24 Martii 1724 og 14 Junii 1783,<noinclude><references/></noinclude> a2v45a43h7mne8v9e6v8vofj61kzsa6 104 78636 404075 368606 2026-04-24T18:35:14Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404075 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.|Resolutioner og Collegialbreve.|239}}</noinclude>Denne Forestilling approberes i alt hermed; og bevils 9 April. ges derhos, at det. med de ved Sø. Etaten befindlige Fattiges Jmodtagelse og Forpflegning derefter udi Frem tiden i alle Maader maae forholdes, saa og af maanedstjenernes eller Daglønnernes Gage efterdags den fores flagne Afkortning til væfthuus: Cassen indeholdes, og til samme Brug medberegnes (t). Ellers vil Kons gen og om alle disse foreslagne Poster Overdicteurerne over det Civile Fattiges Besen fra Cancelliet nærmere Communication og Ordre lade tillægge (u). Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Besen 22 April. i Danmark), hvorved Gjenpart af Næstforestaaende dem skikkes, for sig derefter, saavidt dem kan vedkomme, at rette og forholde. Neser, (til Stiftbefalingsmanden i Nibe), ang. 22 April. Forandring med Jurisdictionen for de Ribes hauser Undersaatter, som have svaret undet de Haders lebste Herredstinge. Gr. Stiftbefal. har foreftillet og beklaget, at, da Ribe- Byes Magistrat og Indvaanere tilligemed Confumtionsfor pagteren i Følge Forordn. af 30 April 1734 foretog sig i Byens Frihedsdistrict den anbefalede Inquisition efter Bræn devins Hatte og Viber hos de Bender aleneste, som vare Ribebuus Tjenere, og de havde forseglet de Kjedeler, som de kunde see der brugtes til at brænde Brændevin med, og Bonden efter Stiftamtmandens Ordre var i Berk med til. Caffering at indlevere deres Brændevins Kjedeler og Pis ber, skal den Haderslebfke Herredsfoged P. Varming med Tingskriveren og 2 Mænd lave gjort Forbud, at Bonden under Straf af Vold og Ran ikke maatte efterleve bemeldte Ordre, hvilken dog var udsæd, for at fee fornævnte Forordning iverkfillet og efterlevet; og at saadan Herreds fogdens Forhold under Prætert af Jurisdictionens Haandhævelse fal være Frugten, at Justitsbetientene, under det Skiul af dette Navn Jurisdiction, handle ligesom de vil, foruden hvor kostbar det skal være for Bonden at lade forsvare og paatale fin Ret ved fremmede Advocater, somn (c) Cfr. Art. Brev 29 Julii 1756, 9. 9. 72, 214, (u) See næstfølgende Rescript. De<noinclude><references/></noinclude> ma3sc6n15xmkeq0mqbxi8pdynvkboi9 104 78748 404263 360577 2026-04-24T18:42:48Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404263 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.|Resolutioner og Collegialbreve.|351}}</noinclude>Bekostninger paa Delinqventsagers Udførsel, 2 Martii. hvilke ikke kan taale Ophold, indtil den endelige Liqvida. tion har andraget, at han ved adskillige i de ham anbetroede Amter forefaldne Delinqventsager, særdeles ved en til hans Mevision indkomne Delingsentregning over en Tyv, som efter ergangne Hjem- og Landstingsdomme allerede har mist fit Liv i Galgen, bar fundet hoistnedvendig til Dispensation at forestille 3 Poster: 1) Ang. bemeldte Delinqvent, at, da han i Hammerum Herred med fine Koster blev paagreben, og til forher og Tingsvidnes Fes relse indbragt til Lemvig -By, hvor han havde sijaa= Iet, edhaperede han, af Mangel for Arreßthuus i Byen, fra Vagten af sin Arrest om natten, og hvilken undvigelse fal have foraarsaget Herredsfogden, fom Sagen efter Amtmandens Ordre imod Tyven paatalte, anfeelige Omkostninger med Tyven at eftersøge, indtil han i Spen blev attraperet, samt under Arrest i Odense bevogtet, indtil han derfra blev afhentet, og igjen til Jydland Henbragt, og hvilke Omkostninger Herredsfogden i sin Regning til Amtm. har anført, men, endejont Skylden ikke fan tillægges ham for Tyvens undvigelse, da han med 4. Mænd lod Delinquenten bevogte, understaaer Amtm. sig dog ikke uden engel Tilladelse, ved Ligning at paalægge Ameet de derfor anførte Omkostninger, og derfor indstiller, om slig Omkostning af Amtets District maa vorde ham godtgjort: 2) siden de, som blive beordrede og authoriseret at udføre deslige Delingventsager, ikke formaae af egen Cassa at gjøre bebovende Forskud, saasom til Bagthold, Huusleie, Delinqventens Underholdning, Doctorers og Feltsßiærers Forretninger i de Sager, hvor nogen Incision eller abning bor fee, Bud og Vognleie, Skarpretterens Salarium og Reises Bekostning, samt andre deflige paakommende udgivter, hvortil udfordres prompte Betaling, og de ei heller skal kunne taale at afvarte deres egen Betaling for Reiser, mage og Lids Spilde, indtil Bengene efter approberede Regning fan af Amtet til Amestuen indtomme, faa indstiller han, om Kongen til flige udginters Betaling enten vilde befale Amtsforvalteren i Ringkjøbing at gjøre betøvende gorskud af Amtfruens Caffe, siden lang Tid medgaaer, forend De linqventsagerne ved Under- og Over Retterne fan vorde undersøgt va vaademt, Omkostningsregningerne af Wedkommende forfattet, tamt af Amtmanden reviderede, on endnu længere Tid, forend Wengene. efter foregaaende Ligning til Amtstuen efter Fororda nine<noinclude><references/></noinclude> lfw7l1oamtpr2frhw93fe4envdwek9g 104 79032 404076 361469 2026-04-24T18:35:15Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404076 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.|Resolutioner og Collegialbreve.|635}}</noinclude>een Deel, men, naar de falde ved Fredensborg Slot, faaer Hillerød: Hospital, Hillerød: Byes Fattige, dens Birkegaard og Kjøbenhavns Fattige hver een Deel, saa at der ene Sted fan saaledes faae Noget et Aar, og i nogle Aar intet, da der dog aarlig, især til Frideriksborg- Skoles Reparation, skal behoves Hjelp, og ei andre Midler dertil ere henlagte: til den Ende Amtm. og Hofprædik. have proponeret, om Kongen vilde tillade, at de Tavlepenge, som falde ved de for Kongen holdende prædike ner, maatte hvert Aar deeles til alle forbemeldte Steder lige, enten de falde paa Frideriksborg, Fredensborg, eller Hirschholm, hvilken Deling de formene, at kunne være saaledes, at Rjøbenhavns Fattige og Sø:Cvæsthuset sit Bart, og hver det halve, sillerød Hospital Part, Hillerød Skole Part, og Hillerød: Byes Fattige samt Hillerød Kirkegaard begge Part, og hver det halve; hvorved de ogsaa have indstilt, um ikke Slots Organis sten, der ikkun er tillagt aaylig 80 Ndr. Len, paa det han funde spille Orgelverket for Byens Menighed, endnu maatte nyde et Tilleg af 20 Rdr. af den Part, som Kirkegaarden i Hillerød tilfaldt. Af Hofmarchallens Erklæring er fornurmen, at, efter det af Hofprædikanten foreslagne, og af Kongen den 14 Junii 1738 approberede Reglemente, skal det med de Tavlepenge, som falde paa Frideriksborg Slot, naar Kongen der refiderer, forholdes paa samme Maade, som alle Lider hidindtil feet er, men, at det med de Tavlepenge, som indkomme ved Fredensborg Slot, naar Kongen Sig der med Hoffet opholder, forholdes paa den Maade, at først tages aarlig deraf, og af dem, som enten falde paa Rjøbenhavns Slot eller paa Friderichs; berg 50 Rdr., som af den første ofprædikant, og of skriveren, efter deres bedste Stiensomhed, distribueres til saadanne Fattige, som enten selv, eller hvis Forældre eller Mænd have tient ved Hoffet, og formedelst Armod kan væ re nødlidende; dernæst, at der tages aarlig 12 Rdr. af bemeldte Fredensborg-Tavlepenge, hvilte Cantor sammesteds som Skoleholder for de Fattiges Born der ved Stedet allern. er tillagt; og at det øvrige siden deles i 3 Par ter, hvoraf Silkehuset i Kjøbenhavn bekommer een, os spitalet i Hillerød den anden, og Hillerød:Byes Fattige den tredie Part, der af præsten sammesteds uddeles, men at det ellers, efter forommeldte Reglemente, dependerer af Dronningens Billie og Befaling, hvorledes de ved Hirschholm Slot og Valls Stift faldende Tavlepenge al detes: og sluttelig formener Hof-Marechallen, at, om det af Organisten ved Frideriksborg begjerte Tillæg af 20 Rdv. af Fredensborg-Tavlepenge fulde tages, vilde lidet eller inter deraf i Henseende til de forhen ordonnerede udgivter, blive tilovers. Thi er funden for godt, At 9 Jan.<noinclude><references/></noinclude> cylyrz0xk6s0004ujuy84epjrxe1g83 104 79134 404264 272818 2026-04-24T18:42:49Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404264 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.|Resolutioner og Collegialbreve.|737}}</noinclude>9 Oct. lægges Degne-Pensioner, 12 Tdr. Korn, som anslages til 12 Rdr. - 10) Præstø Skole: Efterdi dette Nectorat er henlagt til Sognepræsten i Præsto, imod at han skulde forsvarligen lade betjene Skolen, faa skal fra denne Skole, saalenge nu værende Præst lever, Intet lægges til andre Skoler, men Præsten skal i sin Tid holde en dygtig Dansk Skoleholder; men, naar Vacance skeer i Præstekaldet, da skal en ret Degn og Dansk Skoleholder dertil beskikkes, som da skal nyde Degnekaldet og alle dets tilliggende Accidentier til hans Indkomst (b); og kan da først til en anden Stoles Docentes henlægges Stibbinge: Kongetiende, som er anslagen for 50 Rdr., Degne-Pensionerne efter for rige Ligning 12 Tdr. eller 12 Rdr. Til Difcentes i Præsto-Skole har intet Legatum været uden 200 Rdr. Capital til Sko og Strømper, givet af Larson, hvilket fremdeles skal blive til den Danske Skoles fattige Børn. - B. Hvorledes nogle Rectores og Conrectores i de blivende Latinske Skoler kan hjelpes, og nye behøvende Conrectores faaes, deels af de reducerede Skoler, og deels ved andre Tilskudde. 1) Rjøben havns Skole: Rector i Khavn, som skal have oma trent 800 Ndr. aarlig, skal ei videre Tillag nyde: men Convector ved samme Skole, hvis Indkomster i Korn og Penge ei kan eragtes at være over 200 Rdr., skal have et Tillæg omtrent af 200 dr.: 1) Den Deel af Degne Pensionerne, som Sinke-Lectie-Hører før har Havt, hvilken nu, ved første Hører-Vacance, efter For ordningen skal afgaae, nemlig 46 Ndr. 4 Mf.; 2) Degne-Pensionen til Khavns Skole, som efter forrige. Ligning skal have været 183 Sdr., men efter den ny Ligning over hele Stiftet skal blive 234 Rdr., skal tillægges (b) Cfr. Prom. 19 Maii 1787. B. IV. Deel. I Bind. Naa<noinclude><references/></noinclude> ert02hnkev83rbgxxxhsk634tan4bzc 104 79147 404077 397601 2026-04-24T18:35:15Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404077 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.{{Afstand|3em}} 750|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>9 Oa. Lillehedinge &c. Lydersløv c.. 9 Oct. 9 Oct. 9 Oct. 5 Rdr. Mk. - - Summa 143 Rdr. 5 Mk. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Viskopen i Sjele land), ang. de enhver af de 2 Præster ved Magleby: Menighed paa Amager tilkommende Embeds Forret ninger, Indkomster og Værelser. (e) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Fyen), ang. at Haandverksmænd, Bromand, Dagleiere og Andre i Faaborg skal holde sig fra al handel og Vandel, og at Ingen til Bjøbmandskab skal være berettiget uden de alene, som derpaa have vundet deres Borgerskab, og herefter dertil findes deqvem, under behørig Straf. (f) Skrivelse (g), ang. at Militaire Delinqventer ei maae frafiendes deres Capitulationer. Gr. Det erfares, at det af og til ved Regimenterne er Vraris, at, naar en eller anden af Gemene begangne For brydelse paademmes, Samme da frakjendes deres Capitu lationer, endog i saadanne Tilfælde, da ei engang Kongl. Approbation paa Dommen tilforn er indhentet; hvilken Procedure saameget mere forekommer Kongen fremmed, som der i Krigs-Artiklene ikke ved noget Delictum indehol des eet eneste Ord om forbrydende Capitulation. I Regiments Rrigeretterne skal man i alle Tilfæl de stricte rette sig efter Artikulbrevets rene Ord, og als lermindst frakjende de Delinquenter deres Capitulation, som efter den 61de Krigs: Artiful vorde dømte, og ikfun med (e) Angie ikkun de da værende Præster; see Rescr. 3x Julii 1744. (f) Ophævet ved Rescr. 10 April 1761. (g) Enten er den fra Krigscancelliet til General-Audis teuren, eller fra ham til familige Regimenters Chefs; hvilket? Fau ei ret sees i Rothes Rescripter I. 23. hvoraf den er tagen: see Rescr. to Aug. 1744 og 19 Maii 1746, Forordn. 16 Novbr. og Resol. 3 Decbr. 1763, §. 4.<noinclude><references/></noinclude> i7bygtckrq9mplmlqtsarjqmiatylcu 104 79200 404078 358029 2026-04-24T18:35:16Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404078 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1740.{{Afstand|3em}} 4|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>22 Jan. deres Mestere, naar, de i nogle Aar bave været ved Professionen, da deres Mestere først kunde vente nogen Nytte af dem, og dem til Fortrad have ladet sig ved So. eller Lands Etaten enrouller, beilfet af have foraarfaget megen ei pe, som med Tiden, i Fald Etigt ubebindret fulde bave Gange, befragtelig vilde tilintetgiore Kongens Intention, ved de med faa for Bcfelinina paa Blige Borns Opdragelse underholdende Anstalter: hvorfore Coll. har tilkrevet begge Commiffariater, oa begiert, at de af Vaisenbufet til Profess foner og Haandverker satte Born, som der melde sig at tage jencie, maatte tilbagevises til deres Dusbonder, indtil des res Lære Mar vare ude, og den paa deres Vegne fluttede Con tract var opfyldt, da det siden funde face dem frit for, at følge deres Inclination; da foadan Begiering af So-Etatens Generalcommiffariat fear skal være bleven billiget, og der Privtlig forfifret, ne de formedne Oedrer derem til veblom mende Officerer vare udstedte; hvorimod de Deputerede i Land Etatens Generalcommissariat formeente, at de ei kunde tilliaae Collegii Begiering, beraabende sa iblandt Ander paa Forordn. af 18 Decbr. 1688, som tillader, at antage Ens bovende, og sig til krigstieneste frivillig angivende Lærebrenge og Tienere, hvorfra de formene, at de i Waisenhuset opdrag. ne Born ei mere end alle andre kunne fritages, imod hvilket Collegium, ved en tedelig og tillræffelig Deduction, har resolveret alle de indvendte Dubia, og vist, at den paabes raabte Forordning faa langt fra var imed Vaisenhusets Fun dats, og meget niere, naar Waisenbuusbornene, som staae i lære, ifte antages til Krigstjeneste, for de have udlært, da de omtrent kan være 20 a 22 Mar (inden hvilke Aar de ei kan eragtes, at vælge med Eftertanke, hvad de fan have left til) Kongens Intention saavel i Forordningen, om at faae frivillige og lolhavende Folk til Tjenesten, som i Vaisenhusets Fundaté, om at faae de, derinde opfødte Born oplærte i Konster o Haandverker, alene og ellers ikke opnaaes; hvilken af Coll. gjorte Nemonftration dog ikke Pat have bevæget, bemeldte Deputerebe til at fyldestgiøre Cellegi Begjering, og dertil at udfæde de fornedne Ocdres: desaariag bet bar forestilt, at, faa fremt det maa tillades enhver af Vaisenhuusdrengene, der af Modtvighed førløber sin Mester, at blive enroulleret, det da vilde give onde Erempler for de Anadre at blive opferfige imod deres Husbonder, hvoraf derfors uden menes at vil følge dette: 1) at, naar Mesterne ei fan beholde de antagne Drenge, i de med dem contraherede Aar, biser inaen retkaffen Meter at finde, der vil tage dem i Larre, helst da der ved Vaisenhuuset falder den Wankelighed, at hvem som beraf tager Bern, forbindes at belde dem, foruden gede, med fornodne Klader, for hvilken udgivt adskillige Professioner ellers skal være fri, faafom Drengene i deres Læresar selv maae holde fig; eg 2) at, naar Borner ne, efterat deres Aar i Waisenhuset er omme, ikke fan faae Mestere, bliver Slutningen den, at de mane gade, bror de vil og kan, brorded for al Kongens paa dem anvendte store Bekostz<noinclude><references/></noinclude> 63ot2cwyxl8ptfq1vi8qqguwhnfpk22 104 79206 404080 394393 2026-04-24T18:35:17Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404080 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1740.{{Afstand|3em}} 10|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>IO 5 Febr. efter derom oprettede Anordninger og Fundationer, til fattige Stole Disciple anvendes, har der af Alders Tid en Borges mefter af Magistratens Middel været udnævnt, at have veds berlig Tilsyn med disse Capitalers udsættelse paa Mente efter Loven, og at Renterne til det definerede Brug blev anvendt, hvilke af ham i faa Maader aflagde Regnskaber af Biskopen over Siellands Stift tilligemed Magistraten ere blevne efter feete og qvitterede; og at endog bemeldte. Stole, foruden disse Magistratens Forvaltning betroede Midler, skal eie 6000 d. som i senere Contagions. Tid, og siden derefter ved adskillige Leiligheder ere blevne samlede ved afganane Fop D. Worms Förforg, hvis aarlige Revenuer af Skolens Rector efter Bis fopens Godtfindende og Approbation uddeles til Skolens Di fciple, faasom angaaende Sammes Distribution on Brug ei no get vist er anordnet; og at derfor disse Capitaler, og de deraf fomne Renter, sanit gjorte uddelinger af Rector alene hidtil har været aflagt Rennfab, der af Magistraten tillige. med Biskopen og nogle Kjobenhavns Sognepræster ere blevne efterfeete, og efter befunden Rigtighed gritterede: desaarfag Magistraten nu (da det ved seneste Skole- Forordn. i dens. 48de Post (s), er bleven befalet, at Skolernes Beneficia og Tegerede Capitaler i Almindelighed paa bvert Sted skulle være under Byens Magistrats, samt Prevens og Sognepræstens gorvaltning, og under Recters Opfon, ligesom det og i side Post (c) anordnes, at bemeldte Skole Forfandere fulle indsende rigtig Regnskab til Stiftbefalingsmandens og Biskopens Approbation on Qvittering) til Resolution indstiller, ont det ikke, fiden Bjøbenhavn bar efter gamle og forundte Konges lige Friheder i Henseende til fin verdslige Øvrighed allerider været erimeret fra Stiftet oa Stiftamtmanden i @jelland, hans Direction, og alletider været benaadet med det Fortrin frem for alle andre kjobstæder 1 Kongens Niger, at dens Magistrat har havt al verdslig vrigheds Directorium, My dighed og Ansvar, og ererceret faadant Embede sammeñeds, ligesom Stiftamtmændene i de andre smaa jobsæder, maatte med denne Magistraten anbefalede Adminiration forblive som tilforn, og at de andre ommcntionerede Skolens Capitaler, som have været under Rectors Eilson, herefter af Magikras ten tilligemed Biskopen coniuncti maatte tages under Admi nistration m. v. Da Magistraten, som meldt er, har i Kjobenhavn hidtil med Biskopen i Sjellands Stift fort Dis rectionen over Vor Frue Latinske Skoles Capitaler og Indkomster, beserget, deres Bedite, imodtaget Regnskaber derfor af Vedkommende, og Samme efter foregaaende Revi fion decideret eg quitteret: saa er funden for godt, At det dermed herefter som tilforn skal forblive og fors holdes; og, ang. forbererte Skolens aparte Capitaler, (s) See nu s. 71 Forordn. 11 Maii 1775. (t) See ibid. hvor<noinclude><references/></noinclude> kou0t5oa44xrjl9daafc652y9gy41gh 104 79333 404079 380708 2026-04-24T18:35:16Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404079 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1740.{{Afstand|3em}} 136|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>9. Decbr, Articles 7de Post iblandt andet befaler, at Politieme steren, naar Brødets Misligheb i Bonite eller Vegt bes findes, enten ved Inquisition, eller af andre for ham angives, da Straffen sættes første gang paa 4 Rdlr., og anden gang dobbelt, m. v. skal strop uden Ophold eller Undskyloning gjøre Execution; men de seneste Politie-An ordninger af 22de Octobr. 1701 og 5te Janv. 1731 ei tillader ham at dømme høiere end til 9 Decbr. Rdlr, eller 4 Lod Selvs Beder; saa er funden for godt, at han i flig og andre Tilfælde herefter maa domme og straffe til 8 Röles Mulcter (s). Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Besen i Dan mark), ang. at Børn, som af Foreldrene anklages for grove og liderlige Ting, mane uden Lov og Dom modtages til Arbeide i Tugthuset paa Moen eller Børnehuset paa Christjanehavn (t). (Rescriberet i den Anledning, at en mand i Helsingser har anmodet Direct. at en hans Dotter, i Henseende til, at hun skal være forfals den til en og anden Liderlighed, som ban med Attester bes viite, maatte indsættes paa nogen Tid i Bornebuset, og da Dircet. derhos forestillede hvorledes det ofte skal forefalde, at Forældre finde saadanne Born, som de, formedelst en og andre grove Forseelser og Liderligheder, onsede at faae, indfatte til Evang og Bedring, hvilket ikke kan free, fordi Lor ven ei dicterer nogen Etraf af Indsættelse til Arbeide for Born, uden naar de bande, ubluelig tiltale, eller paatale deres forældre paa ære og Lempe, da de skal firaffes med Arbeide viustid paa Bremerholm eller Spindebufet, eg, i Henseende til Ulydighed, at miste Arv, samt om de slane dem, da fligt at være halolos Gierning, men i øvrigt alene tillader Forældre, at ftraffe deres Born med Kjep eller Baand, da dog mange andre Forseelser forefalde, der ikke ved Formaninger eller Hug og Slag, men snarere ved ftrengt Arbeide og maadelig Fede til Livets nødvendige Ophold kuns de ændres, ja at det endog vilde mode, at, om end Loven havde dieteret nogen Straf til trængt Arbeide for Born, faa vilde vel dog de fleste Forældre bellere taale alle Ting, end ved Lovmaal, Tingsvidne, og endelig Dom til saadan Strafs Lidelse bekjendtgiere deres Berns Forseelser, som fiden og Noten. (s) See Jur. 24 Martii 1741, S. 14 (t) Indeholdes i Plac. 9 Jan. 1741 Plac. & April 1771, cfr. Plac. 30 Juin 1745. men ophævet ved<noinclude><references/></noinclude> szz0mgd2xjim3j5qutjxl3s26sgpaut 104 79362 404081 364758 2026-04-24T18:35:18Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404081 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.|Resolutioner og Collegialbreve.|165}}</noinclude>som dermed have at gjøre, men at de i den øvrige Som: 3 Martis, merd og Vinterstid, da Fiskerier hviler, skal holde sig forskrevne Sabbatsforordning efterretlig. Stift befalingsmanden og Biskopen skal derhen see, at alt Forskrevne iagttages og efterkommes. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene over Sjellands og 10 Martii Lollands: Stifter), at de i Færgetaxten af 14de Maii 1734 maae gjøre Mederation til Liighed imellem Vora dingborg og Gaabense: Færgemænd. (Vaa, Fores spørgsel, i Anledning af R.jer, 16 Decbr. 1740). (t) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 10 Martii. over Lollands Stift), ang. at det med Stolestaderne i Sarkjebing Kirke skal forholdes efter de derover af Herredsprovsten, Byfogden og Kire fens Berge forfattede Regiements, hvorved de Kirken tilliggende Bender saavelsom Byens Indbyggere ere blevne anviiste deres visse Staber imod vis Kjendelse og aarlig Afgivt til Kirken; hvilke 2 Reglements herved tils Bageskikkes, for derefter at lade foie de fornødne Anstalter. (Saasom Stiftbefal. og Bit. Have andraget, at der har været stor Strid imellem Borgerskabet om deres Stolestader, fors carfaget derved, deels at ingen bar fundet faae Stader til Fæste, deels at andre, fom bave fig tilkjebt adskillige Huse, have tilegnet fa lucfaamange Stader, dem de have solgt eller bortfæltet, Kirken til Stade; at de derfor have ladet forfatte bemeldte Reglements, on bede om Confirmation paa saadan forfattede Indretning og Foranstaltning.) Rescr. til hver af Stiftbefalingsmændene over Aggers 10 Martii. huus og Christjansand Stifter, endog Amtmændene at bekjendtgjøres), ang. at de Delinqventer af dette Stift, som til Fæstnings Arbeide enten efter Kongelig Resolution eller Dom skal indsættes, til een af følgende, nema lig £ 3 (t) See Rescr. 19 Maii 1741, og 14 April 1747. A. IV. 3. og B. III, bemeldte F. af 16 Decbr. 1740 befaler at sprfatte en Transport og Trelle Taxt ved Vording borg Færgeleb, bvorom Færgemanden har anholdet.<noinclude><references/></noinclude> fajwucpbeykr4cvi5ilv4d67lc4ua9t 104 79381 404082 354654 2026-04-24T18:35:18Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404082 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 184|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 April. Serimeb Præfegaardens Jandsættelse fulde foffe 323 Rdlr. 12 St., og Skolens 221 Rdlr. 2 Mk. 8 St.: hvorved Stift befal. on Bi. ellers erindre, at, som ved det af Værgen foreslagne Middel til Kirkens Hielp, den fattige Chorsdegn og den Danke Christendoms Skoleholdere bleve filte ved de Biiapenge, som han ved Rescr. af 4de Martii 1740 er bleven tillagt, hvorved dog Kirken intet afgaaer, efterdi den har fit eget Reglemente, efter hvilket Begravelser baade inden og uden Kirken skal betales, og Borgerskabet og ligeledes efter berorte hans Propositioner fulde paalægges utaalelige Byr der, saa kunde Stiftbefal og Bik. ei billige noget af hans Forlag, uden dette, at de, sem berefter maatte fefte Stolestader i Kirken, fulde deraf svare en billig Rjendelse til. Kirken; hvilket, naar Stolestaderne blive reparerede, efter Billigbed funde reguleres; men, om det maatte tillades, at til Kirkens samt Præstegaardens og Skolens Istandsæts telfe maatte laanes af Stiftets publique Midler, vilde St. va . besorge, at Kirken og dens Bygninger kunde blive sat i Stand. Dette Stiftamtmandens og Biskopens Forslag, for saavidt samme saavel emmeldte til Kirken aarlig betalen. de Stoleftade Penge, som og Kirkens og Skolens Reparation angaaer, approberes; og (i Anledning af hvis de i forestaaende Erklæring have forestilt, at den fornem meste Aarsag til Kirkernes flette Tilstand i de smaa Kjøb stæder skal være de mange Boliger til Rirfebetjentene, fom af Kirkernes egne Midler, foruden deres egen Bygs ning aarlig maa vedligeholdes; hvorudover baade Kir, ferne og Betjentenes Boliger paa mange Steder ere flet ødelagde, saa at Kirkerne maa give aarlig Huusleie istedet for fri Bolig) anordnes og bevilges hermed, at Kirke betjentenes, Boliger i Rjøbstæderne udi Fyens. Stift (r), hvor de endnu ere ved Magt, med deres tilliggende Grund, Bygning og Friheder, mane jen Pes Birkernes Betjente paa følgende Maade, at Bo ligerne ved lovlig Syn og Taxation skal overleveres de nu værende Betjente i den Stand de forefindes, uben nogen Betaling; men, skulde ved nu værende Betjentes Alf (1) Og i Lollands Stift, efter Reset. 22 Decbr. 1741.<noinclude><references/></noinclude> bpbbmfsh4olqj14lshx9abkeylgwdzm 104 79384 404083 378797 2026-04-24T18:35:19Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404083 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.|Resolutioner og Collegialbreve.|187}}</noinclude>Stubiofum, som skal forrette Degne Tjenesten, og 24 April. desuden nyde hvad Substituten tilforn har havt af Eas pellanen. (s) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), 24 April. ang. hvorledes med Politie-Beders og Cons fiscationers Deling i Bergen skal forholdes. Gr. Stifbefal. har andraget, at i den 21 de Art. af de, under 29de April 1702, Bergens By meddeelte, Privilegier skal det ang. de i samme Privilegier dicterede Straffeboders Deling, saaledes være anordnet, at Vart deraf til de Fate tige, til Angiveren, og Vart til Byen skulle deles og henfalde: hvilken Ligning og saaledes skal være bleven iagt tanen, indtil samme ved Rescr. af 19de April 1713, da Politievæsenet i Bergen under beskikket politiemester allerede var bleven reguleret, i saavidt skal være bleven forandret, at foruden andet mere, fulle de Dele af Politieboder.on Cons fiscationer Byen tillægges, som derimod fulde lonne Politics betjentene, og Overskuddet deraf til publique Brug be holde (r); men, som intet ang. den øvrige Deel er ble ven mentioneret, faa er samme, følgelig Privilegierne, fedse uimedfagt Angiveren eller Confiscationsgjoreren bleven tillagt, undtagen, naar Angiveren bar bæret en af Politicbetjentene, at Byen da altid har difputeret ham denne Deel af Boder. ne, og derimod beregnet den de Fattige til Bedste, paa Fun damente, at Politicbetjentene, i Folge bemeldte Rescript, af Byen bleve lennede; hvilken Byens eller, paa Byens Beg ne, de 16 Mænds Paastand vel ofte skal være modsaat baa de af forrige Politiemefter og Politic Retten, men Differen cen aldrig fuldkommelig og med nogen Frugt bleven afgiort, indtil en af Politiebetjentene i afvigte Aar, udi Anledning af Byens Privilegier, skal have gjort en Confiscation paa nogle faa Kramvare, hvorover ban, som Angiver, ved Politics kammerets Decifion er bleven af Confiscationen eller Barenes Værdi og Boderne tilkjendt Wart, hvilken ham doa fiden af de 16 Mænd, som deslige Wenge ved en deres Medlem indcafferer, er gjort disputeerlig paa forommeldte Funda mente, fordi Angiveren er en Politiebetjent, der lonnes af Byen, hvorfore ban fig derom til Overs Politieretten med Klage bar adrefferet. Det stal hermed forholdes efter sædvanlig Prarin, saa at, naar en af Politiebetjentene er Angiver, skal den ene Deel af Bøderne og Confiscationerne beregnes (s) See Rescr. 2 Martii 1742. (t) Cfr. Instr. 9 Decbr. 1746, S. 20. de<noinclude><references/></noinclude> nosdfnie6w932iyd8tuiigmrqvwj2an 104 79396 404084 366716 2026-04-24T18:35:20Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404084 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.|Resolutioner og Collegialbreve.|199}}</noinclude>seb feede Indpas, at han havde forrettet Stifte bos en 15 Maii, Herreds Capitain efter hans afdode Huru; hvorpaa ban igjen Privelig fal have givet Amtm. tilfjende, saavel ang. Waffene, at samme altid af Commandanten ere blevne ud fædte, og det i Folge Rescr. af 9 Febr. 1712 og 12 Dec. 1740 fidiafvigt, som angaaende det forretiede Skifte efter fornævnte Herreds Capitains hustru, at Alle og Enhver, som paa Militair Reglementet af 27de April 1739 findes ans ført, og nyde virkelig Gage, til den militaire Jurisdiction benhore, og at der, foruden den Casus ang. Herreds Capi tainen, speciellement var decideret, saasom den 30te April 1731 var resolveret, at Auditeuren, og per Confeqvence Militair Forum, ogsaa efter Herreds Capitainerne skulde bol. de Stifte, m. v.; hvorfore han har bedet om Befaling, at ham i det ham anberroede Commando ingen Difficultet i Fremtiden maatte gjøres og af Amtmandens Memorial og Erklæring er fornummen, at han ikke fager at hentrænge fig til denne Forretning, anlangende Paffenes Udskædelse, men at han finder fligt grundet i de Kongelige Forordninger, da det og efter Embedets Beskaffenhed skal være heifinedvendig; ligesom det ogsaa ikke heller skal være ham mueligt, at fun ne efterleve Befalingen af 28de Julii 1739, hvorved tillades, at der aarlig so, til 100 Menneffer af begge Sjen, efter Eis dernes og Omstændighedernes Beskaffenhed, maa reise fra Landet, naar han om de Bortreisende intet bliver vidende, og Baffene alene af Commandanten udstædes: da ban ogsaa formener, at Skifterne efter Herreds Officererne tilkomme den civile Jurisdiction, faasom den af Commandanten paa beraabte Forordning af 14 Julii 1730 alene taler om de i Kongens virkelig Tjeneste staaende Over Offieerer, som alene henbore under den Militaire Jurisdiction, da derimod be meldte Herreds: Capitainer tilligemed, og i de fleste tilfæl de, staae under civil Jurisdiction, saasom de med Hustru og Born ere boende, enten paa Selveier. Bondergaarde, eller Kongelige Fæftegaarde, og ere virkelige Bender, og ernære fig af beres. Avling, og de ikke heller derfor bære hverken Kongelig Mundering eller Gelttegn, hvilke begge Dele dog efter Forordn. af 31te Detobr. 1731 fal betegne de Officerer, som egentlig og alene blive regnede under Militair. Etaten.) Rescr. (til Kjebenhavns Universitet), ang. at 19 Maii, de 3 Ældste in Facultatibus Juris et Medicine Fat være rectorabiles. Gr. Da Kongen under 20de Junii 1740 har befalet, at Prof. Scheid kulde, naar Rectoris Magnifici Embede ved Universitetet igien for indeværende Aar blev omskiftet, uden at vorde forbigaaet, dertil antages; og nu af Prof. Buch. valde Relation til Cancelliet er fornummen, at Omgangen med Rectoris Magnifici Embede, fra Forskningen af Universi tetets Stiftelse, bar været saaledes, at der i Facultate Theo 94- logica<noinclude><references/></noinclude> kxuisf9oxevolvu7biibig39r0jws6b 104 79409 404085 358045 2026-04-24T18:35:20Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404085 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 212|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 Aug. 4 Aug. Rescr. (til Amtmanden over Sors Amt), atta. at han maa antage een Person, isteden for hidtil 2 til Jordes bogs, samt Contributions og Materialskriver ved Sors Kloster. (1) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Ribe: Stift),. ang. hvorledes den 11te Post i Fundationen for Stiftets geistlige Enkekasse skal forstaaes. Gr. Stiftbefal. og Bis. bave andraget, at der paa ads Filline Eider af En og anden paa de i Cassen Interesseredes va ved Deden Afgangnes efterladte umondige Berns Vegne er bleven paaftanet, i Folge af den under 14de April 1716 confirmeret Fundations 11te Vost, at den Enkemand, som ikke for fin Dod fra Entekassen sig havde afsondret, hans efterladte Born burde nude 3 gange faameget af Kassen, som deres Fader derudi bavde inesat; men at, endskjønt det vel skal kunne synes saaledes at være stipuleret i bemeldte ite Post, faa skal dog af en in Synodo Mar 1721 af Stiftbefalingsman den og Biskopen samt vedkommende Geiftlige, som havde for. fattet og indrettet Fundationen, berover givne Explication kunne fluttes, at dermed alene hensigtes til saadanne Umyn dige, som ved Dedsfaldet vare i Forældrenes Huse, og ikke af de Mar, at de kunde fortjene deres Bred, hvorved det og faa kal have havt fit Forblivende indtil Aaret 1739, da Provsten af Beile paa afg m. Selmers 5 Borns Begne bar formeret selvsamme Paastand, som er igjentaget in Synodo i Maret 1740, og atter proponeret i sidste Landemode udi indeværens de Aar: men, som Kassen ikke skal have formaaet at udbe tale saa anseelig en Summa, hvis Belob vilde blive 144 Rd. og der oftere kunde indfalde lige Casus, hvorved Kassen snar ligen funde ruineres, og det saameget mere, som den, for. medels Enkernes Mængde, og derved faldende udgivter, saa ledes skal være aftagcn, at der nu alene uddeles paa een Portion 6 Rd. 4 Me., ifteden for at i Aaret 1733, uddeltes 12 Rd, skal der være bleven proponeret, om ikke de umon dige vilde tage imod deres afdøde Faders fulde Indskud 48 Rdlr., indtil Sagen med fine Omitændigheder Kongen Eunde blive refereret, saavel i Henseende til denne Post, som til Moderation og Forandring i Fundationens 11te Art. for den tilkommende Tid. Thi er sunden for godt, at til Enkes Eaffens Conservation og Enkernes Gremtarv, Forberørte 11te Art. saaledes skal være forandret, at derved alene skal forstaaes umyndige Børn under 12 Mar, (1) See Sund. 7 Julii 1747 08 29 Jan. 1782.<noinclude><references/></noinclude> ax0q7i96seisgo68a2s0yjrevlbes09 104 79415 404265 397698 2026-04-24T18:42:49Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404265 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 218|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>22 Sept. 22 Sept. 28 Sept. Gr. 1) Direkteurerne have forespurgt sia, om de f Rescr. af 28de Julii 1741 nævnte 20000 Rdlr. Pat regnes for Ca. pital, af hvilken intet uden Menterne maa bruges, da Cons vent og Bornebuset i saa Fald ei fan af Gaven boite den forventende Notte, formedelft Bornebufets Gjeld &c.: 2) have de i Folge samme Rescript, som tillige befalede dem at inds give Forflaring, hvorvidt med Tugt, oa Manufakturhuset paa Moen var avanceret, derom gjort Jadberetning. Direkteurerne maae bruge af oven skrevne Penge, som de indkomme efterhaanden, til at bestyre de fornødne Udgivrer, dog med Sparsommelighed (x). J Tugt og Manufakturhuset paa Moen skal i Fremtiden mod tages stærke og friske Betlere, som for Betleriet blive opbragte og Direkteurerne tilsendte, paa det at der kunde bringes Frygt i deslige Mennesker, som hellere ville nære fig af Betlen, end med at arbeide (y). Udi, det øvrige Have Direkteurerne med al Flid derhen at see, at dette Huus kan vorde fat i fuldkommen Stand til en onskelig Fremgang (2). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Sjelland), ang. Præsteboligen i Stege. Canc. Skriv. (til Juftitiarius D. Sechman og Justitsraad Schoubo), ang. at, naar nogen af fremmed Religion eier Kirker i de Konge Tige Riger og Lande, vil Kongen herefter Selv kalde Præster i saadanne Kirke -Eieres Sted, som ikke ere af Evangelist: Lutherse Religion (Resolveret ved den Anledning, at en Proprietair, der befiender sig til den Catholfke Religion, og er bleven Eier af 4 Kirker med Jure vocandi, har gjort Ansøgning, at den Verson, til hucin bans Huftru, der er af den Lutherske Religion, har udaiyet Kaldsbrev at være Sonneoræft for 2 af forbemeldte Kirker, maatte nyde Konge lig Confirmation; og hermed communiceret, fordi det er en Woft, der vil iagttages ved Lovens Revision). (a) Rentek. (x) See Rescr. 5 Decbr. 1749 og 30 Novbr. 1759. (y) See Blac. 30 Julii 1745 08 Forordn. 18 Martii 1778, §. 2. (z) Cfr. Rescr. 4 April 1781 til Stater. Bofocd. (a) ft. Rescr. 7 Sept. 1770.<noinclude><references/></noinclude> 8h4345mjeerv92x3uigdbeypdm2c5up 104 79417 404086 400159 2026-04-24T18:35:21Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404086 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 220|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>13 Octbr, Rescr. (til Biskopen i Sjelland, og Notits til Generalkirke Inspectionscollegium), ang. en Clauful, som skal infereres Copulationsbreve, og at Præsterne i Kjøbenhavn ei maae bruge fremmede Præster uden Biskopens Tilladelse. Gr. Generalfirke. Jnspektores have indberettet, at der, ope holder fig en Capellan i Kjobenhavn, ved Navn Hvass, som tilførn har været Personel Capellan i Norre Jodland, men kal have solgt samme fit Capellanie for 100 Rdlr., fiden Hvilken Tid han i nogle ar skal have lobet omkring paa adkillige Steder, og søgt fit Dehold, ved at forrette Minis fterialia for de Præster, som dertil vilde bruge ham, da ban imidlertid skal have fort et forargeligt Liv og Levnet, med Druffenskab, og anden en Præstemand aldeles uanstændig, og for hele Præsteskabet beskæmmelig Opforfel, saa at Præs ferne i Kiøbenhavn have været foraarfaget, at udelukke bam fra alle Embedsforretninger; men ikke destomindre skal han deg have understaaet sig i vor grues Sogn, og uden Soanes. præstens Tilladelse, at forrette Brudevielse for en Viintapper og en Assessor Enkes Dotter, uanfeet, at bendes Moder ikke havde samtykt fin Dotrevs gteskab; oa, til at bes smykke denne af bam foretagne Forretning, bar han, da Politiemesteren hos ham inqvirerede, bvo der havde tilladt ham, at forrette denne Copulation, foreviiff en af 2 Cautionister udgiven Atteft, efter hvilken Provsten og Sognepræsten Gerner fulde have fant, da denne Brudevielse af bam blev begiert, at han ikke selv kunde entrere derudi, men at der maatte tages hvad Præik de vilde, uden at han vilde derpaa gjøre nogen Vaatale, hvilket dog Vrovsten i bans af Collegio indhentede Erklæring benegter, og derimod har berettet, at have declareret, da Viintapperen og hans 2 Cautionister bes gierte Brudevielsen af ham, eller Tilladelse, at en anden maatte forrette den, at, som han ikke vilde gjøre den selv, faa vilde han ikke heller give nogen Anden Tilladelse til at giore den, og, om nogen Anden gjorte den, det da vilde blive bans Sag. Da, som dette Capellanens Foretagende ftrider imod al god Stik og Orden i Landet, og foraarfager Misforstaaelser i Familier, saa er, til at forekomme videre Norden og underfundig Vaafund, samt tillige at forebygge den vrange udtolkning, der iblandt gjøres af de ndgivende Copulationsbreve, funden for godt, At der saavel i det Slags Copulationsbreve, hvilke, med Frihed at bruge dertil anden end vedkommen de Præst, i det Danske Cancellie udfærdiges, som udi alle andre ordinaire Copulationsbreve, hvilke der blive<noinclude><references/></noinclude> iid0d6d9qegg1g6uu2dhkmwby651pzs 104 79424 404087 395330 2026-04-24T18:35:21Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404087 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.|Resolutioner og Collegialbreve.|227}}</noinclude>af Landers Andeel skal lignes paa Landets Hartkorn, 10 Novbr. Præstegaardene ibegrebne, hvilke, da de ikke findes til Hartkern anslagne, ved denne Ligning skal ansees som nogle af de bedste Bøndergaarde, til 10 Tor. Hartkorn hver, de Dele, og den øvrige Deel paa de øvrige Landets Beboere, som Huuemænd og andre, der ikke bes sidde noget Hartkorn, alt efter deres Tilstand og Formue; hvilken Ligning saavel paa Hartkornet som de øvrige af Landers Beboere, der ikke besidde noget Hartkorn, af Amtsforvalteren til Amtmandens Revision og Paa tegning fal forfattes, hvorefter Herredsfogderne, en hver i sit Distrikt, skal indkræve Pengene. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 10 Novbr. i Ribe), ang. Degne-Indkomsterne af Tviis- og Felding, samt Vinding og Vindsogne maae fors blive til Sognedegnenes Underholdning, samt til bes høvende Omgangsstolemesteres Lønninger; dog med Vilfaat, at Ribeskole skal nyde en vis aarlig taalelig Pension af bemeldte Degnekalde efter deres Indkomsters Tilstand samt Stiftamtmandens og Biskepens billige Sigelse, som maa og skal hos de Vedkommende i Mans gel af Betaling uden videre Lov eg Dom af Rettens Middel søges og udpantes (q). (Efter Ansogning fra nogle Lodtagende og Eiere af bemeldte Sogne og Kirker, hvori de forestillede, at de Danske Skolers Indretning i disse Sogne hindredes derved, at, da Indkomsterne fra Holstebro- Stole, hvis Disciple som Lobedegne forben betjente samme Sogne imod Degne Indkomsternes Oppeborsel, ere blevne henlagde til Ribeskole, skal dennes Rector paastaae disse Ind komster, da dog Ribeskole ei kan forsone Degnes og Skole holder Tjeneßerne.) Rescr. (til de samme), ang. at Naut, Mei 10 Novbr. rup og Mæborg Sogne skal forsynes med Sædedegne, og Rector Scholæ i Ribe, af dem P 2 (9) See gorordn. 11 Maii 1775, S. 83. nyde<noinclude><references/></noinclude> r61chbdka5tsrc8qc54t5thejeht21x 104 79479 404088 398100 2026-04-24T18:35:22Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404088 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.{{Afstand|3em}} 282|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Jan. Rescr. (til Jacob Severin), ang. Som mer Missionslogen Jacobshavn, Colonien Friderichshaab, og Sinners Etablering i Grønland. Gr. Han har relateret, at, da Kongen havde resolveret, at der skulde oprettes 2 nye Colonier paa Grenland tilligemed en Sommer misfionsloge i Discobugt sammeftede (e), har J. Severin ladet denne Sidste plante i samme Bugt i en Havn, faldet Machlyfout, 7 Mile norden for Christiansbaab, da Miffionaire Alsbach har faldet samme Jacobsbaab, hvil fet J. S. dog formener, ei at kunne rime fig, og har ind filt, om den kan kaldes Jacobsdahl, Jacobshavn &c.: 2) at J. S. bar ladet recognofcere om de Sod, for at plante een af de 2 andre Colonier, hvortil er udseet 2 beqvemme Stes der, et paa 62 Grader, og et andet endnu 8 Mile fydligere, paa hvilke begge Steder skal befindes Mængde af Grenlæns dere, hvor han baaber at faae Een af disse didhen transportes eet til nu tilstaaende Foraar) forespørgende sig, om samme maa faldes Friderichsbaab: 3) at ban bar ladet udsege 6 Nordlands: Karle til at bruges ved den nye Colonie, i den Zanke, at de fulde faae Lyft, med Tiden at nedsætte sig i Landet, og loffe flere af deres Landsmænd til fig, af hvilke golf ban formener flere at kunne have bekommet, og deri blandt 2 Finner, som havde Loft til at boe i Grønland, ders som ikke andre havde raadet dem derfra; hvorfore ban har proponeret, om Kongen ikke vilde befale Fogden i Finmarken og den Handelsbetjente, som er ved Badsoe, at overtale nogle Familier af fattige Sinner, godvillig at gane til Grøns land, og der nyde en vis Portion af Meel det første Aar, indtil de selv kunne ernære fig, saavelsom og at Kongen lige. ledes vilde befale Fogden i Senjen at gjøre det samme der, saasom de der værende Finner skal findes ulige dueligere og hurtigere, end i Finmarken, da J. S. fan gjøre Forslag paa visse Familiers Navne, og hvilke personer han formener, med Menage at kunne herned transporteres med de Finmarske Stibe, m. v. saavel om de 2 Grønlænder, der vare her i afvigte Winter, og nu ere opkomne igjen til Gottbaab, som og om en anden Grenlænder ved Navn Paul, der nu fan forrette Catechetes Tjeneste; hvorved J. S. tillige melder, at det vil ankomme paa, at faae nogle Familier der i Landet etablerede, og derhos onsker, at Kongen vilde dertil legere nogle 100 Rdlr. aarlig. Den til Discobugt forlagte Sommer:Missionsloge, ffal faldes Jacobshavn; 2) den Colonie, som nu til Foraaret skal anlægges om de Syd, skal have Navn af Fride (e) See Rescr. 1 April, 1741.<noinclude><references/></noinclude> e1u6in1zqhl52ooi8z3u2ltwghscpof 104 79481 404089 370420 2026-04-24T18:35:22Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404089 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.{{Afstand|3em}} 284|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Jan. faa at ben eller de af Sysselmændene, som beviisligen befindes at forholde Parterne de afsagde, Dommes Be skrivelse, skal efter bemeldte Forordnings Bydende libe og undgjelde. (Efter Forslag til Justitiens Haandhævelse Da dens ubekjendte Lob at fremme, fra Amtmanden, som androg, at, endkjent Dommene for Retten begieres be Trevne, og af Soffelmændene ere belovede, al dog Bedtommende hos Endeel ikke efter Affordring kunne erholde bem; men, naar derudover Syffelmændene for Nettens Neg telse blive indstævnte for Overretten, blive de ofteft ikkun an feete med en liden Pengemulet, under Paafkud, at saadan for Retten dog forhen belovet Dom burde have været begiert og afhentet ved 2 Mænd, endfjont liat buerfen ved Loven findes paabuden, eller paa andre Steder i Kongens Riger og Lande at være i Brug, med mindre Dommens Beskrivelse var bleven negtet; faa at Almuen ved faadan Omgang ikkun fores enten i Penge udgivt, med at bekoste Opreisning paa. Dommen, naar de ikke funde faae den i rette Tid beskreven, eller de og mage tabe deres Ret.) 19 Jan Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Island, og Biskopen over Skalholt Stift), ang. naar Collationer paa Præstekald maa gives, og i Hvilket Tilfælde Studiosi kunne nyde middelmaadige og Bedre Rald. Gr. Biskopen bar andraget, at, naar der i Stalbolt-Stift en Præst bortdoer, eller et ald bliver lediat, Fynder straxen, uden hans Videnskab, een af de nærmeste Præster, endog Studiosi, som fra Stolen ere demitterede, fig at søge om Kaldet, og erholde Collation derpaa bos Amtmanden, og det ferend nogen af dem, som langt bedre ere meriterede, fan vide deraf; af hvilken Kaldenes shaftig Bortgivelse fal flyde Dette, at, naar et fattigt langt fraliggende Præstekald ver oder ledigt, skal neppe nogen Studiofus kunne persvaderes det at antage, faa at Menigheden til samme kald mda være for uden Sielesorger 1 a 2 Aar, fer han fan bekommes: dess aarfag formener Biskopen, at det kunde være bequemnt, om Kongen vilde sætte en vis Termin 4 til 6 uger, inden hvis Udgang intet Præstefald maatte bortgives. Paa det at Biskopen, i Folge Rescr. af 10de Maii 1737, tunde corres spondere med Amtmanden om de vacante Bræftekald, og dem, ban, saavel efter Anordn. af 11 Martii 1733, som i andre Maader, formneuer dertil, frem for Andre, at være meriterebe, Maa<noinclude><references/></noinclude> cto7oqbd5a9d5fcvvf0aqo8jnzlcdwf 104 79492 404090 378806 2026-04-24T18:35:23Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404090 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.|Resolutioner og Collegialbreve.|295}}</noinclude>for de af Kongen privilegerede Haandverker, og imod 23 Febr. Forordningerne at anmaffe fig med at privilegere Haandverker og Tæring: Drivende i sit Godses Distrikt. CJ Anledning af, at en Farver havde nedsat fig paa Godset i Sketberg, der var imod saavel det en Farver for res og slund Herreder givne privil., som og Fore ordningen cm aandverk Drivende paa Landet.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Ribe), 23 Febr. ana, at den gamle Bispe Residence maa bortsælges, de indkommende Penge udsættes, Biskopen leie sig huus i Byen, og til Leie oppebære Renten og de aarlig 100 dr., som der aarlig gives af Lundes Kald. (Saafom Residencen var meget breffældig, og forrige Bis flops Arvinger ei formaaede at fætte den i Stand.) (f) Rentek. Skriv. (til Tolderne), ang. at Tobaksteng. 27 Febr. ler fortoldes som Blade: Tobak. (g) Resolution (til Rentekammeret), ang. Offi, 28 Febr. cerers Fribed for Sjette og Tjendepenges Svarelse. (h) (I Anledning af Kammerets Betænkning over Ansogning fra en Lieutenant, hvis Hustru tilfaldt Arv i Aalborg.) Rescr. (til samtlige Biskoper i Danmark og 2 Martii, Norge, samt Notits til Generalfirke Inspections Collegium), ang. de Præstekald, som skal sepas reres, eller have 2 Lærere, samt om Personel Capellaners Antagelse. (i) Gr. Det er fornummen, at i Danmark og Norge findes et temmeligt Antal Menigheder, hvilke for deres Widtloftig. beds of gede Indfomfiers Skyld kunde behove, og tillige taale, ved Bacance at forfones med 2 bestandige Lærere, 4 Sognes (f) See Rescr. 8 Junii 1742 og 2 Octbr. 1744. (g) Af Rothes Rescripter I. 562; see Forordn, 12 April 1786. (h) Sees i Skriv. 5 Jan. 1754; cfr. Forordn. 7 Julii 1784. (i) See Rescr. 29 Junii 1742, 10 April og 17 Julii 1744, 9 Febr. 1748, Regi. og Rescr. 26 April 1754.<noinclude><references/></noinclude> 7t7wuo6d2l951e2ez92anra9myd4n8p 104 79498 404091 396037 2026-04-24T18:35:24Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404091 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.|Resolutioner og Collegialbreve.|301}}</noinclude>revne Kald, forinden Bacance freer, behøvede Capellan, 2 Martii. da bor Biskopen saadant anmelde for den, som har Net til (Mor dette ei er ophævet?) Sønder: Herred: 5) J Lyngbys og Alboge. Kalb stal og være resid. Cap., som Sognepræsten bayer at fenne aarlig med 100 Rd.; ham tillægges derforuden øitids Offer af Menig beden, samt Annerbolet Alboge, som det nu er. (Dette formodes ogsaa ophævet). Støvring Herred: 6) Bed Borup og Sald skal bestilles refid. Cap. med 100 Rdlrs aarlig Løn, og Søitids Offer af Menige beden, samt den beleiligfie Annergaard. (Delte findes ei heller iverkfat). Doererred: 7) Katterup med Orritslev og Tolstrup skal have refio. Cap., som, foruden 100 Ndirs. aarlig len af Sognepræsten, skal nude oitids Offer af Menigheden, tilligeined den bedste Annergaard. (See Rescr. 20 Decbr. 1743). Mols Gerred: 8) J Ebbeltoft Bald med Graabye Sogn skal fremdeles være resid. Cap., der foruden de Indkomiter, som Capellanen bidtil nydt haver, stat endnu nyde 20 Rdlr. af Sognepræsten aarlig. FJ Rescr. til Biskopen over Viborg Stift: Nors lyng, Herred: 1) Søndresogn i Viborg med 3 An nerer Rødding, Løvel og Pederstrup: da Sognepræ ften bidtil, foruden Personet Capellan ved Byens Mes nighed, bar og holdt en Capellan til at betjene An nererne, faa al ved Bocence berefter for Menigheder. ne paa Landet være resid. Cap., som aarlig skal node 80 Rdlr. i Len af Sognepræsten, Seitids Offer af Menigheden, samt Annergaarden enten i Løvel eller i Pederstrup. Sønderlyng Herred: 2) Bjerregravs Sogn med Annerer Aalum og Sanum, skal have resid. Cap., der i aarlig Løn skal node 80 Rdlr, øitidss Offer af Menigheden, samt een of Annergaardene. (See Rescr. 22 Junii 1787). Honborg Herred: 3) Skives Kald med Anneret Refen skal ligeledes be fifkes resid. Cap. med 80 Rdlrs aarlig Len, Høitids Offer af Menigheden, og Annergaarden i Resen. G. J Rescr. til Biskopen over Aggershuus. Stift: Bragnas: Provstie: 1) Til Aschers Præstegjeld fal befrittes en refid. Cap, som af Sognepræsten i aar Lia Løn fkal nyde 120 Rdlr., de foruden soitids Offer af Menigheden, og een af Mensalgaardene, som af Biskopen, naar Bacance Keer, for bemeldte Capellan maatte findes beleiligit, og ligeledes paa alle følgende Steder, og hvor det ei herved findes determineret, Fal reguleres og fallsættes. 2) Wed Aggers Præstegjeld fal, ligesom nu er, fremdeles stedse være resid. Cap., med hvis Løn, og Tillæg af Mensalgaard efter ans ordn.<noinclude><references/></noinclude> 2puc7az1jf1p3wkpqd244ojeiurnz97 104 79502 404092 396138 2026-04-24T18:35:24Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404092 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.|Resolutioner og Collegialbreve.|305}}</noinclude>falde, dog at det med Lønnen forholdes, som hid, 2 Martii. indtil, undtagen, at faadan Capellan herefter skal nyde 8) I Arendal Kjøbstæd fal den refid. Cap. nyde af Sognepræsten aarlig 80 Mdle., Soitids. Offer af Menigheden, og een af Mensalgaardene. 9) Gjerre. stad Bald, som bar 3 Annerer, Søndeløf, Øster riisser og Veegaarsheiden, hvor vel allerede er Cas pellan, fal, for sin Bidtleftigheds Skyld, ved forefals Dende Vacance separeres saaledes, at sterriisser og Sondeløf blive et separeret Kald, og Gjerrestad og Deegaarsheiden ligeledes et Kald for fig. 10) Desa ligente fal Solte Bald med fine 4 Annerfirfer separeres, og gieres til 2 Paftorater, saa at Tromse med fit nær mefle Anner, og Solt med de 2 andre Anneret bliver hvert et præfefald. I. J Rescr. til Bi. over Bergens: Stift: Nordhors lebne Provstie: 1) Vosekald fal være refid. Cap., fom, foruden at bam fal gives 200 Rdlr. i aarlig Løn af Sognepræsten, fal være tillagt Søitids: Offer af Menigheden, og een af Mensalgaardene, hvilken Bia open, naar Bacance feer, for bemeldte Capellan maatte finde beleiligt, og da af Biskopen skal falsæt tes saavel her, fom paa følgende Steder. 2) Hougs Rald skal have resid. Cap.. som fal tillægges at nyde i aarlig Løn af Sognepræsten 100 Rdie. (Nedsat til 30 Rdlr. ved Rescr. 18 Julii 1755), Søitids Offer af Menigheden, samt een af mensalgaardene. 3) Liudaas. (Ligesom No. 2 med 100 Rdlr.). 4) J Sunds Bald skal beskikkes resid. Cap., der af Sognes præsten lennes aarlig med 100 Sldle., og ellers nyde Hoitids: Offer af Menigheden, samt een af Mensals gaardene. 5) Evindvig. (Som No. 3). Sunds borlebns Provstie: 6) Ons Kald. (Som No. 4).- Hardangers. Provstie: 7) Ringervig Kald (Som No. 4: See Rescr. 8 Marti 1765). Sundfjordss Provstie: 3) golmedal al bave refiderende Capelan, hvilken skal lønnes ligesom foregaaende. (Findes nu ei saaledes). 9) Leganger (Som No. 4). 10) JViigs Præstegjeld, bestilles resid. Cap. ; samme tillægges at nyde aarlig af Sognepræsten 120 Rdlr. Hoitids Offer af Menigheden, tilligemed een af Mensalgaardene. 11) Indviigs Rald. (Som No. 3). 12) ids, eller Eidsfjord Præstegjeld, som efter Anordn. af 6 Junii 1740 08 17 Febr. 1741 er bleven separeret til 2 Pastorater, skal fremdeles være deelt i 2 adskilte Kald, bver det med Præsternes Indkomster forholdes efter derom allerede indrettede og approberede Ligning. - Sund moers.Provstie: 13) Ørschoug Ralb skal have resid. IV. Deel. 223ind. U Cap.<noinclude><references/></noinclude> tqrrhace5pp1wgfucamokvia2i45y9w 104 79503 404093 377961 2026-04-24T18:35:25Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404093 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.{{Afstand|3em}} 306|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>2 Martii, nyde øitids: Offer (1) som Residerende, isteden for §. 5. een Offerdag som Personelle. Som der og skal findes adskillige Kald, hvilke med Sognepræst og residerende Capellan aller de ere forfyuede, men Capellanerne ere saa flet aflagde, at de ikke have mere end 60 til 80 Rdlr. aarlig Indkomster: saa haver Biskopen, naar Sognes præsten i saadanne Kald afgaaer, ikke alene at referere Va cancen, men endog tillige at gjøre Forslag, om Tillæg for residerende Capellan til videre Approbation; liges som Biskopen og ellers, naar Vacance i ovenanforte Kald maatte forefalde, haver i sin herom indsendende Totice at anmelde, at Kaldet er et af de, sem efter den ne Anordning skal forandres. Hvad sig anbelanger de øvrige Kald, som ikke enten bestandig have havt 2 Præ fter, ei heller i forestaaende Designation findes anført for 2 Præster, da maa det herefter som hidindtil være Sogne, præsten tilladt, formedelst Alderdom, langvarig Svaghed eller anden befunden vigtig Ubeqvemhed til Embe §. 6. Cap. med 150 Mbles aarlig Len af Sognepræsten: ban fkal derforuden nyde Søitids: Offer af Menigbeben, og een af Mensalgaardene. (Resid. Cap. er nu ikke der). 14) Borgens. Rald. (Gom No. 13). K. J Rescr. til Bisk. over Trondhjem Stift: Ind. Herreds Provstie: 1) Bed Schougens Rald sal bes frikkes en resid. Cap., som i aarlig ten fal node af Sognepræsten 120 Rdlr., desligefte Goitids Offer af Menigheden, samt een af Mensalgaardene, hvilken Biskopen, naar Bacance feer, for bemelore Capellan maatte finde beleiligft, og da af Biskopen skal fastsæts tes og reguleres, saavel her som paa følgende Steder. 2) Stordahlens Rald skal og bave resid. Cap., som af Sognepræsten tillægges aarlig fen 150 Rdlr., samt Hoitids: Offer af Menigheden, og een af Menfalgaars dene. Dahlernes Provstie: 3) Meelbuus: Bald fal og forsynes med resid. Cap, hvilken Sognepræs ften lenner aarlig med 100 Rdir.; faa fal og saadan Capellan have oitids. Offer af Mentabeden, og een af Mensalgaardene. 4) Melvalens Rald (Som No. 3). 5) Ørkedalens Kald. (Ligeledes som No. 3). (1) See Rescr. 9 Febr. 1748.<noinclude><references/></noinclude> ex56i2zo9hr2s5mtfvrgfrcd99hin86 104 79506 404094 394983 2026-04-24T18:35:26Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404094 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.|Resolutioner og Collegialbreve.|309}}</noinclude>riet ved Colonien, eller famle Brænde paa andre Siber om 10 Martii, Aaret, end naar Coloniens Golf tillige fare ud paa Brænde Samling, paa det de ei for i Veteu fulde opsanke alt bvad Der var forbaanden; ligesom ogsaa, betreffende den 2den Post, Severin har forsikret, at, endsfient Kongen har bes fatet, at de Mabrike Bredre pro quota fulle concurrere, i Henseende til Transporten, faa skal han dog aldrig endnu, enten af deres personer eller Gods, undertiden over so dr. tillige, foruden deres mange Byaningsmaterialier, ja itte engang for deres Rost og Tæring underveis have forlanget, pg mindre oppebaaret nogen. Skilling, og derforuden asifter ret dem med Proviant i landet, naar de har manglet. Efter hvilke Omstændigheder Colleg. onster, at denne Post om Transporten hen og tilbage eengang for alle maatte regles res og fastsættes, saaledes at hverken Handelsmanden Ses verin dermed alt for meget blev graveret, ei heller de Mahrifte Brødre foraarfaget, derom at molefteze Kongen, men at de sidste i saa Fald, naar nogen af dem agtede til Grenland, maatte melde sig fa'a betimelig, og give en neie Specification paa hvis de vilde fore med sig, at Anitalterne Dertil ved Skibenes Tilladning kunde feics, belt siden Seve. rin fig meeft i Jydland opholder, og Tiden forløber, naar om fligt ofte maa frives frem og tilbage. Denne ordinerede Schach maa herefter være de Grøn landske Mæhriske Brødres ordentlige Lærer, og i den Qvalite forrette Daabens og alle hos dem forefaldende actus minifteriales. Udi det øvrige bifalder Kongen i alt Collegii Betænkende i denne Sag; dog kunde Colles gium vel betyde den her værende Syndicus Nitschman, at han formaaer de Mehriffe Brødre, som herefter ville gaae til Grønland, at de sig betids til Kjøbmanden Jas cob Severin derom have at melde (q). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), 16 Martii. ang. at Fridericia Stad maa tilfjebe sig den Grund og Eiendom, som har været tillagt et uden for Staden indrettet, men nylig afbrændt Teglbrænderie; og at samme til fælles Drivt, Græsning og anden for noden Brug maa anvendes, samt Teglbrænderiet der imob 11.4 (9) See Rescr. 13 Febr. 1750 og Prom. 22 Martii 1777 faint Regt. 2 Julii 1781. §. 13.<noinclude><references/></noinclude> bigmnys2549zxvd8u34vspj2oloh0ww 104 79558 404095 373589 2026-04-24T18:35:26Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404095 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.|Resolutioner og Collegialbreve.|361}}</noinclude>bemeldte Tugthuus ere blevne hensendte. Magistraten i Ber 7 Sept. aen holdt det meget nærgaaende for Byen, om saadanne De Lingventer fulde fremfor i forrige Tider, da de til Tugthuset i Siebenhavn bleve afstikkede, nu komme Byen til Tonge; hvitfet Stiftamtmanden i Bergen bifaldt, faameget mere, som de deels vare ved deres Bortsendelse duelige ti Arbeide, og det deels nu ei var bevist at de ei kunde fortjene deres Underholdning. Bergens By og Stift befries for den paastaaede Uds give; men for den tilkommende Tid befales, at, naar det bevises, at Delinqventer ere saaledes stikkede, at be enten i Hospital, Daarekiste eller Sygehuus burde indsættes, da stai Byen eller Amter, hvorunder Deline qventen sorterer, komme saadanne Huse til Hjelp for den Syges eller Daarliges Underholdning og Forpflegning ugentlig med 24 St. for hver Person. Rescr. (til Borgretspræsidenten, Hofretten, 14 Sept. Magistraten og Byfogden i Kjøbenhavn, samt Justitiarius i Heieste-Net, og Notits til Direc teurerne for de Fattiges Vasen), hvorved Rescr. af 15 de Junii sidsleden, ang. Delinqventer at demme til Rasphuset, saaledes forandres, at de Delinqventer, som dommes til Arbeide i Rasphuset, skal alene være af det Slags, som ikkun paa en vis Tid, men ei paa Livstid (f), comdemneres til Ar beide; saa og befales, at, naar nogen Delingvent dem mes til Rasphuset, det da skeer med saadan Claufula: "saafremt han dertil af Vedkommende findes beqvem og antagelig, eller og, om han ikke findes beqvem, da til Fæstnings Arbeide efter forbemeldte Befaling." hos bor iagttages, at Delinqventen ikke til Rasphuset vorder forsendt, førend Dommen er bleven bekjendtgjort for Directeurerne over de Fattiges Væsen i 35 Dan (f) Dos fee Forordn. 18 Decbr. 1767, § 1. Der<noinclude><references/></noinclude> 1skow1sbhh7cv4nhgk7ftbndjcenjz1 104 79569 404096 369874 2026-04-24T18:35:27Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404096 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.{{Afstand|3em}} 372|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>26 Obr. og Bankenpenge, endnu at fordre en bei Kolb, under 2 Novbr. Navn af Admiralitets og Convoipenge; men Kongen er ins genlunde findet, saadan ubefeiet, og tverrimed alle med bes meldte fin Stad Hamborg havende Foreninger og Fordrage Stridende Forefagende at tilfæde, eller tillade Hamborgerne at ove lige Rettigheder eller Actus Poffefforios, videre end hvad dem allerede er forundt. Ingen af de Kongelige trafiqverende Undersaatter ere pligtige, naar de skulde fortolde deres igjennem de Hamborgerporte eller Toldbod pasferende Vare, at erlægge de i saa Maader paafordrende Admiralitets eller Cons voipenge, eller sig dertil at lade beqvemme; men, Fuls de deres Skippere eller Commissionairer dertil vorde nodte ved nogen Slags Tvang, have de ved Hjemkomsten saadant deres foresatte Øvrighed at tilkjendegive, som Kongen da fligt strax skal indberette, til derom føjende nærmere Foranstaltning; og, om ellers i dets Anledning nogen uformodentlig hændelse herudinden, som ei funde taale nogen Ophold, fig skulde tildrage, haver be meldte Skippere eller Commissionairer i saa Fald at søge Kongens i Hamborg værende Minister paa Hænde, da de af ham al fornoden Assistence kan forvente. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Aggershuus: Stift), ang. Fattigvæsenet i Stiftet, og Tugthuset i Christiania. Gr. Stiftbefal. og Biskopen have forestillet, at Indretnin gen til de Fattige i Stiftet har funden store Vanskeligheder, Deels formedelft Mængden af de Fattige, af hvilke flere end den halve Deel skal være gevorbne og nationale aftakkede Krigsfolks Qvinder, Enker og Born, deels fordi det maade. lige Borgerskab i disse 2 dyre Aar, Tigesaavel som Almuen paa Landet, er sat i en udarmet Tilikand, at de ikkun tidet formaac at udrede til de Fattige hvis Antal ogsaa derved er bleven foreaet, at mange har efterladt deres Born i saa nnkværdig en Tilstand, at de som Almuffeleminer maa forpfles ges, hvortil ogsaa skal komme dette, at mange Formuende ei vil udgive til de Fattiges Forpflegning det de ber, saa at det ikke kan ventes, at det udlovede kan tilstraffe til et ars 1dgivter; men, ikke destomindre, skal der dog være begyndt med<noinclude><references/></noinclude> nbs42lnlmpsauoo9pq42iisu8u8p9ef 104 79589 404097 385883 2026-04-24T18:35:28Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404097 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.{{Afstand|3em}} 392|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>7. Decbr. Mandfolkene at arbeide i een af fæstningerne (s) de res Livstid, og vindfolkene ligeledes demmes, deres Livstid at arbeide i Tugt eller Spindehuset. (Saasom det er erfaret, at de Mennesker, som for en eller anden Misgjerning blive demte at fagftryges, efterat Dom mene paa dem ere blevne ereqverede, og de ere blevne loss ladie, omlobe, og ere Publico tit Byrde, da ingen vil tage dem i Tjeneste, siden de bave været i Boddelens Hænder, saa at deslige Mennesker funde gribe til ulovlige Midler, for at ernære fig). (t) 7 Decbr. 8 Decbr. 14 Decbr. Rescr. (til samme), ang. at de Personer, som ved Overhof Nettens Domme i Norge vorde tilkjendte at bes tale Mulcter til Tugthuset i Christiania, skal i pieste. Ret tilfindes, at erlægge samme idømte Mulcter til bemeldte Tugthuus, faafremt de over dem i Overhofe Detten ergangne Domme i Hoieste Ret vorde confirme de. (Efter Begjering fra Directeurerne over Tugtbufet). (u) Rentef. Skrivelse, ang. at Stift Amtstuens Beholdning, saavel af Bancosedle som Contanter, ffal paa Kongsgaarden i den der anordnede Kasse nedsættes (v). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen over Aggershuus Stift), indeh. nogle Poster om Tugthuset og Fattigvæsenet i Stiftet. Gr. Stiftbefal. og Biskopen have forefourgt, 1) om Kou gen ikke har tiltænkt Eugrhuset Procentopengene ligesaavel i de Skifter, som vel ere begyndte, for det under 2den Novbr. næstafvigt ergangne Rescripts Datum, men ei til den Tid fluttede, som paa de Stifter, hvilke efter den Eid vorde tag. ne under Behandling? 2) Hvorledes skal forholdes paa de Stifter, hvor Arvingerne ere myndige, og med de Arve midler, som ikke vorde bekjendtgjorte, samt om det ikke maatte (s) See Forordn. 29 Junii og. 7 Septbr. 1764., fame Rescr. 3 Martii 1774.09 1 Septbr. 1779. (t) See Forordn. 19 Novbr. 1751 09 27 April 1771. (u) Ophævet ved Rescr. 11 Jan. 1743: (v) Af Lybeckers udtog II, 9; see Skriv. 20 Octobr. 1753.<noinclude><references/></noinclude> ituvnfvm6ey7qd80i4p3jkuhxtn0x4e 104 79591 404098 385043 2026-04-24T18:35:29Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404098 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.{{Afstand|3em}} 394|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>14 Decbr. 14 Decbr, Rescr. (til Biskopen over Aggershuus-Stift,) ang. at med Provstens udvælgelse i Kongsberg- Provstie skal forholdes paa samme Maade, som ellers overalt, efter Loven (a), fædvanlig skeer. (Sansom Btopen, ved det den Tydske Valtor (b) paa Konasbera er bortded, tillige bar udbedet sig Resolution, em Biskopen, som det keede, da Præsten, som ferie Provst blev beskikket i dette Provstie, fulde foreslaae en babil Mand af Provstiets Præster, eller om med Provstevalget skal forholdes som i de oorige Stiftets Provstier efter Præsternes Vota.) Rescr. (til det Vestindisk og Guineiske Com pagnie), ang. de Mæhriske Brødre og Lærere paa St. Thomas. Gr. David Nitschman, der kalder sig Antiftes for den Hedenske Mæbriske Mission i Amerika, bar andraget, at, da Waftor Seder, som efter Kongelig Tilladelse var Lærer paa St. Thomas, var druknet, og bans Compagnon Chr. G. Ifrael, som en af de Mabrike Brodre ordineret prædikant, havde foretaget sig at dobe, fkal. Gouverneuren bave ind vendt, at faqdant alene var tilladt Fr. Martens, der for hans Sundheds Skold vilde reise derfra; hvilken Hinder Witschman formence at være imed Kongens Jutention, fom figter til Negrenes Omvendelse, og at dette Berk ei maa forstyrres, hvilket han dog klager at free ved den reformeerte Domino, der Pal have dragtt een af de Mxbrike allerede debt Werfon til sig, og omdobt bam; ligefebes Elager ban over adskillige hemmelige forfølgelser, derudi bestaaende, at, faa fnart fra Danmark til St. Thomas ankommer noget Stib, adforedes der Tidender om opdigtede Kongelige Ordres, og at Gouverneuren, Fifcalen og flere, endflient be skal være mere for end (mod de Mæhrifke Brødre, dog giere dein et og andet til Forhindring, af Frygt for den reformerede Reli gion, eg mueligt efter hemmelig Infieur fra Coingagner: Desaarfag han har begjert, at Kongen, efter en af Sam og Ifrael indgiven Ansogning, vilde tillade, at ban (3:7iesch man), saavelsom Sr. Martinus os Israel samtlige og en hver især mad have Zilladelse, naar een af dem deer eller bortreiser, efter deres egen Kirkeftit, og i Nærværelse af en af de Kongelige Betjente, at ordinere en anden af deres vel prøvede Brødre i den Afaaaendes Sted; eller og, at Kongen een gang for alle vilde tillade, at enbver med deres ordents Lige Kirke. Attestatis forsynet Guds Ords Tjener maa uden Hinder blive admitteret, ligesom det berettes at skee med den paa Landet tolererende Hollandske Menighed; og endelig, at (a) See og Rescr. 23 Decbr. 1740. (b) See Rejce. 16 Julii 1756. een<noinclude><references/></noinclude> 4iw24asnmfipc6gil4xp3stfht1woit 104 79592 404099 393990 2026-04-24T18:35:30Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404099 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.|Resolutioner og Collegialbreve.|395}}</noinclude>een gang for alle maa publiceres, at, naar nogen Meger 14 Decbr. lader sig ved dem omvende, han da intet derved skal have forbrudt, hverken imod Kongen eller imod Eilandene. Af Compagniets Erklæring er fornummen, at, om den refor meerte Dominus har omdobt een af dem forben debt Neger, vil det ankomme derpaa, om de Mæhrifke Brødre, have for rettet deres Daab saaledes, som i de andre Chrifine Kirker, er brugeligt, nemlig i den Hellige Trefoldigheds navn, hvilket den 20de Martii 1739 udtrykkelig er befalet, at Gous verneuren fal paaagte; buorbos Compagniet, betræffende Den Klagepost, at Gouverneuren og Fifcalen ei tor favorifere de Mahriffe Brødre for den reformerede Religion, hvis Dos minat de falde aabenbare og uretmessig, forestiller, at den ftorfte Deel af Colonien bestaaer af reformeerte Familier, hvis Menighed desaariag er den største og anseeligste, og, da dem er accorderet fri Religions Dvelse, baaber Comp., at samme ei bliver dem betagen, saafom Dernes Velfærd for den forste Deel fal beroe paa disse Indvaanere, da Comp. ellers formener, at, hvad Stridighed der maatte være imellem de reformerede Præster og de Mabrike Brodre, ber heel al vorlig tracteses, paa det at de ei skal drage farlige Sviter efter sig i den verdslige Stat, og anfces som en Evang, saa vel for de allerede der beende som endnu forventende Ind vaanere, til at formindße Coloniernes Roligbed, Belfand og Vaupfering; endelig forekommer det Comp, forunderligt, at der begjeres, at een gang for alle maatte publiceres, at, naar en Neger lod sig omvende, ban da ei fulde agtes ders ved at forbryde noget enten imod Kougen eller Eilandene, hvilket Petitum, som indbefatter Befoldning, ligesom det havde været hidindtil criminel for en Neger at blive Christen, Comp. formener at stride imod hvis de Mabrike Bredre selv have fundgjort, og derudi forcgivet, at have omvendt 400 Negere til Christendommen, booraf, ifald det sig faas ledes forholder, Comp. gjør den Slutning, at, saalidet fom dem fra nogen er mødt nogen Modland derudi, saalidet have de sig herefter derfor at befrygte: det orige bar Compagniet enten modsagt, eller meldet at være uvis dende om. Compagniet skal lade foie den Anstalt, at de Mæhri ste Brødre og Lærere blive henviste at holde sig rolige, og at dem vorder betydet, ei at incommodere Kongen med nogen deslige Pétitis om Forordninger og Rescripter i Religione Sager, allerhelst, siden de ikke, som Comp. beretter, conformerer sig den Augsburgifte Confess fion, ei heller erfjender nogen Slags geistlig Øvrig hed, uden alene Greve Zinzendorf deres egne saa kaldede Biskos<noinclude><references/></noinclude> qshphmbqvdgewk0511v3epeisvwrwdb 104 79688 404100 393991 2026-04-24T18:35:30Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404100 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.|Resolutioner og Collegialbreve.|491}}</noinclude>Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 7 Junii. over Ribe: Stift), ang. at Degnene maa være fritagne for den af dem satte saavel Pensionens Forhøielse, som ny Pension, hvor ingen tilforn er svaret (undtagen hvor derfor kunde være særdeles allern. speciel Befaling), indtil der kan udfindes et Middel, hvors ved Almuen ikke for meget skal graveres, og Degnene dog kunne faae deres Indkomster forbedrede. (Poa Forestilling fra Stiftbefal, og Bif., at de i golge Forordn. 17de April 1739, 9. 63 havde paa ny lignet Degnenes Ven fioner; men at det er dem umueliat at svare Pension, med mindre de efter samme egiaa nyde Indkomiker, eller paa ana dre Maader hielpes, især da de paa Vefterkanten i Jodland ere faa flet aflagde, hvor og Almuen er fattig, og de fleste Deane Embeder forben bar været betjent af Bender, saa at der findes næsten ingen matriculerede Degneboliger). (n) Rescr. (til de Deputerede for Financerne), ang. at 7 Junii. Oberste Romeling maa, naar han i Grendse Com missionens rinde er fraværende, nyde daglig 6 Rdlr. Diætpenge, istedet for 3 Rdlr. efter Rescr. 13de April 1742. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens: 14 Junii. Stift), ang. Vognmændenes Kjørsel, hvorvidt Kjørsel maa bestrides af andre Indvaanere, og ingen milepenge at svares af markedsøgende Haand. verker. Gr. Stiftbefal. bar forestillet, at, da Vognmandslauget. i' Affens havde beflaget sig over den Indpas, som den i des res Kiersel og Næring af deres Medborgere og Bonder paa Landet blev tilfeiet, og de befandtes i saadan deres Klages maal ei aldeles ugrundede, bar han benvift dem til deres Langsartikle af ste Martii 1683 den 1ste Post, og tilholdt Magistraten, dem derved at baandhæve, hvilket og saaledes bar benstaaet, indtil at Judvaanerne efterhaanden begyndte at beklage dem over den Umulighed det var for dem, at be drive deres Huus Sager, om ingen Limitation Peede i fors bemeldte Vaugsartifles te post, sem befaler, at ingen i Byerne maa Reiser kjøre, eller fine Vogne til noget Arbeide bortleie, uden han er Vognmand i Vauget; hvilken Vost Vogns (n) See Rescr. 24 Martii 1747 og 11 Septbr. 750.<noinclude><references/></noinclude> s0wjbyyzwnzayco2luc3xb6cg3c9fz5 104 79696 404101 366519 2026-04-24T18:35:31Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404101 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.|Resolutioner og Collegialbreve.|499}}</noinclude>tit National Regimenterne sammesteds henborende golf: 12 Julii. Kongen er ingenlunde findet at tilfæde saadant til bemeldte More Regimenters kjendelige Afgang, altsaa for den Konges lige Tieneste ei til ringe Sfade, geraadende Forhold; inen vil Saadant ganske og alvorlig have forbudet, saa at ikke alene de, som paa ovenmeldte Maade lade sig bruge som Hververe, eller enten Hemmelig eller offentlig understaae fig til de gevorbne Regimenter at engagere nogen til de Norske Regimenter henhørende Fok, skulle med haard Srraf vorde anseete, men Kongen vil og de Officerer, som foranledige deslige vervinger eller Engagements, sin retfærdige Unaade lade fornemme. Dette sidste skal Chefen betyde Officererne, og det første (x) maa han ei tilstæde. Rescr. (til Overhofmarchallen), ang. at der 19 Julii. om Kongelige Resolutioner, som ham maatte meddeles, strax skal gives det Danske Cancellie Efterretning. Gr. Anledning af forrige Mundkok Chr. Hammers dodelia Afaana bar Borgrets Præsidenten foredraget, at fors meldte Hammer har den 9de April 1734 ned et fra da væren de Over pofmarchal til afg. Borgrets Præfident Brøer ers ganane Brev, erholdet Kongelig Resolution, at alle bans Meubler og Effecter fulde gjøres i Wenge til bans Creditorers Betalina, saavidt kunde tiltrække, og Hammer samt bans Hustru Joh. Spirante derefter for faadan Gield være utræves de, og deres Personer for Arrest forstaan de, faa lange de levede; hvorimod der ikke paa den dem tillagde Pension maatte tilfædes nogen Arrest, men, naar disse Folk ved Deden vare afganane, fund Creditorerne dele deres Efterlader fab imellem fig; hvilken Resolution, da Joh. Spirante ved Do den var afaangen, og Hammer igjen indlod sig stekab med hans nu efterlevende Enke, Creditorerne ere bicpen bes falede ved et Brev fra Gebeumeraad Fr. Carl v. Gram af 10de Aug. 1739 at bolde fia efterrettelige, vorover der nu ved Hammers dedelige Afaana er reift fig en Dispute imellem hans efterladte Enke og Creditorerne, som formene, at denne Resolu J1 2 (x) Til Fodgarde Cheferne var her tiffoiet: videre end Garderne efter forrige Resolution er tilladt. Se Reicr. 24 Aug. 1746 0 12 Novbr. 1749, m. fl., faint Forordn. 29 Octobr. 1784.<noinclude><references/></noinclude> 3meve0pq9a075mjinebcqlbzlf5ufkx 104 79710 404102 394404 2026-04-24T18:35:31Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404102 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.|Resolutioner og Collegialbreve.|513}}</noinclude>beffiftebe Postillons on være fri for Hvervina, offrottere maatte for deres Personer 12 Octbr. Betraatning, at det femme vorder beopagtet med de i de enke Lande til den Norske Volkes Frembringelse beskikkede Betjente; anlediget af en i gyen til Bredvogn Knegt hvervet Svensk Pokrytter.) Rescr. (til Biskoperne i Danmark, og No 18 Oabr. tits (b) til Generalfirke Jnspectionscollegium), ang. at Provste-Retterne hverken maa fættes uben Biskopens Foranstaltning, ei heller i Kirkerne, undtagen hvor der er Sacristie. Gr. (c) Det er fornummen, at ved Provfies Retterne ade Willige unyttige Proceffer og Ordfrige gierne kunde blive fores byggede sin (b) Saavel om dette som næstfølgende Rescript. (c) I Rescriptet til Biskopen ovce Zpens Stift indebole des Anledningen saaledes: For Musse Herreds Pronste Ret, er ved indeværende Nars Begyndelse rein og forts fat Sag imellem Sognepræsten til Baabensted oa en Studiofus, ang. adskillige uanstændige, oa for Præste standen beskammelige Talemander, fom Studenten biff og ber i Menigheden har udstødt; hvilken Sag, da den ved Retten er bleven undersøgt, bar. formedelft et War Procuratorum imellemfomne Beskyldninger imod Provkeretten, fed en sy Sag af fig, til bois Undersfogelse og Vaakiendelse er bevilget Commiffaries: men, da Generalfieke Inspectores om dette og andet Stu dentens Foretagende bleve vidende, bave de, efter at de havde evoceret Acterne, og baade ved Provsteretten og Commissionen fifteret Sagen til videre, deraf befunden, 79 at det war 2 ganffe diverse Sager, den ene ageret for SterProoskeretten, hvor Præsten er Citans og Actor, og Studenten Citatus og Reus, og at den anden Sag er Provfleretten, contra 2 Procuratorer, samt et Var ans dre Personer, for ulovlig Fremfart imod Provsteretten, dog for grov Beffyldning; hvilfe 2 Sager fallet intet vedkomme hinanden, hvorfore ogsaa Generalkirke: Ina Spectores, uden at befatte sig med den under Commissio nen verserende Sag, bave remitteret Acterne til Come 33 miffarierne, for den at fortsætte, da derimod den anden RO for Provsteretten forbandlede Sag er af anden Beskaffens bed, end at det fan tillades. samme for Provsteretten 40 at profequere. Og, faasom Studenten ikke een, men 322flere gange formaflelig fat bave bespottet saavel Kirke tjenesten fom Præsteskabet, hvilket dog mere maa tila 16 Prives bans Taabelighed og forstandighed, end Oud." fab og forsætlig Malice, ban og derved har givet An IV. Deel, 2Bind. ledning<noinclude><references/></noinclude> 3v3kzv6een4nuxm5quvwzv1v21scmel 404266 404102 2026-04-24T18:42:50Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404266 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.|Resolutioner og Collegialbreve.|513}}</noinclude>beffiftebe Postillons on være fri for Hvervina, offrottere maatte for deres Personer 12 Octbr. Betraatning, at det femme vorder beopagtet med de i de enke Lande til den Norske Volkes Frembringelse beskikkede Betjente; anlediget af en i gyen til Bredvogn Knegt hvervet Svensk Pokrytter.) Rescr. (til Biskoperne i Danmark, og No 18 Oabr. tits (b) til Generalfirke Jnspectionscollegium), ang. at Provste-Retterne hverken maa fættes uben Biskopens Foranstaltning, ei heller i Kirkerne, undtagen hvor der er Sacristie. Gr. (c) Det er fornummen, at ved Provfies Retterne ade Willige unyttige Proceffer og Ordfrige gierne kunde blive fores byggede sin (b) Saavel om dette som næstfølgende Rescript. (c) I Rescriptet til Biskopen ovce Zpens Stift indebole des Anledningen saaledes: For Musse Herreds Pronste Ret, er ved indeværende Nars Begyndelse rein og forts fat Sag imellem Sognepræsten til Baabensted oa en Studiofus, ang. adskillige uanstændige, oa for Præste standen beskammelige Talemander, fom Studenten biff og ber i Menigheden har udstødt; hvilken Sag, da den ved Retten er bleven undersøgt, bar. formedelft et War Procuratorum imellemfomne Beskyldninger imod Provkeretten, fed en sy Sag af fig, til bois Undersfogelse og Vaakiendelse er bevilget Commiffaries: men, da Generalfieke Inspectores om dette og andet Stu dentens Foretagende bleve vidende, bave de, efter at de havde evoceret Acterne, og baade ved Provsteretten og Commissionen fifteret Sagen til videre, deraf befunden, 79 at det war 2 ganffe diverse Sager, den ene ageret for SterProoskeretten, hvor Præsten er Citans og Actor, og Studenten Citatus og Reus, og at den anden Sag er Provfleretten, contra 2 Procuratorer, samt et Var ans dre Personer, for ulovlig Fremfart imod Provsteretten, dog for grov Beffyldning; hvilke 2 Sager fallet intet vedkomme hinanden, hvorfore ogsaa Generalkirke: Ina Spectores, uden at befatte sig med den under Commissio nen verserende Sag, bave remitteret Acterne til Come 33 miffarierne, for den at fortsætte, da derimod den anden RO for Provsteretten forbandlede Sag er af anden Beskaffens bed, end at det fan tillades. samme for Provsteretten 40 at profequere. Og, faasom Studenten ikke een, men 322flere gange formaflelig fat bave bespottet saavel Kirke tjenesten fom Præsteskabet, hvilket dog mere maa tila 16 Prives bans Taabelighed og forstandighed, end Oud." fab og forsætlig Malice, ban og derved har givet An IV. Deel, 2Bind. ledning<noinclude><references/></noinclude> pziacgff4sgj6yn4kx6s3ggkvrz9qe1 104 79746 404267 388284 2026-04-24T18:42:51Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404267 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.|Resolutioner og Collegialbreve.|549}}</noinclude>ger, af hvilke 4000 Md. modtages paa Rente i den Kon 20 Martii. gelige Particulair Kasse, og 1200 Rd. leveres Societetet nu strap (x). Rescr. (ril Amtmanden over Ringsted Amt), ang. 3 April. den paa Landeveien ved Ringsted beliggende Steen bros Istandsættelse og Vedligeholdelse af de dertil Inddeelte. Neser. (til Biskoperne i Danmark og Nor: 10 April. ge, samt Notits til Generalkirke Inspectionscollegium), ang. at Præste - Enkepensioner skal fvares efter Kaldenes Tilstand. ! Gr. Collegiran bar forestillet, at endskiønt foven ikke taler em, at nogen vis fast staaende Enkepension at hvert Præste. kaid bestandig fat reguleres, men at Provsten ved hver Vas cance skal med 2 Præfer efter Kaldets Leilighed sætte Enkes penfionen; oa det saaledes forstaaer fig af fig selv, at Kals dets Leilighed skal tages efter den Tilfand, i hvilken det da befindes; det og mefører Billigbed, at ingen Draft fan raas lægges at svare Penfion af mere end det ban virkelig nyder; saa er der dog, huor et Kald er paalagt Pension til et andet Kald at svare, bleven forespurgt, hvorledes i faa Fald skal forboldes, naar Enten paastaaer samme Penfien af Kaldet, som tilform deraf er given, og Successor derimod finder fig fornærmet, dersom ban efter Loven fulde svare den 8de Deel til Enken af det, som han ifte selv. inen andre oppebære; da det ogsaa kan være at formode, at samme Controvers funde mode pan alle de Steder, hvor der i Folge Rescr. af 2den Martii 1742 skal fvares noget Bift aarligen af Kaldet til en refiderende Capellan, og følgelig ei kan taales at give Den sædvanlige Pension til Enkerne: I alle de Kald, som efter forberørte Rescript skal for synes med refiderende Capellaner, og dem af Kaldets Inde komster, ved forefaldende Vacance, skal tillægges det, som Rescriptet foreskriver og befaler, skal Sognepræsten ei svare større Pension til sin formands Enke, end som Kaldets Tilstand og Indkomster da befindes udi, da Provsteretterne, som efter Loven skal ligne Pensionen, og altid bør søge en Middelvei, at Enten kan være hjul Mm s (x) See Rescr. 5 Octobr. 1774, S. 10. pen,<noinclude><references/></noinclude> pb7eq34tx9dk6liv821kys6btg2xxy3 104 79748 404103 370079 2026-04-24T18:35:32Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404103 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.|Resolutioner og Collegialbreve.|551}}</noinclude>2) at Magistraten og Byfogderne i Kjøbstæderne og 10 April, deres Tistricter samme i Byskats Ligningen skal repar tere, og besørge Pengene ved hvert halve Aars Slutning indsamlede, og til Doctor von See imod behørig Qvittes ring betalte; og 3) Eal ligeledes fogderne hver i fit Fogderie repartere den Andeel, som samme tilkommer at udrede, paa Gaardenes Skyld, derefter indsamle Pengene i 3 Terminer, nemlig ved hvert af de 3 Vaars, Som mer og host Tinge, og derefter besorge dem til Doct. von See imod beherig Qvittering, betalte. Rescr. (til Directeuren ved Øresunds Told to April. kammer), ang. at der imellem Færgemands laugene i Helsingøer og Helsingborg maa fastsættes en Liighed. Gr. Han har foreftillet, at Færgemands Lauget i Hel fingeer bar beklaget fig, at dem af de Skaanske Færgefolk fra Helsingborg for Indpas bliver tilfoiet, i det de næsten daglia komme over til Helsingeer, og, uden at erlægge nos get der til Toldboden, altid betage Færgemands. Lauget i Helsingser de forekommende Transporter, da de derimod, naar de en eller anden gang enten med Vaffagerere eller med Gods komme over til Helsingborg, ikke alene for Ind og Udgaaende altid maa betale 6 LB. Waspenge, men endog næsten aldrig, eller i det ringefte meget fielden, skal kunne fade Paffagere tilbage: hvorfore Færgemands Lauget i Hels fingoer, paa det der kunde træffes en Liighed imellem dem og Færgefolkene i Helsingborg, have indstilt, om det ikke maatte fastsættes imellem dem, ligesom det skal forholdes imellem Færgemands Lauget i Kjobenhavn og Færgefolkene i Landss frone og Malme, at, naar de Svenske Færgefolk overkom ine, og tager Fragt eller Baffagere med fig tilbage, de da altid skulle udbetale Fragtpengene til Helsingoers Færge Tang, hvilket de i lige Tilfælde erbyde fia at gjøre imod dem i Helsingborg, naar de derfra bekomme Retourfragt. - Gaasom han har funden samme Færgemands Laugets i Hels fingoer 1) gjorte Ansegning at være grundet paa Billighed, og det saa meget mere, som de dem forundte Langsartikles 11te 9. udtrykkelig befaler, at imellem dem en frighed fal iagttages, og at hvad Een nyder paa eet Sted, al den Anden ligeledes nyde paa det andet Sted; og 2) gjorte for. flan, at være det bedste og nærmeste Middel til at faae en Liighed imellem dem faßfat; bevilges, m.4 At<noinclude><references/></noinclude> s7jpreqqlb9o2cu5iqu6d4t3za4v2k1 104 79764 404104 387390 2026-04-24T18:35:33Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404104 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.|Resolutioner og Collegialbreve.|567}}</noinclude>ect Loud og Societet, at da een af Amtsmesterne madtte 2 gange 22 Maii. om ugen bolde Collegium Chirurgicum: hvorhos det og ellers erindredes, at, som det er fornummen, at de, der lære og undervises i Anatomien, ei see nogen Slags Praparationer, men at der alene, naar Tingene ere præparerede, tales og lases derover, da det doa eraatedes fornoden, at de unge bleve anførte til selv at lægge Haand paa Cadavera, baade for at fáae desbedre Begreb derom, saa og at blive desbe hændigere i manuales operationes, ned videre. Endient Kongen vel ikke eragter det nedvendigt, at der, i henseende til de Chirurgiens og Anatomicns Opfemt udgivne Forords ninger og Befalinger, bliver forhaanden nogen nye Foran dring og anden Indretning gjort, men finder for godt, at det derved haver fit Forblivende; faa dog vorder, i Henseen be til Examina Chirurgica, anordnet og fastsat, Ar Examen Chirurgicum sal alletider holdes den første Mandag i hver Moaned, saaledes, at den skal bes gynde Kl. 2 Slet Eftermiddaa, paa det enhver Eramina tor fan vide, til samme Tid sig der at indfinde; men, skulde der til samme Tid ingen Examinandus være, da skal det Dagen tilforn gives Examinatoribus tfjende, saa velsom de øvrige, som ved Eramina bør være overparens de; da det og ellers ved forefaldende Cadavera maa sees derhen, at Præparatoria fee af Chirurgis selv, og af dem, som und rvises. s Rescr. til Biskopen over Sjellande Stift), 22 Maii, ang. Tvistigheder imellem Karise-Menighed og dens Sognepræst. Gr. 1) Præsten har med fri Forfæt ladet bortdse 2 Ver. foner af Menigheden, nemlig en Kone, som var i Barnénov, Da en Smed, uden at ville betjene dem i deres yderste med Alterens Sacramente: 2) ban bar afviit endeel Folk ra Skrifteffelen, under Foregivende, at de vare deels ukyndige, deels ugudelige. Han beraaber sig paa, at ingen af Kongens Gods eller af andre Godser har flaget over ham, men, efter negen Modstand af Beryndelfen, fiden har været fotelige, ladet sig sige, og selv fanden Notten deraf i deres Siele, samt viist Frugten deraf i deres Levnet; men at alle de Klas gende ere af Juelinge. Gods, hvilke alene skal fremture i Halsstarrighed, formodentlia, fordi de dekudi styrkes og op muntres af andre. Som det af alle denne Sags Omstæn fiændigheder bemerkes, at Præden i Hovedfagen har været redelig og vel intentioneret, men at det paa den anden Side vilde nedslaae bau, og tilintetgjore hans Arbeide paa Sies 9711 4 lene,<noinclude><references/></noinclude> e3h5setrmr676uw4k0e1f55ki35lz4p 104 79774 404105 378832 2026-04-24T18:35:33Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404105 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.|Resolutioner og Collegialbreve.|577}}</noinclude>videre end til dem af den reformerede Religion, som sig 5 Junii. allerede eller og herefter i Landet maatte indbegive, men ei til dem af vores evangelifte Religion, som med Qvindekjønnet af den reformerede Religion sig i ægteskab maatte indlade. ( Anledning af at cu Merson af Fridericia, efter nogle Mar at bave sig opholdt i Tydkland og nedsat i Berlin paa Skræderbaandverket, bar der ægtet et vindemenneske af den reformerede Religion, og derefter med hende begivet sig til Fridericia, samt der nedsat fig, i Haab at blive deelagtig i de den reformerede Colonie sammesteds forundte Privilegier og Benaadinger, hvilket Ma gifiraten holdt betænkelig.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 5 Junii. i Christiania), ang. at Kirkeværgerne i Frides richsstad maa hos de Skyldige udpante den indestaaende Kirkens Stolestaders Leie, paa det at de Skyldige ikke under Processens lange Drivt skulde finde Leilighed til at bortflytte fra Byen, og Kirken derved miste sin Rettighed; men, hvad sig det omsøgte Benefis cium Paupertatis for Kirken, Hospitalet og Skos len i bemeldte Friderichsstad, naar Forstanderen fandt sig foraarsage ved Retten at indtale hos de Skyldige, som boe uden ser Byen og paa Landet, deres Restancer, an belanger, da kan derom i fornødne Tilfælde gjøres aller underdanigst Ansøgning. Rescr. (til Collegium Medicum), ang. at 12 Junii, Doct. Med. Tobias Wirth, som efter Rescr. af 6te Julii 1742 forretter Secretariatet ved Collegium Medicum, maa for Copier af Protocollen, Attestata, og andre af private Personer forlangende Udskrivter, som ikke immediate angaae Kongelig Tjeneste, nyde for Arket 24 Stilling. (Efter Anfogning fra D. Wirth, som andros, at ved samme Collegium forefalder Endecl ar frive, bvorfore han dog ikke nyder noget Salarium.) IV. Deel. 2 Bind. 00 Rescr.<noinclude><references/></noinclude> 204ii2p00khjm6mnoanu7fkn2dlsxfd 104 79781 404106 396611 2026-04-24T18:35:34Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404106 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.{{Afstand|3em}} 584|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>3 Julii, fig i Barbeerlaunet, der flebie omtrent i 60 Mar bar været agtet for en saadan fri Eiendom, som ei alene til den Høist. bydende er bleven folgt fra Mand til Mand, men endog af en trængende Mefter bar fundet pantsættes for rede Penge, hvilket saaledes skal have continueret indtil Forordn. af 30te April 1736 befalede, at de, som derefter indtræde i Lauget, fulde betale til Laugsmesterne 150 Rdlr., til den Afbodes Arvinger 1so Rdlr., en til Kongens Kasse 300 Rd., hvorudover Laugets bele Indretning skal være bleven saaledes forandret, at det, foam tilforn har været Laugsmesternes egen tilkjøbte fri Eiendom, og altid været agtet af 6 a 700 Rdlr. Bærdi, er nu for dem og deres Arvinger aldeles tabt, og bar mistet fir Bard: tbi, endfrient den 3 ite Aug. 1736 ee bevilget, at de i Amter nu værende Chirurgi maatte node Refusion af Succeffore for bead be for Amtet bar betalt, og ihvorvel Rescr. af 3die Maii 1743 bar modereret den i oven melbte Forordning befalede Afgiet til 100 Rdlr., faa Fal dog indtil denne Eid ei endnu noget Amt have fundet blive folat, ja, om end Arvingerne fulde ville overlade deres Amt for flet intet, faa skal ei nogen vacant Plads igjen kunne blive. Besat: desaarfage Barbererne befenate, at det hele Barbeers Lang vil plat udder, og derfor har begiert, at Kongen vilde bevilge og befale, at de fremdeles maa beholde deres, som en fel Eiendom, dem tilfjobte Amter og Amtérettigheder, med samme Rettiabeder og Drærogativer, fom ved Privil. og r rifle af 29de April 1684 ere Barberer Lauget tillagte, faa at det maa staae enhver af dem og deres Efterkommere frit for, herefter som tilforn, at fælge deres dem tilkiebte Amter til hvilken kunsterfaren Barberer, som meeft derfor vil betale, uden at nogen, som i Lauget vil indtræde, skal være forbunden til, noget videre, enten til Kongens Kasse eller til Lauget at betale, men at deres Amter maa berefter som tils forn være og forblive som deres egen fri og frelst Eiendom; dernas at Politiemeteren i Siebenbavn maatte befales, i Følge Rescript af 4de Novbr. 1735) ang. bporledes Fuffere og de, som fig af dem lade betjene, ber ansees, strax brevi manu at afgjore, on, efter fov og Forordninger samt Be falingery at paafjende og afbandle alle de Gager, i hvilke mtsbarbererne maatte Elage, af Fuffere og andre at være forurettede. af aagidratens Erflæring fornemmies, at Marfagerne, hvorfor Barberer Amterne ikke nu ere af den Bærdi som forben, bestaaer 1) i den afgivt, som er befalet at fal fee til Amphitheatri Anatomici laderbelbming; 2) i den Ind pas dem tilfetes i deres Amtsrettigheder formedelit de Fri heder, som adskillige Personer skal bave crboldt til at erer cere denne Profession, uden at være i Amtet; og 3) i den Fornærmelse, som Langet af Fustere tilfoies. Kongen vil hermed efterlade samtlige i Barberelauget i Kjøbenhavn indtrædende Mestere de til Amphitheatri Anatomici Underholdning paabudne Penge, saa at 253ar<noinclude><references/></noinclude> 17ww9zcc5kd363zshjyc4fmeccivyln 104 79791 404107 377966 2026-04-24T18:35:34Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404107 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.{{Afstand|3em}} 594|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>31 Julii. Gr. Stiftbefal. og Bisk. have under 11te Julii anbraget, at, da den almindelige Inquifition, fem efter Tugtbuuss Anordningens 4de Cap. skal fee i Stiftet mod det lags Self, som ei sammesteds maa taales, ferfte gang ble fore taget næstafvigte ifte Junii, er en saa utrolig Manade for abillige Forseelser mistænkte Mennesker bleven antaftede, at vrighederne have ladet maatte sætte en stor Deel af de i minede Forfeetser foldige Personer paa fri Rod, efterd: Eugt buset ei kunde modtage dem alle, hvorved dog Tugthuus- Lemmernes Tal er bleven foroget til 300, der er dobbelt saa mange som det var for boldte Inquisition; ved hvilken n quifitien er ellers befunden ad Filline ordentligheder, som saac i Gvang i Stiftet, beaaende i følgende Voter: 1) at, da endeel Huusfolf, fom virkelig ere beredende og aldeles uberygtede foge deres gode paa andre Steder ved Arbeide, hvilket de ikke stedse bos sig selv kan bave, men ei altid kan fore Skudsmaal med sig om deres Bopæl og Forhold fra Fogderne, som i vidtloftige Diftricter boe langt fra dem, eg det falder dem for foßbart at forsyne sig med deres Paffer, faa ofte det behoves, faa angribes faadanne Folk ved inds faldende Inquisitioner, faasom det ikke fan vides, om de no genneds kan være bortromte, og sammenteds begaact nogen Elags Misgjerning; desaariag Stiftbefal. og Bis., og paa det bemeldte golf ubebindret fan fone deres Underholdning, og antage Arbeide, hvor de det kan faac, have ladet foranfalte bes Prouflerne, Sognepræsterne eller i deres Fra. værelse Capellanerne paa de Steber, beor genderne boe for langt borte, ulle give de Sunsfolk, som ere bocfidden de i deres Sogne, og ere af et godt Regte, Beviser med fia paa Reisen, efter boilfe de fan fege Ejenefte on Arbabe, hvilke Beviser de Funde producere for de Sognepræster, hvor de henkomme, og lade samme ved deres akomi af dem paateane, og atter ved deres Bortreise til deres hjem kunde forsone fig med præsternes Passkrivt om deres Ops ferfel, paa det at der fan baves Sikkerhed, at de i deres Fravarelse fra deres Diem ci have begaact noget Strafvar. diat; indstillende saadon deres Foranstaltning, som figte til disse fattige Felfes Botte, og for at baandbave en god Stik ea reaulair Deden iblandt dem, til Kongene Bebag og Godtfindende. 2) Endeel Mennesker, som fra Barnsbeen, uden at have appliceret fig til nogen vis Haandtering, bave fofferiis omkrippet eg betlet i bele Riget, ja endeg 1.vers rig ere blevne antaftede, hvilke med deres vorne og spæde Bern ere demte vg indførte til Tugthuset, hvor iblandt of de Botne, hvilke Endeel cre albgamle golf, nogle aldrig bave været til Alterens Sacramente, boilfe fornedentlig maa beboldes i huset, indtil de kan blive oplofte i deres Christendom, og komme til Confirmation; men, som de Gamle ikke kan beholde deres spæde Born bos fls, deels fordi de forhindre deres Forældre fra deres Arbeide, og deels fordi de om Mattetide Punde komme til ulykke, da mange mennes fer maa være paa eet Kammer, af Mangel paa separate Bard<noinclude><references/></noinclude> llcyt8ggpmops5kgil8eh4wvflq6l9o 104 79796 404108 378836 2026-04-24T18:35:35Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404108 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.|Resolutioner og Collegialbreve.|599}}</noinclude>børsel imellem Rorsoer on Tyborg: Færgeløb efter. 7 Aug. dags som hidindtil skal forholdes (s).. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, ogsaa 7 Aug. Am:mændene at tilstille Gjenpart, samt til Greverne samme steds), ang. at det i Henseende til hvis Plac. af 31te Jan. 1744, dens 3die Post indeholder, og den fri Sart, som Mandskabet af Landlægdene derved er tilladt, tal, indtil den til at reglere en Indretning imellem So limitterne og Landleægderne, beskikkede Coms mission er tilcudebragt, og derover Kongelig Resolution erholdet, saaledes forholdes, som det hidtil, førend bes meldte Placat udgif, og det siden den første Sse-Enrolles rings Opretning har været i Brug, saa at intet Mand. ftab af Landlægderne maa forloves at seile og fare. (Saasom Placarens 3die Voft i adskillige Maader vil indfrente de enrollerede Seefolk Motten af de dem ved Forordn. 30te Septbr. 1739 forundte Friheder, samt deraf flode mange Bank ligheder, See. Enrolleringen til Hinder; og Kongen, til fligt at forekomme, bar anordnet bemeldte Coms mission). (t)" Bevilaning for Viborg Skole i Henseende 7 Aug. til Auctioner over dens Tiender. Gr. J Rescr. af 19de Junii fidk er befalet, at samtlige Viborg Latinske Skole tilhørende Tiender efter afg. Rector Ostenfeld skulle som fæsteledige ved offentlig Auction t ny Fæste opraabes. Nu er bleven forestillet, at, endfkjons Beds kommende fra allerførste Tid, bemeldte Skoles Tienders Bortfæstning til offentlig Auction er bleven erponeret, bar ladet lige Auctioner forrette ved hvem de selv dertil har vil det og kundet formaae, uden at nogen Betaling derfor har været givet eller paastaaet, saa dog bave nogle af Herreds. fogderne under hvis Herred noget af bemeldte Stoles Jorde gods er liggende, ved den derover anstillede Auction ladet paaffade ikke alene Auctions Salarium, men endog Betaling, for Reisen til auctionsitedet, hvilke usædvanlige Omkostnins ger. kunde ikke andet end geraade Auctionen til stor Hinder og Nakocel. Thi bevilges, Pp 4 (s) Cfr. Rescr. 25 Novbr. 1757. 2t (+) See Norske Forordn. Febr. 1770, §. §. 12, 13, Plac. 2 Jan. 1777, Rescr. 18 og 21, samt Plac. 22 Nov. 1780 og lac. 11 Juni 1783<noinclude><references/></noinclude> 1rbqyms6mhldheztch499gfrm2p1q4n 104 79812 404109 378838 2026-04-24T18:35:35Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404109 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.|Resolutioner og Collegialbreve.|615}}</noinclude>danne Sager, at derudinden, ifalb noget, imod hvis fom 160abr. anordnet er, var contraveneret, da maatte flages over de Kongelige Stiftbefalingsmænd, Amtmand, Magiffrater, Col dere og Toldbetjente og videre, men Kongen dog ikke vil eller fan tillade, at samme Embedsmænd og andre Kongel. civile Betjente Fulle tage til ansvar for Admiralitetets Ju risdiction, eller at baade Sfippere, Toldbetjente, Propries tarier og Borgere, som deslige Sager kunde vedkomme, Fulle, imod Loven drages under Admiralitetsretten. Med disse sse Sager, som Lovens 4de Bog falder Søe fager, forbi de reise sig af Commerce og Handel til Sves, og Tretterne ere imellem Skippere, Baadsmand, Redes re, Befragtere og andre, saavelsom de Sager, der reise sig af Søe. Enroulleringen, deres Udførsel, maa og Skal det, uden nogen Forandring, have fit Forblivende ved Loven og Forordningerne. Rescr. (til Jordemoder Commissionen, og 16 Oabr. Motits til Magistraten i Kjøbenhavn), ang., at alle de, der lade sig bruge som Jordemodre, sal sortere under bemeldte Commission; m. v. om dens Domme og deres Appel (p). Gr. Commissionen har andraget, hvorledes den (ved de fra de i Kjobenhavn værende eraminerede og privilegerede Jordemodre ofte indkomne Klagemaale, at dem af Matros og Soldaterkoner, som, endifiont de ei ere privilegerede, be siene feangre Koner i Barnsnod, betages deres lovlige Brod os Fortjeneste) bar ved Forordn. af 3ote Novbr, 1714 5.3. bæret anlediget til, under Trusel af Bernehuset, slig lor. den at forbode, jalendeg formaact Politiemefteren, ved fine Folk berom at giere Advarsel, samt borttage de forefundne ndhengende ulovlige Jordemedre Skildte; men at saadant farlig Sufferie bog ei ved disse dens Foranstaltninger bliver hemmet, og dens Trufeler ikkun libet agtes, hvortil skal være Aarsag; at deslige uprivilegerede Jordemodre for den sterfte Deel sortere under Militair Jurisdiction, og desformedelst uden for Bidtleftighed og Bekostning ikke kan vorde domte til Børnehuset, efterdi enhver maa tiltales og actioneres for fit Foro: bvorfore Commissionen, paa det denne hoistskades lige Horden kunde vorde dæmpet, foreslaaes: 1) at alle de, 22 der 244 (P) J Rothes Rescripter anføres et Rescr. af 28de og et af 3ote Octobr. 1744 om det samme, boilfe dog ci findes i Cancelliet; see noie Forordn. 15 Jun 1771 00 og Rescr. 13 Martii 1750.<noinclude><references/></noinclude> oea0mai464d7faarus4cme0emko1btx 104 79816 404110 385964 2026-04-24T18:35:36Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404110 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.|Resolutioner og Collegialbreve.|619}}</noinclude>Rescr. (til Landedommerne i Sjelland), ang. at labe 13 Novbr. Landstingshusets Reparation sætte til Auction, samt indberette dets udfald, da Kongen vil være betænkt paa, at Penge, som maatte bydes for Caracterer, eller i andre Tilfælde, at henlægge de til Istandsættelsen udfor drende Bekostninger. (Saafom Indtægterne efter den af Kong Christjan V. (x) bevilgede Gave, og Forbedringen i Aaret 1733, da det blev tilladt at oppebære 1 Rdlr. af hver Say ifte var tilkrækkelin). (y) Rescr. (til Landsdommerne i Jydland), ang. 20 Novbr. at Landstingsskriveren skal skrive i Regnskabs- Bogen, m. v. om hans Embede og Betaling for Udfog. Gr. Landstingskriveren bar andraget, at, endient han fit Embedes Forretninger ffal bave holdt fia Anordn. af 23de Jan. 1739 saavelsom og Loven, for faavidt bans Em bede vedkommner, efterretlig, fal Landsdommerne dog der foruden have forøget bans Forretninger: 1) ved det at de bave paalagt bam, at han i den i bemeldte Anordnings 4de Vost anbefalede og af bam beldende Julitsprotocol fal advoc tilføre de Ventilationer, som de 'bave havt og fert med og imod hinanden om Landstingsbufets indvendige Indrettelses Betoning, dets Regnskaber og videre deraf flydende vidtlofs tige Protocollationer; og 2) at de ligeledes den 4de Aug. fdffleden har paalagt bam i deres Regnskabsbog at tilføre Regnskaberne for Landstingshusets Indtægter og udgivter, samt den paafølgende 6te, 7de, &de og 1ode Aug. at mode paa Landstinget, efterat Sagerne vare i Retten afbandlede, for at fremvise de af bam holdende Protocoller efter Touren Befal. af 26de Junii sidsleden, da de og skal bave tilholdt ham i deres Regnskabsbog at indføre deres Ventilationer, Revisioner og Besvaringer, forskrevne deres Regnskaber ans gaaende, hvilket ban formener efter forberørte Anordnings 22 de Vost, og Befal. af 26de Junii a. c. at vedkomme Lands. dommerne selv, og ikke ham: hvorfor han bar begjert forans ftaltet, at han for disse Forretninger, hvilke han formener at være ham uvedkommende, herefter maatte være aldeles entlediget og fritagen; saa og at Kongen vilde tillade, at bom for de Udtog, som ban i Følge bemeldte Anordnings 13de Von af Landstings. Protocollerne, Landsdommerne til Efterretning, naar Sagerne til Paafjendelse ere optagne, maa give, maatte tillægges af Citanterne for bver Ark at node (x) See Rescr. 12 Martii 1695. (y) See nu Rescr. 13 Decbr. 1780.<noinclude><references/></noinclude> luww09kbu8ipncqk74il9amdfy3kdk0 104 79823 404111 363195 2026-04-24T18:35:37Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404111 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.{{Afstand|3em}} 626|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Decbr. Auditeuren i den desangaaende meddelende og af Regis mentschefen attesterende Extract enten specificere hvad 14 Decbr. 18 Decbr. 18 Decbr. i saadanne Tilfælde er forefalden, eller i andet Fald posta viis attestere, at saadant ikke er passeret. Bevilgning, hvorved Valle Saltverk tillægges Jurisdiction i alle ved Saltverket fores faldende civile Forretninger, m. v. (p) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. hvilke Officerer i Kolding skal concurrere til Delinqvent Omkostningers Udredelse. Gr. Stiftbefal. bar forestillet, at, endffient Rescr. af 23de Decbr. 1735 befaler, at Delinquent. Omkostningerne i Kjøbstæderne skal lignes ligesaavel paa de der boende Geift lige og Berdslige samt militaire Betjente som paa Bergers fabet, faa bar dog Generallieutenant Schaffalinky de Muchadel paa egne og det bam anfortroede Regiments Ofs ficerers Begne negtet at betale de 20 Rdlr. 88 Sf., som paa samme Regiments Officerer er bleven lignet, og af Stiftamt. manden approberet. Som Kongen har funden for godt at limitere forbe meldte Rescr. saaledes, at de Officerer, som selv eie Gaarde eller huse i Kolding, skal være pligtige at cons currere til Delinqvent: Omkostningers Udredelse; men at derimod de Officerer, som leie Logementer hos Indbyggerne, og ikke selv eie Huse eller Gaarde, skulle være befriede for at contribuere noget til de paa Deline qventers Arrest, Underholdning og Afstraffelse gaaende Omkostninger: saa befales hermed, at Stiftbefalings manden lader forfatte en Ligning over hvis af Officererne i Kolding, som der ete Gaarde og Huse, af disse Delina qvent Omkostninger efter Billighed bør betales, hvilket fornævnte Generallieutenant er tilfjendegivet. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aarhuus), ang. at den gamle Præste-Resi (p) See Prom, 24 Jan 1784. Dentse<noinclude><references/></noinclude> bq2llfc8k3q3xcr18ckyf0ot37lik1f 104 79826 404112 370664 2026-04-24T18:35:37Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404112 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.|Resolutioner og Collegialbreve.|629}}</noinclude>cision i Sjellands Stifts Kjøbstæder skal for: 15 Jan. holdes (x). Gr. Stiftbefal. har andraget, hvorledes udi adskillige jobitæder i Stiftet id efter anden forefalde Disputer imellem Borgere os Duriahed, ang. de forefaldende udgiv ter, hvormed det endea noale gange bar gaaet saa vidt, at Wedkommende ikke med Stiftbefalingsmandens paa Loven grundede derom udgivne Resolutioner bar vildet være tils freds, men af flige Disputer taget Anledning, til Kongen at indkomme med Klagemaale over deres orighed, med videre Dig Omgang, fom ikkuns foraarfager lentobed og unedig ekostninger paa begge Sider; briffen lentobed og Misfors fand, efter Formening, for den første Deel har fin Oprin delse deraf, at Borgeren ikke med den Oeconomie, fom Durig. heden paa Byens Beane forer, er forneiet, men forestiller fig, deels at samme funde være paa bedre Maade at omgaae, deels og at vriabeden kunde raade over Byens Venge saas ledes som de godt synes, uden derfor at gjore anden Rede og Rigtiabed, end at de selv med nogle Borgere revidere og op. tage emner Regnskabet, da de ikke tunne contradicere fig selv, og det ei beller funde være de udnævnte Borgeres Sag, at gjøre Antegnelser mod veigbedens Anvisninger, for uden hvilke emneren intet udbetaler; hvortil og kommer, at Kamner Regnskaberne ikke faa promte, fem Loven bodce, blive indleverede: derfore Stiftbefal, paa det at saadan Misforstaaelse i fremtiden funde, forekommes, og desbedre Fred og Rolighed imellem Magistrat vg Borger kunde stiftes, tillige bar foreflaaet adikillige Poster. Remnerne udi Kjøbstæderne i Sjellands-Stift Fulle inben Januarii Maaneds Udgang have deres Ramner Regnskab til Øvrigheden med alle Bilager indleveret, hvorudi Restancen af Indrægt tillige skal være anført, saasom samme dog ikke andet kan ansees end en saadan Slags Beholdning, som, efter Loven, til Eftermanden Fat leveres, hvorfore ingenlunde herefter, som tilforn fleet er, Kæmmer Regnskaberne maa blive uoptagne borts liggende, indtil Ramneren har faaet alt Resterende inde fafferet; men, em Ræmmeren længere udebliver med hans Regnskabs Indlevering, da skal bøde for hver Dag I f. d. til Byens Kasse (y). Det skal være Borger. Rr 3 stabet (x) Cfr. Rescr. 2 Martii 1787. (y) See Prom. 11 Decbr. 1784. §. 1. §. 2.<noinclude><references/></noinclude> i6gl9kex24gzdmrtd4pek06lycfn27r 104 79836 404113 323088 2026-04-24T18:35:38Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404113 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.|Resolutioner og Collegialbreve.|639}}</noinclude>Rescr. (til Biskopen i Sjelland, samt til Dis 12 Febr. recreuren og de Deputerede for Financerne), ang. Len for Rectoren ved Thorshavns latine Skole paa Fars. De Sognepræsten tillagde 50 Farsiske Gylden eller Danske Kroner, paa Faro beregnet til 5 Mk. d., som Sognepræsten til Thorshavn har været tillagt af de 100, som gives af Kongens Kasse der paa Landet, skal tilliges med de øvrige 50 Gylden herefter tilhøre Rector, der ogs faa nyder af Blaustrad (p) og Lyngby: Kirker 100 Gyle den, naar faameget af disse Kirker kan overskyde. Rescr. (til Generalpost Amtet), ang. at Bancofedle 15 Febr. alene med de ridende, og ei med de agende Poster maa forsendes, imod Porto efter Forordn. 31te Decor. 1734, S. 5. som af Berler og Regninger (q). Rentek. Skriv. (til samtlige Toldere), ang. at 16 Febr. til General Land Deconomies og Commerce Collegium skal indsendes Extract over det ganske Aars indførte Vare aarligen til rette Tide (r). Réser. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), 19 Febr. ang. at indkommende fremmede Betlere ei ved Færgestederne maa tillades Passage, men skal af Riget udføres (s). Gr. Fra endeel Steber indberettes, hvorledes Betleriets Tiltagelse paa Landet fornemmelig. foraarfages ved indkom mende fremmede Betlere, især at der indfinde sig adskillige, fa saa kaldende Italienere, og af andre fremmebe Nationer, med Foregivende enten selv at have været fanane i Tyrkiet, eller endnu bave deres Venner der, til hvis Indlesning de foge Almisse, men derved forvoldes, baade at Almuen kjedes ved, (p) Cfr. Rescr. 26 Martii 1745. (4) See Rescr. 20 Aug. 1751 og dets Note. (r) Af Rothes Rescripter I. 445. (s) See de ved Rescr. 9 Octobr. 1744 nævnte Ans ordninger.<noinclude><references/></noinclude> 93qd9g98fu7nddee40erl83xqkhvq38 104 79850 404114 362421 2026-04-24T18:35:39Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404114 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.|Resolutioner og Collegialbreve.|653}}</noinclude>kammeret og Kirkeskriveren), aug. Istandsættels 26 Martii. sen og Vedligeholdelsen af Kirkernes Uhrverker, Alterklæder og Duge, Vinduer og Kirkegaardss Mure, samt Kirkerne at holdes rene og kalkede. Gr. Det er erfaret, at iblandt de i Gjelland værende 365 Landsby Kirker befindes 169, som har hovi Uhrverker, og hvortil endnu findes Kjendetegn, men at der af disse 169 Stirker nu ikkun er 80, ved hvilke hrverker ere i brugs bar Stand,, da Uhrverkerne ved de ovrige 89 Kirker ere al deles og i lang tid fomne af Brug, endffient de endnu en ten ere i Kirkerne, og alene fatted. Reparation, eller og de fleste dore Jern endnu forefindes, men ved Forsommelse cre blevne ubrugelige, eller og Berkerne eg Jernet ganske borts tagne og forflyttede; derforuden er det ogsaa erfaret, at af de 80 Kirker, som endnu have Ubrverker i Gang og Brug, ere 52 Kongen tilberende, nemlig 39 forbeholdne, 6 Unie verfiteters og 7 beneficerede, men itfun 28 Proprietariers Kirker; hvorimod af de 89 Kirker, som have havt, men nu ifte bave Ubrverter, fat 74 tilbere Proprietarier, og de øvrige 15 være Kongen tilhørende, af hvilke dog ikkun 3. nemlig Gjerlef, Ballerup og Dalby i Tryggeveldes Amt, bebeve Uhrverker, saasom de 2 øvrige Kirker, nemlig Joenss hoved og Beldringe Kirker ere paa Morken, og saa langt fra Byeene beliggende, at de ikke kan blive optrofne og til seede, eller nogen have Notte af dem; og foruden disse befin des endnu 3 Kirker paa Ballo Stifts Gods, nemlig Hojelie, Herfølge og Haarlof, som tilforn bar havt uhrverker; liges faa 3 af Academiets, Eggerslefinagle, Bringstrup og Græ vinge, samt 4 beneficerede, af hvilke for 2, nemlig Egeberg pa Bindinge, er pafferet Kongelig Resolution til deres kand sættelse, den 3die er Flyng Kirke, Præsten i Hovedstrup bes neficeret, som er pligtig, samme at lade reparere, og den ste Blouftrød Kirke paa Hirschholms Amt, Fære Latinske Skole tilhørende. Men, som det fra sin Regjerings Kiltrædelse har været Kongens Diemerke, at fee Kirkerne forbe drede, men ingenlunde at tillade, at de blive forringede; og det kan være at formode, at endeel Kirke Eiere have med Willie ladet broerferne forfalde, eller og, ved mindste Mangel, ladet dem blive uden Reparation staaende, om ei faa meget for Reparations Befoffning, som for at spare den aarlige Afgivt, der har været Degnene tillagt, for samme at optræffe, imorre og stifle: faa er funden for godt, At, hvor Kirkerne i Sjelland for 20 Aar siden have have Uhrverker, saa og hvor den største Deel af Jerne verket er tilovers, der skal de ingen z 2ar, under Kir kens Forbrydelse, sættes i fuld brugbar Stand, og her efter<noinclude><references/></noinclude> t82gwl7wj3su59b75hh09rhielvga3g 104 79860 404115 387845 2026-04-24T18:35:39Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404115 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.|Resolutioner og Collegialbreve.|663}}</noinclude>be Bonder alene, og deriblandt Viborg: Stifts Brevfaber 23 April, ikke findes nocet Reglement om Landeveienes Reparation i bemeldte Stift, har Amtm. derefter Indet føre Tingsvidne derom ved Sonderliung Middelfom Herreders Ting, hvorved Det er bleven beviift, 1) at ingen af de under Herredet for terende Beboere nogen Tid har været begjert, lignet eller budet til at reparere Steenbroen Grou; og 2) at Foufingas Birkes Bender alletider har holdt Steenbroen Grou vedlige, hvilket ban bar communiceret benævnte Eiet, og derefter bes giert, at han vilde fille Ankalt til Reparation, da ban vel har vedkjendt fia dens Reparation, men, som endnu ikke efter faa lana Eids Forlob noget derved er forrettet, bar Amtm. adbedet fig Resolution, om ikke Eieren af Foufinge ber ved fine under Fonfinge Birk forterende Bender lade meer bemeldte brolagte Bei Grou, uden videre Henstand, reparere saaledes, at den nden Fare for Reisende Nat og Dag kan pafferes, eller at dermed i manglende Fald maa forholdes efter Forordn. ai ade Martii 1690. Ligeledes har og Amtm. forefilt, at paa bemeldte Landevei imellem Randers og Vis borg findes og desuden et andet Etykke brelagt Bei, sem tager fin Beanndelse ved Randers Byes Eiendom, eller den faa kaldede Sudderbro, og gaaer forbi Hornbek Stirke, i Længde 320 Faune, hvilket Stokke Bei og skal være særdeles brestfældig, og med ftor gare maa pafferes; og, som de der til benlagde 3 Byer under det Dronningboraffe Rotterdistrict forterende, nemlig Taanum, Over. og Neder-Hornbek, der bestaaer af 40 Gaarde og 267 Tende Hartkorn, ikke ere iftand til et faa vidtloftigt Arbeide at foretage, har han ind filt, om ifte bele Sonderliung Herreds Hartkornśbeboere (foruden den Deel, som under Fousings Birk sorterer, og bor reparere Steenbroen Grou) samt Middelsom Herred i Halds Amt, hvis Vaffage ibelig falder over bemeldte Stykfe Bet, maa befales, oftmeldte Stoffe Wei fra Randers. Byes Eiendom og forbi Hornbek Kirke, at sætte i vedbørlig og fuldkommen Stand, af fuldkommen Brede for 2 Vognes Mode imod hinanden; og de 3 Byer Laanum, Over, og Neder Hornbek samme derefter tildeles til stedsevarende Wed ligeholdelse. Af Stiftamtmandens Erklæring er fornuimen, at der tilforn har været en gammel Landevei, Mosbro fal det, men at samme er bleven ganske ubrugbar og forfalden, ved det at alle Reisende har benyttet sig af Steenbroen Grou i Henseende at derved vindes omtrent Mill i Beien. Dette forbemeldte Stykke brelagte Vei, Grou kaldet, stal herefter ansees og holdes for rette og almindelige Landeveie, og hele Synderliung Herred tilligemed Fou fings Birkes Bender skal concurrere til samme Steens bro at istandsætte, hvorefter den i Folge af Forordn. af 4de Martii 1690 paa dem skal inddeles, for samme tillige 21.4<noinclude><references/></noinclude> 4a9a955cqbuiz8dlllaodyr6hnssncr 104 79911 404116 395009 2026-04-24T18:35:40Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404116 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 714|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 Jan, og indtil han til Daaben bliver befordret, nyder Underholdning, leder, Bøger og saadan Jornodenhed, saa oste Ordenen tilfalder een af disse Kirker. 28 Jan. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Ribe), ang. en til den papistiske Religion for. fert Pige af Fridericia, og Straf for slige For førelser. Gr. Efterat ved Rescr. af 30te Julii a. p. er resolveret, at de pavistike Patres i Fridericia Fulle kasse Maren Boyess dotter, fem er bleven forført til den papiftiffe Religion, og berfra bemmelta bortskiftet til Hambora, inden 3 Maaneders Forløb tilbage til bendes Forældre i Fridericia, eller betale 1000 Rdlr. in. v., bave de papififfe Patres andraget, at de have gjort fa al limage, for at faae hende tilbage, men at det har været forgjeves, beflagende sig derbos, at, end Pient de ere uskyldte i bendes Frafald og undvigelse, er dog de til deres Capel henierende huse bleven vurderede, deres Hunsgeraad og Bibliothequer reniftrerede og forseglede, sat en Sildvant for buer af deres Befiger, fequeftreret en deres Capel alhorende Capital af 140 Rdlr., saa og Dagen fast fat til deres Huses ou Meublers Auction; hvorudover de have begjert, at Kongen vilde fritage dem fer umuelige Ting, og ophæve den imod dem brugende formeentlig baarde Omgang, og nyde Kongeliat allernaadiafte Privilegium Men, som ved Resol. af 4de Novbr, næstafvigt er befalet, at Maren Boyesdotter skulde forføre sig herind i Danmark igjen, da det ikke var Kongens Intension, at tvinge hendes Camvit tighed, men af lade hende Frihed, enten hun vilde beholde den papiffiffe, eller antage vores evangeliffe Religion, i hvils ten hun har været opfod: saa, siden det ikke er ubekjendt, hvor denne Vige fig opholder, og disse Patres i faa Maade have viit fig opsætfige og ulydige imod saadan Befaling, er funden for god!, At det skal forblive ved ovenbemeldte Rescript, saa at de papistiske Patres i Fridericia skal betale 1000 Rd. (k),, om ikke Maren Boyesdotter kommer tilbage til Fridericia inden førstkommende Martii Maaneds Udgang; men, saafremt hun hverken bringes tilstæde, eller for: Skrevne Patres betale de dicteerte 1000 Rdlr., der skal udredes saavel af den Capellet tilhørende Capital, som af de (k) Til Jacobi Kirke i Barde, efter et andet Rescr. af samme Dato.<noinclude><references/></noinclude> r2zh55qq0t2l8k3dvkc1cmb13cv2869 104 79912 404117 378848 2026-04-24T18:35:41Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404117 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.|Resolutioner og Collegialbreve.|715}}</noinclude>de papistiske Patrum Effecter og Forum, skal Capellet 28 Jan. tillukkes (1), da derimod, om de enten bringe Pigen til vete, eller og betale Pengene, kan de gjøre sia Haab om, med Kongelig Privilegio at blive benaadet: skulde ellers nogen saadan Sorførelse, som med Maren Boyesdotter er pafferet, efterdags skee, da skal det hele Exercitium Religionis papifticæ blive forbuden (m). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggerss 28 Jan. huus: Stift), indeholdende adskillige Poster om Brandvæsenet i Christiania. Gr. Stiftbefalingsmanden har andraget, at, endient under 31te Julii 1739 iblandt andet er befalet, at Brands Taffen i Christiania skal berve under den virkelige Borgeme. fers, Byfogdens, Stadscapitainens og een af de 12 Mænds Ansvar og Regnskab, samt at de een gang om Maaneden. og færdeles, naar Inquifitionerne em Ildstederne og Brandred ffabet Feer, skal samles paa Raadstuen, for at decidere og afajore, hvad Difputer af Brandvæsenet dependerer, og bois efter Brandforordningen kunde være forseet til Bodernes promte Inddrivelse, saaledes, som i Kjobenbavn brugeligt er, med videre; faa dog, foruden, at de Committerede al drig har foretaget fia de aarlige Inquifitioner til nogen Res vison, mindre decideret paa bvad Mangel og Forbrydelse derved er forefunden, skal det af deres Protocel være at er farel, at de saaledes Committerede i Brand Commissionen ifte bar været famlet i 6 a 8 Maaneder, ja 1 a 2 Aar tillige, ligesom de ikke beller, efter dens Berammelse og Udsættelses, Tid har holdt nogen Session fiden 19de Mai næstafvigt, bvorover meget lidet af bemeldte Cominitte rede skal være udrettet, men en flor Deel af Brandkaffens Boder at være udestaaende, saa at den oin Brand. væsenet givne Anordning ikke med forneden Agtsomhed er vor. den efterlevet: hvorfore ban (efterdi en virkelia Politiemester nu der paa Stedet er beskikket, og ban, efter Politics Unords ningens te Cap. skal have Direction over Brand og Vagt. Ordningen, og deraf følger, at Byfogden ikke haver videre med Politien eller Brandvæsenet at beitille, eller noget der. udinden kan foranfialte) derhos indstiller, om Kongen vilde forlove Stedets Byfoged fra Brand: Commissionen, og derimod befale, at samme berefter alene skal beklædes og adminiftreres af politiemesteren, den virkelige Borgemester og ældste Stadscapitain, samt een af Byens 12 Mænd, hvilte (1) See Rescr. 18 Febr. 1752. (m) See ibid.<noinclude><references/></noinclude> itwk3f2cq4z1n7nu33rxg2q6hmalqm5 104 79917 404118 390030 2026-04-24T18:35:41Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404118 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 720|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>10 Febr. 12 Febr. Gr.Omendient Kongen alletider bar protegeret de af Under saatterne, som have anvende glid paa solide Bidenska ber, og deraf givet nyttige Prover tel Bublifum; saa er dog nu med største Misbog fornummen, at der, Anledning af et af Professor og Hofprædikant Erich Pontoppidan under den 12 Novbr. fidft afvigt forfattet, og O. Bangs 7de Stk. af hans udgivne Samlinger af adskillige Materier indført Brev, er af Studioso Jacob Langebek, som selv i en Mes morial falder fig Stifter og Forstander for det Selskab, der paa nogon Tid waanedlig bar ladet trykke det faa kaldede Danske Magazin, ved Trykken udgiven visse Anmerkninger, i hvilke Prof. Pontoppidan paa en meget grov og uanstændig Maade er bleven angreben. Rector og Professores seal for sig i Consistorio indkalde fornævnte J. Langebek; og i deres og Professor Pon toppidans Overværelse derfor reprimandere ham, og derhos tilholde ham, at han strax gjører ham en Afbigt, og tilstaaer, at han har intet paa ham at fige. Men, hvad ellers begge disse Skrivter og dets Anmerkninger ans belanger, da skal de begge være jupprimerede; til hvilken Ende Rector og Prof. have dertil at foie de fornødne Anstalter, saavel hos Boghandlerne og Bogtrykkerne i Kjøs benhavn, soin hos andre, som dem til Forhandling fan have bekommet, ifald der kunde findes flere Exemplarier deraf, end de som allerede til Cancelliet ere blevne leverede. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Bisko, perne i Norge, det tillige Amtmandene at bekjendt gjøre), ang. hvorledes skal forholdes, naar Tvi stigheder imellem de civile og militaire Jurisdictioner maatte tildrage sig (x). Gr. De adkillige Tuiftigheder, som Tid efter anden imellem de Civile og Militaires Betjente kan opkomme om deres Ret til at administrere Juftitien i de Sager, hvor de med hinanden fælles fan have noget at afhandle og bestille, foraariage, at de Kongelige Collegier jevnlig og idelig med mange Forespørgseler og vidtlaftige Forestillinger maa besvæ res, og følgelig de tvistige Parter, imidlertid i deres Sager 0g (x) Cfr. Forordn. 7 Martii 1749.<noinclude><references/></noinclude> 9jteebpub5bgb9o4v9107o8ihtdvcjo 104 80211 404119 362440 2026-04-24T18:35:42Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404119 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1750.|Resolutioner og Collegialbreve.|253}}</noinclude>og faldet i Prisen, have, ved En, som fat have faldet sig Formynder, ladet denne Hospitalslem for samme Gjeld, Rens ter, og paalobne Omkostninger, stævne til Roeskilde. Byeting, i hvorvel han som Hospitalslem burde antes ummyndig, uden enten at give St. og B. som Hospitalets Directeurer noget tils Ejende, eller at skævne Ridefogden som Lemmernes Forstander og Forsvar; have ladet hænde Dom over ham, og Huset sæts te paa Auction; men, da det ikke funde tilstrække, skal de ha ve ladet Rettens Middel, Byefoged og Byeskriver, der begge tillige ere Raadmænd, og altsaa selv Membra Magistratus, aaae ind i Hospitalet, uden Directeurernes og Ridefogdens Bidende, gjore Indiorfel og Exsecution i disse Lemmers Sen geklæder, og nødvendigste Huusaeraad, samt ladet beramme Auction, det at fælge, hvilfen Auction de og selv skal have vildet holde, uagtet Hospitalet ikke fan antes at være under Byens Jurisdiction, faasom det ikke alene bar sin aparte Jundats, Directeurer, og Forstandere, men og har sin egen Bir fe Ret, og af Kongen confirmerede Birkedommer og Birkes Friver. Thi befales, at tilfjendegive Magistraten i Noeskilde, efales, at tiltle At Roeskilde, yes Jurisdiction, hvor Cesus nu er existeret, ikke maae befatte sig med nogen Dom, Indførsel eller Ersecution for Gjeld hos Duebrødres Hospitals Lemmer, efterat de er i Hospitalet indtags ne, i de Effecter, som derfor høre Hospitalet til, og als termindst fratage dem deres Klæder, Sengeklæder, eller Andet, som uomgængelig behøves i Hospitalet. 23 Jan ids'i c Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggershuus. 24 Jan. Stift), hvorved Resce. af 14 Junii a. p., ang. et Dra gon Regiments Oprettelse, derhen extenderes, at han conjunctim med Feldtmarskal Arnold og Generalkrigss commissair Zein reglerer ogsaa et andet Dragon: Regis ments Op og Indretning, samt derover indsender ent Plan til Kongelig Approbation (t), der under Gaars Dato er tilkjendegivet Feldtmarskal Arnoldt. (Sade som Kongen er bleven refereret, at der Sondenfields, for uden det ved R. 14 Junii a. p. befalede Regiment, endnus uden nogen følelig Byrde for Landet kan tilveiebringes et an det Dragon: Regiment af samme Storke og Indretning som de nu staaende National Regimenter, dersom alle Præste, Foged, Skriver, Lehnsmænds og Vost: Gaarde samt Proprie tairs og Gastgiver Gaarde bleve inddeelte i Lægd; og saadans Forslag er approberet). (+) See Resol. 15 Julii 1750. Rentef.<noinclude><references/></noinclude> dmr47orf1lj3f08gyers6uqtq3e5vli 404268 404119 2026-04-24T18:42:51Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404268 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1750.|Resolutioner og Collegialbreve.|253}}</noinclude>og faldet i Prisen, have, ved En, som fat have faldet sig Formynder, ladet denne Hospitalslem for samme Gjeld, Rens ter, og paalobne Omkostninger, stævne til Roeskilde. Byeting, i hvorvel han som Hospitalslem burde antes ummyndig, uden enten at give St. og B. som Hospitalets Directeurer noget tils Ejende, eller at skævne Ridefogden som Lemmernes Forstander og Forsvar; have ladet hænde Dom over ham, og Huset sæts te paa Auction; men, da det ikke funde tilstrække, skal de ha ve ladet Rettens Middel, Byefoged og Byeskriver, der begge tillige ere Raadmænd, og altsaa selv Membra Magistratus, aaae ind i Hospitalet, uden Directeurernes og Ridefogdens Bidende, gjore Indiorfel og Exsecution i disse Lemmers Sen geklæder, og nødvendigste Huusaeraad, samt ladet beramme Auction, det at fælge, hvilken Auction de og selv skal have vildet holde, uagtet Hospitalet ikke fan antes at være under Byens Jurisdiction, faasom det ikke alene bar sin aparte Jundats, Directeurer, og Forstandere, men og har sin egen Bir fe Ret, og af Kongen confirmerede Birkedommer og Birkes Friver. Thi befales, at tilfjendegive Magistraten i Noeskilde, efales, at tiltle At Roeskilde, yes Jurisdiction, hvor Cesus nu er existeret, ikke maae befatte sig med nogen Dom, Indførsel eller Ersecution for Gjeld hos Duebrødres Hospitals Lemmer, efterat de er i Hospitalet indtags ne, i de Effecter, som derfor høre Hospitalet til, og als termindst fratage dem deres Klæder, Sengeklæder, eller Andet, som uomgængelig behøves i Hospitalet. 23 Jan ids'i c Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Aggershuus. 24 Jan. Stift), hvorved Resce. af 14 Junii a. p., ang. et Dra gon Regiments Oprettelse, derhen extenderes, at han conjunctim med Feldtmarskal Arnold og Generalkrigss commissair Zein reglerer ogsaa et andet Dragon: Regis ments Op og Indretning, samt derover indsender ent Plan til Kongelig Approbation (t), der under Gaars Dato er tilkjendegivet Feldtmarskal Arnoldt. (Sade som Kongen er bleven refereret, at der Sondenfields, for uden det ved R. 14 Junii a. p. befalede Regiment, endnus uden nogen følelig Byrde for Landet kan tilveiebringes et an det Dragon: Regiment af samme Storke og Indretning som de nu staaende National Regimenter, dersom alle Præste, Foged, Skriver, Lehnsmænds og Vost: Gaarde samt Proprie tairs og Gastgiver Gaarde bleve inddeelte i Lægd; og saadans Forslag er approberet). (+) See Resol. 15 Julii 1750. Rentef.<noinclude><references/></noinclude> eb2vb3ads5gm7yjoebvoydk8frxh84l 104 80427 404269 390174 2026-04-24T18:42:52Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404269 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1753.|Resolutioner og Collegialbreve.|469}}</noinclude>som Laugsmestere i Kjøbenhavn, berettigede til at unde alle de Friheder godt ad, som fanget i Christiania er for undt, uden til dets Onera i ringefe Maade at ville contribuere; hvilken deres Omgang Bice Statholderen, da samme for ham af Magikvaren var andraget, vel har søgt at raade Bod paa, ved at talde forskrevne 3 Mestere for fig, for at ville see dem med Lauget forligt, og Sagen i Mudelighed afgjort, men forgjeves, i det de efter nogle Uge:s Betænkning har rivtlig declareret, at de ei dertil vare at formaac: desaarsag Geheime-Raaden (udi Formening, at den frihed, som Laugene i Kjobenhavn ved Placat af 8 Novbr. 1747, grundet paa et igjennem General- Oeconomie- og Commerce- Collegium under 6 Novbr. 1747 udgivne Rescript, er forundt, til at indtage Mestere fra andre Steder i deres Lauge, ikke fan strække sig videre end til Steder, hvor ingen Lauge forhen ere indrettede: hvilket ellers maatte synes at stride imod andre Lauges Privile gier; kunde foraarsage megen Confusion, naar et parti Mestere af een og samme Profession i samme Bye af et fremmed Laug maatte lige med andre Byens Laugsmestere nyde alle deres Laugs Friheder, uden at contribuere noget til dets Udgivter; og drage adskillige Folger efter fig, faafremt en saadan Mester, der kunde have forfeet fig baade imod Lauget og Øvrighed, derved kunde undgaae den fortjente Straf, og den Subordination han var pligtig, og dog tillige have Leilighed til at fremture i ulydigt Forhold) indstiller, om ikke forskrevne 3 i Kjobenhavns Snedkerlang indtegnede Mestere bor udslettes m. v. Magistraten skal ei alene tilholde Oldermanden igjen at udslette ommeldte 3 Christianie Snedkere af Snedker lauget i Kjøbenhavn; men endog tilkjendegive samtlige Laugene sammesteds, efterdags ikke at antage nogen Mester fra Kjøbstæderne enten i Danmark eller Norge, hvor Laugene forhen i samme Profession ere indreta tede eller anordnede, med mindre samme, efter forbea rørte Placates videre Tilhold, med behørige Attester fra Stedets Øvrighed ere forsynede. 31 Aug. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at, 7 Sept. saa ofte Svendene i et Laug skulle samles, skal den yngste Svend tilfige de Øvrige at møde, undtagen hvor der holdes Bud. Gr. Magistraten har andraget, at, som det i de fleste af de Laugene forundte Laugs Artikle er befalet, naar Zilfigelser fal fee, det da fal forrettes ved den yngste Me- G9 3 fter,<noinclude><references/></noinclude> ni2j4nbwbkxoolbiaarlhpslju0vs4m 104 80448 404120 372785 2026-04-24T18:35:43Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404120 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1754.{{Afstand|3em}} 490|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 Jan. ban derhos bar anboldet, at, maatte forundes Fribed at Fjore med Caroffer og Chaiser til de Steder og Slotte i Landet, hvor fremmede Ministre eller Andre det maatte forlange, uden at være forbunden til nogen Tour, Omgang eller Tilfigelse af lauget; hvorimod han vil afstaae fin Ret med Kjørsel i Staden, og ikke videre sig med Lauget vil befatte: og Lauget flager over den Indpas og For nærmelse det ganske lang tilfoies af Mange, declé som, under forundte Bribed paa nogle visse Stierseler, Ejere Rei fer for Alle og Enbvce, med Careter og Chaiser uden Forfiel, samt udleie beste til Forfpand; og tildeels af AdFillige, som snige sig til at fjere; hvorover de Fleste i Lau get sidde udi slette Omitandigbeder, og maae befrugte plat at vorde ruinerede, der saa meget snarere vilde paafølge, em P. yegaard, som en formuende Mand, fulde forundes saadant af ham ansøgte særdeles Privilegium, hvorved han blev i Stand til at tilvende sig de fleste forefaldende Meifer, der nu tilfalde enhver i lauget efter Tour, som derover maatte savne den derved havende liden Fortjene ste; bedende derfore, at det af p. Wyegaard begierte Pri vilegium ikke maatte vorde accorderet. Af Magistratens Erklæring er Kongen derhos bleven foredraget, at samme ligeledes er af den Formening, at det vilde geraade det ganfe taug til for Stade, em p. yegaard erboldt den ansogte &ribed. Men, som det derimod fornemmes, at der fores adskillige Besværinger, saavel af fremmede Ministre og Andre, at de skal tage Anvisning paa lukte Vogne hos de af Vognmændene, der staae for Touren, som og af dem, der skal bruge Badevogne, i Henseende til den dem derved foraarsagede Ophold og Sinkelse, hvormed og Vognmændene deels selv ei heller imellem sig al være enige, da dem synes at kunne have bedre Fordeel af deres Vogne, naar de ikke vare bundne til Tour; og det ellers befindes, at den erste Indras, fom Vognmændene tilfoies, seer ved Hyrekudene i Staden, der fast alle have tillagt fig lette Boane af Chaiser og faa kaldede Phaetons, boor med de om Sommeren befordre de Reisende, til stor Afgang for Vognmændene i endeel af deres Fortjenester: at Magistr. desaarsag har indstillet, om det ikke, foruden hvis i Vognmændenes Laugs. Artikle, samt i Placat af 2 Aug. 1728, som reglerer Hyrekudenes Kjørsel, og tillader dem at holde Chaiser og lette Begne, for den tilkom mende Tid maatte fastsættes og anordnes: 1) at Syre kudskene herefter ikke maatte holde Chaiser og Phaetons til feie, men samme alene at maatte holdes af Vognmæne dene, imed at al Indenbyes Stierfet med veie Careter burde tilhare Dyrekudßene: 2) at Enhver, sem behover Careter, Chaifer eller Phaetons til leie i fort eller lang Tid, maatte fragte samme af hvilken Vognmand han vilde, og Vognmændene saaledes ikke være bundne til nogen Tour eller Omgang iblandt Lauget med deslige Voane; deg, naar forlanges 4 Heste, at den Vognmand, som saa ledes<noinclude><references/></noinclude> 3bm209pv6lom8y3cbmhfmvoyvnr4na8 104 80571 404125 369491 2026-04-24T18:35:46Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404125 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1755.{{Afstand|3em}} 14|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>11 April. Confumtion formindes, og Boen ruineres.- - Men ikke deftomindre ere deg endeel Kiebmænd i Christiania indkomne med Ansegning, at dette etablerede Landkræmmerie maatte Bedblive, ba andre af Siebmandene fameeds indstændig bave anboldt em ders Opbævelse; hvilket alt bar bevæget Kongen til at lade disse to Poster, angaaende Landfræmmeriet og Hokeriet paa det neieste og grundigste undersøge. Dvoref ter det er bleven Kongen forestilt: I. Ant. Landkræmmes riet, at deraf vel fan følge abillige betobelige illerligbeder, og at det saavel for jobberne som for Landmanden var bebre, om det i Almindeligbed kunde bringes dertil, at Bene derne overalt indbragte deres Bare og produkter til Kjøbstæ den, for at sælge dem, og der igjen forsyne sig med de til deres Huusholdning, gerdorfnings eller gaandterings gerts sættelse beborende Bare, saa det vel ikke vil feile, at jo cite deel Bonder ved Landkræmmerne vil blive forførte til at bes tiene sig af fremmede Bare os Producter, og det i de Tils fælde, hvor de ellers behjalp fig med det, de selv kunde fora arbeide og frembringe, fornemmelig det ikke vel fan feilt, at jo Landfræmmeren, bris Profit det er, at Bonden forbruger mange Kramvare, ved alle teiligbeder seer at bringe Bonden til at fjebe lige Bare, og at gjore bam Eingen faa let som mucligt; da det og beel vel fan bande sig, at actidige blandt Bonderne, ved den Credit, de finde hos en eller anden egens nyttig landfræmmer, tiffidit blive ruinerede, naar Landfræins meren mal apropos finder for godt, at tage Dom paa demmen derimod er det Kongen bleven forestilt, at, endkjent det blev tiltaget, at disse ufeiligbeder, enten i større eller mindre Grad de af, eller følge med det privilegercbe Landfremmes rie, faa følger dog deraf ikke, at det strax burde afskaffes, med mindre i forveien var klart og bevist, saavel at de for. anførte leiligheder, ved Landkræmmeriets Ophævelse, aldees Les vilde ophore, som og at den intenderede Hensigt, nemlig at Bonderne og Landmanden skulde bringe, hvad de havde at fælge, til Kjøbstæden, og der igien fiobe, bvad de behovede, derved, uden videre, funde være at opnane; ligesom det og i fia vel vilde være en let Sag, at ophæve Landfræmmerierne, naar derved aleene forstaaes de Personer, som efter foregaaende Bevilgning og fra Vedkommende har faaet Kongelig Con firmation paa at nedsætte sig, for at handle med Bonderne i et vist District, da det derimod, naar ved Landkræmmere forstaaes alle uberettigede personer, som drive Land- og For prang paa landet, og enten i deres Huuse have tramvare og andre flige Ting tilfals, som Bonden enten fan behove, eller faae i Sinde at fjobe, eller og omlobe paa Landet i Benders nes egne uufe, og der bringe dem flige Bare tilfals, fors meenes, at det langtfra ifte vil blive faa fet cn Sag, at faae dette fidite Slags tandtræminere, eller de faa taldebe omlebende Biffkræmmere, af@affede, fom eg ci alecne fal medføre de samme leiligbeder, men og i mange henseender være langt skadeligere, end de privilegerede Landkræmmere, hvilket og Erfarenhed fat have vist, i den Diid, Landkram merict<noinclude><references/></noinclude> dp78ggwr2gj8shdblud4e2h2v92203v 104 80584 404128 382858 2026-04-24T18:35:48Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404128 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1755.|Resolutioner og Collegialbreve.|27}}</noinclude>solution berom af 28 Decbr. 1754 tillader, nemlig, at Branbr væsenet i saa Fald ikke maae assiteres uden med 100 Tem mermænd og 100 Matrofer fra Holmen, og, naar Mandskab ere udcommanderede paa Togter med Skibene, da ikkun med 100 Teminerinænd aleene, og ingen Matroser; hvorimod, naar det indrettedes paa foranforte Woode, Commiffarierne formeene, at Brandvæsenet kunde bekomme den fornødne Hielp ved Soldaterne: men, da det ofte hænder sig, at Skoe eller Stromper forbrændes, rives i Stoffer, eller paa anden Maas de bederves for dem, som arbeide ved Ilden, at det tillige maatte befales, at, naar fliat kede, fulde de Soldaters eller Matrofers Skoe og Strømper, fom politimesteren, Stadshauptmanden eller Brand: Directeuren attesterede, at være ved Jlben bedervete, betales af dygter og Spreites Casen, efter den riis, fon faaban Munderings-Arbeide fofer. Dg betreffende den aden og 3die pof, at Commiffa rierne derom have corresponderet med Generalmajor og Genes ral-Bngmester L. de Thureb, om det kunde være gjerligt, at indrette et Tryfværk under Statuen paa Amalienborg, men at det efter de af ham i Skrivelse anforte Aarfager ikke holdes tientiat, eller at kunde blive til synderlig Nytte, paa berørte Sted et Tryfværk at indrette, efterdi deraf ikke nær kunde haves den Overfedighed af Band, som af en af de i Canalerne indrettede fiore Wemper, der i een minut fan i det mindske give 6 Tønder Band, imod at Cryfværket ikkuns i lige Eid giver cen Londe; da de derimod have eraatet bedre og tjenligere, der en uden for Befoßning funde fee, at af Over Brand: og Band Commissionen foranstaltedes s svære Pomper bekostede og satte i Canalen langs med de nu værende Sommer-Bladie, nemlig een vid Hovedet af Ny havn, hvortil det behorende Redskab kunde bevares paa Soes Quastbuuset; cen veb Boldbedgaden, hvortil Redskabet maatte bevares paa den Kongelige alt. elle; een ved Lemmers handler:Svend Jaginds nu eiende Plads, og een ved Frideridsgaden, til hvilke Reb@aberne Fulde være i Bevaring hos de nærmeste Beboere paa Amalienborg; oa den ste Pom be at sættes ved Major Bojunges nu ciende Tommer-Plads, og Redskabet til samme at bevares i det ved Toldboden værende Bunhuus: ved hvilke s svære Pomper formeenes at kunne faacs bebovende Band, bett, nu Zemmer pladsene afskaffes ba der bliver futekommen Plads og feiliabed for Stufferne at tomme til Pomperne, da og Sproiterne, naar de saaledes ikke mangle, men fan blive forfonede med Band, bedre kan bruges on dirigeres, end et Erofoærk, hvorfra Bandet dog ved Sluffer maae befordres hen til Sproiterne. Dvorbos Commiss. ellers berette, at de ved Brand-Majoren og ved kommende Brand Officiantere have ladet efterfee baade paa Gjethunset og samtlige Skibsværfer, bvad Braud Rede. stab der paa ethvert Sted befandtes, og hvad der maatte er agtes fornedent endnu at anskaffes, samt af de derover til dem indleverede Forretninger ladet Admiralitets- og General Com miffariats Collegium, Lands Etatens General Commiffariat, saa 4 Julii,<noinclude><references/></noinclude> o7egxefw6dbb2anp43v3y0sl419qr08 104 80603 404132 357017 2026-04-24T18:35:51Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404132 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1755.{{Afstand|3em}} 46|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>20 Aug. tion, faa længe de ikke selv, sed at fæfte Huus eller Gaard, forandre deres Stand; og den nu afdode Vræfte-Enke ikke hat fæstet uus eller Gaard, men aleene haver tilkjøbt sig et Eiendoms Huus, som hun bocde udi: saa gives hermed til fjende, at -A ob 29 Aug. Det tilfa der Provsten, og ikke Amtmanden, at forrette Skiftet saavel efter hende som andre Geistlige og Præste:Enker, der maatte være i samme Cas. Anordning om det Fattiges Vasen i Ber gens Bye og Stift (a), samt Betleries Af ffaffelse. Gr. Da Kongen er bleven foredraget, hvorledes de Ans ftalter, som de heifalige Konger have forordnet, saavel til Hielo for rette Almisse-Lemmer, som til Straf for lade og ørkeslese Betlere samt andre omstrippende egenraadige og udydige Mennesker i Bergens Bye oa Stift, der foraarfage Publico Uleilighed, ikke i sin Execution hidindtil have naaet det forenskede Diemeed; da det lader sig ansee, ligesom de Anstalter, som andre Steder i Norge ere gjorte til flige ndys dige Menneskers Ave og Tvang, samt Afbold fra Omstrippen og unedig Betlerie, driver dem hen til dette Stift, hvilket efter sin naturlige Situation er ikke mindre umuelig at kunne holde ryddelig fra fremmede Betlere og Omlobende, end ans dre Stifter, naar de rette og fornødne Anstalter der som an dre Steder blive foiet, og med Alvorlighed blive ereqveret og overholdt: saa er funden for godt, ved denne specielle Ber faling, De forhen gjorte Anordninger, for saavidt samme til Straf for stærke orkesløse Betlere og Omstrippere denne Indretning maatte befordre, ei aleene at igjentage og stadfæste, men endog til hjelp og Underholdning for rette Almisse Lemmer, Sengeliggende og ødlidende indtil videre saadan Anordning at lade gjøre, som 1. Cap. følger. Foruden at denne forordning, saasnart den Hvilke der skal udkommer, paa alle vedhorende Ting og Retter skal pus anfees for Fats tige, samt Publiceres, saa skal endog strax, og siden aarligen 2 gange, blicationen nemlig i Bergen næste Søndag efter Nytaarsdag, samt derom, m. v.. paa Landet ved Hovedkirkerne og Annererne de Sondage, der først holdes Prædiken næst efter Nytaar og St. Hans Dag, §. I. (a) See Rescr. 2 Decbr. 1785.<noinclude><references/></noinclude> leovvwondlyq1434g7y7wb2mma4jyqu 104 80676 404121 371095 2026-04-24T18:35:43Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404121 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1756.|Resolutioner og Collegialbreve.|119}}</noinclude>og som paa Politiens Begne bave været tiltalte og actionerede, 2 Junii. at indftevne Dommen. Kongen finder for godt, at det hermed forholdes saas ledes, som forhen skal have været brugeligt, og at der i slige Tilfælde, naar det af Politiemesteren forlanges, vorder anordnet fri Procurator. Rescr. (til Biskopen over Ribe-Stift), ang. at 10 Junii. de i Leiermaal befundne og anmeldte Personer vel maae antages til publiqve Absolution, men ikke gives Skudsmaal, førend Bederne ere bes talte eller afsonede. Gr. Ved Anledning af en fra en Ovindes.Person af Brea trup i Hygom Sogn indkomne Memorial, hvori hun beklas gede sig, ei aleene at være fat i en armelig Tilstand og stor Fattigdom derved, at hun for 2 Aar siden i Hygom skal være bleven besvangret, men at hun endog var geraaden i den uleis lighed, at, da hun i afvigte Winter havde indfundet sig udi Hadersleben, for at affone fine forbrudte Boder ved Arrest, paa det han kunde have kommet til Herrens Bord men vrigheden ikke vilde tilkæde hende det formedelst Amtsforval terens Fraværelse, og hun ikke kunde oppebie hans Hjemkomst, men maatte drage hjein igjen, hun desaarsag har været hol det fra det hellige Sacramentes Brug, som hun nu heiligen attraaer, og derfor allerunderd. var anholdende, dertil at maatte antages, indtil hun bedre hen i Sommeren kunde afsidde fin Straf; har Biskopen, da herom er bleven indhentet bans Erklæring, forestillet: at, hvad fig Supplicantindens Klagemaal over Karlen angaaer, faa er denne imellem dem for Amtshuset i Hadersleben afgjort; og betreffende hendes Frabold fra Sacramentet formedelst angivne Aarsag, at sam me Klagemaal i lige tilfælde af andre er fort, hvilket Bifkopen paa Grund af Lovens zden B. 9de C. 21 de A. dog holder meget betænkeligt, og at flige Personer af saadan are fag, som af Supplicantinden foregives, i saa lang Tiid af holdes fra publique Absolution og det beiværdige Sacramente, naar de sig dertil bodfærdig anmelde. Kongen vil have forandret den i saa Maade brugende. Sfif (p), at saadanne Folk ikke antages til Sacramentet, førend Bøderne ere betalte, derhen, at Præsterne, naar de for vedkommende Kongelige Betjente have an meldet $24 (p) Cfr. Præmisserne i Rescr. af 15 Jan. 1751.<noinclude><references/></noinclude> ebg0ttbse1atzoeqpan5blpocukelm6 104 80717 404122 373709 2026-04-24T18:35:44Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404122 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1757.{{Afstand|3em}} 160|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>18 Febr. Stovringgaards Kloster, vil forefalde den Cafus, at en ber ind Preven Jomfrue med forste, efter hendes Tour, afcenderer til Hæving, fom, for Betaling, i et andet Kloffer tillige er indreven, og af samme allerede virkelig nyder Pension, hvile. fet bar anlediget ham at forcfperge sa, hvorledes i dette og deslige Lilfælde, nu og efterdags, skal forholdes, naar nos gen i 2 Kloftere paa eengang maatte være indskreven: hvore ved han tillige melder, at ved Roeskilde: Jomfrue: Kloster fal, efter Beretning, forboldes saaledes, at Jomfruens Des claration forlanges, ved hvilket Kloftce, bun agter at tilholde fig, at nyde Hæving: og da det befindes, at være meeft overeenstemmende med Intentionen af fine Stiftelser, four ere indrettede, ikke for at berige, men for at underholde Nod tidende, og Stevringgaards Klosters Fundars tilholder, at de dertil antagende Jomfruer made være af de meest Tran gende.) 18 Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden paa Island), indeholdende 2 Poster om Hospitalerne samme steds. Gr. Anledning af Anordn. 27 Maii 1746, om Hospi talerne, bave beage Bikoper med feere Inspecteurer over Hospitalerne paa Joland proponeret, som noget, de ansee at være, efter Hospitalernes Omstændigheder, endnu at realere, efter krevne 2 Poster: 1) at, fom forbemeldte Hospitaler paa adkillige Steber, befonderlig i Norber on Sonder gjerdin gerne af vandet, skal være geraadne i Gattigdom og Penges Mangel, som fornemmelig skal være at tilfrive de haarde Maringer og Fiskeriets Aftagelse paa samme Steber, saa at be ikke længer skal kunne fubfiftere, eller befoßte de foge tem mers Underholdning, uden Hjelp, da andre derimod skal være bedre forsynede, saasom de, foruden de ordinaire Bekostnin ger, skal kunne oplægge noget til at forage Cassen med, om Kongen da vilde tillade, at for alle 4 Hospitaler maatte være en fælles Caffe under de fornenfe Inspecteurers Direction og Opfigt, for derved at ligne de Syges og gattiges Underboldning imellem Hospitalerne over heele Lander: 0g 2) at, fiden de vederheftige Mænd ikke altid Pal være at faae til Forlian- Derfabet for et eller andet hospital paa de Conditioner, fot i Anordningen er fastsat, fordi de paa visse Greder ikke fan finde deres Regning derved, Konnen da vilde bevilge, at Ins fpreteurerne, i fornoden Tilfælde, med fælles Raad og Samtoffe, maatte accordere Hospitals Forfianderne nogle finaae Fordeele til, ligejem Tidens Leilighed maatte udfrave, paa det de kunde findes desto.villigere, saadan Onus fig at paa tage, at efpitalerne ikke Fulde blive ruinerede, eller reent obe, af Mangel paa dygtige Opsiddere. Stiftamtmanden i Erklæring formeener, at det vilde blive eet og det samme, enten der for alle 4 Hospitaler blev en fælles Caffe, eller at De,<noinclude><references/></noinclude> kuqicgsfqli6l4iiwuqqyi47yd7r9sk 104 80738 404123 399312 2026-04-24T18:35:45Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404123 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1757.|Resolutioner og Collegialbreve.|181}}</noinclude>samme Sikkerhed for sig og deres Arvinger, som for I Julii. Noeskilde-Bye er anordnet, nemlig, at, om noget Tab ved deslige Panter derefter skulde forefalde, maae de være fri for Ansvar og Tiltale, med saa Skjel, at de ikke have ladet mangle paa Tilsyn med, at Panter tilbørlig er bleven holdt vedlige, ligesom det var deres egne Midler. C Anledning af indkomne Erklæring over Ansøgning fra Magistraten tilligemed Sognepræsten i Holbek, som har andraget, at, ihvorvel de som Inspecteurer for de der i Byen værende publique Venge, hvilke alle ere bestaaende i endeel af Byens Huse og Gaarde, bruge al Forsigtighed, faa fal dog Erfa renhed bave viit, at der moder adskillige Fortredeligheder og Bidtløftigheder ved disse publique Penges udsættelse, og allers helst ved Dodsfald af Inspecteurerne, fiden ingen fast Regel er fat, hvorledes med de publique Venges udsættelse i Huse og Gaarde skal eller maae forholdes.) Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 1 Julii. Distributser af Brød og Klæder (sorte Klæ der undtagne) skal i Kjobenhavns Skole ophøre. Gr. J Anledning af Forordn., dat. 23 Julii 1756 §. 6., ang. at de Diftribuiser af Bred, Badmel, Skoe og Stromper &c., som efter visse Legata ere uddeelte in natura, ffal aldecles ophøre &c., har Magistraten udbedet fig Resolution, om ikke de Vor Frue latinske Skole i Kjobenhavn tilhørende Legata, som ere destinerede til Brod, Klader, Stee, Stremper og Skjorter, fremdeeles for den følgende Liid maatte gives Disciplene in natura, det Magistraten holder for at være dem tjenligst, siden det ellers kunde være at befrygte, at disse Penge snarere af Disciplene bleve misbrugte, end anvendte til Nytte. - Som Kongen ved denne Forordnings 6te Post bar feet paa, at ikke endeel Bettel-Arme, som ere blottede for al Asfistence af Forældre og Slægtninge, endog til de allernødvendigste Ling, og som for det publiqve Beste langt nyttigere og tjenligere funde occuperes ved Ager. Culturen, Fabriquer eller Haandværker, ved deslige Distributser in natura fulde lokkes og drages til de nederste lectier: faa gives hermed tilkjende, At det, hvad Brød, Skoe, Strømper og Skjor ter angaaer, skal have fit Forblivende ved Forordningen, hvis 6te Artikel (x) befaler, at slige Distributser aldeeles skulle ophøre, og de rede Penge derimod leveres M 3 (x) See nu Forordn. 11 Maii 1775, §. 72. til<noinclude><references/></noinclude> 6rlhthstox938dgt7iy4pk3bnmomz6t 104 80741 404124 357005 2026-04-24T18:35:45Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404124 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1757.{{Afstand|3em}} 184|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 Aug. de Reisende over Vandet imellem Krogenes paa Lolland 6 Aug. 3A 19 Aug. og bemeldte Feise, erholdet Bestalling, fremdeeles at være Færgemand ved forskrevne Krogenes, og aleene at maatte oversætte Fremmede, imod 12 St. for en Baad om Sommeren, men ME. om Vinteren, m. v. (sig ikke med samme maae besatte; hvorimod, i Folge af Hans Privilegio, det skal være ham tilladt, aleene at besørge Transporten fo for fremmede Reisende fra Feige til Lolland. (Paa Ansegning fra Friherren til Juellinge, fom androg, at paa bans Friherffabs Gods i Krogenæs er en gærgemand, fom altiid har beseraet Overførselen fra Lol- Land til Faise, hvilken herlighed af Kong griderich IV. er henlagt til hans Færgemands iboende Huus, som af indhentede Erklæring er bekræftet.) Krigs-Canc. Skriv. (til Regiments-Cheferne), ang. Executanters Udcommandering til Kons gelige Intraders Inddrivelse. Gr. Kammer-Collegium har reqvireret, at, til de Konge lige Intraders Inddrivelse til Forfalds:Terminerne, maatte i Conformitet med Executions-Forordn. af 9 Junii 1683, §. 9. foranstaltes, at, naar en Kongelig Oppeborsels Betjent hos Den ham nærmest beliggende commanderende Officeer anmel der sig, og foreviser beberige af vedkommende Stiftamt- eller Amtmand til Execution approberede Restants-Registere, de i faa Maade behovende Executanter da straxen vorde udcomman derede, uden derom først at indhente Ordre fra Regiments Cheferne. Sligt bekjendtgjøres hermed til den Ende, Regis ments Chefen vilde stille den i saa Maade fornødne Ora dre ved Regimentet, dog tillige anordne, at den Officeer, ved hvem Executionen bliver beordret, det strap Regiments-Chefen vedbørlig tilmelder. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Fyens Stift), ang. at Tiende skal svares af alt hvad som saaes. Gr. Sognepræsten til Sandager og holevad har flaget, at, da en Bonde har vegret sig ved at give Tiende af sin aare lig liggende her- og Hampesæd, beraabende fig paa Loven, at<noinclude><references/></noinclude> qfxc8pu99cg7ap3l2m9cq2wb8xjiotg 104 80791 404126 397896 2026-04-24T18:35:47Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404126 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1758.{{Afstand|3em}} 234|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>11 Aug. nationer eller Fundarser &c., har andraget, at her nu allerede ere udkomne 3 Zomer af dette Bærk, hvoraf den sidste indeholder Underretning om disse Ling for 3 Amter i Aarhuus. Stift og heele Viborg Stift, men at samme hidindtil lar havt saa liden Afgang, at Forlæggeren ikke ter paatage fig at fortfare med videre Trykning, og begynde paa den 4de Some, som indeholder Underretning om forskrevne Voster for heese Ribe on albora-Stifter, hvorfore han, paa det at Bærker derover ikke Fulde komme til reent at fiandse, har begjert, at der for hvert Stift i bemeldte Danmark, naar en Come, som angaaer Stiftet, udkommer, maatte tages eengang for alle af beele Sriftets publique Capitalers overskydende Renter 200 Rd., o derfor kjøbes saa mange Eremplarer, cfter Brænumerations-Pris, hos Forlæggeren, Stif tet an acende, fom for disse 200 Rd. funde erholdes; imod at Stiftamtmanden oa Biskopen, samt hver provst, Recs tor na Hospitals Forstander, saavel som magistrat og Byefoged, ve erholdt en Tome, som angit Stiftet, hvilket Eremplar stedse skal blive ved Embedet, og igjen afleveres fra Formand til Estermand. II Aug. Justitsraad Hoffman Begjering accorderes, saa at der af Stiftets publiqve Capitalers overskydende Renter maae tages cengang for alle 200 Rd., og derfore kjøbes saa mange Eremplarer af den Tome, der angaaer Stiftet, som kan erholdes, hvorefter alle Vedkommende i Stiftet hver skal imodtage et Exemplar deraf, som skal forblive ved Embedet, og igjen skal afleveres fra Mand til Mand. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoperne over Viborg og Aalborg Stifter), ang. at der til forskrevne Brug skal af hver Kirke saavel i Kjøbstæderne som paa Landet i disse Stifter betales 1 Rd. efter den under 12 Julii 1690 befalede Repartition, dog at de meget fattige Kirker herfor forskaanes, da af de Eremplarer, som derfor indkjobes, og angaaer Stiftet, skal eer siden som et Inventarium findes i hver Præstes Forvaring, Mand efter Mand. (Saas som der i bemeldte Stifter ikke findes Renter, som blive til Doerskud fra den Brus, de ere destinerede til (h). Rescr. (h) Henseende til Aalborg Stift fee ogsaa Rescr. 22 Maii 1782.<noinclude><references/></noinclude> l7u97di3igwxo56hhkonyfdfaz1jwly 104 80824 404127 399204 2026-04-24T18:35:47Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404127 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1759.|Resolutioner og Collegialbreve.|267}}</noinclude>Led sendes til Finmarken, skal tjene og give 2 Martii, aarlig Afgivt; saa og Forandring i Rescr. af 5 Martii 1756 (k). Gr. Han bar Freven til Cancelliet anaaaenbe Delingoens ter, som fra Nordlandene eler andre Steder, formedel bes gangne Leiermaal i forbudne Ped, efter Domme eller Refofa tion, enten paa nogle Alar, eller paa Sivstiid sendes til Fine marken, og forespurgt sig, on med faadanne Delinquenter skal ferholdes efter Rescr. of s Martii 1756, bvorved er be falet, at de i Amtet, som besaae Leiermaal i forbudne Bed, hvorudi sædvanlig allernaad. bipenfeecs, Rulle i Sinmarken tjene 3 ar for Kost og Klæder, samt, om de efter den Tiiv givtede fig, aarlig til Kongens Caffa betale 1 Rdlr. &c.: da Derimod ommeldte fra Nordlanden og andre Steder, for lige Forbrydelser til Finmarken kommerde, Delinquenter ei aftene ofte node, men endog paastaae den der i Landet fædvanlig be talende fulde Løn, ja endog, naar be bave været i landet ike Fun et halvt eller heelt War, uben uidere geresporgiel, eller indhentende Underretning fra Øvrigheden, om det, efter de over dem ergangne Domme, kan tillades, indlade sig, og af Vræfterne sammengives i Ægteffab; og andre, naar de, i Folge Dom Slutningerne, vorde anviste hos en eller anden at tiene, ei aleene igjen opfige faadan deres Tjeneste, naar dem lofter, men endog begive fig ben, hvor dem best funes; ligesom og haves Exempel, at en faadan fra Morbloubene fendt Delinquentinde, fom formebelft Borne-Avling i Blods fam har været dømt fra Livet, men ved allernaad. Resolution pardonneret for Deds Straf, imod at forblive i giumarten fin Livs Tiid, er, efterat være antagen i Ticneste bos Soge nepræsten i Hammerfest, fort Tid derefter i sin Tieneste ble ven befoangret af en Præfens Tienetedrena, og de, efter nogle uger, derpaa til atestab sammenviede, uagtet af Amtmanden derimod gjorte Forbud, indtil nærmere Resolu tion funde vorde indbentet, hvorledes med saadanne paa kie vet pardonnerede Delingsenter, som sendes til ginmaren at forblive og tjene deres livstiid, eller paa vife Mar, men frag paa ny lade sig finde i Losagtighed, skulde forholdes, on, om de saaledes, uden videre Straf, maatte tillades Ægteskab;" hvilket for flige Delinquenter ikke funde ansees at blive nogen Straf for deres Forbrydelse, da derimod de, som i mtet giore fig fyldige i lige Forfeelfe, skulde efter ovenmeldte Res script ansees med baardere Straf: desaarfag Amtmanden til nærmere Resolution har begiert at maatte indstilles: 1) om ikke samme Straf, Rescriptet dicterer for dem, som i ins martens Amt begaae teiermaal i forbudne Led, fulde og være for dem, som for lige Forseelse andensteds fra did benienbes: 2) 0113 (k) See Rescr. 8 Jan. 1762, 8 Julii 1763 og 23 Jund 1773 jamt gerordn. 20 Aug. 1778, S. 34.<noinclude><references/></noinclude> 60i2i8li2fwsfg3sfijmmoxh9s6dagt 104 80887 404129 385546 2026-04-24T18:35:49Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404129 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1760.|Resolutioner og Collegialbreve.|329}}</noinclude>Rescr. (til Rentekammeret), ang. et nyt oprettet 11 jan. Vestindisk og Guineist Rente: samt Generals Toldkammer Collegium (9). Rescr. (til Præses og Directeurer for det Fatti: 11 Jan ges Basen i Danmark), ang. at Stiftelsen for Hittebørn skal, Henseende til Accouchement- Væsenet kun være til Beskyttelse for de Qvinder, som betimelig søge at betjene sig af samme, m. v. (r) Rescr. (til Kjebenhavns Magistrat), ang. 11 Jan, at ingen Skibs Ankere af Smedene i Kjøben havn maae leveres, ferend de ere blevne provede og stemplede (s). Gr. Magistraten har foredraget, at, paa det de Soefas d rende, til desto bedre Sikkerhed, med dygtige og forsvarlige Skibs Ankere funde blive forsynede, skal det udi adskillige Gees Stæder være brugeligt, at ingen Smed maae levere noget forfærdiget Skibs Anker, forend samme er bleven provet, bes fundet forsvarligt, og femplet, hvilket feer paa felaende Maade: at der sættes en pæl i Jorden 25 a 30 Fod hei, og omtrent 1 Fod tyk i Firkant, da oven i samme er en Stive, hvorudi gaaer et Soug, som faffgjores i Anfer-Ringen, hvor med det opdrages, faa at Fligene hænde mod Grunden, hvors under er en Blok af Fods hoide og Tykkelse, med en udhuling, i hvilken ligger en Jern-Canon, faa begge Deele sæts tes faa nær til pælen, som behøves; derefter Ankeret losla des, og falder ned fra Pælen paa Canonen, som ligger i Blokken ongefær Deel fra Fligene; og, naar Armene eller Stangen, hvorpaa Sligene fidde, kan udholde dette Stød 5 uden (a) See Fd. 7 Jan. og 25 Martii 1760, Rescr. 22 April 1763, samt 14 og 21 Jan. 1773. (r) Sees i Plac. 23 Jan. 1760. Cfr. Rescr. '10 Decbr. 1772, 9. 6. med der Paaberaabte, samt Rescr. 17 Mars tii 1784. S. 11. a. (s) See Rescr. 30 Octbr. og Plac. 4 Novbr. 1761, samt Rescr. 15 Jan. 1762,<noinclude><references/></noinclude> ix2whedp384jsy9vpts9mlmjwx64jyn 104 80928 404130 388535 2026-04-24T18:35:49Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404130 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1760.{{Afstand|3em}} 370|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Sept, omtrent tif 1200 Rblr., og alternerer imellem 6 Brofeffores Philofophiæ; men at Decanatet nu omstunder, endog naar Det er allerbest, ikke indbringer den halve Part af berørte Summa, og hvoraf Decanus efter Academicts seeneste Fun dats skal udgive aarlig 100 Rdlr. til Universitetets Bibliothes qve, hvilken i Decanatets Indkomiter faa folefiae Afgang for aarsages deels ved det, at ved bemeldte Fundation ere blevne afskaffede alle private Depefitiones, hvoraf Decanus fit tiges ligere Betaling, end af dem, som publiqve deponere, decis derved, at de philofophifke Grader gaae meer og meer af Brug, da ikkuns gani?e faa melde fa til Magifter Graden, formedelst den hverken ferer negen væsentlig gordeel eller Rang med fis; eg, angaaende Baccalaureos, at deres Takligele des meget aftager, efterti samme nu ifte nær nyde de Jura, som forben ferend fernefte Fundatien, da denge Gra gav dem en vis Adgang til Communitetets, og lettere Bei til ans dre Beneficia at nyde, end nu omftunder, da den eeneste Fors deel af Graden bestaaet meet derudi, at fattige Studentere, fon nyde Regentsen eller Kleßeret, behelde det 2 War længere, naar de blive Baccalaurei, og, da de fleeste, som i denne Hensat melde sig, ere fattige, formane ei beller at betale no get: men især den betydeligte Aarsag, fem har formindket Decanatets Indkomster, at have Grund udi de, i andre Hen feender, meget nyttige Skole-Forordninger af 17 April 1739 og 23 Julit 1756, i det, da den forste paalægger den, der fra privat Information dimitteres til universitetet, at betale 10 d. til nærmeste Skole; og den fele befaler, af dem, fom deponere fra publique Gfoter, fat indeholdes af deres Skole-Stipendiis, Depoßitarit altfaa bave fibet eller intet til Decano; hvortil endnu kommer, at siden sidstemmeldte Fors ordning de Studerendes al aftager: formedelst hville Omstændigheder det tillige er bleven inddilt: 1) om ikke de 100 Rdlr., som hyert Aars Decanus fulde udgive til Unis versitetets Bibliotheqve efter forberørte no Fundation, maae være samtlige bidtil værende Decanis og deres Efterkommere in Decanatu eftergivet fra fofte Stole Forordnings Dato af 23 Juli 1756, laajem fra den Zitd af Decanatet især bar aftaget, frem for tilforn; eg, fom af disse til Bibliothequet erlæggende Venge hos vedkommende Decanis, fiden meerom meldte gerordning inbestaae for 3 lat, 300 Rd., at samme maatte følgelig ligeledes være eftergivne, der dog ikke kunde være Bibliotheqvet til nogen betydelig Affavn, ved dets nu værende Omstandigbeder; 2) om det, til Magifter. Graden at see vedligeholdet ved Academiet, ikke maatte eragtes tjen ligt, at Magistri philofopbie, naar ellers intet paa bem var at udsætte, frem for andre maatte være udi alleenaadigst Erindring til geistlige og Skolerembeber, og især at ingen tillades at søge Rectorat eller Conrectorat, med mindre ban allerede var Magister, eller sig dertil havde ladet examinere, eg funde frembringe Dreani Bevits, at han af Facultetet var antagen til, i næste Promotion at vorde Magifter, samt om itte Magistri, eller Doctores Philosophia maatte vorde ansect med<noinclude><references/></noinclude> jrdyeqbewy065gkg2et43yyek15lln0 104 81017 404131 366733 2026-04-24T18:35:50Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404131 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1762.|Resolutioner og Collegialbreve.|459}}</noinclude>- ofte det forneden gjores, bolbe Convent, boeri Sorvaltes 26 Martii, ren, som tillige er Klofter Skriver, skal holde de fornødne Protocoller, paa samme Maade som hidindtil fleet er. Og skal udi Conventet af Forvalteren forestilles alt hvis han til Bondergodfets Notre fan finde forneden, boorom da delibere res, eg derpaa resolveres. Skulde og nogen af Godlets Bonder, Huusmænd eller andre paa Godset boende have noget at andrage, hvorpaa i Conventet kan resolveres, al det være enhver tilladt, deres Anliggende mundtlia eller skrivtlig for Conventet at anbrage, som da og i Protocollen fal ind feres, og derpaa resolveres. Maar ellers det, der forestilles Conventet, ikke overstiger 20 Rdlr., og Nedvendiabeden udfræver, at derom ei fan oppebies Curatorum Resolution, maae det forblive ved det, Priorinden oa Conventualinderne derom resolvere; doa kal det af Forvalteren referered Cus ratorerne næste Postdag: derimod skal udi de Tilfælde, som enten overgaae nogen Udgivt paa 20 Rdlr., eller hvormed det ei baster, ikke resolveres, forinden det Bentilerende er Curatorerne refereret, og deres Bota erholdet. Den af Forvalteren aarlig forfattende Neffance-Specification fal i Cone ventet eramineres, og der attesteres, for at følge ved hans alæggende Regnskab. 3) Maar den Restance, som aars lia veb Forvalterens Reonfab fremlægges, al examineres, fal Curatores 14 Dage tilforn derom underrettes, for ifald de finde for godt, derved at ville være tilfæde; ligesom og tif Curatores indberettes, naar Eden til den aarlige d vilsuing berammes, efter den af Directionen approberede. Sfov Rulle, for ifald nogen af dem derved vilde være nærværende: men, ffulde Curatores ei finde fornødent at være tilfade, forrettes saavel Redance Framinationen fom Ud viisningen af Priorinden og Conventualinderne. Naar el fers Curatores i lofterets Forretninger een eller to gange om Aaret udreise, ber deres Reise frem og tilbage af Klofte. ret beforaes. 4) Sorvalterene Regnskaber af efter Revifionen forevises i Consentet, va derom gives Vriorinten og alle Conventualinder al muelig Oplysning. Ligeledes fal hans maanedlige Ertracter i Conventet fremlægges, ferend samme til Curatorerne indsendes. Alle MeanPaber. Breve og Documenter skal forvares i Klosterets Brev: Remmer, faa at ingen af Directionen uden Beviis maae faae noget Document, mindre beholde noget hos sig længere, end Nodvendigheden det udfordrer. s) Forvalteren Fa! ved alle foranderlige Tilfælde give Curatorerne Notice om det, fom indleber, faa og om Bondens Fremgang i Sad sa Heft; dog. faa fortelig, at ham Tiiden til det Nodvendige ikke betages. Forskrevne 5 Punkter approberes; men, hvad Penge Administrationen angaaer, ba al det være Cura torernes Sag at iagttage samme saaledes, som de kunne være ansvarlige til efter Fundationens Indyold. Genes<noinclude><references/></noinclude> bpno4yd1xpcg3ejrx72depxzauaymju 104 81077 404133 367537 2026-04-24T18:35:51Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404133 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1763.|Resolutioner og Collegialbreve.|519}}</noinclude>Kammer Skriv. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), 17 April. ang. at Attester fra Præster og Eiere paa opkjøbt Ovæg ikke ere gyldige efter Forordn. 3 Sepibr. 1762, §. 2 2. (0) Rescr. (til Rentekammeret, saa og Notits til 22 April. det Vestindiske og Guineiske Rente: samt General Told Kammer), ang. nærmere Bestem melse af de Expeditioner, som fra sidstbemeldte Kammer skal ffee (p). Gr. Imellem begge benævnte Kammere bar der reist sig ulige Menina, anaaaende Forbudde paa Wares Ind- og udførsel i va fra de Kongelige Riger og Lande udi Europa. So, som da disse Forankafeninger grunder sig paa Rigernes oeconos miffe Tilstand on Beskaffenhed, hvis Huusholdning og Admi niftration er Rentekammeret anbetroet; det og formener, at de i Forordn. af 7 Januarii 1760 enforte visse Forbudde ikkun egentlig benfiater til de americanske Eilande: faa har det uds beder fia Resolution, om ikke Forbudde og Tilladelser paa alle Slags Vare, faint fte, Qvæg, og andre deslige Eings Ud og Indførsel her i Rigerne, og i de tydske Provindser, samt alle de Forretninger, som enten ikke directe betroffe Coldvæsenet, og den dertil lagde Land Confumtion i minde lighed, eller de americanffe og auineiske Cameralia i Særdees leshed, fremdeeles som forhen, ber henhøre til det Rentekammeret anbetroede Departement, samt om ikke alle Kammer: Characterer derfra ber expederes, og de fra General Told kammeret udfærdigende Bestallinger aleene at bor være paa de dertil benborende virkeline Betjeninger. Det vestindiske og guincife Rente samt General-Toldkammer formener, at Ge. neral Coldkammeret, efter forbemeldte Forordu. af 7 Ja nuarii 1760, aleene bør udfærdige alle til Toldvæsenet hens horende Forestillinger, Forbudde, Tilladelser med videre, samt at, ifald det andet Rentekammer Fulde eragte noget Forbud paa Ind eller udførsel, samt Moderation udi, eller Frihed for Tolden, tienlige, i Henseende til Myntes og Skovvæsenet i Danmark, Norge og de tydike Provindser, eller Bergværs ferne i Norge, bemeldte Rentekammer da funde tilmelde General Toldkammeret dets Forslag beroi, for derfra alleruns derdanight at vorde forestillet, og siden de fornødne Unstalter derfra at vorde foiede; fremdeeles forbaaber og General: Toldkammeret, at det aleene bør udfærdige Bestallinger paa Kams St 4 (a) See Forordn. 30 Novbr. 1778. mer- (p) Cfr. Rescr. af 14 og 21 Jan., samt Forordn. 21 Jan. og 20 Detbr. 1773.<noinclude><references/></noinclude> 4c4vb50zs6nskf4u4uw8jbulgivtpsi 104 81200 404134 399672 2026-04-24T18:35:52Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404134 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1765.{{Afstand|3em}} 642|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>10 Maii, Rescr. (til Missions-Collegium (f), ang. Hvor ledes med de af L. C. Stiftrup skjenkede Bibler, Postiller og Psalmebøger, til at bruges og læses i de Kirker, hvor der er Messefald, skal forholdes. Gr. Efterat Kongen har ladet Collegium tilsende de af Advedkommende Biskoper indgivne Betænkninger, angaaende Lauritz Christensen Stiftrups gud lige Forfæt, at ville give faa mange Ovart: Bibler, Brochmans postiller og Psal mebøger, som kunde behoves, til at læse og bruge, paa Sons og hellige Dage, saavelsom de Dage, naar pass fions prædiken ellers holdes, i de Kirker, udi Danmark og Norge, hvor der er Messefald, er Kongen nu af Collegii Forestilling bleven refereret, at det formeener, at denne gude lige Stiftelse best funde iværksættes paa følgende Maade: 1) I de Kirker, hvor Messefald er, og ellers ingen Prædiken holdes, fulde, alle Son- og hellige Dage, saavelsom de Dage, naar Vasfions. Prædiken ellers holdes, ringes, som sædvanligt, 3 gange, for at sammenkalde Menigheden, da Gudstjenesten Kl. 9 om Sommeren, og kl. 10 om Vintes ren, begyndes med den sædvanlige Bou og Fader vor 1c., hvorefter funges 2 Psalmer, Aleeneste Gud i Himmerig &c. og u bede vi den Hellig Aand ic Derefter læses eller 2 Capitler i det gamle Teffamente, alt som de ere lange til, og efter en af hver Stifts Biskop foreskrevne Orden; hvors næst synces Vi troe alle sammen paa en Gud &c. og den Dags sædvanlige Vers, som ellers bruges, naar Præken gaaer i prædikestolen; saa oplæses Dagens Evangelium med fin Forklaring af Brochmans postil, som sluttes med Fader vor tc; hvorpaa læses et Capitel af det ny Testamente, lige- Tedes efter hver Biskops Anordning, paa hvilfen songes den Dagen tilhørende Pfalme efter Prædiken, som sluttes med den sædvanlige Bens Læsning efter Tienesten, og Fader vor tc.; men i fasten læses aleene Passions: Prædikenen med de sædvanlige Bonner og Psalmer for og efter. Alt dette fors rettes i Chors-Doren. - 2) Da det synes billigt, at Me nigheden, som skal bave Notten af denne Stiftelse, selv bør befofte at lonne den, som gior denne Forretning, saa kunde dertil tages en Skoleholder, som boer nær ved Kirken, og, i Mangel deraf, enten tilbydes Præstens Medhjelpere, naar de dertil ere beqvemme, eller en anden kikkelig Mand, som tan læse og synge hoit og tydelig, af præsten med Provstens Samtykke dertil udvælges, og derfor nyde en billig og taalelig Belønning, som de begge bestemme, og fan ei behøves ret for i Danmark, hvor ikkun hver 3die hellig Dag er Messefald i de Kald, som bave 3 Kirker. 13) Præsterne hver Menighed skulle have noie Indseende med, at Bøgerne bea handles JM F (f) See Skriv. af 11te Hujus.<noinclude><references/></noinclude> sx03acrwfcljqsz8ap6prekzjeful34 404270 404134 2026-04-24T18:42:52Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404270 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1765.{{Afstand|3em}} 642|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>10 Maii, Rescr. (til Missions-Collegium (f), ang. Hvor ledes med de af L. C. Stiftrup skjenkede Bibler, Postiller og Psalmebøger, til at bruges og læses i de Kirker, hvor der er Messefald, skal forholdes. Gr. Efterat Kongen har ladet Collegium tilsende de af Advedkommende Biskoper indgivne Betænkninger, angaaende Lauritz Christensen Stiftrups gud lige Forfæt, at ville give faa mange Ovart: Bibler, Brochmans postiller og Psal mebøger, som kunde behoves, til at læse og bruge, paa Sons og hellige Dage, saavelsom de Dage, naar pass fions prædiken ellers holdes, i de Kirker, udi Danmark og Norge, hvor der er Messefald, er Kongen nu af Collegii Forestilling bleven refereret, at det formeener, at denne gude lige Stiftelse best funde iværksættes paa følgende Maade: 1) I de Kirker, hvor Messefald er, og ellers ingen Prædiken holdes, fulde, alle Son- og hellige Dage, saavelsom de Dage, naar Vasfions. Prædiken ellers holdes, ringes, som sædvanligt, 3 gange, for at sammenkalde Menigheden, da Gudstjenesten Kl. 9 om Sommeren, og kl. 10 om Vintes ren, begyndes med den sædvanlige Bou og Fader vor 1c., hvorefter funges 2 Psalmer, Aleeneste Gud i Himmerig &c. og u bede vi den Hellig Aand ic Derefter læses eller 2 Capitler i det gamle Teffamente, alt som de ere lange til, og efter en af hver Stifts Biskop foreskrevne Orden; hvors næst synces Vi troe alle sammen paa en Gud &c. og den Dags sædvanlige Vers, som ellers bruges, naar Præken gaaer i prædikestolen; saa oplæses Dagens Evangelium med fin Forklaring af Brochmans postil, som sluttes med Fader vor tc; hvorpaa læses et Capitel af det ny Testamente, lige- Tedes efter hver Biskops Anordning, paa hvilken songes den Dagen tilhørende Pfalme efter Prædiken, som sluttes med den sædvanlige Bens Læsning efter Tienesten, og Fader vor tc.; men i fasten læses aleene Passions: Prædikenen med de sædvanlige Bonner og Psalmer for og efter. Alt dette fors rettes i Chors-Doren. - 2) Da det synes billigt, at Me nigheden, som skal bave Notten af denne Stiftelse, selv bør befofte at lonne den, som gior denne Forretning, saa kunde dertil tages en Skoleholder, som boer nær ved Kirken, og, i Mangel deraf, enten tilbydes Præstens Medhjelpere, naar de dertil ere beqvemme, eller en anden kikkelig Mand, som tan læse og synge hoit og tydelig, af præsten med Provstens Samtykke dertil udvælges, og derfor nyde en billig og taalelig Belønning, som de begge bestemme, og fan ei behøves ret for i Danmark, hvor ikkun hver 3die hellig Dag er Messefald i de Kald, som bave 3 Kirker. 13) Præsterne hver Menighed skulle have noie Indseende med, at Bøgerne bea handles JM F (f) See Skriv. af 11te Hujus.<noinclude><references/></noinclude> kettexuwvjp0nozv246m456zyhnaygf 104 81618 404271 275316 2026-04-24T18:42:53Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404271 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1773.|Resolutioner og Collegialbreve.|397}}</noinclude>fastsættes og herved for Fremtiden, at de 4 ældste Com 21 Jan. mitterede i Kentekammeret og de 2 ældste i det Vestindiske og Guineiske Rentes samt Generaltold Kammer maae stedse nyde 1200 Rdlr., og de Yngere derimod 1000 Rdlr. i aarlig Gage. Da de samtlige nu ved Finants Collegium og Kammerne værende Betjente ere befriede for Procento: Skattens Decourt af deres Gage; saa bevilges og, at alle ved de nye Collegier an satte Betjente for Procento Skattens Erlæggelse maae være befriede; hvorimod alle Sportler, i hvab Navn de have maatte, af Vedkommende Eal leveres til hvert Collegii Secreterer, og af ham bringes til Indtægt i Sportel, Cassen. Ligeledes maae og de Betjente, som i Anledning af denne nye Indretning vorde satte paa Pension, fritages for at svare procento Skatten. Fligemaade maae og de Betjente, hvilke i Anledning af den nye Indretning enten befordres til bedre, eller og fun forsættes til lige Embeder, og allerede eengang have indløst eller bekommet Kongel. Bestallinger paa det, de nu ere, gratis faae nye Bestallinger, saavidt disse nodig eragtes. - Som og af Commissionen er bleven forestillet: 1) at ved det forrige Kentekammer altiid har været en Rammer Ret, og at i Forordn. af 7 Jan. 1760 tales derom meget udførligen, men at samme i Aaret 1771 tilligemed andre Jurisdictioner i Kjøbenhavn er bleven henlagt til Hof og Stads Retten, om hvilken Ret Commissionen endnu ikke har kunnet give sin Be tænkning; saa skal det med Kammer Retten og den dere ved bestikkede Justits: Secreterer beroe indtil videre (c).― 2) Ang. det Oldenborgske Kammer (d).. 3) Ligeledes maae og Generaltold Kammeret, saafremt det nødig eragtes, gjøre nærmere Forestilling om den ved Told: (c) See Forordn af 17 Febr. 1774. (d) Cfr. Prom. af 15 Jan. 1774. boden<noinclude><references/></noinclude> a5icrvx26ywgens5xq8m0708kiysm83 104 81645 404272 365341 2026-04-24T18:42:54Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404272 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1773.{{Afstand|3em}} 424|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>30 Junii. gifter sig med, skal han betale Rente af Capitalen fra sit 40 Aar af. 2 Julii. Gen. Postamtets Placat, ang. at, ligesom, det (Kongel. Re staaer alle her hjemmeherende Skibe frit for at fare fol. 23 Janii.) imellem Bjøbenhavn og Lybek, saa tillades intet deriblandt at føre Navn af Paqvetbaad, eller at nyde no get af de Paquetbaadene forundte Privilegier: og maae hverken rede Penge eller andre end Avis Breve deri med sendes (r). 7 Julii. Rescr. (til Kjebenhavns Universitet),, ang. at nogle af de fra Klosteret de Grønlandske Seminarister tillagde Penge maae udbetales til Missions- Collegium (s). Gr. Under den 19 Octobr. 1771 er tilfjendegivet, at de ved den Grönlandske Mission her værende Seminarister for Fremtiden, i Steden for 4 ME., maatte nyde 8 ME. ugentlig af Communitetet. Missions Collegium har forestillet, at, som Erfarenhed har lært, at de til Grontand oversendte Misfionairer, i hvor længe og vel de end her have freqventeret Seminarium, dog behove at være et Par Aar der i Landet, inden de kan gjore retifaffen Tjeneste og Nytte, saa har Collegium, efter noie Overlæg, funden forneden ikke aleene udi in deværende Aar at oversende 2 Seminarister til Grenland, for i Liiden at aflose de Missionairer, som snarest staae for Touren at komme hjem, men endog besluttet for Fremtiden ikke at lade nogen Missionair gaae derfra, uden at sende ham Aaret forud fin Successor, paa det han desbedre kan vænnes til Landet og Dialecten, og lære at fjende fin Menighed, hvilket ikke er lidet magtpaaliggende, især paa de Colonier, der ère omringede med Hernhutter: i hvilken Anledning her for Eftertiiden juft ikke, saaledes som forhen, behøves bestandig 4 Seminarister, men ikkun 2 a 3, siden det i de seenere Tiider er bleven Missionairerne paalagt at blive 10 Aar i landet, og en Candidat, som med Fliid har freqventeret Seminárium her i 2 a 3 Aar, gjerne kan gaae over til Landet, for der at profitere af en Miffionairs daglige Omgang et Aar eller meere, men at det efter denne nye Indretning, vil blive Missions- Cassen umueligt at bestride saa inange Lønninger, allerhelst da 2 af de ældste og bedffe Miffionairer ere i Agr beskikkede til Visitatores eller Vice Provster i landet. Siden det ikke. (r) Cfr. Forordir. af 22 Martii 1780. (s) Cfe. Rescr. af 18 Martii 1773. tan<noinclude><references/></noinclude> 1wsw389b607izp64o2pl1unq24ywoz6 104 81668 404273 336326 2026-04-24T18:42:54Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404273 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1773.|Resolutioner og Collegialbreve.|447}}</noinclude>fogden, i Mangel af mindelig Betaling, gjøre udlæg 9.Dec. hos de Skyldige. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Bergenss 9 Dec. Stift), ang. de Sager, som Skippere anlægge mod deres Skibsfolk, og den fortjente Hyre da at des poneres. Gr. Stiftamtm. har andraget, hvorledes det i Bergen skal være bleven til en Bane, at, naar en Skipper ved sin hjem. komst ikke synes at have gjort faa fordeelagtig en Reise, som han vilde, lægger han Sag an imod fine Skibsfolk, til at have forbrudt deres Hyue, endskjønt de ikke have forseet fig i det Ringeste, hvorover disse fattige Golf, som ikke fan bie, for at faae noget, og undgaae Proces, ofte lade sig afkorte det Halve af deres Hyre. Til saadan Misbrug at afskaffe, anordnes: Naar nogen Skipper vil anlægge Sag imod fine Skibsfolk, skal han være forbunden strax at nedsætte den fortjente pre i Stipperlaugs Retten, hvilken, saas snart en medholdig Dom af den er afsagt, uden Ophold maae udbetales det halve deraf, da det øvrige Halve skal forblive til Sagens Uddrag; og maae det ikke være nogen Procurator tilladt, under hvad Paaskud det end være maatte, at møde for Skipperlaugs Retten, men Øvrig heden skal, saasnart der er faldet en medholdig Dom for Skibsfolkene, beskikke dem et frit Forsvar, der udfører Sagen for dem, i Fald Skipperen ikke vil acqviescere ved Skipperlaugs Rettens Dom, hvilken han da skal være pligtig strax at indstævne til Raadstue: Retten, og der uopholdelig forfølge Sagen til Doms, paa det at den, uden unødvendig Ophold for Mandskabet, kan blia ve befordret til Endskab. Rescr. (til den samme), ang. de Umyndiges 9 Des, Midler og Overformyndervæsenet paa Landet i Bergens Stift (s). Gr, (s) See Rescr. af 13 Julii 1774; udvidet til de øvrige. Stifter ved Rescr. af 6 April og 7 Sept. 1775 fans 11 April 1776..<noinclude><references/></noinclude> 5kyrl99z7782c8rm6hruhiqifkjg2c3 104 81711 404135 275409 2026-04-24T18:35:53Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404135 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1774.{{Afstand|3em}} 490|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>9 Julii. anben Omstændighed ei fuldstændigen nok i Tabellen fun. de anføres, da at meddele derom aparte Oplysning. Samme Efterretninger vil Collegium herefter ligeledes Bebe maatte sig ved hvert Aars Ende tilsendes. ma til Efterretninger om Haandteringers og Fabriqvers Tilstand paa Landet. Sches Anmærkninger -Almindelighed. Hvilken Fliid der bedst passede sig paa Eguen efter Eg nens Natur og nærmeste Leiligheder. Om Hindringer ere der for Fliid og Vindskibelighed, og hvilke især. Om Egnen arbeider for nærmeste eller andre Kjøbstæder. Hvorhen Varene gaae og afsættes, og paa hvad Tider især om Aaret. Hvor mange Vare der almindelig forarbeides aarlig. Hvorfra Materialierne haves eller kjøbes. Anlæggets Alder-og Lykke. Bestyrerne og Anlæggerne af Arbeidet. Hvor mange Arbeidere derved underholdes, og hvilke. Hvorledes samme drives. Hvilke Haandteringer, Fabriquer eller Næringer der i Egnen uden for Landvæsenet drives. Julii. Gen. Postamtets Prom. (til nogle Postmestere), ang. de Norske Breves Convolutering, og dob. belte Charter dermed. Naar de Norske Breve først ere blevne særskilt couver terede til de Post Comptoirer i Norge, hvorhen de ere adresserebe, maae disse Brev Bundter endnu til destos meere Sikkerhed samlede convoluteres, forsvarligen oma bindes, og under Forsegling afsendes med Opfkrivt:,,Til Kjøbenhavns Norske Post: Comptoir." I hvilken Con volut<noinclude><references/></noinclude> n35s8i48u4f4lp7yajen9kq4dwqam65 104 81846 404136 323191 2026-04-24T18:35:53Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404136 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1776.|Resolutioner og Collegialbreve.|625}}</noinclude>Rescr. (til Regjeringen over de americanske Eis 25 Jan lande (*)), ang. Pante- og Adkomst- samt Skif te Breves Læsning ved Landstinget, og de Indfries des udslettelse. Gr. Af General Gouverneurens Skrivelse til det Danske Cancellie er Kongen bleven refereret, at, som han har erfaret den store lorden Pantebøgerne ved Underretterne pad berørte Eilande eré udi, da ingen Register derover er indrettet, faa at naar nogen Oplysning deraf skal haves, kan samme iffé uden lang Estersøgning bekommes, ligesom og plantager og Slaver findes pantsatte med forfte Prioritets Ret 2 à 3 Gange, uden at de første ere afffrevnes hvoraf i Tiiden kan flyde mange Proceffer, faa haver han paa Kongelig Approbation under 10 Jan. famine Aar ladet derom udgaae en placat, og deraf indsendt til Eftersyn en Gjenpart, som fornemmelig indeholder: 1) At, naar Plantager, der ere at ansee som frit Jordegods, enten ved pant, Gave eller Magestifte; kommer i en anden Mands Eiendom, eller penesættes, da fal faadanne Breve læses dg protocolleres ved St. Croix- Landsting: 2) At enhver inden den i Loven foreskrevne Tid, og under den ammefteds fastsatte Straf, fal lade sit indfries de pantebrev af Pantebogen udslette, og ellers anteane de forandrede eller omskrevne: 3) Da pantebrevene hidindtil fædvanlig ikkun ere læste ved Boetinget, faa fal herefter Byes Friverens Attest fremlæages, for at erfare, om den pants fatte Plantage med Pant eller Indieriel er beheftet, naar faas dant er feet, for hvad Summa med videre, hvilken Attest tilligemed Vantebrevet indføres i Landstings: Protocollen: A) For saameget mueligt at have den fornedné Etterretning om Umyndiges Midler samlet paa eet Sted, saa skal alle Stiftebreve, næste Landsting efterat samme ere beskrevne, ved Landstinget paafkrives, og extractvis; saavidt det de Umyndige ajorte Udlæg angaaer, protocolleres med videre. Og 5) til ydermeere Sikkerhed for de Umyndige bor inter pans tebrev eller Skjøde til Læsning antages, forend med Overs formynderens Attest godtgjøres, at ingen Umyndiges Pens ge derpaa hefte eller derved præjudiceres. Forberørte til meere Orden og Sikkerhed for der äls mindelige udstædte Placat angaaende Jordegodfers og Umyndiges Arve Midlers Tinglysning for Landss tinget paa St. Croix med videre, approberes. Rescri (+) See Prom. af 27 Hujus. VI. Deel. 1 Bind:<noinclude><references/></noinclude> am51vamukgpl8j4af6ab8vcu57sogda 104 82155 404146 364268 2026-04-24T18:36:01Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404146 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1779.|Resolutioner og Collegialbreve.|191}}</noinclude>Efter anforte Omstændigheder kan det med Consum: 6 Febr. tionens Betaling af dette væg udsættes indtil Slagtningen, ligesom forhen er skeet, hvorimod det med Qvægets Brænding holdes paa den i foranforte Skrivelse befalede Maade; og maae derfor det Qvæg, som fra Nye-Nar af indføres, mærkes paa saa fjendelig en Maade, at samme kan adskilles fra det Qvæg, som Indvaanerne til afvigte Aars Udgang havde i Behold; for hvilket Sidste den allerede erlagte Consumtion Vedkommende igjen kan godtgjøres, naar de saadant forlange. I øvrigt foies al fornøden Rigtighed om begge Slags Qvæg, paa det i ingen Maade nogen Underslæb ved den Leilighed begaaes. Qvægsyge-Commissionens Prom. (til Stiftamtmen: 9 Febr. dene), ang. hvorvidt ved indfaldende Qvægfyge det befængte Huus i en Kjøbstæd efter Qvægets Nedslagning aleene, og ikke Beboerens ganske Huus maae holdes indsperret. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christians 10 Febr. sand), ang. at Mandal maae fortolde alle Slags lovlige Vare hos sig selv, men ellers svare til, og staae under Christjansand. Gr. Til Bedste for det Almindelige, samt da Mandals. Indvaanere have forestillet, at der paa Stedet er en ligesaa gammel privilegeret Toldbod, som ved Christiansand, og ders ved beskikket Tolder, Controleur, og fleere Toldbetjente, samt at Stedet, som nu bestaaer af 27 Beboere, der eie 17 Skibe, Funde formedelst sin Beliggenhed nær ved Næsset og det aabne Hav, saavelsom andre landets Fordeele, meget tiltage, naar Fortoldnings Frihed paa udenlandske Vare blev dem forundt, i Mangel af hvilken de nu maae indbringe hvad Vare, de af udenrigske behøve til deres Handlings Fortsættelse, ja endogsaa de allernødvendigste, saasom Salt, Tobat, Her, Hamp, Strye, Steenful, med videre, til Bondens og Enhvers Fors nodenhed, som de enten med egne Skibe have hjembragt, eller ved Omtuskning med Fremmede have tilhandlet sig, til Christiansand, og der forcolde dem i Folge sammes Privile gier (o), hvilket forvolder, at Barene, som maae feres til Christian (o) See og Toldfd. af 1768, Cap. 5, Side 21.<noinclude><references/></noinclude> lfeo0jqjz4x2t8bpmq2dvamv8yuanf2 104 82398 404275 328989 2026-04-24T18:42:56Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404275 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1781.{{Afstand|3em}} 434|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Sept. pens Resolution skal validere i Tilfælde af Mistydning om Beboelsen (y). 19 Sept. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Vi borg), ang. Viborg Tugihuuses Bestyrelse og Drivt. Gr. Etatsraad Rofoed har andraget, at de Mar (x), i hvilke han har foreftacet det, ere den zote Junii udløbne, m. v.; og indleveret General Caffe Extract for det sidste Aar, hvorefter Lugthusets Overskud til ultim. Junii har været 838 Rd. 12 St. Stiftbefalingsm. og Biskopen have at udnævne Inspecteurerne ved Tugthuset efter Rescr. Iste Novbr. 1780, som hvert tredie War, ifald de det forlange, ved andre i deres Sted maae afverles; og skal den af Etatsraad Rofoed indsatte Fuldmægtig Graves Baadsgaard være bestandig Med Inspecteur ved Tugthuset,. da han fremdeeles fører Segnskabet efter den Plan, som af Etatsraad Rofoed er bleven lagt. Men, paa det denne nu skeete Indretning ved Tugthuset kan blive varig, og faae god Fremgang, maae med det militaire Ulden Manufactur oprettes en Contract, efter hvilken bemeldte Manufactur, som dertil er villig, forplig tes til, fremdeeles at fournere Tugthusets Lemmer med saa megen Uld til Arbeide, som stedse kunde holde dem udi fuld Beskæftigelse, da, til Lettelse paa begge Sider, funde aftales, at Transport Omkostningerne af Ulden, og Garnet tilbage, bleve deelte imellem Manufac-- turet og Tugthuset. Naar dette alt saaledes er bragt i Rigtighed, afleverer Etatsraad Rofoed Tugthusets Regnskabs Beholdning til de nye beskikkede Inspecteu rer, som samme have at imodtage og bevare udi en dertif indrettet Caffe med 4 Laase paa Tugthuset, hvoraf enhver (y) Af Wandalls geiftlige Forordn. 1 Deel Side 259. (z) See Rescr. 23 Junii 1779.<noinclude><references/></noinclude> 7zev3wsp8t41idj3h7w9czfhopr305p 104 82444 404147 366150 2026-04-24T18:36:01Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404147 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1782.{{Afstand|3em}} 480|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Chr. VII. Rescripter, 17 April, der, fotfølges og paafjendes i Riebenhavn, hvortil man dog hidtil ikke har bavt andet at gaae efter, end enten Kiobmæn denes eller andres blotte Relationer, eller og et forvirret og ubeediget Forber, som en eller anden ufyndig, ja undertiden i Sagerne selv Indviklet kan have afholdet, saa at man ne ften aldrig har kunnet faae Sagerne fatte i det rette Pys, eller de feete Forbrydelser tilberlig dfftraffede, men tvertimod fom oftest maatte lade alle saadanne Sogsmaale ganske hen falde, hvilket altid har havt skadelige Følger, der nu, da en Deel europæiffe See Folk ligger Vinteren over der i Lan det paa Hval-gangst, hvoraf nogle endog forblive ber bestans , dig, vilde blive meere udstrakte, og fadelige for Fremtiden, samt Misbruge og Forbrydelser tiltage, naar Vedkommende vide at kunne begaae samme uftraffede, ifald saadant ikke ved gode Foranstaltninger vorder forebygget; 2) der er beskikket 2 eedfoorne Embedsmænd der i Landet som Inspecteurer over Handel og Fiskefangsten, een ved de nordlige, og een ved de sydlige Colonier, hvis Sag det tillige skal være at paasee, at Mordener, Misbruge og Forbrydelser ikke skal gaae i Svang, og derfor at forbere alt faadant, naar det maatte indtræffe, samt derom indsende de afholdte Forretninger, hvilke dog uden videre Authorisation fun tjene til Beiledelse i dette Slags Sager, men ikke gjelde som juridiske Beviser at domme efter, der dog i ovenmeldte Omstændigheder gjøres fors nodent. 19 April. Bemeldte 2 Inspecteurer, enhver i den ham bes troede Deel af Landet, sulle, indtil videre, være berettigede til, fine exceptione fori, i behøvende Tilfælde at forekalde Vidner, og modtage disses eedelige Forklaring i alle de Sager, hvor de finde saadant nødvendigt; saa maae og de af dem saaledès holdte, og under deres Haand og Segl udstedte eedelige Forhører og forret ninger derefter i alle Retter antages og gjelde som an dre Tings Vidner. Rescr. (til Amtmanden over Coldinghuus-Amt), ang. De med venerisk Sygdom beheftede Fats, tiges Cuur. Gr. Denne Svaghed Bar begyndt paa adskillige Steder i Coldinghuus-Amt, og er af den Beskaffenhed, at den der med Befængte maae indsendes til Colding, for at tages uns der Cuur, og, endfient Amtets Chirurgus intet faaer for fit Arbeide, maae der dog leies Logemente, samt betales For flegning, Oppasning, og fornødne Medicamenter, hvilket er<noinclude><references/></noinclude> iqnfjqnoisgstysmp0gbwtzg8pfbmoz 104 82455 404148 336710 2026-04-24T18:36:02Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404148 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1782.|Resolutioner og Collegialbreve.|491}}</noinclude>og bruge sit hidtil havde Sigill med Omskrivt: Sigil 5 Junii. (Gr. 1) Be lum Societatis Medicæ Hafnienfis. meldte Selskab, hvis Henfigt er indbyrdes Opmuntring og fælles Bestræbelse til Læge-Bidenskabens Forbedring og didhen horende Kundskabers Udbredelse, samt Fædernelandets Gavn og Ære, bar, i de 10 Aar, samme har været til, udgivet 4 Bind af dets medlemmers Jagttagelser, hvilke de til als inindelig Forneielse har feet antagne med Beremmelse og Hæs der af de fleefte udenlandske Lærde, ligesom de blandt deres Eres og corresponderende Medlemmer tælle de ypperlige af Europas Lager; 2) for at vedligeholde disse nyttige, lærde, og for Fædernelandet ærefulde Bestræbelser, saa og give Sele fabet Varighed.) Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Christiania), 7 Janii. ang. at Christiania Guldsmede maae forfær dige smaat Selv: Arbeide under 5 Lod, uden Stempling. Gr. Politiemesteren har ladet dem, som arbeide i Guld og Solv, tilfjendegive, at de med alt det af dem forfærdigede Arbeide havde at henvende sig til Brobeer-Mefteren, for hos ham at lade samme prove og stemple, hvilket de umuelig kan efterleve, da Bekostningerne derpaa ofte vilde overstige Ars beids kennen, og de følgelig hverken i deres egne Huse, eller til Markederne kunde holde Priis med Guldsmedene i de an are Stæder, som ved Rescript af 1ste Junii 1745 derfor ere. befriede. Guldsmedene i fornævnde Christiania maae heref ter være fritagne for at lade alt det Arbeide af Sølv, som kan henføres til Nips, probere, naar samme ei veier over 5 Lod, og ingen anden Stempel derpaa at sættes, end Guldsmedens, som samme haver forfærdi get, der og for Gehalten skal være ansvarlig, naar Kjø beren det paa egen Regning vil lade probere, og den maatte befindes urigtig; men derimod al alt det Sølv- Arbeide, som til adskilligt Brug i Hunsholdninger forfærdiges, pg er af I Lods Vægt og derover, ligesom og Garniturer, saasom af Knapper til en Klædning og Spender, hvad enten de ere af meere eller mindre end 5 Lods Vægt, være Guardinens Prove og Stempling une derkastet,<noinclude><references/></noinclude> h5aof5mt3qk4frhc6yg4bm8h2v9jp5u 104 82463 404149 388160 2026-04-24T18:36:03Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404149 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1782.|Resolutioner og Collegialbreve.|499}}</noinclude>Capitainer indhente Ordre, om hvem der al filiged, og 3. Julii, derefter befale dem til, de anbefalede Kioffeflette at mode paa Raadstuen i Brandvagts-Stuen, hvor de af politiemesteren eller i bans Fraværelse af en paalidelig Werfen blive monstrede og efterfect, at de alle ere vidnesfaste Wandsperioner, da enhver Eier, som ikke selv vil gaae Bagten, bor være ansvarlig for, at han udfender vaalidelige golf, eller i manglende Rald taale, at politiemesteren afviser dem, som ikke findes tjenlige, og paa Eierend Beloftning leie en anden, der bos de Fiere, som ikke bare forfenet deres Brand Bagt, tunne vente of politier at blive tilkjendt en Mulet af Mdle. til Byens Caffe. Borger Capitainerne fal bave gribed, om de befinde en eller anden Huus. Eiere af saadanne Vilkaar, at de ikke enten selv formedel Alderdom eg Svaghed fan forrette denne Bant, eller formedelik Fattigdom ikke ere i Stand til at leie andre i deres Sted, enten at foreene 2 a 3 huse til Brand Bagtens Bestribelfe, effee og reent at forbigaae dem, alt efter befindende Omstændigheder. Bed Raadstuen fal være en Bog, hvori hver Aften skal indføres hvilke Huse, der forrette Brand-Banten, paa det man altid kan være uns derrettet om, at en bestandig Orden imellem Byens Indvaa. nere holdes, og at ingen bliver fornærmet; og made, naar Durigheden saadant forlanger, af Borger-Capitainerne gives Explication for de Huns-Eiere, som de enten har befriet eller famlet, som oven er meldt. Gaafnart Brand Bagten paa den anforte Maade kl. 9 om Vinteren og 11 om Sommeren er monftret, bliver straxen af dem udsendt 2de i Dürer og ade i Betre Byen for at patrouillere, hvilke oin Sommeren vede blive samme indtil Kl. 3; men om Vinteren, da Vagten bes staaer af 8 Mand, ed Vatrouilleringen continueres til l. 6 om Morgenen, afleses de bver anden Time, saa at 4 ere ale tid ude, medens de ovrige 4 hvile. Af Borger Capitainerne saavel fom de ovrige Borger Officeers formodes det, at de undertiden selv efterfee, at Brand Bagten forretter deres Sfoldighed, og paaagte de Pligter, dem herved paalægges, nemlig: 1) t paafee eg have noie Indfcende med, at i alle de finaa Vertshufe eller saadanne Stcbce, hvor Socfolk og andre bar dir's Soanina, ikke holdes Spil, Delt og andre til Liderlighed benfiatende Saingoemme, booraf ictte lig uforsigtighed med Ild og Lys kunde eriftere, men, saa snart de saadant formærke, da straxen at angive det for Vo litiemesteren: 2) Gaajaact de fulde formarte nogen Jose vaade, da straxen at ajore Aurig, ved Bagten begjere Trommen rort, advare Vægteren i Kirke Eaarnet om at lade Sloffen lyde, cen af dem at indfinde sig bes Brand Inspec teuren, paa d ban trar fan mode ved Spreit-Huset, og selv at være nærværende ved Sproiterne, bave Logte med 205, og ellers, faa meget som mueligt, jelo at sætte alle Eingi Bevægelse for at faae den udbrudte Ild dampet. Disse 2de Dester med hvad videre Politiemesteren maatte finde for 1oden, fal dem our Aftenen ved Mynstringen nore indskærpes »g betydes, paa det om nogen Forsommelie fulde dem overs bevises, Ji 2<noinclude><references/></noinclude> tp5wqili49krxyyx77g2iccc64s6kqc 104 82464 404150 388569 2026-04-24T18:36:03Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404150 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1782.{{Afstand|3em}} 500|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Chr. VII. Rescripter, 3 Julii. beviles, de da alvorligen kan blive anfeete og straffede. For de pligter, Brand: Anordningen paalægger Brand Inspee teuren, ar han af Byen tilstaaet 80 Rd., hvilke han frems deeles beholder, imod at han hver Aften møder i Brandvagts: Stuen, naar den anordnede Brand-Bagt al monftre, gaacr Politiemesteren tilhaande, og ellers om Natten flittig lader sig finde paa Gaderne, og efterfeer om Brand Wagten iagttager de dem paalagde Pligter; men, fulde nogen Forsømmelse herudi ffee, bor han være undergiven at muleteres forste gang paa s Rd., anden gang 10 Rd., og tredie gang aldeeles at have forbrudt fin Len, alt efter Brand Rettens Kjendelse og Stiftbefalingsmandens nærmere Resolution. 3. Julii. Foranforte Forslag til en Brand Vagts Holdelse udi bemeldte Christjansand approberes. Rescr. (til Landmilitie-Sessionerne i Danmark), ang. hvorledes skal forholdes med det unge Mandskab, som fedes i jordløse Huse i de Byer, hvor ingen Proprietair har Deel. Gr. 1) Det er vel ved Plac. af ste Julii 1780 fastsat, at det unge Mandskab, som fødes og fylder 4 Alar i jordløse Huse, som ikke egentlig kan bestemmes, paa hvis Grund de ere beliggende, fal indføres i største Lodseiers Reserve Roulle; men saadant, endikjønt det i Henseende til Proprietairer, og hvor der ere ftore Lodseiere i en Bye, er færdeeles nyttigt, fan ikke have Sted paa alle Steder og i alle Byer, hvor der er aleene Selveier-Bender, som ongefær staae for lige Hart Forn; 2) fer at forekomme Disputer i Streelagderne, hvem fligt Mandskab skal tilhøre. I Henseende til Stroe-Lægoerne, hvor ingen Proprietair haver Deel i Byen, anordnes, at Mandska bet paa jordløse og Gade eller saa kaldede Casse:use, naar det ikke kan udgjøres, paa hvis Gaards Grund eller Fortog lige Huse ere bygte, saavelsom de i Smed. de og Hyrde-Huse, sal deeles imellem samtlige Strøe Lægder i Byen, saaledes, at, naar der ikkun er een Karl, skal samme tilhøre det Lægd, hvori den største Lodseier boer, men, om meere Mandskab findes, skal det tilhøre de øvrige Stroe Lægder i Byen, dog imod Erstatning i begge Henseender til samtlige Byens Hartkorns Eiere. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> 9p9i4sg42w4xoause8o6b483439bvry 104 82495 404151 364277 2026-04-24T18:36:04Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404151 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1783.|Resolutioner og Collegialbreve.|531}}</noinclude>4 Jan. stillet Soldat 2 gange, og March Penge deraf i saa dan Tiid udredet, hvorimod Lægdet ved 3die Omgang maae holdes fri for at stille Soldat i de Aar, Karlen efter Forordningen burde tjene. Canc. Prom. (til Amtmanden over Christians 4 Jan. Amt), ang. Forandring i Rescr. af 18de Octbr. 1782 om Vegt og Maal. Gr. J Anledning af Rescr. dat. 18de Octbr. sidstleden om Vægt og Maal paa Landet, som iblandt andet befaler, at Bondernes Maalear, fom befindes rigtige, skal forsynes med Amters Segl, har Amtmanden indberettet, at, ifald derved skal forstaaes Seal paa sædvanlig Maade, vil endeel Banskeligheder mode, da Seglet ikke kan anbringes paa Rans den af Karrene, hvor det dog, for at forekomme Forfalsk ning, burde være, og at det, hvor det endog paasættes, vil ved Brugen snart omftodes, hvilke leiligheder undgaaes, naar det maatte tillades i Stedet for Segl at brænde et Marke paa de rigtig befundne Maal; saa og at de fleeffe Sogne i Amtet ere saaledes fituerede, at nogle Deele deraf ligge 3, 4 og flere mile fea Eingstedet, for hvilke det vilde være en stor Lettelse og mærkelig befordre Hensigten af den heele Foranstaltning, om een eller fleere af de anskaffede Sams linger af aale Rar og Vægter bleve hensatte hos en el ler anden paalidelig mand i Sognets fraliggende Deele. Der haves intet imod, at hermed paa anførte Maade forholdes. Canc. Prom. (til Kjobenhavns Magistrat), ang. II Jan. at Lindvæver-Svendene ikke forpligtes at tilsige Arbeide paa nogen vis Tiid. Gr. Oldermanden for Lindvæver-Lauget i Kjobenhavn bar ansøgt, at den 14de Bost i Laugs-Artiklerne saaledes maatte forandres, at Svendene skulle tilsige deres Meftere Arbeide paa et heelt War fra hvert Aars 25 de Julii, og at de Svende, som til den Tiid vil gaae af Arbeide, skal til St. Hansdag forhen derom advare Mesteren. General-Land Deconomie- og Commerce Collegit Betænkning gaaer ud paa, at det vilde være bedre, om flige Stipulationer bleve overladte til ved kommende Mesteres og Svendes egen private Overeenskom. melse uden nogen Evang paa enten af Siderne, siden det dog er at formode, at samme ei vil findes uvillige til, ved deres Engagement at indgaae med deres Mestere om et Aars Tjeneste. 212 Hans<noinclude><references/></noinclude> h3jalu4w26bflq3v39f9b2nhs1pf8od 104 82554 404152 276256 2026-04-24T18:36:04Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404152 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1783.{{Afstand|3em}} 590|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Chr. VII. Rescripter, 28 Junii. som ved Vidner bruges, nemlig galdsmaals: Straf, kunde anvendes, naar Parterne efter Indkaldelse ikke vilde møde i Bidnes Kammeret. 28 Junii. 5 Julii. Saalænge Sagen pga den Maade, som her er skeet, som en ordinair Sag er anlagt, fan Faldsmaals:Boder i Henseende til den Paaklagede ikke have Sted. Canc. Proit. (til Stiftbefalingsm. i Christia nia, og Gjenpart til General Toldkammeret), ang. at Maalingen af Bare, som til Christias nia ere bestemte, men i Drøbak losses, fordi Isen ligger i Fjorden, besørges af Maaleren i Christiania, men ikke af en til saadanne Forretninger uhjemlet Maaler i Drø bak. (Ligesom forhen, da Toldrullen desuden forbyder, at ingen kosning eller Ladning maae foregaae ved Sands og Drobaks-Toldsted af fremmede Bare, og alt hvad ved samme paabydes til Jagttagelse ved Maalingen paa andre Steder, paffer fig ikke der, hvor end ifte haves de fornødne Maales Tender, en Kolobetjent fra Christiania ogsaa der bar bivaas net Inquifitionen.) Canc. Prom. (til Justitiarius i Heieste-Ret), ang. Executores Testamenti (z). Gr. Han har forestillet, at en almindelig Forordning maatte blive udgivet, der bestemte deres Avaliteter, Rettigheder og Forpligtelser, da ved adskillige Leiligheder Decifioner, som af Erecutores ere affagbe, ere blevne indstævnte til Høieke Ret paa Grund af Forordn. ste April 1754, 9. 1., der deg ikke bestemmer deres Qvalite, men aleene i hvilket Tilfælde Rettens Middel al nyde Skifte og Skriver-Salarium, uage tet samme ikke forretter Skiftet. Da forbemeldte Forordn. af ste April 1754 tydelig nof viser, at den aleene sigter til at bestemme Skifteforvalternes Salarium i visse Stervboer, saa kan det, som af den 1ste Artikel allegeres, ei heller appliceres der uden for, og aldeeles ikke extenderes til at bestemme den Jurisdiction, som er den ene eller den anden anfortroet, Hvorom der aldeeles ikke er væstion i denne Forordning. Canc (z) Cfr. Anordn. 10 Maii 1780, især §. 8.<noinclude><references/></noinclude> olp3fhpyorml6uxuoyipq1eb26efi4l 104 82598 404153 396372 2026-04-24T18:36:05Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404153 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1783.{{Afstand|3em}} 634|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Chr. VII. Rescripter, 24 Sept. terede have end videre anført, at, da der hverken i Fundat fen eller Forbedrings Vofterne af 9de Jan. 1769 findes et Ord om, at Magistraten skal udnævne Boaholder eller andre Bes tjente, men bemeldte Directeurer og Deliberations Committerede i Følge disse Forbedrings-Poster skal overlægae og besorge alle Ting ved Societetet, endog i saadanne Tilfælde, der ikke tillader at oppebie General Forfamlings Soldelse, samt per plurima at fastsætte og resolvere head best agtes, dog ikke noget af Bigtighed, som angaaer Cassens Fond, uden Mas gistratens foregaaende Overlæg og Samtykke, og det, at ud. nævne Bogholder, ikke har mindste Relation til Cassens Fond, formeene de, at Billighed taler for dem, at de, som staae til Ansvar for Forretningerne ved Societetet og sammes fors svarlige Bestyrelse, og bør udnævne en Bogholder, om hvis Duelighed og Flid de ere forsikrede,, hvormed Magistraten ei heller siden Rescriptet af 1756 har befattet sig, men, da afg. Commerce Raad Beck i Aaret 1768 vilde afstaae fit Boghole der Embede til afg. Juftits-Raad Saaber, indgave de begge Ansøgning derom til Directeurerne og Deliberations Committerede, som accorderede det uden Forespørgsel til Magistraten, der dog gav ham Bestalling.) 24 Sept. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Lollands-Stift), ang. Bestyrelsen af Maria Pippings og Sons til gudelig Brug skjenkede Capitaler. Gr. Maria Pipping, afg. Sans Pedersens Efterleverfe og Son Peder Hansen have oprettet et Gave Brev af 16de Movbr. 1775, hvorved er fastsat, at efter deres Dod fulle til Nachschou-Bye gives 2000 Rd., hvoraf skulle nyde: 1) Kirken 200 Rd., hvoraf Renten oppevares, og Capitalen sættes paa Rente; 2) den latinske Skole 200 Rd., hvis Rente trende af de flittigste, fiffelige og fattige Disciple kal nude; 3) Hospitalets fattige Lemmer, foruden hvad dem ellers af gattigvæsenet er tillaat, Renten af de dem tilstaaende 300 Md.; 4) den danske Stole 600 Rd., da Renten skal blive en Forbedring til Lærernes aarlige Løn; 5) til fire fattige Skipper Enker, eller, naar disse ikke haves, andre Enter, som oppebærer Renten af de dem tillagde 700 Rd. End videre skal den længstlevende Maria Pipping have for bedret denne sidste Gave, ved at give dem 6) tvende Huse paa Byens Kongens Eofte til bestandig Beboelse, samt 7) 200 Rd. til deres Wedligeholdelse. Saa er dem og givet ved et Codicil af 22de Jan. d. A. 8) 300 Rd., hvoraf de ligeles des nyder Renterne aarlig. Og endelig 9) stal Kirken bave efter forbenævntes Teftamentes 3 §. 80 Rd., hvis Rente i 40 Qar skal bruges til at feie og med Sand beftroe Teftatricis Grav, men efter disse 40 Aars Forløb skal Renterne beregnes deraf Kirken til Indtægt. De,<noinclude><references/></noinclude> h5ifelnarkjk8mckipgs9212z94ak8p 104 82604 404154 380249 2026-04-24T18:36:06Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404154 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1783.{{Afstand|3em}} 640|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>II Obr. Chr. VII. Rescripter, 8 Octbr, 40 Mrk og derover, saa at ban, hvis Embeds Indkomster aleene bestaaer i hvad han giver beskreven, endog derved taber.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Aals borg Stift), ang. at Birkedommeren ved Drone ninglunds: Birk ikke kan være berettiget til at forrette Auctioner paa Hals-Ladegaard og Gods og i Halse Sogn, da samme fra Dronninglunds: Eiere er afhæn det, og igjen endeel bortsolgt stykkeviis til Beboerne og andre uden for Birket, saa de ei fængere ere Birke: Pas tronens Bønder og Tjenere; men at det vil tilfalde Herreds Betjentene at forrette de i Hals:Sogn forefaldende Auctioner. (Saafom Forordn. af 4de Martii 1690 og 19de Decbr. 1693 samt Rescr. af 22de Octbr. 1751 09 20de Julit 1753 fastsætte, at Birkedommerne ikke forrette andré Auctio ner end de, som Proprietairernes egne Bonder og Tienere Tape forrette (q). 15 Oabr. Rescr. (til Amtmanden over Finmarkens-Amt), ang. hvorledes med Tyvs-Straf herefter skal forholdes. Gr. Da ved Rescript af 2den Maii 1776 er fastfat, at alle smaa Tyverier, som forefalde i Finmarken eller inden Grendserne af Bardehuus-Amt, og ere under 5 Rdlrs. Wærdie, ikke første gang fal komme til ordentlig Eyvs Dom, men afsones med at den Skyldige erstatter Jajelden, og staaer 1 eller 2 Timer i Hals-Jernet, og, om det Stjaalne er uns der 1 Rdlrs. Værdie, da at straffes med 15 til 20 Slag af Lov Reeb med videre, hvorimod de, som anden gang begaae ringe Tyverie, dommes efter Lov og Forordninger; men Kongen er bleven refereret, at Landet, som har Mangel paa Folk og for en for Deel maae hjelpe fig med didhen dømte Forbrudere, vil, formedelst saadan Straf for 2den gang bea gaaet vinge Tyverie, ofte mifte en ellers nyttig og duelig indbygger, hvis Hustrue og Born blive Almisse Lemmer til Byr de for Almuen: saa er funden for godt hermed indtil videre at anordne: Naar nogen, som forhen er afstraffet for smaat Tyverie, befindes paa ny at have ftjaalen under 5 Rdlrs. Værdie, omgaaes med ham efter Lov og Forordninger, som den, der første gang har begaaet ringe Tyverie; (9) Cfr. Prom. af 19 April 1783. men<noinclude><references/></noinclude> fldjhf7o0xvilo7pnr2wu4s7bj968rt 104 82662 404155 388168 2026-04-24T18:36:06Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404155 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.{{Afstand|3em}} 698|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Chr. VII. Rescripter, 31 Jan. vogtning eller andre slige Aarsager, udkommer og findes 31 Jan. 31 Jan. 31 Jan, los enten paa Byens Marker eller Gader, een for alle og alle for een blive pligtige at indestaae for de deraf i Følge Placaten af 18 de Novbr. 1778 flydende Mulcter med videre. (Saasom de have andraget, at Byens Næ ring og Gaardes Indretning staae i noieste Forbindtlighed med Landmanden, saa at Sviins Tillæg er en af de vigtigste Ind. tægter for Avlsbrugerne, hvilken de ganske maatte favne, ifald det i Folge Placaten fulde være dem aldeeles forbuden at have deres Sviin paa Byens Marker; desaarsag de have begjert Tilladelse at have Byens Sviin paa et særskilt Sted i Marken, imod at lade dein saaledes bevogte, at de ikke skal beskadige andre, eller findes gaaende paa Byens Gader.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Christjans sand), ang Len til en Jordemoder i Stavan ger. Gr. Stiftamtm. har meldet, at Stavanger Bye heilig trænger til en eramineret og eedsvoren Jordemoder, til hvils ten Mangel at fee afbjulpen, og for at afværge adskillige bes drøbelige Tilfælde, samt da ingen, som er oplært i Jordes moderkonsten, der vil nedsætte sig uden en vis aarlig gen, Byen har tilbuden fig at udrede aarlig so Rd., og at hun desuden af de Formuende skulde nyde a parte Betaling. Der haves intet imod, at, naar Byen erholder en duelig Jordemoder, hun da aarlig nyder de anbudne 50 Rd. i Løn, og at disse reparteres blandt Byens aarlige Udgivter til Vægter og Sprøiteholder-Skatten, paa det samtlige Indbyggere, som af hende skulle bes tjene sig, og kunde tage Deel i denne udgivt. V. G. R. v. Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Toldere i Danmark), ang. at Afgivten efter Plac. af 12te Novbr. 1783 og Circul. 3die Jan. 1784 af de i Bes hold værende asiatiske Silketoier, som til Stempling angives, skal til General Land Deconomie- og Com merce-Collegium med den agende Post directe indsendes. Sammes Circul. (til samtlige Consumtionss Betjente i Danmark), ang. at, naar Consume tions.<noinclude><references/></noinclude> kbg55oan2qh3xp3vd15mhzhbkv3xj2k 104 82674 404156 338235 2026-04-24T18:36:07Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404156 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.{{Afstand|3em}} 710|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>25 Febr. Chr. VII. Rescripter, Rescr. (til Amtmanden over Romsdalss, Nords: og Søndmers: Amter), ang. et Landphyficats Oprettelse i Romsdals-Amt, og dertil lagde Len. Gr. Amtmanden har indberettet, at der udi Romsdals- Amt, som indeholder omtrent 40000 Menneffer, ikke er nos gen ordentlig beskikket Medicus, som i Svagheds Tilfælde kan tomme de Snge til hielp, og især forekomme de i Amtet jevn lig grafferende epidemifke Sygdomme, samt at Amtet ligger faa langt fra Kjebstæder, at hielp fra de der anordnede Stads Whyfici ei kan erholdes, til hvilken Mangel at afhjelpe han tillige har indfilt, at et Land Physicat der i Amtet maatte indrettes med 300 Rdlrs. Len, og samme forsynes med en Doctor Medicine, som tillige er befaren i Chirurgien og Accouchement.Videnskaben, da han, fiden Chirurgus ves RechnæssHospital ved Deden er afgangen, og funde gjøre fia Saab om at blive Hospitals-Chirurgus med den der tillagde Len 60 Rd. og 10 Nd. for Medicamenter. Saadan Forestilling approberes. Under denne Dags Dato er Johannes Smith beskikket til at være Land- Physicus i bemeldte Amt paa de af Amtmanden foreflagne Vilkaar. Til foranførte 300 Rd. aarlig at udrede, skal af hver Vog af Amtets contribuerende Matricul Skyld betales 3 Skill., eller pr. Spand 6 Sfill., som af 6827 Voger udgjør 234 Rd. 7 St., og de manglende 65 Rd. 89 St. ved Amtmanden og en Provst, som af Biskopen udnævnes, reparteres paa be i Amtet geistlige og civile Betjente, samt andre uden for Bondestanden, hvilke Penge skal oppebæres af Amtets Fogder i 2 Terminer, nemlig til Sommers og Høste Tinger, uden nogen Betaling eller Afkortning, og hver Termins Beløb være erlagt til den anordnede Medico 6 Uger efter at Tingene ere afholdte, da, ifald Restancer hos Vedkommende skulde existere, samme ved lovlig Udpantning saa betimelig skal inddrives, at Res stancen ved Aarets Udgang bliver Medico prompte bes talt; dog skal denne Oppeborsel være uden for de af Fog Berne aflæggende Regnskaber for de Kongelige Intrader, og<noinclude><references/></noinclude> 3j65af9m9s1ahblawwp2l8g4kbskfh9 104 82743 404157 336745 2026-04-24T18:36:08Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404157 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.|Resolutioner og Collegialbreve.|779}}</noinclude>fom Stiftamtm. har andraget, at Magistraten i Ribe hidtil bar bestaaet af en præsident, en Borgemester og virkelige Racdmænd, men at Borgemefteren Juftitsraad Fridsch er efter Anfegning bleven entlediget fra dette Embede, e at Præsidentens Indkomster ikkun beløbe sig omtrent til 270 No., hvoraf han endda nyder de 100 Md. af Kongens Coffe og 40 Rd. af Byen, uden Folge for Eftermanden; samt of Mas gistrats Embedet gjerne skal funde besirides af en Borgemester og 2 virkelige Randmænd ligesom paa andre Steder, da disse fidfte tillige ere tillagte anore Embeder.) 23 Julii. Rescr. (til Stiftbefalingsm. over Fyens Stift, 23 Julii. og Notits til Kjøbenhavns Universitet), ang. at det i Middelfart aarlig holdende Qvæg-Mar- Fed herefter maae fastsættes til den 18de eller 19de Octbr., i Stedet for 26de. (1) Efter Judvaanernes Anfoaning, saasom dette Marked jevnlig holdes paa samme Dag fom Krams Markedet i Fridericia, hvilket fal foraarfage dem anseelig Tab ved deres Bares Ufsætning, fiden disse, 2 Byer ligge hins anden paa 1 Mil nær; 2) paa det Vedkommende, som vil besøge begge Markeder, dertil kan have forneden Leilighed.) Bevilgning, at Eieren af Thimgaard i Bøv- 23 Julii. ling Amt maae af alle Fremmede og Reisende, som passere de 2 af ham ved de nye anlagde Veie imellem Ringkjøbing og Lemviig bygde nye Broer samt de 4 paa bemeldte Gaards Marker forhen værende Broer, lade oppebære udi Broe-Penge af en Carosse, Chaise, Phacton eller deslige 6 St., af en beslagen Vogn 4 St., af en ordinair Bonde-Vogn 2 Sk., og af en Ridende 1 Sk.; dog undtages herfra Amtmanden, Posten, og andre, som paa Embeds Vegne og i Kongens Erinde derover maatte passere: hvorimod Gaardens Eier skal, under denne Be vilgnings Forbrydelse, holde disse 6 Broer samt der væ rende halve Miils Vei og Vase vedlige og i forsvarlig Stand. (Sansom Eieren har soat, at, ligesom forrige Eier ved Bev. af 19de Jan. 1753 er forundt Tilladelse at hæve Broe-Wenge for paffagen over de 4 Broer, bem ogsaa maatte forundes somme Frihed saavel i Henseende til de 4 gamle som de 2 Hye Broer.) Bevilg<noinclude><references/></noinclude> od549gd7v6my5028vfolr3al4u1fw23 104 82794 404158 396085 2026-04-24T18:36:08Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404158 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.{{Afstand|3em}} 830|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>3 Decbr. §. 1. §. 2. §. 3. Chr. VII. Rescripter,. Gr. Siden Statsminister Geheimergad Stampe, fom hide indtil har været væftor ved Universitetet, har frafagt fig dette Embedé, have Rector og Professores, efter deres Fore ftilling, været betænkte paa at udfinde en Maade, paa hvils Een Universitetets Deconomie kunde forvaltes, uden at en af de beskikkede ordentlige Lærere, efter den forrige Indretning, fulde entlediges fra de hans Embede ellers egentlig vedkom mende Arbeider, og følgelig et Professorat blive unyttigt, for Universitetet, hvilket de troe at kunne erholdes, naar den Fuldmægtig, fom dog alligevel skal tonnes ved vastoratet, Blev antagen til, berefter som Confiftorii Fuldmægtig at forvalte og forrette alt, hvad Wengenes Indeaffering og udbe taling samt Reanskabernes Aflæggelse angaaer, under umiddelbar Opfigt af 2 Professores Confiftoriales, fom da kunde besorge og bestyre dette, uden derved at blive forhindrede i deres academiske Embede og sammes Pligter. Bemeldte Consistorii Fuldmægtig ved væstoras tet maae forrette heele Arbeidet, med at indcassere, og efter behørig Anviisning udbetale Pengene, besørge Ca pitalerne, efter Consistorii derom indhentede Approba tion, udsatte paa sikre Steder, aflevere til Vedkommende de aarlig indkommende Renter, samt forfatte og i rette Tiid aflægge sine Regnskaber med videre, for hvilket alt han bestandig skal være Consistorium ansvarlig, ligesom og han, i Henseende til disse og alle øvrige ham paalig gende Pligter, skal meddeeles en ordentlig og bestemt Instruction, og i øvrigt til behørig Sikkerhed stille Caution for 6000 Rd. For saadan hans Tjeneste maae ham udi aarlig Løn, foruden de 200 Std., han hidtil har nydt som Qvæstoris Fuldmægtig, endnu af Vor Frue Kirkes Midler tillægges 100 Sid., altsaa i alt 300 Rd. Det maae ikke være bemeldte Confiftorii Fuldmæg tig tilladt, at have større Beholdning indestaaende hos sig, end til løbende Udgivter kan findes fornøden; alt det øvrige skal enten strax udsættes paa Rente, eller og nedlægges i Banqven, og dertil tages sædvanlig Folium, saa at han ikke, endog i Omslags Terminerne, har fleere Penge under Hænder, end de 6000 Sb., hans Caution belg<noinclude><references/></noinclude> ourlakmfh3a0wckcy6lu6y33kfe547n 104 82800 404159 390106 2026-04-24T18:36:09Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404159 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1784.{{Afstand|3em}} 836|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>11 Dechr, 17 Decbr. Chr. VII. Rescripter, Generalitets- og C. Coll. Prem. (til Infanterie -Regimenterue), noget om Exercitien. Kongen har under 3 die hujus resolveret, at Infan terie-Regimenterne skal opgives følgende: 1) At udi Netireringen hernest (naar paa Hvirvelen Bataillonen har tastet sig omkring, og Fahnerne ere sprungne frem) Bataillons Commandeuren commanderer Marsch, hvorpaa Bataillonen træder an, og ikke meere, som forhen, ef ter Vinket; 2) at alle Samlinger ved de Gevorbne inda til videre skal stilles i 2 Geleeder, og det andet Geleed derved forholde sig, som hidtil det tredie har gjort: dog at denne Post aleene skal gjelde, naar de Nationale ikfe tillige med de Gevorbne ere forsamlede. Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. hvilke der maae antages til juridisk Examen paa Latin, uden i Forveien at sustinere Examen Phi-- losophicum. Gr. Det Juridiske Facultet bar andraget, at ved Fors. prdn. af 15de Martii 1743 er det overladt til dem, som en ten ere fodde af Adel, eller nogen Eid tænke at søge nogen Emploi i Kirken, Stolen, eller ved Universitetet, hvad ens ten de ville indstille sig til den offentlige saa kaldede Deposits eller ikke, da saadanne Studerende i dets Sted kunde inferis beres fom cives academici, efterat de af en af Professorerne i det philofopbifke Facultet ere privatim prevede, og befundne at have bragt det saavidt i det latinske Sprog og de fornodne Præceptis, at de kunne høre Professores med Notte, og giøre Fremgang in jure; ligesom det og ved Rescript af 4de Junii 1777 er befalet, at ingen, som indstiller sig til juridisk Eras men, maae cramineres enten in Jure Romano eller de andre Lookyndighedens Deele, med mindre han i det latinske Sprog Derfor vil og kan gjøre Rede; men at efter Forordn. af rite Maii 1775 udfordres til latin juridis Examen, ligesom til Attestats, Eramen Whilosophicum, der forudsætter Eramen artium publicum, da dog denne Forordning ikke ophæver den private Depofits, eller tilbagekalder bemeldte Forordning af 1743, og altsaa ikke synes at angaae den unge Adel eller andre, som indrette deres Studeringer alcene til de politike eller civiles Fag, og til hvis Formaal ikke borer faa megen Styre<noinclude><references/></noinclude> a6v4c44wyyi2l8yho0ty9p0k6mzmk1f 104 82816 404160 321639 2026-04-24T18:36:09Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404160 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.|Resolutioner og Collegialbreve.|5}}</noinclude>At han, fra den Tid af at han blev Eier af Broen, 7 Janv. saavelsom efterkommende Vreilef-Klosters Eiere, maa, ligesom der ved Bevilgn. af 2den Febr. 1767 er bevilget da værende Eier, nyde og oppebære af saamange Gaarde i Borglum-Herred, som ei beviisligen contribuere noget til nogen anden Bro, nemlig af hver heel Gaard i Herredet I Skp. Byg, og af hver halv Gaard Skp. Byg, som aarligen til hver Martini skal leveres (e), saa og ellers af hver Vogn uden Gerredet, som passerer den med 4 Heste, 4 ß. med 2 Heste, 2 ß,, og af hver Ridende I B., hvilket skal forstaaes om Overfiørselen baade hen og tilbage: hvorimod forbemeldte Hastrup og efterkom mende Eiere skal tiltænkt være, fornævnte Vreilef:Bro forsvarligen at vedligeholde Generalitets- og C. C. Prom. (til Regimenterne), 7 Janv. indeh. Kgl. Befaling, at saavel Inspectionen over de i Kiobenhavn og i Siælland garnisonerende Infanterie-Regimenter, som den i Hertugdommene og i Jydland over de der indqvarteerte og garnisonerende respective Nytters og Infanterie Regimenter, aldeles skal ophøre og ces sere (f). Cancellie Prom. (til Magistraten i Kieben: 8 Janv. havn), ang. Academisters Snedkerlaugs-Rettighed sammesteds efter Rescr. af 18de Decbr. 1782. Gr. Oldermanden for Snedkerlauget i Khavn har ansøgt, at den Rettighed, som ved Rescr. af 18de Decbr. 1782 er tilfaact de ved Maler, Billedbugger og Bygnings Acade miet oplærte unge Kunstnere, som have vundet den store Guld- Præmie, at de, nemlig, uden at giere Mefterftykke, mage Have Laugs-Rettigheder, naar de have taget Borgerskab, saa. ledes maatte være at forstaae, at enhver, som vil nyde godt deraf, foruden det han ved Academiet i Legning har præfferet og erholdet Præmie for, tillige ordentlig fulde have lært den Profession, i hvilken han vil være Mefter. Men, naar Laugs Mesteres og Laugs-Svendes Pligter betragtes som de bør, fees A 3 (e) See Rescr. 6 Julii 1787. (f) Er igien fiden oprettet. iffe<noinclude><references/></noinclude> nmpl5wytxivefvzrkvi0upxc9iaqbg1 104 82827 404161 400194 2026-04-24T18:36:10Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404161 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 16|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>21 Janv. kiøbing liggende Compagnier skal til næste Paaske Flyttetib forlægges til Ribe, hvor altsaa hele Regimentets gevorbne Styrke kommer til at garnisonere (P). 21 Janv. 21 Janv. Rescr. (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang. hvorledes Svendenes Gield til Sygekassen ved Smedelauget ibid. Skal indeholdes (q). Gr. Laugets Oldermand har andraget, at Svendenes La ter nu ere saa fattige, at de ikke uden ved Paalæg kan udrede de paagaaende udgivter, hvilket foraarfages af indfaldende Sygdomme blant Svendene, samt endeel Svendes Uvillighed til at betale deres Andeel, og endelig at endeel Meftere findes aldeles uvillige til at indeholde og docourtere saadanne styldige Svende efter given Beslagfeddel, under Paaskud, at de paagieldende Svende ere dem skyldige. Og, som Magistra ten udi Erklæring har meldet, at det ved Laugs-Artiklene er anordnet, at de Svende, som i Sygdoms Tilfælde nyde Hielp af Sygefaffen, skal efterbaanden, som de fortiente noget, tilbagebetale hvad de deraf have erholdet, til hvilken Ende det og ved Lauget saaledes er indført, at Oldermanden giver en faakaldet Beslagseddel til den Mester, bos hvilfen Svendene ere i Arbeide, paa det af hans Fortieneste kan indeholdes det Halve af bans gelen til Gieldens Betaling, men at adfil lige Mestere ikke have villet holde sig denne billige Vedtægt efterretlig. Naar nogen Mester i Smedelauget bliver fra Ols dermanden tilstillet Beslagseddel eller Regning paa en hos ham i Arbeide værende Svends Gield til Sygefassen, skal han være forbunden, til sammes Betaling at indeholde det Halve af Svendens Fortieneste, hvilket han maanedlig til Sygefassen skal erlægge, indtil (Gielben ganske er afdra get; og, om han efterlader, saaledes at indeholde og afbee tale noget af Svendens halve Fortieneste, stal han for samme være ansvarlig, og ved Maanedens Udgang være pligtig sandant under Udpantning selv at udrede. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopeni Aarhuus), ang. at Sognepræsten for Morfe- &c. Menighed Hr. (p) Det samme er feet med C. C. Regimenter, vide Prom. 22 Janv. 1785; see Prom. 23 Aug. 1788. (q) Cfr. Rescr. 11 og Prom. 12 Novbr. 1785.<noinclude><references/></noinclude> 6lsownqcbjg8427c6j3s2eee9n9l4f3 404294 404161 2026-04-24T18:45:43Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404294 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 16|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>21 Janv. kiøbing liggende Compagnier skal til næste Paaske Flyttetib forlægges til Ribe, hvor altsaa hele Regimentets gevorbne Styrke kommer til at garnisonere (P). 21 Janv. 21 Janv. Rescr. (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang. hvorledes Svendenes Gield til Sygekassen ved Smedelauget ibid. Skal indeholdes (q). Gr. Laugets Oldermand har andraget, at Svendenes La ter nu ere saa fattige, at de ikke uden ved Paalæg kan udrede de paagaaende udgivter, hvilket foraarfages af indfaldende Sygdomme blant Svendene, samt endeel Svendes Uvillighed til at betale deres Andeel, og endelig at endeel Meftere findes aldeles uvillige til at indeholde og docourtere saadanne styldige Svende efter given Beslagfeddel, under Paaskud, at de paagieldende Svende ere dem skyldige. Og, som Magistra ten udi Erklæring har meldet, at det ved Laugs-Artiklene er anordnet, at de Svende, som i Sygdoms Tilfælde nyde Hielp af Sygefaffen, skal efterbaanden, som de fortiente noget, tilbagebetale hvad de deraf have erholdet, til hvilken Ende det og ved Lauget saaledes er indført, at Oldermanden giver en faakaldet Beslagseddel til den Mester, bos hvilken Svendene ere i Arbeide, paa det af hans Fortieneste kan indeholdes det Halve af bans gelen til Gieldens Betaling, men at adfil lige Mestere ikke have villet holde sig denne billige Vedtægt efterretlig. Naar nogen Mester i Smedelauget bliver fra Ols dermanden tilstillet Beslagseddel eller Regning paa en hos ham i Arbeide værende Svends Gield til Sygefassen, skal han være forbunden, til sammes Betaling at indeholde det Halve af Svendens Fortieneste, hvilket han maanedlig til Sygefassen skal erlægge, indtil (Gielben ganske er afdra get; og, om han efterlader, saaledes at indeholde og afbee tale noget af Svendens halve Fortieneste, stal han for samme være ansvarlig, og ved Maanedens Udgang være pligtig sandant under Udpantning selv at udrede. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopeni Aarhuus), ang. at Sognepræsten for Morfe- &c. Menighed Hr. (p) Det samme er feet med C. C. Regimenter, vide Prom. 22 Janv. 1785; see Prom. 23 Aug. 1788. (q) Cfr. Rescr. 11 og Prom. 12 Novbr. 1785.<noinclude><references/></noinclude> pps4aty1fscidolx2kf1zh2a6p1y518 104 82899 404178 393426 2026-04-24T18:36:21Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404178 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 88|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 Febr Rescr. (til Stiftbefalingsm, og Biskopen i Sieftand, ang. Præstelon for Sognepræsten til St. Mortens Kirke i Læstved, samt hans Deeltagelse i offentlige udgivter. Gr. Ved Skrivelse fra Cancelliet under ifte Sept. 1781 et det falsat, at da værende Sognepræst for St. inortens Kirke Restved nu afg. Hr. Saagen og efterkommende Præ- Ber Pule være fritague for at foare Jadquarteringe, og Grundstar, samt andre deslige skatter af den iboence Preftegaard, hvorimod de Fulle fage Deel i det, som er til almindelig yrre og Sitterhed, saasom at contribuere til Delingvent: Dmotninaer, publiqve Brondes og Brands. redskabere Vedliceholdelse, Degrerløn og drolig, samt at ban og Efterkommere fulde betales den faranlige Præstes lon 100 Slelt, uden Affortning; hvis Anledning bemeldte Byes eligerede Mænd have andraget, at fornævnte Hr. Haas gen vel ved R fer. af 4de Janv. 1754 cr fienfet hans iboende Gaard til en Prafte Residents for fig og efterkommente Præster til S. Mortens Kirke, men at de formene, at ban og Efterkommere ingen Ret have til videre end alene til Refidentiens yn nger til Brug og Beboelse, men ingenfunde til nogen af Byens tilhørende og tilliggende Jorder eller andre Herlighed r, da dig Ben, efterat dens Jorder vare inddeelte og indrettede til Sademarker, har indviget He Saagen til Brug faame et Jordi alle Boss Marfer os Enghave, fom kunde toode paa de 15 tofemredeel 8. G undrart, som hans Gaard var ansat til, deg innenlunoe som nogen Eiendom, men alene til Brug for hans To, samt derefter paalagt bam af tildeelte Jord og Grund at svare Prafielen 8 8. af brer Stillings Gundtaxt, fem han havde ord og Grund for i Byens Marte, faa at det er ifte af tans Præstegaars Bolig, eller Grunden samme er bnaget paa, men af den Jord og Grund ban of Buen bar hast i Bug, at han fulde bes tale de benævnte Præstepenge og Indqva teringsskat: Desaar fag de eerbos have begiert, at meerbemeldte Dr. Saagen en ten maatte vorde befolet strax til Byen at aflevere de i ug Havte Jorder, og deraf til Boen, i den tid han samme har bragt, aarlig at betale a R fr. foruden den paa samme Jerd og Grund hef ende Vræft lon, eller og ban at betale samme imod at erlægge berorte aarlige Afgift og Præstelon fra Jorbernes Inddelina, o saalause ban famine baver i Brug; hvorhos de, fiden Næstved-Bu til de avrige anførte Bekoft. ningers Beftridelse ingen fertilt Kaffe bar, men disse stedse ere blevne lignede efter den Stillingstaxt, fom ethvert Steds Grund er taperet for, saaledes at af bver Stillingstaxt svares arito 12 B. fem indflyder kæmuerfaffen, eg booraf deslige Belostninger ubredes, bave begiert, at Præsterne til St. Mor tens Kirte maatte blive tilholdte at holde sig denne Indretning efterretlig, og efter Bewafteboligens Stilbingsgrundtaxt fuare lige med andre Grundcieve, boad som, efter en sættende ligning, til beterte<noinclude><references/></noinclude> tt4a14eax01qr6xkrpnessmz4rnxjyy 104 83026 404162 398605 2026-04-24T18:36:11Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404162 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.|Resolutioner og Collegialbreve.|215}}</noinclude>Rescr. (til Stiftbefal. og samtlige Amtmænd 3 Junü. i Sielland samt Sore-Academies Overhofmester), ang. Mulct, naar Circulairbreve enten for. Pommes eller efterladen befordres, samt i Henseende tik fordrede Erklæringer (q). Gr. Der flages jevnligen over, fat Circulairbreve ofte nforsvarligen af vedkommende Proprietairer og andre (r), som be Eulle befordres fra, opholdes, ja endog forkommes. Til Gligt at forebygge, og paa det de befalede Oplysninger proma te tan vorde afgivne, Vil Kongen herved have [Stiftbef. ] Amtmanden Bemyndiget til, i Tilfælde af Efterladenhed med Circus lairbreves Befordring, eller Sammes Jorkommelse & bet ham anbetroede [Stift og ] Amt [Amter] at dictere ben Skyldige en efter Omstændighederne tethvert Tilfælde passende Mulct, som dog ikke maa overgaae 2 Stol., hvil fet og skal have Sted i Henseende til de Erklæringer (s) ag Efterretninger, som han i Embeds Sager affore drer Jordegods: Eiere eller Sammes fogder: og maa denne Mulct (t) tilfalde Sognets Satigkasse. Rescr. (til Stiftbefalingsm, i Nibe), ang. at 3 Juni Vognmændene ibid. maae lade sig betale for 6 Mile til Tønder, og samme fragt som Vogumændene der, saa og ligeledes nyde den Forhøielse i Taxten, som Vognmændene i Kolding allern, er forundt. (Saasom Ribe-Vognmænd have begiert, at de, ligesom Vognmændene i Tønder, naar de fragtes til Ribe, lade sig bea tale for 6 Mile, maatte nyde samme Betaling, endskiont de bidindtil ikkun have faaet Betaling for 4 Mile, hvilke de dog 4 (q) Cfr. Rescr. 31 Aug. 1792. (r) See Fd. 11 Nov. 1791, §. 4, 5, Prom. 7 Julii 1792, 4 og 18 Maii 1793, 21 Junii 1794; cft. Prom. 21 Maii 1785 (s) See Prom. (til Stiftbef. &c.) 13 Octobr. 1787 08 31 Detobr. 1789. (t) See Prom. 6 Aug. 1791.<noinclude><references/></noinclude> 8dvtsts10l53ucowy12u2nj1j0425bh 104 83043 404163 394541 2026-04-24T18:36:11Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404163 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 232|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>25 Junii, Canc. Prom. (til Stiftbef. og Bisk. over Aggershuus-Stift), ang. hvorledes Kirketiende Restancer maae uopantes (1). Gr. Efterat Fogden Olrog i Cancelliet havde forespurgt, om han, i Anledning af at Kirke Eierne i Grans Sogn paa Hadeland havde forlanget, at han i Solge et Kongl. Skiode af 9de Aug. 1683 dets 9de Post fulde foranstalte Udpant ning for 1783 Aars resterende Tiende, kunde uden videre for anstalte saadan Udpantning, tilskrev Man Amtmand Sommer feldt, at Fegden dermed, som med alle andre Udpantninger, bør henvende sig til Amtet, for hos Gamme at sege Vaateg ning dertil, da Amtet, efter hvad specielle Data til Oplyss ning berom bedst kan tilveiebringes, enten vil finde sig hiemlet til at bevilge Udpantningen, eller foranledige, at væftionen, under alle fine Omstændigheder betragtet, kunde blive Kongen til Resolution forestillet. J Folge heraf har han nu indberet tet, at ved erboldet Copie af det Kongel. Sfiode, hvorved Grans Kirker ere bort folgte, erfares det af dets 9de West, at Kirke Eiernes Ret, til at fordre Foadens Assistence til Tien dens Inddrivelse, grunder fia i det Bitkaar, at Tienden kul de oppebæres efter en vis Taxt, som af de til Matrikulens Rettelse da anordnede Commiffarier skulde fastsættes, til altid at blive staaende, hvilken Taxt dog ikke er bleven sat, men Tenden i mange Aar bleven oppebaaren efter en Accord imel Iem Kirke-Eierne og Almuen, hvilken nu den 25 de Novbr. a. p. er i Fogdens og Sorenskriverens Overværelse nærmere bes stemt efter det anordnede Maal. Udpantning af Kirke-Tienders Restance fan til Beqvemmelighed og Lettelse for alle Parter, som derved spares de af Settergang og Domme-Execution flydende Bekostninger, bevilges saavel disse Kirke-kiere som Bankebya, Gummi, Caos Bonner, Glas, Ingefær, Kirsebær, Krud, Kommen, Olie, andre Perlegryn, Suffer, Sirup, Tobak, Urtekramvare i Almindelighed, saavidt deraf ei findes anført ndi Alphabetet, hvitke i Henseende til Bankebyg funde ansees for meget, da deraf for 1 Sfp. betales s B., og derimod af Rifengryn for 1 Sfp. alene betales 3 B. Kiøbenhavn den 12 Maii 1785. C) Cfr. Prom. 10 Septbt. 1785. Underdanight, Thomsen.<noinclude><references/></noinclude> gxk8blcp5e7qcj8111juw776ql7z4h2 104 83047 404164 388177 2026-04-24T18:36:12Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404164 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 236|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>I Julii. det nødvendige, og ei til Det, som alene tiener til Prydelse, og kan undværes, da aarligen i disse 5 Mar til Cancel fiet af Stiftbef. og Bisk. bør indberettes Overskudets Beløb. (Saasom den den 13de Junii 1781 Kirken bevilgede Collect Eun indbragte 3000 Rdlr., hvoraf 1000 Rdlr. bleve betalte til Kirkens Gield, men Istandsættelsen vil kofte over 8000 Rd.)" Bevilgn. paa et Vertskab og Marketente rie for de ved Øbierregaard værende Skole: og. Sabriqve Indretninger. Julii, 8 Julii. Gr. Conferentsraad Ryberg af Kiøbenhavn har andraget, at han ved det ham udi Vordingborg Amt tilhørende Gods, bierregaard kaldet, har med temmelig Befoftning anlagt en Stole Indretning, saavel til ungdommens Oplærelse i de for Menneskeligheden og Staten vigtige Kundskaber i Religion og Sædelighed, som tillige til undervisning udi Linned-Spinderie, ligesom ogsaa et Dreiels- og Lærreds-Bæverie, samt Horbegle-Fabriqve med Sorbragningsverk, til hvis vedli geholdende Drivt et betydeligt Antal Mennesker af ham sal være bleven ansat, saasom Regnskabsførere, Skolemeftere, Mestersvende og læredrenge med flere dertil borende Haandvers ker, og til hvilke Folkes Ophold han, foruden at sørge for des res nødvendige Bærelser og Ildebrand, tillige skal have været nødt til at sørge for et oeconomise Bertabs Anlæggelse, hvor de kunne erholde daglig Nedtorftighed af Mad og Drikke. Ved berørte Øbierregaard maa han anlægge og holde et saadant Vertskab og Marqvetenterie, saaledes at den Person, som forestaaer Samme, maa for billig Betaling forsyne alle de til formeldte af ham der giorte Anlæg henhørende personer saavel som Fremmede, som der kunde have nogen Forretning, med fornøden Spise- og Drikke Vare, samt Lys og Tran til Lysning. Rescr. (til Rentekammeret), ang, at de i Rytterdistricterne staaende halve Kiøbesummer ere overdragne Banken, og kunne af Debitorene opsiges (q). Gr. Da Kongen i Anledning af en ved Finantscollegio gior te Forestilling, bar besluttet, at lade betale alle de Fordrin ger, som Banken maatte have til den Kongelige Kasse, og Dertil blant andet at anvende de udi de bertsolgte forrige Ryt terdistricter endnu indestaaende halve Kiøbesummer, og at overdrage Samme til Banken til fuld Eiendom, dog saaledes (4) See Plac. 8 Julii 1785, S. 2. at<noinclude><references/></noinclude> 3rtykifh1608oqobm1xh7ko5rq4s7ve 104 83106 404165 387441 2026-04-24T18:36:13Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404165 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.|Resolutioner og Collegialbreve.|295}}</noinclude>Canc. Prom. (til Stiftbefal, i Bergen), ang. 15 October. Beigde Almuens Forfisbs Ret til den i Nodten værende Sommerfild og Brisling (n). Gr. J Anledning af J. Madsens af Todsnes indaivne Besværing over, at de Fiskende sælge deres hele Fangst af Sommerfild og Brislinger til de fra Kiøbstæderne og Landet Udfarende, førend Almuen af Boigderne deraf have erholdet Nonet til Huusfornodenhed m. v. bar Stiftbefal. indstilt, om det maatte tillades ham ved en Placat offentlig at lade bes Fiendtgiore, at ingen odie-Eier, under hvilken Sovevending det end kunde være, maatte til nogen Jægtefører bortsælge den i Nodten værende Sommerfild eller Brisling, forinden de Beigdefolk, der, forinden Silden er taget af Nodten, have, for den samme Priis Jægteføreren Fulde betale, erholdet hvad de til egen uusfornødenhed maatte forlange, og at den Modte Eier, som overber ses derimod at bandle, maatte, til lige Deling imellem Præstegieldets Fattige og Angiveren, bode 5 Rd., hvilfe Fogden efter foreaaaende derom paa Juftitiens Beane anlagt Sag, og derpaa erhvervet Dom, havde i Mans gel af mindelig Betaling paa lovlig Maade at indfordre. Det findes billigt, at Almuen efter saadan hans Forflag tilstaaes Forkiobs.Ret, naar den for Varene vil give samme Betaling som Jægtefereren, og at i saadan Henseende det Fornødne vil være at foranstalte; men det vil ders hos være fornødent, at Stiftbefalingsmanden bestem mer en vis Tid for Nodte Eierne, paa det deres Fis, i Tilfælde at Almuen ikke affiøber den i behørig Tid, ikke skulde i Nodten tage Skade, og Eieren i saa Fald blive fat i Forlegenhed med Sammes Afsættelse til Jægtefs, rerne og andre uden for Bøigdens Almue, som maatte søge Samme. Canc. Prom. (til Stiftbef. i Trondhiem), ang. 15 October. fra hvad Tid de Reformeertes ved Priv. af 15de Maii 1747 tilstaaede 20 Aars Fribed skal regnes. Gr. J Anledning af Forespørgsel fra L. i Christiansund dess angaaende, meldes, at da det i forbemeldte for de Reformeerte allern. confirmerede Vrivilegier ikke noie er bestemt, enten de dem i den 21 de 5. tilstaaede 20 Aars Friheder fulle regnes fra den Tid de her til Kongens Riger og lande ere ankomne, eller fra den Lid de virkeligen der ere etablerede: 4 (n) Cfr. d. 21 Decbr. 1792.<noinclude><references/></noinclude> 2yw42zoyd8vnjnx22cccjj8mf8oyu87 404295 404165 2026-04-24T18:45:47Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404295 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.|Resolutioner og Collegialbreve.|295}}</noinclude>Canc. Prom. (til Stiftbefal, i Bergen), ang. 15 October. Beigde Almuens Forfisbs Ret til den i Nodten værende Sommerfild og Brisling (n). Gr. J Anledning af J. Madsens af Todsnes indaivne Besværing over, at de Fiskende sælge deres hele Fangst af Sommerfild og Brislinger til de fra Kiøbstæderne og Landet Udfarende, førend Almuen af Boigderne deraf have erholdet Nonet til Huusfornodenhed m. v. bar Stiftbefal. indstilt, om det maatte tillades ham ved en Placat offentlig at lade bes Fiendtgiore, at ingen odie-Eier, under hvilken Sovevending det end kunde være, maatte til nogen Jægtefører bortsælge den i Nodten værende Sommerfild eller Brisling, forinden de Beigdefolk, der, forinden Silden er taget af Nodten, have, for den samme Priis Jægteføreren Fulde betale, erholdet hvad de til egen uusfornødenhed maatte forlange, og at den Modte Eier, som overber ses derimod at bandle, maatte, til lige Deling imellem Præstegieldets Fattige og Angiveren, bode 5 Rd., hvilke Fogden efter foreaaaende derom paa Juftitiens Beane anlagt Sag, og derpaa erhvervet Dom, havde i Mans gel af mindelig Betaling paa lovlig Maade at indfordre. Det findes billigt, at Almuen efter saadan hans Forflag tilstaaes Forkiobs.Ret, naar den for Varene vil give samme Betaling som Jægtefereren, og at i saadan Henseende det Fornødne vil være at foranstalte; men det vil ders hos være fornødent, at Stiftbefalingsmanden bestem mer en vis Tid for Nodte Eierne, paa det deres Fis, i Tilfælde at Almuen ikke affiøber den i behørig Tid, ikke skulde i Nodten tage Skade, og Eieren i saa Fald blive fat i Forlegenhed med Sammes Afsættelse til Jægtefs, rerne og andre uden for Bøigdens Almue, som maatte søge Samme. Canc. Prom. (til Stiftbef. i Trondhiem), ang. 15 October. fra hvad Tid de Reformeertes ved Priv. af 15de Maii 1747 tilstaaede 20 Aars Fribed skal regnes. Gr. J Anledning af Forespørgsel fra L. i Christiansund dess angaaende, meldes, at da det i forbemeldte for de Reformeerte allern. confirmerede Vrivilegier ikke noie er bestemt, enten de dem i den 21 de 5. tilstaaede 20 Aars Friheder fulle regnes fra den Tid de her til Kongens Riger og lande ere ankomne, eller fra den Lid de virkeligen der ere etablerede: 4 (n) Cfr. d. 21 Decbr. 1792.<noinclude><references/></noinclude> tkv1drt5qvnw5zu5ngvipk7bkn036yc 104 83119 404166 400201 2026-04-24T18:36:13Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404166 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 308|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>11 Novbr. 12 Novbr, Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang. at der saavel ved Rectoratet (b) som Conrectoratet i den latine Skole sammeft:ds maa inefores Laadens. Aar i Lighed med andre geistlige Embeder. (Paa Anseg ning fra Conrector og Vice Rector Krarup derom, samt at bans Enke maatte nyde en aarlig Pension i Proportion af Embedets Indkomster). Canc. Prom. (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang. Skomagerlaugets Tidepenge, samt syge Svendes mindre Understøttelse ibidem. Gr. Oldermanden og Bifiddere for Lauget have anholdt om adskillige Vosters Forandring i Neser. af die Febr. 1779, siden Svendekassen ei kan bestride de derved bestemte egivter; men, som Saadant fornemmelig reiser fig af, at en stor Deel af Svendene ei rigtig erlegne deres Ticepenge, og at de paadragne Restancer ei siden indkomme, men tildeels fer Kassen ere tabte, hvilfet for Fremtiden vil blive heminet, fiden et nu ved Kgl. Befaling af Gaars Dato er paalagt Mesterne ved dette og de andre Haandverkslauge i Staden at indeholde Tidepengene af deres Spendes Fortieneste, og quartaliter erlægge dem i Svendekaffen: faa meldes herved, At det ikke sees, at nogen nærmere Anordning for Oldgesellerne i Henseende til Tidepengenes Nestancers Inddrivelse kan behøves, siden Samme bliver dem uvedkom mende, naar Mesterne indestaae for, og erlægge Tidepen gene til Svendekassen. Men som det ved foranførte Rescript af zdie Febr. 1779, §. 2 er fastsat, at en syg Svend, foruden Betalingen for hans Pleie og Cuur paa Hospitalet, sal af Sygekassen have ugentlig 2 Mirk. til Sukker og Thee m. v., hvilken Udgive for Cassen nu er saameget mere trykkende, som Betalingen paa Frideriks. Hospital efter den Tid er forøget fra 7 til 9 Mrk. om Ugen, og det ligeledes ved dets 4de Post er tilladt, at en Svend, (b) Paa Feresperesel af Biskopen, ved Indberetning af Rector emereti, Juftitsr. og Prof. Vorms Ded, om dette Returpt nu strax bor anvendes paa hans Arvinger? svarede Cancelliet under te Febr. 1791: Efter Omstan dighederne sees ifte, at hans Arvinger kan tustaaes Naadens Aar.<noinclude><references/></noinclude> cme6hlkkv5mz9f1oiyxdwl1k6zhjg43 404296 404166 2026-04-24T18:45:47Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404296 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 308|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>11 Novbr. 12 Novbr, Rescr. (til Biskopen i Aarhuus), ang. at der saavel ved Rectoratet (b) som Conrectoratet i den latine Skole sammeft:ds maa inefores Laadens. Aar i Lighed med andre geistlige Embeder. (Paa Anseg ning fra Conrector og Vice Rector Krarup derom, samt at bans Enke maatte nyde en aarlig Pension i Proportion af Embedets Indkomster). Canc. Prom. (til Magistraten i Kiøbenhavn), ang. Skomagerlaugets Tidepenge, samt syge Svendes mindre Understøttelse ibidem. Gr. Oldermanden og Bifiddere for Lauget have anholdt om adskillige Vosters Forandring i Neser. af die Febr. 1779, siden Svendekassen ei kan bestride de derved bestemte egivter; men, som Saadant fornemmelig reiser fig af, at en stor Deel af Svendene ei rigtig erlegne deres Ticepenge, og at de paadragne Restancer ei siden indkomme, men tildeels fer Kassen ere tabte, hvilket for Fremtiden vil blive heminet, fiden et nu ved Kgl. Befaling af Gaars Dato er paalagt Mesterne ved dette og de andre Haandverkslauge i Staden at indeholde Tidepengene af deres Spendes Fortieneste, og quartaliter erlægge dem i Svendekaffen: faa meldes herved, At det ikke sees, at nogen nærmere Anordning for Oldgesellerne i Henseende til Tidepengenes Nestancers Inddrivelse kan behøves, siden Samme bliver dem uvedkom mende, naar Mesterne indestaae for, og erlægge Tidepen gene til Svendekassen. Men som det ved foranførte Rescript af zdie Febr. 1779, §. 2 er fastsat, at en syg Svend, foruden Betalingen for hans Pleie og Cuur paa Hospitalet, sal af Sygekassen have ugentlig 2 Mirk. til Sukker og Thee m. v., hvilken Udgive for Cassen nu er saameget mere trykkende, som Betalingen paa Frideriks. Hospital efter den Tid er forøget fra 7 til 9 Mrk. om Ugen, og det ligeledes ved dets 4de Post er tilladt, at en Svend, (b) Paa Feresperesel af Biskopen, ved Indberetning af Rector emereti, Juftitsr. og Prof. Vorms Ded, om dette Returpt nu strax bor anvendes paa hans Arvinger? svarede Cancelliet under te Febr. 1791: Efter Omstan dighederne sees ifte, at hans Arvinger kan tustaaes Naadens Aar.<noinclude><references/></noinclude> b0r3lmp85zhij4dgsccku8imq2yxg1d 104 83132 404167 365404 2026-04-24T18:36:14Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404167 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.|Resolutioner og Collegialbreve.|321}}</noinclude>Terne af 7de Novbr 1685 ingen Straf er bestemt for dem, 2 Decbr. som efter Tilfigelse udeblive, en Muler af Mk for dem, som ikke en Time efter Tilsigelse nødte, eller ganske udeblive, af hver i Laugets Fattiaes. Beffe fulde erlægges, ba intet hoiere funde bestemmes, siden de fleste af Mesterne ere uformuende; hvilken Proposition og af Magistraten under 28 de Julii næst efter al være approberet; men at nogle af Laugets Mestere skal findes modtvillige at efterkomme dette, som dog tiener til god Stik og Ordens Bedligeholdelse. Den Mester, som efter Tilsigelse ei moder til bestemt Klokkeslet, skal erlægge 1 Mrk., den, som udebliver Time over Tiden, 2 Mrk., og den, som udebliver en heel Time, eller og reent borte 4 Mk., Alt til Laugets fattige; med mindre han kan bevise, at have havt gyldigt og lovligt forfald, hvilket han i saa Fald førend Sam lingens Begyndelse skal tilkiendegive Oldermanden. Rescr. (til Stiftbef. og Bisk. i Siælland), 2 Decbr. ang. en Skole i Bangede med en Tavle og an dre Indtægter. Gr. Sognepræsten for Gientofte, Hr. Soegb, bar andras get, at have til Greve Bernstorf, som Eier af Gientofte Sogn, foreslaaet, at der maatte oprettes en Skole i Bangede Bye, der er underlagt den Kongl. Stole i Gientofte. Bye, men er en gierdingvei derfra beliggende, hvilket forslag bemeldte Greve et alene skal have bifaldt, men endog dertil fienket 400 Rd. Gaardbeboerne i bemeldte Bangede skal være villige at sammenskyde Noget til denne Skole; men da der i Byen kun ere 14 Gaarde, men mangfoldige use, hvil ke fremdeles bør vedblive at svare det deres Gaarde Paalagte til Skolen i Gientofte, faa vil dette Sammenskud ikke blive tilstrækkeligt til en Skoleholders Løn og Underholdning, hvors fore han derhos har indfilt: 1.) om det maatte tillades, at en Tavle hver Con- og Hellig Dag verelviis af Skoleholderne ombæres i Gientofte.Kirke, Skolevæsenet til Bedste : 2.) at Forordn. af 23de Janv. 1739 §. 32, hvorefter til Sko le-Cassen skal aarligen betales af Haandverksfoit 8 til 16 B., af Suusmænd og Indester 4 til 16 B., af Starle 6 ß. af Drenge og Piger 4 ß. maatte sættes i behorig Virksome hed der i Sognet. En Tavle maa ombæres i Gientofte:Kirke hver Son og Hellig-Dag til Beste for folevæsenet i Sog net, dog at denne Tavle hver Gang bliver den Sidste af dem, som ombæres. J Henseende til hvad der efter bes VI. Deel 3 Bind. rørte<noinclude><references/></noinclude> 22jb6qsq08n209v2h07rxycoctit7gu 104 83151 404168 375197 2026-04-24T18:36:14Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404168 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.{{Afstand|3em}} 340|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>31 Decbr. 31 Decbr des Saa er det allerede derved afgiert, at ikke Wyen, men Magistraten tilfalder Samme. Canc. Prom. (til Stiftbef. og Bisk. over Frens Stift), ang. Proceduren udi Sager om Betlere i dette Stift, og hvor de hensættes. Gr. Kammerberre deler paa Hinégaul bar besværet fig over, at, efter at der paa hans Gods var pangreben 2 Bet Iere, navnlig R. Trochman og H. Sundt, over hvilke han havde ladet holde Sorbor, og fendt Samme til Amtmanden, for at erfare, hvad Behandlingsmaade imod dem skulde bru ges, har Am manden sendt ham Forhørene tilbage, med Mela dende, at han som Proprictair havde med disse Betlere at om gaaes efter Forordn. af 18de Marti 1778, samt Rescr. af ste Oct. 1771, og at Amtmanden, efterat Action mod dem var anlagt, bar bestiftet bem en Defenfor, hvorefter Demmen er falden, at disse 2 opbraate Betlere kulde arbeide et Aar i Nyborg Fæstning, trilfen Dom Amtmanden bar labet ferfons de fer de Paagieldende; on, ba b ffe erklærede Appel, forlang te af Kammerherren, at ban skulde lade Demmen indstævne til Confirmation for Landstinget, hvilket han har negter, og derfor soat sig befriet, hvorimod Amtmanden har ansout, at Kammerherre Adeler maatte beordres at indflævne de ergangs ne Domme til Landstinget, samt at Stiftamtmanden for Kiøb. stæderne og Amtmændene for Landet maatte moderere be imed Betlere affigende Demme om deres Arbeide i Fæstningen. Da det vilde blive en meget tung Byrde for Landet, om Bet lere, naar de paagribes, fulde igiennem Retterne ved Dom forfølges, inden de til Arbeide funde hensættes, samt vilde fors aarfage, at man hellere lod Betlere gaae, end med faa me gen Bekostning forfølge dem, hvorfore eg bverfen fcriptet af 1771 eller Forordningen of 1778 taler om nogen Doms eller Sans Rorfolonina, men figer allene, at de skal afleveres, efter Reffriptet Eugtbufet, oa efter Forordningen i afin gen, og fundationen for Odense-Tugthuns befaler i dens ste Art., at naar en Vetler antræffes; al han strax forbøres og bommes af Stedets Dommer, hvor han antraffes, samt i ste Art. at saadan Dom strax al ereqveres uden anden Appel end at Stiftamtmanden og Bikopen moderere Dommen, om de dertil finde Adgang, hvoraf følger, at der hverken burde have været Actor eller Defenfor i disse Sager befeiffer, og.at det ikke fan paaligge Kammerberre deler at indtævne Sam me til Landstinget, saameget mindre som Saadant i al Fald maatte fee af deres Defensor, skulde Man, efter foranferte Omstændigheder og da Fundationen for Odense Tugthuns er, en fpeciel Anordning for Betlere i Fren, hvillen hidind til overalt skal være bleven fulgt, have meldet, 2[t<noinclude><references/></noinclude> qwwmea6ze7yijr513eez6wqap4txyno 104 83184 404169 316829 2026-04-24T18:36:15Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404169 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.|Resolutioner og Collegialbreve.|373}}</noinclude>indtræffe, som ikke derved maatte findes noffom bestemte 18 Febr, eller hvori de deri fastsatte Regler findes tvivlsomme, blis 2 a 3 ver hvor saadant findes, hoiffet al maales paa de samme. 3. Steder af Stibet, der hvor Büden og Dybden neden til er maalt, naar ingen Hindringer ere, thi ellers næst ved, hvor Fordækket dybest er. Dette Maal antegnes da og, og tillægges 3 Tominer paa de Stive, som overs gaae 80 Trælast Læfter i Drægtigheden, og 2 Tommer paa de, som ere 80 og berunder, fra det øverste Water bord; og ligesaa fal forfares paa de andre Steder, der Heiden af Overløbet eller øverste Dat fal maales, vg paa alle 3 Steder fal aunoteres ved Fod og Cometal, med 3 eller 2 Tommers Tillæggelse paa bvert Sted, som for er meldt: ligesaa forholdes med de gordaffer, fom ikkun ere udtømrede til Bradspillet; men de Stibe, som ere med halv Fordæk, Stortugen inclusive, der tages Maalet ikkun paa tvende Steder udi samme fordæk, nem lig ved den store Luge, og bag til, der siden og Vide den er taget. 7) Al denne Maaling fat, som meldt, fee ef'er Amsterdammerfod og ommetal. 8) Eftersom det befindes, at endeel Stibe bygges saaledes, at ingen Kuæer findes i Rummet, paa det de desstorre Laft kan indtage, da skal saadanne Skibe derfor tillægges 5, 6, 7 til 8 Læfter efter Stibets Storbed, hoiere end Maa lingen i sig selv kan udfalde, hvilke udi Folge Kongel. allern. Resol. af 25 de artit 1760 saaledes inddeles, at paa Stibe af 200 Tralaf læfter og derover tillægges 8 deslige læfter, af 150 til 200 Leffer, 7 Læfter, og 100 til 150, 6 fæfter, af so til rco Læfter 5, men de un der so Trælast-Lafter drægtige derfor at være fri, hvile Fet Tillæg paa Maalebrevene færdeles til videre Efters retning seal antegnes. udregningen angaaende: 9) Biiden, som er taget paa 3 Steder, skal adderes og dis videres med 3, hvilket giver den middelbare Bire, som den i Beregningen al bruges. 10) Huulheden, fom iligemaade er tagen paa samme tvende Steder, skal tils ligemed de anordnede Tillæg af Tommer efter foregaaende 6te Post adderes, og derefter divideres med 3, hvil ket giver den middelbare Huulhed eller Dybde af Stibet. 11) De forbemeldte trende Heider, som ere tagne i Øverste Dæk, ftal adderes, og siden divideres med z hvilket giver den rette Doide eller Huulhed af overfte Dæk. Naar nu Stibet er med et heelt Fordæk, faa fal af dets Heide trefierdedeel Barter tillægges til Huul heden af Stibet, og den øvrige Fierdepart fratages, og ikke regnes for Sabettens og Styrpligtens Style, 12) Maar faadanne refierdeparter af overfle Daks Heide er tillagt til Huulheden af Stibet, faa baver man den rette<noinclude><references/></noinclude> gib040ky3n5gaqk0unwsgg6krj265n9 104 83193 404170 371185 2026-04-24T18:36:15Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404170 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 382|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>25 Febr. og hvor ofte de ere blevne straffede. (Paa det bemeldte Ba talioner fan i tilfælde, at nogen for Forbrydelse kommer under Tiltale, have den til Rettens vedbørlige Pleie fornødne Oplysning om Jaqvifitens Vita ante acta, uden derom først at indhente Efterretning fra vedf. Regiment, hvorved endeel Tid vil medgaae, og Inqvifitens Arreft forlænges.) 28 Febr. 3 Martii 2. G. K. og Gen. Toldf. Prom. (til Amtsa forvalteren i Lundenæs og Bevling-Amter), ang. at rette sig, i Henseende til Consumtions- og Solkeskats:Godtgiørelse til Stutterie Eiere, efter For ordn. af 27de Mait 1785, S. 9, hvori det heder:,,Den forhen bevilgede til Amtstuen." (Vaa hans Skrivelse af 6te Dennes, at ved denne Sorordning er 3d. af 23de Decbr. 1778 ophævet.) Rescr. (til Khavns Universitet), ang. Abgang til Universitetets Stipendia for Studiofis Chirurgia ved det Chirurgiske Academie (p). Gr. Samme Academie baver ansøgt, om, til Opmuntring for de unge Chirurgi og Videnskabernes Flor, de ved bemelds te Academie maatte have adgang til Universitetets Beneficia, naar de vare forfynede med de dertil fornødne R qvifita, faa og at de af lige Beqvembed og Duelighed med deres andre Medstuderende maatte vorde deelagtige i hvad der enten af Regieringen er fientet eller af Private legeret til Videnska bernes og de Studerendes Bedste, og ei bestemt til cen Bio denskab mere end til en Anden, samt i hvad der forhen egents lig for Medici alene ved Universitetet var bestemt, saasom Bora chens Collegium, skal efter Fundatsen bestandig være en Chemis eus og en Botanicus, at en duelig Chemicus fra det ny Inftitut ligeledes der kunde vente Sted. Udi Erklæring bar Universitetet meldet, at der paa ingen Maade kan haves No. get imod, at Studiofi Chirurgie blive deelagtige i de Stipendia, hvortil Consistorium har jus denominandi, naar de besidde de efter Fundatsen dertil fornødne Reqvifta, hvilke i Alminde lighed ere: 1) at de Studerende ere offentlig ved Universitetet eraminerede og inferiberede; 2) at de ved Examine philofophico have erholdt en af de bedste Characterer, enten Laudabilem eller Haud-laudabilem; 3) naar Stipendium henbører til Maiora, eller er over 50 Rd., at de tillige have soutineret Examen philologicum: og, ligesom Confiftorium fredse søger paa det belligfte at efterkomme Fund torun Billie, samt tillige derved at efterleve de Kongelige Anordninger i den Henseende, fac (P) Dette er fra Cancelliet under 4de Martii tilsendt Ciene part of Rescriptet.<noinclude><references/></noinclude> rsgudiqjzfsf34bqzzv6txiw0r89bco 104 83238 404171 383917 2026-04-24T18:36:16Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404171 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.|Resolutioner og Collegialbreve.|427}}</noinclude>§. 5. Roder, og de bedste Mænd udnævnes til Rodemestere, 5 Mail, hvilke det paaligger, paa det noieste at paasee disse For anstaltninger overholdte: og skal de staae til Ansvar for, at ingen Forbrydelser imod Samme skeer, da Fattigcom missionen har Magt til at maletere fra 24 ß. til 1 Rdl., om den befinder dem efterladne, alt efter Sagens Oma stændigheder og deres ofte igientagne Forbrydelser. For fans dant Ombud maa ingen af Bondestanden undslace sig, naar han af Fattigcommissionen erholder behørig Ordre og Instruction, hvilken Sidste bor ham meddeles, paa det han kan være underrettet om sine Pligter; eg maae, til desto mere Oplysning for Almuen, disse Instruction ner, som af Commissionen ere udstedte og af Direction nen approberede, blive, naar det forlanges, trykkede paa Sognenes Bekostning, hvilket af Fogderne bor efter Am tets Repartitioner lignes paa Fogderiets Skyld, og Pengene strax til Directionen indsendes, for at blive Bogtrykkeren betalt, da Regningerne igien qvitterede blive Fogderne tilstillede. Ingen i Ripbstæderne maa huse eller hæle nogen fremmed Ankommende, men stal strap anmelde Saadanne for Politiemesteren i Chri stiansand, og Byfogden i de andre Kiøbstæder, lis gesom og for Rodemesterne, paa det de fuldkommen fan være underrettede om, at ingen Uberettigede indsnige sig: og skal disse være forpligtede til, ftrap at undersøge, hvorfra og med hvad Leilighed de ere ankomne, om de tilforn paa Stederne have været bosiddende, og hvorlange, naar de reifte derfra, hvor de siden have opholdt fig. om de ere ugifte eller gifte, have Børn, samt ere for synede med Pas, og af hvem udstedt. Forsemme Vers terne saadan Anmeldelse, bør de bøde for hver Nat 24 6. og Rodemesterne, som ei med Agtpaagivenhed holde herover, bøde 48 B., hvilke Mulcter tilhøre Fattigcaffre ne, alt efter Politiets Riendelse og Stiftamtmandens Approbation, der ved Udpantning, i Mangel af min .delig<noinclude><references/></noinclude> mszdjwxukc17g85qxikxfay0t9j0hf5 104 83259 404172 381246 2026-04-24T18:36:17Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404172 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 448|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>20 Maii, 20 Maii. Sammes Prom. (til bemeldte og til Kronprindsens Regiment), ang. at de Officerer, som ere commanderede til Districts Mandskabets Indhentelse, kan godtgiøres i Tillæg saasom Capitainen I Rdlr., og hver Lieutenant 64 B. daglig af Regiments kassen. (Vaa Forespørgsel fra disse 2 Regimenter) (c). V. G. R. o. Gen. Toldk. Prom (til Stiftbefas (Kgl. Nesol. lingsmanden i Stibe, samt til Toldbetientene ibidem, og 3 Mail.) til de Samme i Hjerting), ang. Told-Opsynet og Expeditionerne ved og paa Fans: de aarlige 102 Rdlr. til Tolder Guldberg i Ribe, til at holde en Fuldmægtig paa Fans ophæves; Toldvisiteur Ørsted sammesteds entledis ges; til Controleurer og Toldbetiente udnævnes, T. Waschou i Nordby, og C. Junghans i Sønderho (d). . 20 Maii. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Vis borg), ang. en ved Viborg-Skole samlet Capis tal til Nytte og Opmuntring for Samme og dens Discip le samt Candidater. Gr. Biskopen har i Cancelliet andraget, at den efter Rescr. af 4de Febr. 1773 famlede Increment Capital var til sidste Snapsting 1807 Sol. 8 B., og at fom en Folge heraf det udi Forordn. af 23de Juli 1756 og 11te Mait 1775 befalede Oplag for enfelte Disciple ikke der er feet, men at, isteden for saadant Oplag, de udnaaende Candidater aarlig bave faaet en anstændig understøttelse, og desuden ere udsatte Præmier for de Candidater, der ved den Academiske Gramen udmærkede fig; men, da saaledes intet egentlig. Oplag var feet, ffal ban have fundet, at Skolens Koftkaffe fra den aarlige udgivt havde samlet noget over 1200 Rd., som uden nogen vis Bestemmelse lace frugtesløs i det til de egentlige Dolagspenge beftemte Skein, hvilken Capital han i Aavet 1782 skal have indtaget blant Stiftets publiqve Venge, og udsat paa Rente til Skolens Nytte, saa at den Capital nu ved paaløbende Renter og aarlig Overskud skal være opløbet til 2032 Rd. 2 f. 8 B., og desuden skal endnu af Skolens Ca (c) See Prom. 16 Maii og 1 Julii 1786. (d) See Prom. 29 Julii 1786 09 26 Janv. 1788; ophæ vet ved Prom. 21 Maii 1791.<noinclude><references/></noinclude> njxegfzhgm1o1933z1bbsnqn74oqjux 104 83261 404173 364313 2026-04-24T18:36:17Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404173 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 450|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>26 Maii. og 24de Junii 1785, gielde i Henseende til Spekhøs 26 Maii, 27 Maii. 27 Maii. Ferne. (Saasom det, i Anledning af disse Befalinger, er tommen under væftion, em Kiøbmændene i Christiania, ved den dem allern, forundte Tilladelse at handle i Stort og Smaat, tilligemed Spekbokerne maae hokre, hvortil nogle Kiebmænd formene sig berettigede; men Saadant, foruden at Kiøbmand og Høkere til alle Tider og paa alle Steder have været for Biellige Stænder, vilde være stridende imod bemeldte Rekripter, som iblant andet bestemine for Spekhøkerne en fra Kiobmandsstanden adskilt Næringsvei, i hvilken disse ei af Kiebmændene maae fornærmes.) Kongl. Resol. (til Generalitetet), betraf fende Adskilligt i Henseende til Landmilitien og Sessioner samt National Regimenterne i Norge (f). Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. at man formener, de Foranstaltninger, som udfors dres til, at Posterne i Tilfælde af Sneefog med videre kunne uden Fare passere Landeveiene, bør paaligge Amtsforvalterne, og ikke Herredsfogderne, (hvorom Ren tek. har forlangt Cancelliets Betænkning.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe, og til Amtmanden over Koldinghuus Amt), ang. at det, i Henseende til Taxationsmændenes Betaling for Vurs deringer ved Brandforsikringer i Koldinghuus-Amt, ved den i Cancelliets Resolutioner af 22de Janv. og 12te Martit 1785, fastsatte Betaling saavel for den forbigangne som følgende Tid vil forblive, (da dem derved er tilstaaet ligesaa meget, som Forordn. af 23de April 1781 til lægger Earationsmænd i Land-Udskiftnings-Sager, hvis Fors retninger doa ere meget mere byrdefulde og forre Ansvar us dergivne. Efter Forespørgsel fra den civile Stifteret i Kolding om saadan Betaling (g)). Gene (f) Indeholdes i Rescr. 22 Decbr. 1786. (g) Af Brevet til Stiftamtmanden fees, at Forespørgselen var, om den Betaling, som ved Resol. af te Maii 1784 er bestemt for Tarationsmændene, fat anfees forandret ved Resol. af 22. Janv. og 12. Martii 1785 endog for de Forretninger, som ere holdte, førend de sidste Resolutioner udkom. Bortfaldet ved Anordn. 29 Febr. 1792, S.. 3.<noinclude><references/></noinclude> ol5lw8s74sa829b7zm9lvdm6xrw7obd 104 83271 404174 399704 2026-04-24T18:36:18Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404174 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 460|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>3 Junii. 6 Junii. unii. 9 Junii. 2. G. R. o. Gen. Toldf. Cirkul. (til samtlige Consumtionsbetiente i Danmark), ang. at de Folge sedle med Veed, Rul og Bark, som efter §. 3 i Plac. af 19de April d. A. (der herved følger) i Portene eller ved Bommene afgives til Underbetientene, bør af fors valteren (Inspecteuren) ved hver uges Udgang fra alle Betientene indsamles, og derefter af ham selv fra Ho vedcontoiret til vedkommende Amtmand sendes (s). Sammes Circul. (til Stiftbefalingsmændene og Consumtionsbetientene), ang. at Brænde viinsbrænderne i de Danske Kiøbstæder uden for Kiss benhavn ei maae tillades, herefter at lade grotte eller grøfte andet Korn til Søde for Kreature end Havre, med mindre de deraf ville betale Consumtion som af Korn, der fraaes til Brændevin. Generalitets- og C. Collegii Prom. (til Commandans ten i Kiøbenhavn &c.), ang. at de i samme Stad garnisones rende Infanterie-Regimenter, fra næstkommende Tirss dag af, sal anlægge den nye Mundering tilligemed Hats tene. Rescr. (til Landmilitie-Sessionerne i Dans mark), ang. at de Nationales Skoe og Tornustere skal bevares i Lægderne (t). Gr. Som i Plac. af 13de Maii f. A. s. s er befalet, at samtlige Munderings-Sorter ved Regimenterne skal bevares; men ved det i samme Henseende for Hertugdommene den 11te Nevbr. næst efter udgivne Patent, §. 18, derimod er bestemt, at Skoene og Tornukerne ikke skal være indbegrebne under disse ved Regimenterne forblivende Munderings-Sorter, men at samme herefter, ligesom tilforn, sal bevares i Lægderne: faa, fiden Skoene idelig blive ombyttede, og saa mange Tor nustere vanskeligen conferveres, naar de ere samlede paa eet Sted, men dette lettere og bedre lader sig giøre i ethvert Lægd for sig, især da Samme ere underrettede om Maaden, paa hvilken denne Conservation bor fee, er fundet for godt, (s) Cfr. Circ. 29 Julii 1786. 2ft (t) Cfr Prom. 10 Junii 1786 samt Forordn. 19 Febr. 1790 eg Plac. 31 Decbr. 1792.<noinclude><references/></noinclude> blow1ertiwtzw5qbqrdn5zmxwpggi1g 104 83411 404175 379406 2026-04-24T18:36:19Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404175 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.{{Afstand|3em}} 600|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>13 Oct. nigheden, nemlig 2 paa Gevahrfabriqven, og 2 paa Halss $7. 13 O 13 Oa gaard hvilke skulle gaae ham tilhaande efter Loven med Bistand on Raadførsel, samt tilligemed ham have Om sorg for de Fattige. Ti de Fattiges Bedste skal af Cantoren i Capellet ombæres hver Søn og Helligdag en Tavle under Prædiken; og skal den Almisse, som ders ved bliver indsamlet, enhver Gang af Præsten henlægges i en dertil indrettet Rickeblok, som 2 Gange om Aaret skal aabnes i Madhielperens Nærværelse, og med hvis Samtykke de deri befundne Penge skal uddeles til Fattige paa Fabriqven og paa Aalsgaard. Rescr. (til Biskopen over Siællands Stift),ang. at et paa Skibby-Præstegaards Grund beliggende Huus paa 8 Fag, som Sognepræst Hr. Th. Husum til deels selv skal have opbygt, med derved værende liden Kaalhave og Bænge, omtrent paa 6 Sfpr. Land, der af ham selv skal være opryddet og indhegnet, maa være et bestandig Enkesæde fer Præste-Enkerne i Skibby-Kald, og naar der maatte blive 2 eller flere Enker i Kaldet, skal den Eldste altid have Fortrinet for den Yngre til berørte Enkesæde, da det skal paaligge den Enke, som beboer Huset, selv forsvarlig at holde det og Hegnet ved lige, under Sognepræstens Opsigt; hvorimod, naar ingen Ente er, Huset maa overlades til Præstens Dis fpofition, imod ligeledes at holde det i forsvarlig Stand, hvormed Provsten i begge Tilfælde skal have Judseende, og ved sin aarlige Visitats paa det nøieste undersøge, om og denne Pligt tilbørligen bliver opfyldt. Rescr. (til Samme), ang. at Sognepræsten for Breigninge Menighed Hr. Fr. Nandrup maa paa en udyrket Plads, som er afsondret fra Præstegaarden, opbygge et Præste:Ente Sede, med tilliggende liden have, paa følgende Vilkaar: 1) at forommeldte Plads<noinclude><references/></noinclude> pyi14uwt2krmftr68z2cbej67m68jm3 104 83448 404176 398821 2026-04-24T18:36:19Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404176 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1786.|Resolutioner og Collegialbreve.|637}}</noinclude>Rescr. (til Biskopen over Fyens Stift), ang. at Mag. Soren Gudme, Sognepræst i Proeskiøbing, og Provst paa Wrs, maa for sin Betie ningstid, og uden Folge, forundes 100 Rd. aarlig Tillæg. af de roeste Kirkers Midler, som svares efter en pro portioneret Ligning. (Formedelft Kaldets Forringelse, hans 17 Mars Tieneste og 8 Bern, Kirkernes gode Tilstand &c.) I Dec Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christia= 1 Dec. nia), Adskilligt om Bagerne i denne Stad. Gr. Stiftbefal. harforestillet, at Oldermanden for Bager lauget i Christiania for ham har andraget, at Lauget stat finde fig fornærmet ved en af Magistraten den 19de Maii d. A. sat Brødtaxt, hvilken Magistraten ikke paa deres Anmodning, og uagtet Kornpriserne efter den Tid anseelig vare freg ne, har villet forandre, forend Fierdingaaret fra ovenmeldte Dato var udrunden: og derhos har begiert, at Brødtaxten for Eftertiden maatte, i Dvereensstemmelse med de Bagerne under 23de Junii 1683 forundte Laugs. Artikle, blive sat den 2den Januarii, og efter denne Regel hvert Fierdingaar for andres; ligesom og Lauget formeuer, ai Taxten bør reguleres efter den Priis, Kornvarene sælges for hos Kiobmændene, og ikke efter hvad de kan kiøbes for paa Fartøierne: men af Mas giftratens Erklæring er oplyft, at denne Lart aldrig er bleven bestemt førend ved Fartens Aabning, hvilken Tid ansees for den beqvemmeste, da Kornvarene paa den Tid Bagerne paa frane Sarten, nemlig 2den Janv., og 2den April, gielde meeft, fiden den fornemmeste Tilførsel, som modererer Priserne, i Almindelighed ikke skeer førend midt i Maii Maaned, og igien standser ved Midsommer, hvorved Priserne paa ny tiltage. Den under 19de Augufti 1776 for Kiøbenhavn ude gangne Plakat maae indtil videre gielde og være en Res gel for Bagerlauget i bemeldte Christiania; dog saaledes: 1) at hver af Bagerne skal fra sidste Novbr. til 1 te Maii have i Forraad fra 100 til 400 Tønder Rug, og fra 30 til 50 Tor. Hvede efter deres Vilkaar og Omstændigheder, hvilket Øvrigheden med Stiftets Approbation has ver at fastsætte; og al Magistraten med Politiet uns dersøge, om det bestemte Forraad virkelig forefindes, samt om Varene ere sunde og gode. 2) at Ingen herefter man nedsætte sig som Bager, forend han beviser as have<noinclude><references/></noinclude> 83or3ggbqvidqom4kttkygbw5q43rxv 104 83466 404177 381891 2026-04-24T18:36:20Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404177 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.||}}</noinclude>29 April, Pag. 183. (q) <big>Beregning</big> over Skalbolt-Bispestols og Domkirkes Indtægt saaledes som den befandtes udi Aar 1787, og som den skal blive bekiendtgjort udi den til Trykken bestemte Jordebog Indtægt: Indtægts-Repartition paa Vedkommemde: Navne af Ombudene Land-skyld: Alen a 41 Qvil-der, hver Qvilde til 90 eßte | Dags bgler i @tole: Courant Rector: En Eaan Nebribe 905 45 a 338 Rdlrte. Sale. Stole-Stole 3. Zana Omlub $500 19 36 36 2. Kreppa Ombab 3. as Omb 36 517 93, 30 39 107 55 130 52 Cenrector: Peaßt: Demfirfe: iffep: Enke ble.. Nele. S 54 583 Stair. 1379 4370 16 25 21 389 18 5820 2191 43 4 Dumea Omteb 34 34 553 18 63 7330 633 554 488 641 5669 255 43 47 40 651 54 651 5 frida Obab 1756 97 15 14 13 107 60 6. Deine Ombud 89 81 3000 149 295 24 196 7. tombeinada Ombud 28651 100 8. Barnard Ombud 236 1200 14 69 36 5. Sorteerder 230 10 75 1075 10. trade-order 260 6 11. Rife Afgifts order 1778 1890 23 109 21 85 30 Cumma 34631 1223 166 153 149 3047145 1224 58 169 1071551 13042 54 58 190 Balance Regning. cer Stalholt Stiftelfes eg Stoles Jubtagt efter best my mordning og Forlag: Beregning i den no norbning Jabragt: ) or 346s1 Alen, eller ass unbeebe 6x Alen Zanbulb, a Haberbe s Mtbr. 60 5. men efter ben Jelenbife Commissions Berretning beregned of bile iffan de pas Riffejeeber faldende 15 2len til s Stole. 60 g berimed be serige 272 Qu beebe 91 Mien til 4 Male. 24. ballfer g b) For 12234 Qilde-Bein a go . pr. Quilte men efter bemelbee Commitßand Str. 6-1 1623 3 Ubfalb of Borflagets Indrage Antene af en formecenting udbringe Capital Rer 7213 Jordbundeede efter it. Q, at undrede 6 Rele. Ceurant b) Rer riet, bees Beles anlagen efter ben gamle Ber regning til azo Rel. 53 S., der anfees, fem Neuter af ea Capital of 43:7.-. 5363 75 ||Stale. - 90 12479.78 1145 84 retsing beregned ikkun 871 342 377 70 c) Ree Stalbeled Goard, fem beles i minber Parte d) er emtrent 300 Qsilber, fom rimeligvis entnn er eil, a 6 d. 1800 e) fer bet paa é falbelt overflabies Inventariums Cala Ser Calget af de 17 aventarislande, forrt a 35 ble 425 Cumma 51LLO 75 200 150 2044 41 Quilbe-te pe, Cef 68 S., hvilfet ubie ) or overiet, nemlig 166 anbelaan, 490 8, 152 Reloan 45 8, eg 149 Dage-rbeibe, a 134 fame veriet i Deind Ombub, 15 Noir 90, i alt men efter Commitfiens Forretningen beregnes ante aan a68. Relaan 34 B. Dagerbeibe 178, mes Ombuds-Qeveries ble. 75 9. d) 2inben i afe, reperfeld, Sangervall, Barbeftrand, ferd og med efter en Beregning i Giens infsir Diane tiende falder nu i den Kongelige Safe inbtil na mere Bestemmelse. 210 53 2339 691 a 3047 45 197 5 Campa 3344 50 3) interne af en Capital, fem mu ikke virfelig breed of bra Renel, Roff, men ellers vibe vere tabe, alsfan riligemeb Nenterne, ifald man iffen regner til eciftelsens Under Reening i be 3 ferite ar: ) Ser be manglente 9234 Qvilbers 3ndfiabad. b) ter fra 29 December 1784 til 29 December 1785, 1 Det minbe et tube albelen e) Bee Quilbernes eie i be a ferße Xer, ba af be abfiebes or Dalvparten of eie for det 3bie Zar for enbau at befor bee pl )3 bet 3bie Nar, paa ben anden betalenbe halvpart, Tab 23 8. pr. erl. f) 3 3 Xar Tab pas tant felbens es Coverlets Evaluation fee bat. 3a1 Mole. 36. pr. hvert Qunbeebe, altsaa fer beert Xar 442 Nble. aaj. 5540 1523 70 229372 573 42 137 73 1316 66 Cumma 11395 35 Cumma 455 783 2500<noinclude><references/></noinclude> 2ftyau8uj979zxbxfdbhuxganv73hco 404297 404177 2026-04-24T18:45:48Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404297 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.||}}</noinclude>29 April, Pag. 183. (q) <big>Beregning</big> over Skalbolt-Bispestols og Domkirkes Indtægt saaledes som den befandtes udi Aar 1787, og som den skal blive bekiendtgjort udi den til Trykken bestemte Jordebog Indtægt: Indtægts-Repartition paa Vedkommemde: Navne af Ombudene Land-skyld: Alen a 41 Qvil-der, hver Qvilde til 90 eßte | Dags bgler i @tole: Courant Rector: En Eaan Nebribe 905 45 a 338 Rdlrte. Sale. Stole-Stole 3. Zana Omlub $500 19 36 36 2. Kreppa Ombab 3. as Omb 36 517 93, 30 39 107 55 130 52 Cenrector: Peaßt: Demfirfe: iffep: Enke ble.. Nele. S 54 583 Stair. 1379 4370 16 25 21 389 18 5820 2191 43 4 Dumea Omteb 34 34 553 18 63 7330 633 554 488 641 5669 255 43 47 40 651 54 651 5 frida Obab 1756 97 15 14 13 107 60 6. Deine Ombud 89 81 3000 149 295 24 196 7. tombeinada Ombud 28651 100 8. Barnard Ombud 236 1200 14 69 36 5. Sorteerder 230 10 75 1075 10. trade-order 260 6 11. Rife Afgifts order 1778 1890 23 109 21 85 30 Cumma 34631 1223 166 153 149 3047145 1224 58 169 1071551 13042 54 58 190 Balance Regning. cer Stalholt Stiftelfes eg Stoles Jubtagt efter best my mordning og Forlag: Beregning i den no norbning Jabragt: ) or 346s1 Alen, eller ass unbeebe 6x Alen Zanbulb, a Haberbe s Mtbr. 60 5. men efter ben Jelenbife Commissions Berretning beregned of bile iffan de pas Riffejeeber faldende 15 2len til s Stole. 60 g berimed be serige 272 Qu beebe 91 Mien til 4 Male. 24. ballfer g b) For 12234 Qilde-Bein a go . pr. Quilte men efter bemelbee Commitßand Str. 6-1 1623 3 Ubfalb of Borflagets Indrage Antene af en formecenting udbringe Capital Rer 7213 Jordbundeede efter it. Q, at undrede 6 Rele. Ceurant b) Rer riet, bees Beles anlagen efter ben gamle Ber regning til azo Rel. 53 S., der anfees, fem Neuter af ea Capital of 43:7.-. 5363 75 ||Stale. - 90 12479.78 1145 84 retsing beregned ikkun 871 342 377 70 c) Ree Stalbeled Goard, fem beles i minber Parte d) er emtrent 300 Qsilber, fom rimeligvis entnn er eil, a 6 d. 1800 e) fer bet paa é falbelt overflabies Inventariums Cala Ser Calget af de 17 aventarislande, forrt a 35 ble 425 Cumma 51LLO 75 200 150 2044 41 Quilbe-te pe, Cef 68 S., hvilket ubie ) or overiet, nemlig 166 anbelaan, 490 8, 152 Reloan 45 8, eg 149 Dage-rbeibe, a 134 fame veriet i Deind Ombub, 15 Noir 90, i alt men efter Commitfiens Forretningen beregnes ante aan a68. Relaan 34 B. Dagerbeibe 178, mes Ombuds-Qeveries ble. 75 9. d) 2inben i afe, reperfeld, Sangervall, Barbeftrand, ferd og med efter en Beregning i Giens infsir Diane tiende falder nu i den Kongelige Safe inbtil na mere Bestemmelse. 210 53 2339 691 a 3047 45 197 5 Campa 3344 50 3) interne af en Capital, fem mu ikke virfelig breed of bra Renel, Roff, men ellers vibe vere tabe, alsfan riligemeb Nenterne, ifald man iffen regner til eciftelsens Under Reening i be 3 ferite ar: ) Ser be manglente 9234 Qvilbers 3ndfiabad. b) ter fra 29 December 1784 til 29 December 1785, 1 Det minbe et tube albelen e) Bee Quilbernes eie i be a ferße Xer, ba af be abfiebes or Dalvparten of eie for det 3bie Zar for enbau at befor bee pl )3 bet 3bie Nar, paa ben anden betalenbe halvpart, Tab 23 8. pr. erl. f) 3 3 Xar Tab pas tant felbens es Coverlets Evaluation fee bat. 3a1 Mole. 36. pr. hvert Qunbeebe, altsaa fer beert Xar 442 Nble. aaj. 5540 1523 70 229372 573 42 137 73 1316 66 Cumma 11395 35 Cumma 455 783 2500<noinclude><references/></noinclude> jozob9khgl7usza29jhva24as7fi3c1 104 83474 404185 365652 2026-04-24T18:36:25Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404185 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|9}}</noinclude>Gaarde, enten paa Trapperne eller Fortogene, under Straf forfre Gang 2 m., anden Gang dobbelt, og tredie Gang efter Politiemesterens Sigende (i); og 2.) at der 1 Henseende tit Gade:Brolægningen, foi ideligen vil fore falde, maatte foranstaltes: a, b.) at alle Grund Eiere i Staden for Eftertiden alvorligt blive tilholdte, Enhver for fin Grund, (k) aleene sammens fuffes, eftersom Feiningen mere end Skufningen bringer den Sand op igjen paa Gaden, som ellers vilde have sat sig fast mellem Stenene, hvorved Sanden da atter fra Gaden kan nedtrædes eller nedskylles i Rendestenene. Næst Sanden anseer Commissionen for det Ander Mangel af Bolværkers tilborlige Istandsættelse for lige saadan Medaarsag til Formudringen, for saavidt disses større ellee mindre Brotfældighed kan forvolde, at Jorden mere eller mindre kan falde ud, og tilstoppe Stranden. For herpaa at raade Bod, indstiller den altsaa: 1.) at det maa paas lægges den Kongelige Havne Commission tilligemed Havnemesteren paa det neieste og Earpete at bave Ind seende med samtlige Bolværkers betimelige tandsættelse: saa og 2.) at den 9de §. af Havne Forordningen af 18de April 1744 fremdeles for Fremtiden til Punkt og Prik bliver taget til Regel, og paa det horsommeligste foran. ftaltes efterlevet, at, nemlig, Enhver, (1), uden Erception igjen til Vedkommende ffal betale. Dg, da Jorden foran ved Slabestederne paa Handelspladsene og Skibsverftene paa Christianshavn ikke findes tilbørlig nok forboiet, saa anseer Commissionen det og fornødent 3.) og 4.) (m). — Af lige Beskaffenhed anseer og Commissionen for det Tredie, den Eilgrunding, som forvoldes af den megen Fleth og anden humskhed og Affald, som deels udspylles, tildeels oc udkastes fra Traus brænderier, Sæbesyderier, Limfabriker og andre slige Indretninger, som have deres lidfald til Canalerne, ikke at melde om, at den blotte Slim, som ved saadanne Anlæg kommer ud i Bandet, med Tiden fordærver og opleier og fortærer Stibenes Fortoi-Touge, og altsaa kan være til Skade for den Kongelige Flaade, hvilket Commiffionen melder, at det forrige Admiralitets Collegium og allerede har anmærket om Tranbrænderiet i Særdeleshed, hvis Nærliggenhed ved Flaaden det tillige har anfeet af nderfte Farlighed. Waa det at altsaa disse adelige Folger funde for Fremtiden forekommes, indstiller Commissionen: 1.) og (i) See ibid. 5. 4. 5 (a) Det udeladte indeholdes i Raadftue Placat af 25 Mai 1789 (udi Schous Forordnings Udtog) §. 1. (1) Hertil ligesom den 9de §. af Jd. 18 April 1744, fee Plac. 28 Sept. 1768 68 10 Oct. 1781. (m) Indeholdes i Havnes. Plac. Chos Schou) 30 Mai 1789 §. 1. 23 Jan. .<noinclude><references/></noinclude> oyh5rwzmmr4ecvpnzqlmfkas1h7h3rk 104 83514 404186 377613 2026-04-24T18:36:26Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404186 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|49}}</noinclude>delfart maae indtil indeværende Aars Udgang nyde af 6 Febr. Milen 2 Mr. 8 ß. om Sommeren og 3 Me. om Binteren (o). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 6 Febr. over Nibe-Stift), ang. at der til et Spinderies Indretning for de Fattige i Kjøbstæden Ribe maae optages 1000 Rdlr. af Byens og dens Fattigs Caffer, nemlig soo Moir. af hver (P); samt at Stifts befal. og Biskopen have om Fremgangen af denne Forans staltning aarlig at gjøre Judberetning til det danske Cancellie. (Saasem de have andraget, at Inspecteurerne for det Rats tiges Wesen i bemeldte Ribe have aniogt om Tilladelse, at maatte optage faadan Capital til et Spinderies Anlæg der i yen, og at fattigdom og Armod daglig al tiltage, hvor udi ingen Forandring er at haabe, saalange de Trængende ikke fan anvises Arbeide, hvorved de kunne fortjene Neget; desaarsag St. og B. opfke, at denne de Fattig Inspecteuvers Begjering, der figter til det Almindeliges Bel, og til lettelse for Fattig-Cassen i den, maatte bevilges, da Byens Casse skal være i saadan Stand, at den gjerne tan medvirke til en faa nyttig Indretning, som Fattig-Cassen ikke ene fan askedtomme). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen 6 Febr. i Aggershuus Stift), aug. det saa kaldede store eller ny Fattighuus i Christiania, dets Bestys relse og Midler. Gr. Ved dette Huus er, i Folge Fundatsen af 1729 (4) ansat en Administration, bestaaende af Stiftsprovsten, Byefogden og Slotspræsten, der og er Sognepræst til Agger, der Forste tillige med Direction, for hvilken Adminiftration af Mas giftraten beskikkes en vederheftig Borger til Forsander, som besorger det Deconomiske ved Stiftelsen, og derfor aflegaer Regnskab. Stiftb on Bift. have nu foreillet, at der deels imellem denne Administration indbyrdes, og deels imellem den og Forstanderen, er i de senere Cider forefalden megen enig hed, Ordkrig og andre ubehageligheder, hvilket St. og B., som Stiftelsens Directeurer, ofte fal have fogt at hæve, men hidindtil foraieves, og desaarsag til op ebation have inditillet følgende Punkter: Ut Forstanderen, som altid er on brav Borgermand, af Administrationen tracteres anstæn 1 (0) See Rescr. 29 Junii 1792. (p) See Prom. 6 Julii 1793. (q) 6te Decbr. Digr 1 VI. Deel. 5te Bind.<noinclude><references/></noinclude> sh2hl154hrkohs03xyq5ya921utyl7q 104 83529 404187 374461 2026-04-24T18:36:26Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404187 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 64|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>13 Mart. fordi ingen beqvemme Huse haves, hvor de kunde sære under tilborlig Opflat; B) Stiftamtmandens herover afairne Erklæring, hvorudi han bevidner, at et faadant Gycehuus vilde være en nyttig og nødvendig Indretning, hvor den Fattige paa almindelig Bekostning hos lægen selv kan finde Hjelp, og hvorved smitsomme Sygdomme häftig kan hel. bredes, samt Smittens udbredelse forekommes, naar Lægen beftandig kan bave de Syge under eget Tilsyn; hvorhos Stiftbefal. tillige bar indstillet til allern. Approbation: 1.) at Stiftamtmanden oa Amemanden fulde besørge indfiebt et beqvemt Sted i Randers, og derefter pag mindst befotelig Maade lade det indrette til et Sygehund for Ran ders Kiebstæd og Stovring, Mougsses, Galthens, Hovelberg - samt Senderfyng-erreder. saaledes at den for denne Bye og disse Herreder befittede Chirurgus tillige deri tan have fin Boepal; 2.) at Byen skulde have Adgang til den Fjerdedeel-Genge, eg Landdistrictet til de sveige tre Sier dedele i dette uus; 3.) at der til Omfoftningerne paa Indkjøbet og den første Indretning maatte af Stiftamts manden og Biskopen laanes af de publiqve Midler om trent den Trediedcel imod forte Vioritets Panteforskrive ning; 4.) at den Chirurgus, fom sal boe i huset, uide fbare istedet for Duusleie, Renten af bemeldte gaan, samt holde huset i forsvarlig Stand, hvormed Amemanden maatte have Indseende, og i manglende Fald indeholde det af Chirurgi Gage; s) at det øvrige af Bekostningerne, ligesom og de, der siden til Vedligeholdelsen udfordres, hvilke Byen ag Landdifrictet svarer efter det i anden Post berørte gorhold, maatte lignes, hvad Byens Deel angaaer, paa dens samtlige Grunde, uden gorfiel, og Landets Deel paa Gammes contribuerende Sartkorn; samt derhos begiert, at af udgivterne til den første Indretning maatte Landets Part forskydes af den Kongelige Caffe paa Randers Amt- Kue, og Byens af dens egen Caffe, imod 6.) at Gamme igjen blev erstattet af Landet i de 3 napaafølgende Skatteqvartaler, og af Byen til lige Tid; 7) at Sygehuset maatte være befriet fra alle Byens Skatter og Tyngder, alle Slags Indqvartering derunder forstaaet; og endelig, at ligesom Rescr. af 14de Martii 1788. begeminer, at ud givterne til de Fattiges og med veneris Svaghed Befængtes Cuur paa landet skal udredes af det contribuerende Hart.. forn (), saaledes maatte og, Randers Byes Fattigcaffe betale Medicamenter for de af dens Fattige, font Qurighe den i det oprettede Sngehuus foranstalter indlagt til Helbe. delse. Og da Kongen har funden saadant Forslag, fea enhver Synspunkt betragtet, fuldkommen overeenstemmende med dets for Menneskeligheden og det Almindelige vigtige og velgjørende Diemeed; saa gives hermed tilkjende, At Samme i eet og alt er approberet. (a) Cfr. Rescr. 2 Julii 1790. Canc.<noinclude><references/></noinclude> 2hfjfhwej3l1s8x7htd81mcsugch92y 104 84077 404190 396241 2026-04-24T18:36:29Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404190 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 36|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Febr. 24 Febr. længe nogle saadanne Redtorftige Ka maatte indfinde." Man har og af bemeldte Erklæring med Forneielse erfare, at Magistraten, istedet for at oppebære Renten af de 200 Rdlr., har forft tilagt Samme til Capitalen, og derefter givet afg. Frue Rasch, og efter hende Præden Langhorns Ente, som begge af gamilien, Gamine. Men, da Capitain Sirschnach har begjort, at fornævnte Hr. Langhorns Ente smaatte tillægges den forst ledige Portion af Legato, og Magi. fraten i den anledning har anseet det tvivlsomt, om Samme ged forefaldende Bacance fan hende tillægges, da hun ei ce Borger.Enke, samt derhos har begiert dette Collegii Resolu tion til Efterretning nu og i Eiden; saa kulde man have.. formeldet, at, da denne Enke, endkjent bendes afdøde Wand sar Præst, dog virkelig henborer til den bergerlige Klaffe, og et Leffaments Fortolkning i Tvivls Tilfælde ber forklares sil Fordeel for Teftatoris Slægt, fornemmelig naar denne, faa langt fra at være udelukket fra Teftatoris Belgjørenhed, endog er tillagt Forret fremfor Andre, Saa jonnes itte rettere, end at Sr. Langhorne Ente, naar hun er trængende, ber ansees qvaitficeret til endog fortrinligen at nyde Godt af Legato. Og maatte dette communiceres Capitain Hirschnach. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Sjel land), ang. Skattekrævere og en fast, Kemner i Vordingborg. Gr. Borgerne ber i Byen have ved en Randkuesamling taget en Beslutning i Henseende til Kamneriet sammesteds, paa hvilken Byefegben har anholdt om Approbation. Da nu bersed er bestemt: 1.) at en Mand i Vordingborg fulde antages til at opkræve Ertra, og vartprocent-Skatten, samt derfor tilstaaes 8 Ndir. aarlig, og en Anden udnævnes til samme Forretning i Nyeraad mod Rdlr. aarlig (s); og 2.) at en fast emner, som fulde forestaae alt, hvad til emneriet, Indqvarteringen, Græsgangsvæsenet med bidere henhører, kunde vedblive, men ikkun gives aarlig Løn 35 ble. og Stiftamtmanden ikke aleene imod dette Intet finder at erindre, men formener endog, at Forretnin gerne paa denne Maade bedre end forhen fan bestrides, ba Samme deles imellem tre tænd, sont cre villige at modtage Biffe Embeder for hen bestemte Len, hvorved 15 Rdlr. spares darlig for yen; saa meldes heaved, At der ikke haves Noget imob Ubfarelsen af benne Borgernes Geslutning. (s) See Circul. 11 Junil 1799 Ganc.<noinclude><references/></noinclude> jrru94ffx5ta2qybpga1pfipyywopzx 104 84081 404191 399717 2026-04-24T18:36:30Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404191 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 40|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Febr. 25 Febr 6 Febr Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe, samt til Amtsforvalterne i Ribe og Kolding [y]), ang. at de jobstæder, der have mistet deres Indqvartering, ikke udbetales den dem ved forrige Indqvarterings Ligning tillage hjelpestat, hvortil de nu ere uberettigede. (Efter Meldende fra Indqvarterings Commissiouen for Danmark, og at den er betænkt paa at forfatte en ny Ligning over bemeldte Skat, hvorved endmu nogen Lid vil medgaae) (z). Rescr. (til Biskopen i Ribe), ang. at Veno Præstegaards Indløsning skal være fastsat til 300 Slettedaler, saafremt den i sin Tid, ved forefaldende Forandring af Præster, bliver efter lovlig Synsforrets ning vurderet for fulde 500 Sldr.; samt at der med Laadens Baret i dette Kald skal forholdes efter Loven. (Bikopen bar i Skrivelse til Cancelliet deels meldt, at nu varende Præst Hr. Vedel er villig til at dele Naadens-arets Indkomster med Formanden, naar samme Regel i Fremtiden maa gjelde; deels holdt det nyttigt, at der fer Præsteboeligen, Som hidindtil Inset har toket at indiefe, og nu er fuldkom men istandsat, blev fansat en vis Gum, hvilken enhver Efter mand fulde betale rif Formanden eller Arvinger, i Forhold til Breitegaardens Bekaffenhed.) Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. Christiansse Præste-Embeds Forsynelse i Vas rancen (a). Gr. Cancelliet har medtaget Biopens Forefiilling af 6te Decbr f. A. med bosfulgte Skrivelse fra Landproven paa Bornholm, Hr. Transe, som deri har andraget de Banske ligheder, (y) gormodes og at være gaaet til Sjelland og Vibers, formedelst de indgangne, om og (til Holfteen for en deel) benflyttede Regimenter &c., der fees i Noterne y og b, ved 2 Rescr. af 28 Jan. 1785, x, y, z, b, f ved Circul, 23 August 1788, (z) J Jan. 179* har Commissionen tilfreben Stiftamt mandene ein Forandringerne i Indqvarteringen fiden 1788, hvilke gjøre en ny Ligning nadvendig snarest mueligt. (3) Efe. Rescr. 6 Febr. 1789.<noinclude><references/></noinclude> 6nhnh260a7513qs2hwzagrzrik583jo 104 84091 404195 379113 2026-04-24T18:36:32Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404195 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 50|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>30 Martii, 31 Martii, Martii, 13 Martii. Canc. Circul. (til Amtmændene i Danmark). ang. Anmeldelse af Landrecruters og Soldaters Dedsfald (s). (Saasom der i en indkommen Forefilling er iblant andet opkastet det Sporgsmaal, hvor saadant Deds. fald Pal anmeldes.) Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), indeh. nærmere Bestemmelser om Reisepasses Udstædelse for Vedkommende i samme Stad (t). Rescr. (til Politiemesteren ibidem), ang. at de, som uden behørigt Reisepas imodtage Mogen til Udførsel af Landet, af ham dommes. Gr. Da det ved Blac. af 26de Junii 1765 ei er beffemt, af hvem Muleten al dicteres, eller hvortil den fal henfalde; laa gives ham hermed tilkjende, At Kongen vil have Politiemesteren bemyndiget (u). Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. hvilke Sorse Academies Betjente selv bør bekoste deres Deputat: Veed stovet og hjemført. Gr. Rentekammeret har til Cancelliet henfillet, om ikke de Betjente, fom herefter antages og bestiftes til bemeldte Academics Tjeneste, og nyde Deputat-Beed, tunde i Overeens femmelse med Forordn. af 18de April 1781, 5. 21 paalægges AC (s) Pigefom 5. 2 af næstforestaaende Promemoria. (1) Er ligefom plac. 28 October 1791. Dog begynde Grundene saaledes: Da Magistraten til Cancelliet bar andraget, at det sed diaædelsen" zc... (her taaer Befaling under 6te Febr., og ikke pl. 10de Sebr. 1789), indeholdes; faa anordnes end vi dere". 1, efter vervingschefen (see her rom. 2 Jan. og 12 Febr. 1798) findes: og forbeholder Kongen Sig at beftemme, hvorledes fal forholdes i »Henseende til Reisepasse for dem, som fra Landmili tairtjenesten blive affedigede;" fee Rescr. 16 Sept. 1791. §. 4, fee Prom. 8 October 1791. — §. 5 hvorved fee Rescr. 11 April 1794, er tilfeiet: hvorom ligeledes i Dag er tillage politiemesteren Befaling." Ste næüfølgende Rescript, og cft. gd. s Julii 1793. (n) Det vrige er som Fortsættelsen i næstforekkaaende Rescripts ste s.; cfr. d. s Julii 1793.<noinclude><references/></noinclude> m8nx77s2nr8es7fnsyu1llxrfgk9s9l 104 84149 404188 336947 2026-04-24T18:36:27Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404188 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 108|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>14 Maji, 14 Maji, 14 Maji, Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), hvers ved han derom underrettes, og tillige anmodes, at ville tilholde Degnen paa dette enkelte Sted, ikke at Schoide Ungdommen længere ved Byelæsningen om Aftenen end i det allerhøieste til den saaledes fastsatte Zid. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i Trondhjem), ang. nogle indlukte Stole i Stas bens Kirker. Gr. St. og Bif. bave forefillet, at nogle ubebyggede Rum i bemeldte Byes Kirker Pal for endeel Aar siden med Stiftamtmandens og Biskopens Samtykke være bortsolgte og sfiedede til private golf, hvilke paa egen Bebokning have der bygget sig de saa kaldte indlukte Stole; faint og, at disse Stole ere udlagte i Arv., og undertiden bortsolgte lige som det feer med Arvebegravelser. Da nu enfelte af be rerte Familiers Descendentere bave gjort paaftand om fors nævnte Stele, uden at ville bagle dem, og der'i den Hen seende er forlangt Cancelliets Resolution; saa meldes herved, at, fiden kirken cengan har faget Betaling for pladsene, hvorpaa disse Stole ere opferte, Saa maa de ansees som en Families Eiendom, af hvilke Birken, uden at bygsle dem bort, ikkun nyder den bestandig aarlige Leie. Rentef. Prom. (til Amtmanden over Lundes næs og Bøvling Amter), ang. at ucomplette Hovedgaarde, i Følge Anordningerne og den i lige Tilfælde forhen ved Correspondence med det danske Cancellie tagne Beslutning (9), ikke kunne fritages for lige Deeltagelse med contribuerende Jordegods i Konges reisers Bestridelse; og at om Veiarbeidet kan ventes nærmere Resolution fra bemeldte Cancellie r). (I An- Ledning af Ansøgning fra Vium Sogns Bonder om, at den afri Sadegaard, Viumgaard, maatte paalægges efter dens Hartkorn at tage Deel i begge Slags.) Gen. (a) See Prom. 5 Martii 1785, 9 Febr. 1788 og 9 Martii 1793. (r) See Prom. 4 Junii 1791.<noinclude><references/></noinclude> ksidmolj364al5rxptekeej9pf6rcuh 104 84281 404189 377128 2026-04-24T18:36:28Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404189 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 240|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 Sept. samt Godses Bestyrelse og oeconomiske Indretning for Fremtiden, udi Island (o). Gr. For at afbielse den flette Sorfatning, beori Gamme. befandt fig, og som i Særdeleshed var foraarfaget ved den i Aaret 1783 der paa Landet indtrufne ulykkelige Fordbrand. er under te Mai 1789 derom giort Beftemmelse. Men nu er af en fra Bikopen og Amtmanden til Cancelliet inds Femmen Forestill na erfaret, at der skal mode adftillige Hin dringer og BanFeligbeder ved Anordningens Jverksættelse, og deriblant fornemmelig, at det til Skolen udlagte Jorde gods ikke nær fal indbringe de i Fororoninaen beregnede og foresatte Indkomster, faa meget mindre som det ikke fan an fees gierligt, at faae indbragt den heiere Evaluation paa Landskyldene, som efter 1741 Mars Jordebog bar i planen været lagt til Grund, og i det hele overstiger til en for Summa det, som fandtes at være den vaffeligie, da Jordes bogen til 1767 Aars Separations Act blev forfatter; lige som de og finde det umueligt og uajerligt at faae indtrænget paa Godset et ferre Antal Ovilder end det i 1767 Aars Separations Act beftemte, da baade Godsets og Folkets Tilstand var den Tid i langt bedre Forfatning end nu, efter at den første Deel af vilderne ved haarde Mar og Landes plager ere uddede, og mange Gaarde lagt ede formedelst Folketallets FormindPelse af fible Jidsprudnings ødelæggende Folger, hvilken Folke Formindskelse ifte i en lang Række af Mar fal kunne baabes igjen at blive erstattet: fulde altiaa Landfoldene au forboies over det, som de i umindelige Eider have været beregnede til, og flere Qvilder indtrænges paa Godset end det efter sin Beskaffenhed kunde taale, saa maatte det berygtes, at Leilændingene forlode Jorderne, og Ayttede did, hvor de kunde nyde bedre Vilkaar; og endelig da Godset saaledes ikke vil kunde indbringe de i Anordningen beregnede og forudfatte Judfomfer, vidite de beller Ingen, som efter Forordningens anlæg og Plan silde eller funde paatage Es at forvalte telens Deconomie, boilfen Slags Oecono mie desuden af lang Erfaring vides at være den allerfofbares te, og af fig felb paa mange Maader opfluger en for Deel af Stiftelsens Indkomster til ingen Nytte, men at de derimod ifte finde, at nogen bedre og mindre foftbar Maade til Disciplenes underholdning funde tænkes, end den, som i de foregaaende Mar er indrettet og brugt, nemlig at give Dis feiplene Softpenge med nogle gedevare in Natura, hvillen Maade saavel hos dem, som deres Forældre, Formyndere og Benner samt hos Skolens Opsynsmænd og Lærere har fun den saadant Bifald, at alle Vedkommende intet hellere onske, end at Samme fremdeles maatte vedblive. Ogsaa er af Stiftamtmandens Forklaring end videre fornummet, at det af Bikopen og Amtmanden Anførte fal i alle Dele medfore Sandbed, og at Joe:fiættelsen af Aneren. afe Waji 1789 vil medfore uovervindelige Bankeligheder. (o) See næstfølgende Rescript. Efter<noinclude><references/></noinclude> 384ruwic480rlh75zt5hf0fo971ycz8 104 84495 404192 327452 2026-04-24T18:36:30Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404192 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 454|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Maji. Skoleholdere og Kirkesangere, som ved deres Stoler have opført udhuse, mane, saavidt disse betraffer, indlems mes i Degnenes Brand:Societet for halv Portion og halv Betalings Erlæggelse, imod at nyde lige Brands hjelp til udhusenes Opbyggelse, i Tilfælde af at disse ved ulykkelig Ildsvaade fulde blive lagte i Aske. 18 Maji. 19 Maji. 19 Maji. Rescr. (til Amtmanden over Roeskilde Amt), ang. at Leire Herredsting maa forflyttes fra Blæssenborg til Roeskilde, og der holdes hver Mandag i Tingstuen, under det Vilkaar, at Samme ei nogen Tingbag maa hæves ferend Klokken 2 om Eftermiddagen, samt at Herredsfogden selv skal besorge og anskaffe det Brænde, som til Herredstingets Holdelse udfordres, saa og for Bordes og Bænkes Vedligeholdelse erlægge en Kjendelse til Byens Kasse af 2 Rdlr. aarlig. (Saasom de Tingsøgende for endeel maatte undertiden om Vinteren i Ee og isbrud gjøre en længere Omvei til Blæssenborg; og paa det at mtet i.Delinqvent. og beneficerede Sager funde spare Befordring for Delinqventerne og de befalede Procuratorer, blant hvilke to af de meest brugte saavelsom Herredsjogden, der kunde spare fine Eingreiser, boe i Roeskilde.) Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. at der ikke haves Noget imed, at Gudstjenesten i St. Peders Kirke udi Læstved begynder om Some meren veb samme Klokkeslet som om Vinteren, 5: Kl. 10 efter Canc. Prom. 4de Martii 1786. (Paa Sognepræ ftens Begjering.) Canc. Prom. (til Samme), ang. at der af Capellaniet til St. Olai Kirke og Præste Embedet til ospitalet i Helsingøer kan udredes og bestemmes Enkepension efter Loven af Provsten og to Herredspræster under Biskopens Approbation, hvor hos Cap. Hr. Volchersen bor paalægges at udrede 10 Rd. & Kjendelse til den geistlige Entekaffe, ligesom forhen i lige Tilfælde<noinclude><references/></noinclude> 4a38932a289irg8ud1zcf1z81qz43z9 104 84500 404193 377636 2026-04-24T18:36:31Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404193 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.|Resolutioner og Collegialbreve.|459}}</noinclude>i Fremtiden ikkun betale 3 Precent Rente af deslige 30 Maji. Laan, maa hvert Aar af den Kongelige Kasse godtgjøres i en samlet Sum Belebet af berørte Qvartprocentseat, som den saaledes i Aareis Lob af Debitorerne er affortet, efter en Beregning, som hvert Aar tilstilles Rentekammeret fra Directionen for bemeldte Kasse. (Paa Kam merets Forestilling) (x). Rescr. (til samtlige Stiftbefalingsmænd og i 1 Junii. soper i Danmark), ang. hvorledes Beneficiarii nyde af Eftermænd Godtgjørelse for deres Mensalgodses Forsikring i Brandkassen. Gr. J Anledning af indkommen Ansøgning om, at de Befolkninger, som foraarfages en Beneficiarius, ved at lade fit Mensalgooses Bygninger forsikre i den almindelige Brands False, bar Kongen funden for godt, At samtlige Beneficiarii (y) udi det St. og B. an betroede, Stift for deres Omkostninger med den fornødne Taration, (x) Wed Kongl. Resol. af 2den Jan. 1793 (paa Rente. Fammerets Forestilling af 18de Decbr, 1792) er ogsaa tilladt, at Creditkassen, imod at den lader sig afforte Qvartprocentskattens Belob i Renterne af de Laan, den gjør Godseiere og Bønder i faste Eiendomme udi Norge, og saaledes ikkun oppebærer 34 pro Cent Rente af disse Laan, maa hvert Aar, ligesom for Danmark ved Resol. af 30te Maji 1792 er faitjat, af den Kon gelige Safe"... (figefom Ovenstaaende)... Dir rectionen for bemeldte Safe; hvilken Benaading tillige forundes fornævnte Creditkaffe for alle øvrige Tilfælde, Abvilke Dvartprocentkattens Erlæggelse finder Sted. I øvrigt maa den Kongel Resolution herover ogsaa ftrække sig til de i den forbigangne Tid mod 4 pro Cent gjorte lolaan." Denne Resolution er her anført, fordi udgiveren har ikke faaet den i Hænde, ferend Jan. Maaned 1793 var trykt, og ei vilde lade den bie til Tillægget. See Circul. 17 Nov. 1798 samt 30 Jan. log 6 Febr. 1796. - (y) Istedet for Anforte hertil, Inder Rescriptet til St. og Bis. over Sjellands Stift saaledes:,, Eftersom Sogne præst Hr. L. til St. Peders Kirke i Slagelse har an draget, at bam pro officio er tillagt et Mensalgods i Landsbyerne, hvis Bygninger han ønskede at forsikre i den<noinclude><references/></noinclude> inmj079tt6y5l04d7qwxd3eh1fcwvi7 104 84580 404194 396208 2026-04-24T18:36:32Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404194 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.|Resolutioner og Collegialbreve.|539}}</noinclude>Gaarbe; ligefom oa en Skrivelse fra Brorfien Dr. Grüner i Torværd, hoerved han gjer lige Forespørgsel, samt desuden, om ikke Indfiddere bar soare Heftdag? denne Anledning have St. og B., Henseende til det Sporgsmaal, om ikke unsmænd, font ved lokiftning tillægges Jord, ber noe Præsten Heldag, yttret, at. da Loven notroffelig befaler, at Huusmand on Quusqvinder, fom ikke fele bave kornjab til deres Huse, fulle giere Præsten en Hoftdag, hvilket er illeder for Tienden, som ydes Præsten at Gaardmændene, til Løn for hans Arbeide, og ikke kan ansees fom en Byrde for Huusmanden, da baade han og bans Bern, samt kene med, om ogsaa hun meder, hvortil bun dog efter Rescr. af zdie Septbr. 1784 ikke er forbunden, faae deres i og Mad ved flig Anledning, men det derimod er faare vigtigt for Præsten, at babe Folk til Nede, fom i den travle he funde bjerge hans Sæd, der ellers i lang tid maatte benliage uhøftet paa Marken, og blive fordærvet, da der ofte ikke skal være mueligt at faae Nogen til leie; og, da den Jord, som ved 1ofifeningen benlægges fra Gaarde til hufe, sedie tilforn har afgivet Tiende, men Tienden ifte foreges ved Jordens Omdeling blant Hunsmændene, da den snarere forringes, fiden nusmandene ikke befaae deres hele Jord, men udlægge to Trediedeel Varter deraf til Græsning, saa at Præsten ei heller nyder faa for en Tiende af denne Jord, som han kunde giore Regning paa, medens den tilhørte en Gaardmand; vg det ikke stemmer overeens med Anordningerne om udskiftnin gen, at enten Præsten eller andre Vedkommende fulde der ved tabe Noget i deres lovlige Rettigheder, hvilket vilde blive Elfældet, naar Præsten fulde miste Hostdag, faasnart en Huusmand fit noget illæg af Jord, fem fer davde været tiendepligtig, og altsaa en Præsterne i Loven forvisset, og fra gammel Eid dem tillagt umistelig Rettighed vilde bort falde: saa have de formeent, at enhver Suusmand eller Sunsbeboer, som efter Loven og Rescr. af 3die Sept. 1784 har været pligtig at yde Sognepræsten fin carlige foßdag, fremdeles bør være dertil forpligtet, naar ogsaa user ved totifeningen er eller bliver tillagt faadan Joid, sem bar hidtil været tiendepligtig, og hvoraf da Beboeren i lige Maade efter Loven ber svare sin Tiende (m).- Hvad an gaaer de to øvrige af Hr. Beckman fremfatte Spergsmaale, da have St. og 5., i Hensigt til de Suse, som forhen have havt Jord for fig selv, der ikke nogen Eid har været hen lagt under Gaard, og bidtil have været fri for Hostidag, cre Hæret g enige med Amtmanden en Provßten i, at præsten iFe er berettiget til af disse Bejiddere at fordre østdag, da han af dem kan fordre Tiende efter Loven; men betræf fende de nye oprettende Suse, som opkomme ved Gaardes edlæggelse, da bave de formeent, at, da disse ingen Jord have for sig selv, men Samme bar tilhart Gaardmænd, saa Tan deres Gebocre ifte fritages for at yde Softbag (n); thi de (m) Det Modfatte er resolveret i Canc. Ve. 22 Julii, og 8 Dec. 1798, 2 Febr. og 9 Martii 1799. (p) Ligefaa. 1792. 29 Sept.<noinclude><references/></noinclude> 9a5gsw3xzqs8j2p0s0mw62eooswauct 104 84891 404196 395853 2026-04-24T18:36:33Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404196 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1793.|Resolutioner og Collegialbreve.|227}}</noinclude>Rescr. (til Stiftbef. og Bisk. over Lollands 13 Septbr. Stift), det Samme for Lolland og Falster. Gr. Web Resolution af 6te Jan...... (b) i Anledning heraf indkomne Efterretninger om de i Lolland og Falster væ rende offentlige Stiftelser og deres Midler, samt deres Forflag i Henseende til Revisor Embedets Besættelse og Sams mes Lønning, erfares, at de publiqve Stiftelser i bemeldte Lande ere tilsammen 26, af hville nykiøbing hospital paa Falster, der er den meest formuende af disse Stiftelser, egentligen hører under Am mandens over Nylisbing Amt og Bis stopens Overopsyn, og at disse Stiftelser tilhøre i Capitaler og faste Eiendomme af Tiender og Jordegods, efter Reve nuerne beregnede, tilsammen 215188 Md., hvoriblandt tils fældige Indtægter ei ere beregnede, samt at otte af Stif telserne ere for det meste Legata ved Sædegaardene, hvor over blot holdes Distributs:Protocoller, der af Biskopen ved Disitatferne eftersees og paategnes; hvorhos St. og Bisk. have foreslaaet Mads Peter Tvede til Stifts-Revisor, samt at han maatte tilstaaes i aarlig ken 120 Md. I Anledning Heraf bevilges, welding At de maae meddele fornævnte ads Peter Tvede Bestalling (som dog nærmere skal indsendes til allerns Confirmation) paa at være Stifts:Revisor for alle of fentlige Stiftelser i Lolland og falfer, og at ham maa tillægges i aarlig Løn 120 No; hvilken Lan kal tage sin Begyndelse...(c). Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Aarhuus 13 Septbr. Stift), det Samme for dette Stift. Gr. Ved Resolution.... (d) i Anledning heraf indkom ne Efterretninger om de i Aarhuus Stift værende offent lige Stiftelser og deres Midler, samt deres Forslag i Hena seende til Revisor Embedets Besættelse og Sammes Lenning, erfares, at de til Stifts-Nevisor have foreslaaet Jens Fogh, om hvis Duelighed, Redelighed og Neiagtighed de ere forsikrede, hvorhos de dog have indstilt, at da Borgemester og Hospitalsforstander Rohde i Aarhuus allerede er af Kongen beskikket til Directionsfkriver og Revisor ved Støvringaards Jomfrucklosters Regnskaber med en aarlig Løn af 150 Rd., det derved fremdeles maatte have sit Forblivende, siden dog ved denne Stiftelse ikke for det første skal kunne gjøres nogen Forandring med Revisor; ligesom de og have foreflaaet Sad (2 at (b) Det udeladte ligesom Grundene i næstforestaaende Rescr. (c) Det Øvrige er ligesom samme Rescript. (d) Dette er ogsaa det samme som bemeldte Rescript.<noinclude><references/></noinclude> 3ta5evqrm48uc2g1kcdrtfaxnsyf6qz 104 84993 404197 278722 2026-04-24T18:36:34Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404197 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1794.|Resolutioner og Collegialbreve.|329}}</noinclude>Canc. Prom. (til Kammerherre Driberg), hvorved 11 Jan. Indholdet af Circul. under de d. M. (om Fripasse) ham til Efterretning meddeles. Canc. Prom. (til Landmilice-Sessionerne), ang. at 11 Jan. det Kherre Driberg under 7de d. M. har foreskre vet samtlige Krigs og Landcommissairer, finder Cancelliets Bifalb, som i alle Henseender overeenstemmende med Hensigten af Cancellie Resolutionen under 21de Septbr. f. 2., (af hvilken nogle af dem, efter skrivtlig ttring for ham, ville som bestemt udlede, at de ved Sessio nen 1794 burde udløse en fuld ottende Deel af det hele ** Mandskab, som Districterne i alt vedligeholde; han altsaa, for at forebygge den ellers indtreffende Uerden, har tilskre vet dem.) Canc. Circul. (til samtlige Amtmænd (i) i Dan 11 Jan. mark), ang. Skolepenges udredelse af Lægdsmænd og Sognefogder, samt de Førstes Frißed for Deel i Skolernes Vedligeholdelse. Gr. Til Cancelliet er indkommen Forespørgsel, om Soc nefogder (k), ligesom Lægdsmænd, bør være fritagne for X 5 alle (i) undtagen til ham for Sore og Ringsted samt Autvorskov og Korseer Amter, som fik Brev under 13de Julii 1793. (k) Stiftamtmanden, Kherre Buchvald, i Fyen fik en Promemoria 11te Jan. 1794, der begynder saaledes: "Hr. Kammerherren har i Skrivelse af 7de Novbr. f. A. behaget at forespørge, om Sognefogder.... Er i det Øvrige ligelydende med Circulairet. Anledningen var, at Brylle Sognefoged var af Herredsfogden fritagen for at deeltage i Skole: Reparation og udi egnet om Skolens Jordlod, da Sligt under det i gd. af 11te Novbr. 1791 ommeldte (Arbeide, som til det) Offentlige forstaaes. Adskillige af Skoledistrictets Lodseiere vare ikke dermed tilfreds, der anledigede Sognefogden at forlange Resolu tion fra Stiftamtmanden, som yttrede for Cancelliet, at Sognefogder i Folge S. 5. b. i Fd. ere fritagne for Arbeide ved offentlige Stoler, men maaffee fun for Pligtsfolk og Kjørsel eller alt Arbeide in natura, maatte berimod deeltage i Betaling til Haandverksfolk og Bygningsmaterialier, eller naar Reparationer sættes til Licitation, for hvilket dog Lægdsmænd ere ved Fd. 20de Junii 1788, §. 35 befriede; - og udbad, til Regel i forekommende Tilfælde, Resolution, em Sognefogder. . . c. See Prom. 5 April 1794.<noinclude><references/></noinclude> ozk6erhwq8ut60q48srqdnl80590mkl 104 85006 404278 364469 2026-04-24T18:42:58Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404278 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1794.{{Afstand|3em}} 342|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 Jon. 81 Jan. Rentek. Circul. (til Amtsforvalterne), ang. at i de Kongl. Intrader maa af fremmed Mynt ikkun nogle Sorter antages (f). Gr. Endskjønt Forordn. af 14de Junii 1724 udtrykkeligen bestemmer, at ingen fremmede Tolvskillinger eller andre smaa Monter her i Migerne maae indføres (g), men at Samme skal der ganske være afskaffede, og ikke have nogen Bærdie, ligesom og ved Placat af 28de Febr. 1761 er bes fjendtgjort, hvilke fremmede Guld-Monter der maatte antages i de Rougel. Staffer, og til hvilke priser, saa at en hver Opveborselsbetjent, fom herimod maatte handle, og antage andre fremmede Monter, selv maa tilskrive sig det deraf flydende Lab; vil man dog, da det er bragt i Erfa ring, at fremmet Smaamynt paa enkelte Steder desuagtet er bleven modtaget, Advare Amtsforvalteren om, at han, i Overeenss stemmelse med Forordn. af 14de Junii 1724, aldeles maa afholde sig fra at antage nogen Slags fremmed Myntsort i de Kongel. Skatter og Afgivter, undta gen dem, som i Plac. af 28de Febr. 1761 ere bes nævnte. Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. Forebyggelse og Fordeling af Tab ved Umyndis ges Midlers udsættelse, samt utaperede Panters Gyldigheb, i denne Stad (b). Gr. Kongen har ladet Sig forestille: 1) hvorledes det danske Cancellie har ved Skrivelse til Magistraten af 12te Martii og 24de Maji 1777 bifaldet den af da værende Overformyndere i Kiøbenhavn foreslagne Indretning, i Folge hvilken der for Fremtiden i de til Overformynderiet udgi vende Obligationer ei skulde navngives, hvilke Umyndige der tilhørte den udsatte Capital, men at derimod over Obliga tionerne skulde holdes en af Magistraten authoriseret De figna: (f) Anledningen til dette Circ. og det af 18de Jan. 1794 var Anmeldelse fra Amtsforvalteren i Aalborg, at der roullerede fremmet Scheide-Mont af Solv og kobber, en gelske, tydske og hollandske, især svenske Kobbervenge, E fiendelig Mængde; hvorefter Finantscollegium fra Stift amtmændene i Jydland under 11te Junii 1793 forlangte Underretning, om det virkelig er saaledes, og om de ere. antagne i de Kongl. Oppebarfeler. (g) Ophævet ved Forordn. 1 Febr. 1797, §. 361. (h) Eft. Plac. 13 Martii 1798. (0)<noinclude><references/></noinclude> h8klqdrb35t67qsck28e5lc6vyzwmbv 104 85041 404198 391172 2026-04-24T18:36:34Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404198 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1794.|Resolutioner og Collegialbreve.|377}}</noinclude>Naar en gob Mand til Skoleholder blev antagen, 28 Febr. som kunde forsvarlig undervise Bornene i Læsning og §. I. Christendom, samt foruden Regning og Skrivning, ham da blev tillagt aarlig af i huus og Kakkelovns:Lele samt til Ildebrand 16 Rd., hvorforuden Sognepræsten Hr. Johan Risom vil tillægge ham aarlig 4 No. som Renter af en Capital paa 100 Rd., den han agter at legere til Skolen, der alt Saltele copia of Byens publique Kasse saa bliver vis aarlig 20 Nd. Til Belønning for Un §. 2. hvad dervisning i Ladning og brad dertil henherer, samt Segning og Skrivning. eet og alt, Skoleholderen at nyde aarlig af ethvert Barn fra 4 a 5 til 12 Nar gammelt (0) fra 1 Rd. 3 E. som den høieste, indtil 2 Mt. som den ringeste Taxt, hvilket Forældrene bes tale i to Terminer, Halvdelen til Paaske og Halvdelen til Michaeli, nadr Skoleholderen Samme lader fordre, eller i manglende Fald at lide derfor Udpantning. Som Bornenes Tal af eg tiltager, faa at Taxten §. 3. hvert ar bliver foranderlig, faa skal Skoleholderen ved hvert Aars Begyndelse strax efter Ny-Aar, eller og, om forlanges, ved Michaeli Tid indgive Specification til Præsten og Byfogden paa hvormange Born han dette Aar formener at faae Stolelon af, ba de eramt nere Samme, og derefter sætte Taxten for hvad ham til Skolelon for samme Aar bliver at svare proportio neret efter Enhvers Stand og Vilkaar, saavidt mueligt er; og dermed skal saavel Skoleholderen som Vedkom mende lade sig noie, naar det ikke gaaer over eller uns der bet, som i nestforrige Post er fastsat, og den Summa 60 Rd. deraf fan udkomme, da Skoleholde ren ikke videre end samme 60 Rd., foruden de visse 20 De fattigste Børn, §. 4. hvis Sorældre ei formane at betale Joget i Stoleion, me, og Taxten for hvad de waar ikke ganer over fer une Rd., skal have at prætendere. feal at dere. De fatt 2 2 a 5 (0) Udvidet ved evenstagende Confirmation. M %<noinclude><references/></noinclude> tadpb1chqlqij54vqka8atxaysubwfz 104 85100 404199 382727 2026-04-24T18:36:35Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404199 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1794.{{Afstand|3em}} 436|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>6 Junii. Land, som ligge ved siden af den Seminarium over §. 2. - tragne Eiendom, ifald bemeldte Lærere maatte ønske Samme, imod at disse da selv betale den taperede Afgivt, aarlig 10 d. 4 Mk. til Baroniet, hvilken Overladelse dog ei finder Sted, før dette Land eller en deel deraf bliver fæsteledigt; e) at den sædvanlige Ind fæstning, som er 3 No. for hver Tønde Land, i Ale 36 Re., ganske og aldeles fal bortfalde; og f) at over alt dette i sin tid forfattes et ordentligt Instrus ment, hvormed skal følge en Tegning. Hvad ane gaaer Seminariets Bygning, da skal Samme indrets tes til 32 Seminarister, to Larere, en Oeconomus, Undervisnings, Spises og Sove Sale; hvorhos For slaget til Bygningens Opførelse approberes, dog med de maaskee nødvendig eller nyttig befindende Forandrin ger, saaledes at den bliver af Grundmuur, to Etager hoi, foruden Kjelder Etagen, 60 Allen lang og 16 Alen bred, same Loftet indretter til Sove-Sal for Se minaristerne; desforuden to Sidebygninger, hver 24 Alen lange og 10 Alen brede, paa første Etage; hvilken Bygnings Opførelse tilligemed Inventariets Indkjøb Kammerherre Grev Reventlow, i Folge fit Tilbud, besørger, dog efter meest billig Accord, og imod at han med specificeret Regning legitimerer hver Udgivts post; og da denne hele første oeconomiske Indrerning efter Commissionens Beregning vil udfordre omtrent 10,000 Rd., hvoraf den aarlige Rente bliver for Institutet en Byrde af 400 Rd., foruden de aarlige Res parationer, der er auslaaet til 80 Rd., saa maa der til Bygningen og den hele første oeconomiske Inbret ning paa Seminariets Vegne optages et Laan af 10,000 Rd., hvoraf Institutet svarer de aarlige Men- §. 3. ter 400 did. - I Henseende til Lærerne, da skulle der for det første antages to, hvilke, foruden fri Bo Pa!<noinclude><references/></noinclude> 491esstf916fir7xzto7o1rn2z8tcqx 104 85160 404279 396714 2026-04-24T18:42:58Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404279 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1794.{{Afstand|3em}} 496|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Julij, 12 Julii. Gr. J Skrivelse af 27de Maji sidstl. opkaster han iblande Andet det Spørgsmaal, om den Straf, som fastsættes t 5te S. af Forordn. dat. 22de Martii f. A. for dem af det i Rullen staaende Mandskab, som flytte fra eet Lægd til et Andet i Amtsdistricter, uden at efterkomme det i allerhøiste bemeldte Forordnings 2den og 3die S. Foreskrevne, vel fan paalægges det i Lægdsrullerne anførte Mandljen under 14 Aar; og om det ikke maatte fones tjenligere, at denne Straf blev anvendt paa et saadant Barns Forældre, eller, i Fald det ingen Forældre havde, da paa den Husbonde, som modtog det, uden at medbringe Rigtigheden, saa at denne blev ansvarlig til Mulcten, eller, i Mangel af Bes taling, maatte udholde den derfor dicterede Straf foruden den Mulct, som Forordningens 1ste S. dicterer, oni Huns faderen tillige dermed forgriber sig? For saavidt som denne Punkt betræffer, skulde man herved meide: At, naar en Dreng er under 15 Aar, bør hans Forældre eller de, der staae ham i Forældres Sted, udrede Mulcten. Canc. Prom. (til samtlige Biskoper i Norge), ang. Neiagtighed i Præsternes Consumtions Mandtalle. Gr. De personelle Confumtions Afgivter paa Landet i Norge oppebæres, som bekjendt, efter Præsternes Mande talle, fom aarlig to Gange indgives til Fogderne, og aleene lægges til Grund ved Beregningen over disse Afgifter. Det er præsterne ved Confumtionsforordn. af 22de Decbr. 1761 (y) paalagt at bruge den muligste Noiagtighed ved Mandtallenes Optagelse og Affatning; men, efter det Vestindis-Guineiske Mente og General Coldkammers Beretning, efterlades dette ofte, hvilket viser sig tydelig af de mange urigtigheder, der ovdages i Mandtallene, hvoraf Følgerne ere lorden ved Megnskaberne og Tab for Kongens Kasse. Endskjendt Confumitionsforordningen allerede har fat Mulct for de præster, fom udelade consumtionspligtige Familier og Personer af Mandtallene, er dog derved Mandtallenes Paalidelighed hidtil ikke opnaaet; Præsterne undskylde Urigtigheder og , udeladelser i Mandtallene med deres Tvivl, om de Paagieloende ere consumtionsvligtige, eller fritagne for Waabus det; Tvivl, der skal foranlediges af Consumtionsforordnin gen, som menes ikke udførligen at have bestemt Meglerne for Personens Anmeldelse eller udeladelse af Mandrallene; men denne undskyldning findes ikke antagelig, da de Versos ner, om hvilke der kunde tvivles, enten de skulle betale Consumtion, eller være fri, burde anmeldes til nærmere Paaskjennende. 20081 60 531 EPT hire ardenne (y) See Cap. VI. S. 1, og plac. 23 Jan. 1793, S. 3.<noinclude><references/></noinclude> avc8npcm9xawq13pcloat6avif2rl7e 104 85632 404200 374447 2026-04-24T18:36:35Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404200 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1796.{{Afstand|3em}} 362|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>20 Febr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aarhuus), ang. at Byens Kasse bekoster Hoved- og Kasseada or Begerne, samt lønner en Guldmægtig derved, i Horsens. 25 Febr. Gr. Magistraten bar fagt om, fra ifte Jan. f. A. aars lig af Byens Stasse at maatte udbetales 50 Mb. til en Fuldmægtigs Holdelse. til at bestride det ved Forordn. af gote Jan. 1793 (z) paalagte extraordinaire Arbeide med Hoved og Kasse Bøger, famit at disse Beger ogsaa for Byens egning maatte bekostes. Da Randers-Magistrat ved Rescr. af 3die Octbr. 1794 er tilstaaet Saabant, Saa kan Magistraten i Horsens ogsaa bevilges lige Fordele, da Vedkommende dertil have givet deres Bifald. Generalpost Amts Circul. (til Postmesterne), ang. hvad de i Henseende til Pensioner have at iagttage og indberette (a). Gr. J Overeensstemmelse med Generalpost Amtets Be flutning, hvorefter Blanketterne til Pensions-Qvitteringer, Ligesom Afregninger for afdode Pensionister, fra indevæ senbe Wars Begyndelse skulle afsendes fra Bogholder - Contoiret, erholder Postmesteren vedlagt de behovende Blankets ter til de paa den ligeledes vedfølgende Designation anforte, og efter derom indhentet Efterretning ved Postcontoiret hidindtil udbetalte enfioner for Aaret 1796, om hvis rigtige modtagelse, ligesom, om Postmesteren endnu maatte mangle nogle, eller imellem de ham tilsendte være andre ham uvedkommende Blanketter, hans nærmere Judberetning snarest mueligt forventes. At disse Blanketter, fom Postmesterne ved nærmere Efterson vil erfare, alle ere paategnede af ten constituerede Bogholder, er ligeledes fkert efter Generalpost-Amtets Foranstaltning. Og da Kassereren i Følge deraf for Fremtiden ikke fan godtgjøre andre Qvitteringer end de, som med Bogholderens Underftrivt ere forsynede, saa undlas der Generalpost Amtet ikke, til Jagttagelse ved Udbetalingen, herved at give Postmesteren den derom for nødne (z) See Circul. 11 Junii 1793, §. 5. (a) See Circul. 23 Martii 1793 og 20 Maji 1796 med Noter.<noinclude><references/></noinclude> bw50udkkomk65ex7uuo49guam7i7yux 104 85649 404201 369619 2026-04-24T18:36:36Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404201 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1796.|Resolutioner og Collegialbreve.|379}}</noinclude>Eieren kan og (enten i saa Fald, at noget Almiselem II Martii. tilfaldt nogen Formue, eller især i saa Fald, at Mogen ved flet Opførsel gjorde sig uværdig til Almissen) udsætte dem fra bemeldte Hospitaler, eller fra Almisse: Portionerne; dog skal han i begge Tilfælde først indhente vedkommende Sognepræstes Attest for Rigtigheden, forinden udsættelsen fuldføres. - Oris ginal: Fundatsen følger bestandig Stiftekisten ligelydende af Stifts: Øvrigheden verificeret Gjenpart følger Hovedgaarden Østergaards eller Hovedparcels Lens Eier. og Canc. Prom. (til Generalitets og Commissa 12 Martii. riats Collegium), ang. Bidrag til uægte Born af Under Officerer og Gemene som Fædre (y). Gr. Af bemeldte Collegii Skrivelse under 13de f. M. har man erfarer de Grande, paa hville samme Collegium tager i Betænkning at anvende Forordn. af 1ode Decor. 1790 paa Under Officerer og Gemene ved de gevorbne Re gimenter saavelsom Under-Officerene ved de nationale Regis menter; hvorhos det tillige vrtrer, at det Enefte, som fra den militaire Side funde gjøres i Henseende til disse, naar de angives som Fædre til uægte Bern, uden at de paa lovlig Maade tar fralægge fig Beskyldningen, det var, at Regimenterne bleve vaalagte noie at undersøge, om Barnes faderen maatte være i Stand til at bibrage Noger aarli gen til Barnets Underholdning, og i tilfælde at Saadant var gierligt, strax at bestemme Bidraget, og paasee dets rigtige Erlæggelse, men, i Fald den Skyldige skulde befins des aldeles uformuende til at opfylde den ham i faa Maade paaliggende faderlige Wligt, da at lade det beroe med Bidragets Bestemmelse, indtil van, enten ved at udgaae som Frimand, eller ved anden Fortjeneste funde erhverve sig Noget, i hvilket Tilfælde han skulde tilholdes, efter Dinstændighederne at afgive en vis Deel deraf til sit Barns Opfostring, og Regimentet være pligtig til, paa det oma hyggeligste at vaage over, at Saadant blen efterkommet; hvorimod der fra Generalitets - Collegii Side Inter haves M imod, at der i Henseende til de nationale Dragoner, Soldater og Landværn i Norge forholdes efter Forordn. af 1obe Decbr. 1790, til hvilken Ende bemeldte Collegium har lovet at rescribere Regimenterne, at de paa indkommen Anmel (y) Cfr. Forordn. 30 Maji 1794.<noinclude><references/></noinclude> rr6l2btfofapmizdf8y519gjz9efbht 104 85947 404283 384769 2026-04-24T18:43:01Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404283 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 22|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>18 Febr, besigtigede Gaards ganske tilhørende Jorde spionnes at kunne faces og avles aarlig af Korn og Hø, det eene War om det Andet beregnet, og hvermange Bres ature af ethvert Slags paa Gaarden underholdes, da uden saadan Oplysning Forklaringerne ikke for Efters tiden ere antagelige. 18 Febr. Gen. Ed. Dec. og Commerce: Coll. Prom. (til Magistraten i Kiøbenhavn og samtlige Stiftamts og nogle (b) Amtmænd i Danmark og Norge), ang. Hvad der skal iagttages ved Vare Forsendelser til Frankrige (c). Efter at Collegium fra Departementet for de uden landske Sager var bleven meddeelt en ved den her væ rende franske Gesandt overleveret Memoire, ang. For Skrivier, som derved blive at tagttage, i Anledning af det udi Frankrige gjorte Forbud mod Engelske Va rers Indførsel, har man deraf fader trykke en Extract med tilføtet Oversættelse (d), hvis Indhold man skulde udbeds (b) De i Danmark, ber have Kjøbstæder under sig. (c) Cfr. Prom. 29 April 1797 og 6 Febr. 1798. (d) Web Ware Forsendelser til Frankrige fra de Kongel Danske Stater ere følgende Forskrivter at tagttage af de Handiende, i Anledning af Forbudet mod Engelste Varers Indførsel til Frankrige: 1) I Følge Decretet af 1ode Brumaire (31te Octobr. 1796) og det executive Directorit Anordning af 1ste Frimaire (21be Nonbr.) kunne ingen Ware, som ere indlas dede i neutrale Stibe og bestemte til franske Havne, tila labes at indføres, med mindre Skipperen er forsynet med Certificater, som bevise, at de vare, fom Ledningen bestaaer af, ikke paa nogen Maade derivere fra den brits tiske Nations handel eller Industrie, hvilke Certificater skulle udstedes af den franske Republiques minister, Consul eller Agent paa det Sted, hvorfra Skibet ud gaaer. 2) For at erholde ovennævnte Certificat, maa Ladningens Ervediteur fremvise for den franske Agent alle de Sribepapire, der henbere til Oplysning om Ladnins sens Beskaffented, og desuden overlevere bemeldte Agent an<noinclude><references/></noinclude> 7felbw6r9dadn5wqwt2351icspojj7n 104 86025 404280 374786 2026-04-24T18:42:59Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404280 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 98|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>20 Maji. Degn flat have fit Offer tilbage fra Degnen i Vallensveb for en Trolovelse og Wielse, som er holdt i Karrebet: Kirte, da Bruden var fra Ballensved, endskjent han som Præst har afleveret fit Offer til Sognepræsten i bemeldte Ballens ved? og 2) Dm der ikke maae gives en nærmere Bestemmelse, i Henseende til hvem Bryllupet tilhører, naar Bruden gaaer til et andet Sogn, uden at have Skudsmaal fra det Forrige? Efter at have taget i Overveielse baade hvad Provsten i sin medfulgte Erklæring hat indstillet, og Hvad Biskopen i den Henseende har yttret, skulde man herpeb melbe: 20 Maji. 20 Maji. At Vielse efter Cancelliets Tanker bør free af det Steds Præst, hvor Fruentimmeret opholder sig animo commorandi. Canc. Prom. (til Amtm. over Kjøbenhavns Amt, om Sognefogder som Angivere kunne nyde Andeel i Vei-Muleter. Gr. J Anledning af den fra Sognefogden i Friderichsberg -Bye, . C. Gunæus, indkomne og af Amtm. ind. sendte Forestilling, hvori han forespørger: om han ikke, som angiver af en Uorden, hvilken S. har begaaet, ved at henlægge Magovnger i Alleen til Falkeneer: Gaarden, tiltommer en Andeel af den i Wei-Forordningens 82de S. bestemte Mulet? skulde man herved melde:` At, endskjønt man ikke finder, at der under de i Bei Forordningens 82 og 95 §§. omtalte Angivere af forefaldende Uordener paa Veien, kan forstaaes Sognefogder, som denne Deel af Vei Politiet i Følge §. 70 udtrykkelig paaligger, saa kan dog bemeldte Sognefoged, for at opmuntres til desto større Paapassenhed, bevilges den forlangte Andeel af den Angiveren i benævnte Tilfælde bestemte Mulct, da Bei Commissionen, for saavidt Veikassen betræffer, ikke har funden Noget derimod at erindre. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Lolland), ang. Auctioners Førelse i Protocol og Conditioners Forfattelse, samt Incassators Antagelse i Fal Iits<noinclude><references/></noinclude> f9q0yb5ipb9qbs2mpymqsm2d1nfv7ag 104 86094 404281 378149 2026-04-24T18:42:59Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404281 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.|Resolutioner og Collegialbreve.|167}}</noinclude>Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Vis 15 Julii, borg), ang. Rytterhestehold i Naadens-Paret af Enken. Gr, Sognepræsten for Lem og Veiby. Menigheder, Hr, Dad, har anholdt am: at det maatte paalægges Enken, Madame Schaffer i Lem, at holde Motterhest til Naabens Marets Ubgang. I Anledning heraf skylde man, til Be kjendtgjørelse for Vedkommende, herved have meldet: At, efter Cancelliets Skjønnende, paaligger denne Pligt Enken i Zaadens Maret, Skulde hun ders imod formene sig berettiget til at paastaae Godtgjø relse af den tiltrædende Præst, henvises hun dermed til Rettergang, Canc. Prom. (til Amtm. t Ringkjøbing), ang. 15 Julii. Procenter til Omkostninger, og Strafprocenter for mislig Betaling, veb Auctioner. Sr. Landvæsens Commissair, By- og Herreds-Foged Line dahl i Lemvig har forespurgt: 1) om det burde finde Sted ved Auctioner, at Sælgerne i Conditionerne betinge sig nogle Procenter, som kjøberne, fornden Barenes priis, Fulle erlægge til Erstatning for Auctions- og Indcaffations- Omkostninger? 2) Om det er tillabt, i Auctions-Conditioner at paalægge de Kiebere, ber et i rette Tib betale, Straf Procenter, for den Tid Betalingen udebliver over Bestem melfen? den Anledning Fulbe man herved, til Bekjendtgjørelse for bemeldte Landvæsens a Commisair Lindahl, melde: at At den første Post, som ikke stridende imod nogen §. I. gov, ei kan formenes Vedkommende (q). Hvad der: §. 3. imod den anden Punkt angaaer, da-finder man, de foreslagne Straf Procenter ikke kan tillades, siden de i Grunden ikkun ere ufuræ punitive, hvilke ellers ikke finde Sted, undtagen fra Stævningens Dato, eg ved Samme desuden kunde gives Unled ning til-Misbrug i Henseende til det stemplede Pas piire 24 (4) Cfr. Forordn. 19 Decbt. 1800, 4de Afdeling, faa og 9. 235.<noinclude><references/></noinclude> 98y7cc4zg8y7gos8jy6be7d0g0er7up 104 86159 404282 358616 2026-04-24T18:43:00Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404282 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1797.{{Afstand|3em}} 232|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 Septbr, derfra ere blevne indlagte; hvorhos Commissionen tillige har meldet: at, da denne Forstad nu er tiltaget, er det af betydelig Vigtighed for Sammes Beboere at blive forsy nede med Band, som de mangle, og paa ingen Maade kan faae uden fra Et. Jergens 8; hvorfore Commissionen med hen on hertil har under sde Augusti sidstl. accorderet Beboerne paa Vesterbro Vand fra St. Jørgens Sa, saa velsom de lovtilladelige Fordele af Greffet om Esen og paa dens Docering, af hvilket Commissionen nu for Tiden er i Besiddelse; dog paa følgende Wilkaar: 1) at hverken Over Directionen, ei heller Stadens Rand-Compagnier for binde sig til at forsone St. Jørgens Sa med mere Vand, end Directionen finder og besteinmer at kunne undværes fra Weblinge og Soitedams ser til de, som derfra skal have Band. 2) At de, som allerede have lovlig Ret til Vand fra St. Jørgens e, beholde Samme, 3) At Beboerne paa Westerbro, som efter Tilbud nærmere ville vedtage at ud giore et separat Band-Compagnie, selv paatage sig Bekostningerne, deels paa alle Rendernes Indlægning fra Seen og til de Steder, hvor de vil, og efter paff ret Nivellement kan henlebe Bander, med hvad deraf dependerer, deels paa Sammes Bebligeho delse, og deels paa Vedligeholdelsen af Bolverket og Overfaldet for Enden af St. Jørgens Se ved Gammel Kongevei. 4) At Jntereffenterne af bemeldte forventende ny Compagnie tillige paatage sig part af de Bekostninger, som vil udfordres til en af nve intenderende Sluse imellem Beblinge og St. Jørgens Se, for at befrie denne Sidste fra Tillob af den Ureenlighed, som Tommer fra St. Hans Hofpital og Garver Rings Fabrik. 5) Endfient Commissionen efter de Adkomster, som haves, maa anfee Staden for ene berettiget til at raade over Vandet i St. Jørgens S8, paa Grund af hvilken Ret en art af dette Bauds Brug nu tilstaaes et Interessentskab af Vesterbroes Beboere; saa kan Commissionen dog ikke paatage sig, at indestaae bemelote Intereffentskab for bvad Bekostning eller Tab Andres formeentlige og Commissionen ubekjendte Adkomster til Ssen i Fremtiden maatte forvolde, da den ittun hjemler Interessentskabet Brug af Seens and i Overeensstemmelse med de lovlige Mettigheder, hvoraf Staden nu er i Besiddelse, 6) I Fald Interessentskabet forenes om at lede Bandet ind i Enbvers Gaard, istedet for at anbringe publique Orstandere til fælles afbetjening, skal de dog være forbundne at lade sætte og vedligeholde tre paa hele Broen fordeelte Opstandere, til Afbenyttelse i Jives brands Tilfælde, hvilke da skal være aabne, men ellers mase vere laa ede. 7) Hvad til de aarlige Reparationer vil udfordres, ber stedse hefte paa be Gaarde, og huse, hvis Eiere indt æde i det nye Band Compagnie, og som en Følge deraf ingen Skjøde paa bisse Eiendomme at kunne erholdes læst ved Rettene, uden at der først fremlægges Attest, at ingen Restance af ermeldte Sort er pandra- ges<noinclude><references/></noinclude> 16gz4ajlyr35rbajlbo6ax5pcs6qwei 104 86351 404202 368995 2026-04-24T18:36:37Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404202 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.{{Afstand|3em}} 424|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>6 Martii. Porto til Ringkjøbing, Lemviig og Holstebro forstaaes hverken høiere eller anden mellem Porto end den Postmester Suhr (c) har været berettiget til at oppebære eller lade oppebære (d); 5) ved Circulair Ordre af 2den Decbr. f. 2. er allerede fastsat, at Brevene til Ringkjøbing skal carteres paa Varde, isteden for at de forhen bleve corterede paa Ribe. Overeense stemmelse hermed skal og Brevene fra Ringkjøbing til Indtægt for Postkassen sættes fra Varde af i Porto, og Breve fra Varde til Ribe, eller omvendt, maa og carteres til Indtægt for Postkassen (e). 9 Martii. Rescr. (til samtlige Stiftbefalings og Amtmænd samt Grever og Baroner i Danmark og Norge), ang. at Skriverne godtgjøres Papiir og Indbinding i Justits- og beneficerede Sager. Gr. Da Kongen finder det ubilligt: at Retternes Skri vere, som i Delinqvent, Justits og andre offentlige Sager maae uden Betaling udstedige Acterne og de fornødne üdskrivter i deslige Sager. Skulle besværes med udlæg af rede Wenge for det Papiir, som dertil medgaaer, og det, som Indbindingen foster; faa bestemmes herved: At Bekostningerne paa Papiir og Indbinding Fulle herefter godtgjøres samtlige Netternes Skrivere af Delinqventkassen i de Sager, hvis øvrige Udgivter, efter Anordningerne, skulle afholdes af denne Kasse, og af Sigt: og Sage Saldskaffen i de Sager, hvis øvrige Omkostninger derfra udredes; dog bor Betalin gen af Skriveren anføres paa Acten under hans Haand, (c) Ribe, hvilken saavelsom nærmeste Formand havde tillige Barbe-Postmester-Entbede, der nu i Følge Kongl. Resolution af 2den Martii 1798 fik sin egen Mand. (d) See Prom. 24 Martii 1798, 13 Aug. 1799, 14 Junii 1800 og 25 April 1801. (e) See plac. (i Rescripterne) 8 Maji 1798 og Prom. 14 Junii 1800.<noinclude><references/></noinclude> jhv7mbs6nzjv5nn1cui1n3vgutqaoli 104 86505 404203 361651 2026-04-24T18:36:37Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404203 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.{{Afstand|3em}} 578|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>at 31 Aug. Gr. Kongen har lavet sig forestille en til Mentekammeret indkommen, og derfra det danske Cancellie tilsendt Ansoga ning, underskreven at 167 Borgere og Indvaanere i Kjob stæden Helsingset, hville, fom Grund Eiere sammesteds, have anholdt om, at det Byen, ved Kongeligt Gasebrev af 11te Maji 1586 jentede, men udyrkede Overdres (fi Inbbold 969 Tor. Userland og 169 d. 9oseland) maatte udites, tilbetes og efter Lodtastning ahvises hver Byens Grund Eier i Forhold til hans Grund m. v.; anfa rende fom Bevæggrunde for denne deres Begjering, den lokkelige Indflydelse paa Jordebruget, som Jord-lidskift ningen paa andre Steder har havt, ogsaa lob haabe der Saimme i Henseende til dette Overdres, der isteden for rigelig at kunne forstaffe Sad og Foder, henlage udyrket, og som Græsgang var bortleiet for 200 Rd. Uf Sagens Documentet erfares, at Stiftamtmanden (da bemeldte Hel fingser Byes eligerede mænd, paa tre nær, ikke aleene ansaae den forlangte Deling at være stridende imod Gavebrevet af 11te Moji 1586, fom iblant Andet befaler, "at Ingen maae pantsætte, fælge eller paa nogen anden Maade afhandle af denne Jord til nogen, som ikke er bosiddende Borger sammesteds, samt vil og kan forrette og itogjere borgerlig pligt, Tyngde og Rettighed; saa og, at Borgemestere og Raad skal iagttage, at af samme Jord ifte afhændes til Nogen, som ikke er Borger;.. men endog formeent, at den vilde blive til Indvaanernes Fornærmelse og Stabe) har anmodet Magistraten om, at fee adskillige forhen til dette Overbrevs bedste Anvendelse lagte Planer Emarbeidede og samlebe, for at sættes i Stand til at tage Sagen i det hele under nsieste Bedommelse. Fremdeles er af de indkomne Erfleringer fornummet, at to Forslage der efter ere indkomne, af hville det Forste gik ud paa, at afhande Overdrevet til Eiendom, og det Andet, at bortforpagte Samme paa visse Mar. For imidlertid at overtpdes om, hvilket der for Byen maatte være meest fordelagtigt, blev det berammet at opbyde Overdrevet (efter at det forud var opmaalt og inddeelt i større og mindre Kobler) ferst til Eiendom, og siden til Lete eller Forpagtning; men af Mactionen skal bog Intet være udkommet, fordi Supplicanterne, ved at modsætte sig Auctionens Fremme, afholde Liebhaberne fra at byde, endsfkient der ingen Mangel have været pag Lufthavende til disse Lodder, saa at de vilde blevet fordeelagtigen bortforpagtede, naar ingen Modsættelse var feet. Senere skal dog nogle af Supplicanterne have frafaldt Ansøgningen, og iblant Andet yttret, at de, éfter notere Overlæg, anfuae bet mere gavnligt for Byen, at Overdrevet blev bortleiet m. v. - Da Stiftamtmanden nu, i fin over denne Sag afgivne Erklæring, har imod Ansøgningens Bonhørelse fremsat følgende Betanfeligheder: a) at Ordene og udtrykkene i benævnte Gaves brev af 11te Maji 1586 vise tydeligen, at Overdrevet er fienfet samtlige Borgere og Indbyggere i Helsingser; b) al at<noinclude><references/></noinclude> h84oqxsy2ev6aqmy0gcqjgv1i39ou62 104 86594 404284 280333 2026-04-24T18:43:01Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404284 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.|Resolutioner og Collegialbreve.|667}}</noinclude>den rubriquerede Forskrivt Præsterne meddele dem, i23 Novbr. hvilken Journal de stedse daglig vedtegne Barnets Mavn, Mode, Lærdom, Caracteer, og forevise Journalen ved Præsternes Examen og enhver Commis sairs Besøg paa Skolen. 9) Af dette Forhold for Undervisningen meddeler Commissionen Skolelæ rerne Gjenpart til Efterlevelse. Commissionen has §. ver Tilsyn med Undervisningen og den dermed for bundne Ordragelse i Skolen saaledes: 1) begge Byens Præster have verelviis hver Onsdag-formiddag udi de sædvanlige holdte Læse Timer at undersøge samtlige Berns Kundskab og Forhold, om Sommeren i Kirken Kl. 9, om Vinteren paa Skolen, og under Eramen over det Pensum, hvori Fremgang er feet i afvigte uge, efter eget Tyffe at indtegne i Skolens holdende Protocol, saavel sit Mode som Ungdommens Tilstand. I øvrigt besøge hver af Præsterne folen paa ubefremte Tider, og bemærke Børnenes Undervisning. 2) Borgemesteren og de fire Borgere afverle ligeles des med hinanden udi et bestandig ugentlig Møde paa Skolen, dog paa ubestemt Dag og Time, for at fæste Opmærksomhed paa Lærernes og Børnenes Flid, og da udi Skolens Protocol at indtegne sit Mode og Mening. Saadant verlende Mode maa see efter aftalt Omgang maanedlig; og forhindres Nogen ved Sygdoms Tilfælde, anmelder han det for de Andre, at han kan forbigaaes og de træde i Omgangen. Udi det poa Skolen i Væggen indheftede Skab, hvors til forfærdiges five Nøgler, to til begge Præsterne, tredie til Borgemesteren, og fjerde til den af Borgerne, hvis Maaneds - Besøg det er, fal Commisfionens holdende Protocol gjemmes, udi hvilken Skole Protocol den mødende Commissair tegner Da tum, og hvad han bemærker enten roes: eller dadelvære dig<noinclude><references/></noinclude> 2oddilvxx4vhfhb4y6wrnf9sqigkze8 104 86625 404285 374582 2026-04-24T18:43:02Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404285 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.{{Afstand|3em}} 698|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>15 Decbr. Saa ville Amtmanden indskærpe Vedkommende An ordningerne herom (r). 15 Decbr. 15 Decbr Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Viborg), ang. hvorledes Arbeide og Kjørsel til Kirker og Skoler bør fee for udstykkede Bøndergaarde (u). Gr. Han har ved Skrivelse af 20de Augusti sidstl. tilstillet Cancelliet et Andragende fra Jens Larsen af Rousing, ang. at ham, som fun har 1 T. Sfp. Hartkorn, affor bres lige Kiersel til Kirker og foler som dem, der have 7.Id. Hartkorn. Man skulde i den Anledning have meldet: At Cancelliet i Almindelighed anseer Iverksættelsen af Stiftamtmandens gjorte Forslag for tjenlig, til lis geligen at fordele Byrden af Pligts-Arbeide til Kirker og Skoler i de Sogne, hvor Bøndergaarde udstykkes i mindre Lodder, fee hvilke ingen Heste holdes, ved at lade bemeldte Arbeide, for saavidt Gangdagene angaaer, forrette efter Omgang imellem Gaard- og Huus Mændene; og at Spanddagene forrettes som hidtil, efter det nu værende Tal af Gaarde, saaledes at den eller de Beboere, som paa en udstykket Gaards Jorde holde Beste og Vogne, forrette Kjørseler for bemeldte udstykkede Gaard, imod at nyde af Gaardens øvrige Afbyggere Godtgjørelse i Penge, hvilken Betaling dog maa rettes efter hvad i enhver Egn er sædvanligt, eller og bestemmes til hvad Vedkom mende imellem fig kunne forenes om. Canc. Prom, (til Amtm. over Finmarkens Amt), ang. Fogdernes Pligter udi dette Amt i Hene (t) Forordn. 13 Octobr. 1703, og Rescr. 29 Julii 1711 med dets Note. (u) See Prom. 1 Julli 1797 samt 27 April og 3 Aug. 1799; cft, Pr. 6 Aug. og 17 Septbr. 1796 samt 6 April 1799.<noinclude><references/></noinclude> 9x5nyls5qrqegh376owy06k3hgsq5ts 104 86701 404140 326583 2026-04-24T18:35:56Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404140 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 64|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>26 Febr §. I. §. 2. §. 3. 23 Feb ado §. 4. I Martii. I Martii. At der af de til begge Garderne udskrevne og sammesteds nu værende Landrekruter ikke bør udløses 3 nu værende gandre Nogen, som har tjent i kortere Tid end ser Aar ved Livgarden til gest, og syv Aar ved Livgarden, til Fods. Den Mand, som har ladet sig leie til Landrekrut ved et af Garder Corpsene i en andens Sted, og faaet Betaling for otte Aars Tjeneste, bor opfylde fin indgaaede Forpligtelse uden at Tjeneste Aatenes Fors fortelse kan komme ham tilgode. Saafremt det skulde indtræffe, at nogen Landrekrut blev udløst fra bes nævnte Corps, ved Bevilgning, med king, med en forte in den førske Fortere Tjeneste Tid, end den, som er befalet, saa bør den nationale Mand, der leveres i en saadan Landrekruts Sted, for at udtjene den Tid, som den første havde tilbage, ikke forlade Corpset efter saadan Tid, for at ansættes ved et andet Regiment, men han bør forblive i Corpset den øvrige Tid, han endnu har at tjene. Endelig, dersom en til et af Gare der: Corpsene udskreven Karl skulde enten selv søge at blive forflyttet til et ander Regiment, eller formedelst slet Opførsel blive afgivet fra Garden, bør han i begge Tilfælde tjene i alt de fulde otte Aar. Kongl. Resolution, ang. samtlige Vaisen berns lidsættelse indtil videre, og at Kongen forelægges Directionens nærmere Plan desangaaende (z). Rescr. (til samtlige Stiftbefalings- og Amtmænd, Grever og Baroner i Danmark, samt den Bestindiske Regjering), ang. i hvilke Tilfælde strandet Vrag og Vare maae strax gjøres i Penge (a). eeri adusdis Gr. (z) Af Collegialtibenden 1798, No. 11, hvor der paa Side 165-167 sees Grundene. ey li (a) Cfr. d. 12 Martii 1790 og Plac. 11 Julii 1794. (v)<noinclude><references/></noinclude> md6dvj4imj2dp1oqprwio72egifutn9 104 86886 404137 395340 2026-04-24T18:35:54Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404137 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.{{Afstand|3em}} 248|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>6. 12. A §. 13. +2 16 Aug: han herom med Stolens Rector, som for benne Slags Uns derviisning skal have særskilt Betaling. Betalingen erlægges qvartaliter til Skolens Rector, som da qvitterer til Eubver for det Modtagne. Maar Qvartalets Indtægt er samlet, da sammenkaldes Directionen, som mod. Qvittering udbe taler Underlæreren og Sprogmesteren de for Samme beftemite Lenninger. Alt Overstud tilfalder Skolens Rector. Skulde imod Formodning Lærlingenes Antal blive saa ube tydeligt, at Indtægten for Skolens Rector, naar de øvrige Lønninger blive fraregnede, ifte beløbe fig til 270 No., da antages ingen Sprogmester, med mindre Skolen fit en Fond, hvoraf denne udgivt kunde bestrides. All Kirke 14. Opvartning, som forhen er bleven besørget ved Stolens Disciple, fali Fremtiden beforges ved Byens Fattiges Skoles Disciple, under Opfon af samme Stoles Lærer, fmod at denne af Stolens Rector nybet 20 Md. aarlig (k). Da denne Forandring blot skeer til Forbeel for Meal - Sko lens Disciple, faa oppebær Skolens Rector, nu som forhen, de sædvanlige Indtægter ved Bryllup, Liig, Barnedaab §. 15. v. m. Ingen uden Skolens Rector maae afstraffe nogen Discipel; har Difciplen paa en eller anden Maade foraar faget de øvrige Læreres Misusie, da meldes Forseelsen til Rectoren, der ba efter Sagens Natur afpaffer Straffen (1). Stulbe nogen Discipel imod Formobning være saa lastefuld, at hans Omgang vilde vorde farlig for de orige, da meldes Saadant, i en Skrivelse fra den samtlige Direction, Forældrene eller dem, der staae Disciplen i Forældres Sted. Enten mane da disse strax tage ham fra Stolen, eller og Kan efter Anmodning tilstædes dem to Maaneder som Pres vetid. Spores ikke i denne Provetid en særdeles Forbes dring, da afskediges Disciplen uden videre fra Stolen. §. 16. Naar Nogen, nedtvungen eller frivillig, forlader Skolen, ba skal han, paa hvilken Tid af Qvartalet hans Bortgang end skeer, bog betale fom for et fuldt Qvartals Undervils- §. 17. ning. Er nogen Discipel beladt med udslæet eller andet finitsomt Tilfælde, da meldes dette Forældrene i en Skris velse fra samtlige Directeurer. I denne Skrivelse yaalogges det Forældrene at tage Barnet hjem, indtil det ganske er helbredet. I saadant Tilfælde betales dog underviisningen, som om Barnet var tilstæde. Undervisningen vedvarer om Formiddag fra kl. 8 til 11. Om Eftermidda gen fra kl. 2 til 5. Dog undtages Aarets merkeste Maas neder, nemlig Januarii, Februarii, November og Decem ber, da Undervisningen vedvarer om Formiddagen fra kl. 9 til 11, og om Eftermiddagen fra Kl.1 til 4. Læseti merne inddeles saaledes: 2den Klasse, Mandag-Formiddag fra Kl. 8 til 9 læses Religion forenet med Moralen; fra 9 til 10, Bibelhistorie, under hvilken ogsaa indbefattes Re §. 18. .or G. 19. (k) Forandret i nedenstaaende Confirmation, (Indskrænket ved Samme. li- 19 of 9 10<noinclude><references/></noinclude> kmsdzpf4n4s5fbiou21p6mdyadu8l1w 104 87246 404138 394450 2026-04-24T18:35:55Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404138 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.{{Afstand|3em}} 608|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>e 14 Junii. Das, Sagen der fulde foretages, være hjemkommen, følges ligen hverken selv eller ved en anden afgive Mode, fan har Dette foranlediget en Forespørgsel fra en Forligelses Com mission i Norge: om det itte i Folge de 8 Dage, som den 45de S. i Fordn. af rode Julii 1795 berører, inden hvilke Sagerne for Forligelses: Commissionerne i Kjobftaberne skulle være sluttede og afgiorte fra den Tid, de der ere blevne foretagne, maae tillabes Commissarierne selv, om endog Sagfegerne ei vilde tilstaae det, at udsætte Sagen til Foretagelse igien næste Commission, som holdes & Dage derefter, for at den Indkaldte, som er uvidende om det i Junii hans kraværelse passerede, maaskee til den Tid kunde ind- 14 Junii. 14 Junii. finde sig for Commissionen? I den anledning meldes: At det Foranførte kan bevilges. Rentek. Prom. (til Stiftamtm. i Bergen), ang. Portoen af Kongelige Penge til Nordhords og Vosse foged. Gr. J Anledning af Stiftamtmandens Skrivelse af sbe Martii d. A., angaaende at Postmesteren i Bergen fordrer Porto af de Breve, som med Kongelige penge sendes til Fogden i Nordhords og Vosse Fogderie, formeldes til Gjensvar og videre Bekjendtgjørelse for Fogden: At efter foregaaende Corespondance med General- Postamtet er Sagen saaledes afgjort, at Portoen cre diteres, og anføres den Kongelige Kasse til Regning efter Fogdens Postmesteren derom meddeelende Attester. General: Postamts Prom. (til Postmesteren i Barde), ang. Mellem Portoen for de imellem Ribe, Varde, Ringkjøbing, Holstebro og 14 Jun Lemvig gaaende Breve, samt disses Omcartering. Gr. Ved de Regler, General: Postamtet har foreskrevet i ders Skrivelser af 13de Aug. og 2den Novbr. f. . i Henseende til Portoens Bestemmelse og Carteringsmaaden for de Breve, som forfendes med Posten fra Lemvig, Hola stebro og Ringkjøbing til Varde og Ribe, samt omvendt fra disse til hine Steder, har man vildet søge at undgaae Sams menblanding af den Postmesteren tilkommende Mellemporto, med den Postkassen tilkommende Porto, da det aldeeles har. været General: Woftamters Mening, at han i Henseende til fin Mellem-Porto skulde benholde sig til vedkommende Posts mestere, som hæve Samme, ligesom det overalt er Brug ped aps HAND DR<noinclude><references/></noinclude> t7tgptvm12lg34gw39ge7vaz9qg3ui5 104 87290 404139 399682 2026-04-24T18:35:55Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404139 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.{{Afstand|3em}} 652|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 Junii. Enhver Interessent kan over Renterne gjøre faadan §. 5. Disposition, som Lovene tillade, og som ikke imod denne Naar Nogen forlanger Portioner paa fit eget navn. "Jeg underskrevne N. N. (hvorved haus Betjening eller Caracteer og Opholdssted anferes), som er fed udi N. N. By (yoorhos tillige navngives, om det er en kjobstæd, i hvad Provinds, og om det er paa Landet, i hvad Stift), det Datum, Maaned og Aar, forlanger herveb Portion til 100 Rd. Sp., udi den uuder Hs. Kgl. Ma jestæts allerbeieste Garanti oprettede Tontine eller Liv rente Societat (eller om flere, portioner begjeres, da hvor mange), paa anførte mit eget Navn og for mig selv... Forlanges Portioner for hustru, Barn, Slægt eller paa Andres Navn, da saaledes: "Jeg underskrevne N. N. (hvorved, som forhen er melbt, deres Haandtering &c. auisces) forlanger herved Portion til 100 Rd. Sp. (eller hvor mange Vortioner) udi den under Hs. Kgl. Maje stæts allerbeießte Garanti oprettede Tontine eller Lisrentes Societet for min Hustru (Son, Datter, Slægt eller paa Andres Navn), som er fed i N. . By (hvor da vg Provindsen og Stift angives), det Datum, Maaned og Aar, og paa hendes Navn (eller og paa hvis Navn det ellers er) hvorved da tillige meldes, om de selv, eller om deres Hustru eller Barn, eller nogen Anden, hvem de saaledes lader indtegne, al node eller trætte Renters ne; og om Policen ikke i al Fald mane sælges, pantsættes eller transporteres. Til en Fideicommis Anmeldelse eller Betryggelse: "Jeg underskrevne N N. Chvorved bans Betjening eller Caracteer og Opholdssted anføres) forlanger herved 120 Portioner, hver til 100 Md. Spes cies, udi den under H6. Kgl. Majestats allerhøieste Gas ranti oprettede Tontine eller Livrente-Societat, nemlig: For mig selv, fed udi N. By, d. 1725 - 1 Pott. For min Hustru, ligesaa, danic s 1749 I For min Sen A. 1770 For min Dotter B. For C. 10 mm 38191782 30 179030 1778 30 For bemeldte min Sen M's Hustru D. For min Dotter E, Enke efter afg. N. N. 1765 For bemeldte miu Dotter E's tre Born, and sily nad femiu Dotter C's tre Born, nemlig : For F, feu udi in go: gor G, Dito For H. Dito la suit For I. Dito, en Son af For K. Dito, en Dotter af fød d. 24De Junii = = 17871-19 1791 1796 1798 15 18005- Til 1ste Klaffes 2den Afdeling 120 Port. Paa<noinclude><references/></noinclude> n8ls1gz3ztzfica55ffim2bmfe0nseh 104 87512 404141 372842 2026-04-24T18:35:57Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404141 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1800.{{Afstand|3em}} 874|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>20 Decbr.. Forbindelse med det Kammeret under 18de f. Mn. Henseende til Losnings Attester for de til Udførsel til fremmede Steder forbudne Varer, ved Circulair Skrivelse har foreskrevet, fastsættes end vibere herved visse Terminer, inden hvilke Samme ffal være tilveiebragte og hvorledes i mangel 01501 deraf al ferholdes nemlig fra Stæder i Dan mark og Hertugdommene ser uger, og fra Stæder i Norge, tre Maaneder. Udebliver Losse Attest over disse Terminer, tilskrives strax derom vedkommende Toldsted, hvortil Varene ere angivne, og begjeres 20 Dechr derfra Svat med den første afgaaende Post. Stub de den omskrevne manglende Attest endda ikke e bes, indberettes det ufortøvet til Kammeret med Underretning om, hvad det tiffkrevne Toldstede har foaret. Saaledes tilskrives ogsaa strax vedkommende 40 Decbr. Berbola Toldsteder om de Attester compliance som, efter den i Følge forbemeldte Skrivelsen Kammeret indsendte Sorteg nelse, ere udeblevne over de nu herved fastsatte Terminer Bemeldte Sortegnelse bliver ved Tolds stedet fremdeekes og faá lange Forbudene veda vare (p) at fortsætte og deb hver Maaneds Udgang indsendes til Kammeret, i Continuation af ben allerede indsendre, endvidere Efterretning om, hvilke a af de til udførsel forbudne Väret den forløbne Maaned der ved goldsteder ereans givne til indenlandske Steder, og for hvilke Losse. Attefter enten ere indkomine eller mangte, End videre meldes til Underretning, at det er en Følge, at naar de dak en indgaaende Told. seddel anførte og til Udførsel forbudne Waveritte 0718findes 1709 (p) Ophævet ved plac. 7 April. 1802.<noinclude><references/></noinclude> 3e0o1hjuiaxzay17s8x1u3zbhci5p5j 104 88982 404274 354958 2026-04-24T18:42:55Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404274 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1804.{{Afstand|3em}} 600|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>27 Julii, Betænkning forfattede og herved tilbagefølgende Tegning og det gjorte Overslag til en foretagende Udvi delse af det ved bemeldte Hospitat værende Dolhuus ved en heel Etages Opførelse paa den allerede havende Bygning; og tillige allern. at bevilge: 1) at bemeldte Opslo Hospital maae, efter aarlig indsendende Beviislighed til Nentekammeret om dets Underbalance, godt. gjøres Ayartprocent-Skatten af dets paa Nente udestaaende Capitaler: 2) at Hospitalet maae tilstaaes 6% 3. daglig eller 26 Rdlr. aarlig for enhver Afsindigs Forflegning og Tilsyn, som indtages i det der værende Dolhuus, og at denne Betaling, uanseet den Kongl. Befaling af 31te Decbr. 1790, seal, naar den Affindige, som indtages, ikke selv kan udrede Samme, tilsvares af det Sted eller Sogn, hvor den Paagjel dende hører hjemme, samt at, naar Tiden fulde gjøre det nødvendigt at forhoie Betalingen for Lemmernes Forflegning, fat vedkommende Sogne ogsaa vace forbundne til at erstatte Samme: endelig 3) at det Præ ften ved Opslo-Hospital for Aftensangsprædiken i Christiania beneficerede Gods, Dustads Præbende, som bestaaer af 8 Gaarde i Hedemarkens Amt, fyldende i alt 26 Suder, 6 Bpd. Smer, med aparte Bygfel over 1 Hud og 3 Bpd. Emor, maae sælges Opfide derne paa samme Maade og under lige Vilkaar, sont de ophævede Laugftotes Gods, for faavidt Eamme her, maatte være anvendelige; og at Hospitalspræsten maae tillægges 120 Rdlr., aarlig fom Erstatning, hvilken dog ei tilstaaes ham uden efterhaanden, ligesom Gaardene Tid efter Anden kunne afhændes, da Ers statningen bliver bestemt for hver Gaard især, som bliver solgt, i Forhold til dens Skyld; hvorimod Pra<noinclude><references/></noinclude> gyxu4mhl99ild0l6v3hy8pa563blp41 104 89319 404142 363306 2026-04-24T18:35:57Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404142 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.|Resolutioner og Collegialbreve.|149}}</noinclude>tverksat, 2) Alt hvad som haves inden Borde-af Boeklæder, Gangkleder, brugte eller i Gjemme, Lins fig for at intaanbe fermeget af de opftigende Dampe. For at være sikker paa at Kabytdøren ei for hoftigen seal aabnes, forsegles den, eller Reglen til samme tages i ervaring og fer efter 24 Limero Fertob eabnes hen, eg ojet udleveres til fei Practica. Dae samme Miaate reges i taften, Forbets til bens Stors telfe, med 2 eller flere Portioner af Pulveret. Gr Bitriol Olida seag, hvillet tiendes terpen, at Blane dingen ei damper fraftig not, da maa Bagekartet, for at befordre Dampenes Udvikling, fattes i et Kar med varmt Sand. Astronomiste eller andre n ftrumenter, og Sager af erat, bot ei udfattes fee de jure Dampe, som kunne beskadige dem (@tibets 3ernbotter og destige Zing angribes ei berat paa nogen fadelig Waade, hvilket Erfaringen paa Frez gatten reberiteearn bar piid). Gntette ejer, fom ere farvebe uagte, fuavel fem egina uægte Guida Ioner, taale ei ret vel de sure Dampe; men paa disse Ean her neppe reflecteres. 36enfrende til Wands - abet funde Regning under, Obfervations Quaran taine behoves, a) for at gjøre det muligt at Que tantaine Commisfionens Ragafyndige Mettem, ubea. Fate for Smitte,, fan underfoge en Sng, fom ei kan fremstilles pas Dattet, og om pis. Sygdom Come misjonen ei tør forlade sig paa tipperens ngis velse eller for at sætte lægen i Stand til, uben fete at blive unbergiven Quarantaine, at bicipe en Fracturist eller anden faatan umistenkelig. Eng : b) Naat nogen smitsom Eygdem viifte sig under Observationsquarantainen, uden at Stibet, derfor burde Henriles. t Gyfitjonsfand. 3 disse Bitfalde tan, naar de bos hvilke der skal roges med de fure Dam pe, ei hare et svagt Bryst, den for anforts Blanding af Siettenfalt og Beankeen anvendes dog med hen Borsigtigbeb, at Bitriót Otten tan belbed i fmoa Portioner paa samme, paa det at udviklingen af Dempene ei ai sece for baftigens og iagttages frem. teles derved, at Blandingen, naat den ef længere ryger, af og til vel emrores med en Pind eller Fivefilt. Skulde derimod nogen af de Personer, fom fat udfæettes fer disse Dampe, bave et fast Bryf, da kan der, isteden for den oxygenerte Saltsyre, reges med den mindre pirrende simple Saltsyre (hvis Dampe erheltes, naar Brunftenen udelades af ten anferte Btanding), eller og med ben eubnu temfældi sere Salpeterfore; hoitte, fiendt be aufere for min. $re 27 April<noinclude><references/></noinclude> 66i5clu5pde4c3w8kzjy54admsqpl5a 104 89340 404143 384518 2026-04-24T18:35:59Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404143 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.{{Afstand|3em}} 170|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 5. 3 Maii. deres Børn og Undergivne forfemme Skolegang, efter Anordningerne en passende Mulct. Det Forhandlede indføres i en af Stifts-vrigheden authoriseret Pres tokol. 2ærerne skulle bolde sig Skole Raadets i Protokollen indskrevne Bestemmelser efterrettelig. Den ene Lærer skal undervise i Religion, Natur: og Vers dens Historie, den Anden i Regning, Etrivning, Geographie og Mathematik. Begge undervise de smaa Børn i Bogstavering, Læsning, danse Sprookundskab, og begge gjentage hver Dag i sin Stole Forstands= Øvelser: Een af dem skal give Undervisning i det Lyoffe Sprog. I øvrigt skal af kole Raadet fors fattes et fuldstændigt Reglement farvet over Læses Timerne som Bidenskaberne, der i tolen fulle foredrages, og Elementairbogerne, som til dette Djemaęd fulle bruges, hvilket Reglement igjennem Stifts- Øvrigheden inbfendes til det danske Cancellie til nær mere Approbation. Deg skal disse allernaadigst fastfatte Bestemmelser ikke være til Sinder i de Bestemmelser, som en forventende almindelig Anordning om Skolevæsenet i Kjøbstæderne nærmere maatte faßtsætte. 4 Maii. Canc. Circul. (til samtlige Amtmænd i Danmark), ang. Douceur og Marsch - Penge for Nationale, samt de førstes Forsendelse fra Amtstuerne til Militairet. Gr. Bed Resolution af 1ste Martii sidstleden har det behaget Hans Majestæt allernaabigft at befale, at de Sols daterne tilkommende 5 d. aarlig Douceurpenge for frems tiden ikke skulle udbetales dem paa Amtstuerne, men derimod ved Regimenterne. Følge beraf ere Amtsforval ferne igjennem det Kongelige Rentekammer blevne til Lagte Orbre, faavet om nøjagtige Extracters Afgivelse. carlig til vedkommende Regimenters og Corpfers asses commissioner over det til Douceurpenge berettigede Mands ¡ftab,<noinclude><references/></noinclude> i2rhx0ajuionp72p0w165drln1sprmd 104 90236 404144 389148 2026-04-24T18:36:00Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404144 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|24||}}</noinclude>Rettelser og illeg. 31 Jan. under Paaberaabelfe of denne Kammerets Skrivelse at beregne til Indtægt i de aflæggende Contributions, Regnskaber, hvorved de emmeldte Angivelser maa frem. lægges. 74 Febr. Rentek. Prom. (til Samme), ang. Frihed for Stolestade Penges Svarelse af Hunsmænd m. Fl. i Rytterdistricterne, der ikke tiende til Kirkerne. Paa Grund af Hr. Amtmandens Forestillinger under 7de Juni og 3die Sept. 1806 og efter den bekjendtgjorte kongelige Resolution af 9de Juni 1721 (*) blive alle suusmand, Inderster og Fattige, som ei noget til Kirkerne tiende, i de Sogne udi Ryts terdistricterne i hvilke Hs. fongelige Majestæt er Kir- Be-Eier, at fritage for Stolestade Penges Erlæggelse sil Kirkerne fra indeværende Nars Begyndelse: hvilket herved tjenstligen communiceres Hr. Amtmanden til Efterretning og videre behagelig Bekjendtgjørelse for alle Vedkommende paa det samlede Frideriksborg. Amt; og, da Huusmand Niels Olsen af Oppefunds by har besværet sig over, at der er fleet Udpantning for Stolestadepenge hos ham, som er tillagt Jordlod, og altsaa tiender til Kirken, saa maa vi i Analogie med Lovens 2-23-13, tijenstligen anmode Hr. Amtmanden pm, behageligen at ville foranledige, at bemeldte Huusmand Liels Olfen bliver tilbagebes talt de af ham affordrede Stolestadepenge. Side 112, L. 20. ( Øvrighederne). 204, foran Circ. 28 Juli. (*) Er i Skrivelse 14 Juni 1721. ) læs (til Over<noinclude><references/></noinclude> bgq823zkjix3z4gcpydn4mg0zv70hlc 104 90287 404145 332530 2026-04-24T18:36:00Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404145 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||75}}</noinclude>1803. Forligelsesvæsenet. 75 1 Oct. Pr. ong. at Sarete. Sager i Bergen ei here under Forligelses Commissionen. 25 Oct. Pr. ang. Wirel. Sager, der et behandles ved Forligetses Commissionerne. 29 Oct. Pr. ang. Forliigs Prove, forend Umyndiges Pant ved Rentes deblivelse sættes til Auction. 1804, 3 Marts, Circ. ligefom 1802, 17 April. 12 Mai, Pr. ang. i boilke Tilfælde Fort. Commissairerne kan forklare, at en Patt ei for dem har villet fremvise Dos cumenter. 8 Nov. Pr. ang, at naar Embedsmænd endog kun mundtlig beskyldes, gaaer Sagen Forligelses Commissienen forbi. 1 Dec. Pr. ang. Sorligelsesvæsenet, naar oftere klages og ikke medes, og ei heller til bestemt Lid. 3 1805, 10 Aug. Circ. ang. at de ved Forligelfes Commission nne om Separation forenede 2gtefole sulle strap sege Bevilling. 27 Aug. Pr. ang. hvitke Ekovforbrydelses. Sager gaae Fors ligelfes Commissionerne forbi. 5 Nov. Pr. at et i Beile tinglyst Forlig kan udslættes. 30 Nov. Circ. ang. Hæderstegn til udmærkede Forligelsesa Commissairer, der vedblive, 1806, 11 April, R. ang. at de ved Store-Magleby-Ret inds gangne Forliig have Executions Kraft. 5 Aug. Pr. om Forlige at kunne ereqveres fjendt ei læste førend til Undet. Zing. 1807, 27 Febr. R. at Sager om visse kongelige vestindiske Forordninger gage Forligelses Commissionen forbi. 14 Marts, Pr. ang. Forligelses Commissairers Forhold ved Documenter og i Henseende stemplet Papiir. 38 April, Pr. ang, visse Forliigs-Udskrivter at meddeles ubers Betaling. 23 Mai, Pr. ang. Forlige at forkyndes, og om de ved Reta ten indgaaebe have Gyldighed. 2 Juni, Pr. om Fred paa lovlig ei til og fra Forligelsess Commissionen. 6 Oct. Pr. ang. Dommere udi Island ei at være Forligetfess Commissairer. 1808, 12 Marts, Pr. ang. Parters udeblivelse og Udstrioter gratis fra Forligelses. Commissionerne.<noinclude><references/></noinclude> maovxlozew6cdkw199n6xub9o0lji2z 104 90674 404204 284185 2026-04-24T18:36:38Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404204 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.|Resolutioner og Collegialbreve.|191}}</noinclude>Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden og Bis 17 Sept. sopen over Sjællands Stift), ang. at Hvidoure Degnebolig maae som Eiendom forundes. Degnen Hoyers Enke. Gr. Cancelliet har fra Hr. Kammerherre og Deres Søiarværdighed modtaget Betænkning over den fra afgangne Sognedegu i Hvidoure, Hovers Enke hertil indkomne as føgning om, at Degneboligen i hvidoure med illiggende made forandes hende til Eiendom for Zarations-Summen 200 Rd., hvorover tillige Kjøbenhavns Amtsstoledirection m. fl. have afgivet deres Betænkning. Da det er oplyft, at ridoure-Degnebolig ikke behøves i Fremtiden, og at dertil ikke ligger nogen Jord, som kunde tillægges Slote Dalenet, Saa finder Cancelliet ikke noget imed, at Enter forundes denne Degnevolig til Eiendom iniod forskrevne Kjøbesum, saaledes at de 100 Rdlr., som Stifters Præste Entekasse deri har indestaaende, tilbageholdes af Kjobesummen, som bor tilfalde Skoleholder. Entes Baffen. Gane. Sircut. (tit vedkommende Amtmand), ang. 17 Sept. Rystmilice Poster ed liggende Lodsbaade, og Straf for Feldipost-Estafetters Stjødesløshed. s. Majestet Kongen har allernaadigst ladet Cancelliet tilkjendegive, at det har behaget Allerhoissamme under robe b. M. ved Parolen at befale: 2) At naar den hoistcommanderende Militaire i ethvert District, intet finder derimod at erindre, maae Lobsbandene vedblive at ligge ved deres forrige Baadpladse, dog saaledes, at der ved Samme sæts tes særskilte Kystmilice. Poster, for at forebygge Misbrugen af disse Baade. 2) At Felbtpostniesteren fat, for at de llorbener, som ved endeel Feldtpost Estafetters Sjodesloshed og Brangvillighed have fundet Sted, kunne vorbe forebyggede, og hvis de herefter finde Sted, uden<noinclude><references/></noinclude> dsbrxu563aapyxmyzeuow8xaojkxmyz 104 91349 404205 389411 2026-04-24T18:36:39Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404205 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.{{Afstand|3em}} 336|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>B1 Decbr. fra fælges Odby Kirke til en Skoles Opbyg gelse i Sognet. 22 Decbr. Gr. Obby Segus Beboere, fom Giere af Odby.Kirke, have anføgt om at afhænde noget benne Kirke tilliggende Jord, over hviken Anfegning Stiftamtmanden og Biskops pen ligesom Rentekammeret have afgivet allerunderdanight Betentning. Efterat have taget denne Sag under Overs veielle, gives hermed tilkjende, at Kongen allernaadigst har bevilget, At det mane tillades Obby.Sogns Beboere, som Eiere af bemeldte Odby. Kirke, ved offentlig Auction efter Rentekammerets nærmere Foranstaltning, at lade borts fælge de bemeldte Kirke tilliggenbe 1 Skp. 2 Fok. Hartkorn, dog den nuværende Fresters Rettighed ufor fræntet, samt at den herfor indkomne Kjøbesum, fada fremt paa Eiendommen gjøres antageligt Bud, mane anvendes til Sjelp til en Stoles Opbyggelse for Od. by Sogn. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Trondhjems Stift), ang. forbuden Omreisent efter, og Indkjob af Mynter og Sølv i Norge. Gr. Stiftet har ved Skrivelse af 11te Juli b. X. bea gjæret Cancelliets var paa følgende af Krigsraad og Politiemester Blom fremfatte Spørgsmaal, foranlebigede ved placaten af 3bie Uprit dette War, der forbyder at Omreisen i Norge for at optjebe Mynter og Sato: 1) om grov Courant af omreisende fremmede Bandelsbetjente tan i Capitaler udføres, eller lades udføre af Stiftet eller Riget, naar den der paa Stedet er modtaget i Betaling for Udenrigs-Gjeld; 2) om Vedkommende da paa faa. sanne Capitaler fulle fortaffe og have Passeer Seddel? 3) om pige Capitaler kunne anholdes, naar Vedkoms mende ei ere forsynede med eller kunne fremvise Passecre Geddel derpaa? 4) om bofatte Folk eller Handlende maae, forfende saadanne Gapitaler med nogen Reisende til ans bre Steber uden for Stiftet, eller føre Samme med sig selv fra Stift til Stift? 5) om fremmede eller omreisende Rjobmænd skulle være forpligtede til lovlig at bevise, at be Capitaler, som de utføre etter tade udføre af Stiftet, der ere imodtagne som Gjelde Betaling, og ifte optjobte<noinclude><references/></noinclude> kudbg96ugim9ysgc9jqncigi8uk0e9y 104 91495 404207 284914 2026-04-24T18:36:40Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404207 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.|Resolutioner og Collegialbreve.|47}}</noinclude>Gang, hvilke Mulcter ville blive at fordoble, naar det 19 Jan. tillige maatte opdages, at Forældrene lade deres Børn gaae om og skaffre." Canc. Prom. (til samtlige Over- vrighe. 19 Jan.. der i Danmark). Gr. Til Cancelliet er indkommen Forespørgsel, om bet Forslag, som mternes Over-Øvrigheder efter ben 6te §. i Reglementet for Gjordemodervæsenets Indretning af 210e Novbr. 1810, efter Overlæg med Præsteskabet og Districtss Lægen fulle affatte, angaaende Inddelingen af Gjordes moder Districterne, bør for de i Amtet værende Lehn for fattes af Amtmanden eller Lehnsbesidderen, og om i sidste Tilfælde, naar et Gjordemoder District bestaaer af 2 Soga ne, et hoved og et Unner Sogn, hvoraf det første er bes liggende under Lehnet og det sidste under Amtet, det da tilkommer Amtmanden eller husbesidderen at besikke Diftrictets Gjordemoder. Bel udope Lehnsbesidderne, i Følge de dem allernaadigst forundte Privilegier, visse Dele af Amtmands Embedet paa Legesgodferne, men denne dea res Myndigheb har sædvanligen ikke været udstraft til be Dele, som angaae fabanne for hele Amtet falleds bes rende Foranstaltninger, der udfordre lige Fordeling og Byrder, og derfor Gensformighed i Behandlingen. Et bvert Amt for sig skal inddeles i faa mange Gjordemodera Districter, som efter Sognenes Untal og Beliggenhed fine des fornødent, og det er indlysende, at det ved denne Inds deling vilde forvolde Wanskeligheder, derfom Lehngodferne, hvis Eiendomme ligge adfpredt, midt imellem de øvrige Eiendomme i Xmterne, fulde undtages fra den alminde lige fælleds Inddeling, hvorved ofte et Sogn ja ofte Bes boerne af en og samme By funde være underlagt fors fjellige Gjordemoder-Districter. Dette er ogsaa Narse. gen, hvorfor Reglementet udtrykkeligen nævner Amtman dene, som dem, der Pulle forfatte Inddelingen. Cancelliet skulde derfor, i Anledning af det første Spørgsmaat, tjenstligst tilkjendegive (Tit.) at det paa, lægges Dem som Kongens Amtmand, ogsaa paa Lehnsgodserne i det Dem anbetroede Amt, dog efter Overlæg med vedkommende Lehnsbesidder, at gjøre Forslag til Gjordemoder-Districternes Inddeling. Hvad derimod det andet Spørgsmaal angaaer, da bør Gjordemoderen beskikkes efter det største Hartkorn i Districtet, af Bes<noinclude><references/></noinclude> 5nyd8px80lsarxfux3qoh1naqvddm7k 104 91854 404206 386985 2026-04-24T18:36:40Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404206 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.|Resolutioner og Collegialbreve.|405}}</noinclude>1294 havde indeffaaende i Stabens Doerformynderie en 21 Dec. Arvecapital ftor 1422 Rblr. 2 t. 13 f., hvilken Capi tal efter hendes Dod, efter Fradrag af Stiftes og Begraa Delfes Omkostninger udgjorde 1260 Rdlr. 1 Mr. 1 s., hvilke urørte bleve staaende i Dverformynderiet, og ved Skiftets Glutning tilfaldt hendes tvende Salvsøstre Regine og Free derike Billedfchou. Da denne Capital saaledes ei har væs ret udtaget af Overformynderiet, siden den først indbetal tis i samme, har han formeent at samme nu maatte vate at omskrive til Rigsbankpenge E. B. Daler for Daler; men ba Overformynderne ikkun have omskrevet samme ef ter bet, for Stiftets Stutning den 2den Marts 1810 gjeldende Forbold, har han anholdt om, at det ved Gans celliets Resolution maatte fastsættes, hvorledes denne Ga pital skulde omskrives. Magistraten har ved sin under ifte Sept. d. 2. over denne Sag afgivne Betænkning fremsendt en Erklæring, hvor Overformynderne, fom Bruns de for den af dem antagne Omskrivningsforhold, anfører, at be for Skifteretten have anmeldt Gapitalen, som bet beroebe paa samme at tabe udbetale, naar den vilde, ba den stod til sammes Disposition, og altsaa ei længer hen hører under Overformynderiets Bestyrelse, at det formeents lig ei heller gjør noget til Sagen, at Stifteretten har. labet Capitalen henstaae, istedet for at modtage samme, indskudt den i Depofito Kassen, og siden indleveret de mod tagne Obligationer i Operformanderiet, som den døde halvs fosters ro, efterdi Capitalen dog ei kan ansee& indbetalt, fer fra den Dag af, at Stiftet fluttedes og Overformynderiets og Stifterettens Mellemværende saaledes afgior bes, samt endelig, at mange flere Urvinger ere i lige Fald med de nærværende, saa at Overformynderiet, hvis Bil Tedfchous Paastand tages til Folge, vilde libe et betyde ligt Tab. I denne Erklæring bar agiftratene Pluras litet erklæret sig aldeles enig, og derfor anseet den brugte Omskrivning som rigtig, hvorimod 2 af Magistraten have yttret den Formening, at Omskrivningen burde free med Daler for Daler, fordi Urven, fra den Zib den først inda betaltes i Overformynderiet, uafbrudt har indestaaet sam mesteds, fordi Renterne af samme uafbrudt ere blevne be talte, og fordi Arveladerindens Satvfestre, der have arvet hende ab instestato, maae anfees fom en persona moralis med hende. Cancelliet har aldeles bifaldet den af samme Mi noritet yttrede Mening, og det saameget mere, som endog den, der i Egenskab af Cessionarius erhverver en Fordring, nyder samme omskrevet i Forhold til den Tid, samme oprindelig blev stiftet, uden Hensyn til Forskjellen imek<noinclude><references/></noinclude> 7ki11vs8wc2p942152y299w8uyo175t 104 105070 403882 402569 2026-04-24T18:23:07Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403882 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 30|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>3 Febr. og rode Penge ved det Slags Stifter, som forhen ved dets Jurisdiction blese forvaltede. Ved at communicere en Gienpart af et under 6te Detbr. sidstl. udfærdiget Rescript, ang. Hospitalets Arve Ret efter afdøde Patienter, som havde nydt fri Cuur og pleie, meldes, at, da den Art. i Fundatsen, som Directionen paaberaaber fig til hiemmel for disse 6te og rode Penge, alene giver dette Hospital alle de Benaadninger, som enten i Almindelighed ere givne til Hospitaler eller in fpecie noget Hospital tillagt, men Lovens 2den Bogs 19de Cap. ikke giver den Ret af 6te og 1ode Penge til noget Hospital i Almindelighed, hvilket ei heller uden Contradiction kunde see, siden alle Hospitals-Lemmers Efterladenskab skal, ligesom Forstandes rens, tilhøre Hospitalet, og Loven ei fupponerer flere Slags Werfoner i et Hospital, end Lemmer og Forstandere, men Præsten og Medicus at være der uden for, hvorfore det vilde være en upasselig Forklaring, at tillægge et Hospital endeel af de Afdødes Efterladenskab, som 6te og rode Penge, der, hvor Loven giver Hospitalet det Hele; og de af Directeurerne in fpecie anferte Stiftelser (Universitetet og Waisenhuset) i ingen Henseende fan qvalificere sig til det Prædicat af Hospital, og følgelig ei heller give nogen Styrke for Hospitalets Paastand: 3 Febr. Saa seer Cancelliet ikke, at Frideriks-gospital efter de af dets Directeurer i Skrivelse af 6te Decbr. anførte og paaberaabte Datis fan tilkomme 6te og 1ode Penge af Arvelodder, som tilfalde udenrigske Arvinger i de Stervboer, hvor de tilforn efter Fundatsen kunde være berettigede til Skifterne; dog kan det vel staae dem frit for, deres formeentlige Net imod afg. Heidorns Arvinger ved Lands Lov og Ret at udføre. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. en aarlig Udgivt i Præste-Byes Regnska ber for Sognepræsten, samt til Byskriveren og en Jordemoder. Gr. J Anledning af Rentekammerets Antegnelse i Byats -Regnskaberne for 1781, 1782 og 1783 har Byfogden begjert Cancelliets Resolution til fast og bestandig udgivt af efterfølgende Poster: 1) For en af Byen aarlig i Penge efter Capitelstaxten udredende Skatte-Afgivt af en Sog nepræsten pro officio tillagt ode Jord paa Faringe-Byes Mark under Beldringe-Gaards Gods, bestaaende af Hartkorn 3 Ldr. 5 Skpr. 3 fr. Alb.; 2) for de Byskriveren af Borgerskabet tilstaaede Rdlr. for bvcr holdende Raads ftue Samling (Byens Affaires, og aparte Betaling for Det<noinclude><references/></noinclude> kfxfwakjjt6462olv4zomdva2vuv5vc 104 105071 403893 402577 2026-04-24T18:23:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403893 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|31}}</noinclude>det Passeredes Beskrivning og udfærdigelse; og 3) for den 3 Febr. en Jordemoder der paa Stedet af Byens Indvaancre tilstaaede aarlige Len eller Huusleie 10 Rdlr. Siden Præstes Kiøbstæd tra ældgammel og umindelige Tider skal have friholdt Sognepræsten for Skatterne af foranførte bam pro officio tillagre ode Jord paa Faringe-Byes Mark, som, fiont ubetydelig, dog maae ansees at henhøre til hans Embeds: Judkomffer, og den heraf dependerende udgivt alle Aar uden Modsigelse skal være betalt; ligesom Borgerska bet ei alene forhen uvegerlig har betalt Byfriveren i Steden for aarlig Løn 1 Rdlr. for hver Raadfiue-Samling, samt aparte for hvert udtog af Protocollen, der er begjert beskrevet, men og senere erklæret, ikke at have Noget at erindre imod denne udgivt, som desuden, da Byskriveren ingen Len har, ansees billig, og siden Raadstue-Samlinger ikke gaae ofte paa, ei kan være betydelig; og Jordemo deren ei alene af Borgerskabet er fra Junii Maaneds Bes gyndelse tilstaaet den aarlige Len af 10 Rdlr., men hun endog med saadant Vilkaar er antaget, denne udgivt og i Henseende til det Almindeliges Bedste er hoist nødvendig: Saa haves Intet imod, at foranførte 3 Poster, saavel for den forbigangne Tid som herefter, passere til Udgivt i Præstø:33yes Regnskaber. Rescr. (til Stiftbefal. og Bis. i Sjelland), ang. 9 Febr. at Skoleholder 3. Sack i Storehedinge maac af Rir- Fens Midler forundes 30 Rdlr. aarlig Tillæg, indtil Skole Embedet ved Vacance kan forenes med Degner kaldet, (da han umuelig med Familie kan imidlertid leve af de Skoleholderen ved Rescr. af 19de Julii 1776 af Kirken tillagte 20 Rdlr., siden han derfor al frit undervise de fattige Børn der i Byen, og disses Antal er det Største) (y). Kongl. Resol., ang. at det Kongsvingerske 9 Febr. Infanterie-Compagnies Mundering skal være rød, med mørkegrønne Opslage og Kraver, med hvid Undermundering; samt at Kjolerne skal holde ud i 4 Aar, og ikke bruges i de 3 Sommer Maaneder, men at Mandskabet skal bruge Vestene. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Dan: 10 Febr. mark), hvorved communiceres Beregning, som viser, hvad de Kjøbstæder, der have faaet ny eller større Jnd: (y) See Rescr. 9 Maii 1788. quar:<noinclude><references/></noinclude> bmo7hwpdkf101t2j67ldxowoazfwkpv 104 105072 403904 402587 2026-04-24T18:24:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403904 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 32|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>J 10 Febr. qvartering, end de havde 1781, da Generalligning over Hjelpekatten blev forfattet, kan tilkomme eengang for alle at nyde, og hvad de, der enten ganske eller tils deels have mistet den da havte Indqvartering, eengang for alle bør at udrede, under Forudsætning, at Kjobstæderne indtil afvigte Aars Udgang have hævet det, som de enten ved Planen eller senere Befalinger ere ans satte for at nyde (z). 10 Febr Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. hvorvidt Fridericia Kjøbstæd bør antage sig fattige Soldater-Enker. Gr. Da de Kongl. Anordninger befale, at, hvor en Fattig sidst har opholdt sig i 2 Aar, der bliver og dens Zilsugtssted i bjelpelose Omstændigheder: og det ikke af Fridericia Magistrat er beviift, at bortsemte Musqveteer Baders Hustrue M. Chr. Camuk, som de formene Viborg- By skulde tilkomme at underholde, har opholdt sig i Wiborg, uden for saavidt hun der med hendes Mand har garnisoneret nogen Tid, boilfet ikke fan falde Wiborg til Last, siden hun i den Forfatning ikke egentlig kunde henregnes til Byen, men bemeldte Qvinde derimod er fød i Fridericia, hvor hendes Moder endnu skal være, og Intet er oplyst, at hun andensteds haver opholdt sig i 2 Aar. Saa kan det ikke negtes Camuk med hendes ældste * Fridericia fødte Barn at opholde sig paa dette sidste Sted; og det Samme vil og gjelde om hendes yngste Barn, medmindre det godtgjøres, at Samme er fød siden Mandens Desertion, og førend hun første Gang derefter reiste fra Viborg, da denne By i dette Fald burde sørge for dets Opdragelse og Forflegning, naar Moderen ei formedelst Armod kunde bestride Samme. I øvrigt findes det billigt, at Fridericia By forholder fig paa samme Maade, for saavidt de Soldater-Enker angaaer, som ei have opholdt sig der i Byen i 2 Nar eg derover, siden deres Mænd ere døde, deserterede, eller hensatte i Slaveriet. Rescr. (z) Cfr. Veom. 10 Martii 1787 og 23 Aug. 1788.<noinclude><references/></noinclude> 2d9jewjhaey5u9kc8lr7qpmyvt1oy5g 104 105073 403914 402598 2026-04-24T18:25:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403914 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|33}}</noinclude>Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og den anden 16 Febr, Amtmand udi Island), ang. Opreisning paa Domme i Delinqvent- og Justits-Sager, same om Delinqventers Værneting ibidem. Gr. Det er indberettet, at, efterat Torsteinsen paa 1785 Navs Laugting var bleven anftaget for at være borts remt fra Bardestrands-Syffel med en anden Mands Kone, og med hende at ftreikke omkring, og paa deres Omflatning at have avlet 2 Born sammen, uden nogensteds ders for at have betalt Boder, baver Stiftbefal. ladet dem anholde, og i Bardestrands-Syffel, som Hovedmisgjernin gens Bærneting, herfor tiltale og domme; men at Sys felmanden sammesteds skal have kjendt dem uskyldige, d ikke engang demt dem for Losgængere til Sugthuset, feiont: Saadant ved Tingsvidne var bevist, og de derfor tillige vare actionerede, men derimod henvist Sagen om Lebe gængerie til Dable-Spfel, samt at paa 4de Maaned, efter at Dommen var afsagt, skal Samme med Acten, som med en Expresse, der iz Maaneder havde været underveis, til Stiftbef. var afsendt, foest være ham tilhændekommen, hvorover, da han fandt fornedent at paaanke denne Dom for Nordlands faugting, det ikke skal have været ham mueligt at faae Stævningen dertil udtaget, forinden Doms men var over 6. Maaneder gammel, og saaledes have overstaaet fatalia appellationis; og i hvis Anledning ban derhos har indstilt, om det ved denne Dom skal forblive, eller om paa Samme maatte forundes Opreisning til, hoiere Ret, samt om det ikke maatte være vedkommende, Amtmand i Island i saadan Begivenhed tilladt, at aive Opreisning i Justits Sager til Vaaanke for haiere Ret, omendkjønt den ergangne Dom var over 6 Maaneder gammel, naar Begjering til Stævning fede inden Nars og Dags Forløb fra Dommens Dato; ligesom han ogsaa tillige har forespurgt, for hvilket Værneting en Delinqvent stal tiltales, enten der, hvor Misgjerningen er begaaet, eller der, hvor han paagribes. Anledning heraf, og paa det at Delinquenterne i sig Silfælde ikke forlænge skal hensidde til Bekostning for landet, bevilges og anordnes, At Amtmændene udi Island maae i Delingent: og andre Justits Sager give Opreisning paa Domme, som have overstaaet fatalia appellationis, til Paaanfe for Laugtinget; dog at de t'den af dem udstædende Or dre til Indstævningen skal bruge dette Udtryk: at denne Dom maae paaankes for Laugtinget uden videre Opreisning paa Dommen efter denne allern. Befas VI Deel 4de Bind. ling; € ader<noinclude><references/></noinclude> 88s03owoqf9j8xzgnrqufuq6y8937hz 104 105074 403939 402609 2026-04-24T18:33:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403939 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 34|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Febr. ling; hvilken Opreisning i Følge heraf fan nu af Stiftbefal. meddeles paa fornævnte over Th. Torsteinsen og R. Hoskullosdotter af Sysselmanden i Bardestrands- Syssel afsagte Dom til Sammes Indstævning for Laug tinget. Og skal tillige Delinqventers Værneting her efter være enten der Sted, hvor de blive anholdte, være enten eller hvor den Gjerning har været begaaet, for hvil ken de tiltales, hvilket af disse Steder deri maatte fin des beqvemmest til at faae Sagen oplyst og beviist paa, og i Henseende til Reiser og Delinqventernes læns gere eller fortere Hensidden med mindste Bekostning for Almuen er forbunden. 16 Febr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Island), ang. Kjendelsen til Tugthuset af Leiermaals- Forbrydere samme steds. Gr. Han har gjort Forestilling, at de, som for begangne Letermaals Forseelse paa Island ikke kunne betale den ved Rescr. af 4de Avril 1772 befalede Kjendelse til Tugthuset sammesteds, Steden for efter Forordn. af 8de Junii 1767 for saadan Forseeffe at sættes i 8 Dage paa Vand og Brod maattei Tilfælde af saadan uformuenhed, paalægges en anden Straf enten med at sættes negen Tid til Arbeide hos private Golf, eller at staae nogle Timer i Gabestokken, samt at bemeldte Kiendelse til Eugthuset maatte hos de Skyldige nyde Fortrin til Betaling frem for Letermaalsbo derne selv, der til Syffelmændene ere overdragne For pagtning mot 07 Den Rjendelse, som i Følge forbemeldte Befal. af 4de April 1772 af Leiermaalsforbrydere til Tugts huset paa Island Eal erlægges, skal herefter ikkun være 32 St. for Forbryderen af Mandkjønnet, og 16 Sf. for dem af Qvindekjønnet, som hos Een for begge og begge for Een, hvem af dem der til Sammes Betaiing er formuende, skal indfordres og indsøges i deres Løn hos den Mand, i hvis Tjeneste de ere eller have været; dog skal Samme hos Forbryderne ikke have noget fors trin til Betaling for Leiermaalsboderne selv. Canc.<noinclude><references/></noinclude> d0lm1rrq9sidanhmy8mzp5sb54w993m 104 105075 404303 402620 2026-04-24T18:54:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404303 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|35}}</noinclude>Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalingsmænd, 17 Febr. Grever og Baroner i Danmark), ang. Forandring i Aflæggelsen af den Eed, Præsternes Medhjelpere skulle gjøre i Henseende til Extraftats:Listerne (a). Gr. Af de fra adskillige Steder indkomne Forestillinger, befindes det, at den Medhjelperne ved Prom. af 30te Sept. f. A. paalagte Eed medfører endeel Vanskelighed, og foraarfager, deels at Medhjelperne have forlangt at entledi ges fra disse Forretninger, deels ogsaa, at Ingen godvilligen haver kunnet formaaes til at træde i de Afgaaendes Sted. Anledning heraf fulde man have Stiftbefalingsmanden til fornøden Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Amtmændene og andre Vedkommende udi hans Stift, tilmeldt, At forbemeldte Medhjelperne paa Landet anbefa lede feds Aflæggelse derhen maae forandres, at Sam me af de Medhjelpere, som herefter antages, eller som ikke have aflagt den i Lovens 2-9-4 befalede Eed, skal aflægges, ikke til Tinge, men for Præsten i nogle Sognemænds Overværelse, og at derimod de allerede beedigede Medhjelpere ikke skal paalægges nogen ny Eed, men alene af Præsten i nogle Sognemænds Overværelse foreholdes, at de for Rigtigheden af Ges neral-Registerne samt de maanedlige Af og Til-Gangss lifter til Extra Skattens Svarelse bør staae til Ansvar under samme Forbindtlighed, som deres aflagte Eed i Henseende til deres øvrige Forretninger paalægger dem; dog, hvor Medhjelperne efter forhen communicerede allerhøieste Resolution allerede til Tinge have aflagt Eeden, vil det derved for den Gang have sit Forblivende. TI Canc. Prom. (til Biskopen i Ribe), ang. at 17 Febr. Orgelverket i St. Jacobi Kirke udi Varde maae ved Gudstjenesten spilles i Saften indtil Dimmel Ulgen, ligesom det paa adskillige andre Steder er bleven tilladt. (Til desbedre Orden og Harmonie i Sangen; efter Sognepræstens Ansøgning). (a) Cfr. Prou. 17 Martii 1787. Canc.<noinclude><references/></noinclude> hb1xcbt6wfmuy3ufzwkyivk252ml2mo 104 105095 404184 403538 2026-04-24T18:36:24Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404184 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|55}}</noinclude>P. I. blr bliver i Bebeld til bemeldte ste Martii 655 Bble. 23 Martii. 4 if. 15 Skill., boiffen Beboldning ikke vil blive til ftrækkelig til at udrede det, der endnu mangler og hei ligen behoves til Inventarii guldstændighed, som det Ringefte vil beløbe til omtrent 25co Rdlr., hvilke, tillige med hvad der nobvendigen udkræves stvar i Begyndelsen til Stiftelsens Deconomie, formenes at kunne tages af den ved Commis. besparede Sum af det opbævede Jnos culations uses Indtægt, boilken tillige med user selv allern. er skjenket til Indretningen for den pleie Anstalt, fom berefter skal foies til Fødsels Stiftelsen. Fremdeles have Commif, forestillet: te post. Sem, efter forte Ber tingehe i Dronningens Gavebrev, Stiftelsen Eal blive saa for, at derudi kunne indtages so Fodende af Gangen, hvors iblandt fornemmeligen maatte være 10 særdeles fattige og fiffelige Borgerkoner af Kjobenhavn, hvilke uden nogen Slags Betaling, og adfilte fra de andre gedende, Fulle pleies, og der forblive indtil de med Fostrene, hvilke de stedse fulle medtage, kunne uden Fare igjen gaae ub; saa findes og i Stiftelsen for dette saaledes allern. bestemte Antal Fodende de fornødne Værelser forskjelligen indrettede og passende efter Personernes Stand og Vilkaar, og den Betaling, der gives for deres Ophold og Pleie. Af diffe so Ver foner skulle de 30, hvorunder de benævnte 10 fattige Borgerfoner ere indbegrebne, ikke betale oget (d); be sus) rige 20 derimod, vel og flere efter modende Omstændig heder, og naar Rummet tillader deres Modtagelse, skulle eclægge den fastfatte Betaling i forhold til de Samre, eg den Pleiemgabe, be maatte vælge fig; i hvilken Hens feende Commiff. formene, der funde være for de Betalende 4 Classer: den første for dem, der ville have de beqvemmeste Værelser, og nyde den bedste Pleie, hvilke Fulle betale, ugentligen 12 Rdlr.; den Anden for dem, som betale 8 Rdlr.; den Tredie de, der give 6 Rdlr., og den Fjerde de, som ikkun betale 3 Rdlr. om ugen; for hvil fen feriellige Betaling de og betemme forholdsmessig Bleie og Beqvemmelighed; ved boilfen Betaling Commiff. forhaabe, at, om ikke alle, saa dog en Deel af de Befofts ninger, fom de 10 fattige Borgerfoner vil forvolde Stif telsen, Fulde kunne indbringes, fornemmeligen dersom ber efter trengeligen forbydes at Stadens Jordemodre ifte maae, fom nu feer, indtage noget frugtfommelig ugift Sruentimmer, som Alle uden undtagelse burde melde sig ved Fedsels Stiftelsen, hvor de i alle Maader bleve bedre behandlede, og betale mindre, end hos disse Koner; men, om saadant Forbud ikke ganske kunde lade sig gjøre, da det maaskee kan hænde, at der i fødsels: Stiftelsen ikke var Rum til alle dem, der i saa Fald kunde melde sig, saa fulde dog Stadens Jordemødre anholde ved Stiftelsen om at faae denne Tilladelse, og hvorfor der burde erlæge 4 ges (d) Om s endnu af Classens Gave, see Prom. 1 Junii 1793.<noinclude><references/></noinclude> mypki0iknvgd1a33awm3xurh0rvnquo 104 105105 404276 402750 2026-04-24T18:42:56Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404276 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|65}}</noinclude>men maaffee og nogle tilovers af den Summa, dertil haves, 23 Martii. som med de oplagte Renter af indkjøbte Kongelige Obli gationer og den aarlige besparede Indtægt er 15856 Rdlr. 3 Mt. Skill., og de 4000 for Gaarden, samt Inds tægten for i Aar, i Alt omtrent 22060 Rdlr. I øvrigt formode Commiss., at de til pleie:Stiftelsen henlagte aarlige Indkomster skal noget nær blive tilstrækkelige til de derved forefaldende aarlige udgivter, da de i Forhold til disse vil stræbe at indrette denne Stiftelse: endeg sørge for, at derudi, enten paa øverste Etage eller (om dertil findes udveie) i en liden særskilt Bygning i Haven bliver gjort Anstalt til at kunne der i behøvende Tilfælde, eller naar Børnekopperne skulde grasfere, lade inoculere, ved hvil ten Indretning samme Hensigt tildeels kan opnaaes, i hvilken det ophævede Inoculationshuus var anlagt, hvis Beliggenhed, formedelst dets Nærhed ved Hovedstaden og dets Betjentes daglige Nærværelse i Samme, hvor Lægen selv opholdt sig, var ikke bedre eller tjenligere til denne Anstalt, end det allerunderdanigst foreslagne Sted vil blive. -Saaledes formene Commiss. at have fremsat alt hvad de nu for Tiden indsee og fienne, der kunde være gavnligt for diffe 2 saa heißtviatige Stiftelser, hvoraf den Forste, nemlig fødsels. Stiftelsen, til bemeldte Tid tildeels kan sættes i Gang, og den Sidste (o: Pleie-Stiftelsen) ligeledes i næste Aar komme i Stand, naar Konaen først har besluttet, hvilket af disse z Forslage, der skal følges. Hvorhos de have indstillet, om, og hvorvidt dette deres Arbeide i alle 6 fremsatte Poster maatte finde Kongens Bifald og Approbation? Og, i saa Fald, om de da maae udarbeide og allerunderd. nedlægge et udkast til en ny Forordning, denne ny Indretning angaaende, hvorudi alt, hvad de her i denne Forestilling have andraget, som og de benævnte Inftruyer for hver især af de Vedkommende, blive at anfore, paa det at Saadant til Alles Efterretning derved, som og ved de dertil behøvende Placater for Stiftelsen selv, kan blide offentligen bekjendtgjort. Kongen vil i eet og alt have approberet alle de i denne Forestilling, angaaende den ny Sødsels-Stiftelse, i For flag bragte Poster; ligesom og, at de til Udgivternes Bestridelse ved denne Stiftelse aarlig manglende, og i 4de Post anførte 5 à 600 Rdlr. af den agende Po stes Overskud skal udredes, og at den i 6te Post oms talte ny Bygning til Pleiehuus for de i Stiftelsen fødte Børn paa den forslagne Maade skal opføres og indrettes. VI Deel 4de Bind. E Reser.<noinclude><references/></noinclude> 4empqn382ywid1pudhvaa3xfvnbiff0 104 105108 404277 402752 2026-04-24T18:42:57Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404277 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 68|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Martii. da værende By- og Raadstue Skriver Friis afgif. I dennes Sted er Supplicanten bleven beffikker. Da nu Stiftbefal. i Erklæring melder, at de samme Grunde, som vare for By- og Raadstue Skriver Sriis, at han nod Foranforte, ere endnu for Supplicanten, nemlig Borgerskabets frivillige Samtykke; den lange Tid, i hvilken Lonnen er bleven betalt, og endelig Billighed, da ban maae forrette al Byens publiqve Skriverie uden Betaling; hvortil kommer endnu, at dennes Arbeide er langt større end alle hans Formænds have været, og hans Indkomster meget ringere: saa meldes, 24 Martii. At de By: og Raadstue-Skriveren i Roeskilde af Byens Caffe tillagte 24 Rdlr. i Løn fan for nu værens de og efterkommende Bu- og Raadstue-Skrivere til Ud. givt passere: og, da de 5 Ndler til Skrivmaterialier forhen er approberet, vil der derved forblive; dog, som Byens Formænd paa Byens Vegne have samtykt i, at Supplicanten til Skrivmaterialier i Steden for 5 Rd. maae tilstaaes 10 Rdlr. i Alt, som saaledes er 5 Rd. mere end tilforn, saa approberes ligeledes, at Suppli canten maae nyde dette aarlige Tillæg til Skrivmate rialier. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Siel land), ang. at Kiebmand Holm paa Hirsch holm bør til Præft og Degn i Birkerød erlægge hvad Rettighed dem tilkommer efter Loven af den ham tils hørende Gaardspart, som er indbegreben og sammen regnet under Birkerød-Sogns Hartkorn. (Saasom be meldte Holm har forespurgt sig, om han er pligtig at svare Sognepræsten i Birkerød baade Tiende og andre præstelige Rettigheder af en Gaardspart i Userød, som for nogle Aar siden er udskiftet af Fælledskab med userod By, og underlagt hans Gaard i Hirschholm; og det af Erklæring fra St. og B. erfares, at bemeldte Gaards. part er indbegreben under det Hartkorn, som hører til Birkerød-Sogn, og indbefattes under dets Sum af omtrent 294 Tonder, som endnu efter Hirschholms Henlæg gelse til Sollerød Kald er bleven tilbage ved Birkerød, hvoraf ingen anden Slutning fan uddrages, end at Kjob mand Holm, ligesom alle efterkommende Eiere, af ber meldte Gaards Jorder maae være pligtige til at svare Præsten i Birkerod de Rettigheder, som Loven fastsætter, hvilket<noinclude><references/></noinclude> kxxyzx04ms775bivmtvuyybuvhk3fp1 104 105153 404179 403568 2026-04-24T18:36:21Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404179 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|113}}</noinclude>stensen for al Swaa-Rente betale Præsten de nu i saa 2 Junli. lang Tid af ham og Formænd ydede 2 Stjepper Rug (v); dog forbeholdes ham Lands Lov og Ret. Generalitets- og C. C. Prom. (til Regimens 5 Junii. terne &c.), ang. at Ziden, til hvilken de Recruter, der i Overeensstemmelse med Forordn. af 13de Mait 1785 afgives til de gevorbne Regimenter, skal indfinde fig til Exercice, udi de aarlige Permissions-Passe bør enføres, og de paa den Maade derom underrettes, (for at forekomme den Vidtløftighed det medfører, ved Krigs- og Land Commissarierne at indkalde dem til Mode en bestemt Tid ved deres respective Regimenter og Corps) (x). Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. 8 Juni. Notariatet ved den juridiske Examen, m. m. Gr. Som Kongen er bleven refereret, at det vilde tjene til en bedre Indretning ved den Juridike Eramen, at den, som fører Protocollen ved Samme, ligesom det ved det Theologiske Facultet iagttages, ikke maatte være en af Examinatoribus, hvilket og Forordn. af 10de Febr. 1736 dens første Postes 2den og 3de §. tydelig nok viser, nemlig at Notarius skal være en Person uden for Facultate juridica, hvis Medlemmer alene berettiges til at examinere; men at det derhos erfares, at det Juridiske Facultet, ved Leilighed af den nylig seete Forandring, allerede har givet Professor Nørregaard den Bestilling at føre Protocollen ved Juridike Eramina: saa befales, At han fra nu af og for bestandig skal tage Deel i de Juridiske Eramina, ved at examinere og censurere lige (v) Da S. C. vedblev i Gjenstridighed, og vilde ikke bes tale, og ei heller indløse det først Udpantede, men derimod efterat Stiftbefal. har given Resol. til ny Udpantning, begegnede Sognefogden med fine Mænd paa en uanstændig Maade, er Stiftbefal. under 7 de Junii 1788 anmodet at forfatte Beregning i Penge over det, som S. C. har at erlægge til Præsten, samt derefter sende samme Beregning til Herredsfogden, med Ordre, hos ham at ereqvere for denne Summa tilligemed Executions Dinfoftningerne samt Herreds fogdens Reise frem og tilbage; og, dersom der ikke fan faaes Venge, men maae tages Pant, fan Samme staae til Lesning i 4 uger, efter hvilken Tid det uden videre Formalitet sættes til Auction. (x) Det Samme er maaskee, befalet under 31 Maii 1788. VI Deel 4de Bind. 5<noinclude><references/></noinclude> l8b42zv181m0bywesma5y4octtk8vj1 104 105273 404180 403709 2026-04-24T18:36:22Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404180 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|233}}</noinclude>frue moder ham den Omstændighed, at det, endfiont han 29 Decbr. efter Gæstebrevet paa bemeldte Molle er forbunden til, ved Dødsfald eller Fratrædelse at aflevere Samme med dens Berker og Inventarium, samt hvis Besætning han har modtaget, i lovlig Stand, negtes af vedkommende Rettens Betjent, at Fæld og Besætning maae komme under Liquidation paa Sfiftet, og det paa den Grund, at ingen Proprietair i Følge Forordn. af 8de Junii fidstl. skal kunne faae nogen Godtgjørelse for Samme enten ved Skifter eller en Bondes Afsættelse fra Gaarden, med mindre det bevis fes, at Samme efter bemeldte Forordning er leveret ham i fuldkommen Stand; men, da det følger af sig selv, at, ligesom Supplicanten ved Mollens Fratrædelse er i Følge Loven og sin Fæfte-Contract forbunden til at levere Samme tilbage i lovlig Stand, og bliver ansvarlig for det gæld, som da maatte blive sat der paa, saa bor og den Forrins gelse, som nu befindes ved hans Hustrues Dødsfald, ansees fom en Gjeld, der hefter paa deres hele Boes Massa, og ikke tilsvares af Mauden alene, da Mollen indtil Hustruens Dod har været brugt af dem begge in communione, og Onera, naar Emolumenta have været lige, naturligvis bør udre des paa samme Maade, og da Forordn. af de Junii fidftl der betager Husbonden Ret til at kræve Godtgiørelse for Fæld af Fæsteren, naar denne ikke har modtaget Stedet og Besætningen paa den i bemeldte Forordning anbefalede Maade, er af Birkedommer Jessen aldeles upaffende an vendt paa dette Tilfælde, siden Samme ikke var udgivet, følgelig ei heller kunde efterleves paa den Tid Supplicanten fik Mollen i Fæfte, som steede den 30te April 1785, faa meldes, At man finder fornævnte P. Th. Mollers derhos gjorte Begjering, at bemeldte Birkedommer Jeffen maatte blive befalet, i Følge Rescr. af 11te Novbr. 1785 at besørge Fældsætningen og Inventarii samt Besætningens Taration, paa det at Saadant paa Skiftet efter Supplicantens hustrue af hele Boets Massa kan blive udlagt, grundet paa Net og Billighed. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aalborg), 29 Decbe. ang. Gaards og Besætnings Overleverelse til Enkers Mænd eller forrige Fæsteres Slægt, saavelsom Tidens Bestemmelse af Dommere til at indtræde i fæsteres Boer. Gr. Pors Munch paa Odden har i Anledning af Forordn. af 8de Junii a. c. forespurgt: 1) Dm, naar en gader, fom har en Bondegaard i Fæste paa livstid, vil afstaae Gamme 35<noinclude><references/></noinclude> 2pslamntszd9tjjhkaub561zs2iiz5l 104 105406 403876 402563 2026-04-24T18:19:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403876 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 366|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>14 Junii 14 Junii. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Ribe), ang. at Annergaarden i Seem, som bortfæstes til Bønder, og beboes af en Bonde, bør, saalænge mynstringen af det riberste Infanterie- eller andet Stegis ment skal skee ved Ribe, tage forholdsmessig Deel i den overordentlige Natural-Indqvarterings Byrder. (Siden fra Haderslevhuus-Amt (y) Intet derimod haves). Canc. Prom. (til samme Stiftbefalingsmand), ang. Skorstenenes Opførelse i Holstebro. Gr. Brand-Inspecteuren i Holstebro har andraget, at det altid har været brugeligt der i Byen, at Beboerne for det meefte have opført den Deel af deres Bagerovne og Skorstene, som staaer i Huset, af Leer- og Vindtørre Steen, og det verste, som gaaer igiennem Huset, af brændte Steen, hvorved ingen ulykkelig Ildsvaade nogen Eid er opkommen; men at han, som i Følge Brandfd. af 24de Jan. 1761 skal bave Indseende ined, at Skorftene og Oune opføres efter Sammes Bydende, ei tor giøre sig deelagtig udi, at Saadant overtrædes, hvori mod det dos vil blive fast umueligt, især for de mange fattige Indvaanere, at opføre Alt fra Grunden af med brændte Stene. Thi meldes herved, At man efter Omstændighederne intet har imod, at Beboerne i Holstebro, som enten af ny opføre eller lade reparere deres Skorstene og Oone, ligesom hidtil fra gammel Tid er skeet, dog under Brand: Inspec teurens Opsyn, opføre Samme af Leer- og Vindtørres Steen, naar Skorstenene i den øverste Deel opmures af brændte Steen 2 Alen under Menningen i huset, Indu og 5 Quarteer udvendig: og skal de, hvis Skorstene ikke saaledes befindes, være pligtige, inden en vis Tid at forandre Samme under Mulet efter Brandfororde ningen. D 20 Junii. Neser. (til Directeurerne for Frideriks Hospital), ang. Antallet af de Syges Indtagelse i samme Hospital. Gr. Direct. have nedlagt deres allerunderd. Zakfigelse for de Hospitalet tillagte, men i endeel Aar savnede, norske (y) Derunter ligger Annergaarden. Poste<noinclude><references/></noinclude> f5zsjxy79nxafvut928bpj857ulj67r 104 105407 403877 403522 2026-04-24T18:20:55Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403877 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|367}}</noinclude>Post Intrader, samt at det er fritaget for den fri Jorde: 20 Junii. moder Stiftelse, hvorved spares 2 a 3000 Rd., som denne har modtaget over dens egne Indtægter; og indsendt en Beregning over Hospitalers Inbteater og udgister for et Aar, af hvilken det erfares, at det nu indtagende Antal Gnge ifte tan underboldes af de havende Indtægter, boortil Direct. anføre Narfagen at være, at der af de Hospi talet tillagte Indtægter Tid efter Anden ere inddragne i de Kongelige Caser forfielliae Summer, nemlig: a) efter den angaaende Post - Intradernes nedsatte Commissions Udfindende er Hofpitalet afdraget af de norske post Ju trader indtil Maret 1784 09 i Kongens Caffe indleveret 101370 Rdlr. b) Rort Intraberne, bid Granping er op rettet alene for, og givet til ospitalet, har foruden de 5000 dr., som det aarlig har faact, indbragt fra 1773 til 1787 inclusive i 16 Mar omtrent 2400 Rdlr. mere aarlig, som udaior 36000 Rdlr., booraf Hospitalet fra 1779 8 Mar bar facet i alt 9600 Rd., følgelig forbleven i den Stgl. Eaffe omtrent - 264c0 Tilsammen 127770 Rdlr. hvoraf de aarlige Renter vilde raadé Bod paa den nærvæ rende Trang, boilsee Direct. dog nu for Tiden ikke ville anholde om at faae udbetalte, men forinden giere alle muclige gorseg, hvorvidt det bliver gjørligt at bringe Ind tægterne og Udaivterne til nærmere Balance; til hvilken Ende Direct., siden Rescr. af 1ode Dec. 1772 fastsæt fer, at der i Hospitalet maae indtages faa mange Syge fom dets Indkomster tillader efter Directionens Stionnende og Sigende, for det første have nedsat det Antal betalende patienter, som i nogle Mar har været 50, hvilke for Cuur og ordinair Soft betale 9 Mt. ugentlig, men fofte Hospitalet omtrent 16 Mt., saa at paa Hver tabes næsten 7 ME. ugentlig, til 30, hvilke efterhaanden indtages, samt paa Grund af foranførte Refeript, og for at kunne tjene dem af Publico, som det maatte være om at gjøre at faae en Syg ud af deres Huus, samt vil og kan betale for den i Hospitalet, foict den Anfalt, at Saadanne strax uden Ophold kunne faae deres Syge ind paa bedste kost i felleds Stuer for 3 Rdlr. ugentlig, fom er det nærmeste adestes Betaling: ved hvilke For andringer Direct. dog ikke tor haabe at faae fparet de endnu manglende 5 a 6000 Rdlr. aarlig, medmindre de Fattiges Antal, som nu er over 1600 aarlig, eller 170 ugentlig, nedsættes omtrent 50 ugentlig, der vilde være over soo mindre end hidtil aartia, hvilket Direct. ansee faa meget mere bercenkeligt, som allerede mange Ansesere omkomme i yderste Elendinbed, inden deres Tour kommer til at blive indtagne, og Flere da nukelia vilde fætre Livet til; men derimod formode, at Kongen efter udfordrende Nod og Omtændigheder enten allern. tilde- Ter<noinclude><references/></noinclude> de65oj4jig61l71a23992dwo46gs67r 104 105408 403878 402565 2026-04-24T18:21:00Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403878 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 368|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>20 Junii, ler Stiftelsen Renterne af dens Capitaler, som ere inds. gangue i Allerboissammes Caffe, eller i det mindste saa meget, som den heilig maatte trænge til, i Følge saavel Jndskrænkningens ufuldkomne Bieknina, som om en eller anden üheld eller Aftagelse i de nu til Grund Tagte Hos ved-Indtægter skulde møde. 20 Junii Efter foranførte Omstændigheder og Forslag appro Beres: 1) at der, i Steden for 50, nu ikkun 30 betan lende Patienter skal indtages i hospitalet for 9 Mt. ügentlig paa den almindelige Rost, og at altsaa de Flere af denne Klasse, som melde sig, antegnes som Exspectanter, og bie efter deres Tour: 2) at hvem, som ikke vil bie efter deres Tour, men forlange at indtages strap uden Ophold, maae dert foies saaledes, at de indtages paa bedste Rost i Felleds-Stue, og derfor betale 3 Rdlr. ugentlig, som Skabesløsholdelse for Hospitalet, dog uden siden at forflyttes i 9 Mk. Clas sen paa ordinair Kost, hvilket vilde opholde de dertil antegnede Exspectanter længere fra at indkomme, fordi de ikke ligeledes formade at betale 3 Rdlr., for paa bedste Kost strax at indtages: og 3) at de nu gratis indtagende 170 Fattige vedblive uben Formindskelse i Antallet indtil videre, og til det erfares, hvad disse Forandringer spare, hvorefter det indberettes, hvorme get der endda maatte mangle aarlig, til det hele at vedligeholde. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Christiania), ang. at 2 Gaarde, Gismerviig og Haaslo, som Hver beboes af 2 Opsiddete, skal herefter, naar Naas dens Naret i Skjold Kald er til Ende, hvad præstes lige Forretninger og Rettigheder angaaer, alene hen* lægges til Augvotesnæs: Rald, (hvilke 2 Præstegjeld Gaardene hidtil alternatim have sognet til, der, efter An dragende fra Præsten til A. i en Ansøgning har forvoldet Morden og Uleilighed. 2012 Rescr.<noinclude><references/></noinclude> fgullw63ssji5pu3yp4c5doq6j09xou 104 105409 403879 402566 2026-04-24T18:22:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403879 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|369}}</noinclude>Rescr. (til Videnskabernes Selskab), ang. 20 Junii. Instrumenter og Indkomster til Observatorium paa Island. Gr. Kongen er bleven refereret, at det paa Vardøhnus Fæstning hidtil værende Observatorium nu indaaaer, som der ikke længere nødvendig. J Anledning af Skrivelse fra Vid. Selfabet, med derhos fulgte Forslag fra Justitsraad og Prof. Bugge, bevilges, At Observator Rasmus Lievog paa Island, som ikkuns har 100 Rdlr., samt ved Duelighed og Flid har gjort sig fortjent, maae tillægges de 100 Rdlr., som Observator paa Bardohuus har havt, samt at han, siden der paa bemeldte Island ikke befindes noget andet Instrument til Middagens Bestemmelse, end det forhen paa Observatorio i Khavn værende Rota meridiana, som nu næsten skal være aldeles ubrugeligt, maa sendes et nyt Transit Instrument paa 3 Fod, hvis Bekostning 100 Rdlr. maae tages af de norske Auctionspenge; hvorhos og tillades, at der af de fra Vardøhuus nedkommende Instrumenter maae til Is land udtages, hvad der kunde behøves, og som især for modes at være en to Fods Qvadrant, en Dollønds- Kikkert og et Uhr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Fyen), 21 Junii. ang. Salariets Deling for Auctionsskjøder, og om Auctions forretningers Beskrivelse til Skifte= 2cter. Gr. By og Herredsskriveren i Rudfjobing har forespurgt, om han ikke tilligemed By- og Herredsfogden bor udsæde Auctionsjøder, og med ham dele de for samme erlæge gende Omkostninger, samt om ikke Auctions Forretnin gerne i Sterv og Fallitboer af bam skal gives heffreven til Stiftebrevets Bedheftelse m. v. I saadan Anledning meldes, at, da det ved Forordn. af 4de Martii 1690 et fastsat, at Byfogderne i Kjøbstæderne samt Herreds- og Birkefoaderne paa Landet tilligemed By: Herreds- og Birke Skriverne fulle forvalte de forefaldende Auctioner, hvilket ved Forordn. af 19de Dec. 1693 er igjentaget; det og ved Cancelliets Resolution af 12te Novbr. 1774 VI Deel 4de Bind. 2f a er<noinclude><references/></noinclude> m17hsakh8se88l8z8idr83jgguz148j 104 105410 403880 402567 2026-04-24T18:22:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403880 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 370|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>21 Junii. er beffemt, at, hvor ingen aparte Auctions Directeurer findes beskikkede, vil det tilkomme Fogderne og Skriverne 21 Junii. i Kiøbstæderne og paa Landet conjunctim at udskæde Auce tionssjøder: Saa fan der ingen Tvivl være om, at det ved Plac. af 28de Movbr. 1781 for Auctions Skjøders Udstas delse bestemte Salarium maae deles imellem vedkom mende Fogder og Skrivere. I Henseende til den 2den Post af Byskriverens Forespørgsel, da bør Skiftes Acterne ikke til Udgivternes Foregelse i Sterv og Fale. litboer vidtløftiggjøres ved Auctionsforretningernes Beskrivelse; men derimod bør en Attest under Auce tionsforvalterens Hænder om Auctionens fulde Beløb (medmindre vedkommende Arvinger eller Creditorer bes gjere Auctionsforretningen beskreven) være aldeles tila strækkelig. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), indeh. nærmere Bestemmelse om Qvartere i Rjøbstæderne for Landmilitie Seffionernes Depute rede ic Gr. Byfogden udi Warde har, i Anledning af de Vans skeligheder, som have modt ved at efterkomme Cancelliets Skrivelse af rode Martii 1787, der tilholder, at der uvegerlig skal anvises fri Qvartere, saavel for Krigs- og Land- Commiskatren, som for de Officerer og Medhavende, der til Sessionerne og i andre Embedsforretninger maae reise, begjert Resolution paa følgende Poster, 1) om ikke Enhver, som i saadan liden Kjøbstæd har de til slige Qearterer udfordrende Værelser, hvad enten han er Procurator, Stempletpapiirsforhandler, Brand-Inspecteur eller Andet, naar han alene bruger borgerlig Næring, bør tage imod dem, Magistraten anviser ham til Logis, dog at det gaaer omkring, naar Flere have Leiliahed? 2) Hvad Tvangsmid del, Magistraten i Vegrings-Tilfælde made bruge? 3) Om de Herrer Deputerede og Medfølge ogfaa fkal nyde fri var terer ved Gjennemreise fra Seffionen i de nordlige Kieb- #æder, eller til Samme, om end ingen Seffion var i Varde, eller naar de ellers i Kongelig Tjeneste der maatte ankom. me? 4) Om Ovarterene saaledes skulle være beffafne, som Regl. af 8de Maii 1775 9. 3 har bestemt for dem, der ei have Huusholdning, eller om de skal modtages saaledes som de kunne falde? Herpan meldes, t<noinclude><references/></noinclude> n2o1wph9wul3avybi4f1p6wuf5xmilx 104 105411 403881 403523 2026-04-24T18:23:00Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403881 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|371}}</noinclude>At Enhver (undtagen de Kongelige Embedsmænd 21 Junii. og Geistligheden samt Brand Inspecteuren) saavel Procurator som Stempletpapiirs-forhandleren og enhver Anden, som driver borgerlig æring, bot tage imod Latural Indqvartering, naar Øvrigheden finder fornødent ham saadant at paalægge, under vil faarlig Mulkt fra 2 til 10 Rd. til Byens Fattig-Casse efter Omstændighederne samt vedkommende Stiftamtmands Resolution. Forresten viser forberørte Cancel liets Skrivelse af 10de Martii 1787, at Stædernes Øvrigheder bør efter Krigs- og Land Commissairens Anviisning uvegerlig anvise fri Qvarteer saavel for ham som de Officerer og medhavende, der til Sessios nerne og i andre Embedsforretninger maae reise, saa at det 4de Spørgsmaal derved er besvaret. Og i Henseende til Qvarterenes Beskaffenhed, da bor Ved= kommende som hidtil være fornoiede med de Ovartere, Øvrigheden efter Byens Leilighed formaaer at anvise, naar denne bestræber sig for, at Samme bliver saa convenable som mueligt. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm, og Bisk. 21 Junii. i Viborg), ang. at det Stiftsprovsten udi Viborg pro officio i Birkebek By tillagte Gods bør være berettiget, Herefter som tilforn at nyde fri Græsning, Lyng og Torveskjær paa Viborg Byes gede østen og nerden for Beffen. Saasom det af de med Hr. Stiftbes falingsmandens Skrivelse af 1ste Maii sidst. fulgte Docus menter, betreffende den imellem Viborg-Byes Magistrat og eligerede Mænd paa Byens Begne paa den ene, og Stiftsprovsten paa den anden Side opkomne Tvistighed. om den Sidstes forbemeldte pro officio Sirfebek tillagte Gods er berettiget at nyde fri Fædrivt, Torvegrovt og Lyngslæt paa den til Byen grendsende Viborg Gede Miil fra samme By, er klart, at denne Hede er Viborg-Byes Jord og Eiendom, men det og paa den anden Side er aabenbart, at Bønderne i Kirkebek har længe før dette Seculum, og indtil nu bestandig upaatalt brugt visse Strækninger af denne Hede til Fædrive, Torveskjær og Lyngslæt, og Lo- Mens 5-5-2 byder, at man saavel paa Brug som paa a2 Eien<noinclude><references/></noinclude> izy3r5hx1o9x1vpn625d7cbf1exeo9s 104 105412 403883 402570 2026-04-24T18:23:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403883 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 372|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>21 Junii. Eiendom kan fange Hævd, hvorfra Kiøbstæd-Jord paa in gen Maade er undragen; det og tillige sees, at Wiborg-By 21 Junii. 27 Junii. Maret 1732 har moveret samme væftion imod alle Lodd eiere i Kirkebet, men, efterat det ved Tingsvidner var be vist, at denne Byes samtlige Beboere som meldt have for dette Seculi Begyndelse havt fri Drivt og Grovt often og norden Beffen, frafaldet Sagen og de gjorte Forbudde, hvorefter Kirkebek Byes Græsning, Lyngslæt og Torveskjær er vedbleven indtil denne Dag, hvilken Bruas-Ret og for Provstens Gods er heel betydelig, men for Viborg ei kan være synderlig magtpaaliggende; samt da Stiftbefas lingsmanden paa Byens og Stiftsprovsten paa egne Wegne herudi har anholdt our Cancelliets Decision, den de hellere vil underkaste fig end en Dom). Generalitets- og C. 2. C. Prom. (til Commans danten i Kjøbenhavn), ang. at give de i denne Stad garnisonerende Infanterie-Regimenter tilkjende, at, da Forretningerne i Jnqvisitions Commissionen ingen Ophold taale, saa maae de Officerer, som beora dres, derudi at have Sæde, stedse og uafbrudt vedblive i Samme.. (Anledning af de fra Regimenterne inde sendte Erklæringer) (z). Rescr. (til Landsdemmerne ved Norre-Jyd lands Landsting), ang. at ved samme Landsting bruges i criminelle Sager ingen Lavdag, naar Arrestanterne personligen møde. Gr. Landsd. have andraget, at, endjent det ikke har været Stif og Brug ved dette Landsting iørre-Jydland at udskæde lavdag til Dommeren og Meddoms-Mænd, samt Actor og Defensor ved UndersRetten udi Delinquent- eller criminelle Sager, fiden. Saadant er bleven anseet ufornodent, og at ftribe imod de ergangne Anordninger, som befale deslige Sagers baftige Fremgang til Lettelse for det Almindelige, paa det at Landet ikke fulde bebyrdes med for fore Udgister paa Arrestanternes langvarige Bagthold og Forflegning in. v., skal dog nogle Underdommere, hvis mislige Domme ere blevne underkjendte, paa nogen Tid have paastaaet saadan Lavdag, uagtet at Landstings-An ordningen af 23de Jan. 1739 9. 12 befaler, at Lands dommerne, naar det er mueligt, og Delinquenterne ere for Retten tilfæde, strap ber demme i Sagerne, der og er blevet efterkommet. (z) Cfr. Canc. Prom. 31 Maii 1788. Den<noinclude><references/></noinclude> oap4n6rrk63q71qy7qzjfniiu9hrtz9 104 105413 403884 403524 2026-04-24T18:23:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403884 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|373}}</noinclude>Den Procurator, der bliver anordnet som Actor 27 Junii. til at udføre nogen Delinqvents eller criminal Sag for Landstinget, og lovligen stævner Arrestanterne pers sonligen at mode for Ketten, ligesom sædvanlig skeer, kal ved samme Stævning tillige indkalde Underdom meren, Meddomsmændene, Actor og Defensor med flere Paagjeldende peremterie, uden at vente paa Lavdag, paa det at Tiden ikke derved skal forhales, og Udgivterne paa Lander unyttigen forøges. 22 Canc. Prom: (til Stiftbefalingsm. i Fyen), 28 Junii. ang. nogle Udgivters Udredelse af Kamnercassen i Odense til Brand: og Vandvæsenet. Gr. Efter de oplyke Omstændigheder, i Anledning af de 400 Rdlr. 2 Mt. 8 St., som Brand- og Band-Inspecteu ren i Odense Raadmand Bjørnsen, efter de af ham afjagte, samt i Følge Brand Anordningen for Fyens-Stift af 27 de Febr. 1737 reviderede og deciderede Brand, Band- og Lygte Regnskaber for Harene 1782 09 1783, foruden udestaaende Reßtancer kommer tilgode, og hvis udbetaling han har begjert at maatte see af Byens almindelige Kam Her-Casse, da han ikke taaler længere at staae i Forskud, meldes herved At ei alene foranførte 400 Rdlr. 2 Mf. 8 Sf. fart bemeldte Raadmand Bjørnsen af Byens Kæmner:Casse udbetales, og i Kemner-Regnskabet passere til Udgivt, men de Udgivter, som end videre udfordres til Brand: og vand, Væsenets Bedligeholdelse, og hvortil den sæde vanlige Brand: og Vand:Skat maatte være utilstræks felig, fan endeg ligeledes udredes af Reemner Cassen, naar disse Udgivter af Magistraten og Stiftamtmans den ere blevne efterseete og approberede, uden at forhøie denne Skat, eller dertil at lægge nogen ny Stat paa Indvaanerne, saalenge Samme af Kemner-Cassens Ind fomster kan bestrides. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. 28 Junii. i Ribe), ang. nogle Indkomster til Sognepræ sten i Brøns. # 3 St.<noinclude><references/></noinclude> 5elx8nffquwydadb2e06nj88sh281ku 104 105414 403885 401264 2026-04-24T18:23:18Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403885 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 374|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 Junii. 4 Julii. Gr. Sognepræsten for Brens-Menighed Hr. Ramus har anfegt at maatte forbielpes til at faae den Afgivt betalt, som Bonden Hans Krog i Syndernes, der efter Mollet Peder Thomsens Gave-Brev svarer 8 Rdlr. aarlig til Or gelverkets Vedligeholdelse, og til Hjelp til Organistens og Skoleholderens Underholdning, faaer tilbage med, for Aavene 1786 og 1787, samt for den følgende Tid rigtig erlagt; og at ligeledes 3 andre Bender maatte blive til holdte at betale Supplicanten det der brugelige Brødbyrd, som de have vegret sig ved at erlægge, med videre. Da det nu af Erklæring erfares, at Hans Krogs Debet er afgjort for 1786 og 1787, faa bortfalder Supplicantens Ansegning i den Post. De hvad Afgivtens 3 Erholdelse for den angaaer, da bor Hr. Ramus den ved den følgende Tid den ved Loven bea falede Omgangsmaade, nemlig, at søge Bonden ved Lov og Ret, naar denne et i rette Tid betaler. I Henseende til den øvrige paaklagede Restance af Supe plicantens præstelige Rettigheder, da, som det Kongl. Regulativ i Henseende til Præste-Tienden med videre & det Thorninglehnske, der i Aaret 1736 er bleven Beds kommende bekjendtgjort, fastsætter, at med Smørbørd, Brød og g skal forholdes som efter gammel Skif og Brug: saa, naar de riberhusiske Tjenere i Brønd- Sogn forhen have ydt Noget af det Slags til deres have yðr Noget af det Clas Sognepræst, bør de Samme fremdeles uvegerlig levere uden at bekymre sig om, hvad enten deres Naboer i saq Fald yde Noget eller ikke. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland), ang. at L. N. Jorgensen og R. Taastrop med flere Borgere i Rallundborg maae for de Reisendes Befordring lade sig betale det Samme, som er tilstaaet Vognmændene i Noeskilde, Ringsted og Slagelse, nems lig fra Paaske til Mikkelsdag 3 ME., og fra Mikkels dag til Paaffe 3 Mf. 8 Still. af Milen; dog have de, g foruden at holde sig Vognmandslaugets Artikle efter retlig, i alt at efterleve Forordn. af 9de Septbr. 1763, (Efter deres Ansøgning). Canc.<noinclude><references/></noinclude> j24alc0g4xegz2etise5d4i2id1hc96 104 105415 403886 402572 2026-04-24T18:23:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403886 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|375}}</noinclude>Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. at 5 Julii. Tingsvidne Papiir til 24 Skill. er efter Cans celliets Formenting det meest passelige til at give Arrests forretninger beskrevne paa, ligesom det og in praxi (a) saaledes er introduceret. (Paa Rentekammerets Prom. af 10de Maii fidftl. med Forespørgsel fra Byfoged Vorms strup i Aalborg, ang. hvad Sort stemplet Papiir der skal bruges til Arreftforretninger, som gives beskrevne til Doms Erhvervelse; faafom. det stemplede Papiir, hvorpaa Arrestforretninger fulle gives beskrevne, ikke findes i Stemplet papurs-Forordningen anført, og det ikke kan bestemmes efter Summens Størrelse, for hvilken der gjøres Arrest, siden en Arrestforretning ingen Eiendom giver i det arresterede Gods, ikke heller nogen, anden Adkomst til Godset, men indeholder alene et Forbud mod Gieren, at sælge, pants sette eller paa andre Maader afhænde. Godset, og papiret indrettes alene forholdsmessig efter Sammes Størrelse, naar Sagen angaaer Eiendom eller Pant; Arreftforretnin ger derimod ligne meest Tingsvidner, efterdi Dommeren med Mænd deri bevidne at have gjort og forkyndet det af Reqvirenten begjerte Forbud hos hans Debitor eller anden Mand). Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Hof- og Stads Ret), ang. at efter Stævninger med Aars Barfel gives ingen Lavdag, men vel i andre Sager. Gr. Procuratorerne Aaby og Torm have anlegt, at, siden de med lovlig Barsel have indstævnt Overstyrmand P. Selle at indfrie fine udstedte tre Bodmeriebreve, men han, den Tid Stævningen faldt i Rette, ikke mødte, der da maatte udskædes Forelæggelse med 6 ugers Barsel fra Sjellands Landstings Ret og Debitors fidste Opholdssted her, og at Retten derefter endelig maatte fjende og dommne i disse. Sager. I den Anledning har Hof- og Stads- Retten forestillet, at om Forstaaelien af Lovens 1-4-30 er forfiellig Mening, da Nogle formene, at en Forelæggelse ikke, uden i de Tilfælde som udtrykkeligen ere undtagne ved de fenere Anordninger, skal udskædes med mere end 14 Dages Barsel, Andre derimod, forklare den saaledes, at den, alene fulde forbyde Dommeren at bie mere end 14 Dage efter Stævningens Incamination med Fores læggelses Udstædelse, men intet bestemmer om Barselstiden ved Forelæggelser; hvorfor Retten derhos har begiert, at det maatte blive bestemt, enten at Forelæggelser i de Sager, hvor en Part er stævnet med Aars og Dags Vars sel, aldeles fulde falde bort, eller at den, om den eragtedes fornøden, maatte bestemmes til en vis kortere Kid. 21 a 4 I (a) See tillige Forordn. 19 Aug. 1735, 5. 20, 09 Prom. 6 Jan. 1787. 5 Julii,<noinclude><references/></noinclude> dfdwnfowi46z2l3e7fre6veda4hshxs 104 105416 403887 401266 2026-04-24T18:23:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403887 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 376|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5. Julii. I Sager, som indstævnes med Aars Varsel, gives ingen forelæggelse; og efter Stævninger med 6 Ugers Varsel, ligesaadan Lavdag, som forkyndes paa samme Maade som Stævningen. J Sager derimod af Fortere Varsel, hvor den Indstævnte ikke møder, eller lader mode, til den i Stævningen bestemte Tid, giver Net ten ham strax Forelæggelse saa tang Tid som Loven og Anordningerne i ethvert Tilfælde anordner. I ove rigt, som Supplicanterne ikke i deres Ansøgning have anført, med hvor lang Varsel de have indkalder de Inda Stævnte, men alene sagt, med Varsel efter Loven: saa kan det ikke vides, om den Indstævnte har nydt 6 Ugers Varsel til Hjem- og Lands-Einget efter Loven66-410, eller Wars Varsel efter 14-12, hvorfore ei heller paa Ansøgningen fan falde nogen Resolution, men Nets ten kunde hermed forholde sig efter det Ovenanførte. 13 Julii. Canc. Prom. (til Khavns Universitet), ang. at 2700 (Kgl. Resol. Rdlr. aarlig Løn til 7 ved Universitetet ansættende til Finants Professores extraordinarii samt en Lector Chemie maae Collegium 13 de Juni). af Kongens Caffe extraordinair udredes, fra den Tid 12 Julii. af Enhver af dem til sin Post bliver beskikket, og saas længe, indtil de af Universitetets Fond kan afholdes m. m. (b). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen over Lollands Stift), ang. Præstens Medhjel pere paa Bogo, og de at gjøre Tjeneste uden Betaling. Gr. Sognepræsten paa Bogo har begjert, at det med Provstens Vidende og Samtykke maatte tillades ham, der bedst kjender Sognemændene, at udnævne 2 Mænd, som uden at have med Kirkeværgerskabet at bestille, kunde i det mindske i 4 Aar være Præstens Medhjelpere; derhos han tillige har forespurgt, om Medhjelperne, naar Præs ften behover deres Tieneste, og sender Bud til dem, for at ffaffe ham fat paa En eller Anden af Menigheden, som han (b) Osbert 1791, see Prom. 5 Febr. f. A.; cfr. Sund. 7 Mait 1788, Cap. I. §. 1.<noinclude><references/></noinclude> mqdzdwudc590d3tch72otgz7hjv10ty 104 105417 403888 401267 2026-04-24T18:23:26Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403888 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|377}}</noinclude>ban har Noget af Vigtighed, enten i Eenrum eller i de 12 Julii res Overværelse at tale med, skal have Betaling for de res Forretning, og da af hvem, hvortil Supplicanten ev foranlediget, ved det at en af hans Medhjepere, navnlig R. 5. Degn, har med Frefhed forlanget Betaling for er faadant forrettet rinde, og gaastaaet, at Præsten skulde skaffe ham Betaling, og, dersom han ei vilde det, kulde ban, bandende, trække det af i hans Offer til Præsten med videre. Det tilkommer Stiftbefal. og Biskopen i Henseende til Præstens Medhjelpere paa Den Bogo at foranstalte det Fornødne efter Lovens 2-9-2, 3, 4, da Amts manden ellers herfra er tilskreven at give Bonden R. 5. Degn en alvorlig Frettesættelse for hans uskiftelige Fors hold imod Præsten, og at betyde ham, at han ingen Penge haver at fordre enten af Præsten eller nogen Ans den for som Tedhjelper at gaae Præsten tithaande. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Aals 12 Julii. borg), ang. at Listed By samt Hillerslef- og Hundborg Herreder dele Indtægten for Fremmede, som i deres Arrest forvares. Gr Byfegden i Lifted har forlanget Cancelliets Reso lution i Anledning af en paa Hillerslef og Hundborg-Hers reders Begne gjort Paafkand, at disse Herreder, som hid indtil have maattet udrede de Dele af de til det i Tistæd værende Ting- yg Arrest-uses Wedligeholdelse medgaaede. Omkostninger, og Byen ikkun Deel, fulde for Fremtiden nyde de Dele af det, fom i Følge Rescr. af 6te Septbr. 1782 ugentlig betales for fremmede og i Byens Arrest ind fatte Arrestantere, hvilket Byen ene hidtil bar oppebaaret, da Herrederne i andet fald ikke for Fremtiden kunde tage Deel i Arresthusets Reparations-Omkostninger, som da ene af Kjobsræden maatte bestrides. Thi meldes, at da fors bemeldte Hillerslefs og Hundborg-Herreder contribuere Dele, og Tistad-By ikkun erlægger en tredie Deel, naar Bekostninger forefalde til det i Lifted for bemeldte By og Herreder værende Ting og Arrest-Huses Vedligeholdelse: Saa er intet billigere, end at Byen og Herrederne ogsaa i saadant Forhold beregnes Enhver sin Anpart af de Indtægter, som aarligen fan forefalde ved frems mede Arrestanteres Modtagelse i Arresten. 2 a 5 Canc.<noinclude><references/></noinclude> bbghkw8uva2epdi4jvntu7fsa172hvz 104 105418 403889 402573 2026-04-24T18:23:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403889 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 378|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Julii. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ber gen), ang. Executionsgebyhr for ubetalte Paas budde samme steds. Gr. Han har berettet, at han, for at forekomme, at Erecutionsgebybr for ubetalte Paabudde samt Bergens- Byes Skatter og Afgivter ei som hidtil at blive Byens Caffe til Byrde, og for engang at faae beftemt, hvormes get i Gebyhr, i Forhold. med det udestaaende bør erlægges, har derover ved Magistraten ladet indhente de depu terede Borgeres Formening og Forslag, som gaaer ud paa at Gebyhret saaledes kunde bestemmes, nemlig : Af Reftance 8. til 16. 6. inclusive Executionsgebyhr 2 f. 176.32 6. 4 B. 33 B. 48 B. 6 B. 49 B. 64 B. 8 B. 65 B. 80 B. IO B. 81 B. 96 B. 12 B. 1 Rd. 1 6. I Rd. 48 B. 16 B. 1 Rd. 49 B. 2 Rd. 20 B 2 d. 48 B. 24 B. 28 B. 32 B. 4 Rd. 36 B. 40 B. 2 Rd. 1 §. 2 Rd. 49 6.3 Rd. 3 Rd. 1 6.3 d. 48 B. 3 Rd. 49 B. 14 Rd. 1 §. 5 Rd. 2 sg videre for. Alt, som overstiger Reftance s Rdlr., da af enhver Rdlr. 8 fill.; men han derhos har formeent, at Executions-Gebyret, i Forhold med 8 St. af hver Rigsda Ter fulde fastsættes til 1. Sf. af hver udestaaende 12 Sk., og af det under 12 Sk., hvortil Fattigdom upaatvivlelig ene er Grund, ei Noget i Erecutionsgebybr skulde fordres eller tages. Da Cancelliet ogsaa anseer det billigst, at Executionsgebyhret i alle Tilfælde udgjør en tolvte Deel af den Summa, som ereqveres, saa at 1 Rdlr. giver 8 St., og 12 Sf. giver 1 St., i Erecutionsgebohr, men af det, som er under 12 St., sbarcs ingen Gebohr, meldes, At Gebyhret for Executioner i de ommeldte Tilfælde saaledes kan bestemmes, saa at der til 4 Rdlr. inclu five betales 8 Skill. af 1 Rdlr., men, naar det overs gaaer 4 Rdlr., betales det efter Sportel Reglementet af 11te Junii a. c. dets 2den Afdelings 3die §; og, Hvor ingen Execution skeer, skal intet Executionsgebyhr betales, omendskjønt Restance Listen med Executions- Baategning maatte være forsynet. Cone<noinclude><references/></noinclude> jxfwic3bphvqr6f5aa3ohuuvwhw933u 104 105419 403890 402574 2026-04-24T18:23:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403890 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|379}}</noinclude>§. 1. Confirmation paa Forening af 25de Martii 16 Julii, til en Enkecasses Oprettelse for samtlige Forstbetjente i de Kongelige Forstdistricter paa Kjobens havns, Frideriksborg, Kronborge og Hirsholme Amter samt Odsherred udi Sjelland, til en understøttende Pension for deres Enker efter deres Dod. Til denne Casse indskyder aarlig: 1) Overforsteren 20 Ridir; 2) de ser Skovridere hver 10 Sidlr., og den Syvende paa Ods-Herred 8 Rdlr., er 68 Rdlr.; 3) de sex Forstere hver 8 Rdlr., i alt 48 Rdlr.; tilsammen det aars lige Indskud 136 Rdlr. Til Cassens bestandige Bedfigeholdelse iagttages og opfyldes derhos alle efterskrev ne Poster: Det aarlige Indskud erlægges af dem, til hvert Aars ult. Decbr. fra indeværende Aars Begyndelse at regne, til Overforsteren (som bestandig Casserer og Bogholder ved denne Ente Casse) imod hans derfor meddelende Beviis og under hans. Tilsvar; da han til byert Aars 1ste Jan, udbetaler den stipulerede Pension til Enkerne ved deres Etat,, imod disses eget eller deres. Laugværges Beviis, hvil ket derefter forevises den i Tjenesten ældste Skovris der og forster, som begge bevidne, med paategnet Attest, Pensionernes rigtige Afbetaling, ligesom de og skulle revidere det af Overforsteren aarlig derover førende Regnskab, og om Sammes Rigtighed, attes stere og skal det i øvrigt fri faae enhver Interess sent at betale sit aarlige Indskud, enten paa eengang eller qvartaliter. Men, kulde nogen af dem, mod. Formodning, forsømme, til rette. Zib aarlig at eve. lægge sit Indskud, maae han uden Fortrydelse taale, at Samme ham af sin Gage. decourteres. Uagtet ingen Enker ere ved Etaten, skal Interessentskabet dog ligefuldt aartig erlægge foranførte fulde Indskud til Cassen, hvilket som en Capital skal udsættes mod fiskert So, 20<noinclude><references/></noinclude> 3gy8u8s9fy9z22kwlm5rwwcl5fiug6d 104 105420 403891 402575 2026-04-24T18:23:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403891 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 380|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Julii. sikkert Pant og gangbar Rente: disse saaledes Tid S. 3. §. 4. $. 5. §. 6. 5. 7. efter Anden udsatte Capitaler skulle være og forblis ve en bestandig fond for denne Enke Casse, hvilken ingen Tid maae angribes eller formindskes. Saalange de ved deres Etat verende Enkers Antal ikke overstis ger Tvende, da skulle de af denne Casse nyde i Pension hver aarlig 60 Rd. uden Hensigt til, enten de nyde Pensioner andensteds fra, eller selv eie Midler; men; fulde derimod flere end 2 Enker være ved Etaten forg haanden, da reparteres Pensionerne paa samtlige En fer i Forhold med et Aars totale Indskud tilligemed de af de udestaaende Capitaler faldne Senter, hvis samelige Beløb deles til en lige ftor Pension for samtlige Enker. Skulde en eller anden af Intereffenterne gaae ud af Etaren, enten ind i en anden Betjening, eller sættes paa Pension, og han desuagtet fremdeles vil vedblive at erlægge aarlig sit Indskud til Cassen, da skal det ham tillades, nu ligesom forhen at blive Interes sent, og hans Ente efter ham at nyde lige Pension med de ved Etaten værende Enker. Fremmede derimod, ganfte uden for Etaten, indtages ikke i dette Interessent fab. Dersom nogen af Intereffenterne skulde blive Ens Femand, og da være over 50 Aar gammel, maae han anden Gang. ikke indlade sig i 2gteskab med noget Fruentimmer under 40 Aars Alder, uden saa er, at han tilpligter fig, foruden sit aarlig betalende Indskud, strax og førend hans Ægteforening, at erlægge til Cass sen 100 Rd. Skulde nogen Enke finde for godt, anden Gang at indtræde i gtestanden, da stal hun, fra den Tid hun indgaaer dette ny Ægteskab, og fremdez les for bestandig udelukkes fra al Pensions Nydelse af denne Etats Entecasse. Enhver ny antagen Sorstbes tjent paa forbenævnte Amter og Herred skal uden Inds vending strap ved sin Antagelse til Tjenesten indtræde som<noinclude><references/></noinclude> 5sor1nfzj7gl9ty7ueinyje3sibji54 104 105421 403892 402576 2026-04-24T18:23:45Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403892 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|381}}</noinclude>som Interessent i denne Enkecasse, og sammesteds aars 16 Julii. lig at erlægge sit vedbørlige Penge-Indskud. Samtlige §. 8. Interessentere udbede sig Overforstmesterens Direction ved denne Enkecaffe. T Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland, og 19 Julii. til den første Hofprædikant), ang. Henlæggelse af Ministerialia, Skifter og Auctioner hos Geistligheden ved Fredensborg Slotskirke til Her redets Provst, men Visitatsen at forrettes af den første Hofprædikant. Gr. I Anledning af Forespørgsel fra Provsten i Liunge Kronborg-Herred, om det tilkommer den overfte Hofsprædifant eller Herredsprovsten at paatage fig de forefaldende Forretninger hos den residerende Rapellan for Asminde red- og Fredensborg Menigheder, har den første Hofprædi fant D. 2. udi Erklæring andraget, at, ligesom Slotspræsterne alletider have stadet under den første Hofprædis kant, som deres Provßt, saa tilkommer og denne provste lige Forretninger hos og efter Slotspræsterne, og ikke Her redets Provsten; men, at Skifterne hos Frideriksborg-Slotsprovster, til hvilke of Prædikanten ellers havde Rettighed, ere i de senere Tider henlagte til Herredets Proust, som sees af et Rescr. af 28de Jan. 1729, hvilket dog i Henseende til Skifterne efter Slotspræsterne paa Fredensborg ikke er skeet, faa at Hofprædikanten tilkommer den Rettig hed af Stifteforvaltningen efter Fredensborg-Slotspræster, den D. B. dog, saavel hvad Ministerialia som Stifter (c) og Auctioner hos Slotspræsterne paa Fredensborg angaaer, hari begjert at maatte overdrages Herredets Provsten, ligesom ved Frideriksborg er skeet. Efter saadan hans gjorte Begjering kunne ovenan forte provstelige Forretninger hes Geistligheden ved Fredensborg Slotskirke, endskjønt de tilkomme den første Hofprædikant, dog herefter, ligesom er skeet ved Frideriksborg Slotskirke, være henlagte til Zerredets Provst; men i øvrigt, da det ikke tilkommer Biskopen eller Herredets Provst, men alene den første Hofprædifant, at visitere i Fredensborg-Slotskirke, og Ungdoms men ikke heller fan være forpligtet til at møde til Visttatsen i Asminderød Kirke: saa vil det tilfalde den første (c) Cfr. Nescr. 19 Julii 1793.<noinclude><references/></noinclude> k2c0ydbexlfpf1llm86hspscl6nodb3 104 105422 403894 402578 2026-04-24T18:23:55Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403894 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 382|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Julii. første ofprædikant at forrette Visitatsen i Fredens borg Slotskirke (d). 19 Julii. 19 Julii. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. at de eligerede Formænd i Helsingøer, som med deres Besvarelser over de dem tilstillede Reqvifitioner efter Antegnelserne i bemeldte Byes Regns faber, fan Stiftbefal. ved Magistraten forelægge ent vis Tid, til at indkomme med deres Besvaringer; og, dersom de til den Tid dermed udeblive, da paalægge dem at betale 16 Skill. daglig til Byens Casse ind til de med Samme indkomme, ligesom for Kamners ne er fastsat ved Neser. af 15de Jan. 1745 (e). (Saasom Rentekammeret har meldet til Cancelliet, at Stifts betal., ved at indsende til Kammeret en Skrivelse fra Helsingøers Magistrat, hvorudi de klage over Ophold ved de eligerede Formænds udeblevne Betænkninger over de dem tilstillede Requisitioner efter Antegnelserne i Byens Regnskaber fra 1777 til 1780, bar begjert en saadan Foranstalt ning tilveiebragt, der kunde tjene til at bringe flige Mand til at efterkomme deres pligter, og forebygge de ubehageligheder, som af Regnskabernes Henstand des formedelft maats te forvoldes; og bemeldte Kammer har overladt til Cancelliet, hvad Straf for de eligerede Mænd i flig Begivens hed kunde være at fastsætte). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Aale borg), ang. hvorledes de, som Bønder, der søges til Fæste forbrydelse, til forsvar beskikkes, bør nyde Befordring. Gr. Stiftbefal. har meldet, at, efter at Kammerraad Rolding paa Halkjær havde ladet ham forfynde en Rettens Stævning, hvorved dennes Bonde F. F. i Holmager var indstævnt til Tinget saavel for at høre den i hans Bo afholdte Sequestrations- og Forbuds Forretning stadfæstet, som tillige til Domslidelse til sit Fæstebrevs Forbrydelse med videre, haver Stiftbef. beskikket Procurator Rommedahl i Følge Forordn. af 8de Junii f. M. til Forsvar for bemeldte Bonde i denne Sag, samt tillige ved sin Vaategning paa Stævningen givet fornævnte K. Rd. Bolding tilkjende, at han havde at besørge bemeldte Forsvar befordret til inget, enten ved Vogn fra den Tiltaltes i Sæfte havende Gaard, eller (d) See Prom. 6 Septbr. 1788. (e) Cfr. Rescr. 13 Aug. 1783 00 26 Martii 1790)<noinclude><references/></noinclude> 2w7lgoq8u8qrs45scx8wt39vj75862b 104 105423 403895 402579 2026-04-24T18:23:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403895 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|383}}</noinclude>eller paa anden Maade; men at Saadant af ham dog 19 Julii. ikke skal være efterkommet, og at Bonden derhos haver erklæret, at det ei var ham mueligt selv at kunne before dre hans Forsvar til Tinge, siden han var ganske udsat fra hans Gaard, og ikke maatte benytte sig af Sammes Heste i hvis Anledning Stiftbef. derhos har forespurgt, hvorledes hermed i denne Sag og andre af lige Beskaffenhed for Eftertiden skulde forholdes. Naar en til Fæstes forbrydelse sagsøgt Bonde forbliver i Besiddelse af sin Gaard og Besætning, bør han selv befordre sit Forsvar til Metten; men, dersom han derfra er bleven udsat, som i det her anførte Tilfælde, bør dog den paa Gaarden Værende besørge. Befordringen med Gaardens Besætning; og, skulde der ingen efte og Vogn være paa Gaarden, som saa dan Kjørsel kunde bestride, bør den skee tourviis paa Godset (f). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Christians 19 Julii. sand), ang. Brandvæsenet i Brevig. Gr. J Anledning af Ansøgning fra Indvaanerne i Bre vig om Approbation paa en Convention imellem dem, ang. en særskilt Brand-Jurisdiction for dette Sted, og indbyrdes Besorgelse af de fornødne Brandredskaber, med videre, har General Ld. Dec, og Commerce-Collegium, med hvil fet herom er corresponderet, været af den Formening, at det vilde befordre større Orden og mere Nytte, naar Fors ordn. om Brandvæsenet af 18de Aug. 1767 lægges til Grund ved denne Indretning, og at saaledes Brandredfabernes Antal og Befoftning efter det iste og 2det Cap. regleres, og de fornødne Brand Officiantere beskikkes af Stiftamtmanden, samt Brandfolkene udnævnes af Magistraten i Skeen, men især at magistraten og Byfogden efter 8de Cap. 1ste Art. faaer Sæde i Brandretten, saa og at bemeldte Forordning i Almindelighed af Brevigs Inds vaanere som i kjøbstæderne iagttages. Da nu Cancelliet er af lige Mening med G. 1. D. og C. Collegio, Overlades til Stiftamtmanden, om ikke den imek lem Brevigs Indvaanere indgangne Convention i Overs eensstemmelse dermed kunde forfattes, hvorefter den til Approbation kunde indsendes (g). (f) Cfr. d. 24 Julii 1789. (g) See Prom, 13 Martii 1799. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> mclq5y6q9u9mj52a7kzyigl2ytzlnv4 104 105424 403896 402580 2026-04-24T18:24:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403896 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 384|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>25 Julii. 25 Julii. §. I. Neser. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Sjelland), ang. at Blokkeren til St. Mikkels-Kirke i Slagelse C. S. Vilgaard maae, saalænge han lever og forbliver i sit Embede, beholde de 13 Stdir. 2 k., som ham under 11te April 1758 af Kirkens Midler er tiffagt foruden den sædvanlige Løn 26 Sole. 4 Mk., saalænge Hans Formands Enke levede. (Saasom han i Ansøgning har andraget, at Stirkens Inspecteurer nu, siden hun er dod, vil tage dem fra ham, fient han ikke til hende har givet Pension). = Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. over Viborg Stift), ang. de under Embedsmænds Stifte Jurisdictioner i samme Stift værende eller faldende Umyndiges Midler (h). Gr. Da Kongen ved Resol. af 25 de October 1786 paa Rentekammerets Foreftilling har befalet, at et Contoir under bemeldte Collegio fulde oprettes, for at revidere de aarlige Regnskaber for Umyndiges Midler i Danmark og Norge: faa gives St. og Bift. hermed tilkiende, at saavel til Sikkerhed for de umyndige selv, som til Betrvagelse og Beroligelse for Vedkommende, som saadanne Midlers For valtning, eller Opsyn dermed, er betroet, allern. er funden for godt, herved nærmere at fastsætte de Forholdsrege Ter, som herefter af Værger og Overformyndere under de civile og geistlige Embedsmænds Skifte-Jurisdictioner [samt de, der i Danmark tilfemme Beneficiariis som husbonder (i)] i Henseende til umyndiges Midler bør iagttages, og hvis Efterlevelse ved den anordnede Revision neiagtigen skal paasees. Naar den hele beholdne hovedstoel af en Umyns digs Formue er under 20 Rdlr. (k), skal den ei udr sættes paa Rente, men gives Værgen i Hænde, for at bruges til den Umyndiges Fornødenhed, uden at derfor af ham skal æskes nogen Sikkerhed (); og bør ved (h) See næftfølgende Rescript, samt 2 Rescr. af rode Julii 1789 med alle derhos paaberaabte Anordnins ger: cfr. Rescr. 7 Febr. 1794. (i) See Prom. I Sept. 1792. (k) See Prom. 2 Jan. 1790. (1) See Rescr. 26 Martii og 17 Dec. 1790; Vrom. 3 i Julii e. a. §. 1, 2 Julii 1791, 15 og 22 Sept. 1792.<noinclude><references/></noinclude> m28ebjuv668nr8oc7641x9hajbex3kh 104 105425 403897 402581 2026-04-24T18:24:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403897 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|385}}</noinclude>§. 20 ved Overformynderiet være en Fortegnelse paa de Værs 25 Julii. ger, hvilke saadanne Penge ere betroede, med Forklaring over deres Anvendelse; dog bliver Samme uden for den anordnede Revision. Naar der skiftes imellem en Afdøds umyndige Børn og disses efterlevende Fas der eller Moder, maae det af Boets løse eller faste Gods, som denne enten til sin Nærings Drivt eller bagligt og uundværligt Brug behøver og begjerer at beholde, ikke bortsælges (for saavidt det ei til Gjel dens Betaling er nødvendigt); men, dersom Børnene et kan erholde andet udlæg for deres Arveparter, maae Samme udloddes dem i dette Gods, hvilket betroes Fas deren eller Moderen til Brug, saafremt denne enten derfor kan forskaffe antagelig Sikkerhed, eller af Overs formynderne ansees vederheftig og paalidelig. Saadant Udlæg skal med Overformyndernes Paategning læses til Tinge, for at hindre Godsets Afhændigelse og Pantsættelse; og, naar den Umyndiges Under holdning og Opdragelse besørges af Faderen eller Mos deren, skal ingen Rente svares af den saaledes ud lagte Hovedstoel (m). Umyndiges midler maae ei an derledes end imod Pant paa første Prioritet i faste Eiendomme udsættes, og ikke i huse, med mindre de for Ildsvaade ere forsikrede (n). Naar Umyndiges Penge skal udsættes paa Rente, da bor Overformyn derne i Kjøbstæderne, men paa Landet Værgerne, bes gjere af vedkommende Magistrat eller Rettens Betjent fyndige Mænd (o) udmeldte til at tacere (P) den Eiena dom, (m) See Rescr. 9 Sept. 1791. (n) See Prom. s Junii 1790, 6. 9. 2, 4, samt 4 Dec. c. a til Rentef. (o) See Rescr. 6 Junii 1794, §. 4. (p) Adskillige specielle Bevilgninger, blandt Andre En uns der 31te Dec. 1790, ere givne, at Borns Arvemide Ter mane med første Prioritets Ret faae i Forældres VI Deel 4de Bind. 36 ned §. 3. §. 40<noinclude><references/></noinclude> opthtxn0vnjg3kgvim22rqu1onjz2oy 104 105426 403898 402582 2026-04-24T18:24:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403898 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 386|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>25 Julii. dom, fom bydes til Pant og Sikkerhed for den Capital der skal udsættes. Eiendommes Værdie bør af Vurderingsmændene bestemmes efter den Tids gangbare Priis i Kjøb og Salg, uden at tage i Betragt ning, hvad den fan have kostet, eller i Henseende til Huse, hvad enten disse tilforn, enten ved Forsikring i Brandcassen, eller i nogen Anledning kunde have væs ret vurderede for. Ved denne Forretning skulle de vedkommende Overformyndere eller Værger selv være tilstæde; og, naar de intet have imod Vurderingen at indvende, og Magistraten i Kjøbstæderne (som den holdte Forretning strax bør forevises) ei heller finder derved Noget at erindre, skal den inden Netten afhjemles saaledes, at Vurderingsmændene edelig bekræfte, at de hverken for Vild eller Venskab, eller af nogen an den Bevæggrund have taxeret Eiendommen anderledes end de troe dens sande Værdie at være: men, dersom Vurderingens Paalidelighed af vedkommende Værger, Overformyndere eller Øvrighed tages i Tvivl, maae den ei beediges, men i dette Tilfælde kan Omvurde ring begjeres ved et dobbelt Antal af udmeldte Mænd, hvilken sidste Forretning bør edelig afhjemles, forins den Laanet paa Grund af den bliver at bevilge. I de saaledes lovligen taxerede faste Eiendomme maas af Umyndiges Midler udsættes indtil Dele af den Værdie, hvorfor Eiendommen er vurderet; og, naar da derhos ved den udstædende Pante-Obligations Tinglysning fremlægges Beviis for, at alle paa saadanne Eiendomme heftende Skatter og andre Byrder ere bes talte, og derefter tilbørlig Opsyn haves med, at Pantet ikke forringes, maae alle Vedkommende være an- S. 5. gerløse nunnes faste Eiendomme, uden at lade dem taxere (der vilde svække Faderens, eller Moderens Credit, tc.), saalænge Overformynderne dermed ere tilfreds. - See Prom. s Junii 1790, 9. 1.<noinclude><references/></noinclude> qf17d6788k2yhjugw7edmlkule96nsa 104 105427 403899 402583 2026-04-24T18:24:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403899 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|387}}</noinclude>§. 6. gerløse i Tilfælde af uformodet Tab. For at kunne, 25 Julii. saavidt det er mueligt, erholde tilstrækkelig og vedvarende Betryggelse for de udsatte Capitaler, skal Pans terne hvert tredie Aar paa Debitors Bekostning omvurderes, medmindre de Umyndiges Værger tillige med 2 i Nærheden af de til Pant forskrevne Eiendomme bosatte gode mænd give Attest til vedkommende Overs formyndere om, at Pantet er godt og tilstrækkeligt, eller og Debitor stiller antagelig Caution, i hvilke Tilfælde Tarationen, i det høieste to Gange, maae gaae over: i øvrigt skal ved de nye Tarationer i alle Maader forholdes efter den for de første Tarationer her fastfatte Forskrivt. [I samlede Jorde: Godser i Dans mark maae uden videre Taration udsættes indtil Dele af den i Forordningen af 14de Maii 1768 i Henseende til Enqvartprocento Paabudet fastsatte Taxt 80 Rd. pr. Td. Hartkorn bebygget contribuable Bøndergods Ager og Eng, 150 Rdlr. pr. Td. Hartkorn Skov og Molle Skyld, samt Konge-Tiende, 120 Rdlr. pr. Ed. Hartkorn Kirketiende. Ligeledes maae og complette Godsers fri Hovedgaardstaxt i denne Henseende bereg nes til det Dobbelte imod bebygger contribuable Gods; men paa øde Gods maae ingen Umyndiges Capitaler udlaanes]. Alle Obligationer, som for Umyndiges Penge udstedes, skal indeholde den udtrykkelige Betingelse, at, saafremt Renten ikke til rette Tid vorder erlagt, al Capitalen til samme Termin være forfals. den til Betaling, og Crediter være berettiget uden Loomaal og Dom at sætte Pantet til Auction (q), da i Mangel af Capitalen med tilbagestaaende Renter deraf skadesløs skulde kunne udbringes, det Øvrige ved ordentlig Rettergang, Dom og Erecution bliver at søge hos Debitor; og, naar en opsagt Capital ei til 262 (a) See Prom. 5 Junii 1790, §. 3. Tere §. 7. .0 2<noinclude><references/></noinclude> ej8tfsmojmivqr4j1xgh1qwjh7pf03v 104 105428 403900 402584 2026-04-24T18:24:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403900 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 388|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>+ 9. 8. S. 9. 25 Julii. Terminen betales, skal dermed paa samme Maade förholdes. I de udstedende Obligationer skal den umyn dige Creditors Zavn nævnes (r), undtagen naar flere Umyndiges Penge paa eet Sted udsættes, da Obligas tionen skal lyde paa Umyndiges Penge i Almindelighed. Obligationerne skal forevises Overformynderne, som derpaa have at tegne, at Samme ikke uden deres Fore vidende og Samtykke maae opsiges, transporteres eller udbetales. Og, efterat Obligationerne med sags dan Paategning ere forsynede, kunne de leveres Væra gerne til Renternes Modtagelse. Med Renternes Bes taling maae ingen Dilation fra een Termin til en Ans den bevilges; hvorfor de Umyndiges Værger til hver Termin skal forevise Overformynderierne Rigtighed for, at Renterne ere indkomne: udebliver nogen Debitor med Rentens Erlæggelse, forholdes dermed efter §. 7. Ingen Renter maae ved det aarlige Regnskab fores til Restance, uden at Regnskabet er belagt med den afholdte Executions forretning, og Beviis for at de uda lagte Effecter ei endnu har kunnet gjøres i Penge. Be findes det, at Værgerne have ladet de til Betaling forfaldne Renter eller Capitaler henstaae over 4 Uger efter Terminen, uden paa den her foreskrevne Maade at inddrive Samme, skal de selv soare til Gjelden, og Overformynderne have Magt til, strax hos dem ved Lov og Dom at indfordre Restancen, imod at dem forbeholdes Regres til Debitor (s). Dersom Overformynderne efterlade de dem i denne Henseende herved paalagte Pligter, paadrage de sig selv Ansvaret og lige Tiltale for Restancerne. Naar en Debitor beta ler Renten, al han tillige bevise, at Skatter og alle andre til den Tid forfaldne Afgivter, som hefte paa Pantet, §. 10. (r) See Prom. 27 Octbr. 1792. (s) Cfr. Rescr. 9 Sept. 1791 og Prom. 10 Nov. 1792.<noinclude><references/></noinclude> n14s0sm04yy3n1ryca5jwc9vqpjsniu 104 105429 403901 402585 2026-04-24T18:24:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403901 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|389}}</noinclude>9. 11. Pantet, ere erlagte. Dersom Umyndiges Penge ikke 25 Julii. efter Opbydelse til Tinge i Følge D. L. 3-17-28 kan blive udsatte med den her foreskrevne Sikkerhed, sal saadanne Capitaler, naar de beløbe 20 Sidir. eller. derover, paa vedkommende Øvrigheds Requisition indtil videre uvegerligen i Kongens Caffe imodtages, og deraf svares 4 p. C. aarlig Rente, saalange Sanime der bliver staaende, under de Vilkaar, som ved Forordn. af 31te Aug. 1774 ere eller herefter maatte vor de fastsatte; dog have vedkommende Skifte Jurisdic tioner og Overformyndere at samle, saavidt Omstæn dighederne tillade det, saadanne smaa Capitaler under en Summa, og for deres sammenlagte Beløb at æske en eneste Obligation, da den Deel af Obligationens Summa, som formedelst een eller anden Arvings Fuldmyndighed, eller af andre Aarsager, maatte behøves enkelt, kan opsiges, og paa Obligationen afskrives (t). Naar en Umyndig har fyldt sit 18de Aar, skal det §. 12, af vedkommende Værge og Overformyndere anmel des for Øvrigheden, som strax beskikker ham en Cua rator, der tillige med den Mindreaarige haver at modtage dennes Midler, og derfor at give Afkald, hvilket skal forevises Overformynderne, og, med des res Paategning forsynet, læses til Tinge; hvorefter dette Værgemaal udgaaer af Overformynder-Protocollen. Dersom den forrige Værge i Overeensstemmelse meb danske Lovs 3-17-34, beskikkes til den Mindreaariges Curator, skal Øvrigheden udnævne en anden god mand til, i Curators Sted at modtage Værgens Regnskab, og tilligemed den Mindreaarige at udstæde Affald for Bærgemaalet. Naar en Pige giftes, stal hendes Midler tilligemed Regnskab for Værgemaalet overleveres Manden som hendes Værge og husbond. Han 26 3 (t) See Prom. 4 Decbr. 1790 til Rentekammeret.<noinclude><references/></noinclude> 3y3t4u2bok8kiv605dpd14i4twab9yl 104 105430 403902 402586 2026-04-24T18:24:22Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403902 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 390|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>$. 13. 25 Julii. Han udsteder og Afkaldet, hvormed i øvrigt forholdes paa den her foreskrevne Maade. Doer, forløves eller afsættes en Værge, da skal han eller hans Arvinger aflægge Regnskab til Estermanden i Følge danske Lovs 3 17 31. Er den Mindreaarige fraværende, effer ikke vil modtage Regnskab, forholdes dermed efter d. 2. 3-17-36 09 37. Værger, som Umyns diges Midler ere betroede, skal ved Aarets Udgang af lægge Regnskab til vedkommende Overformyndere og Øvrighed; og, forvaltes Vergemaalet umiddelbar af Overformynderiet, aflagger Samme Regnskab til Øvrigheden, som Over: Opsyn dermed er betroet (u). Inden hvert Aars Martii Maaned skal Overformyn deriernes generale Regnskaber eller Forklaringer for det sidste forløbne Aav med Øvrighedens paategnede Attestation, samt de til Oplysning og Beviislighed hørende Bilage indkomme i Rentekammeret til Revision; og paa de derved gjørende Antegnelser have Vedkommen de inden den Tid, som af Kammeret bestemmes, at indsens de deres Besvarelser, hvorpaa Regnskaberne saa hastig som mueligt skulle decideres. Saafremt de aarlige Regns skaber, eller Besvarelser paa de ved Revisionen gjørende Antegnelser, ikke til den foreskrevne Tid i Rentekammeret indkomme, da skal de, som i saadan Forsømmelse findes skyldige, ansees paa samme Maade som Kongens egne Oppebørselsbetjente i lige Tilfælde efter de derom ergangne Anordninger. Forberørte Overformynde riernes aarlige Regnskaber eller Forklaringer bør være indrettede efter hosfølgende Schema (v), og dermed følge som Bilage: a) Gjenparter af alle i samme Nar modtagne nye Pante: Obligationer; b) Vurderingsforretningerne, hvorefter Udlaanet er fleet, samt Cau tioner S. 14. (u) See Prom. 5 Decbr. 1789 og 1 Sept. 1792, samt Forordn. 12 Febr. 1790, S. 12.<noinclude><references/></noinclude> sjgnznfytlzdj6wey7k3qzhjyjy2qu8 104 105431 403903 400734 2026-04-24T18:24:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403903 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Pag. 390 Sortegnelse paa de under N. N. Dverformynderies Administration staaende Capitaler for Aaret 17 Capitalernes Summa. No. I. Tilhende. 2000 Bttir. N. N. efter veblage Date Dag. refer weblage Rengelig Refelution erfat No. 2. Indkommen. Sikkerbed for Capitalen. Derfor aflagt Bigtighed. for N. N. Dogs ar efter fub Line weblogt f Wet Rage fob List, blagre (13 N. et en bragte til N. Terms of Bat frist ef Dem clerin of Clife da Canet, indenber) Pente-Olisation, pas 1 Drieriert N. ges et Migrished sil Overfermenderit, Gurb as 3b (N. Dans for weblegre Brent blege riftlige 2lje, i Q Direttian el focifret for N. Cemma), femme big Selge fub Listwblage painting N. er eberer for N. Comms, (bres meer eilige sees and til blinged Bernade beripe . faire les Zezatib N. Car wat Qing etter as Costier legget) og bed, efter Ober, familegt Capitalen egile neblage Kite, alle berpaa befande fairer og misli N. Comm. berere elagt. Ele: Restenikke til te Zi obfemme, b CariN.Jartsabt, af Dansfernt effor gare bleg er ercuties, es bet bette Debate N. tebe, N. tebe sticage til N. Camma, eft fub Limi ber, Zirber N. Zester, Besbergedd, fem efter metalgende Dillag Xefa med cheese er for N. tender. Grund af fcriprers 5.2 blag Raber eter bers Cistem, fer veblagre ting Ele: ba, Obelfe oil tinge, Belge se tegre Retras Betjesort Arrek, 3nges or Fa til at imatge Cepitalen pea be i Stelariant faß fette Bilfer, inat i ben Rengelige E, blage gain. mondiges Capitaler. Tilberende. N. N. Mar 17 er af N. Dverformpaberie udgangen. Tiden da Capitalen er udgaset. Marfagen. pblings Eesalber, fem web Daber Derfor aflagt Rigtighed. eb mane foemingget forlige tingle alb, East of bes Rengelige Breiling salefes: eert Overentemme me Neferiptete 5.13. Dabefalb, fe opleles web Maghist af Sirtebogen. 2felbe of Debefalb, trek fra etife ben har tager Deet unber Behandling; eller falb bige reingres Ziltaartje at beve meblaget se, samt cighetens Xer, at Capitalen i alge beaf af Overfamp<noinclude><references/></noinclude> 0v1vy4vpcy1wivxhhcl8yjntpp6ffn7 104 105432 403905 402588 2026-04-24T18:24:41Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403905 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|391}}</noinclude>tioner om nogen er modtaget, de Første in originali 25 Julii. bus, de Sidste i vidimerede Afskrivter; c) Jligemaade af de nye Vurderinger, som efter visse Aars Forløb ere befalede, eller de Attester eller Cautioner, i Be tragtning af hvilke saadan Vurdering maatte være an skeet unødvendig; d) Alle Opsigelser, erhvervede Dom me, samt afholdte Executions, Auctions, og deflige Forretninger, for saavidt disse ikke ved endda ei ud førte Lovmaale maatte behøves til Afbetjening paa Stedet; e) vitteringer for udbetalte Renter, og Afkalde for Arve-Capitaler (x); og f) i ovrigt alle Documenter, som vedkomme et hvert Regnskab, og kunne tjene til Oplysning og Bevitelighed ved nogen af de deri indeholdte Poster. Overformynderiers nes generale Regnskaber eller Forklaringer for afvigte illu Aar med Øvrighedens Attestation og saavidt mueligt, i Overeensstemmelse med hvis som herved er anordnet, bør indsendes til, Rentekammeret inden 2 Maaneder, efterat denne Befaling er bleven Vedkommende bekjendts gjort. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. over 25 Julii. Christiansand Stift), ang. de under Embedsmænds Skifte Jurisdictioner i samme Stift værende eller faldende Umyndiges Midler (y). Naar paa Landet i dette Stift en limyndig tilfalder en Arv, der ei overstiger 200 Rdlr. (z), skal det Løs= 4 (x) See Prom. 4 Dec. 1790 og 26 Martii 1791. C) øre, næstforestaaende Rescript staae i Præmifferne og i §. 6 Noget imellem [], hvilket ikke findes her. Hver der i Hiint, s. 11 og 12 staaer danske 9. 3-17, kaaer her norske Lovs 3-19-. Maar saa desuden undtages det norske Rescripts 3 die 6., som det danske ei har, og at følgelig . 6. 4:15 i hiint ere s. §. 3:14 i Detre, findes de i alt Pvrigt lige ydende. Til det norske især mane læses Prom 2 Jan., 5 Junii og 31 Julii 1790, Julii, 1 og 15 Octbr. samt 19 Novbr. 1791, 20 og 27 Oct. 1792, 5 Jan. 1793. (z) Cfr. Rescr. 9 Decbr. 1773, §. 1. $3.00<noinclude><references/></noinclude> b9yor4xs4eq4qzmylxri5pnmim1byk1 104 105433 403906 402589 2026-04-24T18:24:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403906 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 392|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>25 Julii, øre, hvori Arven er udlagt, ikke sælges, saafremt det er at formode, at Samme fan i sin Tid komme den Umyndige til Gavn, men overlades Værgen eller. Den, hos hvilken Myndlingen opfostres, til Brug, om han det begjerer, og imod at han derfor bliver ansvar. lig og skal Amtmanden (a) til den Umyndiges Sits kerhed aarlig lade ved Sorenskriveren eller Bondes Tehnemand og mænd tilsee, om det til Værgen saaledes overladte Løsøre ere i forsvarlig Stand, og at, i Stedet for hvad der maatte være forkommet eller forringet, anskaffes andet af samme Slags til den fasts satte Værdie, i hvis Mangel det paaligger Øvrighes den, ved alle lovlige Midler at see den Umyndige be trygget (b). 25 Julii. Rescr. (til Stiftbef. og Bisk. i Aggershuus- Stift), ang. at den Afgivt af ægteskabsbevilgs ninger i forbudne Led der i Stiftet, som ellers külde tilfalde Opslo:hospital, men under 11te Sept. 1776 er forundt Stiftets geistlige Enke: Casse i ro Aar, maae endnu i 10 Aar, beregnede fra den Tid, disse 10 2ar ere udløbne, tillægges samme Casse. (Efter Ansøgning fra dens Casserer, siden Enkerne ikke kan nyde den i Fundatsen fastsatte Pension 40 procentum, Cassen formedel de mange Enker virkelig trænger til al muelig Hjelp, og den ansøgte ubetydelige Afgit ei kan være Hospitalet som formuende til nogen synderlig Opkomst). ftet, fèm el 26 Julii. Canc. Prom. (til Khavns Hof- og Stads Ret), ang. Inquisitionscommissionens Eragtninger, og det videre, om Arresterede skulle forblive, eller loslades. Gr. Juftitsraad pigler, som den øverste i Inqvifitionscommissionen, har andraget, at bemeldte Commission, fiden den ved Forordn. af 30te Decbr. 1771 blev forenet med Hof og Stads Retten, har bestandig udøvet den Juris. dictions Ret, at løslade en eller anden Inqvifit, som fra andre Jurisdictioner did var hensendt til Forhør, naar Com- (a) See Prom. 2 Jan. 1790. (b) See Prom. 31 Julii 1790, §. 2.<noinclude><references/></noinclude> iqeq41k24jbn8a4ahplrlb73mrowom1 104 105435 403907 402591 2026-04-24T18:24:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403907 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 394|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>26 Julii. Inqvifiter angaaer, som efter Kongelig Resolution did ere hensendte, da haver Inqvisitions Commissio nen med de holdte Forhøre at indberette det til Hof- og Stads-Retten, som indsender sin Rapport herom til Cancellier til ne mere forventende Resolution. 26 Julii. 29 Julii. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aarhuus), ang. Betaling af Randers Byes Casse til Klokkere nes Smørelse. Gr. J Anledning af, at ved Antegnelserne i Randerse yes oeconomiße Regnskaber for 1782, 1783, 1784 vg 1786 af Rentekammeret er bleven udsat, og Magistra ten sammefeds ansat at tilsvare 5 Rdlr. 3 Mk. 12 St., som i bemeldte Regnskaber har været anført til Smørelse for Bneus Kloffer i fornævnte Maringer, har Magistra ten beajert, at Byens Caffe maatte paalægges aarlig i Fremtiden at udrede den udgivt, der til Klokkernes Smo relse og Conservation udfordres, og at dem i Følge deraf maatte erstattes forbemeldte s Rdlr. 3 Mt. 12 Skill. Disse til Ansvar udsatte 5 Rd. 3 ME. 12 Sf. maae til Udgivt i Byens Regnskab paffere; saa kan og, siden det, som til Smørelse betales Klokkeren for den daglige Ringen, ikke er tilstrækkeligt, tillige til de extraor dinaire Ningninger ved Liigs Bortbærelse, hvoraf Byen dog nyder Frugterne, Byens Klokker for Eftertiden tillægges noget mere Vist aarlig, imod selv at bestride al Udgivten til Klokkernes Smørelse ved alle foreskal dende Ringninger. B. G. N. og Generaltold - Kammer - Circul. (til de Kongelige Consumtionsbetjente i Danmark), hvorved de erindres om at holde sig Placaten af 20de April 1784 i alt efterretlig, i hvis Følge og Vegs ten i alle Expeditioner angaaende Meel maae anføres. (Saasom det ved Khavns Toldkammer er bleven erfaret, at Vegten paa Meel fra Stederne i Provincerne ei altid findes anfort i Coldsedlene, hvoraf det maae formodes, at Consumtionens Godtgjørelse, naar den har Sted, ei skeer, efter Begten). Rescr. A<noinclude><references/></noinclude> kx0cpibj9w3jrkq9jlrv0q787g1xfzq 104 105436 403908 402592 2026-04-24T18:24:57Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403908 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|395}}</noinclude>Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Christiania), I Aug. ang. at Stadsmaaleren sammesteds mane betac les en Skilling af bver Tønde i Maalerpenge, imod at han derhos fuldbyrder det, som derom i Forordn. af 5te Maii 1683 er foreskrevet, da det i øvrigt med Supplicanternes Anordning skal have sit Forblivende ved de gjorte Ansegninger. Saasom Kjobmændene . Th. Basballe, Chr. P. Baye, . Hansen og H. Kjær af Rudkjebing have andraget, at, endskjønt de og øvrige Handlende, som sende Karteier til Norge, have i Følge Plac. af 23 de Aug. 1780 hidtil udredet saavel Told som Beier- og Maaler Penge af de Vare de udskibe hjemme, Enhver ved det Toldsted, hvor de ere boende, affordres dem eller deres Skippere, naar de ankomme til Norge, dog paa ny Beier og Maaler Penge af den medbringende Ladning efter den Toldseddel, som paa Udibningsstedet er loft, ei alene af den fulde Ladning i Almindelighed, men Maalerpengene afes og tages endeg dobbelt imod hvad bemeldte Fore ordning bestemmer, til hvilket at bevise, de have indsendt en af Megleren i Christiania opgjort Regning, hvorefter en Skipper har maattet betale Beier og Maaler Penge af sin fulde Last i Almindelighed, samt tillige dobbelte Maa- Terpenge af de Bare, der skulle maales, neml. 1 Skill. pr. Tende, da dog samme Forordning ikkun bevilger Skill. pr. Tønde; og de derhos allerunderd. have begjert, at det, til vidtloftig Trettes Forebyggelse og Handelens Opkomst, ved allern. Resolution maatte vorde bestemt, at alle de fra indenrigke Havne til norske Steder ankommende Fartøice efter bemeldte Placat fulle være befriede for at svare Beier- og Maaler Venge af deres Ladninger, men, om maaling eller Veining til politiers Pleie findes fornøden, Samme da af Kjoberen maae betales efter Ferordn. af 1683:- men bemeldte Forordning bestemmer, at, naar Maaleren lægger Sække til, maae bam i Maalerpenge betales i St. pr. Tende, til hvilken Ende han bestandig maae være forsynet med Saffe paa Fartøierne, til Tjeneste for dem, som sælge deres Korn; og det af de herover indhentede Erklæringer erfares, at Maalerne i bemeldte Christiania og andre Steder altid ere forsynede med flige Sække, hvil fet er dem til betydelig udgivt). Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Aggers: 1 Aug. huus- og Trondhjems Stifter), ang. Indkaldelse af undslettede Pante-Obligationers Eiere, og Rettensbetjentes aarlige Extracter af Pantebøger: ne,<noinclude><references/></noinclude> 0831znf2uoz265wg8l8fi08wofkpzb9 104 105437 403909 402593 2026-04-24T18:25:00Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403909 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 396|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>I Aug. ne, t Henseende til Qvartprocentskatten af Capitas ler (c). Gr. J Henseende til Oppeborselen af den allern. paa. budne vartprocento-Skat af de i Norge tinglystė Pante- Obligationer, befindes det, at der ere adskillige Pantes Obligationer, som ere Panternes nu værende Eiere uveds kommende, og hvilke staae uaflyste. J Anledning deraf, og for at forebygge de ved berørte Skats Indfordring ders over modende Banffeligheder, befales hermed, At Stiftbefal. i de offentlige Tidender 3 Gange efter hinanden med Aars og Dags Varsel efter den sidfte Publication indkalder alle dem, som maatte fors mene sig panteberettigede i noget urørligt Gods udi Stiftet efter Pante Obligation, som ei er udstæd til den nu værende Eier af samme Gods, dermed at melde fig hos den Jurisdiction, under hvilken Obligationen findes tinglyst, og af samme Obligation give under sin Haand en verificeret Gjenpart, hvilken Publication tillige skal læses 3 Sondage efter hinanden af Kirkebakkerne; og, skulde Vedkommende ikke i det længste til første almindelige Ret efter saadan Zibs Forløb anmelde sin Obligation, og deraf give under fin Haand verificeret Gjenpart, haver Rettens Bes tjente som død og magtesløs at udslette en saadan Obligation af Pantebøgerne; og skal tillige enhver Rettens Skriver derefter meddele ethvert Districts Foged eller anden Incassator af den paabudne pro Cent nøiagtig Fortegnelse over de saaledes udflettede Obligationer, for med Samme det aflæggende Regnskab at bilægge; ligeledes skal ogsaa, naar saadan udslettelse efter forestaaende Proclama er skeet, Enhver være betænkt paa for Eftertiden enten at svare den pro Centum af alle paa hans Eiendom uaflyste Pante Obligationer, eller og selv paa egen Bekostning efter lovlig Omgang besørge dem udslettede. 09, da det tillige erfares, at de fleste Wettens Betjente if- (c) Cfr. Rescr. 23 Junii 1786. fun<noinclude><references/></noinclude> s0sw8vyrrwvg3hiapkaatg7ecymgkkd 104 105438 403910 402594 2026-04-24T18:25:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403910 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|397}}</noinclude>kun meddele Oppebørselsbetjentene for hver Termin For- I Aug. flaring over de afgaaende og tilkommende Pante-Obligas tioner, men ikkun nogle faae meddele aarlig complette Designationer over de Pante Obligationer, som endda staae ved. Magt, saa det altsaa nu efter flere Aars For løb befindes at medføre megen Vanskelighed, ved p. C. Skattens Revision af disse mänge, 2lar efter an det, givne Forklaringer, at udfinde de rette Obligationer, som endnu staae ved Magt, og altsaa kan passere til Afgang, naar den indfries, allerhelft nogle Rettens Betjente ikke forfatte deres Forklaringer efter fortløs bende Numere paa Obligationerne, men paa mange fora skjellige Maader: saa befales tillige hermed, at Stiftbefal. tilholder Rettens Betjente i det ham anbetroede Stift, først ved dette Aars Udgang, og siden efter i det mindste hvert 6te Aar, at afgive til Oppeborsels betjentene complette Designationer over alle i 'Pantes Protocollerne aabenstaaende uaflyste Pante: Obligationer, samt og ellers for de øvrige mellemværende Aaringer hvert halve Aar Afs og Tilgangs Lifter i Cons formitet med Forordn. af 31te Maii 1781. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Chris 2 Aug. stiandsands og Bergens Stifter), ang. Nettensbetjentes aarlige Extracter af Pantebøgerne, i Henseende til Qvartprocentfskatten af Capita ler (d). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Fyens: 2 Aug. Stift), ang. at Mulcter efter Cancelliets Skri velse af 13de Octbr. 1787 for affordrede Erklæringers Udeblivelse kunne efter hans Forslag tillægges Odense Tugt og Manufactur-guus, for saavidt dette Stift an= (d) Bigelydende med næstforestaaende Rescript fra de Ord g, da det tillige erfares," og til Enden.<noinclude><references/></noinclude> d36s9ly5vi026riy5w07qrqsuu2cbi1 104 105439 403911 402595 2026-04-24T18:25:07Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403911 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 398|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>2 Aug. angaaer. (Vaa hans Forespørgsel i Erklæring over en Klage) (e). 2 Aug. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), 2 Aug. ang. endeel af Bekostninger paa en Spinde-Anstalt i Varde at lignes paa Byens Jndvaanere (f). Gr. Fattigvæsenets Inspecteurer i Barde have begjert. at Chr. Debels Huus maatte leies til Spinderiet der i Byen, saalænge den Kongl. Understøttelse dertil varer, og at den til afsigte Paaße forfaldne Leie 4 Rdlr. tilligemed udgivne Transport Omkostninger nu rar, saa og Leien 9 Rdlr. samt Jldebrændselspenge 7 Rdlr. (hvori dog kunde affortes 8 Still. for hvert læs, der, som confisqveret, Skolen anvises), ligesom og Transport: Omkostningerne herefter aarlig, enten af Byens Caffe betales, eller og paa Byens Indvaanere lignes. Der kan saa meget mindre haves Noget imod det saaledes gjorte Forslag, at Leien af berørte Huus, hvor den begyndte Spinde Anstalt drives, tilligemed Bes kostningerne paa den behøvende Brændsel og Transporten af Hør og Garn, lignes paa Byens Indvaas nere (g), som det ansees billigt, at Byen paa denne Maade bidrager til Vedligeholdelsen af en Indretning, der forskaffer dens fattige Indbyggere en ny Leilighed til at fortjene Livets Ophold ved nyttigt Arbeide, og allerede af den Kgl. Casse ere bevilgede adskillige Godts gjørelser af fri Redskaber og Løn for Læremoderen med videre. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Aale borg), ang. at 2 Rdlr. er det mindste, som i Salario bør tilstaaes for enhver Auction. Gr. Byfogden og Byfriveren i Mykjebing paa Morsø have andraget, at ved det Rentekammerets Antegnelser i Byens Reanskaber for Aaret 1787 er bleven udsat den Bes taling, som de have beregnet sig i Auctionssalarium for a bortforpagtede Stykker Jord, Byen tilhørende, det Ene til 13 Rdlr. og det Andet til 22 Rdlr. aarlig, nemlig for hver af disse Auctioner 2 Rdlr. i Salario, som er i Rdlr. pro (e) Om ei tildeels ved Rescr. 31 Aug. 1792 forandret? (f) Cfr. Rescr. 1 April 1791. (g) Forandret ved Prom. 11 Sept. 1790.<noinclude><references/></noinclude> cbdoedlk0t9wn0x3ckz5iqk56pzg8mh 104 105440 403912 402596 2026-04-24T18:25:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403912 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|399}}</noinclude>pro Persona, for hvilken Betaling de tillige have bekoftet 2 Aug. Placater og Forretningens Beskrivelse; da Rentekammeret derimod har anført, at ikkun burde været betalt i Auctionsfalarium af den forste Summa 20 Still., og af den Anden 32 Skill., der udgjor i pro Cento af Forpagtningssummerne efter Auctions-Forordningen; hvilket de dog formene, ikke at kunne være overeenstemmende med Forordnin gens Hensigt, siden den tillægger Auctionsforvaltere 2 Rd. for hver Gang, de auctionere en Eiendom, og den ikke vorder bortsolgt. Da man ei heller finder andet, end at 2 Rd. er det Mindste, som Auctionsforvalterne bør tilstaaes i Sa lario for enhver Auction, siden de ellers, i Fald de for enhver mindre Sum kunde fordres hen at holde Aucs tion, for Erempel paa Landet, kunde deres Udgivter derved lettelig overstige Indtægterne, saa kan det af Supplicanterne i det omspurgte Tilfælde Anførte i Byens Regnskaber saaledes passere. Canc. Prom. (til Samme), ang. By og 2 Aug. Raadstu Skriveren i Aalborg, Raadmand Top, bør, ligesom det forhen i lige Tilfælde paa andre Stes der er decideret, for de ham aarlig tillagte 44 Rd. give alle de Udskrivter uden Betaling, som til Bilage ved Regnskaberne findes fornøden. (J Anledning af Ansøgning fra ham, at han, for de Auctionsforretninger eller Udskrivter, som af Auctionsprotocollen udskædes til Efterretning om de for Byens Regning holdende Auctioner vg Licitationer maae erholde betalt af Byen den Skriver-Løn, 24 Skill. pr. Ark, som fra Alders Tid forhen er tilstaaet By: og Raadstu-Skriveren sammesteds, hvilket ved Rentetammerets Decisioner over Antegnelserne i nogle af Byens Regnskaber er ham negtet, paa Grund af den ham af Byen tillagte aarlige Len 44 Rdlr.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aarhuus), 2 Aug. ang. Brandskattens Udredelse og Brandredfabers Vedligeholdelse for den latinske Skole og Spin, deskolen i Randers. Gr. I Følge Rentekammerets Decision over Antegnel ferne i Randers Byes Regnskaber for 1784, 1785.00 1786, hvorved Byens Magistrat er bleven udsat til Ansvar de i Brandskat og til Brandredskabers Bedligeholdelse af<noinclude><references/></noinclude> lrnxq5ynjd3y1eynfhesy63tqknby72 104 105441 403913 402597 2026-04-24T18:25:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403913 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 400|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>2 Aug. af den latinske Skole og Spindeskolen der i Byen aarlig svarende penge, som Samme har ladet udbetale for bemeldte Maringer af Byens almindelige Kamnercasse med 13 Rdlr. 4 Mk. 14 Skill, har Magistraten begjert, at den allerede betalte Brandsat maatte dem igjen af Byens Caffe erstattes, og at bemeldte 2 Skoler maatte som pus bliqve Bygninger ansees, og alle af Samme svarende ordinaire og extraordinaire Skatter og udgivter for Fremfis den udredes af Byens almindelige emnercaffe. Thi meldes berved, at, da den larinste Stole ingen Capital eier til sin Vedligeholdelse, hvoraf forbemeldte udgivter kunde bestrides, og Samme ei heller kan paalægges Lærerne, hvis Wilkaar desuden eve ringe: 4 Aug. Saa bør disse Udgivter udredes af Byens Ripkes Caffe, som efter Lovens 2-22-71 paaligger at vede ligeholde Skolen, hvorfra altsaa det allerede i saa Maas de Betalte kan blive erstattet; og, hvad Spindeskolen angaaer, da bør den saa meget mindre undtages fra Byens publiqve Bygninger, som dens Nytte er for hele Byen, til at skaffe Fattige Arbeide, og hindre Betlerie; hvorfor og Byens Caffe for bemeldte Spindeskole bør saavel for den forbigangne som tilkommende Tid afholde ovenbemeldte Udgivrer. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. Directionen over det harboiske Enkefrue-Klos ster, samt dets Regnskabsvæsen (h). Gr. Conferentsraad 5. Chr. Hersleb, som under 16de Junii 1758 allern. er befalet at paatage fig Inspectionen over dette Klofter i Kjobenhavn, er ved Deden afgangen, og Priorinden i Klofteret har ansøgt, at Directionen maatte overdrages Magikraten, som hun haaber, ikke vil tage Noget for dens umage. Thi befales hermed, At Magistraten paatager sig Directionen over fors nævnte harboiste Enke-Kloster, til hvilken Ende den af Commissarierne i fornævnte Conferentsrd. Seralebs Bo haver at lade Magistraten udlevere alle Penge, Obli gationer, Documenter og Brevskaber med videre, Klosteret vedkommende. Og vil Kongen derhos, at det, siden Mag. ei selv fan paatage sig at være Regnskabeførere (h) Cfr. Rescr. 19 Martii 1788.<noinclude><references/></noinclude> d6irvvgu1lv2h5bxayzedertgovl7b4 104 105442 403915 402599 2026-04-24T18:25:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403915 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|401}}</noinclude>førere, og besørge Stiftelsens Indtægt og 1ldgivt, saa 4 Aug. velsom den øvrige derved forekommende oeconomiske Detaille, maae være magistraten tilladt at antages en duelig Person, der som Klosterskriver kan føre og afs lægge det aarlige Regnskab, samt besørge de ved Klosteret og dets Bygninger forefaldende Forretninger, efter den Justrurion Magistraten ham derom meddeler; same at han til Løn og Skrivmaterialier maae, frie for Embedsskat og al anden Decourt, ligesom Bes tjentene ved de andre milde Stiftelser, tillægges af klosterets Indkomster for det første 100 Rdlr. aarlig, indtil dets Tilstand med Tiden tillader, at han kan nyde 150 Rdlr. om Aaret, da de af ham aarlig aflæggende Regnskaber skal, ligesom de øvrige under Magistratens Direction værende Stiftelser, revideres i Rentekammeret. Rescr. (til Samme), ang. at Muursvendene 4 Aug. i Kjøbenhavn herefter i Steden for 2 Skill. skal erlægge 3 Skill. om ugen til deres Syge-Bøsse, og at Mesterne skal være pligtige i Følge Placaten af Sde Decbr. 1785, at indeholde samme 3 Still. af deres Svendes Fortjeneste, og derfor til Syge-Bøssen være ans svarlige. (Saasom Oldermanden for Lauget har andraget, at Muursvendenes Syge-Bose, hvoraf de i Sygdoms- Tilfælde nyde Understøttelse, har i en Tid af 4 Aar tilsat henved 900 Rdlr., som den var Eier af, da megen Sygdom i den Tid er indtruffen, og ingen Proportion ei heller skal være i det Lilskud, som er 2 Skill. ugentlig, enhver Svend yder, imod de 9 Mk. de 1 Sygdoms Tilfælde nyde ugentlig; anholdende derhos, at Svendene, for at fores tomme, at ikke de, som falde i Sygdom, for Eftertiden skal mangle den fornodne Pleie, maatte tilpligtes, heref ter at betale 3 Skill. ugentlig; og Magistraten i Erklæ ring har meldet, at i Svendenes Samlinger have vel de Flefte været enige om, at ville erlægge i Sfill. mere em Uaen, dog med det Vilkaar, at den halve Skilling fulde tomme Snge Cassen til Bedste, men den Halve tilfalde deres Lade, paa det af Samme Begravelses-hjelpen funde forheies fra 12 til 16 Rdlr.; men Magiftr. ikke indseer, VI Deel 4de Bind. C¢ At<noinclude><references/></noinclude> pa58okomahx8ijzapnwznh3ak169wcq 104 105443 403916 402600 2026-04-24T18:25:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403916 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 402|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 Aug. at denne boiere udgivt til Begravelserne kan være mere nødvendig nu end forben, hvorimod Syge Cassens Bedligeholdelse er høistvigtig for dem samtlige, og endog for det Almindelige en nedvendig Sag). 8 Aug. A Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. Værneting for Militaire, samt Gjæste-Net, Actor og Defensor i Delinqventsager, alt paa Særó. Gr. I Anledning af en til Stiftbefal. fra Daugmanden og Landfonden paa Sære indkommen Forespørgsel, for hvilken Ret en i Tyverie paa sin Vagt befunden Soldat og Hustru af Garnisonen paa bemeldte Færo skal tiltales for denne bans Ferseelse, der faa meget mere qualificeres, som han ikke alene havde Wagt, men endog har forladt sin havende Pok, og fat Gevæbret fra fig, har han i Stri velse til Cancelliet begjert, at det maatte vorde bestemt til en Regel for Fremtiden, hvorledes de paa gære værende Militaires, der ere i alt 30 faa kaldede Soldater og 3 Artillerister, full tiltales, dommes og ftraffes for de Forseelser, de som Militaires maatte begaae, siden Gar nisonen der ingen Jurisdiction haver, og det formedelst Fraligaenheden vilde medføre endeel Besværlighed, om de, efter de for Corps og Detachements etablerede Anordnin ger, fulde til Forher og Kriosrets-Doms Erhvervelse over dem forsendes til nærmeste Regiments Stab i Vardebuus; ligesom han ogfaa ved den Leilighed derhos har forespurgt, om ikke Commandanten selv paa fornævnte Fære bør være Landets Ret undergiven i personlige og borgerlige Sager. I den Anledning, og da det er fornedent, at baade Com mandanten og Besætningen der paa Landet have et Bar neting, for hvilket de uden Bidtlostighed og Se Reiser kunne sones, og bændes Dom over dem, naar de dertil give Anledning, befales hermed, At saavel Commandanten paa bemeldte Færø, som de samme steds værende Soldater og Artillerister, skal, saavel in Civilibus fom Criminalibus, benbore under, og lide Dom ved den almindelige, Ret der udi Lan det (i); og vil Kongen tillige, at af Stiftbefalingsmanden skal foies den Anstalt, at i forefaldende Des linqventsager der paa Landet bliver anordnet en Gjæste: Ret samt Actor og Defensor, af en samme steds værende Mand, som af Stiftbefal. dertil skal udsees og be= (i) Noiere bestemt ved Rescr. 20 Aug. 1790.<noinclude><references/></noinclude> 1nfvzib3xl5ij6va5kp5rl19r1lopdr 104 105444 403917 402601 2026-04-24T18:25:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403917 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|403}}</noinclude>befuldmægtiges, uden at først desangaaende skal af 8 Aug. vartes Stiftbefalingsmandens Foranstaltning, siden flige Sagers Udførsel ikke taale en saa lang Forha ling (k). Canc. Prom. (til Generalitet), hvorved Næst: 9 Aug. forestaaende (1) communiceres. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), 9 Aug. ang. at ikkun de nu i Staden værende Baandfabriqveurer fritages for at lade deres Vare af Poffe mentmagernes Oldermand stemple. Gr. Fra General-Sand-Deconomie- og Commerce-Cofsee gio er til Cancelliet bleven meldet, ar, efterat det vid Rescr. af 27de Julii f. A. er befaler, at alt Vossementmager -Arbeide, som i havn fortærdiges af Laugsmeire, Baandfabriqveurer og andre Arbeidere, skal stemples af Oldermanden for Vossementmager Lauget, ere Baandsabrigveurerne der indkomne med adskillige Ansøgninger om at fritages for denne Stempling, paa Grund af deres respective Privilegier, sem tillade dem deres forarbeidede Sares ubehindrede Sale, naar de ere forsynede med deres Mærke og General Magazinets Stempel; hvorios de tillige have anført, at den befalede Launs Stempling for aarsager dem en betydelig og trykkende Udaivt, samt at deres Baandvare i Almindelighed ikke kan henregnes til Peffementmager Arbeide m. v. Hvad de nu vævende Baandfabriqveurer i Kjobenhavn angaaer, som i Følge de dem forundte specielle Privilegier have Tilladelse til at udsælge de af dem forfærdigede Vare, naar de alene ere forsynede med deres eget mærke og Generalmagazinets Stempel, da bør Saadant for deres Personer fremdeles være dem til staaet og de altsaa fritagne for den Stempling af deres Vare hos Possementmager Lauget som foranforte Rescript af 27de Julii a. p. ellers fastsætter; men de sig herefter nedsættende Baandfabricanter bor i Man- Cc 2 (k) See næstfølg. Promemoria. (1) Dog ikke Grundene. gel<noinclude><references/></noinclude> ilw2wb5t7321ncf4ibfkxbaqmuvshss 104 105445 403918 402602 2026-04-24T18:25:41Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403918 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 404|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>9 Aug. gel af specielle Konal. Dispensationer være pligtige at lade deres forfærdigede Vare stemple hos Diderman. den for Possementmager-Lauget imod den af Lauget, udi den med Magistratens Promemoria af 7de Mait fidsel. indsendte Erklæring, tilbudne modererede Betas ling af en Stilling for hvert Stykke. 9 Aug. 9 Aug. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), ang. at samtlige afgivne Nationalgevorbene, hvad enten de reise saa mange, at de behove en heel Færge eller Smakke, eller ved forefaldende Børter overgaae, bør, ligesaavel som Landsoldater (m) og andre i Kgl. Brinder Reisende, transporteres frit og uden Betaling over færgeftederne frem og tilbage, naar de første Gang forevise Landmilities Seffionens Certificats, at de ere antagne, eller i en famlet Transport under Commando (n) overføres, og siden ved at fremvise Regimentets Permissionspas. (Saasom det af en fra Generalitets- og Commissariatss Collegio til Cancelliet indloben Skrivelse erfares, at de gevorbene nationale Recruter, som efter Forordn. af 13. Maii 1785 aarlig leveres til Regimenterne og præferablement skal permitteres til deres Hiem, afkræves Transportpenge ved Færgestederne saavel paa Hen: iom Tilbages Marchen til og fra Regimenterne, men disse Folk, der efter Ordre skal indfinde sig ved Regimenterne, og efter forrettet Exercice eller Mynstring forloves tilbage til des res Hjem, uden at det staaer i deres egen Billie at reise hvor de vil, eller om de vil reise eller ikke, ei fan an sees som andre fri Folk, der reise i eget rinde). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aalborg), ang. nogle smaa Udgivter ved Markederne ibid. at passere i pens Regnskab. Gr. Aalborg Magistrat har andraget, at ved Rente kammerets Decifioner i Byens Regnskaber for Narene 1776, 1777 09 1778 er dem paalagt at forstaffe Cancelliets Ap- (m) See Prom. 29 Jan. 1785, 9. 8, og af Dito Dato §. 9. (n) Cfr. Prom. 19 Febr. 1793.<noinclude><references/></noinclude> bqmymp6soukugrn06tnwwlaqgss7u5o 104 105446 403919 402603 2026-04-24T18:25:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403919 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|405}}</noinclude>Approbation paa til udgivt anferte Voffer ved Pintse: og Sæ Markederne, nemlig Raadstu-Tieneren for en Ølbod 2 Mk., og Byens Tienere ligeledes for en Dibod 2 Mk., hvilket forhen, førend Plbod-Staderne bleve forbøiede, er approberet a 1 f. 8 St.; men, da Dlbod Stadernes Udgive siden er bleven forhøiet, at der nu svares af en Blood 2 Mk., saa har kæmneren ved begge disse Mar- Feder for Raadstu Tjeneren og Byens Tjeneres Ølbod anført til udgivi af hver 2 Mt. Ligeledes er andraget, at Byens Tjenere fra umindelig Tid af er tilstaaet af hver til pintse marked kommende fremmed Haandverksmands Bod Stadepenge, som Byen oppebær, 4 Sf., saa og af hvert Læs Leerkar, som kommer til Pintse-Markedet, 2 Sf.: fremdeles, at vel er af Cancelliet forhen approberet 3 Mik. blandt udgivterne ved Aalborg Fa-Marked til 2 Mænd at assistere ved Bostade-Bengenes Indkrævelse; men, da Markedet holdes uden for Byen 3 Dage, og jevnlig ved saadanne Markeder falder Klammerie og Slagss maal, saa har det været nødvendigt at anskaffe 2 til at holde Vagt, saavel for at affiftere ved Slagsmaals Hems melse, som, da Markedet holdes uden Byen, om natten. at have Opsigt med, at der ikke af Boderne fulde stjeles, hvilket ikke har været at erholde uden Betaling, derfor de af kæmmeren have nydt 3 MF., hvilke sidste 3 Mt. af Revisionen ere udsatte til Cancelliets Approbation. Foranførte deels fornødne, deels aldeles ubetydelige Udgivter kunne for de benævnte Aar og den følgende Tid passere til Udgivt i de for Aalborg-By aflæggende Regnskaber. 9 Aug. Canc. Prom. (til Amtmanden over Dronins 9 Aug. borg &c. Amter), ang. at det, om Besætning og Inventarium skal af Arvefæstebønders Sterv. boer forlods udredes, for at følge Gaarden som efter Fæstebønder, henhører underSkifte: Rettens Paadomme. Paa Forespørgsel fra Forvalteren ved Fufinge, om der ved Stifte efter Arvefæste Bender ikke bør forlods af Sterv boet udtages den til Gaarden udfordrende Beiætning, Gaards og Avls Redskaber samt Sæde og Jøde Korn ligesom efter andre Fæstebønder). Canc. Prom. (til Amtmanden i Nordlandene), 9 Aug. ang. Qvitteringsboger for de Leilændinge, som have flere end een Jorddrot. Cc 3 Gr.<noinclude><references/></noinclude> 4ih52q9bbu7dt1ds4os8a8upw699h5g 104 105447 403920 402604 2026-04-24T18:25:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403920 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 406|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>9. Aug. 13 Aug. 13 Aug. Gr. Rentekammeret har Amtmanden indsendt Fores fperafel med Gjenpart af Fogden Arnkilds Skrivelse til ham, angaaende de Qvitteringsbeger, som Jorddrotterne i Norge ere pligtige at forsyne Leilændinge med, og hvort Landfylds-Rettighederne bor indføres og affkrives, i Følge Kongel. Resol. af 4de Octbr. 1786, siden der gives Bens der eller Opfiddere, som have 2, 3 a 4 Jorddrotter, for hvilke Bender det vilde falde tungt at blive forsynet af enhver Lodseier med vitteringsbog, den Bonden selv skal betale. Ligesom Leilændingen ikke bør bebyrdes med at befoste mere end een Qvitteringsbog for Landstyles:Rettigheden, og samtlige Jorddrotter, naar han har flere end Een, bør qvittere i samme Bog, som anskaffes af største Lodseier, saa bør og i tilfælde af, at Een har Bygselrettigheden, og tager Tagen, og en Anden Landskylden, den, der har Herligheden, anskaffe Bogen for Bonden, hvori den, der har Landskylden, tillige bør qvittere. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Ribe), ang. at Organist Joensen i Varde maae, dog fun for sin Person, nyde i aarlig Tillæg de 8 Rd., som Sognepræsten forhen aarlig har sydt af Jacobi og Nicolai Kirke, men hvilke nu ved Landemodets Ophævelse ophøre. (Efter hans Ansøgning om at nude 10 Rd. tillagt hans ringe 2on, deels formedelst det lidte Tab ved Lan demodets Ophævelse i Byen, hvor han, for at spille, nod aarlig 4 Rd., og deels fordi han nu maae spille paa Ors gelverket i Fasten, i hvilken han forhen kunde udreise og ved Information fortjene noget. Rescr. (til de Samme), hvorved det for Nordby: Kirke paa Fans under 15de Febr. 1787 forfattede, og siden af de dertil udmeldte 8 Mand Beedigede Stolestade-Reglement (o) approberes. (Saa som Kongen af Skrivelse til Cancelliet fra Stiftbefalings manden og Biskopen er bleven refereret, at, da den gam le broftfældige Kirke i Nordby Sogn paa Fano i Aaret 1786 (o) Som er for vidtloftiat, og af for liden almindelig Interesse til her at indføres.<noinclude><references/></noinclude> tqtzflijh0efgluhuzq1q5bqrgsu98q 104 105448 403935 402605 2026-04-24T18:33:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403935 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|407}}</noinclude>1786 var nedbrudt, og en ny rummeligere fiden opbygt, 13 Aug. der i det Indvendige ikke i alle Dele var den gamle lig, udfordrede Nodvendigheden, at et nyt Stole-Mealement for den my opbygte Kirke maatte indrettes, til hvilken Ende, siden Beboerne i Menigheden et selv indbyrdes kunde blive enige, 8 Mænd af Retten bleve udnævnte, hvilke under 15 de Febr. f. A. forfattede et Stolestade Reglement, hvor med den største Deel af Menigbeden, 150 1 Tallet, foruden Præsten, Birkedommeren, Degnen og de 8 Ligningsmænd erklærede sig fornoiede, men Nogle derimed vifte sig mis fornoiede: desaariag Stiftbef. og Bisk., efter foregaaende forgjæves Bestræbelser at see al misforstaaelse i Menigheden hævet, og siden de 8 udmeldte Mænd havde Bidnesbyrd, at være retsindige, fornuftige og ærlige Mænd, have foranstaltet Reglementet lovlig beediact, hvilket og den 20de Decbr. f. A. er ivertfat, og hvorved de Misfor noiede have havt et dem beskikket Forsvar nærværende, da bemeldte 8 udnævnte Mænd med Ecd havde bekræftet, at foranførte af dem den 15de Febr. forhen forfattede Stolestade Reglement for Nordby Kirke var af dem for fattet i Hensigt til Envers havte Fortrin i den gamle Kirke, og med al muelia partiked, samt alt efter de res bedste Indsigt og Skjensomhed). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at 15 Aug. Samme efterhaanden, som de ved St. Nicolai og Zelliggeistes Kirker i Kjobenhavn, værende Præster og Betjente afgaae, maae lade Boligerne efter Samme til Bedste for Kirkerne ved offentlig Auction bottsalge, og derimod at tillægge fornævnte Præster og Betjente en vis aarlig Penge:Summa til Huusleie (p), der efter Omstændighederne skal bestemmes saaledes som det forlængst er fleet med Boligerne ved vor Frelseres Kirke paa Christianshavn. (Saasom Magistraten har andraget, at ved fornævnte Kirke, for hvilke de ere l'atrener, ere for Præserne og de evrige Kirkeberiente fra de ældre Tider indrettede fri Boliger, som af Kirfeine ere blevne vedligeholdte, dem til en betydelig udgier ea Byrde, især for Nicolai Kirke, der endnu er udi Gjeld, oa vil geraade i en terre, naar de Boliger, fom ere beliggende i de omkring Samme værende snevre Gader, blive af 2Єide faa forfaldne, at de af nye made opbygges, formedelit den paa disse Steder befalede Indrykning,. € 4 Rescr. (p) Udfat og forandret ved Rescr. af 28de Morbr. 1788, 2 Maii 1789 og 11 Febr. 1792.<noinclude><references/></noinclude> 8ivm6i9isc8yyhdp1bcpknrisk8c64r 104 105449 403936 402606 2026-04-24T18:33:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403936 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 408|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>15 Aug. 16 Aug. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Christias nia), ang. Liggedage til at udfælge Vare af Skibe ved Laurvig (q). Gr. Byfogden i Laurvig har til General-land-Decono mie og Commerce-Collegium andraget, at næsten alle de Dertil ankomne Skippere, i Steden for at holde sig Fors ordn. af 4de Aug. 1742 efterretlig, ligge der ved Brygs gene, og udsælge deres indehavende Sadninger af Korn og fede Vare i smaae Bartier til alle Byens Indvaanere, saalænge de selv finde det for godt, hvilket foraarsager, at de Handlende der i Byen ikke kan sælge det Ringeste af de Ware, de ere forsynede med, endient Sammes Forraad dog kal være tilstrækkelig, til dermed at unders holde baade Byens Indvaanere og omkringliggende Lands beboere, samt uagtet de offentligen have ladet Indbyg gerne tilbyde, at ville sælge dem Barene lige saa gode Da for lige faa rinae Priser som de kunde faae dem af Fartøierne. Anlednina beraf, og siden foranferte For ordnina, endient dens 6te Art. alene nævner Danmark, dog i andre Henseender gjelder for begge Riger, bevilges og anordnes hermed, At det maae være Byfogden i bemeldte Laurvig tils ladt at gjøre lovlig Forbud paa, at saavel de Skips pere, der allerede ligge der ved Byens Brygge, som de der efterdags maatte komme der til Stedet med Korn og andre Vare, ei længere end i 3 uger, fra den Dag, be eve ankomne, maae udsælge deres indehavende Bare i fmaae Partier; alt under den Mulet, som meerbes meldte Forordnings 6te Art. foreskriver. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. at Birkedommer Arentsen ved Ballums Birk, men ikke hans Eftermænd, bør overvære Skif terne paa Sonderland Rømø og Listo. Gr. J Henseende til den fra ham indkomne Besværing over at Amtsforvalteren i Ribe udelukker ham fra at overvære Skifterne paa Sonderland Reme og Lifte, uagtet Birkedommeren fra Alders Tid bar overværet dem, og derfor nydt et billigt Salarium, meldes, At (q) Cfr. Prom. 21 Martii 1789 og 15 Maii 1790 samt Rescr. 20 Aug. e. a.<noinclude><references/></noinclude> 4uo2orrbc1uobliw3ao9ksxhcnh441b 104 105450 403937 402607 2026-04-24T18:33:22Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403937 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|409}}</noinclude>At efter de herom forklarede Omstændigheder bør 16 Aug. Birkedommeren i Ballum, som Birkedommer over Sonderland-Roms og Lists, fremdeles som hidtil være aldeles berettiget at overvære Skifterne samme steds, og at altsaa Amtsforvalteren bør være pligtig at give ham de til saadanne Forretninger ansatte Dage betimes lig tilkjende, saa at det ikke kan dependere af ham Saas dant efter Boets Omstændigheder at efterlade. Naar i øvrigt en ny Birkedommer i sin tid bliver beskikket, kunde ham vel betages denne Pligt og Sportul af Stif ternes Overværelse, da den gjerne kan undværes, siden Beboerne ere Selveiere, og er desuden byrdefuld, især for uformuende Stervboer: hvorfor Stiftbefal. ville underrette Birke Patronen om, at det ved Vacance af Birkedommer Embedet maae i den da beskikkende Birkedommers Bestalling iagt ages, at han ikke skal overvære Skifterne, hvilket og af. Stiftamtmanden i sin Tid bringes i Erindring i Cancelliet. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. over Js 16 Aug. land), ang. i Overeensstemmelse med Forordn. af 21de April 1731 at foranstalte, at alle Spffelmæn dene indsende ved hvert Aars Udgang til Amtmanden, og Provsterne til Biskopen, rigtig fortegnelse paa alle de Skiftebreve, som i det Aar ere udstedte, tilligemed Fortegnelse over de i ethvert Aar forefaldende Stifter; samt at alle Skiftebreve udstædes 6 Uger, efterat Skiftet er fluttet. (Saasom hans Forslag udi Prom. af 27de Sept. 1786 i Henseende til den Efterladen bed, som efter hans Meldende skal here paa Island ved Stifters Holdelse efter de der Aidode, hvorved baade Tviftighed og Forurettelser foraarsages med videre, af Cancelliet er taget i neiete Overveielfe; men, ligesom man ikke veed, at derover forhen i Almindelighed er flaget, faa seer man ei heller, at det af ham gjorte Forslag kan efter Dmlændighederne være at iverksætte). € 5 Canc.<noinclude><references/></noinclude> 8ofqbm9knbcltdjh6gp6967lxnbnqcz 104 105451 403938 402608 2026-04-24T18:33:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 403938 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 410|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Ang. Canc. Prom. (til Samme), ang. Settedommeres Bestikkelse, samt hvorvidt Sager maae føres i det danske Sprog paa Island. Gr. Han bar deels forespurat, om ikke til Sattedommere paa Joland maatre frit beskikkes andre end Kgl. Betjente, naar de Bekikkede ansees dertil at have den fornodne Kundskab og Beqvemhed, deels benjert en Bestemmelse for, at det made være Vedkommende der i Landet uformeent at udføre for Retten bans Saa saavel paa Dani fom paa Islands, og Dommeren ligeledes overladt, i fliae Sager at ange Domme paa Dansk eller Islands, efter Forgodtfindende, ligesom tüdeels hidtil har været brugelig. Hvad det første angaaer, da troer man, at al Vanskelighed vil hæves, naar der i Tilfælde, at en Sag skulde være imod en Sysselmand, til Sættedommer authoriseres enten en anden Syffelmand, eller en Laug ettes Mand, hvilken han selv begjerer eller fore= Taner, saavidt de hertil kan være at formaae imod billig Betaling af Requirenten, saaledes som det hidtil altid skal have været Brug: og i Henseende til det Sidste, da anseer man det rettest, at, naar Sag opkommer imellem en Dansk og en Jslænder, den da feres i Landets Sprog, og den Danske bestiftes en kyndig Mand til Procurator, som han selv kan udsee og foreslaae; samt at, naar Sagen er imellem 2 Dans fre, og de enten selv begge forstaae at gaae i Rette, eller kunne faae Procuratorer, som ere det danske Sprog mægtige, den da fores, og Dommen forfattes paa Dansk, naar ellers ingen Jelender i Sagen er interesserer; dog maae Stærning til Vidner, som ere islandske, og deres Ashoring for Retten være paa Islandsk, hvilket Sprog de, som skal føre Sa gen, og i den Henseende tillige maae forstaae. Ge=<noinclude><references/></noinclude> bmyjlwfxzi839k4jgl5jhognrargdby 104 105452 404286 402610 2026-04-24T18:43:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404286 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|411}}</noinclude>Generalitets- og C. C. Prom. (til Fæstninger 20 Aug nes Commandanter og Regimenterne &c.), ang. at Officererne ikke mere skal bære Skjærfer (r). Canc. Prom. (til hver Stiftbefalingsmand i 23 Aug, Danmark), hvorved ham, i Overeensstemmelse med den ang. Indqvarteringens neiere Bestema melse i de danske Kjøbstæder uden for Kiøbenhavn under 4de Hujus allernaadigst udgangne Forordnings 27de Artikel, tilsendes en Extract af den approberede General Ligning over Indqvarteringen, som viser, hvad enhver Kjøbstæd i det ham anbetroede Stift har at svare eller nyde udi Indqvartering eller den saa kaldte Indqvarterings-jelpekat, samt de Grunde, paa hvilke Beregningen i det hele er bygget (s). Extract af den Generale Repartition til Indqvar ferings: Bekostningernes Ligning paa samtlige Kjobstæder i Danmark, for saavidt Sjellands Stift (t) angaaer, forfattet efter disse Grundregler: Den hele Inds qvarterings Bekostning, der beløber sig til 54500 Rd., er lignet paa samtlige Kiøbstæder deels efter Consuma tionen i et af 9 proportioneret War, deels efter Fami liernes Antal, og deels efter Extraftats: Contribuenternes Antal. Af de Summer, som ved disse 3 Ber regningsmaader ere indkomne, er igjen uddragen et Mid deltal, som atter af Stiftamtmændene, Enhver for sit Stift, er modificeret, og denne modificerede Summa er det, (r) See Prom. 26 Hujus. Maret 1795. - (s) Cfr. Rescr. 12 Septbr. 1788. Joien indførte først i (t) Hver Stiftamtmand blev saaledes meddeelt disse Grundrealer, men i øvrigt ikkun en Extract, saavidt hans Stift angaaer.<noinclude><references/></noinclude> gkajwriibouwe9ye1myoeaknul3disp 104 105453 404287 402611 2026-04-24T18:43:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404287 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 412|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Aug. det, som enhver Kjøbstæd især skal bære af hele Indqvartee ringens Byrde paa følgende Maade: De Kjøbstæder, som have Indqvartering in Natura, og hvis Indqvarterings Bekostning overstiger det Kjøbstæden selv efter ovenanførte Grundregel kan tilkomme at udrede, nyde en 3die Deel af den overstigende Summa godtgjort af nærmeste Amtstue; de Kjøbstæder derimod, hvis Ind qvarterings-Bekostning ikke opløber til saameget, som de selv ere ansatte af det hele at udrede, erlægge den 3die Deel af det Overskydende i nærmeste Amts stue, som hjelpefkat til andre Stæder; og endelig de Kjøbstæder, som ikke med Indqvartering in natura ere belagte, erlægge ligeledes som hjelpeskat en 3die Deel af den dem efter ovenanførte Grundregel paas lignede Summa i nærmeste Amtstue: dog erindres herved, at, da Veile og Holstebro formedelst den dem overgangne Ildebrand har maattet fritages for at svare Hjelpefkat indtil 1788 Aars Udgang, har det været nødvendigt for den Tid at ligne deres Cons tingent paa samtlige Kjøbstæder, hvilket og ved de 2 næstsidste Rubriker er iagttaget. 151300 Stæders<noinclude><references/></noinclude> 7zrx7wl15eks0vo7kw77foirbbptq4o 104 105454 404288 403525 2026-04-24T18:43:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404288 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 414|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Aug. Stæderne, som med Indqvartering Hvad Be vormeget enhver Risbstad fan til Middeltallet af in Zatura ere belagtefoftningen komme af Indqvarteringss Bekostnine disse 3de forskjels derpaa efter gerne aarlig i Proportion af lige Beregnings Bestemmeis maader. Consumtios Familiernes Ertraftates, sen af er at tan beløbenen: Antal: Contribuen ternes Ans tal: E Jagercorps Helsinager: En Batallion Infanterie Er Artillerie-Detachement 3380 Rd. 878 200 - 4458 3913 2833 3301 3349 b. Hillerød: En Eskadron Husarer 1350 964 845 859 8892 r.. Slagelse: Staben og 2 Eskadroner Nyttere (u) 1970 1283 77° 1081 1044 - - 4- Hirschholm: En Eskadron Husarer 1350 Korsser: Et Garnisons Compagnie 382 Rd. = Et Artillerie Detachement 50- 432 861 720 782 787- - Kallundborg: 2 Eskadroner Ryttere (v) 1600 1024 836 977 9454- Roeskilde: Staben og en Eskadron Husarer 1530 2078 1124 1555 - 1585 4- Næstved: Staben og 2 Eskadroner Dragoner (x) 1970 1583 1045 1074 1234 Vordingborg: En Eskadron Dragoner (y) 800 1488 706 689 627-4- Kjeae: En Eskadron Dragoner (2) . 1800 1541 789 IOII 11134- Jægersborg: En Eskadron Husarer 1350 • (u) See nedenstaaende Noter ved Næstved &c. (v) See samme Noter, saa oa Prem. 17 Maii 1788.. (x) (y) (2) Bare det siellandske Dragon Regiment, som skal være afgaact; i dets Sted er, saavidt vides,<noinclude><references/></noinclude> ku4sw2qs2smigupdl93zbkcj7ylm43g 104 105455 404289 402613 2026-04-24T18:43:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404289 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|415}}</noinclude>de fra Stiftamining mandene erholden Modificationen afvad enhver Robstade, Svad 'enhver Kiebsted for Nas Hvad enhver Kjøbstad for Ef 23 Aug. Middeltaller efter Andqvarterings Beloftet 1788, siden Veile og Gole teetiden virkelig i Penge ftebro indtil Sammes ogang] formedelft den bem overgangne ldebrand for Silpestare Svarelse ere befriede. de Beretninger, hvilken Beregning nu er antegner enten over eller under vise Kiebstædernes Forhold med binanger derftiger beti den selv ef ben selv ef ten, og Hjelpekat ter denne ter dennel ten derefter beregidßte Sum fidßte Sum ma fan tilima fan til tomme at komme at betale: frareenten skal nyde eller skal svare enten skal nyde eller skal svare pečat: Sjelpeskat: Gjelpeskat: i Gjelpeskat: 3225 1233 386 N. ME. 411 Nb. f. 644 706 1230 - 2352- 1288 682 . 217 - 227 -1- 450 450 644 212 1288 312 94- 1449 81 1288 682 644 156 . 805 5 Nd. . . 75 Rd. 4 ME. 70 d. 4 M. 104 --- 27-- 15-4- 2171 46-4- 8-2- 227 2- 52 1 1 Batteriet fra Slagelse og Kallundborg ber benlagt. VI Deel 4de Bind. Dd . 1450 I-4 Sta<noinclude><references/></noinclude> qhhdxelfz9d9gp2dwm5gz2fpuo2d830 104 105456 404290 402614 2026-04-24T18:44:01Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404290 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 416|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Aug. Stæderne, som ei med Indqvarte: Hrad Bes Hvormeget enhver Kiøbstæd fan tile Middeltallet af s ring ere belagte, men svare Sjelpe foftningen komme af Indqvarterings-Bekostnin disse 3de forskjel Skat. derpaa efter gerne aarlig i Proportion af fige Beregning Bestemmels Consumtio Familiernes Ertraskate maader. sen af et ar nen: Antal:. Contribuen fan beløbeternes 2n tal: Skjelskjør Holber Præsts Ringsted 421 394 386 400 Rd. a M 834 910 1048 930 4 269 283 312 288 493 589 567 549 4 Sors 588 348 359 431 4 Slangerup 427 366 329 374 Frideriksund 179 167 193 179 Storehedinge 275 431 455 387 - Nyfjabing i Odsherred 362 407 398 389- Stege 504 686 590 593 Lolland og Falster: Nakskov 1115 . II02 1127 1115 Nysted 198 551 45° 400 Maribo. 260 514 544 439 Carkjøbing 188 445 457 363 2 Redby 187 671 525 461 Nykissing paa Falster 820 636 860 772 - Stubbekjøbing 281 362 405 349 - 2- Stæderne, som med Indqvartis ring in atura ere belagte: Syen og Langeland. Odense: Et Dragon-Regiment (a) 3570 4482 3591 3368 3813 - 4- Nyborg: Staben og 6 Compag. Inf. 2560 Rd. Et Artilleries Detachement 50 2610 II14 868 897 Svendborg: 959-4- 4 Compagnier Infanterie . . . 1520 1238 1407 14°3 1349 -21 (a) See Prom. 10 Maii 1788.<noinclude><references/></noinclude> mj202rg8l69dhn58vunxr6g26n6r3q7 104 105457 404291 402615 2026-04-24T18:44:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404291 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|417}}</noinclude>Modificationen af Hvad enhver Kjøbstæds Hvad enhver Riebsted for arvad enhver Kjøbstad for Ef 23 Aug. Middeltallet efter Andqvarterings Befostret siden Beile og Holtertiden virkelig i Penge de fra Stiftamtning mardene erholden de Beretninger, hvilken Beregning nu er antegnet at enten over-feller under vise Kjøbstædernes figer de Forhold mod binan figer der den selv efden fel ef den og Hielpeskat ter denne ter, denne ten derefter beregoste Sum foste Sum net. ma fan til mina fan til, tomme at komme-at tebro indtil Sammes lidgang formedelst den dem overgangne 3ldebrand for Hjelpeskats Svarelse ere befriede. enten skal nyde eller skal svare enten skal nyde eller skal svare Hjelpestat: i jeipeskat: jelpeskat: ihjelpestatbetale: 322 966 322 644 322 332 322 3:2 483 805 1025 346 474 443 439 809 368 featetog Rd. 4 Mk. 329 109 219 109 109 109 109 164 374- 107 0.2 . 322- 107- 214 107 107 21242aaa 107 21 107 161 268 -21 349- 341 118 115 161 151 149 111 158 147 146 1276 <-2 125 269 2- 122-4 3288 282 68 Rd. 4 M 94 Rd. Mt. 1049 1561 512 1934 14 520 2- 16-4- 4-4- @ta 202<noinclude><references/></noinclude> ejrux3zdfv7xzksed6obzbdssptl8rh 104 105458 404292 402616 2026-04-24T18:44:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404292 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 418|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Aug. Stæderne, som ei med Indquarter Hvad Be Hvormeget enhver Kjøbstæd kan til- Middeltallet af ring ere belagte, men svare sjelpes foftningen komme af Indqvarterings-Bekostnin: disse 3de forskjel Statderpaa efter gerne aarlig i Proportion af lige Beregnings Bestemmele sen af et Marnen: Consumtio: Familiernes Ertraftatemaader. Antal: Contribuen-I fan beløbeternes An tal: Kjerteminde 581 664 544 Affens 904 840 1096 946 - 596 Rd. 2 Mt. 4 Rudkjøbing 511 733 803 682 Bogense 227 446 434 369 Middelfart 410 529 484 Faaborg 700 631 692 474-2- 674-2- Stæderne, som med Indqvarte ring in atura ere belagte: Ribe Stift. Ribe: Det riberste Infanterie-Regiment (b) 4080 1304 1807 1681 1597 2 Friderits: Det jydske Inf. Regiment 4080 Rd. Et Artillerie-Detachenzent 50 4130 1096 1709 1579 1461 2- Kolding: 2 Effad. af det holst. Rytter-Regiment 1600 1040 1375 1242 1219- Stæderne, som ei med Indqvar tering ere belagte, men svare jel peskat: Beile (c) Varde Ringkjøbing Holstebro Lemvig 713 785 674 724 1527 672 594 597 379 306 261 315 483 644 576 567 222 325 286 277- (b) See Prom. 28 Rovbr. 1789; Regimentet, nu det adet Jode, er fort derefter forlagt til Rendsborgi (c) Gee Prom. 24 Maii 1788.<noinclude><references/></noinclude> eeepurdobjt5mzkgcs8l4opq3gca878 104 105459 404293 402617 2026-04-24T18:44:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404293 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|419}}</noinclude>Modificationen af Hvad enhver Kiøbstads Svad enhver Kiebstad for larved enhver Kiebsted for Ef 23 Aug. Middeltallet efter Indqvarterings Berostret siden Betle og Holstertiden vittelig i Penger stebro indtil Sammes liogang) formedelst den dem overgangne Sidebrand for Hjelpeplats; Svarelfe ere befriede. de fra Stiftamtning mandene erholden de Beretninger, hvilken Beregning ehren skal nyde eller skal svare enten al nyde eller af fvare der hjelpeskat:jelpeskat: titlpeskat: i hjelpestatnu er antegnet af enten over eller under vise Kiøbstædernes stiger det stiger Forhold med hinan den selv efden selv efden eg Hjelpekatter denne ter denne ten derefter beregids: Sum fidßte Sum ina fan til ma fan til Eomme ar komme at betalenet. vare: 526 916 682 449 674 754 . 1550 2530 831 Rd. M. . 1510 . 2620 861 -3- . 1230 37° 114-1 710 53° 410 530 290 203 igjen Dufarer, see Prom. 4 Aug. 1792. 175 No. 4 Mf. 312 232 154 230- 257- 111 845 Rd. 2 M. 873 2- 123-2- 172 Rd. Mt. 305-2 2272- 149 4- 224 251 236 181 176 140 136 176 98. 96 Sta<noinclude><references/></noinclude> 4zjre0dqitj9uvp15ro90ipp8q5k62x 104 105460 404301 402618 2026-04-24T18:54:26Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404301 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 420|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Aug Staberne, som med Indqvartering Hvad Bes in Zatura ere belagtevormeget enhver Kiebstad fan til: Middeltallet af Eostningen tomme af Indqvarterings-Bekostnine disse 3de forskjel aerne aarlig i Proportion af lige Beregnings derpaa efter Bestemmel fen af et Mar; entan belobe: Consumio Familiernes Extraffatsmaaber. Contribuen Antal: Aarhuus Stift. Aarhuus: Det aarhusiske (d) Jufanterie-Regi ternes An talment 4080 3364 273I 2556 2883 d. 4. Randers: Det jydske Dragon-Regiment 3570 3287 1918 1307 2337 -2- Skanderborg; En Eskadron af det slesvigske Rytter- Regiment (e) 800 360 422 566 449 2 Horsens: Staßen, oa 3 Eskadroner af det sl:s vigske Rytter-Reghnent 277° 1975 1849 1734 1852 4- Stæderne, som ei nied Indqvar tering ere belagte, men spare sjel peskat: Ebbeltoft Grenaa Mariager 289 478 451 406 - =- 306 719 1655 560- 217 390 306 304- 2- Staderne, som med Jndqvarte ring in 17atura ere belagte: Viborg-Stift. Viborg: Det viborgste Inf. Regiment (f) 4080 1541 1802 1684 1675 4- () Nu det e Jode. (e). Gce Vrom. 24 Mail 1788. (f) Derefter faldet det Oldenborgske, Siden Mar 1789 ifte i Viborg; cfr. Noten til Nefce. Com Jnfanteriet) of<noinclude><references/></noinclude> hc6dmy8aayad1gqhnlznm54j2kd4vqe 104 105461 404302 402619 2026-04-24T18:54:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404302 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|421}}</noinclude>Modificationen af Hvad enhver Kjøbstads Hvad enhver Kiebsted for Aas Hvad enhver Kjøbstad for Ef 23 Aug. Middeltallet, efter Indqvarterings Bekost-rer fiven Veile og Holtertiden virkelig i Penge tebro indtil Sammes Udgang formedelst den dem overgangne Ildebrand for Hjelpeskate Svarelse ere befriede. de fra Stiftamtning mændene erholden de Beretninger, hvilken Beregning nu er antegnet at enten over eller under enten skal nyde eller sal svare enten skal nyde eller skal svare vise Kiebstædernes tiger det stiger deti Hjelpekar: ijelpeskat: i hjelpefkat: ijclpestat: Forbold med hinanden selv efden selv ef den og Hjelpekat ter denne ter denne ten derefter beregneste Sam fidste Sum net. ma fan tilima fan tile! femme at komme at beralefvare: 2583 1197 376 Rd. 4 Mt. 399 Rd. Mk. . 2380 1190 378 . 400. 400 130. - • 1900 87° . 275- 400 . 548 280 1900 2180 28de Jan. 1785. . 1712 136 Rb. 2 Mt. 1871 95-2-> 396-4- 133-2- 290- 133 d. 26. 182 4- 93 2- 204 Stas.<noinclude><references/></noinclude> pjcrc0453cca4kib4dpdznq0y4orgrg 104 105462 404304 402621 2026-04-24T18:54:45Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404304 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 422|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Aug. Stæderne, som ei med Indqvarte Hvad Be: Hvormeget enhver Kjøbstæd fan til Middeltallet af ring, ere belagte, men svare hjelpe fostninges komme af Indqvarterings-Bekosinin-disse 3de forskjel derpaa efter gerne aarlig i Proportion af Stat; lige Beregninge Bestemmels Consumtio- Familiernes Ertraffats maader. fen af et Aar nenfan belobe: Natal: Contribuen ternes An tal: Ⓒfive Hobro . Nibe Stæderne, som med Jndqvarte ring in 17atura ere belagte: Aalborg Stift. Aalborg: Det aalborgske (8) Infanterie-Regi ment Stederne, som ei med Indqvat tering ere belagte, men svare jel 316. 361 333 336 Nd. 4 M. 300 399 367 355 121 73 853 793 573 - " 4080 13945 4014 3792 3917- IITI peskat: Saby . 182 449 414 348 <-2 Skagen 233 640 566 479 - 4 Hjørring 305 427 398 376 - 4 Tistad 437 728 668 611 Nykjøbing paa Morsø 302 458 461 407 (g) Nu det die Indike.<noinclude><references/></noinclude> mx8lw6k1iivi1py80w6huf3saf3zxwe 104 105463 404305 402622 2026-04-24T18:54:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404305 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|423}}</noinclude>Modificationen af hvad enhver Kjøbstædd Hvad enhver Kiøbsted for Na Hvad enhver Kjøbstæd for Ef 23 Aug. Riddeltaller efter indqvarterings Belostret siden Beile oa Holtertiden virkelig i Penge De fra Stiftamtning mændene erholden de Beretninger, hvilken Beregning nu er antegnet at ftebro indtil Sammes Udgang formedelst den dem overgangne Jidebrand fer Hjelpestats Svarelse ere befriede. enten skal nyde eller skal svare enten skal nyde eller skal svare delpestatengen over eller under vise Riebstædernes tiger det tiger Forhold mod hinan den selv efden selv ef den og Bjelpeskats ter denne ter dennel ten derefter beregioße Zum sidste Sum ma fan ti ma fan til femme at komme at betaleet. 240 400 400' . fvarehjelpekat ijelpestat: Hjelpestat: 82 Rd. Mk. 80 Rd. Mt. - 133 -21 136 136 - 3- 3- - 133-2-> 3917'. 479 $48 376 611 407 . 163 24 Rd. 2 Mk. 54 2- VI Deel 4de Bind. Fe - 163- 121 118 121 128 208 138 -21 - + 1 159-4- 116 5 - 125 -21 203-4- 1351 4- Canc.<noinclude><references/></noinclude> mc91zypxawu5grevw771qtmnsxcomy9 104 105464 404306 403338 2026-04-24T18:54:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404306 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|425}}</noinclude>Canc. Prom. (til Amtmanden over Meens 23 Aug. Amt, samt Notits til Stiftbefal. og Bisk. over Lolland), ang, at, endfkient Sognepræsterne i Almindelighed, naar de ikkun boe 2 Mile fra ved kommende Oppebørselsbetjent, eller fra nærmeste Poste huus, bør efter en i Aaret 1776 (h) føiet Foranstalt ning selv befordre Extraftats-Mandtallenes Afsendelse til Amtstuerne eller til Posthuset, hvor de i sidste Fald mod Attest portofri modtages til videre Afsendelse, bør dog Bønderne paa Bogo for Fremtiden, ligesom forhen, besorge Extraftats:Mandtallene samt 2f. og Tilgangs Listerne leverede paa Amtstuen i Stege, (saasom Disse, der bestaae af 29 Gaard og 46 Huus- Mænd, og ofte have rinde til Amtstuen, uden Besvær lighed kunne gjere denne Befordring, hvorimod Transpor ten til det nærmeste Posthuus i Stubbefjobing, formedelst Overfarten over Bandet, vilde falde Præsten alt for byrs. defuld. J Anledning af hans Ansøgning). Canc. Prom. (til Amtmanden over Roesfilde: 23 Aug. Amt), ang. Dommerens Kjendelse paa Husbondens fordring i Bønders ringe Boer, naar Arvinger ere fraværende, samt i hvad Orden paa Tinget. Gr. Fra Forvalter Sveistrup red Bentonsdahls Gods er til Rentekammeret indkommen et Promemoria, hvorved han, i Anledning af den 15de §. i Forordn. af 8de Junii 1787, som befaler, at, naar Herskabets Fordring i BON dens Bo ikke overstiger 20 Rdlr., skal Samme paafjendes paa det sædvanlige Zingsted, hvor den Afdedes Enke eller Arvinger med Formyndere skal tilfiges at mode, og hvoraf han udleder, at, naar Arvingerne opholde sig udenrigs eller i andre Provintser, de da maae indkaldes i Aviserne eller ved Proclama; forespørger g: 1) em ikke, naar Boet er ringe, Stiftets Bekjendtgjørelse og Fordringernes Decision mane beroe ved en Tinglysning fra den under- Ret, hvorunder Skifte Retten sorterer; 2) om vedkom mende Dommer ikke er pligtig, saasnart Noaen melder fig ved Retten med Begjering om Decision, at afgive Sams me, uagtet der kunde være andre bestemte Forretninger, at Skiftet ikke skal opholdes. For saavidt nu første Punkt betraffer, da har Forordningen ikkun havt Hensigt til de Arvinger, som E = 2 maatte (h) Under 22de Junii,<noinclude><references/></noinclude> 25lcvgov6b81q5d1mxzn71idu0rakw7 104 105533 404181 402688 2026-04-24T18:36:23Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404181 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 494|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 6. 10 Obr. tepper, fom bet tan udbringes til efter Materialiernes Best Eaffenbed og arbeidernes Dvelse. Men ved Tiden vil Come miffionens glid blive beldig til at paafinde flere Arbeidss eg fortjenesters Slags, f. E. at flette Kurve, Fjære Træ fcer, at foe Quer eller Kabuser af læder eller grovt Klade D. s. v. For at spinde Herren, eller Linet, saa fordeelaytigen, som mueligt er, maae den begles vaa engelte Heg Ier, on forteres efter den Finbed, sem Fabrique Behande lingen bestemmer efter Strenge og gjæd. Denne segling kande af dertil duelige Lemmer i Tugthuser forrettes, og Arbeids-konnen for det Siin, som faalebes til Arbeids-Anftalten leveres, betales af denne Sidke. Hvorimod da Dealerne anskafes paa Tugchufers Regning. I flere Ar beids Sorter kunde Tugthuset med de grove Materialiers Eilberedning fomme Arbeibo Anftalten tit Diele, uagtet Semmerne i Tugthuset og Arbeids Anstaltens Fattige let og aldeles ingen Sorbindelse bave med hinanden. Til Arbeidss Anstaltens daglige Beknrelfe antages en Sorvalter, som mod en passelig Len af 150 til 200 Rdlr., fri Vaaning, Ens og Barme, og vife Procento af gorjenesten ved Arbeidets Afsætning, faaledes som Commisionen paa den for Anstalten gavnligfte Maade afgier det, ei alene have Forraaden af de race og forarbeidende Materialier i Fers varing, sælger de forarbeidede Bare ud, fører Arbeids- Anstaltens Regnskab, men ogsaa dagligen uddeler og til veier Arbeidet til de Fattige, modtager og betaler det af dem Forarbeidede, holder de fornedne Contra-Beger med. boer enkelt gattig. Ham vaaligger det daglige Eilion for hver Tilsyn Reenlighed, Luftens Sundhed, Orden og aed Forligelse iblandt de Fattiae. Men, for at gaae ham i denne me get detaillerede Bestyrelse og Arbeids Materialiers udde ling eller Medtagelse tilbaande, antages i boer af Arbeidss Galene en Gangkone, hvortil de Ferstandigfte eg Vaalis, deligste udsees. Hun opagter Arbeidernes og Spinderskers nes Roffe va haver, forvarer Tenene eller Levninger af Lin eller ud og Blaar med beers Numer; bjelper til Mette med Afbafpningen og Fiæddenes Zalling, eg paas seer, hvad hende af Forvalteren anbefales. Findes en fyn die gammel Mand, som til dette under Tilinn er stiftet, kan ogsaa han til denne Poft under Navn af Stuevogter antages. Diffes Eenninger eller gepenge fastsætter Coms miffionen. De Sattiges Arbeide betales efter en Tart, hvilken Commiffionen fætter, faa billigen for de gattige, fom kun efter de forarbeidede Bares 11bffgelfe Priis fan være. Dog maae denne Arbeidsløn til Fordeel for de fattige Arbeidere iffe være faa hoi, at Arbeids-Anstalten kom til at lide fonderlig fort Tab paa fine folate Bare for Ears tens fold; thi beilte fattige Arbeidere befindes, at de med deres mueligste Glid ikke kunne fortjene det fornedne Livs- Ophold, bem at det, sem derudi feiler, i Almiepenge tillægges. Til denne Arbeids-Anstalts Indretning og Be Styrelse stal sedie være en Commission, boilfen, foruden $. 7- §. 8. Stifta<noinclude><references/></noinclude> b9hh984iyi1q0b148xf0aiixnznqkcj 104 105548 404182 403349 2026-04-24T18:36:23Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404182 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|509}}</noinclude>Forn, som beftaaer af 700 dr., og hvoraf vil blive at 18 Octbr. Tevere 8 Karle og 14 este, ikke er beregnet hverken til at levere Karle eller efte; og han derhos, under Formening, at dette Hartkorn ei mere end Andet kan frie tages for hvad der paabydes til Landets Forsvar, allere helft det ikke for Soldaterhold er fritaget, samt at Cancelliets Skrivelse, især hvad Karlene angaaer, ingen Ans ledning giver til denne undtagelse, herom har begjert Resolution). Vest. G. R. og Generaltold Kammer Prom. 18 Ocbr. (til Amtm. i Lundenæs og Bøvling Amter), ang. at Tolderen i Ringkjøbing i Dag er beordret, naar Strandinger indtreffe under Baroniet Ryssensteen, at henvende sig til Baronen om de befalede Forhører. (Anledning af Besværing fra Herredsfogden Ulvs borg-Hind Herred over den Forretning, ban i Folge Or dre fra Amtmanden har holdt over Skipper J. Ps. Ind- Branding paa Huusby-Strand under Baroniet) (h). Refer. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. en 24 Octbr. Arbeids-Anstalt for de Fattige i Helliggeistes Sogn. Gr. Magistraten har andraget, at leie-Commissionen i dette Sogn er betænkt paa at indrette en Arbeids- Anstalt for samme Sogns Gattige, til hvis Iverksættelse og Fremme er gjort det af Magißraten tillige indsendte og herved tilbagefolgende Forslag. Bemeldte Commission maae af sin egen Casses Fond, eller Beholdning fra de forbigangne Aaringer, tage det Fornødne til Redskabers og Materialiers Anskaffelse, samt til de øvrige ved Planens Udførelse udfordrende Bekostninger. Saa meget af det herpaa Anvendte, som ikke ved Publici Godgjørenhed bliver erstattet, maae ved Regnskabets Aflæggelse ansees som lovlig Udgivt. Commissionen maae ved Anstaltens Opsynsmand lade holde Auction, naar det behøves, over det Ferarbeidede, uden dertil at bruge eller betale de ordi naire Austions. Directeurer. Hvis Anstalten ved en eller anden anseelig Gave i Tiden kunde bringe det Kf 5 dertil, (h) Cfr. Prom. 16 April 1785 og dens Noter. §. 1. §. 2. 9. 3. §. 4.<noinclude><references/></noinclude> fcq41w56detkfnnn0r8jx0gznv6vc2k 104 105558 404183 402714 2026-04-24T18:36:24Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404183 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|519}}</noinclude>samt Jorderne af Christen Poulsens Ødegaard i Norres 7 Novbr.] Tranders, i Steden for den bertit erlagre Afgivt af 40 Nd. til so Rdlr. i Penge samt 4 Edr. 3 Skor. Byg, i Eet og Alt zo Role. foruden noget Halm aarlig til Fode for hans 2 Heße, naar Godsets Eier ved Foraars: Tiden has noget Foder tilovers; paa hvilken Forening han har udbe det g alleen. Coufirmation. Da nu af Erklæring erfares, at St. og 3. ei joune rettere, end at den ovenmeldte Forening er gavnlig og fordeelagtig for begge Parter, og at Beneficiarius faa meget mere dermed fan finde fig velbelden, som denne Tiende tilforn ikke har været svaret in Natura: Saa confirmeres ovenmeldte imellem Kammerherre Adeler og Stiftsprovst Rynde indgaaede Forening til Efterlevelse saavel af nu værende som efterkommende baade Eiere af Sohngaardsholm og Sognepræstent, til Vorfrue-Birke i Aalborg. Canc. Prom. (til Magistraten i Kjøbenhavn), 8 Novbr. ang. hvorledes med Koskarns Udførelse af Staden herefter skal forholdes. (r) nogen Endskjønt det, til at hæve 2c.. Betaling; men derimod kan ham for hans dermed ha vende Umage, og til Skrivmaterialier, af Renovas tionscassen tillægges en aarlig Douceur, som af Mas gistraten, naar det første Aar er forløbet, nærmere efter Omstændighederne kan bestemmes. Canc. Prom. (til Amtm. over Kjøbenhavns: 8 Novbr. Ame), ang. naar der ikke ber hjelpes ved at opbygge brand forsikrede afbrændte Bondergaarde. Gr. Paa hans Forespørgsel, i Anledning af at Benzonsdahl Godies Eier vaa Grund af Forordn. af 28de Jan. 1682 og 29 de Julii 1778 har forlangt, at Lods- 21 2 eiernes (r) Findes i Henseende til Hoved Indholdet i Plac, af 19de Novbe. 1788; dog i Steden for Plac. 8de Mail, staaer ber Resce. af 2den Maii d. A.; see Refer. 23 de Jan. og Prom. 18de Julii 1789 samt Plac, zdie Maii 1790.<noinclude><references/></noinclude> 4fd84v954wfjyupw7lvgohzr52jyv65 104 105904 404045 403490 2026-04-24T18:34:54Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404045 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 326||}}</noinclude>Pl. ang. Sundheds-Attester. 19 Sept. som det desuden deri maa bemærkes at de skulle forsendes med Posten. Ved til neiagtigste Efterlevelse og Jagttagelse at tilkiendegive det Kgl. Postcontoir Forans førte, paalægges det tillige samme at giøre de Reisende, som lade sig indskrive til at følge med Posten og som agte at reise til udlandet, opmærksomme paa, at de, for at kunne fortsætte deres Reife videre fra Hamborg, maae forsyne sig med Sundheds-Pasfe, hvilke ligeledes tillige skulle være underskrevne af en beskikket Læge og være bekræftede med dennes Embedsfegl, og hvoraf det, foruden de almindelige Unmærkninger om de Reisendes Navn, Stand og Signalement, maa kunne sees, hvorfra den Reisende kommer og hvorhen han reiser, saa. velsom ab hvilken Vei han er sindet at betræde de Kgl. Sachsiske Stater, ligesom der iøvrigt og i faadanne Passe maa være angivet det Steds Sundheds-Tilstand, med Hensyn til Cholera Epidemien, hvorfra han kommer, famt endeligen være bemærket, hvoraf den Reisendes Bagage bestaaer og hvorledes samme er indpakket. 20 Sept. 20 Sept. 20 Sept. p. 191. Rentekammer-Pl. (Refol. 7 Sept.) at Kons gen har resolveret faaledes: Det skal være Enhver, som enten i Danmark eller i Hertugdømmene har underkastet sig den for Landmaalere befalede ramen og derefter bar erholdt Bestalling som Landmaaler, tilladt retsgpl. digen at foretage Opmaalingsforretninger og at ledfage disse med fornødne Korter og Beregninger, uden Hensyn til, om de Eiendomme, der opmaales, ere bes liggende i Danmark eller i Hertugdommene. p. 139. (†) Rentek. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. famme Gienstand. Pl. ang. Qvartalscoursen for Oct., 27ov. og Dec. p. 138. Ligelydende med Pl. 20 Mart. 1830 og følgende Pl. om denne Gienstand. Bekg.<noinclude><references/></noinclude> 5gxicpm7z3f4d6pn2j8sh5aglnt5jr1 104 105959 404231 403052 2026-04-24T18:40:58Z MGA73bot 792 Finder hvilf-varianter 404231 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||383}}</noinclude>Regl. f.Lods. p.Kyholm o. Langøre 12-13 §. berettiget til af Skibsføreren først at betinge sig en bil. 23 Febr. lig Betaling, faavel for den videre Lodsning, som til fine Hiemreiseomkostninger. Medens han saaledes er fraværende fra sin Lodsstation, nyder han aldeles ikke Noget, hverken af Quarantainecassen, eller af Lods. cassen; men hans Andeel af den sidstnævnte Casse til. falder imidlertid de andre Lodser paa Kyholm. 13.) Jevrigt bliver den almindelige Lovgivning for Lodsvæsenet i Danmark, nemlig Fr. og Reglem. 27 Mart. 1831, at følge ved Kyholms, og Langeres Lobferier, forsaavidt samme der er anvendelig. 11M 8 (†) Interimstart for Lodsbetalingen til Lodseri. 23 Febr. Admiralitets og erne paa Kyholm og Langere. Commissariats-Collegium. Kbhvn. 4to. Pl. for Danmark, ang. Tilladelse for 6 Mart. Guldtrækkerne at forfærdige og falholde uægte og me Gen, Toldk, og demifint Guldtrækkerarbeide. Comm. Coll. p. 14. For at fremme Guldtrækker Fabrikernes Virke. freds har Kongen fundet Sig foranlediget til at bestemme, at det maa være Guldtrækkerne tilladt at forfærdige uægte og demifint Guldtrækkerarbeide, og at falholde det saaledes Tilvirkede, dog skulle de, ligesom hidtil, efter Fr. 4 Oct. 1769, staae til An. svar for, at det Arbeide, de forfærdige og sælge som ægte, er af anordnet Gehalt. Pat. for Slesvig og Holsteen ang. én Tillægsbe: 6 Mart. stemmelse til den under 8 Oct. 1777 til de forrige stors fyrstelige Districter ertenderte Fr. 19 Jul. 1771 om Biemmedaaben, hvorved fastsættes en Tid, inden hvilken nyfødte Børns Daab skal være foranstaltet. p. 15. Raadstue-Pl., at Magistraten overeensstem- 7 Mart. mende med den ved Reser. 24 Dec. 1823 dertil 'givne Be=<noinclude><references/></noinclude> cl0pks5lqs8jrfgojvhhxsa4d54p3h0 104 106043 404046 403122 2026-04-24T18:34:55Z MGA73bot 792 Finder bvi-varianter 404046 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||467}}</noinclude>Regl. f. Grindef. p. Færøe 2-3 Cap. 6-8 §. andre Omstændigheder, enten at paalægge Befibberen i Nov. af en vis bestemt Gaard eller Boigdens Beboere efter Omgang. Enhver, som begaaer nogen Forsømmelse med at afsende Grindebud og at give de i Forbindelse dermed foreftrevne Tegn, forfalder, efter de befundne Omstændigheder, i en Mulct fra 1 til 5 Rödle Sølv. 7.) Enhver Ottemandsfarer, som, efter at have erfa ret Grindebud, fra fit Hiem begiver til Grinden, fal være forsynet med 3 bygtige og brugbare valvaaben, 2 gode Klæpjern, behørige Reeb eller Liner og en delig det fornødne Antal Stene. Sysselmanden bør derfor, saasnart han ankommer til Grinden, for at uns dersøge, hvorvidt denne Pligt er efterkommet, lade sig disse Redskaber forevise paa saa mange Baade, som Omstændighederne tillade. Og skal enhver Baadseier, hvis Baad, ved forefaldende Grindefangster, befindes at mangle nogle af de befalede Redskaber, eller ikke at have disse i behørig Stand, erlægge en Mulct af I til 5 Rbdir Sølv, hvorhos han er pligtig til, inden 3 Uger fra den Tib, da nogen Mangel opdages, at af biælpe samme, eller for hver Dag, han derefter sidder denne Bestemmelse overhørig, at erlægge en Mulct af 16 Rbß. Selv. Det sidstnævnte Tvangsmiddel bliver iøv. rigt ogsaa at anvende imod enhver Baadseier, som ikke inden nysnævnte Tib afhiælper de Mangler, hvilke af Sysselmanden, der ved fine aarlige Omreiser bør paas fee, at de ovenmeldte Reqvisiter ere tilstede, maatte fos refindes ved disse. 3 Cap. Om Grindens Drivning og Dræbning. 8.) De i de forskiellige Hvalvaage an fatte Grindeformænd bor i Forening med Mandskabet paa Findingsbaaden, naar en saadan er tilstebe, men i modsat Fald ene, raade for, i hvilken Retning Grin. den al drives, og hvorledes Drivningen skal skee. I benne Henseende boe be fornemmelig tage hensyn til ben<noinclude><references/></noinclude> qxjaauu0qkfbiy6qa16xse0vb49mp9q