Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.24 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 36322 404696 231242 2026-04-26T08:52:40Z MGA73bot 792 Finder kylon-varianter 404696 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>uagtet han stedse blev i Kronens Tieneste. Han blev to Gange heftet for Gjeld, faa forvirret par bans Finansers Tilstand. Jacob istes Regjering var ham gunstigere. Denne Fyrste, der vilde ansees for Beskytter af Videnskaberne, optog Baco med udmærkelse og ophøiede ham 1603 i Adelstand. Baco viste sig ved sin Opførsel i Parlamentet denne udmærkelse værdig. Det blev ham overdraget at gjøre Kongen heitidelige Forestillinger over de Undertrykkelser, som de kongelige Leverandører tillede sig og han udforte fit Hvers med saameget Talent og held, at han tilfredsstillede saavet Parlamentet som kongen. Underhuset voterede ham en offentlig Taffigelse, og Jacob den iste udnævnte ham til een af fine Raader med en aarlig Indkomst af 40 Pund, hvortil snart tom en Pension af 61 Pund. Hans Stilling forbedrede sig nu fedse; han gjorde et fordeelagtigt Giftermaal, blev 1617 Seglbevarer, 1619 Lord Storcantsler af Engelland under Titel af Baron Verulam, hvilken Titel han næste Aar ombyttede med Eitelen Viscount af St. Albans. Nu befandt han sig Nu befandt han sig i en Stilling, hvori han kunde føre et mageligt og glimrende Liv, uden at vanære sig ved egennyttige Handlinger. Desuagtet hørtes store Besværinger imod ham. Man anklagede ham for Pairernes Kammer at han havde solgt Embeder og Privelegier for Penge under Statsseglet. Baco kunde ei retfærdiggjøre fig, bekjendte sine Forbrydelser og dømtes til en Pengestraf af 40000 Pund og til Fængsel i Cower paa Kongens Naade. Desuden erklæredes han udygtig til nogensinde at beklæde noget offentligt Embede, sidde i Parlamentet eller nærme sig det Sted, hvor, Kongen holdt sit Hof. Wel var denne Dom retfærdig, dog kan der siges til Hans Undskyldning, at hans Forbrydelser ei saa meget havde deres Aarsag i Hjertets Fordærvelse, som i en af andre misbrugt Characteersvaghed. Adskillige Træk af Ædelmos dighed og Fasthed sise at han kjendte og agtede Dyden. Han blev den utro, fordi han manglede Kraft at afvise andres uretfærdige Anmodninger. Han overlevede sit Jald kun faa Aar og dede 1626. Det er alerede antydet, at han tidlig fattede den Tanke at reformere hele Bidenfabernes System. Herpaa gif alle hans Studier og Bes ftræbelser ud. Han overfaae den hele Kreds af menneskelige Kundskaber, undersøgte de Forhold, hvorved de ere forbundne med hverandre og classificerte dem efter den menneskelige Wands forskjellige Evner. Deraf Inddelingen i Hukommelsens, Forstandens og Indbildningskraftens Videnfaber. Med Rette har man faldet Baco Experimentalphilosophiens Fader, thi han var den Første, som følte og beviste, at den eneste Bei til Sandhed i alle Grene af de positive Videnskaber, er Naturens Jagttagelser. Han behandler denne Gjenstand i fit Back de dignitate et augmen<noinclude><references/></noinclude> ljtenjyui3nz7dw1dx10ap9mnlaz05g 104 37299 404697 83563 2026-04-26T08:52:43Z MGA73bot 792 Finder kylon-varianter 404697 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ves har henvendt fig til fin Skyldner. Flere kunne paatage fig Caution, enten i Fællesskab eller saaledes, at hver enkelt er ansvarlig for det hele. I første Tilfælde har hver kun sin visse Anbeel at face' meb Sillæg af det som kan fomme paa bans Andeel, hvis Rogen af Medcautionisterne ei skulde være istand at betale. I sidste tilfælde afhænger det af Creditor, hvilken af Cautionisterne han vil holde sig til for det Hele. Cavallerie, Rytterie. Uterede i den ældste Tib finde vi Rytterie brugt ved krigere Foretagender. Det var fordum den vigtigste og frygteligste Deel af hæren, som ei sjelden bestod af blot Cavallerie. Siden Krudtets Opfindelse bestaaer Urmeernes Hovedstyrke i Infanterie forsynet med et forholdsmæssigt Cavallerie for at befordre og fuldføre Fores tagenderne. Cavalleriet inddeles i det svære og lette, efters som det har svære eller lette Hefte. Til det være Gavallerie høre Kyrassererne; til det lette husarer, uhlaner og Chevaux legers. Midt mellem disse staae Dragonerne. Den alminde lige Brug af Cavalleriet finder Sted 1) ved at angribe det fiendtlige Cavallerie ved Chok og ved Indtrængen; 2) ved at kaste Infanteriet i frie Mark; 3) forfølge den slagne Fiende og gjøre Nederlaget fuldkomment; 4) understøtte og dække Infanteriet; 5) recognofcere og udsende Detafchements; 6) bestyre, Piquetter, Feldtvagter og Vedetter; 7) fouragere og escortere Fourageurerne; 8) i Nødsfald fægte til Fods. Dragonerne fulde i Nødstilfælde ligesom Infanteriet agere til Fods saavel offensiv som defensiv, og ligesom det lette Cavallerie fagte i sluttet Linie eller enkelt. Hufarer, Ches vaux legers og uhlaner ere især bestemte til 1) alle hurtige Forretninger og fjerne Detaschements, 2) til Forposter og stedse at være Fienben nær; 3) til Patrouillerne, 4) til Res cognofceren paa Marfchen for Fronten paa Flankerne og bag Colonnerne; 5) giøre Overfald; 6) escortere Convoyen; 7) afftiere Fienden Forbindelse med sine Magasiner og Depots eller dog forurolige dem; 8) bestandig forurolige Fienden; 9) gjøre Streiftog omkring den fiendtlige Leir, hæve Sontris butioner der og fætte Fienden i bestandig Urve. De fægte efter Omstændighederne sluttede eller enkelte. Efter den fors jellige Brug af disse tre Slags Cavallerie bestemmes ogsaa Balget af Folkene, Maaden at equipere, klæde og remontere bem. Cavallerie-Skyts er det, som ved sin lettere Indret ning er iftand at følge Cavalleriet og agere med det. Det beftaaer almindelig af 6 eller 8pundiger.<noinclude><references/></noinclude> qlgxhtunuooe9d45feuwdvrhj2suwfy 104 58198 404384 399366 2026-04-25T13:24:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404384 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||27}}</noinclude>Begravelse &c. 27 1771.24Apr. l. at Bedemændene, for at paalægge og aftage Liig klædet, nyde kun 3 a 4 Mr. -29 Apr. pl. at Eigene i Riebenhavn skal begraves imellem kl. 1 og 6 om Morgenen. 10 Oct. 1. hvorved bemeldte Tiid forlænges fra Kl. 6 til 9. 1772.4 Febr. (†) Confirmation paa Convention til Begravelse-Sel skabet: Fælleds Omsorg. --17 Aug. Pl. hvorved Pl 29 Apr. og 10 Oct. 1771 om Ligenes Begravelse i Kiøbenhavn ophæves. 1781.4 Apr. pl. at enhver skal holde sig Fundationens Bydende efterrettelig om Liigbæren. 1782. 9 Jan. (†) Confirmation paa en Convention til det tredobbelte forenede Begravelse-Selskab. 1783.14Maj. pl. at de Bedemænds Forretninger, som forefalde hos Betienterne ved Banqven, Handels Compagnierne &c. herefter skal tilhøre Stadens Bedemænd. --11 Jun. (†) Confirm. paa en imellem Under Bisiteurerne i Kis benhavn oprettet Fundation paa en Liig-Kasse. 1787.22 Jun. (†) Confirmeret Convention ang. den ved Skræder-Lauget i Kiøbenhavn oprettede Liig-Kaffe. 1791. 3 Jun. Pl., som bestemmer de Forholds Regler, der skal iagttages ved indtræffende smitsomme Sygdomme i Morge. 1792.24Maj. pl. hvorledes herefter med Lügbæringen i Kiøbenhavn skal forholdes. 1793. 5 Febr. l. ang. nogle nærmere Bestemmelser, i Henseende til Liigbæringen i Kiøbenhavn. --12Sept. pl. at vedkommende Bogholdere eller Kasserere ved alle iKhavn værende Lig Kasser ci maae udbetale Begra velsespenge, imod Dødsatteft fra en Præst ved nogen af de milde Stiftelser, med mindre den tillige er paategnet af samme Stiftelses Juspecteur og Controlleur. 1794.14Mart.(†) Convention for det borgerlige frigivende Liig-Societet eller Begravelse-Selskab. 5 Dec. (†) Convention for det kierligt forenede Societets Liig Kasse i Khavn.<noinclude><references/></noinclude> gzd5v80pzbcsicipb10d9pnelybf4ig 104 58199 404385 154678 2026-04-25T13:24:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404385 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|28||}}</noinclude>Begravelse &c.<noinclude><references/></noinclude> 1015to3t8qd45cznrrdxywj4jvg1zp1 104 58201 404396 392535 2026-04-25T13:25:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404396 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|30||}}</noinclude>gværker. 1735. 18Apr.Fr. ang. frit Indfisb for Indvaanerne paa Kongs berg. -19Dec. Anordn. for dem, som nye Kobber Blye og Sølvhaltige Erts-Gruber udi Norge vil optage, anlægge og bebygge. 1736. 9 Jan. Fr. ang. Jern Bærkerne i Norge, og hvad deraf i Tiende skal svares. --27 Jan. Fr. anl. Inquisitions Commissionen over Sølv-Tyve riet ved Kongsberg. 174 3.20 Jun. pl. om videre Benaadning for dem, som Ertsgange opdage, og hvorledes med Berg Bærkernes Circumfe rence Skove skal forholdes. 1750. 1 Jun. Confirm. paa en Invitations Plan, det Jarlsbergfe Solv. haltige Blye-Værk angaaende. 1751. 27 Apr. Confiem. paa en Invitations-Plan, det Jarlsbergse Sølvs haltige Biye- og Kobber:Bark angaaende. 1752.27Dec. Fr. om nogle Poster, ang. Bergværkerne og de der paa grændsende Gaarde, samt omliggende Skove i Norge. 1761.29Dec. Fr. ang. det ved Eidsfos Jernværk i Norge oprettede Staal Manufactuur. 1766, 22 Jul. Fr. ang. Belønning for dem, som herefter opdage Solv Tyverier ved Kongsberg Sølv Værk. 1768. 13Sept. Bl. om et bestandigt Korn-Magasins Oprettelse af Rug og Byg i Drammen og paa Kongsberg for Berg-Almuen ved Solv. Warket. 1770. 6 Febr. (†) Almindelig Smede-Taxt for Sølv-Værket Kongs berg (efter Ober-Berg-Amtets Forslag af 3 Jan. 1770); publiceret af Rente Kammeret i Følge Kgl. Resolution 30 Jan. 1 A. 1773. 21 Jan. Fr. at Rente-Kammeret skal igien sættes paa forrige Fod; m. v. 1774.30Mart.1. at de Bønder, som ere henlagte til noget Berg- Bærk, maae for deres Pligt Arbeide nyde deres Silgodehavende for eet Aar Forlovs for andre Cres ditorer. 28 Jul. Reglem og Anordn. til Berg-Almuens Natural-Forfleguing ved Kongsberg Sølv Værk. 1775. 14 Jan. pl. at alle maae i Norge anlægge Staal-Fabriqve 15 Dec. pl. hvorved Betalingen for at transportere Magasins Barer fra Drammen til Kongsberg bestemmes. 1776.13 Maj.. hvorved fremmede Jern og Malm-Gryders Ind førsel til Danmark og Norge forbydes, m. v. 1781.<noinclude><references/></noinclude> dx21jjadvpv73vsv8vu7be0kd020j4o 104 58204 404407 399929 2026-04-25T13:37:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404407 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||33}}</noinclude>Brand Foranstaltninger &c. 1707.16Maj. (†) Brand Ordning for Bergens Bye. 1714.24 Febr. (1) Christianie Eyes Brand Ordning. 1718. 4. nov. (t) Brandordning for iobsteden Odense. 1724. 15 Dec. Anordn. om Brand-Compagniet i Kiøbenhavn. 1726. 26 Aug. (†) Brand Ordning for Horsens Bye. 33 3731. 31 jan. (†) Pl. ang. en Brand Kasses Indrettelse i Kiøbenhavn. 1733.8 Jun. l. ang. Brand-Kassen i Kiøbenhavn. 1734. 19Nov. Anordn. ang. Brandvæsenet i Kiøbenhavn. 1736.290ct. (†) Brand Ordning for Aalborg Bye. 1737.32 Febr. Brand Ordn. for Kiøbstæderne i Fyens Stift. --13Mart. (†) Brand-Ordning for Barde. 1738. 19 ing. (†) Friderichshalds Byes approberede Brand Ordning. 1743.15Mart.pl. at Kiøbenhavns Judvaanere maae fra de Kon gen tilhørende Spring og Pompe Bands Hoved Render overlades Band Portioner imod Betaling og aarlig Afgift. -14 Dec. (†) Brand-Ordning for Stege. 1747.12 Jun. l. ang. Indgangs Penge for de nye Eleres Navnes Indtegning i Brand-Forsikrings Kassen. 1748. 29 Jan. pl. at enhver skal iagttage fin pligt ved Ildebrand. 30 Sept. 1. om Skorsteens Fejere og deres Districter Kiøbenhavn. 26 Oct. (†) Confirmation paa et i Hobroe oprettet Brand: Affue rance Compagnie for Kiebstederne i Norre Jylland. 1749. 9 Maj. Brand Ordn. for Kiøbenhavn og Christianshavn. I Cap.) Om almindelige Vræcautioner for at forekomme Ildebrand. II) Om Inqvifitioner. III) Om Brand-Redfaber. IV) Dm Ildebrands Tilfælde og enhvers Pligt der ved. V) Om Brand Compagniet i Særdeleshed. VI) Om Brand-Retten, dens Domme og Execution. 10 Sept. Pl. ang. Taxt paa de Lygter, som efter Brand-Ordn. 9 Mai 1749. 29 6 skal anskaffes. 1751.18Dec. Fr. ang. Straf for uforsigtig og flødesløs Omgang med Ild og Lys, samt Tobaks Smsgen paa farlige Steder. 1752.28 Jul. (†) Forening, boorved de, som boe paa Landet i Sicel land, og formedelft ulykkelig Ildebrand tage Skade paa deres Huse og Bygninger, kan nyde nogen Hielp og unde sætning. 1753.10Dec. (†) Confirmation paa en Brand Asseurance Kasse i Christiania. 1756. 26 Jul. Pl. ang. Straf for dem, som foraarfage Skade paa Ubenværkerne eller det færske Bands Communications Grøfter for Riebenhavn. 9Aug. (1) Brand Ordning for Viborg. 1757.<noinclude><references/></noinclude> 0waur72tpsnejwp2fqvzfysyvbghzca 104 58206 404411 361058 2026-04-25T13:39:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404411 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||35}}</noinclude>Brand Foranstaltninger ze. " 35 være forsynet med forsvarlige Træ eller Kobber Baands Fustager; At Coffardieskibene skal afhente deres paa Vagtskibet ved Ankomsten hertil oplagte fmaae Quantiteter Krud, naar de igien samme Reise udgaae herfra; Hvor de handlende videre skal anmelde deres Krud til Oplag i Magasinerne; Og at intet Cofe fardieskib maae have anstukket Ild om Bord, naar de passere Lunetten og Flagget der paa Sukken er heifet, da samme Signal tilkiendegiver, at i Magasinet arbei des med Krud. 1784.22Mart.Brandforsikrings Anordn. for Thorshavn Bye og Friderichsvaag paa Færse. 22 Mart. Fr. ang. Brandvæsenet for Thorshavn og Friderichs vaag paa Færøc. 1785.16Febr.pl. hvorved Conr. Frid. Schultzes Antagelse til Skorsteens Renovations Mester i Forstæderne uden for Khavns Øster Nørre og Vester Port c. bekiendtgiores. 1790, 290. pl. ang. adskillige Forsigtigheds Regler, fom Bando mesterne ved Gravning samt Renders Optagelse og Nedlæggelse have at iagttage. 1792.29Febr. Brandforfikkrings anordn. for Kiøbstæderne i Danmark. --29Febr. Brandforsikrings-Anordn. for Landet i Danmark. -29Febr. Fr. ang. Brandvæsenet paa Landet i Danmark. I Cap.) Om at søge Ildsvaade forekommet. II) Om Ane flalter mod Ildebrand, Brand Betiente og Vifitationee III) Om Forhold ved ppkommende Jdebrand. IV) Om Brand-Ret og Bedernes Anvendelse. --5 Dec. Polities pl. at alle vedkommende, i Følge de forben era gangne Anordninger, skal afholde sig fra Opløb, Kumult og idsvaade m. m. --27 Dec. Pl., hvorved den farlige Skyden ved Aarets Omverling forbydes m. m. 1793.27Mart. Rærmere Anordn. og Bestemmelse ang. Brandvæse net paa Landet i Danmark.<noinclude><references/></noinclude> ol728vxaqerg6ggy9p9kwihggs0xm8d 104 58212 404425 295661 2026-04-25T13:54:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404425 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||41}}</noinclude>Consuler. Confulet: Bidere, see Tractater. 41 1683. 8 Dec. Bevilling paa Consulat Penge for J. N. Abee, Consul i Amsterdam. 1685. 22 Aug. Kgl. Brev paa Commissarii Penge for Leers. 1691. 6 Det. Kgl. Bevilling paa Consulat Penge for Heuster i Bours deaux. 8 Dec. Samme for de Eftro i Cadir og St. Luca. 1692. 15Mart. Samme for Becceler i London. 1728. 16 Aug. Gamme for Leers i Bourdeaur. 1749. 3 Mart. Fr. hvorledes de paa fremmede Steder værende dan ske Consuler sig have at forholde, samt hvad Consu lat Penge de maae tage. 1759. 8 Jan. Fr. for de danske Consuler at paasee, at god Troe og Love af de Commercerende bliver svet i Henseende til Certepartier og Fragtbreve, m. v. 1764. 2 Apr. Fr. at de af Kgl. Undersaatter paa udenrigske Steder oprettede Handels-Contracter skal af de danske Consu ler, naar nogen der er etableret, bekræftes og unders krives. --30 Jul. Declaration over Fr. 2 Apr. 1764 ang. Contracter af Consulerne at bekræftes. 3765. Like over Consulerne; ligeledes 1766, 1767, 1768, 1769 1770, 1775, 1778 (24 Febr.), 1781. 1773.26Apr. pl. hvorved Fr. 3 Mart. 1749 ang. de Forretninger, som paaligge de udenlandske Confuler, fornyes, og især sammes 10 § bestemmes. 1779. Mart. l. ang. hvad Consulerne og Vice-Confulerne (de i Øster Soen undtagne) maae nyde, saalænge Krigen mellem Goes Magterne vedvarer. 1783. 28 Apr. pl. ang. at de ved Bl. 1 Mart. 1779 anordnede ertraordi naire Afgifter til Consulerne eller deres Bice-Confuler skal fra i Aug. 1783 være ophævet.<noinclude><references/></noinclude> 5ilr9xzlbpf8192maerarzcl04x05t1 104 58213 404426 399932 2026-04-25T13:59:51Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404426 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|42|Consumtionen &c.|}}</noinclude>Consumtionen og de dermed forbundne Afgifter. Videre, see Vertshuse, Toldvæsen. 1670. 12 Febr. Mand. om Uccisens oo Consumtionens Erlæggelse i Kieben bavn til D. Hermandien. 1671. 26 Jun. Sr. om Licenten af Branbeviind Banber til samme. = 22 Nov. Fr om Consumtionen i Danmark. Ligeledes 1672. Nov.; 1673. 6 Dec. 1674. 7 Dec.; 1688. 13 Oct. 1672. Febr. We ar. om det foft paabudne Consumtions Værk. 16 Oct. Fr. om Consumtionens Forpagtning i Danmark. Ligeledes. 1673. 10 Dt. 1677 1 Wug.; 1680. 31 Aug; 1683. 31 Aug.; 1688. 16 Oct. 8 Nov. Consumtions Fr. for Norge. 27 Mov. r. o Cenfumt. Underfarb i Bortene. " 1682.24 Jan. Fr. om Consumtionens Oppeborsel i Norge. I Cap.) Da Consumtionen i Siebstæderne. II) Om Ma. Ingen. III) Om Consumtionen paa Landet og dens Betiening. IV Din Golfeskatten paa Sandet: V) On Fol Feskatten i Kieb- og ladeftederne. VI) Om Copulationer og bois deraf gines. 1684. 16 Aug. r. om Confunt. Forpagtning i Norge. 1687. 10 Sept. Fr. om samme. 1689. 23 Sept. Pl. on Samilie og Folfe Stattens Sorpagtning paa Landet. 1 1690. 31 Jan. Fr. on Consumt. Forvaltning i Kiøbenhavn ved Kruse. 31 Diart. Kgl. Brev ein Haandqværners fraffelse i Siebenbavn. 1691. 33 Mart. Fr. om Consumt. Doveberiel af us, Salt og obat i Kiøbenhavn og dens forvaltning ved Strufe. 1692. 27 Febr. Fr. om. Consumt. af Biin, Salt og Tebak i Danmark. 26 er. Pl. om Folle-Skattens forpagtning paa Rytter-Gedset. 6 Sept. Fr, om Families og golfe-Stats Forpagtningen paa Landet. 1693. 16 Dec. Fr. om Told- va Consumt. Forlindring Nordenfields. 1697. 31 Dec. Pl. at Consumtionen i Siobederne i Danmark igien skal berafes i Perten. 1700. 2 Oct. Pl. om Consum. &c. Forpagtning i Norge. 31 Dec. Fr. om Consum. Oppeborsel i Danmark. 1701. Jul. I Cap.) Om Grevers eg griberrers, samt ectr. Compagn. eg almuens e. Frihed. I) Om Consumtionen paa landet og dens Betienina. III) Om Folkeskatten paa Landet. IV) Om Vertshusene og Kroerne paa Landet. V) Om Consumtionen i Kiebederne og dens Betiening. VÍ) Om Male-Barket i Kiebladerne og dets Betiening. VII) Om Gras-Penge og deres Oppeborsel. VIII) Din Vognmænd. TX) Om Folke Skatten i Kiobkæderne eg dens Betiening. X) Om Copulationer og bead deraf gives. XI) Om Biin, Brændevin, Salt og Tebaf. . em Tobaks-Forpastningen i Danmark. 1702. 10 Febr. Fr. om Consumt. i Norge af Bin, fremmed Brændeviin og Ædike 1703. 14 Sept. Pat. om Consumtionens &c. Forpagtning i Danmark. 1706.<noinclude><references/></noinclude> 1r3ybo8cl3sdo88o130zri9n6orbjxi 104 58214 404427 399933 2026-04-25T13:59:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404427 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||43}}</noinclude>Consumtionen 2c, 1706. 8 Maj. . om Tobaks.Forpagtningen i Danmark. 43 -25 Sept. Pl. cm Colds og Consumt. t. Forpagtning i Danmark. 1711. 16 Mart. Vl. om Lobaks. Tolo og Consumt. Administration i Dans mart ved Beers. 1720. 26 Aug. 1. om Forbold ved Korn-Malingen. 1721. 19 Apr. (t) pl. ang. Male-Bærket i havn. 1726. 28 Jan. 1. som forklarer den danske Consumt. Fr. 2 C. 2 § ang. Adelige, der boe paa Gaarde, hvoraf Matricul Skat betales. 1728. 1 Dec. Pl. ang. deres Frihed for Consumtion c., som fiden ben 21 Oct. 1728 fra Kiøbenhavn ere uddragne. 1729. 30 Dec. Fr. ang beer Consumt. Forpagternes Proceffer i Norge skal appelleres. 1734. 22 Maj. 1. om Consumt. &c. Forpagtning Sondensields. 29 Maj. Vl. om samme Nordenfields. 1737. 27 Maj. Pl. hvorved den Consumtions, Fam. og Folte.Stats Frihed, som de fra Kiobenhavn formedelft Branden uddragne Wer foner har været forundt, ophæves. 1741. 24 Mai. pl. ang. Maleværket. 1745. 8 Oct. Pl. ang. Consumtion af Kramsfugle. -14 Dec. Pl. ang. Zoidens og Consumtionens Nedsættelse paa ordi naire Portugiffre ine. 1746. 18 Jan. 1. hvorefter Moderne, som have Sigte Bark paa deres Moller, skal rette sig. 1750. 8 Jun. l. our Sager ang. Defraudation i Consumtions Intrader ne ved Maleværket i Kiebenbavn. 1757. 22 Aug. Pl. om Consumtion af Suffer Band og Skum til Bræns deviin. #758. 27 Maj. pl. om Consumtion af Sirup, Malaft og Optikning til Brændeviin i Kiøbenhavn. 27 Maj. Dl. om Consumt. af Suffer-Band og Sfum, samt Sirup, Mallast og Opstikning til Brændevin i Danmark og Norge. 3 Jul. Fr. om Told- og Consumt. Svigs Afskaffelse med Brænde viin i Norge. 1760.25Mart. Fr. at Consumt., Familie og Folke Skat, samt Co. pul. Penge skal fortere under B. Rente, og Gen. Told Rammer. -24Dec. gr. hvorefter Consumt., Familie og Folfe, Skatten paa Landet i Danmark fra Jan. 1761 skal svares. 1761.22Dec. Fr. om Consumtions og Folke • Stats, samt Co. pulations Penge Paabuddet paa Landet i Norge. I Veft) Om Consumtionen. 11) Om Folfe. Skatten. III) De fra Consumt.. Folkes og Hefte Skat fritagne. IV) Om Copulations-Penge. V) Om Forpagtere. VI) Om Mandtaileene og Regnskaberne. 1766, 27 Aug. 1. ang. Daandværks Fetts, Daglønneres, Arbeids- og Tienestefolks Befrielse for Copulations-Penge. -29 Dec. Pl. ang. at naar disse sege Bevilling at vies i huset, al de betale Copulations Penge. 1767.<noinclude><references/></noinclude> qq6pl62tmgy5ypu3hoaelsfydx47r9x 104 58215 404428 397951 2026-04-25T14:00:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404428 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|44||}}</noinclude>Consumtionen' &c. 1767.21 Maj. Pl. om Told og Consumt. af feiße Frugter. 6 Jun. Pl. om 86 Consumt. for Pd. af Thee, som et i den fastsatte Eid til fremmede Steder igien udskibes. 1768. 14 Mai. Fr. om perionel Mfgift af Salt i Danmark i Steden for Cold og Consumtion. -26 Nov. (†) Told-Kullens 26 Cap. om Consumtionen. 1771. 6 Aug. 1. ang. Ophævelse af den paabudne Consumtion af Thee. 8 Nov. Pl. hvorved Consumtionen af Vestindis Rom nedsættes til 26 Potten, for Danmark. 15 Nov. l. hvorved engele Salts Indførsel til Danmark mod g Rdlrs Told, 9 Rdlrs Consumtion og 12 Skis Accise pr. Læst tillades, m. v. 3 Dec. Pl. ang. Told og Consumtion af den forhen fiebte Thee. l. on Consumtionens Medsættelse til 2ß for Potten af Vestindisk Rom, for Norge. 1773. 9 Jan. 20 pr. -27 Nov. . hvorved den 6 og 13 Post af de Norse Cold- og Cons fumt. Forpagtnings Contracter befiendtgiores. l. om 6 Sils Consumtion af Kalve under 3 Aar gamle. 1774. 9 Mart. 1. hvorved Consumt. Fr 31 Dec. 1700. 6 Cap. 7.3, ang. Brændevins Brænden, forandres og forklares. 1775. 9 Jan. pl. at ingen maae ufømmelig begegne Cold og Con sumtions-Betienterne i Kiøbenhavn. 1778.27Apsl. ang. Tolds og Consumtions Redsættelse og Bestem melse for Kaffebønner, som indføres til Danmark og Norge. - Jun. Vl. at intet ll, Korn-Brændev., Kied eller Flest udføres til Leiren, uden Afsenderens Passeer.Seddel. --4 Jun. pl. at Flef og Kied fra landet maae Consumtionsfrie ind føres i Leiren. 15 Oct. (+) Fr. om Consumtionens og de dermed forbundne Af gifters Oppeborsel i Khavn og øvrige Stæder i Dmk. I Cap.) Ang. Conf. Forvalternes, Inspecteurernes saint øvrige Hetientes Embede i almindelighed. I III) IV) VI) VII) VIII) Regnskabs Wasenet med videre dertil henberende. Conf. og Passeer-Sedler, m. v. Cons. Oppebørsel af Barer, som indbringes, samt Conf. Væsenet i Almindelighed. Male Wesenet i Kiebfræderne. Consumtionen af Suffer Band og Stum, samt Sirup, Mallat og Opfifning, som bruges til Brændeviins Brænden, og hvorledes dermed bør forboldes. Brændeviinsbrænden samt Wertsbuus og Kroes hold paa Landet, saavidt Kiøbstædernes Cons. Basen egentlig vedkommer. Conf. Afgiften af Biin, rbins og fransk Bræn devin, Biin Edike, Muk, Misd, Aqvavit, Rom, Arrat, bec og Caffebenner. IX)<noinclude><references/></noinclude> mba9f4482tu9urgo3calebz3arpk6bk 104 58217 404429 397483 2026-04-25T14:00:10Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404429 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|46||}}</noinclude>Consumtionen &c. som ikke fortæres i de consumtionspligtige Steder, hvor de ere indførte, vore eller falde, men derfra til andre Steder udføres. 1783.19 Maj. pl. ang. Kgl. Consumtions-Tegn, som gives visse Betiente ved Consumtions-Befenet i Norge. 24 Nov. Pl. aug. hvorledes de Handlende og andre, som for somme betimeligen at meddele de Kgl. Regnskabsførere ved Told og Confutations Bæsenet i Khavn de dem til deres Regnskaber og deres Antegnelsers Besvaring fornødne Beviser og Efterretninger, for saadan Forsømmelse stal vorde anseete. 1784. 7 Jan. pl. hvorved Pl. 27 Jun. 1781, som forbyder Beslag at giøres i de Kgl. Betienteres Gage, extenderes derhen, at ei heller Beslag maae giores i de Told og Consumtions Betienterne tillagte Procenter eller andre uvisse Indkomster. --20Apr. pl. for Danmark ang. nogle noiere Bestemmelser i Malevæsenet og Gotgiørelsen for Meel, som udføres, 111. V. 1785.21Mart.pl. at alle i Consumtions Frs 3 Cap. 4 Art. omtalte Male-Sedler fal, ligesom Maltseblerne, fra næstkom mende Paaske Flyttetid af fornyes paa Maltmelierne. 1786.30Maj. pl. at, for den i Consumtions-rs & Cap. 5 Art. befas lede Indbrænding af Qvæg, ingen Betaling eller Be lenning made tages. 1789. 2 Jul. l. at left Maal ogsaa bør bruges ved Korns Førsel til Molle og Consumtions Erlæggelse. 1790. 4 Nov. l. ang. Korns Vægt til og fra Molle, og nærmere Bestemmelse derefter af Straffe i Overtrædelses Til fælde, indtil videre, i Khavn og Helsingser. 1791.13 Maj. Fr. om en Afgift paa Forbrugelsen af Sukker i Dmk og Norge. 1792. 22 Jun Fr. om Brændeviinsbrænden og Malevæsenet i de Norske Kiøbstæder, og om Afgifterne af Kornbrænde viin ved Indførselen i Norge, m. v. -12 Sept. Fr. hvorved de paabudne Vielsepenge i Danmark og Norge, Khavn undtagen, herefter ophæves. 1793, 23 Jan. l. ang. af hville Underbruge i Norge Consumtion m. v. efter Fr. 22 Dec. 1761. 1 Post herefter bliver at udrede.<noinclude><references/></noinclude> jvfhxh306gdk4d5s8ol5164qy5lv72i 104 58222 404430 397621 2026-04-25T14:00:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404430 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||51}}</noinclude>Delinquenter &c. 51 1765.16 Oct. pl. at ingen i Kiøbenhavn maae handle med Slaver ne, undtagen om nødtørftige Fødevarer, ei heller verle Baneo-Sedler eller Penge for dem. 1770. 20Apr.pl. at Bekostningen paa Erecutionen af de efter Fr. 18 Dec. 1767 dømte Delinqventers aarlige Kagstrygning skal erstattes fra det Amt eller Sted, hvor Miss gierningen er begaaet. 1778.10 Jun. l. ang. nogen Forandring i Fr. 15 Jun. 1771, for saavidt den militaire criminelle Jurisdiction angaaer, m.v. 1780.18Maj. pl. hvorved Lands Forviisning med Lobe-pas, i Anledning af Art. Brevet for Land Tienesten ved Sve Etaten 29 Jul. 1756, ophæves, og Fæstnings-Arbeis de for det Slags Maleficantere igien anordnes. 1782.27Febr.pl. at ingen Told og Consumtions Betient, som er i fine Embeds Forretninger, maae for Gield eller af an den Aarsag, undtagen i Livs- og Eres-Sager, arre steres, med mindre hans Afløsning fra hans Post for hen er begiert og af hans Foresatte besørget. 1784. 3 Mart.Fundats for Tugthuset paa Island. 1790.15 Jan. pl. hvorved samtlige Jurisdictioner tilkiendegives en ved Børnehuset paa Christianshavn foranstaltet Ad stillelse imellem de Forbrydere, som dømmes derhen til Arbeide, enten paa Livstid, eller visse Aar og Maa neder. 1791.21 Oct. Fr. at Henrettelse med Sverd skal være afskaffet, og samme herefter altid skee med Øre. 1792.30Nov.. at Lugthuset paa Msen herefter skal kaldes Moens Tugt og Forbedrings-Huus, og at alle Forbrydere af Moen, Lolland og Falster, samt af Vordingborg og Trygevelde Amter, som dømmes til at arbeide i For bedrings Huset, paa en bestemt Tid, eller til Tugt huus-Arbeide, for Livstid, skal herefter hendømmes til fornævnte Tugt og Forbedringshuus; dog at heraf undtages de Kagstrøgne va Uærlige, hvilke, ligesom hidtil, bør indsendes til Christianshavns Tugthuus. 1793.5 Apr. Fr. ang. de Regler, som herefter skal følges, i Henseen de til Delinquent Omkostningers og Broe-Penges Lig ning og Inddrivelse, samt Revisionen af de derfor af læggende Regnskaber. I Cap.) Om Delinqvent Omkostningernes Ligning og Oppee berfel. II.) Om Delinquent-Omtoftn. Regnskabernes Re vision. III.) Om Broe-Omkostningernes Ligning og be derover aflæggende Regnskabers Revision. 2 1793<noinclude><references/></noinclude> 96mn4li2qj4qkvf4gd3rpji1qceh8jw 104 58225 404431 295663 2026-04-25T14:01:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404431 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|54||}}</noinclude>Deserteuver. 1763.16Nov. Fr. hvorledes med Desertcurers Straf herefter stat forholdes. 3767. 17 Dec. Ratific. paa Cartellet med Hs. Storbritt. Majestætic. 3771.29Apr. l. om Belenning for dem, som angive, hvo der skrive falske Passer eller hæle og borthielpe Deserteurer. 3776.19 Oct. 1. wegen Erneuerung d. Cartels mit d. K. v. Großbrittanien Majestæt u. Churf. Durchl. zu Br. Lüneburg auf 8 Jabre. 1780.27Dec. pl. hvorved de, i Ese Krigs Art. Br. 8 Jan. 1752 samt Art. Brev for Land-Tien. ved Søe Et. 29 Jul. 1756, for Desertion i Freds Tider fra Kgl. Sør- Krigs Tieneste fastsatte Straffe forandres og formildes. 1783. 3 Jan. pl. til at hindre det unge Mandskabs undvigelse fra Tyl- Jand til det Slesvigske.<noinclude><references/></noinclude> 2qr8t1gw4rf9sp69roohhpoidbekxbc 104 58227 404432 250925 2026-04-25T14:01:07Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404432 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|56||}}</noinclude>Egteskab, Forældre ?c. Egteskab, Forældre og Børn. Videre ang. Brudevielser zc., see Geistlighed. Copulations-Wenge, see Consumtion. blandede Egteskaber, see Religion. 1672. 4 Jan. Fr. om Brude- og Fadder-Gaves Affaffelse. 1680. 16 Nov. Fr. om Skriver og Procurator Len, samt Arve Skifter, Brude og Fadder-Gave i Bergen. 1683.13Mart. Fr. om Klædedragt, Bryllupper, Barseler og Gie stebudde. 1693.21 Mart. Fr. om de Reformeredes Brudevielser, samt deres og de Catholfkes Bornedaab. 1694.6 Febr. Fr. om Egteskabs Lofter med Ja-Ord. 1695 31 Aug Fr. om Skudsmaale og Lofter for Egteskabs Trolovel ser og Vielser. 1769.20Sept. pl. at de, som uchristelig henlægge deres spæde Børn paa Gaderne i Khavn, skal straffes paa Livet. 1731. 170.Fr. om Officerernes Giftermaal. 1733. 9 Dec. Ordon. weg. d. bey d. Milice auszugebenden frey oder Copulations Zettuln. 1734.5 Mart. Fr. ang. Besvangrelser og det deraf paasiaaede Egteskab. 1736.7 Sept Fr. hvorledes Supplicanter og Concipifter skal forholde sig med Suppliquer til Collegierne, samt hvorledes de tal firaffes, som fordolge deres Stamme og Tilnavn, naar de søge Copulations Brev i Cancelliet at vies biemme i user. - 14 Dec. Fr. at Bønderne maae holde Bryllupper, Trolovelser og Børnedaab vm Son og Helligdage, dog uden Gilde, Spil og Leeg, samt uden unødvendigt Følge. 1741. 9 Jan. Pl. at Born, som af deres Forældre anklages, maae uden Lev og Dom indtages i Moens Lugtbuus eller Chavns Bornehuus. 1746. 3 Jun. Anordn. om Huustugt paa Island. 3 Jun. Anordn. om Egteskab og Lasagtighed paa Island. 1750.29Maj. Fr. ang. Den Rettergang, som skal iagttages i de Sager, hvor nogen søges til Skilsmisse i Egteskab propter defertionem. -18 Dec.gr. naar og hvorledes Egteskab maae adskilles, naar den en Egtefælle er straffet med Fængsel paa Livstid. 1763. 140. Fr. at Faderen til et nægte Barn skal erlægge Halvdelen af dets Opdragelses Bekostninger til det er 10 Mar gl. 1769.<noinclude><references/></noinclude> g69dzzuy1efac8flt5kim29ngaivewh 104 58230 404433 399934 2026-04-25T14:01:18Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404433 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||59}}</noinclude>Enke og andre Pensions Kasser. Enke og andre Pensions Kasser. Ang. Pensioner af Gen. Post Kassen, see Post Kassen. Liig og Begravelse-Kaffer, f. Begravelse, 1717. 3 Maj. (†) Fundats over Viborg Stifts verdslige Enke Kasse, 1719.21 Jul. (†) Borgesyssels Provsties Enke-Kasses Fundats. 1722.10Aug.(†) Confirmation paa den Fyenske geistlige Enke-Kass ses Fundats. 1732.29Dec. (†) Fundation for Aggershuus Stifts geistlige Enke Kasse. 1736. 13 Jan. Fundats til en geiftlig og verdslig Enke-Kaffe i Jylland. 30 Apr. Fuydats til en Ente-Kaffe for civile Betientere i, Dagmart. 21 Sept. (†) Nedre Borgesyssels Provsties Børne-Kaffes Fundats. 1738. 19 Dec. Ertenfions Plan og Fundation til en Enke-Kaffe for adskil lige Stænder i Danmark, Norge, Slesvig og Holiten. 1739. 22 Mai. Fundation til en nye Pensions Kasse for Land Militair Etas tens Enker og Born. 1740, 16 Febr. Fundation til en Ente-Kaffe for civile og borgerlige Stan der i Kiøbenhavn. --25 Apr. Ertenfion og Forbedring af Fundationen 22 Mai 1739 for Land Militair-Etatens Penfions Kasse. -6 Maj. Fundation til en almindelig Enke-Kaffe for den civile Stand i Danmark og Norge. 1743. 15 Apr. Nærmere Ertension for Euke-Kaffen for civile Betiente og andre Stænder. 1745. 16 Jul. VI. at ingen al nyde noget af General Post-Kaffen, med mindre det bevises, at de ci have kunnet formaae at sætte i een af Ente Kasserne. 13 Aug. Explications Plan for Enke Kassen for civile og andre Stænder. 1746. 27 Jan. Fundation for Christiansands Societet for Enker og umgndige Born. 2 Sept. Fundation til en Stiftelse for Enker og umyndige Pigeborn i Norge, fornemmelig i Bergens Stift. 30 Dec. Ertenfløn og Forbedring til samme. 1747. 1 Apr. Videre Ertension til samme. 26 Apr. Forbedrings Poster i Fundationen for civile Betientes og an dre Stænders Enke-Kaffe. --13 Jun. Fundation for et Societet i Kiøbenhavn til Pension for En fer og vanføre Born. --29 Aug. Connrmation paa en af Obers og Under-Officererne ved Kieben. havns Borgerskabs Compagnier oprettet Liig- og Enke Kasse. 6 Oct. (†) Confirmation paa Eigtveds m. fl. Convention til et Enke Penfions Societet. --13 Nov. Convention til Enkers Pension i Kiøbenhavn, forfattet af Kammerraad Pauli. 4 Dec. Stiftelie for Enter samt Drenge og Vige Born i Danmark, især for Jyllands 4 Stifter, under Navn af det fierlige Compagnie. 3747.<noinclude><references/></noinclude> l6gjjoa0vy8qulqzdjytpp4fkfmp8y8 104 58233 404434 399935 2026-04-25T14:01:21Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404434 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|62|Fabriquer, Manufacturer &c.|}}</noinclude>Fabriqver, Manufacturer og deslige Anlæg. Videre, see Laug, Handel, Toldvæsen. ang. Manufactur og Tugt Huse, s. Delins qventer, Fattige. 1670. 3 Jan. (†) Privil. for et nyt Compagnie for Flame Silde-Fangft. 1680. 18 Oct. Kgl. Befaling, at de, som deres givne Detroi paa Manue facturer ikke have efterkommet, al is hos Commerce- Colleg. angive. 18 Oct. Kgl. Brev, at de, som Manufacturer ville indrette, skal angive sig hos Commerce-Collegium. 1681. 8 Jan. Privilegier for dem, som Manufacturer her i Rigerne vil indrette. 26 Nov. Forbud paa Silke Tøi og Stof i Kiøbenhavn, som ej der er fabriqueret. 1682. 21 Febr. gr. om Sabe Syderier. 29 Aug. Fr. om Salt af Salt i Norge at kaage. 29 Aug. Fr. om Sæbe Syderier i Norge. 1683. 12 Jul. Fr. om Manufacturernes Befordring. -19 Jun. Fr. om Jeen-Manufactur. 1684. 5 Febr. Kgl. Brev om gammelt Jerns Afhændelse til Smelte- og Hammer-Mollen ved Helsingøer. 1685. 16 Mai. Kgl. Brev om de til Manufactur-Bark indrettede Huse ved de nye Boder i Khavn, og dem, som i samme Bærk fætte ville. 1687. 18 Jan. Fr. om de i Khavn fabriqverede Silfe-Barer og Poffemynt- Arbeide at femples og de beholdne fremmede Stoffers Fors handling uden Riget inden en vis Tid. 22 Mart. (†) Bevilling f. G.-H. de Mohr, at forfærdige og fælge alle Slags rare Mobler og Galanterier. 16 Jun. Fr. om fremmede Silke Barer at tages under Forsegling, og den forrige Frs Fornyelse, it. at ingen, uden Interes fenterne, mane lade giore Silke Stoffer og Silke: Varer, og om dem, som i Manufacturet vil participere. -7 Aug. Fr. om Her, Hamp og Roe Free at faae, med videre dets Forhold, formedelst Sæbe Syderierne og Olie Mellerne i Sbaut. 1688. 3 Apr. Fr. om de paa Manufactur - Bærket i Khavn forarbejdede Silfe-Stoffers Brug i Klæder og andet. 1689. 16 Apr. Fr. om Salpeter Syderiers Indrettelse i Danmark. 1692. 30 Jan. Fr. om de i havn fabriquerede Silke Stoffers Forhandling i ftore og smaae Bartier samt Alen-Tal. 1696.12 Sept. Privilegier for ind og udlændiske Seefolk samt Haand- og Manufactur Werker, som sig paa Moen og Baagee vil nedsætte.. 1698.10 Dec. Fr. og Privilegier for dem, som Ulden-Manufacturer i Danmark og Norge vil indrette og fortsætte. 1699. 30 Jun. Anordn. om Guld- og Sølv-Manufacturets ydermere Ind rettelse og Fortsættelse af O. Holman og Interessenter. 1702. 4 Apr. Fr. om Staal-Manufactur i Rendsberg. 1703.<noinclude><references/></noinclude> sd1k3etnc6f92vnt5k5wn2vk4dor1lq 104 58235 404435 399936 2026-04-25T14:01:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404435 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|64||}}</noinclude>Fabriquer, Manufacturer &c. 1744. 2 Jun. Fr. og Forbud paa alt fremmed Papiirs Indførsel i Norge; m. v. 1745. 16 Jul. Fr. Hvorved fremmede Plydser og alt af forbudne Silke og uldne Tøier udenlands forfærdiget Arbejde forbydes til Danmark at indføres, m. v. 1750. 20 Jan. (†) Privileg. for endeel Interessenter at oprette et Suffer. Raffinaderie i Bergen. Forening imellem det Vestind. Compagnie og det Bergenske Raffinaderie af 10 Oct. 1750, Extenfion og Forbedring af 12 Jan. 1751 i det Bergense Rafinaderies Privilegio, samt Convention og Regl. imel lein Interessenterne i samme. 1751. 12 Jan. Fr. ang. Forbud paa Suffers og Sirups Indførsel i Bergens Bye og Stift samt i Nordlandene, saavidt de handle paa Bergen. -8 Mart. l. aug. Forbud paa raspet og Farve Træes Judførsel i Danmark, i Følge Rasphusets Privilegier. 1752.21 Apr. pl. om Størrelsen paa de Muursiene, som fra Tegle værkerne i Danmark til Kiøbenhavn indføres. 1753.19Febr. Fr. ang. fremmede Silke og Uldne Stoffers og Bas rers Indforsel og Brug, samt andre at bære aldeles forbudue Varer. 1754.5 O. Pl. ang. Kattun Trykkeriers Anlæggelse i Danmark og Norge. -19 Oat. pl. om Frihed til Sukker-Raffinaderiers Indrettelse i Kiøbenhavn. 1755.3 Febr. Fr. ang. Forbud paa Suffers og Siruppers Indførsel i Trondhiems Bye og Stift samt Nordlandene. 18 Febr. pl. om Forbud paa samme i Aggershuus og Christians fands Stifter. -2008. Fr. hvorledes med contrabande Uldne og Silke Ba rer paa de i Kiøbenhavn holdende Auctioner skal for holdes. -3 Nov. Fr. ang. de Folk, som Fabriqvenrerne i Kiøbenhavn paa egen Bekostning lade forskrive fra fremmede Ste der. 1757-19 Apr. pl. at ingen maae anlægge Sukker Raffinaderie t Kiøbenhavn, for samme af Brand- og Vand-Com missionen er approberet. IINov. Anordn. for Skibsbygmestere og Skibs- Tommersvende i Kiøbenhavn. 1758.13Mart. ang. Forbud paa fremmede Elfenbeens, Skild padde og Burboms Kammes Indførsel i Kiøbenhavn og Siellands Stift; samt at Kam Magerne skal mærke deres Kamme og sælge samme for billige priser. 1759<noinclude><references/></noinclude> qipwk52vt9m6nqp8b2i710mgtv4w5qp 104 58242 404436 403921 2026-04-25T14:01:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404436 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||71}}</noinclude>Fattige og Hospitaler. Fattige og ospitaler. 71 Bidere ang. Pensioner for fattige Enker og Børn, sce Enke Kasser, Post-Kassen. 1675. 1 Febr. Fr. om Confiscation, som Qvæft og Borne-Huset er tillagt 1683. 5 Maj. Fr. om Betlere. 23 Jun. Fr. om Qvasthuset og Hospitaler i Danimark. 1694. 6Febr. Fr. om Kirkers, Skolers og Hospitalers uclarerede Regnskaber. 1697. 1 Maj. Fr. om 2de Terminer aarlig, til hvilke de Venge, fem godvilligen gives til de Fattige i Børne- og Pesthuset, modtages; samt at ingen maae bindre Tiggeres Paagtibelse, eller give nogen af de i Børnehuset indsatte Personer Anledning til sig deraf at udpractisere, mindre dem huse eller hæle. 14 Aug. Fr. om Betleres Vaagribelse. 1698. 18 Oct. (+) Art., hvorefter Oldermanden og de gattiges Forfans dere i Kiøbenhavn tilligemed Conventbuus Skriveren dens have at forbolde. 1699. 9 Jun. Fr. ant. at den Almisse, som paa Auctioner i Riobenhavn nives, skal til de Fattige i Børnehuset henlægges. 1708.24 Sept. Fr. om Forhold med Betlere, fattige Børn, rette Almisse Lemmer og løsgiængere i Kiøbenhavn, saa og om Almisse til deres Underholdning. I Post) Om Forhold med samme. II) Om Indkomsterne Dertil. 24Sept. Fr. om Betlere i Danmark. I Post) J Kiøbstæderne, Kiøbenhavn undtagen. II) paa Landet. 1712.14Nov.Beneficium paupertatis i tvistige Sager de Fattige vedkommende. 1713. 1 Apr. Seddel, at de Fattige, naar deres i Pant Havende Suse paa Auction opbydes og ei sælges, mane være frie for Auctions Salarium. 1715.18Dec. Forbud, at ingen Skipper, Færgemænd eller andre ved Søekanten maae transportere fremmede Betlere fra et Sted til et andet. 1725.23 Febr. Fr. og nærmere Forbud ang. fremmede Betlere og deres Overførelse til Siælland. 1726. 3 Maj. pl. at Jurisdictionerne i Khavn skal, naar Convent husets Fattige noget i Mulcter eller Gaver :c. vorder tillagt, tilkiendegive det for Conventhusets Committe rede. 1727. 21 Jul. Mabet Brev, hvorved de til fattige Fader og Moderløse Børns Optugtelse ved Waisenhuset i Kiøbenhavn giorte Anstalter kundgiøres. €4 1727.<noinclude><references/></noinclude> 7he40mcd8rgp9hgdw3e12ac47qaqtvy 104 58245 404437 399938 2026-04-25T14:03:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404437 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|74||}}</noinclude>op 74 Fattige og Hospitaler. Fundation for det saa kaldte Vesihuus uden for Kis benhavns Vester Port, hvilket herefter maae have Navn af St. Hans Hospital og Claudi Rosettes Stiftelse, 1768. 9 Dec. (†) Confirmeret Fundation paa en af Interessenterne, udi den den 16 Febr. 1740 confirmerede Civile Enke Kasse i Kiøbenhavn, oprettet Stiftelse for nødlidende Enker og fattige Forældre eller Faderløse Børn, un der Direction af Magistraten i Kiøbenhavn. 1769. 7 Jul. (†) Confirmation paa Zander Kaaes Stiftelse til et Fattighuus i Bergens Bye. Tilligemed Danckert D. Krohns Gavebrev til samme. 1770. 7 Dec. Anordning om en Kgl. Opfostrings Stiftelse for nye fødte Børn. --10 Dec. Pl. ang. Skat af Heffe i Kiøbenhavn til den Kongel. Opfoftrings Stiftelse. 1771.16Nov. Fr. aug. en almindelig Pleje Anstalts Indretning i Kiøbenhavn til Underholdning for Stadens Fattige. 3772. 3 Aug. Pl. at af See Etatens Magasin skal 2000 Edr Rug til uformuende Indvaanere i Kiøbenhavn fælges for 19 Me Senden. 9 Sept. Pl. at hvad, som ej af samme er bortsolgt, maae fælges til hvem samme forlanger. 1773. 2 Jan. Bl. ang. Friderichs Hospitals Indretning paa forrige god. 17 Apr. pl. ang. de til Betleres Paagribelse i Kiøbenhavn føiede Anstalter. 24 Jul, Reglement ang. en af Prindseffe Charlotta Amalia oprettet Stiftelse. 1774.31Aug.Fr. at Umyndiges Midler maae indleveres i Extra- Skatte-Kaffen, samt at de, som administrere publiqve Midler, ej maae indesidde med samme, m. v. 1108. (†) Reglem. for den moralske og physiske Opdragelse paa Weisenhuset i Kiøbenhavn. 1777.26Febr. Fr. at ingen Overlast maae tilføjes de Fattiges Fog der ved Betleres Paagribelse i Kiøbenhavn. --11Mart.pl. at See Etatens Bagter promte stal assistere de Fattiges Fogder, samt at Divis. og den faste Stoks Mandskab ef maae giøre dem Overlast, ei heller huse eller beskytte Betlere. --24 Nov. Anordn. Hvorved Fundatsen for Opfostrings Huset i Kiøbenhavn i de Poster, som angaae Børnenes Lære Aar, forandres. 1778.18Mart. Fr. ang. hvorledes fremmede Betlere og Omløbere stal ansees, m. v. 1780,<noinclude><references/></noinclude> 6gj7wvtrsj3vgwb9zv1z26yfehk3ay1 104 58250 404442 262993 2026-04-25T14:11:56Z MGA73bot 792 Finder fiffe-varianter 404442 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||79}}</noinclude>Sisterie. 79 Fiskerie. A. J Danmark. 1670. 3 Jun. (†) Privilegier for et nyt Compagnie paa Flams Gildes Fangsten. 1709. 16 Febr. Forbud paa fters Riserie ved Riber og Hadersleb Amter. 1719. 9 Jun. Anordn. ant. Silde Fusiagers Størrelse og hvor ledes dermed skal forholdes, særdeles ved Liimfiorden. 1720,26Febr.Mandat om Østers Tyveries Afskaffelse. Fornyet ved Pl. 26 Jan. 1730 og 13 Dec. 1736. 1723.24Sept. Fr. anl Smer, Kiod- og Fiske-Fußtagers Justering i Danmark. 1740. 2 Jan. Fr ang. Kifferie i Lümfiorden. 7 Oct. Ydermere Fornyelse af Mand. 26 Febr. 1720 vm Østers Tyverie. 1741. s Jul. l. ang. Limfiorden. 1750.15Dec. Fr. ang. Kifferiet i Liimfiorden. 1751.260ct. pl. at ingen Uberettiget maae fiske i de Kgl. Søer og Damme paa Kiøbenhavns, Friderichsborg og Eronborg Amter. 1761.22 Jun. Fr. ang. Puls Vaaders Brug ved Fiskeriet i Liim fiorden. 1770. 10 Jul. pl. ang. Fredningen af Østers Fiskeriet under Aalborg Stift mellem Skagen og pirtsholmen, m. v. --24 Dec. Fr. ang. Friheder for dem, som udrede Band- eller Fiske-Stibe, for at bringe levende Saltoands Fiske til Kiøbenhavn. 1781.28Apr.pl. aug. Misbrugs Afskaffelse med Pulsvaader ved Fi keriet i Liimfiorden i Jylland. 1790.28Aug.pl. ang. den Omgang, som herefter bør bruges ved at optage Bundgarn, som findes ulovligen satte i Lümfiorden. 1791..15 Jul. Fr. som bestemmer, hvorledes Sælhunde, der findes døde ved Forstrandene, bør deles imellem Finderen, Forsirands Ejeren og dem, som til Selbunde Fangst have udsat Kroge, naar det kan siennes, at de fund ne Sælhunde ere blevne saarede ved Krogene.<noinclude><references/></noinclude> r72yw45p6tsqdvpv3fgug5kinsmqtuu 104 58253 404450 305168 2026-04-25T14:21:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404450 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|82||}}</noinclude>Sremmede. 3794. 8 Aug. 1. at enbser fremmed Svend i Shavn, af buikket Bang han end maatte være, nformeent maatte bortreise, naar ban begierede faadant inden 3 Dages Ferlob, es giorde vedborlig Rigtighed for sig.<noinclude><references/></noinclude> lzwbmbn3ljsre81he6lg99pfrv5x2tl 104 58254 404451 397487 2026-04-25T14:21:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404451 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||83}}</noinclude>Sæe og andre tamine Breature. Sae og andre tamme Kreature. Videre, see Qvægfyge, Tyverie. 83 ang. Hestes, Qvægs c. Ind- og Udførsel samt Fortoldning og Confuntion, f. Toldvæsen, Consumtion Hefte og væg-Markeder, s. Handel. Rytter og Dragon c. Hestes Anskaffelse, s. Skatter, Land Milice. Sviins Ringning, f. Skovvæsen i Danmark. lose Hunde i Bildbanen, f. Jagten i Danmark. 1680. 5 Mart. Forbud paa Stod-Hefte. 1681. 27 Dec. gr. om Stald Oren og Stod Hefte. 1686. 16 Jun. Fr. om Stutteriernes Indretning. 1693.30 Maj. Fr. at Bønderne i Danmark maae lade deres Hinger, faas danne som de kan afstedkomme, lose paa deres Fælleder og Overdrifter. 1694. 14 pr. Fr. om Lesnings-Venge af Dvæg og Beller, som i indheg nede Marker optages. 1698. 2 Apr. Fr. om Faar og Qvæg samt deres Græsning og Ba retægt paa Færse 1709. 15 Jun. Forbud paa væg og Befler at gaae i Græs ved de nye antayte Barker uden Nerre- og fter-Vort for Khavn. --26Nov. Forbud paa Sviin at gaae løse i Gaardene eller sæts tes paa Stier i Kiøbenhavn, og at ingen Svine-Stice der i Husene maae tilstedes. 1723. 6 Dec. 1. om Geeders Afskaffelse i Kongsbergs Selvværks Circumference. 1739. 11 Sept. r. anl. hvorledes med døde Creature paa Landet, som befindes paa Beie og Marker benliggende, deres Ned gravelse og Bortførsel skal forholdes. 1740. 7 Apr. r. om Qvæg Tiende i Danmark. 1755. 29 Oct. l. at ingen maae lade deres kreaturer eller Hefte indkom me paa Khavns Glacis eller Contra Echarper. 1758. 24 Nov. Pl. at det skal være enhver tilladt at aftage huden, ei al- Teene af egne creperede Ovægs-Hovder, men endog af alle andre fine bortbede Kreature, med videre. 1760, 11 Oct.(†) Aarhnus Byes Viide og Vedtægt; ang. dens Marke Jorder, Fæedrift &c. 1765. 14 Febr. l. ang. Koe-Skorns udførsel, Priveter, m. v. 1766. 23 Jun.pl. at Khavns Indvaanere ei maae henlægge Jord r. ved Boldene, ei heller Ender, Høns og andre Fieder Creature findes paa Voldene. 1768. 27Apr.pl. at ingen, førend den Tid Loven tillader, maae lade indorive Qvæg paa Khavns Fælleder. I a 1769.<noinclude><references/></noinclude> 5bduj5gfa7ysqox4zmcomha6xd4x31i 104 58258 404452 391738 2026-04-25T14:24:00Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404452 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||87}}</noinclude>Særøe. Særøe. 87 1680. 12 Febr. Fr. om et vist Compagnies Indrettelfe, ant. Handelen paa Island og Færse. efterat de forrige Hoved-Participanters Octroi er ude, saa og om Hvalfiffangst. 1682. 13 Mai. Pl. om den Islandke og Færøiske Handels Forvaltning udi et Compagnie. 1691.30Maj. Fr. vm Pandelen paa Færse og andet Landet vedkont mende. 1694. 10 Apr. Fr. om nye Models Hofer naa Færse. 1698. 2 Apr. Fr. om Faar og Qvæg samt deres Græsning og Bare tægt paa Færse. 1723. 3 Maj. Fr. om Taxtens Forandring paa de Færsiske Barer fra Dlai Dag 1723. 1773. 200ct, Fr. ang. hv lfe Sager til det D. Cancellie og hvilke til R. Kammeret og de øvrige Collegier skal henhøre. 1777.19Mart pl. at Tran-Tønder ved de Kongel. Handeler paa Js land, Finmarken, Færse og Grønland, skal ansæts tes paa 120 i Steden for 136 Potter. 21 Maj. Fr. ang. adskilligt gerdyrkningen og Tienestefolk, m. v., paa Færse vedkommende. 1778. 23Jul. pl. ang. Handels-Contra-Bøger for Indbyggerne paa Færse. 1781. 1 Maj. pl. at de Islandske, Grønlandske, Finmariske og Færsiske Sager sal herefter forlægges fra Gen. Toldkammeret til Rentekammeret. 2 Jul. (†) Reglement om den Kgl. Grønlandske, Islandske, Finmarkske og Færeiske Handel, og sammes Privilegier paa 30 Mar. 1784.22Mart. Brandforfikkrings Anordn. for Thorshavn Bye og Fri derichsvaag paa Færse. --22 Mart. Fr. ang. Brandvæsenet sammesteds. 1790.13Aug. Fr. Om en nye Interims-Indretning med Handelen paa Færøerne for 5 Aar.<noinclude><references/></noinclude> 34qw9u785v6tz265u9s4inq9uf2r07t 104 58259 404453 399374 2026-04-25T14:24:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404453 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|88||}}</noinclude>Geheime Stats Raad.-Geistligheden &c. A. Geheime Stats Raad. 1770. 27 Dec. Kongl. Act ant. det Geheime. Stats-Conseils Ophævelse. 1772-13 Febr.Fr. ang. et Geheime- Stats Raads Oprettelse. Geistligheden og især Præsterne: A. Deres Vocation og Embede. Bidere, Academie, Begravelse, Egteskab, Fattige, Helligdage, Kirker, Religion, Skoler. ang. Præsternes Pligter i Henseende til Consum tions- og Extra-Skats Mandtaller :c, f. Con sumtion, Skatter &c. 1676. 22 Jun.(†) Instruction for Felt Vræfterne, som og i visse Puncter kan observeres af Skibs.Præsterne. 1680. 4 Aug. Fr. om Skibs og andre Præster, som sig i Sognepræ fternes Embeds Forretninger i Kiøbenhavn indtrænge. 1683.13Mart. Fr. om Klædedragt, Bryllupper, Barseler og Giestebude. 3685.25 Jul. (†) Danmarks og Norges Kirke Ritual. VI) I Cap.) Om Guds Tieneste i Kirken med læsning, Bon, Sang, Dieffen for Alteret og Brædiken. II) Om Daaben. III) Om Barsel Qvinder, Jordemedre og Qvind. Kir Fegang efter deres Barselseng. IV) Om Striftemaal og Aflosning. V) Om Christi Nadveres Sacramente. Hvorledes med Anfægtede, Besatte, Fangne og Misdæ dere skal omgaacs. VII) Om Bandsættelse og Aflosning af Band. VIII) Om Egteskab. IX) Om Liig og Be gravelse, X) Om Bispe- og Præste Bielse. XI) Hvorles des Provsterne bestikkes. 1686. 16Jan. Fr. om Kirke Ritualet. 1687. 15Sept. Reglem. og Anordn. for den Hollandske Menighed af den augsbura. Confesfien i Siebenhavn ang. deres Gudstieneste. 1688.7 Apr. r. om den nye Alterbogs Brug. 14Apr. Fr. om Kirke Ritualets og den nye Norske Lovs Ins troduction i Norge. 1690. 25 Jan. (†) Fr. om en nye Kirke-Psalmebog af Kingo. 1691.28Febr. Fr. om Børn og Tyende paa Landet, som hindres at komme til Visitation. 1693.21 Mart Fr. om de Reformeertes Brude Vielser saa og deres og de Catholfkes Børne-Daab. 1696.<noinclude><references/></noinclude> 1rpqu3zzzbdtkrb9z4z96anaqai4yp8 104 58260 404454 398815 2026-04-25T14:24:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404454 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||89}}</noinclude>Geistligheden &c. A. 89 1696.23Maj.Fr. at afsatte Præster ei maae forrette nogen geistlig Tieneste paa Landet eller i Kiøbstederne, uden i sær Tilfælde med Biskoppens Samtykke. 1697.23 Nov. Forbud at fremmede Studentere ei maae undervise Ungdommen, ei heller de eller andre prædike i Kiebste derne uden Testimoniis fra Universitetet; samt om rele gerede Studentere. 1699.21 Jul. Patent om den nye Psalmebogs Indførsel, samt Pri fen paa samme. -9 Dec. Fr. om Moderation i Taxten paa den nye Gradual- og Kirke Psalmebog. 1700, 23 Oct. Fr. om Vocation til Prædike Embedet. 1701.19Febr. Fr. om Passer og Skudsmaal, m. v. 1707. 1 Aug. Fr. om Examinibus og Vocation til Prædike Embedet i Danmark og Norge. 1717. 9 Jul. Anordn. ang. Evittighederne mellem Præsterne i Kiøbenhavn og Garnisons Præsterne. 1721.28Mart. Instruction for Præsterne ang. de i deres Sogne op rettede Skoler. 1724.8 Febr. Reglem. og nærmere Forklaring ang. Tvistighederne mellem Sognepræsterne samt deres Medtienere i Kigbenhavn og Garnisons Præsterne sammesteds om deres Embeds Forretning. 1728. 9 Jan. Fr. hvorledes med Huus Capellaners Bocation, samt Subsistence i Embedet herefter skal forholdes. 1730. 24 Febr. Fr. at Omslags Terminen for N. Jylland kal begyndes næ fte Fredag efter Paaske, og at Foraars Provßtemedet for Viborg Stift aarlig skal holdes den forfe Onsdag efter Midfaste Søndag. 1733. 7 Det. Anordn. hvorved al Sfienden og Larmen paa Prædikestotene, især imod de faa kaldte pietikter, forbydes. 1735.12Mart. Fr. om Sabbatens og andre hellige Dages tilbørlige Helligholdelse, og den hidindtil derved foreløbne Miss brugs Afskaffelse. 23 Dec. Fr. om noiere Kirke Disciplin mod fcandaleuse Synder 1736. 13 Jan. Fr. ang. Confirmationen. 28 Apr. Instruction for Catecheterne ved Bremmerholms Menig hed i Kiøbenhavn. -28 Apr.Anordn. anl. den sædvanlige Ben til Høimesse efter Præs Diken. --2 Nov. Fr. ang. Attefferne, fom Professores Theologiæ og Biskopperne aarlig skal indsende til Cancelliet om deres Lærdons og Levnet, som fege Præste-Embeder. 14 Dec. Fr. hvorledes Bønderne paa Landet maae holde Bryl lupper, Trolovelser og Bornedaab om Son og Hel ligedage, 85<noinclude><references/></noinclude> sj37keos1rht6whwhaynmpvxb01m29a 104 58263 404455 399375 2026-04-25T14:24:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404455 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|92||}}</noinclude>Geistligheden &c. B. B. Deres Boeliger, Gods og Indkomster. Bidere ang. Præsternes Indkomster ved Barnedaab og for Skudsmaale, samt om Khavns Præsters Dispyter med Skibs- og Garnisons-Præsterne, see Geistighed Lir. A.. ang. deres Indkomster ved Begravelser og Bryl lupper, f. Begravelser, Egteskab. Hvorvidt Præsterne i Norge maae tilhandle sig Bønder Gods samt bruge Trælast-Brug zc., s. Land, Skov Væsen i Torge. 1664. 19 Jan. Fr. om Præstegaarders Kiob og Forhandling. 1670. 15 Febr. Forbud om Huggen i geislig Godses Skave. 1682. 4 Febr. Fr. on Studii Stat, Cathedraticum og Provste-Vengé. 1683. 1 Sept. Fr. om de Gader &c., fom til H. Trefold. Kirke ere perpetuerede. 1684. 3 Maj. gl. Mandat, at Proprietairerne ei maae forbyde Bønderne at giøre deres Sognepræster Villighed. 1685. 3 Jan, Fr. om Kalleboe-Huses Deling imellem Frue og Nico lai Kirke. 5 Febr. Fr. om ulovlig Paalægs Afskaffelse i Norge. 1686. 2Mart Fr. om Sogne-Stiellet til H. Trefold. Kirke. 1687. 1 Jul. Fr. om hvorledes herefter i Lolland og Falster skal tiendes. 1688.17Apr. Fr. om adskilligt vedkommende den Forandring med at tiende efter Loven i Lolland og Falster. 1698. 12 Apr. (t) Fr. at ingen, som nogen Ziende pro Officio noder, mane oppebære mere i aarlig afgift, end som Slenderne udi Jorde. Bøgerne og Matriculerne findes anførte for, ej heller tage mere i gæfte, end 1 Rdlr af de Hartkorn. 1701. 24 Jan. Fr. hvorlænge Benderne skal føde Præsternes Tiende-Kalve. 1702. 3 Jan. Fr. om Tiendernes Oppeborsel paa Moen, samt Degnenes Pension til Skolerne, og Substituterne i Stege Sogn deres Boliger og Tillæg. 1708. 9 Aug. Fr. om Misbrugs og Opholds Afskaffelse ved Tiende. Tælningen i Danmark. 1710.23Jun. Fr. om Fiske-Tienden'li Trondhiems Stift. 1720. 4Nov. Fr. om Misbrugs Afskaffelse med mælknings og Stieppe Korns Annammelse af Bønderne. 1721.29Dec. Fr. at Præsterne paa Landet i Danmark, i Steden for Midsommers Rente, skal gives aarlig z Pd Ost af hver Tønde Hartkorn; Saa og Rettens Betiente hvis Loven dem tillagt haver. 1728. 9 Jan. Fr. hvorledes med Huus Capellaners Vocation samt Subsistence i Embedet herefter skal forholdes. 1740.<noinclude><references/></noinclude> r19a0ojclo90eziw0ajw8s7v3j8v3nx 104 58264 404456 399053 2026-04-25T14:24:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404456 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||93}}</noinclude>Geistligheden &c. B. 93 1740.7 Apr. r. ang. Qvæg Tienden i Danmark. 1741.31Mart. Fr. ang. Tommerhugften, i de forbeholdne samt Kir. fers og de Geistlig s eller andre Beneficeredes Skove samt Almindinger i Norge. 1757.240. pl. at de danske Folk i Khavn, som søge Tydsk Kirke, kal til Sognets danske Præst betale Offer og anden Rettighed; samt om Præste Penges Svarelse af Re-. formerede, Catholske og Joder. 1760.9 Maj. (†) Confirm. paa H. M. Nissens Fundation af 12 Apr. 1760, ang. Glostrups og Wallensbechs Kirke og frifiebte Præstegaarde og Degneboliger, m. v. 1770.14 Sept. Fr. hvorvidt en Præst. Degn eller anden Beneficiarius i Danmark skal af fin Succeffor nyde Erstatning for de paa det beneficerede Gods til landvæsenets Forbedring giorte Bekostninger. 3779.5 Maj. pl. anl. Tiende af Tobak, avlet paa tiendeydende forn (i Danmark). 1784. 7 Oct. pl. hvorledes den Degnene og Skoleholderne paa Lans det i Danmark tilkommende Græsning ved Jord-ud- Fiftninger bør udlægges og Vederlaget derfor af Lods- Ejerne udredes, m. v. 1786. 1 Sept. pl. ang. hvorledes Tiende Svig i Island skal firaffes. 1789. 24 Jul. Fr. om hvad der, naar Præste Kald paa Island blive ledige, skal iagttages, til Kirkernes og Præstegaarde nes, med de dertil hørende beneficerede Godsers samt Inventariers Vedligeholdelse. 1790.23Apr. l. at alle Skifte Behandlinger efter Organister, naar be ikke tillige have nogen geistlig Betiening, herefter bør forvaltes af den verdslige Stifteret. 1791.5 Sept. Pl., hvorefter Ofringen ved Brudevielser i Holmens- Kirke afskaffes, og Kirke Betienterne derimod tilstaaes en bestemt Betaling, m. v.<noinclude><references/></noinclude> 2z8efnf5finzyxdsx3msb9wxc2azon3 104 58472 404379 203894 2026-04-25T13:19:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404379 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|300||}}</noinclude>Sse Enroulleringen. 1780. 22 Nov. Pl. hvorved den Art. i Enroullerinas Frr., som forbyder alle llenroullerede at fare til Gees, med videre, ophæves. 1783. 11 Jun. Vl. hvorved Pl. 22 Nov. 1780, for saavidt den tillader Uenroullerede indtil nærmere Anordning at gaae i garten, igien ophæves. 1787. 13 Apr. Pl. hvorved Pl. 22 Nov. 1780, ang. de Uenroulleredes Tile ladelse at fare til Sees, med videre dens Indhold, nu aldes les ophæves, og See-Enroullerings-Frr. Febr. 1770 for Danmark 285, og for Norge 339, igien forunes. 1788.22 Nov (†) Pol. pl. at de enroullerede Matrosers Værter ei maae forholde deres 'Toi. 1789. 6 Apr. pl. at Huusværterne i Khavn skal for See-Enroullerings Chefen anmelde de hos dem logerende enroulleres de Matroser, m. v. I Maj. Fr. hvorved Soe Enroulleringen i Norge igien inddeles i 6 Districter, med videre bemeldte Euroullering ved kommende baade i Danmark va Norge. -- 9 Maj pl. hvorved de euroullerede Matrosers Værter advares, ikke herefter at tage sig selv til Rette, men at efterleve Pl. 22 Nov. 1788.<noinclude><references/></noinclude> 32d3klupmszmcklbei456jcj7ejwqo4 104 58473 404380 399920 2026-04-25T13:22:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404380 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||301}}</noinclude>Søefarende. Søefarende. 301 Bidere, see Consuler, Fiskerie, Handel, Havnevæsen, Soe-Enroullering, Spe militair-Etaten, Tractater. ang. Færgemænds, Prammænds, Skipper og Steenfører Laugene, s. Laug. Commisfarere og Søefarten i Krigs Tid, f. Krig. Hvad Skippere og andre Seefarende have at iagttage i Henseende til Pesten, Qvægfygen, Reisendes Transport, Consumtionen og Sold væsenet, s. Pest, vægsyge, Reisende, Cons sumtion, Toldvæsen. 1671. 24Maj. Defenfions-Stibes Privilegier. 2 Jun. Fr. om Stibes Afhændelse. 1672. 10 Jan. Fr. om Defenfions-Stibes Maaling og Modeller. 13 Febr. Fr. om Skippernes Passer og Certificationers Rigtighed. -29 Febr. Fr. om Saltets Indforsel inod Defensions Stibes Tilveies 2017 bringelse. 12 Aug. Fr. om soefarende Folk, fom her i Rigerne Borgerskab tage og andensteds boe. 1680. 12Febr. Fr. om Salt-Handelen og Defenfions-Stibene. 13 Oct. Oftindiske Compagnies Skibs Artikler. 1683. 3 Apr. Kr. om Defenfions eg Exemptions-Skibes Sarter. 1688. 1 Dec. (t) Chr. V. Skibs Artikler for det Ostindiske Compagnies Betiente. 1690. 1 Jun. (t) Stibs-Artikler for de Betiente, sem Commerce Naad N. J. Arf til den gvineiske Handel antager og med hans Skibe paa Gvinea fare. 15 Jul. Pl. om Flag paa Stibe at føre. 1693. 8 Apr. (†) Kgl. Bevilling for E. Kruse, at Vrag oa opfisket Gods fkal være indbegrebet under Strand-Forpagtningen. 1695. 21 Dec. (†) Artikler for Baterfouten. 1696. 21 Jan. Forbud paa Vimpel Koring. 28 Jan. Fr. om Defensions: Skibe. --12 Sept. Privilegier for ind- og udlændiske Soefolk, samt Haand- og Manufactur Værkere, sem sig paa Meen og Bogor vil nedsætte. 1697. 24 Jul. Fr. at Skippere af Konget. Undersaatter, som fare fra Stio benhavn paa Vester eller fter-Seen, skal betiene sig til en Deel af Kongens Baadsniænd fra Meeu og Bogøe. 1698.26Mart. (†) Skibs-Artikler for det Bestindiske og Gvineiske Compagnies Betiente. -- 5 Apr. Hvalfike Fangst og Tranbrænderie. Compagnicts Artikler i Nordlandene. 1699.18 Mart. Artikler for dem, som fare med det Grønlandske Compagnies Skibe fra Kiøbenhavn paa Hvalfiferie under Grønland. --9 Sept. (t) Pl. om Slag paa Stibe at fore. 1699.<noinclude><references/></noinclude> 98ijp6bnmf77h8sti9ggj8nz7nhs0ek 104 58474 404381 323330 2026-04-25T13:24:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404381 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|302||}}</noinclude>Søefarende. 1699. 9 Sept. (†) Skibs Art, for d. Betindiske og Guineiske Compagnies Betiente. -- 9 Sept. (t) Det. Ditindiske Compagnies Stibs-Artikler. 1701.8Nov. Fr. om en Navigations, Regne- og Skrives Skole i Stege paa Moen. 1705.21 Mart. Fr. om Forhold med strandede Skibe og Gods. 1708. 7 Jun. pl. om Skippere, som feile forbi Nyeborg og Frides ricia, uden sig til Strømme-Tolds og Fyrpenges Clas rering at angive. 1716.13 Mart. Fr. at til Danske og Norske Fangers Rantsonnering af Tyrfiet stal noget gives af Skipperes, Styrinænds og Baads mænds Hyre i Danmark og Norge. 1720. 30 Aug. (†) Ordonnance, hvorved befales, at ingen Norden- eller Sondenfields maae befatte sig med Skibes Lotsning, uden de, som af Lots:Captainen ere beskikkede. 1721.7 Mart. (†) Ordonance, ang. Lotspengenes Betaling i Norge Son denfields. 1723. 15 Jan. 1. at ingen Kgl. Underfaat, som med andre Native ners Skibe fanges og i tyrkisk Slaverie opbringes, skal nyde hielp til deres Rantson af Slave-Kaffen. 5 Febr. Skibs-Artikler for dem, som sig udi det octrojerede Bergens Le Grønlandske Compagnies Tieneste opholde. 1725.5 Mart. Fr. om Lotsvæsenet i Norge. 1726. 20 Apr. (†) Det Kiobenhavnske Assurance Compagnies Octroi. Samt confirmeret Convention imellem det Kiobenhavnske Assurance- Compagnie. 1728.26 Apr. Regl. for Lotferne paa Isefiorden. 1730. 9 Jun. (t) Regl. om Strygningen for See-Batterierne Tre Kronee og Provesteen. 1732. 17 Oct. (†) Chr. VI. Skibs-Artikler for det octrojerede Asiatiske Com pagnie. 1733. 3 Dec. pl. at Skippere tc., som til Kiobenhavns Toldbod ankomme, maae selv eller ved hvem, de vil, lade deres Angivelser Erive. 1739.6 Mart. (†) Art. for Jægte Bruget i Nordlandene, vedtagne d. 17 Jun. 1738, og approberede ved Rescr. 6 Mart. 1739 til Statholderen i Norge, samt bekiendtgiorte i Følge hans Skrivelse af 11 Mart. næstester. 1741.17Febr.Forbud paa Vimpel-Føring. --29 Mart. Ertract af Rescr. 28 Mart. at Skippere fra Lolland og Kgl. ster skal tilbyde Kiobenhavns Bager-Laug deres Hvede. (See Lang). 24 Jul. pl. at ingen af Kiøbenhavns Borgere maae indlade sig i Kieb med Skippere, som hidføre Eege-Tømmer til Kgl. Tieneste. 1742.11 Sept.pl. ang. Skippere, som ved Ind- og Udfeiling ved Coldstederne i Norge hindre Toldbetienterne at komme om Bord for at inqvirere og forsegle deres Slibe. 1742<noinclude><references/></noinclude> r2hoz3fzlizzd32va9xk3j5mfuq6nyu 104 58475 404382 397881 2026-04-25T13:24:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404382 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||303}}</noinclude>Søefarende. 3°3 1742. 14Sept. (†) Chr. VI. Skibs-Art. for det Vestindiske og Guineiske Compagnie. 12 Nov. Pl. at ingen Stepper maae i sit Fartøi have hemmelige eller fordulgte Lager. 1745.15 Mart. l. ang. Stiberummenes Befragtning. 1746. 20 Jun. l. ang. ftrandet Beag, Tommee &c., i Anledning af Fr. 21 Mart. 1705. I Jul. (t) Det Kiøbenhavnske Assurance-Compagnies Octroj. I Jul. (†) Confirmeret Convention imellem det Kiøbenhavn fe Assurance-Compagnie. 1747. I Maj. Fr. og Regl. ang. Algierske Socpasse. 21 Aug. Fr ang. hvad Lañe-Venge tc., som formedelst Freden med Algier til Stave-Kaffen skal betales. 1748.24Apr. l. ang. Skibenes Forsegling ved Laurkullen og Basioen for Indløbet til Christiania og Drammens Fiorder. 11 Jul. Fr. om Koffardie-Stibes og Commisfarernes samt de octroi. Compagniers Skibes Flag, Giøs, Vimpeler og Fløie. 1749. 27 Jan. 1. ang. hvad Honneur med Strygning de Danske og Nor fte Stive sal bevise Kronborg. E 1750,16Nov.pl. at de Seefarende maae lade affeurere Fartøier og Ladninger, efterdi ingen Collect kan ventes, naar sam me forulykkes. 1751.5 Febr. Fr. hvorledes de Skippere, Styrmænd eller Skibsfolk, som paá en tyvagtig eller underfundig Maade forkomme eller bortvende det dem betroede Stib eller Gods, skal ansees. 1752. 7 Apr. pl. at Certepartier og Bodmerie Breve skal skrives paa Stemplet Papiir. 30 Jun. Jufirur for Baterskouten i Khavn. 28 Jul. (†) Artikler, hvorefter alle, som i det Danske Afatiske Compagnies Tieneste sig begive, enten det er civile eller militaire Betiente, sig, saavel til Lands som til Vands, skal forholde. 1754. 15 Jul. pl. og Forbud paa at fore contrabande og ufortoldede Barer udi Baade eller smaae Fartsier pas 1 Mil nær ved Provintserne i Danmark. 1755. 5 Maj. Pl. om Raadstue eller Byetings Attester for Skippere ved Toldstederne i Norge. 1756.23 Mart Fr. om Skierpelse i L. 4-1-22, i Henseende til Stipperes og Skibsfolks pligt paa en forestaaende for andret eller forlænget Reise. 3 Apr. (†) Regl. over Strygningen i Sundet. 6 Apr. pl. at de ved Toldstederne i Norge sig angivende Skips pere maae giøre skriftlig Ecd paa Toldboden, hvor de og Rederne ere boefiddende, i Steden for Raadsiues eller Byetings Attesterne. 1756<noinclude><references/></noinclude> ayu7lipcvbrhht51osa93klenusjv1n 104 58477 404383 399365 2026-04-25T13:24:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404383 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||305}}</noinclude>Søefarende. 305 1772. 7 Jan. Fr. vm Frihed at tage Ladning ved fremmede Colonier i America for Skippere, som til deres Reise til St. Croir have erholdt latinske Soepasse. 27 Aug. Vl. at de 2de Fyrer ved Nachehoved &c. den i Dec. 1772 skal slukkes. 1775.12 Sept.pl. at alle Pramme, som bruges til at føre Ladning til og fra Skibene, skal ahmes paa Holmen. 4 Det. Fr. at ingen maae under Dansk Flag fore Krigs-Armatur til de Americanske Eilande. 7Dec. Fr. at ingen maae paastaae Forkiobs-Ret til strandet Gods. 1776.11 Mart.(†) Art. for Commandeurerne og Mandskabet paq Skibene, der udsendes for den Grønlandske Handel og Fiskefangst. --18Mart. 1. ang. visse Anordn. til contrabande va ufortoldede Barers Indsnigelse at bemme (ved de til Krydsning udsendte Kongel. Fartsier), samt hvad Vedkommende derefter have at iagttage. 18 Mart. Fr. ang. det indenl. Skibbyggeries Opmuntring og Forfremmelse. I Post) Ang. Defenfions-Skibe, som blive bygte paa indens rigs Værfer. IL) Om narmeerte Stibes Bygning paa indenrigs Værfer. III) Ang. Afgiften af Skibe, som ere bygte paa udenrigs Værfer, m. v. IV) Ang. Farten paa Bestine dien, samt Formular til Contract med Skibsbygmesteren. 22 Jul. pl. om Straf for dem, som imodsætte sig de fra Bagt Skibene til Toldsvigs Opdagelse udsendte Folk. 6 Dec. Pl. at ingen Coffardie Skippere, eller som føre noget Skib, Kgl. Undersaatter tilhørende, maae lade forfær bige eller ved Skibene have andet Slags Flag, Vime pel, Bager, Gios c., end Fr. 11 Jul. 1748 anordner. 1777.24Mart. Fr. hvorved adskillige Poster i Frr. om Lots-Besenet 19 Maj 1763 og om Soc Enroull. i Norge 1 Febr. 1770 forandres eller noiere fastsættes. 24 Maj. pl. ang. Afgifter af fremmede Stib, som paa indent. Kyster ere strandede, og af Kongel Underfaatter tiobes, for, efter deres Reparation, at bruges under Danse Flag, som inden landske Skibe. 21 Jun. Pl. som igientager Skibbygger Fr. 18 Mart. 1776. 3 Post 109, ang. formelig Transport paà privil. Stibes Certifica ter c. ved Sieb og Salg. 5 Aug. Vl. at et Stib, som i de Kongel, Lande er bygt og siden til en Fremmed solgt, fal, naar det af en Kongel. Undersagt paa une er fiebt, efter Skibsbugger Fr. 18 Mart. 1776, som et fremmed Skib ansees. 20 Aug. Taxt, hvorefter Lots: og Bede Peng: skal svares til Lotsen ved Legteers Grunde i Jylland. 1778.<noinclude><references/></noinclude> m075g9rt3h6xcd1jeen1vfxcgul6rvb 104 58491 404386 399921 2026-04-25T13:24:51Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404386 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||319}}</noinclude>Tienestefolk og Løsgiængere. Tienestefolk og Løsgiangere. Videre, ang. Losgiængere, see Fattige, Politie. 319 Folke Skat og Tienestefolks Frihed for Copulations -Penge, s. Consumtion. Fabriqueurernes og Haandværkernes Svende, Drenge og andre Arbeidere, s. Sabriquer, Laug. 1670. 10 Dec. Fr. om Lesgiængere og dem, som findes paa Gaden fildig om Aftenen; it at Fremmede skal af Bærterne anmeldes, og em den igien paabudne Borger-Bagt. 1684. 9 Febr. Fr. om lose Mandfolk i Norge, som sig ei til stadig Tieneste vil beqvemme. 29 Apr. Fr. om Lesgiængere i Kiøbenhavn. 1690. 4Mart. Fr, om Tyves og utroe Tieneres Straf. 1691,28Febr. Fr. om Børn og Tyende paa Landet, som hindres at komme til Bisitation. 1701.19Febr. Fr. om Passe og Skudsmaale; it. Forbud paa bortrømte Under Offic. c. at huse, hæle eller føre af Landet. 19Febr.Fr. at ingen heel eller halv Karl, som tiener Ben den, maae nyde Sæd til løn, eller saae til Halvs med Bonden, m. v. 1728. 28 Jul. Rescr. (14 Jul.) til Kiøbenhaus Magistrat, at de der ankommende Qvindfolk, som søge Tieneste, kan melde sig hos Fæstemændene, samt at de skal medbringe Skudsmaale, m. v. 1734.16Aug.Kongel. Befaling (6 Aug.) til Khavns Magifirat, ang. Ophævelse af Forbud 23 Mart. 1725, om Chrisine Folkes Antagelse af Joderne. 1740.310. Jgicntaget Mandat om Lediggiængeres og deserterende. Soldaters Examinering, Anholdelse og Indbringelse. 1742. 14 Sept. Pl. at ingen Bonde maae nægte en enroulleret Bondekarl den Len, han, om han ei var enroulleret, burde nyde. 1746, 3 Jun. Anordn. om Huustugt paa Island. 1748.16 Dec. pl. ang. fremmede og andre reisende Joder, som ingen Kongel. Leidebrev have, m. v. samme Nation og de res Tienestefolk betreffende. 1751. 27 Oct. Pl. om Prkesløshed og Lediggang af dem, som paa egen Haand henfidde, samt Tienestetyendes Forhold. 1754.9 Aug. Fr. at alle af Bondestanden i Norge, som ei bruge Gaarde eller Huusmands-pladser, skal fæfte sig i aarlig Tieneste og ei arbeide for Tagløn. 1755. 3 Dec. pl. ang. Tienestefolk i Khavn og deres Forhold, samt Omgang imod dem; it. om Fardag og Opsigelses Tid, 111. V. 1762.<noinclude><references/></noinclude> gn4be3o0q9l0vi0jkhalt4ew2f5vc90 104 58495 404387 397142 2026-04-25T13:25:00Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404387 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||323}}</noinclude>Toldvæsenet. A. 1691.21 art. (+) Sr. og elb-Rulle for Danmark og Norge. 323 30 Jun. Forbud paa Misbrug, som ved Varers Inds og udførsel paa ulovlige Steder, til Kongel. Tolds og Rettigheds Besvigelse, begaacs. 8 Aug. Gamme for Norge Nordenfields. 1692. 6 Aug. Fr. ant. Directionen over Kongel. Tolds og anden Rettige beb6 Oppeb. i Danmark, som er overbeaget &rufe fra i Jan. 1693 til 1696 27 Aug. Fr. om Underleb i Told og Consumtion at forekomme af de Barer, som til og fra Smaaelandene i Danmark føres. 1694, 16 Jun. Fr. om Inquifitionen ved Tolden Nordenfields i Norge, samt Confiscationers Inditevning. 1697. 2 Oct. Fr. at angivne Barer i Kiøbenhavn og Christianshavn, som ere oplagte, ei maae føres over Gaden uden Pafseer-Seddel. 1698. 20 Jan. 1. om fibenes Losning Nordenfields i Norge, 1699. 14 Febr. Fr. om Toldens Oppeborsel i Specie efter Told-Rullen 1691. Ligel. 1700. 27 Jan. 1700, a Det. l. om elden og Consumtionen, samt Samilies eg golfer Gfatternes Forpaatnina i Danmark. 2 Oct. Pl. om Told- og Trælast-Tiendens Forpagtning Sondenfields, eg Consumtion, Familie eg golfe Statten Senden og Nordenfields i 3 Aar. -16 Oct. Pl. om Told og Trælast Tiendens Forpagtning Nordenfields 3 Mar. 31 Dec. Fr. om Vafseer-Sedler ved Toldstederne. 1701. 7 Maj. Fr. om Confiscations-Sager og deres Proces i Dmk og Norge. 28 Maj. Fr ang. Tolden ved Ribe og Colding og dets Districts Told. fteber, 1702. 21 Jan. Fr. om Toldsvigs Afskaffelse udi Fyen og omliggende Der. 31 an. Fr. om Staldrens Opitaldning og sammes Forhandlings rigtige Angivelse og fortoldning. 4 Apr. 8r. om Toldivigs Afskaffetie. 2 Maj. (†) Pl. om Toldfeglenes Brydelse paa Skiberummene, som gaae ind og ud fra Kbavné Toldkammer. --29Maj. Fr. om Kongens egne Skibes Visitation. 1703. 14 Apr. Fr. om Told-Inspectionen i Danmark. 1704. 5 Apr. Vl. om de efter Told-Ord. 21 Mart. 1691 tilladte Skriver penges Misbrugs Afskaffelse ved Khavns Toldfaminer, 1705.51 art. gr. om Toldsvigs Afskaffelie Nordenfields udi Norge. 1706. 4 Maj. Bl. om Drammens Toldbod. 16 Jul. Pl. at Slipperne ei unberecis imellem Rigerne maae ind tage Varer, uden de paa næste Toldsteder ere angivne og fortoldede. 1707. 24 Dec. pl. om Told og Trælaf Tiendens Forpagtning Nordenfields i3 Aar. 1708. 7 Jun. l. om Skippere, som seile forbi Nyeborg og Fride ricia, uden sig til Strømmetolds og Fyrpenges Clare ring at angive. 1714. 14 Maj. Pl. om Told Inspectionen i Danmark. 1717. 5 Apr. 1. paa hvad Maade den ved Fr. 1 Febr. 1717 paabudne l Mecije i Khavn gal oppebares, samt om ecise af Korn brændevin. 2 1718.<noinclude><references/></noinclude> m8xl7hedrq8k01gh26al6xw3valc1yh 104 58496 404388 399922 2026-04-25T13:25:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404388 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|324||}}</noinclude>Toldvæsenet. A. 1718.14 Febr.r. om prompte Affißience at see af Rettens Betiente til efterstaaende Told og Consumtion af Oplaget, samt resterende Skatters Inddrivelse hos de Skyldige. 1719. 17 Apr. Pl. om Lagien paa Species og Kroner til Toldens Beregning. 1720. 10 pr. r. em den gangbare Mondt i treflerdedeel Sole-Monde eg en ferdedeel Sedler, samt at Told, Accise, Stemplet-Papiir og Post-Intrader skal betales i Penge. 172114art. 1. om Tieres og Trælast Tiendes Angivelfe, fom for Norges Indbyggeres egne Regninger til andre Steder udkibes. --14 Wart. Manbat, anf. Eeldens samt Tiære og Trafaßt Tiendens Direction udi Norge, som et Ole Lokke anbetroet. 17Wiart. Fr. om Cold-Seglenes Brydelse paa Eliberummene overalt i Danmark og Norge. 23 Jun. Fr. at alle Confiscations-Sager, efterat Dom for Under-Ret ten er fældet, af de Baaadende lige for Kammer-Retten skal indifcenes, og at Told-Officianterne og Betienterne i de Con fiscations Processer, hvor de ikke selv ere Angivere, maae nyde Beneficium paupertatis. 21 Jul. Kr, om Teldvigs Afffaffelse Sondenfields i Norge. 18 Oct. Pl. hvorledes de Trafiqverende i Norge deres utemplede Bar rer inden en vis Tid til Stempling skal angive og Tolden deraf betale. 8 Dec. 1. am Opgelt paa Species til Toldens Betaling i Danmark og Norge, naar Specie Rdlr ikke in Naturra leveres. 1722.33 Febr. l. ang. den seneste paa Specic-lagien lagte Borboietjes Op bævelse. 1723. 30 Jun. gr. ang. Medvidere og Wedhielpere i Toldsvig. -26Nov. Fr. om Kobber Toldfvigs Afskaffelse i Trondhiem. 1726. 10 pr. l. ang. Wisbruge Afskaffelse ved Skriverpenge veb Sieben havns Toldkammer. 1 Jun. l. at Kiøbenhavn alene skal node Oplags-Fribed paa de 4re Species. 4 Jul. . og nærmere Anordning ang. Oplaget i Khavn. -20Aug. 1. og nærmere Anordn. ang. de for Khavn bevilgede 4 Species, samt om Skibsmaalingen vg Helsingsers Oplag. 7 Det. De Deputeredes for ginancerne Advarsel til de Negetierende, som handle med de 4re Species, at forsyne sig med Attester og Wafseer-Sedler i Portene paa de Barer, som de lade udføre. a77. bo Jan. 1. em Moderation af Selbugs, Stang-Jerns, Bloe, og Jern-Bladers, Garkobbers, samt Beeg og Ziares Oplag i sieu nhat. 6 Febr. l. ang. Toldoig ved ren-Telden i Danmark at forekomme. 19Mart. 8r. anl. Soldfeigs Ferekommelse med de til Kiobenhavn benlagte 4re Species. --29Mart.pl. anl. Pafseer-Sedler ved Oplage Barerne i de Kiebe stæder i Norge, som Oplags Frihed er bevilget. 6 ct. i. ant. hvor de Confiscations-Sager, sem om Ørens og He ftes udpractisering ved Colding forefalde, skal indstevnes og paadomes. 1727.<noinclude><references/></noinclude> lu868j1vvacl00ckut645gdtumy6632 104 58497 404389 399923 2026-04-25T13:25:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404389 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||325}}</noinclude>Toldvæsenet. A. 325 3737. 29 Oct. Patent, ang. det almindelige Toldfiel imellem Jylland og Slesvig, for saavidt Toldvæsenet betreffer. 1728. 3 Maj, l. ang. Skriverpenge, fom Kiobenhavns Toldfrivere maae oppebære. 4 Aug. Vl. ang. Toldbetienterne i Norge, at ingen, under Straf af Bremmerholms Jern og anden Penne-Mulet, maae tilfoie den nogen voldsom hindring eller Overlast i deres gerectninger. 1 Dec. pl. ang. Tobaksspinderierne, Sabespderierne, Papiirs abriferne og Saltværferne i Norge. --31 Dec. Pl. boad Certificaser al følge de fra Altona fomatende Barer. 1729.29art. l. om Skippernes Angivelse ved Toldstederne. 26 Oct. Pl. at Vedkommende under den bevilgede Frihed paa Byg nings Materialier i Kiobenhavn ikke skal foge noget andet at inbpracticere. 18 Nov. Pl. hvorledes med Confiicationer i Kiøbenhavn, som ikke tebe over 100 Rdly, skal forholdes, og hvem derpaa skal domme. 1730, 17 Jan. Pl. ang. Oren, eller Hefe-Toldfois i Jolland at angive for de forordnede Commissarice. -12 Maj. Pl. at ingen anden Jurisdiction maae antage eller paadomme negen Sag, hvorudi Told-Inspecteurernes i Riobenhavn Re fotution er pafferet. -17Maj. pl. ang. Straf for dem i Norge, som masquere sig, og derunder sege at tilfoie Toldbetienterne og andre Udsendte Overlast. --30 Dec. gr. om det Privilegii Opbævelje, som Siebenhavns Indvaas neve med Handelen af de 4re Species har været forundt. 1731. 7 Npr. 1. ang. &ron fagiens Oppcborsel ved Toldstederne i Dan mark og Norge. 1732. 298ebr. (t) 8r. ea Told Nulle, boorefter Tolden, East og havner pengene, Trælast og Tiare-Tienden, samt Aceisen Kiebs Federne i Danmark og erge skal eppebares. 1735. 22 Det. Pl. at ingen i Kiøbenhavn deres Oplags-Barer fra et Sted,. Pakhuus eller Kielder, til et andet maae transportere, uden forud af Told- og Consumt.-Inspecteurerne med Pafseer- eller FlettesSedler at være forsynede. 3 Dec. Pl. ang. at de Trafiqverende, samt Skippere og andre til Kiøbenhavns Toldbod ankommende, deres Angivelser selv, eller ved hvem de vil, maae lade rive. 1738. Sept. 1. bvorledes med Confiscationers Deling ved Toldstederne skal forholdes, saa og om Straf: Bodernes Forhøielse for Stippere, som fose at indpracticere uangivne Barer. $740, 1 Sept. L. ang. beorledes ftrandede Barer i Danmark og Norge herefter at fortoldes 1742.11 Sept.pl. anl. de Skippere, som ved Jud- og Udfeilingen til og fra Toldstederne i Norge søge at hindre Toldbetienterne at komme om Bord paa deres Skibe, for samme at inquirere og forsegle. -11 Sept. l. ang. Sportler for Jnspecteurerne ved Strømme Colden i Nyborg og Fridericia for de Belterne paffe rende Fartsier, som af dem bliteres og forsegles." 3 1742.<noinclude><references/></noinclude> 1uavoydj2c9c79aujzlc4w4w8jtobwt 104 58498 404390 399924 2026-04-25T13:25:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404390 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|326||}}</noinclude>Toldvæsenet. A. 1742. 12 Nov. Pl. at ingen Skipper maae i sit Fartøi fra nyeaar 1743 have hemmelige eller fordulgte Luger; it. at de Toldbetientere, som tiltale nogen Skipper for Toldseglets Brydelse, skal nyde to Trediedele af Straf-Boderne. 1744. 8 Dec. Pl. at de Lærreder og Dreiler, som udi Oldenborg og Del menhorst forfærdiges, i de Kongel. Lande frie maae indføres, samt ang Attesterne derved. 1745. 6 Maj. Pl. ang. det Kiøbenhavn paa fremmede Tobaksblade forundte Oplags Ophævelse, saa og hvorledes efterdags med de her indførte Lobaksblade skal forholdes. 13 Aug. Pl. ang. Huus-Inqvifitioner om contrabande og andre ufortoldede Barer. 1746. 23 Aug. Pl. ang. hvad fremmed Salt i Danmark og Norge maae inde forcs, hvorledes samme seal clareres, faint om Oplaget paa famime. 1748. 5 Mart. 1. hvorved Halvdelen af den i Kiøbenhavn ved Fr. 20 Aug. 1743. 6. 25 paabudne extraord. Di Uccise eftergives. --24 Apr. pl. ang. Skibenes Forsegling ved Laurfullen og Basiven for Indløbet til Christianiæ og Drammens Fiorder. 1750. 24 Jan. (†) Infrup for Gen. Skibsmaaleven i Norge, samt hans Fuldmægtige og Tolderne. 1751.10Maj. l. ang. de Sportler, som Tolderne ved Strømme Tolden i Nyeborg og Fridericia maae oppebære. 1752. 7 Oct. l. ang. Toldbetienternes Skriverpenge ved Kiøbenhavns Told: kammer. 1753.12 Sept.pl. ang. Sundhords Toldsted under Bergens Stift, som i Jan. 1754 afskaffes, samt hvor Hummer-Bysserne maac indtage Ladning. 1754. 15 Jul. l. og Forbud paa at fore contrabande og ufortoldede Varer udi Baade eller smaac Fartsier paa 1 Miil nær ved Provincerne i Dmk. 1755. 5 Maj. Pl ang. Attester for Skippere om deres og Rederes Boepæl. --20 Oct. 1. hvorledes med contrabande Uldne og Silke-Varer paa Auctionerne i Khavn skal forholdes. 1756. 6 Apr. pl. at de ved Toldstederne i Norge sig angivende Skips pere skal giøre skriftlig Eed paa Toldboden, hvor de og deres Redere ere boende, i Steden for Raadstues og Byetings Attester. 1758. 3 Jan. l. om Vidners Førelse i Sager, som angaae Tolds svig samt Betienternes Forhold, saavidt til Toldvæse net henhører. 3 Jul. Fr. om Cold- og Comsumtions-Svigs Afskaffelse med Bræns deviin i Norge. 1759. 16 Jan. Pl. ang. visse Poster til Toldsvig i Norge at forekomme. 23 Apr (†) Instruction for Underbetienterne ved Cold- og Consum tions Bæsenet i Khavn. 1760. 7 Jan. Fr. ang. det oprettede Vestindiske og Guinciske Rente samt General Told Kammer. 1760.<noinclude><references/></noinclude> scak50qdre6fik92i5rz5cb7zv9rcch 104 58499 404391 388652 2026-04-25T13:25:17Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404391 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||327}}</noinclude>Toldvæsenet. A. 327 1760.25 Mart. Fr. at Consumtion, Familie og Folfe-Statten skal fortere under B. og Gvin. R. samt G. Told-Kammer. 1762. 17 Mai. (†) Kr. ang. Boldvæsenet med Tarif, over bead i Told, Con sumtion og Accise skal betales i Danmark og Norge. 1764. 9 Apr. r. ang. Handelen og Toldvæsenet paa de Americanske Eilande. (See Vestindien). 1768.15 Febr. Fr. om Gen. L. Dec. og Com. Colleg. Forening med V. R. og Gen. Told K., under navn af Gen. Told Kammer og Commerce-Collegium. --26Nov. (†) Fr. med Tarif, over hvad i Told, Consumtion og Accise skal betales i Danmark og Norge. I Cap.) Om Toldbetienternes Embede og Pligt i Alminde. ligbed. II) III) IV) viy VII)- - Told Regukaber og Crtracter. - Stemplet Vapiir til Told Expeditionerne. Toldbetienternes Skriverpenge. Cold og Lade.Stederne. - Hvilke Der og Districter ere bevilgede visse Ba rers Ud og Indskibning uden for Kieb: og Telds Stederne. - Friheder for Indeaanerne i Slesvig og Hel teen c. ved deres Varers Fortoldning i Danmark og Norge. VIII) Hvorledes ved Skibes og Barers ind- og udgaaens de Erpeditioner ved Toldstederne skal forholdes, samt hvad ved Angivelser, Inqvifitioner, Barer. nes Stempling og Fortoldning skal iagttages. IX) Om Bægt og Maal samt Beier- og Maaler-Seds ler ved Toldstederne. x) XI) XII) XIII) XIV) XV) - XVI) XVII)- XVIII) XIX) Teldens Beregning og Oppeborfel, Barers Inde førsel fra første Haand, visse Told-Friheder, samt særdeles Tilfælde, Toldens Oppeborsel vedkom mende. - Laste-Penge eller Havne-Toldens Betaling. Lastens Brydelse. De ved indgaaende til udferfel angivende frem mede ufortoldede Varer, og hvad derved skal iagttages. es - Oplags-Barer og deres Frihed. - Passeer-Sedler paa fremmede festelbebe samt in. denlandske Barer. - Strandede Skibe og Varer. Bisitation paa Der og Strandder uden for Telbs stederne, samt Strand Visiteurernes og Toldbe. tienternes Forretninger. Confiscations. Tilfælde. Straf for dem, som antreffes med contrabande og toldforsvegne Varer, samt hvorledes i andre Tilfæl de Forbrydere med Straf eller Mulet skal ansees. XX) Omgang med anholdte Barer, Confiscations-Pros ceffer og Confiscationers Deling. 4 XXI)<noinclude><references/></noinclude> s07d56towidr0iac2negjnjs8oalehd 104 58500 404392 295654 2026-04-25T13:25:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404392 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|328||}}</noinclude>Toldvæsenet. A. XXI Cap.) Om Ertra-Saftes og Rantson-Benges Betaling. Sibs Maalingen. XXII) XXIII) XXIV) XXV) XXVI) XXVII) - De med Træfait ladte Stibe i Norge, og Tex lait Zoldens Betaling. Tarif over Trælast Tienden i Norge. Tiare-Tiendens Oppeborsel i Norge. Consumtionens Oppeborsel i Danmark og Norge. See Consumtion). Accifens Oppeberiel i Danmark og Norge. hvad i Told, Consumtion og Recife skal betales. 1769.28Febr.pl. ang. en nye Told-Frs og Tarifs Indførsel og Brug i Danmark og Norge. 5 Apr. pl. hvorved det tillades Told og Consumtions Betiente i Khavn, ved Mistanke om Told og Consumtions Svig, at opskibe de indkommende Fartsier, uden at lide Tiltale for Omkostninger og Ophold, naar alene saadan Svig derved opdages. 1770.24Apr. pl. ang. hvorledes det ved Toldstederne i Danmark og Norge herefter skal forholdes i de Tilfælde, hvorom Pl. 16 Jul. 1706 handler. 1771.25 Febr. Fr. hvorved Straffen i Told-Frs 19 Cap. 5, 6, 9, 29 og 30 Art. bestemmes til Mulct eller corporlig Straf - 6 Maj. st. at de Commercerende i havn maae igien erholde det fors hen hafte Oplag paa Viin, Brændevin og Vin-Eddike, og at de andre Kiobstæders Handlende i Kongens Riger, udi Oplags-Varers Indførsel og Fortoldning, tilsiges lige Frie hed med dem i havn. --27Aug. l. om adskillige Forandringer ved Kiøbenhavns Told- kammer. 1 Nov: Vl. ang. List Coldsteds Nedlæggelse. 1773.21 Jan Fr. at Rente-Kammeret skal igien sættes paa forrige Fod, m. v. 20 Apr. l hvorved den 6 og 13 Post af de med Kongel. Approba tion sluttede Contracter, ang. Toldens og Consumtionens Forpagtning i de 3de Stifter i Norge, bekiendtgiores. 10Maj. Pl. hvorved Told Frs 20 Cap. I og 2 Art., ang. Qvægs Confiscation, nærmere bestemmes. --20 Ot Fr. ang. hvilke Sager til D. Cancellie og hvilke til R. Kammeret og de øvrige Collegier skal henhøre. --29Nov. Fr. ang. hvorledes herefter, i Henseende til crediterede Told Rettigheder i Sterv, Opbuds og Fallit Boer i Norge, skal forholdes. --20Dec. Patent, at de under den Danske Regiering henhøren de forrige Storfyrstelige Indvaanere skal, i Henseende til den indenlandske Told-Frihed, agtes lige med de avrige Undersaatter i Slesvig og Holsteen. 1775.<noinclude><references/></noinclude> ajo5tbtt03flj5fw9o1eypeucp7yrx7 104 58501 404393 359977 2026-04-25T13:25:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404393 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||329}}</noinclude>Toldvæsenet. A. 329 1775. 9 Jan. pl. at ingen maae ufømmelig begegne Told og Con sumtions Betienterne i Khavn. 1776,18Mart.l. ang. visse Anordn. til contrabande og ufortoldede Barers Indsnigelse at hemme (ved de til Krydsning udsendte Kongel. Fartsier), samt hvad Vedkommende Derefter have at iagttage. 22 Jul. pl. ang. Straf for dem, som imodsætte sig de fra Bagtskibene til Toldsvigs Opdagelse udsendte Folk. 4 Nov. Fr. ang. den Indike Dyen Handel og Staldning, m. v. I Cap.) Ang. de Stadgaardene forundte Fordele og Nettigheder, Prens Drift og derfor tagende Rigtighed, samt Ovægs Confifcationers Deling, m. v. Open Handelen be treffende. 11) Ang. vise til Salteviernes Opmuntring be vilgede Fordele og Benaadninger. 2777. 21 Apr. 1. at Stippere og Vedkommende skal rette sig efter Bl. 18 Mart. 1776, ang. de til Krydsning udsendte Fartøier. --21 Jun. pl. ang. hvad Tolderne i Norge maae nyde for de dem ved Enroull. Fr. 24 Mart. 1777 paalagte For retninger. -18Sepr. Pl. hvorved Told N. 26 Nov. 1768. 4 Cap., ang. Toldbetienternes Skriverpenge, igientages. --24 Nov. Pl. som nærmere bestemmer Fr. 13 Febr. 1775. 6 §, ang. Prøvebøger og Carter paa forbudne og contras bande Barer. 1778. 26 Jan. Pl. hvorved Told-R. 19 Cap 1, 2, 4 5 6 og 9 Art. forklares og nøiere bestemmes. 23Mart. Fr. ang. Tobaks Forarbeidningen og Tobaks-Handelen i Danmark. 1) Hvem det mane være tilladt at spinde, farve, fabrikere og forhandle Tobak. II) Hvilke fremmede Blade og fore arbeidede Tobakker maae indføres, og hvorledes de indenrig fe raae Blade og forarbeidede Tobakker maae udføres og omføres. III) Ang. Tobakkers Stempling og de i Tilfælde fornødne Beviser. IV) Ang. Told og anden Afgift af Tox. bat, i Steden for den hidtil værende Told og Consumtion. V) Om Confiscations:Tilfælde og Straffe for befunden svig agtig, og uberettiget Handel med Tobak, m. m. --23 Mart. Fr. ang. Tobaks-Forarbeidningen og Tobakshandelen i Norge. 1) Om Tobats Forarbeidningen og Tobakshandelen i Almine delighed. II) Ang. Tobakkers Stempling og de i Tilfælde fornødne Beviser. III) Ang. Told og anden Afgift af Tobat. IV) Om Confiscations Tilfælde og Straffe for befunden fvigagtig og uberettiget Handel med Kobak, m. in. Jun. l. at intet 1, Korn-Brændevin, Kiod eller Flest udfores til Leiren, uden Afsenderens Passeer-Geddel. 4 Jun. Vi ang. Told-Flag, som Krydd Betientere under de Norske Toldsteder føre paa deres Baade i Kongel. Tieneste. 5 1778.<noinclude><references/></noinclude> 3xw2a1hkbcbn0nqva1suboll6wop2l7 104 58502 404394 372446 2026-04-25T13:25:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404394 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|330||}}</noinclude>33° Toldvæsenet. A. 1778. 18 Jun. Pl. ang. Tobaks-Forhandlings-Afaift af visse Tobaksblade. 9 Jul. Fr. ang. Salt-Handelen og Salt-Afgifterne i Danmark og Norge. --21 Sept. VI. ang. Lobafs Forhandlings Afgiften, som af Handlere paa Landet udsælges. --s Oct. Pl. at Tobakshandlere i Khavn, som ei i en Maaned have solgt nogen Tobak, dog skal indgive deres Angivelse maanedlig. 30 Nov. Pl. ang. Tiende-Afgiftens Eftergivelse af Trækar, som fra Norge udføres. 1779.19 Mart. Fr. om en extraord. Afgift af Stibe og Varer, saalænge Krigen til Se.s vedvarer. 17 Jun. Fr. ang. Forandring i den ved Commerce-Fr. 4 Aug. 1742 anordnede Forhøielses-Told for de fra anden Haand indføren de Varer. 1780.23Aug. pl. ant. Told-R. 26 Nov. 1768. 9 Cap. 8 Art., ang. indenrigske Producters og Varers Veining og Maaling ved Toldstederne, samt om Consumtionen af Tømmer. 2 Oct. Pl. anl. de Varer, som ved Kgl. Octroier, Concessio ner c. ere tilladte toldfrie at indføres. --23 Oct. pl. ant. Laste-Penge af Skibe, som indtage strandet Skibs-Redskab. --20Nov. pl. anl. den i Told-Rullens 13 Cap. 4 Art. bestemte Transit Recognition. 18 Dec. pl. anl. Kongel. Told Flag, som visse Told-Betiente i Danmark herefter maae føre paa deres Baade i Kgl. Tieneste. -- 30 Dec. Bl. ang. Clareringen ved Told-Kammeret i Khavn for de til Credit-Oplaget henhørende Varer fra i Jan. 1781. -30Dec. pl. ang. en nye Indretning ved Toldbodens Pakhuse i Khavn, samt en Forandring i visse Indskrænkelser og Afgifter, som hidtil saavel for de til Udførsel, som for de til Fortoldning der oplagte Varer have været fastsatte, med videre. 1781. 5Febr. pl. ang. Kgl. Toldtegn, som vorde uddeelte til visse Betiente ved Toldvæsenet i Dmk og Norge. I Maj. Pl. at de Islandske, Grønlandske, Finmarkske og Farsiske Sager skal herefter forlægges fra Gen. Told- kammeret til Rentekammeret. 6 Aug. Pl. at de, der herfra landværts udsende frigiorte Barer, Pal dermed lade Følge et af dem udstedt friftligt Beviis. 29 Aug. Pl. hvorved det ved Told-R. 14 Cap. Kiøbenhavn bevilgede Credit-Oplag og sammes Regler bliver udstrakt til fremmede Lærreder, for saavidt de ere tilladte at indføres. -1 Nov. Reglem. for en Indretning, hvorved saavel offentlige som private Breve mere sikkert og ordentligen, end hidtil, kan befordres imellem de Danske Stater i Eu- ropa<noinclude><references/></noinclude> dpy7mbmt6retdktnkalh0ia24yhi8ai 104 58503 404395 361055 2026-04-25T13:25:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404395 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||331}}</noinclude>Toldvæsenet. A. 33F ropa og de Danske Øer i Vestindien, samt imellem Derne indbyrdes. 1782.27Febr.pl. at ingen Told og Consumtions Betient, som er i fine Embeds Forretninger, maae for Gield eller af anden Aarsag, undtagen i Livs- og res-Sager, arrefieres, med mindre hans Afløsning fra hans Post forhen er begiert, og af hans Foresatte besørget. - 5 Sept. pl. hvorved Consumtions Fr. 15 Oct. 1778. 15 Cap. 5 S extenderes til Toldbetienterne. - 30 Oct. 1. ana. Kammerpasses Meddelelse paa Græsstudes og andet Slagteqvægs Transport fra Jylland og Fyen, til Bortsælgelse i havn og sammes Forstæder. 1783. 7 Apr. l. ang. den ved Fr. 19 Mart. 1779 paabudne extraordinaire Afgifts Ophævelse fra Auaufii Maaneds Begyndelse 1783. 27Maj. pl. ang. visse Bestemmelser ved Tiendevæsenet i Norge. --11 Jun. (†) Confirmation paa en imellem Undervisiteurerne i Khavn oprettet Fundation til en Liig-Kaffe. --16Aug. pl. ang. ulovlig Lossen og Laden, samt Toldsvig, ved Strandkanten, m. v. --12Nov. pl. ang. en Forhøielses-Afgift, som af de chinesiske og ostindiske Silkevarer indtil videre skal betales. --15 Nov. l. ang. Expeditions Tiden ved Toldboden og i Havnene i Khavn. --24 Nov. l. ang. hvorledes de Handlende og andre, som for femme betimeligen at meddele de Kgl. Regnskabsførere ved Told og Consumtions Væsenet i Khavn de dem til deres Regnskaber og deres Antegnelsers Besvaring fornødne Beviser og Efterretninger, for saadan Forsommelse skal vorde anseete. 1784. 5 Jan. Pl. hvorved den anordnede Afgift af 8 og 10 pro Cent af estindiske og chinesiske Silkevarer, som ikke kan bevises at være indførte og toldclareerte for Aarets Begyndelse 1776, nedsættes til en Trediedeel. -- 7 Jan. Pl. hvorved Pl. 27 Jun. 1781 extenderes derhen, at ei heller Beslag maae giøres i de Told og Consumtions Betienterne tillagte Procenter eller andre uvisse Indkomster. --20Apr. pl. for Danmark, ang. nogle noiere Bestemmelser i Malevæsenet og Gotgiørelsen for Meel, som udføres, med videre. --10 Jun. pl. ant. en vis Orden i Henseende til Kasser og Pak- Fer, m. v., som fra Toldboden i Khavn føres over Land til Helsingøer, for videre at forsendes ud af Landet. 1784.<noinclude><references/></noinclude> nuh1sj3nusn0phsqcf0p2btr0sidnqm 104 58509 404397 310968 2026-04-25T13:29:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404397 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Toldvæsenet. B.|337}}</noinclude>1711. 2 Oct. 1. at Toldfriheden af fremmed Huede og Hvedemeel, samt Rug og Rugnicel, epbæves. 1714. 25 Oct. Fr. em Forbudcts teseivelse paa vede, Mua, Bya, Malt og Erter, men at Havre og fede Barer ikke made udføres. 1715. 5 Apr. Fr. om Ferbud paa alle Slags Korn-Varers Ildførsel af Dmk og Norge. 3 Sept. Fr. at fede Varer maac udføres af Dmk til Roskok og Kons achs Armee. 1716. 5 Sept. Pl. ang. Tilførselen til Armeen i Skaane og Kiøbenhavn og be desangaaende forundte Friheder. 1717. 5 Jul. Pl. vin et Manufactur i havn af Spansk eller fint graneret Snuf Tobak, samt Soldens Forheiclse paa alt Snuf Eobat, som andensteds fra i Dmk indføres. 20 Dec. Fr. om Forbud paa fede Barers udførsel af Dmk og Norge. 20 Dec. Pl. om Moderation i Kolden af alle fremmede fede Barer, som indføres til Khavn inden en vis Tid. 1718. 14 Febr. Sorbad, at de, som nyde udvisning af Kongens Stove, ci maae afhænde, i Favnebrænde fiære, eller udføre saadan deres Udviisning. 7 Mart. V. om Moderation i Told af fremmede fede Barer, samt Rug, som i Dmk indføres. 8 Mart. Pl. at de i Jylland indkiobte Pren maae, imod Toldens Eve læggelse, frie og ubehindret udføres. -18 Mart. Fr. om Toldens Forbeielse af Øren og Hefte, som af Dmk udfores. --24 Mart. Pl. om Kern Barers toldfrie Indforfel, samt Kolds Moder ration af alle fede Varer i Norge for 1718. 1719. 6 Febr. V. at Mederationen af fremmed Rug og Hvede continuerer til Jun. 1719 --148 Febr. 8orbud, ang. ulds udforfel at Dmt eg om dens Indtieb til det Manufactur, som Kongen lader indrette. 27 Mart. Pl. at alle Slags Korn, Suul og fede Varer c. mane tolds frie Gendenfields indpaffere. 19 Jun. Forbudets Jgientagelse paa ulds udførsel, og yderligere Fors Flaring. 27 Jul. Pl. hvorved Moderation paa Rug og Hvede prolongeres tit Sept. Udgang, og Forbudet at brænde Brændeviin af Rug i Sbavn ophæves. 7 Dec. Pl. hvorved Te. 18 Mart. 1718, om Telbs Forbsiclse af Dren og Heste, ophæves. 1720. 24 Jun. t. em oberation i Told af Sauf-Tobat i Dmt. -17Sept. Fr. at Korn Barer maae udføres. 4 Mov. Forbud paa fmaae enndts Indiorjel i Norac. 1721, 21 Jul. l. ana. 1 Noirs Ferbeielie-old paa hver Cubic-Fed fremmed Marmor i Dmk og Norge. 17 Oct. Pl. om Toldfrihedens Ophævelse af Korn-Barer Sendens og Nordenfields. 1722. 9 Mart. Fr. at fede Varer maae udføres. 1724. 14 Jun. Fr. at ingen fremmede 12 Skir og anden smaae eller faa kaldet courant Myndt i Danmark, Norge og Slesvig maae indføres, m. v. 1724.<noinclude><references/></noinclude> grz1afm674ptcpgqb7whk17a8h47u3b 104 58513 404398 399091 2026-04-25T13:30:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404398 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||341}}</noinclude>Toldvæsenet. R. 34% 1744. 29 Jul. l. ang. Skiærpelse i Forbud 2 Apr. 1727 paa Hee-leers &c. Indforsel. -- 8 Dec. 1. at de farerder og Deciler, fem udi Oldenborg ea Dele menhorst forfærdines, i de Kongel. Lande frie maae indføres, samt ang Attesterne derved. 23 Dec. Forbud paa fremmed: Kern. Barers Jadferfel i Danmark, samt Sendenfields i Norge. 1745. 18 Jan. Bl. og Sorbus paa fremmed Trans Indførsel i Dmk. -10Mart. Pl. om Tolds: Forheielse paa race Huder, som af Slesvig til Helleen eller fermmede Steber ubjores. --29 Mart. l. brerved Forbud paa frenumede Jern-Genders Indførsel { Dmk og Norae ophæves. --21 Maj. Nærmere Forbud og Ertension af Fr. 29 Mart. 1745, ang. Dwaas 2. Indførsel i Danmark og Norge fra de formedelst Desfoge mistænkte Steder. 16 Jul. Fr hvorved fremmede Plydser, og alt af forbudne Silke og Ulden Teier udenlands forfærdiget Arbeide, forbydes til Dmk at indforcs, m. v. 16 Oct. 1. at rede Penie i 6 lace ci maae udføres. 26 Nov. 1. om famines gerlenactie. 12 Dec. gr. ang Forbudets Ophævelse paa Korn-Varers udførsel af Norue. --14 Dec. Pl. om Tolds og Consumtions Nedsættelse paa ordinaire pors tugisiske Bine. 28 Dec. Fr. om Forbud paa Faar og fams, Faare og Lamme-Kiods, Ealgs, Svins, lecs og Jrd lofericl af Dint. 1746. 14 Febr. pl. ant. Tolos dedsættelse paa fecmance Smor, fom til Dime ea Merge indforce. 18 Mart. Pl. ang. den udgaaende Tolds Ophævelse af alle i Riget fa briqverede Varer, som til fremmede Steder udføres. 6 Apr. Forbud paa fremmed Kobber Arbeides Judførsel i Dmk. 12 Maj. Forbud paa fremmed Stolemager Arbeides Indforsel i Dmk. 23 Aug. Pl. ang. hvad fremmed Salt i Dmk og Norge maac inds fores, hvorledes samme skal clareres, eg om Oplaget paa samme. --19 Nov. Vl. ang. Forbudets Prolongation paa Kernbrændeviiné samt Aquaviters Indforsel i Khavn. 1747.14Mart. Fr. hverved Pl. 16 Det. og 26 Nov. 1745 ophæves. 18 Apr. 1. ang Sorbud paa fremmed Kobber-Victriols Indførsel i Dmk og Norge. --19 Maj. Fr. om Forbud at indføre Kalve i Kiobstæderne, og Forbud paa Svins Udførsel af Dmk. -26 Jun. Forbud paa Dvæg og Kalve og deres raae Huder og Skind til Norge at indføre. 7 Aug. Forbud paa fremmed bereedt Bundemager Arbeides Ind/orfel. 29 Aug. Fr. ang. Forbud paa Græs eller ustaldede Prens ildtørsel af Dmt, faa og nærmere norba. et Stald-ren Handelen. 1748. 15 Jan. Fr. at ingen, Slagterne i Siebenhavn undtagen, maae føre Hornqvæg fra Jylland til de andre Provintser i Dmt. --12 Mart. Sorbus paa fremmede Perlegryns eg Bantcoogs Indforsel i Danmark. 3 1748.<noinclude><references/></noinclude> 2elsunaonp30liy33tu91u83iwyaf6t 104 58514 404399 397707 2026-04-25T13:30:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404399 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|342||}}</noinclude>1748. 1 Apr. Toldvæsenet. B. 1. og Forbud paa fremmed Talg og Talg Loses Indførsel i Danmark. 8 Aug. VI. ang. fremmed Rug, Byg og Havres Judferfel Sondena fields 1748, imod Zoldens Betaling, samt at Almuen maae fiobe Korn af Skiberummene. 12 Aug. V. anl. Forbud paa fremmede Liig og Repofe Stenes, samt Heglemager Arbeides Indforfel i Dmk. 26 Aug. 1. ang. Forbud 10 Jan. 1743 paa Hingsters &c. Udforsel af Norge. 21 Oct. Forbud paa Havres udforfel af Dint. -10 Dec. pl. hvorved Forbudet paa Kalves Indførsel i Kiobstæderne, faavidt Torfalve angaaer, ophæves. 1749 28 Jul. Pl. ang. Forbudets Ophævelse paa Havres udførsel af Dmk. -1 Sept. Pl. at tilberedte og barkede Huder herfra til Norge maae udføres. 1750.31 Mart. Pl. om Forbud pad raffineret Sukkers og Sirups Indforsel i Dm 1751. 4 Jan. Fr hvorved fremmed Kobbersmed Arbeide forbydes i Norge at indføres, m. v. 12 Jan. Fr. ang. Forbud paa Suffers on Sirups Indførsel i Bergens Bye og Stift, samt i Nordlandene, saavide de handle paa Bergen. --8 Mart. pl. om Forbud paa rafpet Farve: Træes Indførsel i Danmark; i Følge Rasphusets Privilegier. 6 Apr. Pl. om Straffens Skierpelse for dem, som indføre væg fra b fængte Steder. 2 Aug. Pl. hvorved Forbud 4 Nov. 1720 paa simaae Myndts Inds førsel i Norge, saavidt grov Courant angaaer, ophæves. 20Sept. 1. om Forbud paa fremmede Kobakspibers Indførsel i Khavn. -4 Oct. 1. hvorved Forbud paa gaars, Lams, Talgs, Fleiks og Ifters Udforsel af Danmark, samt Qvie Kalves Indførsel i Kiebstæderne, ophæves; it. Moderation i Tolden paa frems med Smor og Faar. -14Dec. 1. om Forbud paa fremmed Pudder sukkers og Sirups Indførsel Sendenfields og i Trondhiems Stift. 1752. 7 Apr. l. om Forbuds Prolongation paa Kornbrændevins og Aqvaa viters Jud:oriet i havn.. -21 Apr. 1. om Storrelsen paa de Muursteen, som fra Tegl værkerne i Dmk til Khavn indføres. --7 Aug. Pl. og Forbud paa Trælasts Udførsel af Nordlandene i Morge. - 25 Aug. Pl. om Forbud paa adskillige Sorter Farvevarers og Balfe Jords Indførsel i Dmt og Norge. 9 Oct. Pl hvorved Forbudet paa Bundtmager. Arbeides Indførsel, 7 Aug 1747, ophæves. 1754. 22 Jan. Fr. og Forbud paa Brændeveds Udførsel fra Norge til fremmede Steder. --12 Mart pl. og Forbud Søndenfields i Norge paa smaae Last til fremmede Steber at udføre. 1755.<noinclude><references/></noinclude> r4z7zufiwxequ73l9mptogdll1nsqel 104 58521 404400 382139 2026-04-25T13:32:12Z MGA73bot 792 Finder siffe-varianter 404400 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||349}}</noinclude>Toldvæsenet. B. 349 1782. 23 Jul. l. ang. fremmed Havres Indforiel til Magersbnus Stift i Norge, imod modereret Cold, indtil Sept. Udgang. -22 Aug. Pl. hvorved Tolden og.Consumtionen modereres for visse Fødevarer, som indføres til Norge Sondenfields fra fremmede Steder, faint visse Kornvarer tillades indferte til Chriffianlands Stift, imod modererede Rettigheder, indtil 1782 Aars Udgang. 30 Aug. Vl. aug. en Premie for indenland Bugs, Havres og Havre. mecls Inbforiel i Christiansands Stilt fra i Det. til 1782 Aars Udgang. --12 Sept. Bl. hvorved visse Kornvarer tillades indførte til Aggershuus Stift, imod modererede Rettigheder, til 1782 Aars Hogang. --20Sept. Pl. ang. en Vermie for indentand Bags, Haures og Hre meels Indførsel i Aggershuus Stift fra 1 Oct. til 1782 Mars bgang. 3 Oct. Pl. ang. Nedsættelse i Tolden for Smer samt faltet og roget Kiod og Fleft, som fra fremmede Steder til Khavn inds føres til 1 Jul. 1783. 21 Oct. Pl. hvorved Sviin samt faltet og reget Fles forbydes at udføres fra Danmark til fremmede Steder til Jul. 1783. 7 Nov. Vl. aug. fremmed faltet Silds Indseriel i Khavn. 11 Nov. l. ang. visse Foranstaltninger til at hindre Mangel og dyre Beiser paa Levnetsmidler i Norge Sondenfields. 11 Nov. l. ang visse nærmere Foranstaltninger til at forekomme Mante gel og hoie Priser paa levneesmidler i Dmk, især i Khavn. 18 Der. Pl. for Danmark, ang. den under 11 Nov. tilladte Modera tron i Gottoldningen af enacts Salt. 1783.24 Mart. 1. hvorved Tilladelfen, som ved Pl. 11 Nov. 1782 er givet for fremmede Kornvarers Indiorfel i de fondenfieldke Stifter i Norge indtil Jul. 1783, forlænges indtil Aarets udgang. -29Maft.i, hvorved Forbuddene imod fremmed Vitriols og Svovels Indførsel til Danmark og Norge, indtil vi Dere, ophæved. 3 Apr. . hvorved adskillige Bestemmelser i Fr. 20 Jan. 1783 om Kladedragten giøres. 14 Apr. 1. boorvee Forbuddet inod Bogs og Havres lieferfel fra Gielland opbarecs. -25Aug. Pl. ang. Maalet af Pibe, Orhoved og Tønde Staver ved sammes Fortoldning. 1 Sept. 1. aug. Fortoldnings-Tacten for fremmede Suffere, 1784. 26 pr. 1. om Tilladelie at indfore fremmed Rug, og, Havre og Hayeemeel til de fondenfieldke Stifter i Norge, imod mode reret Told, indtil Aug. Udgang 1784. <--28 Maj. pl. hvorved Udforselen af Commer og Træ fra Bornbolin, indtil videre, forbyded. Sept. l. ang. Tillebelie at indfore fremmed Havre og Havremeel til de tvende sondenfieldße Stifter i Norge, imod inodereret Teid, indtil Aug. Ildgang 1785. --24Nov. l. mod uberettiget Kludesamling i Sycas Stift. 1785.<noinclude><references/></noinclude> eah6j2ttx5y07x5gcwytmi9xv6fch7z 104 58522 404401 382140 2026-04-25T13:32:14Z MGA73bot 792 Finder siffe-varianter 404401 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|350||}}</noinclude>850 Toldvæsenet. B. 1785. 7 Jan. 1. hvorved fremmed Talgs Indforsel til Kiøbenhavn, indtil videre, tillades. 26 Jan. 1. hvorved visse Kornvarer tillades at indføres til Norge Son denfields med modereret Told og Nordenfields toldfrie. --14Sept. 1. at grove Hampelærreder maae indtil videre ind føres til Khavn. -19 Oct. l. ang. vise fremmede Kornforters Indførsel til de tvende fondenfieldske Stifter i Norge indtil Jal. Maaneds udgang 1786. --11 Nov. Pl. ang. fremmed Rugs Indførsel til Dmk, mod modereret Seld, til Jul. Udgang 1786, 1786.19Apr. 1. ang. hvad som bor iagttages, naar Beed, Kuf eller Bark indføres fra landet til Kiøbstæderne i Dmk. 7 Jul. Pl. hvorved den Tilladelse, soin er given de tvende sondents fieldke Stifter i Norge til vise fremmede Korujorters Inde facfel indtil Jul. Udgang 1786, forlænges til Jul. Udgang 1787. --20 Sept. pl. hvorved fremmed Rugs Indforsel til Danmark tillades til Jul. Maaneds udgang 1787. 1787. 17 Jan. 1. ang, vibere Diebsættelse i Kolden af fremmed Rug, fom til Dmt indføres, indtil Jul. Udgang 1787. 9 Maj. pl. hvorefter Staver, Nagler, Eeger, Hiulfeld, og andre lige uforarbeidede Barer af Eeg, maae frie for Told til Dmk og Norge indpassere. 13 Jun. l. om Forlængelse, til Jul. Udgang 1788, af den de toets de sondenfieldte Stifter ved l. 7 Jul, 1786 gione Tilladelse til visse Slags Kornvarers Indførsel fra fremmede Steder. -13Jun. l. ang. hvilke af de til Uhre hørende Dele maae for Eftertiden, indtil videre, antages til Fortoldning. 1 Aug. i. om Eftergivelse i Kolden af visse gedevarer, og Indforfel af Erter, mod 15 Still. i Told af konden, fra fremmede Steder til Christiansands Stift, indtil 1787 Bars udgang. 12 Oct. Pl. hvorved Colden paa fremmed Smør, som til 1 jul. 1788 indfores til havn, nedsættes til den mellemrigste, eiler 10 Still. Tønden. 1788. 9 Jan. Pl. om Forlængelse, til Jul. Maaneds Udgang 1789, af den de tvende sondenfieldske Stifter i Norae ved Pl. 13 Jun. 1787 gione Tilladelse til visse Slags Kornvarers Indførsel fra fremmede Steder. 20 Aug. Pl. ang. Forbud mod Heftes udførsel af Norge. -26Sept. pl. hvorved Udførsel af Hoe til fremmede Steder fra Danmark forbydes. 1 Oct. Pl. hvorved at udførsel af Hefte fra Danmark til fremmede Steder, indtil videre, forbydes. 20 Oct. Pl. ang. den indgaaende Tolds Nedsættelse for Fles, Kiod og Smer, som inden Nyt-Aar fra fremmede Steder indføres. 1789. 19 Aug. Pl. hvorved landværts Udførsel af Hefte til fremmede Stes der tillades. 23 Oct. Pl. ang. Forbud mod Hvedes udførsel af Danmark til frem mede Steder. 1790.<noinclude><references/></noinclude> 0trro0jr08w3f0eh8y1i35915b7hbr7 104 58526 404404 398131 2026-04-25T13:35:54Z MGA73bot 792 Finder Sardinke-varianter 404404 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|354||}}</noinclude>Tractater &c. 1752. 22 Jan. Freds, Navigations og Commerce Tractat mellem Danmark og Tripolis. 21 Apr. Pl. hvorved bekiendtgiores den med Tunis og Tripolis flut tede Fred. -20 Det. Fr. hvorved visse Poster af Grændse Tractaten med Sverrig samt af dens ifte Codicill bekiendtgiores. 1753. 22 Det. Declaration, hvorved al Handel med Spanien forbydes. 1756.13Mart. Traité perpetuel d'amitié, de Commerce & de Navigation, conclu entre S. M. Fréd. V. & la fereniffime Republique de Genes. : Venskabs- og Handels Tractat med Republiken Genua. 30 Jul. Fr. og Reglement, hvorefter de Handlende og Soefarende sig i Krigstider have at rette og forholde. 1757.25 Febr. Perpetuus amicitiæ, navigationis & commercii tractatus cum Imperatore Ottomannorum Osmanno præfulgidaque Porta Conftantinopoli d. 14 Oct. 1756 conclufus. 3: Freds og Handels-Tractat med Porten. --12 Nov. Fr. hvorved Declarationen om al Handels Ophævelse med Spanien ophæves. 1775. 4 Oct. Fr. og Forbud at fore Munition til Forhandling til de dan. fe Amerikanske Der. 1780.21 Jul. (†) Explicatorisk Artikel, ang. Forbundet med Stor britannien 11 Jul. 1670. 3 §. 1782.Oct. (†) Commerce Tractat imellem Danmark og Rusland. 1783. 26 Jun. Pl. hvorved Forbud 4 Oct. 1775, imod Munitions og anden Krigsforraads Overbringelse til Vestindien med danske Skibe, ophæves. --18 Sept. Fr. ang. Ophævelse af Siettepenge Afgiften af Arve- Capitaler og andre Midler, som udføres fra Dmk og Norge, og de derunder henhørende Lande, til Sverrig og de derunder liggende Lande. 1789. 30 Jul. (†) Venskabs- og Handels Tractat med Republiken Genua. 1791. 2 Jul. (†) Bekiendtgisrelse, ang. de danske Coffardieskibes Fritagelse for Villafranca-Tolden i de Sardinske Stater. 1792. 23 Jan. 1. hvorved de med adskillige fremmede Hoffer sluttede Conventioner, ang. en giensidig Ophævelse af den Af gift, som forhen har fundet Sted ved Capitalers Udførelse, bekiendtgiøres. 5 Dec. l. ang. en Convention til giensidig Ophævelse af Afgiften ved Capitalers Udførsel imellem de Kgl. Stater og de Markgrevelige Badenske Lande. 1793.24Apr. pl. ang. en giensidig Ophævelse af den Afgift, som hidtil har fundet Sted ved Capitalers Udførelse imel lem samtlige Kgl. Stater og de Hertugelig Sachsen Weimarske og Eisenachske Lande. 1794<noinclude><references/></noinclude> d56byfllgwm1tzc8li05kldzaom7w8e 104 58535 404405 305107 2026-04-25T13:37:41Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404405 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||363}}</noinclude>Vestindien og Gvinea.. 363 Vestindien og Gvinea. 1672, 10 Dec. (1) Batent om et Geinci Compaenies Oprettelse i Kbavn. 1675. 20Maj. Beoilling, and. Handel paa St. Thomas i Vestindien. 1680. 3 Mart. Fr. om den Vestindiske og Gvineiske Handel. 1687, 19 Apr. Fr, em Handelen paa St. Thomas i Bektindien, 1690. Jun. (t) tibs-Merifler, bvorefter alle Civil eg Militair Betien te, fom Commerceraad N. J. Arf til den Gvineiske Handel Chvilken bam og bans Arvinger er overdragen) antager, og med hans Skibe paa Gvinca fare, sig skal forholde. 1698.26Mart. (†) Skibs Artikler for det Vestindiske og Gvineiske Compag nies Betiente. 1699. 9 Sept. (t) Stibs-Art. for samme. 1733.26Sept. (†) Det Vestindiske og Guineiske Compagnies Convention, Reglement og Forening. 1734. 58br. (+) Octroi for det Beilindiske og Guineiske Compagnie. 1735. 25 Apr. Pl. ang. den Vestindiske Handel samt Tolds-Forheiclse paa raffinerede Guffece og Sirup. 1741.14Sept. (+) Cbe. Vi. Stib-artikler for det Bestindiske og Goincise Compagnie. 1746. 22 Det. (†) Pt ang. Sarten med Undersaatters egne Skibe paa Chritiansborg i Guinea og de danske Colonier i Amerika. 1747. 68ebr. (t) Plan og Convention, hvorefter det Bettinbike og Gois neifte Compagnies Varticipanter til Compagniets Augmenta tion bave fubfcriberet. --27 Mart. Fr. hvorved Pl. 25 Apr. 1735 ophæves, for saavidt den til. lader andre udenfor Compagniet at seile paa Gvinea og Bestindien. 1750. 20 Jau. (t) Privileg, for endeel Jntereffenter at oprette et Guffere Raffinaderie i Bergen; saa og forening imellem det Bestin bike Compagnie og det Bergenffe Raffinaderie af 10 Oct. 1750. 1754. 30 Aug. Interins Pl. om Handelen paa de Danske Eilande i Americ ca og Gvinea. 1755.31Mart Anordn. om Justitiens og Politiens Administration paa St. Croix, St. Thomas og St. Jan. 22 Apr. Fr. om Handelen paa Vestindien og Gvinea, samt Frihed og Moderation desangaaende. --26Sept. Pl. om Premie for dem, som handle paa Vestindien, naar i Skibet ere indenrigs Varer for 5000 Rdir, til Maji Uda gang 1756. 1758. 3 Jun. l. hvor megen Provision de, som befeile de Americanke Gis lande, skal hver Reise, til Forhandling der i landet, medtage. 14 Jun. l. ang. Arrest paa nogens Person eller Gods paa de Americanfte Eilande. --22Sept. Skibs-Art. for dem, som fare paa Vestindien, Gvinca, Middelhavet og om de West. -6 Dec. Pl. om Forbud paa at føre fremmede Hauers, Kapmesser, Drer, Karpufen og Plaaten tii de Americanske Eilande. 1760. 7 Jan. r. ang. Det oprettede Vestindiske og Grincifte Rente samt General Cold Kammer. 1764.<noinclude><references/></noinclude> s8dncybflvfd1hn0mqeyiz85idi93de 104 58537 404406 397694 2026-04-25T13:37:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404406 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||365}}</noinclude>Vestindien og Gvinea. 365 1773. 9 Jan. Pl. ang. Consumtionens Redsættelse fra 6 til 2 §. pr. Pot af Rom, som fra Bestindien til Norge indføres. --16Sept. l. aug. de fra St. Croix til Europa affendende rane Suffere og sammes Oplags Tid i Khavn, samt an gaaende Præmien og Tolds Gotgiørelse af de i Khavn. raffinerede og til fremmede Steder udskibebe Suffere. --16Sept. Fr. ang. Tilladelse, imod en vis Cold, at indiore endeel fremnede Provisioner til St Croir, for det første i 3 Aar. 30Sept. Fr. ang. Stemplet Papiirs Brug paa de Bestindiske Eilande. -21 Oct. Fr. ang. Spille Korts Brug paa de Danske Americanske Eilande. 1775.11 Maj. Fr. at Banco-Sebler mane roullere i de Amer. Eilande. 4 Oct. Fr. og Forbud at fore Armatur til Vestindien. 1776.18 Mart Fr. ang. det indenlandske Skibbyggeries Opmuntring og Forfremmelse. I Post) Ang. Defenfions Skibe, bygte paa indenrigs Vær fer. II) Om uarmeerte Stibes Bygning paa indenrigs Bærfer. I) Om Afgiften af Skibe, byste paa udenrigs Bærfer, m. v. IV) Ang. Farten paa Westindien. 13Maj. . ang. de ved Fr. 15 Jul. 1726 nedsatte Danske Costillingsstykkers Courfering indtil 1776 Aars Udg., og derefter at coursere, som Vestindisk Courant. 1 Aug. l. ang. Præmie af 5 p. C. for Danske Hattes Udfør sel til Bestindien og fremmede Steder. 5 Sept. Fr. ang. adskillige Foranstaltninger i Henseende til Provis fions- og andre Barers Forsendelse og Indførsel til St. Croix i America. 10 Oct. Anordn. Hvorved Fri Negerne paa de danske Americanske Eilande forfiffres deres Frihedsstand, samt adillig Misbrug ved Negernes Frigivelse hæmmes. 11 Nov. Fr. Hvorved Kopskatten af Negerslaverne deels nedsæt tes, og deels, i Henseende til sammes Ligning, Angivelse og Oppeborsel, forandres. 1777. 7 Apr. Fr. ang. Handelen imellem de Kgl. europæiske Stater og de Danske Øer i America. --12 Maj. Fr. om Handelen paa Kysten af Gvinca, samt derfra til de Westindiske Øer. -25 Jun. Vl. hvorledes de Fordringer skal være præfererede, som den Gvin. Handel faaer tilgode for Slaver, hvilke paa Credit bortsælges i de Americanske Eilande. 1778.30Apr. pl. ang. hvorledes de Kgl. Oppeborsels Betiente paa de Bestindiske Øer, som udeblive med deres Regnska ber &c., samt de, der tilbageholde de for dem til Bi lage fornødne Beviser, blive at ansee. 1778.<noinclude><references/></noinclude> 1nmtrr5bbdoqa58hxoru5krhzunbs1y 104 58540 404408 306887 2026-04-25T13:37:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404408 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|368||}}</noinclude>Pre-Sager. Ære Sager. 1685.21 Mart. Fr. om dem, som formedelst nogle uomgiængelige For retninger og Bestillinger paa deres Ere forulæmpes. 1689. 8 Jun. Fr. om Pasqviller og Skandskrifter af Boddelen at brændes, m. v. 1772.27Febr.pl. hvorved Fr. 13 Jun. 1771 (ang. Boders og al anden Strafs Eftergivelse for Leiermaal) ophæves, samt at uægte Børns Fødsel ei maae ansees, som en Plet, eller bebreides dem. 1782.27Febr.. at ingen Told- eller Consumtions Betient, som er i fine Embedsforretninger, maae for Gield eller af anden Aarsag, undtagen i Livs va res Sager, arres steres, med mindre hans Aflesning fra hans Post for hen er begiert og af hans Foresatte besørget. 1787. 3 Aug. Pl. at ingen af Civil eller Militair-Etaten i Khavn maae fornærme hinanden, m. v. 1790. 15 Jan. Pl. hvorved samtlige Jurisdictioner tilkiendegives en ved Børnehuset paa Christianshavn foranstaltet Adskillelse imellem de Forbrydere, som dømmes derhen til Arbeide, enten paa Livstid, eller visse Aar og Maaneder. 1792.30Nov.pl. at Tugthuset paa Meen herefter skal kaldes Moens Tugt og Forbedrings-Huus, og at alle Forbrydere af Møen, Lolland og Falster, samt af Vordingborg og Tryggevelde Amter, som dømmes til at arbeide i For bedringshuset, paa en bestemt Tid, eller til Tugthuuss Arbeide, for Livstid, skal herefter hendommes til fors nævnte Tugt og Forbedrings Huus; dog at herfra und tages de Kagstrøgne og Uærlige, hvilke, ligesom hidtil, bor indsendes til Christianshavns Tuathuus. 1794. 31 Jan. Fr. som sigter til at udrydde den iblant Almuen, i Danmark og Norge, indførte daarlige Tanke, at an see det som en vanærende Gierning at trække Huberne af Heste og andre Creature, som dræbes, eller døe af tilfældige Aarsager.<noinclude><references/></noinclude> 8w2q01in4x66yj1wluy96kc6l9pc08o 104 58547 404409 397416 2026-04-25T13:37:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404409 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||375}}</noinclude>Bygnings-Academie. Bygnings Academie, see Academier. Bygsel, s. Landvæsen i Norge. Bytte, s. Land, Soe-Militair-Etaten. Boddelen, s. Delinquenter. Boders Inddrivelse, s. Retten. Capellaner. 375 Leiermaals, for Skov-Hugst, Brendeviinsbrænden &c., Lozagtighed, Skov-Vasen, Vertshuse :c. Bødkere, s. Laug. Bøger og Almanakker samt Bogtrykkere. Bøigde Tingene i Norge (Sorandringer udi den Loven vedheftede Tavle). Ben efter Prædiken, s. Geistlighed. Bønder, s. Landvæsen, Land-Milice, Ryttergods. Bønder-Hingster, s. Fæc. Bonhaser, s. Laug. Børn, s. Ægteskab. fattige, f. Fattige. uægte, s. Losagtighed. Børnegods, s. Arv. Børnehuus, s. Delinquenter, Fattige. Bornekopper, s. Medicinal-Besen. Borns, spæde, Henlæggelse, s. Drab. Børsen, s. Handel. Bøsse, Guldsmedsvendes &c., s. Laug. Bøssemagere og Smede, s. Laug. Borel, Boigdefolk, s. Landvæsen i Norge. C. Calendere, s. Bøger. Callundborg Færgeleb, s. Reisende. Cammer-Net, s. Rente-Kammeret. Canal Compagnie, s. Handel. Canaler,, . Havnevæsen. Cancelliet. Candidati Theologiæ, f. Academie. Capellaner, s. Geistlighed. Ca A a 4<noinclude><references/></noinclude> gpd0u9c348649d59qrqwbo3livtngdi 104 58556 404410 266101 2026-04-25T13:38:02Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404410 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|384||}}</noinclude>3,84 - Fæe. Geder. Sæe og andre tamme Kreature. Fæld paa Fæstegaardes Bygning, see Landvæsen. Fælleder, Fælledskabs Ophævelse, s. Landvæsen i Danmark. Khavns, s. Khavn. Fælleds-Jagt, s. Jagt. Fængsel, s. Delinquenter. Færgelobene, s. Reisende. Færgemænd, s. Laug, Reisende. Færøe. Faste:Bønder, s. Landvæsen. Fæstemænd, s. Tienestefolk. Festnings Arbeide, s. Delinqventer. de Militaires, s. Land: Milit. Etar. Fæstningsværker, Khavns, s. Khavn. Fodestavn, f. Land Milice. Fødevarer, bedærvede, s. Medicinal-Vasen, Politie. Følge-Sædler med Varer, s. Consumtion, Toldvæsen. for det unge Mandskab, s. Land-militic. Førelse, Vidners, s. Retten. G. Gaarde, Bøndere og Sæde, s. Landvæsen. i Kiøbstæderne og Kiøbenhavn, s. Kiøbstæder, Khavn. Gaderne, samt deres Broelægning og Reenholdelse i Khavn, Shaun. Børns Henlæggelse der, s. Drab. Gage-Skat, f. Skatter. Galloner, s. Klædedragt. Gammel Stiil, Maal, s. Boger, Maal. Gammelt Jerns Afhændelse, s. Fabriqver. Gamle Klæder, Monter, s. Handel, Hittegods. Garden, s. Land Milit. Etaten. Garnison, f. Land. Milit. Etaten. Garnisons Præster, s..Geistlighed. Garvere, s. Laug. Gastgivere, s. Vertshuse. Gave og Testamente, s. Arv: og Skienk, s. Stient. Gebyhr, s. Retten. Geder, s. Fæc. Gee<noinclude><references/></noinclude> 3h5qilchbxpty7jhh4o3ulscpne4125 104 58570 404414 398255 2026-04-25T13:47:45Z MGA73bot 792 Finder Fee-varianter 404414 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|398||}}</noinclude>Mindreaarige. Mindreaariges Credit, see Gield. Ministre, s. Fremmede. Misdædere, f. Delinquenter. Missions Collegium, s. Religion. Model, nye paa Hofer, s. Færse. Moderation i Skatter, s. Qvægsyge. Neger-Slaver. i Kron Lagie, Told, s. Opgelt, Toldvæsen. Modstand mod Betleres Paagribelse, Politiet, Toldbetienterne &c., 1. Fattige, Politie, Toldvæsen. Mondering, s. Land Militie, Lands, See-Milit. Etat. Moratorium, s. Gield. Mord, s. Drab. Mortification paa Obligationer &c., s. Gield. Mulcters Inddrivelse, s. Retten. Munderings-Kamre, s. Land: Milit. Etat. Munitions Overbringelse til Vestindien, s. Krig, Vestindien. Muurmestere, s. Laug. Muursteens Storrelse, s. Maal. Myntvæsenet. Monstringer paa Holmene, s. Soe Militair-Etat. Mæhriske Brødre, s. Religion. Meslinger, f. Medicinal-Vesen. Moen, s. Landvæsen i Danmark, Ryttergods. Moens Navigations Skole, Tiende, Tugt og forbedrings-Huus, s. Skoler, Geistlighed, Fattige, Delinqventer. Molle, Olie, s. Fabriquer. Mollere, s. Laug. Maalemagere. s. Laug. N. Nadverens Sacramente, s. Geistlighed. Nagel mede, s. Laug. Nam, Nams Domme, s. Gield, Retten. Natførere (anførte ved Vognmænd), s. Laug. National Militien, s. Land Militie. Narmestere eller Matmænd, s. Delinqventer, Fæe. Nattesade paa Vertshuse, s. Vertshuse. Natural Samling paa Charlottenborg, s. Academier. Natvægtere, s. Politie. Navigation, s. Seefarende. Nedgravelse, Creatures, s. Fæe. Neger Slaver, s. Vestindien. Ne<noinclude><references/></noinclude> j9thbqrkgi850jnq9bucmk168nnpfhl 104 58575 404412 397430 2026-04-25T13:45:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404412 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||403}}</noinclude>Proprietairer. Proprietairer, see Landvæsen. Raadet. 403 - deres Ret til det unge Mandskab, s. Land-militien i Danmark. Protocoller, s. Arv og Skifte, Retten &c. Proviant fat, f. Skatter. Proviantering, Kiøbenhavns, s. Handel. Kgl. Skibes, s. Soe-Milit. Etat. Providering for Island, s. Island. Provision, Commissionairers, for Acriers Auctionering, s. action, Provisioner at føre til Vestindien, s. Vestindien. Provster, Provste: Penge, s. Geistlighed. Provstemode, s. Retten. Prædiken, s. Geistlighed. Præferance, 1. Gield. Præmier for Handlende, f. Handel. Præsident, s Kiøbenhavn, Kiøbstæder. Præsternes Vocation og. Embede, samt Boliger, Gods og Ind komster, s. Geistlighed. Prøve, Ingeniorum, s. Stoler. Guldsmed Arbeides, s. Laug. eller Svende-Stylke, s. Laug. Psalmebog, f. Geistlighed. Publiqve Penge og Stiftelser, f. Fattige, Kirker, Skoler ce Pulsvaader, s. Fiskerie i Danmark. Pælepenge, s. Havnevæsenet. 10 2. Qvaksalvere, f. Medicinal-Vasen. Qualte, Redningsmidler for samme, s. Medicinal-Vasen. linist Qvarantaine, Qvarteer-Commissarier, f. Pol Politie. Qvarterer, Militaires, s. Indqvartering. Qvart Procento-Stat, f. Starter.de Qvindfolk, s. Losagtighed, Tienestefolk. 7 Qvæg, s. Fee. Skat, s. Skatter. @g Ovæg Sygen, Foranstaltninger formedelst samme. Qvæg-Tienden, s. Geistlighed. Qværner, Haand:, s. Consumtion. Qvæsthuset, s. Fattige. R. Cc 2 Raadet, det nye, i Kiøbenhavn, s. Kiøbenhavn. Consi Raad<noinclude><references/></noinclude> qawkk615kkieuawf9m69vmnhod033ru 404415 404412 2026-04-25T13:47:47Z MGA73bot 792 Finder Fee-varianter 404415 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||403}}</noinclude>Proprietairer. Proprietairer, see Landvæsen. Raadet. 403 - deres Ret til det unge Mandskab, s. Land-militien i Danmark. Protocoller, s. Arv og Skifte, Retten &c. Proviant fat, f. Skatter. Proviantering, Kiøbenhavns, s. Handel. Kgl. Skibes, s. Soe-Milit. Etat. Providering for Island, s. Island. Provision, Commissionairers, for Acriers Auctionering, s. action, Provisioner at føre til Vestindien, s. Vestindien. Provster, Provste: Penge, s. Geistlighed. Provstemode, s. Retten. Prædiken, s. Geistlighed. Præferance, 1. Gield. Præmier for Handlende, f. Handel. Præsident, s Kiøbenhavn, Kiøbstæder. Præsternes Vocation og. Embede, samt Boliger, Gods og Ind komster, s. Geistlighed. Prøve, Ingeniorum, s. Stoler. Guldsmed Arbeides, s. Laug. eller Svende-Stylke, s. Laug. Psalmebog, f. Geistlighed. Publiqve Penge og Stiftelser, f. Fattige, Kirker, Skoler ce Pulsvaader, s. Fiskerie i Danmark. Pælepenge, s. Havnevæsenet. 10 2. Qvaksalvere, f. Medicinal-Vasen. Qualte, Redningsmidler for samme, s. Medicinal-Vasen. linist Qvarantaine, Qvarteer-Commissarier, f. Pol Politie. Qvarterer, Militaires, s. Indqvartering. Qvart Procento-Stat, f. Starter.de Qvindfolk, s. Losagtighed, Tienestefolk. 7 Qvæg, s. Fæe. Skat, s. Skatter. @g Ovæg Sygen, Foranstaltninger formedelst samme. Qvæg-Tienden, s. Geistlighed. Qværner, Haand:, s. Consumtion. Qvæsthuset, s. Fattige. R. Cc 2 Raadet, det nye, i Kiøbenhavn, s. Kiøbenhavn. Consi Raad<noinclude><references/></noinclude> 7giixx054pk0eunqeuq211232skkl73 104 58576 404413 399369 2026-04-25T13:45:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404413 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|404||}}</noinclude>Raadvad Dam. Kensdyr. Maadvad Dams Molle, Isenkræmmernes, see Laug. Mane Svovel, f. Island. Raffinaderie, Sukker, f. Fabriquer. Rantson-Penge, s. Seefarende, Toldvæsen. Randers Bagere, s. Laug., Rangen, s. Privilegerede, Rang og Extra-Skat, f Skatter. Rappel, s. Pardons-Patenter.. Raqvetter, s. Brand-Foranstaltninger. Rasphuset, i Følge dets Privil. maae raspet Træe ej indføres, f. Toldvæsen. Realer, f. Myndt. Recruter, f. Land-, Sse-Milit. Etat. Rectores, s. Skoler. Redningsmidler for Druknede ., f. Medicinal-Besen. Reducerede Militaire, s. Land, See-Milit. Erat. Reduction, Myndtensf. Myndevæsen. Reebslagere, s. Laug. Reformerede. Regentsen, s. Academier. Regimenterne, s. Land-milit. Etat, Land-militie. Regiments-Samlinger, Landsoldaternes, s. Landmilitien. Skrivere, s. Ryttergods. Reglement, s. Banqven, Geistlighed, Indqvartering, Krig, Land See Milit. Etat., Netten, Seefarende &c. Regne og Skrive-Stole, s. Skoler. Regnskab, Hospitalers, Kirkers &c., s. Fattige, Kirker &c. Regnskabs Betiente, Kgl., s. Rente-Kammer. Reiniske Feldberederes. Laug, o kar Reisende, samt Fri-Skyds og Konge-Reiser. Neise-Pas, s. Reisende. Reiser, Haandværkssvendes, s. Laug, Reisende. Reise-Stipendium, s. Academier.2 Relationer til Collegierne, s. Suppliqver. Relegerede Studentere, s. Academie. Religionen, samt Secter og fremmede Religioner. Reluitions Gods, s. Landvæsen. Nemmesnidere og Sadelmagere, s. Baug. Render, det færske Bands, s. Brand-Foranstaltninger. Rendestene, s. Kiøbenhavn. Renovation, Gadernes, s. Kiøbenhavn. Rensdyr, s. Jagt i Norge. Lappernes, s. Tractater. Stente,<noinclude><references/></noinclude> looybiy6t9rhynocfw3e7wy0pl0u099 104 58579 404416 397374 2026-04-25T13:47:50Z MGA73bot 792 Finder Fee-varianter 404416 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||407}}</noinclude>Skaane. - Skudsmaal. 407 Skaane, see Krig. Stab, s. Fæe. Skandskrifter, s. Bager, resager. Skarns Udkastelse paa Gaderne i Kiøbenhavn, s. Khavn. Skarpretter, s. Delinquenter. Skatkammer, s. Rente-Kammer. Skatter og Paabud. Skibe, Kgl., f. See-Milit. Etat. Stibbrud og Vrag, Skibsfolf, Skibsbygmestere og Toms mersvende, s. Soefarende. Skibs Maalingen, s. Toldvæsen. Præster, s. Geistlighed. Redere, s. Soefarende. Skienden og Larmen paa Prædikestolen, s. Geistlighed. Stient og Gave. Stieppe Korns Annammelse af Bønderne, s. Landrasene: i Dmk. Stifte, s. Arv. - Tib, s. Tienestefolf. Steder, s. Reisende. Stik og Orden, s. Politie. Skildres &c. Academie, s. Academie. Skildt, Hattemageres &c., s. Laug. Stille-Myndt, s. Myndtvæsen. Skillinger, s. Myndt. Skilsmisse, s. Egteskab. Skippere, s. Laug, Reisende, Søefarende. Ofiare-Knive, s. Fabriquer, Handel, Toldvæsen. Skioder, s. Kiøb og Salg. Stiørsel, Saugernes, s. Skovvæsen i Norge. Sfoemagere, s. Laug. Skoe-Termin, Landsoldaternes, s. Landmilition. Skoler og Ungdommens Undervisning. Skorsteensfeiere, s. Brand-Foranstaltninger. Skovsager og Skov-Session, f. Netten, Skovvæsen. Skovvæsenet. Skriftemaal, f. Geistlighed. 21936 Skriv Calender, Strifter, s. Bøger. krivere ved Netten, Skriverfen, s. Merten. Skriverpenge, Toldbetienternes, s. Toldvæsen. Strædere, s. Laug. Skudsmaal, s. Tienestefolk. Cc 4 Skuds<noinclude><references/></noinclude> 28v2o91gypgs47hnyi793g8cgakokkw 104 58580 404417 398556 2026-04-25T13:47:53Z MGA73bot 792 Finder Fee-varianter 404417 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|408||}}</noinclude>Skudsmaal. Species. Skudemaal for Egteskab, see Egteskab. Skyde Compagnier i Khavn og Helsingser, s. Khavn, Kiøbstæder. Gevær ved Toldfielsaaen, f. Toldvæsen. Skyden, s. Brand Foranstaltninger, Jagt. @kydsfærd, f. Reisende. Skyldnere, f. Gield. Skyt Ruller for Kgl. Skibe, s. Soe-Milit. Etat, Skytter, f. Jagt. Skytters Udskrivning, s. Skatter. Skæver og Blye-Takkere, s. Laug. Slagtere, s. Laug. Slave Kassen, s. Szefarende. Staver, s. Delinqventer. Neger, s. Vestindien. Slots Loven, s. Retten. Sluser, det særste Vands, s. Brand Foranstaltningers made-Ontownnten i Norge. Mynde, s. Myndt. Smede, s. Laug. Taxt for Kongsberg, f. Bergværfer. Smelte-Ovne, Guldsmedes, s. Laug. Smitsom Sygdom, s. Fæe, Medicinal Vasen, Qvægfvge, Pest. Smør Fustagier, s. Maal. Snapsting, f. Gield. Snedkere, s. Laug. Snees og Jses Bortførsel, s. Kiøbenhavn. Snive, s. Fæe. Snoghøi Færgeleb, s. Reisende. Snorrebroen, s. Khavn. Snuftobaks Fabriqve, s. Fabriquer. Societeter, f. Handel. suin Societet, Livrentes, Enkes Pensions ze., s. Livrente-Soc., Enkekasser &c. Sognefogder, s. Landvæsen, Politie. Sognepræster, s. Geistlighed. Sogne-Ryttere, s. Ryttergods. Soldater, s. Land-militie, Land-milit. Etat. Sommer:Ting, s. Boigde-Ting." Sorenskrivere, f. Dietten. Sorte Ret i Tranqvebar, s. Netten. Sorse, s. Academie. Souveraine Konge-Lov, s. Kongen. Spaans og Blye-Takkere, s. Laug. Spanien, . Tractater. Spansk-Tobals Manufactur, f. Fabriquer. Species Myndt, f. Myndt. Species (fire), Oplag deraf, s. Handel, Toldv. asda Spes<noinclude><references/></noinclude> tujrop8ia07nn72g2n6fluw946an0wa 104 58581 404418 397636 2026-04-25T13:47:55Z MGA73bot 792 Finder Fee-varianter 404418 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||409}}</noinclude>Species Banqven. Stodheste. 409 Species:Banqven, see Banqven. Spiger-Fabrique, s. Fabriquer. Spil ved Contoiret i Bergen, s. Handel. Spillekort, f. Eyffespil. og Leeg, forbudne formedelst Kgl. Personers Dad, s. Kongen, om Helligdage, Spilde Hse, s. Hittegods. Helligdage. Spinden, dengarns paa Landet, s. Fabriqver. Spinderie, Tobaks, s. Fabriquer, Laug. Spitsbergen, f. Grønland. Sporemagere og Smede, f. Laug. Sportel-Reglement, Rettens Berientes, f. Retten, Springpand, Spreiter, s. Brand-Foranstaltninger. Svæde Borns Henlæggelse, s. Drab. Spørsmaal til Vidner, s. Recten. Staadere, f. Fattige. Staal Manufactur, f. Fabriquer. Stabs-Conducteur, s. Kiøbenhavn. Stald Øren, Fæe, Handel, Told. Stamme-Navns Fordølgelse, s. Egteskab. Standqvarreer, s. Indqvartering. Stats Raad, s. Geheime-Stats Raad. Stavnsbaands Løsning, s. Land-militien. St. Anne-Plabses. Torv, s. Handel. Croir &c., s. Vestindien. Steenbrolægningen i Kiøbenhavn, s. Kiøbenhavn. Steenførere, s. Laug. Steengierder, s. Landvæsen, Skovvæsen. Steenhuggere og Muurmestere, s. Laug. Stege, f. Kiøbstæder, Skoler. Stelladser paa Huse i Kiøbenhavn, s. Kiøbenhavn. Stemplet Papiir. Stempling, f. Opløb. - Spillekorts, Barers, s. Lykkespil, Toldvæsen, Fabriquer. Stervboer, s. Arv. Stevnemaal, s. Retten. Stiftamtmændenes Pligter i Henseende til Delinqvent-Sager, Fata tige, Justitiens Forvaltning, Kirkerne, Kiøbstæderne :c., s. Delinquenter, Fattige, Retten, Kirker, Kiøbstæder 20. Stiftelser, s. Fattige. Stiil, nye og gammel, s. Bøger. Stilstand, s. Krig. Stipendier, f. Academier, Skoler. Stiele, s. Tyverie. Stodheste, sæt. €15<noinclude><references/></noinclude> 0vwi848u0uvfb4j6kvig4f15mu49e4k 104 58582 404419 266113 2026-04-25T13:47:56Z MGA73bot 792 Finder Fee-varianter 404419 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|410||}}</noinclude>Stolemagere. Sygdom. Stolemagere, see Laug. Stolestader, s. Kirker. Stokkemænd, s. Retten. Storbritannien, s. Handel, Tractater. Straf paa Kroppen, f. Delinqventer. Strandede Skibe oa Gods, s. Seefarende. Strand-Ridere og Visiteurer, s. Toldvæsen. Sand, S. Havnevæsen. Sider, Visitation der, s. Told., Strat-Davis, s. Grønland. Stiyaning for Kronborg og sebatterierne, s. Seefarende. Strøegods, Strøelegder, s. Landvæsen, Land: Militie. Strømmen i Kiøbenhavn, naar derpaa ei maae roes, s. Havnevæsen. Strømme Told, s. Told. Strømpe Vævere, Ulben, s. Fabriqver, Lang. Studefkat, s. Skatter.. tudentere, Studii Skat, s. Academie, Geistlighed. Studerende Ungdom. i Skolerne, s. Skoler. Stutterie, f. Fre. Stuver, deres Mærker og Beviisligheder, f. Fabriquer, Toldvæsen. Styrmænd og Skippere, s. Laug, Seefarende.. Subordinations Fr., s. Land-milit. Etat. Substituter, s. Skoler. Successor, s. Geistlighed. Sukkerbagere samt Isen og Urte-Kræmmere, s. Laug. Sukkere, s. Vestindien, Toldvasen. Suffer:Raffinaderier, S. Fabriquer. Sundet, Stryaning der for Kronborg, S. Seefarende. Sundheds-Passer og Arrester, s. Pest, Qvægsyge. Sundhors Toldsted, 1. Told. Superintendenter, s. Geistlighed. Suppliquer. Svende og Drenge, f. Fabriquer, Laug. Svermere, s. Brand: Foranstaltninger. Sverrig, s. Krig, Tractater. Svertfænere, s. Laug. Svig, Told, Consumtions:, s. Toldvæsen, Consumtion. Svigagtige Debitorer, s. Gield. Sviin, s. Fæe. Svovel, f. Island. Sværtede og Masqverede, s. Politie. Svømmen ved Broerne i Khavn, s. Khavn. 60 9411 Sye Klæder, hvorvidt tilladt andre, end Skrædere, s. Laug. Sygdom, s. Medicinal Væsen, Pest, Fæe, Qvægiyge. Syges,<noinclude><references/></noinclude> qbz39ll0a72c9hlnq4pjy58qtwlwh5b 104 58587 404420 399370 2026-04-25T13:47:58Z MGA73bot 792 Finder Fee-varianter 404420 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||415}}</noinclude>Band. - Bindebroer. 415 Vand og Brød, Straf derpaa, naar idømte Penge - Boder ei kan erholdes, see Retten. Spring og Pompe, s. Brand-Foranstaltninger. Mestere, s. Brand-Foranstaltninger. Bands Afledning, s. Landvæsen. Wanfore, s. Fattion, Ente Kasser. Vantmagere eller ugmagere, s. Laug. Bardin, Guldsmedenes, s. Laug. Varers Handel, Ind- og udførsel, s. Handel, Toldvæsen. Varetægt, Faars, s. Færge. Varetægts Penge, s-Delinquenter, Gield. Varsel, Kald og, s. Stetten. Varsels Tid, Proclamers, s. Arv, Gield. Vartpenge, s. Land Milit. Etaten. Vartean, f. Havnevæsen. Vafaller, s. Konaen. WaterFouten, s. So farende. Veddespil, s. Lykkespil. Beed, s. Skovvæsen, Toldvæsen. Sættes on Kulle, s. Beraværker, Verde og Lots Penge, s. Svefarende. Veie. Beiere, s. Maal og Bægt. Veisenbuns, s. Fattige. Verter (Huus) og Leiere, s. Leie. Vertshuse og Broebold samt Brændevinsbrænden. Vervina, s. Land;, Sse-Milit. Etat. Vesterbroe, s. Kiøbenhavn. Westerlehnske Post, f. Postvæsen. Vestindien og Guinea. Veterinær Skole, s. Fæe. Verel: og Laane Banqven, s. Banqven. Verler, s. Gield. Viborg Snapsting, Tugthuus &c., s. Gield, Delinquenter &c. Vidner og Tingsvidne, s. Retten. Vielse, s. Egteskab. Vielses Venge, f. Consumtion. Vinhandlere og Viintappere, s. Laug, Vertshuse. Bildbane, . Jaat i Danmark. Villafrancas Tolden, s. Socfarende, Tractater. Villighed imod Præsten, s. Geistlighed. - af Penge, derfor maae Sæd ei gives, s. Gield. Vimpel Forina, s. Soefarende. Bindebrser, s. Havnevæsen. Vinder<noinclude><references/></noinclude> lylezhxlv5n1thas6hfzqen0zhny32h 104 59978 404424 287797 2026-04-25T13:51:06Z MGA73bot 792 Finder Fee-varianter 404424 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1728.||561}}</noinclude>Fr.ang. ZommerlastSondenfields 4-6§. selv skal eftersee, om noget urigtigt er hugget. 5.) 7 08. For at forekomme alle Disputer, sal Palmemaalet an sees efter Fr. 10 Jan. 1698. 1 Cap. 1 § og 4 Cap. 5 §, som befaler, at alt Tømmer al forhandles efter sin Længde i danske Allen, Tykkelsen paa tilbugget eller sauget Tømmer at maales i Tom. og Linier; men Master og alt rundt Tømmer i Palmer, hvoraf 3 gier 10 Tom. vg 2 Linier. Men af Engelsk og Hollandse Palmemaal, som de Fremmede have indført, giør 3 Palm. II Tom., som er 10 Linier eller Straae mere, end det rette Danske og Norske Maal, hvilket paa 12 Palmer giør en Forfiel af 40 Linier, det er 3 Tomme, som det Engelske og Hollandske er større end det Danske Palme maal; Af hvilke Palmemaal er hos Fogden samt hver Boigdelensmant skal være til Bondernes Underretning. 6.) Kongens Hensigt med Fr. 20 Aug. 1726. 5 § har ikke været, at nægte Undersaatterne at rydde, hugge og brænde Braater paa de rette Steder, saasom enten hvor Braater tilforn have været, eller hvor der er Løv- @fov, enten Ager eller Engs Indretning, Fæe Havns Fornedenhed, eller og til Huusmands Pladsers Indret ning; Men i Field eller Udmarkerne, og i de Skove, hvor tienlig Tømmerlast findes, og hvor Egnen ikke kan indrettes til Ager eller Eng eller behøves til Sommer Hovn for Kreaturene, der skal Braatebrændingen aldeles være formcent, og i øvrigt skal dermed stricte forholdes efter Loven, under Straf efter Frs 5 § (See Fr. 4 Apr. 1781). I de øvrige Districter, som ikke i denne Fr. ere nævnte, skal det, ang. Træclast Hugsten, forholdes ligesom hidtil brugeligt været haver, som og Fr. 20 Aug. 1726 derudi ikke har giort nogen For andring. Pl. Wegen d. Korn: Ausschreibung in Schleswig, 8 Oct. Holstein u. Pinneberg f. 1729. P. 38. II Deel. 9 n P1.<noinclude><references/></noinclude> 25oiagj17ry4w0hjeupp83x2rzzcos9 104 60021 404706 380309 2026-04-26T09:01:50Z MGA73bot 792 Finder benfere-varianter 404706 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1731.{{Afstand|3em}} 18||}}</noinclude>Fr. om Fattig - Vasenet i Danmark. Og skal derimod enhver Stab og ethvert Sogn underbel de og sørge for sine Fattige og rette Almisselemmer saa ledes, meldte Rescr. nemlig den 15 Apr. 1737 et vigne) bave opholdet, der samme steds forblive og som der hiemme borende Fattige forforged, men at derimod de, som ikke her i Danmark i 2de Aar for bemeldte Datum paa et Sted, saasom i et Amt, Herred eller Sogn, have været, endiont de sig faa længe eller længere i Danmark, hvor de antræffes, havde opholdet, skal dog ikke destomindre derfra, fra et District til andet, og til Grændserne af Slede vig Holsteen henbringes, og der til nærmeste Dorighed overleveres; dog at paa det Sted, hvor de i Danmark antræffes, skal angaaende deres Ophold anftilles et For hør ved Retten, hvilket med dem i troværdig Form fal sendes, tilligemed 4 Rdlr for en voren Betler og 2 Rdlr fer et Barn under 12 Aar, som det Steds Fattiges Staffe, Hvor Betleren tører hiemme og siden skal forsørges, for Antagelsen skal tilfalde; Svo fore hver Stiftamtmand overalt i fit Stift skal strax giore den Anstalt, at det med slige Betlere paa forbemeldte Maade forholdes; samt at de Betlere, som fra det Slesvig-Holsteenske blive overs førte, af vedkommende vrigheds Betiente uværgerlig imodtages, og derfra videre, fra Amt til Amt, til deres Hiem eller Fobeßted befordres; 3 ovrigt forandres Reier. 14 Sept. 1736 saaledes, at naar en Betler fra Dans mark til det Slesvig Holsteenske skal henføres, saa skal de 4 og 2 Rdlr, isteden for at imodtages af Fattig Veienets Directeurer, følge med Betleren og leveres til næste vrighed i det Slesvig-Holsteenske, som Betleren imodtager. Hverimod de Fattiges Directeurer ikke beserge saadan Betlers Befordring, men samme ffal, for at feare Befestningen, free af vedkommende Stiftbefalings mand og Amtmand fra Amt til Amt, indtil Betleren i det Slesvig-Holstcenße til næste Curigbed er bleven leve ret; Skulde ellers i Danmark befindes Betlere, som ikke biemmehøre eller ere fødte under Kongens alene tilbo rende Dominio i det Holfteenske, da forholdes med samme, som med andre fremmede Betlere efter Rescr. 14 Sept. 1736. Videre er det ved Rescr. 19 Sebr. 1745 til samtlige Stiftamtmænd i Danmark (i Denfeende til fremmede Betlere, især Italiener og andre, som oregive enten selv at have været fangue i Tyrkiet eller at have deres Benner der, til hvis Indløsning de sege Almiffe) befalet: at ved alle Færgeftederne skal foranstaltes, at Vedkommende berefter note bave Indseende med, at ingen fremmede Betlere indsnige sig her i Riget, især forom meldte Italienere; Og da Kongen, i Fald nogen af flige fremmede Betlere i Provintferne autreffes, fom ville paffere<noinclude><references/></noinclude> bg400dqgi1ccjsl7awpj6kgnwlvhaz7 104 60355 404423 382168 2026-04-25T13:50:44Z MGA73bot 792 Finder Fee-varianter 404423 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.{{Afstand|3em}} 352||}}</noinclude>Fr. om Skoler i Norge. 16:22 §. 23 Jan, sistence behøves. I øvrigt staaer Skoleholderen under samme Værneting, hvorunder Klokkerne i alle Tilfælde bør svare (*). 17.) Præsten skal have flittig Indseende med Skolemesteren, og enhver baade Præst og refiderende Capellan bor foruden Catechisationen i Kirken, under 1 Rdlrs Mulet til Skole Kassen saa ofte de findes forsommelige, i Skolerne i deres Sogn overhøre Ungdommen, i den nærmeste Skole, om mueligt, eengang om Ugen, og i fraliggende Skoler saa ofte skee kan, samt for fare o. f. f. ligesom Fr. for Danmark 16 §. 18.) Er som sammes 17 §, undt. at en Skoleholders Afsættelse samt Aarsagen dertil skal her alene gives Bispen tilkiende. 19.) Er som Fr. for Danmark 18 §. 20.) Lader Amtmanden eller Provsten Sagen mod Skoleholderen, naar Præsten eller andre hans Forsømmelse, Uskikkelighed eller utilbørlige Forhold og Haardhed for dem have andraget, ueramineret, og den uskikkelige Skoleholder altsaa blive ved Skolen, haver Præsten, Fogden, Soren Skriveren eller andre i Sognet boende sligt for Stiftamtmanden og Bispen at andrage o. f. f. ligesom Fr. for Danmark 19 §. 21.) Er som sammes 20 §. 22.) Hvor Stiftbefalingsmanden og Biskoppen finder det nyttigt og giørligt, skal bygges Skolehuse af sædvan lig Træebygning, en stor Skoleftue paa den ene Side, paa den anden en Stue og Kammer for Skoleholderen, imellem begge Forstue, Skorsteen og Riskken med Loft, og Kielder under paa een Side, et lidet Fæe: og Torve Huus, og indrettes samt forsynes paa det mageligste, og paa forestaaende Maade, saavidt skee kan og brugeligt er. Pladsen til Skolehuset tages for Hoved Sognet paa Præstegaardens Grund, om det er mueligt, og bør Præsten lægge dertil Tønde Sæd, Gres i sin Fæe Hauge til 2 Kiør og 6 Faar, begge Dele mere eller mindre ef (*) Cfr. Rescr. 14 Apr. 1747. ter<noinclude><references/></noinclude> jvrn0r7tcksyhurll8czip45c0rclin 104 62310 404759 290165 2026-04-26T09:15:02Z MGA73bot 792 Finder iffe Compag-varianter 404759 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1778.||21}}</noinclude>Pl. om Confiscations-Tilfælde 2-4 S. cil de antrufne Varer findes, betaler Skipperen for fin 26 Jan Forseelse 40 p. C. af de forbrudte Varers Værdie uden Forskiel, og en Mulet fra 200 til 10 Rdlr i Forhold til Varernes Værdie, eller i Mangel af denne Mulets Be taling udstaaer corporlig Straf fra 6 Maaneders Fæste nings Arbeide til 4 Dages Fængsel paa Vand og Brød, hvilket bestemmes i forhold til den modererede Mulct, der efter Fr. skulde erlægges. Findes ingen anden Eiermand da betaler Skipperen endnu af de forbrudte Varer den anordnede Told, Consumtion og Accise. 3.) At Medvidere og Medhielpere i Almindelighed til contrebande eller ufortoldede Varers Indsnigelse i Kiøbstæderne og paa Landet straffes, naar Varerne ere af 200 Rdlrs Werdie og derover, med en Mulet af 200 Rdlr, eller udftage 6 Maaneders Fæstnings Arbeide; men om Barernes Værdie et derunder, da efter det i Fr. bestemte For hold, enten med Mulct fra 100 til 10 Rdlr, eller i dets Sted udstaae corporlig Straf fra 3 Maaneders Fæstnings Arbeide til 4 Dages Fængsel paa Vand og Brød. 4.) At de, hos hvilke contrebande Varer af Toldbetienterne findes uden for Toldstederne ved Strandsider og paa Der, straffes, naar anden Eiermand findes, med on Mulet efter bemeldte Fr. fra 200 til 10 Ridir, eller e og i Mangel af Betaling med forbenævnte derefter ved Fr. bestemte corporlige Straf. Men hvis ingen anden Eier findes, da betaler den, hos hvem Barerne ere antrufne, desuden den anordnede Told, Consumtion og Accise (†) Convention for det Kgl. octroierede danske Aflac 12 Febr. tiske Compagnie; vedtaget i General Forsamlingen den 11 og 12 febr. 1778. vortil siden er udkommen 5 Tillæg af hvilke det 1ste indeholder Rescr. 11 Maj 1778 (at de Interessenter i Comp., som interessere i de private Expeditioner, ei maae udelukkes fra at komme 3 paa<noinclude><references/></noinclude> cd3wb77wtppr1g52o2fyug7s0cl58wh 104 64011 404447 291879 2026-04-25T14:16:14Z MGA73bot 792 Finder fiffe-varianter 404447 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.||229}}</noinclude>Pl. om Fiskef. Stibes Pram. 2 §. Dag od Dato. Beirligt og pafferendes. den is de Maj ftwv Kul. 16de dito Storm. Stoffer Kandes 30 Apr. Stykker Torf. Tork. 170e dito ligeledes. 18de dito gif paa 3 ferie fra Gronne ford. 19de dito formebel Soegang og Ku Lng ingen teiliabed at fiske. acbe bito fanacde en enfelt org. be bito fangebe 22de dito dito 23de dito dito 24de dite dico feilebe ind pea later. 2sde dito en fiffelig Sul. 26de dito Sto 1. 27de dito ligeledes. 28de dito dito. 29de dito noget aftagende. 30te dito en Riffelig Sul. 31te bite fb Kul. xffe Junii Storm, 2den dito fiv Kul. gdie dito feilede ud fra Blatee. 4be bito fangebe ste dito dito v flife. 6te dito ft Kul, ingen Leilighed at 7de dito figeledes. gde dito fangede 9de dito dito 260 140 220 246 10de dito Storm 11te dito fangede 12te bito ftio Sul, fangede en enfelt Torf. 13de dito ligeledes. 14de, dito feilede ind paa Flatee. 1 sde dito ftiv Kul. 16de dito ligeledes. 17de dito seilede ud paa Fiskeriet. 18de dito ftiv Kul, kunde ei fiske. 19be bite ligeledes. 20de dito fangede 21 de dito dito 22be dito fangede en enfelt Tor. 23de, dito ligeledes. 24de dito fangede esde dito dito 26de dito dito og feilede inb paa Havneford. 20 a 74 266 245 25 48 3219 B 2 Dea<noinclude><references/></noinclude> bh3b70errk7x5u7coqh8m5r1xhplt4n 104 64661 404693 315466 2026-04-26T08:51:57Z MGA73bot 792 Finder kylon-varianter 404693 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1796.||417}}</noinclude>Pl. om Afgift af Skibsfragter. Gen. 2. Dec. og Commerce-Collegii Pl. (Resol. 18 18 Mart. Mart.) Hvorved det befales de Skippere, der fare un der Dansk Flag, ved Ankomsten til Stokholm eller Hamborg at mælde sig hos det der værende danske Ges sandtskab, for at iagttage Fr. 24 Febr. 1796, ang. en overordentlig Afgift af Skibsfragter. P. 32. Fr. ang. forældede Nams-Dommes Ind: 18 Mart. Flagelse ved Forligelses: Commissionerne, og sammes Forfølgelse ved Retterne, naar de skal sættes i Erecu tions Kraft. Cancel. p. 33. SHE Gr. J Anledning af indkomne Forespørgseler: a) om en Sagsøger, naar han indstevner en forældet Liams. Dom til fornyelse, er pligtig at kalde sin Modpart til Forligelfes Commissionen? og b) om en saadan Dom, naar den er afsagt i Høieste: Ret, skal umiddelbar indstevnes til bemeldte Ret, eller om den kan sættes i Erecutions Kraft ved Underretten? blive (til at hæve alt Tvivlsmaal, som kunde give Anledning til Formalis tets Tvistighed desangaaende) følgende Regler herved foreskrevne: 1.) Da Nams Domme, som i Aar og Dag bave henhvilet ufuldbyrdede, ere, i Følge frr. 17 Maj 1690 og 20 Mart. 1795, satte ud af Executions Kraft; Saa flyder deraf, at Skyldneren bør i dette tilfælde, ligesom i andre liqvide Gieldssager, indkaldes til Sorli gelfes: Commissionen, forinden Søgsmaalet ved Rets ten forfølges. 2.) En saadan forældet sieste rets: Dom fan sættes i Executions Kraft, enten ved at indstevnes umiddelbar for bemeldte Ret, til Fornyelse, eller og, som et Gieldsbeviis, paatales ved Skyldne. rens Værneting. Saa kan og Creditor, naar Doma men er afsagt ved en underordnet Ret, indstevne sam me, til Stadfæstelse, for den vedkommende Overret, i Overeensstemmelse med 1-6-16 N 14; og Sags søgeren € 2<noinclude><references/></noinclude> f3fx77mc81kbiqbbfrszrlwkxt3sp9a 104 73587 404707 395302 2026-04-26T09:01:53Z MGA73bot 792 Finder benfere-varianter 404707 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1847.||741}}</noinclude>Fr. ang. Forbedring i Lægernes Indtægt. 2-5 §. Afgang i, hvad der vil tilkomme ham efter de hidtil gieldende 27 Jan. Regler for disse Embedsmænds Lenning. Foranførte Bestemmelser skulle være anvendelige til Fordeel saavel for alle de Embedsmænd i Danmark, der ere eller maatte blive ansatte under Benævnelsen Districtschirurger eller Districtslæger, som for de enkelte andre civile Læger, der ved Resol. 28 Dec. 1831 og 24 Apr. 1844 med dem ere satte i Classe, dog saaledes at, hvad det i sidstnævnte Resolution omhandlede Stadslæge - Embede i Aalborg angaaer, de bemeldte Læge-Embede tillagte Indtægter af Byen træde isteden for den sædvanlige Gage af 350 Rbd., saa at den, der beklæder dette Embede, ingen videre Gage nyder, undtagen naar han herer til nogen af de tre ovenmeldte Glas ser af ældre Læger, i hvilket Tilfælde han erholder det til hans Anciennitet svarende Tillæg. Ligeledes bliver for Frem tiden Stadsphyficatet i Helsingor at henføre til de Læge-Embeder, der give Adgang til de omhandlede Anciennitéts-Tillæg, i hvilken Henseende iøvrigt den nuværende Stadsphysici Anciennitet først bliver at regne fra denne Forordnings Dato. 3) Den Anciennitet, som i Medhold af nærværende Fr. § 1 giver de der nævnte Medicinal Embedsmænd Adgang til Gageforbedring, bliver alene at beregne med hensyn til den Tid, hvori Enhver har beklædt et Embede, som hører til den i Sen betegnede Glasse. Ligeledes vil Ancienniteten for de i § 2 omhandlede Embedsmænd alene blive at regne efter Embedsmandens Ansættelse i de af de under Sen indbefattede Embeder, dog at en Landchirurg paa Farverne, naar han siden er holder Ansættelse i noget af bemeldte Embeder, i henhold til Resol. 28 Dec. 1831 nyder Anciennitet, fra den Tid han blev udnævnt til Landchirurg paa Færøerne. 4) Ovennævnte Lønninger udredes af Kongens Kasse imod at erstatte samme beb den Ligning paa Kiobstæderne og Amtsrepartitionsfondene, som er anordnet ved Fr. 15 Sept. 1832, men som nu med Hensyn til de Medicinal - Embedsmændene ved nærværende Fr. tillagte forøgede Lønninger bliver forholdsmæssig at forhøie. 5) Den ved Pl. 4 Oct. 1825 (Resol. 21 Sept.) foreskrevne Regel, hvorefter Lægerne, naar de til Udførelsen af de sammefeds omhandlede Forretninger maae giøre Reiser, kun nyde<noinclude><references/></noinclude> ghf5rwe3oerq3zc1tmbhjo89wm9o9qp 104 74288 404457 378267 2026-04-25T14:24:18Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404457 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||89}}</noinclude>1790. Arv, c. 13 Febr. Pr. ang. Gienparter af Testamenter fom hos Generalitetet føges confirmerede. 89 20 Febr. pr. ang. forte Extracter af Stiftebreve ved Overformynder Regnskaberne. T. 26 Martii, R. ang. fmaa Arve Capitalers Anvendelse til Umyndige for Kjøbstæderne. 10 April, Canc. Pr. til Stiftbef. og Bife. i Sjelland), indeh. Kongl. Resol, at Skiftet efter den i Helsingeer afdøde Orga nist 2., som intef andet Embede basde, skal forvaltes af den verdslige Skifte. Ret, (den en Organist ingensteds i Loven er benævnt som en geiftlig Mand. Derom var Sporgsmaal imel lem Magistraten og Herredsprovsten). 17 April, Cauc. Pr. (til Khavns Hof- og Stads.Net), ang. at 6te og rode Penge for Univerfitatet af en i Staden efter Stu dent F. Broderen F. i Tranqvebar, tilfalden Aro, som her til bans Familie skal anvendes, samt fra Stadens Kasse af en Arv efter G. ibidem, Regimentsquarteermester G. i bemeldte Trans quebar tilfalben, kan bortfalde, paa Grund af, at Tranquebat er en til Danmark henhørende Colonie, at Arvene altsaa ei fores ud af Riget, men komme med Eierne tilbage; og hvad G. som Officeer angaaer, efter Kgl. Resol. 28 Febr. 1742 og Mentek. Str. 5 Janv. 1754- 24 April, Pr. ang. aarlige Skiftefortegnelser fra Jordegods, Eierne. 24 April, Canc. Pr. (til Amtm. over Dronningborg. c. Amter), ang. at det vil tilkomme den geiftlige Skifte Ret at holde Stif te efter M. R. 23., som er fed af Geistlige Forældre, har i en Række af 21 Mar, paa 2 Nar nær da hun var paa Clausholm, bestandig opholdt sig hos Præsten i Linaa, ikke som en Ejener, men som et af hans egne Born, eller som henhorende til hans Familie, altsaa hun maa ansees at hengere under hans Forum, og dette tilfælde ikke er det Samme, som ommeldes i Rescr. af 13de Septbr. 1754. 1 Maii, Pr., indeh. Adskilligt om Skifte. Forvaltningen. 8 Maii, Pr. ang. Proprietair Stifte Protocollernes Indles vering til Amtnianden. 8 Maii, Pr. attg. de ved Jordegodserne, endog under 20 Cdr. Hartkorn, holdende Stifte Protocoller. 8 Daii, Canc. Circ. (til Stiftamtmændene og Biskopperne), at meddele deres Tanter, efter at det samtlige Prætefabs Erklæring er bleven indhentet, i Henseende til at den Geiftlige Stifte Jus risdiction, og (som en Følge deraf) det Biskoperne paaliggende subsidielle Ansvar, fulde ophore, som man holder for kunde være baade nyttigt og passende, siden det synes, at Fordeelen for de geiftlige Skifteforvaltere ei kan vere op imod det af Stiftevæ senet flydende Ansvar; ligesom det ei heller, i Henseende til Handlingen selv, kan ansees fom en geiflig Sag at holde Stifte; ved hvilken Leilighed tillige de faa ofte indtræffende Tvi-<noinclude><references/></noinclude> hhaurvaw8izk2qxltbelyio9c8ixg8o 104 74290 404458 399377 2026-04-25T14:24:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404458 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||91}}</noinclude>Arv, &c. 91 1790. 25 Septbr. Pr. ang. Under Officerers samt Gemeenes Frihed for 6te og rode Penges Evarelse. 2 Octobr. Pr. ang. hvorvidt talogi i Skiftebrevet indføres. Auctions Cas 9 Octobr. Pr. ang. Stifte. Protocollerne ved Valle. Stift. 16 Octobr. Pr. ang. Gjenparter af Afkalde ved Overformynder Regnskaberne. 5 Novbr. R., indeh. Noget om Umyndiges Midler og deres Sikkerhed. 13 Novbr. Pr. ang. Protocol til Stifter paa Hillested. Præfregaards Grund." 4 Decbr. Circ. ang. Decimationens reciproque Ophævelse imellem Kongens Lande og Høistiftet Wünster. 4 Decbr. pr. ang. Umyndiges Midler, faldne førend Rescr. 25 de Julii 1788, og Mulct for efterladne Værger. 4 Decbr. Pr. Ligesom 1790, 16 Octobr. 17 Decbr. R. ligesom 1790, 26 Martii, i Almindelighed. 24 Decbr. Pr. ang hvorvidt Stervboer betale de Synss og Tarations: Forretninger, som deri holdes. 1791. 8 Janv. Pr. ang. at gamle Stifte Protocoller kan authoriseres, og bruges, indtil de ere fuldskrevne. 29 Janv. Canc. Pr. (til Stiftbef. over Aggershuus), ang. at Sfif teboldet efter Regimentsfeldtskjær V., der tillige var Stadschirurgus i Frideriksstad, tilhører ikke Borgemester G., som har gjort Paastand, men Auditeuren, pad følgende Grunde: 1) V. var af Kongen til Regiments felbtfjær beskikket; 2) dette Embede var under alle Betingelser principale, og Stadschirurgi Embedet et blot Accessorium, som v. (der paatog sig det, efter at han var bestikket til Regimentsfeldtsjær, og det uden Regimentets eller det militaire Departements Forevidende) ci kunde beopagte uden for saavidt Regimentsstabens Beliggenhed og den Tid, han fra Regimentstjenesten funde have tilovers, hændelsesviis tillod ham det, hvilket ogsaa saaes ved sidste Opbrud, da han maatte følge Regimentet; 3) at V. var en i virkelig militair Tjeneste staaende Betjent, der altsaa baade for fin Person og i Henseende til hans Stifte efter udtrykkelige og særs deles Kgl. Anordninger henhørte under Foro militari; 4) at G. har, uden at yttre Paastand, rolig seet paa, at Auditeuren havde al Uleiligheden med at tilendebringe Skiftet. 4 Febr. Rescr. (til Stiftbef. i Odense), ang. at Hustruen 2. J. maae udbetales en hendes Mand J. O. 5., som hun i's Aar ei har fundet spørge fra, og ei efter Indkaldelse i Aviserne har indfunden sig, efter hans Moder tilkommende Arv, omtrent 30 Rdlr., uden at hun derfor stiller den ved Rescr. af 28de Febr. 1789 anordnede Sikkerhed. 26 Martii<noinclude><references/></noinclude> hfxv9lwessxwdh3ww2zizvafv5bd7c6 104 74291 404459 387555 2026-04-25T14:24:36Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404459 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|92|Arb, &c.|}}</noinclude>1791. 26 Martii, Pr. ang. Rente Qvitteringer og Arve: Affalde ved Regnskaber fra Overformynderier, og i disse at de poneres uaffordrede Renter. 2 April, Canc. Pr. (til Stiftbefal. i Gjelland), ang. at det ved Stitt efter afg. Justitsraad D. faldne Salarium vil tilfalde Magistraten i Helsingøer, og ikke de refunde Told Offician tere, siden det, som den Afdøde har efter Resignationen have at giore, ikkun har bestaaet i at gaae tilbaande i usædvanlige Silfælde, han altsaa ei var at ansee som en virkelig Betient ved Toldkamret paa den Eid han ved Doden afgif. (Vaa giftratens Forespørgsel). 7 Maii, Pr. ang. lovligt Skiftehold efter gtefæller, førend den Efterlevende vies.. 7 Maii, Pr. ang. Stifte Salarier paa Island. 21 Maii, Circ. i Henseende til de Kgl. Preussiske Lande ligefom 1790. 4 Decbr. 21 Maii, Pr. ang. at Civile holde Stifte efter Læger og Apos tefere i Island. 21 Mail, see Egteskab. 2 Julii, Pr. ang. Adskilligt om Overformynderier og Umyndi ges Midler (i 4 Stifter.) 6 Julii, Resol. ang. Eftergivelse af 6te og 1ode Penge af Midler fra eller til de Danske Etablissementer i Ostindien. 9 Julit, Canc Pr. Crit Amtm. over Nyborg og Tranefjær, samt Stiftamtm. i Fyen), ang, at Stiftet efter en paa Hvedholms Gods bortded Betler R. C. B., som vel har fin kone, der have adskilt sig fra Bot og Seng, i Assens, men aldrig der habt Tilhold, og som Betler omvanket, kan af Hvedholms Eier fors valtes. (Hverken Godsets Forvalter og ei heller Byfogden is. fens anfaae Stiftet sig vedkommende.) 6 Aug. see Stemplet Papiir 13 Aug. Canc. Pe (til Stiftamtm. i Trondhjem), ang at Byfog den i Christjanssand, som har taget afdede Kjobmand O. Falchus og Enkes Bo under Behandling, paa den Grund, at Svigers sønnen 2. . var falleret, uden at være af dennes Creditorer opfordret. eller at deres Samtykke i Dobudsboet var indhentet, bør udlevere hende Boet i samme Stand, som det var ved Fors feglingen, dersom Creditorene Intet derved have at erindre; men, negter han det, horer hans Behandling under Over-Rets ten, hvortil hun, an vente Beneficium paupertatis. 19 Aug. R. ang. at Rescr. af 26de Martii 1790 ligeledes stal gjelde for de under Overberg Amtet henhørende Betjente. 19 Aug. R. ang. Incassationen i Sterv, og skal litboer paa de Amerikanske Der. 26 Aug. R. ang. Forandring i Khavns Hofs og Stads Rets Skifte. Commission. 9 Septbr.<noinclude><references/></noinclude> 7uiu4w91or2obvii3ep1cesi8jb1zra 104 74292 404460 388617 2026-04-25T14:24:39Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404460 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Arv, &c.|93}}</noinclude>1791. 9 Septbr. R. ang. de Umyndige tildeelte uvisse Gjeldsfordrins gers Bortsælgelse eller Inddrivelse. 10 Septbr. * Canc. Prom. (til 1) Sherre Pentz, 2) Justitsegaderne Sons og 3) Carde, samt 4) Birked. . Juul,-Skifte Commi farier efter m.), ang. at Protocollens Forelse vil useilbarlig tilkomme den af Dem, som har den heiefte Rang, og i Følge deraf Forsæde i Commissionen. (Paa Indberetning fra 1) og 3), at Hoved commissarierne 2) og 4) have undslaaet sig for at overlevere Commissions Protocollen til Kammerherren efter hans Waasland). 10 Septbr. * Dito (til Stiftamtmanden i Viborg, som har flaget over Commissarierne R. og m. i Grev Trampes Opbudsbo, at de ikke have villet tilstille ham Commissions Prorocoken til Authorisation tc.). at, da 8d. af 12te Febr. a. p. ikke kan gives en tilbagevirkende Kraft, og følgelig i Hens. til den befalede Authorisation ikke udstrækkes til de Skiftebehandlinger, som ere begyndte forend bemeldte Forordnings Udstædelse, saa flyder og deraf, at denne Authorisation ikke her kan finde Sted, da dette Opbudsvo er blandt dem, som saaledes forud ere be handlede. (Protocollen var i ovrigt anordningsmessig) 17 Septbr. Pr. ang. usikkert staaende Arve-Midlers Indbetaudi, faaog flige Capitalers og Renters Uobetaling af de Kongl. Casser i Trondhjem-Stift. 30 Septbr. Resol. 8 Octobr. Prom. hvorved Rescr. af 28de Julii 1751 ophæves. 1 Octobr. Pr. (2 Sife.) ang. Arve Midlers sikre Udsættelse, Zingbydelse, m. m. 8 Octobr. * see Postvæsen. 8 Octobr. Canc. Circ. (til Stiftamtmændene), om Betænknings Meddelelse over et indkommer Forslag, at Overformyndere, uben Ansvar for Fremtiden, maatte tilfæbe myndige at an vende en Deel eller det Halve af deres Arvelod til virkelige Nodvendigheder, eller til deres Belfærds Forfremmelse, saaledes som Lovens 53-6 tillader. 14 Octobr. R. ang. hvorledes Skifte og Skriver Salarium i Khavn beregnes, især naar Beholdningen ikkun er lider over 100 Rdlr. 15 Octobr. r. ang. Overformynder Regnskabernes Attesta tion, og Gjenpartbilæggenes Berificering. 15 Octobr. Canc. Pr. (til Amtm. over Antvorskov og Korsoer, som har forestillet, at Eieren af Antvorskov Gaard har ved Boets Forsegling efter hans afdøde Forvalter D. gjort Fordring paa dette Skifte), ang. at det tilkommer Amtmanden at holde Skifte efter berørte Afdøde. 22 Octobr. Pr. ang. forte Extracter af Skiftebreve ved Over. formynder Regnskaberne. 16 Novbr. Resol. ang. Umyndiges Tab ved Arve Midlers Forkommelse, der stulde i Kongens Kasse. 19 Novbr.<noinclude><references/></noinclude> 60c8fvh3n58krh5witsnb7nv49a4u03 104 74293 404461 363839 2026-04-25T14:24:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404461 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|94||}}</noinclude>1791. Aro, c. 19 Novbr. pr. for Christiansand Stift, ligesom 1791, 17 Septbr. 19 Novbr. Pr. ang. hvorledes Umyndiges Losøre i Romss dals Amit kan være tilladt at fælges. 26 Novbr. Pr. ang. Afgivt ved Stifter Kasse til den Kgl. 26 Novbr. Pr. ang. at Arve Midler fra Dallund Gods ei kunne modtages i den Kongl. Kasse. 24 Decbr. Circ. med Gjenpart af de med nogle fremmede Hoffer sluttede Conventioner om Afgifts Ophæveise, naar Capitaler udføres. 24 Decbr. Pr. ang. Appel til Overadmiralitets Retten af Frideriksværns og Christiansses Stiftebehandlinger. 24 Decbr. Pr. ang. Stiftehold af Præsten til Bregninge paa Paftoratets Grund. 1792. 6 Janv. R. ang. Khavns Hof. oa Stads- Rets og dens Stifte Commissions samt en Bogholders Pligter og Ansvar ved Stifter. 21 Janv. Pr. ang. Samme (i Note der ved.) 21 Janv. Pr. ang. Fælds Tagelse til en Fæster, naar hans Hustru er død. 21 Janv. Pr. ang. at de ved Bevilgninger myndiggjorte Fruentimmeres Arve Midler ere uden for Overformyn derierne. 3 Febe. Rescr. (tit ift. i Fyen), ang. at en Ø. tilfalden Arv 76 Ndr. made tit Bergen udbetales, for at anvendes til hendes Dueliggjorelse i de et Fruentimmer fornødne Kundskaber og Sær digheder, til derefter at kunne tiene for sit Brød. 4 Febr. Pr. ang. Protocollering af Selveierbønders sidste Willie.. 4 Febr.. Pr. det Samme, og hvorledes denne maae bestem. mes. II Febr. Pr, ang. Kasse. Afgivt ved Stifter til den Kongl. 10 Martii, Pr. ang. Skifteforvalteres Forretning og Salarie um i Boer, hvor blot ere myndige, men tildeels fravæ rende Arvinger. 17 Martii, Pr. ang. Afgivt ved Stifter til Revisionen, Stif te Designationers Indsendelse og Rigtighed for Umyndiges. Midler, saavidt de Ostindiste Etablissemen ter angaaer. 17 Martii, Pr. (2 Stf.) ang. det Samme for de Kgl. Bests indiske Eilande. 17. Marcii,<noinclude><references/></noinclude> iilcrhicckuua0j15s3n0v86n01gvrx 104 74294 404462 375019 2026-04-25T14:24:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404462 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||95}}</noinclude>Arv, c. 95 1792. 17 Martii, Canc. Pr. (til Bife. i Bergen), ang. at Omkoffnin gerne paa en ved Ryfolke Provsties Overformynderie Regnskab for Maret 1790 fremkommen udlæasforretning, hvorved 2 Dotre af Præffen 23. i Doereenstemmelse med R. af 25de Juli 1788 ere givne dlæg i deres Faders Bo for indeßtaaende Modre Arv soo Nole, bor betales af hr. 23. som Debitor, hvilket denne negtede, paastaaende, at disse Omkostninger ber afgaae. i Arven. (Paa Forespørgsel fra Provsten som Overformynder). 14 April Canc. Vr.(til Stiftbefal: i Bergen), ang. at Stifte-Retten sammefieds ei har med Boet efter Stadsmegler D. (siden der imellem bam og hans Enke S. D. er Kongelig confirmeret Zeftamente, hvorefter han er bevilget at forblive i Besiddelse af beele Boet, imod at hendes Stedbørn ved hendes Dod arve den Deel deraf, som ansees at være hendes Hovedlod) - sig at befatte, uagtet den Eene af hendes Stedbørn er siden ved Doden afgaaet, og har efterladt sig umyndige Arvinger, 28 April, Canc. Prom. (cil Amtm, over Roesfilde. Amt), ang. at man ikke finder, at det tilkommer ham at holde Stikke efter den paa Nasirup afdøde Ladefoged 2. p, som af husbonden er forrettet; overladende i ovrige til ham selv at udgjøre Sagen ved Lands Lov og Ret, i Salb han vedblis e fin Paaftand. 12 Maii, Canc. Pr. (til Amtm. over Nyborg on Tranefjær Amter, samt til Kherre Grev Ahlefeldt Laurvig), ang. at Amtmanden er baade berettiget og pliatig til at foreficae Stifteforvaltningen efter afg. Generalmajor Grey Ahlefeldt Laurvig, fiden Denne har efterladt sig umyndige Arvinger, hvis Aro bor efter Leffamentet udredes af Lehusfølgeren, og denne, hvis Jura komme i Collision med disses, ikke fan ansees habilis til enten at ove Stifte Ret i fin afdøde Faders Sterobo, eller at drage Omsorg for de Unioniges Midlers Sikkerhed. 12 Mail, fee Gjeld. 12 Mait, Canc. Pe. (til Stiftamtun. i Christiania), ang. ot Stiftes Retten, i Frideriksbald tilkommer Net til at hæve Recognition efter 3d. of ste April 1754 af Enken, som har Bevilgn. at fode i uskift Bo, efter forrige Eier af Thoses Sadegaard samt Saugbruder paa Frederikshald, af. Th. St., siden han havde Borgerskab i Frederiksbald, drev der borgerlig Næring som Saugbruger i Solae Byens Privilegier, var endog samme Byes Repræsentant til sin Dev dag, holde der indtil sin Dod Con toir og følgelig Dug og Dif; da Sorenskriverens Anforte, at St. boede med Familie og døde paa Thosegaard, og om dem, der have vunden Borgerskab i fleere Byer, ei fan tomme i Bea tragtnina. 19 Mail, Canc. Vr, (til Amtm. over Nyborg og Trancfjær. A.), ang. at af Boct efter Großen von 5. (siden hun har været for undt Facultatem teftandi, som giver Impetranten Killadelse til i alle Tilfælde at sige, Svorledes hans Bo al behandles, følgelig og at udelukke den ordinaire Stifte-Net, og hendes Bo er ertraderet Arvingerne, følgelig ikke behandles enten af den almindelige eller nogen ordentlig Stifte Ret) kan ikke den ved b. af 13de Janv. d. A. paabudne Afgiot kræves; men Samme bov<noinclude><references/></noinclude> 57fq9r287p5vjxdsg8zk5tm6xsk4e8z 104 74295 404463 388616 2026-04-25T14:24:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404463 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|96|Arv, &c.|}}</noinclude>1792. bør erlægges af Justitsv. Ls. Bo, omend Ejendt alle Arvingerne ere myndige, siden de ikke have fundet forecnes om Boets Deeling, og det behandles af Commissarier. 26 Mai, Pr. ang.Avis - Indkaldelse til Anaa og ubetydelige Skifter. 2 Junii, * Canc. Pr. (til Stiftamtm. i Viborg), ang. at Sammerherre Schinkel, som tilegner sig Ret til at holde Skifte efter en i Nonne Molle paa sin Reise bortded Hummelfører J. B. fra Altmark under Kongeriget Preussen, strax haver at aflevere den Afdodes ganse Efterladenskab til Stiftamtmanden, for paa lovlig Maade at behandles. 9 Junii, Pr. ang. at Afgive til Revistons Contoirene skal svares af de Boer, der stode usluttede, da 3d. af 13de Janv. d. A. udkom. 23 Junii, * Canc. Pr. (til Biskopen i Christ,andsand, samt til Amtmand. over Lifter og Mandal), ang. at Skiftet efter den ved Sys gehuuset i glettefiord afdode læge, Lic. Med. et Chir. D. tilskal der den civile Skifteforvalter. (Wha Provstens Forespørgsel.) 6 Julii, R. ang. Skifte-Forvaltningen hos og efter Frideriksværns Betjente og Arbeidere samt Pensionister. 21 Julii, * Canc. Pr. (til Stiftamtm. i Bergen), ang. at da der, foruden Registering, er i Boet efter afg. 2. D. udi Bergen forrettet andre til Skifteforvaltning benhorende Actus, forend det extraderedes, saa er Sportel- Reglementets Bydende i ate Afd. 26 §. herpaa aldeeles anvendelig, oy Skifte-Retten bør i Overs eensstemmelse dermed nyde pro C. af det Registeredes Belob, til saadan Deeling som der i Staden brugelig er. (Paa Byfogdens Ansøgning.) 28 Julii, * Pr. see Gjeld. 4 Aug. Canc. Pr. (til Khavns Hof og Stads Met), ong. at Boet efter afg. 5. ei kan fritages for den ved Forordn, af 13de Janv. 1792 befalede Afgivt, siden der ikke var sluttet da denne Fd.udkom. 4 Aug. * Canc. Br. (til Stiftbef. i Trondhjem), ang. at Sorenfri veren i Nummedat, under hvis Jurisdiction Trondhjems Bor ger S. er afdød, maa ansees som den competente Skifteforvalter, siden hans Borgerskab cefferer eo ipfo derved, at han havde solgt Stedet, hvorpaa hans Borgerbrev lod, og var flyttet fra Staden, skjøndt den Formalitet er forsømt, at han ikke ordentlig har opsagt sit Borgerskab. 25 Aug. * Canc. Pr. (til Samme), ang. at J. 2. af Strinden som Værge for T. O. eg R. O. maae, foruden Renten som til deres Underholdning og Opbtagelse er utifrækkelig, tilstaaes den fornødne Fosterløn ved Afdrag fra Capitalerne selv, baade for saavidt er seet med Overformyndernes Tilladelse, og for Fremtiden. (Efter Vergens Ansogning). 1 Septbr. Pr. ang. a) Afgivt af Arv, b) Skifteförvaltningen paa Bornholm, Island, Hærverne og Finmarken. 1 Septbr. R. ang. at Geistlige Beneficiariers Overformyst der Regnskaber stage under Amtmændenes Tilsyn. 7 Septbr. R. ang. i Designationerne over udestaaende Umyndiges Arve Midler at gjøres særskilt Forklaring om det fraværende Arvinger Tilfaldne. 15 Septbr.<noinclude><references/></noinclude> 2qfw2h4ppvk5cat9qdodeb6uep40hkr 104 74296 404464 377269 2026-04-25T14:25:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404464 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||97}}</noinclude>1792. Arv, c. 97 15 Septbr. r. ang. at til Myndtlingernes Fornodenheder ikke udbetales Arv, naar den, og hvad før haves, er 20 Rbir. 22 Septbr. Pr. ang. smaa Arve Capitalers Anvendelse til Umyndige. 13 Octobr. Pr. ang. hvorledes Bornemidler i Bergparter og Sufferhuus Actier samt Stedforældres og Søostendes Eiendeele maae udlægges. 20 Octobr. Pr. ang. Korklaring i Overformynder Regnska ber om Renter, Formyndercingenes Lid, og Bærgernes Mode. 27 Octobr. Pr, ang. den til Revisionscontoirene paabudne Afgiots Juddrivelse, faa og Erlæggelse, naar efter Bes vilgning i uskift. Bo hensiddes. 27 Octobr. pr. ang. Pantebreve for Umyndiges Midler at tilføres to manglende Clausuler. 27 Octobt, (til Commissarierne i Steroboet efter afg. Birkeb R., samt til Biskopen i Sven), ang at, da R. og 2. son Contra- Commissarier ere overdragne de selvsamme Forretninger under forberorte Comm.Tion, som hovedcommissarierne,. efter Hovede commissorii Indheld, saa finder den i Ansøgning fra Sognepræst, 17. proponerede Distinction og Indskrænkning (:1) at Contra Commissarierne ikke maatte være bemyndigede til at paafien de Andet tilligemed Hovedkommissarierne, end Rs og Stervboets eller Arvingernes Mellemværende; og 2) at Stiftets øvrige Bes handling med lalt deraf Dependerende maae fremteles aleene forblive hos Hovedcommissarierne) ingen Sted, (siden R. soges til subsidiel Ansvar for Boets Midler, der tillige skal paakiendes under Skifte Retten af Hovedcommissarierne), men det tilkoms mer R., som den Første i Commissionen, at fordre sig Protocol len og Documenterne overleveret; Hovedcommissarierne T, og D. derimod give Acten beffreven, og nyde Salarium, for faavidt der er pafferet, forend Contra Commissarierne tiltraadte Commissionen. (See Prom. 13 Julii 1793). 10 Novbr. Pr. ang. Senter, som for Umyndige oplægges. 17 Novbr. Pr. ang. Fruentimre, der have Veniam fexus, og hvorvidt Salarium ved Samfrænder Skifter erlags ged. 17 Novbr. Canc. Pe. (til Amtm. i Nordlandene), ang. at, da ben, paa et imellem en Nordlands Stipper S. og hans afdode Hustru M. oprettet Testamente (fom, efter egen Litfiaasise af 6., er forfattet i Bergen, hvor eskatrip ikke var filftene, og ei har været bekjendt for eller underskrevet af det eene Bitterlige hedsvidne, der ikke beller til underskrivten gav sit Samtykke, Hvilket en af den Bortcodes Arvinger skal bare godtgjort) til den Efterlevendes Besiddelse af felleds Bo, meddeelte Kongl. Confirmation blot har til Gjenstand at difpensere i Lopen, for faaside den indskrænter Testators Ret til at disponere over sit @ beele<noinclude><references/></noinclude> q8pkyisx4bx9lt7j08vhymqnoyb1kf7 104 74297 404465 375291 2026-04-25T14:25:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404465 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|98||}}</noinclude>1792. Arv, tc. Heele Boes Formue, men aldeefes ikke har til Senskat at afs gjøre, om en Testators Underferint har været rigtig eller ei: faa bor Confirmationen ikke i denne sidste Henseende ansees som noget Præjudicatum, men Stifteforvalteren er pligtig til a foretage Stiftets Behandling, og paafjende Testamenters Guldiched i det omhandlede Tilfælde efter loven. (Dette holdt Amtmanden og ban for betænkeligt, efterdi der var Kongl. Confirmationdesaarfag omtalte Aroing anfogte enten Bevilgning til Paas tale, eller og Ordre til Amtmanden. 24 Novbr. Circul. ang. Decimationens reciproqve Ophævelfe imellem Kongens og de Marggrevelig Badenske Lande. 24 Novbr. Pr. ana, de til Revisions Comptoirene vaabuds ne Afgisters Anførsel i Contributions: Regnskaberne med attesteret Fortegnelse over fifte Jurisdictionerne. 29 Decbr. Br. ang. at Stiftamtmanden i Gven maae lade Andre fors rette Registering og Vurdering paa imaa Sefter i fraliggende Boer. 1793. 5 Janv. Pr. ang. Amtmands Attester paa Sorenskrivernes Overformynderie Regnskaber. 19 Janv, Pr. ang. Dadsfalde i Torninalehn af Præsterne at anmeldes for vedf. Øvrighed eller Skifteforvalter. 19 Janv. Pr. ang. at Rescr. af 26de Janv. 1753 ftal for Off- og Best Finmarkens Sorenskriverie forblive i fin forrige Kraft. 26 Ja v. Cauc. Pr. (til Stiftebefal. i Christiania, og til Amtm. over Bradsberg), ang. at, da Stiftet eit r S. B., som den byes Borger af Steen, i goige de nu gjeldende Lovgivninger tils kommer bemeldte Boes Skifte Set: faa bor Sorenskriver . inden 14 Dage fra denne Resolutions Befjendtgjørelse overlevere dette Bo til Stifteforvalterne i Steen, som ere berettigede til at holde det omhandlede Skifte, og derfor at nyde Salarium. 2 Febr. Pr. ang. at hverken Rev fion eller Afgiot til dens Contoire finde Sted, hvor myndige Arvinger, stifte mellem sig. 9 Febr. Canc. Pe. (til Amtm. over Frideriksborgs og Kronborge Amter), ang. paa ny unser Behandling at tage Boet eftet C. ., som vel under 9de Novbe. f. A. har faact confirmeret fin Disposition over hvad han maatte efterlabe sig, men i hvilken han har fortiet det tilforu imellem ham og forhen afdone Sufieu ops rettede reciproque Testamente, som betager ham Ret til at borts give Huftruens Hovedlod; den scenefte Confirmation kan ei fuldkafte det første Testamente; men den afdøde Koncs Arvinger have Met til det halve Bo; onskeligt altsaa om Amtm., fær da det første Testamente vat i hans Bærge, havde nægtet Boets pad Grund af det Sidste fordrede Extradition. 12 Febr. P. ang. at til Revisionscontoirene foares ogsaa af Stervboer efter fattige Gaard og Huns Beboere paa Landet. 23 Febr..<noinclude><references/></noinclude> 5ghixs6bom3r3xvhefri4gp53l1etuw 104 74298 404466 375599 2026-04-25T14:25:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404466 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||99}}</noinclude>Arv, c. 99 1793- 23 Febr. Canc. Pr. (til Ribe. Stiftamtmand), and. at der titkommer bam at forrette Stifte efter Skoleholder J. i Jereb, som var ugift, havde ingen stadig Bopæl, men opholdt sig snart hos en og snart hos en anden Mand i Byen, samt døde hos en Has derslebhuus underdan, af hvilken Aarsag Stiftamtm. formeente, ei at burde befatte sig med Stifte efter ham, Hadersleb Amtmand derimod henviste Skiftet til ham paa Grund af at den Afdøde henhorte under Ribehuus Aut. 2 Marti, Canc. Pr. (til Amim. over Antvorov m. fl. Amter), ang. at Boett efter ., fom vel ikke var sluttet forend Ed. af 13de Jand. og 12te Septbr. 1792 udkom, men hvor Dodsfaldet dog længe i Forveien var indtruffet, bør være fri for at betale de paabudne 4 pre E., men ei den ved d. af 13de Janv. 1792 bes falede pro Centum. (Paa Foresporgsel fra Forvalteren paa Gunderslevholm.) 2 Martii, Canc. Pr. (til Stiftamtm. i Vibota); ang. at man for mener, Stiftamtm. retteligen bar svaret Norre. Souns Kirkes Inspecteurer (i Anledning af ulige Meninger om Lovens 52. 90 rette Forsland, ved Fæsteren af en bemeldte Kirke tilhøs rende Bondegaard C. A. S. Hans Hufirues dodelige Afgang), at Dodsfaldet bor anmeldes for Amtmanden, og Stiftet af dens ne forrettes. (Stiftamtm. har forlangt Cancelliets Bestemmelfe.) à Martii, Mentet. Pr. (til Ribe Stiftaintmand), ang at det af p. 25. i Ribe til. Eientebe Legatum ikke kan fritages for den bed Fd. af 12te Septbr. f. A. paabudne Afgivt, siden 13. dode den 18de Octobr. f. A., og følgelig efter at Forordningen er uds tommen. 4 Martii, Pr. ang. . . . . Opbudsboers Afgivt til Revisionss Contoirene. 16 Martii, r. ang. Cautioners Gyldigkjendelse for de Feas værende tilfaldne Arves Udbetaling. 16. Marts, Canc. Pr. (til Bir. i Wiborg), ana. at naat R. Præs fregaard brandforsikres, og pantsættes tilligemed Præstens Besæts ning og Indbo, kan denne Sikkerhed antages for hans 4 Steds dotres Fædre. Arv 200 Nde. Choorom Provsten har forlangt Cancelliets Bestemmelse.) 20 Martii, Resol, ang. at fraværende Arvingers Lodder ikkun i enkelte tilfælde, men vel Renterne, kan ventes Med Arvingerne bevilgede. T. 23 Marts, Pr. ang. at Afgivt fat betales af alle de Stifter, der ikke vare sluttede førend Ed. af 13de Janv. udkom. 6 April, Pr. ang. Deposito Penge i Speciesvanten fra Khavns Stif te Commission. 6 April, Pr. ang. Afgift til Revisions Contoirente af Sterb boer, hoor Intet arves. 6 April, Pr ang. Anmeldelse i Addresse Contoirs Efterret ninger om Skifter efter dem, der stode i Handel. 13 April, Canc. Pr. (til den Bestindiske Regjering), ang. at bet ved den J. de V. under zote Decbe: 1791 ineodeelte Bevilgs hings 2<noinclude><references/></noinclude> idss7he1ehjqmbbbpue7l7za8pwsmsn 104 74299 404467 388654 2026-04-25T14:25:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404467 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|100||}}</noinclude>IOO 1793 Arv, c. ning at være befriet for alle de personliae Byrder, hvilke ham nu eller i Liden som Indvaaner paa St. Croir maatte paaliage, ikke er meent, at han skulde være fritagen for de Vergemaale, fom i Egenßav af født værge paaligge ham efter oven, da Samme er en naturlig Pligt i Hensigt til hans Beslægtede. (Han undslog sig for Samme.) 20 April, Circ. ang. Decimationens gjensidige Ophævelse imellem Kongens og de Sachsen Beimar, samt Eisens ach se Lande. 20 April, Canc. Dr. (til Stiftamtm. i Viborg), ang. at de En fen Marens ældste Gen C. S. udi Ovadfted i Arv og Gave pia Stiftet efter hendes Mand Gaardfæster S. §. tilfaldne 10 dr. bor deeles lige imellem ham og hans yngre Fuldbroder S. S.,. fom af hende efter Skiftets Sutning er fedt og ved bemeldte hendes Mand avlet. (Derom anholdt Moderen.) 4 Maii, Pr. ang. stemplet Papir til Stifte Protocoller for Commissarter og Executores Lestamenti. 1 Junii, Pr. ang. geistlige Beneficiariers Overformynder Regnskaber blot af Amtmændene at attesteres. Juni, Canc. Pr. (til Stiftbefal. i Sjelland, ang. at Stifte Sal. 100 Rdr. i p. Morcha af Stifte Commissarier behandles de Bo rettest deeles lige imellem den aig. Borgemefiers og Bo ffrivers Enke og Estermanden i Næstved; thi vel ere alle Gam finger forefaldne i den gorffes, men Slutningen som det Besvær ligste i den Sidites Tid; ligesom og hende, for Umagen under Samlingerne, det Halve af Skriver Gal. (300 Ror.) for hvad der i hendes Mands Tid er pafferet, og Succesfor det andet Halve for Recufferon ngen som i hans Tid indtræffende. 29 Junii, Pr. ang. at Stifteforvaltningen paa Fohr og Am rum forbeholdes Amtsforvalteren i Ribe. 13 Julit, Canc. Pr. (til Commissarierne i Boet efter R.), ang. at Kherre B., som ved Kongl. Ordre af ste April fiofl. har til traadt Commissionen, ber beholde det Sæve, som den har havt, i hvis Sted han har indtraadt. Det var T.; see Prom. 27 Octobr. 1792. (Efter Overveielse af hvad B. har forestillet samt B. og 3 anført i Hens. til det Sporgsmaal om Præfidium i Commissionen.) 19 Juin, R. ang. at Sfifter i Ge filiges Boer ved St. Maria. Kirke i Helsingøer forvaltes af Slots og Garnisons Pra sten. 20 Julii, Pr. ang. at Husbonden ikke holder Sliste efter fine Børns lærere eller Lærerinder. 3 Aug. Pr. ( Stfr.) ang. Stifter efter Hunsmænd og In derster, af hvem forrettes. 17 Aug. Pr. ang... fuldstændige Efifte Registeringer. 17 Aug. Pr. cng., i hvilket Tilfælde Amtmanden, stifter efter Studentere. 24 Aug.<noinclude><references/></noinclude> j790zmz97mxanfpm58fhyajo5a9nq1e 104 74300 404468 398943 2026-04-25T14:25:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404468 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||101}}</noinclude>Arv, &c. IOI $793. 24 Aug. Canc. Pr. (til Amtm. over Nyborg og Tranekjær Ams ter, som har erklæret over en Forespørgsel fra Forvalteren paa Rodkilde, ang. hvorledes der skal forholdes med Arvingernes Indkaldelse efter afg. 2. S. Huusbeboer D. Krags Huffru i Ul. belle? samt om der af dette ringe Bo og andre deslige skal isol ge Ed. af 13de Janv. 1792 betales pro C. til Revisions - Cons toiret ?), at, fiden Gjelden er førre end Boets Formue, behos ver ingen Indkaldelse at stee; og, naar der ei betales Skifte Salarium, bliver ikke heller den omhandlede pro C. at erlægge. 31 Aug. Pr. ang. stemplet Papir til Stifte Commissariers Protocol. 31 Aug. Pr. ang. Stifte Designationerne for Godserne. 31 Aug. Pr. ang. aarlige Stifte Fortegnelsers Indsendelse fra de Vestindiske Eilande. 7 Septbr. r. ang. Underskrivelse i Hof: og Stads Rettens Stifte Protocoller efter Fb. 5 Julii 1793. T. 7 Sepibe. Canc. Pr. (til Bisk. i Sjelland), ang. at Deanen C. til Drslev iç. tilkommer at holde Skifte som Husbonee on Benefi ciarius (det følgelig ei hører til den geiftlige Jurisdiction); og at Amtmanden dertil kan authorisere ham en Protocol; hvilket, fordi han ei havde denne, Forvalteren paa Holffeinborg formeente ham, efter en Huusmands Kone, som beboebe et ham pro officio i Bjerre tilhørende Huus. 7 Septbr. Canc. Pr; (til Samme, samt til Amtm. over Antvors fov m. fl. Amter), ang. at i Følge d. af 21 de Junii fickt. tilkommer Skiftet efter en i Zieneffe hos Sognepræst B. udi Bos eslunde bortdod Dreng 17. 5. Præsten som Jorddrot eller Husbonge (thi dette er Proprietairen ei, fordi han ikke eier Præste gaarden), men Skiftet borer dog ei under den geiftlige Juriss diction, efterdi det er som Jorddrot Beneficiarius over Stifte. Retten. 11 Septbr. Resol. ang. Centoire under Restekammeret til Revision af Regnskaberne for de myndiges Midler. 14 Septbr. Pr. ang. at Stifte Salarium af insolvente Regnskabsbetjentes Stervboer ikke bør komme der Kgl. Kasse til Last. 28 Septbr. Circ., ligesom 1791, 6 Julii. 28 Septbr Pr. ang. Stifte. Ret efter Dem, som have Bone dersteder i Forpagtning eller Opfyn. 28 Septbr. Circ. ang.. Sfifterne paa Landet til Her redsfogderne og Kongl. Birkedommere. 12 Octobr. pr. ang. Sikkerheden derved. 19 Octobr. Canc. Prom. (til Kentekameet, som, i Anledning af Foresparasel fra Sorenskriver, 5. bar yttret, at den ved Fo. af 13de Janv. 1792 paabudne Afgivt at Steroboer kan formentlig ifte blive at fordre i de Skifter, som ere blevne sluttede førend Forordninger Publication paa ethvert Sted; samt at den ved Sd. af 12te Septbr. 4. A. paabudne Afgivt af Collateral: Arv ikkun<noinclude><references/></noinclude> ctcy6f1u0h784i2gqpzsdbn7guhl64v 104 74301 404469 377835 2026-04-25T14:25:41Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404469 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|102||}}</noinclude>1793. Arv, c. iffum fan fordres af dem, som ved Arveladerens Død falde efter fidsbemeldte Forordnings Publication; og berover forlangt Cancelliets Betænkning), at dette tiltræder Kammerets. Mening, og har, i Henseende til det Forste, paa lige Sporgsmaal givet Svar med den her yttrede Grundsætning. 26 Octobr. Pr. ang. at Byfogden udmelser Mænd til, log overværer Besigtelses og Taxations Forretninger. Movie. fee Fatrige. 2 Novbr. Canc, Pr. (til St. og Bisk. i Bergen), ang. at Skiftet efter Student J. Legangers Sustru tilfalder Sorenskriveren (som har imodtaget Recognition, fordi d. har Bevilgn. at fidde i uskift Bo), da L. vel bar været Student af Navn, men ellers Bonde og Eier af Bøndergaarde. (Paa Provstens Besvæ ring.) 23 Novbr. Canc. Pr. (til Koldinghuus Amtmand, som har, i Anledning af Lvift imellem Arvingerne efter A. om Incassatio nen, som Hoved Arvingen A. R. paaftader at ville selv have, men de andre 2 Arvinger ville have overdraget til Byfoged B., og begge parter forlange Mintets Kjendeife, begjert Resolu tion, at, naar Hoved Arvingen 2. R. fan stille tilstrækkelig Caution, bor han være nærmest til Incassationen. 3 Novbr. Dito (tl Amtmandene over Kalles Amt og Nedenæs Lehn), ang. at Stikket efter 25. D., som havde Opholdssted paa Salle, men befogte sin Familie udi Fjære Sogn, Nedences: Lehn, og der dode d. 28de Julii fiofl., tiltomuser den ferfie Mintmand, og ei Sorenskriveren. (Begge forespurgte.) 6 Decbr. R. ang. Stifterne i nogle Amter strap til Herreds fogderne og de Kongl. Bi:fedommere at henlægges. 14 Decbr, r. ang at en Enkemand af Bondestanden kan, naar blot Stifte er begyndt, indlade sig i andet 2Eg teskab. 21 Decbr. Canc. Dr. (til Rentekamret), ang. Afgivt til Revi fons Contoirene. (Sees i Prom. 17de Junii 1797.), 21 Decbr. Canc." Circul. (til endeel Amtmand), ang. at aftræde deres Stifteforvaltning til herredsfogderne og de Kgl. Birkedom mere. (Sees i Mota til Rescr. 6te Decbr. 1793.) 1794. 11 Janv. Canc. Prom. ang. nogle usluttede Sfifter fra a Amtmænd at overdrages Netsbetjentene til Guldførelse. (See samme Sted.) 25 Janv. Pr. ang. utingbudne og ei udsatte Umyndiges Midler. 25 Janv. Canc. Pr. (til Stiftbef. over Ribe Stift), ang. at, do S. Sp., som veb Stifte 1790 efter A. T. havde anført i Bygfeld 4 Rdlr. a Mt. Samt Husbondens Fordring s Rdlr. uden tovligt Syn og Dommerens Kjendelse (der blev ham paa lagt at tilveiebringe), har fegt Fritagelse derfor, eftersom han Jutet forlanger, men vil eftergive begge Deele, og lade Efters givelsen i Sfifte Protocollen indføre: fan kan det befalede Syn med videre bortfalde. 31 Janv.<noinclude><references/></noinclude> pw0qdrypx18bbdjaiuu2adsbj4vwc8p 104 74302 404470 375600 2026-04-25T14:25:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404470 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Arv, &c.|103}}</noinclude>1794. 31 Janv. R. ang. Forebyggelse og Fordeeling af Tab ved Umyndiges Midlers Udsættelse, samt utaxerede Panters Gyldighed, i Khavn. 1 Febr. * Canc. Pr. (til forrige Stiftamt og Ant-mand i Aalborg med 4, Amter, L., som har forespurgt, hvad Stifte og Skriver-Salar. der tilkommer ham i de Stervboer, som af ham hies til ere administrerede, og Notis til hans Eftermand), ang. at han bør nyde Skriverfal. for Beskrivelsen af hvad der er foretaget, forend Afleverelsen skeer, imod selv at besørge det beskrevet, som er passeret i Stervboet indtil ten Tid Stiftet bliver afleveret; eg Skifte-Salar, deeles imellem ham og den tiltrædende Stifteforvalter, som fuldfører og tilendebringer Stifterne, i Rorbolo af det Arbeide, Enhver af dem derived bar havt. (See R. 6 Decbr. 1793.) 7 Febr. R. ang Sikkerhed og Rigtighed for Umyndiges Midler, samt de fra Overformynderierne indsendende Regnskaber. 8 Febr. Pr. ang. at Herredsfogden er tillige Skriver ved Stifteforvaltningen. 8 Febr. Pr. ang. at den ei vedkommer Herredsskriveren. 22 Febr. Pr. ang. Stemplet Papir til en Herredsfogeds Stifte Protocol. 15 Marts * Canc. Pr. (til Generalitets, og E. Coll.), ang. at man ikke finder, at Stabschicurgus S. i Haderslev, som ei er Offi ceer, kan befries for at svare Tiende Penge af en ham i havn efter C. tilfalden Avv, hverken paa Grund af Resol. 28de Febr. 1742 Her S. 7de Julii 1784, siden denne aleene angaaer den Deel af Afgivten, fom forben har tilbert den Konal. Kasse, men ikke hvad teraf tit andet Brug er henlagt. (Saaledes har Khavns Magiffrát og erklæret.) 18 Marts, Pr. ang. Balget af Curator for en Mindregarig, naar Magistraten ikke er eenig derom. 29 Marts, Pr. ligesom Pr. 1793, 28 Septbr. (det Andet.) 29 Marts, Circ. ang. Stiftamtskrivernes og Fogeernes For hold ved Renter af de i den Kongl. Kasse staaende Umyn, diges Midler. 5 April, Pr. 19 April, Pr. ang. nogle Herreders, uden Skifte-Ret Henlæggelse under andre Amter. 29 April, Canc. Pe (til Bis. i Sjelland, og til Holsteenborgs. Greve), ang. at det tilkommer Provsten i fterßlatkebjerg-Hers red saavel at forrette Skifte som Auction efter den i et uus udi T. By under Grevfabet afdøde Præste. Ente 5. (Efter Provstens Forespørgsel.) 22 April, Pr. ang. hvorledes Bornepenge paa Frisenborg- og Steensballegaards Godser hos Herskabet mod simple Obligationer kunne indestaae. 29 April,<noinclude><references/></noinclude> jlgefs36kfltzhugnryf1u5ajl1w2bn 104 74304 404471 386675 2026-04-25T14:25:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404471 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||105}}</noinclude>Arv, :c. 105 1794. Efterladenskab: saa fan der i dette Silfælde efter Lovens 's 216 ingen Stifteforvaltning bave ted, og følgelig hvad Lodag bens 5-21 og Fd. af 10de Aug. 1697 befaler om Dodsfaldenes Anmeldelse for Skifteforvalteren, et paa dette nærvæ rende Tilfælde være at hentyde. (See Fb. 12 Septbr. 1792. §. 8.) ang. nyt teftab, naar Stifte er holdt: see 23 Aug. Pr. ang. Præstens Skudsmaal. 23 Aug. Pr. ang. at fraskilt Kone er myndig med Laugværge. 23 Aug. r. ang. at Collateral Aros Afgibt lei svares af Det, som tilfalder en førend Fd. af 12te Septbr. 1792 (bort død Ægtefælles Arvinger.. 23 Aug. Pr. see 2gteskab. 30 Aug. Pr. ang. at Stifterne paa Fei- v, Fæm-s, Ask. s og Beiro forvaltes af Birkedommeren. 19 6 Septbr pr. ligesom 1791, 16 Novbe. 11 Octobr. pr. ang. at Anordningerne om Skiftevæsenet og faa af Proprietairene bør efterleves. II Octobr. r. ang. Umyndiges Geist ges Naadens Aar, ... Midlers Udlaan i 18 Octobr. Pr. ang. at Civile holde Skifter efter Joderne i Provincerne. 22 Novbr. Canc. Pr. (til Stiftbefal. Epen), ang. at da Jomfru . af S. jentede 200 Rdr., under det ilkaar, at mosættes i Overformynderiet, saalænge hun er ugift og hos sin Moder, samt hun, B., at nyde Renterne, bor (da de tilhøre en Umyndig, og altsaa ere Umyndiges Midler) under Overformynderiet i Mybory, som negtede Opsyn og Ansvar, indtages, som det Sted, hvor baade Moder og Datter opholde sig. 29 Novbr. Pr. ang. Overformynderie: Regnskabernes Indret ning. 6 Deebr. pr. ang. Forfeglings og Registerings Forretnin ger paa sammenheftet Papiir. 6 Decbr. Canc. Vr. (til Amtm. over Khavns Amt), ang. at Bs. Fallitboes Behandling tilkommer Hof- og Stads-Rettens Skiftes Commission, siden Follenten er en bokat Mand og Borger i Khavn, hvis Cohold endeel af Maret paa Gaarden .... er fan forandre hans Stand, eller virke, at bemeldte Commission ei bliver den competente Jurisdiction for hans Boes Behand ling; fulde imidlertid Amtsforvalter A. (som formeente, ven burde overlades ham, siden Fallenten eier en Bondegaard paa Khavns Amt, samt der holdt Dug og Diff) veoblive fin Baastand, tillades ham at faae Sporgsmaalet afgjort ved Domsto fene. ades ham at lag 1795. 24 Janv. Canc. Pr. (til Kammerherrerne Stiftamtm. Buchvald, og Amtm. Schumacher, Etatsr. og landsd. Rofoed, og Vice-landss. Jørgensen, som Stifte-Commissarier i afg. Oberft, lieutenant Steensens Bo), ang, at det er almindelig Praxis, at<noinclude><references/></noinclude> cg7vphs1bskup4tz9sbry4plhqgpfqh 104 74305 404472 398188 2026-04-25T14:25:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404472 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|106||}}</noinclude>1795- Arv, &c. at en Contra Commissarius, som har hoieft Rang, præfiderer, m. m. (Paa den Fortes Forespørgsel.) 31 Janv. Cire. ang. at Indberetninger om ges Capitaler et behaves aarlig ... Umyndi 14 Febr. Pr. ang. Overformyndervæsenet i Ribe. 14 Febr. r. ang. fmaae Arveparters Udbetaling, Lodsedle i Bønderboer paa. flet Papir, eller Skifte Udtoge. 14 Febr. r. ang. Overformynderiers Aflevering fra Tistæd Amt til Herredsfogderne, og Fleeres Andeel i een Obli gation. 21 Febr. Pr. ang. Børnemidlers Henstaaende hos Forældre paa anden Prioritet. 21 Febr Canc. Pr. (til Stiftbefal. over Ribe Stift), ana. at 5. m. i Fridericia bor for fine Steddattres Arv 1300 Rdr. ftille Operformynderne hvad Sikkerhed, de efter udkastet finde fornoden; og at, ifte en for Lodsedle, kan ved Regnskabet fremlægges verificeret Extract af udlægget eller Samfrænder Stifa teforretningen. 28 Martii, Pr. ang. Gjenparter af Lodfedle ved Overfor mynder Regnskaber paa flet Paviir. 4 April, Circul. ang. Umyndiges Midlers Opbydelser paa femblet Papiir og uden Rets Salarium. 9 Maii, Pr. ang. Silfældene, naar Umyndiges Løsøre bortfælges, eller Midler i den Kgl. Kasse modtages. 15 Man, Rescr. (til Stiftberal. over Ribe: Stift), ang. at af den Capital, hvoraf grue B., i Følge det af hendes Morbre er D. 1778 oprettede Testamente, fat node Renterne, og hendes Born efter hendes Ded Capitalen selv til lige Deeling, maae til bemeldte hendes Born, imod deres Qvittering, udbetales faameget, som Enhver efter Omiftændighederne maatte bebove, uden mindste Baaante i fin Tid enten af dem selv eller deres Arvinger. 22 Maii, R. ang. Forstanderens Aalborg: Hospital. Efterladenskab ved 23 Maii, Pr. ang. Stifte Ret efter Suusmænd og Inderster samt Bøndersteders Forpagrere eller Opsynhavende. 4 Julii, r. (fom 1795, 21 Febr.), og om Taxation over Hines Panter. 8 Aug. Pr. ang Justitskaffens Indtægt for Skiftebreve paa Færs. 15 Aug. Pr. ang. at Borns Arve Ret efter (endog separeres de) Forældre ikke fan dem betages. 4 Septbr. R. ang. Legdslemmers Boer at behandles af Sog ne Commissionerne, samt at være fri for Afgivt til Revisions Contoiret og stemplet Papiir. 8 Septbr.<noinclude><references/></noinclude> df60mq0wef9h9wew8xgjap3msin1l3l 104 74306 404473 375075 2026-04-25T14:25:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404473 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||107}}</noinclude>1795. Arv, c. 107 8 Septbr. Pr. ang. Underretninger fra Hof og Stads Ret tens Brevskriver Contoir til Stadens Overformyndere om deres afbrændte Panter. T. 19 Septbr. Canc. Pr. (til Mentekammeret, som har forlangt Can celliets Tanker over Ansegning fra Rs. 2 naturlige Dotre om Befrielse fra Paabudet efter d. af 12te Septbr. 1792 af den Arv, som dem er tilfalden efter bemeldte deres afgangne Faders Testamente, hvori de ere benævnte som hans naturlige Dotre), ang. at efter Cancelliets Mening ber ingen Afgivt svares af den ne, Aro, da Supplicantinderne af Testator ere erklærede for hans Born, og følgelig ere hans. Descendentere. (See 9 Julii 1796 *) 26 Septbr., Pr. ang. Betaling for Bornemidlers Opbydelse ved Landstinget. 10 October, Pr. ang. hvorvidt Acter i Fallitboer ikke behøve at udstedes, i Kjøbenhavn. 10 Octobr Canc. Pr. (til Mentekammeret), ang. at. Afgipten i Følge Fd. 13 Janv. 1792 bor betales, uagtet Boet efter C. er taget under Behandling, forend Forordningen emanerede, efterdi Opsigten med Behandlingen dog har havt Sted. 17 Octobr. Pr. ang. at Forelovspenge ikke foares af Renter. 24 O&tobr. Br. ang. Amtmandens Overtilsyn med den geistlige Beneficiarier forundte Stifte Ret. T 24 Octobr. Canc. Vr. (til Amtm. i Tifted), ang. at det tilkommer den geistlige Skifte Ret at holde Stiftet efter en i Lifted for nylig bortdod Capellan . (som forlænge siden havde refigneret) og hans, nogle Dage efter ham, bortbode Hustru, hvilke begge ingen Livs: Arvinger have efterladt fig, men derimod have borts givet deres Efterladenskab til Folk, der ikke henhore under den geiftlige Jurisdiction. (Bofogden spurgte om Dette, saa og om hvem Auctionen tilkommer 14 Novbr. r. ang. Stifteforvaltningen efter Beboerne i He dehuus Kroen. 14 Novbr. Pr. ang. Bornemidlers Opbydelse ved Landstinget uden Betaling. 14 Novbr. Br. fee Skatter. H. 21 Novbr. Circ. ang. Portofrihed for Overformynder Regne skaber, men ikke for Brevverling om Bornemidlers Ind tagelse i den Kgl. Kasse. 4 Decbr. R. ang. en halv Procent til Overformynderne f Helsingøer. 5 Decbr. Circ. ligesom 1795, 21 Novbr. 17. Decbr. Pr. ang. Garantie for Tab, Overformynderiet kan lide ved dets afbrændte Huus- Vanter i Khavn. 19 Decbr. Canc. Pr. (til St. og Bisk. over Aggershuus Stift), ang. at Stiftet efter den affebigede Klokker . tilhører den civile, og ikke den geistlige Jurisdiction, samt at denne, som har begyndt Stiftet, bor aflevere Samme til den Civile, (Ders om har afdøde Sorenskriver S. iterdalen anboldt). 24 Decbr.<noinclude><references/></noinclude> 5jrp23aclavyr3n1j3b0gx5jzkhalmh 104 74619 404443 398222 2026-04-25T14:13:31Z MGA73bot 792 Finder fiffe-varianter 404443 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|420||}}</noinclude>Fiskerie, B. Fiskevande i Norge 1726. 9 Novbr. R. ang.. 1728. 23 April, R. ang. at Summer Fiskeriet er Enhver til labt, T. 1729. 28 Janv. R. ang. Larefiskeriet i Haavigen. 1737. 18 Octobr. R. ang. Tiden til Haakjeringfiskeriet i Nord landene. (Er..i Slutn.) 1739. 11 Decbr. R. ang. Forbud paa ferne mellem Norge og Sverrig. 1740. 22 April, R. f. Færø. Fiskerie....paa Grend. 3743. 8 Novbr. R. ang. at Bonberne i Grettens og Leffs Pra fælge Bonde Sild. stegjelde maae. 1747. 10 Febr. R. ang. Kifferi af Russerne paa Strømmene for Wardehuus Amt, imod Recognition. 1750. 20 Febr. R. ang. at Hospitalsløtter af Fiffe fom falde paa Vestmans, made forblive til de Syges og Fatti ges Ophold der paa Stedet. 1756. 16 Aug. Resol. ang. at Bondeleensmændene nyde 32 f. daglig, naar de ere i Forretninger om indorevne Hval fiske. 1757. 26 Novbr. R. ang. en Commission at undersøge og indberette om Landvæsenets Fremtarv,.... Giskerie, &c. 1767. 27 Junii, Str. ang. de Friheder, som det Kongef. octroierede Al tonaiske Silde Compagnie er i 10 Aar bleven tilfanet. 1770. 30 Martii, R. ang. hvad Friheder Perlefiskerne og deres Drenge herefter made nyde. 1779. 23 Junii, R ang. hvad Erstatning der bor gives af bringende Hvale til Grund Eieren. 1783. 12 Febr. R. ang. Undfætning for efterladte Modlidende af forulykkede Fistere i Romsdals Fogderie, T. 12 Marts, R. ang. en speciel Jurisdiction for de Forbrydels ser, som ved Skudesnes Fiskerie beganes, og Dettes Drivt om Søndagen, T. 23 Aug. Pr. see Hellig Dage. 1785. 15, Octobr. Pr. ang. Beigde Almuens Forkjøbs: Ret til den i Nobten værende Sommerfild og Brisling. 1786. 15 Septbr. R. ang. en speciel Jurisdiction for de Forbry delser, som ved Skudesnæs Fiskerie begades. 1790. 12 Febr. R. ang. Paalæg paa Fisk, Tran og Sild, som fra Nordlandene udstibes. 17 April, Canc. Pr. (til Rentekamret, som har over en Forespørg fel fra Fogden i Helgelands Fogderie, ang. en af Gjæstgiver R. med Fleere funden dod val i Lerfjorden, udbragt til 130 Rdlr, og hvortil Proprietairen S., som Eier af 2 ved fornævnte gjord beliggende Gaarde holder sig berettiget paa Grund af Lovens 5-<noinclude><references/></noinclude> edenx146yx99qoszle25091atgw8xum 104 74834 404756 388673 2026-04-26T09:14:56Z MGA73bot 792 Finder iffe Compag-varianter 404756 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||635}}</noinclude>Gjeld. 635 1763. 10 Septbr. Efrio. ang. Formen af Magifiratens Suffi sance Attester for de Kiøbmænd, som i det almindelige Magazin forlange Bare paa Credit. 1764. 2 Martii, R. at Bors. Commissairer i Khasn tal ugent lig paa Politiekammeret levere Berel Courfen. 1765. 1 Febr. R. ang. at fremmede til de Westindisße Eilande antommene de Gjeldnere maae forundes Moratorium. 26 April, R. ang. at Indstævning til Høiefte, Ret i reene Gjelds. Sager ikke skal, paa de Westindiske Eilande, være Sagsøgeren hinderlig i at gjøre Execution, mod Caution. 24 Maii, R. ang. at Mestere, Vidner og Vurderingsmand ffal af Vedkommende beforges ved Executioner efter de af Krigs Hospitals og Pensions Kasserne erhvervede Ramsdomme, saa og i Fallit og Stervboer. 1766, 25 Octobr. Skriv. ang. at.... Pastebreve paa enfelfe Bandergaarde læses ved Hjemtinget, men paa Sædegaarde, ved Landstinget. 19 Dechr. R. at Pantebreve ei maae læses ved Ribe: Byting, uden Overformyndernes Attest i Hens. til Bornepenge medfølger. 1767. 21 Martii, R. ang. Kongel. Fordringers Præference paa de Americanske Eilande. 21 Aug. R. ang. at Laugs. Mesterne i Khavn ikke maae gjøre Forskud til de hos dem arbeidendel Svende, som staae i Militair. Tjeneste. 9 Octobr. Bev. ang. det Guineife Handels-Societats rence for Fordringer hos Betjentene. . Præfe 27 Novbr. R. ang. at Skifteforvalterne paa de Americanke Eilande maac fjende paa Stervboernes Debitorer. 25 Decbr. Bev. for det octroierede Guinciske Compagnie, i Hens. Itit Renter, Obligationer 1768.) 25 Martii, R. ang. dets Frideriksstads Bye forundte Jus Afyli. 1769. 26 Aug. Str. ang. at for particulair Gjeld kau ei Nogen indsættes i Tugthuus eller gæstning, T. 22 Septbr. R. ang. hvorledes med protesterede Berler i Best. indien skal forholdes. 1770. 9 Febr. R. ang. at Præste.Enkerne maae have rte Prio ritet i Præstetienden for deres Pensioner. 6 April, R. ang. at af Capitaler, fatte i Effecter udi Ameris ca, maae tages 6 Proc. aarlig Rente. 14 Septbr. R. see Geistligheden B. 12 Octobr.<noinclude><references/></noinclude> 5q50lzzic66yakl9tzxpfalr71ggc3n 104 74839 404421 399463 2026-04-25T13:47:59Z MGA73bot 792 Finder Fee-varianter 404421 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|640||}}</noinclude>1785. Gjeld. imod, fom unyttige Papirer cafferes, fiden de nu ere mere end 3 War gamle, og over den Tid, der sædvanlig bevilges Dpreis. ning derpaa, der følgelig ingen Betaling af Debitorerne derfor fan fræves, og altsaa ei heller være til nogen Nytte for den Kgl. Kasse at lade Obligationerne paatale til Confiscation. 26 Martii, Pr. ang. det Oftersoiske og Guineiffe Handels. Selskabs. For Ret hos Betjentene for Boder, og disses Laan paa Bod. merie. 2 April, Canc. Prom. (til Kbavns Hof- og Stads- Ret), ang. at ben S. forundte Bevilgning, at være fri for personlig Heftelse, ikke fan være binderlig i, at jo L. og de sleeve (der have ansøgt, at han som en svigagtig Fallit maatte vorde arrefteret og tiltalt, nemlig at der allerede er anmeldt over soooo Gjeld, at ingen ordentlige Handelsbøger ere holdte, eller nogen antagelig Rig tigheb er, som oplyser Aarsagen til hans Sallissement, saa at han enten maa være en Forader eller en svigagtig Fallent) kan labe ham anholde, og paa lovlig Maade tiltale. 14 Maii, see Geistligheden B. 11 Junii, * Canc. Prom. (til Amtm. over Kallundborg. &c. Amter), ang. at 2 Kjøbmænd i Nyfjobing (hvilke, efter Skriver Ds. Andragende, bave enhver med eet Stævnemaal indstævnet 150 Bender til Drarholms Birke. Ret, og derefter søgt at erhverve et Reftants- Tingsvidne over disse Benders til dem fyldigværende Gjeld, men denne Procedure formener D., paa Grund af Rescr. 3die Janr. 1755, at være fornærmelig saavel imod Intraderne af stemplet Papir, som og imod Rettens Betjente, fiden Papie burde bruges og Gebybr betales for hver Person især, som var ftævnt) have i Følge Rescr. 23de Febr. 1759 og f. 5-14 - 53, som betragtet i fin Sammenheng med den næstforegaaende 52de Art. ei aleene tillader, men endog befaler, at saadant stal Fæe ved Singsvidne, ei alene været berettigede, men endog plig tige, Enbver ved cet Lingsvidne at søge Bøndernes Restance til dem oplyft; hvortil Aarfagen letteligen indfees, nemlig paa det ei Omkostningerne imod Bonderne ved flere Stævnemaale eg Incaminations. Venge skal foreges. 8 Julii, R. ang. at de i Rytterdistricterne staaende halve Kjøbesummer kunne af Debitorerne opsiges. 29 Julii, R. ang. Hele Pensionsbeløbets Henlæggelse til den fynfende Fond, og Subscriptions Modtagelse til An nuiterslaan. 27 Aug. Pr. ang. .... Odense Gjeldscommission herefter at udrede fine Udgister. .... paa Khavns Be 30 Septbr. R. ang. Bægterpengene sterbro .... at hefte paa Husene. 15 Octobe. Canc. Prom. (til Stiftbef. i Ribe), ang. Kiobmændene i Kolding (hvilke have sagt om, at deres Regninger maatte inddrives ved Militair Execution hos Bonderne i Amtet, ligesom det, efter deres goregivende, feer paa den søndre Side af Kols ding i Haderslev Amt) at tilfjendegive, at man ikke kan give W<noinclude><references/></noinclude> s5wzx5kbkz2iwxcyd3mmmtraizma5x3 104 74870 404445 375826 2026-04-25T14:14:19Z MGA73bot 792 Finder fiffe-varianter 404445 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||671}}</noinclude>1750. Handel. 671 15 Maii, R. at Biskopen i Sjelland made udlaane publique penge til de octroierede Compagnier. 1751. 5 Febr. R. ang. Joderne og deres Handel i Nafskov. 23 Octobr. R. ang. Bedernes Nedsættelse for Under: Office rer og Gemeene i Khavn, der fjabe Gods og klæder af Rogen, som ikke til at drive fandan Handel er best ffet. 1752. 5 Mail, R. ang. hvorledes passene med Bare, som ere fomne fra Levant eller Strædet, og forfendes til Preus fiske Steder, skal forfattes og udstædes. 9 Juni, R. ang. at Granlands Befeiling og Missionens Besorgning forunde det alm. Handelscompagnie i 6 Mar, m. v. 9 Junii, R. ang. at Vaisenbufers Midler maae laanes.Com. pagnierne i Khavn, naar de ei bedre kan udsættes. 10 Novbr. Privil. for de Handlende i Holmestrand. 1753. 3 Febr. R. ang. Soferne i Christiania, Landfræmmerne í Aggershuns Stift, og Skippere, fom have faret visse Aar, at nyde Borgerskab fom Kiøbmænd i Christiania." 23 Febr. R. ang. Sagernes Foretagelse i Gen. Ld. Dec. og Commerces Collegio. 26 Febr. R. ang. indenlandske Fabriqve Bares Afsættelse og Brug, samt aarlig ortegnelse derover. 14 April, Str. ang. Specificationer fra de handlende over de i et Aar til sættelse behøvende Silke og uldne Bare. 29 Octobr. ) 21 Decbr. Khavn den 26 Janv. 1684 meodeelte Artikle ertenderes. 30 Novbr. R. ang. at Possementmager Arbeibe, som forfær diges af Mogen uden Lauget, stál af Oldermanden siems ples, da ellers Ingen mane handle dermed. 1754. 7 Octobr. Anordning og Artikle for de Contoirske i Bergen. 1755. 11 April, R. ang. Landkræmmeriet i Aggershuus. Stift, og Hoferiet i Christiania. 30 Maii, R. ang. Eommerpladsene, og Fyrre Tømmer ei at sættes paa andre Steder i Khavn. 25 Juli, R. ang. at Byfogden i Bergen skal nyde Betaling for de Contoirskes Contracter at tinglyse og paategne. 6 Aug. fr. ang. at iffan virkelige Borgere maae handle eller omlobe med Heglemager Arbeide. 21 Novbr. R. ang. at alle til Aarhuus kommende Handlere med Dren, Hefte og Qvæg maae dermed i Byen tage ind hpor de Inste. 1756. 9, April, R. ang. at Confulerne i Bergen vel i deres Commerce Gager here under Magistratens Jurisdiction, mei<noinclude><references/></noinclude> ts5nqs7e05nv7x1us3id37pcyj8qe6p 104 74893 404444 398231 2026-04-25T14:14:08Z MGA73bot 792 Finder fiffe-varianter 404444 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|694||}}</noinclude>1735. Hellig Dage tc. 9 Septbr. R. (5 Stfr.) ang. hos der ikke glennem Khavns Porte om Son og hellige Dage med egne eller Fæ Broter maae paffere. 23 Seprbr. R. ang. at ingen Kiøb eller Salg i Khavn paa Son og Hellig. Dagene maae drives. 23 Septbr. Ordre, at paa samme Dage ikke made uddeles Leuninger til Under Officererne og de Gemene. 1737 7 Febr. R. ang. at Politiemesteren i Khoon (kal holde over Politie Horordningerne uden Persons Anseelse, og over dem om Sabbaten. 8 Febr. R. ang. at paa Khavns Amt skal Berten mod Regres foare de Boder, som Gjester fra Khavn bør efter Sabbatsforordningen betale. 1738. 22 Aug. R. ang. at Separatister skal iblandt indfinde sig i Kirken. 22 Aug. R. Motits berom, og hvilke Præsterne ei mane anfos re til Helligbrøde, samt hvorledes de med dem bør for holde sig 1739. I Aug. Cfriv. ang. Attester fra Præsterne om Forseelser mod Sabbars Forordningen, &c. 25 Septbr. R. ang. Salg i Helsingser om Helligdage til frem mede 4 Decbr. afolf. see Geistligheden A. 1740, 28 Octobr. R. ang. Skolerne i Bergen. at Helligbrøderne tillægges 2 Decbr. R. ang. at den hele Wenighed skal paa Landet blive tilstede ved Catechisation. 2 Decbr. R 1) Not ts derom; 2) 3) at Tjenestefolk i Kjøbstæderne ffal komme i Catechisation 1741. 3 Martii, R. ang. hvorledes det om Søn, og hellige Dage maae være Ribe. Boes Indvaanere tilladt at fiske. I April, R. (2 Stfr.) ang. nogen Rettelse i Almanafferne, samt at ingen Markeder maae holdes paa Søn og Hel tig. Dage. 1743. 18 Janv R. ang. at Paaske: Hoitid skal altid celebreres efter den Gregorianske Stiil. 24 Maii, R. ang. hvad Eid Paaffe Festen skal holdes. 20 Aug. R. ang. at Almuen fat entholde sig fra Sommer Jby Riden. 1744. 19 Junii, Rescr. (til Amtm. over Antvorskov og K. Amter), hvorved de Bender i Demitslevy (der efter hans Ordre ere Følge R. af 6te April 1742 ved landfifcalen tiltalte, fordi de imod 8d. af 12te Marts 1735, §. 8 have været forsamlede i Juule bellige Dage, og holdet de faa kaldede Juulestuer, samt af<noinclude><references/></noinclude> njbcvgduvfpds1qv5uew9ybk3x21uao 104 75022 404402 396006 2026-04-25T13:32:17Z MGA73bot 792 Finder siffe-varianter 404402 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||823}}</noinclude>1741. Kjøbstæderne tc. 823 26 Maii, R. ang. Byskat af den latinske Skole og Hospitalet samt deres Lærere og Forfitander i Frideriksborg. 9 Junii, R. ang. at med Bygningerne i Kiøbstæderne skal forholdes efter udgangne Forordninger. 7 Julii, R. ang. et Magazinhuus i Randers. 27 Octobr. R. ang. at visse forafskedigede Militaire, i Norge gives Frihed til at arbeide, fame for borgerlige Paalæg og Skatter i Kjøbstæderne... 1742. 16 Martii, R. ang. at Fridericia maae tilfjabe sig et Tegl brænderies Grund og Eiendom, og bruge Samme. 6 April, R. ang. en Bedemand, fee Geistligheden A. 22 Junii, R. ang. at Duebrødre Klosters samt Noeskildes Domkirkes og Fattiges Jorber maar bortleies og fæstes saavel til Uden fom Indenbyes: Rand. 29 Junii, Bev., hvorved Lille Fossund gives Kjøbstædfri hed, og maae faldes Christianssund 29 Junii, R. hvorved Molde gives Kiøbstædfrihed 10 Aug. R. ang. Magistrat. Embederne i Svendborg og Kjer teminde, samt nogle Indkomster til hver at hjemfalde, T. 17 Aug. Rescr. (til Stiftsbefal. i Malborg), ang., naar Cancellies raad 25. 23. (som er beskikket til at være tilligemed Præfident i Aalborg, dog uden nogen von eller Deel i Sportler) dertil ana kommer, og samme Embede tiltræder, da at være ham affifteers lig udi hvis han saavel til Kongens Interesse som ti! Commercis ens og Byens Opfomit Eid efter anden lan bave at proponere. 22 Aug. Resol. ang. at ingen Go Enrolleret maae forundes Borgers skab uden Admiralitetets specielle illadelfe. 21 Septbr. R. hvorved Skyden med Canoner i Fladstrand, efter at Retraiten er slagen, forbydes. 1743. Febr. R. ang. de uden for Christianssund boende Bok gere 8 Febr. R. ang. Indkomsternes Repartition for Magistraten i Christianssand. I Martii, R. ang. aarlig Eart af Magistraten i Bergen at sættes paa Bødker Arbeide og andre Bare, og af Bode Ferlauget at efterleves. 15 Martii, R. ang. Ligning over Inboaanerne i Ribe til Præs sternes og Betjentenes Løn, samt at Borgerskabet maae nyde nogle Engstifter. 29 Martii, R. ang. boorledes den Kongl. Confirmation paa Underfoged Blades Befalling i Helfingoer ffal være at forstaae. 11 Maii, R. indeh. adskillige poffer om Fridericia By. 24 Maii, R. ang. Magistratens Reduction i Assens, og nogle Indkomster Byen at hjemfalde, T.. ff 4 26 Julii,<noinclude><references/></noinclude> 1ujgiorq1ntrdqto5g5xy5w94ppeebl 104 75489 404446 403958 2026-04-25T14:14:51Z MGA73bot 792 Finder fiffe-varianter 404446 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||353}}</noinclude>Religionen c. 353 1745. sa Jane. Rescr. (til Stiftbefal. i Ribe, som bar, i anledning af Rescriptet under aben Octobe. næfiafvigt, r) berettet, at den deti meldte Maren Boiesdatter Ral opholde sig i Hamborg, eg at de catbotske Præster i Fridericia have beflaget mulighe den at lade hende paagribe og derfra med Gevalt nefese, fame feat at undyide fig, at de ei bove forfort bende til den pavis fiske Pardom, men at bun selv af egen Driot bar hongeret; 2) indfilt, at bun fra Hamborg maatte forfanaes til bemeldte Præter ud, oa igien til hendes Forældre overleveret, faa og, naar de saaledes have efterlevet fornæente Kongel. Befaling &c., at de Catholfe ba maatte forunde6 Confirmation paa de res bovende privilegier) at fandant Borflag appreberes, og Kons gen lader bende reclamere. (See 1745, 30 Jul). 5 Martii, R. ang. hvorledes skal forholdes med dem, font 2 April, til Separatismum, Anabaptismum og andre Bild. farelser ere henfaldne. 10 April, Canc. Skriv. (til Biskopen i Ribe, fom, i anledning af at et ugiot Qvindemenneffe, C. m. 3., af Emmerlefs Sogn, fal forgangen Nar, uden at nogen vieste det, være reift til Herrnbut, bar forespurgt, om hun og andre forend Fon. af 29de Janv. floftafvigt Bortreifte fal ved deres Kilbage Fomit lide efter samme Forordning, eller om den aleene ertens deser sig til dem, som efter dens Publication, ber af Nigerne til de i samme Forordning mentionerede forbudne Steder ere udreifte?) at det vil efter meerbemeldte Forordning bave fit fors blivende. 18 Junii, R. ang. at Softeneermester Verhagen ef maae forføre Folk til den papiffiffe Religion, eller fortrive Papier, men fal antage Landess Rolf og Lutherske til at lære hans Konf. 30 Julii, Rescr. (til Stiftbefal. i Ribe, oa Motité til Gen. Kitter Insp. Coll.), ang. at det under 1000 Rdiré Straf fal være paalagt Jefuiterne eller be to Patres i Fridericia, at skaffe ben forførte bortiffede Pige Maren Botesdatter (som de bave faact oefea bort fra Hamborg, paa det ikke den Konal. Geo fandt fulde faae bende udleveret) inden tre Maaneder tilbage til Fridericia, og leveret til bendes Forældre, og, er det ikke, da inden 6 uger derefter at betale de 1000 Mole, hvilke, hvis de er godvikligen betales, han fal ved Execution lade inde drive, hvorforuden pigen absolut fal affes tilstede igjen, eller alle Cath like derfor efter Fortjeneste, anfeed. (See * 1745, 22 Janv.) so Juli, Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Ribe, hvilken sidste bar indberettet i Folge gon, af 18 de Junu Bestleden; at Enten 2., bois Mand var fuerit, laber fine Born, og of Stræder B., bois kone og Daiter ere lutherffe, lader sin Sen blive catbolt), and. at Forældrene ikke maae glove dece, under vilkaarlig Straf. 6 Wug. Rescr. (tit St. og Bisk. (Vibora, faint Notits til Gen. Rieker Infpect, Coll.) aug. at 2. St., forben Guldsmed i Viborg, og den frivillig til bam reifte Sufiru mane, efter band, Anseguing, (gjengines og til boem de begge med Suldmagt dertil Hastie Sear<noinclude><references/></noinclude> tjlz7a5rqdn9n8lh0seudzbwyy5u86y 104 75549 404757 364017 2026-04-26T09:14:57Z MGA73bot 792 Finder iffe Compag-varianter 404757 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Retten: A.|413}}</noinclude>1742. 6. April, R. ang. den Generalfiscelen af Confiscationer bevilgede fjerde Deel. 21 April, R. (2 Etfr.) aug. at endeel Heiesterets. Sager skrivtlig Pulle ageres, og hvorledes. 21 April, Bev. at Apotheker Rubner i Malborg med Huftru, Børn og Tjenestefolk maae fortere under den gefilige Jurisdiction. 11 Maii, see Delinquenter. 21 Maii, R. ang. at 2 à 3 af Land-Etatens Commissariats fubalterne Betjente skal udnævnes, til dexeivis at betjene Borgretten. 21 Maii, Rescr. (til Stiftsbefal. Hold), ang. Boskriver D. (der for sit flette og opsærfige Forbels i hans Embede fal af Generalfiscalen tiltales) fra sit Boskriver Embede at suspendere til Sagens endelige uddrag; dog skal han imidlertid til sin Subfidence nyde Halvparten af samme Embedes Indkomster. 39 Junii, Bev... for Christiansfund, m. v. om Rettens Betjening. 29 Júnii, .. for Molde, m. v. om Rettens Betjening. 37 Julii, R. ana. en Forandring i Hoiefterete Patenter for Mar 1743, ea Ordenen i de Sagers Foretagelse, som krivtlig Pulle agered. 31 Aug. Rescr. (sil det Bestindisk Guineiske Compagnie), ang. at en imellem dem og C. C. værende Eag made, efter deres i samme Sag udtagne og fiden lovligen ferfonbte Stævning, for Compagniets Ret foretages og paakiendes, omendskjøndt Sagen ikke til den i Stævningen benævnte Tægtedag er bleven anbængiggjort; men derimod skal denne Bevilgning tilligemed en Continuations Stævning først for alle Vedkommende lovlig for?ondes. 23 Novbt. Regl. og Rescr., hvorefter de Tilforordnede skal i Borgretten tage Sade. 7 Decbr. R. ang. at Mulkter skal i Deiesteret tildemmes Chriffiania Eugtbuus. 28 Decbr. R. ang. at alt, hvad som angaaer Ses Enrolleringen, fal ved Admiralitetet afgiores. 1743, 11 Janv. 9. ang. at den Norse Qvæsihuuskasse igien stal nyde de Mulcter og Confiscationer, fom Christia nia Tugthuus var bleven tillagt. 11 Janv. R. ang. at der i Henseende til disse Mufcter skal i Høiesteret forholdes som forhen. I Febr. R. ang.... at fra Christianssund appelleres til Laugtinget. 2 April, Resol. ang. de Militaires Jurisdiction paa Bornholm. 11 Maii, Rescr. (til Finmarkens Amtmand, som var befalet at bestifte en anden Sattedommer i Handelsforvalter Heydes Sted, udi Sagen mod Præsten A., og nu forestiller, et der fandtes ingen at consuuere, medmindre Kongen vilde appros bere<noinclude><references/></noinclude> gno30vo2hhmty02h0albwlfc2lst7uq 104 75748 404403 315560 2026-04-25T13:33:42Z MGA73bot 792 Finder siffe-varianter 404403 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|612||}}</noinclude>Skovvæsenet, A. i Danmark, 1799, 14 Septbr. Circ. ang. Beregning af Hartfernet paa Jorder, som til Skovs Opelskning indtages. 23 Novbr. Pr. ang. at af Jord, indtagen til Sfov, for meentlig ingen Tiende, eller Godtgjørelse, kan fordres. 14 Decor. Pr. ang. Refusions Opber for Kirketiende af Jord til Kongl. Sfov i Bærlese og Ganlose Sogne. 1800, 1 Febr. Circ. ang. at Taxtræet er dræbende for endeel Huusdyr. 30 April, Resol. ang. Forlængelse af Friheden for Brændes Ind. førelse til Kjobenhavn. 10 Maii, R. ang. et Skovftifte til Engum Sognefald. Videre, see Landvæsenet A. Toldvæsenet og (our Brændeveeds Længde) Maal.. Skovvæsenet, B. i Norge. 1662, 20 Srptor. O. B. om Earts Gættelse paa emmer ved Chri flionsfond 1663, 24 Julii, Befal. om Beed til det Guldbrandike Kobberverf. 1665, 2 Octobr. Fon. om trælaften og handel dermed, Sondenfjelds. 1667, 20 April, R. ang. visse Mafter til Kongen at fiobes, og ei ar udføre6. 1669, 20 Octobr. Bev. paa Penge for en Bom over Nede uas Elv. 1670, 26 Maii, R. ang. Forbud af Maters oa Lobbjelkers Hugft. 6 Julii, Confirm. paa Devilgn. 20 Octobr. 1669. 9 Julii, Confirm. paa Regt. om Maftes og Bi-lfcbugk. 9 Julii, R. desangaaende. 12 Aug. R. ang. Ophævelse af endeel Bestillinger i Norge. 1(72, 25 junii, Confirnt. paa Breve mod Huggen Østeraad, c. Skove. i 25 Junii, Confirm. paa andre Breve mod det samme. 1673, 20 Junii, O. B. at uden Eiermandens Billie maae Tommerlast ei hugges. 20 Juni, gen. 13od Storfinner i Norge. 1674, 31 Martii. R. ang. 1) fælles Tommerkjob af Chrißiania og Frederikstad... 1675, 3 ortu, R. ang. Mofter 1c. at tilbydes Admiralitetet, forend de af Norge udføres. is Junii, R. bhvorved dette limiteres. 1640, 24 Janv. Mandat, at Eegelaft ei af Norge maac utfores. 1684.<noinclude><references/></noinclude> ea3z9wa6d8d8edkekx75luoh1zircjq 104 75913 404758 361838 2026-04-26T09:14:59Z MGA73bot 792 Finder iffe Compag-varianter 404758 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||777}}</noinclude>Vestindien og Guinea. 777 1695, 17 Decbr. Confirm. paa en Vedtægt af det Vestindiske Com pagnie. 1696, 15 ua. R. ang. at Arff skal gæfiningen paa Guineal te. fra sig levere. 16971 10 Julti, R. ang. at Directeurerne skal af bam annamme Fortes. 10 Julii, R. ang. dets Overlevereffe til dem. 10 Aug. R. ang. Sepaffe ei til.... Westindien og Guinea at udflædes. 28 Septbr. Octroi for det Vestindiske og Guineiske Compagnie. 9 Octobe R. ang. Kolds og Confumtionsfrihed for.... Com pagniet. 1699, 29 Maii, Real, og Anordn. for det Vestindiske og Guincite Compagnie. 1701, 2 Septbr. Resol. at det Westindiske Compagnie maae flaae noale Guldkroner. 1708, 8 Octobr. M. ang. urafpet Farvetræes Hidførelse fra Indier. ne til Raspbufet. 1716, 4 Aug. Resol. og Anordn. om adskillige Poster, hvor over Indbyggerne paa St. Thomas sig have besværet. 1722, 28 Febr. R. ang. at Indvaanerne paa be banske Stoloniet t Bettindien af beres Gield til det Veßindife Gumeiske Compage me skal svare 6 Procent. 1733, 20 Martii, R. ang. at Christne og Hedninge paa St. Thomas og Guinea, som begaae Leiermaal med hver andre, skal begge straffes efter Loven., 11 Decbr. Briv. for der Vestindiske og Guineifte Compagnie paa et Suffer Raffinaderie. 1739, 20 Martii, R. ang. hvorledes de Bøhmiske Brødres Læ rere paa St. Thomas maae dobe dem, de omvende. 7 Aug. R. ann. at to waoriffe og Bobmike Brodres Lærere paa St. Thomas tollereres, og skal beskyttes. 24 Octobr. R. ang. at det... Vestindiske og Guineife Compag nics Gt be fol fatte i Sundet, og tdae Passe. 1740, 18 Janv. R. (2 Stfr.), ang. Scheidemynt til Brug paa de Amerikanske Eilande. 12 Febr. R. ang. Selv og Kobbermynt for samme Ei lande. 1742, 14 Decbr. R. ang. de Mæhriste Brødre og Lærere paa St. Thomas. 1744, 22 Wali, R ang. at de Amerikanske misfionarii maae udnæv ne 4 as carios. 1747, 18 Aug R. ang. hvorledes med Lærerne af de Mahri ste Brødre paa St. Thomas, deres Antagelse til Heda ningenes Omvendelse skal forholdes. 1754, 20 Septbr. Bev. at de Papististe paa St. Croix, St. Ccc 5 Tho<noinclude><references/></noinclude> 6py45tz8pawuess7jqxtj16ncfzc07l 104 75939 404422 174686 2026-04-25T13:49:00Z MGA73bot 792 Finder Fee-varianter 404422 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||803}}</noinclude>Ordregister c. see Retten B. Dommere, see Netten. Dommerkorn) Dommertold) Dovning, see Landvæsener B. Drab. Drabantgarden, see Landmili tair Etaren, Retten A, B. Dragoner, see Landmilitaire. Etaten, Landmilitien. Dragonheste, see Landmilitairs. Etaten, Landmilitien, Skate ter G. Dragongvarterer, see Landmili. tien B. Dreiere, see Laug B. 11. Drenge, see aug. Drif, see Hellig Vertshuse. bage, Drikkevare, see Vertshuse.. Drivebester, see Fæe (1781). Dronningen, see Kongen. Drukkenskab, see Geistligheden A, Politiet, Vertshuse. Druknedes Redning, see Medis cinalvæsenet. Ducater, see Myntvæsenet. Duebrødre Hospital) s. Fattige, Kloster Retten A. Dueller, see Drab. Dugmagere, see Laug B. 12, a. Dugmanufaktur, see Fabriker. Duffere, see Sofarende. Dor ) see Jagten, fov Dyrehave) væsenet A. Dyrlæger, see Fæ. Dæmninger, see Beie. Dobe, see Geistligheden A. Dede, see Begravelser. Dede, Beretning derom, see Egteskab, Geistligheden A. Dødfundne, see Drab. 803 Dødfødte Børn, see Geistlig. heden A. Dodsdomme, see Delinqventer. Delgsmaal af Barnefødsel, sce Drab Ægteskab, Fattige, Lasagtighed. Dettre, see Ægteskab. E. Echafaut, see Delinqventer (1755). Edderduun, see Jagten B, Js land. Edderfugl, see Fars. Eed, see Geistligheden A, Ris benhavn A, Kjøbstæderne, Metten A, Skatter B, Sfov væsenet A, Søfarende. Eeg, see Skovvæsenet. Efterladenskab, see Arv. Eftermaalsmænd, see Delinqven ter (1735). Efterslægt Selskabet, see fas demier B, Skoler B. (1793). gteskab, Forældre og Børn. Eiendomme, see Kjøbenhavn A, Kjøbstæderne, Landvæsenet. Eilersens Collegium, see Afa demier B. (1792). Eligerede Mænd, see Kjøbstæ derne. Elve, see Havnevæsenet, Lands væsenet B, Stovvæsenet B, Sofarende, Veie. Elvebrud, see Landvæsenet B, Slatter I. Embeder, see Kjøbstæderne, Consumtionen. Embedsmænd, see Kjøbstæderne, Ece 2 Rente<noinclude><references/></noinclude> ks7ifzb49cqw3v46kvaqh21vk7rc5pu 104 76245 404438 372713 2026-04-25T14:05:14Z MGA73bot 792 Finder fiffe-varianter 404438 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1728.{{Afstand|3em}} 32|Rettelser &c. III. Deel.|}}</noinclude>23 April. affagte Dom skal have bifaldet, paa Fundamente af 20- wens ste Bogs 11te Cap. 2den Art., og fovens 3-13-1, er Kongen refereret at det har været Alle og Enhver, endog Fremmede, uden nogen Jmodsigelse tilladt. at fiske Hummere under de D. Veaa 6g J. O. Vedoen tilhørende Holine og Skjær, ligesom der endnu i de andre Steder paa Bestkanten sites Summer af hvem der vil, uden nogen Vaatale; og at, om det fulde stage fast som Sorena riveren udi forbererte sin Dom formener og haver demt, at Ingen maae fiske saa Andens Grund, vilde Fiskeriet, som en af Landets sterfte Herligheder, blive visse golf til Nytte, og den Welsignelse, Havet kan give af fig, fortom me og blive i havet, saasom Eierne af Grundene ikke skal være mægtige til at tage og forvare alt det der ved deslige Sifterie folder, det, og derforuden er baade den almindelige og udisputeerlige Praris i Landet, og Loven gemes, at En Hver fisker den Fife, Havet giver af fig, hvor den falder, undtagen far, som søger visse Steder, hvilke faae i aparte Skat og Skyld, for det Slags Fiferie; da (efterdi Summerfieriet haver været almindeligt fra gammel Tid, ligesom andre store almindelige Fiskerier af Havet, som det Enhver er tilladt at fiske, det og derforuden, om det skulde blive meerbemelte D. D. og J. O. v. efter Sorenskrives. rens Dom tilladt paa de omtvistede Steder aleene at fiffe Hummere, vilde drage den onde Suite efter sig, at mange Tusende Mennesker bleve betagne det, hvorved de baade have havt, ber og kan have deres Brod) efter sig Be faffenhed befales hermed, 6 Septbr. At Statholderen strax foier den Anstalt, at den af Sorenskriveren Ulrich Leth den 29de Augusti 1725 afsagte Dom vorder ophævet, og at det maae stage Suplicanterne, og Andre frit for at fiske Hummer. Side 654, N. (o): Instr. ophævet ved Fd. 11 Aug. 1797. S. 660, N. (e), og Fb. 20 Febr. 1789. S. 661, Lin. 23, 5 Rdlr. Skal være 500 Rdlr. S. 662, R. ang. Dvelker og Lerreder, ophævet, see 1797, 8d. I Febr. §. 1 og Instr. 26 Aug. §. 8, samt 12 Dec. §. 9. S. 662, N. (k): Efter en trykt Bekjendtgjørelse, i Følge Consistori Resolution, af tste Julii 1750, til Efterretning for Vedkommende ved Universitetets Birs<noinclude><references/></noinclude> m41zwg20oth0ewdp93hibomh1cn6c71 104 76644 404439 399303 2026-04-25T14:05:47Z MGA73bot 792 Finder fiffe-varianter 404439 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1783.{{Afstand|3em}} 430|Rettelser &c. VI. Deel. II. Bind.|}}</noinclude>12 Martii, sære forbunden fear at tage den bereven, og inden 6 à 8 Dage indsende den til Amemandens inappellable Des cision; men anden Fald maatte Dommens jorkyndelse og Erecution fhear paafølge, oa den Paagjelbende, farend ban reiste fra Sifeværet, maatte fille neiagtig Borgen for det, Jdomte, saa og til denne Ret at være en aparte authoriseret Protokol, som, naar den var brugt, til Aintet fulde indsendes; derimod, naar Forbrydelserne sare af den Beskaffenhed, at den fyldige enten maatte tomme til at fide Fæstnin s Arbeide eller betale Voldss bøder og deslige boie Straffébøder, fulde der paa Ste=" det alene tages et politie. Forhør og Sagen derefter for den Paagjeldendes Forum pan lovlig Maade behandles; men i Tilfælde af fimple Slagsmaalsboder eller de mins dre Straffe, faasom Helligbrede, Garn og Fiffespilde &c., fulde Politie Retten være bemyndiget strax ved Dom at afgjøre og beftemme Samme; af saabanne Gaaefaldss Beder skulde Politie Dommeren have de Cotredie Pare ter, og det øvrige beregnes til Indtægt i Rofolke Fogs. deries Regnskab; de Bober, som Sognets Fattigkasse blive tildemte, Fulde efter attefteret Beregning fra Amtmanden triægges til Sognepræsten, fem for Distributio nen fulde aflæaae Regnskab til Stiftamtmanden og Bis skopen. Til Politie Dommer uni denne Ret bar Amtm. derbos foreslaaet Stedets Foged C. L. Dahl, der dog for Fogderiet ansees som Politi mefter; og endeligen ind stilt, at, som det undertiden hænder sig, at Gildefiskeriet ei varer længere end et Par Dage, og at de om Sendagen have fundet fiske med sterfte Zorbeef, om det da maae tillabes de Fifende at udsætte deres Garn om. Loverdags Eftermiddag, og optage samme om Søndagen, efterat Gudstjeneste var til Ende, som i den Henseende i betimelig Eid burde begyndes forbemeldte Net i ben t Saabant gjorte Forslag vil Kongen have approbes ret; ligesom og, at den nuværende Foged bemeldte C. L. Dahl (†) stal som Politie Dommer beklæde den Tib Sildefiskeriet ved Skudes. næs varer; Dog samtlige Sagefalds: Boder skal beregnes til Indtægt i Nyfølfe Fogderies Regnskab, faa at de for Politie Dommeren i Forslag bragte ' Parter af disse Boder ei bevilges. S. 548. Til R. 15 Martii (om Bons Holdelse i Odense Kirker) see R. 1 (6) Octobr. 1802. (†) Forandret ved Rescr. 15 Septbr. 1786. 3.<noinclude><references/></noinclude> 2cegseel32kav64k0lalfarkm54ehcj 104 78165 404760 389982 2026-04-26T09:15:03Z MGA73bot 792 Finder iffe Compag-varianter 404760 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1722.{{Afstand|3em}} 496|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Jan, ninger, og der benfee, at baate Professores, Magi ftri, og Baccalaurei flitteligen læse, disputere og pers orere, som paa andre Universiteter brugeligt er; givens de dem derhos den Forsikring, at Kongen efterdags, naar nogen Professor bortdoser, vil late oplede i begge Kongeriger, og udsøge det bedste Subjectum, som saadant Sted værdelig kan beklæde, i hvilket Jaculs tet endog samme Vacance funde falde. 30 Jan. 30 Jan. 6 Febr. 13 Febr. 28 Febr. for (til ofretten i København), ang. Værgers Udmeldelse af deres egne Lemmer (r). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland, 3 Amt mænd ved Søesiden ibidem, og Kjobenhavns Magiflrat), ang. at Qvæg ikke made indføres. Rescr. (til Magistraten i Ottense), ana. at lade de ved den sidste Seduction af Krigstjenesten dimitterede Folk der i Byen svare de sædvanlige Onera, som ligne paa Gaarde, huse og Grunde. (Paa Magistratens Foresporasel, om disse Folk, som beboe hele huse og Gaarde, skulle deraf efter Omgang med andre Bergere giore den sædvanlige nattevagt, som pleier at følge ved Husene, eller og være frie) (s). Rescr. (til Ribe Stifts Dorighed), ang. at tils holde Bonderne pan Manse, at de efter den oprettede Contract stal i rette Tid hjembjerge Praftens 6e, Korn og Ildebrændsel, samt give ham efter gammel Rettighed af deres Fiskerie; samt at Birkefoge den i Lustrup: Birk skal gaae ham tilhaande, og hvis Præsten af bans Rettighed forholdes, hos de Skyldige paa deres egen Bekostning udpante, Rescr. (sil det Vestindiske on Guineiske Compage nie), ang. at de i de Danske Colonier i Vestindiens boende Indvaanere skal svare Compagniet 6 pro-Cent Rente (1) Forklaret ved Rescr. 23 Aug. 1728, see Noten til Samme. (s) See Rescr. 2 Jan. 1722 med Hostegning.<noinclude><references/></noinclude> ph4k5rqr5ahxan5f75xt4r96h2yzjkx 104 78359 404440 397174 2026-04-25T14:06:30Z MGA73bot 792 Finder fiffe-varianter 404440 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1729.{{Afstand|3em}} 690|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>25 Julii, verter til at brugge og bage med, til at føde deres Qvæg og tække Husene med, ja drive Kiebmandskab dermed, saa at mange fal ikke have andet at nære dem af, end Ma rebalm, da dog Lovens 6-17-29 saadan Misbrug olestrængeligen forbyder, m. v., hvorved han har faict For 5. 1. saaflag i 15 Poster, i den Tanke, slig Misbrug derved at face affaffet: ) at det maatte være ham tilligemed Ma giftraten i Aalborg tilladt, at beskikke & af de forstandigste og fyndigste Borgere der i Byen, som tilligemed Magi fraten kunde i det almindelige Basen iagttage Byens Gavn og Bedste og at den af ham for disse 8 Mænd projecterede Jnstruction of Kongen maatte approberes: 3) at der, siden Proprietarier og andre Vedkommende ikke skal ville have Forordn. af 9de Decbr. 1712 og 20 32 de 1724 forstaaet om andre Delinquenter end Tyve, Morden og Manddrabere, maatte indrettes 2 Delinquent Casser. den ene for Aalborg Stift og Aalborgbuus Amt, og den anden for Stifrets Kiebsæder, og at til den første aarlig maatte svares af hver Tønde Hartkorn 1 Skill. d. velsom og at dertil maatte lægges den paa det ufri Jorde gods Kongen alene tilhørende Sigt og Sagefald; samt at til den anden maatte gives, hvad enhver Borger gedvillig vilde dertil aartia contribuere, og de odvillige af Byens Øvrighed blive anholdte, dertil at svare: og 4) hvorledes Sisteriet i i Liimfjorden, som en stor Herlighed, jo mere og mere fat tage af, og forringes, eg hvortil foregives at være meet Aarsag, først det utilladelige og i Loven for budne Redskab, hvormed der fiskes, 2det den forbudne Tid, som fires paa, og zdie den Fribed, som næsten Alle og Enbver tager sig til at fiske i Qüimfjorden med de saa kaldede Pulsvaader, og ikkun, burde være for de un dersaatter, som boe ved Fiorden; hvilken skadelige Misbrug han med 29 foreslagne Poster bar formeent at kunne remederes. Hvad sig nu den 1ste Forestillings Indhold, angaa ende Marehalmen og deslige Vertér, anbelanger, da finder Kongen ifte, at Loven, som med faa alvorlige Comminationer forbyder deres Oprykkelse og Borttagelse, Derudinden kan Fjærpes, eller Noget tillægges; aleneste det tilkommer Stiftbefalings: og Amtmændene, efter deres, Eeds og Embeders Pligt, at paasee, at Loven, som i dette, saa i andre Tilfælde, med allerund. Hors sommelighed af Vedkommende vorder efterlevet, til hvilken Ende at conferere ftbefal. med Amtmanden herom haver og ellers at tilholde Herredsfogder og Strandridere, at have flittig Indseende med, at In gen<noinclude><references/></noinclude> 5n2a6bjj985t9yi3z1z5e5j8p5si3ir 104 78871 404441 382586 2026-04-25T14:06:32Z MGA73bot 792 Finder fiffe-varianter 404441 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1737.{{Afstand|3em}} 474|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Maii. 1736, indsendte Relation og Betænkende, ang. saavel Intereffenterne i de matriculerede Fiskestader i fiimfjorden, deres indgivne Andragende, at Silde- Fiferiet sammesteds paa nogen Tid til deres og Nibe Byes Sfade meget havde mislinget, formedelft Strandsiddere og Hunsmænd, som boe 4 Mile neden for ved Fiorden, idelig drev med Silde Baader og Midde- Garn fra den ene Side af landet til den anden, saa at Gilden derved hindredes i sin Gang til ovenbemeldte matriculerede fiskeskader, som og Magi ftratens i Aalborg Memorial og Klage over endeel Proprie tairer og Bonder ved og omkring Lintfjorden, som formene Borgerskabet i Aalborg at fiske med Silde - Baader paa de Steder i Fjorden, der ligge ud for deres Gods, under Paafud, at de, som eie Grunden, og ingen Anden, ere efter Loven berettigede til at fiske fra landet til Midtstroms, da dog Magistraten formener at bevise, at paa samme Steder altid har været et frit Fiferie; og i famine Nelation mener Commiffarierne, at, siden det er ubekjendt, hvorfra Fisken kommer eller avles, da det dog synes, at en utallig Mængde avles og yngles inde i Fiorden, og Fis Feriet er faa tilstræffeligt, at alle deraf kan hofte rigelig Frugt; Intereffenterne i Fife Staderne, saavel som Andre, der formene fig berettigede til dette Fiskerie, ikke fan godtgjore, at, om end alle Andre blev forbudet at fiske, de derfor funde fange flere Sild: saa understaae Commiffarierne fig ikke at raade til, at enten Mid- og Driv Garn, som bruges almindelig fra Halse Tønder og 4 Mile i efter, eller Pulsvaader, naar de alene bruges fra St. Hansdag til. Bartholomeidag, og ere lovlig bundne, fulle afftaffes, saasom det vilde geraade til mange 100 Familiers Ruin, som ved sligt Fiskerie have deres Ophold; men, siden der ved Pulsvaadernes Brug i urette Lider, saavelsom og andre ulovlig indrettede Garn, feer stor Gfade, saa at der haves Erempel, at smaa ngel: Sild her og der i læfter Tal har ligget ved Strandbredden, og det i saadan Mængde, at en Londe deraf er folgt for 4 B til at feede Svin med; saa have de til Sligt at forekom me og til det almindelige Fiskeries Forbedring, forestillet, om det maatte befales, at det med gifferiet i Limfjorden ganske fricte fulde forholdes efter Lovens Pag. 805, 806, 807 og 808, med flere derhos forestilte Poster. 9. 4. 4. 6. De Proprietarier, Fogder eller Andre, som enten tage dem, der bruge ulovligt Siste. Redskab eller fifte i forbudne Tider med Pulsvaader, i Sorsvar, eller søge at hindre deres Opbringelse eller Erecution, skal væs re Generalfiscalens Tiltale undergivne (o). Enhver here redsfoged, hvis District grændser til Liimfjorden, skal (0) Cfr. d. 1750) 5. 5. 13, 14. gie<noinclude><references/></noinclude> 58x5s2ro4t99i337spyx7ax1byx64tt 104 79198 404762 385544 2026-04-26T09:15:06Z MGA73bot 792 Finder iffe Compag-varianter 404762 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1740.{{Afstand|3em}} 2|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>10 Jan. 18 Jan. 22 Jan. Rescr. (til der Vestindiske og Guineiske Compagnie), ang at det i Kjøbenhavn maa paa egen Regning og Ge vinst lade slane Scheide. Mynt for 5 til 10000 Solr. og siden det Fornødne aarlig, til Brug paa Eilandene St. Thomas, St. Croix og St. Jean i America; hvilken Mynt dog alene i de Americanske Eilande, men ingenlunde paa andre Steder i Kongene Niger og Lande. maa have Cours og Gænge; og hvis Præg og Stempel paa den ene Side skal være Kongens Brystbillede eller Navne: Chiffer, og paa Neversen et Skib med Om, skrivt: For de Danske Americanske Insuler, XII Skilling Danske. Myntemesteren i Kjoben. havn er befalet (c), samme Mynt at mynte. (Efter Begjering fra Compagniet, som androg, at St. Thomas og St. Jean forhen have været forsonede med beqvem smaa Mynt, der har roulleret saavel imellem Indbyggerne, som imellem dem og Compagniet, og i forrige Tider bestaaet af et Slags Sedle, i Mangel af Mynt, hvilke formedelik Misbrug bleve indleste, samt ikkeden derfor paa St. Thomas giort Forsog med et Stags Mynt, Realer faldet, der vare' støbte, og med et Tegn mærkede, til at betyde deres Inde hold og Waleur, som var 12 Sfl. D. Stykket, hvilken Mynt, og den, som havdes af Fremmede, var indført: at sinaa Mont nu saa meget mere behoves, som Indbyggernes Tal ved Peupleringen af St. Croix er forøget, og vil tiltage: at det var tienligt, at faadan Mynt blev forskaffet, der kunde validere for 6 Stover, endskjønt den var af ringere Indhold, paa det deres udførsel kunde forekommes.) Rescr. (ril Myntmesteren i Kjøbenhavn), ang. at paas tage sia forskrevne penge myntning, naar Compag niets Directeurer det begjere. Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge, samt Notits til Land- Etatens Generalcommissas riat og Generalkirke Inspectionscollegium), ang.. hvor (c) See næstfølgende Rescript; Rescr. 12 Febr. 1740 og Forordn. 20 Martii 1770.<noinclude><references/></noinclude> kzmlhntpwpays7tm4vcj0lbb5ebnx2k 104 79333 404694 404079 2026-04-26T08:52:01Z MGA73bot 792 Finder kylon-varianter 404694 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1740.{{Afstand|3em}} 136|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>9. Decbr, Articles 7de Post iblandt andet befaler, at Politieme steren, naar Brødets Misligheb i Bonite eller Vegt bes findes, enten ved Inquisition, eller af andre for ham angives, da Straffen sættes første gang paa 4 Rdlr., og anden gang dobbelt, m. v. skal strop uden Ophold eller Undskyldning gjøre Execution; men de seneste Politie-An ordninger af 22de Octobr. 1701 og 5te Janv. 1731 ei tillader ham at dømme høiere end til 9 Decbr. Rdlr, eller 4 Lod Selvs Beder; saa er funden for godt, at han i flig og andre Tilfælde herefter maa domme og straffe til 8 Röles Mulcter (s). Rescr. (til Directeurerne for de Fattiges Besen i Dan mark), ang. at Børn, som af Foreldrene anklages for grove og liderlige Ting, mane uden Lov og Dom modtages til Arbeide i Tugthuset paa Moen eller Børnehuset paa Christjanehavn (t). (Rescriberet i den Anledning, at en mand i Helsingser har anmodet Direct. at en hans Dotter, i Henseende til, at hun skal være forfals den til en og anden Liderlighed, som ban med Attester bes viite, maatte indsættes paa nogen Tid i Bornebuset, og da Dircet. derhos forestillede hvorledes det ofte skal forefalde, at Forældre finde saadanne Born, som de, formedelst en og andre grove Forseelser og Liderligheder, onsede at faae, indfatte til Evang og Bedring, hvilket ikke kan free, fordi Lor ven ei dicterer nogen Etraf af Indsættelse til Arbeide for Born, uden naar de bande, ubluelig tiltale, eller paatale deres forældre paa ære og Lempe, da de skal firaffes med Arbeide viustid paa Bremerholm eller Spindebufet, eg, i Henseende til Ulydighed, at miste Arv, samt om de slane dem, da fligt at være halolos Gierning, men i øvrigt alene tillader Forældre, at ftraffe deres Born med Kjep eller Baand, da dog mange andre Forseelser forefalde, der ikke ved Formaninger eller Hug og Slag, men snarere ved ftrengt Arbeide og maadelig Fede til Livets nødvendige Ophold kuns de ændres, ja at det endog vilde mode, at, om end Loven havde dieteret nogen Straf til trængt Arbeide for Born, faa vilde vel dog de fleste Forældre bellere taale alle Ting, end ved Lovmaal, Tingsvidne, og endelig Dom til saadan Strafs Lidelse bekjendtgiere deres Berns Forseelser, som fiden og Noten. (s) See Jur. 24 Martii 1741, S. 14 (t) Indeholdes i Plac. 9 Jan. 1741 Plac. & April 1771, cfr. Plac. 30 Juin 1745. men ophævet ved<noinclude><references/></noinclude> d4mtdwxspy0s0xwv8lizrabdwzb878l 104 79763 404761 400166 2026-04-26T09:15:04Z MGA73bot 792 Finder iffe Compag-varianter 404761 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.{{Afstand|3em}} 566|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>: 22 Mati. 22 Mait. 32 Maii, Gr. Ved de Formularer, fomi ere annecteret Tractaten af 23de Aug. 1742, og efter Rescr. af 18de April 1744 fulde følges, er Handelens Frihed mere indskrænket end i Tractaten. De, som forlange Seesaffer, have ikkun fornøden for vedkommende Øvrighed at angiv og bevise, 1) at Skis bet er dem eller Medredere, Kongel. Undersaatter, tils horende; 2) at Skibet ikke har nogen Slags af de ved berørte Tractat for contrabande erklærede Vare inde: hvorpaa dem gives Raadstue Attest, som med Ansogs ning sendes til det Danske Cancellie, hvorfra Ssepasser ne udstødes. Rescr. (til det Vestindiske og Guineiske Compagnie), ang. at der maa være alle Amerikanske Missionairer tilladt, endnu at udnævne 4 a 5 Vicarios til at betjene Hebningene i deres Saligheds Sager, dog paa de af dem tilbudne Forslag og visse Vilkaar. Rescr. (til Collegium Medicum, og til Gene raldirecteuren over Chirurgien), ang. naar Eramen Chirurgicum skal boldes, samt at Præparatoria ved Cadavera skal see af dem, som i Anatomien undervises (u). Gr. Blandt abfillige foredragne Voffer, som eragtedes at kunne tjene til at befordre og fremme Chirurgiens Opkomit, er Kongen bleven forestillet, at, fom der, til en grundig Vis denskab i Chirurgien at epnaae, ikke alene udfordres Theorie men endog Pearis, hvilket ikke var at erlange ved alene at here og see Demonftrationes Chirurgicas et Anatomicas udí de aiKiøbenhavn boldende og anordnede Collegiis, faa boldtes det derimod for bedst, og proponeredes, om ffe Chirurgorum Amt Kjobenhavn maatte vorde fat i saadan Stand, fom det var for Mar 1709, da Regiments Felt Fjærere tillige vare Amtsmestere, og at dertil endnu maatte feies Divisions Chirurgi, hvorved de tilverende unge Chirurgi kunde faae Desbedre Leilighed at Femme til de Syge, og lære at omganes og tractere alle Slags forekommende Tilfælde: men, naar Amtet saaledes var med de andre Chirurgis ligesom samler i cet (u) ce nois Fo ardu. 22 Junii 1785, 5.7 og 10. cft. Rescr. 27 Octobr. 1774.<noinclude><references/></noinclude> knxmh3yfr1zdoq204b62vez8d552kl3 104 80648 404763 365921 2026-04-26T09:15:07Z MGA73bot 792 Finder iffe Compag-varianter 404763 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1756.|Resolutioner og Collegialbreve.|91}}</noinclude>Resultatet af det, Commissionen har besluttet, ham der: 23 Jan. efter bekjendtgjøres: Commissarierne skal hver gang, efter Maaneders Forlob, til Kongen indberette, hvorvidt med dette Arbeide avanceres. Endeligen, som ved Commissionen vil behoves en Secretair, for at føre den efter Instructionens 11te Post holdende Delibera tions Protocol, hvori alle Forslage og Beslutninger Skal indføres, med videre: saa, i Henseende til, at Asfessor Bjørnsen har været Skriver i de sidst holdte Lov Commissioner, han og siden af zoiefte Rettes og Cancellie -Protocollerne skal have ertraheret det Fornødne til Efterretning i denne Sag, skal han fremdeeles vedblive at føre Protocolien i denne Commission (g). Rescr. (til Præsidenten og Justitiarius i Hoieste-Net, 30 Jan. samt General Gouverneuren over de amerikanske Eis lande), ang. Høiefte Rets: Stevningers Udtagelse i nogle ved Over-Retten paa disse Eilande demte, og ders fra til det forrige vestindiske Compagnies Ret apellerede Sager. Gr. Ved den Anledning, at Procuratorerne Horn og Anchersen ere givne i Commission at udføre nogle Gayer, som ere paademte ved Over Retten paa de americanske Eilande, og derefter indstevnte for det forrige octroierede Beflindiske og Guineiske Compagnies Ret i Kjobenhavn, have de under 5 Des cember f. A. forespurgt fig, at, siden bemeldte Compagnies Ret, hvortil disse Sager ere indfievnte, nu er ophert med Compagniet i sig selv, om da ikke bemeldte Sager for Heiestes Ret bar ventileres og paademmes; samt om de til Compags niets Ret udtagne Stevninger dertil kan være tilfrækkelige, eller nye Stevninger til bemeldte Heiefte Ret skal udtages; og endelig om i ferste Tilfælde de allerede udtagne Stevninger fal paa ny vedkommende Parter og Dommere forkyndes, og med hvor lang Barsel, eller og i sidste Tilfælde, med hvor lang Barsel de Hoienterets Stevninger, som vorde udtagne, ffal for Vedkommende forkyndes. - Som Anordn. af 31 Martii 1755 6te §. tilholder, at de der afsagde Overrets: els ler Landstings: Domme indstevnes lige for Hoieste-Ret, og alts faa deraf følger, at de Sager, der, forend Compagniets Ret blep (g) Ligeledes forandret ved samme; see og Rescr. 29 Mare til 1759.<noinclude><references/></noinclude> jvkigyuxkezuur5sqn0v9y7dw27crcc 104 83471 404652 379083 2026-04-25T19:28:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404652 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 6|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>17 Jan. 17 Jan. 17 Jan. 17 Jan. 23 Jan. um af militaire, men af criminelle Sager, som sees deraf, at den Deel af de criminelle, fom fan henfores til politicvafenet, just udtrutteligen er henlagt under den civile vrigheds Jurisdiction, men ei videre, og at altina disse blive at ansee som undtagelser fra den almindelige Regel.) Kentet. Prom. (til Amtmanden i Lundenæs: og Bevling Amter), ang. at Eleven af Meltrup:Gods, som har ansøgt Tilladelse til at requirere militaire Execution til de paa Godset udestaaende Kongelige Statters Inddri velse, uden Amtmandens foregaaende Authorisation paa Restance Listen itke Saadant kan bevilges (f). Generalitetss og C. C. Prom. (til Arveprind fens Regiment), ang. Grenaderers Degrada tion, der have løbet Spidsrod. Gr. Regimentet har, i Anledning af den under 27 Sept. 1788 bekjendtgiorte Befaling, at en Grenadeer, der har udfacet Spidstod Straf, skal degraderes til Musketeer, forespurgt sig, om denne Degradation Pal anfees som en Følge af Spidsrod Straffen? eller om den Krigsrets-Dem, der tilfinder en Grenadeer at udstaae Spidsrod Straf, tillige skal bestemme hans Degradation? samt hvorledes i dette Silfælde skal forholdes naar denne Straf uden Lov og Dom paalægges en Grenadeer? I saadanne Tilfælde maa stedse en Krigs Ret nedsættes til en formelig Doms Afigelse. Sammes Prom. (til Regimenterne), ang. at Compagnie-Cheferne, fra denne Maaneds Bes gyndelse af, atter erholde deres Godtgjørelse for Extrac Udgivterne (g), som herefter et længere beregnes. Rescr. (til Momiralitets- og C. Coll. Commiss fionen ang. Havnevesenet og Pramlauget, Havnes Commissionen, Opmudrings-Inspections Commiss fionen, Magistraten og Politiemesteren, Alle i Kjøbenhavn), om Midler imod Havnens og Cana (f) Cfr. Prom. 26 Jan. 1788; bortfalden ved Forordn. 30 Jan. 1793. (g) See Prom. ang. Infanteriet af 29 Jan. 1785 $. 18, 20 Sept. 1788, 13 Junii 1789, 6 Febr. og 13 p. 1790.<noinclude><references/></noinclude> rlnvc7etorowja8ddmzc7aqdnm645z1 104 83473 404663 372338 2026-04-25T19:43:57Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404663 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 8|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>33 Jan. og Skjeld. Sand tilligemed Bro. Sanden. 3. Dog anseer Commissionen det for en muelighed reent at afskaffe, eller ved forøgede Vaalæg at indskrænke denne Sands Brug, og derfor overlader til allerboießte Bedømmelse, om det i Hen seende til Afgivren af denne Sand ikke maa have sit For blivende ved de desangaaende allerede gjorte Anordninger, og at følgeligen den hvide Gulvsand maa fremdeles, uden nogen Forboselse i den allerede bestemte Afgivt til Staden, ligesaa frit indføres som forhen; hvilket den het filraader, saasom den Skade, denne Sands Misbrug kan foraariage Canalerne og Havnen, fant efter deres Tanter for største Delen forekommes, naar der 1.) ved Sandens Jud: og lolosning i og af Baaden eller i og af Vognene, altid bruges dnatige og gode hele Presenninger, faa og gode og tette Matter i Vognen, alt saaledes som allerede til deels er anordnet i Pram og Steenfører Laugets Artikle 25de 5.; og 2.) af politiet tillige iagttages (saaledes som allerede er forefaaet) det karpeste Indseende med, at intet Sand enten fra Husene bliver udieiet i Rendestenene, eller udkastet paa Gaden, og at heller Ingen udbærer paa Ga. derne noget Feieskarn af Sand effer Andet, forend præcise til den i Renovations Anordningen af 7de Mai 1777 bes femte Tid; samt at Renovations Vognene da med lige Moiagrighed blive tilholdte at bortføre det og al anden Ureenlighed (h); saa og 3.) naar saadanne Slamkister, fem i det Følgende foreslaaes, blive opbyggede i de gamles Sted, naar disse forfalde; og endelig 4) naar ikke den Opmudring vorder forsømt, der har været Diemærket af den Afaivt, som allerede ved Forordn. af 1sde Dec. 1724 er paalagt den hvide Sand, hvilken A givt Commissionen melder at have indbragt Havne Commissionen henved 700 Rdlr. aarlia; ikke at melde om 5) den Medhielo, som Prams og Steenfører Langet, ved at opmudre aarlig 2000 Læster, vit for kaffe i at bede paa denne Tilgrundings -Aarsag, naar denne Bestemmelse i deres Laugsartifles 27de . vorder efterlevet. - Angaaende B.) Muu og Skjeld: samt Bro:Sanden, holder Commissionen for, at, da disse Slags Sand ikke fan undværes til Muur- Arbeide on Stadens Brolæaning, saa kan den ikke tilraa de, at nogen Told eller Afgivt lægges paa Gamme, saa meaet mindre som gelaernes Skadelighed kan, efter dens Tanker, ved samme Midler være at forhindre, som om den hvide Gulvfand ere anforte; til hvilke, for sin gode Nyttes Skyld, Commissionen endnu tilfeier disse tvende Forslage, nemlig: 1.) at den forhen anordnede Bestem melse maa paa ny for Eftertiden ved en placat blive fasts fat, og Politiet alvorligt tilholdt, at have Indseende med, at Ingen herefter paa Sons eller Hellig Dage, ei beller ved Brudevieifer, Barnebaab, digbegangelfer eller i andre Tilfælde nogensinde maatte understace sig at strøe noget Slags Sand uden for deres use eller (h) See Plac. 18 Mai 1789. Gaarde,<noinclude><references/></noinclude> 1wmiqwyw3st1voripu57i73wuhpkio2 104 83561 404653 368863 2026-04-25T19:32:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404653 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 96|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>18 April. 18 April, Cané. Prom. (til Rentekammeret), ang. at Metsbetjentene nyde Jntet ved udskrevne Styks hestes Bortsælgelse. Gr. Rentekammeret har forlangt Cancelliets Betænkning ang. den af adskillige Betjente, i Følge herved tilbagefølgende Ertract af Geheimeraad Scheels (a) Skrivelse, gjorte Paafand om Auctions- og Incassations Ealarium samt Beta- Ling for Tarationer, Rettens Berammelse og Afholdelse over endeel af de i afvigte Aar til Hans Maiestæts Tjeneste ud Freone, og efter Benyttelsen ved Auction bortsolgte Stykkeste. Efter Analogie af de Resolutioner, som i lige Tilfælde eve blevne tagne i Anledning af Stykheftes Udskrivning * Danmark (b), tilkommer de Kongelige Betjente intet Salariunt, enten for Auctioner eller Taxationers Berammelse i denne Henseende, men Samme bør som en publit Sag ansees. Canc. Prom. (til Kjobenhavns Magistrat samt Stiftbefalingsmændene i Fyen, Aalborg, Viborg, Mibe, Aggershuus, Bergen og Trondhjem), hvore ved, ester Creditkaffe Directionens Forlangende, ans modes at foranstalte vedlagte Bekjendtgjørelse (†) .... (c) Avis 3 Gange indført uden Betaling som en den Kongelige Tjeneste vedkommende Sag. (†) I Følge Hans Majestats allern. Resolution af a3de Junii 1788 bekjendtgieres herved til Wedkommendes Efterretning: 1.) De, der vil erholde Laan af Credits Laffen til 11te Decbr. i samme, eller 11te Junit i paaføle gende Aar, maa indgive deres Ansøgninger fra Octobers Maaneds Begyndelse til April Maaneds Udgang, da Cassens Direction i de 4 Maaneder, Julius, Augustus, September og October, ikke foretager Ansøgninger om ny Laars (a) Da Stiftamtmand i Aggershuus. (b) See Prom. 10 Martii 1789. (c) For Ribe var det Fridericia Adresse Asis; om alle Aviser - de andre Steder, eller hvilke, wan ei u Barrettet om.<noinclude><references/></noinclude> 4nhyfxyjafvoidj99doev612269t4dr 104 83564 404654 399708 2026-04-25T19:32:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404654 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|99}}</noinclude>anfeete. Uagtet saadan Forandring i Skolegangen bar 18 April. dog Skolehalderne ifte tabe Noget af deres Skotes penge for disse Børn, men de bor herefter, som forhen, nyde Samme uden Afkortning; derimod bør de ogsaa være pligtige til saavel i den bestemte Tib, som naar Bornene i den sædvanlige Skoletid der maatte indfinde fig, at give Samme den tilbørlige Underviisning. Herem ville Stiftbefal. og Bisk. underrette Vedkommende, og tillige føie den i faa Henseende fornødne Foranstaltning. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i begge Nis 24 April. ger), ang. at Maleficantere fra Island skal sættes til nærmeste fæstning eller Tugthuus ved det Sted, hvor de i Danmark og Norge antomme (e). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Sjel 24 April. land), ang. Inddrivelse af Restancer til Ny- Bjøbing Kirke ibidem. Gr. Foranledigede af en fra kirkeværgen i Nykiobing udk Sjelland indkommen Restance - Biste over adskillige tilbages staaende Afgivter til Kirken, saasom Jordleie af dens eiende Jorder, og didhenherende Stolestadepenge, have Stiftbef. og Bisk. forefillet, at siden disse og andre deslige Afgivter ere ikkuns ringe, og for hver Mand ubetydelige, men dog, naar de ikke fulde henstaae og opvore, vilde forvolde ad fillige udgivter, om de aarlig ved Lands Lov og Ret skulde indtales, foruden at de Skyldige under Processens Drive kunde finde Leilighed til at bortflytte fra Byen, og Kirken derved, eller paa andre Maader, filles ved fin Ret, hvilket de ikke taale, da de fleste eller naßen alle ere meget fattige, vide St. og B. intet fraftigere tiddel, til Saadant at fore bygge, end ved den for ByPatter ved Resct. af rode Maje 1734 under Stiftamtmandens Approbation bevilgede d pantning.\ Kirkeværgernes aarlige Restance Lifter, naar de af Inspecteurerne didhed ere attesterede, at det Tilbagestaaens de er de Styldige krævet i mindelighed, maa af & a Stifts (e) Er af Indhold som Reset. af 17 April 17893 dog et ordlydende, da og Intet her findes af Grundent eller om Maleficantere &c. udi Nærheden ved Reikepig.<noinclude><references/></noinclude> q9aanq3z2eo2sdjkrf0ng2bi8m05n4u 104 83565 404655 391405 2026-04-25T19:38:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404655 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 100|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>IOO 24 April. Stiftamtmanden approberes tll Inddrivelse ved Byea fogderne formedelst Udpantning, ligesom for Byskatten 24 April, er bevilget, dog at Reftancen ei maa være for mere end det sidste forløbne Regnskabs Nar; men, om nogen Eldre skulde befindes, bliver Samme ved hjelp af det Kirkerne forundte Beneficium paupertatis ved Lands Lov og Ret at indtale. Rescr. (til Stiftbefal. 'og Bisk. i Aarhuus), ang. 250 Rdlr., Fattige tilhørende, at være perpetuerede i Værum Præstegaard. Gr. Efter at to unavngivne Personer havde til forrige Sognepræst for Værum og Prum Menigheder, afg. Hr. N. Vedel, leveret 200 Rdlr., for at anvendes til gudelig Brug, har han under 17de Martii 1764 derover forfattet en Fundats, hvorefter Renten af denne Summa blev ham aarlig udbetalt til de Fattige i hans Menigheder, og at der paa lige Maade er forholdet med 50 Ndir., som en i Randers afood Person, navnlig Anud Mammen, i lige hensigt har givet bemeldte Hr. Vedels Estermand, men at foran forte Capital, som hidtil har indefaact hos bemeldte afdøde Sognepræster i Bærum, er loskyndiget til udbetaling i forttommende Viborg-Omslag, hvilket, samt paa det at denne for de Fattige saa vigtige Gave ei skal faae frugtesles, af Mangel paa sikkert Hypotheque, der skal være vanskeligt at tilveiebringe for saa liden en Sum, har foranlediget nu væ rende Sognepræst, Hr. Evaldsen, til allerunderdanight at ansege, at Gamme maatte perpetueres i hans Præstegaard, og at denne derfor maatte være befandig Pant, imod at han og efterkommende Præfer sammesteds aarlig betaler Renten 10 Rd. efter Fundatsens Bydende, og for Sammes Anvendelse i det aarlige Almiffe-Regnskab gior lovlig Rede. Bemeldte 150 Rdlr. maae bestandig med første Priorie tets Ret perpetueres i Værum Præstegaard, og Cas pitalen ved hver forefaldende Vacance forlods udredes af Præstegaardens Taxt, samt saaledes overleveres fra en til anden Præst i Kaldes, som deraf haver at svare lovlige Renter til Uddeling imellem begge Sognes Fattige efter Fundatsen, og derfor aflægge neiagtig Rigtighed i det aarlige Almisse Regnsbab; til hvilken Ende denne Prioritet skal tinglyses paa behørigt Sted til<noinclude><references/></noinclude> c1dlb47n5rn1b5rf53idhv5li8w4mz4 104 83566 404656 379084 2026-04-25T19:38:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404656 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|101}}</noinclude>til Enhvers fornødne Efterretning; dog have Stiftbefal. 24 April, og Bisk. derhos neie at paasee, at Pantet altid saaledes holdes vedlige, at det kan være tilstrækkelig Sikkerhed for Legatum, da Pante Obligationen i øvrigt i Stifts: Fiften skal leveres. Rescr. (til de Samme), ang. en Boelig og extraordinair Pension for Præste Enkerne i Viby og Tiiset Kald. Gr. Sognepræsten Hr. Müller har til Bedste for Præstes Enkerne i dette Kald foreslaaet: 1.) at han paa Præstegaardens Grund vilde lade opbygge og indrette et Huus, 9 til 10. Fag ny Stue- og 4 a 5 Fag udhuus, hvori Præste.Enken ne kunde have Boepal, og derhos benytte sig af dets Haveplads, alt uden nogen Afgive til Præien; 2.) at præ. sterne i Kaldet bestandig fulde vedligeholde Boelig og lldhuse samt Hegnet om Huset og Havepladsen; 3.) at Præsterne, foruden den ordinaire Enkepension, fulle levere Enken, som beboer Enkesædet, aarlig 4 Læs godt He, hvert Læs til 40 Ldp. beregnet, samt 10 Læs Skoe Torv, begge Dele hende tilført uden nogen Udgivt, saa og fore og græsse for Enken en Ko, samt lade den ved deres Folk oppasse; 4.) at Supplicantens Ente, om han Nogen efterlader, maatte, tit nogenlunde Vederlag for hans Befoßininger, foruden Penfionen af Kaldet og det opbyggende Enke Sæde med dertil Bagte, aarlig nyde Afgrøden af 4 Skpr. Nug og 4 Skpr. Byg, som Præsten fulde lade dyrke og behandle lige med sit Eget, og paa samme maade med Giedning, Ploining, Saaening og Hofning (undtagen Sædekornet, som Enken selv maatte levere), samt lade hende Afgreden tilføre, som den stader paa Ageren; men derimod, om Supplicanten ei ffulde efterlade sig nogen Enke, som kunde nyde denne Afgrede, eller vilde beboe Enkeboeligen, at hans Succeffor da maatte paalægges at betale til hans Stervboe og Arvinger 100 Rdlr., og hans Enke ligefuldt beholde det til Enkesædet i foranforte 2den og 3die Post Bestemte; 5.) at denne Enke boelig, naar den var opfert, fulde assureres i Brandkassen, og i Tilfælde at den fulde opbrænde, da igjen af præsten i Kaldet opbygges, imod at hæve Affurance Summen; og 6.) at naar der ingen Enke var i Kaldet, Bræsten da maatte benytte sig af Enkesædet, imod at holde Samme i forsvarlig Stand. Foranførte Forslag bevilges og approberes, med det Tillæg, at naar der er flere Enker i Viby og Tiiset Kald, skal den idste af samme alene være berettiget, 3 til 24 April,<noinclude><references/></noinclude> skh5f3d1iblvsanqncnrjm3xxntk6gk 104 83567 404657 396545 2026-04-25T19:41:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404657 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 102|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 April, til at beboe det oprettede Enkesæde, og at oppebære det, som Præsterne i Kaldet er paalagt at afgive til den Enke, fom beboer Samme. 14 April, Rescr. (til Samme), ang. hvad Erstatning, der ved Vacance gives for Hald Præstegaard. Gr. Sognepræsten for Halds Menighed i Aarhuus Stift, Hr. 7. Bruun, har andraget, at den ham til Beboelse anviste Gaard er faa aldeles forfalden, at hverken Sjokken eller Storsteen eller Bryghuus tan faae Sommeren over, men at hele Ildsted-Maden, som nu bestaaer af 8 Fag Bon debygning, hvori det ikke skal være eet eneste beboeligt Værelse, maa ombygges; og derfor tillige anholdet om, at ham eller Arvinger maa af Eftermanden i kaldet godtgjøres 500 Rdlr. naar han inden Mikkelsdag ved lovgyldige og befalede Bebiser oplafer, at have anvendt denne Summa paa Præstegaardens høistfornødne Opbyggelse og udhusenes fuldkomne landsættelse, da der i Analogie af Forordn. af 23 April 1781 funde affortes hans Arvinger en fyrretyvende Deel af beineldte 500 Rdlr. eller 12 Rdlr. 3 Mt. for hvert Aar, han herefter henlever i Kaldet. J Erklæringen have St. og B. bevidnet, at Præstegaarden maa ganske nedbry des og ombygges, samt at det vilde blive Supplicanten alt for byrdefulde for egen Regning at opbygge Samme; hvors for de formene, at han ber gives ansøgte Erstatning, da Forbedringerne har tillige Efterkommernes Bedste til For maal, og denne Præstegaard desuden ei er benaadet med den Frihed, der følge andre Præstegaarde, at kunne gaae i sæda vanlig Kjeb og Salg (f), faa at Supplicanten ikke derved kan nyde nogen Godtgjørelse for Bygningen af fin Eftermand. Naar fornævnte Hr. Liels Bruun, efter sit gjorte Forlag, i forestaaende Sommer nedtager og med gode Materialier igien opfører Baaningshuset af behørige Fags Langde og Biide med fornøden Indretning, som til en anstændig Præsteboelig behaves, og tillige istandsætter de ved Udhusene forefindende Mangler, saaledes at Alt til Mikkelsdag dette Aar ved en af Stiftbef. og Bisk. fors anstaltende Synsforretning tan paaßjennes at vore i alle Dele forsvarlig fuldført, og at derpaa i det mindste ee anvendt 500 Ndr., maae han og efterkommende præst eller deres Arvinger, ved indfaldende Bacance, godtgjøres bra (f) See dog nu Rescr. a8 Oct. 1791,<noinclude><references/></noinclude> d4tk510pwwgu0vrtsm0k0sbfu3vfc88 104 83574 404658 391965 2026-04-25T19:41:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404658 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|109}}</noinclude>General: Ld. Dec. og Commerce: Collegii Prom. (til 2 Maji. Stiftbefalingsmændene i Danmark), ang. Commisio nairer til guders og Skinds Indkjøb paa Landet. Gr. Endskjønt raae og uberedte Huders Udførsel fra Dane mart ved Toldtariffen af 26de Nov. 1768 (9) er forbudet, og det ikke heller efter Forordu. af 20de Aug. og 8de Oct. 1734 er tilladt at udføre fra Danmark uberedte Saare, Bukke, Vædere-, Gjede- og Lammeskind, med mindre det med Attester bevises, at Feldberederne paa det Sted, hvorfra udførselen skeer, ikke vil modtage den Avantitet, som af Kjobmændene anmeldes til udførsel, for den derpaa af vrigheden hvert Nar fasættende Taxt; saa have dog Klager over Mangel paa Materialier i de sidste Aaringer været meget almindelige fra alle Lauge og Professionister i Provindserne, som forarbeide Huder og Skind, hvorved de tillige have ansegt om Forbudenes Skjærpelse mod udførselen. Man har i den Anledning allerede i Aaret 1787 udvirket fra Generaltoldkammeret en almindelig Advarsel till Tolderne ved de fyenske og jyde Coldfkeder om den noiese Jagttagelse af Anordningerne, og ikke at tilstæde raae Huders Udførsel, forinden det med Attester fra vedkommende Haandverks-Laug er bevisliggjort, at de ikke behove eller vil modtage dem for billige Priser; men ved denne goranfaltning er den paa Flagede Mangel ikke hævet. Derimod stemme alle indhen tede Efterretninger overeens i, at Suder og Skind overalt paa Landet opkjøbes for fremmede Fabrikers Reaning til udsnigelse ved udhavnene; og dette bestyrkes tillige af de fra Generaltoldkammeret erholdte Fortegnelser over udførsels Avantiteterne fra Jylland og Fyen i de tre fide Aaringer, hvoraf tydeligen fees, at Manglen ikke har sin Oprindelse af den tilladte udførsel ved Toldstederne. Det omsøgte stræn gere Forbud mod raae Huders og Skinds Udførsel synes altfaa ikke at kunne have andre Følger, end at gjøre disse Materialiers udsnigelse mere almindelig, og derved aldeles fille den Kongelige Kasse ved Tolden af hvad der under de an forte Bevisers Tilveiebringelse nu udføres. En Skjærpelse af Anordningerne mod Land: og forprang vilde befrygte- Igen ei heller have den forenskede. Virkning, med mindre Inquifitioner, efter nogle derom indkomne Forslag, blive al mindeligen tilladte, og hvorved atter nye Misbrug funde foranlediges til Skade for den borgerlige Sikkerhed. Imidlertid synes det nedvendigt, at træffe en Foranstaltning, hvorved Følgerne af den i Svang gaaende Landprang til Skinds Opkjøb og Mosnigelse af Riget for det Forste funde erholde en med Handelens nærværende Forfatning mere passende Be fremmelse. I denne Hensigt har man troet, at det mueligen vilde have fin Nytte, om handskemager, Garver, Felde bereder og Skomager-Laugene i cuhver af de danske Kjøb. stæder indtil videre blev udvirket den samme Frihed, som (q) See nu gd. 1 Febr. 1797. Handke<noinclude><references/></noinclude> 5k69u6lnpaay2gikmhudmcbecpsdr7x 104 83575 404659 390180 2026-04-25T19:41:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404659 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 110|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>a Maji. Handfemager Laugene i Randers, Aarhuus, Odense, og Viborg efter Kongelige Resolutioner af 9de Novbr. 1778, 31te Maji 1781 og 11te April 1787 (r) paa visse Aar ere forundte til at lade deres behøvende raae Skind optiøbe paa Landet ved een eller to Commissionairer, for hver Kiøbstæd, enten af Laugsmestere eller andre paalidelige perfoner, under følgende Wilkaar og Betingelser, nemlig: 1.) At disse Comes missionairer af vedkommende Laug anmeldes for ethvert Steds magistrat eller Byefoged, for at meddeles et pas, som skal indeholde den omreisende Persons tilladte rinde, og den Tid, i hvilken han maa reise; 2.) at enhver Commissionair, efter den i Paffet determinerede Ties Forleb, Eal levere sit pas tilbage med en Forklaring om de indtjobte Grinds Antal, og til hvilken Meter Samme vare. blevne overladte; 3.) at de indkøbte suder eller Skind alene maa overlades og anvendes til det Laugs Arbeide, for hvilket Commissionairen har reist, eller med Laugets Sam. tyffe til andre af pens Professionister, men ingenlunde exporteres, under den bevilgede Friheds Fortabelse og anden vilkaarlig Straf. Hvorvidt en saadan Foranstaltning for det første i eet eller to Aar, indtil sammes Følger af Erfaring kunde bes dommes, maatte ansees at kunne bidrage til Hensigtens Opfyldelse, med at forstaffe Haandværkerne den attraaede Lettelse, derom skulde man herved udbede sig Stiftamts mandens Tanker, samt, i saa Fald, om han maatte agte andre eller flere Præcautioner nødvendige til at fores komme, at ikke de antagende Commissionairer paa en eller anden Maade skulde misbruge de erholdende Passe til Sfinds Opfjob for udenrigs Handel. Imidlertid uds beber man sig tillige, at de, som enten allerede have inds givet, eller herefter indgive Ansøgninger til hans Eve flæring om strængere forbud mod Landprang og Skinds Udførsel m. v., maatte blive underrettede om, at denne Sag, hvorom man nu ogsaa corresponderer med > bet danske Cancellie, allerede er under Ventilation til en saadan almindelig Foranstaltning, som efter Omstændig hederne (r) See Prom. 17 Nov. 1778 og 23 Junii 1781 (i Ret telserne) samt 13 April 1787; fan og 14 Julii 1789 med Note.<noinclude><references/></noinclude> l26v1i5ke1cju339lie0lzsqe5y11um 104 83576 404660 386557 2026-04-25T19:41:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404660 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|111}}</noinclude>hederne agtes meest tjenlig til at afhjelpe den paaklagebe 2 Maji. Mangel af Materialier. Canc. Prom. (til samtlige Amtmand i Norge), a Maji. ang. hvad der ved forefaldende smitsomme Sygdomme skal iagttages. Gr. Forst i dette Aar tilmeldte Amtmand Sommerfeldt. Cancelliet, at han, under Medvirkning af Landbhyficus, havde foretaget sig adffillige Foranstaltninger i Christians Aint, saavel til hielp imod den sig der iblant de hjemkomne Tropper yttrede epidemise Dysenterie, som og til at hindre og forekomme dens videre udbredelse. Dette fandt Cancelliet overmaade rigtigt og roesværdigt, og bifaldt des Aarsag alt, hvad han i saa Maade havde foranstaltet. Men, paa des at der, i Zilfælde af indfaldende epidemiske Sygdomme, kunde være eens Fremgangsmaade overalt, og Vedkommende have nogle visse almindelige Regler at følge, til, om mue ligt, at standse Smittens haftige udbredelse, anmodede man Collegium Medicum at meddele Sammes Tanker om de Midler, som efter Landets Beskaffenhed kunde ansees for de tjenligte til at opnaae dette Diemeed. Foranlediget af det, fom Collegium Medicum i den Anledning har forellaaet, Anmodes Amtmanden ved forefaldende smitsomme Sygdomme at foranstalte følgende Regler neie iagttagne: 1) At Ligene ikke stane is aabne Rister, indtil Følget, eller, rettere Liigbærerne, ere samlede; 2.) at Ligene ikke begraves om Søndagene, saalænge Epidemien grasses ver; 3.) at Liget, hvor Sygdommen har været smitsom, ikke forbliver i Vaaningsværelserne, men hensættes i Lade eller Loe, eller dog i et afsondret Værelse, hvors fra det og udtages til Begravelse; og 4.) at de 2fdødes Gang, og Sengeklæder, indbegreben de uldene Lages ner, hvor Samme bruges, ikke i nogen Tid, efterat de ere brugte af den Dede, tomme i Andres Eiendom eller Huse, men at de først i nogle Uges paa afsides Steder luftes og afvindes; og da der formodentlig paa de Stes der ikke haves Bagerovne, hvor disse Klæder ellers kunde terres, at de da flittig gjennemryges med Svovl eller Damp of Edike udgydet pas hede Stene. Tillige ubs<noinclude><references/></noinclude> 2fbkq1uds94yv0q76rj7huu0734pz1o 104 83578 404661 305101 2026-04-25T19:43:51Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404661 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|113}}</noinclude>Saa communiceres Stiftamtmanden Saadant, for 9 Maji. saavidt ham maatte vedkomme, herved, med Anmodning, at foranstalte, at de under hans Stift hencommanderede Envollerings Officerer (t) blive anviiste fri varteer eller Qvarteerpenge i Overeensstemmelse med det for Infanteriet udgaaede Indqvarteringsreglement (u), da samtlige Bjøbstæder i ethvert Enrolleringsdistrict i øvrigt bor deeltage i den Summa, som til dets Officevers Qvars teerpenge bliver at udrede. Generalitets: og C. C. Prom. (til Regimenterne), 9 Maji. ang. det ved Fd. af 11te Martii d. 2. anordnede Paaleg of Officerers og Embedsmænds Gage, saasom udcommanderedes Frihed efter 12te, og Beregningen efter 6te §. 2. G. N. o. Gen. Zoldf. Prom. (til Stift 9 Maji, befal. i Ribe), ang. at betyd. de Indvaanere i Rolding, som med de af dem forfærdigede samt andre Bare besage de haderslebske Markeder, at de, under forordningsmæssig Straf, derpaa i Kolding tage Cold passeerseddel, og den ved det haderslebske Toldsted afe levere, samt sig ved dette, forend freisen fra Markedet melde, til ny Passeerseddels Tagelse over de Wave, som ere usolgte, og tilbagefores. (Saasom det fra sidstnævnte Toldsted er indberettet, at tre Indvaanere fra Kolding bavde nyelig været til et Marked, uden at melde sig, der fager denne Gang at pasfere.) Rest. (til Stiftbefalingsm. i Sielland), ang. 15 Maji Meddomsmænd udi Sager om Skibes Paafeiling i Helsingøer. (t) I Brevet til Stiftamtmanden i Aalborg blev fat: as den i Aalborg hencommanderede Officeer. (u) Nogle have siden erholdet heiere Caracteer, altsaa vg Avarteerpenge derefter; see tillige Prom. 7 Nov. 1789 og 20 Febr. 1790. VI. Deel, ste Bind.<noinclude><references/></noinclude> 9vyds5vnh1hanhk42j5j1i2e8uc46kp 104 83580 404662 371192 2026-04-25T19:43:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404662 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|115}}</noinclude>Spindestue kunde gieres Prove med Uldspindingen, faa.at, 15 Maji. naar Samme havde saa lykkelig Fremgang, at et separat Arbeidshuus i Tiden eragtedes nedvendigt, kunde Spinde fiuen indrettes til tre ærelser og et kjøkken for de Fattige, hvilket og kunde fee, om Spindingen slet ikke havde Fremgang, og at altsaa denne Spindestue i alle Tilfælde kunde Tifte sand Nytte: ligesom og at bemeldte Opsynsmand tillige have forklaret, at, naar dette deres Forslag fandt Bifald, vilde bgivterne ved Sammes udførelse neppe blive det Halve af hvad to separate Bygninger af Arbeids- og Fattighuus vilde kofte (som de beregne i det ringefte til 900 a 1000 Rd.), og at da af den hele til de offentlige Bygningers Opførelse famlede Sum vilde blive saa meget tilbage, at de øvrige af disse Bygninger ved et maadeligt Tilskud kunde ventes fuldkommen istandsatte, og Indretningen i det hele hensigtmæs sig vorde udført. Forberørte Rescript af 11te April 1788 forandres dér hen, at i Tønsberg maa, istedet for et separat Gats tighuus og et Arbeidshuus, opføres et Fattighuus meb dertil indrettet Spindestue, alt overeensstemmende med bemeldte Grundtegning og Opsynsmændenes forans førte Forslag; dog skal det gamle Fattighuses Givere liger fuldt erindres ved en Inscription paa den Deel af den nye Bygning, som egentlig skal udgjøre de Fattiges Boes liger. Confirmation paa efterskrevne Fundation for 15 Maji. Hof Agent Danckert Danckertsen Krohns Stiftelse for atten Fattige i Kjøbstæden Bergen, op zettet af ham og hustrue Johanne Margreta von der Ohe paa Lunggaarden ved Bergen den 11te April 1789, (efter at de have kjøbt en Grund i Bergen udi den 18de Rode under No. 106, og Bygningen derpaa nu snart er færdig.) Stiftelsen skal føre Navn af of Agent Danckert D. Krohns Stiftelse. Foruden hvad Bygningen og dens Indrettelse baade har kostet og vil foste, vil de af deres Midler dertil anvende og offerere 26000 Rdlr. Cour rant, som førstkommende iste Julii indevarende Aar skal blive udbetalt udi rescriptmæssige Pante Obligationer paa Hz første<noinclude><references/></noinclude> i6mbptinfab3kxc5ruqbjmlkqokj6z4 104 83582 404664 389181 2026-04-25T19:44:00Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404664 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|117}}</noinclude>five Personer i alt. Efterat de begge ved Doden ere af: 15 Maji. gangne, antages Directionen af Stiftamtmanden og 4de Post. Biskopen, som udi ferste Post er meldet, ligesom ved de svrige publique Stiftelser i Byen, som udvælger efter 3die Postes Formeld, og antager Husets virkelige Lemo mer og Exspectantere, og ellers paaseer og foran niter alt, hvis til Stiftelsens Nytte og Fremtarv maatte efter Tid og Omstændighed.anfees for tjenligt og fornødent, ligeledes. at god Orden og Oeconomie saavel i Henseende til Stife telsens indvortes Dele som i Henseende til dens udvortes Bestyrelse, vorder iagttaget og haandhavet. Magistra ste Pos ten, sem over denne Stiftelse efter forste Post haver Inspectionen, antager Forstanderen dertil, som maa være en af Testatorernes Familie, der er sufficant, men i Mangel at deraf Ingen findes, antages en anden suffi cant Mand. Alt, hvad som af Bigtighed skal foretages ved denne Stiftelse, dens Bygninger, Reparationer, Forandringer eller indvortes Indretninger vedkome mende, derom afgiver Inspectionen fin Formening og Forslage til Directionen, som derpaa efter befindende Omstændigheder resolverer. Forstanderen nyder aarlig 6te Post. udi Len og for Skrivermaterialier 50 Rdlr., som tager fin Begyndelse fra den Dag, han tager imod Leverancen af Capitàlen; hvorimod han tilkommer at gjøre vedbørlig Rigtighed ved ethvert Wars Udgang, og i det langste inden 6 Uger efterat Navet er udløbet, rigtig documente rede Regnskaber over Husets Indtægter og Udgivter at indlevere til Revision og paafølgende Decision. Han stal ellers noie paasee Stiftelsens Gavn og Bedste i alle mues lige Maader, ugentlig udbetale til Lemmerne deres Underholdningspenge, og derover holde ordentlig Bog, af Directionen igjennemdragen og forseglet; ligeledes en Protocol, hvorudi indføres alt, hvad af Directionen aller Inspectionen bliver foranstaltet. Med Capitalers $3 1030 nes<noinclude><references/></noinclude> 0czfqum6tkfab7m8qzlwjivwk472j77 104 83586 404665 403364 2026-04-25T19:44:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404665 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|121}}</noinclude>bation. Med Inddrivelsen af Renten af denne Stifs 15 Maji. telses udlaante Capital, som udebliver over Forfaldstiden, 13de Post. saavelsom af de Capitaler, der ei findes betryggede ved derr Taxation, som foretages derover hvert tredie Mar, forholdes efter Rescr. af 9de Maji 1776; og de Obligas tioner, som herefter udgives til denne Stiftelse, blive at indrette efter Rescr. for Bergen af 7de April 1774, for at spare Stiftelsen Omkostninger. De Obligationer, som til of: Agent Krohn ere udgivne, og han nu afgiver til denne Stiftelses Fond, hvilke alle ere albeles fitfre paa første Panteret, paategnes alene af ham, at de saaledes ere afgivne, uden derpaa at udfærdige nogen Transport; og fulde imod Formodning til disses Indfordring udkræves Sagemaal, stal Samme udføres gratis for Netterne og ved fri Procurator efter Stif tets Foranstaltning i Følge de aldre Anordninger om milde Stiftelsers Capitalers Inddrivelse. Stiftelsens 14de Post.. Lemmer og pspectantere bør flittig besøge Kirken, og here Guds Ord, saa og frygte Gud, med Morgen pa Aften:Bonner enten hver i sit Kammer, eller so og flere samlede, som de kan forenes om; for de Svage, som ei fan tomme i Kirken, læses i Forsamlingsværelset om Son og Helligdage af Suuspostillen, og synges en Pfalme for og efter; i øvrigt bar de at føre et gudfrygtigt, stille, ærbart og fredsonimeligt Levnet, uden Dobbel eller Drik, holde sig fra al Gladder og Snak, saavel om Folk i Almindelighed, som om hinanden ind byrdes, og ellers holde sig stille i deres Kamre, og ei med ufornøden udløben i Byen, eller med at imodtage Besøget,e, foruroelige hinanden; skulde herimod blive handlet, og efter Forstanderens Advarsel vises frems turende med Banartighed eller Ondskab, da skal slige Lemmer efter Inspectionens Undersøgelse, og herom gjø rende Forestilling af Directionen vorde anseete efter Fortjeneste $25<noinclude><references/></noinclude> 98djib840x9ftoyw3mpsb0dy7fkyo92 104 83587 404666 374816 2026-04-25T19:44:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404666 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 122|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>15 Maji. tjeneste med Udviisning af Stiftelsen, eller anden vil faarlig Straf, naar først de mildere Midler ved Tilrettefattelser og Paamindelser af Inspectionen intet har 15de Post. villet frugte. Husets Lemmee bor vise orsomhed og Lydighed imod Forstanderens Embede og Person, og ellers vise sig flittig i at arbeide, hvad de kan formaae, og vide at. forrette, for at undgaae Prfesløshed, og i Dets Sted fee at fortjene sig Noget til desto bedre Ophold, men oferie, Kjøbmandskab eller anden borgerlig Tæring maa ifte i denne Stiftelse holdes eller drives; ei heller maa nogen af Lemmerne Latten over blive ude af Stiftelsen, men være hjemme til kl. 10 Slet, da 16de Post. Porten bør lukkes. Den Forstander, Student eller Skoleperson, Portner eller Raadstone, som nu af Testatores selv cantages, skal ikke efter deres Dod afskediges, uden faa Stjel, at paa deres Bestyrelse og Opførsel Noget bliver at udsætte. Og bliver Forstanderen fri for Byens personelle Bestillinger og deputeret Borger, saalange 17de Post. Han samme Embede forestaaer. Stiftelsen bliver, som andre Fattighuse og publiqve Stiftelser, fri for Bye: og andre Skatter, samt Indqvartering; og bliver denne Stiftelse efter tagen Taration i den almindelige 18de Post. Brandkasse forsikret. Saasnart denne Fundation allern. er approberet, skal Magistraten i Bergen vorde tilmeldet, Hvilken Forstander Testatores have udkaaret for denne Stiftelse, for derefter at nyde den Befrielse for andre Byens Bestillinger, som 16de Post melder, da han skal blive tilleveret Obligationerne og Belsbet af den legerede Capital 26000 Rele. saavelsom Stiftelsens Bygninger, til 1ste Julii indeværende Aar, fra hvilken Tid han tile træder og besørger alle Forretninger af dette Forstans Berskab. Canc.<noinclude><references/></noinclude> drk83u162gx923gz76q782mv7nbyyw5 104 83589 404667 388193 2026-04-25T19:44:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404667 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 124|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Maji. a6 Maji. 27 Maji. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Lollands Stift), ang. Vognleie til Auctioner, og disses Debitorer at søges under Eet. Gr. 5. paa Falffer, i Anledning af, at Rettens Betiente udi et Stervbo, hvor han har paataget fig Værgemaal for Enken, itfe have villet lade sig afforte de udi deres Regwing over Auctions Omtokininger anførte 5 Rdlr. Mt. for Befordring frem og tilbage fra deres hjem til Auctionss Steder, som ei stal have været uden for deres District, har forespurgt, om ikke det under 1ste Ang. 1755 til Amtman den over Kallundborg, Drarholm, Sæbygaards- og ole beks Amter ergangne Rescript, fom bestemmer, at faas lange en Auctionsforvalter effe anmodes om at forrette Auction uden i det herred eller District, hvor han er Auctionsforvalter, bor han selv besørge fin Befordring til Auctions Stedet, uden derfor at paastaae videre end det ham efter Forordningen tilkommende Auctions Salarium, skal gjelde for alle Rettens Betjente i lige Lilfælde; og lige- Tedes, om iste i Følge det til Stiftbefalingsmanden over Ribe Stift saa og Amtmanden over Lundenes- og Boffinge- Amter under 26de Junii 1778 crgangne Rescript, alle mislige Betalere, saavidt de hore under een og den sam me Jurisdiction, og ere Bjøbere paa een og samme Auc tion. maae indkaldes ved een Stævning, og som een Sag paadommes: hvilke to Rescripter vedkommende Rettens Bes tiente skal formeene fig et pligtige til at efterleve, siden de ei ere almindelig bekjendtgiorte. Foranførte to Rescripters Analogie bør være gjeldende. Canc. Circul. (til Stiftbefalingsmændene i Dans mart), indeh. allern. Resolution, at Ronerne af de Res gimenter i Jylland og Fyen samt i Helsingser, som enten fra deres Garnisoner allerede ere afmarscherede, effer ends nu derfra afgaae, skal, imedens deres Mænd ere fraværende, nyde fri Qvarteer af Stæderne, hvor de ligge. (Efree Meldende fra Generalitetet) (z). Kongl. Resol. (til Rentekammeret), ang. Efters givelse af den Kongl. Casses Net til 6te og rode, Penge af Midler, som udføres til de vestindiske Øer. Kongen (z) En Prom. af 28de Novbr. 1789 herom for Ribe fom mer i Regifteret.<noinclude><references/></noinclude> 791jemdgk5ap4yhkqqodzng6hnsrcpt 104 84044 404668 389199 2026-04-26T08:30:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404668 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 4|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>$ Jan. $ Jan. Jan. 3 Jan. Canc. Prom. (til Politiemesteren i Kjøbens havn), ang. at Mad. A. M. Lund maa indtil videre anvende et af hende imod Pattersot paaberaabt Arcanum til dem, som forlange det, men hun maa ei afgive sig med andre Sygdommes Cuur, og ikke herefter antage eller behandle nogen Vattersotig uden efter Besige telse, Samtykke og Direction af en bekjendt Læge. (Vaa hendes Begiering at maatte anvende det uden Lægernes Siltale, og uagtet de mod uberettigede i saadanne Tilfælde fubfifterende Anordninger.) Canc. Prom. (til Amtmanden over Kjøbene havns Amt), ang. at imod fri Befordring af Benderne i Sokkelunds Herred for Stiftsprovst Bast til sine Skolevifsitatser, naar Saadant efter hans Bes ftemmelse ei gaaer videre end til fire Reiser om Aaret, og ei forlanges i Vaar eller hest, ei kan være Noget at erindre, (siden Benderne have erklæret fig villige dertil.) Canc. Prom. (til Amtmanden over Kallee Amt), ang. at de gamle Skifteprotocoller kan authori feres, og bruges, indtil de ere fuldskrevne. (Saalom af hans Skrivelse erfares, at nogle enkelte proprietairer i Amtet have til Authorisation forelagt ham Prototeller, som for endeel Mar ffden ere indrettede, og med det befalede templet Papiir forsynede, men ikke authoriserede; og han har forespurgt, om deslige gamle Protocoller maae authori feres, eller Vedt. skal anffaffe Nye, og paa Amtscontoiret indlesere de Gamle, m. v.) Canc. Prom. (til Biskopen i Christiansand), ang. Ægteskabs Indgaaelse af Mandsperson under 16 Uar. Gr. Da Biskopen bar begjert Resolution i Henseende til et ungt Mennefte af Bondekanden, navnlig 2, O. af Man. dals Præstegield, som vel har været til Confirmation, men endnu ikke fulde 16 Mar gammel, om han funde troloves og sammenvies med Deindemennesket 2. O. m. af samme Præstegjeld, so Nar gammel, uden at fosens 3-18-5 derved 6 uger avertraadt; saa meldes i den Anledning, Xt<noinclude><references/></noinclude> mp8bykbbyye3q0jd0dkf5gtup4duxjp 104 84045 404675 396708 2026-04-26T08:30:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404675 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|5}}</noinclude>At Ingen kan være berettiget til at modsætte sig det ommeldte Ægteskab, naar Samme skeer med Formyns dernes Samtykke. I øvrigt er Gjenstanden for den ans førte Lovens Artikel blot denne: at Personers Trolovelse, som ikke have moralske Evner til at indgaae Forbund, ei heller bar kunne paadrage dem Forpligtelse; men, naar Samme af formynderen er bekræftet, har denne Regel ikke længer Sted. Rentef. Circul. (til Stiftbefalingsmændene), ang. Ererceerpladse uden for Kjøbstædernes Grunde (e). Gr. J Anledning af en Kongelig Resol. af 1ste f. S., Hvorved er befalet, at de mindst bekoftelige Ererceerpladse i ethvert Tilfælde ber seges, og at disse til den Ende, hvor Saadant i Hensigt til Veiens Længde nogenlunde lader #g giore, maae anvises uden for Bjøbstædernes Grund, har Kammeret corresponderet med Generalitets- og Commissariats Collegium. Da, da derfra under 2sde f. M. er meldet, at samtlige i de danske Brovindser indquarterede Regimenter og Corps ere tilfreone, efter nærmere Overlæg med vedkom mende Stiftamtmænd, derom at indgive en udførlig og be fremt Erklæring; saa bliver Saadant herved bekjendtgjore, med Anmodning om, At Stiftamtmanden paa bedste Maade ville være behjelpelig til Hensigtens Opnaaelse af allerhøistbemeldte Resolution, saavidt det er mueligt. 8 Jan. 8 Jan Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i 14 Jan. Sjelland), ang. Directionen over Inspectio nen ved, og Regnftabene for St. Marie tydste Birke i Helsingøer. Gr. Sognepræsten for denne Kirkes Menighed, Sr. San dal, har ved Skrivelse til det danke Cancellie forespurgt fig, om ban, fom Præst ved denne Kirke, fulde tage Deel i dens Regnskab, samt om de ved Kirken værende betydelige Legata fulle ganke unddrages fra hans Tilsyn. Amtmanden over Frideriksborg, Kronborg og Hirichholms Amter, Geheimes Conferentsraad Levetzan, som Kirkens Patron, har udi 2 3 (+) See Circul. 7 Deebe. 1793 08 8 Martii 1794. Ere<noinclude><references/></noinclude> mmjxe407g1tamuviw2okc5x4fxmuidy 104 84046 404684 377616 2026-04-26T08:32:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404684 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 6|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>14 Jan. Erklæring iblant andet forklaret, at denne Kirke har fine egne ti telfer og Rettigheder, saa at den ikke har fundet fættes i ligning med andre Kiebstædtirker, hvorfor der for Samme har særet beskikket en egen forffiellig Patron, til hvem Forstanderen aarlig har asagt sit Regnskab, samt at han for faa ar fiden har med megen Besværlighed formanet Borgemesteren i bemeldte Helsingeer, Juritsraad Vilde (som den Gang ikke henherte til Menigheden, af hvilken ingen Bederhaftig dertil skal have været at formaas,) til at paas tage fig Forkanderskabet for Kirken; men at han i øvrigt ikke fan give nogen Oplysning, enten hvorefter Patronatet for bemeldte tydffe Kirke har været henlagt under Amtmande Fabet, eller hvorefter Sognepræsterne fulle have nogen Deels tagélie i dens Regnskaber, og Tilsyn med dens legata, nden aleene, as disse Regnskaber skal findes attesterede af Præsterne indtil 1757 Hars Udgang, forinden Amemændene havde ladet dem revidere, men at ingen af Regnskaberne efter den Tid findes at være efterfecte af Præsterne, eller af dem atteftere de, samt at bemeldte Juftitsraad Vilde nu har frasagt fig Borstanderskabet, ligesom og fernævnte Geheime Conferents raad Levehau derhos har begjert, at han for Eftertiden maatte allern. fritages for at være Kirkens Vatron. Kongen vil have Stiftbefalingsmanden og Biskor pen overdraget Directionen over meerbemeldte St. Marice Tydske Kirke, dog med den af dem begjerte Betingelse: at den hidtil værende Forstander, forbemeldte Justitsraad Vilde skal, forend de antage sig denne Direction, aflægge vedbørligt Regnskab for alle Kirkens Indtægter og Ube givter, samt Legater, Obligationer, tilhørende Inventas rium, Beholdning, og hvad andet beslige nævnes fan, indtil den Das, paa hvilken han, ved sligt Regnskabs Aflevevelse, tillige fratræder sit Forstanderskab, hvilket Regnskab, som bliver at aflægge til ben nu værende Kirkepatron, sal af denne først være igjennemgaaet, bemange let og decideret, ferend Stiftbef. og Bisk. paa nogen Maade have at befatte sig bermed, ba begge tillige, baade Kirkepatronen og Forstanderen, aleene skal staae til Ansvar saavel for Regnskabet selv fom Legater, Obligationer, Inventariums og Beholdning med videre, indtil Stiftbef. og Bisk. efter befunden Rigtighed i alle Dele kunne medbele deres vebbarlige Qvittering, berfor; men, saafremt der<noinclude><references/></noinclude> bvd1idix3ubvs8zjnd8c4vg5szhc7oh 104 84048 404701 393071 2026-04-26T08:54:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404701 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 8|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>14 Jan. Sogne; hvorfore Supplicanten ouffer, at begge Sognes Præsters og Degnes Rettigheder af denne Gaards Hartkorn maatte blive nøiagtigen beftemte og fastsatte, for at forebygge al Tviktighed herom for Fremtiden; eg Stiftbef. samt Biskopen udi Erklæring bave foreslaaet: 1.) i Henseende til Borntienden og Degnebygget, om ikke ydelsen deraf bør fee til hvert Sogns Prækt og Degn i forhold til Gaardens i hvert Sogn beliggende Hartkorn; 2.) i henseende til Offer vg Accidenrser, om ifte, paa Grund af deels de Geillighe den under 14de Decbr. 1670 forundte Privilegiers ste Art., og deels Lovens 6-3-1, Samme ene bor tilfalde Humble Sogns Præst og Degn, efterdi Gaarden selv ligger under bette Sogn; men 3.) i Henseende til vægtienden, om itte, fiden Gaardens Hartkorn i Lindelse Sogn er mere end Dobbelt imod Gaardens Hartkorn i Humble Sogn, Gaardens Dvægtiende af alle Slags Creature da bar oppebæres af Lindelse Præk og Degn i to Aar efter hverandre, og af Humble Bræft og Degn hvert tredie Mar, med hvilken Orden Lindelse Præst og Dean som sterfie Ladsciere i vægtienden, Tunde gjøre Begyndelsen, dog at herfra undtages Tienden af Bier, som ene tilkommer Humble Sogns Præst; saa gives hermed tilkjende, 14 Jan. At Kongen har bifaldet dette Stiftamtmandens og Bis opens Forslag, saa at derefter i forberarte Tilfælde kan forholdes. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aarhuus), ang. Grundtaxtfrihed for Flensburgs Borger- Enkeboelig i Horsens.. Gr. Forrige Borgemester og Byefoged i Horsens, Cancellieraad A. Flensburg, som siden ved Daden er afgangen, har apdraget, at han og hans hustrue have i bemeldte Horsens page Norregadens nordre Side ladet opbygge en Enkeboelig, og indrettet Samme til Boepæl for otte fattige og fiktelige Borgeres Enker, som allerede derudi ere indlogerede, saa og besluttet, i Fremtiden at bortskjenke samme Bygning til yen, og dertil henlagge en liden Capital eller Eiendom, hvis Revenue skal forbruges til Bygningens Reparation, samt uddeles blant de i Boeligen indtagne Enter som hjelp til Ildebrændsel om Vinteren, alt efter et devom oprettet Gavebrev og Fundation. Efter hans Ansøgning bevilges, At forommeldte til fattige Borger Enter bestemte Bees lig maa for Fremtiden, saalange Samme til saadant Brug anvendes, vare befriet fra at svare de Skatter og Tyngder, som ellers i Horsens Bye svares af, og ubwedes efter ethvert Steds Grundtaxt. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> aklg9a2dhgv134twhd38n2unq4x5k1u 104 84049 404712 364331 2026-04-26T09:02:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404712 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|9}}</noinclude>Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge), 14 Jan, ang. adskillige Vare, som af Kjøbmænd, hvor der ere Apothekere, og af disse maa handles med. Gr. Ved Resor. af 12te Martii 1784 til Stiftbefalingsm. over Aggershuus og Trondhjems Stifter (f) er tilladt Stjob mændene og Krambodhandlerne i Kjøbstæderne Chrißiania og Trondhjem (g), at handle med efterfølgende Ware, saasom Linolie,.. . (h) lugtende Vande (i). Endeel Kiebmand i Christiansand have anfeet lige Fribed. - Efter Collegii medici Betænkning bevilges: At Kjøbmændene og Brambodhandlerne i de Byer, hvor der gives Apotheker, maae, foruden ovens nævnte Artikle, tillige handle med nogle flere, som enten til Fabrik: eller oeconomisk Brug ere anvendelige, og som ikke kan henregnes til Gifter, saasom Cochenille, Reds spaan, Viinsteen, Tamarinder, Pokkenholts i Stykker (thi raspet vedkommer det Apothekerne aleene,) samt Urtes og Havefreer; hvorimod alle medicinske Simplicia og Compofita, saavelsom alt hvad der kan henregnes til Gifter, endkjent de bruges til Fabriker, saasom hvid, red og guul Arfenicum samt Mercurius fublimatus, skal forblive ubeskaarne for Apothekerne, hvilke herefter skal beholde den samme Rettighed som forhen, at sælge Viin, Brændeviin, Aqvaviter og Specerier (k). Og vil Kongen tillige, at Apothekerne, i Fornærmelses Fald, skal understettes ved Politiedecisioner af Øvrigheden. Rescr. (f) (g) Begge Stifter og Stæder nævntes i Rescript til Christiansand og Bergen, men i det til Aggershuus findes ikkun dette Stift og Christiania, og i det sig Trondhjem fidste Stift og Stad. (h) De Samme, som nævnes i Rescr. 12 Martii 1784 til Aggershuus. (i) Samt Aqvaviter, hjem. - er nu hosfeiet i R. til Trenda (k) See Fd. 1 April 1796 og Plac. 31 Maji 1798; .. Prom. as Nov. 1797.<noinclude><references/></noinclude> 3zp3yb4i8bypdov99ygbea5gkyhergh 104 84053 404736 375034 2026-04-26T09:11:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404736 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|13}}</noinclude>(1) Saasom det erfares, at adftillige kirkepatroner skal bave 32 Jan. adstædt slige Erfpectancer, efterat det Rygte er blevet udspredt, at Degnefaldene i Tiden ved forefaldende Vacance Fulde ophæves, og Indkomsterne henlægges til Skolehol berne, for at forbedre disses Vilkaar; 2] i Betragtning af de Hindringer, som derved letteligen kunde blive lagte i Beien for de attraaende Forbedringer i Ekolevæsenet.) Canc. Prom. (til Hof og Stadsretten, samt 23 Jan til refiderende Capellan for Nicolai Kirke Hr. P. Sartorf i Kjøbenhavn), ang. at to under hans Bestyrelse staaende Fattigskoler, under Navn af Gratistskoler for honette evneløse Folkes Born, fan forundes de Friheder, som andre Fattigstiftelser nyde, især i Hensigt til de i Anledning af Suuskjøb forefala dende Udgivter. (Saafom ban, til kettelse i udgivterne for bemeldte Skoler, bar fiebt et Huus til Sammes Brug, og af den Aarsag anholdt om disse Friheder.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), 22 Jan ang. Anvendelse af §. 3 i Plae. 2den Aug. 1786, naar Selveier til Arvinger afhænder fra sin Gaard. Gr. Fra Byefogden i Barde (q) er indkommen Forespørg fel, om plac. af 2den August 1786 9. 3, som byder, at Stjoder paa separerede Jorder ei maae tinglyfes uden Amt mandens Vaategning, skal frække sig til alle af Amtmanden upaategnede Stjeder, som indeholde Separation, saavel dem, der paa Grund af Forordn. af 13de Maji 1769 udgives af en Selveierbonde til hans Arvinger, som og dem, hvorved ellers Noget til Fremmede sælges fra famlet Hartkorn? eller om det i Henseende til det første Slags Skjeder forbliver ved allerhøistsamme Forordning, saa at de, naar Delingen, efter deri givne Forfrivt, eller og af en Landinspecteur, er forrettet, maac uden videre tinglyses. J Anledning beraf meldes, at, da forbererte Placat i Almindelighed har til Hensigt at forebygge den, af Jords Unddragelse fra den Samme paaligs gende Skattepligtighed, flydende ufikkerhed for de Kongelige Indkomster og Byrdernes Forøgelse for de tilbageblivende Pattepligtige Jorder; Saa bør denne Placats 3die §. ogsaa være at anvende i det af Byefcgben omspurgte Tilfælde, naar en Selvs eierbonde paa Grund af Forordn. af x3de Maji 1769 af hænder (a) Som tre Herreders Foged.<noinclude><references/></noinclude> 3dny9zpu8bqi2evbcnc1vdxvtdwxaae 104 84054 404740 388586 2026-04-26T09:11:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404740 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 14|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Jan. hænder Moget fra hans Gaard til hans Aevinger, og det i samme § gjorte Forbud saaledes gjelde fot de Skjø der, som i Anledning af den 6te §. i sidstnævnte Fors orbning maatte blive udstedte. 22 Jan. §. 1. §. 2. §. 3. 25 Jan. 48 Jan, Generalitets- og C. Collegii Proni. (til Regle menterne), Noget om Vicecorporalerne. Ingen Vicecorporal fan degraderes til Gemeen uden Krigsretsdom. En til Vicecorporal avancerende Ges meen udtjener aleene Resten af hans som Gemeen ind gangne Capitulation; og naar denne er udløben, tan med ham recapituleres som med en Gemeen. En Ges meen mister sit Tillæg som Langsttjenende, naar han bliver Vicecorporal. Canc. Prom, (til Kherre Grev L. Reventlou til Baroniet Brahetrolleborg), ang. at Lægds. mændene ikke ere frie for at svare aarlig Skole: Ign. Gr. Af Kammerherrens Prom. under 22de d. M. seer man, at fagdsmanden 3. p. i Haagerup paastaaer at være, paa Grund af Forordn. om Stavnsbaandets Løsning dens 3ste 5., befriet for at erlægge den i det approberede Skole reglement fer Baroniet Brahetrolleborg fastsatte Skolelen 4 Mk. i Tenge, 1 Sfp. Rug og 1 Sfp. Byg for hver Gaarde mand. Da Kherren nu derhos fermener, at den af 5. P. paastaaede Fritagelse ber, efter fornævnte Forordnings Udtryk, aleene gjelde for de Byrder og udgivter, som betræffe Gfolebygningerne, men ikke for den aarlige Contingent, som til Skolekassen skal erlægges; og i den Anledning har for. langt dette Collegii Resolution; Saa meldes Herved, at hans yttrede Mening er baade overeenstemmende med Forordningens Ord og dens Nand. Rescr. (til Bergverksdirectorium), ang. at Samme sal ophæves, og de det tillagte Forret ninger i Fremtiden under Rentekammeret henlægges, samt Gres c. C.Reventløn nærmere indkomme til Kons gen med Forslag, hvorledes de bedst kan forbeles. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> hah5aqvkwr9qszmrxjbbu48gjqr7652 104 84055 404747 329079 2026-04-26T09:11:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404747 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|15}}</noinclude>Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark), 28 Jan. ang. Gadernes Ryddelighed for Karnapper m. v., og Reenlighed i Rjøbstæderne pan Hoveds passagen (r). Gr. Jadikillige af de Kjøbstæder udi Danmark, igjennem hvilke Hovedpassagen paa de broélagte eller brotlæggende Gader, i Forbindelse med de nye Landeyeie, gaaer, Pala endeel Huse findes Karnapper eller 11dbygninger, hvilke ikke aleene ere til Banfiir, men endeg ofte staae til Hinder for Passagen. J Anledning heraf anordnes, At Ingen i de Rjøbstæder, hvorigjennem Hovedpassagen igjennem Landet gaagt, maa herefter lade bygge Karnapper, eller indsætte Udvinduer til Gaden paa deres Huse, ei heller uden for disse sætte Brædesturer, Stakit eller Rakverker, saa og ikke lade de nu værende, Karnapper, Sturer eller andet Saadant med nye fod stykker forsyne. Saavel med dette, som dermed at Gas derne og Fortogene holdes rene og ryddelige, skulle Byefogderne have den tilberlige Opsigt; og i Tilfælde at Saadant af dem, imod Formodning, skulde blive fors semt, haver Stiftamtmanden paa Anmeldelse fra Veis væsenets Side at see de panklagede ordener afhjulpne. Rescr. (til Biskoperne i Christjansand og Ber 28 Jan. gen samt Trondhjems Stifter), ang, at de unge Mandspersoner, som udi Stiftet ernære sig af Spefarten, maae antages til Confirmation paa den fjerde Søndag i Faste, (ligesom det ved Rescr. af 8de Julit 1746 er for Aggershuus Stift blevet tilladt. Paa Grund af, at den feefarende Ungdom kommer fildig hiem om Efter aaret, og maa om Foraaret drage til Skibs igjen, forend den Søndag indfalder, som til Confirmationen er bestemt) (s). Confirmation paa Testamente under 7de Sept. as Jan. f. A. af Klokker Jonas Andreas Ridsting paa Moejaren Gaard i Flesborg Præstegjeld. Naar (r) See Beiforordn. 13 Decbr. 1793 5. 6. 83 0g 87. (s) Cfr. for Danmark Rescr. af 26 Julii 1793.<noinclude><references/></noinclude> reb3d4zxp0jd8c622ur2r3kh630nt6b 104 84057 404752 386682 2026-04-26T09:13:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404752 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|17}}</noinclude>Rettighed. I oprigt vil dette for Eftertiden neppe finde 39 Jam. Sted, efterbi gifte Huusmand ere undtagne fra Udskrive ning, saalænge der findes andet tjenstbygtigt Mandskab, og de Karle, fra tyve Wars Alder at regne, desuden skal indrulleres til Krigstjenesten fremfor det aldre. Canc. Prom. (til samtlige Amtmænd i Norge), 29 Jan. ang. Completteringssessioner hvert fjerde Aar, og alt Mandskabs Indrullering. Generalitets: og Commissariats Collegium har tilskrevet Cancelliet, at Hans Majestat under 7de dennes allern. har resolveret: at Completterings Sessionerne i Norge ved følgende Regimenter skal fra dette Wars Begyndelse holdes hvert fjerde Uar i efterskrevne Orden: Det smaalehnske Dragonregiment og de det sondens fieldske Regiment annecterebe nationale Batails løner; det første trondhjemske nationale Infans 1794 terieregiment med Stieleberne; det bergenzufts fe nationale Infanterieregiment; bet aggershufiffe Dragonregiment og be det nors denfjeldske Regiment annecterede nationale Bas tailloner; det trondhjemske Dragonregiment og 1798 det andet trondhjemske nationale Infanteries regiment; det oplandske Dragonregiment og det oplandske nationale Infanterieregiment med Stieloberne; 1793 det tellemarkske nationale Infanterieregiment; det første og andet aggershusiske nationale Infan: 1 terieregiment; det vefterlehnte nationale In: 794 fanterieregiment. Hvorved tillige, for at forekomme al Uovereenstemmelse imellem den fireaarige Termin og Mandskabets Tjenestes tib, allernaadigst er fastsat: at alle Dragoner og Sole dater, som have udtjent deres Tid, nemlig de Ferßte 12 VI. Deel 6te Bind. og<noinclude><references/></noinclude> fbtq2iyrxkytx5vfxecr2iditc2eqq5 104 84058 404754 379452 2026-04-26T09:13:41Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404754 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 18|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>39 Jan. og de Sidste 10 War, i det udtjente Aar den 31te Decby. udsættes ad interim, og deres Numer igjen besættes med Reserverne, eller de til Interims Indrullering Annoterede, som fleer i den ved Dødsfald eller Desertioner anbefalede Orden. Alle ad interim Uds og Indsatte skal mede ved naste Session, de Første for at meddeles Affkeedsbeviset, og de Sidste for at indfæstes (v). Til Lettelse for Intes rims Indrulleringen, indskrænker man sig herefter veb Sessionerne ei til noget vist Antal af de saa kaldede Reserver, men antegner i Mullerne til Interimsindruls leringen alle ved Compagnierne paa den Tid forefindende tjenstdygtige unye Mandskaber i den Tour, som de følge paa hinanden efter deres Aar (x). I øvrigt skal saavel foranførte Regulativ som de øvrige her anførte Punkter tjene til Regel, indtil den forventende ny Landmilities Forordning fastsætter det Fornødne. 69 Jan, Canc. Prom. (til enhver Amtmand i Norge), ang. hvad der end videre ved forefaldende smitkomme Sygdomme skal iagttages. Gr. Ligesom Cancelliet den adeh Maii 1789 tilskrev ham Derom, faa fulde man nu, efter at have modtaget Betænks ninger angaaende hvorvidt Forordn. af 17de April 1782 for Danmark tan i saadanne tilfælde blive anvendelig for Norge (y), berved end videre have ham, til Bekiendtgjørelse og Foranstaltning i paakommende Tilfælde, tilmeldet, Ne, naar smitsomme Sygdomme i Amtet skulde yttre fig, maa, foruden de i fornævnte Circulairskrivelse bes stemte Forholdsregler, tillige den ste og 6te Post af Forordn. under 17de April 1782 følges til almindelig Megel; dog, siden man af de indkomne Betænkninger har erfaret, at det paa mange Steder et vil blive mueligt at faae Ligene begravne inden 48 Timer, hvilket fors nævnte (v) See Circul. 13 April 1799. (x) Cfr. Prom. s Aug. 1797 og Forordn. 1 Nov. 1799. (y) udvidet til Norge ved Fb. s Sept. 1794, 5. 2.<noinclude><references/></noinclude> s2opgq7qhpfrrssz1rdop1dif85twe4 104 84059 404771 384753 2026-04-26T09:20:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404771 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|19}}</noinclude>nævnte 6te Post befaler, saa maa dette skee under den Indskrænkning:,, naar Veiens Længde og Feret vil tils labe det, og i andet Fald saa hastig som mueligt;" hvors hos Sognepræsterne, saasnart de blive underrettebe om epidemiske Sygdomme iblant Almuen, uopholdeligen ber tilmelde Amtet Saadant, samt tillige neiagtigen forklare alle dermed forbundne Omstændigheder (hvorom Biskor perne i Dag (2) ere tilskrevne), paa det at dette efter Overlag med Landphysico, eller den nærmeste Læge, betimeligen kan foie de fornødne Anstalter til at afværge Sygdommens Udbredelse. $9 Jan. Canc. Prom. (til samtlige Biskoper i Norge), 39 Jan. ang. at Sognepræsterne skulle melde epidemiske Sygdomme iblant Almuen for Amtmandene. Gr. Da man under Dags Dato (a) har til krevet samt lige Amtmænd i Norge, hvilke Forholdsregler der, foruden de allerede forhen bestemte, skal iagttages ved smitsomme Sygdommes udbrud, for at standse Smittens udbredelse; og man tillige finder det at være til Henfigcens Opnaaelse nede vendigt, at Sognepræsterne, faasnart de blive underrettede om epidemiske Sygdomme iblant Almuen, uopholdeligen maa tilmelde Amemændene Saadant, samt tillige neiagtigen forklare alle dermed forbundne Omstændigheder; Saa anmodes herved Biskopen at ville derom tillægge Sognepræsterne i Stiftet den fornødne Befaling. Canc. Prom. (til Stiftbef. og Bisk. over Age 39 Jan, gershuus Stift), ang. hvorvidt Fattigskolen i Bragnæs fan haabe Qvartprocentstatten tilbagebetalt. Gr. J Henseende til den fra Inspecteurene over Fattige Kolen i Bragnas indkomne Begjering, at bemeldte Stif telse maatte enten eftergives den ved Forordn. af 31te Maji 1781 paabudne Qvartprocentoskat af dens faaende Capita fer, eller forundes Dispensation saaledes, at det maatte være Sammes Forfander og Reanfabsfører tilladt at modtage Capitalernes lovlige fulde Renter, uden at forte bemeldte Dvart (2) See næstfølgende Promemoria. (a) Ste næsforestaaende Promemorie.<noinclude><references/></noinclude> nuxexq1f4uvt3nnxomauognuj8dfdlm 104 84064 404795 389209 2026-04-26T09:28:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404795 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 24|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 Fehr, 9 Febr. Canc. Prom. (til samtlige Amtmænd (d) og Grever samt Baroner i Danmark), hvorved af Rescr. under 2den Juli f. A. om veneriske Sy ges Cuur og de derved medgaaende Omkostningers Udredelser, tilstilles en Gjenpart, til fornaden Efterretning og Foranstaltning i medende Tilfælde. (Saasom man nu af en indkommen Forefpergiel, ang. de med nogle saadanne Syges Cuur forbundne Omkostningers udredelse, har erfaret, at dette Rescript, fom, for at have en. vis og lige Regel overalt, til hele Danmark bar ertenderet Rescr. af 14de Martii 178x for Aarhuus Stift, ikke er alle Wedkommende communiceret.) Canc. Circul. (til samtlige Amtmænd i Dan mark), ang. at af Landboe Anordningerne skal Herefter et Eremplar meddeles Sognes og Bondefogden eller Oldermanden (e). Gr. Ved at tilille Amtmanden et usædvanligt Antal af de i forrige Aar udgangne Forordninger, dat. 15de Jan., 19de Martii, 7de Maji, samt 3die og rode Decbr., har man i enhver Waffe ladet indlægge en liden Seddel, hvori tilkjendegives, at der af disse sulle tilstilles enhver Sogne foged et Eremplar til Bevaring. Dette er imidlertid, saa. sibt man veed, ikke efterkommet overalt, saa at Almuen paa adfillige Steder ikke skal have havt den fornodne Kund Tab om enkelte af disse Forordningers Bydende. Paa det at denne Mangel fan blive afbiulpen, anmodes han herved, at ville meddele enhver Seguefoged en af disse ommeldte For ordninger, faafremt det ikke allerede er skeet; og, fulde Amtm., sil Opfyldelsen heraf, mangle Eremplarer, faa ville han indberette Saadant til Cancellict, da det fornødne Antal Krar skal blive ham tilstillet. 2f (d) undtagen til de fys Stiftamtmand faint til Amtman den over Frideriksborg og Kronborg saavelsom Hirsch holms Amter; men til Amtmanden over Dueholm og Drum samt Weitervigs Amter findes i Prom. Grundene saaledes:,, Af hans Skrivelse har man erfaret, at der bans Amter p. t. findes tretten angivne og visiterede veneriske Syge, som skal tages i Cuur udi Nyekjøbing af Districtschirurgus Schwartz, samt at alle disse ere. fattige, og hverken kan betale Cuur, Medicamenter eller Forflegning; i hvilken Anledning Amtm. tillige har fore fpurgt, hvorledes de derved foraarfagende Bekostninger fkal udredes." ― See Rescr. 23 Aug. 1799. (e) See Circut. 16 Julii 1791.<noinclude><references/></noinclude> ct4kr9g0751h2atm9vgjm3twioryxpk 104 84136 404669 390130 2026-04-26T08:30:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404669 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|95}}</noinclude>og Brevskaber bør være i Forvaring; dog at Samme 23 April. altid, naar paakræves, til samtlige Professorers Eftersyn og Afbetjening ber fremlægges. Alle de Tvistighe: §. 16. der, som maatte opkomme mellem de i Enkesædet Bornde angaaende Bærelserne, Brugen af Bygningerne, Haven med videre, skulle ligeledes foredrages Directionen, og af den paa foranforte Maade afgjøres. Troer Vedkom. mende sig med Directionens Resolution brøstholden, maa dog derom ingen offentlig Trætte eller Rettergang finde Sted, forinden Sagen med alle sine Omstændighes der efter de Paagjeldendes Forlangende er af Directionen foredraget Kongen, og Allerheitsamme allern. maatte have resolveret, at Sagen ei paa anden Maade end ved Lands Lov og Net er at afgjore. Skulde mod Formod: §. 17. ning Sorge Academie nogensinde vorde ophævet eller forandret, saaledes at ingen Professores ordinarii ved Samme vare forhaanden, og altsaa ingen Professors Ente, som til Enkesædet og hvad dermed følger, var be. rettiget, fandt Sted, da skal i saa Fald Enkesædet dog vedblive, og med dertil hørende Rettigheder og dermed følgende Fordele tilfalde og nydes af andre Kongelige Embedsmænds Enker i Sorge Bye og Amt, hvis Mand ere døde i Embedet, eller derfra formedelst Alders dom eller Svaghed afskedigede, alt paa den Mande og efter den Foranstaltning, som Hans Majestæt i saa Tilfælde gjennem vedkommende Øvrighed, der da og skal have Directionen over denne Stiftelse, maatte finde for godt at lade gjøre. Canc. Prom. (til Biskopen over Fyens Stift), 3 April, ang. Regnskabet for Odense Hospital og Communitet, samt dets Revision (u). Gr. Cancelliet har erfaret de ulige Meninger, som han og Stiftamtmanden har havt i Henseende til Afleveringen (u) Cfr. Rescr. 14 Nov. 1711 og 13 Sept. 1793. samt<noinclude><references/></noinclude> o078tnq14swj84g81jd8g6p4dtp11yw 104 84139 404670 336942 2026-04-26T08:30:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404670 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 98|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>30 April, 6 Maji. 6 Maji, Canc. Prom. (til Kiøbenhavns Universitet), ang at Rector Magnificus paategner Gjeldss fordringer til Studenterne, nu ingen Procantsler er. Gr. En Kone af Kjobenhavn, J. R. m., bar under 17de Martii fidfil. ved Hof. og Stadsrettens Gjeldscommisfion erhvervet Dom over Student B., som derved er tilfun ben at betale hende de efter fremlagt Regning for Spisning Fyldigværende s Mdle. 2 Mt. 8 Sfill. og i Precesseus Om loftninger 3 f. & Still. Men da Universitetets Fundation af 7de Mali 1788 Cap. 2 §. 6 befaler, at forinden nogen retmæssig Gjeldsfordring, en Student angaaende, bliver indsævnt, skal Saadant meldes for Procantsleren, hvilket eg iagttages, naar Indførsel og Erecution Pal free med videre; saa bar bemeldte Kone, siden der for nærværende Eid ingen Procantsler er, begiert dette Collegii Resolution om, hvorledes bun bar at forbolde fig, for at faac Dom men paategnet til Execution. I denne Anledning meldes herved, At den omspurgte Paategning vil tilkomme Rector Magnificus. Rescr. (til Stiftbef. og Bis. over Aggershuus Stift), ang. at enhver Mandsperson af Almuerne i Froens og Ringsagers Præstegjelde skal til de residerende Capellaner erlegge i Offer til, hver Hoitid i det mindste 4 Skill., og hvert vindmenneske 1 Still. (Baa Capellanernes Undragende, at bemeldte Almuer vise sig uvillige til at ofre dem, uagtet-det saavel i Loven som senere Anordninger (z) er befalet, at der skal ofres til de resid. Capellaner; og i Anledning af det udi Erklaring gjorte Forslag.) Rescr. (til Regjeringen over de vestindiske Der), ang. Pleiningspenge for Arrestanter paa disse Eilande. Gr. Efter Regjeringens Forslag om Gammes Forhøielfe i Henson til Gjeldsarrestanter, i Betragtning af Tidernes Softbarhed sammefieds. De (z) See Rescr. 2 Martii 1742 (0. 24 89 27) og 4 Nov. 1791, fauit Prom. 8 October 1791 og 7 Julii 1792.<noinclude><references/></noinclude> rh2y2laao8il36grxgo31ho304qckdj 104 84140 404671 336943 2026-04-26T08:30:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404671 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|99}}</noinclude>/ De hidindtil i Almindelighed fastsatte Pleiningspenge 6 Maji, af 12 Still. vestindise Courant daglig til en Arrestant maae forhoies til 24 Still. daglig for Blanke, som arresteres for Gjeld, og tit 18 Still. for Gjeldsarrestans ter af Couleuren; hvorimod det i Henseende til Star verne skal forblive ved de nu betalende 13 Skill. Rescr. (til Samme), ang. at Reiseudgivter 6 Maji. for fraværende Procuratorer, som paa St. Jean bruges, falde aleene deres Principaler til Last. Gr. Det er bragt i Erfaring, at Indvaanerne paa St. Jean besværes med overordentlige Proces udgivter, naar der under Sagerues udforfet for Dens Landsret, samt ved Arreß, Execution og andre sige Forretninger bruges procu ratorer fra St. Thomas, hvis debiterede Reise- Omkostnin ger, formedelft Befordringeus og Levemaadens Korbarhed opftige til betydelige Summer, og blive heift trykkende og ødelæggende for Landets fattige Indvaanére; men at disse overordentlige udgibter, som ofte kunde spares, naar Bed kommende, istedet for at bruge en paa et andet og fealig⭑ gende Sted boefat Sagforer, vilbe overdrage Sagernes ud forsel til de paa Steder boende procuratorer. gor at forekomme saadan Misbrug og deraf flydende Tab og fade fer Indbyggerne, Anordnes og fastsættes til en almindelig Hegel for alle Retter samt Fogder paa Kongens vestindiske Eilande: at Procuratorenes Udgivter ved Reiser i Retssager eller i andre Forretninger uden for den Jurisdiction, Hvor deres Boepal er, skal falde den Part selv til Last, af hvilken de bruges, og dem ellers i intet Tilfælde af saadan Aarsag tillægges hoiere Salarium, end hvad der i Følge Rescript af 8de Maji 1767 tilstaaes de Sagførere, der boe i Jurisdictionen. Canc. Circul. (til samtlige Amtmand og Land militiesessioner i Danmark), ang. de Tilfælde, i Hvilke Td. Hartkorns Besiddelse fritager fra Krigstjenesten. Gr. Den 4de Post af Kongl. Resol. 4be Martii fidel., i krivelse fra Cancelliet af aden April næstester til Seeffor Berne 7 Maji.<noinclude><references/></noinclude> 1hjpfebrtdh1m2ttyo6s63edwcfsnjh 104 84142 404672 388585 2026-04-26T08:30:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404672 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|101}}</noinclude>clie af ode f... har berettet, at der i Slagelse ere tre 7 Maji. og i Ringed eet Qvindemenneske, som med veneriff Syge ere befante, men derhos faa fattige, at de ifte formade at befofte det Fornødne til Helbredelse og Ophold, des ar sag de, for at forekomme Smitte, ere foransaltede under Cuur, imod at de dertil medgaaende Omkostninger indtil videre forskydes af emnerkassen; saa, da det vilde være byrde uldt for en jobsæd, hvor adfillige flige Snge gaves, aleene at udrede saadanne Omfoftninger, og ve kommende Fattigfaffer ikke kan udrede denne Udaivt, uden derved at berove andre Nodlidende den fornodne undersettelse til livets Ophold, fulde man have Etiftbef, tilmeldet, 2t, ligesom foranførte Rescript befaler flige Omkosts ninger for Landet at udredes af Stiftets Amters Hait forn, maa ogsaa i Henseende til Kjøbstæderne forholdes, saaledes at de paa veneriske Sygee Cuur og Forflegning i Bjøbstæderne medgaaende Omkostninger maa, naar disse ifte formaae Samme at betale, udredes af Stiftets Kjøbstæder blant Delinquent Omkostninger. Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. 7 Maji. at med uægte Borns Daab skal forholdes efter Forordn. af 13de Junii 1771 (e). Gr. Af Biskopens Prom, under den f. M. er man bleven underrettet om den Tvil, der er opstaaet paa Bornholm imellem Landets Geinlige angaaende uægte Borns Daab, da Nogle formene, at Forordn. af 27de Febr. 177 i cet og alt har ophævet Forordn. af 13de Juni 1771, og at uægte Bern i yolge deraf fulle debes om hellige Dage efter Tjenesien, og om Segnedage efter Sloffen tolv, uden at Offer med Barnet finder Sted, samt at Barnefaderen skal Menigheden bekjendtgjeres; Andre, derimod paastaae, at, da den senere Forordning faffætter, at den uægte Fedsel ei maa blivé Barnet til nogen Stamplet, ber dets Daab forrettes paa samme Tid som ægte Borns, samt at Ofring bor have Sted, og at der ikke skal sperges i Kirken om Barnefaderen. J Anledning heraf, og paa det præsternes for Fjellige Tænkemaade ikke skal foraarsage en Ulighed i denne miniferielle Forretning, fulde man, til videre Be- Ejendtgjørelse for Geistligheden i Sjellands Stift have Bisko pen tilmeldet, G 3 At (e) See Prom. 11 Julii 1772, 22 Martii 1777 09 15 Aug. 1797.<noinclude><references/></noinclude> il7jexsf3z1dvz0kieilt1u2v9m3p8d 104 84143 404673 396881 2026-04-26T08:30:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404673 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 102|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>7 Maji. 7 Maji. At der med de uden for Ægteskabet avlede Børns Daab ber forholdes efter Forordn. af 13de Junii 1771, efterdi Forordn. af 27de Febr. 1772 udtrykkelig siger, at saadan deres Fodsel ingenlunde maa ansees som en Plet, eller dem i nogen Maade foretastes eller bebreides. Og er man tillige enig i de af Biskopen anførte Grunde for, at den for Præsten angivne Barnefaders Tavn ei bør i Kirken bekjendtgjøres. Canc. Prom. (til Samme), ang. rigtigt Skif tehold efter Egtefæller, førend den Efterlevende vies (f). Gr. Til Efterretning i paakommende Tilfælde har rovf R. i . forespurgt, hvorledes en ræk Pal forholde fig i Tilfælde at Trolovelse forlanges hos ham, naar vedkom mende Skifteforvaltere ei aleene forfemme at udstede Stifte breve, men endog efterlade at indføre de holdte Stifter i deres Protocoller. Anledningen til denne forespørgsel stat have været, at en Enkemand af 11., navnlig 5. M., bar forlangt at troloves med J. Pedersens Enke i K., uden at kunne fortaffe Stiftebrevet efter den Sidles afgangne Mand. For, altsaa at blive underrettet om Gammenhængen hermed, bar man funden fornodent at indhente Amtmandens Betauf ning. Af denne og dermed fulgte Erklæring fra Godseieren har man nu erfaret, at der efter afg. J. P. ifte har fun det udfedes Stiftebrev, siden Arvingerne efter ham vare alle myndige, os have selv i Følge Loven deelt Boet imellens fia; altiaa har Forvalteren ved Lerchenborg ei fundet afgive et laadant Besits om Stiftets Glutning, sem Provken har forlangt, men den af de to Mænd meddeelte Attest maa anfees at være al den Oplysning, som i dette Tilfælde efter Omstændighederne var muelig. Imidlertid er ved bemeldte Stifte dog begaaet den Feil, at hverken Regifteringen, som dog af Stifteforvalteren skal være foretagen. ikke heller fle seringen, er indført i Skifteprotocollen; men Sligt formoder man ikke at ville for Eftertiden indløbe, siden alle forrets, ninger efter den sidste Forordning strax fulle indføres i den' autoriserede protocol. Skulde Sligt desuagtet indtræffe, faa bliver det bedst, at Præsten andrager det for Cancelliet til nærmere Resolution, og at den forlangte Trolovelse eller Vielse imids (f) Cfr. Rescr. 29 April 1796 og Forordn. 4 Jan. 1799<noinclude><references/></noinclude> h88shxr54gbs0dbcw6cknsix4zzgrie 104 84144 404674 277864 2026-04-26T08:30:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404674 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|103}}</noinclude>imidlertid udsættes, med mindre den vebkommende Skif; 7 Maji, teforvalter, i Fald Forseelsen befindes at være paa hans Side, kunde stille Præsten saadan Sikkerhed, som han anseer tilstrækkelig; i hvilket fald Indberetning om Sagen dog ligefulde maatte skee. Dette meldes herved. Biskopen til Efterretning og videre Bekjendtgjørelse for Provst B. Canc. Prom. (til Amtm. over Kjobenhavns 7 Moji. Anit), ang. Moller og Kroholder-Sonners. Indførelse i Reserve Rullen (g). Gr. Amtsforsafteren har berettet, at af de under Ame fuen sorterende Beboere paa Stregodfet er en møller, som har 14 Tor. Mollefyld og omtrent in Tor. Ager: og Eng-Hartkorn, samt otte Selveier.Broemand, der deels bave Hartkorn, og deels ifte; og forespurgt, om disses Senner Kal anfores i Reserve Mullen til udskrivning sont Soldater, eller ikke? Amtmanden anmodes at tilkjendegive Amtsforvalteren, at Fd. af 20de Junii 1788 §. 14, sammenholdt til §. 28, 29, 30 og 31, fuldkommen besvarer Spergsmaalet. Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalings- og 7 Maji, Amtmænd i Norge, saavelsom begge Grever), ang. at Auctionsforvaltere, hvor flere faste Eiendomme ved cen Forretning til diverse Rjóbere sælges, ber for hver Auction gjøre Beregning over de fulde Omkostninger, og uddele Samme paa enhver Deel af det Solgte eller Opraubte, (som man bar erfaret, ei ved nogle Jurisdictioner nieres: - paa det ikke enhver enkelt Deel al femme til at bære enten fuld Bekostning, eller mere deraf end den med Retre bor.) Canc. Prom. (tit General Bei Intendanten i 7 Maji Aggershuus Stift samt General-Veimesterne i de øvrige Stifter, og samtlige Amimænd i Norge), ang. Lodsenes Fritagelse for Veiarbeide (h). G4 (g) See Prom. 25 Junii 1791. (h) Indfræntes ved Prom. as Martil 1797 Gre<noinclude><references/></noinclude> je774aiuopa8xq26evjc2dvhao64v70 104 84145 404676 370495 2026-04-26T08:30:51Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404676 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 104|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>7 Maji. 7 Maji, Gr. J Anledning af det Arbeide, som udfordres paa den ved Stavanger anlæggende Bei, er der opkommet det Spergs maal, hvorvidt de faste kodie bor være fritagne for at deel tage i Beiarbeidets Byrder. Adskillige Almuer skal have paakaact, at Lodfene, som paa mange Steder have tils fiobt sig betydelige Gaarde, bor for disse sende en karl paa Beiarbeide i deres Sted, i nogenledes Bigbed med de andre Opsiddere, eller og, at de ber crlægge noget vist i Penge aarlig til Beienes Jandsættelse og Wedligeholdelse m v. - Men, da Forordn. af 19de Maji 1763 9. 29 blant andet byder, at Lodfene, fordi de alle Eiber ere pligtige at oppaffe de Seilende, skal (Reservelodie undtagne) være befriede for al Skydsfærd og hvad dertil henberer, samt alle andre deslige Forretninger, hvorved de fra Lodstjenesten kunne bin dres, og det er unægteligt, at Lodfene ved deres Folk lige. saavel kunde lade forrette den dem ellers tilkommende Skyds som det nu fordrende Weiarbeide; Saa flyder, deraf, at de ligeledes for Beiarbeide bør være befriede. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden over. Island), ang. Sportler og Skiftesalarier i dette Land. Gr. Efter indkommen Beretning skal en og anden Soffel mand og Stifteforsalter paa Island ikke tage i Betænkning at beregne fa alt for beie Sportler og Skiftesalarier i Sterv boer hos Almuen Anledningen dertil formoder man at kunne mueligen være det for Norge udkomne Sportelregle ment, som anvendes paa Island. Men, som dette er urig. tigt, og det ansees vigtigt at betrygge Almuen imod slige Fornærmelser, om de skulde befindes at gaac i Gvang; saa anmodes at bekiendtgjore for samtlige Rettens Betjente paa bemeldte Island, At det sidste Sportels Reglement for Norge ei bør følges der paa Landet, men at man sammesteds i Henseende til Rettens Gebyhr (i) har at holde sig de ældre og tilforn gjeldende Anordninger efterretlig, indtil anders ledes bliver bestemt. I øvrigt anmodes tillige Stiftbes falingsmanden at ville tilligemed begge Amtmændene og begge Laugmændene gjøre Forslag til et for Island passens de Sportel Reglement, og indsende Samme til Cancelliet enten under eet, eller hver for sig, dog han helst med de Nærmestboende under eet. (i) See Prom. 4 Junii 1796. Genes<noinclude><references/></noinclude> 7gfh82mm2pfch0ms9xxtcabw4u86s6a 104 84147 404677 374529 2026-04-26T08:30:55Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404677 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 106|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>13 Maji.. i faa Tilfælde dobbelte Riis skal uddeles, saaledes som Infanterie Reglementet foreskriver (m). 13 Maji. §. 1. §. 2. §. 3. §. 4. §. 5. §. 6. 14 Maji. Confirmation paa Fundats af Lovise Catrine afg. Hofbrodeur og Perlestikker Peter Anthon Mollers Efterleverske, dat. Kjøbenhavn d. 30te Sept. 1789, paa Overskudet af hendes Efterladenskab til St. Sans Hospital og Claudi Rosettes Stiftelse. Capitalen skal fore Navn af Sal, Peter Møllers og Enkes Legatum, og maa ikke indiemmes under Stife telsens eller fattigvæsenets andre Capitaler. Oblis gationerne stal paategnes at tilhøre dette Legatum. Ins specteuren aflægger derfor et aarligt særskilt Regnskab, eg nyder forlods en Tivendedeel af Renten indtil 100 Rdlr. Af Resten oplægges en Fjerdedeel til en vorende og frugtbringende Capital aarlig Af den da tiloversblivende Rente anvendes forst so Rdlr. aarlig til Skjorter og Serke for de dertil meest Nodlidende og Trængende, som ei nyde dette af Claudi Rosettes Stiftelse; men Resten uddeles til de meest elendige, syge og trængende Mennesker i Stiftelsen, hver a Still. Tile læg; de af Stadens Borgerstand foredrages i begge Tils fælde, endag om Stiftelsen skulde vorde andensteds fore lagt, eller givet andet Navn. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. cedes lige Forsikringer i Retten af Bomforpagters nes Betjente. Gr. Den fra J. 7., som er forpagter af endeel Bomme paa Landeveiene, indkomne Begjering om Tilladelse at modtage inden Retten de af ham ved Bommene ansatte Bes tjentes Eed, er bleven foredragen Hans Kongel. Majestæt, fom derpaa har under 6te dennes resolveret: at det maa are (m) Under 17de Maji 1791 fra Generalitetet, communice ret Commandanten og General-Auditeuren i Kjobenhavn med lere, ja maaskee alle Commandantes, og Regis enter se,<noinclude><references/></noinclude> jrusj360he0gp3a73wmnsvtkza8sii3 104 84148 404678 396709 2026-04-26T08:30:57Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404678 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|107}}</noinclude>være Rettens Betjente tilladt at modtage fornævnte 's 14 Maji. Bombetjentes cedelige Bekræftelse paa den Forsikring, de. have givet ham on Troskab og Redelighed i hans Tjeneste som Bombetjente, naar de seis ere villige til at afgive deslige eedelige Forsikringer; hvilket er Kjobenhavns Magistrat til meldet, for videre at bekjendtgjeres Supplicanten. Tillige har allerhøistbemeldte Hans Majestet befalet, at forberarte Resolution skal meddeles Rentekammeret med Tilfjendegivende, at Samme for Fremtiden kan tils foie Conditionerne flig Tilladelse, der synes billig. Canc. Prom. (til Khavns Universitet og Sjele 14 Maji. lands Biskop), indeh. Kongl. Resol. under 6te dennes, at Vor Fruekirke een Gang hvert Nar paa faadan en Dag, da ellers ingen Kirketjeneste hol des, maa være overladt det forenede Understøttelsess Selskab i Kjøbenhavn til dets hoitidelige aarlige Fors famling. (Paa Begjering fra Selfabets Administra tion) (n). Canc. Prom. (til Amtmandene i Danmark), ang. 14 Majt at Herredsfogderne og Birkedommerne skulle persons ligen indfinde sig ved Extrasessionerne, om de endog have andre Forretninger, men i Sygdoms: Tilfælde sende en paalidelig Wand, (faasom Nogle ere udeblevne, til fadelige Følger) (o). Canc. Prom. (til Amtm. over Noeskilde Amt), 14 Maji. ang. at Fogden eller Oldermanden udi enhver Bye paa Svenstrup Gods skal have neie Opsyn med, at der ved Aftenlæsningerne ei gaaer negen Uorden i Svang, og ligeledes paasee, at Enhver gaaer hjem til Sit, naar Kloffen er ni om Aftenen. (Til at forefomine den llorden, som, efter Forefilling fra Birkedommeren og Forvalteren, derved skal gaae i Svang, og tillige forebygge den paaklagede Nattesværm, der Kader Ungdommens Hel bred) (p). (n) Cfr. Confirm. 17 Febr. 1792. (o) Cfr. Prom. 2 April 1791. (P) See uæfølgende Promemoria. Canc<noinclude><references/></noinclude> 9tqx8sw1e6x5rbib4mif0w3hxtuixmi 104 84149 404679 404188 2026-04-26T08:31:00Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404679 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 108|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>14 Maji, 14 Maji, 14 Maji, Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), hvers ved han derom underrettes, og tillige anmodes, at ville tilholde Degnen paa dette enkelte Sted, ikke at Schoide Ungdommen længere ved Byelæsningen om Aftenen end i det allerhøieste til den saaledes fastsatte Zid. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i Trondhjem), ang. nogle indlukte Stole i Stas bens Kirker. Gr. St. og Bif. bave forefillet, at nogle ubebyggede Rum i bemeldte Byes Kirker Pal for endeel Aar siden med Stiftamtmandens og Biskopens Samtykke være bortsolgte og sfiedede til private golf, hvilke paa egen Bebokning have der bygget sig de saa kaldte indlukte Stole; faint og, at disse Stole ere udlagte i Arv., og undertiden bortsolgte lige som det skeer med Arvebegravelser. Da nu enkelte af be rerte Familiers Descendentere bave gjort paaftand om fors nævnte Stele, uden at ville bagle dem, og der'i den Hen seende er forlangt Cancelliets Resolution; saa meldes herved, at, fiden kirken cengan har faget Betaling for pladsene, hvorpaa disse Stole ere opferte, Saa maa de ansees som en Families Eiendom, af hvilke Birken, uden at bygsle dem bort, ikkun nyder den bestandig aarlige Leie. Rentef. Prom. (til Amtmanden over Lundes næs og Bøvling Amter), ang. at ucomplette Hovedgaarde, i Følge Anordningerne og den i lige Tilfælde forhen ved Correspondence med det danske Cancellie tagne Beslutning (9), ikke kunne fritages for lige Deeltagelse med contribuerende Jordegods i Konges reisers Bestridelse; og at om Veiarbeidet kan ventes nærmere Resolution fra bemeldte Cancellie r). (I An- Ledning af Ansøgning fra Vium Sogns Bønder om, at den afri Sadegaard, Viumgaard, maatte paalægges efter dens Hartkorn at tage Deel i begge Slags.) Gen. (a) See Prom. 5 Martii 1785, 9 Febr. 1788 og 9 Martii 1793. (r) See Prom. 4 Junii 1791.<noinclude><references/></noinclude> 8r6ky8j1ncuu9eaw9euhwqr0a6dggio 104 84150 404680 395745 2026-04-26T08:31:02Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404680 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|109}}</noinclude>Gen. Ld. Dec. og Commerce: Collegii Prom. 14 Maji, (til Landfabrik og Spindeskole-Directionen), aug. Indskrænkning i de aarlige Udgivter til Spinderier. Gr. Til Besvarelse deraf bar Stongen, iblant andre nærmere Bestemmelser, (s) fastsat Følgende til Efterlevelse: Ingen Understøttelser til nye Spinderiers Oprettelse finder Sted herefter, uden naar Skolerne fan aabnes i det mindste med 15 til 20 Bern, foruden et ubestemt Antal vorne Spindere. De saa taldede flittighedss Præmier, der i hver Skole er bestemt til 10 Rdlr.,. maae ifte finde Sted eller udbetales, uden i de Stoler, som have gjort ualmindelig fremgang, til den største Mængde Garn ved det mindste Antal Spindere; den aarlige Præmie for ethvert enkelt Barn maa ikke overs stige 1 Rdlr. Alle nye Spinderier maae i de første fire Nar vedblive at understattes med 26 Rdlr. aarlig Løn, som og maa gjelde for de gamle Spinderier, der ei endnu har opnåaet den Alder; men den fastsatte Løn skal efter fire Aars Forløb fra Spinderiets Oprettelse forvandles til en Præmie af 20 pro Cento af Spindelønnen, og det uden nogen videre Godtgjørelse. De Spinderier, som har staaet længere end fire Aar, uden at have bragt det saa vidt, at 20 pro Cents af Spindelønnen kunde holde Læremoderen skadesles for den ellers godtgjorte Len, maae endnu til udgangen af indeværende Aar nyde den sæde vanlige Godtgjørelse som forhen, men efter den Tid finder ingen Understøttelser Sted, uden i Forhold til Spinde lennen. Det maa være Entrepreneurene tilladt, at vælge be fastsatte Procenter istedet for Læremoderens aars lige Løn, og er Spinderiet i god Drivt, at det kan finde Regning ved den ny understøttelsesmaade, maa Samme deri gjøres deelagtig fra førstkommende Julif Af disse vare ingen Gjensarter at erholde. Qvartal §. 8. §. 2. §. 3. §. 4. 8.50<noinclude><references/></noinclude> f7mmr7lcj8ayp7vfdq6y187a9bio0pu 104 84151 404681 387926 2026-04-26T08:31:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404681 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 110|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>14 Maji. §. 6. §. 7. 7 Maji. IIO Qvartal uden Hensigt til, om Spinderiet for fort eller lang Tid siden har været erlagt. Det bliver en fastsat Regel at ingen Godtgjørelse enten af fastsat Len eller Procenter af Spindelønnen herefter finder Sted eller reclameres, naar ikke Læremoderen forstaaer det regelmessige Spinderie efter Talhaspens Brug, og derpaa har aflagt den anordnede Prove, som skal fee under Opsigt af Administrator: Baden, og bebemmes af Lands fabrik: og Spindeftole:Directionen, der afgjør Spine demesterindens Duelighed. 20 pro Cento af Spindeløns nen finder ikkun Sted, indtil Spindelønnen ved et enkelt Spinderie beløber til 300 Ndlr., men nedsættes til 10 pro Cento for hvad der overgaaer denne Summa. Canc. Prom. (til den for Universitetet og de latinffe Stoler ze. allern. nedsatte Commission), ang. Liigbæringen at free herefter ikke af Regentianerne, men af et Laug i Kjøbenhavn (t). Gr. Commissionens Forefilling derom af ste dennes er igjennem Cancelliet Kongen foredraget, indeholdende følgende Hovedpoffer: 1.) At, ligesom Kongen bar befalet, fiigbe. ringen herefter ei mere at forrettes af de paa Regentsen lig. gende Studerende, men af et særdeles Liigbærerlang, som Kjøbenhavn skal oprettes; 2.) at dette Laug skal bestaae af tyve personer af borgerlig Stand, skikkelige, stærke og velskabte Folk, boille Bulle bortføre alle de Biig, som bid tir af Studentere blepe bortførte, og imellem dem vælge en Formand, som paaseer, at god Orden boldes ved Ligenes Bortforsel; 3.) at Lauget, naar det er etableret, faaer under det theologifte Sacultet, hvilket bliver, dog ikkun for saavidt Liigbæringen ene og aleene angaaer, dets vrig hed og i denne Dvalitet jevner og retter alle ved liigbærin gen fra Bærernes Side indløbende Feil og Forseelser; i alt evrigt faaer derimod Lauget under vedkommende Øvrtgbed; 4.) at Sacultetet, faasnart fee fan, og efterat alle Con ditioner og hvad ellers i den Henseende vides ber, nøiagtig er beskreven, sætter Lügbæringen til offentlig Picitation after native, og saaledes at først hver Plads opbydes til afhæn delse paa Livstid, imod en Recognition eller Kjsbefum cengang () det Meefte forandret eller neiere bestemt ved Rescr. 16 og Plac. 24 Maji 1792, R. 26 og pl. 29-Juni 1795, M. 17 0g Piac. 21 Magust 1798,<noinclude><references/></noinclude> rr3wmcotiwpfml1yp6eersgzqdi7pdf 104 84153 404682 362248 2026-04-26T08:31:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404682 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 112|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>II2 17 Maji. foretages saadan Forandring, som gjør denne understøttelse unedvendig; 5) at meerbemeldte Stipendium henfalder for det Kongel. Bibliotheks Amanuensis, naar den nu der med Benaadede afgaaer; 6.) at Sognepræsten og Capel lanen ved Trinitatis Kirke fremdeles beholde hvad dem hidtil har været tillagt som en Refufion for det Offer, Communitetets Alumni ellers burde give dem; samt at Catecheten ved denne Kirke fremdeles beholder dette Sti pendium, paa Vilkaar, at Subjecterne til Embedet altid vælges, om være fan, af Communitetets Alumnis, saa at dette Embede, der foraarfager Communitetskaffen en udgivt, paa denne Maade dog bliver en Fordeel for hiin Stiftelse; 7) at Famulus ved Universitetets Bibliothek efter den nu Værendes Afgang itke længere nyder Noget fra Communitetet; og 8.) at endelig alle disse her, be nævnte og andre faa kaldte Privilegerede, som fremdeles beholde Communitetets Stipendium, ikkun nyde det saaledes fom det nu er, uden at kunne gjøre Fordring paa nogen Forøgelse, i Fald dette Stipendium maaskee i Liden maatte foreges for de Studerende. 17 Maji, Og har derpaa under 13de næstefter allernaadigst resol veret saaledes: Samtlige Commissionens Indstillinger i denne Sag bifaldes. Canc, Prom. (til samme Commission), ang. at ved Khavns Universitet maa aarligen otte Præmier for bedste Afhandlinger udsættes. Gr. Jgjennem Cancelliet er Kongen bleven forestillet Commissionens Forestilling af ste dennes, hvorved den har begiert Allerheissammes Resolution, at der ved Universi tetet aarlia maa udsættes otte Præmier, bestaaende hver i en Medaille af 40 Rdlrs. Wardie Com hvis 11dprægning strax sluttes Accord med en Medailleur), fer dermed at be lønne den bedste Afhandling over visse foreskrevne priisma terier i Theologien. Jurisprudentsen, Medicinen, den theos retik praktiske Philosophie, den heiere og lavere Mathema tik, Philologien, Historien og de fiendte BidenFaber, hvor til alle Studerende og endnu ubefordrede Candidater (v) offentligen maatte indbydes; samt at Priismaterierue val ges af professorerne i hver Biden fab, saavel de Ordinaire fom Ertraordinaire; og endelig at følgende Wofter maatte fafsættes i Henseende til Prisernes udsættelse, Afhandlin gernes Indsendelse og Bedemmelse, Præmiernes uddeling, m. m. 1.) Priismaterierne vælges af vedkommende pros fessorer i hver Videnskab, og indsendes saa betids til uni. versitetets Patron, at de, efterat de ere approberede, (v) Jgjentaget, see Prom. 16 Febr. 1793. kunne<noinclude><references/></noinclude> nerhj5hk38ulk9n0qcfmffqfra3n25x 104 84154 404683 390131 2026-04-26T08:31:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404683 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|113}}</noinclude>kunne anmeldes i det Brouramma,, fom frives i Anledning 17 Maji. af Bongens Sødf ledag, og dernæst paa anden Maade bekiendtgjøres. 2.) #fbandlingen maa være indsendt inden Ifte December samme War. 3.) Disse betegnes aleene med en Devise, men enbver Sorfatters Mave maa følge med Afhandlingen i en foriegler Sebdel, beteguet med samme Devise, som fbandlingen. 4.) Efterat Ashandlingerne af de Professorer, som det vedkommer, ere lære, bedømte, og den bedste udmærket, tilkendegives univerfiterces Rector, eller hvem i hans Sted holder Talen, naar heißbemeldte Fedselsdag paa Academiet helligholdes, hvilken Ashandling af bvert Slags har vundet, samt paa hvad Grund den titfiendtes Prisen, bvorbos bam tillige leveres den forseglede Devise, og i Talens slutning anmeldes da af Sales ren med faa Ord den over bver Afhandling faldne Domhan aabner Devisen paa Carbedret, og nævner offentligen enhver Forfatters Navn 5.) Skulde foruden den fronede Afhandling endnu En eller Auden befindes særdeles udnær tet, maatte den derover fældende Dom ligeledes i nysbe meldte afe offentligen paa Cathedret tilfjendegives, Devi fen aabires, og gorfatteren nævnes. 6. Præmierne ud deles af og bos Universitetets Patron til enhver Forfat ter, og Bristmaterierne for i Mar, efterat de paa forome meldte Maade ere valgte og approberede, anmeldes i Programmet angaaende Rectorasets Omriftning, da der med Afhandlingeries Indsendelse og Præmiernes uddeling for holdes, som ovenfor er bestemt. Derpaa har Hs. Majestat under 13de næstefter allevn. resolveret saaledes: Commissionens samtlige Forslage i ., denne Sag approberes; dog saaledes: at Priismates viernes Valg Kongen, inden Approbationen, af Pas ,, tronen forelægges; at i Talen i sin Tid med bemarz ,,kes, om, og i hvilken Videnskab, ingen priisvær ,, dig Afhandling er indkommen; og at Tegningen til den projecterede Præmie.Medaille forelægges, samt foredrages, hvorfra de Penge, som Stemplet foster, skal tages." " " Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. at 19 Maji. Major Moldrup er (som under 16de f. M. blev meldt) i Følge Kongl. Resol. af yde Martii sidst. Den 1ste April forundt Bevilgning til, for bestandig at af hande Birkerettigheden fra Stamhuset Vestervig; VI. Deel 6te Bind. famit<noinclude><references/></noinclude> tbytxzkitycxvcg0u4vi4qldtv7cyol 104 84157 404685 399716 2026-04-26T08:32:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404685 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 116|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>21 Maji. er Maji. 21 Maji. Kongen hay under rste Decbr. f. 2. sluttet en Convens tien med Hans Majestet Kongen af Preussen derom, saa 'at (d) ...Kasse. Videre skal under denne Convention tillige indbefattes, hvad der af bemeldte 2: givt hidindtil har været overdraget til milde Stiftelser, for at forbedre deres Fonds, istedet for at erlægges i den Kongel. Kasse, men som dog i Grunden tilkomme Landss Herren. Endelig stal Samme gjelde for alle de Midler sg Arveparter, som ved Conventionens Underfrive endnu itte virkelig vare udførte, og af hvilke Afgisten ikke allerede ba var erlagt; hvorimod denne Convention ikke skal angaae de Personer, Corporations eller Stæder, fem efter Anordningerne ere berettigede til at hæve foremmeldte Afgivt af de dem underlagte Personer og de under deres Jurisdictioner faldende Arvemidler; ligesom det i øvrigt ogsaa er fastsat, at der stedse skal haves Hensigt til Arveladerens eller den udvandrende Pers fons forum. Canc. Prom. (til Landsdommerne i Morrejydland), ang. at der ikke haves Noget imod, at Landstinget herefter sættes den første Dag Kl. 10 Fermiddag, og de følgende Dage Kl. 9, (efter de i Landstings Froeuratorenes, af Landsdommerne indsendte Sorestilling anferte Grunde.) Canc. Prom. (til Rentekammeret, og til Amtm. iMordlandene), ang. Tinghold for Amtmanden og fogden, samt Rigtighed for Pengene (e). Gr. Rentekammeret har til fgiereffe tilstillet Cancellice en fra Amtmanden dertil indkommen Besværing over Fogden Runde (a) Det orige er ligelydende med Circul. 13 Febr. 1790, undtagen at her faaer de Kongel. preussiske Lande, Undersaatter &c.; samt Decimation istedet for Tiende. penge. (e) Efr. Lovens 1-5-21 03 3-12-31, 30. 5 gebr. 1685 9. 1, 08 7 febr. 1738 5. 4.<noinclude><references/></noinclude> hp64v934vd4kcliqs220uz7nktvmvpj 104 84158 404686 315408 2026-04-26T08:32:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404686 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|117}}</noinclude>Runde (f), fordi han ikke vil udbetale han 100 Rd. aarlig 21 Maji, af Tingboldspengene, hvilket forben skal have været Brug. I Anledning heraf meldes, At Amtmanden ikke fan tilkomme Noget af Ting, holdet, naar han ikke bivaaner Zingene; men hvor han derimod indfinder sig paa Tingene, ber han nyde saavel fri Tinghold in Natura paa Tingtouren selv, som og Godtgjørelse for forflegning paa Reisen til og fra. Og, da Fogden ikke heller kan tilkomme videre, følgelig ikke-bar beholde, hvad som i et eller andet Ular blev tils overs af Tingholdspengene, saa bar han, som den der oppebærer Tingholdspengene, og igjen übteller dem til sit bestemte Brug, derfor aflagge Rigtighed til Amtet; og naar bet da efter hvert tredie Aars Forløb befin des, at Noget bliver tilovers, bor Samme godtgjsres Almuen. Canc. Prom. (til Stiftbefalings- og Amtman 21 Maji, dene samt Biskoperne i Island), ang. at Stife tet efter Landphyfici, Apothekere og de saa faldte Sjerdings: Chirurgi udi Joland tilhøver den verdslige Jurisdiction. (Da der er gjort en Forespørg fel (g), om det tilkommer Civils elles Geistlige.) V. G. N. og Generaltoldt. Prom. [til Stiftamt: az Maji. manden i Byen (h)], ang. raa Sukkeres Indførelse fra (gl. Resol. fremmede Steder til Raffinaderier, dette Aar ud. 13 taji.) Sammes Prom. (til 1] Stiftamtmanden, og : Maji. Toldbetjentene i Ribe, 3] de Samme, og 4] Strand Inspecteuren i Hjerting), indeh. Kongl. Resol. af xxte dennes,,, at det ved Nesol. af (f) I Helgeland. 52% adie (g) fra Biskopen over Skalholt; til heem Prom. altsaa var noget anderledes forfattet. (h) Og til fere, bver Raffinaderier findes.<noinclude><references/></noinclude> 03e1kr4z6x8uwv6ewih2fvo0y4qhvwj 104 84159 404687 400221 2026-04-26T08:45:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404687 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 118|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>21 Maji. 3die (i) Maji 1786 til Pieve oprettede Opsyn paa Sang nu maa ophore, og Toldvæsenets Forretninger ved og paa Fans efter Pens Beliggenhed herefter at deles imellem Nibe og Varde Toldsteder, saaledes at Opsynet og Regnskabsføringen ved Sønderho varetages af Tol deren i Ribe ved en Fuldmægtig, og ved Toroby Regnskabsforingen af Toldbetjentene i Varde, samt Opsynet af Strand Inspecteur Stochman (k), m. m." [Den soevante Karl, som Zordby Sogn hidtil har leveret til den Kongelige Krydsbaad ved Nordby, maa nu afgives til Tjeneste ved Sønderlo Krydsbaad, foruden den Karl, som Sønderho Sogn til denne Baad allerede udreder] (1). 27 Maji. §. r. 9. 2. §. 3. Rescr. (til Kiøbenhavns Universitet), hvorved, i Henseende til de juridiske Examina, Eet og Andet bestemmes. Gr. Af det juridike Facultets Skrivelse til Universitetets Patron er fra det danske Cancellie bleven foredraget, at den ved Universitetets no Fundats af 7de Maji 1788 og Faculte tets Intrur af die April 1789 befalede Forandring ved de juridiske Gramina vel har været meget gavnlig og fordeelagtig, for at fremme grundig Studium i Lovkyndigheden, og at skaffe Staten duelige og indsigtsfulde Embedsmænd i dette Fag; men at nogle nge Bestemmelser og Forbedringer i visse Puncter formenes at kunne give disse Eramina en endnu ferre fuldkommenhed, eg derved befordre Hensigten i en endnu hoiere Grad. Thi anordnes: De danske Jurister fulle ligesaavel som de latinske være forbundne til skrivtlig at besvare visse theoretiske Spørgsmaal, forend de antages til den mundtlige Examen. Disse Spørgsmaal skal være ser i Tallet, nemlig to i Naturens Ret, og fire i den danske og norske private Ret. Til disse Spørgsmaales Besvarelse maa tilstedes Candidaterne sex Timer, fra Kl. 8 om morgenen (i) Prom. 20de, til (k) Igjen tildeels forandret, ha oldinspecteurer ved begge Koldsteder et Var Mar derefter bleve ansatte. (1) Dette [] var fun til Stiftamtmanden.<noinclude><references/></noinclude> 5habh731uodjfy7crzeztmwhr6m6hg3 104 84160 404688 327379 2026-04-26T08:45:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404688 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|119}}</noinclude>til om Eftermiddagen Kl. 2. Med Opsigten over Cans didaterne ved denne skrivtlige Preve o. f. v. skal forholdes, ligesom det er anordnet i Instruxen i Henseende til de latinse Jurister.. Det Specimen practicum, som Aile, der tage den juridiske, saavel latinske som danske Eramen, skulle udarbside, skal for Fremtiden fotst forfattes efterat de have udstaaet den mundtlige Eramen, da det maa overlades til Candidaternes eget Balg, om de ville forfatte det strax efter den mundtlige Examen, eller først en rum Tid derefter; dog skulle de melde sig til een af de fire for Examina bestemte Aarets Tider., Til Udarbeidelsen af dette Specimen practicum over et fremsat Thema skal Facultetet bestemme to eller flere Dage hvert Qvartal, strax efter den Tid den mundtlige Examen er tilendebragt, nemlig een Dag for de latinske og een Dag for de danske Jurister. Dersom Candidatens Specimen practicum er saaledes, at det tan antages, gives ham derfor en særdes les Caracteer, i Forhold til dets større eller mindre Godhed, nemlig til de latinske Jurister enten laudabilem eller haud illaudabilem, eller haud contemnendum, og til de danske Jurister vel eller temmelig vel. Skul de derimod det udarbeidede Specimen practicum være saa flet, at det ei kunde antages, afvises Candidaten for den Gang; og maa han da ikke stædes til at forfatte et nyt Specimen practicum ferend efter et halvt Nars Forlab. Facultetet maa ikke give en Candidat nogen Attest for den juridiske Examen, ferend han har udarbeidet et, Specimen practicum, som er bleven antaget; og. skal der, hver Gang en saadan Attest udstades, altid i Samme anføres saavel den Caracteer, Candidaten har erholdt ved den theoretiske Eramen, som den, han har faaet for sit Specimen practicum. Dog skal udførelsen af de fire første Poster udsættes indtil det ny begyndte Sommers Semestre er sluttet. 54 Rescr. 27 Maji. §. 4. 8. 5. §. 6. §. 7. §. 8. §. 9.<noinclude><references/></noinclude> 25um53nxw61nc1iga44jbb8oyrxsovu 104 84161 404689 394564 2026-04-26T08:45:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404689 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 120|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>27 Maji. Rescr. (til det juridiske Facultet i Khavn), ang. at Cand. Juris Fr. Th. Hurttgfarl, som Pluraliteten af Dommerne have efter Ceneursen, i Falge Kongl. Resol. under 3die Decbr. f. 2. (m), formcent, burde forundes Totariatet,ved beinelbte Facultet, og af dette dertil er udsect, skal tillige være Adjunctus ved Facultetet, og i denne Egenskab holde halvaarige Fore: Læsninger ved Universitetet, dog uden at tage videre Deel i Eramen, end der at fore Protocollen, og uden at har derved frholder nogen Denomination eller andet Jus qvæfitum til et ledigt blivende Professorat (n). 27 Maji. Rescr. (til Stiftamtmanden over Ribe Stift), ang. Jorbemebres Ansættelse i Ribe Stift. Gr. Af Stiftbefalingsmandens Beretning til det danske Cancellie, dateret 24de Novbr. f. A., er ongen bleven fore draget, at da der i Ribe Stift, fornemmelig udi Stads, Gjerding og Malt Herreder under Ribesuus Amt, var Mangel paa duelige Jordemedre, har han af de ved fødselsstif telsen i Kjobenhavn værende eraminerede Jordmødre antaget tre paa de Vilkaar, at de fulde nyde 16 Rdlr. aarlig Yen, Brændsel og Græs til et War Steer eller Venge derfor, saa og en vit Betaling for deres Forretning, og fri-Reise der over, hvilke derefter bleve anviifte plads i ovennævnte Hers reder; bsorbos han tillige bar begiert Approbation paa fol gende af bam foreslagne fire Poster: 1.) at Districternes Inddeling udi Stads, Gjording og Malt Herreder maatte Blive saaledes a) Beien og Laborg Sogne samt Keldborg, og Lundknud at udgjøre et District; b) Kolding, Feuling og Salt Sorne et; c) Hollied, Brerup og indfnud Sogne et; d) Beirup, Gierding og Bramminge Sosne et; e) Bilslev og Jernsed Sogne et; f) Darum og Hunderup Sogne samt- Tommerby og Terpager Byer i Encum Sogn et; g) Resen af Gneum Sogn samt Eierreborg og Skads Sogne et; h) Jerne og Guldager Sogne et; i) Hoftrup, Alstev og Brons dum Sogne et ; k) Nebel, Grimstrup on Rotirke Sogne et; 1) Aare, Faaborg og Aafrup Sogne et; 2.) at Lønnen, som er 16 Mdlr., og en koes Græsning efter Venge ifredet 3 Rdlr., fri Brandiel eller Penge derfor 3 Rbir., maatte af hvert Diffricts Hartkorn saavel det contribuable som Hoved og præstegaardes, Skov og Møllestylos Hartkorn (de (m) 3 Prom. 11 Decbr. 1790. (n) Nu, 1799, er han tillige Professor extraordinarine.<noinclude><references/></noinclude> mucff3tjnusr15xrv3i9pi29zcpysxv 104 84162 404690 360663 2026-04-26T08:48:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404690 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|121}}</noinclude>Cde to fidite halvt beregnet) udredes i to Eceminee, nemlig 27 Maji, til hvert Zars ikke Mail og affe opbr., og af Amtstuen i Ribe, ligesom det ved Rescr. af 20de April 1775 cr befalet i Henseende til Chirurgiflatten, indfordres under militair Ereeutions (0) Tvang; s.) at Jordemødrene for deres Forretning bos dem, som ere af Bendetanden, fuffe, for. aiden fri Befordring, nyde, hvad enten de brugtes elles ikke: af en heel Gaards Besidder i Districtet i det mindste 3 f. af en hals Gaard va derunder it., af en Boels. og Suusmand i M.; men be golf uden for Bondestanden maatte give Jordemoderen hvad de selv fandt for godt, dog ci mindre end det her Anforte; buisfen Betaling, i Bearings Tilfælde, ligeledes ved promote Execution efter Ameman dens gorani altning, paa den Medevilliges Bekoning, maatte inddrives; dog at Wedkommende Fulde være frie for denne Betaling naar de godtgjorde, at de havde fordres Jordemoderens Sjelp, men ei kunnet erholde den, formedelst at bun var i Embedsforretning paa et andet Sted; 4.) at Reisens Bekostutug saavel for be tee allerede antagne Jorder medre, der blive anvie de under Litr. c. f og i benævnte Districter, som Befoftningen paa de videre udfordrende Sub jefter, der maatte blive sendte til Kjobenhavn til Oplærelse i Jordemoder-Konften (p), maatte udredes af hvert Herreds $5 Hart (o) See Forordn. 30 Jan. 1793 5. 7:09 8. (P) Cfr. fecul. 11 Junii 1791. - Under 4de Majt 1793 til Frev Cancelliet Stiftamtmanden samt Justits raad og Stiftsphnfieus A. F. Fridich, beer, for fig Følgende:,, Stiftamtmanden bar tilmeldet Cancelliet, at, da han ved sin Ankomst til Stiftet fandt, at der aldeles manglede Jordemodre i Holstebro og Lemvig Kiebstæder, samt tyve Diftricter af Ribebuus Amt, og ved Fødselsstiftelsen i Kjøbenhavn ei funde mod tages mere end to Lærlinge aarligen, hvorved Mang Ten seent vilde blive afbiulpen, bar han foringaet Justitsraaden til at oplære tyve Subiecter, valgte af Districtene paa Landet, hvor de ere blevne ansatte Som Jordeniedre; og at disse, foruden Jordemoder videnskaben, have lært at aarelade, og sætte Riy steer, samt ere blevne forsonede med de dertil for nedne Instrumenter saavelsom Jordemoderstole, hvilke Gidste bidtil have været ubekiendte og ubrugte paa Landet Da nu Stiftb. tiffiae melder, at han skylder Jußlitsraadens Belvillighed, Duelighed og Jver denne vigtige Indretnings haftige og gode Fremme; faa har Cancelliet ikke vildet mangle at tilfjendegive Justice. raaven saavel sit fuldkomne Bifald med det, der er foretaget, som den 2gtelse, man bærer for en Mano, det viser saa megen Bieffombed, og bar sag gob Billie til at arbeibe for det Almindelige." rou.. til Stiftamtmanden, Gellfried (der under 26de Jan. 1795<noinclude><references/></noinclude> diynjremp394vx9x6s7ooc50m84se5n 104 84163 404691 394565 2026-04-26T08:48:07Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404691 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 122|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>27 Maji. Dartfoen, efter den i den Voß giorte Beftemmelse, da Saadant ellers vilde falde et enkelt Districts Beboere alt fer byrdefuldt. Ved en senere fra Ribe Stifts.Contoir indkominen Forestilling af ste Jan. er berettet, at, efterat den ene af forommeldte fra Kiøbenhavn ankomne og erami nerede Jordemodre, navnlig Risby, var ansat udi det Dis friet, der udgjor Holsted, Brarup og findknud, Sogne, have Omtændighederne gjort en Forandring med hende nodvendig, saa at hun efter Overlæg saavel med Stifts- og Landphysicus Julliesraad Fridsch som vedkommende Præster, siden bles anfat i eteroedfed Boe Sonden for Ribe, boor bendes Diriet udgjør de ribehusike Beboere i Reisby, Hvidding og Sieffereedited Sogne samt Qteroedfed og tufrup Boer, men at herved ogsaa meder den Bankelighed, at da Sene der arup Bye, som grændser tæt Norden ind til Bestervedsted, skal udaiore omtrent Middelpunkten af Districtet, burde hendes Boepæl caentlig være der, men at denne Byes Be boere, indtagne af den Fordom, at hendes Nærværelse fulde være unedvendig, negte saavel nu sem fiden at ville anvise Jordemoderen forneden Boepæl der i Byen, hvorimod Stee dets Soanepræst har bekræftet Nedvendigheden af en Jorde moders Ansættelse for Besteroedfed Sogn, hvorunder Sen derfarup ligger; i hvilken Anledning derved tillige er bleven indit: 1.) om ikke foranferte befoining med Jordemoder Rsbyes Ansætelse i Diftrictet Senden for Ribe, som forommeldt med 40 Rdlr. iftedet for Len, en Koes Græsning og fet Ildebrændsel maatte nyde Bifald? 2.) Om ikke Resten af den anden og tredie Post i den foranforte Stiftets Forestilling af 2 de Navbr. f. A. maatte blive her anvendeligt? 3.) Om ifte Districtets Beboere maatte blive paalagt at forffaffe Jordemoderen da Familie fornoden Boepæl i Sønderfarup ne, da hun ei længere fan blive, hvor hun nu er, enten ved at indleie dem et Sted i Byen eller og af ny opbygge faa manae Fag, som Amtmanden maatte finde passende, og hvorfor hun skulde erlægge en billig aarlig feie? 4.) On ikke Befoftningen paa hendes og Families Transport til Ribe, og underholdning fiden efter, indtil hun blev ansat, maatte tages af Amtets Kasse, da Walt Herred, som nu ei nyder godt af hende, ikke sel kan paalægges denne Byrde, og Ribebuus Birk, hvori hun er ansat, er taade lidet, og dets Situation tillige saaledes, at ingen flere yer af Birket, end Diffrictet udgier, kunne betjene sig af bende? Foranforte to Forslage bifaldes, dog at det i Henseende til Jordemødrenes Betaling for deres Forretninger i Alt skal forholdes efter Placaten af 29de April sidstl.; saa og 1791 fif Ribe Stift), indeholdt endnu bette: „, ban vil deraf erfare Cancelliers Cornicise over det gode Udfald, hans Bestræbelser i denne Henseende har Dave."<noinclude><references/></noinclude> bx49fmwpvriu2mm61ts6y9adx4flp8s 104 84164 404692 336951 2026-04-26T08:48:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404692 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|123}}</noinclude>og med følgende Forandring i det sidste Forslags 4de Post, 27 Maji. nemlig, at Bekostningerne paa Jordemoder Risbyes og Families Transvert og underholdning alerne skal udredes af det enkelte Districts Beboere, som have Nytten af hendes Ansættelse (q). Og maa det altsaa indtil videre have sit Forblivende ved den for de tre allerede ansatte Jordemodre i Forslag bragte Len; men i Henseende til de endnu feilende Jordemedre i Stiftet, haver Stiftamts manden at see derhen, saavidt som gjørligt, at dem i hvert District istedet for Salarium kunde tillægges fri Boelig med det behøvende Land til en Roes Græsning og fors neden Haveplads, og især at dette iagttages ved Udstifts ningen i sin tid paa disse Steder. Canc. Circul. (til samtlige Amtmænd (r) i 28 Maji. Danmark), ang. Inddrivelse af Kirke- og Skoles Betjentes Indkomster. Gr. Ved adskillige Leiligheder har man bragt i Erfa ring, at saavel Kirke som Skolebetjente ikke fielden neg tes de Rettigheder, som Anordningerne have tillagt dem af Sognefolkene; og man bar tillige lagt merke til, at denne Wearing som oftest finder Sted hos Personer uden for Bondestanden, naar disse tilkjøbe fig Bøndergaarde paa Landet. Da det nu ikke er billigt, at fornævnte Statens Embedsmænd skulde udsættes for den leilighed at indtale deres Embeds-Judkomster ved Lovmaal, Sligt ogsaa lette lig kunde blive dem alt for byrdefuldt; meldes herved, At, naar nogen Kirkes eller Skolebetjent negtes de Indkomster, som Loven og Anordningerne hjemle ham; da (a) paa Stiftamtmandens Foreftilling om en Borandring heri, svarede Cancelliet under 3die Cept. 1791:,,a disse Bekostninger kan fordeles paa begge Districter, saavel det, hvori Madame Risby først har været an sat, som der, hvortil hun nu enten er bleven, ellee vil blive forflyttet (kden det vilde være baardt, onz det enkelte District, efter de forekommende Omfan bigheder, ene blev paalagt at udrede Summen, som Rentekammeret ikke tan tilraade at udredes af tets Delinquentkasse." (r) Til flere, see Eirent. 15 og Prom. 22 Detober 1791.<noinclude><references/></noinclude> 796b0mmwquxui7p2os8b7x5ppkyrsh2 104 84166 404695 402778 2026-04-26T08:52:03Z MGA73bot 792 Finder kylon-varianter 404695 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|125}}</noinclude>28 Maji. Canc. Prom. (til det 2. G. N. og Generaltoldkammer), ang. at Forordn. af 6te Dec. 1743 ei er anvendelig paa Cautionister, men aleene paa Forbryderne selv, der ere demte til at ubrede 26: der; og at de Ferste ikke kan behandles paa anden Maade end en anden Skyldner, der ei formaaer at betale Gjeld. (Paa Forlangende fra Generaltoldt. om Cancelliets Foran faltning til, at G. i Bergen, som har til Kammeret caveret for 5s Rdlr., hvilke nogle Bonder af Flekkefjord fulde ade rede som Beder for noget confisqveret Brændevin, maatte, da Intet hos bam ved Crecution bar været at erbolde, en sættes paa Vand og Brod, formenende Saadant at være en Folge af 8d. 6te Decbr. 1743-) 28 Maji. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Ribe Stift), ang. Forholdsmanden, naar Ribe Inds vaaneres de eller Korn ved Oversoonimelse henskyl Les paa Andres Eiendomme. Gr. Den af Magistraten foreslagne og af Stiftamtm. bifaldte Anordning derom finder man saa billig og saa passende under lige uheldige Omstændigheder, at man ikke tager i Betænkning at give Samme sit Bifald. Ved at tilbagesende ham det Cancelliet tilstillede üldkas til en placat (t), meldes altsaa, at Samme kan udstædes; (t) Placat. Da Erfarenhed har vist, deefs at adskillige baade Inden og 1denbyesboende tilvende sig paa forskiellige Maader endeel af det se og Korn, som ved Oversvømmelser bortssylles fra det Sted, paa hvilket det, forend Oversvømmelsen, laae, deels at mangfoldige Tvistigheder opstaae over det saaledes sammenskyllede Høes og Korns Deling &c. saa verder herved eengang for alle anordnet og offentlig befiendtgjort: at saa ofte det uheld herefter skulde ramme Byens Marker, at det slagne Hoe eller Korn bortskylles af Vandet fra sit Sted, skal det 1.) vel staee Enhver frit for, at bjerge baade af fit eget og fine Medborgeres Hoe eller Korn saa meget, der er ham mueligt; men derhos bør 2.) alle og enhver af Indvaanerne, forinden de lade det Ringeste af det saaledes biergede Hoe eller Korn bortføre fra Marken, have Magistrarens skrivelige Tilladelse om, hvor meget Enhver især maa bortføre. 3.) Forend denne Tilladelse kan ventes, maa a) samt- lige<noinclude><references/></noinclude> nj5s4t62ngqkkzmlhp3dk5gph6znqgh 404698 404695 2026-04-26T08:54:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404698 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|125}}</noinclude>28 Maji. Canc. Prom. (til det 2. G. N. og Generaltoldkammer), ang. at Forordn. af 6te Dec. 1743 ei er anvendelig paa Cautionister, men aleene paa Forbryderne selv, der ere demte til at ubrede 26: der; og at de Ferste ikke kan behandles paa anden Maade end en anden Skyldner, der ei formaaer at betale Gjeld. (Paa Forlangende fra Generaltoldt. om Cancelliets Foran faltning til, at G. i Bergen, som har til Kammeret caveret for 5s Rdlr., hvilke nogle Bønder af Flekkefjord fulde ade rede som Beder for noget confisqveret Brændevin, maatte, da Intet hos bam ved Crecution bar været at erbolde, en sættes paa Vand og Brod, formenende Saadant at være en Følge af 8d. 6te Decbr. 1743-) 28 Maji. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Ribe Stift), ang. Forholdsmanden, naar Ribe Inds vaaneres de eller Korn ved Oversoonimelse henskyl Les paa Andres Eiendomme. Gr. Den af Magistraten foreslagne og af Stiftamtm. bifaldte Anordning derom finder man saa billig og saa passende under lige uheldige Omstændigheder, at man ikke tager i Betænkning at give Samme sit Bifald. Ved at tilbagesende ham det Cancelliet tilstillede üldkas til en placat (t), meldes altsaa, at Samme kan udstædes; (t) Placat. Da Erfarenhed har vist, deefs at adskillige baade Inden og 1denbyesboende tilvende sig paa forskiellige Maader endeel af det se og Korn, som ved Oversvømmelser bortssylles fra det Sted, paa hvilket det, forend Oversvømmelsen, laae, deels at mangfoldige Tvistigheder opstaae over det saaledes sammenskyllede Høes og Korns Deling &c. saa verder herved eengang for alle anordnet og offentlig befiendtgjort: at saa ofte det uheld herefter skulde ramme Byens Marker, at det slagne Hoe eller Korn bortskylles af Vandet fra sit Sted, skal det 1.) vel staee Enhver frit for, at bjerge baade af sit eget og fine Medborgeres Hoe eller Korn saa meget, der er ham mueligt; men derhos bør 2.) alle og enhver af Indvaanerne, forinden de lade det Ringeste af det saaledes biergede Hoe eller Korn bortføre fra Marken, have Magistrarens skrivelige Tilladelse om, hvor meget Enhver især maa bortføre. 3.) Forend denne Tilladelse kan ventes, maa a) samt- lige<noinclude><references/></noinclude> gg09c4qf9xjj0zdfwd0xq3a6q9kks5r 104 84167 404699 379890 2026-04-26T08:54:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404699 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 126|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 Maji. des; dog a), at der i Indledningen indføres, at Bestema melserne ere fastsatte efter Overlæg med Byens Repræs fentantere; og b), at naar Magistratens Behandling.. paaklages, afgjør Stiftamtmanden Sagen ved endes lig R solution uden videre Rettergang. 28 Maji. Canc. Promemoria (til Samme), ang. Veiene paa Fehr. Gr. Over en Foranfaltning, som af fond, og Birkefog den er foretaget til Beiens Forbedring, bave 7. p. med Flere af Nieblum indgiven Klage, som man ikke finder, at de i mindre Madde have været beforede til. Bye oreningen af 19de gebr. 1782, der fafisætter de Bestemmelser, fom have været fundne nedvendige til Ordens Jagttagelse i Byens offentlige Anliggender med Veie, Vandledninger og videre, er ikke aleene almindelig vedtagen, og offentliv ved Rettene bekjendtgiort, men har endog stedse været upaaanbet af Wed kommende, og tjent til Rettesnor i Sagen, som den om bandler. At nogle faa Misfornoiede fulde funue omede effer tilintetgjere Gamme, imod de vriges Qnfer, vilde hverken være ret eller billigt. Man skulde derfor melde: At tige Indvaanere, der bave lidt ved Oversvømmelse, sidnesfait, eller i Mangel af Vidner, naar forlanges, ved Led godtgjøre, hvor meget Hee eller Korn, der ferend Vandets Oversvømmelse egentlig eller omtrent lage paa hver af deres Eng eller Agerparter, og en bestemt Beregning saaledes haves over den egentlige Ovantitet af alt det overfyllede Hoe eller Storn; b) ved Syn bestemmes, hvor stor Deel deraf i alt er bjer get hos Namtlige Indvaanere; c) det hele bjergede vautum Hoe eller Korn reparteres paa alle de Indsaanere, hvis hee eller torn bar lidt ved Oversvøm melsen, i lige Forhold til det, Enhver bar havt paa fin Jord forend Operfvemmelsen. 4) llagret alt det af Bandet overskyllede Hee eller Korn ber paa denne Mande reparteres og deles imellem samtlige vedkommende Indvaanere, saa forstaaer det sig dog sels, at Enhver, som bierger mere end det, ham efter saadan Ligning fan tilfalde, ber deraf have en passende Bjerge, løn, hvilket atter skal blive paalignet dem af Indvaa nerne, der efter Oversvømmelsen erholde mere Hoe eller Korn tilbage, end de selv have bjerget. 5.) Hvo som befindes at bortføre det Rinaefte af det biergede Hoe eller Korn, uden at være forsynet med Magistratens Tilladelse, som forommeldt, maa, feraden Tilbage Erstatningen af det Bortførte, vente fig mulcteret fra til 4 Rdlr. for hvert Les efter hans Modvilligheds Beskaffenhed..<noinclude><references/></noinclude> tixpxz7ogvlz41tbrpuaye1hm5ibf5t 104 84168 404700 397925 2026-04-26T08:54:31Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404700 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|127}}</noinclude>At det ommeldte Regulativ af 19de Febr. 1782 bar 28 Maji. blive til Følge i Fremtiden, og de modvillige ansees efter Forordn. af 4de Martii 1690 (u). givere fritages denne Gang for Mulct. Klagens Ind: Canc. Prom. (til Amtmand Meldal udi Jss 28 Maji. land), ang at den Straf, som Forordn. af 20de Febr. 1789 fastsætter for simple Tyverier, ifte drager Erens Fortabelse efter sig, (hvorom Herredsdommeren i Guldbringe Syffel har spurgt) (v), Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), 28 Maji. ang.,,at de Born fra 12 til 16 Aar, som bes (gl: Resol. 11 Maji.) viisligen arbeide ved Ribe Kjøbstæds Spindeskole og Tobaksfabrike eller anden saadan Vindskibeligheds: Anstalt, som sammesteds herefter endnu kunde vorde indrettet, maae være fritagne for Extraftattens Betas ling, dog ikkun for saavidt disse Borns Forældre bes viisligen ikke formaae at udrede Skatten for dem, og ikke for længere tid, end medens de virkeligen til Bestan dighed arbeide ved bemeldte Arbeids:Anstalter (x)." Rentek. Prom. (til Magistraten i Nibe), det 28 Maji. Samme. Og kan Extraskatten for ind- - meldte Børn, i Følge deraf, fores til Ombrag i Regns faberne fra bemeldte Skats Belob imod vedkommende Directeurers Attest om, at Børnene bestandig arbeide ved disse Anstalter, og ei have fyldt &c. (y). Rentet. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. 28 Majt. at ingen almindelig Tilladelse kan af Generaltoldkammeret (u) Cfr. Forordn. 13 Decbr. 1793. (efter (v) See Pl. 15 Jan. 1790, Prom. 31 Aug. 1793 00 21 Martii 1795, samt Forordn. 3 Junii 1796 §. 37. (x) See næstfølg. Prom., og Prom. 27 Aug. 1791. (y) Resten ligesom Prom. 9 Martii 1790 til Byefogden i Barde.<noinclude><references/></noinclude> qixnf4elmfqbab2e3xtb8cbk48q7t4x 104 84177 404702 395952 2026-04-26T08:54:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404702 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 136|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>18 Junii. tion paa Landet i Omkredsen af Tifted bim ulovligt Krohold ou Brændevinsbrænden af Mangel paa Befordring, fiden inter Bornmondslaug der paa Stedet findes; og Stiftamtm. har i Erklæring indtilt, om ikke bemeldte Liftæd Byes Bor gere i Overeenstemmelse med Rescr. af ste October 1774 maatte blive paalaate, imod at nyde lige Betaling med Vognmændene i Aalborg, at befordre efter ordentlig Om gang til nærmeste Stifte. eller Færgefted baade fremmede Reisende og Kongl, Embedsmænd uden undtagelse, naar disse forlangede det. saadanne Einbedsforretninger, hvor der ikke er til aaet fri Befordring of der under Muler af 2 Rd. til Politiekaffen i Tilde at de ikke forskaffe Befordring, naar deres Heie og Vogne ere hiemme, eller i andre end Frantreiser ikke lenger borte, end at de inden en Times Forløb kunne hiembringes, men dersom de fulde have dette eller andet Sovfald, fom af politier uden nogen Retters gang anfees for lovligt, at da den este i Touren under en lige Mulet maarte være pligtig at gjere Befordringe efter forbemeldte Kart, imed at den, som blev forbiggnet, ba faaer for forte Tour, naar Befordring paakræves; faa meldes herved, 4010320 18 Junii. 14 Junii, At man bifalder dette Forslag, der synes at være nyts tigt og tilstrækkeligt til at forekomme flere Klages af lige Beskaffenhed. V. G. N. og General Toldkammer Circul. (til samtlige Toldsteder i Danmark), ang. at de om Korns samt fede Vares Ud og Indførsel ved Circul. af 27de October 1787 og 27de Martii 1790 paalagte maanedlige Indberetninger kunne indtil vis bere ophøre, imod at bag i ethvert Aars Coldbog neiag tigen gjøres saadan Ferklaring om disse Bare, at Efterretning derom, naar forlanges, funde meddeles (n). Rescr. (til Professorene ved Soree Academie), ang. Løn for Organist, Fegte og Tegne, men liningen Dandsemester ved Academiet. Gr. Ved at indberette, at Schübeler, der som Dandse. mefter ved Academiet var tillagt von 200 Rdlr., frit Huus, eller i Huusleie 30-Midir. og aarlig 12 Favne Brænde, og som Organit ved Gorse Kirke ned 94 Rdlr. 2 wit. aarlig Len og 5 Favne Brænde, nu ved Deben er afgangen, have (n) Herom gjelder nu de 1797 givne Instructioner. Pro<noinclude><references/></noinclude> nrv5en3qhqhfsmzokb36hfaq20yn8sr 104 84178 404703 396088 2026-04-26T08:54:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404703 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|137}}</noinclude>Professo ene tillige andraact, at en beffandia Dandsemester 24 Junii. sed Academiet ci fan stifte den hensigtsmessige Nytte, da han efter nogle Mars Forleb bliver aflægs, og hans ane rer og Methode gammeldags og ubrugelig, hvortil endnu kommer, at Freqvencen ved Academiet p. t. skal være faa liden, ar udgivten maatte blive aldeles uden Notte, faa at Prof. ansee det nyttigere, at Academiet eengang om Aa ret beralte en moderne Dandiemefter fra Siebenhavn, for at opholde sig, og give undervisning vcd Academiet i nogle Maaneder; - og desaarsag indtilt, om Dandsemesters Lienesten maa indgage, eg endeel af den Samme tillagte. Gage anvendes til at forbedre Legie- og Fegtemesternes £on, af hvilken de ikke Ral kunne have udkomme, fiden der mu, da der ere Faa ved Academict, ikke aives nogen privat In formation, hvorom de begge tillige have ansegt. End videre have Prof. i Henseende til den. ledigblevne Organiẞtjeneste meldet, at den forrige Overhofmeier i Anledning af de Van Feligheder og leiligheder, som den Tid befrygtedes, hvis Een fulde vedligeholde, og en Anden foille Orgelet. Pal have gjort saadan Indretning, at den afdede Organik Schu beler beboldt fin fulde Løn og Indtægt, men at derhos Ma terialfriver Kretschmer, som havde bygget og iftandfat Or geler, blev tillagt so Rdlr. aarlia, for fiedse at vedligeholde og fville Samme, hvilken Forretning han skal have foreffaaet fiden den sde Septbr. 1784 uden Nogens Paaanke eller Misforneielse. Thi anordnes, At bemeldte Dandsemester. Tjeneste maa indgaae, og at fornævnte Materialffriver Bretschmer maa antages til Organist med 94 Rdlr. 2 Mik. aarlig Løn, hvorimod de ham forhen for Orgelets Reparation tillagte so Rdlr. bortfalde som en Besparelse for Academiet; samt at der af den til Dandsemester: Tjenesten reglementerede Løn 200 Rdir. og til Huusleie 30 Rdlr. maa tillægges fegtmester Cadet Supiot 30 Rdlr. aarlig, og Tegnemester T. Pedersen ligeledes 50 Mdle. aarlig, da de overskydende 150 Rdlr. af Dandsemesterlennen skulle bespares for Acas demiets Kasse, tilligemed de til Dandsemester Tjenesten henlagte 12, og til Organist Tjenesten s Favne Brændes Udvisning, ligesom det i øvrigt vil være ufornedent fra Kjøbenhavn at lade hente en Dandsemester til Sorac i Sommermaanederne, saalange Freqvencen ved Academiet ifte er større. 95 Rescr.<noinclude><references/></noinclude> dmwncu7rfv0aj7j20t8c9p75nyx1r4z 104 84179 404704 321332 2026-04-26T08:54:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404704 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 138|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Junii, 25 Junii. 25 Junii. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. at der af Præste Embedet for de evange liste Menigheder paa St. Thomas og St. Jean skal svaves so Rdlr. danse Courant i aarlig Pension til Hr. Kreyoals Efterleverske og efterkommende Præste:Enker i bemeldte Kald. (Efter hendes Ansogning.) Canc. Prom. (til Amtm. over Kjøbenhavns Amt), ang. Moller og Kroholder Sonners Indførelse i Reserverullen. Gr. Efter at Amtsforvalteren fra Amtm. er bleven com municerer, hvad dette Collegium under 7de f. M. har tilskrevet Amtmanden derom, har han i en Prom. til Cancelliet be rettet, at det er ham ubekjendt, hvad enten Mellere og Kromænd skal benrennes iblant Bondestanden, og de, som ere underkaftede udkrivning, eller ikke, og derfor begjert at blive derom underrettet, saavelsom om der skal gjeres For fiel paa Mellere og Kromand, der tillige have Agers og Engs Hartkorn, for derefter at kunne vide, hvad enten deres Conner vil blive at anfere i Reserverullen eller ei. Man fulde i Følge heraf anmode Amtm. om, at tilkjendegive Amtsforvalteren, At, naar de Omskrevne have Jord til Leie eller i Sæste, here deres Sonner til Reserverullerne. Canc. Prom. (til Amtm. over Antvorskov og Korsøer Amter), ang. at, endskjønt det vel adskillige Steder skal være Brug, at Fogden assisterer en Domhaver med Execution, efter Dom paa dennes mundtlige Begjering, saa holder man dog for, at Executor er berettiget til at paastaae skrivtlig Reqvis sition til en Doms Execution, (paa det at han deraf fan vide, hvad Paafiand Dombaveren vil nedlægge under den begjerte Forretning, saavelsom pasaa være forvisset om, at det er Domhaverens Billie, at Execution efter Dom iverks sættes, og at Dommen altsaa ifte af en uberettiget Person bliver misbrugt; som anmodes bekjendtgjort Birkedommer seberg (o), der har spurgt.) (o) Bed Antvorskov. Canc.<noinclude><references/></noinclude> 3s2s7mrz205sxm7r4c4hpw86iai0dh5 104 84180 404705 373729 2026-04-26T09:00:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404705 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|139}}</noinclude>25 Junii. (Kgl. Resol. 17 Junii.) Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Fyen), ang. at Kjøbstædernes Vognmænd kunne, naar de have forsynet sig med forsvarlige og rummelige Vogne og den anordnede Postmundering, gjere sig Haab om nogen Forhoielse for Fremtiden. (De i Odense, Wyeborg, Allens, Middelfart og Svendborg segte om, fremdeles at beholde den til ifte Maji bevilgede Forhoielse) (p). 25 Junii. Canc. Prom. (til Biskopen i Trondhjem), ang. hvorledes norske Lov om Naadens-Aaret, i Hens. til Fisketienderne, bar forstaaes (9). Gr. Anledning af den mellem Provsten T. og hans Formands Ente opkomne Evillighed om Naadens - Aarets Deling har Biskopes begiert Cancelliets Resolution paa følgende Sporgsmaale: 1.) Naar en Sognepræst deer mellem St. Hansdag og Mikkelsdag, hvorfra begynder da Naadens Aaret i Henseende til Fiketienden? 2.) Er det nævnte efters følgende Mar i første Termin det løbende Dedsaar fra St. Hansdag til Aarets udgang? 3.) Er det andet Aar i samme Termin Aar efter Dedsaaret? Og 4.) bor Fisketienden, som kun oppebæres i nogle uger, deles over det hele War efter Maaneder, liger og Dage? I den Henseende maa man meddele følgende Anmærkninger: a) Under det Raadens- Aar, som de norske Præste Enker eller den Afdedes Arvinger nyde i Følge Loven heeft og uden Deling med Eftermanden, maa nedvendig indbefattes al Fiskerente af Baars, Som mer: oa Hofffiferiet; thi da disse tre Fiskerier ere faa forfiellige i Hensigt til deres Fordeelagtighed, maa det Ene bode paa det Andet. Sædvanligen skal ogsaa Vaarfiskeriet, som begynder i Februarii Maaned, og varer indtil Slutningen af Marti, samt offiseriet, der begynder i Augufti, og endes i September Maaned, være de bedste; men Sommer fiskeriet, der begynder noget for St. Hansdag, og varer til Slutningen af Junii Maaned, det sletteste. Disse Filferiets forskjellige Tider har Lovgiveren uden Tvivl havt for Die ved at bestemme de fire i emmeldte Artikel bererte Terminer. b) Hverken af N. L. 2-13-3 eller noget andet Sted kan man udlede den Mening, at det nerffe Naadens. Nar fulde indbefatte Fisketiendens Hævelse for 1ar; den forke Artikel taler blot om et heelt Naadens-Aar. I 17de Cap. 24de Avt. heder det om Superintendenternes Naadens Aar, at Maret skal regnes fra den ifte April til det andet Nars ifte April, og i den zdie Art. selv er det tydeligt at see af den forst nævnte Termin, at Maret beregnes saaledes, at det ikke bliver 12, da den længste Tid, som til samme Termin kan henføres, (p) See Rescr. 29 Junii 1792. (q) See Prom. 23 Julii 1791 for Bergen.<noinclude><references/></noinclude> e87mbghnpu43kc64zt2k51g0gwe03ky 104 84181 404708 371201 2026-04-26T09:01:56Z MGA73bot 792 Finder benfere-varianter 404708 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 140|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>a5 Junii. henføres, er fra St. Hansdag til St. Hansdag nække Nar. Derimod holder man for, at ingen terminus ftrictus a qvo & ad qvem i Henseende til Fiffetienden i det norske Naadens Mar kan finde Sted, og det af følgende Grunde: 1.) at der i bemeldte 3die Art. ingen terminus ftrictus a qvo antages, liaciom Dedsdagen ikke beller Hævnes, som den, hvorfra Naadens Aaret ffal begynde; og 2.) at Tiden, naar Fifes tienden falder, og naar den hæves, er forfiellig, thi faavidt man veed, beves Tienden, som falder ved Vaarfifferiet, ikke ferend i Julii Maaned, Sommertienden ikke forend Wif kelsdag, og offiFetienden ikke ferend ved Juletider; deraf flyder da naturligen, at Maret maa beregnes, ikke efter som Lienden falder, men efter Tiden, da den hæves, og at alt saa overskydende Daae, ja laer af Aaret ei kunde komme i Betragtning. Et Erempel oplyser bedst dette: deer altina en Sognepræst ved St. Hansdaas Eid, naar Sommerfiske riet allerede er beanndt, faa er Tienden deraf hans, og det, som efter forte Artikel, den Dede har tjent for, fan ikke beregnes til Naadens Marete Indkomiter, fient denne Tiende ikke bæves førend i September eller i Be yndelsen af October; Naadens. Naret for hans Enke eller Arvinger begynder altsaa med Tienden af Heftfiferiet, som ferit bæves i December, og endes med Sommer Fiffetienden, der hæves i December nære Aar. Endnu længere fan Naadens-Marets Rettigheder freæfte sig i Henseende til. Tiden der, hvor Fisken ikke tages in Natura, men Tienden deraf betales med penge, som failsættes efter de Priser, hvilke Nordlands-Jægterne faae for deres Fisk i Bergen.- Baa Grund heraf fulde man holde for, at de omspurgte Punkter bedst kan besvares saaledes: §. 1. §. 2. §. 3. Tiden, hvorfra Zaadens: Aaret i Hepseende til Fisketienden begynder, er hverken St. Hansdag eller Dedsdagen, da den faldne Sommier Fisketiende, som ikke haves for Mikkelsdag, tilhører den Afdøde, og er det, han har tjent for, men den første Fisketiende i Naadens: Naret bliver Heft Fisketienden, og næste Somnter-Fisketienden den Sidste. Det nævnte efterfølgende Aar i ferste Termin kan ikke være andet end det løbende Dodeaar, indtil Harets Udgang, men desuagtet tan, af de anforte Aarsager, Naadens: Aaret i Henseende til Fifketiender ikke regnes for St. Hansdag. Unegtelig er det andet Har i samme erinin Maret efter Dodsaaret; men da ingen terminus ftrictus a qvo et ad qvem fan antages i Naabens aret, faa kommer bet an paa, naar den tretie Fiffe:<noinclude><references/></noinclude> l179qr7ibdgegzpwd1qj5uzeq8z4phe 404710 404708 2026-04-26T09:02:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404710 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 140|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>a5 Junii. henføres, er fra St. Hansdag til St. Hansdag nække Nar. Derimod holder man for, at ingen terminus ftrictus a qvo & ad qvem i Henseende til Fisketienden i det norske Naadens Mar kan finde Sted, og det af følgende Grunde: 1.) at der i bemeldte 3die Art. ingen terminus ftrictus a qvo antages, liaciom Dedsdagen ikke beller Hævnes, som den, hvorfra Naadens Aaret skal begynde; og 2.) at Tiden, naar Fifes tienden falder, og naar den hæves, er forfiellig, thi faavidt man veed, beves Tienden, som falder ved Vaarfiskeriet, ikke ferend i Julii Maaned, Sommertienden ikke forend Wif kelsdag, og offiFetienden ikke ferend ved Juletider; deraf flyder da naturligen, at Maret maa beregnes, ikke efter som Lienden falder, men efter Tiden, da den hæves, og at alt saa overskydende Daae, ja laer af Aaret ei kunde komme i Betragtning. Et Erempel oplyser bedst dette: deer altina en Sognepræst ved St. Hansdaas Eid, naar Sommerfiske riet allerede er beanndt, faa er Tienden deraf hans, og det, som efter forte Artikel, den Dede har tjent for, fan ikke beregnes til Naadens Marete Indkomiter, fient denne Tiende ikke bæves førend i September eller i Be yndelsen af October; Naadens. Naret for hans Enke eller Arvinger begynder altsaa med Tienden af Heftfiferiet, som ferit bæves i December, og endes med Sommer Fisketienden, der hæves i December nære Aar. Endnu længere fan Naadens-Marets Rettigheder freæfte sig i Henseende til. Tiden der, hvor Fisken ikke tages in Natura, men Tienden deraf betales med penge, som failsættes efter de Priser, hvilke Nordlands-Jægterne faae for deres Fisk i Bergen.- Baa Grund heraf fulde man holde for, at de omspurgte Punkter bedst kan besvares saaledes: §. 1. §. 2. §. 3. Tiden, hvorfra Zaadens: Aaret i Hepseende til Fisketienden begynder, er hverken St. Hansdag eller Dedsdagen, da den faldne Sommier Fisketiende, som ikke haves for Mikkelsdag, tilhører den Afdøde, og er det, han har tjent for, men den første Fisketiende i Naadens: Naret bliver Heft Fisketienden, og næste Somnter-Fisketienden den Sidste. Det nævnte efterfølgende Aar i ferste Termin kan ikke være andet end det løbende Dodeaar, indtil Harets Udgang, men desuagtet tan, af de anforte Aarsager, Naadens: Aaret i Henseende til Fifketiender ikke regnes for St. Hansdag. Unegtelig er det andet Har i samme erinin Maret efter Dodsaaret; men da ingen terminus ftrictus a qvo et ad qvem fan antages i Naabens aret, faa kommer bet an paa, naar den tretie Fiffe:<noinclude><references/></noinclude> bm28c5x5ry4zuwdquni0ai58ip5bl8l 104 84182 404711 369581 2026-04-26T09:02:22Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404711 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|141}}</noinclude>Fisketiende, som den Sidste i Naadens Navet, haves. Fisketienden, som kun oppebæres i nogle uger, ber ei de les over det hele Nar efter Maaneder, Uger og Dage, siden dette ikke kan skee med Meiagtighed, og uden at foraarsage nye Banskeligheder, hvorimod den langt simps lere Maade bør følges, som ovenfor er berørt. Rescr. (til samtlige Stiftbefalings. og Amts mænd, Grever og Baroner i Danmark, of, og Stadsretten i Khavn), ang. Boders Assonelse, endog efter forældede Domme (r). Ligesom under 12te October 1770 for Serne er befalet, at Alle, som dømmes i Boder til Justitskassen, Christs janshavns Kirke, Hospitaler eller andre offentlige Stiftelser, skulle affone det Jdemte, uagtet Dommene maatte have overstaaet fatalia executionis; saa anordnes ogsaa hermed, at det Samme herefter stal følges som Regel i Danmark. Canc. Prom, (til Biskopen i Aarhuus), ang. at det af ham d. 5te April sidst indsendte Udkast til en Jnstrup for Skoleholderne ved de i Aarhuus mylig oprettede fem Sognestoler fan indtil videre blive en Rettesnor saavel for dem, som for de danske Skoler i andre Stiftets Kjøbstæder, hvor Samme skulde Behaves, eller nye Stoler blive oprettede, da der i Tiden, efter nærmere Forslag fra den ang. det almindelige Stoles væsen i Danmark allern. anordnede Commission, tan ventes Instruxer forfattede for alle Stolelærere. Instruction. Skoleholderne ved de fem Sogneskoler skulle give den Underviisning, som behøves til Christendoms Rundskab efter de Lærebøger, som ere eller blive allern. authoriserede (r) Cfr. Rescr. 31 Aug. 1787. 1791. 25 Junii. §. 4. I Julii. 2 Julii. §. x.<noinclude><references/></noinclude> 2cfsz53adhal1ao9105qkhadppegoob 104 84186 404713 389203 2026-04-26T09:02:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404713 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|145}}</noinclude>altid tilholdes, enten de læse inden eller uden, at læse tydeligen og ret, men og vænnes til at gjøre noget libet Ophold, hvor Adskillelses: Tegn forekomme. Og da end: og de ældre tidt behove at øve sig i Indenads-Læsningen, og det er nyttigt, at de faae nogen Færdighed i at nævne Personer og Ting, som ellers ifte forekomme i de sæds vanlige Skolebeger, saa bor det ei aleene tillades dem efter Leiligheden af erhverve sig saadan Færdighed af gode og nyttige Boger, som Forældrene til den Ende medgive, men Præsterne anvise og de til saadant Brug nyttige Boger, som lede til Menneskekundskab, Dyd og gode Sader; deg maa den anden nødvendige Underviisning derover ikke hindres eller forsømmes. Bernene lære at frive reent, tydeligt og orthographisk, uden unyttige Sving og Bendinger. Finde Forældrene Behag i en eller anden god Skriverhaand, og lade Bornene medtage. Forskrivter heraf, skal de troligen tilholdes at følge Samme; og maa Bernene altid tydelig kunne læse det, som dem forelægges til Udskrivt, ligesom overalt Ingen infors meres i Skrivning, forend den har lært vet at stave og lase. Ved Regningen skal Skoleholderen firæbe at gjere Grundene for Børnene begribelige, hvorfor der Handles saa og ikke anderledes, forklare dem Konstordene, Broks Natur med videre. Naar Barnet er underviist om Maaden at gaae frem paa i ethvert Slags Regning, lader han Barnet selv udarbeide det forelagte Stykke, og vogter sig vel for ikke at lade det indchiffre, hvad det ikke selv har udarbeidet. Overalt bor Skoleholderen lade sig være angelegen, at lægge en god Grund hos Barnet, for. fident at lette Arbeidet for sig selv og det. Skoleholdes ren retter sig tilbørligen efter den Beiledning, som gives af Præsten, der hver otte eller fjorten Dage i det seneste befoger Skolen; og arbeide de med fælles Raad og Overs læg derpaa, at Bornene ved en Ejerlig og god Omgang VI, Deel. 6te Bind. skal 2 Julii. §. 9. §. 10. §. 11.<noinclude><references/></noinclude> a7hl3y1e8ri0ua0i83g7a649iyqcalg 104 84190 404714 315453 2026-04-26T09:02:31Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404714 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|149}}</noinclude>At alle Veie, soms gaae igjennem Beigderne, og lede 2 Julii. til nærmeste Kjøbstæd, stal ansees som Kongeveie; og da Amtmændene med de under dem Staaende kan efter al Formodning om disse Beie have mere local, Kundskab end Vei Intendanten, saa skulde man anmode Amts manden at ville til Bei-Intendanten opgive en detailleret Liste paa alle saadanne Beie, og derefter nærmere fams mentræde med denne, og overlægge, om nogle Forans dringer skulde findes nedvendige, da den Bestemmelse, som paa denne Maade tages, skal for Eftertiden tjene til en bestandig Regel. 2 og 9 Julii. Rentef. Circul. (til Amtmændene i Danmark), 2 c ang. at Plac. af 24de Junii d. A. om Hoverie- Foreninger ic al uddeles til Sognefogderne og hver Byes Oldermand, og begge lade Indvaanerne læse den, naar og saa ofte de det forlange (u). V. G. N. og Generaltoldt. Circul. (til Amtmændene 2 Julii. og Amtsforvalterne i Danmark), ang. at de i Conf. Fd. (Kgl. Resol. 15te October 1778 (som egentlig angaaer Kjøbstæderne) 9 Junii.) bestemte Vielsepenge 10 Rdlr. for Eieren af priviles gerte Sædegaarde, hvilke baade i Henseende til Qvaliteten og Qvantiteten ere privilegerte (det er Saadanne, som enten have været adelige Sedegaarde før 1660, eller og ved particulaire Bevilgninger ere privile gerte, og hvortil haves 200 Tor. Hartkorn inden to Miles Omkreds fra Hovedgaarden), skulle ligeledes ers lægges af deslige Sædegaards Eiere, som lade sig vie paa Landet, naar de ere uden for Kangen, og ikke qvalificerte til at betale de hoiere Vielsepenge, so Md. (v). $ 3 Genes (u) Til Nogle, faasom i Jydland, den 9de Julii. (v) Bortfaldet ved Forordn. 12 Sept. 1792, og 1 Febr. 1797 5. 21.<noinclude><references/></noinclude> cx06b8dccyyk4ey0b6b3fwufzyxq37e 104 84191 404715 375304 2026-04-26T09:02:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404715 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 150|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>2 Julii, Generalitets og E. C. Proin. (til Regimen (Kgl. Resol. terne), ang. at alle Officere og Betjente, hvilke 6 Maji.) 6 Julii. 8 Julii. i Aaret 1788 have oppebaaret det tremaanedlige fors feud af Gagen, skal fra 1ste Julii af tilbagebetale det i tolv Nar, saavidt de ikke gjøre det strap eller i fortere Tid; at over det, som hertil indeholdes af Vedkommendes Gager, skal 'qvartaliter indsendes Beregning; samt at Res gimentet maa ved Dödsfald sørge for det endnu derpaa Skyldiges uopholdelige Betaling af Boet, og ved forflyte telse underrette det Regiment eller Corps, hvorhen Nogen kommer, hvor meget han derpaa maanedlig afdrager, og endnu er skyldig. Kgl. Resol., ang. Eftergivelse af Sjettes og Tiendepenge af Midler fra eller til de danske Etablissementer i Ostindien (x). Rescr. (til Stiftamtmanden i Ribe), ang. de eligerede Borgere, og to Rodemestere, i Beile. Gr. Af hans Forestilling til Cancelliet er fornummet, at endog det under ste Jan. 1788 beffente Antal Eligerede vanseligen skal kunne erholdes iblant Borgerskabet i Beile, der ikkuns bestaaer af faa Personer, som baade have den dertil udfordrende Oplysning, og tillige uden Næringstab kunne bruges til offentlige borgerlige Embeder, hvortil endnu kommer, at det førre Antal er fag meget mindre nedvendigt, som Rescriptet af 20de April fiditt. giver Anledning til at indhente det hele Borger Fabs Betænkning i alle vigtige Eing; fan befales hermed 1.) At, da der nu ere to ledige Pladse iblant Beile Byes eligerede Wand, saa skulle ikke alcene disse for nærværende Tid blive ubesatte, men Antallet af de liges rede sammesteds endog for Fremtiden bestandig indskræns tes til Five; 2.) at disse herefter ikke med denne Post mage forene nogen anden offentlig Byens forretning, fiden (x) Indeholdes i Canc. Circul. 18 Sept. og Plac. 3 Oct. 1793.<noinclude><references/></noinclude> jjkxhznm63uyqvdo3rqzg4myc1j2rnq 104 84192 404716 336958 2026-04-26T09:02:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404716 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|151}}</noinclude>siden det paaligger dem, deels at give Øvrigheden deres Betænkning over de vælgende Subjecter, deels at paasee. disses Embedsførelse, at revidere deres Regnskaber, og saa videre, hvilket alt ei fan ventes at fee med vedborlig Nøiagtighed, naar disse Mænd forene og dele Alt under fig; 3.) at der iblant dem stedse skal være en formand, som skal holde en authoriseret Protocol over deres Bes raadslagninger, derefter udstæde deres Erklæringer og Bes tænkninger, samt deri indføre saavel Afskrivter af disse som Øvrighedens Breve til dem, saa at der til alle Tider fan findes Rede og Rigtighed for det Passerede, samt Oplysning for Fremtiden i lige paakommende Tilfælde; 4.) at der i de to afgaaende eligerebe Borgeres Sted maa bestikkes to Rodemestere, Een for den nordre, og Een for den sondre Deel af Byen, hvilke ber have neiagtig Kundskab om Borgernes Tilstand, paa det at de kunde give Politiet og Fattigvæsenet de fornodne Oplysninger, ligesom de og ber tiltræde med Tapeerborgerne ved Statternes Ligning til des mere Neiagtighed herudi. 8 Julii. Rescr. (til Samme), ang. et Spinderie for 8 Julii. Fattige, og om Betleres Straf, i Kolding. Gr. De Fattiges Inspecteurer i Kolding, bave til det danske Cancellie andraget, at de, for at bidrage alt. Mucligt til det kadelige Betlertes Afskaffelse, for to Aar siden have faact et Spinderie i Gang der i Byen tilligemed nogle Baverkkole fra Fabriken i Fridericia, hvilket Anlæg, der hidindtil haver nydt frivillig understøttelse, de have haab om at skulle svare til Hensigten dermed, naar Game herefter maatte nyde nogen offentlig Hjelp, og dermed tillige forbindes Straf for dem, som af Modvillighed unddrage sig fra at arbeide paa dette Spinderie, og heller ville ernære sig af Betlerie, eller nyde offentlig understøttelse, uden efter Evne at ardeide; samt at Fabrikeur Rock i Fridericia, med hvem der skal være indgaaet Contract om dette Spinderie, har meldet, at dets Bekostninger ei fan betale fig, naar der ikke bestandig kan være i det mindske 25 Spindere, foruden Kradsere, Skrub. bere og Vævere, i saadan Orden, at de ere der om Sommeren fra sl. 6 til 8, samt efter at have været frie i en halv Time, igjen fra Sl: 8 til 12 om Formiddagen, hvorefter de ere frie til kl. 1, men arbeide igjen fra kl. I til 4, $4 09<noinclude><references/></noinclude> 15yh13karu6x7jndmb45t6zj5rappts 104 84193 404717 387928 2026-04-26T09:04:48Z MGA73bot 792 Finder foreffiffe-varianter 404717 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 152|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 Julii. og fra kl. 4 til 9 om Aftenen, men om Vinteren fra kl. 7 til 12 em Formiddagen og om Eftermiddagen fra 1 til 4, og fra 4 til 10 om aftenen, og at han har foreslaact, at dette af Magistraten maatte blive foranstaltet, eller og at der med ham maatte indgaaes saadan Forening, som med Fabrikeur Schwars er indgaaet af Weile Kiobfiæd, der har tilkjobt denne et Huus for 740 Rdlr., os giver ham aarlig 40 Rdlr., imod at han betaler aarlig 43 pro Cento Renteaf de 740 Rdlr., samt afdrager aarlig so Rdlr. paa Capitalen, da Huset derefter tilberer ham. Og da bemeldte Fattiges Inspecteurer tillige have meldet, at der i Kolding nu er et Huus tilfiebs for 420 Rdlr., hvor Spinderiet be qvemmeligen funde anlægges; faa bevilges og anordnes, 8 Julii. At forömmeldte af de Fattiges Inspecteurer i Kolding foreslagne Huus maa kjøbes af Byens Fattigkaffes Midler for 420 Rdlr., og tilskjødes Fabriteur Rock, imod at han paa Kjøbesummen aarlig afdrager 50 Rdlr., og svarer lovlige Renter af den tilbagestaaende Capital, for Hvis rigtige Opfyldelse han haver at pantsatte Huset, hvilket, naar Capitalen er afbetalt, skal tilhøre ham; saa og at ham af bemeldte Kasse aarlig til Brænde og Lys m. m. maa udbetales 40 Rdlr.; samt at de, som modvilligen undslaae sig for at arbeide paa dette Spins Derie, skulle, naar de antræffes at betle, straffes med nogle Dages Fængsel paa Vand og Brød, eller med at fcettes nogle Timer i Gabestokken; dog maa saadan Straf ei finde Sted uden efter foregaaende Politieretss Dom, hvilken skal afgives uden nogen Betaling. Rescr. (til Stiftamtmanden i Aarhuus), ang. den Byen tilberende Riiseskov. Gr. Han har forestillet det danske Cancellie, at denne Kiebstæd eier en liben Sfov, Riiseskov kaldet, bestaaende af god Eeg og Bog, hvilken for Byen al være særdeles vigtig, fiden Havnen, der er Byens og Handelens florite Stette, ei fal funné, i Hensigt til dens vidtloftige Bolverker, vedligeholdes uden ved hjelp af denne Stov, men at han des nastet dog har fundet Samme aldeles uindhegnet og mang lende den fornødne Fred, samt udsat for Skade af inden og udenbyes Kreature, saavelsom for jevnlige Enverier, hvor over Byens Magistrat med dens eligerede mænd skal have begyndt at lade iverksætte Skovens Indhegning, og, til de med<noinclude><references/></noinclude> e6v0vuf1s9urdwytkzgvebh3wsx9wub 404718 404717 2026-04-26T09:05:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404718 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 152|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 Julii. og fra kl. 4 til 9 om Aftenen, men om Vinteren fra kl. 7 til 12 em Formiddagen og om Eftermiddagen fra 1 til 4, og fra 4 til 10 om aftenen, og at han har foreslaact, at dette af Magistraten maatte blive foranstaltet, eller og at der med ham maatte indgaaes saadan Forening, som med Fabrikeur Schwars er indgaaet af Weile Kiobfiæd, der har tilkjobt denne et Huus for 740 Rdlr., os giver ham aarlig 40 Rdlr., imod at han betaler aarlig 43 pro Cento Renteaf de 740 Rdlr., samt afdrager aarlig so Rdlr. paa Capitalen, da Huset derefter tilberer ham. Og da bemeldte Fattiges Inspecteurer tillige have meldet, at der i Kolding nu er et Huus tilfiebs for 420 Rdlr., hvor Spinderiet be qvemmeligen funde anlægges; faa bevilges og anordnes, 8 Julii. At forömmeldte af de Fattiges Inspecteurer i Kolding foreslagne Huus maa kjøbes af Byens Fattigkaffes Midler for 420 Rdlr., og tilskjødes Fabriteur Rock, imod at han paa Kjøbesummen aarlig afdrager 50 Rdlr., og svarer lovlige Renter af den tilbagestaaende Capital, for Hvis rigtige Opfyldelse han haver at pantsatte Huset, hvilket, naar Capitalen er afbetalt, skal tilhøre ham; saa og at ham af bemeldte Kasse aarlig til Brænde og Lys m. m. maa udbetales 40 Rdlr.; samt at de, som modvilligen undslaae sig for at arbeide paa dette Spins Derie, skulle, naar de antræffes at betle, straffes med nogle Dages Fængsel paa Vand og Brød, eller med at fcettes nogle Timer i Gabestokken; dog maa saadan Straf ei finde Sted uden efter foregaaende Politieretss Dom, hvilken skal afgives uden nogen Betaling. Rescr. (til Stiftamtmanden i Aarhuus), ang. den Byen tilberende Riiseskov. Gr. Han har forestillet det danske Cancellie, at denne Kiebstæd eier en liben Sfov, Riiseskov kaldet, bestaaende af god Eeg og Bog, hvilken for Byen al være særdeles vigtig, fiden Havnen, der er Byens og Handelens florite Stette, ei skal funné, i Hensigt til dens vidtloftige Bolverker, vedligeholdes uden ved hjelp af denne Stov, men at han des nastet dog har fundet Samme aldeles uindhegnet og mang lende den fornødne Fred, samt udsat for Skade af inden og udenbyes Kreature, saavelsom for jevnlige Enverier, hvor over Byens Magistrat med dens eligerede mænd skal have begyndt at lade iverksætte Skovens Indhegning, og, til de med<noinclude><references/></noinclude> 42fytz33kk57jq2ue5rpzhzmhaqlnm3 104 84194 404719 396379 2026-04-26T09:05:17Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404719 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|153}}</noinclude>medgaaende Omkostningers Bekridelse der, ladet nedhugge og bortsælge en betydelig Deel ndgaaede og for Havnen unyt tige Træer, som aleene stode de Andre til Hinder i deres Fremvert; ligesom det og anfees tjenligt at forbedre de to Skovfogders Løn, paa det at disse ei fulle frifies til utroskab. Thi anordnes: At Indhegningen om Stoven, saavidt som det ikke allerede er skeet, skal sættes i fuldkommen god Stand; ligeledes Plantningen af levende Gjerder derpaa fuldføres. Dette Hegn, saavel Diget med Grovt som Plantningen, skal vedligeholdes af Skovfogderne i forsvarlig Stand, imod at de nyde hver 10 Relr. i aarlige Tillæg til deres Løn. Til Opsyn med bemeldte Indhegning, liges som og med Skoven i Almindelighed, skal ved Stiftamt manden efter Magistratens Forslag bestiftes en Skovs Inspection, bestaaende af den Magistratsperson og den Kjøbmand, som sidder i Havne Commissionen, samt to af Byens eligerede Mand; hvilken Inspection skal overa være de af Stiftamtmanden med magistraten i Stor ven foretagende Udviisninger, ligesom den og, inden noget Skoven Vedkommende besluttes, derom bør give sint Betænkning. Der maa fremdeles udtages og ved offentlig Auction bortsælges af de i Skoven værende udgaarde og for Havnen unyttige Træer, helft hvor disse hindre de Friskes og Nyttiges Fremvert. Til Indhegningens Opførelse og Bedligeholdelse, Skovfogdernes Len og andre ved Skoven faldende Udgivter maa anvendes: a) Beløbet af de ommeldte bortsælgende, til Havnens Brug uduelige Træer; b) den aarlige Indtægt af Toppene fra de Træer, som til Havnens Brug udvises; c) hvad der maatte bes tales for de efter Magistratens Anviisning En eller Anden af Indvaanerne overladende Erteriis. Disse Penge mods tages af Skov Inspectionen, som deraf bestrider oms meldte Udgivter, og for Samme indleverer aarligt Regnftab til Magistraten og Byens Eligerede, hvormed skal følge et Syn af uvillige Mænd, til Beviis for, at R5 Skovens 8 Julii, §. I. §. 2. §. 3. §. 4. §. 5 §. 6. §. 7.<noinclude><references/></noinclude> dufk7n0rs3a1ee3mtsamb4925atqme5 104 84195 404720 369582 2026-04-26T09:05:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404720 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 154|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 Julii. Skovens Indhegning og dens Lukke vedbørlig istandhols des. Dette Regnskab, revideret af Magistraten og de Eligerede, samt decideret af Stiftamtmanden, skal tile ligemed emmeldte Syn- følge med Byens almindelige Regnskab til Rentekammeret, ligesom og om nogen Ber Holdning derefter haves, Samme da, som Kamner: eller Byens almindelige Kasse tilhørende, skal være at ansee, og dertil, naar paaaeftes, at indlevere. 8 Julii. Rescr. (til Stiftamtm. i Aggershuus Stift), ang. en Bom for Edsvold Bro, og Passagepenge til Samme. Gr. Almuen i Bjerke Anner under Nannestads Præstegjeld har andraget, at dem i forrige Eider er bleven tildeelt et Weißykke i Edsvold Sogn at vedligeholde, hvorunder var indbefattet en ubetydelig Bro, over Aneiven; at da værende Eier af Edsvolds Jernverk T. v. Schlanbusch bar faact denne Bei forlagt til at gaae igiennem Werkers Grund, og i Aaret 1722 indgaaet en Forening med Almuen samt endeel af Nannestad Hovedsogn, hvorved han paatog sig at iftandsætte og vedligeholde Beien, imod at nyde 24 Skill. aarlig af hver Opfidder, og med den Forpligtelse, at om hans Arvinger eller Berkets efterkommende Eier ikke vilde vedblive Foreningen, Dans, Arvinger da fulde aflevere Broen i fuld tommen Stand; at denne Forening, saalange Edsvolds Jernverk var i Schlanbusches Familie indtil Aaret 1780, blev overholdt uden videre Byrde for Almuen, end de bes femte 24 Still. aarlig af hver Gaard, men at Justiteraad og Sorenskriver S. Hagerup, da han blev Eier af Verket, pfagde Almuen den med Schlanbusch indgaaede Forening, hvorefter en siden ved Deden afgangen Rodemester, navnlig. Anders Dehl, af Generalveimeiteren skal være bleven til holdt enten at beforge den da yderlig forfaldne Bro opbygget af ny, eller og en ny Forening indgaaet med Justitsraad Hagerup om dens Opbyggelse; at Almuen nogen Ti derefter, uvidende om hvad der imellem fornævnte Rodeme fter og Justitsraad Hagerup var,bleven, afgjort, blev tilsagt at fiore Materialier til Broen, hvilket de og skal have efter tommet; men at de endeligen bleve indtævnte af tidtbenævate Hagerup for en Commission, hvor de under 20de October f. A. al være tilfundne at betale Broen efter hans Regning med 296 Rdlr 6 Skill, og Renter fra Stævningens Dats indtil Betaling skeer, samt i Sagens Omkosninger 150 Rdlr. og til Julitskaffen 4 Rdlr. Da nu denne Bro aldrig skal benyttes af nogen Almuesmand i Nannestad Præstegjeld, men derimod tjene til en ualmindelig stærk Overfart for Reisende imellem<noinclude><references/></noinclude> ccti9rtjnbrlwqty9wr5v8etrivcs1g 104 84198 404721 393731 2026-04-26T09:10:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404721 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|157}}</noinclude>af Hartkornet, og Mandskabets udskrivning efter Folkemang den paa hvert Cted grunder sig derpaa, at det er en almin delig borgerlig og personlig Pligt at forsvare Landet, altsaa Penges udredelse Intet har tilfælles med Mandskabets An tal.- Rentekammeret bar fendt Cancelliet Amtsforvalte rens Regjering om Forholds-Ordre i Sens. til Repartitionen af Pengene for indeværende Aar, siden vedk. Regimenters Nationale ikkun skal bestaae af 194 Mand, og altsaa 58 færre end forhen, da Mandskabet udtoges efter Hartkornet, hveraf følger, at, 1 Still. a Td. t. reparteret, enten bli ver 13 Rdlr. 28 Still. Overskud, eller og 1276 dr. Ht. befries) (b). 9 Julii. Rentek. Circulaire, om Hoverieforeninger (c). 9-Julii. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene over Sjel: 15 Julii. lands og Aarhuus Stifter), hvorved Færgelobet imellem Kallundborg og Aarhuus fritages fra at opbygge to nye Smakker, m. m (d). Gr. Ved Rescript under 6te Febr. 1789 er Interessenterne udi dette Færgeleb bevilget Forheielse i Fragttaxten udi to Mar, paa de Vilkaar, at de inden bemeldte to Mars Forlob fulde anskaffe to nye Smaffer, samt holde en Mand mere ved hver Smakke; og da de nu atter have andraget, at de ikke uden Velfærds Tab fan vedligeholde Transporten imellem fornævnte Kjobstæder efter den ved Forordn. af 29de April 1684 og Privilegiet af ifte Mai 1697 fastsatte Taxt, ci heller i Følge Paalægget i ovennævnte Rescript formaae at opbygge og udrede to nye Smaffer, alt paa Grund af nær værende Tiders hoie Priser, især paa de fornodne Materia lier til Smakfernes Vedligeholdelse, og det paa disse nogle Gange tilfødte held m. v.; saa vorder bevilget, At oftnævnte Interessentere maae være befriede for at opbygge og udrede de ved foranførte Rescript befalede to nye Smakker, paa Vilkaar: 1.) at de skal i October Maaned hvert Aar fragte et Keffardiefartøi til at gjøre Transport som hjelpesmakke; 2.) at for de Reisende, Kreaturer eller Andet, som derved overføres, betales i Fragt til Færgeløbet ikkun efter Earten; og 3.) at om og (b) Cfr. Circul. 10 Julii 1792. (c) See Circul. 2 Julii 1791. naap (d) I det meeste bortfaldet ved R. 17 Martii 1797; cft. R. 17 Aug. 1792.<noinclude><references/></noinclude> 4q4o4wfvo3rhn4bjrkm5e2gejbg8hc1 104 84200 404722 375135 2026-04-26T09:10:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404722 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|159}}</noinclude>Rettens Protocol eller Noget, som deri findes indført; 16 Julii. men i dette sidste saavelsom i alle Tilfælde, hvor der forlanges Udskrivter af Protocollen, maa disse udfærs diges paa stemplet Papiir til 12 Still i Overeenstemmelse med Forordn. af 27de Novbr. 1775 §. 8. (Foranlediget af en indkommen Begiering om neiere Besemmelse, paa hvad Sort femplet Papir drivter under en Skrisers Haand af ivertelagte Documenter maa og bor udsædes; og efter Correspondence med Rentekammeret) (e). Canc. Circul. (til samtlige Stiftamtmænd i 16 Julii. Danmark), ang. dobbelte Ildebrands- og Lysningspenge for indqvarterede gifte Underofficere og Gemene. Gr. Da Indqvarterings-Reglementet af 4 Auguft 1788 ikke med udtrykkelige Ord bestemmer, at gifte nderofficerer og Soldater saavelsom andre Gemene af Militair-Esaten tilkomme en debbelt Pertion Ildebrands- og Lysvingsvenge, faa har dette givet Anledning til, at Saadant paa adskillige Steder har været tilstaaet, paa Andre derimod negtet. Denne Begring bar foraarsaget Klage fra Militair-Etatens Side, og det er derved kommen under Spørgsmaal, om den dobbelte Portion, som paastaaes af de Gifte, finder Hjemmel i Reglementet eller ei. Endent Cancelliet ifte har taget det første i Tvivl, siden Konerne tillægges lige varteer med Manden, saa at en gift Soldat ansættes for 2 Mand; fiden ogsaa de Gemenes og Underofficerenes Koner betragtes sem særskilte personer ved varteerpengenes Beregning; og endelig siden Bertene beregnes lige Godtgjørelse for en Gift fom for to Ugifte, hvilke, endkjent de ligge i een Seng, ei kunne regtes hver for fig enten Lys og Barine in Natura eller Ildebrandspenge; faa har man dog udbedet sig Hans Songel. Majestæts allerhoiefte Bestemmelse i denne Sag. Derpaa har nu Allerheissamme under 24de Junii fidil. allern. resolveret: At de Underofficere og Gemene, som ere gifte, skulle tillægges en dobbelt Portion Ildebrands: og Lyse ningspenge, naar de ikke modtage Lys og Barme in Nas tura; og at dette skal finde Sted, baade naar den gifte Soldat og Underofficeer er indqvarteret hos Borgeren, 09 (e) Cfr. Circul. 21 Maji og Prom. 19 Nov. 1791, samt Pr. 4 Maji 1799.<noinclude><references/></noinclude> rvl7jnxi2nyeanme9ox5z8wuswtnq9s 104 84202 404723 368902 2026-04-26T09:10:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404723 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|161}}</noinclude>Canc. Circul. (til samtlige Amtmand (g), og 16 Julii. til kandmilitie Sessionerne i Danmark), ang, at i Anfegninger til Collegierne fra Mandskaber skal Amtets Lægde:Tumer meldes. Gr. Da det ofte er vanskeligt at finde de Personer af det tjensajerende Mand Fab, som indgiver Ansøgninger i Colle. gierne, naar deri blot nævnes den Byes eller det Sogns Mavn, hvor de opholde sig, efterdi der ere mange Byer og Sogne af cet Navn i forskjellige Amter under eet Landmilitie Sessionsdistrict; saa meldes herved, At, naar Nogen, som paa en eller anden Maade vede kommer det militaire Væsen, har Noget at ansøge ved Collegierne, ber denne hver Gang i Ansögningen, foruden Byens og Sognets Zavn, hvor han opholder sig, tillige melde det Amts Lægds:Tumer, hvorunder han enten ved Extrafessionen eller ved Følgeseddel maatte være indført i Rullen. Canc. Prem. (til Stiftamtmanden i Sjelland), 16 Julii. ang. at Sognepræstens Fritagelse i Skjelskjor, fra at svare borgerlige Tyngder af sin ciende Gaard, ikke kan betage ham nogen af de Mettigheder, som Gaars den ellers er tillagt, og altsaa vil han ogsaa tilkomme Græsning paa Overdrevet i Lighed med det, som de svrige Grundeiere i Byen er tillagt, (faafom af Erklæring at istandsætte og vedligeholde en Bro, overeenstemmende med den i Beiforordningens aśde §. foreskrevne Grund sætning): ligesom nu allerede under 6te Julii 1791 ved et Kongeligt Circulair Rescript igjennem det dansee Cancellie er befalet, at samtlige Broer paa de almina delige Landeveie overalt fruke vedligeholdes imod visse Bropenges Erlæggelse, faa haver S. at henvende sig til bemeldte Cancellie om Privilegium til at oppebære Bropenge, dog med den Indskrænkning, at det kan ophæves, i Tilfælde at Forandring udi Veiens Gang maatte i sin tid udfordre det." (g) For at bekjendtgjøres overalt. See og Circut. 2 Juni 1792. VI. Deel 6te Bind. 2<noinclude><references/></noinclude> gxtgunkwn13fn1s8ge5bjhan3bv693w 104 84203 404724 375310 2026-04-26T09:10:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404724 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 162|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Julii, 16 Julii. 16 Julii. er erfaret, at denne Græsnings-Rettighed tilfemmer saavel Borgerskabet som enhver anden Grundeier, ubetragtet boem denne maatte være, efter hvad anden Rettighed ham funde være forundt. Paa Forlangende af Byefogden om Reso Iution, i Følge Rentekammerets udsættelser udi Byens Regn faber for 1788.) Canc. Prom. (til Amtmanden over Bordingborg og Tryggevelde Amter), ang. indrullerede Huusmænds Frihed for Huus Afgivter. Gr. Af hans Tromemoria skeer man, at nogle af de Landsoldater, som have fæftet Huse, og som have været befriede for at betale overie: og Arbeidspenge i Følge Forordn. af 14de ept. 1774, 5. 38, have andraget, at de nu blive af fordrede Samme, samt at vedkommende Jorde ods Eiere have til aaet Saddant med den Formening, at denne Frihed ved Fd. af 20de Junii 1788 er havet, og at dette er een af Grundene, bvorfor Landsoldaten aarlig nyder 5 Rdlr. i Douceur. J Anledning heraf meldes, At det Beneficium (h) Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Fyen), ang. Frihed for Tynge af Apothekerens Næring Speceriehandel i Tyeborg (i). Gr. Stiftamtmanden er forhen underrettet om, hvorledes Apothekeren i Nyeborg, Riefestabl, har andraget, at de eligerede Mænd og Taxereborgerne sammenteds have ansat ham til Næringskats Svarelse, fordi ban som Apotheker handler med de ved Medicinal Forordningen tilladte Bare, og i den Anledning begjert, at maatte fritages for Stat eller borgerlige Tyngder af den Næringsbrug, som han nu eller i Tiden som Apotheker maatte holde. Da nu Medicinalforordn. af 4de Decbr. 1672, veb Hvilken det vil have sit Forblivende, ikke et ophævet eller igjenfaldet i den Post, som forunder Apothekerne Fritas gelse for borgerlige Skatter, saavidt deres Apotheker Læring og Specerie:Handel angaaer, saa ber Supplis canten være befriet for borgerlig Tyngde og Afgift heraf (h) Det vrige er ligelydende med Prom. 31 Dec. 17905 cir. Prom. 29 Jan. 1791. (i) Cfr. Prom. 7 Martii 1772, 2 Junii 1787 09 2 Oct. 1790.<noinclude><references/></noinclude> l4i2viqqr7sdjulij2nh5xbp10bu3yv 104 84206 404725 363110 2026-04-26T09:10:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404725 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|165}}</noinclude>rection, og beffikke ham til Medlem af Samme, da 23 Julii. være forbunden til at paatage sig ogsaa i saadan Qvalitet de Forretninger, hvilke hans erhvervede Kundskaber kunde give Anledning til at overdrage ham (m). Canc. Prom. (til Directionen for Fonder ad ufus publicos), ang. omtalte 400 Rdlrs. Ud. betaling til Professor Sevel. 23 Julii. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Sjelland), 23 Julii. ang. forhøiet Betaling for Extra-Judqvartering Rorsger. Gr. Byens Magifrat bar, paa Grund af Rentekamme rets Untegnelser i Byens Regnskab for 1789, forlanger dette Collegii Approbation paa en P. Vissing sammesteds tilstaaet Forbeielse af 9 Rdlr. 4 Mk. 11 Still. for Extra-Indqvars tering i foranferte Aar; hvorhos den tillige har begjert at blive bemyndiget til, for Eftertiden at maatte betale for Extra-Indqvartering af en Underofficeer Dag og at 4 Sf., en Gemeen 2 Still., og for en Heft 2 Still., samt at det, fom i saa Maade udbetales mere end Cancelliets Skrivelse af 11te Aug. 1787 fastsætter, maatte, for ikke at fornær me de andre kjobfader, af Korseer Bye aleene udredes. Da det nu erfares, at Byens Borgere skal være bedre tjente med at udrede saadan Forheiclse i Penge for Ertra Indqvartering, end være bebokder med Samme in Natura, ligesom og at Byens eligerede Mand have samtykt og vedtaget ovenanførte Betaling som billig saavel for Aaret 1789 som følgende Aaringer; saa meldes herved, At denne Forheielse for Extras Indqvartering i Korseer approberes saavel for Aaret 1789 som for Fremtiden paa foranferte Maade. Canc. Prom. (til Biskopen i Aggershuus Stift), 3 Juli, ang. Præsternes Opsyn med Botgdemagasiner. Gr. Den saa nyttige Indretning med Boigde-Magasi ners Anlæg i Norge har vel en heldig Fremgang, fiden Beboerne i de Sogne, hvor Magasinerne sprettes, for det meente vedtage ikke aleene at anffaffe et tilstrækkeligt vans tam Korn til Fond for Magasinerne, men endog at udrede endeel af Bekostningen til Husenes Opbyggelse; men at £ 3 (m) Derhos, blev notificeret næstfølgende Promemoria. Op-<noinclude><references/></noinclude> 1pfwb6bxsq5azbgipr56zqswv5ugrfd 104 84207 404726 400240 2026-04-26T09:10:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404726 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 166|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Julii. Opsynet med denne Indretning, som i Fremtiden vil spare saa mange menneffers Liv, anfces af præfjerne paa visse Steder for en tung Byrde, har Cancelliet meget usentet erfaret. Biskopen, sem man er overbevist om, fuldfem men indseer, hvor nyttig on vigtig denne Sag er for Norges Almue, fulde man derfor anmode, 23 Julii. At ville see at opmuntre Præsterne paa de Steder i Stiftet, hvor Indretningen enten allerede er, eller bliver indført, til at paatage sig denne Omsorg, der har saa megen Indflydelse paa deres Menigheders Vel, og som en Følge deraf paa deres egne Indkomister; og da dette Anlæg især i Solger og Oudalens Fogderie er bragt temmelig vidt, vil Præsterne paa disse Steder vel blive de første, som dertil maatte opmuntres. Canc. Prom. (til Stiftamtm. eg Biskopen i Bergen), ang. hvorledes norske Lov om Naadens- Aaret, i Hens. til Fisketienderne, ber forstaaes. Gr. Chr. Friman i Bergen, som curator bonorum i Stervboct efter hans afganane Rarbroder, den ferrige Sognepræst til Mangers Kald; Hr. V. Friman, bar i Anlede ning af dennes Successor Proot i belets Paaftand om, at Stervboet i Maadens Waret aldeles ingen sifetiende skal have, anfegt, at det ved Resolution maatte bestemmes, at Filetienden i dette Kald hverfen nu eller fremdeles fulde være undtagen fra Naadens Maret. Man er fuldkommen enig med St. og B. i, at foranferte Chr Srimans Be gjering er faa overeenstemmende med Lovens Dispofition, at Resolution herom næsten kan ansees overdedig; ikke destomindre, da man erfarer, at Fisketienden forft i Hr. v. Frimans Betjeningstid er bleven Kaldet tillagt, og Provi Mi helet, fordi Hr. Friman ikke; da han blev falder til Manger, bar svaret, og ikke kunde svare noget Naadenss Qar af Fifetienden, deraf tager Anledning at negte Srimans Arvinger Samme, ja endog pttrer den ugrundede Frygt, at, faasom han ingen Sikkerhed har for, at saa dan Rettighed tilkommer hans Formands Steroboe, saa kunde hans egne Arvinger lettelig undgaae Erfatning, om han uden saadan Sikkerhed indvilgede, at Afgivt ffulde fvares; saa i Betragtning heraf, og paa det en Proces fan forekommes, meldes, At Lovens almindelige Disposition udi 2-13-3 skal saavel nu i Hensigt til Hr. Frimans Stervboe, som stedse i Frem<noinclude><references/></noinclude> cfg7fwepo6crvmtnmrmd6dnbf41mmaa 104 84208 404727 388202 2026-04-26T09:10:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404727 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|167}}</noinclude>i Fremtiden være til Følge lige saavel i Mangers Rald 23 Julii. som paa alle andre Steder. Hvad i øvrigt Naadenss Aarets Bestemmelse angaaer, da vil dermed forholdes efter dette Collegii Skrivelse af 25 de Junii sidsil. (hvoraf følger Gjenpart) til Biskopen over Trondhjem Stift. Rentek. Prom. (til Stiftamtmanden i Ribe), 23 Julii. ang. naar nye udskiftede Lodder maae tages i Besiddelse. Gr. Anledning af hans Foresporgfel i Skrivelse af ste denne Maaned, om ikke gorerdn. af 23de April 781, §. 29 saaledes b forstaa 6, ar, ligefom ingen Land Inspecteur i Følge Samme maa forlade en lo ftnina, eller give Ledseierne Fribed at begynde nogen Afgrovtning, ferend disse samtlige have givet deres Frivtlige Tilfaaelse, at de ere forneiede med Delingen, saaledes som den paa Marken er afs fat, faa maa ei heller fodseierne tage de nye udskiftede kodder i Besiddelse og Brug, ferend saadan Zilkaaelse af dem samtlige er afgivet; meldes: 2t, saalænge ikke enten samtlige Lodseiere, som meldt, have givet deres skrivtlige Tilstaaelse, at de med Des lingen, saaledes som den paa Marken er afsat, ere fors neiede, eller og Udstiftningen af Kammeret er appros beret, maa ingen af Lodseierne tage deres nye udskiftede Lodder i Besiddelse. Generalitetss og C. C. Prom. (til Regimens 23 Julii. terne), ang. at de Regimentsqvarteermestere, (Sgt. Mesot. 29 April,) Auditeurer, Regimentsfeldtskjærere og Underchirur gi, som ei endnu efter, Fd. 4de Aug. 1788 have gjort Indskud i Enkekassen, og ere under 60 Aar gl., skulle inden to Maaneder, eller det indeholdes, forsikre deres Hustruer af deres reglementerede Gagers Belob, Medicin: og de Førstes Omkostningspenge fearegnede (n); samt de gifte Understabsbetjente anfores paa Listen over de gifte Officerer (o). 24 (n) Cfr. Circul. 18 Junii og 2 Aug. 1791. (0) See Prom. s Martii 1791. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> by1ix4i4pb35hg2cfry16eabeeiwk0p 104 84209 404728 372349 2026-04-26T09:10:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404728 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 168|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 Julii. 30 Julii. Rescr. (til Stiftamtmanden i Aarhuus), ang. at den ved Rescr. af 2den Sept. 1785 i Randers Byes Bropenge bevilgede Forhoielse maa indtil videre vedblive; og haver Stiftamtmanden i øvrigt efter fem Vars Forløb og saa fremdeles til det danske Cancellie at indsende en detailleret Beregning om denne Brokaffes Havte Indtægter og Udgivter. (Efter Aufegning fra Mas gifiraten, som har andraget, at ved ovenanforte Forbeielse have Breerne kunnet betale deres da iværende Gjeld, og famlet en til en Hovedreparation i dette Har flækkelig Fend, men at der for Fremtiden maa til eleverket bruges dyre pommerske Bielfer, og til Bielkernes Bedækning Fyrreplan ter, fordi Eegetræet nu bliver faa sjeldent, og Bogeplanker ei hellen ere at erholde, der altsad aarfager oftere Reparas tioner) (p). Canc. Prom. (til Stiftamtmændene i Sjelland, (Kgl. Resol. Fyen, Lolland, Ribe og arbuus), ang. at det 25 Junii.) kan tillades de Embedsmænd, der ere i virkelig Ejeneste, at overgaae ved alle Færgesteder, som føre fra cen Previnds til en Anden i Kongens Riger og Lande, uben at tage Pas ved Stedets Øvrighed, eller ved Sams me at forevise noget Saadant, og derfor erlægge Beta ling; men at det i Øvrigt (9) skal forblive ved det, som er anordnet. 30 Julii, Canc. Prom. (til Stiftamtmændene over Sjels lands og Fyens Stifter), ang. Timesedlens. Blivende hos Vognmesteren, eller og Postkars Ten ingen Retour at vente. Gr. Det er i Roeskilde kommet under væftion, om de ved Forordn, af 9de Sept. 1763 befalede Timesedle, som i Følge Rescr. af 24de October 1788 af Boanmefteren paa Woskarlens Anfordring prompte under 10 Rdir. Straf skal paategnes ved Klokkeflet, hvad Tid Samme anmeldes til Pantegning, fal, endßjent de firar paategnes, blive hos Vogne (p) Cfr. 10 Nevbr. 1797. (q) I Brevet til Sjellands Griftamtmand Caaer her imel fem to Commata: og især hvad selfingøer angaaer." See Prom, 2 Novbr. 1799.<noinclude><references/></noinclude> ogax6r45txcsnk2tiz3czt4bcdn4qvy 104 84212 404729 392141 2026-04-26T09:10:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404729 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|171}}</noinclude>igiennem Rentekammeret ere forsynede, skulle inden 2 August. ten bestemte Tids Forløb til Stiftamt: eller Amtmanden, for at sendes Kammeret, aflevere Beviis for, at de enten have gjort Indskuddet, eller efter Forordningens 2den §. derfor ere fritagne. Rescr. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Dane 5 Aug. mark og Norge, samt for Soree især), ang. hvors ledes paaklagede Feil i Tareerborgernes Forret ninger skal ændres eller decideres. Gr. Da Lovens 3-6-5, 6 har beffemt, bvorledes der skal forholdes, naar nogen Borger i en Kjøbilæd klager over den af de aarlig udnævnende Tareerborgere tilligemed forrige Aars Kammer fatte Taxt paa Enhvers Formue, hvorefter Tyngderne paa Borgerskabet lignes; oct ogsaa ved Rescr. af 2den Martii 1787, der deels igjentager disse Lovens Be fremmelser, deels giver Samme nye Tillæg, er befalet, at der, i Henseende til Lignings- eller Ansætnings-Forretningerne over de Kjøbstædernes Indvaanere paalignende Skatter, skal iagttages følgende Regler: a) at forrige Aars Remnere (u) ved Regnskaberne fremlægges; men det nu er bragt i Erfaring, at forberorte Bestemmelser ikke opfylde deres dermed havte Henfigt, ligesom det ogsaa findes avaffende, at en enkelt Magifiratsperson, hvilket dog altid vilde finde Sted, hvor Svefogden er ene Magistrat, al kunne forandre Tareerborgernes Forretninger; saa har kon gen funden for godt, i Lovens 3-6-5 at gjøre følgende Forandring: At Øvrigheden, Magistraten eller Byefogden, hvor denne tillige er Magistrat, skal i Fallig med hver Byes Repræsentantere være bemyndiget til, naar der Flages over Tapeerborgernes forretninger, at rette de feil, som maatte forefindes i Ansætningerne; men, skulde Magistraten og Byens Repræsentantere (v) ikke kunne blive enige on Forandringerne, eller dersom de, der have klaget over Ansætningen, skulde være misfornøiede med Magistratens eller Byefogdens og de eligerede Mænds Forretning, da haver Stiftamtmanden, efter fores (a) Dette udeladte er ligesom s. 1 af Rescr. 2 Martii 1787. (v) See Prom. 12 Junii 1790.<noinclude><references/></noinclude> l0py7gkys3ax2whugvclp8icfrg5oeo 104 84213 404730 368905 2026-04-26T09:10:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404730 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 172|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 Aug. foregaaende Undersøgelse, endelig at kjende i Sagen (x). I øvrigt vil Kongen for Fremtiden ligeledes have de ved Rescr. af den Martii 1787 i denne Henseende befalede og her foran benævnte Formaliteter aldeles ophævede (y). Canc. Prom. (til Rentek.), ang. hvor Boder for Forseelser ved Hoveriet rettest henfalde. 6 Aug. Gr. Rentekammeret har forlangt Betænkning i Anledning af b. og Amtmand Scheels Skrivelse, hvorudi han melder, at Birkedommer B. under Ringfice Amt har forespurgt, hvem de Boder skal tilfalde, som formedelst Forfeelfer imod Forordn. af 25de Martii d. A., om god Ordens Haandhæ velse ved Hoveriet, ber i Følge dens 9de 5. erlægges, hvilket ikke i Forordningen udtrykkeligen er belemt, og hvorved han bar indstilt, om ikke Samme burde tilhere Sognets Fattige, eller og det Herreds Kasse, i hvilket Forseelsen er begaaet. Til Opfyldelse af dette Forlangende Fulde man herved melde:- I Forordningen om Politievæsenet paa Landet i Dan mark, som er emaneret igjennem Cancelliet, er det iagttar get, at bestemme udtrykkeligen ved enhver Post, der fasts fætter Strafbeder, at disse bør tilfalde de Fattige. Dette er ogsaa skeet i to af de Poster, som indeholdes i den her omhandlede og igjennem Rentekammeret udstædte Forords ning. Den 6te og 7de g., som ere de første, der dictere Boder, sige tydeligen, at disse tilkomme Sognets Fattige. De efterfølgende 8, 9, 10, 12 og 16de SS igjentage vel ikke bogstaveligen, at de i Samme benævnte Mulcter Skulle anvendes paa lige Maade; men de tre første af disse staae i saa umiddelbar Forbindelse og Sammenhæng med 6te og 7de §., at Igjentagelsen endog synes at have været uforneden; og da den 12te og 16de §. ikke have gjort nogen Forandring i Henseende til Stedet, hvor de deri bestemte Bøder skulle erlægges, synes det at være en naturlig Følgeslutning, at disse ss Disposition har været den samme, som de Foregaaendes. Imidlertid kunde det vel være nyttigt, for at afværge Tvivlsmaale paa flere Steder, at dette blev nærmere forklaret ved Circulaires til samte (x) See Prom. 9 Sept. 1797. (y) Sce dog Prom. 17 Sept. og 5, 1 af Pr. 8 Oct. 1791.<noinclude><references/></noinclude> 89hbfk9a1l2qdy88j2dptvj5prievox 104 84214 404731 377617 2026-04-26T09:11:00Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404731 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|173}}</noinclude>samtlige Amtmand (2), i Fald denne Mening bifaldes af 6 Aug. velbemeldte Kammer, til hvis Afgjørelse Sagen overlades. Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. 6 Aug Raadferfel, førend en Præst afholder Nogen fra Gudsbord (a). Gr. J Henseende til at Gognepræsten for Asminderup og Grandisse har spurat, om ikke uusmanden p. B., ferend han antages til udsbord, hvortil han har incldt #g, ber, for at have taget nogle Taffetjeppe i Skoven, hvorfor han deg har bedet 1 Rdlr., end videre betale Noget til Sognets Fattige, meldes herved, At Præsten bor uden videre Forhaling, antage P. 3. med sin Hustrue til Herrens Bord, da han i Eenrum med Sagtmodighed og Kjerlighed kan af Guds Ord overs bevise Manden om Urigtigheden i den af ham foretagne Handling; og i Øvrigt ville Biskopen betyde Præsten, at han en anden Gang ber raadføre sig med sin Provst og Biskop, for han drister sig til at afholde Nogen fra Gudsbord. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Viborg), 6 Aug ang. at det vil blive Dommerens egen Sag at corrigere Procuratorerne, naar de føre sig uanstæn dig op for Retten; og ligeledes maa han (i Zilfælde af Exception imod ham) paakjende, om han finder sig pligs tig at vige Sædet, i hvilket sidste Fald det da tilkommer Øvrigheden paa Forlangende at bestikke en Sættedoms mer. ( Anledning af at Stiftamtm. har foreffiflet Procurator . utilladelige Forhold ved Middelsom Sonderliung Herreders Ret, og Erception imod Dommeren, i en Sag.) Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Ribe 6 Aug Stift), ang. naar og hvorledes Ribe Vognmænd kunne vente forhøiet Taxt. Gr. Kongen, som deres Ansøgning om denne, og Stift amtmandens Erklæring, er bleven foredraget, bar derpaa un der 22de f. M. resolveret: At, (z) Wides ikke at være skeet: (a) Efr. Prom. 8 Oct. 1791.<noinclude><references/></noinclude> j7xywb05g0zpnm19yhh19050o4ttind 104 84215 404732 391425 2026-04-26T09:11:02Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404732 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 174|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>6 Aug. * Aug. At, naar engang Postdistancerne rettere blive bes stemte ved Opmaaling og milepæles Sattelse, kunne Ribe Vognmænd gjere sig Haab om at nyde samme Betaling til Kolding, Veile, Friderits, Horsens og Barde (b) m. v., som disse Staders Vognmand erholde til Ribe, og dernæst til alle Stæder i Hertugdommet Slesvig lige Betaling, som de Slesvigte erholde, naar de befordre til Ribe, enten det san skeer med For spandsheste eller Vogne; dog at Supplicanterne, forinden faadan Forboielse i Taxten maa finde Sted, sulle forst forsyne sig med rummelige Vogne og den anordnede Postmundering, samt i Øvrigt det hele blive indrettet paa samme Maede, som i det Slesvigste er befalet ved den angaaende Befordringsvæsenet sarunesteds under 28de Maji 1762 udgangne Anordning. Canc. Prom. (til Stiftbef. og Biskopen i Ber gen), ang. Offer af de Bergens Indbyggere i A's Jammers Præstegjeld tilhørende Gaarde. Ab Gr. Da endeel Borgere i Bergen skal bave tilfjobe sig Gaarde i Hammers Præstegjeld, hvoraf de vel. svare den forhen givne Tiende, men derimod ifte Offer, under Paa Eud at de give dette Sidste til Bræfterne i Bergen, har dette foranlediget, at Sognepræsten til fornævnte Hammers Præstegjeld bar ansøgt, at disse Gaardeiere maatte buve paalagte, i følge Rescriptet af 22de Novbr. 1690, at ere tægge aarlig til Sognepræsten i Hammers Kald 4 sette Mark til hver heitid af hver Leb Gods, til Capellanen flette Mark, og til Klokkeren i flet Mark. Da (b) Om de første fire Kjobftæder og Ribe fan fees R. 26 Sept, 4 Jan. og 6 Junii 1788, 20 April 1787, og 3 Junii 1785, samt Prom. 11 Junii 1791. Varde har endnu, 1799, ikke, uagtet adftillige Ansøgninger, Fundet naae den Zart, som blev sat for 116 ar fiden, forbeiet uden til tre Stæder, hvorhen det sjelden before drer med 4 Skill. ved Rescr. 19 Maii 1786, altsaa ikke for fin megen Befordring til Ribe og det ved Rescr. 14 Sept. 1792 benaadede Ringkjøbing. De i Barde, hvis Borfatning ei tillade at lade egen Vogn gaae, be tale Andre 8 a 12 Still. pr. Miil af egen lomme, for uden det, som af de Reisende erholdes. Dog! Plac. 21 October 1799 bevilger Alle 4 Still. i et halvt lat!<noinclude><references/></noinclude> 6pw4jyoggebkw6k5tvjyure0jfvpj1m 104 84218 404733 355241 2026-04-26T09:11:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404733 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|177}}</noinclude>maa fra Landet indføre til Byen ferst Orei, Lammes og feedt Kalvefjad til udsalg, eller nedlægge Samme paa noget Sted i eller uden for Byen, saavidt som dens Politiejurisdiction strækker sig, for at lade det ved Andre udsalge; og skulde Nogen hermed blive antruffen, ba skal ei aleene Bjødet være henfaldet til Byens Fate tige, men endog de, som have modtaget og huset Sams me, være underkastet en Mulet fra 1 til 5 Rdlr. til Politiekaffen, hvorføre det, for at forekomme slig Handel, skal være Politiet tilladt at inqvirere paa mistænkelige Steder, naar Saadant maatte findes fornødent. Dog skal der i dette almindelige Forbud være følgende Undtas gelser: a) den fri Slagtertid een Gang om Naret, fra 20de Oct. til 20de Nov., i hvilken Tid Alle og Enhver i Byen maa slagte til udsalg, ligesom og Bjød fra Landet da maa indføres; b) det skal være Enhver paa Landet uformeent at indføre ferskt Bjød, naar Samme er til Soraring; men dermed skal følge Afsenderens Attest, som i Consumtionsboden afleveres; vg faas fremt dette skulde flee for ofte, og der kunde haves grun det Mistanke om fjendelig Svig og Fornærmelse imod Slagterlauget, skal Afsenderen vare pligtig til, paa Forlangende, ved politieretten derom at aflægge sit eedelige Vidnesbyrd; c) hvad spædt eller nygtern Ralvekjød og alle Sorter Flest angaaer, da man det paa alle Tider være tilladt Sligt at indføre, dog,at Samme falholdes paa det store Torv. Der maa ifte igjennem Byens Porte indføres noget af ferskt Ore: og Lammer samt feedt Ralvekjød, hvilket er stridende imod foregaaende ste Post, men Consumtionsbetjentene fulle i saa Fald anholde Samme, og deraf nyde det Halve, sams Byens Fattige det Halve. - I øvrigt fulle Slagterne sælge det ferske Kjød, som de saaledes forsyne Byen med, efter den af Magistraten fire Gange VI. Deel. 6te Bind. W om 12 Aug. §. 6.<noinclude><references/></noinclude> gxcd7jqe8662pwvazdy5h0p2rz202up 104 84219 404734 392732 2026-04-26T09:11:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404734 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 178|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>1: Aug. om Naret sættende Taxt. 1. 13 Aug. (Privil. 4 Maji.) 19 Aug. - Endeligen vil Kongen, at ovenanforte forbud mod ferskt Bjøds Indførsel fra Landet skal ophere, faasnart Slagterlauget ikke efters kommer dets Forpligtelser; samt at det ved en offentlig Bekjendtgjørelse, fire uger forend bemeldte Forbud sottes i Execution, bliver alle Vedkommende bekjendtgjort, at et saadant Forbud er bevilget, paa det at Slagterne kunne forberede sig paa det fornødne Indkjob, og de paa Landet, som have indkjost Qvæg til Slagtning for Byen, imid lertid søge Afsætning for deres indkjøbte Forraad. Dog maa det være tilladt at indføre ferskt Rjød fra Landet en vis Dag om ugen uden for Slagtertiden. V. G. R. og Generaltoldt. Circul. (til samtlige Toldsteder i Danmark og Norge), ang, at Rathje Moller i Kellinghusen udi Holsteen maa, i Henseende til Tolden af de Vare, som forfærdiges paa den af ham der anlagte Sajancefabrik, have lige Frihed sam andre i Hertugdommene fabrikerte Bare ved Indførs selen i Danmark nyde (d). Rescr. (til Stiftbefalingsmanden over Fyens Stift), ang. fem Districtschirurgi udi Fyen, samt hvad Landphysicus i visse Tilfælde haver at iagttage. CJ Anledning af Forslag fra Stiftamtmanden til Cancelliet.) Der skal i Fyen være fem Districtschirurgi, nemlig: 1.) En, som skal boe i Nyborg Kjøbstad, hvis District skal bestaae af Nyborg og Kjerteminde Kjøbstæder, samt af Landet Binding Herred og Hindsholm under Nyborg Amt, Bjerge Herred, Ronninge, Rolsted, Dovinde, Allerup, Lindelse og Seby Sogne under Odense Amt; 2.) En, som skal boe i Faaborg Kjøbstæd, hvis District skal bestaae af bemeldte Faaborg, og af Landet Salling Herred under Nyborg Amt, samt Haarby, Kjeng eg (d) See Forordn. 1 Febr. 1797 §. 4. Flems<noinclude><references/></noinclude> h8dgr2qimy8mkgv3gpfizdvncif93pm 104 84222 404735 277945 2026-04-26T09:11:10Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404735 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|181}}</noinclude>Bogense Kjøbstæd Sognepræsten sammesteds den residerende Capellan Tolderen, som tillige er Con sumtionsforvalter, Byefogden, som tillige er Skriver, Veier og Maaler 19 Aug. Transport 34 d. 1 Mk. 8 St. 2 Rd. 1 Mk. St. 1-2-8- 3 5 1 Middelfart Kjøbstæd 3 Rd. 1 Mt. St. Sognepræsten sammesteds den residerende Capellan Tolderen, som tillige er Con sumtionsforvalter, Byefogden, som tillige er Skriver, Veier og Maaler Assens Kjøbstæd Sognepræsten sammesteds den residerende Capellan I―― 8 4 Rd. 3 Mt. St. Tolderen 3 Consumtions Inspecteuren Byefogden, som tillige er Her redsskriver og Postmester, - 4 S Byeskriveren Amtsforvalteren i Assens og Hindsgauls, Amter Apothekeren f Beier og Maaler F I 3 4-5 3- 9-1- Latr. 52 Rd. Mt. St. Svend<noinclude><references/></noinclude> 1vox7h7nek10qsh06pdd4o8eanqtrkj 104 84232 404737 297836 2026-04-26T09:11:21Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404737 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|191}}</noinclude>tige eller ikke. I Henseende til Incassationen i Sterv og fallitboer i Almindelighed. Borgerraaderne, paa de vestindiske Øer skulle herefter, som forhen, forestaae Incassationerne i alle der forefaldende Sterv: og Sal. litboer, være sig for Auctions: eller Boggjeld, samt alle andre Boerne tilhørende Fordringer, og det hvad enten Stifterne administreres af de ordinaire Skifteretter, Commissarier eller executores teftamenti, med mindre der i Commissorio eller Testamentet udtrykkeligen inds sættes andre Incassatorer. Og skal det være Alle og Enhver, som administrerer Skifter, aldeles forbudet enten selv at modtage Boernes Boggield, og derfor quit tere, eller Samme ved nedsættende Tilsynsværger at lade have uden i ovenmeldte Tilfælde, hvor Incassationen ved Commissorier eller Testamenter, som enten ere confirmes rede eller med Regjeringens Paategning til Confirmations Erholdelse forsynede, til visse deri benævnte Personer er overdragen; hvorfore alle Qvitteringer, som ere uds stædte af andre end Borgerraaderne og deres indsatte In cassatorer, skulle ansees ugyldige og som til vedkom mende betalte, med mindre Gjelden er at indkræve hos Debitorer, som ikke paa Stedet ere boesatte, eller der opholde sig, i hvilket fald Skifteretterne, eller de, af hvilke Boerne behandles, skulle være bemyndigede til, ved indsættende Fuldmagtige at indcaffere Fordrin gen; men, naar Pengene ere indkomne, skulle disse liges saavel som andre Boernes Midler hos Borgerraadet des poneres. Samtlige saavel ordinaire som extraordinaire Skifteretter, i Tilfælde at de sidste ikke tillige ere beskikkede til Jhcassatorer i de af dem behandlede Boer, skulle være pligtige til saasnart mueligt at udtrække Gjeldslister imod Boernes Debitorer, og disse derefter til visse bes stemte Sessioner at indvarsle, for at modtage deres Tilstaaelser om, eller Indvendinger imod Gjeldens Rigtige 1791. 19 Aug. P. II. §. 1. §. 2. hed,<noinclude><references/></noinclude> 6eu2b78ttvo60gf6hocbaetymif2m3b 104 84233 404738 396618 2026-04-26T09:11:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404738 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 192|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 3. 19 Aug. hed, hvorefter Extracter af Gjelbeposterne til Borgers vaadet eller dets Incassator indleveres til Gjeldens Ind drivelse. Udehlive Debitorerne fra at made for Stiftes retterne efter to Gange at være lovlig indvarslede, overs gives Gjeldens Inddrivelse ikke destomindre til Borgere. raadet, og, i Tilfælde af Segsmaal for fadan Fordring, stal den, som Debitor sagsøgte, om han endog afbeviser Fordringen, og paa saadan Grund ved Dom frikjendes, være pligtig til at erstatte Borgerraadet paa Bocts Vegne Proceffens Omkostninger faceslas (p). Borgers raaderne skulle nyde af alle flige indeafferede Summer, hvad enten de reise sig af Auctionsgield for Boernes bort solgte Eiendomme og andre Effecter, eller af obligatoriske og andre liquide Fordringer, samt Krav efter Regnskab, fite Procent i Provision; hvorimod de ikkę aleene i alle Tiffælde blive ansvarlige for Belobet af Auctionerne, men endog for Boggjelden, med mindre de godtgjøre, for sidstnævnte Gjeld at have sagsøgt Debitorerne inden ser Uger efter at Fordringens Incaffation var overgivet Bors gerraadet, eller at Debitor af vedkommende Stiftéfovs valtere har været forundt Dilation, da Tabet i saa Fald falder disse til last. Af rede Penge og Midler, som hos Borgerraadet af Stifteforvalterne deponeres, svares dere imod ingen Provision. Borgerraadets Incassatorer, hvad enten de vælges af dets egne Lemmer eller af Andre, fulle være pligtige til at holde en af Generalgouver neuren eller den Høistcommanderende paa St. Croix, eller Commandanten paa St. Thomas authoriseret Bog, hvori hvert Skifte, hvis Incassation til Borgers raadet er overdraget, gives et særskilt Folium, hvorpaa som Indtagt anføres de Summer af Auctions:, Bog: eller anden Gjeld, som skal indcasseres, eller for Boernes Diegning hos Borgerraaderne deponeres, og derimod som §. 4. (p) Cfr. Forordn. 7 Decbr. 1798. Udgivt,<noinclude><references/></noinclude> lptbfixj56tryyyrkd1sxehnie2myro 104 84234 404739 277957 2026-04-26T09:11:26Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404739 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|193}}</noinclude>8.5. Udgivt, hvad af Samme er udbetalt, saa og hvad deraf 19 Aug. formedelst Fallissementer og slette Betalere maa anfees tabt. Desuden bor de indrette en paa ovenmeldte Maade aus thoriseret General: Kassebog over samtlige Indtægter og Udgivter, Incassationen vedkommende, hvilken Sidste hver Maaned skal sluttes saaledes, at deraf kan erfares, hvad Pengebeholdning paa den Tid er i Incassators Hænder. Begge fornævnte Bager ber Borgerraadet til Revision ved dets maanedlige Møder, og ellers saa ofte som Saadant maatte agtes nodigt, lade sig forelægge, og hvorefter General Kassebogen af samtlige derved tilstadeværende Lemmer hver Gang som efterseet paategnes, ligesom den og aarlig ber forevises General: Gouvers neuven eller den Hsistcommanderende, og af ham paaskrives. For at sætte Borgerraadet i Stand til, med desto større Sikkerhed at examinere dets Incass sators Bogers Rigtighed, skal det paaligge Skifteret. tene uden Betaling at give Borgerraad:t maaneblig Designationer over de i saadan Tid forefaldende Skifter, tilligemed Efterretning om hvilke Incassationer, være sig for Auctions: eller anden Gjeld, til Incassato ere overdragne, samt Extracter af de Incassator til Last. trukne Udgivt: Ordres, og endelig Designationer over samtlige sluttede Skifter, med Extracter af Skifte= Regulationerne, som kunne vise, saavel hvad forhen under Skiftebehandlingen som ved Boets Slutning paa Jucassator er udlagt. Naar det skjønnes, at en storre Capital er i Incassators Hænder, end den, som kan ans sees bestaaende med Borgerraadets Sikkerhed, eller bes hoves til Udgivternes Bestridelse, da skal det være tilladt, i Fortet Christjansværn paa St. Croix og Christjansfort paa St. Thomas, hvor de Kongl. Kasser ere hensatte, deraf at opsætte en saadan Deel, som maatte agtes neds vendig til umiddelbar Brug, dog at slige Penge ikke blive VI. Deel, 6te Wind. 92 fams §. 6.<noinclude><references/></noinclude> 8vrh07xyl49h22azfjkxglrxrevqqyh 104 84235 404741 336965 2026-04-26T09:11:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404741 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 194|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 7. §. 8. 19 Aug. sammenblandede med de Kongelige Effecter, eller at Kons gens Kasser ved ulykkelige Tilfælde derfor paa nogen Maade sættes i Ansvar; til hvilken Ende der til Sams mes Bevaring af Borgerraadet maa anskaffes de fornødne Lukker og Gjemmer, ligesom og Nøglerne dertil aleene hos Borgerraadet forblive. Saasnart Nogen fras træder Incassator: Embedet, skal han være pligtig til strax at aflægge Regnskab for de Boers Midler, som ham have været anfortroede, og tillige overlevere alle Samme vedkommende Documenter, i hvis Mangel vedkommende Borgerraad ikke aleene skal være bemyndiget til gjæsteretsviis at sagsøge ham til Rede og Rigtig heds Aflæggelse, samt Erstatning for det Skyldigblivende, men ogsaa til corporlig Strafs Undgjeldelse ved Fængsel og Fæstnings: Arbeide, om derved skulde opdas ges Underslæb, eller han flige Midler ved Overdaadighed havde forødet. Ligesom de Boer, hvis Incassationer til Borgerraaderne ere overdragne, skulle have samme Preference imod disses Lemmer, in folidum, som Kons gens Kasse efter Lovens ste B. 14de Cap. 37de Art.. har imod Kongl. Oppeborselsbetjente, saa skulle og Bors gerraaderne, i Tilfælde af Concurs, nyde samme For trinsret i Incassatorernes Boe; til hvilken Ende Rescr. af 14de Sept. 1787 i saa Henseende skal være gjeldende for samtlige vestindiske Per; dog skal forommeldte Praference hos Borgerraadet og Incassator kun regnes fea deres Embeders Tiltrædelse, og i Forveien tilstrækkelig bekjendtgjøres. Alle Anvisninger og udlæg, som af Stifterettene udstedes paa Borgerraaderne, skulle fordres udbetalte i det sildigste inden sex Maaneder fra udleves relsens Dato, hvilken til den Ende af Skifterettene ude trykkeligen paa Documentet skal specificeres. Forsømmer Shandehaveren, inden saadan Tid af Borgerraaderne selv at fordre Betaling, naar Incassator derom forgjeves har §. 9. været<noinclude><references/></noinclude> n9mu6m55ct4wtg9ac5fytg2eohrilzp 104 84240 404742 377619 2026-04-26T09:11:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404742 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|199}}</noinclude>fyldt det 36te Aar, saa bliver af vedkommende Sogne: 20 Aug. præster, efter Kirkebøgerne, at meddele Mandtalefors fatterne den i saadan Henseende fornødne Oplysning, ligesom de og derom paategne og attestere Mandtallets Nigtighed (e). Naar Mandtallet er forfattet, og, som fer meldt, attesteret, modtager Magistraten, eller (hvor Ingen er) Byefogden, Samme, og derefter nopholdelig til Kammeret indberetter Afgivtens Beløb, saa og Besorger Afgivten paa den ved Forordningen foreskrevne Maade inddreven og betalt i Amtstuen. Saa bor og i de til Kammeret indsendende sædvanlige Cvartals:rtracter (f) om denne Afgivt inden Linien gjøres Forflaring, og derved fremlægges Amtstuens Secunda Qvitteringer for den indkomne Afgivt (g). 10 Aug.) V. G. R. og Generaltoldk. Circul. (til samt 20 Aug. tige Toldsteder i Danmark og Norge), ang. at (gl. Resol. det paa Etatsraad Thorstratens Verk ved Flens. borg beviisligen valsede Bly maa, under de sædvanlige Rigtigheder, indgaae i Rigerne aleene mod Forskjellen mellem den der og i Hertugdommene satte Told for Klumpebly, nemlig 44 Still., samt 6 Still. i Accise Stippundet, beregnet efter det valsede Blyes Bægt med Tillæg af for Indsvindingen ved Valsningen (h). Rescr. (til Kjøbenhavns Hof- og Stadsret), 16 Aug. ang. nogen Forandring i denne Rets Skifte- Commission (i). 4 (0) See Prom. 12 Novbr. 1791. Gr. (f) See Forordn. 30 Jan. 1793, §. 26, og Circ. 11 Junie c. 2. b. 7. (g) Det Øvrige er 1.) Notits omi den Deel af forestaaende Circ. til Biskoperne, som angaaer Kjøbkæderne (see Circ. 10 Septbr. 1791); og 2.) Notits ved Copie af det næstved staaende Circul. til Amtsforvalterne. (b) See Forordn. 1 Febr. 1797. 9. 4. (i) Cfr. Rescr. 6 Jan. 1792.<noinclude><references/></noinclude> 6yjcd34o40ky0qavlavc7frgye5pkrr 104 84241 404743 368907 2026-04-26T09:11:36Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404743 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 200|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>26 Aug. Gr. Da det ved Forordn. af 15de Junii 1771 og Regle mentet for beineldte Ret af samme Dato er bleven befalet, at tre af Rettens Tilforordnede fulle som en Commission behandle Skifterne efter alle Judvaanerne i Kjobenhavn saavel sem gallit og Opbudsboer, samt at Een af disse hvert andet Aar skal afgaae (med mindre han selv er villig til at vedblive) og en Anden i hans Sted igjen udmeldes; og Net ten nu har andraget, at Følgen af denne Indretning har været, at enhver af disse Tilforordnede har maattet forvalte Stifterne i 6 Aar, og at det, for at slutte de i en af deres Eid begyndte Sfifter, er anfeet nødvendigt, at den Fratræ. dende end videre i Aar maatte være fri for Deeltagelse i Rettens almindelige Forretninger, men at det imidlertid ved Erfaring er befunden, at 6 Aar er for lang Tid til, at et Medlem af Skifte Commissionen formedelft den i samme Tid forefaldende og stedse tiltagende Mængde af Forretninger fan faa hakig, som det var at enike, befordre Skifternes End- Pab, og endnu mindre være i Stand til at gjøre nogen General Balance over de Midler, som gaae igjennem hans Hænder, eller at forvise sig om, at den Beholdning, som bor være i ethvert Boe, virkelig er der; hvortil kommer, at den, som i 6 Mar bar med Stifterne at bestille, maa, ved den hvert andet Har forefaldende Omffiftning, adminirere Com missionen med fire forskjellige Medlemmer, hvilket letteligen Fan foraarfage Forvirring i Sagernes Gang og skal medfere Vanskeligheder for Skifte Commissarierne, der kage til lige Ansvar saavel for Stifternes Behandling som for de meget betydelige Midlers Forvaltning; hvilke leiliabeder Retten formener at ville hæves, naar Tiden, i hvilken en Tilforordnet skal sidde i Stifte Commissionen, blev nedsat fra 6 til 2 Nar, og Antallet af dem som paa cengang Fulde forvalte Skifterne, og med hinanden ndgaae derfra, blev indskrænket til to istedet for tre, hvilket Antal Retten anseer at være tilstrækkeligt saavel i Henseende til Stifternes Behandling som de forefaldende Decifioner og Rofolutioner; faa anordnes: 2t ikkun to af Rettens Tilforordnede for Fremtiden Skulle udmeldes til at administrere Stifte Commissionen, og at disse paa engang, efter to Wars Forløb, maae fras trade Sammie, og to Andre udmeldes i deres Sted til at forvalte de nye Skifter; hvorimod de Fratrædende mane forunbes to er til at slutte de af dem begyndte Stifter; samt at denne Omskiftning skal finde Sted iblant samtlige Rettens Tilforordnede, Juftitiarius, Kongens Foged, Præses i 3nqvisitions: Commissionen, og de nu vævende Dommere i Bidne: og Criminelkammeret und<noinclude><references/></noinclude> fwh8s0flfuy5y9atqgntbtvj1ctk329 104 84242 404744 377010 2026-04-26T09:11:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404744 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|201}}</noinclude>undtagne; dog skulle de Assessorer, der saaledes hvert an: 26 Aug.. det Aar udtræde af Stifte Commissionen, og vedblive i to Aar derefter at fuldfere de i deres Tid forefaldne Stifter, i det sidste af disse War indtræde i den dømmende Ret, naar deres Nærværelse der behøves. Rescr. (til Stiftbefal. over Aggershuus), ang. 26 Aug. Bygningsvæsenet i Forstæderne, ligesom i Christiania, og i denne ei at bordtækkes under Tag ftenene (k). Gr. Da ved Rescr. af 9de Jalii 1784 samt det danske Cancellies Skrivelse af 2den October næstefter er bestemt, at Storgaden Vatterlandsgaden til Vaterlandsbro og Vatterlands Torv ved Christiania skal henbere til Byen, saaledes at de der Boende skulle have lige Ret med kjobmandene af Byen, til at drive Handel, imod at af Husene og Grundene herefter bliver svaret lige Afgivt med de øvrige Gaardes Grunde i Byen m. v. Og Stiftbef. nu bar andra get, at en Indvaaner af fornævnte Storgade, navnlig C. O., skal bave vegret sig at efterkomme Brand commissio nens Bestemmelse, efter hvilken det skal være bleven ham forbuden, sammesteds at opfore hans forehavende Bygning af Træ, men han tilholdt at opbygge Samme af Bindingsverk; saa anordnes, At Beboerne i bemeldte Byen underlagte District al esterkomme, hvad der i Henseende til Bygningsvæ senet for Byen er anordnet, samt at der i fornævnte Christiania ikke maa bordtækkes (1) under Tag: stenene, Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), 26 Aug. Hvorved Sue Tage i denne Bye tillades. Gr. Evende Enker i Bergen, G. . . og M. 25., anholde om, at, uagtet det ved den 7de §. i Rescr. af 29de April 1757 (m) angaaende Brandvæsenet sammefeds er befalet, at de faa taldte Sue Tage, bestaaende af Bræder under Tagstenene, tulle afskaffes, især paa de Huse, der M5 vende (k) See Rescr. 2 Aug. 1799. (1) Cfr. næstfølg. Rescript for Bergen. (mm) Dette haves ikke førend i Tillægget.<noinclude><references/></noinclude> i3nowqb12oapnmpdnjwhlvw48i01l2e 104 84243 404745 327394 2026-04-26T09:11:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404745 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 202|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>26 Aug. vende ud imod Almindingerne, men at Tagffenene fulle bee lægges Kalk, og Sparverket derimod forbindes desto fære kere med Sværd og Trælægter, det dog maatte tillabes dem fremdeles at beholde de Sue Tage, som ere opførte paa deres Huse, beliggende paa Drægs- og Ny Almindingerne, og at den Foefte tillige maatte beholde et lidet Windue, som til Lysning er anlagt paa bemeldte hendes i Maret 1789 op bygte Hufes Tag; hvorhos de, begge have andraget, at Bægte Tage ere, formedelst det i Bergen ofte indfaldende Regnveir, meget skadelige,, da Kalken, hvori Tagfenené lægges, rinder bort, og det hele Huus udsættes for Sugtighed ligesom det og skal være befundet, at Sue Lagene aldeles ikke ere farlige i Ildebrands Tilfælde, men derimod meget nyttige til Brandfolkenes og Redskabernes bedre An vendelse, saa at alle Huse i Bergen, endog de offentlige Bygninger, skal være belagte med saadanne Tag; same endeligen, at det vilde være et betydeligt Skaar i deres Bel færd, om de nu fulde n des til at anlægge fægte-Tage iftedet for de paa deres Huse værende Sue-Lage. Da det nu af Stiftamtmandens saavelsom Brandcommissionens og Branddirecteurens Erklæringer ligeledes erfares, at den jævnlige Regn i Bergen gipt Sue-Tagene umiñelige, og at det formedelst Mangel paa Arbeidsfolk, god Kalf og Steen, samt Indvaanernes uformuenhed vilde være umueligt at affaffe dem, ligesom det og ved Erfaring skal være viik, at de i Ildebrands Tilfælde, uden at forege Faren, ere bequem mere til at bestige og anbringe Arbeidere og Redskaber paa, end Lægte Tage; 26 Aug. Saa vil Kongen have forberørte 7de §. i Rescr. af 29de April 1757 forandret derhen, at det maa være Indvaanerne i oftbemeldte Bergen tilladt, enten deres Huse vende imod Almindingerne eller ikke, at belægge Samme med de faa kaldte SuerTage. Canc. Prom. (til Kammerherre Suhm m. fl. [n]), ang. et Monument, i Anledning af de Velgjerninger, Bongen har udviist imod Bondestans den, og Vagt derhos. Gr. Den fra Kammerherren med ovrige Herrer indkomne Begjering, om at blive anviift en offentlig plads, til derpaa at opsætte Monumentet, som ved frivilligt Sammensrud be foftes i fornævnte Anledning, er bleven foredraget Hans Majestæt, som derpaa under 19de dennes har resolveret saaledes: „Inde (n) Som have deeltaget i dette Monuments Oprettelse.<noinclude><references/></noinclude> k2rex2vc0n0rkuy7s0vw6g9pf91ofu5 104 84244 404746 389208 2026-04-26T09:11:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404746 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|203}}</noinclude>Indben eldte Monument maa opreises i Midten af 26 Aug. Runddelen i Veien uden for Vesterport, imod at Vedkommende besorge Brolægningen igjen ved begge. Sider saa beqvem for Passagen, som den haves kan; samt om Degen forsynes med en Post, som afgives fra Vagten ved Vesterport. Cancelliet haver i Kølge denne Resolution at tilkjendegive det Fornødne saavel Kjøbens havns Magistrat som Generalitets: og Commissariats Collegium (0)." Gen. Ld. Deconomie og C. C. Prom. (til Stiftamtmanden over Nibe Stift), ang. at faas længe det i Ribe for Fattigkassens Regning oprettede Seglerie drives og forestanes af den islandske Pige Solveig Arnesdotter, vil man for hendes Pers fon paa forventende allern. Approbation godtgjere dette Arbeidshuns den i Plac. af 4de August 1780 belovede Præmie, uden at man dog seer sig i Stand til at extens dere Præmien til flere saadanne Personer. (3 Anlede ning af den ved Skrivelse fra Stiftamtm. indsendte Fattige væsens Inspecteurenes Ansogning) (p). (o) See Prom. 14 Novbr. 1797. Rescr. (p) Under 4de October 1791 har Collegium, i Henseende til Stiftamtmandens Forslag om en Lerreds Fabrication i Ribe, af Hegling, Spinden, Vævning og Bleaning, til ham afladt en Skrivelse, hvis Indhold i Korthed er følgende: For at dette Anlæg funde blive en plantes sole for den regelmæssige Lerreds Fabrications Uds bredelse i Ribe Stift, har man indladt fig i Corres spondence om at erholde dertil en Entrepreneur, hvis Kundskaber i alt, hvad som angaaer Linnedmanufacture væsenet, ere Collegium bekjendte af et meget godt Anlæg, han allerede her i Landet har sat i Gang, efterat han mange Aar tilforn har arbeider ved Fabrikerne i Irland og Skotland. Da han formodentligen selv vil kunne medbringe en Fond af 3000 Rdlr. til at sætte Berket i Drivt, saa vil det for det forie fornemmeli gen fomune an paa den Understøttelse, som kunde ber vilges bam især til Suusleilighed for Fabriken, der ikke i de første Mar fan taale denne udgivt, af Ribe Bye, hvis Fattige kan befieftiges ved Fabriken, hvorom Stift amtmanden ville snarest mueligt ferfaffe Oplysning. 27 Aug.<noinclude><references/></noinclude> 5jint17voot8e6jdrp64ugvcf09tqad 104 84245 404748 395088 2026-04-26T09:11:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404748 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 204|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>2 Sept. Rescr. (til Biskopen over Sjelland), ang. en vis Betaling til Kirkebetjentene for Brude vielser i Holmens Kirke Mans og fredage, men Ofringen at ophere. Gr. Menighedens Sognepræst, Provst Boyer, har andraget, at den ved Holmens Kirke endnu brugelige Sfif, at Der ved Brudevielser, som holdes Mandag og Fredag Formiddag imellem Klokken 11 og 12, istedet for anden Betaling til Kirkebetjentene, ofres af Brudeparet og dets Følge, ei aleene er til betydeligt Tab for Betjentene, men ogsaa til Spot og Forargelse under denne Forretning, da det ikke sjelden skal indtraffe, at Brudeparret har intet Følge, og altsaa selv blive de eneste Ofrende, hvilke endog undertiden Sal have viist den Foragt for Præsten, at der i en stor Sed del er bleven ofret en heel eller halv Stobberstilling, og nogle Gange let Intet; desaarsag han derhos har anholdet om, at bemeldte Ofring aldeles maatte ophore, og en vis Beta- Ling til Kirkebetjentene derimod fastsættes." Den hidtil brugetige Ofring ved de Brudevielser, som holdes i Holmens Kirke Mandag og Fredag Formids dage, skal afskaffes, og Kirkebetjentene derimod for disse Brudevielser nyde følgende bestemte Betaling, nemlig: Henseende til dem, som tjene ved Divisionerne og Holmens faste Stok, a) ved Divisionerne: 1.) Overkanonerere, Kanonerere, præsten. Klots Sergeanter, Baadsmænd og Skibsmand til 2) Underĉanonerere, Baadsmcends Mather, Qvarteers og Justits:| qvarteermestere : 3.) Confiabler, Underconstabler og Matroser teren. Overs Undere graves graves reu. Iren. 58 B. 20 B. 10 6. 88. 44 6. 16 §. 86. 8 §. 24 B. 8 B. 4 B. 46. b) ved Haandverksstokken: 1.) Mestere betale 3 Rd. 1 Rd. 48 6. 32 6. 2.) Skippere og Mestersvende 2- 48 B. 32 B 24 B. 3.) Qvarteermænd og Formænd 64 6 32 6. 16 B. 16 B. 4) Heibaadsmænd og Qvavteer: mestere 5.) Tømmermænd ved 1ste, 2den og 3die Klaffe, Smede, Seils læggere, Dreier og Bødker svende samt Justitsqvarteerm. 48 6. 24 6. 12 B. 12 6. 48 6. 16 B. 86. 8 8. 6.) Tom:<noinclude><references/></noinclude> bzgo1gmfpvwgmamgttlohxqlhlpanlq 104 84247 404749 366234 2026-04-26T09:11:51Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404749 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 206|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Sept. Rescr. (til samtlige Stiftamtmænd i Danmark og Norge), ang. prompte Udpantning af Kon gens og Byens samt offentlige Indretningers" Skatter, Boder og Indtægter i Rjøbstæderne. Gr. Endskjønt det allerede ved Rescr. af rode Maii 1734 til samtlige Stiftamtmand i Danmark er bleven betalet, at Byens Skatter overalt. (r) tililles der og ved Cancellicts Skrivelse af 1cde Jan. 1778, til de Samme, er paalagt Byefogderne at lade sig foranferte Rescript vare efterretligt. (s) tertryf; er dog bragt i Erfaring, at det paa fine Steder skal bave været vanskeligt at faae inddreven Kongens og Byens Skatter samt Rivkes Skattevne og Fattigkassens Continaenter, saavelsom de denne Kasse ved Domme tilk endte Boder, af den Aarsag, at vedkommende Byefoged, efter at ham har været tilillet Restance Lifterne med Stiftamtmandens Approbation, i lang Tid skal have efterladt at g'ore Udpantning og udlæg, hvorved Kasserne ei afcene undertiden tave, men Reanfabstorerne og Magistraten sættes i gorlegenhed ved Regnskabernes Ophold. Stiftamtmanden gives altsaa hermed tilfjende, Kt [ligesom Kongen vil, at forberørte Rescript og Cans cellieskrivelse tillige skal være gjeldende for samtlige Vedkommende i Rjøbstæderne udi Torge, saa og] (t) i Anledning heraf end videre allern. anotones: Byefog. derne skulle stray og i det seneste inden 8 Dages Forløb efter Restance Lifterne, over det Tilbagestaaende af Kongens og Byens samt andre offentlige Skatter og 236der saavelsom offentlige Indretninger tilhørende Indtægter, ere dem med Stiftamtmandens Resolus tion tilstillede, forrette Udpantningerne, eller i Mangel deraf selv tilsvare Restancerne mod Regres til Veds kommende, hos hvilke de i behorig Tid skulde have været udpantebe. Rescr. (r) Det udeladte er ligesom Rescr., 10 Maji 1734. (s) Prom. 10 Jan. 1778. (t) Dette imellem [] fod ikke i Befalingen til Stiftamte mændene i Danmark, for hvilket Rige ogsaa nu haves d. 30 Jan. 1793, §. 6, 9, 14; hvorhos er at see Prom. 29 Junii og 17 Aug. 1793.<noinclude><references/></noinclude> fvisayc96rac9e6ww9vv6zsrt2egwx9 104 84248 404750 369590 2026-04-26T09:11:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404750 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|207}}</noinclude>Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Bisko. 2 Sept, pen (u) over Aggershuus Stift), ang. Boelige for Nationalcompagnie Cheferne i deres Di firicter (v) Gr. Da Kongen bar fundet for godt, at enhver National compagnie Chef i Norge skal af de beneficerede eller af de Allerbøistsamme selv tilberende Godser eller Gaarde tillægges en Bygselgaard i hans Compagnies District, og i den An Ledning har nedsat saavel en speciel Commission i ethvert af Norges fire Stifter, som en General Commission i Christiania, og endelig en Honed Commission i Kjobenbavn, hvilke forjellige Commissioner vare befalede deels at undersøge de Gaarde, der til det forehavende Brug maatte være meet be qvemme, deels at bestemme Maaden, paa hvilken de, skulle overdrages til Compagnie-Cheferne, samt hvad der i den Anledning kunde være at iagttage, og endelig at foreslaae, hvad Godtgjørelse der maatte eragtes billig at tilfaae Bene ficiario intedet for den Bygiel, hvortil han var berettiget ved enhver Forandring af gæster, og hvilken ved den nu forehavende indretning vil bortfalde; saa anordnes og be fales nu hermed, som følger: Efterfølgende Gaarde skulle i Aggershuus Stift for Fremtiden, efterhaanden som de blive bygfelledige (x), overdrages til Compagnie: Cheferne ved ethvert Coms pagnie, saaledes som de her ere anferte: Aggershusiske Dragon Regiment, Aggerske Compagnie: Matricul Numer, 11: Stocker i Asker Præstegjeld og Aggershuus Amt, af Skyld 1 Skpd. 12 Lpd. Tunge. Ullens (u) Herom, saavidt Enhver af dem vedkommer, den fornodne Anstalt at lade foie, ligesom og heraf at tilmelde Amtmændene i Stiftet det, som Enhver især maatte vedkomme, da Kongen nærmere igjennem Cancelliet vil lade disse tilkjendegive, at de fra Stiftamtmanden og Biskopen kunne vente behørig Underretning om det, som i Henseende til denne Sag kan være dem fornodent at. vide. For de andre Stifter er næstfølgende Rescript. (v) Cfr. Plac. 11 Novbr. 1791. (x) See Prom. 24 Septbr. 1791 og 13 Maji 1792. §. I.<noinclude><references/></noinclude> o4zmnw1xi7uii3fhm6kxjpftxnhd029 104 84257 404751 384752 2026-04-26T09:13:21Z MGA73bot 792 Finder Hedemarkiffe-varianter 404751 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 216|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>2 Sept, Leutenske Compagnie: No. 20: Nordseng i Hedemarkens Amt, Leutens Præstes gjeld, 2 Huders Styld. Gusdale Compagnie: Matricul Numer 68: Bauker i Christians Amt, Gusbals Præstegjeld, 1 Huds Skyld. Lombske Compagnie: No. 33: Hage i dito Amt og kombs Præstegjeld, af Skyld 2 Huder. Leeffetske Compagnie: No. 120: Bjornsgaard i dito Amt, Læssee Præstegjeld, af Skyld 1 Hud. Froenste Compagnie: No. 71: Svebe i dito Amt, Froens Præstegjeld, 2 Hu der Skyld. Qvamske Compagnie: No. 198: Froeftad i dito Amt og dito Præstegjeld, af Skyld Hud. Vestre Hedemarkiske Compagnie: No. 53: Viig Nedre i Hedemarkens Amt, Rinsager Præstegjeld, af Skyld Skpd. Tunge. Skieløbers Bataillonen, Koffffe Compagnie: No. 40: Nordre Sorfness i Hedemarkens Amt og Grue Præstegjeld, af Skyld 4. Sfpd. Tunge. Da denne Gaard er alt for betydelig til at udlægges udeelt til Compagniechefs Quarteer, saa skal dertil udlægges 1 Sfpd. af Gaardens Skyld, hvilket allerede er fras skilt, og beboes af en Opsidder, navnlig Ole Jos hansen. Elverumske Compagnie: No. 42: Lille Hoff i Hedemarkens Amt og Elverums Præstegjeld, af 2 Huders Styld. Namedske<noinclude><references/></noinclude> fezfngqotock9o3c8wi4jiacrkbj6x4 104 84267 404753 382893 2026-04-26T09:13:36Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404753 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 226|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>2 Sept. af denne til det almindelige Bedste sigtende Indretning, ved at overlade Opsidderen af Officeerbeeligen den første Bygselgaard, som i et Compagnies District maatte blive ledig uden for den egentlig bestemte Boepel, naar bes meldte Opsidder mindelig kunde formaaes til at bytte. 2 Sept. §. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoperne i Norges øvrige 3 Stifter), det Samme (d). Efterfølgende Gaarde fulle for Fremtiden, efterhaans den som de blive bygselledige (e), overdrages til Com pagnie: Cheferne ved ethvert Compagnie, saaledes som de her ere anførte: A. Christiansand Stift. Andet Smaalehnste Infanterie Regiment, Findske. Compagnie: MatriculNumer 137: Mofferyg i Hierbals Sogn, af Skyld 9 Sættinger Korn. Hierdalske Compagnie : No. 98: Overlad i Hierdals Sogn, af fyld z Tende Korn. Sorste Vesterlehnfte Infanteries Regiment, Første Vestijeldske Øvre Tellemartiste Compagnie: No. 48: indies i Eidsberg Præstegjeld. Da denne Gaard skylder 3 Tønder Korn, af hvilke de Tender ere Opsidderens Eiendom, og den ligeledes af ham brugte tredie Tende ene beneficeret Gods, saa skal denne (d) Svert Stit sit for fg færfilt Rescript, hvori Grims dene samt $5. 2:12 ere aldeles de Samme, fou i nast forekaaende Rescript; for at spare Bidtløftiahed og Rajentagelser, ere de tre Rescripter her satte under Eet, samt 5.1, der er kun gaaet til det vedkommende Stift, titereret og anført efter hinanden, istedet for at Præliminairene for, samt 5. 2-12 fiden efter staae i de udfærdigede Originaler censlydende. (e) See Prom. 24 Sept. 1791 og 23 Maii 1792,<noinclude><references/></noinclude> enkdek033r2h4hu11u501igqhzyl6nw 104 84268 404764 382092 2026-04-26T09:15:09Z MGA73bot 792 Finder iffe Compag-varianter 404764 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|227}}</noinclude>benne Sidste udlægges til Officeerboelig, da der ingen anden beneficeret Gaard findes i Districtet, saafremt den, som tiltræder Eiendomsgodset ved forefaldende Bygfel Vacance, dertil i Windelighed vil give sit Sams tyffe. Andet Bestfjeldske Øvre Tellemarkiske Compagnie: No. 63: Skougsmark i Hvideso Præstegjeld, af Sfyld 1 Tønde Korn. Tredie Vestfjeldske Øvre: Tellemarfiske Compagnie: No. 50: Nordbol i Braadal Præstegjeld, af Styl 1 Tende Korn. Andet Nebenassiste Compagnie: No. 339: Savelte i Fjære præstegjeld, af Stylb 3 Huber. Tredie Nedenassiske Compagnie: No. 9: Hoyild i Birkeness Præstegjeld, af Skyld z Hub og 9 Kalveskind. Første Raabeigdelaugste Compagnie: No. 562: Vaaland i Begaaedheiens Anner, af Sfylb 1 Hud; dog at den ved Gaarden værende privilegerede Saug, af 600 Bords Qvantum, overleveres Benes ficiario til Disposition paa lovlig Maade, og bliver uden for Compagnie Chefens Raadighed. Andet Naaboigdelaugste Compagnie: Matricul Numer 49: Souly i Bolle Præstegjeld, fyldens de 3 Huder, hvoraf de 2 ere udlagte til Enkesæde, og den tredie, som beboes særskilt af en Leilending, skal til Officeerboelig udlægges. Forste Mandalske Compagnie: No. 242: Diumstad, af Skyld 1 Hud, i Ivelands Præstegjeld beliggende. Andet Mandalske Compagnie: Ne. 75: Dore Hodemoe i Grebstad Præstegjeld, af Style 2 Sept. Jordet. 2 Huder. Undet<noinclude><references/></noinclude> iw04ydozxeifg9aisjrrqfywafmcsox 104 84275 404755 277998 2026-04-26T09:13:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404755 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 234|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Sept. Opdalske Compagnie: No. 839: Skjerstad i Opdals Tinglaug, af Skyld i Øre. Meldalske Compagnie: No. 394: Nedre Foss i Meldals Tinglaug, af Skyld 1 Øre. Viigste Compagnie: No. 95: Sfolvig i Viigs og Holfe Tinglaug, af Skyld 1 Spand 1 Øre. Brosiske Compagnie: Do. 46: Qvanbe i det Brosifke Tinglaug, af Styls 1 Spand. Romsdalske Compagnie: No. 928: Devold i Gryttens Præstegjeld, af Skyld 1 Bog 2 Pd. Fanottiske Compagnie: No. 40: Opdal af Bulss Præstegjeld, af Skyld 3 Bog. Bestnæsste Compagnie: Sto. 410: Kjolset i Beds Prestegjeld, af Skyld 1 Bog. Gunxikke Compagnie: No. 45: Alstad i Qværaas Sogn, cf Sfyld 2 Øre. Eritfjordske Compagnie: No. 177: Sylteboen i Erikfjordens Præstegjeld, af Skyld 3 Bog. Gagnotiske Compagnie: Matricul Numer 42: Rumstab i Holse Tinglaug, af Spand, 1 Øre, 12 Mk. Styld Sundalfte Compagnie: No. 3: Roegjeld i Sundals Præstegjeld, af Skylb * Spand 1 Øre. Tredie Trondhjemske Infanterie Regiment, Strindenste Compagnie: No. 575: Tomset i Strindens Tinglaug, af Skyldz Spanb, 1 Øre, 12 Mt. Buevigske<noinclude><references/></noinclude> odkmo81dtx3of7kq0t2ou3sars4vl2e 404767 404755 2026-04-26T09:16:45Z MGA73bot 792 Finder ikke Compag-varianter 404767 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 234|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>Sept. Opdalske Compagnie: No. 839: Skjerstad i Opdals Tinglaug, af Skyld i Øre. Meldalske Compagnie: No. 394: Nedre Foss i Meldals Tinglaug, af Skyld 1 Øre. Viigste Compagnie: No. 95: Sfolvig i Viigs og Holfe Tinglaug, af Skyld 1 Spand 1 Øre. Brosiske Compagnie: Do. 46: Qvanbe i det Brosifke Tinglaug, af Styls 1 Spand. Romsdalske Compagnie: No. 928: Devold i Gryttens Præstegjeld, af Skyld 1 Bog 2 Pd. Fanottiske Compagnie: No. 40: Opdal af Bulss Præstegjeld, af Skyld 3 Bog. Bestnæsste Compagnie: Sto. 410: Kjolset i Beds Prestegjeld, af Skyld 1 Bog. Gunxiske Compagnie: No. 45: Alstad i Qværaas Sogn, cf Sfyld 2 Øre. Eritfjordske Compagnie: No. 177: Sylteboen i Erikfjordens Præstegjeld, af Skyld 3 Bog. Gagnotiske Compagnie: Matricul Numer 42: Rumstab i Holse Tinglaug, af Spand, 1 Øre, 12 Mk. Styld Sundalfte Compagnie: No. 3: Roegjeld i Sundals Præstegjeld, af Skylb * Spand 1 Øre. Tredie Trondhjemske Infanterie Regiment, Strindenste Compagnie: No. 575: Tomset i Strindens Tinglaug, af Skyldz Spanb, 1 Øre, 12 Mt. Buevigske<noinclude><references/></noinclude> iwjddk93erjdlht6e86nf4guzhcargf 104 84276 404765 277999 2026-04-26T09:15:13Z MGA73bot 792 Finder iffe Compag-varianter 404765 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|235}}</noinclude>Buevigste Compagnie: c. 269: Hammer i Buevigs Tinglaug, af Stylb 2 Sept. 2 Spand. Borsenske Compagnie: • No. 15: Meegaard i Prkedalens Præstegjeld, af Skyld 1 Øre 12 Mt. Ørkedalske Compagnie: No. 69: Haugsloe i Ørtedals Præstegjeld, af Skylb 2 Øre 12 Mt. Renneboeffe Compagnie: 9o. 460 og 461: Reeberg i Rennebo Præstegjeld, af Sfyld 2 Øre 11 Mt. Meelhusiske Compagnie: Mo. 125: Leer i Flaae Sogn, af Style 1 Spand. Salboiske Compagnie: No. 419: Gellien i Klæbo Sogn, af Skyld Spand. Storenske Compagnie: No. 301: Haugdal i Sterens Sogn, af Sfyld i Spanb 12 Mke Stadsbeigdske Compagnie: Matricul Numer 18: Grenning i Stadsbeigds Ting laug; men da den har fire Opsiddere, saa skal den halve Deel, som nu beboes af Opsidderne Joen Sis. vertsen og Joen Olsen, og som fylder 1 Spand z Øre 6 Mt., være Officeerboelig. Ridsenfle Compagnie: No. 123: Flytten i Ridsens Tinglaug, af Skyld: Spand 18 Mr. Bjørnsenske Compagnie: No. 503: Tornass i Aafjordens Tinglaug, af Skylb a epand. Hevniske Compagnie: Ne. 291: Sifaariid i Hevne Einglaug, af Sfyld 2 Øve: Canc.<noinclude><references/></noinclude> 41ca7fjg8ys3pyotlkkv5u4977u5axw 104 84278 404768 364339 2026-04-26T09:17:18Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404768 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|237}}</noinclude>Fribeder og Rettigheder, som forbemeldte de Reformerede 3 Sept. forundte Vrivilegier hjemle dem, da disse, Privilegier ikke kan ved Christianiæ Byes Privilegier, der ei'erpreffe navne bine, være ophævede; og det af Stiftamtmanden i Erflæring an ferte Rescript under 27de Decbr. 1748 ikkun angaaer Kje benhavn. Den af sidstnævnte to Supplicanter, i Overeenstems mlse med de Reformeredes Privilegier, ansøgte frihed bliver dem altsaa at bevilge. Rentek. Prom. (til Amtsforvalterne i Bøvling 3 Sept. og Skivehuus Amter samt Kherre Rosenkrank som Ephorus for Estvadgaards Kloster), ang. i hvilken Amtstue dette Klosters Skatter og. Paabudde skal betales (k)." Gr. Forvalteren har forespurgt, om de wife fulle erfærg ges i Skive, eller om Nogle deraf i Ringkjebing Amtfue. Da det ved Erklæring er oplyft, at det vilde medføre megen Bidtloftighed, om ikke Confufion i tiden, i Fald de Paa budde, som enten aarlig befremmes af Amtmanden med Flere i hvert Amt, eller hvis Belob eengang er bestemt til et vik Brug, og for enhver Amtsue især er Vedkommende bekjendt gort, bleve erlagte i en anden Amtsue end den, hvorunder Hartkornet forterer: Saa bliver Chirurgi: Lønnen, Delinqvent og Tugthuus: samt Depot: Pengene m. v. fremdeles i Ringkjøbing Amtstue, hvorfra Estvadgaards Stiftelse nyder Godtgjørelse for Rytterhestehold, at erlægge. Gen. Ed. Oeconomies og C. Collegii Prom. (til 3 Sept. Stiftamtmanden i Ribe). Hvorved han anmodes om, at Taxations forretninger over Landbygninger til Ans tegnelse under Kjøbstædernes Brandforsikring i Eftertit en maatte forsynes med den ved Kgl. Resol. af 14de Oct. 1787 (1) befalede Paategning, forend de indsendes, (fom ikke er skeet med otte flige indsendte Forretninger, og dog er nødvendig.) Genes (k) Cfr. Vlac. 21 Junii 1794. XII og XVI. Gaarden lige ger i Ginding Herred. (1) I Prom. 30 Det. 1787. See Forordn. 29 Febr. 1792.<noinclude><references/></noinclude> 83h21kzkr2nm9i84hlmlwwzhc8ar3ed 104 84279 404769 400222 2026-04-26T09:19:55Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404769 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 238|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>6 Sept. 9 Sept. Generalitets- og C. C. Prom. (til Regimen terne i Kiøbenhavn), ang at en almindelig Skræs dersal skal indrettes; at Regimenterne vedblive at fore færdige Undermundering for 1792, men befatte sig i svrigt ei med Munderingsorters Forfærdigelse, og sørge aleene for det Arbeide, som fan forefalde ved Recruters nes Indklædning og det heifinedvendige Slikkerie samt Skjorternes Evening: at Underofficerene, fræs berne og Opvarterne ved denne Sal leveres af Kjobens havns og Citadellets Garnison, og beregnes som Fris mænd; at det reglementerede Tillæg for en Munde, rings Commissair og Skriver ophører ved dette Aars Slutning; og at (da Udgivterne for en Strædersal med Ildebrandsel og Inventariiforter bortfalde) fra rsie Nov. af anvises 180 Rdlr. mindre af den til uformodentlige Udgivter reglementerede Summa. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene og Biskos perne i Viborg og Aalborg, Christiansand og Trondhjem Stifter), ang. de Umyndige tildeelte uvisse Gjeldsfordringers Bortsælgelse eller Inddrivelse (m). Gr. Ved Revisionen i Rentekammeret skat det undertiden falde vanskeligt at erbolde Rigtighed for den adskillige Mynde Tinge udlagte uvisse Gield, som for endeel al komme deraf at der af deslige Fordringer ofte ikkuns udkommer Lides, endog naar Gelden er efter Beviis, hvorfor Vedkommende tage i Betænkning at anvende neget af Myndlingens Formue paa Sammes Inddrivelse. Imidlertid er det deg mueligt, at den Gield, som ved Stifters Slutning har væres usis, tan ved Debitorens forbedrede Omstandigheder blive erholdes lig, og Bærgerne kunne følgelig ei fritages fra den Pligt at paaaate Saadant, og deraf drage Nytte til Myndlingens Fordeel. For faa m'get mueligt at lette Formyndernes Ars beide og Ansvar, anordnes hermed: Naar (m) Gienpart fendt Rentekammeret under 10de Septbr.; cfr. S. 3 i udkastet ved Rescr. 7 Sebr. 1794.<noinclude><references/></noinclude> ajjdu0cyadifkanxv9q790q81lks651 104 84281 404770 404189 2026-04-26T09:19:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404770 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 240|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 Sept. samt Godses Bestyrelse og oeconomiske Indretning for Fremtiden, udi Island (o). Gr. For at afbielse den flette Sorfatning, beori Gamme. befandt fig, og som i Særdeleshed var foraarfaget ved den i Aaret 1783 der paa Landet indtrufne ulykkelige Fordbrand. er under te Mai 1789 derom giort Beftemmelse. Men nu er af en fra Bikopen og Amtmanden til Cancelliet inds Femmen Forestill na erfaret, at der skal mode adftillige Hin dringer og BanFeligbeder ved Anordningens Jverksættelse, og deriblant fornemmelig, at det til Skolen udlagte Jorde gods ikke nær skal indbringe de i Fororoninaen beregnede og foresatte Indkomster, faa meget mindre som det ikke fan an fees gierligt, at faae indbragt den heiere Evaluation paa Landskyldene, som efter 1741 Mars Jordebog bar i planen været lagt til Grund, og i det hele overstiger til en for Summa det, som fandtes at være den vaffeligie, da Jordes bogen til 1767 Aars Separations Act blev forfatter; lige som de og finde det umueligt og uajerligt at faae indtrænget paa Godset et ferre Antal Ovilder end det i 1767 Aars Separations Act beftemte, da baade Godsets og Folkets Tilstand var den Tid i langt bedre Forfatning end nu, efter at den første Deel af vilderne ved haarde Mar og Landes plager ere uddede, og mange Gaarde lagt ede formedelst Folketallets FormindPelse af fible Jidsprudnings ødelæggende Følger, hvilken Folke Formindskelse ifte i en lang Række af Mar skal kunne baabes igjen at blive erstattet: fulde altiaa Landfoldene au forboies over det, som de i umindelige Eider have været beregnede til, og flere Qvilder indtrænges paa Godset end det efter sin Beskaffenhed kunde taale, saa maatte det berygtes, at Leilændingene forlode Jorderne, og Ayttede did, hvor de kunde nyde bedre Vilkaar; og endelig da Godset saaledes ikke vil kunde indbringe de i Anordningen beregnede og forudfatte Judfomfer, vidite de beller Ingen, som efter Forordningens anlæg og Plan silde eller funde paatage Es at forvalte telens Deconomie, boilfen Slags Oecono mie desuden af lang Erfaring vides at være den allerfofbares te, og af fig felb paa mange Maader opfluger en for Deel af Stiftelsens Indkomster til ingen Nytte, men at de derimod ifte finde, at nogen bedre og mindre foftbar Maade til Disciplenes underholdning funde tænkes, end den, som i de foregaaende Mar er indrettet og brugt, nemlig at give Dis feiplene Softpenge med nogle gedevare in Natura, hvillen Maade saavel hos dem, som deres Forældre, Formyndere og Benner samt hos Skolens Opsynsmænd og Lærere har fun den saadant Bifald, at alle Vedkommende intet hellere onske, end at Samme fremdeles maatte vedblive. Ogsaa er af Stiftamtmandens Forklaring end videre fornummet, at det af Bikopen og Amtmanden Anførte skal i alle Dele medfore Sandbed, og at Joe:fiættelsen af Aneren. afe Waji 1789 vil medfore uovervindelige Bankeligheder. (o) See næstfølgende Rescript. Efter<noinclude><references/></noinclude> k0k37p4cnou4yvenvt8voevjuln4e7u 104 84286 404772 278009 2026-04-26T09:20:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404772 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|245}}</noinclude>skationen neie maa paasees, og Untegnelser gjøres for hvad de paa saadan Maade maatte have søgt af Indkoms ften at tilvende sig. 25ygselen paa Stiftelsens Gaarde maa ei forheics, sg ingen Bygsel paalægges, hvor Sam me ikke forhen har funden Sted; men, hvad Bygfel der falder, skal tages til Indtægt i Regnskabet, og derfor aflægges Rigtighed ligesom for andre Godsets, Revender. Restanser i Regnskaberne maa ei finde Sted, med mindre det bevises med lovlige Tingsvidner, at Leilan dingen har været aldeles uformuende til at betale, og at Nestansen er rigtig; til hvilken Ende enhver Bonde meddeles en Contrabog, fom ber være tilstade ved Tingene, naar Noget i den Henseende paaankes eller modsiges, og Ombudsholderen bor anføre i sin Regs ning, hos hvilke Leilandinge Restansen er tilfalden. Restansen maa heller ikke henstaae forældet, men ber afskrives i følgende Aars Afgivier, saa at hvad derpaa endda kunde mangle, altid feres paa det sidste Aars Bes regning, indtil den bliver betalt. Enhver Leilænding maa i hans Afgivt aarlig liquidere 3 Still. Courant i Aabod paa hver Roqvilde, hvorimod han for Roen bliver ansvarlig, saavidt Laudsloven tilholder; og naar faadan Ro formedelst Elde og deraf flydende Vantrivelse, Magerhed og Sygdom ei kan ansees for leiefer, da ind sætter han en ny. At dette skeer, og at den anskaffende Ko er forsvarlig god, samt for Ombudsmanden udmærs ket, dermed bør denne have Indseende, ligesom han ogsaa aarlig ved sit Regnskab ber give underretning om, hvor mange vilder der ere i Ombudet, samt om Gaarden forsvarlig drives, og husene vedbørlig holdes vedlige. For Saareqpilder har derimod bemeldte Godtgjørelse ikke Sted. Divecteurerne skal lade forfatte en fuldstændig Fortegnelse og Forklaring over de ved Bispegaarden befindende overflødige huse og deres Beskaffenhed, og ved Sams 2.3 1791; 9 Sept. §. 3. §. 9. §. 10.<noinclude><references/></noinclude> 81ejh6g6b9tup6uyatbqmefnar8ae9w 104 84290 404773 396369 2026-04-26T09:20:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404773 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|249}}</noinclude>9 Sept. Noget, men Reglementet om Kirkernes Indtægter ber overholdes, og oprigtige Birkeværger beskikkes til at indkassere Indtægterne, og derfor ved Visitatserne aflægge rigtig Regning. Rescr. (til Biskopen over Holum Stift samt Sept. Amtmanden i nerre og østre Deel udi Island), hvorved samme Anordning in originali dem tilstilles, for sig derefter at rette, og i Øvrigt derom meddele Enhver især, saavidt ham vedkommer, den fornødne Underretning. Canc. Circul. (til Biskoperne i Danmark), 10 Sept.. ang. Udtoge af Kirkebøgerne paa slet Papiir og gratis til skattefri Tjenestekarle. Gr. Paa det at flige Karle, fom bor svare Afgivt efter Forordn. af 3die f. M., ikke fulde, ved urigtig Angivelse om deres Alder, unddrage sig fra Afgiotens Betaling, cr der, efter Rentekammerets Meldende, foranialtet, at de af flige Tienestekarle, sem angive sig af saadan 2lder, at de et tilkomme at svare bemeldte Afgist, skulle bevise deres Foregivende med Hotoge af Kirkebøgerne. Men, da Saae dant ikke ber foraariage de Paagjeldende nogen Bekosning, faa, i anledning beraf, meldes til videre Bekiendtgjørelse for Præsteffabet: At deslige Udtoge af Kirkebøgerne ber meddeles paa #stemplet Papiir og uden nogen Betaling (9). Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Ribe Stift), 10 Sept. ang. at Tjenestefolk bør forblive i deres Tjeneste til 1ste Novbr., og for dette Aar nyde Godtgjørelse for denne Forlængelse af deres Tjeneste, fra den ved de forrige Ans ordninger bestemte, til den nu ved Fd. 25 de Martii d. A. fastsatte ny Stiftetid, i Forhold af den dem tilsagte aars lige Løn. ( Anledning af Prom, fra Stiftamtm., med derbes fra Sognepræsten i Aastrup fulgte Forespørgsel, om hans Tienestefolk skal kunne flotte af deres Tjeneste til næst. Michaelis, eller de skal forblive til forsit, ifie Rovbr., og hvad Tillæg da'gives) (r). Q5 (q) See to Circut. af 17 og 40 Hujus. Canc (r) See Prom. 27de Sept. og 3de Oct., cfr. 16de Julii 1791.<noinclude><references/></noinclude> 6ii1wdcmdwic2a147f7149yotfzqxhc 104 84292 404774 380773 2026-04-26T09:20:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404774 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|251}}</noinclude>Rescr. (til Stiftamtmanden i Sjelland), ang. at Raadstue Retten i Slagelse maa herefter holdes hver Onsdag. (Saafom J. Bech, i fin Anfegning Derom, har andraget, at, da denne Net er fastsat at holdes hyer Tirsdag, der skal være den samme Dag og Tid, som Antvorskov Districts Birketing boldes (u), faa foraare sager det, at han, der som Bi feffriver nedvendig maa være tilfæde ved fornævnte Birketing, af den Aarsag ei fom Raadmand fan mode i Raadiue-Retten.) 1791. 16 Sept, Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Aarhuus), 16 Sept. ang. at den af Degnen for Hjermind, Lee og Hjorthede, E. Enevoldsen, opbygte ny Kirkelade maa for fremtiden agtes som Bolig for den ældste Degne: Enke i Kaldet, som deraf svarer til Degnen aarlig 2 Rdlr, men, naar ingen Enke der findes, maa han bortleie den til Andre, hvorimod han skal holde den i forsvarlig Stand; og ber der ved hver Degns Dod tages Bygfæld paa dette Huus og paa 11 Fag af det, der fra Grevinde Scheel er overladt til Degnebolig (hvorfor hendes Forsikring i Stiftstiften skal bevares), men de 3 Fag ber som Skolehuus fremdeles af største Lodseier vedligeholdes. (Paa Degnens Ansegning.) Rescr. (til Stiftbef. og Biskopen over Aggers 16 Sept. huus Stift), ang. hvad Organisten i Østre og Veftre-Porsgrund skal unde ved Brudevielser og Børnedaab. Gr. Han, p. Schräch, bar i Ansøgning berettet, at den ham ved frivillig Subscription tillagte Len so Rdlr. ikke er til rækkelig til at underholde en Familie. Det under 14de Maji 1729 af Stiftets Øvrighed approberede og siden allern confirmerede Reglement, for hvad Organisten i Skeen Kjøbstæd skal nyde i Anleds ning af Brudevielser og Børnedaab, maae udvides til Supplicanten og Estermænd i Organisttjenesten udi Østre (u) Cfr. Anordn. 4 Nov. 1780, s. 3, og 20 Martii 1799.<noinclude><references/></noinclude> qrgddpoh7jfk33z1lv37ds3f94ess2f 104 84294 404775 306715 2026-04-26T09:20:22Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404775 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|253}}</noinclude>Canc. Prom. (til Kentekammeret), ang. Eres 17 Septe cution, hvor der ere Panthavere, for det Land- Inspecteurer og Landmaalere Tilkommende. Gr. Rentekammeret har forlangt Cancelliets Tanker, our Noget kan være imod, at der, uden foregaaende Sogsmaal og derpaa erhvervet Dom, bliver af Poul Ostergaards pantfatte Eiendomme bortsolgt saa meget, som udfordres til dermed at betale Land-Inspecteur Dessenberg det, han kom mer tilgode hos bemeldte . for Brandlund Byes Opmaa ling og udskiftning, dog efterat Vanthaverne forst ere foldest giorte, alt saaledes som ved Forordn. af 23de April 1781 5. 29 i Henseende til slige Fordringers Inddrivelse i Almin delighed er fastsat. I Anledning heraf meldes: At i det omspurgte Tilfælde synes det ikke at kunne sættes i Tvivl, at Execution for det, som Land Ins specteurer og Landmaalere tilkommer, naar Samme i. Overeenstemmelse med Fd. af 23de April 1781 §. 19 (y) foranstaltes, bar have den samme Virkning, som Erecus tion efter foregaaende Dom, og at Panthavere i hvert Tilfælde ikkun bør nyde samme Ret som i dette. Canc. Prom. (til Generalitets- og C. C., Land 17 Sept. militie-Sessionerne i Sjellands District, Biskoperne over Sjellands og Fyens Stifter, saavelsom Amtmændene i Sjelland, Lolland, Falster eg Meen), ang. hvorfra det Sjellandske Rytter Regiment og Artillerie Corpset skulle have Nationals Heste. Kongen har ved Resolution af 2den dennes befalet, at de det Sjellandske Rytter: Regiment tildeelte 288 naz tionale beste skulle inddeles paa Hovedgaardene i Sjels, land, der i Almindelighed ere i Stand til at udrede og underholde de største Heste, hvorimod de 288, Stykker, der ere tillagte Artillerie Corpfet, skulle holdes af gos vedgaardene paa Smaa Gerne og hele Præsteskabet, ved hvilken Indretning det bedst kan opnaacs, at saavel Ryttere (y) See og Rentek. (Circ. 20 April 1793.<noinclude><references/></noinclude> ks0cjyl7y5k3ddlnx0ud3179057zzgz 104 84295 404776 384754 2026-04-26T09:20:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404776 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 254|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>17 Sept. Ryttere som Artilleriekudske kunne blive udtagne i Nærheden af de Steder, hvor Hestene ere; og ap. proberet den af Generalkrigscommissair Vildenrath til den Ende forfattede Inddeling, hvorefter A. Det Sjellandske Rytter: Regiment skal tildeles 1) af Kjøbenhavns Amt- 2) Hirschholm, Kronborg og Frides rifsborg Amter : 3) Jægerspriis og Roeskilde 4) Sorse og Ringsted 5) Antvorskov og Korsser 6) Drarholm, Kallundberg og Sa: byegaards 7) Holbets 1 S 15 Proprietairheste % 10 43 1 $ 22 - 1 54 A 29 # # 31 84 Tilf. 288 Heste. $) Vordingborg og Tryggevelde B. Det Kongl. Artillerie:Corps tildeles Proprietairheste. Præsteheste. 1) af Kjobenhavns Amt $ 3 12 2) Hirschholm, Kronborg og Fris deriksborg 19 3) Jægerspriis og Roeskilde Amter $ 17 35 4) Sorve og Ringsted 13 5) Antvorskov og Korsser 16 6) Drarholm, Kallundborg og Sas byegaards $ 22 7) Holbeks 13 8) Vordingborg og Tryggevelde 9) Meens 10) Halsted, alholm og Mariboes 67 29 9 5 16 21) Nyekjøbings B $ 19 13 Tils. 288 Heste. Der i Alt udgjør det af hele Districtet ubredende Antal J : 576 Hefte. Canc.<noinclude><references/></noinclude> tjmeqhy2490duzyavirzjigod6w4v5x 104 84296 404777 400223 2026-04-26T09:20:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404777 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|255}}</noinclude>Canc. Prom. (til Generalfrigscommissair Bils 17 Sept. denrath), ang. at de fra Opfostringsvæsenet udsatte Pleieborn ei for Udskrivning kunne fris tages (z) Gr. J Henseende til den fra ham indkomne Forespørgsel ang. Forstadelsen af Forordn. dat. 7de Decbr. 1770, og om de deri benævnte Pleiebern, som af Opfostringsvæsenet ere udfatte paa Landet til Opdragelse, kunne befefes fra udffriv ning til Krigstjeneffen, meldes, at, da det efter bemeldte Forordning er et Beneficium for Pleiefaderen aleene, at denne kan afgive fin tiensdygtige Pleieson til Soldat ikkedet for fin Egen, faa synes deraf ikke at kunne uddrages (lige saalidet som af det Forordningen figer, at Bleicbørnene ifte skal bere til noget Godses Herskab), at disse Pleiebørn skulde fritages for Soldater-Tieneste, naar de opdrages paa Landet, og ere ved Bondehaandtering; faa meget mindre kan ogsaa dette være rigtigt, som disse Berns Vilkaar derved vilde blive ulige, i det at den Pleieson, hvis Pleiefader ikke selv havde noaen Sen, vilde blive fritagen fra Krigstjenesten, naar den, hvis Faber havde Sen, kom til at gaae Goldat. Cancelliet er derfor af den Mening, at disse Bern ei kunne fritages for Udskrivning, men det bør forblive ved det Beneficium, som Forordningen tilstaaer Pleies forældrene. Canc. Prom. (til Stiftamtmianden i Sjelland), 17 Septs ang. at det ingenlunde har været Hensigten med Rescr. af 5te August fidstleden at ophave Stiftamtmandens Approbation paa Lignings: eller Ansætnings Forretningerne over de Rjøbstædernes Indvaanere pialignede Skatter, (hvorom han den asde f. M. forc spurgte.) Canc. Prom. (til Politiemesteren i Kiøbenhavn, 17 Sept. samt til Amtm. over Antvorskov og Korsøer Ams ter), ang, at, naar Godseieren efter Fd. 14de Sept. 1774 S. 40 vil have de 20 Rdlr. (af dem, som har huset eller i Tjeneste taget undvigte Boyder: Farle), (z) See Prom. 6 og 13 April 1793, Plac. 31 Decbr. 1794, r. Jan. 1795 og 15 Junii 1799.<noinclude><references/></noinclude> 2dlcurxwuzz6z18sjd02xhs7om3holr 104 84297 404778 380774 2026-04-26T09:20:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404778 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 256|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>17 Sept. Farle), ber han selv tiltale de Skyldige. (3 An Ledning af, at Politiemesteren har indberettet, at Forvalter D. efter hvis Begiering tre fra Antvorskov Gods undvigte Karle ere blevne anholdte, og til Amtinanden udleverede, forlangte de af Stadens Indvaanere, som deels have huset, og deels taget i Tjeneste disse Deserteurer, maatte blive fraffede efter bereite Forordning; og forespurgt om de, efter Forherets udvisende, Vedkommende skulle i dette Tilfælde actionteres, og, i faa Fald, ved hvem, og for hvilken Met?) (a) 7 Sept. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen over Sjellands Stift, samt til Geheimeraad Raben), ang. Offer af Beldringe Hovedgaard til Sognepræsten for Baarse og Beldringe Menigheder. Gr. Denne Sognepræst Hr. Staal har andraget, at Gee heimeraad Raben, som Eier og Beboer af fornævnte Gaard Vordingborg Amt, bar, fra hans Embeds Tiltredelse af, ikke givet ham det Heitidsoffer, som han formener sig efter Anordningerne at tilkomme, og som skal være erlagt til hans Fermand med 12 Rdlr. een Gang om Maret, hvorfor han har begjert, at maatte forhjelpes til denne Rettighed. Med Amtmandens Erklæring har man vel modtaget et Promemoria fra Forvalteren paa Beldringe, hvorudi han for mener, at Geheimeraaden derfor bor være befriet, da ban er Gaardeier i Kjobenhavn, og altsaa, efter hans Formodning, ber ansees som i denne Stad at bave sit Hoved-Opholdssed, men ikke foin fet af Beldringe Menighed; imidlertid er man doa underrettet om, at Geheimeraaden ifte aleene den meeste Eid af Aaret skal opholde fig paa Beldringe, men at bant endog derfra betaler Ertraffat for fia, Familie og Tieneste folf. Da nu Beldringe Hovedgaards Avling aarlig desuden drives for hans egen Regning, og ingen anden Familie, som svarer det Fornoone til Præstens underholdning, i Mangel af Tiende, er boende paa Gaarden i Geheimeraadens Sted, Saa bliver det og en Følge, at han, hvis Gadegaarb er fri for Tiende, ber fyldestgjøre Sognepræsten for hans Tjeneste, thi frie Sadegaardes Eiere kan i dette Tilfælde ikke ansees anderledes end andre Folk i Sognet. Bel bevidner Hr. Staal, at hans Formand skal have fanét 12 Rdlr. Offer af Beldringe Gaard, og at Enken i Naadens. Haret skal have krævet sin halve Andeel deraf: men om Geheimeraaden ikke vil tillægge ham dette Offer, som (a) See noic Forordn. 22 Martii 1793, S. 7.<noinclude><references/></noinclude> bj70de3sarqwvy87i9b8pnm2xsg2mi4 104 84299 404779 399113 2026-04-26T09:20:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404779 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 258|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>17 Sept. disse Herligheder under deres Besiddelser, og tilkomme Rettighed til den Alinuen forbeholdte Brugsret, samt søge der hen efter det fornodne Bygningstemmer, Brænde &c., ikke berl indskrænkes til Forespørgsel og foregaaende Udviisning af enhver respectiv Eier, forend de iverksætte nogen ugit? Amtmanden har i den Anledning anfort, at tighed, som norske Lovs 3-12-6 giver muen, ahar været anfest at tilkomme enhver Gaardbruger i den sigd, hvortil Almindingen benhører, hvad enten han eiede Skov til fin Gaard eller ikke; og paa Grund deraf formeent, at Almindingens Kjøber ikke kan negte nogen Bonde af Bøigden at bugge i Almindingen, saalange han Intet deraf sælger, men anvender Alt til sin Gaarde Bebov; udi hvilket Rense kammeret og Cancelliet ere af lige Formening med Amtman den, da det ikke synes at være Hensigten af den Almuen tillagte Brugsret, at de Almindingene tilarendsende Beboere, som af deres egne Gaardes Stove fan forsynes med forne den Brændefang og Bygningerommer, fulde have lige Ade gang til Almindinges Brug med dem, som ved deres egne Gaarde mangle disse Fornødenheder. Hvad Ch. Borchs andet Sporgsmaal angaaer, da formener Amtmanden, at, fiden Sjoberen af Almindingen ikke har Samme med anden Ret end Hans Majestæt forben har havt den, og lloviisning ifke hidtil har havt Sted, fan Samme ikke med Billighed nu paalægges. Hvad dette betræffer, da er man herudi enig, og finder saadan udvisning ikke passende, saa meget mindre, fem Almindingens Eier altid har sin Ret forbeholden mod den eller de, som befindes at overskride den dem i Loven be vilgede Rettighed. Og, da man i evrigt med Amtmanden anfeer det nyttigt, at Almuen bliver forbuden at flace BarE af Træer, naar ikke Weeden, eller Tommeret deraf, tillige bliver anvendt til Nytte, samt at intet Undermaals.Sangtommer fra Roden maa bugges i Almindingen eller Samete Skove, 17 Sept, Saa anmodes han i denne Henseende at lade bekjendts gjøre det Fornødne. Canc. Prom. (til Amitniendene i Trondhjem Stift), ang. usikre stanende Arvemidlers Ind betaling ndi, saa og flige Capitalers og Renters Udbetaling af de Kongelige Kasser i dette Stift (c). Gr. Efter Nentekammerets Meldende har nu Samme, paa Grund af den fra Cancelliet dertil given Anledning, ved Ordre til samtlige Fogder i dette Stift foranstaltet, at alle under Sorenskrivernes Overformynderier uden Sikkerbed hen (c) See Resol. 16 og Prom. 19 Nov. 1791, Plac. 9 Martii 1792, 5. 19 af udkastet ved Rescr. 7 Febr. 1794, Prom. 6 Sept. 1794, Pl. 24 Jun. 1797 og Prom. 16 Jun. 1798. 36<noinclude><references/></noinclude> qvow8kp4s26bunce3cozmzq98zgj90o 104 84306 404780 340396 2026-04-26T09:20:39Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404780 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|265}}</noinclude>Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Aalborg), 1 Octbr. ang. Ulovligheden af Forpagtnings- eller Leie Contracter paa 23øndersteder (x). Gr. Han har berettet, at det ikke sjeldent indtræffer, at Jordegods-Eiere udi de ham anbetroede Amter, ved Bender gaardes Bortfæstelse, udsæde til de nye Fæftere de befalede Fæstebreve under Navn af Forpagtnings- eller feie-Contrac ter; og i den Anledning foreslaact, om ifte faadanne fore findende Contracter, som paa Grund af Foranforte blive tilbageholdte fra det befalede Eftersyn af Amtmanden, og ud. fædes paa Bøndergaarde eller Huse, hvorved Fæsterne ikke yed en lovlig Syns og Tarationsforretning overleveres de tilfæftede Steders Bygninger, Besætning og Inventarium, skal og ber ansees som ugyldige og ulovmessige Documenter til ingen Forbindelse for afteren. Ligesom nu saadanne Forpagtnings: eller Leie:Cons tracter maa ansees som ulovlige, saafremt de ikke lyde paa Sæfterens og hans hustrues Livstid, saalange hun er Enke, saa er det og klart, at den Betingelse, som Stiftamtm. melder at findes tilfoiet slige Contracter, nemlig at Bonden skal ved fratrædelse aflevere Byg ning, Besætning og Inventarium i den Stand, hvori han modtog det, ikke kan paalægge Bonden nogen Fors bindtlighed, naar Foranforte ikke i Overeenstemmelse med Forordn. af 8de Junii 1787 er ham ved lovligt Syn overleveret, og at Husbonden ei heller kan ansees berets tiget til at kræve overie af ham, saalange ikke med Besætningens Overdragelse er forholdt efter bemeldte Forordnings Forskrivt; den Benævnelse af forpagtningss eller Leies Contract tan ligesaa lidet fritage Vedkoms mende for det anordnede stemplede Papiirs Brug, alts faa ei heller for deflige Contracters Foreviisning for Amtmanden i Overeenstemmelse med Forordn. af 27de Novbr. 1775. Hvilket saaledes til Svar meldes, med Anmodning, at han vilde see det hermed Overeenstemmens de noie overholdet. R5 Canc. (x) Cfr. d. 15 Junii 1792, s. 11; og Prom. 31 Julii 1790.<noinclude><references/></noinclude> astzlf6ahml1lcytt79r5hxz0s6nttc 104 84307 404781 379094 2026-04-26T09:20:42Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404781 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 266|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>1 Octbr. Canc. Prom. (til Stiftbef. og Bisk. i Christjansand), ang. Arvemidlers sikre udsættelse, Tingbydelse, m. m. (y). Gr. Justitsraad og Amtmand (z) Petersen har forestilt Rentekammeret den Vanskelighed, det foraarsager Soren- Friveren ore Tellemarken, at tilveiebringe de til Bilag ved hans Overformynder-Regnskab befalede Tarationsforret ninger over de Eiendomme paa Landet, som ere pantfatte for deri indefkaaende Umyndiges Arvemidler, og derhos forefaact, at Formynderne maatte for Paanes for at skaffe tare ret Pant for de Summer, som ikke belobe fig til 100 Moir., samt være befriede fra al Pantsættelse, naar de dem betroede Arvemidler ikke udgjore so Rdlr. m. v.; ligesaa er fra Provsten i Ryfylke Provie til Cancelliet indkommen en An- Segning om Formildelse i Henseende til de Bekoffninger, som Besigtelses- og Tarationsforretningerne over de Umyndiges Panter foraarfage. I den Anledning meldes herved, At det vil forblive ved Rescr. af 25 de Julii 1788; dog funde derved iagttages følgende Bestemmelser: 1.) at det de Umyndige givne udlæg, paa Overformyndernes Bes gjering, meddeles beskreven paa ustemplet Papiir, og tinglyses uden Betaling (a); 2.) at det Document, hvorved Umyndiges Penge opbydes til Tinge, skrives paa det til Indlægge ved Stempletpapiirs:Forordningens 8de §. anordnede Papiir, og modtages under eet for alle Arve-Capitaler, som opbydes for et Overformynderie, og denne Bekostning afholdes af Arvemidlerne, men Tings lysning og Protocollation for slige Opbydelser besørges uden Betaling (b). I øvrigt vil man ikke paatvivle, at der sørges for, at de Umyndiges Penge altid, naar Saadant kan skee, gjøres frugtbringende, endog i den Zid, naar der føres Brevverling om Sammes Modtas gelse i den Kongl. Kasse (c). (y) See næstfølgende Promemoria. (z) Over Bradsberg. (a) See Udkastet ved Rescr. 7 Febr. 1794, S. 2. (b) See ibid. §. 19 og Circul. 4 April 1795. Canc (c) See fornævnte 5. 19, Ve. 19 Movbr. 1791, 6 Sept. 1794, Plac. 24 Junii, 1797, og Pr. 16 Junii 1798.<noinclude><references/></noinclude> fmudvpebsvquvod11x0noz9dutswalw 104 84311 404782 396024 2026-04-26T09:20:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404782 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 270|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>7. Octbr. alle derhen og til de offentlige Midler hørende Documen 7 Octbr. 8 Octbr, ter (h); hvorfore bemeldte Revisor maa tilstaaes 150 Rd. i aarlig Løn, som i rigtigt forhold skal reparteres paa hver Stiftelses rene aarlige Overskud, for faavidt Mogen Haves, og først udbetales ham efter den aarlige Decision af hver Stiftelses Regnskab. Rescr. (til Stiftamtmanden i Trondhjem), ang. Fogdens Nærværelse ved Levanger Mar- Ped, og Godtgjørelse derfor. Gr. Fogden over Stor og Vardalens Fogderie, S. Lind, har til Rentekammeret indberettet, at han ved sin Ankoms til Fogderiet hørte adskillige Besværinger og Klacemaale over de Nordener, som gif i Svan ved der eer holdende Levanger Marked, der i Følge Rescr. af 22be Augu 1760 aarlig bes gynder den ferfte Tirsdag i Martii Maaned, og vedvarer til Leverdagen derefter inclusive, samt at Selvraadiebed, i at handle imod aile, god Orden og Politie vedkommende Anordninger, der var bleven en Bane, fordi Overtræderne bestandig bleve uftraffede; desaarfag ban anfaae det for fin Pligt, da Markedet i indeværende Aar fulde begynde at reise derhen, hvor han skal have fundet, at det Paaklagede saaledes forholdt sig, og at bans Nærværelse var forneden, for at forebygge de ellers overhaandtagende ordener: hvor hos han har begjert, at det, som hans Ophold ved Markedet i 6 uger og Nætter har kostet ham, maatte igjen blive ham godtgjort. Fogden over Stor: og Vardalens Fogderie maa for indeværende Har og fremdeles aarlig godtgjøres 10 Rdlr., Hvilke skulle reparteres paa Almuen efter Matriculskyl den, imod at han skal være forbunden til at opholde sig hvert Nar paa bemeldte Marked i det mindste i 6 Dage, som den Tid, i hvilken den talvigste Forsamling der fores findes. Canc. Prom. (til Biskopen i Sielland), ang. at en Præst i visse Embedssager skal raadfore sig med Biskopen og Provsten (i). (h) See Prom. 11 Febr. 1792. (i) Cfr. Prom. 6 Aug. 1791. Gr.<noinclude><references/></noinclude> lpm64c6cpdlq2rw2zcoshanbpvcyedq 104 84316 404783 381262 2026-04-26T09:24:09Z MGA73 457 404783 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|275}}</noinclude>8 Octbr. Generalitets- og C. C. Prom. (til General Auditeuren og Regimenterne i Danmark), ang. Ophævelse af Rescr. 28de Julii 1751 (9). 8 Octbr. Sammes Prom. (til Regimenterne), ang. at med Udredelsen og Oppeborselen af den under 3die Auguft d. A. befalede Afgivt af Tjenestekarle i Dane mark skal forholdes ligesom med Extraskatten (r); og indeholdes Samme ligeledes i Gagen. 14 Octbr. Rescr. (til Khavns Hof- og Stadsret), ang. at der i de Boer, hvor Beholdningen er saa lidet over 300 Rdlr., at Omkostningerne paa Skifs tet ei af Overskudet kan udredes, maa aleene beregnes Stifte: og Skriver: Salarium til Sportelkassen af 100 Rdlr.; men hvor Beholdningen maatte overstige 100 Rdlr. meb saa meget, at Overskudet bliver tilstrækkes ligt til Stifte Omkostningerne, maa Salarium beregs nes og bestemmes af 200 Rdlr., og saa videre. (Saasom det ved Sportel-Reglementet for benævnte Ret af 13de Aug. 1777 §. 44 er bestemt, at Stifteforvalternes Salarium Pal beregnes Kongens Kasse til Indtægt med pro Cento af Boernes beholdne Midler, naar disse ikke overstige 10000 Rdlr., og Stiftefecretairens med pro Cento paa samme. Maade; og nu er bleven foredraget, at dermed i Alminde lighed er bleven forboldt saaledes, at af de beboldne Midler, som ei have belebet fig til 100 Rdlr., er berorte 1 pre Cento bleven bereanet af fulde 100 Rdlr., og naar de beholdne Midler base paret over ico Rdir., men ei 200 Rdlr., er Salarium ligeledes bleven beregnet af fulde 200 Rdlr., og saa fremdeles, men at der fra denne Beregningsmaade er skeet Afvigelfe, naar det, som de beholdne Midler have belebet over 100 Rdlr., har været saa lidet, at Sfifters Bekostning ei dermed kunde betales, hvoraf da intet Galarium er blevet beregnet, hvilket ved Revisionen af Nettens Sportelkasse-Regnskaber i Rentekammeret bar foranlediget Spergsmaal, om hvilken Beregningsmaade i denne Henseen de bør følges. Rescr. (q) See Resol. 30 Sept. 1791. (r) Cfr. Skriv. 27 Novbr. 1762, især i Slutningen.<noinclude><references/></noinclude> dvh04l4p1s3v55dslxfbswk9uimzjor 104 84317 404784 368909 2026-04-26T09:24:22Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404784 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 276|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>14 Octbr. 14 Octbr, Rescr. (til Biskopen over Fyen og Lolland), ang. at der af Vestenskov og Cappel Menighe ders residerende Capellanie i Lolland maa, ligesom af Sognefaldene efter Loven, svaves den Ottendedeel af Capellaniets visse Indkomster i Enkepension til Forman dens efterlevende, Enke, m. m. (Efter hans Ansøgning, i Følge hvilken Indkomsterne ere 200 Rdlr. (s), og Pensionen da vil blive 25 Rdlr.) Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Christian sand), ang. Arvefaste paa fire Loffer af Stavanger Rjøbstæds Egersnæs Mark, og en Arbeids Anstalt i Byen. Gr. Disse ere i Følge Rescr. af 20de Julii 1771 paa 40 Aar, der udløbe med Aaret 1811, tilfæftede Faderen af Kjebmand og Stadscapitain Gabriel Schanche Kielland, hvilke begge have derpaa anvendt betydelige Bekofininger, og den Sidste vi udmærket Gavmildhed imod de Fattige. Fornavnte G. 6. Kielland maa for fin og hustrues Levetid fremdeles beholde bemeldte Letter, samt disse af dem og efterkommende Besiddere afhændes og gaae i Arv, imod at enhver ny Besidder erlægger, istedet for Indfæstning, til Byen 5 Rdlr. for hver Lette, ligesom Byen og fremdeles beholder den Samme nu betingede Afgivt 18 Rdlr. af alle fire Lekker; hvorimod han. for Fæstets Udvidelse erlægger 1000 Rdlr., en Tiendedeel i hvert af 10 Aar med Renter af det Staaende, der Alt paa bedste Maader anvendes til en Arbeids Anstalts Indretning og Drivt i Stavanger Bye, hvortil St. og B. efter Overlæg med Fattigcommissionen sammesteds have at forfatte en hensigtsmessig Plan (t). (s) Cfr. Rescr. 2 Martii 1742, No. 15. (t) See Rescr. 25 October 1793. Canc.<noinclude><references/></noinclude> dv5fikj342tjtwsu6lyfrtlbaz0fnrj 104 84318 404785 388205 2026-04-26T09:24:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404785 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|277}}</noinclude>Canc. Circ. (til samtlige Grever og Baroner 15 Octbr. i Danmark), ang. Inddrivelse af Kirke og Sedlebetjentes Indkomster (u). Canc. Prom. (til Nentekammeret), ang. at 15 Octbr. Auctionsforvaltere og andre Kgl. Betjente Intet nyde for Kongl. Tjenestes Forretninger. Gr. Af Rentekammerets Skrivelse under 24de f. M. ee Cancelliet bleven underrettet om, hvorledes Sorenskriveren over Lifter Fogderie efter indsendt Regning bar godtgjort fig i Auctions Salarium 4 pro Cento af noget fra Ballands beneficerede Stov for Kongelig Regning bortsolgt Sommer, samt 2 Rdlr. i Incassations Salario, og at der ved Revisionen i Kammeret er bleven ventileret og paastaaet, at for faadanne til Kengl. Tjeneste foretagende Forretninger ei kan fordres Betaling, hvorimod Sorenskriveren henholder sig til Sportel Reglementet af te Junii 1788, hvilket Amtmán den formener at være rigtigt. Da nu Kammeret i den Ans ledning har forlangt dette Collegii Betænkning, saa meldes: At Auctionsforvaltere, ligesaa lidet som andre Kongl. Betjente, bør efter Cancelliets Mening nyde Salarium for saadanne Forretninger, som udfordres til Hans Ma jestots Tjeneste. Canc. Prom. (til Amtmanden over Antvorskov 15 Oetbr. og Korsser Amter), ang. uformuende Afsindiges Underholdning at lignes pag Amterne. Efter hans Forlangende tilstilles ham herved vidimeret Gjenparter saavel af Cancelliets Skrivelse til da værende Amtmand over bemeldte Amter, dateret 14de Junii 1783 (v), som af Rescriptet til Stiftamtmanden og Biskopen over Sjellands Stift, dat. 13de October 1786. Og hvad angaaer Bekostningen paa Huusmand L. Hansens afsindige Kone, som ei kan blive modtaget i noget andet Hospital © 3 (u) Ligelydende med Circul. 28 Maji 1791; dog at isteder for Amtmandens Foranstaltning" her staaer,,Gre vens [Friherrens] Forankaltning, for faavidt som Grev [Friber:] ffabet angaaer. (v) Kommer i Registeret.<noinclude><references/></noinclude> ivgqg27te1i7r88psfo4lpaol50n2dw 104 84322 404786 371205 2026-04-26T09:24:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404786 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|281}}</noinclude>de Rest 29 Rdlr. Mr. 11 Still., imod at benne, naar 21 Octbr. han tillige betaler Hr. Lind de erlagte to Rdlr. 4 Mk. 5 Still., skal nyde samme Bederlag 40 Ndir. af sin Efters mand, og dette saaledes blive en Regel for aadenss Harets Betaling i Fremtiden. (Efter Ansegnius fra Hr. Schlichtkrul, nu i Stabil.) Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalings- og 22 Octbr. Amtmænd i Danmark og Norge), ang. at paasee nsie Overholdelse af Forordn. 27de October 1773, der forbyder fremmede saa kaldte Bonstnere, saasom Tastenspillere, Liniedandsere og deslige, at omreise, og trække penge af Landet, ved at vise deres Ronster, (saasom man har erfaret, at denne Forordning ikke overalt skal efterleves.) Canc. Prom. (til Stiftbef. og Biskopen i Sjel 22 Octbr. land), hvorved Circul. af 28de Maji d. A. (om Inddrivelse af Kirkes og Skolebetjentes Indkomster) dem communiceres. Canc. Prom. (til Stiftbef. og Biskopen i Fyen), 22 Octbr. ang. hvad Indkomster Degnen og Skolehol deren i Annersognet Causlund bor nyde.. Gr. Stiftamtm. og Biskopen har erfaret den Tvistighed, som er opkommen imellem Sognedegnen og Skoleholderen i Annersognet Causlund, . J. Plov, og Sognets Be boere, i Henseende tik de den første som Gisleholder til tommende Rettigheder, og som har bevæget bam til at besvære sig for dette Collegium over, at bam negtes deels den ham tilkommende Skolelen, og deels fri Græsning med videre. Ved at giennemgaae det Passerede, fandt man, ligesom St. og B., at Grunden til den opkomne lenighed laae deri, at hverken Degnen eller de øvrige Vedkommende havde tænkt paa at fjelné imellem, hvad fornævnte . J. P. efter Lov og Anordninger tilkommer som Sognedegn, og hvad han, saavel efter den locale Skolefundats, som og efter plac. af 29de April 1740 til kommer som Sognets Skoleholder. Dette foranledigede, at man anmodede St. og B. om, ved Amtmanden og Provsten at foranialte Klageren og Sognefolkene sammen talete, og det Omtvistede, i Overværelse af Kirke Eieren 65 eg<noinclude><references/></noinclude> fqa9uqdywzrkuc0nk7mzqg4dujfye84 104 84323 404787 370490 2026-04-26T09:24:31Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404787 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 282|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>22 Octbr. og største Lodseier, undersøgt, samt punktviis fastsat efter den anmeldte Særfjelning, og den pafferede Forretning derefter til Cancelliet indsendt til nærmere Approbation, som man nu og har erholdet. Efter benævnte ved Amtmanden og Proven afholdte Forretning fulle altsaa Degnens Indkomster blive følgende, nemlig: 1.) Som Skole. holder, a) rede Benge 6 Rdlr.; b) Græsning til to Steer, og til Samme Vinterforing, 5 Læs hoc og s Las Halm; c) 30 Las Ters, som alt fulde udredes af Sognets Beboere, undtagen 3 Rdlr. 2 tk., som fulle svares af Kirke Eiereu istedet for Boffepenge; og d.) ugentlig 2 Still. af hvert Barn, som han lærer at regne og frive; hvilket Alt er i Overeenkemmelse med Forordn. af 23de Jan. 1739 §. 6, og Instruxen af samme Dato §. 23, samt Plac. af 29de April 1740 §. 5 og 6, og endelig med den for Causlund Skole oprettede Kundats af 11te Oct. 1740. 2.) Gom Sognedegn deels som bestemt, og dels som ubefcint ved Forordningerne, og som kaldes Degnekalds Judkomster samt Degne.Renter, med videre, der grunder fig endeel paa gammel Sfit og Brug: a) Offer saa de tre fore Heitider, Juul, Paaske, og Pintie; b.) Samme ved Brylfuper, Bernedaab og Barselgvinders Kirkegang; c) for de faa faldte Testamenter at skrive over Afdøde, naar der. prædikes; d.) Bred af Gaardmændene to Gange om a ret, til Juul oy Baaffe, hvis Storrelse fulde, som hidtil, ankomme paa Enhvers gode Willie; e) ligesaa af bver Gaardmand til hvert Aars Miffelsdag en Gaas; f) lige= Iedes til hvert Mars Paaffe en Snees Wa; g) til hvert Mars Martini en Stieppe Byg; b) fod elf til at gjøre Oft af ved Mikkelsdags Kid, for heer Gaardmand saa meget, foin de en Morgenstund fan malte af deres Koer, eller faa meget deraf, som en pige fan bære til Degnebeeligen og i) en Stjeppe Havre imellem Mikkels- og Mortensdag af hver Huusmand; samt k) en Giettepart af Sognets Docatiende. - Som nu Cancelliet finder denne aættelse i Henseende til Degnen og Skoleholderen for Causland Sogn bans Embeds Indkomster grundet paa Billighed, mt Loven og Anerdningerne; faa fulde man herved have meldet, $2 Octbr. At den i alt er bifaldet, og vil saaledes blive til Regel og Rettesnor for Eftertiden for alle Vedkommende. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene og Biskoperne fælles (d), saavelsom Amtmændene, udi Viborg og Christiansand samt Aalborg og Trond (d) Men til Stiftamtmanden i Aalborg ene; thi Biskopen sammesteds er allerede under 20de gebr. 1790 derom tilffreven.<noinclude><references/></noinclude> 2tu5d6k1xs4czqpiem92rz4du038241 104 84326 404788 327413 2026-04-26T09:24:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404788 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|285}}</noinclude>§. 2. §. 3. Archiv, hvilket Collegium er befalet at overlægge og 28 Octbr. besorge alle Generalkirke:Inspectionscollegii Forretninger, undtagen Missionen i Vestindien (1). Ligesom allerede forhen (m) et fastsat, hvorledes der for Fremtiden skal forholdes med Renterne af den i Kongens Kasse staaende og til Generalkirke Inspectionen henlagte Capital 6379 Rdlr. 72 Skill., saa bortfalder ogsaa fra 1ste Jan. 1792 de til bemeldte Collegium efter Rescr. af 18de Oct. 1737 og 23de Jan. 1739 af samme Kasse reglementerede 500 Rdlr. Indkomsterne af Christjansands Lectorat, som efter Rescr. af 1ste Maji 1750 have været henlagte til den første Secretair ved Generalkirke Inspectionen, skal fra Nytaar af igjen henfalde til Christiansands latinste Skole, hvor der, fra samme Tid, stal ansættes en Cons rector med en passende Len (n). I øvrigt skal det nærs mere tages under Overveielse, om ikke Præsten til Tved tan for Fremtiden befries fra den hidtil svarende Afgivt, imod at han aarlig udreder den Etatsraadinde Jeffen tillagte Enkepension af 100 Rdlr. aarlig (o). Harhuus Lectorats Inbfomster, som efter Rescr. af 3die Maji 1743 ere henlagte til lige Deling imellem begge Generals kirke Inspections collegii Secretairer, skal fra Begyndelsen af tilk. Ular henfalde til Aarhuus Skole, som derimod paatager sig de paa Samme heftende Onera (p); da Kongen i øvrigt efter nærmere Forestilling igjennem det danske Cancellie forbeholder Sig at bestemme, a) om de derunder indbefattede Prastes, Korns og Qvægtiender skulle tilfalde vedkommende Præster, og b) hvorledes de avrige betydelige Indtægter bedst kunne anvendes til Skos lens (1) See Circul. 19 October 1791. (m) See Prom. 15 Febr. 1791. (n) See Rescr. 21 Sept. 1792 med Note, samt R. 9 Oct. 1795. (o) See Rescr. 14 Junii 1793. (p) See Prom 26 Maji 1792. §. 4.<noinclude><references/></noinclude> pqyqz2sc1z1l3w8h5a2bf7961xxnakv 104 84327 404789 355817 2026-04-26T09:24:36Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404789 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 286|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>as Oetbr. lens Bedste og Forbedring. Justitsraad Bartholin maa §. 5. fra Nytaar af tillægges som Pension 1200 Rdlr. fri for al Afkortning, hvilke Penge han hvert Nytaar modtager i det danske Cancellie, der igjen erholder Samme til den Tid fra Aarhuus Skole, til hvilken Lectoratets Indkomster for Fremtiden eve henlagte, samt hans Stervboe i sin tid, istedet for det af ham til hans Kormands Stervboe svarede og ham tilfagte Naadens:Nar, udbetales. 600 Rdlr. sammesteds fra, et av efter hans Ded. Den anden Secretair i Collegio, Cancelliesecretair Gude, maa af Kongens Kasse tillægges i Bartpenge 600 Rolv. aarlig uden Afkortning, og bringes af Cancelliet ved første Leilighed i Forslag til et passeligt Embede, i Hvilket Tilfælde disse Bartpenge, efter Befindende, enten ganske eller tilbeels ville bortfalde. Budet ved Collegium, O. Hagen, maa ligeledes af Kongens Kasse nyde aarlig i Vartpenge 40 Rdir., indtil han paa anden Mande kan ansættes. §. 6. §. 7. 28 Octbr. Rescr. (til Missionscollegium), hvorved dette, for at rette sig derefter, og herom til sin Tid feie den nødvendige Foranstaltning, gives tilkjende, at Genevalkirke.Jnspectionscollegium ved dette Aars Udgang skal indgaae og aldeles ophæves; samt at Alt, hvad der vedkommer den vestindiste Mission, stal fra Nytaar af henlægges under missions collegium, og Missionairene paa de Kongl. vestindiske Eilande, efter saadan Tids Forløb, i alle Tilfælde der henvende siz; og at til den Ende, Generalkirke: Inspectionscollegii Archiv, for saavidt Samme henherer til Missionen, skal med alle dets Protocoller, efter et fuldstændigt Res gistratur, Missionscollegio til forberørte Tid overleve res (9). (4) See næstforestaaende Rescripts ifte 5. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> gtutql3hhkppp3koewgbibqfnav33vo 104 84328 404790 379095 2026-04-26T09:25:56Z MGA73bot 792 Finder ikke anviiffe-varianter 404790 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|287}}</noinclude>Rescr. (til Stiftbef. og Biskopen i Aarhuus), 28 Octbr. ang. Hald Præstegaard. Gr. Præsten Hr. Bruun har i Ansøgning andraget, at adffillige sammenйředte Omfændigheder, og især Mangel paa Besætning ved den til Præsteboelig anviiste Annergaard i Hald, have hidindtil gjort ham, det umueligt efter Rescr. af 14de Julii 1786 at indløse herligheden, men at den fidste Fasters Ente nu i Mindelighed har til Wederlag for den manglende Besætnina udbetalt 150 Rdlr.; - og be. giert, at maatte med disse og et eget Tillæg af 100 Ndlr. overdrages Herligheden, m. m. Den St. Mortens Kirke i Randers tilhørende Zers lighed i held Præstegaard maa overdrages Supplicans ten for sig og hans Eftermand i Embedet for den anfoute Betaling af aso Rdlr.; derhos maa Rescr. af 24de April 1789 udvides og forandres saaledes, at Supplicauten, foruden de ham derved tilstaaede 500 Rdlr., tillige maa af Eftermanden nyde godtgjort bemeldte 100 Rdlr., samt at det aarlige Afdrag af Deel ikke skal vedvare længere end til de 600 Rdlr. nedfalde til 500 Sidr., men efter den Tid skal Præstegaarden betales ligesom andre Præstegaarde efter Loven. Canc. Circul. (til Kongl. Confessionarius og 29 Octbr. Hofprædikant, samtlige Biskoper i Danmark, Norge og Island, Regjeringen over de ameri kanske Eiland, hvorved meldes, at Kongen har resolveret, at heralkirke:Inspectionscollegium ved dette Aars Udgang skal indgaae og aldeles ophæves; same under 14de dennes iblant Andet befalet, at Cancelliet, fra næstkommende Nytaar af, skal besørge alle bemeldte Generalfivke: Inspectionscollegii Forretninger, det vests indiske Missionsvæsen undtaget, som derimod er hen lagt til det Kongl. Missionscollegium (r). (r) See to forckaaende Rescripter af 28de October. Canc.<noinclude><references/></noinclude> b3wwa5y2e5iyv1o1k7igtpii8gbbo7n 104 84330 404791 371681 2026-04-26T09:27:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404791 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|289}}</noinclude>Canc. Prom. (til Stiftbefal, ag Bisk. over 29 Octbr. Viborg Stift), ang. Lindring i en eller anden Degns Pension til Skolen. Gr. J Anledning af en fea Degnen for Drum, Gammelftrup og Borrits Menigheder indkommen infegning, hvori han anholder om Befrielse for den af bans Embede til femte Lectie Herer ved Viborg Latinske Skole svarende Vension af 10 Sfpr. Rug aarlig, har Stiftbefalingsmanden og Bi open i Erklæring foreflaaet: at det maatte tillades dem, indtil en almindelig Ligning ved den forestaaende Forandring med Degnekaldene skeer, i erhvert enkelt Tilfælde, naar nogen med saadan Pension alt for bebyrdet Degn klagede, efter neiete undersagelse at lindre Afgivten, samt at det, fom paa saadan Mande afgik fra en eller anden af bemeldte Stoles Læreres Indfomfier, da af Skolens Kasse maatte eritattes. Cancelliet bifalder dette saaledes af dem gjorte Forslag, og formoder, at Supplicanten efter Omstændighederne derved bliver hjulpen. Canc. Prom. (til samtlige Amtmænd, begge 29 Octbr. Grever, og Baronen, i Norge), ang. at Lehnsmændene kunne for deres Gaarde aldeles befries for alt mueligt Bidrag til Veie og Broer, (siden disse Embedsmænd paa de fleste Steder ere heel maadeligt aflagte for deres mange Forretninger, de derimod ved Beiarbeider have meget at bestille, og man saavel, i dette Tilfælde fom ved andre Leiligheder sætte alle Dorighedens Befalinger i Udovelse og Virksomhed) (y). V. G. R. og Generaltoldt. Circut. (til Gen. Ed. 29 Octbr. Oecon. og Commerce Collegium, Stiftamtmændene i (Kgl. Resol. Norge, og Toldstederne i begge Riger), ang. at den 19 Octbr.) Sildetran, som beviisligen er virket i Torge, maa indtil videre afgivtfri til fremmede Steder uds same mellem Rigerne og Provindserne henføres (2). Rescr. (y) Cfr. Jnr. 15 April 1791, S. 3. og Rescr. 19 April 1793. (z) See Forordn. 1 Febr. 1797- VI. Deel. 6te Wind.<noinclude><references/></noinclude> 9iboeyoxxplxd0hnxekh3q8sept3bnu 104 84331 404792 381113 2026-04-26T09:28:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404792 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 290|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 Novbr, 4 Novbr, Rescr. (til Biskopen i Sielland), ang. at for Naadens-Aaret ved det residerende Capellanie i Ringsted skal den tiltrædende Capellan til den fratrædende eller hans Arvinger betale 36 Rdlr. (som er det Halve af Refusionen for Beenlose Præstegaard,) og ders Hos fremdeles 6 Rdlr. for hver Maaned fra næstafvigte 1ste Maji indtil Formandens Dedsfald eller Forflyttelse (der er en Tolvtedeel om Maaneden af den hele Refusion 72 Rdlr.); samt at Betalingsterminen for de Indkomfter, som forfalde efter Taadens: Aarets Ende, skal være udsat indtil den ordentlige forfaldstid. (Saasom Mefer. 15de Martii 1780, §. 2 og 6 derom indeholde Be stemmelse, blant Andet, at Beenlese Præstegaard, som i Følge Befaling af 18de Julii 1741 fjobes af Succeffor, fulde modtages af denne frar imod 40 Rdlr. og maanedlig 5 Rdlr., som meldt; men Præstegaarden ved allern. confir meret gorening af 12te Martii 1790 er afhændet til Ring. fred Kloster imod 72 Rdlr. aarlig Refusion; hvorfore p. t. Capellan Hr. R. Fenger har anholdt om, at denne Indfomit maatte i det ringeste blive deelt lige, fiden den ny Indfæstning nu bortfalder, ved det at Præstegaarden er solgt, m. m. Rescr. (til Stiftbef. og Bisk. over Aggerse huus Stift), ang. Heitids-Offer til de resi derende Capellaner i dette Stift (a). Gr. Den resid. Capellan til Totens Præstegjeld, Hr. Mt. Rjerulf, har andraget, at, uagtet dette Capellanie er be tynget med saa haarde Byrder og Skatter, som neppe noget i hele Norge, saa har han dog i de 7 til & Aar, han har tjent i denne Menighed, ikke aleene ei erholdt noget af det Heitids-Offer, som Rescr. af 2den Martii 1742 bestemmer, men endog af de kleste til denne Tid ikke bekommet det Rin gefte i Offer, endejont Totens, Hedemarkens og Guldbrandsdalens Præstegjeld beboes af de meest formuende Bønder. Ligesom ved Rescr. under 6te Maji d. A. er bestemt, at Almuen i Froens og Ringsager Præstegjeld skulle ofre til de residerende Capellaner sammesteds; saa vil Kongen og hermed anordne, at enhver mandsperson af bemeldte Almue (a) Sce næstfølgende Rescript, og Prom. 7 Julii 1792.<noinclude><references/></noinclude> 09uzue7j0eommovqiuqh0v2ehy34vk0 104 84333 404793 383499 2026-04-26T09:28:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404793 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 292|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 Novbr. Tjende og øvrige præffelige Rettigheder maatte nyde lige Vilkaar med andre Sognepræster i Landet. §. I. §. 2. §. 3. 5 Novbr. 5 Novbr. 8 Novbr. Præsten i Emmerlef ber for Fremtiden nyde tre Offerdage til de tre store Zoitider istedet for den nu brugelige ene Offerdag, men de Stefarende, som ikke ere hjemme de to Heitider, bør til Juel erlægge Offer for alle tre. Det bør ogsaa være har tilladt enten at tage fin Korns tiende paa Karven eller i Stjeppe, ligesom han derom bedst kan forenes med Sognemændene, uden at den af hans Formand i Embedet med Tiendeyderne sluttede Fores ning fer ham skal være forbindende; og endelig bør han nyde vægtienden ligesom andre Præster paa Landet. Canc. Prom. (til Stiftamtm. over Ribe Stift), ang. at i Hens. til Vesterlandsfohrs Birkere præsentanteres Ansøgning om, at Østerlandsfohr maatte deeltage med dem i Arrest og Delinqvent: Omkost ninger, m. v., er Cancelliet ikke i Stand til at forhjelpe dem til det Forlangte (efterdi baade Rentekammeret og det tydske Cancellie have modsat sig det Ansegte, som Noget der ansees at være stridende mod Net og Billighed.) Rentek. Prom. (til Amtmanden over Lundenæs og Bøvling Amter), ang. Foranstaltninger og Hjelp fra de Sogne i Amterne, som maatte grendse til Flyvesanden paa Alheden, paa Kammerraad Ferslevs Requisition, (ligesom Colonifterne af Silkebore, Halds og Skivehuus Amter have med fornødne Folk, Plove og Vogne assisteret ham til Befaaening) (d). Rentek. Circul. (til Amtmændene i Danmark), ang. at Efterretningerne om Hoveriet, og Gjenparter af Foreninger derom imellem Jordegods.Eiere og Bender, af Amtmanden paategnede (e), skulle efterhaanden, som de indkomme, indsendes, (hvorom nogle Amtmand have spurgt.) Rescr. (d) See Prom. 1 Octbr. 1791 og Forordn. 19 Sept. 1792. (e) Efe. Circul. 31 Decbr. 1791.<noinclude><references/></noinclude> twj1wve7wcgkkw76ov87cl3k76bs5ho 104 84334 404794 339052 2026-04-26T09:28:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404794 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|293}}</noinclude>Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 11 Novbr. Attest om Skomagersvendes Sygdom, og Begravelses: Omkostninger for de Døde. Gr. Eftersom Oldermanden har andraget, at, uagtet det ved Rescr. af 3die Febr. 1779 (f) iblant Andet er befalet, at Chirurgi Attest skal fremlægges, naar nogen Skomagersvend af ham antages i Enur, og ligeledes, naar. den An tagne er helbredet, faa skal dos Dmgangen dermed ei være saa rigtig, som den burde være, hvorved Svendenes Gjeld, som allerede fkal være over 1000 Rdlr., dagligen mere og mere tiltager; saa atiordnes end videre: Naar en Svend bliver anmeldt svg, da skal Rigtigs heden heraf ei aleene bevidnes ved den befalede Attest, men denne skal tillige paategnes af den Mester, som Svenden arbeider hos, saavel i Henseende til at han aldeles ei kan arbeide eller fortjene Noget, som og hvad Tid han er bleven helbredet, til igjen at kunne begynde at arbeide. Ingen maa, uden at forevise saadan Attest, myde Noget, og den Mester, som befindes herudi at begane nogen Svig, skal paalægges en Mulct af 2 Rdlr. til Svendekaffen. Naar en Svend ved Døden afgaaer, da maa hans Begravelses: Omkostninger ei overstige 14 Rdlr. i alt, og Oldgeselen ei, dertil godtgjøres Mere.. §. z. §. 2. Rescr. (til Stiftbefal. over Lollands Stift), 11 Novbr. ang. en Daarekistes Opførelse ved Siden af Raadstuen i Maribo, efter Licitation for 530 Rdlr., der udredes af Kjøbstæderne og Amterne 430 Rdlr., men 100 Rdlr. af Nyekjøbing Hospital paa Salfter, imod at dette Lands Affindige have samme Adgang til at indtages i bemeldte Daarekiste som Lollands egne; samt at nære mere skal blive fastsat, hvad der for saadanne Ulykkeliges Pleie og Bevogtning fan og bør godtgjøres (g). (Saa fom sig Indretning i Lolland og Falster mangler.) £3 (f) Cfr. og Prom. 12 Nobbr. 1785- Rescr. (g) Er skeet ved Rescr. 15 Febr. 1793, cft. X. 31 Dec. 1790.<noinclude><references/></noinclude> cdo0eccnaj5prd0ydgld67ku9orvm7b 104 84336 404796 321022 2026-04-26T09:28:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404796 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|295}}</noinclude>Canc. Prom. (til Amtmanden over Kallundberg m. fl. 12 Novbr. Amter), ang. at Bøder for Trolovede, der imod Forordn. 19de Febr. 1783 §. 6 drage under Tag sams men forinden Bryllupet, tilfalde Forbryderens Hers stab, og at det paaligger denne at paatale sige Forseels ser, efterat de af Sognepræsten ere anmeldte, ligesom med Leiermaale forholdes. (Herom har en Herredsfoged forespurgt fig hos Amtmanden) (k). Rentek. Prom. (til Stiftamtm. over Ribe Stift), 12 Novbr. ang. Paabudet af Tjenestekarle efter Forordn. af 3die August sibstleden. Gr. Magistraten i Ribe har forespurgt: 1.) om de i Ribe tjenende Landsoldater skulle der betale Skatten; og 2.) om ei, i Tilfælde af uvished om en Tienestefaris Alder, for saavidt denne er fed paa et fremmed Sted, Sognepræsten kunde attestere den angivne Alder efter Skjønnende, eller Starlen selv giore Angivelse under Eeds Tilbud? De Landsoldater, som staae i virkelig Tjeneste, ere frie for at erlægge Paabudet i Følge, Forordningen; men de, som have udtjent, og efter Forordningen ber svare Afgivten, maa betale Samme paa det Sted, hvor de opholde sig. Hvad den anden Post angaaer, da bor. Sognepræsterne attestere Mandtallene i Henseende til de indenbyes Fedtes Alder, men for de udenbyes Fødte bor Dobe:Attester tilveiebringes efter Circul. af 20de Aug. fidstleden. Kongl. Resolution, at, om Arvemidler, som 16 Novbr. af Trondhjem Stift indtages til Forrentelse i den Kongelige Kasse (D), enten hos Fogderne eller under Transporten til Stiftamtftuen forkomme paa en saadan Maade, hvori Fogdernes forsigtighed eller Utroskab ikke have nogen Deel, da skal dette Tab blive 24 for (k) See Rescr. 25 Nov. 1791 og Forordn. 4 Jan. 1799. (1) Cfr. Prom. 17 Septbr. 1791.<noinclude><references/></noinclude> 07ebttgo1ngcvj3dwr0svtj2kgqcf5k 104 84337 404797 353651 2026-04-26T09:28:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404797 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 296|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Novbr. for de Umyndiges egen Regning. (Paa Finantscollegii Forestilling) (m). 18 Novbr. 19 Novbr. Rescr. (til Biskopen i Eyen), ang. at den refiderende Capellan i Middelfart for Fremtiden man nyde det Rector Scholæ forhen givne Tillæg af 12 Styr. Byg og 4 Didle., (som efter Rescr. af 18de Junii 1745 fulde bortfalde. faasnart den da værende gamle vefid. Capellan 2. ved Doden afgif, men Bikopen, i An Ledning af Sognefaldets Vacance, har indirilt at maatte tillægges Capellaniet, ligesom ban, i al den, Tio, da han der var Sognepræst, led ben da værende refid. Capellan Hr. . beholde det.) Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang, at til Vidne Qvæstioner og ad Pillige Dokumenter t Retten ifte behoves stemplet Papiir. Gr. Rentekammeret har tilfrillet Cancelliet til Betænkning en Promemoria fra Byefogden i Arendal, hvorved han har anmeldt, at i en ved Boetinget sammefieds imellem T. og U. serserende Sag bar den Sidie fremlagt hans til Viduet forfattede eivtlige Spergsmaale paa uemplet papir, hvilket han formener at være overeenstemmende med en igien nem Cancelliet udvirket allern. Resolution af isde Junit 1785 (n); hvorhos bemeldte kammer har yttret den For mening, at disse Sporgsmaale burde have været revne paa det til Indlægge anordnede templede Papiir. Ligesom nu ingen Anordning udtrykkelig befaler, at de af parterne frem Læggende Privtlige Qvationer (hvad enten Vidnerne eramis neres i Retten selv, eller ved to dertil af Retten udmeldre Mand) fat frives paa fremplet Vapiir, saaledes kan mas eg ikke af nogen Anordning med Grund udlede, at Saadant burde skee; thi flige fremlæggende væftioner Pan ingenlunde ansees som Indlægge, da de ei maae indeholde andre end de Wefter, hvorom Stæsningen, der er streven paa fremplet Wapir, bandler, eller giver Anledning til, og som tjener til disse Bofters Oplysning, hvortil kommer, at frivtlige væ fioners Fremlæggelse fornemmelig er befalet, for at lette Dommeren i sit Arbeide, som ellers selv maatte fremsætte væftionerne til Vidnerne efter Stævningen, og at de altiaa ere iftedet for Dictamen til Protocollen. Paa Grund heraf blive og alle saadanne væftioner ved Kjobenhavns of- og Stadsret skrevne og antagne paa flet Papiir, hvoraf følger, (m) 1ldvidet, Prom, 6 Septbr. 1794. 2ft (n) See Prom. 25 Junit 1785 og 21 Maji 1791; cfr. Circul. 16 Julii 1791.<noinclude><references/></noinclude> 57pgolzw305y1y6cfndggkkzna5nggp 104 84339 404798 374996 2026-04-26T09:28:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404798 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 298|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Novbr. til Graven, og derfra gjøre en ny Reise til Kirken, for at hore Prædiken ; 29 Novbr. Saa kan det af Hr. Sog Ansøgte tillades. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Fyen), ang. Skatte-Ligningers Paategning af de eligerede Mænd i Faaborg, der tillige ere Tapeerborgere. Gr. Byefogden har forlangt Cancellicts Resolution, i Ans Ledning af Rentekammerets Antegnelser i Byens Regnskaber for 1783, hvorved er bleven udsat i tredie Poff, at Skatte ligningerne ikke vare forsynede med den ved Rescr. as aden Marti 1787 befalede Paategning af de eligerede Mænd m v., og i syvende Post, at, i Henseende til det til Brandfolkenes Len i Aaret 1788 Ansatte, ikke var fremlagt nogen Ligningsforretning. Stiftamtmanden har ved Erklæring, i Henseen de til den tredie Antegnelsespoß, yttret, at da Cancelliets Resolution af 14de Martii 1789 tillader de eligerede Mænd i Faaborg fremdeles at oplægge og ligne Byestatterne sammesteds, ligesom det freede, førend Rescr. af eden Martii 1787 udkom, hvorved Statteligningerne paalægges Tareerborgerne med forrige Aars Kamnere; og de eligerede mænd i dette Tilfælde forestille dobbelte Versoner, nemlig baade Tareerborgere og eligerede mænd; faa fan de naturligvis, uden at være ganse uforstandige, som eligerede Mænd ikke andet end som rigtig vediaae den Ligning, hvilken de som Tarcerborgere have forfattet, og følgelig anseer Stiftamtmanden videre Attest af dem derover at være overfledig; men, dersom de eligerede Mænd have forsømt at tegne paa Ligningen, i Følge Rescriptets Badende, gorklaring om, at ingen Stattepligtig er forbigaact, eller derpaa mangler anden ved Rescriptet udtrykkelig befalet Atteft eller Approbation, da vil det paaliage de eligerede mænd og Byefogden, at oprette faadan Mangel, og i den Deel for Fremtiden stricte holde fig Rescriptets Bydende efterrettelig. Kil den syvende Antegnelses og Decifionspost i Faaborg Byes Regnskab bar pefogden svaret, at ingen Ligning for Aaret 1788 over Statten til Brandfeltenes 2en er forfattet; men da Pengene ere indkrævede efter 1787 Aars Ligning, siden ingen Foran dring er fleet, da holder Stiftamtmanden fer, at, naar det saaledes forholder sig, at Tingen i alle Maader var den samme i Maret 1788, som i det næstforlebne Aar, saa kan Intet være hinderligt i, at Regnskabsføreren jo fan referere fig til det forrige Aars Ligning, men at ved Anførelsen i Regnskabet en verificeret Gienpart deraf dog burde have været fremlagt, samt derpaa af Wedkommende attesteret, at ingen Forandring i faa Henseende var skeet siden det forrige Mar; og paa den Maade anseer han forrige Hars Ligning at være brugbar, da den saaledes er at anfee som en ny Ligning. Denne Erklæring bifalder Cancelliet ganske. Canc.<noinclude><references/></noinclude> fg16prmyl8kdxpllxdg64mqh80c8956 104 84340 404799 369380 2026-04-26T09:28:22Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404799 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|299}}</noinclude>Canc. Prom. (til samtlige Amtmænd i Christ. 19 Novbr. jansand Stift), ang. usikre staaende Arvemidlers Indbetaling udi, saa og flige Capitalers og Nenters Udbetaling af de Kongel. Kasser i dette Stift (r). Canc. Prom. (til Amtmanden over Romsdals 19 Novbr. Amt), ang. hvorledes Umyndiges Løsøre i dette Amt kan være tilladt at sælges (s). Gr. Da Sorenskriver Cvre ved Rentekammerets udsættelse i Romedals Fogderies Overformynder-Regnskab for Maret 1788 er i Følge Rescr. af 31te Julii f. A. paalagt at for. skaffe Resolution fra Amtet, om det Losare, som de Umyndige er udlagt, enten al bortsælges ved Auction, eller og maa ferblive usolgt, samt overlades ærlige Bærger under Sorenskriverens aarlige Efterfperafel ved Formyndertingene; - og tillige affordret beheria Rigtighed saavel for det Solgte som for der solgtes Efterspørgsel; men han i saadan Anledning bar foredraget, at dette vilde for ham blive et næsten uovervindeligt Arbeide, som borttog bam Tiden fra hans andre Forretninger, af hvilken Aarsag han har anholdt om Fritagelse herfor, den ban saa meget snarere forventer fig tilstaaet, som Sorenskriveren i Egenskab af Overformon der bedst kjender Omsændighederne ved yette Gods og Om gangen dermed, altsaa maa antomme paa bans Forklaring depom til Amtmanden, som i sit vidtloftige District ei er i Stand til at undersøge de locale Omstændigheder; saa mel des herved: At der saavel i dette Tilfælde som for Fremtiden fan i Romsdals Amt forholdes paa følgende Maade: at naar Overformynderne holde for, at den Umyndiges Gods ei ber afhændes, da bliver dette ligesom hidtil aleene i Regnskaberne anført som usolgt, og derhos meldet, til Hvilke det er betroet; men naar Overformynderen skjønner, at en eller anden Umyndiges Losere burde sælges, ber (t) I Alt (undtagen at iftedet for Stiftamtstue. Kassen, Stiftamtstuen, her staaer den norske zahlraße) ligelydende med Prom. 17 Septbr. 1791 for Trondhjem Stift, dog ikkun til det Ord: afleverede til Fogderne." See Noten til Samme, samt Slut. af Prom. 1 Det. 1791 for Christiansand. (s) See s. 4 af udkastet ved Rescr. 7 Febr. 1794.<noinclude><references/></noinclude> 2i4tyf8xs03s9lelc60o64g0gcigner 104 84342 404800 395874 2026-04-26T09:28:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404800 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|301}}</noinclude>lige Landsdommere og Laugmænd, Generalmajor 25 Novbr. Claesen, og den vestindiske Regjering), ang. at Beder for fortidlig Sammenleie ikke skal forbrys des, naar Forældrene have ægtet hinanden førs end Barnet er født, følgelig Præsterne ikke heller i dette Tilfælde være pligtige at gjøre nogen Anmeldelse om Barnefødselen (x). (For i denne Henseende at have alle ulige Meninger, der skal være om Forfiaaelsen af danske og norske Lovs 6-13-1, i det Nogle bave udtolket Samme saaledes, at de deri for fortidlig Sammenleie bestemte Boder skulde af de Paagjeldende erlægges i det Tilfælde, at Barnet blev fedt saa tidlig efter Bryllupet, at det kunde formodes at være, avlet, forend Forældrene vare fomne i Egteskab sammen; Andre derimod have formeent, at sige Beder ikke ere forfaldne, med mindre Barnet virkelig fødtes, ferend Ægteskabet bliver fuldbyrdet: hvilke forskjellige udtolf ninger tillige have havt den Følge, at der opfom vistighe der imellem Præsterne og de civile Embedsmænd, hvad enten Angivelser fra de første skulde free eller ikke.) Canc. Prom. (til Finantscollegium), ang. Af 16 Novbr. givt ved Skifter og Concurser til den Kongl. Kasse, samt offentlige Regnskabers Revision og Decision. Gr. Cancelliet bar modtaget Finantscollegii Skrivelse af ste dennes med deri indeholdte allerhoieste Resolution af zden næstforhen, om pro Cento af sluttede Skifters Beholdning eller Concursboers Indgjeld til den Kongl. Kasse (y), imod at denne udreder de Betjentes Befoldning, som bruges til at controllere Forvaltningen af de Umyndiges Midler og Stiftevæsenet, samt Løn til en Bogholder ved Hofe of Stadsretten (z); og om en Revisions Indretning over Sorvaltningen af de offentlige Stiftelsers midler, hvilke bære Revisionens Bekofining; m. m. (x) Bes Hens. til Als og Ers fan fees Prom. 21 Sept. 1793, efr. Rescr. 17 Jan. 1800. (y) See Forordn. 13 Jan. 1792, WI. 17 August 1792, Prom. 27 October s. A., 2 Febr., 6 April, 24 August og 19 October 1793, R. 4 Sept. 1795, Pr. 11 Martii 1797, 5 April og 29 Decbr. 1798, 9 Febr., 6 April og 18 Maji 1799. (z) See Rescr. 6 Jan. 1792.<noinclude><references/></noinclude> bmr0uf2amiq249k6spiw95l3nimqpif 104 84343 404801 395451 2026-04-26T09:28:26Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404801 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 302|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>36 Novbr. 36 Novbr. 26 Novbr. Betreffende pro Cento, da skal derom blive gjort Kongen Forestilling. Hvad den sidste Post angaaer, da Har Hans Majestæt allerede til forskjellige Tider bevilget Revisorer i enkelte Stifter, med en forholdsmessig Løn af de offentlige Midler selv, saasom under 25 de Jan. 1776 for Aggershuus Stift med 300 Rdlr.; under 18de Febr. 1784 for Sjellands Stift med 500 Rdlr., senere (a) forøget til 800 Rdlr.; under 23 de Maji 1788 for Tronds hjem Stift med 300 Rdlr., samt under 7de Oct. 1791 for Christjansand Stift med 150 Rdlv. aarlig Len; og en Revisors Ansættelse i Ribe Stift er nu i Forslag (b). Fra andre Stifter ere Forslage ikke indkomne, men Can celliet anseer det rigtigt, at en lige Indretning overalt gjøres (c). I øvrigt holder man dog for, at Directeus rene, der ere Stiftamtmanden og Biskopen, ber vedblive som hidtil at være Decisores. Stift er nu Canc. Prem. (til Rentekammeret), ang. at Plac. af 6te Junii 1788 (om Processens Maade i Skovsager) ber ogsaa tjene til Regel for Sorge Acas demies Gods, ved hvis Fundats det er bestemt, at Sams mes Stoves Behandling skal indrettes i Overeenstems melse med Forordn. af 18de April 1781. (Herom har Kammeret forlangt Cancelliets Tanker.) Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Sjelland), ang. at Leerkars Salg partievtis af Pottemas gere til Bønder er ikke Landprang. Gr. Pottemager Lars Hansen Lund i Holbek har fore fpurgt, om det kan hentydes til hemmelig at underfette Landprang, om han i partieviis til langtfraliggende Bender sælger ordinaire rede Leerkar, paa det den ene Bonde dermed kan hjelpe den Anden? Til Bekjendtgjørelse for (a) Bed Rescr. 15 October 1790. (b) See Rescr. 9 Decbr. 1791. ham (a) See Resol. 6 Jan. eg Prom. 11 Febr. 1792 med en deel senere Befalinger.<noinclude><references/></noinclude> m5zdr11hie3slesjeevc3f89pi03enp 104 84345 404802 380776 2026-04-26T09:28:31Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404802 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 304|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>26 Novbr. skal bave Sted, eller om blot de i bemeldte Forordning ude trykkeligen benævnte Sager Fulle behandles efter dens For- Frivt, og de orige forefaldende Politiesager behandles sær Filte som forhen) (d). 26 Novbr. 26 Novbr. 46 Novbr. Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Fyen), ang. Efterlevelse af Forordn. 21de Martii 1738 og 27 de October 1773 i Hens. til fremmede Skuespils Tere udi Odense. Gr. Stiftamtmandens Beretning om, at endeel af de fornemmeste Standspersoner og Herskaber i Fyen have for ffrevet et Skuespiller-Selfkab, der opholder sig i Elmshern, og har spillet i Glyffad sa Altona, samt at Directeuren for dette Selskab C. 5. Sribach allerede er ankommen til Odense, og har leiet Raadfruen, til deri trei Maanceer at opføre Skuespil, imod at betale 150 Rdlr., foruden at Direcreus ren har tilbuden at spille to Gange til Fordeel for de Fat tige, er bleven foredragen Kongen, som derpaa under 18dedennes har resolveret: At forommeldte i Odense begyndte Skuespil for denne Vinter kunne tillades at vedblive, dog uden Følge for Fremtiden, da det ellers i Alt skal have sit Forblivende ved de under 21 de Martii 1738 og 27 de October 1773 udgangne Forordninger. Canc. Prom. (til Samme), ang. at Arves midler, som falde paa Dallund Gods, ikke kunne af Finantscollegio foranstaltes modtagne i den Kgl. Kasse, (saasom Eieren Kammeriunfer Finecke, hvilk fen derom forespurgte, ei hører til det Slags Dorighedspers foner eller andre Kgl. Betjente, hvorom Forordn. af 1774 (e) taler.) Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Aalborg), ang. at R. Spliid fan strax antages som bestans. dig Ræmner i Aalborg med 100 Rdlr. Len aarlig af Byens Kasse, foruden det, som kæmneren hidtil har været (d) See Circul. 15 Sept. 1792 med hvad der er paabe. raabt. (e). Den 31te August- - Cfr. Prom. 9 Decbr. 1775 samt udkastet ved Rescr. 7 Febr. 1794, §. 19.<noinclude><references/></noinclude> eqaz8hk1w2gwne0l86u0nxzr2io2dz5 104 84346 404803 375483 2026-04-26T09:28:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404803 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|305}}</noinclude>været tilstaaet til frivmaterialier, m. v.; - samt dette 26 Novbr, Embede for Fremtiden saaledes vedblive. (Efterdi det samtlige Borgerskab onfer Sligt, og det menes at blive Byen til megen Fordeel og Besparelse, Splito og skal være en redelia samt i Regnskabsførelse og Bygningsvæsen kyns dig Mand.) Canc. Prom. (til Stiftamtm. i Viborg), indeh. 26 Novbr. Adskilligt om Amts- eller Over Politieretten for Landet (f). Gr. Bed at tilsende Cancelliet en Politierets Dom, som tilfinder C. m. 5., for at have uden lovlia Narfag forlade fin Tjeneste, at arbeide tre Maaneder i Viborg Tugthuus, samt en Forefilling fra den Domte, hvori ban anholder out Straffens Eftergivelse, har Stiftamtm. ikke aleene henstilt denne enkelte Sag til dette Collegii Bestemmelse, men endog begjert nærmere Resolution paa efterfølgende fire punkter: 1.) Om en Amtmand fan efter Forordn. af 25 de Martii d. A 5. 30 for fin Infants modtage nye Beviser? 2.) Om en Amtmand fan i flige Politicfager paakjende Underdommerens Forhold, hjemvise, og mulctere? 3.) Om Amtmanden under flig ordentlig Procedure fan overeenstemmende med Forord ningens 29de §. udnævne de tvende Stoffemand? Og 4.) om derefter Parterne, for en eller anden Narsags skyld, forlanger Beskrivelse, Amtmanden maatte ansees forbunden til at meddele den, og for hvilken Betaling? Thi meldes: Naar C. M. anseer sig forurettet ved den sver ham affagte Politierets Dom, kan han i Overeenstemmelse med Fd. af 25 de Martii a. c. indklage Sagen for Amtmanden; og da den Dømte allerede under zote Julii sidstleden har i sin Ansøgning til Amtet ført Anke over bemeldte Dom, som er falden den 22de i samme Maaned, kan den af Amtmanden tages under Paakjendelse, som paaklaget inden den i Forordningens zote §. bestemte Appellationstid; og i Henseende til de opkastede enkelte Spørgsmaale: Ad Imum, at, da det er Politie: og Justitssag, og Dommen tilfinder Accufatum at lide Tugthuusstraf, saa fol ger det af sig selv, at Amtmanden for sin Instants er berets (f) Cfr. Prom. 18 Maji 1793, §. 1, 22 Martii 1794, 4 April 1795 og 22 Sept. 1798. VI. Deel 6te Bind. U §. 5.<noinclude><references/></noinclude> i4qr64l9s4fnzo3ohufyod9wlur2eni 104 84347 404804 395059 2026-04-26T09:28:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404804 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 306|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 2. §. 3. 26 Novbr. berettiget til at modtage nye Beviser. Ad adum, at, da Amtmanden i det omhandlede Slags Sager er Overdommer, følger det ligeledes af Tingens Natur, at han er bemyndiget til at paakjende. Underdommerens Be handling. Ad 3tium, at Stokkemænd ere ufornødne i Overretten, der beklædes af Amtmanden aleene (g). Og ad 4tum, at Amtmandens Kjendelse meddeles uden Betaling, i Følge bererte Forordnings zote §., og de til Overretten indkomne Beviser kunne vedheftes Acten, naar Sagen er af den Beskaffenhed, at den kan paaans kes til goiesteret, og de vedkommende begjere Samme appelleret, da dermed i øvrigt forheldes efter 31 te §. §. 4. 26 Novbr. 2 Decbr. Generalitetss og C. C. Prom. (til Regimens terne), ang. at samtlige Postcontoirer ere, i Henseende til Attesters Modtagelse for Breve angaaende Hvervingen og Frifolkenes Indkaldelse, fra Gene ralpost: Amtet tillagt Ordre, at antage den ved ethvert Regiment eller Corps hoistcommanderende Officeers Attester, naar Samme ere indrettede efter Plac. af 12te Septbr. 1772. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. Indskud i Stiftets geistlige, og Præsters Frihed fra at indsætte i den almindelige Enkekasse, samt anden Gang blevne Enkers Pension af den Første (h). Gr. Paa det samtlige Vrateffabs Begne udi dette Stift har Biskopen anholdet om, at der i Fundationen for Stiftets geiftlige Enkekasse maatte gjores nogle faa Forandringer, som efter Tidernes Beskaffenhed agtes fornødue til Kassens Frema vert og Betryggelse, og til den Ende andraget: 1.) at der i det Kongl. aabne Brev af yde Sept. 1720 5. 6 er fastsat, at hver den, som vil indsætte Noget for fin Hustruc i be meldte Enketasse, skal give Saadant tilkjende for Landemos det, da ingen Begjering, om at indsætte Capitaler, imellem Landes (g) See Prom. 9 August 1796. (h) Cfr. Confirm. 28 Martii 1794, S. 3.<noinclude><references/></noinclude> 6vdf2z6ynyq8ekpzgt3lc6693a2wz6h 104 84348 404805 278072 2026-04-26T09:28:39Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404805 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|307}}</noinclude>Pandemoderne maa antages; men at den formeentlige hen a Decbr. figt med denne Bestemmelse, nemlig at ingen saa letteligen vilde forhale sit Indskud i Enkekassen, indtil han morfede, at Dedstimen nærmede sig, ei er opnaaet, da Erfarenhed viser, at Mange henteve i 2gteskab til Alderdommen, uden at tænke paa noget Indskud for deres Huskruer, vg naar da Doden overrumpler dem, for næste Landemode fan holdes, er Enten med Bornene efterladt i Elendighed; hvortil endnu kommer, at, da Ingen efter Forordn. af 4de August 1788 maa vies, uden at have sat enten i den almindelige Enke skaffe eller (som i Forordningens 2den 5. Litr. e anfeed lige dermed) i den geißlige Entekaffe, faa maa nu Vielsen ofte opholdes i mange Maaneder ved det at Landemodet kun hole des to Gange om Aaret; 2.) at, efter de nu gjeldende Be stemmelser for den geistlige Entefaffe, mifter en Enke, naar hun indlader sig i nyt Egteskab uden for den geilige Stand, alt Haab om Vension af bemeldte Kasse, i Tilfælde at hun igjen bliver Enke, hvilket skal have foraarfaget, at adskillige unge Enter skal have afflaaet at indlade sig i nyt Ægteskab, og ere nu derimod Entekassen til Besvær, som enkes at blive forandret, i Overeenstemmelse med hvad der gjelder for den almindelige Entekaffe; og 3.) at endeel geilige Embeds mænd nu ei satte i Entekassen, ferend de ere imed 60 eller 70 Nar gamle, hvorved Kassen taber Renterne af de Ind fudde, som disse, ved at indtræde i greskab, burde have eslagt, og derimod efter faa Mar maa foare Penfløn til deres Enter. End videre har Biskopen andraget, at Stiftets Geiflige heller onske at indskyde i den geistlige end den al mindelige Enkekasse, siden den Ferite baade giver ferre de bytte end den Sidite, nemlia 40 pro Cento, og Indskudet i Samme tillige i visse Tilfælde falder dem lettere. Det maa herefter være de Geistlige i Sjellands Stift tilladt at gjøre Indskud i Stiftets geistlige Enketasse pan hvilken Tid af Aaret deres Leilighed tillader det, uden just at rette sig efter Tiden, naar der holdes Landemode; hvorimod de ved Anmeldelsen om deres Indskud hos Bi open skulle fremlægge Attest om deres Sundhed fra en eramineret og fast Læge, hvilken Attest Biskopen medbringer til næste Landemode, og lader det gjorte Inds skud bekjendtgjøre i Landemedets Acter. En geistlig Enke, som cengang har nydt Pension af den geistlige Entekasse, men gifter sig paa ny, og atter bliver Enke, maa tiltræde sin forrige Pension igjen, hvad enten hun sidst har været gift med en geistlig eller verdslig Mand.- Enhver U 2 6. 3. §. 3.<noinclude><references/></noinclude> 6tp008aryz4xvfp1bcrr1b1ne5gh7oq 104 84350 404806 386696 2026-04-26T09:28:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404806 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|309}}</noinclude>§. I. §. 2. Der mane være en Hjelpekasse for hele Stiftet, hvor: 2 Decbr. til enhver Præst i Samme giver sin aarlige Contingent; og af denne Kasse skal enhver Enke, som er den anden, tredie eller fjerde ved et Kald (flere kan vel ikke formodes) aarlig nyde sin ordentlige fulde Enkepension, som hun ellers af Kaldet er berettiget til, indtil hun bliver ene Enke, da hun nyder den, ligesom hidtil den ældre Enke, af Efters manden aleene. Til bemeldte Hjelpekaffe erlegger hver Præst i Sjellands Stift, enten han er Sognepræst eller refiderende Capellan (ferudiat, at der svares Entes pension af Capellaniet) aarlig 1 Md. af 100 Rd. efter Kals dets Angivelse, naar han ellers har ordentlig Enkepenfion at svare af Kaldet; men er han befriet fra saadan Enkepension, erlægger han derimod aarlig til hjelpekaffen 2 Rdlr. af 100 Noir. efter Kaldets Angivelse. Hvad Kaldet ellers belover sig til imellem flere hundrede Rigsbaler, regnes ikke med, naar det et overgaaer 50 Ndir.; men om Beløbet overstiger so Rdlr., regnes Saabant for et fuldt Hundrede. Fra den i anden Post fastsatte aatlige Contingent maae aldeles ingen Undtagelse finde Sted, uden i følgende Tilfælde: A. naar en Præst, efter Kongl. Befaling, svarer overordentlig Enkepension af sit Kald, er han imidlertid, ikkun saalange denne varer, befriet for Contingent til Hjelpekassen; B. naar en Præst, efter Kongl. Befaling, skal erlægge aarlig Pension af sit Kald til Formanden, er han fri for Contingent til Hjelpekaffen, saalænge denne varer; C. saalange en Sognes præst, som aarlig skal svare noget Bist af sit Kalb til en residerende Capellan, tillige har ordentlig Enkes. pension at udrede, erlægger han Intet til Hjelpekassen; D. dersom en Præst i et maadeligt Rald har otte eller flere Børn, og trykkes af megen fattigdom, fan Lans demodet, efter indgiven Begjering og befundne Omstæn digheder, fritage ham fra sin Contingent til hjelpekassen. 11 3 E. Da §. 3.<noinclude><references/></noinclude> kvoefi1lexani9arlavjqxj2ikpl7tq 104 84351 404807 372816 2026-04-26T09:28:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404807 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 310|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>2 Decbr. E. Da Præstekaldene i Kjøbenhavn ere høit ansatte, men Indkomsterne uvisse og Levemaaden kostbar, saa skulle 9. 5. Præsterne sammesteds aleene bidrage 1 Rdlr. af hundres de aarligen efter Kaldets Indkomster, hvad enten de have §. 4. Entepension at svare eller ikke. Hjelpekaffen kommer ei Andre tilgode end de Enker, hvis Mand bortdee, efter at Samme er bleven oprettet, og som have dertil erlagt deres Comingent, saa at de nu værende Enker i Stiftet ei dertil have nogen Adgang. Contingenten erlægges i to Terminer om Navet, nemlig det halve til St. Hanses Landemode, og det andet Halve til Dionysii Lane demode, da hver Provst medbringer fra sit Herred, Hvad deraf, efter en af ham forfattet og af Præsterne paategnet Specification, skal udredes; ligeledes modtager han igien hver Gang det Halve af Pensionerne til Ens ferne i hans Herred, og tegner derfor sin Qvittering i eu af Siskopen authoriseret Regnskabsprotocol; men Bi stopen tilligemed Stiftsprovsten annamme alt Overs fudet af Contingenten under deres Forvaltning, og bes serge det udsat paa Rente samt aflægge aarligt Regnskab derover ved Dionysii Landemode, paa samme Maade som for den geistlige Entekaffes Midler (1). Naar en Fond af 10000 Rdlr. er samlet til hjelpekassen, maa Biskos pen overlægge med Landemodet, om ifte Contingenten funde formindskes (dog uden Tab for nogen yngre Ente) til de Totrediedele, og længere hen i Tiden, naar Fondet bliver forøget til 20000 Rdlr., overlægges paa ny, om ikke Contingentet kan nedsættes til det Halve; men dersom det skulde opvore til 30000 Rdlr., da man overveies, om ikke Contingentet ganske kunde ophøre (m). Dersom Erfaring skulde vise, at Indretningen behovede en eller anden væsentlig forandring, maa Biskopen des: 5. 6. §. 7. (1) See Rescr. 4 October 1793, §. 6. (m) Cfr. Confirm. 28 Martii 1794 % 4.<noinclude><references/></noinclude> dz2k7w6ef5ip8e64jcrk1uu7dtysthg 104 84352 404808 327425 2026-04-26T09:28:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404808 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|311}}</noinclude>desangaaende anstille Overlæg med Landemodet, og 2 Decbr. hvad Samme da i Forening med ham beslutter, skal igjennem det danske Cancellie Kongen foredrages til Stads fæstelse. Rescr. (til Stiftamtm. over Ribe Stift), ang. 2 Decbr." at Hunderup Birk skal henlægges under Ribehuus Birk, dog at Tinget forhaanden og indtil videre holdes paa det fædvanlige Sted. (Saasom Stiftbef., ved at indberette, at Birkebommeren og Skriveren ved Hunderup Birk, L., ved Deden er afgangen, har meldet, at Patronen for dette Birt har været Eieren af Riber Kjærgaard, for hvis Gods, i Darum og Hunderup Sogne samt Bilslev Bye, Birket var oprettet, men at Godset 1786 er bortsolgt, og Hovedgaarden udparcelleret; og Darum samt Bitslev Byer have anholdt om, at dette Birk, som dem beqvemmest, maatte blive henlagt under Ribehuus Birk.) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og begge Bis a Decbr. ffoper (n) udi Island), ang. Præstekaldenes Bortgivelse, og Enkepension i Seltiornarnes Rald, der i Landet. Gr. J Henseende til Rescr. under 11te Maji 1787 skal der mode endeel Vanskeligheder ved det, at der, naar nogle af de gode Kald blive ledige, kunde melde sig flere Søgende end Biskopen havde at foreflaae, men derimod ikke det fulde Antal, naar et af de ringe Kald bliver ledigt; ligesom det og af bemeldte Rescript vil følge, at en fortjent Mand fra det ene Stift, som vilde sage et Kald i det Andet, herefter ifte funde komme i Betragtning, naar Stiftamtmanden ved Vocationen ftricte. fulde være bunden til de tre, som Bi open i det Stift, hvor Bacancen var foregaaet, havde foreflaact, med mere. Kongen vil for Fremtiden have fastsat, at, naar flere end tre Søgende indfinde sig med deres Ansøgninger til Stiftamtmanden, haver Biskopen at tegne fin Erklæs ring paa dem alle, for at lade dem afgaae til Stiftamtmanden, som da med Hensigt til Erklæringerne efter Retsindighed og Samvittighed vocever En til det ledige Kald. 11 4 (n) Alle Tre byer for fig; og Notits til Stiftamtm. om det til Biskoperne, samt tvertimod.<noinclude><references/></noinclude> 0h7sbjjnm1jryx57kswegu11pudc28t 104 84354 404809 374635 2026-04-26T09:28:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404809 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|313}}</noinclude>Canc. Prom. (til Amtmændene (q) i Norge), 3 Decbr. ang. at de ved Resce, af 2den Sept. d. A. befalede Besigtelser eller Synsforretninger over de til Of ficeerboelige udnævnte Bygselgaarde bar foranstaltes ved Amtmanden, og forrettes af Sorenskriverne med. tiltagne Mænd; samt at Sorenskriveren tillige maa besorge Indvarslingen. ( Anledning af indkommen Forespørgsel.) Canc. Prom. (til Amtmanden over Finmarken), 3 Dechr. ang. at enhver Forekommende bør udlaane havende fængslings: Redskaber til Misdæderes Bevaring. Gr. Ved Amtmandens Skrivelse er man bleven underrettet om, hvorledes forrige Proprietair og Regimentsfeldtskjær G. D. Pal have negtet den fistsberettigede Mad. Syssings Fuld mægtig . B. Fangejern til at paalægge to fra Rotsunds Areeshuus undvigte Misgjerningsmænd, men at R. dog paa anden Maade bar fect sig i Stand til at bringe de Paa grebne i Sikkerhed til Arreststedet Rotsund. Som det ny, i Overeenstemmelse med Loven, er En hvers Pligt paa alle muelige Maader at bidrage til Miss gjerningsmands sikre Tilstadeblivelse, saa paaligger det og V., saavelsom andre Sigtsberettigede, og enhver an den Forekommende efter Anmodning at udlevere hvad Fængslings Redskaber, som haves forhaanden, og som paa nogen Maade pleie at tjene til Arrestanteres og Misdaderes sikre Bevaring, imod at Neqvirenten for Fængs lings Redskaberne meddeler sit Beviis, indtil at de ders ester saasnart mueligt leveres uskadte tilbage. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen over 9 Decbr. Lollands Stift), ang. et Enkesæde ved Nørre Vedby og Alslev Præstekald paa Falfter. U s Gr. (a) undtagen til Nedenes og Raaboigdelaug, Sondres Bergenbuus, Trondhjem, Nordland og Finmarken; til Aggershuns lidet forskjellig.- See Proin. 16 Febr. 3793. Cfr. Prom. 6 Julii 1793.<noinclude><references/></noinclude> ambtyq10ar8unywo35pvmqqs1c4bfcr 104 84358 404810 327426 2026-04-26T09:29:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404810 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|317}}</noinclude>Generalitets og C. C. Prom. (til Regimens 10 Decbr. terne), ang. at Recruterne foste fra General hvervingen 90 Rdlr. fra næste Aars Begyndelse. Kgl. Resol. ang. Bøndergaardes Nedlæg. 14 Decbr. gelse (y). Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. frem 16 Decbr, mede Religionsbekjendere paa de vestindiske Øer, af hvilke Præster Ministerialforretninger hos dem holdes, og i hvilken Birkes Lærdomme deres Børn maae opdrages (z). Gr. Af en fra Regjeringen over de amerikanske Eilande til det danske Cancellie indkommen Forestilling er Kongen bleven foredraget, at den danske Præst paa St. Thomas og den der værende hollandske Præst vel ere enige i, at det tils kommer den Ferite at forrette alle Brudesielser, hvor den cue af de sammenviende Personer er luthers, omendione den anden er reformeert, og at det ligeledes tilkommer denne at forrette de Berns Daab, hvor den ene af Forældrene ce Luthers; men at de derimod ere af ulige Meninger, om hvem det tilkommer at giere deslige Forretninger, naar de agteviende Personer og Bernenes Forældre ere af blandede Religioner, og ingen af dem den danske Kirke tilhørende. Sil en fast Regel for Fremtiden anordnes: a) At Sognepræsterne ved de danske Kirker paa Kondens vestindie per maae i alle Tilfælde, paa Beds kommendes Forlangende, forrette Ministerialforretnins ger af Brudevielser, Bernedaab, Jordspaakastelse o. s. v., uden at dem Saadant af de fremmede Præster maa fore menes, om endog de Egteviede eller Børnenes Forældre begge bekjende sig til een og den samme fremmede Kirke; b) at der med blandede Egteskaber imellem Blanke af den lutherske og tatholste Troesbekjendelse, i Henseende til Vielser og Bornedaab, skal forholdes efter de for Danmark udgivne Anordninger og Rescripter, saaledes (y) Secs i Rentek. Circul. 7 Jan. 1792. (z) Cfr. Priv. 15 Maji 1747 og Forordn. 19 Sept. 1766.<noinclude><references/></noinclude> exf7wt5ewxgsj9m3gwuijfhp1h1zt91 104 84360 404811 379099 2026-04-26T09:29:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404811 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|319}}</noinclude>saadan i rette Tid indgaaet Forening er til, og derom 16 Decbr. siden reiser sig Tvistighed, da skulle Drengebørnene ansees at tilhøre Faderens, og Pigebørnene Moderens Kirke. Rescr. (til Stiftbef. og Biskopen i Viborg), 16 Decbr. ang. at Lemmerne i Viborg Tugthuus herefter maae nyde hver 1 Stillings daglig Tillæg til deres hai nadvendige Underholdning. (Paa Andragende fra St. og B. til Cancelliet, at de der til Arbeide inddømte femmer, omtrent 60, heiligen trænge til Samme (a), samt at Stif telsen uden nyt Paalæg kan taale denne udgint, aarlig henimod 230 Rdir., hvorimod Husets aarlige Oplag fan efter de ti fide Aars Beregning anflaaes for, 260 Mdle., med hvilket lidet aarlige Overskud og den nu rentebærende Capital 2500 Rdlr. Stiftelsen formodes, efter fin nu værende Ind retning at kunne vedligeholdes, m. m.) Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Christiania), ang. 16 Decbr. Jordemodre i Aggershuus Amt, og deres Skyds: Omkostninger af Fattigkasserne at udredes for de fattige. Gr. Han har i Cancelliet andraget, at de ved Jordeme dres Ansættelse paa Landet i Almindelighed medende Banske tigheder ogsaa have forvoldet, at bidtil ikke flere end to Subjecter af Almuen i dette Stift har fundet overteles til at nedreise til Kjobenhavn, for at lære Jordemoder Konken, samt at Almuen, uagtet disse ere fomne tilbage, forsynede med de bedste Studsmaale om deres Duelighed og evrige gode Forhold, og intet mere attraae, end at blive brugte, dog vedbliver at benytte fig af de Hjelpemidler, fois omle bende og ueraminerede Jordemedre tilbyde, uden at vie betjene fig af bine, eller fege deres Hjelp; desaarsag han tillige har indstillet, at det maatte beftemines, hvad Jerdes medre bør have for at betiene en Barselfone, og at Almuen, naar den vegrede sig for at bruge de examinerede og indfatte Jordemodre, maatte tilpligtes at betale noget Biff til disse, hver Gang de tilfalde og sege de Omkringstreisendes og uten diges Hjelp, alt i Overeenstemmelse med plac. af 29de April d. A. Kongen (a) Cfr. Fund. 14 Novbr. 1743) Cap. VI, og Sd. 5 Apel 1793, S. 1.<noinclude><references/></noinclude> mhre0jsym685pu2q5tcxfsxh5u0geao 104 84361 404812 377626 2026-04-26T09:29:10Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404812 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 320|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Decbr, 16 Decbr. 17 Decbr. Kongen vil have foranforte Placat (b) indtil videre extenderet til Aggershuus Amt, (til hvilken Ende Stifts amtmanden herhes tilsendes 24 Exemplarer af bemeldte Placat, paa det at Samme kan bekjendtgjøres i ethvert Sogn, og et Exemplar beroe hos hver Lehnsmand til Almuens Efterretning,) og derhos for saavidt bemeldte Aggershuus Amt, angaaer, tillige have fastsat, at ligesom en Jordemoder uden Betaling bar betjene de Fattige i Districtet, saa bar og vedkommende Fattigkasse udrede de derved forefaldende Skyds: Omkostninger, da en af Sognepræsten udstadt Attest bar, i Tilfælde af Uvished og Klager, afgjøre, om Vedkommende ogsaa ere formuende til at udrede den ved Placaten bestemte Betas ling. Bevilgning, at Markedet i Vaarbasse Bye udi Koldinghuus Amt maa, istedet for i August Maaned, herefter holdes paa en beleilig Dag i Septem ber Maaned. (Efter Ansøgning fra Byens Beboere.) Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. et ledigt Kalds Forsynelse efter de første 12 uger. Gr. Af Biskopens Prom., dat. 23de f. M., er Cancelliet blevet underrettet om, at der ved Vacancen i udby Kald er opkommen det Sporgsmaal, om en Provst efter eget Behag, iFølge Rescr. af 6te gebr. 1789 5. 2, fan fastsætte, at ikkun een af de nærmeste Herredspræster, om han saaledes finder for godt, skal forsyne det ledige Kald, i Fald Successor, efter 12 ugers Forleb, ei endnu er ankommen, m. v. Fors anlediget deraf bar Biskopen indfilt, om ikke Sognepræfen Hr. . i Horby og Hr. S. i Hagested, som de to nærmeste Herredspræster, imod 2 Ndir. ugentlig Betaling af Suc ceffor, fulle forrette Embedet i Udby indtil Successors An tomft, saaledes at Hr. S., som den, der har kun een Kirke, tager dobbelt Tour, imod Hr. S., som har to Stirfer, og at denne Regel herefter i lige Tilfælde maae gjelde overalt, naar mindelig Forening ei finder Sted imellem Vedkommende. Til Gjensvar derpaa meldes herved, At dette hans Forlag aldeles bifaldes., Ges (b) See derhos Prom. 9 Junii 1792, 19 Jan. 1793 09 4 Febr. 1797 samt R. 15 Septbr. 1793.<noinclude><references/></noinclude> 596mut6m1m5nx464u2r0hz92gzlqvp9 104 84362 404813 379100 2026-04-26T09:29:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404813 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|321}}</noinclude>Generalitets og C. C. Prom. (til Regimen. 17 Deebr. terne), ang. dem, som af den danske Krigs hospitalskaffe kunne forundes Pensioner (c). Gr. Samme Kasse er ved Afgangens Forsgelse i de fenere Mar saaledes medtaget, at udgivterne neiagtig maa ind frankes efter dens Evner, hvis den ei snart skal undergaae. Derfore uddeles herefter Pensionerne kun i den sidste Maaned af hvert Qvartal, saaledes, at de tage deres Begyndelse med det følgende Qvartal; ligesom og meget sparsomt, og med det strengeste Hensyn 'til, om Manden er duelig til at tiene ved et Garnisons. Compagnie, eller ei. Forslagene made indrettes med den fuldkomneste Neiagtighed og Overbevisning, og (naar Competenteve S findes) indsendes i hvert Qvartals anden Mamed. I Samme maa for hver Mand anføres hans virkelige A. der, hvorlænge han har tjent, af hvad Aarsag han maa afgaae, om han er aldeles udygtig til at tjene ved et Garnisons: Compagnie, samt om han er tjenstgjerende eller Frimand. I øvrigt forbliver sligt Mandskab ved Regis mentet, indtil de erholde Pension, med mindre de selp maatte ønske at afgaae. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. 23 Decbr. Execution af Prøvekammerets og ders Overrets Domme ved Politiet, og 23ødernes Deling. Gr. Af Magistratens Skrivelse til det danske Cancellie, dat. 14de i f. M., er Kongen bleven foredraget, at de ved Prove kammeret paa Beygeernes Laugsbuus i bemeldre Stad, og ved den i Følge Forordn. af 13de Junii 1755 for Samme anordnede Overret paa Volitiekammeret afsagte Domme, ved hvilke de Skyldige blive tilfundne at udrede Boder til Deling imellem Angiveren og Conventhuset, eller nu f dets Sted til det almindelige Hospital, pleie sædvanligen, strax efter Affigelsen, at blive tilßillede de af Dragerne, der have været Angivere, oa at disse da ufortovet ferge for at faae deres Andeel af Bederne, uden som oftest at behøve (c) Cfr. Skriv. 4 Maji 1764 og Prom. 1 Sept. 1787.. VI. Deel. 6te Bind. RE<noinclude><references/></noinclude> to55vvebw5moiu8a1vnnxlnuck9shij 104 84364 404814 378060 2026-04-26T09:29:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404814 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|323}}</noinclude>samt Auctioner, saa og hvilke Skjøder ei maae ting: 23 Decbr. Iæses, i Randers. Gr. Magistraten og Sognepræsten have i den af dem un der 6te Decbr. f. A. forfattede, af Borgerskabet samtyfre samt fra St. eg Bisk. til Cancelliet indsendte plan til en Arbeids-Anstats Oprettelse og Fattigvæsenets dermed forbund. ne bedre Indretning sammefieds meldet, at Byens Fattig kasses aarlige Fond ei formaace at hemme det der fremfor andre Steder overhaandtagende Betlerie, der ikke kan hæves ved at uddele til Mængden af de Trængende en utiltræffelig Almiffe aarlig; at Indvaanerne, til at hæve dette Onde, have af egen Gavmildhed gjort det første Skridt, ved at sammensyde 9co Rdlr. til et Arbeidshuses Oprettelse; at den der i Byen, værende Spindeskole, som er uden Kond, skal med liden Befolkning kunne gjøres faa ftor, at den, isteder for nu at rumme 36 Bern, funde modtage 60, men at disse ogfaa maa have et Bidrag, foruden hvad de selv kunne fortjene; og at der i øvrigt til ganske og aldeles at hindre Betlerie, udfordres langt forre Indtægt, end den, som nu tilflyder Kassen, der efter et Middeltal af ti ar ikkun skal udgjøre 424 Rdlr. 3 Mt. 2 Still. agrlig; hvorimod der, naar virkelig unsarme, som enten aldeles ikke, eller ikkun fidet kunne arbeide, fulle understøttes, Arbeidsføre betales saaledes for deres Urbeide, at de kunne have nedtorftig Unders heldning, de Unge dannes til at blive arbeidsomme og due fige, samt de Syge pleies, underholdes og gives frie Medicamenter, og endelig faa mange Fattigfogder antages, at disse kunne hindre saavel Byens egne som fremmede Omlebere fra at betle, vil udfordres en aarlig Capital af 17 til 1800 Rdlr., især i de ferite war, indtil mængden bliver vant til Arbeide, og Fattigdom derved formindskes; hvorhos de i bemeldte plan have foreslaaet: at faa mange af de Gamle, som ere arbeidsføre, fulle spinde Rasmager-uld, og de, som ei kunne dette, plukke Bert, samt at det Bidrag, der er udsat for de gamle Arbeidsfore, ei skalde gives som Almisse, men tillægges Arbeidslønnen saaledes, at Enhver tunde fortjene daglig fra 6 til ro Skills, som skal være tils ftræffelig til Ophold der paa Stedet, uden at betle; at de 1nge eller Børnene derimod maatte, efter deres Alder og Forfatning, nyde ugentlig 6 til 10 Gfill., naar de ike uden antagelig Mariag udeblive fra Stolen, hvor de fulle spinde Her og Bomuld, samt strikke uldne og Bomuldsfromper; at de rane Materialier maatte, faavidt ud og Bomuld angaaer, feges at blive anskaffede fra Kjobenhavn i den Stand, de skulle bearbeides, og Horren, ligesom hidtil, fra Gud dumlund; at den ugentlige Almisse.iddeling hver Mandag maatte ophere, og at Inspectionen i dets Sted maatte forsamles cengang om igen i Arbeids-Anstalten, hvilken Inspection skulde som hidtil bestaae af Sognepræsten, een af Magistraten, to Borgere, samt den lønnede Juspecteur, som fulde fere Protocollen og have Stemme, paa det at 2, a Stem<noinclude><references/></noinclude> kqsc1pqo5yvchqr2wloqc177ampifuw 104 84365 404815 369592 2026-04-26T09:29:17Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404815 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.{{Afstand|3em}} 324|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Decbr. Stemmerne kunne blive ulige; at ved disse Samlinger fulde bestemmes alt Byens Fattigvæsen vedkommende, og uddeles Entepensioner efter ethvert Logati Forskrivt; at Regnskabs Protocollen altid fulde ligge aaben til hver Mands Efterfyn, eg Regnskab over hele Indretningen añægges til hvert Nytaar af den lønnede Inspecteur, hvilket Regnskab atte fleres af de øvrige Inspecteurer, saavidt de finde Indtægt og udgivt rigtig eller ikke, og med Directionens Tilladelse revideres af de eligerede Mend, hvorefter det hele, naar Antegnelserne cre befvarede, indsendes til Dirceteurernes en delige Decision, som med Regnskabet og dets Revision derefter indføres i Regnskabs. Protocollen; og endeligen, at det vilde være særdeles gavnligt for den nye Bygning, om det gamle og tildeels breffældige Porttaavn, sem skal ligge næsten midt i Byen, til hinder for Farten især ved indtræffende Judsvaade, maatte overdrages Entrepreneuren, da derved skal kunne erholdes hugne og uhugne Grundstene samt en gyldning af den bedste Art. Kongen bifalder forommeldte Plan (som tilligemed Borgerskabets dertil givne skrivtlige Samtykke herhos følger tilbage), og vil end videre, i Henseende til de fores flagne Indtægter til denne Indretnings Bedligeholdelse, have bevilget og anordnet: 1.) at Indvaanerne, istedet for at have givet forhen 3 til 400 Rdlr. til de Fattige, skulle herefter, under Vilkaar og saalange som al Bettels gang ophorer, give aarlig 900 til 1000 Rd., hvilke skulle lignes af to dertil aarlig af Magistraten udnævnede beqvemme og kyndige Mand, hvis derover forfattede Ligning skal indsendes med Magistratens og de eligerede Mænds Betænkning til Stiftamtmandens og Biskos pens Approbation; 2.) at der, ved Borgerskabs Tagelse der i Byen skal gives til Fattigvæsenet af en Kjøbmand i det mindste 1 Rdlr., samt af en Haandverksmand fra 24 Skill. til 3 Mt.; 3.) at der ved Kjøb og Salg af faste Eiendomme der i Byen uden Auction, skal gives en Fjerdedeel af hvad det stemplede Papiir til Skjødet foster, og at Saadant Kjeb skal være uforbindende, indtil denne Afgivt er erlagt, samt at intet Skjøde maa antages til Læsning i Retten, forinden Samme er fors synet med Fattig Inspecteurens Paategning og Qvitte ring;<noinclude><references/></noinclude> 83xwe5n665hzosi54z5kysy93sssejh 104 84368 404816 379101 2026-04-26T09:29:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404816 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|327}}</noinclude>holder hver anden Gang, i Tilfælde af at Skoleholderens 24 Decbr. Indtægter ere ved Tillæg af Degnekaldet blevne cengang saa store som tilforn, og ere de blevne to Gange saa store, falder han tvende Gange i Rad; men er Skolehelberens Indtægt ikke ved Tillæg af Degnekaldet bleven eengang faa stor som tilforn, falder han enten slet ikke til saadan en Skole, eller ikkun hver tredie Gang. Canc. Prom. (til Biskopen i Fyen), ang. at, 24 Decbr. i Henseende til Skifte paa Bregninge Pastorats Grund, er den danske Lovs Forskrivt at følge, og Præs ften at forrette Samme, (fiden Rescr. af 24de Maii 1743 angaaer alcene den nordborgfke Geistlighed, og kan ikke kom me til Anvendelse paa 2ro, m. m.) Canc. Prom. (til Stiftamtmanden over Ribe Stift), 24 Decbr. ang. at det, indtil videre, kan have sit Forblivende ved den Foranstaltning, han har feiet i Henseende til Slegs teriet i Ribe, som til den tid skal bave været uden Or den, saa at ferift Kjed skal have været vanskeligt og under tiden umueligt at erholde; hvilken Foranstaltning Cancelliet af hans Forefilling, dat. 23de Febr. d. A., er blevet under rettet om, og nu af den med bam senere forte Correspon deirce (i) erfarer at have havt den beldigste Virkning, til Gavn for det almindelige.) 4 Rescr. (i) Inder aden April 1791 orde Cancelliet (forend den paa de trufne garantanger forlangte Approbation meddeles) ham opmærfilige paa, og forlangte hans Betænkning over Følgende,, 1.) at, da Bønderne ere vante til at føre slagteatRjøb ind til byen, saa straffes de citer en dem ubefie or Lov, naar dette for bydes dem blot ved en placatof Magistraten i Sibe; 2.) at Confiscation synes at være for baard Straf for Overtrædelsen af dette Forbud; o endelig 3.) at denne Foranstaltning vel i al Fald ikkun burde gjøres indtil videre, paa det at man med Wished kunde bedomme. dens Virkning." I Sammenhæng dermed, og foranfebiget af den Forestilling, han om Slagteriets lorden har indgivet til det V. G. R. og Generaltoldkammer, tilstillede Cancelliet ham den 9de April f. A. til Be tænkning samme Kanters Prom., hvori det begjerer Underretning: 1.) om der paa Stedet baves et ordent ligt Slagterlaug; 2.) om den af Magißraten ud- givne<noinclude><references/></noinclude> aw6m2qsuh7i0antish22cvxvll6qz0c 104 84370 404817 377629 2026-04-26T09:29:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404817 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1791.|Resolutioner og Collegialbreve.|329}}</noinclude>Forflyttelse ledigværende Præstebolig med Have, da det 30 Decbr. derfor Indkommende skal sættes paa Mente blant St. Marie tydske Kirkes øvrige Midler til dennes Bedste, Taa og at paa lige Maade var forholdes med den Gard, nu værende ene Pastor Hr. Svings Beboer, naar han afgaaer eller bortflyttes; hvorimod de efterkommende Præster ved samme Kirke maa tilstaaes af Kirken 80 div. aarlig til Huusleie, med Forpligtelse, selv at fors syne sig med Bærelser. J Anledning, af Skrivelse til Cancelliet fra St. og Bif., til hvem Kirkeværgen havde gjort Forslag) Canc. Prom. (til Stiftamtmanden i Fyen), 31 Decbr, ang. Uden Amts. Caution for Mandskab af Vissenberg Lagd. Gr. Af hans Skrivelse under 8de d. M. er man blesen underrettet om, hvorledes Lægdsmanden for Lægdet No. 12 i Bissenberg Sogn under Rugaards Amt har for ham andraget, at adskillige af dette Lægds Mandskab sal opholde fig og tjene i Affens Amt; hverbos han har meldet, at disse Self ere fattige, og ikke kan forskaffe den anbefalede Caution, hvorefter Amtmandspas, til at tjene uden Amtet, fan er holdes, og derfor forespurgt sig, hvorledes han sig i denne Begivenhed har at forholde. Stiftamtm. beretter tillige, at Selveiere og Stregodsets Mandskab paa hans Amter, sons under den gamle Landmilitie-Indretning tjente i Provindsen Fyen, hvor de vilde, troe at fole en Indskewukning i deres Frihed nu fremfor tilforn, ved det de ikke maae tjene uden for Districtet uden Amtmandspas, og at, naar dette endda bevilges, den Caution, som ved slige Leiligheder i Følge Forordn. af gode Junii 1788 5. 6 skal præsteres, er vanskelig at til veiebringe, især da Forloveren skal være af det Sogn, til hvis Rulle den Passogende henherer, og ikke maa være af det andet Sogn eller District, hvortil Henflyttelsen eer; ligesom Stiftamtm. og troer, at det Baand for Mandskabet, at forblive i Districtes, medfører üleiligbed for de Zolk, der ere indskrevne til de Sogne, som grendse umiddelbar paa et ander Amtsdistrict, hvilket er Tilfældet med Vissenberg Sogn, der greudser umiddelbar til Affens Amt, og desuden skal have saa talrig en Folkemængde, at Endeel maa foge Tjeneste uden for Sognet; i hvilken Anledning Stiftamtm. yttrer, at Den Fyen kunde, for at have denne Bankelighed, istedet for i Amtsdistricter, inddeles i et Provindsdiftrict, udi hvilker bet unge Mandskab kunde sjene, hvor det vilde, paa 2ægds mændenes Følgesedle; og i andet Fald indstilles: at det maa # bære<noinclude><references/></noinclude> 5i76vo6dbeqzwg5sjmv8avuug316n86 104 84583 404709 377638 2026-04-26T09:01:58Z MGA73bot 792 Finder benfere-varianter 404709 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.{{Afstand|3em}} 542|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 Octbr. 5 Octbr. Canc. Prem. (til Admiralitets- og C. Colles gium, samt til Confiftorium), ang. Afgivten fra Bremerholms Kirke til Frue og Trinitatis Kirker for Liigvogne (q). Gr Collegium bar anbefalet til Cancellicts Forforg, at Bremerholms Kiebe fra 1fte Junii d. A. maatte befries for at soare nogen Afgivt til Frue og Trinitatis Kirker, naar Lifevognene til og 2 Rdlr. blive brugte til at henføre Liig til bemeldte Kirker, og at den ved Priv. af 29de Sept. 1747 faffatte Afgivt afcene maatte have Stee, naar Liigvognen til s Rdlr. sa derover blev udleiet til gigs Henførelse til fornævnte Kirker, i Overeenstemmelse med Forordn. af 7de Novbr. 1682. Imod denne saa billige Paastand finder Cancelliet Ins tet at erindre; dog at Privilegiet ikke bliver længere gjel dende for Bremerholms Kirke, end Privilegiet i Hent feende til de andre Liigvogne af 29de Sept. 1747, nemlig saalange Universitetets Ricker selv ingen Liigvogne hoide. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Age gershuus Stift), ang. Præste Enkesæderne, hvorledes de maae afbenyttes, og bør overleves res, m. v. Un mo Gr. J Anledning af den fra Sognepræsten for Edsberg Menighed indkomne Anfegning om, at der maatte beemmes, hvorvidt det tilkommer den i Kaldet værende Enke, Provstinde Thams, at disponere over Enkesædet Nævong, naar hun ikke selv beboer det, fulde man have meldet, at, Ligesom de Præste Enkerne forundte Enkesader ene bave til Hensigt at gjøre deres i Almindelighed ringe Vilkaar taa Telige, Saa kan det ei heller betages dem, at benytte sig af disse Gaarde paa hvad Maade de til deres egen Forbeel, uden Gaardens og de derpaa værende Bygningers For ringelse, tjenligst eragte, og følgelig kan det ikke formes nes dem, naar de ei selv vil beboe Gaarden, at borts forpagte den til hvem der af Samme vil give størst Afgipt; (a) Cfr. Rescr. 14 October 1724.<noinclude><references/></noinclude> jl9wq8pki3cxupb1k5tw3zsetzehk85 104 85586 404448 338245 2026-04-25T14:19:15Z MGA73bot 792 Finder fiffe-varianter 404448 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.{{Afstand|3em}} 316|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>18 Decbr. 19 Decbr, 19 Decbr. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Bergen), ang. hvad Landslod, der af Nodtfiskere skal svares til Lods-Eierne i Cordhordlehne fogterie. Gr. Endeel af Almuen i dette Fogderie under sendre Bergenhund-Amt have andraget, at Lands-Eierne i bemeldte Fogderie paastaae i Landslod en femte Deel af al den paa deres Waager fangede Fisk, uden at gjere nogen Forskjel paa, enten Kastene skee paa skattelagte, opryddede, itfe opryddede, beqvemme eller ubeqvemme Steder, ved hvilken alt for ubillige Fordring Nobt: Eierne ganske sættes ud af Stand til med mindste Fordeel at fiske med Nobt, til Hinder for Fiskeriernes Fremme. Anlediget af fornævnte Almues Ansøgning vil Kongen, i Overeensstemmelse med hvad under 27de Martii sidstleden i denne henseende er befalet for Sundhordlehns-Fogderie, ligeledes herved for bemeldte Nordhordlehns-Fogderie have fastsat, At enhver Nodt- Eier, som kaster paa en Andens Sattelagte Baag, skal af den fangede Fise aleene bea tale :c. (r). Canc. Prom. (til Rerte- og Generaltoldkams meret samt Khavns Universitet), ang. at Hof. og Universitets Bogtrykker Schultz under Gaars Dato er, i opffners Sted, beskikket til Directeur over bet Kongelige Bogtrykkerte, samt derhos bes vilget, at han for Trykningen af Sorordninger og Placater, som udstedes fra Cancelliet, maae, naar Antallet overgaaer 1000 Erpl., nyde 2 Wf. for hvert 100 af det overstigende Antal, samt, naar deri maatte forefalde betydelige Tabeller, en billig Godta gjørelse derfor efter Arbeidets Beskaffenhed. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat, samt Hof eg Stads Ret), hvorved Summe, til fornøden Efterretning, meddeles en Gjenpart af hvad Finantscollegium under 10de Dennes har tilskre vet (r) Det Øvrige ligefom Rescr. 27 Martii 1795 fee Sam mes Note.<noinclude><references/></noinclude> nasqn1nkzbwjb9uqtbl1u8ypebscy7c 104 86286 404766 358624 2026-04-26T09:15:15Z MGA73bot 792 Finder iffe Compag-varianter 404766 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1798.|Resolutioner og Collegialbreve.|359}}</noinclude>Rescr. (til Khavns Hof og Stads-Net), 5 Jau. ang. at samtlige dens Tilforordnede maae strap (ved et extraordinairt Tilskud af 600 Md. fra den Kongelige Kasse, som igjen bortfalder, naar de Assessorer, af hvilke Enhver har 300 Rd., for at betjene to af Vidne Kamrene, afgaae fra disse Poster, for hvilket Arbeide deres Estermænd ingen særskilt Betaling erholde) tillægges de Gager, som ved Rescr. af 11te Decbr. 1789 og 15be Julii 1796 ere for En hver især bestemte, og de tre nederste Gager forhøies til 500 Rd. for Hver (d). Rescr. (til Patronerne (e) for Noeskilde adelige Jomfru Kloster), ang. 18 erspectiverende Conventualinder deraf at nyde Noget aarlig, m. m. Gr. Af Patronernes til det danske Cancellie under ste Decbr. f. A. indkomne Beretning erfares: 1) at der i dette Kloster for nærværende Tib findes en Priorinde og 21 Kloster Jon.frner, endfkient der efter den under 18de Avril 1699 allernaadigst confirmerede Fundats af 19de Martit næst forhen fun skulde være 18, og at disse nu, foruden fri Kost og Logie, node af Klosteret i aarlig pension, Pri orinden 320 d. istedet for be funbatsmessige so mid., og hver af Kloster Jomfruerne 160 Md. istedet for 40 Mb., hvilken Foragelse af Jomfruernes Antal eg deres pensioner Fundatsen selv har tilladt at maatte Fee, naar Klosterets Indkomster formerebes, og Patronerne faubt det for godt; 2) at Klosterets Cavitaler, der i Maret 1720, da begge Stifterinderne ved Deden være afgangne. ikkuns bestod af 55830 b. 48 B., Jordegodset og Tiende uberegnet, og t Aaret 1782 af 171610 d. 91 B., beleb ig nu, efter det d. zote Junit f. af Patronerne aflagte Regnskab, til den Summa 220297 d. 31 B. foruden Jordegobs, Tiende og en Actie i det affetiske Compagnie, faa at i de sidste 15 Aar ere oplagte Klosteret til Nette 48686 d. 36 B., ber udgjør aarlig i bemeldte Tid 3245 d. 72 ß., hvilken Klofterets aarlige forøgede Judtægt der formene at kunne, paa en med Stifterinderpes godgjørende Hensigter bedst over- 34 eensa (d) Af Collegialtidenden, No. 1, Side 6. (c) Geheimeraad Hr. Fr. Chr. Scheel og Kammerherre Fr. Juel. 5 Jan.<noinclude><references/></noinclude> gxhqyolsbpjv6a0o1zwkc120f955ys7 104 90629 404449 385567 2026-04-25T14:19:29Z MGA73bot 792 Finder fiffe-varianter 404449 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.{{Afstand|3em}} 146|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>30 Juli, a) 2 den Christianssand-Indvaanere, ved allernaadigst Rescript af 27 de Marts 1801, reserverede Ret til i Store og Lille Nordvigen og alle Dens Bugter og Indvige at frelse og bjerge deres Trælast. samt uden Afgivt at fiske omkring og kaste deres Nop paa Den, skal indskrænkes derhen, at Sam me ifte maae udoves paa de Tider, naar vas rantaine Commissionen i Christianssand, forme delst Qvarantainehold, anseer det farligt, og besaarfag derom underretter Byens Magistrat, samt, veb et nærmere bestemmende Tegn, giver Saabant tilkjende fra Qvarantaine Anstalten: b) at den ved bemeldte Rescripts 3die §. Byens Indvaanere reserverede fri Naadighed over Dens yberste Omfang eller Fjelde, til paa Samme at opføre Pakhuse eller gjøre hvad Indretninger, be enten til deres Fiskeries Gavn eller i andre Maa der maatte finde tjenlige, ikke for Fremtiden maa afbenyttes uden varantaine Commissionens dertil i ethvert Tilfælde givne Samtykke og udtrykkelige Tilladelse: c) at saavel den Rettighed, Regimentschirurg San gen har tilstaaet Thomas Stoueland og Johan Nabel og Arvinger til, paa 2 Stykker af Dober sen, langs Stranden, at opføre Bolværker og Bin. dingsværks Skuur, fom den Stadshauptmand Heyerdal meddeelte Tilladelse, at nedsætte en Skibring i et Field paa Den, og at udbygge et lidet Bolværk, skulle bortfalde, efterbi bemeldte Sangen ifte fan ansees at have været berettiget til at afhænde disse Rettigheder, samt at Stadss bauptmand Heyerdal, Thomas Stoueland og Johan Vabel forelægges en Tib af 6 Maaneder,<noinclude><references/></noinclude> a226bmct53mlvwtx2h5890hwteul2zu 104 105039 404550 400342 2026-04-25T19:05:26Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404550 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge, ndtogsviis udgivne i chronologist Orden ved Laurids Fogtman. VI. Deel. 4. Bind. 1787-1788. Kiøbenhavn 1795. Trykt paa Gyldendals Forlag.<noinclude><references/></noinclude> egyc9hn1b8yq0tge288i7v8yhy15jdx 104 105041 404641 402765 2026-04-25T19:28:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404641 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Kongelige Rescripter, Resolu tioner og Collegialbreve. rurgi. 1787. efer. (til Stiftbefalingsm. i Viborg), ang. 5 Jan. at der i Viborg Stift skal være 4 Chia Til den Ende er under Dags. Dato besfisket: 1) C. 3. Cramer til at være Chirurgus i Viborg, og berjene saavel Byen som deri værende Hospital og Tugte huus, saa og Fjends, Norlyng- og MiddelsomsHerres der i Viborg: Stift, samt Lysgaard Hits Herreder i Aarhuus: Stift; og skal han boe i Viborg. 2) J. P. Gorgius til at være Chirurgus i Skive samt de 4 Salling-Herreder eller Skivehuus-Amt. 3) P. Jøre gensen til at være Chirurgus i Hobro samt Kinds Herred, den nestliggende Part af Gislum Herred, t Strækning fra Lerkenfeldt til Vognsild og Gislum inclusive, Hindsted- og Hellum Herreder og tillige Mas riager med Onfilds, Gjerlef- samt Norhald Herreder i Aarhuus Stift; og skal han boet Hobro; og 4) . Schulz til at være Chirurgus i Nibe og Loksiser tilligemed Aars og Slet Herreber, og den næstliggende an den Part af Gislum: Herred i Strækning fra Lerfene feldt til Vognsild og Gislum erclufive, Hornum-Herred - samt Østerhan-Herred; og skal han boe i Lokstøer. VI Deel 4de Bind. 2 Be<noinclude><references/></noinclude> 25zom636ohb5xebeypxiwy065ckjcnc 104 105064 404479 403808 2026-04-25T18:41:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404479 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 24|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>20 Jan. af 2den Sept. 1786 (r) over Hobro Byes alminde lige Bede af uvillige Mænd fastsatte Græs og Torve. Taxt, som herhos følger, fan approberes. 20 Jan. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Ribe), ang. at nu værende By- og Raadstu-Skriver H. Deichman i Kolding endnu fan tilstaaes den hans Formænd fra ældgammel Tid af Byens Caffe tillagte aarlige Løn 33 Rdlr. 2 Mt., saalænge de eligerede Mænd Intet have derimod. 20 Jan. Canc. Prom. (til Samme), ang. hvorledes de, som fra Fohr og Amrum fare til Sees, skal meddeles Paffe, og Beretninger aarligen hjems fende. 717 Gr. Efter den under Tite Movbr. næstafvigt communicerede Kongl. Resolution er det bleven Sofolkene paa Westerlandsføbe tilladt saavel med udenlandske som inden- Jandske, Grønlands og andre Coffardie Stibe at forhyre fig, saalænge indtil Omstændighederne gjorde en anden Fors anstaltning nødvendig. Til det Tydske Cancellie har Land- og Birke Fogden berettet, at de Sofarende paa Fohr og Amrum ere af de Tanker, at de efter foranforte Resolution ikke behøve det dem hidtil gratis meddeelte Pas, og derfore herom fra Admiralitets- og Commissariats-Collegio har udbedet fig en Forskrift. Dette Collegium holder for, at der fremdeles over de Sofarende maae holdes en saa dan fortegnelse, hvoraf man kan see, hvor de ere, og fil hvad Tid de Fraværende kan forventes at komme tilbage; og at paffene gratis maae meddeles dem, samt Saadant sættes paa den trykte Formular. Imidlertid er det af den Mening, at den i hoslagte brugelige Formular indes holdte Forpligtelse i Efterhøsten hver Aar igjen at komme hjem, formedelst de Sofarende derved foraarsagede ulei lig, (1) Samme tilholder, at Rentekammerets Decifion over Antegnelserne i Hobro Byes Regnskaber ber følges, hvorved Byfogden er bleven paalagt at henvende fig til Stiftamtmanden, for at faae Græs og Tørves Tarren af Byens publiqve eve fastiat og bestemt til Indtægt for Byens almindelige Caffe, og til Beder- Lag for de Indvaanere, som ei have Kreature, ei Heller fjære Torv; i hvilken Henseende de efter Ordre af Byfoaden dertil udnævnte mænd have opgivet ad feillige Omstændigheder, der gjøre saadan Bestemmelse vanskelig.<noinclude><references/></noinclude> li01xa1wh8hn98ra4fpkvefttqr2qwo 104 105076 404488 402631 2026-04-25T18:42:42Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404488 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 36|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>17 Febr. 17 Febr. 17 Febr. 23 Febr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Tronds hjem), ang. at det ved Domkapitlets Resol. af 26de Septbr. 1737, hvorefter Organisten ved Frue: Kirke maae nyde Betaling for Orgelets Brug ved Liigs Begravelser i Frue-Sogn, som efter Vedkom mendes Begjering skeer i et andet Sogn, fan forblive, saalænge Ingen klager; men i vidrig Fald forbeholdes Vedkommende Lands Lov og Ret. (Anledning af Anfegning fra Organist J. 5. Berlin om fremdeles som forhen at nyde denne Betaling). Generalitets- og Commissariate Collegii Promemoria, ang. Tillæg for den Compagnie: Feldtskjær, der reiser til Landmilitie:Sessionen (b). Gen. Toldk. Circul. (til samtlige Toldere i Danmark), ang. at Kongen under 30te Decbr. f. 2. har udstrakt det Helmer Liebe i Flensborg under 1ste Maii 1775 meddeelte Privilegium paa et Garverie sammesteds til hans Enke, og at altsaa raae Huder fra Danmark til dette Garverie frie maae udføres, og bes redte Huder fra dette Garverie toldfri maae indpassere i Danmark med sædvanlig Magistrat Atteft; men Cons sumtionen af disse Huder bliver ved Indførselen at ers lægge. Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang, at den under Dags Dato til Præst for Søllerød beskikkede Prof. Bast skal betale til Formandens Hr. Blichers Enke 1000 Rdlr for Præstegaarden, og nyde af Eftermanden igjen 600 Rd., hvorefter den nedfalder til 500 Rd. efter Loven, dog at holdes vedlige (c), samt 50 Rdlr. til Hr. Kjær i Birkerød, hvorfra Hirschholm er gaaet, men fornævnte Enke at nyde 50 Rdlr. ertraord. Pens sion af Kaldet. (b) Cfr. Plan 19 Decbr. 1789. Rescr. (c) Bortfaldet ved Forslpttelser, og ved Rescr. 15 Junii 1792.<noinclude><references/></noinclude> 4mj1luymemisguc5r1vdcvo61z6vq6u 104 105077 404497 402639 2026-04-25T18:43:21Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404497 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|37}}</noinclude>Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aarhuus), 23 Febr. ang. en Bolig for den residerende Capellan i Mariager. Gr. Capellan Hr. Jensen har andraget, at Kammerraad Secher og Frue paa Sodringholm har fienket en Gaard der i Byen, asseureret i Brandcassen for 400 Rdlr., til Bolig for nu værende og efterkommende resid. Capellaner sammesteds; men at Samme vilde blive bam til Byrde, i Fald han derover skulde miste de 16 Rdlr. aarlig, som ham hidtil har været tillagt af Kirken i Huusleie, hvilke han derhos har begjert at maatte beholde, &c. Saa meget, som der behøves til bemeldte Gaards Istandsættelse, maae forskydes af Kirkens Beholdning, imod at Samme igjen tilbageholder det halve af de 16 Rdlr. aarlig Suusleie, saalange indtil den forskudte Summa er afbetalt. Og have Stiftbefalingsmanden og Biskopen at sørge for, at Gaarden for det første bliver istandsat, og siden aarligen vedligeholdt, under Kirke Inspecteurernes Tilsyn. Canc. Prom. (til Generalitets- og Commiss. 24 Collegium), ang. at Attester om de nationale Soldater, som formedelst foregiven Sygdom udeblive fra Samlingerne, deres Paategning ansees at være en Præstes Embede aldeles uvedkommende. (Paa Gene ralitetets Forslag, at disse Attefter tillige skulde paategnes af vedkommende Præst og den nærmeste Medico eller Chirurgo, for at faae dem tilforladelige, om ogsaa saadanne Nationale virkelig ere syge) (d). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i Sjelland), ang. hvorledes skal forholdes med Mandtallernes Forfatning til Extrastat, naar Medhjelperne ei kunne læse Skrivt, nemlig at Sogne præsten til Betryggelse for dem, naar Sligt skulde behaves, kan lade Degnen, som bør være tilstæde ved Mandtallernes samt Af og Til-Gangslisternes Forfat ning lydeligen forelæse dem, hvad han efter deres An- € 3 givelse (d) Cfr. Fd. 15 Jan. 1790. 24 Febr. Febr.<noinclude><references/></noinclude> 7dajod02haq6t2lgu7d6bl0ey3rp4g1 104 105078 404508 402650 2026-04-25T18:44:45Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404508 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 38|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Febr. givelse har opskrevet. (Vaa Forespørgsel fra Sognepræst Hr. Fugl til Nordrup og Farringlese). 24 Febr. 24 Febr. Canc. Prom. (til de Samme), ang. at, saa længe Benderne ikke ne ikke holde Gjæs, bør de bør de være fri for, deraf at tiende, men at, naar de holde Gjæs, bør de svare Præsten hver tiende Gaas. CI Anledning af Ansegning fra 3 Bønder i Kundby om, at de for Tiendes Afgivt af Gjæs, hvilken Sognepræsten paastaaer, maatte være fritagne, da de, efterat de ere uddeelte af Felledskab, ikke holde, eller kan holde nogen Gjæs). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Aarhuus-Stift), ang. Degne Enkers Net til Dods Aarets Degnetrave og Afgrøde i dette Stift. Gr. J Henseende til den af Provsten i Bjerre - Herred under 22de Novbr. a. p. giorte Forespørgsel: 1) hvorme get der af Degnetraven eller Korn i Stjeppen skal beregs nes Stervboet efter en afded Degn, og hvormeget Suce ceffor ber tilstaaes; samt 2) om Stervboet eller Successor skal tilhøre Afgrøden af den Degneboligen tillagte Jord; - meldes herved, at, da det forlængst er bestemt, at Degnenes Rettighed ikkun skal ansees for Løn, og ei for Tiende, paa hvilken Grund det og (e) er anordnet for Sjellands Stift, at, en Degne-Enke skal af Efterkommeren nyde Godtgjørelse for faameget af Degnetraven, som deraf kan regnes at være forfalden fra Nytaar eller 1ste Jan., indtil hendes Mands Dødsdag, hvilken Beregningsmaade i alle Tilfælde ansees baade for den mindst tvivlsomme at efterfølge, og tillige for den billigste, da Enken, hvad enten saa Kornet, som ydes i Skjeppen, bliver leveret for eller efter Mortensdag, dog hæver, om hendes Mand end var dod for Høsten, sin Andeel deraf for de Maaneder af Maret, hvilke bendes Mand levede; og det ligeledes i Henseende til Afgrøden af Degne-Jorden er for Siellands- Stift (f) anordnet, at en Degne Enke skal have Ret til, ved Auction at lade fælge det foder, som findes ved Degneboligen, og gjøre fig det saa nyttigt, som hun bedst veed, men at hun ikke maae lade holde Auction over Av- Ingen, saalænge den endnu staaer og groer paa Marken, da hun ber lade sig noie, naar Successor betaler hende Sa dekornet med paagaaende Omkostninger. 60 Saa fan og paa foranførte Maade indtil videre forholdes i Aarhuus-Stift. Rescr. (e) Ved Rescr. af 21 Martii 1777-13 (9) (f) Wed Rescr. 31 Jan. 1766.<noinclude><references/></noinclude> muy8qux25qrdun8g8qdrjckbnh3n48r 104 105079 404520 402657 2026-04-25T18:59:26Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404520 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|39}}</noinclude>Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark 2 Martii. og Norge), ang. Kjøbstædernes Skatteligninger, Indqvarteringsvæsen og Regnskaber med deri tommende Indtægter og Udgivter (g). Gr. Af en fra Rentekammeret til det Danske Cancellie afladte Skrivelse erfares, at den ved Revisionen af Stjob. stædernes Regnskaber mødende usikkerhed saavel for Loves nes Efterlevelse i Hensigt til de Stædernes Indvaanere paaliggende Skatter til Vestridelse af de aarlige forefal dende Omkostninger, som og en ordentlig og fordeelagtig Benyttelse af de bemeldte Stæder tilhørende publiqve Jorder og andre Eiendomme, har, ikke mindre end Andre af Indqvarteringen, Reparationer og flere Tilfælde flydende Udgivter, foraarfaget idelige og igjentagne Antegnelser i bemeldte Regnskaber, endseient oftest uden at man derved har kunnet opnaae Diemærket af Revisionen, nemlig Forsikring om, at Kjobstædernes Indvaanere have været betryggede imod Fornærmelse ved Skatternes Signing, og overalt at Stædernes Indtægter vare med forsigtig og god Deconomie anvendte. I Betragtning af foranførte Omfrændigheder, samt den Tillid, som i Almindelighed bor haves til Repræsentanterne af byer Kjøbstæds Borgerskab eller de eligerede Mænd sammesteds, at de som. redelige og fornuftige Mænd vaage, saavidt dem vedkommer, for Kjøbstædernes sande Bedste, saa og paa det at Revisionens Hensigt faa meget mueligt kan opnaacs, anordnes og fastsættes følgende: Bed Lignings: eller Ansætnings- Forretningerne over de Kjøbstædernes Judvaanere paaliggende. Skat ter sal iagttages: a) at forrige Aars Bemnere tilli gemed de efter Loven hvert Aar udvælgende Borgere (h) forfatte og underskrive Samme; og b) at Kiøbstæ dernes eligerede Mænd eller Repræsentantere, efter Forretningernes foregaaende Eftersyn og med hensigt til Skattens Forskjellighed, paategne Samme deres Attest om, deels at ingen af Byens geistlige og verdslige Betjente eller andre Indvaanere sammesteds, som eie Grunde i Byen, deels ei heller nogen af samtlige Ind- € 4 vaanere (g) See Prom. 2 Octbr. 1790, Rescr. 20 April og Prom. 8 Octbr. 1791. (h) En Undtagelse i Prom. 14 Martii 1789. S. 1.<noinclude><references/></noinclude> k3b35tk8e5zjj3zts8sm5m0xg1w5uuc 104 105080 404528 400927 2026-04-25T18:59:55Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404528 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 40|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 2. 2 Martii. vaanere som drive borgerlig Tæring, deels endelig ingen iblandt disse, der efter andre Bestemmelser bør contribuere til den i Ligningsforretningen omhandlede Skat, ere dem bekjendte, at være uden speciel Priviles gio til Ansættelse forbigaaede, eller af Ligningsforrets ningerne udeladte; naar dette er skeet, haver Magis steaten eller Byfogden ved Paategning af enhver Ligs ningsforretning især at forklare: at Samme af dem er efterseet, om misligheder derudi ere befundne, og i saa Fald at disse da i Overeensstemmelse med Lovens Forskrivt ere rettede (i):- i hvilken Form meerbemeldte Forretninger, skal forsynes med Stiftamtmandens Aps probation, og saaledes in originali ved Regnskaberne fremlægges. Over de Rjøbstæderne tilhørende publi qve Jorder og Eiendomme skal ved de aarlige Regns saber fremlægges en af Byskriveren forfattet Desig nation, attesteret af de eligerede mænd, hvorudi ftal anføres ved Navn enhver Jord eller Eiendom især, som Kjøbstæderne tilhøre, hvormeget i Afgivt deraf til Byen aarlig svares, samt paa hvor lang Tid enhver især er bortforpagtet, eller hvorledes Samme paa ans den Maade benyttes; ligesom og, naar nogen ny For pagtning af een eller flere Jorder eller Eiendomme inds træffer, de da derover afholdte Auctionsforretninger ved Regnskaberne skal fremlægges (k). I Hensigt til Indqvarteringsvæsenet i Danmark, da, som herom i Regl. af 8de Maii 1775 (1) §. 1 fastsættes: at Mas giftraterne aarlig skal overgives en Lifte paa den effecs tive Styrke af de Compagnier og Escadroner, som ind qvarteres i Byen, m. v., hvilken Bestemmelse skal have S. 3. givet (i) Forandret ved Rescr. 5 Aug. 1791; cfr. Prom. 8 Octo ber e. a. (k) See Prom. 21 Julii 1787. (1) Nu af 4 Aug. 1788.<noinclude><references/></noinclude> 2b918u09dmpdud9qzf2u1azt5761w37 104 105081 404539 403529 2026-04-25T19:03:17Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404539 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|41}}</noinclude>givet Anledning til, at adskillige Magistrater og By 2 Martii. fogder have indsendt disse Lister ved de aarlige Regnskaber, for dermed at bevise Rigtigheden af de Beregs ninger, som fremlægges ved de aarlige Regnskaber over Bekostningen af bemeldte Indqvartering, i hvilke Bes regninger skal paastaaes ved Revisionen at skulle være inddragne saavel Antallet af de hos hver Indvaaner især indqvarterede Over- og Under Officerer samt Ges mene og de Sidstes Koner, som og Beløbet af den Godtgjørelse, hver Indvaaner især tilkommer; men bes nævnte Lister sædvanligen ikke skal tilveiebringe nogen Sikkerhed i Hensigt til Beregningernes Indhold: saa skal til den Ende den i Følge Indqvarteringsreglemen tets 16 §. paa hvert Sted anordnede Indqvarterings: Commission forsyne bemeldte Beregninger, forinden de ved Regnskaberne fremlægges, med sin Attest, hvorvidt Indqvarteringen, saavel af Over- og Under-Officererne som Gemene og de Sidstes Koner, have, saaledes som t Beregningerne opgives, været indqvarte rede hos Byens Indvaanere (m). Hvad de i Rjøbstæ: §. 4. (N. 3) dernes Regnskaber forekommende Udgivter til Lønninger, Broer, publiqve Bygninger, Veie med videre angaaer, da skal ved disse Puncter iagttages føle. gende: a) Over Lønninger og andre visse aarlige ud. givter skal hvert Steds Magistrat eller Byfoged efter Overlæg med de deputerede Borgere forfatte et Reglement, hvilket skal forsynes med Stiftamtmandens Approbation, og derefter ved de aarlige Regnskaber fremlægges. b) Hensigt til alle øvrige i Kjøbstæderne forefaldende udgivter, der af Sammes Casser skal bes strides, skal hvert Steds Magistrat eller Byfoged, forinden nogen Udgivt paa Byens Caffer anvises (dog € 5 de (m) Denne 3die Post- var udeladt af Rescr. til de norske Stiftamtmænd,<noinclude><references/></noinclude> cbrd2yevp64pylxchi58f9xiu5hc7ih 104 105082 404551 403347 2026-04-25T19:05:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404551 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 42|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>2 Martii. de under foregaaende a) Benævnte undtagne) indhente saavel de deputerede Borgeres Betænkning, om hvad de paa Byens Vegne derved kan have at erindre, som og Stiftamtmandens Samtykke dertil, ligesom og de deputerede Borgere, forinden nogen Reparation paa Byens Casses Bekostning foretages, eller om Sammes Forfærdigelse accorderes, skal derom afgive deres Be tænkning; men, i Fald Magistraten og de deputerede Borgere ikke om en eller anden Udgivt kunde blive enige, skal det beroe paa Stiftamtmandens Res solution: hvorefter hvert Steds Magistrat eller Byfoged over alle saadanne ubestemte Udgivter haver ved hvert Aars Udgang at indsende til Stiftamtmandens Approbation en med de fornødne Beviisligheder godtgjort fortegnelse, som da til Udgivt skal passere. Endelig, da det kan indtræffe, at magistraten anvi fer Udgivter paa Kjøbstædernes Casser, uden at de i Forveien af de deputerede Borgere ere igjennemgaaede, haver Stiftamtmanden herom at indhente Magistratens eller Byfogdens Erklæring, og Samme tilligemed 5. 5. (M. 4) sin Egen til det Danske Cancellie at indsende. Til (1) Legitimation for Moderationer af paalignede Skatter, eller at Samme efter de ved enhver Indvaaner især forekommende Omstændigheder ere anseete nødven dige, skal hvert Steds Tareerborgere afgive deres Erklæring, og Byens eligerede mænd eller deputerede Borgere attestere, samt Stiftamtmanden approbere Afgangens Rigtighed; i hvilken sidste Henseende Mas giftraten eller Byfogden over flige Moderationer skal tilstille Stiftamtmanden en af Tapeerborgerne forfat tet speciel Liste, der skal være forsynet med Vedkom mendes Tilstaaelse, at de for den afslagne Summa ere blevne ukrævede, hvilke Lifter derefter ved Regnskaber- 5. 6. (5.5) se skal fremlægges. Over Restancer af de aarligen paa-<noinclude><references/></noinclude> jmuqsp54jfzcal7qgm7v0ef4lxocm79 104 105083 404566 402697 2026-04-25T19:11:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404566 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|43}}</noinclude>paalignede Skatter skal Magistraten eller Byfogden 2 Martii. forfatte og ved Regnskaberne fremlægge en af Tapeer: borgerne og de eligerede Mænd eller Repræfentane terne attesteret Liste, der, foruden Restancens Beløb for enhver Indvaaner især, skal opgive tillige Aarsas gen, hvorfor den ikke kunde erholdes, hvilken Lifte tils lige skal forsynes med Stiftamtmandens Approbation, forinden Samme ved Regnskabet fremlægges. Sligt skal, Vedkommende saa betimelig tilkjendegives, at Kjøbfred -Regnskaberne for indeværende Aar i Overeensstem melse hermed kan vorde indrettede. - Rescr. (til Stiftbefal. over Lollands: Stift), 2 Martti. ang. at de ved Plac. af 18de Novbr. 1778 fastfatte Løsningspenge for Sviin, som indkomme paa Kiobstædernes Grund, maae, for saavidt Justitsraad Thestrups Gods betreffer, nedsættes til hvad der sæds vanlig gives paa Landet, saalænge 27pkjøbing: Bjøbstæd ikke selv hegner for sig. (Efter hans Ansøgning og Andragende, at den ham tilhørende Vestengaard Hovedgaards Marker stode tet til Nykjøbing, som al være ganske aas ben uden Port eller Hegn, saa at bemeldte Bestenborgs Kreature uden Hindring fan lobe derind, hvorfore Magifiraten har paastaaet de ved bemeldte Placat fastsatte Losningsvenge, der vilde blive ham en al for utaalelig Byrde, m. v.) Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. Ligning 3 Martii. over Indqvarterings-jelpestatten (n). Canc. Prom. (til Stiftbefal. [og Biskopen i 3 Martii. Aarhuus), ang. Arnkiils Legata til et Begravelse og Lys maae være perpetuerede i Storing Præs ftegaard. Gr. Sognepræsten for Storing, Stier og Galthen- Menigheder, Hr. M. Thiftrup, har ansøgt, at det maatte tillades ham, til næftanstundende 13de Junii at imodtage 2 Capitaler 258 Rdlr. 4 Mk. 15 Skill., som Enken afg. Magrete Arnkiil ved Fundats af ifte Januarii 1754 har legeret til hendes Begravelses Vedligeholdelse og Lyfenes (n) Ligelydende med Prem. 10 Febr. 1787.<noinclude><references/></noinclude> 26g5ulfe939ulvlmlwcuc5owym5fmix 104 105084 404577 402708 2026-04-25T19:12:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404577 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 44|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>3 3 Martii. Anskaffelse i Galthen Kirke imod forfte Prioritets Rettig 3 Martii. Martii. hed i Storing-Præstegaards Bygninger, og at denne Capital saaledes bestandig maatte blive staaende i Storing- Præstegaard. Udi Erklæring have St. og B. indstilt, om berørte zde Legata, tilsammen 258 Rdlr. 4 Mk. 15 Still., maatte være prioriterede og perpetuerede i bemeldte Præ ftegaard frem for al anden Gjeld, og ved Forandringen af Præster i Kaldet indeholdes af den tiltrædende Præst af Præstegaardens Kjøbe Summa, imod at saavel den nu værende som de efterkommende Præster i Kaldet, strax, naar disse Venge ere dem godtgjorte, afgive til provsten i Frame lev Herred til Bevaring i Provste Archivet en formelig tinglyst Første Prioritets Pante Opligation i præstegaars den, og, i Fald den, som ikke formodes, nogen Tid kulde gaae under den Priis, at, da det Manglende ligeledes bliver først prioriteret udi præstens Boe og Løsøre, saavel Capital som vaadragende Renter, hvilke ellers aarligen efter Fundatsens Indhold blive at erlægge. Der haves ikke Noget imod, at berørte Arnkiils Legata 258 Rdlr. 4 Mk. 15 Skill. blive perpetuerede og prioriterede i Storing: Præstegaard paa den i ans førte Erklæring foreflagne Maade, og saalænge Vedkommende ansee Capitalen saaledes sikker. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Viborg), ang. at Procurator H. Roedsted maae for sig og Hu ftrue til Brug overlades noget paa Viborg-Byes Mark liggende Jord (som forhen stedse under Selveiergaarden ørgaard, der er en Fjerdingvei fra Viborg, har været brugt og dreven), saalænge han og hustrue leve, og besidde bemeldte Nørgaard, imod at af ham svares aarligen dobbelte Skatter af berørte Jord, og at Sam me ikke bliver solgt til Nogen uden Viborg-Byes Ind vaanere i Følge de Kgl. Anordninger. (Efter bans Ans søgning). Generalitets- og C. C. Prom. (til Regimen (Kgl. Resol.terne i Danmark), ang. at de ikke maae overile 23 Febr.) fig med Hvervingen, men indrette Samme saas ledes, som med deres Cassers Tilstand kan stemme overs eens, samt at de følgelig ikke maae søge at besætte de 2inno 1777 leverede, og i indeværende Aar afgaaende 7a=<noinclude><references/></noinclude> 27fc1kgvuqktjb9qbscvnf5k2qwiuir 104 105085 404588 402716 2026-04-25T19:12:45Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404588 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|45}}</noinclude>ational Recruter ved en overdreven Hverving, men 3 Martii. ved de i Fremtiden aarlig fra Landet erholdende Latios (Kgl. Resol. 23 Febr.) nal Recruter; dog maae de Regimenter, hvis Caffer kan taale udenlandsk Hverving, vedblive at tage de bes høvende udenlandske Recruter fra Generalhvervingen. Anledning af den slette Forfatning, hvorudi endeel Ree giments caffer befinde sig) (o). V. G. R. v. Gen. Toldk. Prom. (til Stiftbefal. 3 Martii. i Ribe, og til Toldcontroleuren paa Fano), ang. at Nordby-Sogns Beboere paa Fans fremdeles som hidindtil maae være befriede for Lastepenges Be taling af deres Baade, uden Forskjel af Sammes Dragtighed, saalænge disse Beboere ikke fare paa Fragt, men alene hjembringe Korn og fødevare samt Brændsel af Lyng og Tørv til deres eget Brug; ved hvilken Fart de bor iagttage de Bestemmelser, som ved Kgl. Resol. af 13 de Junii 1781 (P) ere fastsatte. (Efter Ansøgning fra dem om Befrielse for Lastepenges Betalingim. v. af. deres Baade, naar de med Fiskevare hengik til Janderup eller andre Steder under Parde: Tolddistrict, og derfra hjembragte Forbemeldte til deres egne Fornødenheder). Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sjelland), 9 Martii, ang. nogen Mensal-Jord og et Enkesæde i Jyderup -Præstekald. Den Kaldet tillagte Mensal Jord, Hk. 2 Tdr. 7 Skp. 3 Fkr. 1 Alb., 14 Edr. Agerland og 7 Tdr. Engbund, maae inddeles til Kaldets 7 Huusmænd; og i Henseende til Enkesædet (hvilket Supplicantens Hr. Götsches Enke maae være den første, om han end var i et andet Kald, som nyder, efter Besidderens loviige Opsigelse) dets Indretning, da approberes Samme paa følgende Vilkaar: 1) at et af Præstegaardens tilhørende Huse i Jyderup dertil anvendes, hvilket Enken tilligemed 4 Ton= (o) Cfr. Prom. 25 Junii 1792. (p) See Prom. 30 Junii 1781.<noinclude><references/></noinclude> lulic8c0ofs8pvufcrhvq89vi4xwvri 104 105086 404599 402724 2026-04-25T19:13:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404599 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 46|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>9 : Martii. 4 Tønder Land, som høre Præstegaarden til, maae be sidde fri uden Afgivt eller Vederlag til den i Kaldet værende Præst. 2) Er mere end een Enke i Kaldet paa eengang, sal den, som først blev Enke, beholde Huset i Bsiddelse, saalænge hun selv vil beboe det. 3) Enken skal stedse vedligeholde huset til 100 Slors Værdie, og i Tilfælde af Brostfældighed, skal det ved hendes Afgang for denne Summa af hendes Boe istandsættes. 4) Naar Huset er opbygt, skal Supplicanten lade det assurere i Brandcassen, men Enken skal selv betale den aarlige Brandcontingent, som deraf kunde blive at svare; derimod sal Præsten i Tilfælde af Ilosvaade strat lade Huset igjen opbygge for den Hjelp, som dertil af Brandcassen erholdes. 5) Enken bør selv vedligeholde Hegnet om Jorderne, under Præs ftens og Provstens Tilsyn, som skal have Ret til, naar hun ikke efter Advarsel vil besorge Vedligeholdel sen, at lade den besorge efter uvillige Mænds Taration paa hendes Bekostning, og imod Negres til hendes aarlige Pension af Kaldet. 6) Naar ingen Enke er, maae Præsten selv bortleie Huset til Andre, imod at besørge Samme vedligeholdt. 10 Martii. 10 Martii. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Lollands Stift), ang. at i Følge Lunds Bestalling som Tolder samt Veier og Maaler ved Lykjøbings Told sted, saa og General-Toldkammerets Skrivelse til ham af 20de Decbr. 1785, er bemeldte Lund berettiget til at forrette al Veining og Maaling, som falder ved Toldvæsenet, og derpaa at udstede de behørige Veier: on aaler: Sedle. ( Anledning af at Beieren og Maaleren sammesteds, Secretair Sogh, formener at fee Indgreb i hans Embedsforretninger af Lund). 1154 Canc. Prom. (til Amtmændene i Danmark), ang. at bestemme, og bekjendtgjøre vedk. Regiment, samt holde,<noinclude><references/></noinclude> ocrz3vrjlvh2n3klwzjsxg5e2gbtoub 104 105087 404610 403537 2026-04-25T19:13:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404610 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|47}}</noinclude>holde, en extraordinair Seffion, hvorved en Officeer 10 Martit. af hvert Regiment beordres at møde, for med de na tionale Recruter, som have udtjent til 1ste Maii først kommende, at liqvidere, affordre dem Frimandspassers ne og Munderingsstykkerne, eftersee Samme, lade sig erstatte det Manglende, udbetale det Tilgodekommende, og besorge det Modtagne til Regimentet. (I Continuation med Cancelliets Skrivelse af 23de Decbr. a. p., da der ved denne Recruternes Aflevering fra Regimenterne vil blive Adfilligt at obfervere, men Samme ei uden erpreffe Kgl. Bevilgning fan Fee ved de forestaaende Land militie Seffioner, hvilken Bevilgning det 'nu er for sildig at udvirke). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aar: 10 Martii. huus), ang. Eiendommes Salg fra publiqve or Stiftelser. Gr. Paa Skrivelse af 15de Febr. fra St. og 3., i Anledning af det gjorte Bud paa endeel af en øde Gaards Jorder, Heiby Mark faldet, som er Aarhuus Domkirke tilhørende, meldes herved, bet, som er Aarhuus At der intet haves imod, at de ved denne og andre flige Leiligheder, uden videre Resolution, foranstalter Auction over saadanne publiqve Eiendomme, som med Fordeel kan stilles fra Stiftelserne, for at erfare deres Priis, dog med Vilkaar, at Salget og høieste o Bud indstilles til Kgl. Approbation. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Viborg), 10 Martli. ang. at Byfogden i Skive efter Krigs- og Land:Commissairens Anviisning haver uvegerlig at anvise fri Qvatteer saavel for ham som for de Officee rer og Medhavende, der til Seffionen og i andre Embedsforretninger mane reise. (Saasom Chefen over det viborgfte Infanterie Regiment til Generalitetet har besværet fig over, at omtalte Byfoged har vegret sig ved efter Foriangende at anvise ham og medhavende Offi cerer af Regimentet, der skal overvære Sessionen i Skive, fri Qvarteer sammesteds) (q). (9) See næstfølgende Promemorie. do augs Canc<noinclude><references/></noinclude> judrv02mkdeozmhnvkj6j3ljceglro3 104 105088 404611 400935 2026-04-25T19:13:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404611 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 48|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>10 Martii. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aarhuus), ang. at Magistraten og Byfogderne i Aarhuus, Randers og Skanderborg efter Krigs: &c.... (r) reise. (Saasom Krigs- og Land Commissairen i det søndre jydske Nationaldistrict til Generalitetet har besværet sig over, at Magistraten og Byfeaderne i de Kjøbstæder udi Districtet, hvor Bandmilitie-Seffionen holdes, vegre sig ved at eftere komme hans Foranstaltninger, med at anvise Qvarterer saavel for Sessionens Deputerede, som til de Officerer af Regimenterne, der ved Seffionen have Forretning; og derhos begiert, at Magistraten og Byrogderne i ovennævnte Stæder maatte blive befalede at efterleve de Foranstalt ninger, som af ham i saa Fald foies, og at anvise frie Qvarterer saavel for Seffionens Deputerede, som andre til Seffionen commanderede Officerer, til at afhente Rea cruter, og Medhavende, ligesom og til ham selv, naar han i andre Embedsforretninger maae reise). 10 Martii.Can. Dr zo Martii. zo Martii. Prom. (til Stiftbefal. i Ribe) der Sams me i Henseende til Fridericia, Ribe, Varde, Ringkjøbing og Holstebro (s). Canc. Prom. (til Biskopen i Ribe), ang. at i Kirken i Beile saavelsom i Cathrine-Kirke i Ribe maae spilles paa Orgelverket i Saften indtil Dimmel-Ugen, ligesom det paa adskillige andre Steder er blevet tilladt. (Efter Biskopens Begjering). Canc. Prom. (til Amtm. i Koldinghuus-Amt), ang. at Chirurgus Sager i Kolding kan tilstaaes saavel det i Amtstuen beholdne Overskud 192 Rdlr. 85 St. sont og for Fremtiden det fulde aarlige Beløb, af den paas Budne i Sk. pr. Tønde Hartkorn i Amtet; men at de ansøgte Dietpenge (200 Rdlr. af Delinqventcassen for den forbigangne Tid i hans Forretninger, og for Frems tiden noget Vist aarlig) fan derimod ikke være at bes vilge (t). Canc. (r) Ligesom næstforest. Prom.; see og den Næstfølgende. (s) See Prom, 21 Junii 1788. (c) Bortfalden ved Rescr. 19 Sept. 1788.<noinclude><references/></noinclude> e8mgmtu51aldyy929jkuqqq6l0igsmk 104 105089 404556 400936 2026-04-25T19:10:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404556 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|49}}</noinclude>Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Christiansand), 10 Martii: ang. Tillæg i Vægternes Løn ibid. Gr. Stiftbefal., Magistraten og Byens Repræsentantere have fundet det gavnligt, at denne Byes 9 Vægtere i de 6 Binter-Maaneder blive en Time længere paa Gaden end tilforn, hvorfore dem for Naret, 1784 er tilstaaet hver i Rd. maanedlig Tillæg, der gjør i alt 54 Rdlr. aarlig. Denne Udgivt kan i Byens Regnskaber passere saa vel for Aaret 1784, som eg for den følgende Tid som en staaende Udgivt. Generalitets- o. C. C. Prom. (til Regimenter 10 Martii. ne), ang. Forklaring om Frifolkene, saa og Fors mular til Qvartal-Casse-Extracterne. Ge. Da af de indkomne Maanedstifter erfares, at ved nogle Regimenter ikke holdes det i Planen (n) bestemte Antal Frifolk, jont Planen byder, at ei alene dette n tal, men endog, om mueligt, flere skal holdes, paa det Regiments Cafferne kan være i Stand til at bestride de Samme paaliggende udgivter: 10.3109 Saa vil det være nødvendigt, at, naar i Fremtiden det bestemte Antal Srifolk, hvortil dog de vacante Zus mere fan regnes, i en eller anden Maaned ikke er bles ven holde, Aarsagen dertil da paa Maanedslisten ans føres, paa det de Hjelpemidler i Tide kan udfindes, som kan forebygge den deraf ellers sikkert forventende Ruin for Regiments casserne. Ligesaa er det fornøden, at Qvartal Lasse:Extracterne herefter forfattes i Overs eensstemmelse med hosfølgende Formularer (v), paa det at Samme kan have den nødvendige Oplysning. Regis mentet ville altsaa Sligt besorge. V. G. R. o. Generaltold. K. Circul. (til samts 13 Martii. lige Toldere i Danmark), ang. at Toi- og Strømpes Priv. 13de Fabriqveur Johan Henrik Ellinger i Husum maa frt Dec. 1786)., (u) See nu Plan 9 Decbr. 1789. Ind (v) Bortfaldet ved senere Forskrivt, og derfor her udeladt. VI Deel 4de Bind.<noinclude><references/></noinclude> mbrqy1qy52jvjz8mugfxm4do70rmqjf 104 105090 404554 402737 2026-04-25T19:09:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404554 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 50|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>13 Martii. indføre i Danmark 1) de Uldnes og Lærreds - Vare, som med Magistrat Attest bevises at være forarbeidede 17 Martii. M 93 17 Martii. .08.2 af indenlandsk uld og af i Landet spundet Uld, Bome ulds eller Lærreds-Garn; 2) de Vare, som beviisligen ere af ham forfærdigede af Cameelgarn. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aarhuus), ang. at af dem, for 1, som føre Landbo-Producter til Randers, betales ikkun enkelte Bropenge (x). Gr. Da Justitsraad Fons paa Lovenholm har klaget over, at Bro Forpagteren i Randers paastaaer, at Ju ftitsraadens Bønder, naar de føre til Byen hans, og ikke deres egne Vare, sal betale de dobbelte Bro- Penge; og det ved Erklæring er oplyst, at det allern. meddeelte Pris vilegium ikke alene for Bønder, men endog for Andre, som Byen til Bedste med deres Bare soge Torvet, nedsæt ter Bropengene til 1 Skill. Saa, da ved disse Andre bør forstaaes Alle og En hver, følgelig og Proprietairerne og deres Forpagtere, fan af disse ikke kræves dobbelte Bropenge, hvad enten de selv søge Byen med deres Bare, eller lade det see ved Andre, naar det ikkun geraader Byen til Bedste, og Barene ikkun ere Landets egne Producter, og ikke nogen Kjøbstæds; da og Bro-Forpagteren i Følge heraf bør tilbagelevere hvad han har oppebaaret mere, end ham i Overeensstemmelse hermed tilkommer. Canc. Prom. (til Grevinde Danneskjold: Samse), ang. den Eed, som Præsternes Medhjelpere skulle aflægge i Henseende til Extrastatsli fterne. Gr. Til Rentek. har hun gjort Forespørgsel, om ikke med Extraßats Mandtallernes Forfærdigelse paa Grevskabet Samsø skal forholdes som paa andre Steder i Riget, eg em ikke følgelig Præsternes Medhielpere bør som andensteds tages i Eed. 29032 De Medhjelpere, som herefter antages :c. (y). (x) See Prom. 15 April 1786. Canc (y) Resten er i det væsentlige eenslydende med Prom. 17 Febr. 1787.<noinclude><references/></noinclude> b5o2ejdy67ab3rtglu2nk8sz23a2d0d 104 105091 404555 402738 2026-04-25T19:09:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404555 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|51}}</noinclude>Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Viborg), 17 Martii, ang. Collectbegers Ombærelse af Klokkere og Degne. Gr. I Henseende til den skeete Forespørgsel, om Degnes ne paa Landet og Klokkerne i Kjøbstæderne ere forbundne uden Betaling at indsamle de bevilgede Collecter, meldes, At hermed indtil videre vil forholdes, som Brug været haver; og det skjønnes for Resten ikke, at nu væ rende Degne skulde finde det besværligere at bære Collect bøger omkring end deres Forfædre; saa megen Forsømmelse i deres Skole Embede synes ei heller derved at kunne foraarsages, da Collecterne ikke ere saa alminde lige, eller just falde ethvert Aar. d Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Ribe), 17 Martii. ang. at Degnen Stilling i Erritsø bør indtil videre nyde 1 Pd. Brød og 4 2g af hver Tønde Hk. i Smaaredsel, hvilket er overeensstemmende baade med Loven og Ft. af 17de April 1688; men at fastsætte Søitids Offeret, findes betænkeligt (deels da det er imod Loven, deels og fordi det kunde have skadelige Følger for den største Deel af Geistligheden, naar Offeret, der i sig selv er en frivillig Gave, ikke længere Fulde komme an paa Menighedens Godhed og fri Raadighed. J Anledning af hans Ansøgning om, at endeel uvillige Bender i Sognet maatte blive tilholdte at give ham hvad han med Rette tilkommer). Canc. Prom. (til Amtm. over Lundenæs og 17 Marti, Bøvling-Amter, notificeret Stiftbefal. i Ribe); ang. at Arrestforvareren i Ringkjøbing ikke staaer under ham, og at Liigbærer Lauget mod Betaling bortbærer dem, som dee i Arresten. Gr. Han har meldet, at, cfter at 2 fra Amtet indbragte Arrestanter vare dede i Ringkjøbing Arrefttuus, hae han, siden Benderne vare uvillige at indfinde sig, for at begrave dem, maattet betale Liigbærerlauget for deres Begravelse; des Aarsag ban har begiert, at det maatte blive afgjort, om Bærerlauget ikke uden Betaling skal nedsætte saadanne Ling ligesom andre Fattige, eller og for den Betaling, som dem i saa Maade tilstaaes, eller og om 2 ikke<noinclude><references/></noinclude> qj1ltppwkb0snvs5agwp9hgnbnr4osd 104 105092 404557 400939 2026-04-25T19:10:26Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404557 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 52|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>17 Martii. ikke de Bønder, som han dertil lader tilsige, ere pligtig at mode, eller i Mangel deraf, til at betale den Om kostning, som de foraarsage, og en taalelig Mulkt. Ha har tillige besværet fig over, at en tredie Arrestant fr Amtet, navnlig M. J. er ved Arrestforvarerens formeen lige Skjødesløshed udbrudt af Arresten, med Begjering at Amtm. maatte faae en Arreftforvarer, som fulde bo i det indrettede Bærelse, og som, naar der vare Amts A restanter, stod mediate eller immediate, efter hans ege Forgodtbefindende, under hans Ordres i alt det, som an gif Arresten. Thi meldes, at, ligesom der har været an tagelig Grund, hvorfor den undvigte M. J. blev forfly tet i et andet Arreftkammer; M Saa synes det og upassende, at Arreftforvarere iRingkjøbing Fulde staae under Amtmandens vilkaar lige Billie, da efter Rescr. af 14de Octobr. 1718 of 1ste Octobr. 1734 Forbrydere fra Landet skal indføre til næste Kjøbstæd og der paa Vedkommendes Bekost ning forvares, for hvilket noget Vist ugentlig betales følgelig er det Kjøbstædernes Pligt, baade at holde dyg tige Fængsler, som og at have fornøden Arreftforva rer; og, naar nogen af disse Poster mangler, kan Ved kommende derover indgive Besværing, hvilken bør vær forsynet med Beviis for Beskyldningernes Rigtighed da, indtil Saadant skeer, enhver Betjent formodes at handle overeensstemmende med Anordningerne. Og hvad de afdøde Maleficanteres Begravelse angaaer, da vides ingen Anordning, som paalægger et Liigba rerlaug at henbære disse for Intet, lige saalidet som de Fattige, hvilke i Følge Forordn. af 24 Sept. 1708 skal efter Magistratens Forføining ved Vægtere, derfogder zc. henbæres; og, naar et Bærerlaug altsaa ikke engang er pligtig at henbære sin egen Byes Fat tige for Intet, bør dette saameget mindre paastaaes af Udenbyes: dog troer man det imidlertid beqvemmest at Bærerlauget i lige mødende Tilfælde henbærer slig Døde for en Betaling af 4 a 5 Rdlr. for hvert Liig, hvilken Udgive Landmanden formodentlig hellere ud tan reder,<noinclude><references/></noinclude> 6ufzw27sfpbmzclh8luiqz4dc9qr9vw 104 105093 404612 402739 2026-04-25T19:14:02Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404612 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|53}}</noinclude>reder, end selv besørger Saadant (z); og, naar Be: 17 Martii. rerlauget faaer Betaling for deres Umage, seer] man ei, at de har nogen Foie til Besværing. 21 Febr.) Generalitets og C. C. Prom. (til Regimen: 17 Martii. terne), ang. at de ved samtlige Regimenter a la (gl. Resol Suite staaende subalterne Officerer fritages for den paabudne Rangstats Erlæggelse, saalænge de ikke nyde virkelig Officeers Gage. (Meldet fra Finants collegio). Gen. Lb. Dec. og Commerce-Coll. Prom. (til Stift: 17 Martii. befalingsm. i Aarhuus), ang. at den Frihed, som (Kgl. Resol, 14 Martii). Haandskemagerne sammesteds har været forundt til sine Skinds Opkjøb ved en Commissionair paa Landet, maae endnu indtil videre, og for det første i 5 paa hin anden følgende Aar vedvare, og saaledes extenderes, at enten 2 af Laugets egne Mestere eller 2 andre anta gende Personer ved Omreiser besorge Indkiobet af de behøvende Skind, og dertil forsyner sig med Øvrig. hedspas, samt i øvrigt retter sig efter de Bestemmelser og Forskrivter, som Resol. af 9de (a) Novbr. 1778 tilholder. Generalitets og C. C. Prom. (til Commandanten 20 Martii. i Kjøbenhavn), ang. at sammentræde med Cheferne og Commandeurerne af de i Staden liggende Corps og Re gimenter og de Officerer, som af Sø-Etaten hertil committeres, tilligemed General Adjutant v. Bielefeldt, for at afgjøre og fastsætte det nødig eragtende, i Anledning af dennes Skrivelse om en Directions Udvalgelse for det paa Gjæthuset etablerede Selskab (b). D 3 (z) Cfr. Forordn. 5 April 1793. Rescr. (a) See Prom. af 17de Nov. 1778, 14 og 18 Julii 1789. (b) Han foreslog, at 2 Officerer af hvert i Staden gar nisonerende Corps, Regiment og Division maatte ved Stemme-Meerhed vælges.<noinclude><references/></noinclude> q8tvdjgus8lds4sigm8nc4vygqwxjpm 104 105094 404613 403357 2026-04-25T19:14:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404613 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 54|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Martii. 23 Martii. Rescr. (til Statsminister Grev Bernstorff, som Patron for Frideriks tydske Kirke paa Chris stianshavn), ang. 1) at Sognepræstens aarlige Afgivt ved bemeldte Kirke til Enke-Pension af Raldet Skal være 100 Rdlr., dog saaledes, at de 50 Rdlr. af denne Pension svares af Kirken, naar den dertil bliver i Stand; 2) at denne Summa, om der bliver flere end een Enke i Kaldet, deles imellem dem; og 3) at den 2ldste af Enkerne altid skal beholde den for hende bestemte Vaaning i Præstegaarden, hvorimod den Yngste nyder af Birkens Indkomster en aarlig Hjelp af 30 Rdlr. (Vaa bans Skrivelse til Cancelliet med en Anfeaning fra afg. Paftor Lorks Efterleverste, som siden ved Doden er afgangen, at maatte, ligesom andre Præste- Enker, nyde Pension enten af Kaldet eller af Kirken). Rescr. (til Geh. Raad Holmskiold, Etatsr. Schoo, Livmedici og Doct. Alaskov og Guldbrand samt Justitsr. Sartorf), ang. den ny Fødsels: Stiftelse og et Pleiehuus for dens Børn, forelæsninger og Øvelse i Fødselsvidenskaben, La gers og Jordemødres (endog fra Provindserne) Eras men, syge modres Antagelse i hospitalerne, saa og om en Inoculations-Anstalt i Kjobenhavn. Gr. I Forestilling af ste d. M. have de andraget, at den ny Fødsels-Stiftelse nu er bleven færdig og indrettet saaledes som det har været Kongens Willie, at den skulde være, paa det Stifterindens Dronningens Hensigt derved kunde opuanes, som i Allerhøist sammes Gavebrev af 29de Jan. 1785 (c) er tilfjendegivet fornemmelig at være: at fee Friderikshospital i saadan Stand, at der kunde indtages saa mange Syge, som dets boisalige Stifter allern. har villet, og i Gundatsen er bestemt, hvilket vil blive gjørligt, da Fødsels-Anstalten, der er Hospitalet til Byrde, nu bliver filt derfra; hvorhos de have fremlagt en Fortegnelse over denne ny Stiftelses Indtægt og udgivt, der viser, at udgivten til Bygningerne, de vidtloftige Ind retninger, og det betydelige Inventarium har i alt været 30144 Rdlr. 1 Mk. Skill., saa at, naar denne Sum fradrages de af Kongen og Dronningen dertil sjenke de30800 (c) See Confirm. 8 April 1785. Rdlr.,<noinclude><references/></noinclude> 63tx3gsh5yxw6ko7xnballp4ug3orp8 104 105095 404614 404184 2026-04-25T19:17:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404614 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|55}}</noinclude>P. I. blr bliver i Bebeld til bemeldte ste Martii 655 Bble. 23 Martii. 4 if. 15 Skill., boikken Beboldning ikke vil blive til ftrækkelig til at udrede det, der endnu mangler og hei ligen behoves til Inventarii guldstændighed, som det Ringefte vil beløbe til omtrent 25co Rdlr., hvilke, tillige med hvad der nødvendigen udkræves stvar i Begyndelsen til Stiftelsens Deconomie, formenes at kunne tages af den ved Commis. besparede Sum af det opbævede Jnos culations uses Indtægt, boilken tillige med user selv allern. er skjenket til Indretningen for den pleie Anstalt, fom berefter skal foies til Fødsels Stiftelsen. Fremdeles have Commif, forestillet: te post. Sem, efter forte Ber tingehe i Dronningens Gavebrev, Stiftelsen Eal blive saa for, at derudi kunne indtages so Fodende af Gangen, hvors iblandt fornemmeligen maatte være 10 særdeles fattige og fiffelige Borgerkoner af Kjobenhavn, hvilke uden nogen Slags Betaling, og adfilte fra de andre gedende, Fulle pleies, og der forblive indtil de med Fostrene, hvilke de stedse fulle medtage, kunne uden Fare igjen gaae ub; saa findes og i Stiftelsen for dette saaledes allern. bestemte Antal Fodende de fornødne Værelser forskjelligen indrettede og passende efter Personernes Stand og Vilkaar, og den Betaling, der gives for deres Ophold og Pleie. Af disse so Ver foner skulle de 30, hvorunder de benævnte 10 fattige Borgerfoner ere indbegrebne, ikke betale oget (d); be sus) rige 20 derimod, vel og flere efter modende Omstændig heder, og naar Rummet tillader deres Modtagelse, skulle eclægge den fastfatte Betaling i forhold til de Samre, eg den Pleiemgabe, be maatte vælge fig; i hvilken Hens feende Commiss. formene, der funde være for de Betalende 4 Classer: den første for dem, der ville have de beqvemmeste Værelser, og nyde den bedste Pleie, hvilke Fulle betale, ugentligen 12 Rdlr.; den Anden for dem, som betale 8 Rdlr.; den Tredie de, der give 6 Rdlr., og den Fjerde de, som ikkun betale 3 Rdlr. om ugen; for hvil fen feriellige Betaling de og betemme forholdsmessig Bleie og Beqvemmelighed; ved boilfen Betaling Commiss. forhaabe, at, om ikke alle, saa dog en Deel af de Befofts ninger, fom de 10 fattige Borgerfoner vil forvolde Stif telsen, Fulde kunne indbringes, fornemmeligen dersom ber efter trengeligen forbydes at Stadens Jordemodre ifte maae, fom nu skeer, indtage noget frugtsommelig ugift Sruentimmer, som Alle uden undtagelse burde melde sig ved Fedsels Stiftelsen, hvor de i alle Maader bleve bedre behandlede, og betale mindre, end hos disse Koner; men, om saadant Forbud ikke ganske kunde lade sig gjøre, da det maaskee kan hænde, at der i fødsels: Stiftelsen ikke var Rum til alle dem, der i saa Fald kunde melde sig, saa fulde dog Stadens Jordemødre anholde ved Stiftelsen om at faae denne Tilladelse, og hvorfor der burde erlæge 4 ges (d) Om s endnu af Classens Gave, see Prom. 1 Junii 1793.<noinclude><references/></noinclude> kxp47cj33u2hk0i03iyepvkgfmikz1i 104 105096 404615 402742 2026-04-25T19:19:00Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404615 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 56|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Martii. ges til Stiftelsens Caffe en Sjendelse af 2 til 4 Mdlr. for bvert gruentimmer, de saaledes befom Tilladelse til i der res Huns at betjene, og i øvrigt rette fig efter den For ffriot, som derom maatte befjendtgjeres (e). Dernæst maatte af fødende ikke antages aden Bealing Andre end Saadanne, bois yderste Teang nedvendigen udkræver det, hvorved Antallet af disse formenes ifte at ville blive saa stort, fom det i nogle Aar har været ved Frideriks Hospital; dog maatte befales, at de Barfelqvinder, fom uben Beta ling have feot i Stiftelsen, og der efter deres Barselfærd blive beladte med langvarige indvortes eller udvortes Syg domme, maatte paa Accoucheurens Anmodning stray blive imodtagne enten paa Frideriks Hospital (f), eller om de ere befængte med smitsomme Sygdomme, da i andre Syge Hospitaler og burbe disse saaleded fra Febsels Stiftelsen afgivne Syge af vedkommende Hospitalers Betjente uves gerligen imodtages, og det uden at efterspørge, hvorfra de komme, eller hvem de ere, hvorom alene Directionen eller Inspecteuren i Forveien underrettes (g). For at iagt tage dette, bolde god Orden, samt til Efterretning saas vel for be Betalende som fri indtagne Fodende, anfce Com miff. det baade nyttigt og nedvendigt, at visse Regler faste fætres, hvorefter de Fedendes Antagelse, Pleie, Ophold og Bortgang skulle bestemmes, da Enhver i sin Claffe og derved blev underrettet og forvisset om de Fordele og Ret tigheder, de der have at vente. 2den Post. Efter Gas vebrevets anden Betingelse skal være Værelser for an dre gifte Roner af alle Stænder, fornemmelig saadanne, fom formedel deres Legems-Svaghed eller Frygt for deres Tilstand komme andensteds fra, for der at finde den be bovende Bistand ved de Kongelige Kedfelsbielpere, hvilke for Antagelfen ikkun fulle erlægge en frivillig Gave til Stiftelsens Fattigbeffe, men for deres Ophold og Bleie maatte betales efter Verfonernes og Tidernes Besaffen hed, dog paa billigste Maade behandles saaledes, at de res Betaling ikke maae overstige den, der er fastsat for forfte Claffe. For disse Koner ere og færdeles Værelser indrettede, hvilke formenes dog at maatte benyttes af an dre skikkelige Fengtsommelige for samme Betaling, naar ingen anden Leilighed fulde være for dem i Stiftelsen, da ikke destomindre maatte forges for, at, dersom nogen af ovenmeldte Roner imidlertid fulde melde sig, og de for dem bestemte Værelser saaledes maatte være i Brug, de da alligevel til Forneielse bleve paa bedßte Maade imedtagne og betjente, dog paa de Wilkaar at erlægge den allern. anmeldte frivillige Gave, enten til Fattigboffen P. II. eller (e) See Prom. 3ote Martii og 15 Decbr. samt Plac. 24 Decbr. 1787. (f) Cfr. Rescr. 20 Junii 1788. (g) See Prom. 1s Deebr. 1787 og r Martii 1788.<noinclude><references/></noinclude> 9swiyfnobwr5kyr9fzavlxr9x7npg92 104 105097 404616 403358 2026-04-25T19:19:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404616 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|57}}</noinclude>- Marti eller til Stiftelsens Caffe. Ligesom disse Udenbyes: Roner 23 saavel som og de so fattige Borgerfoner af Khavn fulle have færtilte af Stiftelsens Opvarmningskoner, og den Frihed at lade deres der fødte Børn døbe i eller uden for Stiftelsen; saa maatte det og være dem tilladt i særs deles farlige Tilfælde at raadføre sig med andre af Sta dens Læger eller Fødselshjelpere end Stiftelsens Egen, fom dog dertil giver. Tillabelfe, og ber, om ban vil, deve ved være tilstede; men, fulde denne fremmede Læge fore- Frive overdedigere eller dyrere sjelpemidler end dem, som Stiftelsens Læge har ordineret, og derfor ikke vil paategne den fremmede Læges Recepter, hvilket han bor gjøre paa alt det, der foreftrives til Stiftelsens Syge, da skulle de betales af den, der har forlanget Gamme. Derhos maatte dem være forundt at see deres Mænd, men sparsom deres Venner, hvorom de dog hver Gang fulle an mode Professoren, som alene besorger Saadant, og beslem mer, til hvem Vedkommende skulle melde sig. - 3die Post. P. III. Gavebrevets tredie Betingelse indeholder: at af de Fruentimmer, som komme fra provincerne i Kongens Riger og Lande, for ved denne Fødsels. Stiftelse at oplæres og oves, skulle, paa det de kunne undgaae de betydelige Bekostninger, deres Undervisning og Ophold nu forvolder, i Stiftelsen fedse modtages og frit underholdes og oplæs res 10 til 12 og flere Saadanne, som egentligen til denne hoist nødvendige Kunst ere beqvemme og vel ikkede; liaeledes 2 saadanne Studentere, en Medicus og en Chirur gus, hvilke og der kunne nyde fri Værelser og fornøden Jldebrand, men selv betale deres underholdning; dog fulle disse Lærlinger, saavel Studenterne fom gruentim merne, ikkun forblive i Stiftelsen i en vis Tid, der af Directionen bestemmes, paa det at Andre, naar disse ere oplærte, kunde efterhaanden have samme Adgang og For deel For den Læredsttrene forundte fri Underholdning skulle de, saalænge de fom Lærlinge fia i Stiftelsen opholder til alle Tider uden Betalin gjøre Tieneste der som Op. vartningskoner. Men, da det i denne Post saaledes be femte Antal af oplærende Fruentimre til Jordemødre ikke er tilstræffeligt nok, til deraf fras at forisne alle re vineer, og et fterre Antal ikke vel skal være gjerligt aa strax at antage paa eengang i Stiftelsen: faa, paa det Provincerne dermed nogenledes lige kunde vorde forsynede faasnart som mueligt, formene Commiss. at, i det første Aar skulle sendes 2 fra hvert af de 6 Stifter i Danmark; det andet Aar fra de 4 Stifter i Norge, nemlig : for hvert tvende eller trende i Fochold til Stifternes Støre, relfe (h); og saaledes fremdeles forholdes det tredie Aar som i det Første, og det Fjerde som i det Andet, paa det at alle Provincerne funde komme til at nyde forholdsmes. fige Fordele for deres oplærende Jordemødre, hvoraf de, 25 fem (h) See Prom. 18 Julii 1789.<noinclude><references/></noinclude> rcjzaosqnz3wo3wbs9vx8tsvole6p4w 104 105098 404617 403539 2026-04-25T19:19:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404617 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 58|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Martii. fom fra Bjøbenhavn melde sig, vel fulle have fri Ab gang til denne milde Stiftelse, for der at tage Deel i Undervisningen og alle de praktiske Øvelser, men, da de boe her, hverken nyde fri Underholdning eller Ophold. Naar begge Rigerne saaledes i almindeligbed vare blevne forsynede med oplærte Jordemodre, eller naar de Provin cer, som det tilfaldt, ikke indsendte Lærlinger, kunde proprietarierne melde sig hos Directionen, for at faae Plads for dem, som de ville indsende fra deres Godser, uden faa er, at de ville gjøre det forinden imod Betaling til Stiftelsen for underholdningen, som maatte beftenimes til det allerbilligste: da de aldeles skulle have Underviisa ningen og øvrige Øvelser fri. Det maatte altsaa blive Directionen tilladt, efter bedste Skionnende at indtage, fornemmelig i Zerftningen, af saadanne Paredettre jaa mange som i Stiftelsen vel kunde rummes, dog uden at Samme, paa de 12 allern. Befalede nær, maatte skal de Stiftelsen til fast. Skulde iblant de oplærende Jor demødre imod Formodning, da ingen uden unge og særdeles beqvemme til Kunsten burde sendes eller antages, ved Stiftelien, findes Nogle uskikkede, saaledes at de, enten frar fermedel Haandelaget findes uskikkede, eller efter et Ophold af 3 til 4 Maaneder ikke have kunnet eller vils let lære noget, skulle de efter foregaaende Advarsel, eg efter at det er anmeldet for Directionen, som igjen bekjendtgjør det for Wedkommende, der have indsendt dem, bortvises, paa det at andre Beqvemmere kunne vorde indsendte og i deres Sted antagne; men, for at forebygge dette saavidt see kan, skulle disse Læredøttre, ferend de modtages i Stiftelsen, være forsynede med behørige Attefter fra præsterne og enten fra Land Physici eller Stæ dernes Læger, som og fra vedkommende Øvrighed dertil anbefales, som maatte bevidne, at de ere velskikkede, sædelige, eg base fuft og naturlig Bittighed, som giver Fors modning om dem, at de kunne lære Jordemoderkonsten (i). Saadanne Beviser burde og de oplærende Studentere fremlægge fra vedkommende Academie, som dertil foreslaaer 3, hvoraf Stiftelsens Professor Artis obstetricia vælger Een, hvilket hver Gang der er plads ledig, bør fee, førend de indtages i Stiftelsen; og, dersom de, efter at være der antagne, enten findes uskikkede til denne Vi denskab, eller ere efterladne i at opfylde de dem paalagte Forretninger og Pligter, fulde det ikke heller tillades dem at forblive i Stiftelsen i den dem ellers forundte Tid. Hvils ken Tid for Lærebøttrene skulde i det længste være i er Aar, og den korteste et halvt Aar, men for Studenterne den længste 8, og den fortefte 4 Maaneder, da de i værende id, ligesaavel som gruentimmerne, fulle neie rette sig efter alle de Forbindtligheder, som dem i en meddelende In (i) See Prom. 15 Dec. 1787, 18 Julii 1789 og 11 Junii 1791.<noinclude><references/></noinclude> l1d7qhwxyy68kaeeqmr85yqzd191ken 104 105099 404618 403540 2026-04-25T19:19:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404618 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|59}}</noinclude>Intens blive forereone. 3 ovrigt ansee Commi. det 23 Martii. gavnligt, om der, i Steden for een Medicus og een Chis rurgus, maatte antages 2 af hver Videnskab, paa det at desko Flere der kunde oves, de dem Behøvende oftere erholde deres Bistand, og de selv derved faae mere Tid tilovers til deres andre i dette Fag sig vidt udstrækkende Studeringer. 4de Toft. Udi Gavebreveté sidste Betins gelse indeholdes, at Stiftelsens Professor for de der væren de Lærende og Andre, som i samme Henseende maatte inds finde sig, al paa beftemte Sider holde frie, dog tilstræks telige, forelæsninger, hvorfor hverken maatte fræves, gi ves eller tages nogen Betaling, ikke heller for den anordnede Examen oppebæres Mere end det der i Følge den ders om ergangne allern. Befaling er bestemt; for hvilken Be taling dog de formuende, i Særdeleshed de, som vare oplærte i Stiftelsen, burde aldeles være fritagne. Disse. frie Sorelesninger, fom Professoren berefter al holde, burde i det mindste fee 3 Gange om ugen, saavel over den theoretiske som praktiske Deel af Bidenskaben, og det saaledes, at et Collegium eller Cursus over begge Dele i Bidenskaben kunde tilendebringes hvert halv Aar. I hvil ken Tid de Lærende skulle desuden flittigen, og saa ofte free fan, i Overværelse af Jordemoderen øve sig i underfogningen, da Professoren tillige og maatte prove deres Styrke deri, samt vise dem til rette, og lade dem, fornemmeligen i Begyndelsen, tillige jævnligen ove fig paa Ovinde Billedet (Phantome) hvilket bør være ved Stif telsen, og det forinden de lægge Haand paa Naturen selv. 3 Henseende til ben allern. ommeldte Betaling for de an ordnede forelæsninger og Examen, da formene Commiss. dermed burde forholdes efter Rescr. af 3die Maii 1743 for Kjobenhavns Jordemødre, der berefter og fulde gjelde overalt i de Dange Provincer fom og i Norge. Det an fees at ville blive til dobbelt Nytte for Lærebøttrene, om den dygtigste eller meest ikkede af de Lærende 1 eller 2 Gange om ugen igjentog fer dem det, som Profesoren forud havde foredraget paa sit Collegium, i Henseende til Undersegningen og velfen paa Qvindebilleder, fom eq det, der angaaer Barfelkonernes pleie og Tilsyn for og efter godfelen, hvilket Side Stiftelsens Jordemoder ijar maatte gjøre. Med Eramen Pulde forholdes i Hen især feende til Medicine Studiofos saaledes som hidtil skeet er, at Alle, men i Besynderlighed de, som til Land og Stads- Phefici i Tiden tante at blive befordrede, offentlig fulde in Examine Medico theoretico practico aflægge fyldestgierende Prover paa deres Indsigt og Duelighed, til at udove denne Kunst; hvilket og paa lige Maade af Studiofis Chirurgie, fom til Land og Stads- Chirurgi onse at anta ges, for det Chirurgiske Academies Professorer skulde fee, paa det at Landet stedse med saadanne ind- og udvortes Læger kan vorde forsynet, som vide med Indsigt og Erfaring at komme de Sedende til Hjelp, og spare mange 80°<noinclude><references/></noinclude> g59kqdyu5luhktpj4xsc18o4g7g0xqz 104 105100 404619 403541 2026-04-25T19:19:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404619 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 60|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Martii. Fofferes Liv, der ellers maatte omkomme. Lærebøttrene maatte prøves herefter, som hidtil skeet er, offentligen paa Studiigaarden i Overværelsen af Stadens da forsam- Iebe Jordemodre, af Jordemoder Commissionens Lem mer, men fornemmeligen af Professore Artis Obftetricia, og derefter indskrives i Protocollen; hvorefter de ved given Leilighed af Øvrigheden og andre Bedfemmende til Jor demødre kunne antages og beskikkes. Ellers sulle Stu denterne, saalænge de ligge paa Fødsels Stiftelsen, i Følge Rescr. af 2den Jan. 1761, faae under Opsyn af Stifteffens Professore Artis Obftetricia, der desuden, ligefem Sødfels Stiftelsen sets, fulde benbere til det Medi cine Facultet, beorunder den nærværende Professor og Bedfels unfalten ved Hospitalet efter Rescr. af ikke Wait 1761 (k) nu staaer, dog ikkun for saavidt Undervisnin gerne og Eramen anaaaer, thi den øvrige Bestyrelse maatte tilbere riftelsens Direction. Men, da Professoren ber efter, i Følge ovenmeldte allerhoiefie Befaling, er paalaat baade at læse og eraminere offentlig, uden derfor at nyde anden Betaling, end den ham, som Accoucheur i Khavn er tillagt, der ikke er tiltræffelig Belenning saavel for hans fordoblede umage som det, han formedelft faadan Andskrænkelse mifter af fine lovlige Indfomfer: saa bolde Commiss. det for billigt, at ban, ligesom og nærværende Jordemoder, der ligeledes vil faae mere Arbeide derved, dog uden Følge for den efterkommende Jordemoder, bliver derfor forundt noget Bift aarlig, helst da Ferfte ikkun nyder Len som Stadens, og ikke som Stiftelsens Accouheur. Og paa det at der til denne Professor Artis Obftetriciæ ved Universitetet kunde for Eftertiden blive en vis aarlig Løn, som dertil nu aldeles ikke haves, holde Com miff for tjenligst, at den Capital, som Dronningen haver Fienket, eller endnu, da Allerhøistt samme ønskede at det maatte fee, vilde stienke dertil, maatte indsættes i Uni verfitetets væftorat i Kjobenhavn, for af Sammes Ren ter at lenne en Professor Artis Obftetricie in facultate medica (dog uden negen Forandring i den nærværende Professoris Artis Obftetricia Succeffion i fin Tib ved Universitetet), som var fortrinlig bekjendt for fin Indsigt i denne Videnskab, og derfor skulde tillige være Sobiels Stiftelsens Accoucheur uden videre Betaling af dens Caffe (1) øvrigt maatte det staae Professorerne frit for, herefter som tilforn, at læse privat for dem, som forlange det for Betaling, men som ingenlunde maatte begjeres eller tages af dem, der efter anførte allerbeiefte Bydende ere derfor fritagne. Angaaende den Orden, i hvilken og hvorledes Commiss. formene, at der i Henseende til disse holdende Forelæsninger, Un- (k) Det af ifte Maii 1761 blev cafferet, og siden under sbe Maii f. A. udfærdiget. (See rem. 31 Martii 1787 til Universitetet, og 8d. 7 Maii 1788, Cap. 1, 1. 1.<noinclude><references/></noinclude> 7taxwkac1vcnpl1culuk3e3sdrsh5yc 104 105101 404620 402747 2026-04-25T19:19:45Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404620 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|61}}</noinclude>Undervisninger, velfer og Eramen albe forboldes, fom 23 Martii. og i Henseende til alt det, der vedkommer de der efter Befaling Indtagende eller andre Oslærende af begge kjen da ansee Commiss. alt Saadant til Vedkommendes Ef terretning vil blive at anføre i en ved Commiss. udarbei dende Inftrux. Til at bestride de aarlige udgivter ved denne no Stiftelse, bois Omfang, gorbindtligbeder og uds ftrafte Nytte for det Almindelige er faa meget større end Fodfels-Anstalten ved Friderikshospital bar været, baves nu for Tiden: a) de til sidstnævnte Fødsels-Anstalt aarli gen benlagte 1500 Rdlr.; b) de under 21 de April f. A. af den agende postes Overskud forundte 3000 Rdlr. (m); c) og desuden det af den Capital, som Dronningen i Actier og Venge har fjenket, for at Renten deraf fulde anvendes til Len for Professoren, som menes inden 1 Aar at kunne skee, ved i værende Tid at forage Capitalen med den deraf hævende Rente, der da vilde blive 400 Rdlr. aarlig: altfaa, foruden sidftbenævnte 400 Rd., haver Stiftelsen ikkun en aarlig Indtægt af 4500 Rdlr.; men, da de visse aarlige udgivter, i Følge Reglementet, som herved følger til bage, hvorudi alt paa det noieste er anfort, lobe, endient Profesorens gen fradrages, over sooo Rdlr.; og Commi befrygte, at det, der maatte blive tilovers af Indtægt for de Betalende, som maaskee kunde blive 200 til 300 Rdlr., ikke bliver tilstrækkeligt til at udrede disse manglende 5 til 600 Rdlr., der og kunde mede uventede Udgivter, eller Saadanne, som ere undgaaede Commissariernes Opmærksom bed have de allerunderdanigft anholdet, at denne Stiftelse maatte tillægges endnu s til 600 Rdlr. aarlig enten af den agrade postes Overskud, eller og af en anden Kongelig Caffe. Saaledes bekom da Stiftelsen, foruden Lønnen til Professoren, aarlig 5000 Mole., hvormed den formodentlig skal kunne bestride fine visse og visse ubsister, allerhelik naar der saa strengeligen som mueligt holdes over, at ikke et større end det bestemte Antal Barselqvinder indtages uden Betaling, hvilket bliver Directionens Pligt noie at paasee, som og at paaffienne, om det i mødende Tilfælde maatte være hoistnødvendigt, at der for en fort Tid fulde indtages Flere. Ligefaa bolde Commis. for at være vel paffende og nedvendigt at fødsels Stiftelsen ligesom Fri berifs-hospital bliver for altid befriet for Byens Tyngder, og dens Betjente faae deres Løn uden ringeste Afkorting, og at denne Stiftelse i alt vriat allern. forundes alle de Herrigheder og Privilegier, fom Hofviralet baver (n); vaa Grund af, at den derfra nu skilte Fødsels-Anstalt og haver hayt Samme; ligefom og, at der ei heller af den til pro fessorens Len fienkede Capital al svares pro Centos Stat (o). Bed hvilken Bistand og Kongelige Benaadine ger (a) J Begge skeet Affortning, fee Prom. s gebr. 1791. (n) See Prom. 31 Martii 1787 til Magistraten. (o) See en anden af samme Dato til Universitetet.<noinclude><references/></noinclude> 05eoiirgti7i38p7y5ue1ud1yr3ol8c 104 105102 404621 400949 2026-04-25T19:19:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404621 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 62|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>P. V. 23 Martii. ger Commiss. haabe, at denne saa beißnyttige som priselige Stiftelse al tunne bestaae, og blive varig. ste post. Fremdeles bave Commis. andraget, at Drenningen ved Skrivelse til Commissionen har iblandt Andet udladt sig saaledes: 1) Da vi troe, at det kunde være til nytte for Stiftelfen, fornemmeligen i Fremtiden, at Bi selv nu, og berefter de regjerende Dronninger, bleve allern. for ,,undt den Rettighed at udnævne en Meddirecteur, som dertil maatte være bequem, eg tillige nidkjær not til at paasee Stiftelsens Bedste, og holde over dens Love: saa ,,ville Vi, at denne Post, som vi for fine Aarsager have forbigaaet i vores Gavebrev, tillige bereres af Commis fionen i dens allerunderd. Soreßilling, boorudi den ellers vel og faaer at gjøre allerunderd. Forslag til de øvrige Directeurer, som maatte holdes for tjenlige til at være i denne Direction, da Stiftelsen i Følge Gavebrevet vil faae fin egen Bestyrelse. ) Og, da vi have givet Pro feffor og Portrætmaler Juul vort allern. Leste paa, at bans bestemte Svigerfader Thomas Holm, der er en sit felig dank Mand, og forstaaer Regnskabsføringen, og fem bar baut adskillige ulykkelige Tilfælde, fulde blive Stiftelsens Inspecteur og Regnskabsfører; som og at Enken Barbara Christina Lund, der er bekjendt for en retkaffen Kone, fulde være Olofrne, oa Villars Hansen ,,Portner; de og allerede efter vores Tilladelse have nydt den dem belovede Len: saa haabe vi, at Hans Majestæt Kongen allern. bifalder og stadfæster hvad vi saaledes have besluttet og lovet." Dog formene Commiss., at det vilde have in Notte for Sodiels Stiftelsen, dersom Commissio nen, som har havt dermed at gjøre, og Begyndelsen af dens Gang vedblev at have Indicende dermed, da Samme bedst kunde iagttage og bedomme, om Et eller Andet ved Indretningen maatte være at ændre, tilsætte eller forbedre, hvilket beqvemmeligen kunde skee i værende Tid, da Pleie- Stiftelsen ved Commiss. indrettes, efter hvis Fuldførelse, som de mene skal fee næste Aar, ferit en egen Direction for begge disse da forenede Stiftelser fulde udnævnes, da de forinden derom allerunderd. nedlægge deres Formening. End videre forestille de, at, endkjent Fødsels Stiftelsen nu vel funde efter sin Beßemmelie tages i fuld Brug, saa hol.. de de det dog for tjenligst, at dette først skeer alene med dem, som betale, da der med dem, som skal ligge der fri, ikke fulde begyndes, forend først i Aaret 1788, da Pleies Stiftelsen for de der fødende forladte Bøen til den id og noget nær bliver færdig, hvorved da vilde vindes, at Bedfels Stifteffen, beis Inventarium mangler eget, og dens Formue endnu er for svag til at bære fin fulde Byr de, ikke med eet blev betynget, og de til Samme henlagte aarlige Indfemfter funde da, tilligemed Noget af lei Stiftelsens Besparelse, blive anvendt til den behøvende For ftrækning til Sunsboldningen, samt tomme til Hjelp til det, der endnu mangler af Inventarium, og paa denne Maade.<noinclude><references/></noinclude> 0m675o1sqawvd87nw2h695jdeeuj088 104 105103 404622 402748 2026-04-25T19:19:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404622 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|63}}</noinclude>Maade funde Stiftelsen komme i ged Stand, og ikke ud. 23 Martii. sættes for strax at komme i Gjeld. I hvilken tid, som dog kun bliver Mar, Hospitalet maatte beholde de fri liggende Barselqvinder og de til Fødsels-Anstalten der henlagte 1500 Rdir. for i Aar, da det saaledes befom flere Værelser, ved at blive befriet for at indtage dem, der betale, som i denne ny Stiftelse kunde medranes den 31te Martii (p), for paa den Dag at ibukomme Kong Friderik den ste, der har gjort saa meget for den forrige Fødsels- Stiftelse, men endnu mere for sit overalt berømte Hospital, som nu ved denne Anstalts Bortflyttelse vil blive endnu mere udvidet, og derved saameget defto nyttigere for det Almindelige. 6te Post. Da altsaa Fedsels-Stiftelsen P. VI. nu er bragt saavidt, at den inden en foie Lid kan aab- Bes, den og formedelst fine allern. tillagte Indkomster, sem Commiss. baabe at maae blive foregede med de manglende 600 Rdlr., og ved Kongelig Beyttelse er forvisset em sin Barighed: saa fan der eg med Sikkerhed begyndes vaa den allern befalede ny pleie Anstalt for nyfødte og ellers forladte Børn hvilken Indretning fornemmeligen har be roct paa Sødsel Stiftelsens guldførelse. Siden den første te vis, formene Commis. nu saameget deste tryggere at kunne fremkomme med et endeligt Forslag ang. Indret ningen og den Forening, som i Følge allern. Resol. af 23de April 1783 skal fee med disse 2 Stiftelser, for at kunne henlægges under een Bestyrelse, og det i den allermildeste Hensigt, paa det at disse forladte Born, som i Tiden kunde blive duelige og nyttige Lemmer i Staten, fulde, fornemmeligen strax i Begyndelsen, faae den af Naturen udkræs vede fornødne Pleie og Tilsyn i et dertil indrettet bequemt Opholdssted, hvilket efter bemeldte Resolution fulde være det ophævede Inoculationsbuus, fom med samt fine aars lige Indkomiker er dertil allern. Fienter. Men, da Come mis. ved noiere Eftertanke og igjentagen Overveielse have indseet, at en saadan Anstalt, der, indrettet efter deres forke allerunderd. Forslag, vilde, foruden uundgaaelige Bankeligheder ved Transporten formedelft dets Fraligaen bed, medtage langt større Summer, saavel til dens forste Indretning som fornemmelig til fin aarlige understertelse og Vedligeholdelse, end dertil haves eller kunde ventes: saa have de derom forfattet et Andet, hvorefter de formene, at samme Hensigt skal kunne not saavel opnades, og det til langt større Beqvemmelighed og med mindre Bekostning blive fuldfort, og derefter endog bedre blive vedligeholdt. Imidlertid have de, vaa Grund af anførte Resolution, indtil videre besornet nogle Barelfer indrete tede i den no Fødsels Stiftelse, bvorudi endeel af disse Bern for det første kunne nyde Ophold og Pleie, dog kun saa (p) Denne Dag 1787 blev Fodfels Stiftelsen aabnet, fom fees i Maanedskrivtet Minerva April samme Mar, Side 113.<noinclude><references/></noinclude> 1stud7r41i3qwjtpvddkedaoygev2u9 104 105104 404623 402749 2026-04-25T19:19:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404623 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 64|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Martii. saalange deres Antal er libet og indtil den egentlige Jub retning for dem bliver færdig, som beroende paa Kongl. Resolution, hvilket af de allerunderd. nedlagte og herved tilbagefølgende Forlag der maatte finde alleen. Bifald. I Følge det første, hvorefter Inoculationsbufet fulde indrettes til denne leie-Stiftelse, vil Bygningerne, Indret ningen, Jnecntarium eg 3nbbegningen om den dertil beren de vidtloftige Plads koste 22000 Rdlr.; til den aarlige Underholdning for Bernene m. m. medgaae 6000 Rdlr.; til Transporten fra Byen derud, Betjentene, Ammer, Opvartningstoner og andre fernobne Folt, fame Lys in. m. omtrent 8000 Rdlr., tilsammen 14000 Xblr. Men efter av det andet fulde pleie Stiftelsen anlægges ved Siden af Fødsels Stiftelsen paa den dertil stødende øde Plads, som Bu vanzirer Gaden, og hvorved Samme med en smuk Bygning kunde blive forsynet. Desuden vil Fordelen, som denne nftalt tan have af en faa beqvem Beliggenhed, blive i mange Henseender mærkelig. Dens Nærhed forvolder, at dertil ikke, paa en Oldfruc nær, behoves egne Betjente, hvilke nødvendigen maae antages, naar den skulde indret. tes i Inoculationshuset, da de Fleste i Fødsels-Stiftelsen funde tillige giore Tjeneste ved Pleie-Anstalten, Transpor ten spares, som og den kostbare Vedligeholdelse af de mange videleftige Bygninger og Indhegninger. En Mængde af Ammer kunde og undværes, da de saa nær værende Medre en Tidlang, og saalænge de forblive i Fødsels Stiftelsen selv, for endeel kunde og fulde give deres eget eller Andres Born Die; der vil og i Dette bedre end i hint blive sørget for disse Borns Pleie, og den paffeligste Tid til deres udfærtelie iagttages, da Vedkommende, som dermed fulde have Tilson, faa og Directionen, oftere kunde besege dem, og setv paasee Alt. Og, da Commiss. ere af den Forme ming, at der kunde, til Fordeel for begge disse Stiftelser, fee en og anden Forandring i Henseende til Betalingen for de Born, som til Opfostring udsættes, for hvilke der af de Formuende burde betales Mere, men af de Fattige Min dre, end det, der hidtil har været brugeligt: saa ville Commil. ved Bleie Stiftelsens Fuldførelse desangaaende nede lægge deres allerunderd. Forslag. Befolkningen, som bers ved til Bngningen, Indretningen og Inventarium vilde medgaae, kunde omtrent løbe til 16400 Rdlr., hvilket er 5600 Rdlr. mindre, end Indretningen ved Juoculationss huset fulde koste; uden at berore den aarlige underholdning, som blev det Firedobbelte, imed bvad den vil foste i Kjobenhavn. Og, da dette Huus, naar det sidste Forflag vælges, ikke behoves, funde Gamme sælges, og Kjobe Summen, som formodes fulde blive i det mindste 4 til 5000 dir., komme til Hjelp til Pleie-Stiftelsens Bygning, bvor ved da denne, fuld færdig og forsynet med Alt, ikke vil løbe beiere end til det, Bygningerne ved hine alene vil foje. Paa denne Maade formodes ikke aleneste at vil blive Venge nok til en saadan Bygning og dens fornødne Indretning, men<noinclude><references/></noinclude> snbi93t3u32uwmnqw080skvyqojsuwg 104 105105 404624 404276 2026-04-25T19:20:01Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404624 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|65}}</noinclude>men maaffee og nogle tilovers af den Summa, dertil haves, 23 Martii. som med de oplagte Renter af indkjøbte Kongelige Obli gationer og den aarlige besparede Indtægt er 15856 Rdlr. 3 Mt. Skill., og de 4000 for Gaarden, samt Inds tægten for i Aar, i Alt omtrent 22060 Rdlr. I øvrigt formode Commiss., at de til pleie:Stiftelsen henlagte aarlige Indkomster skal noget nær blive tilstrækkelige til de derved forefaldende aarlige udgivter, da de i Forhold til disse vil stræbe at indrette denne Stiftelse: endeg sørge for, at derudi, enten paa øverste Etage eller (om dertil findes udveie) i en liden særskilt Bygning i Haven bliver gjort Anstalt til at kunne der i behøvende Tilfælde, eller naar Børnekopperne skulde grasfere, lade inoculere, ved hvil ten Indretning samme Hensigt tildeels kan opnaaes, i hvilken det ophævede Inoculationshuus var anlagt, hvis Beliggenhed, formedelst dets Nærhed ved Hovedstaden og dets Betjentes daglige Nærværelse i Samme, hvor Lægen selv opholdt sig, var ikke bedre eller tjenligere til denne Anstalt, end det allerunderdanigst foreslagne Sted vil blive. -Saaledes formene Commiss. at have fremsat alt hvad de nu for Tiden indsee og fienne, der kunde være gavnligt for disse 2 saa høistviatige Stiftelser, hvoraf den Forste, nemlig fødsels. Stiftelsen, til bemeldte Tid tildeels kan sættes i Gang, og den Sidste (o: Pleie-Stiftelsen) ligeledes i næste Aar komme i Stand, naar Konaen først har besluttet, hvilket af disse z Forslage, der skal følges. Hvorhos de have indstillet, om, og hvorvidt dette deres Arbeide i alle 6 fremsatte Poster maatte finde Kongens Bifald og Approbation? Og, i saa Fald, om de da maae udarbeide og allerunderd. nedlægge et udkast til en ny Forordning, denne ny Indretning angaaende, hvorudi alt, hvad de her i denne Forestilling have andraget, som og de benævnte Inftruyer for hver især af de Vedkommende, blive at anfore, paa det at Saadant til Alles Efterretning derved, som og ved de dertil behøvende Placater for Stiftelsen selv, kan blide offentligen bekjendtgjort. Kongen vil i eet og alt have approberet alle de i denne Forestilling, angaaende den ny Sødsels-Stiftelse, i For flag bragte Poster; ligesom og, at de til Udgivternes Bestridelse ved denne Stiftelse aarlig manglende, og i 4de Post anførte 5 à 600 Rdlr. af den agende Po stes Overskud skal udredes, og at den i 6te Post oms talte ny Bygning til Pleiehuus for de i Stiftelsen fødte Børn paa den forslagne Maade skal opføres og indrettes. VI Deel 4de Bind. E Rescr.<noinclude><references/></noinclude> ork5o5qi8q3wcglvbkqd75ktx1wlqr9 104 105106 404625 400953 2026-04-25T19:20:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404625 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 66|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Martii. Rescr. (til Directionen over Renovationsvæse net i Kjøbenhavn), ang. Tillæg i Lønnen for Skri veren og Opsigtsbetjentene ved Renovationer ibid. Gr. Som Direct. har andraget, at samtlige Opfigtsbe tjente ved Renovationen for Direct. have beklaget sig, at da de fleste af dem sidde med kone og Born, er det dem umueligt i disse kostbare Tider at have deres nodtorftig udkomme af den dem tillagte liden Len, meget mindre at bekofte sig en anstændig kjole, hvorover de ofte udsættes for Ringeagtelse af menige Mand; og Direct. bekræfte dette deres Andragende, saa at de kunne trænge til noget Tillag af Renovations-Cassen: saa, da ved Resol. af 2den Juni a. p. er approberet, at der maatte antages en Renovations Inspecteur med 300 Ndles. Løn og 80 Rdlr. til en Heft, men denne Betjening efter Directionens Skjønnende for medelst Opsigtsbetjentenes Paapaffenhed eragtes ufornøden bevilges hermed, At af disse besparede 380 Rdlr. maae, fra dette Nats Begyndelse, tillægges de sidst antagne II Opsigtsbe tjente, som ikkun have aarlig 60 Rd., hver 20 Md.; og, naar de øvrige Betjente, som nu have 80 Rdlr. afgaae, maae de, som antages i deres Sted, ligeledes nyde 80 Rdlr., hvilket da beløber sig til 300 Rdlr.; samt at fuldmægtigen ved Politiekammeret C. Sr. Hansen, som fører Protocollen i Directionen, og ud steder Udskrivter og Domme med videre, maae, for det ham mere end forhen paalagte Arbeide, som Skriver og Regnskabsfører, af de øvrige 80 Rdlr., ligeledes fra dette Uars Begyndelse, tillægges 50 Rdlr. aarlig. 23 Martii. Rescr. (til første Hofprædikant), ang. at der herefter maae til Heimesse i St. Mariæ tydske Kirke i Helsingøer afverles med tydsk og dansk Guds tjeneste, dog at det forbliver ved Regl. af 21 de Aug. 1782, som fremdeles skal tjene til Regel for Grænd serne imellem den danske og tydfke Kirke (q). (Saasom go ftanderen for Kirken har andraget, at, da bemeldte Kirkes Menighed bestaaer af flere danske end tydske Lem (q) Nu Regl. 9de April 1790. mer<noinclude><references/></noinclude> 6xtjd4lyi76ormctkdglp0xgd7vw730 104 105107 404626 403359 2026-04-25T19:20:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404626 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|67}}</noinclude>mer, onse saavel Kemmererene ved Øresunds-Toldkam 23 Martii. mer paa egne og øvrige Told Officianteres Vegne, som Cheferne og de Høistcommanderende for de der garnisonerende og indqvarterede Militaire, tillige med de saa faldte Eldste af menigheden, i Anledning af den nu bylig værende Vacance efter afg. Hr. Bjørnsen, at Soghepræsten ved bemeldte Menighed herefter maatte afverle med at præfe Tydsk og Danse til heimeffe; hvorved Mange af Meniaheden kunde faae beqvemmere Leilighed at anbore Prædiken i det danske Sprog, som nu kun skeer hver 4de Søndag), Canc. Promi. (til Politiemesteren i Kjoben: 24 Martii. havn), ang. hans Opsyn med, at fremmede Ronstnere sig ei samme steds indfinde. Gr. Kongen er bleven refereret en frå den fig her opholdende Konstner Philip Jonas indgiven Ausogning, om at maatte vise fine Konster for Publicum i bans Logs i Vimmelffäftet til hans Families underholdning; og har under 23 de i denne Maaned saaledes resolveret: Konstneren Philip Jonas made i 4 uger, fra denne Résolutions Dato àf, vise sine Konster for Publicum i hans Logis udi Kjøbenhavn, men efter den Tid ha ver Politiemesteren at paasee, at han ikke videre viser dem, ligesom og Politiemesteren i Almindelighed skal have Indseende med, at Forordn. af 21 de Martii 1738 og 27de Octbr. 1773 (F), ved hvilke det er lige Folk forbuden at indfinde sig her, noie blive efterlevede. Canc. Skriv. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), 24 Martii. ang. 24 Rdlr. Løn og 5 Rdlr. til Skrivmate tialier for By: og Raadstue-Skriveren i Roskilde. Gr. By: og Raadikue-Skriver Chr. Lyders i Roeskile de har i Anledning af Rentekammerers Antegnelser i Byens Regnskab ei alene begjert, at han maarte frem deles beholde den Løn af 24 Rdlr. og til Skrivmate tialter Rd. aarlig, som hans Formand har havt, men at Samme maatte blive foroget den Ferie til 30 Rdlr. og den Sidste til 10 Rdlr. I Følge Cancelliers Skri belse af 29de Martii 1777. 6, 23 er den Bn- og Raadfite -Skriveren i Roeskilde tillagte Løn af Byen 24 Rd. og til Skrivmaterialier 5 Rd. approberet at passere til Udgivt, dog at de 24 Ndly. fulde gaae ind, naar den 2 (r) See og Prom. 26 Movbr. 1791. da<noinclude><references/></noinclude> 0grx36xy0fo9a3i8al964al2l006nif 104 105108 404627 404277 2026-04-25T19:20:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404627 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 68|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Martii. da værende By- og Raadstue Skriver Friis afgif. I dennes Sted er Supplicanten bleven beffikker. Da nu Stiftbefal. i Erklæring melder, at de samme Grunde, som vare for By- og Raadstue Skriver Sriis, at han nod Foranforte, ere endnu for Supplicanten, nemlig Borgerskabets frivillige Samtykke; den lange Tid, i hvilken Lønnen er bleven betalt, og endelig Billighed, da ban maae forrette al Byens publiqve Skriverie uden Betaling; hvortil kommer endnu, at dennes Arbeide er langt større end alle hans Formænds have været, og hans Indkomster meget ringere: saa meldes, 24 Martii. At de By: og Raadstue-Skriveren i Roeskilde af Byens Caffe tillagte 24 Rdlr. i Løn fan for nu værens de og efterkommende Bu- og Raadstue-Skrivere til Ud. givt passere: og, da de 5 Ndler til Skrivmaterialier forhen er approberet, vil der derved forblive; dog, som Byens Formænd paa Byens Vegne have samtykt i, at Supplicanten til Skrivmaterialier i Steden for 5 Rd. maae tilstaaes 10 Rdlr. i Alt, som saaledes er 5 Rd. mere end tilforn, saa approberes ligeledes, at Suppli canten maae nyde dette aarlige Tillæg til Skrivmate rialier. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Siel land), ang. at Kiebmand Holm paa Hirsch holm bør til Præst og Degn i Birkerød erlægge hvad Rettighed dem tilkommer efter Loven af den ham tils hørende Gaardspart, som er indbegreben og sammen regnet under Birkerød-Sogns Hartkorn. (Saasom be meldte Holm har forespurgt sig, om han er pligtig at svare Sognepræsten i Birkerød baade Tiende og andre præstelige Rettigheder af en Gaardspart i Userød, som for nogle Aar siden er udskiftet af Fælledskab med userod By, og underlagt hans Gaard i Hirschholm; og det af Erklæring fra St. og B. erfares, at bemeldte Gaards. part er indbegreben under det Hartkorn, som hører til Birkerød-Sogn, og indbefattes under dets Sum af omtrent 294 Tønder, som endnu efter Hirschholms Henlæg gelse til Sollerød Kald er bleven tilbage ved Birkerød, hvoraf ingen anden Slutning fan uddrages, end at Kjob mand Holm, ligesom alle efterkommende Eiere, af ber meldte Gaards Jorder maae være pligtige til at svare Præsten i Birkerod de Rettigheder, som Loven fastsætter, hvilket<noinclude><references/></noinclude> 30qsz37qk2spod41g6btf4qgi19piod 104 105109 404628 402753 2026-04-25T19:20:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404628 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|69}}</noinclude>hvilket i alle Maader er overeensstemmende med Ret og 24 Martii. Billighed). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Sjelland), ang. 24 Martii. at Byfogden og Byskriveren i Svanike kan fritages for Bystats Svarelse af de dem tilhørende og beboende Eiendomshuse. (Saasom det af Stiftamtmandens Erklæring over Byfogdens Ansøgning om, at ban og Byskriveren fremdeles som hidtil maatte være bes friede for Stats Svarelse af de dem tilhørende Eien domshuse, er fornummen, at de fra umindelige Sider derfor have været fritagne, og at denne Befrielse er af ingen Betydenhed, da det ikkun i det høieste er 8 a 10 Still., som er lignet paa de andre Indvaanere; og da Byens Formænd desuden Intet have imod, at disse Betjente nyde denne Frihed ligesom deres Formænd). Canc. Prom. (til Samme), ang. at 17 Rdlr. 24 Martii. 2 Mk. til Hyrden i Korfoer for Stængers Ope tagelse og Nedsættelse, Renders Opgravelse, Jordgrøvters og Gjerders Vedligeholdelse paa Halskov, der er Byens Eiendom, fan i Byens Regnskab aarlig passere, (üden de eragtes ligesaa billige som fornødne, samt tillige ere ham af det samtlige Borgerskab tilstaaede. I Anledning af Rentekammerets Decision i 1784 Aars Regnskab). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Fyens 24 Martii. Stift), ang. Præstens Midsommertiende af Aasum: Sogn. Gr. J Anledning af en fra Kiebmand wees i Odense, som Forpagter af den Sognepræsten Hr. Rhald tilkom mende Aasum Sogns Qvæg- og Midsommers Tiende, indkommen Begiering om Resolution, hvorledes Bønder ne skal yde deres Midsommer-Tiende, meldes herved, at, da Forordn. af 29de Decbr. 1721 paabyder til midsoms mers-Tiende paa de Steder, hvor det af Arrildstid har været brugeligt af hver Tønde Hartkorn 1 Vund Ost i rette Tid, og Mafum Sognemænd vel beraabe sig paa den ældre Forordning af 4de Novbr. 1720, efter hvilken de, som fordum Kongens Gods, formene dem fritagne for Mælkning til Præsten, i hvis Sted Oft siden er paabuden, men de derhos tilstaae, at de fra Arrildstid have ydet til Præsten, i Steden for Ofte-Tienden, 2 St. af hver Tønde Hartkorn, foruden den Mælk, som under samme Artikel af Tiende er aivet til Præsten, altsaa baade Oftepenge og Mælk in Matura, og foranforte Fd. € 3 af<noinclude><references/></noinclude> 4iw3y7eyqppuvr9vgxtrezneu1hh8nn 104 105110 404629 402754 2026-04-25T19:20:17Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404629 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 70|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Martii, af 29de Decbr. 1721 nærmere bestemmer den ældre af 4de Novbr. 1720, saaledes,,,hvor det af Arrildstid har været brugeligt:" 24 Martii. 24 Martii. 30 Martii, Saa sees ikke, at Aasum:Sognemænd fan fritages for, indtil videre at svare Præsten sin Midsommers Rente med 1 Pd. Ost a Tønde Hartkorn; og, da meers bemeldte Forordning ikke bestemmer, hvad enten Often skal være af fod mælk, eller som Hollænder Ost afblast eller affløder Melk, saa bor Samme være saaledes, som de kan forenes om. Canc. Prom, (til Grey Bernstorf og til vedt. Lands milities Session), ang. i hvad Orden det grevelig: bernstorffte Gods med tillagte Bredes og Stro-Gods Hk. 176 Edr. 1 Sfp. 2 Ffr, 2 Alb. skal levere Res cruter, nemlig det bernstorfske de 2 første, det 4de, 6te og 8de, Brede Gods det 3die, Strogodfet det 5te, og de overblevne Stykker efter Lodkastning det de Aar ($). B. G. N. o. Gen. Toldt. Circut. (til samtlige Toldere i Danmark), ang. at efter Privil. af 21de f. M. paa en Ülden- og Lærreds Fabrik for Mathias Asmussen i Tønder maae de derpaa beviisligen forfærs digede Vare fri i Danmark og Norge indpassere. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. en til Arbeids- Anstalt for de Fattige i Frue Sogn kjøbt Gaard. Gr. Af Magißratens Skrivelse til Cancelliet er Kongen bleven refereret, at der, for at faffe Pleie-Commissioner nes Almisse Lemmer, som ere af de Legems Kræfter, at de endnu kunne arbeide, nogen Leilighed til Fortjeneste ved Spind og Andet om Vinteren, ere stedse hidtil nogle Stuer i det almindelige Hospital med Warme blevne forsynede, hvor flige Fattige om Dagen have kunnet fidde og arbeide til egen Fortjeneste, men at denne Indret ning, da Hospitalet ligger faa langt borte for den største Deel af Stadens Fattige, ikke skal have havt den Virk ning og Nytte, man havde ventet, hvorimod det længe er indseet, at det vilde være meget bedre, og Hensigten snarere (s) Bortfalden ved Fd, 20 Junii 1788, 9: 4!:<noinclude><references/></noinclude> j3eepgxu8q0beqeoybt2d4hkyoa3lq5 104 105111 404630 402755 2026-04-25T19:20:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404630 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|71}}</noinclude>snarere opnades, naar paa forskjellige Steder i Byen, faa: 30 Martii. som i ethvert Sogn, kunde blive anlagte Arbeidshuse, hvor Fattige, som ei mangle Kræfter til at arbeide, kunde forskaffes Leilighed til at fortjene Noget, og kommes til Hielp med fri Arbeids-Bærelse, Varme og lysning, men at Mangel paa udveie, til at anskaffe de til slige Anlæg fornødne Fonds, hidtil har været Aarsag t, at intet har kunnet foretages til denne faa nyttige Sags Fremme førend i afvigte Esteraar, da den i Frue-Sogn anordnede Pleie Commission paatog sig at giere et Forslag med en faadan Anstalts Indretning for fine Almisse Lemmer, ved at forskaffe de af dem, der ikkun nyde 12 til 24 Still. om ugen, som er utilfrækkelig til deres Underholdning, i Steden derfor bestandig Arbeide for dem og deres Børn ved grov Spind af Blaar og Hamp samt Lysegarn, Værk- Plydsning, Bomulds: Kradsning og Andet, og til den Ende leiede de dertil fornodne Værelser i Gaarden No. 291 ved Nørre Vold, hvor der skal være Indretning for omtrent so Personer, og dem givet fri Barme og Lysning i Steden for den indeholdte ugentlige hjelp; men, som Eieren af Gaarden imidlertid har villet sælge Samme, og Commissionen frygtede for, at der ei andensteds i Sognet fulde findes faa beqvem Leilighed, liaesom den og oftere kunde sættes i Forlegenhed med leiede Værelser, har Samme tilforhandlet fia Gaarden, som i Brandcassen skal være forsikret for 5000 Rdlr., og vurderet til Prioritets Efterretning for 6000 Rdlr., for den Summa 4400 Rdlr., hvilken Capital formodes tilveiebragt ved Laan paa Prioris tet i Gaarden, naar dette Kjob maatte finde allernaadigst Bifald; hvilket Magiftr. saaledes har indstilt, og venter at denne nyttige Arbeids- Anstalt vil opmuntre flere af Stadens Sogne Commissioner til at prøve det Samme for deres Fattige. Kongen vil ikke alene have approberet dette Gaardes Kjøb, men endog, at Magistraten tilkjendegiver bemeldte Pleie Commission Sit allernaadigste Velbehag med denne af dem gjorte Indretning. Canc. Prom. (til Jordemoder: Commissionen 30 Martii. i Kjøbenhavn), ang. hvorvidt Jordemødrene ibid. maae hos sig til Betjenelse indtage frugtsomme. lige ugifte Fruentimre. Under 23 de Hujus har Kongen resolveret, at denne Stads Jordemødre herefter ikke maae, Forskrivt, som derom maatte bekjendtgjøres. € 4 (t) Canc. (t) Ligelydende for faavidt med Rescr. 23 Martii 1787 P. I; see Prom. 15de og Plac. 24de Dec. 1787.<noinclude><references/></noinclude> 75knjjrs85kqf24x7jyz0s27n2076dh 104 105112 404631 402756 2026-04-25T19:26:55Z MGA73 457 404631 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 72|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>31 Martii. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at den i Kjøbenhavn nu indrettede ny Fødsels- Stiftelse skal efter Kongelig Befaling ligesom Frideriks Hospital for altid være befriet for Byens Tyngder, og i Alt nyde alle de Rettigheder og Privilegier, som bemeldte Hospital haver (u). 31 Martii. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. en Professor Artis Obftetricia ved Universitetet, der og er Accoucheur ved den ny Søds sels:Stiftelse, og om hans Løn. I Anledning af denne nu indrettede Stiftelse har Kongen under 23de i denne Maaned befalet, at, paa det der til Profeffor Artis . . . (v) videre Betaling af dens Casse; og at af berørte til Professorens Løn skjenkede Capital ikke heller skal erlægges den paabudne pro Cento Skat. 31 Martii. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. 1) at den nu værende saavelsom efterkommen de Herbergerer i Slagelse kan befries for, indtil vis dere, at svare Læringsskat af deres Vertshuushold; og 2) at den By- og Raadstue-Skriveren af Byens Caffe tillagte Løn aarlig 32 Rdlr., ligeledes fremdeles og indtil videre, fan passere til Udgivt i Regnskaberne. (Efter Magistratens Ansøgning, paa Grund af Rentekammerets Decision over Byens Regnskaber, blandt Andet i Hens. til iste, om de privilegerede Herbergerere, som ikke tillige ere Vognmestere, bør nyde omtalte Frihed). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Ribe), ang. Alslef Præstes Rettighed af Afbyggerne paa Visselberggaards Mark. Se Sognepræsten for Alslef og Hoftrup-Menigheder har anholdet om Sikkerhed for Kaldets Rettigheder af de paa Visselberg-Hovedgaardstaxt opkomme Afbyggersteder, grun- dende (u) See Refer. 23 Martii 1787 P. IV. (v) Ligesom Endeel af Sammes P. IV.<noinclude><references/></noinclude> 6p5lr976s6c5wdwu2qk0lv8fhnyfrco 404632 404631 2026-04-25T19:27:10Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404632 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 72|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>31 Martii. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. at den i Kjøbenhavn nu indrettede ny Fødsels- Stiftelse skal efter Kongelig Befaling ligesom Frideriks Hospital for altid være befriet for Byens Tyngder, og i Alt nyde alle de Rettigheder og Privilegier, som bemeldte Hospital haver (u). 31 Martii. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. en Professor Artis Obftetricia ved Universitetet, der og er Accoucheur ved den ny Søds sels:Stiftelse, og om hans Løn. I Anledning af denne nu indrettede Stiftelse har Kongen under 23de i denne Maaned befalet, at, paa det der til Professor Artis . . . (v) videre Betaling af dens Casse; og at af berørte til Professorens Løn skjenkede Capital ikke heller skal erlægges den paabudne pro Cento Skat. 31 Martii. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. 1) at den nu værende saavelsom efterkommen de Herbergerer i Slagelse kan befries for, indtil vis dere, at svare Læringsskat af deres Vertshuushold; og 2) at den By- og Raadstue-Skriveren af Byens Caffe tillagte Løn aarlig 32 Rdlr., ligeledes fremdeles og indtil videre, fan passere til Udgivt i Regnskaberne. (Efter Magistratens Ansøgning, paa Grund af Rentekammerets Decision over Byens Regnskaber, blandt Andet i Hens. til iste, om de privilegerede Herbergerere, som ikke tillige ere Vognmestere, bør nyde omtalte Frihed). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Ribe), ang. Alslef Præstes Rettighed af Afbyggerne paa Visselberggaards Mark. Se Sognepræsten for Alslef og Hoftrup-Menigheder har anholdet om Sikkerhed for Kaldets Rettigheder af de paa Visselberg-Hovedgaardstaxt opkomme Afbyggersteder, grun- dende (u) See Rescr. 23 Martii 1787 P. IV. (v) Ligesom Endeel af Sammes P. IV.<noinclude><references/></noinclude> ikoqhzbkqnqa5b1jjua0nkfeakpksx6 104 105113 404633 403360 2026-04-25T19:27:22Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404633 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|73}}</noinclude>dende sin Begjering paa Heieste - Rets Dom af 6te Febr. 31 Martii. 1783, og den Kongl. Bevilgning til disse Steders Opbyg gelse. Men Stiftbef. og Bisk. have i Erklæring forklaret, at, ferend disse Gaardes Opbyggelse havde Supplicanten aldeles ingen præstlige Forretninger der, og altsaa ikke funde paastaae Offer, men ved Hoieste Rets Dom fik han fin Rettighed fastfar, ikke efter & Beboere, men af Afbyg gerne paa Visselberggaards Hovedmark, og naar Rentekammeret efter Omstændighederne finder det tjenligt, at der keer Forandring, enten ved at inddrage eet af Ste derne under Flere, eller at eet udlægges til flere Beboere, ansee St. oa B. ikke, at Præsten fan paafaae fin Rettighed af flere Beboere, end der virkelig findes. Thi meldes, At det ved saadan deres Erklæring vil forblive. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Island og Biskopen over Skalholt-Stift), ang. deres For retninger i Landemodet og ellers, samt at den Første blot er den Øverste, m. v. Gr. Af deres Skrivelser bar man uaierne maattet erfare den mellem dem opkomme Uemabed i Henseende til Præsi dium i Confiftorio eller Synodal-Retten, hvilket Stiftbef. har negtet Biskopen under Formening, at Samme tilkom mer ham alene, hvorimod Bisk. anseer det at være felleds. I Henseende til Stiftamtmandens og Biskopens Fors retninger ved Landemodet i Island bør forholdes efter Loven, som befaler, at Provstedomme skal indstæv nes til Provstemode for Stiftbefalingsmanden og Bis skopen, hvilke derfor som Meddommere lade Stærning udstede i felleds Navn, og affige Dom i felleds Navn, dog saaledes at Stiftbefalingsmanden som den Øverste nævnes først, og underskriver først, men Bis Fopen nævnes efter ham, og underskriver sit Navn ved Siden af hans, hvilket ligeledes iagttages ved alle Acters Udstædelse, hvori de begge ere declagtige, og hvad Voteringen angaaer, da haver Stiftamtmanden, som sidder ved Bispens høire Side paa Landemodet, at see til, at Alting ordentlig og fiffelig tilgaaer, samt haver sit Votum i alle de Sager, hvilke der vorde indfævnte, men, naar det er forbi, befatter Stiftbefa € 5 lingss 31 Mart.<noinclude><references/></noinclude> 3ox8rcskh4t22k55h0c0xcbxisldedi 104 105115 404634 402759 2026-04-25T19:27:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404634 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|75}}</noinclude>Recognition at beregne der, da Tolderen paa det 31 Martň. Sted, Stranding falder, bør aflægge Rigtighed saavel for Recognitionen, naar Samme er forfalden til Bes taling, som for alt Øvrigt af Strandingen depens derende, hvorfor Tolderen ved udførselsstedet for Ef tertiden alene meddeler vedkommende Tolder udførselss Attest for deslige strandede Vare, hvori anføres, at Varene efter Passeersedlens Indhold rigtig dertil ere ankomne, samt hvad Numer og Datum, og med hvil fen Skipper Samme saaledes udenrigs ere blevne uds førte. Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang, at der 7 April. af Roeskilde Domprovstie skal herefter svares i Enke-Pension 80 Rdlr. aarlig, hvilken i Tilfælde af flere Enker skal deles imellem dem. (Paa Provst Schulz's Ansøgning, at hans Enke efter hans Ded maatte, ligesom Præste Enkerne paa Landet, nyde i Pension en ottende Deel af Kaldets Indkomster, som skal være angivne til 800 Rd., og altsaa blev 100 Rdlr.) Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aalborg), 7 April. ang. de Forbrydelsers Paatale, som paa Pros prietairgodser begaaes. Gr. Vaa Skrivelse fra Stiftbef., betreffende, om ikke enhver Proprietair, som med Sigt og Sagefald er benaadet, bør paatale de Forbrydelser paa deres Gods, hvis Omkostninger godtgjøres af Delinquentcassen, enten Samme foroves af deres egne Bender eller Fremmede, meldes, At alle deslige Sager bor paatales af den Propries A tair som Actor, paa hvis Gods Forbrydelserne ere bes gaaede, naar han med Sigt og Sagefald er benaadet, og det ikke alene i det Tilfælde, naar Forbryderen er af hans Gooses Bønder eller Tjenere, men endog, naar denne er Godset uvedkommende, alt i Anled ning af Forordn. af 6te Decbr. 1743, §. 23, samt Rescr. af 9de Oct. 1739. Cance<noinclude><references/></noinclude> rdqy5e9t0emhxasglyv2qxc954u9pra 104 105116 404635 402760 2026-04-25T19:27:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404635 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 76|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>7 April. 7 April. Canc. Prom. (til Amtm. over Kallundborg: &c. Amter), ang. at Meller ligesom Bendergaarde bør udi Jldebrands Tilfælde nyde og give hjelp ved Opbyggelse. Gr. Da Amtm., i Anledning af at Overhofmesteren ved Gore Academic af ham har forlanget, at ban i selge Forordn. af 28de Jan. 1682 og 29de Julii vilde bestemme, hvad Hjelp Krankerup-By fulde afgive til den under Ba roniet Holberg afbrændte Havreberg Molles Opbyggelse, har begjert Cancelliets Resolution, om det Pligts-Arbeide, som bemeldte Forordninger befale, at de øvrige Bønder i Sognet skal komme afbrændte Bøndergaarde til Hjelp med ved deres Opbyggelser, maae ertenderes til afbrændte Moller, hvad enten Disses Beboere dertil have Jorder i Sæste og Brug, eller ikke: faa meldes herpaa i Gjen svar, at, da den benævnte Molle er ansat i Molleskyld for 15 Tdr. 5 Sfpr., hvoraf den svarer Skatter, hvilke de andre omkringliggende Moller maae betale, saalænge denne er uopbygt; Hensigten af Fd. af 1682 er, at alt øde Gods kan vorde bebygt og beboet, og Gd. af 1778 ertenderer det udi Fd. af 1682 benævnte Gods til alt beneficeret Strø- og Selveier-Gods: Saa, saalænge en saadan Mølle fan giøre lige Skjel mod andre afbrændte Bøndergaarde, ved at komme til Hjelp med Tilkjørsel af Materialier og Haandgjerning, sees ingen Aarsag, hvorfor den skulde unddrages en til almindelig Nytte sigtende og ellers umistelig hjelp; og altsaa vil meerbemeldte afbrændte Havreberg Mølle i dette Tilfælde være at ansee som en Bondegaard af Agers vg Engs Hartkorn, imod at Mølleren igjen i lige Tilfælde ber komme til hjelp. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. Overformynderiet i Koeskilde, og den Rigs tighed Samme ved Stifterne modtager. Gr. Overformynderne i Roeskilde S. Brøniche og S. Bruun have anholdet om: 1) at de maatte være befriede for al Ansvar til de Umyndiges Midler under Byens Overformynderie, som ere faldne førend deres Tiltræ delse som Overformyndere den ste Februarii 1784: 2) at de ligeledes maatte være befriede for Ansvar til de Umyndiges Midler, som ere faldne i deres Betjenings- Tid, eller, i Fald Saadant ikke kunde tillades, at de da<noinclude><references/></noinclude> ro3qau4ivln26dkri5rvhfqi87att9w 104 105117 404636 402761 2026-04-25T19:27:36Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404636 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|77}}</noinclude>da 3) som Overformyndere maatte sættes i den Stand, 13 April. at de med Sikkerbed kunde vaage over, og faae til Ans svar for de Umyndiges Midler, saafom, om de alene skal tane til Ansvar for Samme, de da oafaa alene maatte betroes under Forvaring Obligationer, Contanter, med videre Overformynderiet vedkommende; men, i Fald at Magistraten tillige med dem staaer til Ansvar, at de da 4) maatte have Obligationerne for de udsatte umyndiges Midler samt beholdne Contanter, med videre Overformynderiet tilhørende, under et felleds Luffe, med særs Filte Laase, paa Raadstuen, og hvortil Magistraten kunde have 1 a 2 Nøgler, og de som Overformyudere een Nøgle, samt at Intet af de Umyndiges Midler eller Obligationee enten maatte indtages eller udtages uden Samtli ges Tilsædeværelse, og intet af Obligationer eller Cons tanter nogen Tid være uden den for dem felleds Casse: og 5) at Magistraten maatte befales at tilkjendegive dem de Arve-Stifters Foretagelse til Slutning, hvorved Borne Midler kunde ventes at falde, paa det de som Overformyndere derved kunde mede, og imodtage Rigtighed for de faldende Berne-Midler. Thi bevilges og anordnes: At bemeldte Overformyndere udi Roeskilde maae være fritagne for Ansvar til den Mangel, som længe førend deres Betjenings-Tid og uden deres Brøde imod Forventning paa en eller anden Maade ved Overformynderiet samme steds i Fremtiden skulde opdages; samt at de til Overformynderiet henhørende Obligationer, Contanter og Documenter med videre skal herefter bevares udi en paa Byens Regning anskaffede behørig Caffe med 4 forskjellige Laase, til hvilken enhver af de 2 Overformyndere skal have hver sin Nogel til Sifkerhed for sig, og Magistraten sammesteds, til Sifkerhed for dem, i Henseende til det dem paaliggende subsidielle Ansvar, de 2 andre Nøgler; og maae Ins tet uden samtlige Vedkommendes Tilstedeværelse enten indlægges i, eller udtages af berørte Casse, ligesom ikke heller Noget, som derudi bør være beroende, maae være uden for Samme: og skal Magistraten tillige være forbunden til, at tilkjendegive Overformynderne, hvor og naar Arve Skifter til Slutning maatte fore= tages<noinclude><references/></noinclude> 1d7qw9nod0n4dwsygwnehzc9p5sk9mh 104 105118 404637 400965 2026-04-25T19:27:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404637 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 78|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>13 April, tages under Byens Jurisdiction, hvorved Arv kundė ventes at falde paa det Overformynderne der kunde møde, og modtage Rigtighed for de faldende Børne Midler. 13 April. 13 April. Rescr. (til Samme), ang. at det maae være de i Helsingser værende Lodsers Hustruer og Børn tilladt, ligesom Drage-Lodsers, at væve og sælge det Toi, de med egne hænder tilvirke; dog skal det, for al Misbrug at forekomme, saasnart et saadant Stykke Toi er færdigt, anmeldes for Magistraten; som üden Betaling haver at forsyne det med et Stemi pel, til Beviis om, at Toiet saaledes af Lodsernes Kos her er tilvirker. (Saasom en af de allern. privilégerede helsingserfke Lodfer, navnlig Lars Adersen, har ansøgt Saadant för fäavel hans som de övrige helsingserske Lod fers Hustruer, uden deri at gjores nogen Hinder eller ulei lighed af de i Helsingoer værende Vævere): Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sielland), ang. at nu værende og efterkommende Skolehol dere i Ringstad maae af Kirken tillægges udi aarlig Løn i alt 50 Rdlr., hvorimod Supplicanten skal tilfor pligtet være, for egen Regning at holde en Person, som kan lære Børnene at frive og regne: og maae det hers efter ingen Skoleholder antages, som ei tillige kan undervise i begge Dele. (Saasom Skoleholder M. A. Schifted ibid. har andraget, at bam ikkun er tillagt 20 Rdlr. aarlig kon af Kirken, hvoraf han med Samilie ikke kan leve i disse dyre og besværlige Tider, saa meget jnere, som han i dette Embede maae anvende sin ganske Tid og Flid, og ei kan fortjene Noget til Hjelp; og i Erklæring er meldet, at Skolens Inspecteurer tilstaae, at en Stoles holder ikke kan leve af denne ringe Løn, hvorfor det og ikke har været dein mueligt at fáae en duelig Lærer, soin tillige kunde undervise i Skrivning og Regning). 13 April. Rescr. (tit Professorerne ved Sorv-Acade mie), ang. at de for det Ferste og indtil videre samtlige udi Overhofmester Embedets Vacance have at<noinclude><references/></noinclude> 3ag4px2hb1fb19n8n9s8kdcnxz53ir2 104 105119 404638 402762 2026-04-25T19:27:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404638 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|79}}</noinclude>at iagttage alle til samme Embede henhørende Forret 13 April, ninger, og noie at paasee, at den samme Skik og Or den herefter, som forhen, bliver holdet ved Academiet, og at Academisterne tilholdes, Intet at foretage sig, som i mindste Maade enten er imod Fundatsen, eller imod det, som af de forrige Overhofmestere og hidtil er bleven regleret, hvorved den ældste Professor sal have den daglige Opsyn, og være berettiget til at holde derover; dog at han Intet foretager sig herudi, som er af Betydenhed, og kan taale Ophold, førend han det med samtlige Professorer har overlagt. Rescr. (til Stiftbefal. i Ribe, og Notits til 13 April. Khavns Universitet), ang. at det iste af de i Vardes Bjøbstæd holdende Michaelis Markeder med Heste og Qvæg mane herefter fastsættes 12 Dage for Michae lis, og det 2det Mikkelsdags Marked at holdes paa Mikkelsdag, undtagen naar Samme indfalder paa en Søndag, da paa den foregaaende Torsdag og Fredag for Mikkelsbag; ligesom og det 3die med heste og Qvæg samt Trævare at ansættes til den tode eller 11te October. (Vaa Jndvaanernes Ansøgning om Forandring i Bestemmelsen) (x). G. Ld. Dec. og Commerce Collegii Prom. (til Stift: 13 April. befalingsmanden i Fyen), ang. Skinds Opkjøb til (Kal. Resol. 11 April). Handskemagerne i Odense (y). Canc. Prom. (til Biskopen over Fyens Stift), 14 April. ang. Forstaaelsen af Prom. 11te Martii 1786 om Skoleløn i Frøstrup-Borup. Gr. Biskopen har berettet, at Skoleholder Jensen i Frøstrup Korup. By i Fyen har paa Grund af Cancelliets Prom. dat. 11 Martii 1786, hvorefter en Suusmand bør svare Skoleholderen aarlig i ME., naar han har Born, ndpantet den 15de Nobr. samme Aar i Mk. d. hos Huusmanden (x) I Henseende til de 2, forandret ved Rescr. 20 Febr. 1789. (y) Ligelydende med Prom. 17 Martii 1787.<noinclude><references/></noinclude> qq45f413r4cpxpya69hd7ry9ia049km 104 105120 404639 403362 2026-04-25T19:27:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404639 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 80|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>14 April, manden St. 5. i fornævnte By, fordi denne Huusmands Kone nylig forhen var kommen i Barselseng med det første Barn; over denne Skoleholderens Udpantning have For ældrene, som meente, dette spæde Barn var fritaget for denne Skolepligt, indtil det naaede den Alder, at det ris meligen kunde soge Skole, klaget for Biskopen, og efter Sagens lindersøgning har han ladet Skoleholderen ved Proven tilkiendegive, at Cancelliets Skrivelse ikkun funde være at forstaae om saadanne Børn, der vare af den Alder, at de kunde søge Skolen, følgeligen ikke om spæde Forn ved Brystet, og at han desaarsag havde at tilbagelevere Huusmanden den udpantede i k. d., samt for fin Dristighed, med at tage sig selv til Rette, at betale til Sognepræsten 8 Sf. til uddelelse blandt Sognets Fate tige; men at Skoleholderen har skikket denne Biskopens Beskeed tilbage til Provsten med Vaategning, at han ikke vilde holde sig Samme efterrettelig, fordi Cancelliets Brev nævner Bern, uden at bestemme Alderen. I den Anledning, og Biskopens derhos gjorte Forespørgsel, meldes, 20 April. At ved Born i det foranførte Tilfælde ikke skal forstaaes Andre, end de som ere af den Alder, at de kunne søge Skole, som eragtes at være fra det 6te Aars Begyndelse, og indtil Barnet har været til Confirmation; i øvrigt bør Skoleholder Jensen tilbagelevere Hunsmanden St. . den udpantede 1 Mk. d. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Aarhuus), ang. et Vognmandslang sammesteds, og dette at nyde et Stk. Jord frit, dog Byens Casse derfor paa anden Maade at betales. Gr. Magistraten ibid. har andraget, at det der fore hen værende Vognmandslaug er fer mere end 50 Aar fiden ophævet, og at det siden ikke har været mueligt at faae et ordentligt Laug igjen oprettet, hvorfor Bes fortringsvæsenets ordentlighed skal have foraarfaget mange Klager og Uleiligheder baade for de Reisende og v righeden. Magistraten i bemeldte Aarhuus maae, dog alt paa Stiftbefalingsmandens nærmere Approbation, være bcmyndiget til at samle de der nu værende 28 a 30 Avlsmænd, som have Avlsbrug til borgerlig Næring, i et ordentligt Vognmands Laug, og som efter Forordn. af 9de Sept. 1763, samt andre om Befordringsvæse= net<noinclude><references/></noinclude> lsqox8yomo997fmrscj4k6luhfev4do 104 105121 404640 402764 2026-04-25T19:27:51Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404640 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|81}}</noinclude>net enten allerede udgivne, eller herefter udgivende Be: 20 April. falinger skal være pligtige til uden Wegring, til alle Tider at befordre de Reisende, da Andre der ikke holde gefte som Avlsmænd, ei imod deres Willie skal tvinges til slig Befordring, og, paa det at denne des forsvarligere kan bestrides af Avlsmændene, bevilges tillige, at dem maae forundes et passeligt Stykke af Byens almindelige Jorder frit og uden Betaling, hvorimod det, som hidtil har været svaret til Byens Casse for saadant Stykke Jord, skal efter en billig Taration igjen erstattes denne af dem, som uden at drive Avlsmænds Næring, underholde gefte, af den Grede, som de selv avle paa Byens Marker, dog at Embeds Jorder fritages for saadan Taxation. Ligeledes bevilges ogsaa, at Vognmandslauget i fornævnte Aarhuus maae for de Reisendes Befordring nyde samme Betaling, som er eller herefter bliver fastsat for Vognmændene i Kallundborg og Vordingborg (z). Rescr. (til Samme), ang. at, naar der i Hors 20 April. sens bliver oprettet et ordentligt Vognmandslaug, maae det nyde samme Betaling for de Reisendes Befordring, som er eller herefter bliver fastsat for Vognmændene i Kallundborg og Vordingborg (a). (Saasom Magistraten har andraget, at for endeel Mar fiden var der i Byen et Vognmandslaug, som blev anseet saa fordeelagtigt, at Enhver, som drev Avling, kjøbte fig ind i Samme; men at dette nu er ophævet, formes delft at, da Taxten for Vognmændene blev sat, var Prisen paa Foderet, Hefte og Vogne ulige lettere end de nu ere, ligesom og Priserne paa Avlingernes Leie nu al være tegen til Fiirdobbelt imod forrige Eider: hvorfor Magistraten nu maae tvinge alle dem, som bruge Avlinger, efter deres Tour til at befordre de Reisende men at de Avlsbrugende idelig besvære sig over denne Byrde, desaarfag Magistraten derhos har ansøgt, at, nagr de (z) See Rescr. 27 April 1792. (a) See samme Rescr. 1793. VI Deel 4de Bind. F Funde<noinclude><references/></noinclude> 3akaxdng43bisw8d0lkjvz9i9xmw5kt 104 105122 404642 402766 2026-04-25T19:28:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404642 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 82|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>20 April. Funde faae et Vognmandslaug der i Byen igjen opret tet, det da maatte nyde samme Taxt for de Reisendes Befordring, som der betales i Holsteen). 20 April. 20 April. Rescr. (endnu til Samme), ang. at Vogns mændene i Randers maae for de Reisendes Befordring nyde samme Betaling, som er, eller hers efter bliver fastsat for Vognmændene i Kallundborg og Vordingborg og haver Stiftbefal. at foranstalte, at denne Byes Landeveie ordentlig blive opmaalte, og derom at indsende den passerede Forretning til nærmere allern. Resolution (b). (Saasom Magistraten har andraget, at formedelst de slette Landeveie, og at Samme ere længere end de betales for, samt da Foderet, Hesene og Vognene med dertil hørende nu ere i langt hoiere Priser end forben, fan Vognmandslauget der ei længere be fordre de Reisende for den hidtil allern. bevilgede Taxt: desaarsag de derhos have begiert, at Boanmands-Taxten der i Byen maatte blive forheiet til 3 Mt. 8 Cf. af Mi len om Vinteren, og 2 ME. 12 Sf. om Sommeren, og at Landeveiene maatte ved de beskikkede Stifts-Land-Inspecteurer for ethvert Stifts Regning blive opmaalte, for at erholde paalidelig Kundskab om Beiens Længde, og for at undgaae Dispute derom med de Reisende) (c). Rescr. (til Grev Schack), ang. at foranstalte et Ting og Arrest Huus opbygget for Ballum: Birk, og de derpaa medgaaende Omkostninger, efter rigtig approberet Regning, reparterede paa Birkets Bønder (d) efter Enhvers Hartkorn. (Saasom han hav ind: (b) See Rescr. 27 April 1792 og 3 Maii 1793. (c) See et andet Rescr. af 27 April 1792. (d) Denne Befaling er ved Rescr. af 6te gebr. 1789 til Greven (og Notits til Stiftbefal. i Ribe) bleven igjen taget, og derefter skal Sonderland Rome og List, der segte sig fritagne, efter deres Hartkorn bidrage til denne Indretning; dog at de faa kaldte Capitels Tjenere paa Norland-Rome som tinapligtige til Ribe: buns og ei til Ballum Birk, anførte i den gamle Matricul for Sf. 11 Tdr. 4 Sfpe, af Repartitionen udgaae, saa at der i Steden for 70 dr. ikkun blis ver 58 Tor. 4 Sfpr. af Reme og Lift, som tage Deel i Bekostningen; desliaefte at 55 Rdlr., som ere an førte for resterende Linghuusleie fra Mich. 1782 til Paaße<noinclude><references/></noinclude> 34r8u45seiztgqhkiwjx2t8ucwj77uj 104 105123 404643 402767 2026-04-25T19:28:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404643 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|83}}</noinclude>indberettet, at der udi dette Birk, beliggende under Grey: 20 April. fabet Schackenborg, ikke hidtil har været noget bestemt Tinghuns eller Fængsel for Delingventer, men at Einget er holdt deels i Birkedommerens Huus, hvorfor Benderne isten al bave gjort ham en Slaas Tieneñe, og deels for Betaling i Andres Huse, men at Bønderne i Ballum-Soan, som udgjøre den største Deel af Birket, nu bave vegret fig ved at betale for Huusleilighed til at holde Einget, samt sætte i Tvivl, om det og kan vedkomme dem; hvorhos ban anseer det bedst, at baade Ting: og Arrest Huns, hvertit endog fra gammel Tid fkal findes Grund eller Byggeplads, blev opbygt og indrettet for Ballum-Birk, hvilket ikke skal kunne falde Beboerne meget kostbart, da Birket bestaaer af benved 800 or. Hartkorn, og derved tillige spares den vidtløftige Befordring, naar en Delinquent, som hidtil, skal fores fra ogeltender. Arreßbuus; samt da et Ting og Arreft-Huus i Ballum efter foranforte Omændigheder er beistnedvendia til Justitiens beqvemmere udsvelse, og det ved Rescr. af ste April 1690 udtrykkelig er befalet, at Befoßningerne paa Erugbuse skal af Benderne proportiomaliter efter Ever Gaards Hartkorn lignes og udredes). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Aggers. 20 April. buus Stift), ang. Afgive af Korn, som inds føres, til Fattigbufet i Srideriksbald (e). Gr. Fattigcommissionen i denne Kjebfæd haver andraget, at Fattigbufet sammefed6, Ebenetzer falder, boore udi 24 Fattige Lemmer havde deres Ophold, er i afvigte Aar ved en ulykkelig Jldebrand bleven afbrændt, og at, endskjønt det var gammelt, og derover ikke i Brandcassen taxeret høiere end for 390 Rdlr., skal dog den indvortes Jabretning og det ved Indvaaneenes Godgierenbed Tid efter Anden anskaffede Inventarium af Senge og Senges flæder med Mere have været af den Værdie, at Skaden ikke fan oprettes med mindre end en 2500 til 3000 Adlr., hvortil den ingen udveie veed, da der ingen Capital haves, fom dertil enten funde eller maatte forbruges: desaarfag bemeldte Commission derbos bar anboldet om, at, som det forben i Aaret 1782 for Christiania Tugthuus er ble ven bevilget i alle Stiftets Kjøbstæder at oppebære i 6 Aar. 1 f. af boer Tønde Korn, fom der indføres, det ogsaa fra 1ste Maii 1788, da denne Indtægt for Tugtbufet ophorer, maatte bevilges fornævnte Fattighuus i de 10 fol gende Mar af boer Zonde Korn, sem til Frideriksbald inde feres til Lands eller Bands, uden at den visse Perfoner $ 2 for Vaaffe 1788, og boilfen Leie beboerne intenfinde have erlagt eller ere krævede, ei inddrages under Repartitionen, men hos rette Vedkommende indfors dres. See Proni. 28 Nov. 1789. (e) Cfr. Rescr. 16 Nov. 1787 og Fd. 6 Junii 1788.<noinclude><references/></noinclude> on8d27g7yycw2c7415cou0idllf8veb 104 105124 404644 402768 2026-04-25T19:28:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404644 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 84|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>20 April. forundte Oplagsfrihed af fremmede Kornvare derudi skulde gjøre nogen undtagelse, at nyde 1 St., og at Samme af Zolderen sammesteds maatte oppeberes imod 1 pro Cento for Incassationen. Thi bevilges, 21 April. 21 April. At der til Understøttelse for bemeldte afbrændte Fat tighuus skal af alt det Born, som fra den 1ste Maii 1788 til fornævnte Friderikshald indføres til Lands eller Bands, i ti efter hinanden følgende Ular betales 1 St. af hver Tønde, som af Tolderen samme steds stal oppebæres, imod derfor at nyde r p. Cto for Incas sationen, uden at den visse Personer forundte Oplagsfrihed paa fremmede Korn Vare herudi skal gjøre no gen Undtagelse; dog at de til det Kongl. Magazin samme steds ankommende Korn Vare herfra undtages, med hvilke det forholdes fremdeles, som hidtil er skeet i Henseende til øvrige vaabudne Afgivter. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. Stempletpapir-Forhandlernes Frihed for bors gerlig Militair Tjeneste (f). Gr. Rentef. har i Anledning af Stempletpapirs-Forhandleren i Viborg Gjørups Klage over, at Vedkommende troe fiq berettigede til at requirere ham til borgerlig Militair Tjeneste, forlangt Cancelliets Betænkning, hvorvidt under den Fritagelse for borgerlig Besvering, som Stems pletpapirs Forhandleren paa Grund af Forordn. af gde Junij 1665 er bevilget, tillige bør forstaaes borgerlig Militair Tjeneste eller ikke. Thi meldes, at da til bor gerlig Militair Tjeneste udfordres personlig Opvartning, og Stempletpapiirs Forhandlerne ved benævnte Forordning ere befriede for personelle borgerlige Tyngder, hvorunder borgerlig Militair Tjeneste upaatvivleligen henhører: Saa ansees de for bemeldte Tjeneste at være forstaas nede, og formenes derfor, at de derfra herefter og indtil videre bør være fritagne. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Nibe), ang. 1) at i Følge Planen af 29de Jan. 1785 skal enhver af de i Kolding indquarterede 2 Eskadroner Ryttere bestaae af 1 Chef, I Second-Ritmester, 1 Præmierlieutenant, (f) Cfr. Prom. 28 April og 19 Mail 1787. I Se<noinclude><references/></noinclude> kfkk5kvnpjg9w3qlh7yrer0gjlyo5sj 104 105125 404645 402769 2026-04-25T19:28:22Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404645 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|85}}</noinclude>1 Secondlieutenant, 1 Cornet, 1 Bagtmester, 8 Cor: 21 April. poraler, 2 Trompeter, I Eskadronfeldtskjær, I dito Sadelmager, 72 gevorbne Ryttere samt 73 Heste; 2) at Qvarteer for en Ruur: eller Sahn-Smed (der, saas vide bekjendt, stedse staaer som Nytter ved Regimentet) samt hans Verksted kan lige med Bøssesmedens efter Negl. af 1775 ansættes til 11 Rdlr. 39 St.; og 3) at Cornetter, siden de bære Feldtegn, og gjøre Lieutenants Tjeneste, maae tillægges Qvarteer lige med Disse, hvil fet og ved Canc. Skriv. af 1ste Octbr. 1785 saaledes er bestemt. (Efter Forespørgsel fra Magifikaten) (g). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Viborg), 21 April. ang. Auctioners Holdelse over Birkeherrens Træer i Birket. Gr. Kammerherre Rofeucrants-Levetzan har meldet, at han næsten aarlig pleier at lade ved et par smaa Aucs tioner bortsælge endeel saavel Vindfæld: som andet Træ udi hans Stove, for dermed, foruden den aarlige udviiss uing, at forsyne endeel paa hans Gods bosatte Træ-Arbeidere, men at det nu paa Grund af Cancelliets Skrivelse af 9de Septbr. a. p. (h) paastaaes, at der til denne Auctions Holdelse skal forskrives Herreds-Betjentene, hvilket ikke nogen Tid har været Brug. Thi meldes, at, da foranforte Cancelliets Skrivelse har Hensigt paa det Tilfælde, naar et heelt Birk sælges, men ikke paa dette eller andre deslige, Saa skjønnes ei, at Auctionen fan betages Birkes dommeren, naar Birkehaverens Træer ligge i hans Birkes District, Rentek. Circul. (til Amtsforvalterne i Dan 21 April. mark), ang. i Overeensstemmelse med Plac. af 13de Maii 1785, §. 5 at indfordre, og til vedkommende Regiment betale (i) de 22 Still, af hvert Lægd, 3 fg) Gee Regl. 4 Aug. 1788. (b) Kommer ikke forend i Megisteret som Erempel. som (i) Forandret ved Circul. 1ode Julii 1792; see tillige Prom. 28 April, 27 Octbr. og 3 Novbr. 1787 saint 9 Julii 1791.<noinclude><references/></noinclude> ayzblr87tecw7jec5fc1pavw0ydad51 104 105126 404646 402770 2026-04-25T19:28:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404646 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 86|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>21 April fom i Følge bemeldte Placat aarlig skulle godtgjøres for de Zationales Munderingsforters Bevaring ved Regimenterne, saavel for den forbigangne Tid, saavidt ikke allerede maatte være skeet, som og herefter aarlig. (Efter Generalitets og C. Collegii Forlangende, siden Pens gene til adskillige Regimenter endnu ikke skal være blevne beralte). 21 April. 21 April. 21 April. 27 April. Generalitets- og C. Collegii Prom. (til Landmis litie Sessionerne (k) i Danmark), ang. at den om Districts:Mandskabets gamle Munderings Conser vation ergangne Anordning (1) ei bør forstaaes ander. ledes, end af, saalænge Mandskabet forbliver i Tjenes sten, og den gamle Mundering endnu er brugelig, maae Samme fremkomme til den aarlige Exercice udi denne gamle Mundering, men, naar en Karl afgaaer, da tilhører den forfaldne Mundering ham (m). Sammes Prom. (til Regimenterne), ang. at Collegit Skriv. af 21 de Jan. og 29de April 1786 om Districts- Mandskabets gamle Munderings Conservation ei bør &c. (n). Sammes Prom. (til Regimenterne), ang. i Fald at Udgivter, som ikke med Planen ere overeensstemmende, eller ved dette Collegit Tilladelse aus thoriserede, herefter maatte findes i Caffe Regnskas berne, fan Samme ingenlunde ventes billiget, eller Vedkommende eftergivet. (Saasom adskillige Regimen ter undertiden i deres Regnskaber anføre lige udgivter, hvilket ingenlunde bør finde Sted). Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. at Vognmændene i Slagelse og Kallundborg maae for Veien imellem disse 2 Steder tage Betaling. af Reisende for 5 Mile. (Saasom de have andraget, (k) See og næstfølg. Prom. at, (1) See Rescr. 13 Jan. 1786. (m) Cfr. Forordn. 13 Mati 1785 og 19 Febr. 1790. (n) Resten ligesom næstforestaaende Promemoria.<noinclude><references/></noinclude> 0ikpbggbhu2i59a6hui9u7rba0ah27q 104 105127 404647 403542 2026-04-25T19:28:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404647 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|87}}</noinclude>at, saalænge der var let Kjob paa Havre, Ho og Halm, 27 April. har de kun taget Betaling for 4, men nu, da Samme er bleven saa koftbar, og Tiderne saa besværlige, vaastaaet for 5 Mile, som de Reisende negtede at betale, hvorfor de have ladet Veien ved en authoriseret Landmaaler opmaale, da det derved er befunden, at den hol der 51 Mile). Rescr. (til Samme), ang. at saavel Byfoged 27 April. Gad i Hasle som de øvrige paa Bornholm væ rende Byfogder maae herefter være fritagne for at svare Skat af deres iboende Gaarde. (Efter Anleg ning fra Gad, som androg, at fra Mands Minde af skal Byfogderne i bemeldte Haste bave været skattefri af deres iboende Gaard, men at ham nu af Rentekammeret er paalagt, enten at erhverve Frifindelse for denne kats Erlæggelse, eller i manglende Fald at lade sig taxere, og svare Skat fra den Lid, han har eiet Huus, som er fra Mich. 1783, m. v.). Rescr. (til Bisk. i Aggershuus- Stift), ang. 27 April. at Sognepræst Hr. Munch til Lands Præste gjeld maae, imod at holde personel Capellan, være fritagen for residerende Capellan, saalænge Menig heden ingen Aarsag gives til at besvære sig over nogen Forsømmelse i Embedsforretningerne. (Efter Ansøgning fra M., fordi han ved Forflytteise dertil ei skal have vun den i Indkomster, er desuden i Gjeld, og haver en tairig Børneflok at opdrage, da han derimod vil holde en P. Cap., paa det at Menigheden kan have Prædiken i 2 Kirker hver hellig Dag). Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sjellands: 28 April, Stift), ang. at Fatrigskatten skal af Forældre i Rjøbstæderne betales for deres hos sig tjenende Børn. Gr. Stiftbef. og Bisk. have foredraget, at efter Rescr. af 9de Maii 1760 skal ikjøbstæderne i Siellands-Stift aarlig udi Fattiges Skat betales af hver Skriver: og Krambod: Rarl 24 Skill, af hver Haandverkssvend og Tjenestes Earl Mt., og af hver Tjenestepige 8 Skill.; og at ved denne Stats Indkrævning i forrige ar udi Noeskilde skal nogle af Indvaanerne have formeent, at de er for deres hos sig havende Born, endsjønt disse forrette Tjeneste hos dem, deels som Krambod og Haandverksvende, og deels som ordinaire Tjenestefolt, kunde tilkomme at svare 4 be=<noinclude><references/></noinclude> iyn6f4iboz034ob8sk8bhmv5nuqbe74 104 105128 404648 402772 2026-04-25T19:28:31Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404648 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 88|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 April, bemeldte Stat, og altsaa negtede at betale Gamme: men, da forbemeldte Rescript Ingen eriperer, men befaler, at enhver Skriverfart med flere Forbenævnte skal betale denne Stat, saa formenes, at det er nok til at gjøre en faadan Perfon Fatpligtig, naar den i en af ovenanførte vas liteter virkelig forretter Tjeneste, enten det er hos Foræl dre eller Andre, og enten der foregives at de faae Løn eller ikke, saa meget mere, som det rite Cap. §. 1 i Consum tions Forordn. af 15del Oct. 1778 udtryffelig befaler, at af Haandverksmænds Børn, som staae i Tjeneste hos des res Forældre, skal ligesom af Andre betales Folkestat, Thi anmodes Stiftbefalingsmanden og Biskopen, 28 April. 28 April. 28 April. At ville lade de Vegrende i Roeskilde betyde, at det er deres Pligt saavel for Fremtiden som for den Tid, de have vegret det, at betale Fattigflatten for forbea meldte deres Børn og vil det Samme i Almindelig hed gjelde for flere Bjøbstæders Indvaanere, i Fald Nogle ligeledes skulde vegre sig at betale Fattigskat for deres hos sig tjenende Børn Canc. Prom. (til Samme), ang. at samtlige saavel Over- som Under-Officerer ved det i Næst ved oprettede Borger-Compagnie vil af det hele Bors gerftab per plurima vota være at antage. (I Anled ning af Dispute derom mellem Borgerskabet). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Lolland, og tik Grev C. D. Reventlau), ang. at til de ved Forordn. af iste Maii 1782 befalede skriftlige Qvæftioner ikke behøves stemplet Papiir i Sager, hvor intet Beneficium Paupertatis er forundt. (Pas Forespørgsel fra Birkedommeren ved Gresskabet Christian fædes og Krænkerup-Birker) (o). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. at Skriveren tilkommer det Halve af Auca tionsskjøde:Salarium (p). Gr. Fra Birkeskriveren ved Ballum Birk er indløben Besværing over, at, uagtet saavel hans Formænd i deres Betjenings Tid, som og han hidtil have tilligemed Birkes domme- (o) See Prom. 19 Nobbr. 1791. (p) Cfr. Prom. 12 700. 1774 09 21 Junii 1788.<noinclude><references/></noinclude> fu1mbbwvun42u0r8ng6dxso09x61m01 104 105129 404649 402773 2026-04-25T19:28:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404649 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|89}}</noinclude>dommeren udsædet Auctions Skjeder, og stiftet det der- 28 April for erholdte Salarium i lige Dele, har dog Birkedom mer Arentzen paa egen Haand udfædt et Auctions-Skjøde, og selv. alene beholdt de derfor faldne Omkostninger: desa aarsag bemeldte Birkeskriver bar forespurgt sig, om ifte Birkedommeren til ham bor betate den halve Deel af det erholdte Salarium. Da nu Forordn. af 19de Decbr. 1693 anordner Byfogderne i Kjobstæderne samt Herreds- og Birke-Fogderne paa Landet til at forvalte de forefaldende Auctioner tilligemed By, Herreds- og. Birke-Skriverne, som derover holde Protocol, og ingen Anordning fastsætter, hvad Enhver af dem skal nyde, saaledes som ellers imellem Dommere og Skrivere er bestemt, Saa er det naturligt, at det, som til Retten betas les, deles lige imellem dem; og, da Birkedommer Arentzen selv har tifstaaet, at Supplicanten deler Auca tions Salaria med ham, sees ingen Grund., hvorfor Auctions Skjødets Bekostning ikke og bør deles imel lem dem, da de begge concurrere i Arbeidet. Hvad i øvrigt angaaer, at det paa, fine Steder skal forholde sig anderledes, saa at Fogden ene tager. Auctions Stjø dets Bekostning, da kan det og derved forblive, faas længe ingen Strid derom reiser sig, men, naar Skris veren paastaaer sig lodtagen i Auctions Skjødets Bes kostning, som ved Forordningen af 28 de Novbr. 178 er regleret, bliver ham altid det halve deraf at tils lægge. Rentek. Prom. (til Stiftbefal. i Viborg), hvor: 28 April ved Indholdet af Cancelliets Skrivelse af 21de d. M. til Rentekammeret, at Stempletpapirsforhand lerne bør være fritagne for borgerlig Militair-Tjeneste, ham communiceres. (Saasom Gjørup i Viborg har andraget, at Wedk., uagtet Prom. af 16de April 1785, troe fig berettigede til at requirere ham til borgerlig Militairs Tjeneste). Generalitets- og C. C. Prom. (til samtlige 28 April Regimenter uden for Kjøbenhavns Garnison), ang. at de Compagnie Feldtskjærer, som op= $ 5 holde<noinclude><references/></noinclude> 5cbk8r3jmcuzbgojkotf4qgnu5kx6ey 104 105130 404650 403363 2026-04-25T19:28:36Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404650 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 90|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 April. holde sig ved det chirurgiske Academie, skal gives 1 Std. Tillæg maanedlig, saalænge de der forblive. 28 April. I Maii. 5 Maii. 5 Maii. Sammes Prom. (til Regimenterne), ang. at Amtsforvalterne udbetale Depotpengene. Sammes Prom. (til Regimenterne i Kjøbenhavn), ang. at det i Henseende til Mandskabets og Artillerie- Kudskenes Øvelse ved Regiments Canonernes Brug i forestaaende Ererceer-Tid er nødvendigt, og maae foran staltes, at foruden de egentlige Mangvre-Dage, i Forveien manøvreres med hestene i det mindste een Dag med enkelte Canoner, og derpaa 2 Dage med enkelte Batailloner, inden de komme en linie og til det egentlige Manovre; da Regimentet fra Artillerie Corpset vil vorde forsynet med de fornødne gefte og Rnegte til Canonernes Betjening for 5 Dage, samt bør (paa det disse Knegte maae være egal munderet) besørge anskaffet 10 gode Ritler med klædes Opslage og Kraver efter Regimentets Couleur, samt hatte af een Sort, hverover kan indsendes Regning (q). Canc. Prom. (til Over:Brand: og Vand Commisfionen i ni Khavn), ang. at Capitain Holst, som af Kongen under 9de Martii sidstl. er beskikket til at have Com mandoen over det borgerlige Militaire i Staden, indtil den vacance Stadthauptmands-Charge besættes, bør følgelig i ovenmeldte Commission repræsentere Stadthauptmandens Person, og tage Deel i de derved forefaldende Forretninger. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Sjelland), ang. Port- eller Vagt: Brændes og Torvs Aflevering i Helsingøer. Gr. Som Mogens Munk og Mogens ielesen af Helfingoer have forespurgt, hvorvidt Forpagteren af Portbræn det sammesteds J. Leerbech er berettiget til at oppebære Ports eller Bagt-Brænde af det Favne-Beed, Supplican- (a) Cfr. Vrom. 5 Maii 1787. terne<noinclude><references/></noinclude> 0sz04d2ef1tmtfbhoy7gus1xsxcepwd 104 105131 404651 402775 2026-04-25T19:28:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404651 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|91}}</noinclude>terne skal indføre i, og igjen udføre af Byen, enten til Kjobenhavn eller andensteds: saa meldes i saadan Anledning, at, da Byen efter de subfifterende Anordninger (r) har bortforpagtet sin Rettighed til Port-Brænde og Torv, Saa bor Forpagteren fornævnte J. Leerbech nyde saavel af Supplicanterne som enhver Anden det befas lede Veed eller Torv, saameget mere som det ikke med fuld Vished kan ved Ankomsten til Portene vides, enten det i Byen forbliver, eller soverts udføres, og saadan Exception vilde give Anledning til at fornærme Byen og Forpagteren i den dem tilkommende Rettighed. 5 Maii. Canc. Prom. (til Amtm. over Nyborg- og 5 Maii. Tranekjer Amter), ang. nationale Recruters Extraskat, m. m. Gr, Amtm. har henstilt, om det maatte blive afgjort til almindelig Regel, hvorledes for Fremtiden skulde for holdes, for at forekomme, at de nationale gevorbene Recruter, naar de fra Regimenterne permitteres til deres Hjem, ei skulde opholde sig hvor de ville, uden dertil at behove deres Husbondes Tilladelse; saa og at det i Almindelighed maatte fastsættes, hvad enten slige nationale gevorbene Recruter bor svare Extra Skat eller ei. Thi meldes, at saavidt første Post betreffer, vil der med beroe, indtil den om Landvæsenet nedsatte Commissions allerunderd. Forestilling har foranlediget allern. Resolution desangaaende (s); men, hvad den anden Punkt, om Extraftattens Erlæggelse af deslige Recru ter, angaaer, da bør de t.Følge Kongl. Resolution, bes kjendtgjort ved Circul. af 27de Novbr. 1762, ligesom andre gevorbene Soldater betale Ertraffat, naar de staae i bestandig Tjeneste eller Arbeide hos Borgere, Bønder eller Andre af den civile Stand, men ere derimod fri, saalænge de opholde sig ved Regimenterne. Canc. Prom. (til Biskopen over Fyens Stift), 5 Maii. ang. et Legatum af 200 Rdlr., som afg. Eiler Varon (r) See Rescr. 30 Maii 1781, og Regl. 4 Aug. 1788, §. 25. (s) See Prom. 8 og 15 Martii 1788.<noinclude><references/></noinclude> o65uvq0u7i2j97ydrppgxig2xaqlb0i 104 105145 404474 403559 2026-04-25T18:37:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404474 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|105}}</noinclude>eg inden Aarets Udgang, eller i det seneste i Jan. paas 25 Maij. følgende Aar at tilkjendegive Sinantecollegio, hvad. til Kongelig Tjenestes Befordring i det nestpaafølgende War eller i det løbende av af nye eller overordentlige Udgivter uomgængelig behøves enten paa den Maade, at Overstage paa disse Udgivter meddeles Finantscolle gio, eller og Samme communiceres de derover. i Fors veien umiddelbar gjorte allerunderd. Forestillinger og derpaa erholdte Resolutioner (hvorunder ogsaa skal fore staaes Sorestillinger om de under hvert Departement henhørende Personer, som formene af deres Tjeneste at fulle afgaae med Pension, hvilken af den ved Resolution af 25 de April 1787 bestemte Fond Suls de udredes,) for, at disse Efterretninger kunde bruges til Asbetjening ved Finants-Collegii, i Overeensstems melse med ovenanførte allern. Befaling, nærmere giss rende allerunderdanigste Forestilling; og skal uden for den Tid ingen Sorestilling om nye udgivter gigs res, naar ikke Statens Confervation og Sikkerhed, den Kongelige Tjenestes væsentlige Fornærmelse, eller andre for Statens Velfærd af yderste Vigtighed, væs rende eller af store og almindelige Vanheld foranles bigede Omstændigheder det ei uomgængeligen udfordrer, hvorved saavelsom ved forhen ommeldte Forestillinger det dog i alle Maader forholdes efter Rescr. af 2den. Junii 1784 (1): dog skal i Henseende til de overs G 5% ora ment, 3) Generalitets- og Commissariats Collegium, 4) Rentekammeret, s) Best. Guin. Rente- og Gene raltold-Kammeret, 6) General-fd. Dec. og Commercea Collegium, 7) Bergverksdirectorium, 8) Overbanto- Directionen, 9) Skatkammer-Directionen, 10) Admiralitets - og Commissariats Collegium, 11) Gene ralpost-Amtet, 12) Postcasse Vensions - Directionen, 13) Generalvei, 14) Qvægfoges, 15) Stutteries Commissionen, 16) Overhofmarschallen, 17) Staldmesteren, 18) beater Directionen. (a) Kommer i Tillægget; see ellers Prom. 3 Julii 1784. Af<noinclude><references/></noinclude> hkq638b5eo2kzhz584nt51ljfzxrpal 104 105200 404475 403618 2026-04-25T18:39:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404475 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 160|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>22 Septbr. meddele en fuldstændig fortegnelse over alle i Sognet værende Huusmænd, Indefter og Lyststeder, af hvilke denne Afgivt til Kirken skal svares, og herefter qvartaliter Underretning om de med dem forefaldende Fors andringer. 22 Septbr. diget 22 Septbr. Canc. Prom. (til Samme), ang. Vægtlod der til raffinerede Sukkere og Sirup, samt smaat 177aal til Steenkul. Gr. Da det vil geraade til de Handlendes &c.....(f) 25 til 100. Pd., hvilke hidtil for endeel sal mangle i Kjøbenhavn saa meldes herved, enhavn: faa me Art der ikke kan haves noget imod, at Magistraten efter dens under 9de Julii fidftl. indsendre Forslag, lader ved Justeerkammeret forfærdige, og til Alle og Enhver udsælge justerede Lodder af 25, 50 og 100 Punds Vægt (g), samt halve Tønder og mindre Maal til Steenkuls Maaling; og at Disse, for at filles fra.de ordinaire Kornmaal, paasættes det Kongl. Chifre og Bogstaverne St. R. Generalitets- og C. C. Prom. (til samtlige militaire Jurisdictioner i Danmark og Hertugdommene), ang. at ingen Inqvisit, saalænge han staaer for Retten, maae flaaes, eller paa anden Maade i Ord eller Gjerning mishandles, under Straf af en Maas neds Gages Forliis for Den, der saadan Mishandling maatte befale eller foranstalte; og at Auditeurerne, under samme Straf, fal, naar mindelig Forestilling ikke nytter, være pligtige Saadant i Protocollerne at anmærke, og det ufortøvet til Regimentscheferne at rapportere, som uden Lov og Dom have at foranstalte forbemeldte Gagens Indeboldelse, Chvilket Stongen, som ved Relationen af en Krigsrets Act og Dom erfarede, at den Anklagede er under Forhøret bleven belagt med Stokkeprogl, har, for at see sig uit for Fremtiden (f) Ligesom i Plac. af 21 de Novbr. 1787. (g) Cfr. Rescr. 19 April 1788.<noinclude><references/></noinclude> 7gi3fb5v6dq57iik029vivniw2vac7k 104 105215 404476 403658 2026-04-25T18:39:39Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404476 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|175}}</noinclude>Sammes Prom. (til Amtmanden i Lundenæs, 13.Octbr. og Bøvling: Amter), ang. at tilfjendegive de klas gende Nørholms Bender, til Resolution: at Forordn. af 24de Decbr. 1760 i dens Iste §. udtrykkes lig tillægger Proprietairer og Jordegods:Eiere Folkes statten af deres Bønders Tjenestefolk, imod at svare selv 8 Still. af hver Tondt Hartkorn, og at følgelig Folkeskatten, hvilken er og bliver den Samme som den i Forordn. af 31te Decbr. 1700 findes paabuden, aft Supplicanterne bør erlægges; men at derimod de i klas gen ommeldte Søringspenge ikke i Forordningen ere befalede (v). Rescr. (til Khavns Hof og Stads Ret), ang. 19 Octbr. af hvem Skifterne efter det til Feiningen Christiansøe udcommanderede Divisions: Mandskab fors rettes (x). Gr. Admiralitets- og Commissariats Collegium bar til Cancellier meldet, at Auditeur Lemich paa denne sæsning 8190 cz har anlegt, at Stifterne efter det ubetydelige Antal af Divifions Mandskab, som fra Kiøbenhavn til Fæstningen commanderes, da der bortdee, maatte af bemeldte Fastnings Stifte-Ret der behandles, i Ereden for at Saadant seer af Hof- og Stads-Rettens Stifte Commission, hvilket ofte foraarsager megen leilighed. Bemeldte Christiansges Fæstnings Stifte:Ret maae behandle og endelig afgjøre Stifterne efter det til sams me Festning udcommanderende Divisions:Mandskab, samt dets hustruer og Børn, uden at Hof: og Stads- Retten dermed Noget for Fremtiden skal have at bes stille, undtagen i det Tilfælde, at det afdøde Mandskab maatte have efterladt sig deres hustruer i Rjøbenhavn, i hvilket Fald Skiftebehandlingen fremdeles forrettes af of og Stads:Rettens Skifte-Commission. (v) Cfr. Prom. 1 Decbr. 1787. (x) Cfr. Plac. 29 Decbr. 1791. Rescr. ad:0 on<noinclude><references/></noinclude> g142q9q17p6x4ooba1n2vlrwkwyadtb 104 105255 404477 403691 2026-04-25T18:40:01Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404477 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|215}}</noinclude>som aadens:2aret maae vedblive. fra afg. Capellan Sr. Krügers Enke). (Efter Ansøgning 14 Decbr. Canc. Prom. (til Commissionen for den ny 15 Dechr, Fødsels-Stiftelse), ang. en Placat imod at Jordemødre huse Besvangrede, og en Bekjendtgjørelse i Aviserne om Provincial-Jordemødres Oplærelse i Stiftelsen, samt Notits om næstfølgende Promemoria. Gr. Commissionen har andraget, at det vil være nødven digt, ved en placat offentlig at bekjendtgiore, hvad Rescr. af 23 de Martii a. c. befaler, ang. at Stadens Jordemødre herefter ikke maae huse (bvormed Huus Eierne maatte have Indseende) besvangrede Fruentimmere uden dertil erholdende Tilladelse fra Stiftelsens Direction, og, indtil denne bliver udnævnt, fra dens nærværende Commission; samt forespurgt, om denne Placat, saa og om Bekjendtgjørelsen i de offentlige Tidender, ang. de oplærende Jordemodre fra provincerne at benytte sig af den i Fodfels -Stiftelsen bestemte fri Modtagelse eg Undervisning, skal udskædes fra Commissionen, eller fra Cancelliet. Den forberørte Placat (b) og Bekjendtgjørelse kan udfærdiges og foranstaltes af Commissionen. Can. Prom. (til Magistraten i Kjøbenhavn, 15 Decbr. og til Directionen for Frideriks Hospital), ang. at syge Barselqvinder skal fra den Kongl. ny Fødsels: Stiftelse modtages i hospitalerne (c). Da Kongen, ved under 23de Martii a. c. at appro bere den foreslagne Plan til samme Stiftelses Indret ning, som til næstk. Iste Jan. bliver aabnet for alle vedkommende Frugtsommelige, tillige har befalet,,,at de Barselqvinder, som efter deres Barselferd blive beladte. (d) i Forveien underrettes:" saa tilfjendegives Saadant herved til Efterretning og videre Foranstaltning. 24 (b) See Placat 24 Decbr. 1787. Gee (c) Korteligen notificeret Commissionen i næstforefaaen- Promemoria. (d) Sees i Rescr. 23 Martii 1787 noget for Slutningen i P. I.; dog at Steden for de Ord, maatte, burde, her fager sal. See Prom. 1 Martii 1788.<noinclude><references/></noinclude> 41zr1aynjwja4c7d7iracmd3h5byzxk 104 105302 404478 403741 2026-04-25T18:40:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404478 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 262|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>2 Febr. Omkostninger, uden de, som selv der eie Huus og 2 Febr. Febr. Gaard. (Saafom af Rescr. 23 de Julii 1734, skiont der vare Rytter-Regimenter indquarterede i Kiøbstæderne liges som nu, og det altsaa paa de nu Indqvarterede synes at kunne anvendes, er under 26de April 1737 fra Generalia. tets og Commissaviats Collegium udgaaet til Regimentet i Slagelse en Explication derhen, at under de i Samme benævnte Militaires ikke skulle forstaaes indquarterede Offi cerer, men alene de, der uden for Tjenesten beboe Huse, hvilket i bemeldte Slagelse har havt den Virkning, at de Militaire der i Byen ei ere blevne ansatte til at svare disse Omkostninger; og bemeldte Collegium, med hvilket desuden nu er corresponderet i Anledning af den af Stabsa Officererne i Kallundborg udviste Vegring, er af de Tanter og Buffer, at de Militaires herefter som tilforn maae fritages for disse Venges udredelse, hvilke og efter Sagens Matur og deres Forfatning synes dem uvedkommende, siden de selv paa Regimenternes Bekoßining lade afstraffe deres egne Militaires Forbrydelse; hvortil endnu kommer, at det ved Kgl. Befal. af 18de Decbr. 1744 (z) er i Henseende til Kolding limiteret derhen at ingen i Tjenesten staaende Militair, uden de Officerer, som fely eie Huns og Gaard, skal udrede Delinquent-Omkostninger). Canc. Prom. (til samme Stiftbefalingsmand), ang. at Delinqventers uundgængelig fornødne Blæder i Arresten bør henregnes til deres forflege ning, og bekostes paa lige Maade som denne, nemlig ved Repartition paa Stiftet eller Amtet, for saavidt de Delinqventer angaaer, der tiltales for Tyverie, Roa verie, Drab og mordbrand; og af Sagefalds-Cassen, for faavidt angaaer de fer andre Misgjerninger ans holdte Delinquenter; men Børnenes Underholdning bør i deslige Tilfælde bekostes af Fattigcassen. (I Anledning af Forespørgsel fra Bergemesteren i Kallundborg) (a). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i Aalborg), ang. at Skoleholderen i Sterup ikke imod Brug og Sædvane saavel i denne som de øvrige Landskaber i Stiftet, kan paalægges noget Skolehold om Sommeren, med mindre Beboerne i Skole:Dis strictet vil tillægge ham saadanne Indkomster, at han (z) See og Skriv. 22 Aug. 1739. (a) Ece Forordn. 5 April 1793, Cap. 1. §. 6. 00<noinclude><references/></noinclude> na0rv6h5i795vmynsoa855dkiv04u3i 104 105360 404480 403817 2026-04-25T18:41:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404480 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 320|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 Martii. 29 Martii, Gr. Til Rentekammeret har han gjort Forespørgsel, om Regimentsqvarteermesterne i Norge skal nyde fri Befordring til Forhøre, Krigs-Ret og Commissioner, og om Saadant skal see med 1 eller 2 Hefte, samt om Capitainlieutenanter i Henseende til Hestenes Antal skal ansees lige med Capitainer eller med Lieutenanter, da Saadant ikke i Skydsfor ordningen af 1784 er bestemt. Foruden at en Regimentsqvarteermester, som veb de Nationale tillige er Auditeur, virkelig henhører til Understaben, og altsaa, som Officeer, unegtelig maae indbefattes under dette Navn, samt følgelig efter fore anførte Forordnings 2den Afd. 7de S. Litr. u har den samme Set til fri Skyds, som de øvrige Officerer, der commanderes til flige Forretninger; saa er det og klart af denne Forordning, at Regimentsqvarteermestere skal have fri Skyds til andre Neiser end de, som i gde S. Derøres, saasom efter 7de §. Litr. z til Dragondeputas tioner, og efter Litr. e naar et heelt Regiment skulde da han, omend skjønt her ikke udtrykkelig nævnt, dog maae forstages under den almindelige Benævnelse af Officeer, ligesom og Fororde ningens Mening er, at han stedse skal have 2 Heste, siden han, qva Auditeur, skal føre Protocol m. m. med sig; og hvad Capitainlieutenanterne betraffer, da bør de i dette Tilfælde ansees som Capitainer, siden de stedse forrette Capitains-Tjeneste. #7 10 btine affordret Troskabé-Feb, da han, Nentek. Skriv. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. Navsamlen samt Marsvin og Sælhunde Fangst paa Orby Strand. (I Anledning af Ansøgning fra adskillige enrollerede Sefolk og Sikkere af Orby Sogn om samme Tilladelse, som de forhen, forend Sognets for strande bleve tagne under Administration for Kgl. Regning kal have havt til Ovenmeldte, samt til at opsamle Zvol mel og Kruger), Kammeret holder i Almindelighed raadeligt, at bet förbliver ved den i Strandfogdernes Instruction indes holdte Bestemmelse i Hensigt til Ravsamlingen, og saaledes henholder sig til de derom forhen meddeelte Ree<noinclude><references/></noinclude> tfilpadbkybfeqakhletagf611zn29v 104 105370 404481 403827 2026-04-25T18:41:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404481 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 330|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>+ 19 April, Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. den botaniske Haves Indkomster, Bestyrelse og Bibliotheqve, samt forelæsninger i Haven. Gr. Af Forestilling fra Geb. Rd. Solmskjold og Conf. Rd. Friis Rottbøl er Kongen refereret, at i Følge de til dem fom Commissavier allern. ergangne Befalinger ere alle Byg ninger og øvrige Indretninger i den ny botaniske Have ved Charlottenborg, efter de approberede Tegninger, nu ganske færdige, og indrettede saaledes, at de formene, at denne faa vel befiagende og nyttige Have kan sættes i Ligning med de Bedste i Europa, samt at det i flere Henseender kunde have sin Nytte, om disse botaniske Indretninger offentlig bleve bekjendtgjorte, hvorfore Tegningerne, som desaarsag ere giorte med saa megen Flid, maatte stikkes i Robber, men at dertil, som og til Trykningen, vil medgaae førre Summer, end der af den til Botaniqvens Dyrkning benlagte Fond, som for Tiden bestaaer i 563 Rdlr. fra Universitetet samt 800 Rdlr. af den agende postes Overskud, og saaledes i alt 1363 Rdlr. aarlig kan befrides. Bekostningen, som maatte medgaae til at lade de over bemeldte Haves Anlæg med videre forfattede og herhos følgende Tegninger stikke i Robber, samt til at betale Trykkerlønnen for Beskrivelsen, maae udredes af Overskudet af den agende Postes Indkomster, af hvilke, foruden foranførte 8oo Rdlr., endnu fra indeværende Aars Begyndelse maae udbetales 400 Rd. aarlig, hvoraf de 200 Rdlr. skal anvendes til Bygnin gernes Vedligeholdelse og Bibliotheqvets Forøgelse, samt nye Planters aarlige Anskaffelse, og 100 Rdlr. tillægges Lector Viborg efter hans derom gjorte Ana søgning, hvorved han ligesom hans Formand altsaa nyder 200 dir, aarlig, samt endelig Urtegaardsmanden Bache, efter lige Ansøgning, tillægges 100 Rdlr. til at holde en Svend for, som i Sygdoms Tilfælde fan gage ham tilhaande; om hvilke Penges Betaling under denne Dags Dato er tillagt General Postamtet den fornødne Befaling, samt at bemeldte 1200 Rdlr. under Eet skal anvises Qvastoratet ved Universitetet, der<noinclude><references/></noinclude> kjw0ixu6wxl94065qa79abh20hmxmo1 104 105465 404482 402624 2026-04-25T18:42:17Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404482 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 426|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Aug. maatte være nærværende, thi i Tilfælde af at nogle quA Arvinger enten ere udenrigs eller i andre Provintser, og altsaa ikke strap kunne møde, vil det være nøds vendigt, at vedkommende Dommer paa Disses Vegne Bestikker Tilsynsværger i Boet; og hvad den anden Punkt angaaer, da bør Dommeren afsige deslige Rjen delser i den Orden, som disse tillige med andre Sas ger ere fremkomne for Retten. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Tronda hjem), ang. Skydsens Betaling i Henseende til noget af Veien over Dovrefjeld. Gr. Af bans Skrivelse med derbos fulgte Promemoria. fra Generalveimesteren Nordenfjelds har man erfaret, at de Beie, der ligge til og imellem de Fieldstuer paa Dovre Fjeld, som tilhøre Trondhjems Amt, ere ved Opmaaling og Opfikning befundne kortere end de tilforn uden Opmaaling have været regnede, hvorved Forfiellen vaa 3 Skydse Stifter er funden at være en Nors Miil, som Veien i sig selv er fortere end derfor betales; men at disse Fjeldgaardes Beboere ikke deftomindre paastaae, at dem Intet skal affortes i de Skydspenge, som fra Arrilds-Tid have vas ret betalte efter den gamle vedtagne Bei Længde, og ders for begjere, at det maatte anordnes, at, omendskjønt de allerede forfærdigede Skydstavler, som udvise den rette opmaalte Bei, blive paa hvert af disse Skydsskifter opfatte, de dog maatte nyde Skydspenge af de Reisende fremdeles som forhen efter det gamle Mile-Tal. Da nu Stiftbefal. derhos melder, at disse Folf ei alene boe paa et baardt Sted paa den nordre Side af Dovre-Field, men at Veien tillige op mod Fieldet er mere besværlig end længere ned i Beigden, og at den for fin ankelighed saa bekjendte Baars tie udgjor Distancen imellem Drivstuen og Kongsvold, som har været anseet for 2 Mile, men nu ved Oomaaling er 1 Mill, samt at der ingen Ligning er, hvad Hefte og Folk lide paa denne besværlige Bei, frem for andre Steder, da Skydskartene bestandig maae følge med de Reisendes Vog ne for at stænge Hjulene i Veiens bjergige og yderlig fteile Fald, saa at 32 Skill. Betaling for dette Bei Stykke er altid, vel og ofte suurt fortjent: saa anmodes han herved at bekjendtgjøre for alle Reisende, At Skposen over disse Fieldveie betales fremdeles som forhen, omendskjont de ved Opmaaling ere befundne fortere end de tilforn have været anfecte for. Canc.<noinclude><references/></noinclude> e4bntvwa1i5tpw5ufog57d771kdepn1 104 105466 404483 402625 2026-04-25T18:42:22Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404483 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|427}}</noinclude>Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Magistrat, samt 26 Aug. Hver Stiftbefalings- og Amtmand i Danmark), ang. at foranstalte, at det, som i Følge den ved Rescr. af 8de Septbr. 1779 approberede Plan skal til Artilleriets og Regimenternes Brug af Karle og beste m. v. udredes, vorder udtaget og holdt i Beredskab, saaledes, at de kan vorde afleverede, saasnart Ordre dertil gives; [samt at indberette Antallet] (i). (Efter Generalitetets Forlangende udi Prom. af 2sde Hujus, i Henhold til hvad ved bemeldte Refeript er vorden befalet) k). Generalitets og C. C. Prom. (til Fæstninger: 26 Aug. nes Commandanter og Regimenterne &c.), ang. at Officerene, endskjønt de efter Prom. af 20de Hujus ikke skal bære deres Skjærfer (1), dog bør indtil videre conservere Samme. pidurdaspun Bevilgn. at R. R. Nislef maae til Vedlige 29 Aug. holdelsen af 2 Broer paa den ham tilhørende Bording olles Grund node og oppcbære Bropenge for hver Gang Broerne passeres enten frem eller tilbage nemlig: Af en Bonde-Vogn Af en viid Vogn med 4 Heste Af enhver Ridende Af ethvert Fæhoved og af 2 Faarhoveder eller Sviin 2 Sf. 3 I men af gaaende Folk Intet; hvorimod Bro Kornet ikke kan være at tilstaae: og skal med Vasernes Vedligeholdelse forholdes efter Resol. af 30te Novbr. 1785. (Saasom han har andraget, at han i forrige Aar med stor Betoftning og meget Arbeide har ladet berørte 2 forfaldne Broer af ny opbygge og sætte i fuldkommen Stand, ligesoin han ogsaa skal have ladet istandsætte og færdig= Ee z (i) Dette [] stod ei i Prom. til Khavns Magistrat. gjøre (k) See Prom. 23 Sept. og 14 Oct. 1788, samt 2 af Nov. 1788. (1) See Noten til Prom. 20 Aug. 1788. 02<noinclude><references/></noinclude> ngolflrdy1yscn8drkn74iwy74dx16w 104 105467 404484 402626 2026-04-25T18:42:26Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404484 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 428|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 Aug. diere de til Broerne grendsende lange gbrede Baser og Dæmninger, saa at de ved oversagn Syn ere blevne befundne fifre og gavnlige for de Reisende, som skal fare Beien frem og tilbage; men at over disse Wafer og Broer falder en almindelig Landevei for hele Egnens Beboere til Kjøbstæderne Randers, Kolding, Fridericia, Horsens, Aarhuus, Viborg og Skive med flere Steder, og at saaledes, ved den jævnlige Paffage af Kjørende og Ridende derover, opfjøres Baserne, og Broerne opslides ham til betydelig Skade; anholdende derhos, 1) at han maae som en Ret kræve og bæve Passage Penge &c., 2) at han af hver Be boer i Hammerum Brads og Ginding-herreder, som holde Hefte, Stude og Voane, maae som en Ret (da de i saa Fald ingen Baffage Benge betale) aartigen fræve og hæve 20A Sfp. Rug til hver Martini at betales; og 3) at Beboerne i Bording, fast, Gjellerup og Sunds Sogne maatte paalægges at tomme ham efter Tilsigelse til Hjelp med kjørsel ved Basernes Vedligeholdelse, med videre). So Aug. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. de publiqve Udgivters Udredelse i Kallundborg. Gr. Nogle af Kallundborg - Indvaanere have andraget, at, efter Stiftamtmandens Foranstaltning, fulde af en Capital 424 Rd., som behøvedes til Byens publique udgivter, den halve Deel 212 Rdlr. udredes af Gründene, og de Eiendoms Jorder, som tilhøre dem, skulde erlægge 1 Rdlr. 84 Still. vr. Lod, i Overeensstemmelse med Fors ordn. af ste Maii 1683, hvilket de formene paa adskil lige af dem anførte Grundé at ville være alt for byrdefuldt, og hvorfor de herhos have ansøgt at maatte befries for dette publiqve Paabud; men Stiftbef. har i Erklæring oplyft, at Supplicanterne ere ubefoiede til deres Klage over denne af ham foiede Foranstaltning, som er grundet i ovenanforte Forordning, og den ham paaliggende Vligt at see Skatterne og udgivterne saaledes lignede paa Indvaanerne i Kjøbstæderne, at Ingen mod Anordningerne mere bes sværes, end ham kan tilfalde. Paa Grund deraf meldes, At Supplicanterne ikke kunne befries for det dem Paalagte, men de bør udrede aarlig, under Execu tions-Tvang, de hver Lod, som fjerde Delen af Byens Udgivter, foruden Indqvarterings Omkostningerne, paalignede 1 Rdlr. 5 Mk. 4 Skill., saalænge indtil de nærværende Fæstebreve paa Kirkens, Skolens og de Fattiges Jordlodder udløbe, da nye Fæstere, paa Grund af den af Stiftbef. berørte Forretning af 2000<noinclude><references/></noinclude> kqojicpsmr22cceg1ztdk09fi4ev7j7 104 105468 404485 403339 2026-04-25T18:42:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404485 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|429}}</noinclude>20de Martii 1610, vil blive at paaleægge Skatter: 30 Aug. nes Ubredelse lige med de andre Jordbrugere i Byen. s Canc. Prom. (til Amtm. over Nyborg- og Tras 30 Aug. nefjær Amter), ang. Befordring, men ingen Diætpenge, for Procuratorer, som til Forsvar beskikkes Bønder, der søges til fastes forbry delse. Gr. Han har, i Anledning af en af Krigsraadinde Lins degaard paa Lokkesholm anlagt Sag mod Bonden J. J. formedelst hans Fæftegaards Forsiddelse med videre, forespurgt: 1) hvo, der ber forskaffe Befordringen til de Procuratorer, som i Følge Forordn. af ade Junii 1787 beskik fes til Forsvar for Bender, som søges til deres Fæftes Forbrydelfe; og 2) om Procuratorer paa Reiser i deslige Sager kan tilstaaes Diætpenge, og i faa Fald hvormeget daglig, og af hvem Samme sal betales. Naar en til Festes Forbrydelse sagsøgt, Bonde fors bliver i Besiddelse af sin Gaard og Besætning, bør han selv befordre sit Forsvar til Retten; men, ders som han derfra er bleven udsat, bør dog den paa Gaarden Værende besørge Befordringen med Gaara dens Besætning; og skulde der ingen heste og Vogn være paa Gaarden, som saadan Kjørsel kunde be stride, bør den skee tourviis paa Godset (m). Hvad derimod Diætpenge angaaer, da fan Samme ikke være Procuratorerne at tilstaae i deslige Sager. 3 Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Lolland), 30 Aug. ang. Auctions Salarii Beregning ved faste Eiendommes Bortsælgelse. C Gr. Anledning af den fra Birkedoimmer Allerup i Nykjøbing indkomne Forespørgsel, om ikke Forordn. af 1693 dens 14de §. fremdeles som uforandret skal være en Regel til Auctions-Salarii Beregning af Kjobes Summen for ved offentlig Auction bortsælgende faste Eiendomme, meldes herved, at, da Cancelliers under 26de Aug. 1786 til Stiftbefal. ergangne Skrivelse har fastsat, at den paa beraabte Forordnings 14de Art. skal forstaaes saaledes, som det for Kjobenhavns Hof- og Stads-Ret under 13de Aug. 1777 ndgangne Sportel-Reglement i den 66de s. fastsætter, Ee 4 (m) See Fd. 24 Julii 1789. Sag<noinclude><references/></noinclude> mi9wyafwn70kwaoga6nojc5coasy67g 104 105469 404486 402628 2026-04-25T18:42:36Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404486 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 430|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>30 Ang. 30 Aug. Saa følger heraf, at Sagen derved en Gang for alle er afgjort, og at Dette bør fremdeles gjelde i der Hele. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aalborg), ang. at Fæfte: Syns og Tarations-Forretnin ger fat i Tingprotocollerne indføres. Gr. Herredskriveren i Børglum og Jersles-Herreder har forespugt, om de Syns- og Tarations Forretninger, fom i Følge Forordn. af 8de Junii f. 2. al foretages over Fæstebønder-Gaarde, al indføres i Tingprotocollen, eller og, ligesom de i Retten blive leverede, vedheftes Acten, som fra Retten bliver udstadt? hvilket fide han formener, ber finde Sted, paa Gkund af, at Forordningens 7de S. Litr. d) siger,,, et Forretningen af Synsmændene skal fremlægges for den Dommer, af hvilken de ere udmeldte," saa at, naar disse Forretninger vare beediacde, skulde de alene vedheftes Fæftebrevene. Da den paaberaabte 7de s. Lite. d) i forbemeldte Forordning, der bruger samme ud tryk som Lovens 1ste Bogs 17de Cap., der i Almindelig. hed taler om Taxations Forretninger, ingen Forandring gjor i Lovens 18-3 00 flere Art., og disse vil, at Skriverne i Retterne skal føre til Protocol alt hvad i Retten fremlægges, paa det deraf i fornoden Tilfælde kan gives dtog; det og let kunde hændes, at en saadan Saras tions Forretning paa en eller anden Maade kunde forkomme og Panterne altsaa bringes i Forlegenhed, naar det Document, hvorefter deres Jura fulde decideres, ikke var at erholde: Saa bør disse Syns: og Taxations Forretninger, som efter forbemeldte Forordning af 8de Junii f. 2. skal foretages, i Retten fremlægges, i Følge Lovens A01-8-3 Art. af Skriverne i Ting Protocollerne indføres. 30 Aug. Qvægsyge Commissionens Prom. (til hver af Tolderne), hvorved han underrettes om, at den alminde lige smitsomme Sygdom iblandt Hornqvæget har efter Consulens Indberetning yttret sig paa 2 Gaarde i Hertugdommet Lifland, for at han kan paasee Fd. af 28de April 1779, §. §. 6 og 7 ved de Ankommende efterlevet, i Følge Fd. og erholdte nærmere Instrux. Stute<noinclude><references/></noinclude> ptxkfknpfjjbg79vxws9ftaix1c36tr 104 105470 404487 402629 2026-04-25T18:42:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404487 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|431}}</noinclude>123- Stutterie Directionen (til Amtm. over tun 30 Aug. denæs og Bøvling Amter), ang. Hengstbesige tigelser, samt om Præmiernes Anviisning. Gr. Paa hans i den under 27 de Julii indsendte Beretning, om Hengst-Befigtelsen ved Markedet i Holstebro, gjorte Forespøgsel, om Lundenæs- og Bovlinge-Amter ikke, i Stedet for at forevise deres Hengster ved Randers Marked efter Forordningen, kunde henvises til Markedet i Holstebro, som nærmere for de fleste Indbyggere i disse Amier, meldes til Gjensvar: At Forslaget i sig selv er antageligt, men det maatte dog for det første beroe, og imidlertid fortfares efter det, som i Forordn. af 27 de Maii 1785 er bestemt (n). Og, da det flere Gange er hændet, at de til Holste bro-Marked bestemte Premier ei blive brugte, men maae reqvireres tilbage, saa er det for Ordens Skyld beqvem mest, at Pengene til Præmierne herefter ei blive here fra anviste, førend efterat Præmierne ere tilkjendte, og Directionen derom har erholdet Beretning. Ee 5 (n) See Plac. 13 Febr. 1789. Plan<noinclude><references/></noinclude> 2f4bq8vq5pq73ix4c781563lgdc6yag 104 105474 404489 402632 2026-04-25T18:42:45Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404489 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|435}}</noinclude>Nation og Beslag-1 Penge Portioner Gage Tillæg paa til 42 Rdlr. paa B. og 1 Pd. Heste i Penge Kudske Brød i Penge Rdlr. Sk. Rdlr. Sk. Rdlr. Sk. Rdlr. St. 16 672 8 319 36 F 40 1680 24 958 12 2 84 I 39 88 I 42 I 39 88 182 48 $ 16 672 = 8 336 F = 8462 16 336 168 672 1428 159 66 159 66 79 8 1 319 36 84 39 88 Hoveder 8 Compagnie Vogne Pakhefte og Kudske Dito for Telte &c. til Regimentetsp 5 Artillerister Dito for Telter &c. til Understabene Tillæg for de Eldste i Tjenesten Til Marqvetentere pr. Compag nie 2 Hefte, er 4 Canoner 4 Cardus Karrer 2 Reqvisiten-Karrer 8 Ammunitions-Karrer 5 Resolutioner og Collegialbreve. 435 1788. 31 Aug. 96 120 $ 2 84 505 Reserva Til Over Mundering - Under-Mundering Præste Offer Tillæg for 2 Adjutanter 3069 86 8585 10<noinclude><references/></noinclude> j62muy8ytnbc04n7s3oasy8pvy36h6u 104 105475 404490 401324 2026-04-25T18:42:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404490 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 436|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>$0. veder 31 Aug. Ration og Beslag-| Penge Portioner Gage Tillæg paa til 42 Rdlr. vaa Heste i Penge Kudske Rdlr. St. Rdlr. Sk. Rdlr. Sk. Rdir. 9 B. og 1 Pd. Brod i Penget St. Gevahr Reparationer paa 1024 Mand, a 24 ß. Til andre Ectra-Udgivter, Recapitulanter &c. 256 Rd. 944 I 200 Kongelige Rescripter, 1175 154522 2 13960 68 277 11634 151 6028 19 Enhver ASPAR<noinclude><references/></noinclude> 8msz62do8hq1u2sup495uqfz3nxw7sp 104 105476 404491 402633 2026-04-25T18:42:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404491 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|437}}</noinclude>§. 3. S. 4. §. 59 §. 6. Enhver Ration, som et tages i Natura af dem, som 31 Aug. er tilstaaet, betales maanedlig med 3 Rdlr. Udi Be: s. 1. §. 2. flag og Cuur: Penge godtgjøres 48 Skill. maanedlig for enhver af de her anførte Heste. En Oppasser fan Officererne ei tilkomme af Compagniet, naar Gages ringen paa Feldtfod har Sted. For at kunne efters leve denne Anordning, og være desvissere paa Sammes nøteste Efterlevelse, er for enhver Officeer en Portion mere reglementeret og godtgjort end forhen, i Stedet for en Oppasser i Natura. I Tilfælde af et Regiments Vacance eller Regimentschefens Anstillelse ved Genes ralstaben, nyder Oberstlieutenanten Regimentschefens Tillæg, saa og 2 Rationer og I Portion mere end her for ham er anført: ligesaa nyder en Major, naar han commanderer en Vatallion, ogsaa 2 Rationer og en Portion mere end her for en Major er bleven bestemt. Til Overmunderings Terminer regnes paa Feldtfod 2 War, og for Undermunderingen godtgjøres, i Stedet for 5 Rdlr. 67 Still., 7 Rdlr. 58 Skill. aarlig, paa det Enhver kan anskaffe sig de i Feldten mere behøvende Undermunderings Sorter, uden at komme i Gjelb. Afregning mane med Enhver gjøres qvartaliter og aar lig paa hidtil anbefalet Maade, og denne stedse findes baade i Lønnings- og Skyld Bogen uden mindste Res stance. Den saa kaldte Skill. Brodpenge, som fors hen kun maanedlig blev udbetalt, udbetales i Feldten hver Lønnings Dag. 2 Pd. Brød godtgjøres daglig, saa og 2 Skl. til Pd. Bjød: det første tager med Feldtfoden strax sin Begyndelse, men det Sidste ei førend Tiden nærmere anbefales. Brodet betales med 1 f. for Pd., enten ved Annammelse, eller efter Feldt-Coms missariatets nærmere Anordning; og over det annammede Brød indleveres den i Reglementet anordnede, af Majoren underskrevne Liste. Saalænge de her anførte, VI Deel 4de Bind. $f Com: §. 7. §. 8. 5. 9. 5. 10.<noinclude><references/></noinclude> oi8w629dnnl58htbohlmvd39ewqc9s3 104 105477 404492 402634 2026-04-25T18:42:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404492 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 438|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 11. §. 12. 31 Aug. Compagnie: Vogne et ere leverede, godtgjøres hverken Heste eller Kudske, men i deres Sted tilstaaes 2 Bendervogne, a 2 hekte, pr. Compagnie. Regimentet aflægger Rigtighed for de ved Regiments Artilleriet anførte Heste og Kudske ligesom for de Dorige. Naar Grenadererne skilles fra Regimenterne, og formere sluts tede Batallioner, betragtes de som et særskilt Corps, og forsynes desaarsag med Under-Stab. Grenadeer-Bataillonerne maae da og ene svare til det, som har været dem anbetroet og leveret, og derfor aflægge den vedborlige Rigtighed. Paa de en Officeer tilstaaede gefte godtgjøres for hver daglig Sfp. Havre, 9 Pd. He, og 6 Pd. Halm, men paa enhver vogn, Artillerie: og Pak: geft, ligesom paa en Rytter: eller Dragon-Hest, daglig kp. Havre, 12 Pe. Hø og 6 Pt. Halm. 5. 13. 2 Septbr. 5 Septbr. 5 Septbr. Generalitets- og C. C. Prom. (til Commans danten i Kjobenhavn), ang. at anordne, at Artillerie Officererne tillades ubehindret for Fremtiden at gaae paa Stadens Volde, hvor de ville. (Vaa Artillerie-Corpsets Forlangende, faasom Ophold i den Kgl. Tjeneste kunde foranlediges, naar de blive nedviiste), Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. at det i Holbek holdende saa kaldte Galle-Marked maae for dette Aar udsættes til den 23de Octbr., men for Fremtiden fastsættes at holdes aarlig omtrent den 20de samme Maaned. (Efter Ansøgning fra Bor gerne, hvilke andrage, at det fedie tilforn er holdet imellem den 16de og 22de Octbr., men nu i nogle Mar fat ferit i Maaneden til den zden eller 3die, hvorved saavel de som udenbyes Haandverksfolk, der mane soge Markes det, skal tage meaen Skade, da landmanden ikke til den Tid kan have enten Kreature eller Korn Bare gjort i Penge). Rescr. (til Amim. over Kallundborg. c. Amter), ang, en Jordemoder i nogle Sogne under Ler Fenborg og allundborg Slots Godser. Gr.<noinclude><references/></noinclude> 9w8o506kfjwrz86ad6n8ai4088a3o3o 104 105478 404493 402635 2026-04-25T18:42:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404493 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|439}}</noinclude>Gr. Geheimeraad Lerche' har andraget, at han, for at 5 Septbr. forebygge de jævnlige ulykkelige Hændelser ved Barnefød seler, der træffe saavel Moderen som Barnet, ved det at uerfarne og uoplærte Benderfoner betjene hinanden, og forrette Forløsningen, har antaget for bans Stamgodser en erfaren og eramineret Jordemoder, M. S. Grell, i Rorby under Kallundborg Amt; anholdende derbos, at hun maatte blive beskikket til Jordemoder i de under Verkenborgs og Kallundborg Slots Ladegaards Godser liggende s Kirke- Sogne, Ræfsnæs, Rachlov-, Tommerup, Rorby- og Aarby Sogne, paa den Maade, at hun maatte nyde i Be faling Mt. 8 Still. af enhver Gaardmands-kone, som hun betjenede, og 1 Mk. af en Huusmands-Kone, samt at det maatte blive Beboerne i fornævnte Sogne paalagt at betjene sig af hende som Jordemoder for deres koner, under Mulet af 2 E. for en Gaardmandss og 24 Still. for en Hunsmands:Kone, som Saadant efterlod, samt at disse Muleter ved Execution maatte inddrives hos de Overs hørige. Fornævnte M. S. Grell maae af Amtmanden beskik kes til Jordemoder for bemeldte Refsnæs:, Rachlov, Rorby: og Aarby: Sogne under Lærkenborg- og Kals lundborg Slots Ladegaards Godser, da de Gaard eller Huusmands Koner, som efterlade at betjene sig af hende, skal betale foranførte mulct, som ved Execution maae inddrives, medmindre hun enten formedelst Sygdom eller andre Forretninger ei kan være dem behjelpelig, i hvilket Tilfælle denne Mulet bortfalder (q). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Nibe), 5 Septbr. ang. den reformeerte Menigheds Kirke og Fattig-Midlers Bestyrelse, dens Kirkedisciplin, Toi stigheder og Deputerede, i Fridericia. Gr. Som Kingen er bleven foredraget den fra den reformeerte Vrai i Fridericia Hr. Dalgas og bemeldte Mes nigheds Fo. standere sammesteds til Cancelliet indgivne klage over hinanden i Anledning af de imellem dem værende Tvistigheder, wtræssende Kirkens Midlers Bestyrelse og Sikkerhed med videre, tillige med hvad fra den til disse Tvistigheders Indersøgelse nedsatte Commission er vorden indberettet: sa, for at see disse Stridigheter bilagte og afajorte, anordres on befales: Siden det er oplyst, at Kirkens va de artiges Regnskaber i de fidfie Waringer ikke kal være saa rdentlig holdre, som de burde, og derover 8f 2 i Sam- #12 (9) See Plac. 29 April 1791. 5. §. 1.<noinclude><references/></noinclude> c4k75ak9ce0qtub0s8dgs8kk77nw0wj 104 105479 404494 403340 2026-04-25T18:43:02Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404494 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 440|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 Septbr. i Samme være en Mangel af 100 Rdlr. omtrent, som dog ikke skal have fin Grund i nogen Underflæb, men alene være kommen af Mangel paa neiagtig Orden, og at Et og Andet, som til de Fattige i Menigheden er bleven betalt, kal være forglemt i Regnskabet at anføres, S. 2. 5. 3. 2 §. 4. Skal denne Mangel af 100 Rdlr. være Forstanderne eftergivet; og skal præsten og de 6 af Menigheden udvalgte Forstandere (r) herefter forestaae Indtægterne og Udgivterne efter de Flestes Stemme, ligesom hidindtil. En Kaffe med 3 Laase og Zogler skal gjøres, af hvilke Præsten skal have den ene Nogel, og 2 af Forstanderne enhver sin af de andre Nøgler. Denne Kasse skal forblive i Præstens Forvaring, og deri for vares ei alene Protocollerne, men endog de originale Gavebreve og Obligationer, samt Reverser med Cautioner Kirken tilhørende, over hvilke skal forfattes 3 ligelydende Designationer, hvoraf den Ene indføres i Protocollen, den Anden leveres Præsten, og den zdie den ældste Forstander. Ligeledes skal en anden Kasse forfærdiges med 3 Laase og Nøgler, samt et aparte Rum i den med et hul paa Laaget, hvori skal lægges alt hvad aarligen gives til de Fattige, Tavlepenge samt Jordleie og Renterne, som til det Snapsting indkommer, og derover forfattes et Regnskab paa Indtæzten og Udgive ten, hver Post for fig; og skal de Sidst imod Qvittes ring strax udbetales: hvilket Regnskab, naar det af Presten og forstanderne er efterseet, og findes rig tig, skal indføres i Protocollen, og saavd Præsten som den ældste Forstander deraf gives Copie: men denne Kasse skal forblive hos den ældste af forstanderne, eller den, som er suffisant og Pengene indcafferer. Til at indcassere Renterne og Jordleien med videre, skal Præsten og de 6 Forstandere efter flest Stemmer uda nævne enten een af Forstanderne, eller en anden sufftsant Mand, som de selv vil være ansarlig for, hvil= (r) See Prom. 30 Maii 1789. fen<noinclude><references/></noinclude> 4xzk4rslw7jzhqf2viiu2wtw6wd9uhy 104 105480 404495 402637 2026-04-25T18:43:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404495 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|441}}</noinclude>S. 5. en skal forrette, hvad i 3die Post er meldet og derfor 5 Septbr. nyde p. C.; og maae Renterne og al Jordleien med videre indkræves saaledes, at de efter Snapsting i Julii Maaned fan indkomme, og leveres i Kassen udi Præs stens og de 6 Forstanderes Nærværelse, som da igjen imod Qvittering udbetaler hvad Enhver deraf tilkommer: og, skulde noget af Renter, Jordleie eller op fagte Capitaler mangle, naar saaledes Snapsting er forbi, skal Præsten og de 6 Forstandere strax søge Debitor paa hans Bekostning derfor paa lovlig Maade. Alle de Capitaler som staae uden Pant eller suffisant Caution, eller hvoraf resterer mere end et Nars Reuter, stal opsiges og betales til næstkommende Snapsting 1789, saavel som de Penge, det findes nødvendigt at udsætte paa bedre Pant, alt efter Præstens og de 6 Forstanderes Beslutning efter fleste Stemmer; og maae ingen Qvittering udgives for nogenCapital, medmindre Samme er underskreven af Præsten og i det mindste af 3 Forstandere. Regnskaber skal forfattes for Cas pital og Renter med Jordleie og saa videre samt Indtægt og logivt fra det Aar Hr. Dalgas blev Præst, og indtil indeværende 1788 Aars Snapsting, hvormed Skal forholdes, som i 3die Post er meldet, og siden fremdeles hvert Aar, under Mulct for Vedkommende i manglende Fald; hvorfore Samme aarlig skal forevis ses og paategnes af de Deputerede, som herefter anordnes, paa det Samme ikke skal blive forsømt: og, fulde Regnskabet udeblive, sal disse indberette saadant til det danske Cancellie. Paa det Udgivten til de Fattige kan Herefter være ordentlig til Almisse-Lemmer, skal Præs ften og Forstanderne forfatte en aarlig Liste efter de fleste Stemmer, hvori fastsættes hvad enhver ugentlig kal nyde og hvilken Udgivt anføres i Segnskabet. Byg nings Reparation paa Kirken, Residentsen til Præ- Ff 3 ften 5. 6. §. 7. §. 8.<noinclude><references/></noinclude> g9rl6lwpclkj1cb49rt5zk9a4qw7kgd 104 105481 404496 402638 2026-04-25T18:43:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404496 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 442|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>3. 9. 5 Septbr. sten og Skolen skal Præsten og de 6 Forstandere efter de fleste Stemmer aarlig overlægge; og maae ingen Ste paration foretages over 10 Rdlr., førend den haver været til Licitation. Med Kirke Disciplinen skal i alle Maader forholdes efter de Reformeertes Privilegier, og ligesom Samme har været i forrige Refor meerte Præsters Tid, for saavidt Samme ikke herudi bestemmes: og bør for det øvrige forstanderne og Menigheden omgaaes deres Sognepræst med sommelig Erbodighed, sem deres Sjelesorger, flittig lade deres Born gaae i Skole, i Særdeleshed om Vinteren de store; derimod bør Præsten igjen omgaaes Forstans derne med Kjærlighed og Sagtmodighed og skal al den udi den imellem dem hidtil værende Tvistighed brugte hidsige Skrivemaade være herved aldeles mortificeret. Stolestades Uoviisning eller anden Forandring i Birken sal af Præsten og Sorstanderne efter de fleste Stemmer afgieres. Skulde ny misforstaaelse og Dispute herefter opkomme imellem Præsten og Menigheden eller Forstanderne, sal de 2 i Fridericia væs rende Sognepræster, tilligemed 2 of Magistraten og Byfogden samme steds i saa Tilfælde undersøge Sam me, og see at bilægge Sagen; og i manglende Fald, at Saadant ei af dem kan skee, indberettes den til det danske Cancellie. 5. 10. 8. 11. 6 Septbr. 6 Septbr. .8.2 Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene i Dan mark og Norge), ang. at Under-Officerernes og de Gemenes Boner maae, efter Generalitetets Meldende, ved Regimenternes Afmarch nyde frit Qvarteer i Kjøb:. stæderne i den Tid deres Mænd ere fraværende. Canc. Prom. (til hver af Amtmændene i Dans mark), ang. at han i de Tilfælde, naar de af det nationale Mandskab (s) til Regimenterne afgivne Sol Efter Gen. Prom. 13 Sept. 1788 er det egentlig kun Land. Recruter.<noinclude><references/></noinclude> svv8wwhbsv9gui66h1utkikr7lpy2a8 104 105482 404498 402640 2026-04-25T18:43:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404498 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|443}}</noinclude>Soldater skulle i Følge Forordn. Gte Decbr. 1743, §. 14 6 Septbr. aftjene Bøder, som de ei kunne betale, for Fremtiden først ville fornemme, om vedkommende Regiment ikke hellere vil betale 23øderne for en saadan Karl, end aldeles miste ham. (For at forekomme, at en Saadan ikke uden dets Forevidende skal blive indsat i Slaveriet; og siden ban, near han engang der har været, ei igjen kan antages til eften). Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Universitet, 6 Septbr. samt til de uden for Samme nedenudnævnte), ang. Dommere ved Concursen til de extraordi naire Professorater, samt at 3 deraf ere besatte, (faasom den Zid nu nærmer sig, at den ny Fundation og An ordning for Univerfitetet skal bringes i lidovelie, samt Fores læsningerne for tilstundende Winters Halv-Nar i Overeensfremmelse dermed tage sin Begyndelse). Kongen har til Dommere ved de til de ertraordinaire Professoraters Besættelse nu forestaaende Concurser ude nævnt følgende: nemlig ved den theologiske Concurs, foruden Facultetet, hvorunder og Biskopen i Sjelland er indbefattet, Confessionarius Bastholm, Professor og Sognepræst Adler, Kammerherre Suhm, og Etats raad Trant som Medlem af Skole-Commissionen; veb den Juridiske, foruden Facultetet, Kammerherre Suhm, Conferentsraad Cordsen, som nærværende Tid forrets ter Justitiarii Vices i Heieste-Net, Etatsraad Trant, som Medlem af Skolecommissionen, og Justitsraad og Generalprocureur Colbjørnsen: ved den Mathematia ske, foruden de 2 Professorer i Mathematiqven og Pro fessor Bragenstein, Generalmajor Vegner, Professor Krebs og Capitain Abrahamson. De uden for Unis versitetet saaledes udnævnte ville i Følge heraf, naar de derom blive underrettede, mode som Dommere ved disse Concurser, og hver for sig indsende deres Betanf ning over Sammes udfald, noie motiveret, til Uni versitetets Patron, som derefter forelægger Hans Matef 4 stæt<noinclude><references/></noinclude> msuioco5ptkf55kmkzrrmhlhbpyqtvk 104 105483 404499 403526 2026-04-25T18:44:01Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404499 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 444|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>6 Septbr. ftæt Indholden deraf til endelig Resolution. 6 Septbr. Bes meldte Professor Adler er under 5te Hujus allern. bes fisket til Professor Extraordinaius i Theologien ved Khavns Universitet med Ret til at examinere, ligesaa Professor Gamborg til overordentlig Professor i Phis losophien med 300 Rdlr. aarlig Løn, og Mag. Snees dorph til overordentlig Professor i historien med 400 Solr. aarlig (t). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. Omkostningernes Godtgjørelse paa en. opbragt Slave, men Øvrighedspersoner ei at nyde Opbringerpenge. Gr. Da den i hans Prom. af 17de Julii fidfft. ommeldte og i Korseer anholdte, saint fom Better og Lasgænger til Kiøbenhavns Fækning indsendte . . . befindes at være en undvigt Slave fra Kronborg Fæstning, Saa kan der ikke være nogen Tvivl om, at jo de paa hans Varetægt, Forflegning og Indbringelse an vendte Omkostninger, der beløbe sig til 6 Rd. 2 MF. 4 St., bør af sidstmeldte Fæstnings Slavecaffe udredes og godtgjøres; men at Byfogden i Korsser desuden skulde tilkomme 4 Rdir. i Opbringerpenge for denne Slave, fan faameget mindre tilstaaes, som han end ikke som en undvigt Slave, men som en for hans Pass ses Urigtighed mistænkt Person er bleven arresteret, og det desuden er aldeles upassende, at Øvrighedspersoner, som, ved at anholde lige mistenkte Folf, blot opfylde deres Pligter, ogsaa skulde nyde den Douceur, fom Forordn. af 28 de Aug. 1754 (u) tilstaaer, for at opmuntre Undersaatterne til at paagribe bortrømte Slaver. Canc. (t) Dette Sidfte, hvortil see Prom. 5 Febr. 1791, blew dog nok ikke notificeret Bastholm og de Flere. (u) See Skriv. 3 Septbt. 1754.<noinclude><references/></noinclude> dmuob7ovgliwcmpth9ahqsu4h9hdp4q 104 105484 404500 402642 2026-04-25T18:44:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404500 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|445}}</noinclude>Canc. Prom. (til den første Hofprædikant), 6 Septbr, ang. at af ham, og ikke nogen anden, bør visi. teres ligesaavel i Frideriksborg Slotskirke og St., Mariæ tydske Kirke i Helsingøer, som det nu herefter skeer i Fredensborg Slotskirke. (Waa hans Fore spørgsel i Anledning af Prom. 19de Julii fidstleden). Canc. Prom. (til Amtm. i Lundenæs og Bøve 6 Septbr. ling Amter), ang. ieisepassers Udgivelse til Bønderkarle, som begive sig til Holsteen zc. at tjene (v). Gr. Af hans Skrivelse er erfaret, at der fra Beserkanten af Indland gaaer aarlig et anseeligt Antal Bønders karle deels til sterkanten, deels til Provincerne og til Holsteen i Bintertjeneste, hvorfra de, efter at have udtors Een det indavlede Korn, om Foraaret komme tilbage, og Hvorved de fortjene en god Løn; samt at det er at formos de, at de paa slige Steder ere uundværlige, eller i det mindfte meget vilde savnes, naar de uformodentlig bleve borte: og, da han i saadan Anledning, samt siden den gamle Maade, paa hvilken disse Solf forhen have erholdet Reisepas, nu ophører i Følge Forordn. af 2cde Junii h. a., har indßilt, om det ikke kunde være tilladt, at meddele de Karle, som forlange det, Reisepas imod Caution, og efter at de med deres Alder oa Heide vare annoterede i en Liste, som kunde overleveres til Seffionen, hvorved dens Fremme ei blev forhindret, men alle Vedkommende con serveret i deres lovlige Næring. Det kan vel tillades, fremdeles at meddele slige Rarle Reisepas imod Caution (x); dog maae Amimanden tillige erkyndige sig, om de ere tjenstdygtige, for i fornoden Fald at kunne give Extra Seffionen den for nødne Oplysning. Ordre (til Stiftbefalingss og Amtmændene m. fl. 9 Septbr. i Jydland) ang. Besorgelse af Adskilligt ved Tropperne ibidem. Paa Kongens Befaling. Da Generalmajor Moltke, Chef af det Aalborgske Regiment haver Ordre at besorge Ff 5 (v) Cfr. Prom. 11 October 1788. udi (x) Cfr. Prom. 13 Martii 1790 og 31 Decbr. 1791 samt Fd. 22 Martii 1793.<noinclude><references/></noinclude> px9scnt9ipwoz2jgx3jicq3l69rtepq 104 105485 404501 402643 2026-04-25T18:44:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404501 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 446|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>9 Septbr. udi denne Tid Adskilligt for Kongens Tjeneste ved Tropperne udi endeel af Jydland: saa anbefales berforme delst alle Stifts- og Amtmænd, Krigs- og Land Commissarier, samt alle øvrige civile og militaire Konge lige Betjente, som dette bliver communiceret, paa det ferderligste at understøtte bemeldte General Major Moltke udi alt hvad han forlanger i denne Henseende, og under stort Ansvar uopholdeligen at anordne og iverksætte, hver efter sit Embeds Medfør, hvad han af og hos dem requirerer, for at iverksætte dette, som ham er bleven paalagt. Stift: og Amtmændene have strax at bekjendtgjøre denne Befaling for de udi deres Stifter og Amter befindlige Kongelige Betjente. Aalborg -Slot den 9de Septbr. 1788. Frederik. 9 Septbr. 12 Septbr. 12 Septbr. Generalitets- og C. C. Promemoria, ang. at Staben maae selv anskaffe sig Telte, og at Disse tilligemed Equipagen skal transporteres paa Stykhefte.. Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Sjelland, Geheimeraad H. Schulze, Justitsraaderne. C. Colbjørnsen og . Vormskiold), ang. at sam mentræde, for at udgjøre den i Regl. af 4de Aug. fidftl. omtalte bestandige General: Jndqvarterings commission, samt, faasnart nogen forandring i Inds qvarteringen foregaaer, strax at indkomme til det D. Cancellie med den fornødne Forestilling, hvorledes Hjel pestatten kunde forandres efter den allerede lagte og approberede Plan; da dem ere tillagte 100 Rdir. aar lig til en Secretair, som de selv kan antage, for at gaae dem tilhaande ved den nødvendige Correspondence. Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet) ang. Professorernes Ascension til storre Indkomster, (efter indkomme Forslag fra dets Vatron). Som en uomstødelig Regel fastsættes for de ved bes meldte Universitet nu værende eller herefter ansættende Lærere<noinclude><references/></noinclude> 8e7t32o7bqlzz1vk2it3d8mshmehfxh 104 105486 404502 403341 2026-04-25T18:44:17Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404502 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|447}}</noinclude>Lærere, at de alene have at vente Formerelse i deres 12 Septbr. Løn og øvrige Indkomster af Kongens hver Gang fasts sættende Bestemmelse, hvorved der kun skal haves en sigt til deres Talenter og større eller mindre Flid, dn man paa den Maade kan vente at de kjendeligst vil vise baade Duelighed og Virksomhed; dog vil Kongen, at de nu værende Ordinarii ng Defignati maae beholde uforfrænfet deres Rettigheder, til at stige efter deres Anciennetet til bestandig større Indkomster, saa og at As, censionen til bedre Indkomster alene skal strække sig til de Corpora, som Professorerne i ethvert Facultet for fig ere tillagte. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sjelland), 12 Septbr. ang. et Præste Enkesæde ved Helsinge-Kald. Hr. Hammer maae efter Ansøgning opbygge det paa Præstegaardens Grund, og dertil henlægge 15 Tønder Land, paa følgende Vilkaar: At dog nærmeste Efter mand ikke skal betale derfor mere til hans Enke eller Arvinger end 200 Rdlr., i hvor høit end Bygningen kunde ved Syn taxeres og i Brandcassen være assureret for; bog at Bygningen altid holdes i den Stand, at den er 200 Rdlr. værd: og skal første Eftermand igjen nyde af sin Eftermand 150 Rdlr., og denne igjen af sin Efrermand 100 Rdlr., og denne atter igjen af sin Eftermand 50 Rd., da Enkesædet saaledes bliver indfriet til Kaldet. Den ældste Enke i Kaldet skal, saalenge hun lever i ugift Stand alene besidde Huset, og drage al Fordelen deraf, saavelsom og af dets tilligs gende Jord, men hendes Børn, om hun bortdøer mes bens de endnu ere smaa, skal ei nyde Fordelen af Huus eg Jord til deres Opdragelse i længere Tib end til de ere confirmerede; derimod, naar der er en yngere Enke ved Kaldet, skal hun træde til Enkesædet efter den ældre Enkes Død, og da først, naar ingen Enke, §. I. §. 2. ei<noinclude><references/></noinclude> 3zws89zoyp8ce6ij2xkvdhv9z7ut72y 104 105487 404503 402645 2026-04-25T18:44:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404503 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 448|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Septbr. ei hellet uconfirmerede Børn fra sidste Enke ere tilovers, 9. 36 5. 4. tager Sognepresten Enkesædet med tilliggende Jord i Besiddelse og Brug til sin Fordeel. I øvrigt maae det staae enhver Enke, som har Set til Huset og Jorden, frit for at fæste fin Bopæl andensteds, og at bortleie Begge Dele paa lovlig Maade for sin Livstid, eller saa længe hun forbliver i ugift Stand; dog skal hun imidlertid selv være ansvarlig for den aarlige Afgivt til Kire fen, saavelsom for Husets Vedligeholdelse. I aarlig. Afgive til Helsinge: Ricke skal Enken, som har Huus og Jord i Besiddelse, svare 4 Rdlr., samt vedlige holde huset bestandig til 200 Rdlrs. Værd, og Hegs net omkring Jorderne under Sognepræstens og ger redsprovstens Tilsyn, som derfor i de aarlige Indber retninger til Biskopen skal gjøre Anmeldelse om Enkesæbets Tilstand, og i Mangel af Hegnets og Husets Vedligeholdelse til ovenmeldte Priis, maae Sognes præsten indeholde med Provstens Bidende saa meget af Enke Pensionen, som udfordres til at sætte Huset paa ny i den Grand, at det efter Taration fan naae fin ovenfor fastsatte Priis, og forbedre Hegnet tilbør ligen; og, kommer Huset eller Hegnet i Forfald, mes dens uconfirmerede Børn efter deres Moders Død have Huus og Jord i Besiddelse, skal Provsten sequestrere Afgroßen af Jorden, indtil Hegn og Bygning paa ny er istandsat: men, om Præsten, naar det tilfalder ham, forsømmer at holde Huus og Hegn vedlige, skal Prov sten sequestrere hans Tiende, for deraf at lade det Manglende istandsætte med Biskopens Approbation. I øvrigt skal Børnene ligesom forhen deres afdøde Moder svare aarlig de 4 Rdlr. i Afgivt til Birken, medens Huus og Jorder dem ere tilhørende, ligesom og Sognepræsten aarlig skal svare det Samme, naar Huus og Jord falder i hans Besiddelse. Det opbygte Enkes<noinclude><references/></noinclude> 5w5vt8lwnr0ud4foogy3qxf553w1kxq 104 105488 404504 402646 2026-04-25T18:44:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404504 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|449}}</noinclude>Enkesæde skal strax efter foregaaende Syn asseureres i 12 Septbr. den almindelige Brandcasse, da Beboerne siden, som Interessentere, selv alene skal udrede al reparteret Brandhielp, uden at Sognepræsten, naar han ei selv haver Huset i Besiddelse, tager Deel deri; ligesaa modtager og Beboerne selv al Brandhjelpen, om Enkesædet afbrænder, og lader det inden et Nar derfor opbygge i sin forrige Stand; dog skal Sognepræsten saavelsom Provsten have Tilsyn med, at Brandhjelpen bliver rigtig anvendt til Husets tilbørlige Opbyggelse; og i Tilfælde af, at Mistanke kunde herom finde Sted, sal Brandhjelpen leveres Provsten, som da i Forening med Sognepræsten besørger Husets Opbyagelse inden den fastsatte Tid: og, naar Jldsvaade indtreffer, mes dens Huset er Sognepræstens, maae han vel selv imodtage Brandbjelpen, og derfor lade det opbygge, men skal dog under Provstens Tilsyn fuldende Bugningen paa forsvarlig Maade, inden forbemeldte Tid udløber. Dersom Enken doer for Mikkelsdag, uden at efterlade sig uconfirmerede Børn, beholde hendes Arvinger ingen Ret til Jorden i det paafølgende Aar, eftersom hun i sit Dods Aar har indhøstet hele Aarets Fordeel; men, deer hun efter Mikkelsdag, tage hens des Arvinger Jordens Grøde i paafølgende Aar, og gjøre sig samme saa nyttig som de ville; dog mane Gjødningen ikke fra Stedet borttages: og gjøres Hus set imidlertid ikke ryddelig til den Efterkommendes Indflytning, førend ved Flytte-Tiden efter næste Opsigels sestid fra Dødsdagen; hvilket og skal gjelde, om Huset har af den Afdøde været bortleiet til Andre, og naar Born skulle indflytte, efterat de ere confirmerede. Sogs nepræsten leverer aarlig til Enkesædet 20 Læs velhande let Torv, Læsset beregnet til 15 Suese hele Torve, hvilke Enken selv lader hjemkjøre, og efter 8 Dages Zil- 5. 5. §. 6.<noinclude><references/></noinclude> dx29219r1kmtqg7w1xftyzu3a76zpcf 104 105489 404505 403342 2026-04-25T18:44:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404505 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 450|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Septbr. Tilsigelse forstaffer 2 Skjærere og 4 Trillere uden videre 5. 7. Byrde. Dette Enkesæde maae som geistligt Gods være befriet for Jndqvartering og al Slags Deeltas gelse i Paalæg paa Jord eller Præstekald, personelle Stacker og den ovenmeldte Afgivt til Helsinge-Kirke alene undtagen. 12 Septbr. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aarhuus), ang. Ebbeltoft-Raadhuses Opbyggelse og Beds S. I. §. 2. §. 3. 12 Septbr. 13 Septbr. ligeholdelse af Birkens Midler og Indvaanernes Tilskud. Gr. Byfogden og Borgerskabet sammesteds have andraget, at det der i Byen værende Raadhuus, som har staaet over 200 Mar, nu er fan broßfældigt, at det af ny maae opbygges, og at det derpaa værende Spiir ligeledes igjen maac opføres, efterdi det deels tjener til Mærke for de Socfarende, deels og fordi den ene af Byens Klokker til Kirke Ringningen derudi maae bave Plads; men at Byens Indvaanere ikke formaae at bestride Bekostningen, som efter Overslag vil foße 650 Rdlr. Til bemeldte Raadhuses Spiirs Opbyggelse maae af Ebbeltoft Kirkes Midler udredes 120 Rdlr., og siden aarlig til Sammes Vedligeholdelse 3 Rdlr. Den øvrige fornødne Summa til Husets Opbyggelse maae optages til Laans enten af Kirkens eller andre publiqve Midler, med de Vilkaar, at derpaa aarlig skal afbetales i det mindste 40 Rdlr. foruden Renterne. vel Renterne som det aarlige forag skal hvert Aar lignes paa samtlige Byens Indvaaneres Grund, uden Forskjel, ligesom andre Byens Skatter. aa Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Ribe), ang. at et Skolehuus for Jernved og Jernvedlund maae opføres paa en omtrent mat imellem begge liggende Triangel Jord, som hører Præstegaarden til, og er, som tillige uberydelig, et Samme til Nytte. Cancellie-Prom. (til Amtmændene i Danmark), ang. at, naar et Strogodses Beliggenhed maatte være saa ledes,<noinclude><references/></noinclude> rm1vhi18s27ssxwueuq1qrm0rbw1fda 104 105490 404506 403343 2026-04-25T18:44:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|451}}</noinclude>lebes, at Erecutanten paa een Dag kan forrette Ere: 13 Septbr. cution hos Flere, bør den i saa Fald foretages hos Saas mange, som det er gjørligt; men Epecutanten dog ei nyde Mere i Gebyhr end hvad ved Forordn. af 9de Junii 1683 for een Dag er ansat, og samtlige Skyle dige da dertil at concurrere. C Anledning af Forespørgs fel fra endeel Selveiere, om de ved Execution for resteren de Kgl. Skatter bør betale i Erecutionsgebyhr hver 24 6. daglig, endkjent Executanten funde besøge flere Skyldige paa een Dag, eller alene for beer Dag 24 3., i hvis udredelse da samtlige Skyldige kunde tage Deel) (y). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), 13 Septbr. indeh. Adskilligt om de til Armeen af Kjøbstæderne ved Rescr. 8 de Septbr. 1779 udskrevne gaandværkere. Gr. Han har begjert Cancelliets Bestemmelse i Henseende til følgende Wofter: 1) Om det skal vaaligge Kjobfiæ derne at afholde de Omkostninger, som maatte medaaae paa at underholde de i Følge Rescr. af de Septbr. 1779 udtagne Haandværkere, udrede deres Haandpenge, og til Befordring for dem og de Mænd, som paa Byens Begne fulle besorge Afleveringen, og disses Dietpenge? 2) Om ikke en magistratsperson eller Byfoged funde tilstaaes i Dietpenge paa saadan Reise til Afleveringen daglig paa Frem og Tilbage Reisen hver 1 Rdlr., en deputeret anfeelig Borger 4 Mk., saa og en anden ringere Borger eller politiebetjent 3 k., og enhver udtagen Haandvær. Fer ugentlig fra Antagelien til Afleveringen 4 k., hvor han ei i fin efters Arbeide forbliver? 3) Om de Udtagne skal tilstaaes nogen Haandpenge, og da kvormeget, siden foranforte Refeript ikke bestemmer Noget derom? 4) Om der i Henseende til disse Haandværkers Førlighed, üdseende, Alder og Professioner fulde være noget noiere at bes femme end ved Rescr. af 13de Febr. 1743 og Rentekams merets Skrivelse af 20de Febr. 1762 er fastsat? 5) Om Skomager Svende, der bist og her i nogle af Siebstæderne ere formedelft Mangel af andre Haandværks-Svende, blevne udtagne, kunne blive antaaefige, eller Andre i deres Sted skal vælges af vorne og næsten udlærte Drenge? Hvad det i rste Post Ommeldte angaaer. da maae Saadant for det første bestrides af Byerne; det i zden Post Foreslagne bifaldes; 3) hvad Haandpengene an gaaer, (y) See Prom. 20 Septbr. 1788: bortfaldne ved Fd. 30 Jan. 1793<noinclude><references/></noinclude> 6afxhv4we8tosgj8tb8rnfxmenxg4i0 104 105491 404507 402649 2026-04-25T18:44:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404507 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 452|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>13 Septbr. gaaer, da vil dermed være at forholde efter Rescriptet, 13 Septbr. 13 Septbr. 13 Septbr. som tydelig bestemmer Samme; og i Henseende til 4de Post, da seer man ingen andre Bestemmelser at kunne iagttages end de, som i det paaberaabte Rescript og Kammerbrev ere bestemte; ei heller 5) at Noget kan være derimod, at jo Skomagersvende maae antages, siden der i Henseende til dem ikke er gjort nogen Undtagelse i Generalitetets Requisition, hvilket Collegium man i øvrigt har tilskreven ang. de udtagne Haandvær feres Modtagelse saasnart mueligt. Canc. Prom. (til Amtm. over Khavns Amt), ang, at han selv maae besorge de i Rescr. af 8de Septbr. 1779 bestemte Rarle udskrevne, og dermed holde sig den 22de §. i Fd. af 20de Junit sidstleden efterretlig; samt at man ei finder, at nogen Godtgjørelse i dette Tilfælde kan have Sted. (Waa hans Forespørgsel om, hvilken af de Lodseiere, som efter Referiptet inddeles i Lego, skal levere Karle oa Hefte, og om den, som leverer Karlen, skal have nogen Godtgjørelse af de Andre i lægdet). Canc. Prom. (til Amtm. over Noeskilde-Amt), ang. at det beneficerede Gods til de ved Rescr. af 8de Septbr. 1779 anbefalede Artillerie: Heftes Ans skaffelse bør bidrage ligesom det øvrige contribuable Hartkorn, der ei tager Deel i at holde Rytterheft. (Paa hans Forespørgsel). Canc. Prom. (til Amtm. over Kallundborg: &c. Amter), ang. hvad Hartkorn, der under Repars titionen til denne Udskrivning af geste bør medtages. Gr. Han har i den Henseende forespurgt sig om adskile ligt Hartkorn, saasom de ufrie Hovedgaardes og præstegaardes Hartkorn, der for Rytterheßehold er fritaget; Mølleskylds Hartkorn, hvad enten det bruges af Eiere eller Fæstere i Forening med Agers oa Enas Hartkorn eller ikke; det Hartkorn, som bruges af Degne og Kromænd; Samsø Grevstabs saavelsom mandre Gers Harrkorn, der henregnes til Strogods; samt endelig Communitetets, Üniversitetets og andre publiqve Stiftelsers Hartkorn. 2(lt<noinclude><references/></noinclude> 7va4dntvvht13yiui0men8voio5i4ku 104 105492 404509 403527 2026-04-25T18:44:51Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404509 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|453}}</noinclude>Alt det omspurgte Hartkorn, for saavidt derpaa ikke 23 Septbr. holdes Rytter eller Dragon Heste, bør paa Grund af forbemeldte Rescript, hvorefter i paakommende Til fælde skal leveres en Hest af hver 20 Tor. Hartkorn Strø gods, imod en vis bestemt Betaling, medtages til, i saadant Forhold at bidrage til det requirerede Antal Hestes Udredelse; dog saaledes, at møllefyldet, efter den almindelige Regel, ikkun regnes halvt imod Agers og Engs Hartkorn. 090 2900 Canc. Prom. (til Amtm. over Vordingborg c. 13 Septbr. Amter), ang. noget Hartkorn, som for Artilleries Rudste og Beste fritages, de Forstes udskrivelse strax, og Henlæggelsen af det fra 20 Tor. overskydende Harta forn. So sad in 20141-457 Gr. I Anledning af at Rescr. af 8de Septbr. 1779 ifte efter hans Formening egentlig bestemmer hvad det er for Strogods, som tilkommer at udrede de derved befalede Heste, eller hvad Hartkorn under de for Danmark benævnte 57151 Edr. er indbegreben, har han derom beajert sig underret tet, samt om ikke, ligesom de samlede Godser formodents lig fra denne udskrivning ere fritagne, paa lige Maade bor forholdes med præsternes Anner og Mensal: Gods, som efter hans Meldende holde Rytterheste paa langt min dre Hartkorn; saa og om Overskuddet fra 20 dr. i hvert Amt skal henlægges til paaftodende Amter, eller maae inds drages til Hjelp for et fuldt Lægd, m. v. Den Iste bemeldte Rescript viser hvad Slags Rescript, viser hvað Hartkorn, der skal bidrage til at anskaffe disse Heste, hvorfra de Anners og Mensal Godser, som holde Rytterheste, blive at fritage; ligesom og Grevernes privilegerede Hartkorn bør bør være fri for Udskrivning af Artillerie: Rudske. Hvad Overskudet angaaer, da bor Samme lægges til de paastodendt Amter; og i øvrigt fan med Karlenes Udskrivelse ikke beroe, indtil Extras Sessioner i Følge Forordn. af 20de Junit h. a. blive dig holdte, men Amtm. ville uopholdelig besørge Samme efter det i Rescriptet bestemte Forhold, og derved tils lige iagttage den 22de S. i den foranførte Forordning. VI Deel 4de Bind. g Cans.<noinclude><references/></noinclude> 80oigys14ji5vmp0l9uiarprtuiti2n 104 105493 404510 402651 2026-04-25T18:44:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404510 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 454|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>1 13 Septbr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at So-Enrollerings-Districterne ikke under Beregningen til de ved Resce. af 8de Sept. 1779 anbefalede Barle, og hefte bør være indbefattede; og at den i Rescriptet benævnte Undermundering til hver Barl bør bestaae af et Par Skindburer, et Par Støvle, og et Par Strømper. (Paa hans Skrivelse). 13 Septbr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Aale borg), ang. at besørge det ved Rescr. af8de Sept. 1779 anbefalede Mandskab udtaget af det deri bestemte Hartkorn, og derved iagttage den 22de §. i Forordn. af 20de Junii h. al (da den 13de §. ikke kan sættes & Execution, førend Extra-Sessionerne eré holdte, og Re Skriptet altsaa for denne Gang bør være Reglen); same at den for enhver Karl bevilgede Undermündering bør bestaae af et et Par Støvle og et Par Strømper, som bedst der paa Stedet blive at forfærdige. (Paa hans Forespørgsel). 13 Septbr. 13 Septbr. ben for en par. Sfindburer, 1919 Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aarhuus), ang. Undermunderingen af Kjøbstæderne til omtalte Karle (2). (Paa hans Forespørgsel). Generalitets og C. C. Prom. (til Fastningernes Commandanter og Regimenterne), Notits af Canc. Prom. (a) ang. Soldaters Beder. (Anlediget af Generalitetet, saasom det hænder undertiden, at en eller anden af de til de gevorbene Regimenter af givne National Recruter, i den Kid ban som Frimand ties ner paa Landet, forseer sig saaledes, at han kommer under Tiltale ved den civile Ret, og tildemmies at betale Beder, eller i Mangel deraf at afsone Samme med Fæstnings-Ar Tilfælde vilde være tabt for Militair-Etaten) som 13 Septbr. Dito Prom. (til de Samme), ang. at Underofficerer og Gemene strax skal lade deres 501590 7994 351 Side: (z) Ligesom det Gidste af næftforestaaende Promemoria. (a) Dateret 6te Hujus.<noinclude><references/></noinclude> l7wzgq0nb39qiak23nvyg5o7glk1pan 104 105494 404511 402652 2026-04-25T18:44:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404511 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|455}}</noinclude>Sidehaar afskjære og komme over Ørene i Linie med 13 Septbr. Begyndelsen af Ørelappen, samt at Topeen stal af: jæres. Sammes Promemoria, ang. at naar et Regiment, 13 Septbr. eller endeel af Samme, herefter udrykker, maae, indtil det igjen retournerer, forundes et Tillæg (b). in Cané. Prom. (til Landmilitie Sessionerne i Dan: 16 Septbr. mark), og Notits til Generalitetet ang. Besættelsen af de nationale Zumere, som virkelig ere, eller, for inden den extraordinaire Seffion kan blive holdet, vil blive vacante. Saafom Samme ikke kan udsættes, og til denne extraord. Sessions Holdelse nødvendig maae ta ges al den Tid, som Sagernes Mængde og Vigtighed udkræver) (c). Krigs og Land Commissarierne have med Amtman den uden Ophold at lade sig give Reserve Rullen paa samme Maade som hidindtil, samt derefter sammens træde, for paa Eed og Pligt at udtage der, hvor var cante Numere befindes af de samlede Godsers Reserves Mandskaber, som ere antegnede som tjenstdygtige, for hver vacant No., 2 Mand af de Yngste, som ere over 20 Aar, i Følge Forordn. af 20de Junii d. A., og i Bidr ners Overværelse kaste Lod, og derved bestemme, hvem der af disse skal for denne Gang indskrives til Soldar. Og i Henseende til de Vacancer, som befindes i Strø lægd, da besættes de paa samme Maade, naar Mands skabet hos dem befindes; men, hvis ikke saadant tjenst dygtigt Mandskab hos dem er forhaanden, da repartes res saadanne Strolægs Vacancer over hele Regiments= Districtets Lægder af samlede Gods, og udtages deraf vaa samme Maade saamange Mand som fornødent. De No. som Regimentscheferne angive at være nu besatte med 2 (b) Nemlig Det, som staaer i 2den Rubriqve af Feldtfod Wlanen under 31te Aug. 1788. (c) Sex Prom. 20 Sept., 18 og 25 Oct. 1788 samt 21 Martii 1789<noinclude><references/></noinclude> apyxt8zefdjdz7tw7g0a6641r8rgo9t 104 105495 404512 401344 2026-04-25T18:45:01Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404512 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 456|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>16 Septbr. med Utjenstdygtige, ansees som vacante, og besættes; dog skal disses Utjenstdygtighed siden paakjendes af de ved fornævnte Forordning befalede Extra Sessioner, naar Samme bliver holdt: og, saasnart en Karl er bestemt til det vacante Numers Besættelse, bliver han at aflevere til sit Regiments Depot, efter at være en rolleret adinterim hos Amtmanden. I øvrigt vil ved Udskrivningen blive at paasee, at Mandskabet udtages, efter Folkemængden med saa megen Neiagtighed, som det er mueligt at kunne fee, forinden Extra Sessios nerne ere holdte. 19 Septbr. Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. Joders Antagelse først som Læredrenge, og siden som Mestere i Laugene, Gr. Kongen er bleven refereret, at Magistraten, paa det de i Staden værende Joder, ligesom paa andre Stes der er begyndt, kunde vænnes til, at lade deres Born ops Tære til Haandværker, Manufacturer eller andre nyttige Haandteringer, hvorved de paa lovlig Maade kunne ers hverve deres Bred og blive nyttige Borgere i Staten, have derom talt med de Ældste og andre fornuftige Mænd af Nationen, som selv enske og attraae saadan Indretning: desaarsag Magiftr. have opmuntret dem til, at begynde med at lade nogle faae Drenge hensætte i lære hos Haands værksmestere ibid., men at de derpaa have indberettet, at det ikke har været dem mueligt, derom at træffe Accord med nogen Meßer, saalænge ingen offentlig Tilladelse der til er given. J Anledning heraf, samt de ellers foredragne Omstændigheder, bevilges, At det ved en af Magistraten udgivende offentlig Plas cat (d) mane bekjendtgjøres, at saavel Haandværkss mesterne som Joderne maae have Frihed til at indgaae Accord med hinanden angaaende Læredrenges Antas gelse; derhos vil Kongen og have bevilget, at de Jos der, som saaledes have udtjent deres Lære, maae inds træde i Laugene, naar de i øvrigt opfylde Laugs Are ciklerne, og at derudi endog ingen Undtagelse skal finde 1904-190 dilme Sted, ARCEUS 12 990 HDi (d) See Plac. 29 Sept. 1788, fom ikke hgt dette Rescr. fuldstændigt; og Rescr. 20 Sept. 1793.<noinclude><references/></noinclude> 6yxmyox59rwredeo284xd2242krc7en 104 105496 404513 403528 2026-04-25T18:45:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404513 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|457}}</noinclude>Sted, i Henseende til de Professioner, hvortil bruges 19 Septbr. Smelte Ovne og Digle. Rescr. (til Samme), ang. Tommersvendes 19 Septbr. nes Boder for udeblivelse fra Liigbæren at in. deholdes af Mesterne i Kjøbenhavn. Gr. Oldermanden for Lauget har andraget, at der ved dette laug fra de ældre Tider har været den Orden, at, naar en Svend er udebleven fra Liigbæren, og ikke bar modt efter hans Tour, har han saavelsom de Svende, der have Arbeide paa Landet, naar Touren dem kunde tilfalde, maattet give it. i Straf, hvilke Strafbøder skulde været henlagte i Svendenes Syge Caffe, men at de paa nogen Zid, deels maaskee af Underflæb og deels af Modvillighed, ere blevne savnede: desaarfag han har paalagt Oldgefellen at melde ham, naar en Svend, hans hustru eller Born deer, paa det han kan besorge den fornødne Tilsyn ved Begravelsen, at de udeblevne blive annoterede, og Antegnelsen ham leveret, ligesom han og bar aftalt med hans Langsbrødre, at de, efter given Notice om de ved Liig bæren udeblevne Svende, indeholde 1 Mt. af Enhvers Dagløn, som ikke har modt, for at komme deres Syge bosse til Bedste: vaa hvilken Indretning han derhos har begjert Approbation til Efterlevelse fra den 21de April fidskleden. Mesterne skal indeholde foranførte I Mr. Strafbss der af Svendenes Fortjeneste, efter den Liste over de fra Liigbæren Udeblevne, som dem af Oldermanden bliver tilstillet, og derfor til Sygebøffen være ansvars lige, paa lige Maade som i Raadstue-Plac. af 8de Dec. 1785 i Henseende til Haandværks: Svendenes Tides og Syge-Penge i Almindelighed er anordnet. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), in: 19 Septbr. deh. Beregning og Repartition over den fastsatte Løn til 12 Landdistricts Chirurgicater ibid. (af ham forfattet og indsendt i golge Befal. 9de Maii sidstt.), nemlig 6 paa 200 Rd. og 6 paa 150 Rd., der ajor 2100 Rd. og 2 Extra Chirurgicater, det Ene paa Amager, og det Andet paa Samsø, a 100 Rd., er 200- i alt 2300 Rd. ved hjelp af den Len, som forrige Provincialchirurgo Svendsen var tillagt, og efter Repartis tion af 27de Aug. 1762 udredes, samt belober 140- og hvorefter 2160 Rdlr. af frie og ufrie Sadegaarde, Forpagtere, G9 3<noinclude><references/></noinclude> atq468n1ihkdyl2hnv5m1g63fbryo36 104 105497 404514 402654 2026-04-25T18:45:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404514 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 458|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Septbr. pagtere, Forvaltere, verdslige og geistlige Betjente, det contribuable Hartkorn (Hovedgaardstarter i Almindelighed, samt Bøndergodset paa Frideriksborg, Kronborg, Hirschholm- og Jægerspris - Amter efter Befal. af 4de Julii 1778 (e) undtagne), Kjøbstæderne, samt Kromand og Mellere blive fra fre Mait indeværende Aar og fremdeles at udrcde, samt i vedkommende Amiffuer af Jordegods-Eierne og Geistligheden at erlægge, saaledes som følger: 1.) Rjøbenhavns Amt: I. Frie og ufrie Sadegaarde: Bernstorff, Catri R. m. §. Rd. m. 6. neberg og Edelgave, a 2 Rdlr. Brede-Kobberværk og Dronninggaard, a 1 Rd. II. forpagtere ved Catrineberg og Dronninggaard, a Rdlr. III. forvaltere: 1) Regimentsskriveren og Forvalteren ved det andet District, a 4 Mt. 2) Slotsforvalterne ved Frideriksberg og Char fortenlund samt Forvalteren ved Brede-Kobberværk, a 1 Rdlr. 3) ved Bernstorff 4) ved Catrineberg og Materialforvalteren paa Frideriksberg, a z Mk. 5) ved Edelgave IV. Verdslige Betjente efter Repartitionen af 27de Aug 1762 fuldt: 1) Amtsforvalteren 2) Jægermesteren i Sjelland 3) Birkedommeren ved Kjøbenhavns Districts Birketing 4) Birkeskriveren sammesteds 5) Holtsførsten 6) Överforsen og Phasanmesteren, à 4 me. V. Geistlige Betjente efter benævnte Repartition, men kun halvt: 1) Sokkelunds-Herreds tilsammen 2) Smorum Herred: 1) Ballerup og Maalev Sogner 2) Lido og Smørum 3) Soie-Taastrup 4) Sengeløse 5) Torslundemagle og Jisboi 6) Ballensbeck 7) Brendby Bester og Ofice (e) Stal nok være 1777. Præster. Degne. R. m. 6. R. m. 6. 2. 12. # = 15 2.14. 1. 2. 7. = = 13 3 4 2 203 6 2 I I 6 # 1. 14. = = 10 # 2. 2. I I 1. 6. = = 8 220 11 8) Glo<noinclude><references/></noinclude> iuqh53cf3yz1idq0vqocfchcl04t5y0 104 105498 404515 401347 2026-04-25T18:45:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404515 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|459}}</noinclude>8) Glostrup 2) Herrested Offer og Wester 3) Af Ølstykke-Herred: 1) Farum-Sogn og Bærløse 2) Slagslunde og Gandlose Præster. 19 Septbr. Degne. R. Im.| 6. Nd. m. 6. R. m. ß. R. m. ß. = 1. 15. 10 2. 13. a 15 3. 2. 5. 1. 13 B 0 5 3. 5 4 E R F # II 2. IT % 5. 5 I. II 6 318 VI. Contribuable artkorn efter Amtmandens Forklaring belober 8635 Td. 3 Sfp. 1 F. 1 A. Afgaaer Hovedgaardstarter 2244- Igien 8410 d. 7 Skp. F. 1+ A. a 1 b. pr. d. VII. Kjøbstæder, inaen. VIII. Kromænd og Møllere efter Amtmandens g 131 2 8 9 18 Forklaring 74, a 12 B. Summa for Kiøbenhavns-Amt 2.) Kronborg og Frideriksborg: II. Forpagtere, ingen. III. Forvalteren ved Kragerup I. Frie og ufrie Sædegaarde: Kragerup IV. Verdslige Betjente: a) Paa Kronborg-Amt efter de forrige Repartit. 9 b) Frideriksborg-Amt ligeledes c) Skov- og Jagt Sessions Skriveren efter Repartition af 27 Aug. 1762 V. Geistlige Betjente: 1072 1) Liunge Kronborg-Herred: a) Rector ved Helsingoers latinske Skole 2 Mk. b) De øvrige Geistlige i Herredet 4 2) Holbo Herreds samtlige Geiftlige som forhen 3) Stro-Herreds samtlige Geistlige ligeledes 4) Liunge Frideriksborg-Herred: 1) Hillerød og Herlev, Sognepræsten Capellanen Rector Præster. Deane. R. m. 6. R. m. 6. 3. = Gg 4 8 170 113 2 4 18 4 48 2) Slan<noinclude><references/></noinclude> 3ocmkrdbbvocgf67uzj2mii1a3ulixk 104 105499 404516 402655 2026-04-25T18:45:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404516 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 460|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19. Septbr. 1 Præster. Degne. [. m. 4. 16.]m. 8. 2) Slangerup Sognepr. og ligelse Capell. 3) Ude og Oppefundbye 4) Liunge og Ugelofe 5) Græse og Gierslevs Wefter 6) Hjørlunde 5) Af lykke Herred: 1) Steenlose og Berse 2) Ølstykke R. m. f. R. m. §. = # 3. = = 12 14. • 6 2. 12. 1. 2. 12. 1. S 8. " 8 2. " # 8 3. 1. 6. 4. 10 3. # I. ″ 1. 14. = 10 3) Snodstrup 1. 8. " J 5 I F 6. 1. 15 4 3 I 5 VI. Contribuable Bartkorn efter Amtmandens Forklaring 270 dr., a 1 6. pr. Tende VII. Rjøbstæder: 1) Helsingoer: 1) Directionen ved Øresunds Coldkammer 2) Fire Toldkammerer og 2 Cold- Inspecteurer, a 1 Rd. 2 R. 11. 6-=- 5 3) Translateuren, Translations- Controleuren, Vas-Skriveren, Toldbetjenten, og Caffereren, a 1 Rd. 4) Borgemefteren, Byfogden og Hospitalsforstanderen, a 4 Mt. 2 5) Tolderen og Byskriveren, a 1R. 2 6) To Raadmænd og 2 Postmeste, a 2 Mt. 7) Controleuren, Apothekeren, Beier og Maaler, a 3 Mt. 8) Borgerskabet efter forrige Nepartition 2) Hillerød: 1111 1-3- 25 5. Rd. 1) Byfogden, Byskriveren og Postmesteren, a 2 f. 2) Borgerskabet har hidtil ei svaret Noget til Provincial Medicum, men, da denne Kjøbstæd saavelsom Andre, formenes at den lige med Slangerup, Nykjøbing og Præks ber svare 3) Slangerup og Frideriksund: 2- 1) Byfogden, Byskriveren og Toftmekteren, þver 2 Mr. 1 Rd. 2) Bor<noinclude><references/></noinclude> inadmk0d0zn3scnf1ezsxcdu3d5o1oi 104 105501 404517 401350 2026-04-25T18:56:40Z MGA73 457 404517 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 462|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Septbr. Præfter. Degne. [R. m.] B. Rd. (m., . R. m. 6. R. m. 6. 1) Roeskilde Domkirke, Domprovsten Capellanen Rector Conrector Cantor Klokkeren Organisten 3. 2. = 3. 4 2. 1 2) Vor-Frue Sogn 3) Kornerup og Svogerslev 4) Hersløf og Gjevninge 5) St. Jørgens og St. Ibs 6) Himmelev 7) Aagerup og Kirkerup 8) Hvedstrup og Flyng 9) Jyllinge og Gunsemagle 2. = = I. % 1.8. 8 8 2. 12 1.8. 1 8 2.8. # IQ 3. * $ 2. 4 B. Tune-Herred: 1) Karlslunde og Karlstrup. 2) Jersie og Golleroed 3) Snoldelev og Tune 4) Reerslev og Vindinge 5) Greve og Kildebrynde 6) Haudrup og Skiensveed C. Ramsø-Herred: 1) Kjøge, Sognepræsten Capellanen og Ølsemaale 2) Højelse og Lellinge 3) Gadstrup og Syv 4) Rorup og Glim 5) Borup og Kimmerslev 6) Eiby og Dalby 7) Ørsted og Daastrup D. Boldborg Herred: 1) Hyllinge og Lyngby 2) Saaby og Kidserup 3) Oufted og Allersløv 4) Rye og Sonnerup 5) Sæby og Giershøi 6) Hvalsø og Særløse 12 4.3.8. I. 1. 10 * 2. 6. 3 #1 2.6. = 2. 6. 2.6. 2.6. $ 1.10 2. 1. 8. 4. 8 2. 8. 2.5 2. 1 2. 4 2. 2. 4.8. I. 13. 2. = I. $ 2. 10, 2. 4. " 14 12 # $ 12 I. 12. 10 1. 8. 8 2. 1. 8. 4. 8 2. 4.<noinclude><references/></noinclude> e26gl5wux19iyge2o7r4flv5pqmqqtk 404518 404517 2026-04-25T18:57:15Z MGA73 457 404518 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 462|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Septbr. Præfter. Degne. [R. m.] B. Rd. (m., . R. m. 6. R. m. 6. 1) Roeskilde Domkirke, Domprovsten Capellanen Rector Conrector Cantor Klokkeren Organisten 3. 2. = 3. 4 2. 1 2) Vor-Frue Sogn 3) Kornerup og Svogerslev 4) Hersløf og Gjevninge 5) St. Jørgens og St. Ibs 6) Himmelev 7) Aagerup og Kirkerup 8) Hvedstrup og Flyng 9) Jyllinge og Gunsemagle 2. = = I. % 1.8. 8 8 2. 12 1.8. 1 8 2.8. # IQ 3. * $ 2. 4 B. Tune-Herred: 1) Karlslunde og Karlstrup. 2) Jersie og Golleroed 3) Snoldelev og Tune 4) Reerslev og Vindinge 5) Greve og Kildebrynde 6) Haudrup og Skiensveed C. Ramsø-Herred: 1) Kjøge, Sognepræsten Capellanen og Ølsemaale 2) Højelse og Lellinge 3) Gadstrup og Syv 4) Rorup og Glim 5) Borup og Kimmerslev 6) Eiby og Dalby 7) Ørsted og Daastrup D. Boldborg Herred: 1) Hyllinge og Lyngby 2) Saaby og Kidserup 3) Ousted og Allersløv 4) Rye og Sonnerup 5) Sæby og Giershøi 6) Hvalsø og Særløse 12 4.3.8. I. 1. 10 * 2. 6. 3 #1 2.6. = 2. 6. 2.6. 2.6. $ 1.10 2. 1. 8. 4. 8 2. 8. 2.5 2. 1 2. 4 2. 2. 4.8. I. 13. 2. = I. $ 2. 10, 2. 4. " 14 12 # $ 12 I. 12. 10 1. 8. 8 2. 1. 8. 4. 8 2. 4.<noinclude><references/></noinclude> nnm2f7gtbxy1eb3sbqvzx7yfskylloe 404519 404518 2026-04-25T18:57:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404519 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 462|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Septbr. Præster. Degne. [R. m.] B. Rd. (m., . R. m. 6. R. m. 6. 1) Roeskilde Domkirke, Domprovsten Capellanen Rector Conrector Cantor Klokkeren Organisten 3. 2. = 3. 4 2. 1 2) Vor-Frue Sogn 3) Kornerup og Svogerslev 4) Hersløf og Gjevninge 5) St. Jørgens og St. Ibs 6) Himmelev 7) Aagerup og Kirkerup 8) Hvedstrup og Flyng 9) Jyllinge og Gunsemagle 2. = = I. % 1.8. 8 8 2. 12 1.8. 1 8 2.8. # IQ 3. * $ 2. 4 B. Tune-Herred: 1) Karlslunde og Karlstrup. 2) Jersie og Golleroed 3) Snoldelev og Tune 4) Reerslev og Vindinge 5) Greve og Kildebrynde 6) Haudrup og Skiensveed C. Ramsø-Herred: 1) Kjøge, Sognepræsten Capellanen og Ølsemaale 2) Højelse og Lellinge 3) Gadstrup og Syv 4) Rorup og Glim 5) Borup og Kimmerslev 6) Eiby og Dalby 7) Ørsted og Daastrup D. Boldborg Herred: 1) Hyllinge og Lyngby 2) Saaby og Kidserup 3) Ousted og Allersløv 4) Rye og Sonnerup 5) Sæby og Giershøi 6) Hvalsø og Særløse 12 4.3.8. I. 1. 10 * 2. 6. 3 #1 2.6. = 2. 6. 2.6. 2.6. $ 1.10 2. 1. 8. 4. 8 2. 8. 2.5 2. 1 2. 4 2. 2. 4.8. I. 13. 2. = I. $ 2. 10, 2. 4. " 14 12 # $ 12 I. 12. 10 1. 8. 8 2. 1. 8. 4. 8 2. 4.<noinclude><references/></noinclude> og693ce8sz456tl6vdfr9at7bz9t90e 104 105502 404521 401351 2026-04-25T18:59:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404521 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|463}}</noinclude>E. Horns-Herred: 1) Ferslev og Bellerup 2) Schibby 3) Skullelov og Selso. 4) Gjerlev og Draaby. 5) Kundby og Krogstrup 6) Ours F. Kirkeskriveren 19 Septbr. Præster. I Degne. R. m.] 6. Rd. m. 6. K. m. 6. R. m. B. 3 2. 2. $ ½ 13 F II 2. 1. 2. 2. 13 2.13. A 15 2.11. B II 1.II. $ 9 2. 1. 8. $ 4. 8 19 2 VI. Contribuable Bartkorn efter Amtstuens Fors flaring 12835 Cdr. 2 Sfpr. 2 Fr. 2 Alb., a Lønden 18. VII. Rjøbstæd, Roeskilde: a) Borgemesteren, Befogden, Byskriveren, Pas laisforvalteren og Apothekeren, a 3 mk. b) To Raadmænd, a 24 6. c) Postmesteren og Hospitalsforft., a 2 Mk. d) Borgerskabet efter forrige Repartitioner VIII. Kromænd og Møllere efter Amtstuens Fors Elaring 48, a 12 B. 4.) Summa for Roeskilde-Amt olbeks.Amt: I. Frie og ufrie Sædegaarde: 1) Holbeks Ladegaard, Eriksholm, Tollose,| Segaard, Mehrlose, Birkholm, Vognserup, Knapstrup, Kongsdal, Frydendal, Tersløse, Bierby, Merkegaard, Aggersvold, Güislinge, Hagested, Herbygaard og Bønderup, er 18 Gaarde, a 2 Rd. 2) Mølle-Borup og Nicdlofe, ufrie, a 1 Rd. II. forpagtere: 1) ved Holbeks Ladegaard, Birkholm, Bogus serup og Tersløse, a 1 Rd. 3 Mk. 2) ved Bierbygaard 200 3 S 2 41 84 36 6 307 5 7 2 38 6 9: 3) ved Nidløse III. Forvaltere: 1) ved Tersløse, Bierbygaard, Birkholm og Vognferup, a 4 Mk. 2) ved Eriksholm og Frydendal, a 2 mk. IV. Verdslige Betjente: 1) Amtmanden 2) Amtsforvalteren 3) Herreds Foged og Skriver ved Tudses og Mehrlose Herreder, a 2 Mt. - 7 I 4 3 2 4) Birke<noinclude><references/></noinclude> qhnu90mdz0zj4s263u2z5bdx7b4h3wc 104 105504 404522 402659 2026-04-25T18:59:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404522 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|465}}</noinclude>19 Septbr. VIII. Kromænd og Møllere efter Amtstuens Fors R. m. | B. Rd. m. §. flaring 28, a 12 §. Summa for Holbek-Amt 5.) Ballundborg, Drarholm: og Sæby. gaards Amter: I. Frie og ufrie Sædegaardes 1) Grevskaber Gamso 2) Baromet Adlersborg 10 6 3) Kallundborg Ladegaard, Birkende, Be sterbn, unse, Ecemarke, Anneberggaard, Ellinggaard, Benzonslund, Sæbygaard, Katterup, Norager, Bedby, Gundetved, Aagaard, Kragernp og Bedstrup, a 2 Rd. 32 4) Lerkenborg, Dauerup, Astrup, Alkestrup, Helsingegaard, Love og Solberg, a 1 Rd. 7 II. forpagtere: 1) ved Kallundborg Ladegaard, Birkende, Vefterby, Egemarke, Ellinggaard, a 1 R. 3 M. 2) Aagaard 2) Bratingsborg og Bisgaard, a 1 Rd. 4) Dauerup og Aftrup, Anneberg, Adlersberg, Aunse, Love og Helsingegaard, er 6, a 4 M. III. Forvaltere : 1) ved verkenborg, Birkende, Westerby og Ads lersborg, a 4 MF. 2) ved Sæbygaard, Gundetved, Nørager, Lovegaard, Aagaard og Helsingegaard samt Vedbygaard, er 7, a 2 Mt. IV. Verdslige Betjente: 1) Amtsforvalteren 2) Herredsfogden og Skriveren ved Arts, Skipping, Love: eg Ods:Herreder, a 2 Mk. 3) Bukedommer ved Samser, Bedby og Kras gerup Gaardes Birker, aMt. 4) Forvalteren ved Kongens Gods i Odsherred 5) Tolderne ved Rorvig og paa Samso, a 2 M. 6) Skovrideren i Ods-Herred 7) Controleurerne ved Rørvig og Samse Coldsteder, a 1 Mk.. 8) Over Beier og Maaler paa Samis 9) Forvalterne ved Grevskabet Samse og Com munitetsgodset, a 4 Mt. efter forrige Res partitioner V. Geistlige Betjente; A. Arts:Herred: 1) Kallundb., Sognepr. Capellan. Præster. | Degne. R. m. 6. R. m. f. 2. 8. F 1. B 1.14. 711 2 3 2 4 P I 2 I I 43 2 1 3 3 224 I 55 15 8 17 2) Rache<noinclude><references/></noinclude> a56z5sk573dodqizrhkok0wu9o63kpd 104 105506 404523 402660 2026-04-25T18:59:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404523 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|467}}</noinclude>19 Septbr. VI. Contribuable Hartkorn efter Amtstuens For: Rm | B. [Rd. | m. | B. flaring 16298 dr. 3 Skpr. 3 Fr. 1½ Alb., a Ed. 16. . VII. Kjøbstæder, a) Kallundborg 1) Borgemesteren, Byfogden, Byskriveren, Tolderen, Postmesteren, Veier og Maaler, a 2 MF. 2) Apothekeren 3 ME., 2 Raads mænd, Controleur, a 1 Mk. 3) Borgerskabet efter forrige Repartitioner b) Mykjøbing 1) Byfogden og Byfriveren, a 1 Mk., Postmesteren 2 Mt. 2) Borgerskabet efter forrige Repartitioner 2 Rd. Mr. 1- 5- 8 VIII. Kromænd og Møllere efter Amtstuens Forflaring 44, a 12 ß. Summa for Kallundborg, Drarholm og Sæbygaards-Amter 6.) Antvorskov og Korsøer-Amter: 1. Frie og ufrie Sadegaarde: 1) Grevskabet Holsteenborg 2) Antvorskov, Falkensteen, Gyldenholm, Fri derikslund, Waldbygaard, Dyrehoved, Gjer drup, Espe, Lyngby, Borreby, Basnes, Herlufsholm, Gunderslevholm, Kastrup, Forslev, Salto, Harrested, Fugleberg, Fod by oa Tornholm, samt Nordruplund, er 21 Gaarde, a 2 Rd. 254 315 2 4 IO 4 5 3 370 15 10 42 3) Bunderup og Lille-Friderikslund, a 1 Rd. 2 4) Af Baroniet Holberg, Brorupgaard II. forpagtere: 1) ved Holsteenborg, Antvorskov og Herlufs holm, a 1 Rd. 2) ved Gyldenholm, Gunderslevholm, Forslev, Fyrendal, Snedinge, Basnes, a 4 Mt. 3) ved Nordruplund og Fodby, a 2 Mt. III Forvaltere: 1) ved Holsteenborg, Herlufsholm, Antvorskov, Waldbygaard, Gyldenholm og Gjerdrup, a 4 Mt. 2) ved Nordruplund, Dyrehovedgaard, Saito, Harrested, Forslev, Fogedby, Fugleberg, Sys rendal, Basnes, Borreby, Friderikslund, er 11, a 2 Mt. 2 56 10 4 IV.<noinclude><references/></noinclude> ndjufp0dgdmai94ya6luvnt7ttjtz70 104 105508 404524 402662 2026-04-25T18:59:45Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404524 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|469}}</noinclude>19 Septbr. C. Slagelse Herred: Præster. | Degne. | R. mf. | Rd. m. | B 1) Slagelse, St. Mittels R. m. 6. . m. 6. Sogn, Goancpræsen Rector Chordeanen 2. 7. 2. Stofferen St. Veders 2) Deininge va refiderens. de Capellan i Slagelse 3) Bierby og Studstrup 4) Boeslunde 5) Kerseer, Sognepræf, Capellanen og Taarnborn 6) Lundforlund de Gierlev 7) Sonderup og Nordrup 8) Sorteruv og Otterup 9) Vemmelev og Hemmershøi 12 12 8 I. 8. 9 1.13. I I 2. 7. 13 - 2. 14 I. 8. 12 1.12. IO 2. 4. 12 2. 4. 12 2. 7. 13 4. 6. 1. 2. TO 5 3 16 4 VI. Contribuable Hartkorn efter Austinens Ror flaring 13573 a Lønden 16. VII. Kjøbstæder, dr. 2 Sfpr. 1 Ffr. z's Alb., Clanetie: 1) Boraemesteren, Byfogden, Byfriveren, Voitmekeren og Hospitals Forfanderen a 2 Mk.. 2) Apothekeren 3 Mk., 2 Raade mænd, a ME. 3) Beraerifabet efter forrige e partitioner b) Korseer: 1) Boraemester, Bnfoged, ne Friver, Telder og Posmeder, a 2 Mif.. 2) Apotheferen, Beice og Maaleren, a 3 f. 3) To Raadmand og Controleu ren, a F. 4) Borgerskabet efter forrige Res partitioner. Bilen, Byskriveren, Tol- 1 Rd. 4 Mk. 4 6 3 I-4 I -3- deren og Postmesteren, a 2 Mk. 1 - 2 - 2) Controleuren i Mk., og Borgerskabet efter, forrige Repartitioner .. VI Deel 4de Bind. 3 55 212 VIII.<noinclude><references/></noinclude> rcidng35sp383aeolpq8hjdz44gbp3o 104 105509 404525 402663 2026-04-25T18:59:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404525 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 470|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Septbr. VIII. Kromænd og Møllere efter Amtstuens For-1.1 m.] 6. Rd. m.] B. Flaring 34, a 12 §. Summa for Antvorskov- og Korsser-Amter 7.) Vordingborg: Amt: I. Frie og ufrie Sædegaarde: Iselingen, Rosen-! feldt, Auno, bjerre, Lundby, Engelholm, [ Beldringe, Lekkende, Lilliendal, Hofdinghuus, Petersgaard, Gauno, Ronnebeksholm, Raunstrup, Bavelse, Næsbyholin, Sandbygaard, Lybjerg, Afendrup, Brore, Holmegaard, Sparresholm, Grevensvænge, Bekkeskov, Nyse og Jonshoved, er 26 Gaarde, a 2 Rd. 52 Skuderup Gaard, ufri 11. Forpagtere: 1) ved Iselingen, Rosenfeldt, Lilliendal, Hof- | dinghuus og Gaune, a Rd. 2 ME. 2) Petersgaard, Lundbygaard og Assendrup, a 1 Rd. 3) Aune, Tybjerg, Sandby, Bavelse, Næs=" byholm, Raunstrup, Sparresholm, Bekkes skov og Nyse, a 4 Mk. III. Forvaltere: 1) bjerregaards Inspecteur 2) ved Iselingen, Rosenfeldt, Gauns, Assendrup, Bekkeskov, bjerregaard, Lundbygaard, Grevensvænge, Ronnebeksholm, Raunstrup, Sandby og Tybjerregaard samt Petersgaard, a 4 M. 3) ved Aune, Beldringe, Lefkende, Lilliendal, Hofdinghuus, Nyso, Joenshoved, Sparresholm, Holmegaard, Broro, Næsbyholm og Bavelse, a 2 Mk. IV. Verdslige Betjente: 1) Amimanden 2) Amtsforvalteren 3) Birkedommer og Skriver ved Vordingborg Districts Birke-Ret, a 2 Mk. 4) Dommer og Skriver ved Gauns- og Tybjerg -Birke Rette, ark. 5) Færgemændene ved Bordingborg og Kallebauge, a 1 Mk. V. Geistlige Betjente: A. Baarse Herred: 1) Wordingb., Sognepr. og Kastrup Rector Capellanen Præster. Degne." R. m. 6. R. m. 6. 4 4 I 329 I 53 33 6 15 8 41 4 13 8 1 co 4 | 41 3. 8. 12 3) Præste<noinclude><references/></noinclude> 4eh0qybzxm18e7ac2zbvs9aqi6it7ne 104 105510 404526 401359 2026-04-25T18:59:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404526 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|471}}</noinclude>3. 1. 8. 3. - 3. og Skibbinge 3) Præste 3) Joenshoved Mebrn 5) Kallehauge 19 Septbr. Præter. Deane. 18.1.1 6. d. in. . R. m. f. R. m. B. 8 8 12 " 6) Okter-Egitsborg 7) Udby eg Ørslev 2. 4. 12 2. 4. 12 8) Baarle og Beldringe - 2. 4. 12 9) Suefere - 2. 4. 8 10) Everdrup 2. 8 11) Allerslev 2. 8 4. 5. I. 2. 4 6 I. 14. 15 2) Torværd - 1. 14. - 15 - 12 4) Hammer og Lundby Julii 1777 3. 3. 1. I. 15 B. Hammersherred: 1) Rennebet og Olstrup 3) Nestelse on Mogenstrup 1, 12, 5) jong efter Rescr. af 4de 6) Beile da Beker-Enitéd. 1.15. on Wester-Egitsb. 7) Svendborg efter be nævnte Rescript • 3. 2. 4. 7. 1. 9 3 5 C. Tybjerg-Herred: 1) Næstved, St. Vederss Sean, Cognepræsten og Capellanen Chordegnen. Stofferen St. Mortens 2) Glumse og Bavelle 3) Herlufmagle og Tyb. 4) Skjelby og Gunderslev Næsby og Tievelse 6) Vekter: vo fter-Egebe 7) Fensmark og Riislev 8) Sandby og Brangftrup 9) Aversie og estrup 4. I. 3 I 2 - 2. 2. - 9 1.15. 3. 4. 3. I. 2 1.13. 9 I. 13. 9 9 8 12 1.12. 1.10. 1.15. 3. 5.5. I. 2. 2 VI. Contribuable Gartkorn efter Amtinens For flaring 9474 dr. 6 Stp. ib., ab. VII. Risbstæder, al Daftved: 1) Borgemtetteren, Bofogden, Be Friveren, Postmesteren, Weier a 5 15 E 148 9$<noinclude><references/></noinclude> h1hf73hxev5km2r5ef4o2d7o6j5tjt1 104 105511 404527 402664 2026-04-25T18:59:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404527 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 472|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Septbr. 1 Rd. 4 ME. R. m. | B. [Rd. m. | 6. og Maaler, a 2 Mk. 2) Apothekeren 3 ME, 2 Raadmænd og 1 Control, a Mt. I 3) Borgerskabet efter forrige Repartitioner. b) Vordingborg, 1) Byfogden, Byskriveren og Kolderen, a 2 ME. 2) Apothekeren 3 Mt., Controfeuren i MF. 3) Borgerskabet efter forrige Repartitioner e) Præsto: 1) Tolderen 2 M., Byfogden, Bykriveren og Controleuren, a1 MF. 2) Borgerskabet efter forrige Repartioner I VIII. Kromænd og Møllere efter Amtstuens For-i klaring 36, a 12 ß. Summa for Vordingborg-Amt 8.) Tryggevelde Amt: 1. Frie og ufrie Sadegaarde: 1) Ballo-Stift 2) Baroniet Rosenlund er nu solat. og del friherlige Rettigheder benfalde, hvorfor det her anføres ligesom øvrige frie Hovedgaar de, tilligemed Gjørslev, Seholm, Erifftrup, Wemmeltoffe, Høistrup, Strandegaard, Lindesvold, Lystrup, Jomfruens Egede og Juel lund, er 11 Gaarde, a 2 Rd. . . II forpagtere: 1) ved Turebyholm og Juellinge, a 8 MF. 2) ved Valle, Billesborg, gl. Lellingegaard, Gjerslev, Søholm, Bemmeltofte, Juellund, Tryanevelde og Alslev, a 1 Rd. 3) ved Høiftrup, Rosenlund, Strandegaard, Lindesvold og Erikstrup, a 4 Mk. III. Forvaltere: 1) ved Valle, Wemmeltofte og univerfitets: godset efter forrige Repartitioner, a 4 Mk. 2) ved Jucllinge 3) ved Gjørslev, Rosenlund, Strandegaard, Juellund, Lystrup og Jomfruens - Egede, A 2 ME. IV. Verdslige Betjente: 1) Amtsforvalteren • IO 22 15 I 3 269 5 15 16 32 2 9 3 2 15 2 2) Hers<noinclude><references/></noinclude> 40ku7r7kvr4e6bihosojmd9rl7f36ru 104 105512 404529 402665 2026-04-25T18:59:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404529 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|473}}</noinclude>19 Septbr. 2) Herredsfoged og Skriver ved Stevnss, Faros R. m. 6. Rd. m. 6. og Bjerreskov Herreds Rette, a 2 Mik. 3) Birkedommer og Skriver ved Jomfruens- Egede Birke Met, a 1 ME. 4) Herfølge Hospitals Forstander V. Geistlige Betjente: A. Bieverskov Herred: [Præster. | Degne. R. 1. §. R. m. §. - 3. 11. 1) Herfølge og Sædder 2) Haarlev og Himlingsie - 3) Bolderslov oa Gjerslov 4) Lidemark og Bjefverskov 5) Endesløv og Braaby 6) Valleby og Taarnby B. Fare-Herred: 1) Fara 2) Roholte 3) Kongsted 4) lilse og Freeslev 5) Dalby og Tureby 6) Karise og Alslev 2. 4. 2. 4. 2. - I. 9. 1. 4 12 12 1Q 10 1. 9. - 10 62. 1.16. 4. 10 3. - I. - 1. 8. 8 2. 8. - 12 - I. 8. - 8 - 2. 8. 2. 4. 2. 4. I. 12 2. 3. 8. - 5.8 3. 8. 1. 4 J. 12. I 2 3 7) Spjellerup og Smerup C. Stevns Herred: 1) Storch., Sognepræfen Capellanen og Højerup 2) Holtug og Magleby 3) Sireby og Varpelev 4) Hellested. 5) Lyderslev og Freersløv 6) Lillehedinge og Havnlov 3. 2. 2. 8.- 1. 12. 2. 5. 1. VI. Contribuable Hartkorn efter Amtstuens For Elaring 9963 Cdr. 5 Skp., a Tenden 6. VII Rjøbstæder, a) Storehedinge: 1) Byfogden og Bykriv., at Mt. R. 2 M. 2) Borgerskabet efter forrige Repartitioner 6) Sjøge: 1) Bergemesteren, Byfogden, Tolderen, Postmesteren, Beier og Maaler, saa og Bykr,, a 2 2) Apothekeren 3 Mt. 2 Naadm, og en Controleur, ak. F, 2 9001 2 155 +3) Borgers. efter forrige Repartit. B 3 100 IO 2 4 1 10 2 VIIE<noinclude><references/></noinclude> d0pzlvhi2dlnmo7tijksqtpni2harj1 104 105513 404530 402666 2026-04-25T19:02:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404530 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 474|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Septbr. VIII. Rromænd og Møllere efter Amekuens For R. m.1 6. Rd. [m... flaring, de af Stiftet Balle til Nedlæggelse anmeldte 4 Kroer undtaane, 41, a 12 §. Summa for Tryggevelde-Amt 9.) Ringsted - Amt: I. Brie og ufrie Sadegaarde: 1) Grevfkabet Bregentved 2) Baroniet Conradsborg 3) Rinofled loser, Kiæcus, Sfjoldenesbolm, Gissegaard, Ottestrup, Gisselfeldt og Eskild ftrup, a 2 Rd." 4) Hæiede, ufri II. Forpagtere: red Breachtveb og Sopbiendal, a Rd. Ringed-loßler, Skjoldenesholm, Otte seup. Gisselfeldt, Hairde, Conradsborg og Rosengaarden, a 4 Mk. III. Sorvaltere: 1) veb Becgentved, Conradsborg og Gisselfelbt efter forrige Repartitioner, a 4.Mt. a) Rinated Kloster. Goldenesbelm, Kjærup, Gissegaard og Ottestrup, a 2. Mt. IV. Verdslige Betjente: 1) Amtsforvalteren 2) 1 Rd., To Landsbommere a td,, og landstings hereren 4 Mt. 3) Wingedebjerg-Herreds Foged og Ste ver, a 2 ME. 96 14 1 2 4 Stri 4 4) Breacntved, Conradsborg, Gisselfeldt: og tjolbenesholms Birkebemmere og fri vere, a 1 E. V. Geistlige Betjente: Ringsted Deercb: 1) Ringsted, Sognepræsten Præster. Degne. R. m. 6. R. m. 6. 5 1 2 236 13 31 6 4 3 4 I 5 4 Capellanen og Beenlose 2) Widersted og værkeby 3) hdstrup og Balselille -1.10. 4) Harraldited og Windenidgle 5) Betterslev og Hemb 6) 80rstop od neslev. 7) Haste og Braaby erelep og rilev 9) Nordrup og Farringlose - 3. 1.4. 1. 3 2.4. - 14 10 2. 6. 15 I. 12. 10 2. 4. 14 12 1. 12. - 10 2. 2. 8. 3. 2.12. 1. 1. 8 200 44 VI.<noinclude><references/></noinclude> 37qgzt7glxlajhhx0e5w6ateo3zk7ly 104 105514 404531 402667 2026-04-25T19:02:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404531 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|475}}</noinclude>19 Septbr. VI. Contribuable Hartkorn efter Amtstuens Fore|R. [.] 6. Rd. m. ß. flaring 4539 dr. 4 Skpr. 1 Fr., a £d. 1ß. VII. Rjøbstæd: Rinafted: 1) Byfogden og Byskriveren, a 1 Mik., Postmefteren 2 Mt. 2) Borgerskabet efter forrige Repartitioner VIIL Kromænd og Møllere efter Amtstuens Forklaring og Proprietairernes Opgivende 11, a 12 B. 70 5 9 3 3. 4 I 2 4 Summa for Ringsted Amt 127 4 I 10.) Sorø Amt: I. Frie og ufrie Sædegaardes 1) Morup 2) Ødemark. II. Forpagtere: 1) ved Sors store og lille Ladegaarde, Bjers nede, Hellestrup, a 1 Rd. 2) ved Morup III. forvaltere : 1) ved Soro gamle Gods 4 Mf., og 2) ved Morup 2 ME. IV. Derdslige Betjente, Intet, fiden ved forrige Repartitioner ansatte Kgl. Skovrider- Tjeneste ei mere er til. V. Geistlige Betjente: Alsted-Herred: Præster. Degne. R. m. B. R. m. 6. 2. - 1. 2. 1) Slaglille og Biernede 2) Liunge og Broby 3) Alsted og Fiennestov 4) Bringstrup og Siersted - 5) Gyrstinge og Flinterup - 6) Steenmagle og Steen- - 2. I. - I. 2, - I. 2. 2. 2. 8) Pedersb. og Kindertofte 2. 2. 4. - 1. 2. lille 7) Bierby og Bromme VI. Contribuable Hartkorn efter Amtstuens For flaring 3209 Tdr 1 Alb., a d. 16. VII. Kjøbstæder Intet, da Sors ei under de forrige Repartitioner har været ansat. VIII. Kromænd og Møllere efter Amtstuens | Forklaring og Proprietairernes Opgivende 9, A 12 B. Summa for Sore-Amt 51 4 P 3 49 13 I 12 62 5 9 Sum-<noinclude><references/></noinclude> rpph2ktv008gmj8mygjw03ixdaj0euk 104 105515 404532 402668 2026-04-25T19:02:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404532 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 476|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Septbr. Summarise Beregning: Rdlr. [mk.. 1) Kiøbenhavns Amt 2) Kronborg og Frideriksborg Amter 3) Roeskilde 170 64 4 I 13 6 307 5 4) Holbef 224 I 7 5) Kallundberg, Drarbelms, Sæbygaards 370 2 6) Antvorskov og Korsser 15 329 7) Vordingborg 269 5. IS 8) Tryggevelde 236 13 9) Rinated 127 4 I 62 5 9 19 Septbr. 19 Septbr. 10) Soro Summa for Siellands-Stift 2163 3 6 Foranførte Beregning og Repartition approberes. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. at det, som Forordn. af 15de Oct. 1778, Cap. 5, Art. 22, S. 1 fastsætter for Maltmøllerne i Kjobenhavn, skal ligeledes være en Regel for Heste: Moller Rasmus Rjerbo i Helsingøer baade nu og i Fremtis den, saa at han i malerpenge af en heel Tønde mane oppebære 6 Skill., men af det, som er 7 Skpr. og berunder, for hver Sfp. 1 Sfill. (Vaa Magistratens Forespørgsel, om der ikke af den burde sættes ham en billig Taxt for hvad han i Malerton made lade sig betale, fiden Bryggerne og Brændevinsbrænderne besvære sig over hans formentlig uvillige Fordringer). Neser. (til Stiftbefalingsm, i Ribe og Amtm. i Koldinghuus- Amt), aug. 2 Stads- og Difricts -Chirurgi udi Kolding, Veile og Koldinghuus -Amt. Gr. I Anledning af at den i Kolding og Koldinghuus Amt beskikkede Chirurgus J. C. Sager ved Deden er afgangen, have Stiftbef. og Amtm. forestillet den leilig hed det har foraarfaget, at denne Chirurgus har boet i bemeldte Kolding, som er en udkant af landet, hvorover Beboerne paa andre Steder i Amtet, af hvilke nogle have 8 a 10 Mile til samme Bye, i paakommende hastige Syg domme ofte maae favne lægens hjelp, samt at Beile-Kiebfærd, frem for andre kjøbstæder, har maattet saone en Chirurgus; desaarfag de fattige Indvaanere ci alene have megen Besværlighed med at faae en læge, men at Gaadant endog falder dem meget dyrt formedelst den lange Reise han har at gjøre.<noinclude><references/></noinclude> 2l17ru1kpz8cy5kv8jr7lxyfjp1yr90 104 105516 404533 402669 2026-04-25T19:02:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404533 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|477}}</noinclude>I Steden for een Chirurgus maae der beskikkes 2de 19 Septbr. Chirurgi i Koldinghuus Amt, hvoraf den Ene skal boc i Rolding, samt være samme Byes Chirurgus, og tillige Districts Chirurgus i Elboes, Brusk, Aanst og Slaugs-Herreder, og den Anden boe i veile, samt være denne Byes Chirurgus, og tillige Districts - Chirurgus i Holmans, Jerlovs, Norvangs og Tyrrild Herreder: hvilke tvende Chirurgi skal nyde aarlig Løn hver 150 Rdlr., hvortil : 1) Rolding By skal svare 20 Std. Hospitalet. Fattigcassen 10 10-> 40 Rd. Mk.. 30- 2) Veile: yes Indvaanere 20 Rd. 1- Hospitalet 4707 10-> 3) Koldinghuus-Amt, som hidtil efster Befaling af 14de Jan. 1771 har betalt I St. af hver Tønde contribuerende Gartkorn, skal nu af Tønden betale Sk. mere, som udgjør af 10736 Tor. 7 Sfp. I r., a Sf., i alt. Geistligheden, som hidindtil ef ter foranførte Rescript har svaret 33 Rd. 2 Mr. desforuden betale 16 - 4 som udgjor og Proprietairerne samt andre uden for Bondestanden, som tilforn efter meerbemeldte Rescript have svaret desforuden svare 13 – 3-3 26 d. 4 M. B. som udgjør Hvilket saaledes sammenlagt udgjør 139 4 13: 50 40.13 = den visse Løn for 2 Chirurgis 300 Nd. Mt. = 6. 56 5<noinclude><references/></noinclude> ghr2t9x9cw6o3iu3qjcuv92fifvfaqt 104 105517 404534 402670 2026-04-25T19:02:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404534 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 478|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Septbr. 19 Septbr. 20 Septbr. 20 Septbr. Og have Stiftbef. og Amtm. at sammentræde med Biskopen over Nibe Stift, for til Kongens nærmere Approbation at forfatte en speciel Repartition over de til Ligning paa Geistligheden udsatte 50 Rd., og liges ledes, i Anledning af de siden Ligningen af 21 og 25de April 1771 indløbne adskillige Forandringer, foranstalte en speciel Repartition over de 40 Rd. 4 Mf. 3 Sf. som skal lignes paa Proprietairerne og andre uden Bondestanden (f). Confirmation paa en Forening af 7de Maii d. A. imellem Justitsraad Fr. Bagger til Juulskov samt Hr. L. Engberg, Sognepræst til Rullerup og Refsvindinge i Fyen, hvorved Kaldets Anneps gaard og Mensal: Jorder i Refsvindinge Bye, Hk. 10 Tor. 2 Skpr. I Fkr. med alt sit Tilliggende af Jor der og Grund, Bygning og Besætning, Landgjelde og Hovningspenge, alle 3 Parter Korn og Qvæg-Tiende til en uigjenkaldelig Eiendom afhændes til Juulskov, imod at dennes Eier til Sognepræsten aarlig til 11te Decbr. derfor betaler 50 Rd., samt at for denne Sum haves Forsikring i Juulskov Gaard og Gods med 2 Kirker næst efter 24000 Rd. &c. (For desbedre at faae Byen ud af Felledskab). Canc. Prom. (til samtlige Grever og Friherrer i Danmark), ang. Execution for Kongl. Skatter paa Strogodset hos Flere paa een Dag (8). Canc. Prom. (til Landmilitie Sessionerne i Dan mark), ang. noget Mandskabs udtagelse af Landet til 18 Regimenter, i Steden for de Oppassere, Offi cerene udtage. Gr. Da det, efter Generalitets: og Commissariats-Collegii Meldende er befalet, at samtlige Officerer ved de til Opbrud og Cantonnement her i landet beordrede 6 Cavallerie og 12 Infanterie Regimenter maae af Regimenterne (f) See Prom. 11 April 1789. (g) Ligesom Prom. af 13de Septbr. 1788. inn udtage 199<noinclude><references/></noinclude> rzpqfiyryjj6cfqmydchkqmj5da14jo 104 105518 404535 402671 2026-04-25T19:03:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404535 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|479}}</noinclude>udtage hver en Karl til Oppaffer, hvis Numere igien skal 20 Septbr. completteres med tjenstdygtigt Mandskab af landet; og bemeldte Regimenter ere følgende, nemlig det fjellandske og Slesvigske samt holsteenke Rytter-Regiment, det sjellandske og iydike samt fyenffe Dragon Regiment; for ethvert af hvilke udfordres 23 Mand udskrevne i fornævnte Oppasse res Sted: dernæst det danske og norske liv: samt Kongens og Kronprindsens saavelsom Prinds Frideriks Regiment til Fods; det indske, sjellandske, aarhuusse, riberfke, viborgske, aalborgske og fyenste Infanterie-Regiment; for ethvert af hvilke Jufanterie Regimenter i lige Henseende udfordres udtagen 43 Mand: Saa anmodes Sessionen, at ville, for saavidt den fan vedkomme, af berørte Regimenters Nationale:Di strict besørge foranførte til hvert Regiment behøvende Mandskab udtagen (h) og holdt i Beredskab, for paa første Ordre at afleveres, samt derved i øvrigt iagttage Cancelliets Skrivelse af 16de Hujus. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Lolland), 20 Septbr. ang. at det, som af Hartkornet til Artillerie- Rudske og Stykhefte i Følge Rescr. af 8de Septbr. 1779 af Halfted, Aalholm- og Maribo Klosters Amter overskyder, vil være at henlægge til Nabo-Amterne. (Paa hans Forespørgsel). Canc. Prom. (til Amtmanden over Dronnings 20 Septbr. borg &c. Amter), ang. det Hartkorn, der skal udrede disse Stykheste, samt om Rudskenes Levering. Gr. For saavidt han har begjert nærmere Forholds-Ordre 1) hvad enten de ved Rescr. af 8de Septbr. 1779 anbe falede Stykhefte skal udredes af beneficeret og Strøgods tilligemed Selveier Hartkorn, eller alene af det Sidite, samt om Beregningen skal forfattes efter Hartkornets Beløb 1779, eller saaledes som Samme nu for Tiden bes findes; og 2) hvorledes i Henseende til Stykkndskenes Levering af flere Lodseiere, der ere inddeelte under et Lægd, skal forholdes i Tilfælde af at disse ei kunde forenes om Leves (h) See 2 Prom. af 18 Octbr. 1788; men ved Circul. af 15 de Novbr. 1788 fra Cancelliet til Seffionerne blev meldet, at disse 654 Mand ikke nu behøves, da Cons juncturene saaledes have forandret sig, at saavel de oprettede Depot-Eskadroner som Batallioner ere ops hævede, og Feldrfoden befalet at ophøre med denne Maaneds Udgang.<noinclude><references/></noinclude> ru3ud50f3iawe6s6x0k9cficl1xxgwl 104 105519 404536 402672 2026-04-25T19:03:07Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404536 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 480|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 1. 20 Septbr. Severingen; samt om den ferste Lodseier skal levere Karlen, og da hvad Godtgjørelse han, i Forhold til Lægdets hele Hartkorn, skal nyde af de øvrige: meldes herved: At Hestene ber udskrives af alt beneficeret og Strø gods samt Selveier. Hartkorn, som ikke tager Deel i at holde Rytterheste, i Følge den i foranførte Rescript §. 2. gjorte Bestemmelse; og for Feldtkudskenes Levering fan ingen Godtgjørelse have Sted, ligesom disse Folk ei heller skal udtages af Gods- eller Lodseierne, men det vil paaligge Amtmanden selv at besørge dem udskrevne, og derved at holde sig den 22de §. i Forordn. af 20de Junii softt. efterrettelig. 20 Septbr. 20 Septbr. Canc. Prom. (til Biskopen i Fyens Stift), ang. Dimisprædikens Aflæggelse for ham (i). Gr. J Anledning af en fra Candidatus Theologiæ L. T. . indkommen Ansøgning om Tilladelse ar maatte inden den i Universitetets nye Fundars bestemte Lids Forløb af ægge fin Dunisprædiken for Biskopen; og af ham derom bekomme Attest, for derefter i sin tid at erholde universitetets Teftimonium, meldes herved: At der kan tillades saavel Supplicanten som Andre i lige Zilfælde, der have taget Examen, forend ovenmeldte Anordning af 7de Maii sidstleden udkom, for Biskopen at aflægge Dimisprædiken, hvorved ei videre bliver at iagttage end det sædvanlige, som har været Brug, naar Saadant i enkelte Tilfælde er tilstaaet. V. G. R. og General - Toldkammer: Circul. (til Zolderne og Controleurene i Fyen og Indland), hvorved de advares, paa det alvorligste at overholde det mod raae Suders Udførsel ergangne Forbud, samt i øvrigt at holde sig Kammerets Circul. under r3de Octbr. f. 2. efterretfig. (Saafom de stedse tgientagne Klager fra Haandverkerne i Provineerne, over Mangel of raae Huder og Skind til deres Professions Fort sættelse, giver Formodning om, at disse udpracticeres af Landet. ad funds and on 51 health all Joidnat od odslens Canc. (i) Omtrent det Samme skal være tilfreven flere Biskos per; efe. Fund. 7 Maй 1788 Cap. 4, S. 14.<noinclude><references/></noinclude> mq8hwr2rs0fg4cuir9l4jt1x54it785 104 105520 404537 403344 2026-04-25T19:03:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404537 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|481}}</noinclude>Canc. Circulair (til Landmilitie-Sessionerne i Dan: 23 Septbr. marf); ang. at foreslaae og opgive de Steder i Districterne, som de i Overeensstemmelse med Fd. 20de Junii §. 21 ansee beqvemmest til de forestaaende Extras Seffionssamlinger, der strax efter §. 12 skal holdes (k). Canc. Prom. (til enhver Amtmand i Danmark), 23 Septbr. ang. en nye Udskrivning af Artillerie-Rudske og hester). Gr. Da der foruden de allerede udFrevne Artillerie-Kudske og Stykheste behøves end videre udi Danmark at uds Erives 3421 Kudske og 4922 Heste, hvilke Rudske paa samme Maade skal udskrives som de Forrige, men eftene berimod efter allern. Befaling nu ffaf feveres af alle de samlede Gedsers contribuerende Hartkorn i Danmark alene, saa at Strogodserne, som ved sidste udskrivning dertil ene have bidraget, undtages, i hvis Følge der bliver at udtage en Karl af hver 90 Tender Hartkorn over det ganske Land, og en sest af hver si dr. ufrit Proprietair Hartkorn (m): Saa ville han foranstalte, at disse Folk og Heste i Amtet strax vorder udtagne, saaledes at de i paakommende Tilfælde kunne staae færdige til at afleveres, saa snart Ordre dertil gives, hvorefter han til Cancelliet indberetter, hvor stort Antal Karle og Hefte af Amtet bliver at afgive, da han i øvrigt, i Henseende til Karlenes udtagelse, som vil paaliage ham selv (og ei Gods: eller Lods Eierne) at besorge, behager at iagttage For ordn. af 2ode Junii h. a. dens 22de S., samt paasee, at der til dette Brug saameget fom mueligt bliver udskrevet saadanne Folk, hvilke enten ikke have det fornødne maal til at enrolleres som virkelige Soldater, eller og kunde have en ringe Legems: feil (n), der dog ikke gjør dem uskikkede til denne Deel af Krigstjenes sten alt i Overeensstemmelse med bemeldte Forordnings Ste og 18de S. §. (k) See Rescr. 17 Juli 1789 og 8 Febr. 1793. (1) See Vrom 11 Octor. og 11 Novbr. 1788. (m) See Prom, 11 Octbr. og 6 Decbr. 1788. (n) See Prom. 4 Derbe. 1788. Kongl.<noinclude><references/></noinclude> r66pk7gfqewq4x9ajvzityuqcci0awv 104 105521 404538 403345 2026-04-25T19:03:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404538 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 482|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Septbr. 26 Septbr. 26 Septbr. Kongl. Resol. at Niels Engelbretsen Tosmolle, under Forpligtelse ei at foretage Noget til Fornærmelse for Eidsvold Jernverkes Circumfe rence, maae opføre den ansøgte Smelte-Ovn, og paa Samme forsmelte til Rue. Jern (o) de i den af ham under Eidsvold-Jernverk muthede Gang findende Mal me, imod at han forsyner Rue-Jernet med et af Overberg Amtet approberet Mærke; at Eieren af Eidsvold Jernverk beholder Forkjøbs Ret dertil og at 17. E. Tosmolle aarlig til Bergværks Directorium gjør Indberetning om Productionen af Rue-Jern. Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at der af Sognekaldet i Kallundborg maae bestandig aarlig svares i Enke-Pension 60 Rdlr.; dog skal Mag. Sleicher, som selv ingen saadan Pension har svaret, erlægge en Kjendelse til den geistlige Enkekasse efter Biskopens Sigende. (Efter Fleichers Ansøgning). Rescr. (til den første Hofprædikant), ang. Enke Pension og Naadens Aar af Klokker- Embedet ved Slots og Garnisons - Menigheden i Helsingøer. Gr. Klokker, Graver og Bedemand ved denne Menige hed, Chr. Benzon, har begiert, at, siden han har tjent ved Embedet i 35 Aar, og nu er i hans Alders 76, hans Hustrue og uforsørgede Børn maatte efter hans Dod af Embedet nyde Naadens-Aar, hvilket Studiosus H. Jeger, som er ham adjungeret med Succession, tillige enser og anholder om, naar det ligeledes maatte forundes hans Enke eller Arvinger efter den af dem derom gjorte Berege ning; og bemeldte Jeger, som ved Embedets Tiltrædelse har tilstaaet Supplikantens Hustru 20 Rd. aarlig Pension, derhos har ansøgt, at denne Pension maatte bestemmes saaledes for de følgende Enker. Af bemeldte Klokker Embede maae svares i aarlig Enke-Pension 20 Rd., samt Laadens Aar, i Henseende til hvilket Sidste skal forholdes saaledes: 1) Det (o) Cfr. Jd. 9 Jan. 1736, §. 1. tager (a)<noinclude><references/></noinclude> ju67x97rp5dpj0yszvoucwjmc3u9hlx 104 105522 404540 402676 2026-04-25T19:03:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404540 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|483}}</noinclude>tager sin Begyndelse fra Dagen efter Dødsfaldets Das 26 Septbr. tum; 2) Enken nyder fra samme Datum til næste Aarsdag den halve Deel af alle Embedets visse og uvisse Indkomster med den Forklaring, som anføres i næste 3de og 4de Afdeling. 3) Da det er sædvanligt, at den største Mængde af Menigheden erlægger deres frivillige Gaver eller Offer kun engang om Aaret, nemlig til Nyaar, saa skal Enken af dette Offer nyde forlods saa mange 12te Dele, som Manden har levet Maaneder, og det Øvrige deles. 4) 2f faste Indkomster beregnes Enken ligeledes forlods saameget, som efter Maaneder og Uger kan beregnes at være fortjent siden sidste Forfaldsdag indtil Dødsfaldet. 5) Som der ingen Klokkerbolig er, men Klofferen maae forskaffe sig Huus, og derimod nys der en liden Hjelp til Huusleie af Kirken, saa skal Enken give Succeffor i Naadens Aaret et beqvemt Væs relse for sig, hvortil han selv skal anskaffe sig alle Nødvendigheder af Meubler, Lys, Ildebrand og Opvarte ning, men, har hun ei Leilighed, eller og selv er Leier, eller Successor er gift, eller selv vil forskaffe sig anden Leilighed, da nyder han Deel af den Klokkeren tillagte Hjelp til Huusleie; det øvrige beholder hun alene. 6) Enken og Successor tager lige Deelj i Embedets Udgivter, efter samme Beregning som i 4de Afdeling er fastsat. 7) Enken skal være Successor behjelpelig med sit Bud ved alle accidentelle Forretninger, saasom ved Barnedaab, Liigfærd med varmt Band, Pyntning og Sands Strøelse &c., men naar Successor har Huuss holdning, eller holder Tjenestefolk, skal han lade Sams me ved sit eget Bud forrette. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), ang. 26 Septbr. at Vognmandslauget i Kolding maae for de Reisendes Befordring lade sig betale det Samme, som allern. er tilstaaet Vognmændene i Kjøbstæderne Weile, Horsens,<noinclude><references/></noinclude> dy08csuripmphzxhhjy8d9pdymvg2my 104 105523 404541 402677 2026-04-25T19:03:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404541 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 484|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>26 Septbr. Horsens, Aarhuus og Manders, nemlig fra Paaske til Mikkelsdag 2 ME. 12 Skill., og fra Mikkelsdag til Paaske 3 Mk. 4 St. af Milen. (Efter Ansøgning) (p). 26 Septbr. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Christians sand), ang. Holme Sognefalds Deling i 2, nemlig i Holmes og Mandal Rald. Gr. Endeel af Toldstedet Mandals Beboere have, i An- Ledning af at Mandals Sognefald, ved Soanepræffens Hr. J. Schavlands Ded, er blevet ledigt, andraget, at i det ene Holsag Sogn, hvor bemeldte Mandals Toldfred med Malme og Kleven er beliggende, er Folkemæng den saaledes tiltaget, at firfen ei fan rumme den tredie Deel af Almuen va Toldstedets Beboere, som høre der til, samt at den Kirke, som staaer der, er en af de Eldste, der ei kan udvides eller forandres, ligesom Sognets Almue, hvem Samme er tilkjedet, ei heller vil tage Deel med Toldstedets Beboere i en ny og rummeligere Kirkes Opbyggelse, hvorved disse kunde forskaffes den fornødne Plads; anboldende derhos, at dette kald, som bestaaer af Kirke Sogne, og hidtil bar været betjent af en Sognepræst og en refid. Capellan, maatte, da Sognepræsten har beet Miil fra Salsaa: eller Mandals Hovedkirke, hvor de fleste eg betydeligfte Forretninger forefalde, og Cas pellanen en halv mil fra bemeldte Mandal, deles i 2 Sognefald, saaledes at den ene Sognepræst maatte blive boende i Mandal, og en Præstebolig der fiebt eller opbygt, samt ham paalagt, naar Toldstedet maatte finde udveie til en Kirkes Opbyggelse og Vedligeholdelse, da at betjene Samme tilligemed Sognets Kirke og Menighed. Dette Kald maae formedelst ders Vidtløftighed og tiltagende Folkemængde, deles i 2 Sognefald, saaledes at hovedsognet Holme med Annererne Løndal on Os lebo skal udgjøre det Ene, og kaldes Holme Bald, samt galsaa (hvorunder foruden Bøndergaardene paa Landet Mandals Toldsted med Malms og Kleven er ind befattet) og Hartmark-Anner udgjøre det andet Sogs nekald, og kaldes Mandals Præstegjeld; hvorhos Kongen vil, at Tienderne og det beneficerede Gods, ligesom det findes i ethvert Sogn, skal fremdeles følge den Præst, som Sognet ved Delingen tilfalder, dog saaledes, at den Residerende Capellans Gaard, Viig, (p) See Prem. 1 Juni 1791. skjønt<noinclude><references/></noinclude> glmg854hv1ms39t6lrp0b72s3kq6nje 104 105524 404542 402678 2026-04-25T19:03:31Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404542 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|485}}</noinclude>sjønt beliggende i Holme: Sogn, skal, i Betragtning 26 Septbr. af de paa Samme til en Præstegaards Indretning an vendte anseelige Bekostninger, stedse være henlagt til Mandals Rald, og forblive den dertil beskikkende Sognepræstes Bolig, da, naar en ny Kirke for Toldstedet bliver opbygt, i hvilken Sognepræsten til Mandal da tillige skal forrette Tjenesten, Beboerne samme steds fan gjøre nærmere allerunderd. Ansøgning om en Præs steboligs Bestemmelse; hvorbos og den beneficerede Gaard Rommedal, der er beliggende i Undals Præstegjeld, skal følge Mandals Kald: og, da foranferte 2 Kald saaledes næsten blive af lige aarlige Indkomster, skal den Afgivt, som svares til den forrige endnu levende resid. Capellan Hr. O. Lino, saa og det ham og Arvinger forundte Naadens Aar, samt Pensionen til den nu afgangne Sognepræstes Enke, udredes af dem begge i lige Dele. Canc. Prom. (til Amtmændene i Danmark), ang. 27 Septbr. at, efter høieste Befaling, Ingen maae blive fra Za tional eller Gevorben foraffrediget, hvad enten han er Gaardbruger, eller har udtjent, uden at han kunde bringe en allerede udtjent dygtig Soldat i sit Sted. Canc. Prom. (til Amtm. over Kiøbenhavns 27 Septbr Amt), ang. af hvad Hartkorn, Artillerie-Hestene skal udredes. Gr. Han har indberettet, at efter de ham af Amtsforvalteren tilstillede Lagds Ruller paa det Hartkorn under Khavns Amt, som formeentlig bør tage Deel i de i Følge Rescr. af 8de Septbr. 11779 udskrivende Artillerie Heste, bliver Amtet pliatig at levere 72 St., men han derhos, fiden under dette Hartforu findes indbegreben des grevelige bernstorffte Gods, som holder Rytterbeft, tilligemed Jas gersborg Hovmark, Brede: Gods som er et livet samlet Gods og bestaaer af een By Lundtofte faldet, Universites tets Gods, Duebrødre Klosters Gods, Universiteters Boge trykker opfners Bønder, som alt er beneficeret Gods, Etatsraad Brince Seidelins Godses Bønder, Svendstrup Godses Bønder, Greve Rantzaus Bender, og afganane Justitsraad Haabers Boes Bender, sem ere Sæftere, samt VI Deel 40e Bind. Ji for<noinclude><references/></noinclude> b7snbq9ai4iml5gw0h8vl15hcc0priy 104 105525 404543 402679 2026-04-25T19:03:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404543 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 486|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>27 Septbr. forrige Darton Hospitals Gods, som nu tilhører Hans Majestæt, har forespurgt, om andet Hartkorn end Strø Selveier Gods og Molleseyld, hvor Kongen ikke har Eien dom eller Herlighed, paa Kiøbenhavns Amt kan tifkomme at udrede de befalede Artillerie hefte, samt om Mølleskyl der skal tages i lige Forhold, som Samme for ethvert Sted er ansat, eller saaledes som det ved Korn-Udskrivninger ans Raaes. 27 Septbr. 27 Septbr. Alt Strø og beneficeret Gods, som ikke holder Rytter Heste, skal bidrage til Artillerie Hestenes An Staffelse i Følge den ved Skrivelse af 26de Aug. sidstl. foranstaltede Udskrivning; og kan hverken Brede:Gods eller Andre, som ere uprivilegerede, ansees for samler Godser, af hvilket Slags det bernstorfske dog er, hvis contribuable Hartkorn alene skal svare til den ved Skri velse af 23de Hujus foranstaltede Udskrivning. Hvad Molleskyldet angaaer, da ansættes Samme som sædvanlig ikkun for det halve imod Agers og Engs Harts forn. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Christiansand), ang. at Renterne af den af Hans Majestæt til Radesygens Ruur skjenkede Capital al reparteres til Sygehuus Udgivterne, ikke efter Antallet af de Syge, men i Forhold af hvad ethvert Ants Syges Helbre delse Bekostninger beløbe sig til, hvorover aarlig aflægs ges Rigtighed. (Saafom Amtm. over Stavanger-Amt, i Anledning af en ham fra Amtm. over Lifter og Mandal tilsendt Beregning over de patienter, som forrige Aar have været curerede i Flekkefjord Sygehuus, og hvad for deres Underholdning og Cuur i Medhold af Canc. Skrivelse af ste Jan. b. A. til bemeldte Sygehuus af Stavanger. Amt, kal udbetales, har forespurgt, om ifte Stavanger. Sygehuus ber nyde Godtgjørelse i denne Beregning af de Flekkefjord Sygehuus tillagte Renter af omtalte skjenkede Capital, og om ikke denne Godtgjørelse skal beregnes it Forhold til alle de Syges Antal, som samme Aar have været kurerede paa fornævnte Sygehuus). Generalitets og C. C. Prom. (til Regimens terne), ang. at Ingen i Fremtiden maae antages til Grenadeer, som har løbet Spidsrod; og naar Nos gen<noinclude><references/></noinclude> bxar3vaq95nnziahscmjr8g974bbqkk 104 105526 404544 402680 2026-04-25T19:03:57Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404544 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|487}}</noinclude>gen denne Straf har udstaaet, skal han degraderes til 27 Septbr. Musketeer (9). Rescr. (til den første Hofprædikant), ang. Free 3 October. dagsprædikenens Omskiftelse til Catechisation og til 2 maanedlige Onsdagsprædikener i Friderikss borg Kirke. Gr. Af en fra Slotspræsten i Frideriksborg, Brovst Hr. 2. J. Rehling, til Cancelliet indkommen Skrivelse er for nummen, at der i Kirken vel skal holdes Prædiken hver Fredag verelviis af bam og Cavellanen, og tillige Com munion, men at Communicanternes Antal de fleste Tider skal være faare lidet, faasom 4, 3, ja vel og 1, og at, naar ingen Communicantere haves, prædifes der ikkuns for Stolen va de tomme Skole: og desaarfag har han forefaaet disse Fredagsprædikeners Afskaffelse og Forans dring. Disse Prædikener maae omskiftes til 2 Onsdagspræ dikener hver Maaned, som skal holdes verelviis af Sog nepræsten og Capellanen, da der og paa disse Dage kan holdes Communion; og, naar der i samme uge, som Onsdagsprædikenen skulde holdes, forefalder en ers traordinair Hlligdag, skal i den Uge ingen Onsdagsprædiken holdes, men den Præst, som det havde tilskal det at forsyne Samme, skal derimod forsyne den næsts paafølgende Onsdagsprædiken: hvorhos Kongen tillige vil, at Provst Rehling efter det af ham gjorte Tilbud, og efterfølgende Sognepræster i Frideriksborg, hver Fredag fra Klokken 10 til II ftal catechisere saavel for Byens vorne Ungdom, som kole Ungdommen, hvorved Sangen fan besørges af Skoleholderen ved den danske Skole, der tilligemed Extra Skoleholde ren bør til den bestemte Tid møde med deres Ungdom. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sjelland), 3 October. ang. Bortsælgelsen af 6 Fattigvæsenet i Kallundborg tilhørende Huse. Gr. De have indberettet, at de Fattiges Inspecteurer i Kallundborg for dem have forestillet, at til denne Byes Ji 2 Sa (q) See Prom. 17 Jan. 1789.<noinclude><references/></noinclude> 8w0m1sl3f7z0wwaocedm4hbp92n6ada 104 105527 404545 402681 2026-04-25T19:04:02Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404545 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 488|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>3 October. Fattige ere af adskillige Eid efter Anden fienket i alt 13 Huse til Beboelse, hvoraf er en længde ved Kieken, bestaa ende af 21 Fag, udi hvilken er 7 Boliger, som hver kan rumme 2 a 4 Fattige, og ansees tiltrækkelige nok til alle Sengeliggende og Kreblinge, blandt Almiffe Lemmerne, men at de øvrige 6 Huse, som ere ftrede omkring i Byen, ethvert af Værdie 20 a 30 Rdlr., ere saa gamle, at de vilde koste Fattiacassen mere at vedligeholde, end de ere værd: hvorfore Fattig Insp. derhos bave indstilt, om disse Huse, hvilke deels skal være tilfaldne Cassen samt et Ve derlag for oppebaarne Almisse af deres forrige Eiere, deels uden noget Vilkaar givet til de Fattige, maatte Tid efter Anden sælges, hvorimod de Fattige som et selv kunne skaffe fig Huusly, funde nyde et lidet aarlig Tillæg. St. og B. finde det af Inspecteurerne gjorte Forflaa nyttigt for at digcassen, samt at Givernes Henfigt ikke derved tilintetgjøres. Thi bevilges, 3 October. 4 October. October. At de Fattiges Inspecteurer i bemeldte Kallundborg maae Tid efter Anden, ligesom de dertil finde beqvem Leilighed, og Fattig:Lemmerne uddse, sælge foranførte 6 Huse, som ere beliggende omkring i Byen, samt at de Fattige, som ei selv kan forskaffe sig Suusly, maae forundes et lidet aarligt Tillæg. Rescr. (til Bisk. over Fyens Stift) ang. at Snøde og Stoense: Sognefald maae indtil videre være befriet for residerende Capellan. (Efter Begiering af Greven til Langeland, siden den nu afdøde Sognepræst ingen Tid har lennet refid. Capellan, og Kaldet, som efter Rescr. af 2den Martii 1742 dermed skulde forsynes, ikke er større end at det kan bestrides af een Mand, efterdi Kirkerne ikke ligge, 1200 Skridt fra hinanden, og begge Menigheder kun have en liden Omkreds). Canc. Prom. (til Landmilitie Sessionerne i Dans mark), ang. Forbud paa Zationales Forafskedigelse (r) og Notits om Prom. af 27de Septbr. sidstl. desans gaaende. Canc. Prom. (til hver Stiftbefalings og Amtmand samt Greve og Friherre i Danmark og Norge), ang. for det første strap, og siden hvert Fjerding Aar at indsende til Cancelliet en nøie og uds (r) Ligesom Prom. af 27de Septbr. 1788. førlig<noinclude><references/></noinclude> 55d7ys5vrmntso1ni6zrk8x0mk8wkuf 104 105528 404546 402682 2026-04-25T19:04:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404546 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|489}}</noinclude>førlig fortegnelse over alle under forfølgning værende 4 October, Criminal: Sanger, deres Navne og begangne Forbry delser, samt den Tid, i hvilken de have været under Inquisition eller Tiltale. (For stedse desto neiere at kunne være underrettede om, hvorvidt Rettens Betjente (s) ops fylde de dem i Henseende til Delinqventsagers hastige Fos gelse paaliggende Pligter). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmændene over 4 October, Fyens og Ribe-Stifter), ang. paa det alvorligste at tilholde Øvrigheden ved Færgestæderne, at den herefter, noiere end hidtil er skeet, vaager over de allern. Anordninger, der forbyde Joder uden Kongelig Leide at indføres i Landene. (Saasom Cancelliet af en Forestilling fra Politiemesteren i Siebenhavn bar erholdet Inderretning om, at endeel fremmede Bettel-Jøder kedse ans komme til denne Stad over Land, samt at ikke mindre end omtrent 50 saadanne Jeder dertil paa engang ere i disse Dage, efter Anmeldelse til ham, anfomne; og Stylden dertil maae tildeels tilskrives Vedkommende, der lade disse Jeder passere over Beltene, i Steden for at vise dem tilbage) (t). Canc. Prom. (til Amtm. over Nyfjøbing-Amt), ang. 4 October. at det til hans bedste Skjønnende overlades, hvorvidt en eller anden Rarl maatte have Legems feil i saa hoi en Grad, at Samme kunde gjøre ham udygtig til Ars tillerie: Rudsk (hvorom han har bedet sig i Anledning af Canc. Skriv. 23 de Passato underrettet, og da det har været umueligt ved Fd. af 20de Junii fidftl. speciel at anføre alle de Legems Feil, som kunde gjøre en Karl uduelig til Krigstjeneste), samt at de af ham bes nævnte Øers Hartkorn vel vil være befriet for at levere Artillerie: Rudske, men ei Stykheste. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Mar: 4 October. huus), ang. at Sognepræsten og Capellanen i Horsens bør være fritaget for Deeltagelse i den saa Jiz (s) See og Prom. 29 October 1791. fala (t) See Forordn. 24 Julii 1789 og Rescr. 27 Dec. 1793.<noinclude><references/></noinclude> s1wrw4eku21fhunrfxu5tcmrk0ocg26 104 105529 404547 402683 2026-04-25T19:05:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404547 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 490|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>4 October. faldede Præstepenge Skat af deres paaboende huse, saameget mere som de hidtil af Tareerborgerne stedse have været forbigaaede og befriede. (Siden samme Skat ei efter den fra St og B. indkomne Erklæring lignes paa heiere Summa end 160 Rdlr. aarlig, hvoraf Sognepræs ften faaer 57 Rdlr. 4 Mt., Capellanen 34 Rdlr. 4 Mit, Organisten 34 Rdlr. 4 Mf., til Raadhusets Reparation 20 Rd., og Refren til Byens Tjeneres Løn; og den, der doßikke fignes efter Grundtaxt, men efter Formue, fornems melig udredes til Sognepræstens og Kirkebetjentenes Len, og egentlig er de i Lovens 2-12 5 ommeldte Præ stepenge; det desuden af Magistratens Erklæring erfares, at det, Præsterne til denne Skat kunde komme til at bis drage, er meget ubetydeligt). 4 4 October. October. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aggershuuss Stift), ang. Byfogdens Len, og Sagefaldss bøderne at beregnes i Byens Regnskaber udi Skeen. Gr. Vel er det ved Lovens 1 B. 22 C. 2 Art. befalet hvorledes med Sagefaldsbeder skal forholdes, i Følge af hvilken alle udgivter paa Arreßantere skal afdrages Sams me, forend Magistraterne eller Byfogderne maae tilegne fig Noget deraf; og fra denne Side betragtet, tunde altsaa Byfoged Bengon i Skeen ikke tilkomme enten de 40 Rdlr aarlig forlods af Sagefaldskaffen, som han paa Rentekammerets Antegnelser i Byens Regnskaber for Aaret 1786 bar ommeldet, eller Noget, medmindre Sagefaldss kassens Indkomfter overskyde disse udgivter, da de deles efter Loven men, da Byfogden skal ved Kongl. Resolu tion være tillagt bemeldte 40 Rdlr. aarlia, og han erklæ rer, at dette er den eneste visse Indkomst han har, saa synes dette at være bans Bon af Byen, som ikke fan bes tages ham. Altsaa meldes, at, da Sagefaldsbederne der i Byen ei, som paa andre Steder, deles mellem Kongen, Magistraten oa Byfogden, men ved ovenmeldte Kongelige Resolution er saaledes tillagt Byfogden, Saa kan bemeldte 40 Rdlr. aarlig føres til Udgive udi Skeen:Byes Regnskaber, imod at samtlige Sages faldsbøder der blive tagne til Indtægt. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Bergen), ang. at det i Henseende til Under-Officerernes Qvarteerpenge i Bergen vil forblive ved det, som udi Rescr. af 11te Septbr. 1776 er anordnet. Saas som der i Byens Reonskaber i Aaret 1786 og forhen er for en gift Under Officeers Qvarteer beregnet 3 Gfill. daglig; men en under Officeer, enten han er gift eller ugift<noinclude><references/></noinclude> o1oqf6uq6rhp7zxkd6oocx35h2g1wkr 104 105530 404548 402684 2026-04-25T19:05:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404548 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|491}}</noinclude>ugift, bliver ikkun anvist een Seng, hvoraf følger, at 4 October. de Giftes Koner ikke fan tilkomme særskilte Qvarteerpenge, hvilket ei heller skal være vedtaget i nogen Garni son udi Norge uden for Bergen, og heller ikke ved bes meldte Rescript er tilstaaet) (u). Generalitets- og C. C. Prom. (til Comman- 4 October. danten i Kiøbenhavn), ang. at hvad ham og den eller de Officerer angaaer, som han i Tjenesten kunde beordre til at passere over 27p Holm til Qviutus og tilbage, da vil Admiralitets- og Commissariats Colles gium beordre, at Dette kan skee om Dagen, og saalenge Klappen ved Bommen er nede; men efter, den Tid, eller for Andre end Officerer, som til Tjenesten blive befalede at gaae den Vei, kunde under nærværende Tiders Omstændigheder ingen Vei over Nyholm tillades. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Trondhjem), 10 Ober: ang. en Arbeids Anstalt for Fattige, samt Understøttelse for Fattigskolerne og trængende Haandvær Fere ibidem. Gr. De have forudfeet Nødvendigheden i at bringe en Arbeids-Anstalt i Stand udi Trondhjem, forinden Vinterens Strenghed driver et foroget Antal Fattige til de Fattiges Anstalter, da Venge Almisser til Mængden uden slig Anfalt vilde blive utilstrækkelige; og desaarsag indsendt en Plan til en faadan Arbeids-Anstalt, der er det første Capitel (v) af det Forslag, som den under zote Septbr. 1785 nedsatte Commission (x) har gjort til Fattigesvæsenets bes dre Indretning sammesteds, hvilken Plan Stiftbef. og Bisk. Ji4 der= (1) Cfe. Rescr. 18 Jan. 1793. (v) DeAndre findes i Rescr. 3 Apr. 1789 og 13 Aug. 1790. (x) Vaa Commissionens Forespørgsel af ste Novbr. 1785, ang. hvad der kunde være at inddrage under Sammes Bedømmelse til bedre Indretning, har Cancels liet under 11te Febr. 1786 svaret, at under dens Deliberationer. ber komme i Betragtning Det, som staaer i Connerion med Fattigvæsenet i Trondhjem; hvorimod følgende Stiftelser ikke derunder kan være at inddrage: 1) Byens latinske Cathedral: Skole, e) det saa faldede Seminarium Lapponicum, 3) dent ved Fundats af 19de Decbr. 1781 oprettede borgers lige Skole, 4) Institutet efter afg. Rector Kleist, og 5) Guri Johansdotters Legatum.<noinclude><references/></noinclude> 6ylxi4xe03wqzehbkk711q5il9evo2v 104 105531 404549 402685 2026-04-25T19:05:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404549 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 492|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5. S. $ 3. 20 Octbr. derbes bave melbet, at samtlige Commissionens Webleme mer have været enige udi, og bestaaer i følgende Vunk- 5. 1. ter: Som det er den første og almindelig antagelige Grundsætning for de Fattiges Forforgeffe, at dem enten maae staffes det fornødne ærlige livs Ophold ved deres Arbeids Fortjeneste, eller, naar de til Arbeide ere aldeles udygdo Botine, de maar torsorges med Almise ea Bleie, faa var bet allernaadige Commiferii ferie Befaling at anvende en deel af den Formue, fom Trondhjems Fattiges Belgie rer Thomas Angel bar legere: paa en Arbeids:Anstalt, af hvilken alle de Fattige, som ville have aodt af de offentlige Stiftelfer, ou ellers ifte bave Kundskab og Midler til at faffelfaætte sig med gavnligt Arbeide, men dog ikke fate tes kræfter og Forlighed til at forrette Noget, Fulde for fones med. Arbeids Bare, Redfaber, Barelse, as og Barme samt billig Betaling for bead de forarbeide. For at iverfiette faadan de Fattiges Forferaeffe med Arbeids Fortienese, maae de til den første bermed bevilgede Ar beids-Anstalt fornødne Summer tages af den Angelske Stifs telses fiden Aaret 1780 oplagte Kapitaler, og i Fremtiden ikkun Renterne af Samme, hvilke nofsom vil frække til; thi Anlægget maae fra forft af ikke gjøres vidtløftigere, O o eller aaae videre i det Store, end efter det utal af Almiffe Lemmer, Gamle og unge og Bern, som fra Tid til Eid fan bringes til at tage Deel i denne Arbeids-Anstalt. Det falder for penne Ankalts Indreraina fordeelagtigt, at den fan fpare no Boatings Ovforelfe eller Kieb, efterfom det Trondhiemske Tuge og Verkbuses Bygning bar les dige Værelser, hvilke der ere ganske ny og ubrugte, om ikke Vinduer fuldt udskaarne, og til Arbeids-Anstalten kunne overlades. Men, da Arbeids- udalten fer ulastelige og frivillige arbeihiemme Battige ber bave en vis borgerlig Hæderlighed, eg boldes aldeles nforblandet med Eugebant fevnets Foragtelighed, saa skal denne Deel af Busthusets Bnaning, fem fan blive en Pavillon eller gler for sig selv, adrilles fra Tuathuset, faae sin egen udgang til Gaden, eg end ydermere dens Bordklædning anivonges med en an den og liveligere Farve end Eugthusets. Over den ny Indgang, som med vaffelig Simplicitet decoreres, sættes den Dokrift: Haderlige Fattiges fri VindFibeligbeds:Tilflugt af Thomas Angels Godgjørenhed aabnet d. 1788. J denne Bygning fan blive rummelige Arbeids Sale, her efter flere, men for det første indrettede fire, Bærelser til Forvalteren og fornodne Mum til Diaterialier, Bare og Redkaber. Arbeidssalene ferienes med Done, rigelig, ei overflødig, Lysning, Svinde - Redskaber, til Haiver og Stamle, Skabe eller frine tit at gjemme Arbeidet udi, faa at de Fattige fan daglig gaae lige til Arbeidet og Fortienesten. Til denne Arbeids Anstalt fulle forsamles for det forile alle de fattige, som af de offentlige ftelier, gate tigbnsets, Ludvig Rasches Legater og Angels Penge bave Mimiffer, bois Helbreds Bilstand ifte gjør dem ganke uit. S. 4- fede<noinclude><references/></noinclude> 510oqzy0mprf0u2asof5bc4npwp9khx 104 105532 404552 403530 2026-04-25T19:05:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404552 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|493}}</noinclude>kede til at arbeide, og som ikke kunne godtgjøre, at de 10 Octbr. andensteds have beftemt og vis Arbeido Fortfcnet. Til den Ende fal, faasnart Arbeids-Anstalten er indrettet, nei agtig mynstring over alle Almisse-Lemmer holdes af Commissionen for Arbeids-Anstalten. De gamle Folk eller Enker af Stand, der nyde af de Angelske Stiftelser saadanne Gaver, som eragtes at være meer Pension end Almiffe, ere fra denne Monäring fritagne. De Fattige Eulle der gjore Rede for deres Familie Forbindelse, Opholdsked, Alder, Helbred, Vilkaar, Gorretning, og for den Maade, paa hvilken de forhverve fig, det, de foruden deres Almiffe bes hove og bruge. Dette skal paa Stedet i en egen Mandtals Protofol optegnes, og Commissonen skat bebomme, om de til Arbeids-Anstalten ere at henvise. Det skal forklared for de gattiae, og disse fulle lære at begribe: at Livets Lyffaligbed og Herlighed er Arbeide og tittighed, at det er umueligt at skaffe de Fattige, som ikke ere syge og udlevede, Ophold uden ved Arbeids Fortjeneste: at det derfor er Christendommens (faa fandt, og faa alvorligen den byder Barmbjertighed og Gavmildbed mod Nedlidende) Lov: hvo ikke boo der ikke vil arbeide, skal ikke æde. De Fattige skal paafionne, hvor fordeelagtigt for deres Opholdelse og for deres Helbred det er, at finde daalig tørre, luftige og varme Bærelfer og fri 2osning i foruden det, at de i haderligt Gelab med vindFibelige Fattige vinde Fattig Forsander nes, Inspecteurernes og det velaiorende Publikums Bir fald eg nde, og ufeilbarligen blive berettigede til fors trinlig underkottelse, boorved det, bvad deres Arbeide ikke kan fortaffe dem, vil blive dem given. De Almisse Lemmer som ingen antagelig Aarfag have at fremfore, hvorfor de i denne dem tilbudne hæderlige og velgjørende Anstalt ikke ville tage Deel, blive af Commissionen anseete for at have andre udveie til deres Livs Ophold, og følgeligen at tunne undvære Almiferne i Venge: De mikke alts faa deres Almisse. Dog maae ved denne Mynfiring milde Dvertalelier bruges, og Eaalmodighed haves med de Fat tiges ventelige Fordomme mod dette Arbeidsomheds Samlingssted, og mod saadan regelmefig tadia Levemaades Eaalmedighed og Lemfældighed er den fande Fastbed, hvors med mage bringes de rigtige Grundsætninger i dovelic, og vinder, skjønt ikke altid haftig, men dog vis Seier over For demine, Slapbed eg kadhed. Alle de fattige, som here efter søge Almisse, proves, om de ere qualificerede til Arbeids -Anstalten, og ingen antages til ugentlig Almisse, uden de efter Muelighed bevise sig redebonne til at føre et fradigt og vindskibeligt Levnet. Det Arbeide, som gives de S. s. Fattige i Hænder, maae være af faa forificllig Glacs, at Nlmiffe Lemmerne efter deres gerligbeds, Widers, Sandfers og Rembeds ulige Bestraffenbed, kunne finde Neget at foffetfacres med. Det Almindeligfte bliver Spind af Liin, Hamp, Sirn, Bomuld, Ild, hvert af den günbed eller Grovhed, indtil Lysegarn og Dyrehaars Spind til Gulvs Jis tepper,<noinclude><references/></noinclude> snpnudflttcxxrvooov07xswr11zn3s 104 105533 404553 404181 2026-04-25T19:05:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404553 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 494|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 6. 10 Obr. tepper, fom bet tan udbringes til efter Materialiernes Best Eaffenbed og arbeidernes Dvelse. Men ved Tiden vil Come miffionens glid blive beldig til at paafinde flere Arbeidss eg fortjenesters Slags, f. E. at flette Kurve, Fjære Træ fcer, at foe Quer eller Kabuser af læder eller grovt Klade D. s. v. For at spinde Herren, eller Linet, saa fordeelaytigen, som mueligt er, maae den begles vaa engelte Heg Ier, on forteres efter den Finbed, sem Fabrique Behande lingen bestemmer efter Strenge og gjæd. Denne segling kande af dertil duelige Lemmer i Tugthuser forrettes, og Arbeids-konnen for det Siin, som saaledes til Arbeids-Anftalten leveres, betales af denne Sidke. Hvorimod da Dealerne anskafes paa Tugchufers Regning. I flere Ar beids Sorter kunde Tugthuset med de grove Materialiers Eilberedning komme Arbeibo Anftalten tit Diele, uagtet Semmerne i Tugthuset og Arbeids Anstaltens Fattige let og aldeles ingen Sorbindelse bave med hinanden. Til Arbeidss Anstaltens daglige Beknrelfe antages en Sorvalter, som mod en passelig Len af 150 til 200 Rdlr., fri Vaaning, Ens og Barme, og vife Procento af gorjenesten ved Arbeidets Afsætning, saaledes som Commisionen paa den for Anstalten gavnligfte Maade afgier det, ei alene have Forraaden af de race og forarbeidende Materialier i Fers varing, sælger de forarbeidede Bare ud, fører Arbeids- Anstaltens Regnskab, men ogsaa dagligen uddeler og til veier Arbeidet til de Fattige, modtager og betaler det af dem Forarbeidede, holder de fornedne Contra-Beger med. boer enkelt gattig. Ham vaaligger det daglige Eilion for hver Tilsyn Reenlighed, Luftens Sundhed, Orden og aed Forligelse iblandt de Fattiae. Men, for at gaae ham i denne me get detaillerede Bestyrelse og Arbeids Materialiers udde ling eller Medtagelse tilbaande, antages i boer af Arbeidss Galene en Gangkone, hvortil de Ferstandigfte eg Vaalis, deligste udsees. Hun opagter Arbeidernes og Spinderskers nes Roffe va haver, forvarer Tenene eller Levninger af Lin eller ud og Blaar med beers Numer; bjelper til Mette med Afbafpningen og Fiæddenes Zalling, eg paas seer, hvad hende af Forvalteren anbefales. Findes en fyn die gammel Mand, som til dette under Tilinn er stiftet, kan ogsaa han til denne Post under Navn af Stuevogter antages. Disses Eenninger eller gepenge fastsætter Coms miffionen. De Fattiges Arbeide betales efter en Taxt, hvilken Commissionen fætter, faa billigen for de gattige, fom kun efter de forarbeidede Bares 11bffgelfe Priis fan være. Dog maae denne Arbeidsløn til Fordeel for de fattige Arbeidere ikke være faa hoi, at Arbeids-Anstalten kom til at lide fonderlig fort Tab paa fine folate Bare for Ears tens fold; thi beilte fattige Arbeidere befindes, at de med deres mueligste Glid ikke kunne fortjene det fornedne Livs- Ophold, bem at det, sem derudi feiler, i Almiepenge tillægges. Til denne Arbeids-Anstalts Indretning og Be Styrelse stal sedie være en Commission, boilfen, foruden $. 7- §. 8. Stifta<noinclude><references/></noinclude> avk6cc4tvi87si33f4n1xap15kcb11s 104 105534 404558 402689 2026-04-25T19:10:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404558 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|495}}</noinclude>Stiftbefalingsmanden og Biskopen, bestaaer af 2 Capi 10 Obr. tulares, hvilke Stiftsbejal. og Bisk. udnævner, og 2 af Byens med Fabriks on Handels Baten bekjendte Bergere, hvilke Stiftbefal. og Stadens Magistrat udnævner. Denne Commissions Omsorg bliver det at holde Arbeids-Anstaltens Udgivter oa nekonker i Balance, ved at forge for de forarbeidende Materialiers Afsætning, enten ved Salg eller Overladelser at forbruges i Skoler, Fattighuse og Sygefruer. e Commissionens femmer femme ugentlig engang sammen i Arbeids-Anstalten i et dertil bestemt Værelse. De raadslaae med hinanden over de fornødne Anordninger, som maae gjøres, og over Lilfælde, fom indtræffe; alle Regminger til Arbeids-Anstalten maae til denne Samlingsdag indkomme, de tages af Commissionen til efterfen, og pantegnes af Samme til dberaling ved de Angelke Stif telsers Forstander, Forvalteren, der forelægger Commisfionen fin ugentlige Ertract af den udbetalte Arbeidslex med andre smaa Udgivter, ga af Indtægterne affolate Mare, hvorefter ham da enten Tilskud, ikke heiere end 20 Rdlr. gives, til at have pr. Caffe, eller det Overskydende over 20 Rdlr. af ham modtages. Naar Stiftamtmanden og Biskopen ved Reiser fraholdes fra at overvære disse ugents lige Samlinger, formaae de En af Capitulars at mode paa dered Beane. Arbeido Materialier, beglet fin, amp, Stry, Uld og Bomuld, ogsaa Rokke og Hasper, maae fra Arbeids Analten udgives til Battige, fem bave Bærelser i gattiabuset eller i de andre Stiftelser, og som til Fattige i Byen, hvilke af legemlig Skrebelighed, eller ved deres smaae Berns fornødne Opagtelse hindres fra at gaae daglig hen til Arbeids-Anstalten. I dette Fald maae Analten have Sikkerhed for de betroede Materialier, enten vederbeftige Fettes Caution eller i de Fattiges Almiffer. Reffene, Hasperne og andre Redskaber, som tilhare Wes beids: Anstalten, skal alle være brændte med deres Stems pel, saa at de ere let fjendelige, og at de ingensteds kunne udsættes i Want, eller fælges. Det skal og af Magistrax ten ved opslagne Placater bekjendtgieres, at diße Redska ber, saaledes fiemplede ikke maae udsættes eller sælges, og at hvo dermed at tilvende sig dem, paa bvad Maade det er, foruretter Arbeids- Anstalten, skal betale dem fires dobbelt, eller straffes med Gabestok eller Tugthuus-Are beide, som for Tyverie mod gattianstalterne, efter o rigbebens Kjendelse. Da de Angelffe Widler eg Dolaget af Capitalerne og deres Menter ftræffe til at gjere endnu mere til Bindibeligbeds Indførelse eg understøttelse iblandt fattige Familier især af Haandverks Standen, uden Svækkelse for estators andre Stiftelfer, faa bemondiges Over Commissionen for det Battiges Bæsen i Trondhjem, til at samle af Thomas Angelo Midler 30000 Noir, fom en faaende Fond, bots Renter frulle med Warfombed og Gavmildbed anvendes til at femme arbeidelffende Battige til Hjelp, men fynderlig til at danne og anfere den opa vorende 1. 10.<noinclude><references/></noinclude> 3g2kudc3qc72t9unq5bx0myfuej1j3z 104 105535 404559 402690 2026-04-25T19:10:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404559 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 496|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>ao Obr. vorende fattige Ungdom til et arbeidsomt og hæderligt Levs net, og til nyttig Haandtering i dens modnere Alder. Af disse 3000 Rds. aarlige Renter al da alle fattigskoler i Tronds hjem forhjelpes til undervisning i Haandgjerning saapel for Drenge som Piger, hvortil den Deel af Dagen, som ved Timernes neiagtige Inddeling og Anvendelse kan være tilovers fra læsning, Skrivning og Regning, anvendes. Til Skolevæsenets nødvendige Forbedrelse regnes rigtig og Indelig Choralsang efter Noder, og iblandt Saandgjer ning, hvortil Bernene skal anføres, regnes Tegning, i hvilken synderlig Drengene skal undervises. Det øvrige Haand Arbeide i Skolerne skal være Spind, Strikning, Syning af Linned og Uldent, Knipling. Industriens Understøttelse blandt fattige Familier skal bestaae i at komme trængende Arbeidere i Uldent og Linned, ogsaa Haandverkere til Hjelp med Redskabers Laan (dog med forbeskrevne Barsombed) med forstud paa Arbeidet imod behørig Sikkerhed. Med denne hjelp fulle især Væverier befordres, oa giores almindeligere baade paa Landet, i Amtet og i Byen, ogsaa med Læredrenges udsyning, som af Vaisenhusets Bern og pleiebørn berroes dem, og for hvis udlærelse en Kiendelse til Mesteren bevilaes. Men Tid og Erfaring vil herefter bringe Overcommissionen paa Midler og Veie til at opmuntre hos andre Haandverkere Virksomhed og Bindfib.lighed, or at forfremme Næringen. Kun maae ved alle disse understøttelser de Grendser for Ildgivter iagttages, at man ikke indlader sig med Mere, end hvad med Renterne af ovenmeldte Kapital 30000 Rd. fan bestrides, og at Capitalen selv altid bliver urørt. II Octbr. Kongen har approberet ovenmeldte Plan, for saa vidt Samme ikke indeholder Noget, som er stridende mod sal. Thomas Angels Testamente; og vil end vis dere have befalet, at den herudi ommeldte Commiss sion aarlig til det danske Cancellie skal indberette denne Foranstaltnings Fremgang og Nytte, hvorom Kongen efter Befindende allerunderd. derfra skal foredrages. Canc. Prom. (til Generalitets- og Commiss fariats Collegium), ang. Bønderkarle, som fra Regimenterne &c. udeblive. Gr. Ved indsluttet at lade følge tilbage den ved Genera Titetets Prom, af 4de Hujus til Cancelliet remitt rede Skri velse fra krigs- og Land Commissairen Oberfte Castenschiold, hvorudi ban, i Anledning af 3 Karles udeblivelse fra det Kongl. Artillerie Corps og det Norske Livregiment til Fods, har forespurgt sig, paa hvad Maade slige modvillige udes blivende skal behandles og indsendes, og hvorom vel bea meldte<noinclude><references/></noinclude> 205ku6ij8op04x5u61m7ijzv8h1j8mz 104 105536 404560 402691 2026-04-25T19:11:02Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404560 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|497}}</noinclude>meldte Collegium har behaget at forlange Cancelliets Be 11 Octbr. fænkning, formeldes herved, At, da disse Karles Udeblivelse er en Forbrydelse i deres Tjeneste som Militaires, faa høre ogsaa denne Sag naturligviis under Krigs-Retten. I øvrigt føle ger det af sig selv, at den civile Øvrighed, i Hena seende til deres Paagribelse, ikke vil mangle, at være behjelpelig, naar Saadant skulde ansees fornødent, og af Vedkommende reqvireres. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aalborg), ang. 11 Oabr. at Magistraten ibid. ingen Accise kan tilkomme af Korn, som frit udføres. Gr. J Anledning af hvad Magistraten i Aalbora har fores stillet, betreffende den Samme tillagte Accise af Korn, som udibes til udenrigske Steder, samt at de, uagtet Forordn. af 6te Junii fidfil fritager sigt Korn fra Tolds Erlæggelse, fremdeles maae beholde Accisen af Samme saavelsom den dem betagne Accise af Jern, eller for begge nyde noget aarligt Bederlaa, meldes herved, at, da Toldrullens 27de Cap. 2den Art., som den egentlige Anordning, der bestemmer, hvordan, oa i hvilke Tilfælde Accis sen bør erlægges, udtrykkelig fastsætter, at denne ikke bør finde Sted, uden der hvor Told svares, Saa fan Magistraten ikke tilkomme nogen Accise af det Korn, som fra Byen frit udføres (y); og fins der man, at de i saa Maade har saameget mindre Aars fag til at flage, som foranførte Forordning, der betager dem Accisen af udførte Korn Bare, igjen tillader fremmede Korn: Varers Indførsel, hvorved de vinde saameget mere som denne Accise svares dobbelt imod den af indenlandske Korn-Vare. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aar 11 Octbr., huus), ang. Vederlag for Viin og Brød til Communionen i Torre-Snede:Menighed. Gr. At Sognepræsten for Nørre Snede og Eiftrup Menigheder, Hr Friborg, som i Ansoaning har begiert, at den gamle og fastsatte Afgivt til Viin og Brød til Nørre Snede Kirke og Sognets Syge maatte ved militair Execution ind (y) See nu Prom. af 5 Jan. 1793. drives<noinclude><references/></noinclude> rbgy4tdrv8udg26aed3dv33krx69nvq 104 105537 404561 403531 2026-04-25T19:11:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404561 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 498|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>II Octbr. drives hos Kirke Eieren, som negter at betale Samme til Bræften, skulde see denne Sag afgjort ved Lands Lov og Ret, og derved indvikles i en foßbar og langvarig Vroces, finder man med Stiftbef. og Bisk. at være ubilligt; men, da det af deres Erklæring fees, at der i den Sid, bemeldte Kirke tilhørte Hans Majestæt, er svaret til Sognepræsten, for Biin og Brod at vedligeholde, 20 Skpr. Nug og 16 Sfpr. Byg, som er bereanet efter hvert Aars Cavitelse taxt, og at dermed ikke siden findes at være gjort nogen Forandring, da Supplicanten endog tilfaaer, at have nydt Betaling for lige vantum Korn af forrige Kirke-Eier, og denne Afgivt, om den end kunde synes for hoi, dog ikke af Kirke-Eieren efter eget Godtbefindende bor nedsættes, men Forandring i al fald af Øvrigheden bestemmes: II Octbr. Saa meldes herved, at den tilbagestaaende Betaling for Brød og Viins Holdelse bør af Norre-Snede Kira fes nu værende Eier, Tiels Spandet, betales til Hr. Friborg med Penge efter Karhuus-Stifts Capitelstart for 20 Skor. Sug og 16 fpr. Byg aarlig, og, i Mangel af Betaling, inddrives som andre Kirkes Eps penser efter Plac. af 28de Febr. 1727; og, om Kirke= Eieren formener den Afgivt at være for hei, og attraacr den nedsat for Eftertiden, bør han inden dette 2ars Udgang til Stiftbef. og Bisk. indkomme med sin Paastand og Beviser, da en passende Afgivt til Sognepræs ften enten i Penge, eller Korn som betales efter hvert Aars Capitelstart, for Brød og Viin at holde saavel til Communion i Kirken som ved Syges Betjening, kan blive fastsat til uforanderlig Betaling for Fremtiden. Canc. Prom. (til Amtm. i Koldinghuus-Amt), ang. Reisepassers Udgivelse til Bønderkarle, som begive sig til Holsteen zc. at tjene (z). Gr. Ved en Skrivelse til Rentekammeret har han ans draget, at endeel Bønderkarle i Amtet af dem, som boe i den skarpe Hede-Egn i Norvanas Terrild Herred, ligesom fra andre Steder, have beklaget sig for ham, at de altid have havt Tilladelse af Proprietairer og Amsmænd, at maatte, facfnart Hosten war forbi, tiene for Tærfere eller Rogtere i Holsteen og Sven, og komme tilbage igjen sidst i April, men at Proprietairerne ei ter give dem slig (z) Cfr. Prom. 6 Septbr. 1788. Sil<noinclude><references/></noinclude> ds942uzpmbazdfzfwzg3f2tv656jzmm 104 105538 404562 402693 2026-04-25T19:11:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404562 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|499}}</noinclude>Zilladelse, hvorover de ingen Tieneste skal have i Winter, II Octbr. og saaledes have mistet deres Næringsvei; og derhos fore. faaet, om det ikke ved en Placat kunde bekjendtgjores: at, siden det hidindtil har været brugeligt i Jydland, i Besynderlighed i Hede Egnene, at Proprietairerne og Amtmanden med Lægdets Begjering gave Karle og Huuss mænd, naar Hoften var forbi, Tilladelse at tjene i Fyen og Holsteen enten for Rogtere eller Tærskere, imod at de tom tilbage til deres hiem ved April Maaneds udgang næftefter; men Proprietairerne og Andre nu negte dem Tig Tilladelse, siden det formenes ved Forordn. af 20de Junii fidftl. befalet, at flig Tilladelse ei kan fee, uden af Landmilitie Seffionen: faa, da Landmilitie Sessionen et formedelst visse Omstændigheder saa haftig kunde blive holdet, maatte det være Proprietairerne og Amtmændene tilladt, ligesom forhen, at give disse Huusmænd og Karle Tilladelse at tjene i Syen og Holfteen for Tærskere og Regtere, imod at de indfinde dem ved forestaaende April- Maaneds udgang, naar Seffionen al foretages ved des res Hjem eller hvor de nu opholde sig. Thi meldes, At Amtmændene formenes i Følge bemeldte Forordn. af 20de Junii d. A. dens 6te Art. berettigede til at meddele den foreslagne Tilladelse. Canc. Prom. (til Amtm. i Lundenæs: og Bev: 11 Obr. ling Amter), ang. Udredelse af Artillerie-Kudsee og heste efter Prom. 23de Septbr. 1788. Gr. Ved at indberette, hvormange Artillerie-Sudske og Stykheste, der i Følge Cancelliets under 23de Paff. ers gangne Skrivelse kan udredes af de ham anbetroede Amter, har han tillige udi Prom. af 29de næst efter meldet, at det til So-Limitterne henhørende Hartkorn, der ei med Landtjenesten har nogen Forbindelse, er uden for den til foranførte Karles og Heftes udskrivning ajorte Beregning, hvorimod Baroniet Rosenfteens Friheds Hartkorn 100 dr., og det Hartkorn, som er contribuerende og bruges under en og anden Hovedgaard, derunder er begreben. Det Hartkorn, som hører under So Limitternes District er vel for udskrivning af mandskab (a), men ikke for at levere Artillerie: Beste; og, hvad angaaer Baroniet Rysensteens Friheds Hartkorn, da er det blot de samlede Godsers contribuable Hartkorn, som kal (a) Kun Dette (cfr. Prom. 13 Cept. 1788) staaer i kraft, 51 og hat Hensyn tillige til udskrivningen efter Rescr. 8de Sept. 1779; men det orige bortfaldet.<noinclude><references/></noinclude> i7bq3p5rjei66y3ptduku90igoftpo9 104 105539 404563 402694 2026-04-25T19:11:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404563 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 500|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>11 Octbr. kal bidrage til at svare Artillerie: geste, men ei Sri heds Hartkornet, som leverer Rytterheste. II Obr. II Octbr. 14 Octbr. 17 Octbr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Trond hjem), ang. at den preussiske Consul J. Braagh i Trondhjem, naar han driver Handel, bør aflægge Borger Eed som den der driver borgerlig Næring. ( Anledning af Forlangende fra den preuffiffe Gesandt til Departementet for de udenlandske Affaires, at Braagh maae blive conserveret i de ham som Consul tilkommende Præs rogatives). Rentek. Circul. (til hver af Amtsforvalterne 2c), ang. ei alene at drage Omsorg for, at de Kongelige Skatter og Afgivter af. Amter, ligesom de Tid efter Anden til Betaling ere forfaldne, blive erlagte i den ham betroede Amtstue Caffe, men og besørge, at Restancerne til forrige Maaneds Udgang med forderligste blive inddrevne og betalte. (Saasom de nærvæ rende Omstændigheder gjøre det fornodent, at de Kongl. Intrader indkomine det promteste mueligt i de Kongelige Caffer) (b). Canc. Circul. (til Amtmændene i Danmark, Roess kilde Amt undtaget), ang. at det indtil videre maae Beroe med at aflevere flere Rudske og heste for Ars meen end de, som allerede fra Soeskilde-Amt og af Kjøbenhavn cre leverede. (Efter Meldende fra Genes ralitets- og E. Collegio) (c). Rescr. (til Amtm. over Frideriksborg, Krons borg og Hirschholm. Amter), ang. Protocollation af de Kongens Bender paa de 2 første af disse Amter meddeelte Arvefæste:Skjøder. Gr. Kongens Fæstebønder paa Frideriksborg- og Kron borg-Amter sal i Følge Resolution meddeles Arvefæfte- Stjo. (b) Bortfalden ved Forordn. af 3ote Jan. 1793. (c) J Brevet til Amtmændene i Gielland var tilfat: ,,men at derimod De, som i Anledning af Cancels licts Prom. af 30te Passato endnu ere udskrevne, maae være parat til at kunne afleveres, faasnart det paafordres." - See Prom. 23 Sept. og 11 Nov. 1788.<noinclude><references/></noinclude> 0r90tcs5xcxtifj1w5qe2st129x6m3t 104 105540 404564 402695 2026-04-25T19:11:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404564 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|501}}</noinclude>Skjeder, hvilke Skjøder Rentekammeret til desmere Or. 17 Octbr den og Beqvemmeligbed bar ladet trykke. For at und gaae unedvendig Bidtløftighed ved disse temmelig vidts leftige og i det meeste overeenstemmende, men dog i ade Billige Poster fra hinanden forskjellige, Skjeders Protos collationer ved Frideriksborg- og Kronborg Birketinge, samt tillige for at see den fornødne Orden og Sikkerhed baandhævet, anordnes og befales, At vedkommende Rettens Betjente, i Steden for at indføre Skjøderne i Pante-Protocollen, skal meddeles et trykt Exemplar af ethvert enkelt Skjøde, hvilke de have at samle og lade indbinde sogneviis i Protos coller, som da skal være Pante Protocol for Bønderne i de Sogne; og maae Skriveren for hvert Skjøde i alt nyde 24 Still. efter Lovens I-25-5, 6, og Dommeren efter I-25-10, 10 Sfill., men ei Mere, hvorved de dog uden Arbeide erholde nye Ind fomster. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Aal: 17 Ostbr. borg), ang. Organistens Løn i Hjørring. Gr. Kirkens Inspecteurer og de meest formuende Inda vaanere i Hjørring have i Aaret 1787 vaa egen Bekostning anffaffet et nyt Orgelverk paa 7 Stemmer i Ste den for et der forhen værende lidet Orgel, samt dertil antaget Organisten C. Dagnes med 50 Rd. aarlig on, hvilken Len de leste af Indvaanerne krivilig skal have forbunden sig til indbyrdes at udrede, indtil Organisk Lønnen enten ved Gaver til Kirken eller paa anden Maade kunde lettes for Byen; men Saadant skal endnu ikke være indtruffen, undtagen for faavidt at den for 3 Aar fiden antagne Chordegn har for sin Levetid tillgaet Ors ganisten s Rdir. aarlig, for at have Hjelp ved den nye Vialmebogs Brug, og at Hvidenaard, som tager paa Byens Grund, svarer aarlig 2 Rd., saa at der mangs ler endnu 43 Rdlr., hvilke vanskelig skal kunne faacs indsamlede, da Nogle, som frivtlig havde forbunden sig til det ommeldte Bidrag, allerede skal være modvillige, og bave paadraget sig Sogsmaal for Refrancer, andre af Borgerne være insufficante, Nogle dede, og Resten, som ei rivtlig havde forbundet sig til Bidrag, skal fora mene sig derfor fritagne. Da nu bemeldte Organist Dage næs desaarsag allerunderd. har begjert, at forvisses om den ham saaledes tilstaaede Løn; eg St. og B. som Kirkens Directeurer derhos have meldet, at dette Orgels verf er til Kirkens Zir og Menighedens fælleds Opbyg VI Deel 4de Bind. RE gelse,<noinclude><references/></noinclude> 1piz9ttg0jr87m6md5qkyb6rf3qgd5s 104 105541 404565 402696 2026-04-25T19:11:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404565 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 502|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>17 Octbr. gelse, hvorfore de ønske en Indretning, som kunde forvisse Organisten om de ham tilstaaede 50 Nd. Løn aarlig: saa bevilges hermed. 17 Octbr. §. 1. At enhver Tjenestekarl maae paalægges at betale aarlig 4 Skill., en Dreng, som tjener for halv Løn, 2 Still. og en Tjenestepige 2 Skill., hvilken Indtægt Kirkens Værge besorger indfordret, og over det Manglende leveres Byfogden en Restance-Liste, for ved Udpantning at fee det inddreven; det Øvrige, som ikke paa den Maade af Tjenestetyende kan indkomme, og som formenes ikke at blive mere end Byens Indvaas nere kunne udrede, maae dem som andre Byens Stats ter paalignes af Careerborgerne og Ræmmeren, same Ligningen, naar den af de eligerede Borgere og Byfogden er paategnet og med Directeurernes Approbation forsynet, af Byfogden foranstaltes inddreven, da det Inddrevne leveres til Birkeværgen, hvilken Organis ften haver at henvende sig til om sin Len: dog skal denne Anordning alene have Sted indtil videre, om nogen anden Udveie med Tiden kunde udfindes, til at forskaffe Organisten de belovede 50 Rdlr. aarlig. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, det og Amtmændene i Stiftet at tilkjendegive), ang. Dem, som ved Tingene eller andre offent lige Justitsforretninger findes beskjenkede. Gr. Det er blevet foredraget, at det en og anden Gang indtræffer, at de, som ved Tingene eller andre offentlige Forretninger have at bestille, befindes beskjen fede, hvilket ei alene strider imod den Agt, som bør vises Retten, men og kan have skadelige Følger. For Saas dant at forekomme, anordnes. Alle og Enhver, som enten ved Tingene eller andre offentlige forretninger til Justitiens Pleie have Erinde, skal vise Retten den fornødne 2rbodighed i alle Henseender; og, dersom Nogen, som der har rinde eller Sag at fremføre, skulde lade sig finde drukken, skal han af Dommeren ei alene strax fra Retten<noinclude><references/></noinclude> 9hgmb4gqzsuh718xxqcfdftd318m5vm 104 105542 404567 403532 2026-04-25T19:11:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404567 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|503}}</noinclude>§. R 5. 3. Stetten udvises, men og, om det er af Alminen, strax 17 Octbr. mulcteres paa 1 Sdir. til de Fattige, og lige faa me get til Justitscassen, samt, om det er en Procurator eller Anden uden for Almuen, straffes med en Mulce af 10 Rdlr., der strap af den Skyldigkjendte skal uds redes, førend det tillades ham noget Videre til sin eller hans Parters Sags Tarv at fremføre. Over der saa ledes Forefaldne skal Dommeren være pligtig at holde en Protocol, som forbliver ved Retten; og skal de fleste af nærværende Laugrettes Skjøn være tilstrækker lig Hjemmel for Dommeren til at paaskjønne, om den Beskyldte er fyldig i Serseelsen eller ikke. Naar en Procurator eengang ved en Ret for Drukkenskab er mulcteret, sal han, om han anden Gang i saa Maade forseer sig, suspenderes fra at gaae i Rette i et Aar; og, seer det 3die Gang, tilfjendes han af Dommeren, uden videre Procedure, at have sin Bevilgning forbrudt. Paa det at Parterne ei ved en beskjenket Procurators Forseelse stal blive skadelidende, haver Dommeren, om mueligt, at udsætte Sagen til næste Dag eller Ret, eller og at see hans Tarv paa bedste Maade ved en anden lovkyndig and paa den sig Forseendes Bekostning iagttaget. §. 4+ Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Christiansands 17 Oabr. Stift), ang. Arbeide ved Veiene, og deres Ana læg, samt Snee: Brydingen i dette Stift (d). Gr. Generalveimesteren over samme Stift (e) har ans draget: 1) at det ham anbetroede District har en stor Deel Strandsiddere, som vel hidindtil have arbeidet ved Weiene, men dog imellem undskylder sig med, at intet er i Anordningerne, som befaler dem dette: a) at Gaardene der i Stiftet ligge meget adspredte, saa at sjelden træffes flere nær ved Beien end som til Postbender blive antagne, og at disse ville være befriede ikke alene for Soma (a) Cfr. Rescr. 17 Aug. 1792. 1972) (e) De, som forrettede Embedet i hans Fraværelse, skulde dette Rescript communiceres.<noinclude><references/></noinclude> tm38iccubt16q9o0f1hnz68t4y10acx 104 105543 404568 403533 2026-04-25T19:11:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404568 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 504|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>17 Obr. Sommer-Beiarbeide, men endog for Snee-Brydinger om Vinteren, bvorved hersker adskillig Misbrug, og deriblant, at de Andre undertiden a 1 Miil fraliggende udfors dres til at bryde Sneen igjennem hines Gaarde: 3) at man der stedse skeer Beiene asviiste fra den lige Linie til Fieldene i store Krumninger, og Jordbunden indtaget; at alle Steder udfordres Mineren, hvortil Stiftets Beis Kasse, der omtrent aarlig skal udgjore 400 Rd., umuce lig skal kunne tilstrække, eller rettere dermed kan ikke avanceres mærkelig, hvortil endnu skal komme, at, naar Veien skal anlægges lige og ordentlig, maae adskillige Steder af Jordbunden indtages, og naar Saadant af Beiskaffen fulde erstattes, vilde det overgaae dens Ind tægter, og Intet til Minering blive tilbage: 4) at den Post i Referiptet af 3die Sept. 1768, der siger:,,at i Fald Landeveienes Anlæggelse over en Mands Eiendele kunde kjennes at ville geraade Gaarden til mærkelig ,,Forringelse, ber han ikke tvinges til at lade Veien ans ,,lægge derover," al allerede være nok i dette Stift til at hindre de jonneste Anlæg, hvorfor det vilde være fornedent, uden Hindring at kunne anlægge Beiene paa det korteste og bequemmeße Sted mod Godtgjørelse til Grund Eierne, og uden Godtgjørelse ogsaa at rette Beien, hvor den forben gaaer i Krumninger paa samme Stykke Ager eller Eng: og 5) at det hidindtil skal have været brugeligt, at adskillige af de, som ere inddeelte i Roder i Winter Snee-Brydingen, og ere for langt fraliggende fra Poßiveien til selv at bryde, accordere med de nærmest Boende for en vis Priis at forrette deres Arbeide; men at disse iblandt beklaae fia, at Betalingen, der i Almindelighed er meget billig, ikke rigtig erlægges. §. 1. 180 §. 2. Strandsidderne (de virkelige Lodser (f) undtagne) som ofte have betydelige Næringsveie, og undertiden staae bedre end Huusmændene, der ere forpligtede fil 4 Dages Beir til 4 Dages Bei-Arbeide, bør ogsaa tage Deel i denne til almindelig Bedste sigtende Byrde; men, da Kongen tillige veed, at det beroer paa tilfældige Omstændigheder og ubestemte Tilfælde, om Strandsidderne skal fortjene Noget, hvorimod Huusmændene dog have en Plads og Tilhold, saa skal Strandsioderne alene for Efters tiden være forpligtede til 2 Dages Vei Arbeide aarlig. Postbønderne, som ved Post-Anordningen af 1758 ere forundte adskillige Befrielser for personlige Byrder, saas som Vei Arbeide med videre, skal fremdeles ved disse (f) See Prom. 7 Maii 1791. cons<noinclude><references/></noinclude> 4phve98zby7toiodr5frvlv36mawo6u 104 105544 404569 403348 2026-04-25T19:11:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404569 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|505}}</noinclude>§. 3. conferveres; men, da denne Forordnings Mening ikke 17 Obra har været, at de skulde undslaae sig for at sneebryde igjennem og ved deres egne Gaarde, og saaledes paga byrde Andre det Arbeide, ved hvis Efterladelse saavel Postbønderne selv som ogsaa de Reisende meest vilde lide, saa skulle Postbønderne for Fremtiden tilholdes at tage Deel udi Sneebrydingen, for saavidt deres Gaarde og Gaardes Andeel angaaer. Da det vel ev nødvendigt, at Veiene i Landet ere fremkommelige, men det derhos let kan blive byrdefuldt for Landmanden, naar det blev sædvanligt at anlægge brede og ziirlige Veie, saa maae der i Henseende til Provincial-Velene Heller opofres Fordelen af en snorlige Vei, end at Bonden skal bebyrdes med tid og pengespildende Ars beide; men hvor overordentlige Bekostninger og Godte gjørelse for en ny Veis Anlæg bliver efter Amtman dens Decision anseet for uundgængelig nødvendig, og Bei-Kassen ei kan udrede Samme, der haver Generals veimesteren nærmere at gjøre Forestilling herom til forventende Resolution, hvorfra Udgivterne skulle bestrides. Det skal forblive ved de om Veivesenet udgangne Anordninger, som udtrykkelig bestemmer, at Amtmanden skal decidere i Tvistes Tilfælde, hvor der er Qvæstion om at anlægge Vei over en Mands Eiendele. Naar nogen af de, som, inddeelte i Roder til Vinter:Snee-Brydingen, ere for langt fraliggende fra Postveien til selv at bryde, og desaarsag accordere med den nærmest Boende om at forrette deres Arbeide for en vis Priis, desuagtet til bestemte Tid udeblive med den accorderede Betalings Erlæggelse, saa maae disse Penge som alt andet ved Veivesenet Forsømte, inddrives ved Udpantning. 5. 46 §. 5 Canc. Prom. (til Generalitets- og Comm. Coll.), ang. 18 Octbre at Cancelliet med bemeldte Collegium er enig i, at de 3 til<noinclude><references/></noinclude> 1ws0xgiy3dxp1vvumm10tqf090rof2o 104 105545 404570 402701 2026-04-25T19:11:39Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404570 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 506|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>18 Ocbr. til Fodgardens Augmentation af samtlige nationale Districter i Danmark udtagne 96 Mand bor, i deres Tjenestetid ved Garden, godtgjøres de Aar, i hvilke de have staaet i National Numer ved Regimenterne. (Efter samme Gardes Forespørgsel). 18 Octbr. Canc. Prom. (til Amtm. over Soeskilde-Amt), ang. at intet uden det contribuerende Hartkorn skal tage Deel i Artillerie estes udskrivning, (saasom Principet i den Henseende er, at det Hartkorn, som svarer Rytterbeste, derfra skal være befriet. - Vaa Foresporgfel, om tes dreborg Grevskabs Friheds Hartkorn bør være fritaget for at levere Artillerie Heste). 18 Octbr. Canc. Prom. (til Krigs og Land Commissairen i Fyen og Langeland), ang. det til Regimenterne c. beordrede Mandskabs udtagelse. 18 Octbr. Gr. Den 8de Huius har han indberettet, hvad han i Anledning af Cancelliets Skrivelser under 16de og 20de Vaffato, betreffende udßrivningen faavet til de vacante Numeres Besættelse som de 23 and til hvert Cavala Ierie og 43 Mand til hvert Infanterie Regiment, og desuden 8 Mand af hvert Infanterie-Regiments District i Steden for de til Gardens Augmentation Udtagne, hav angaaende Amternes Strogods tilskreven samtlige Amtmænd. J Gjensvar meldes, At ligesom man intet finder at erindre imod den af ham ved denne Udskrivning gjorte Foranstaltning, saa holder man det og billigt, at Mandskabet ei tages paa samlede Godser, forend der paa et Strogods i et Amt, som er henlagt under et Regiments. District, befindes Mangel paa tjenstdygtige Foif, og at Sessio nen, forinden Saadant skeer, lader sig Strøgodsets Mandskab efter Reserve Rullen ved Sognefogden og Lægsmanden præsentere, indtil Forordn. af 20de Junit a. c. bliver bragt i Opfyldelse." Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe, og Notits til Admiralitetet), indeh. Kongl. Siesol. af rode Hujus,,,at Capitain - Lieutenant Galtrup, Envolles ringschefi Vester-Jydlands District, bør ei nyde hoiere Cvar,<noinclude><references/></noinclude> 3cqzb5dgpkws7ict4higffdaow9endl 104 105546 404571 402702 2026-04-25T19:11:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404571 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|507}}</noinclude>Qvarteerpenge af Nibe-By, end hans Formand Com: 18 Octbr. mandeur Capitain Hauch havde, inden han 1786 nod Tillæg." (I Anledning af, at Galtrup forlangte samme Dvartcerpenge som auch, paa Grund af, at Kongen, ved at beskikke ham, tillige har fastsat, at ban fulde nyde samme Gage og Agrements af Qvarteer og Reise Penge som Hauch) (g). Canc. Prom. (til Amtm. over Lundenæs og 18 Octbr. Bøvlinge Amter), ang. at Senner af Ben der, boende paa Hovedgaardstarter, i Reserves Rullen Fulle indføres. Gr. Eieren af en liden Hovedgaard, Aggerfrog fal. det, med under Samme liggende Assenbef- Molle, der omtrent i 100 Aar har været og endnu er beboet af Bønder, nemlig 4 paa Gaarden i sig selv og I paa Mollen, har Etatsraad Teilman paa Norholm, i Anled ning af Forordn. af 2ode Junii fidsleden forespurgt, om det unge Mandskab, som der er eller fedes, og som hid til har været fri for Indførsel i Reserve Rullen, herefter derudi skal indføres, og ligesom Mandskabet paa contribuerende Bøndergods være underkaftet udskrivning, samt om de paa denne og en anden ham tilhørende Hovedgaard, Lunderup faldet, værende Afbyggeres Sonner ere som hidtil fri for at indføres i Reserve-Rullen med deraf dependerende udskrivning eller ikke, hvorhos han tillige, fiden han den 20de Julii fidstleden, forend forans førte Forordning der i Egnen var bekjendtgjort, er bleven forenet med 2 Karte, af hvilke Ingen er eller har været Soldat, om 2 Gaarde til Fæstes Antagelse, uden at dog Fæstebrevene, formedelst den ved Forordn. af 8de Junii 1787 anbefalede Snus og Zarations Forretning strax kunde udskædes, har begjert Resolution, om han, uagtet bemeldte Fd. af 2ode Junii er mellemkommen, fan give Fæstebreve til disse Karle, og de derved befries fra udskrivning. Thi meldes herved, at, da ikke Hartkornet, men Bondestandens Folkemængde i Følge foran førte Forordning kommer i Betragtning ved udskrivningen, Saa bliver det ligegyldigt, hvad enten Mandskabet er paa Hovedgaardes eller det contribuerende Harts forn, ligesom og den 3ite og 32te S., der bestemmer Undtagelser, bekræfter, at hele Bondestanden er Ud= Erivning underkastet, uden Hensigt til det brugende Hartkorn, og at følgelig Aggerkrogs Beboere, samt alle Rf4 (g) See Prom 9 Maii 1789 og 20 Febr. 1790.<noinclude><references/></noinclude> tbrpoqxlmtdfvxklowsgix3bjzua965 104 105547 404572 402703 2026-04-25T19:11:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404572 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 508|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>18 Octbr. alle Afbyggerne paa Hovedgaardstarter, naar disse 18 Octbr. 18 Qabr. ere Bønder, skal indføres i Reserve Rullerne, med mindre de hver have 200 Tor. Land af Hovedgaardsmarken i Brug, hvorfor og Lægdsmændene bør tillægges Ordre at antegne, samt indføre i Rullerne alle de Bønders mandlige Afkom, som findes paa Hoveds gaardene. Og, hvad angaaer de 2 Karle, som Etatsraad Teilman haver lovet Fæste, men ei have tiltraadt Gaardene førend Forordningen blev bekjendtgjort, da fan man saameget mindre tilstaae nogen undtagelse i Forordningens Bydende, som Saadant baade kunde føde Misbrug, og er stridende imod den senere bekjendtgjorte Høieste Resolution. Canc. Prom. (til Amtmanden i Koldinghuuss Amt), ang. at alt frit Hartkorn, som svarer Rytterhest, bor i Følge Rescr. af 8de Spibr. 1779 vel være befriet for at bidrage til Artillerieheftes, men ei til Feltkudskes udredelse. CJ Anledning af, at Friderits Kjøbstæd formener det novereenstemmende med foranførte Rescript, at Samme af de til Byen indkjøbte Rytterkobler, som at være matriculerede for fri Hoveds gaardstart, og bruges af Indbyggerne, skal tage Deel i Stykkudes Levering, da Byen af disse Koblers Hart- Forn maae holde 2 Rytterheste, og det efter Rescripters 2den Voft ikkun er det contribuerende, som skal tage Deel i at levere Stykkude, der desuden alene skal leveres af landet, og ikke af Kjøbstæderne). Canc. Prom. (til Amtm. over Kalle Amt), ang. at det blot er de samlede Godsers contribuable Hartkorn, som skal bidrage til at soare de sidst udskrevne Artilleriehefte, men 'ei Sriheds Hartkor: met, som leverer Rytterheste; derimod er Cancelliet enig med ham deri, att friheds-gartkornet; ikke for Rarlenes Udskrivning kan være at fritage. (Saasom han den 6te Hujus har indberettet, at han, ved at eve holde en noiere Inddeling over Hartkornet i Kallo-Amt, hvoraf de i Cancelliets Skrivelse af 23 de Sept. fiditt. anbefalede Artillerie Kudste og Heste skal udskrives, har erfaret, at Grevskabernes og Baroniernes Frihedsharts fern,<noinclude><references/></noinclude> tafq8xyab50183bna4hvlkyhju3em96 104 105548 404573 404182 2026-04-25T19:11:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404573 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|509}}</noinclude>Forn, som bestaaer af 700 dr., og hvoraf vil blive at 18 Octbr. Tevere 8 Karle og 14 este, ikke er beregnet hverken til at levere Karle eller efte; og han derhos, under Formening, at dette Hartkorn ei mere end Andet kan frie tages for hvad der paabydes til Landets Forsvar, allere helft det ikke for Soldaterhold er fritaget, samt at Cancelliets Skrivelse, især hvad Karlene angaaer, ingen Ans ledning giver til denne undtagelse, herom har begjert Resolution). Vest. G. R. og Generaltold Kammer Prom. 18 Ocbr. (til Amtm. i Lundenæs og Bøvling Amter), ang. at Tolderen i Ringkjøbing i Dag er beordret, naar Strandinger indtreffe under Baroniet Ryssensteen, at henvende sig til Baronen om de befalede Forhører. (Anledning af Besværing fra Herredsfogden Ulvs borg-Hind Herred over den Forretning, ban i Følge Or dre fra Amtmanden har holdt over Skipper J. Ps. Ind- Branding paa Huusby-Strand under Baroniet) (h). Rescr. (til Kjøbenhavns Magistrat), ang. en 24 Octbr. Arbeids-Anstalt for de Fattige i Helliggeistes Sogn. Gr. Magistraten har andraget, at leie-Commissionen i dette Sogn er betænkt paa at indrette en Arbeids- Anstalt for samme Sogns Gattige, til hvis Iverksættelse og Fremme er gjort det af Magißraten tillige indsendte og herved tilbagefølgende Forslag. Bemeldte Commission maae af sin egen Casses Fond, eller Beholdning fra de forbigangne Aaringer, tage det Fornødne til Redskabers og Materialiers Anskaffelse, samt til de øvrige ved Planens Udførelse udfordrende Bekostninger. Saa meget af det herpaa Anvendte, som ikke ved Publici Godgjørenhed bliver erstattet, maae ved Regnskabets Aflæggelse ansees som lovlig Udgivt. Commissionen maae ved Anstaltens Opsynsmand lade holde Auction, naar det behøves, over det Ferarbeidede, uden dertil at bruge eller betale de ordi naire Austions. Directeurer. Hvis Anstalten ved en eller anden anseelig Gave i Tiden kunde bringe det Kf 5 dertil, (h) Cfr. Prom. 16 April 1785 og dens Noter. §. 1. §. 2. 9. 3. §. 4.<noinclude><references/></noinclude> bl2bkft2lxgxom7rknxu2vtnt9icdgf 104 105549 404574 402705 2026-04-25T19:11:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404574 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 510|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 5. 24 Obr. dertil, at den kunde udsætte Capitaler paa Rente, skal dermed forholdes efter Resol. af 14de Maii 1768 og 17de Junii 1773, saa at Qvart-Procento:Skat ten vel deraf skal erlægges, men dog af Kongens Casse igjen maae godtgjøres, naar Udgivten skulde overstige Indtægten. Om det imod Forhaabning i Fremtiden skulde skee, at Anstalten, formedelst Indtægternes Afs tagelse og Publici Godgjørenheds Standsning, maatte ophøre og nedlægges, maae Commissionen være uden Ansvar, for at have foretaget et mislykket Forsøg, siden de derpaa anvendte Penge ikke kan ansees at være unyttigen tilsatte. 24 Octbr. 24 Octbr. 25 Octbr. Rescr. (til Samme, saavelsom til Stiftbes falingsmændene i Sjellands og Fyens: Stifter), ang. hvorledes Vognmandsfarlenes Timesedle skal paategnes, og paa fragtvognene Byens Tavn males (i). Rescr. (til Amtm. over Koldinghuus Amt), ang. at Vestervandrug-Bymand mane af den uden for Sognet, som passere den ved deres Bymark værende Riva Febro, nyde i 2 Aar 2 St. af hver Vogn, og 1 Sk. af en ridende Person, samt I Skill. af hver ledig Hest og stort Hoved. (I Anledn. af deres Ansøgning, ot Istandsættelsen af samme meget forfaldne Bro, der kostede dem 85 Rdlr. 32 St., maatte blive dem af Bei- Cassen godtgjort). Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. at fra Cancelliets Side Intet haves at erindre imod den af Oberstlieutenant Harbo foreslagne Forandring med det aarhusiske (k) Infanterie Regiments Om Indeholdes i lac. 28 Octbr. Post ibid. er Rescriptets 2den at Dette kun har 2 §. §. 1791. (k) Siden kaldet det 1ste Jydske. quartes 1788; dog at zdie Post indlemmet, saa See Prom. 30 Julii<noinclude><references/></noinclude> bejibpzvudyif2dktke42rjbn7pfmz2 104 105550 404575 402706 2026-04-25T19:11:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404575 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|511}}</noinclude>qvartering, at Saadant for Eftertiden skeer til Paaste 25 Octbr. i Steden for at det forhen er skeet til Nytaar. Canc. Prom. (til Bisk. over Sjellands-Stift), 25 Obr. ang. at Præstens paa St. Thomas Hr. Kreis dahls efter Kirkeraadets Samtykke ytrede Ønske om Tilladelse for Menigheden samme steds til at bruge den sidst udkomne og efter Kongl. Befaling forlængst i Kjob. stæderne indførte Psalmebog med al Kirketjeneste, kan, naar Menigheden selv paa egen Bekostning vil forskaffe sig et tilstrækkeligt Antal af Psalmebøger, strax være at bevilge. Canc. Prom. (til Samme), ang, at Jords: 25 Oabr. paakastelse bør, for saavidt som Landet angaaer, have Sted saavel ved fuldbaarne Børns som ved an dre Liigs Begravelse, men i Henseende til Kjøbenhavn vil det forblive ved Det, som hidtil har været brugeligt. (Anledning af Bißopens Vrom. med Forespørgsel, fra Sognepræst R., hvilket der skal ansees retteft, enten at fuldbaarne dødfødre Fostre begraves offentlig med Jords Vaakastelse, eller hensættes hemmelig paa Kirkegaarden, fiden Mægler W., som boer i Kollekolle, har ladet sin dedfødte Son begrave uden Jords Paakastelse, og for mener deri at have rettet sig efter den Skif, som skal være brugelig i Kjobenhavn). Canc. Prom. (til Krigs- og Land-Commissairen for 25 Octbr. Sjelland &c.), ang. at der ved den af ham, i den til de vacante umeres Besættelse befalede Forretning, føiede Foranstaltning, at slige Numere for de Godser, der ei have kunnet præstere Folk, ere ved andre Godsers Mandskab blevne udfyldte, aldeles Intet er at erindre. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. over 25 Octbr. Fyens Stift), ang. at en afdød Herredspræstes Efterladenskab auctioneres af Provsten. Gr. For saavidt Sunds Herreds civile Auctionsdirec teurer have besværet sig over, at bemeldte Herreds geists lige Auctionsdirecteur Provst Ramus har forrettet en Auction i Ollerup Præstegaard over afdøde Sognepræstes Hr. Fønses efterladte Meubler, hvilken de formene at<noinclude><references/></noinclude> bzl58cucntip6eeudol549diov28phq 104 105551 404576 402707 2026-04-25T19:12:02Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404576 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 512|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>25 Octbr. at tilkomme dem pag Grand af, at den Afdødes eneste Arving, som er civil, tillige er myndig, og at følgelig intet Stifte af den geistlige Ret blev forvaltet; skulde man herved have St. og B. tilmeldet, at, da det, til at bestemme Auctionsdirecteurer, ikke ankommer paa, un. der hvad Forum, Arving eller Arvinger henbere, men Hvad Forum den Afdødes Efterladenskab forterer under, 25 Octbr. Saa sees ikke, at en afdød herredspræstes Ester: ladenskab, Arvings Forum uanseet, bor auctioneres af anden end af Herredsprovsten; dog forbeholdes de civile Anctions directeurer Lands Lov og Net saavel i dette Tilfælde, som i Henseende til den paaflagede Auction efter Jomfrue Behman, om hvilken Cancelliet i øvrigt refererer sig til dets Skrivelse af 18de Hujus (1). Canc. Prom. (til Amtm. over Dronningborg. c. Amter), ang, Linaa Skoleholders Indkomster. Gr. Skoleholder Schandorph i Linaa bar andraget, at Huusmændene i bemeldte finaa Skoledistrict eet Aar efter det Andet have tilbageholdt den ham efter Skole- Inftruren af 28de Martii 1721 og Skolefd. af 23de Jan. 1739 tilkommende Løn, som nu er opvoret til 19 Rdlr 4 Mk. 8 Skill., og det uagtet han ofte al have frævet Samme baade hos Bønderne og deres Husbonde, tillige har han forespurgt, om de af Skolens Ephoro paa Bivchlund Grund opbygte 2 Skovhuse Beboere ikke bør betale Contingent til Linaa Skole lige med Andre i Di strictet? og endelig, om de Huusmænd, der ei have Born, ber betale Skole: Løn lige med dem, der have Børn? Hvad nu den forte Punkt angaaer, da har vel Amtm. funden 312 (1) Samme (afgaaen i Anledning af Besværing fra de civile Directeurer i Svendborg over en af samme Provst efter hende, som var en Præstedotter, holden Auction) melder, at, siden bemeldte Ifr. Beh. man levede som Myndling og antaget Barn hos hendes Morbroder Sognepræsten Hr. Sons i Ollerup- Præstegaard, og havde ellers ingensteds opholdt sig, men nod endog Wenfion af den fyenke geistlige Enke- Casse, og dede i Præstegaarden udi Naadens Aaret efter benævnte hendes afgangne Morbroder og For myuder, følgelig ikke har forandret fin Stand eller sit Forum, faa jonnes ikke rettere, end at Provsten Hr. Ramus har været berettiget til den i Svends borg Kjøbstæd inden Herredet i Medhold af Rescript af 12te Novbr. 1728 og 22de August 1755 holdte Auction efter oftnævnte Præfedotter; dog forbehol des de verdslige Auctionsdirecteurer Lands Lov og Ret.<noinclude><references/></noinclude> 0hmlggrub6xt4ytzvcsmytqjiajr010 104 105552 404578 401401 2026-04-25T19:12:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404578 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|513}}</noinclude>funden Betænkelighed ved at tillægge Skoleholderen Ud: 25 Octbr. pantnings-Rettighed for mere end det sidste Aars Skole- Len, og betragtet den øvrige Restance som en betroet Gjeld, til hvis Inddrivelse Supplicanten maatte ansøge Beneficium Paupertatis og fri Procurator; men, da Sup plicanten med gode Grunde har vist, hvor betænkeligt det er for en Skoleholder at forlange fin Len inddreven ved Execution eller Udpantning saalænge der er nogen Haab om at faae den betalt i Mindeligbed, og da ban ikke har efterladt at kræve fin Len, men Sammes Be taling er ham forfinket, deels fordi Skolepatronen ei har troer fig berettiget til at indfordre den hos alle Distric tets Beboere, og deels fordi man har disputeret endeel af hans Fordringer, saa vilde det være ubilligt at bens vise Supplicanten til Lands Lov og Ret, for at faae sit Tilgodehavende hos dem, som endnut leve, og vitterlig Fylde det, som de kræves for. Hvad den anden Punkt betreffer, da har vel Amtm i den af ham afaivne Res folutions 3die Post fritaget Beboerne af de ommeldte 2 nye Huse fra at svare Noger til Linaa: Skole, naar de res Born soge en Anden; men, da Instr. af 28 Martii 1721 hverken taler om nye eller gamle Huse, men i Almindelighed om Huusmænd i Districtet, saa er det en naturlig Billighed, at tilkommende nye Beboere bør i denne som i alle andre Tilfælde underkafres de samme Pligter som de Eldre, og det saa meget mere som i andet Fald de fleste Huse ved Forandring, Forflytning og Ombygning funde med Tiden forsvinde, og Skolebolde ren tabe denne Indkomst. Endelig hvad den die Punft angaaer, da paalægger vel d. af 23de Jan. 1739, §. 32 hver Huusmand at betale, men denne Anordning ved tommer egentlig ikkun de nyere Skoler paa Proprietairs Godserne, til hvilken Enhver maae bidrage, fordi det er nodvendigt og Skolekolderen ei uden det kan leve, da de Kongl. Skoler derimod have en vis Len af 24 Rdlr. foruden andre Emolumenter, saa synes det at Skole Instruven af 28de Martii 1721, som er Rettesnoren for disse Skoler, bor følges i dette som i Andet. Man skulde altsaa have tilmelder, At fornævnte Skoleholder Schandorphs tilbagestaa ende Skoleløn bør i Mangel af mindelig Betaling efter approberet Restance-Liste inddrives ved Execution efter Rescr. af 22 de Julii 1768 (m), samt at de paa Districtets Hartkorn opbyggende ny uses Beboere bør svare Skoleløn lige med Andre, nemlig I Mf. aarlig, eller 2 Dages Arbeide, men at de Buusfolk, (m) Cfr. Prom. 28 Maii 1791. som<noinclude><references/></noinclude> bvsn3fow19ay4o25zml58bcti0kyzsc 104 105553 404579 402709 2026-04-25T19:12:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404579 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 514|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>25 Octbr. som ingen Born have, bør fritages herfor efter Ins. ftruren. Endelig ber Skolens Ephorus være beretti get at indfordre Skolens og Skoleholderens Rettig. heder hos Beboerne i Districtet, hvem Godset endog tilhører. 25. Obr. 25 Octbr. Canc. Prom. (til Amtm. over Lundenæs og Bevling Amter), ang. Orden ved Procuratorers Udnævnelse til befalede Sager (n). Gr. J Anledning af den adjungerede og fuccederende Byfoged Borchs indkomne Klage, at han oftere, end Teuren kan tilfalde ham, beordres i Delinquent og andre befalede Sager, og nu nylig af Amtm. er befaler at uds føre en Sag imod Tyvs-Delinquent 2. C., som skal dem mes ved Skodborg-Vanfuld Herreders Ting i Lemvig, der er 7 a 8 Mile fra Ringkjøbing, hvor han boer, meldes, At Amtmanden, for at betage Procuratorerne al Anledning til Klage over, at den Ene mere bliver medtaget ved befalede Sagers Udførsel end den Anden, bør holde et ordentligt Register derover, hvormed han da kan godtgjøre, at der bestandig bliver fulgt en vis Orden, og derved iagttaget, at den ene Procurator ei bliver bebyrdet med Sager, som udkræve vidtløftige Reiser, mere end en Anden; hvorhos tillige maatte sørges for, at de Procuratorer blive befalede, som boe nærmest ved de Steder, hvor Sagerne behandles. V. G. R. og General Toldk. Circul. (til Toldbe tjentene), ang. at Kongen tillader endnu i 3 Aar, fra dette Aars Begyndelse at regne, udbetalingen af de vedk. Toldbetjente hidtil tilstaaede Procenter af Tols dens Overskud over det bestemte Annuum, for saavidt Betjentene ved deres Flid dertil gjøre sig værdige, og saafremt i dette Tidsrum ingen Forandring i Toldsys stemet maatte befales, der kunde foranledige en anden Indretning med Procenterne i det hele eller paa visse Steder. Rescr. (n) Cfr. Prom. 17 Maii 1788.<noinclude><references/></noinclude> tgdk8vxdpy7rwe78kyqc0o331n26e3a 104 105554 404580 402710 2026-04-25T19:12:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404580 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|515}}</noinclude>Neser. (til Stiftbefalingsmændene i Danmark 31 Obr. og Norge, deraf Amtmændene tillige Gienpart at meddele), ang. Rapport hver 3die Maaned fra Procuratorerne om Sager, som de paa Rammer Advocatens Vegne føre. Gr. Ligesom det ved Rescr. af 27 de April 1771 er an ordnet, at de procuratorer, som anbefales at udføre Confiscations- eller andre Kongens Intereffe vedkommende Sager, skal hver 3die Maaned til den orighed, som har udstædt Ordre til dem om Sagers Anlæg, give Rapport om, hvorvidt med Sagerne avanceres, under Straf at betale 10 Rdlr Mulkt for hver Gang enten gorfemmelse eller udeblivelse med Rapporten maaite Fee, foruden den derved foraarsagede Skades Erstatning: saa befales nu og hermed, At paa samme Maade og under lige Mulkt (o) skal Procuratorerne meddele vedkommende Øvrighed Raps port om de Sager, som de paa Rammer-Advocatens Vegne udfore; dog haver Øvrigheden ei med disse Sager at befatte sig videre, end det blotte Tilsyn i Henseende til Sammes Befordring. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Sjelland), ang. 31 Obr. at Controleur-Boligen i Karrebeksminde saavelsom Coldergaarden og Lodshuset, samt det Sted, hvor Fartøierne ligge for Anker saavel paa Rehden som ved de saa kaldte Pæle, skal i alle Begivenheder henhøre under Zestved Kjøbstæd og dens Jurisdiction. (Saasom Amtm. over Vordingborg. c. Amter har andras get, at der i Henseende til Controleurvaamingen ved dette Toldsted maae ved forefaldende Omstændigheder befrygtes Uleilighed og Ophold ang. Jurisdictionerne, da bemeldte Baaning med dens Beboere henhere under Forslov. Birk, men at Samines Henlæggelse under Næstved Byes Jurisdiction vilde være til forre Fordeel saavel for Teldstedet som Handelen og Kjøbstæden, og det allermeeste i Retters gangs-Sager ved forefaldende undersøgelser). Rescr. (til Biskopen i Sjelland), ang. at Hr. 31 Octbr. Platou, forhen resid. Capellan til St. Mik Fels (o) See Prom. 13 Junii 1789..<noinclude><references/></noinclude> bof3xa4cpbxo7egoa7tj3uyyap7zta0 104 105555 404581 402711 2026-04-25T19:12:21Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404581 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 516|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>31 Octbr. els menighed i Slagelse (som har andraget, at, da han tiltraade samme Capellanie, har han med hans Formand i dette Embede, efter Dennes derom gjorte Paastand i Følge Prarin, deelt i 2 lige Dele det første Hoitids-Offer efter hans Kaldsbrevs Datum), ligeledes af sin Eftermand i Capellaniet maae til Vederlag nyde den halve Deel af det første hoitids: Offer, hvilket for Eftertiden skal være en Regel for de følgende Efters mænd i forbemeldte Capellanie. 7 Novbr. Rescr. (til Samme), ang. hans academiske Forelæsninger samt homiletiske og catechetiske Øvelser med Candidater (p). Gr. Han har forestillet, at det vel efter den ny academiffe Fundats paaligger bam som ordentlig Professor at holde 3 Forelæsninger; men, da hans Bispe-Embedes Forretninger ikke tillade ham i Eet og Alt at fyldestgiore de ham sem Professor foreskrevne pligter, saa har han, for at udrette hvad mueligt var, besluttet i det forestaaende Winter Halvaar at indrette sine academiske forelæsninger saaledes at han læser 4 Dage om ugen over den natura lige og aabenbarede Religions Wished, og 2 Dage om ugen cursoris over Matthæi Evangelium, een Time bver Dag, som er det hoießte ban, til enhver af disse offentlige Fore Læsninger fan undvære fra fine ovrige Embedsforretninger; i Steden for det 3die Slags Forelæsninger har han derimod begiert allern. Tilladelse at foretage homiletiske og catechetiske Øvelser med theologie Candidater hver Ons dag-Formiddag Fifteviis i de danske hovedkirker i sjøben havn om Vinteren fra November Maaneds Begyndelse indtil Paaße, samt at Prædikestolene maatte efter Befaling være opladte for Candidaterne, i hvilken Kirke ban anviser dem at prædike, liaefom eg at al Sognets Skole- Ungdom med fine Lærere uden Begring maatte være plig tig at indfinde sig sammesteds paa den af bam bestemte Tid, og lade sig overhøre af den eller dem, som træde frem for at catechifere, dog at ungdommen ikke opholdes ved Catechisationen over een Time, eller halvanden i det heic fre; og endelig, at siden ban til disse velser ikke kan være tient med enhver Candidat, som melder sig, det da maatte staae i hans Magt uden videre Ansvar efter eget Skiennende at antage dertil hvem han finder for godt, og igjen afvise dem, der ikke befindes at svare til hans Forvents ning. Da Kougen nu finder dette Forslag meget nyttigt, og venter deraf mere udbredt Gavn, end der kunde stiftes ved (p) Cfr. d. s October 1792.<noinclude><references/></noinclude> nkt8un6vm2veyg7eszpxra3lkb0m0q0 104 105556 404582 403350 2026-04-25T19:12:26Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404582 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|517}}</noinclude>ved den zdie Forelæsning, som Bisk. ellers fulde holde, 7 Novbr.. faa gives hermed tilkjende, At samme Forslag i Eet og Alt allern. bifaldes. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Aarhuus), 7 Novbr. ang. en Bolig for Degnen i Linaa. Gr. Eierne af Linad- og Dallerup Kirker, som det i Følge Rescr. af 24de Aug. 1787 og 19de April a. c. (q) er paalagt at lade opbygge en Degnebolig i Binaa By for Degnen sammesteds, have andraget, at de, deels for at fee Degnen strap forsynet med en anfændig Bopæl, og deels for at fee Bønderne befriede for den Burde og uleilighed at udlægge en Bygnings- og Have Plads, have indkjøbt et smukt og godt Huus af Ege Tommer der i Byen, bestaaende af 19 Fag, tildeels ganske nyt, hvoraf de 12 Bag skal være indrettede til Bebocffe, og de 7 til Lade og Kreaturer, liggende paa en fast og tør Grund samt paa et beleiligt Sted for Degnen, lige over for hvor den forrige Degn skal have boet; hvilket Huus, som desuden skal være forsynet med en god Frugt og Kjøkken- Hauge, samt Pladsen, hvorpaa Bygningen faaer, med Gaardsrum, Fortog og videre indeholde i alt et Rirm af 1600 Qvadrat Allen, de derhos have anholdet om at maatte henlægges til en fri og bestandig Bolig for Degnen i Linaa, imod at de bleve befriede for en anden Degneboligs Ops byggelse. Bemeldte af dem i Linaa By indkjøbte Huus maae henlægges til en fri og bestandig Bopal for Degnene same (q) Bed det Forste, i anledning af at der ingen Deanes bolig var, men at forrige Degn beboede et gæstehuus, blev befalet, at Byen fulde udlægge Jord, Circa 400 Alen; begge Kirkers Eiere foranstalte forsvars lig Bolig af 10 a 12 Fag, og med hverandre i Bes Fostningerne tage Deel i Proportion af Kirke-Liendernes matriculerede Hartkorn; Sognenes Beboere kiore Materialier, og gjøre Pligts Arbeide derved ligesom ved Kirke-Reparationer, efter rigtia Tour og Omgang i Sognene; samt Stiftbefal. og Bisk decidere forefaldende Dispyter ved Opbyagelsen, for at forekomme Ophold. Prom. af ste Jan. 1788 fra Cancelliet til St. og B. tilholder, at Kirke-Fierne fulde have Boligen opbygt inden næstk. Julii Maaneds Udgang, uden for Bekostningerne at nyde Erstatning. Sidskanførte R. 19de April 1788 igjentager begge benævnte, men forandrer Pladsen, samt at et større Maal skal udlægges. VI Deel 4de Bind. 21<noinclude><references/></noinclude> mnwa7060hx5jjmjfg4vww6eolsdx90c 104 105557 404583 402713 2026-04-25T19:12:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404583 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 518|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>7 Novbr. sammestede paa følgende Vilkaar: 1) at Huset, be 7 Novbr. staaende af 19 Fag med Gaard og haveplads, alt som de af 19 Fag m det af Kirke Eterne er kjøbt, overlades til Degnebolig. og Beboelse af Degnen; 2) at der i næste Foraar foranstaltes et Syn af Stedets Amtmand i Kirke Eiernes og Degnens Overværelse, hvorved bestemmes de Mangler, som maatte findes ved Huus eller Hegn, hvilke Mangler Kirke Eierne skal besorge istandsatte inden nastpaafølgende St. Hansdag, saaledes at det kan staae for fuldt Syn, hvorved det afleveres til Herredsprov sten, for i samme Stand at vedligeholdes af nu væ rende og efterkommende Degne. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Aalborgs Stift), ang. nogen Tiende Afgivt fra Sohna gaardsholm til Vorfrue: Kirkes Sognepræst i Aalborg. Gr. Kammerherre og Se-Capitain Th. Adeler har an draget, at, efterat han i Aaret 1785 var bleven Eier af Sohngaardsholm med underliggende Gods, har han været betænkt paa at giøre alt hans Benderaeds, henved 300 dr. Hartkorn, hoveriefri mod en vis Penge Afgivt aar lig, og allerede istandbragt Saadant for mere end de Dele deraf, ligesom han og har overladt nogle af Benderne de Konge og Kirke Tiender, som han selv hidindtil har oppebaaren; men, som det vil falde bam alt for be sværligt til Avlingens Drivt at bolde faa mange Kreature og Folk, saa er han end videre findet at bortforpagte en deel af hans Hovedgaards Mark i parceller, hvortil skal findes adskillige Liebhavere iblandt Indvaanerne udi Aals borg, da disse have Mangel paa Mort-Avling, og Jorders ne ikke ere over en halv Fjerdingver fra Byen; doa moder herved den Wankelighed, at bemeldte Kjøbstæd Indvaanere ei vil forpagte disse Jorder uden med Wilkaar at blive tiendefrie, og svare en bestemt aarlig Summa for alt, hvilket ban og kan tilstaae dem, undtagen for saavidt Præstetiens den angaaer. Dette bar foraarsaget, at han med Seg nepræsten til Vorfrue Kirke i Aalberg, Stiftsprovit Bynde, som Beneficiarius, er bleven forcuet om at svare ham og efterkommende Sognepræfer for Præste Korn- og Qvæg- Tiende af Hovedgaarden Sohnaaardsholm med derunder brugende Jorder Nordahl, Sundman og Foged Engen, 2 samt<noinclude><references/></noinclude> daal8hz7ht0s147h46z32t1q9jdkzuz 104 105558 404584 404183 2026-04-25T19:12:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404584 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|519}}</noinclude>samt Jorderne af Christen Poulsens Ødegaard i Norres 7 Novbr.] Tranders, i Steden for den bertit erlagre Afgivt af 40 Nd. til so Rdlr. i Penge samt 4 Edr. 3 Skor. Byg, i Eet og Alt zo Rdlr. foruden noget Halm aarlig til Fode for hans 2 Heße, naar Godsets Eier ved Foraars: Tiden has noget Foder tilovers; paa hvilken Forening han har udbe det g alleen. Coufirmation. Da nu af Erklæring erfares, at St. og 3. ei joune rettere, end at den ovenmeldte Forening er gavnlig og fordeelagtig for begge Parter, og at Beneficiarius faa meget mere dermed fan finde fig velbelden, som denne Tiende tilforn ikke har været svaret in Natura: Saa confirmeres ovenmeldte imellem Kammerherre Adeler og Stiftsprovst Rynde indgaaede Forening til Efterlevelse saavel af nu værende som efterkommende baade Eiere af Sohngaardsholm og Sognepræstent, til Vorfrue-Birke i Aalborg. Canc. Prom. (til Magistraten i Kjøbenhavn), 8 Novbr. ang. hvorledes med Koskarns Udførelse af Staden herefter skal forholdes. (r) nogen Endskjønt det, til at hæve &c.. Betaling; men derimod kan ham for hans dermed ha vende Umage, og til Skrivmaterialier, af Renovas tionscassen tillægges en aarlig Douceur, som af Mas gistraten, naar det første Aar er forløbet, nærmere efter Omstændighederne kan bestemmes. Canc. Prom. (til Amtm. over Kjøbenhavns: 8 Novbr. Ame), ang. naar der ikke ber hjelpes ved at opbygge brand forsikrede afbrændte Bøndergaarde. Gr. Paa hans Forespørgsel, i Anledning af at Benzonsdahl Godies Eier vaa Grund af Forordn. af 28de Jan. 1682 og 29 de Julii 1778 har forlangt, at Lods- 21 2 eiernes (r) Findes i Henseende til Hoved Indholdet i Plac, af 19de Novbe. 1788; dog i Steden for Plac. 8de Mail, staaer ber Resce. af 2den Maii d. A.; see Rescr. 23 de Jan. og Prom. 18de Julii 1789 samt Plac, zdie Maii 1790.<noinclude><references/></noinclude> jn9nzyih2jb3wndxb94pj50lqlwfijt 104 105559 404585 401408 2026-04-25T19:12:36Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404585 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 520|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 Novbr. eiernes Bender i Hoietoürup-Sogn maatte komme bain til Sjelp ved afbrændte, og han tilborende Gaardes Cps byagelse i Tostrup Waldby udi bemeldte Sogn, uagtet disse albrændte Bøndergaarde bave været indlemmede til Forsikring i Kjøbstædernes Brandcaffe, hvorfra til Sams mes Opbyggelse skal være anvist Hjelp i Forhold til Brands Kaden, meldes herved; to Novbr. At naar Vedkommende tilftanes den hele assurerede Summa, finder man ikke, at dem fan accorderes noget videre. Canc. Prom. (til Khavns Universitat), ang. (Kgl. Resol. at saavel de under 31te Octbr. fidsftl. beskikkede 31 October). som Herefter beskikkende Professores extraordinarit ved dette Universitet skal tage Rang ined No. 13 i den 6te Classe af Rangforordningen, indtil de ascendere til Professores ordinarii. No 21 Novbr 71 Novbr. 14 Novbr. Canc. Circul. (til Amtimændene i Danmark), ang. at de af Landet til Artillerie Stald Etaten udskrevne men ei leverede Budske og heste nu fan frigives, hvors om det Fornødne foranstaltes. Canc. Circul. (til Stiftbefalingsmændene), ang. at de af Kjøbstæderne til Pontonniers udtagne Haands verkssvende nu kan fritages. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sjelland), ang. Offer eller Præstepenge til Sognepræsten for Olai Menighed i Helsingøer, samt deres Ind drivelse. Gr. Samme Sognepræst Hr. Scheby, har andraget, at det Offer til de 3 store Heitider, som Lemmerne af den ham onbetroede Menighed i Følge Lovens 2125 ere forbundne til aarlig at give ham som deres Sognes præst, er nu saaledes aftaget, at i Steden for nogle hundrede Familier, hvilke ere pligtige at ofre ham, ikkun nogle og Fyrgetyve, ja undertiden færre, efterkomme denne dem paaliggende Pligt, hvorfore han, som hverken har Unner, eller hæver Tiende af enigheden, men derimod Cr<noinclude><references/></noinclude> rpv5c6vc3ijogz2qkgai3a4ntu6tl7j 104 105560 404586 401409 2026-04-25T19:12:39Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404586 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|521}}</noinclude>er paalagt en svær Enke: Pension foruden Embeds oa andre 14 Novbr. Skatter, udsættes for at forrette sit Embede sukkende. De Lemmer af den danske eller St. Diai Menighed Helsingøer, som ei give Offer, skal være forpligtede til 2 Gange om Haret at erlægge Præstepenge til Soge nepræsten ved denne Kirke; dog skal Enhver have Frihed til at give, efter egen gode Villie hvad de finde for godt: men, skulde Nogen herudi vise sig modvillig, skal Magistraten sammesteds være bemyndiget til, efter Sognepræstens derom gjorte skriftlige Anmeldelse, imod disse Modvillige at bruge Tvangsmiddel af Udpants ning. Hvad de i Helsingser boende Jeder angaaer, da bor de af dem, som ere fødte her i landet, og have taget dansk Borgerskab, følgelig efter Reglementet høre under den danske Kirke (s), ligeledes være forbundne til at erlægge Præstepenge paa ovenmeldte Maade, ligesom det skeer i Kjobenhavn, siden disse optage den Plads i Sognet, hvor ellers christne Familier kunde boe. Rescr. (til Bisk. over Sjellands Stift), ang. 14 Novbr. at saavel Cantor og Chordegn ved Domkirken i Roeskilde Gjeffings Hustru, naar han ved Døden afgaaer, som efterkommende Enker, maae af Embe-- dets Indkomster nyde i aarlig Ente-Pension 30 No. ; dog skal Gjessing, som ei selv har afgivet Enke-Pension, crlægge en Kjendelse til den geistlige Enkecase efter Biskopens Sigende. (Paa Ss. Ansøgning om af En ferne maatte nyde Naadens ar og den de Deel af Indkomsterne i Pension). Rescr. (til Landsdommer Rogert), ang. at 14 Novbr. han skal indtræde i den bestandige Commission paa Bornholm, og i Henseende til de der forekom mende Forretninger iagttage Det, som ved allernaadigst £13. (s) See Regl. 9 April 1790. Ber<noinclude><references/></noinclude> mxxs405i5bmvtpiuwrp12ifedgt6s29 104 105561 404587 402715 2026-04-25T19:12:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404587 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 522|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>14 Novbr. Befaling af 6te Julii 1742 om dens Oprettelse er fastsat. 14 Novbr. Rescr. (til Stiftbef. og Bisk. over Lollands- Stift), ang. 1) at Dannemarte og Tillitse Sogitekalo maae fremdeles være Befriet for residerende Capellan, imod ar Sognepræsten til Skoleveses nets Forbedring erlægger aarlig 80 Solr., hvilken Afgivt qvartaliter leveres til Herredsprovsten; 2) at Repartitionen af disse 80 Rdly, skal fee aarligen af* Stiftamtmanden og 251fkopen til de Skoleholdere, som hvert at findes meest trængende, og derhos de flittigste; og 3) at Udbetalingen skal free prompte af Herredsprovsten til de af Stiftets Øvrighed hver Gang bestemte koleholdere, da vedkommende Skols:phori derom gives Communication fra Stiftets Øvrighed, til Efterretning. Og haver Herredsprovsten for denne aarlige Afgivt at aflægge Regnskab ved hvert Aars Landemode til Synodum, som tilligemed andre smaa Regnskaber ogsaa skal revideres. (Saasom Bikopen ved at indberette alders Bacance, tillige har meldet, at dette Kald, som i Selge Rescr. af 2den Martii 1742 fulde forsynes med refiderende Capellan, har derfor i 21 Nar været befriet, i Henseende til, at der ikke er nogen Anner- eller Mensal Gaard, hvor Capellanen fan boe, &c.) 14 Novbr. Bevilgu. at der i Skjelsior jobstæd maae holdes Heste-Marked hver Torsdag i Fasten fra Fastelavns Sondag indtil Sondagen efter Paaske. (Efter Ansegning fra Byfogden paa Borgerskabets Begne). 15 Novbr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Sjelland), ang. at naar de Personer, som bør udstaae den for Letermaal paabudne Straf, efter, Dorighedens Adz varsel ikke indfinde sig dertil, eller i det Sted forevise Fritagelses Bevilgning, kunne de foranstaltes ind bragte,<noinclude><references/></noinclude> gxjv2wbbombs4us3xkso64tpgd1zj8b 104 105562 404589 403351 2026-04-25T19:12:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404589 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|523}}</noinclude>(I Anledning af 15 bragte, for at udtage Straffen. Forespørgsel fra Magistraten i Holbek tc.) Novbr. Canc. Prom. (til Samme), ang. 5 Bægtere, 15 Novbr. samt deres og Brandvæsensbetjentenes Leu, og de offentlige Brandredskabers Vedligeholdelse i Roeskilde. Gr. I Anledning af bans Prom. of 12te Junii fidßt. med derhos fulgte Forage fra Magistraten og Byfonden i Roeskilde, om at der i Steden for de bidtil værende 2 Bægtere, som efter Byens Størrelse skal være utilstrækfeline, maatte ansættes 4 Sade- og i Taarn Vægter, og at Omkostningerne dertit maatte fordeles paa Byens nu værende Assurance-Earations. Summa, hvort Byens Formænd med dem ere enige, samt den af Stiftbeskal forfat tede Beregning over Omkostningerne paa at ionne og med nedvendig Mendering, Gevahe, Lygter eg Tran at fors fyne 4 Gade- og 1 Taarn Vægter i Moeskilde, samt til Brandvæsensbetjentenes Løn og de offentlige Brandredfabers Vedligeholdelse aarlig, med tilfoiede Erindringer, bar man funden fornoden, i Henseende til hvad der er an sat at udredes for det der i Byen værende Kgl. Palais, at correspondere med Mentekammeret; og, da Samme nu bar tilmeldet Cancelliet, at der efter forte Correspon dence med Finants-Collegio under sde i f. M. har udvirket Hans Majestæts allern. Approbation til, At den foreslagne aarlig Afgivt af 27 Stdir. 48 Sf. for Vægterpenge af Palaict i Roeskilde maae herefter udredes af den Kgl. Caffe, og at Amtsforvalteren sammesteds derfra er bleven beordret fra 1ste Julii d. A. og fremdeles aarlig paa Stiftbefalingsmandens nærmere Requisition imod Qvittering at udbetale forberørte Af givt 27 idir. 48 f.; faa tilfjendegives Saadant herved, ligesom og at foranførte Beregning, beløbende fig til 287 Rdlr. 6 f., saavelsom den hele Indrets ning desangaaende, i alt approberes, saa at den forhen værende Indretning dermed ophører, og de graduerede Perfoner, geistlige og verdslige Betjente blive befriede for at frare hvad de have udredet til Brandreds fabernes aarlige Vedligeholdelse, imgb at de erlaage, 214 hvad<noinclude><references/></noinclude> niojww3ialllw3trpt6g48d393tk7la 104 105563 404590 402718 2026-04-25T19:12:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404590 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 524|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>15 Novbr. hvad dem efter den forfattende General Repartition kan tilfalde. 15 Novbr. 15 Novbr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm, i Aarhuus), hvorved det gjorte Forslag, om en Persons Antas gelse til at være Byens Tjener 1 Ebbeltoft, med 30 Sole. aarlig Len af Byens Caffe foruden fri Bopæl i Diaadstuen, approßeres, hvorimod de 12 Nblr. bør bortfalde, hvilke Vægteren samme steds hidtil har nydt som Byens Tjener, og bam alene betales den tilstaaede Vægterløn. (Siden Byens eligerede Mænd og bedste Borgere tilligemed Byfogden onfe fig et Raadstue Bud, der som Byens Tjener kan forrette Byens rinder, og af Byfogden bruges i de politiet vedkommende Tilfælde, saavelsom og, til Bettelse for Borgerskabet, bruges som Skattekræver, om. Bedk. ville betroe ham Saadane). Rentek. Prom. (til Amtmændene og Amtsforval (Kgl. Resol. terne i Danmark), ang. at i Hens til Maalet af den iate Nov.) ved Forordn. af 12te Septbr. sidstleden paabudne Korn Fat og videre Börnleverance for 1789. for saavidt Samme ikke allerede er leveret, sal i alle Dele forhol des efter Plac. af 22de Aug. 1788, og det altsaa et mane være Betjentene tilladt, i Tilfælde af Tvistighed om Maalet efter Skatte-Fds. 1ode Art., imod de Ydendes Villie at betjene sig af Byens cedsvorne Maalere anderledes end Placaten ommelder. 21 Novbr. Rescr. (til Biskopen over Sjellands: Stift), ang. at Sognepræst til Trinitatis Menighed i Kjøbenhavn Hr. Holste, Enke efter hans Dod mage forundes 100 Rdlr. Pension aarlig, som Eftermanden i Embedet til hende sal erlægge. (Saasom han ikke har kunnet sørge for Kone og Born efter haus Dod, og Kirken ikke eier de Midler, at Penfieuen af Samme kan udredes). Rescr.<noinclude><references/></noinclude> g71rpkhqn7fo3ah7tvmizl275hq2xgw 104 105564 404591 401413 2026-04-25T19:12:57Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404591 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|525}}</noinclude>Rescr. (til Stiftbefalingsm. i samme Stift), 21 Novbr. ang. at Kongen vil beskikke en Land-Chirurgum pad Bornholm, som tillige skal have nogen Judsigt, og Erfarenhed. t Medicinen og Accoucheur Videnska ben, og at ham maae tillægges udi aarlig Løn 170 Rd., til hvis Ligning paa Indbyggerne Rescr. af rode Novbr. 1741 om Delinqvent-Omkostningerne skal læge. ges til Grund. (Vaa hans Foreftilling, at nogle af Ber boerne paa Landet skal yttre det Ønske, at der, ligesom i Sjelland, maatte beskikkes en Districts Chirurgus, da Pandet ei er forsynet med nogen ordentlig læge, men maae betjene sig af den i Ronne boende Apotheker til indvortes Svagheder, og af Regiments Feldtfjæren til udvortes. chirurgiske Curer, desaarsag han derbos bar indstilt, om Bandet ikke maatte forundes en Chirurgus, sem funde have sin Bopæl enten i Aakirkeby eller paa et Sted midt. i landet, eg nyde i aarlig gen 170 Rd., som kunde lignes paa Indvaanerne paa Landet og i Kjøbstæderne, da det. formodes at han, siden Benderne alle ere Selveiere og Udbyggere, desuden paa de fefte Steder funde blive be="` talt for fin Moie, og saaledes helbrede Fattige for den ham tillagte Len). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Ribe), ang. at et 22 Novbr, faadant almindeligt Beneficium Paupertatis, som Stadsmusicant Rrosp ibid. (hvilken har ansøgt, at de Fornærmelser, der tilfsies bam som Stads: og Amts: Musicant af überettigede, maatte ved en Politie-Ret ashandles) ved ethvert formeentlig Indgreb i hans Em bede kunde betjene sig af, fan for Følgernes Skyld ikke være at bevilge; men, naar han ved indtreffende Tilfælde Fulde findes qvalificeret dertil, kan han paa nærmere Ansøgning vente at komme i Betragtning. Rentek. Prom. (til Amtm. i Lundenes og Bøvling: 22 Novbr. Amter), ang. at de paa Pension staaende Militaire kunne authoriseres til Executioner for Kgl. Skatter. (Efter Forslag fra Amtsforvalteren, som indberettede den Vanskelighed, dertil at faae fornødne Militaire) (+). 215 (t) See nu Forordn. 30 Jan. 1793. Reseve<noinclude><references/></noinclude> esp8qfdetdvwegu3zhzlbv6bos0s9iv 104 105565 404592 402719 2026-04-25T19:13:01Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404592 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 526|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>28 Novbr. 28 Novbr. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. at Sognepræste-Residentsen til Nicolai Kirke maae sættes i beboelig Stand, hvilket Birken bekoster efter derover tagen Besigtelses- Forretning, hvorefter den ved lovlig Syn maae overleveres til, og overlades den som Sognepræst beskikkede Hr. Abildgaard til Bes boelse, imod at han selv siden holder den vedlige, samt, ligesom hidindtil af Sognepræsten er skeet, deraf udreder alle Skatter og Onera, saa og at den efter hans Afgang igjen i forsvarlig Stand ved Syn til Birken bliver overleveret. (Saasom benævnte Sr. Abildgaard. har anholdet, at det med Jverksættelse af Rescr. 15 Aug. fidftl. maatie beroe til efter hans Afgang fra Kirken, og at Træfte Boligen for denne Gang maatte sættes i beboelig Stand, da han, som er 61 Aar gammel, og begynder at blive frøbelig til Fods, ci fan boe langt fra Kirken formedelst de daglige Forretninger, og at der i Nærværel sen ei ere uden nogle smaa Huse, som ikke engang ere at faae til leie, samt at det ei beller er ham mucligt at #jebe og sætte Boligen i Staud, uden at ruinere fig og fine, da han har maattet fjebe en feilbar Gaard paa Chrißianshavn, som han ei kan vente at faae solgt uden fort Lab; ligesom han og tilbyder sig, naar Boligen er i Stand, at holde den selv vedlige, og, naar den leveres ham ved Syn, igjen at lade den aflevere ved Syn ved hans Afgang). Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. i Viborg-Stift), ang. Renternes Uddeling af dette Stifts verdslige Enke Cases Capital. Gr. Bysoned Spliid i Nyfiobing van Mors har iblandt andet anholdt em, at Befalingen af 28de Martii fiol. maatte, hvad Distributionen af Ente Cassens Pensioner angaace, forandres, da han formener, at Samme bera. ger de afdede Interessenteres endnu levende Enker, ved hvis Mænds og Forfædres frivillige Sammenstad Cassen ene ea alene crifterer, den Ret til at paastaae Renterne af Cassens fulde Capital imellem dem uddeelt, naar Capitalen er voren til 3000 Motr., og den nu til sidste Snavss ting var over 7000 Rdlr., ligesom der og allerede i arct 7787 er efter Fundatsen og Anhanget til Gamme af 4 de Maii 1745 uddeelt mere end 30 Roirs. Penfion til beer Ente, nemlig 40 Rdlr. paa cu dobbele Portion, samt at det<noinclude><references/></noinclude> i01nlfwxkdogkfe3987fiv0ck7n2yhp 104 105566 404593 402720 2026-04-25T19:13:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404593 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|527}}</noinclude>det altsaa vilde være tungt, om disse Enker nu skulde faae 28 Novbr. mindre, og hans egen Huftrue, i Sald hun ham skulde overleve, betages Haabet om et godt udbytte af denne Casse, der er den eneste, i hvilken der for hende er gjort Indskud. I Erklæring have St. og B. meldet, at fiden Remerne af Cafens Capital 7100 Rdlr. beleber sig til 272 Rdlr., faa ere Enkerne af forrige Nar efter Fundat. sen retteligen bleven tildeelt 40 Ndir. paa en dobbelt, og 20 Rdlr. paa en enkelt Portion, men at de i Solge foranførte Befaling ei i ar have faact mere end 30 Rdlr. udbetalt paa dobbelt Vortion, hvilket, efter det Haab Fun datsen giver om de fulde Renters Uddeling til Interessenternes Enker, synes at give disse Grund til deri at vente Forandring, hvorfore dem og er reserveret et bedre udbytte, om denne Forandring tillades. Efter de saaledes paa ny foredragne Omstændigheder bevilges, At meerbemeldte Befaling af 28de Martii sidstl., som i det øvrige skal staae ved Magt, mane forandres derhen, at, naar foranforte Cassens Capital med lidet aarlig Overskud forøges, maae Renterne af Capitalen. uddeles til de i Live værende uker, dog saa, at paa en bobbelt Portion ei falder mere end 60 Rdlr., og paa en enkelt 30 Rdlr., i hvor faae Enker end overs blive, da det saaledes aarlig Overskydende stray kal lægges til Capitalen; derhos og bevilges, at afg. Bor gemester Høeghs Stervbo og Byfoged Spliid maae, som Belønning for deres Arbeide og Ansvar som Dis recteurer, beholde de 199 Rdlr. 2 Mt. 3 Skill., som de i Regnskaberne for Aarene 1784, 1785, 1786 og 1787, samt Spliid for indeværende Aar have berega net Cassen til Udgivt. Canc. Circul. (til Amtmændene i Danmark), ang. 29 Novbr. Reserve-Ruller at forfærdige og indsende. Til Opfyldelse af Forordn. under 20de Junii sidstl., §. 12, ville Amtm. tilholde enhver Eier af samlet Jordegods (u), saavelsom enhver Lægdemand for et Strøs (u) See Circul. 24 Febr. 1789.<noinclude><references/></noinclude> 0q8uvuc7df99li30d0xmhwpa848f0jj 104 105567 404594 403534 2026-04-25T19:13:07Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404594 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 528|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 Novbr. Strolægd, og overalt Enhver, som efter forrige Lands milice Indretning var pligtig, til de aarlige Sessioner. at indlevere Ruller, at forfærdige en Reserve Kulle. over det, indtil foranførte Forordnings Udstædelse, i Følge forrige Anordninger under deres Inddelinger hen horende Mandskab, saaledes forfattet, som vedlagte. Formular Litr. A. (v) udviser; hvor næst for ethvert. Sogn især forfærdiges 3 Slags Lifter, udi hvilke alt. Mandskab, som findes i Sognet, eller i Følge bemeld. te Forordning, fra Fødselen af at regne, henhører til Sammes Hartkorn, Lægdviis, efter den gamle Ind deling, anføres saaledes, som vedlagte Formularer Litr. b. c. d. udvise, til hvilke Listers Forfærdigelse enhver. største Lodseier, være sig Eier af samlet Gods eller. ikke, sammentræder med Sognefogden (eller Fogderne, hvor flere udi eet Sogn maatte være) og Lægdsmæns dene i Sognet, for i Samling med disse at underskrive. Samme, hvorefter vedkommende Sognepræstes Attest tages om den for Enhver anførte Alders Rigtighed, efter Kirkebogen; og, skulde en eller anden af Mandabet være sød i et andet Sogn, da maae Attesten ders, fra forskaffes, eller Aarsagen, hvorfor Samme ei haves, anføres i Anmærkningerne (x). Af disse Reserve-Rutler og Lister forfærdiges 2 ligelydende Exemplarer, som indleveres til hvert Steds vedkommende Amtsforval ter, der igjen tilstiller Krigs: og Land Commissairen Samme under ect, paa det han derefter kan igjen. nemgaae saavel Rullerne som Listerne, og ligne dem med forrige til de sidste 2 Aars Seffiouer indgivne Re-. til de sidste 2 serve-Ruller, og de i denne Mellemtid for ham anmeldte Sprandringer, med videre. Til Lettelse for dem, som skulle forfærdige disse Ruller og Lister, følger her (x) See Circul. 17 Febr. 1789. med<noinclude><references/></noinclude> qzk5vi6st6ya1i8eczbru9qtmja31um 104 105568 404595 403535 2026-04-25T19:13:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404595 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Pag. 528 () Bamme, beaf man nit fit. Nulle a fan fatte at alt det antal fem tening o bar abre infret; time Ebers. her Ralge ferige tandmilicesbertsing baner bare N. N. Gebt (N. Balagb) eg i de til etanerne holdelse abi Nazene 1787 0 1788 berever adgone Referater bem, fem Shes bet 1757 Xare Bradele bave faset Bib red. Co. | Dye | Re 10. her father, Cesser fem Recrut res entfe, Rilforn rjene Opbelbadi pas ber, i abb teria web bilfer Regiment, og den beadem rorat el Engber, eller med tilabel uber for Summe orlange aser faart] bebas iben ber 177 gning " 28 3 Ari N. N N. 1. N. N N. 25- 6 34 anbfelbat e N. Resta terie fiben den aben 1780 2. N. N N. 13 60 24 3. N. N N. 20. . Sri + N. N N. 28. 6. 31. tjes N Zaten i N, Sor timt 10 N. Xi. Er fam pea ben haire Rod. bener fare Gard, es berfee ub E of a 1787 5. N. N N. 3% 64 34. 6. N. N N. 29- 3. 7. NN N 17 60 8. N. N N, 14 N. N N. 24- + 10. N. N N. 30. 6 £ bar ir 6vided ikke be 1787- Rii. eN, Secret web het N. trimat Raceber eine riipesi N. Jeie Sten bes 6te N. er foreseen. 1. N. N N. 4 13. N. N N. 15. A Sarmere med Extra Carnet eltelje Slev betades infanter Rime of Set Zaberri N. abin fee table N. les Segnilobcije. tare fielt es bort et ord er em teste tem on saare berter sb of 788-<noinclude><references/></noinclude> 5sxw4z0uq2qqhtkxviddftscgrg4k5e 104 105569 404596 401417 2026-04-25T19:13:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404596 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|529}}</noinclude>med en tilstrækkelig Deel Formularer trykte Ark med 29 Soubr. Titler. Canc. Prom. (til Biskoperne i Danmark og 29 Novbr. Morge), ang. hvad der, naar en Præst auss ger Personel-Capellan, sal iagttages og indberettes. Gr. Omendfkjent saavel Forordn. af 9de Jan. 1728 som senere Befalinger bar foot at forebygac, at de pers sonelle Capellaners Antal i Stiftertre ei fulde blive for stort, viser Erfarenhed dog, at de hidtil gjorte Bestem melser ei have været tilstrækkelige til at opnade denne Hens figt. Man skulde altsaa herved have Biskopen anmodet, at han i Tilfælde af, at en eller anden Præst i det ham anbetroede Stift anholder om at faae en personel Car pellan, ei alene paa det noieste lagttager hvad foranz førte Forordning, samt Reset. af 23 de Decbt. 1729 og rode April 1745 befale, men endog ved de paa flige Ansøgninger afgivende Erklæringer meddeler Efterrets ning, om der i Kaldet er residerende Capellan eller ikke, om den ansøgende Præst er saa svag, at hait endelig behöver hjelp, om Kaldet kan taale at lønne en personel Capellan paa den i Forordningen anbefalede Maade, og endelig om det i al Fald ikke var tjenligere, at Præsten reent resignerede Embedet, imod at ers holde en efter dets Indkomster passende Pension. Cauc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Ribe), 29 Novbr. ang. at Bederne for Mangel af Skorstenes Reenselse i Kolding ei kan nedsættes. Gr. J Anledning af Magistratens Begjering, at de ved Fd. af 24de Jan. 1761 falfatte oder for den, som findes forkommelige i at lade deres Skorstene til de befalede Tider renovere, maatte blive medererede, har man correspondes ret med Gen. Ld. Dec. og Commerce-Collegium, som der vaa har svaret, at Gamme, siden der ei fra de andre Kjebstæder i Danmark er indloben nogen Befoæring over, at foranforte Mulkt falder Bedt. for vanskelig at udrede, eller<noinclude><references/></noinclude> 3ckdxn88ijr6p7hvoic4l8dqhbmjz5z 104 105570 404597 403352 2026-04-25T19:13:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404597 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 530|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>53 29 Novbr. effer Byerne til Laßt ved Mulktens Afsonelse efter d. af 6te Decbr. 1743, Ikke finder, at denne Mulkt kan være at nedsætte, og endnu mindre, at saadan Sedsættelse fulde bevilges for Kolding mere end for andre Kiøbstæder, hvor en lige Fattigdom hos Indvaanere kunde findes; men anseer det snarere sikrere, saavel for den almindelige Brandforsikring som for Indbyggerne selv, at det der med forbliver ved Forordningen, da Enhver kan undgaae Mulkten, ved at efterleve Forordningens Vydens de; og om end den ommeldte Affonelse et eller andet Sted fulde foraarsage Byen en ringe udgivt, vil den dog neppe komme i Betragtning imod den større lisiks kerhed, som Mulktens Nedsættelse kunde drage efter sis, især hvor Straa-Tage findes. 29 Novbr. Canc. Prom. (til Amtm. i Lundenæs- og Beve ling: Amter), ang. om Syn og Taxation m. v. efter Forordn. af de Junii 1787 ved en ny Hæs sters Tiltrædelse behoves og skal tages ved en Fæstegaard, hvorpaa er udgivet Arvefæfte. (I Anledning af Fores sporgsel fra Etatsraad Teilman paa Norholm). 3 Raar ikke cre me Naar Fæsterens Kaar ikke ere mere fordeelagtig bes stemte, end det befindes af den indsendte Gjenpart af det fra bemeldte Etatsraad Teilman til P. 27. S. ude stædte Fastebrev, hvorved Fæsteren iblandt andet er paalagt at være Etatsraaden eller Ordre efter Loven hørig og lydig; Intet fra Gaarden, være sig Ho, Halm, Brændsel eller Eiendom, at sælge. leie eller lade bortkomme; holde Gaarden paa Drivt, Bygning og Be sætning i god Stand, og Samme forbedre, samt for Westen i Eet og Alt som en Fæstebonde rette sig efter Loven, alt under Gaardens og Arvefæste-Nettighedens Forbrydelse, og al anden lovlig Erstatning desuden: sag- fan<noinclude><references/></noinclude> 1qi0mk06vsvl02pomjjl785u40assik 104 105571 404598 402723 2026-04-25T19:13:17Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404598 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|531}}</noinclude>kan Husbonden ikke fritages for at efterkomme forana 29 Novbr. førte Forordning i Hensigt til de befalede Syns: og Tarations Forretninger over Gaardens Bygning og Besætning, efterdi Festeren da ikkun bliver Arvefæster af Navn. Canc. Prom. (til Amtm. over Ringerige: c. 29 Novbr. Amter), ang. Sattedommeres Betaling af Seqvirenterne og hvorvidt Vederparterne bør at er statte den. Gr. Foranlediget af den fra Søren Mosf vaa Rins gerige indkomne Soresporafel, om Rescr. af 3 die Avril 1761, som befaler, at den Part, som finder sig foraarfaget at anholde om en Sættedemmer eller Skriver, bør være betænkt paa, dem for deres Moie oa Bekoffung derved at fornoie, saaledes fem de i Mindelighed kunne forenes om, skal forstaaes saaledes, at begge Barter i een ag skal be tale en lig Sattedommer, hvad enten de begge eller cen af dem have forlanget lam, eller om han alene af den Wart, som requirerer ham, skal nyde Betaling; i kvis Anledning Amimanden i Erklæring har fermcent, at Requirenten som Citant bor bære alle de Omfonninger, som for hver Session flyde af hans Procedure med Stævning, Bidners Forelse, Deduction, Vaasland og Dom, samt af Bederpartens uden Contra-Stævning i retteforende Remonstration og øvrige Actus under Dom, men at Vederparten derimod, naar han ved Contra Stævning binder fig til Sagen, synes i lige forhold at bor fade for de med hans Proces til Sattedommer og Skriver forbundne Omkostninger, da denne ellers funde betjene sig af Leiligheden, paa Citantens Bekoftning at forbale Proceffen ved Contra og Continuations-Stævninger med mere, hvorved Sagerne, især paa Landet i Norge, vilde blive uendeligen forhalede, meldes herved, Saavel foranforte Rescript som Tingens Natur tils sige, at den Part, som har begjert Settidommere mane forenes med ham om Betalingen, og forncie ham for hans Moie m. v.; og, dersom den indstævnte Part taber Sagen ved Dom, fan han tilfindes at er statte den Anden de beviselige og lovlige Omkostnins ger, han har anvendt paa Sagen, men ei sor. Ar Den<noinclude><references/></noinclude> qgwsyjzrdzwyk8lioxcjx4gjrub0vo3 104 105572 404600 403353 2026-04-25T19:13:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404600 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 532|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 Novbr. en Sagsøgte fulde bidrage Mere til Omkostninger nes Udredelse, naar han udtog Contra-Stævning, end ellers, finder man ingen Grund til, da Reconventio nen kan være en Følge af Sagens Beskaffenhed; men, dersom han derimod uden Fornødenhed ved Contra- og Continuations-Stævninger eller andre udflugter søger at forhale Sagen, da er det ikke alene Dommerens Pligt at forhindre ham deri, men han bør tillige ved endelig Dom tilpligte ham at godtgjøre Vederparten den ham derved paaførte Udgivt, og desforuden mules tere ham efter Forordn. af 23de Decbr. 1735. I øvrigt have Sættebommerne en analogist Regel i N. L. 1-5-31, hvorledes Omkostninger i deslige Tilfælde bør bestemmes og deles imellem Parterne. 2 Decor. Canc. Prom. (til Amtmændene i Danmark), ang. Tjeneste at forskaffe det fra Regimenterne hjemkomne nationale Mandskab. (Saafom der fra Samme ind leber bestandige Klager over Mangel paa Tjeneste, siden Benderne, uvise om, naar de Forrige kom tilbage, have antaget andre folk). I Følge Kongelig Resolution meldes, at, dersom Proprietairerne ikke strax kunne forstaffe disse Folk Tje neste eller Næring paa Godserne, maae det være dem tilladt, efter Analogie af Forordn. af 20de Junii a. c., dens 4de §., at forlade Godset, og søge Levebrød andensteds, uden at Proprietairerne skal have Ret til siden at reclamere dem; og, i Fald Folkene ikke i Am tet fan faae Tjeneste, maae der i dette enkelte Tilfælde ikke saa noie paasees, om de, som begjere Tilladelse til at gaae uden for Districtet, ikke kunde stille den i bemeldte Forordnings 6te S. ellers befalede Caution (y). 3. (y) Ophævet ved Ciccul. 20 Dec. 1788 og 24 Jan. 1789.<noinclude><references/></noinclude> 6uldm6arvpx0vlxlizmrksaikkfyq5z 104 105573 404601 403536 2026-04-25T19:13:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404601 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|533}}</noinclude>21 Novbr.) V. G. R. og Generaltold?. Circul. (til samt: 2 Decbr. lige Toldere i Danmark), ang. at den Apotheker al Resol Zeblung i Altona ved Kongl. Resol. af 26de Septbr. 1782 (2) forundte Fritagelse for Andenhaands-Forhpielfes Told af Apotheker-Vare, som han forsender til Danmark og Norge, fiont deres Indførsel til Als tona med indenlandske Skibe og fra første Haand ikke bevises, maae paa lige Maade vedvare i 6 Aar. Rescr. (til Biskopen i Trondhjem), ang. Ca- 5 Dechr. techisationer, samt Tiden til Barnedaab, Barselfoners Kirkegang og Kirke Brylluper i Trondhjem, og Sang til dem Alle. Gr. Han har forestillet, at han har holdt det skadeligt for den ftuderende ungdom i Trondhjems latinske Skole, at Samme maatte opofre 2 Timer hver Onsdag-Formiddag afene for Catechisationens Skyld med Baisenbuns-Børnene, da desuden adskillige Formiddags Timer blive tabte ved Opvartninger i Kirkerne; og i Anledning heraf, samt efter foregaaende Correspondence saavel med Stiftsprovsten som svrige Præster der i Byen, allerunderd. foreslaaet: 1 At Onsdags-Catechisationen maatte fremdeles som hidtil holdes skifteviis af de 2 Kirkers 4 Præster, og at den ikke alene maatte holdes for Daisen huusbørnene, men at samtlige Friskoler med deres Unadom, især de Bern, som Læse udenad, og nærme fa til Confirmation, fulde dertil mede i Domkirken (a), dog at den blev udsat fra Nov. Maaneds Begyndelse til April Maaned eller anden Onsdag efter Paaste for Kuldens Skyld; at den latinske Skole for denne Kirke Tieneste maatre fritages; oa 2) at det maatte forblive ved den gamle Vedtæat, at Chordegnene oa nogle af de Disciple, som nyde uddeling af Skolens Benge, fynge til Ofring ved Barnedaab ea Barselkoners Birkegang, dog at disse Forretninger samt Kirkebrylluper, for at spare Disciplenes Tid, henvises til Tirsdag og Torsdag Formiddag kl. 10 men at, naar disse Forret ninger begieres paa en Mandag, Onsdag eller Loverdag, eller ved et andet Klokkeslet, at der da maatte betales til Skolen for Chorsang Rd. og for Sang til Musik 2 Rd. Forbemeldre Forslag vorder herved i alt approberet. I (z) Indeh. i Circul. ste og 12te October s. . (a) See Rescr. 13 Aug. 1790, A. §. 9. VI Deel 4de Bind. On m Canc.<noinclude><references/></noinclude> dyaaw11rc24173oibh1cautmvs8i3cv 104 105574 404602 403354 2026-04-25T19:13:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404602 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 534|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>6 Decbr. 6 Decbr. 12 Decbr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Sjelland), ang. at Byfogden i Hillerød kan af Byens Kæm nercasse, fra tilstundende Nytaar af, udbetales aarlig Løn 30 Rdlr., saalenge Byens eligerede Mænd ders med ere tilfreds. (I Henseende til daglig tilvorende Arbeide og Skriverie, især da han Intet har nydt af Byen enten for Skrivmaterialier eller Andet, og p. t. desuden svarer Pension til sin Formand). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Aalborg), ang. at Tabet ved de af 51 Tor. Hartkorn udskrevne, men nu frigivne Stykhefte vil være for Fæsternes Regning, (ligesom disse Hestes Anskaffelse er reparteret paa Hartkor net, hvoraf følger, at Samme som andre Onera realia maae udredes af Fæsterne, og blot fubfidialiter, naar de ikke hos dem kunde tilveiebringes af Eierne selv). Neser. (til Stiftbefal. og Bisk. over Sjellandss Stift), ang. Dagsverk for Præst og Degn af udbyggere paa Bornholm. Gr. Kongen er bleven refereret, at det fra umindelig Tid har været Brug paa Bornholm, at Huusmændene eller de faa kaldede udbyggere have gjort Dagsverk baade for Præst og Degn, eller derfor betalt, Manden 10 Sf., og hustruen 6 Still., samt til Degnen balo saameger, uden at de derudi bar gjort nogen Begring, indtil der Den 3die Septbr. 1784 udkom et Rescript for Præsterne i Sjelland, at de i Overeensfremmelse med Billighed og Lovens 2-12-5 skal have en Hofdag af hvert Huus, dog at det overlades til Præsten, om han til Heldagen vil ans fige enten Manden alene, eller Sonen alene, men ikke begge tillige; hvoraf udbyggerne have taget Anledning at vise uvillighed, endskjønt det i Følge Skrivelse fra det danske Cancellie (b) er bekjendtgjort, at dette Rescript ei angit Bornholm, men at det der fulde forblive som tilforn: og det er tillige oplyst, at det med Huusmænd eller de saa kaldede udbyggere der paa Landet har fa anderledes end paa andre Steder, da de fleste paa bemeldte Bornholm bave Jord og Hefte, samt drive Avl, endeel ends og som maadelige Gaardmænd, men yde ingen Tiende, faa at Præsterne hos de Flene have flet Intet uden des blotte Dagsverk, fiden ikkun faa af dem ofre, og det ikke (b) See Prom. 1 October 1785. bvert<noinclude><references/></noinclude> juug3x42mf6mmxjt0q9d51hnm1o7sw0 104 105575 404603 402728 2026-04-25T19:13:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404603 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|535}}</noinclude>hvert Aar, langt mindre til hver Hoitid, og ikke mere end 12 Decbr.. 4 Still. for sig og Familic. Det maae være Præsterne paa Bornholm tilladt, hvert Aar om Søndagen efter St. Hansdag af Prædike stolen at tillyse, at de udbyggere, som ville betale deres Dagsverk med Penge, nemlig til Præsten, Manden 10 Sf. og Hustruen 6 St., og til Degnen halv saameget, skulle inden 8 Dage derefter melde det for Præst eller Degn, som da skal antegne deres Nava ne, hvorefter Dagsverkene efter nærmere Tillysning af Prædikestolen til en vis bestemt Tid skal erlægges, men over dem, som da ikke betale, maae Præsten eller Degnen indsende en Restance Lifte til Amtmanden, som i Overeensstemmelse med Lovens 2-12-6 skal forhjelpe dem til at erholde deres Rettighed ved Udpantning hos de Skyldige; de Udbyggere derimod, som ville giøre deres Dagsverk in Tatura, skulle være forplig tede til, efterat de 2 Dage tilforn ere tilsagte, at møde til Arbeide deres bestemte Dag uden al Undskyldning. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Aarhuus), 12 Deebr. ang. at den nu værende og efterkommende Sognepræst til Gangsted- og Sovind Menigheder maae af Tyrrestrup Hovedgaards Eier for Kaldets Anners gaard, i Nas: By, som staaer for Hartkorn 4 Tor. 4 Sfpr. 3 Fr., nyde den sædvanlige Landgjelde in natura til hvert Aars Mortensdag med Rug 10 Sfpr., Byg 12 Sfpr. og Havre 20 Sfpr. samt Smer 3½ pd. samt for Kongens og Kirkens Korn: Tiende, aarlig for hver Anpart 4 Sfpr. Rug, 7 Sfpr. Byg og 12 Skpr. Haure, som betales efter hvert Aars Aarhuus- Stifts Capitelstart, en Maaned efter at Samme er of bleven sat; og skal denne Landgjeldes og Borntiende- Mm 2 Afgivt<noinclude><references/></noinclude> 31ze6jmng8lfwepdxk0trucbm0pv852 104 105576 404604 402729 2026-04-25T19:13:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404604 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 536|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>12 Decbr. Afgivt være med förste Prioritet forsikret i bemeldte 13 Decbr. 20 Decbr. Tyrrestrup Hovedgaard. (Efter Ansøgning fra Kammerraad O. J. Søltoft paa Tyrrestrupgaard, at han som eneste Lodseier i Aas-By, undtagen bemeldte Annergaard, maatte overlades Samme til Eiendom, for at kunne fuldføre den forehavende Plan med at glere alle Gaardene i Byen lige af Hartkorn og Afgivter til ham, imod anforte Afgivt og Prioritet; og, da Sognepræsten med Successor ved Paategning paa Ansøgningen have erklæret, at de kan ei andet end være velfornsiede med det af Supplicans ten gjorte Tilbud, og onke Samme alleen. bonhort; det tillige af Erklæring fra St. og . erfares, at dette af Suvvlicanten aiorte Forslag fan ansees meest fordeelagtigt for Sognepræsten, deels derved at Landgiefden bliver mere vis end forben, og bedre Producter, deels derved at den anbudne Afgivt for Korntienden overgaaer hvad Præfen tilforn i de bedste Marinaer har faaet, ligesom det og er til Fordeel for Annerbonden selv, at hans Hartkorn og Afgivter gjøres lige med hans Naboer, faa meget mere, da han maae giere fuld Hoverie, foruden Landgjeldens Svarelse til Supplicanten som Herligheds-Eier). Canc. Prom. (til Biskopen i Sjelland), ang. Renternes Uddeling af de til fattige Degne- Enker i Horns Herred af Degnen afg. Holm testamen terede 400 Rdlr. Gr. Provsten har til Bif. ajort Forespørgsel, om disse Renter maac udbetales Enkerne, naar de flytte ud af Herredet, eller drage ud af landet. Da Testator i sit Gavebrev ikke udtrykkelig har fastsat, at de Degne Enker, som nyde Renter af hans Legato, skal boe i Herredet, Saa seer man ikke, at en Degne: Enke, som eengang har faaet Deel i disse Renter, skulde miste Sams me, naar hun drager andensteds hen, kuns at hun for bliver i Kongens Lande; og, da Gavebrevet alene lyder paa Degne Enker, men ikke paa deres Børn, sees ei heller, at Degne-Enken Vredes Andeel kan fratages hende, for at anvendes til hendes Sens Opdragelse, uden det skeer med hendes gode Villie og Samtykke. Canc. Prom. (til Amtmændene i Danmark), ang. Tjenestes Anskaffelse, eller Penge - Godtgjørelse for de fra<noinclude><references/></noinclude> 1703okb4qlpw1162qak1rjsjfuiy8y8 104 105577 404605 402730 2026-04-25T19:13:39Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404605 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|537}}</noinclude>fra Regimenterne hjemkomne Nationale, Claasom af 20 Decbr. indkomne Efterretninger erfares, at den ved Circul. af 2den Hujus feiede Foranstaltning ei er tilstrækkelig til at opnaae Diemærker). Det skal paaligge Lægderne, enten strax at forstaffe dem, der mangle Tjeneste, Samme, eller og at give dem 8 Skill. daglig, fra den Tid de om Tieneste have meldt sig, hvilker ved Udpantning hos de Modvillige ereqveres (c); da det altsaa herefter i Henseende til Cautionen for dem, der bevilges at opholde sig uten for Districtet, vil forholdes efter Forordn. af 20de Junii sidstl. §. 6 (d), efterdi 2larsagen til den i be meldte Tilfælde føiede Interims Foranstaltning opho rer, naar der nu bliver sørget for Mandskabets Unders holdning. Canc. Prom. (til Amtm. over Antvorskov og 20 Decbr. Korseer: Amter), ang. Pesthuuspengenes Ind drivelse af Kirkerne i førstnævnte Amt. Gr. Til det uden for Kiøbenhavn værende St. Hans Hospital al der efter en fra Kiobenhavns Maurat indommen Beretning af nogle konacn forben tilhørende, men nu til private Folk bortsolgte Kicker paa Am vorskov Amt erlægges en liden aarlig Afgivt, under Navn af Pesthuuspenge, som til hvert Aars 1ste Maii er forfalden. Denne Afaivt, som efter boslagte Fortegnelse af samt lige Kirker paa bemeldte Amt ei udgier mere end 7 Rd., skal det ofte give Bankelighed for Hospitalets Gorefaste at faae indfordret hes enhver Kirkes Eier, i Særdeleshed ved Kirkernes Afbændelse, da deres nye Eiere undertiden ikke vides. J Anledning heraf anmodes altsaa. Amtmanden, at ville paa Requisition af Inspecteu ren ved bemeldte St. Hans hospital lade denne Af- Mm 3 give (c) See Prom. 24 Jan. og 11 April 1789, samt d. 25 Martii 1791, §. 1. (d) For ei at forvilde, anfores og Dette, der kun fer en fort Tid var limiteret, som ugjeldende, fiont Fors ordningen selv i denne 5., hvortil fee Prom. 13 Mart 1790 og 31 Decbr. 1791, staaer ved Magt."<noinclude><references/></noinclude> o5btkendyothpcysfntotzk613odxsp 104 105578 404606 403355 2026-04-25T19:13:41Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404606 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 538|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>20 Decbr. givt, naar den ikke til Forfaldstiden bliver erlagt, ind drive paa lige Maade, som det steer med andre gl. Skatter (e). 20 Decbr. 20 Dechr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. over Fyens Stift), ang. Skatters og Paalægs Jnddrivelse i Odense (f). Gr. Af hans Prom. af 26de April sidstleden erfares, at det skal være heel vanskeligt at faae Byfatterne i Odense betalte i rette Zid, formedelst de mange fattige og tildeels uvillige Indvaanere, som lidet eller intet bekymre fig, om herfor ecr Udpantning, folende paa, at det udpantede Tei kan blive henliggende efter deres egen Leilighed, og at Ingen ved derover anfiillende Auctioner vil fjobe Samme, Hvis formedelit Byens aarlige Regnskaber et i rette Tid kan blive aflante og indsendte, foruden at Restancerne derved cet Aar efter andet blive forøgede og tilsidst ganske uvisse. Vaa det lige leiligheder for Fremtiden kan hemmes, metdes herved, At Byfogden haver til Stiftbefal. at indsende rigtige Restance Registre over de Skatter og Paalæg, der ikke til anordnede Betalings Terminer indkomme, hvorefter Stiftbefal. forelægger de Skyldige en vis Tid til Betalingen; eg, skulde Samme endda udeblive, foranstalter Stiftbefal. den inddreven ved militair Execution: dog maae Erecutanterne derved ikkun nyde udi Gebyhr daglig, saasom 2 Still. for de Restancer, fom ere under 3 ME., 4 Skill. for dem van 3 til 8 Mk., og 6 Skill. for dem, som ere 8 Mk. og derover. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm, i Viborg), ang. et Naadstue Buds Autagelse og Løn sam mesteds. Gr. Siden intet dueligt og paalideligt Menneske har villet vaatage fig det for den Samme hidindtil tillagte ringe Løn af 20 Rolv., saa meldes, (e) See Forordn. 30 Jan. 1793. At (f) See Prom. 29de Aug. og 7de Nov. 17893 alle bortfaldne ved Forordn. 30 Jan. 1795, §. 6.<noinclude><references/></noinclude> qq8beumc0xfekku3evbmm9hahdob7la 104 105579 404607 403356 2026-04-25T19:13:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404607 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|539}}</noinclude>At Raadstuebudet samme steds kan for Eftertiden 20 Decbr. tillægges 48 Rdlr. aarlig Løn af. Byens Kasse; men, hvad derimod angaaer den Paastand af de eligerede Mænd, at deres Samtykke skulde udkræves til Raadftue: Budets Antagelse, da fan Saadant ikke billiges, men Magistraten, bør have fri Haand til, efter Omstændighederne at antage og afskedige denne, faameget mere som det Modsatte kunde, i Tilfælde af indløbne Uorden, give Anledning til Undskyldning og Be flagelse. Canc. Prom. (til Collegium Medicum, og 27 Decbr. Notits til Stiftbefal. i Nibe), ang. at det medis cinfte facultets Refponfa i Delinqventsager bør meddeles uden Betaling. Gr. Da det erfares, at der for et af Sacultetet afgivet Responsum udi en imod forrige Toldcontroleur Friis i Ringkiobing anlagt Sag i Anledning af afg. J. Veders foes Dods Maade og Aarsag, er fordret 6 Rdlr. som Etatsraad J. ved en Actor tilskillet Regning bar begiert strax betalt: saa meldes, At disse 6 Rdlr. hverken bør betales af Publico, eller lignes blandt Delinqvent Omkostningerne, men et saadant Responsum i en Delinqventsag bor meddeles uden Betaling. Canc. Prom. (til Bisk. over Fyens Stift), 27 Decbr. ang. at Orgelverkerne ved Sondags-Gudstjenesterne i Saftetiden maae bruges baade i Faaborg- og Diernesse Kirker indtil Dimmel Ugen, (paa det at Sangen der kan skee med desto førre Orden. Efter Biskopens Forestilling, grundet paa en Anmodning fra Sognepræsten). Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Biskopen i 27 Decbr. Aalborg), ang. Tiende af en Soelberg: Kald forhen tilhørt Annergaard. m 4 Gr.<noinclude><references/></noinclude> 4omzv5gednozxrh3b2r7uqeaxm50htk 104 105580 404608 402733 2026-04-25T19:13:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404608 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 540|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>27 Decbr. 27 Decbr. Gr. Forend man kunde bestemme, hvorvidt 2 Bønders gaarde, nemlig den saa kaldte Niels Degns Gaard, samt en Soelberg-Præstegaard forhen tilhørt Annergaard, som, tilligemed mere ede Geds, ved Kgl. Skiode i Aaret 1772 under visse Vilkaar er overdraget Eteren af Nandrup, Hans Jlum, og af ham igien afhændet til Proprietair Stadel, burde være tiendefri, eller ikke, samt om Tienden af Annergaarden i sidste Fald skulde tilhøre Præsten alene, eller som af andet Bøndergods deles imellem Kongen, Kir ken og Præsen, har man corresponderet med Rentekammeret om Opfyldelsen af Skjødets Eilhold i Hensigt til visse Gaardes og Huses Opbyggelse. J Anledning af ræs ftens derom gjorte Angivelse, og, da man nu derfra har erholdet Underretning om, at Forbindtlighederne efter @fiodet forlænak ere opfyldte, og med Amtmandens Attest bes viiste, meldes herved, At Præstens Andragende i denne Henseende ikke kan komme i videre Betragtning; men, hvad derimod Ti enden af bemeldte Annergaard betreffer, saa synes det, at Samme, ved ar hjemfalde til Kongen som øde Hartkorn, og siden at afhændes i lige Stand uden særdeles Privilegier eller Herligheder, maae have forandret sin oprindelige Egenskab, og at der altsaa af Sammes Tilliggende bør svares Tiende til lovlig Deling i. 3 lige Dele, ligesom af andet ufrit contribuerende Hartkorn, dog forbeholdes Vedkommende Lands Lov og det, om de Saadant fulde forlange. Admiralitets og Comm. Collegii Prom. (til Es Enrolleringscheferne), ang. nogle klæder, m. v. som Enrollerede, naar de udskrives, Skulle have. Gr. Da det iblandt andet af den Kongelige anordnede Reglerings Commission er bleven ansect for en Nedvendiahed, at enhver Matres, naar ban gaaer til Skibs, bor være forsynet med de Gangklæder og videre, som indslut. tede derover forfattede Specification (g) nærmere udviser, hvilket (g) Specification over de Sorter, som Reglerings. Commissionen har foreslanet, at en Matros til Skibs skal være forsynet med, nemlig : Køie<noinclude><references/></noinclude> lihiroo1nqf5odowd1xyzt3v1ju9zd3 104 105581 404609 402734 2026-04-25T19:13:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404609 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|541}}</noinclude>hvilket i Tilfælde af udcommanderingen til Skibs for Frem: 27 Decbr. tiden neiagtig vil blive paaseet: Saa ville Schefen ei alene ved den nu forestaaende Session, og ellers, naar det fornødent eragtes, bekjendtgjøre alle de Enrollerede, at naar de efterdags til den Kongelige Sø Tjeneste, maatte blive udskrevne, maae de, saavidt mueligt, see sig forsynede med de i ovenmeldte Specification anførte Sorter, hvilket Collegium troer, de fra deres hjem eller Venner lettere end i Kjøbenhavn fan erholde, da man ellers ved deres Ankomst seer sig nødsaget til, at anskaffe det deraf manglende af deres udrednings-Gage; men endog have nøiagtig Indseende med, at enhver udskreven Enrolleret, naar han kommer paa Transportstedet, for at hidtranspors teres til Kjøbenhavn, eller førend han fra det bestemte Sted til Kjøbenhavn afgaaer, saavidt det har været ham mueligt, medbringer de i Specificationen anførte og ingen andre Sorter, hvorved fornemmelig vil iagt: Mm 5 Koie Madras, stoppet med Boghvede-Staller, tages I I 1 Par. Overteppe Lagener Skjorter 3 Stfr. Underburer 2 Par. Seildugs-Troie med Foder 1 Seildugsburer 2 Var. Lange Burer eller Trenser 1 War. Stromper af uld 2 Var. Dito af Linned 2 Par. Terklæder af Lærred Sofjoel af Seildug med Vadmels Underfoder L Banter Rund Hat eller Cabus Syenaale, Gain og Traad for Skoe Skospænder 1 eller Band Flaske paa 1 Pot Træfeer 2 Stfr. 1 Par. I 12 §. 2 Par. War. I Redekam Tetkam<noinclude><references/></noinclude> perkozde133ar30dsmznfjg4kc0k7gj 104 105589 404818 401436 2026-04-26T10:31:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404818 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 6||}}</noinclude>Fr. ang. Odels-Indløsnr. paa Fær. 4-8 §. 14 Jan. har erhvervet Odel, og den til hans Fyldestgierelfe for nødne Kiobesum ei kan udbringes, ved at afhænde den med Forbeholdenhed af Odelsløsning, saa er Eieren ube rettiget til at fordre, at saadan Forbeholdenhed giøres til Betingelse ved Godsets Afhændelse. 5.) Den, der, paa Grund af den Forbeholdenhed, første Erhver ver har taget ved Salget af en Odelsjord, eller ifølge den Bestemmelse, en saadan i Medhold af §3 har giort, er blevet odelsberettiget Eier af samme, er vel beføiet til, ved dens Overdragelse, at give Slip paa den Odelsret, der kan tilkomme ham og hans Afkom, men de øvrige Grene af Familien kunne derved ikke tabe den Løsningsret, som de havé erhvervet. Heller ikke kan han, ved at pantsætte Jorden, indskrænke disses Løsningsret, hvorimod de Creditorer, som, ved af ham udstædte Forskrivninger, have erhvervet Pant i Eiendom. men, maae, naar Løsningsretten giøres gieldende, noies med den Sum, hvorfor Eiendommen løses. 6.) Naar Nogen vil indtale sin Gdelsret, har han i Almindelighed at lose Godset med den Sum, som det af uvillige, paa den hidtil anordnede Maade dertil udnævnte Mænd, anfees at være værd paa den Tid det løses. Dog staaer det og til den, der i Medhold af nærværende Fdgs § 2 paadrager sit Gods Odel, at giøre det til Vilkaar, at der, i Tilfælde af Løsning, skal derfor betales den Sum, hvorfor han bortsælger samme, mod vedbørlig Godtgiøs relse for senere Forbedringer eller Forringelser i Overeens stemmelse med de hidtil gieldende Regler. 7.) Den mindste Jordlod, der for Fremtiden skal kunne behæf tes med del, skal udgiøre 4 Gylden. 8.) Med Hensyn til den Gdelsjord, der ved denne Anordnings Rundgiorelse ei er i første Erhververs Eie, beholder enhver Vedkommende den alt erhvervede Odelsret, hvilken bliver at udøve i Overeensstemmelse med de hidtil giels den<noinclude><references/></noinclude> 24xrya1lt6fyhf9fkdups2hgbr7ph4r 104 105590 404827 402788 2026-04-26T10:31:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404827 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.||7}}</noinclude>Fr. ang. Odels-Indløsnr. paa Fær. 8 §. denbe Love, bog at Bestemmelsen i nærværende Anord. 14 Jan. nings § 1 tages til Følge. Fr. for Slesvig og Holsteen ang. de til et Apotheks 27 Jan. Erhvervelse og Forvaltning fornødne Egenskaber. p. 10. Brodtaxt for Kbhvn. p. 145. 30 Jan. Pat. for Slesvig og Holsteen ang. Nedbrydelse 3 Febr. af Bygninger, som ere hæftelsespligtige til Bankin stitutet i Altona. p. 12. Pat. f. Hertugdommene indehold. nærmere Bestem: 3 Febr. melser i Henseende til den Fremgangsmaade, som bor iagttages ved undvigte og derefter paagrebne Værnepligs tiges Ansættelse. p. 13. Pl. ang. Titel som Forstraad. (*). 13 Febr. Cancell. p. 14. Som en passende udmærkelse for de af de Kgl. Skovridere, som ved lang og fortrinlig Tieneste have giort sig værdige til en særdeles Naadesbeviisning, har Kongen besluttet at benytte Benævnelsen Forstraad som en Rangtitel, der skal medføre Rang efter Fr. 14 Oct. 1746, enten i 6te Klasse No. 2 eller i 7de Klasse No. 2, ligesom enten det Ord: virkelig findes tilføiet ved Ubnævnelsen eller ikke. Raadstue Pl. (Resol. 11 Febr.) at Commune: 18 Febr. Afgifterne for Riobenhavn, med Undtagelse af Fats tigskatten, blive for 1829 at opkræve saaledes: 1) Borgervæbningsskatten med 12,380 Rbd. 90 ß. Sølv. 2) Indqvarteringsskatten 3) Renovationsskatten 4) Vægterskatten. 5) Lygteskatten 36,387 70 = 12,000 43,401 91 = 10,000 21 4 6) (*) Under samme Datum er en Pl. af samme Indhold udfærdiget for Hertugdommene giennem der Kgl. Siesv. Holsteen Lauenborgske Cancellie.<noinclude><references/></noinclude> 3jktqz195o39pna5iilt8gim81cqan2 104 105591 404837 402799 2026-04-26T10:32:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404837 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 8||}}</noinclude>Pl. ang. Khons Commune-Afgifter. 7) Bandskatten 18 Febr. 6) Broelægningskatten for Stas dens og dens Indvaaneres Andeel med og 8) Næringsskatten 30,000 Rbd. ß. Solv. - 30,000 - - 44,000 - [E. Z. p. 230]. p. 146. 27 Febr. 6 Mart. Brodtaxt for Rbbon. p. 147. Nye Fundation for Siellands Stifts Præstenkekasse. [E. T. p. 337]. Cancell. p. 15. Gr. Da det er Kongen foredraget, hvorledes ben under 24 Sept. 1662 udgivne Fundation for Siellands Stifts Præste-Enkekasse, tilligemed de øvrige for denne Kasse gieldende Forskrifter, i enkelte Punkter kunde træns ge deels til Forklaring eller nærmere Bestemmelse, deels til Forandring, samt at der for nogle Tilfælde aldeles mangler fornøden Bestemmelse, saa har Kongen, i Over eensstemmelse med det af Stiftets Landemode yttrede Ønske og det derom giorte Forslag, anfeet det for rigtigt, at Kassen forsynes med en nye Fundation, hvori alle de hidtil givne Forskrifter, forsaavidt de endnu findes hensigtsmæssige, kunne optages i Forbindelse med de nærmere Bestemmelser, Forandringer og Tillæg, som ere anseete fornødne. Thi befales: 1.) Enhver, der som Præst i Siellands Stift indlader sig i Aegtestab, skal, naar han kan fremlægge saadan Sundheds- Attest, som til Indskud i den almindelige Enkekasse udfræves, og ikke er over 60 War gammel, hvilket ved en anordningsmæssig Dobe-Attest maa godtgieres, være pligtig til, forinden han træder i ægteskab, at forsiks Fre fin eventuelle Enke en Pension i Stiftets Præstes Enkekasse, i Overeensstemmelse med de Regler, som siden foreskrives. Til den Ende bestemmes det herved, at ingen Præst maa, under Straf af roo Rbd. Sølv, hvilken Mulet tilfalder Præste Enkekassen, og der ikke<noinclude><references/></noinclude> 9v4ttxq0rrwh4zpzo3mq75wym7ri7f8 104 105592 404845 402808 2026-04-26T10:32:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404845 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.||9}}</noinclude>Fund. for Siell. Stifts Præste-Enkek. 1-3 §. ikke fritager Præsten for tillige at ansees efter Fr. 4 Aug. 6 Mart. 1788. § 1, forsaavidt dette Lovsted ogsaa maatte være overtraadt, vie nogen Præst i Siellands Stift, forins den han har Vished for, at det bestemte Indskud i Stiftets Præste-Enkekasse er vedbørligen berigtiget, el. ler i al Fald at Præsten er over 60 Aar gammel, eller saa svagelig, at Indskud i Kassen ikke kan tilstaaes ham. 2.) Men da det er Hovedhensigten med Præste-Enkekassen at sikkre enhver Præste-Enke i Stiftet den Forsørgels se, som ved denne Foranstaltning kan fremmes, saa bes stemmes endvidere: at Enhver, der, allerede gift, vors der ansat som Præst i Siellands Stift, stal, imod at tilveiebringe ovenanførte Beviis for sin Sundhed og for sin Alder, være berettiget til at giøre Indskud i Kasfen. Og maa Collatsbrev ikke meddeles nogen saadan Præst, forinden han medbringer Attest fra Regnskabsføreren for Præstes Enkekassen for at have berigtiget saadant Indskud, eller erklæret aldrig at ville giøre Indstub i Kassen for sin dalevende Hustrue. Ved Præster i Stiftet forstaaes alle Sognepræster og residerende Eas pellaner, faa og alle Andre, der ansættes som Præster for en vis Embedskreds, om denne end ikke kan siges at være et Sogn. 3.) Adgang til at indsætte i denne Siellands Stifts Præste-Enkekasse have desuden: 1) Samtlige Professorer, Lectorer og Adjuncter i Theologien ved Kiøbenhavns Universitet. 2) Samtlige personelle Capellaner i Stiftet, der windtræde i Ægteskab. 3) Samtlige ordinerede Catecheter i Stiftet. 4) De øvrige Catecheter, som ved nogen særlig Menighed eller Kirke i Stiftet ere ansatte. 5) Samtlige Skibs: og Felt-Præster i Danmark, Præsterne paa Chinaskibe eller andre Skibe derun 25 der<noinclude><references/></noinclude> tctgf9cttj7cuckc2k4r470vuko1fq2 104 105593 404855 403370 2026-04-26T10:33:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404855 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 10||}}</noinclude>IO Fund. for Siell. Stifts Præste-Enkek. 3-4 §. 6 Mart. der indbegrebne, forsaavidt de ere ordinerede i Stif tet, eller udgaae fra noget Sted i samme. 6) Samtlige ved de danske Legationer ansatte, fra Siellands Stift udgangne og der ordinerede Les gationspræster. 7) Samtlige Præster og Missionairer paa de dans ste Colonier og Etablissementer, som i bemeldte Stift ere ordinerede og derfra udgangne. 8) Samtlige i Stiftet ansatte Klokkere eller Chordegne og Degne, der ere academiske Borgere, og. samtlige med Kaldsbrev og Collats forsynede Kirs Fesangere eller Skolelærere i Stiftet, der have the ologist Embedsexamen. At ogsaa for dem, der saaledes have Adgang til at inda sætte i Kassen, det Befalede i Henseende til Sundhed og Alder maa iagttages, er en Selvfølge. Ligeledes paaligger det dem, faafremt de ville giore Indskud i Kasfen, at berigtige dette i det seneste Aar efterat de ere ette i b indtraabte i 2gteskabet, da den dem givne Adgang els lers fortabes. 4.) Indskuddet er i Almindelighed 133 Rbd. 2 Mt. Selv; men af de i § 3 under No. 8 anforte Personer kan og halvt Indskud imodtages, i hvilket Tilfælde deres Enker naturligviis og kun nyde halv Pension. Foruden selve Indskuddet bør og en hver Interessent betale. lovlige Renter af samme fra Ordinationsdagen, hvis han er Præst, og ellers fra den Dag, da han blev ansat i Embedet, dog at de Menter, fom Nogen saaledes ved sin Indtrædelse har at betale, ikke i noget Tilfælde svares mere end for 10 War. Dette Tillæg bortfalder iøvrigt naar den, der forhen har været gift, og giort Indskud i bemeldte Kasse for sin forrige Kone, siden indlader sig i nyt ægteskab. De i SS I og 2 omhandlede Interessentere kunne, istedetfor contant at betale Indskudssummen med de forberørte Ren ter,<noinclude><references/></noinclude> 872731tja0svv7wgvjy2259l5yfb592 104 105594 404864 402828 2026-04-26T10:35:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404864 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.||11}}</noinclude>Fund. for Siell. Stifts Præste-Enkek. 4-6 §. II ter, derfor udstæde deres Obligation, lydende paa lov 6 Mart. lig Nente og Afdrag i 10 Aar med om Naret, samt med Prioritet for Capital og Nenter i Embedsindtægter og Naadensaar. Obligationen bliver at tinglese for vedkommende Ret. Naar nogen saadan Interessent forflyttes fra Stiftet, har han strax at indbetale det hele Restbeløb af hans Indskuds.Obligation, med mindre han maatte vælge at udtræde af Interessentskabet. I dette Tilfælde erholder han de præsterede Afdrag uden Renter tilbagebetalte; dog, hvis den Kone, for hvem Indskud er skeet, er dod inden hans Forflyttelse, borts falder Tilbagebetalingen, hvorimod han heller intet videre har at betale til Kassen, end hvad forud er for faldet. Enhver derimod, der efter § 3 har Adgang til at indsætte i denne Enkekasse, indbetaler strap sit Indskud med de Renter, som efter det Foranførte blive at tillægge, contant; forinden saadant er berigtiget, meddeles ham ingen Police. 5.) Indskuddet kan giores af Vedkommende til enhver Tid af Aaret. Til Bevis for at Indskud er skeet, meddeles den Vedkom mende en Police af Directionen, hvilken tillades at udstædes paa ustemplet Papiir, og for hvilken til Bogs holderen betales 2 Rbdlr Sølv i Gebybr. Policen un derskrives af Directionen og parapheres af Bogholdes ren. Skulde Omstændighederne hindre Policens øie blikkelige Udskædelse, naar den forlanges, da kan Bogholderen udstæde Interims:Beviis for Indskuddets Bes rigtigelse, og kan, ifølge deite Beviis, saavel Vielse foretages, som Enken, i Tilfælde af at Manden skulde dee forinden Policen var erholdt, være berettiget til Pensions Hævelse efter, de gieldende Bestemmelser. 6.) Pensionen, som Interessenternes Enker nyde, bestem mes til 40 pct. af Indskuddet eller 53 Nbd. 2 Me Sølv, forsaavidt heelt Indskud er skeet, og 26 Rbd. 64 ß. Selv, hvor<noinclude><references/></noinclude> 5mc5xm305u4p61wtzdapbskyafh2kj2 104 105596 404881 402846 2026-04-26T10:35:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404881 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.||13}}</noinclude>Fund. f. Siell. Stifts Præste-Enkek. 9-11 §. danne en Direction, der skal forestaae samme, overeenss 6 Mart, stemmende med de Negler, som indeholdes i denne Funs dation. 10.) Til at besorge alle Ind- og Udtællinger og føre Correspondencen antager Directionen, en Bogs holder og Casserer, hvem det paaligger Directionen at give Bestalling. Paa hans Bestalling maa søges Kgl. Confirmation, saaledes som for lignende Embedsmænd ved Resol. 25 Sept. 1822 er bestemt, og, da Directionen derved kommer til at staae til Ansvar for ham, er den berettiget til at fordre en passende Caution af ham for de betroede Oppeborseler. Jøvrigt har Kassen i bes meldte Embedsmands Boe den Fortrinsret, som offent lige Stiftelser efter Pl. 10 Apr. 1795. §6 have hos deres Oppebørselsbetiente, hvorfor ogsaa hans Bestalling bør tinglæses. Lønningen er Directionen bemyndiget til at bestemme til af Rente-Indtægten. Skulde den derimod formene, at maatte forhøie Lenningen herover, da er den forpligtet til at forelægge Sagen for Landemos det, uden hvis Samtykke ingen saadan Forheielse kan finde Sted. 11.) Directionens Pligt er det, at drage Omsorg for, at Kassen bestyres med muligste Orden. Den er forpligtet til at sørge for, at Indtægterne ved børlig indkræves ved Slutningen af hvert Nars Mai og Movember Maaneder. Den haver at udsende de af Regn- Stabsføreren forfattede Designationer over de Renter og Afdrag, som af de vedkommende Provster i deres Provstier skulle indcasferes hos Debitorerne udenfor KKhavn, ligesom den og bør tilholde Debitorerne, der opholde sig i Khon, at betale, hvad der maatte paaligge dem. Efter Ters minens Udløb aflægger hver enkelt Provst Regnskab til Dis rectionen for de af ham mobtagne Summer og afkorter deri de Pensioner, som han har udbetalt til de i hans Prov stie sig opholdende Pensionister, hvis Qvitteringer indsendes. Regnskaberne aflægges af Provsterne for deres Beds<noinclude><references/></noinclude> aoagjj6zgg61il6sf4n7whjfruc0cjw 104 105597 404887 402854 2026-04-26T10:36:18Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404887 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 14||}}</noinclude>14fund. f. Siell. Stifts Præste-Enket. 1 1- §. 6 Mart, Vedkommende til St. Hans Landemode for 11 Jun. Kass Termin, og for 11 Dec. Termin forinden Dec. Maaneds Udgang; hvorhos de, om Restancer haves, bør indgive Beretning om disse og de Debitorer, der ere in mora. Strax efter Terminernes Afslutning indgiver Cassereren til Directionen Kasse-Ertracten, som oplyser det Ind. komne og de Restancer, der haves. 12.) Det paalig ger Directionen at sørge for, at Cassereren saa betids aflægger sit Regnskab for det afvigte Aar, at dette kan forevises samtlige Provster ved St. Hans Landemode. Directionen foranstalter Negnskabet revideret af Stifts revisor, eller og af en anden offentlig ansat Revisor. Naar Regnskabsføreren har besvaret de af Revisor giorte Udsættelser, decideres Regnskabet af trende af Landemodet imellem Provsterne udvalgte Decisorer, og, naar Decis fionerne ere opfyldte, meddeles Regnskabsføreren af Di rectionen Qvittering for rigtigt aflagt Segnskab. fens Status efter det for foregaaende Aar aflagte Regnskab anføres i hvert Aars Dionysii Landemods-Act. 13.) Directionen er berettiget til at anvise paa Kassen til Udbetaling alle nødvendige Administrations-Lldgifter. Skulde Omstændigheder indtræffe, som ikke kunne afgiøs res efter Bestemmelserne i nærværende Fundation, da udvælger Landemodet af fine Medlemmer Nogle, som skulle undersøge Sagen og afgive Forslag til dens Afgiøs relse, hvorefter da paa næste Landemode endelig Bestems melse tages efter Stemmefleerhed. 14.) Den contante Beholdning udsætter Directionen paa Rente, forsaavidt samme ikke maatte behøves til Kassens Udgifter. I denne Henseende har den at følge de Negler, som Fr. 7 June 1827, i Forbindelse med de øvrige gieldende Anordninger om offentlige Stiftelsers Midlers Udlaan, forerive, og - staaer derfor til Ansvar. Da det imidlertid stedse hav været antaget som tilladt, at der af denne Kasse, som for=<noinclude><references/></noinclude> 6xq52j4zyzhjjnod0co00jwu3t53z4c 104 105598 404894 402865 2026-04-26T10:38:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404894 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.||15}}</noinclude>Fund.f. Siell. Stifts Præste-Enkek. 14-16 §. ) fornemmelig har fin Oprindelse af bet, som af Præsteskabet 6 Mart, er indbetalt, maatte ydes disse Hielp til Betalingen af Indløsningssummen af deres Præstegaarde, saa er Dis rectionen forpligtet til at udlaane disse Indløsningssums mens Beløb, naar Præstegaarden er i anordningsmæssig Stand, og som faadan er antagen ved det sidst afholdte Syn, og Vedkommende, foruden Indløsningssummen, stiller sit Laadensaar til subsidiair Sikkerhed. Udlaanet fan fee i rede Sølv, hvis denne Pengefort haves, men, naar Laanet giøres i Sedler, bør det dog ikke udgiøre et høiere nominelt Beløb end Løsningssummen. Restancer af Renter og Afdrag, saavel af Indskudsfom Pante-Obligationer, som ere udstedte af Præster og andre Geistlige, er Directionen berettiget, ligesom ogfaa forpligtet til at foranstalte inddrevne paa den i Rescr. 4 Oct. 1793, og Pl. 25 Aug. 1825 (Resol. 17 Aug.) fastsatte Maade, og den er fritaget for alt Ansvar i Anledning af Restancerne, naar den betimelig har foranlediget, at der er givet vedkommende Provst den fornødne lovmedholdelige Ordre til at giøre Seqvester hos Debitor, og den derhes har paaseet, at Ordren bliver fuldbyrdet, samt at Restancer af Renter og Afdrag, som ei paa foranførte Maade kunne inddrives, blive paa anden lovlig Maade behandlede saaledes, at Kassen paa det hurtigste kommer til fadesløs Betaling. 16.) I Overeensstemmelse med Resol. 19 Nov. 1828 paas ligger det Directionen aarlig at afgive til Cancelliet en detailleret Beretning om Regnskabets Revision og Kass fens Forfatning, med Forklaring om, hvorvidt den op fylder sit Diemed, og derhos, hvorvidt de Præstegaarde, i hvis Indløsningssummer Udlaan ere fete, holdes forfvarligen vedlige, og forsaavidt ved et foregaaende Aars Syn ere befundne Mangler, om disse til det næste ars Syn ere blevne afhiulpne. Ligeledes bor Directionen op,<noinclude><references/></noinclude> hii95u69273yj01heckx4tdrvcl61fh 104 105599 404903 403480 2026-04-26T10:39:01Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404903 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 16||}}</noinclude>Fund. f. Siell. Stifts Præste-Enkek. -17 §. 6 Mart. opgive Størrelsen af Indløsningssummen for de Præs ftegaarde, i hvilke Laan ere tilstaaede, til Beviis for, at ingen Urigtigheder ved for store Udlaan have indsnes get fig. 17.) Ved denne Fundation ere alle ældre Bestemmelser, der angaae denne Kasse og dens Bestyrelse, ophævede, forsaavidt de ikke i nærværende Fundas tion ere gientagne. II Mart. pl. for Danmark, indeh. Bestemmelser for Fremgangsmaaden ved Indkaldelsen til Dressering af Forstærkningsbataillonernes Mandskab. Cancell. p. 24. Gr. Da den aarlige Dressering af det til Fors stærkningsbataillonerne hørende Mandskab, formedelst de dermed forbundne Omkostninger, maa indskrænkes til et vist Antal, saa har Kongen, for at dette Mandskab kan vorde dresseret, medens det har den Alder, der giør det bedst stikket til Vaabenøvelserne, og saas vidt mueligt, forinden huuslig Stilling giør dets Savn ved Hiemmet for føleligt, fundet for godt at fastsætte følgende Bestemmelser for Fremgangsmaaden ved Indkaldelsen til Dressering af disse Batailloners Mandfab: 1.) For Fremtiden skal den Regel altid følges, at de Pngste af det til Forstærkningsbataillonernes Fasts mandsklasse hørende Mandskab indkaldes til Dresses ring førend de Ældre. For endydermere at opnaae bet herved tilsigtede Diemed, befales endvidere, at eftermeld, te Reserver, der, ifølge de gieldende Anordninger, ere bestemte til med respective 26 og 24 Aars Lægdsrulle. Alder at overgaae til Forstærkningsbataillonerne, nemlig: a. de, som med 22, 23 og 24 Aars Alder trække sig frie for Udskrivningen til Linietropperne, faas velsom Frilodder med 25 Wars Alder, om saadanne haves, b.<noinclude><references/></noinclude> 9ukp4xhyt3qwwp4pvvt40gz74qfd4b4 104 105600 404912 401447 2026-04-26T10:39:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404912 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.||17}}</noinclude>Pl. ang. Inbk. af Fastbataill. Most. 1-3 §. b. de Reserver, som formedelst Undermaal eller ubetybes 11 Mart, lige Legemsfeil udskrives til Forstærkningsbataillonerne, Fra fulle, faasnart de ved Sessionerne have saaledes trukket Frilod, eller ere blevne ansatte ved Forstærkningsbatails lønerne, strax indkaldes til den næstpaafølgende Dress fering af Mandskab for disse Batailloner. Dog blive de under Litr. a nævnte Reserver desuagtet, i Medfør af de hidtil gieldende Anordninger, ligefuldt forpligtede, indtil deres 26 Aars Alder, til at indtræbe under Linies tropperne, naar de dertil i fornødent Fald maatte vorde beordrede, og de betegnes indtil den Tid i Lægdsrullerne som Reserver, der efter Omstændighederne kunne anvendes enten ved Linietropperne eller ved Forstærkningsbataillos nerne, ligesom deres 16 Nars Tieneste ved de sidstnævnte Batailloner først regnes fra den Tid, da de med 26 Mars Alder virkeligt indsættes i Nummer ved samme. faaban Indkaldelse til Dressering fritage alene de Aars fager, som findes anførte i den herefter følgende § 5- 2.) Af forbemeldte, Reserver skulle de, som have trukket Frilod, først og fremmest indkaldes til Dressering, og, naar deres Untal maatte være større, end det Antal Res crutter, der til den næstpaafølgende Dressering for Fors fræerkningsbataillonerne kan indkaldes, skulle de 22aarige først bestemmes til at mode, derefter de 23aarige, fis den de 24aarige, og tilsidst de 25aarige, om saadanne haves. Men dersom der af Frilodder i en og samme Alder haves flere til Dressering, end dertil skulle indkal des, bør det ved Lodtrækning afgiores, hvilke af dem der først skulle møde. 3.) Saafremt et større Ans tal Recrutter til Forstærkningsbataillonerne skal dresses res end der haves Mandskab med 22, 23, 24 og 25 Aars Alder, som har trukket Frilod, da tages dertil af de under foregaaende § 1 Litr. b omtalte Reserver med 24 Aars Alder, som formedelst Undermaal eller ubety XX Deel. des<noinclude><references/></noinclude> epyc2kbuxkcc2n4617hv5bbaagyhg6a 104 105601 404919 403483 2026-04-26T10:40:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404919 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 18||}}</noinclude>l. ang. Indk. af Fastbataill. Most. 3-5 §. II Mart, delige Legemsfeil ere forbigaaede ved Udskrivning til de første Batailloner og derimod ansatte ved Forstærkningss bataillonerne. Men, naar der af dette Mandskab maatte haves flere end der skulle indkaldes, da bør det paa ovenberørte Maade ved Lodtrækning bestemmes, hvilke der først have at mode til Dressering. 4.) Den forommeldte Lodtrækning, om hvem der først bør indkaldes til Dressering, skal, da den ikke kan foretages førend de fornødne Efterretninger og Bestemmelser, efter Tilendebringelsen af hvert Aars Landmilicesessioner, ere tilveiebragte, see ved de Soesessioner, som vedkommende Amtmænd og Land- og Seekrigscommissais rer afholde i det næstpaafølgende Aars Februarii og Martii Maaneder. Dog skulle de paagieldende Reserver ikke indkaldes til personligen at indfinde sig ved disse Svesess fioner for selv at trække Lod, men Lodtrækningen for retages ved Sessionens Deputerede i Overværelse af alle vedkommende Lægdsforstandere og Lægdsmænd, hvilke derved bør indfinde sig. De Reserver, som ved saadan Lodtrækning blive frie for at møde til Dressering i det løbende Aar, skulle fremdeles være underkastede de her foreskrevne Regler for Indkaldelsen til Dressering, og ere altsaa pligtige at møde i Ererceerskolen til hvil ken Tid det siden vorder befalet. 5.) Det til Forstærkningsbataillonerne hørende Mandskab, saavelsom de Reserver, der have trukket sig frie for Udskrivning til Linietropperne, sulle, naar de bevise at være Gaards mænd, plougdrivende Huusmænd, gamle Gaardmænds eller gaardbrugende Enkers Sonner, uden Hensyn til deres Lægdsrulle: Alder, være fritagne for Indkaldelse til Dressering, saalænge der blandt sama me Batailloners Mandskab, eller blandt de Reserver, der, ifølge nærværende Anordning, skulle indkaldes til Dressering for disse Batailloner, befindes andre udres= se=<noinclude><references/></noinclude> 74sg57j2k0w5bhlw1mx1jslcakwl80a 104 105603 404937 402909 2026-04-26T10:41:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404937 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 20||}}</noinclude>Pl. ang. Bet. f. Syns: o. a. Forr. 14 §. 18 Mart. Rbd. 12 ß. til hver af mændene, naar Forretningen ei 20 Mart. 24 Mart. medtager over 4 Timer, og det dobbelte, naar den meds tager over 4 men ei over 8 Timer, og saa fremdeles efter lige Forhold. 2.) Naar derimod Forretningen afholdes paa Rhed eller i aaben See, nyder hver af de udmeldte Mænd, hvis Forretningen forefalder i Tidsrummet fra I Apr. til 30 Sept., begge inclusive, det dobbelte, og i den øvrige Narstid det tredobbelte af den Betaling, som den i § 1 fremsatte Regel hiemler. 3.) Tiden, som til Forretningen er medgaaet, bliver at beregne fra det Klokkeslet, da Mændene efter den trufne Bestemmelse have indfundet fig for at tage ombord og indtil de igien ere satte i Land; og bliver der desuden i alle Tilfælde at give dem passende Befordring frem og tilbage uden nogen Udgift for dem. 4.) For Afhiemling af dese lige Forretninger bliver, naar denne finder Sted, kun den i fornævnte Sport. Regl. fastsatte Betaling af 28 ß S. for hver af mændene at erlægge. Cancellie Pl. at. Qvartalscoursen for Apr., Mai og Jun. 1829 er bestemt til 206 imod 100 Spea cies eller 200 Rbblr Selv, saa at 1 Rbble Solv i alle Tilfælde, hvor Selvbetalinger kunne afgiøres med Rigsbanksedler, kan betales med 1 Rbdlr 3 ß. i Rigsbanksedler og Tegn. p. 31. (+) Gen. Postdirect. Pl. (Resol. 20 Mart.) ang. Vognmandstarten f. Apr., Mai og Jun. Kongen har bifaldet, at Vognmandstarten for Dans mark for Apr., Mai og Jun. maa blive uforandret i Almindelighed, nemlig: for et Par Forspandsheste eller stemplet Postvogn med 2 Heste 5 M Solv pr Miil, og for en mindre Vogn med 2 Heste, eller enkelt Hest til Estafette eller Forspand 4 Mk 4 ß. Selv pr Miil; men derimod nedsat for Sioring Amt til respective 4 ME 8 B. og 3 Mk 12 ß. Selv pr Miil. Gen.<noinclude><references/></noinclude> 7qqm92nmi8mzax7knnh69qrjmuvvwc6 104 105604 404945 402920 2026-04-26T10:42:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404945 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.||21}}</noinclude>pl. ang. Told af fr. Porcel. Gen. Toldk. og Comm. Coll. Pl. (Resol. 17 28 Mart. Mart.) for Danmark, ang. en midlertidig Ophævel se af Forbuddet mod fremmed Porcelains Indførsel, samt Bestemmelse af Indførselstoldens Størrelse. p. 32. Kongen har resolveret, at fremmed Porcelain, for det første indtil udgangen af Aaret 1831, maa indføs res til Danmark, mod at der i Indførselstold svares: a) af det hvide og simpelt blaatmalede Porcelain 15 Rbd. Sølvmynt pr too pd. b) af Porcelain med couleurte eller Guldkanter, saavelsom af alt Porcelain meb eensfarvet Malerie uden Guld, 30 Rbd. Sølvmynt pr 100 Pd; og c) af alt Porcelain med fleerfarvet Malerie og Gulddecorationer, eller med een af Des lene, to Rbd. Selvmynt pr 100 Pd. Pl. for Hertugdommene ang. en Udvidelse af Straffebestemmelsen efter §. 56 i Kanalpassages Toldfr. 15 Jun. 1792. P. 33. I Apr. R. Kammer Pl. (2ejot. In Satt.) ang. xo Apr Forbud imod Fisterie i en Deel af Indløbet til Rings Fiobing Fiord, Tymindegab kaldet. p. 34. Kongen har befalet, at det skal herefter være Alle og Enhver forbudet at drive Fiskerie med Garn, være sig enten staaende eller Vaad, i Indløbet til Ringkios bing Fiord, Tymindegab kaldet, udenfor Linien is mellem det forhen Anders Heide, nu Søren Mathiassen tilhørende Huus paa Holmslands Klit og Lenborg Kirke inde i Landet, under Straf af Fiskeredskabernes Cons fiscation, hvorimod det paa den anden Side af nysnævnte Linie ind imod Fiorden bliver, som hidtil, tils ladt at fiske med Garn. R. Kammer-Plac. (Resol. 25 Mart.) 10 Apr. at, da de 2 Nar nu udlobe, hvori det, saaledes som 3 ved<noinclude><references/></noinclude> ltq5syovo945qbib195388ddho9q02b 104 105605 404954 402931 2026-04-26T10:42:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404954 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 22||}}</noinclude>Pl. ang. Seilads og Hand. paa Raudarhavn. 10 Apr. ved Pl. 19 Apr. 1827 blev bekiendtgiort, var tilladt at 21 Apr. 22 Apr. beseile og handle paa Raudarhavn i Norder-Syssel i Nords og Østers Amtet paa Island, har Kongen bevilget, at fornævnte Raudarhavn fremdeles maa, uden at autoriseres som Udliggersted, endnu i en Tid af 4 Aar befeiles, og at derpaa i dette Tidsrum maa drives Hane del under de Vilkaar, som for Handel paa de autorises rede Udliggersteder ere foreskrevne. p. 35. (+) Gen. Postdirect. Pl. (Resol. 3 Apr.) ang. anordningsstridig Befordring af Breve med Dampskibene. Kongen har bestemt, at den i Fr. 16 Aug. 1775, for an ordningsstridig Befordring af Breve fastsatte Mulkt af 2 Rbd. Solv i Forhold til et enkelt Brev, maa for de Breve, som fremføres af Reisende med eller af mandskabet paa Dampskibene, under de i bemeldte Anordning fastsatte Bestemmelser i Hensyn til af hvem samme skal udredes, udelukkende tilflyde Angiveren, men Portoen for disse derimod som hidtil Generalpostkassen. Regl. for Kongens Livjæger-Corps. Cancell. p. 36. Gr. Da Kongen har fundet det passende udi en nye almindelig Anordn. at samle de forskiellige Bestem melfer ang. Kongens Livjæger-Corpses Indretning og dets Medlemmers Rettigheder og Pligter, som deels indeholdes i Regl. 31 Jan. 1806 og Tillægget til samme af 21 Nov. s. A., og deels findes fastsatte ved flere senere Kgl. Resolutioner, samt dermed forbinde nogle yderli gere Bestemmelser, som Corpsets nærværende Indret ning kræver, saa befales: A. Om Corpset i Almindelighed. 1.) Livjæger-Corpset skal fremdeles som hidtil udgiøre 480 Mand, deelte i 4 Compagnier. 2.) Dets Ho ved=<noinclude><references/></noinclude> m76y9ut3mpzw5px689wqwvwgvpbarzc 104 105608 404976 403395 2026-04-26T10:43:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404976 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.||25}}</noinclude>Regl. for Kongens Livjæger-Corps 10-16 §. lig, taber han sin Anciennitet i Elassen, og den regs 22 Apr. nes da først fra den Dag, han bliver færdig med sin Eramen. 11.) Examen afholdes saa ofte Nogen fors langer at examineres, og foretages under Inspection af en dertil commanderet Officeer; Qvæstionerne gives af de af Kongen beskikkede Officeerlærere og besvares skrivts ligt, hvorefter Besvarelserne censureres af Chefen, de nævnte Lærere og tvende Officerer, som dertil befales. 12.) Avancement i Officeerklassen gaaer stedse efter Ancienniteten; dog skal i Overeensstemmelse med Parol befal. 24 Nov. 1823, ved forefaldende Vacance, ikkun den Capitain bringes i Forslag til Major, som besidder den til denne Charge fornødne særdeles Duelighed og Activitet, og altsaa den 2Eldre forbigaaes, naar han ikke har disse Egenskaber. 13.) Naar en Overjægerpost skal bes sættes, da haver hver Compagniechef at foreslaae den værdigste og dueligste Livjæger af Compagniet til Chefen for Corpset, og af disse saaledes foreslagne udvælger Chefen den, som skal være Overjæger. 14.) Skulde Nogen, som foreslaaes til Officeer eller Overjæger, ville frabede sig en saadan Post, da bør det ei formenes ham; ligesom og den, der allerede er Overjæger og fulde ønske at træde tilbage som Livjæger, skal have Ret dertil, naar han paa behørig Maade derom ansøger Corpsets Chef igiennem sin Compagniechef. 15.) Ved Corps fet ansættes en Regimentsqvarteermester, der tillige skal være Auditeur, en Bataillonschirurg og en Com pagniechirurg, hvilke beskikkes paa samme Maade, som i Armeen. 16.) Regimentsqvarteermesteren, der, som anført, tillige skal være Auditeur, har at stille Sikkerhed for den Oppebørsel, der anbetroes ham. Hans Pligter ere, at forvalte Corpsets Regnskabsvæsen, og administrere Retten paa lovbefalet Maade, samt besørge Corpsets Correspondence. Han staaer umiddelbar 5 un=<noinclude><references/></noinclude> lcm2792vslo8myxdjes595w08d2c37s 104 105609 404983 402970 2026-04-26T10:44:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404983 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 26||}}</noinclude>Regl. for Kongens Livjæger-Corps 16-20 §. 22 Apr. under Corpsets Chef eller Høistcommanderende. Han rangerer med Premierlieutenanter, og kan som Auditeur giøre sig Haab om Befordring i Lighed med andre Aus biteurer i Armeen. 17.) Bataillonschirurgen staaer ligeledes umiddelbar under Corpsets Chef eller Høistcommanderende. Han bør følge Corpset i Krigstider i Tils fælde af Udmarsch, ligesom han og i Fredstider bør uden Betaling curere det gagerede Personale ved samme. Med Hensyn til Overjægere og Jægere, faa, foruden at han skal betiene enhver af dem, der i Tienesten kommer til Skade, med Forbinding og videre Behandling, er han og pligtig til, uden Betaling, at give de Uformuende af dem, saavelsom deres Koner og Born, den medicin ske og chirurgiske Behandling, de maatte behøve. Han bør uopholdeligen melde til Corpset, naar en spg Overs jæger eller Jæger er saavidt helbredet, at han igien kan tages til Tieneste. Skulde Nogen, paa Grund af Legemssvaghed, søge om Afseed, Fritagelse for Tieneste 0. s. v., skal han undersøge hans. Tilstand, og gratis meddele ham Attest, om han endog fra andre authoriseres de Læger kunde have Uttester at fremvise. Bataillonschirurgen forundes Nang som Bataillonschirurger af Ar- 18.) Compagniechirurgen staaer under Bataillonschirurgen, og bør være ham behielpelig i hans Forretninger ved Corpset. Han er pligtig at følge samme, naar det udmarscherer, og at være tilstede ved Erers ceringer og andre Øvelser, saa ofte dette af ham fors langes. 19.) Corpsets Bossemager, Valdhornister og Hornblæsere antages og afskediges af Chefen. Bossemageren og Valdhornisterne staae alene under Corpsets Chef, eller den, han sætter til at befale over dem; men Hornblæserne staae tillige under Compagniecheferne. 20.) De af Corpsets Medlemmer, som ikke ere opførte i det for samme gieldende Gagerings.Reglement, erhol meen. de<noinclude><references/></noinclude> oa2jvx00x7pym3ddsvwz1a8fwnjuu7f 104 105679 404819 402779 2026-04-26T10:31:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404819 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|96|Alphabetisk Register over Frr. f. 1829.|}}</noinclude>Alphabetisk Register over Frr. f. 1829. 22 Apr. maaden ved Indkaldelsen til Dressering af For. stærkningsbataillonernes Mandskab. Regl. for Kongens Livjæger-Corps. (1806 Regl. 31 Jan., Tillæg 21 Nov,, og 1813 Pl. 25 Sept. anmærkes som ugieldende.) Land-Militsen, samt Mandskabet paa Godserne i Danmark. 1829. 8 Mai. Fr. f. Dmk indeholdende nærmere Bestemmelser af Værnepligten. Laug og Haandværker: B. J Særdeleshed. No. 1. Bagere. 1829. 30 Jan. Taxt for Bagerne. 27 Febr. Taxt for Bagerne. 50 Nov. Taxt for Bagerne. 1829. No. 17. Giørtlere. 30 Dec. pl. om giensidig Forbindelse af Sværdfegere og Giørtlerhaandværket. No. 20. Handskemagere. 1829. 29 Mai. Pl. ang. Provearbeide for dem, som maatte ansøge om Privilegium til at forfærdige de fine, faakaldte franske Handsker. No. 43. Sell, Flag- og Compas-Magere. 1829. 24 Sept. Pl. ang. at det er Enhver tilladt at forfærdige og reparere Sæffe. No. 55. Sværdfegere. 1829. 30 Dec. 1829. - No. 62. 24 Mart. 13 Jul. 29 Sept. 9 Oct. Pl. om giensidig Forbindelse af Sværbfeger- og Giørtlerhaandværket. Vognmænd. (†) Pl. ang. Vognmandstarten for Apr., Mai og Jun. (†) Pl. ang. Vognmandstarten for Jul., Aug. og Sept. (†) pl. ang. Vognmandstarten for Oct., Nov. og Dec. Pl. ang. Straffen for uberettiget Gadekiørsel i Shaun. 1829.<noinclude><references/></noinclude> ibi9pnu4n2bl1dkas5gnahuj4yif9pd 104 105680 404820 402780 2026-04-26T10:31:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404820 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. f. 1829.|97}}</noinclude>1829. Alphabetisk Register over Frr. f. 1829. 22 Dec. (+) pl. ang. Vognmandstarten for Jan., Febr. og Mart 1830. Maal og Vægt &c. 4 Sept. Pl., som ophæver de hidtil gieldende Indskrænk ninger med Hensyn til de Foustager, hvori Smør maa forhandles. 28 Oct. Fr. ang. visse Fartøiers Ahming og disses Eftersyn i Khavn. (1775 Pl. 12 Sept., 1816 Bekg. 25 Jun. og 1821 Bekg. 3 Mart. anmærkes som ugieldende.) Medicinal-Væsenet. 1829. 26 Jun. Pl. for Khavn, ang. Foranstaltninger til at hindre det muelige Tilfælde af Skindodes Begra velse, m. m. Politiets Betiente og Behandling i Alm. 1839. 30 Apr. 30 Apr. 19 Mai. 5 Jun. 30 Jul. 2 Oct. 2 Oct. (+) Bekg. fra Politiet ang. Ordens Vedligeholdelse t Anledning af Declarationen af Forlovelsen mellem Kronprindsesse Caroline og Prinds Frederik Ferdi nand. (†) Bekg. fra Politiet om at Handel paa Amagertorv og Fisketorvet skal d. 4 Mai ophøre om Middagen Kl. 12. (+) Pol. Vekg. ang. Ordens Overholdelse ved Prindsesse Caroline af Hessens Liigbegængelse. (+) Pol. Bekg, ang. Ordens Overholdelse ved Bor Frue Kirkes Indvielse d. 7 Jun. (+) Pol. Bekg. ang. Ordens Overholdelse ved Illuminationen d. 1 Aug. () Pol. Beka. at formedelst de Kgl. Herskabers Procession fra Frederiksberg Slot d. 5 Oct. fan Gammel og Nytorv, samt Amagertorv og Heibroplads ikke benyttes til Handel fra om Morgenen Kl. 10. (†) Pol. Betg. ang. Ordens Overholdelse ved Processionen og Jlluminationen d. 5 Oct. Post-Bæsenet. 1829. 21 Apr. (†) Pl. om lovstridig Befordring af Breve meb Dampskibene. Privilegerede Personer. 1829. 13 Febr. Pl. ang. Titel af Forstraad. XX Deel. G Rei<noinclude><references/></noinclude> cgk1jaz3tp028rkcbjo0vmy1bmr3e0q 104 105681 404821 402781 2026-04-26T10:31:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404821 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|98|Alphabetisk Register over Frr. f. 1829.|}}</noinclude>Reisende, samt frie Skyds og Konge-Reiser. (1) Pl. ang. Vognmandstarten for Apr., Mai og Jun. 24 Mart 13 Jul. 29 Sept. 22 Dec. (pl. ang. Vognmandstarten for Jul., Aug. og Sept. (+) pl. ang. Vognmandstarten for Oct., Nov. og Dec. (†) Pl. ang. Vognmandstarten for Jan., Febr. og Mart. 1830. Retten: B. Dens Gebyhr og Betientes Indfomster. 1829. 18 Mart. Pl. ang. Betalingen for Synss, Vurderings- og andre Forretninger, som foretages ombord 1829. paa eller vedkomme Skibe. you ever be Skatter og Paabud: H. Andre meest extraord. Skatter i Dmk. 18 Jul. Vl. ang. Prindsesse-Styrs Eftergivelse i Anledning af den forestaaende Formaling mellem Kronprindsesse Caroline og Prinds Frederik Ferdinand. Skovvæsenet: A. J Dmk. 1829. 13 Febr. Stemplet 1829. 5 Jun, Pl. ang. Titel af Forstraad. Papiir. Pl., hvorved Fr. 3 Dec. 1828 ang. stemplet Papiirs Brug i Dmk. gives nogle Tillæg og yderligere Bestemmelser. Soe-Indrolleringen. 1829. 9 Jan. 1829. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelse betreffende useevante Limiters Anvendelse til Landkrigstienesten. Soefarende. 18 Mart. P. ang. Betalingen for Syns, Vurderings- og andre Forretninger, som foretages ombord paa eller vedkomme Skibe. 25 Jun. Pol. Pl. om at Skippere, som fælge bornholm: se Steenful, sulle have et Bræt paa Masten med Kulværkets Navn. 1829.<noinclude><references/></noinclude> 6ea5jo7qmmltc5q52vg1s2tr6x1r3da 104 105682 404822 402782 2026-04-26T10:31:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404822 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. f. 1829.|99}}</noinclude>1829. 28 Oct. 1829. 1829. 1829. Fr. ang. visse Fartøiers Ahming og disses Eftersyn i Khavn. (1775 Pl. 13 Sept., 1816 Bekg. 25 Jun. og 1821 Bekg. 3 Mart. anmærkes som ugiels dende.) Tienestefolk og Løsgiængere. 1 Mai. 21 Aug. 26 Oct. Pol. Pl. om Anmeldelse af Tienestetyendes Conditionsforandring. Fr. ang. Losgiængerie og Betlerie. (+) Pol. Belg. om Anmeldelse af Tienestetyendes Conditionsforandring. Toldvæsenet: B. J Særdeleshed. 28 Mart. Pl. for Dmk, ang. en midlertidig Ophævelse af Forbuddet mod fremmed Porcellains Indførsel, samt Bestemmelse af Indførselstoldens Stør relse. 30 Mai, 20 Aug. Veie. 9 Jun. Pl. for Dmk, ang. visse Varers Fortoldning ved Udklarering til Ribe. Pl. for Dmk, ang Udførselstold af raae Been. Pl. ang. Repartition af de af den Kgl. Kasse til Ars beide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslusers Anlæg i Omt, forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1828. 25 Nov. Pl. ang. adskillige Bestemmelser med Hensyn til Behandlingen af Veisager.<noinclude><references/></noinclude> oxk63pog4bpq8kfbm1pw8a4vjbortyi 104 105683 404823 402783 2026-04-26T10:31:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404823 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Frederik VI Forordninger for 1830. 1830. r. ang. Afskaffelsen af Stiftsligninger 8 Jan. Cancell. p. 1. [E. T. p. 58]. m. m. Gr. Da den Ligning af visse Commune Udgifter paa et heelt Stifts Hartkorn eller paa et heelt Stifts Kiebstæder, som i Medhold af de hidtil gieldende Anordninger har fundet Sted, er befundet ikke aldeles at svare til Diemedet, hvorimod det, fra flere Sider, er mere hensigtssvarende i Almindelighed at indskrænke Ligs ningen af Udgifterne til de Communer, som staae under en fælleds Øvrighed, saa har Kongen fundet sig foranlediget til, med enkelte Undtagelser, for Fremtiden at ophæve Stiftsligningen, i hvilken Henseende befales fom følger: 1.) De Udgifter, der hidtil have været lignede paa et heelt Stifts Hartkorn, skulle herefter udredes af vedkommende Amts Repartitionsfond, uden nogen Hielp af de øvrige Amter i Stiftet. 2.) De Omkostninger, der hidtil have været reparterede paa et Stifts samtlige Riobstæder, eller, hvad Aalborg og Viborg Stifters Kiebstæder angaaer (*), paa begge (*) See Rescr. 23 Dec. 1755. $2 disse<noinclude><references/></noinclude> 5n38pa5l98yu9b8wadtlqg4yx61o51w 104 105684 404824 402784 2026-04-26T10:31:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404824 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 104||}}</noinclude>Fr. ang. Afskaffelsen af Stiftsligninger 2.5§. 8 Jan. disse Stifters Kiøbstæder i Forening, fulle herefter for hvert Amts Vedkommende lignes paa dettes Riobstæder, hvorved bliver at iagttage, at det Forhold, hvori ens hver Kiøbstæd i et Amt hidtil har bidraget til Stiftslig ningen, indtil videre skal være Meglen for disse Kiebstæders indbyrdes Deeltagelse i den saaledes til Amtets Kiøbstæder indskrænkede Ligning. Som Følge af fors anførte Regel ville de i Kiøbstæden Aarhuus forefals dende Udgifter, som efter de hidtil gieldende Regler have hørt under Stiftsligningen, nu blive at bære al lene af denne Kiebsted, som den eneste i Aarhuus Amt (*), uden Bidrag fra nogen anden Kiøbstæd, ligesom den heller ikke i saa Henseende har at bidrage til andre Kiøbstæders Udgifter. 3.) Fra den i § 2 fores skrevne almindelige Regel bliver dog at undtage Udgifs terne til Frieægter og ertraordinair Indqvartering efter Friepas i Siællands og Fyens Stifter, med Hens syn til hvilke det bør have sit Forblivende ved de hidtil gieldende Regler (**). 4.) I de enkelte Tilfælde, hvori Ligning hidtil er fleet under eet paa et Stifts Riobstæder og dets Hartkorn, skal samme herefter for hvert Amt indskrænkes til dettes Kiøbstæder og Landdis stricter, med Jagttagelse af det samme indbyrdes Fors hold imellem disse, som ved Stiftsligningen er lagt til Grund. Ifølge heraf ville for Fremtiden hvert Amts Kiøbstæder have at udrede Deel, og Amtets Repars titionsfond Dele af de paa Stiftslægernes Reiser til Apothekernes Visitation medgaaende Omkostnins ger. 5.) Den i det foregaaende befalede forandring af Stiftsligningen skal tage sin Begyndelse med 1 Jan. d. A., saaledes at alt, hvad der af de herunder henhøs rende Ivfr. Resol. 9 Mart. 1824. (**) See Reser, 2 Jan. 1782 og 10 Aug. 1792.<noinclude><references/></noinclude> a5n7gmnb0o2ek5udh785mjvsdffk4bo 104 105686 404825 403365 2026-04-26T10:31:31Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404825 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 106||}}</noinclude>Pl. ang. Fattiges Forsørgelse 1-5 §. 9 Jan. derstøttelse af dette District, saalænge han behøver samme. 2.) Har han ikke opholdt sig 15 War uafbrudt i Districtet, da skal det District, hvor han sidst har opholdt sig 15 fulde Uar, være forpligtet at forsorge ham. 3.) Har den, som behøver Understøttelse, intetsteds opholdt sig 15 Aar efter hinanden, da skal han forsørges paa bet Sted, hvor han er født. 4.) De Personer, som i Overeensstemmelse med de hidtil gieldende Forskrifter vilde den 1 Jan. 1830 have erhvervet Siemsteds-Rets tighed i et Fattigdistrict, beholde samme i dette Dis strict saalænge indtil de, ifølge de i §§ 1 og 2 indeholdte Bestemmelser, erhverve Hiemsteds.Rettighed i et andet District. 5.) Imellem Fattigdistricterne i Dans mark og Slesvig og Holsteen fulle, i Henseende til de enkelte Districters Forpligtelse til Fattiges Forsørgelse, ovenstaaende Forskrifter ligeledes komme til Anvendelse. Af foranførte for Slesvig og Holsteen anordnede Bes stemmelser, og den derhos foreskrevne Eiensidighed, bliver det en Følge, at Ingen, som er født i bemeldte Hertugdomme, naar han ikke allerede den 1 Jan. 1830 har erhvervet Hiemsteds-Nettighed i noget Fattigdistrict i Danmark, kan erhverve Forsørgelsesret i et saadant District førend ved 15 Aars uafbrudt Ophold sammes steds, og at ligeledes ethvert Individ, som, uden at være født i oftmeldte Hertugdomme, een Gang hidtil har vundet Hiemstedsret i nogen af sammes Fattigcommuner, og ikke senere, forinden 1 Jan. 1830, har, i Medhold af de hidtil gieldende Anordninger, erhvervet nyt Hiemsted her i Danmark, saavelsom og Enhver, der herefter ved 15 Aars uafbrudt Ophold, i Overeensstem. melse med Pat. 7 Dec. 1829, erhverver Hiemstedsret udi noget Fattigdistrict i Hertugdommene, først bliver forsørgelsesberettiget udi en Fattigcommune her i Riget ved senere at have havt stadigt Ophold sammes steds<noinclude><references/></noinclude> 7jea2tp87cndq2o71ofksbiyyrc9f4j 104 105687 404826 402787 2026-04-26T10:31:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404826 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||107}}</noinclude>Pl. ang. Fattiges Forsørgelse 5 §. steds i 15 Aar. Dette kundgiøres herved til alle Ved kommendes Efterretning og Jagttagelse, med Tilføiende, at, da den saaledes giorte Forandring i de hidtil her i Danmark gieldende Regler om Forsørgelsesrettens Ers hvervelse kun har Hensyn til de giensidige Forhold mellem Fattigcommunerne i Danmark paa den ene, og i Slesvig og Holsteen paa den anden Side, saa blive fornævnte Regler i enhver anden Henseende i deres fulde Kraft. 9 Jan. Cancell. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Bestem: 12 Jan. melse af Reciprociteten imellem Communerne i Dans mark og i Hertugbommene, ihenseende til Erstattelsen af Cuuromkostninger for Fattige, som ere blevne fyge. p. 8. Pl. f. Danmark ang. den fremtidige Maa- 13 Jan. ling af Skibes og Baades Læstedrægtighed. Gen. Toldkam. og Commerce Coll. p. 9 (*). For at tilveiebringe en fuldkomnere Overeensfrems melse end hidtil imellem den Drægtighed, hvortil Skibe og Baade i Danmark udmaales, og den Last, de kunne rumme eller bære, har Kongen authoriseret det Kgl. Generaltoldkammer og Commerce-Collegium til at udfærdige en nye Instruction for Skibsmaalingen, iOvereensstemmelse med de af Kongen approberede Regler for samme. Samtlige Skibseiere, naar Fartøierne ere beliggende paa Hiemstedet, og Skibsforere, haar Skibene ere beliggende paa noget andet Sted i Konge riget, have desaarsag, strax efter denne Anordnings Publication, skriftligen at anmelde de dem tilhørende eller af dem førte Fartøier, i Kiøbenhavn paa Skibs. $24 maa= (*) Under samme Datunt er en Pl. af samme Indhold udfærdiget for Hertugdommene Slesvig og Holsteen. 06<noinclude><references/></noinclude> 0fe2kb5mmtxbr5t06xw0phvbbl1c098 104 105688 404828 402789 2026-04-26T10:31:42Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404828 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 108||}}</noinclude>Pl. ang. Skibes og Baades Opmaaling. 13 Jan, maalingscontoiret, og i Provindserne paa Toldcontois ret i det Tolddistrict, hvor Fartøierne ere beliggende, og have da paa Unfordring uopholdeligen at frembyde dem til Ommaaling. For denne Maaling bliver intet Gebyhr at erlægge, naar ikke Skibet eller Baaden ellers vilde have været pligtige til Maaling eller Oms maaling. Indtil Kongen nærmere har bestemt, i hvil ken Form Skibsmaalebrevene i Fremtiden skulle udfærs diges, blive for den herved befalede Maaling interimiz stiske Maaleattester meddeelte paa ustemplet Papiir, hvilke Attester tilligemed de ældre Maalebreve senere ville være at ombytte med formelige, paa anordnet Stemplet Papiir udfærdigede, Maalebreve. 18 Jan. Raadstue Pl. (Resol. 6 Jan.) at Commune Af gifterne for Riobenhavn, med Undtagelse af Fattig flatten, blive for Aaret 1830 at opkræve saaledes: 1. den samlede Grundskat med 122,121 Rbd. 91 ß. Selv nemlig: a. til Borgervæbningen 12,380 Nbd. Sølv. Indqvarterings: Udgifter 36,340 - - b. c. Renovationskassen 20,000 d. Lygtevæsenet 10,000 - e. = Vægterkassen 43,401 - 91 B. 2. Brolægningsskatten, for Stadens og dens Indvaaneres Andeel 30,000 Rbb. Sølv 3. Bandskatten 30,000 og 4. Næringsskatten 44,000 [E. 2. p. 49] p. 164. 19 Jan. 30 Jan. Pat. for Slesvig og Holsteen ang. Inddrivelsen af Skole- og Fattigpenge, som ere paalagte Personer,. der sortere under et forum superius. p. II. Cancell. Pat. ang. Ophævelsen af den Afkorts ning i Erstatningspengene for afbrændte Bygnin ger,<noinclude><references/></noinclude> fdr07djtwiui5o1iry25tzai8x6kpv5 104 105689 404829 402790 2026-04-26T10:31:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404829 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||109}}</noinclude>Pat. ang. Oph. i Erstatningsp. f. afb. Bygn. ger, som hidtil har fundet Sted i nogle Landdistric: 30 Jan. ter i Slesvig og Holsteen. p. 12. Cancell. Pat. for Slesvig og Holsteen, hvorved 30 Jan. bestemmes, at Regnskabsaaret for Bankinstitutet i Altona skal være lige med Nationalbankens Regnskabss aar. p. 13.. Tillæg til Regl. for det borgerlige Ar- 3 Febr. tillerie Corps i Selfingeer af 2 Mart. 1804. Cancell. p. 14. Kongen vil som Tillæg til Reglem. for bet bor gerlige Artillerie Corps i Helsingøer 2 Mart. 1804, have følgende Bestemmelser og Forandringer anordnede: I.) Den, som har udstaaet en, efter den offentlige Mening, vanærende Straf, og derfor ikke kan ansættes eller forblive i Corpfet, sal betale et aarligt Bidrag af 4 Rbblr Sølv til Helsingøers Borgervæbningsfond. 2.) De, der uden at kunne ansees som aldeles udygtige til al Tieneste ved Corpset, dog ere mindre dygtige, kunne, efter Indrullerings-Commissionens Skionnende, efter Overeenskomst med Corpsets Chef, midlertidigen ansættes ved Corpset som Overcomplette. De kunne bruges til Ordonantstieneste, til Ammunitions Forfær. digelse, til Depot- eller Munderingssagers Geleidelse, til Sygevogtere i Krigstider, og til andre slige Forrets ninger, indtil de findes, som tienstdygtige, at kunne ansættes i fast Nummer, eller, som aldeles ubygtige, at kunne afskediges. 3.) For Fremtiden skal til Borgervæbningsfondet erlægges: a. for ethvert Fritagelsess eller Afskeedsbeviis, som udstedes til den, som har frikiebt sig, 3 Rbblr Sølv; b. for enhver anden Affleed eller Fritagelse 1 Rbdlr Sølv. 4.) De ved Corpset ansatte Haandværkssvende fritages aldeles for at erlægge det ved Regl. 2 Mart. 1804. § 28 $25 bes<noinclude><references/></noinclude> qw1v5rdkheg6otvkbwdlpi69c71t153 104 105691 404830 402792 2026-04-26T10:31:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404830 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||111}}</noinclude>Pl. ang. ads. Færgeft. Eneret 9-1 I §. III berg Sogn, Jegindøe og Vennee. 10.) for Kras 16 Febr. gernæs i Lolland: paa den vestre Side til Egholm, II.) for og paa den østre Side til Ørebygaard. Guldborg Færgested: paa den falsterske Side fra Baalse Nidsle Skovs Odde til Clodskov Strand, og paa den lollandske Side fra Birnæs Odde til Hielm. Fr. f. Slesvig og Holsteen ang. Vandrebøger, 16 Febr. som skulle meddeles Haandværkssvendene og det Fors hold, som disse ved deres Vandringer have at iagttage. p. 22. Pat. for Slesvig og Holsteen ang. nogle Bestem. 16 Febr. melser ihenseende til udskrivning af Batteriekudske og af Mandskabet til forstærkningsbataillonerne, samt om det til Forstærkningsbataillonerne udskrevne Mandskabs Indkaldelse til at lære Exercitien. p. 38. (+) General Postdirect. Pl. (Resol. 19 23 Febr. Febr.) ang. Viborg Vognmandslaugs Eneret til at afgive Befordring. Ligesom det ved Laugsartikler for Vognmandss lauget i Viborg 17 Dec. 1701. § 17 er fastsat, at det skal ansees som ulovlig Befordring, naar Nogen, der agter at reise fra Wiborg, begiver sig udenfor Byen til visse nærliggende Steder, og derfra tager Befors dring, saaledes er det og til Opretholdelse af det nærværende Vognmandslaug fundet nødvendigt at bringe denne Bestemmelse paa ny til Anvendelse med nogen Forandring, og har Kongen desaarsag behaget at bes stemme: at det ei kan fritage den, der reiser fra Vis borg, for at tage Befordring hos Vognmandslauget, at han udenfor Byen bestiger den andensteds leiede Vogn, naar han enten lader sig Fiore til det Sted, hvor saa dant skeer, eller Stedet ligger Byen nærmere end en halv Miil. (†) Gez<noinclude><references/></noinclude> al41y6f6and6imqvkh1wshdo6k6czcx 104 105692 404831 402793 2026-04-26T10:31:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404831 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 112||}}</noinclude>I12 Pl. ang. Kreat. Indskrivning t. Overførsel. 23 Febr. 9 Mart. 20 Mart. 24 Mart, 27 Mart. (+) General Postdirect. Pl. (Resol. 19 Febr.) ang. Kreaturers Indskrivning til Overførsel fra Narbuus til Rallundborg med Færgefmakkerne. Kongen har bifaldet, at den Bestemmelse i Anordn. 31 Mai. 1815 § 19, at Kreaturer, for at kunne inds tegnes til Overførsel med Smakkerne fra Aarhuus til Kallundborg, fulle være samlede 1 Miil fra Aars 3, sal herefter være udvidet til 1 Cancell. Pat. f. Holsteen ang. Advocaters Mode ved de i de fordums storfyrstelige Districter af Amts mændene berammede Terminer. p. 41. huus Miil. Cancell. Pl. at Qvartalscoursen for Apr., Mai og Jun. er bestemt til 2064 imod 100 Species eller 200 Rbblr Sølv, saa at I Nodle Solo i alle Tils fælde, hvor Selvbetalinger kunne afgieres med Rigss banksedler, kan betales med 1 Rbblr 3 ß. i Rigsbankfedler og Tegn. p. 42. Pl. ang. guineiske Varers Fortoldning paa Derne St. Thomas og St. Jan. Gen. Toldkamm. og Commerce Coll. p. 43. For at ophæve den Forstiet, som hidtil har fundet Sted mellem Guineiske og americanske Varers Fortolds ning ved Indførselen til og Udførselen fra de vestindiske Der St. Thomas og St. Jan, har Kongen forandret Bestemmelserne i Fr. 22 Apr. 1767. 1 P. § 8 derhen, ei Fr. at guineiske Varer maae, ved Indførselen til og Udførselen fra St. Thomas og St. Jan, ansees og behandles ligesom americanske Producter, kommende fra fremmede americanfte Colonier. (†) Gen. Postdirect. Pl. (Resol. 26 Mart.) om Vognmandstarten f. Apr., Mai og Jun. Kongen har bifaldet, at Vognmandstarten for Danmark for Apr., Mai og Jun. d. 2. maa blive ufors andret,<noinclude><references/></noinclude> pc1sbvlbbixkmrg61ndzebbfiick8ek 104 105693 404832 402794 2026-04-26T10:32:01Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404832 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||113}}</noinclude>Pl. ang. Vognmandstarten. II3 andret, nemlig i Almindelighed for et Par Ferspands: 27 Mart. beste eller stemplet Postvogn med 2 Heste 5 ME Solv pr Miil, og for en mindre Vogn med 2 Heste, eller enkelt Hest til Estafette eller Forspand 4 ME 4 St. Selv pr Miil; men derimod for Sierring Amt ikkun respective 4 ME 8 St. og 3 M 12 St. Sølv pr Miil, samt for Thisted Amt respective 4 Mk 8 Sk. og 4 Mi Selv pr Miil. Pat. for Slesvig og Holsteen ang. Udskrivnine 30 Mart. gen af det til Dovstumme Institutet i Slesvig i 1827, 1828 og 1829 af ben Kgl. Kasse foreskudte Pengebeløb. p. 44. Gen. Toldk. og Comm. Coll. Pl. (Resol. 17 Apr. 7 Apr.) ang. ustemplet Papiirs Brug paa St. Croix ved Indkaldelser i mindre betydelige Gieldsfager. P. 45. Kongen har bifaldet, at den ved Cancellie Pl. 9 Febr. 1827 (Resol. 31 Jan.) for Danmark kundgiorte Bestemmelse, at de i Fr. 6 Aug. 1824 om Nettergangs maaden i mindre betydelige Gieldssager, § 1, omhandlede Indkaldelser kunne udskædes paa ustemplet Papiir, maa være gieldende ogsaa paa St. Croix. Bkgiørelse fra de Deputerede for Finantserne ang. 20 Apr. Udmyntning af Lauenborgske Totrediedeelsstykker. p. 46. pl. for Danmark, indeholdende Bestemmelse 21 Apr. om, hvor Skifte skal afholdes efter det udskrevne Mandskab, som afgaaer ved Deden under dets Ope hold ved eller Reise til og fra Regimenterne eller Corpferne. Cancell. p. 47. [C. T. p. 297]. Gr. Da det er anfeet tvivlsomt, hvilken Stiftes ret der skal behandle Boerne efter de til Kgl. Tieneste udskrevne Nationale, naar disse dee paa det Sted, hvors<noinclude><references/></noinclude> 6zpohgnsqyo26yoqhqguipxbc1qfypb 104 105694 404833 403366 2026-04-26T10:32:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404833 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 114||}}</noinclude>II4 Pl. ang. Skifte efter det udskr. Mandskab. 21 Apr. hvorhen de ere kaldte for Tienestens Skyld, eller paa deres Reise til eller fra dette Sted, saa har Kongen, for at indføre en lige og med Vedkommendes Tarv stemmende Fremgangsmaade i deslige Tilfælde, fundet for godt at befale, som følger: 27 Apr. Naar Nogen af det udskrevne Mandskab doer paa det Sted, hvor han opholder sig for Tienestens eller Vaabenøvelsernes Skyld, saavelsom og naar Dødsfaldet indtræffer paa Reisen til eller fra dette Sted, skal Skiftet efter den Afdøde behandles af Skifteretten paa det Sted, hvor han forhen havde sit Ziem, uden at det ovenmeldte Ophold i saa Hens seende kommer i Betragtning. Og skal det paaligge Skifteretten paa det Sted, hvor Dødsfaldet er skeet, uopholdeligen derom at underrette Skifteretten paa Hiemstedet, samt dernæst, efter Fradrag af Begravels ses Omkostningerne og det, der maatte være, at udrede til vedkommende Regiment eller Corps, snarest mueligt at oversende Efterladenskaberne eller det ved sammes Forauctionering udbragte Beløb til den sidstmeldte Skifteret, forudsat ellers, at der ikke allerede paa det Sted, hvor den Paagieldende er død, fremstaae myndige Arvinger, som uden Skiftebold ville tiltræde Boet, eller dette tiltrædes af en Enke, fom ifølge Lov eller Bevilling er berettiget til at hensidde i uskiftet Boe. Cancellie-Pl. (Resol. 14 Apr.) ang. en temporair Afgiftsfrihed for visse Bygninger, som i Rbhvn opføres. p. 48. [C. T. p. 302]. Kongen har resolveret, at Alle, som opføre Bygninger paa forhen ubebyggede Grunde i Kbhvn eller paa de førend Aaret 1813 afbrændte Tomter samme steds, maae nyde 2 Aars Frihed for alle Skatter og Afgifter, som skulle svares af de saaledes opførte Bygs nina<noinclude><references/></noinclude> ffzfbtaqvzsgr7fxmfnwezfsq4s11rl 104 105695 404834 402796 2026-04-26T10:32:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404834 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||115}}</noinclude>Pl. ang. Afgiftsfrihed for visse Bygninger II5 ninger eller i Forhold til samme, enten til den Kgl. 27 Apr. Kasse eller til Stadens forskiellige Commune- Kasser, dog, forsaavidt Bygninger paa de afbrændte Tomter angaaer, kun under Betingelse af, at de opføres inden Udløbet af 10 Nar. Denne toaarige Frihed bliver at regne fra den Tid, Bygningerne ere saaledes fuldførte, at de, efter de almindelige Regler, skulle ansættes til Afgift. Ligeledes skulle, i Dvereensstemmelse med en af Nationalbankens forenede Bestyrelse tagen Besluts ning, de, der inden 10 Aars Forløb bebygge Tomter i Kbhon, som forend Aaret 1813 have henligget af brændte, nyde Fritagelse for at svare Bankhæftelsess Rente i 2 Aar fra den Tid af, da Bygningerne ere saaledes fuldførte, at de skulle ansættes til Hæftelse. Pol. Pl. ang. Anmeldelse af Tyendes Tieneste 28 Apr. stifte til Mai Skiftetid. p. 175. Brodtaxt for Rbhvn. p. 165. 30 Apr. hvorefter de 5 Mai.. Anordn. ang. de Regler, Umyndiges Midler paa de danske vestindiske Ger skulle bestyres, og Rigtighed for samme aflægges. Cancell. p. 50. [E. T. p. 570]. Derfor Gr. Angaaende Sikkerheden og Rigtigheden for Umyndiges Midler paa de Vestindiske Eilande har Kons gen fundet for godt at foreskrive følgende Regler, der størstedeels ere grundede i de for Danmark gieldende almindelige Lovbestemmelser, og iøvrigt ere lempebe efter de locale Forhold paa bemeldte Eilande. befales som følger: 1.) Alle de Midler, som tilfalde en Umyndig ved Skifte, blive ordentligviis at inds tage under Overformynderiet. Kun naar Arven er under 100 Rdle Vestindise Courant, bliver den ikke at indsætte i Overformynderiet, men kan udbetales Foræl dre eller Værger, for at anvendes til den Umyndiges Gavn,<noinclude><references/></noinclude> 9wd3k4enkmglbr28nt1irtgtkbony4q 104 105696 404835 402797 2026-04-26T10:32:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404835 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 116||}}</noinclude>II6 nordn. ang. Umynd. Midler 1-3 §. 5 Mai. Gavn, med mindre denne forhen har nogen Capital staaende under Overformynderiet, da i saa Falb ogsaa mindre Arvesummer, der siden tilfalde ham, blive at indsætte sammesteds, for tilligemed hiin ældre Capital at giores frugtbringende til hans Fordeel. Jovrigt bør vedkommende Skifteforvalter, faasnart der er tilfaldet en Umyndig nogen Arv, som bør indgaae i Overfors mynderiet, derom give dette Underretning og meddele samme den udstedte Lodseddel, for at dette der efter kan foranstalte det Fornødne. Naar en Arv skal inddrages under et andet Steds Overformynderie, end det, hvor den er falden, bør dette ikke skee uden foregaaende Ordre fra Regieringen, for at denne altid kan være i Stand til bermed at have det fornødne Tilsyn. 2.) Naar nogen fast Eiendom er tilfaldet en Umyndig eller noget rørligt Gods er ham efterladt under saadanne Betingelser, at samme ei maa sælges, men skal bestyres eller opbevares til hans Bedste, saa. bliver der ogsaa om saadan den Umyndige tilfalden Formue at give Overformynderiet Underretning, for at det kan have Tilsyn med at samme bliver i Bes hold og forsvarligen bestyres, samt at der for den Inds tægt, som deraf maatte falde, og for sammes Anvena delse til den Umyndiges Tarv aflægges behørig Rigtigs hed. Saadan Formue bør derfor og med behørig Legi timation anføres i Overformynderie - Regnskabet, hvor det aarligen bor bemærkes, hvad der i Henseende til samme er iagttaget. 3.) Er der udlagt den Umyndige nogen Obligation eller anden Gieldsfordring eller og Andeel i samme, haver Overformynderiet, fors saavidt det ikke er et Activ, der uden videre kan opføres i Overformynderie-Regnskabet som fuldkomment betryg gende, at indhente Værgens Erklæring om de Fors holdsregler, der efter Omstændighederne maatte være meest<noinclude><references/></noinclude> cycbazrmtju8stv9ub2020ew9ak22nq 104 105697 404836 402798 2026-04-26T10:32:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404836 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||117}}</noinclude>Anordn. ang. Umynd. Midler 3 §. meest overeensstemmende med den Umyndiges Tarv, og 5 Mai, derefter med sin Betænkning foredrage Sagen, paa St. Croix, for Regieringen, og paa St. Thomas og St. Jan for det Kgl. Raad, der igien andrager den for Regieringen, som afgier alle deslige Tilfælde ved sin Resolution. Hvor ved Opsigelse eller Paakrav Betas ling eller fuldkommen betryggende Sikkerhed kan vens tes tilveiebragt, bør naturligviis de destil fornødne Skridt foretages, men hvor det ikke kan antages, at Des bitor er istand til paa een Gang at betale Gielden eller derfor give fuldkommen anordningsmæssig Sikkerhed, bliver bet at tage under noieste Overveielse, om Fordrins gen kan henstaae imod en saadan Betryggelse, som Omstændighederne tilstede ham at give, hvorved dog, faavidt mueligt, bør forges for, at Gielden ved success five Afdrag efterhaanden kan afbetales, eller om der strap skal anlægges Sogemaal imod ham, eller og For dringen bortsælges ved offentlig Auction. Ved disse Overveielser vil saavel Debitors personlige Characteer, som de Midler til Forrentning og successiv Afbetaling, som hans Evne kunde give ham, være at tage i noie Be tragtning. Findes det efter Omstændighederne tienligt at fagsøge ham, haver Regieringen at bestemme, om fligt Sogsmaal bør understyttes veb Beneficium paupertatis, og hvis Fordringen skal sælges ved Auction, bør Auctionsbudet forelægges Regieringen, som bestem. mer, om det bør antages eller ikke. Dog følger det af sig selv, at, hvis Regieringen allerede, inden Gields. fordringer ved Skifte udlægges til den Umyndige, har afgivet fuldstændig Bestemmelse angaaende sammes Bes handling, i hvilken Henseende da og de oven fastsatte Regler bør iagttages, bliver ingen ny Resolution at indhente, fordi Fordringerne gaae over til Overformynderiet, naar ellers ingen nye Omstændigheder give Ans XX Deel. I led=<noinclude><references/></noinclude> m6opf0iixxuz11las997vmlwk82p7yo 104 105700 404838 402802 2026-04-26T10:32:18Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404838 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|830.{{Afstand|3em}} 120||}}</noinclude>Anordn. ang. Umynd. Midler 7-8 § Mai, dering, hvis det er en Plantage, af fire, og elaf tvende, dertil paa Overformynderiets Begiering ats ten udnævnte kyndige og upartiske Mænd. Vedne Forretning bør Eiendommens Beskaffenhed og Tid i det hele nøie undersøges og dens Værdie ansætil Det, hvortil den, efter sædvanlige priser paa libe Eiendomme, med Sikkerhed kan antages ved 2hdelse at ville kunne udbringes. Taxationsmænderve herved vel at tage hensyn til den Priis, hvortilns dommen sidst er solgt, men skulle ingenlunde ufies ligen være bundne til samme, da det kommer aa at bestemme Eiendommens Værdie i den Tilstandpri den ved Vurderingen befindes, og efter de Forholm paa den Tid finde Sted. Der bør derhos tillies paa Prisen, hvortil andre lignende Liendomme:st ere solgte, samt til Eiendommens aarlige Jnder, saaledes som de, efter rimelige Middelforhold, ne anslaaes, i Forbindelse med de dertil medgaaenbs gifter og de ellers Eiendommen paahvilende er. Dommeren bør giøre Mændene opmærksomme passe Bestemmelser og indskiæerpe dem deres nøiagtige onvittighedsfulde Jagttagelse; og Forretningen bør sk keligen indeholde, at dette er skeet, samt at Mme derpaa have, efter bedste Overbevisning og deres m vittighed, ansat Eiendommen til den Værdie, died Sikkerhed kan tillægges den i Handel og Vandel ilket i Retten eedeligen bør bekræftes. Hvad i Sæss hed Bygninger i Stæderne angaaer, da bør ktningen indeholde saadan Oplysning, at det fas, hvorvidt det, efter Forskrifterne i § 6, til Sikkems Tilstrækkelighed er fornødent at Assurance tegmaa samme. 8.) Saavel den Umyndiges Vargm Overformynderne eller een af disse bør være de ved Forretningen og paasee, at alt Fornødent iags. De<noinclude><references/></noinclude> kgxwk1yasvt61r27cnf79c90asajp02 104 105701 404839 401548 2026-04-26T10:32:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404839 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||121}}</noinclude>Anordn. ang. Umynd. Midler 8-9 §. De have derefter at afgive Erklæring om, hvorvidt de 5 Mai. finde Noget mod Tarationen at erindre, hvorpaa Regies ringen, eller, forsaavidt St. Thomas og St. Jan an gaaer, bet Kgl. Raad bestemmer, om den fulde Sum, som efter Reglen i§ 6 kunde udlaanes paa samme, virs keligen i det givne Tilfælde maa laanes. Og, da Res gieringen eller bemeldte Raad er befoiet til at nedsætte denne Sum, hvor den, efter Omstændighederne, finder det raadeligt, uden at den Laansøgende kan giøre Fors bring paa at faae hiin fulde Sum tillaans, saa vil in gen Omvurdering derfor være nødvendig, med mindre Regieringen eller Raadet selv i et enkelt Tilfælde maatte finde en faaban yderligere Undersøgelse af Eiendommens Werdie tilraadelig, og Vedkommende heller, end at res noncere paa Laanet, ville underkaste sig de dermed fors bundne Bekostninger. Omvurderingen bor da skee ved et dobbelt Antal mænd under Jagttagelse af hvad § 7 fastsætter, og skal det ei være til hinder for Dmvurde ringen, at de første Tarationsmænd have beediget deres Forretning. 9.) Det skal imidlertid ikke ubetinget være Pligt at opfige de allerede udlaante Capitaler, fordi der for disse ei haves den Sikkerhed, som de fors anførte Regler fordre, hvorimod Regieringen skal være bemyndiget til, efterat have modtaget Erklæring fra Værs gerne og Overformynderne samt forsaavidt St. Tho mas og St. Jan angaaer, fra det Kgl. Raab, at til: stede, at deslige Capitaler indtil videre blive indestaaende mod samme Sikkerhed, som forhen, ligesom den og ef ter Omstændighederne kan meddele Tilladelse til, at Eas pitalerne forblive uopsagte, naar Panterne overdrages til tredie Mand, forsaavidt det findes, at der ikke med Hensyn til den personlige Sikkerhed tabes Noget ved flig Forandring af Debitor Jovrigt bør der, hvor saale: blive ubestaaende mod ringere des Umyndiges Midler $ 3 Sif..<noinclude><references/></noinclude> 3d7x64226uzmrouzda45xi3wxn3mo9i 104 105702 404840 401549 2026-04-26T10:32:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404840 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 122||}}</noinclude>Anordn. ang. Umynd. Midler 9-11 §. 5 Mai, Sikkerhed, end den, der i nærværende Anordning paaby. des, af al Flid sørges for, at saadanne mindre fulds komne Sikkerheder Tid efter anden forbedres enten ved Forøgelse af Panterne eller ved forholdsmæssige Af drag paa Capitalerne. 10.) En efter det Foranførte lovligen afholdt og eedeligen afhiemlet Tarationsforrets ning skal kun være gieldende som Regel for Bedommel. sen af Sikkerheden i 3 Aar, efter hvis Forløb en ny Vurdering bør optages til Beviis for at Eiendommen endnu har den til Capitalens Betryggelse fornødne Værs die, hvorved i alle Maader forholdes overeensstemmende med de i § 7 foreskrevne Regler, og bliver det derefter paa den i § 8 fastsatte Maade at afgiore, om hele Capis talen fremdeles kan blive indestaaende i Eiendommen, eller om den formedelst Sikkerhedens Forringelse ganske eller tildeels bør opfiges. Jovrigt bør Omvurdering af Panterne endog inden udløbet af bemeldte 3 Aar fors anstaltes, saafremt der forinden maatte findes nogen særdeles Grund til at befrygte, at Sikkerheden efter Afholdelsen af den sidste Tarationsforretning er bleven utilstrækkelig. 11.) De med de fornødne Vurderin ger og Omvurderinger forbundne Bekostninger bør Laansøgeren, uden Hensyn til sammes Resultat, be tale; men da det er vigtigt, at de Paagieldende ei her ved bebyrdes med overdrevne Omkostninger, haver Regie ringen at forfatte et lempeligt Regulativ for disse Ge byhrer, som den indtil videre har at sætte i Kraft og fiden at forelægge Kongen til allerhsieste Bedømmelse. Hvad i Særdeleshed de i§ 10 befalede Omvurderinger angaaer, ba bor bet, i Overeensstemmelse med hvad der er foreskrevet i Pl. 17 Dec. 1823, forsaavidt Omstændig hederne tillade det, iagttages, at de iværksættes af Mænd, der under Eet dertil udmeldes, samt, saavidt mueligt, paa een Dag vurdere de forskiellige Eiendomme under<noinclude><references/></noinclude> p1z5ztn6uuaiqd37aryl4rrka2h6j54 104 105704 404841 402804 2026-04-26T10:32:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404841 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 124||}}</noinclude>Anordn. ang. Umynd. Midler 13-15 §. 5 Mai. den udbetaltes Sted, deri er anordningsmæssigt fiffret, uden at det herved ansees tilstrækkeligt, at Pantet paa den Tid, Obligationen blev udstedt, afgav lovlig Sifs kerhed. Jøvrigt bør enhver Obligation være forsynet med en Paategning, paa St. Croix af Regieringen, og paa de øvrige er af det Kgl. Raad, der viser, at den ei uden bemeldte Regierings eller Raads Samtykke maa afhændes, quitteres eller pantsættes, saalidet der uden saadant Samtykke gyldigen kan gives nogen Renunciation paa nogen Deel af Pantet eller pada nogen i Obligationen til den Umyndiges Sikkerhed giort Bes tingelse. 14.) Ogsaa skal det, naar Nogen, der har Lod i en for flere Myndlinger fælleds Obligation, efter sin Udtrædelse af Overformynderiet ønsker det og Debitor deri er enig, være tilladt, at han beholder sin Andeel i samme, og til den Ende, imod behørigt Afkalds Meddelelse, af Overformynderiet erholder en ve rificeret Gienpart paa ustemplet Papiir af Obligationen, forsynet med Overformynderiets Paategning om, hvor stor en Andeel der overlades ham til fri Raadighed, saavelsom Paategning af Debitor om, at han for Eftertiden vil directe udbetale den slig udtraadt Interess fent tilkommende Andeel af Renterne til denne, og at ligeledes hans Andeel af Capitalen saavelsom den Deel, der bliver tilbage under Overformynderiet, hver for sig særligen kan opfiges med det bestemte Varsel. 15.) Jovrigt bør Obligationer, der udstedes for Umyndiges Midler, altid, foruden Debitors Forpligtelse til at svare lovlige Renter samt tilbagebetale Capitalen efter Ope sigelse, der i det Hoieste maa betinges med 1 Aars Varsel, indeholde den udtrykkelige Clausul, at, faas fremt Renter og Afdrag, hvor saadanne ere betingede, ikke til rette Forfaldstid prompte erlægges, eller Restan cer af Skatter, Commune Afgifter eller Renter af en fors<noinclude><references/></noinclude> i1db4m8lb318781gfwirua0uzvv6nvq 104 105705 404842 403477 2026-04-26T10:32:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404842 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||125}}</noinclude>Anordn. ang. Umynd. Midler 15-16 §. fortrinligere Prioritet, hvis en faaban erifterer, paadra 5 Mai. ges, eller Pantet ikke forsvarligen vedligeholdes, skat Capitalen uden foregaaende Opsigelse frat være fors falden til Betaling, hvorhos og Debitor bør forpligte sig til at være den i Fr. 25 Jan. 1828 omhandlede hurs tigere Retsforfølgning undergivet. Dog bør Overformynderne, faafremt den Debitor, hvis fyldige Eas pital, i Medhold af det Foranferte, er forfalden til Bes taling, mindelig kan og vil afhielpe Mangelen, ei ans lægge Sag imod ham, inden paa St. Croix Regies ringens, og, forsaavidt St. Thomas og St. Jan ans gaaer, det Kgl. Raads Resolution i saa Henseende er erhvervet. Jøvrigt blive de ovenmeldte Betingelser ved Paategning at tilfoie de allerede udstedte Obligatios ner, forsaavidt samme ikke allerede beri indeholdes, og hvis nogen Debitor skulde vægre fig for saaledes at tilfoie fin Obligation fornævnte Betingelser, bliver Capi er for talen at opsige eller, naar den uden 16.) De falden, paa lovlig Maade at inddrive. almindelige Regler angaaende Sikkerheden for Umyns diges Midler fulle dog ei ubetinget være anvendelige paa den Arv, der ved Stifte efter Fader eller Moder eller efter Bedsteforældre tilfalder Born eller Bornes born, naar den Længslevende af Forældrene eller Beda steforældrene ei uden Forauctionering af de Eiendomme eller det rørlige Gods, som behøves til dens Nærings Fortsættelse eller tale Arven, og husligt Brug, er i Stand til at ubbe- og heller ikke derfor er i Stand til at give en til hine almindelige Regler svarende Sikkerhed; men de Umyndige skulle da lade sig noie med at faae Sikkers hed for deres Arv i samtlige Boets Liendele, der bes troes den længstlevende Agtefælle, naar saavel vebkommende Værger som Overformynderne ansee denne vederhaftig og paalidelig, og erkiende, at den ei er $ 5 istand<noinclude><references/></noinclude> s9j9o6xnlooz85jekhetgymdcwbc5i6 104 105706 404843 402806 2026-04-26T10:32:36Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404843 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 126||}}</noinclude>Anordn. ang. Umynd. Midler 16-17 §. 5 Mai. iftand til at stille større Sikkerhed, samt at de Umyndige saaledes ere bedre tiente med at lade deres Arv ins destaae i Boet mod saadan Sikkerhed, end at tvinge den Efterlevende til Realisation. Saafremt Værgen og Overformynderne ei i foranførte Henseende maatte være enige, bliver Sagen paa St. Croir at foredrage Regieringen, men paa St. Thomas og St. Jan det Kgl. Raad til Afgiorelse. Endog efter den af Fors ældrene eller Bedsteforældrene Længstlevendes Dod kan, under Jagttagelse af foranførte Betingelser, saavel hiin Arv, som den, der endvidere er falden efter den Længst levende, blive indestaaende hos den efterlevende Stif fader eller Stifmoder, Stifbedstefader eller Stifbed. stemoder. Jøvrigt bør der til Betryggelse for den Umyndige udstedes en Panteobligation, hvori den Siks kerhed, som saaledes gives den Umyndige, anføres, og fom bør være forsynet med alle de i § 15 foreskrevne Clausuler, hvorhos Værgen og Overformynderne have at føre Tilsyn med at Boet ei forrykkes, og at de Renter, som skulle spares, tilbørligen erlægges, hvorved dog maa bemærkes, at Renterne, hvor de ere ubetyde lige kunne overdrages de Paagieldende til de Umyndis ges Underholdning og Opdragelse, saalænge de dertil ere trængende. 17.) Overformynderne, i hvis Bærge Obligationerne stedse skulle forblive, have at meddele Værgerne Anviisning paa de aarlige Renter, hvilke derefter af disse blive at hæve hos vedkommende Debitorer. For Anvendelsen af de saaledes oppebaarne Renter have Værgerne een Gang aarligen at aflægge et neiagtigt og behørigen documenteret Regnskab, hvil ket revideres af Overformynderne, og, forsaavidt Des cision i et eller andet enkelt Tilfælde maatte anfees forneden, bliver denne, paa Overformyndernes Indstils ling, at afgive af Regieringen, eller paa St. Themas eg<noinclude><references/></noinclude> h93z69dg1dr8eu6epjbe4y3v24ees2w 104 105707 404844 402807 2026-04-26T10:32:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404844 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||127}}</noinclude>Anordn. ang. Umynd. Midler 17-19 §. og St. Jan af det Kgl. Raab. Ligeledes al den 5 Mai, Værge, der har en en Umyndig tilhørende Plantage eller anden fast Eiendom under sin Bestyrelse, aarligen til Overformynderiet aflægge behørigt Regnskab for Indkomsterne af samme og disses Anvendelse, med hvilket Regnskab der i alle Maader bliver at forholde, ligefom med det, der aflægges for Renterne af de Umyndiges Capitaler. Naar et Stervboe behandles af Executores testamenti, ber tillige ere indsatte til Værger for umyndige Arvinger, bør disse, i Medhold af Anordn. 10 mai 1780 § 4, imedens Boet staaer under Bes bandling, saa ofte det af Overformynderne begieres og i det Mindste een Gang hvert Aar, meddele dem Forklaring om, hvad der under Skiftet er passeret, forsaavidt Saadant vedkommer de Umyndige. 18.) Saafremt Noget af en Myndlings Renter eller af Revenuerne af hans faste Eiendomme bliver tilovers, efterat alle fornødne Udgifter deraf ere afholdte, bør saadant Overskud lægges til den Umyndiges Capital, og, faasnart Omstændighederne maatte tillade det, liges som denne giøres frugtbringende. 19.) Af de Umyndiges Capitaler maa Intet udbetales til For brug for disse, uden efter Regieringens foregaaende Resolution, som ikke bør afgives, forend Regieringen, efterat have modtaget Værgens og Overformyndernes samt, forsaavidt St. Thomas og St. Jan angaaer, det Kongelige Raads Erklæring, har forvisset sig om Nedvendigheden af saadan Udbetaling. Det følger af sig selv, at Overformynderiet for flig Ubtælling bør forsyne fig med behørig Qvittering, der i Forbindelse med Res gieringens Resolution maa tiene til Legitimation ved Regnskabet, ligesom og Værgen for Anvendelsen af den Deel af den Umyndiges Arv, som saaledes udbetales ham, har at aflægge samme Regnskab, som med Hen- syn<noinclude><references/></noinclude> 8k5lh5x4lgu931num39mequfsp3i9uu 104 105708 404846 402809 2026-04-26T10:32:42Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404846 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 128||}}</noinclude>Anordn. ang. Umynd, Midler 19:22 §. 5 Mai. fyn til Renter og andre Revenuer er bestemt. 20.) Overformynderne have at drage Omsorg for, at faavet nye Capitaler, der indkomme i Overformynderiet, som de ældre, der af Debitorerne indbetales, snarest mueligt blive udsatte mod anordningsmæssig Sikkerhed. Til den Ende bør de i fornødent Fald betimeligen opbyde deslige Capitaler til Udlaan, saavel til Tinge, som og, naar Capitalen eller de Capitaler, der samlede kunne opbydes, belebe sig til 500 Rdlr Vestindisk Cou rant eller derover, tillige i den vestindiske Regierings Avis og St. Thome Tidende. Saalange Capitalerne ei kunne giores frugtbringende mod behørig Sikkerhed, blive de at forvare paa St. Croir og St. Thomas i det Locale, hvor den Kgl. Kasse findes, dog at Deposia tionen skeer i en særskilt Jernkiste, hvortil vedkommende Overformyndere selv have Nøglen, samt paa St. Jan hos Borgerraadet. 21.) Naar nogen Myndling skal udtræde af Overformynderiet, saasom naar en Mandspers son har fyldt sit 18de Aar eller et Fruentimmer har indladt sig i Ægteskab, have Overformynderne at forans stalte, at de ham eller hende tilhørende og under Overs formynderiets Bestyrelse værende Midler vorde udbes talte til rette Vedkommende, som derfor udsteder lovfors meligt Afkald, hvilket paa Udskæderens Bekostning bør tinglæses og derefter opbevares ved Overformynderiet til Beviis for den skeete Udbetaling. Dersom den, hvis Capital fulde udgaae af Overformynderiet, er fraværende, eller ikke vil modtage Regnskab, bliver det til det Kgl. Danse Cancellie at indstille; om ikke Capitalen ligefuldt kan udgaae, imod at deponeres i den Kgl. Kasse, uden at Renter da kunne ventes. 22.) Web ethvert Overformynderie skal føres en Overs formynderie-Protocol, som autoriseres af Regieringen eller paa St. Thomas og St. Jan af det Kgl. Raad, og<noinclude><references/></noinclude> qiv3iz4xquodjy5vfyh7zi8xlqqpocq 104 105709 404847 402810 2026-04-26T10:32:45Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404847 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||129}}</noinclude>Anordn. ang. Umynd. Midler 22-23 §. og kan føres paa ustemplet Papiir. Denne Protocol 5 Mai. stal, hvor ikke allerede flige Protocoller bruges, begynde med de Sikkerheder, der efter det sidst reviderede Regns skab haves for alle Capitaler, uden at den behøver at indeholde, hvorledes samme forhen have været anbragte, og bør indrettes efter det hosfølgende Schema, hvilket og bliver Normen for de Protocoller, som i Fremtiden anskaffes der, hvor Overformynderie Protocoller allerede ere indførte, efterat disse ere fuldskrevne. Saa bør og det juridiske Medlem af den Vestindiske Regiering, i Forbindelse med det ham paalagte Eftersyn af Skiftes Protocollerne, og hvad videre dertil hører, lade sig Overformynderie: Protocollerne forevise, og derved paaagte, at de ere ordentligen førte, og at de stemme med de aflagte Regnskaber, om hvilket Eftersyn Attest i Protocollen bør meddeles. 23.) Overformynderne have hvert Nar at aflægge tvende Regnskaber, nemlig et over de ved Aarets Slutning under Overformynderiet indestaaende Capitaler, og et andet over de i Narets Løb udgaaede Capitaler. Disse Regnskaber, som skulle afs fattes efter de Schemata, der findes vedføiede, bør af Overformynderne inden Marts Maaneds Ubgang afleveres til Regieringen, som, efter at have forsynet dem med sin Paategning om, hvad den ved samme maatte finde at erindre, strap hiemsender dem til det Kgl. Danske Cancellie, hvor de foranstaltes reviderede. Af Revisions 2Totaterne, der udstedes og tilstilles Regnskabsføreren in duplo, beholder denne det ene Eremplar til sin egen Efterretning, men fremlægger det andet, forsynet med behørig Forklaring om de udsatte Manglers Berigtigelse, ved næste Regnskab, som aflægs ges, efterat han har modtaget Notaterne. Skulde det i enkelte Tilfælde findes nødvendigt at forelægge Regnskabsføreren en vis kortere Tid, inden hvis Forløb de giorte<noinclude><references/></noinclude> qwxwsr4ccxwuqbkdibplq31ubcwtie8 104 105710 404848 402811 2026-04-26T10:32:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404848 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 130||}}</noinclude>Anordn. ang. Umynd. Midler 23-24 §. 5 Mai, giorte Udsættelser fulle være berigtigede, da vil Saas dant af det Kgl. Danske Cancellie hver Gang blive nærmere at bestemme. Saafremt de aarlige Regnskaber eller Besvarelserne paa Revisionens Antegnelser ei til Regieringen indkomme til den bestemte Tid, skulle de, som i saadan Forsømmelse findes skyldige, ansees paa samme Maade, som for de Kgl. Vestindiske Regnskabsbetiente i lige Tilfælde er foreskrevet ved Resol. 13 Oct. 1784. 24.) Ved be i forrige § ommeldte aarlige Regnskaber skulle følgende Beviisligheder fremlægges: I. ved Regnskabet over indestaaende Capitaler: a) Dobeattester for samtlige Myndlinger af Mandkiennet; b) Verificerede Gienparter af de Lodsedler, Gavebreve, eller andre Documenter, som tiene til at legitis mere de Myndlingerne tilhørende Capitaler eller Eiens domme; c) Verificerede Gienparter af Overformynderiets Panteobligationer; d) Bekræftede Udskrifter af de lovligen afholdte og inden Retten eedeligen afhiem. lede Vurderingsforretninger over de til Overformyns deriet pantsatte Eiendomme samt af Regieringens eller Det Kgl. Raads i saa Henseende afgivne Resolutioner; e) Behørige Attester til Beviis for at de til Overfors mynderiet pantfatte Bygninger i Stæderne ere assures rede i en solid Brandforsikkrings-Anstalt, forsaavidt saadan Assurance, efter Bestemmelserne i §§ 6 og 7, er fornøden. Foruden disse Bilage, hvilke, naar de eengang ere fremlagte, fiden i de følgende Regnskaber alene paaberaabes, skulle endvidere med hvert Wars Regnskab over indestaaende Capitaler følge: f) Vedkommende Retsbetientes Attester for at samtlige i Regnskabet pa aberaabte tinglæste Panteobligationer staae uudslettede i Pantebøgerne ved Regnskabsaarets Ud. gang; og g) Behorige Attester fra Vedkommende om, hvorvidt der paa Overformynderiets Panter maatte være paa-<noinclude><references/></noinclude> oreaqtscapnmszlr8a22vczmfogbity 104 105711 404849 403478 2026-04-26T10:32:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404849 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||131}}</noinclude>Anordn. ang. Umynd. Midler 24-25 §. paadraget nogen Restance af Skatter eller Commune: 5 Mai, afgifter, ligesom det og følger af sig selv, at Omvurs deringsforretninger og attester betreffende Brandas. furances Fornyelse blive paa ny at fremlægge, saas snart de forhen fremlagte ere traadte ud af Kraft. II. ved Regnskabet over de udgaaede Capitaler: a) Vis else Attester til Beviis for Fruentimmernes Givters maal; b) Begravelses- Attester for de Personer, som ved Doden ere afgaaede; c) Verificerede Gienparter af Myndigheds Bevillinger eller andre Documenter, som tiene til at legitimere Aarsagerne til Capitalernes Udbetaling; og d) Gienparter af de for de udbetalte Capitaler af Vedkommende udstedte Afkalde, hvilke Gienparter bør verificeres paa St. Croir af Regieringen og paa St. Thomas og St. Jan af det Kgl. Raad. Saa bor og iøvrigt Regnskaberne være bilagte med de Documenter, der, foruden ommeldte Bilage, maatte udfordres til Oplysning eller Beviislighed ved nogen af de i Regnskaberne indeholdte Poster. Samtlige Bis lage, fom fremlægges ved et Regnskab, bør være forsynede saavel med fortløbende Zummere, under hvilke be i Negnskabet paaberaabes, som med Paategning paa Bagsiden om at de henhøre til N. N. Overformynderies Regnskab for N. N. Mar. 25.) Det paaligger samts lige Kgl. Embedsmænd uden Betaling at meddele Overformynderne alle de Attester og Oplysninger, fom de til Overformynderievæsenets Bestyrelse og den befalede Rigtigheds Aflæggelse maatte behøve og fors lange.<noinclude><references/></noinclude> mnn1ts5q2szjn5y0vx0ldjnwe8x97p7 104 105712 404850 402813 2026-04-26T10:32:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404850 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|132||}}</noinclude>18124 Litr. A. Litr. A. Schema til Sikkerhed for Urvemidlerne Det fillebe Pant Raar Panterne ere taperede, og til hvilken Bærdie de ere anfarte, samt bois de ere fore fitfrede fer Jldsvaade, Assu furancefummerne. Arvemidlerne Waar og hvorledes ind: tomne Sikkerhedb Doeus menterne 13<noinclude><references/></noinclude> r9ko2lndag31intfjj2gmf4fszfs5i8 104 105714 404851 403367 2026-04-26T10:32:55Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404851 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|134||}}</noinclude>Schema Litr. B, Regnskab over de under Midler ved Aarets No. . Capitalerne. Hvem tilhøs rende. Naar indkommen. 1. Rdlr. 2500 .... Niels Christian 1815 ved Stiftet efter Fa Funk, døbt deren Anthon Funk, ifølge 15 Jun. 1814 verificeret Gienpart af Lodefter Attest sedlen herved (ved N. N. Aars herved (ved Regnskab) under No. 2. N. N. Aars Regnskab) No. 1. 2. Rdlr. 27550, 6. 1. Sara Thrane 1815 ved Testamente af afgangne Tobias Fischer af rode Jun. 1803, hvoraf verificeret Gienpart er fremlagt ved 1816 Aars Regnskab under No. 9.5080 Rdlr. 1817 ved Stiftet ef ter Moderen Pauline Thrane ef ter verifice ret Gienpart affodsedlen vedlagt 1817 Aars Regnskab under No. 12 20500 - 6. 1. Lateris 25500Rdlr. 6. 1.<noinclude><references/></noinclude> h8nx5hk8aoudpe0r73i99raxsihbluu 104 105715 404852 403368 2026-04-26T10:33:00Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404852 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||135}}</noinclude>N. N. Overformynderie indestaaende Umyndiges Udgang N. N. Sikkerhed for Capitalerne. Capitalen er udlaant til N. N. imod 1ste Prioritets Pant i Huus og Lod No. 9 i Prindsensgade, Kongens var teer i Christiansted, efter Obligation af gde Mart. 1829, hvoraf verificeret Gienpart følger herved (er fremlagt ved N. N. Aars Regnskab) under No. 3. Pantet er efter Vurderingsforretning af 6te Febr. 1829 taxeret for 6000 Solr V. E., vide Bilag No. 4 herved (eller ved N. N. Aars Regnskab). Regieringens Samtykke til Laanet vedlægges under No. 5. Bygningerne ere efter Atteft herved No. 6 assurerede til ifte Mai 1831 for 3000 dlr V. C. eller (hvis ingen Assurance er tegnet) Pantet er efter Vurderingsforretningen af den Beskaffenhed, at samme uden Assurance fan antages som Sikkerhed for Umyndiges Mid: Ier. Attest om at Statter og Afgifter af den pantstillede Eiendom ere betalte til Regnskabsaarets Udgang vedlægges under No. 7. 5000 Rdle ere tilligemed 5000 Ndle af Capitalen No. 9 og 7300 Rdlr af No. 14, ialt 17300 Sidlr udlaante til P. N. Wimmer imod ifte Prioritets Pant i Plantagen N. N. efter Obligation af 5die Nov. 1823, hvoraf verificeret Gienpart er fremlagt under No. 13 ved 1823 Aars Regnskab, Omwvurderingsforretning over Pautet af 3die Febr. 1850, hvorefter samme er vurderet for 40,000 Rdlr, vedlægges under No. 8, og under No. 9 følger Regieringens Samtykke til at Debitor beholder Laanet. 2250 Rdlr. 6. 1. ere, istedet for den udgaaede Capital No. 11, indsatte i Moes Obligation, der tillige fiffrer 749 Rdlr. 1. 5. af Capitalen No. 25. Bemeldte Obligation, der er udstædt den 23de Mart. 1818, og som er stor 3000 Rdlr, er fremlagt i verificeret Gienpart under No. 15 ved 1819 Mars Megnskab. Ved samme er givet aden Prioritet næftefter 2000 Rdlr i Debitors ildfrie Pakhuus i Prindsensgade i Kongens Qvarteer i Christiansted, hvilket efter den herhos under No. 10 følgende Omvurderingsfors retning den 5te Jan. 1830 er taxeret for 10,000 Rdlr. Regieringens Tilladelse til at Debitor beholder til 7250 Bidlr. 6. 1, Rigtighed for Renter m. v. Værgen har aflagt behos rigt Regnskab til Overfor mynderiet for at Renten til N. N. Aars Udgang er forbrugt tif den Umyndi ges Fornedenheder. Efter Bær gens til Overformynderiet aflagte Regnab haves i Behold af Menten til Regnskabs aareis Udz gang 1000 Rdlr, der blive at tils talen. lægge Capi 2<noinclude><references/></noinclude> o75subxda2dvqfytwvspftjy4zwti1q 104 105716 404853 403369 2026-04-26T10:33:02Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404853 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|136||}}</noinclude>No. Capitalerne. Hvem tilhø rende. Naar indkommen. 9. Transport 25500Mdlr. 6. 1. 1819 vedGave af Faderen. ifølge hans Skrivelse vedlagt 1819 Aars Regntab under No. 15...2050 B. C. 27550Mblr, 6, 1. 5000 Ndir og i uvisse Gieldsforbringer 1000 Rdlr. Hans Eiendele ere realises efter Auctionsforret vedlagt 1820 Aars George Kelly erklæret umyn-rede og dig ved Dorig hedens Resolu- ning, tion fremlagt Regnskab No. 11, ere de under No 10 ved 1820 Aars udbragte til...3000 Rdlr. Regnskab. I uvisse Gieldsfordringer eier han 1000 Rdlr. Af Renten er oplagt 500 Ved Stifte efter Broderen John Kelly er ham tillagt1500- see Lodseddel No. 1 ved 1823 Aars Regnskab 5000 Rdlr.<noinclude><references/></noinclude> thpuk3mbu9c8vuyo1bjboviv5i1da16 104 105717 404854 402817 2026-04-26T10:33:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404854 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||137}}</noinclude>Sikkerhed for Capitalerne. 7,250 Rdlr. 6. 1. Laans de ommeldte Capitaler følger under No. 11, og under No. 12 fremlægges en Afskrift af den Paa: tegning, Obligationen i Anledning af Substitutionen har erholdt. 20,300 Rdle ere tilligemed 500 Ndle af den udgaaede Capital No. 15, hvis Eier vedbliver at beholde Lod i Obligationen, ialt 20,800 Rdlr., udlaante til Ja: mes Told imod iste Prioritet i Plantagen Lovenlund efter Obligation af 7de Jun. 1828, hvoraf verificeret Gienpart er fremlagt ved samme Regnskab under No. 9. Pantets Værdie den 29 Mai 1828 er 50,000 Rdlr efter Vurderingsforretning ved 1828 Aars Regnskab No. 10, Regieringens Samtykke til Laas net er fremlagt ved samme Regnskab No. 12. 27,550 Rdlr. 6. 1. Statter og Afgifter af de ovennævnte Panter ere betalte til Regnskabsaarets Udgang efter Attest her: ved No. 13, De 5000 Rdle af denne Capital indestaae i T. N. Wimmers Obligation ved Capitalen No. 2. De uvisse Gieldsfordringer bestaae i: Soo Mdlr der haves tilgode hos David Petit 150 Ndle der haves tilgode hos Henry Kruse 137 Rigtighed for Renter m. v. Af Renter udestaae ingen. Værgen har aflagt behe: rigt Regnskab som indehols der, at de af ham modtag: ne Renter ere forbrugte til den Umyndis ges Fornøden: 50 Ndle der haves tilgode hos William Millner. heder. Regieringens Resolution om hvorledes der skal forholdes med disse Summer vedlægges under No. 14. $ 3<noinclude><references/></noinclude> 1e6iu4fga7zjiesbnen3083t91pw537 104 105718 404856 402819 2026-04-26T10:34:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404856 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|138||}}</noinclude>Mo. Capitalerne. 10. Hvem tilhø rende. Naar indkommen. Jacob Fugl, 1821 ved Testamente af Plantagen N. N. Huns og Lod Land No. døbt gde Aug. Faderen Ditlef Fugl af gde 5 i Kongensgade samt 1817, efter At- Slaverne N. N. N. N. teft No. 6 ved Mart. 1818, vide Gienpart 1821 Aars Regnskab. af samme ved 1821 Aars Regnskab No. 7. 12. goon blr. 13. 9000 Mblr. Marie Glavind. 14. 9000 Rdlr. Sophie Glaz vind. 17. 250 Odlr. Nicoline Gla: vind. Mary Grant, Ved Gavebrev af 7de Apr. 1819 fra N. Robertien er disse Ümyndige stiænkede hver fee Gienpart af Gavebrevet her: Deraf er ifølge ved No. 17. Regieringens betalt af enhvers Lod Resolution uds 10500 Ndir. ...... 1500- gooo Rdlr For de udbetalte 1500 Rdle af enhver af disse Capitaler findes Rigtighed ved Regnskabet over udgaaede Capis taler. 1825 ved Stifte efter Mo deren Elisabeth Grant tilfal den modstaaende Sum, see Lodseddel ved 1825 Aars Megnskab No. 3. Endelig fremlægges herved under No. 18 og 19 Rettens Betientes gationer ere uudslettede af Pantebogen ved N. N. Aars Udgang. At dette Regnskab i Forbindelse med Regnskabet over udgaaede N. N. Overformynderie ved Aarets Begyndelse N. N. saavelsom alle dem,<noinclude><references/></noinclude> afwwd6wwncsgfsjodne9pnkhbqtbcm4 104 105719 404857 403371 2026-04-26T10:34:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404857 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||139}}</noinclude>Sikkerhed for Capitalerne. I selve Eiendommene: Af Plantagen og Huus og Lod No. 3 i Kongensgade ere Skatterne betalte til Regnskabsaarets Udgang efter Attest herved No. 15. Plantagen Af bisse Capitaler indestaae 19,700 Ndle N. N. imod Daniel Albertis Obligation af 8de Aug.1829, der giver iste Prioritet i bemeldte Eiendom. Obligationen er fremlagt i verificeret Gienpart ved samme Regnskab No. 6. Vurderingsforretning af 4de Jul. 1829, hvorved Pantet er ansat til 50000 Rdlr, er fremlagt ved 1829 Aars Regnskab No. 7. Regieringens Tilladelse til Laanet følger bemeldte Regnskab under No. 8. Det anmærkes, at Obligationen oprindelig er udstedt for 25000 Mdlr, men at 5,300 Rdlr ere afbetalte og af Pantebogen udslettede, oplyser hoslagte Attest No. 16. Statter og Afgifter til Regnskabsaarets Udgang af Pantet ere betalte efter Attest No. 17 herved. Resten 7,300 Rdlr, der tilhører Eieren af Capitalen No. 14, indestaae i Wimmers Obligation forhen paaberaabt ved Capitalen No. 2. Indestaaer hos Faderen Peter Grant imod Obligation af gde Jul. 1825, hvorved han har givet Pant i alle fine Eiendele. Værgens og Overformyndernes Attest om, at den Umyndige fan være tient med denne Sikkerhed, er til ligemed Gienpart af Obligatiouen fremlagt ved 1825 Aars Regnskab No. 4 og 5. 139 Rigtighed for st for Renter m. v. Eiendommene bestyres af Bærgen, der har aflagt behorig Rigtig hed for Revenuerne deraf. Slaverne bez nyttes til den Umyndiges Opvartning. Menten for Maret N. N. er imodtaget af Værgen, der har aflaat behorigt Regntab for sammes Anven delse. Faderen bes holder Renten til den Umyndiges Opdra gelse. Attester om at samtlige i dette Regnskab paaberaabte tinglæste Panteobli- Capitaler indeholder alle de Umyndiges Midler, som indeftode under der ere indkomne i Løbet af bemeldte Aar, det bliver herved attesteret. $4<noinclude><references/></noinclude> ob7exy4kywuqitz1qfpskdb60buev1i 104 105721 404858 403372 2026-04-26T10:34:39Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404858 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||141}}</noinclude>Overformynderie udgaaede Capitaler i Naret N. N. Aarsagen. Mindreaarighed, vide At: Rigtighed for Udbetalingen. Herved fremlægges under No. 2 en af test No. 24 ved Regnskaber den vestindiske Regiering, eller, saavidt St. over indestaaende Capitaler | Thomas og St. Jan angaaer, af det Konpro 1817 samt den herved jgelige Raad verificeret Gienpart af det af under No. 1 følgende Gien: den Mindreaarige med Curator den site part af den til N. N. udstedte Dec, 1829 udstedts Affald. Constitution at være Curator for Peter Nissen. Myndlingens Giftermaal med N. N. ifølge Vielseattest herved No. 3. Disse Summer ere udbe talte for at anvendes til de Umyndiges Fornødenheder, ifølge Regieringens Resolu tion, der herved følger un der No. 5 i verificeret Gienpart. Myndlingens Dødsfald, vide hoslagte Præsteattest No. 7 Myndlingen har erholdt Kongelig allernaadigst Bevilling at være myndig under Curator, vide verificeret Gienpart af Bevillingen her:1 ved No. 9 samt Copie af den til N. N. ubstædte Constitu tion at være hendes Eurator, ligeledes herved No. 10. Af det af bemeldte N. N. under 5ote Jun. 1829 udstedte Affald følger herved under No. 4 en af Vedkommende verificeret Gienpart. Af Bergens Qvittering følger under No. 6 en af Vedkommende verificeret Copic. Sfifterettens Attest out at Capitalen er inddraget under hans Boe følger under No. 8. Af hendes og Curators den 19de Mai 1829 udstedte Affald følger under Ne. 11 en af Vedkommende verificeret Gienpart. under det samme Nummer, som den har havt i Megnskabet over indebestandig udelades af sidstmeldte Regnskaber. R5<noinclude><references/></noinclude> nte1v40b9rsemsdq30adu9it721plb9 104 105722 404859 402822 2026-04-26T10:34:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404859 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 142||}}</noinclude>Pl. ang. Eftergiv. af Skat af Besidd. &c. 5 Mai. 12 Mai, 80155 10 th Pl. for Slesvig og Holsteen ang. en Eftergivelse i den ved Fr. 9 Jul. 1813 consoliderede Skat af Bes siddelse, Tytte og Brug f. Aaret 1830. p. 78. Pl. for Danmark, hvorved det hidtil gieldende Forbud imod at Tienestetyende paa Landet be dgiere eller tage Sæd til Len tildeels ophæves. Cancell, p. 79. [E. I. p. 434]. Gr. Da Kongen har fundet, at det Forbud imod at Tienestetyende paa Landet begiere eller tage Sæd til Løn, som indeholdes i Fr. 19 Febr. 1701, og som fes nere er gientaget ved flere Anordn., senest ved Fr. om Politievæsenet paa Landet 25 Mart. 1791. § 17, fan taale nogen Indskrænkning, især forsaavidt samme er anvendeligt paa Forening om Len i udtærskede Korne vare, saa har Kongen i saa Henseende fundet for godt at byde og befale, som følger: 1.) Det skal herefter være Husbond og Tienestetyende tilladt, at forenes om at biefes om at disses Løn ganske eller tildeels skal bestaae i udtærsket Born, hvorimod det i de ergangne Anordn., senest i Fr. om Politievæsenet paa Landet m. v. 25 Mart. 1791. § 17, hiemlede Forbud imod at give Tienestetyende Sæd til Løn, forsaavidt skal blive i Kraft, at det fremdeles skal være formeent, at lønne Tienestetyende med Korn i Straaet eller ved at give dem Ret til at besaae en Deel af Husbondens Jord. 2.) Dog skal det, som Undtagelse fra den almindelige Regel, være tilladt, at der overlades Tienestetyende et Stykke Jord til Besaaening med Sor og Samp, li gefom bemeldte Forbud ei heller skal være til Hinder for at Husbonden kan overlade fin givte Tienestekarl, der har Huus paa hans Grund, Brugen af en Jordlod, hvad enten det skeer for en bestemt Tid eller som et vebvarende Appertinents til huset, forudfat naturligviis, at<noinclude><references/></noinclude> dexic6x0q0oapob2pmjm6efz6wp7jgy 104 105723 404860 402823 2026-04-26T10:34:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404860 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||143}}</noinclude>Pl. ang. Tienestet. Løn paa Landet 2 §. at Husbonden efter sin Stilling er berettiget til at over. 12 Mai, lade Jordens Brug til Andre. Raadstue-Pl. (Rescr. 28 Apr.) at Kongen 12 Mai. har bevilget, at den Betaling, som er tillagt Veiermes steren i Kbhon for Brugen af de ham tilhørende Tønder, ved Maaling af Steenkul, nemlig 6 Rbs. pr Læst, maa, forsaavidt bemeldte Tønder anvendes til Maaling af de store skotske Steenkul, forboies til Rbs. Solv pr Tønde, og saaledes være lige med den Betaling, Stadens Kasse, i Følge Rescr. 11 Mai 1813, nyber for de Tønder, som anvendes til Kridts og Kalk Maaling. p. 166. Fr, for Danmark, ang. den Fremgangs 2 Jun. maade, der skal iagttages med Hensyn til Udpant ninger. Cancell. p. 80. [G. 2. p. 489]. Gr. Ved at overveie, hvorledes Landets Love og Anordninger, i adskillige Tilfælde, hiemle endog pris vate Fordringers Inddrivelse ved Udpantning, uden at den Fremgangsmaade, som derved skal iagttages, als mindeligen og neiagtigen er foreskreven, har Kongen fundet det tienligt, at de Regler for denne Fremgangs maade, som de hidtil gieldende Loves Grundsætninger og Analogie tilsige, til Veiledning og Betryggelse for alle Vedkommende stadfæstes og kundgiøres ved en als mindelig Anordning. Derfor befales, som følger: 1.) Ligesom der efter Fr. 30 Jan. 1793. § 8 skal fores gaae Advarsel til Kirkestævne 8 Dage forend Udpants ning paa Landet kan iværksættes for Kgl. Skatter og Afgifter, saaledes bør og, inden Udpantning for Skatter og Afgifter foretages i Kiøbstæderne, Opfordring med lige Varsel see til Restancedragerne, enten ved Kundgiørelse giennem Stedets Avis, hvor en saadan udgives, eller ved Opslag paa offentlige Steder, eller<noinclude><references/></noinclude> shdgzmcfk80e0hj7dilw5x46hycxb94 104 105725 404861 402825 2026-04-26T10:34:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404861 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||145}}</noinclude>Fr. ang. Fremgangsm. m. Udpantn. 4-6 §. qvirenten, efter Omstændighederne, finder Anledning til at foretrække den, dog at der ligefuldt gives det i fornævnte Paragrapher foreskrevne 8 Dages Varsel. 5.) Foranførte Bestemmelser skulle dog ingen Foran dring giøre i de Forskrifter, som indeholdes i Pl. 24 Sept. 1828 med Hensyn til Skatters og Afgifters Inddrivelse hos Landboere udenfor Bondestanden. 6.) Da det vilde stride mod det naturlige Forhold mellem Domstolenes og Øvrighedens Functioner og tillige imod hensigten af de Anordninger, som hiemte Uds pantnings Rettigheden, at Øvrigheden, inden den uds stedte en Udpantnings-Ordre, skulde anstille en nøiagtig Undersøgelse om alle de Omstændigheder, hvorpaa For dringens Rigtighed beroer, og afgiere de Indsigelser, som derimod maatte fremsættes, ved sin Resolution, saa bliver Requirenten altid ansvarlig for Fordringens Rigtighed. Ordren bør derfor indeholde den Clauful: "paa Reqvirentens eget Un og Tilsvar, forsaavidt Fordringens (Restancens) Rigtighed betræffer;" og dersom den, Udpantning er overgaaet, enten maatte trøste sig til at bevise, at den Fordring, hvorfor Udpantning blev iværksat, var betalt, eller han iøvrigt maatte have nogen Erindring imod Fordringens Nigtighed, er han beføiet til at sagsøge Reqvirenten til derfor at give ham Skadesløsholdelse. Dette Sogsmaal kan han, efter foregaaende Klage til Forligelsescommissionen, uden Hensyn til Reqvirentens Værneting, anlægge ved den Jurisdiction, hvorunder Udpantningen er giort, men det bør i det seneste anlægges inden 8 Uger fra Forretningens Dato. Jøvrigt vil under slig Sag den i Fr. 6 Aug. 1824 hiemlede Rettergangsmaade finde Sted, forsaavidt denne, efter Størrelsen af den Fordring, som derved fremsættes imod den, der har ladet Udpantningen iværksætte, er anvendelig. Laugs 2 Jun.<noinclude><references/></noinclude> h63m5tajdpbzepm6hdrevbjwtsrbmnf 104 105726 404862 402826 2026-04-26T10:35:01Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404862 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 146||}}</noinclude>Laugs-Art. f. Kiøbm. i Aalb, 1-3 §. 2 Jun, Laugs-Artikler for Kiøbmandsstanden i Aalborg. Cancell. p. 84. [E. I. p. 545]. Gr. Paa Ansøgning fra Repræsentantskabet for Handelsstanden i Aalborg om fornyede Laugs = Artikler i Stedet for dem, der under 24 Mart. 1750 bleve Kiøbs mændene i bemeldte Aalborg forundte, hvilke Artikler, paa Grund af de forandrede Tidsomstændigheder og den nyere Lovgivnings Bestemmelser, ei længere ere aldeles passende, har Kongen fundet for godt, at foreskrive føls gende Artikler, der, i Stedet for de ovennævnte ældre, hvilke fra nu af skulle være ugieldende, for Fremtiden skulle tiene til Regel for Kiebmandshandelen i Aalborg. 1.) Enhver, der vil vinde Borgerskab som Handlende i Aalborg, skal for Magistraten erklære, om han agter at handle enten blot i store Partier, eller tillige en detail, hvilket sidste altid bør see i aaben Boutik. 2.) Den, som bestemmer sig til at handle blot i store Para tier, skal være fritagen for at underkaste sig den i disse Laugsartikler nedenfor omhandlede Eramen samt for at holde aaben Boutik; hvorimod de almindelige om Hans del en gros gieldende Bestemmelser blive at iagttage saavel med Hensyn til Erhvervelsen af hiin Handelsret, som hvad dens Udøvelse og Grændser angaaer. 3.) Forinden Nogen maa vinde Borgerskab paa Handel en detail, skal han derimod, foruden hvad de alminde lige Anordninger bestemme, underkaste sig den i disse Artikler fastsatte Eramen, samt indtræde i Lauget. Men, da Handelen i Aalborg ikke er af det Omfang, at den beqvemmeligen kan deles i flere Grene, skal det være Enhver, der har opfyldt de nævnte Betingelser, tilladt at handle med alle inden- og udenlandske Riob mandsvarer, derunder Vine, Brændeviin og andre Driks kevarer indbefattede, samt at udsælge dem saavel i store som<noinclude><references/></noinclude> on9y53o31xi9ah1ili9h5f65df4rqz9 104 105727 404863 402827 2026-04-26T10:35:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404863 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||147}}</noinclude>Laugs-Art. f. Kiøbm. i Aalb, 3-6 §. fom i smaa Partier, dog at han ikke holder Skinkes 2 Jun. stue. Dersom Nogen holder aaben Boutik eller driver noget Slags Detailhandel, uden derpaa at have erhver vet Borgerskab, skal han første Gang bode fra 10 til 50 Rbd. Selv, anden Gang fra 20 til 100 Rbd. og saaledes stedse for hver ny Gientagelse dobbelt. Forans førte Bestemmelser skulle dog ikke være til Hinder for at Hokerhandelen drives af dem, som derpaa have erhver vet eller i Fremtiden erhverve Borgerskab. 4.) Da Ingen, fiendt han ellers er handelsberettiget, er beføiet til, enten selv eller ved Andre, ved Markederne eller til andre Tider at gaae omkring paa Gaderne eller i gus sene, for at falholde sine Varer, saa bliver den, som heri maatte findes skyldig, at ansee med Straf af Vas rernes Confiskation og en Mulet efter Sagens Omstæns digheder fra 10 til 50 Rbd. Solv; hvorimod de, der besøge Markederne, ere berettigede til at udsælge deres Varer fra den Plads, som dertil af Byens Kæmner an vises dem. 5.) Alle Sager angaaende Overtræs delse af disse Laugsartikler behandles og paakiendes ved Politieretten; og forsaavidt det ikke udtrykkelig er foreskrevet, hvem de heri fastsatte Mulcter skulle tilfalde, blive de at dele lige mellem Angiveren, Fattigvæsenet og Laugets Kasse, men, hvor ingen Angiver er, alene mellem Fattigvæsenet og Laugets Kasse. 6.) I den Bygning, Compagniehuset kaldet, som Handelsstanden eier i Aalborg, skal Lauget fremdeles, som hidtil, holde fine Forsamlinger, naar der er noget i Stadens eller Laugets egne Anliggender at raadslaae om eller at bringe til offentlig Kundskab. Overkiebmanden, der er Hus sets Forstander og Handelsstandens Formand, iagttager i Forening med tvende Bisiddere, der tilsammentagne udgiøre Laugets Repræsentantskab, de Pligter, som paa ligge Lauget, paaseer den nødvendige Orden i Alt tit Lauget<noinclude><references/></noinclude> 941v59kyrl6b4zf9h7uzdlwgklok1uw 104 105729 404865 402830 2026-04-26T10:35:10Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404865 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||149}}</noinclude>Laugs-Art. f. Kiøbm. i Aalb. 6-8 §. tes Betieningstid dog beregnes, som om han havde væs ret valgt ved Begyndelsen af det løbende triennium. Saafremt den Valgte formedelst Svagelighed eller af anden gyldig Aarsag ikke seer sig i Stand til at modtage Valget, eller nogen Overkiøbmand eller Bisidder af lige Aarsag siden ei kan vedblive sin Bestilling, bør han an melde saadant sit lovlige forfald i en Laugsforsamling, hvor da dette Andragende bør tages under Overveielse. I Overkiobmandens forfald paaligger det den ældste af Bifidderne at overtage de af hans Forretninger, som ei taale udsættelse. Saalænge Overkiobmanden bes klæder denne Post, skal han være fritagen for alle Forretninger ved Kiøbmændenes Liigbærer: Laug, med hvilket der iøvrigt bliver at forholde efter de derfor aps proberede Artikler og Tillægsartikler. 7.) I den velbeslagne Riste, som er anskaffet paa Compagniehuset, og som fremdeles skal forblive der i god Forvaring, skulle alle Laugets Protocoller, Documenter og penge ops bevares. Denne Kiste skal forsynes med tre forskiellige Laase, hvortil Overkiøbmanden og Bifidderne hver skulle have fin særskilte Nøgle. Overkiøbmanden og Bis fidderne ere een for alle og alle for een ansvarlige for de Penge, som tilhøre Lauget, eller hvis Bestyrelse er ans betroet Repræsentantskabet, og hvorfor dette bør aflægge Regnskab. Saafremt derfor Een af Repræsentantskas bet bliver uvederhæftig eller nødsages til at opgive sit Boe til Skifterettens Behandling, skal han fratræde fin Post, og en anden duelig og vederheftig Mand vælges og beskikkes i hans Sted paa den i Art. 6 foreskrevne Maade. 8.) Repræsentantskabet skal holde fire for. fiellige Protocoller, nemlig: 1) En Deliberationss Protocol, hvori álle Lauget vedkommende Forhandlinger indføres; 2) en Protocol, som indeholder en noiag XX Deel. 2 tig 2 Jun.<noinclude><references/></noinclude> l4jmnttch39uxukobmy4vzzonovrjod 104 105730 404866 402831 2026-04-26T10:35:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404866 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 150||}}</noinclude>Laugs-Art. f. Kiøbm. i Aalb. 8-11 §. 2 Jun. tig Fortegnelse over alle Laugets medlemmer; og 3) en Protocol, hvori Drenge og Karle, som ind- eller udskrives, skulle indføres. Disse tre Protocoller skulle være paginerede, glennembragne og af Magistraten autoriserede, samt derhos forsynede med anordnet stemps let Papiir. Endelig skal og holdes: 4) en Copiebog. 9.) Enhver af Laugets medlemmer, som af Overs kiobmanden tilsiges i Laugets Anliggender, er pligtig at møde til den bestemte Tid og paa det bestemte Sted. Udebliver Nogen efter saadan Tilfigelse, uden at an melde lovligt Forfald, skal han til Laugets Kasse bøde 1 Rbdir Sølv, som, i Mangel af mindelig Betaling, med Amtmandens Autorisation inddrives ved Udpants ning. 10.) Skulde Overkiøbmanden og Bifidderne bebeve en fast Sagfører eller et Laugsbud, vælges disse ved fleste Stemmer i en Laugssamling, og accorderes da med den Valgte om Salairet eller Lønnen, som billigt fan agtes og Kassen kan taale; hvorhos det bør iagttages, at Laugsbudet vælges blandt de meest trængende og duelige Laugsbrødre. Forsaavidt en Skriver maatte behøves, forbeholdes Repræsentantskabet at antage denne mod en passende Løn, som af Interessenterne ved de fleste Stemmer fastsættes.. 11.) Saalænge en Laugsbroders Enke hensidder ugift og fører et ærbart Lev net, skal det være hende uformeent at fortsætte den Handel, hvorpaa hendes afdøde Mand har havt Borgerskab. Indlader en saadan Enke sig siden i nyt Egteskab enten med en skikkelig Kiøbmandskart eller med en anden brav Mand, der ei driver anden borgerlig Næs ring, skal denne, naar han er fuldmyndig, være beretti get til at fortsætte hendes Handel, dog at han underkaster sig den nedenfor i Art. 14 omhandlede Eramen, samt derefter indtræder i Lauget og vinder Borger- stab<noinclude><references/></noinclude> f8shuaeqj4h6jbyg86s11pcvj5vvozo 104 105731 404867 402832 2026-04-26T10:35:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404867 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||151}}</noinclude>Laugs-Art. f. Kiøbm. i Kalb. 11-12 §. 15I skab paa bemeldte Handel; hvorhos han bor betale 2 Jun. til Laugets Kasse 8 Rbd. Sølv, til Overfiebmanden 4 Rbd. Solv og til de Fattige efter Evne og Leilighed. 12.) Naar en Dreng vil lære Handelen, bør der oprettes skriftlig Contract mellem Husbonden og Drengens Forældre eller Værge, som vil sætte ham i Lære og som indestaaer for hans Troskab og Taushed. Denne Cons tract, som skal oprettes i det seneste inden et halvt Aar, efterat Drengen er taget paa Prove, skal derefter indfø res i Laugsprotocollen ved Laugets Forsamling den første Sognedag efter hvert Wars 12te Februar, hvorhos Overkiøbmanden derom meddeler Wedkommende en Ats test paa den ham foreviste originale Contract. For Ans tegnelsen og Attesten erlægges til Laugets Kasse 1 Rbd. Solv. Læretiden bestemmes til 5 Aar, og beregnes fra den Tid, da den Paagieldende er bleven indskreven som Dreng i Laugsprotocollen. Dog, dersom Husbons den forpligter sig til uden Wederlag at forsyne Drengen med Klæder og Underholdning i Læreaarene samt at give ham en passende Equipering, naar han skal indskrives fom Karl, maa Læretiden forlænges til 7 Aar. Naar den i Contracten bestemte Læretid er udløben og Lærlingen har fyldt sit 18de Aar, bor hans Fremgang proves af Overkiøbmanden og Bifidderne i en Magi stratspersons og otte Laugsbrødres Overværelse, forinden han maa indskrives som Karl. Ved denne Prøve, hvorunder den tilstedeværende Magistratsperson skal være befoiet til paa Stedet at opgive, over hvilke Grene af ethvert Fag der skal examineres, bliver at undersøge, om Lærlingen besidder fornøden Kundskab i Regning, Verelregning og den Deel af Bogholderiet, som udfordres i Detailhandel. Saa bør det og undersøges, om han kan forklare sig skriftligt, saavet paa Dansk som paa Tydse, over en ham opgiven passende Mates rie, £2<noinclude><references/></noinclude> knq46zcan7rtiubbrwgl4iaekai94vz 104 105732 404868 401579 2026-04-26T10:35:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404868 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 152||}}</noinclude>Laugs-Art. f. Kiebm. i Aalb. 12-13 §. 2 Jun. rie, og om han skriver en god og tydelig Haand. Ders som Lærlingen ved denne Eramen befindes at være dues lig, bliver han udskreven som Dreng og igien indskreven fom Karl, for hvilken Indskrivning der betales 3 Rbd. til Laugets Kasse, 1 Rbd. til Overkiøbmanden og til de Fattige 1 à 2 Rbd., Alt i Sølv. Mangler derimod Lærlingen de fornødne Kundskaber og Færdigheder, bør Husbonden godtgiøre, at Drengens Undervisning ikke fra hans Side er bleven forsømt. Bevises dette, stal Husbonden være angerlos, og Drengen maa da tils regne fig selv, at han ikke bliver antaget og indskreven som Karl. I modsat Fald bør Overkiøbmanden sørge for, at Drengen andetsteds gives den ham endnu mangs lende Underviisning, og skal husbonden i dette Tils fælde ei alene betale Omkostningerne paa hans Oplæs relse, men ogsaa ansees med Mulct fra 50 til 100 Rbd. Sølv, halvt til Laugets Kasse og halvt til Fattigvæs fenet. 13.) Skiendt den 12te Artikel bestemmer en Drengs Læreaar i Almindelighed, skal det dog ikke være formeent en Laugsbroders Son eller Slægtning, naar han har opnaaet sit 18de Aar og derhos underkastet sig den i bemeldte Artikel anordnede Eramen, samt imod at han erlægger den sammesteds fastsatte Betaling, at indskrives som Riebmandskarl, hvad enten han har tient ved Handelen eller lagt sig efter Studeringer, eller arbeidet paa Handelscontoirer, naar Faderen eller den beslægtede Handels- Interessent enten endnu er i Lauget, eller, hvis han er død, dog indtil sin Død var forbleven i samme. Ligeledes skal det være tilladt, at et skikke. ligt ungt menneske, der først, efterat have opnaaet sit 17de eller 18de Aar og erhvervet fig nogle forkundska ber, faaer Lyst til at lære Handelen, maa af en Laugss broder antages i Lære som Dreng 1 eller 2 Aar Fore tere, end for andre Lærlinge er bestemt. Dog skal han, fors<noinclude><references/></noinclude> epiryg4tkf6k604o46o06xtrdz22it5 104 105735 404869 402834 2026-04-26T10:35:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404869 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||155}}</noinclude>Laugs-Art. f. Kiøbm. i Aalb. 18-20 §. skulle deri være flittige, ærlige og nidkiære, saa at Husbon, 2 Jun. den ikke ved deres Skiedesløshed eller uagtsomhed lider nogen Skade eller Creditspilde. Tilfoies det, som er Karlene eller Drengene betroet, nogen Skade ved deres Efterladenhed, bør de eller deres Cautionister svare dertil. Forbryde de sig ved Utroskab eller andre grove For feelser, straffes de efter Lovene, og miste deres Rettigheder i Lauget. 19.) Ingen Riobmand maa forlede en Andens Karle eller Drenge til at tage Tieneste hos sig. Forseer Nogen sig herimod, da boder Husbonden 10 Rbd. Selv, og Karlen for hver Maaned, han før Tiden forlader sin Tieneste, 4 Rbd. Solv, hvor hos han bør have forbrudt den ham for denne Tid ellers tilkommende Løn, alt til Laugets Kasse. Forlader en Dreng i Utide sin Husbondes Tieneste uden skiellig Aarsag, stal Husbonden være berettiget ikke blot til strax at hæve Contracten, men ogsaa til at forbyde Drengen at komme i Lære hos nogen anden Laugsinters essent. Dersom Husbonden doer eller ophæver sin Handel, inden Drengen er udlært, bør verkiobman den være denne behielpelig med at skaffe ham Tieneste hos en anden Interessent i Lauget, for at han der kan udtiene den tilbagestaaende Læretid. Men, skulde Lærs lingen ikke kunne faae Tieneste hos nogen anden Husbonde, og der fun staaer eet eller høist to Aar tilbage af hans Læretid, skal det være tilladt, at han, uagtet hans Læretid saaledes ikke er udløbet, maa, saafremt han har fyldt sit 18de Aar, indskrives som Karl, imod at han underkaster sig den i Art. 12 anordnede Eramen, og erlægger den sammesteds foreskrevne Betaling. 20.) Dersom Nogen, der i en anden Riebsted har været Interessent i et Handelslaug, agter at nedsætte sig i Aalborg og beviser, at han lovligen har opsagt sit for rige Borgerskab, skal det være ham tilladt at vinde 24 Bors<noinclude><references/></noinclude> d08qdokod612makbzfud1qwtx6u7at2 104 105736 404870 402835 2026-04-26T10:35:22Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404870 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 156||}}</noinclude>Laugs-Art. f. Kiøbm. i Aalb. 20-21 §. 2 Jun. Borgerskab i Aalborg og at indtræde i Lauget, imod at han for Indskrivningen betaler til Laugets Kasse 10 Rbd. Sølv, til Overkiøbmanden 4 Rbd. Sølv og til de Fattige efter Evne og Leilighed. Dog skal han, saas fremt han forhen har været Medlem af et Laug, der ei havde en ligesaa omfattende Handelsret som den, der tilkommer Lauget i Aalborg, kun være berettiget til der at drive samme Slags Handel, som han havde Net til at drive paa det Sted, han har forladt, med mine dre han vil underkaste sig den for Kiøbmændene i Aalborg anordnede Examen, i hvilket Tilfælde han skal nyde alle de Rettigheder, som tilkomme Laugets øvrige Interessenter. 21.) Det er iøvrigt en Selvfølge, at de almindelige Handelsanordninger blive gieldende for Kiøbmandsstanden i Aalborg i alle Tilfælde, for hvilke disse Laugsartikler ikke indeholde nogen sær ders fra afvigende Bestemmelse. 9 Jun. R. Kammer Pl. (Resol. 2 Jun.) ang. Repartis tion af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslusers Anlæg i Danmark, forskudsviis udbetalte Bekosts ninger for 1829. (Efter Afdrag af, hvad de, ifølge Pl. 9 Jun. 1829, indkomne Bidrag til den almindelige Beikasse have uds giort mere, end den af den Kgl. Kasse til Arbeide paa Hovedlandeveiene i Danmark, med videre, indtil Uda gangen af 1828, foreskudte Bekostnings- Sum, saavelsom efter Afdrag deels af bemeldte Veikasses i 1829 havte tilfældige Indtægter, deels af Rentebeløbet for et Aar indtil 31 Dec. 1829 af den ved Pl. 31 Dec. 1813 udskrevne, og i den Kgl. Kasse indbetalte, Fond, er den for Vei og Broes Arbeide og til øvrige derhen hørende Udgifter af den Kgl. Kasse for 1829 foreskudte Sum beregnet at have ialt beløbet fig til 12,941 Nbdle 23<noinclude><references/></noinclude> 97tk6gy4ikc73p0r42mn7dqyg1em2sb 104 105737 404871 402112 2026-04-26T10:35:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404871 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||157}}</noinclude>Pl. ang. Veivæsenet. 23 Still. Selv. Til at erstatte samme biiver, i 9 Jun. Overeensstemmelse med Fr. 13 Dec. 1793 § 66, og Pl. 30 Nov. 1804, det med Julii Qvartals Skatter 1830 udredende Bidrag til det egentlige Beiarbeide 24 Rbs. Selv og til Broers og Steenslusers nye Anlæg 3 Röß. Solv pr Tønde for det efter de i Bei-Frs. 30 og 31 §§ foreskrevne Regler bøiest ansatte Hartkorn, for det andet i Forhold dertil). p. 95. Cancell. Pl. ang. Qvartalscoursen for Jul., 22 Jun. Aug. og Sept. Ligelydende med Pl. 20 Mart. p. 98. (+) Gen. Postdirect. Pl. (Resol. 2 Jul.) ang. 3 Jul. Vognmandstarten f. Jul., Aug. og Sept. Kongen har bifaldet: at Vognmandstarten for Dans mark for Jul., Aug. og Sept. maa blive uforandret i Almindelighed, nemlig for et Par Forspandsheste eller stemplet Postvogn med 2 Heste 5 Mk Selv pr Miil, og for en mindre Vogn med 2 Heste, eller enkelt Hest til Estafette eller Forspand 4 Mk 4 St. Solo pr Miil; men derimod for Ribe og sierring Amter ikkun res fpective 4 M 8 St. og 3 Mt 12 St. Selv pr Miil, samt for Thisted Amt respective 4 ME 8 St. og 4 Mt Selv pr Miil. (+) Bkgiørelse fra Universitets Directionen 13 Jul. ang. det med Sorse Academie forbundne practise Agerdyrknings- og Forstinstitut. Da Forberedelserne til det practiske Agerdyrknings- og Forstinstitut, som ifølge Statuterne for Sorse Acas demie 28 Jan. 1827. SS 42-44 skal forbindes med dette, nu ere saa vidt fremmede, at det i næstkommende Efters aar kan blive fat i Virksomhed paa den Academiet tils hørende Hovedgaard Meerup ved Soree, saa blive her ved efter Kgl. Bemyndigelse foreløbigen bekiendtgiorte følgende Grundtræk af dets Plan og Indretning. I.) 25 Læres<noinclude><references/></noinclude> 8v82qlydmlj4pok4yaufy5pr6vcpd9a 104 105738 404872 402837 2026-04-26T10:35:31Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404872 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 158||}}</noinclude>Bkg. ang. Sorøe Acad. 1:6 §. 13 Jul. Læreanstalten er bestemt til theoretisk og practise Veiledning i Jordbrug og Forstvæsen, først og fors nemmelig for dem, som, efter at have ved Sorse Acas demie fuldendt deres academiske Cursus, maatte have Lyst og Leilighed til at lægge sig efter Landvæsenet og Bestyrelsen af Landeiendomme; dernæst ogsaa for Andre, som ville opoffre sig til Land- og Forstvæsenet, og allerede have erhvervet sig nogle derhen sigtende, især practiske, Kundskaber. 2.) Institutet aabnes den I Nov. 1830, til hvilken Tid de anmeldte Elever op tages indtil et Antal af ni, forsaavidt de findes qvalificerede til at modtage den Underviisning, som ved Ins stitutet gives. 3.) Som nødvendige Forkundskaber, hvorom Institutet skal forsikkre sig hos de Elever, der optages, ansees de Kundskaber, hvilke ifølge Anordn. om Almueskolerne i Kiøbstæderne 29 Jul. 1814 udfordres for at udskrives af Kiøbstædernes Borgerskoler. 4.) Paa Institutet antages i Reglen Ingen, førend han har opnaaet en Alder af atten Mar. Til Insti tutet skal enhver Eleve medbringe, og under sit Ophold der vedligeholde af Gang- og Senge-Linned samt Klæ der og Fodtøi, Bøger m. v., hvad nærmere ved Regles ment bestemmes, i Liighed med det, som finder Sted ved Elevers Optagelse i Soree, og som bliver enhver især ved hans Antagelse tilkiendegivet. 5.) Ansøgs ninger om at optages i Institutet indsendes til Dis rectionen for Universitetet og de lærde Skoler inden Udgangen af hvert Wars September Maaned. Optagelse i Institutet finder i Neglen kun Sted een Gang om Aaret, nemlig ved Underviisningens Begyndelse i Vinterhalvaaret. 6.) Underviisnings: Gienstandene for Institutets Elever ere: a) Læren om Agerdyrkning og Creaturers Opdræt, med de øvrige til Hovedgaardes hensigtssvarende og fordeelagtige Drivt henhørende Fores tagen-<noinclude><references/></noinclude> f2tmaduobdr4rqud1k0rnt9rwzvncpw 104 105739 404873 402838 2026-04-26T10:35:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404873 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||159}}</noinclude>Bkg. ang. Sorøe Acad. 6-8 §. tagender, saavel theoretisk, som i Særdeleshed practise 13 Jul. ved Veiledning til de vigtigste i Landbruget forefaldende Haandgierninger, saasom Saaening, Ploining m. v. b) Forstcultur; c) Haugedyrkning og Frugttræers For ædling; d) Veterinairvidenskabens forskiellige Grene, fornemmelig ved practise Anviisning; e) det nødven digste og i Landbruget meest Anvendelige af Naturvis denskaberne; f) Mathematik, i Særdeleshed med Hens syn til Landmaaling, Nivellering og deslige; g) Korts Tegning og Copiering, samt Jord-Inddeling og Beregs ning, og endelig Landmaaling med Maalebord og Kiede. Til Sprogøvelser, saavelsom til Svømning, Ridning m. v., er ved Academiet Leilighed for dem, der ønske Undervisning heri. 7.) Betalingen for enhver Eleve er 200 Rbd. rede Sølv aarlig for Logis, Kost, Base, Lys og Brændsel, samt Underviisning, forsaavidt denne er nødvendig for Alle. Denne Betaling erlægges for hvert Qvartal forud, og uden at Tilbas gebetaling finder Sted, dersom Elevens Ophold paa Institutet af nogensomhelst Aarsag ophører inden vars talets Udgang. En særskilt Betaling bliver at ers lægge af dem, som enske Underviisning i Sprog og Legemsøvelser. Ligeledes bave Eleverne ved Indskriv ningen i Institutet at erlægge 10 Rbd. rede Solv til Institutets Bibliothek, og at fremlægge Qvittering for, at de have erstattet det Udlæg, der fra Institutet giores for enhver Eleve til Sengemadratser m. v., som derefter blive Elevens Eiendom. 8.) Naar Res stance paadrages af det fastsatte Contingent 200 Rbd. rede Selv aarlig, da advares Vedkommende om, inden fire Ugers Forløb at berigtige Restancen, og, saafremt Betalingen ikke paafølger inden Udløbet af denne Tidss frist, hiemsendes Eleven pag Værgens eller hans egen Bekostning fra Institutet, under Forbehold af Insti- tutets<noinclude><references/></noinclude> 30v8k6dyo3eh2ytgp087ejupe1am01a 104 105741 404874 402840 2026-04-26T10:35:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404874 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||161}}</noinclude>Bkg. ang. Sorøe Acad. 14 §. befindes enten unyttigt for ham eller endog skadeligt for 13 Jul. Andre. Cancell. Pat. for Slesvig og Holsteen ang. Ops 13 Jul. hævelse af den for de ugentlige Torvedage hidtil giela dende Torvetime. p. 99. Raadstue-Pl. ang. Mesterstykke for Uhr 21 Jul, magerlauget. p. 167. Da det hidtil gieldende Mesterstykke for Uhrmas gerlauget i Rbbvn ikke længere findes hensigtssvarende, faa har Magistraten, i Kraft af den ved Rescr. 24 Dec. 1823 dertil givne Bemyndigelse, fastsat, at Mesterstyk ket for bemeldte Laug skal herefter bestaae i Følgende: 1.) At forfærdige enten et af de sædvanlige Stueuhre eller Taffelubre tilligemed sammes Indretning til at flaae Fuldslag og varteer med sædvanlig Repetition, eller et Lommeuhr, nemlig: et Repeteer - Uhr med Spinbelgang eller almindelig Cylinder. Gang, eller ogsaa et andet Uhr med Echappement dupler, Ankergang, Eirkelgang eller den saakaldte Chronometergang; og skal det staae Svenden frit for iblandt disse Uhre at vælge hvilketsomhelst til Mesterstykke. 2.) Foruden denne practise Prove, ihenseende til et enkelt Uhr, skal tillige opgives ham et andet af de nævnte Uhre efter Valg af dem, for hvilke Proven aflægges, hvortil han under strængt Tilsyn har at forfærdige Ridset, og ved sammes Aflevering at afgive en efter eget Ønske enten mundtlig eller under Opsyn udarbeidet skriftlig fors Flaring, der kan godtgiøre, at han kiender enhver Deels Betydning og Virkemaade. 3.) Skulde Nogen foretrække en vanskeligere Prove, nemlig: enten et astronomise Penduluhr eller et Chronometer, kan faas dant tilstedes, dog at Uhret, foruden at Arbeidet, hvad Udførelsen angaaer, undersøges af Lauget, eller hvem andre<noinclude><references/></noinclude> c68k0m3fchr0rcuhq5hpgk01s803xjq 104 105742 404875 402841 2026-04-26T10:35:41Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404875 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 162||}}</noinclude>Pl. ang. Mesterstykke f. Uhrmagerl. 3 §. om, 21 Jul, andre i Kbhvn etablerede Kunstnere samme maatte tils kalde, tillige underkastes en Prøve af Professor Astros nomic eller af andre Mænd, der kunne anstille saadanne Jagttagelser, at de derefter erklære sig overbeviste at det producerede Uhr er passende for det tilsigtede videnskabelige formaal. Endvidere har en faadan Uhrmager ogsaa at underkaste sig en theoretisk Prove i de Kundskaber, der ere uomgiængeligen nøds vendige for hans Fag, nemlig: Begyndelsesgrundene af Mathematik og Mekanik samt en fuldstændig Kundskab om Grundsætningerne for den høiere Uhrmagers kunst, og ved at udarbeide en neiagtig Tegning af en eller flere Dele af et Uhr, tillige at godtgiore, at han er øvet i Maskintegning. 10 Aug. Cancellie-Pl. for Danmark, ang. Afdragsrettens Ophævelse imellem de Kgl. Danske og de Keis serl. Kgl. Østerrigske Stater. p. 100. Gr. Ligesom Afdragsretten, ved den tydske For bundsact 8 Jun. 1815 Art. 18, og den tydske Forbundsforsamlings Beslutning 23 Jun. 1817, allerede er ophævet mellem Hertugdommene Holsteen og Lauenborg og de Keiserlig Østerrige til det tydske Forbund hørende Lande, saaledes er der og nu afsluttet Convention be træffende en yderligere giensidig Ophævelse af Afdragsretten imellem de Kgl. Danske og de Keiserl. Kgl. Østers rigffe Stater. De Bestemmelser, som indeholdes i denne Convention, ere følgende: 1.) Ved ingensomhelst Formues Udførsel fra Kongeriget Danmark og Hertugdommet Slesvig til de samtlige Keiserlig - Kgl. Østerrigske Stater i Almindelighed, eller fra Hertuga dommene Holsteen og Lauenborg til de ikke til det tydske Forbund berende Østerrigske Lande, og ligesaalidet ved nogensomhelst Formues Udførsel fra de samtlige ster= rigste<noinclude><references/></noinclude> dqubni7zfaatbmtvrxcvbyk0s8mmb3h 104 105743 404876 402842 2026-04-26T10:35:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404876 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||163}}</noinclude>Pl. ang. Afdragsr. Oph. §. rigfte Stater i Almindelighed til Dank og Slesvig, 10 Aug, eller fra de ikke til det tydske Forbunorende Østers rigske Lande til Holsteen og Lauenborg al der, hvad enten saadan Udførsel skeer formedelst undring, eller Arv, eller Legat, eller Medgift, eller ve, eller paa anden Maade, erlægges nogetsomhelst rag (gabella hereditaria) eller Udvandringsafgifensus emigrationis), med Undtagelse af de alwelige Afgifter, som ere forbundne med en faldenv, et Legat, et Salg, o. s. v., og som, uden Henstil, om Fors muen bliver i Landet eller drages ud samme, om den nye Besidder er en Indlænding ellen Fremmed, maatte være at udrede i de Danske oe Østerrigske Stater, faasom Arveafgifter, Stempgifter, Tolds afgifter og deslige. 2.) Den foran emte Fribed skal dog, men under Forbeholdenhed af d derom ved Forbundsacten og Forbundsbeslutning er fastsat ihenseende til de til det tydske Forbumorende Pros vindser i begge Stater, Fun strække sil det Afdrag og de Udvandringsafgifter, som tilflydelandsherlige Kasser, og bliver saaledes Individer,ommuner og offentlige Stiftelser forbeholdt den dtilkommende Afdragsret. 3.) Bestemmelserne i wovenstaaende I og 2 Art. skulle træde i Kraft fra ddag, da den fra den Danske Regiering ubstædte Erklig om denne Gienstand er bleven udverlet imod en varende Er klæring fra det Keisert. Kgl. Østerrighof (*), og finde Anvendelse i alle Formue-Udførselfælde, hvor Afdrag i Formuen ellers endnu skulde s 4.) Den Frihed, som er bestemt i den foregaae I, 2 og 3 Art., skal kun strække sig til Formu Som en Følge (") Denne Udverling har fundet Sted den un 1830,<noinclude><references/></noinclude> n8qy2nyawxov4mbxa1a3awz8neo7ieg 104 105744 404877 402843 2026-04-26T10:35:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404877 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 164||}}</noinclude>Pl, ang. Afdragsr. Oph. 4 §. 10 Aug. Følge heraf blive, uagtet denne Overeenskomst, de Dans ske og Østerrigske Lovbud i deres Kraft, og skulle de lovbestemte Gebyhrer udredes, som angaae den Udvans drendes Person, hans personlige pligter og hans Forpligtelse til Krigstieneste. Heller ikke bliver for Fremtiden nogen af begge Regieringer indskrænket i Lovs givningen for deres respective Stater, med hensyn paa Forpligtelsen til Krigstieneste og den Udvandrendes pers sonlige Pligter. 24 Aug. Cancellie Pl. ang. Undervisningen i Gymnastik for Abbvns og forstædernes Drenges børn. p. 102. [E. I. p. 673]. Gr. I Anledning af pl. 25 Jun. 1828, har den Kgl. Direction for Almues og Borger-Skolevæsenet i Kbhvn indgivet et Forslag angaaende Maaden, hvors paa Kongens Villie kunde være at udføre i Hovedstaden. Bemeldte Forslag er af Cancelliet blevet Kongen fores lagt, og det har derpaa behaget Ham at bemyndige Directionen til, i Overeensstemmelse med fornævnte af samme lagte Plan, paa Stadens almindelige Skolevæsens Bekostning, at organisere de fornødne Indretnin ger for den gymnastiske Underviisning; og derhos at foreskrive følgende Regler for Benyttelsen af disse Ind retninger: 1.) at ikke alene de offentlige Skoler, som henhøre under ovenmeldte Directions Virkekreds, og hvori Drengebørn undervises, skulle, forsaavidt de ikke ere forsynede med egne, hensigtsmæssige Gymnas stik: Indretninger, benytte de Anstalter, som dertil organiseres, efter den nærmere Bestemmelse om Sted og Undervisnings Tid, som meerbemeldte Direction i faa Henseende giver; men at det samme, under lige Betingelse, og skal giælde for de, under Directionen staaende, private Skoler. 2.) At enhver Skolebe Styrer<noinclude><references/></noinclude> 5lmkc3w0q6pcwrbq70adhva3wb4ye05 104 105745 404878 401592 2026-04-26T10:35:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404878 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||165}}</noinclude>pl. ang. Underv. i Gymn. f. Drenge 2-5 §. styrer enten selv skal ledsage Skoledrengene, eller, ved 24 Aug, en paalidelig Lærer, lade dem ledsage til Underviiss nings-Anstalten for Gymnastik, hvor Den, der har ledsaget Børnene, skal overvære Undervisningen. 3.) At enhver Bestyrer af en privat Skole, ved hver Maaneds Udgang, fal, for Underviisningen i Gymnas stik, erlægge til Formanden i Sognets Skolecommission en Godtgiorelse til Stadens Skolevæsen af 12 St. Solv for hvert, til Skolen henhørende, Drengebarn. 4.) At der vel, naar Forældre, eller de, der staae i Forældres Sted, skriftlig begiere deres, i en privat Skole gaaende, Drengebørn undtagne fra at tage Deel i den gymnastiske Underviisning, bør tilstaaes saa dan Undtagelse; men at ovenanførte Betaling ikke desto mindre bør erlægges for det fulde Antal Drengebørn, som besøge Skolen. 5.) At Bestyrerne af de pris vate Skoler skulle være berettigede til at fordre de, af Deeltagelsen i den gymnastiske Underviisning flydende, Udgifter, efter rigtig Fordeling, godtgiorte af fors ældrene eller andre Vedkommende, foruden den øvrige betingede Skoleløn, uden at den oven indrømmede Unds tagelse fra den gymnastiske Underviisning skal fritage nogen for at give faadan Godtgiørelse. Cancell. Pat. for Slesvig og Holsteen ang. Op 24 Aug. hævelsen af den i nogle Kiøbstæder og laugsberettigede Flækker hidtil gieldende Laugstvang henseende til Rugbrodsbagning, samt Ophævelse af Brodtar terne. p. 104. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Udskrivningen 25 Aug. af Magasinkorn, hoe og Salm f. 1831, tilligemed Bestemmelsen af Priserne, hvormed de Magasinkorn- og Fourage-Qvantiteter f. 1830, som in natura ei ere blevne reqvirerede, skulle betales. p. 106. m XX Deel. N.<noinclude><references/></noinclude> jh7dc4b24f9t6tpwgaegs58xjkkf45r 104 105746 404879 403374 2026-04-26T10:35:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404879 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 166||}}</noinclude>Pl. ang. Bidrag t. Digekassen. 31 Aug. 8 Sept. 10 Sept. R. Kammer Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Udskrivningen af de ifølge Pl. 29 Jan. 1800 af samtlige Marsklande til den almindelige Digekasse frems deles ydende Bidrag. p. 108. Pl. ang. Ophævelsen af det ved danske Stibes Ankomst til Havne i Levanten hidtil erlagte Consulatgebybr. Gen. Toldkamm. og Commerce -Coll. p. 109 (*). Til Lettelse for Kongens Undersaatters Handel og Skibsfart paa Levanten, har Kongen aldeles ophævet den Afgift af 2 pet., som hidtil er bleven erlagt til de Kgl. Consulat Embedsmænd i Gebyhr af Ladningernes Værdie i danske, til og fra Havne i Levanten ind og udgaaende, Skibe, hvorimod der til Consulerne eller Viceconsulerne sammesteds bliver, naar danske Skibe indkomme i en Havn under deres Consulatdistrict og der losse eller indtage Ladning, at erlægge det for de Kgl. Confulat-Embedsmænd i Almindelighed bestemte Gebyhr. Sportel-Reglement for Rettens-Betiente i Island. Cancell. p. 110. [C. 2. p. 754]. Gr. Da der hidtil ikke have været foreskrevne faste og almindelige Regler for de Betalinger, som paa Island skulle erlægges for de Forretninger, som udføres af Nettens Betiente sammesteds, saa har Kongen væs ret betænkt paa at afhielpe denne Mangel. Efterat have indhentet de i saa Henseende fornødne Oplysninger, har Kongen overveiet, hvorledes denne Gienstand kan ordnes paa en til Beboernes Vilkaar og de øvrige Fors hold (*) Under samme Datum er en Pl. af lige Judhold udkommet for Hertugdommene.<noinclude><references/></noinclude> kf2fsq8w6p4aj2wkzd5fo77vvlxl6ai 104 105747 404880 403479 2026-04-26T10:35:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404880 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||167}}</noinclude>Sportel-Regl. f. Retsbet. i Isl. 1-10 §. hold paa bemeldte Land svarende Maade, og har nu 10 Sept. fundet for godt, at byde saaledes som følger: 1 Cap. Om de Betalinger, som blive at erlægge i Anledning af de egentlige Tingsager. 1 5.) 1) For Stevnings Udtagelse, naar Parten, i Stedet for at udstede Kaldsseddel, forlanger Stevningen udstedt under Dommerens Haand og Segl, dog efter det af Parten indgivne Concept, 20 ß. 2.) For Sagens Anbangiggiorelse og videre Behandling, og berunder Protocollens Førelse, 48 B. 3.) For Sas gens Paakiendelse 48 ß, som betales ved Sagens Optagelse til Dom. 4.) Forsaavidt der under samme Sag udtages flere forskiellige Stevninger, blive de i §§ 1 og 2 ommeldte Gebyhrer at udrede for hver Stev ning især. Det i § 3 omhandlede Gebyhr bliver at tilsvare af Sagsøgeren, men, forsaavidt Contrasøgsmaal finder Sted, tillige af Contrasagsøgeren. For ethvert Vidne at afbore 16 ß. For Contraqvæs stioners Fremsættelse erlægges ingen særlig Betaling. 6.) For Masids udnævnelse til Syns eller andre deslige Forretninger betales 16 s, og ligesaameget be tales for Forretningens Beedigelse, saavelsom for ens hver anden Leds Modtagelse udenfor Vidneføring. 7.) I Skriverløn betales, hvad enten det er Tingsvidner, eller Domsacter, eller Kiendelsesacter, eller simple Afskrifter, for Urket 24 ß., Skrivematerialier deruns der indbefattede. 8.) For Bekræftelse og Forsegs ling af en Domse eller Tingsvidne: Act betales 20 ß. 9.) Hvor Sagens Værd ikke overstiger 25 Rbd., betales de i de foregaaende §§ 1-7 bestemte Gebyhrer kun med det alve. 10.) I Politiesager, der reise fig af Suusbonders og Tyendes giensidige Forhold, betales kun ialt 24 ß. med Tillæg af 12 ß. for hvert Urk, Acten, naar den gives beskreven, overstiger 2. I an 2 dre<noinclude><references/></noinclude> k00gh18qy118chfym06f0wsy7e44fn2 104 105748 404882 402847 2026-04-26T10:35:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404882 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 168||}}</noinclude>Sportel-Regl. f. Retsbet. i sl. 10-15 §. 10 Sept. dre Politiefager betales det sædvanlige i de ovenstaaende §§ foreskrevne Retsgebyhrer. 11.) For Mods tagelse til Protocollen af en Declaration om et eller andet, som ikke henhører til nogen ved Retten staaende og forhen der anhengiggiort Sag, betales af den, der fremsætter samme til at indføres, 16 ß. 12.) Ved Overretten erlægges i alle Tilfælde det dobbelte af det Gebybr, som for samme Handling vilde blive at erlægge ved Underretten, dog med Undtagelse af Skriverløn nen, der kuns betales efter § 7. 13.) Ligesom i offentlige Sager intet Retsgebybr bliver at erlægge, men derimod Retsbetientenes derved foraarsagede vir kelige udgifter efter rigtig og fpecificeret Regning at erstatte blandt Sagens øvrige Omkostninger, saaledes bemyndiges og Amtmændene til at tilstaae Uformus ende frie Proces, forsaavidt de, efter Sagens Beskafs fenhed og deres under Forligs Proven viste Forhold, dertil kunne ansees qvalificerede. Hvor saaledes frie Proces er forundt, bliver det Rettens Gebybr, og den Skriverløn, som ellers den beneficerede Part skulde udrede, at tilsvare af modparten, naar denne ved Dom findes skyldig til at betale Processens Omkost ninger. 14.) Tingsvidner, der afholdes for at be. vise Ulykkestilfælde, der skulle tiene til at bevirke Moberation i Skatter, eller til at hiemle Præmie for Druk nedes Redning, behandles som offentlige Sager; men de bør ordentligviis afholdes til de sædvanlige Tings tider, saa at Udgift derved ei paadrages det Offentlige. 15.) Naar en privat Sag, i Medhold af Anordningerne, forlanges foretaget uden for de sædvanlige Tingdage eller Steder, bliver vel intet videre Retsgebyhr at erlægge, end hvad de foranførte Bestemmelser indeholde; men, hvis Dommeren derfor maa giøre særskilte Reis ser, betales ham, foruden de befalede Retsgebyrer, 1 Rbd.<noinclude><references/></noinclude> tu91kh5ka3d7ms03u7cojjee375vuou 104 105749 404883 401596 2026-04-26T10:36:01Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404883 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||169}}</noinclude>Sportel-Regl. f. Retsbet. i Isl. 15-17§. Rbd. for hver Dag. Dette gielder hvad enten det er en 10 Sept. Domssag, elle en Besigtelses-, Gransknings-, Delings- eller anden deslige Forretning, hvori ikke Dom forlanges. En Forretning maa i Almindelighed fortsættes i det mindste i8 Timer, naar Betaling for mere end een Dag skal kunne fordres; men kan en Forretning tilendebringes i et kortere Timetal, bliver dog Betaling at erlægge som for en heel Dag. Hvis Forretningen paa eengang va rer i mere end 8 Timer, beregnes den for 1 Dag. Naar iøvrigt de ovenmeldte Sager, efter at være fores tagne til overordentlig Tid og Sted, fortsættes paa de ordinaire Tingsteder, betales denne Fortsættelse ikkun med de sædvanlige Retsgebyhrer. 16.) I foranførte Tilfælde bør Reqvirenten og give Dommeren frie Bes fordring til og fra Tingstedet, eller og betale samme ef ter billig Regning. Til en Dagsreise regnes 5 Mile om Sommeren og 2 om Vinteren. Jevrigt skal det indtil videre være overladt Amtmanden at foreskrive saa danne nærmere Regler for Befordringsudgifters Bes stemmelse, som efter de locale Forhold maatte ansees passende, ligesom denne Embedsmand og skal være bes myndiget til ved fin Resolution at afgiere de Spørgs maale, som i enkelte Tilfælde maatte opstaae angaaende de Fordringer, som i saa Henseende giøres. 2 Cap. Om Gebyhrer, som for Foged- Forretnin ger blive at erlægge. 17.) For en Arreste, Sequestrationss, eller Fors buds Forretning, naar samme skeer i Gods, hvor under ei alene saavel rørlige som urørlige Ting, men ogfaa udestaaende Gieldsfordringer indbefattes, samt for en Executions- eller Afsættelses Forretning betales til Byefogden eller Sysselmanden, som Kongens Fo ged, i Forhold til Størrelsen af den Sum, hvorfor Fors retningen foretages, saaledes: M3 For<noinclude><references/></noinclude> 89kx9ujuld8026m121n16zpa4l2ook1 104 105750 404884 401597 2026-04-26T10:36:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404884 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 170||}}</noinclude>Sportel-Regl. f. Retsbet. i Isl. 17-20 §. 10 Sept. For Summer indtil 10 Rbd. incl. fra 10 Rbd. indtil 20 Rbd. <-20 50 - 100 -150- - 36 B. 72 = 501 Nbd. 12 = I 100 1501 48 = - '72 = - 48 -200- - 500 200-2 500 2 og derover 3- 18.) Dersom Arrest paa Person skulde forefalde paa Island, betales i Gebyhr til Fogden 3 Rbd., og dersom Arrest tillige skeer i Gods, betales derfor efter § 17+ 19.) Naar Forretningen ei tilendebringes paa den Dag eller at, den begynder, enten ferdi dens Widt leftighed ei tillader det, eller fordi Reqvirenten forlanger den udsat, betales atter det i §§ 17 og 18 befalede Ges byhr for hver følgende Dag, hvoraf der anvendes over 4 Timer paa samme; men, naar der til Forretningens Fortsættelse ei bruges mere end 4 Timer, betales for denne Fortsættelse hver Gang kun det halve af bemeldte Salarium. Naar derimod Fogden, enten formedelst fine øvrige Forretninger, eller af andre Aarsager, som Parterne ei foranledige, udsætter en Forretning, der ellers paa een Dag kunde sluttes, ber Gebyhret ikke ders ved forhøies. Hvor en Forretning uafbrudt forts sættes i længere Tid end 8 Timer, betales endvidere for denne længere Tid, naar den ei overstiger 4 Timer, halvt, og ellers fuldt Gebyhr efter §§ 17 og 18. 20.) Naar Execution requireres efter flere Domme, Forlig eller Resolutioner (hvor saadanne efter Anordningerne give Net til Udpantning) hos een og samme Person, bes tales Executions Gebyhret for hver af disse særskilt. Ligeledes bør der, naar Erecution efter een og samme Dom, Forlig eller Resolution reqvireres hos flere end een Person, holdes og betales en Forretning for hver Pers<noinclude><references/></noinclude> 4jmi2b4ji7wh2mvqcpizz44jxlh6dl1 104 105751 404885 403375 2026-04-26T10:36:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404885 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||171}}</noinclude>Sportel-Regl. f. Retsbet. i Isl. 20-27 §. Person; dog er dette ei at forstaae om det Tilfælde, 10 Sept. hvor disse forskiellige Individer have fælleds Eiendomme, hvori Udlæg giøres; ligesom der ei heller, fordi de Ting, hvori Udlæg gieres, befinde dem paa forskiellige Steder, tilkommer Fogden nogen Forhøielse i Betalingen, undtagen forsaavidt Forretningen derved maatte blive saa vidtløftig, at § 19 vilde medføre forhøiet Salarium. 21.) For en Relarations Forretning betales efter § 17, naar den angaaer Gods, og efter § 18, hvor en personlig Arrest derved ophæves. 22.) For at iværksætte en Jnqvisition efter Privates Begiæring, betales 32 ß. 23.) For en Forretning, hvorved nos gen udkastes af Jord eller Huus, han har i Besiddelse, eller indsættes i Besiddelsen af Huus eller Jord, betas les I Rbd. 24.) For en Synsforretning i Anledning af tilfoiet Legems: Beskadigelse, naar samme skeer efter Privates Begiæring, betales 80 ß. Men for at fyne fundne dode Mennesker, betales intet. 25.) For Beskrivelse af de ommeldte Forretninger erlægges Urkebetaling efter § 7. hvorhos der for Forseglingen bes tales efter § 8.26.) For Forretninger i Anledning af Strandinger nyder Fogden, foruden Reisegodtgisrelse efter § 16, 1 Rbd. Selv daglig i Diætpenge. 27.) Naar Sysselmanden, for at iværksætte nogen af de i dette Capitel befalede Forretninger, har at giøre en Reise af mere end Miil, har Reqvirenten at godtgiore ham fine Reiseudgifter efter de i § 16 nævnte Regler. Jøvrigt bør saavel denne Godtgiørelse, som Gebyhret, alt forsaavidt sammelader sig forud bestemme, paa Embedsmandens Begiæring til ham betales inden han tiltræder Forretningen, og hvis den siden tilbagekaldes eller Forretningens Fremme nægtes, kan det er lagte ei kræves tilbage, undtagen forsaavidt de beregnede Reiseomkostninger bespares, eller der iøvrigt skulde være M 4 bes<noinclude><references/></noinclude> 6l8rv4w9k7dztxyjd9dxsxp3tnuf4i8 104 105752 404886 402849 2026-04-26T10:36:07Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404886 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 172||}}</noinclude>Sportel-Regl. f. Retsbet. i Isl. 27-29 §. 10 Sept. betalt mere end det Gebyhr, som for den udførte Fors retning kunde tilkommet Embedsmanden.t 28.) J beneficerede og befalede Sager, samt naar recution skeer efter Forlangende af Nogen, som i en offentlig Sag er tilkiendt Erstatning, saavelsom naar Underholdningsbidrag til separeret Hustrue eller uægte Børn, eller Tyendes Tilgodehavende hos Huusbonden ved Execution inddrives, erlægges ikkun Gebyhr, forsaavidt dette er erholdeligt hos den, hos hvem Udlæg skeer, efs terat den Fordring, for hvilken Execution foretages, er fyldestgiort. For Fuldbyrdelse af Domme i criminelle Sager efter offentlig Foranstaltning erlægges under ins gen Omstændigheder Gebyhr til Byefogden eller Sys felmanden; derimod bør han i alle Tilfælde nyde Ers statning for havte virkelige udgifter. 3 Cap. Om Betalingen for de Forretninger, som vedkomme Bestyrelsen af Pantebøger og Tings lysninger. T 29.) For at tinglæse og paategne et Skiode, et Pantebrev, en Udlægs-forretning. Skiftebrev, eller noget andet Document, som læses for at give Adkomst til en Eiendom eller derpaa lægge en heftelse, betales, i Forhold til den Sums Størrelse, hvorpaa Documens tet lyder, saaledes: Naar Summen er under 50 Rbd. fra fulde • 24 B. 50 til 100 Rbd. 36 100-> " 200- 48- 200 • 400 64- 400 - • 600-1 Rbd. 600 1000 I- 32 1000 2000 2 - 2000 3000 2- 48 og er Summen hoiere, da 3 Rbd., i hvor høi den end er. Forsaavidt Summen ei er bestemt i Penge, men i 27A=<noinclude><references/></noinclude> kjzouj4ohfy259ytg6soaehzss8u1ol 104 105758 404888 402855 2026-04-26T10:36:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404888 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 178||}}</noinclude>Sportel-Regl. f. Netsbet. i sl. 43-45 §. mes. 10 Sept. i større Partier solgte Varers Beløb bliver det at beregne efter nærværende §. 44.) Auctionsforvalteren har at foranstalte Auctionen forud kundgiort paa den Maade, som hver Steds Leilighed tillader, saavidt mueligt 8 Dage inden Auctionen holdes. I Alminde lighed beroer det paa de Vedkommende selv, hvorvidt Bekiendtgiørelse bør indskrænkes til den Rep, hvor Auctionen holdes, eller om den og bør see i flere eller færre Naboe-Repper; ligesom det og maa overlades til dem, hvorledes Placaternes Omsendelse skal foranstal tes. Men, hvis ikke Vedkommendes Willie i foranførte Henseender kan erfares, eller de indbyrdes ere uenige, bør der, efter Vigtigheden af Auctionens Gienstand og andre Omstændigheder, vælges en saadan Fremgangss maade, hvorved de Paagieldendes Tarv bedst kan frems For Auctionsplacat at forfatte og skrive, betas les til Auctionsforvalteren 24 B., og naar han har at meddele Affkrifter af samme, da endvidere 8 s. for hver Afskrift; men de Vedkommende kunne selv besørge disse Afskrifter, om de hellere ville dette. Flere end 12 Exemplarer af Placaten bør ei falde Eierne af det solgte Gods til Byrde, medmindre alle Vedkommende have begiært, at et større Untal Placater skal af Auctionsforvalteren besørges.. 45) Naar Auctionsfors valteren maa indfinde sig, for at holde Auction over faste Eiendomme eller andre af de i § 42 nævnte Gienstande, men intet Salg af samme finder Sted ved Auctionen, hvortil det og hører, naar Hammerslag seer paa nærmere Approbation, men denne nægtes, betales for forgiæves Forretning 2 Rbd. Solv. Saas fremt Nogen lader flere deslige Ting sætte til Auction paa eengang eller een Eiendom opbydes i flere Dele, bliver dog ei at betale for mere, end to forgiæves Opraab; og, hvis der ved samme Auction og paa samme Dag<noinclude><references/></noinclude> b9dhc54igmk4ynnfcgnfdfva2c3h9qg 104 105760 404889 402857 2026-04-26T10:36:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404889 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 180||}}</noinclude>Sportel-Regl. f. Retsbet. i Isl. 49-53 §. 10 Sept. tales efter § 7, og Attestationer af en Auctionsregs ning betales med 4 B., hvor den indeholder færre end fire Poster, og ellers med I s. for hver Post. 50.) I Tilfælde af Licitationer betales i et og alt det samme, som er fastsat for de Auctioner, hvormed de nærs mest kunne sættes i Sammenligning. 51.) Da det er Reqvirenten, som har at afbolde Auctionsoms Fostningerne, saa vil det, om det i noget enkelt Tils fælde ved Auctions conditionerne giores Kiøberen til Pligt at godtgiøre disse, blive at iagttage, at denne Godtgiørelse betragtes som et Tillæg til det egentlige Auctionsbud, og Salariet beregnes af det samlede Bes leb af den Sum, hvorfor Titslaget er skeet, og hiint Tillæg. 6 Cap. Om den Betaling, som bor erlægges for Notarial: Forretninger. 52.) Byefogden i Reikavig og hver Syssel. mand for sit Syssel, hvilke forestaae Notarial Forrets ninger sammesteds, bør nyde for at iværksætte Protest paa en Verel for manglende Acceptation eller Betaling, naar Werelen lyder paa en Sum indtil 500 Rbd. incl. excl. til 2000 Rbd. incl. a fra 500 -2000 - -5000 - og derover I Rbd. 2 3 48 §. For hvilken Betaling, (der bliver at erlægge naar Forrets ningen er begyndt, fiendt Reqvirenten ikke forlanger den fuldført) Protesten tillige gives in forma beskre ven. 53.) Fer andre Protester, Beskikkelser, Stævningers notariale Forkyndelse og andre saadanne Forretninger betales 80 ß. Naar nogen af de her eller i § 52 ommeldte Forretninger skal foretages paa flere forskiellige Steder, da betales for Iværksættelsen paa det første Sted det ovennævnte Salarium, og for hvert af<noinclude><references/></noinclude> f2o6k4msb2eiml3d1dpf5wvswkbj4n0 104 105763 404890 402860 2026-04-26T10:36:26Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404890 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||183}}</noinclude>Sportel-Regl. f. Retsbet, i sl. 62-63 §. Drægtigheden større, erlægges fun 8 s. for hver Commer, 10 Sept. celest, dog at Betalingen for disse større Skibe ei i det Hele bliver under 15 Mk. Hvor Skibe bringe Varer omkring til Forhandling i selve Landet, erlægges det halve af den Betaling, som ovenfor er fastsat for Handelsskibe. 8 Cap. Om Betaling for Repstyrere og andre Mænd, som bruges ved tinglige Forretninger. 63.) For en Stevnings Forkyndelse betales for enhver Person, der stevnes, enten det er Part eller Vidne, 36 B., som deles lige mellem begge Stevnevidner, Hveraf Repstyreren ordentligviis bør være den Ene. I Gieldssager, der ei angaae mere end 25 Rbd., ers lægges kun det halve af hiint Gebyhr. I alle offente lige Sager, samt de udi § 10 første Membrum omhandlede Sager, og i alle de Tilfælde, hvor den, der udta ger Stevning, har beneficium processus gratuiti, betales intet Gebybr for Stevningens Forkyndelse. Ovenanførte Betaling erlægges og i alle Tilfælde til Stevnevidnerne for at forkynde en Dom eller anden Retshandling, som ved Stevnevidner bør kundgiores den Paagieldende. Men, naar de bruges til at forrette Bestikkelser, Op og udsigelser og andre lignende Ærinder, hvorfor de ei bør undslaae sig, kunne de i alle Tilfælde, og uden Hensyn til Belobets Størrelse, kræve den ovennævnte fulde Betaling af 36 ß. for hver Person, Forkyndelsen skeer for, men til Deling mellem begge Stevnevidner. Behøve Stevningsmændene, for at forkynde Stevninger eller andet, som i denne § er omhandlet, at reise over I Miil henab til Lands eller over Miil til Sees, nyder enhver af dem, hvad enten Gebyr for Forkyndelsen, efter det Foranforte, skal ers lægges eller ikke, men i første Tilfælde tilligemed Ges byhret 24 B. for hver Miil til Lands eller hver halve M2 Mill<noinclude><references/></noinclude> mxtmlmu72g3ap1z8w8qmpk4kod3lgjx 104 105765 404891 402862 2026-04-26T10:38:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404891 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||185}}</noinclude>Sportel-Regl. f. Retsbet. i Isl. 67-70 §. nen. til Brug under Retstrætter, eller til Regel ved en Skif, 10 Sept, tedeling, eller til Auctionsefterretning, eller hvilketsom helst andet Diemedet maatte være, betales til Synsmændene 1 Rbd., hvoraf Repstyreren, hvis han er den ene Synsmand, oppebærer de 60 ß. og den anden 36 B., imod at Repstyreren fører Forretningen i Pens Ere de begge Nepstyrere eller ingen af dem er det, deles Gebyhret lige mellem dem. For Deling af Gaare des Marker og Zuse betales det samme. For Syn og Vurdering over Losore erlægges 64 B. til lige Deling. Skulde i noget Tilfælde et dobbelt Antal Mænd bruges til Syn eller Vurdering, vil dobbelt Betaling blive at udrede, saa at hver især nyder den samme Betaling, som naar Forretningen afholdtes af to Mænd. I alle Tilfælde nyder hver Syns- og Burs deringsmand, naar han skal møde ved Retten for at afhiemle Forretningen ved Eed, et Tillæg af 16 8. 68.) For de Mænd, hvad enten Repstyrere eller andre, der bruges som Vidner ved Skifteforretninger, samt til at gaae Skifteforvalteren tilbaande ved Forseglina ger, Registreringer, Tilfigelser o. f. v., maa Skiftes forvalteren føre Boet til Udgift fra 1 til 15 Rbd. i Forhold til Boets Formue og det Arbeide, som ved slige Forretninger forefalder, dog at dette ikke overstiger af det i § 35 hiemlede Skiftefalarium. Skulde nogen ville fore Anke over den af Skifteforvalteren i saa Henseende tilstaaede Betaling, tilkommer det Overovrig heden at afgiøre denne Anke. 69.) Naar Repstyreren efter Sysselmandens Ordre, som dennes Fuldmægtig, og paa hans An- og Tilsvar, udfører nogen Foged Forretning, erholder han det halve af det i § 17 bestemte Gebyhr for deslige Forretninger, men det andet halve tilfalder Sysfelmanden. 70.) I de Tilfælde, hvor Anordningerne giøre Repstyreren det M3 til<noinclude><references/></noinclude> in0xp1o1g8zkl8jamebd671qlz10jhe 104 105766 404892 402863 2026-04-26T10:38:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404892 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 186||}}</noinclude>Sportel-Regl. f. Retsbet. i sl. 70-75 §. 10 Sept, til Pligt at foranstalte Udpantninger, nyder han 24 B. af enhver, hos hvilken en saadan Udpantning skeer, samt Reisen betalt efter § 63. 71.) Forvalter Rep styreren, i Sysselmandens Forfald og efter hans Fuld magt, ubetydelige Auctioner, nyder han udeelt det i § 41 bestemte Salarium, men naar Sittefæ, efter fors giæves Oplysning og Fodring i lovbestemt Tid, af Repe styreren sælges ved offentlig Auction, nyder han i Sas larium Deel af Auctionsbeløbet og Sysselmanden Deel. 72.) For Delinquenters og Rømningsmænds Hæftelse og Transport, erholder Repstyreren billig Betaling for deres Underholdning, efter Overøvrighedens Bestemmelse, foruden Godtgiørelse for virkelige udgifter. For deres Baretægt nyder han ugentlig I Rbd. For hver Gang, han besørger saadanne Revselser med Riis, som Rescr. 25 Jul. 1808. §7, 3 Mai 1816 og 21 Mai 1823 foreskrive, efter Dom ereqverede paa de Skyldige, erholder han 2 Rbd. De i denne § indeholdte Bestemmelser gielde i lige Tilfælde for Reikas vigs Politiebetiente. 73.) Naar Passer, for hvis Paategning der efter denne Anordnings § 59 skal erlægs ges Betaling, paategnes af Repstyreren, nyder han den i bemeldte § bestemte Betaling. Lige Betaling nys der han, naar en Huusbond, som ei er skrivkyndig, i Overeensstemmelse med Rescr. 7 Apr. 1780, overdra ger ham at udstede Skudsmaal til et Tyende, eller og Huusbondens Skudsmaal, efter dette Rescript, af ham attesteres. 74.) De Vidner, der overvære Auctioner eller Foged-Forretninger, nyde derfor hver en Betaling af 16 B. daglig; men ved de i § 70 oms handlede Udpantningsforretninger kun det halve; derimod haver Notarius publicus selv at forfkaffe de Vidner, som skulle overvære Forretninger, uden videre Wyrde for Reqvirenten. 75.) Forsaavidt Syns og Dura<noinclude><references/></noinclude> 2obx4digqkygdgqkso369kdqp26ig9b 104 105767 404893 402864 2026-04-26T10:38:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404893 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||187}}</noinclude>Sportel-Negl. f. Retsbet. i sl. 75-79 §. Vurderingsmænd maae giore Reiser til det Sted, 10 Sept. hvor Forretningen skal iværksættes, forholdes efter § 63; men Rettens - Betient ber ei uden Nødvendighed udmelde eller tiltage Mænd, der boe saa langt borte, at Reiseudgifter derved giøres fornødne. Jovrigt bør disse Reiseudgifter og godtgiores i offentlige og benefices rede Sager, hvor forresten Mændene ingen Betaling nyde. 9 Cap. Almindelige Regler til Jagttagelse ved det Foregaaende. 76.) Alle i dette Reglement foreskrevne Gebybrer og Diætpenge bør erlægges i Rigsbankpenge Solv. Ligeledes ere de Summer, i Forhold til hvilke Gebyhrer blive at betale, at forstaae om Rigsbankpenge Solvi og naar Gebyhret skal udredes af eller i Forhold til Sedler og Tegn, bør disse reduceres til Sølv efter den i Island, ifølge Pl. 11 Mai 1819. § 1, ved Betalingstiden gieldende Qvartalscours. Jovrigt bor de Ved kommende være pligtige, i Stedet for den dem tillagte Pengebetaling, at imodtage andet gyldigt Lovore, beregnet til Penge efter den ved Betalingstiden giels dende Capitelstart. Dog er denne Regel ikke anvendelig paa de Gebyhrer, som blive at erlægge ved Overs retten, og som bør beregnes Kongens Kasse til Inds tægt. 77.) Den Forboielsesafgift af 12% pE., som hidtil har været svaret af Retsgebyhrerne i Island, skal for Fremtiden være eftergivet. 78.) I de Tilfælde, i hvilke nogen af de i dette Regl. omhandlede Forret ninger betales i Forhold til Tiden, samme vedvarer, bør der i Protocollen stedse anmærkes Klokkeslettet, naar Forretningen begynder og naar den sluttes. 79.). For Papiir og andre Skrivematerialier til Acters og andre Forretningers Beskrivelse eller Udskrifters Udstes belfe erlægges ingen særskilt Betaling; men Indbin № 4 dins<noinclude><references/></noinclude> 90o3jht8fwatc3ekjvkfq11yfwymsgn 104 105768 404895 402866 2026-04-26T10:38:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404895 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 188||}}</noinclude>Sportel-Regl. f. Retsbet. i Jol. 79-82 §. 10 Sept. Dingen, hvor den behøves, betales for sig. I Henseende til Acters og Udskrifters udstedelse bor iøvrigt Pl. af 9 Apr. 1783 iagttages; dog at det befalede Ans tal af Linier paa hver Side forhøies til 28 og Bogstav tallet i hver Linie bestemmes til 32 i Almindelighed, og hvor der, i Medhold af bemeldte Pl., behøves ikkuns een Margen, til 24; men hvor tvende forekomme, til 16. 80.) Naar Embedsmænd og andre Betiente nødsages til at giore Reiser til og fra det Sted, hvor deres Forretninger foretages, skulle de selv bekoste deres Befordring og Underholdning, undtagen i de Tilfælde, hvor der ved dette Reglement udtrykkeligen er tillagt dem Reiseomkostninger. 81.) Paa alle Acter og Documenter, for hvis udstedelse eller Paategning Rettens Betiente oppebære nogen Betaling, eller som angaae Forretninger, hvorfor Betaling af dem er oppe. baaret, bør den modtagne Betaling anfores baade med Tal og med Bogstaver; hvilket skal gielde saavel om den Godtgiorelse for Reiseudgifter, som maatte have fundet Sted, som om egentlige Gebybrer. For sommer den Embedsmand, der har oppebaaret Betas lingen, dette, bør han første Gang, han befindes i saas dan Forseelse, bøde fra 5 til 10 Rbd., 2den Gang fra 10 til 20 Rbd., 3die Gang fra 20 til 40 Rbd., alt Sølv, og 4de Gang have sit Embede forbrudt. Befindes nogen Embedsmand for Embedsforretninger enten at have oppebaaret Sportler eller anden Godts giørelse, hvor samme efter dette Regl. ei bør finde Sted, eller at have taget større Betaling end ved dette Regl. er hiemlet, da bør han, uagtet den, som erlagde Betalingen, deri har samtykket, for Iste Gang betale i Mulet fra 20 til 40 Rbd. Selv, samt have det formes get oppebaarne forbrudt til vedkommende Fattigkasse ; men i Gientagelses- Tilfælde skal han have sit Embede 82.) fors<noinclude><references/></noinclude> 2e4gg5ymetyis6omazbhtbortgdh75o 104 105769 404896 402867 2026-04-26T10:38:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404896 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||189}}</noinclude>Sportel-Regl. f. Retsbet. i Isl. 82-85 §. forbrudt. Men skulde nogen Embedsmand giøre sig 10 Sept. fyldig i noget fvigagtigt Forbold med hensyn til Sportlers Oppeborsel, skal han, om det end er første Gang, han saaledes findes skyldig, have sit Embede for brudt og efter Sagens Beskaffenhed yderligere ansees i Overeensstemmelse med Lovgivningens Grundsætninger. 83.) Alle Retsbetiente, som oppebære Sportler, bør holde en ordentlig Sporteljournal, inbrettet efter det ved foiebe Schema. Datum. ForretninAf hvem gerne. betales. efter hvad Gebnhret i 12ftrift for Regles Sølv. Betaling. mentet. Rbd. Mr. F. Denne Journal bør være forsynet med vedkommende Øvrigheds Authorisation og i det mindste een Gang aarlig efterfees og paaskrives af ovenmeldte Øvrighed, der noie bør paaagte, om den er ordentlig ført, og om nogen Urigtighed i Sportuleringen, ifølge samme, har fundet Sted. 84.) For Retsgebyhrer kan paa vedkommende Retsbetientes Begiæring, efter foregaaende Ordre af Amtmanden, foretages Udpantning, som dog ei maa forlanges førend 4 Ugers Forløb, fra den Tid af at regne, at fornævnte Retsgebyhrer og Afgifter burde været erlagte, ligesom og flig Udpantning heller ikke maa fee for Restancer, der ere over eet Aar gamle. Denne Udpantning iværksættes af Repstyreren. 85.) Udpantningsordren bør indeholde den Clauful: "paa Reqvirentens eget Uns og Tilsvar," med hensyn til at den, som Udpantningen er overgaaet, bør være berettiget til ved ordinair Rettergang at fagsøge Reqvirenten, fors saavidt den Fordring, hvorfor han har forlangt Udpant- M5 ning,<noinclude><references/></noinclude> n8sbftozfyj4yk6gcjszz0aaam9rz3u 104 105770 404897 402868 2026-04-26T10:38:42Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404897 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 190||}}</noinclude>Sportel-Regl. f. Retsbet. i sl. 85-88 §. 10 Sept, ning, maatte i nogen Henseende være urigtig. Jøvrigt 13 Sept. 14 Sept, følger det af sig selv, at vedkommende Rettensbetient, hvis Fordringen giøres ham stridig, kan, istedet for strax at forlange Udpantning, søge den Paagieldende ved sædvanlig Rettergang. 86.) For de Kongens Kasse tilfaldende Gebyhrer i Anledning af Retspleien bør forlanges Udpantning inden andre 4 Uger, efterat be i § 84 anførte 4 Uger ere forløbne. Forsømmes bette, bliver vedkommende Retsbetient selv ansvarlig for Beløbet. 87.) Alle de Bøder, som ifølge dette Reglement blive at erlægge, tilfalde vedkommende Fats tigvæsens Kasse. 88.) Foruden at dette Sportels reglement paa sædvanlig Maade bør kundgiores, bør et Eremplar af samme opbevares paa ethvert Tingsted, samt hos enhver Retsbetient eller Repstyrer være at finde til Eftersyn for Vedkommende, som begiære det. Raadstue Pl. at Befalingen angaaende rerceers tiden ved Kiøbenhavn er, formedelst det slette Veir, bleven contramanderet og de til Mode i denne Maaned indkaldte Frifolk tilladte at forblive ved deres Hiem. P. 169, Cancellie-Pl. (Resol. 1 Sept.) indeholdende en authentisk Fortolkning af Pl. 23 Apr. 1813 m. m. p. 137. [E. . p. 721]. Kongen har resolveret, at naar der i Anledning af Pl. 23 Apr. 1813 (Resol. 20 Febr.), der ogsaa skal være gieldende i Suspensions Tilfælde, skulde opstaae Tvist om Delingen af Embedets Indtægter og Udgifter imellem den virkelige og den constituerede Embedsmand, skal slig Tvist ikke afgiores af Doms stolene, men af vedkommende Överovrighed, som i Særdeleshed haver at bedømme Beregningen over de af den constituerede Embedsmand havte udgifter i Overeens -<noinclude><references/></noinclude> 7w8hinm34hgac1x9tth16tffq3bh20a 104 105772 404898 402869 2026-04-26T10:38:45Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404898 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 192||}}</noinclude>Pl, ang. aut. Fortolkn. af Pl. 23 Apr. 1813 14 Sept. Fomst mellem denne og den fungerende Embedsmand er fastsat en anden Regel. 20 Sept. 23 Sept. 25 Sept. 30 Sept. 15 Oct. Cancell. Pl. ang. Qvartalscoursen f. Oct., 27ov. og Dec. Ligelydende med Pl. 20 Mart. p. 139. Bekg. fra Politiet ang. Hundetegns Indløsning. p. 176. (†) Gen. Postdirect. Pl. ang. Vognmandstarten f. Oct., Nov. og Dec. Ligelydende med Pl. 3 Jul. Brodtaxt f. Kbhon. p. 170. Pl. f. Danmark, indeholdende Bestemmelser til at forebygge det udskrevne Mandskabs udeblivelse ved de aarlige Vaabenovelser, og naar det ellers er indkaldt til Mode ved de respective Regimenter og Corpfer. Cancell. p. 140. Gr. Da de hidtil gieldende Bestemmelser for at forebygge det udskrevne Mandskabs Udeblivelse ved de aarlige Vaabenøvelser, og naar det ellers er indkaldt til Mede ved de respective Regimenter og Corpser, ikke have havt den tilsigtede Virkning, saa har Kongen, til dette Diemeds Opnaaelse, fundet for godt at fastsætte som følger: 1.) Enhver Mand skal i sine 8 Tienestes aar, foruden de 2 første. Aars stadige Tieneste, giøre 4 faakaldte mynstringer, og det hvad enten han ved Sygdom eller andet lovligt Forfald er forhindret fra Mode til disse, i den Orden, Anordningerne foreskrive, eller ikke, med mindre han ved udtrykkelig Kgl. Refos lution fritages for nogen af disse Mynstringer eller lovligen er udløst, og som Følge heraf maa Ingen medbes les Afskeed af Krigstienesten ved den staaende Hærs respective Regimenter eller Corpfer, og altsaa ikke nogen Anden i hans Sted ved Sessionen udskrives, førend han har giort 4 Mynstringer; og den, som i det 3die, 4de, 5te eller 6te Aar er udebleven fra den aarlige Exerceers tid,<noinclude><references/></noinclude> d3kexkmk3nlm8sgvtmih2c3lkpivyrr 104 105774 404899 402871 2026-04-26T10:38:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404899 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 194||}}</noinclude>Pl. ang. det udskr. Mandsk. Udeb. 3 §. 15 Oct. tilkomne Tilfigelse, eller deres Permissionspasses Ind. hold, afgaae til rette Tid fra Legdet til Møde til de aarlige Mynstringer, eller naarsomhelst de ellers lovligen ere tilsagte til Mode. Forhindres Nogen ved Sygdom i at give Mode, da bør han strap anmelde faadant for Lægdsmanden, og foreløbigen derom til Regimentet eller Corpfet indsende Attest, om mueligt fra Districtss chirurgen, men i al Fald fra Lægdsmanden og Lægdsforstanderen, af hvilke de to første, faasnart saadant Sygdomstilfælde for dem anmeldes, strax personligen bor begive sig til den Syge, for ligeledes personligen at forvisse sig om hans Tilstand, ligesom Lægdsforstans deren, saavidt mueligt, bør søge at faae paalidelig Kundskab om den Paagieldendes Sundhedstilstand, inden han udsteder Attesten, i hvilken han derefter uds hvad han desangaaende har kunnet bringe i Erfaring, og hvad han maatte have foranstal førlig har at anføre, hvad bay tet. Naar Lægdsmanden har erholdt Anmeldelsen fra den Syge eller ellers, ifølge det ham paaliggende almindelige Tilsyn, er kommet til Kundskab om Syg dommen, bør det paaligge ham, inden 24 Timer hers om at giøre Indberetning til Lægdsforstanderen, og atter denne Sidste med første Post herom at indsende Beretning til Amtet, og bør denne Beretning tillige indeholde Oplysning om, til hvad Tid de forskiellige Anmeldelser fra den Syge til Lægdsmanden og fra denne til Lægdsforstanderen ere modtagne. b. Saasnart slig Anmeldelse af Amtet er modtaget, bør samme uophol. deligen foranstalte, at den Syge tages under Cuur af Districtschirurgen, der ligeledes uden Ophold har at afgive en fuldstændig Beretning til Amtet angaaende den Syges Forfatning. Gienpart af denne Lægens Beretning bør derefter af Amtet tilstilles Regimentet eller Corpset. c. De Soldater, som saaledes udeblive for<noinclude><references/></noinclude> ellbly1tfhnisjbc5dl1c3cgs1yjrck 104 105775 404900 402872 2026-04-26T10:38:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404900 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||195}}</noinclude>P. ang. det udstr. Mandst. Udeb. 3 §. formedelst virkelig befunden Sygdom, bor, naar denne 15 Oct. er hævet, hvorom Lægen strap har at giøre Anmeldelse for Amtet, forsaavidt de endnu ved deres Indkaldelse ere i de for dem til stadig Tieneste bestemte Aar, strax mode ved vedkommende Regiment eller Corps, og der indeholdes til Tieneste, saamange Dage længere som deres Mode ved hiin Sygdom er opholdt. Men forfaas vidt de, efter de for dem til stadig Tieneste bestemte Aar, ere indkaldte til de aarlige mynstringer, have de endnu samme Efteraar at møde ved Regimentet eller Corpset i saa mange Dage som Mynstringen er bestemt til, for saaledes at indhente det Forsømte. Er den Paagieldende ansat ved et Regiment eller Corps, hvis Mynstring finder Sted om Efteraaret, da bør han ved samme møde i det paafølgende Efteraar i dobbelt saa lang Tid som ellers. Finder udeblivelse Sted i a Aar efter hinanden, bør han, efter Amtets Foranstalt ning, fremstilles ved den næstpaafølgende Session, for der at undersøges, og efter Omstændighederne behands les til Cassation. Det Aar, hvori Nogen, endog fors medelst grundet Sygdomsforfald, udebliver, ber, i Tils fælde at han er berettiget til Udløsning, naturligviis ikke komme ham tilgode ved Kiendelsens Bestemmelse efter Pl. 16 Febr. 1827 (Resol. 31 Jan.), undtagen fors saavidt han har indhentet det Forsømte. d. Naar Myne stringen ved et Regiment eller Corps er tilendebragt, eller den til Mode for de permitterede Mandskaber fastfatte Tib er forløben, ber en Liste over alt Mandskab, der formedelst virkelig Sygdom, efter de af Amtet inds fendte Lægeberetninger, er udeblevet, som og over det Mandskab, som svigagtigen har villet unddrage fig Myns stringen, tilstilles vedkommende Land: og Soekrigss commissair, for at Rullerne derom kunne gives Tils førsel, og det Fornodne, forsaavidt saadant ei alt er fleet,<noinclude><references/></noinclude> qrmuha7vydgwb42kx0xkxb9gelgcsey 104 105776 404901 403377 2026-04-26T10:38:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404901 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 196||}}</noinclude>Pl. ang. det udskr. Mandsk. Udebliv. 3-5 §. 15 Oct. skeet, kan blive iagttaget. 28 Oct. 4.) De Soldater, hvis foregivne Sygdomsforfald ved den af Districtschirurgen anstillede Undersøgelse befindes ugrundet, saavelsom ens hver Anden, der, efter at have svoret til Fanen, modta villig udebliver, efter lovligen at være tilfagt til Mode ved Regimentet eller Corpset, bør strax beordres at inds finde sig ved samme, og i al Fald, efter Amtets For anstaltning, afhentes ved Commandeerte. Maar den Paagieldende derefter er indkommen til Regimentet els ler Corpset, bør han, efter foregaaende Forhør, ved Krigsretsdom tilfindes, foruden den allerede ved Pl. 20 Oct. 1818 fastsatte Straf som for Desertion, at forblive et Aar længere end ved Anordningerne er fos reskrevet, til stadig Tieneste ved Regimentet eller Corps fet for hver Gang han har giort fig skyldig i saadan modts villig Udeblivelse. Endvidere skal den Land Soldat, fom modtvilligen udebliver, enten fra de aarlige Myns stringer eller hvilketsomhelst andet Mode, hvortil han lovligen er indkaldt, aldeles have tabt den Land- Sols baten, i Medfør af Lovgivningen, tilstaaede Adgang til at udloses af Krigstienesten ved den staaende Hær, enten som Gaardbesidder, eller af nogensomhelst anden Grund, saa at han først, efterat have udtient fine fulde 8 Mar, kan vente Afeed af Tienesten ved den staaende Hær. 5.) De her under No. 1, 2, 3 Litr. a og c samt No. 4 meddeelte Bestemmelser, skulle stedse af vedkommende Regimenter og Corpfer bekiendtgiores Mand. skabet inden det fra disse permitteres, samt endvidere, den første Søndag i Mai, og den første Sondag i Sept. Maaned, ved Oplæsning paa sædvanlig Maade bringes i Vedkommendes Erindring, og endelig indføres i de aarlige Sessionsplacater. Pol. Bekg. ang. Tyendes Tienesteskifte til x Nov. p. 177. pl.<noinclude><references/></noinclude> 836o07rjdkwz54a5drq19o743mz5wak 104 105777 404902 402874 2026-04-26T10:38:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404902 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||197}}</noinclude>Pl, ang, Begunst, ved Indførs. af Rug, , pl. f. Danmark, ang. midlertidig Begun 29 Oct. stigelse ved Indførselen af Rug fra fremmede Stes der (*). Gen. Toldkamm, og Commerce Coll, p. 145. I Betragtning af til Kongen indkomne Ansøgnin ger om Lettelse ved Forsyningen med Rug fra fremmede Steder har Kongen fundet sig foranlediget til, af landss faderlig Omhu, at bestemme: At Rug maa ved Inds førselen fra fremmede Steder, indtil I Juli 1831, være fritaget for at svare den anordnede Indførsels. told saavel som Ertraafgift, og at denne Fritagelse maa regnes fra 1 October 1830. Brodtaxt f. Kbhvn. p. 172. 29 Oct. Pl. for Danmark, ang. nogle nærmere 4 Nov, Bestemmelser til Jagtrettighedens Betryggelse. Rentekammer. p. 146. Ligesom ved Fr. 18 Apr. 1732 § 25 al Jagt og Skyden under 100 Lod Selvs Straf er forbudt alle dem, som ikke enten selv have Jagtfrihed eller iøvrigt dertil have nogen Adkomst, saaledes vil Kongen, til større Betryggelse af Jagtrettigheden, have bemeldte Frs §11 indstiærpet derhen, at det under 50 Lod Sølvs Straf skal være formeent enhver Uvedkommende, hvo det end er, at passere enten den Kgl. Vildtbane eller nogen Andens Jagtdistrict med Jagthunde eller Skydetoi, med mindre Laasen er fraskruet Bøssen, samt Hundene ere bundne. Sidstnævnte Straf skal og enhver Uvedkommende være undergiven, der antræffes paa fornævnte Steder med de saakaldte Stok-Bosser, (*) Under samme Datum er en Pl. af lige Jndhold udstædt for Hertugdommene. XX Deel. hvilke<noinclude><references/></noinclude> sg1fcf6wxx7pg2hhjavkuujdemk6psb 104 105778 404904 402876 2026-04-26T10:39:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404904 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 198||}}</noinclude>Pl. ang. Jagtrettighedens Betryggelse. 4 Nov. hvilke ere indrettede til at adskilles i flere forskiellige Stykker, men igien med Lethed kunne sammensættes; og bliver Straffen anvendelig, hvad enten Bossen ved Anholdelsen har været fuldstændigen sammensat, eller ikke. 4 Nov. 5 Nov. Gen. Toldk. og Comm. Coll. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Bestemmelse af udførselstold for Guldsmedaske eller Kræts. p. 147. pl. for Danmark, ang. Udgifter ved Optagelse i Haandværkslaugene. Cancell. p. 148. [E. I. p. 873]. Gr. Da de Bestemmelser, som Anordn. indeholde angaaende de Betalinger, der blive at erlægge ved Inds træbelse i Laugene, ikke ere aldeles fuldstændige eller ubetinget passende til de nærværende Forhold, og de heller ikke overalt nøiagtig efterleves, saa har Kongen fundet for godt at give de yderligere og forandrede Bes stemmelser, som Han har anseet fornødne og hensigts mæssige, hvorimod Han og vil have de vilkaarlige Fors dringer, som giøres ved flige Leiligheder, afskaffede. Derfor befales, som følger: 1.) Ved en Persons Inds trædelse i et Haandværkslaug udenfor Rbbon blive de i Fr. 23 Dec. 1681 § 2 fastsatte Riendelser at ud. rede, dog at ber for hvert Lod Sølv betales 1 Rbd. Sølv, samt at det, der i Medhold heraf skal svares til Leie af et Laugsbuus, naar Lauget ikke selv eier et saadant, ubetinget og uden Hensyn til denne Omstæn digheb erlægges, saa at der følgelig bliver at betale: 4 Rbd. Selv til Laugskassen $ • Laugets Fattige . Didermanden . og til Raadstueskriveren 2 2 I . 2.) Hvor paa enkelte Steder nogen videre Afgift ved allers<noinclude><references/></noinclude> sc7c32i9inkzbsx0b4k4j8skfrljp3p 104 105780 404905 401627 2026-04-26T10:39:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404905 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 200||}}</noinclude>Pl. ang. Optag. i Haandværksl. 6-8. §. 5 Nóv. gaaer da vil det have sit Forblivende ved de Betaline ger, som det ved Pl. 1 Sept. 1762 befiendtgiorte Rea gulativ indeholder, i Forbindelse med de senere allers Høieste Bestemmelser, som i Henseende til et eller andet Laug ere givne.. De ved enkelte Laug indførte Udgifter, som ikke paa foranførte Maade ere hiemlede, borts falde, med mindre Magistraten, efter de oplyste færs deles Omstændigheder, maatte finde Anledning til at approbere saadan Udgift, dog at denne Approbation heller ikke for Kbhvn maa gives, naar Udgifterne, med Undtagelse af den under 6 3 omhandlede Godtgiøs relse, hvormed der ogsaa i Kbhon skal forholdes ef ter den der givne Bestemmelse, derved komme til at overstige det i § 4 anførte Beløb af 18 Rbd. Sølv. 7.) For en Drengs Indskrivning til Lære og siden til at være Svend, samt for hans Lærebrevs Udsted delse, betales udenfor Rbhon det samme, som for Kbhon allerede er foreskrevet, nemlig 64 B. Solv for hver Indskrivning, og 2 Rbd. Solv for Lærebrevet, foruden det stemplebe Papir, men intet mere. 8.) Naar der i Anledning af en Mesters Indtrædelse i et Laug, eller ved Drenges ellet Svendes Indskrivning tages mere, end der i Medhold af foranførte Regler er tilladt, skal den Skyldige derfor bøde fra 3 til 6 Gange saa meget, som det ulovligen oppebaarne, til lige Deling mellem den Forurettede eller anden Ungiver og Stedets Politiekasse. 8 Nov. 91010 00 = Raadstue Pl. ang. Mesterstykke for Skrædderlauget. p. 173 Overeensstemmelse med den ved Rescr. 24 Dec. 1823 dertil givne Bemyndigelse, har Magistraten fors andret det ifølge PL 3 Mart. 1756 hidtil gieldende Mesterstykke for Skrædderlauget i Kbbvm, saaledes: 11008 Svens<noinclude><references/></noinclude> 1u6chrvbyqy0ac55ulam4fuarvebrvk 104 105781 404906 402877 2026-04-26T10:39:10Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404906 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||201}}</noinclude>pl. ang. Mesterst. for Skrædderlauget. Svenden har i Oldermandens og Lademesternes Nær 8 Nov. værelse paa Laugshuset at tage Maal til en Klæbning af en medbragt Person som denne ønsker sig samme; neiagtigen at opgive det dertil forbrugende Klæde, samt affatte Ridsningen, og tilskiæere Klædet. Derefter skal Svenden spe denne Klædning under Tilsyn af 6 Lades mestere, hvoraf Een daglig bør være tilstæde. Om Maaltagningen, Afridsningen og Tilffiæringen saavels som Syeningen ber det Fornødne optegnes.am Naar Mesterstykket er blevet færdigt, samles atter Olberman ben med Lademesterne og undersøge om Klædningen passer den Paagieldende og iøvrigt svarer til Hensigten, samt til den skeete Optegnelse. Endelig bliver Mesters stykket at forevise Magistraten. adunos Pl. ang. nærmere Bestemmelse af Taxten 27 Nov. for Passagepengene ved Bommene paa de nye Landeveie i Danmark. Rentekamm. p. 151. 4 Gr. Kongen har i Særdeleshed med hensyn til de i den sildigere Tid foregaaede Forandringer deels med Benævnelsen paa de forskiellige Rioretoier, deels med disse selv, fundet adskillige nærmere Bestemmelser af den i Fr. 10 Febr. 1819 § 1, indeholdte Taxt for Passas gepengenes Oppebørsel ved Bommene paa de nye Landes fet web's veie i Danmark fornødne. Thi befales, som følger: 1.) De ved Fr. 15 Febr. 1786 paabudne og ved Fr. 10 Febr. 1819 nærmere bestemte Passagepenge ved Bommene paa de nye Landeveie i Danmark fulle, fra I Mai 1831, 'være fastsatte saaledes: for Stykket af Bønders dg Andres Arbeidsvogne, Fær reds: samt Torve: I don og Slæder (dog Herre og Slæder derunder ikke saarbenes Forvers og e os Stade indbefattede), saa og for en Bondekarre med 2 Hiul 2 Rbs. Solv og bemærkes det iøvrigt, at ved Færreds Vogne forstaaes 3 saas<noinclude><references/></noinclude> rddhoch779ejiw2lk6j1tjreb01168b 104 105782 404907 403481 2026-04-26T10:39:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404907 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 202||}}</noinclude>Pl. ang. Passagep. ved Bommene 1 §. 27 Nov. faabanne, hos Bønder brugelige, Reisevogne, som have en aaben Fadding med Sprodfer, eller hvis Fadding er dannet som Kurvevognes, undtagen at Sprodserne ere hinanden noget tættere, og at mellem samme ikke ere indflettede Bidier; M for Stykket af andre Vogne eller Slæder, hvorunder henregnes saavel Bønders og andre Landboeres som Kiøbstadbeboeres Post- eller Kurve Vogne samt de oliemalede Bræddevogne, der, foruden det for Kud. ften bestemte Sæde, ere forsynede med eet eller flere Sæder med Rygstykke, ligesom og Slæder af lige Beskaffenhed og Herregaardenes Torve. Vogne og Slæder, naar de ere bespændte med 1 eller 2 Heste 4Rbß. Sølv og med flere Hefte for en Rane med I eller 2 Heste 1 eller 2 Hefte.. 4 for en Gig eller Kariol med 2 Hiul, hvad enten den har Fordæk, eller ikke, for en Jagtvogn, Droste, Rabriolet eller Chaise med 4 Hiul, uden fordæk, med 1 eller 2 Heste med flere heste for en Wieners, Berliners, Offenbakkers, eller andre af de nu brugelige udenland. ste Reisevogne, saavelsom for en Jagts vogn, Chaise, Droste eller Kabriolet med fordæk, med 1 eller 2 Heste med 3 eller 4 Heste med flere Heste . 8 $ IO for en Karet, Landauer eller Landolet, med 2 Hefte • meb 3 eller 4 Hefte med flere heste 10 13 for<noinclude><references/></noinclude> mxplk7dtcdm7i9tndm5ijd8t3a8al9x 104 105783 404908 402878 2026-04-26T10:39:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404908 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||203}}</noinclude>Pl. ang. Passagep. ved Bommene 1-2 §. for en Blokvogn, med 2 Heste og for hvert Par Heste flere 27 Nov, * 4Rbß. Sølv 2 for en Ridende for Beste, Stykket. for Asler, Stykket 2 for Hornqvæg, Stykket F . for ringede Sviin, 2 Stykker for Faar eller Lam, 4 Stykker 2 + A 2.) Jøvrigt har det aldeles sit Forblivende ved de hid til gieldende, i fornævnte Fr. 10 febr. 1819 og ældre Anordninger foreskrevne Bestemmelser for Oppeberfelen af Passagepengene ved Bommene paa de npe Landeveie i Danmark. Raadstue Pl., at Kongen ved Rescr. 24 1 Dec. Nov. har bestemt, at den i Rescr. 10 Jun. 1735 paa budne Indskrænkning, at Skibs Arbeide og Bondes Arbeide ei maa udføres paa samme Reberbane, tils ligemed de i Rescr. 7 Aug. 1782 (*) indeholdte Bes stemmelser om Eftersyn med Arbeidet paa de private Reberbaner og Beskaffenheden af de derpaa forefundne Materialier, saavelsom det i Neebslagernes Laugs - Ars tikler 4 27ov. 1682. § 6 paabudne Indseende med Interessenternes Arbeide, for Fremtiden skulle være ophævede, dog at derved intet forandres i Reebflagernes Forpligtelse til at levere forsvarligt Arbeide, hvors for de vedbørligen bør staae til Ansvar. p. 174. [E... P. 921]. 4 pl. (*) I den originale Naadstue. Pl. staaer ved en Tryffeil 1742. Rescr. 7 Aug. 1782 er bekiendtgiort ved Raadst. Pl. 13 Aug. f. 2.<noinclude><references/></noinclude> 2rr6wcqd6pmax56l8o2xdlv5ne0l17r 104 105784 404909 402879 2026-04-26T10:39:17Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404909 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 204||}}</noinclude>Pl, ang Nedsættelse i Indførselstolden. 10 Dec. Pl. f. Danmark, ang. Nedsættelse i Jndførselstolden for visse Varer. Gen, Toldkamm, og Commerce Coll. p. 154. Betragtning af nuværende Handelsforhold og Barepriser har Kongen fundet Sig foranlediget til at nedsætte Indførselstolden paa følgende Vareartikler: Indførselstold. Mbd. §. Arrak: i Kiøbenhavn I Pot 12 udenfor Kiobenhavn I Pot Caffe, allevegne fra, i og uden Skalleri Pd. 8 3 Indigo I Pd. 12 Tobak: Blade og Stilke • 100 Pd. 88 Biin. . 1 Orhoved 16 12 1: i Kiøbenhavn I Ede. 2 64 udenfor Kiøbenhavn 1 Tbe. 2 45 10 Dec. II Dec. 17 Dec. paa Flasker. . 1 Bouteille à Pot (†) Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. visse Lets telser ved Toldvæsenet. Gen. Toldkamm, og Comm. Coll. pl. (Resol 1 Dec.) f., Danmark, ang. Afgiftsfribed indtil vis dere for indenlandske Producter, som udføres til de dansk vestindiske Øer (*) p. 156. Kongen har resolveret, at den, sidst ved Pl. 17 Jan. 1828, midlertidigt tilstaaede Afgiftsfrihed og Godts giorelse af den erlagte fulde Indførselsconsumtion for indenlandske Producter, som udførtes til de dansk vestindiske Ger, maa være gieldende indtil videre. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelse af det ved Fr. 9.Nov. 1798 giorte Forbud imod at Coffardies Capitainer bruge deres Skibsmandskab til (*) En Pl. af lignende Indhold er under samme Datum udkommet for Hertugdommene.<noinclude><references/></noinclude> 586y02mrljqc95hhtd1d0j9gyfrhf9z 104 105786 404910 401633 2026-04-26T10:39:21Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404910 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 206||}}</noinclude>r. ang. Gudst. Hold. paa Landet 1-3 §. 17 Dec. Gr. Kongen er kommen i Erfaring om, at Los vens Bydende i 2-4-17, angaaende Tiden, paa hvil ken Gudstienesten skal holdes paa Landet, ikke i Almins delighed overholdes, ligesom Han og har fundet, at de Forskrifter, som fornævnte Lovens Artikler indeholder, hverken ere fuldstændige nok eller aldeles hensigtsmæssige. Da det imidlertid er utvivlsomt, at den deels ubestemte deels for Menigheden ubeleilige Tid, hvorpaa Gudsties nesten holdes i adskillige Landsbyekirker, er en betydelig Anledning til Gudstienestens Forsømmelse, saa har Kongen anseet det for en Sag af særdeles Vigtighed at træffe saadanne Regler, hvorved denne Hindring for flits tig Kirkegang og dennes velgiørende Wirkninger saavidt muligt bortrybbes. Thi befales som følger: 1.) I de Sognekald paa Landet, hvor en Præst kun har een Kirke at forsyne samme Son- eller Helligdag, seal Gudstienesten Vinter og Sommer begynde Kl. 10 Fors middag. 2.) I de Sognekald paa Landet, hvor en Præst har to Gudstienester at holde, skal første Gudstieneste altid begynde Kl. 9 Formiddag, og sidste Gudstieneste Kl. 1, baade Vinter og Sommer. Hvor det imidlertid maatte findes, at i enkelte Pastorater, formedelst særdeles Omstændigheder, en Forandring i denne Tidsbestemmelse maatte være nødvendig, eller dog stemmende med Menighedens Tarv, ber Biskoppen andrage faabant for det Kgl. danske Cancellie, som i saadanne enkelte Tilfælde er bemyndiget til at afgive en anden Bestemmelse, dog saaledes, at Gudstienesten al tib bør begynde til et vist bestemt Klokkeslet, saavel til Forsttieneste som til Sidsttieneste. 3.) Naar Præsten en enkelt Gang ved uforudsete Tilfælde og uovervindelige Vanskeligheder er bleven forhindret fra neiagtig til befalet Tid at begynde Gudstienesten, hvad enten han havde at holde den i een Kirke eller i tvende, og<noinclude><references/></noinclude> ba4hwamw61ch5aws49xv5tvwrttibag 104 105787 404911 402881 2026-04-26T10:39:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404911 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||207}}</noinclude>Fr. ang. Gubst. Hold. paa Landet 3-6 §. og i sidste Tilfælde, hvad enten det var til Forsttieneste 17 Dec, eller Sidsttieneste, har han at indberette saadant til vedkommende Provst med Forklaring om Forhindringens Beskaffenhed. 4.) I de til eet Præstekald benlagte Kirker, der paa samme Sons eller Helligdag sal betienes af een Præst, sal hele Naret igiennem stiftes yo viis holdes Forsttieneste og Sidsttieneste. Som Følge deraf bør der, hvor to Kirker ere annecterede, i hver af disse hver anden Sons eller Helligdag holdes Forsttieneste, og hver anden Sons eller Helligdag Sidst tieneste; men hvor tre Kirker kun have een Præst, hver trebie Son eller Helligdag Forsttieneste, og hver tredie Son. eller Helligdag Sidsttieneste i hver af disse. 5.) De ovenanførte Forskrifter ere og anvendelige hvor et Landsbykald er annecteret til et Riobstædkald, og der kun er anfat een Præst veb de saaledes forenede Me nigheder. Jovrigt forbliver det i Riobstæderne ved be hidtil gieldende Regler i Henseende til Gudstienestes tiden. 6.) Samtlige foranførte Bestemmelser skulle træde i Kraft med den første Sondag i Marts 1831 og derefter ufravigelig overholdes. Cancell. Pl. ang. Qvartalscourfen f. Jan., Febr. 20 Dec. og Mart. 1831. p. 161. Ligelydende med. Pl. 20 Mart. Pl. ang. forskiellige Toldbegunstigelser med Hens 22 Dec. syn til de, formedelst Haverie eller for at holde Vinters lag, i havnen ved Glückstad indløbende Fartøier tilliges med disses Ladninger. p. 162. (+) Gen. Postdirect. Pl. (Resol. 24 Dec.) ang. 25 Dec. Vognmandstarten f. Jan., Febr. og Mart. 1831. Kongen har behaget at bifalde: at Vognmands. taxten for Danmark for Jan., Febr. og Mart. 1831 bestemmes saaledes: i Almindelighed for et Par Fors spandsheste eller stemplet Postvogn med 2 Heste 5 Mk Sølv<noinclude><references/></noinclude> 37prwhexcrvlk2sqls4ilz7pmugmfh6 104 105788 404913 402882 2026-04-26T10:39:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404913 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 208||}}</noinclude>Pl. ang. Vognmandstarten... 25 Dec. Sølv pr Miil, og for en mindre Vogn med 2 Hefte, eller enkelt Heft til Estafette eller Forspand 4 ME 4 St. Selv pe Miil; men for Ringkiobing Amt derimod respective 5 Mk 8. St. og 4 Mk 12 St. Selv pr Miit. 27 Dec, (+) Raadstue-Pl. (Rescr. 15 Dec.) at Kongen har befalet, at der paa Kbhons Torres og Østerbroer skat, ligesom paa Westerbroe allerede forlængst er fors anstaltet, ansættes Vægtere og anbringes Lygter, paa førstnævnte Broe fra Nørreports Barriere til det nærs meste Led ved Assistents Kirkegaarden, og om ad Gas ben til Nørre Allee, og paa Østerbroe fra Østerports Barriere til Ledet ved den saakaldte Kobkes Mølle og desforuden i den liden Allee, der løber imellem Blegdamss veien og Østerbroe; og er derhos befalet iagttaget, at ber ved Grændserne af det District, hvori Belysning og Vagthold saaledes fat finde Sted, samt det, hvis Ber boere efter nedenstaaende Bestemmelser skulle yde et mos dereret Bidrag til Indretningen, anbringes Lygter faas ledes beskafne og saaledes situerede, at de kunne fees faa langt som mueligt i dette sidstmeldte District. Endvis bere er bestemt at de aarlige udgifter, som denne Ind retning vil medføre, blive at ligne under eet med Udgifs terne til Wagthold og Belysning i Abbvn og paa Ves sterbroe, saaledes at Kbhvn og samtlige Forstæder i Hens seende til Vægter og Lygtevæsenet forenes til een fam let Commune, og at der med hensyn til Ligningen af ben Andeel, der af samtlige forbemeldte udgifter bliver at repartere paa de udenbyes Boende forholdes som føls ger: 1.) at Ligningen paa de Steder, der ligge ins benfor den Strækning, hvor Vagthold og Belysning anbringes, skal skee deels efter Længdemaalet deels efter Bygningernes Værdie, saaledes: at bebyggede Grunde og Gaardspladser efter deres Længdemaal ud til<noinclude><references/></noinclude> tjwxpxkdas31pkkdki9jk8ou7wx9qku 104 105790 404914 401637 2026-04-26T10:40:36Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404914 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.{{Afstand|3em}} 210||}}</noinclude>Pl. ang. Nørre og Østerbroe 3 §. 27 Dec. liggende Steder til at bidrage til Udgifterne ved Vagt. holdet. Da de til Indretningen fornødne Lygter kunne uben Vederlag afgives af dem, der, ved et nyt Slags Lygters Indførelse i Kbhavn, ere blevne eller blive overflødige, saa har Kongen med Hensyn hertil befalet: at den Sum, der vil medgaae til Anskaffelsen af de paa Norres og Østerbroe m. v. fornødne Lygtepæle og Lygtearme, reparteres alene paa Beboerne af bemeldte Broer samt paa de tilstødende Grundeiere i Forhold til hvad Enhver kommer til at bidrage til de almindelige Udgifter til Belysning og Bagthold. (C. T. f. 1831. P. 25.] 27 Dec. (+) Raadstue-Pl. (Resol. 15 Dec.) Kongen har bifaldet: 1.) at der, for at bestride de til Holmens Kirs Fes forestaaende Hovedreparationer fornødne Udgifter, allernaadigst maa paalægges Menigheden for en Tid af 6 War, fra næste Aars Begyndelse, at udrede et aare ligt Bidrag af 1500 Rbd. Selv til bemeldte Kirke, hvilket Bidrag bliver at fordele mellem den til Kirken hørende militaire Menighed og det til samme henlagte Sognedistrict indbyrdes, efter det Forhold, hvori Mids belbeløbet af det, som den ved Rescr. 28 Nov. 1815 forea TrevneAfkortning i Vedkommendes Gager under det Kgl. Admiralitets Collegium til Offer til Kirkens Geistlighed og Betiente har udgiort i de sidste 5 Nar, staaer til Mids delbeløbet af det, som det til Kirken henlagte Sognedis stricts Præstes Degnes og Klokker Penge have udgiort i samme 5 Nar, hvorefter den Andeel, som bliver at ubs rede af bemeldte Sognedistrict, lignes i Forbindelse med Præstes Degnes og Klokker Pengene af den Coms mission, som ansætter Vedkommende til denne Afgift, alt under Jagttagelse af de for dens Ansættelse giels dende Regler, hvoraf følger, at alle de, der boe inden Sognedistrictets Grændser, men dog ere fritagne for, at fvare<noinclude><references/></noinclude> iuzzvffixalwdwlqjpfjrfmi4jyo0c5 104 105791 404915 402884 2026-04-26T10:40:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404915 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1830.||211}}</noinclude>pl. ang. Holmens-Kirkes Hovedrep. 1-3 §. svare Præste Degnes og Klokker Penge til Holmens 27 Dec. Kirkes Præster og Kirkebetiente, ogsaa blive frie for at deeltage i den ovenmeldte Ligning, hvorhos endvidere de til den Kgl. Staldetat henhørende Personer, der ifølge Rescr. 19 Jun. 1816 § 19 skulle overgaae til Hofs og Slotsmenigheden, bør være frie. 2.) at alle Holmens Sogns Beboere herefter maae erlægge samme Betaling for Jord til Begravelse paa dens Kirkegaard heri Staden, som der ifølge Pl. 29 Oct. 1760 § 8 erlægges, naar Liig begraves i Kirkegaardene ved de øvrige Kirker i Kbhvn. 3.) at den Kgl. Resol. 29 Mart. 1805 maa forandres derhen, at det bes vilges Holmens Kirke, at Beboerne af de til denne Kirke henlagte Gader fra den forrige St. Nicolai Mes nighed i Fremtiden maae have Valget mellem at lade betes Afdøde begrave enten paa dens Assistents Kirkes gaard, mod Betaling for Jorden dertil, eller paa Hels liggeistes Birkes Assistents Kirkegaard. [E. T. f. 1831 p. 59]. (†) Brødtaxt for Rbhon. 31 Dec. De<noinclude><references/></noinclude> hse1sj7uhtq0ep4gosxyqi92d0o35m7 104 105792 404916 402885 2026-04-26T10:40:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404916 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|212|De ved Frr. f. 1830 giorte Forandringer.|}}</noinclude>De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. f. 1830 maae anmær kes i Udtoget af de forhen udkomne Anordninger, forsaavidt disse angaae Danmark. (Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Læserne behage at erindre, hvad der i XI Deels 2det Styffe pag. 382 og 387 er anmærket. 1681. 23 Dec. Fo 1682. 28 Jan, - 4 Nov. 1683. 5 Mai. 1685. 11 Apr. 1690. 4 Mart. 1701. 19 Febr. 1750. 24 Mart. 1755 18 Jul. 1760. 29 Oct. 1762. 1 Sept. 1763. 14 Oct. 1767. 22 Apr. 1770. 23 Mart. 1771. 7 Oct. 1778. 18 Mart. Fr. om Laugene, dens 2 §: Jvfr. Pl. 5 Tov. 1830. I §. Fr. ang. Kiøbstæderne i Dmk, dens 5 §: Jvfr. Pl. 27 Apr. 1830. Laugs:Art. f. Reebslagerne, deres 6 §: Forans dret v. Pl. 1 Dec. 1830. Anordn. om Maalere m. v., dens 2 Cap. 7 S: Jofr. Pl. 12 Mai 1830. Privil. ang. øde Pladser i Kbhvn, deres 5 S: Jvfr. Pl. 27 Apr. 1830. Fr. om Dommerkorn m. v., dens 4 §: Jvfr. fr. 2 Jun. 1830. 2 og 6 §§. Fr. om at tage Sad i Løn m. v.: Forandret v. Pl. 12 Mai 1830. on m. Laugs-Art. f. Kiøbmændene i Aalborg: Ophæs vede v. Laugs: Art. 2 Jun. 1830. Laugs Art. f. Uhrmagerne i Kbhvn: Forandr. v. pl. 21 Jul. 1830. Pl. om Kirkegaarde udenfor Nerreport: Jofr. Pl. 27 Dec. 1830. Pl. om Haandværkstaugene i Kbhvn: Jofr. Pl. 5 27ov. 1830. 6 §. Fr. om Bidrag til uægte Børns Underholdning: Jvfr. Fr. 2 Jun. 1830. 3 og 6 §§. Fr. ang. Frihavnene St. Thomas og St. Jan, dens 1 Post 8 §: Forandret v. pl. 24 Mart. 1830. Fr. om Tienestefolk paa Landet, dens 7 §: Fors andret v. Pl. 12 Mai 1830. Pl. ang. Huusleie i Kbhon, dens 1 §: Jvfr. Fr. 2 Jun. 1830. 3 og 6 §§. Fr. om Betlere, dens 3 §: Forandret v. Fr. 8 Jan. 1830. 2 §. 1778.<noinclude><references/></noinclude> c3jwl5p7m0u4anhajzah8i8wg2ufm64 104 105796 404917 402886 2026-04-26T10:40:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404917 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|216|Alphabetisk Register over Frr. f. 1830.|}}</noinclude>1830. 20 Sept. 20 Dec. Pl. ang. Qvartals: Coursen for Oct., Nov. og Dec. 1830. Pl. ang. Qvartals-Coursen for Jan., Febr. og Mart. 1831. Begravelse og Sorgedragt. 1830. 27 Dec. (†) Naadstue Pl. ang. Udgifterne til Reparas tion af Holmens Kirke m. v. Consuler. 1830. 8 Sept. Pl. ang. Ophævelsen af det ved danske Skibes Ankomst til Havne i Levanten hidtil erlagte Confulatgebybr. Delinquenter og Delinqv. Sager. 1830. 8 Jan. Fr. ang. Afskaffelsen af Stifteligninger m. m. Fattige og Hospitaler. 1830. 9 Jan, Pl. ang. en forandret Lovbestemmelse for Slesvig og Holsteen om Erhvervelse af Forsørgelsesret ved Ophold i en Commune, samt den med Hens syn til det giensidige Forhold imellem Danmark og Hertugdommene heraf flydende nærmere Bes stemmeise i de for Danmark gieldende Regler. Fæe og andre tamme Creature. 1830. 23 Sept. Politiebefg. om Hundetegns Judløsning. Geistligheden og især Præsterne. A. Deres Vocation og Embede. 1830. 17 Dec. lad minHandel. 1830. 2. Jun. 1830. 1830. egar Fr. ang. Forandring og nærmere Bestemmelse af Lovens Bub i 2 B. 4 E. 17 Art. om Tiden til Gudstienestens Holdelse i Kirker paa Landet. Laugs-Art. for Kiøbmandsstanden i Aalborg. Jagten: A. I Danmark. 4 Nov. Island. Kirkernes Pl. for Danmark ang. nogle nærmere Bestems melser til Jagtrettighedens Betryggelse. 10 Sept. Sportel Negl. for Rettens. Betiente i Island. Tilsyn, Indkomster, Udgifter og Bygning. 1830 27 Dec. (†) Raadstue. Pl. ang. Udgifterne til Reparas tion af Holmens Kirke m. v. Kio-<noinclude><references/></noinclude> etecsjq4rz22js0p0oi27pra4xs6kpm 104 105797 404918 402887 2026-04-26T10:40:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404918 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. f. 1830.|217}}</noinclude>1830. Kiøbenhavn: A. Dens Magistrat og Bor gere &c. 18 Jan. Pl. ang. Bestemmelse af Commune: Afgifterne for 1830. B. Gader, Pladse, Broer, Huse og Bygninger, samt Renovation og Broelægning. 1830. podia 1830. - 27 Apr. 27 Dec. min 27 Dec. Rein do Pl. ang. en temporair Afgiftsfrihed for visse Bygninger, som i Kbhvn opføres. (+) Raadstue Pl. ang. Vægtere og Lygter paa Nørrebro og Østerbro. (+) Raadstue Pl. ang. Udgifterne til Reparas tion af Kirke m. v. Kiobstæderne, deres Magistrat, Borgerskab og tilhørende Jorder..vo 8 Jan. 3 Febr. 0 2 Jun. Fr. ang. Ufskaffelsen af Stiftsligninger m. m. Tillæg til Regl. for det borgerlige Artilleries Corps i Helsingøer 2 Mart. 1804.028x Laugs Art. for Kiøbmandsstanden i Aalborg. Land- Militsen: A. samt Mandskabet paa Godserne i Danmark. 1830, 21 Apr. #PUT 20 13 Sept. 15 Oct, Pl. for Danmark, indeholdende Bestemmelse om, hvor Skifte skal afholdes efter det udskrevne Mandskab, som afgaaer ved Døden under dets Ophold ved eller Reise til og fra Regimenterne eller Corpferne. Maadstue: Pl. ang. Assigelse af de til Jndqvartering bestemte Frifolk. Pl. for Danmark, indeholdende Bestemmelser til at forebygge det udskrevne Mandskabs Udes blivelse ved de aarlige Vaabenevelser, og naar bet ellers er indkaldt til Møde veb de respective Regimenter og Corpser. Landvæsenet &c.: A. I Danmark. 1830. 8 Jan, Fr. ang. Afskaffelsen af Stifteligninger m. m. 29 Oct. Pl. for Danmark ang. midlertidig Begunstigelse ved Indførselen af Rug fra fremmebe Steder. C 3 Laug<noinclude><references/></noinclude> dgoib7x66geigemteqpkajwdv6xk1kd 104 105798 404920 402889 2026-04-26T10:40:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404920 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|218|Alphabetisk Register over Frr. f. 1830.|}}</noinclude>Laug og Haandværker: A. J Almindelighed. 1830. 5 Nov. Pl. for Danmark ang. Udgifter ved Optagelse i Haandværkslaugene. B. J Særdeleshed. No. 1. Bagere. 2830. 30 Apr. Brød: Taxt. - - 30 Sept. Brød Taxt. Brød: Taxt. 29 Oct. No. 27. 1830. 2 Jun. 1830. Kiøbmænd. Laugs Urt. for Kiøbmandsstanden i Aalborg. Reebflagere. No. 40. I Dec. Raadstue Pl., hvorved den Indskrænkning, at Skibs. Arbeide og Bonde-Urbeide ei maa udføres paa samme Neberbane, ophæves. No. 48. 1830. 8 Nov. Skræddere. Raadstue Pl. ang. Mesterstykke for Skrædderlauget. No. 59. Uhrmagere. Raadstue Pl. ang. Mesterstykke for Uhrmagera lauget. 1830. 21 Jul. 8830. No. 3 Jul. 62. - - 25 Sept. 25 Dec. Vognmænd. (†) Gen. Postdirect. Pl. ang. Vognmandstarten for Jul. Aug. og Sept. Gen. Postdirect. Pl. ang. Vognmandstarten for Oct., Nov. og Dec. (†) Gen. Postdirect. Pl. ang. Vognmandstarten for Jan., Febr. og Mart. 1831. Maal og Vægt samt Bragning. 1830, 12 Mai, Raadstue Pl. ang. Betaling for Brugen af Tønder til Maaling af de store skotske Steenkul. Privilegerede Personer. 1830. 14 Sept. Pl. indeholdende en authentis Fortolkning af Pl. 23 Apr. 1813. Reisende, samt frie Skyds og Konge-Reiser. 1830. 3 Jul. - 25 Sept. 25 Dec. (Gen. Postdirect. Pl. ang. Vognmandstarten for Jul., Aug. og Sept. (t) Gen. Postdirect. Pl. ang. Vognmandstarten for Oct, Nov. og Dec. (+) Gen. Postdirect. Pl. ang. Vognmandstarten for Jan. Febr. og Mart. 1851. Re<noinclude><references/></noinclude> 7yzf14evb5lyp9kn4m8xzelgexqjw92 104 105799 404921 403380 2026-04-26T10:40:55Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404921 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. f. 1830.|219}}</noinclude>Religionen, samt Secter og fremmede Res ligioner. 1830. 17 Dec. Fr. ang. Forandring og nærmere Bestemmelse af Lovens Bud i 2 B. 4 C. 17 Art. om Tiden til Gudstienestens Holdelse i Kirker paa Landet. Rentekammeret &c. 1830. 8 Jan. 2 Jun, 1830. 17 Apr. Fr. ang. Afskaffelsen af Stiftsligninger m. m. Fr. for Danmark ang. den Fremgangsmaade, der skal iagttages med Hensyn til Udpantninger. *Retten: A. Dens Personer og Behandling. Pl. ang. ustemplet Papiirs Brug paa St. Croir ved Indkaldelser i mindre betydelige Gieldssager. Fr. for Danmark ang. den Fremgangsmaade, der skal iagttages med hensyn til Udpantninger. B. Dens Gebyhr og Betientes Indkomster. 1830. 10 Sept. Sportel-Regl. for Rettens Betiente i Island. 14 Sept. Pl. indeholdende en authentist Fortolkning af Pl. 23 Apr. 1813. -AG 2 Jun. Skoler og Ungdommens Undervisning. 1830. 24 Aug. Pl. ang. Underviisningen i Gymnastik for Kiss benhavns og Forstædernes Drengebørn. Stemplet Papiir. 1830. 17 Apr. pl. ang. ustemplet Papiirs Brug paa St. Croip ved Indkaldelser i mindre betydelige Gieldssager. Søefarende. 1830. 13 Jan. - - Pl. for Danmark ang. den fremtidige Maaling af Skibes og Baades Læstedrægtighed. 8 Sept. Pl. ang. Ophævelsen af det ved danske Skibes Ankomst til Havne i Levanten hidtil erlagte Confulatgebyhr. 17 Dec. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelse af det ved Fr. 9 Nov. 1798 giorte Forbud imod at Coffardie Capitainer bruge deres Skibsmandskab til at bringe Barer fra Lossestederne i Vestins dien m. v. Tienestefolk og Losaiængere. 1830. 28 Apr. - 12 Mai. Politiebekg. om Anmeldelse af Tienestetyendes Conditionsforandring. Pl. for Danmark, hvorved det hidtil gieldende Forbud imod at Tienestetyende paa Landet bes giere eller tage Sæd til Løn tildeels ophæves. P 4 1830.<noinclude><references/></noinclude> 03s3o2wvg2mljubp0d72jmbiyoxe0tu 104 105800 404922 403484 2026-04-26T10:40:57Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404922 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|220|Alphabetisk Register over Frr. f. 1830.|}}</noinclude>1830. 28 Oct. Politiebekg. om Anmeldelse af Tienestetyendes Cons ditionsforandring. Toldvæsenet: B. J Særdeleshed. 1830. 24 Mart. Pl. ang. guineiske Varers Fortoldning paa. Derne St. Thomas og St. Jan. 29 Oct. 10 Dec. II Dec. 1. for Danmark ang. midlertidig Begunstigelse ved Indførselen af Rug fra fremmede Steder. Pl. for Danmark ang. Nedsættelse i Indføre felstolden for visse Barer. Pl. for Danmark ang. Afgiftsfrihed, indtil videre for indenlandske Producter, som udføres til de danske vestindiske Der. Tractater og de i Anledning deraf føiede For anstaltninger. 1830. 10 Aug. Pl. for Danmark ang. Afdragsrettens Ophævelse imellem de Kgl. Danske og de Keiserl. Kgl. Østerrigske Stater. Veie. 1830. 9 Jun 27 Nov. Pl. ang. Mepartition af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers 9 Steenslufers Anlæg i Danmark, forskudsviis uds betalte Bekostninger for Aaret 1829. Pl. ang. nærmere Bestemmelse af Taxten for Passagepengene ved Bommene paa de nye Lan the gundeveie i Danmark. Bestindien og Guinea. 1830. 24 Mart. Pl. ang. guineiske Varers Fortoldning paa gming spidDerne St. Thomas og St. Jan. 17 Apr. Pl. ang. uftemplet Papiirs Brug paa St. audited Croir ved Indkaldelser i mindre betydelige Gieldssager. 5 Mai. Anordn. ang. de Regler, hvorefter de Umyndi dages Midler paa de danske vestindiske Her skulle bestyres og Rigtighed for samme aflægges. 100 in som II Dec. 17 Dec. Pl. for Danmark ang. Afgiftsfrihed indtil vis dere for indenlandske Producter, som udføres til de dansk vestindiske Der. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelse af det ved Fr. 9 Nov. 1798 giorte Forbud imod at Coffardie:Capitainer bruge deres Skibsmandskab til at bringe Barer fra Lossestederne i Vestindien m. v.<noinclude><references/></noinclude> 3eryyfdx0o1xg4jpx1v0m4eoyj0gamd 104 105801 404923 402891 2026-04-26T10:40:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404923 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Frederik VI Forordninger Cancelliefor 1831. 1831. ancellie: Pl. ang. Afdragsrettens Ophæ= 7 Jan. velse mellem Danmark og den frie Hansestad Lübeck. P. 3. Gr. Efterat Kongen var kommen overeens meb Senatet i den frie Hansestad Lübeck om, at den Ophæ velse af alle Afdrag og Bortflytnings-Afgifter, der, ifølge den 18de Art. af den tydske Forbundsact af 8 Jun. 1815 og den tydske Forbunds Forsamlings Beslutning af 23 Jun. 1817, allerede forhen fandt Sted mellem Hertugs dommene Holsteen og Lauenborg og den frie Hansestad Lübeck, skal udvides til ogsaa at gielde for de Kgl. danske til det tydske Forbund ei henhørende Lande paa den ene, og den frie Hansestad Lübeck med det samme tilhørende Gebeet paa den anden Side, saa er herom udstedt en Declaration, der indeholder følgende Bestemmelser: 1.) Bed Formues Udførsel fra Danmark og Hertugdømmet Slesvig til den frie Hansestad Lübeck og det samme tilliggende Gebeet, hvad enten saadan Udførsel skeer som Følge af Udvandring, eller af Arv, Legat, Medgift, Gave eller paa anden Maade, skal intet Afdrag eller Bortflytnings: Afgift (jus detractus, census emigrationis) erlægges. 2.) Under denne gienfibige Ophævelse ere de Afgifter, som, uden Hensyn 2 til<noinclude><references/></noinclude> eheqhxuw0a5atd5v5p0kyh6q93k2omp 104 105802 404924 402892 2026-04-26T10:41:01Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404924 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 224||}}</noinclude>Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse 2-5.§. 7 Jan, til om Gienstanden for samme forbliver i Landet eller ikke, ere at erlægge paa lige Maade af Indlændinge og af Fremmede, ei indbefattede. 3.) Den foran 15 Jan. 28 Jan. bestemte frie Udførsel skal strække sig saavel til det Afdrag og den Bortflytnings: Afgift, der indflyder i de gl. Kasser, som til det Afdrag og den Bortflytnings-Afgift, der ellers maatte tilflyde Individer, Communer eller offentlige Stiftelser. 4.) Bestemmelserne i forestaaende Paragrapher træde fra den 1 Jan. 1831 af i Kraft, hvorved der med Hensyn til Arvemidler ikke bliver at see paa Tiden, da Arven faldt, men paa Tiden, da Formuen udføres. 5.) Den i ovenstaaende Paragrapher bestemte frie Flytning har ingen Ans vendelse med hensyn til Personer; hvorimod der i denne Henseende bliver at forholde efter de mellem Kongen og den frie Hansestad Lübeck bestaaende Forbund, som og efter de giensidige Love, der ere eller herefter maatte vorde foreskrevne angaaende den Udvandrendes Person og hans personlige Pligter, navnligen med Hensyn til Krigstieneste. Bekg. fra Politiet, at i Anledning af H. K. H. Landgrevinde Louise af Hessens Dødsfald al offentl. Mufik og Dands skal ophøre i 8 Dage. p. 197. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelse i Henseende til de aarlige Skiftedesignationers Indsendelse fra extraordinaire Skifteforvaltere i Kbhvn. Cancell. p. 5. [G. T. p. 121]. Gr. Da det ved Fr. 12 Febr. 1790. §§ 7:9, saavelsom og tildeels ved ældre Kgl. Befalinger er foreskrevet, at de Fortegnelser og Forklaringer, der aarlig bor indsendes til Cancelliet af Skifteforvalterne, blive først at tilstille Amtmanden, der har at sammenholde dem med Skifteprotocollerne ved disses aarlige Foreviiss ning,<noinclude><references/></noinclude> 12s2dbhyenskm1k8ymd487j4vg4nofs 104 105803 404925 402893 2026-04-26T10:41:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404925 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||225}}</noinclude>Pl. om Skiftedesign. Inds. f. Skifteforv. ning, og nøie paafee, om Behandlingerne findes lovlige, 28 Jan. samt, hvis han ved Revisionen skulde opdage Misbrug, indberette dette ved Skiftedesignationernes Indsendelse til Cancelliet, men et saadant Tilsyn ikke hidtil er paabudet med Hensyn til Kbhvn, hvor det dog i Særdes leshed med Hensyn til de Skifter, som der behandles af overordentlige Skifteforvaltere, baade maa ansees ikke mindre fornødent, og tillige lader sig iværksætte paa en med Forordningens Forskrift analog Maade, saa har Kongen fundet for godt at befale fom følger: De Designationer over sluttede og ufluttede Skifter, som blive at indsende til det Kgl. Danske Cancellie fra extraordinaire Skifteforvaltere i Rbbon, bør for Fremtiden tilligemed Stifteprotocollerne først tilstilles Justitiarius i Lands Over- samt Hofs og Stadsretten, der haver derved at iagttage alt hvad Fr. 12 Febr. 1790. § 9 i lige Tilfælde foreskriver Amtmanden. Raadstue-Pl. (Resol. 26 Jan.) at Riobenhavns 2 Febr. Commune Afgifter for Aaret 1831 fulle opkræves saaledes: 1. den samlede Grundskat med 131,160 Rbd. Solv. nemlig: a. til Borgervæbningen 12,380 Rbd. Sølv. b. Indqvarterings: Udgifter 36,280 C. = Renovationskassen d. Lygtevæsenet e. - Vægterkassen 26,000 13,000 43.500 2. Brolægningsskatten, for Stas den og dens Indvaaneres Andeel 30,000 Rbd. Sølv. 3. Vandskatten 4. Næringsskatten 30,000 48,000 Fremdeles har Kongen befalet, at Fattigskatten for 1831 sal opkræves med Arealflattens oprindelige Beløb 2 Gange taget. p. 180. [E. 2. p. 89]. 23 Fr.<noinclude><references/></noinclude> svusj7222u4l7jsla239s4yzojw9y6j 104 105804 404926 403381 2026-04-26T10:41:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404926 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 226||}}</noinclude>Fr. ang. Salg af Præstegaard. Avling 1-2 §. 9 Febr. Fr. som bestemmer, hvorvidt Sædi Straaet, Græs og Klover, Soe og Salm maae sælges fra en Landsbye-Præstegaard eller Skolelod, m. m. Cancell. p. 8. [E. 2. p. 130]. Gr. Da Kongen har erfaret, at der, uagtet den Bestemmelse, som indeholdes i Pl. 11 Mai 1819 (*) (Resol. 5 Mai), endnu i adskillige Tilfælde er Spørgs maal om, hvorvidt en Landsbyepræst eller den, der i Naadensaaret nyder en Deel af Præstegaardens Afgrøde, er berettiget til at afhænde de Producter, som kunne behøves til at forstaffe Jorderne den fornødne Giødning, ligesom det og er blevet sat under Spørgsmaat, om Skolelærere kunne afhænde slige Producter fra deres Skoles lobber, saa har Han fundet for godt, til Afgiørelse af deslige Tvivlsmaal, at byde og befale som følger: 1.) Landsbyepræsterne skulle i Almindelighed være uberettigede til at afhænde enten Sæd i Straaet, eller Græs og Klover, eller Soe og Salm fra Præstegaar. den. 2.) Da der imidlertid kunde gives Tilfælde, hvori en Præst, uden at betage sin Jord den, til dens forsvarlige Dyrkning fornødne, Giødning, kan skille sig veb noget af de ovennævnte Producter: saasom 'naar Præstegaarden har uforholdsmæssig megen Eng, eller naar Præsten, enten i Naturaltiender, eller ved Dyrks ning af Rodfrugter i Mængde, har usædvanlige Hielpes kilder for sit Agerbrug, eller naar han dertil indkiober Giobning, faa kan, i alle saadanne Tilfælde, Undta gelse gieres fra den almindelige Regel. Men, for at forekomme Misbrug, bor Præsten dog dertil forud have erhvervet Tilladelse fra Amtmanden og Provsten, der have at tilføie Tilladelsen de nærmere Bestemmelser, (*) Ved en Trykfeil staaer i Originalen 19de Mai. fom,<noinclude><references/></noinclude> qs1u4a8130dnsk7yayo6jqwry534838 104 105806 404927 403382 2026-04-26T10:41:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404927 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 228||}}</noinclude>Fr. ang. Salg af Præstegaard. Avling 3-5 §. 9 Febr. inden iste Mai efter den sidste Host, der kommer ind under samme, da bør disse altid følge Præstegaarden, men erstattes af Eftermanden, under Jagttagelse af de ovenanførte Regler i Henseende til Vederlagets Bestemmelse (*). 4.) Da det paa en Skolelod avlede Halm og Hee, saavelsom det, der, i Medhold af Anordn. for Skolevæsenet paa Landet 29 Jul. 1814. § 55 Litr. c, Leveres Skolelæreren af disse Artikler, til Vinterfoder for hans Creaturer, tilhører Embedet, faa vil den, i§ I anførte, almindelige Bestemmelse og herpaa være anvendelig. Skulde der være noget enkelt Tilfælde, hvori Undtagelse billigen og uden Skade for Lodden kunde giøres, saa skal Amtmanden og Provsten være bemyndigede til at tilstaae saadan Lindtagelse. Jevrigt følger det af sig selv, at hverken den, ved en Præstegaard eller den ved et Skolehuus samlede, Giodning i noget Tilfælde maa afhændes eller bortføres. 5.) Skulde ovenanførte Bestemmelser overtrædes, bliver den Skyldige at ansee med en Mulet af 10 til 100 Rbd. Sølv, saafremt Overtrædelsen er begaaet med Hensyn til en Præstegaard, og af den halve Storrelse, hvis f ben balve Ste det er med hensyn til en Skolelod. Ved den nærmere Bestemmelse af mulctens Størrelse, bør det Omfang, hvori Forseelsen er begaaet, og den Skade, som i Fors hold dertil, med Rimelighed, kan antages at være tilfeiet Præstegaarden eller Skolelodden, tages i noieste Betragtning; og fulde denne siennes at være faa betydelig, at selv den hoieste Grad af foranførte Mulct maa ansees utilstrækkelig, bør denne mulct skiærpes indtil det Dobbelte af det, hvortil Skadens Størrelse kan an sættes. Muleten bør tilfalde Stiftets geistlige Enke Fasse, naar Forseelsen er begaaet af en Præst, eller den, (*) Jvfr. C. Str. 26 Apr. 1831 (§. . p. 339). som<noinclude><references/></noinclude> oko8hi1bfamot3cuwj2nzi2st0rw4hb 104 105807 404928 402897 2026-04-26T10:41:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404928 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||229}}</noinclude>Fr. ang. Salg af Præstegaard. Avling 5 §. som nyder Naadensaaret i et Præstekald; men, naar 9 Febr. Den er begaaet med Hensyn til en Skolelod, Skolelærer: Ziælpekassen! Dersom den Paagieldende vil undertaste sig saadant, fan Mulcten dicteres af Amtmand og Provst; men i modfat Fald foranstalter Amtmanden Sag anlagt ved det Ting, hvorunder Præstegaarden eller Skolelodden hører. Jøvrigt bør bemeldte Øvrig heder tilholde den Embedsmand, som ved slig Overtræ delse har tilføiet Avlingen Skade, at søge samme opretligesom mand maa være berettiget til, at søge Erstatning for den Skade, der, ved saadan Overtrædelse, er tilfoiet ham af hans Formand, eller den eller dem, der nyde Naadensaar efter denne. Brodtaxt for Kbhvn. p. 181. 28 Febr. Fr. for Danmark, ang. Toldberigtigelse 16 Mart. i Provindserne af stempelpligtige Varer efter Fr. 2 Apr. 1814 m. v. Gen. Toldkammer, p. 10. Gr. For i Provindserne at lette Toldberigtigelsen af stempelpligtige Varer og at fremme disses indenlandske Fabrikation har Kongen, som Tillæg til Fr. 2 Apr. 1814, bestemt Følgende. 1.) Til de i Fr. 2 Apr. 1814. § 1 A. og § 6 nævnte stempelpligtige Teier og Alenvarer af Uld og Bomuld samt vævede Strømper af Bomuld blive, fra I Jun. 1831, endvidere at henføre Toier og Alenvarer af blandet materiale, uden Hen fyn til Bestanddelenes Mængde af Uld eller Bomuld, samt alle Arter af vævet Bomulds Tricottage (*). 2.) Fortoldningen og Stemplingen af stempelpligtige Varer tillades fra bemeldte Tid at regne, foruden i Rios ades fra bem benhavn, tillige for Laalands og Falsters Stifts Sta der i Zaskov, for Fyens Stifts Stæder i Odense, og 25 for *) Jvfr. Pl. 12 Oct. 1831.<noinclude><references/></noinclude> 3ue2tmj1dv1nduqvybpw69o9tmu6ytk 104 105809 404929 403383 2026-04-26T10:41:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404929 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||231}}</noinclude>Fr. ang. stempelpligtige Varer 6-9 §. retninger tilkaldes Vareeieren eller den, som i hans 16 Mart. Sted har giort den specielle Angivelse til Toldklareringen, for at overvære Emballagernes Uabning og Vas rernes Eftersyn, samt for at paasee sit Tarv under Taras tionen. Forsaavidt Eieren eller den, som paa hans Vegne møder, maatte formene, at en Bares Værdie ved Taxationen for boit ansættes, skal bet staae til ham at begiere den toldberigtiget ved Kbhavns Toldsted. 7.) Tolden med Jndbegreb af Sportlerne erlægges med det i Fr. 2 Apr. 1814 bestemte Beløb af Tarations. Værdien, men Havne og Bropenge samt andre los cale Afgifter blive særskilte at erlægge. 8.) Handlende og Fabrikanter, som i Kbhavn eller i Provindserne maatte være i Besiddelse af saadanne indenlandske eller fremmede Teier eller Alenvarer af blandet Materiale eller vævet Bomulds. Tricottage, som hidtil ikke vare stempelpligtige, men som efter § 1 fulle fra 1ste Jun. 1831 være underkastede Stempling, have inden Mai Maanebs Udgang skriftligen, under Opgivende af Styk, fetal, Alenmaal eller andre brugelige Benævnelser, at anmelde disse for Stedets Tolds eller Consumtions-Ops syn, som derpaa, efter nærmere Tilsigelse, forsyner de anmeldte Varer med Stempling, uden Undersøgelse af deres foregaaende Fortoldning, samt uden Erlæggelse af Toldafgift eller anden Omkostning. Efter 1 Jun. 1831 betragtes slige ustemplede Varer, hvor de forefindes til Handel eller i større Forraad end antageligt til Besidde rens eget personlige Brug, fom ulovlige og forfalde til Confiscation. 9.) Endstiende stempelpligtige Varer med provinciel Stempling ikke maae, efter foregaaende § 3, forsendes eller forefindes hos Handlende udenfor det District, hvori de ere berigtigede, saa skal det dog være tilladt, at slige Varer, berigtigede i et District, kunne overføres til et andet, naar de, under Toldsegl eller<noinclude><references/></noinclude> 9qjhx0o8xwqpx4mrso9jsue4aixa4um 104 105810 404930 402901 2026-04-26T10:41:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404930 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 232||}}</noinclude>Fr. ang. stempelpligtige Varer 9 II §. 16 Mart, eller plombe, forfendes med behørig Passeerseddel til Districtets Toldberigtigelsessted, hvor de af Tarations- Commissionen maae forsynes, uden Afgift, med Stemps ling ved Siden af det Stempel, hvormed de allerede ere forsynede. 10.) Træffes stempelpligtige Varer med provinciel Stempling udenfor det District, hvortil de høre, anholdes de og forfendes til vedkommende Fortoldningssted. Naar da Stemplingen, efter foregaaende Undersøgelse, findes rigtig, kunne de anholdte Varer forsynes tillige med Stempling i det District, i hvilke de ere antrufne, mod at Eieren bøder 12 Procent af Tarationsværdien. 11.) Med Stempling og Forsendelse af indenlandske stempelpligtige Varer forholdes som hidtil er anordnet, og bliver iøvrigt, saavel med hensyn til Huusundersøgelser om ustemplede stempelpligtige Varer, som i alle andre Henseender, Bestemmelserne i Fr. 2 Apr. 1814, med Tillæg i Bkdtg. 20 Mai 1814, og Pl. 5 Sept. 1820, gieldende, og tillige anvendelige for de, ved de provincielle Fortoldningssteder berigtigede, stempelpligtige Varer. 19 Mart. 22 Mart. 22 Mart. w Cancell. Pl. ang. Qvartalscoursen f. Apr., Mai og Jun. p. 14. Ligelydende med Pl. 20 Mart. 1830, og følgende Pl. i samme War ang. denne Gienstand. Canc. Pat. f. Slesvig og Holsteen indeholdende en nærmere Bestemmelse af § 1 i Pat. 26 Mai 1829 ang. de Militaires Bidrag til Udgifterne ved Fattig- og Skolevæsenet. p. 15. (+) Gen. Postdirect. Pl. (Resol. 18 Mart.) ang. Vognmandstarten f. Apr., Mai og Jun. Kongen har bestemt Vognmandstarten for Danmark for næstfølgende Apr., Mai og Jun. saaledes: for et Par Forspandsheste eller stemplet Postvogn med 2 Heste 5 Mt. 8 St. Selv pr. Miil og for en mindre Vogn med 2 Heste, eller enkelt Hest til Estafette eller Fors<noinclude><references/></noinclude> 5mjh81yhlimzw4hpehksacrajdqsr1f 104 105812 404931 402903 2026-04-26T10:41:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404931 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 234||}}</noinclude>Fr. ang. Lodsvæsenet i Danmark 1-4 §. 27 Mart. Fald af nogen uberettiget Person til Lodsning, stal han til de fornærmede Lodser betale de bestemte Lodss penge efter Taxten, om han endog ikke var pligtig til sammesteds at bruge Lods, og desforuden bode 5 Rbd. Sølv til vedkommende Lodseries Pensionscasse. 2.) Den Skibsfører, som vil have Lods, skal derom betimeligen fra Skibet giore Tegn med Flag; men naar dette ei kan sees af vedkommende Lodser, da med Skud. Naar Lodsen er kommen ombord, sal Flaget strax nedtages. Maar en Skibsfører vil have Lobs fra det Sted, han gaaer ud, skal han betimeligen forud bestille ham hos vedkommende Lodserie. Kalder en Skibsfører ikke paa ovennævnte Maade Lods ombord, da ere Lodserne angerlose, hvis nogen Ulykke skulde indtreffe; indfinder derimod Lodsen sig ikke betimeligen efter foregaaende Lodssignal, eller Bestilling, bør Skibsføreren derom underrette Lodsens nærmeste Foresatte. Naar en Lods, formedelst Merke, Taage, eller af andre Omstændighes der hindres fra at fee Lobsmærkerne, og desaarfag ikke med Sikkerhed, kan foretage sig Lodsningen, samt er klærer dette i Skibsmandskabets Paahor, men Skibsføreren desuagtet forlanger at lodfes, da bor Lodsningen see paa Skibsførerens An- og Tilsvar, og Lodsen være angerlos, naar han desuagtet gior sit Bedste. 3.) Den Skibsfører, der har giort Signal efter Lods, stal, som Omstændighederne tillade, være forbunden til, naar Lodfen fees at komme ud, strap at lade maneuvs rere saa passende med Skibet, saa at Ledsen snarest og beqvemmest kan komme ombord; brase op i rette Tid, og betids give fornødne paalidelige Touge til Lodsbaaden. Kommer Lodsen eller Lodsbaaden tilskade, enten for. di Touget, som gaves fra Skibet, springer, eller af ans den Aarsag, som kan tilregnes Skibsføreren, da er denne pligtig, derfor at give Erstatning. 4.) Naar der<noinclude><references/></noinclude> nr7v1pygdodnu7g7m6z4qwuwnl17k1n 104 105813 404932 402904 2026-04-26T10:41:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404932 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||235}}</noinclude>Fr. ang. Lodsvæsenet i Danmark 4-8 §. der fra et Skib giøres Signal efter Lods, men Skibs: 27 Mart, føreren efterat Lodsen er gaaet Skibet imøde, eller ar indfundet sig ved samme, ikke vil giore Brug af ham, da skal Skibsføreren dog være pligtig at betale den ud. kaldte Lods i Godtgiørelse saameget, som Lodsens Land. sætnings- Penge ere bestemte til. 5.) Skibsføreren er pligtig til, for Lodsen at angive sit Skibs Dybgaas ende i dansk Fodemaal; angiver han dette for mindre, end det virkeligt er, skal han for hver Fod, Skibet stikker dybere, end han har angivet, bede 10 Rbd. Sølv, og derhos betale Lodsningen efter Skibets virkelige Dybgaa ende. Dersom under Lodsningen noget Uheld tilstøder Skibet, formedelst saadan urigtig Angivelse, da haver Skibsføreren Skade for Hiemgield. 6.) Beregnin gen af Fodemaalet til Betalings Erlæggelse skal fors staaes saaledes: naar Skibets Dybgaaende er imellem tvende Fodemaal, da betales som for det Hoieste; til Erempel, imellem 6 og 7, da betales som for fulde 7 Fod, og saaledes fremdeles. 7.) Betalingen for Lodoning erlægges efter de gieldende Taxter, i hvilke enhver Betaling er beregnet i Solv, og bliver følgelig at erlægge i denne Mynt, eller Sedler og Tegn efter den gieldende Qvartals Cours. 8.) Hvor der for Lodsningen er bestemt en vis Betaling ved Taxt, der er ingen Skibsfører pligtig at betale mere, end samme foreskriver, undtagen i Tilfælde af Jisgang, Storm, eller saa haardt Weir, at Lodsen eller Lodserne maae sætte sig selv i Fare, eller bruge mere end almindeligt Mandskab, eller Skibet har mistet Mast, Stænger eller noget af dets Hovedfeil eller dets Roer og derved eller af andre Uarsas ger, ei tilstrækkeligt kan udføre den fornødne Maneuvre; thi da skal det være Lodsen eller Lodserne tilladt, at tinge med Skibsføreren om Taxten, i hvilket Tilfælde, der om Lodsbetalingens Størrelse bør oprettes skrivtlig Con- tract,<noinclude><references/></noinclude> a8yy5vtes9hyf3ra5sk5p62tfah4pja 104 105814 404933 402905 2026-04-26T10:41:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404933 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 236||}}</noinclude>Fr. ang. Lodsvæsenet i Danmark 8-9 §. 27 Mart, tract, hvis det er mueligt, eller Skibsføreren i manglende Fald i Mandskabets Paaher erklærer sig villig til at indgaae Accorden; men kunde de ikke blive enige om Betalingen, skal Lodsen desuagtet af yderste Evne søge at bringe Skibet i Sikkerhed, og naar saadant er skeet, da strax af vedkommende Øvrighed eller Dommer for lange udnævnt 3de eller i det mindste 2de kyndige og uvillige Mænd, som skulle undersøge Sagen og stienne hvad Skibsføreren bør betale for Lodsningen. Er nogen af Parterne misfornoiet med det afgivne Skien, da bliver Sagen at paatale i Kbhvn ved Secretten, og paa andre Steder for en Giesteret, hvis Dom kan indankes for Overadmiralitetsretten, naar Sagens Gien stand beløber sig til 200 Rbd. Sølv. Vil Skibsføreren feile bort, førend Sagen er tilendebragt, da bor Toldvæsenets Betiente, eller Øvrigheden, paa Lodsens For langende, paasee, at saadant ikke skeer, førend Skibsføreren har deponeret eller stillet antagelig Sikkerhed for den af Lobsen paastaaede Betaling og Sagens Omkostninger. Efter samme Regler bør der forholdes, hvor det i andre Tilfælde er Lodsen tilladt at træffe mindelig Overeenskomst med Skibsføreren om Betalingens Størrelse. 9.) Saalænge en Lods er ombord paa, et Skib nyder han der fri Kost og Tæring, samt et passende Sted at hvile paa, naar han har Tid og Leilighed dertil. Ønsker Lodsen at have en Medhielper ombord under Lodsningen, da skal han dertil begiere den Skibsførendes Samtykke; erholder han samme, da nyder hans Medhielper ogsaa fri Kost og Tæring og et passeligt Hvilested, men ingen Betaling. Forbliver en Lods ved et Skib til dets Lodsning, længere Tid, end de Etmaal, som ifølge Taxterne ansees tilstrækkelige til et Skibs Lodsning fra et Sted til et vist andet, da betales ham, foruden de fastsatte Lodspenge, for ethvert paas<noinclude><references/></noinclude> akh19thjtlk556tm4s5qaah66c0gk9d 104 105815 404934 402906 2026-04-26T10:41:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404934 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||237}}</noinclude>Fr. ang. Lodsvæsenet i Danmark 9-11 §. paaløbende Etmaal 64 B. Selv, og for overskydende 27 Mart. fortere Tid, efter samme Forhold; dette gielder ikke alene naar Lodsen er ombord paa Skibet til dets Lodsning; men ogsaa naar en Skibsfører har bestilt en Lods til en vis Tid at være tilstede, i hvilket Til fælde Etmaalspengene beregnes efter 24 Timers Forløb fra den Tid af at Lodsen er bestilt til at være tilstede. 10.) Hvor der til de Seefarendes Veiledning findes udlagt Tønder, Prikker eller andre Soemærker, have Skibsførerne at erlægge den for samme fastsatte Betas ling, hvilken forbliver uforandret i Sommers og Vinters maanederne; for hvis Erlæggelse han efter Forlangende erholder Lodsens Tilstaaelse efter Formular Nr. 3. 11.) Dersom nogen Skibsfører bortseiler fra en Lobs uden at have betalt ham de ham tilkommende Lodspenge (hvad enten samme skulde erlægges for Ud. eller Indlodsning) Etmaalspenge, Siemreisepenge, eller for at have kaldt Lods ud til sig, eller bestilt ham i Land, uden at bruge ham til Lodsning, da bør Skibsføreren, saasnart han kan antreffes, ikke alene betale de skyldige Lodspenge, med videre, men endog erlægge dobbelt saas meget i Boder. Til den Ende skal Lodsen strap an melde saadant Skibsførerens Forhold for sin Lodsolders mand, eller hvor ingen Oldermand er, for den ved Lod. feriet ansatte Formand, som i Tilfælde af, at Skibsfø reren endnu ligger med sit Skib paa et saadant Sted, hvorfra Oldermanden eller ovennævnte Formand kan indstævne Sagen for Retten, da uopholdelig, og om fornødent giøres ved Øvrighedens Hielp, iværksætter dette ; er Skibsføreren derimod ikke længer beliggende udi den Jurisdiction, hvorunder Lodseriet hører, skal Lodsolder.. manden, eller ovennævnte Formand, indberette Skibsførerens Forhold til Overlodsen, som da hos den Dvrighed, hvor Skibet maatte antreffes, haver at reqvirere XX Deel. Stis R<noinclude><references/></noinclude> ffvtcmntkxih6hqk1oeloqv3f26gi9a 104 105816 404935 403384 2026-04-26T10:41:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404935 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 238||}}</noinclude>288 Fr. ang. Lodsvæsenet i Danmark 11-15 §. 27 Mart, Stibet anholdt, Betalingen samt Boderne fordret, og disse tilligemed Sagens Omkostninger ved lovlig Fors følgning inddrevne. DisseSager behandles giæsteretsviis. 12.) Paa lige Maade skal der forholdes med den Skibsfører, som ikke erlægger Tønder, Prikke= og mærke-Penge, saaledes som i§ 10 er befalet. 13.) Intet indkommende Skib maa clareres paa Toldboden, førend Skibsføreren beviser, at have, naar han ikke har brugt Lods, erlagt de befalede Tøndes, Prikkes og Mærke: Penge, eller at have betalt Lodspenge for Ei heller Indfeilingen, hvor Lodstvang finder Sted. maa noget udgaaende Skib eller Fartøi, hvor Lodstvang finder Sted, clareres paa Toldboden, førend Skibsfores ren har beviist at han har betalt de foreskrevne udlodsz ningspenge eller Betaling for Soemærker. Skulde Skibsføreren paaftyde, at han, forend han betaler de ham affordrede Lodspenge, vil derom indgive Klage eller fere Proces, da maa han dog ikke clareres paa Toldbo den, med mindre han stiller antagelig Sikkerhed for 14.) I Lodspengene, og Sagens Omkostninger. Tilfælde af, at det lodsede Skib ikke gaaer til Ankers, men blot feiler forbi det Sted, hvor Lodsen skal i Land, og Skibsføreren ikke dertil vil udsætte sit eget Fartøi, da bør han betids heise det sædvanlige Tegn, efter Lods, og denne, naar han kommer ombord til Skibet, være pligtig at ilandsætte den ombord værende Lods samt hans Medhielper (om det er Tilfældet han har nogen Kammerat med sig ombord) for den Betaling af Skibsføreren, som ved ethvert særskildt Lodserie er bestemt. 15.) Enhver Skibsfører er pligtig til, efter fuldendt Lodsning, at udfylde, undertegne, og til Lodsen at tilbagelevere den ham, af denne leverte Qvitterings- Blanquet (Formular Nr. 1); nægter han dette og han fiden antreffes, boder han derfor 2 Rbd. Selv. Paa den<noinclude><references/></noinclude> s64p5nj6d9k4nmzx0b30lo13a44wlsx 104 105817 404936 402908 2026-04-26T10:41:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404936 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||239}}</noinclude>Fr. ang. Lodsvæsenet i Danmark 15-17 §. 1881. den anden Sibe er han berettiget til, at affordre Lod: 27 Mart, sen vittering for den modtagne Betaling (Formular Nr. 2). 16.) Bliver en Lods formedelst Storm og Uveir, eller ved Forsømmelse fra Skibsførerens Side, bortført udenfor Lodsningens Bestemmelse og Fare vande, enten til et indenrigst eller udenrigs Sted, skal Skibsføreren, foruden de fastsatte Lodspenge for den bestemte Lodsning, samt frie Kost og Tæring til Lodsen saa længe han er ombord, endvidere betale denne Et maalspenge for faa lang Tid som han, efterat Lobsnins gen er tilendebragt, har været ombord, saavelsom og for den Tid det efter Rimelighed kan antages, at Lobsen behøver til igien at hiemkomme, og desuden besørge ham frit til sit piem. Dersom Lodsen saaledes som i § 9 er anført, har havt nogen Medhielper med sig, da skal denne, eller, hvis der har været Flere, Enhver af disse i ovenanførte Tilfælde af Skibsføreren nyde samme Rettigheder, dog kuns halve Etmaalspenge. Desuden bør Skibsføreren beforge Lodsfartøiet til Lodspladsen, eller og erlægge Godtgiørelse efter Overeenskomst. herom opstaae Tvistighed imellem Skibsføreren og Lod. sen, eller dennes Medhielper, da indstævnes Sagen og paakiendes af Dommeren paa det Sted heri Riget, hvor Lodsen sættes i Land, og behandles giæsteretsviis. Paa fremmede Steder bør vedkommende Consul søge at fors hielpe de bortførte Lodser og Folk til deres Ret. 17.) Naar et Skib kommer uden Lods i en Havn, hvor der i Farvandet til samme er Lodstvang, og Skibsføreren ikke beviisliggiør, at han saa betimeligen har giort Tegn efter Lods, at denne kunde være kommet ud til ham, bør han erlægge de bestemte Lodspenge, som komme ved kommende Lodferie tilgode. Har derimod Skibsføreren belimeligen giort Signal efter Lods, men ikke faaet No. gen, fordi ingen har været tilstede eller ikke betids er fom. R 2 Skulde met<noinclude><references/></noinclude> l6hath9wpa3dekvofjbkh7n0oszm2ak 104 105818 404938 402910 2026-04-26T10:41:41Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404938 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 240||}}</noinclude>r. ang. Lodsvæsenet i Danmark 17-22 §. 27 Mart. met ud til ham, da erlægger han ingen Lodspenge; liges saa er en Skibsfører fritaget for, at betale Lodspenge paa disse Steder, naar Storm, Mørke eller andre Om. stændigheder, have giort det umueligt for Lodserne at komme ud, eller paa nogen Maade at veilede Skibet. 18.) Paa de Steder, hvor Lodstvang finder Sted, ere de Kgl. Orlogs Fartøier, saavelsom de Skibe eller Fartøier, der ere fragtede paa Kgl. Regning, ogsaa underkastede samme. Cap. II. Lodsernes Pligter og Rettigheder. 19.) Lodserne ere pligtige at oppasse de Soefarende, og paa første, fra et Skib givet Tegn, efter Lobs, strax at bestræbe sig for at komme ombord paa samme. Kan Lodsen, formedelst haardt Weir eller svær See, ei komme ombord, skal han med Lodsbaaden holde sig forud. for Skibet i en passende Afstand, og give det Tegn, 20.) Paa hvorefter samme kunde lebes paa rette Vei. det at Lodserne kunne være fiendelige, skulle de i Lods tienesten stedse bære Lodsskildt paa Brystet, og Tegn paa deres Fartøier, saaledes som i § 52 og 53 af Lods= Reglementet af Dags Dato er bestemt; Overtrædelse heraf straffes efter bemeldte §§. 21.) Saasnart en Lods er kommen ombord i et Stib, for at lodse det, bør han hos Skibsforeren. i Overværelse af Nogle af Skis bets Besætning erkyndige sig om Skibets Egenskaber og Beskaffenhed, samt eftersee om Ankere og Touge ere flare; Lodsningen udfører han derefter paa sit An- og Tilsvar, ved betimelig at tilkiendegive og fee udført, alt hvad der, saavel med hensyn til Skibets Bygning, Styring og Vendinger, som Seilføring, eller andet, kan tiene til Skibets fiffre Frembringelse, under Lodsnin 22.) Over Skibets Mandskab har Lodsen gen. ngen Commando, hvorimod det er bans Pligt, betis meligen at underrette den Commanderende paa Stis bets<noinclude><references/></noinclude> 5c1n4h9r64p0mds6gds0tugkculdwqm 104 105819 404939 402911 2026-04-26T10:41:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404939 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||241}}</noinclude>Fr. ang. Lodsvæsenet i Danmark 22-25 §. bets Dak, om alt, hvad der bør skee, for at bringe Stis ag Mart. bet ind eller ud paa forsvarlig Maade, og hvis den Com manderende da ikke med tilbørlig Drift og Hurtighed besørger udført det, som Lodsen saaledes forlanger, da er Lobsen uden Ansvar. 23.) Naar Lods kommer til et Skib, skal han lodse det ind i den Havn eller til det Sted i hans Lodsdistrict, ben Skibsførende forlanger, hvis ikke Vind, Veir eller Strøm stulbe giøre det umueligt; i dette Tilfælde bør Lodsen herom advare Skibs føreren og tillige tilkiendegive ham den eller de Havnes eller Unkerpladses Beskaffenhed, til hvilke han efter Oms stændighederne kan bringe Skibet. Udenfor sit egent lige Lodsdistrict maa ingen Lods paatage sig Lodsning, uden han med Sikkerhed troer 'at kunne udføre samme, og han ikke derved giør Indgreb i andre Lodsers Rettigheder. 24.) Naar en Lods har bragt et Skib ind, maa han ikke forlade det førend det er kommet sit kert til Ankers eller i Havn, med mindre en anden Lods, hvor Afløsning finder Sted, er kommen ombord og har antaget sig Skibets videre Lodsning. Naar et Skib udlodses maa han ikke forlade det, førend han har bragt det saavidt, som han er pligtig at lobfe det, og hvis Ski, bet bliver under Udlodsningen, formedelst Bindens Fors andring, nødsaget til igien at søge Ankerplads eller Havn, da tilkommer Lodsen for Tilbagelodsningen ei videre, end Etmaalspengene for det videre Ophold. Har Lodsen derimod med Skibsforerens Samtykke forladt Skibet, og Skipperen formedelst Vindens Forandring, eller af andre Aarsager, vil søge Ankerplads eller Havn og han desaarsag giør Signal efter Lods, da skal denne, om det endog er den samme Lods, for Indlodsningen have fuld Lodsbetaling. 25.) Lodsen skal i Almindelighed forst foge det ham nærmeste Skib, som giør Tegn eller Lodsfignal efter ham, og under Straf af, at have de ham R 3 til.<noinclude><references/></noinclude> 22hztu6fmpq990xmhmn4c3mj5nzoacu 104 105820 404940 402912 2026-04-26T10:41:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404940 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 242||}}</noinclude>Fr. ang. Lodsvæsenet i Danmark 25-30 §. 27 Mart, tilkommende Lodspenge forbrudt, ikke foretrække et læn gere fraværende Skib for et nærmere. 26.) Ingen Lobs maa lade sig forskrive eller betinge, at reise fra sit Ziem, eller sin Station, for at lodfe fra andre Stes der, til Fornærmelse for vedkommende Lodser; skeer dette, da boder den Skyldige, foruden den bekomme Lodshyre, 4 Rbd. Selv til den eller de fornærmede Lodsers Pensionskasse; igientager han denne Forbrydelse, bør han indstilles til at miste sin Lodstieneste. Den Lodsoldermand, med hvis Vidende saadant ulovligt Foretagende seer, bøder 50 Rbd. Selv, hvoraf det Halve tilfalder Angiveren, og det Øvrige den eller de fornærmede Lodfers Pensionskasse.. 27.) eiere Lodsbetaling, end den fastsatte eller hiemlebe, maa en Lods under sin Tienestes Fortabelse ei fordre med Undtagelse af det i § 8 omtalte Tilfælde. Ligesaalibet maa han accordere om færre Lodspenge, end dem, som ere bestemte for den Lobsning han forretter. For Overtrædelse heraf, al den Ungieldende bede ligesaameget, som han efter Taxten fulde have havt i Lodsbes taling. 28.) Naar der til noget af de Kgl. Orlogss fartøier, eller til noget for Kgl. Regning fragtet Stib eller Fartøi, bruges Lods, erlægges derfor Betaling, lis gesom for private Fartsier. 29.) Naar et Skib, som har Lods ombord, benyttes som Leder for et andet Skib, da tilkommer Lodsen kun Betaling for det Skrib, paa hvilket han er ombord, ligesom han og kun for samme er ansvarlig. Men tages Lods til et Skib, fom har et andet paa Slæbetoug, da bør der betales fulde Lodspenge for begge Skibene. 30.) Dersom noget Skib i sigtbar Veir kommer i et Farvand, hvor Lods er ansat, og giør Tegn efter Lods, men formedelst Lods fernes Forsommelighed ei faaer Lobs, og desaarsag tager Skade, og saadant lovligen bevises, da bør Lods- olders<noinclude><references/></noinclude> suf7wedi7kjg7vjscywxzspi2d6s587 104 105822 404941 402914 2026-04-26T10:41:51Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404941 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 244||}}</noinclude>r. ang. Lodsvæsenet i Danmark 31-33 §. 27 Mart, nings Arbeide paa Livstid, eller have sit Liv fors brudt. I alle Tilfælde, hvor et Skib formedelst Lods sens Forseelse, tilføies Skade, bortfalder Skibsføre rens Forpligtelse til at erlægge Lodsbetaling. 32.) Omendsfiendt det i Almindelighed er Enhver forbudet. de egentlige Lodser undtagne, at paatage sig Lodsning, skal det dog i de enkelte Tilfælde, hvor, esterat et Skib har giort Tegn efter Lods, enten Ingen af disse er tils stede, eller de ikke uden Ophold gaae ud, for at komme til Skibet, være enhver anden, som dertil er duelig, tils ladt at lodse dette, imod derfor at erholde de bestemte Lodspenge. Dersom den rette Lods fiden efter kommer til Stibet, skal han være behielpelig med at indlodse og bringe det til Ankers, uden at han derfor maa fordre nogen Betaling. Men skulde Skibsføreren ikke vilde an kre paa den nærmeste Unkerplads, da maa Ingen uden den rette Lods, fortsætte denne Lodsning, og den Mand, som uden at være Lobs kom til Stibet, for at lobse det, maa i dette Tilfælde alene føre Skibet nærmere ind un ber Kpsterne, saa at Lodsen lettere og beqvemmere kan komme ombord, og antage sig den videre Lodsning; i faa Fald betaler Lodsen denne Mand a Rbd. Sølv af den efter Taxten bestemte Lodshyre, som ingenlunde maa komme den Skibsførende til Udgift.. Den som paa ovens nævnte Maade paatager sig at lodse et Stib, er pligtig at advare Skibsføreren om, at han ei er beskikket Lods, samt at Tegnet efter Lods bør vedblive at vaie og ikke nedtages førend den beskikkede Lods er kommen ombord, eller Skibet er bragt til Ankers. 33.) Befindes No. gen, med Undtagelse af det i § 32 ommeldte Tilfælde, uberettiget at paatage sig Lodsning i Farvande, hvor Lodser ere ansatte, skal han, foruden at han hver Gang bør til vedkommende Lodserie have forbrudt saameget som ellers kunde tilkomme samme i Lodshyre, desuden for<noinclude><references/></noinclude> dun45chnxxigexaqrx4kxuzh2pxkj6t 104 105823 404942 402915 2026-04-26T10:41:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404942 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||245}}</noinclude>Fr. ang. Lodsvæsenet i Danmark 33-38 §. for saadan sin Forseelse bode 1ste Gang fra 2-8 Rbd. 27 Mart, Sølv, 2den Gang fra 4: 16 Rbd. Sølv, og saaledes frem. deles dobbelt efter Sagens Beskaffenhed, hvilken Mulet til. falder vedkommende Lodseries Pensions - Kasse. Hvor Lodsens Betaling ikke ved Taxt er bestemt, men beroer paa frivillig Accord imellem ham og Skibsføreren, betaler den som uberettiget lodser, saameget til de fornærmede Lodfer, som han beviisligen af Skibsføreren har oppebaaret og bøder desuden som ovenfor bestemt. 34.) En Lods fra et andet Lodserie maa ikke paatage sig Lodsning ind i nogen Havn, eller Fiord, hvor Lobser ere ansatte, men alene til Rehdene, eller Ankerpladserne sammesteds, da de i Havnen eller Fiorden ansatte Lodser skulle lodse videre ind, efter de Reglementer, som for eta hvert Sted ere eller blive bestemte; Overtrædelse heraf straffes efter § 33. 35.) Drifter nogen Uvedkom mende sig til at bruge det i § 20 ommeldte Lodstegn i Fartøiet, eller til at bære det for Lodserne anordnede Skildt, skal han straffes med at bode 10 Rbd. Solv, Halvdelen til Angiveren og Halvdelen til vedkommende Lodseries Pensionskasse, samt desuden have forbrudt Seilet, Flaget, eller Tegnet. 36.) Lodserne skulle, medens de ere ombord, advare Skibsførerne om, ikke at udkaste Baglast, eller andet til Skade for Havnen, eller paa noget andet Sted i Lobene eller Farvandet, som kunne være til hinder for Seiladsen, men kun paa saadanne Steder, som vedkommende Havnecommission efter Overlæg med ham anviser; forsommer han at give Skibsføreren denne Advarsel, belægges han med Mulct af 4 Rbd. Sølv. 37.) De Commanderende paa fremmede Brigsskibe, eller armerede Fartøier, som ville falutere nogen Fæstning, noget Batterie eller Skib, skal Lodsen giore opmærksom paa, at de ikke falutere i for lang Afstand fra Fæstningen &c. 38.) Naar et Skib R 5<noinclude><references/></noinclude> m0vd7w8e32s1vts8r5mp5hdsan8627i 104 105824 404943 402916 2026-04-26T10:41:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404943 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 246||}}</noinclude>Fr. ang. Lodsvæsenet i Danmark 38-41 §. 27 Mart. Skib vil gaae til Ankers skal Lobsen paafee, at Skibet ikke kommer til at ligge saaledes, at det bliver til Hin der for andre Skibe eller Fartøier, samt tillige underrette Skibsføreren om Grundens Beskaffenhed. 39.) Lob. ferne skulle ikke alene give Toldvæsenets Betiente paa Forlangende al den Efterretning, de have om Skibe, under og imellem Kysterne, men ogsaa uopholdeligen melde vedkommende Toldbetient, naar de bemærke, at et Skib ankrer eller opholder sig i Farvandet, uden Nedven dighed, eller at ulovlig Lossen eller Laden foregaaer noget. steds. Skulde nogen Lods, for hvem det er bekiendt at ulovlig Lossen eller Laden har fundet Sted, forsætligen fortie dette, skal han have forbrudt sin Lodstieneste. Bes gaaes lignende Forbrydelse af Mogen, som uden at være Lods ifølge § 32 paatager sig at lodse et Skib, skal den Skyl dige straffes med at hensættes paa Vand og Brod. Jovrigt rette Lodserne sig efter Havnes, Told. og Qvarantaines Anordningerne, forsaavidt disse angaae Lodsvæsenet. 40.) Kommer nogen Lods bestianket ombord, til Lodsning, eller befindes han siden under Lotsningen i bestienket Tilstand, skal han ifte Gang bøde fra 2 Rbd. til 10 Rbd. Solv, 2den Gang, det Dobbelte, eller belægges med Arrest; men dersom Forseelsen oftere igientages, sal han efter Omstændighederne indstilles til at afskediges fra sin Tieneste; med samme Straf skal og den Lods belægges, der kommer beskiænket til sit Wagthold, eller drikker sig beskiænket under samme. 41.) Opkommer Trætte imellem nogen Skibsfører og Lods, eller en af Parterne har noget at klage Lodsningen angaaende, eller Mishandling, paa nogen Maade, har fundet Sted, da behandles Sagen giæsteretsviis paa det Sted heri Riget, hvor Skibet først ankommer. Skulde Dommen blive appelleret, kunne Lodserne, paa Ansøgning vente efter Sagens Beflaffenhed at erholde bene- ficium<noinclude><references/></noinclude> eyd50vq17v2391vvq4q4jxe0g5zty4i 104 105826 404944 402918 2026-04-26T10:42:01Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404944 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 248||}}</noinclude>Fr. ang. Lobsvæsenet i Danmark. 27 Mart, til N. N. og derfor bekommet i 27 Mart, Lodspenge og for Ophold i N. N. Etmaal samt i Hiemreisepenge Datum. N. N. - N. N. bb. N. N. §. N. N. - N. N. - N. N. - ialt.. N. N. Rbd. N. N. §. Lodsens Navn. I Mangel af contant Betaling, leveret mig en Anviisning paa N. N. N. N. i N. N. Formular No. 3. har Skibsføreren bb. N. N. B. til Lobsens Navn. Undertegnede Lods tilstaaer at have af Skibsfører N. N., førende Skibet N. N., modtaget de i Lobsfarvandet N. N. bestemte Prikkes og Mærke Penge, med N. N. bb. N. N. f. N. N. Lods ved N. N. Lodserie. Reglem. for Lods-Indretningen i Danmark. Admiralit. og Commiss. Coll. p. 33+ Gr. Ligesom Kongen ved Fr. af Dags Dato, Lodsvæsenet i Danmark ang., har foreskrevet de fornødne Bes stemmelser, Skibsførernes og Lodsernes giensidige Nettigheder og Pligter betreffende; saaledes har og Kongen ved dette Reglement fastsat almindelige Regler for Lodsvæsenets indre Organisation, hvilken skal være ordnet paa følgende Maade: Cap. I. Om Overbestyrelsen: 1.) Overopsynet med Podsvæsenet i Danmark har Kongen betroet Admiralitets- og Commissariats-Collegium, hvorfor alle de, der ved dette Lodsvæsen ere an fatte, skulle vise dette Collegium tilbørlig Lydighed i alt hvad dem, deres Embede eller Bestilling vedkommende bliver befalet, ligesom og alle Forespørgsler, Ferslage og Indberetninger, denne Gienstand betræffende, skulle indsendes til bemeldte Collegium. Cap.<noinclude><references/></noinclude> 3bwl3wble7ofrvbbiyprp6xywf65an7 104 105828 404946 402921 2026-04-26T10:42:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404946 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 250||}}</noinclude>Regl. f. Lods-Indretningen i Dmt 4-8 §. 27 Mart. føres en Ertract af alle til ham indkomne Ordres, Breve og Rapporter, samt en Protocol over udgaaende Sa ger. 5.) Han skal i Begyndelsen af ethvert Nar til Admiralitets- og Commissariats-Collegium indgive en Fortegnelse paa de i hans District værende Glders mænd, samt paa de ved ethvert Lodserie ansatte saavel faste som reserve og ertra Lodser, med Anmærkninger, overeensstemmende med den af ham derover førte Rulle. 6.) Han skal noie vaage over, at de for Lodsning og Seemærker fastsatte Taxter, samt hvad øvrige Bekiendte giorelser, Lodsvæsenet betræffende, der skulle komme til offentlig og almindelig Kundskab, opslaaes paa saadanne Steder, at de kunne tiene Vedkommende til Efterretning. 7.) Bed hvert Aars Begyndelse stal han sende enhver Lodsoldermand, i hans District, det fornødne Antal trykte Schemata efter Formular No. 2, til at føre Lod feriets Regnskab paa. Videre skal han, forinden Warets Udgang, tilstille enhver Oldermand, eller, hvor ingen Oldermand er, Formanden, en Pakke af Lodsqvittes ringer, efter Formular No. 1 og 2 i Lobsanordningen, fom Lods skal give Skipper og Skipper Lods; disse Lodssedler og Rodsqvitteringer, hvilke af ham anskaffes paa vedkommende Lodseries Bekostning, skal Overlodsen først parviis nummerere med lige Nummer, og optegne, hvors mange Par han sender til enhver Oldermand, eller, hvor ingen Oldermand er, til den Lobs, der forestaaer Lodseriet. 8.) Ved hvert Aars Januarii Maaneds Udgang skal han af Oldermændene i sit District lade sig tilstille Regnskab over de ved vedkommende Lodserier forefaldne Lodsninger i det sidstafvigte Aar, hvilket Regnskab skal være ført paa de i foregaaende § nævnte Schemata; hvor ingen Oldermand er ansat, sal han af den Lods der forestaaer Lodseriet, til samme Tid lade sig tilstille lige Regnskab for dette; med disse Regnskaber skal som Bilage følge de Loda<noinclude><references/></noinclude> 3xjr50p0yacxh37vw0tq79i9gh1cnyz 104 105829 404947 402922 2026-04-26T10:42:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404947 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||251}}</noinclude>Regl. f. Lods-Indretningen i Dmk 8-9 §. Lodserne af de lodsede Skibsførere meddeelte Qvitterins 27 Mart. ger, og blive Regnskaberne af ham at decidere efterat de af Mynsterskriveren (i Siellands District, af den ans fatte Skriver) først ere reviderede, hvorefter han til Ads miralitets- og Commissariats-Collegium indsender en General: Beretning om de ham underlagte Lodseriers Indtægter; Indkomme disse Regnskaber med Bilage ikke til ham forinden ultimo Januarii, saa paalægger han den efterladne Olbermand eller Lods en Mulet fra 2 Rbd. til 6 Rbd, Sølv; men indkomme Regnskaberne desuagtet ikke inden den Tid, Overlodsen derefter har forelagt Oldermanden eller Formanden, da giør han derom Indberetning til Admiralitetss og Commissariats. Collegium, for at Vedkommende for fin Forsømmelse kan blive belagt med haardere Straf. 9.) Af enhver Lodsfortieneste (hvorved dog kun skal forstaaes den Betaling, som for Lodsning erlægges efter de fastsatte Taxter, deris mod ikke Etmaalspengene eller anden Godtgiørelse, som Lodserne i Tienesten erhverve) skal fradrages 4 pet.til Penfions -Kassen; det Fond, som herved for hvert Lodserie eller for hver enkelt Lodsplabs erholdes, skal være til Understøttelse for aldrende og svagelige Oldermænd og Lodser ved vedkommende Lodserie eller Lodsplads, naar de efter lang, troe og retsaffen Tieneste ikke længere kunne forrette samme, som og til hielp for deres efterladte Enker. Saasnart der i denne Kasse ved noget Lodserie eller Lodsplads er 100 Rbd. mere, end hvad behøves til at udrede de lobende Pensioner m. v., lader han sig hiin Sum af vedkommende Lods-Oldermand eller Formand imod Qvita tering tilstille, for ufortovet at indsende den til Admira litets- og Commissariats. Collegium, at den kan blive giort rentebærende; men ved Aarets Udgang skal han lade sig denne Kasses Beholdning tilligemed Regnskabet for samme tilstille, hvilken Beholdning han i Overeensstem.<noinclude><references/></noinclude> 319spg4y7snkhfntjg5ern1ruugfbjy 104 105830 404948 403485 2026-04-26T10:42:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404948 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 252||}}</noinclude>Regl. f. Lods-Indretningen i Dmk 9-11 §. 27 Mart. stemmetse med Ovenanførte strap indsender til fornævnté Collegium, hvis Qvittering for den modtagne Sum han tilstiller vedkommende Lodserie. Skal nogen Understots lse af et Lodserie eller en Lodspladses Pensions-Kasse tilstaaes, da giør han derom, med hensyn til den Trængendes Stilling, og vedkommende Pensions-Kasses Beholdning, Indstilling til oftnævnte Collegium, som da bestemmer Understøttelsen. I Henseende til det forrige Østerjyllands District forbliver det med Hensyn til Pensionsvæsenet indtil videre saaledes som ved Regl. 16 Dec. 1813 er bestemt. 10.) Hvor Lodseriernes Reds skaber anskaffes og vedligeholdes paa Lodseriets fælleds Regning, skal aarlig svares 4 pet. til en Jollekasse af den i foregaaende S betegnede egentlige Lodsfortieneste; for denne Kasses Indtægter, saavelsom sammes Ans vendelse og Beholdning, lader han sig ved Aarets Udgang af Oldermanden, eller, hvor ingen Oldermand er, af Formanden, tilstille Regnskab. Hvor derimod Lodsfartøierne ikke ere hele Lodseriets Eiendom, men Enhver af Lodserne eller Enkelte af disse i Fælledsskab eie eget Fartøi, som han eller de selv have anskaffet og vedlige holde, der finder ovennævnte Afgift og Jollekasse ikke Sted. 11.) Han skal faa ofte han anseer det for. nodent, men i det mindste hvert 2det Nar, bereise sit District, for desneiere at kunne iagttage, om Lods-Oldermændene og Lodserne opfylde deres Pligter, om Lodsfartøierne ere, i forsvarlig Stand, om de udsatte Sees mærker vedligeholdes, eller om nogen Forandring burde finde Sted. Efter Reisens Fuldendelse indsender han derom sin Rapport til Admiralitets- og Commissariats- Collegium. Da Kongen vil, at Indrollerings. Cheferne skulle, i Danmark, tillige være Overlodser (Siællandske District undtagen), faa skulle de saavidt mueligt forene fornævnte Reiser med Seesessions Reiserne. Hvor han<noinclude><references/></noinclude> a960d5am3wobz7z2y2e5t65qt8txb8v 104 105832 404949 402925 2026-04-26T10:42:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404949 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 254||}}</noinclude>Regl. f. Lods-Indretningen i Dmk 14-19 §. 27 Mart. hans Formening bør afskediges, skal han derover først indhente Admiralitets- og Commissariats Collegii Resolution. Naar nogen under Søeindrolleringen hørende Person antages ved, eller afskediges fra et Lodserie, skal Overlodsen derom meddele vedkommende Districtschef (Indrollerings-Chef, eller Søe og Land- Krigscommissair) Underretning, hvorhos han modtager den Antagnes Indrollerings-Patent, hvilket han beholder i sin Bevaring, saalænge denne er i Lodstienesten. 15.) De antagne Lods: Gldermænd og Lodser lader han aflægge Led, efter Formular No. 4. 16.) Han skal bestemme hvad ved ethvert Lodserie i hans District bør tilstaaes Lodserne i Tærepenge, ligesom og Lands sætnings Pengene ved de Steder, hvor Landsætning fra et andet Lodserie finder Sted; ved Bestemmelsen heraf ber tages Hensyn til Reisens Længde og iøvrigt locale Omstændigheder. 17.) Han skal af enhver Lodsfortieneste (hvorved dog kun maa forstaaes den som i § 9 er omforklaret) i sit District nyde 2 pct., hvilke Procentoer i Begyndelsen af hver Maaned blive at tilstille ham for den sidstafvigte Maaned, fra Oldermanden, eller, hvor ingen Oldermand er, fra den Lods, som forestaaer Lodseriet, hvorved da skat følge en kort Angis velse af Lodseriets eller Lodspladsens Fortieneste i den Tid. 18.) Han maa i Sager, der ikke qvalificere sig til at komme for Retten, belægge en Lods med Fængsels-Straf fra 1 til 4 Dage. I 19.) Hvor Indrollerings Chefen tillige er Overlods, der bliver det ved sidstnævnte Embede forefaldende Skriverie at uds føre af den ansatte Mynsterskriver, som ligeledes reviderer Lodseriernes Regnskaber, imod derfor at nyde 1 pct. af den i § 9 omforklarede Lodsfortieneste. I Siællands District deles den Mynsterskriveren ellers tilkommende 1 pt. saaledes, at den halve Deel deraf til<noinclude><references/></noinclude> psyv7h33diywzmy3yxam0hy364xrb66 104 105833 404950 402926 2026-04-26T10:42:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404950 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||255}}</noinclude>Regl. f. Lods-Indretningen i Dmk 19-24 §. tilfalder Overlodsen, for dermed at bestride sine Reises 27 Mart, Omkostninger, og den anden halve Deel tillægges den, der af Admiralitets- og Commissariats-Collegium beskik kes til, som Skriver at gaae Overlodsen tilhaande. Cap. III. Om en Lods- Oldermand. 20.) Til Lods-Oldermand, som antages af Admiralitets - og Commissariats-Collegium, og som af Samme meddeles Bestalling, bør vælges en saadan Mand, som foruden almindelige Seemands.Kundskaber, tillige, faavidt mueligt, besidder fornødent Bekiendtskab til det Lodsfarvand, hvorved han ansættes. For Overlodsen skal han aflægge ed paa, at han vil vise Troes skab, Paapassenhed og Flid i Tienesten, og ikke for nogen Uvedkommende, skriftlig eller mundtlig, aabenbare Farvandenes Beskaffenhed og Mærker, uden særdeles Ordre af Overlodsen. 21.) Han skal i alt, hvad hans Tieneste ved Lodsvæsenet angaaer, vise fine Foresatte en ubetinget Lydighed. 22.) I Tienesten skal han 23.) bære den af Kongen reglementerede Uniform. Da han altid bør være tilstede ved Lodseriet, og iagts tage den derved fornødne Orden, maa han ikke paatage fig nogen Lodsning uden i Nedstilfælde, eller dertil erholdt speciel Tilladelse. 24.) Han skal have noie Tilsyn med de ham underlagte Lodser, at de ere paas passende, at de strap ile de Soefarende til Hielp, efter givet Lods-Signal, at hvor Lodsning skal forrettes, efter Tour blandt Lodserne, samme da overholdes, naar ikke gyldigt Forfald, eller andre Aarsager deri gier Forans dring nødvendig saaledes bor Krigsfartøier stedse lod ses af Lodferiets bedste Lodser, hvilke, om fornødent gistes, bor afgives fra de Koffardiefkibe, hvortil de allerede maatte være antagne. Han skal vaage over, at de befalede Lodstarter ikke overskrides, og at disse ere op flagne paa saadanne Steder, at de lettelig kunne komme S 2 til<noinclude><references/></noinclude> bh87bjj99tpo86mq89mj7trnv9bb0ce 104 105834 404951 402927 2026-04-26T10:42:22Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404951 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 256||}}</noinclude>Regl. f. Lods-Indretningen i Dmk 24-28 §. 27 Mart. til enhver Vedkommendes Kundskab. Han skal paasee at Lodsfartøierne ere forsynede med de befalede Tegn, og at de ere i forsvarlig Stand, saavel hvad Fartøierne selv, som hvad deres Inventarium og Varegods angaaer. Han skal sørge for, at de ham underlagte Lodser ere velbekiendte med enhver Anordning, dem vedkommende. Overbevises han om Forsommelse i nogen af disse Henseender, da bøder han første Gang 4 Rbd. Solv, 2den Gang 8 Rbd. men 3die Gang indstilles han til at afsættes fra sit Embede. 25.) Han skal tilholde de ham underlagte Lodser, strax at melde sig, naar Fremmede eller Uvedkommende opmaale eller lodde Farvandet, og naar fremmede Krigsskibe ankomme i dette, hvorom han da strax afgiver Melding til Overlodsen, for at denne derom kan giøre den fornødne Indberetning. 26.). Hvis 17ogen af de ham underlagte Lodser viser For sommelighed eller Gienstridighed i Tienesten, eller Ulydighed med Admiratitetss og Commissariats:Collegiums Anordninger, og Overlodsens Befalinger, da maa han paa ingen Maade hermed see igiennem Fin gre, men ban skal uopholdelig derom giore Indberet. ning til Overlodsen.. 27.) Ved Aarets Udgang skal han meddele Overlodsen Underretning om, hvorledes enhver Lods, saavel Fast: som Reserves og Ertra - Lods har opført sig i det afvigte Aar. Naar Nogen har staaet i et Aar som Reservelods eller Ertralods, skal han giøre Indberetning til Overlodsen, om hvorvidt denne i dette Tidsrum har beflittet sig paa, at erholde den fornødne Kundskab og Duelighed. 28.) Han skal, ved hvert Wars Udgang, eg ellers naar han anseer det fornødent, indgive fin Betænkning til Overlodsen, om hvorvidt Antallet af Lodferne er tilstrækkeligt, samt om negen Forandring ved Lodferiet vilde være gavnlig; desuden til samme indsende Rapport, naar noget af Vigtighed vrd<noinclude><references/></noinclude> tvb7i6smp9pwjde6ceahkkryqzmh20f 104 105835 404952 402928 2026-04-26T10:42:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404952 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||257}}</noinclude>Regl. f. Lods-Indretningen i Dmk 28-32 §. ved Lodseriet maatte forefalde. 29.) Han maa ikke 27 Mart, selv bortreise uden erholdt Tilladelse af Overlodsen; drister han sig til egenraadig at forlade sin Post, eller uden forud paa lovlig Maade at have fogt, og derefter erholdt sin Afskeed, at forlade sit Embede, skal han fors uden at erstatte den Skade, der ved saadant hans For hold maatte være foraarfaget, bode til Lodseriets Pena sions. Kasse efter Omstændighederne fra 50 til 100 Rbd. Selv, og i sidste Tilfælde desuden have sit Embede forbrudt. 30.) Ei heller maa han, uden Overlodfens Samtykke, tillade nogen Lods at forlade sin Post i længere tid end hoist 2 à 3 Dage, naar Omstændighederne ere paatrængende; handler han udenfor denne Forskrift, skal han efter Forseelsens Beskaffenhed belægges med en Mulct fra 10 til 30 Mbd. Selv. 31.) Er negen blandt Lodserne saa gammel eller sva gelig, at denne ei kan udføre sin Tieneste, skal han til Overlodsen giøre Forslag om dennes Afskedigelse; ligelebes skal han, naar Dodsfald eller Vacance indtræffer blandt Lodserne, uopholdelig indberette dette til Overs lodsen, samt for denne opgive de Personer, hvilke han anseer for duelige til at erholde den ledige Post. 32.) Han skal føre: 1. En Rulle over de ved Lodseriet an satte Lodser, hvori han anfører disses fulde Navn, enhver Lodses Alder, Antagelses- og Forfremmelses- Tid, samt hans Opholdssted. 2. Registre over de ham af Overlodsen tilstillede nummererede Lodsfedler eller Qvitteringer. 3. En Journal over de lodsede Skibe, hvori ved ethvert Skib anføres Skibets Navn og Dybgaaende, samt dets og Førers Hiemstavn, fulde Navn, sem og hvorfra og hvorhen det er lodset; hvad Lodsningen har indbragt, og hvilken Lods der har udført samme; denne Journal authoriseres af Overlodsen. 4. En Bes talingsbog, hvori han, den Iste i hver Maaned indfø 3 rer,<noinclude><references/></noinclude> qhli97uz7nejsmou2rq74p0kah16fk5 104 105836 404953 402929 2026-04-26T10:42:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404953 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 258||}}</noinclude>Regl. f. Lods-Indretningen i Dmk 32-33 §. 27 Mart, rer, hvad Indtægterne ved Lodferiet har været i den foregaaende Maaned, samt hvormeget enhver Lods, efter Fradrag af de befalede pet., har modtaget for samme Tid, som og hvormeget disse pEt. særskildt have udgjort, og lader han sig i denne Bog af Lodserne behørigt qvits tere; hvilken Bog ogsaa bor authoriseres af Overlodsen. 5. Et neiagtigt Regnskab over Pensions Kassens Indtægter og Udgifter, hvilket Regnskab han ved Aarets Udgang indsender til Overlodsen. 6. Et fuldstændigt Regnskab over Jollekassens Indtægter og Udgifter, enhver af disse særskildt specificeret, og forsaavidt Udgifterne angaaer attesteret af I eller 2 af de ældste Lods fer. Dette Regnskab indsender han ligeledes ved Uarets Udgang til Overlodsen. 7. En Protocol hvori han indfører de Ordrer eller Breve, han modtager Tienes sten vedkommende, ligesom og 8. En Protocol, over de udgaaede Breve. 33.) Af de ham af Overlodsen tilstillede parviis nummererede Sedler eller Qvittes ringer, som Lods skal give Skipper, eller Skipper Lods, skal han ved enhver Lodsning medgive den udgaaende Lods et Par; men hvor dette efter Lodseriets Beskaffens hed ei lader sig giere, der fordeler han disse Sedler imellem de ham underlagte Lodser. Efter enhver Lodsning skal han affordre vedkommende Lods den ham af den lodsede Skipper paa en faadan Seddel meddeelte Qvittering, paa hvilken han strap anfører, hvad Lodsen har bekommet i Læres og Hiemreises Penge, forsaavidt disse skulle udredes af Lodsfortienesten, samt, hvor Landsætningspenge til et andet Lodserie ere erlagte, hvors meget disse have beløbet sig til, hvilke Sedler skulle følge som Bilage med hans Regnskab. I bet Tilfælde, en Lods giør Rigtighed for Lodspengene, men formes delst Seiladsen eller andre Omstændigheder ikke har faaet Skibsførerens Paategning paa Sedlen, paa den i § 15 at 1<noinclude><references/></noinclude> c1ooamaexmwsd6i6eoe5vn4e9vzir4t 104 105838 404955 403385 2026-04-26T10:42:31Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404955 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 260||}}</noinclude>1881. Regl. f. Lods-Indretningen i Dmk 36-38 §. 27 Mart, ført en Lodsning, strap ved dennes Hiemkomst affordre ham, den fortiente Lodsbetaling, efter det Loosen af den lodsede Skipper meddeelte Beviis, med Fradrag af de Lodsen tilkommende Tæres og Siemreise Penge, der skal være lige for en Fastlods og en Reserves eller Extraiods. Ved den Fortieneste, som Lodsen saaledes seal aflevere, skal kun forstaaes den egentlige Lodsbetaling, fom erlægges efter de givne Taxter; Etmaalspengene og hvad ovrig Godtgiorelse, der er tilstaaet' Lodserne, beholder enhver Lods selv, ligesom den er fors tient, uben deraf at lide noget Afdrag. 37.) Da enkelte Tilfælde kunne indtræffe, i hvilke flere Lodser, end de ved et Lodserie bestemte, kunde behoves, saa bør Lods Oldermanden bestræbe sig for at kiende saadanne Folk, som han i deslige Tilfælde kan bruge som Hielpes Lodser, og skal han til hver Gang en saadan Hielpes Lods bruges, meddele ham dertil sin skriftlige Tillas delse, som og et Par af de befalede Beviser, som Lods skal give Skipper og Skipper Lods. Tilladelsen saas velsom Skipperens Qvittering affordrer han Manden efter enhver Lodsning. Hvad en saadan Hielpe Lods fortiener tilfalder denne uden Deling eller Afkortning til Lodseriet; dog maa Lods. Oldermanden vaage over, at han ikke tager høiere Betaling end Taxten bestemmer. 38.) Paa ethvert Lodseries Bekostning skal, hvor Lods. ningen seer i Fælledsskab, anskaffes og ved samme være: En jernbeslagen Kasse med tvende forskiellige Laase, hvoraf Neglen til den ene Laas skal være hos Oldermanden, og den anden hos den ældste Lods ved Lodseriet; ved de Lodserier hvor ingen Lods-Oldermænd ere ansatte, sal Formanden og den ældste Lods være i Besiddelse hver af sin Nøgle; i denne Kasse skal den egentlige Lodsförtieneste efter enhver Lodsning nedlægges, og efter enhver Maaneds Deling, i samme opbevares de befalede Pros<noinclude><references/></noinclude> 71gecf4wqnijjln7eo3f5r58rjgcd7v 104 105839 404956 402933 2026-04-26T10:42:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404956 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||261}}</noinclude>Regl. f. Lods-Indretningen i Dmk 38-41 §. 39.) 27 Mart, Procenter til Pensions Kassen og Jolle-Kassen. Ved ethvert Lodserie skal fortienesten, efterat først de befalede Procenter til Overlodsen, Skriveren, Pensions= Kassen og Jolle-Kassen, hvor denne finder Sted, først ere fradragne ved hver Maaneds Ende, deles saaledes, at en Lodsoldermand faaer 1 Mands Part, mod en fast Lods, dog forbeholdes de nuværende Lodsoldermænd, som ere tillagte en større Undeel af Lodspengene, denne Rettighed saalænge de ere i deres Post; en Fastlods dobbelt imod en Reservelods, og Reservelodsen det dobbelte imod en Ertralods. Hvor Prikker eller andre Seemærker af et Lodserie ere udsatte, skal den derfor fastsatte Godtgiorelse deles efter samme Forhold imellem Lodserne, men uden noget Afdrag til Overlodsen, Mynsterskriveren, Oldermanden eller til nogen af bes meldte Kasser; dog skal Toldkassereren paa de Stes der, hvor det er ham paalagt at indkassere denne Godtgiørelse for vedkommende Lodserier, imod for samme at giøre Rigtighed, deraf oppebære 4 pet., hvilke 4 pet. han ogsaa nyder af den egentlige Lodsfortieneste, naar han indkasserer samme. 40.) Ved de Lodserier, hvor ingen Oldermand er ansat, paaligger der den Lods, som bestyrer Lodseriet, de samme Forretninger, som i dette Capitel er foreskreven en Lods Oldermand. 41.) pan skal, om han endog er Huusmand eller Ins derste, være frietagen for Arbeide ved Veie, Kirker, Skoler og andre offentlige Præstationer, til hvis Ud. førelse hans personlige Tilstedeværelse er fornøden, ligesom han heller ikke for saadant Arbeide kan affor dres noget Vederlag i Penge; dog maa ovennævnte Frietagelse ei forstaaes saaledes, at han paa Grund deraf skulde være frietagen for de offentlige Byrder, der paas hvile en fast Eiendom, som han maatte eie, eller bruge; boer han i en Riobstad skal han nyde samme Rettigs heder, 5<noinclude><references/></noinclude> 3ja6q8rnohtgj19tz3jtsj4dsaa2yi3 104 105840 404957 402934 2026-04-26T10:42:36Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404957 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 262||}}</noinclude>Regl. f. Lods-Indretningen i Dmk 41-45 §. 27 Mart. heder, som og være frie for Byens Bestillinger. 42.) Opkommer nogen Tvistighed, Tienesten betref fende, imellem Lods Oldermanden og Lodserne, eller imellem Lodserne indbyrdes, og Overlodsen, efter derom skeet Indberetning til ham, ikke kan jevne samme, da skal den paadommes ved den civile Jurisdiction, hvorunder Lodspladsen hører, og ved Rbhons Lodse rie under Søeretten sammesteds. Ere Parterne ikke tilfredse med den i første Instants faldne Dom, og Sa gen ifølge sin Beskaffenhed kan komme for høiere Ins stants, da indankes den for Overadmiralitets: Retten. Cap. IV. Om Lodserne. 43.) Til Lods maa Ingen uden Indfødte antas ges, og til Fastlods Ingen, som er under 25 Aar, med mindre Overlobsen har saa fuldkommen Overbeviisning om hans Duelighed, Erfarenhed og gode Opførsel, at han giver ham Fortrinet for en Eldre; naar en Lods er antaget, meddeles ham af Overlodsen Patent, uden nogen Betaling, og han aflægger da strap den for ham befalede Led efter Formular No. 4. 44.) En Fastlods skal være en ædruelig, paapasselig og kyndig Soemand, der besidder Drift og Hurtighed. Hans Kundskab skal bestaae i at vide, hvorledes et Skib skal regieres, at være noie bekiendt med Farvandet, Strømmene, Grundene, Ankerpladserne og Fyrene i hans Lodsfarvande, at kiende Tvers og Lang. Mærkerne til alle de i samme udeliggende Mærker, Tønder og Vagere, saa at han, enten Søemærkerne ere udeliggende eller ei, med Sikkerhed paa enhver Aarets Tid, efter Farvandets Beskaffenhed, kan lodse ethvert Fartøi. 45.) En Reservelods skal ligeledes være en ædruelig,, paapasselig og duclig Soemand, hos hvem man efter nogen mere Erfarenhed kan vente den samme Kyndighed og Duelighed, som fordres hos en Fastlods. Ingen Reservelods maa ved Vacance vente<noinclude><references/></noinclude> oxsersyuwif1ajuh15s6hmardxuzjx6 104 105841 404958 402935 2026-04-26T10:42:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404958 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||263}}</noinclude>Regl. f. Lods-Indretningen i Dmk 45-49 §. vente eller paastaae haftigere Forfremmelse til Fastlods, 27 Mart. fordi han har været Reservelods længere Tid, end en Anden; men Forfremmelsen skal fee upartisk og til Lod feriets sande Nytte, saaledes at den bliver først Fastlods, som er meest kyndig, og som ved sin øvrige gobe Opførs fel har giort sig fortient dertil. Ved de Lodserier, hvor Ertralodser antages, skulle samme Regler følges ved disses Antagelse og Forfremmelse. 46.) Lodserne skulle være deres Oldermand horige og lydige i alt hvad han befaler dem Lodsvæsenet vedkommende, og i Tilfælde af formeentlig Forurettelse eller Fornærmels ser, ikke være gienstridige eller tage sig selv til Nette, men henvende sig med deres Besværing eller Klage til Overlodsen. 47.) Ved ethvert Lodserie skulle Lodferne stiftes til, saalænge Sørn er aaben, at have id= Fik efter ankommende Skibe, og hvor en Lods - Oldermand er ansat, skal den vagthavende Lods strax melde denne naar en Seiler sines med Signal efter Lods, for at Oldermanden da kan give den fornødne Ordre, om hvilke Lodser der skulle gaae tilsees, om de skulle bruge Roefartøi eller Seilbaad, eller, hvis Lodserne, formes delst Uveir, ei kan komme ud, om Signalflag, hvor samme er paabudet, skal heises; føres med mueligste Hurtighed. Vagthold er af storste Vigtighed for at Lodserne kunne komme den med Lodsflag anduende Seiler betimeligen imøde, saa skal den vagthavende Lods stedse under hans Bagthold opholde sig paa det Sted, hvorfra han kan. have det bedste Udkik efter Seilerne, og naar han beordres at gaae den anduende Seiler imøde, skal strap den næste Lods overtage Vagten, og, ifald ogsaa denne bes ordres til Lodsning, skal den Tredie overtage Vagten og saa fremdeles. 49.) Forsommer den vagthavende Lods sin Pligt med at anmelde den med Signal efter hvilken Ordre da ud- 48.) Da nøiagtigt Lods<noinclude><references/></noinclude> lqs2w18u5pk5uo8jirma2rwdmk2yvpu 104 105842 404959 402936 2026-04-26T10:42:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404959 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 264||}}</noinclude>Regl. f. Lods-Indretningen i Dmk 49-52 §. 27 Mart. Lods kommende Seiler, da beder han første Gang fra 2 til 5 Rbd. Sølv, 2den Gang fra 4 til 10 Rbd., men giør han sig 3die Gang fyldig i denne Forseelse, stal Lods: Oldermanden indberette saadant hans Forhold til Overlodsen, da Lodsen efter Sagens Omstændigheder kan paadrage fig Straf af Afskedigelse. Tilføies en saadan Seiler nogen Skade ved den vagthavende Lodses Uefterrettelighed, skal denne desuden erstatte Ska> den, forsaavidt hans Formue tilstrækker. 50.) Skulde Lods Oldermanden, eller, hvor ingen Olders mand er, den ansatte Formand ved Synet af en an kommende Seiler være i Tvivl om denne havde heiset Flag efter Lods, enten fordi Luften var diifig, eller af andre Warsager, er det desuagtet Loofernes Pligt at gaae Skibet imøde. 51.) Enhver Lods skal, naar han forretter Lodsning, bære det af Kongen befalede Lodstegn; for hver Gang han forsommer dette, ers lægger han en Mulet af 4 Nbmk. Solv, Halvdelen til Lodseriets Pensionskasse, og Halvdelen til Angiveren. 52.) Lodserne skulle, paa det at de Seefarende kunne Fiende Lodsfartøierne, stedse naar de gaae ud paa Lodsning, i deres Storseil have rod Dug i Midten af hvidt Storfeit, og naar de roe, skulle de i Baaden føre en opreist Stage med rodt Flag, som i det mindste skal være 1 Alen i Fiirkant, med mindre de specielle Bestemmelser for enkelte Lodserier foreskrive et andet Lodstegn; hver Gang en Lods forsommer at føre dette Tegn, skal han straffes som i foregaaende §. Fordrister nogen Uvedkommende sig til at føre dette Lodstegn, da straffes han med at bøde 10 Rbd. Solv, Halvdelen til vedkommende Lodseries Pensionskasse, og halvdelen til Angiveren, samt desuden til vedkommende Lodserie have Seilet, Flaget eller Tegnet forbrudt; lige Muler er den Lods undergiven, som udlaaner til en Llberet: tiget,<noinclude><references/></noinclude> gw32q4ujbixifv5d0e7jwbdia05wvbb 104 105843 404960 402937 2026-04-26T10:42:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404960 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||265}}</noinclude>Regl. f. Lods-Indretningen i Dmk 52:56§. tiget noget Lodstegn; overbevises han om, at have 27 Mart, modtaget Betaling for sammes Afbenyttelse, skal han afskediges. 53.) Enhver Lods skal, naar han tager ud at lodse, stedse være forsynet med Lodstarten, samt med et Par af de nummererede Lodssedler; den ham af Skipperen meddeelte Qvittering tilligemed den ers holdte Lodsbetaling, afleverer han strap ved sin Hiems komst, saaledes som i § 36 er bestemt, til Oldermanden, eller hvor ingen Oldermand er, til Formanden. I det Tilfælde at en Lods forsommer at medtage Lodssedlen eller Lodstarten, da muleteres han paa 1 Rbd. Sølv; men efterlader han forsætligen at aflevere den fortiente Lodsbetaling, da skal han, foruden at erstatte samme, og have sin Andeel deraf forbrudt, straffes 1ste Gang med 2 Gange 5 Dage paa Vand og Brød, 2den Gang med det dobbelte; men 3die Gang skal han af Olders manden indstilles til Afskedigelse. 54.) Saasnart en Lods har udført en Lodening, skal han uopholdeligen søge til sin Station igien, og ifald hans hiemreise skeer over Land, er det ham tilladt at benytte anden, end Vognmands Befordring. 55.) I Tilfælde af, at et af de ved Lodseriet værende Lodsfartøier faaer nogen Skade, imedens en Lods bruger det, melder denne det strax til Oldermanden, eller hvor ingen Oldermand er, til Formanden, for at Fartøiet uopholdelig kan blive istandsat, hvis Skaden er skeet uden Forseelse fra Lodsens Side, af Jolle - Kassens Fond, hvor saadant Fond eristerer, men i modsat fald paa. Lodsens Bekostning; undlader en Lods at giøre denne befalede Anmeldelse, da skal han, om endog Fartsiet uden hans Forseelse er bleven beskadiget, foruden at betale Reparationen paa Fartøiet, erlægge en Mulet fra 5 til 10 Rbd. Sølv. 56.) De skulle have noie Tilsyn med de i Farvandene udeliggende Mærker, Tons<noinclude><references/></noinclude> 1r1od5uomv4aqqj3jve2iodzpbw4uo1 104 105844 404961 402938 2026-04-26T10:42:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404961 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 266||}}</noinclude>Regl. f. Lods-Indretningen i Dmk 56-59 §. 27 Mart. Tønder og Vagere, og strax melde Oldermanden, hvis noget af dem skulle løsrive sig, eller forgaae; faa bør de og forsaavidt disse vedligeholdes af det Offents lige, være behielpelige med udlægningen og Indtas gelsen af samme; Forsømmelse heraf straffes Iste Gang med en Mulct fra 2 til 5 Rbd. Selv, 2den Gang med 4 til 10 Rbd. Solv, og 3die Gang giøres Indstilling til Overlodsen om den i saa Henseende forsommelige Lodses Afskedigelse. 57.) Hvis de ans træffe Nogen, som uden Admiralitets- og Commissa riats Collegii Tilladelse, lodder eller opmaaler Far vandet, det være Fremmede eller af Kongens egne Uns dersaatter, da skal de underrette den eller dem, der fores tage saadant, om, at dette ikke er tilladt, og derefter strap melde det til Oldermanden, med alle dem bes kiendte Omstændigheder, som kunne skaffe Oplysning om, hvo det er, der saaledes uden Tilladelse har loddet. Alt hvad de erfare om Krigsflibes, eller armerede Fars teiers Ankomst i Farvandet, melde de ligeledes strax Oldermanden, eller hvor ingen Oldermand er, Forman den. 58.) Skulde en Lods for nogen Uvedkom mende enten skriftlig eller mundtlig aabenbare Fars vandets Beskaffenbed eller Mærkerne i samme, da straffes han efter Sagens Omstændigheder med at arbeide i Jern fra 1-3 Aar. 59.) Ingen Lods maa i et rinde, paa fortere eller længere Tid, bortreise uden erholdt Tilladelse; denne kan af Oldermanden, eller Formanden, gives, paa 2 à 3 Dage, naar Oms stændighederne ere paatrængende; men for længere Tid skal enhver Lods indsende sin Ansøgning med Oldermans dens eller Formandens Paategning til Overlodsen; borts reiser nogen Lods uden saaledes erholdt Tilladelse, da straffes han med simpelt Fængsel, Vand og Brod, ja vel endog med Afsættelse fra sin Tieneste efter Størrelsen af<noinclude><references/></noinclude> ouc88exq3idlpii9wirpwic9ssjqgqc 104 105845 404962 402939 2026-04-26T10:42:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404962 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||267}}</noinclude>Regl. f. Lods-Indretningen i Dmk 59-62 §. af det Tidsrum, hvorudi han har været fraværende; 27 Mart, lader han sig uden erholdt Tilladelse forbyre uden for sin Lodstieneste, da straffes han strax med at afsættes fra sin Lodstieneste. 60.) Doer en Lods-Olders mand, da skal den ved Lodseriet ældste Lods strax ders om giøre Indberetning til Overlodsen, samt indtil en Anden, enten af Overlodsen constitueres eller af Admis ralitets- og Commissariats-Collegium udnævnes, fores staae hans Forretninger, til hvilken Ende han i de tvende efter ham værende, ældst ansatte Lodsers Overværelse skal lade sig udlevere de udi Oldermandens Boe værende Kasser, Protocoller, &c., Embedet vedkommende. 61.) Da samtlige Lodser ere pligtige til alle Tider at oppasse de Søefarende og strax at ile dem til Hielp, som fors lange samme, faa skulle de være frie for at mode ved Indrollerings Sessionerne, og kun udskrives naar Kongens Tieneste ikke kan undvære dem. Ligeledes skulle de, om de endog ere Huusmænd eller Inderster, være fritagne for Arbeide ved Veie, Kirker, Skoler og andre offentlige Præstationer, til hvis Udførelse deres personlige Tilstedeværelse er fornøden, ligesom de heller ikke for saadant Arbeide kunne affordres noget Vederlag i Penge, dog maa ovennævnte Fritagelse ikke forstaaes saaledes, at de paa Grund deraf skulle være fritagne for de offentlige Byrder, der paahvile en fast Eiendom, som de maatte eie eller bruge. Boe de i en Riobstad, skulle de nyde samme Rettigheder, som og være frie for Byens Bestillinger. 62.) Enhver Mulct, som ifølge dette Reglement paalægges en Lods Older's mand eller Lods, udpantes uden Dom efter Overlodsens Riendelse, og efter hans Requisition, og tilfalder den Lodspladses Pensionskasse, hvorunder den Mulcterede henhører, de Tilfælde alene undtagne, hvor en Deel af Muleten er tilstaaet Angiveren, ligesom og, nagr<noinclude><references/></noinclude> f5aje16rf91uo2nen5qz3m9kv43vonk 104 105848 404963 403388 2026-04-26T10:42:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404963 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 270||}}</noinclude>Fr. ang. Lodsvæsenet i Dmk. 27 Mart. Formular No. 2. Datum che til Lodserier Fartøiet Skibs: Stibets Navn hiemme: Aar og Maaned Dag førerens og Behoren: fulde Navn faffende i kommen: gaaende til de fra Last hed eller Slags<noinclude><references/></noinclude> qejmd3r45dayzazg75hfic1fvcrflvq 104 105849 404964 403389 2026-04-26T10:42:55Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404964 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||271}}</noinclude>Fr. ang. Lodsvæsenet i Dmk. ma nes Regnskab. 271 1831. 27 Mart, Lodfet Dyb Læfte: gaaende Drag i tighed Fodemaal af Bekomme Lobspenge for hver Maaned fra til Lod- Rbd. sen Anmærkning. Herunder anføres hvormeget Oldermanden og hver Lods har bekommet ved den maas nedlige Deling, samt hvad Procenterne ud 5. giøre for en Overlods, Skriver, som eg til Pensionskassen og Jolletassen, samt endelig hvab Seemærkerne i samme Maaned have indbragt. 22 For<noinclude><references/></noinclude> bejra3e2ucdunz2hw4r6bc85bwmrc9e 104 105851 404965 403390 2026-04-26T10:42:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404965 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||273}}</noinclude>Pl. ang. Efterstikn. af topogr. Kort Da Kongen har tilladt General Qvarteermester 6 Apr.. Staben, successive i Trykken at udgive en nye Udgave af topograpbiske Korter over Danmark og Slesvig, grundet paa bemeldte Stabs egne Opmaalinger, saa vil Kongen have alle og enhver forbudt, de Kort, som saa ledes af fornævnte Stab udgives, at efterstikke eller andetsteds forfærdigede Efterstik af samme i Riget at indføre, under en Mulet af 10 Nod. Solv for hvert Exemplar af et saaledes efterstukket Kort, der maatte antræffes. Cancellie Pl. for Dmk, ang. de i en almin 12 Apr. delig Cartel-Convention for samtlige tydske Forbunds= Stater om Udlevering af Deserteurer og undvigte Værnepligtige indeholdte Bestemmelser. p. 60. I Følge den 24 Art. af de i Plenarforsamlingen af 9 Apr. 1821 opstillede Grundtræk til Krigsforfatnin gen i det tydske Forbund, have Tydsklands souveraine Fyrster og frie Stæder under 10 Febr. 1831 afsluttet en almindelig Cartel: Convention, hvilken af Kongen tiltraadte Convention er af følgende Indhold: 1.) Naar Militairpersoner undvige fra en Forbunds. Stats Trops per, hvad enten samme saa høre til Provindser, der ligge i Forbunds: Gebetet, eller ikke, og denne Undvigelse skeer enten umiddelbart eller middelbart til noget Sted indens for et Forbunds-Medlems samtlige Lande, eller til fam mes Tropper, om disse ogsaa befinde sig udenfor deres Fædreneland, blive de strax og uden særlig Reclamation at udlevere til den Stat, hvorfra de ere undvegne. Paa lige Maade blive alle Deserteurer, som undvige til Forbunds Staternes Provindser, der ikke henhøre til Forbunds Gebetet, udleverede til den Stat, hvorfra de ere undvegne. 2.) Som Deserteurer skulle uden Forskjel af Vaabenslags, de ansees, fom, efter 3 be<noinclude><references/></noinclude> aco0mxh3lmxqdaueg8dzkrebdflxr8n 104 105852 404966 402944 2026-04-26T10:43:00Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404966 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 274||}}</noinclude>Pl. ang. Deserteurers Udlevering 2-5 §. 12 Apr. be for enhver Forbunds Stat gieldende Lovbestemmels ser, henhøre til nogensomhelst Afdeling af den staaende Hær, eller Landets bevæbnede Magt, fem staaer i lige Forhold med denne, og som, uagtet de ved deres Eed ere bundne til Fanen, begive sig, uden Pas, Ordre eller anden Legitimation, ind i en anden Stats Gebeet eller til sammes Tropper. Officerer, saavel af ringere saafremt et Desertionstils som høiere Grad, blive, 4.) Kun følgende Tilfælde fælde med dem fulde indtræffe, fun at udlevere efter derom skeet Requisition. 3.) Skulde en Deser teur allerede være undvegen fra en anden Forbunds- Stat, bliver han at udlevere til den Forbunds Stat, Naar en Deser i hvis Tieneste han sidst har staaet. teur undviger fra en Forbunds: Stat til en fremmed Stat, og fra denne igien til en anden Forbunds-Stats Tropper, bliver han at udlevere til den første Forbunds- Stat, ifald intet Cartel eristerer imellem den sidste og den fremmede Stat. kunne begrunde Vægring ved eller udsættelse af en Deserteurs Udlevering: a. Naar Deserteuren staaer i undersaatligt forhold til den Stat, til hvilken han undviger, hvad enten dette saa grunder fig paa Fødsel eller paa retlig Erhvervelse (hvorved den andetsteds overtagne Militairtieneste ei kommer i Betragtning), og han altsaa ved Desertionen kun vender tilbage til sit Hiem. b. Maar Deserteuren har begaaet en Forbrydelse i den Stat, til hvilken han er undvegen, i hvilket Tilfælde Udleveringen først skal finde Sted efter udstaaet Straf, saavidt det da er giørligt, og under Meddelelse af Strafe fedommen, dog uden noget Krav paa Erstatning for Una dersøgelses- og Arrest - Omkostningerne. Derimod give Gield eller andre indgaaede Forpligtelser ikke den Stat, hvori Deserteuren opholder sig, nogen Ret til at nægte hans Udlevering. 5.) Forpligtelsen til at udlevere stræk.<noinclude><references/></noinclude> pxxq823vqnomyu6mcu8jdqr0t0r1u05 104 105854 404967 403486 2026-04-26T10:43:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404967 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 276||}}</noinclude>Pl. ang. Deserteurers Udlevering 8-12 §. 1 12 Apr. ffrevet for Pandets eget Mandskabs og Hestes Forpleis ning, naar de ere paa Marschen. Beløbet af de Uds læg, der saaledes skulle erstattes, maa allevegne godt giøres ved en embedsmæssig Attest. I de Tilfælde, hvor en Deserteur maa fores igiennem forskiellige Sta. ter, maa der altid gives en Transportseddel med fra den Autoritet, som udleverer ham. De Stater, igiens nem hvilke Deserteuren bliver fort, maae forskudsviis betale de medgaaede Underholdnings Omkostninger, for hvilke der gives Qvittering paa Transportsedlen, og som derefter føres den næstliggende Stat til Regning, hvilken sidste derpaa ved Udleveringen modtager den fulde Erstatning. 9.) Den Undersaat, som indleverer Deserteurer og medtagne Heste, erholder følgende Præmie for en Deserteur uben Hest 8 Gylden Cons ventions Mynt, for en Deserteur med hest 16 Gylden Conv. Mynt, for enhver Hest uden Mand 8 Gylden Conv. Mynt. Øvrighedspersoner, som indlevere en Deserteur, erholde ingen Præmie. 10.) Foruden Underholdnings-Omkostningerne og Præmien, maa ikke, under nogetsomhelst Paaskud, videre fordres, være sig Lønning, Haandpenge, Bevogtnings- eller Transport Omkostninger. 11.) Alle Øvrigheder giøres det til stræng Pligt, at have et vaaget Gie med Deserteurer. 12.) Alle Undersaatter, som, efter Forbunds Staternes Forfatning, ere Reserver, Landeværn eller overhovedet Værnepligtige, enten de ere tagne i Eed, eller ikke, og enten de ere indkaldte eller ei, ere, naar de, uden Øvrighedens Tilladelse, begive fig til et andet Forbunds Medlems Lande eller til sammes Tropper, enten disse høre til Forbunds: Gebetet eller ikke, Udlevering underkastede, dog kun efter sær. egen Requisition fra den competente Øvrighed. Med Underholdnings Omkostningerne forholdes der paa samme<noinclude><references/></noinclude> fst65rmveeic5xeu2f455ocu885xj8w 104 105855 404968 403391 2026-04-26T10:43:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404968 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||277}}</noinclude>Pl. ang. Deserteurers Udlevering 12:16 §. samme Maade, som ved Deserteurer fra Tropperne, 12 Apr. men Præmie betales i dette Tilfælde ikke. 13.) Alle Øvrigheder og alle andre Undersa atter i Forbunds Stas ternes Lande er det strængt forbudt at antage til Krigstieneste enten Deserteurer eller saadanne Værnes pligtige, som ikke tilstrækkeligen kunne bevise deres Fris tagelse for militair Tieneste, saa og at fordølge deres Opholdssted, eller at befordre dem til fiernere Egne, for at unddrage dem muelige Reclamationer. Heller ikke maa det tillades, at en fremmed Magt lader saas banne Personer hverve indenfor det tydske Forbunds- Stater. 14.) Hvo, der gior fig skyldig i vitterligen at fordolge en Deserteur eller Værnepligtig fra en anden Forbunds Stat, eller at befordre hans Flugt, bliver at straffe efter Lovene i den Stat, hvortil Hæ. Teren hører, paa samme Maade, som om den desers teerte eller undvigte Person hørte til selve denne Stat. 15.) Hvo, der tilvender sig heste, Sadler, Ridetoi, Armatur og Munderingsstykker, som en Deserteur fra en anden Forbunds Stat har taget med sig ved sin Undvigelse, skal tilbagegive samme uden Erstatning, og han bliver derhos, naar han vidste, at de tilhørte en Deserteur, at straffe paa samme Maade, som om de Gienstande, han saaledes har tilvendt fig, tilhørte hans egen Stat. 16.) Egenmægtig forfølgning af en Deserteur eller undvigt Værnepligtig over Grændfen er forbudt. Hvo, der tillader sig saadant, bliver hæftet og afleveret til sin Regiering til Afstraffelse i Overeensstemmelse med Lovene. Som egenmægtig For følgning kan det imidlertid ikke ansees, naar en Com> manderet bliver afsendt til et District over Grændsen, for at melde Stedets Øvrighed den fete Desertion. Deris mod maa den Commanderede ikke forgribe sig paa Deserteuren, da han i saa Fald bliver at straffe, som 25 nys<noinclude><references/></noinclude> 01c74w62kaf52jshr357bt3x2bq6ee7 104 105856 404969 403487 2026-04-26T10:43:07Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404969 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 278||}}</noinclude>Pl. ang. Deserteurers Udlevering 16-20 §. 12 Apr. nys ommeldt. 17.) Enhver voldsom eller hemmelig Sverving paa en anden Stats Territorium, Forførelse til Desertion eller til Værnepligtiges Bortromning, bliver at straffe i den Stat, hvor saadant skeer, efter sammes Love. Hvo, som ved Flugt unddrager sig Afstraffelsen, eller, fra sit Fædreneland af, paa ovennævnte Maade, søger at virke paa en anden Stats Undersaatter, bliver, efter Reqvifition desangaaende, i sit Fædreland at drage til Undersøgelse og Straf i Overeensstemmelse med Lovene. 18.) Alle i ovenstaaende 1ste, 2den, 3die og 12te Post betegnede Personer, som ere deferterede eller bortrømte for Afslutningen af denne almindelige Cartel Convention, bliver der tilstaaet Amnestie saales des, at de, enten efter Afskedigelse fra den fremmede Krigstieneste, som ikke maa nægtes dem, eller med Frihed til at forblive i samme, naar de inden eet Aars Frist tilkiendegive deres Ønske desangaaende, frit og upaatalt, nu eller i Fremtiden, igien kunne vende tilbage til deres Hiem. Naar de komme hiem igien til deres Fæs dreneland, træde de dog paa nye ind i den Forpligtelse til Krigstieneste, som, efter de der gieldende Love, endnu hviler paa dem. Ligeledes erholde de igien frie og uind. fkrænket Raadighed over deres der værende, saavel nuvæ rende som tilkommende, Formue, saafremt samme ikke allerede, ifølge Loven og en competent Autoritets Bes stemmelse, maatte være hiemfalden til Confiscation. 19.) Forbunds Medlemmerne forpligte sig til, ikke at lade noget specielt Cartel bestaae imellem fig inds byrdes, eller fra nu af at indgaae et saadant, hvis Bes stemmelser maatte staae i Modsigelse med Grundsætnins gerne i dette almindelige Cartel. 20.) Nærværende Cartel Convention træder i fuld Kraft fra 10de Febr. d. A. Bekg.<noinclude><references/></noinclude> jeybwbbh1mxrce5xckvmbvuq422h7ek 104 105857 404970 402948 2026-04-26T10:43:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404970 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||279}}</noinclude>Bekg. om Præget paa 16 Rbß. Stykker. Bekg. fra de Deputerede f. Finantserne (Re- 12 Apr. fol. 25 Dec. 1830) at der paa Adversen af Sertens Rigsbankstillings Stykkerne herefter skal sættes Bærdien Species (rz FRvi. Sp.) ved Siden af det Kgl. Navnechiffer. p. 66. Pl. for Dmk., indeholdende Lettelse i de 13 Apr. med Omvurderinger af de for Laan af Umyndiges og offentlige Stiftelsers Midler stillede Panter for bundne Omkostninger. Cancell, p. 66. [E. T. p. 249]. Gr. For at lette dem, der have Umyndiges eller offentlige Stiftelsers Midler til Laans, de Byrder, som ere forbundne med de befalede Omvurderinger af de for flige Midler givne Panter, har Kongen fundet for godt at befale som følger: 1.) De Omvurderinger af flere til en offentlig Stiftelse eller et Overformynderie pantsatte Eiendomme, der i Medhold af Anordningerne foretages efter visse Aars Forløb til Oplysning om, at Panterne have vedligeholdt deres Værdie, maae, forsaa vidt Eiendommene bore under samme Jurisdiction, foretages, afhiemles og beskrives under eet; ligesom og Beskrivelsen maa fee paa stemplet Papir af 4 Glasse No. 4 til 42 ß. Solv. De en saadan samlet Omvur deringsforretning i det hele vedkommende udgifter blive at fordele paa samtlige vedkommende Debitorer. 2.) For Afholdelsen af slige Omvurderingsforretninger, saavelsom af de Stionsforretninger, som i visse Tilfælde efter Resol. 11 Apr. 1821. § 3 træde i Omvurdes. rings Sted, bliver i Khavn at erlægge til enhver af de udmeldte Mænd en Betaling af 3 Mt. Solv for hvert omvurderet Pant, hvorimod det udenfor Rbnhavn, hvad Mændenes Betaling angaaer, fremdeles skal i denne Henseende have sit Forblivende ved de derom allerede givne Bestemmelser. Fr.<noinclude><references/></noinclude> 75utorpeu9vukbw2h5qqngsbekiwe5g 104 105859 404971 403392 2026-04-26T10:43:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404971 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||281}}</noinclude>Pl. om et Postcont. Oprett. i Mariager. toirs Oprettelse til, fra I Jul. at være et Kgl. 14 Mai. Hoved og Regningsførende Postcontoir. Kongen har tilladt, at det hidtil værende Posters peditionscontoir i Mariager fra 1 Jul. d. A. maa op rettes til et Kgl. Hoved og Regningsforende - Postcontoir, og Postens Befordring til og fra Mariager fra samme Tid af overtages for Postkassens Regning, faas ledes at Befordringen cengang maanedlig fkeer fiørende for at medtage Pakkepostsager. I Overeensstemmelse hermed vil Portoen til og fra Mariager, blive at erlægge efter følgende: Taxt for et enkelt Brev mellem Mariager og Rbs. Goly Rbfi. Sølv 965. Solv Aalborg 11 Glückstadt 29 Lemvig 14 Aarhuus 6 Grenaae 6 Lunden 25 Altona 32 Hadersleb 13 Lübeck 32 Apenrade 19 Hamborg 32 Lütienborg 29 Arensborg 32 Speide 29 Lyngbye 20 Assens 14 Heiligenhaven 32 Mariboe 24 Bogense 16 Helsingøer 21 Meldorf 29 Bramsted 29 Hirschholm 21 Middelfart 14 Bredsted 25 Hiering 11 Makskou 24 Burg 32 Hobroe 2 Nestved 21 Cappeln 32 olbek 21 Neumünster 29 Christiansfeldt 13 Holstebroe 11 Neustadt 32 Ebeltoft II Horsens II Nordborg 25 Eckernførde 25 ufum 25 Nordtorff 25 Elmshorn 29 behoe Eutin 29 Kallundborg Faaborg 29 Nyborg 16 21 Nykiobing paa Falster 21 19 Kellinghuusen 29 Flensborg 22 Kiel Fredericia 29 Nykiobing i 14 Kiøbenhavn 21 Jylland Frederiksborg 21 Kiøge Frederikshavn 14 Kolding Frederiksstadt 25 Korsør 21 Nysted 14 Odense 19 Oldenborg ++AA 1213 14 24 16 32<noinclude><references/></noinclude> ib4tkkuss90fqei41df37s6eoydev9l 104 105860 404972 402951 2026-04-26T10:43:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404972 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 282||}}</noinclude>Pl. om Postcont. Oprett. i Mariager. 14 Mai, Röf. Selv Rbs. Sølv Rb6. Sølv Oldeslohe 32 Sarkiobing 24 Thisted 17 Pinneberg 32 Segeberg 29 Tøndern 25 Ploen 29 Skagen 14 Tonningen 25 Preez 29 Stive 11 Ulbzborg 29 Præstøe 21 Slagelse 19 Vandsbedk 32 Randers 2 Slesvig 25 Varde 16 Rendsborg, 25 Sorge 19 Veile II 16 Stege Ribe Ringkiebing 14 Storehedinge 24 Bordings Ringsted 21 Stubbekiøbing 21 21 Viborg 7 borg 21 Noeskilde 21 Svendborg 19 Wyd 29 II Wroesfio 24 Sønderborg 29 20 Mai, 21 Mai. Rudkiobing 19 Sæbye Rødbye 25 bing Ved denne Taxt ubgaaer Mariager af den i Brev posttaxten 28 Mart. 1801. § 3 No. 3 anførte Forteg nelse over de Steder, hvortil Breve ikke directe kunne afsendes og betales, og henherer derimod nu til de i bemeldte Taxts SI No. 2 benævnte Steder, hvortil Bre vene ligefrem kunne betales, ligesom og denne Taxt i alle dens øvrige Punkter, forsaavidt samme endnu maatte være gieldende, bliver, tilligemed Brevposttaxten 15 Jul. 1818, udvidet til Mariager. Raadstue-Pl. (Rescr. 6 Mai). At Kongen har bevilget den polytechniske Læreanstalt i Kbhvn Rettighed til at have Udsalg af de Arbeider og Producter, der i Følge Læreanstaltens Formaal og Bestemmelse forfærdiges i dens Værksteder og chemiske Labora torier, samt til at holde de til Anstaltens Tarv fornødne Haandværkssvende, dog at disse vedblive at staae iFor bindelse med vedkommende Laug og erlægge Tidepenge, som andre Svende. p. 182. Cancell. Pat. f. Slesvig og Holsteen, hvorved det tillades de i Riobstæderne og de laugsberettigede Flek. Fer<noinclude><references/></noinclude> iz2b686yxgptrldp4h6ybke5ptnv5eq 104 105864 404973 402955 2026-04-26T10:43:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404973 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 286||}}</noinclude>Pl. ang. Catecheters Indskud i Enkekassen. 7 Jun. 8 Jun. 9 Jun. Cancellie - Placat, angaaende Forpligtelse for de ordinerede Catecheter, som herefter ansættes ved Borgerskolerne, til at giere Indskud i den almindelige Enkekasse p. 84. Det har behaget Kongen, at resolvere: at de ordi nerede Catecheter, som herefter beskikkes, skulle være forpligtede til, ved Indskud i den almindelige Enkes kasse, at forsikre deres eventuelle Enker en aarlig Pens fion af 50 Rbb. Solv. (+) Bekg. fra Chefen for Kystpolitiet, hvorved Be boerne i Rystpolitidistricterne opfordres til at unders støtte Kystpolitiet ved det fornødne Tilsyn paa Kysterne i Anledning af Cholera-Sygdommen. Rentekammer. Pl., (Resol. I Jun.) ang. Repar tition af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslusers Unlæg i Danmark, forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1830. p. 85. (Efter Afbrag af, hvad de, ifølge Pl. 9 Jun. 1830, indkomne Bidrag til den almindelige Veikasse have uda giort mere, end den af den Kgl. Kasse til Arbeide paa Hovedlandeveiene i Dmk, med videre, indtil udgangen af 1829, foreskudte Bekostnings-Sum, saavelsom efter Afdrag deels af bemeldte Beikasses i Aaret 1830 havte tilfældige Indtægter, deels af Rentebeløbet for et Nar indtil 31 Dec. 1830 af den ved Pl. 31 Dec. 1813 udskrevne, og i den Kgl. Kasse indbetalte, Fond, er den for Vei og Broe Arbeide og til øvrige derhen hørende Udgifter af den Kgl. Kasse for 1830 foresfudte Sum berega net at have ialt beløbet sig til 8,931 Rigsbankdaler 81 Skilling Sølv. Til at erstatte samme bliver, i Overeensstemmelse med Fr. 13 Dec. 1793, § 66 og Pl. 30 Nov. 1804, det med Jul. Qvartals Skatter f. 1831 udredende Bidrag til det egentlige Veiarbeide 12 Nbß. Sølv<noinclude><references/></noinclude> p9n2y19z2ooflhhqq46u0ovduhqvbva 104 105865 404974 403489 2026-04-26T10:43:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404974 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||287}}</noinclude>Pl. ang. Veivæsenet Selv og til Broers og Slusers nye Anlæg 3 Rbs. Selv 9 Jun. pr. Tende for det efter de i Vei Fogs §§ 30 og 31 fores fkrevne Regler høiest ansatte Hartkorn og for det andet i Forhold dertil). Cancellie-Pl., hvorved et for Norge udgivet 9 Jun. Forbud imod Eftertryk af Skrifter, hvortil fremmede Staters Undersaatter have Forlagsret, med Hensyn til den i Fr. 7 Mai 1828 opstillede Reciprocitets Grundsæt ning, bringes til offentlig Kundskab. p. 88. Ved Fr. 7 Mai 1828 er det Forbud, som Fr. 7 Jan. 1741 indeholder mod Eftertryk, ogsaa giort gieldende til Fordeel for fremmede Staters Undersaatter, forsaavidt det i disse Stater er eller maatte blive forbudt at eftertrykke Skrifter, som ere forlagte af danske Underfaatter. Uagtet det nu ifølge denne Fr. maa være Ens hvers Sag, som maatte ville eftertrykke et i et fremmed Land udkommet Skrift, at forsikkre sig om, hvorvidt danske Forlæggeres Rettigheder i hiint Land ere beskyttede mod Eftertryk, saa er det dog, til yderligere Betryggelse for at intet Skrift, hvortil nogen norse Undersaat har Forlagsret, skal blive eftertrykt her i Landet, efter given Anledning, fundet passende, herved at bringe til offentlig Kundskab, at Kongen af Sverrig og Norge under 13 Sept. 1830 har udgivet en Lov for Norge, som i Overs eensstemmelse med en af Storthinget fattet og af Kongen antagen og bekræftet Beslutning, byder, at de til enhver tid i Norge gieldende Bestemmelser ang. For, bud mod Eftertryk ogsaa skulle være anvendelige med Hensyn til de Skrifter, hvortil fremmede Staters Undersaatter have Forlagsret, dog med Undtagelse af de førend 1814 udkomne Samlinger af Love og Anordnin ger, der vedkomme Norge, samt de til Brug i Rigets Kirker, Skoler og andre Læreanstalter autoriserede Bos 11 2 ger,<noinclude><references/></noinclude> 54p6nk5pjhy8impn0yj68cxaamgao7e 104 105867 404975 402958 2026-04-26T10:43:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404975 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||289}}</noinclude>Bekg. ang. Beviser for Eiere af Baade, Bekg. fra Politiet, at samtlige Eiere af Baade 13 Jun. i Kbhvn, som ikke dertil ere forsynede med Tummere og Beviser, skulle ufortovet melde sig paa Politikammeret for at erholde samme, da de ved at undlade saadant, ville udsætte sig, foruden andet Ansvar, for at møde Hindringer, ifald de med Baade uden hine Beviisligheder skulde ville lande noget Sted paa Kysten, hvor under nærværende Omstændigheder et skærpet Tilsyn fins der Sted. p. 198. Bekg. fra Politiet, hvorved enhver 14 Jun. Huusfader eller anden Vedkommende opfordres til under nærværende Omstændigheder ufortøvet at giore Anmeldelse til Politiet om ethvert forekommende pludse ligt Dødsfald eller mistænkeligt Sygdomstilfælde, isærdeleshed om saadanne, hvor Tilfælde af den Art vise sig, som de, der ifølge den under 11 Jun. af det Kgl. Sundhedscollegium udstædte Anviisning tilkiendes give Cholera Sygdommen. Ligeledes anmodes enhver Læge, i hvis Praris noget saadant Sygdoms- eller Dødstilfælde maatte forekomme, om ufortøvet ders om at giøre lignende Anmeldelse til Politiet. p. 199. Fr. indeholdende Foranstaltninger, som 19 Jun. skulle føies i Anledning af den i adskillige Lande herskende Cholera-Sygdom (*). Cancell. p. 91. [E. 2. p. 449]. Gr. Da den farlige og smitsomme Sygdom, der er bekiendt under Navn af Cholera, har vist sig i Lande, 13 (*) Jvfr. Canc. Circ. 11 Jun. (C. T. p. 418-422) 18 Jun. (p. 477 479) 21 Jun. (p. 488) 23 Jun. og 25 Jun. (p. 489) 26 Jul. (p. 563) 11 Aug. (p. 655) Neser. 14 Oct. (p. 777) Canc. Circ. 22 Oct. (p. 805), 25 Oct. (p. 807) Resol. 19 nov. (p. 9o1 jvfr. p. 918 ff.) Canc. Circ. 22 Lov. (p. 875) og 7 Jan. 1832 (Resol. 3 Jan.; C. T. f. 1832 p. 29).<noinclude><references/></noinclude> omrz1rcscb7scj1u55xlh0siha4cb7l 104 105869 404977 402961 2026-04-26T10:43:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404977 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||291}}</noinclude>Fr. ang. Cholera-Sygdom 1-3 §. saavidt med Hensyn til giftfængende Effecter en saa. 19 Jun. dan Renselse, efter Stedets Leilighed, ikke lader sig iværksætte, blive de, indtil nærmere Bestemmelse desans gaaende kan erholdes, at tage under saadan Bevaring, at al Fare kan undgaaes. Hvilke Ting der ere at ans fee fom giftfængende, bliver at bestemme efter den Qvarantaine Fr. 8 Febr. 1805 vedfoiede Fortegnelse, der ligeledes findes vedtrykt denne Anordn. 2.) Den ovenanførte Regel bliver at anvende med Hensyn til et hvert Sted, der ligger det Sted, hvor Cholera eller en for Cholera mistænkt Sygdom umiddelbart har viist sig, saa nær som 10 Mile, saafremt det ikke er adskilt derfra ved Seen; men paa det Land, der ved en Soe grændse er skilt fra et saadant Sted, finder den kun Anvendelse, hvor den korteste Seegrændse ei udgiør en fuld Miit. Den i § 1 bestemte længere Qvarantaine af 20 Dage er anvendelig, naar Cholera har hersket paa det Sted, hvor den Reisende har opholdt sig, uden da allerede at være ophørt i meer end 20 Dage. Den kortere Qvarantaine kan derimod ansees tilstrækkelig, naar Sygdommen paa hiint Sted var ophørt for mere end 20, men dog ikke for fulde 40 Dage siden, saavelsom og hvis mistænkelige Sygdomstilfælde have for en Tid, der ikke var længere end 20 Dage siden, viist sig paa noget Sted, hvor den Paagieldende har opboldt sig, uden at disse dog bestemt kunne erklæres for Cholera, og endelig naar Sygdommen ikke har yttret sig paa dette Sted selv, eller i den nærmeste Omegn, men dog inden den ovennævnte Afstand (*). 3.) Enhver Reisende bør derfor, hvis han ikke kan godtgiore, at han noget steds i Kongens Lande allerede har tilveiebragt de i saa Henseende fornodne Beviisligheder, paa ethvert Sted. U 4 (*) Jvfr. Pl. 16 Sept. 1831. hvor<noinclude><references/></noinclude> 91bphbt1esa79uabxsjhsxs7m0z0hwy 104 105871 404978 402963 2026-04-26T10:43:51Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404978 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||293}}</noinclude>Fr. ang. Cholera-Sygdom 4-7 §. for Smittes Indførelse, som er forbunden med at tilstede 19 Jun. flige Personer Adgang her til Landet. De foreskrevne Regler med Hensyn til alle Slags Gmløbere, Taskens spillere, Forevisere af Runster, Dyr eller Rariteter blive derfor med neiagtig Strenghed at overholde, liges fom og særdeles Forsigtighed maa vises ved at tilstede Haandværkssvende og andre Personer af den arbeidende Classe Adgang til Riget. 5.) Ligeledes bør de, som herbergere Reisende, vaage over, ikke at mods tage Andre end dem, der have erhvervet behørig Hiem. mel til deres Ophold her i Landet, og hvis de berimod forsee sig eller de undlade at giøre de befalede Anmeldels ser om dem, som opholde sig hos dem, blive de at ansee med Boder fra 10 til 50 Rbdlr Sølv. 6.) Samtlige Kgl. Undersaatter, men i Særdeleshed Gvrighes derne, Medicinal Embedsmændene og alle andre practiserende Læger, faa og Præsterne paa Landet, stulle, enhver i sin Kreds, være agtpaagivende paa enhver Omstændighed, som kan opvække Formodning om at Nogen skulde være angreben af Cholera; og naar be mærke saabant, have de uopholdeligen at foretage hvad der kan tiene til at Tilfældet bliver nærmere undersøgt, og den fornødne hensigtsmæssige Foranstaltning i den Anledning truffen. 7.) Ligesom det allerede for Søestæderne er foranstaltet, at Committeer ere blevne nedfatte, til, under de nærværende Omstændigheder, at have et særdeles Tilsyn med Sundheds. Tilstanden, og under Overbestyrelse as Amtmanden i Forbindelse med Stifts eller Landphysicus eller en anden Læge, at tage de overordentlige Forholdsregler, som maatte være fors nodne, om Cholera skulde vise sig, saaledes vil Kongen, at et saadant midlertidigt Tilsyn med Sundheds-Tilstanden indtil videre ordnes overalt. I alle Riebstæder, med Undtagelse af Kbhavn, skulle til den Ende U15 Byens<noinclude><references/></noinclude> 56pabglueh2h12dctadgfzoum0qaw75 104 105872 404979 402964 2026-04-26T10:43:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404979 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 294||}}</noinclude>Fr. ang. Cholera-Sygdom 7 §. 19 Jun. Byens Øvrighedspersoner træde sammen med den offentlige Læge, eller, hvor ingen saadan er ansat, med en anden autoriseret Læge, hvortil kommer paa Toldstederne Toldinspecteuren, og, hvis Omstændig hederne skulde giøre det fornødent, een eller flere andre forstandige og agtede mænd, som af Amtmanden, efter Overlæg med Physicus eller den medicinske Embedss mand, der træder i dennes Sted, dertil maatte udnæv nes; ligesom og den Læge, der skal tiltræde i Mangel af en offentligen ansat Læge, paa samme Maade udnævs nes. Paa Landet skulle Sundheds-Commissionerne i ethvert Sognedistrict (hvortil alle under samme Præs stekald hørende Sogne blive at regne) bestaae af Sognepræsten, Stedets Politiemester, Districtets Læge eller en anden paa foranførte Maade udnævnt autorises ret Læge, i Forbindelse med to eller flere andre paa lige Maade beskikkede forstandige og anseete mænd, hvori blandt Sognefogden eller en af Sognefogderne. Skiendt Nødvendigheden kræver, at samme Læge maa være Medlem af flere deslige Commissioner, og han altsaa ikke som stadigt Medlem stedse kan være tilstede, hvilket samme og gielder om Politiemesteren, saa ber de dog indrette deres Leilighed saaledes, at de indfinde sig jevnli gen og saavidt muligt ugentligt i enhver af disse Commissioner (*), og derved søge at skaffe sig den bedst mu lige Oplysning om Alt, hvad der staaer i Forbindelse med Commissionernes Virkekreds, samt at veilede disses Øvrige Medlemmer til at træffe hensigtsmæssige Forans staltninger. Jevrigt bliver Sognepræsten den af Com missionens Medlemmer, der udenfor de Tider, da Politiemesteren eller Lægen er tilstede, fornemmelig har at udføre hvad der er henlagt under Commissionen, og til (*) Jvfr. Canc. Circ. 7 Jan. 1852 (E. T. p. 29). hvem<noinclude><references/></noinclude> c2yomlg0x9o3lnxdl47ewjlxou6ainw 104 105875 404980 402967 2026-04-26T10:43:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404980 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||297}}</noinclude>Fr. ang. Cholera-Sygdom 12:14 §. lighed, og at Alt bortfiernes, hvad der kan have en 19 Jun. Sygdommens Udbredelse befordrende Indflydelse paa Luften. I denne Henseende maa den og være beføiet til, om fornødent giøres, paa de Modvilliges Bekosts ning at træffe Tvangsforanstaltninger, hvilket dog ei maa fee uden Politie Dvrighedens Deeltagelse. 13.) Enhver Huusfader eller den, som træder i hans Sted, er pligtig ufortovet at giøre Anmeldelse om ethvert Sygdomstilfælde, der har Udseende af at kunne være Cholera, saavelsom om ethvert pludseligt Dødsfald, som indtræffer i hans Huusstand, hvorhos det i Kiøbstæderne ligeledes skal være Pligt for enhver Suusvært eller den, som i hans Sted har Opsyn i Huset, noie at underrette fig om, og uopholdeligen at anmelde slige Sygdomstilfælde eller Dødsfald, som i huset maatte indtræffe.. Som Følge heraf berettiges Huusværterne til enhver Undersøgelse, hvorved de kunne sættes i Stand til at opfylde den dem paaliggende Pligt. Anmeldelsen bør i Kiøbstæderne skee til et af Sundheds Commissionens Medlemmer, der, hvis han ei selv er Læge, strap har at foranstalte, at behørig Undersøgelse anstilles og den fors nedne hurtige Hielp ydes af en Læge; hvorhos der om Anmeldelsen og Undersøgelsen snarest muligt bør meddeles hele Commissionen Kundskab. I Kbhavn skeer Anmeldelsen for Politiet. Befindes Nogen at have efterladt den saaledes befalede Anmeldelse, uagtet det indtrufne Sygdomstilfælde eller pludselige Dødsfald har været ham bekiendt, bliver den Skyldige herfor at ansee med en Mulet fra 10 til 100 Rbblr Selv efter hans Vilkaar og Forseelsens Grad. 14.) Dersom Cholera viser sig paa noget Sted her i Riget, saa maa ikke Nogen tilstedes, derfra at reise til noget andet Sted uden med speciel Tilladelse af Sundheds. Commissionen, hvilken kun bliver at meddele, naar særdeles vig- tige<noinclude><references/></noinclude> fjqe6ue4ip42wtmvyiu8lvy5y5uf35v 104 105876 404981 402968 2026-04-26T10:44:00Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404981 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 298||}}</noinclude>Fr. ang. Cholera-Sygdom 14-17 §. 19 Jun. tige Grunde fordre en saadan Reise, og Commissionen tillige har forvisset sig om, at baade han og de Effecter, han fører med sig, ere frie for al Mistanke om at bære Smitten hos sig. 15.) Ei heller maa det tilstedes Nogen at reise fra et Sted, der er den Egn, hvor Cholera eller en for Cholera mistænkt Sygdom har yttret sig, saa nær, som § 2 ommelder, uden, som fors anført, at være forsynet med Tilladelse fra Sundheds- Commissionen, hvilken dog kan meddeles, saalænge der paa Stedet selv eller i den nærmeste Omegn intet Spoer har vist sig til saadan Sygdom. 16.) Naar fors bemeldte Sygdom yttrer sig noget Sted i Kongens Lande, eller i dem, der staae i nær og idelig, Samqvent med noget af disse, bør der i de nærmest liggende Pros vindser giøres saadan Indretning, at Indgang til samme ei kan finde Sted uden ad enkelte dertil bestemte Punkter, hvor nøiagtig Undersøgelse kan anstilles om de Personers eller Tings Umistænkelighed, som skulle passere Landet, og disse Personer eller Ting, i Mangel af aldeles betryggende Legitimation i saa Henseende, enten holdes ude, eller, hvis dette ikke lader sig anvende, henbringes til et vel afsondret Sted, og der underkastes betryggende quarantainemæssig Behandling. Den Fors anstaltning, der i saa Henseende er fornøden, bliver at føie af Amtmanden, eller, om dennes Resolution ei kan oppebies, af den underordnede Øvrighed, og bør snarest muligt meddeles Øvrighederne i det smittede Land eller Egn, samt bringes til offentlig Kundskab; og Enhver, der giør Brud paa det, der foreskrives, maa, foruden den Uleilighed af Afviisning, Hensættelse til vas rantaine paa egen Bekostning o. s. v., som han underkastes, efter Sagens Beskaffenhed drages til Ansvar og Undgieldelfe. 17.) Ligesom der allerede ved Can. Pl. 11 Jun.<noinclude><references/></noinclude> 802bpdpto899l9qx841j3m2960sp5py 104 105877 404982 402969 2026-04-26T10:44:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404982 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||299}}</noinclude>Fr. ang. Cholera-Sygdom 17-19 §. er giort Foranstaltning til at forebygge den Misbrug, der 19 Jun. ellers kunde giøres af de ved Strandkanten beliggende Baas de, saaledes blive de i saa Henseende giorte Bestemmelser ei alene nøiagtigen at efterleve, indtil Kongen anderle des befaler, men og, i Tilfælde af at Cholera virkeligen maatte vise sig paa noget Sted i Nærheden af Søekanten, saaledes at skærpe, at alle forhen givne Tilladelser til de derværende Baades Brug indtil videre bortfalde, samt at Baadene optages og henlægges et vist Sted paa Landet, og Narer saavelsom Roer foranstaltes tagne under offentlig Bevaring; hvorfra kun Undtagelse kan bevilges under ganske særegne derfor talende Omstændigheder, og under Jagttagelse af den muligste Forsigtighed til Misbrugs Forebyggelse (*). 18.) Hvorledes Posters nes Gang under en i de Kgl. Lande udbrudt Cholera skal vedligeholdes, vil i paakommende Tilfælde giennem General Postdirectionen blive at bestemme, men skulde, inden den fornødne Bestemmelse er tagen, Sygdommen være udbrudt paa Steder, som Posten maa passere, has ver Postmesteren i Forbindelse med vedkommende Sunds heds Commission at overveie, og Øvrigheden at forans stalte det Fornødne, for at Posten, eller i alt Fald Brevs posten, kan uden Fare befordres til sin Bestemmelse. 19.) Saafnart Cholera udbryder paa noget Sted, Sal Sundheds Commissionen uopholdeligen derom giøre Indberetning til Amtets Overbestyrelse, som igien har at indberette saadant til Cancelliet, saavelsom og derom give Underretning til de øvrige Amter, især Naboeamterne, for at det Fornødne efter denne Anordn. der kan blive foranstaltet. Lige Underretning bliver at meddele Politicovrigheden i Kbhavn, hvorhos denne og, hvis Sygdommen udbreder sig i Kbhavn, ber give de (*) Jvfr. Tanc. Circ. 7 Jan. 1832. (E. T. p. 29). andre<noinclude><references/></noinclude> qak7kgrozfvn3kpgfsrr6ou6rjjmxjl 104 105878 404984 402971 2026-04-26T10:44:10Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404984 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 300||}}</noinclude>Fr. ang. Cholera-Sygdom 19-22 §. 19 Jun. andre vedkommende Øvrigheder Underretning, samt giøre Indberetning til Cancelliet. 20.) Commissionen holder en neiagtig Protocol over Antallet af Alle, som ere blevne angrebne af Sygdommen, med Bemærkning om deres Alder, Stand, Haandtering, samt om Sygs dommens Udfald, hvorunder Dagen, da Enhver enten deer eller som helbredet er at ansee, tillige anmærkes; hvorhos i sidste Tilfælde dog endvidere bør anføres, naar de Helbredede gaae over til Qvarantaine, og naar de derfra udgaae. Af denne Protocol indsendes ugentligen en Udskrift til Overbestyrelsen, og en anden til Sundheds Collegiet. 21.) Ligesom der allerede i Soes stæderne ere trufne de fornødne Forberedelser til, at der, naar der i samme skulde vise sig Spoer af Cholera, fan haves et passende Locale til Hospital for de Syge, som maatte blive angrebne af denne Sygdom, saaledes bliver der overalt, hvor Tegn til bemeldte Epidemie yttre sig, at sørge for at indrette særskilte Hospitaler for Cholera Patienter, hvortil maae vælges saa luftige og isos lerebe Bygninger, som Omstændighederne tillade at ers holde; hvorhos disse Hospitaler bør forsynes med det fornødne Inventarium. Der bliver ved samme, foruden een eller flere Læger efter Stedets Leilighed, at ansætte det fornødne Personale saavel til Bestyrelsen og Tilsynet, som til de Syges Opvartning og til Reenlighedens Bed ligeholdelse (*) 22.) De Patienter, som ere fors fynede med saa rummelige Boliger, at de der kunne hols des behorigen afsondrede fra Husets øvrige Befolkning, og al Forsigtighed, som kan tiene til Forebyggelse af Smittens Udbredelse, der iagttages, kunne, naar det ønskes, blive liggende hiemme i deres huse og betiene sig af hvilken Læge de ville. Dog er den Læge, som Come (*) Jvfr. Canc. Eire. 7 Jan. 1832 (E. T. p. 30)..<noinclude><references/></noinclude> 6psg5qj82lsu9faqos7094b8sser1y3 104 105880 404985 402973 2026-04-26T10:44:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404985 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 302||}}</noinclude>Fr. ang. Cholera-Sygdom 23-25 §. 19 Jun. med 12 Dele Vand, der lidt efter lidt i smaae Portioner gydes til Vitriol-Olien, indtil den derved hvergang frembragte Hede ophører. Mængden bestemmes efter Værelsets Størrelse. Man kan ligeledes dagligen nogle Gange i Værelset stænke en Opløsning af 2 Lod Chlor falk til en Flaffe Vand. Udviklingen af Chlorgas maa helst foretages paa den Tid, da Ingen opholder sig i Værelset, eller i saa ringe Grad, at Lungerne ikke blive angrebne. 24.) Med Hensyn til de Steder, hvor der ei gives noget Apothek, bør Lægerne sørge for at være forsynede med Forraad af de Lægemidler, som de, i Overeensstemmelse med den i § 11 ommeldte Anviis. ning, maatte være betænkte paa at anvende ved Behand lingen af Cholera - Patienter; og ved deres Besøg i Landdistricterne maae de deraf medføre det Fornødne. 25) Det Huus, hvori Cholera har viist sig, saavelsom det Hospital, hvortil nogen Cholera-Patient er hidbragt, bliver strap at spærre, og hverken Beboerne af flige Huse eller Andre, der have været i Berørelse med de Syge, maae stedes til Samqvem med Mogen, der er udenfor Huset, med mindre de, efter nøiagtig Unders søgelse af Lægen, befindes uden al Mistanke om Smitte, og da strap behørigen røges; hvorhos de dog ikke maae forblive i hiint Huus eller medtage andre Effecter derfra end dem, som af Lægen findes, efter behørig Udrøgning, at kunne uden al Fare udbringes. Ved at anstille de saaledes befalede Undersøgelser bør Lægen iagttage den yderste Forsigtighed, og bør, hvor der kan være mindste Betænkelighed, ei tilstede, at Nogen forlader Huset, uden at denne efter Omstændighederne underkastes en passende varantaine. Ingen indlades i huset, fom ikke agter der at forblive, de undtagne, som have aldes les nødvendige Erinder der at forrette, faasom Læger, Præster, Jordemodre, hvilke alle have at iagttage de fors nodne<noinclude><references/></noinclude> qhsqm0eldcns2uv7cu2f5aaewzptmdj 104 105881 404986 403396 2026-04-26T10:44:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 404986 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||303}}</noinclude>Fr. ang. Cholera-Sygdom 25-29 §. Det nedne Forsigtighedsregler i Overeensstemmelse med den 19 Jun. Anvisning, som er given i det ferfte af de i § 11 nævnte Skrifter. For at overholde Spærringen, som ved et tydeligt Tegn bør tilkiendegives, bliver der ved Stedet at anbringe fornøden Vagt. Denne Vagttieneste forrets tes i Kjøbstæderne af Borgervæbningen eller af de Polis tiecorps, som i enkelte Kiøbstæder ere dannede i Stedet for Borgervæbningen eller sammes anden Afdeling; paa Landet forholdes dermed, som med andet af det Offent lige anordnet Vagthold, hvorhos dog et paalideligt Tils syn med Vagtholdet anordnes af Sundheds- Commiss fionen; ogsaa er Amtmanden bemyndiget til at beordre Kystmilitien til at forrette saadan Tieneste. Hvor Om stændighederne kræve det, ydes militair Hjælp. følger iøvrigt af den i Slutningen af S 7 givne Fors Erift, at det, naar eieblikkelig Ufsondring af en Syg er nødvendig i et Tilfælde, hvor Politiemesteren ikke strax kan være tilstede, vil paa Landet paaligge Sognes præsten, foreløbigen at paafee det i saa Henseende For nodne. 26.) Ogsaa antages de Folk, som behøves til at bringe de indspærrede Indvaanere deres Fornedenheder. 27.) For at ikke Hunde eller Ratte skulle bringe Smitten ud af huset, blive i ethvert Huus, hvor der findes nogen Cholera - Patient, de første enten at binde eller at dræbe, og de sidste at dræbe; og paa Fiedercreaturet stækkes Vingerne saaledes at de ei kunne flyve bort. 28.) Det Huus, hvori en Cholera Syg har været, bliver at spærre, uagtet den Syge er udbragt til et Hospital. Ogsaa de Beboere, der, forinden Spærringen iværksættes, have forladt Huset, blive at opsøge og derefter at sætte under en bes tryggende varantaine. Ligeledes maa det Huus, hvori det opdages, at Nogen er død af Cholera, fpærs res, hvis det ei tilforn er skeet. 29.) Der skal X 2 Dwa=<noinclude><references/></noinclude> 8rxzet5yy78kl8fbjdz9a01gs1apv13