Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.46.0-wmf.26 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 2 18278 405015 405012 2026-04-29T14:34:15Z MGA73 457 /* Danske Middelalderlove (4 bind) */ 405015 wikitext text/x-wiki Jeg er [[w:Bruger:MGA73]] / [[:Commons:User:MGA73]]. Prøver at flytte alle filer fra [[:Kategori:CC-BY-SA-3.0]] til Commons. Nedenfor er listet forskellige værker/serier i [[:Kategori:Jura]] og [[:Kategori:Lovtekst]] og nederst er forskellig kode. Se også: [[:c:User:MGA73/Love]] [[:Kategori:Sider der indeholder for mange skabeloner]] indeholder bøger, der skal tjekkes ved lejlighed. == Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 (6 bind) == * Bind 1 (1558–1575): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575)|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Koldingske reces]], [[Fredrik II.s håndfæstning]] * Bind 2 (1576–1595): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 2 (år 1576-1595).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 2 (år 1576-1595)|Transkluderet]] * Bind 3 (1596–1621): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 3 (år 1596-1621).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 3 (år 1596-1621)|Transkluderet]] * Bind 4 (1622–1638): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 4 (år 1622-1638).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 4 (år 1622-1638)|Transkluderet]] * Bind 5 (1639–1650): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 5 (år 1639-1650).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 5 (år 1639-1650)|Transkluderet]] * Bind 6 (1651–1660): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660)|Transkluderet]] == Kancelliets brevbøger – løse bind mv. (2 bind) == * 1523–1532: [[Indeks:Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532).pdf|Indeks]] · [[Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532)|Transkluderet]] * 1535–1550: [[Indeks:Danske Kancelliregistranter 1535-1550.pdf|Indeks]] · [[Danske Kancelliregistranter 1535-1550|Transkluderet]] == Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (hovedserien 1551–1629) (17 bind) == * Bind 1 1551–1555: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555)|Transkluderet]] * Bind 2 1556–1560: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1556–1560).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1556–1560)|Transkluderet]] * Bind 3 1561–1565: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565)|Transkluderet]] * Bind 4 1566–1570: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570)|Transkluderet]] * Bind 5 1571–1575: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575)|Transkluderet]] * Bind 6 1576–1579: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579)|Transkluderet]] * Bind 7 1580–1583: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583)|Transkluderet]] * Bind 8 1584–1588: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588)|Transkluderet]] * Bind 9 1588–1592: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592)|Transkluderet]] * Bind 10 1593–1596: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596)|Transkluderet]] * Bind 11 1596–1602: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602)|Transkluderet]] * Bind 12 1603–1608: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608)|Transkluderet]] * Bind 13 1609–1615: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615)|Transkluderet]] * Bind 14 1616–1620: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620)|Transkluderet]] * Bind 15 1621–1623: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623)|Transkluderet]] * Bind 16 1624–1626: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626)|Transkluderet]] * Bind 17 1627–1629: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629)|Transkluderet]] De resterende afventer tilladelse fra Rigsarkivet. == Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden (1660–1813) (27 bind) == * Alphabetisk Register A–L – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L|Transkluderet]] * Alphabetisk Register L–Æ – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ|Transkluderet]] * Bind 1 – I. Deel (1660–1670) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670)|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Privilegierne (1661)]] * Bind 2 – II. Deel (1670–1699) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699)|Transkluderet]] * Bind 3 – III. Deel (1699–1730) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730)|Transkluderet]] * Bind 4 – IV. Deel, 1. Bind (1730–1739) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739)|Transkluderet]] * Bind 5 – IV. Deel, 2. Bind (1740–1746) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746)|Transkluderet]] * Bind 6 – V. Deel, 1. Bind (1746–1754) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754)|Transkluderet]] * Bind 7 – V. Deel, 2. Bind (1754–1765) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765)|Transkluderet]] * Bind 8 – VI. Deel, 1. Bind (1766–1776) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776)|Transkluderet]] * Bind 9 – VI. Deel, 2. Bind (1777–1784) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784)|Transkluderet]] * Bind 10 – VI. Deel, 3. Bind (1785–1786) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786)|Transkluderet]] * Bind 11 – VI. Deel, 4. Bind (1787–1788) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788)|Transkluderet]] * Bind 12 – VI. Deel, 5. Bind (1789–1790) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790)|Transkluderet]] * Bind 13 – VI. Deel, 6. Bind (1791–1792) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792)|Transkluderet]] * Bind 14 – VI. Deel, 7. Bind (1793–1794) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794)|Transkluderet]] * Bind 15 – VI. Deel, 8. Bind (1795–1796) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796)|Transkluderet]] * Bind 16 – VI. Deel, 9. Bind (1797–1798) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798)|Transkluderet]] * Bind 17 – VI. Deel, 10. Bind (1799–1800) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800)|Transkluderet]] * Bind 18 – VI. Deel, 11. Bind (1801–1802) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802)|Transkluderet]] * Bind 19 – VI. Deel, 12. Bind (1803–1804) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804)|Transkluderet]] * Bind 20 – VI. Deel, 13. Bind (1805–1806) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806)|Transkluderet]] * Bind 21 – VI. Deel, 14. Bind (1807–1808) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808)|Transkluderet]] * Bind 22 – VII. Deel, 1. Bind (1808–1809) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809)|Transkluderet]] * Bind 23 – VII. Deel, 2. Bind (1810) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810)|Transkluderet]] * Bind 24 – VII. Deel, 3. Bind (1811–1812) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812)|Transkluderet]] * Bind 25 – VII. Deel, 4. Bind (1813) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813)|Transkluderet]] Fortsættes nedenfor, jf. noten til næste afsnit. == Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870) == Dette værk er en fortsættelse af ovenstående. Efter adskillelsen fra Norge i 1814 udgår Norge af titlen. Samtidig udvides og omlægges udgivelsen til at omfatte flere typer rets- og forvaltningsakter (herunder reglementer, instruxer og fundatser), hvilket afspejler en mere systematisk og bredere dækning af lovgivningsmateriale. * Hoved-Register – 1660-1830. Første Bind. A.-H – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H|Transkluderet]] * Hoved-Register – 1660-1830. Andet Bind. J.-Q – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|Transkluderet]] * Hoved-Register – 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø|Transkluderet]] * Bind 1 – VII. Deel, 5. Bind (1814–1815) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815)|Transkluderet]] * Bind 2 – VII. Deel, 6. Bind (1816–1817) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817)|Transkluderet]] * Bind 3 – VII. Deel, 7. Bind (1818–1819) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819)|Transkluderet]] * Bind 4 – VII. Deel, 8. Bind (1820–1821) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821)|Transkluderet]] * Bind 5 – VII. Deel, 9. Bind (1822–1823) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823)|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 276 og 277''' * Bind 6 – VII. Deel, 10. Bind (1824–1825) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825)|Transkluderet]] * Bind 7 – VII. Deel, 11. Bind (1826–1827) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827)|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 190 og 191 samt 338-339''' * Bind 8 – VII. Deel, 12. Bind (1828–1829) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829)|Transkluderet]] ''' Scanning mangler side 286 og 287 samt 362 og 364''' * Bind 9 – VII. Deel, 13. Bind (1830–1831) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831)|Transkluderet]] * Bind 10 – (1832–1833) '''Scanning i gang''' * Bind 11 – (1834–1835) '''Scanning i gang''' * Bind 12 – (1836–1837) '''Scanning mangler side 166 og 167''' * Bind 13 – For Aaret 1838 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838|Transkluderet]] * Bind 14 – For Aaret 1839 '''Scanning i gang''' * [Flere kommer senere] == Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve (1670–1849) (27 bind) == * Alphabetisk Register – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne|Transkluderet]] * Anhang til den 1ste Udgave – [[:File:Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel.pdf|pdf]] · [[Indeks:Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel.pdf|Indeks]] · [[Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 124-163''' * Bind 1 – I Deel (1670–1699) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699)|Transkluderet]] * Bind 2 – II Deel (1699–1730) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730)|Transkluderet]] * Bind 3 – III Deel (1730–1746) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746)|Transkluderet]] * Bind 4 – IV Deel (1746–1765) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765)|Transkluderet]] * Bind 5 – V Deel (1766–1774) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774)|Transkluderet]] * Bind 6 – VI Deel (1775–1777) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777)|Transkluderet]] * Bind 7 – VII Deel (1778–1780) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780)|Transkluderet]] * Bind 8 – VIII Deel (1781–1784) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784)|Transkluderet]] * Bind 9 – IX Deel (1785–1788) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788)|Transkluderet]] * Bind 10 – X Deel (1789–1792) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792)|Transkluderet]] * Bind 11 – XI Deel (1793–1796) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796)|Transkluderet]] * Bind 12 – XII Deel (1797–1799) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799)|Transkluderet]] * Bind 13 – XIII Deel (1800–1803) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803)|Transkluderet]] * Bind 14 – XIV Deel (1804–1808) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808)|Transkluderet]] * Bind 15 – XV Deel (1808–1811) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811)|Transkluderet]] * Bind 16 – XVI Deel (1812–1813) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813)|Transkluderet]] * Bind 17 – XVII Deel (1814–1817) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817)|Transkluderet]] * Bind 18 – XVIII Deel (1818–1822) og Anhang – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang|Transkluderet]] * Bind 19 – XIX Deel (1823–1828) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828)|Transkluderet]] * Bind 20 – XX Deel (1829–1833) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833)|Transkluderet]] * Bind 21 – XXI Deel (1834–1837) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837)|Transkluderet]] * Bind 22 – XXII Deel (1838–1839) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839)|Transkluderet]] * Bind 23 – XXIII Deel (1839–1843) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843)|Transkluderet]] * Bind 24 – XXIV Deel (1844–1847) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847)|Transkluderet]] * Bind 25 – XXV Deel (1848–1849) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849)|Transkluderet]] == Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse (5 bind) == * Bind 1 – Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem|Transkluderet]] * Bind 2 – Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov (Lex Siellandica Erici Regis) – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis|Transkluderet]] * Bind 3 – Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger|Transkluderet]] * Bind 4 – Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk|Transkluderet]] * Bind 5 – Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter|Transkluderet]] == Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv (7 bind) == * Bind 1 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1|Transkluderet]] * Bind 2 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Danske Kongers Haandfæstninger og andre lignende Acter]] * Bind 3 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3|Transkluderet]] * Bind 4 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4|Transkluderet]] * Bind 5 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Samling af danske Forordninger indtil Aar 1500]] * Bind 6 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6|Transkluderet]] * Bind 7 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7|Transkluderet]] == Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge (11 bind) == * Bind 1 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1|Transkluderet]] * Bind 2 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2|Transkluderet]] * Bind 3 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3|Transkluderet]] * Bind 4 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4|Transkluderet]] * Bind 5 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5|Transkluderet]] * Bind 6 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6|Transkluderet]] * Bind 7 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7|Transkluderet]] * Bind 8 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8|Transkluderet]] * Bind 9 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9|Transkluderet]] * Bind 10 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10|Transkluderet]] * Bind 11 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11|Transkluderet]] == Enkelte love (4 bind) == * Kong Christian den Femtis Danske Lov (V. A. Secher 1911) – [[:File:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf|Indeks]] · [[Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911|Transkluderet]] * Kong Valdemar den Andens Jyske Lov (N. M. Petersen 1850) – [[:File:Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850.pdf|Indeks]] · [[Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850|Transkluderet]] * Sjællandske Lov (Matz Wingaardt, 1576) – [[:File:Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576.pdf|pdf]] · [[Indeks:Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576.pdf|Indeks]] · [[Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576|Transkluderet]] * Kongeloven og dens forhistorie (1886) – [[:File:Kongeloven og dens forhistorie.djvu|djvu]] · [[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu|Indeks]] · [[Kongeloven og dens Forhistorie|Transkluderet]] (Startet/oprettet af TorbenTT) == Diverse lovmateriale mv. == * [[:c:Category:Danske Magazin]] perioden 1471, 1481, 1486-1512 findes i 4. rk. II, 1873 (fil 20). * [[:c:Category:Suhms Samlinger]] Christian 2.’s registre 1513-1523 findes rundtomkring i de forskellige bind * [[:c:Category:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie]]. Bind 2 og 3 indeholder forordninger og åbne breve mv. fra hans regeringstid: 1534 til 1559. Dvs. det svarer lidt til brevbøgerne. * [[:File:Kongel. Forordninger og aabne Breve, Forbud, Paabud, Tractater, Ordonnancer, Reglementer ... som Kong Christian den Femte fra … Aaret 1670 indtil den Danske Lovs Publication 1683 paa Prent haver ladet udgaae.pdf]] * [[:File:Kong Christian den Femtes skrevne Befalinger og Anordninger eller Reskripter for Dannemark, ... 1670-1699.pdf]] * [[:c:Category:Casper Peter Rothes fuldstændige Udtog og Samling af hidindtil utrykte kongelige Rescripter, Resolutioner, Cancellie-Breve og Cammer-Ordres ]] * [[:c:Category:Applications-Udtog af alle de kongelige Forordninger, Placater Rescripter, Resolutioner, Ritualet, Krigs- og Skibs-Artiker, Collegiers Resolutioner, Octroier, Privilegier og Fundatser, fra Aar 1661 til nærværende Tid]] * [[:c:c:Category:Alphabetisk Register efter Bulls Maade over Love, Forordninger, Placater, Reskripter, Resolutioner, Krigs- og Skibs-Artikler, Octroier, Privilegier og Fundatser fra Aar 1660 indtil nærværende Tid]] * [[:c:Category:Reskripter, Resolutioner og Collegialbreve den danske Krigsmagt til Lands angaaende (1670–1800)]] * [[:c:Category:Reskripter, Resolutioner og Collegialbreve den danske Krigsmagt til Lands angaaende (1801–1856)]] * [[:c:Category:Samling af de trykte Forordninger, Placater og Patenter &c. Landmilitairvæsenet betræffende (1670–1840)]] * [[:c:Category:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683]] * [[:File:Samling af alle gieldende Forordninger, Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for begge Rigerne, samt de Steder af Danske og Norske Lov, saavelsom Kirke-Ritualen, der angaae Religionen, Geistligheden, Kirker.pdf]] == Folkekalender (25 bind) == [[Folkekalender for Danmark]] er ikke en del af lovgivningsprojektet, men er resultatet af drøftelser med [[Bruger:Uforbederlig]], som trods sit bruger navn har bevist at alting kan forbedres :-) Bindene kan ses i [[:Kategori:Folkekalender for Danmark]] og ligesom med lovprojektet er alle naturligvis velkommen til at rette, fixe og forbedre. == Eksempler og koder == Denne side indeholder et eksempel: [[Bruger:MGA73/Eksempel]] Den er tænkt til en side, hvor alle mulige og umulige løsninger bliver vist. Det kan fx være: * Hvordan man laver mellemrum. * Hvordan headers skal se ud for at centrere overskrift og venstrestille sidetal * Hvordan man laver streger * Stort begyndelsesbogstav * Hvordan man fortsætter en punktopstilling når den går over flere sider ;Forskellige tegn: „ “ « » — ↄ † <center> * {{Afstand|3em}} * {{Afstand|3em}} *</center> [[:Skabelon:Asteriskrække]] {{Asteriskrække}} [[Wikisource:Fraktur]] forklarer hvordan fratur ser ud. 00ete37yq88hsw7x20zjquattmdsm99 106 28828 405013 168994 2026-04-29T14:28:38Z MGA73 457 405013 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575)]] |Bind=bind 1 (år 1588–1575) |År= |Oversætter= |Redaktør=[[Forfatter:Vilhelm Adolf Secher|Vilhelm Adolf Secher]] |Udgiver=Selskabet for udgivelse af Kilder til dansk Historie |Sted=København |Kilde=pdf |Billede=9 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to6="-" 7="Støvtitel" 8="-" 9="Titelside" 10="-" 11to12="Info" 13="Inledning" 14to31=highroman 14=6 32="Info" 33=1 712="-" 790="Trykfejl og rettelser" 791to797="-" /> |Bindoversigt={{nop}} *[[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 2 (år 1576-1595).pdf]] *[[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 3 (år 1596-1621).pdf]] *[[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 4 (år 1622-1638).pdf]] *[[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 5 (år 1639-1650).pdf]] *[[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660).pdf]] |Bemærkninger=Uddrag: * [[Koldingske reces]] * [[Fredrik II.s håndfæstning]] |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Corpus constitutionum Daniæ : Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660]] mc8m52e1m88tpaaiamdhzkdi7de0gp4 2 34834 405016 78108 2026-04-29T14:42:28Z James500 9548 Remove template 405016 wikitext text/x-wiki {{Babel|en}} [[en:User:James500]] b167mzfa599c51y3hjzn4f18lk01tb1 106 37066 405014 176413 2026-04-29T14:29:14Z MGA73 457 405014 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=Laurids Fogtman |Titel=[[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670)]] |Bind= |År=1806 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver=Gyldendalske Boghandlings Forlag |Sted=Kiøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=5 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to4="-" 5="Titelside" 6="-" 7="Dedikationsside" 8="-" 9to11=Forord 12to32=highroman 12=8 33="Start" 34=2 276="-" 277="Start" 278=2 960to965="-" /> |Bindoversigt={{nop}} * [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf|Alphabetisk Register A–L]] * [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ.pdf|Alphabetisk Register L–Æ]] * [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf|Bind 1 – I Deel (1660–1670)]] * [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699).pdf|Bind 2 – II Deel (1670–1699)]] * [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730).pdf|Bind 3 – III Deel (1699–1730)]] * [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf|Bind 4 – IV Deel, 1. Bind (1730–1739)]] * [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf|Bind 5 – IV Deel, 2. Bind (1740–1746)]] * [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf|Bind 6 – V Deel, 1. Bind (1746–1754)]] * [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765).pdf|Bind 7 – V Deel, 2. Bind (1754–1765)]] * [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf|Bind 8 – VI Deel, 1. Bind (1766–1776)]] * [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784).pdf|Bind 9 – VI Deel, 2. Bind (1777–1784)]] * [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786).pdf|Bind 10 – VI Deel, 3. Bind (1785–1786)]] * [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788).pdf|Bind 11 – VI Deel, 4. Bind (1787–1788)]] * [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790).pdf|Bind 12 – VI Deel, 5. Bind (1789–1790)]] * [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792).pdf|Bind 13 – VI Deel, 6. Bind (1791–1792)]] * [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794).pdf|Bind 14 – VI Deel, 7. Bind (1793–1794)]] * [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796).pdf|Bind 15 – VI Deel, 8. Bind (1795–1796)]] * [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798).pdf|Bind 16 – VI Deel, 9. Bind (1797–1798)]] * [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800).pdf|Bind 17 – VI Deel, 10. Bind (1799–1800)]] * [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802).pdf|Bind 18 – VI Deel, 11. Bind (1801–1802)]] * [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804).pdf|Bind 19 – VI Deel, 12. Bind (1803–1804)]] * [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806).pdf|Bind 20 – VI Deel, 13. Bind (1805–1806)]] * [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808).pdf|Bind 21 – VI Deel, 14. Bind (1807–1808)]] * [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809).pdf|Bind 22 – VII Deel, 1. Bind (1808–1809)]] * [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810).pdf|Bind 23 – VII Deel, 2. Bind (1810)]] * [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812).pdf|Bind 24 – VII Deel, 3. Bind (1811–1812)]] * [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813).pdf|Bind 25 – VII Deel, 4. Bind (1813)]] |Bemærkninger=Uddrag: * [[Privilegierne (1661)]] |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden (1660–1813)]] lbmq8mv5oylxatfgq2o65fq00j9egx9 104 64574 405028 356812 2026-04-29T14:53:54Z MGA73bot 792 Finder Renfe-varianter 405028 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.||331}}</noinclude>Adn. om Khavns Brandforsif. II.4-6§. forsikringen giør Afregning med de Skadelidende for 17 Jul. total Skade, affortes dem i den forsikkrede Sum, for Grund og Rudera lige med Jorden eller Horizonten, 10 pr. Ct., og, for Rudera over Horizonten, ligeledes 10 pr. Ct., i alt 20 pr. Ct., for hvilke 20 pr. Ct. bes meldte samtlige Grunde og Rudera fan og bør ansees for fuld Erstatning. 5.) Den Sum, enhver Brandlidt faaer tilgode, efter forbemeldte Afdrag, betales ham af Brand Kassen fuldt ud, Halvdelen contant Halvdelen i Annuiteter, saaledes: a.) den con tante Betaling faaer han i indeværende og de 3 næst følgende Aar en Fierdedeel aarlig i 2. Terminer, hvilke Terminer i indeværende Aar blive 11 Sept. og 11 Dec. næstkommende, og i de 3 følgende Aar 11 Jun. og II Dec. b.) Betalingen i Annuiteter gives ham ligeledes med en Fierdedeel aarlig i samme Aar og i samme Terminer. c.) Indtil begge Slags Betalinger Fee, svarer Brand Kassen, fra 11 Jun. 1795 af, Renter, af de contante Summer med 4 pr. Ct., af Annuitets- Summerne med 3 pr. Ct. 6.) For at enhver kan V 3 vide og forfalde til Betaling i de fanime Terminer, som den contante Summa i Følge Anordn. 17 Jul. 1795 skal udredes. 2.) At enhver, som vil overlade fine Annuiteter til Brandforsikkrinas Kassen for 85 p. C., derfor kan erholde contant Betaling strax, en ten han derfor vil bygge eller ikke. 3.) At enhver, som vil overlade Brandforsikrings Staffen enten fin hele Erstatnings Summa eller en Deel deraf, dog altid ligemeget i rede Penge og Annuiteter, derfor kan erholde 96 p. C., eller den fulde Summa med en Rabat af 4 p. C., i Obligationer udfædte af Brandforsikkrings Directionen under Kgl. Garantie, fom Kongen derfor hermed tilkkaaer, og lydende paa 32 p. C. aarlig Rente; hvilke Obligationer alene fra Directionens Side skal kunne opsiges, ligesom samme finder det passende med Kassens Tilstand; dog saaledes, at alle disse Obligationer ere indfriede paa den Tid, da Annuiteternes Træfning ophorer.<noinclude><references/></noinclude> 7f1hd4pe2s0qm5sfsn0v9i9q8xeloom 104 83474 405031 404185 2026-04-29T14:54:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405031 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|9}}</noinclude>Gaarde, enten paa Trapperne eller Fortogene, under Straf forfre Gang 2 m., anden Gang dobbelt, og tredie Gang efter Politiemesterens Sigende (i); og 2.) at der 1 Henseende tit Gade:Brolægningen, foi ideligen vil fore falde, maatte foranstaltes: a, b.) at alle Grund Eiere i Staden for Eftertiden alvorligt blive tilholdte, Enhver for fin Grund, (k) aleene sammens fuffes, eftersom Feiningen mere end Skufningen bringer den Sand op igjen paa Gaden, som ellers vilde have sat sig fast mellem Stenene, hvorved Sanden da atter fra Gaden kan nedtrædes eller nedskylles i Rendestenene. Næst Sanden anseer Commissionen for det Ander Mangel af Bolværkers tilborlige Istandsættelse for lige saadan Medaarsag til Formudringen, for saavidt disses større ellee mindre Brotfældighed kan forvolde, at Jorden mere eller mindre kan falde ud, og tilstoppe Stranden. For herpaa at raade Bod, indstiller den altsaa: 1.) at det maa paas lægges den Kongelige Havne Commission tilligemed Havnemesteren paa det neieste og Earpete at bave Ind seende med samtlige Bolværkers betimelige tandsættelse: saa og 2.) at den 9de §. af Havne Forordningen af 18de April 1744 fremdeles for Fremtiden til Punkt og Prik bliver taget til Regel, og paa det horsommeligste foran. ftaltes efterlevet, at, nemlig, Enhver, (1), uden Erception igjen til Vedkommende skal betale. Dg, da Jorden foran ved Slabestederne paa Handelspladsene og Skibsverftene paa Christianshavn ikke findes tilbørlig nok forboiet, saa anseer Commissionen det og fornødent 3.) og 4.) (m). — Af lige Beskaffenhed anseer og Commissionen for det Tredie, den Eilgrunding, som forvoldes af den megen Fleth og anden humskhed og Affald, som deels udspylles, tildeels oc udkastes fra Traus brænderier, Sæbesyderier, Limfabriker og andre slige Indretninger, som have deres lidfald til Canalerne, ikke at melde om, at den blotte Slim, som ved saadanne Anlæg kommer ud i Bandet, med Tiden fordærver og opleier og fortærer Stibenes Fortoi-Touge, og altsaa kan være til Skade for den Kongelige Flaade, hvilket Commissionen melder, at det forrige Admiralitets Collegium og allerede har anmærket om Tranbrænderiet i Særdeleshed, hvis Nærliggenhed ved Flaaden det tillige har anfeet af nderfte Farlighed. Waa det at altsaa disse adelige Følger funde for Fremtiden forekommes, indstiller Commissionen: 1.) og (i) See ibid. 5. 4. 5 (a) Det udeladte indeholdes i Raadftue Placat af 25 Mai 1789 (udi Schous Forordnings Udtog) §. 1. (1) Hertil ligesom den 9de §. af Jd. 18 April 1744, fee Plac. 28 Sept. 1768 68 10 Oct. 1781. (m) Indeholdes i Havnes. Plac. Chos Schou) 30 Mai 1789 §. 1. 23 Jan. .<noinclude><references/></noinclude> aqzr11wv83jdyqz2lm5c2yrnctlye92 104 83475 405038 336846 2026-04-29T14:54:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405038 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 10|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Jan. og 2.) (n). — Som Sjerde og cen af de fær fore For A. 4. mudrings-Aarsager af forommeldte Slags ansees dernæst og dette, at der paa adskillige Steder i Byen, som ogiaa paa Christjanshavn forefindes mangfoldine Rendestene fra Gaderne foruden en flor Deef andre Afløbs-Render, som ikke paffere igjennem nogen SlamBifte, der kunde holde den derigjennem flydende Ureenlighed fra at fryrte lige ud i Canalerne eller Havnen. Sevmedelft den overmaade be tydelige Tilgrunding, som heraf maa forvoldes, er Commissionen af de Lanker, at ingen Rendestene eller andre Afløbs-Render herefter burde tillades at have deres udløb umiddelbar ud i Canalerne, uden forft at passere en Slam- Fiste; og derfor indstiller: at det for Fremtiden allern maa antages som et foft og uryffeligt Princip: at alle Rende stene og andre afløbs-Render ved Canalerne, og overalt, hvor de ingen Slamkifte have at lobe igjennem, herefter, faa ofte, og hvorfomhelst det nogenlunde og uden alt for ffore Beköftninger var gjorligt, skulde henledes til en Tværs Rende, for derigjennem til nærmeste Slamkiste at henfores; hvilke Tvær Renders Anlæg Commissionen anseer Brolægningen vedkommende at faae iværksat, hvorsom helft de til dette vigtige Diemeeds Befordring maatte erfares at være fornodne (o). Som en Hoved-Aarsag til Formudringen anseer dernæst Commissionen dette for det Semte, at der ikke aleene ved Glofter Christiansborg, samt i Cancellie og Rentekammer Bygningen, men og ved mange Huse og Gaarde i Staden forefindes fra de ældre Tider af saadanne Cloaquer og Afløbs-Render, hvorigjennem ikke Regn og Spildevandet aleene, men endog paa mang foloine Steder at Locums eller Privet Ureenlighed, tildeels og Rofkavn og alle Slags Seiestarn eller anden Ureenlighed fylles lige ud i Canalerne, ligesom og at der paa adskillige Steder, i Særdeleshed under endeel Broer, forefindes Priveter ud over Canalerne, som Alle og Enhver fan betjene fig af. Saaledes forefindes da A, ved Slottet Christiansborg 2 murede Cloaquer eller Gevelbeer, som under Jorden have deres idleb fra Glottet ud i Canalen, den Ene ved Holmens Bro, og den Anden ovenfor Høibro, omtrent lige for Beierboden. Hensigten med disse Cloaquers Indretning skal ved Slottets Bygning have været, at reenligheden fra samtlige Slottets Locumer devigjennem i Canalen skulde udskulles ved Hielp af Styrtes vandet fra Tagrenderne, som igjennem disse Cloaquer bar sit Nedslod. Men, ihvorvel denne Hensigt, efter hvad Commissionen har bragt i Erfaring, ikke tilfulde bliver opnaaet formedelit det ubetydelige Fald, som disse Cloaquer have, faa bar den dog anseet det formodentligt, at det fra Tagrenderne nedflydende Regnvand kunde Tid efter enden (n) Findes i ovennævnte Raadfue plac. 25 Mai 1789 §. 2. a, b, (o) Cfr. Sammes 3die S.<noinclude><references/></noinclude> lw653p4b0jr0u9907umiombgmjbg03o 104 83476 405072 377005 2026-04-29T17:25:07Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405072 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|11}}</noinclude>anden opløse endeel af den i disse Cloaquer forefindende Hreenlighed, og derved føre den ud med sig i Canalerne, ligesom Erfarenhed og viser, at disse Cloaquer no ad Cas nalen ligge faa lavt, at ved Stremmens Tilvert i Cana- Ten gaaer Bandet der ud fra ind i Mundingen paa den Ene til en Hoide af a 1½ God, og ind i den Anden til en Heide af 3 a 3 God, der fervolder, at naar Bander igien ved Strømmens Fald flyder tilbage, det da nomgængelig maa tage noget med sig af den der indenfor befindende reenlighed. For altsaa at forebygge dette Onde, og maaffee tillige foranledige, at herefter vilde blive mindre Træf og Stank paa Slottet, har Commissios nen (da det ikke ansees for gjørligt, det vel og vilde blive for belofteligt at faae denne Indretning ganske afskaffet) anfeet dette Middel for tilstrækkeligt nok: Om bemeldte tvende Cloaquer, eller murede Gevelbters Aabninger ud til Canalen berefter blive tillukkede med hele porte med Stiborde paa, ved Holmens Bro 2 Fod fra Bunden af den Cloaque, som der har sit Udlob, og 1 Fod fra dens Bund ved Beierboden eller Hoibro, for ved hjelp af disse Stiborde at udlade det i Gevelbterne fig Tid efter anden tilsamlende Regn- og Skyllevand. Derimod hav Rentekammeret, paa Grund af, at der efter dets Tanker næsten intet af Ureenligheden i disse Cloaquer, formedelst deres ringe Fald, kan ved Regnvandet formodes at føres derigiennem udi Canalen, og Wandet vel heller ikke ude fca Canalen af fulde kunne naae saa langt ind, at det fulde fere Ureenligheden ud med sig, ligesom og bemeldte Stiborde efter dets Formening snarere vilde tjene til paa eengang at udfylle Ureenligheden, naar de bleve aabnede, ja vel og snarere forøge end formindske Lugten i Slottet, været af de Tanker: at Bekostningen til disse 2 Portes Indretning kunde for den Kongelige Caffe være at bespare. Men, da Commissionen desuagtet formener, at disse Porte vilde have den forommeldte Nytte, og finder fig uoverbeviift om det modsatte, faa indstiller den til allerheießte Aps probation: om ikke fornævnte 2 Worte, saaledes indrettede med Stiborde, som her ovenfor er anfort, io for jo heller burde foranstaltes indrettede, den Ene for Mundingen af Slots: Cloaquen ved Holmens Bro, og den Anden for Mundingen af den ved Heibro eller Veierboden. B. Hvad dernæst de fra Rammer og Cancellie Bygningen udgaaens de Afløbs-Render angaaer, da, som Commisionen er ble ven underrettet om, at der fra de i bemeldte Bygning værende Locumer aldeles ingen Ureenlighed med Renovationsvognene bliver udfort, men at Samme derimod bortledes derfra igjennem en Cloaque, som under Jorden har Communication med den, der fra Slottets Locumer er ans lagt ud til Canalen ved Holmens Bro, faa har Commisfionen og for denne Aarsags Skyld anfeet det for fær nyts tigt, at denne Indretning reent for Eftertiden maatte afs Kaffes, og derfor tilraader: at den i bemeldte Rammer- og 1789. 23 Jan. B.<noinclude><references/></noinclude> 8utbwnw4dcy7c9yjjwlelk2bsmv2jfc 104 83477 405133 384987 2026-04-29T17:28:41Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405133 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 12|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>23 Jan. C. og Cancellie Bygning nu værende Indretning med Locums Ureenligheds Boetskyllelse udi Canalen jo for jo heller maatte vorde ftandset, og i dets Sted indrettede beherige Locumer til at samle den i, frr derfra ved Renovations vognene at udføres. Som ellers Rentekammeret selv har bragt i Erindring, at der igjennem det Stykke af Canalen bag Slotsholms-Bagt, som det forenede Pram og Steenforer Laug ved allerhoießte Approbation paa Commissionens Forestilling af 24de, Junii f. A. allern. blev tilladt at opfolde, skal gaae en Rende, som ogsaa afforer Ureenligheden fra Locumerne i Kammer og Cancellie.Bygningerne, hvil ten Rende i al gald endelig al være nødvendig, for at faae alt Regn og Spildevand fra Posterne i denne Byg ning bortledet; ligesom Commissionen og har bragt i Erfas ring, at det skal have samme Beskaffenhed med en anden Afløbs Rende, der bortfører Regns og Spildevand fra forrige Post-Amt; faa har Commissionen og for denne sidst meldte Aarsags Skyld baade foranstaltet, at disse 2 Render, som ved bemeldte Pram- og Steenfører Laugs Opfyld ning vare blevne tilstoppede, strax bleve aabnede og givne frit Udlob Canalen, samt og erkundiget fia om, hvorle des disse Render beqvemmeligt og med mindst muclige Be Festning kunde paa den Maade være at forandre, at ikke Pram og Steenforer-Lauget derover skulde tilfoies nogen Hindring i den dem allern. tilladte Opfyldning eller Pladsens og dens Fortogs Benyttelse i Fremtiden, som Stadsbygmesteren har tilkjendegivet at kunne Fee ved en Fors langning af 24 9 25 Alen af Planter, hvilken Forlængning ikke efter Commissionens Tanker, som den i saa Henseende har tilmeldet Rentekammeret, kunde blive af nogen, fyn derlig Betydenhed for den Kongelige Caffe; hvorfore (da Commissionen holder sig forfiffret om, at det allern. vil befindes fornodent, at disse 2 Render vel maatte tillades at vedblive, for at kunne faae Regn og Spilde Bandet bortfort, men at derimod slet ingen Locums Areenlighed derigjennem bør udføres, ligesom og Billigheden synes at tale for lauget, at det hverken nu eller i Fremtiden nogen Bekostning eller Hinder vorder foraaifaget, ved det at disse Mender maa forlænges, naar de i foranforte Ziemced skal fremdeles beholde udløb til Canalen) indstilles til allerherefte Approbation: 1.) at oafaa Locums Ureenlighetens udskyl Telse igjennem den fra Rentekammers og Cancellie-Bygnin gen ud til fornævnte Canal udgaaende Aflebs Rende so for jo heller bør vorde standser, men at derimod 2.) saavel denne Rende, som ogsaa den, der til samme Canal har st udløb fra det forrige Posts Amt, begge for Eftertiden maa vorde tilladte at vedblive i det Diemeed aleene, for derigjennem at kunne faae Regn og Spilde Vandet fra disse 2 Bygninger bortførte. I Henseende til C., de Aflebs Render, som fra private Folkes Huse og Gaarde have deres udfiet i Canalerne, har Commissionen fornemmelig erholdet en af Stadsbygmester Rosenberg under 20de Febr.<noinclude><references/></noinclude> pumu9eftblz3q651tsdc4e6bqz0hf1t 104 83478 405236 376828 2026-04-29T17:33:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405236 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|13}}</noinclude>Febr. 1783 (Litr. A. ad No. 52) forfattet Defignation over 133 sige Render, som udviser 1.) at a. nogle af dem vel funs aleene bruges til Regn- og Spilde-Bands Asledelse, men at derimod b. de allerfleste desforuden ogsaa til at borts skaffe Locums, eller Privet lecenlighed, og ligeledes nogle c. til Stoffarns udskyllelse, d. og een til at bortføre alt Slagter-Affald, samt e, nogle til at bortlede al anden forefaldende Ureenlighed; 2.) at a. den største Mængde af disse Render have deres Udded lige ud i Canalerne, uden engang at gaae igjennem en Slamkifte, og at derimod b. tuns Nogle lobe fork ud i Rendestenene paa Gaden, og derfra igjennem Glamfiler til Canalen; samt endelig 3.) at alle Ureenligheds Afløbs-Renderne ere muelige at faae afskaffede til dette Brug, jont Nogle formedelst det inds Enebne Gaardsrum ikke uden Vanskelighed, Formedelst den betydelige Lilgrunding, som disse Render altsaa Nar ud og Aar ind maa foraariage, allerhelf da de leste, ikke ens gang har nogen Stamfite at gaae igjennem, indseer Come missionen intet tienligere og mere paffende Middel at kunne være allerunderdanight at foreslaae, end som at nysforbes meldte Stadsbygmester Rosenbergs Designation, der nøiags tig forklarer, paa hvad Maade enhver især af dem efter de. locale Omstændigheder kan være at afskaffe eller forans dre, paa det allerneiete maatte lægges til Grund for Opnaaelsen af dette heift vigtige og magtpaaliggende Dies mærke, at faae dem afskaffede eller forandrede, for faavidt og hvorsomhelst det nogenlunde maatte findes gjørligt. Commissionen formener inter heri at kunne være til Hinder, hverken i Hensigt til den Omstændighed, at disse Render formodentlig alle have været til fra ældre Lider af, eller fordi deres Eiere aarligen have maattet contribuere en vis ringe Afgive af dem til den Kongelige Havne Commission til Canalernes Opmudring, allermindst da denne meget gjerne vilde undvære denne Afgivt, om disse Render, til Havnens Bedste, tilhobe kunde blive afskaffede; og ligesaa har Commissionen ikke kunnet bringe i Erfaring, eller hol der det formodentlig, at disse Renders Eieve nogensinde skulle have eengang for alle erlagt til Kongen eller Dayne Cassen nogen vis Summa til Recognition for den Rettige hed, at have faadan Udflod til Canalen, der ellers kunde hindre disse Renders Afikaffeife. Efter bedste kjennende. indstiller derfor Commissionen til allern. Approbation, at der jo for jo heller ved en almindelig bekjendtgjørende Anordning maatte feies den Foranstaltning: at 1.) alle faadanne Afløbs Render, som, til at bortfore Regn og Spilde Bandet fra Folkes Huse, Gaarde eller Pladse, ere uurdganelig nødvendige at have deres, Aseb i Canalerne, vel og for Eftertiden maatte tillades i Overeenstemmelse med der Forslag, som Stadsbygmefter Rosenberg i for nævnte hans Defianation af 2cde Febr. 1783 (Litr. A. ad No. 52) har fremiat, fremdeles at vedblive, dog kuns paa den Maade, at de saa este og hvorsomhelst det nogenlunde 06 23 Jan.<noinclude><references/></noinclude> 37vas2b40wlzuq7i1pq0n5jo7f1sw42 104 83480 405246 390121 2026-04-29T17:34:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405246 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|15}}</noinclude>vil medtage Tid og Bekostninger, inden Samme overalt 23 Jan. Fan blive hævet, anseer omsider Commissionen dette, at de hidtil værende Slamkifter ere indrettede saaledes, at de ikke kunne svare til det, som er Hoved-Diemærket af deres Anlæg, nemlig faavidt mueligt at tilbageholde og hindre den megen Slam, Mudder og Ureenlighed, der indeholdes i, og følger med det derigjennem ledende fløbsvand, fra at komme ud i Canalerne, og ere tillige paa sine Steder meget forfaldne. For at afhjelpe bemeldte brugelige Slamfifters væsentlige Seil, har Commissionen paa det noieste taget i Betragtning og sammenlignet mod hverandre de Forslage og Leaninger, som baade nu værende Comman deurs Capitain Bille og Kammerherre og Equipagemefter Stibolt samt Commandeur Capitain og Fabriquemester Gerner have forfattet til flige stifters forbedrede Indret ning. Men da Commissionens Medlem Justitsraad og Professor Bugge udi et under 28de Detbr. 1782 (0.7) forfattet Promemoria, samt et senere dito af 26de Jan. 1785 (o 153) bar foreilaaet en Indretning, som efter samtlige Med Commissariers Tanker bor tilstaaes Fortrinet frem for nysbemeldte af Bille, Stibolt og Gerner proponeres de Slags; og Havne Commissionen ikke derimod har havt noget videre at erindre, end at alle locale Omstændigheder (det Commissionen og selv forud havde betænkt) paa det notefte maatte iagttages, og at disse formedelst Bandfaldet og Pladsen:s Forfiellighed vel vilde forvolde, at en aldeles eensformig Indretning ikke paa alle Steder funde udføres, saa indstilles: om ikke alle her efterdags af ny anlæggende Slamkister, saavelsom og de allerede værende, naar disse efterhaanden forfalde, bor indrettes i Overeenstemmelse, med, og efter det udkast og Tegning til Sammes forbes drede Indretning, som di Justitsraad og Professor Bugges til denne Commission indgivne 2 Promemorier af 28de Detbr. 1782 (No. 7 a. b) og 26de Jan. 1785 (No. 153) findes foredraget og forklaret, dog saaledes, at de paa ethvert Sted modende særskilte Omstændigheder tillige vorde. iagttagne, for faavidt som Fornedenheden det maatte udtræve. Henseende til Bekostningen, fom faadan en Slamfistes Bygning fan belobe sig til, formelder Com miffionen, at naar den fulde bygges i alle Maader, baade i Henseende til Storrelse og den øvrige Indretning efter Justitsraad Bugges Project, vilde den i alt belobe fig: a) om den kuns kulde bygges af Træ, til en 487 Rdlr. men derimod b) ifald dens 4 Hovedside. Vægge fulde op føres af Muursteen, til omtrent 912 Rdlr., og endelig c) naar Samme fulde gjøres af ordinaire raae Kampefteen, 1033 Rdlr., som vel er langt anseeligere end det er at forinode, at nogen af de storite blandt de sædvanlige Slams fister, der i alt skal være en 22 Stykker, fan have koftet. Men, da Bekostningen ikke til alle Slamkiser vil være lige for overalt, fiden Pladsen mangensteds ikke tillader, og Wandløbet heller ikke overalt gjør det nødvendigt, at opføre dem<noinclude><references/></noinclude> dmx5aa04zbm87niw4i31xu4m5ccww88 104 83592 405032 358390 2026-04-29T14:54:26Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405032 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|127}}</noinclude>paa Uld. Manufacturets Vegne af dets Plads overlade 39 Maji. nogle Alen, og, i Henseende til den til denne Bygning behovende Portion Vand, tage Samme fra den anden afdeelte Bernehuus - Bygning, hvor der endda, efter hans Meldende, haves tre Portioner tilbage, men at der endnu tillige behøves at indrettes en port, for der igiennem at have udgang til Dronningens Gade, og en liden Bygning for den til denne Port antagende Portner; hvilket Alt han formeener at vil koste hen imod ce Pas Tufinde Rigsdaler, hvilken udgivt Børnehusets Casses Overskud vel ikke i alt fan bestride, men at dertil kunde erholdes nogen Hielp fra moens Tugthuns, som i Følge Kgl. Befaling af 26de Febr. 1783 er tilladt. Tillige har han meldet, at Spiisnings -Judretningen fan fee uden synderlig Bekostning fra samme Marqvetenter, som bespiser Tugthusets Lemmer, aden nogen Sammenkomst med Forbryderne derfra, samt at der i Kirken ogsaa er den fornødne Separation, nemlig de grove Forbrydere paa den eene Side, og de Mindre paa den anden Side. Kongen vil, at foranførte Indretning iverksættes paa den af Boefoed foreslagne Maade, og at derved Mjøs benhavns Tugthuus separeres fra Kjøbenhavns for bedringshuus, men at Rasphusets Stiftelse herefter forbliver som den nu er. Og da Forordn. af 20de Febr. fidstleden udtrykkelig anfører, at Hensigten af Straffen for simpelt Tyverie første og anden Gang er Forbrydes rens Forbedring (c), skulle de saaledes til Tugthuset for Tyverie blot til poena correctiva hendømte Forbrydere have Plads i den Afdeling, som bliver kaldet Kjøbens havns forbedringshuus, samt, om Samme ifte skulde kunne rumme dem alle, bør dog i det mindste alle de, der ere dømte for begaaet Tyverie forste Gang, der indsættes.- Naar Indretningen er istandbragt, haver han Saadant til det danske Cancellie at indberette, paa det Samme til Efterretning for vedkommende Jurisdico sioner kan blive bekjendtgjort (d). (c) Cfr. Prom. 28 Maji 1791 og 31 Aug. 1793. (d) Skeet ved Plas. af is Jan. 1790. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> jbps25e1av5eow718zu3v6qt5pvyy4u 104 83593 405033 379883 2026-04-29T14:54:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405033 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 128|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 Maji. Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Bisk. i Sjel. land), ang. Skoleholdere og Kirkesangere i Slaglille og Bjernede Menigheder. Gr. Professorerne ved Soro-Academie have, efter at Deg. nen til Slaglille- og Bjernede Menigheder paa Academiets gamle Geds var i Aaret 1787 ved Doden afgangen, og Sore-Skole ved Rescript af 6te Septbr. 1737 er forunde Staldsrettighed til dette Embede, asingt, at bemeldte Degnefald maatte deles imellem to Personer, som frar fulle forrette Degne Embedet hver i sit Sogu, og ved Bacance af Skolehold tillige forreste Stoleholder Embedet, imod at nyde hvad Skolen er tillagt, samt fri Bopæl i Samme, og Stolehusene i disse to Sogne i faa Fald at maatte udvides i Bygning; hvorhos de, fiden den forrige Degnebolig ikke skal kunne bruges til Bopæl for nogen af disse to Degne, der tillige i Tiden fulle være Skoleholdere, fordi den ligger eene ved Kirken, hvor ingen By er, og den, som skal være Degn og Skoleholder, maa boe i en af Byers ne, tillige have foreslanet, at denne Degnebolig maatte filles til Auction, og hvad deraf maatte udbringes mere end de 100 Rdlr., som den geistlige Entelaffe har faaende i Sam me, at maatte, efter fradragne Auctions Dmtoninger, anvendes paa de to Skoler eller nye Degneboliger i Slag- Lille og Gulby, eller hvis den gamle Degnebolig ei funde sælges, eller deraf ikke udbringes de 100 Rdlr. til Enketas fen, at Academiet da, imod at betale disse 100 Rdlr., samt at fette Skolerne i saadan Stand, at de kunde blive anfændige og beqvemme Bopæle for de to nye Degne, maatte tilfjedes Samme. Degnekaldet til fornævnte Slaglilles og Bjernede Menigheder maa deles imellem to Personer, som strax fulle forrette Degne Embedet hver i sit Sogn, samt, ved Bacance af Stolehold, tillige forrette Skoleholders Embedet; dog at derved, tillige iagttages: a) at de Personer, som Academiet vælger, indstille sig hos Biskopen til Overhørelse, ligesom hidindtil er fleet, og af ham annamme Collats; b) at 3pelæsningen, naar de engang tillige tiltræde Skoleholder: Tjenesten, forlægges til dores Skole, i Overeensstemmelse med Forordn. af 23de Jan. 1739, saa at Sognets vorne Mandkjøn made Stolen til Underviisning hver Sondag: Eftermiddag, og Qvindekjønnet hver Onsdag Eftermiddag; c) at Degue<noinclude><references/></noinclude> 64v7vtahvhn0om3oddzu8mj22p9xwfb 104 83596 405036 373228 2026-04-29T14:54:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405036 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|131}}</noinclude>blive bespikkede i deres Sted, foreslog saavel de afgangne 30 Maji. fire som de tilbageblevne to Forfandere fire nye Mænd af Colonien til dette Embede, men Præsten, misforneiet med Disse, foreslog fire Andre, som han paastod at skulle væl ges i de Afganendes Sted. Overeensstemmelse med Rescr. af ste Sept. 1788 har vel de ovennævnte Deputerede segt at bilægge denne Strid, og til den Ende opkaldet baade Præsten og de gamle Forstandere paa Raadfuen, hvor de have forelagt dem nogle Punkter til et Forlia, efter hvilke følgende fire Mænd, navnlig Perer Abrahamsen Deventie, Isaak Ludvigsen, Jacob Seber og Matthias Dupont fulde udnævnes til Forstandere, og Degnen Vorre, som var iblant de af Præsten Foreslagne, derimod antages til Skriver i Coloniets offentlige Anliggender, hvor hans Tjeneste maatte behoves, og ved fleste Stemmer forlanges, samt ham derfor tillægges en aarlig billig Betaling, der ligeledes ved fleste Stemmer maatte afgjøres og decideres. Men dette Forslag blev, efterat det af Forstanderne var antaget, af Præfen Hr. Dalgas fortafiet, og nye Propositioner derimod af ham fremsatte, som hverken Forstanderne eller de Depu terede kunde antage. Disse, ved at indberette denne Sag, have tillige indstilt: om ikke det af dem paa Ret og Billighed grundede og her ovenfor anferte Forslag maatte blive confirmeret, og til Grund for faadan deres Ansogning an fort: 1.) At allerheit bemeldte Rescript saavelsom de Reformeertes Privilegier ingen anden Maade foreskriver til deslige Disputers Afgiørelse end ved de fleste Stemmer, hvilket og i alle andre Tilfælde, hvor flere Personer skal afgjøre, paafjende og bedemme en Ling, maa gere udslaget, da tllers ingen Sag, hvorom der var ulige Meninger, funde tilendebringes; 2.) at de af præsten foreslagne nye Forstan dere have fun een Stemme, nemlig Præfens, da derimod de af de gamle Forstandere foreslagne Candidater have alle disses, og altsaa ser Stemmer; 3.) at der med Grund kan gjøres Indvendinger imod tre af de Mænd, Præsten har foreslaaet: a fordi den ene af dem er Degn, og b) fordi hverken han, eller to af de Andre have Borgerskab, men ere unge og uerfarne Folk, imod dem, som af Forstanderne ere foreslaaede; og 4.) at de Deputeredes Forslag giver Præsten alt det Medhold, som han efter Sagens Natur kunde faae, da een af de Mænd, han har foreslaaet, nu bliver antagen til Forstander. Siden bemeldte Deputeredes, Forslag er grundet saavel paa Sagens Natur som paa de Reformeertes Privilegier og Rescr. af ste Sept. 1788,, fan man ikke andet end bifalde Samme. Rescr.<noinclude><references/></noinclude> h5eg18gd7o2w0x4trgfypa6a1n6wia1 104 83597 405037 379884 2026-04-29T14:54:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405037 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 132|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>5 Junii. 5 Junii. 12 Junii. Rescr. (til Stiftbefal. og Biskopen i Ribe), ang. at Organist Matthias Bang i Beile maa tillægges aarlig.6 Rdlr. af Veile Kirke og 14 Rdlr. af Byens Casse, imod at den ham bevilgede Omgang med Musik Binter:Heitids:Aftener, til Lettelse for Byen, stal ophøre, (da hans Embede skal være ringe. Paa hans Ansøgning om 25 Rdlr. istedet for benævnte Omgang, og fiden der efter Befal. af 10de Martii 1787, Eal spilles paa Orgelverket i gasten, samt at der er indført den Stik, at der spilles paa Samme til Aftensang, alt uden vederlag derfor. Rescr. (til Stiftbefal. og Bisk. over Aggershuus), ang. at Gaarden Olberg i Krydsherreds Annex skal for bestandig være bestemt til PræsterEnke sæde i Sigdals Præstegjeld. (Da dets Sognepræst Hr. C. Barnholt har andraget, at efterat da værende Stiftamtmand og Biskop i Aaret 1778 havde valgt bemeldte Gaard Olberg til bestandig Enkesaæde for Præsternes Enker i bemeldte Præstegjeld, har han af egen Formue tilkjøbt sig Vaaningsbygningerne paa denne Gaard, opført nye udhuse, og opdyrket samt indgjerdet Gaardens Jorder, hvilket har foraarsaget ham faa betydelige udgivter, at Tabet vilde blive alt for feleligt, om der i denne Bestemmelse fulde fee saadan Forandring, at hans Enke ei blev berettiget til dette Enkesæde, hvilket han kunde befrygte, i Fald den refiderende Capellan fulde onfe fig at komme i Besiddelse af denne Gaard, siden den ferend Aaret 1778 har været Capellans- Boelig, font i de ældre Tider Enkesæde; og han desaarsag har begjert foranferte Bestemmelse allern. confirmeret; og da St. og Bise. udi Erklæring have meldet, at fornævnte Gaard Olberg, omendkjent den ei er den nærmeste af de, beneficerede Gaarde ved Præstegaarden, dog bande i de ældre Lider har været, og i Aaret 1778 for bestandig er udnævnt til Entesæde, samt at den refiderende Capellan forlængst har taget den til Gapellangaard, tedet for Olberg, ud nævnte Gaard Bjertnæs i Besiddelse, hvorved al Prætenfion fra Capellanens Side paa ferimeldte Gaard synes at være hævet.) Rescr. (til Commissarierne udi Sagen imellem Arendals Kjøbmænd og Bønderne i deu Egn), ang. at Underdommerne skulle til denne Commission hens vise alle de Sager, hvilke Kjøbmandene efter Udstadel: sens<noinclude><references/></noinclude> g95acpu1oc8msb18e0wzat1qugvbtod 104 83601 405042 374789 2026-04-29T14:55:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405042 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 136|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>13 Junii. gium, og som nu derfra er bleven Cancelliet communices vet, anmedes, at udlefe de forbenævnte Personer, som ere faste Arbeidere ved Kugle: Smedningen, og igjen i deres Sted besætte de ledige Numere; dog skal disse Folk ei meddeles Afsteedspas, forend de have opnaaet den Alder, at de ei mere tunne antages til Soldater, da de efter Analogie af Forordn. af 20de Junii f. 2. §. 16 ikke bør være befriede for Krigstjenesten, i Fald de inden fornævnte Zid skulde ophore at staae i fast Tjeneste ved Berket. 13 Junii Canc. Prom. (til Generalitets- og C. Coll.), ang. Skifte og Auction efter Bredbagnings. Entrepreneurentes Fuldmægtig paa Kronborg. Gr. For faavidt Generalitetet har ladet følge en fra om talte Entrepreneurer indkommen Forespørgsel, under hvilken Jurisdiction den afdede Fuldmægtig Sennings's Efterladenftas ber forvaltes, meldes herved: Det vil tilfemme den rette vedkommende Stifteforvale ter, som Amtmanden over Kronborg Amt erkjender sig at være og efter Loven virkelig er, at dele den afdøde Hennings's Efterladenskaber paa lovlig Maade imellem Hans Arvinger; thi da Kronborg ligger paa Amtet, og den Afdøde ei var nogen militair Person, men en Betjent af civile Contrahentere med bemeldte Collegium, som dera ved ikke have forandret deres Stand, og Amtmanden dess nden forhen hat forrettet Stifte efter afg: Slotsforvalter og General-Krigscommissair Bastholm, hvortil kommer, at det ei helfer sees, at Commandantskabet kan have med andre Stifter at bestille, end de, som forefalde efter de paa Fainingen garnisonerende Militaires, og dem, fom dve iSlavestanden, saa vil det herefter, som forhen, have sit Forblivende derved, at denne og efterkommende Fuldmægtige bar henhore under den civile Jurisdic tion; hvoraf altsaa følger, at det vil paaligge de anord nede<noinclude><references/></noinclude> 2ckgfom6kuukwtrmc0opg5hfbmbwvoj 104 83602 405043 336848 2026-04-29T14:55:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405043 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|137}}</noinclude>nede Stifte Commissarier Lieut. v. Prunst og Garnisons: 13 Junii. Auditeur Estrup at overlevere Sfiftebehandlingen til Amtmanden; og, om nogen Auction allevede maatte være foregaaet, aflevere Forretningen, og erlægge det derfor oppebaarne Salarium til Rettens Betjente ved Rvons borg Districts Birketing. Canc. Prom. (til Amtmanden over Nyborgs 13 Junii, og Tranekjer-Amter), aug. Ret til Skiftehold efter Bønders Tjenestefolk (n). Gr. Forrige Amtmand har forespurgt: 1.) Om det til. tommer en Jordegods-Eier at holde Stifte efter en paa hans Gods tjenende og ved Deden afgaaet Bondekarl, som for længst er forsynet fra et andet Gods med Frihedspas, eller om dette tilfalder Amtmanden? Og 2.) hvem der herefter tilkommer at holde Stifte paa Landet efter de Benderkarle, som, i Følge Forordn. om Stavnsbaandets Losning fra Godserne, erholdte Frihedspaffe fra Sessionen, naar ingen af begge have fæstet Gaarde eller Huse paa noget Gods, men ikkun tjene Bonden for Soft og Len, og i hans Tjeneste ved Doden afgaac. Forordn. af 20de Junit f. 2. sees ikke at have gjort nogen Forandring i Stifte Jurisdictionen udi de her oms spurgte Tilfælde, da Gods Eierne, efter Cancelliets Tanker, tilkomme at holde Stifte efter deres Fæstes bønders Tjenestefole, og Amtmanden (0) efter Selvs eieres, lige meget enten disse Tjenestefolk have været bundne til noget Gods eller Amt, eller ei. Canc. Prom. (til Stiftbefal, over Aggershuus 13 Junii, Stift), ang. at de Boder, som falde ved Politie- Retten i Friderikshald, ber tages til Indtægt i Sigt: og Sagefalds: Regnskabet. (Saasom det erfares, at der i Friderikshald, ligesom i de andre jobstæder udi Stiftet, Christiania undtagen, ingen politie.Casse haves.) I s (n) See Fd. 21 Junii 1793 §. 5. I og 4. (o) See Plac. 13 vg Prom. 21 Decbr. 1793. Cans.<noinclude><references/></noinclude> 9k2n5k504361ez52mokgas6jteiy0pm 104 83603 405044 369265 2026-04-29T14:55:17Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405044 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 138|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>13 Junii. 13 Junii, Canc. Prom. (til Amtmanden paa Bornholm), ang. Mulcten fra Procuratorer efter Rescr. af 31te October 1788. Gr. Amtmanden har forespurgt, hvorledes en saadan Mulet, som Procurator Møller har paadraget fig, skal inddrives, hvor Samme skal erlægges, og hvortil anvendes, da hverken det ommeldte Rescript eller Rescr. af 27de April 1771 bestemmer Noget deromi? Slige Mulcter ber inddrives ligesom Beder efter Domme, og tildeles Sognets Fattige (p). Rentef. Prom. (til Stiftbefal. i Ribe, og Gree (Kgl. Resol. ven til Schaffenborg), ang. at de i Aaret 1781 10 Junii) efter Grevens Forlangende af Rentekammeret bes fittede Landvæsens: Commissairer for Grevstabet Schalkenborg alene skulle bruges, hvor enten Grevskabet ene er Lodseier i en Bye, eller og lodtagen i Ten derhaus, Haderslevhuus og andre Amter uden for Ribehuus Amt; men derimod Ribehuus Amts Lands væsens: Commissairer, hvor tillige findes Lodseiere under dette Amt. 13 Junii, 5 Junii. Generalitets og C. C. Prom. (til Comman (Kgl. Resol. danten i Kjobenhavn), ang. at naar en Jæger ikke fan corrigeres anderledes end ved Spidsrodstraf, skal han stilles for Sorhør, og siden afleveres til det nærmeste Infanterie-Regiment eller den nærmeste Garnison, for der at holde Krigsret og Execution over ham; hvornæst han, efter udstanden Straf, leveres Jægerkorpset tilbage (q). 13 Junii. Sammes Prom. (til Jægerkorpset i Sjelland), det Samme; og, naar han saaledes er kommen tilbage, skal han leveres til den kronborgske eller til (P) Cfr. Prom. 8 Jan. 1785. (q) See naifølgende Ppomemoria. gen<noinclude><references/></noinclude> csxvmmur33gz5ow10lwlkyigge6791d 104 83604 405045 396653 2026-04-29T14:55:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405045 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|139}}</noinclude>een af de to friderikshavnske Batailloner, imod at 13 Junii, denne til det Jægerkorps, hvorfen Karlen afgaaer, betaler 2 Rdlr. for hvert Aar, han har tilbage at tjene udi (r), samt paa egen Bekostning besørger hans Transport til Samme. Sammes Prom. (til Regimenterne), ang. at 13 Junii. naar alle Frifolk og Districtsmandskaber, eller og blot alle Frifolkene alene, uden for den sædvanlige Ererceertid indkomme eller holdes tilbage ved Compag nierne, da godtgjores Compagnie:Cheferne ertraordta naire Halvdelen af den til Extra Udgivternes Bestvidelse bevilgede Summa (s). Anordning om det borgerlige Artilleriekorps 19 Junii. i Kjøbenhavn. Gr. Ved allern. Resolution af 9de Jan. fidsleden er tilladt Brandmajor Junge at maae paa den af ham foreffrevne Mande oprette et borgerligt Artillerieforps. Til Hovedregler for dette Korps, indtil et fuldkomment Reglement maatte evagtes fornedent, fastsættes Følgende: Korpset sal bestaae af en høistcommandes rende Officeer, to Capitainer, to Premierlieutenanter, five Secundlieutenanter, fire Fyhrverkere, to Commandeersergeanter, serten Bombardevere, 200 Gemene, og fire Tamboure, hvilke skulle inddeles i to Compagnier. Over og Under Officerene ved dette Korps skulle bestaae af Haandverksmestere og andre skikkelige Borgere, af hvilke den hoistcommanderende Officeer antager hvem, som godvillig vil lade sig engagere, og han finder beqvem mest, samt de Gemeene af Haandverks: Svende uden Forskjel af Profession eller Laug. Foruden den Tros stab og Lydighed, enhver Undersaat er Kongen skyldig, (t) See Prom. 12 Decbr. 1789. (s) Cfr. Prom. 17 Jan. 1789. skal §. 1. §. 2. §. 3.<noinclude><references/></noinclude> s39tqp0lsjvx7kc1lyc72te82mi1t1v 104 83606 405051 314029 2026-04-29T14:55:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405051 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|141}}</noinclude>§. 6. tionen er saa væsentlig en Sag ved enhver Militair-Ind: 19 Junii. retning, og Intet uden den kan udrettes hensigtmæssig og med Flid og hurtighed, saa skal det være enhver af Korpsets Lemmer alvorlig paalagt, i alt hvad Tjenesten ane gaaer, uden Modsigelse eller Indvending, strax med Hurs tighed og Naiagtighed at efterkomme, hvad hans Forefatte befaler ham. Ligesom Ingen er tvungen til at gaae ind i dette Korps, saa maa heller Ingen, naar han først ved Samme har ladet sig engagere, derfra afskediges uden meget gyldige Aarsager, saasom Alderdom, Svaghed, Befordring i Kongelig Ejeneste, eller Bortreise fra Star den; men Enhver skal forblive i Korpset, og gjøre sin Tjeneste, saalænge han dertil findes duelig. Og, naar nogen af de ved Korpset staaende gemene Artillerister gjøre Mesterstykke i den Profession, han har lært, og derpaa tager Borgerskab, maa han derfor ikke fra Korpset afe ediges, men ved Vacance, og naar der Intet paa hans Duelighed og Conduite er at udsætte, frem for nogen Anden befordres til Underofficeer, og, i Mangel af Bacance, ansættes som surnumerair, indtil Samme inds træffer. Krigstider, naar Staden enten virkelig er beleiret, eller trues med at blive det, skal dette Korps træde ind under Commando af den Hoistcommanderende ved det Kongelige Artilleriekorps, som meddeler den første Commanderende af dette borgerlige Artillerieforps de fornødne Ordres, hvilke denne igjen haver at meddele de ham Subordinerede; og skal enhver af dette Korps's Lemmer da være forbunden, uden Hensigt til visse Dage eller Tider, stedse, og naar forlanges, at være færdig tik Stadens Forsvar, og med Nøiagtighed, Mob, Iver og Hurtighed at efterkomme de Ordres, som ham af Beds tommende gives; dog at der ikke fordres anden Tjeneste af dem, end paa Stadens Volde og ved fornødne Arbeider i Toihuset, Laboratorium og Krudmagazio nerne. §. 7.<noinclude><references/></noinclude> g7cv7sq8ul9kc1o8o18tbwoad3naaxt 104 83607 405053 277319 2026-04-29T14:55:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405053 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 142|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>19 Junii. §. 9. §. 9. §. 10. nerne. Det skal være den Høistcommanderende af dette Korps paalagt at vaage over, at Kongens desans gaaende givende allern. Befalinger nøje efterleves; af yderste Evne at bidrage til, at det bringes til den meest muelige Grad af Fuldkommenhed; med Neiagtighed at paasee, at Enhver efterkommer sine Pligter; at søge at beskytte enhver af dets Lemmer i sine Rettigheder, samt endelig, faa meget som mueligt, at forebygge, at Ingen fornærmes; hvorhos han, naar nogen af Korpsets Overs officerer enten formedelst Dødsfald eller andre Aarsager afgaaer, ufortovet skal indberette Saadant til Genera litets: og Commissariats Collegium, samt bringe i allerunderdanigst Forslag, hvem han anseer meest fortjent til at besætte den ledige Post. De ledigblivende Underofficerers Poster maa han selv besætte; og i øvrigt skal han, saavel i sine Forestillinger om Overofficeer:Posters nes Besætning, som i Henseende til Avancements iblant Underofficererne, rette sig efter Ancienniteten, og Ingen forbigaae uden meget gyldige Aarsager; ligesom han og, naar nogen af de Gemene afgaaer, skal paasee, at de ledige Pladse da igjen med duelige Folk kunne vorde besatte, samt overalt, naar Korpses engang er bragt til Fuldkommenhed, staae Kongen til Ansvar for, at det til alle Tider bør findes i den Stand, at det fuldkommen fan svare til sin Hensigt. Capitainerne bor, Enhver for sig, sørge for, at Alting er i god Orden og overeensstemmende med de angaaende dette borgerlige Artillerieforps allern. ergangne Befalinger, modtage og behørig udføre de Ordres, sour dem af den høistcommanderende Officeer, Korpsets Sager betreffende, gives; og, naar nogen Forandring, Mangel eller Mislighed indtræffer, da Saadant ufortsvet for ham anmelde. Lieutenans terne bar være Capitainerne behjelpelige i forbemeldte Deres Pligters Opfyldelse, modtage og behørig udføre de Ordres,<noinclude><references/></noinclude> ic00dw8i12qh9z912366twbgd7axrsd 104 83608 405059 371193 2026-04-29T14:57:21Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405059 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|143}}</noinclude>§. 12. Ordres, som dem af deres Foresatte, Tjenesten angaaen 19 Junii. de, gives; og, naar nogen Mangel eller Mislighed indtraffer, da Saadant for deres Compagniechef anmelde, som, i Følge foregaaende Post, desangaaende afstæder nærmere Rapport til den Hoistcommanderende. Det skal §. 11. være alle Overofficererne i Almindelighed paalagt, saa vidt deres Evne og Leilighed tillader, foruden den almindelige Exercitie, med Kanoner, Bomber og Gevæhr, samt fornaden Indsigt i den practise Artilleriekunst, ogs saa at lægge sig efter Artillerievidenskaben, paa det de med desto mere Sikkerhed og Nytte kunne rette og veilede deres Underhavende. Foruden den almindelige Exercitie med Kanoner, Bomber og smaa Gevaehr, fulle Unders officererne, Enhver efter sin Bestemmelse, lære faa meget af det Practiste i Artillerievidenskaben, som han, for med nytte at beklæde sin Post, behever, saasom at kjende en Kanon med alle dens Dele og Tilbehør, at præparere Ammunition, at fylde Bomber med videre, efter den haistcommanderende Officeers Anviisninger; de fulle og modtage og udføre deres Foresattes Ordres med Noiag tighed og hurtighed, samt besorge Tilsigelserne, ligesom det og skal være dem paalagt at paasee, at Intet af Are maturen forkommer, samt at de Gemene komme an stændig klædte ved Exerceringen. Den gemene Mand stal vise sig hørig og lydig imod sine Foresatte, samt agte paagiven og lærvillig, paa det at han desto snarere, som hans Pligt er, kan forstaffe sig fornøden Færdighed, saavel med Behændighed som Accuratesse og Effect at bes handle og bruge en Kanon, Haubits eller Bombe, som og at exercere med smaae Gevehr, samt endelig lære at forfærdige Ammunition, alt i den Grad af Fuldkommens hed, som den høistcommanderende Officeer eragter at være nødvendigt, hvilke Øvelser dog ikke maae fordres af ham uden paa de i foregaaende 4de Post fastsatte Erera ceerdage. §, 13.<noinclude><references/></noinclude> o1bqoec29a30vzbzz765r1pdj3ffxpx 104 83610 405071 396547 2026-04-29T14:58:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405071 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|145}}</noinclude>§. 21. §. 22. Belønning. De ved dette Korps staaende Over. og 19 Junii. Underofficerer maae bare Uniform, efter hosfølgende §. 19. allern. approberebe Tegning No. 1., deg at den høistcommanderende, Officees samt Capitainerne ingen Epauletter bære; men decimod mane de andre Overofficerer bore to, og Underofficererne een Epaulet. Og i Henseende til de Gemenes Uniform, da skal Samme være ganske simpel og af een Couleur, nogenledes leg den, som alle.. er approberet for Over: og Underefficererne. Ligesom det alles §. 20. rede er tilladt Capitainerne ved det borgerlige Militaire at bære Pordèpee i deres Kaarder, saa maa Saadant og tilstaaes dette borgerlige Artilleriekorps's hotstcoms manderende Officeer og Capitainer. Rangen imel lem Overs og Underofficererne ves dette Korps, samt Over og Underofficererne ved det borgerlige Militaire, fkal bestemmes imellem dem efter den Anciennitet, enhver har i sit Korps. Korpset maa have sit eget Segl, efter allern. approberede Tegning. I Fredstider maa Korp:, set, som meldt, have sin egen høistcommanderende Officeer, som efter allern. foreskrevne Love skal bestyre samme. Og skal han, i alt hvad Karpfet betreffer, hens vende sig til Generalitets og Commissariats:Collegium med sine allerunderdanigste Ansøgninger eller Forslage, hvorfra Samme Kongen nærmere foredrages til paafølgende allern. Resolution. Naar det Tilfælde fulde ind: §. 24. træffe, at En, som ei er Kongens indfødte Undersaat, har ladet sig engagere ved dette Korps, og han formedelst fin Anciennitet og øvrige gode Conduite er kommen saa vidt, at han kan bringes i allerunderd. Forslag til at være Overofficeer, da skal i Henseende til hans Laturalifation gjøres Kongen Forestilling til derpaa nærmere at resolvere. Ingen af dette Korpses Lemmer maa til anden militair Tjeneste, hverken i Sve: eller Land Etaten, hverves eller antages, med mindre han viser, Afskeed VI. Deel, 5te Bind. fre §. 23. §. 25.<noinclude><references/></noinclude> s3fsmowp14ghv1nhj4cs9b4yx4in99h 104 83613 405073 329051 2026-04-29T17:25:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405073 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 148|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 36. 19 Junii. maa det staae ham frit for at anbringe sin Klage for Øvrigheden. Med dette Koops sal i Fredstider i Alt forholdes paa samme Maade, som ved det borgers lige militaire anordnet er, eller herefter allern. anordnet vorder; og i Krigstider skal Samme rette sig efter hvad som ved det Kongel. Artilleriekorps finder Sted. 20 Junit. §, I. Canc. Circul. (til samtlige (u) Landmilitie:Sessionens Deputerede i Danmark), ang. De ved Fd. af 20de Junii 1788 befalede Ertrafeffioner, der nu begynde (v). Da Hans Majestæt har behaget, at de ved Forordn. af 20de Junii 1788 bestemte Extrafeffioner skal holdes Sommer, og General Krigscommissair Vildenradt som Deputeret fra Generalitetet, samt Generalprocureur Col bjørnsen som Deputeret i Cancelliet (x) tage Sade i Samme, saa meides herved foreløbigen, at bemeldte Epttafeffioner vil komme til at tage deres Begyndelse omtrent den 20de Junii i Koldinghuus Amt, og der efter holdes paa ethvert Sted i den Orden og til den Tid, som nærmere vil af de ovennævnte Deputerede blive Sesfionens Deputerede tilfjendegivet. Imidlertid ville Sesfionen underrette Wedkommende saavel om foranførte som efterfølgende Poster, paa det at Enhver især kan forbere Des dertil. Til at mode udi disse Seffioner indkaldes Alle og Enhver uden Undtagelse, som have underskrevet Rullerne Lite. a. og Listerne Litr. b. c. og d.; men, dersom En eller Anden af disse formedelst Sygdom ikke Fulde kunne indfinde sig ved Sessionen, da maa han besørge en anden om Tingene noie underrettet og kyndig Mand til at mode for sig; i Særdeleshed maa ingen Sognefoged eller Lægdsmand udeblive uden alene i Tilfælde af saadan Sygdom, som beviisligen gjør hanz (u) Dog Koldinghuus Anit var forhen tilffreven. (v) See Rescr. 17 Julii og 28 Aug. 1789. (x) Siden fritaget ved Rescr. 16 April 1790. det<noinclude><references/></noinclude> k8mk6in2740ry5q3r4g9r3teldqi97y 104 83614 405082 277326 2026-04-29T17:25:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405082 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|149}}</noinclude>§. 2. §. 3. det umueligs at komme tilstede, da, istedet for en saadan 20 Junii. udeblivende Sognefoged, beskikkes en anden fornuftig samt om Sognet og dets Mandskab neie bekjendt Wand; er det derimod en Lægdemand, som hindres fra at mode, faa tan Sognefogden af ham lade sig underrette om Lege dets og det til Samme hørende Mandskabs Beskaffenhed, paa det at Seffionen uden Ophold fan paa Tilspørgsel faae al fornøden Oplysning. Ligeledes indkaldes alle de, som af Vedkommende bringes i Forslag til at besætte de nye Lægdsmændspladse; saavelsom alt det and skab, som findes anført i Rullerne Litr. o., samt Lifterne Litr. b., c. og d., og som har fyldt det 13de Aar, hvad enten de ere i virkelig Numer staaende eller ikke, naar de ci paa den Tid ere formerede ved Regimenterne; af dem, som ei have fyldt det 18de Aar, behøver derimod Ingen at møde, med mindre der for En eller Anden af disse, i Følge Forordningens 5te §, fulde blive forlange Udygtighedspas, da en Saadan ber vise sig i Sessios nen, for at blive besigtet; skulde nogen af Wandskabet formedelst Sygdom hindres fra at indfinde sig ved Ses fionen, da maa det med en af Sognefogden og Karleus Lægdsmand udstedt og af Sognepræsten paategnet Attest Bevises, at det var den Udeblevne umueligt at møde, og Aarsagen til denne Umuelighed noie bestemmes; de, som uden saadan beviislig Karfag udeblive, bor ved Sessionens Kjendelse ansees med en tilstrækkelig Mulct, og desuden de iblant de Enrollerede, som eve tjenstdygtige, i Følge Forordningens 23 de §, forlods udskrives, uden Hensigt til, om det ellers kunde tilfalde dem at tjene eller ikke. Endelig fan Enhver, som staaer i virkeligt Lumer (naar han ei er udcommanderet), samit de, tilforn have tjent og igjen ere afgaaede fra Tjenesten, üden at have udtjent deres Tib, indkaldes og modtage deres i saa Maade havende Beviisligheder, paa det at Deres R 3 ber §. 4.<noinclude><references/></noinclude> 19pz3ofwnv21fxb9x9mh43ebrn7j6ue 104 83615 405084 399709 2026-04-29T17:25:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405084 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 150|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 6. §. 7. 20 Junii. deres gjorte Tjeneste kan komme i Betragtning til Godt: §. 5. gjørelse. Dernæst skal forevises alle de Skjøder, Faster breve og Frihedspasse, som i de til Extrasessions Hol delse indgivne Ruller og Lister findes anførte til Befrielse fra Udskrivninger, da Samme i modsat Fald ei komme i Betragtning. Alle de gamle og svage Gaardmænd, samt de Enker, der i Følge Forordningens 22de § attrane at have en Son befriet for Udskrivninger, skulle selv personligen møde i Seffionen. Til Lægdsmænd bringes af Vedkommende i Forslag to af de fornuftigfte og paalideligste Mænd i hver Bye, der bedst forstaae at læse og frive, hvilke kunde tages af de hidtil værende Lægdsmænd, naar ingen andre eller bedre skikkede haves; af disse saaledes Foreslagne vælger da Seffionen det fornødne Antal, og de, som have udfærdiget Sognelisterne Litr. b., c. og d., paalægges det ved Modet i Extraßeffionen at indlevere en rigtig fortegnelse, byeviis forfattet, over alle Gaarde og Huusbeboeres Navne, være sig Selveiere, Fæstere eller Letere, som boe og opholde sig med deres Familie i Sognet. I øvrigt meldes, at fea Cancelliet er foranstaltet, at en duelig Chirurgus bliver beordret at reise med paa Seffionerne, ligesom der og bliver com manderet tre Underofficerer og tre Gemene for at hjelpe med Skriveriet, og for at holde den behørige Orders iblant Folket. 20 Junii. Canc. Prom. (til Amtmændene for Amterne Kjøbenhavn, Frideriksborg og Kronborg, Sorse og Ringsted, Kallundborg &c., Moen, Assens og Hindsgavi, Nyekjøbing, Dueholm &c., Drons ningborg c., Lundenæs og Bøvling, Koldinge huus, i Norge Christjans, Hedemarkens, Fris derikstads &c., Bradsberg, Ringerige &c., Sund Meer<noinclude><references/></noinclude> 3avl10bw1opvbdgsjbqn4zblto71v19 104 83616 405085 398773 2026-04-29T17:25:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405085 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|151}}</noinclude>meer &c., Stavanger og Nordre Bergenhuus), 20 Junii. ang. aarlige Conductlister til Cancelliet (y). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Sjelland), ang. 20 Junii. at Brændeviins - Udsælgere maae tillige være Jordbrugere i Rjøbstæderne m. m. om de Første. Gr. For saavidt Magistraten i Holbek har, til deko noiere Efterlevelse af den ved Cancelliets Skrivelse af 28de Octbr.. 1786 bekjendtgjorte Kongelige Resolution, forespurgt, om Jordbrug kan, som en borgesig Næringsvei, formenes Bræns deviinsbrændere og Vertshuusboldere, meldes herved, at, da Rjøbstæd Avlsbruget kan benyttes af Enhver, enten han er Privilegeret eller Borger, naar han kuns enten med en sig tilforhandlede Gaard eller Huus tillige, eller og særskilt, kan fjobe sig nogen Jord paa Byens Marker, og forfaffe de dertil udfordrende Avlsredskaber, men fordrer ingenlunde, at han derpaa skal vinde Borgerskab, og da Forordn. af. ste Maii 1683 desuden gjer den Korffjel i Henseende til By- Fatternes Ligningsmaade imellem Grundtaxt af eiende Gaar. des og Huses Grund, hvortil den feier Jord af Ager og Eng i Byernes Marker, og imellem Væringstaxten, samt paalægger hver af disse Dele det Halve af Skatten; Saa kan Jordbrug ikke være nogen Deel af den borgerlige næring, og følgelig kan det ikke formenes en til Brændeviinsbrænden til udsalg berettiget Borger at drive og dyrke den Jord, han enten eier eller fan faae til Leie, ligesom saadant Forbud og vilde hindre Bet eneste Middel til at afværge Kjøbstæd:Jordenes Af hændelse til Udenbyesmand, nemlig deres uadskillelige Benlæggelse til Byens Gaarde og huse, samt betage Eierne den Adgang og Ret, som de have til at benytte sig efter bedste Indsigt og Evne af deres Eiendom. - Hvad i øvrigt angaaer det, som Stiftbefal. ved denne Leilighed har indstilt, nemlig at foranførte Resolution, for at forekomme Besværinger og Misforstaaelser, maatte forklares derhen, at de til Brændeviinsbrænden til Udsalg Eed tagne Borgere, og de, som derpaa tage Borger: 4 skab, (y) Pigelydende med Prom. af 13 Junii 1789; dog her udeladt Stift og<noinclude><references/></noinclude> rfxa5fjonw5cwr98hbzrxurkk00j7c6 104 83617 405086 386729 2026-04-29T17:25:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405086 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 152|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>20 Junii. ftab, ikke maatte drive Handel, Kjøbmandskab, eller bruge Haandverk tillige, men alene søge sin Næring og Ophold ved et af disse, samt afholde sig fra hiint, dog at Kjøbmændene levnes den dem forundte Frihed paa Torvedagene at sælge Brændeviin til de hos dem handlende Bander, uden dertil at holde, Skjenkestue (2); da kan man ikke lade umeldet, at meerbenævnte Resolution synes at være ganske tydelig. 20 Junii. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i Sjel land), ang. aarlig Godtgjørelse til Beneficiarier for Tab af Tiende c. ved Jordes Indtagelse til Skov paa de Kongelige Godser. Gr. Med Mentekammeret er paa ny corresponderet i An. ledning af den med prom. af 16de April fidft. fra Stiftbef. og Bilk. indsendte Skrivelse fra Conrector Sevel om Refu fon for den Deel af Kongetienden i Egeberg Sogn, sem ved Jordens Udlægning til Skovs Opelning er bleven ham fracagen; og bemeldte Kammer har nu derpaa svaret, at Sam me saavel i Anledning af dette Kilfælde som andre af lige Natur, har, paa dets allerunderdanigste Foreslining, erholdes Kongelig Resolution, " ,,At paa nærmere Forestilling i ethvert enkelt Tilfælde maae Præster, Degne og andre Embedsmænd, som ere berettigede til at oppebære Ciende paa de Kongelige Godser, og i deres Embedstid enten allerede have lidt, eller herefter maatte komme til at lide Tab i deres Tiens de og andre Embeds Indkomster af Offer og deslige, i Anledning af Jorde Indtagelse i deres Embedstid til Skov paa bemeldte Godser, tilstanes for saadant deres Tab en efter Omstændighederne og Billighed, samt de ethvert Tilfælde indhentede naiagtige Oplysninger om Tabets Størrelse, bestemt aarlig Godtgjørelse af den Kongelige Caffe, hvilken Godtgjørelse, for Enhver især skal vedvare, saalænge han forbliver i Embedet, men derimod blive uden Følge og aldeles bortfalde for Eftermanden i Samme;" og at Kammeret i Overs 046 (z) See Prom. 5 Jan. 1788 og 5 April 1794. eenss<noinclude><references/></noinclude> gb2bntr2r35t5iupb2kjxxm9tzt0b7z 104 83619 405132 389183 2026-04-29T17:28:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405132 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 154|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>20 Junii. Indretningen, onffes ved Indberetning herom, at erholde en Profil og Grundtegning over en i Amtet sædvanlig Bon degaard, tilligemed en Beregning over dens Bekosining; hvilten Tegning og Beregning Amtin. lader forfærdige ved en Landinspecteur eller kandmaaler i Amtet. 86 Junii. 26 Junii. Efterretningen om de udflyttende ondergaarde ville Amtmanden ogsaa herefter indrette efter vedfølgende Schema (†); af hvilket med det Farste besorges endeel trykte Exemplarer (c) ham tilstillede til Brug i Fremtiden. Rescr. (til Stiftbefalingsmændene i Norge, Aggershuus Stift undtaget), hvorved forbydes at sætte Lys i Vinduerne, eller stree Gaderne med Noget, i 23ryllups: og Begravelses Tilfælde udi Kjøb: og Ladestederne. Gr. Rescr. under 25de Junii 1783 forbyder Sligt i Christiania m. v.; og er ved Cancelliets Skrivelse af 17de Jan. 1784 blevet ertenderet til samtlige job- og Ladesteder i Aggershuus Stift. Nu haves Erfaring, at sige Jlluminatio ners Afskaffelse er ikke mindre nedvendig i de øvrige Kjøbstæ der udi Norge, hvor Husene for det meeste ere blotte Træ bygninger, der for en stor Deel itaae ganske nær ved hin anden, og hvor Gaden uden for tildeels bestaaer af Træ brygger; hvortil kommer, at fattige folk ved saadanne Leiligheder sættes i unodvendige Omkostninger, der i sig sels ere en skadelig Misbrug, og ofte fan have farlige Følger. I Overeensstemmelse med foranforse Rescript anordnes i Henseende til det hele Riges Kjøb: og Ladesteder i Almindelighed: at Ingen, hvo det end være (d) ... Rescr. (til Stiftbefal, over Island og Bisko pen for Skalholt), hvorved Fund. for Tugthuset i dette Land af 3die Marts 1784 udi Noget fors andres, og dets Lemmer at spinde for det militaire Uldmanufactur i Kjøbenhavn. Gr. (c) Er skeet ved Prom. af zote April 1790; blant Andre fik Stiftamtmanden i Ribe samt Amtmanden over Lundenæs og Bevling hver 50 Eremplarer. Maafkee har Enhver faaet et lige Antal. (d) Resten ligelydende med Neser. af 25 Juni 1783.<noinclude><references/></noinclude> hvf7mdu9wboqvyfe290siczrzaiq4ih 104 83621 405134 365414 2026-04-29T17:28:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405134 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 156|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>26 Junii. dersom det kan overbevises dem, at de have vidst, det var §. 7. §. 8. §. 9. §. 10. en af Tugthuset Undyigt, eller de, i Mangel af fuldstæn digt Bevits, ikke treste sig til at bestie sig med Zed, naar der er Mistanke om, at de havde vidst det, da skulle de, i Feige foranførte Rescript, straffes paa lige Maade som de, der huse Delinqventer og Kemningsmænd, hvilket dog efter Befindende maa modereres til Boder saaledes, at de bode ligesaa meget til Tugthuus. Cassen som til Sognets Fattige; og skal sidstmeldte Boder vedvare, indtil ben Undvigte kommer igjen tilstede i Tugthuset; men, skulde Hælerne ikke kunne staffe den Undvigte igjen tilstæde, dammes de, foruden Boderne, til vilfaarlig legemlig Straf. Naar Nogen, som ei er confirmeret, men ellers af den Alder, at han kan demmes til Tugthuset, sættes derind, al der haves noie Zilsyn med, at han faaer den behørige Undervisning i sin Christendom af Præs ften ved Reikevig Kirke. Oeconomus maa herefter være fritaget for efter Fundatsens 2den §. No. 14., at holde en Student til at forrette Læsning for Eugthuns lemmerne, men Saadant skal for Fremtiden see ved en anden af Tugthuusbetjenterne; og skal Stedets Præst undertiden overhote Tugthuustemmerne i deres Chris stendom, for de 5 Rdlr. han aarlig nyder af Tugthuus: Cassen. Endstient Fundatsens 1ste §. No. 2., iblant Andet, bestemmer, at vanfóre fole, som ei ganske og aldeles kunne fortjene det Nedtorftige til Underholdning, maac indsættes i Tusthuset adskilte fra dem, som ere inds tomne der til Straf, vil Kongen dog, at Saadant for Fremtiden, ikke, mere skal have Sted. Directionens o vedforsamlinger fulle herefter være tre Gange om Naz ret, nemlig den 1ste April, den se Julii, og den iste October, eller, om nogen af disse Dage indtræffer paa en Helligdag, da naste Dag efter; men desforuden veda Olive Extraforsamlinger i udfordrende Tilfælde efter Fundats<noinclude><references/></noinclude> 9dd40dg0l5432puge3kvkwemy9scrlx 104 83623 405135 390120 2026-04-29T17:28:45Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405135 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 158|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>26 Junii. og plukke Ulden, betales for 60 Pd. Garn 26 Still., liges som og Manufacturet vil godtgjøre den til uidens Inde fatning brugende bedste hvide Havkalvs. Tran, der beregs nes paa 48 Do. Uld at fatte 13 Potter. 26 Junii. 37 Junii. (Kgl. Resol. 26 Junii.) Generalitets: og C. C. Prom. (til Commandanterne og vedt. Chefs), ang. at Officererne skulle herefter ved alle Leiligheder bare deres Gehænger over Kjolen (e).. Canc. Prom. (til det juridiske Facultet), ang. at den danske juridiske Examen ogsaa bør skee af den tredie Professor. Gr. Facultetet har gjort Forespørgsel, hvorledes der i Anledning af den ny Instrux for de juridiske Eramina, af die April d. A., sem i dens 15de s. befaler at ikkun to Professorer skulle examinere ved de danske juridiske Eramina, stal forholdes, uaar Professor Eggers, der ikke eraminerer i den danske og norske private Net, efter sin Tour er den ene af disse Examinatorer. Patronens ved Universitetet Kongen forelagte Forslag, at Instruxionen for bemeldte Examen maatte derhen fors andres, at ogsaa den tredie Professor, som er nærværende, for at have Deel i Censuren, skal herefter eras minere Candidaten, approberes herved. Og haver hver af disse tre Eraminatorer at dele Tiden imellem sig, saa at Enhver kun faaer cen Time at spørge i, Saaledes haver Professor Eggers ogsaa for Fremtiden at deeltage i de danske juridiske Examina, efter sin Tour og Orden; dog Medhold af den ved Kongel. Resolution af 21de Nov. f. 2. fastsatte Bestemmelse. Ligeledes vil Kongen for Fremtiden, at Professor Eggers, omendskjønt han fra Forelesninger over den danske og norske private Ret er fritagen, samt fra deri at prøve Candidaterne, dog skal tage Deel i Censuren over de practiske udarbeide ninger, og medbedømme Samme. (e) Er, saavidt vides, fiden ophævet. Canc.<noinclude><references/></noinclude> 74v2gvqzmgbburv1630qznivypgca8l 104 83625 405136 331280 2026-04-29T17:28:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405136 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 160|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>27 Junii, 30 Junii. 3 Julii, Det er alene Syns- og Taxationsforretningerne, saavelsom Sammes Ashjemling og den foregaaende ud. meldelse, der ved Forordningen ere undtagne fra stemplet Papiirs Brug i dette Tilfalde. General: Beicommisionens Prom. (til Stiftbefal. i Ribe (h) samt til Amtmanden over Lundenæs og Bøvling Amter), ang. Toiis Sogns Veiarbeide, og af hvem det foranstaltes (i). Gr. Efter den i Commissionen anfillede undersøgelse, og med vedkommende Congelige Departements i den Anledning forte Correspondence, om en imellem Amtmanden paa den ene og Herredsfogden C. Møller paa den anden Side hid indtil tilværet Evinighed om Foranstaltningerne til Beiarbei det i Lviis Sogn, som Amtmanden har foregivet at hen hore til Hammerum Herred, men Herredsfogden har paas Haact at henhore til Hjerm-Ginding Herred, under hvis Jurisdiction Samme i Maret 1775 er henlagt, er det her i Commissionen blevet afgjort og bestemt: Ut Herredsfogden i Hammerum Herred ei kan paas lægges Opsynet med, eller Udførelsen af Foranstaltningerne om Tviis Sogns Veiarbeide, og at dette Sogn ei heller kan paalægges noget Veiarbeide i Hammerum Herred, men det ber, ligesom det i alle andre Henseenz der sorterer under Gjerm:Ginding Herred, ogsaa med dette sidste Herred tage Deel i dets Beiarbeide pro rata med Herredets øvrige Bender og Beboere; og bør altsaa de i denne Henseende udførende Foranstaltninger paaligge og besørges af Herredsfogden i gjerm Ginding gerred. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. de i Skolerne oplagte Penges Uddeling til de ved Universitetet Studerende (k). Gr. Han har til Cancelliet berettet: at Fund. for Khavns Universitet under 7de Maji f. M. vel i zdie Cap. 8de S. bestemmer, (h) At bekjendtgjøre det for begge Herredsfogder. (i) Ganske forandret ved Prom. af 14 og 21 Nov. 1789. (k) Forandret, saavidt Khavns Stole angaaer, see Prom. 14 Decbr. 1797.<noinclude><references/></noinclude> i51dh1crela65pbpn33d3jhwyi447t4 104 83629 405234 402776 2026-04-29T17:33:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405234 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 164|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>10 Julii. Tjeneste. 2.) Ingen maa meddeles Pas... (p) Tjeneste. 3.) Fremmede, som..... (q) de udpaffere. Desuagtet skal det dog ved Færgestederne ikke sjelden indtræffe, at Reisende tillades at paffere, imod at forevise enten et gam melt pas, lydende paa Fem og Tilbagereisen, eller og et Beviis fra en udenlandsk Minister. I Anledning heraf befales, at Stiftbefalingsmanden alvorligen tilholder vedkommende Betjente og Andre ved Færgestederne i Stiftet, at holde sig foranførte Ind hold af berørte to Rescripter, for saavidt dem kan vedtomme (r), i alt efterretlig; ligesom han og haver at lade Samme offentligen bekjendtgjøre. 10 Julii. Rescr. (til Biskopen over Sjellands Stift), ang. Deling imellem Præsterne ved Bremers holms Menighed i Kjøbenhavn med Indkomsterne af Bornedaab og Brudevielser, og at Sognepræsten sal besorge Fredagsprædikenerne. Gr. Da forrige Sognepræst for bemeldte Menighed, Provst Tybring, er beskikket til Biskop over Christiansand Stift, og begge Capellaner til samme Menighed, Hr. Munthe_og Prof. Smith, have anholdet, at den af fornævnte Biskop Tybring gjorte Deling imellem Sognepræsten og Capellanerne af Accidentser ved Menigheden maatte blive stadfæstet, hvilken Deling Biskop Tybring, i de elleve Aar han har været Provst og Sognepræst, af egen Drivt har fulgt saaledes: a) at han af Indtægterne for Børnedaab beholdt den halpe Deel, og deelte det vrige lige imellem begge Capel lauerne; b) lod han den yngste Capellan tage Deel i de Brudevielser, som ellers den ældste Capellan og Provsten aleene forrettede, og for hvilke han havde de to Trediedele af Indtægterne, men hvoraf han affiod den Trediedeel til den yngste Capellan, som efter sin Tour tog Deel i disse Forretninger; hvorhos tillige den ældste Capellan, be meldte Hr. Munthe, har anholdt om, at maatte fritages for Fredagsprædikenerne, hvilke overalt skal paaligge Sognepræsten: saa bevilges, At det ved den af meerbemeldte Biskop Tybring gjorte Deling med Indkomsterne af Bornedaab og Brudevielser (p) 5. 3, 09 (q) §. 4 af Samme, see Prom. 7 Nov. 1789, S. 1. (r) See hertil Prom. 7 Nov. 1789, R. 11 Marts 1791 og 11 April 1794.<noinclude><references/></noinclude> ihhfyhpr41by5zdtdpmnxylnjnr54ll 104 83630 405235 361601 2026-04-29T17:33:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405235 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|165}}</noinclude>vielser skal have sit Forblivende, og at Sognepræsten 10 Julii. herefter skal besørge fredagsprædikenerne, da han, i Fald hans Tid ei tillader ham selv at bestride dem, bedst kan taale at lenne en Student, og Catecheterne i al Fald verelviis kunne komme ham til hjelp. Rescr. (til Biskopen i Aalborg), indeh. en 10 Julii. anden Deling imellem begge Præster ved Frue Kirke af forretninger og Indkomster, samt at Bu dolphi Kirkes Sognepræst skal være Stiftsprovst udi Aalborg. Gr. Biskopen har til Cancelliet berettet, at der til det ved Stiftsprovst Ryndes Ded ledigblevne Sognekald til Frue Kirke i Aalborg er henlagt de to Landsbyesogne, Norres og Sondre-Tranders, af hvilke Sognepræsten oppebærer den hele Korn og vægtiende, samt Korntienden af Sohngaardsholms Hovedgaard, og Indtægten af Mensalgodset, uden derfor at gjøre mindste Tjeneste eller uden kirken, hvorimod den residerende Capellan til Frue Sogn forretter hele Tjenesten i disse to Menigheder, uden at han derfor nyder Andet af Samme end Offer og Accidentser. Biß. har funden denne Inddeling deri ubillig, at to Menigheder skal yde Tiende til en Præst, som de ikke have mindste Nytte af, og deri novereenstemmende med den Gavn og Nytte, som af være Embedet kunde haabes, at Embedsforretningerne overgaae den refiderende Capellans Evne, som, foruden Kirke og præste Tjenesten i to Annerer, hvortil er lange Reiser, skal forrette hver Sen og Helligdag Froprædiken udi Frue Kirke i Aalborg, og hver fjerde Onsdag Tienesten i Budolphi Kirke, samt desuden Fasteprædiken sammesteds hver Onsdag i Fasten; og desaarsag har indtilt, om ikke de to til Frue Sognekald værende Annerer, tørre, og Sønder Tranders, maae deles saaledes, at det Sterfte, nemlig nørre - Tranders Sogn af 310 Tdr. Hartkorn tilligemed Herregaarden Sohngaardsholm, hvilken skal give omtrent 70 Rdlr. aarlig i Tiende, samt alt forhen til Frue Sognekald henhørende Mensalgods tillægges Sognepræ ften ved Frue Sognekald, imed at han selv forsyner Kirketjenesten og alle andre Embedsforretninger i bemeldre Nørre Tranders Sogu, hvorimod Sønder.Tranders Annex af 150 Tdr. Hartkorn og liden Indtægt tilfalder den residerende Capellan ved Frue Kirke; derved vilde ethvert Landsbyesogn erholde sin egen Præst, som blev lønnet for hans virkelige Tjeneste i menigheden, Kirketjenesten vilde betimelig og med tilberlig Nøiagtighed kunne forrettes, og den saa fornødne Kirke-Catechisation for disse Sognes talrige ung- Dom, hvilken hidtil ofte har maattet tilsidesættes, des bedre eg<noinclude><references/></noinclude> eiplce61z9iqbq9u1ez5s7x6pv01w5l 104 83635 405237 355190 2026-04-29T17:33:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405237 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 170|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>17 Julii. bemeldte Net staaende Sager, udtrykteligen skal melde, 17 Julii. om Samme iskun bør tilstaaes med den Clausul een Gang for Alle; og at, naar saadan Clausul i den erholdte Bevilgning findes indført, ingen Ansøgning om ny udsættelse skal agtes, eller hindre Sagens frems gang og Foretagelse. .(Saafom den i §. 9 af Instruxen (z) indeholdte Tilladelse ofte er bleven misbrugt, med Anførsel af Stingrunde, til Sagernes Udhaling.) Rescr. (til General: Kvigscommissair Vildenredt, Deputevet i Generalitets: og Commissariats:Collegio, samt Etatsraad og Generalprocureur Colbjørnsen, Deputeret i det danske Cancellie), ang. Extra-Landmilitiesessio nevne i Danmark (a). Gr. Da Kongen har fundet for godt, at der nu overale i Danmark al holdes Ertrasessioner, for at bringe den ved Fd. af 20de Junii f. A. befalede my Indretning i Hensigt til Landmilitievæsenet i behorig Orden; faa befales hermed, At General Krigscommissair Vildenradt og Etatsraad Colbjørnsen (b) tiltræde bemeldte Session, hvor det kal være deres Pligt, tilligemed de øvrige Medlems mer af Sessionerne at foranstalte og bestemme alt det, som hører til fornævnte Anordnings Fuldbyrdelse; i hvils ken Henseende de, naar Meningerne maatte være forskjellige, skulle have den afgjørende Stemme. Og, paa det at Reiserne ikke skulle medtage for megen Tib, maae Seffionerne for denne Gang holdes paa de sædvanlige Steder (c), med mindre Mandskabet i et eller andet District maatte have en betydelig lang Bei, som kunde gjøre det fornødent til Lettelse for de Medende at vælge flere Samlingspladse, da Lands og Krigscommissas rierne (z) 14 Jan. 1778 Chos Schou); cfr. Pr. 28 April 1792.- Denne Ret er ophævet ved Fd. af 11 August 1797. (a) See netfølgende Prom., Rescr. 28 og Prom. 29 Aug. samt Rescr. 31 Decbr. 1789, Pr. 2 April 1791 9. 1. (b) Denne fritagen ved Rescr. 16 April 1790. (c) See Prom. 29 Sept. 1792.<noinclude><references/></noinclude> cuc3904sf4fpcuszl7iolco8w16nmcv 104 83636 405238 384743 2026-04-29T17:33:45Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405238 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|171}}</noinclude>rierne saavel i dette tilfælde som i Henseende til Tidens 17 Julii. Bestemmelse og alt andet, som maatte ansees tjenligt til Denne Forretnings Fremme, have at gaae fornævnte Deputevede tilhaande, og iverksætte det, som af dem maatte forlanges, til den Kongel. Tjenestes Befordring. - I §. 1. svrigt skal Extrafeffionen conferere Mandskabet med de berover indkomne Ruller og Lifter, og paasee, at Ingen bliver udeladt; neie undersøge, om nogen Jorddrot ved Misbrug af Fripassers Udstedelse maatte have blottet sit Gods for Mandskab, hvilket da stal Kongen indbe rettes igjennem Cancelliet; bestemme, hvilke af Mandskabet i Overeensstemmelse med Fd. af 20de Junii 1788 fan til staaes Udygtigheds, Afskeeds og fripasse saavelsom hvilke der i Følge Samme kan befries for at møde ved de aarlige Seffioner, uagtet de blive staaende t Reserverullen; inddele Lægderne, indsætte Lægds mænd, og underrette disse om deres Pligter, samt levere enhver af dem et Eremplar af Forordningen ont Stavnsbaandets Løsning, saavelsom en af Seffionen underskreven Lægdsseddel over det Mandskab, som betroes dem til Opsigt; fastsætte de aarlige Sessionssteder for Fremt den (d), og bestemme, hvilke Lægder der skal henhøre til ethvert af dem; udtage af det tjenstdygtige Reserves mandskab et passende Untal for ethvert Amt eller Herred, hvoraf Landrecruters eg Landsoldaters Numere skal besættes, indtil Districtevnes Inddeling bliver bragt i Orden; bedømme de Paastande, der maatte gjøres om Udløs. ning af Krigstjenesten, saavelsom alt Andet, der af de Deputerede skjønnes at høre til Afgjørelse ved Extrafeffionen; deg skulle de Tvistigheder, som kunne opstaae enten imellem Godseiere indbyrdes, eller Jorddrotten og Mandskabet, om dette Sidste skulde henhøre til et vist Gods eller ikke, henvises til Paakjendelse ved den almins (d) See Prom. & Sept. 1792 S. 2 med Note. delige §. 2. §. 3. §. 4. §. 5. §. 6. §. 7.<noinclude><references/></noinclude> nrnbynhl5xsseofsjh0bpvv46fbkmkz 104 83640 405239 399233 2026-04-29T17:33:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405239 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|175}}</noinclude>Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Lolland), ang. 18 Julii. at den ved Fd. af zode Junii 1788, for Rekru ter og Landsoldater, fastsatte Belønning 5 Rdlr. ikke fan tilbageholdes for Dem, som beviislig Sygdom har hindret fra at møde ved Regimentets Samling. Siden §. 37. tilstaaer Mandskabet disse s Rdlr. aarlig, og bestemmer Betalingsterminen. Efter Forespørgsel fra Amtsforvalteren i Nystad til Rentekammeret) (m). Canc. Prom. (til Stiftbef. og Bisk. over Ag- 18 Julii, gershuus Stift, samt til Amtm. over Christians Amt), ang. at naar Eierne af Dovre Kirke ikke til de Penge, som i den ved Kirken staaende Blok af Reisende og Andre nedlægges, have anden Adkomst end den urettelig formeente hævd, bar Samme tilfalde Sognets Jattige, (ligesom det rimeligvis har været, da Regjeringen eiede denne Kirke, der saavelsom andre firfer paa Landet, af hvilke ingen have Blofpenge, har Liende og andre Indtægter; da Gaverne vel og her gjøres i den Tanke, at de her som andensteds falde de Fattige til Bedste).. Canc. Prom. (til Rentekammeret), ang. at Can. 18 Julii, celliet med Samme er eenig deri, at Sager om Bon. ders Vegring i at forrette Hoverie, behandles gjæsteretsviis, (for at vinde Tiden, som i saa Tilfælde maatte være høist nødvendig. En Proprietair har besværet sig til Amtmanden i Aalborghuus &c., og denne spurgt Kammeret om Maaden, hvorpaa den ved Fd. af 12te Aug. 1773 be femte Mulet skal indrives) (n). Rentek. Prom. (til samtlige Amtmand i Danmark), 18 Julit. ang. daglig Tulct for Bønder, der imod Pligt (Kgl. Resol. efterlade ovenie (0). Naar de hoveriegjerende Bønder ved noget Gods vise sig vrangvillige i at forrette det Hoverie, som af dem fordres, maa Amtmanden dictere vedkommende Gods (m) See Prom. 25 Julii 1789. (n) See næstfølgende Promemoria og Fb. om Hoveries 25 Marts 1791, §. 18. (0) Bortfalden ved samme Forordnings 9. 5. 16 og 18, is Julii.)<noinclude><references/></noinclude> quur2jh29kq5najsmx4z4xyt586w4wa 104 83641 405240 377006 2026-04-29T17:33:51Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405240 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 176|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>18 Julii. Godsers hoveriepligtige, men til Hoveries Forretning vrangs (Kgl. Resol. villige Bønder enhver en Mulct af 1 Rdlr., for hver 15 Julii.) Dag han udebliver fra det Hoverie, hvortil han af Huss bonden er kaldet, i Tilfælde, at Tidens Korthed og Omstændigheder ei tillade vedkommende Amtmand Herover forud at indhente Rentekammerets Resolution, og Bens dernes Brangvillighed ved anstillet Undersøgelse tilstræffelig er oplyst, samt efter de af Amtmanden ere advarede om at forvette det Hoverie, som af dem kræves, imod at dem tilsiges Godtgjørelse for hvad de siden maatte bes findes at have forrettet mere end dem tilkommer; og maa den Mulet, som saaledes af Amtmændene i ethvert Tils fælde dicteres, strax af vedkommende Herredsfoged, efter Jordegodseierens Requisition og paa Dennes An- og Tilsvar, ved Udpantning inddrives; dog haver vedtommende Amtmand stray at underrette Rentekamret om saadan foiet Foranstaltning, for derfra at foredrages Kongen til Approbation. 18 Julii. 18 Julit. General: Land: Deconomie: og C. C. Pr. (til samtlige Amtmænd i Danmark), ang. Commissionairer til gu ders og Skinds Indkjøb paa Landet (p). og V. G. R. og Generaltoldkammer Prom. (til Stifte (Kgl. Resol. befalingsmanden i Fyen) (q), ang. at fremmede race 10 Julii.) dækkede Sukkere maae indtil ult. Junii 1790 indføres til de Stæder i de Kongelige Riger, hvor Sukkerraffinas derier drives, imod Told 7 pro C. af Værdien (om cier drives, imod de endog føres med uprivilegerede Skibe, og fra anden Haand), samt Sundtold, for saavidt de gaae igiennem Øresund eller Beltene. (I Betragtning af den paa de danske Vestindiske er feilslagne Sukkerhøst). Anords (P) Grundene ere omtrent som de i Prom. af 2den Maji 1789 (dog Intet om Advarsel til Toldstæderne, eller om Prangs Inqvifitioner), og den Kongl. Resolution saaledes som findes i Prom. af 14de Julii næstefter. (a) Og ventelig flere, som ikke har været at opdage.<noinclude><references/></noinclude> 5y182axajaxzzn1mmf1q9canr6s4e7a 104 83643 405241 372874 2026-04-29T17:34:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405241 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 178|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 2. 24 Julii. fan, maa findes Arbeide og Fortjeneste for dem i Stiftet, Jom deri godvillig vil indflytte, og der søge Livets Ophold, samt med deres Birksomhed bidrage til det Almindeliges Wel. Af Forestaaende flyder, at der i Tugt og Manus facturhuset bør antages itte aleene A) alle modvillige ar beidsføre Betlere i Stiftet, der ere domte som saa danne, B) alle Øvrige, som efter Anordningerne ved Dom ere fældede, enten til at arbeide paa visse Aar, eller til at have forbrude deres Frihed paa Livstid; men Huset bør og, saavidt Sammes Størrelse og Indretning tillader det, modtage C) alle dem i. Stiftet, som melde og godvillig tilbyde sig at arbeide for deres Lives Uns derholdning; dog skal disse Sidste saaledes adskilles fra de virkelige Forbrydere, at de baade leve og arbeide for sig selv. Til denne hjelp bor Ingen have Adgang, med mindre han 1.) er forsynet med vedkommende Præstes Attest om hans moralste gode forhold; a) fremviser Øvrighedens Tilladelse til at forlade sit Opholdssted, og derved godtgjør, at ingen Forbindtlighed hefter paa ham, som han har villet unddrage sig fra; 3.) beviser med Præstens eller Lehnsmandens, eller med nogle af Sognets bedste Mænds Attest, at han forgjæves har søgt i Sognet at faae Arbeide, og ei der kan være nyttig; og 4.) forbinder sig til ikke at forlade Huset i et Fjerdingaar, i det mindste ikke med Directionens Tillac delse, og efterat have godtgjort for Samme, hvad ny Næringsvei han har funden; 5.) men, paa det at de Fattige ikke skulde gjøre forgiæves Reiser til Tugthuset, og derpaa anvende ufornødne Bekostninger, saa skal Dis rectionen betimelig opgive, hvor mange af disse Udenbyes Arbeidere der sammesteds kunne antages. I øvrigt ber disse i Huset antagne Lemmer stedse ansees som henho rende til det Sogn, hvor de komme fra, uden at blive Christjansand Bye til Byrde; og fulde de med saadan Has Svage<noinclude><references/></noinclude> c3s3erj351eg4ierasr9eis3kp3rvfj 104 83644 405242 311935 2026-04-29T17:34:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405242 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|179}}</noinclude>§. 3. Svaghed og Sygdom beheftes, at de ei i Manufacs 24 junii, turhuset kunne fortjene deres Fede, saa henvises de til deres forrige hjem, hvor de af Fattigkassen bor nyde den fornødne Understøttelse. Hvad Arbeidet angaaer, som skal beskæftige Husets Lemmer, da maa Samme vette sig efter den mere eller mindre heldige Fremgang, Indretningen har, og kan derfor ikke heller bestemmes; men denne almindelige Regel maa tages til Følge, at, da Lems merne ventelig ville blive til Haandgjerning ustikkede, og Husets Capitales ikkun ere ringe, saa ber der anlægges saadanne Manufacturer, som ei behøve for stor Bekoste ning, og dog svare til de Arbeidendes Evner, samt levere nyttige og afsættelige Bare; saadanne ere f. Ex. grove Lærredsfabriker, Gulvdækkeners Forarbeidning m. v. Hvad andet Slags Arbeide, som i Tidens Længde kunde indføres i huset til Sammes Fordeel, maa ligeledes der være tilladt, dog ikke saadanne Verksteder eller Haande teringer, hvorved Byens Haandverker kunde lide alt for stort Tab i deres Næring. Tugthuuslemmerne bor til Bedste for Tugthuset i den fastsatte Tid gjøre bet Arbeide, dem forelægges, eg naar de dertil skulde vise sig uvillige eller seendrægtige, bestemmer Tugthuusfors standeren dem den Straf, som han evagter nødvendig, ved at paalægge dem Arbeide i deres Fritimer over det, de ellers ere fyldige at yde; derimod nyde de, paa Husets Bekostning, fornødne Klæder og føde, det sidste i den Orden, som Spisemesteren af Directionen er bleven forestreven og paalagt at fortaffe dem. De øvrige gods villig arbeidende og fra hine særskilte Lemmer ere ligeledes forbundne til at gjøre det Arbeide, som af Fabrikntes steren bliver dem paalagt; men derimod nyde de Betas Ting for saadant deres Arbeide efter den fastsatte Taxt, for hvilken Betaling de da af Spisemesteren kunne tilfor: Handle sig deres Fede for den Priis, som af Directionen 2 er §. 4. §. 5.<noinclude><references/></noinclude> sasbuevljpwvxyblrx6ilye5a8q4yqu 104 83646 405243 395450 2026-04-29T17:34:07Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405243 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|181}}</noinclude>§. 8. større Udgivt, da Overskud, om Noget haves, bor ikke 24 Julii. anvendes paa store Lønninger, men paa Indretningens varige Bedligeholdelse og Fremgang. I øvrige nyder Forstanderen frit Huus, Lys og Barme. - Som det især er magtpaaliggende for Manufacturhuset, at der gjø res Indkjøb af de race Materialter, og de fornødne Red skaber m. v. til den fordeelagtigste Tid og den letteste Priis, saa skal det paaligge de to Rjobmænd, som i Følge appr. Plan af ste Maji 1786 ere Medlemmer af Overcommissionen, at indkomme med Forslag herom til Directionen, paa det at de fornødne Bare derefter kunne indtjebes. Tillige sal een af Byens Borgere, som dertil af Overcommiss onen foreslaacs, og af Di rectionen antages, ansættes som Assistent, for tilligemed Tugthuusforstanderen at have Indseende med alt, hvad som Manufacturets Fremme betræffer. Under ham i Særdeleshed skal Fabriken drives, Berkmesterne staae, samt Arbeidet regleres, og Enhver især anvises; for faas dan hans Umage skal han, saalange han forbliver i denne Bestilling, være befriet for alle borgerlige Byrder og Tyngder, hvilket enhver af hans Medborgere maa finde faa meget mere Billigt, fom han anvender sin Tid til det Almindeliges Bedste. Da Tugthuset ikke formaner at lønne en ordentlig Tugthuuspræst, saa stal een af Skolens Hørere eller en anden theologist Student, som Bis stopen dertil finder beqvem, antages til at prædike sammeseeds hver Son og Helligdag saavel for de virkelige Tugthuus: som andre derudi værende arbeidende Lemmer;) og, som han for saadan Tjeneste ikke erholder nogen Løn, saa gives ham herved Kongl. Levte, at, naar han i tre Har uden kan og upaaklageligt har forrettet denne Tjes neste, han da til et paffeligt og vist Levebrød skal blive befordret. Henseende til den øvrige Gudstjeneste, Catechisation og Benholdelse for Husets Lemmer, samt M3 Deres §. 9.<noinclude><references/></noinclude> 2kfvoth4dwvc280d8ferhziosxdh4ru 104 83648 405244 383497 2026-04-29T17:34:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405244 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|183}}</noinclude>behandle og paadamme. Da endelig denne Indretning, 24 Julii. til at iverksætte foranstaaende Plan, ikkun har en util: §. 14. strækkelig hjelp i de Capitaler, den nu hav, og som deels ere samlede ved Christjansand og Riisper Byes gavmilde Beboeres Understøttelse, og deels ved afg. Obersts lieutenant Leons Legat, hvilket Sidste dog er givet til et Tugthuses Indretning under der udtrykkelige Vilkaar, at Samme inden five Aar efter Legatarii Ded skal være bragt i fuldkommen Stand med fine Bygninger og Ind retninger, eller og Capitalen henfalde til Christiansands Hospital, saa, for at befordre dette Tugthuses Opkomst, og for at tilveiebringe for Samme det Nodvendige til dermed at bestride de det paaliggende Udgivter, bevilges hermed: 1.) at Tugthuset i Christjansand udi ti Aar maa have 1 Still. af hver Tønde Korn, som til Stife tets Kjebstæder og Ladepladse indføres, undtagen af det,, som indbringes til de Kongel. Magaziner i Christjansand, hvilken Afgivt Tolderne paa ethvert Sted skuffe oppebære, imod derfor at nyde i pro Cento Incassationss Salarium; 2.) at den Collect, som for Christiania og Bergens Tugthuse er i Aaret 1766 bevilget at indsam les i Christjansand Stift, maa nu, da Stiftet faaer sit eget Tugthuus, tilfalde Sarame; 3.) at bemeldte Stife telse maa tillægges den Deel af Confiskationer, som Toldrullen i 20de Cap. 15de Art. (5) Har henlagt til nærs meste Tugthuns; og endelig 4.) at dette Tugt og Mas nufacturhuus maa tillægges i pro Cento af alle der i Stiftet værende Betjentes første Aars Gage. For at nu Kongen kan overbevises om Fremgangen og Variga heden med denne Indretning, skal der for det første til det danske Cancellie aarlig indsendes en Beregning over denne Foranstaltnings Indtægt og Udgivt, samt Ef: 4 (s) See nu Fd. 1 Febr. 1797 5. 133. terrets<noinclude><references/></noinclude> 8qi5y0pomtnltvoot4ms67wchm0rrgy 104 83650 405245 318683 2026-04-29T17:34:17Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405245 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|185}}</noinclude>dom have været hindrede fra at mede ved Regiments: 25 Julii, famlingerne, fulle nyde de ved §. 37 i 8d. af 20de Junii 1788 fastsatte 5 Rdlr., men ikke Stervboerne :efter dem, som forinden ved Doden vare afgaaede, ei heller de, som indskrives i disses Numere, ferend til næste Seffion. (Paa hans Foresporasel, da flige udeblivelser og Dedsfalde vare indtrufne i disse Anter) (u), Canc. Prom. (til Stiftbefal, over Fyens Stift), 25 Julii, hvorved bifaldes den imellem Odense Bye (de eligerede Mænd i Magistratens Overværelse samt med dens Bifald) og Fabrikanterne Otto fra Fridericia ind gangne Contract, om at disse i Odense etablere et Spin derie, som i det mindste kan skaffe so til 100 Personer Arbeide, imod at dem tilstaaes derfor af Byen 40 Rdlr. til uusleie og Lysning, samt-24 Las Terv. (Til Approbation af Stiftbefal. anbefalet, paa Grund af, at der i Byen er et stort Antal fattige golf, fein af Mangel paa Næringsvei henleve deres Tid i virksomhed, Lediggang og Tryglerie, men ved denne Foranstaltning funde jerholde Ar beide.) Rescr. (til samtlige Stiftbefalingsmænd i Dans 31 Julii. mark og Norge (v), Amtmanden paa Bornholm (x), Landsdommerne i Danmark og paa Bornholm, Overberg og Bergamtet Sønden- og Nordenfields), ang. at de Creditorer, som, imedens den paabudne Ovartprocentstat vedvarer, anmelde des res Panteobligationer til Afskrivning af de Summer, som derpaa betales i Afdrag, maae være befriede for M5 at (u) Endskjønt dette saavelsom Prom. af 18 Julii 1789 ikkun havde Hensyn paa Douceuren for det Aar, ere de dog at tage til Følge for lignende Tilfælde i Fremtiden, og altsaa som gjeldende her indførte. See Circ. af 13 October 17.92. (v) Disse skulde i øvrigt bekjendtgjøre det saavel for Amt. mændene som for alle Jurisdictioner bande i kjøb. stæderne og paa Landet udi Stiftet. (x) For at bekjendtgjeres pad Bornholm.<noinclude><references/></noinclude> 689xrcrt6f5pzhp5jhu9fbhgkw94xw3 104 83651 405247 368870 2026-04-29T17:34:21Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405247 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 186|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>31 Julii. at betale Zoget for saadan Asskrivning, naar Sum SI Julii, 31 Julii. men, som afskrives, er 100 Rdlv. eller derunder; hvor imod de Creditorer, som forsømme at labe de afdragne Summer ved Pantebogen afskrive, skal vedblive at betale af den fulde i Pantebogen ovenstaaende (y) Sum til den Termin, da Asskrivningen i Pantebogen er skeet. (Overeenstemmelse med det, som for Kiøbenhavn ved Rescr. af 16de Decbr. 1773 i lige Begivenhed er anordnet; da der undertiden skal mode adskillige Misligheder ved be meldte Stats Oppeborsel af de Debitorer, som hver Termin betale Noget, ofte endog smaa Dele, til Afdrag paa det, som de imod Prioriteter i deres huse og Gaarde ere skyldige.) Rescr. (til Landsdommerne i Sjelland og Meen), ang. at Acterne ved Sjellands Lands ting made, ligesom ved nogle andre Overrette, expederes underLandstingets Segl og den første Landsdommers Underskrivt aleene, samt parapheres af Skriveren; dog at der sættes, som hidtil, hvilke de Landsdommere ere, der have afsagt den beskrevne Dom. (Paa Forslag fra Landsdommerne, hvilke til Cancelliet have forestilt, at efter Landstings-Anordningen skal Rettens Domme erpederes til de, der forlange dem, næse Landsting, efterat de ere af sagte, samt Doms-Acterne underskrives og forsegles af de Landsdommere, som udi Dommen have været enige; men at det fan indtræffe, og undertiden er hændet, at Lands dommerne, som havde voteret i de paademte Sager, udeblive, enten formedel gorfald eller andre Aarfager, til det paa følgende Landsting, i hvilket Lilfælde Dommene have maat tet henligge uerpederede, og uden at kunne udleveres til Par terne, som, endfont det har foranlediget Landstingshoreren at omsende Acterne til underfrivt og forsegling, dog har for Parterne medfort et besværligt Ophold, og altid foraar faget en udgivt enten for Parten selv eller for Landstings huset, da det ikke har Portofrihed.) Confirmation paa et Reglement for Aarhuus Havn, affattet i Følge §. 12 udi Rescr. 6te Febr. 1789 (y) Plak. af 20 Decbr. 1773 har her det Ord naben. staaende.<noinclude><references/></noinclude> a8ne9nrg6qs9ojcw7a53kw1dkjrepeb 104 83652 405248 336858 2026-04-29T17:34:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405248 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|187}}</noinclude>af Havnecommissionen i Aarhuus under 27de April 31 Julii. fidstleben (z). Smakkernes Liggefted i havnen eller Halsbet bliver i Almindelighed ved den sondre Side, hvor de bor have forneden Plads, alt fordi de ikke skal være dem selv eller Roffardiefarten til Hinder; dog forstaaer det sig, at enkelte Tilfælde, hvor Omstændighederne kan udfordre Ferandring, undtages. De bar tage Plads i Naen, ligesom de efter deres Tour tilkomme farst eller sidst at indtage Ladning, hvilket havnefogden tagttager, og, i Tilfælde af Dispute, henvender sig til gavnecommissio= §. I §. 2. §. 3. §. 4. nen. Naav Skibningen sal gaae for fig, bør Samme at free saaledes: paa hver Side af Walebet fiber en Smatte paa eengang, dog ikke Smakker, som have een, men to forskjellige Befragtere; thi, naat En har fragtet to eller flere Smakker, bor disse Smaffer tilskibes ved een eg samme Side af Ualebet. Hvad Skibning uden for Aaløbet angaaer, hvorfor ingen almindelig Regel kan sættes, da retter Samme sig efter Omstændighederne. Saa hastig en Smakke har facet sin Ladning ind, ber §. 5. den uden mindste Ophold udligge fra Groen, paa det den ikke skal være de andre til Hinder eller Ophold, hvorved ingenlunde bør paafees, om nogen af Passagererne ei er kommen tilstæde, om Skipperen eller Folk ikke har faaet en eller anden ubetydelig Ting om Bord m. v. Det Samme gjelder og uden ringeste Undtagelse for Bortsmakken, eller den Smakke, som til første Expedition. er berettiget. Dersom der, naar Slibningen bør gaae for sig, skulde indfalde en eller anden forhindring for een af de til Indibning først berettigede Smakker, det være sig endog den første saa kaldede Bertsmakke, enten at den eller de behover at indtage Baglast eller Andet, saa (z) Af Stiftamtmanden undertegnet d. 19de Maji 1789; eft. Resol. 25 April 1798. §. 6. §. 7.<noinclude><references/></noinclude> 8gl3cms1ll9kqzdvc7nr0218xg36j5o 104 83656 405249 363373 2026-04-29T17:34:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405249 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|191}}</noinclude>at de have taget Examen philofophicum, og der faact 8 Aug. Characteven i det mindste haud illaudabilem, og hvilken Post ogsaa herefter for de fra Odense Deponerende maa iagttages. Herforuden skal, til en Opmuntring, som Præmie for de to fædeligste og flittigste Disciple saavel i Odense som 7yborg Stoles to everste Lectier uddes les saaledes, at hver af disse to faaer i begge Skolers to sverste Lectier strax efter Examen 4 Rdlr., og i næste Lectie hver 3 Rdlr., som i alt udgjør for Cyborg Skoe les five Disciple 14 Rdlr.; hvilke 14 Ndlv. betales i dansk gangbar Solomynt, det mindste Stykke til Otteskilling, naar Samme kan bekommes. Og, naar da de Disciple, som ere i mindre Lectier, see, hvad Erebelønning de kan vente sig i de viere, saa kommer det an paa dem selv, om de i Forveien allerede ved Moralens og Flittigheds Øvelser vil begynde at tragte efter Samme, og vise sig værdige dertil. Skulde det fee, at endnu var Een samme Lectie, som af Lærerne kunde evagtes ligesaa være dig til Præmie, som de to andre, men dog kunde drages i Tvivl at gjøre Præference, da, for at forekomme Jaz louste og Misundelse, skal efter Skriftens Anviisning Lodkastning mellem disse tre være Dommer i Sagen. Men, dersom det hænder sig, at den eller de, som neden for Mesterlectien, naar de komme der, erholde Samme, og end videre ved deres Udgang af Skolen ogsaa bekomme Testators større Legatum, som er 50 Rdlr., da, naar han saaledes har gjort sig værdig, at slig hans Opførsel i begge Lectier fan udi hans Testimonium blive indført, feiler det ikke, at Samme jo tillige ikke vil aleene fors hverve ham hjelp ved Academiet, men og i sin Zid Naade hos Regjeringen, da Allerhoissamme ogsaa ved lige Personer kan forhaabe sig duelige Lemmer for Staten, og som er det, der ved alle disse Testators Anstalter aleenes ste har været sigtet til, og derfor tragtet, at Begyndelsen tit<noinclude><references/></noinclude> 8ers3yswpfx7dwiiatkl0srk3h65cea 104 83710 405025 396049 2026-04-29T14:53:26Z MGA73bot 792 Finder Renfe-varianter 405025 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.|Resolutioner og Collegialbreve.|245}}</noinclude>mindst kan taale deres Eiendommes Henlæggelse, saaledes 27 Novbr. blive fatte i Stand til at overvotere de store Handlere, foin Have Elven fedse saa fuld af Laft, at de altid ere sikre ved mindste Flom at faae Last ud, og derfore iblant ikke bryde fig faa meget om Folgningen. Herved vil altsaa ophøre alle de hidtilværende Inconvenientier, at alle Zing ffal gaae eftee 2 à 3 af de største Laskhandleres Willie. Da man ikke fan tante paa nogen forbedrende Handelsmaade, saalænge de hidtil med Last tilspærrede saavel Hoveds som vær-Elve blive rensebe, saa bliver ogsaa dette det forfte Formaal for vores Bestræbelse; mien, til at erholde denne Hensigt, bliver det uundgængeligt fornodent at bortrydde alle Anstedsstene, som lenighed, privat Interesse og livillighed til at bidrage til det almindelige Bedste hidtil har lagt i Veien. For desbedre at forebygge Saadant, ere vi blenne enige om, at Een iblant os al aarlig ved de fleste Stemmer udvælges til Sormand, som skal have Bestyrelse i alt hvad Trælasthandelen betreffer. Han skal have Ret til at indkalde og famle alle Trælasthandlere, naar Beslutninger skal tages, og Om ftændighederne det udkreve; alt hvad saaledes i disse Game Linger bliver afgjort, indføres i en af Selfabet authoriseret Bog, og alle de ved de fleste Stemmer paa ovenanforte Maade tagne, og i denne Bog indførte Beslutninger, fat for alle Vedkommende være og blive en fuldkommen og for pligtende Regel. Alle de Trætter, som angaac Trælasthandelen, og hindre Sagens Fremme til Elvens Rensening, underkaste vi te af vore Medborgeres Kjendelse, og voldgive Gagen til dem, som uden Henstand har at undersøge og inden 3 Solemærker at afgjore Eretten. Da alle Handlende efter ifte s. have lige Vota, saa er det og billigt, at Alle bære lige Byrde i Henseende til det uundgængeligt fornedne Opsyn og Paadrivelse af de ved fleste Stemmer fastsatte og i denne Convention bestemte Indretningers neiagtigste og virk somße Efterlevelse. Men da endeel af os ikke have Tid eller Leilighed til den alternative og (som incest paffelig) egne Opfyn, saa bliver det ligeledes vor første Bestræbelse at udsee og antage en faadan Opsynemand, fom i alle Maader der til kan være duelig, samt at blive enige om at fastsætte en vis Summa til Opsynsmandens Løn, der maa være saa tilstrækkelig, at han uden anden Næringssorg, eller Trang til at connivere med bans underhavende Arbeidere, kan an vende flu ganske Eid til de ham af Trælaßhandlerne paalagte Forretninger. Opsynomanden skal tillige holde Regnskab over de til Elvebrugets Drivt fornodne Folk, og bestride alle Betalinger med mere. Til disse og andre udgivtars Bektridelse skal enhver Trælaßhandler i en fælleds Caffe indskyde en vis Summa proportioneret efter hans Elvebrug, oa, i Silfælde af uenighed, bestemt ved de fleste Stemmer. Saa ofte det ansees fornodent, skal saadant Indskud uden Forhaling Pce, og ved hvert Wars Udgang foretages en General- Repartition paa det Halve af Meselboms udkomne plts. tal. Til Arbeidere ved Sølgningen al de paa begge Si- D÷ der 1,22 §. 3 §. 45<noinclude><references/></noinclude> 19rr4n37rnyqisxb19ugupq1bbazgm3 104 83711 405026 387917 2026-04-29T14:53:27Z MGA73bot 792 Finder Renfe-varianter 405026 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1789.{{Afstand|3em}} 246|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>$ 5. 9. 6. 5. 7. 17 Novbr, der af Elvene og Basdragene boende Bønder præfereres fom de naturlige olgningsmænd, og dem, som alle Lider ere cilfkæde, og som ved enhver, endog den mindste, Blom og paa beqvemmeligste Liber strax med liden Umage og Bekoning Fan ubrette bet, som længere fra boende golf ifte ere i Stand til; men, hvor saabanne ved Elven boende Bender ei dersil ere villige, eller findes beqvemme, maatte faste Mandskabe under hver fin Husbonde til forPjellige Districter antages, alt efter de Bestemmelser, som nærmere i vere Samlinger fal tages. For ei at tage for meget paa eengang, skal den faa faldte edrefølgning være det, hvormed enbog i denne Heft fal gjeres Begyndelse, og fal vi fiden deliberere ons det videre Arbeide længere oppe til næfe Mar, og udfinde det dertil fornødne beqvemme Antal arbeidere og Husbonder. Bed Elvenes Rensening maa al Slags Laft modtages, og Tigefaa de faa faldte Bondevafer; og, naar iblant den uved Fommende gamle Last fulde findes Noget, som ei er mærket, eller som Ingen fjendes ved, skal den feparat henlægges, og ved offentlig Auction forhandles til Fordeel for Felgnings kassen. Skulde Nogen af os ei, otte Dage efter tilstille Regning, udrede hvad os, enten efter 3die S. eller den gene cale Repartition, tilkommer, soare, som sædvanlig, Kiøbe mands. Interesse en halv pro Cento om Maaneben, og af Hans i Bommen forefindende Last ubtages og uden Lov og Dom ved offentlig Auction bortsælges saa meget, som til det Resterende med Intereffes og Omfoftningers fadeslese Betas king udfordres. Paa det benne Elverentning med fuldkom men Wished og paa hasigfte Maade skal blive iverksat og fuldendt, faa forbinde vi os hermed til, inden fem Aar fra Dato (e) at base Elvene for al gammel Laft rensede; men Skulde det af vedkommende Øvrighed blive anseet, at Arbeis det ei med tilbørlig Drivt blev foretaget, saa overlade vi eenstemmig til Hans Majeftat, at lade Arbeidet paa vor Regning fuldføre, og dermed tage de hensigtsmæssige Mess Tures. For mit Wedkommende vedtages indbemeldte under Forbeholdenbed, at den i Skovene ufremdrevne Last, som Benderne ere pligtige at fremdrive til Berdragene, ifte rette Lib frembringes, og at en duelig Mand vælges til Op Tonswand med Arbeiderne imod en accorderet Len. R. Lassen. -Forestaaende vedtages udi eet og alt, aleene, at hvad tredie Pok taler om Opsynsmanden skal bestride alle Beta- Linger, bliver at forffaae saaledes, at Samme skeer ved Un viisninger paa den fælleds Kasse, samme Post taler om. renbak den 11te Augufti 1789. Paa egne og Mab. sal. Ellef Tho. Hansons og Mad. sal. Christen Gregorsens Begne, efter Ordre, P. Thomason. Ligeledes vedtager og underskriver Mogens Graass. Hans Gerloffen. Salu Ballavi. Engelb. Fahslan, Daniel Juell, 5. 8. Fores (e) See nedenstaaende Confirmations<noinclude><references/></noinclude> kgjncm4bpreg4as2hp5n8tu41wtxf5b 104 88516 405029 332012 2026-04-29T14:53:56Z MGA73bot 792 Finder Renfe-varianter 405029 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 134|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>15 April, net. 2) til dette Legats 'Bestyrelse ere af den Afdøde indsatte Stiftamtmanden og Biskopen som Dis recteurer, og som Inspecteurer Magistraten, og de 3 Sognepræster i Odense, samt 3 af Byens bedste Borgere, der foreslaaes af Magistraten, og vælges og bestikkes af Stiftamtmanden og Biskopen; hvilke Een for Alle og Alle for Een blive ansvarlige for Capitalen og Sammies filtre Udsættelse. 3) Inspecteurerne, sem bedst have Leilighed til at kjende Byens Fattige, overdrages at gjøre Forslag til Directeurerne paa de Fattige, som skal nyde Renterne af bemeldte Legatum, og derhos anføre de Foreslagnes Vitkaar og Omstæn digheder, paa det at Directeurerne tilfulde kan, bedomme, hvo der bor nyde, i Overeensstemmelse med den Afdødes Villie og Bestemmelse, af Legatets Renter. 4) Uddelingen af Legatets Renter skeer af Inspecteurerne 2 Gange om Naret paa Odense-Raadstue, sidst i Junii og sidst i Decbr. Maaneder, naar Renterne af Capitalen ere indkomne, hvilke modtages af den eller dem af Inspecteurerne, som disse imellem sig selv, med Directeurernes Samtykke, dertil vælge: og, for at befrie Bestyrerne for Udgivter, enten i Henseende til Legatets Capitals Opbydelse eller de Fattiges Tilfigelse, eller ny Protocollers Anskaffelse m. v., maae ved hver Uddeling tages af enhver Por tion 8 ß. 5) udi en dertil indrettet og af den Afdødes Stervbo bekoftet Protocol skal denne Fundats indferes, faa og Tid efter Anden alle de Fattige, der, nyde Legatets Renter, samt hver Termin deri anmærs kes, hvor Legatets Capital er udestaaende og imod hvad Sikkerheds ligesom og denne Protocol forevises Stiftamtmanden og Biskopen til Pantegning ved hvert Hars<noinclude><references/></noinclude> qy0n3kx3tqrewftkbe07o3urwybglsa 104 89663 405030 370175 2026-04-29T14:53:57Z MGA73bot 792 Finder Renfe-varianter 405030 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.|Resolutioner og Collegialbreve.|493}}</noinclude>sorber indkrævet, hvor be fulbe 38. pr. 100 tbl. za pri maatte befindes allecebe at bære beregnebe og erlage tc. (u) Rescr. (til Stiftamtm. og Bisk. over Nal: 18 Apill. borg Stift), ang. Renterne af Peder Mortenfens og Jens Wares Legater til Hundborgs 08 Jannerups fattigvæsen. Gr. Commissionen for Fattigrafenet i Sundborg, og Jannerup Sogne district, under Tistab-Amt, har andraget paa: at det maatte tillades, at de aarlige Renter af 2 Begater, hvoraf det Ene paa 2000 elr. ved afg. Peber Mortensen & Testamente, bat. 19de April 283, et Pientet til de fattige paa Ulstrup Gods i Punbborgi Gegn, og det Andet paa 100 Motr., af afg. Jens are er legezet tit Faddersbøl Godies Fattige i Hundborg og Jannerup- Sogne, maatte indflyde i bemeldte Sogne-Districts alminbelige Fattigkasse, og anvendes af Commissionen efter beds fre Skjønnende til Bedste for Fattigvæsenet i det hele Dis frict, paa Grund af at de ovennævnte Godser nu for største Delen ere folgte fra hovedgaarbene, hvorved det vil see, at nogle enkelte Fattige i Districtet vil faae mere end de til Nedvendighed behove, da derimod Andre made komme til at lide betydelig manget. Af Erklæring fra Direction nen for Fattigvæsenet i Listed Amt erfares: at de vedkom mente Teftatorum Arvinger, for saavidt diese have været at opdage, i det Basentlige Intet have imod Forslaget at erindre: I anledning af ovenanforte bestemmes: 1) at Rens terne af den ved Peder Mortensens Testamente, dat. 19de April 1783. til Ulstrup-Godses Fattige jentebe Capital, floc 2000 bir., for Fremtiden maae falde hele Hundborg Sogns Fattigvæsen til Fordeel; og 2) at Nenterne af de af Jens Ware til de Fattige paa Fabbersbei-Gods legerede 100 Rblr. maae ligeledes for Fremtiden anvendes til Bedste for hele Hundborg og Jannerup Sogne.District. Rescr. (til Stiftamtmanden i Viborg), ang. 18 April. Forandring i Rescr. af ste San. 1787 om (n) See Prom. 21 Junii 1806. Chie<noinclude><references/></noinclude> nv4n09hx5ettxzumgt246z1xto1sr17 104 105110 405027 404629 2026-04-29T14:53:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405027 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.{{Afstand|3em}} 70|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Martii, af 29de Decbr. 1721 nærmere bestemmer den ældre af 4de Novbr. 1720, saaledes,,,hvor det af Arrildstid har været brugeligt:" 24 Martii. 24 Martii. 30 Martii, Saa sees ikke, at Aasum:Sognemænd fan fritages for, indtil videre at svare Præsten sin Midsommers Rente med 1 Pd. Ost a Tønde Hartkorn; og, da meers bemeldte Forordning ikke bestemmer, hvad enten Often skal være af fod mælk, eller som Hollænder Ost afblast eller affløder Melk, saa bor Samme være saaledes, som de kan forenes om. Canc. Prom, (til Grey Bernstorf og til vedt. Lands milities Session), ang. i hvad Orden det grevelig: bernstorffte Gods med tillagte Bredes og Stro-Gods Hk. 176 Edr. 1 Sfp. 2 Ffr, 2 Alb. skal levere Res cruter, nemlig det bernstorfske de 2 første, det 4de, 6te og 8de, Brede Gods det 3die, Strogodfet det 5te, og de overblevne Stykker efter Lodkastning det de Aar ($). B. G. N. o. Gen. Toldt. Circut. (til samtlige Toldere i Danmark), ang. at efter Privil. af 21de f. M. paa en Ülden- og Lærreds Fabrik for Mathias Asmussen i Tønder maae de derpaa beviisligen forfærs digede Vare fri i Danmark og Norge indpassere. Rescr. (til Magistraten i Kjøbenhavn), ang. en til Arbeids- Anstalt for de Fattige i Frue Sogn kjøbt Gaard. Gr. Af Magißratens Skrivelse til Cancelliet er Kongen bleven refereret, at der, for at skaffe Pleie-Commissioner nes Almisse Lemmer, som ere af de Legems Kræfter, at de endnu kunne arbeide, nogen Leilighed til Fortjeneste ved Spind og Andet om Vinteren, ere stedse hidtil nogle Stuer i det almindelige Hospital med Warme blevne forsynede, hvor flige Fattige om Dagen have kunnet fidde og arbeide til egen Fortjeneste, men at denne Indret ning, da Hospitalet ligger faa langt borte for den største Deel af Stadens Fattige, ikke skal have havt den Virk ning og Nytte, man havde ventet, hvorimod det længe er indseet, at det vilde være meget bedre, og Hensigten snarere (s) Bortfalden ved Fd, 20 Junii 1788, 9: 4!:<noinclude><references/></noinclude> 8hqoa84r1rvb6guu4sizyvekvumieyj 104 105181 405017 402338 2026-04-29T14:46:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405017 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1787.|Resolutioner og Collegialbreve.|141}}</noinclude>hjems Borgere, som drive Handel paa Nordlandene, og 4 Ang. efter Amtmandens gjorte Indberetning have begyndt med, naar de selv ere afreifte til Trondhjem, at lade deres Han del fortsætte om Binteren paa deres Handelsleier ved efters ladte Folk, under Foregivende, at beskytte deres Eiendomme der paa Stedet; men, da de trondhjeme Privilegiers (k) 2den Hovedpostes 6te s. alene tillader de nordlandske Udliggerborgere at emreise i Nordlandene, og opholde sig ved deres Handelsleier i de 3 Sommer Maaneder Juni, Julii og August, og bemeldte Privilegier udtrykkelig befa- Ter, at de bor have deres Vaaningsgaard i Byen, og der boe med deres ganske Familie Binteren over, hvorved al borgerlig udliagerbandel forbydes dem i den tid, de ere forbundne af opholde dem i Kjøbstæderne: saa meldes, At den, ved slige Borgeres efterliggende folk i Nordlandene om Vinteren drivende Handel bør være dem forbuden, saameget mere, som man er temmelig forvisset om, at denne Udliggerhandel ikke er til synderlig Nytte for Bonden, som derved opmuntres til Overdaadighed og yppighed. Generalitets- og C. C. Prom. (til de i Her: 4 Aug. tugdommene liggende Regimenter), igjentaget Forbud imod voldsom verving. Gr. Omendsfiont adßillige Anordninger, og især den Kongl. Befaling af 4de Martii 1737, ftrengeligen forbyde Samme, maae man dog erfare, at det ikke altid gaaer saa aldeles regelmessig til med de vervinger, som foretages i Hertugdommene, og at ververne undertiden betjene fig af utilladelige Midler, for at skaffe Recruter tilveie. Man seer sig altsaa heraf anlediget At intimere Regimenterne ovenberørte allerhøieste Befaling til nøie Efterlevelse; og, paa det al orden ved Hvervingen herefter desbedre maae forebygges, have bemeldte Regimenter, naar nogen Officeer eller Unders Officeer udstikkes paa Hverving i Landet, strax at tilmelde Districtets civile Øvrighed Saadant, og navngive dem, som til Hvervingen ere commandeerte, saa og paa det Alvorligste, og under vilkaarlig Straf, at befale disse saavelsom deres Underhavende eller andre paa Landet sig opholdende Fri Folk, at entholde sig fra (k) Af ste Gebr. 1732. al<noinclude><references/></noinclude> ox2h5h71hbc0hlitxu6cho095u04818 104 105355 405018 403812 2026-04-29T14:48:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405018 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.|Resolutioner og Collegialbreve.|315}}</noinclude>berlig Brød og Viin til Kirken, eller betaler Sognes 22 Martii. præsten efter Accord visse Penge for Gammes Anskaffelse, sees ei at han kan tilpligtes at ophæve sir Fæstebrev paa Kirke Jorderne, (hvilke vare fæftede forrige Vræft, men af bam afstanden til en anden Fæster; ved udskiftningen ei incorporerede Præstegaardens til 11 Tdr. Ht. liggende Jord, men p. t. Præst na segte sig tillagte). Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aalborg), 22 Martii. ang. at en bestandig Kemner i Sæby kan ans tages med 14 Rdlr. aarlig Løn af Byen, og den af Byfogden foreslagne Instrux efter Befindende af Stiftbes fal. approberes, dog at i Samme bliver anført, at Inds Frævelsen af de Kongelige og andre Skatter skeer af Remneren paa Byfogdens eget An og Tilsvar. (Efter Borgerskabets nske). Canc. Prom. (til Stiftbef. i Aggershuus-Stift), 22 Martik ang. at det for det første og indtil videre i Nedre- Rommeriges fogderie kan forblive derved, at endnu eet Sæt justeret Vegt og Maal anskaffes, saa at hvert Tinglaug faaer 2 Sat i Stedet for 4. (Efter Almuens Anfegning, for Bekostningernes Skyld, om Befrielse for at an affe mere end eet Sat, i Steden for 4 efter R. 18de Octbr. 1782; og saasom det, efter Erklæring fra Stiftamtm., ei er at formode, at en saa for Uorden og Forskjellighed i Maal og Begt udi dette Fogderie tan finde Sted, som i de længere fra Kjøbstæden beliggende, ligesom og, at derom ingen Klage eller Dispyte er fornummen). Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Trondhjem), 22 Martii. ang. det borgerlige Militair-Corps sammesteds. Gr. Af hans Skrivelse erfares, at der vel tilforn i Trondhiem har været nogen Indretning med Borgerskabet, for at gjøre Vagter i fornødne Tilfælde, og at famles til velse i militaires Haandgreb og Parade Marcher m. v., da Borgerskabet har været inddeelt i 4 Compagnier, endient Mandskabet i Samme ikke har naaet, og i Andre ikke overgaaet 60 Mand, hvilken Indretning har staaet under samtlige Magistratens Bestyrelse, men dog Ingen især har havt nogen særskilt Opsyn dermed, ligesom der ei heller derom har været nogle sær bestemte Artikle: desaar fag, samt da forhenværende Capitainer og Officerer ved dette Borger Corps deels ere døde, og deels have frafagt fig<noinclude><references/></noinclude> 43b0hdsij1q8ba7q3sskqkcv76mjizu 104 105493 405021 404510 2026-04-29T14:52:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405021 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 454|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>1 13 Septbr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe), ang. at So-Enrollerings-Districterne ikke under Beregningen til de ved Resce. af 8de Sept. 1779 anbefalede Barle, og hefte bør være indbefattede; og at den i Rescriptet benævnte Undermundering til hver Barl bør bestaae af et Par Skindburer, et Par Støvle, og et Par Strømper. (Paa hans Skrivelse). 13 Septbr. Canc. Prom. (til Stiftbefalingsmanden i Aale borg), ang. at besørge det ved Rescr. af8de Sept. 1779 anbefalede Mandskab udtaget af det deri bestemte Hartkorn, og derved iagttage den 22de §. i Forordn. af 20de Junii h. al (da den 13de §. ikke kan sættes & Execution, førend Extra-Sessionerne eré holdte, og Re Skriptet altsaa for denne Gang bør være Reglen); same at den for enhver Karl bevilgede Undermündering bør bestaae af et et Par Støvle og et Par Strømper, som bedst der paa Stedet blive at forfærdige. (Paa hans Forespørgsel). 13 Septbr. 13 Septbr. ben for en par. Sfindburer, 1919 Canc. Prom. (til Stiftbefalingsm. i Aarhuus), ang. Undermunderingen af Kjøbstæderne til omtalte Karle (2). (Paa hans Forespørgsel). Generalitets og C. C. Prom. (til Fastningernes Commandanter og Regimenterne), Notits af Canc. Prom. (a) ang. Soldaters Beder. (Anlediget af Generalitetet, saasom det hænder undertiden, at en eller anden af de til de gevorbene Regimenter af givne National Recruter, i den Kid ban som Frimand ties ner paa Landet, forseer sig saaledes, at han kommer under Tiltale ved den civile Ret, og tildemmies at betale Beder, eller i Mangel deraf at afsone Samme med Fæstnings-Ar Tilfælde vilde være tabt for Militair-Etaten) som 13 Septbr. Dito Prom. (til de Samme), ang. at Underofficerer og Gemene strax skal lade deres 501590 7994 351 Side: (z) Ligesom det Gidste af næstforestaaende Promemoria. (a) Dateret 6te Hujus.<noinclude><references/></noinclude> axkryfophff0gqcqvdf1rcy4wa700tg 104 105533 405022 404553 2026-04-29T14:52:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405022 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 494|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>§. 6. 10 Obr. tepper, fom bet tan udbringes til efter Materialiernes Best Eaffenbed og arbeidernes Dvelse. Men ved Tiden vil Come miffionens glid blive beldig til at paafinde flere Arbeidss eg fortjenesters Slags, f. E. at flette Kurve, Fjære Træ fcer, at foe Quer eller Kabuser af læder eller grovt Klade D. s. v. For at spinde Herren, eller Linet, saa fordeelaytigen, som mueligt er, maae den begles vaa engelte Heg Ier, on forteres efter den Finbed, sem Fabrique Behande lingen bestemmer efter Strenge og gjæd. Denne segling kande af dertil duelige Lemmer i Tugthuser forrettes, og Arbeids-konnen for det Siin, som saaledes til Arbeids-Anftalten leveres, betales af denne Sidke. Hvorimod da Dealerne anskafes paa Tugchufers Regning. I flere Ar beids Sorter kunde Tugthuset med de grove Materialiers Eilberedning komme Arbeibo Anftalten tit Diele, uagtet Semmerne i Tugthuset og Arbeids Anstaltens Fattige let og aldeles ingen Sorbindelse bave med hinanden. Til Arbeidss Anstaltens daglige Beknrelfe antages en Sorvalter, som mod en passelig Len af 150 til 200 Rdlr., fri Vaaning, Ens og Barme, og vife Procento af gorjenesten ved Arbeidets Afsætning, saaledes som Commisionen paa den for Anstalten gavnligfte Maade afgier det, ei alene have Forraaden af de race og forarbeidende Materialier i Fers varing, sælger de forarbeidede Bare ud, fører Arbeids- Anstaltens Regnskab, men ogsaa dagligen uddeler og til veier Arbeidet til de Fattige, modtager og betaler det af dem Forarbeidede, holder de fornødne Contra-Beger med. boer enkelt gattig. Ham vaaligger det daglige Eilion for hver Tilsyn Reenlighed, Luftens Sundhed, Orden og aed Forligelse iblandt de Fattiae. Men, for at gaae ham i denne me get detaillerede Bestyrelse og Arbeids Materialiers udde ling eller Medtagelse tilbaande, antages i boer af Arbeidss Galene en Gangkone, hvortil de Ferstandigfte eg Vaalis, deligste udsees. Hun opagter Arbeidernes og Spinderskers nes Roffe va haver, forvarer Tenene eller Levninger af Lin eller ud og Blaar med beers Numer; bjelper til Mette med Afbafpningen og Fiæddenes Zalling, eg paas seer, hvad hende af Forvalteren anbefales. Findes en fyn die gammel Mand, som til dette under Tilinn er stiftet, kan ogsaa han til denne Post under Navn af Stuevogter antages. Disses Eenninger eller gepenge fastsætter Coms miffionen. De Fattiges Arbeide betales efter en Taxt, hvilken Commissionen fætter, faa billigen for de gattige, fom kun efter de forarbeidede Bares 11bffgelfe Priis fan være. Dog maae denne Arbeidsløn til Fordeel for de fattige Arbeidere ikke være faa hoi, at Arbeids-Anstalten kom til at lide fonderlig fort Tab paa fine folate Bare for Ears tens fold; thi beilte fattige Arbeidere befindes, at de med deres mueligste Glid ikke kunne fortjene det fornødne Livs- Ophold, bem at det, sem derudi feiler, i Almiepenge tillægges. Til denne Arbeids-Anstalts Indretning og Be Styrelse stal sedie være en Commission, boilfen, foruden $. 7- §. 8. Stifta<noinclude><references/></noinclude> 50gmxe0f7id85y9cu1yc3ksf5qv4owc 104 105610 405035 402981 2026-04-29T14:54:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405035 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.||27}}</noinclude>Regl. for Kongens Livjæger-Corps 20:22 §. de ingen Lønning, forinden de til virkelig Krigstieneste 22 Apr. beordres, i hvilket Tilfælde de lønnes og erholde samme Portioner in natura, som Armeens øvrige Jægercorp ser er tilstaaet eller tilstaaes. 21.) Corpset mundes rer sig selv med den foreskrevne Uniform; dog har ets hvert af sammes Medlemmer Adgang til fra det milis taire Uldmanufactur at erholde det fornødne Munderingss Elæde imod reglementeret Betaling. Det forsynes derimod fra Arsenalet med Armatur, Lædertoi og Krudts born, og, i Tilfælde af Cantonnement, meddeles det Vognpasse til fri Transport for dets civil militaire Personale, og for de Fornedenheder, som det tillades at medtage. Ligeledes leveres det i saa Tilfælde fra Arsenalet og Baredepotet de fornødne Brødvogne, Krudts tarrer med Bespænding og Kioretoi, Feldtflasker og Bredsække. 22.) Corpsets Ltniform skal bestaae af a) en ferkantet Chacot af fort Læder, med en gron riflet Rem paa Midten af Pullen, en guul Messingkrampe, samt Messingkant om Skyggen, en grøn Pompon og Cocarde, Guldcordons for Officererne, Solvcordons for Overjægerne, og grønne uldne Cordons for Livjægerne. b) En mørkegron Klædes Troie eller Collet med sorte Manchesters Bryste rabatter, Krave og Opslag, og gule kugelrunde Knapper. Officererne bære de befalede Distinctioner, en Salfinds Patrontaske i en sort lakeret Rem med dertil hørende forgyldt Beslag, samt Skiærf. Overjægerne bære Skulderdragoner af fort Manchester, kantede med Gulbtresser, og Distinctions-Snore af Guld, samt en Sølv Sabelqvast. Livjægerne bære Skulderdragoner af fort Manchester og en gron ulden Qvast i Sabelen. c) Lange vide Burer over Støvlerne af graat meleret Klæbe, med en sort Manchesters Brem ned ad de ydre Sider, samt hvibe Lærreds eller Navnbugs Burer, hvide Støvletter og Sko. Disse ovennævnte Munderings.<noinclude><references/></noinclude> jnhswl030mhp7su3ml1aotabdw4d8k4 104 105612 405062 402999 2026-04-29T14:57:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405062 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.||29}}</noinclude>Regl. for Kongens Livjæger-Corps 30-37§. famlede Fond skal bevares i Chefens Bolig i en dertil 22 Apr. indrettet Kasse med 4 forskiellige Laase for, til hvilke de tre ældste efter Chefen følgende Officerer og Regis mentsqvarteermesteren, som Kassecommissairer, fulle have hver sin Nøgle. 31.) Regnskabet over Corpsets Indtægter og Udgifter aflægges ved hvert Wars Udgang til det Kgl. Danske Cancellie til Revision og Decision. 32.) De af Corpsets Medlemmer, som ere Borgere, bes fries, saalænge de staae i Corpset, for alle borgerlige personelle Tynger; og de som afskediges, efterat have tient i resp. 12 og 16 War (§ 5), fritages for al anden borgerlig militair Tieneste. 33.) Ingen af Corpsets Medlemmer kan antages i nogen anden milis tair Tieneste, med mindre Corpsets skrivtlige Tilladelse dertil forevises. 34.) Naar Nogen af Corpset ved Doden afgaaer, og begraves med militair Honneur, som hidtil er brugt, da maae Vedkommende være frie for at betale Liigbærerne; dog at Kirkens Betiente Ins tet afgaaer i deres Rettigheder. 35.) Det tillades Corpset, at bruge et eget Segl efter den af Kongen approberede Tegning. 36.) Ved alle Heitideligheder, hvor Livgarden til Hest og Fods paradere, saasom ved Høiesterets Nabning m. v., skal tillige dette Corps eller et Detachement deraf paradere, og anvises sin Plads paa venstre Fløi af Garden til Fods, men i Tilfælde, at dette Corps træber sammen med noget andet af Armeens Regimenter og Corps, da indrangeres det efter sin Anciennitet i Armeen, som regnes fra 4 Dec. 1807. 37.) Naar Nogen, der har tient ved dette Corps, maats te attraae Befordring til en civil Betiening, hvortil han iøvrigt har de fornødne Egenskaber, vil saadan hans Tieneste, naar han derunder har viist Troskab og et godt Forhold, og i Særdeleshed hvis han har ud- mære<noinclude><references/></noinclude> 5xmcnewq4dpi6hyx02d615wlm919chq 104 105613 405076 403010 2026-04-29T17:25:22Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405076 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 30||}}</noinclude>Regl. for Kongens Livjæger-Corps 37-45 §. 22 Apr. mærket sig ved Kickhed i Krigstider, komme i fortrinlig Betragtning til hans Fordeel. B. Om Corpsets Vaabenovelser. 38.) De aarlige Exerceringer rette sig i et og alt efter de Befalinger, som derom modtages fra den comman derende General. 39.) Officererne og Overjægerne exerceres forud, førend de almindelige Vaabenovelser tage deres Begyndelse, eftersom Chefen maatte finde det fornødent.. i en Ererceerskole, som forestades af en Capitain eller Lieutenant, som Forstander, tilligemed saamange Officerer og Overjægere, som Chefen finder fornødent med Hensyn til Recrutternes Untal. 41.) Foruden Ererceringen bor Recruten i Skolen tillige lære, at bes handle sin Riffel, og bringe det saavidt, at han kan giore Patroner, lade og syde med Kugle, samt kiende og forstaae at adskille og sammensætte Riffelens enkelte Dele. 42.) Uagtet Skolen bør søge at bibringe Recruten den høieste Grad af Færdighed i Vaabenovels ferne, bør det dog paasees, at dertil ikke anvendes mere Tid, end høist fornødent. 43.) Saavel det Krudt, som forbruges ved Exerceringen, som og det finere Krudt og Bly til Skydeøvelserne, udleveres Corpset fremdeles, som hidtil, fra Arsenalet paa Chefens Requisition. 44-) Fra den 1 Jul. til midt i Oct. foretages Skydeovelser efter Skiven med Compagnie daglig, om Morgenen fra Kl. 6 til 8, under Inspection af en Officeer og en Overjæger, som fører Protocollen, i hvilken anføres, hvorledes enhver har skudt. Vaabenmesteren af det Coms pagnie, som skyder, skal ligeledes være tilstede ved denne Øvelse, for at paasee, at Alt skeer efter de derfor antagne Regler. 45.) Naar Skydeovelserne ere tilendebragte, skulle samtlige Compagniechefer sammentræde i en Commission, som har at giennemgaae Skyde. 40.) Recrut-Exerceringen besorges pro=<noinclude><references/></noinclude> q92o4jfa25php3ukej011rkzbms21xn 104 105615 405097 403029 2026-04-29T17:26:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405097 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 32||}}</noinclude>Regl. for Kongens Livjæger-Corps 48-51 §. 22 Apr. ling, strax kan vorde udsat af Corpset. I et saadant Fald, som og i Tilfælde af Cassation efter § 49, skal den Paagieldende desuagtet være pligtig fremdeles at ers lægge det aarlige Bidrag af 4 Rbdlr Sølv til Corpsets Fond. 49.) Sager mod Overjægere og Livjægere for Overtrædelse af militair Pligt har Krigsretten ved Af giørelsen af den Paagieldendes Straffkyld at følge Krigss lovenes Grundsætninger, men istedetfor de i samme hiemlede Straffe blive følgende at anvende: Jrettesæts telse, forholdsmæssige Pengeboder, Arrest paa kortere eller længere Tid, eensomt og mørkt Fængsel, dog ikke over i 14 Dage, og Cassation af Corpset, med eller uden offentlig Bekiendtgiørelse. Endvidere kan Degras dation anvendes som Straf for Overjægere. Saafremt imidlertid Forbrydelsen er faa betydelig, at den efter Kriglovens Medfør ikke kan afsones med nogen af de forberørte Straffe, til Erempel, hvis den Undergivne viser en særdeles Grad af Ulydighed eller Trods mod sin Foresatte, trækker Værge mod ham, eller endog lægger Haand paa ham, da har Krigsretten at anfee ham med en civil Straf, der er forholdsmæssig til den Legemsstraf, som i Armeen vilde have været anvendt, eller, hvis Krigss lovene bestemme en endnu strængere Straf, ligefrem at domme efter disse Love. I begge de sidstnævnte Tilfælde stal Sagen stedse indsendes til Generalauditeuren, for af ham at vorde Kongen forelagt til Resolution. 50.) Endskiendt Corpsets Medlemmer have i de almindelige Krigslove at søge Underretning om det Forhold, de som saadanne bør iagttage, blive dog, for yderligere at indskiæerpes dem, nogle af de i samme hiemlede Hovedpligter herved bragt i Erindring. 51.) Enhver bør under Tienesten vise Stilhed, Orden og Paapasselighed, med Midkiærhed udføre, hvad ham af Foresatte befales; og, skulde han end finde Befalingen urigtig, eller troe fig<noinclude><references/></noinclude> 5pxtkrvf980ta6yor9h3vlaa1ei57ip 104 105616 405108 401463 2026-04-29T17:26:45Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405108 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.||33}}</noinclude>Regl. for Kongens Livjæger-Corps 51-53 §. sig derved fornærmet, dog ligefuldt adlyde samme, da 22 Apr. det skal være ham forbeholden siden at paatale sin fors meentlige Ret. Saa er og enhver af Corpset pligtig, at iagttage militair Respect mod fine Overordnede saavel i Corpset som i Armeen. Corpsets Officerer bør lade sig det være magtpaaliggende, at bibringe deres Unders givne et rigtigt Begreb om Subordination i Alminde lighed, der er nødvendig i ethvert militairt Corps. Deri mod vil Kongen tillige have dem eg Overjægerne stræn geligen paalagt, at vise i Ererceerskolen Lemfældighed og Taalmodighed mod deres Undergivne, og i anden Tieneste ligeledes at afholde dem fra opfarende og fors nærmende Adfærd. Skulde Nogen af Corpset finde sig. befoiet til at klage i saa Henseende over fine Forefatte, har han at indgive sin Klage, forsynet med Compagniechee fens Paategning om, at den er ham foreviist, til Corpsets Chef. Sagen bør da undersøges, og hvis Klagen befindes grundet, bliver den Skyldige at straffe efter den militaire Lovgivning om Myndigheds Misbrug. 52.) Ligesom enhver er pligtig, at indfinde sig til pers cering og anden Tieneste, naar han dertil commanderes, bør han og møde til det bestemte Klokkeslet. Den, som ei er tilstede, naar Compagniechefen opstiller Compagniet, men dog førend Afmarschen, tildeles første Gang en Frettesættelse, anden Gang straffes han med en liden Mulet efter hans Formuesforfatning, eller med faa Timers Arrest, hvilken Straf forhies i Gientagelses Tilfælde. Moder Nogen først efter Afmarschen, eller udebliver han endog aldeles, bør Straffen i ethvert Tilfælde være strængere end den, der efter de foranførte Forskrifter fulde anvendes. 53) Forhindres nogen ved uopsættelige Forretninger, eller af andre antagelige Grunde fra at mode til befalet Tieneste, har han bes timeligen forud enten skriftlig eller mundtlig at anmelde XX Deel. sit<noinclude><references/></noinclude> oaxgtrsg4hw6lp939aalqaj6efqqtwo 104 105617 405118 403050 2026-04-29T17:27:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405118 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 34||}}</noinclude>Regl. for Kongens Livjæger-Corps 53-55 §. 22 Apr. sit Forfald for Compagniechefen, og indhente hans Tilladelse til udeblivelse. Sygdomstilfælde bør endvidere anmeldes for Corpsets Chirurg. Bringes det siden i Erfaring, at den Vedkommendes Anmeldelse af Forfald indeholdt Urigtighed, ansees han med i det mindste en dobbelt saa stor Straf, som den, hvormed han vilde have været anseet, hvis han var udebleven uden Anmels delse af Forfald. 54.) Vil en Overjæger eller Livs jæger forlade Byen paa længere Tid end 24 Timer, bør han dertil have sin Compagniechefs Tilladelse, hvilken i Almindelighed ei bor nægtes, med mindre det skulde være til Skade for Tienesten; dog i rerceertiden fan ingen Overjæger eller Jæger, og, saalange Ererceerskos. len varer, ingen af Recruterne vente dem Reisetilladelse uden i særdeles Tilfælde, og den maa da gives af Corp sets Chef. Efter fin Siemkomst har han strap at mela de sig ved Compagniet, og opsætter han dette saalænge, at ban derover forsommer nogen Tieneste, bliver denne Forsømmelse tillige at straffe. Forandrer en Overjæ ger eller Livjæger fin Bopal her i Staden, bør han ligeledes ufortøvet derom giøre Anmeldelse til Compags niet. 55.) Corpsets Chef bemyndiges til at straffe Overjægere og Livjægere for Overtrædelse af de i § 51 til § 54 nævnte Forskrifter, samt for andre Forseelser, der af dem maatte begaaes mod militair Orden og Difciplin, saasom ureglementeret Paaklædning, fiodesløs Omgang med Armatur, Mangel paa Agtpaagivenhed i Tienesten o. s. v., dog bør den Straf, han dicterer, ikke i noget Fald overstige 48 Timers Arrest eller en Mulet af 10 Rbdlr Sølv. Ved den af ham saaledes bestemte Straf skal det have sit Forblivende, altsaa ins gen Rettergang tilstedes, om end den Paagieldenbe maatte forlange samme. Forsaavidt imidlertid Chefen, forinden han afgior Sagen, ønsker til sin Oplysning et<noinclude><references/></noinclude> 7of7bjqjdw26uz5yqpe6ooozqyoocn4 104 105618 405126 401465 2026-04-29T17:27:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405126 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.||35}}</noinclude>Regl. for Kongens Livjæger-Corps 55-58 §. et Krigsforhør, staaer det til ham, at anordne et 22 Apr. saadant. Finder han derimod, enten at Sagen efter fin særdeles Beskaffenhed qualificerer sig til Rettens Paakiendelse, eller at Forseelsen ei kan afsones med de nævnte Disciplinairstraffe, henviser han den til Retters gang. 56.) Naar i Tilfælde af Rettergang Dom. men udfalder til Arrest i længere Tid end 4 Uger, eller til en Mulet af over 100 Rbblr Solv, eensomt Fængsel over i 8 Dage, eller til Cassation af Corpset, bliver Sagen, ifald den Paagieldende begiærer det, Kongen igiennem Generalauditoriatet at forelægge; men i Tila fælde af mindre Straf forbliver det ved Dommen. I Henseende til den i§ 46 nævnte Deel af Corpset forholdes som i Armeen, og skal Corpsets Chef forøvrigt have samme Rettigheder og Pligter, som en militair Juris dictionschef. 57.) Endvidere fastsættes, at Corpsets Chef skal kunne bemyndige Compagniecheferne og For standerne for Eperceerskolen til, naar de ere Hoist com. manderende paa Stedet, at ansee deres Undergivne for de mindre Disciplinforseelser med Arrest indtil 4 Timer og en Mulct af indtil 1 Rbdlr. Saa skal og enhver Zoistcommanderende være befoiet til, i Tienesten at arrestere sin Undergivne, hvis dette for at hmdre videre Uorden eller for Exemplets Skyld maatte være fornødent. Men i alle saadanne Tilfælde bør uopholdelig afgives Rapport til Chefen, som derefter med hensyn til Ars resten eller Mulcterne har at resolvere, hvad Tienestens Tarv kræver. 58) Beder tilfalde Corpsets Casse og betales i det seneste inden 8 Dage, efter at de ere dicterede, eller Dommen publiceret. Forsommes dette, laber Chefen strax foretage Udpantning ved Underfogs den. Paa lige Maade inddrives paalagt Erstatning for manglende eller beskadiget Armatur, Lædertei m. m. Naar Arrest er dicteret eller tildemt, har den Paagiel=" 2 den=<noinclude><references/></noinclude> olggfmml20wslyib9dgfin3s1qdw2n5 104 105620 405149 403080 2026-04-29T17:29:21Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405149 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.||37}}</noinclude>Fr. ang. Bestemm. af Værnepligten 1-3 §. som Han og, i Forbindelse hermed, har fundet for godt 8 Mai. at giøre enkelte Forandringer i de hidtil gieldende Love i den Hensigt, saameget som Omstændighederne og For hold tillade det, at udvide den naturlige Pligt at bære Vaaben til Fædrenelandets Forsvar og derved lette Byrs den for de Classer, hvorpaa samme hidtil har hvilet. Derfor befales: 1.) Til den værnepligtige Stand blive ikke blot be Elasser at henregne, der besidde og bruge saadanne Jorder, som ikke medføre nogen Unde tagelse i Henseende til bemeldte Pligt, eller der ernære fig ved de legemlige Arbeider, som staae i Forbindelse med Agerdyrkningen eller dog fornemmeligen forrettes for Bønder, men og alle andre paa Landet sig opholdende Personer, der, efter deres Forhold og Beftiæftigelser, staae i lige Stilling med de foranførte. 2.) J Overa censstemmelse hermed, blive Mollere og Kroemænd paa Landet, hvad enten de saa ere fødte i Bondestanden eller ikke, og uden Hensyn til om de, i Forbindelse med deres Mollebrug eller Kroehold, drive noget Agerbrug, at indbefatte under den værnepligtige Stand. Dette Sams me gielder om alle dem, der paa Landet ernære sig af Haandværker, hvad enten disse ere de i Lovens 3-13 -23 hiemlede Landhaandværker, eller andre, som, iføl ge senere Anordninger, maae drives paa Landet, eller og saadanne, til hvis Udovelse paa enkelte Steder der, paa Grund af særdeles Omstændigheder, er givet Bevilling; ligesom det og følger af sig selv, at, om der paa Landet skulde findes Nogen, som uden behørig Hiemmet driver et Haandværk, kan denne Mangel ikke have til Følge, at han undtages fra den Stand, hvortil han ellers vilde høre. 3.) Dog blive de egentlige Fabrikans lag, hvori Naturproducter forarbeides og forædles i det Store, ikke i foranførte Henseende, at behandle lige med Haandværker, men Alle, som ikke ved deres Fød: € 3 Set<noinclude><references/></noinclude> 27gc14m8723vngzhcxr4rh9nvm3pxjx 104 105621 405159 403086 2026-04-29T17:29:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405159 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 38||}}</noinclude>1839. Fr. ang. Bestemm. af Værnepligten 3-4 §. 8 Mai, fel høre til den værnepligtige Stand, saavelsom de, ber allerede aldeles have fyldestgiort deres Værnepligt, kunne frit, som Eiere eller Entrepreneurer, eller som Me stere eller Svende, ernære sig ved slige Anlæg paa Lan det og der tage Boelig, uden derved at paadrage deres Born, som fødes paa Fabrikens Grund, nogen Værnepligt, forudsat iøvrigt, at de dermed ikke forbinde nogen Bondebaandtering. Da en Fabrik paa Landet ei kan undvære en Jordlod til derpaa at holde de for Fabrikens Drift fornødne Heste m. v., saa kan enhver Fabrikeier vente, paa Ansøgning til det Kgl. Danske Cancellie, at faae bestemt en vis, efter Fabrikens Fornødenhed lempet Jordstrækning, der bliver at betragte som Fabrikens Grund, som kan brives til Bedste for Fabriken eller' overlades Arbeiderne, uden at enten disse eller Fabrikeis eren eller Bestyreren derfor skal ansees at drive Bonde haandtering. Under foranførte Betingelser skulle og andre faste Arbeidere ved Fabriken blive uden for den værs nepligtige Stand, dog kun forsaavidt de ikke ere fødte i samme. Besiddelsen af et Huus, hvortil der er en Lod af ikke over 2 Tønder Land geometrise Maal, skal hverken i dette eller andet Tilfælde ansees som en Bondehaands tering, hvorved en Person skal gaae over til den værnepligtige Stand, naar han, efter sine øvrige Forhold, ikke hører til samme. 4.) Da iøvrigt adskillige Indus striegrene, der ikke forudsætte nogen særdeles Samvirs ken af flere Slags Kunstfærdighed, eller for Resten fordre særdeles Kundskaber og Færdigheder, stundom faae 27avn af Fabriker, til Erempel Lyse Stivelse Sα= befabriker, men hiin Benævnelse ei bør give Anlæg af en saadan Natur, naar de brives paa Landet, det ovens meldte Fortrin, saa vil det ved en nærmere Bekiendts giorelse blive fastfat, paa hvilke af de nuværende Industries Anlæg § 3 al være anvendelig, ligesom den heller<noinclude><references/></noinclude> mj8hw232t4q4eup31oz0it06oww3rgp 104 105623 405175 403103 2026-04-29T17:30:36Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405175 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 40||}}</noinclude>Fr. ang. Bestemm. af Værnepligten 7-9 §. 8 Mai. Bærnepligtig, faa fulle desuagtet hans Sonner, som fodes efterat han er udslettet af Lægdsrullen, og medens han befinder sig i foranførte Stilling, være fri for Bær nepligten, forudsat at han ikke tillige driver Bondenæs ring, men skulde dette være Tilfældet, bliver der at forholde som i andre Tilfælde, naar nogen, der ikke fors hen var af Bondestand, driver Bondenæring; (jevns for § 15). 7.) De Stillinger, som, i Medhold af §§ 2 og 5, have til Følge, at en Person, der ei er født i den værnepligtige Stand, gaaer over til samme, medføre dog ingen personlig Værnepligt for ham eller for hans tidligere avlede Sonner. Kun følger det af hans nye Stilling, at hans Sonner, som derefter fodes, blive at indføre i Lægdsrullen og at behandle som andre kandmilitair Reserver. 8.) Hvad dem angaaer, der, uden ved deres Fedsel at høre til den værnepligtige Stand, kiobe eller forpagte Parceller af frie Hovedgaardstart og bygge derpaa, da forbliver det ved Fr. 20 Jun. 1788. § 31; hvorimod de, som ere fødte i hiin Stand, ikke udtræde af samme ved at bygge paa Hovedgaardsjorder. Dog bliver der, med Hensyn til dem, der af deslige Jorder have, med Inds begreb af fornøden Byggeplads og Vandinger, 200 Tønder Land eller derover, som til Sæd eller Høe biergning eller Haugeproducters Frembringelse ere opdyrkede eller kunne opdyrkes, til Eiendom eller Fors pagtning, fremdeles at forholde efter Fdgens § 32, ligesom og denne Bestemmelse gielder med hensyn til enhver Lier eller Forpagter af den til en adelig Sæs degaard hørende Hovedgaard, eller en saadan Gaards Hovedparcel, uden Hensyn til Arealet. 9.) Det skal have sit Forblivende ved den Fritagelse for Værnepligt, fom Pl. 27 Sept. 1814 (Resol. 19 Sept.) hiemler Sonner of de Forstærkningsbataillonister, der, ess ter<noinclude><references/></noinclude> c3dc3ht2htsd3xklfwqcmvo1v4t1d1o 104 105624 405185 403112 2026-04-29T17:30:57Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405185 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.||41}}</noinclude>Fr. ang. Bestemm. af Værnepligten 9-10 §. ter at have udtient deres fulde Zid ved den staaende 8 Mai. Hær, i Overeensstemmelse med Pl. 26 Apr. 1814 (Resol. 22 Apr.), nedsætte sig i Kiebstad, og der erholde Bes rettigelse til at drive borgerlig Næring, hvorved det iovrigt bliver at bemærke, at deres militaire Stilling, ef ter fornævnte Pl., vel ei skal være dem til hinder i at erhverve slig Ret, men at der dog ingenlunde for dem bør skee Undtagelse fra de ellers gieldende Forskrifter om hvad der udfordres til at vinde Berettigelse til det Næs ringsbrug, de ville drive. Forommeldte Frihed skal og, i henhold til de ved Pl. 9 Jul. 1819 og 5 Aug. 1824 befiendtgiorte Kgl. Resolutioner, under de foranførte Betingelser fremdeles tilkomme Sonnerne af Reserve- Stykkudske og af Reserverne ved Livgarden. Men udenfor disse Tilfælde blive kiøbstædfødte Sonner af værnepligtige Personer, der ei endnu aldeles have opfyldt deres Værnepligt, at indskrive i Lægdsrullen, uden at det deri gior nogen Forandring, at Fædrene, som ansatte veb Forstærkningsbataillonerne, i Medhold af Pl. 9 Sept. 1815 (Resol. 30 Aug.), have erhvervet Ret til borgerligt Næringsbrug, hvilken Ret, saavelsom ogsaa Tilladelse til at tage Ophold, hvor de ønske, overeens stemmende med Bestemmelserne i § 17 af Fr. 15 Febr. 1808, herved tillige tilstaaes de Reserver, som i Rul len gives Vedtegning "UtS (Utienstdygtig til Soldat), tienlig til Trainkudsk eller til Kystmilitie." Dog, dersom den i Kiøbstaden boesatte og næringsbrugende Fa der har opnaaet sit 36te Aar inden Sonnen fodes, bli ver denne frie for Bærnepligt, uden Hensyn til at Fas deren ikke endnu er udgaaet af Lægdsrullen. 10.) De Sonner, som en værnepligtig Fader har avlet, være sig i Kiebstad eller paa Landet, inden han enten har udtient sin fulde Tib ved den staaende Hær, eller er gaaet over til Reserve-Stykkubße-Classen eller til Reser 5 Ve=<noinclude><references/></noinclude> rpfmi334o575mbf40p2g0akfsjdexz1 104 105625 405193 403117 2026-04-29T17:31:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405193 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 42||}}</noinclude>Fr. ang. Bestemm. af Værnepligten 10-11 §. 8 Mai. ve Elassen ved Livgarden til Fods, eller, om han ikke er i noget af bemeldte Tilfælde, inden han har opnaaet 36 Aars Alderen, vedblive at være værnepligtige, uden Hens syn til nogen senere Forandring i Faderens militaire Stilling, eller den Alder, han siden opnaaer. Den ved Fr. 20 Jun. 1788. § 7 hiemlede Befrielse for Born under 10 Nar, som Faderen bortflytter til Riobstad, borts falder og for Fremtiden. Derimod tillades det den Fas der, der efter sin Stilling er berettiget til at flytte til Kiøbstad, at medtage fine Sønner, hvad enten de ere over eller under hiin Alder, men i begge Tilfælde under Jagttagelse af hvad der for Reservers Flytning er fores skrevet, dog saaledes, at Faderens Caution for Sønnen, eller i det Tilfælde, at Faderen er død, da den Mands Caution, hos hvem Sonnen er til Opdragelse, bør tages for Fyldest. Har Sønnen opnaaet det 18de 2ar, ba paaligger det ham selv at forstaffe sig fornøden Caution, men ogsaa i dette Tilfælde kan en i Kiøbsta den boesat, af Magistraten som vederheftig erkiendt Mand dertil antages. Denne Caution bør forevises, i de øvrige Kiøbstæder for Magistraten, men i Kbhavn, indtil videre, for vedkommende Politie-Assistent, samt forsynes med Paategning om saadan Foreviisning. Bemeldte Embedsmænd bor da paasee, at hverken Faderen eller Sennen, uden nye erhvervet lovlig Rigtighed for Flytningen, forlade Riobstaden, og, saafremt dette skulde see, ei alene strap anmelde det for vedkommende Lægdsforstander, men tillige selv foie de fornødne Fors anstaltninger til de Undvigtes Efterlysning og Anholdelse, samt Sagens Forfølgning mod de Skyldige. Jovrigt har det sit Forblivende ved Pl. 5 27ov. 1802 (Resol. 29 Oct.) saa at naar en Mand. boesætter sig paa en Riobstads Jorder, men uden at være Borger, Skulle hans Sønner, som fedes, medens han der er bo= II.) ende<noinclude><references/></noinclude> df4agtldl182yxxdnd3hbkplutu8t7l 104 105627 405212 403135 2026-04-29T17:32:18Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405212 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 44||}}</noinclude>Fr. ang. Bestemm. af Værnepligten 14- 16 §. 8 Mai, at behandle paa samme Maade som om de vare fødte paa Landet, saafremt Moderen 9 Maaneder forud havde sit Hiem paa Landet. Ligeledes blive alle Drengebørn, der fødes paa Fødselsstiftelsen i Kbhavn og opfostres ved Hielp af den dermed forbundne Pleiestiftelse, Vær nepligten underkastede, naar de udsættes paa Landet, dog at der forbeholdes Pleieforældrene den Ret til at stille et sligt Barn i en Sons Sted, som Anordningers ne hidtil have hiemlet dem. Senere Legitimation giør ingen Forandring i en Persons medfødte Værnepligt, undtagen i det Tilfælde, at den legitimerende Fader er en Kgl. Embedsmand eller er af Adel, eller lige med Adel Priviligeret, da, i saa Tilfælde, ligesaavel hans legitimerede Børn, som de Born, han har avlet inden han gif over i hiin Stand, nyde godt af Fr. 20 Jun. 1788. § 30. 15.) Fr. 20 Jun. 1788. § 28 skal bortfals de med Hensyn til Personer udenfor Bondestanden, der for Fremtiden tiltræde noget Gaardbrug paa Landet, dog skulle saadanne Gaardbesidderes Sonner, paa Undragende for det Kgl. Danske Cancellie, fritages for Værnepligt imod en passende Riendelse til Landmilitie-Fons det. Naar nogen saadan vil paa denne Maade befrie fine endnu ufødte Sønner for Værnepligten, bliver Kiena delsen 100 Rbd. Solv for dem alle; men naar en allerede født Son saaledes skal frigiores, bliver der at ers lægge 50 Rbd. Sølv, hvis han endnu er under 2 War, og ellers 5 Rbd. Solv mere for hvert Aar, han er æl dre. En allerede udskreven Person kan ikke, paa foranforte Maade, fritages. Frdgens § 29 bliver derimod albeles i Kraft. 16.) Den i 15 givne Bestems melse skal og finde Anvendelse med Hensyn til alle Anbre, ber, uden at være fødte i den værnepligtige Stand, have tiltraadt eller herefter tiltræde saadan 2æring paa Landet, at deres Sønner derved, efter de foranfør- te<noinclude><references/></noinclude> o974kej9n6c4ia19dnlmg3xf9m6gwyn 104 105629 405230 403150 2026-04-29T17:33:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405230 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.{{Afstand|3em}} 46||}}</noinclude>Fr. ang. Bestemm. af Værnepligten 20 §. 8 Mai. ger den af samme antagne Mening, forudstikkes. Saa haver den og, naar Nogen derved er kiendt at skulle udslettes af Lægdsrullen, uden Ophold at tilstille Genes ral-Krigs-Commissairen Eragtningen med de foregaas ende Forhandlinger, beskrevet i Acts Form, hvora udi dog de i saa Henseende fremlagte Documenter ei behøve at indlemmes, imod at enten Originalen eller den Afskrift, den Paagieldende, for at beholde Originas len, har fremlagt, vedhestes. Hemeldte Embedsmand har da, hvis han paa Landmilitievæsenets Begne dertil finder Anledning, at indstille til Cancelliet, om Appel bør iværksættes, hvorefter det videre Fornødne af dette Collegium foranstaltes. En lige Act bliver, saas fremt den Paagieldende, som er fiendt værnepligtig, agter at appellere til Høiesteret, at meddele ham uden anden Udgift for denne end 24 k Sølv for Urket, spor telmæssig Skrift. Appellationsfristen skal i Almins delighed være den i Lovens 1-6-14 fastsatte Tid af Aar og Dag. Men, saafremt en Person, efterat have opnaaet sit 18de Aar, finder Anledning til at paaanke en i hans Umyndigheds Tilstand afgiven Eragtning, hvorved han er kiendt at skulle indføres eller blive staaende i Lægdsrullen, skal bemeldte Aar og Dags Frist regnes fra den Tid, han som myndig fik Kundskab om den saaledes passerede Eragtning. Jøvrigt bliver i de Tilfælde, hvor Nogen forer Anke over den Eragtning, der har kiendt ham værnepligtig, at iagttage, at Paas ankningen, uagtet den skeer indenfor den oven fastsatte Appellationsfrist, ikke skal kunne standse Udskrivnins gens Virkning, med mindre han inden 6 Uger foreta ger det Fornødne til Sagens Indstævning for Hoieste. ret. Saa bør og i alle deslige Tilfælde Sagen fremmes ved Høiesteret med samme Hurtighed, som Justits. væsenets Sager. Derimod kunne de Landmilitie-Ses- fæta<noinclude><references/></noinclude> 6zo449xhyku0nlccw7tkeqym8jeqrdj 104 105630 405256 403160 2026-04-29T17:34:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405256 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1829.||47}}</noinclude>Fr. ang. Bestemm. af Værnepligten 20 §. 19 Mai. fioners Forhandlinger, der, uden at der er Spørgsmaal 8 Mai. om den Paagieldendes Indførelse i eller udslettelse af Lægdsrullen, blot angaae en efter Stand og Stilling værnepligtig Persons Forbigaaelse ved udskrivningen, eller Maaden, hvorpaa han til Tienesten skal anvendes, i intet Tilfælde være Gienstande for Appel, men hvo som i saa Henseende har noget at paaklage, har at fremføre sin Klage for Cancelliet, der ved sin Resolu 20 Mai. tion haver at afgiore deslige Klager, ligesom bemeldte Collegium og iøvrigt har at resolvere paa de Ubsættelser, fom i Anledning af deslige Forhandlinger maatte frems sættes af General: Revisionen, samt, om paa anden Maade nogen Afvigelse fra be foreskrevne Negler maatte komme til sammes Kundskab, haver at foranstalte den fornødne Berigtigelse. (+) Pol. Bekg. ang. Ordens Overholdelse ved H. D. Prindsesse Caroline af Hessens Liigbegængelse. Pl. ang. Assurance-Præmiens Nedsættelse for de i Rbhavns Brandkasse forsikkrede Byg ninger, m. v. [E. T. p. 546]. Cancell. p. 62. Gr. Da det nye Fond, som, efter den Kbhavn i 1795 overgaaede ulykkelige Ildebrand, skulde, i Overs eensstemmelse med Anordn. 17 Jul. f. A., tilveiebringes for bemeldte Stads Brandkasse, nu har opnaaet en Størrelse af mere end 800,000 Rbdir Selv, hvilken Sum, med Hensyn til det befalede Forhold af Forsik kringssummernes Omsætning fra Dansk Courant til Rigs bankpenge, svarer til dei forannævnte Anordn. § 13 Litr. d. fastsatte 500,000 Rdlr daværende Courant, saa er det, ligesom den midlertidig overtagne Kgl. Garantie, efter Anordningens Indhold, derved ophører, endvidere, i Medhold af meerbemeldte Anordn., kommet under Overs veielse, hvorvidt der nu, til Bedste for de Forfikkrede, funs<noinclude><references/></noinclude> e8h0f5hgshvn8cz7v6jvrc82068ttci 104 105883 405019 402976 2026-04-29T14:48:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405019 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||305}}</noinclude>Fr. ang. Cholera-Sygdom 34-37 §. Størrelse, der er afdeelt i tre fra hinanden vel adskilte 19 Jun. Rum, hvoraf det ene, som vender til den sunde Egn, ar bestemt for sammes Beboere, det andet, som vender til det indsluttede Sted eller District, for dets Beboere, det midterste derimod for de Personer, som til visse Tis der om Dagen skulle lede Samhandelen med de Fornø denheder, som fra den sunde Egn blive tilførte det inds spærrede District. De Penge, som derfor betales, blis ve, inden de udleveres Sælgerne, i det midterste Rum at rense, Metalpenge ved at udvaskes i Eddike, og Pas piirspenge ved at giennemrøges med Salpeter og Svovl. Paa denne sidste Maade blive og de Breve at behandle, som afsendes fra det indspærrede District. 35.) Naar større Steder eller Districter spærres, bør der og ved Spærringslinien snarest muligt indrettes en hensigts mæssig og beqvem Anstalt, hvori de Personer, som ville forlade Stedet, kunne udholde 20 Dages Qvas rantaine, og imidlertid nyde behørig Forpleining, og hvor tillige deres Effecter, som de ville medføre, kunne opbevares og renses. Den Betaling, der skal erlægges af dem, som ville benytte denne Indretning, bliver at regulere efter Billighed, dog at Indretningen, saavidt muligt, holdes skadesles. Bemeldte Indretning bør sættes under en paalidelig Bestyrelse og Tilsyn, blandt Andre af en Læge, og i det mindste Een af Bestyrelsen bor have stadigt Ophold i Anstalten. Naar Nogen uds træder af Anstalten efter behorigen udholdt Qvarantaine, meddeles der ham desangaaende et Beviis. 36.) Un. der Spærringen af en Bye eller et District bliver samts lige Indvaaneres Sundheds-Citstand dagligen at uns dersøge af nogle dertil af Stedets Sundheds-Commiss fion udnævnte Mænd, og om udfaldet Beretning at giøre til Sundheds. Commissionen, hvilken haver at paafee, at de nye Syge behorigen afsondres. 37.) Alle X 3 of=<noinclude><references/></noinclude> 93wr6dpmjti3xg2agkh4mjxj24m73bl 104 105884 405020 402977 2026-04-29T14:48:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405020 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 306||}}</noinclude>Fr. ang. Cholera-Sygdom 37-40 §. 19 Jun. offentlige Steder, hvor en Mængde af Mennesker kom mer sammen, blive under en saadan Sperring at lukke. Dette gielder endog om Kirker og Skoler, hvorimod Præsterne bor, saavidt muligt, førge for at bringe Religionens Trost og Formaninger til de Lidende og Bekymrede, som desuden ville i en saadan Tilstand have en forhøiet Følelse af Menneskets Trang til at holde sig til Gud og hans Ord. Ligesom Præsterne, naar de besøge smittede Huse, bør bruge behørig forsigtighed, i Overeensstemmelse med hvad der er foreskrevet i § 25, saaledes bør de ikke, endog naar de meddele de Syge Sacramentet, være iførte deres Embedsdragt. 38.) Paa de Steder, hvor Levnetsmidler og andre Fornos denheder falholdes, maae Vagter opstilles, for at fors hindre den Trængsel og nære Berørelse af flere mennes sfer, som kunde bidrage til Smittens Forplantelfe. Politiet har og at sørge for, at der stedse baves et til. strækkeligt forraad af sunde Levnetsmidler. 39.) Skulde Sygdommen i den Grad tage Overhaand og vise en saa smittende Natur, at det maatte være fornes dent, at tage strengere Forholdsregler for at fores bygge Samqvem mellem Indvaanerne, saa er Sund. hebs Commissionen berettiget dertil, f. Ex. ved at an ordne, at Ingen, uden en sær ved et Kort dertil meds deelt Tilladelse, maa forlade sin Bopæl, og til Overs holdelse heraf udsætte Vagter paa alle Gader eller paa de Gader, hvortil Forbudet efter Omstændighederne maatte være indskrænket; men der maa drages fuldstæn dig Omsorg for, at Indvaanerne til visse Tider regels mæssigen kunne erholde deres Fornødenheder tilbragte, under Jagttagelse af de i § 29 foreskrevne Forsigtigs hedsregler. 40.) Efterat være helbredede, maae de, som have udstaaet Cholera-Sygdom, endnu undertastes Qvarantaine. De, der have ligget i Hospita ler:<noinclude><references/></noinclude> 5plhmswiut5gpk16jin3m3q7we94lkt 104 105886 405023 402979 2026-04-29T14:53:17Z MGA73bot 792 Finder Renfe-varianter 405023 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 308||}}</noinclude>Fr. ang. Cholera-Sygdom 41-45 §. 19 Jun. ses tilligemed alle dertil hørende Effecter, hvilket og fins der Anvendelse paa Hospitalerne og de offentlige Qvarantaine -Huse. Renselsen sfeer ved Regning med Chlors dampe, hvilken flere Gange bør gientages. 42.) Liges ledes bør samtlige Effecter i Huset henbringes i Gaardsrummet eller andet dertil passende rummeligt Locale, og der paa behørig Maade renses ved, efter deres forfiellige Beskaffenhed, at afvaskes med Lud eller en Opløsning af Chlorkalk, eller giennemreges med Chlors dampe. 43.) Ting uden Værdie, i Særdeleshed saadanne, som ere giftfængende, saa og Alt, hvad den Cholera-Syge under Sygdommen har baaret paa Legemet eller havt i Hænderne, bør opbrændes. Dette samme bør og finde Sted med Hensyn til de Sengeklæder, der ikke paa en Maade, som Lægen finder aldeles tilfredss stillende, kunne renses. 44.) Dernæst maae alle Væggene i Huset fra nyt af hvidtes eller betrækkes, og alle Gulvene, saavelsom Derene, Vinduerne og overs hovedet alt Træværket gientagne Gange afvaskes med Lub eller en Opløsning af Chlorkalk, og endeligen bør Huset, efterat der er lukket op til alle Sider, i 14 Dage udsættes for Lufttræk. 45.) Dersom der ikke alles rede haves en Kirkegaard, som er tilstrækkeligen fiernet fra Folks Boliger, bliver en saadan Begravelsesplads at indrette. Ligene begraves inden 48 Timer, og i det samme Toi, hvori de ere døde. De bringes, saavidt muligt, uden nogen Berørelse i Kisterne, hvortil Jerns hager kunne bruges; og de udføres ved dertil antagne Personer og paa dertil særligen bestemte Vogne til Gras vene. Disse bør være 4 Ulen dybe, og Liigkisterne bestroes med ulæsket Kalk, hvor saadant kan haves; men i Mangel deraf bør Kisterne indvendigen være begebe eller tiærede. Begravelserne bør foregaae enten om Morgenen tidligt eller om aftenen fildigt, og intet Liigfolge maa<noinclude><references/></noinclude> 74db0dkzzho5hwk3pwn1dni3282lhtx 405034 405023 2026-04-29T14:54:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405034 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 308||}}</noinclude>Fr. ang. Cholera-Sygdom 41-45 §. 19 Jun. ses tilligemed alle dertil hørende Effecter, hvilket og fins der Anvendelse paa Hospitalerne og de offentlige Qvarantaine -Huse. Renselsen skeer ved Regning med Chlors dampe, hvilken flere Gange bør gientages. 42.) Liges ledes bør samtlige Effecter i Huset henbringes i Gaardsrummet eller andet dertil passende rummeligt Locale, og der paa behørig Maade renses ved, efter deres forfiellige Beskaffenhed, at afvaskes med Lud eller en Opløsning af Chlorkalk, eller giennemreges med Chlors dampe. 43.) Ting uden Værdie, i Særdeleshed saadanne, som ere giftfængende, saa og Alt, hvad den Cholera-Syge under Sygdommen har baaret paa Legemet eller havt i Hænderne, bør opbrændes. Dette samme bør og finde Sted med Hensyn til de Sengeklæder, der ikke paa en Maade, som Lægen finder aldeles tilfredss stillende, kunne renses. 44.) Dernæst maae alle Væggene i Huset fra nyt af hvidtes eller betrækkes, og alle Gulvene, saavelsom Derene, Vinduerne og overs hovedet alt Træværket gientagne Gange afvaskes med Lub eller en Opløsning af Chlorkalk, og endeligen bør Huset, efterat der er lukket op til alle Sider, i 14 Dage udsættes for Lufttræk. 45.) Dersom der ikke alles rede haves en Kirkegaard, som er tilstrækkeligen fiernet fra Folks Boliger, bliver en saadan Begravelsesplads at indrette. Ligene begraves inden 48 Timer, og i det samme Toi, hvori de ere døde. De bringes, saavidt muligt, uden nogen Berørelse i Kisterne, hvortil Jerns hager kunne bruges; og de udføres ved dertil antagne Personer og paa dertil særligen bestemte Vogne til Gras vene. Disse bør være 4 Ulen dybe, og Liigkisterne bestroes med ulæsket Kalk, hvor saadant kan haves; men i Mangel deraf bør Kisterne indvendigen være begebe eller tiærede. Begravelserne bør foregaae enten om Morgenen tidligt eller om aftenen fildigt, og intet Liigfølge maa<noinclude><references/></noinclude> m0joywqjdf7fguqcpxg5t0c1iouwlnt 104 105890 405039 402984 2026-04-29T14:55:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405039 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 312||}}</noinclude>Pl. ang. Qvartalscoursen. 20 Jun. Cancell. Pl. ang. Qvartalscoursen f. Jul., Aug. og Sept. p. 113. Ligelydende med Pl. 20 Mart. 1830 og følgende Pl. ang. samme Gienstand. 25 Jun. 4 Jul. (†) Bekg. fra Chefen f. Kystpolitiet indeholdende Opfordring til alle Beboere paa og i Nærheden af Rys sterne om at understøtte de udsatte Poster og Patrouil ler, naar utilladelig Landsætning fulde søges iværksat. Cancellies Pl., ang. at Skibe fra de Danske osters soiske Havne, ifølge en af den Preussiske Regiering trufs fen Foranstaltning, indtil videre kun blive modtagne i de Prenssiske Havne, naar de medbringe behørige Sunds heds-Attester. p. 114. Det Kgl. Departement for de udenlandske Sager har tilmeldt Cancelliet, at den Preussiske Regiering har truffet den Foranstaltning, at de fra Danske ostersøiske Havne kommende Skibe indtil videre kun blive modtagne i de Preussiske Havne, naar de medbringe Sundheds- Attester, udstedte af den Preussiske Consul paa det Sted, hvorfra Skibet udclareres, eller naar det udgaaer fra en Havn, hvor ingen Preussisk Consul er ansat, da af vedkommende Øvrighed paa Stedet. Disse Attester, der blive at meddele paa Tydsk eller at oversætte i dette Sprog, og som maae underskrives af vedkommende Consul eller Øvrighedsperson og forsynes med sammes Embedsseigl, ligesom de og blive at paategne af en offentligen ansat Læge samt at forfyne med dennes Seigl, bør indeholde neiagtig Oplysning om Stedets Sundheds -Tilstand, hvorunder det in specie bliver at anmærke, om Stedet er aldeles frit for Cholera, eller om det er mistænkt for at være smittet, og i faa Fald paa hvad Grund, eller om der sammesteds herffer Cholera. Saafremt Skibet inden Ankomsten til sit Bestemmelsessted skulde anløbe nogen anden østersøisk Havn, bør og Ats testerme sammesteds foranstaltes behørigen viserede. Der<noinclude><references/></noinclude> i41jy9s0u9cgwiebx5i995eku3b2fes 104 105891 405040 402985 2026-04-29T14:55:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405040 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||313}}</noinclude>Pl. ang. Skib. Sundh. Att. f. de D. østers. H. Der kan iøvrigt for Skipperen og hans Skibsmandskab, 4 Jul. som indeholdes i Monsterrollen, meddeles en almindelig Attest, hvilken bliver at tegne paa Monsterrollen, og mat udvise saavel Stedets, som Skipperens og Mands skibets Sundheds-Tilstand paa den Dag, Skibet gaaer under Seil; men saafremt Skipperen medbringer Reis sende, er en særskilt Sundheds Attest for enhver af disse fornøden. Med de Sundheds- Attester, der saaledes meddeles de Reisende, bliver at forene et nøiagtigt Signalement, forsaavidt ikke Attesten paategnes et Pas, der allerede indeholder et saadant. Derimod udfordres der ikke for Tiden nogen særskilt Sundheds- Attest for Skibsladningen, da den for Skipperen og hans Mands skab udstedte Attest indtil videre tillige ansees som tils strækkelig Legitimation med Hensyn til Ladningen. Pl. for Danmark, ang. Nedsættelse i Gez 9 Jul. byrerne for algierske Soepasse. General Toldkammer og Comm. Coll. p. 116. Til Lettelse for Sine Undersaatters Skibsfart har Kongen nedsat Gebyrerne for de, til Reiser paa hiin Side Cap finis terræ anordnede, algierske Soepasse til følgende Størrelser, nemlig: For Farten i Europa og til alle Havne i Mid-) pr. stand. delhavet. til Kysten af Guinea og 16 Rbß. r. S. ) Comtil Vestindien eller ans dre Steder i Amerika 21 til Cap de bonne esperance, Ostindien ela ler China 32 - - ) merces ) læst af )Skibets ) Drægs ) tigs - ) hed. (†) Pl. f. Slesvig og Holsteen om samme Giens 9 Jul. (†) General-Postdir. Pl. om Vognmandstarten 9 Jul. f. Jul., Aug. og Sept. Ligelydende med Pl. 22 Mart. Can<noinclude><references/></noinclude> 86x420bdagklp8ffrm8bgc5kf3ai636 104 105892 405041 402986 2026-04-29T14:55:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405041 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 314||}}</noinclude>Pl. ang. Afgift. eft. Fr. 18 Oct. 1811. 7 §. 15 Jul. 22 Jul, 22 Jul. Cancell. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse af Fr. 18 Oct. 1811 § 7 (Resol. 6 Jul.). Kongen har bestemt, at den i Fr. 18 Oct. 1811 §7 lefas lebe aarlige Afgift for Fremtiden skal bortfalde, naar Irder af det der omhandlede Slags, fiendt solgte til uder. byes Mand, dog drives af indenbyes Mand, saaledes at Avlen indhøstes til Kiøbstaden. p. 117. [C. 2. P. 545]. Raadstue Pl. Magistraten har, overeensstemmende med den ved Rescr. 24 Dec. 1823 dertil givne Bemyndigelse, forandret det ifølge Pl. 7 Nov. 1815 hidtil gieldende Svendestykke ved Sadelmagerlauget i Kbhvn saaledes: at den paagieldende Lærling enten skal forfærdige en Ridehovedstoel med Silfe bestukken, dog at Spænderne tillige overtrækkes med Læder og at dette kan spændes fra Stangen, eller ogsaa forevise til Prove et Stykke Kalveskind med Belæg, hvilket indspes med Kieder, paasyes Roset samt derpaa hele Stykket rundtom stemmes, og maa Valget mellem disse tvende Prove Arbeider være Lærlingen selv overs ladt. p. 183. Cancell. Pl. ang. Straffen for Forseelser ihenseende til det ved Mysterne etablerede Vagthold for at hindre Cholera- Sygdommens Indsnigelse. (Resol. 13 Jul.) p. 118. Kongen har, i Anledning af det Vagthold, som finder Sted ved Rysterne, for at forhindre Communi kation med Skibe, hvorved Cholera morbus funde befrygtes at indsnige sig i Riget, befalet, at de, som enten ved at forlade deres Post, eller ved Mangel af Narvaagenhed paa samme, eller i andre Maader forsee fig, skulle ifølge Resolution af vedkommende Politicovrighed, dog med Overovrighedens Approbation, strafs<noinclude><references/></noinclude> 8h2au040xzm2mgvsu5eoz7z48plw5r8 104 105893 405046 402987 2026-04-29T14:55:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405046 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||315}}</noinclude>Pl. ang, Vagtholdet ved kysterne. straffes efter Forseelsens Beskaffenhed, med Boder fra 22 Jul. I til 10 Rbd. Selv til Jurisdictionens Politiekasse eller med Fængsel paa Vand og Brod indtil 2 Gange 5 Dage, hvorimod Forseelsen, hvis den efter Omstændighederne findes at kunne fordre heiere Straf, bliver at paatale ved Rettergang. Cancellie Pl. ang. en Forandring i de 26 Jul. hidtil gieldende Bestemmelser om Umyndiges og offents lige Stiftelsers Midlers Indbetaling i den Kgl. Kasse. (Resol. 13 Jul.) p. 119. [E. I. p. 569]. Kongen har resolveret, at de hidtil gieldende Bes stemmelser angaaende Indbetalingen af Umyndiges og offentlige Stiftelsers midler i den Kongel. Kasse Sulle forandres derhen, at 100 Rbblr i den art af Rigsbankvaluta, hvori de skulle anbringes, skulle være det ringeste Belob, der for Fremtiden sammesteds kan modtages til Forrentning. I Forbindelse hermed har Kongen endvidere bestemt, at Overformynderne og Bes styrerne af de offentlige Stiftelsers Midler have at søge de mindre Summer, som tilsammen ikke udgiøre fulde 100 Rbdir, anbragte og giorte frugtbringende i en af de af Kongen approberede Sparekasser, indtil de ved nye indkomne Capitaler eller paa anden Maade kunne completteres til 100 Rbdir eller derover, hvorefter sams me, saafremt de ikke ellers kunne blive udlaante mod sædvanlig anordningsmæssig Sikkerhed, blive paa an ordnet Maade at opbyde; og hvis de ei heller ved. Hiælp af saadan Opbydelse kunne anbringes imod lovligt Pant, blive be at indbetale i den Kgl. Kasse, dog at ingen af de enkelte Arvelodder, der samlede udgiøre det ovenmeldte Belob, der modtages, forsaavidt de ei hver for sig udgiøre i det mindste 20 Rbdir. Jøvrigt bor de saaledes i en Sparekasse indsatte Penge ikke derfra uddra-<noinclude><references/></noinclude> q5c00pd3mf393h2vucftdmx4i2krk09 104 105894 405047 403397 2026-04-29T14:55:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405047 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 316||}}</noinclude>Pl. ang. Umynd. og offentl. Stiftels. Midler. 26 Jul. uddrages, førend de paa anden anordnet Maade kunne anvendes. 26 Jul, 27 Jul. 28 Jul. 29 Jul. 5 Aug. Cancellie-Pl. ang. at der, forinden Arsenik fra Apothekerne udsælges til Brug imod skadelige Dyr, bør gives samme en Tilsætning af Rionreg. (Resol. 13 Jul.) p. 120. [C. 2. p. 593]. Det har behaget Kongen at resolvere, at det maa giøres Apothekerne til Pligt, inden de udlevere Ars senik til Brug imod Rotter, Muus eller andre skadelige Dyr, foruden hvad der ellers med Hensyn til Udsalg af Gift er foreskrevet, at iagttage, at der gives samme en Tilsætning af Kionreg, som iforveien maa ved Glødning være betaget sin eiendommelige brankede Lugt. Patent f. Slesvig og Holsteen ang. Udskrivningen af de ifølge Pl. 29 Jan. 1800 af samtlige Marselande til den almindelige Digekasse fremdeles ydende Bidrag. P. 121. (†) Instruction for Susar-Patrouillerne paa Kys sten, udstedt af Chefen for Kystpolitiet i Anledning af Cholera-Sygdommen. Brodtaxt f. Kbhvn. p. 184. pl. ang. Indgreb i det Kbhavns Uni versitet forundte udelukkende Privilegium paa Almanakkens Udgivelse. Cancell. p. 122. [E. T. p. 609]. Gr. Da det er fundet, at de Bestemmelser, som hidtil ere givne til Betryggelse for det Universitetet i Kbhavn forundte udelukkende Privilegium paa at forfyne Kongeriget med Almanakker, ikke i alle Dele svare til deres Hensigt, saa har Kongen, i Overeensstemmelse med det fra Universitetets Side desangaaende yttrede Ønske, fundet for godt at ophæve foranførte Bestemmels fer, og i Stedet derfor befalet, som følger: 1.) Naar nogen giør Indgreb i Universitetets ovennævnte Privis legium,<noinclude><references/></noinclude> rhwu7gni9vpmjp7tpwannxi9qf3x30p 104 105896 405048 402989 2026-04-29T14:55:31Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405048 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 318||}}</noinclude>Pl. ang. Sundheds-Attester. 12 Aug. hold til en for Norge udstedt Kgl. Bekiendtgiørelse af 16 Aug. 20 Jun., bliver fordret, at danske Skibe, forinden dem tilstædes Samqvem med Landet, skulle være forsynede med Sundhedspasse, der for at gielde skulle være udstædte af Magistraten eller Øvrigheden paa de Steder her i Riget, hvorfra Skibet er udgaaet, saa har Cancelliet anmodet Magistraten om, indtil videre, at meddele danske til norske Havne bestemte Skibe Attester om Sundhedstilstanden i Kbhvn og saadanne Attester ville altsaa indtil videre af Magistraten blive meddeelte, hvilke Sundhedsattester dernæst maae forsynes med Paatega ning af det sven norske Consulat. p. 186. Bekg. fra Universitets-Direct. (Resol. 22 Jul.) ang. noiere Bestemmelser for Erlæggelsen af Sonoras ret for private Forelæsninger ved Rbhavns Univerfitet. p. 125. Kongen har resolveret saaledes: 1.) Det ved Unis versitetsfund. 7 Mai 1788 Cap. 1 § 12 anordnede Ho norar for de private Forelæsninger, som holdes af Universitetslærerne, foruden den offentlige Forelæsning, Enhver af disse er pligtig at holde i hvert academis Cursus, skal herefter, i Overeensstemmelse med Fundatsen, betales forud af de Studerende, som melde sig til at here Forelæsningerne. 2.) Dette Honorar er lægges til en Qvæster, som antages og lønnes af Unis versitetslærerne. 3.) Til enhver privat Forelæss ning modtager væftor fra vedkommende Docent en paa denne Forelæsning lydende Liste, paa hvilken de Stu derende, som agte at høre Forelæsningen, have egens hændigt at tegne deres avne, hvorved de til væftor erlægge det fundatsmæssige Honorar, forsaavidt de ikfe af vedkommende Docent ere, efter følgende § 5. fritagne for Honorars Erlæggelse. For det erlagte Honorar har Qvæ<noinclude><references/></noinclude> eg107o0x8l006ifxl49gjm54g9az6a9 104 105897 405049 403398 2026-04-29T14:55:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405049 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||319}}</noinclude>Bekg. ang. Honorar for forelæsninger 3-7 §. Qvestor at meddele den Wedkommende en Qvittering. 16 Aug. 4.) Fiorten Dage efter Forelæsningernes Begyndelse har Qvastor at aflægge Regnskab for de oppebaarne Sums mer, ved at tilbagelevere til vedkommende Docenter de modtagne Lifter og til Enhver at udbetale det ham tilkommende Honorar. 5.) De, som paa Grund af Uformuenbed ønske sig fritagne for at erlægge Honorar, have desangaaende, i det Seneste 8te Dage før Forelæsningernes Begyndelse, at henvende sig til veds kommende Docent med de i Universitetsfundatsen befas lebe Testimonier, da Docenten derefter udsteder et Bes viis, som bliver at forevise Qvestor, naar Vedkom mende hos ham tegne sig paa Forelæsningslisten. 6.) De Docenter, som veb Sygdom eller andet Forfald hindres fra at fuldføre det anmeldte Cursus, ere fors pligtede til, mod det allerede oppebaarne Honorar, at tilendebringe dette i det næstpaafølgende Semester. 7.) Disse Bestemmelser træde i Kraft med det acade. miske Aar, som begynder med 1 Nov. 1831; dog for beholdes vedkommende Docenters Ret til de Stude rende, som allerede have hørt private Forelæsninger, uden derfor at have erlagt det anordnede Honorar. Fr. ang. en treaarig Eftergivelse af 24 Aug. 400,000 Rbdle aarligen af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landskats Beløb af Jerder og Tiender i Danmark. Rentekammer. p. 126. Gr. Da det Tidsrum af 3 Aar, for hvilket Kon gen ved Fr. 29 Aug. 1828 bevilgede Befiddere af Landeiendomme i Danmark en forlænget Eftergivelse af 400,000 Rbd. aarligen af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landsats Beløb af Jorder og Tiender, er udlobet, og da Kongen har fundet Sig bevæget til, endvidere for et lige Tidsrum at tilstaae en lige Lets telfe, Y 2<noinclude><references/></noinclude> oqo8mqchnq9zz1ln5wmegu5453fzktb 104 105898 405050 402992 2026-04-29T14:55:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405050 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 320||}}</noinclude>Fr. ang. treaarig Eftergiv, af Landskatten. 24 Aug. telse, befales følgende: I et Tidsrum af 3 Aar, fra I Jul.at regne, bevilges for ethvert af bemeldte 3 Aar en Eftergivelse af 400,000 Rigsbankdaler af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landsats Beløb af Jorder og Tiender i Danmark, hvilken Eftergivelse skal komme vedkommende dere tilgode paa den Maade og i det Forhold, som ved Fr. 10 Jan. 1823 blev bestemt med hensyn til den da bevilgede treaarige Eftergivelse, dog saaledes, at Eftergivelsen bliver at beregne, ligesom ogsaa den, efter sammes Fradrag, tilbageblivende Deel af Landskatten at erlægge. i henhold til Fr. 6 Febr. 1824, indtil videre med Sebler og Tegn. 26 Aug. 26 Aug. 27 Aug. Raadstue-Pl. at fra Magistraten ville Sundhedss attester blive udstedte, ikke blot for danske, fra Kbhvn til norske Havne bestemte Skibe, men for alle fra Kbhon til norske Havne bestemte Skibe. p. 188. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. en Eftergi velse i 3 Aar af 25 pet. i Skatten af Besiddelse, 17ytte og Brug. p. 128. (+) Gen. Postdirect. Pl. (Resol. 28 Mai) ang. Oprettelsen af et Hoved og Regningsforende Posterpeditions Contoir i Crempe. Kongen har resolveret, at der i Crempe fra I Sept. d. A. maa oprettes et Hoved- og Regningsfo rende Posterpeditions: Contoir for Brev- og Paks Feposten. Overeensstemmelse hermed skulle de til og fra Erempe bestemte Pakkepostsager taperes efter Miles tallet til beboe med Tillæg af 1 Miil. Hvad de til og fra Erempe bestemte Breve angaaer, saa bliver Portoen derfor at erlægge efter følgende Taxt: Taxt<noinclude><references/></noinclude> cw0773c8g89drdi1dwzw27hwucshtno 104 105899 405052 402143 2026-04-29T14:55:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405052 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||321}}</noinclude>Pl. om et Postcont. Oprett. i Crempe. Taxt for et enkelt Brev mellem Erempe og 1831. 27 Aug, K66. Sølv Rof. Solv Khf. Selu Aalborg Aarhuus 29 ufum 10 Prees 22 ßehoe 3 Præstøe 29 Altona 6 Kallundborg 29 Randers 26 Apenrade 13 Kellinghuusen 3 Rendsborg 10 Arensborg 10 Kiel 10 Ribe 19 Assens 19 Siøbenhavn 29 Ringfieding 26 Bogense 22 Kiøge 29 Ringsted 26 Bramsted 3 Kolding 19 Roeskilde 29 Bredsted 13 Korsør 22 Rudkiøbing 26 Burg 16 Lemvig 29 Rødbye 32 Cappeln 13 Lunden 10 Sarkiebing 32 Christiansfeldt 16 Lübeck 13 Segeberg IQ Ebeltoft 29 Låtienborg 13 Skanderborg 26 Eckernførde 10 Lyngbye 29 Skagen 35 Elmshorn 3 Mariager 29 Stive 35 Eutin 13 Mariboe 32 Slagelfe 26 Faaborg 22 Meldorf 6 Slesvig IO Flensborg 13 Middelfart 19 Nakskou Fredericia Frederiksborg 29 Nestved Frederikshavn 32 Neumünster Frederiksstadt 10 Neustadt Glückstadt 19 Sorge 32 Stege 29 Storehedinge 29 6 Stubbekiøbing 29 13 Svendborg 22 26 29 3 Nordborg 16 Sæbye 35 Grenaae 29 Nordtorff 10 Sønderborg 13 Hadersleb 16 Nyborg 22 Thisted 42 Hamborg 10 Nykiobing Tendern 16 Heide 10 paa Falster 29 Tonningen 10 Heiligenhaven 13 Nykiebing i Ulzborg IO Helsingøer 29 Jylland 38 Wandsbed IO Hirschholm 29 Nysted 32 Varde 22 Hiørring 32 Odense 19 Beile 19 Hobroe 29 Oldenborg 13 Viborg 29 Holbek 29 Oldeslohe Holstebroe 29 Pinneberg Horsens 22 Ploen 3 10 Vordingborg 29 6 Wyck 16 13 Eroeskiobing 26 Ved<noinclude><references/></noinclude> oecggr7zdj6o6g8tdzr3etsoi246r4j 104 105900 405054 402993 2026-04-29T14:55:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405054 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 322||}}</noinclude>Pl. om et Postcont. Oprett. i Grempe. 27 Aug. 27 Aug. Web denne Pl. ubgaaer Erempe af den i Brev. posttaxten 28 Mart 1801 § 3 No. 3 anførte Forteg nelse over de Steder, hvortil Breve ikke directe kunne af sendes og betales, og henhører derimod nu til de i bes meldte Taxts SI No. 2 benævnte Steber, hvortil Bres vene ligefrem kunne betales, ligesom og benne Taxt i alle dens øvrige Puncter, forsaavidt samme endnu maatte være gieldende, bliver, tilligemed Brevposttaxten 15 Jul. 1818, udvidet til Erempe. Ligeledes bliver Paks Feposttaxten 23 Febr. 1788 tilligemed alle øvrige for Pakkeposten gieldende Anordninger fra I Sept. d. U. of, at anvende paa Erempe. Fr. for Danmark, ang. Forandringer i Told og Skibsafgivter paa adskillige Varer m. v. P. 129. Kongen har fundet Sig foranlediget til, at ans ordne som følger: 1.) Indførselstolden og Extraafgiften paa Hampefrø, Hampeolie, Hørfrø, Potaske og Vedaske ophæves, uanseet i hvilken Nations Skibe disse Vareartikler maatte indføres. 2.) Transits tolden af Beeg, Fier, uheglet Hamp og Her, Hampes frø, Hampeolie, Hestehaar, Herfee, Husblas, Potaske, Svinebørster, Talg, Tiære, Tougværk, Vedaske og Vor ophæves, ligesom ogsaa den, for disse Varers Oplæggelse paa Transitoplag, bestemte Afgift borts falder. 3.) For Skibe, som fra fremmede Stes der indføre, Beeg, Potaske, Tiære, nedsættes Lastes pengene, for det med disse Varer virkeligen bestuvede Lafterum, til 32 Rbß. rede Sølv pr Commerce. Læst, uden Hensyn til hvorfra og med hvilken Nations Skibe Indførselen seer. 4.) Afgiften af fremmede Skibe, som af Undersaatterne i Kongeriget og Hertugd. Slesvig og Holsteen erhverves til Eiendom, bestemmes til<noinclude><references/></noinclude> 9k5s1dl9dilf2lo7ql0y57g367fgmtr 104 105901 405055 402994 2026-04-29T14:55:57Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405055 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||323}}</noinclude>Fr. ang. Told- og Skibsafgifter 4-5 §. til a pet. af Kiøbesummen eller, hvis Skibet maatte 27 Aug. være erhvervet paa anden Maade end ved Kieb, af den paa Skibet ansatte Tarationsværdie, naar saadanne Skibe ere byggede af Fyrretræe, og ere 50 Commerces Læster drægtige eller derover. 5.) I Følge disse forandrebe Bestemmelser, bliver Fr. 14 Apr. d. A., angaaende Indførselstoldens og Extraafgiftens Ophævelse for adskillige Vareartikler m. v., herved sat ud af Kraft. (+) Fr. for Slesvig og Holsteen af samme Indhold. 27 Aug. Pl. for Slesvig og Holfteen, hvorved Udforses 27 Aug. len af Klude til fremmede Steder indtil videre forbydes. p. 131. Cancellie-Pl. ang. en Udvidelse af Kyst 30 Aug. politiets District. p. 132. Ifølge Kongens Befaling bekiendtgiores, at bet Chefen for Kystpolitiet hidtil underlagte Kystpolitie. District fra Lynæs langs den nordlige og østlige Kyst af Sielland indtil henimod Præstøe skal udvides derfra til Kallehauge. Pl., hvorved Brandcontingentet til den 31 Aug. almindelige Brandforfikkring for Riobstæderne i Dans mark nedsættes til 15 B. Tegn pr 100 Rbd. Sølv. Cancell. p. 132. [E. I. p. 697]. Gr. Ligesom der ved Pl. 5 Sept. 1827 er tils staaet Eierne af de i Kiøbstædernes almindelige Brands forsikring assurerede Bygninger nogen Lettelse i det aarlige Brandcontingent, saaledes er og Brandforsik kringens Tilstand siden vedbleven at forbedre fig i den Grad, at en betydeligere Lettelse nu kan forundes, og Indretningen dog beholde Midler til, selv under mulig indtreffende særdeles Uheld, at kunne afholde de den paaliggende Branderstatninger, uden at de Vedkommen 24 De<noinclude><references/></noinclude> 88ri8pqnphevy17h3iqwk0ak1y5drv3 104 105902 405056 402995 2026-04-29T14:56:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405056 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 324||}}</noinclude>324Pl. ang. Brandcontingent. for Kiøbstæderne. 31 Aug. de atter besværes med forøgede Tilskud, hvorimod der endog bliver grundet Haab tilbage om, at den, efter nogle Wars Forløb, vil have faaet saadan Fremvært, at en yderligere Nedsættelse i Brandcontingentet kan bevilges. Derfor befales: At det ved Pl. 5 Sept. 1827 for de forsikkrede Kiøbstædbygninger fastsatte aar lige Brandcontingent 20 ß. Repræsentativer pr 100 Nod. Saly Forsikkringssum, nedsættes fra I Det. 1831 til 15 B. Repræfentativer pr 100 Rbd. Solv, hvoraf det Halve skal være forfaldet til førstkommende I Oct., og saaledes herefter til hvert Wars 1 Det., beregnet af Fors sikkringssummerne den 30 Sept. næstforhen, og den anden halve Deel til hver 1 Apr., beregnet af Forsik kringssummerne den 31 Marts næstforhen. 31 Aug. 6 Sept. 7 Sept. 16 Sept. Brodtaxt f. Kbhvn. p. 189. Canc. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Tilveies bringelsen af de Tarepenge, som skulle gives vandrende Haandværkssvende i Overeensstemmelse med Fr. 16 Febr. 1830 § 19. P. 134. Pt. f. Slesvig og Holsteen ang. Udskrivningen af Magazin-Korn, Soe og Salm f. 1832 m. v. p. 135. Pl. for Danmark, betreffende Qvarantaine: Tis den for Skibe, Varer og Personer, der soeværts ankomme fra et af Cholera smittet eller derfor mistænkt Sted (*). Cancell. p. 137. Gr. Da det er Kongen foredraget, at der i flere Henseender er opstaaet Tvivl om, hvorvidt de i Fr. 8 Febr. 1805 foreskrevne Bestemmelser angaaende Losa nings og Rensnings- samt Observations: Qvarantaine ere anvendelige med Hensyn til den Qvarantaine, som den i adskillige europæiske Lande herskende asiatiske Cholera foranlediger, vil Kongen, for i saa Henseende at () Ophævet v. Pl. 14 Nov. 1831. fores<noinclude><references/></noinclude> r3lpjw9ekswf163lt80srjrbiy4xidy 104 105903 405057 402996 2026-04-29T14:56:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405057 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||325}}</noinclude>pl. ang. Qvarantaine-Tiden. forebygge al Uvished, have fastsat som følger: Det skal 16 Sept. med hensyn til den ved bemeldte Cholera foranledigede Qvarantaine have sit Forblivende ved de i Fr. 8 Febr. 1805 givne Forskrifter saavel om Losningss og Renss nings fom angaaende Observations: Quarantaine, dog at Qvarantaines Tiden for Skibe, Varer og Persos ner, som sveværts ankomme til Danmark fra noget af Cholera smittet eller derfor mistænkt Sted, forsaavidt den sidstnævnte varantaine angaaer, maa, i henhold fil Bestemmelserne i §§ 1 og 2 af Fr. 19 Jun. d. A., fastsættes til 20 Dage, naar Skibene, Varerne og Pers fonerne komme fra et smittet Sted, og til 10 Dage, naar de komme fra et for Cholera mistænkt Sted, og ere forsynede med de fornødne Sundheds Attester; og bør den Tid, Skibet har været paa Søen, ikke med Hensyn til de saaledes anordnede Qvarantaine - Tider tages i Betragtning. (+) Pat. for Slesvig og Holsteen ang. samme 16 Sept. Gienstand. Naadstue. Pl., hvorved Magistraten bekiendtgier 19 Sept. et af Generalpostdirectionen den 13 Sept. udstedt Girs culaire til de kg! Postcontoirer af Indhold: at alle til Udlandet bestemte Penge-Breve og andre pakkepostsager skulle indtil videre ved Afsendelsen være forsynede med Sundheds Attester, hvilke tillige skulle være un derskrevne af en beskikket Læge, og være bekræftede med dennes Embedssegt, og maa det i Særdeleshed ved Forsendelsen af Pakkepostsager, som ere bestemte til Kongerigerne Sachsen og Bayern, eller som skulle pasfere giennem de Bayerske Stater, noie paasees, at der i saadanne Sundheds Passe findes angivet Qvantites ten og Svaliteten af enhver Slags Forsendelse, Antallet af de forfendende Collis, om og hvorledes de ere indpakkede, og hvorfra de oprindeligen ere fomne, liges 5 som<noinclude><references/></noinclude> k0tq3jj6tu5q60p9hz58rsaw0crq015 104 105904 405058 404045 2026-04-29T14:57:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405058 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 326||}}</noinclude>Pl. ang. Sundheds-Attester. 19 Sept. som det desuden deri maa bemærkes at de skulle forsendes med Posten. Ved til neiagtigste Efterlevelse og Jagttagelse at tilkiendegive det Kgl. Postcontoir Forans førte, paalægges det tillige samme at giøre de Reisende, som lade sig indskrive til at følge med Posten og som agte at reise til udlandet, opmærksomme paa, at de, for at kunne fortsætte deres Reise videre fra Hamborg, maae forsyne sig med Sundheds-Pasfe, hvilke ligeledes tillige skulle være underskrevne af en beskikket Læge og være bekræftede med dennes Embedsfegl, og hvoraf det, foruden de almindelige Unmærkninger om de Reisendes Navn, Stand og Signalement, maa kunne sees, hvorfra den Reisende kommer og hvorhen han reiser, saa. velsom ab hvilken Vei han er sindet at betræde de Kgl. Sachsiske Stater, ligesom der iøvrigt og i faadanne Passe maa være angivet det Steds Sundheds-Tilstand, med Hensyn til Cholera Epidemien, hvorfra han kommer, samt endeligen være bemærket, hvoraf den Reisendes Bagage bestaaer og hvorledes samme er indpakket. 20 Sept. 20 Sept. 20 Sept. p. 191. Rentekammer-Pl. (Resol. 7 Sept.) at Kons gen har resolveret saaledes: Det skal være Enhver, som enten i Danmark eller i Hertugdømmene har underkastet sig den for Landmaalere befalede ramen og derefter bar erholdt Bestalling som Landmaaler, tilladt retsgpl. digen at foretage Opmaalingsforretninger og at ledfage disse med fornødne Korter og Beregninger, uden Hensyn til, om de Eiendomme, der opmaales, ere bes liggende i Danmark eller i Hertugdommene. p. 139. (†) Rentek. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. samme Gienstand. Pl. ang. Qvartalscoursen for Oct., 27ov. og Dec. p. 138. Ligelydende med Pl. 20 Mart. 1830 og følgende Pl. om denne Gienstand. Bekg.<noinclude><references/></noinclude> 7ybihko8ucflipqpgxubte737c5gv56 104 105905 405060 402998 2026-04-29T14:57:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405060 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||327}}</noinclude>Bekg. ang. Hundetegn. Bekg. fra Politiet ang. Indløsning af de anord- 23 Sept. nebe Tegn for Hunde. p. 200. Gen. Postdirect. Pl. om Vognmandstarten for 27 Sept. Oct., Nov. og Dec. (Resol. 23 Sept.). Kongen har bes stemt Vognmandstarten for Danmark for næftfølgende Oct., 27ov. og Dec. saaledes: for et Par Forspandsheste eller stemplet Postvogn med 2 Heste 5 Mk. 4 St. Solv pr. Miil og for en mindre Vogn med 2 Heste, eller enkelt Hest til Estafette eller Forspand. 4 Mk. 4. St. Sølv pr. Miil; dog for Ringkiobing Amt respective 5. Mt. 4 St. og 4 Mk. 8 Sølv pr. Miil. Gen. Toldkammer-Pl. indeholdende Tillæg 12 Oct. og nærmere Bestemmelser ved Told- og Consumtionss Anordningerne. p. 140. Følgende af Kongen befalede Foranbringer i og nærmere Bestemmelser ved Tolds og Consumtions Ans ordningerne bekiendtgiøres: Til Toldfr. 1 Febr. 1797: Til § 205 09 Pl. 30 Jul. 1828: Forinden Øvrighederne ved offentlig Kund. giørelse bestemme Grændsen for det i bemeldte Placat omhandlede District omkring Kiebstæderne, have de om denne Grændse at conferere med vedkommende Steds Consumtions Overopsyn og at indhente Toldkammerets Approbation. Glasvarer: Sennepsglas Til S. 361. Indf. Told. Rbd. §. 1 Pd. 8 Maar de indeholde Sennep, fortoldes denne særskilt. Sylteglas fortoldes som Flasker Svalrav (Spermaceti). I Pd. 8 Til § 363. For Sennep i Glas tilstaaes en Thara af 50 pet. Til<noinclude><references/></noinclude> lxjudjz1ujsi401gmsxvqmhajp2033s 104 105907 405061 402147 2026-04-29T14:57:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405061 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||329}}</noinclude>Pl. ang. Confulat-Beviser. mark i det Mindste i 8 Dage, samt at de Emballager 12 Oct. eller Foustager, hvori de findes, der ere blevne aabnede, da de Baade og Fartsier, der mangle saadanne Beviser skulle, om de end medbringe Sundhedsattester, henvis ses til en ordentlig Qvarantaineplads, for der at bes handles, som om de fom fra smittet eller mistænkt Sted. Departementet har ligeledes underrettet Cancelliet om, at fornævnte Qvarantaine Commission under 26 Sept. har anordnet den snarest mulige Anlæggelse af en vas rantaineanstalt i Helsingborg for de fra smittede eller mistænkte Steder kommende Reisende. p. 192. dat (†) Instruction for Kystbevogtningen i Kystpolitie 17 Oct. Districterne, udstædt af Chefen f. Kystpolitiet i Anled ning af Cholera-Sygdommen. (+) Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Salget af 17 Oct+ Arsenik. Pat. for Slesvig og Holsteen ang. hvorledes der 18 Oct. skal forholdes ved Mandskabets udeblivelse fra de aarlige Vaabenovelser og naar det ellers indkaldes til Regimenterne og Corpserne. p. 142. Pl. f. Danmark, ang. Qvarantaine Tiden med 22 Oct. Hensyn til Losnings- og Rensnings- Qvarantaine for Skibe, som med giftfængende Varer ankomme her til Riget fra noget af Cholera fmittet eller derfor mis. tænkt Sted. (*) Cancell. p. 146. Gr. Ligesom Kongen ved Pl. 16 Sept., forsaa vidt Observations Qvarantainen angaaer, har bestemt Qvarantaine-Tiden for Skibe, Varer og Personer, som soeværts ankomme fra noget af Cholera fmittet eller derfor mistænkt Sted, saaledes vil Kongen endvidere, med Hensyn til den Tid, hvori Skibe med giftfængende Varer, der fra flige Steder ankomme til nogen dansk Havn (*) Ophævet ved Pl. 14 Nov. 1831.<noinclude><references/></noinclude> eigdn99u9vhhssrl05lwfxrzz1xarty 104 105908 405063 403000 2026-04-29T14:57:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405063 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 330||}}</noinclude>PL. ang. Dvarantaine-Tiden, 22 Oct. Havn, fulle ligge i Losnings- og Rensnings-varan. taine, have fastsat som følger: Naar et Skib, der har giftfængende Vare inden Borde, ankommer her til Ris get fra noget af Cholera fmittet eller derfor mistænkt Sted, skal samme underkastes Losnings. og Renss nings. Qvarantaine i 20 Dage, at regne fra den Dag af, da de sidste giftfængende Varer ere bragte ud af Skia bet. Dog bliver denne Qvarantaine at forlænge faas ledes, at den paa ny begynder forfra, faafremt der uns der Qvarantainen skulde vise sig noget Tilfælde, som med Grund kan befrygtes at være Cholera, hvilken fors nyebe Qvarantaine i saa Fald bliver at regne fra den Dag af, da den Person, hos hvem et sligt Tilfælde har viist sig, er bragt fra Skibet, eller qvarantainemæssis gen adskilt fra det øvrige Mandskab. 22 Oct. 24 Oct. 3 (†) Pat. f. Slesvig og Holsteen om samme Gienstand. 19×1 Raadstue-Pl. hvorved bekiendtgiores Cancell. Skriv. af 22 Oct. af følgende Indhold: Det Kgl. Departement for de udenlandske Sager har meddeelt Cancelliet, at den Kgl. Norske Regierings Marine Departement d. 13 Sept. bar anordnet saaledes: 1) Resolutionen af 20 Jun. d. A., der ved Cancelliets Circul. Skrivelse af 11 Aug. er meddeelt Kbnhavns Magistrat (*), forans dres og forklares derhen, at alle Fartøier, som ankoms me til Norge fra de danske Ger, der grændse til Østers søen, Øresund og Betterne, samt fra Østkysten af det dans ske Fastland sondenfor Ebeltoft, sulle, naar de ikke faas vel fra Affeilingsstedet, som fra de øvrige Steder og Havne paa bemeldte Øer og Fastland, med hvilke de paa Reis sen have havt Communication, ere forsynede med tilbørlige Sundhedsbeviser, udfærdigede af Stedets Øvrigs hed (*) See Raadstue:Pl. 26 Aug..<noinclude><references/></noinclude> q8muqubvbmnpo6udjowpt10p20vxjkw 104 105909 405064 403400 2026-04-29T14:57:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405064 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||331}}</noinclude>Pl. ang. Observations-varantaine 1-2 §. hed eller Sundhedscommission og attesterede af vedkoms 24 Oct. mende Svensk Norske Consul eller Viceconful, eller hvor saadanne ei ere ansatte, af en anden fremmed Nas tions derværende Consul eller Viceconsul, underkastes 6 Dages Observations Qvarantaine, forsaavidt Qvarantaine Bestyrelsen paa Ankomststedet ei efter ans stillet noiere Undersøgelse, for Sikkerheds Skyld, maatte anfee det nødvendigt, at anvende strengere Forsigtighedsregler; og 2) at alle fra Svenske Savne indenfor Dres fund ankommende Fartøier ligeledes skulle underkastes 6 Dages Observations Qvarantaine, forsaavidt de ikke fra Afseilingsstedet og øvrige ovennævnte Havne, saa vel i Sverrig, som i Danmark, hvormed de under Reis fen have havt Communication, medbringe behorige Sundhedsbeviser, hvilke, hvad de danske Havne ans gaaer, skulle være udfærdigede paa ovenmeldte Maade, men, hvad Havne i Sverrig betræffer, enten af Stedets Magistrat eller varantaine-Bestyrelse. p. 194. Raadstues Pl. hvorved bekiendtgieres Kongens Res 26 Oct. fer. til Cancelliet af 24 Oct. hvorved befales: 1) at al Overførsel af Reisende eller Gods fra de, som mistænkte erklærede holsteenske Havne til Lolland, Falster, Moen og Sielland i saadanne Fartøier, paa hvilke den anordnede Qvarantaine ikke kan holdes, blot bør free til 27ysted eller i det høieste til Rodbye, saafremt Amts manden over Lolland og Falster skulde forøvrigt finde, at den for Vedligeholdelsen af en aldeles uundgaaelig Forbindelse ikke ogsaa her paa saadanne Fartøier kunde ganske hemmes. 2) Naar den ommeldte Samfærsel vedligeholdes paa den ovenanførte Maade, har Amtmans den ved Qvarantaine. Commissionerne paa de respective Steder at drage Omsorg for, at der ufortovet paa den mindst bekostelige Maade træffes Anstalt til Contumaz Indretninger, hvori de Folk og det Gods, som ellers efter<noinclude><references/></noinclude> 90naa8pviwij3r86z4vidkqt5oni9t6 104 105910 405065 403002 2026-04-29T14:57:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405065 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 332||}}</noinclude>832 Pl. ang. Contumaz-Indretninger 2-3 §. 26 Oct. efter Anordningerne skulde udholde Qvarantaine i de 26 Oct. Fartøier, hvormed de vare ankomme, kunde underkastes samme, og overlades det til Amtmanden som det mindst bekostelige at vælge enten det kan skee paa Land ved at leie dertil beqvemme Huse eller ved at fragte et Skib til i saadant Diemed at henlægges ved Landingsstedet; 3) at en lige Bestemmelse som under No I er anført bør tages for Fyen, dog med den Forandring, at vedkommende Amtmand har at afgiøre, hvilke Steder der blive at udvælge hvortil Overførsel af det nævnte Slags alene kuns de blive at tilstæde, og have Amtmændene i Fyen da paa disse Steder at træffe samme Foranstaltning, som under No. 2 er anført for Nysted og i al Fald for Rodbye. P. 195. Pl. ang. nogle nærmere Bestemmelser med Hensyn til Bortfæstelsen af beneficeret Bønders gods. Cancell. p. 148. [E. Z. p. 833]. da Gr. Ligesom Kongen, ved Rescr. 19 Mai 1809, de der paabod det beneficerede fæsteledige Godses successive Salg, blandt andet havde tilsigtet at tilveiebringe en Anvendelse af hiint Gods, der gav de forskiellige efter hinanden følgende Beneficiarier den bedste og ligeligst fordeelte Indtægt af samme, saa har Kongen, efter at Han, i Betragtning af det Tab, som Salget af saadant Gods, under forandrede Priser paa Jordeiendomme, kunde foraarsage, ved Rescr. 31 Jul. 1822, har ophævet hiin Befaling, været betænkt paa at see det foranførte Diemed paa anden Maade opnaaet; i hvilken Henseende befales: 1.) De Embedsmænd, til hvis Embeder Bøndergods er henlagt, maae herefter ikke bortfæste, eller, forsaavidt Bortfæstning ikke efter Lovgivningen er nødvendig, bortleie dette paa længere Tid, end deres Embedstid, uden erhvervet Approbation paa de Vile kaar, hvorunder saadan Overdragelse skal foregaae. 2.) Foran<noinclude><references/></noinclude> jygsicvoyt8crhbgjf1wj0h2y5bhyrh 104 105911 405066 403003 2026-04-29T14:57:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405066 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||333}}</noinclude>Pl. ang. Bortfæstelsen af Bøndergods 2-5 §. 3.) 2.) Foranmeldte Approbation fal, med Hensyn til det 26 Oct, Bøndergods, der pro officio er tillagt geistlige Embe der, stedse ansøges hos Cancelliet, naar den Jordeien. dom, som skal overlades, udgior en Lønde Hartkorn eller derover. Men i mod at Fald skal vedkommende Amtmand og Provst være bemyndiget til at meddele Approbationen, dog med Undtagelse af det Tilfælde, at fligt mindre Jordegods er beneficeret til en Bispestoel, hvilket kan bortfestes eller bortleies under de Wilkaar, hvorom Stiftamtmanden er enig med Biskoppen. Til Bortfæstelse eller Bortleielse af det Bøndergods, der er henlagt til andre Embedsmænd, skal altid haves Approbation af vedkommende Collegium. 4.) Den Indfæstningssum, som erholdes af beneficeret Gods, skal, med Fradrag af en fierde Deel, som det tillades Beneficiarius selv at beholde, anvendes til Fordeel for Embedet, og udsættes blandt de offentlige Stiftelsers Midler, faafremt ikke en anden for Embedet fordeelagtigere Anvendelse frembyder sig, f. Er. til at indfrie den paa Embedsgodset og de samme tillagte Tiender hvilende Bankhæftelse, forsaavidt samme efter Anerdningerne kan indfries, eller til Nedsættelse af Præstegaardenes Løsningssum, til hvilket sidste dog hver Gang udfordres Kongens egen Resolution. Imidlertid skulle de, som for Tiden ere i de Embeder, hvortil Beneficiargods er henlagt, beholde den hele Indfæstning, som efter de paa den oven foreskrevne Maade approberede Fæstevilkaar kan faaes, og saaledes den foranførte Indskrænkning kun være anvendelig paa de tilkommende Beneficia. rier. 5.) Foranførte Bestemmelser skulle ikke gielde for det Beneficiargods, som efter sin Natur er bestemt til at drives af vedkommende Embedemand selv, men hvis det i et enkelt Tilfælde fulde være fornødent at bortleie eller bortforpagte saadant Gods saaledes, at Ef* XX Deel. 3 ****<noinclude><references/></noinclude> 9d3k4igsk4k7nd1y14iy6m2ilzgnp4y 104 105912 405067 403004 2026-04-29T14:57:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405067 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 334||}}</noinclude>Pl. ang. Bortfæstelsen af Bøndergods 5 §. 26 Oct. termanden derved skal forbindes, bør dertil stedse søges Tilladelse i vedkommende Collegium; hvorhos det dog. med hensyn til de egentlige Præstegaards-Jorder i eet og alt vil forblive ved Pl. 19 Mart. 1812. 27 Oct, Cancell. Pl. (Resol. 24 Oct.) at Kongen har, med særdeles Hensyn til de militaire Commandoer, fom for nærværende Tid afgives for Qvarantaine. Tils synets Skyld, befalet, at Fr. 9 mai 1806 skal i Fors bindelse med Pl. 14 Oct. 1809 indtil videre sættes fuldstændigen i Kraft for alle cantonnerende og mars scherende Tropper, saavel i Danmark, som i Slesvig og Holsteen. p. 150 (*). 28 Oct. Pol. Pl. om Anmeldelse af Tyendes Tienestestifte til Nov. Skiftetid. p. 201. 31 Det. 8 Nov. (+) Bekg.fra Chefen f.Kystpolitiet hvorved Beboerne paa Kysterne og i Nærheden af samme opfordres til at yde de i Anledning af Cholera-Sygdommen udsatte Poster og Patrouiller fornoden Bistand, samt efter Reqvi tion at skaffe ridende Sognebud til Befordring af Meldinger. Cancellie-Pl. (Resol. 26 Oct.) ang. at For retningerne vedkommende Brandforsikkringen i Rbhavns Forstæder og paa dens øvrige udenbyes Grunde maae underlægges Branddirectoriatet paa gamle Rb. havns Amt. p. 151 [E. 3. p. 865]. Kongen har resolveret: Ut de Branddirecteurerne med Hensyn til Brandforsikringen, efter Fr. 26 Mart. 1800 og senere Bestemmelser, paaliggende Forretninger fulle, forsaavidt Kbhavns Forstæder og øvrige bes byggede Grunde udenfor Portene angaaer, henlægges under Branddirectoriatet paa gamle Kiøbenhavns Amt.. De Forretninger, som i Henseende til Brandforfikkringen paa Landet ere paalagte Amtmanden, blive for Resten (*) Jvfr. Resol. 19 Nov. 1851 (C. T. p. 901 jvfr. p. 918). i<noinclude><references/></noinclude> im5obwzgmqz0qdarucgpa68em8t8dzi 104 105913 405068 403005 2026-04-29T14:57:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405068 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||335}}</noinclude>Pl. om Brandforfikk. i Kbhons Forstæder. i bemeldte Forstæder og de øvrige fornævnte bebyggede 8 Nov. Grunde fremdeles at udføre af Stadens Magistrat, til hvem altsaa de befalede Beregninger over Brandcon tingentet blive at indsende, ligesom Magistraten og fors anstalter Contingentet opkrævet paa den hidtil sædvanlige Maade. Endvidere har Kongen befalet, at der aarligen af Magistraten skal udnævnes tvende bygningskyndige Mænd til at foretage de paa det fornævnte Territorium med Hensyn til Brandassurance forefaldende Tarationer, imod derfor at nyde den ved det approberede Reg- Lement for Kbhavn bestemte Betaling; samt at Brands directeuren for hvert Sted, som taxeres til Brandfors fikkring, maa, for at overvære Tarationen og føre den i Pennen, samt iagttage hvad der ellers ved slig Leilighed er Branddirecteuren paalagt, nyde 1 Gang saa meget som det, der saaledes er tillagt een af Tarations. mændene; hvorimod ingen Befordring eller Befor drings Godtgiørelse bliver at præstere enten til Branddirecteuren eller til Taxationsmændene. (+) Forholdsregler f. Districtscommissionerne i 8 Nov. Rbhon, som organiseres i Unledning Cholera morbus. Udstædte af Chefen f. Kbhvns Politie. Pl. som indeholder nærmere Bestemmelser 14 Nov. fer Qvarantaine-Tiderne i de Tilfælde, hvor Qvarans tainen foranlediges ved den for Tiden i adskillige euros pæiske Lande herskende Cholera Sygdom (*). Cancell. p. 152. Gr. Ligesom Kongen, ved Pl. 16 Sept. og 22 Octbr., har, med hensyn til den paa adskillige Steder i Europa herskende Cholera - Sygdom, giort saadanne Forandringer og nærmere Bestemmelser i de ved Fr. 8 febr. 1805 paabudne Qvarantaine Tider, som efter 32 (*) Jvfr. Rescr. 2 Dec, 1831 [C. T. p. 915]. Om:<noinclude><references/></noinclude> 0i1q00tvt7mkx1rvtjkpglxdapd2odc 104 105914 405069 403006 2026-04-29T14:57:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405069 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 336||}}</noinclude>Pl. ang. Bestemm. f.Quarant. Tiderne 1-2§. 14 Nov. Omstændighederne og de den Zib giorte Erfaringer om 14 Nov. 15 Nov. Sygdommens Natur, anfaaes tilraadelige, saaledes har Kongen og nu fundet Sig befoiet til at forforte den vedførstnævnte Placat fastsatte Tid for Observations-vas rantainen, forsaavidt de Ekibe, Barer og Personer ans gaaer, fom femme fra et for bemeldte Sygdom mis. tænkt Sted. Kongen har derhos anfeet det hensigts mæssigt, at samle alle de Bestemmelser, som skulle være gieldende for Qvarantaine - Tiderne i de Tilfælde, hvor Qvarantainen foranlediges af Cholera - Sygdommen, saa at nærværende Anordning skal træde i Stedet for begge ovennævnte Placater. Thi befales: 1.) Naar Observations Qvarantaine skal afholdes i Anledning af Cholera-Sygdommen, bliver Tiden 5 Dage for Skibe, Barer og Personer, der soeverts ankomme fra noget for bemeldte Sygdom mistænkt Sted, men 20 Dage, saafremt de komme fra et af Sygdommen smittet Sted. 2.) Naar Losnings- og Rensnings-Qva rantaine, efter Bestemmelserne i Fr. 8 Febr. 1805, er fornøden, skal samme derimod stedse vare 20 Dage, at regne fra den Dag af, da de sidste giftfængende Varer ere bragte ud af Skibet. Og bliver denne Qvarantaine at forlange saaledes, at den paa ny begynder forfra, saafremt der under Qvarantainen skulde vise sig noget Tilfælde, som med Grund kan befrygtes at være Cholera, hvilken fornyede Qvarantaine i saa Fald bliver at regne fra den Dag af, da den Person, hos hvem et sligt Tilfælde har viist fig, er bragt fra Skibet, eller qvarantainemæssigen adskilt fra det ovrige Mandskab. (†) Pat. for Slesvig og Holsteen om samme Gienstand. Cancellie-Pl. (Resol. 9 Nov.) om en fremtidig forboielse i Underholdningspenge for Gieldsfanger i Vinter-Galvaaret. p. 154 [E. I. p. 871]. Kons<noinclude><references/></noinclude> 4x9pq6xy9yt8vxs06mywljqqqmpkyfp 104 105915 405070 403007 2026-04-29T14:58:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405070 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||337}}</noinclude>Pl. om Forh. i Underholdningsp. f. Gieldsf. Kongen har resolveret, at de ved Pl. 28 Sept. 1813 15 Nov. (Resol. 25 Sept) anordnede Underboldningspenge for Gieldsfanger i Danmark fulle forboies ved et Tillæg af 24 Skilling Solv ugentlig i de fer Maaneder: Det., Nov., Dec., Jan., Febr. og Mart.; hvorimod det for de øvrige 6 Maaneder haver sit Forblivende ved ovennævnte Resolution. Dog skal bemeldte Forboielse, der iøvrigt træder i Kraft med denne Resolutions Kunds giørelse, ikke, med Hensyn til de for Tiden arresterede Skyldnere, medføre den Virkning, som Anordningerne forbinde med de befalede Underholdningspenges Udeblivelse, førend en uge efter at vedkommende Arrestres qvirent, ved Kongens Fogeds Foranstaltning, er bleven underrettet om Forhøielsen. Cancell. Pat. f. Slesvig og Holfteen ang. Jagttas 22 Nov. gelsen af den gl. Kasses Rettigbeder ved Concurser med Hensyn til resterende berskabelige Afgifter. p. 155. Fr., som nærmere bestemmer Retsforhol- 25 Nov. det mellem en Forpagter eller Leietager af en Jordeiendom paa den ene, og Riober eller Panthaver paa den anden Side. Cancell. p. 156 [E. I. p. 881]. Da Kongen har erfaret, at det, uagtet de Regler, som Fr. 4 Dec. 1795, med særdeles Hensyn til Leies Contracter om Beboelse af Huus og Gaard, har fores skrevet for at afværge de Trætter mellem Leietagere paa den ene og Panthavere eller Kiøbere paa den anden Side, hvortil ulige Fortolkning over Loven forhen gav Anleds ning, dog hidtil er anfeet tvivlsomt, i hvilket Dinfang Forpagtnings- og Leie Contracter angaaende Jordeiens domme kunne uden Tinglysning giøres gieldende mod lovlig tinglyste Skieder og Behæftelsesbreve, naar de komme i Strid med hinanden, saa har Kongen besluttet for Fremtiden at ophæve disse Tvivl ved faste og efter Fors 33<noinclude><references/></noinclude> nlfed51hz2q24gq7kecxbz7cb9qngbm 104 105916 405074 403008 2026-04-29T17:25:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405074 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 338||}}</noinclude>Fr. ang. Forpagtnings- Contracter 1-2 §. 25 Nov. Forholdenes Natur afpassede, men iøvrigt med Analo. gien af den forannævnte Fr. overeensstemmende, Lovbestemmelser. Derfor befales: 1.) Forpagtnings. og Leies Contracter angaaende Jordeiendomme bør for Fremtiden, til fuldkommen Betryggelse for den Besiddelses: og Benyttelses-Ret, som samme, mod de fastfatte aarlige Afgifters Erlæggelse og andre contractmæss fige Pligters Opfyldelse, hiemle Forpagteren eller Leies tageren, liig andre Behæftelses Dokumenter, læses til det Ting, hvorunder Eiendommen henhører, og da kan foranførte Rettighed i ingen Henseende svækkes ved nos gen senere Afhændelse eller Forhæftelse; hvorimod Fors pagtnings. eller Leie-Contracten ikke kan giøres gieldende mob lovgyldige Adkomstbreve, der ere ældre end slig Contracts Tinglæsning, og ei heller mod lovlig erhver vede ældre Panterettigheder, forsaavidt disse ikke kunne fplbestgieres, naar faadan Contract bliver i Kraft. Dog skal Forpagteren eller Leieren, naar han, som følge heraf, haver at vige for en Panthaver eller nye Eier, ikke være pligtig at fratræde Liendommen førend til I Mai, efter at han lovlig er blevet opsagt i det seneste St. Hansdag det næstforegaaende Nar, med mindre han, ifølge selve Contractens Indhold, er pligtig at fratræde tidligere eller med kortere Varsel. Det følger iøvrigt af fig selv, at de ovennævnte Contracter, endog uden Tinglys. ning, blive i beres fulde Kraft, forsaavidt de ei komme i Strid med de Rettigheder, som tvedie Mand ved lovgyldige Udkomst eller Behæftelses-Breve har erhvervet sig. 2.) Hvad de allerede oprettede Forpagtnings- eller Leie: Contracter om Jordeiendomme angaaer, da skal denne Anordning, naar Forpagteren eller Leietageren lader Contracten tinglæse inden 1 Mai 1832, ikke være ham til Hinder i at faae fine formeentlige Rettigheder, i Til. fælde af Collision med tredie Mands Eiendoms. Adkoms fter<noinclude><references/></noinclude> j8sdjs5tgurc9x4a0nzpyrcyvoauj5y 104 105917 405075 403009 2026-04-29T17:25:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405075 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||339}}</noinclude>Fr. ang. Forpagtnings- Contracter 2-3 §. fter eller Panterettigheder, afgiorte efter de bidtil giel. 25 Nov. dende Love, men Domstolene have i eet og alt at paas kiende de i den Henseende opstaaende Tvistigheder saa ledes som de efter bemeldte Love finde det ret og forsvar ligt, uden at nærværende Unordn. skal kunne paaberaa bes til Styrke enten for den ene eller anden af Parternes Paastande. Forsommer Forpagteren eller Leieren inden fornævnte Tibsfrist at lade sin Contract tinglase, saa bliver denne Anordn. gieldende til Fordeel for enhver tres die Mand, som, forend Forpagtnings- eller Leie: Contractens Tinglæsning omsider iværksættes, har erhvervet Eiendoms: Adkomst eller Panterettighed over den paagiels dende Eiendom. 3.) Denne Anordn. skal ikke have Anvendelse paa Fæstegods, i Henseende til hvilket det i eet og alt skal have sit Forblivende ved de hidtil gieldende Anordninger; dog bliver der, naar en Selveier- eller Arvefæstegaard bortfæstes, med samme at forholde efter nærværende Anordning. Cancell. Pat. for Hotsteen, hvorved nogle af den 6 Dec. tydske Forbundsforsamling tagne Beslutninger ang. Misbrug af Pressen bringes til offentlig Kundskab. p. 159. Pl. for Danmark, ang. en midlertidig 10 Dec. Forboielse af Indførselstolden for Jern-Støbegods. Gen. Toldkammer, og Comm. Coll. p. 160. Kongen har fundet Sig foranlediget til at bestem me, at Indførselstolden for Jern: Stobegods: saafom Gryder, Kakkelovne, Kugler, Plader &c. fal, i 3 Aar, fra 1 Jan. 1832 af at regne, erlægges med 3 Rbdir 12 ß. Sølvment pr. 100 Pd. (+) Pl. for Slesvig og Holsteen af samme Inb: 10 Dec. hold. 34 Regt.<noinclude><references/></noinclude> elsawenyo67hukhr532p54fzwnr1yol 104 105918 405077 403011 2026-04-29T17:25:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405077 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 340||}}</noinclude>Regl. f. Afb. afd. ny Veil. imell. Kiel og Alt. 13 Def. 14 Dec. 19 Dec. 20 Dec. Reglem. for Afbenyttelsen af den ny Veilinie imels lem Riel og Altona. p. 161. Pl. hvorved det tilstedes at forsikkre Landbygninger med Undtagelse af disses udvendige Mure. Cancell. p. 172 [E. I. p. 953]. Gr. For at lette Optagelsen i Brandforsikkringen for visse Landbygninger, har Kongen fundet for godt at byde som følger: 1.) Det skal, uagtet Bestemmel ferne i Brandforfikkrings Anordn. for Landet 29 Febr. 1793, være bemeldte Forsikkring tilladt, paa vedkommende Eiers Forlangende, at forfikkre Landbygninger med Undtagelse af sammes udvendige Mure, saales bes, at disse staae paa Eierens egen Risico, og Assurans cen dog erstatter den hele Brandskabe, som maatte tilstøde Bygningens øvrige Dele, forsaavidt disse ere forsikkrede til den fulde Værdie, der lovligen er fat paa samme, afsondrede fra Murene. 2.) Dog haver Eieren, naar han ønsker saadan Forsikkringsmaade anvendt paa en forhen anderledes forfikkret Bygning, at fremlægge At test af Pantebogen for at Bygningen ikke er behæftet med noget Pant, eller og Panthaverens Samtykke til saadan mindre fuldstændig Forsikkring, tilligemed en Uts test af Pantebogen, at Stedet ikke er behæftet med flere Prioriteter. 3.) Saa bør og enhver Assurance. Attest, som udstedes paa en Bygning, der er forfikkret paa foranførte Maade, udtrykkelig indeholde Underret. ning desangaaende. (+) Instruction for Underofficererne, der commans. dere Piqvetterne i Rystpolitiedistricterne, udstedt af Chefen for Kystpolitiet i Anledning af Cholera-Syg dommen. Cancell. Pl. ang. Qvartalscoursen f. Jan., Febr. og Mart. 1832. p. 173. Ligelydende med Pl. 20 Mart. 1830 og følgende Pl. om denne Gienstand. Ren-<noinclude><references/></noinclude> k0crbzzonielfcgj29oy9vwhsb7k2yj 104 105919 405078 403012 2026-04-29T17:25:26Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405078 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||341}}</noinclude>Pl. ang. Avartalscoursen. Rentekammer Pl. (Resol. 23 Nov.) inde 22 Dec. holdende nærmere Bestemmelser, ang. den ved Fr. 3 Dec. 1828, § 42, I, No. 7, i visse Tilfælde befalede Afskrivning paa stemplet Papiir af uaccepterede Regninger. p. 174. Kongen har bestemt, at den i Fr. 3 Dec. 1828, § 42, I, No. 7, indeholdte Befaling, ifølge hvilken naccepterede Regninger, der fremlægges i nogen Ret, under noget Skifte eller nogen anden Forretning, der betragtes som en Retsforhandling, bør afskrives og bekræftes paa stemplet Papiir af 3 Klasse efter Fors dringens Størrelse, ikke skal komme til Anvendelse i Henseende til Regninger paa saadanne Fordringer, for hvilke, efter Anordningerne, haves Ret til Inddrivelse veb Udpantning, ligesom beller ikke den nysnævnte Afskrivning bliver at foranstalte, naar under noget Stifte fremlægges Regning for Krav, der er erhver vet paa Boet, efterat dette er taget under Behandling. pl. ang. en Modification af Bestemmelsen 27 Dec. i Qvarantaine Fr. 8 Febr. 1805 § 33 Litr. B. meb Hensyn til Cholera. Cancell, p. 175. Kongen har fundet Sig foranlediget til at befale, at den i Fr. 8 Febr. 1805 § 33 Litr. B. foreffrevne Forholdsregel, at antænde og tilligemed Ladningerne opbrænde de Skibe, der skulde være Losnings- Qvas rantaine undergivne, men formedelst Stranding ei kunne afgaae til noget Sted, hvor saadan Qvarantaine fan afholdes, ikke herefter maa, uden foregaaende dertil indhentet Tilladelse fra den Kgl. Direction for Qvas rantaine Foranstaltningerne, anvendes i noget Tilfælde, naar hiin Qvalification til Losnings- Qvaran= 3.5 tais<noinclude><references/></noinclude> px64x2auxu2hwthrntelegarlewldzr 104 105920 405079 403401 2026-04-29T17:25:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405079 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 342||}}</noinclude>Pl. ang. en Modification i Qvarantaine-Fr. 27 Dec. taine alene er foranlediget ved den for Tiden paa nogle Steder i Europa herskende Cholera. Imidlertid tillades det Øvrigheden, efter Overlæg med den nærmeste Qvarantaine Commission, naar Omstændighederne maatte giøre Losning af Skibet uomgiængelig nødvendig til Ladningens Conservation eller Skibets Redning, strap at iværksætte Udlosningen, dog under Jagttagelse af al quarantainemæssig Forsigtighed, og navnligen den, fom Litr. d. af Fr. 8 Febr. 1805 § 33 B. ommelder. 27 Dec. 27 Dec. 27 Dec. 29 Dec. 30 Dec. stand. (†) Pl. f. Slesvig og Holsteen om samme Giens (+) Gen. Postdirections Pl. om Vognmandss taxten f. Jan., Febr. og Mart. 1832. Ligelydende med Pl. 27 Sept. (+) Gen. Postdir. Pl. (Resol. 9 Dec.) ang. ben i Fr. 27 Jan. 1804 § 30 omhandlede Bedetid. Kongen har bestemt, at det ved Fr. 27 Jan. 1804 § 30 fastsatte Tillæg af Bedetiden til Befordringstiden om Vinteren skal herefter være ophævet for de Router, hvor Chausseer ere anlagte, og Vognmændene som Følge heraf være pligtige at forrette Reisen paa disse Veie til enhver Tid af Uaret, en Miil i Timen, indbes fattet Bebetiden. Cancell. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. skærpede Forholdsregler ihenseende til Passers Meddelelse og Vis fering af Passer. p. 176. Gen. Toldk. Pl. (Resol. 24 Dec.) for Danmark, ang. Forlængelse indtil videre af den ved Pl. 28 Mart. 1829 tilladte Indførsel af fremmed Porcelain. p. 179. Kongen har bestemt, at den ved Pl. 28 Mart. 1829 (Resol. 17 Mart.) offentligen kundgiorte Tilla. delse<noinclude><references/></noinclude> a7yeyzws2xd5rtvj0cc7cq079f9mmor 104 105922 405080 403014 2026-04-29T17:25:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405080 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|344|De ved Frr. f. 1831 giorte Forandringer.|}}</noinclude>De betydeligste Forandringer og Tillæg som formedelst Frr. f. 1831 maae anmær kes i udtoget af de forhen udkomne Anordninger, forsaavidt disse angaae Danmark. (Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Læserne behage at erindre, hvad der i XI Deels 2det Styffe pag. 382 og 387 er anmærket). 1685. 18 Aug. 1728. 26 Apr. 1741. 7 Jan. 177+ 31 Aug. 1775. 30 Aug. 1778. 10 Sept. 1780. 28 Febr. 1781. 23 Apr. 1782. 17 Apr. - 19 Jun. 1787. 7 Dec, 1788. 23 Febr. 7 Mai, - 4 Aug. 1790. 12 Febr. 1792. 29 Febr. - 9 Mart. 1795. 4 Dec. Forbud ang. Salg af Almanakker m. v.: Ophævet v. Pl. 5 Aug. 1831. Regt. f. Lobserne paa Isefiorden: Jofr. Fr. 27 Mart. 1831. 43 § og Regl. 27 Mart. 1831. 64 §. Fr. om Eftertryk: Jvfr. Pl. 9 Jun. 1831. Fr. om Umyndiges Midlers Modtagelse i den Kgl. Kasse: Forandret v. Pl. 26 Jul. 1831. Fund. for Enkekassen: Jvfr. pl. 7 Jun. 1831. Anordn. f. Lods. i Helsingser: Jvfr. Fr. 27 Mart. 1831 og Regl. 27 Niart. 1831. 64 §. Anordn. f. Lodferiet paa Nyeords De: Ivfr. Fr. 27 Mart. 1831. 43 § og Regl. 27 Mart. 1831. 64 §. r. om Fælledskabets Ophævelse, dens 3 §: Jvfr. Pl. 20 Sept. 1831. Fr. om smitsomme Sygdomme: Jvfr. Fr. 19 Jun. 1831. Anordn. f. Lodseriet i Grønsund: Jofr. Fr. 27 Mart. 1831. 43 § og Regl. 27 Mart. 1831. 64 §. Pl. ang. Lodsselskabet i Helsingeer: Jvfr. Fr. 27 Mart. 1831. 2 §. Pakkeposttaxt: Udvidet v. pl. 27 Aug. 1831. Fund. f. Universitetet, dens i Cap. 12 §: Moiere bestemt v. Bekg. 16 Aug. 1831. Fr. ang. Embedsmænds Indskud i Enkekassen: Jofr. Pl. 7 Jun. 1831. Fr. om Skifteforvaltningen, dens 7-9 §§: Jvfr. pl. 28 Jan. 1831. Brandforsikkrings- Fr. f. Landet: Jvfr. pl. 14 Dec. 1831. Pl. om Modtagelsen af Umyndiges Midler i den Kgl. Kasse: Forandret v. Pl. 26 Jul. 1831. Fr. om Leiecontracters Tinglysning: Jvfr. Fr. 25 70v. 1831. 1796.<noinclude><references/></noinclude> j74pbpjkvaeef2ebfab0ozaa3un3oli 104 105923 405081 403015 2026-04-29T17:25:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405081 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||De ved Frr. f. 1831 giorte Forandringer.|345}}</noinclude>1796. 1 Apr. f Gift: 345 Pl. om Salg af Gift: eiere bestemt v. Pl. 26 Jul. 1831. 1797. 1 Febr. Told. Fr., dens 361 §: Jvfr. Pl. 10 Dec. 1831. Sammes 205, 361, 363 09 368 §§: Jvfr. Pl. 12 Oct. 1831. Sammes 361 §: Jvfr. Fr. 27 Aug. 1831. 1:2 §§. Sammes 370 § No. 14: Jvfr. Fr. 27 Aug. 1831. 3 §. My 1798. 29 Oct. Regl. f. Lodserne i Hornbek m. fl. : Jvfr. Fr. 27 Mart. 1831. 43 § og Regl. 27 Mart. 1831. 64 §. Lodsanordn. f. Kbhvn: Jvfr. Fr 27 Mart. 1831. 43 § og Regl. 27 Mart. 1831. 64 §. 1799. 25 Oct, 1800. 26 Mart. Fr. ang. Branddirecteurer, dens 7 § Litr. B: Jvfr. pl. 8 17ov. 1831.. 1801. 28 Mart. Brevposttaxt, dens 3 § No. 3: Jvfr. Pl. 14 Mai og 27 Aug. 1831. 1802. I Oct, - 29 Oct. 1804. 27 Jan, Fr. ang. Nedsættelse i Toldafgifter: Jvfr. Pl. 12 Oct 1831. Pl. ang. Brandvæsenet i Kbhvns Forstæder: Jvfr. Pl. 8 Nov. 1831. Fr. om Befordringsvæsenet, dens 30 §: Forans dret v. Pl. 27 Dec. 1831. 1805. 8 Febr. Qvarantainefr.: Jvfr. Pl. 14 270v. 1831. Sammes 33 § Litr. B: Jofr. pl. 27 Dec. 1831. Samme: Jvfr. Fr. 19 Jun. 1831. 1 og 2.§§. Fr. om Toldens Forhøielse: Jvfr. Pl. 12 Oct. 1831. ii 1806. 6 Jun. 1808. 27 Aug. 1809. 27 Apr. - 7 Nov. 1810. 24 Mart. 1811. 22 Jun. 18 Oct. Pl. om Overlodsens Strafferet: Ophævet og for andret ved Regl. 27 Mart. 1831. 18 §. Interims Reglem. f. Lodserne ved Kyholm: Jvfr. Fr. 27 Mart. 1831. 43 §. og Regl. 27 Mart. 1831. 64 §. Pl. om Nyeords Lodsers Bortførelse m. v.: Opbævet v. Fr. 27 Mart. 1831. 16 §. Convent. med Meklenburg Schwerin ang. Desers teurers og undvigte Værnepligtiges Udlevering: Jofr. Pl. 12 Apr. 1831. Interims Lods:Regl. f. Grenfund: Jofr. Fr. 27 Mart, 1831. 43 § og Regl. 27 Mart. 1831. 64 §. Fr. om Kiobstedjorders Salg, dens 7 §: Foran dret v. Pl. 15 Jul. 1831. 1812, 13 Mart. Fr. om Afgift af Skite, som sælges: Jvfr. Fr. 27 Aug. 1831. 4 §. 1813.<noinclude><references/></noinclude> 0xr978nu5dpd2xear6twt85uk0fdo1j 104 105924 405083 402166 2026-04-29T17:25:42Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405083 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|346|De ved Frr. f. 1831 giorte Forandringer.|}}</noinclude>1812. 19 Mart. Pl. ang. Bortforpagtning af Præstegaardes Jors der: Jvfr. Pl. 26 Oct. 1831. 5 §. 1813. 20 Apr. 1814. 2 Apr. 20 Mai. 1815. 7 Nov. 1816. 25 Apr. 1817. 28 Febr. 1818. 13 Jan. - 15 Jul. 1819. 7 Jan. - 11 Mai. 1820. 5 Sept. 1821. 24 Mart. Pl. om Modtagelsen af Umyndiges Midler i den Kgl. Kasse: forandret v. pl. 26 Jul. 1831. Fr. om Tolden: Jvfr. Pl. 12 Oct. 1831. Sammes I § A. og 6 §: 27ærmere bestemt ved Fr. 16 Mart. 1831. I §. Bekg. om Stuvers Stempling: Jvfr. Fr. 16 Mart. 1831. II §. Pl. ang. Svendestykke ved Sadelmagerlauget: Ophævet v. Pl. 22 Jul. 1831. pl. om Afgift af Skibe, som sælges: Jvfr. Fr. 27 Aug. 1831. 4 §. pl. om Kystpolitiet, dens I §: Forandret v. pl. 30 Aug. 1831. Sammes 14 §: Jvfr. Pl. 11 Jun. 1831. Pl. om Strandsidderes Baade: Jvfr. Pl. 11. Jun. 1831. Brevposttaxt: Jvfr. Pl. 14 Mai og 27 Aug. 1831. Pl. om crim. Arrestanters og Gieldsfangers Uns derholdning: Forandret v. Pl. 15 27ov. 1831. Pl. om Afhændelsen af Sad paa Roden fra Præ ftegaarde: 27oiere bestemt v. Fr. 9 Febr. 1831. Pl. ang. Tillæg til Toldfr.: Jvfr. Fr. 16 Mart. 1831. 11 §. pl. ang. Convention med Preussen ang. Deserteus rers og undvigte Værnepligtiges Udlevering: Jvfr. pl. 12 Apr. 1831. 19 §. 10 Aug. Fr. om Skibsafgifter, dens 5 §: Forandret v. Fr. 27 Aug. 1831. 3 §. Sammes 4 §: forandret v. pl. 9 Jul. 1831. 1823. 23 Jan. pl. ang. Convent. med Meklenburg Strelit om Udlevering af Deferteurer m. v.: Jvfr. Pl. 12 Apr. 1831. 19 §. 1 - 1 29 Mart. Pl. ang. Convent. med Meklenburg-Schwerin om Udlevering af Deserteurer m. v.: Jofr. Pl. 12 Apr. 1831. 19 §. 4 Oct, 17 Dec. pi. ang. Convent. med Hamborg om Udlevering af Deserteurer m. v.: Jvfr. Pl. 12 Apr. 1831. 19 §. Pl. ang. Omkostningerne ved Taration af Panterne for Umyndiges Midler udenfor Khon, dens 4 §: Jofr. Pl. 13 Apr. 1831. 1824.<noinclude><references/></noinclude> 2oorc5zs3x7s8nuhovk74rltfdg23tk 104 105926 405087 403016 2026-04-29T17:25:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405087 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|348||}}</noinclude>1831. - Alphabetisk Register over Frr. for 1831. Academier: B. Lærde. 5 Aug. Pl. ang. Indgreb i det Kbhvns Universitet forundte udelukkende Privilegium paa Almanakkens Udgi velse. 16 Aug. Befg. ang. neiere Bestemmelser for Erlæggelsen af Honoraret for private Forelæsninger ved Kbhvns Universitet. Ary og Skifte. 1831. 7 Jan, - - - Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Dans mark og Lübeck. 28 Jan. Pl., indeholdende nærmere Bestemmelser i Henseende til de aarlige Skiftedesignationers Indsendelse fra ertraordinaire Skifteforvaltere i Kbhvn. 13 Apr. Pl. for Danmark, indeholdende Lettelse i de med Omvurderinger af de for Laan af Umyndiges og offentlige Stiftelsers Midler stillede Panter forbundne Omkostninger. 26 Jul. Pl. ang. en Forandring i de hidtil gieldende Bes stemmelser om Umyndiges og offentlige Stiftelsers Midlers Indbetaling i den Kgl. Kasse. Banken og Bankosedler. 1831. 19 Mart. 20 Jun. 20 Sept. Pl. ang. Qvartals-Coursen for Apr., Mai og Jun. 1831. Pl. ang. Qvartals-Coursen for Jul., Aug. og Sept. 1831. Pl. ang. Qvartals-Coursen for Oct., Nov. og Dec. 1831. Pl. ang. Qvartals-Coursen for Jan., Febr. og Mart. 1832. Begravelse og Sørgedragt. 20 Dec. 1831. 15 Jan. Politiebefg., om at, i Anledning af H. K. H. Landgrevinde Lovise af Hessens sørgelige Dødsfald, al offentlig Musik og Dands skal ophøre i 8 Dage. Brandforanstaltninger. 1831. 31 Aug. Pl., hvorved Brandcontingentet til den almindelige Brandforsikkring for Kiøbstæderne i Danmark neb sættes til 15 B. pr. 100 Rbd. Sølv. - 8 Nov. Pl. ang. at Forretningerne vedkommende Brands forsikringen i Kbhvns Forstæder og paa dens øvrige utens<noinclude><references/></noinclude> 9jr8yta3tstpqe4sig7mg6u24903atn 104 105927 405088 403017 2026-04-29T17:25:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405088 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. f. 1831.|349}}</noinclude>udenbyes Grunde maae underlægges Branddirectos toriatet paa gamle Kbhvns Amt. 1831. 14 Dec. Pl., hvorved det tilstædes at forsikkre Landbygnin ger med Undtagelse af disses udvendige Mure. Bøger og Almanakker samt Bogtrykkere. 1831. 6 Apr. Kgl. Bekg., hvorved det forbydes at efterstikke eller efterstukne at indføre de topographiste Korter, som - det er tilladt den Kgl. General-Qvarteermester Stab at udgive. 9 Jun. Pl., hvorved et for Norge udgivet Forbud imod Eftertryk af Skrifter, hvortil fremmede Staters Underfaatter have Forlagsret, med hensyn til den i Fr. 7 Mai 1828 opstillede Reciprocitets Grundfætning, bringes til offentlig Kundskab. Pl. ang. Indgreb i det Kbhvns Universitet forundte udelukkende Privilegium paa Almanakkens Udgi velse. (1685 Forb. 18 Aug. anmærkes som ugieldende). 5 Aug. Delinquenter og Delinq. Sager. 1831. 22 Jul. Pl. ang. Straffen for Forseelser i Henseende til det ved Kysterne etablerede Wagthold for at hindre Cholera-Sygdommens Indsnigelse. Deserteurer. 1831. 12 Apr. Pl. for Danmark, ang. de i en almindelig Cartel. Convention for samtlige tydffe Forbunds Stater om Udlevering af Deserteurer og undvigte Værnes pligtige indeholdte Bestemmelser. Enke- og andre Pensions-Kasser. 1831. 7 Jun. Fære og 1831. 23 Sept. Pl. ang. Forpligtelse for de ordinerede Catecheter, som herefter ansættes ved Borgerskolerne, til at giere Indskud i den almindelige Enkekasse. andre tamme Creature. Politiebekg. om Jadløsning af de anordnede Tegn for Hunde. Geistligheden og især Præsterne. B. Deres Boeliger, Gods og Indkomster. 1831. 9 Febr. Fr. som beftemmer, hvorvidt Sæd i Straaet, Græs - og Klever, Høe og Halm maae sælges fra en Landsbye Præstegaard eller Skolelod, m. m. 26 Oct. Pl. ang. nogle nærmere Bestemmelser med Hensyn til Bortfæstelsen af beneficeret Bendergods. XX Deel. 20 a Gield.<noinclude><references/></noinclude> ct2a1814mtpd3yfhectf5ex5xz4wcze 104 105928 405089 403402 2026-04-29T17:25:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405089 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|350|Alphabetisk Register over Frr. f. 1831.|}}</noinclude>Gield. 1831. 15 Nov. 1 25 Nov. Pl. om en fremtidig Forboielse i Underholdningss penge for Gieldsfanger i VintersHalvaaret. Fr. fom nærmere bestemmer Netsforholdet mellem en Forpagter eller Leietager af en Jordeiendom paa den ene, og Kieber eller Panthaver paa den anden Side. 22 Dec. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelser, ang. den ved Fr. 3 Dec. 1828. 42 §, 1, No. 7, i visse Tilfælde befalede Afskrivning paa stemplet Papiir af uaccepterede Regninger. Handel. 1831. 20 Mai. Pl. angaaende den polytechniske Læreanstalts Ret tighed til her i Staden at have Udsalg og holde fornødne Haandværkssvende. Kiøb og Salg. 1831. 9 Febr. Fr. som bestemmer, hvorvidt Sæd i Stranet, Græs og Kløver, Høe og Halm maae fælges fra en Landsbye-Præstegaard eller Skolelod, m. m. 25 Nov. Fr. fom nærmere bestemmer Retsforholdet mellem en Forpagter eller Leietager af en Jordeiendom paa den ene, og Kieber eller Panthaver paa den anden Side. Kiøbenhavn: A. Dens Magistrat og Bor- 1831. 2 Febr. 8 Nov. - gere &c. Pl. ang. Bestemmelse af Commune-Afgifterne. Pl. ang. at Forretningerne vedkommende Brandforfikkringen i Kbhvns Forstæder og paa dens øvrige udenbyes Grunde maae underlægges Branddiréc toriatet paa gamle Kbhvns Amt. Kiøbstæderne, deres Magistrat, Borgerskab og tilhørende Jorder. 1831. 15 Jul. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse af Fr. 18 Oct. 1811. 7 §. Kongen og det Kongelige Huus. 1831. 15 Jan. - Politiebekg., om at, i Anledning af H. K. H. Landgrevinde Lovise af Hessens forgelige Dedsfald, al offentlig Musik og Dands skal ophore i 8 Dage. 28 Mai, Anordn. ang. Provindfial- Stænders Indførelse i Danmark. Land:<noinclude><references/></noinclude> gxqfn887wtffbg6xoh3k4y3oo188vvx 104 105929 405090 403020 2026-04-29T17:26:02Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405090 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. f. 1831.|351}}</noinclude>Land Militair - Etaten. 1831. 12 Apr. pl. for Danmark ang. de i en almindelig Cartel Convention for samtlige tydse Forbunds Stater om Udlevering af Deserteurer og undvigte Værnes pligtige indeholdte Bestemmelser. 27 Oct. Pl. ang. at Fr. 9 Mai 1806 i Forbindelse med Pl. 14 Oct. 1809 skal indtil videre sættes fuldstændigen i Kraft for alle cantonnerende og marscherende Tropper. Landvæsenet &c.: A. J Danmark. 1831. 20 Sept. Pl. ang. at enhver i Danmark eller Hertugdommene eramineret og med Bestalling forsynet Lands maaler kan paa begge Steder retsgyldigen foretage Opmaalinger. - 26 Oct. 25 Nov. Pl. ang. nogle nærmere Bestemmelser med Hensyn til Bortfæstelsen af beneficeret Bøndergods. Fr. som nærmere bestemmer Retsforholdet mellem en Forpagter eller Leietager af en Jordeiendom paa den ene, og Kieber eller Panthaver paa den anden Side. Laug og Haandværker: A. J Almindelighed. 1831, 20 Mai. Pl. ang. den polytechniske Læreanstalts Rettighed til her i Staden at have Udsalg og holde fornødne Haandværkssvende. B. J Særdeleshed. No. 1. Bagere. 1831. 28 Febr. 29 Jul. 31 Aug. Brød Taxt. Brød Taxt. Brod: Taxt. No. 33. Muurmestere, Steenhuggere og Gibsere. 1831. 10 Aug. Pl. ang. hvori de, som her i Staden ville nedsætte sig som Gibsere, skulle forinden vise deres Duelighed. No. 41. Remmesnidere og Sadelmagere. 1831. 22 Jul. Pl. ang. Svendestykke ved Sadelmagerlauget. No. 62. Vognmænd. 1831. 22 Mart. 9 Jul. 27 Sept. 27 Dec. (†) Pl. ang. Vognmandstarten f. Apr., Mai og Jun. (pl. ang. Vognmandstarten f. Jul., Aug. eg Sept. (Pl. ang. Vognmandstarten f. Oct., Nev. og Dec. (+) Pl. ang. Vognmandstarten f. Jan., Febr. og Mart. 1832. 21 a 2 1831<noinclude><references/></noinclude> hgh2c5iln2bn2tbsvvlhxqmogpubmva 104 105930 405091 403403 2026-04-29T17:26:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405091 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|352|Alphabetisk Register over Frr. f. 1831.|}}</noinclude>1831. 27 Dec. (†) Pl. ang. den i Fr. 27 Jan. 1804. 30 §. om. dal handlede Bedetid. (1815 Pl. 7 27ov. anmærkes som ugieldende). Leie, og især Huus-Eiere og Leiere. 1831. 25 Nov. Fr. som nærmere bestemmer Netsforholdet mellem en Forpagter eller Leietager af en Jordeiendom paa den ene, og Kieber eller Panthaver paa den anden Side. Medicinal - Væsenet. 1831. 8 Jun. 1 - 1 I. 11 Jun. (†) Bekg fra Chefen f. Kystpolitiet, hvorved Beboerne i Kystpolitidistricterne opfordres til at understøtte Kystpolitiet ved det fornødne Tilsyn paa Kysterne i Anled ning af Cholera-Sygdommen. (+) Bekg. fra Chefen f. Kystpolitiet indeholdende Regler, der blive at iagttage af dem, der have meldt sig for at deeltage i Opsynet ved Kysterne i Anledning af Cholera -Sygdommen. 14 Jun. Politiebekg. om at giøre Anmeldelse til Politiet af ethvert forekommende pludseligt Dødsfald eller mistænkeligt Sygdomstilfælde. 19 Jun. Fr. indeholdende Foranstaltninger, som skulle føies i Anledning af den i adskillige Lande herskende Cholera-Sygdom. 25 Jun. 4 Jul. 22 Jul. 26 Jul, 28 Jul. 12 Aug. 26 Aug. 16 Sept. (†) Befg. fra Chefen f. Kystpolitiet indeholdende Opfordring til alle Beboere paa og i Nærheden af Kysterne om at understøtte de udsatte Poster og Patrouiller, naar utilladelig Landsætning fulde søges iværksat. Pl. ang. at Stibe, fra de Danske eftersoiste Havne ifølge en af den preussiske Regiering truffen Foranstaltning, indtil videre fun blive modtagne i de preussiske Havne, naar de medbringe behørige Sundheds-Attester. Pl. ang. Straffen for Forseelser i Henseende til det ved Kysterne etablerede Vagthold for at hindre Cholera-Sygdommens Indsnigelse. Pl. ang. at der, forinden Arsenik fra Apothekerne udsælges til Brug imod skadelige Dyr, bør gives samme en Tilsætning af Kienrøg. () Instruction f. Husarpatrouillerne paa Kysten, udstædt af Chefen f. Kystpolitiet i Anledning af Cholera- Sygdommen. Pl. ang. at danske Stibe, som fare paa norske Havne, skulle af Magistraten være forsynede med Sundhedspasse. Pl. ang. at ikke bler danske, men alle herfra til norske Havne bestemte Stibe fulle af Magistraten være forsynede med Sundhedspasse. Pl. for Dmt, betreffende Qvarantaine: Tiden for Stibe,<noinclude><references/></noinclude> ls0647irldbcv4hmavuogriz2p5nkmn 104 105931 405092 403404 2026-04-29T17:26:10Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405092 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. f. 1831.|353}}</noinclude>1831. 19 Sept. FROM 12 Oct. 22 Oct, Stibe, Varer og Personer, der seeværts ankomme fra et af Cholera smittet eller derfor mistænkt Sted. Pl. ang. at alle til udlandet bestemte Pengebreve og Pakkepostsager skulle, indtil videre, være forsynede med Sundhedsattest. Pl. ang. at Fartøier og Baade, som komme fra Danmark med giftfængende Varer, skulle medbringe Beviis fra en Svensk-Norse Consul. Pl. for Dmk ang. Qvarantaine: Tiden med hensyn til Losnings og Rensnings: Qvarantaine for Stibe, som med giftfængende Varer ankomme her til Riget fra noget af Cholera fmitter eller derfor mistænkt Sted. 24 Oct. Pl. ang. Fartøier, som komme til Norge fra de danske Der. 26 Oct. Pl. ang. Overførsel af Reisende eller Gods fra de som politamistænkte erklærede holsteenke Havne, -8 Nov. -14 Nov. 27 Dec. (+) Forholdsregler, givne af Chefen f. Kbhavns Politie, for de Districts Commissioner i Kbhavn, som skulle organiseres i Anledning af Cholera morbus. Pl., som indeholder nærmere Bestemmelser for Qvarantaine: Tiderne i de Tilfælde, hvor Qvarana tainen foranlediges ved den for Tiden i adskillige europæiske Lande herskende Cholera Sygdom. Pl. ang. en Modification af Bestemmelsen i Qvas rantaine Fr. 8 Febr. 1805. 33 S Litr. B med Hensyn til Cholera. Myntvæsenet. 1831. 12 Apr. Bekg. ang. et forandret Præg paa Serten - Rigss banksfillings. Stykkerne. Pest, 1831. 16 Sept. - 22 Oct. 14 Nov, 27 Dec. Foranstaltninger formedelst samme. Pl. for Danmark betreffende Qvarantaine: Tiden for Stibe, Varer og Personer, der soepærts ankomme fra et af Cholera smittet eller derfor mistænkt Sted. Pl. for Dmk ang. Ovarantaine Tiden med hensyn til Losnings- og Rensnings: Qvarantaine for Skibe, som med giftfængende Varer ankomme her til Riget fra no get af Cholera smittet eller derfor mistænkt Sted. Pl. som indeholder nærmere Bestemmelser for Qva taine: Tiberne i de Tilfælde, hvor Qvarantainen for. anlediges ved den for Tiden i adskillige europæiske Lande herskende Cholera-Sygdom. Pl. ang. en Modification i af Bestemmelsen i Qvarantaine Fr. 8 Febr. 1805. 33 § Litr. B med Hensyn til Cholera Politiets Betiente og Behandling i Alm. 1851. 8'Jun. (t) Bekg. fra Chefen f. Kystpolitiet, hvorved Beboerne i Kystpolitidistricterne opfordres til at understøtte Kystpolitiet ved det fornødne Tilsyn paa Kysterne i An ledning af Cholera-Sygdommen. 2 a 3 1831<noinclude><references/></noinclude> q5efthzc8ckbr3ipnzme08udr5up26b 104 105932 405093 403405 2026-04-29T17:26:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405093 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|354|Alphabetisk Register over Frr. f. 1831.|}}</noinclude>1831. 11 Jun. SOIL - 25 Jun. 28 Jul. 30 Aug. (+) Berg. fra Chefen f. Kystpolitiet indeholdende Regler, der blive at iagttage af dem, der have meldt sig for at deeltage i Opsynet ved Kyfterne i Auledning af Cholera -Sygdommen. (t) Betg. fra Chefen for Kystpolitiet indeholdende Opfordring til alle Beboere paa og i Nærheden af Kysterne om at understøtte de udsatte Poster og Patrouiller, naar utilladelig Landsætning fulde søges wærksat. (†) Instruction f. Husarpatrouillerne paa Kysten,, udftadt af Chefen f. Kystpolitiet, i Anledning af Cholera- Sygdommen. Pl. ang. en Udvidelse af Kystpolitiets District. Post-Bæsenet. 1831. 14 Mai. 27 Aug. 19 Sept. (†) Pl. om Oprettelsen af et Postcontoir i Mariager. (†) Pl. om Oprettelsen af et Postcontoir i Erempe. Pl. ang. at alle til udlandet bestemte Pengebreve og Pat tepostsager fulle, indtil videre, være forsynede med Sundhedsattest. -27 Dec. (+) Pl. ang. den i Fr. 27 Jan. 1804, 30 §. oms handlede Bebetid. Reisende samt frie Skyds og Konge-Reiser. 1831. 22 Mart. 9 Jul. 27 Sept. 26 Oct. 27 Dec. (†) Pl. ang. Vognmandstarten for Apr., Mai og Jun. (+) Pl. om Vognmandstarten for Jul., Aug. og Sept. (Pl. om Vognmandstarten for Oct., Nov. og Dec. Pl. ang. Overførsel af Reisende eller Gods fra de som mistænkte erklærede holsteenske Havne. (†) Pl. om Vognmandstarten f. Jan., Febr. og Mart. 1832. -27 Dec. (+) Pl. ang. den i Fr. 27 Jan. 1804. 30 § omhandlede Bedetid. Skatter og Paabud: H. Andre meest extraord. Skatter i Dmk. 1831. 24 Aug. Fr. ang. en treaarig Eftergivelse af 400,000 Rbd. aarligen af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landsats Beleb af Jorder og Tiender i Danmark. Fr. for Dmk ang. Forandringer i Told- og Skibsafgifter paa adskillige Varer m. v. - 27 Aug. Skoler og Ungdommens Undervisning. 1831. 9 Febr. - 7 Jun. Fr. som bestemmer hvorvidt Sæd i Straaet, Græs og Klover, Hee og Halm maae fælges fra en Landsbye: Præstegaard eller Skolelod, m. m. Pl. ang. Forpligtelse for de ordinerede Catecheter, fom herefter ansættes ved Borgerskolerne, til at giøre Indskud i den almindelige Enkekasse. Stem<noinclude><references/></noinclude> n8hc8u0k2toi8lo8tazjx0jzplq0l2a 104 105933 405094 403406 2026-04-29T17:26:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405094 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. f. 1831.|355}}</noinclude>Stemplet Papiir. 1831. 22 Dec. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelser ang. den ved Fr. 3 Dec. 1828. 42 §, I. No. 7, i visse Tilfælde befalede Afskrivning paa stemplet Papiir af uaccepterede Regninger. Søefarende. 1831. 27 Mart. Fr. ang. Lodsvæsenet i Danmark. -27 Mart, 11 Jun, - - - - - - 1 III - - - 13 Jun. 4 Jul. 9 Jul. 12 Aug. 26 Aug. - 27 Aug. 16 Sept. 12 Oct. 22 Oct. 24 Oct. 26 Oct. 14 Nov, 27 Dec. Reglem. for Lods Indretningen i Danmark. Pl. ang. Forsigtigheds Regler, som skulle iagttages i Henseende til Baade ved Strandkanten. Politiebekg. om at samtlige Eiere af Baade her i Staden, som ikke dertil ere forsynede med Nummere og Beviser, skulle ufortovet melde sig paa Politiekammeret. Pl. ang. at Stibe fra de Danske ostersøiske havne, ifølge en af den Preussiske Regiering truffen Foranstaltning, indtil videre fun blive modtagne i de Preussiske Havne, naar de medbringe behørige Sundheds: Attester. Pl. for Danmark ang. Nedsættelse i Gebyrerne for algierske Soepasse. Pl. ang. at danske Stibe, som fare paa norske Havne, fulle af Magistraten være forsynede med Sundhedspasse. Pr. ang. at ikke blot danske, men alle herfra til norske Havne beftemte Stibe sulle af Magistraten være forsynede med Sundhedspasse. Fr. for Danmark ang. Forandringer i Told og Skibsafgifter paa adskillige Varer m. v. Pl. for Danmark betreffende Qvarantaine: Tiden for Stibe, Varer og Personer, der soeværts ankomme fra et af Cholera smittet eller derfor mistænkt Sted. Pl. ang. at Fartøier og Baade, som, komme fra Danmark med giftfængende Varer, fulle medbringe Beviis fra en Svensk Norsk Consul. Pl. for Danmark ang. Qvarantaine: Tiden med Hensyn til Losnings- og Rensnings: Qvarantaine for Stibe, som med giftfængende Varer ankomme her til Riget fra noget af Cholera smittet eller derfor mistænkt Sted. Pl. ang. Fartøier, som komme til Norge fra de danske Der. Pl. ang. Overførsel af Reisende eller Gods fra de som mistænkte erklærede holsteenske Havne. Pl. som indeholder nærmere Bestemmelser for Qva. rantaine Tiderne i de Tilfælde, hvor Qvarantainen foranlediges ved den for Tiden i adskillige europæiske Lande herskende Cholera-Sygdom. Pl. ang. en Modification af Bestemmelsen i Qva rantaine Fr. 8 Febr. 1805. 33 § Litr. B. med Hen 21 a 4<noinclude><references/></noinclude> 0uiig4udckntedy33x2q7zuuz5u15fv 104 105936 405095 403492 2026-04-29T17:26:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405095 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 360||}}</noinclude>Add. Act t. Danm. og Rusl. Tr. 1-2 §. 14 Oct. Rusland, Herr Paul Baron von Nicolay, Geheimes Raad, overordentlig Gefandt og befuldmægtiget Mini. fter hos Kongen af Danmark, Ridder af St. Anna Dr. denens 1ste Klasse, med Diamanter, af St. Wladimir Ordenens 3die Klasse, Storkors af Dannebrog og Rid. der af den Svenske Nordstierne; hvilke, efter giensidig at have udverlet deres Fuldmagter, som befandtes i god og behørig Form, ere komme overeens og have under=" tegnet følgende Artikler. 1.) Reiseren af Ruslands Undersaatter, som beboe Storfyrstendommet Finland, Fulle, saavelsom Beboerne af Hertugdømmet Kurland, deeltage i alle Privilegier og Handelsfordele i Kongen af Danmarks Stater, som Rusland nyder der i Kraft af fine Tractater med Danmark og i Egenskab af begunstiget Nation, fra den Tid, da de omtalte Proe vindser endnu ikke hørte til Keiserriget. Ifølge heraf skulle de Finlandske og Kurlandske Skibe i Kongen of Danmarks Farvande og Havne, og navnligen ved Farten giennem Sundet, nyde alle med det Russiske Flag forbundne Rettigheder, og de kunne i Danmark og i Hertugdømmerne Slesvig og Holsteen indføre, saavel. som derfra udføre, hvilkesomhelst ikke forbudne Varer, under samme Betingelser og uden at betale andre Afgifter end de nationale Skibe. 2.) Som Følge af de ovenfor fremsatte Bestemmelser, skal det Danske Flag, som allerede i Kurland er i Besiddelse af te samme Fors dele som i enhver anden Russisk Havn, for Fremtiden i Finlands Farvande og Havne nyde de Privilegier, som ere tilstaaede Finlænderne i Kongen af Danmarks Stas ter. I Overeensstemmelse hermed kunne de Danske Stibe indføre i Finland, og udføre derfra, alle Slags Producter og Varer, hvis Indførsel og Udførsel ere tilladte, uden at være underkaftet andre Told eller an det Slags Ufgifter, end dem, som ved den almindelige Ta<noinclude><references/></noinclude> 3e0m3b5qceggpd7kngt3kgexba1hvl7 104 105937 405096 403028 2026-04-29T17:26:21Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405096 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||361}}</noinclude>Add. Act t. Danm. og Rust. Tr. 2-7 §. Tarif ere bestemte for Landets Skibe. 3.) Det er 14 Oct. forstaaet, at hverken de Danske Stibe kunne drive Kysthandel langs med Kysterne af Finland og Kurland, eller Finlandske og Kurlandske Skibe langs med det Danske Monarkies Kyster. 4.) Indvaanerne af Stæderne 17ystad, Raumo og Biørneborg skulle beholde deres gamle Privilegium, at udsælge deres Trævarer i Detail i de Danske Havne, i Een og Tyve Dage efter Skibets ankomst. 5.) De Trævarer, som i den Danske Tarif ere bekiendte under Navn af Finlapper Varer, skulle betale 3 Rbd. S. M. per Læst i Kongeriget og 1 Rbd. So Rbß. S. M. per Læft i Here tugdømmerne Slesvig og Holsten. 6.) Bestemmels ser, som ere fastsatte i særegne Conventioner, der ere sluttede eller maatte sluttes, af enten af Parterne med en tredie Magt, og ved hvilke der maatte være eller blive indrømmet en speciel Begunstigelse for Indførslen eller Udførslen af en vis bestemt Vare, kunne ikke paaberaabes. 7.) Nærværende Additionnel, Act seal ratificeres af de to høie contraherende Parter, og dens Ratificationer skulle udvertes i det Tidsrum af tre Maaneder, eller før om skee kan. (†) Fr. der udvider adskillige i 1827 for 21 Dee. Danmark udkomne almindelige Anordn. til Island, med de i saa Henseende fornødne Forandringer og nærs mere Bestemmelser. Cancell. [E. . f. 1832 P. 257]. Gr. Ligesom Kongen i de senere Aar, ved Referipter til vedkommende Øvrigheder, har Tid efter cnden bestemt, hvilke af de efterhaanden for Danmark udkomne almindelige Anordninger der enten med eder uden Forandring fulde gieres gieldende for Island, saa. ledes har Kongen for Fremtiden besluttet i Almindeligb 3 heb<noinclude><references/></noinclude> 2t57gcaknpc2ia44h1te1jsjjlvhbzy 104 105938 405098 403030 2026-04-29T17:26:26Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405098 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 362||}}</noinclude>Fr. indeh. Lovbestemm. f. Island I. 1 §. 21 Dec. heb at fundgiore Sin Villie desangaaende ved Forordninger, der saavel i det danske som i det islandske Sprog kundgiøres ved Trykken. Kongen vil derfor, i Fortsæt telse af hvad hidtil er befalet med Hensyn til de ældre Anordninger, herved tilkiendegive hvad han af de i Naret 1827 for Danmark udgivne almindelige Anordninger har, efter indhentede locale Oplysninger, fundet det. hensigtsmæssigt at foreftrive for Island. Thi bydes og befales i foranførte Henseende som følger: I. Angaaende udvidelse af visse Paragrapher af Fr. 23 Mart. 1827. indeholdende Bemyndigelse for Øvrighederne til at afgiore adskillige Sager, der forhen behøvede Afgiørelse i Cancelliet. 1.) Foruden de Kongl. Bevillinger og Expeditioner, der i Overeensstems melse med Fr. 23 Mai 1800, 3 Afbel., ere betroede Amtmændene, for af disse Øvrigheder at overleveres til Vedkommende, skulle Amtmændene for Fremtiden endnu kunne uddele følgende Bevillinger: a) Bemyndigelse for Piger over 18 Aars Alder til at være myndige uns der Curator. b) Bevillinger at være fuldmyndige for Mandspersoner, der have opnaaet i det mindste en Alder af 22 Uar. Disse tvende Slags Bevillinger blive ei at meddele, med mindre det med troværdige Vids nesbyrd er oplyst, at de Paagieldende have opnaaet en saadan modenhed og Fastbed, at det ikke er at befrygte, at de ville misbruge Bevillingen, i hvilken Henseende den fødte eller satte Værges eller Curators, samt ved. temmende Øvrigheds og Siælesørgers Erklæringer i Særdeleshed bør komme i Betragtning, ligesom det og tilstrækkeligt bør godtgiores, at Bevillingens Meddelelse vil være til sandt Gavn for den Paagieldende. Jov. rigt vil Kongen ved denne Leilighed, til Ophævelse af de Tvivl, som desangaaende have fundet Sted, udtryk. telig have bestemt, at Danske Lovs 3.17 Cap., der stems<noinclude><references/></noinclude> 381hkktljb3109bciccqq0jtth4j55i 104 105939 405099 403031 2026-04-29T17:26:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405099 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||363}}</noinclude>Fr. indeh. Lovbestemm. f. Island I. 1:2 §. stemmer med Norske Lovs 3.19 Eap., skal være den 21 Dec. gieldende Regel i Island, hvorefter bet skal afgiøres, hvo der kan ansees som umyndig, mindreaarig eller fuldmyndig, samt hvilket Værgemaal og Tilsyn de Umyndige og Mindreaarige skulle være undergivne. c) Protectorier for dem, der have opgivet deres Boe, uns der sædvanlige Betingelser og Indskrænkninger. d) Bes villinger til Agteskabs aldeles Ophævelse, naar Wgtefolkene med behørig Separations Bevilling have levet affondrede fra hinanden i det mindste i 3 Nar, og den befalede geistlige og verdslige Mægling efter disse 3 Mars Forløb er foregaaet, uden at nogen af Ægtefolkene har været villig til ægteskabets Fornyelse, hvorhos den, ber vil erhverve Tilladelse til at indgaae nyt 2Egtesab, maa føre neiagtigt Beviis for i hele Separationstiden at have ført en ulastelig Vandel. e) Bevillinger for Ens femænd og Enker til at sidde i uskiftet Boe, uagtet ber, foruden fælleds Bern, maatte være myndige Særkuldbørn af den Afdøde; hvilke Bevillinger ei maae udde. les, med mindre vedkommende Værger ere hørte, uden at disse have noget derimod at erindres ligesom de og kun meddeles med den Clausul, at der af vedkommende Stifteret maa optages en Status over Boets Forfats ning, som kan tiene til Regel, naar Skifte skal holdes. Saa bør og Stiftamtmanden i Island, som Præsident for Landsoverretten sammesteds, kunne meddele: f) Bevillinger til at føre nye Vidner og fremlægge nye Documenter i de Sager, som indankes til bemeldte Overret. 2.) Ansøgninger om de i § 1 nævnte Be. villinger bør være indrettede efter hvad der er foreskrevet angaaende de Ansøgninger, som til Kongen indgives. For Bevillingerne betales de forskiellige Gebybrer, som findes enhver Bevilling paatrykket. Dog skal det være Øvrighederne tilladt at eftergive Gebyhret for de un 2b4 ber<noinclude><references/></noinclude> ns1x9om99o8gaay715q8gyuemibx5ij 104 105940 405100 403032 2026-04-29T17:26:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405100 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 364||}}</noinclude>r. indeh. Lovbestemm. f. Island I. 2:11. 21 Dec. der Lite. a og b nævnte Bevillinger, naar det antagelis gen godtgiores, at den Paagieldendes Formue ei overftiger 100 Rbdle Sølv, for de under Litr. d benævnte, naat paalidelige Beviser om Fattigdom fremlægges, og for dem, der nævnes i Litr. e, naar det hele fælleds Boes beholdne Midler ei kan ansættes over 200 Rbblr Sølv, ligesom der og for Fremtiden meddeles Øvrighes derne Blanquetter til sædvanlige Bevillinger at sidde i ustiftet Boe, paatrykte at udleveres aldeles gratis, hvilke og blive at forunde de Paagieldende under den nylig nævnte Betingelse. Endelig blive de under Litr. f an førte Bevillinger at meddele uden Betaling, naar den Paagialdende har beneficium paupertatis eller processus gratuiti til Sagens Udførelse, men ellers ikke. 3.) I Henseende til Regnskabet for Gebyhrerne og hvad dermed staaer i Forbindelse, bliver der, hvad de i §§ 1 og 2 omhandlede Bevillinger angaaer, i eet og alt at forholde efter de Forskrifter, som, ere givne i Anled ning af de Bevillinger, som ved Fr. 23 Mai 1800 ere blevne Øvrighederne overladte. II. Angaaende Udvidelse af adskillige i Fr. 30 Mart. 1827 om Landsforviisningsstraffens Ophæ velse indeholdte Bestemmelser med de fornødne Mos dificationer og Tillæg. Følgende §§ af Fr. 40 Mart. 1827 angaaende Landsforviisningsstraffens Ophævelse, skulle være anvendelige for Island, nemlig §§ 1, 2, 4, 5, 6, 7, 9 og 10, der lyde saaledes (*): Dog blive, hvor de ovenanførte Lovbestemmelser hiemte Straf paa Friheden for en Tid, som ei er længere end 3 ar, de i Rescr. 3 Mai 1816 anordnede Straffe at sætte i Stedet ders (*) Da disse ss ere ordlydende overeensstemmende med Fr. 30 Mart. 1827 udelades de her; fun bemærkes, at i §1, hvor Fr. 24 Sept. 1824 citeres (ved en Tryffeil ftager i Originalen Fr. 24 Sept. 1804), henvises tillige til Rescr. for Island af 7 Dec. 1827, ligesom der og overalt, hvor Danske Lov citeres, henvises til de tilsva rende Artikler i Christian d. 5tes Norste Lov.<noinclude><references/></noinclude> k0qbw7yx9cbt7lq1emh8mzz7ow7lm5i 104 105941 405101 403033 2026-04-29T17:26:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405101 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||365}}</noinclude>Fr. indeh. Lovbestemm. for Island II-IV. berfor. Skulde noget Tilfælde forekomme, hvor Lands= .21 Dec. forviisning efter de for Island hidtil gieldende særlige Love kunde blive at fastsætte, saa vil nu en efter Ana logien af de foranførte Forskrifter bestemt Straf træde i sammes Sted. III. Ungaaende en nærmere Bestemmelse i den ved Fr. 20 Jan. 1797 § 40 foreskrevne Betaling til Forligelsescommissionerne, samt angaaende Klagerens Udeblivelse ved bemeldte Commissioner, i Overeenss stemmelse med de ved Pl. for Danmark 6 Apr. 1827 § 1 og 2 givne Forskrifter. 1.) For Fremtiden skal den, der indgiver Klage til Forligelsescommissionen, strap ved Klagens Indlevering betale 24 s. S., med hvis Deling der bliver at forholde i Dvereens, stemmelse med Fr. 20 Jan. 1797 § 40, hvorimod der siden, naar Forliig indgaaes, i Stedet for de der fastsatte 64 ß., kun bliver endvidere at betale 40 . Selv, hvoraf, faafremt Patterne ei anderledes komme overeens, Klageren har at udrede de 16 s., og Inde klagede de øvrige 24 B. 2.) Naar Klageren ude bliver paa den Dag, da Sagen er berammet til Fo retagelse, men Indklagede meder, skal Forligelsescommisfionen paa Sidstnævntes Begiæring meddele ham en Attest herom, med hvilken han kan henvende sig til vedkommende Ret, som da skal tilfinde Klageren, Forfald har været forhindret fra at møde eller labe møde for Forligelses commissionen til den bestemte Tib, at betale billig Kost og Tæring til den Indklagede. IV. Angaaende Udvidelse til Island af Fr. 23 Mai 1827 indeholdende nærmere Bestemmelser med Hensyn til AEgteskaber, som indgaaes efter ers hvervet Skilsmissedom (*). V. (*) Bestemmelserne i Fr. 23 Mai 1827 anfores ordret i Originalen og udelades derfor her. Bb5<noinclude><references/></noinclude> ametkdzqsqnyc5pbmg32rzkfq5vwm2k 104 105942 405102 403034 2026-04-29T17:26:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405102 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 366||}}</noinclude>Fr. indeh. Lovbestemm. f. Isl. V-VI. 1 §. 21 Dec. V. Ungaaende en modificeret Udvidelse til Is. land af de ved Pl. 12 Jun. (Resol. 6 Jun.) 1827, givne Forskrifter med Hensyn til Anvendelsen af 2. 6-13-3. For at forebygge Meningsulighed angaa ende Maaden, hvorpaa den første Deel af Lovens (D. og N. 2.) 6-13-3 skal sættes i Fuldbyrdelse paa Island, tilkiendegives herved, at det ikke tilkommer Domstolene, men Over-Øvrigheden at afgiore, naar Personer af forskielligt Kjøn, til Forebyggelse af fors argeligt Samliv, skulle fiernes fra hinanden, til hvil ken Ende vedkommende Over.Øvrighed først har at ers hverve de mueligst nøiagtige Oplysninger angaaende Samlivets Beskaffenhed, i Særdeleshed ved derom at indhente Sognepræstens Erklæring; hvorimod Tiltale ved Domstolene skal finde Sted, hvis de Paagieldende sidde Øvrighedens Tilhold og Befaling overhørige; i hvilket Tilfælde de blive at straffe med Slag af Riis efter Dommerens Skien. Det Øvrighedsdecret, hvor. ved der gives de Paagiélbende Tilhold om at adskilles, skal forkyndes dem ved de sædvanlige Stævningsmænd paa den ved Dommens Forkyndelse brugelige Maade, hvorefter det med behørig Paategning flat remitteres vedkommende Overovrighed. VI. Angaaende Betaling for de Attester, som udfærdiges af Præsterne i Island, i Lighed med de om denne Materie ved Fr. for Danmark 7 17ov. 1827 givne Regler. 1.) Præsterne skulle være ubes rettigede til at fordre Betaling: a) for alle Attester, fom de, enten umiddelbart ifølge almindelige fore skrevne Regler, eller ifølge speciel Opfordring af vedkommende Embedsmænd, paa Embedsvegne have at meddele til Brug ved noget offentligt Anliggende; b) for Attester, som bruges til Legitimation ved Ans sogninger om Penfioner eller anden Understøttelse af bet<noinclude><references/></noinclude> bm8nze4b3j6ppm5vy4upvcnkknc556y 104 105943 405103 403035 2026-04-29T17:26:36Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405103 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.||367}}</noinclude>Fr. indeh, Lovbestemm. f. Island VI. 1-5§. det Offentlige, eller for at kunne oppebære Pensionen 21 Dec. eller Understøttelsen; c) for Attester angaaende forsøgt Mægling i Skilsmissetilfælde; d) for Uttester, som meddeles Uformuende, i hvilken Anledning de end forlanges. 2.) Den Betaling, Præsten kan fordre for de Attester, som det ei efter § 1 paaligger ham at meddele uden Betaling, skal være 16 B. Sølv, naar Reqvirenten er Huusmand, Strandsidder, Dagleier, Tienestetyende, eller i en anden Stilling, som kan sæts tes ved Siden deraf; og 32 ß. Selv af alle Andre. Forsaavidt Præsten, i Form af een Attest, maa meds dele flere Attestationer, saasom Udtog af flere Steder af Kirkebogen, maa endvidere fordres for de øvrige Attestationer det Halve af den ovenbestemte Betaling, dog saaledes, at det hele Beløb for en samlede Attest ingensinde kommer til at udgiore mere, end det dobbelte af hvad en enkelt Attest koster. 3.) For Skudsmas! og Skudamaals - Paategninger maa dog kun fordres 6 ß. Sølv. 4.) Hvis, imod Formodning, Tvist nogensinde skulde opstaae angaaende den Betaling, som en Præst, i Medhold af de foranførte Reg ler, maa fordre for en Attest, bliver saadan Tvivl at afgiøre ved Resolution af Amtmanden; og skal i saadan Fald den, der, for ikke at savne Attesten, har etlagt en Betaling, hvortil han ikke ansaae sig pligtig, inden 6 Maaneder indgive sin Besværing til bemeldte Øvrighed, hvis den skal komme i Betragtning til den erlagte Betalings Tilbagegivelse. Med Hensyn til den Klage, Reqvirenten saaledes maatte have at føre over den fordrede Betaling, bør Præsten, naar det fors langes, paategne Attesten den af ham for sammes Ud. stedelse fordrede Betaling. 5.) Endskiendt Kongen har den velgrundede Tillid til Landets Præster, at de ikke, i at affordre Betaling for Attester, ville vise Ubils<noinclude><references/></noinclude> p7quoz3qlellwab5ip8m17defhyh6tg 104 105944 405104 403409 2026-04-29T17:26:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405104 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 368||}}</noinclude>Fr. indeh. Lovbestemm. f. Island VI. 5§. 21 Dec. Ubillighed eller Egennytte, saa vil han dog, med Hensyn til det mulige Tilfælde, at en enkelt Præst ikke maatte svare til denne Forventning, have den Dvrighed, der maatte opdage Misbrug i saadan Henseende, paalagt derom at giøre Indberetning til det Danske Cancellie, der har at tildele den Præst, sern deri findes skyldig, en passende Jrettesættelse, og, i, Tilfælde af gientaget Forseelse, endog er bemyndiget 1832. til at paalægge ham en Mulet af indtil 10 Rbd. S. for hans uværdige Forhold. 4 Jan. Raadstue Pl. (Resol. 28 Dec. 1831) at Riobenhavns Commune Afgifter for 1832 skulle opkræves saaledes: 1. den samlede Grundskat med 127,565 Rbd. 49 B. Sølv. nemlig: a. til Borgervæbningen d. = 12,380 Rbd. B. S., Indqvarterings-Udgifter 36,280 - 13 Jan. C. d. e. 3 Renovationskassen Lygtevæsenet Vægtervæsenet 2. Brolægningsskatten, for Stas 20,870 14,000 44,035 49- den og dens Indvaaneres Andeel 30,000 Rbd. Sølv. 3. Vandfatten 4. Næringsskatten 30,000 55,000 - Fremdeles har Kongen befalet, at Fattigskatten her i Staden for 1832 skat opkræves med Arealskattens oprindelige Beløb 2 Gange taget. p. 224 [E. . p.5]. Pl. for Kiøbstæderne udenfor Kbhavn samt for Landet i Danmark, ang. Foranstaltninger til at hindre det mulige Tilfælde af Skindodes Begravelse, m. m. Cancell. p. 3 [E. T. p. 57]. Gr. Ligesom Kongen allerede, med Hensyn til Kiøbenhavn, har foreskrevet de Forholdsregler, der ere fund.<noinclude><references/></noinclude> sqm6ait6vt2bzg18bheu21dje7hzh6a 104 105945 405105 403493 2026-04-29T17:26:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405105 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||369}}</noinclude>pl. o. Midler mod Skind. Begrav. 1-3 §. fundne hensigtsmæssige til Betryggelse mod Skindedes 13 Jan. Begravelse, saaledes vil han nu, i samme Diemed, for de øvrige Kiøbstæder samt Landet have anordnet: 1.) Intet Liig maa jordes, førend det med behørig Attest er godtgiort, at Døden have viist fig. at fire, utvivlsomme Tegn paa 2.) Denne Attest bliver i de Kiøbstæder, hvori en Læge er ansat, at meddele enten af denne eller en anden autoriséret Læge. Men i Landdistricterne, saa og i de Kiebstæder, hvori ingen Læge er ansat, blive Ligene, forsaavidt de Vedkommende ei hellere ville desuagtet forstaffe Attest af en Læge, eller Øvrigheden af særdeles Aarsager maatte finde en Læs ge Undersøgelse fornøden, at undersøge af tvende paa Politiemesterens Forslag til deslige Forretninger af Amtmanden udnævnte gode og oplyste Mænd, og Attest af disse at meddele, inden Begravelsen maa gaae for fig. Til at udføre saadanne Forretninger blive fornemmelig Skolelærere, Sognefogder og Fattigfors standere at udnævne, men Øvrigheden kan ogsaa ud. nævne andre paalidelige Mænd, som dertil ere at fors maae. For at Vanskelighed ei skal indtræde, om no gen af de udnævnte Mænd maatte være forhindrede, bliver der i enhver Kiøbstæd, som ingen Læge har, samt i ethvert Sogn paa Landet at udnævne flere end to Mænd. Hvorvidt mændene i en bestemt Orden skulle fordele Forretningerne mellem hinanden, eller om Forretningerne ordentligviis tulle tilfalde enkelte, og de øvrige blot bruges i deres Forfald, overlades det til Øvrighederne efter Omstændighederne at bestemme. Dog bør udstrakte Landsbyesogne stedse deles i flere Districter, saaledes, at der i intet Tilfælde bliver no. gen lang Vei mellem Liighuset og de Mænd, som have at syne Liget og derom afgive Attest. 3.) Til Veis levning for dem, der ikke ere Læger, er en Anviis: ning,<noinclude><references/></noinclude> n8kxiinpr1owwkyrvmi1wc8qj3o3cjm 104 105946 405106 403410 2026-04-29T17:26:41Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405106 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 370||}}</noinclude>Pl. om Midl. m. Skindødes Begrav. 3-5 §. 13 Jan. ning, som indeholder de fikkrefte Kiendetegn paa Do. den, udarbeidet af det Kgl. Sundhedscollegium og kundgiort ved Trykken, hvilken Anviisning findes ved. føiet denne Anordn. og tillige med denne bør meddeles dem, som Øvrigheden i Medhold af § 2 udnævner til at foretage Liigfyn; hvorhos disse i de Attester, de udstede, udtrykkelig bør bevidne, at de have overveiet Anviisningens Indhold og med Hensyn dertil finde den omhandlede Persons Deb aldeles utvivlsom. Jøvrigt overlades det til Overøvrighederne, under indtræffende Epidemie at bestemme, om og hvilke yderligere Forholdsregler der formedelst disse ved Liigspnene og Attesternes udstedelse blive at iagttage paa de Steder, hvor 4.) Epidemien hersker og saalænge samme vedvarer. For at undersøge Liget og derom udstede Attest nyder Lægen 40 ß. Solv, og, hvor Undersøgelsen i Medhold af det Foranførte foretages og Attesten udstedes af andre dertil autoriserede Mænd, erlægges samme Betas ling til Deling mellem begge. Dog bliver, hvad enten det er Lægen eller Andre, som udføre denne Forrets ning, kun halv Betaling at udrede, hvis den Dode var Huusmand, Inderste, Haandværksfvend, Dagleier, Tienestetyende eller hørte til en anden Stilling, der ikke kan ansees fordeelagtigere, ligesom og al Betaling bortfalder, hvor Fattigvæsenet skal besorge Begravels fen. 5.) Naar vedkommende Læger eller de andre til Liigsyn og Dødsattesters Udstedelse efter denne An ordning autoriserede Mænd maatte finde nogen Anledning til at antage, at Dodsaarsagen fortiener Ju stitsvæsenets Opmærksombed, bor de uopholdelig ders om giøre omstændelig Indberetning i Kiøbstæderne til Politiet og paa Landet til Præsten, der igien har at tilstille Politieovrigheden Beretningen med fine Tanker derom, og, inden det af Politiet eller Sognepræs sten<noinclude><references/></noinclude> rw9vanx0vtza099x2o4wiallhz3a5pa 104 105947 405107 403039 2026-04-29T17:26:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405107 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||371}}</noinclude>pl. om Midl. m. Skindødes Begrav. 5-78. sten er dem tilkiendegivet, at intet derfor i saa Hens 13 Jan. feende er til Hinder, bør Begravelses- Attest ei medde les. 6.) Hvor Attest ei meddeles af en Læge, bør altid i det mindste 3 Dage fra den Tib, Døden viste fig, oppebies, inden Liget nedlægges i Risten, med mindre tidligere umiskiendelige Tegn paa Forraadnelse maatte vise sig; dog at der i Tilfælde af smitsom Syge forholdes efter de derom særlig givne Anordninger. 7-) Foranførte Befalinger træde i Kraft med Begyndelser af April. Maaned 1832, inden hvilken Tid de Mænd bør være udnævnte, som have at foretage de befalede Liigsyn og udstede de fornødne Dødsattester i Landdis ftricterne og i de Kiøbstæder, hvori ingen Læge er ansat. Anviisning for dem, der ikke ere Læger, til at bes domme, om et Liig sikkert tor vorde begravet, samt til star ved denne Leilighed at betrygge sig mod Smitte. I. For at dømme om et Liig sikkert kan begraves, bør lægges Mærke til følgende Tegn paa samme: 1.) at den bekiendte Liig-Lugt bemærkes paa Stedet, hvor Liget findes, og ved Liget selv. 2.) at Legemet er overalt iiskoldt, og, efter at have været stivt, atter er blevet slapt og bøieligt. Dog maa man tage Hensyn paa, om det henligger i saa streng Kulde, at det kunde være stivfrosset. 3.) at Dinene ere indfaldne, og den midterste Deel af samme (Hornhinden) ikke længere Blank og giennemsigtig, eller at Dinene, som det i Almindelighed kaldes, ere brustne. 4.) at der sees store grønne Steder paa Underlivet og blaasorte paa Ryggen. 5.) at Underlivet udspændes og at der flyder stinkende Vædske ud af Næsen, Munden og Endetarmens Aabning. 6.) at Overhuden gaaer af i store Stykker saavel paa Underlivet som flere andre Steder af Lege- II. Af disse Tegn maae i det mindste de una der No. 1, 2, 3, 4 være at fee paa Liiget, naar Daa met. den<noinclude><references/></noinclude> qguoaw1tbfxigiwzs2p691qkkznavkw 104 105948 405109 403040 2026-04-29T17:26:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405109 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 372||}}</noinclude>Pl. om Midl. m. Skindødes Begr. III-IV. 13 Jan. den har været en Følge af nogen Sygdom, der ei plud felig, eller efter udvortes Vold er opstaaet. III. Er derimod et Menneske død pludselig, for Erempel efter Fald, Sted, Saar, der have blodt meget, eller efter anden Blodstyrtning; efter Krampes Slag eller andre frampagtige Sygdomme, saasom Modersyge, Besvis melse og deslige; eller efter hvilketsomhelst Tilfælde, naar det træffer et Menneske, der ellers ansaaes for frisk og sundt, da bør saadant dødt Menneskes Liig ei begraves førend alle her ovenfor nævnte Tegn paa De den tydelig have viist fig. IV. Maar Smitte er at befrygte, maae de, der foretage Liigstuet, strax efter denne Forretning skylle Munden og vadske Ansigtet og Hænderne med en Blanding af Eddike og Wand. 18 Jan. 20 Jan. Tillæg til Reglem. for Kongens Livjager -Corps af 22 Apr 1829. Cancell. p. 8. Som Tillæg til Reglem. for Livjæger. Corpset 22 Apr. 1829, anordnes følgende Bestemmel ser: 1.) Tienestetiden for de Mandskaber, som i Fremtiden ansættes ved Livjæger: Corpset, bør først regnes fra den Dag, paa hvilken de første Gang give Mode i Corpsets Ererceerskole. Med Hensyr hertil bør de Patenter, som udstedes til disse Mands faber af den borgerlige Indrullerings Commission i Riebenhavn, efter forud af Corpset meddeelt nærmere Opgivende, herom gives den fornødne Paategning. 2.) I Følge heraf skal ligeledes Mandskabets Forpligs telse til at erlægge de, ved Reglem. 22 Apr. 1829 § 28 fastsatte Bidrag til Corpsets Casse, forst regnes at indtræde fra det Tidspunct, da det møder i Eperceerskolen. Fr. indeholdende Bestemmelser om Afleve ring af Eremplarer af udkommende Skrifter m. v. til det store Kgl. Bibliothek og til Universitets-Bibliotheket. Cancell. p. 9. [E. T. p. 73]. Gr.<noinclude><references/></noinclude> cad9t996gvbws91bubozq9fu1b4wvfn 104 105949 405110 403041 2026-04-29T17:26:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405110 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||373}}</noinclude>Fr. om Exemplarer t. Bibliothekerne 1-2 §. Gr. Eftersom det er befundet, at de i Fr. 19 Jan. 20 Jan. 1821 indeholdte Forskrifter angaaende Fri. Eremplarers Aflevering til det store Kgl. Bibliothek og til Kbhavns Universitets Bibliothek af trykte Skrifter og Kunstværs ker, forsaavidt den i de ældre Anordninger Trykkerne paalagte Forpligtelse til flig Aflevering derved gik over paa Forlæggerne, ikke have svaret til den Hensigt, hvori Bibliothekernes Foresatte havde derpaa andraget, saa har Kongen fundet for godt om denne Gienstand at uds give en nye Anordning, hvorved hiin Forpligtelse, atter paalægges Bogtrykkerne, men iøvrigt den største Deel af de Bestemmelser, som ovennævnte Anordn. indeholdt, optages med den Modification, som hiin Forandring fører med sig, I Overeensstemmelse hermed bydes og befales, som følger: 1.) Den Forpligtelse, som Fr. 19. Jan. 1821 har paalagt Enhver, paa hvis Fors lag eller Bekostning et Skrift udkommer, til at aflevere Fri Eremplarer af samme til det store Kgl. Biblio. thek samt til Kbhavns Universitets-Bibliothek, skal for Fremtiden paahvile den Bogtrykker, i hvis Officin Skriftet trykkes. I det Tilfælde, at Skriftet trykkes i forskiellige Officiner, skal det være Pligt for den Bogtrykker, i hvis Officin et Bind sluttes, at aflevere Eremplarer af det hele Bind; i hvilken Henseende det bliver hans Sag, ved at paatage sig Trykningen af det, som staaer tilbage, at sørge for at komme i Besiddelse af de fornødne Exemplarer af det, der tidligere er trykt. Jovrigt vil det, fiendt Bibliothekerne have at holde sig til Bogtrykkerne for de dem tilkommende Fri-Eremplarer, dog altid være paa vedkommende Forlæggeres Regning Afleveringen steer, saa at Bogtrykkeren tilbageholder disse Eremplarer i det Oplag, som Forlæggeren har be stilt og bekostet. 2.) Fornævnte Forpligtelse beholder iøvrigt i eet og alt det Omfang, som ovennævnte XX Deel. Fr.<noinclude><references/></noinclude> j4h8zxfj57odpgqd2mj3zz20bl8gnqn 104 105950 405111 403042 2026-04-29T17:26:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405111 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 374||}}</noinclude>Fr. om Eremplarer t. Bibliothekerne 1-4 §. 20 Jan. Fr. bavde givet samme, saa at begge ovennævnte Bi bliotheker erholde Fri Eremplarer saavel af de Skrifs ter, der trykkes i selve Danmark, som af dem, der udkomme i Island og Colonierne; ligesom og ei alene Aviser og Ugeblade, men og Cataloger over Bøger, Kobberstykker, Steentryk og deslige, samt over Mynt- Kunst og Naturalie-Kabinetter fremdeles ligesaavel les veres til Universitets-Bibliotheket, som til det store Kgl. Bibliothek; hvorimod andre Cataloger, Auctions-Plas cater og Bryllups eller Begravelses. Vers vebblive at være undtagne fra Aflevering til Bibliothekerne. Saa bliver der og fremdeles, som hidtil, af alle de trykte Sager, der saaledes skulle afleveres til Bibliothekerne at afgive to uindbundne Eremplarer til det store Kongelige Bibliothek, det ene paa Skrivpapir, og til Universitets-Bibliotheket eet ligeledes uindbundet Eremplar, der skal være paa Skrivpapir. 3.) Med Hensyn til Korter, Robbere, Steentryk og andre Kunstværker af lige Natur bør, hvad enten saadanne udkomme særskilt, i hvilket Tilfælde alene to Exempl. blive at aflevere til det store Kgl. Bibliot., eller de henhøre til et udgivet Skrift, i hvilketTilfælde Universitets. Biblios theket ogsaa fremdeles er berettiget til at fordre Fri. Ers emplarer, Forpligtelsen til disses Aflevering herefter paahvile vedkommende Robberstikker eller Lithograph; med mindre, i det sidst anførte tilfælde, Kobberstikkeren eller Lithographen forvisser sig om, at de befalede Eremplarer af bemeldte Kunstværker, i Forbindelse med det Skrift, hvortil de høre, indsendes af den Bogtrykfer, i hvis Officin Skriftet er trykt; ligesom og iøvrigt, med hensyn til de her omhandlede Gienstande, Forhols det imellem Kunstneren og den, der har bestilt og bekoster Arbeidet, bliver det samme, som i Slutningen af § 1 er bestemt i Henseende til Bogtrykkeren og den, der lader et Skrift trykke. 4.) I Kbhavn skulle veb-<noinclude><references/></noinclude> rcyzf3hwdlha4j1321g0gcu89s8rpd5 104 105951 405112 403043 2026-04-29T17:26:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405112 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||375}}</noinclude>Fr. om Exemplarer t. Bibliothekerne 4-7§. kommende Bogtrykkere, Kobberstikkere og Lithographer, 20 Jan, i Begyndelsen af hvert Aars Januarii og Julii Maaneder, til bemeldte Bibliotheker indsende de befalede Fri-Eremplarer af de Artikler, som i Løbet af det næst foregaaende Halvaar af dem ere trykte, tilligemed to eenslydende Designationer over samme, af hvilke de erholde den ene tilbage med Qvittering fra vedkommende Bibliothek. 5.) Udenfor Kbhavn skat: Afleverins gen ikke skee ved directe Indsendelse til Bibliothekerne, men derimod, som hidtil, her i Riget til vedkommende Amtmænd, paa Island til Stiftamtmanden, og i Cos. Ionierne til vedkommende Regiering, hvorefter Erems plarerne besørges indsendte paa den i Fr. 10 Jan. 1781 bestemte Maade. Jovrigt gielde de samme Regler, som for Kiøbenhavn ere fastsatte; og have Gvrighederne at paasee, at Bogtrykkerne og andre. Vedkommende ops fylde den dem efter denne Anordning paahvilende Pligt. 6.) Naar en Bogtrykkers, Kobberstikkers eller Lithographs Boe kommer under Opbud eller Fallit, skulle Bibliothe ferne være berettigede til af Boet at reclamere de dem tilkommende Eremplarer, som deres Eiendom. 7.) Den Bogtrykker, Kobberstikker eller Lithograph, som ikke inden den i § 4 foreskrevne Tid afgiver den befalede Des signation, skal bode 4 Rbdir. Sølv for hver Maaned, han forsømmer denne Pligts Opfyldelse. Den Bogtryks ker, som befindes at have forsveget eller udeladt noget Skrift, som i hans Officin er trykt, sal bode 2 Mk. Sølv for hvert Ark, et saadant Skrift indeholder, naar det er under set Alphabet, 10 Rbblr Selv for hvert Skrift, som er eet Alphabet og derover indtil to Alphabeter, og faa fremdeles 10 Nbblr Selv for hvert Als phabet. For Overtrædelser af denne Anordning, som ikke kunne indbefattes under foranførte Bestemmelser, Fan Retten paalægge forholdsmæssige Beder efter Sa. EC 2 gens<noinclude><references/></noinclude> b49nca5hoj569wf87xcfl130j5g3udl 104 105952 405113 403044 2026-04-29T17:26:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405113 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 376||}}</noinclude>Fr. om Eremplarer t. Bibliothekerne 7-8.§. 20 Jan. gens Beskaffenhed. 17 Febr. 8.) Alle Sager, som maatte opstaae i Anledning af Overtrædelse af denne Anordning, skulle behandles som Politiefager, og de Muleter, som maatte idemmes Nogen, tilfalde vedkommende Polities kasse. Cancellie-Pl. (Resol. 8 Febr.) indeholdende yderligere Bestemmelser ang. de ved Cancell. Pl. 26 Jun. 1829 (Resol. 9 Jun.) paabudne Dods-Attester, fom inden Jordspaakastelse i Kbhavn maa finde Sted skulle tilveiebringes. p. 13. [E. 2. p. 161]. I Forbindelse med de Bestemmelser, som Cancellies Pl. 26 Jun. 1829 (Resol. 9 Jun.) har foreskrevet for Kbhavn i Henseende til de Attester, som skulle tilveies bringes førend Begravelse maa finde Sted, bliver end videre følgende at iagttage i Kbhvn. 1.) De ved Pl. 26 Jun. 1829 paabudne Dods-Attester skulle tilveie bringes inden nogensomhelst Begravelse maa tilstedes, selv om ingen Jordspaakastelse dermed er forbunden, altsaa og forinden dødfødte Born maae begraves, hvilke Attester ogsaa i dette Tilfælde skulle afgives til vedkommende geistlige Embedsmænd, som derefter med dele den fornødne Tillabelse til Ligets Begravelse. Jevrigt maa Jordspaakastelse ikke efterlades paa noget Liig, som begraves paa de til de evangelis-lutherske Menigheder hørende Kirkegaarde, alene med Undtagelse af dødfødte Børn og dem, som det ved Lovene er for meent at kaste Jord paa. 2.) De i Pl. 26 Jun. 1829 indeholdte Bestemmelser skulle ligeledes anfees anvendes lige paa mosaiste Troesbekienderes Liig, og Budene i pl. 21 Mai 1811 derefter være forandrede. 3.) Det skal giøres samtlige Læger til Pligt i de ved Pl. 26 Jun. paabudne Døds-Attester at opgive den Afdø des Alder og Stand efter den Oplysning, de herom have,<noinclude><references/></noinclude> poiplx7fvfhsr6sjk3e3admwgj2kc46 104 105954 405114 403412 2026-04-29T17:26:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405114 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 378||}}</noinclude>Reglem. f. Dragøes Lodserie 4-8 §. 20 Febr. 4.) Lodferiet er pligtigt at lodse Skibe og Fartøis er: Nord paa fra Dragse Sandrevs Tende til Middelgrundens nordre Tønde, til Kiøbenhavns Rhed, uden og inden for Batteriet Trekroner, og Toldbod; til Hel singøer, Landscrone og Malmee, saavel igiennem Drog den som Flinterenden samt Ydredpbet og Kongebybet; dog ophører denne Lodsning i det Tilfælde at Skibs. føreren kaster Anker paa Kiøbenhavns Rhed, enten uden- eller indenfor Trekroners Batterie; og Syd paa at lodse fra søndre Tende ved Middelgrunden til fri for Dragee Sandrevs: Tende. Tør og vil en Lods paatage sig vis dere Lodsning Syd paa, da er saabant ham tilladt efter Overeenskomst med Skibsføreren. 5.) Dersom det Tilfælde skulle indtræffe, at Reserve. og Extra-Lodferne vare forhindrede fra at følge med i Lodsbaadene for at føre disse, naar Lods derfra er afsat til Lodsning, da leies hertil Folk, som derfor betales af Jollecassen, 6.) Den, under Navn af Landsætningspenge, i Interims-Lobstarten af Dags Dato paabudne. 1 Rbdlr Sølv, naar Lodsen afsættes ved nordre Tønde, afleverer Lodsen tilligemed den øvrige Lodshyre, til Bogholderen, for, ved den maanedlige Deling af Lodsa pengene, at deles ligesom disse. 7.) I Løbet af enhver Sommer skal der foretages Undervisnings- og Øvelses Toure med Reserve og Ertra: Lodserne, i Overværelse af Lodsoldermanden og 2de af de dygtigste Lodser, hvilke Toure bør fee fra Sandrevs-Tønden til Middelgrunden; til Kiøbenhavns Rhed og Toldbod, samt til Helsingøer, Landscrone vg Malmee. Til disse Toure vælges en med hensyn til Skibsfarten beqvem Tid. Men dersom Tiden ikke skulle tillade, at foretage faadanne Toure længer end igiennem Drogden til nors dre Tønde, Kiøbenhavns Rhed og Toldbod; saa bør dog disse fee. 8.) Den Fastlods, der formedelst Alder ' ellex.<noinclude><references/></noinclude> ko96dtztupj892e5z5yz3o7lf1qnzqd 104 105955 405115 403047 2026-04-29T17:27:01Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405115 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||379}}</noinclude>Reglem. f. Dragøes Lodserie 8-9 §. eller Svagelighed afskediges, skal i Pension nyde Halv. 20 Febr. delen af en Fastlodses Part, hvorimod den, der opryks ker i hans Sted, ikkun tager den anden Halvdeel, indtil han ved Dødsfald eller anden Leilighed kan indtræde i det fulde Beløb af en Fastlodses Part; da Pensionen faa, hvis den endnu eristerer, bliver at afholde af dens Part, som da bliver Fastlods. Paa samme Maade. skal under lignende Omstændigheder en Reservelods nyde samme Rettighed, nemlig halvdelen af en Reservelodses, Part ved den maanedlige Deling; hvorimod den Ertralods, der i hans Sted oprykker, ikkun nyder den anden Halvdeel indtil det fulde Beløb af en Reservelodses Part bliver vacant. 9.) Lodsbogholderen skal alene have med Pengevæsenet og Regnskaberne at bestille, i hvilken Henseende han retter sig efter hvad derom er foreskrevet i §§ 8, 9, 32, 33 og 34 af det almindelige Lodsreglem. 27 Mart. 1831; ligesom han og er underkastet de i §§ 33 og 35 af samme Reglem. bestemte Mulcter og Straffe, naar han befindes at have været efterladen i sin Embedsførelse. Overeensstemmelse med Regl. § 29, er han og, under de deri bestemte Straffe, pligtig til, forinden han forlader sin Post, først dertil at erhverve sig Overlodsens Tilladelse. I Overværelse af Lodsoldermanden udtæller han til Lodserne og Penfionis, sterne den disse tilkommende Undeel af Lodsfortienesten, og lader Enhver af dem qvittere for det Beløb, der saaledes er bleven ham udbetalt. Saasnart en Lods hiem. kommer fra Lodsning, lader han sig af benne forevise den lodsede Skibsforers Qvittering, hvorhos han af Lodsen modtager de fortiente Lodspenge, samt for disse med sit Navns Underskrivt, giver Paategning paa selve Qvitteringen, som han derpaa tilbageleverer Lodsen, for af denne at afleveres til Lodsoldermanden til Indførsel i den af denne, efter § 32 No. 3 i det almindelige Lodsc 4<noinclude><references/></noinclude> boj66ovirvkcorvtya84wcaha2egeko 104 105956 405116 403048 2026-04-29T17:27:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405116 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 380||}}</noinclude>Reglem. f. Dragøes Lodserie 9-10 §. 20 Febr. 2obsreglement førende Journal, hvorefter den igien tils stilles ham til Bilag ved sit Regnskab. Han kan, efter Lodsoldermandens Anviisning, udbetale Regninger for Lodseriet indtil 50 Rbdirs Belob, men for høiere Sum indhentes først Overlodsens Approbation; til disse Udgifter anbetroes ham den fornødne Pengesum. For de Oppeborseler ham som Lodsbogholder anbetroes, stiller han en saadan Sikkerhed for et Belob af 1000 Rbdir Selv, som Overlodsen maatte finde betryggende for Lodseriet. For sit Arbeide og Ansvar som Lodsbogholder, nyder han indtil videre de 32 Rbskilling Sølv, som af enhver Skibsfører, der er bleven lodset, erlæg ges for Lodssedlens Udstedelse. (10.) I øvrigt bliver den almindelige Lovgivning for Lodsvæsenet i Danmark, nemlig Fr. og Reglem. 27 Mart. 1831, at følge ved Dragees Lodserie, forsaavidt samme der er anvendelig. 20 Febr. 23 Febr. (†) Interimstart for Dragees Lobserie. Admira-. litets og Commissariats Coll. Kbhvn. 4to. Interims Speciel-Reglement for Lodserierne Admiralitets og Commispaa Kyholm og Langøre. sariats Colleg. Kbhvn. 4to. 1.) Indtil videre ansættes paa Ryholm: 1 Lods. formand og 2 a 3 Lodser, og paa Langere: 1 Lods; hvilke samtlige staae under Pladscommandanten paa Kyholm, som er deres Overlods. 2.) Hensigten med disse Lodsers Ansættelse er fornemmeligen, at de skulle indlodse de Skibe eller Fartsier, der ere bestemte ti Quarantaine Indretningen paa Kyholm, og derfra igien at ublodse dem, naar de ere løsgivne af Quarantainen. Dog ere de ogsaa pligtige til, at lodse andre Skibe, under Jagttagelse af den quarantainemæssige Frems gangsmaade og Behandling. 3.) Lodserne paa Ryholm skulle indlodse til Kpholm og Langore, samt ud=<noinclude><references/></noinclude> ir0v2zt3slsvxbvus5vwyxj92pptesj 104 105957 405117 403049 2026-04-29T17:27:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405117 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||381}}</noinclude>Regl. i. Lodser p. Kyholm og Langøre 3-8 §. udlodse fra Kyholm. Lodsen paa Langere er pligs 23 Febr. tig til at lodse mellem Langøre og Gammelholm, og at udlodse fra Langøre. Desuden bør han forrette Lods tieneste paa Kyholm, naar Overlodsen, i paatrængende Tilfælde, befaler ham det; imod at han, medens han forretter saadan Tieneste, eller til denne opholder sig paa Kyholm, erholder lige Godtgiørelse med een af Ky holms egne Lodser. 4.) Havnefyret paa Kyholm, saavelsom og Lodsmærkerne paa Meilesholm, Arme hovedet og Havnehagelandet ere Lodserne pligtige at ops passe, og for Overlodsen at anmelde enhver Forandring, \fom derved iaaatte indtræffe. De øvrige Prikker eller Mærker, som udsættes til Veiledning for Indseilingen, ere Lodserne pligtige til, ei alene ogsaa at oppasse, men endog for deres egen Regning at vedligeholde. 5 5.) Lodserne ere ikke pligtige til at lodse længere end een Miil fra Kyholm, undtagen i Nodstilfælde, og dette er endda afhængig af om Lodsen er bekiendt nok til at han tor paatage sig videre Lodsning, hvilken han dog ikke bør paatage fig længer end til næste Lodsstation. 6.) Intet Skib eller Fartøi er her underkastet nogen Lodstvang; altsaa kan ikke nogen Skibsfører affordres Lodspenge, naar der til hans førende Fartøi hverken er brugt, eller giort Signal efter, Lods. 7.) Foruden de i efterfølgende § 8 bestemte Procenter af Lodspengene, nyder Lodspersonalet paa Rybolm af Quarantainevæsenet, nemlig: Lodsformanden 12 Noble Sølv maanedlig i Len, en Portion Kost enten in natura eller i Penge, og fri Bolig; og enhver af Lodserne: 6 Rbdir Selv maanedlig i Løn, en Portion Koft enten in natura eller i Penge, og fri Bolig. 8.) Af Lobspengene tages først forlods 4 pet. til et Pensionsfond for Lodserne. Det øvrige af disse Penges Belob deles saaledes til Overlodsen 2 pet., til Lodsformanden 20 5 pet.<noinclude><references/></noinclude> 80hivpeoejifncft8i7qxmo5d2ywqf0 104 105958 405119 403051 2026-04-29T17:27:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405119 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 382||}}</noinclude>Regl. f. Lods. p. Kyholm og Langøre 8-12 §. 23 Febr, pet. til enhver af Lodserne 10 pCt. Og Resten tilflyber Quarantainecassen, til hvilken samme altsaa afleve res. Af de Lodserne tillagte 10 pt. pro persona kunne dog afkortes et passende Belob for Fyrets Oppasning og Reengiørelse, naar dette maatte overdrages en enkelt af dem, som dertil maatte findes fortrinlig ikket. 9.) Lodsen paa Langøre nyder aldeles intet af Quarantainevæsenet, og ei heller noget af de Lodspenge, som fortienes af Kyholms Lodser, med mindre han af Overlods sen skulle blive befalet, for en Tid at opholde sig paa Kyholm og deeltage i Lodstienesten for dette Steds Lodserie, i hvilket Tilfælde ham da tillægges den i § 3 bes stemte Godtgiørelse. Derimod nyder han for sig selv alene, Lodspengene for de Skibe, som af bam lodses mellem Langøre, og Gammelholm, og fra Langøre ud efter, til hvilken Lodsning han er pligtig for sin egen Regning at holde sig et dertil hensigtsmæssigt Fartøi, som stedse bør være i forsvarlig Stand. 10.) For Lodsbetalingen er under Dags Dato udstedt en interis. mistisk Taxt. Lodspengene for de Skibe, der skulle underkastes Quarantaine, modtages fra Skibsføreren af Quarantainemesteren paa Kyholm, og af denne igien afleveres til Lodscassen. 11.) Quarantainepligtige Skibe ere Lodserne kun pligtige at indlodse ved Veiledning fra deres Lodsfartøi af, med mindre at Omstæn dighederne skulle giøre det nødvendigt, at en Lods selv overtraadte i et saadant Skib til dets Lodsning; i hvil ket Tilfælde ham da, foruden Lodspengene, af Skibsføreren tilkommer den i Fr. 8 Febr. 1805, § 14, bestemte Betaling af 1 Nbdir Sølv daglig, som deles lige mellem ham og de øvrige Lodser paa Kyholm. 12.) Dersom en Lods skulle blive nødsaget til at følge med et udlodset Skib længer end I Miil fra Kyholm, da er han, naar dette skeer for Skibets videre Lodsnings Skyib, be.<noinclude><references/></noinclude> r7ona77x3q7j5t2pob5dflp5abm17qm 104 105959 405120 404231 2026-04-29T17:27:17Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405120 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||383}}</noinclude>Regl. f.Lods. p.Kyholm o. Langøre 12-13 §. berettiget til af Skibsføreren først at betinge sig en bil. 23 Febr. lig Betaling, saavel for den videre Lodsning, som til fine Hiemreiseomkostninger. Medens han saaledes er fraværende fra sin Lodsstation, nyder han aldeles ikke Noget, hverken af Quarantainecassen, eller af Lods. cassen; men hans Andeel af den sidstnævnte Casse til. falder imidlertid de andre Lodser paa Kyholm. 13.) Jevrigt bliver den almindelige Lovgivning for Lodsvæsenet i Danmark, nemlig Fr. og Reglem. 27 Mart. 1831, at følge ved Kyholms, og Langeres Lobferier, forsaavidt samme der er anvendelig. 11M 8 (†) Interimstart for Lodsbetalingen til Lodseri. 23 Febr. Admiralitets og erne paa Kyholm og Langere. Commissariats-Collegium. Kbhvn. 4to. Pl. for Danmark, ang. Tilladelse for 6 Mart. Guldtrækkerne at forfærdige og falholde uægte og me Gen, Toldk, og demifint Guldtrækkerarbeide. Comm. Coll. p. 14. For at fremme Guldtrækker Fabrikernes Virke. freds har Kongen fundet Sig foranlediget til at bestemme, at det maa være Guldtrækkerne tilladt at forfærdige uægte og demifint Guldtrækkerarbeide, og at falholde det saaledes Tilvirkede, dog skulle de, ligesom hidtil, efter Fr. 4 Oct. 1769, staae til An. svar for, at det Arbeide, de forfærdige og sælge som ægte, er af anordnet Gehalt. Pat. for Slesvig og Holsteen ang. én Tillægsbe: 6 Mart. stemmelse til den under 8 Oct. 1777 til de forrige stors fyrstelige Districter ertenderte Fr. 19 Jul. 1771 om hiemmedaaben, hvorved fastsættes en Tid, inden hvilken nyfødte Børns Daab skal være foranstaltet. p. 15. Raadstue-Pl., at Magistraten overeensstem- 7 Mart. mende med den ved Rescr. 24 Dec. 1823 dertil 'givne Be=<noinclude><references/></noinclude> o2yypg39fpyigu46oobzbipvnynlh1t 104 105960 405121 403053 2026-04-29T17:27:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405121 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 384||}}</noinclude>Pl. om Svendeprøve f. Tobakspinderlauget. 7 Mart, Bemyndigelse, og efter det af Oldermanden for To- 8 Mart, Mà bakspinderlauget indkomne Forslag, har forandret den for nysnævnte Laug hidtil gieldende Svendeprove saaledes, at den herefter skal bestaae i at forfærdige: 1.) En Rulle skots Straa paa 5 Pd. 2.) En Rulle Mellemstraa paa 5 Pd. og 3.) En Rulle smal holland Rogtobak paa 6 à 7 Pd. p. 225.m Rentekammer-Pl. (Resol. 15 Febr.) for Danmark, hvorved befiendtgieres, at Kongen har, fra Begyndelsen af Aaret 1832, ophævet de ved Rescr. 28 Jun. 1737 737 samt 3 Mai 1743 (Raadstue. Pl. 6 Mai) paabudne samt ved Rescr. 3 Jul. 1744 og Resol. 26 Nov. 1768 nærmere bestemte Afgifter med via dere, til Chirurgiens Fremme og et anatomisk The aters Vedligeholdelse. p. 17. 9 Mart. Cancellie-Pl. ang. Lidsættelse af Foraars-Flyttedagen i 1832. p. 18. paflims I Overeensstemmelse med Cancellie = Pl. 15 Mart. 1821 (Resol. 7 Mart.) hvorved det er fastsat, at Foraars-Flyttedagen skal, naar den indtræffer i den stille Uge, for hele Riget udsættes til første Torsdag efter Paaske, bliver førstkommende Paaske-Flyttedag, der, efter den for indeværende Aar udkomne Almanaks Udvisende, skulde være den 17 Apr. og saaledes vilde indfalde i den stille Uge, for hele Riget at udsætte til den næstfølgende Torsdag den 26 Apr. 13 Mart. Fr. f. Slesvig og Holsteen ang. Indførelsen af en nye Pharmocopoea. p. 19. 15 Mart, M pl. ang. Brugen af Ild og Lys ombord i Skibe paa Kbhavns Rhed. Gen. Toldk. og Comm. Coll. p. 20. Med Hensyn til Brugen af Jld og Lys ombord i Stibe paa Kbhavns Rhed, har Kongen bestemt, som fols<noinclude><references/></noinclude> pjrjl44mtqe9jmqqkm9u7xj6cl6fi30 104 105961 405122 401811 2026-04-29T17:27:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405122 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||385}}</noinclude>Pl. om Brugen af Ild og Lys i Skibe 1-3 §. følger: 1.) Det skal, som hidtil, være tilladt i 15 Mart. Stibe og Fartøier paa Kbhavns Rhed til enhver Tid at benytte Jld og Lys, saalænge de ligge udenfor Castelspynten, men Skibe og Fartøier, som ligge in denfor Castelspynten, dog ikke længere inde end i en ar Linie fra den nuværende mellemste af de saakaldte røde Pæle og til nordost Hukken af Nyholms Stafater, maae derimod kun benytte Jld og tændt Lys uden for Lanterne, fra Reveillen slaaes om Morgenen, indtil Zapto er flaaet om Aftenen. I Lanterne er det til enhver Tid tilladt at benytte tændt Lys ombord i Skibe og Fartsier, hvorsomhelst de ere beliggende udenfor. Toldbodbommen. Dampskibe, som ankomme til eller afgaae fra Kiøbenhavn, maae til enhver Tid, naar de ligge i eller udenfor bemeldte Linie, benytte Ild og tændt Lys udenfor Lanterne. 2.) Med Hens syn til Brugen af Ild og Lys skulle saavel Dampfkie bene, som andre Skibe og Fartøier, som ligge inden for Eastelspynten være pligtige at bruge forneden Fors figtighed, og have de i den Henseende at iagttage de Regler, som af Havnecapitainen maatte foreskrives. 3.) De, som antræffes i, eller overbevises om, paa Dampskibe eller andre Skibe og Fartøier, udenfor Kiss benhavns Teldbobbom, at have benyttet Jld eller tændt Lys paa utilladte Steder eller Tider, eller som ved Brugen deraf, paa tilladt Tid og Sted, ikke iagttage fornoden forsigtighed, bede første Gang fra 2 til 10 Rbd. Selv, 2den Gang fra 4 til 20 Rbd. Sølv, hvilke Bøder, for hvert Gientagelsestilfælde, fiæerpes efter et lignende Forhold. Foraarsages Skade, uden at denne vorder fuldstændigt erstattet, straffes den eller de Paagieldende med Fængsel paa Band og Bred fra 5 til 6 Gange 5 Dage, efter Omstændighes dernes Beskaffenhed. Boder og Straffe bestemmes i et=<noinclude><references/></noinclude> jtkkisrmw5kq1sfyqm9kmx7dlclpsbv 104 105963 405123 403055 2026-04-29T17:27:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405123 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||387}}</noinclude>Pl. om Ansæt. ved de vestind. Tropper 3 §. af 25 Rbd. Selv aarligen, hvilken Udgift bliver at 16 Mart. afholde af det for de Vestindiske Tropper oprettede For sørgelsesfond. Den Forsørgelse, som vil blive givet Vestindiske Soldater, der recapitulere, og udtiene den anden og den tredie Capitulation, er fastsat ved Dr. ganisationen af Forsørgelsesfondet. Cancell-Pl. ang. Qvartals: Coursen for Apr., 20 Mart. Mai og Jun. 1832 p. 24. Ligelydende med Pl. 20 Mart. 1830 og følgende Pl. f. 1830 og 1831 om samme Gienstand. (†) Pat. f. Slesvig og Holsteen om værnepligs 22 Mart. tige Reserver, som ansættes ved de vestindiske Tropper. (+) Gen. Postdirect. Pl. ang. Vognmandss 24 Mart. texten for Danmark for Apr., Mai og Jun. 1832. Ligelydende med Pl. 27 Sept. 1831. Cancell. Pat. f. Holsteen, hvorved en yderligere 24 Mart. Beslutning af den tydske Forbundsforsamling ang. Misbrug af Pressen bringes til offentlig Kundskab. P. 25. Pl. ang. nogle yderligere Lettelser i de 28 Mart. gieldende Quarantaine-Regler, forsaavidt, disses Un vendelse fulde foranlediges ved Cholera Sygdomme. Cancell. p. 26. Gr. Med Hensyn til de fortsatte Erfaringer om den i nogle europæiske Lande for Tiden herskende Cholera Sygdoms Natur, har Kongen fundet Sig anle diget til endnu at tilstaae nogle yderligere Lettelser i de gieldende Quarantaine - Forskrivter, forsaavidt disse i Anledning af bemeldte Sygdom kunde komme til Anvendelse. Derfor befales: 1.) Med Hensyn til Cholera morbus blive herefter fun Sengefier og Sens geklæder, Haar af Mennester og Dyr, Klude og brugte Gang-<noinclude><references/></noinclude> 0lnk3cap7y2nloo7202yyji9swolgww 104 105965 405024 403057 2026-04-29T14:53:20Z MGA73bot 792 Finder Renfe-varianter 405024 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||389}}</noinclude>Pl. ang. Quarant. v. Cholera Sygd. 4-5 §. renses, bliver det at underkaste 5 Dages Observations. 28 Mart, Quarantaine, hvilket samme og gielber, naar Skips) peren vil beqvemme sig til at tilintetgiore bemeldte Bas rer, og blive i disse Tilfælde bemeldte 5 Dage at regne fra den Tid af, da Renselsen er tilendebragt eller Tib intetgiørelsen iværksat; b) Naar et Skib paa Soen, eller under Land, har havt Samqvem med Skibe, kommende fra be af Cholera smittede Steder, men hverken har modtaget ombord Personer, der kunde mistænkes for at lide af Cholera, eller Varer af det i § r ommeldte Slags, bliver det og at underkaste 5 Dages Observations Quarantaine, men saaledes at deri inds drages den Tib, som er forløben siden Forbindelsen har fundet Sted; c) Naar et Stib kommer fra et smittet Sted, men de ovenanførte Regler, efter den paa samme herskende Sundheds Tilstand i Forbindelse med dets Labnings Beskaffenhed, ei derpaa kunne anvendes, stat det ligeledes underkastes 5 Dages Observations. Qua rantaine, saaledes at derunder beregnes den Tid, som er forløben, siden samtlige paa Stibet værende Personer have været afsondrede fra det smittede Sted. 5.) De fra mistænkte Steder kommende Skibe, der ikke have giftfængende Artikler ombord og ere forsynebe med behørige Sundhedspasser, kunne aldeles befries for Quarantaine; men i Mangel af saadanne Passer blive de at behandle som kommende fra smittet Sted. (†) Pat. f. Slesvig og Holsteen om samme Giens 28 Mart. stand. Rentekammer-Pl. (Refol. 17 Jan.) ang. 29 Mart. nærmere Bestemmelse af den Tib, i hvilken Opkræ verne af de for Jaland paabudne Rgl. Afgifter for disse skulle være prioriterede i de vedkommende deres Boer. p. 29. XX Deel. 38 Gr.<noinclude><references/></noinclude> 3y8to2zj8gyzs08kux5aa1i1q9i34z4 405124 405024 2026-04-29T17:27:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405124 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||389}}</noinclude>Pl. ang. Quarant. v. Cholera Sygd. 4-5 §. renses, bliver det at underkaste 5 Dages Observations. 28 Mart, Quarantaine, hvilket samme og gielber, naar Skips) peren vil beqvemme sig til at tilintetgiore bemeldte Bas rer, og blive i disse Tilfælde bemeldte 5 Dage at regne fra den Tid af, da Renselsen er tilendebragt eller Tib intetgiørelsen iværksat; b) Naar et Skib paa Soen, eller under Land, har havt Samqvem med Skibe, kommende fra be af Cholera smittede Steder, men hverken har modtaget ombord Personer, der kunde mistænkes for at lide af Cholera, eller Varer af det i § r ommeldte Slags, bliver det og at underkaste 5 Dages Observations Quarantaine, men saaledes at deri inds drages den Tib, som er forløben siden Forbindelsen har fundet Sted; c) Naar et Stib kommer fra et smittet Sted, men de ovenanførte Regler, efter den paa samme herskende Sundheds Tilstand i Forbindelse med dets Labnings Beskaffenhed, ei derpaa kunne anvendes, stat det ligeledes underkastes 5 Dages Observations. Qua rantaine, saaledes at derunder beregnes den Tid, som er forløben, siden samtlige paa Stibet værende Personer have været afsondrede fra det smittede Sted. 5.) De fra mistænkte Steder kommende Skibe, der ikke have giftfængende Artikler ombord og ere forsynebe med behørige Sundhedspasser, kunne aldeles befries for Quarantaine; men i Mangel af saadanne Passer blive de at behandle som kommende fra smittet Sted. (†) Pat. f. Slesvig og Holsteen om samme Giens 28 Mart. stand. Rentekammer-Pl. (Resol. 17 Jan.) ang. 29 Mart. nærmere Bestemmelse af den Tib, i hvilken Opkræ verne af de for Jaland paabudne Kgl. Afgifter for disse skulle være prioriterede i de vedkommende deres Boer. p. 29. XX Deel. 38 Gr.<noinclude><references/></noinclude> t7weaquqfnlegvg1imvt984f0oe2bpp 104 105966 405125 403414 2026-04-29T17:27:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405125 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 390||}}</noinclude>29 Mart, 6 Apr. Pl. f. Isl. om Kgl. Afgift. Fortrinsret. Gr. Da i Island ikkun een aarlig Skatteter min gives, nemlig Fardag eller den 6te Juni, og da den Tid af et halvt War, hvori Opkræverne af de paas budne Kongelige Afgifter, for at bevare den dem for disse Afgifter tilkommende Fortrinsret i vedkommende Yderes Boer, hidtil have været pligtige til at giare denne deres Ret giældende, saaledes udløber midt om Vinteren, da det som oftest er lige vanskeligt for yders ne at afgiøre deres Restancer og for Opkræverne at fors anstalte dem indfordrede, er det blevet anfeet for tienligt, at den Tib, i hvilken Opkræverne kunne, uden at tabe bemeldte Fortrinsret, give Yderne Henstand, for længes til eet Aar. Paa Rentekammerets i denne Anledning nedlagte Forestilling, har det behaget Kongen at resolvere, at den Tid, i hvilken Opkræverne af de for Island paabudne Kgl. Afgifter kunne med disses Betaling give berne Henstand, uden at tabe den dem i Ydernes Boer tillagte Fortrinsret, skal være forlæn get til eet Aar fra Forfaldsdagen. Anordn. indeholdende nærmere Bestemmelser ang. Brandvæsenet i Riobstæderne i Danmark, Kbhavn dog derunder ei indbefattet. Cancell. p. 31. [E. 2. p. 313] (*). Gr. Kongen har fundet det fornødent at træffe saadanne Bestemmelser, hvorved de farlige Straatage, der, uagtet.de Bud, der indeholdes i den almindelige Fr. ang Kiøbstædernes Brandvæsen, 24 Jan. 1761, saavelsom i flere, tildeels endog ældre Anordninger, ends nu finde Sted i adskillige Kiebstæder, omsider kunne blive aldeles afskaffede; ligesom han og i andre Henseens (*) Jvfr. Canc. Str. (uden Datum) i Coll. p. 729 09 T. Str. 22 Sept. E. %. p. 735 og E. Str. 13 Nov. C. 2. p. 895.<noinclude><references/></noinclude> 7wicpb9gwpxegug4exbj7kz8hnmxp10 104 105969 405127 403061 2026-04-29T17:27:36Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405127 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||393}}</noinclude>Br. Fr. f. Kiøbst. i Dmk. 6-8 §. den en af Øvrigheden bestemt Frist,, udfører bette, og 6 Apr, heller ingen Prioritetshaver melder sig for at iværksætte bet. For skades les Betaling af Bekostningerne, som udlægges af kæmnerkassen, giores Udpantning hos Eieren, og, hvis Betaling ei paa anden Maade kan faaes, søges ben i Eiendommen, uben Hensyn til be derpaa hvilende Prioriteter; dog at det Fornødne til saaledes at faae Bekostningerne godtgiorte af den Skyldiges Boe eller i den paagieldende Eiendom iværksættes inden 1 War fra den Tid, Bekostningerne bleve giorte. 7.) Der skal for Fremtiden aldeles ingen Dis. pensation kunne gives til i en Kiøbstad at belægge nogen ny Bygning eller nogen ombygt Bygning eller nogen Tilbygning med Straatag; og ligesom det fremdeles skal være enhver Haandværker forbudt at opføre nye Bygninger, der ikke ere indrettede til at bære Tegltag, saaledes bør og enhver Reparation paa Tag og Fag af straatækte Bygninger, der for Tiden ikke kunne bære Steen, see saaledes, at de Bielker eller Mure, der indsættes, ere i Stand til at bære Tegl. For Overtræ delse af disse Forskrifter skulle saavel Eierne som og de, der forrette Bygnings Arbeidet eller Straatæknins gen, bøde hver 10 til 50 Rbdir, foruden at det ulov. ligen lagte Tag eller det ulovligen forrettede Bygnings- Arbeide bliver at borttage. 8.) For de straatækte Bygninger, som endnu finde Sted i Kiøbstæderne, bliver Contingentet til Brandassurance at forboie, saaledes, at det, der forfalder den 1 Oct. 1833, betales med en halv Deel mere end det, der ellers efter Asfurancefummens Størrelse skulde svares, hvorved det for bliver indtil 1 Oct. 1835, til hvilken Tid og fremdeles, indtil en yderligere Forhøielse maatte blive paobuden, det dobbelte af det ordinaire Brandcontingent af dess lige Bygninger bor udredes, og skal foranførte Forhøi- 3d 3 el=<noinclude><references/></noinclude> j3t5p8tgiiatttkr3jxa7orc4eok02d 104 105970 405128 403062 2026-04-29T17:27:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405128 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 394||}}</noinclude>Br. Fr. f. Kiøbst. i Dmt. 8-10§. 6 Apr. else strække sig til alle de Bygninger, der henhøre til det Assurance. Nummer, under hvilket den straatækte Bygning findes. Foranførte Bestemmelse skal og gielde om balmdukkede Tag, ligesom og Alt, hvad denne Anordning ellers foreskriver om Straatag, ligeledes al være anvendeligt paa Tag med Halnidukker. 9.) Ved alle Carationer til Prioritets Efterretning over Bygninger, hvorpaa findes Straatag, skal der tages Hensyn til de Byrder, og Indskrænkninger som ifølge de foranførte & Bestemmelser hvile paa deslige Bygs ninger, og disse altsaa ansættes forholdsmæssig lavere, end om de vare forsynede med vedbørligt Tegltag. 10.) Det skal noie paasees, at for Fremtiden ei alene ingen Kiebstædbygning opføres med Brædegavl, ei heller nogen Rullestue, Skure eller anden saadan Bibyg ning beklædes med Bræder, men at heller ikke flige Brædegavle eller smaae Bibygninger, naar de ere for, faldne, repareres, ligesom det og forbydes at anbringe Tagrender af Træe.. Fra foranførte Regel undtages faadanne smaae Bygninger, som ikkun have en Heide of 5 Alen eller derunder og staae i en Afstand af i det mindste 20 Alen fra enhver anden Bygning, dog kun forsaavidt der i flige Bygninger ei maatte være Jldsted. Imidlertid forstaaer det af sig selv, at Bygningen bliver at borttage eller vedboørligen at forandre, saafremt siden en anden Bygning opføres inden fornævnte Afstand fra samme. Saa skal det og være tilladt at anbringe Bradegavle paa Bygninger, der vende ud mod Haus ger eller mod aaben Mark, og ei komme en anden Bygst ning saa nær som 20 Alen, hvilken Tilladelse dog liges ledes maa bortfalde, hvis siden en anden Bygning i nærmere Afstand maatte blive opført. Hvor saaledes en engang lovlig, men dog under foranførte Betingelse, opfert Bygning skal forandres paa Grund af andre Byg<noinclude><references/></noinclude> rl1ei09u9e2p7cmpssylzma5uufms2e 104 105972 405129 403064 2026-04-29T17:27:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405129 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 396||}}</noinclude>Br. Fr: f. Kiebst. i Dmk. 14 §. 6 Apr. 14.) Foruden de Bestemmelser, som denne Anordning iøvrigt indeholder angaaende bemeldte Bygnings-Commissions Virkekreds, skulle følgende Regler, der fors nemmeligen ved nye Bygningers Opførelse, eller ved Hovedreparationer paa Bygninger, blive at iagttage, være Gienstanden for bemeldte Commissions Omhu. A. Maar det, til større Sikkerhed i Henseende til Ilosvaade, eller for at skaffe en beqvemmere Færsel, ansees nødvendigt at give en Gade en storre Brede, stal Enhver, som opfører nogen ny Bygning til Gas den, eller som eier nogen ubebygget, til Gaden stødende Plads, være pligtig til at indrykke saa meget af hiin Grund til Gaden, som, for at give samme den behø rige Brede, anfees fornødent, imod at han derfor nyder Godtgiorelse, som i Forhold til hele Byggepladsens Størrelse og Værdie, og den Forrins gelse, samme ved Afstaaelsen vil lide, af bemeldte Commission med Amtmandens Samtykke bestemmes. B. Alle Gavlvægge i de Bygninger, som berefter opfø res, fulle fra Grunden af være af Brandmuur, i det mindste af een Steens Tykkelse, lige til Gavlens over. ste Spids, saaledes at Træværket af den ene Bygning paa ingen Maade maa staae i umiddelbar Forbindelse med Nabogaardens Træværk, men hvor der bliver et frit Rum til Naboens Grund af 10 Alen, skal det være nof, at Gavlen er af Bindingsværk, og maa ingen Bygning, Taget uberegnet, opføres boiere end Gas dens Brede; dog dersom Nogen, for at kunne reise høiere Bygning, end han efter Gadens Brede kan være berettiget til, vil indrykke Bygningen og uden Betas ling overlade den større Plads, som derved bliver udenfor hans Gaard, til Afbenyttelse som Gade, skal han være berettiget til at opføre sin Bygning af saadan Hoide, som den Brede udgior, Gaden derved paa det Sted<noinclude><references/></noinclude> ha6tnemhkdh26nawzgthex3u70zt1tw 104 105974 405130 403066 2026-04-29T17:27:42Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405130 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 398||}}</noinclude>Br. Fr. f. Kiøbst. i Dmk. 14-15 §. 6 Apr. Rbdir til Byens Fattigkasse estes Politierettens Kiens delse, og maa den Førstnævnte derhos taale, at Bygningen, saavidt den ikke er indrettet efter de Regler, som Commissionen finder at derved, i Overeensstemmelse med Anordningerne, burde have været iagttagne, for hans Regning nedrives. Jovrigt bor Politiemesteren, faafremt han bringer i Erfaring, at der begyndes paa noget Bygningsarbeide, hvortil Commissionens Sams tykke behøves, uden at samme er indhentet, strax fors byde, at der med samme videre fortfares. Foranførte Bestemmelser skulle og i de i § 13 ommeldte Riobsta der, hvor Bygnings. Commissioner allerede ved specielle Referipter ere indrettede, tiene til Regel, faa at disse Rescripter i de enkelte Puncter, hvori de derfra ere fors Biellige, ei længere skulle komme i Betragtning. 15.) Som almindelig Regel for de Brandredskaber, som enhver Bygnings-Eier skal anskaffe og vedligeholde, fasts sættes, at for Steder, der ere assurerede indtil en Sum af 300 Rbblr, skal holdes 1 Brandspand fra 300 til 600 Rbd. 600 - 1200 1200 - 2000 4 2000 3000- 5 3000 4000-> 6 og over 4000 - 748 for ethvert Sted, som er assureret for 800 Röblr og derover, desuden en Brandbage og en Brandstige, samt til hvert Huus en Lygte; hvilke Brandredskaber overalt skulle findes tilstede inden Warets Udgang 1833. Dog stal Cancelliet for de Tilfælde, hvor locale Om stændigheder skulde giøre en Modification tilraadelig, være bemyndiget til at bevilge en saadan; ligesom det og, forsaavidt enkelte Kiebstæder allerede have approberede Brandreglementer senere end Fr. 24 Jan. 1761, ved<noinclude><references/></noinclude> frg0rm85bt2206z6r47vvjlf802ooue 104 105975 405131 403067 2026-04-29T17:27:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405131 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||399}}</noinclude>Br. Fr. f. Kiøbst. i Dmk. 15-17 §. ved disse bør have sit forblivende i fornævnte Hen. 6 Apr. seende. Og bør det, med hensyn til de Brandredska ber, hvert Sted bør have, forblive ved hvad der efter de nu gieldende Assurance summer bestemmes, uden at dette Antal forøges eller formindskes paa Grund af Omtarationer til Brandforsikkring, forsaavidt denne ikke er en Følge af betydelige Ombygninger eller Tilbygnin ger. 16.) Naar en Gaard eller et Huus i en Kiob. stab enten af nye opbygges eller undergaaer en Hovedreparation, og deri skal være Riolle, ber denne være af Muur og Jern. Kioller, som anderledes opføres, bør giores ubrugelige. Hvor en Kiolle opføres i et forhen opbygt Huus, fom ikke fan bære Byrden af deslige Kioller, bor de opføres af Muur og Bindingsværk med Jern Uas og Flager samt murede Skumfielle. Men alle de Riolle Skorstene, som ikkun ere af en halv Steens Muur, ber nedrives og igien med en heel Steen opfø res, ligesom alle Kioller indvendig saavelsom Alt til Grisen og Skorstenen grændsende Træværk maa beklædes med en halv Steens Muur. Dog fulle foranførte Bes stemmelser, forsaavidt de angane de allerede tilværende Kieller, ikke træde i Kraft førend om 3 Aar fra denne Forordnings Dato. 17.) Alle Bygninger, som ndenfor en Riobstads egentlige Grændse opføres paa dens Grund, ber, naar de ikke ligge i en Afstand af i det mindste 300 Alen fra bemeldte Grændse, i Eet og Alt være indrettede efter de for Kiobstædbygninger fore ffrevne Regler, hvilket og skal gielde for de Bygninger, der allerede inden ommeldte Afstand ere opførte paa Kiebstadens Grund, forsaavidt forommelbte Regler ved Derimod forefaldende Reparationer blive anvendelige. bør det, hvad de fiernere Bygninger angaaer, være nok, at de ere indrettede efter de for Landbygningerne givne Forskrifter. Dog bor herfra undtages de Tilfælde, hvor en<noinclude><references/></noinclude> r24m57qspgnplfh8uu7g48u3s3f8k6j 104 105976 405137 403068 2026-04-29T17:28:51Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405137 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1831.{{Afstand|3em}} 400||}}</noinclude>Br. Fr. f. Kiøbst. i Dmk. 17-18 §. efter de locale fter de loca at en saadan 6 Apr. en Række af Bygninger er fremkommen udenfor Byens egentlige Grændse, der ikke ligge i en saadan indbyrdes Afstand som for Landbygningerne er foreskrevet; thi ba bør, forsaavidt en saadan Række strækker sig, de for Kiøbstæderne foreskrevne Regler følges, uden Hensyn til Afstanden fra selve Byen. Hvor der, Forhold, er Anledning til at formode, Række vil banne sig, bør der af den ommeldte Byg nings Commission giennem Amtmanden giøres Undragende til Cancelliet, som skal være bemyndiget til at træffe den under slige Omstændigheder fornødne nærmere Bestemmelse om Udvidelsen af det Territorium, hvors paa de for Kiøbstæder gieldende Anordninger om Brand. væsenet fulde finde Anvendelse. Skulde det i noget Tilfælde ansees tvivlsomt, hvorvidt den egentlige Bye selv strækker sig, bor Magistraten og Borgerrepræsen tanterne med deres Betænkning igiennem Amtmanden til Cancelliets Afgiorelse indsende et efter de locale Omstændigheder lempet Forslag angaaende hvorledes Grændsen der skal bestemmes. 18.) Den Kiøbstædbygningers Eiere paaliggende ubetingede Forpligtelse til at holde deres Bygninger forsikkrede skal blot gielde for dem, hvis Bygninger ligge indenfor den egentlige Byes Grændse, dog at det, forsaavidt og saalænge der paa de øvrige Bygninger hviler Hæftelse til Nationalbanken, vil have sit Forblivende ved Fr. 9 Jul. 1813 § 4, ligesom naturligvis bemeldte Bygninger, saalidet som Lands bygninger, kunne udslettes af Assurancen, eller Assus rancefummen paa den Assureredes Begiæring nedsættes uden vedkommende Panthaveres Samtykke. Jovrigt bør dog alle paa Riobstæd-Grund opførte Bygninger, naar de attraaes forfikkrede, indlemmes i Brandforsik Fringen for Riobstæderne, ligesom og alle deslige Bygninger i Henseende til Brandpolitiet hore under Rieb. stad:<noinclude><references/></noinclude> 2cj790pcqt17784tg4pqwc64xtlb6o6 104 105977 405138 403069 2026-04-29T17:28:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405138 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||401}}</noinclude>Br. Fr. f. Kiøbst. i Dmk. 12-19 §. 40I stæd: Øvrigheden. 19.) De Bygninger, der i 6 Apr. Medhold af § 17 skulle behandles efter de for Kiøbstæ derne gieldende Regler bør være forsynede med de i § 15 foreskrevne Brandredskaber, og yde Bidrag til Kiøbstadens Brandvæsen efter samme Forhold som Byens egne Bygninger. Forsaavidt de ikke ere forfitkrebe, blis ver den Taration, som er optaget i Medhold af Fr. I Oct. 1802 36, at lægge til Grund, og forsaavidt en saaban ei maatte finde Sted, bliver den paa Eierens Bekostning at iværksætte. Derimod bør de ovrige paa. Riobstæd: Grund opførte Bygninger ikkun være for:= synede med de Brandredskaber, som med Hensyn til Landbygninger ere befalede, samt deeltage i Brandvæs senets Udgifter i et ringere Forhold end Kiebstædbygnin gerne, hvilket Forhold for ethvert Sted bor, paa Mas gistratens og Borgerrepræsentanternes Forslag, bestem. mes af Amtmanden efter de locale Omstændigheder. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Eftergivelse i 11 Apr. den ved Fr. 9 Jul. 1813 consoliderede Skat af Besiddelse, Lytte og Brug f. 1832. p. 42. Raadstue-Pl., at Magistraten, overeensstem: 13 Apr. mende med den ved Rescr. 24 Dec. 1823 dertil givne Bemyndigelse, har forandret det for Sværdfegerne i Kbhavn hidtil gieldende Westerstykke derhen, at dette for Fremtiden skal bestaae af en Messing forgyldt dres ven Skede med forgyldt Fæste og med Perlemors Greb, samt en poleret Staalskede med et Fæste med Guld, og Sølv-Udziringer, begge Dele forfærdigede efter de af den Paagieldende forinden udførte og af det Kgl. Acas demie for de fionne Kunster approberede Tegninger. p. 226. Gen. Toldkam. Pl. (Resol. 19 Apr.) for 21 Apr. Danmark, hvorved Forbudet mod Kludes Indførsel fra fremmed Sted ophæves. p. 43. Kon<noinclude><references/></noinclude> aaciiyuznmakyk9geujv8plvec5vum9 104 105978 405139 403416 2026-04-29T17:28:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405139 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 402||}}</noinclude>21 Apr. 21 Apr. 24 Apr. 24 Apr. 26 Apr. 27 Apr. 402 Pl. om Kludes Indførsel. Kongen har bestemt, at det ved Pl. 6 Aug. 1831 indtil videre givne Forbud mod Kludes Indførsel skal ophøre, og at det, under Jagttagelse af hvad der, med Hensyn til Quarantaine Foranstaltningerne, i saa Henseende er, eller herefter vorder, anordnet, igien skal være tilladt at indføre disse. (†) Gen. Toldk. Pl. f Slesvig og Holsteen, hvorved Forbudene af 6 og 27 Aug. 1831 mod Indførsel og Udførsel af Klude ophæves. Gen. Toldk.-Pl. (Resol. 12 Apr.) for Danmark ang. Indførselstolden paa finske Trævarer. p. 44. I Overeensstemmelse med den, under 14 Oct. 1831 afsluttede, Additionel. Uct til de mellem Dans mark og Rusland bestaaende Tractater, har det behaget Kongen at bemyndige Gen. Toldkammers og Com. Collegium til, med Hensyn til Actens 5 Urt., at bringe til offentlig Kundskab, at i de Tilfælde, hvor Ind. førselstolden af finske Trævarer hidtil er bleven erlagt med 4 Rbd. 76% B. S. M. pr. Commercelæst foruden Lastepenge af Stibet, nedsættes den, fra 30 Mart. 1832, paa lige Maade til 3 Rbd. S. M. pr. Commercelæst. (†) Gen. Toldk. og Comm. Coll. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Indførselstolden af finske Trævarer. Bekg. fra Politiet ang. Anmeldelse af Tienestetyendes Conditionsforandring. p. 238. Cancellie-Pl. (Resol. 18 Apr.) ang. Jorde mødres Afskedigelse. p. 45. [ T. p. 282]. Kongen har paa Cancelliets Forestilling resolveret, at Jordemodre udenfor Riobenhavn, der herefter giøre sig fyldige i et saadant Forhold, at Bestillin gen ikke længere kan betroes dem, maae afskediges ved Resolution af vedkommende Amtmand, dog at Stifte<noinclude><references/></noinclude> b9qwm3p44d4oznnpmquzu456k5k8ne9 104 105979 405140 403417 2026-04-29T17:28:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405140 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||403}}</noinclude>Pl. om Jordemedres Afskedigelse. Stifts- eller Land-Physici, og i tvivlsomme Tilfælde 27 Apr. ogfaa Sundheds-Collegii Betænkning indhentes, naar Spørgsmaalet om en Jordemoders Afskedigelse opstaaer i Anledning af Feil begaaede i Udevelsen af hendes Kunst. Saafremt hendes Forhold maatte giøre det nødvendigt, skal tillige med hendes Bestilling ogsaa Rettigheden at ove Jordemoderkunsten betages hende. Hvad Riobenhavn angaaer, skal Sundheds: Colle gium være bemyndiget til at forbyde de sammesteds practiserende Jordemødre udøvelsen af deres Kunst, naar Nogen ved sit Forhold dertil maatte giore sig uværdig. Fe ang. Tilsyn med Indretninger, der dri= 27 Apr. ves ved Dampmaskiner. Cancell. p. 46. Gr. Til Betryggelse for at Dampskibe og andre Indretninger, der drives ved Hielp af Dampmaskiner, ikke have nogen Feil, som kunde medføre Fare for Liv eller Eiendomme, har Kongen fundet for godt at befale som følger: 1.) For Fremtiden maa ingen Damp. maskine sættes i Brug, forinden Maskinen og den ders med forbundne Indretning er bleven synet og undersogt af fagkyndige Mænd, og det derved er befundet, at samme ingen Mangler har, der kunde medføre Fare; ligesom og en gientagen Undersøgelse bliver at iværks sætte, hver Sang en saadan af den Embedsmand, som har Overbestyrelsen af Politiet, findes forneden. Ogfaa de allerede i Brug værende Dampmaskiner kunne underkastes sligt Eftersyn. 2) I foranførte Die. meed skal der, hvad Khavn angaaer, af det Danske 'Cancellie udnævnes nogle sagkyndige Mænd til paa fornævnte Øvrigheds Begiering at foretage flige Under søgelser, og derover afgive Betænkning; men hvor faadan Forretning forefalder andre Eteder, sal Amtman. • den<noinclude><references/></noinclude> to390tattte629ruehdietomrgzbazp 104 105980 405141 403073 2026-04-29T17:29:01Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405141 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 404||}}</noinclude>Pl. om Tilsyn med Dampmaskiner 2-4 §. ves. 27 Apr. den udnævne de fyndigste Mænd, som der kunne has 3.) De Bekostninger, som maatte være fors bundne med foranførte Synsforretninger, blive at ud rede af den, som eier eller benytter Maskinen. Jøvrigt fulle Dampmaskiner, den foranførte Forans ftaltning uagtet, ogsaa være de sædvanlige Brandsyn underkastede. 30 Apr. 9 Mai, Brodtaxt f. Kbhavn. p. 227. 4.) Pl. ang. Berettigelse for Linnedvæverne i Kbhavn til at væve Bomuldsteier. Cancell. p. 47. [E. I. p. 353]. Gr. Da det har været deelte Meninger underkas stet, om ikke det ved Art. 30 Jan. 1741 oprettede Toimagerlaug i Kbhavn er, med Udelukkelse af Linnedvæverlauget sammesteds, berettiget til at væve de nu brugelige simple Bomuldsteier, men Kongen ikke finber, at dette Slags Teier fan indbefattes under bem, hvortil de ovennævnte Artikler hiemte førstnævnte Laug udelukkende Ret, saa har Kongen fundet for godt at anordne, som følger: Alle saavel nærværende, som tilkommende Linnedvævere i Kbhavn skulle være be, rettigede til, uden at indtræde i Toimagerlauget eller erhverve særligt Privilegium, at væve de sædvanlige simple Bomuldsteier, dog at de, for at blive deelags tige i den de privilegerede Bomuldsfabrikantere ved Resol. 15 Aug. 1814 tillagte Toldbegunstigelse, have paa den hidtil brugelige Maade at ansøge Bevilling igiens nem General: Toldkammers og Commerce Collegium, hvilken Bevilling skal meddeles de nuværende Medlems mer af Kbhavns Linnedvæverlaug uden Betaling, naar de derom indgive Ansøgning inden 6 Maaneder fra denne Anordnings Bekiendtgørelse at regne. (†)<noinclude><references/></noinclude> g4uqwbp7j3gsx90tyfflvecg7kkf16y 104 105981 405142 403074 2026-04-29T17:29:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405142 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||405}}</noinclude>Taxt f. Færgefarten over Veilefiord. (+) Taxt for Færgefarten over Veile: 15 Mai. fiord. Gen. Post direction, Cancell. Pl. (Resol. 13 Mai) ang. hvorles 23 Mai. des de Værnepligtige, der ansættes ved Kongens Live jæger-Corps, have at udtiene deres Værnepligt, naar be erholde feed fraCorpset forinden de første 8 War.p.49. Med Hensyn til at det i Reglem. for Kongens Livjæger Corps 22 Apr. 1829 § 5 er fastsat: at de Værnepligtige, som ifølge speciel Tilladelse blive an fatte i Corpset, fulle tiene ved samme i 16 Nar og naar dem forinden, af en eller anden Aarsag, gives Afsteed fra Corpset, skulle ansættes ved Forstærknings-Bataillonerne i det District, hvor de tage Ophold, for der at udtiene Resten af deres værnepligtige Tid, saaledes fom nærmere er bestemt ved Resol. 27 Oct. 1821 og 26 Febr. 1823, har det behaget Kongen at fastsætte følgende nærmere Bestemmelse i denne Henseende: de Værne. pligtige, der ansættes ved Livjæger. Corpset for ved samme at udtiene deres værnepligtige Tid, ber, naar de erholde Afffeed fra Corpset forinden de første 8 Mar, daudtiene deres resterende Værnepligt ved den staaende hær. Pl. ang. adskillige Begunstigelser for dem 30 Mai. af Bornholms Indvaanere, der maatte ønske deres Jorder samlede i Overeensstemmelse med Fr. 23 Apr. 1781 og fildigere, dermed i Forbindelse staaende, Ans ordninger. Rentekammer. p. 50. Gr. Kongen har taget under Overveielse, hvorles des Agerbruget paa Bornholm kunde være at fremme, og Indbyggernes Welstand derved befordres. Ligesom Han til den Ende har besluttet at see det Fælledsskab, der nu finder Sted med Hensyn til de saakaldte Udmarksjorder mellem Kongen, fom Eier, og Bornholms Indvaanere, som Brugere, hævet paa den Maade, at XX Deel. Fe de<noinclude><references/></noinclude> o6ofi25ai3gfy9chk2ewn5vukf60mia 104 105982 405143 403075 2026-04-29T17:29:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405143 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 406||}}</noinclude>Pl. indeh. Begunft. f. Bornh. Indv. 30 Mai, de Sidstnævnte faae fuldkommen Erstatning for den dem tilkommende Brugsret til Græsning og Lyngflet, ders ved at erholde et dertil svarende Ureal udlagt til Afbenyttelse i fin Zib som Eiendom, saaledes har Kongen tillige henvendt Sin Opmærksomhed paa Bortryddelsen. af de Hindringer, som den adspredte Beliggenhed paa mange forskiellige Steder af de enkelte Lodseieres Joxe der lægger i Beien for et velordnet Landbrug. Det er desaarsag Kongens Billie, at det skal staae i enhver Lodseiers Magt at forlange fine samtlige Jorber under indbefattede saavel Indlodden som udlodderne - samlede i Overeensstemmelse med Fr. 23 Apr. 1781 og fildigere, bermed i Forbindelse staaende, Anordninger, paa eet Sted, eller, hvor dette ikke er muligt, paa 2 eller høist 3 Steder, saaledes at de andre Lodseiere i Sognet ikke kunne modsætte sig saadant, men, skiendt de selv maatte ønske at beholde Sognets øvrige Jorder paa den Maade, hvorpaa de hidtil have besiddet samme, fulle være forpligtede til at deeltage i Omkostningerne ved de til Opnaaelsen af det omhandlede Diemed fors nødne Foranstaltninger. Imidlertid er det, til Beboers nes Bedste, Kongens landsfaderlige Donske, at Diemedet vorder opnaaet saa almindeligen som muligt, og at i Særdeleshed alle et Sogns Lodseiere forenes om paa een Gang at attraae de dertil nødvendige Foranstaltn. udførte. Kongen forventer derfor, at samtlige Hans Under faatter paa Bornholm lade sig denne for deres eget Vel vigtige Sags Fremme være magtpaaliggende. Og vil Han, for, faa meget som muligt, at bidrage hertil, have de Lodseiere paa bemeldte Land, der begiære at ev holde deres Jorder samlede paa den ved ovennævnte Ans ordninger foreskrevne Maade, tilstaaede følgende Begun ftigelser, nemlig: 1.) at dem maae udleveres de fors noone Copier af de til Brug ved Matrikuleringen op tagne<noinclude><references/></noinclude> ji1jiweurtbhbhg53yo3w2lfu1wycwv 104 105983 405144 403076 2026-04-29T17:29:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405144 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||407}}</noinclude>Pl. indeh. Begunft. f. Bornh. Ind. 3.) at be p tagne Rort, dog uden paategnet Earation, alene mod 30 Mai. Betaling af de sædvanlige Copierings Omkostninger; 2.) at Halvdelen af de øvrige udgifter i den omhandlede Henseende: maa udredes af Kongens Kasse for deres Vedkommende, der melde sig med den ovennævnte Bes giæring inden udløbet af tre Nar; 3.) at de paas giældende Lodseiere, naar de, efterat deres Jorder ere paa foranførte Maade blevne samlede, indhegne deres Lodder, erholde den Kongen sammesteds tilkommende Jagtret, dog først fra Udløbet af den Tid, til hvilken bemeldte Jagtret nu er bortforpagtet, altsaa fra den 22 Sept. 1837 og 4.) at i de faa Tilfælde, hvor Gaars des Flytning i den her omspurgte Anledning maatte blive nødvendig, Vedkommende, som dertil erklære sig villige, maa af Kongens Kasse udbetales en Flyts ningsbiælp af 12 Rbdir Sølv for hvert Fag Stuehuus og 6 Rbdir Sølv for hvert Fag Udhuus. Fr. ang. Forpligtelsen til at holde behørige 1 Jun. Handelsbøger. Cancell. p. 52. (E. Z. p. 385] (*). Gr. For yderligere at fremme Opfyldelsen af den de Handlende efter Anordningerne paaliggende Pligt, at holde ordentligt indrettede Beger, og for tillige at tilstaae be Vedkommende passende Lettelse i det til slige Bøger anordnede stemplede Papiir, har Kongen fündet for godt at befale, som følger: 1.) Ligesom adsßillige ældre Anordninger have paalagt Kiøbmænd at være forsynede med lovligen autoriserede Handelsbøger, hvori det første og sidste Ark skal være stemplet Papiir, saales des skal det herefter være en ufravigelig Pligt for alle saavel Grosserere som Interessenter i Handelslaugene, hvor disse finde Sted, og for dem, der i Provindserne have Borgerskab som Riobmænd uden Indskrænkning Ee 2 (*) Jofr. Resol. 28 Nov. C. E. p. 870. til<noinclude><references/></noinclude> cm2qfwyknkh26v0a6fbk9xzqiiy0lq9 104 105984 405145 401834 2026-04-29T17:29:10Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405145 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 408||}}</noinclude>Fr. om Handelsbøger 1-5 §. 1 Jun, til nogen vis Handel, saa og for Verelerer, Apothe Fere, Boghandlere, Handelscommissionairer og Ans dre, hvis Handel maa sættes over Zokeres, i det Mindste at være forsynede med en Journal og en Hovedbog, indrettede paa den ovennævnte Maade. 2.) De tvende Ark stemplet Papiir, hvormed berørte Handelsbøger, som meldt, bør være forsynede, skulle, i Stedet for det i Anordn. 3 Dec. 1828 § 5 Litr. i anordnede, herefter kun være af 4 Classe No. 7. Denne samme 27edsættelse i det stemplede Papiirs Taxt bevilges ogsaa med Hensyn til Protocoller, som Mæglerne ere pligtige at holde. 3.) Skulde iove rigt nogen Handlende onsle de andre Boger, som han holder til bedre Oversigt over sin Tilstand og udfaldet af fine Handelsforetagender, samt til Legitimation for sit Forhold i Tilfælde af Fallissement, autoriserede af Øvrigheden, faa maa Autorisationen meddeles, naar blot det første og sidste Ark i en saadan Bog er et Stykke stemplet Papiir af 4 Classe No. 5. 4.) Den de Handlende ved § I paalagte Forpligtelse til altid at være forsynede med lovligen indrettede Jours naler og Hovedbøger skal ogsaa gielde for saadanne Fabricanter, som benytte den ved Pl. 5 Jul. 1825 (Resol. 1 Jul.), givne Tilladelse til at have Udsalg af deres Fabricater enten paa Stedet, forsaavidt de ere etablerede i en Kiobstad, eller, naar de boe paa Landet, da i nærmeste Kiøbstad; dog at det stemp, lede Papiir til Fabricanteres Bøger ikkun skal være 2 Urk af 4 Classe No. 4. 5.) Sokere og deslige Handlende skulle ikke være forbundne til at holde aus toriserede Handelsbøger; men, faafremt de, for at nyde godt af den rette Kiøbmands:Boger ved Loven tillagte Beviiskraft, onske at holde deslige Bøger, skulle de lade disse forsyne med 2 Urk stemplet Papiir af 4 Glasse No.<noinclude><references/></noinclude> 3roz519rmrfnk6s4nfz4lxv0893x3wq 104 105985 405146 403077 2026-04-29T17:29:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405146 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||409}}</noinclude>No. 4. Fr. om Handelsbøger-5-7 §. 6.) Gebybret for Autorisationen af Kiob. 1 Jun. mands Bøger, med hensyn til hvilket det indtil videre -har sit Forblivende ved Bestemmelserne i Rescr. 31 Jan. 1738, samt for Kbhavns Vedkommende ved det g Rescriptet 31 Mai 1814 vedfoiede Regulativ for Ge. byhrers Erlæggelse ved Stadens Raadstue No. 8, skal dog for de Bøger, som omhandles i § 3, 4 og 5, if kun være det Halve af det der foreskrevne. 7.) Alle Handlende, som derom melde sig inden 3 Maaneders Forløb fra Dato, kunne vente at erholde deres hidtil forte, men ikke autoriserede eller med behørigt stemplet. Papiir forsynede Handelsbøger, uden videre Ansvar autoriserede af Øvrigheden, faåfremt ellers denne ikke ved Bøgernes Eftersyn maatte i Maaden, hvorpaa de ere førte, finde noget til Hinder for Autorisationen, samt imod at det fra Øvrighedens Side paasees, at de forinden Autorisationen ere blevne forsynede med bet fornødne stemplede Papiir. Saafremt derimod nogen Kiobmand, efter Udløbet af bemeldte Frist, skulde befindes ikke at have de Beger, hvilke han efter denne Anordn. fulde være forpligtet at holde, bør han til Justitscassen betale saa meget, som det stemplede Pa pir og Autorisationen vilde koste; men, forsaavidt Bo gerne ere førte, men ikke paa behørigt stemplet Papiir, derfor anfees, fom for anden Overtrædelse af Fr. om det stemplede Papiir. Derhos skal Gvrigheden under en forelagt daglig Mulet titholde den Paagieldende at anskaffe sig tilbørlige Handelsbøger. Dog skal det i saadanne Tilfælde ikke være fornødent, at de Bøger, med hvilke Forseelse med Hensyn til det stemplede Pa piir maatte være begaaet, foranstaltes indsendte til Rentekammeret til Stempling. Derimod overlades det til Øvrigheden, naar saadan Forseelse imidlertib af ben Paagielbende maatte være berigtiget, herom at give en E & 3 Paa<noinclude><references/></noinclude> leotx4e2c2tqib1dsbjrjhkv8vznuxe 104 105986 405147 403078 2026-04-29T17:29:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405147 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 410||}}</noinclude>Fr. om Handelsbøger 7-8 §. 1 Jun. Paategning i Bøgerne, og i fornodent Fald fat paafee, at de blive forsynede med de fornødne Eer stemplet Papiir, hvilke, om der vel maatte væregt stemplet Papiir, men efter en for lav Taxt, fullre faadanne, der supplere Taxten af det brugte stede Papiir til det, der skulde være brugt, men, forföt dette ikke nøiagtigen kunde skee, da til den næstere Taxt; hvorhos Øvrigheden tillige skal oppebæreil Rentekammeret indsende den Mulet, hvortil denas gieldende har giort sig fyldig, og som altid skal m. mes til maximum af de i Fr. 3 Dec. 1828 ne ordnede Boder for Stempellovgivningens Overtrie, forsaavidt Rentekammeret ikke efter Undragentra Vedkommende maatte have bevilget nogen Nedfde. Det skal iøvrigt paaligge vedkommende Øvrigr, ved alle forekommende Leiligheder at have Indde med, at de Handlende ere forsynede med de bide Beger, og at disse ere indrettede paa anordnet Se. 8.) Jkkun saadanne Handelsbøger, der ere indde overeensstemmende med denne Anordnings Forskriog derhos ere ordentlig førte, fulle i Rettergang nyen rette Kiøbmandsbøger ifølge Lovens 5-14-48,09 50 tilkommende Beviiskraft, saa at den, der i'rs eensstemmelse med samme søges som Debitoral, naar intet videre Beviis tilveiebringes enten føler imod Fordringens Rigtighed, i Almindelighed værgtig til, i Overeensstemmelse med Lovens 1-16, edeligen at fralægge sig fordringen, hvis handfiger samme, forudsat bog, at Kiebmanben ilac overfiddet den Tid, inden hvilken han, efter ovenite Lovsteders Indhold, maatte være pligtig at fremhe med sin Fordring; hvorhos det i saadanne Tue, hvor Benægtelses Eed enten formedelst den Paagins des Dod eller af anden Aarsag ikke maatte kunn vendes, kan, med Hensyn til de ellers til Fordeelen<noinclude><references/></noinclude> djj39jvtwcjz4svs59j2i2njod661c4 104 105987 405148 403079 2026-04-29T17:29:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405148 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||411}}</noinclude>Fr. om Handelsbøger 8-9 §. ved en rigtigt indrettet og ført Handelsbog understøttet I Jun. og i behorig Tid indgiven Regnings Rigtighed fremkomne, men ikke aldeles tilstrækkelige Beviisligheder, efter Sagens Beskaffenhed tiedes Riobmanden eller den, der har fort hans Bog, ved sin Led at udfylde Beviset. 9.) Den Kiøbmand, der, med hensyn til en af ham paatalt Fordring, vil nyde godt af den Kiøbmandsbøger tillagte Beviiskraft, fat, naar Indsigelse skeer mod de af ham førte Bogers Lovlighed, være pligtig til, hvis han ikke hellere vil fremkomme med sine Boger for Retten, da ei blot veb 27otarial. Attest at bevise den fremlagte Regnings Overeensstem. melse med Handelsbøgerne, men ogsaa at godtgiore disses lovmæssige Indretning ved Attest fra Stedets v., righed, der, for at efterfee og attestere saavel Hoveds bogen som Journalen, oppebærer et Gebyhr af 1 Rbd. Solv, hvis Regningen er mindre, end 200 Rbd., og ellers 2 Rbd. Sølv. Fr. ang. Straffen for dem, der befordre i Juu. Slave-legres og Tegerinders Flugt fra de Dansks Bestindiske Der. Cancell. p. 57. [E. I. p. 409]. Gr. Da det i de senere Tider ikke er sieldent, at Slave Negre og Negerinder, tvertimod det Forbud,, som indeholdes i Fr. 16 Mart. 1792 § 6, udfniges af de Kgl. Vestindiske Eilande, hvilket, foruden den Fors nærmelse, som derved kan tilfoies disses Herrer, baade udsætter de bortførte Negere for at komme i en mindre heldig Tilstand end den, hvori de befinde sig paa bes meldte Colonier, og tillige bliver til Afbræk for Dyrk ningen af disse Der, der, efter Negerhandelens Afskaffelfe, ikke taale større Afgang af Negerbefolkningen end den, som Dødsfald og lovlige Frigivelser føre med sig, faa har Kangen fundet det formodent, ved passende Straffe E 4<noinclude><references/></noinclude> fbhw6ocg8r3ramqaxb2580hftbcniy9 104 105988 405150 403081 2026-04-29T17:29:22Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405150 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 412||}}</noinclude>Fr. ang. Neger-Slavers Flugt 1-4 §. 1 Jun. Straffe og andre hensigtsmæssige Bestemmelser, at give ovenmeldte Forbud den beherige Kraft. Derfor befales som følger: 1.) Den, der overbevises om at have befordret nogen Teger-Slaves Flugt fra de Kgl. Vestindiske Colonier, skal være ifalben en Mulet af 500 til 1500 Rdlr D. B. E. for hver Slave. Ved Mulcs tens Bestemmelse bliver der at tage Hensyn til den Paagieldendes Stilling og Formuesforfatning, til ben større eller mindre Virksombed, han har vist under Forseelsens Udøvelse, samt endelig til den Om stændighed, om Bortførelsen er fuldbragt eller den opdages og forhindres forinden den er bleven fuldkommen tilendebragt. 2.) Ligesom Paaskud om Uvis denhed angaaende den Bortførtes Slavestand ikke skal tages i Betragtning, saaledes sal enhver Skibsførervære ansvarlig, naar det Skib, han fører, bruges til nogen Slaves Udsnigelse, om det end ikke kan oplyses, at han selv derom har været vidende. Dog skal han være frie for Mulet, hvis han, saasnart han dertil bliver i Stand, bevirker, at Slaven kommer tilbage. 3.) For Mulcten saavelsom for Skadeserstatningen og alle af Sagens Forfølgning flydende Omkostninger skal Betaling kunne føges i Vedkommendes Eiendom og Formue i Kongens Stater, og, forsaavidt navnlig en Skibsfører ikke af egne Midler er i Stand til at udrebe hvad der ifølge de foranferte Bestemmelser maatte paas ligge ham, skal det Skib, som han fører og ved hvis Hiælp Slavers Udsnigelse skulde iværksættes, anholdes, og Betaling søges i Skibet med Tilbehør. 4.) Jov. rigt er det en Selvfølge, at den, der sætter sig i Bes siddelse af nogen Stave, som han vil bortføre, ved en Forbrydelse, der medfører større Straf end fornævnte Mulct, endvidere skal være at belægge med denne Straf, ligesom alt, hvad denne Anordning indeholder med Hens<noinclude><references/></noinclude> 65lusx53xjhsijd1z4468qbv89fpupa 104 105989 405151 403418 2026-04-29T17:29:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405151 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||413}}</noinclude>Fr. ang. Neger-Slavers Flugt 4 §. Hensyn til Slaver, ogsaa finder Anvendelse paa Slav. 1 Jun. inder. Bekg. fra Universit. Direct. (Resol. 4 Mai) 4 Jun. ang. nærmere Bestemmelser i Henseende til den philofopbiske eller saakaldte anden Examen ved Kbhavns Universitet. p. 59 Kongen har approberet følgende nærmere Bestemmelser i Henseende til den philosophiste eller saakaldte anden Eramen ved Kbhavns Universitet: 1) Det stal herefter ikke være nogen Studerende ved Kiøbenhavns Universitet tilladt, ved Enden af sit første academiske War at indstille sig til den philosophiske Examens tvende Prover paa cengang i samme Examenstermin. 2) De, fom beviisligen formedelst Sygdom eller andet lovligt Forfald ere blevne forbindrede fra i det første Foraar efter overstaaet Examen artium at underkaste sig bes meldte Examens første Prove, kunne, efter derom til det philosophiste Facuitet indgiven Begiæring og derfra erholdt Tilladelse, stædes til denne Preve i Slutnin gen af den næstpaafølgende August Maaned. 3) De, som, uden at kunne behørigen oplyse saadant Forfald, ikke til rette Tid i det første academiske Nar, have una derkastet sig den philosophiste Eramens forste Prøve, have derved tabt Adgang til at indstille sig til denne Preve tidligere end til det næstfølgende Foraar; det skal imidlertid være dem tilladt, endnu i deres første academiske Kar til sædvanlig Tid at underkaste sig bes meldte Examens anden Prove, dog saaledes, at de forinden, i August Maaneds Slutning, indstille sig til særskilt Prøve i Mathematik og derved erholde Charac. teer. 4) De, som i deres første academiske Aar til rette Tid have indstillet sig til den første Prøve af Examen philosophieum, men have forladt den efter at E5 have<noinclude><references/></noinclude> niacufnynroreukmqdpxs944hu1y8qn 104 105990 405152 401840 2026-04-29T17:29:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405152 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 414||}}</noinclude>Pl. ang. den philosophiske Examen. 4 Jun. have erholdt Nul eller Characteren Non contemnendus i een Rubrik eller Haud illaudabilis i to Rubrikker, skulle være underkaftede den i næstforegaaende 3die Post givne Bestemmelse, uden at noget Slags Forfald i bette Tilfælde kan ventes antaget for gyldigt. 5) Det vil iøvrigt, med Hensyn til de Studerendes Adgang til at nyde Communitetsstipendium og Regentsbene ficium, have sit Forblivende ved Bestemmelserne i Regl. 30 Jul. 1818 § 4 og 17, saaledes, at de Studerende, som ikke i deres første academiske Aar have absolveret den philosophisße Eramens tvende Prover i det Mindste med Hovedcharacteren Haud illaudabilis, tabe Abgang til at erholde ovennævnte Stipendium og Beneficium samt Ret til fremdeles at nyde samme, forsaavidt de allerede i det første academiske War ere komne i Besiddelse deraf. 6.) Foranførte Bestemmelser træde strap i Kraft saaledes, at de blive at anvende paa de Studes rende, fom i 1831 have underkaftet fig Examen artium. 9 Jun. Rentekammer-Pl. (Resol. 1 Jun.) ang. Reparti. tion af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslufers Unlæg i Danmark, forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1831. (Efter Ufdrag af, hvad de, ifølge Pl. 9 Jun. 1831, indkomne Bidrag til den almindelige Beikasse have udgiort mere, end den af den Kgl. Kasse til Ars beide paa Hovedlandeveiene i Dmk, med videre, ind til udgangen af 1830, forefudte Bekostnings. Sum, saavelsom efter Afdrag deels af bemeldte Veikasses i 1831 havte tilfældige Indtægter, deels af Rentebels. bet for eet Uar indtil 31 Dec. 1831 af den ved Pl. 31 Dec. 1813 udskrevne, og i den Kgl. Kasse indbetalte, Fond, er den for Veis og Broe Arbeide og til øvrige derhen hørende Udgifter af den Kgl. Kasse for 1831 foreffudte Sum beregnet at have ialt belebet sig til 17,303<noinclude><references/></noinclude> jewmp947irrnjpa1txowq7umr56ntv7 104 105991 405153 402183 2026-04-29T17:29:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405153 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||415}}</noinclude>Pl. ang. Veivæsenet. 17,303 Rigsbankdaler 55 ß. Selv. Til at erstatte 9 Jun. samme bliver, i Overeensstemmelse med Fr. 13 Dec. 1783, § 66, og Pl. 30 Nov. 1804, det med Jul. Qvartals Skatter f. 1832 udredende Bidrag til bet egentlige Veiarbeide 24 Rbß. Selv og til Broers og Steenslusers nye Anlæg 3 Rbs. Solo pr. Tende for det, efter de i Bei Frogs 30 og 31 §§ foreskrevne Regler, høiest ansatte Hartkorn; for det andet i Fors hold dertil.) p. 61. Cancellie Pl. (Resol. 30 Mai) at den 12 Jun. Bygningsbielp, som i Overeensstemmelse med Pl. 8 Dec. 1809 09 22 Apr. 1817 bliver at udbetale til dem, som ifølge de ved bemeldte Plakater kundgiorte Kgl. Resolutioner udflytte efter en i en Landsby fores falden Jldebrand, for Fremtiden skal udredes af Landbygningernes Brandforsikkrings-Fond. p. 64. [E. I. p. 418]. Cancell. Pl. ang. Qvartals Coursen for Jul, 20 Jun. Aug. og Sept. p. 65. Ligelydende med Pl. 20 Mart. (+) General-Postdirekt. Pl. ang. Vognmands. 7 Jul. taxten for Danmark for Jul., Aug. og Sept. Liges lydende med Pl. 24 Mart. Cancellies Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. abs 10 Jul. Billige i henhold til den for samtlige tydske Forbunds, stater afsluttede Cartelconvention om Udlevering af Deserteurer og undvegne Værnepligtige givne nærs mere Bestemmelser. p. 66. Fr. ang. Afsoning af Boder, som til: 11 Jul. falbe Private. Cancell, p. 68. [C. T. p. 465]. Gr. Da det er anseet tvivlsomt, om Fr. 6 Dec. 1743 og de senere i Forbindelse med samme givne Bes stemmelser angaaende Beders Affoning kunne komme til Anvendelse paa de Straffebeder, som Lovene i ens kelte Tilfælde tillægge den forurettede Person selv, eller<noinclude><references/></noinclude> 3cfn46fr6zi1g37kdvs14w199p59ctj 104 105992 405154 403083 2026-04-29T17:29:31Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405154 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 416||}}</noinclude>Fr. ang. Bøders Afsoning 1-4 §. nut 11 Jul. eller om ikke det i den sidste Deel af Lovens 1-24-14 hiemlebe Tvangsmiddel maatte være det, der skulde anvendes naar Boder af foranforte Slags ei kunne inddrives hos den Domte, saa har Kongen fundet det tienligt, ved en nye Unordning at afgiøre dette Spergsmaal saaledes, at Diemedet med bemeldte Bøder derved kan opnaaes, eg, paa den anden Side, den Domfældte sikkres imod at komme til at lide et uforholds mæssigt stort Onde, hvortil den ovenmeldte Lovens Ars tikel, saafremt den paa bine Boder kunde anvendes, vilde kunne give Leilighed. Derfor befales som føls ger: 1.) De Straffeboder, som Loven og Unord ningerne tillægge den Forurettede, skulle, ligesaavel som de Bøder, der ere tillagte enten Kongens Kasse eller den Sagefaldsberettigede eller en eller anden of fentlig Indretning, naar de ei i den Skyldiges Boe kunne inddrives, paa Dombaverens Begiering af vedkommende Øvrighed foranstattes afsonede efter Fr. 6 Dec. 1743 og øvrige ang. Boders Affoning gieldende Regs 743 og øvrig ler, uden nogen Bekostning for Domhaveren. Derimod skal det ikke stage til den Forurettede, i Stedet for bet fornævnte Tvangsmiddel at anvende Gieldsar. rest; hvorhos det er en Selvfølge, at han i de Tilfæl de, hvor Bøder for een og samme forseelse ere tillagte saavel ham som det Offentlige, ikke kan være berettiget til at forøge den Demtes Straf ved at udsætte Begie. ringen om hine førstmeldte Bøders Afsoning, indtil de sidstmeldte ere foranstaltede afsonede, og at han altfaa, hvis han ikke til samme Tib, som Bestemmelse tages i denne Henseende, ogfaa forlanger de ham tillagte Bos der derved tagne i Betragtning, hvorom der stedse bør gives ham Leilighed til at erklære fig. siden ei kan forlange nogen yderligere subsidiair Straf anvendt paa den Domte, uden naar og forfaavidt der til det J#2 - 2.) fam.<noinclude><references/></noinclude> dffpjluuek2hpk7s1t11if1o2kowqn9 104 105994 405155 401844 2026-04-29T17:29:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405155 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 418||}}</noinclude>Fr. om Auctionsvæsenet 1-4 §. 27 Jul, ftemte Salarium, skal indtil videre være saaledes ned. sat, at det kun betales efter følgende Taxt: af de første 500 Rbd. Selv af det samlede Auctionsbeløb 2 pCt., af det, som er over 500 Nbd. Solv indtil 1000 Rbd. incl. 1 pCt., af det, som er over 1000 Rbb. S. indtil 2000 Rbb. incl. I pEt., af det, som er over 2000 Rbd. S. indtil 4000 Rbd. incl. pet, af det, som er over 4000 Rbd. S. indtil 10,000 Rbd. incl. pCt., af som er over 10,000 Nbb. pet. Derhos borts falder alt hvad bemeldte § i Sportel-Reglem. i Forbin delse med den paafølgende § 107 fastsætter, med Hens spn til hvem Varerne tilhøre, saa at det, for at hiemle Anvendelsen af foranførte Regel for Salariets Bestems melse, sal være nok, at Varerne ere Handelsvarer, og at de sælges frivillig samt i større Partier, i hvil ten sidste Henseende det fremdeles haver sit Forblivende ved den Grændse, som bestemmes i Fr. 4 Aug. 1742 § 11. Det følger iøvrigt af sig selv, at den i Sportel Reglem. § 156 fastsatte almindelige Forboielses- Af. gift ogfaa bliver at svare af det paa ovenanførte Maade modererede Gebyhr. 2.) For forgieves Opraab ved Vareauctioner nedsættes Gebybret herefter til det halve af det i fornævnte Sportel-Reglem. § 116 bestemte Bes leb, bog uden at derved skeer Forandring i den sidste Deel af fornævnte § i Sportel-Reglem., hvorefter der, faafremt Betalingen for samtlige forgieves Opraab i Forbindelse med Salariet for de Varer, som sælges, ei udgier fulde 2 Rbd. 24 B. Sølv, dog bør betales et faadant Beløb, foruden Forhøielses- Afgiften. 3.) Forommeldte Moderation i Gebyhrerne for Vareauc tioner bliver ogsaa anvendelig paa Licitationer over Leverance af Handelsvarer i de ovennævnte større Pare tier. 4.) Fr. 21 Jun. 1793 § 3 seal ikke være til Hinder for at det i alle Tilfælde, hvor Auction holdes over<noinclude><references/></noinclude> 95jccrkjcmh841ai0q5feh8u6l4lyx3 104 105995 405156 402185 2026-04-29T17:29:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405156 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||419}}</noinclude>Fr. om Auctionsvæsenet 4-5 §. over saadanne Effecter, som ikke behøve at forevises for 27 Jul. de Lysthavende uden i alt Fald i en blot Prove, saasom naar Kornleverancer fra et vist Sted eller fra visse des re, eller et vist Qvantum Brænde af en bestemt Skov forauctioneres, skal være tilladt, at lade Auctionen afholde paa det Sted, hvor Reqvirenten finder det for. deelagtigst, uden Hensyn til det Sted, hvorfra eller hvortil Varerne fulle leveres, hvorimod den i bemeldte Lovsted for Løsøre Auctioner foreskrevne Reget blis ver anvendelig, naar saadanne Præstationer skulle forauctioneres, med hensyn til hvilke en Foreviisning eller et fterfyn paa Stedet udkræves. 5.) Da Rettens Betiente i adskillige Tilfælde have Hiemmel til at holde Ting eller dictions Grændser, Boepæl uden for deres Juris. og der kunde opkastes Tvivl om, hvorvidt en saadan Netsbetient paa Tingstedet eller fin Boepæl kan afholde Auction, saa bestemmes herved, hvad Forholdets Natur og tilfiger, at han dertil maa være berettiget i ethvert Tilfælde, hvor det iøvrigt til. tommer ham at holde Auctionen, og hvor der ellers, eftes Auctions, Gienstandens Beskaffenbed, intet er til Hinder for at den holdes paa bemeldte Sted. Cancellie: Pat. f. Holfteen, hvorved en Beslutning 6 Aug. af den tydske Forbundsforsamling med hensyn til de i Storhertugdømmet Baden udkommende Tidsblade: "Der Freifinnige" og "Der Wächter am Rhein" bringes til offentl. Kundskab. p. 74. (†) Fr. f. Slesvig og Holst. ang. den indiske 7 Aug. Cholera. Fr. for Danmark, ang. forandrede For 8 Aug. boldsregler med Hensyn til den indiske Cholera. Cancell. p. 75 (*). Gr. (*) Jofr. Resol. 1 Aug. og Instruction 1 Sept. (C. T. p. 590).<noinclude><references/></noinclude> rxr5pf4mhgq4ekg1uo9uxfdwie78637 104 105996 405157 403084 2026-04-29T17:29:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405157 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 420||}}</noinclude>8 Aug. Fr. ang. den indiske Cholera. Gr. Ligesom Kongen, veiledet ved de Erfaringer, som efterhaanden ere fremkomne om den paa flere Stes der i Europa udbrudte indiske Choleras Natur, Tid efter anden har giort væsentlige Forandringer i de Forskrifs ter, som Fr. 19 Jun. 1831 indeholdt angaaende den Fremgangsmaade, som fulde iagttages med Hensyn til bemeldte Sygdom, saavel forinden den viser sig her i Riget, som efter dens Udbrud i nogen Deel af Riget, saaledes har Kongen, med særdeles Hensyn til de Tvivl, der efter de saaledes giorte Forandringer kunne opstaae, om adskillige af de i Fr. givne Bestemmelsers Gyldig. hed og Anvendelse, anseet det tienligt, i en nye Ana ordning at bestemme, hvilke Regler der endnu blive at iagttage for, efter Muelighed, at forebygge hiin Syg doms Udbredelse her i Riget, hvorimod saavel oven. nævnte Fr., som de øvrige angaaende Cholera Syg dommen givne særdeles Bestemmelser, forsaavidt de ei i denne Anordning gientages, skulle være ophævede, dog med Undtagelse af dem, der angaae Quarantais nevæsenet, i hvilken Henseende det skal have sit Fors blivende ved de nu gieldende Bestemmelser. Derfor bydes som følger: 1.) De ved Fr. 19 Jun. 1831 §7, saavel for Kiøbstæderne som for Landdistricterne, anordnede Sundhedscommissioner skulle indtil videre vedblive, organiserede paa den i Fr. foreskrevne Maade; dog under de ved Canc. Circ. 7 Jan. 1831 (Resol. 3 Jan.) fastsatte nærmere Bestemmelser, hvorefter ved kommende Politiemestere og Læger ikke skulle giøre Rei. ser for at indfinde sig i Sundhedscommissionen, faas længe Sygdommen ei har yttrer, sig i det under samme hørende eller et tilgrændsende District, men kun, naar des res øvrige Embedsreiser dertil give dem Leilighed, fams les med Commissionens ovrige Medlemmer, for at overveie, hvad der maatte være at foranstalte. J Rbbavn<noinclude><references/></noinclude> mp0j0eo24swv4cm8mba7md7biapv9w9 104 105997 405158 403419 2026-04-29T17:29:41Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405158 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||421}}</noinclude>Fr. ang. den indiske Cholera 13 §. Abbavn vil det ligeledes indtil videre have sit Forbli 8 Aug vende ved det der anordnede overordentlige Sundheds. tilsyn. 2.) Enhver af bemeldte Sundhedscommis. fioner skal fremdeles, som hidtil, være pligtig at vise den største Opmærksombed for alt, hvad der staaer i Forbindelse med Sundhedstilstanden i Districtet, og efter Evne drage Omsorg for at bortfierne alt, hvad der formedelst dets Indflydelse paa Luften i paakommende Tilfælde kunde bidrage til at befordre Cholera. Syg dommens Udbredelse, hvorfor den i Særdeleshed, saa vidt mueligt, bør paasee Overholdelsen af Reenlighed. Det skal derhos have sit Forblivende ved, de i Fr. 19 Jun. 1831 § 13 indeholdte Bud, hvorved det under Straf af Mulet fra 10 til 100 Rbblr Sølv er indskiærpet enhver Huusfader eller den, som træder i hans Sted, at giøre Anmeldelse om ethvert Sygdomstilfælde, der har udseende af at kunne være Cholera, saavel. som om ethvert pludseligt Dødsfald, der indtræffer i hans Huusstand; ligesom det i Rbhavn og de øvrige Kiøbstæder paaligger enhver Buusvært, eller den, som i hans Sted har Opsyn i huset, neie at unders rette sig om og uopholdelig at anmelde slige Sygdomstilfælde eller Dødsfald, som i huset maatte indtræffe, og i denne Anledning at anstille enhver fornøden Undersøgelse, alt for at, efter Unmeldelsen, der i Kbhavn bør skee for Politiet og andre Steder for et Medlem af Sundhedscommissionen, den videre Undersøgelse og den efter Omstændighederne fornødne Foranstaltning fan træffes. 3.) Saafremt den indiske Cholera maatte udbryde paa noget Sted i Danmark, har ved=. kommende Sundhedscommission strax at iagttage hvad Fr. 19 Jun. 1831 S 19 bar foreskrevet angaaende uopholdelig Indberetning til vedkommende Overøvrighed, paa det at fra dennes Side atter, i Overeensstemmelse XX Deel. med<noinclude><references/></noinclude> jwn1k4hbgto1owgnmjyx3wortxzvrbi 104 105998 405160 403087 2026-04-29T17:30:00Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405160 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 422||}}</noinclude>Fr. ang. den indiske Cholera 3-4 §. 8 Aug. meb Paragraphens Forskrift, Indberetning fan skee til Cancelliet og Anmeldelse for Øvrighederne i Naboe= Districterne. 4.) Hvorfomhelst her i Riget Cholera Sygdommen maatte yttre sig, skal det være Pligt for Øvrigheden i Forbindelse med Sundhedscommissionerne og andre Vedkommende, i Dvereensstemmelse med Grundsætningerne i Fr. 17 Apr. 1782 ang. fmitkomme Sygdomme i Almindelighed, og Fr. 3 Apr. 1810 an gaaende Koppesygdommen, at foie de omhyggeligste Fors anstaltninger, saavel for at skaffe de Syge behørig Pleie, som for at forebygge alt ufornødent Samqvem med de Syge. Det er iøvrigt en Selvfølge, at de Anviisninger til Cholerasygens hensigtsmæssige Behandling, som i sin Tid ere udgaaede fra Sundhedscolle gium, beholde deres Anvendelighed, saalænge der ikke ved de nærmere Instructioner, som vedkommende Medicinal Embedsmænd ifølge Fr. 17 Apr. 1782 have at indhente ved Sygdommens Udbrud, ere meddeelte fors andrede Regler for Sygdommens Behandling. Fors saavidt fornævnte Anordning derhos, som et Middel til at forebygge den smitsomme Sygdoms videre Udbre delse, har tilladt at anvende Sparring, skal det med Hensyn til Cholera have sit Forblivende ved den i Rescr. 14 Oct. 1831 givne Bestemmelse, hvorved Spærring af Byer og Districter forbydes; hvorimod hensigtsmæssig Affondring af det enkelte Huus, hvori Cholera har yttret sig, skal kunne anvendes i Overeensstemmelse med Fr. 17 Apr. 1782. Saa bør og ethvert Huus, hvori Sygdommen yttrer sig, i Medfør af bemeldte Rescr. giores kiendeligt ved en paa Gadedøren eller Porten paahæftet trykt eller tydelig skreven Seddel, der tilkiendegiver, at der sammesteds er Cholera, ligesom og en lignende Seddel bor paahæftes den Families Værelser, hos hvilken den Syge op:<noinclude><references/></noinclude> forshyf4x8fg335i2icov4vzyzgos59 104 105999 405161 403088 2026-04-29T17:30:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405161 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||423}}</noinclude>Fr. ang. den indiske Cholera 4 §. opholder sig, alt for at Andre kunne vogte sig for ufor. 8 Aug. nodent Samqvem med slige Boeliger, eg, forsaavidt Samqvem er fornødent, derved iagttage den mueligste Forsigtighed. Endelig skulle og alle de forsigtigheds. regler, som foranferte Anordninger foreskrive med Hen syn til de af smitsomme Sygdomme Afdødes Begra. velse, i Henseende til de ved Cholera foranledigede Dødsfald neiagtig efterleves. Politiebekg. om Forbud mod at prange 8 Aug. med Comoedie-Billetter. p. 238. Ligesom Prangen med Comoedie Billetter i Almindelighed under Straf er forbudt ved Pl. 2 Sept. 1809 og 22 Dec. 1825, saaledes advares navnligen Alle og Enhver imod at falbyde eller forhandle udenfor Comoediehuset eller paa andre offentlige Steder Billetter til abonnerede Loger eller pladser i samme, da de, som handle herimod, maae vente at blive af Politiet anholdte og efter Omstændighederne straffede. Cancellie. Pat. f. Holsteen, hvorved det tydske 14 Aug. Forbunds Beslutninger af 28 Jun. 1832 bringes til offentl. Kundskab. p. 79. Anordn. ang. Rettergangsmaaden ved 15 Aug. Underretterne paa Island, udenfor criminelle og offentlige Politiefager. p. 82. [E. T. p. 737 09 777]. Gr. Da de i Kongens Rige givne almindelige Love om Rettens vedbørlige og hurtige Pleie i borgers lige Retssager ikke i Eet og alt ere aldeles passende for Underretterne paa Island, hvor der ei gives eller uden uforholdsmæssig Byrde for Landet kunne indreta tes ugentlige eller engang maanedlige Ting, og hvor heller ikke beskikkede Sagførere finde Sted, saa har Kongen besluttet at foreskrive en egen, paa de almin. delige Loves Grundsætninger bygget, men efter Islands Ff 2 [0.<noinclude><references/></noinclude> a2dexx31z8yxi389qugvn9sa9sln8f3 104 106001 405162 403090 2026-04-29T17:30:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405162 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||425}}</noinclude>Anordn. ang. Rettergangsm. p. Jel, 2-5 §. gens Forhandling, dog ikke udenfor det Tingsogn, hvor 15 Aug. det rette Værneting er. 3.) Inden en saadan Bes rammelse af Sagen foregaaer, bør klageren dog, bers som Sagen ikke er af det Slags, der er undtaget fra at behandles ved Forligelfescommissionen, bevise, at den derfra er henvist til Rettergang. Jovrigt skal det og i de Sager, hvori Forligsmæglingen efter de giel dende Love skal foretages af Dommeren, være Klageren tilladt, berom at henvende sig til Forligelses commissionen, der da skal være pligtig at behandle Sagen i Eet og Alt efter de sædvanlige for Forligelses commissionen gieldende Regler, ligesom den Indklagede ogsaa sal være pligtig at møde under samme Følger, som udebli velse fra Forligelsescommissionen ellers har. 4.) Da Byetinget i Reikiavig bør holdes paa en bestemt Dag om Ugen, forsaavidt nogen tinglig Forretning forefals der, saa haver den, som paa en saadan Dag vil have en Sag anbængiggiort ved bemelbte Ting, fun at iagts tage, at han betimelig derom underretter Dommeren, hvis han ei er vidende om nogen anden særlig Forretning, som dog alligevel skal foretages. 5.) Saafremt Klas geren forlanger det, ber Dommeren udstede en Ind. kaldelse indeholdende Parternes Navne, Sagens Gienstand samt Tiden og Stedet, da Sagen skal foretages, saavelsom det Varsel, hvormed Indkaldelsen bliver at forkynde, hvilket Varsel bestemmes efter de hidtil gieldende Regler. Uagtet saaledes Dommeren selv forfat ter Indkaldelsen, bliver dog ingen boiere Betaling til bam at erlægge end den, Sportel. Regl. 10 Sept. 1830 §§ 1 og 9 har tilstaaet ham, for at forsyne en af Sage søgeren selv forfattet Stævning med sin Haand og Segl. I at fremsætte Sagens Gienstand bør der bruges de korteste og meest almindelige udtryk, hvormed den kan -betegnes. Saaledes bor, hvis den angaaer en Gielde. Ff3 fordring<noinclude><references/></noinclude> 9m91t9tvktimnrarvbfhq4agce5a5pv 104 106003 405163 401853 2026-04-29T17:30:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405163 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||427}}</noinclude>Anordn. ang. Rettergangsm. p. Jel. 7-9 §. er afgiort, med den eller de Indklagede, eller at disse 15 Aug. paa den for Stævningers Forkyndelse anordnede Maade ere underrettede om, at han frafalder Sagen, og der. saaledes intet forgiæves Mode forantebiges, faa bort. falder alt foranførte Tilsvar. 8.) Naar Klageren møder, den Indklagede derimod udebliver, saa bliver, under Ferudsætning af at benne beviisligen er blevet vedbørligen varslet, Sagen at paakiende efter den Forklaring, fom Klageren har givet over dens Omstæn digheder, og de Beviisligheder, som fra hans Side fremlægges; og den Indstævnte maa da tilskrive fig selv, at han ikke har faaet de Indvendinger fremsatte, som han maatte have imod Segsmaalet. Dog følger det af sig selv, at den Indklagede ei kan bommes for andet end det, der er Klagens og den i Overeensstem. melse med samme udstedte Indkaldelses Gienstand, og at Dommeren, uagtet den Indklagede ei har labet sig høre over Søgsmaalet, ber forkaste dette, forsaavidt det ikke destomindre viser sig at være ugrundet. 9.) Skulde den Indklagede imidlertid, efterat Sagen fors medelst hans Udeblivelse er optaget til Dom, der i dette Tilfælde ikke maa affiges i de næsten 14 Dage derefter, inden denne Tids Udløb melde sig hos Dommeren med Begiæring om at faae den paa nye foretaget, saa bør dette tilstedes, og en Tægtedag til denne nye Foretagelse bestemmes, samt Modparten dertil kaldes, hvorved Bes stemmelserne i denne Anordnings § 5, forsaavidt de derpaa ere anvendelige, blive at iagttage, dog imod at den Paagieldende, for saaledes at erhold: Sagen paa nye foretaget, erlægger, foruden selve Indkaldelsens Bekostning, det samme, som Klageren, i Medhold af Sportel Regl. har havt at betale ved Sagens Anbængig giørelse. Naar Sagen saaledes atter foretages, fan den Indklagede fremføre Alt, hvad han kan have at bes mærfe Ff4<noinclude><references/></noinclude> ehju51u16paskex0062usp2zgxvubji 104 106004 405164 403092 2026-04-29T17:30:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405164 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 428||}}</noinclude>Anordn. ang. Retterg. paa Isl. 9-11 §. 15 Aug, mærke eller oplyse til sit Tarv, med samme Virkning, fom om det var blevet fremsat efter den oprindelig til bam foregaaede Indkaldelse. 10.) Naar Parterne mode, haver Dommeren at lede deres indbyrdes Fors handlinger, saaledes at Sagen tilbørligen oplyses, og' Enhver forhiælpes til at nyde fin Net. Han haver i Særdeleshed at veilede enhver af Parterne, saavel til at afgive bestemte, tydelige og sandfærdige Erklæringer over de Omstændigheder, hvorpaa Søgsmaalets Gyldigs hed beroer, som og til at forskaffe de Beviser, der i Bes nægtelses Tilfælde ere fornødne. Dog følger det af sig selv, at, naar en Part skeer sig istand til at undvære Dommerens Beiledning, og uden en saadan selv vil riftligt eller til Protocollen fremføre, hvad han finder fornødent til sit Tarv, saa ber Dommeren ikke paas node ham fin Bistand. Protocollen bør, inden den sluttes, underskrives af Dommeren og Laugretsmandene samt af Parterne og dem, der ellers have mødt under Sagen, efterat det Tilførte først er tydelig oplæst, ligesom og de, der, som meldt, have at underskrive, bør have Adgang til selv at efterlæse det Tilførte, samt tilføre deres Bemærkninger inden Underskriften meddeles. Forsaavidt Nogen ikke kan frive, bor en af Laugrets. mændene skrive hans Navn paa hans Vegne, og han holde paa Pennen. Vil nogen ikke underskrive, bør dette bemærkes, saavelsom hans Grunde, hvis han ans fører saadanne. 11.) Da Sagernes Behandling i det Hele bør være saa ukunftlet og fort, som muligt, saa bor intet unødvendigt Ophold taales. Naar Klageren ikke ved Sagens Unhængiggiørelse fremlægger noget friftligt Indlæg og heller ikke andre Documenter end dem, der allerede ere fremkomne ved Forligsmæglins gen, skal den Indklagede, faafremt ingen særdeles Grund<noinclude><references/></noinclude> klq5lbe871z9r7lyhfivur3fcrlwmx7 104 106006 405165 403094 2026-04-29T17:30:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405165 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 430||}}</noinclude>Anordn. ang. Retterg. p. 36l. 13-14 §. 15 Aug. liggiore Spørgsmaalet for Vidnet, og i ethvert Til. fælde, hvor der er Anledning til at formode, at Bidnet misforstaaer et Spørgsmaal, eller at dets Svar ikke tydeligen udtrykker dets Mening, bør han ved yderligere Efterspørgsel og Forklaring søge at faae flig Mangel afhiulpen. Selve Ledfæstelsen udfattes indtil Bidnets Forklaring fuldstændigen er modtaget og tilført Protos collen, samt oplæst for Bidnet, og dets Erklæring modtaget, om det i eet og alt tør vedstade samme under Eed, eller om det finder noget at berigtige eller nærmere at bestemme. Det bliver imidlertid, allerede inden Vids net aflægger sin Forklaring, at lægge det paa Hierte, at den maa aflægges med en saadan samvittighedsfuld Jagttagelse af Sandheden, at Vidnet kan trøste sig til ved Forklaringens Tilendebringelse at bekræfte samme med Eed, ligesom Dommeren og, hver Gang han finder Anledning til at frygte for at Bidnet ei haver dette i Erindring, atter bør minde derom. Inden Eeden endelig aflægges, bør Dommeren, foruden den lovbefas lede Advarsel til Vidnerne, anbringe de Formaninger og Erindringer, som i det enkelte Tilfælde maatte findes tienlige til at forsikkre sig om Vidnets Sanddruhed. Det følger ellers af sig selv, at Beedigelsen kan bort. falde, naar Parterne ere enige i at frafalde samme. Alt det Foranførte bliver og at iagttage af den Dommer, for hvem Vidnéforing finder Sted til Afbenyttelse uns der en ved en anden Ret staaende Sag; i hvilken da naturligvis den til saadan Vidneføring fornødne udsættelse bør gives. 14.) Ligesom §§ 7 og 8 vise, hvorledes der skal forholdes, naar enten Klageren eller ben Indklagede ikke møder Sagens første Tægtedag, saaledes skal og, naar nogen af Parterne udebliver en af de følgende Tægtedage, Sagen, hvis den af den mo:<noinclude><references/></noinclude> euhzupyw20noon387i53atpj4jtj65e 104 106007 405166 401857 2026-04-29T17:30:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405166 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||431}}</noinclude>Anordn. ang. Retterg. p. Jsl. 14-16 §. mødende Part dertil indlades, optages til Dom og paa. 15 Aug. kiendes i den Tilstand, hvori den da befinder fig, og den Udeblevne maa da titskrive sig selv det Tab, som maatte flyde af, at han ikke har givet fuldstændigere Tilsvar i Sagen. Dog bliver ogsaa i et saadant Tilfælde Be. stemmelsen i § 9 anvendelig. Udeblive begge parter i en alt for Retten staaende Sag, bliver den at hæve, og kan da først efter ny lovlig Indkaldelse atter foretas ges. 15.) Jøvrigt kan en Part, naar han er forhindret i at give personligt Mode, sende en anden god Mand i sit Sted, hvilken han bor sætte istand til at fremme Sagen paa hans Wegne efter dertil given Fuldmagt, uden at nogen af Overovrigheden meddeelt Autorisation behøves dertil. Men skulde Nogen have et saadant Forfald, at dette heller ikke er ham muligt, saa haver han at anmelde og oplyse saadant Forfald, og Sagen kan da, paa Grund deraf, udsættes; i hvilket Tilfælde altsaa de ellers af Udeblivelse flydende Følger ei finde Sted. 16.) Dommeren bør strax, efterat Dommen er affattet og tilbørligt tilført Protocollen, lade den ved Stævnevidnerne forkynde for Sagens Parter. De med saadan Forkyndelse forbundne udgifter bør ved Sagens Optagelse til Dom betales tilligemed det for selve Optagelsen i Sportel Regl. bestemte Gebybr. Dersom Nogen vil frafalde slig Forkyndelse, saaledes at Dommen fra den Tid, den er affattet og Protocollen tilført, stal ansees som om den var ham forkyndt, saa bortfalde naturligviis med Forkyndelsen ogsaa de deraf flydende Omkostninger. I saadant Tilfælde bør den Tid, som i Dommen er forelagt til dens Opfyldelse, og som i Almindelighed regnes fra den Dag, da den ovenanforte Forkyndelse har fundet Sted, beregnes fra den Dag, da Dommen ifølge hiin Vedtagelse ansees som<noinclude><references/></noinclude> so3d0fwjfuvkwqfcrycft57y51z4r03 104 106009 405167 403422 2026-04-29T17:30:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405167 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||433}}</noinclude>Anordn. ang. Retterg. p. Jsl. 18 §. fig selv, at D. £. 1-4-21, der er eenslydende med 15 Aug. N. 2. 1-4-20, er anvendelig paa slige Stævnine gers Forkyndelse for Mobparten. Raadstue-Pl., at Magistraten i Anledning af 22 Aug. et fra Oldermanden med Bisiddere ved Giørtlerlauget i Kbhavn desangaaende indgivet Forslag, har i Medfor af den ved Rescr. 24 Decbr 1823 dertil meddeelte Bemyndigelse bestemt, at Miesterstykket ved bemeldte Laug herefter skal bestaae i Følgende: 1.) At forfærdige en efter Tiden smagfuldt udarbeidet forgyldt Lysekrone til i det mindste 6 Lys; eller et dito Fouts teral med Figurer til et Taffeluhr; 2.) at drive det danske Vaaben paa fri Haand i Messing; eller at udføre et andet Arbeide i Drivning af lignende Omfang, samt 3.) at poussere i Vor et Ornament; og skulle Stykmesterne selv forfærdige de udfordrende Modeller til Mesterstykket. p. 228. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Udskrivningen 4 Sept. af de ifølge Pl. 29 Jan. af 1800 samtlige Marsk lande til den almindelige Digekasse fremdeles ydende Bidrag. p. 94. Fr. om Skudsmaalsbøgers Indførelse 5 Sept. for Tienestetyender. Cancell. p. 95. [E. . p. 633]. Gr. Da Kongen har fundet, at det Diemed, der ligger til Grund for Lovbestemmelserne ang. Skuds, maals Meddelelse til Tyender, fuldstændigere vil kunne opnaaes, naar faadanne Skudsmaale, i Stedet for at udstedes paa lost Papiir, bleve meddeelte i hensigtsmæssigt indrettede Bøger, saa har Kongen, saavel til Bedste for de gode Tyender, som til større Betryggelse for dem, der af Studsmaalene skulle underrette sig om de Personers Egenskaber, som de tage i Tieneste, og til<noinclude><references/></noinclude> 3ki9lf7etapdzzvm7si2k8c89ce0r1h 104 106010 405168 403494 2026-04-29T17:30:22Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405168 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 434||}}</noinclude>Fr. om Skudsmaalsb. f. Tienestet. 1-2 §. 5 Sept. til Lettelse for det Offentlige i de flere Tilfælde, hvori Oplysning behoves om de Paagieldendes personlige Egenskaber, fundet for godt at indføre slige Skuds= A med til hvilke bydes og vise og befales man følge 1.) Ethvett Tienesketyende bør fra x p; fammplet Jan. 1833, i Stedet for at tage Skudsmaal paa et Lost Stykke stemplet Papiir, forsyne sig med en Skudss maalsbog, hvori de Skudsmaale, som det erholder, blive at meddele. Denne Bog ber bestaae af 3 Ark Skrivpapiir, hvoraf det første Ark skal være til den for Skudsmaal anordnede Taxt, samt være giennemdraget og indbundet i stærkt Pap; hvorhos en Extract af denne Anordning samt af de øvrige Lovbestemmelser om Skudsmaal skal findes trykt i samme. Det vil blive foranstaltet, at de saaledes befalede Skudsmaalsbøger til en billig Priis blive at erholde ei blot i alle Kiobstæder, men og i ethvert Pastorat paa Landet, hvor Fattigcommissionen har paa Fattigkassens Reg ning at anskaffe det fornødne Forraad. De anskaffede Bøger kunne iøvrigt udleveres, uagtet de ere forsynede med Stempel fra et ældre Aar, end det, hvori de sættes i Brug. Forinden en saadan Bog maa bruges, bør den forsynes i Kbhavn og de øvrige Kiøbstæder med Politicovrighedens Embedssegl, eller i Mans gel deraf med bemeldte Øvrigheds private Segl, men paa Landet med Sognepræstens, hvorhos bemeldte Embedsmand bør paa Bogens første Side, hvorpaa. Stemplet bør findes, under sin Haand og under Angie velse af Datum skrive følgende Titel: "Skudsmaals. bog for N. N. i N. N." (hvorved i Landdistricterne, foruden Byen, ogsaa Sognet og Amtet benævnes). 2.) De Attester, som efter Anordn. 29 Jul. 1814, for Kiøbstæderne § 34 og for Landet § 27, blive at meddele ethvert Barn, der udskrives af Skolen, og fom<noinclude><references/></noinclude> 4cs5f432o70utwgxg5e10zp77f3c3qe 104 106012 405169 403423 2026-04-29T17:30:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405169 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 436||}}</noinclude>, Fr. om Skudsmaalsb. f. Tienestet. 5-6 §. 5 Sept. Da be foranførte Skubsmaalsbøger træde i de hidtil anordnede løse Skudsmaales Sted, saa vil alt, hvad Anordningerne paabyde om Skudsmaals Erhvervelse og Meddelelse samt, hvad Kbhavn angaaer, om dets Foreviisning for vedkommende Politieassistent ved Ties nesteforandringer, af fig selv finde Anvendelse med Hensyn til de Vidnesbyrd, der blive at indføre i Skudsmaalsbogen. I denne bliver og det Skudsmaal at indføre, som Sognepræsten skal give dem, der forlade den Kiøbstad eller det Landsogn, hvori de have opholdt sig, i hvilken Henseende Fr. 24 Jul. 1822 § 7 bliver at iagttage. Og maa ingen Lægdsmand, uns der 2 Rbdir Selvs Boder til Politiekassen, meddele nogen Reserve Følgeseddel, førend Skudsmaalsbogen, eller, forsaavidt lest Skudsmaal endnu maatte finde Sted, dette er blevet ham foreviist, forsynet med Præs stens derpaa tegnede Vidnesbyrd. Ei heller bør Amtss pas meddeles en saadan, forinden Amtmanden har la det sig Skudemaalsbogen eller Skudsmaalet forevise og derved fundet, at det fornødne er iagttaget. 6.) Da det er Pligt for Enhver, der efter sin Stilling has ver at legitimere sig med Skudsmaalsbog, omhyggelig at bevare samme, saa bør det og ufortovet anmeldes for Politiet, naar en Skudemaalsbog er forkom men; og det bør da neie undersøges, om Skyld i saa Henseende findes hos Skudsmaalsbogens Eier, eller ikke. Befindes det, at Skudsmaatsbogens Eier fors fætligen har forkommet samme, bliver han eller hun ved Politieretten derfor at dømme enten til en Mulct fra 5 til 10 Rbdle Sølv til Politiekassen, eller til nogle Dages Fængsel paa Vand og Brød. Ligeledes bør en Mulet til samme Kasse indtil 5 Rbblr Selv paalægges den, som findes at have ved tilregnelig Skiodesløs Hed foraarsaget Skudsmaalsbogens Tab, eller som har for<noinclude><references/></noinclude> rcy4hptmpicu1t6989zx0o803h8j2am 104 106013 405170 401864 2026-04-29T17:30:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405170 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||437}}</noinclude>Fr. om Skudsmaalsb. f. Tienestet. 6-7 §. fordulgt sammes Savn. Alt det saaledes foreskrevne 5 Sept. skal og i eet og alt gielde, naar lost Skudsmaal er fors kommet. Derhos bør den Paagieldende anskaffe sig en nye Skudsmaalsbog, som i foranførte Tilfælde saa vel paa Landet, som i Kiebstæderne bør udleveres af Politicovrigheden, og af denne forsynes med Segl og Titel, samt med fornøden Bemærkning om, at den ældre Skudsmaalsbog eller det lose Skudsmaal, som den Paagieldende hidtil har havt, er blevet borte, og hvad der har været Resultatet af Politiets i saa Hens feende anstillede Undersøgelse, saavelsom og om de Op. lysninger, der ere fremkomne angaaende den Paagiels dendes Alder, Confirmation, foregaaende Opholdssteder og Levnet, alt forsaavidt det kan tiene til Beiledning enten for dem, der ville tage ham eller hende i Tiene. ste, eller for det Offentlige saavel ved Spørgsmaal om Personens Forsørgelseshiem, som ved hvor dens tidligere Levnet og Forhold som de Leiligheder, kommer i Betragt ning. Den nye Skudsmaalsbog bor paa Landet, uanseet at den Paagieldende forbliver i Sognet, inden 4 Dage forevises Sognepræsten under Mulct efter Ft. 24 Jul. 1822 § 7. Politicovrigheden bør i Politie. protocollen holde nøiagtig Fortegnelse over alle borte komne Skudemaalsbøger, og være opmærksom paa, naar nogen faadan senere fremkommer. 7.) Naar en Skudsmaalsbog findes maculeret, eller paa anden Maabe nogen Deel deraf er giort ulæselig eller Blade deraf udrevne, bliver dermed at forholde saaledes, som i§ 6 er bestemt for det Tilfælde, at en Skudsmaalsbog er bortkommen, dog at en nye Skubsmaalsbogs Med. belelse her ikke finder Sted, hvorimod Bemærkning af Politieovrigheden indføres i Skudsmaalsbogen angaas ende den anstillede Undersøgelses Udfald. Er det ders imob et lost Skudsmaal, der ved Maculation eller paa XX Deel. © g an=<noinclude><references/></noinclude> c1yixabd9s5x5qw5e9uho7hiv9oiox1 104 106014 405171 403099 2026-04-29T17:30:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405171 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 438||}}</noinclude>Fr, om Skudsmaalsb. f. Tienestet. 7-8 §. 5 Sept. anden Maade er blevet uefterretteligt, saa blives en 8 Sept. Skudsmaalsbog at anskaffe af den Paagieldende, og. iøvrigt at forholde paa samme Maade, som naar saadant er foregaaet med en Skudsmaalsbog. Forfalskning af Skudsmaal eller Skudsmaalsbøger straffes med Fængsel paa Vand og Brød i det mindste i 2 Gange 5 Dage, eller efter Omstændighederne med Forbedringshuus -Arbeide indtil 2 War. 8.) Det vil ved de aar. lige Regnskaber for Landsognenes Fattigkasser og disses Revision blive at paasee, at Betaling for alle i Narets Løb udleverede Skudsmaalsbøger regnes samme tilgode, forsaavidt de ikke, i Overeensstemmelse med § 2, blive at udlevere uden Wederlag. Det er altsaa alene, hvad disse sidste koste, som vil falde Fattigkassen til Byrde, foruden at den maa staae i Forskud for det Anatal, som til enhver Tid maa haves i Forraad. Universitets-Direct. Bekiendtgiørelse (Resol. 31 Aug.) ang. nærmere Bestemmelser i Henseende til Examen artium ved Kbhavns Universitet. p. 100. [E. 2. p. 617]. Kongen har approberet følgende nærmere Bestem melser i Henseende til Examen artium ved Kbbavns Universitet: 1.) De skriftlige udarbeidelser til Examen artium ved Kbhavns Universitet skulle herefter indskrænkes til følgende: a) En latinsk Stiilprove, til hvilken det tillades Examinanden at medbringe og afbenytte en for samtlige Eraminander forud bestemt dansk-latinsk Ordbog; b) En dansk Oversættelse af et Stykke i et eller andet latinsk Værk, som ikke forub har været Gienstand for Skoleunderviis. ningen, og hvori ikke forekomme usædvanlige Udtryk og Talemaader, indviklede Constructioner, fierne Hentydninger, eller Undet, som giør det vanskeligt at fatte Me<noinclude><references/></noinclude> t2a20a6wtmfrw48apcd9iyz2uq88vij 104 106015 405172 403100 2026-04-29T17:30:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405172 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||439}}</noinclude>Betg. ang. Examen artium 1-2 §. Meningen. Til denne Oversættelse maa ingen Ords 8 Sept. bog benyttes ; c) Besvarelse af en Opgave i den christelige Religionslære; d) Besvarelse af en Opgave i enten den ældre eller den nyere Verdenshistorie. Og blive begge sidstnævnte Udarbeidelser (c og d) derefter at bedømme med Hensyn til Sproget og Stilen paa den ved Resol. 7 Aug. 1818 foreskrevne Maade, hvornæst de afgives til Eraminatorerne i Religion og Historie, for at disse kunne tage pass sende Hensyn paa samme ved Bestemmelsen af den Characteer, som efter den mundtlige Prøve i Religi onslære og Historie bliver at tildele Examinanden. 2.) Dersom en Eraminand giør sig skyldig i ulovligt forhold, ved, under den skriftlige Prove, enten at benytte sig af en Andens Hiælp, eller ved at give Hiælp til Andre, elle eller ved at benytte andre utilladte Hiælpemidler, eller ved at vise Ulydighed mod Opsynss mændene, da bliver han, saaledes som ved Fr. 22 Mart. 1805 § 14 er foreskrevet, at afvise fra Eramen for den Gang. Dog bemyndiges Directionen for Uni. versitetet og de lærde Skoler til, i Tilfælde at indtræf. fende særdeles Omstændigheder maatte med Hensyn til den begangne Forseelses Beskaffenhed og Grad give Anledning til en Undtagelse fra foranforte Bestemmelse, da at tilstede den Vedkommende, efter derom indkom. men Begiæring, at underkaste sig en ny Prove i alle de for Examen artium nu anordnede skriftlige Udarbeidels ser, ved hvilken bliver at forholde i alle Maader efter de ellers i saa Henseende foreskrevne Regler. Men dersom Mogen, efter at være, formedelft misligt Forhold, afs viist fra een skriftlig Prøve, gior sig fyldig i en lig nende Overtrædelse under en ny Prove, dasbliver Abs gang til Examen artium ikke at tilstede ham førend til den Tid i det næste Aar, da den sædvanlige Examen g 2 ar-<noinclude><references/></noinclude> idq5fpgazlxs96b24p2x8n1uwcxtwqe 104 106016 405173 403424 2026-04-29T17:30:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405173 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 440||}}</noinclude>Bekg. ang. Examen artium 2-4 §. 8 Sept. artium holdes. 8 Sept. 10 Sept. 3.) Den ertraordinaire E x a men artium for dem, som ved Sygdom beviisligen have været forhindrede fra at indstille sig til Eramen i rette Tib, samt for de Jslændere, der ankomme her til Stas den faa sildigt, at de ikke kunne underkaste sig Examen artium paa ben sædvanlige Tid, skal holdes mellem den 17 og 22 Dec. 4.) Foranstaaende Bestemmelser Sulle træde i Kraft ved den Examen artium, som hol des i Efteraaret 1832. Cancellie Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. den Norm, hvorefter i Tilfælde af Cavallerie Regimenter. nes Sammendragning den udrederne af Nationals heste tilkommende Godtgiorelse for Hestenes Underholdning skal beregnes. p. 102. Cancellie Pl. for Danmark, indeholdende Forklaringer og nærmere Bestemmelser i den under 10 febr. 1831 mellem samtlige tydske Forbundsstater afsluttede almindelige Cartelconvention om udlevering af Deserteurer og undvigte Værnepligtige. p. 104. Paa den tydske Forbundsdags-Mode den 17 Mai 1832, ere følgende Forklaringer og nærmere Bestem melser i den under 10 Febr. 1831 imellem samtlige tydske Forbundsstater afsluttede og ved Pl. 12 Apr. næst efter bekiendtgiorte almindelige Cartelconvention vedtagne: 1.) Ifølge Bestemmelserne i Cartels conventionen 10 Febr. 1831 Art 9 kunne Gensd'ars mer, Politiebetiente, Militair eller Sikkerheds- Wags ter, og overhovedet alle Øvrighedspersoner og Betiente, hvis Tienestepligt medfører Forbindtlighed for dem til at være opmærksomme paa alle mistænkelige Individer, ikke fordre nogen Præmie, naar de aflevere Deserteurer eller de af disse medtagne Heste. 2.) Den i den al mindelige Cartelconventions 18 Art. tilstaaebe Amnes stic<noinclude><references/></noinclude> dudjstuzjozie2du6r01obzzeypd15i 104 106017 405174 403102 2026-04-29T17:30:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405174 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||441}}</noinclude>pl. ang. Deserteurers Udlevering 1-6 §. stie tilkommer alle de førend Conventionens Afslutning 10 Sept. deserterede eller bortremte Individer, der betegnes i sammes 1, 2, 3 og 12 Art., hvad enten de maatte have begivet sig til en Forbundsstats Tropper eller til nogen Deel af Sammes Lande, eller der have unddraget sig ben bem paaliggende militaire Tienestepligt. 3.) Den ben 10 Febr. 1832 udløbne Frist af 1 Aar, inden hvilken be, hvem Amnestien tilstaaes, i Overeensstemstemmelse med Cartel conventionens 18 Art., have at afgive den dernævnte Erklæring, er ved en paa Forbundsdagens 11 Møde i indeværende ar fattet Beslutning blea ven forlænget til fremdeles at gielde i 6 Maaneder fra 5 Apr. 1832 at regne, altsaa til 5te October 1832. Med Hensyn til Deserteurer, der opholde sig i de Be fiddelser, som tilhøre en Europæisk Magt, der tillige er Forbundsmedlem, udenfor Europa, overlades det til Regieringens billige Skion at fastsætte en passende Forlængelse af Umnesties Terminen. 4.) Det staaer de Individer, der ere traabte over i en anden Fors bundsstats militaire Tieneste, frit for, enten at for. blive i samme for at ubtiene beres indgaaede Capitula, tion, eller deraf at udtræde, i hvilket sidste Tilfælde Uffeed ikke maa nægtes dem. 5) De Personer, som ville nyde godt af Amnestien, have, inden udløbet af den nu til 5 Oct. 1832 forlængede Frist, for deres mi litaire Foresatte, som det i saa Henseende fornødne er blevet tilkiendegivet, at afgive deres Erklæring til Protocollering, da i modsat Fald Afskeed kan nægtes dem meddeelt, forinden den af dem frivillig overtagne Tienestetid er tilendebragt. Om denne frit afgivne og protocollerede Erklæring bliver derefter Beretning fra Militair-Autoriteterne meddeelt til vedkommende Autos ritet paa Hiemstedet. 6.) Med Hensyn til Indivis der, der ere deserterede til en til Forbundet ikke henhe 9 3 rende<noinclude><references/></noinclude> bvp3fr5jf1jtlqj7gp3why4w0933l7a 104 106018 405176 403104 2026-04-29T17:30:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405176 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 442||}}</noinclude>Pl. ang. Deserteurers Udlevering 6-7 §. 10 Sept. rende Magts Territorium, og derfra have begivet sig ind paa et Forbundsgebeet, hvorfra de ønske at vende tilbage, overlades bet til vedkommende Regierings Bedommelse, hvorvidt den efter de forhaanden værende Forhold anseer Amnestie efter Conventionens 18 Art. anvendelig paa saadanne.. 7.) Den tilsagte Amnestie tilkommer de paagieldende Individer ogsaa i det Tilfæl de, at de ere undvegne til saadanne et Forbundsmedlem tilhørende Stater, med hvilke tidligere særskilte Car. teller have fundet Sted. Samtlige disse Bestemmels fer blive herved, med det Tillæg, at den i Slutningen af § 3 ommeldte Forlængelse af den ellers gieldende Ams nestie Frist, med hensyn til de danske Besiddelser udenfor Europa, ved Kongel. Resol. et bestemt til I Aar efter den foran bestemte Termin, eller til 5 Oct. 1833, fundgiorte til Efterretning og behørig Jagttagelse for alle Vedkommende. 11 Sept. Cancellie-Pl. (Resol. 29 Aug.), hvorved de paa Bornholm brugelige Skifte. Tillysninger til Kirkestævne i nogle Tilfælde tillægges Proclamas Virkning m. v. p. 106. [E. Z. p. 627]. Kongen har resolveret: 1.) at de paa Bornholm i Stedet for Proclama hidtil brugelige Tillysninger til Kirkestævne maae tillægges Proclamas Virkning med Hensyn til de Creditorer, som boe i de Sogne, hvor Tillysningerne foregaae, hvorimod der, hvor Proclama eller Indkaldelse efter Pl. 26 Sct. 1792 er fornøden, eller af Vedkommende til Betryggelse mod Creditorer udenfor hine enkelte Sogne attraaes, i eet og alt skal forholdes efter de almindeligt foreffrevne Regler; dog saaledes, at Kundgiørelse i den Avis, som paa Born. bolm udgives, saalænge en saadan vedbliver, skal træde istedet for Bekiendtgiorelse i Stiftets offentlige Tis<noinclude><references/></noinclude> gyyudqqqlvadfu390yurp7n4s2szwiu 104 106019 405177 403105 2026-04-29T17:30:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405177 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||443}}</noinclude>Pl. ang. Tillysninger t. Kirkestævne Tibender, og, Taafremt hiin Avis ophører, Indrykket. II Sept. sen indskrænkes til Statstidenden, foruden at den skeer i den Altonaiske Mercur i de Tilfælde, hvor de almindeligt gieldende Regler fordre denne sidste Slags Kunds giørelse; 2.) at der til vedkommende Rettensbetiente for enhver saadan Tillysningsseddel, som fremsendes til Forkyndelse, hvilket iøvrigt bør skee uden særlig Udgift for Boet, skal betales 16 B. Rentekammer-Pl. (Resol. 22 Aug.) ang. 13 Sept. en nærmere Bestemmelse af Fr. 3 Dec. 1819 § 8, betreffende Jordeiendommes Udstykning i Danmark. p. 107. Kongen har resolveret, at Bestemmelsen i Fr. 3 Dec. 1819, § 8, hvorved den Fremgangsmaade, som er anordnet for Lidstykninger i Almindelighed, fores frives ogsaa for de Tilfælde, hvor en ubebygget Jord. lod, der er forenet med en bebygget Eiendom, igien agtes adskilt derfra, skal være indskrænket til at gielde i saadanne Tilfælde, hvor den sammenlagte Eiendom er beliggende i eet og samme Sogn, da derimod i be Tilfælde, hvori en ubebygget Jorblod, der er bleven forenet med en Eiendom, paa hvilken Bygninger alles rede ere opførte, og som er beliggende i et andet Sogn, atter derfra ønskes adskilt, ingen ny Sartkornsligning behøves, men den ubebyggede Jordlod igien kan adskils les fra den øvrige Eiendom med det samme Hartkorn, hvortil den var ansat, inden dens Henlæggelse foregik, imod at det gamle Skiel imellem begge Eiendommene, forsaavidt de stode umiddelbart til hinanden, paany af mærkes, Alt under den Betingelse, at Rentekammerets Approbation til den saaledes paatænkte Adskillelse er erhvervet. 9 4 Pr.<noinclude><references/></noinclude> 3wpyoiohqtp57xopgkggb5p5ll1z316 104 106020 405178 403106 2026-04-29T17:30:42Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405178 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 444||}}</noinclude>Pl. om Godtgisreffe f. Kiorseler 1 §. 15 Sept. Pl. ang. Godtgiørelse til vedkommende Landboere og Kiøbstæder i Danmark, Bornholm unds tagen, for de af dem indtil udgangen af Waret 1815 forrettede Riorseler til militair Tieneste. Rentekammer. p. 109. [E. 2. p. 761]. Gr. Da den Godtgiørelse, som i Overeensstem. melse med Fr. 22 Sept. 1808 og 30 Apr. 1809 samt Pl. 29 Dec. 1815 (Resol. 20 Dec.) endnu tilkommer abskillige saavel Landboere som Kiøbstæder i Danmark, Bornholms Land undtaget, for af dem indtil Udgangen af Waret 1815, og fornemmeligen i Karene 1813, 1814 og 1815, forrettede Kierseler til militair Tienes ste, har, formedelst flere sammentrufne Omstændighes der, hidtil ikke kunnet foranstaltes tilveiebragt ved særs filt Repartition paa Hartkornet, og af den Aarsag heller ikke hidtil har kunnet anvises de Paagieldende, har Kongen for nu at fee denne Sag berigtiget paa den Tempeligste Maade, tilladt, at den Sum, der efter ene delig Opgiørelse, vil tilkomme Landboerne og Kiøbstæ derne, maa liqvideres i Vedkommendes Skatter og Afgifter, og at paa den anden Side det Belob, der i den omhandlede Henseende skal tilsvares, maa fordeles til Opkrævning i visse for Yderne taalelige Terminer. Thi bydes og befales: 1.) Den saavel Landbo erne som Kiøbstæderne i Danmark, Bornholm undtas gen, endnu tilkommende Godtgiorelse for af dem i fin Tid indtil udgangen af Aaret 1815 forrettede Rior. seler til militair Tieneste fal, fra I Jan. 1833 at regne, søges berigtiget ved en Udskrivning af a Noble 48 B. Selv for hver Tønde priviligeret og upriviligeret Agers og Engs Hartkorn, samt af Halvdelen, eller I Rbdir 24 ß. Solv, for hver Tønde priviligeret og upriviligeret Skov og Molle-Skyld, dog derunder ikke med<noinclude><references/></noinclude> jb99jlwheid1qsdgal4q4i8pkqydein 104 106021 405179 401872 2026-04-29T17:30:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405179 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||445}}</noinclude>Pl. om Godtgiørelse f. Kiørfeler 15 §. medregnet enten Bornholms Lands eller Sognefogder. 15 Sept. 2.) Eil nysnævnte Udskrivningsbi nes Hartkorn. drag bliver for vedkommende Landboere og Kiøbstæder endvidere at lægge, hvad disse i sin Tid have modtaget som Forstud paa den dem tilkommende Kierselsgodt. giørelse, bog at bemeldte i Sedler og Tegn udbetalte Forskudde forinden omskrives til Sølv efter den Banke eller Ovartals. Cours, der var gieldende paa den Tid, ethvert Forskud især udbetaltes. 3.) Det, som saa ledes, i Overeensstemmelse med foranstaaende §§ I og 2, skal udredes af vedkommende dere, bliver, saavidt mueligt, at liqvidere i den dem paa den anden Side tilkommende Riorselsgodtgiorelse, eller, faafremt denne ikke maatte være tilstrækkelig dertit, contant at opkræve, dog paa den Maade og i de Terminer, som herefter i § 5 nærmere bestemmes. 4.) Hvad de paagieldende Landboere og Kiøbstæder, efterat Udskriv, ningsbidragets og de tidligere modtagne Forskuddes samlede Beløb er paa foranførte Maade blevet liqvideret i Kierselsgodtgiørelsen, befindes endeligen at have til. gode, foranstaltes dem af Rentekammeret formeligen anviist til Modtagelse, fra den 1 Jan. 1833 at regne, dog ikke ved contant Ubtælling af Kongens Kasse til Vedkommende, men ved Liquidation først i ældre, dem mueligen paahvilende, Restancer, og derefter i løbende Skatter og Afgifter for den følgende Tid. 5.) Hvab de øvrige Landboere og Kiøbstæder, efterat deres Kier. felsgodtgiørelse er bleven liqvideret i Udskrivningsbidra gets og tidligere modtagne Forskuddes samlede Beløb, befindes endeligen at skulle udrede i den omhandlede Henseende, bliver hos Vedkommende, fra den 1 Jan. 1833, at opkræve: a) hvad Landet angaaer: forsaa vidt det endelige Bidrag ikke overstiger 48 s. Selv pr. Tønde ger- og Egns. Hartkorn eller pr. Tønde Skov. 9 5 og<noinclude><references/></noinclude> jz6cdjm23ii7e882xmvbcua2vpbwely 104 106022 405180 401873 2026-04-29T17:30:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405180 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 446||}}</noinclude>Pl. om Godtgiørelse f. Kiørfeler 5 §. 15 Sept. og Melle. Skyld, i Løbet af 1 Nar i samme Terminer og efter samme indbyrdes Forhold for disse, som med Hensyn til Landskattens Opkrævning er foreskrevet, med mindre bemeldte Bidrag ikke skulde overstige i alt 12 ß. Selv pr. Tønde, da det i saa Tilfælde opkræ ves paa een Gang med næstkommende Jan. Qvartals Skatter, hvorimod Kongen, saafremt Bidraget, efter forommeldte Liquidation, kommer til at udgiøre mere, end 48 B. S. pr. Tende, vil have forundt Yderne saadan Lettelse med Betalingen, at benne, der iøvrigt bor ers lægges i samme Terminer og efter samme indbyrdes Forhold for disse, som for Landskatten er foreskrevet, opkræves: naar Bidraget udgier over 48 B. indtil I Rbdir Selv pr. Tende, i 2 Aar, hvert Uar med Halv. delen; naar Bidraget udgiør over 1 Rbdir indtil r Rödle 48 ß. Sølv pr. Tønde, i 3 Aar, hvert Aar med en tredie Dee!; naar Bidraget udgiør over 1 Rbdir 48 B. indtil 2 Rbd. S. pr. Zonde, i 4 Uar, hvert Aar med en fierde Deel; og, naar Bidraget udgier over 2 Rbd. indtil 2 Rbble 48 ß. S. pr. Ede, i 5 Kar, hvert Nar med en femte Deet; samt b) hvad Kiøbstæderne an. gaaer, saaledes at Bidraget erlægges, naar samme i det Hele for nogen Kiøbstad udgier indtil 200 Rbdlr Sølv, i Løbet af I Aar, over 200 Nbdtr Selv indtil 400 Rbdir Selv, i Løbet af 2 Nar, i ethvert med Halvdelen; over 400 Nbdir Sølv indtil 600 Rbdle Sølv, i Løbet af 3 Aar, i ethvert med en tredie Deel; over 600 Rbdlr Sølv indtil 800 Rbblr Sølv, i Løs bet af 4 War, i ethvert med en fierde Deel, og over 800 Rbblr Sølv, i Løbet af 5 War, i ethvert med en femte Deels iøvrigt i alle Tilfælde paa den Maade, at hvad der forfalder til Betaling i ethvert enkelt War, erlægges med Halvdelen den I Upr. og med Halvdelen den 1 Oct., med mindre Bidraget i det hele ikke maats<noinclude><references/></noinclude> rp9xqkdwkufjcvc7wqbs55r7rvik8nh 104 106024 405181 403425 2026-04-29T17:30:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405181 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 448||}}</noinclude>Fr. ang. adst. Afgifters Opkrævning 1 §. 15 Sept. staae uden Opkrævning, da Spørgsmaalet, om og hvorvidt denne bør skee, eller ikke, samt, i første Fald, om Terminerne for en flig Opkrævning, vil af Kongen blive taget under neiere Overveielse, naar det, henis mod Udløbet af den, sidste Gang ved Fr. 24 Aug. 1831 bevilgede, treaarige Eftergivelse af 400,000 Rbd. af Landsattens aarlige Beløb, vil blive Gienstand for nærmere Resolution, om faadan Eftergivelse da frems beles kan være at forunde, eller ei. Derimod vil kon gen i Henseende til udredelsen saavel af de ovenfor under Litr. a, b og c nævnte Udgifter, som af adskillige ans dre Udgifter, for den følgende Tid have fastsat efter. skrevne Bestemmelser: 1.) Til Dækning saavel af ben ertraordinaire Bekostning paa Unaffelse af den fornødne Fourage til Landmilitair-Etaten i Danmark for Naret til næstkommende 26 Oct., som af Marsch. penge for Landsoldaterne i Danmark for 1832, bliver af det upriviligerede Hartkorn sammesteds, dog med Undtagelse af Bornholms og Amager Lands Hartkorn, ved en Placat fra Rentekammeret under Eet at udskrive det fornødne Belob til Opkrævning i Oct. vartal 1832. Ligeledes bliver for ethvert af de efterfølgende Aar at foranstalte en lignende udskrivs ning til at dække de i sammes Løb forefaldende udgifter af nysnævnte Slags. Dog stal Udskrivningen hver Gang, efter foregaaende Forestilling til Kongen fra Rentekammeret, kundgiores saa betimeligen, at hvað der skal erlægges efter en saadan Ubskrivning, kan opfræves i samme Terminer, og efter samme indbyrdes Forhold for disse, som Landskatten. Da imidlertid hvad saaledes aarligen skal udskrives, paa denne Maade. vil beroe paa en omtrentlig Beregning over de Udgivter, som i ben omhandlede Henseende i Uarets Lob maatte forefalde, bestemmes, at hvad det virkelige udgiftsbes lob,<noinclude><references/></noinclude> n3pxibgyogvl2s8zgprjkjqjgomqwbc 104 106025 405182 403109 2026-04-29T17:30:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405182 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||449}}</noinclude>Fr. ang. adst. Afgift. Opkrævning 1-2 §. lob, efter nærmere Opgiorelse, maatte befindes i noget 15 Sept. Nar at udgiøre enten mere eller mindre, end den Sum, der, paa Grund af udskrivningen, indkommer i Kons gens Kasse, bor, faasnart skee kan, enten fradrages eller tillægges Udskrivningssummen for et følgende Aar. 2.) Speciel aarlig Opkrævning af efternævnte Afgif ter, nemlig: a) til Dovstumme. Institutet i Kbhavn; b) til Lønninger for Stifts. og Land Physici; c) til Lønninger for Districtschirurger og andre Læger, som ere at sætte ved siden af disse, samt d) til levers Underholdning ved Veterinairskolen, bortfalder aldeles fra 1 Jan. 1833, imod at for det Be lob, der til disse forskiellige Gienstande bliver at foreskyde af Kongens Kasse, bestemmes indtil videre, som en staaende Erstatning til bemeldte Kasse, en Sum af 28,500 Rbble Sølv, at udredes med 500 Rbdir Sølv af Rbhavns Fattigvæsens Hovedkasse, som den Abhavn vedkommende Andeel af Afgiften til Dovstumme: Ins stitutet, og med 28,000 bble Sølv af samtlige Ame ters Repartitionsfonds og af Riobstæderne i Dans mark, Kbhavn undtagen, saaledes at bemeldte Repars titionsfonds udrede og Kiøbstæderne, og at derhos Bidraget for enhver enkelt Amtsrepartitionsfond fast. sættes med Hensyn til Avantiteten af det under samme hørende Hartkorn, ligesom Kiøbstædernes Bidrag indtil videre bliver at fordele mellem disse indbyrdes med Hensyn til det Ligningsforhold, der er anordnet, eller maatte blive anordnet for Indqvarterings. Hiælpeskats ten. Jøvrigt blive i denne Henseende Riobstæderne paa Bornholm ikke at medtage blandt de andre Kiøbstæ der, eftersom hine, ifølge ældre Forskrifter, yde Bidrag tit Amtets Repartitionsfond, og saaledes paa denne Maade erlægge deres Andeel i de ovenfor omhandlede Udgifter. Saafremt forresten enten nogen vedvarende Forøgelse i Lid.<noinclude><references/></noinclude> nqol48xicfa9iyjt8r9i2un65oamnlr 104 106026 405183 403426 2026-04-29T17:30:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405183 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 450||}}</noinclude>Fr. ang. ads. Afgift. Opkrævning 2-3 §. 15 Sept. Udgifterne til en eller anden af forommeldte Gien stande i Fremtiden skulde blive nødvendig. eller nogen extraordinair Udgift maatte forefalde, der ikke skulde kunne dækkes ved nysnævnte staaende Erstatningssum, bliver, efter Omstændighederne, enten denne at forhoie, eller Udgiften extraordinairt at udrede af Amtss repartitionsfondene og Kiebstæderne i samme indbyrdes Forhold, som det, ber er fastsat for den staaende Ers statningssum, dog at Rentekammeret i ethvert saadant Tilfælde derom i Forveien har at nedlægge Forestilling. Og er det en Selvfølge, at oftnævnte staaende Erstat ningssum paa ben anden Sibe vil blive forholdsmæss sigen nedsat, saafremt udgifterne skulde saaledes formindskes, at Nedsættelse maatte blive mulig. 3.) Kongen bevilger en Sum af 6,000 Rbdir Selv aarligen af Sin Kasse til Deling, fra den 1 Jan. 1833 at regne, mellem samtlige Amters Repartitionsfonds og Kiøbstæderne i Danmark, Kbhavn og Bornholms Kiøbstæder undtagne, i samme indbyrdes Forhold, som det, der i foregaaende § 2 er bestemt, imod at enhver Amtss repartitionsfond, ligeledes fra den 1 Jan. 1833, selv har at afholde alle de i Amtets Landdistricter forefal dende Udgifter, som hidtil have været udredede af Sigts og Sagefalds-Kassen, samt at ligeledes alle Udgifter af dette Slags, der forefalde i et Amts Riobstæder, fra bemeldte Tidspunct blive at udrede af disse paa samme Maade, hvorpaa de, efter de nu gieldende Regs ler, afholde de med visse Forbrydelsers Forfølgning forbundne Omkostninger. Dog tillades, at Udgifterne i alle inden 1 Jan. 1833 begyndte Delinqventsager af det Slags, hvori Bekostningerne hidtil have været ud. redede af Sigt og Sagefalds-Kassen, endnu maae bes regnes denne Kasse til Udgift, uagtet Sagerne først fildigere tilendebringes, og Udgifterne tildeels paadrages ef=<noinclude><references/></noinclude> 2cuec9zx33rlqxbmhz1ifk34it1847j 104 106027 405184 403111 2026-04-29T17:30:55Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405184 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||451}}</noinclude>Fr. ang. adft. Afgift. Opkrævning 3-5 §. efter nysnævnte Tidspunct. Derhos vil Kongen, for 15 Sept. det Tilfælde, at en eller anden Sag fulde forefalde, hvis Bekostninger vilde blive altfor byrdefulde for et enkelt Amt eller især for de paagieldende Kiøbstæder, have Rentekammeret bemyndiget til at indkomme med Forestilling om nogen overordentlig Siælp til Udgifternes Bestridelse ved en extraordinair Repartition af en saadan Ubgift paa Landdistricterne og Kiøbstæderne. 4.) Hvad Amternes Repartitionsfonds og Kiøbstæderne, ifølge § 2, efter Fradrag af den i § 3 berørte Godtgios relse, ville have at tilsvare Kongens Kasse, hvilket Bes lob for ethvert Amt og enhver Kiøbstad er specificeret i vedhæftede Tabel Litr. A, bliver at indbetale i Kongens Kasse balvaarligen, hver Gang med Halvdelen, og førs ste Gang ved Udløbet af Juni Maaned 1833. 5.) Den specielle Opkrævning, der hidtil, i Overeenss stemmelse med Rescr. 7 Febr. 1766, 8 Nov. 1805 og 26 Sept. 1817, har fundet Sted af Afgiften til Tugt. og forbedrings-Huset i Viborg, bortfalder fra 1 Jan. 1833, imob at der, til Dækning af de Forskud, som fra Kongens Kasse, ifølge Resol. 14 Jun. 1820, anvifes til bemeldte Strafanstalt, bestemmes en aarlig Erstats ningssum, indtil videre, af 7,200 Rbblr Selv, at udredes af de jydske Amters Landdistricter med, og af de jydske Kiøbstæder med , saaledes at hines Andeel afholdes af Amtsrepartitionsfondene i det indbyrdes Forhold, der bestemmes med hensyn til det under ens hver Fond især hørende Hartkorn, med ialt 6,300 Rbblr Selv, og Kiøbstædernes Andeel paa samme Maas de, som hidtil, men med 900 Rbblr Sølv, samt ievs rigt hvad Fordelingen mellem de enkelte Kiøbstæder angaaer- indtil videre i Forhold til, hvad enhver af dem er eller bliver anfat for ved Generalligningen til Indqvarterings Hiælpefkatten. Det Beløb, som, i --- F Overs<noinclude><references/></noinclude> s00ie06vzx1w2hwqeghdbl4nmk1k8xq 104 106028 405186 401880 2026-04-29T17:30:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405186 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 452||}}</noinclude>Fr. ang. adft. Afgift. Opkrævning 5-6 §. 15 Sept. Overeensstemmelse hermed, falder paa ethvert Amts Repartitionsfond samt paa enhver Kiebstad, og som er specificeret i vedhæftede Tabel Litr. B, bliver at indbetale i Kongens Kasse halvaarligen, hver Gang med Halvdelen, og første Gang ved Udløbet af Juni Maaned 1833.6.) Ligeledes bortskal der, fra I Jan. 1833 at regne, hvad Landdia stricterne under Fyens Stift angaaer, den speci elle Opkrævning, der hidtil, i Overeensstemmelse med Rescr. 3 Apr. 1782 og 24 Apr. 1822, har fundet Sted af Afgiften til Tugt og Forbedrings-Huset i Odense, imod at den Sum, der for Landdistricternes Wedkommende ved bemeldte Opkrævning er indkommen, med 1200 Rbdir Sølv aarligen fordeles til udredelse, fra samme Tib, af Odense og Svendborg Amters Res partitionsfonds, saaledes at af førstnævnte Amt afholdes 655 Rbdle Sølv og af sidstnævnte Amt 545 Rbdir Sølv, hvorimod det i Henseende til Opkrævningen af de 320 Rbdle Sølv, hvilke det, ifølge de forommeldte 2 Res fcripter, paaligger samtlige Kiøbstæder under Fyens Stift at tilsvare ligeledes til Tugt og Forbedringss Huset i Odense, fremdeles bor have sit forblivende ved de derom nu gieldende Forskrifter. Litr. A. Tabel over, hvad ethvert Amts Repar titionsfond og enhver Kiøbstad i Danmark Kioben. havn og Bornholms Kiøbstæder undtagne vil aars ligen have at udrede til Dækning af den Sum, ialt 22,000 Rbdir Selv, hvilken, i Overeensstemmelse med foranstaaende Forordnings §§ 2 og 3, bliver at udrede i fast aarlig Godtgiørelse til den Kongelige Kasse. I. Amtsrepartitionsfondenes Bidrag, ialt af de her oms handlede 22,000 Rbblr Sølv, eller 18,333 Rbdle Solv, udgiøre for hvert enkelt Amt, beregnede med Hen<noinclude><references/></noinclude> jve6za2blj3kjt5yjcbydfu0vwxig7f 104 106032 405187 401884 2026-04-29T17:31:02Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405187 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 456||}}</noinclude>Fr ang. ads. Afgifters Opkrævning. 15 Sept. bufet i Viborg. I. Amtsrepartitionsfondenes Bidrag, ialt af de ber omhandlede 7,200 Rbblr Selv, eller 6,300 Rbdir Sølv, udgiøre for hvert enkelt Amt, bes regnede efter Avantiteten af det under samme hørende Hartkorn: for Randers Ringkiobing Amt 976 Rbble Selv 760 Viborg 760 Aalborg 680 Hiering 664 Veile 576 Thisted 560 Ribe 548 Marhuus 416 360 Skanderborg 6,300 Rbbir Sølv. II. Kiøbstædernes Bidrag, ialt af de her om. handlede 7,200 Rbdir Sølv, eller 900 Rbblr Sølv, udgiore for hver enkelt Kiøbstad, beregnet efter den nu gieldende Generalligning for Indqvarterings Hiælpe. fatten: for Aalborg Kiøbstad 140 Rbdlr Sølv . - Aarhuus 104 Randers 86 Viborg 70 Horsens 70 Ribe 56 Fredericia 56 Kolding 44 Weile 26 Thisted Grenaae 22 20 Lateris 694 Rödlr Sølv for<noinclude><references/></noinclude> 2axqrgs4jd9q1dljp7rrkg0elhvz4pq 104 106033 405188 403113 2026-04-29T17:31:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405188 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||457}}</noinclude>Fr. ang. adft. Afgifters Opkrævning. Transport 694 Rbble Sølv 15 Sept. for Varde Kiebstad 18 Holstebroe 18 Frederikshavn 16 Sæbye 16 Ringkiøbing 14 664 Nykiebing paa Morsve Nibe Kiøbstab 14 Hobroe yani Ebeltoft 14 Skanderborg 14 Hiøring 14 Skagen 12 Lemvig IO Mariager Stive 900 Rbble Sølv Amtsrepartitionsfondenes Bibr. 6,300 ialt 7,200 Rbblr Selv. Rentekammer Pl. ang. Repartition deels af den 15 Sept. extraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Fou. rage til Landmilitair Etaten i Danmark fra 26 Oct. 1831 til 26 Oct. 1832, deels af Marschpenge for Landsoldaterne i Danmark for 1832. p. 124. Til Dækning deels af den paa Unskaffelse af Fou rage til Landmilitair Etaten i Danmark for Naret fra 26 Oct. 1781 til 26 Oct. 1832 anvendte Bekostning efter Afdrag af hvad for Fouragen, i Overeensstem. melse med Fr. 28 Jul. 17843, godtgiøres af Kongens Kasse, deels af Marschpenge for Landsoldaterne i Danmark for 1832, blive, ifølge nysnævnte Fr. samt fr 20 Jun. 1788, de fornødne Summer at repartere, $ 3 Fou<noinclude><references/></noinclude> 4ld9zvp46a8ux5cgs73gv5zrkbahqpw 104 106034 405189 403427 2026-04-29T17:31:07Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405189 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 458||}}</noinclude>Pl. om Fourages Anstaff. og Marschpenge. 15 Sept. Fourage Betalingen paa alt uprivilegeret Ager. og Egns-Hartkorn i bemeldte Nige, og Marschpengene saa. vel paa dette Hartkorn som paa al uprivilegeret Skov- og Molles Skyld sammesteds, begge Dele dog med Undtagelse af Bornholms og Amager Lands Hartkorn. I Følge heraf bliver saaledes, paa Grund af Kgl. Resol 1 Aug. og Fr. af Dags Datum, med Oct. Qvartals Skatter f. 1832 under Eet at udrede: 32 Roß. Tegn pr. Tde. Ager og Egns Hartkorn og 2 Rbs. Tegn pr. Tbe. Skov og Melles Skyld. 19 Sept. 20 Sept. 22 Sept. 22 Sept. 24 Sept. 28 Sept. 8 Det. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Udskrivningen af Magasinkorn, Soe og Salm f. 1833, tilligemed Bestemmelsen af Priserne, hvormed de Magasinkorns og Fourage Qvantiteter f. 1832, fom in natura ei ere blevne reqvirerede, skulle betales. p. 125. Cancellie Pl. ang. Qvartals Coursen for Oct., 27ov. og Dec. 1832, p. 127. Ligelydende med Pl. 20 Mart. 1830 og følgende Pl. om samme Gjenstand. (†) General. Postdir. Pl. ang. Vognmandstarten for Danmark f. Oct., 27ov. og Dec. 1832. Ligelydende med Pl. 27 Sept. 1831 og følgende Pl. om denne Gienstant. for Danmark f. Ge Politibekg, om Hundetegns Indløsning. p. 239. Cancellie-Pat. f. Holsteen, hvorved en af den tyd. ske Forbundsforsamling tagen Beslutning med Hensyn til Tidsskriftet: "Allgemeine politische Annalen" bringes til offentl. Kundskab. p. 128. Brodtaxt f. Kbhavn. p. 230. Cancellie Pat. for Holsteen, hvorved en af den tydske Forbundsforsamling tagen Beslutning imod Redacteurerne af Tidsskrifterne: "der Freisinnige" og "der Wächter am Rhein" bringes til offentl. Kund. Fab. p. 129. Cans<noinclude><references/></noinclude> 154cm7gn5n4c550ej95feheq4ixsy3o 104 106035 405190 403115 2026-04-29T17:31:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405190 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||459}}</noinclude>Pat. ang. deutsche allgem. Zeitung. Cancellie. Pat. f. Holsteen, hvorved en af den tyd. 8 Oct. ske forbundsforsamling med Hensyn til Tidsbladet: "Deutsche allgemeine Zeitung" tagen Beslutning bliz ver bragt til offentl. Kundskab. p. 130, Cancellies Pat. f. Holsteen, hvorved en af den tyd. 8 Oct. ste Forbundsforsamling meb Hensyn til det i Hild. burghausen udkommende Tidsblad: "Der Volks. freund, ein Blatt für Bürger in Stadt und Land" samt andre sammesteds udkommende trykte Skrifter tas gen Beslutning bringes til offentl. Kundskab. p. 131. Rentekammer-Pl. (Resol. 12 Sept.) indes 10 Oct. holdende en nærmere Bestemmelse af det til visse Slags Testamenter fornødne stemplede Papiir. p. 132. [. . p. 721]. Kongen har resolveret saaledes: uagtet alle Tes stamenter, hvorved Testatorer disponere over hele deres Formue, nærværende og tilkommende, ifølge den ved Cancellie: Girculaire 27 Apr. 1830 indffiærpede Bestemmelse i Fr. 3 Dec. 1828, skulle skrives paa stemplet Papiir af 4 Klasses No. 7, eller, forsaavidt an. gaaer reciprokke Testamenter, der oprettes imellem An- Baaer recipro dre, end 2gtefolk, paa stemplet Papiir af 4 Klasses No. 9, Alt uden Hensyn til det Borttestamenteredes Bærdie, tillades dog, at slige Testamenter for Frems tiden maae rives paa stemplet Papiir af 2 Klasse efs ter den Værdie, det, hvorover der disponeres, kan an slaaes at have paa den Tid, Testamenterne oprettes, forsaavidt denne Værdie ikke overstiger 1000 Rigsbankdaler Solv, imod at vedkommende Testatorer, efter bedste Overbeviisning og paa Troe og Love, herom have at giøre forklaring enten i Testamenterne selv eller ved særskilte Paategninger paa samme, hvori. h. mod<noinclude><references/></noinclude> bdcz1vf4hmury120rmm7qpo8vc91r9e 104 106036 405191 401888 2026-04-29T17:31:10Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405191 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 460||}}</noinclude>Pl. ang. stempl. Papiir t. Testamenter. 10 Oct. mob der med hensyn til Testamenter af den omhand. lebe Beskaffenhed, forsaavidt Værdien af det, hvor, over der disponeres, overstiger 1000 Rigsbankbaler Selv, bliver at forholde efter fornævnte Forordnings Bestemmelser. 24 Oct. Regulativ ang. Skiftevæsenet paa de Kgl. danske Besiddelser paa Kysten Guines. Cancell. p. 134. [E. . p. 793 og 814]. Gr. For at indføre en saa regelmæssig og hen, figtssvarende Skiftebehandling paa de Kgl. Besiddelser paa Kysten Guinea, som de derværende Forhold tilstede, har Kongen fundet for godt at foreskrive som følger: 1.) Naar en Blank afgaaer ved Doden paa de Kgl. Etablissementer paa Kysten Guinea, skal der efter den Afdøde foretages formeligt Skifte, forsaavidt intet af de Tilfælde finder Sted, hvori Boet, i Medhold af Danske Lov og tilhørende Anordninger, eller i Kraft af bertil meddeelt Bevilling, uden Skifterettens Mellem. komst kan tiltrædes af Arvingerne eller den efterladte Egtefælle, eller overgives til en enkelt privilegeret Cre bitor. 2.) Hvad derimod Mulatters og Tegeres Stervboer angaaer, sal Gouvernementet være be myndiget til i hvert enkelt Tilfælde ved Resolution at afgiøre, om Boet skal tages under formelig Skiftebe. handling, eller uden saadan Behandling overgives til den Afoodes afrikanske Slægtninge. Bed Afgistelsen heraf bliver det i Særdeleshed at tage i Betragtning; fom en for det første Alternativ talende Grund, om den Afdøde har været Christen eller har staaet i Kgl. Tienes ste, ligesom der, endog udenfor disse Tilfælde, ber, efs ter Omstændighederne, tages Hensyn til, om den Paas gieldende inden fin Dod har erklæret fig for at ønske sit Boe behandlet efter ben Danske Lovgivning. 3.) Forsaavidt saaledes formelig Skiftebehandling, i Med= hold<noinclude><references/></noinclude> oih38h7dbqu1pa2n4mk4bbmilbqvz38 104 106037 405192 403428 2026-04-29T17:31:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405192 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||461}}</noinclude>Regul. f. Skiftevas. p. Kysten Guinea 3-5§. hold af det Foranførte, at finde Sted, bliver ordents 24 Oct. ligviis Skiftet at behandle og tilendebringe paa bemeldte Etablissementer efter Alle, som ved deres Død havde fast Hiem sammesteds. Dog skal det være Gou vernementet tilladt i enkelte Tilfælde, hvor den Afdøde ikke paa Kysten efterlader sig nogen eller i alt Fald fun ubetydelig Gield, og i saa Falb efterat have afgiort benne, eller i det mindste foranstaltet Creditorerne fam mesteds indkaldte, at bidsende Beholdningen til Be handling af Lands Over samt of. og Stads- Rettens Skiftecommission, faafremt Omstændighederne give Anledning til at antage, at den Afdøde har havt sine vigtigste Gieldsforbindelser i Europa. Ved slig Leilighed bør naturligviis og Udskrift af det, der paa Kysten er passeret i Boet, saavelsom alle de samme vedkommende Papirer tilstilles bemeldte Skiftecoms mission. 4.) De paa forbemeldte Etablissementer forefaldende Skifter skulle, i Stedet for, som bidtil, at bestyres af Gouverneuren og Assistenterne i Forening, udelukkende behandles af den lovkyndige Assistent, ela ler, i Mangel af en saadan, af den, som Gouverne. mentet dertil maatte ansee bedst skikket. Gouverne mentet baver at autorisere Skifteprotocollen og føre det Tilsyn med Stifternes hurtige Fremme og lovlige Behandling, som i Danmark paaligger Overøvrighes derne. 5.) Skifterne blive at behandle efter de her i Riget gieldende almindelige Love. Saafremt den, efter hvem Skifte afholdes, er født i de danske europæife Stater, eller paa anden Maade har staaet i Forbins delse med disse, bør, foruden den paa Kysten brugelige Indkaldelse, Proclama bekiendtgiøres for Creditorerne ved 3de Gange efter hinanden at indrykkes i den Danske Statstidende og Kbhavns Adressecontoirs Efterrets ninger, og, forsaavidt Boet, efterat Begravelsesomkost 55 5 nin=<noinclude><references/></noinclude> rgdyrez9u5dl7wh35l7k7mudxsaokmc 104 106038 405194 401890 2026-04-29T17:31:18Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405194 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 462||}}</noinclude>Regul. f. Stiftevas. p. Kysten Guinea 5-6 §. 24 Oct, ninger og prioriterede eller privilegerede Fordringer ere fradragne, udgiør over 100 Rbdle Solv, tillige veb Læsning for Lands Over samt Hofs og Stadsretten i Kbhavn, og, saafremt der maatte være Unledning til at antage, at den Afdøde har havt Gield, der i Europa uben for det egentlige Danmark, da endvidere ved Jnd. førelse i den altonaiske Mercur. Ligeledes ber Pro clama til Arvingerne fundgieres i Overeensstemmelse med Fr. 5 Jul. 1822, hvor der er Formodning om, at der efter den Afdøde findes Arvinger i Danmark eller i Hertugdømmerne. Efter Mulatter og Zegere stat ordentligviis ei anden Indkaldelse finde Sted, end den hidtil paa Kysten brugelige; og i andre Boer bliver, hvor Proclama ei, efter den ovenanførte Regel, ber forkyndes her i Riget, en saadan Indkaldelse at fores tage, som, efter de særdeles Omstændigheder, maatte være hensigtsmæssig og stemmende med Lovgivningens Analogie, hvorved der i Særdeleshed bør tages Hensyn til at Rundgiorelse foregaaer paa de Kgl. Vestindiske Colonier, hvis der er Formodning om at den Afdøde der har Creditorer. Jøvrigt blive Proclamata, som fra Kysten hidsendes, ei at kunogiøre med længere end det her i Riget sædvanlige Barsel, hvorhos Anmeldelse af Fordringer efter et sligt Proclama skal ansees beti. melig, naar samme inden Proclamaets Udløb indgives til General Toldkammer og Commerce Collegium, for derfra i Forbindelse med Proclamaet at oversendes til Kysten. 6.) I de Boer, der behandles paa Ky. sten Guinea, skal Auctions og Skiftesalairet indtil videre beregnes, som hidtil, efter den af Kongen appro berede Instrux for de Guineiske Etablissementer, 30 Sept. 1820 §§ 68 og 72. De i bemeldte §§ hiemlede Salairer maae dog ikke cumuleres med hinanden, hvors imod de i § 68 hiemlede Procenter ikkun erlægges af bet, der<noinclude><references/></noinclude> cjr6qhohrhnaoyvwh9tzrzwv20eywcy 104 106039 405195 403118 2026-04-29T17:31:22Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405195 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||463}}</noinclude>Regul. f. Skiftevæs. p. Kyst Guinea 6-9 §. der af ubestaaende Fordringer inddrives, altsaa ikfe af 24 Oct. det, der indkommer ved Forauctionering af Efterladen. faberne, og hvoraf Gebyhr efter § 72 udredes, og liges saalibet af den contante Beholdning, der forefindes i Boet. Foruden det Gebphr, Skifteforvalteren oppebas rer efter fornævnte SS, bør han intet Videre nyde af Boet for nogen særlig samme vedkommende Forretning. I de Tilfælde, som ikke umiddelbar kunne indbefattes under Bestemmelserne i bemeldte §§, f. Er. naar Boet ikke bringes til Ende ved Skifteforvalteren paa Kysten, skal Gouvernementet være bemyndiget til at bestemme det Salair, der bliver at udrede, og som da maa være forholdsmæssig mindre end i de i Instruxen udtrykkelig omtalte Tilfælde. 7.) Til yderligere Control med Skiftebehandlingen paa oftnævnte Etablissementer Tulle saavel Designationer over Stifterne som Affkrifter af de Gouvernements. 18. Resolutioner, hvorved enkelte Boer, der ellers kunde ansees egnede til Skiftebehand. ling, ere blevne undtagne fra samme, af Gouverne mentet indsendes igiennem General Toldkammer og Commerce Collegium til Revision i det Kgl. Danske Cancellie. 8.) Hvis noget Boe skulde blive at tage under Behandling paa Grund af Opbud eller Fallit, eller til Deling mellem Ægtefolk i Skilsmisse-Tilfæl de, bliver dermed i Eet og Alt at forholde eller Rigets almindelige Love i Forbindelse med de oven foreskrevne Regler. 9.) Jøvrigt skal Gouvernementet være bes myndiget til at meddele Bevillinger for Enkemænd eller Enker til at sidde i uskiftet Boe, saavelsom og at udfærdige Confirmationer paa Testamenter, under de Betingelser, hvorunder saadan Myndighed er tilstaaet Overøvrighederne i Danmark, ved Fr. 23 Mai 1800 §§ 14 09 17 og Fr. 23 Mart. 1827 § 19. Litr. f. Derhos blive de Bestemmelser at iagttage, som an= den<noinclude><references/></noinclude> 8mnfqheceyxhkbzbf1zcw1yk3weir66 104 106040 405196 403119 2026-04-29T17:31:26Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405196 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 464||}}</noinclude>Regul. f. Stiftevæs. paa Kysten Guinea 9 §. 24 Oct. gaaende Testamenters Confirmation indeholdes i Pl. 8 Jan. 1823, bog saaledes, at Gouvernementet bes myndiges til at udstede Confirmationer i de udi fors nævnte Placats § 2 ommeldte Tilfælde; hvorhos det og overlades til Gouvernementet at overdrage Totarii Forretninger til en af de paa Kysten ansatte Embeds. mænd. De foranførte Bevillinger og Confirmationer bemyndiges Gouvernementet til at udstede i eget Navn under Paaberaabelse af den dertil givne Bemyndigelse, men om deslige Expeditioner, og de Ansøgninger og dertil hørende Dokumenter, hvorved de ere foranledi. gede, bør Beretning giennem General-Toldkammer og Commerce Colleg. tilstilles det Kgl. Danske Cancellie. Jevrigt tillades, at alle flige Bevillinger udfærdiges uden Gebybr. Bestikkelse af Værger eller Curatorer, saavel under Stifter som ellers, tilfalder Gouvernes mentet, der ligeledes har at føre det Tilsyn med de Umyndiges Midlers Bestyrelse, som ere vrighederne her i Riget paalagte. 27 Oct. 31 Oct. I Nov. Politibekg. om Anmeldelse af Tienestetyendes Conditionsforandring. p. 240. Brodtaxt f. Kbhavn p. 232. Reglem. for Grindefangsten paa Færoerne. Rentekammer. p. 198. Gr. Kongen har taget under Overveielse, hvor ledes den for Beboerne paa Færøerne vigtige Grindes fangst, angaaende hvilken Lovgivningen ingen bestemte Forskrifter indeholder, maatte kunne ordnes ved faste Regler saavel med hensyn til, hvem Udbyttet af be. meldte Fangst skal tilfalde, og i hvilket Forhold det fkal komme til Deling mellem de Vedkommende, som med hensyn til Maaden i Almindelighed, hvorpaa Zangsten bør drives. Til den Ende har Kongen ladet de besangaaende hidtil fulgte Vedtægter, med faa banne<noinclude><references/></noinclude> mt3b7vt0s5136b3aofleeon5pymj0b9 104 106041 405197 403120 2026-04-29T17:31:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405197 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||465}}</noinclude>Regl. f. Gwindef. p. Færøerne 1 Gap. 1-4 §. 2.) banne Forandringer, som, efter Mængden af Færse. I Nov. Beboernes Ønske og kyndige Mænds Formening, maatte ansees hensigtsmæssige, samle i nærværende Reglement, ifølge hvis Bestemmelser der indtil videre bliver at fors holde med Grindefangsten paa Færserne. Det befales derfor, som følger: 1 Cap. Om Tilsynet med Grindefangsten. 1.) Overopsynet med Grindes fangsten paa Færøerne panligger Amtmanden sammes fteds. Det er desaarfag hans Pligt noie at paasee Efterlevelsen af dette Regl. i det hele, samt enten selv at træffe de fornødne Foranstaltninger til at afhiælpe og forekomme mulige Mangler og Misbrug, eller, efter Oms stændighederne, berom at giøre Inbberetning til Rentekammeret. Han bør derfor altid, naar Veirliget eller andet uomgængeligt Forfald ikke deri forhindrer ham, selv være tilstede ved indtreffende Grindefangster. Landfogden skal gaae Amtmanden tilhaande ved Udfø relsen af de i nysnævnte Anledning forefaldende Forrets ninger, og i Almindelighed være opmærksom paa Alt, hvorved foranførte, for Færøerne vigtige, Erhvervsgreen kan fremmes. Han bør derfor ogsaa, hvis han finder en eller anden yderligere Foranstaltning tienlig til at fremme Grindefangsten eller til at afværge Wordener og Misbrug, som i saa Henseende maatte indsnige fig. desangaaende giøre Indberetning til Amtmanden. 3.) Sysselmændene blive, ligesom hidtil, hver i sit District, at ansee som val. Inspecteurer og have, som saadanne, det nærmeste Tilsyn med, as Alt, ved forefaldende Grindefangster, gaaer anordningsmæssigt til. Den vedkommende Sysselmand bør desaarsag, saafnart Grindebud bringes ham, strax bes give sig til Grinden og der noie vaage over, at Enhver efterkommer sin pligt. 4.) I enhver valvaag bes Rikkes derhos af Amtmanden, efter Sysselmandens Forslag, fire, saavel med Stedet som med Grindefang- Fen<noinclude><references/></noinclude> 3nqq0eki4qjn8hb08d3mr26bpm637ox 104 106042 405198 403121 2026-04-29T17:31:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405198 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 466||}}</noinclude>Regl. f. Grindef. p. Færøe 1-2 Cap. 4-6 §. i Nov. ften i bet hele vel bekiendte, retskafne Mænd til Grin deformænd. Disse Mænd træbe, ved forefaldende Grindefangster, i ankommer; og bør de siden neie efterkomme Alt, hvad af denne paalægges dem, samt i det hele være ham behiælpelige i Udførelsen af hans Pligter saavel før, som efter Grindens Dræbning. 2 Cap. Om Grindes bud og de Redskaber, hvormed enhver Grindebaad bor være forsynet. 5.) Naar Grindehval træffes af en Baad enten paa Havet eller i en Fiord, bør Baadens Mand. fab strax give det sædvanlige Signal med et Klædemon fra Masten. Saasnart dette Signal bliver skeet fra noget Sted paa Landet, bør de der omkring Boende ufortøvet ved Jilbud og de sædvanlige Tegn med Røg og Lageners Udbredelse underrettes derom, hvorefter de blive pligtige til, paa samme Maade at befordre Efterretningen vis dere i Grindedistrictet, saa at den med muligfte Hurs tighed kan gaae fra Bøigd til Beigd. Skulde Grindes hval først opdages fra Landet, forholdes ogsaa paa nyss nævnte Maade, saaledes at Grindebud strax afsendes, saasnart Grinden fra Landet er hørt eller skeet, uden at bette opsættes, indtil en Baab er kommen til den i Søen. 6.) Til fast at afsende Grindebud og give de oven meldte Tegn med Røg og Lageners Udbredelse, al paa ethvert Sted, hvor saadan ansees nødvendigt eller gavnligt, af Amtmanden beskikkes en boesat og paalidelig mand, som i ethvert Tilfælde, naar Forsømmelse i denne Henseende har fundet Sted, bliver at drage til Ansvar. Han maa derfor, saa ofte han en ten formedelst Fraværelse eller af andre Warsager hin. dres i, selv at efterkomme de ham saaledes paalagte Pligter, træffe de fornødne Foranstaltninger til sammes Jagttagelse af Andre. Jovrigt blive disse Pligter, ef ter Stedets særegne Beskaffenhed, gammel Vedtægt og , i Spsfelmandens Stid, iudit denne An₁<noinclude><references/></noinclude> b7geuwu5hs2hfy33q7hy270hmxjkdki 104 106043 405199 404046 2026-04-29T17:31:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405199 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||467}}</noinclude>Regl. f. Grindef. p. Færøe 2-3 Cap. 6-8 §. andre Omstændigheder, enten at paalægge Befibberen i Nov. af en vis bestemt Gaard eller Boigdens Beboere efter Omgang. Enhver, som begaaer nogen Forsømmelse med at afsende Grindebud og at give de i Forbindelse dermed foreftrevne Tegn, forfalder, efter de befundne Omstændigheder, i en Mulct fra 1 til 5 Rödle Sølv. 7.) Enhver Ottemandsfarer, som, efter at have erfa ret Grindebud, fra sit Hiem begiver til Grinden, skal være forsynet med 3 bygtige og brugbare valvaaben, 2 gode Klæpjern, behørige Reeb eller Liner og en delig det fornødne Antal Stene. Sysselmanden bør derfor, saasnart han ankommer til Grinden, for at uns dersøge, hvorvidt denne Pligt er efterkommet, lade sig disse Redskaber forevise paa saa mange Baade, som Omstændighederne tillade. Og skal enhver Baadseier, hvis Baad, ved forefaldende Grindefangster, befindes at mangle nogle af de befalede Redskaber, eller ikke at have disse i behørig Stand, erlægge en Mulct af I til 5 Rbdir Sølv, hvorhos han er pligtig til, inden 3 Uger fra den Tib, da nogen Mangel opdages, at af biælpe samme, eller for hver Dag, han derefter sidder denne Bestemmelse overhørig, at erlægge en Mulct af 16 Rbß. Selv. Det sidstnævnte Tvangsmiddel bliver iøv. rigt ogsaa at anvende imod enhver Baadseier, som ikke inden nysnævnte Tib afhiælper de Mangler, hvilke af Sysselmanden, der ved fine aarlige Omreiser bør paas fee, at de ovenmeldte Reqvisiter ere tilstede, maatte fos refindes ved disse. 3 Cap. Om Grindens Drivning og Dræbning. 8.) De i de forskiellige Hvalvaage an fatte Grindeformænd bor i Forening med Mandskabet paa Findingsbaaden, naar en saadan er tilstede, men i modsat Fald ene, raade for, i hvilken Retning Grin. den al drives, og hvorledes Drivningen skal skee. I benne Henseende boe be fornemmelig tage hensyn til ben<noinclude><references/></noinclude> 0upncy6knzktbuqhygkxbiynqlx3c45 104 106045 405200 403124 2026-04-29T17:31:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405200 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||469}}</noinclude>Regl. f. Grindef. p. Færø. 3E. 10-46.12§. med Hensyn til Tiden og Stedet, da Angrebet bør be. gynde, hvorledes dette skal fee, og hvorledes der i det Hele med Dræbningen skal forholdes. Naar Nogen ændene of t ikke retter sig efter de saaledes tagne Bestemmelser i denne Henseende, bliver den Skyldige at ansee med en Mulct fra 1 til 10 bble Solv. Skulde berimod Grindeformændene af Egennytte eller andre utilladelige Warsager vælge en beviistigen feilagtig Dræbnings. maade, beder enhver af dem, der heri gist sig skyldig, fra 5 til 30 Rbdir Selv; og er det Sysselmanden, have sin der saaledes forfeer f fig. bør han være en lige Mulct underkastet, eller, efter Omstændighederne, he Bestilling forbrudt. 11.) Dersom det, efter flere forgiæves Forføg, ikke skulde være muligt at bringe en Grind til at giere Landgang i den Hvalvaag, hvortil den er dreven, er det dog Ingen tilladt at giore Brug af Sar puner, førend Sysselmanden i Ferening med 4 Grins deformænd, hvoraf idetmindste to ikke boe i bemeldte Hvalvaag, har erklæret, at Hvalfangsten hverken paa dette eller paa noget andet Sted efter Rimelighed vil lykkes. Den, som for tidligt bruger Harpuner, boder fra 5 til 20 R6dle Solv og mister desuden sin Fangst, der sælges til Fordeel for den oeconomiske Fond, som, ifølge dette Reglements § 29, vil blive oprettet for Færs gerne. 4 Cap. Om Vagtbold, Grindens Belæg. ning og Vurdering. 12.) Saasnart Grinden er dræbt, overtager Sysselmanden Opsynet over det Hele. Han udsætter derfor strap det fornødne Wagthold, hvortil han bestemmer saamange Baade og Folk, som, efter Grindens Størrelse og Hvalvaagens Beafs fenhed samt andre Omstændigheder, behøves, og giver disse den fornødne Instruction, hvorefter de have at vette fig. Dernæst lader Sysselmanden alle de øvrige Baade drage i Land, og de Baade, som ankomme fils XX Deel. Ji dis Nov.<noinclude><references/></noinclude> t3wa5un0s938rk2eqo6suf7gr1f47jr 104 106046 405201 403125 2026-04-29T17:31:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405201 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 470||}}</noinclude>Regl. f. Grindef. p. Færø. 4 E. 12:15§. I Nov. digere, henvises af Vagten til de Steder, hvor de kuns ne landdrages. 13.) Ligesom Jngen maa undslaae fig for at efterkomme, hvad Sysselmanden i Henseende til de her ommeldte eller andre Puncter anordner, saas ledes ere og Alle pligtige at vise Vagten behorig Lydig. bed. Hvo, som vægrer sig ved at efterkomme saadant, eller giør fig skyldig i simpel Ulydighed mod Vagten, ftraffes, efter Forseelsens Størrelse og andre Dmstæn digheder, meb en Mulct fra 48 Rbß. til 5 Rbdir Sølv. Skulbe Nogen bruge Vold mod Vagten og dem, som ved Grindefangsten have at befale, da idommes den eller de Skyldige Fængsel paa Vand og Brod fra 3 Gange 5 til 6 Gange 5 Dage, eller offentligt Arbeide, efter Rescr. 30 Oct. 1811, § 2, sammenholdt med Rescr. 29 Apr. 1818, indtil I War. Men, dersom Nogen giør Brug af dræbende Vaaben og dermed saa. rer eller skader nogen af de nævnte Personer, da døm. mes han, forsaavidt han ikke, efter den almindelige Lovgivnings Bestemmelser, er ifalden nogen større Straf, til Fæstningsarbeide i Jern fra 2 til 6 Xar. 14.) Maar Vagten er ordnet og Baadene dragne i Land, giver Sysselmanden Ordre til, at alle Svalerne fulle bringes saa hei faa heit op paa Strandbredden som muligt, hvilket overalt, hvor Stedets Beskaffenhed tillader det, bør skee saaledes, at Hvalerne lægges ved Siden af hverandre og idetmindste med Hovedet uden. for Bandet, endog naar dette staaer heiest. Dette Are beide ere alle Tilstedeværende pligtige at udføre med muligste Hurtighed og Orden. Skulde nogle Hvaler ligge faa langt ude i Bandet, at Baabe blive nødvens dige for at faae dem landdragne, da ber Vagtbaadene dertil bruges, og, efter Omstændighederne, desuden flere beordres til at hiælpe, hvilke dog, faasnart Arbei det er endt, igien bør drages paa Land. 15.) Naar alle<noinclude><references/></noinclude> cmcn87bu9hsm5u0k0pnqbfazhj6jli9 104 106047 405202 401899 2026-04-29T17:31:51Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405202 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||471}}</noinclude>Regl. f. Grindef. p. Færø, 4-5 G. 15-18 §. alle valerne lere bragte saa heit op paa Land, fom 1 Nov. Omstændighederne tillabe, opstiæres de, for at Kiøbet, faavidt muligt, kan conserveres friskt. To af Grindes formændene bør have Tilsyn med, at alt dette skeer med Hurtighed og Orden. 16.) Sysselmanden udnæv. ner imidlertid af de Tilstedeværende tvende bekiendte, upartiste, redelige og fornuftige Mænd til at vurdere Grinden, hvilket fremdeles, ligesom hidtil har fundet Sted, seer efter Maal, saaledes at en Hval, hvis Længde fra Diet til Gadboret er 5 Alen, ansættes til Gylden, og de øvrige i Forhold hertil, dog saaledes, at Vurderingsmændene tillige tage tilbørligt Hensyn til Hvalernes Fedme og øvrige Beskaffenhed. 17.) Dur deringen, som snarest muligt skal iværksættes, bør bes gynde fra den ene Ende af Hvalvaagen og uafbrudt fortsættes til den anden Ende. Derved skal Syssels manden tilligemed de tvende Grindeformænd, som ikke ere bestiæftigede ved Landdragningen, med videre, være overværende. Vurderingsmændene indstiære i enhver Hval, hvormeget den vurderes til, og forsyne den dess uden med Lobenummer, hvilket Alt optegnes af Syssels manden i den Orden, hvori det dicteres ham af Burs beringsmændene. Naar Forretningen er endt, unders skrives den af disse, som ved næste Ting bor beedige, at den er foretagen i Overeensstemmelse med næstforegaaende §. 5 Cap. Om Grindens Beregning og Deling. 18.) Naar Vurderingsforretningen er endt, foretager Sysselmanden, uden Opheld, den fornødne Beregs ning, hvorefter Delingen af Grinden skál see. Dg har han herved at forholde sig saaledes: Maar hele Vurderingsbeløbet er opsummeret, fradrages samme forst: a) Tienden. Heraf tilfalder, som hidtil, Kons gens Andeel Sysselmanden for den fædvanlige Betaling af 1 Pot Tran pr. Skind. b) Findingshval. Denne Ji2 til,<noinclude><references/></noinclude> 8lmjceuj5u6r74676cvxiownpk4fths 104 106048 405203 401900 2026-04-29T17:31:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405203 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 472||}}</noinclude>Regl. f. Grindef. p. Færø. 5 G. 18-20 §. I Nov. tilfalder den Baad, som først har fundet Grinden i Søen og forfulgt samme, indtil man paa Landet har faaet Underretning derom. Opdages en Grindeflok først fra Landet, erholder den Baad Findingshvalen, som først kommer til Grinden i Søen. Opdage flere Baade paa een Gang en Grindeflok, da deles Findingshvalen lige imellem dem. Findingshvalen udvælges af hele Fangsten af dem, som ere berettigede til samme, og Hovedet tilfalder, efter gammel Stik, den Mand, som først har skeet eller hørt Grinden. c) Madhval, hvis Størrelse bestemmes af Sysselmanden i Forhold til Fangsten og den tilstedeværende Folkemængde. d) Til Fattigkassen 1 pt. af hele Fangsten. e) Til Skole. væsenet ligeledes I pet. f) Skadehval : Erstatning for Mandsskade og Beskadigelse af Baade og Redskaber i Anledning af Grindefangsten. Denne bestemmes af to dertil af Sysselmanden udnævnte Vurderingsmænd, blandt hvilke altid bør være en i Baadbygning kyndig Mand, naar en eller flere Baade ved Fangsten ere blevne beskadigede eller aldeles ødelagte. g) For Vagts hold til hver Mand, som dertil bruges, Skind om Dagen og Skind om Natten. h) Til hver af Bur deringsmændene 1 Skind for hvert Hundrede Hvaler, fom de have vurderet. i) Til Spsselmanden for De. lingen og Beregningen, med videre, pet., og til en hver af de 4 Grindeformænd pet. 19.) Af det, fom, efterat disse 9 Poster ere fradragne hele Belobet, bliver tilbage, stal Herefter ikkun den ene Fierdedeel, fom Jordehval, tilfalde Eieren af de Jorder, paa hvilke Grinden er inddragen og dræbt. Ere disse Jor der tillagte nogen Embedsmand pro officio, nyder han, som Beneficiarius, bemeldte Fierdedeel. De øvrige Dele komme som Partelval til almindelig Deling. 20) Forsaavidt Jordehvalen tilfalder Kongen, sal= grs<noinclude><references/></noinclude> 24mrtqinjhbcqrhoq8aq6wgehfb1hgn 104 106049 405204 403429 2026-04-29T17:31:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405204 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||473}}</noinclude>Regt. f. Grindef. p. Færø. 5 C. 20:23 §. ges den, som hidtil, for 1 Pot Tran pr. Skind. En 1 Nov. Deel af samme overlades, efter et saadant Forhold, fom af Amtmanden nærmere bestemmes, til Kgl. Em. bebsmænd og andre Betiente samt deres Enker, og til enkelte, meget trængende og dertil værdige Personer i Thorshavn, hvilke alle paa anden Maade ikke kunne er. holde den fornødne Grind til deres Huusholdnings Fos relse. Det Øvrige bliver derimod fordeelt mellem Ragstermændene i samme Forhold som Partehvalen. 21.) Herved bliver dog Følgende at iagttage: Naar Burdes ringen af en Grind ikke overstiger 50 Gylben, tilbeles Embedsmændene og de øvrige Personer, til hvem Ubbe ling efter den foregaaende 20de Sellers kunde finde Sted, intet af Kongshvalen. Er Vurderingsbeløbet høiere end 50 Gylden, men dog ikke over 100 Gylben, kan der overlades hver af Embedsmændene indtil 4 Skind, Underbetientene ved Handelen, Skolelærerne o. f. v. indtil a Skind, og de øvrige, som dertil maatte ansees værdige, indtil I Skind. Er Grinden endnu større, kan dette Forhold forhøies indtil respective 8, 4 og 2 Skind, hvorimod det i intet Tilfælde bør ansættes høiere. 22.) Partebvalen fordeles paa sædvanlig Maade mels lem alle de Baade, som ere ankomne tit Grinden, før.. end Vurderingen er endt, og Beboerne af bet vedkom mende Grindedistrict. 23.) Til enhver af de forstiellige valvaage skal for Fremtiden høre følgende Districter: A. i Norderve Syssel: a) til vannes sund og Vedvig: hele Norderse Spyssel: b) til Vaayhele Norderse Syssel, Østsiden af Østerse og Thors. havn, hvilket sidste District her dog kun tager halve Parter. B. i Østerse Syssel: a) til Gøthe: hele Østerse, Kalsøe, Kunee, Vaay paa Bordoe og Thors. havn, som ligeledes her kun tager halve Parter. b) til Fuglefiord og Funding: hele Østerse, Kalsee, Kunøe Ji 3 09.<noinclude><references/></noinclude> sgpdzedcxviz7pj7m45n7vopcsnivni 104 106050 405205 403128 2026-04-29T17:31:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405205 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 474||}}</noinclude>Regl. f. Grindef. p. Færø. 5 C. 23-26 §. I Nov. og Baay paa Borboe. c) til Sundet mellem Strømoe og Østerce: hele Østerse og Strømoe Syssel. d) til Skaalebotn: hele Østerse, Østsiden af Strømse og Nolsøe. C. i Stromoe Syssel: a) til Thorshavn og Kollefiord: hele Strømøe og Vestsiden af Østerve. b) til Qvalvig og Sundet: hele Strømøe og sterse Sysseler. c) til Vestmanhavn og Saren: Strømoe og Vaagee Sysseler. D. i Baagøe Syssel: til Mid. vaag: Vaagse Syssel, Westsiden af Stremse, Hestve, Kolter og Thorshavn, dog saaledes at Thorshavn kun tager halve Parter. E. i Sandee Syssel: til alle Hvalvaage: hele Sandee Syssel. F. i Suderøe Sys. sel: til alle valvaage: hele Suderøe Syssel. 24.) Skulde nogen Grindefangst forefalde paa andre, end de nævnte Steder, da deeltager det District i samme, til hvis Hvalvaage den Plads hører, hvor Grinden fal. der. Jovrigt har Amtmanden, hvis nogen forandring i de her bestemte Grindedistricters Udstrækning skulde ansees forneden, herom at giøre Forslag til Rentekammeret, ligesom han, naar en temporair Forandring skulde være uomgængeligen fornøden, bes myndiges til at foretage en faaban, dog at ban i saa Fald ved Indberetning til Rentekammeret har at op. lyse Grunden, hvorfor dette er skeet. 25.) For defto hurtigere at kunne beregne, hvormeget der, efter de ovenanførte Bestemmelser, tilkommer Enhver, bør Sysselmanden stedse have det nødvendige Antal Blans Fetter, indrettede efter de Schemata, som af Amtmans den blive ham at meddele, paa rede Haand, for at kunne tage dem med sig, naar han begiver sig til nogen Grine defangst. 26.) Saasnart Sysselmanden har fuldfort Beregningen, befiendtgier han den forsamlede Almue, hvor mange Hvaler der ere dræbte, hvor meget de ere vurderede til, og hvor stor hver Baadspart der. efter<noinclude><references/></noinclude> klccova0hq99kwywjkhabkzjdfysn5p 104 106052 405206 403130 2026-04-29T17:32:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405206 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 476||}}</noinclude>Regl, f. Grindef. p. Færø. 56.29: 60. 33§. 1 Nov. Forskrifter, at fordele, tilligemed det, fom, naar En. hver har faaet fin Part, maatte blive tilovers af Par. tehvalen, mellem de Baade, som maatte være ankomne, efterat Sysselmanden har begyndt Beregningen. Men det Overskud, som endnu derefter kunde haves, borts sælges af Sysselmanden til den Høistbydende, og Ind. tægten henlægges til en oeconomist Fond for Færøe Amt. Paa samme Maade forholdes med de Hvaler, fom i b de 2 første Dage efter Dræbningen opflyde eller opfistes i selve hvalvaagen, dog efter Fradrag af en billig Erstatning til Finderen. 30.) De valer, som efter den i Slutningen af forrige § ommeldte Tid ans træffes, tilfalde derimod, efter det i saadant Fald brus gelige Afdrag, Finderen. 31.) Enhver er pligtig at labe den ham tilfaldne Andeel afbente inden 24 Tis mer, efterat Delingen er endt. Og ber Sysselmanden, saasnart han er færdig med Delingen, skaffe sig Unders tetning om, hvor mange Hvaler ikke strap afhentes, af hvilke han, paa vedkommende Eieres Bekostning, bør besørge Indvoldene udtagne. Afhentes Hvalparterne da ikke inden den foreskrevne Tid, bortsælges de til den Høistbydende, og Indtægten tilfalder den i § 29 nævnte Fond, med mindre den Udeblevne godtgiør, at han ved Uveir eller af anden antagelig Grund har været forhin dret i at lade sin Part afhente betimeligen. 6. Cap. Om Rettergangsmaaden i Sager, som opstaae i Anledning af dette Reglemnt, m. m. 32.) De Sas ger, som i Anledning af dette Regl. maatte opstaae, blive, forsaavidt de ikke gaae ud paa anden Straf, end Beder, at behandle paa samme Maade, som Pl. 23 Mart. 1813 bestemmer angaaende Rettigheden til at bygge og holde Fiskerbaade. 33.) Hvor Omstændig hederne tillade det, paakiendes de, strax esterat Udskifts ningen er endt, af den Sysselmand, i hvis District Grins<noinclude><references/></noinclude> 9svs6fb8b83kqkt8v3qk74ygxptx83c 104 106053 405207 403131 2026-04-29T17:32:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405207 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||477}}</noinclude>Regl. f. Grindef. p. Fero. 6 G. 33-34§. Grinbefangsten er indtruffen, men i modsat Kalb af 1 Nov. den Sysselmand, i hvis Syssel den eller de Skyldige ere bosatte. Ere flere fra forstiellige Sysseler implices rebe i een og samme Sag, bor den stedse bebandles af den førstnævnte Sysselmand, for hvem de Skyldige ere pligtige at mede efter Tilsigelse, hvis Sagen ikke strap paa Stedet kan afgiores. 34.) Alle Beder efter dette Regl. tilfalde Faroe Amts Fattigkasse og affos nes, i Mangel af Betaling, efter de gieldende Anord ninger. Cancellie-Pl. (Resol. 24 Oct.) ang. at Fr. 3 Nov. 21 Mart. 1800 samt Anordn. 23 Apr. 1817 § 18 skulle være anvendelige ogsaa udi Laugene udenfor Rbbavn. p. 138. [E. T. p. 784]. Kongen har bifaldet, at Bestemmelserne i Sr. 21 Mart. 1800 ang. Haandværkslaugene i Kbhavn nd. vides til Haandværkslaugene i de øvrige Riobstæder i Danmark, forsaavidt fornævnte Bestemmelser der kunne finde Anvendelse, dog med de Forandringer, som senere Anordninger have giort i ovenmeldte Forordnings Indhold. Ligeledes bifaldes, at Anordn. 23 Apr. 1817 ang. Handelsberettigelse § 18, hvorved de forhen ved Artiklerne for Handelslaugene bestemte ? Læreaar i Almindelighed ere nedsatte til 5, og Svens detiden forkortet fra 5 til 3 War, erklæres anvendelig ogsaa for Handelslaugene i Odense og Selsingøer. Cancellie-Pl. (Resol. 17 Oct.) for Dan- 6 Nov. mark ang. Lidskrivning af Trainconstabler ved det Kgl. Artillerie Corps. p. 139 (*). Kongen har befalet: 1.) At den nu gieldende Bestemmelse, hvorefter der til Traineonstabler ved (*) Jofr. Resol. 2 Dec. (C. T. f. 1833 p. 50). 315 Ar<noinclude><references/></noinclude> km2qv2h5l9ajfzcqdrp2yct2fd04w8n 104 106054 405208 403132 2026-04-29T17:32:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405208 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 478||}}</noinclude>pl. ang. Traineconstabl. Udskrivning. 6 Nov. Artillerie. Corpset udskrives Reserver med 614 Tom 6 Nov. mers Hoide, maa forandres derhen, at Corpset her. efter skal tildeles den for samme paa Fredsfod aatlis gen fornødne Tilgang af Trainconftabler, med Ind. begreb af dem, som udfordres til Erstatning for tils fældig Afgang, af den samme Masse af tienstdygtige Reserver med en Heide fra 63 til 67 Tommer, hvors af der allerede er bestemt at skulle udskrives Recrutter for Landseneer og Dragon-Regimenterne samt Husar. Regimentet. 2) At det derimod, saafremt Corpset til at complettere Feldtbatterierne med Trainconstab ler i Tilfælde af Opbrud, hvortil foreløbigen de til Forstærkningen efter 8 Uars Tieneste ved Corpset overs gaaende Trainconstabler ere bestemte, skulle i Tiden bebeve et større Antal Trainconstabler udskrevne, end den forommelbte aarlige Tilgang paa Fredsfod ubgier, vil nærmere blive at bestemme med hvilket Heidemaal disse skulle udskrives. 3.) At det forres sten skal have sit Forblivende ved de ved Pl. 15 Aug. 1826 allerede givne Bestemmelser om Trainconstablers nes Udskrivning og Tienestetid, samt Mode til Dress fering og Indkaldelse til Vaabenevelser m. v. Cancellie-Pl. (Resol. 28 Oct.) ang. Ophævelsen af Borgervæbningens 2 Afdeling i Ribe Kiøbstad, m. m. p. 141. Kongen har resolveret: 1.) At den 2den Afde. ling af Borgervæbningen i Ribe maa ophæves, og det Mandskab, som hidtil har henhørt under samme, ansættes ved Brandcorpset, saaledes at det dog skal være dem af bemeldte Mandskab, der ville anskaffe sig den for det i Ribe bestaaende Jagercorps regles menterede Uniform, Armatur og Lædertøi, tilladt at indtræde i sidstnævnte Corps, saalænge sammes Styrke ikke<noinclude><references/></noinclude> 117y8qhnnyptm1nbsa5c5ehj3j6b0k0 104 106055 405209 401907 2026-04-29T17:32:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405209 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||479}}</noinclude>Pl. ang. Ophæv. af Borgerv, 2 Afd. i Ribe. ikke overstiger 50 Mand Officerer, Underofficerer 6 Nov. og Spillemænd uberegnede samt at bet paalægges - benævnte Jagercorpses Medlemmer, uagtet de, som hidtil, ere fritagne for egentlig Tieneste ved Brands corpset, bog i Ildebrandstilfælde at afgive Poster, forstærke Redningsmandskabet, og, naar Politiet fors langer sammes Assistence til Ordens Vedligeholdelse, da uvægerligen at afgive faadan, og følge de Forskrifs ter, hvilke Politiet i saa Fald giver; og 2.) At der til Bedste for det frivillige Jægercorps i Ribe maa giøres Undtagelse fra § 20 i Regl. 4 Jun. 1802, faa at be Boder, som efter bemeldte Regl. paalægges nogen af Corpsets Medlemmer, maae tilflyde dettes Kasse, i Stedet for, som hidtil, Kiøbstadens Fattigvæsen. Anordn. betreffende de geistlige Sagers 7 Nov. Behandling og Bestyrelse paa Derne Als og Aroe. Cancell. p. 142. [C. 2. p. 825 og 849]. Gr. Til neiagtig Bestemmelse af Grændserne mellem ben geistlige og verdslige Lovgivning, Adminis stration og Jurisdiction i Bispedømmet Uls og røe, har Kongen fundet for godt, at byde og anordne som følger: 1.) K. Christian den Femtes Danske Lovs 2 Bog, og Kirkeritualet 25 Jul. 1685 ftal, i Fors bindelse med de senere for Danmark udkomne eller uds kommende Anordninger, der enten indeholde Forans dringer i fornævnte Kirkelove eller nye Bestemmelser, Religionen og Geistligheden angaaende, fremdeles være gieldende for Bispedømmet Als og Eroe; dog Alt forsaavidt der ikke i det Følgende giores Undtagelse fra eller nærmere Bestemmelse i denne almindelige Regel. 2.) Med Hensyn til de Gienstande, der i Lovens 2 Bog ere betragtede som Sager, vedkommende Religios nen og Geistligheden, men, efter senere for Danmark ud=<noinclude><references/></noinclude> 6vhqeihflxz5to0njyla0ct0nv8fldv 104 106056 405210 403133 2026-04-29T17:32:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405210 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 480||}}</noinclude>Fr. f. Geistligh. p. Xts og Ærøe 2-3 §. 7 Nov. udkomne Anordninger, nu der behandles som borgerlige Anliggender (faafom Fattigvæsenet og Behandlingen af de Skrifter, der ved Trykken udgives), vil der i fors nævnte Bispedømme være at forholde efter de for Sles. vig gieldende Love, hvilke fremdeles Fulle blive i Kraft i bemeldte Bispedømme uden for geistlige Sager. 3.) Ligesom de geistlige Embedsmænd i bemeldte Bispe. dømme have at efterkomme Alt, hvad der i de sammes steds bekiendtgiorte, for Hertugdømmet Slesvig udgiv. ne, Love og Anordninger, Fattigvæsenet, Medicinal. væsenet, Skattevæsenet, Land- og Soemilitairvæs senet, visse Anmeldelser, som sulle gieres til Øvrigheden, og andre borgerlige Anliggender, betreffende, maatte være foreskrevet Geistlighedefi; saaledes have og bemeldte Embedsmænd at iagttage Alt, hvad der ifølge be for ifølge be for ovennævnte Hertugdømme gieldende Ans ordninger maatte i borgerlig Henseende være at paasee ved geistlige Embedsforretninger. I Følge heraf bør Præsten i Henseende til gtevielser vel i Almindeligs heb forholde sig efter den derom for Danmark udgivne Fr. 30 Apr. 1824, men har dog at iagttage de Slesvig. ske Loves Bestemmelser i Henseende til Alderen og Nødvendigheden af forældres eller Formynderes Samtykke (dog uden at Mangel af sligt Samtykke kan virke 2gteskabets Nullitet), samt hvad der til Sik. Ferbed for vedkommende Arvinger skal iagttages, naar en Enke eller Enkemand indgaaer nyt Ægteskab, liges som og det i bemeldte Fr. § 3 Nr. 10 Foreskrevne borts falder i Bispedømmet, hvorimod Præsten istedet derfor har at paasee, hvad de Slesvigske Love have anordnet eller fremdeles maatte anordne angaaende Fattigvæses nets Ret til at modsætte sig noget Ægteskab; og bør derhos Tiden, inden hvilken et Agteskabsforbud bør være forfulgt ved Domstolene, for at komme i Betragt. ning<noinclude><references/></noinclude> r7t47vl8qz8hlpotpoga2u1t5v23ubn 104 106057 405211 403134 2026-04-29T17:32:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405211 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||481}}</noinclude>Fr. f. Geistligh. p. Als og Wree 3-5 §. ning som Hinder for Ægteskabet, i Overeensstemmelse Nov. med Verordn. 28 Nov. 1800 § 8, være 6 Uger. Bil Nogen søge Dispensation fra de Love, som bestemme nogen Jndskrænkning i Ægteskabs Stiftelse, har han derom at henvende sig til det Kgl. Danske Cancellie; dog forbliver H. D. Hertugen af Slesvig Holsteen Sonderborg Augustenborg i Besiddelse af den Fris hed, som Resol. 5 Jun. 1795, hiemler ham, til at fries tage for Lysning fra Prædikestolen og Vielse i Rir. Fen, naar begge Personer høre til den Hertugelige Slotsmenighed. For at forebygge al Tvivl om, hvad en Præst i Overeensstemmelse med de foranførte Regler har at iagttage med hensyn til Landets civile Love, vil der blive meddeelt Biskoppen en Fortegnelse over alle dem af de hidtil udkomne Slesvigste Anordninger, som de geistlige Embedsmænd i fornævnte Bispedomme i deres Embedskrebs have at iagttage, af hvilken For tegnelse et Eremplar bliver at meddele hver Præst, og at opbevare blandt Embedets Papirer. 4.) Hvad der for Slesvig veb Verordn. 11 Dec. 1758 der under 26 Jul. 1796 er udvidet til de klosterlige og adelige Districter, er befalet om en Prædiken, som aarligen skal holdes angaaende Edens og Sandhedens Sellighed, bliver og at efterkomme i fornævnte Bispes dømme, dog at denne Prædiken henlægges til den Sondag, som af Biskoppen bertil bestemmes, ligesom det og bliver denne Embedsmand, der foreskriver den Tert, som skal lægges til Grund for denne Prædiken. Med Hensyn til de Sager, hvori de Danske Love ere gieldende i fornævnte Bispedømme, bliver og det Kgl. Danske Cancellie det Collegium, hvorunder Bispes dommet sorterer, og hvorfra de deslige Sager ved. kommende Anordninger og Befalinger blive at udfærdige og at meddele saavel Geißligheden giennem Biskoppen, 18, 5.) som<noinclude><references/></noinclude> 5ds1r893iogug9ya97hn1nk40hibl9s 104 106059 405213 403136 2026-04-29T17:32:22Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405213 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||483}}</noinclude>Fr. f. Geistligh. p. Als og røe 7-9 §. Love og anvendelige paa Geistligheden paa Als og 7 Nov. 2rse, saavel i Det, hvori de ere dem fordeelagtigere, end de for Geistligheden i Danmark givne Love, fom og i det modsatte Tilfælde. 8) Skiendt Geistligheden paa Als og røe er ubtraadt af den Forbindelse, hvori den forhen stod med Geistligheden i Fyens Stift, veds blive Præsterne dog, i Jldebrands-Tilfælde, at nybe det i Danske Lov 2-12-4, 2 § foreskrevne Bidrag af Kirkerne saavel i Fyens Stift, som af det forhen dermed forbundne Lollands og Falsters Stift, ligesom og Kirkerne paa Als og Ærøe omvendt have at udrede hiint Bidrag til alle de Præstegaardes Opbyggelse, hvortil de forhen, under Forbindelsen med Fyens Stift, havde at yde samme. Og skulle Præstegaardenes Byg ninger paa Als og Ærøe stedse holdes forsikkrede til deres fulde Værdie i vedkommende Brandforfikkrings Anstalt. 9.) For at tilveiebringe en afgierende Viss hed om de til hvert Præstekald i Bispedømmet hørende Indtægter og Rettigheder, skal af Biskoppen i Fors bindelse med Amtmanden, og forsaavitt det Hertuges lige District angaaer med Overinspecteuren, anstilles en omhyggelig Undersøgelse af Præstekaldenes Indlægter og Rettigheder, hvorefter de have at forfatte noiag tig Fortegnelse derover, og indsende samme til det Dans fe Cancellie, som, efter derover at have indhentet det Slesvig-Holsteen-Lauenborgste Cancellies Betænkning, har at forelægge Kongen samme til Stadfæstelse. Den saaledes stadfæstede fortegnelse bliver paa behørig Maade, at bringe til alle Vedkommendes Kundskab, ogskal derefter stedse være en Regel for de Embedsindtægter der, som liquide, kunne inddrives uden formelig Rets tergang, og der vil ikke siden kunne procederes til en Indtægt, som ei er hiemlet i denne Fortegnelse, og heller ikke for at bestride en i Fortegnelsen erfiendt Juds tægt,<noinclude><references/></noinclude> laeur2munrqcz5suad1k23n66e6lshk 104 106060 405214 403137 2026-04-29T17:32:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405214 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 484||}}</noinclude>Fr. f. Geistligh. p. Als og røe 9-11 §. 7 Nov. tægt, med mindre Kongen, paa Grund af Sagens færs beles Omstændigheder, dertil maatte meddele Tilladelse. 10.) Forsaavidt der, Bestemmelsen i den paafølgende S 12 uagtet, maatte opstaae nogen Rettergangssag ans gaaende Geistlighedens Embedsindtægter, bliver den at afgiere af vedkommende civile Domstoel, ligesom og alle Sager, der anlægges mod geistlige Embedsmænd, blive at forfølge for de civile Domstole, hvorunder disse efter be for Hertugdommet Slesvig gieldende Regler henhøre, dog med Undtagelse af de Sager, som ommelmeldes i § 11. Paa lige Maade bliver enhver anden Sag, der maatte hibrere fra Kirkevæsenet, at paas fiende af fornævnte civile Domstole, forsaavidt den er af den Natur, at formelig Rettergang er fornøden (cfr. § 12). 11.). Skulde nogen geistlig Embedsmand i fornævnte Bispedømme blive at sagsøge for sin Embedsførelse eller for et forargeligt Forbold, der, med Hens syn til hans geistlige Stilling, kan blive Gienstand for Paatale, faa bliver der, til slig Sags Behandling og Paakiendelse, af Biskoppen at nessætte en Provste Ret, hvori, tilligemed vedkommende Proost, 2 Præs fter bør have Sæde som Dommere, og den yngste af disse forrette Skrivertienesten. Dersom Sagen skulde angane Provsten selv, eller denne paa anden Maade er forhindret i at tage Sæde i Netten, bliver en Præst af Biskoppen at constituere til at fungere som Provst. Til Actor i Sager af foranforte, Slags kan Biskoppen efter Omstændighederne bestikke en geistlig Embedsmand, eller anmode den civile Øvrighed om at bestikke en Sags fører eller anden civil Mand, som har fornødent Bes kiendtskab med de Danske Love. Saafremt den i en faadan Sag affagte Provßerets Dom og Behandling kal indankes til boiere Ret, bliver den at indstevne til Landemodet i Odense, saaledes at Biskoppen over 2119<noinclude><references/></noinclude> 6u3ml8rzqndqwy735iz7gpda588qo8t 104 106061 405215 403138 2026-04-29T17:32:26Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405215 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||485}}</noinclude>Fr. f. Geistligh. p. A18 og røe 11-13 §. Als og Aree, naar Sager derfra indstevnes, tilfor 7 Nov. ordnes bemeldte geistlige Overret, og i samme tager Sæde tilligemed Vor Stiftamtmand og Biskop over Fyens Stift; og fra denne Overret fan Appel til Soiesteret finde Sted. Biskoppens Værneting i Sager, der angaae hans Embede, Levnet og Lære, er, iOvereensstemmelse med D. 2. 1-2-13, Hoiesteret, med mindre Kongen fulde finde for godt bertil at uds nævne Commissarier. Hvis nogen Geistlig, under en Sag af det i denne S omhandlede Slags, dommes til Boder, bliver, med Hensyn til disses Anvendelse, Lovens 2-11-16 at iagttage, hvorimod der med Bøder, som ved verdslige Retter maatte paalægges en Geistlig, eller som ellers maatte falde paa Præstegaardens Grund, bliver at forholde efter de almindelige for Sless vig gieldende Regler. 12.) I alle de Tilfælde, hvor, efter de for Danmark gieldende Love, en Kirkevæsenet angaaende Sag (f. Er. angaaende Inddrivelsen af Geistlighedens Indtægter) kan afgiøres ved den civile Øvrigheds Resolution, uden formelig Rettergang, bliver ogsaa i Bispedømmet Als og Ærøe den af Amt. manden eller den Hertugelige Overinspecteur afgivne Resolution at fuldbyrde af den vedkommende civile Netsbetient, og, dersom Nogen har Anke at føre over Øvrighedens Resolution i slige Tilfælde, bliver samme at andråge for det Kgl. Danske Cancellie til endelig Resolution. I tvivlsomme Tilfælde bliver der dog af fornævnte Cancellie at correspondere med det Slesvigs Holsteen. Lauenborgste Cancellie, og dersom disse Colle gier ei skulle være enige, bliver Sagen Kongen at fote> drage. 13.) Den geistlige Skiftejurisdiction, faas velsom det dermed forbundne geistlige Auctions og Overformynderie. Væsen, der endnu, uagtet Fr. 5 Dec. 1806, finder Sted i fornævnte Bispedømme, seal XX Deel. SE fra<noinclude><references/></noinclude> 9dgdo4t9afjowuln9vpee4oo41w2mwu 104 106062 405216 403430 2026-04-29T17:32:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405216 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 486||}}</noinclude>fr. f. Geistligh. p. Als og Ærøe 13-14 §. 7. Nov. fra nu af være ophævet, og de dermed forbundne Forretninger gaae over til vedkommende civile Em bedsmænd; dog at de Stifter, som allerede maatte være begyndte af den geistlige Skifteforvalter, samt de dertil hørende Auctioner, af ham fortsættes og bringes til Ende. Sfiendt de civile Embedsmænd, til hvilke de ovenmeldte Forretninger for Fremtiden gaae over, have ved sammes Behandling i Almindes lighed at rette sig efter de Slesvigske Love, saa blive dog de Danske Love, ang. Vaadensaaret og Pra stegaardes Indløsning, og hvad dermed staaer i Fors bindelse, at tage til Følge ved Behandlingen af Geists lighedens Skifter. Saa bliver og det Fælledskab, som efter de Danske Love finder Sted mellem Mand og Rone, at iagttage meb Hensyn til Skifter efter de nuværende Geistlige og disses nuværende Hustruer, hvis indbyrdes Forhold i saa Henseende ikke ved den geistlige Skiftejurisdictions Ophævelse vil være Foran dring underkastet. I flige Tilfælde kan den, Egtefolk efter de Slesvigske Love tilkommende, Arveret ikke komme i Betragtning, hvorimod den Længstleven. des Undeel i Boet, forsaavidt ingen gyldig testamentas rist Disposition deri gier Forandring, i Eet og Alt bestemmes efter D. Lobs 5-2-19 og 20 Art. Skulde iøvrigt Nogen af de Personer, som, ester de hidtil gieldende Regler, høre under geistlig Skiftejurisdiction, ville giøre en testamentarist Bestemmelse, hvorefter der med deres Efterladenskaber skal forholdes saaledes, som om den geistlige Skiftejurisdiction endnu var bles ven i Kraft, saa kan der paa sligt Testamente ventes Confirmation aldeles gratis, naar Ansøgning derom indgives til det Kgl. Slesvig-Holsteen Lauenborgste Cancellie. 14.) I Henseende til Skilsmissesager, vil det have sit Forblivende ved den, i Anledning af Tams<noinclude><references/></noinclude> t7w9c038m4907i2zi98fr255x5ka4it 104 106063 405217 403139 2026-04-29T17:32:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405217 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||487}}</noinclude>Fr. f. Geistligh. p. A16 og røe 14-17§. Tamperettens Ophævelse i Danmark afgivne Resol. 20 7 Nov. Dec. 1799, hvorefter disse Sager behandles ved den civile Ret, som er den Anklagedes Værneting, og efter de Slesvigste Love, med Forbeholdenhed af Appel til det Slesvigske Overconsistórium. Jøvrigt have Præsterne, i Overeensstemmelse med L. 2 B. 9 Cap. og Fr. 18 Oct. 1811, samt Ft. 30 Apr. 1824, § 18, at anvende deres Bestræbelser for at forebygge og hæmme Misforstaaelse og Tvedragt mellem Ægtefolk. 15.) Skiendt Geistligheden i bemeldte Bispedømme, med Hensyn til Skattevæsenet, i Overeensstemmelse med § 7, albeles bliver at behandle efter de for Slesvig giels denbe Love, saa bør dog ingen Skatteexecution foretages hos nogen Geistlig i Bispedømmet, med mindre der 8 Dage forud derom er giort Anmeldelse for Bis stoppen, paa bet at denne Embedsmand kan sættes i Stand til, om mueligt, at bevirke, at Betalingen, uden sligt Tvangsmiddel, bliver erlagt. Det samme gielder og naar Boder skulle inddrives hos nogen Geistlig. 16.) Ligesom Kongen, under 2 Mart. 1825, har meddeelt Confirmation paa et Regulativ for Sko lerne i det Hertugelige Augustenborgske District paa Als, saaledes vil Kongen endvidere lade Reglementer udgaae, der indeholde, hvorledes der med Skolevæsenet i den øvrige Deel af 21s samt paa Eroe skal forholdes. 17.) Kirkerne paa Erse, saavelsom de Kgl. Kirker paa Ais, staae under Amtmandens og. Biskoppens Bestyrelse og Tilsyn paa samme Maade, som Kirkerne i Danmark staae under Stiftsovrigheden. Jovrigt ere bemeldte Kirkers Midler henlagte under Rentekammerets Overbestyrelse, og med deres Forvaltning for holdes efter de Regler, som ere eller herefter maatte blive foreskrevne. I Henseende til Kirkerne i det Bertugelige District, over hvilke Hertugen har jus pa- RE 2 tro-<noinclude><references/></noinclude> o2rsthqqfi5ui9glc5xk4n2jle7f14h 104 106065 405218 401919 2026-04-29T17:32:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405218 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||489}}</noinclude>Fr. f. Geistligh. p. Als og Ærøe.. Sept. 1736, wider das herumschweifende herrenlose Ges 7 Nov. sinde. 5.) Verordnung für die Seeleute, dat. 30 Sept. 1739, in fine. 6.) Gesindeverordnung für das Herzogthum Schleswig, bat. 24 Sept. 1740, § 9; cfr. Declaration, dat. 13 Mai 1756. 4) Erneues rung des Mandats vom 26 Febr. 1720, wegen der Austerdiebereien, dat. 7 Oct. 1740, in fine. 288.) Königliche Vormünderverordnung für Schleswig, dat. 19 Mart. 1742 §§ 3, 4, 44 09 45 9.) Rescr., dat. 10 Dec. 1745, daß Armuths.Atteste unentgeldlich zu ertheilen sind.gi 10.) Verfügung, wegen Bestra.. fung der heimlich gebährenden Weibspersonen, dat. 17 Mai 1754, in fine. 11.) Berordnung wegen Eins fchränkung des überflüßigen Gebrauchs der Eide, dat. 11 Dec. 1758, § 18: cf cfr. Verordnung 26 Jul. 1796. 12.) Rescr. 10 Jan. 1759, wegen Verwarnung vor dem Meineide.13.) Verordnung wegen der Kopf steuer, dat. 23 Sept. 1762, § 5. 14.) Rescr., dat. 15.) 6 Febr. 1764, betreffend die Verpflichtung der Prediger zur Verfertigung der Listen über die Kopfsteuerpflichti gen Personen, indstiærpet under 29 Jul. 1828. Rescr., bat. 20 Febr. 1764, betreffend daß den Vätern das beneficium der Außage auch in Ansehung mundi. ger Kinder zustehe. 16.) Hebammenverordnung, dat. 18 Febr. 1765. 17.) Rescr., bat. 13 Nov. 1769, wegen einiger das Hebammenwesen angehenden Puncte. 18.) Verfügung, dat. 8 Nov. 1771, wegen Einführung der Geschlechtsnamen in Schleswig, (overs eensstemmende med § 18 af Forordningen af 30 Mai 1828 for Danmark). 19.) Verordnung, dat. 22 Apr. 1772, wegen Rettung durch der plößliche Unglückss fälle dem Anscheine nach leblos gewordenen Personen, § 10. 20.) Rescr., dat. 21 Jun. 1775, betreffend die Ehe eines Witwers oder einer Witwe. RE 3 (21.) Funs<noinclude><references/></noinclude> lofhw7767qrq7v8matrm7tfymsh7zre 104 106066 405219 403141 2026-04-29T17:32:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405219 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 490||}}</noinclude>Fr. f. Geistligh. p. Als og Ærøe. 7 Nov. Fundation der allgemeinen Witwenkasse, dat. 30 Aug. 1775, in specie § 8. 22.) Rescr., dat. 22 Nov. 1777, betreffend Anzeige der unehelichen Geburten. 23.) Verfügung, daß sämmtliche Officialen auf jede Ausfertig ng den Betrag der Gebühren feßen sollen, dat. 4 Dec. 1782. 24) Verordnung, dat. 20 Jan. 1783, betreffend die Einschränkung der Ueppigkeit, S 15. 25.) Verfügung, betreffend die bessere Vers waltung der Armengelber, dat. 19 Apr. 1783. 26.) Patent zur Erneuerung der für das Herzogthum Schles wig erlassenen Verfügungen, wegen Einrichtung der zur Königl. Bestätigung einzusendenden Testamente, dat. 15 Apr. 1786. 27) Patent, wegen der Ges suche um Pension, dat. 13 Oct. 1786. 28.) Ver ordnung, dat. 22 Dec. 1786, wegen der zu den Heis rathen der Kinder erforderlichen Einwilligung der Eltern und Vormünder. 29.) Verordnung, bat. 4 Aug. 1788, wegen des ben Beamten und Pensionisten oblies genden Einschuffes in der allgemeinen Witwenkasse, indskiærpet under 10 Jan. 1826. 30.) Declaration bes, die Verpflegung der Armen betreffenden, Patents, in Hinsicht des sechsjährigen Aufenthalts der Lehrbursche an dem Wohnort ihrer Meister, dat. 4 Apr. 1792; cfr. Rescr., dat. 27 Jan. 1810. 31.) Verordnung, die Collateral Erbschaftssteuer betreffend, dat. 12 Sept. 1792, § 8. 32.) Rescr., dat. 16 Jun 1795, betreffend die Dispensationsbefugniß des Herzogs von Aus gustenborg in Ehesachen. 33.) Rescr., dat. 18 Jul. 1800, von der Anzeige wenn eine ungewöhnlich große Sterblichkeit sich äußert. 34.) Landmilitairordnung, 35.) Trauungsverordnung, 36.) Verordnung, die dat. 1 Aug. 1800, § 9. dat. 28 Nov. 1800, § 8. Wichseuche betreffend, dat. 20 Febr. 1801, §§ 42, 43. 37.) Verordnung, die Bestimmung und Beschleuni gung<noinclude><references/></noinclude> 0aiqvzb9vwpirc5e7mrkmztrnzuihpc 104 106067 405220 403431 2026-04-29T17:32:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405220 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||491}}</noinclude>Fr. f. Geistligh. p. Als og Ærøe. gung des Geschäftsganges bei Berichtserforderungen bes 7 Nov. treffend, dat. 24 Jul. 1801. 38.) Verfügung, zur Vorbeugung der Gefahr der Verbreitung ansteckender Krankheiten beim gemeinschaftlichen Genuß des Abende mahls, dat. 9 Jul. 1802. 39) Verfügung, wegen der von den Predigern zu beschaffenden Anzeige unehe. licher Geburten, dat. 15 Oct. 1802. 40.) Verord nung, bat. 30 Sept. 1803, wegen des Erbfølgerechts der Armenanstalten in dem Nachlaße unterstüßter, Ar men. 41.) Patent, betreffend eine nåhere Bestim mung des § 9 der Landmilitairordnung vom 1 Aug. 1800, bat. 5 Nov. 1803. 42.) Rescr., dat. 18 Sept. 1804, betreffend die von den Predigern zu bes schaffende Anzeige bei plößlichen Todesfällen. 43.) Qvarantaineverordnung, bat. 15 Mart. 1805, in fine; cfr. Verfügung dat. 29 Jul. 1816. 44) Circus lairverfügung, wegen Einrichtung der Berichte, Vorfragen, Anzeigen &c., dat. 3 Jul. 1807, inbftiæerpet under 7 Nov. 1809. 45-) Verordnung, dat. 4 Mai 1808, wegen Errichtung einer Küstenmiliz, § 75. 46.) Patent, dat. 23 Dec. 1808, betreffend die Bestimmung, von welchem Distrikte ein Verarmter zu versorgen sey. 47-) Verordnung, dat. 8 Febr 1810, wegen Entrichtung der Halbprocentsteuer von Immobi. 48.) Verordnung, die Vaccination bes lien, § II. 49.) treffend, bat. 2 Sept. 1811, §§ 19 og 20. Circulairverfügung in Beziehung auf die Verordnung 2 Sept. 1811, betreffend die Vaccination, dat. 27 Mart. 1813. 50.) Cancellei Schreiben, dat. 17 Apr. 1813, betreffend den Distrikt, von welchem die Kosten für die Verpflegung erkrankter Dienstboten ab. zuhalten sind. 51.) Circulairverfügung, betreffend den Beweis der stattgefundenen Baccine, dat. 22 Mai 1813. 52.) Allgemeine Schulordnung, dat. $ 4 24<noinclude><references/></noinclude> ox76e5myz28ag71xnvqixesaorlr4oh 104 106069 405221 403144 2026-04-29T17:32:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405221 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||493}}</noinclude>Fr. f. Geistligh. p. Als og Ærøe. for No. 18. 66.) Cancellei Patent, betreffend die 7 Nov. Aufforderung zu milden Gaben von den Kanzeln, dat. 31 Oct. 1822, (cfr. Placat for Danmark af 19 f. M., den samme Gienstand betreffende). 67.) Cirs culair wegen der Anzeige über vorhandene Taubstumme, dat. 13 Jan. 1823. 68.) Verordnung, dat. II Aug. 1824, betreffend die Publication der Verordnungen. 69.) Cancellei Schreiben, dat. 1 Oct. 1825, betreffend daß die Angabe des Verarmten über seinen Geburtsort beweisend ist, wenn andere Beweismittet fehlen. 70.) Circulairverfügung, dat. 31 Dec. 1825, betreffend die Zurückgabe der bei den Predigern eingelieferten Vaccinationsatteste. 71.) Cancelleis Schreiben, dat. 7 Aug. 1827, betreffend daß für das Beerdigen Verarmter, die in Danemark Heimathsrechte besaßen, keine Gebühren an Kirche, Prediger &c. zu entrichten sind. 72.) Verfügung, betreffend den Beitrag von dem Vermögen Unmündiger zu den Armena faffen, dat. 12 Mai 1829.73.) Cancellei Patent, betreffend eine nähere Bestimmung über den Erwerb der Heimathsrechte, dat. 7 Dec. 1829. 74.) Can cellei Patent, betreffend die Festsetzung der Reciprocitat zwischen den Communen in Dänemark und den Herzogs thümern in Ansehung der Erstattung der Curkosten für erkrankte Verarmten, dat. 12 Jan. 1830.75-) Verfügung über die von den Predigern zu verfertigens den Listen der Kopfsteuerpflichtigen Personen, dat. 28 Mai 1830. 76.) Verfügung, betreffend die jährs liche Publication einiger §§ der Forst- und Jagdverord der und elle nung dat. 31 Jul. 1830. 77.) Cancellei - Schreiben wegen des Verfahren in Betreff der beizubringen. den Beweise über statt gehabte Vaccine, dat. 24 Dec. 1830. Kgl.<noinclude><references/></noinclude> gqme8g65fui3iebx37eaoyl5rdmswn7 104 106070 405222 403432 2026-04-29T17:32:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405222 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 494||}}</noinclude>Regl. f. Almueskolev. p. Als 1 E. 1-3 §. 7 Nov. Kgl. approberet Regl. for Almueskolevæsenet i NorresHerred paa Als. p. 151. [E. . f. 1833 p. 1] (*). Kongen har approberet følgende Reglement: 1 Cap. Om Skoledistricterne. 1.) Der skal i Norre-Herred paa Als være det Antal Skoler, som findes fornødent, for at alle folepligtige Børn deri kunne erholde den efter nærværende Anordning nødvendige Undervisning: og (**) der bør tillige tages behørigt hensyn til, at Skoleveien ikke i Almindelighed for noget Barn bliver over Miil. De nærmere Bestemmelser af Skolernes Antal, Skoledistricternes Grændser, samt Lærerpersos nalets Størrelse og Lønning i bemeldte Herred, indes holdes i de specielle Planer, som af det danske Can. cellie blive approberede. 2.) Skulde bet siden fins bes, at nogen Forandring maatte være ønskelig, enten formedelst Folkemengdens Tiltagelse, Udflytning, frivilligt Tilbud af en Skoles Unlæg og Vedligeholdelse, eller hvilkenfomhelst anden Aarsag, da maa saadan Forandring fee med bemeldte Cancellies Approbation. 3.) Det bør paasees, at der, til hver Skole (***), has ves beqvemme Veie og Stier, samt at disse istandsættes, vedligeholdes og, naar Snee er falden, fastes saaledes, at de Bern, som søge Skolerne, kunne komme frem til disse. Skulde det findes nødvendigt, at an vise nogen nye Skolestie over en Mark, hvor der hidtil ingen har været, bør Grundens Besidder ei hindre saas bant (*) Under samme Dato er bekiendtgiort et af Kongen approberet Reglem. for Almueskolevæsenet paa Erse (p. 175). Da det fun lidet afviger fra det her indførte for Norre:Herred paa Als, ee det ikke her blevet aftryft in extenso, men Afvigelserne ere angivne i Noterne. (**) Med Hensyn til Landdistricterne bliver det derfor be hørigt at iagttage, at o. f. v. Negl. f. Erve. (***) Regl. f. Eroe tilfoier: paa Landet.<noinclude><references/></noinclude> frser4qaq755wxfzhv93na2b6ccl11v 104 106071 405223 403146 2026-04-29T17:32:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405223 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||495}}</noinclude>Kgl. f. Almueskv. p. Als 1 E. 3 § 2 E. 4-7§. dant; men formener han, at Stien ikke behøves, bli. 7 Nov. ver Sagen at afgiore efter Pat. 28 Oct. 1811. Cap. Om Ungdommens Antagelse og Fordeling i Skolerne, og om Tiden til Underviisningen. (4.) Intet Barn maa antages i Skolen, førend det har fyldt det 6te Aar; men det staaer til Forældrene, eller dem, der træde i disses Sted, om de ville udsætte Bars nets Skolegang indtil det er 7 Aar gammelt. Efter den Tid ansees ethvert Barn som skolepligtigt, og det paaligger da Skoleforstanderne at agte paa, at bet optages i Skolen. 5.) Som stiallig Grund til at undlade at sende Born i Skolen, selv efter det fyldte syvende Aar, antages det, naar deres Forældre, eller be, der træde i Forældres Sted, godtgiøre for vedkommende Præst, at der, paa anden Maade, er forget tilstrækfeligt for Børnenes Undervisning. Længer, end til det fyldte syvende Aars Alder, tillades det ikke Børnene at søge saakaldte Pugeskoler; og maae flige Skoler desuden hverken oprettes eller vedblive, uden dertil gia vet Samtykke af Præsten, under hvis Tilsyn de stadis gen staae. 6.) Børnene inddeles, i Forhold til des res Antal, Alder og Fremskridt, i to Classer, af hvilke ikkun den ene Classe møder ad Gangen i Skolen, for at undervises, saaledes at enten den ene Classe møder tre hele Dage i Ugen og den anden de tre andre hele Dage i Ugen, eller den ene Classe møder om Formid. dagen og den anden om Eftermiddagen. (7.) Lære. timerne i Skolen skulle være følgende: fra I Mart. til 1 Nov. 6 Timer daglig, nemlig hver Formiddag fra l. 8 til 11 og hver Eftermiddag fra Kl. 2 til 5; men fra I Nov. til 1 Mart. 5 Timer daglig, nemlig hver Formiddag fra kl. 9 til 12 og hver Eftermiddag fra kl. I til 3. Dog er det Skoledirectionen tilladt at foretage Forandringer heri efter vedkommende Sko. les<noinclude><references/></noinclude> 36daxh6nab4dvo7eksqza3b2zqt6jkh 104 106072 405224 403147 2026-04-29T17:32:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405224 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 496||}}</noinclude>Regl. f. Almueskolev. p. Als 26. 7- 3 G. 9§. 7 Nov, lecommissions Forslag, naar der ikkun i det bestemte Timetal intet afkortes. Til Bevægelse i frie Luft udenfor Skolen forundes Børnene, af den anførte Sko (letid, Time hver Formidd. og Time hver Eftermidd. 8.) Fiorten (*) Dage om Foraaret og fiorten Dage i Hosttiden efter vedkommende Skolecommissions Bestemmelse, samt ti Dage ved Juletiden, otte Dage ved Paaffetiden og fire Dage i Pintsetiden ophører Underviisningen. Ferældre og Husbonder, som ere Jordbrugere, have derhos Ret til at holde beres Børn og Tyende, som ere over 10 War gamle og beviislig bruges til Markarbeide, I til 2 Uger længer, fra Skos legang i Sædetiden om Foraaret og i Høsttiden. Om Sommeren kan Præsten desuden, paa længere eller kortere Tid, give de Børn, som han, med hensyn paa Omstændighederne, finder at kunne tilstaae det, Frihed for at møde de ordentlige Underviisningstimer i Stelen; men disse Børn skulle da forpligtes til at mode 2 Gange om Ugen, hver Gang to Timer, for af Læreren at modtage Undervisning i Skolen udenfor den almindelige Skoles tid. Dog bør denne Frihed itse af Præsten tilstaaes, uden særdeles Grunde; og bliver det da noie at paafee, at Skolebarnet, ved den korte Undervisning, det imid. lertid nyder, idetmindste vedligeholder de allerede erhvers vede Kundskaber og Færdigheder. 3 Cap. Om Udeblivelse fra Skolen, og om Bornenes Birkebes søg. 9.) Born, som have smittende udslet, maae ei, forinden de ere helbredede, besøge Skolen, og bør, om de indfinde sig der, strax af Skolelæreren hiemvises; ligesom da denne har at anmelde saadant for vedkom mende Skolecommission, der bør drage Omsorg for at flige (*) Jfkun 5 til 4 Uger om Sommeren i Hesttiden efter vedkommende Skolecommissions Bestemmelse, samt osv. Siegl. f. Eroc.<noinclude><references/></noinclude> rgrhopgkn2vcdlmnjzvk24ewfz4i9av 104 106073 405225 403433 2026-04-29T17:32:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405225 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||497}}</noinclude>Regl. f. Almueskolev. p. Als 3 5. 9-31§. flige Børn helbredes, enten ved deres Forældres eller 7 Nov. Husbonders, eller, om det er et fattigt Barn, ved Fattigvæsenets Foranstaltning.no 10) Bliver noget Barn sygt af smitsom Sygdom, da maa det ei komme i Skolen, førend 3 Uger efter at det er helbredet og Sygdommen ophørt i Huset. 11.) Paa det at in tet Barn, ved at flytte fra et Sogn til et andet, sal kunne unddrage sig fra den anordnede Skolegang, stalle vedkommende nærmeste Foresatte være forpligtede til, strax at anmelde for Skotecommissionen ethvert, til Skoledistrictet ankommende, eller derfra bortflyttende Barn, under en Mulct af indtil 2 Rbdir Sølvmynt, efter Skoledirectionens Riendelse. 12.) Forældre, Værger og Husbonder ere forpligtede til, at tilholde deres Børn og Tyende, flittigen og uafbrudt at besøge Skolen i den foreskrevne Zid, ligesom de og i Særde. leshed bør sørge for, at Børnene ei udeblive fra den aara lige Overhørelse i Skolerne. For de Forældre, Værger, eller Husbonder, som ikke opfylde fotanforte Pligt, kan Skoledirectionen dictere en Mulet af indtil 3 Mk. Selv mynt ugentlig, hvilken Mulet, i Gientagelses- Tilfælde, fan af Directionen forhøies. Samtlige ovens meldte Mulcter tilfalde vedkommende Skolekasse, og kunne, naar de ikke ved Opkrævningen erlægges, inddri ves ved Udpantning, eller, hvis Beløbet ei saaledes er at erholde, afsones paa Vand og Brod, overeens stemmende med de gieldende civile Loves Bestemmelser, efter behørig Foranstaltning af Amtmanden (*). 13.) Bornene af øverste Classe i Skolen ere, naar de have fyldt det 12te 2ar, pligtige at mode Skolelæreren, hver Son og Hellig Dag, ved Kirken, for med ham at bivaane Gudstienesten; og der anvises dem da en be stemt (*) Landfogden. Negl. f. Eree.<noinclude><references/></noinclude> 0mf0nn8inavgpu8k9g3pgf6aw803f3d 104 106074 405226 403148 2026-04-29T17:33:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405226 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 498||}}</noinclude>Regl. f. Almueskolev.p. Als 3E.13-46.168. 7 Nov. ftemt Plads i Kirken. Gientagen Forsømmelse i denne Henseende straffes som Skoleforkommelse; dog kunne Forældre eller Husbonder undertiden, men ei to Hellig dage efter hinanden, beholde et saadant Barn hiemme. 14.) Paa det at Skolegangen ikke skal afbrydes ved Ligfærd, Barnebaab eller Brudevielse, bor Ligene være Rt. 11 paa Kirkegaarden, og de ommeldte Kirkeforretninger berammes til lige Tid. Ved saadanne Leilig heder skal Underviisningen i Skolen ophøre Kl. 11 om Formiddagen og, om Eftermiddagen, først begynde igien Kl. 1, forsaavidt den ikke, efter § 7, sal begynde fildigere; hvilket Skolelæreren, Dagen i Forveien, bar at tilkiendegive vedkommende Skolebørn. 4 Cap. Om Underviisningen, og Skolebørnenes offentlige Overhørelse, samt udgang af Skolen. 15.) Ved Børnenes Underviisning skal ber i Almindelighed tages Hensyn til, at de bør dannes til gode, retskafne Mennesker, i Overeensstemmelse med den evangelist christelige Lære, samt at der bør bibringes dem de Kundskaber og Færdigheder, som ere,dem nødvendige for at blive nyttige Borgere i Staten. 16.) Der skal i Skolerne undervises i Religion, Læsning, Skrivning, saavel Skionskrivning som Retskrivning, og Regning, saavel paa Tavle som uden Tavte. Ogfaa bor der bi bringes Bernene andre almeennyttige Kundskaber, ved Læsning i, dertil valgte, passende Læsebøger, dog ei i egne dertil bestemte Timer; og enhver: Underviis. ning bor, saavidt mueligt, giøres til Forstandsovelse for dem. Læreren bør og ove Børnene, for at kunne bringe dem til, med Rigtighed, Klarhed og Orden at fremsætte deres Tanker skriftligt. Fremdeles bør Skolelæreren veilede Børnene til ordentlig Sang. Til Opmuntring for de Flittige og Sædelige kan og gives særlig Underviisning i Begyndelsesgrundene af Geos<noinclude><references/></noinclude> gnjijq6kw3ozspw1an020k6w8vjkjvq 104 106075 405227 403149 2026-04-29T17:33:07Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405227 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||499}}</noinclude>Regl. f. Almueftolev. p. Als 4 E. 16-18 §. Geographie, især Fædrenelandets, og dermed forbindes 7 Nov. det Bigtigste og til at danne Bernenes Sindelag Tiens ligste af Fædrenelandets Historie. Ogsaa ber, hvor Omstændighederne tillade det, Haandgierningsskoler indrettes, efter nærmere Forslag til det danske Cancels lie. 17.) I Gymnastik sal undervises ved alle of fentlige Skoler, overeensstemmende med den, ved Pl. 25 Jun. 1828, for Danmark af Kongen approberede Lærebog, og Skolens Drenge være pligtige deri at deels tage. Den i fornævnte Lærebogs I Cap. § 2 omtalte og paa de der anviste Steder i Lærebogen nærmere bes skrevne, meest indskrænkede gymnastiske Underviis. ning skal strax indføres ved alle Landsbyeskoler, hvor ikke denne eller en mere udvidet gymnastisk Underviisning allerede maatte være i Gang, og de dertil fornødne Upparater tulle anskaffes paa Skolekassens Regning, fors faavidt anden Udovei ikke dertil maatte kunne erholdes, saasom af Kirkemidlerne; ligesom og den fornødne Plads for velserne bliver paa samme Maade at til. veiebringe og behørigen at indrette. Forsaavidt en mere udvidet Grad af gymnastisk Underviisning kan finde Sted i nogen Skole, skal Forslag giennem Skoledirecs tionen indgives til Cancelliet. Til de gymnastiske Øvelser bør, naar ben iøvrigt befalede Skoleunderviiss ning er til Ende, anvendes, saavidt Veirliget og Das gens Længde tillader det, een Time daglig, saaledes at hver Classe heri nyder Underviisning 3 Timer ugent. lig; og bør iøvrigt, til Svømmeøvelser, nogle Efter. middage om Sommeren anvendes, saavidt Leilighed dertil gives. 18.) Til Skolens første eller nederste Classe høre alle de yngre Born, tilligemed dem, som endnu ikke have lært at læse tydeligt og at skrive Tal og Bogstaver med Færdighed. I den anden eller øverste Classe optages de, der have erhvervet disse første Færbig =<noinclude><references/></noinclude> 42nu51n26221pntt5wrop1bccd7bpyq 104 106076 405228 401933 2026-04-29T17:33:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405228 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 500||}}</noinclude>Regl. f. Almueskolev. p. Als 4 E. 18-19 §. 7 Nov. bigheder. 19.) Børnenes Fremgang proves aarlig ved en ramen, som holdes i Prestens og Forstanders nes Overværelse, efter foregaaende offentlig Anmeldelse og Indbydelse til Bernents Forældre, Værger eller Hus bønder (*), Ugen for Palmesondag; ifølge hvilken Proves Ubfald Præsten, efter Overlæg meb Skolelære. ren, opflytter Børnene, med Hensyn paa de, for Flib, Fremgang og sædelig Opførsel, meddeelte Cha racterer, fra den lavere til den høiere Classe og anviser dem heiere eller lavere Plads. Ogsaa de Born i Sto lens District, som efter deres Alder ere folepligtige,. men nyde Undervisning udenfor Skolen, ere fors pligtede til, efter Indkaldelse at møde for at prøves ved den aarlige ramen, paa hvis udfald det beroer, om det kan tilstedes, at de fremdeles nyde Undervisning uden at søge Skolen. Ligeledes. bestemmer og Præsten efter Provens Udfald, hvem han kan antage til Unders viisning og forberedelse til Confirmation. Forst med Confirmationen ophører Barnets Forpligtelse til at søge Underviisning i Skolen; men har det de befalede Kundskaber fuldkomment inde, forend det har naaet den til Confirmationen lovbefalede Alder, da kan det af Præsten fritages for den anordnede Skolegang, imod at det, tilligemed de unge, der efter Confirmationen maatt! ønske at vedligeholde, befæste og fornye deres Kundskaber, søger to Timer ugentlig Undervisning, fom Skolelærerne ere pligtige til, uden Betaling, at give dem, udenfor de almindelige Skoletimer. Lister, der vise ramens udfald, blive af vedkommende Stos lecommission at indsende til Skoledirectionen. 5 Cap. (*) i October Meaned i Landsbyskolerne, men i Wroes: fiobing og Marstal Stoler i Febr. Maaned, som den i disse Stoler med hensyn (paa bemeldte Stæders Stibsfart passelig ftetid, ifølge hvilken, osv.Regl.f.rve.<noinclude><references/></noinclude> b1tuh39es6a5kzff434x6m32t0d59yh 104 106077 405229 401934 2026-04-29T17:33:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405229 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||501}}</noinclude>Regl. f. Almueskolev. p. Als 56. 10: 66.25§. 50I Cap. Om Skoledisciplinen. mode i Skolen til de bestemte Tider, reenligen og femmeligen paaklædte, samt medbringe de Beger, som de der bruge. 21.) Naar Skolebørnene ikke boldes reenlige, bør deres Forældre, Værger, eller Husbonder berom af Skolelæreren, og i forneden Fald af Præsten advares, og naar dette ikke frugter, mulcteres paa 4 til 8 Rbß. Sølvmynt. 22.) Børnene skulle vise Skolelæreren Arbodighed og Lydighed, og noie rette Fig efter de Forskrifter, han maatte give dem, til god Orbens Vedligeholdelse i Skolen. 23.) Ingen mishandling maa finde Sted med Børnene. Naar et Barn forseer sig, bør Skolelæreren rette det ved For maninger, og naar disse ikke frugte, straffes Barnet saaledes som den, denne Anordn. vedføiede, Instrues tion for Skolelærere bestemmer. Skulde nogen Skoles lærer forsee sig ved at bruge haard og vilkaarlig Adfærd imod et Barn, da have dets Forældre, Værge eller Husbond, i dette som i andre Tilfælde, hvor de maatte finde sig beføiede til Unke over Skolelæreren, at hens vende sig til Skolecommissionen, som, efterat has ve undersøgt Klagens Rigtighed, brager Omsorg for, at Skolelæreren, faafremt han findes fyldig, vorder straffet med Frettesættelse, Mulet eller Afsættelse, efter Omstændighederne. 24.) De Born, som udmærke fig ved god Opførsel og Flid, skulle af Skolelæreren opmuntres veb saadanne passende Midler, som findes opgivne i den under foregaaende § ommeldte Instruction. 6 Cap. Om Tilsynet med Skolevæsenet. Amtmanden (*) og Provsten ere Skoledirecteurer. De skulle samles een Gang hvert fierdingaar, naar ikke Samlinger oftere behoves; og skulle da alle Sager 20.) Bornene fulle 7 Nov. 25.) fores (2) Landfogden. Negl. f. Proc. XX Deel. £ 1<noinclude><references/></noinclude> 8r6pggcmfgfeu8dnvvaa1h25ccn0n55 104 106078 405231 403151 2026-04-29T17:33:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405231 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 502||}}</noinclude>Regl. f. Almueskolev. p. Uls 6 G. 25-28 §. 7 Nov. foretages og afhandles, som henhøre under Directionens 26.) Præsten er Skolens Inspecteur, 28.) Afgiørelse. og har, som saadan, Ansvaret for Underviisningens Fremme. 27.) Med Præsten udgiore, efter Skoledistricternes Antal og Størrelse, to til ser af Sognets hæderligste mænd, foreslagne af ham og valgte af Skoledirectionen, Sognets Skolecommission, hvils ken det nærmest paaligger, at drage Omsorg for Sto. lens og Skolevæsenets oeconomiske Anliggender (*). Bemeldte Skoleforstandere tages almindeligviis blandt Sognets Tolvmænd, hvor disse haves. Holms Sko ledistrict, der ellers i kirkelige Anliggender hører under Nordborg Sogn, bor have sin egen Skolecommission, bestaaende af Sognepræsten og to Skoleforstandere. Skoledirectionen paaligger det, at vaage over alt, hvad der kan fremme Skolevæsenets Tarv i det den underlagte Embeds: District, og over denne Anordnings nøiagtige Udførelse. Saavel Directionen samlet, som enhver af dens enkelte Medlemmer, er berettiget til at forlange af enhver Skoles Inspecteur, Skolecom. missionen eller Skolelæreren, de Oplysninger, Skole. væsenet angaaenbe, som maatte udkræves; ligesom den og bør vaage over, at enhver af disse troeligt opfpla der sine Pligter, og drage dem til Ansvar for Overtrædelse af samme. Skoledirectionen er bemyndi get til at mulctere den Skolelærer, som ikke efters kommer Præstens Formaninger, eller som paa anden Maade forseer fig, paa I eller 2 Rbdle Solvmynt; men er Forseelsen grov eller den gientages, da paa ind til 10 Rbblr Sølvmynt. Derfom Forseelsen oftere giens (*) Istedet for Slutningen af denne hedder det i Regl. f. Wree: Ommel Skoledistrict, der ellers, i firkelige Anliggender hører under Marstal Sean, bor have sin egen Stolecommission, bestaaende af Segnepræsten og to Sofleforstandere.<noinclude><references/></noinclude> sb76zwyjc2m2ni5zfgto0mgpd6jwe4f 104 106079 405232 401938 2026-04-29T17:33:21Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405232 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||503}}</noinclude>Kgl. f. Almueskolev. p. Als 6 G. 28:31 §. gientages, eller er saaledes beskaffen, at den ei med 7 Nov. flig Mulet kan afsones, tiltales han ved en Provste ret; og Skoledirectionen kan da, hvis Omstændighe derne kræve det, strax suspendere ham. Ogfaa kan Diriecionen paalægge enhver Skolelærer, der ikke til. børligt kan forestaae sit Embede, at holde en duelig Medbiælper, eller at søge Entledigelse med en pas. sende Pension, efter Omstændighederne. Directionen bør aarlig indsende fin Beretning om Skolevæsenets Tilstand til det Danske Cancellie, under hvilket Col legii Overbestyrelse Skolevæsenet hører; hvorfor og de Skolevæsenets Unliggender, som ei kunne finde Afgios relse i Skoledirectionen, blive til Samme at indstille. 29.) Biskoppen skal fremdeles have neie Tilsyn med samtlige Skoler i Stiftet, og være pligtig at undersøge disses Tilstand, saavel ved sin Visitats som ved enhver anden Leilighed. Han skal være berettiget til, fra Skoledirectionen, og tillige igiennem denne fra Sog, nenes Skolecommissioner, at indhente alle de Efter retninger, fom i Unledning heraf maatte anfees fors nodne. Jøvrigt bør han vaage over, at Skolevæsenet, i Overeensstemmelse med det Anordnede, fremmes, og alle modende Hindringer ryddes af Veien. Saa stal han og, paa sin Visitats, overhore Ungdommen, og til det Danske Cancellie indsende fin Beretning om, hvorledes han har befundet enhver Skoles Ungdom un- Derviist. 30.) Provsten besøger aarlig hver enkelt Skole i sit Provstie, og overhorer Ungdommen, for at forvisse fig om, at Underviisningen gives og fremmes efter Hensigten. 31.) Sognepræsten, som Skolens Inspecteur, paaligger det, jevnligen at bes søge enhver Skole i Pastoratet, for at forvisse fig om Børnenes Fremgang, og hver Gang at indføre sit Bes fog og fine Bemærkninger i Skolens Journal; lige. 212 som<noinclude><references/></noinclude> 5ifkg3a8tfvhq5kt75ha599yjdj91oh 104 106080 405233 403434 2026-04-29T17:33:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405233 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 504||}}</noinclude>Kgl. f. Almueskolev. p. Als 6 C. 31-32 §. 7 Nov. som han stedse bør søge at vække og vedligeholde Almuens Deeltagelse for Skolevæsenets gode Fremgang, saa bør han og stræbe at veilede Skolelæreren, giøre ham i Eenrum opmærksom paa de Mangler, der maatte findes ved hans Underviisning eller Embedsforhold, ers indre ham, efter forgiæves mundtlige Forsøg, skriftlig derom i Skoleprotocollen, og, dersom dette ikke heller maatte frugte, andrage det for Skoledirectionen. Præsten bør agte paa, at Skolejournalen ordentlig fores efter det af Skolebirectionen approberede Sche ma; at de af Directionen approberede og i Skolen hæn gende Lectionstabeller ufravigeligen følges; at be fastsatte Skoletimer ei forsømmes; samt iøvrigt have Tilsyn med alt, hvad der henhører til Disciplinen i Skolen. Han afholder, som i § 19 befalet, Skoles examen, og bestemmer, efter Overlæg med Skolelæres ren, hvilke Born der kunne udskrives af Skolen, og han indsender dernæst Examenslisterne til Skoledirecs tionen. Han indkalder endelig Skoleforstanderne til Commissionsmoderne, som i Almindelighed holdes, een Gang maanedlig, paa den Dag og den Tid, der nærmere bestemmes efter de Flestes Leilighed, forsaa vidt ellers ikke en eller anden af Commissionens Meds lemmer maatte have noget at andrage, der kræver fæls lebs Overlæg i et extraordinairt Mode. Ogsaa fører Præsten saavel Protocollen ved Skolecommissionens Moder, som Commissionens Correspondence. 32.) Skoleforstanderne udgiøre med Præsten Skolecommissionen (*). Disse Forstanderes Pligter ere: at ha. (*) som i Kiebstaden Eroesfiobing tillige tiltrædes af Actuarius, der er Assessor i Landretten. Disse Sto leforstanderes Pligter ere: at have Tilsyn med Skolebygningerne og Skolernes Inventarium og i Forbindelse med Skolens Inspecteur at anmelde Manglerne for Kirfeinspecteuren; at sørge for, at det o. s. v.<noinclude><references/></noinclude> 84pgclejn6koeyrs3zrz7hk52759g28 104 106082 405250 403435 2026-04-29T17:34:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405250 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1833.{{Afstand|3em}} 506||}}</noinclude>Kgl. f. Almueskolev. p. 18 66. 32: 76. 34§. men, 7 Nov. hvilket Forslag Skolens Inspecteur ligeledes har at underskrive og at indsende til Directionen, til Ap. probation, efterat Forslaget har henligget, efter fores gaaende offentlig Bekiendtgiørelse, 14 Dage offentlig til Eftersyn, og enhver Interessent saaledes har havt Leilighed til, inden de fiorten Dages Udløb, at anbrage for Commissionen de Bemærkninger, som han maatte troe sig beføiet til at giøre ved den foreslaaede Ligning, hvilke Bemærkninger da tillige indsendes til Directioledsagede med Commissionens Erklæring ders over. Skoleforstanderne forestaae dette Ombud i 3 Aar, og ere imidlertid fritagne for Skolekiørsler. Efter disse 3 Wars Ferieb afgaaer, i Forhold til An tallet, den eller de i Tienesten Eldste, med n.indre samme ønske fremdeles at vedblive, og Skoleinspecteus ren tillige ønsker det. Hvo eller hvilke, der, efter 3 Aars Forløb, skulle afgaae af de første Gange valgte Skoleforstandere, bestemmes ved Lodkastning. 7 Cap. Om Skolelærernes Bestikkelse. 33.) In. gen maa antages som fast Skolelærer, med mindre han besidder de fornødne Egenskaber til at foresane et saadant Embede og er indtraadt i sit 21 Aar. Til den Ende bør Enhver, som attraaer en saadan Ansæts telse, for Vedkommende, med paalidelige Attester, godtgiøre sin Alder, sin Duelighed og sit gode Fors hold (*). 34.) Til Skolelærer. Embeder skulle i Almindelighed kun de have Adgang, der enten ere op. lære Byens Stolevæsen fornødne, Bidrag, sammesteds foretages ganske som hidtil af Øvrigheden og de deputerede Borgere ifølge Rescr. 23 Jun. 1797. Det nævnte Forslag underskrives tillige af Stolens Inspecteur o. s. v. (*) Herefter følger i Negl. f. Eroe en ny s der lyder saaledes: Første Lærer ved Borgerskolen i Kiobstaden Eroeskiøbing, der, som hidtil, skal være ordineret Catechet og nyde fri Bolig samt Heitidsoffer, vil fremdeles blive beskikket af Kongen.<noinclude><references/></noinclude> cmpgqc5kpgnsnp0h06udqxznzn0bdzp 104 106083 405251 403436 2026-04-29T17:34:36Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405251 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||507}}</noinclude>Kgl. f. Almueskolev. p. Als 7E. 35-86.36§. lærte ved et autoriseret Skolelærer. Seminarium, og 7 Nov. derfra, efter afholdt Eramen, dimitterede som duelige til Skolelærer. Embede, eller som i alt Fald, med behs. rig Tilladelse, have udholdt Dimissions. Eramen ved et saadant Seminarium og derved ere befundne duelige. Dersom den, der, paa foranførte Maade, har beviist sin Duelighed til Skolelærer-Embede, kaldes til et faas dant inden et Aar, finder ingen yderligere Prøvelse Sted; men hvis et Aar er forloben, efterat Dimiss sions. Eramen er afholdt, bør den Paagieldende proves af Skole. Directionens geistlige Medlem; og først naar han ved denne Prøve har stadfæstet sin Dues lighed, meddeles ham Kaldsbrevet og Collatsen, hvor efter Indsættelsen i Embedet besørges af vedkommende Sognepræst. Biskoppen udøver, paa Grund af Rescr. 17 Mart. 1685, sammenholdt med § 50 i Anordn. 29 Jul. 1814 for Almueskolevæsenet paa Lane det i Danmark, Raldsretten til 2den (*) Lærers Embes det ved Tordborg Stole, samt Skolelærer Embederne i Grbelle, Hagenberg, Svenstrup og Guderup. 35.) Naar et Skolelærer. Embede er blevet ledigt. bekiendtgiores saadant i Fyens Stifts Aviser, og Em bedet besættes, inden 6 Uger, enten af SkolesDirec tionen, eller af Biskoppen, hvis denne har Kaldsret til samme. Under Vacancer, som og i en Skolelærers Sygdom, bør Directionen paa bedste Maade drage Omsorg for, or, at Skoleungdommens Undervisning saalidet som mueligt standses. 8 Cap. Skolernes Bygning og vedligeholdelse, Om samt om (*) 2den Lærerplads ved Borgerskolen i Kiobftaden Ersesfiobing, til nordre Skoledistricts Lærerplads i Marstal og til Skoleembederne i Rise, Tranderup og Bregninge. 214<noinclude><references/></noinclude> 8tuwn3va4pdq2k0v5vfp2gmu8geueip 104 106084 405252 403437 2026-04-29T17:34:41Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405252 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 508||}}</noinclude>Regl. f. Almueskolev. p. Als 8 C. 36-37§. 7 Nov. om Skolelærernes Lønning. 36.) Skolestuen te, og be filofte fat bør være rummelig, af en med Skolebørnenes Uns tal passende Størrelse, og i det mindste 4 Alen høi fra Gulvet til Biælkerne; Taget, Dørene og Vinduerne bør være tætte, og de sidste saaledes indrettede at de kunne lukkes op. Gulvet bør være enten af Bræd. der eller af Muursteen, satte paa Kant. Stolestuen ber, foruden Kakkelovn og de fornødne Indretninger af Borde, Bænke, Boghylder og Tavler, være en fors bøiet Plads for Skolelæreren, og derpaa Stoel, med Pult eller Bord. Skolelæreren paa Landet bør dess uden have anstændigt Suusrum for sig og Familie, samt den fornødne Leilighed til 2 Keer og 6 Faar, saa og til at bevare sit Brændsel og Foder eller den ham tillagte Jords Avling. Ved Skolebygningen fal, faavidt mueligt, anskaffes en Saugeplads af til 1 Skieppe Lands Størrelse, til Brug for Skolelæreren. 37.(*) Det paaligger Skole: Directionen at bære Omsorg for Skolernes hensigtssvarende Bygning, Vedligeholdelse og Indretning. De Materialier, som dertil behøves, ere (*) Den til denne s svarende S 58 i Regl. f. 2Wroe lyder saaledes: Det fornødne Gangarbeide og de fornødne Kiørsler ved Skolernes Bygning eller Reparation, saavelsom Vedligeholdelsen af Hegnet omfring Skolernes Gaarde, Hauger og Jordlodder, samt det fornødne Fo der til Skolebygningernes Tækning, præsteres af Sto ledistrictet saaledes, at Takkefoderet leveres og Kiorslerne præsteres af Boelsmændene efter Plougtal, og af de til Plougtal ansatte Parcellister, i Forhold af deres Jordsmaal til Boelene i Districtet; hvorimod Arbeidet ved Hegnenes Vedligeholdelse, forsaavidt samme ei udfræver Kiørsler, ligesom alle øvrige Haandtienester, forrettes og ydes af Huusmændene med eller uden Jord (Käthnern und Jnften) og de, ikke til Plougtal ansatte, Parcellister, samt af Jnderster (Heuer:Inften), de sidstnævnte halvt imod de andre, saaledes at de, hver anden Omgang, ere frie; men i glaffen Marstal af samtlige Huuseiere. Vedkommende blive, til disse Præstationer eller Leverancer, tilsagte af Stoleforstanderne, efter Omgang, ifølge Kirkeinspecteurens Ordre.<noinclude><references/></noinclude> pmj3n2kok6w1lifdg0trxs83c94615o 104 106085 405253 403438 2026-04-29T17:34:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405253 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||509}}</noinclude>Regt. f. Almueskolev. p. Als 8 G. 37-38 §. ere be gaardbrugende Beboere, som holde a Heste eller 7 Nov. derover, pligtige at tilføre efter behørig Omgang; lige. som disse og forsvarligen bør vedligeholde Hegnet omfring Skolens Gaard, Hauge og Jordlod. Huuss mænd, Inderster (Käthnern, Insten und Heuer. Ins sten) og Jordbrugere, som ei have Jord nok til at holde 2 Heste, saavelsom be der ellers hidtil have været plig tige til at forrette Saandtieneste ved Skolernes Op bygning og Vedligeholdelse, bør fremdeles, efter rigtig Omgang, forrette denne Tieneste. 38.(*) Udgif terne (*) Den til denne og følgende svarende 39 i Megl. f. Eroe lyder saaledes: Saavel nye Stolebygningers Opførelse som Istandsættelsen og Vedligeholdelsen af Stolebygningerne, samt det fornødne Juventariums Anskaffelse og Vedligeholdelse, skal fremdeles, i Overeensstemmelse med Rescriptet 13 Dec. 1776, gaae paa Kirfefassens Regning, forsaavidt den dertil har til. strættelige Midler. Stolebygningerne staae i saa Hens seende under Kirteinspecteurens Tilsyn, som aarlig tager Syn over dem, i Overværelse af vedkommende Stolecommission, paa samme Tid han tager Syn over Kirkerne. Kirkeinspecteuren indsender derefter til Kirkedirectionen en Anmeldelse om de ved Skolerne befundne Mangler, ledsaget med et Overslag over de Udgifter, som ville medgaae til at istandsætte Bygnin= I gerne og afhiælpe Manglerne. Kirkedirectionen appro berer, efter Omstændighederne, de foreslagne Jandsættelser og bemyndiger i Henseende til Udførelsen Kirkeinspecteuren, under hvis Tilsyn Arbeidet udføres ved Hiælp af Kirkeværgerne og Stoleforstanderne, hvis Tieneste han i denne Henseende er aldeles berettiget til at forlange. Naar en Hovedreparation, en Tilbyg ning, eller Opførelsen af en nye Stolebygning, findes fornøden, da har Skoledirectionen desangaaende at giøre Indberetning til det Danske Cancellie, hvorfra Forslaget, med Bemærkning: om samme fra dette Col legii Side findes antageligt, eller hvad derved maatte være at erindre, tilstilles det Kongelige Rentekammer, som, efter Omstændighederne, og efter, igiennem Kir redirectionen, at have indhentet de fornødne Tegninger og Overslag, samt Erklæring med Hensyn til, hvorvidt Kirkekassen er istand til at udrede det fornødne Pena gebeløb, indhenter allernaadigst Approbation, og derefter overdrager Kirkedirectionen Bygnings: Arbeidets videre udførelse ved Kirkeinspecteurens Foranstaltning. 215<noinclude><references/></noinclude> dugunk916oe8o6e5tbrrapx1ktcb9nv 104 106086 405254 403495 2026-04-29T17:34:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405254 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.{{Afstand|3em}} 510||}}</noinclude>egl. f. Almueskolev. p. Als 6 G. 38 §. 7 Nov. terne ved en Skoles Bygning, naar samme, efter forud fra Directionen indgivet og af det Danske Cancels lie approberet Forslag, skal opføres, blive at udrede saaledes: 1.) Kirkemidlerne siente et Bidrag dertil, efter Omstændighederne, faafremt dertil, giennem Rens tekammeret, erholdes Bevilling; i modsat Fald tilveie bringes den hele fornødne Sum af Skoledistrictet. 2.) Den fornødne Sum kan, med det Kgl. Rentekammers Samtykke, laanes Skoledistrictet, dersom dette ønsker Laan, af Kirkernes Midler, og den attraaede Kirke. Capital ellers er disponibel; og i saadant Fald tilbagebetales den laante Capital af Skoledistrictet i 28 Nar, med 6 pet. aarlig i Rente og Capital-Afdrag. Stal Skolejord kiobes til nogen Skole, eller en Sovedreparation ved nogen Skole foretages, saa kan og Laan hertil, under anførte Forudsætning og Betin gelse, forventes af Kirkernes Midler. Hvis Laan ikke onffes, eller ikke kan erholdes, udredes den fornødne Sum ved en, af Forstanderne affattet, Repartition over Skoledistrictets Interessenter, i Forhold af det Tøndetal, hvortil Jorderne ved Tarationen efter Fr. 15 Dec. 1802 ere ansatte og efter samme Forhold res parteres Beløbet af de aarlige Renter og Afdrag, hvor Laan optages. Ligeledes erlægges udgifterne til en Skolebygnings eller Skolelærer:Boelige aarlige Repas ration i et og alt efter samme Maalestok, hvilken eg 'ties Alle Udgifter, som anvendes i Aarets Leb til Skolers Opførelse eller Istandsættelse, eller til Skolernes og deres Inventariums Vedligeholdelse, beregnes som hidtil i det aarlige Kirkeregnskab, hvilket fores af Kirkeinspecteuren og aflægges for Kirkedirectionen. Foranførte Bestemmelser ere dog ei anvendelige i Kiøbstaden Wroeskiobing, hvor det, ligesom hidtil, skal paaligge Indvaanerne, selv at bestride Opbyggel sen og Vedligeholdelsen af Skolebygninger, uden Üdgift for Kirterne.<noinclude><references/></noinclude> g6t36nozj4ol8wcx1ex9ew80kgbqkv4 104 106087 405255 403159 2026-04-29T17:34:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 405255 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1832.||511}}</noinclude>Regl. f. Almueffolev. p. 218 8 E. 38:40§. 5II tiener til Regel for Bestemmelsen af Lægter og Tag, 7 Nov. der kræves til en Skolebygning. Jordløse Huusmænd (Insten) og Inderster (Heuers Insten) ere aldeles frie for Pengebidrag til nye Skolers Opførelse og til Skolers Reparation. 39. (*) Saavel Repartitioner over Pengebidragene til en Skoles Opbyggelse, som Bestemmelsen af Gang og Spanddage og hvad der in natura leveres, forfattes af Skoleforstanderne i For bindelse med Tolvmændene, i de Sogne, hvor disse haves, paategnes derefter af Præsten, og approberes af Skoledirectionen, som ogsaa reviderer og decides rer Regnskabet, naar Bygningen er færdig, eller Hos vebreparationen foretagen og forsvarlig befunden. 40.) Enhver Skolelærer bor nyde: a) Som Lønning: 5 Tbr. Rug og 5 Tdr. Byg in natura, der leveres paa (**) eengang imellem Juul og Nytaar for det lø benbe Aar, og i Penge i det mindste 100 Rödle Selva mynt, i det høieste 300 Rbdir Selvmynt, i Forhold til Districtets Størrelse og Welstand; dog saaledes at de nuværende Skolelærere ei tillægges mindre, end de for nærværende Tid beviisligen have i Len, og at paa den anden Side de nuværende Skolelærere, som ikke ere Seminarister, eller at betragte lige med disse, ei kunne giøre Fordring paa den, ved nærværende Anordning fastsatte, Løn, forsaavidt den ei haves ved det dem alt Tillagte. Forslag til Bestemmelse af denne Skolelæs rernes Løn, har Skoledirectionen at indsende til det Danske Cancellies Approbation; og bør i Forslaget følges den Regel: at de rimelig beregnede Indtægter af det hidtilværende Degnekald i Sognet skulle for Frems tiden (*) Denne S mengler i Regl. f. Eroe, see forrige Note. (**) til Mortensdag for det løbende Aar og i Penge i det mindste 80 Rbdlr Solvmynt, i det høieste 240 Rbd!r Solvmynt i Forhold c. s. v. Regl. f. 2rve.<noinclude><references/></noinclude> b4gkb7qp7lovna4vezfyrh6qmib4wj8